Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780)
Chronologisk Register
over de
Kongelige Forordninge
Aabne Breve,
samt
andre trykte Anordninger
som fra Aar 1670 af ere udkomne,
tilligemed
et nøiagtigt Udtog
af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindeligh
angaae Undersaatterne i Danmark og Norge,
forsynet med
et alphabetisk Register
ved
Jacob Henric Schou.
VII Deel.
Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1778 til 1780.
Anden Udgave.
Kiøbenhavn, 1795-
Trykt hos Morthorstes Enke.
Na
D
siblioteket
mintakat Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VII Deel (1778–1780).pdf/6 Christian VII. Forordninger
fra 1778 til 1780.
2
I
Publicandum wegen Einschränkung der Ferien bey 2 Jan
der Universität zu Kiel; für Holstein, Pinneberg, Altona
u. Ranzau. P. 317.
Erneuertes Verbot wider den Gebrauch und Cours 5 Jan
fremder geringhaltigen Schillinge und Scheide Münze
in Schleswig und Holstein (cfr. Verb. 29 Maii 1775 u.
10 Mart. 1777), mit angefügtem Befehl, wie die Di
nischen Species in Geldzahlungen angenommen werden
müssen. (cfr. Von. 2 Jan. 1776). P. 3.
(†) Instruction for de Tilforordnede i 14 Jan
Ober of Retten i Norge. Cancell. Fol.
Cfr. Pl. om nye Beviisligheders Fremlæggelse 6
Jun. 1788.
and
2.) Ober of Retten al eengang hvert Aar bes
gyndes og holdes paa det anordnede Sted i Christiania
i Corgo, tvende Dage efter Povels Messe, som hidtil
sædvanligt været Haver; saafremt samme ikke indskal
der paa en hellig Dag eller Loverdag; med mindre Konz
gen for sær Karfags Skyld finder for Got Tiden og Stea
2 2 14 Jan.
Det at forandre.
4.) Setten maae ingenfinde hob des, med mindre der i det mindste ere 5 af de Tilforord. nede tilstede.
8.) Ober of Rets Stevnin ger skal herefter, som forhen, udstædes fra Justitss Contoiret i Kongens Tavn og Præfidis eller Vice- Præfidis paa Kongens Vegne, samt under Rigets Segl og Præfidis eller Vice-Præfidis Underskrift. De bor udtages saa betimeligen, at de i 17ordlandene, Trondhiems og Bergens Stifter kunde forkyndes 8 uger, og i de andre Stifter 6 Uger før Ober: Hof: Rettens Begyndelse; og hvis nogen understaaer sig at komme for Stetten med Stevninger, som ikke lovligen ere fors kyndte, da den at dommes udi Kost og Tæring, og Sa gen at afvises til lovligt Stevnemaal (*).
9.) De indstevnte Sager skal efter den Orden og Rang anflaaes og foretages, som sædvanlig pleier at free, saa at de Zorde landske først foretages, siden de Trondhiemske, dernast de Bergenske, derefter de Christiansandste, og endelig de af Aggershuus Stift; dog, dersom begge parterne blive eenige om en eller anden Sags Anstand paa en feie Tid, kan saadant dem efter Omstændighederne be vilges; hver Torsdag, førend Retten ophæves, skal der opflaaes et Carte over de Sager, som i næste uge stal foretages, da Assessorerne tillige skal tilkiendegive, om nogen af dem formedelst Slægtskab eller andre Aarsager ikke kan sidde i en eller anden af de anslagne Tager. Dernæst skal de saaledes opslagne Sager foretages udi den Orden, i hvilken de ere satte paa Cartet, og de Sas ger, som fra en Uge overblive til den anden, staae først paa det Carte, som for næste uge udfærdiges; saa at det ikke maae være tilladt at springe hid og did i Cartet eller at forbigaae nogen Sag, som er anslagen, med mindre at en, nogen af Procuratorerne, hastig paakom. mende
(*) Cfr. N. 15 Nov. 1737. Instr. for Ober Hof: Retten 9 §. mende Svaghed eller anden vigtig og uformodentlig 14 Jan. Omstændighed det nomgiængelig maatte udfordre, saa og ifald en eller anden Part formedelst tilstødende Aar sager er nødt til at sage Kgl. Prolongations. Bevil ling, og samme ikke fan ankomme, forinden Sagen sal foretages, da han i saa Fald har at anholde hos Prases eller Vice Præses om Attest for, at hans Ansøgning derom er nedgaaet, hvorefter Sagen da udsettes, indtil Kgl. Resolution erholdes ("). Ved at anslaae Sagerne til Foretagelse, skal Oberhof: Rettens tryfte Orden sao noie, som mueligt, følges, undtagen i Henseende til de bevilgede Sager, heilke maae anslaaes, naar den, som Kgl. Bevilling derpaa har erholdet, det af Justitia rio forlanger, men Delinqvent-Sager skal fremfor alle andre befordres. J Sagernes Opslag skal Juftits Se cretairen følge den af Justitiario, i Overeensstemmelse med foranførte, giørende Anordning, og ellers flittig underrette ham om de med Sagerne forefaldende Foram dringer ved Forliig eller i andre Maader, efter den der om af Parterne paa Jukits: Contoiret giørende Anmel delse, som betimeligen og førend et nyt Cartes udfærdi gelse maae tilfiendegives Justitiario. Derefter skal Pars terne tiltankte vare at møde i rette Tid for Stetten, og hvis de, eller nogen paa deres Vegne, ikke fremkomme, naar de paaraabes, Pal de firar, og forend de siden til Rettergang maae stades med deres Sager, betale 40 Lob Selv, med hvilke skal forholdes, som med de øvrige veb Ober-Hof Retten faldende Sportler, efter Kongens der em giorte eller gierende Anordning. Men dersom den, der stevnt er, ikke møder, og det ikke lovligen bevises, at han i saadant forfald været haver, at han hverken fels kunde mede eller ikke sin Fuldmægtig for sig, da dommes i Sagen efter dens Beskaffenhed, og han efter Dom A 3 (*) Set Rsser. 17 Jul. 1789. cfr. Canc. Br. 28 Apr. 1792Instr. for Ober. Hof-Retten 9-10 §. 14 Jan. Dommens Indhold at lide. End møder den ikke, som stevnet haver, forend alle Sager have Ende, da skal han have tabt Sagen og betale Kost og Tæving; men der som han indleverer fin tagne Stevning i Justite-Con toiret med sin Veberparts skriftlige Samtykke, da skal han for ovenbenævnte være frie; og fulde nogen eens foldig Bonde eller anden ukyndig Person, som har antaget Procurator at gaae i Siette for sig, formedelst sammes Forsømmelse forsee sig imod ovenffrevne, da skal Principalen være frie for Straffen, og derimod hand antagne Fuldmægtig den af sine egne Midler betale, ef terdi han, sem bedre vidende, burde givet sin Principal derom behørig Underretning. 10.) Samtlige udk Ober Hof Retten Tilforordnede skal (i de Dage Nets tergang holdes, som ere Mandag, Tirsdag, Onsdag, Torsdag) indfinde sig saa betimeligen, at Retten fan frettes . Som Sommeren og l. 9 om Vinteren, og saa blive siddende til Kl. I om Eftermiddagen eller fangere, naar der i en udageret Sag beqvemmelig samme Dag kan udvoteres. Men fulde Sagernes større Ans tal et Aar fremfor det andet udfordre, at Retten noget tidligere Sommer eller Vinter maatte sættes, skal hvis af Justitiario, efter foregaaende Overleg med Prases eller Vice Præses, i saa Maade foranstaltes, herudi følges; eftersom det er Kongens Villic, at hvert Aars Ordens Sager til Aarets Udgang ved endelig Dom skal være af giorte, saa at ingen Sag fra et Ular til et andet, uden Kongens specielle Bevilling eller begge parternes Sams tykke, maae udstaae; til hvilken Ende, i allerhsieste Fornødenheds Tilfælde og naar Sagerne skulde være saa mange og vidtloftige, at de paa anden Maade umuelig i Ordens Karet kunde blive afgiorte, deslige Sager maae afhandles ved skriftlig Procedure for en Ober of: Rets Commission, enten efter den Maade, som i Rescr. 23 Instr. for Ober-Hof-Retten 10-11 §. 21 Mart. 1755 er foreffrevet, eller paa hvad' anden 14 Jan Maade Kongen, efter Omstændighederne og derom gisrende Forestilling, finder for got at anordne. I øvrige Kal Ober-Hof Retten vedvare at holdes, saalænge der ere Sager, bevilgede eller andre, som i sin Tour, den eene efter den anden, stvar kan foretages; men naar Retten engang af Mangel paa Sager er ophørt, bør den ikke igien begyndes, førend næste Session ("); ligesom Kongen og tillader, at Ober: Hof Retten maae ophøre i de 3 Sommer. Maaneder fra medio Junii til medium Septembris; dog maae sees derhen, at ingen Restans cer af de der indstevnte Sager desformedelst forsges. I Hvilken Henseende Seriernes Udvidelse eller Indraute ning skal ankomme paa hvad derom, efter foregaaende Overleg med Preses eller Vice-Prases, bestemmes af Justitiario, som den, der best bør være underrettet one Sagernes Antal og Beskaffenhed, og hvor lang eller fore Tib til sammes Afgisrelse udfordres; da det er Procus ratorernes Pligt ved hvert Aars Begyndelse at meds dele ham Liste over de dem anbetroede Sager, med spes ciel Ferklaring om, hvilke og hvor mange af dem ere af vidtloftig Beffaffenhed, og en Anmeldelse, om de indstevnte Sager i det Aar beqvemmeligen fan afgiores, eller og Rettens tidligere Settelse, Feriernes Indskrænke ning eller og skriftlig Procedure for en Ober Hofs Retss Commission enten af de lengke eller forteste Sager til dea res Afgiørelse skulle eragtes fornøden. I øvrigt statueres ingen Serier uden Søn og Hellige. Dage, samt dem stille Uge, saaog fredag og Loverdag, som Post: Das ge. 11.) Parterne, hvis Sager anslagne ere og paaberaabte vorde, skal sig da for Retten indstille, og bestedentlig, ftacende, deres Sag enten selv eller ved deres Procurator agere (thi i Ober Hof Nets Skrana ferne 2 4 (*) Cfr. Rescr. 4 Nov. 1778 08 10 Apr. 1784. Instr. for Ober-Hof-Retten 11-12 §. 14 Jan. ferne maae ei mode nogen anden, end Parten selv eller hans antagne af Kongen beskikkede Procurator), og skal de sig med fierte Erbodighed for Retten ffiffe og anfiille; og maae de i Retten Tilforordnede ikke falde dem ind i deres Tale eller med dem sig inblade, men alleneste, naar fornadent giøres, ved Justits: Secretai ren lade efterspørge om en og anden Omstandighed, som de efters fan tiene til Sagens Oplysning; da al Slags Samtale inden siddende Net enten imellem Assessorerne selv, Pars terne, Procuratorerne eller nogen anden, strider imob den Erbedighed og Anstandighed, med hvilken saadan Ober Ret iser bør forvaltes i al sommelig Stilhed, re barhed og Agtpaagivenhed. Saa bor og Justitiarius med Beskedenhed erindre Parterne, at de ikke bruge utile ladelig og ufornøden Vidtloftighed, Retten dermed at opholde; hvorfore og de Parter, som finde for got deres Sager veb skriftlige Indlæg at procebere, skal tiltænkte vare, samme paa korteste Maade, klarligen, dog ikke paa noget fremmet Sprog, at forfatte; og hvem, som saaledes bedre eragter sin Sag ved skriftlig Indlæg at fo restille, skal det ikke tilladt være, Sagen enten selv eller ved Fuldmægtig tillige mundtlig at procedere eller proces dere lade; dog ham selv mundtlig Replique eller Du plique uformcent, om han den forneden eragter. Og som det saaledes skal være de Parter, som ikke have Evne at antage en Procurator, uformcent at procedere deres Sag for Ober of Retten ved skriftlig Indlæg, enten af dem selv eller en lovkyndig Mand forfattet, saa ikal derimod i sidste tilfalde Concipisten tillige underskrive, under vedberlig Straf. 12.) Alle nødvendige Breve og Documenter skal af Juftits Secretairen tydelig oplæses, og maae det ingenlunde være Parterne eller deres Procuratorer tilladt at dictere deraf til Merren, hvad de vil; men efter at have opgivet, head Documenter De Justr. for Ober-Hof-Retten 12-17 §. de grunde deres Paasland paa, skal de offentlig oplases. 14 jan. Naar Parterne fuldkommeligen og til noie ere forhørte, og deres Breve samt de Sagen egentlig vedkommende og nødvendige Documenter af Justits Secretairen tydelig ere oplæfte, udvises Parterne, og derefter inden Inkte Dörre begynder sirar den nederste af de Tilforordnede for teligen i Sagen at sige sit Votum, og, naar han har endt sin Tale, begynder den, som er neft oven for ham, og saa ordentlig op ad indtil den overste. Er nogen af de i Ober Hof Retten Tilforordnede udi Sagen selv i en eller anden Maade interefferet, eller enten af parterne saa ner som Sodikende: Børn, eller nærmere, beslægtet eller befvogret, maae de ikke sidde Netten, medens Sas gen enten procederes eller deri voteres, men de stal absentere sig, indtil en nye Sag foretages. 13.) Dersom en Part eller hans fuldmægtig af en eller are den Aarsag formener sig befsiet til at excipere imod en Assessor i Ober: Hof Retten, da stal han det i Stilhed melde for Justitiario og Præfidi eller Vice Prækdi tillige, om denne sidre er tilstede i Retten, og gotgiore Grunden til hans Exception; hvilket da tilkiendegives den Assessor, som det angaaer, og i fald han ikke i Følge deraf finder sig pligtig eller bessiet og villig til at afvige fra Retten, medens den Sag forhandles, skal det ans meldes for hele Ober of Retten, som da deri præliminariter deciderer og foreskriver, hvorledes herudinden skal forholdes; dog inden lakte Derre, uden nogen Publication af deres i saa Fald fattende Slutning. 17.) Naar Donimene ere forfattede, affagte og i Dom Protocol. len indførte. skal de af Justits: Secretairen tilberligen og uden Ophold, især de, som vedkomme Delingsenter, i den Orden, som de afsagte og af Parterne begierte ere, Krives og forfærdiges, og de Vedkommende efter Begies ring under Rigets Segl beskrevne gives, underskrevne 25 IO Snftr. for Ober-Hof-Retten 17:21 S. 14 Jan. af Juftitiario og parapherede af Juffits. Secretairen; og maae det ingenlunde være ham tilladt, nogen Doms: Slutning at udgive, med mindre den af Justitiario er underskreven; Om noget, Justits Secretairens Forrets ning angaaende, forefalder, haver han sig flittig devom hos Justitiarium at bespørge og hans Ordre derudinden at følge, og skal han pligtig være, at tilsvare Parterne til deres Breve og Documenter, naar de dem inden 2 a 3 Maaneders Forløb i det længste, efterat Ober Hof Retten er endet, affordre; men siden tage de Ska de for deres Efterladenhed, om Brevene forkommes. 18.) Justits: Secretairen stal give Vedkommende skrifts lig Underretning om, hvis Boder Procuratorerne eller andre kunde vorde tilbamte et eller andet Sted at betale, og en General Designation over samme efter hver Sess fløns Slutning Præfidi eller Vice-Præsidi tilstille ("). 19.) Dommerne, som i de for Ober of Netten ind fievnte Sager have Hienot, maae, efterat deres Dom me ere for Sietten oplæste, med forte og semmelige Ord enten mundtlig eller feriftlig i Gfranken forklare, hvor paa de deres Domme grundet have, og ei være tilladte i Sagen videre at tale, under vedbørlig Straf; med mindre de formene sig ved Grettesattelserne eller andre udtrykke ubilligen at være bebyrdede, da det dem bevilges, dog paa den forteste Maade, sig derover femmeligen Fat bes fvære. 21.) For hver Ober: Hof-Rets Dom, som tages bestreven, skal gires, som følger: Nemlig for en Dom paa 10 Ark Papiir fuldreven og derunder, 10 Rdlr; for den, som er over 10 Ark indtil 20 Arf, 12 Rdlr; men er den over 20 Ark, 16 Rdlr, og ikke mere, i hvor monge Arf den end bestaaer af; med hvilke Penge skal forholdes efter den derom giorte eller give rende Anordning. Og skal Juftitiarius have tilbørlig (*) Cfr. Canc. Vr. 12 Aug. 1786. Ind Instr. for Ober-Hof-Retten 21-22 §. II. Indseende med Justits-Secretairen, at intet mere, end 14 Jan. som foreskrevet staaer, for Dommene fordres eller gives, faaog at Dommene vorde frevne, som det sig ber; liges som det og i Almindelighed er Ober: Hof: Rettens Pligt, at see derhen, at de i Setten fremkommende Acter ere tydeligen og lovforsvarligen fuldskrevne, saaledes som Reglem. 22 Mart. 1684 og senere Anordninger tils holde. (See Sportel Neglem. 11 Jun. 1788. I. 5 §). Skulde det anderledes befindes, stal Skriveren eller de, som Acten have udstadt, ved Demmen i den Sag, hvor nogen uforsvarlig freven et eller Instrument maatte forefindes, derfor bemmes under General Fifcalens Tile tale, og den Skyldige derefter af ham tiltales til at sgiengielde dobbelt saa meget, som den, der Skrivers Lounen har betalt, kan siennes at være forurettet, samt gerforuden aste Gang at betale en anseelig Mufct til Justits Kassen. Men iskulde Actens Udstædere befindes 2den Gang i saa Maade at have forseet sig, da at være General Fiscalens Tiltale til Embeds Forbrydelse unders given; og, i Fald saadanne affigende Ober Hof Rets Domme ikke appelleres, meddeles Preses eller Vices Preses deraf ordlydende Gienparter fra Juftits Contoiret under Justitiarii Bekraftelse, for derom at giere Indbes retning til det danske Cancellie. De faldende Dom:, Skriver og Læsnings Penge maae betales forud, forend Sagerne komme i Nette, og Parterne siden i de endelig betalende Dom Penge gotgisres; dog maae des formedelst ikke holdes fra dietten Parter, som ere saa fattige, at de med Beneficio paupertatis ere forsynede. I hver Sag tilholdes Parterne, at fremkomme med alt, hvis de til Oplysning fornodent eragte, hvilket og forved Doms Slutningerne i Ober Hof Rets Acterne skal inds føres. 22.) Justits Secretairen ffal, saasnare Tiden af Stevningerne for det eene Nar til næstfølgende Kers Instr. for Ober-Hof-Retten 22:25 §. 14 Jan. Aars Ober: Hof. Det hver 14 Stovember er erspireret, forfatte en Designation paa Eagerne, efter deres Num mer paa den ene, og Eterningernes paa den anden Side, paa den Maade, som för Haieste. Met eer, og derefter labe saa mange Exemplarer trykke, som fornedent giøres, hvilke da af Preses eller Vice Præses i alle Ober Retter i Norge under Rigets Segl til Publication paa alle be hørige Steder, blive at afsende; paa det alle betids herom fan være underrettede, og ingen have Aarsag sig siben med uvidenhed om Cagernes Orden at undskylde. Af forbemeldte trykte Ordener skal Justitiarius aarligen indsende 2de Eremplarer til det danske Cancellie. I Ober Hof-Rettens Ordener skal og tilfoies den 4, 5, 9 10 og 19 Punct af Soieste Rets Patent 10 270v. 1774 til Efterlevelse saavel for hver, der har indstevnt Cager i Almindelighed, som for Procuratorerne i Ober Hof Retten i Sardeleshed. 24.) Procuratorerne ved Ober-Hof Sietten, som af Kongen alene dertil forordnes, skal, som ærefiere og redelige Fuldmægtiger, opfylde deres Eed og Pligt i at troligen og retündigen beopagte de dem anbetroede Partes. hvad enten de ere befalede eller frivil lige; og i deres Procedure søge at fremsette Sagen i sit kla reste Lys i Overeenstemmelse med Lov og Frr., uden unyt tige Digressioner og Paraphrases. Ord Krig eller Ord pil; mindre ind efte sig uden for Sagens Data med uan stændige og ærefrankende udtrek, Beskyldninger eller Tas lemaader enten mod Sommer, Part eller Procurator; hvilket Ober of Retten paa det naiefte har at holde over. 25.) De Procuratorer, som blive befalede enten at tiltale eller forsvare nogen Delinqvent for Ober Hof-Retten, tal betimeligen forfone sig med de fornødne Acter fant Hoved: og Contra Stevninger, paa det ingen Ophold skal foraarsages i deslige Sager, til at forlange Ziden for Deling enterne, og Kongens Kasse eller Pu blice Instr. for Ober-Hof-Retten 25 §. blico til Besværing; til hvilken Ende de ved hver Sags 14 Jan. Ugering for Ober Hof Retten skal medbringe behørigt Beviis, naar Acterne dem ere tilstillede: befindes nogen Procurator utilbørligen at opholde nogen Delinqvent. Sag, efterat han med behørige Acter er vorden forsynet sg er i Stand til at befordre Sagen, straffes han derfor med Mulct efter Ober-Hof-Rettens Sigelse og forseelsens Beskaffenhed, samt erstatter alle de paa Delinqventens længere Hensiddelse paagaaende Omkostninger. Ilige. maade skal de med tilbørlig Flid og Midfierhed antage sig de Sager, dem som Kors ar for fattige folk, der ere benaadede med Beneficium Paupertatis, vorbe anbefalede, faa intet derudi, formedelst deres Efterladenhed, vorder forfemt eller forfeet, Vedkommende til Skade og Afgang i dores Ret; hvormed Ober Hof Stetten altid skal have nøie Indseende, og ifald det skulde befindes, at nogen Procurator en anbefalet Sag saa stigdesløs havde behandlet, at den Fattiges Net derover kunde spildes, skal de Sagen lovligen hiemvise paa den flisdeslose Pro curators Bekostning, og desuden enten vedbørligen ansee den Procurator, som Forseelsen har begaaet, eller og, om Fornødenhed det skulde udfordre, anmelde det for Prases eller Vice Præses, paa det han kan referere Kongen Bes skaffenheden til nærmere Foranstaltning og Resolution; sg, om det af Sagernes Acter nøiagtig i Ober-Hof- Retten erfares, at noget ulovligt ved Proceduren for de andre Retter, enten ved Stevnemaal, Indlæg, eller utilladelig og til Parternes Udsuelse og Rettens Fors dreielse sigtende Vidtloftighed, var forøvet af Procuras torerne, og samme ei derfor af Underdommeren behøri gen vare blevne anseete, da skal Ober: Hof Netten saadanne Procuratorer ved Underretterne efter Fortieneste i Mule ter demme, eller og, om det agtes nødvendigt, iagttage, hvad allerede angaaende de befalede Sager er fastsat. 26.) 14 Jan. 26.) Procuratorerne mane ci imod 2. 1-9-10 i nogen dem bevidste vrange og uretfærdige Sager lade sig bruge, men de skal i deres Embede rette sig efter samme Artikels Indhold, og frem for alle Ting beflitte sig paa, at gaae i Stette oprigtig, og ikke forsætlig noget fordølge, som hover til Sagens sande Oplysning, eller foregive noget, som sig ikke virkelig faa forholder; men de skal altid see derhen, at Sandhed ikke undertrykkes, men, som vedbør, stilles for Lyset; befindes nogen Pros curator med forfet at fortie noget, som egentlig hører til Sagens sande Oplysning, eller at fremføre noget, som han veed at være usandfærdigt, eller i andre Maa der noprigtig at gaae i Rette, da straffes han derfore, efter Omstandighederne og Forseelsens Beskaffenhed, med anseelig Penge Mulet, Suspension paa nogen Tid, eller Afsættelse fra hans Embede. Saa maae vg ingen Pros. curator tilstedes at gaae i Nette for Ober Hof Retten, forend Han forst ved sit Embeds Tiltrædelse offentlig for Retten har aflagt sin Eed, efter den dertil indrettede For mular.
27.) Skulde og Ober of Retten efter Sagens befundne Beffaffenhed for got befinde, at paalægge nogen Procurator, som der comparerer, at giøre fin Eed, at han troer og uden Stromt holder fuldkommeligen for, at hans Principals Sag er retfærdig og grundet paa Loven, saavidt han den agter at forsvare ved Settergangen; da maae han det ei vægre, men bør den firar for Setten at aflægge. Antager en Procurator nogen Sag dermed byder sig i Siette, og siden vægrer sig ved at giøre Eeden, saaledes som forbemeldt, naar det af Retten paaæskes, maae han samme Tag et udføre,: men sal bede til den norske Krigs Hospitals Kasse 50 Lod Sølv, og derforuden svare sin Principal til Sagens Omfoẞining, foruden den i 26 § fastsatte Straf, om det befindes, at han forud, forend han antog Sagen, vidste, at Instr. for Ober-Hof-Retten 27-31 §. at den var vrang og uretfærdig. 28.) Ingen 14 Jan Procurator maae om nogen Sag, som han sig paatager at udføre, enten ganske eller en Deel deraf, for eller siden, tranfigere eller den sig paa nogen Maade eller Vilkaar tilforhandle, under vedbørlig Straf efte Omstændighederne. 29.) Ingen Procurator maae understaae sig at fremføre nogen Sag for Ober of Retten, som har været der tilforn og er endelig bleven paadómt; handler han derimod, haver han forbrudt sit Embede. 30.) Procuratorerne skal idelig være tilstede, saa længe de Sager, som de under Hænder have, ere opslagne, paa det de, naar Sagerne paaberaa bes, sig for Retten fan fremstille, og der deres Sager procedere; men dersom nogen af dem paakommer en haftig Svaghed, haver han det for Justitiario firar at tilkiendegive, da der efter Sagens Widtleftighed, som skal ageres, maae gives een eller flere Dages Dilation. Dog skal enhver Procurator tiltænkt være at have korte og tydelige Extracter af deres opslagne Sager færdige og Beviserne saaledes bielagte, at en af de andre Procus ratorer, efter given Dilation og Advarsel fra Justitiario, dermed kan gaae i Nette. Til hvilken Ende Procurato rerne skal, naar de sig nogen Sag antage, vare forplig tede til at foreene sig med deres Principaler om, hvilken Procurator Sagen i paakommende uformodentlig Svaghed skal overleveres til. Forseer sig nogen herimod, skal han bøde til den norske Krigs Hospitals Kasse efter Ober Hof Nettens Sigelse. Men derhos skal Procuras torerne altid mundtlig procedere Eagerne, og mane det ikke i noget Slags Tilfælde være tilladt, enten dem i Netten at indlevere eller Justitiario at imodtage skriftlige Indlægge; dog skal det være de Parter, som ikke have Evne at antage en Procurator til Fuldmægtig, uformeent at bruge skriftligt Indlæg, saaledes som i 11 § er fastsat. 31.) Juftr. for Ober-Hof Retten 31-32 §. 14 Jan. 31.) Ingen Part eller Procurator maae fordriste sig til at focerte eller med usine, ubeqvemme og arererige Ord at bestiemme enten Dommerne eller andre, mindre beskylde nogen for vitterlig Uret, uden han der skielligen kan bevise. Skulde nogen sig herimod forsee og tilside. sætte den Erbedighed, som han er Retten skyldig, fraf fes han paa Penge af 40, 50, 100 og flere Lod Selv, eftersom korseelsen er til, og hvad saaledes forefalder, medens Sagen ageres, skal Justitiarius tilholde Justits Secretairen aparte at tegne og erindre, forend i Sagen voteres. 32.) Procuratorerne skal beflitte sig paa, Fortelig og tydelig at fremføre deres Sager, uden at bruge nogen Raisonnering, som ei er grundet paa Loven; ei heller maae de anføre andre Rigers og Solfes Statuta og Love, uden i de Tilfælde, hvor Retten finder Det uomgiangellg fornodent, saasom i de Sager, der reise sig af det, som paa fremmede Steder er contraheret; men de skal lade sig dermed nsie, at de forteligen andrage Anledningen til Sagen, og giøre beviisligt af Docu menterne, det deres Principaler enten soge eller beskylde en anden for, eller hvorudi de formeene deres Parter uret telig at søges og beskyldes, og derpaa giare deres striftlige Jrettesættelse. I øvrigt have Procuratorerne og alle andre Vedkommende noie at iagttage alt, hvis dem i Ober of Rettens Placat foreskrevet er eller herefter foreskrevet vorder. Og skal i hver Sag af de i Retten Tilforordnede voteres, om Procuratorerne, udi hvis dem anbefalet er, have forsett sig, eller ei, og om de have forseet sig, hvor høi Straffen skal være, ligesom de og have at paakiende, hvad Salarium dem i hver Sag tilkommer. Naar ellers en Procurator befindes at være vidtløftig med Personalia eller dicentes, som ei Sagen egentlig vedkomme, med at interrumpere Justits. Ses cretairen, naar han de til Sagen henhørende Documens ter Justr. for Obers Hof. Retten 32-35 S. ter oplæser, eller foruvoeliger Contra: Partens Procis 14 Jan. rator med Indsigelser for Tiden, i hvis han efter hans Tour til hans Principals Tarv frembringer, hvilket alene tiener til at confundere Assessorerne; saa tillades Justi tiarius ham betimelig at advare, enten ved Justits-Se cretairen eller paå anden Maade, at han sig fra sig Vidtløftighed entholder. 33.) Procuratorerne maae ikke lade sig af Parterne vederlægge og betale de Mulcter, som de blot for deres egen Forseelses Skyld kunde af Ober- Hof-Retten vorde tildømte at betale; og naar dem sligt overbevises, skal de være pligtige, det i saa Maade oppebaarne igien at tilbagelevere, og derforuden at betale dobbelt saa meget til Justits-Kassen. De skal ei heller paatage sig flere Sager, end de veed at kunne overkomme, og hvor der kan være nogen grundet Tvivl om, at deres Principaler ikke have givet Ordre til Sagens Ind stevning eller fremkomme for Ober-Hof-Retten, bor de enten med Fuldmagt legitimere sig, eller være ansvarlige til de Omkostninger, som Vederparten for Ober: Hof Metten kunde vorde tillagt. I Særdeleshed bør de, naar de for nogen udenlandsk Mand gaze i Rette, forsyne sig med nøjagtig Caution af en vederheftig mand i Lan det, som kan være ansvarlig til de ved Ober-Hof: Retten tildømmende Mulcter og Omkostninger, naar Erecution efter samme Dom fordres. 35.) Saasom ofte af dem, som trættekiere ere, adskillige unødvendige Tvistigheder og Strid yppes til at forlænge Sagen og Netten for Wederparten, om mueligt, fordreie; saa stal den, som paa saadan unødig og utilbørlig Maade Sagen opholder og fordreier, og den siden taber, altid tilkiendes at erstatte den, som Sagen vinder, hans paa Processen billig anvendte Bekostning, hvori skal regnes Dom Penge, Skriver Penge og hvis han til sin Procus rator givet haver og med Billighed give bør, sanog ellers, VII Deel. effer Instr. for Ober-Hof-Retten 35-37 S. 14 Jan. efter Sagens og Omstændighedernes Beskaffenhed, en billig Kost og Tæring. 36.) Bøderne, som Parterne 21 Jan, vømmes til at udgive, henlægges til den norske Krigs. Hospitals Kasse. Border nogen ved Ober-Hof-Rettens Dom tilpligtet deslige Bøder at orlægge, maae Juftitias rius ikke underskrive eller lade den Skyldige udlevere Dommen, førend han foreviser Beviis, at Krigs Hospitals -Kassen er skeet fyldest for de idømte Bøder; hvilke da i Kassen skal blive bestaaende til en fuldkommen Forsik kring for dem, som samme have erlagt, og paafølgende Refusion, ifald Ober: Hof: Nettens Dom i Høieste - Ret skulde blive forandret. 37.) Med Sportlerne forholdes efter Reglem. 6 Maj. 1682, for saavidt som deri ikka ved Anordn. 17 Sept. 1777 er giort For andring. Pl. ang. Dommes Execution hos privilegerede Personer (*). Cancel. p. 5. Gr. Det Privilegium, som i I-24-36 N 22 38 er forundt Adelen og lige med dem Privilegerede (nemlig: at, naar de ved Hiemtinget ere dømte at betale noget under Mam i deres Boe, sal hiemtings Dommen stevnes til Lands eller Laug-Tinget, og Landsdommerne eller Laugmændene, om den bliver ved Magt kiendt, enten selv eller ved Ridemænd eller Commissarier giøre Sags geren Udlæg), vorder undertiden misbrugt, ved det at en uvederheftig Skyldner ofte i en klar Gields - Sag deraf tager Anledning til at paaføre sin Creditor ufornøden Vidtløftighed og Bekostning, som han siden ikke fan vente nogen Erstatning for. Det, som i Fr. 6 Dec. 1743. 11 § er fastsat i Henseende til idømte Bøder, skal herefter strække sig til ethvert andet Krav, saaledes: at naar nogen Debitor af Adel eller (*) Efr. Rescr. 10 Mart. 1786 og E. Br. 21 Jul. 1792. Pl. om Dommes Execution h. Privil. eller lige med Adelen privilegeret i Danmark og Norge 21 Jan. maatte, efterat Mams Dom ved hiemtinget i en Gieldsa fag er gaaet over ham, siden, ved Dommens forehavende Execution, henskyde sig til Lovens Beneficium i foranførte Artikler, skal han, om han ellers vil nyde Got af samme, enten nøjagtig bevise sin formue til at kunne udrede det Idømte, eller, i Mangel deraf, stille sin Contrapart anta gelig Caution, saavel for det allerede Idømte, som de videre foraarsagende Omkostninger; da i vidrig Fald Uns derrets Dommen i deslige Gieldssager af vedkommende Foged, uden videre Indstævning for Lands- eller Lauge Tinget, naar Debitor selv ikke vil paaanke den, maae ereqveres. Fr. at Viborg Omslags Termin skal (i Steden 21 Jan. for den v. Fr. 26 Dec. 1750 befalede Tid) herefter aarlig begynde den 4de Jun. og endes den 20de næstefter; samt Landstinget holdes 2den Onsdag efter Omflagets Begyndelse. Hvorhos Renterne af de udsatte Kapitaler for indeværende Aar betales for 5 Uger over et Uar. (See Fr. 22 Sept. 1786). P. 7. Pl. hvorved Told N. 26 Nov. 1768. 26 Jaiz. 19 Cap. 1, 2, 4, 5, 6 og 9 Art. forklares og ngiere bestemmes. Gen. Told-Kammer. p. 9. Neiere bestemt ved Pl. 16 Aug. 1783. Gr. Da der i visse mødende Confiscations-Tilfælde ikke fielden er begaaet Feil i at udtyde Told-R. 19 Cap. 1, 2, 4, 5, 6 og 9 Art. (af hvilke nogle ved Fr. 25 Febr. 1771 ere, efter Forbrydelsernes større eller ringere Betydenhed, nærmere bestemte, i det at et vist Forhold imel lem Penge-Mulcter og corporelle Straffe derved er fastfat); saa blive, for at hæve de Uvisheder og Tvivl, som herefter i saadanne Tilfælde og ved misforstaaelse af disse Artikler kunde reise sig, samme herved, i Sams 2 mene Pl. om Confiscations: Tilfælde 1-2 §. 26 Jan. menligning med hinanden og med bemeldte Fr., saaledes nøiere forklarede og bestemte: Bemeldte 19 Cap. 1 og 2den Art. sal alene for staaes om Eiere i Almindelighed; den 4 og ste Art. alene om Skippere, enten de selv ere Eiere eller ikke; sen 6te Art. alene om Medvidere og medhielpere; og den 9de alerte om dem, hos hvilke contrebande Varer af Toldbetienterne findes uden for Toldstederne ved Strandsider og paa Der. Hvoraf følger: 1.) At Eiere i Almindelighed (for saavidt som Told-R. 19 Cap. 3 og 4 Art. ikke skiærpe Straffen for Kiøbmænd og Skippere) ansees efter den 1 og 2 Art., saaledes: at de miste Va rerne, betale Told, Consumtion og Accise efter Told-Rullen, og desuden af de anholdte Varers Værdie, om det er contrebande, 20 p. C., og om det er toldforsvegne Varer, 10 p. C.; dog, at ogsaa for Fremtiden, som hidtil, fore holdes i Henseende til fremmed Tobak, Drentoldsvig, samt fransk, rinse eller andet fremmed Brændeviin, efter de i I Art. No. 1, 2, 3 fastsatte Bestemmelser. 2.) At en Skipper, hvad enten han eier Varerne eller ikke, straffes: a) Naar Forseelsen har Sted inden Toldstedet og dets Opsyn, alene efter 4 Art. saaledes: at ifald han eier Varerne eller ingen anden Eiermand findes, ansees han baade som Eier og Skipper med at miste Varerne, at betale Told, Consumtion og Accise, og at erlægge i Bøder 40 p. C. af contrebande og 20 p. C. af toldforsvegne Varer; med mindre Varerne ere fremmed Tobak eller fremmed Brændeviin, som 1 Art. No. I og 3 taler om, da Bøderne derefter bestemmes. Men findes anden Eiermand, da betaler Skipperen intet videre, end de her bemeldte Bøder. b) Naar Forseelsen begaaes i Udhavne Indvige og paa andre ulovlige Steder, da straffes efter den 5 Art. sammenlignet med Sr. 25 Febr. 1771, saaledes: at naar anden Eiermand til Pl. om Confiscations-Tilfælde 2-4 S. cil de antrufne Varer findes, betaler Skipperen for fin 26 Jan Forseelse 40 p. C. af de forbrudte Varers Værdie uden Forskiel, og en Mulet fra 200 til 10 Rdlr i Forhold til Varernes Værdie, eller i Mangel af denne Mulets Be taling udstaaer corporlig Straf fra 6 Maaneders Fæste nings Arbeide til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvilket bestemmes i forhold til den modererede Mulct, der efter Fr. skulde erlægges. Findes ingen anden Eiermand da betaler Skipperen endnu af de forbrudte Varer den anordnede Told, Consumtion og Accise. 3.) At Medvidere og Medhielpere i Almindelighed til contrebande eller ufortoldede Varers Indsnigelse i Kiøbstæderne og paa Landet straffes, naar Varerne ere af 200 Rdlrs Werdie og derover, med en Mulet af 200 Rdlr, eller udftage 6 Maaneders Fæstnings Arbeide; men om Varernes Værdie et derunder, da efter det i Fr. bestemte For hold, enten med Mulct fra 100 til 10 Rdlr, eller i dets Sted udstaae corporlig Straf fra 3 Maaneders Fæstnings Arbeide til 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød. 4.) At de, hos hvilke contrebande Varer af Toldbetienterne findes uden for Toldstederne ved Strandsider og paa Der, straffes, naar anden Eiermand findes, med on Mulet efter bemeldte Fr. fra 200 til 10 Ridir, eller e og i Mangel af Betaling med forbenævnte derefter ved Fr. bestemte corporlige Straf. Men hvis ingen anden Eier findes, da betaler den, hos hvem Varerne ere antrufne, desuden den anordnede Told, Consumtion og Accise (†) Convention for det Kgl. octroierede danske Aflac 12 Febr. tiske Compagnie; vedtaget i General Forsamlingen den 11 og 12 febr. 1778. vortil siden er udkommen 5 Tillæg af hvilke det 1ste indeholder Rescr. 11 Maj 1778 (at de Interessenter i Comp., som interessere i de private Expeditioner, ei maae udelukkes fra at komme 3 paa Asiat. Comp. Convention. 12 Febr. paa Valg til Directeurer og Revisorer). 2det: Gen. 24 Febr. Forsamlings Resol. 28 Oct. 1779 (om Negotie Bes tienternes pro Center) og 24 Maj 1780 (at Cancel. Rd. Haaber vedbliver, som juridisk Directeur, med 500 Rdlrs Tillæg). 3die: Gen. Fors. Resol. 19 Mart. 1781 (ang. Conv VI Cap. 3, 13 og 15 § om dem, som tale i Gen. Forsamlingerne, og I Cap. 13 § om Hypothek Kisten) og 23 Maj 1781 (om Forhsielse af den aarlige Pensions Udgift til 6200 Sidle). 4de: gl. Befaling i Gen. Forsaml. 4 Jul. 1783 (under Debat terne ei at nævne de Personers Mening, som en Intereffent, stemmer for) og Gen. Forsaml. Resol. 4 Maj 1785 (ang. Conv. VI Cap. 18 g om ved Eed at bevidne fin Actie Eiendom for at erholde Stemme: Ret). Og det 5te: Gen. Forsaml. Resol. 19 Sept. 1785, om det aarlige Eftersyn af Material Forvalterens Beholds ninger. (See Convent. 21 Nov. 1787). Khavn 8vo. Liste (udstedt af Gen. L. Dec. og Com. Colleg.) over samtlige danske Consuler og de af dem constituerede Vice Consuler i europæiske Havne, samt paa den afri canske kyst, efter alphabetisk Orden for Landene, for 1778. P. 13. Mart. Ertension der Anordn. u. des Reglem. 9 Jun. 1752 weg. Dever Materialien und Waaren, welche die Mate rialisten und Gewürzhändler zugleich mit den Apothe Fern führen und feilbieten mögen, auf die vormahls gemeinschaftlichen Districte des H. Holstein. p. 318. 28 Mart, Fr. ang. hvorledes fremmede Betlere og Omløbere (i Danmark) sal ansees, med videre. Cancel P. 22. Gr. Endiønt det ved Frr. 24 Sept. 1708 og 6 Oct. 1731 er anordnet, hvorledes med de Fattige, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, skal forholdes, samt hvorledes fremmede Betlere og Omløbere stal ansees, sal der dog pag Fr. om fr. Betlere zc. i Dmk 1-2 §. paa adskillige Steder i Danmark befindes endeel omløben: 18 Mart. de fremmede folk, som ikke alene betle, men endog paa Landet foruleilige ja true Alminen, hvorfor samtlige vedkommende Øvrighed er anbefalet at lade slige fremmede Omløbere eftersøge og paagribe, samt i Forvaring, til nærmere Kongel. Resolution, hensætte; og da det af de allerede indkomne Efterretninger erfares, at paa adskillige Ste der ere befundne og paagrebne deels Betlere fra andre Sogner, Herreder og Provintser, deels og fremmede Omløbere, som ernære sig af Betlerie, skiont de ere stærke og føre og kunde fortiene deres Føde ved Arbeide; saa blive, for at befrie Landet fra slig utilladelig Betlen og Omløben med videre deraf flydende Uleiligheder, ikke alene de om Betlere, fremmede Omløbere samt Losgiengere forhen giorte Anordninger igientagne, men endog de Kongel. Betiente og Embedsmænd hermed anbefa lebe, med største Alvorlighed at eftersætte og anholde dem, som i Betlerie og Lediggang maatte befindes; hvor hos anordnes følgende: 1.) Gamle skrøbelige Mænd og Qvinder, same unge Børn, som ikke selv fan fortiene deres Føde ved Ars beide, skal føres til det Sted, hvor de sidst have haft Huus og Hiem, da Sognet og Herredet, eller, efter Ome stændighederne, Amtet bør sørge for saadanne Almisse-Lem mer; befindes de at være fremmede og ikke at have boet i de Kongel. Lande, sal de ved første Zeilighed, paa mindst bekostelig Maade, føres til nærmeste Grændse af det Land, de høre til, med et Beviis af Øvrigheden, at de for Betleries Skyld saaledes ere førte ud af Landet. 2.) Ders imod, naar friske og stærke Mænd og Qvinder befindes i utilladelig Betlerie og Omstreifen, seal Qvinderne hen føres til det nærmeste Tugt Huus, for der i eet Nar ved Arbeide at fortiene deres Føde (cfr. Pl. 15 Jan. 1790); og mændene, nemlig de, som paagribes i Siellands Stift 234 Fr. om fr. Betlere c. i Dmk 2-3 §. 18 Mart, Stift eller i Lolland og Falster, skal afleveres til Stokhuset i Khavn, hvorfra de igien videre skal forsendes enten til Cronborg, eller forblive her, for at arbeide paa Holmen eller ved Fæstningen, og skal de saaledes i eet Uar for deres Betlerie der forblive; ligeledes skal og de, som i Syen eller Torre Jylland paagribes, afleveres til nærmeste Fæstning, for der paa lige Maade at for: Blive et Aar; og dersom flige føre og stærke Betlere der efter, naar de igien ere losgivne, paa nye befindes i utilladelig Betlen eller Omstreifen, skal de, efter Omstændighederne, paa længere, eller og paa livstiid, til Tugthuus eller Fæstnings Arbeide hensættes (*). 3.) De paa forberørte Betleres og Omieberes Paagribelse og Arrest paagaaende Omkostninger skal, naar de i Kiøbstæderne antreffes, af Stiftets Kiøbstæder udredes; men naar de ere grebne paa Landet, da af hele Stiftets Amters ligesom og deres Befordring til de forhen anbefale de Steder bør skee paa den ellers ved slige Leiligheder sædvanlige Maade. I øvrigt skal Vedkommende paa alle Færgesteder, under vedbørlig Straf, note efterleve de om fremmede Betleres Overførsel, med videre, forhen udgivne Anordninger og Befalinger. a li 23 Mart, Fr. ang. Tobaks-Forarbeidningen og Tobakshandelen i Danmark. Gen. Told-Kammer. p. 25. Ngiere bestemt og forandret ved Anordn. 25 Maj., Pl. 18 Jun., 21 Sept., 16 Nov. 1778 og 10 Apr. 1780, samt Pl. for Khavn 8 Apr., 17 Jun. og 5 Oct. 1778 cfr. Pl. 5 Maj 1779. Men derefter ophæ vet, saavidt Told og Consumtions: Væsenet angaaer, v. Fr. f. Dmk 12 Apr. 1786, og, i de øvrige Poster, deels ophævet, deels forandret v. Fr. f. Dmk 14 Jun. 1786. (*) Cfr. C. Br. 31 Dec. 1785. Gr. Fr. om Tobaks: Forarb. &c. i Dmk 1. 1 §. read Gr. Da det er Kongens Diemeed, at see god Ma: 23 Mare ring og nyttig Handel ved lige Frieheder udbredet i samtlige Sine Riger og Lande, samt imellem dem indbyrdes; saa skal den ved Fr. 31 Dec. 1760 anordnede Tobaks: Handelens General Direction, med alle de den ved bemeldte Fr. og senere Anordninger givne Rettigheder og Forbindtligheder, med Junii Maaneds Udgang 1778, aldeles og i alle Henseender ophore. Og paa det denne Handtering og Handel derefter kan blive mere frie og lige for alle, som i en vis Orden have Lyst og Leis lighed til deraf at ernære sig samt at den indenlandske Tobaks-Plantning (som især, formedelst de udenlandske Blades nu værende hoie Priser, fortiener Opmærksomhed og som Kongen i den Henseende efter Omstændig hederne vil understøtte) kan giøres desmere nyttig for Forarbeidningen og ved den for det Almindelige; og ende lig, paa det at Tobaks Forarbeiderne, ved selv at have alle Fordelene af deres Arbeide, med desto større Slid kunne stræbe at tilveiebringe gode Varer til billige Priser: faa bliver for Tobaks-Forarbeidningen og Tobaks: Handelen i Danmark følgende Regler og Bestemmelser fastsatte, hvilke tilsammentagne stal, som en almindelig Anordning, fra 1fte Jul. 1778 af, da den tager sin Begyndelse, følges og holdes: I 1. Sect.) vem det maae være tilladt at spinde, Farve, fabrikere og forhandle Tobak.. 1 §.) En hver Tobakspinder Mester i Danmark, som i den Or den, Tobaksspinder Laugs Art. 11 Maj. 1750 og Pl. om Laugene 8 Zov. 1747 foreskrive, enten allerede er eller herefter bliver optaget i Tobakspinder Lauget havn, maae det herefter staae frit for, for egen Regning at spinde og karve alle Slags Røg: Tobakker, som og at fabrikere alle Slags Snuf Tobakker, og der til at Eigbe, forskrive og lade forskrive baade inden Land: i 3 5 Fr. om Tobaks-Forarb. c. i Dmk I. 1-4 §. 23 Mart. landske Blade og udenlandske, for saavidt disse tillades at indføres; samt at forhandle deres forarbeidede Røg: og Snuf Tobakker, ligesom de finere Sorter udenlandse Tobakker, som endnu tillades at indføres, i Fald de efter deres Handels Beskaffenhed finde fornødent sig disse Sorter til Forhandling at anskaffe: 2lene, at enhver Tobaksspinder Mefter paa saadan Forarbeidning og Han del først søger Privilegium ved Gen. L. Dec. og Com merce Collegium, hvorfra ham et saadant Privilegium, naar ellers intet findes imod dets Udstædelse, bliver med deelt. (See Fr. 14 Jun. 1786. I. 1 § og II. 1 og 2 §). 2.) Derimod sal samtlige Tobakspindere i havn være forpligtede til at anlægge, dyrke og holde Tobaks-Plan tager paa 50 Cdr Lands Udsæd omkring Staden i god Drift; ligesom og enhver, der saaledes vil nære sig som Tobaksspinder Mester i nogen af de øvrige Kiøbstæder i Danmark, og til den Ende er optaget, som Tobakssp. Laugs Art. og bemeldte Placat foreskrive, i Lauget i Kiøbenhavn, samt har faaet det forbemeldte Privilegium, sal anlægge og holde i god Drift Tobaks Plantage pace 4 Tor Lands Udsæd ved den Bye, hvor han saaledes vil ernære sig. Disse Plantager for Tobaksspinderne i Khavn og de andre danske Kiøbstæder skal i det Aar, da Privilegium faaes, beviislig begyndes, og i det næst kommende beviislig og behørig beplantes. (See Fr. 14 Jun. 1786. III. I §). 3.) Imidlertid bliver indtil Junii Udgang 1778 Tobakspinder Lauget endnu, som forhen, i Følge Fr. 31 Dec. 1760, forbundet til at arbeide for Hoved-Magasinet, og før 1ste Julii maae, den det forundende Frihed til at sælge for egen Regning ikke benyttes. 4.) Tobakspinder-Lauget maae ikke indskrænkes til noget vist Antal Mestere, og ingen, som i den rette Orden begierer at indtræde deri og dertil findes at have de behørige Egenskaber, maae det Ræge 23 Mart. nægtes. Ved Indskrivelsen i Lauget skal udgifterne for udenbyes Mestere og Svende nedsættes saaledes, at en Saadan Mester, naar han indskrives, ikke erlægger mere, end i alt 2 Rdlr, en Svend 1 Ridle, af en Dreng bes tales intet. (See Fr. 14 Jun. 1786. II. 13 §).
5.) Dersom nogen uden for Tobaksspinder:Lauget har Lyst til at anlægge Tobaks-fabriker enten i Kiøbenhavre eller andre Stæder i Danmark, da maae dem fra Com merce-Collegium efter befindende Omstændigheder medde les Privilegium paa saadanne Fabriker og Tobakshane del. (See Fr. 14 Jun. 1786. II. 2 og 39).
6.) Derimod skal Entrepreneuren eller Entrepreneurerne for f enhver saadan Fabrik i Khavn, imod at nyde saadant Privilegium, være forbundne til at anlægge og holde i god Drift Tobaks-Plantager paa 20 Tor Lands Ud sæd i Nærheden af denne Stad, og Entrepreneuren eller Entrepreneurerne for enhver saadan Fabrik i andre Byer ligeledes til at anlægge og drive Tobaks-Plantager pas 10 Tor Lands Udsæd omkring den Bye, hvor Fabriken anlægges. I Henseende til Tiden, inden hvilken saadanne Fabrikers Plantager skal være begyndte og fortsatte, for holdes ligesom om dem for Tobakspinderne i 2 § er fastfat, saaledes nemlig at de begyndes i det Nar, naar Privilegium erholdes, og i det næste Aar derefter behøri gen beplantes. (See Fr. 14 Jun. 1786. III. 1 §).
II.) Ang. Hvilke fremmede Blade og forarbeibede Tobakker maae indføres og hvorledes de indenrigfke raa Blade og forarbeidede Tobakker mace udføres og omføres.
III.) Angaaende Tobakkers Stempling, og de i Tilfælde fornødne Beviser.
IV.) Angaaende Told og anden Afgift af To bak i Steden for den hidtil værende Told og Consumtion.
V.) Fr. om Tobaks, Forarb. &c. i Dmk v. 6 §. 23 Mart. V.) Om Confiscations Tilfælde og Straffe for befunden svigagtig og uberettiget Handel med Tobak ni. m. 6 §.) Da i denne Anordning er samlet alt, hvad nu ansees fornødent at bestemme i Henseende til Tobaks-Forarbeidning og Tobaks-Handel i Danmark; faa blive herved alle foregaaende derom i bemeldte Rige udgangne Anordninger ophævede, de heri udtryffeligen ftadfæstede undtagne, hvilke endnu staae ved Mage, for faavidt de ikke herved ere forandrede. (II-V Sect. er deels ophævet, deels med Forandring indeholdt i rr. f. Dmk 12 Apr. og 14 Jun. 1786).A 23 Mart. Fr. ang. Tobaks Forarbeidningen og Tobaks. Handelen i Norge; Hvorved alle foregaaende Anordninger om Tobaks Wesenet i Norge ophæves. (Forans dret ved Pl. 18 Jun. og 21 Sept. 1778, 8 Nov. 1779 og 10 Apr. 1780. Men ophævet ved Frr. for Nge 12 Apr. og 14 Jun 1786). P. 42. 23 Mart. Von wegen Verarbeitung und Verhandlung des Tobaks in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranhau. (cfr. Von. 12 Apr. u. 31 Maj 1786). P. 53. 31 Mart, Gen. L. Dec. og Com. Colleg. Pl. (Resol. 23 Mart At alle fra Norge til udenrigste Steder farende Skippere skal slutte særskilte Syre Contracter med Skibets Mandskab. p. 63. See Pl. 28 Jun. 1781. Gr. At forekomme den Skade og Uleilighed, som tilføies Handelen og Søe Sarten i Norge derved, at Matroser og andre, som engagere sig at fare paa Coffar die-Skibe, deels bortrømme og deels blive hvervede, uden at Skibs Capitainerne fan paa lovlig Maade reclamere dem; samt for tillige at conservere det til Kgl. Speties neste enroullerende Mandskab. 1.) Alle fra Norge til udenrigske Steder farende Skippere skal, forinden de afseile, indgaae skriftlige Hyres Pl. om Skibsf. Hyre-Contracter 1:3 §. Syre. Contracter for enhver Reise med enhver især af 31 Mart. deres antagne Mandskab, hvori maae tydelig benævnes enhver Mands Døbe og Tilnavn, samt til hvad Tieneste Han er antagen, være sig enten som Styrmand, Baadsmand, Matros ., hvad ham er tilstaaet i Hyre, enten for Maaned, Aar, Reise, m. v., og hvad han derpaa i Forskud har oppebaaret. 2.) Enhver af disse Hyre: Contracter skrives paa 4 Skill. stemplet Papiir efter nedenstaaende Formular (*), og maae de foruden de forenede Parters Underskrift tillige af 2de Vitterligheds: Vidner! undertegnes, i Følge L. 5 1-7, saafremt Parterne ei forstaae selv at læse eller skrive. 3.) Naar disse Contracter saaledes ere sluttede, da mane Skibs-Capitainen, forinden han til Udgaaende paa Toldboden erpederes, forevise dem for Søe. Enrollerings Chefevne og, hvor ingen Enrollerings Officerer ere, for Tolderne, for af dem uden Betaling at paategnes, ligesom Fr. 24 Mart. 1777 befaler i Henseende til Søe= Mandskabs Listerne, og maae, som meldt, ingen Told- Erpe: (*) Vi undertegnede nemlig N. N. Gfipper af Skibet N. N. faldet, drægtig N. N. Lafter, nu færdigliggende for N. N. Reed og agtendes at seile til N. N. og derfra til og jeg N. N. gior herved dit terligt at have indgaaet denne Contract nemlig: Jeg N. N. tilstaaer at have engageret mig som Nar med Stibet N. N. paa N. N. Maade Maaned Reise og hvorpaa jeg allee mod derfor at nyde rede haver oppebaaret i Forskud Lovendes paa denne min Reise at opføre mig, som det en retffaffen N. N. egner og anfaaer, samt at vedblive Skis bet, saalænge denne Contract tilholder; jeg Stipper N. N. lover derimed at betale ham den ham tilstaaede pre til N. N Tid, og i ovrigt at holde mig de Kongel. An ordninger og Stibs Artikler efterrettelig. Til Bekræf. telse heraf underskrives dette egenhandig af es Begge og af tvende Bitterligheds Widner. N. N. til Bitterlighed. N. N,N, N. N. N. Pl. om Skibsf. Hyre-Contracter 3-5 §. 31 Mart. Expedition ved Udgaaende udfærdiges, forinden disse Con 3 Apr. 22 Apr. tracter, behørig paategnede, tilligemed de øvrige Skibs- Documenter ere blevne producerede, da Vedkommende tils lige paasee, at samme efter denne Placat ere indrettede. 4.) Saasnart en Skipper fra Norge til et fremmed Sted er ankommen, og melder sig hos de Kgl. Consuler eller deres Vice Consuler, da skal oftbemeldte Contracter af dem uden Betaling attesteres, saafremt Skipperne saadant forlange. 5.) Skulde nogen Matros eller svefavende Mand, som flig Contract haver indgaaet, vod Ankomsten til et fremmed Sted bortromme eller blive Hværvet, da haver Skibets Capitain strap at melde sig hos den paa Stedet værende danske Consul eller Vice-Consul, og til ham overlevere den med den bortkomne Mand indgaaede Contract, og skal det da paaligge Consulen, eller hans Vice-Consul, med al muelig Nidkierhed at see ham igien tilveiebragt, mod at de derpaa anvendte forawodne Bekostninger af Rederiet blive erstattede til Und gieldelse for den fyldige. Raadstue Pl. At Khavns Indvaaneres Ansøg, ninger om Tobakshandelen skal forevises Magistraten, m. v. (See Fr. 14 Jun. 1786). P. 356. Fr. at danske Banco-Sedler, især de paa I og 5 Rdlr, maae indføres i Island, med videre. Cancel. p. 67. Ngiere bestemt ved Fr. 13 Jun. 1787. II Cap. 16 §. Gr. At befordre og lette Penge. Omsætningen sammesteds, som, i Følge de i sidstafvigte Aar indkomne Efterretninger, meget har tiltaget og formeret sig fremfor tilforn; hvilket og har været Kongens Hensigt med Taxten af 30 Maj 1776. I.) Fr. om Banco-Sedler i Island 1-4 §. 1.) Forbemeldte Banco Sedler paa Een og Fem Rigsdaler Courant sal herefter gaae og gielde i Jaland ligesaa fuldt, som rede Penge, efter den Værd, paa hvilken de lyde, og det ei alene i al Handel og Vandel blant Landets Indbyggere selv, men og saavel i Kongens Jos bebogs og Handelens, som alle øvrige offentlige Kasser, ligesom disse Sedler og beholde samme Verd overalt i de Kgl. Riger og Fyrstendømmer, om de igien fra Island derhen komme tilbage. 2.) Paa der Undersaatterne paa Island kunde være saa meget mere forsikrede om disse Sedlers Rigtighed, skal de af dette Slags Sedler som af den Islandske, Finmarkske og Fersiske Handels og Fiskefangstes Direction requireres til Island, blive forsynede bag paa med en trykt Paaskrift i det Islandske Sprog, neml. 1 Rdlrs Sedlerne med denne: Theffi Banco - Sedill geingur fyrir Einn Rikisdal edur Nyntiu og Sex Skilldinga i Danfkri Courant Mynt i Danmörku, Noregi og Fyrftadamunum, eins og à Islandi: Og 5 Rdlrs Sedlerne: Theffi Banco - Sedill geingur fyrir Fim Rikisdali, hvern til Nyntiu og Sex Skilldinga i Danfkri Courant Mynt, i Danmörku, Noregi og Fyrfadamunum, eins og à Islandi: Hvilken Paaskrift, til desto større Betryggelse, er forsynet med Underskrift af tvende, i Kgl. Tieneste staaende, paalidelige Mænd. 3.) Ligesom det, ved Banco Octroiens §, udtrykkelig er fastsat: at hvo, som maatte understaae sig at eftergiøre Banco Billetter, eller deres Summer, Stempel, Papiir, Underskrift eller Indhold at forandre og forfalske, bør uden al Naade straffes, som for false Myntning, hvorfor i Loven er sat Straf paa Ære, Liv og Gods; hvilket og til alles Efterretning ved Fr. 8 Mart. 1737 er befiendtgiort; saa skal saadan giorte Anordning ligeledes have Kraft og gielde i Island. 4.) Naar fors berørte i Island saaledes indførte Banco-Sedler blive Op 22 Apr. Fr. om Banco-Sedler i Isl. 4-5 F. 22 Apr. opslidte ved Brugen, maae de ingenlunde flikkes eller op: 27 Apr. limes med andet Papiir, men de iblant Indbyggerne, som have flige forslidte Sedler i hænder, maae levere samme til Handels Kasserne, da de der kan erholde andre i de forslidtes Sted, hvilke sidste derfra blive at oversende til Handels-Directionen til Omverling i Banquen. 5.) Og da Kongen vil see Handelen i Island, foruden Banco Sedlerne og den allerede anordnede danske Coutant Mynt, forsynet saavel med danske Specier, sont Croner, hvis værd ikke er bestemt i den sidste Handels- Taxt; saa tilkiendegives, at en dansk Specie i Følge Fr. 2 Jan. 1776 skal gaae i Island, som ellers overalt i de Kgl. Niger og Fyrstendømme, for Rdlr 22 Still. (See Pl. 19 Mart. 1788); og en danse Crone for 68 Still, en halv Crone for 34 Skill., og en qvart Crone 17 Skill. i dansk Courant. Med alle andre Spes ciers Værdie og Beregning imod courant Mynt forholdes efter Octroien 15 Aug. 1763. 21 § (*). Pl. hvorved de i Told Rullen og Tarifen samt andre Anordninger fastsatte Told, og Consumtions Afgifter af Caffebønner, som indføres til Danmark og Norge, nedsættes og bestemmes (*). Gen. Told - Kam. mer. p. 105. Af de Caffebønnet, som ikke med de octroierede Compagniers eller andre indenlandske Skibe fra Ost- og Vestindien hidføres, skal (tsteden for den ved Tarifen bestemte Told-, Consumtions- og Accise-Afgift 12 Still. af Pd.) herefter fra I Jul. 1778 kun svares i Told 2 Skil (*) Efter famine gielder 1 Rdlr 12 Still. Courant mod 1 Röle Spec. I det, blant Bilagene til den særskildt udgivne Isl. Handels Fr. 13 Jun. 1787. p. 76, indryk Sede Aftryk af Fr. 22 Apr. 1778 ere disse Ord: "Med alle andre Speciers Værdie og Beregning imod courant Myndt forholdes efter Octroien 15 Aug. 1763. 21 ". udeladte. See Pl. 3 Dec. 17946 (**) Cfr. Circ. 30 Maj. 1778. Pl. om Zold af Caffebønner. Stilling, i Consumtion 4 Skill, i alt 6 Sfilling danse 27 Apr. af Pd. og ingen Accise ("). I Henseende til de Caffebønner som med de octroierede Compagniers og ans dre indenlandske Skibe fra Ost- og Vestindien hidbrin ges, forbliver det fremdeles som hidtil, saaledes nemlig, at deraf erlægges i Told 2 p. C. Species efter Værdien, og i Consumtion 4 Skill. Dansk af Pd. Og da bemeldte Skibe efter Told Rullens 27 Cap. 2 Art. samt andre der paaberaabte Anordninger ere frie for Accise, i hvis Sted alene i Khavn svares af ethvert saadant Retour Skib fra Ostindien 100 Midir, og af et fra Vestindien 20 Sole, saa Bliver ogsaa dette herved uforandre. Pl. betr. die Bestimmung des Zolles und der Licen: 27 Apr. ten von denjenigen Caffebohnen, welche in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Nangau eingeführet werden. P. 106. dis Gen. Told Kammer: Pl. (Resol. 27 Apr.) 30 Apr. ang. hvorledes de Kgl. Oppeborsels: Betiente paa de danske vestindiske Øer, som udeblive med deres Regns fraber, Extracter og Antegnelsers Besoaring, samt de, der tilbageholde de for bemeldte Betiente til Bilage fornødne og forlangte Beviser, blive at ansee (for at befordre en bedre Orden i Segnskabs-Besenet sammesteds). P. 71. Rammer Rets Ordn. 18 Mart. 1720. II Cap. 3 § samt Sr. 31 Dec. 1742. I § og pl. 28 Maj 1771 blive herved for bemeldte vestindiste Der nærmere bestemte saaledes: 1.) Ethvert Mars Regnskaber stal af vedkommende Oppebørsels Betiente til Regieringen paa St. Croix og Raadet paa St. Thomas, hver til sit Sted, være indsendte: Told: og Veier Regnskaberne een Maaned, og andre Regnskaber to Maaneder, men Bog (*) See R. Br. 26 Maj. 1778. VII Deel € holder: Pl. om Oppebers. Bet. i Vestind. 1-4 §. 30 Apr. holder Bøgerne 3 a 4 Maaneder efter Narets Udgang. 2.) Ligesom Extractev til de anordnede Sider skal indkomme, saa stal ogsaa Antegnelsers og ertrahevede Posters Besvaring med vedhørende Documenter i Almindelighed inden 3 Uger, efterat de ere vedkommende Regnskabsførere tilstillede, til bemeldte Regiering eller Raad indsendes; men fulde længere Frift af Regieringen eller Raadet i Betragtning af Sygdom eller andre Aarsager blive forundt, da inden de saaledes udsatte Ter miner. 3.) Skulde nogen Oppebørsels-Betient og Regnskabs Fører eller nogen, som formedelst Dødsfald eller i andet Tilfælde har paataget sig eller er constitueret til at tilendebringe noget Kongel. Regnskab, udes blive med sine Regnskabs: Sager, være sig Regnska berne selv eller Extracter eller Antegnelsers og extraherede Posters Besvaring, over de saaledes bestemte eller be stemmende Terminer, skal han være forfalden i efterskreve ne uefterladelige Mulcter, nemlig for første Maaned over den foreskrevne Tid 5 Rdlr, anden 10 Rdlr, tre die 15 Ndlr, fierde 20 Sidlr, femte 25 Rdlr, siette 50 Rdlr vestindisk, og saaledes tilsammen 125 Rdlr vestindisk; hvilke Mulcter, ligesom de for hver Maaned forfalde, strax hos de Skyldige inddrives, og paa den ved Fr. 31 Dec. 1742 befalede Maade deles. Men ude bliver en Betient med sine Regnskabs: Sager over 6 Maaneder, forbliver det ved bemeldte Fr. samt Pl. 28 Maj. 1771, saa at han, foruden de anførte Mulcter, haver sit Embede, uden videre Tiltale ved Retten, forbrudt. 4.) Paa det at de til Regnskabs-Sagerne fornødne Beviser og Attester ikke skal foraarsage deres Ophold, skal enhver Kgl. Betient eller enhver anden, som til et Kgl. Embede har været eller er constitueret, være forpligtet til, uden Ophold at tilstille vedkommende Regnskabs Fører be behøvende og forlangte Beviser og 2ts Pl. om Oppebers. Bet. ieftind. 4-5§. Attester, saa betimeligen, som bemeldte Regnskabs- Fører 30 Apr. bem behøver og forlanger. Forsømmes dette, da andrager Regnskabs- Føreren det for Megieringen eller Raadet, som foreskriver en vis Tid og overskrides samme, da ansecs ben Skyldige med samme Mulcter, som om han selv havde forsømt eller tilbageholdt Regnskabs- Sagers betimelige Judsendelse. 5.) Ligeledes skal og en hver anden, endsfient han ikke staaer i gl. Tieneste, uvægerlig og uden Ophold meddele vedkommende Oppebørsels Bettente og Regnskabs-ørere de Beviser og At tester, de fra ham behøve og forlange; og skulde saadanne Beviser og Attester blive tilbageholdte, lader Regie ringen, naar saadant andrages, den Skyldige ved Advocatum Regium tiltale til en arbitrair Mulets Erlæggelse. Gen. Told: Kammers Pl. (Resol. 6 Apr.) 30 Apr. At ligesom efter Told Rullen ingen Told erlægges af en gelsk Balkjord, faa maae og al anden Slags Valkjord, imod de sædvanlige Rigtigheder, fra fremmede Steder toldfrit indføres i Danmark og Norge (for at lette Omkostningerne for Valk. Mollerne og befordre det indenlandske Dugmagerie). P. 74. Pl. ang. Forstrands-Nettighed udi Island. 4 Maj. Gen. Told-Kammer. P. 75. 20 dit Gr. For at hæve al Uvished og Uenighed om, hvorledes de, siden den Islandske Lovs Udgivelse, til bemeldte Land, Tid efter anden ergangne Anordninger, Forstrands Rettigheden angaaende, skal forstaaes; blis ver herved deels forbemeldte Anordninger igientagne og forklarede, deels og for den følgende Tid herom end vi dere anordnet følgende:d of be du1.) Alle strandede Skibe og Gods, være sig hele eller brudte Skibe, Skibsbaade, Ankere, Tove, Master Eraer eller andre fibs Redskaber og Inventarier, hele € 2 Fou Pl. om Forstrands-Rett. i Isl. 1-2 §. 4 Maj. Foustager, fame alt andet Gods eller Varer, som saadanne JAM Skibe maatte have indehaft, fal, naar Eiermænd ikke følge med, eller de ikke Uar og Dag, efter lovlig udstedt Lysning ved Landstinget, samt Proclamation i de island. ske, kiøbenhavnske og altonaiske Tidender (fra hvilken Proclamation i de altonaiske Tidender Aar og Dag stal regnes) med antagelige Beviser melde sig, i Følge Fur. 20 Maj. 1595, 21 Mart. 1705, samt den i Oct. 15 Aug. 1763. 16 § paaberaabte Resol. 30 Jan. 1742, være Kongen alene forbeholdne, som et uafhændet Regale, overalt i Landet, saavel paa de offentlige Stiftel sers, Kirkernes og det geistlige, som alle andre Godsers Forstrande. I hvilken Henseende alt saadant Skibs- Brag og Skibs-Gods skal af enhver vedkommende Sysselmand, saa hastig saadan Stranding bliver ham tilmeldt, tages under Opsyn, og Kongen derpaa lovligen tildommes, samt derfor af Syffelmanden aflægges rigtigt Regn- Sab til Landfogden, attesteret af vedkommende Amtmand; og skal saavel i Hensigt til Anmeldelsen for Sysselmanden, som i alt andet, dermed omgaacs og forholdes efter Fr. 21 Mart. 1705, saavidt den kan passe sig med Landets Leilighed. 2.) Alt Vrag af eg, Gran eller Syr, som opdriver paa Bispestolernes, Kirkers nes, Hospitalernes og de beneficerede Godsers Strande, og som ikke kan have Navn af strandet Skib og Gods, saasom tilhugget og tilskaaren Tømmer, Planker, Bræder, samt smaae enkelte Stykker af stran dede Skibe og Baade, som ere af liden Værd, saavelsom de derudi fastsiddende Bolter, Søm og andet Jern, stal tilhøre disse offentlige Stiftelser og Beneficiariis, i føl ge Fr. 3 Maj. 1650 samt bemeldte Stiftelsers confir merede Jordebøger og Adkomster, naar ingen Eiermand, Har og Dag efterat det lovlig er lyst op ved Landstinget, melder sig dertil; uden at Sysselmændene, paa Grund Pl. om Forstrands-Rett. i Jel. 2-5 §. af Resol. 26 Mart. 1736, kunne tilholde sig nogen Deel 4 Maj. decaf. Det samme gielder og om Kongens forbehold. ne Gods, nemlig Klostere og Ombuds - Jorder, som ere under Forpagtning, saa at Vrag af dette Slags der alene tilkommer Klostere og Ombudsholdere, som Farpagtere af dette Gods. 3.) Derimod tilkommer Sysselmændene, hver i sit Syssel, i kraft af Resol. 26 Mart 1736, alt det i 2 § ommeldte og fra det Kongen i 1 forbeholdte Regale undtagne Vrag, som opdriver paa Selv Eier: Godset, da saadan Kongens Rettighed ved bemeldte Resolution er overladt til dem. 4.) Under Navn af Vrag, med hvilket saaledes som foranført forholdes, maae ikke forstaaes Hvalfiske, som dri ve til eller paa Land uden Harpun, om de end ere an Saarne ikke heller utilhugget og uskaaren Drive Tømmer, endskiønt derpaa kunde findes et eller andet Ørehug eller Skaar for Enden eller udvendig, hvilket alt efter ben islandske Lovs Rekebalk 1 og 12 Cap. skal følge Grunden; men gandske fuldt tilhugget eller favet Tom mer, staarne Bræder og deslige, skal i dette Fald alene forstaaes under forbemeldte Brag. 5.) Af alle de Hvalfiske, som drive paa Land med Harpun i, udskiftes en Part for Harpuneren eller saa kalder Skudmands Lod, hvormed forholdes efter Rekebalkens 4 og 5 Cap. Indfinder Eieren af Harpunen sig ikke, Aar og Dag efter at Harpunen er lovlig lyst ved Landstinget, falder halve Delen af denne Lod paa Selv: Kier Godset til Syffelmændene, som dermed ere forlente ved Resol. 26 Mart. 1736; men den anden halve Deel stal følge Grunden, til Erstatning for Biergningen og øvrige Umage og Omkostninger; hvorimod det er Sysselmændene uformeent, at antage sig selv Forvaringen af denne Lod, fra den Zid den er udskiftet og til 2ar og Dag er gaaet. Men paa de Kgl. Klostere og Ombuds. Jor € 3 der Pl. om Forstrands-Rett. i Isl. 5 §. 4 Maj. der tilfalder denne Lod i lige Tilfælde Kloster- og Ombuds Holderne, ligesom og de offentlige Stiftelser, saasom Bi- II Maj. spestolene, Kirkerne, Hospitalerne, saavelsom Beneficia riis paa det geistlige Gods. Octroi for det Kgl. Khavnske Brand- Affeurance Compagnie paa Varer og Effecter. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 77. Gr. Saadant et Compagnies Oprettelse i Khavn er tienligt til handelena Fremme og Tærings. Veienes Udbredelse; saasom Suffer Raffinadeurerne og Kiøbmændene deraf fan betiene sig til at forsikkre deres Vare- Forraad og Effecter, uden, som hidindtil, at søge denne Sikkerhed hos Fremmede med Premiernes Udsendelse af Landet til Skade for Staten; og altsaa kan ved denne Indretning de Handlende betrygges for et i ulykkelige Tilfælde befrygtende Tab og tillige Underfaatterne have Leilighed at tilvinde dem selv de derved sig frembydende Fordele. 1.) Societetet, som skal føre Mavn af det Kgl. octroierede havnske Brand 2ffeurance Compage nie paa Varer og Effecter, maae tegne Affeurancer for Rifico af Ilds: Baade paa al Slags Kiøbmands: Gods, raae og raffinerede Suffere samt Inventarium og Red- Staberne i Suffer: Raffinaderieene, Varer og Materia lier i Sæbe Syderierne, Meubler og Effecter, med vide re, her i Staden og ingen andensteds, dog ei paa Byg ninger eller for Søe Skade, hvorpaa andre tilforn er meddeelt Octroi. 2.) Ingen uden Kongens eg. ne Undersaatter maae heri deelagtiggiores og interes fere, ei heller Actierne siden overlades og sælges til andre end dem, der i de Kgl. Niger og lande ere boesatte og kan stille Compagniet fuld Sikkerhed for den Capital, som deres Andeel deri maatte bedrage. 3.) Com pag Octr. f. Br. Asseur. Comp. 3-4 §. pagniets Sond sal bestaae af 300000 Rdlr inddeelte udi 11 Maj. 600 Actier, hver til 500 Rdlr, hvilke samtlige Actiers gandsfe Beløb, nemlig disse 300000 Rdlr, skal stedse være og forblive de Affeurerede til uryggelig Forfiffring for den Summa, som de ved Compagniet tage Affeurance paa. 4.) Naar Antallet af benævnte Actter er blevet complet formedelst den dertil aabnede Subscription (hvortil ud sættes 3 Ugers Tid, da Kongen efter disses Forløb beholan ber Selv de manglende), indyde Interessenterne Part eller 100 Rdlr per Actie; men (for at giøre denne uba gift let for dem og sætte Compagnier strax i Drift og Stand til at begynde dets Handlinger, forstaffe det Cre dit formedelst forhaanden værende Fond, til promte at ud rede de forefaldne Skader af, og giøre Vedkommende des stomere betryggede for hvad de agte derved at asseurere) vil Kongen beordre denne Summa 60000 Sidlr strax til Compagniets Disposition paa Directionens Begiering af Stats Balance- og Ober- Skatte- Directionens Cassa imod vedbørligt Beviis udbetalt, og derimod lempe Sig efter Interessenternes Beqvemmelighed ved igien at imodtage heraf eller 25 Rdlr per Actie til 11 Jun. 1779, til 11 Dec. 1779, til 11 Jun. 1780 og den sidste Part til 11 Dec. 1780, uden imidlertid deraf at forjange nogen Rente; hvilke Penge Interessenterne ufeilbarligen til de nys bestemte Terminer (under Tab af deres Ret til de Actier, de have tegnet sig for, og det Ind skudte) alt imod interims Qvittering til Administrationen erlægge, og denne fra sig til Kongens Cassa, hvorfra Udbetalingen er skeet, samlet igien indsender; men naar denne sidste Termin er forbi, og de 100 Rdlr per Actie fournerede, bekommer enhver Interesserende et ordentligt Actie-Brev, hvorpaa disse afskrives, og for de øvrige Dele af Actiens paalydende Summa stiller enhver nøiagtig Forsikring enten ved Pante Obligationer, som de eie € 4 og Detr. f. Br. Asseur. Comp. 4-6 §. II Maj. og fan overlevere, Huse og Eiendomme, som de kan pandtsætte, eller formedelst Obligationer med antagelig god Caution; hvilke Forskrivninger og Hypotequer imod Beviis imodtages af Administrationen, og nedlægges under deres sikkre Bevaring i en Jern-Kasse, hvortil en Hver af dem har sin Nogel; og skal det staae Administra tionen frit for, dersom disse i Fremtiden formedelst et eller andet de Paagieldende tilstødende Uhæld skulde synes dem utilstrækkelige, eller veb Dødsfald, at erindre om anden Sikkerhed, og naar samme ikke et fierding Nar, efterat saadan Paamindelse er skeet, gives, haver Intereffenten sit til Compagniet allerede erlagte Indskud af 100 Rdlr per Actie forbrudt. Skulde Nødvendigheden udfordre, at denne sidste resterende Capital, hvorfore alene Obligationer nedlægges, maatte bruges eller noget deraf, forpligtes enhver Interessent til uden nogen Vægring at betale samme alt eller den reparterede Deel deraf efter Omstændighederne ligeledes Aar, efterat det er requireret, thi i vidrig Fald omgaaes dermed paa lovlig Maade. 5.) De forommeldte indskudte 60000 Rblr udsættes, saasnart mueligt, paa Rente imod sikkert Pant med første Prioritets Rettighed enten i Jorde- Gods paa Landet eller Huse og Gaarde her i Staden, til ligemed hvad Præmier og overskydende Nenter, som Tid efter anden indkomme, saaledes, at ikke noget til Termi nerne findes uudsat, som kan forøvriges og man med Sikkerhed kan faae anbragt. 6.) Compagniet al have sin Cassa i Banquen og der tage Folium, hvorpaa saavel Indskuddene som Præmierne, og Nenterne efter Haanden som de indkomme, funde indsættes og der forblive staaende, saalænge indtil de igien af Administrationen ved undertegnede Anviisning, der paragrapheres af Bogholderen, ndtages og bruges enten paa Pant at udsætte eller til andre Fornødenheder; og maae til daglige Uds Octr. f. Br. Asseur. Comp. 6.8 §. Udgifter ikke blive mere end 500 Sidle tilbage per Cassa II Maj. hos Bogholderen, hvorfor han, som tillige er Kasserer, stiller Caution. 7.) Af de indskydende 100 Ridle per Actie betales Eierne til hver 11 Dec. af Compagniets Casa aarlig Rente med 4 p. C., som begynder fra II Dec. 1780 af, men andet eller videre Udbytte skeer ikke i de første 5 Alar, da alt hvis mere af Præmier og Stenter, som i den Tid kan blive tilovers, tillægges Societetets Fond; derimod efter bemeldte 5 2ars Forløb, fra II Dec. 1785 af, tillægges Fonden ikkun aarlig halvparten af det, som overskyder af Premier og Renter, estorat først alle udgifter ere fradragne, da den anden halve Part imellem Interessenterne uddeles; og endeligen, naar Overskuddet, som bliver lagt til hovedstoelen, tommer saa vidt, at det samlet udgiør den bestemte Fond af 300000 Ridle, bekomme Interessenterne deres deponerede Obligationer tilbage og aarlig til Uddeling alt hvad, som overskyder, naar de forefaldne Skader ere afgiorte og alle paaløbende Omkostninger betalte, da disse 300000 Rdlr derefter blive en bestandig paa Rente starende Fond til Sikkerhed for de Affeurerede, som ikke maac formindskes, saalænge Societetet vedvarer. 8.) Paa det enhver, som vil forsikkre, kan vide, hvad han af sin asseurerede Summes Beløb i Præmie har at give, fastsættes Betalningen, som ved Indtegningen og Poli cens Annammelse skal erlægges og vel maae være ringere, men ingenlunde høiere, saaledes: a.) For Rigbmands: Varer, som ligge i særskildte grundmurede Pakhuse, Kieldere derunder, eller Lofter derpaa, hvor ingen Ildsteder findes, aarlig pro Cento; men naar de ligge i Bindingsverks Huse af lige Beskaffenhed med hvis om de grundmurede nys meldt er, da p. C. om Aaret. b.) For Kramvarer i grundmurede Huse og Gaarde, hvor Ildsteder og Kakkelovne ere, I p. C., men ude Bins €5 Octr. f. Br. Asseur. Comp. 8-9 §. 11 Maj. Bindingsværks dito 1 p. C. aarlig. c.) Paa Suk. Fer Raffinaderiernes og Sæbe Syderiernes Forraa der og Redskaber, naar Bygningerne ere grundmurede, Candis og Drøg: Stuerne i de første ligesaa em givne med gobe ure og vel forsynede, I p. C., men i Bygninger af Bindingsværk 1 p. E. om Aaret. d.) Paa Meubler og andet, enten det er i grundmurede eller Bindingsværks Huse og Gaarde, I p. C. pro Anno. Paa Krudt antages ingen Asseurance, ei heller paa Va rer, som ere beliggende i Huse og Gaarde, hvorudi ere Bryggerier, Bagerier, Smedder eller Brændeviinsbræn. derier, med mindre de ligge i grundmurede Pakhuse og Kieldere, som ere adskildte fra Berkerne ved tilstrækkelige Brandmure. Paa Meubler derimod kan for dem, saavelsom for andre, asseureres (*) 9.) Skulde nogen amfors (Adresse Contoirets Efterretninger for 1794 No. 185 er af Adminiftrationen for Brand Affeurance Comp. paa Varer og Effecter befiendtaiort, at ligesom Affeurances Præmien for Mobler og Effecter allerede ved General: Forsamlingens Beslutning af 18 Apr. 1781 er bleven. nedsat til en 3die Deel pro Cent i grundmurede, og en halv pro Cent i Bindingsværks Huse, samt i Byaninger, som deels bestaae af Bindingsværk og deels Grundmuur, s Tolvtebeel pro Eent; saa har Compagniet end videre til Bettelse for dem, som ville have deres Boeffab og Effecter forsikkrede, (ved Gen. Forsamlings Beslutning 31 Mart. 1789) vedtaget: 1.) At den fornævnte Ned fattelse af Præmie (der blot var indskrænket til Summer paa icoo Rdlr eg derover) berefter skal være udstrakt til al seurance paa Mobler og Effecter, uden hensigt til Summernes Størrelse. 2.) Naar de forfikkrede Lings Berdie beløber til mindre, end 500 dfr, skal der ikkun betales ME for Policen, og denne udsædes for intet, naar Summen er 100 Rdlr eller derunder. 3.) De, som dil forsikkve deres Mobler og Effecter, skal berefter være befriede for at giøre nogen speciel Angivelse derover; men alene underskrive en af dem selv opgiven og bestemt Taxt, som de ansætte alt det affeurerede at være værdt, under et. 4.) Paa Compagniets Bogholder Contoir (der hole des i et af Banqvens Værelser paa Borfen) kan daglig, fra kl. 12 til 2 Slet, erholdes trykte generelle Angi velser uden Betaling, saa at de, der forsikkre deres mob. Ter Detr. f. Br. Affeur. Comp. 9§. forlange noget paa en Fortere Tib end eet Aar forfif 11 Maj. fret, kan det og skee, dog ikke ringere paa Kiøbmands- og Kram-Varer, end War, og paa Meubler, end Aar, hvorimod Asseurancen, som antages paa Suffer Raffis nadeler og Effecter, ikke herefter skal have nogen anden limage, end blot at underrive, disse, naar de bave anmeldt paa Contoiret den Sum, de vil have for fikkret. Efter de fora anførte Regler betales altfaa ikkun 3 Noir 2 Me aarlig iPræmie for at affeurere Mobler og Effecter af 1000 Rdlrs, Bærdie i grundmurede Huse, s Rdlr i Bindingsværk, og 4 Rdly Mk i Bygninger, der bestaae deels af Grund muur, deels Bindingsværk. Eieren har altsaa derved ingen anden leilighed, end at skrive sit Navn paa de trotte Angivelfer. For at udbrede Affeurancen paa Kramvarer, som befindes i Boutiker til udsalg, og til Vettelse for Streis merne, som vil forfiffre Varerne i deres Boer i ulykkelige Tilfælde af Ildebrand, er det af Directionen besluttet, at den i Octroiens & Woft 2 $ fastsatte Præmie, af 1 001 pro Cent for Kramvarer i huse og Gaarde, skal i Hen feende til dem, der ligge i Boen til Forhandling, nedsæt tes til sottenbeel pro Cent i grundmurede, 3 quart pro Cent i blandede, og 7 ottendeel pro Cent i Bindingsværks. Bygninger; dog at de for denne Præmie forsikkrede Ba rer ikke maac overftige scoo dle paa ethvert Sted, i Hvilket Tilfælde Præmien betales efter Octroiens Forskrift. End videre er efter bemeldte Affeurance Compagnies Gen. Forsamlings Beslutning (10 sebe, 1790) befiendt giort: 1. At ligesom Præmien for Bramvarer i grunds murede Gaarde og huse, hvor der ere Ildsteder, er bleven nedsat til en balo p. C. i grundmurede og 3 qvart p. E. i Bindingsværks Hufe; faa skal der for flige Varer, nade de befindes i Bygninger, der befiaae deels af Grundmuur og deels Bindingsværf, for Eftertiden ikkun betales et Middeltal af Præmien med s ottendeel p. C. 2.) Sti be, som oplægges i havnen her i Staden, fan tilligemed deres Inventarium og indehavende Ladninger blive affeu rerede mod Jidsvaade, bos Compagniet, for s ottendeel p. Præmie om Aaret. 3.) Ligeledes tan Tømmerhandlere forsikkre deres Magasiner paa Sommerpladsene uden for Byen for en halv p. E. Bramie p. a., og for 3 qvart p. E. naar de ere oplagte her i Staden imellem beboede Huse. 4.) Bryggernes Forraad af Byg, Malt, Humle, Steenfuß og Brænde &c., fan forfiffres for samme Præmie, som der gives af Sukkerhuse og Sæbesyderier, nemlig i grundmurede Bngninger ip. C, i deels Grunds muur og deels Bindingsværks dito en quart p. C., og i Bindingsværks dito à en halv p. C. Præmie om Aaret. Octr. f. Br. Affeur. Comp. 9-12 §. IIMaj. naderiernes og Sebe-Syderiernes Forraad, bliver alene aarlig. 10.) Ingen maae affeurere paa Varer noget andet Sted, naar de her have affeureret, eller saa lenge Compagniet her vil antage dem, ei heller asseurere her, naar de andensteds have asseureret; skulde det an- Derledes befindes, have de tabt al den Erstatning for Skaden, naar den indtreffer, soms dette Societet ellers var forbundet til. 11.) Affeurancen ved dette Compagnie skeer for Ilds Vaade, reisende af hvad det maatte være inden i Huset eller uden fea, fet fiendtligt Anfald undtagen, til billig Erstatning for hvis desformedelst beviisligen enten af Ilden kunde blive ødelagt eller spoleret, og saalænge samme Varer og Effecter ei an densteds ere asseurerede. Ingen Skade, som er under 3 p. C., gotgiores, og for total Skade betales med 2 p. C. Nabat de affeurerede 98 p. C. af deres fulde fersikkrede Summa, alt promte 3de Maaneder, efterat Skaden er beviisliggiort, imod Policens Extradition med Qvitte, ring derfor. Overstiger Skaden den Capital, de have tegnet Affeurance paa, bliver det øvrige Compagniet uvedkommende og for deres egen Regning. 12.) Enhver, som vil have noget affeureret, maae under sin Haand indgive en Specification derpaa, samt om det alene er paa samme Varer eller paa andre, naar de udtages, som komme i deres Sted. Og paa der Rigtighed fan haves for, om Ilds Vaade skulde entstaae, hvad som af Ilden er fortæret eller beskadiget, og hvad dets Værdie er, skal den Affeurerede være pligtig til saadant med sine Bøger og Regnskaber at bevise, eller om samme ved slig Leilighed maatte være bortkomne, med sine Folkes Vidnesbyrd bekræfte; skulde dette ei heller være mueligt at erholde, som de Asseurerende frit maae lade undersøge, skal den Asseurerede troes paa sin edelige Angivelse, saalange ingen gyldig Aarsag er til at forslados de mode, Octr. f. Br. Affeur. Comp. 12:17 S. mode, at den er false. 13.) Erfares det i ulyffe II Maj. lige Tilfælde, at nogen, som haver ladet forsikkre ved Compagniet, haver omgdaet samme med Bedragerie og ensen tilfnegen sig Asseurancen paa mere, end virkeli gen der befandtes, eller modtvilligen selv foranlediget des foraarsagede Zab, skal han have ei alene sin Præmie og Ret til Compagniet forbrudt, men endog erstatte samme Fadesløs alle paa Sagens Fremme imod ham medgaaende Omkostninger og desuden være General Fiscalens Tiltale underkastet. 14) Uformeent skal det være dette Compagnies Administration og Bogholder, naar og saa ofte de finde det for got, at eftersee, hvad Sorraad Der findes i Sukker Raffinaderierne og Sebe: Syderie ne, som have forsikkret ved Compagniet, og deres ind vortes Beskaffenhed, om noget til Sikkerheds Befor dring kunde være at erindre, saa og de Steder, hvork de af det asseurerede Kiøbmands - Varer, Meubler og Effecter ligge, og om disse i Overeensstemmelse med den derover afleverede Optegnelse forefindes eller andre der i peres Sted, i hvilket Falb de af enhver med sommelig Ugtelse skal begegnes. 15.) Administrationen og Bogholderen skal og, naar Ildebrand opkommer paa de Steder, som noget er forsikkret ved Compagniet, indfinde sig ved Ilden, for om mueligen at foranstalte et eller andet til Godsets Biergning eller Bortflyttelse i mere Sikkerhed, hvori dem ingen hindring maae fee; til hvilken Ende Brand Officianterne derom skal instrueres og Bogholderen med Brand: Tegnet forsynes. 16.) Udi alt, som kan tiene enten til de Affeureredes eller Usfeurerendes Sikkerhed og ikke heri er anført, retter man sig efter de for Brand Forsikkrings. Kassen her i Sta- Den giorte Anordninger, saavelsom efter Brands Ord., faavidt disse paa dette Societet ere passende. 17.) Skulde der imellem Asearance Compagniet og de Affeu- ESTEde 11 Maj. terebe opkomme nogen Tvistighed, som ikke mindeligen fan afgisves, maae hver af Parterne udnævne 2de pag fin Side, en Lovkyndig og en af Kiøbmands Standen, som dem uden nogen Ophold skal tiende og dømmer imellem; blive Meningerne af hver Partes udvalgte to imod to lige, da disse igien en Op mand til sig at tage; men vilde eller kunde enten af Parterne fe med bfaldet heraf være fornøiede, al den til høieste Ret indstevnes, hvor den strax maae foretages og paabemmes, paa det at Parterne haftigen funde blive adskilte; og Compagniet befries for at bruge stemplet Papiir under sin Procedure.
18.) Saalenge dette Asseurance-Compagnie vil imottage Affeurance paa forbenævnte eller andra Varer og Effecter her i Staden, som der tilbydes, made ingen her sammesteds lade asseurere udenlands, paa det Pengene ikke af Landet skal udgaae. Handler nogen herimod, skal han erlægge en Mulct af 1000 Mblr, dog for beholdes Compagniet, naar anseelige og alt for store Sum mer begieres tegnede, at lade igien hos Fremmede forfikkre. Ei heller maae enten enkelte Personer eller noget andet famlet Selftab her i Staden eller andensteds i Kon gens Riger og Lande oprette nogen Forening for at imodtage saadan Affeurance herfra, under en lige Mulet af 1000 Sole, hvoraf den Affeurerende skal betale det Halve, og den Affeurerede det andet Halve. Af disse Muleter tilfalder Angiveren Halvparten, og den anden halve Part indflyder i Compagniets Kassa.
19.) Naar Dette Societet ei længere vil vedblive at affeurere, skal det offentligen een Maaned forud saabant tilkiendegive og maae det ingenlunde udtage noget af sin Fond, forinden alle de Policer, som der haver udstedt, ere udlobne og, om nogen Skade er, dens Forbindtlighed i den ne Henseende fyldestgiort, for saavidt den hertil udsatte Fond af forommeldte 300000 Rdlr er tilstrækkelig.
20.) DiDetr. f. Br. Asseur. Comp. 20:21 §. Directeurerne ved dette Compagnie (uden hvis Minde 11 Maj. og skriftlige Beslutning intet af Vigtighed maae foretages og udføres, og som fælles skal vaage over den almindelige Bestyrelse deraf, lade sig dets Beste være særdeles angelegent og paaagte noie, at alle Ting til dets Fremvert og Vedvarenheb paa tienligste og sparsomste Waade færttes i Værk og fuldføres) skal være fem og den ene deraf altid tillige Administrator. Dernæst 2de Administra. tores, den ene nysnævnte Directeur og endnu en anden ham tilføiet, som begge skal have det specielle Tilsyn herover, undertegne Policerne, undersøge og imodtage Hypotequerae (som forblive, naar de af Directionen til lige ere erfiendte for gode, under Administrationens Be varing), siden i Følge 4 § fordre nøiagtig Rigtighed af Vedkommende, der affeurere, baade ved Affeurancernes Antagelse og eristerende Ulykke, forelægge Directionen i sidste Fald de Affeureredes Paaftand, med deres egen Betænkning over hvad deraf bør gotgiøres, for dernæst efter Directionens derom tagne Resolution at beordres til Udbetalning og see til, at Caffa: Beholdningen ikke overstiger de i 6 § ommeldte 500 Rdlr, samt sørge for, at Compagniets Midler, som 5 § tilholder, paa sikkerste Maade med Directionens Approbation giøres frugtbringende. Endeligen antages og en Bogholder, der er Kasserer tillige, som aflægger sin Troeskabs Eed og af Directionen meddeles den fornødne Instruction; hvilke samtlige Kongen Selv første Gang vil beskikke, men skulde siden nogen af Directeurerne fratræde, maae en i hans Sted igien af de øvrige ved fleste Stemmer udvælges og ligesaa forholdes, naar nogen af Administrateurerne eller Bogholderen afgaaer, at Directionen i deres Sted en anden vælger og forordner. 21.) Veb fleste Stemmer, som regnes efter Personernes Antal, afgiores alle Ting i Directionens Samling, og Proto- collen Detr. f. Br. Asseur. Comp. 21:25 §. II Maj. collen tilføres, for derefter at sættes i Execution, men skulde det formedelst eens Fravævelse hænde sig, at disse vare lige, bliver den Mening, som den første tilstedes værende Directeur med sit Votum bifalder, til Følge; dog vedtages og udføres ingen Beslutning, naar ikke trende af dem ere tilstede og deri med hinanden enige. 221) Til Directeur maae ingen beskikkes, der ikke selv virkeli gen eier 5 Actier, og til Administrator ingen, som jo haver 3 Actier i det mindste i Compagniet.23.) • Skulde saa ulykkelige Tilfælde indtræffe, at man maatte troe sig beføiet til efter 19 Gs Anledning igien at ophæ ve dette Compagnie, skal først en General Forsamling derom sammenkaldes for den endelige Beslutning deri at tage, og da haver enhver Actie een Stemme; den, som et haver mødt selv derved, maae finde sig siden i, hvad de nærværende beslutte, og agtes det ikkun for eet Votum, som den, der er tilstede og hører Propositionerne, mundtligen fremfører. 24-) Bøgerne fluttes ved hvert Aars Ende, og naar da Regnskabet af Bogholderen er forfattet og fremlagt, udnævner Directionen af Interes senterne ade, som samme kunde revidere og Mangels-Posterne udsætte, hvorefter den selv deri deciderer; og efter: at dette saaledes har fundet sin Nigtighed, holdes en General Forsamling, den første strax efter udgangen af Aaret 1780, hvori de Modende bliver forelagt en fuldstændig og oplyselig Ballance over Indtægt og Udgift, Compagniets Tilstand for Interessentskabet forklaret, udbyttet tilkiendegivet og Administrationen dernæst med Bogholderen qvitteret. 25.) Af den rene Gevinst og Betalingen for Policerne, som reguleres efter Sse- Affeurance Compagniets Maade, stal 10 p. C. anvendes til at belønne Administrationen og Bogholderen med for deres Arbeide, som ikke maae overftige 1500 Rdlr eg altid i det mindste være 1000 Rose, eller dertil af Kassers Octr. f. Br. Affeur. Comp. 25-28 §. Kassen udredes, og dem saaledes deles imellem, at den 11 Maj. første Administrator, der og er Directeur, deraf faner 3 p. C., den anden 2 p. C., og Bogholderen de øvrige 5 p. C., hvilke dem halvaarsviis eller quartaliter, for saa vidt dette fastsatte angaaer, udbetales; men det muelige mere udtalles ikke, førend Ballancen for det afvigte Aar, hvoraf det først kan siennes, er giort, og General Fors samlingen holdet. Ellers vil Kongen fra den Dato af, Lønningerne begynde, og saalænge de l 7 § benævnte fem Aar vare, indtil 1785 Wars Ende, Selv formedelst Ans viisning fra Stats Ballance og Ober:Skatte: Direc tions Kassen lade denne visse Udgift af 1000 Solr det hvert Aar med 250 Ndlr gbtgiøre. 26.) Sal ger nogen sin Actie, anmeldes det skriftlig for Adminis strationen, hvorefter Bogholderen, naar først den i 4 § ommeldte Forsikkring til Fornoielse af Kiøberen er given, beordres denne Forandring i Compagniers Bøger at anføre, Actien paa den nye Eieres Navn at transportere, og ham paa Listen imellem Interessenterne at indskrive, for hvilken Umage han af Selgeren, som da faaet fine deponeerte Hypothequer tilbage, for hver Actie nyder 3 Mr. 27.) De af Compagniets Interessentere udgivende Obli. gationer for de Parter af Fonden samt de udstædende Policer maar paa ustemplet Paplit udfærdiges og imods tages; og dog overalt have samme Kraft, som om de vare Skrevne paa behørigt St. Papiir. 28.) Hvad vis dere Anordninger, som ikke stribe imod denne Octroi, Directionen imellem sig finder fornedent nu eller herefter nt vedtage til Sikkerhed saavel for Compagniet, som for de Affeurerede, skal have samme Forbindelighed, som om de Ord til andet herudi med vare indførte, saa længe de ikke strække sig til Fondens Formindskeise eller til Præmis ernes Forhøielse, som forhen meldt er. Slutteligen tas ger Kongen dette saa nyttige og til Negotiens Opmuns VII Deel. tring, Octr. f. Br. Asseur. Comp. 28 §. x1 Maj. tring, udbredelse og Betryggelse oprettede Compagnie II Maj. under Sin Bestiermelse med Forfikkring, at i Fald nos gen forbedring siden efter Omstændighederne til Interessentskabets Beste herudi eller Udvidelse heraf af Direc tionen agtes fordeelagtigt at foretage, Han da efter der om giorte Forestilling saadan i Naade vil ansee og bevilge. Octroi for det Kongel. danske vestindiske Handels: Selskab paa 25 Aar (*). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. P. 91. Gr. For destobedre at befordre Handelens og Skibsfartens Opkomst i de Kgl. Lande, er i Khavn oprettet et Hans (*) Bed Resolution 7 Dec. 1785 (befiendtgiort af det vest indiske Handels Selskabs Directeurer i Adresse Contoirets Efterretninger samme Aar No. 231) blev det Interessen terne tilkiendegivet: At da, efter den af Directionen dertil givne Anledning,, bemeldte Selskabs Forfatning er Kongen forelagt og deraf erfaret, at det efter sin nærværende Tile stand og de nu værende Handels- Conjuncturer ikke længer kan fyldestgiore Octroiens Hovedhensigt, nemlig en directe Handel til og fra Westindien, med Fordeel for Staten og Intereffenterne, og en stor Deel af disse have yttret det Duke, at Kongen maatte modtage Handelsselskabet for Sin Regning, hvilket Directionen har underskottet; faa har Han, for paa mueligfte Maade at foreue Interessen ternes Fordeel med saadanne Foranstaltninger, som Han Funde være findet at feie til det almindelige Beffes Be fordring, giert Interessenterne i det danske vefiindiske Hans delsselskab følgende Tilbud: At Han vil lade betale for Overladelsen af hver vestindisk Actie 260 Rdlr dans Courant i Kgl. Obligationer, udstædte under Dato af Jan. 1786, hvoraf svares 4 p. C. aarlig Rente, og som fra begge Sider skal tunne opfiges et Aar forud; over hvilket Tilbud Actiernes Eiere have at erklære sig i Khavu og i Sielland inden 14 Dage, og i de danske Provindser og i Hertugdommene inden 4 iger, og i Norge i 8 lger fra Dato af denne Resolutions Befiendtgiørelse at regne, Hos Handelsselskabets Direction; og skal de, som inden forommeldte Tid ikke indsende deres Erklæring, ansees, ligesom de havde samtykt i dette Kongens Tilbud. I øvrigt bliver herved det danske vestindiske Handelsselskabs Direction og Administration authoriseret til at lade fore lægge enhver Jutereffent, eller den ved ham befuldmægtiget Commissionair, Handelsselskabets mærværende Tilstand. Octr. f. d. vestind. Comp. Handelss Societet, foilfet ikke alene maae drive Hans 11 Maj. del i og uden for Rigerne overalt i Europa og i de an dre Verdens Dele, for saavidt Handelen derhen ikke allerede ved andre Concessioner er indskrænket, men endog her i Staden maae have et Zederlag af alle til Indfør sel tilladte Varer og Producter, som ere hidbragte fra første Haand med egne eller Kgl. Undersaatters Skibe, for deraf at kunne en Gros og for billigste Priser forsyne de Kgl. Lande med de fornødne Varer. Og da de Kgl. Un bersaatter alene skal nyde de Handels- Fordele, som de Kgl. vestindiske Colonier efter deres Beliggenhed tilbyde; faa tillades dette Societet paa St. Thomas at have og holde et Tederlag af alle Slags europæiske Varer til vis dere Forhandling, for derimod hertil igien at kunne sende dette Lands Producter, Varer &c. Paa det og alt saadant, saa meget mucligt, fan lettes, vil Kongen overlade bemeldte Handels Societet i Sorpagtning Bolos bet af den ind- og udgaaende Told, samt Anfer- og Brier- Penge, tilligemed alle andre Told og Havne. Rettig heder, som hidindeil paa St. Thomas og St. Jan for Kgl. Regning ere oppebaarne, saavelsom og, for at befordre den directe Handel med Caffe fra de vestindiske Der, Belobet af Told, Consumtion og Accise for al Caffe, som i samtlige Kgl. Lande vorder indført, tmob en billig aarlig Afgifts Erlæggelse. Endelig, for end me re at opmuntre dem, som vil indtræde i dette Selskab, forundes samme efterskrevne Privilegier, Friheder og Benaadninger, som Selskabet i 25 Aar, fra 1 Jul. 1778 af, skal nyde; og maae disse Privilegier og Frihe der paa ingen Maade til Societetets Fornærmelse eller Skade angribes, men Kongen tager samme og dets Han del i Sin Protection. Ligesom og herved de efterkom mende Interessentere forsikres, at dersom Societetets Direction, efter Omstændighedernes Beskassenhed, an 2 søger Octr. f. d. vestind. Comp. 1-3 §. II Maj. søger om nogen Slags Forandring til Societetets og dets Handels Nytte, Kongen da efter Befindende vil forøge og forbedre denne Octroi. 1.) Under efterskrevne Bestemmelser mane dette Societet, som skal føre Navn af et Kongelig dansk octroier ret vestindist Handels Selskab, ved Subscription oprette sig en fond af 500000 Rdlr, hvilken Sum skal fordeles i 5000 Actier, hver til 100 Rdlr; dog maae ingen, som ikke virkelig er en Kgl. Undersaat, til Intereffent optages. or kommen i Stand, skal enhver Subskribent til dette Mars 11 Dec. betale den Andeel, hvorfor han har teg net sig, til Stats Ballance og Ober. Skatte Dis rectionen, hvorimod da Actie: Brevene, underskrevne af forommeldte Handels- Direction, vorde udgivne, og forblive disse indkommende Penge til Handels- Societe tets Disposition, saaledes som Directionen dem efterhaanden til Brug i Handelen reqvirerer. 3.) For 2.) Naar denne Subscription at understøtte dette Anlæg, vil Kongen gotgiøre det te Handels- Selskabs Interessenter Renterne af deres tilskudte Capital i de to første Aar, fra 11 Dec. dette Nar af, og udbetale samme til hver 11 Jun. og 11 Dec., med 4 p. C. pro Anno; derimod beroer det paa Direc tionens Gotbefindende, hvad af det i disse to Aar er Hvervende Overskud skal henlægges til Hovedfond, og hvad deraf skal udbetales til Interessenterne; men i det 3die og alle følgende Aar hiemfalder hvert Aars Gevinst In teressenterne til udbytte; dog skal af den aarlig oversky dende rene Gevinst, efter Directionens Bedømmelse, indeholdes en maadelig Sum, dog ei over 10 p. C., og derover t Bøgerne føres en særdeles Conto, for dermed ved et uformodentligt Vanheld at bestride Udgifterne; men naar denne saaledes indeholdte Fond er opvoret til den Sum af 200000 Rdlr, skal den ei mere forhøies. 4.) Octr. f. d. vestind. Comp. 4-8 S. 4.) Denne ved Subscription og Tilskudde tilveiebragte 11 Maj. Sond skal anvendes til den i Indgangen benævnte Handels Drift og Fortsættelse, samt til at bygge eller Fiebe de fornødne Skibe, ale saaledes og for saavidt Di rectionen finder det tienligt. 5) Til en Begyndelse og til Handelens Indretning, samt til at befride alle før den 11 Dec. d. 2. forefaldende Udgifter, og især til at afsende nogle Cargaisoner herfra til St. Thomas, vil Kongen af Stats Ballance Directionen lade forskyde en saadan Sum, som Handels Direction nen dertil reqvirerer; hvilken Sum igien skal erstattes bemeldte Balance: Direction, dog uden Renters Sva relse. Skulde og den ved Subscription tilveiebragte Fond af 500000 Rdlr i Tidens Følge ikke være tilstræfkelig til at føre en saa udbredet Handel, da maae Direc tionen, efter Fornødenhed, endnu enten ved Banquen eller andre Particuliers, og imod gangbar Mente, op= Bringe et Laan af indtil 500000 Rdlr, og samme i Handelen anlægge; dog skal det hele Interessentskab hæfte for saadant Laan, og skal de derfor af Directionen ude stillede Obligationer være ligesaa gyldige, som om de vas re udstillede af samtlige Participantere. 6.) For alle Varer, hvad Slags det er, som dette Interessentskab fra første Haand committerer og til Salg her i Staden indfører, skal en vedblivende Oplagsfrihed, uden Hen figt til Qvantiteten, finde Sted. Hvad af disse Varer til udenrigs Steder udføres, er frie for alle Told: Afgif ter, men af de Varer, hvis Indførsel i de Kgl. Stater er tilladt, sal, for saavidt de forblive eller consumeres i de Kgl. Lande, Told Afgifterne forordningsmæssig er lægges. 7.) For de indenlandske Fabrik- og Manufacturvarer, som Selskabet herfra udfører, gotgisres de Udførselspræmier, som for deslige her forarbeidede Varer ere eller blive bevilgede. 8.) Alle Varer, som 23 In Dete. f. d. vestind. Comp. 8-10 §. 11 Maj. Interessentabet for dets egen Regning, enten med egnd eller fragtede Sfise, fra fremmede Steder til deres Han dels Fortsættelse her i Staden indfører, for igien til St. Thomas at udføre, skal, som Varer der ere be stemte at udføres til Steder i de Kgl. Stater, være frie for Told og andre Paalæg. 9.) Alle Producter, Varer c., som fra St. Thomas for Interessentskabets Regning blive forte hertil, sal her i Staden nyde Oplags Net og Udførsels Frihed, dog at for saadanne Varer er lægges den fastsatte Told. 10.) For at lette Ju tereffentskabets Handel og Nederlag af Varer paa St. Thomas, vil Kongen fra 1 Jul. 1778 og saalænge den ne Octroi vedvarer, overlade Societetet Beløbet af den ind og udgaaende Told, Anker og Veterpenge, sams alle andre Told og Havne Rettigheder, som hidtil paa St. Thomas og St. Jan for Kongens Regning er oppebaaret, imod en aarlig Afgift eller forpagtningss Sum af 16000 dle vestindisk C. til Kongens Kasse pac St. Thomas; og tillade, at Societetets Directeurer til neiagtig Opsyn med disse Told Intrader maae antage saa mange Personer, som de eragte tienligt, hvilke skal være tilstede ved Visitationerne, og hvor det ellers findes fornødent; som ved den enhver givne Instruction nærmere vil blive at bestemme. Hvad af flige ovenmeldte Afe gifter, af andre ikke til Societetet hørende Handlende eller Fremmede, bliver erlagt, derover skal af de Kgl. Zoldbetiente forfattes maanedlige Extracter, og afleve res til Handels Selskabets derværende Contoir. Mer ved hvert Aars Slutning skal bemeldte Toldintraders Beløb Societetet behørigen beregnes, hvad af anførte Forpagtnings-Sum overskyder, komme samme tilgode og tillige afleveres, men hvad, efter tillagt Regning, deri mangler, al derefter af Societetet til Kongens Kasse erlægges, og derover til Gen. Toldkammeret indsendes et Octr. f. d. vestind. Comp. 10-13 S. et fuldstændigt og behørig documenteret Steguskab, til 11 Maj. 11.) End videre overlades til nærmere Revision. Selskabets Brug og Nytte, saalænge Octroien vedvarer, det Kongen paa St. Thomas tilhørende saa kaldte Material og Mastehuus, efterat det først for Kgl. Regning behørig er istandsat, for samme til et Vares Magasin at indrette, dog at det paa Intereffentskabets Bekostning forsvarlig underholdes. De her i Staden til Societetets Forretningers Bestridelse behøvende Byg ninger, samt de til Oplag og Varernes Salg udfordren be Pakhuse, vil Kongen ligeledes lade anvise; hvorfor Interessentskabet til Kongens Kasse erlægger en billig aarlig Leie eller Afgift. 12.) Ligeledes overdrager Kongen dette Interessentskab i 25 Aar, fra I Jul. 1778 af, Beløbet af Tolden, Consumtionen og Uccisen (saaledes som disse Afgifter nu ere fastsatte) for al Caffe, som indføres i Danmark og Norge, samt Slesvig, Hol teen, Pinneberg og Ranzau; hvorimod Interessentska- Bet til Kongens Kasse erlegger en aarlig Forpagtnings- Sum af 20000 Rdlr dansk Courant. 13.) Saa maae og dette Interessentskabs Directeurer ved alle Toldsteder i de Kgl. Lande antage og bestille faa mange Persos ner, som de finde fornødent, for efter de dem meddelens de Instructioner at føre Control eller Medopsyn over de Endkommende Caffebønner, og sammes rigtige Angivelse, Vægt og Fortoldning; dog skal de Kgl. Toldbetiente fremdeles, som tilforn, hæve Tolden, Consumtionen og Ace eisen af at Caffe, som for anden, end Intereffentskabets Segning, indføres, og derfor aflægge Regnskab til Gen. Toldkammeret. Disse Penges fulde Beløb lader Konger ligeledes ved hvert Aars Slutning Societetet beregne, og hvad over Beløbet af den stipulerede Forpagtnings- Sum vorder indcafferet, skal komme Interessentsfabet tilgode og tillige afleveres, men hvad derudi mangler, af 4 Octr. f. d. vestind. Comp. 13-18§. 11 Maj. Societetet betales. 14.) Fremdeles maae Societetet fritages fra at udstede Angivelser, Told og Veierseds del paa al Caffe, som for dets egen Regning her til Staden indføres; hvorimod af Administrationen til be Kgl. Told Inspecteurer skal indleveres en Attest over Qvana titeten og Vægten efter Factura; dog ere Vaverne hver Gang underkastede forordningsmæssig Visitation, til Sif ferhed, at ingen utilladte Varer indbringes. 15.) Derimod skal Toldinspecteurerne, Tolderne og øvrige Told. beriente i de Kgl. Londe have noie Tilsyn med, at ingen Told Contravention pag nogen Maade keer, men at al Caffe, som indføres af andre Negotierende eller Skippere, ved Toldstederne rigtig angives og fortoldes. Handler nogen herimod, for at besvige de Kgl. eller de dette Handelsselskab overdragne Toldrettigheder, da for holdes dermed i alle Tilfælde, som med andre forsvegne Varer, efter Toldfr. 26 tiov. 1768 og sammes 18, 19 og 20 Cap ; men den i 19 Cap. fastsatto Mulct, som ellers ved saadanne Leiligheder hiemfalder Kongens Kasse, stal herefter tilfalde Interessentskabet og ved Aarets Ud gang afleveres (), 16.) I alle Forretninger, saavel her som i Vestindien, maae Directionen og Administra tionen bruge uftemplet Papiir; og skal lige Documens ter alligevel i alle Retter antages for ligesaa gyldige, som om de vare skrevne paa stemplet Papiir. 17.) Ligesag mage og Interessentskabet have dets eget Maal og Vægt, for deraf, dog kun for faavidt dets Handel anlanger, at betione sig; dog sat samme i alle Tilfælde komme overeens med hvad Vægt og Maal i de Kgl. Lande er anordnet. 18.) Directionen maae efter dens bedste Leilighed udnæva ne og bruge en til at forauctionere de Varer, Materiaa lier og deftige, som her i Staden ved offentlig Auction sæla (*) Cfr. Cire, 13 og 20 Jun, 1778. See Circul. 26 Sept. og Instr. 16 Dec. 1778, Octr. f. d. vestind. Comp. 18-21 §. Sælges. 19.) Bygningsmaterialierne til de 11 Maj. Skibe, som Directionen til Handelens Brug og Farten lader bygge eller reparere, maae toldfrie indføres; og vil Kongen lade meddele de udfordrende Passe saavel for diff, som og de her kiøbte samt efter Fr. 18 Mart. 1776 til Farten paa Vestindien og ellers qualificerede Skibe, naar og, saa ofte flige Passe Eriftlig requireres. Disse Skibe al og, for saavidt de seile imellem Khavn og St. Thomas, være frie for Havne, Laste og Rang cienspengenes Erlæggelse, og kan Directionen altsaa, ved dens egne Betiente lade besorge Vaterskoutens For retninger, samt ved disse dens Betiente lade opagte og forrette Anordningen saavel anlangende Rullerne over Mandskabet, som Betingelserne til disses Antegnelse og Forhyring. Saadanne Interessentskabets Skibe, ban de egne og befragtede, samt deres Ladninger skal, naar de ligge paa deres Reise, ikke under noget Paastud arres steves, anholdes, eller nogen forhindring tilføies, og endnu mindre mod Directionens Billie bruges til andet Brug, enten i Freds: eller Krigstider, eller un-, der hvad anden Forevending det maatte være. 20.) I Henseende til Saren, som Handelen til Søes medfø rer, og den Risico, som Interessentskabet i Betragtning af dets Fond selv kunde lide og løbe, maae Directionen træffe de bedste muelige Foranstaltninger; dog skal samme ei kunne drages til Ansvar, dersom ikke over 6000 Rdlr efter Facturens Beløb med hvert Skib til alle Nars Tider over Søen til og fra denne Stad visqueres, og uasses eureret vorder afsendt; men hvad, som beløber sig over 6000 Rdlr, al derimod, om det kan skee, affeureres, og Præmie-Beløbet af Interessentskabets Kasse udbetales. 21.) Naar en Participant sælger sin paa hans Navn stilede Actie, meldes Administrationen saadant skriftlig, hvorefter Actien transporteres paa den nye Eier, hvis Navn 25 Octr. f. d. vestind. Comp. 21:24§. II Maj. Navn i Interessenternes Liste indføres. For saadanne Transporter skal Bogholderen nyde 1 tk af hver Actie. 22.) Dette Handels- Selskab skal have 6 Directeurer, som Kongen nu vil udnævne; hvorved fastsættes, at den første Deputeret i Gen. Coldkammeret og den første De puteret i Gen. Commerts Collegio altid tillige skal være Directeurer for denne Handel; iligemaade, at een af fors ommeldte ser Directeurer altid skal være en handelskyndig Mand. Maar en af disse Directeurer (de ade første Deputerede undtagne) afgaaer, skal de øvrige foreslaae 2 af Interessenterne, hvoraf Kongen udnævner een i den Afgangnes Sted. 23.) Disse Directeurer skal føre Obers Directionen over Interessentskabets hele Handel; de fors samle sig, saa ofte det er fornødent og Sagerne det udkræve; ingen Entrepriser foretages uden deres ab Protocollum førs te Resolution; og disse deres per plurima Vota tagne Beslutninger, hvad enten de udfalde lykkelig eller ikke, stal ei være underkastede noget Ansvar eller Revision; men skub de ikkun 3 Directeurer have været forsamlede, hvilket Antal i det mindste skal giore Beslutningen gieldende, da mane disse eenstemmigen have besluttet og underskrevet Resolutio nent. Men i Særdeleshed blive de 2de første Deputerede, samt den handelskyndige Directeur, Herved forbundne tik at bivaane den i 24 § ommeldte Administrations Forsamlinger saa ofte Omstændighederne saadant udfordre eller de eragte det fornødent, og saaledes at tage Deel i denne Handels speciale Administration. 24.) Til Handelens egentlige Administration her i Staden vil Kongen ligeledes for Tiden udnævne en i Handelen kyndig Mand, som i Directionens Overværelse stal aflægge Kongen Troeskabs Eed, og fra den Tid af gandske opgive al privat Handel; men naar han i Tiden afgaaer, da vælges og antager Directionen en anden i hans Sted, som af Konges approberes. Foruden denne Administrator skal og altid den Come Octr. f. d. vestind. Comp. 24-28§. Committerede i det Vest. Rente- og Gen. Toldkammer, som 11 Maj. de vestindiske Forretninger i Særdeleshed er anfortroet, tillige være medlem af Administrationen. 25.) Disse Administratorer og deres underhavende Betiente, hvilke sidste ligesaa lidet, som Administratorerne selv, hverken directe eller indirecte maae drive nogen Handel, staae umiddelbar under Directionen; og maae ingen Entreprise af nogen Betydelighed af dem foretages, førend saadant Di rectionen er foredraget og de derpaa have erholdt en skrift lig Resolution; og i alt øvrigt maac de nøie efterleve de dem af Directionen meddeelte Instructioner. 26.) Til Handelens Forvaltning paa St. Thomas udnævner Kongen ligeledes nu en Administrator, hvortil, som Med. Adminis ftrator, skal træde en af de Kgl. der værende Betiente, som Directionen dertil udnævner og bestiller. Disse Administra torer og deres underhavende Betiente maae ingenlunde føre enten egen eller Commissions handel for andre, end Socie tetet, og skal de noie efterleve den dem af Directionen givne Instruction. Directionen vælger herefter stedse en nye Ad- Rinistrator, naar den af Kongen nu bestilte først er afgaaet. 27.) Bogholderne og de øvrige til Contoirerne og Han delen vehøvende Betiente, saavel her i Staden som paa St. Thomas, antager Directionen, bestemmer deres Lønnin ger, tager dem i Eed og meddeler enhver sin Instrux. 28.) Interessentskabets Hoved.Kasse i Khavn skal altid være i Banquen, og destil tages et Folium i Bøgerne. Sntet skal requireres eller assigneres uden med Administras torernes Underskrift og Bogholderens Paraphering; dog skal til de daglige udgifter i Contoirets Kasse forblive en Sum af 2000 Ndir, hvorfor Bogholderen, som tilli ge er Kasserer, stiller Caution, men Overskuddet skal strax leveres i Banqven. Paa samme Maade forholdes paa St. Thomas, dog at de over 2000 Rdlr i Behold væs rende Penge der i den Kgl. Kasse leveres, og det behøvende derfra Octr. f. d. vestind. Comp. 28-30 §. 11 Maj. derfra igien paa forbeskrevne Maade requireres. 29.) Ved hvert Aars Slutning al Regnskabet optages og aflægges, samt og ved en General Balance over Handelens Tilstand bevises, hvad Gevinst i det forløbne Aar har været. Af Gevinstens rene Overskud skal, efter alle Omkostningers Fradrag, først tages 5 p. C. til Deling imellem Directionen og Administrationen, paa følgen de Maade: Den første Deputerede i Gen. Toldkammeret og den første Deputerede i Gen. Commerts - Collegio, tilligemed den handelskyndige Directeur (hvilke Tre ere de, som paa ovenmeldte Maade fra Directionens Side tillige have at paasee og iagttage Handelens Drift og Gang), bes komme som et Honorarium for deres Moie 2 p. C. For Administrationen i Khavn udsættes 14 p. C. nemlig: For den Committerede p. C.; Administratoren 1 p. C.; Bog holderen p C. Administrationen i Vestindien bekommer 1 p. C. nemlig Administratoren 1 p. C.; Bogholderen p. C. Den øvrige Gevinst og Overskudet bliver til Udbytte imellem Participanterne, efter hver Acties Andeel; og hvad de egentlige Handels- Administratorer, foruden disse Procenter, endnu skal have t Løn, samt hvad tillige den Kgl. Betient, som efter 26 § paa St. Thomas tiltræder Administrationen, skal have for sin Moie, bliver af Directionen nærmere bestemt. 30.) For at efters see og revidere de aarlige Regninger, som skal sluttes ved Junii Maaneds Udgang, udnævner Directionen 2 Intereffentere, hvilke for deres Umage nyde en billig Douceur; deres Berigtigelse over Revisionen indleveres til Direction nen, som deciderer paa de udsatte Poster, og naar samme ere afgiorte, blive Administratorerne og Betienterne i Sel- Skabets Navn qvitterede. Hvert Aar sal Interessentere ne, som her i Khavn ere tilstede, een Gang sammenkal des, hvilket for første Gang skal fee i Dec. 1780, og stal bem faa Handelens hele Etat til deres Efterretning forelægges. lægges. Octr. f. d. vestind. Comp. 30-31 §. 31.) Derimod skal samtlige Interessentere, 11 Maj. to Aar førend de stipulerede 25 Aavs Udløb, i en Gene ral Forsamling raadslaae og forene sig, om til Kongen skal skee Forestilling om denne Octrois Prolongation, hvilken Prolongation Kongen efter Omstændighedernes Beskaffenhed og Overvcielse af de Fordele, denne Handel i den forbigangne Tid har indbragt Hans Stater, vil fin des tilbøielig til paa andre 25 War at bevilge. Men i Fald Societetet i bemeldte General Forsamling efter de fle ste Stemmer (hvorved hver Actie har en Stemme) beslutter at opgive Handelen, skal Beholdningen, same dette Societets til Handelen henhørende Formue, ved Enden af de bevilgede 25 Aar deles imellem Interessenterne efter Tallet af Actierne, og det hele Societet dermed ophæves Dette Reglement stal saaledes, eller paa hvad Maade det efter Directionens Forestilling i Tidens Følge af Kongen endnu nærmere eller anderledes vorder bestemt, forblive i fin Kraft, og ikke af Intereffentskabet kunne forandres; og skal saavel de nu indtrædende som efterkommende Interessentere dermed være fornøiede. Raadstue: Pl. At Hyre Rudske og Vognmænd 13 Maj. ikke tage ubillig Betaling for at fiøre til Campementet; samt hvad Herbergererne i Campements-Tiden skal betales for Beste foder, m. v. P. 357. Skis Raadstue: Pl. At Bønderne i Campement Tiden 18 Maj- Skal, til Campementets Beqvemmelighed, holde paa den Torvet med deres Varer. P. 360. Verfügung weg. der, an die zu häurende Magazin. 19 Maj. Häuser für die beyden Cavallerie-Regimenter in den Her zogthümern, abzuliefernden Mondirungs Armatur- und Pferde Equipage: Souten der Tational: Reuter, von den Guts-Obrigkeiten, Pferdehaltern und Lagemännern 26 P. 323. Mars Anordn. om Tobaks. Plantningen 2. 25 Maj. I Jun. 4 Jun. Lærmere Anordning ang. Tobaks: Plantnin gen og Tobaks. Sorarbeidningen i Danmark. (O hævet v. Fr. f. Dmk 14 Jun. 1786). p. 108. Raadstue-Pl. (Gen. Told Kammer: Br. til Khavn Magistrat 30 Maj) At intet Øl, Korn-Brændeviin Rigd eller Flest udføres til Leiren, uden samme me Afsenderens Passeer Seddel er forsynet. P. 361. Pl. ang. Kgl. Told Flag, som Kryds betienterne under de norske Toldsteder herefter føre paa deres Baade, naar de fare i Kgl. Tieneste. Gen. Told Kammer. p. 118. Cfr., ang. Danmark, Pl. 18 Dec. 1780. Gr. Da Krydsbetienterne ved Toldstederne og Told- Districterne i Norge ere undertiden, tvertimod Told Rullens Bydende, blevne hindrede fra at komme ombord paa vedkommende Skibe, ved det Skipperne ikke have villet mindske Seil eller opbrase; og Skipperne, naau de i sligt Tilfælde derfor ere blevne tiltalte, gemeenlig hand undskyldt sig med, at de ikke have kiendt Toldbe tienterne og deres Baade; saa bliver, for at hæve saa. dan lorden og betage Skipperne al Anledning til at und skylde sig enten med virkelig eller forstilt Uvidenhed, føl gende anordnet: Bemeldte Betiente made føre paa deres Baade, es ten fra Toppen eller agter ud fra Stavnen eller hvorfra det bedst kan sees, et til den Ende indrettet og fra alle an dre forskielligt Flag, som skal være rødt med hvidt Kors udi, splittet for Enden, og førende i en grøn Krands i Midten den Indskrift: Bongelig Told Flag (saaledes som den i Placaten selv anførte Afridsning udviser). Og da Frr. 17 Febr. 1741 og 11 Jul. 1748 samt Pr 6 Dec. 1776 forbyde alle Koffardie Skippere og andre end de deri udtrykkeligen undtagne, at føre noget Slage Split Pl. om Kgl. Told-Flag i Nge. Split Flag, under Straf af 50 Rdlr, for hver Gang 4 Jun. saadant befindes, og desuden anden vilkaarlig Straf, naar Forseelsen igientages; saa skal det og under samme Straf være alle og enhver, foruden disse Toldbetiente, til hvis Brug foranførte Told-Flag herved authoriseres, forbudet, samme ved nogen Leilighed at bruge eller bruge lade. Men da disse Flag alene sigte til Orden i Kongens Tieneste; saa maae heller ingen Toldbetiente føre dem, aden naar de fare i gl. Tieneste og behøve at give sig tilkiende for Skippere og Seefarende; og skulde nogen Skipper eller Ssefarende endda ikke ville mindste Seil eller opbrase for de vedkommende og sig saaledes tilkiendes givende Toldbettente, da bliver han saa meget mere at ansee efter Cold Rullens 19 Cap. 22 Art., som han albeles ikke kan undskylde sig med uvidenhed. Raadstue Pl. (Generalitets- og Commis. Collegii 4 Jun. sanog Gen. Told Kammer-Br. til Khavns Magistrat 4 Jun.) At Flest og Risd fra Landet maae consumtions, frie indføres i Leiren; men med Driffe: Varer forbliver det ved den giorte Anordning. P. 362. Pl. ang. nogen Forandring i Fr. 15 Jun. 10 Jun. 1771, for faavidt den militaire criminelle Jurisdic tion i Khavn angaaer; samt om Dommes Execution hos Militaire og deres Skifter ()t Khavn. Cancel. P. 121. Gr. Erfarenhed har viist, at Hensigten med Hof- og Stads Rettens Oprettelse og den derved giorte Indretning af een eneste almindelig Jurisdiction i Khavn (som ellers t og for sig selv er befunden at have sin gode Nytte) ikke saa fuldkommen er opnaaet, for saavidt de Militaire angaaer, ved det at Misgierninger, som be ganes af disse uden for Krigs Tienesten, ere derved hen lagte (*) See Canc. Br. s Dec. 1785 og Rescr. 19 Det. 1787Plom milit. crim. Jurisd. &c. 1 §. 10 Jun. lagte at paakiendes af den civile og ikke af den militaire Jurisdiction; hvilket har medført den Vanskelighed og Uleilighed, at Straffen, naar den for visse Misgiernin ger fulde ereqveres paa de Militaire efter Loven, giorde dem undertiden uduelige til videre at tiene Kons gen; da de derimod, efterat have udstaaet den for fam me Misgierninger i Krigs- og Søe-Artiklerne fastsatte Straf, ligefuldt kunde have forblevet i Tienesten. 12 1.) Det skal, saavidt Khavn angaaer, i alle Monder have sit Forblivende ved Fr. 15 Jun. 1771; dog med den Forandring i dens 3 og 4 S, at Kgl. Krigsfolk til Lands og Vands, Officerer, saavelsom hvervede Sol bater og Matroser samt Holmens faste Stok, sal i alle criminelle Sager (Politie: Sager undtagne) eller Sager, som angaae Misgierninger, hvad enten samme cre forøvede i eller uden for Tienesten, søges og tiltales for vedkommende Krigs Ret ("). Dernæst bliver og, for al Misbrug og Sinkelse til Skade for Kongens Tieneste at forekomme, Hof: og Stads-Retten paalagt, at der fra ugentlig til Admiralitets- og Commiss. Collegium Skal indsendes en Fortegnelse paa dem, der af Divisio ferne (*) Dog skal (i Følge Cancell. Br. 10 Oct. 1778 til Hof og St. Retten) de ved H. og St. Retten, den. Zid Pl. 10 Jun. 1778 udkom, allerede anhængiggiorte crimi nielle Sager der ved Metten forblive og vaatiendes. Og hvad politie. Sager angaaer (hvorvidt disse Ord skal forstaaes), da vil de Cager, hoor Militaire klage over hinanden for Fornærmelse enten i Ord eller Gierning, paakiendes af vedkommende militaire Ret; men de deris med, hvor Militaire klage over Civile, oc hvor Necon vention kan have Sted, vil blive at paakiende for Hofe og Stads Retten. I Følge Generalit, og Commiss Coll. Br. til Gen. Auditeuren 7 Jul, 1781 er det tilkiendegivet de i Khavn garnisonerende Regimenter: at l. 10 Jun. 1778 ikke gier nogen Forandring i Fr. 15 Jun. 1771 uden for faavidt de i virkelig Krigstieneste faaende Foll betreffer, og at altsaa deres hustruer, Enter, Born og Tienestefolk ber, naar de delingvere, tiltales og damnes sed Hofs og Stads Retten. Pl. om milit. crim. Jurisd. c. 1-3 §. nerne og Holmens faste Stok i den forbigangne Uge 10 Jun. have mødt ved Retten, enten som Vidner eller Parter. 2.) Hof og Stabs Netten fal, ved enten at dømme paa de Militaire i Gields: Sager eller at ereqvere de ergangne Domme, noie iagttage Frr. 24 Febr. 1734 03 13 Apr. 1754, og fornemmelig ved Executionen see ders hen, at denne ikke skeer saaledes, at Kongens Tieneste derved lider, til hvilken Ende ingen Execution hos en Militair foretages, forend det er meldet for hans forefatte Chefs faa skal og de Militaire, og især Unders Oficerevne og de Gemene, ved denne Net nyde de Benes ficia, som dem ved Krigs: eller Sse Artiklerne ere fors ambte. 3.) Skifterne efter de Militaire i Khavn forrettes af Hof- og Stads Retten (*), som seal see derhen, at disse Stifter, uden at bebyrdes med unødvendis ge Formaliteter, Vidtløftighed eller Omkostninger, saas snart mueligt, tilendebringes; især skal der sørges for, at de ringe Sterpboer, hvor den hele Masse kuns bes løber sig til nogle faa Rdlr eller mindre, strax afgiøres, og (Følge Rescr. 10 Jun. 1778 (til of og St. Rets ten) al Justits Betienterne ved Militair Etaten, fors di at Skifterne efter de Militaire vedblive at forrettes af H. og St. Retten, af sammes Sportel Kasse nyde fol. gende Erstatning, for hvad de formedelft denne Indret ning tabe i deres hidtil hafte lovlige Sportler og Ind. somiter: 1.) Nu værende General Auditeur ved Lands Etaten i Danmark tillægges 200 Rdlr aarlig, men bans Eftermænd 100 Rdlr. 2.) Du værende og efterkoml mende General Auditeurer veb Sue Etaten ligeledes 100 Midir. 3.) Auditeurerne ved de Regimenter, som ligge i Garnison i Abaun, inaae, faa lange de her for. blive, for sig og Eftermænd nyde hver 40 Rdlr aarlig. 4.) Den yngste Professor Philofophiæ, som er Secretair i Consistorio, 200 Rdlr aarlig. 5.). Professorerne ved Khavns Universitet og deres Stervboer maae fremdeles være befriede for at betale mere, end balot Auctions. Salarium eller 2 p. C. af de Boger samt Meubler og Lesere, som de her lade stille til Auction. VII Deel. Pl. om milit. crim. Jurisd. &c. 3-5 §. 10 Jun. og Skiftet, uden Ophold og Bekostning, sluttes (*). 4.) Alle iblandt de Militaire i Khavn forefaldende Dødsfald, uden Forskiel, skal, naar den Afdøde har staaet under noget Regiment, Division eller Holmens faste Stok, strap meldes fra vedkommende Regiment, Division eller Holmens Chef til Stifte Netten ved Hof og Stads Retten, som derpaa strax skal tilkiendegive Anmelderen, hvad Tid og Time Skifte Retten indfinder sig i den Afdødes Boe; paa det Regimentet eller Divisionen, ifald samme det finder fornødent, fan lade nogen paa dets Vegne da møde i Boet og siden bivaane Skiftet, deels for at iagttage Regiments Kassens Tarv, sfald den Afdøde har noget med den at liqvidere, deels for at til sig tage, hvad Papirer, Kongens Tieneste vedkommende, som efter den Afdøde maatte findes; men naar Dødsfald med nogen af de til General Stabert Henhørende Officerer, eller saadanne, som ikke ved no, get Regiment eller Division ere ansatte, indtræffer, anmeldes samme fra Stervboet lige til Skifte Retten, som igien skal indberette til Generalitets- eller Admira litets Collegium, naar Boet aabnes, paa det at derfra, om fornødent eragtes, nogen fan beordres at møde paa Militair-Etatens Vegne, for evenmeldte Aarsags Skyld; paa samme Maade skal og forholdes i Henseende til Søe- Etatens civile Betiente, Mestere og andre, som staae iSse-Etatens Tieneste, naar nogen af dem døer. 5.) Da det ikke har været Kongens Hensigt, ved denne Fors anstaltning med Jurisdictionen i Khavn, at betage nogen Etat (*) Wed Resol. 16 Febr. 1778 (bekiendtgiort Hof og St. Retten ved Canc. Brev 7 Mart. næstefter) er det befalet: t alle Søe. Ovest Husets afdeende Lemmers Efterladenskaber maae af Stiftelsens Betiente, dog uden Betaling, i et og alt behandles til endelig Afgiorelfe, uden at Hof og Stads-Retten faser noget dermed at bestille. Pl. om milit. crim. Jurisd. c. 5 §. Etat eller noget Collegio den dem tilforn tilstaaede Ret: 10 Jun. tighed til 6te og 10de Penge, arveløse Capitaler eller andet saadant; saa skal Hof og Stads-Retten ved hvert Nars Udgang til det danske Cancellie indberette, om der paa de af dem forrettede Skifter efter Militaire, hvad enten de høre til Søe: eller Land Etaten, ere faldne Capitaler, som kunde ventes at blive arveløse; hvilket Cancelliet da haver at communicere vedkommende Collegier, fem Directionen over Krigs Hospitals: Kassen og Søe= Etatens Justiz Kasse er anfortroet, paa det de derefter funde iagttage disse Kassers Tarv (*). Brücken und Hafen Ordnung für die Stadt II Jun. Sonderburg. p. 125. Verfügung, betr. die Präferenz der von den Besißern 11 Jun. adelicher Güter in den Herzogthümern zu bezahlenden Anlagen, bey Concursen (f. Holstein). P. 326. Samme f. Slesvig. P. 327. Raadstue - Pl. (Gen. 2. Dec. og Commerce-Colleg. Brev til Khavns Magistrat 11 Jun.) At Tobakshand Iere i havn maae fremdeles beholde og bruge deres Stieres og Rive. Værker. (See Fr. 14 Jun. 1786. II. 4 § og III. 4 §). P. 363. 15 Jun. 17 Jun. Pl. for Danmark og Torge ang. Tobaks for: 18 Jun handlings Afgift af visse Tobaks Blade. (See Pl. 10 Apr. 1780 og Frr. 12 Apr. 1786). p. 135. Pl. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nanzan, 18 Jun. Betr. eine Tobacks Verhandlungs. Abgabe von ge wissen Tobacks: Blåttern. p. 137. Adm. og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 18 25 Jun. Jun.) at ingen Slags gamle eller til Pramme foifede Skibe maae ligge nogensteds paa Strømmen eller i Ranalerne i havn til Brug, som Pakhuse. p. 140. € 2 (*) Cfr. C. Br. 2 Apr. 1780. 25 Jun. 30 Jun. 30 Jun. Pl. om gl. Shibe &c. Eierne af slige Pramme skal være pligtige til, ins den den af Havne. Commissionen ester Omstændig hederne bestemmende Tid, af Strømmen og Canalerne at borttage samme, og henlægge paa et tilladeligt Sted; og i Fald slig Advarsel ikke efterkommes, skal Eteren erlægge til Havne Kassen 1 Rdlr i Mulct for hver Dag saadant slsifet Skib eller Pram, som Paks huus, udeligger efter den Tid, Havne Commissionen fastsætter det skal være borttaget, foruden at erstatte den Skade, som kan skee paa det Sted, det støifede Stib laae, om det sank, baade i Hensigt til Stedet, det fanf paa (da det paa Eierens Bekostning, om det ikke strap af ham selv steer, optages), og til Skibe og Fartøier, som derved kunde beskadiges og hindres i deres Passage; Hvilken Mulet og Bekostning, ved at optage det stunkne fløifede Skib eller Pram og hvad det indehavde, i Mangel af godvillig Betaling, paa sædvanlig Maade ved Execution af Stadens Underfoged inddrives; og hvad de Skibe og fartpier angaaer, som maatte beskadiges eller hindres i deres Passage, da forbeholdes deres Redere og Indladere ved almindelig Lands Lov og Net at søge Regres, for lovlig beviist Skade og Ophold, hos meerbemeldte Eiere formedelst deres sleifede Skibs eller Prams utilladte Henliggende og Siunkning. Verfügung betr. die Zeit, um welche die Examina publica mit denen Studiofis, die sich um das Zielsche Convictorium oder das Schassianische Stipendium bewerben, von der philosophischen Facultät zu Riel angestellet werden sollen (f. Schleswig). P. 328. Verfügung, wie in Contraventions-Klagen, wel che sich auf Herrschaftliche Pacht Contracte beziehen, nebst den etwa dabey vorkommenden Präliminair Fragen, verfahren werden solle (f. Schleswig). P. 329. JR Verf. weg. Examina z. Kiel. Intimation der Verfügung, daß die Examina pu- 2 Jul. blica mit denen Studiofis, die sich um das Kielsche Con victorium oder das Schassianische Stipendium be werben, von der philosophischen Sacultät zu Riel unausgesetzt in der dritten Woche nach Ostern und Michaelis jeden Jahres angestellet werden sollen, für Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 333. Fr. ang. Salt andelen og Salt: Afgifterne i Danmark og Torge. For at hæve de forskielligheder i Maal og Afgifter, som hidtil i Henseende til Saltes have haft Sted i de Kgl. Lande, samt den Ulighed i han del, som ved disse Forskielligheder er foraarsaget. (Ophæ pet v. Fr. 2 Mart. 1785). P. 141. 9 Jul. Vdn. betr. den Handel mit Salz und die von die: 9 Jul. fer Waare zu entrichtende Abgaben in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau. (cfr. Pl. 29 Dec. 1784). P. 153. Gen. Told- Kammer Pl. (Resol. 2 Jul.) 10 Jul. hvorved Pl. 15 Apr. 1775 (som forbyder Udførselen af de til Porcelain, Fajance og andet Steentsi tienlige Leer Sorter fra Bornholm til fremmede Steder) saa ledes igientages og stiærpes: at i Fald nogen herefter skulde befindes sig derimod at forsee, da skal ikke alene Leret, som tvertimod Forbudet udføres, confifteres, men den Skyldige desuden bøde en Mulet af 200 Rdlr, hvoraf Halvdelen tilfalder Angiveren og Halvdelen de Fattige i det Sogn, hvorfra Leret er udført. Findes den Skyldige uformuende til at betale Mulcten, bliver han,
- Mangel af Betalingen, med corporlig Straf efter Fr.
6 Dec. 1743 at ansee, og i saa Fald kan Angiveren vente den ham tilkommende Andeel af den forbrudte Mulct ube betalt af den Kgl. Kasse. p. 160. Vdn., daß, wenn jemand sich eine Person, mit 15 Jul. welcher er in einem verbotenen Concudinate gelebet € 3 hat, Won. weg. verb. Concudinat. 15 Jul. hat, antrauen läßt, die vorher gebohrne Kinder dadurch zu den, der ehelichen Geburt zukommenden Erbs gangs: und Succesfions Rechten, wie auch zum Adelstande des Waters, nicht gelangen sollen; für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Kanzau. P. 161. 16 Jul. Pl. ang. en vis Forandring i den 3 og 4 § af Sr. 11 Tov. 1776, om Kop Skatten af Zegers Slaverne. Gen. Told- Kammer. p. 163. Cfr. Fr. 16 Mart. 1792. 5 §. Gr. Da de Undtagelser fra Kopskat, som bemeldte Frs 3 og 4 § under visse Vilkaar tilsteder for Negerne, deels foraarfage nogen Vanskelighed og Vidtløftighed i Ropstats Regnskaberne, deels fan give 2nledning til Misligheder; saa blive, for end ydermere at befordre den ved bemeldte Fr. hafte Hensigt, som er en forholdsmæssig Ligning og derhos en bedre Orden og paalidelig Rigtighed i Regnskaberne, bemeldte Undtagelser saaledes forandrede: I Steden for de Maron Negere og Bosaler, same utienstdygtige og boredøde Negere, som ved foranførte Frs 3 og 4 § under visse Vilkaar ere undtagne for Kops statten, sal herefter alene følgende Cegere være undtagne:
1.) De Bosaler eller fra Guinea nye ankomne Negere, som efter ult. Junii i det Aar, for hvilket Skatten erlægges, ere ankomne og kiøbte. 2.) De Legere i Almindelighed, som i det hele bemeldte Aars Løb ere fødte og døde. Og da altsaa Skatten borts falder for alle i Aarets Lob fødte Negere, hvilke efter Fr. ikke have været fritagne, saavelsom og for alle i dee hele Aar bortdøde Negere uden Forstiel; hvorved saa megen mere Lettelse i dette Fald nu tilstaaes; saa bliver bet og saa meget nøiere at paaagte, at Skatten herefter af Pl. om Kop-Skat af Negere 2 §. af alle andre Negere, end disse herved udtrykkeligen nævn 16 Jul. te og undtagne, rigtig erlægges. Fra 1 Jan. 1779 tager denne Forandring sin Begyndelse; og skal Kopskat ten for indeværende Aar da derefter beregnes. Pl. ang. Handels:Contra-Boger for Ind- 23 Jul. byggerne paa Færge. Gen. Told- Kammer, p. 165. Forandret v. Fr. 13 Aug. 1790. 13 og 16 §. Gr. At indføre og vedligeholde en bestandig god Orden og tilforladelig Rigtighed mellem Handelen og Undersaatterne paa Færse, saasom de ved. Fr. 30 Maj. 1691, 2 § befalede Handels- Contra- Bøger, som skulde meddeles Indbyggerne samme steds til Orden og Rigtighed i deres Mellem Regninger med Handelen, ikke ere saaledes og saa almindeligen førte i Brug, som bemeldte Fr. byder, og Diemedet fordrer. 1.) Enhver Buns Fader eller hoved for en Sa milie skal, inden Olai Ting 1779, forsyne sig med en Handels Contra Bog, hvori Handels - Forvalteren eller den, som i hans Fraværelse eller Forfald dertil antages, derefter skal være pligtig at indføre eller under hans Opsyn besørge neiagtigen indført ved Dag og Datum, samt ved rigtig Tal, Maal eller Vægt, alle Varer, som Bogens Eier leverer udi Handelen, eller han igien af samme Handel udtager; og skal Varernes Penge: Beløb tillige i Bogen anføres saaledes, at det stemmer overeens med Handelens Hoved Bog, og at deraf altid tydeligen kan sees, om og hvorvidt Debet og Credit gaae lige op, eller hvormeget Bogens. Eier enten har tilgode, eller skylder til Handelen. 2.) Disse Handels- Contra Bøger skal af Laugmanden paa Færse, paa en hver Vedkommendes Forlangende, udfærdiges saaledes: at de, naar de ere giennemdragne, med hans sædvanlige Signete forsegles, og authoriseres med denne Paateg €4 ning: Pl. om Contra-Beger p. Ferse 2:5 §. 23 Jul. ning: 4.) Da Indbyggerne Denne Bog, som bestaaer af N. giennem "dragne Blade, er Handels Contra Bog for N, N. "i N. N." samt af ham selv underskrives og dateres; og skal det staae enhver frit for, at forlange og faae i fin Bog saa mange Arf Papiir, som han efter sin Handels Størrelse anseer fornødne. For et hvert Ark, bestaaende af 8 Octav Blade, betales til Laugmanden 1 Skind eller 4 Skill. dans; hvoraf Bogens Eier erlægger Halvparten, og den Kgl. Handel Halvparten (See Fr. 13 Aug. 1790. 13 §). 3.) De, som allerede med Handels- Contra Bøger, efter hidtil værende Anordning, ere forsynede ere ikke forbundne til at anskaffe nye, saalænge disse gamle kan bruges; alene at de inden Olai Ting 1779 forevises Laugmanden og af ham til Authorisation paategnes, dog uden Betaling. ikke, formedelst denne til deres Beste sigtende Foranstalt ning, maae, til Slade og Sinkelse i deres Nærings Drift, blive længere opholdte ved Handelen, end nødven digt er; saa stal Handels: Sorvalteren lade det sig være angelegent, at fee derhen, at enhver, saa haftig som mueligt, bliver expederet; men fulde en stor Mængde af Indbyggerne paa eengang komme til Handelen, maae det i saadan travel Tid være Handels-Forvalteren tilladt, at beholde deres Handels- Contra Bøger, som ikke fan eller vil bie saalænge efter dem, indtil Handels- Bettenterne uden at opholde de øvrige Kiøbende og Sælgende, kunne faae dem færdige, til den næste Gang, de komme til Handelen; da han imidlertid maae have ladet den med ham steete hele Handel i bemeldte tilbageholdte Bøger indføre, saaledes at de da, som altid, kan stemme overeens med hans Hoved: Bog. 5.) Paa det Handels: Betienterne ikke, formedelst nogles alt for jevnlige eller utidige Overløb, skulle hindres i de Øvriges hurtige Er pedition, skal de, som boe i Thorshavn og i Nærheden Pl. om Contra-Bøger p. Færse 5-8 §. af samme, saavidt deres Evne og Omstændighederne til 23 Jul. lade, beflitte sig paa en saadan ordentlig Handel, at de ikke oftere, end nødvendigt er, og om mueligt ikkun sen gang hver Maaned Fulle behøve at tage Varer fra eller indlevere Varer til Handelen. 6.) Dersom nogen af Indbyggerne troer sig at være fornærmet i Regning ved Handelen, da skal han det paa næste Olai Ting for Laugmanden andrage, som da strax skal undersøge Sagen, og lade den Klagendes Handels- Contra-Bog med Handels Forvalterens Hoved Bog sammenligne, og derefter bringe Sagen til endelig Nigtighed; men skulde nogen Indbygger forsømme saadan Anmeldelse til den saaledes bestemte Tid og Sted, da skal ingen videre Klage derefter antages; med mindre en saadan Indbygger kan gotgiøre, at han ved lovligt Forfald er bleven hindret (cfr. Fr. 13 Aug. 1790. 15 ). 7.) Men desuden skal Laug manten aarlig paa Tinget, saavidt Tiden fra andre Forretninger saadant vil tillade og det uden Indbyggernes Ophold kan see, lade sig nu et nu et andet Syssels Indbyggeres Handels Contra Bøger forevise, for paa det nøieste at undersøge, om alting dermed er i behørig god Orden og Rigtighed (See Fr. 13 Aug. 1790. 16 §). 8.) I alt øvrigt, som ikke herved er anordnet og be stemt, forbliver det ved de forhen om Handelen paa Færve udgangne Anordninger. Kgl. fransk Reglement for neutrale Skibes 26 Jul. Seilads og Spefart i Krigstider (paa fransk og danse *). Som fornyer de gamle Reglementer desangaaende og € 5 sæt= (*) Dette Reglement samt et udtog af Commerce Tract. med Frankrig 23 Ang 1742 er til de Handlendes Efter. retning af Commerce Collegio ved Trykken befiendtgiort, tilligemed et udtog af Forbundet med Sterbritanien Jul. 1670 0g Copie af Juftruct. for de engelske Capere Capitainer af s Aug. 1778, til hvilket sidste siden er kom met et Tillæg af 15 Dec. 1778. Frans Negl. f. neut. Skibe. 26 Jul, sætter samme i forrige Kraft, hvortil er føiet, hvad som ansees meest stikket til at conservere de neutrale Magters Rettigheder og deres Undersaatters Fordeel, uden dog at authorisere den Misbrug, som under neutrale Flag fan begaaes (*). p. 252. 29 Jul. Fr. at Sognemændene bør komme beneftcerede Strøe og Selv Kier Bønder til Hielp ved des res afbrændte Gaardes Opbyggelse (i Danmark **). Cancel. p. 168. Gr. Endskiønt det ved Fr. 28 Jan. 1682, 13§ er Befalet: at dersom Bøndergaarde i Danmark ved ulykkelig Ildebrand ødelægges, da, paa det den afbrændte Gaard samme ar fan igien vorde opbygt, skal enhver af samts lige Sogne Mænd, med Bygnings: Tommers Hugning og henførsel, samt hvad videre ved Bygningen kan fores falde, være forpligtede, een Dag med heste og Vogn og et Par Dage med en Arbeids-Karl at komme den afbrændte Gaard til Hielp uden Betalning", have dog, naar ulyk kelig Ildebrand er indtruffen paa beneficeret Strge- eller Selv Eier: Gods, Sognemændene paa nogle Steder nægtet at komme dem til hielp med Materialiers Tilførsel og andet Arbeide til deres afbrændte Gaardes Opbyggelse; hvorover de Afbrændte saa meget længere uds sættes fra deres Gaardes Drift; da dog intet er billi gere og christeligere, end at Naboer, sagvel Jorde: Gods- Eiere, som Bønder, i slige ulykkelige Tilfælde komme hinanden til Hielp. Fr. 28 Jan. 1682. 13 § igientages, samt hermed end videre befales: at, naar nogen Bonde: Gaard paa Beneficeret Strøe eller Selv Eier Gods med ulykkelig Il- (*) Bortfaldet v. Definitiv Freds Tractaten, sluttet i Bers failles d. 3 Sept. 1783; hvortil Præliminair - Artiklerne vare undertegnede d. 20 Jan. 1783. (**) Cfr. Canc. Br. 7 Apr. 1787 og 8 Nov. 1788. Fr. om Hielp v. afbrændte Gaarde. Ildebrand hiemsøges, og dens Bygninger, enten alt 29 Jul eller noget deraf, blive afbrændte, skal Amtmanden un dersøge, hvad nødvendig hielp den skadelidte Bonde behøver, saavel til at hente Bygnings - Tommer fra nærs meste Sted, hvor det er at erholde, som til den afbrændte Pladses Rensning og en Dags Klining eller andet Arbeide, og, naar han derom har erhvervet Underret ning, da fastsætte baade hvad Tid saaog hvorvidt de øvrige Bønder i Sognet, efter rigtig Omgang, bør assistere enten med Kiørsel efter Materialier eller Haand Arbeide 1 à 2 Dage med en Karl, hvilket han haver at la de dem bekiendtgiore; og om nogen udebliver, da andre at letes paa den Skyldiges Bekostning, hvilken hos ham, uden videre Lovmaal, bliver efter Amters Foranstaltning at indsige ved Udpantning, om den Forsømmelige ei sama me mindelig betaler. Imod saadan hielp skal Selva Eier, beneficerede og Strøe Bender være til lige Hielp forbundne, naar Ildsvaade hos nogen anden Bonde i Sog net indtreffer. (†) Copie af de Kgl. Storbritaniste Instructioner 5 Aug for de Commanderende af saadanne Aigbmænds Stibe og Fartpier, som, i kraft af fuldmagten 5 Aug. 1778, al faae Raper: Suldmagter eller Reprisalie. Breve (Lettres of Mark and Reprifals) ved private Krigs Sribe mod Kongen af Srankrig, hans Basaller, Un dersaatter eller andre Indbyggere i nogen af hans Lande, Territorier og Riger. (Cfr. Tillæg 15 Dec. 1778. Bortfaldet ved den versailliske Definitiv Freds Tractat 3 Sept. 1783). Paa Engelse og Dansk. Khavn 4to (*). Fr. om den Finmarkske Taxt og Handel. 20 Aug Gen. Told- Kammer, p. 170. Forandret ved Fr., om Handelens Frigivelse, 5 Sept. 1787, hvorved alt det, som angaaer den octroierede Han (+) See Anmærku. til Regl, 26 Jul. 1778. del Fr. om d. finmarkske Handel 1-2 §. Aug. del, dens Betiente, samt Skatters og Tiendens Oppe børsel ved disse, er bortfaldet. Gr. Da ben Vare Taxt og handels- Maade, som i Overeensstemmelse med Octr. 15 Aug. 1763 samt Handels Sr. 25 Apr. 1702 hidtil har været iagttaget i Finmarken, behøver adskillige Forandringer og nætere Bestemmelser, til den Ende at handelens Drift funde ei alene indrettes efter nærværende Tiders Beskaffenhed, men og blive saa meget tienligere til Landets og Indbyggernes Opkomst og Tarv; Saa er, for at opnaae saadant Diemerke, indrettet en nye Taxt paa alle de Slags Varer, som kunde henhøre til almindelig Handel og Ombytte i Amtet Finmarken, og det saavel paa dem, der i Landet selv avles og tilvirkes, som paa dem, der blive samme til Forhandling og Forsyning fra andre Steder tilbragte Og da der ved denne nye Indretning i Handelen er især seet paa, hvad der best kunde passe sig efter nærvæs rende Tiders egentlige Leilighed, saa er hermed ophævet saavel Octroien af 15 Aug. 1763 samt Sr. 25 Apr. 1702, Handeln i Finmarken vedkommende, som og ane dre Rescripter, Soranstaltninger og Befalninger, som staae i Sammenhæng med den forrige Taxt og Handels Indretning i Amtet Finmarken; hvorimod Handelen der i Landet, samt de Indretninger sammesteds, der staae i nogen Samfund med Handelens Forfatning, fal, fra 1 Jan. 1779 af, drives og bestyres efter den Taxt og øvrige Bestemmelser, som denne Fr. indeholder. 1.) Taxt paa de Varer, som ved hvert Hans dels. Sted i Finmarken skal forefindes og af Hande Tens Betiente til Landets Indbyggere udsælges (ophævet v. Fr. 5 Sept. 1787). 2.) Alle de Varer, som i Taxten benævnes eller til Handelens Drift og Landets Forsyning til Finmarken behøves og derhen bringes, ftal for al ind og udgaaende Told, Consumtion, Aco cife Fr. om d. finmarkske Handel 2-3 §. cise og alle andre Paalæg aldeles være befriede; dog skal 20 Aug. den hele Provision, som hvert Har her fra Staden ud- Tibet til Finmarken, med Fortegnelse over hvert Slags Varer og sammes Qvantiteter af Handelens Direction for det Vest. Rente- og General Toldkammer aarlig angives, hvorfra videre besørges de udfordrende Ordres om Provisionens Toldfrihed, som og den fornødne Nige tighed ved Udskibningen, at den skeer i Overeensstemmelse med den paa de toldfrie Varer giorte Anmeldelse. 3.) Alt Maal og Vægt paa de Varer, som ved Handelsste derne i Finmarken udsælges, ligesom og paa dem, som af Finmarkens Indbyggere til Handelen leveres og der kis bes, skal i alle Maader være indrettet efter Fr. 10 Jan. 1698; og da. Vægten Nordenfields er benævnet efter Skaalpund, Voger og Bismerpund, og Handelens Inventarii Vægter til grove Varer overalt findes deref ter indrettede, saa sal og saadan Bægt og Benævnelse herefter, som hidindtil, bruges. Men hvad, som udsælges eller ved Handelen annammes i Skaalpo, Lod eller Quintin, skal veies med Khavns justerede Lod- eller Urtekram Vægt; dog alt saaledes, at al Beregning over hver Vares Værdie saavel i Almuens Contra Beger, som i Kiøbmændenes Hoved: Bøger og aarlig afleggende Regnskaber, bliver benævnet og indrettet efter Courant: Rdlr, Marker og Skil.; hvorimod den forrige Berege nings Maade paa Vaager, Bismerpund og Marker udi bemeldte Bøger og Kiøbmands - Segninger herefter skal være aldeles afskaffet. Tønde Maalet af Salt og Steen Rul skal indeholde 176 Potter; og skal Kiøbmændene iagttage, at tildele Almuen og Indbyggerne, maar mindre end I Tende af disse Varer begieres, det fuldkomne Maal, med Tilgift paa det ordinaire Skiepa pe Maal af 4 Potter, saaledes at en Stieppe eller Tønde Salt eller Steen Kul bliver 22 Potter. Born Tden, Fr. om d. finmarkske Handel 3-6 §. 20 Aug. Tden, hvormed alle Slags Korn Varer samt Gryn og Erter sal maales, bør indeholde 144 Potter, som er 8 Skiepper. En Tran Tde beregnes til 120 Potter, og ligeledes en Toe Tiere til 120 Potter. 4.) Paa Hvert Handelssted skal forefindes alle til Handelens Brug fornødne maal og Vægt; hvilke samtlig, være sig enten til vaade eller torre, fine eller grove Varer, seal være justeerte, uslidte og uden mindste Mangel. 2llenen skal være af Jern, og Skieppe og Maale Rar til tørre Varer beslagne med Jernbaand; Lodder og Stanger samt Skaale til Fißevarer og anden tung Vægt saa viensynlig god og fuldkommen Stand, at enhver kan see, at ham vederfares Net. Maal til vaade Varer, saasom Kander, Potter, Pæle og halve Pæle, skal væ re indrettet efter det saa kaldede nye Maal, som Fr. af 1698. I Cap. 2 § bestemmer; og skal en Kande beregnes til 2de danske Potter. Ved hvert Handelssted skal være faa mange Sæt af Maal og Vægt, at, i Fald noget ved en eller anden Hændelse beskadiges, andet justeret da kan være strax ved Haanden. 5.) Bvrigheden bør, i den aarlige Tingholds Tid, paa hvert Handelssted lade sig forevise alle Slags Maal og Vægt, og dersom noget deraf er blevet forslidt eller i nogen Maade mangelhaft, bør det at forsegles og sættes ud af Brug, og skal den vedkommende Kiøbmand tilholdes at requirere nyt i Steden, saaledes som i 24 § nærmere foreskrives. 6.) Alle de Varer, som i Taxten ere benævnte og ved hver Handel, til Almuens og Indbyggernes Nødvendighed, bør forefindes, skal være gode, dygtige og til sit egentlige Brug fuldkommen tienlige. Alle Korn: Varer, saa vel malede som umalede, skal være ublandede og uanbrændte; og bør ingen Slags Varer, af hvad Navn det er, til Indbyggerne for fuld Prits udsælges, som ikke ere i alle Waader forsvarlige; Og paa det et nøjagtigt Tilsyn kan haves, Fr. om d. finmarkske Handel 6 §. haves, at de Varer, som skal udsælges, ved Skibenes 20 Aug, Ankomst og Udlosning paa hvert Sted, ere gode og upaa ankelige, skal, hvor Skibene ikke ere antomne ved Tingholdstiden (da Amtmanden, enten selv eller ved Fogden, besørger Besigtelsen, ligesom og ellers ved Altens Han del, der ligger Øvrigheden nærmest), Normands: Lensmanden i hvert Tingsogn medtage 2de af de beste eedfvorne Lavrettesmænd, og strax, førend nogen udsælgning skeer, eftersee den med Skibet ankomne Ladning, og deroo ver giøre en fort og tydelig Besigtelses-Forretning; og paa det saadanne Forretninger overalt kunne blive eensdanne og tilforladelige, skal Amtmanden forfærdige en tabellaris Formular, som, efterat den af General-Toldkammeret er approberet, skal hver Lensmand tilsendes; hvorefter Varerne i Almindelighed anføres; og i Fald nogen Mangel eller Bedærvelse derpaa forefindes, bør saadant i Forretningen antegnes saaledes, at deraf fan sees, hvormeget og hvor mange Varer der ere beskadigede. Disse Forretninger skal Lensmændene ved første Post eller første Leilighed tilskikke Amtmanden, som derpaa skal føie Anstalt til, at saadanne Varer blive ansatte til Priis efter deres Beskaffenhed. Mad.Varer, som befindes saaledes beskadigede, at Sygdom ved deres Brug kunde befrygtes, sal enten casseres, efter derpaa taget Syn, eller under Lukkelse forvares til Handels-Directio nens nærmere Ordre; og bør ingen Kiøbmand, under Straf af et halvt Aars Gage, saadanne Varer til nos gen udsælge. For Besigtelses Forretningen nyder Lensananden daglig 2 Mart, og hver af Lavrettesmændene 1 Mk 8 Sf.; og bør ingen Besigtelse vare over 2 Das ge. Amtmanden bør paa fine aarlige Tingreiser, tilligemed de øvrige tingholdende Betiente, lade sig Va rerne ved enhver Handel forevise, og samme besigte; befindes da ved Tingholdstiden nogle forringede Varer ved Hany Fr. om d. finmarkske Handel 6-7 §. 20 Aug. Handelen, skal Amtmanden beordre Sorenskriveren med lovlig udnævnte Syns og Tarations Mænd, at sætte den billigste Priis paa saadanne Varer, og give Kiøb manden saadan Taxations Forretning, uden Betal ning, beffreven; og skal Kiøbmanden altid overvære ved Forretningen og forklare, af hvad Aarsag Forringelsen er steet, og samme fin Forklaring i Forretningen tilføre. Kan Amtmanden formedelst forfald eller andre Em beds Forretninger ikke være tilstede, bør Fogden be sørge Besigtelses Forretningen, og Sorenskriveren, ef ter Fogdens Requisition og Mænds Opnævnelse, Tarationen.
7.) Med enhver herfra til Sinmarken af gaaende Ladning skal handelens Direction lade følge en Designation eller Cargaison Liste, som tilstilles vedkommende Handels- Betient, hvilken igien strax med første Post efter Skibets Ankomst haver at fremsende en af ham verificeret Gienpart deraf, og, naar det forlanges, at forevise Originalen til Amtmanden. Og fulde nogen Vare, som i Taxten ikke er benævnt, fremdeles ansees fornøden til Forhandling der i Landet, skal Prisen derpaa i bemeldte Cargaison Lister saaledes ansattes, at Amemanden kan lade den, i fornødent Tilfælde, for Aluen bekiendtgiøre. Ligeledes al Rigbmændene der i Landet paa hvert Handelssted aarlig, naar de optage deres Handels Beholdning eller afsende deres Reqvisitions Lifter, strax tilstille Amtmanden en under deres Haand verificeret Copie saavel af Neqvisitions Listerne, som Specificationen paa de i Behold værende Handels Varer. Ligesom Kiøbmændene aarlig skal indberette til Handels Directionen Sifteriernes og Handelens Tilstand, saa have de ligeledes aarlig at indberette til Amtmanden Handelens Tilstand og de dermed i Forbindelse værende Fiskeriers Drift og Beskaffenhed, saavelsom om nogen uberettiget Handel, beviislig Tiendes Sviig Fr. om d. finmarkffe Handel 7-8 S. Sviig eller nogen betydelig Uorden, Handelen til Sfas 20 Aug. de, i de dem anbetroede Handels Districter forefalder eller opdages; alt paa det Amtmanden kan have de for nødne Oplysninger, til strap at kunne foranstalte, hvad fornødent maatte findes Handelen til Beste; samt aarlig at indgive til General Teldkammeret tilforladelig Beretning om Handelens almindelige Beskaffenhed, Fiskeriernes Frem gang og Indbyggernes Tilstand. 8.) De Hans dels Pladse, hvor forbemeldte Varer til de finmarkske Indbyggere skal udsælges, og hvor de bør henføre hvad de have at sælge, imod der af Handelens Kiøbmænd at modtage B& taling, ere: A.) Oft-Sinmarken. Imo.) Wardge Han. del, hvortil hører Festningen Wardeehuus samt Wardsens Beboere, tilligemed Indbyggerne paa den Strækning ved Søesiden, som ligger imellem Tanahornet og Sfal- Elven, der adskiller Wadsøe og Wardøe Tinglave. 2do.) Wadsøe, hvorunder høre alle Varangerfiordens Beboere, som søge Kirke til Wadsøe og Nessebye, samt de Norske Russiske fælles Finner, som opholde sig paa Prætensions- Strækningerne i Neiden, Pasvig og Peißen. 3tio.) Guldholmen eller Tana, der ligger under Kisllefiorden, hvorunder høre Tanafiordens Beboere, paa begge Sider til Hops-Eidet og Tana-Hornet med Nedre-Tanens Finner og Qvæner, tilligemed Carasjock Beboere, samt Tana-Elvens Lare-Fiskerie. 4to.) Ziollefiord, hvorunder høre alle de, som søge Kirke paa Kiellefiord, og beboe Omgangs Tinglav og Larefiorden. B.) Vest Sinmarken. 5to.) Rielvig, hvorunder hører det Tingsteds Almue, tilligemed Finnerne i Porsanger Fiorden. 6to.) Maasoe, hvorunder hører Tinglavets Almue, som søger Kirke paa Maafoen. 7mo.) Hammerfest, hvorunder hører samme Tingsteds Almue, samt Finnerne i Vargesund og Qvalsund. 8vo.) Hasvig, hvorunder høre Beboerne af Hasvigs Tinglav. 9no.) Lops pen, der ligger under Hasvigs Hoved-Handel, og hvorun- VII Deel. 66 $ der Fr. om d. finmarkske Handel 8-11 §. 20 Aug. der hører det Tingsteds Almue. 1omo.) Aften, hvorunder høre alle de Normand, Finner og Qvæner, som soge Kirke til Talvig, samt Field Finnerne af Kautokeino og Aviovarras Tingsogner, tilligemed Lare-Fiskeriet i Altens Elv. 9.) Paa bemeldte Handels Steder skal den dertil hørende Almue og Indbyggere forhandle deres Fiske. Avling og øvrige Varer, og nyde Betaling efter en (i Fr. selv) fastsat Taxt. (Ophæver v. Fr. 1787). 10.) Den Avling af Sift og andre Varer, som Indbyggerne til Hane delen afhænde, skal være i alle Maader godog forsvarlig, Fiffen vel virket og igiennemtørret, ikke fuur eller faas, eller af Frost beskadiget, og skal Blodbenet af Notffiæven trende Led neden for Navlen være afstaaret, og saavel Rotiær som Rundfis qvistet paa Finnerne; samt Trans nen være recn, klar og ubeblandet, hver Sort for sig. Og ere Kiøbmændene ikke pligtige til at modtage andre Varer for fuld Værd, end dem, som gode og dygtige ere; men de utaxtmæssige Varer skal sælges, eftersom Eler og Kiøber best kan forenes, eller, i Fald de ikke fan komme overeens, efter den Prits, som nærmeste Underfoged, hvor Øvrigheden er fraværende, med 2de uvillige Mænd derpaa fetter; i hvilken Henseende Kiøbmanden sal anføre t Hver Mands Handels Contra Bog, hvormeget saale des er indhandlet og til hvad Priis; hvorom han desuden for sit hele District skal hvert Aar give en fuldstændig Designation under sin haand til Examination paa Tin, gene; hvorefter han erholder samme med Rettens Attesta tion tilbage til Beleg ved hans Regnskaber. 11.) Handelens Betiente forbydes alvorlig under vilkaarlig Mulct, som Amtmanden i saa Tilfælde kan dem paalægge efter Omstændighederne, at vægre sig for at modtage Ind byggernes Sift, eller at tage alene de store og forskyde de smaae, eller nægte at antage deres Qveite, Nav, Sei, Grener, Uld, Reenskind, Multebær, eller hvad videre de Fr. om. d. finmarkske Handel 11-13 §. de kunne avle og tillægge, naar det ellers befindes at være 20 Aug. godt og forsvarligt Gods. 12.) Alle de finmarks ste Varer, som ved Handelen indkiøbes og derfra udski bes, ere frie for al Told og Afgift, enten de henføres til indenrigs eller udenrigs Steder; og naar de ere førre til noget andet Sted i de Kgl. Lande, og derfra igien til fremmede Steder udstibes, maae de iligemaade, uden at noget deraf betales enten i Khavn, Øresund, Belterne, eller andensteds, frie passere; dog at med disse Varers An givelse og Visitation efter Told Ordonnancen rigtig fors holdes, som og Varerne i Angivelserne og Toldsedlerne, som derpaa tages, rigtig og neiagtig anfores og forklares. 13.) Handels- Betienterne stal imodtage Kongens i Amtet Finmarken faldende Nettigheder af Skat og Tiende Sift, ligesom samme efter Skatteligningen og Ziende Forklaringerne falder, imod Betaling til Fogden, efter den samme Taxt, som for Landets Indbyggeres Barev betales ("). Ligeledes skal indtil videre ved Handelen ops pebæres Kirkernes og Præsternes Tiende: Andeel, imod at Kirkerne bekomme ved Handelen det fornødne tik deres Vedligeholdelse, samt Viin og Brød, og Overskuds Det i Penge; alt beregnet, saavel for Presten som Kirken, efter den Priis be adßillige Fisse Sorter i denne Fre Zart ere ansatte for, saaledes at for en Vog god Notskier, Tiende Fife, betales 58 Of., og for de andre Fiffe-Sor ter ligeledes efter Earten. Præsternes Rettigheder leveres iligemaade til Handelen, og betales af den til Vedkommende paa samme Maade; hvorimod Handels-Betienterne have Rettighed til at lade dem, som udeblive med Betaling heraf, udpante ved Fogden, efterat have til Amtmanden opgivet Liste paa saadan Restance, og er holdet, ved hans Vaategning, Authorisation til Udpants $2 ningen. (*) Cfr. E. Br. 7 Jun. 1783. Fr. om d. finmarkske Handel 13-15 §. 20 Aug. ningen. 14.) Af alle tørrede Fiskevarer betales i Tiende, nemlig af 10 Voger een, af 5 Voger Vog, og fremdeles i samme Forhold efter Vægten. Af en Tde saltede Varer, som: Torsk, Sild, Klipnakker og deslige: 8 Sf., af et Fad eller Tde saltet Lar, samt af en Tde Larehoveder og Rumper betales 48 Sf.; Af Tran og Multebær svares ingen Tiende, ikke heller af de øvrige Land Varer, eller af den Fisk, som Handelen kan indfiøbe af Russer eller af Finnerne i Teider, Pasvig og Peigen. Tiende. Byttet skal skee ved Skibs- Tiden, naar Varerne indskibes, i Præstens, Tiende Ydernes, Kirkeværgernes og Underfogdens Overværelse, som sig selv i den Tid bekoste; og skal Tienden deles i 3 lige Dele, hvoraf den ene tilfalder Kongen, den anden Kiv ken, og den tredie Præsten; og paa det dermed des rigtigere kan omgaaes, saa annammer Handelen Tienden til ligemed Kiøbefisken, og svarer Fogden, Præsten og Kir Ferne dertil, naar 1dskibningen skeer; hvilken Maade og kal iagttages med den Tiende, som falder af Tanens og Altens Larefiskerier, saa at Kirken og Præsten med Kongen bekomme deres Andeel deraf, ligesom af anden 15.) Med Tienden af Ziemlands Favers nes eller ordlændernes i Finmarken avlede Fist (som Leensmændene, hver i sit Ombuds Fiskevær, i Præstens og Kirkeværgernes Overværelse oppebære paa Kongens Veg ne, og derfor til Fogden og Handelen giøre vedbørlig Rigtighed) dens Ydelse og Deling, for saavidt Kirkernes og Præsternes Andeel angaaer, forholdes det efter Loven og Fr. 23 Jun. 1710 om fiske: Tienden i Tronhiems Stift, nemlig: at den halve Kirke og Præste: Tiende aflægges, hvor Fisken er falden eller avlet, og den anden halve Kirke og Præste: Tiende henføres og erlægges til den Kirke og Sogne-Præst, hvor de, som skikket have, hiemmehøre Derimod annammer Leensmanden Kongens ful Fist. de Fr. om d. finmarkske Handel 15-18 §. de Andeel af Nordlændernes Fiske-Avling, og giver Quit: 20 Aug tering til Tiende-deren saavel for Kirkens og Præstens, som Kongens Tiende, hvori hver Tiende Parts egent lige Størrelse navngives, alt efter Tal, hvorefter denne Nordfar Tiende skal tages og ydes. Tiendetagerne bør desuden holde rigtige Tiende: Bøger over Nordfar-Tienden og deri forklare, hvad hver Baad har svaret i Tien de, tilligemed Hovedsmændenes Navne og Hiemmested; hvilken Forklaring eller Tiendebog de til Kiøbmændene, til videre Beviis for Tiendens Nigtighed, have at aflevere. 16.) Lordlænderne skal selv besorge deres Tiende. Sisk afleveret til nærmeste Handel, og dersom de det forfemme efterat Underfogden har talt Fisken til Tiende, skal han have Magt til at udpante hos Nordfarerne eller den Baads Høvedsmand, som heri viser sis gienstridig, saa meget, som det koster, at flytte Tiende-Fisken til nærmeste Handel, og derhos en halv Daler til Sognets Fattige. Sætte Nordfarerne sig i saa Fald imod Pantningen, tiltales de og straffes som Voldsmænd. 17.) Naar Skips perne have i Finmarken indtaget deres Ladning og Kiøbmanden derfor er qvitteret, skal Skipperne strax fra sig levere til Leensmanden Copie af samme Qvittering, og den med Eed bekræfte; hvilken Qvitterings Rigtighed Kiøbmanden ligeledes med Eed skal attestere, og skal Handels -Directionen, naar deres Angivelse giøres paa Told. kammeret, derhos lade fremlægge Skipperens medbragte Fortegnelse eller Connoffement. Skulde nogen Skipper eller Handels-Betient befindes, at have begaaet noget underslæb ved urigtig Angivelse, da tiltales han og straffes Som Meen-Eeder. 18.) Zordmans Leensmæn, dene eller Underfogderne, som staae i Tieneste, til ligemed Sinne Leensmændene, skal have deres Avling tiendefrie, og den Leensmand, som har Opsigt ved Tienden, nyder derfor af Tienden, som sædvanligt været § 3 haver. 20 Aug. Haver. Fr. om d. finmarkske Handel 18-20 S. 19.) Til Kongens Tiende-Rettigheds destos mere Betryggelse, skal ellers Handels Betienterne, hver for sig (foruden den eedfæstede Gienpart og Beviis, som han og Skipperen, over de i Finmarken i Underfogdens, Kirke-Vergens og Præstens Overværelse indfribede Varer, for enhver Skibsladning er forbunden at tilstille Underfogden), end videre under vedbørlig Straf være pligtige at forfatte, under deres Haand og ecdelige Bekræftelse, tvende eenslydende Fortegnelser over den af enhver Skipper, efter hans udgivne og eedfestede Connossement, indragne hele Ladning; som special feal forklare, hvad deraf er russisk Fise, item Underfogders og Finne-Leensmænds tiendefrie Fise, og endelig hvad deraf bestaaer i Indbyggernes Kiøbefise, hvoraf Tiende bør erlegges; af hvilke tven de eedfæstede Specificationer (som begge af Underfogden ved enhver Havn eller Ladested, samt Præsten og Kirke værgerne, bør for rigtige være attesterede) Handels- Bes tienten strax efter Skibets Tilladning overleverer Underfogden den ene (belagt med de af Vedkommende tagne Beviser for den indhandlede tiendefrie Fife), for samme, tilli gemed de forhen ommeldte eedfæstede Beviser, til Fogdens Regnskabs Belag, Amtmanden, det snareste free fan, at tilstille; den anden Specification medgives Stipperen, saavel til Directionens egen vedbørlige Efterretning, som og til Fremlæggelse ved Connossementet og Directionens Att givelse paa Toldkammeret, naar Skibene her i de Kgl. Lande vorde lossede. 20.) Over den tiendefrie Sift, som Handelens Betiente af Sufferne, saavelsom af Underfogderne og Finne-Leensmændene Tid efter anden indhandle, lade de sig af dem ved Dag og Tid meddele deres speciale og med Eed bekræftede Fortegnelser: at al den Fisk, som de saaledes sælge, er ved dem selv og deres egne Tienere avlet, saafremt den tiendefrie skal passere; hvilke Beviser hæftes under Forsegling ved den Specification, som Handels: Fr. om d. finmarkske Handel 20-22 §. dels-Betienten efter 19 § skal overlevere Underfogden; be: 20 Aug, findes herved noget Salt eller Sviig, straffes de Sfyldige som Meen-Federe, eller efter Omstændighederne. 21.) Saavel Kiøbmændene, som alle andre Handelens Bes tiente, bør i alle saader vise en god og kierlig Ome gang mod Landets Aimue og Indbyggere, ligesom og disse bør paa Handelen opføre sig med sommelig Beskedenhed, fredelige og stille. Befindes nogen paa Handels- Stederne at giøre ulyd, Opløb eller nogen Uroe, enten af Drukkenskab eller et ondt Sind, da stal saadan een ferar, naar Formaninger ikke hielpe, af Leensmanden sæt tes i Arrest og Forvaring, for det første een Nat, og be tale efter Amtmandens Kiendelse noget til de Fattige. udviser nogen en vedvarende Opsætsighed og igientagen Uroelighed med Slagsmaal og onde Orb, skal han til næste Ting stævnes, tiltales og dømmes i Mulet, eller Legemsstraf efter Omstændighederne. Drukne Sinner, som i Fuldskab giøre Ulyd og Fortrædeligheder, men ellers ere fredelige, skal Leensmanden indsætte til de blive ædrue; skeer det oin Søndag eller Helligdag, bades desuden Helligbrøde. 22.) Kiøbmanden, naar han i Krame boden driver sin Handel, seal være pligtig at tillade saa mange af Almen at indkommie, som uden Trængsel eller orden kan staae uden for Disken. Ligeledes skal han lade hver Mand see sig for, at de Varer, som han in den eller uden Kramboden bekommer, ere gode og forsvarlige og skal det være hver Kiøber tilladt at forlange Too værk eftersect, at det utiærede er af god Hamp]log vel spundet, der tiærede ligeledes vel drøget og ikke forbrændt, som og Tøndegods opslaget, forend det til Betaling annammes; og befindes Varerne da beskadigede, skal de med andre bedre ombyttes. Men saasnart Varerne ved Handelen ere af Kiøberne for gode annammede eller fra Handelen bortførte, er Kiøbmanden ikke pligtig dem igien $4 Fr. om d. finmarkske Handel 22-25§. 20 Aug. igien at modtage eller Gotgiørelse for deres Mangel at udrede. 23.) Kiøbmændene skal ligeledes være pligtige til, hver Søgned ag at drive Handel med Almuen uden nogen Ophold eller Sinkelse i deres Reiser, dog skal ingen fildig om Aftenen eller om Natte: Tider, uden yderste Nød eller Sygdoms Tilfælde, overlobe Han delens Betiente, ikke heller maae nogen Handel om Søndage eller Festdage foretages. 24.) Enhver Rigb mand skal saaledes reqvirere aarlig fornøden Vægt og Maal til Handelen, at intet deraf skal fattes; og skulde noget ved hans Forsømmelse herudi mangle, skal han be tale 2 Rdlr for hver Maaned noget Stykke savnes. Han skal ellers udlevere og modtage alle Varer med den nøis agtigste Rigtighed efter justeret Maal og Vægt; og stulde nogen Kiøbmand eller Handels Betient befindes at bruge false Vægt eller maal, eller at blande Bræn deviin, eller paa anden Maade forfalske nogen Varer, skal han uden Skaansel tiltales og straffes som Falffner. 25.) Den bestemte Credit, som Handelen hidtil har tilstaaet Nordmænd og finner af 10 a 15 Voger i Vest-Fin marfen, og 15 a 20 Voger i Ost Finmarken, ophæves. aldeles. Kiøbmændene skal saaledes i taalelige Alaringer ikke udbørge nogen Slags Varer, uden til den, der vednogen særdeles Ulykke, saasom: langvarig Sygdom, Tab af Qvæg, Baade og betydelige Fiske Redskaber, eller ans dre mærkelige ulykkelige Hændelser og fiendelig Misfangst, ikke formaaer strax at betale det, han uundværligen behøver, eller at vedblive fin Næring uden Laan; i hvilken Henseende Kiøbmændene skal bruge den bedste Skiønsomhed, og giøre sig umage for, at hver Bondes Huucholdningsmaade, Vindibelighed, Folkemængde og øvrige Tarv bliver dem bekiendt, at de i Nøds Tilfælde kun de komme de Flittige til nogen Hielp. Enker, som sidde med mange Børn, og opdrage dem til Arbeide, bør ny- de Fr. om d. finmarksfe Handel 25-26 §. de nogen meest nødvendig Høst: Udreedning, mod at fam 20 Aug. me betales mod Foraaret eller ved næstfølgende Vertids Ende, dog læmpes saadant Forskud efter deres Børns Mængde, og deres udviste Lyst til at betale der Bekomne. Indfalder kiendelig Misfangst i et heelt Sogn, eller haard Sngdom grasserer i den rette Nærings Tid, saaledes, at Folk i Almindelighed blive sengeliggende og satte udaf Stand til at erhverve det Fornødne ved Søesøgning, Arbeide eller Landbrug, skal Kiøbmanden forestille Til standen for Amtmanden, og forklare, hvad hver Nødliden de i et saadant Tilfælde kunde behøve; paa hvilken hans Forestilling og Forklaring Sogne Præsten skal tegne sin Attest, og Amtmanden derefter ligne det Forskud, hvor med hver saadan lovlig Trængende kan af Handelen hiel pes, indtil bedre Tid kommer. For alt, hvad Handelen til Almuen crediterer, skal den nyde Prioritet i de Skyle diges Eiendomme eller Efterladenskab, naar de døe, næst efter Kgl. Skatter og Settigheder samt ældre Pant og andre ved Loven fastsatte Prioriteter. Amts Udgifter til Delinqventers Baretægt, Underholdning, Execution, samt andre lovlige og nødvendige Ligninger paa Amtets Almue, bør, indtil videre, ved hvert Steds Kiøbmand, efter Fogdens Udregning og Amtmandens derpaa tegnede Approbation, indfordres og udbetales af Handelen, som andre Kgl. Skatter. Og skulde nogen Restance deraf indfalde, melde Kiøbmændene saadant ved Ting-Tiden til Fogden, til Beløbets Inddrivelse, hvilken i øvrigt, i Mangel af mindelig Betaling, foranstaltes ved Udpantning, saaledes som i 13 § er meldt. 26.) Vans føre folk og Rroblinger, som formedelst Alder eller vedvarende Svaghed ikke kan ernære sig selv, skal Øvrighe den sørge for, at de blive hensatte til deres nærmeste Fræn der; ere disse aldeles uformuende til at vise dem den behø vende Hielp, bør de forsørges af Sognet og hielpes med noget § 5 Fr. om d. finmarkske Handel 26-28 §. 20 Aug. noget af de aarlige Fattiges Penge. Hvorfore Præsterne i hvert Sogn bør ved Tinget opgive alle saadanne, at Øvrigheden kan devom foranstalte det nødvendige.. 27.) Unge og nyegifte Mænd, som have bestemt Boeplads og have i det mindste tient uden Paaanke i 3 Aar hos en brav Mand for Kost og Løn, skal, naar de det enten bes gieve eller nødvendig behøve, laanes af Handelen, imod Betaling i taalelige Terminer efter Omstændighederne, saa meget, at de derfor kunne finde sig en Sexerings Baad med Dræg og Aarer; dog skal den, som sælger) Baaden, hæve sine Penge af Handelen, uden at komme i Kiøbernes Haand. Nysankomne ledige Cormand, Qvæner eller Sinner, som ikke tilforn have tient i Lan det, nyde derimod ikke nogen Credit. 28.) Ab den Handel, som Kiøbmændene drive med Almuen, seal de skrive i dens Contra: Handels: Bøger, være sig en ten Almuen faaer noget tilgode, eller bliver skyldig, og skal saavel Credit som Debet deri tydelig forklares, og et Hvert Slags Varer, som Almuen enten har leveret eller annammet ved Handelen, anføres med Maal og Bægt. Disse Handels Contra - Bøger stal Kiøbmanden alene requirere af Amtmanden, som dem til denne Brug aus thoriserer. Hver Bog skal bestaae af 8 Octav Blade, igiennemdragen, forseglet og saaledes paaskreven: det te er Handels. Contra Bog for N. N. Handel med Datum, Sted og Amtmandens Navn og sædvanlige Signete. Disse Bøger skal Vedkommende altid have med sig, naar de enten vil holde Regning med Kiøbmanden, eller betale eller borge noget, paa det Kiøbmanden, naar Han ved Dag og Datum har giort sin Handel med en Bonde eller Almuesmand, kan antegne Regningen i dennes Contra Handels- Bog, som altid med Kiøbmandens Hovedbog skal stemme overeens. Borger en Handels- Betient noget ud til en Bonde, som ei har Bogen med sig, Fr. om d. finmarkske Handel 28-30 §. sig, at det der strax fan indføres, det være sig lidet eller 20 Aug meget, da skal det ei komme den Skyldige til Last eller ansees i nogen Set til Betaling. For hver saadan Bog betales 4 Sk., hvoraf Handelen betaler det Halve, og den, som Bogen faaer, det andet Halve. 29.) Efter bea meldte Handels-, Hoved og Contra Boger skal hver Kiebmand aarlig, som hidtil, inden Ketten paa de aare lige Tinge, i Amtmandens og de tingholdende Betiens ters Overværelse, holde rigtig Afregning med deres Hands, lere og med ethvert Tingsteds Indbyggere, som noget blive skyldige, have tilgode eller klage sig at være forurets tede, og lade samme Afregninger føre til Protocols, hvorefter de ikke ere pligtige til videre at svare; hvilket General Tings: Vidne hver Kiøbmand til Belæg ved fine Regnskaber skal indløse fra Sorenskriveren, som sam me skal udstæde, imod herefter at nyde af Handelen aarlig 200 Rdlr for samtlige Handels- Districter, hvorimod Handels Directionen bestemmer dette Slags Tings- Vide ners udvortes Form og Indretning, saaledes som samme kan falde beqvemmest til Afbetiening ved Regnskabernes Revision. Disse Tings-Vidner skal tilligemed Sorens skriveren bekræftes af Amtmanden, eller i hans Fravæ relse af Fogden, og skal hvert Aars Udgang og Begyndelse herefter i disse Afregninger og Handels- Beholdningers Optagelse beregnes til Mikkels Dag. 30.) Alle, Fremmede eller Indenlandske, af hvad Stand det er, Handels- Betienterne undtagne, forbydes paa det alvors ligste at drive nogen Handel med Almuen og Indbyggerne i Amtet Finmarken, under Straf af Confiscas tion af alt Medhavende, være sig af tilkiøbte Landvares eller tilbragte Handels- Varer, samt en Mulet af 50. Rdlr for hver Gang, hvilke Bøder svares af dem, som ere uden for Almuestanden; Landers Almue og Bons der derimod, som bortsælge deres Fiskeavling til Fremme be Fr. om d. finmarkske Handel 30-32 S. 20 Aug. de eller überettigede, miste det, de handle med, og fal, efter foregaaende Undersøgning og Kiendelse, staae ste Gang 1 til 2 Timer i Hals- Jernet, 2den Gang, og saa ofte de dermed fremdeles befindes, straffes med Slag af Tamp eller Tovværk af Skydsflaffereu, dog aldrig uden efter Dommerens eller Øvrighedens skriftlige Kiendelse; hvorimod den Straf, at staae i Sieren, herefter aldeles ophæves. Og skal hver Kiøbmand i sit Handels- Di strict hermed have noie Indseende og drage Omsorg for, at ingen utilladelig Handel drives; befinder han nogen herimod at handle eller forbuden Handel at drive, ska han, efterat have anholdet Varerne, henvende sig til Øvrigheden om fornøden Bistand til at erhverve Dom over de Skyldige, til Varernes Confiscation og Bødernes Erlæggelse; hvorefter saavel Confiscationens som Bødere nes Beløb deles i 3de Parter, efterat de paa Confiscas tionen og Sagens Udførelse anvendte Bekostninger ere fradragne, den ene til vedkommende Handel, den 2den fil Angiveren, og den 3die til Districtets Fattige. Des lige Confiscations Sager behandles i øvrigt, som Politie Sager, med Aftens Varseler og Erecution efter tre Dage. 31.) Befindes nogen at have for rede Penge opkiøbt Almuens Fiske Avl, hvoraf Tiende skal svares, og forehaver samme at bortføre, da skal han miste Varerne, og bøde efter Fr. 23 Jun. 1710, om Fisketienden i Trondhiems Stift.32.) Hverken de nordlandske fiskere, som aarlig søge til Finmarken i Vertiden, eller de Jægte. Skippere, som om Foraa ret derfra hente hines Avling, maae, under Straf af foremmeldte Confiscation og Bøder, indføre noget Slags Handels Varer eller større Provision af Brændeviin og Tobak, end til deres egen tarvelige Fornødenhed behøves; i hvilken Henseende Underfogden paa hvert Sted bør have Opsigt med, at ingen saadan ulovlig Handel af de Fr. om d. finmarkske Handel 32-34 S. de nordlandske Fiskere eller Jægtefolk drives; hvorfor 20 Aug han og har Magt til, saavel af egen Drift paa Embeds Vegne, som paa Kiøbmandens Requisition, at inqvire. re hos enhver Jægte Skipper og hans Folk, samt hos hver Baads Hovedsmand og Besætning, om Snighans dels Varer, saavelsom om deres medhavende Forraad af Tobak og Brændeviin. Befindes da deraf noget over flødigt og fiendelig mistenkeligt, skal han samme anhole de og saadant til Amtmanden indberette, for at inde hente hans Resolution om dets videre Behandling, en ten til Losgivelse eller Confiscation; dog beholde Tords lænderne herefter, som hidindtil, Tilladelse at sælge, Bog ikkun til de privilegerede Handlere i Finmarken, Baas de, Aarer, Skindstakker, Skind: Burer, samt sto re Haand: Snører, Angler, Jern Stene og Li ner. I øvrigt skal det være Nordlandenes Indbyggere uformeent, som sædvanligt været haver, at søge Sister riet paa Ud Gerne i Finmarken, hvor det maatte tilgaae, og de finde deres Næring; men paa Indfiordene maae de ikke opholde dem, eller sette Garn, hvor Lan dets Almue har sine Linesætninger. 33.) Bemeld te nordlandske Siftere og Jægtefolk, som søge til Finmarken, skal ellers ligesaavel holde sig de Politie: og an dre foranstaltninger efterrettelige, som Amtets Øvrig hed til Fiskeriernes Drift og anden god Orden anordner, saa længe de sig der i Amtet opholde, som om de vare Landets bestandige Indbyggere. 34.) Alle løse og ledige Personer, som og gifte folk af Almuen langs Spesiden Nordenfields i Norge (de Enrollerede i Nordlands Amt undtagne), som til Fiskeriet Lyst have eller sig i Sinmarken nedsætte ville, maae frit derhen reise, og der tage Tieneste eller Boepladse, ligesom enhvers Leilighed eller Lyst kan være; og skal saadanne Folk anmel de dem strax ved deres Ankomst til Landet hos Amtman ben, Fr. om d. finmarkske Handel 34-36 §. 20 Aug. ben, hvilken da haver at udvise dem Tieneste, i Fald de ere lebige, og Boepladse, naar de ere gifte. De saaledes til Finmarken ankomne Folk, som ikke ere fødte eller opdragne ved Bonde Arbeide der i Landet, skal være af beles frie fra deres forrige Creditorers Gordringer og Tiltale, saalenge de sig i Finmarken opholde og der boe eller tiene for Kost og Løn. Nyde de af Handelen nogen Hielp eller Forskud til Neise eller Boeskab, da skal de betale saadant pad den i 27 § fastsatte Maade. De fremmede Mands Personer, som sig i Landet gifte eller nedsætte, efterat de allerede ere gifte, skal være frie for al Skat og Rettigheder til Geistlige og Verdslige i 5 Aars dog stal de i Zingtiden, tilligemed den øvrige Almue, sydse Øvrigheden, samt giøre en Dags Arbeide til deres Sognepræst. (See Fr. 5 Sept. 1787. 10 §). 35.) Amtmanden skal have al muelig Indseende med Lan dets Handel, og derhos paasee, at Handels-Betienterne & alle Maader behandle Almuen i Kiøb og Salg, Vægt og Waal, vedbørlig og redelig, samt vise god Omgang og oms hyggelig Omsorg for hver mand, i alt det de efter Omstæn dighederne formaae. Amtmanden skal og, saavel ved sine Omreiser, som ved andre Leiligheder, jævnlig erfyndige sig om andelens Tilstand og Almuens Forfatning, paa det han i sine aarlige Efterretninger til vedkommen de Collegier omstændelig kan indberette samme. Skul de saadanne Varer, som ere nødvendige, nogentid mangle paa et Handelssted, og et andet dermed væve saaledes forsynet, at de derfra kunne overlades, bør Kiøbmanden paa Handelens Bekostning sørge for, at saadanne manglende Varer bringes tilveie, og bør Amts manden have Indseende med, at ingen nødvendige Varer nogensteds mangle. 36.) Naar ellers Handelens Betiente behøve og begiere Amtmandens Foranstaltning eller Resolution i noget Tilfælde, skal han, efter Om stenFr. om d. finmarkske Handel 36-38 §. , Rændighederne, være dem, saasnart free fan, deri Be: 20 Aug hielpelig. Og naar en Riobmand doer, skal Amtmans den strap i den Afdødes Sted conftituere en Person, enten fra det vedkommende Handelssted eller fra et andet, som han fiender at være den dueligste til at forestaae Hans delen, indtil en virkelig kan sættes. Og skal Amtmane den enten selv eller ved en Fuldmægtig, som han vil være ansvarlig for, mod billig Betaling for Nelse og Umage, optage den hele andels Beholdning, som den Afgang ne er død fra, og den, med Beger, contante Penge Restancer og Inventarier, aflevere til den constituerede Kiøbmand saaledes, at Handelens Beholdning og rette Eiendele ikke blive blandede med, men gandske adskilles fra Stervboets, som hører under Sorenskriverens Skifte Forvaltning. 37.) Amtmanden tilligemed Sog den og Sorenskriveren skal i øvrigt engang om Alavet, i Foraars eller Sommer-Tiden, naar han efter sin Instruction bestemmer Tingtouren, reise det hele Amt igiene nem og lade Almuen tilligemed Handelens Betien te, enhver til sit Singsted, sammenkalde og forhøre, om den ene imod den anden haver noget at #lage, samt dem derefter, i hvis billigt kan være, tilrettehielpe. Haw stal og, naar han for andre Forretningers Skyld fan være tilstede, præfidere i Retten og overvære Kissmandenes Afregning med 2lmuen, samt Skatte- og an dre Ligninger. som sce inden Tingene. Tinget for Kautokeino og Aviovavras Almue holdes, sem sædvan ligt, i Februario. 38.) Amtmanden skal end ydermere, saavel i Henseende til hvad Loven og Fr. 19 Aug. 1735 om Stifter befaler, som i Hensigt til Finmarkens færdeles og egentlige Leilighed, have naie Opsigt med, at alle Stervboer og Arve: Stifter i det hele Amt vedbørlig behandles og inden den Tid, Loven og derhen hørende Anordninger befale, tilendebringes; og bør paa alle Fr. om d. finmarkske Handel 38-40 §. 20 Aug, alle Skifter efter Almuens Mænd, som have levet i gteskab og efterladt sig Børn i Finmarken, Udlægget saa ledes rettes efter den efterlevende Egtefælles Leilighed, at den kan vedblive sin Næring og opdrage Børnene; liges som og Kiøbmanden, hvor Handelen hos saadanne har noget tilgode, heller maae betroe Vedkommende de nødvendigste Creature og Nærings-Redskaber, som paa slige Skifter til Handelen udlægges, end at en stræbsom En kemand eller en dueltg Enke med smaae Børn skulle være hielpeløse. Hvor der ere vorne Børn og Boet i taalelig Stand, har derimod saadan Credit ikke Sted. 39.) Underfogderne eller Leensmændene skal tilstille Sos renskriveren, saasnart de have registreret og vurderet en Stervboe (hvilket ufortøvet bør skee, efterat Dødsfaldet er anmeldt), Registrationss og Vurderings-Forretnin gen strax beskreven, og skal hvert Steds Rigbmand teg ne paa saadanne Forretninger, førend de til Sorenskris veren afgaae, hvormeget den Afdøde til Handelen var Fyldig, eller hvormeget ham hos samme kommer tilgode. Alle de Skifter efter Almuen, hvis Registrations-Forretninger Sorenskriveren, fra Tingtiden indtil næstfølgende Paaske, saaledes har bekommet, skal til den næstforestaaende Tingtid i hvert District være befordrede til fuldkommen Endelighed. 40.) Sogden skal, saavel i Følge af hvad Fr. 9 Aug. 1754 om Tieneste. Folk paa Landet i Almindelighed befaler, som og i Hen sigt til Finmarfens Beskaffenhed i Særdeleshed, have noie Indseende med, at der i Amtet ikke findes nogen Ledige Tieneste folk, Piger eller Karle, være sig enten under Navn af Selvfostrings- Karle, ugifte Spring mænd eller Daglønnere. Men Fogden skal sætte alle saadanne Folk i lovlig Tieneste. Tager nogen Almuesmand eller Hosbond nogen ufæstet Karl eller Pige i sit suus,
- den at de staae i hans virkelige Tieneste, men fiske og
ar: Fr. om d. finmarkske Handel 40-45 §. arbeide for dem selv, betaler Hosbonden i Bøder, hver 20 Aug, gang saadant befindes, 2 Rdlr, til Angiveren, til Sognets Fattige. Friske Losgiengere, som sig saale. des hos Bonden opholde, eller uden vist Opholdssted og fast Tieneste omvanfe, skal Fogden lade paagribe og for Amtmanden angive, som derpaa strax skal føie saadan Politie Anstalt, at slige løse og ledige Karle sættes til Arbeide paa de Kgl. Fiske-Hufferter paa en vis Tid efter Amtmandens Kiendelse, for Kosten alene, ligesom deres Duelighed og andre Omstændigheder findes at medføre. 41.) Ingen Præst mane, under 10 Rdlrs Straf, i Fin marken ægtevie nogen Ungkarl, med mindre han frems viser et ham rettelig tilhørende Jord Uddelings Brev, paa de Steder hvor Jord Inddelingen allerede er skeet, eller Plads Seddel fra Amtet paa Jordsudviisning en ten af brugbar Eng eller Rydning til fast Boepel, hvor saadan en Nyegift sig kan nedsatte og have nogen Jords brug til hielp med Fiske Søgningen. 42.) Ingen skal til Tinge anskrives til at være Springmand eller Rettighedsmand efter et Nars Forløb, som ikke det mindste haver tient i lovlig Tieneste 3 samfulde Aar, og har sin Sogne Præsts Attest derom at forevise. 43.) Ingen Tieneste: Karl maae begiere mere Løn i Finmarken, end 10 Röle aarlig; befindes nogen at give eller tage høieve Løn, bøde Tiener og Hösbend hver 2 Ndir til Sognets Fattige. 44.) En duelig Karls Dags: Arbeide, som enten til Handelens eller andre Folkes Tieneste forlanges, skal herefter betales saaledes: Jan. Maaned 16 St.; i Febr., Mart. og Apr. 20 Of.; i Maj, Jun. og Jul. indtil medium Sept. 24 Sf.; fra medio Sept. til Octobr. Maanebs Udgang 20 St., og i Nov. og Dec. 16 St. 45.) Ang. Slotningerne, da maae efterskrevne Betiente under 20 Noirs Bader, til lige Deling imellem næste Kirke og de Fattige i samme VII Deel, Sogn, Fr. om d. finmarkske Handel 45 §. 20 Aug. Sogn, ei tage videre frie Fletning, end som følger: Bi stoppen paa fin Visitats Neise, og Amtmanden paa fine Ting og øvrige Embeds Omreiser, samt Laugman den til Laugtinget, en Baad med 11 til 12 Mend. Soge den og medhavende Justits-Betient paa Tingreiserne en Baad med 6 til 7 Mend; Sorenskriveren paa Tingreiserne ligeledes 6 til 7 Mænd, og Provsten paa fine aara lige Visitats-Reiser 6 til 7 Mænd, Bibaads Folkene ube regnet. B hover Amtmanden, Fogden eller Sorenkertveren at giøre Fieldreiser, sal Amtmanden i alt ikke ha ve mere, end 12 Neen; Fogden, Sorenskriveren og Præ sten, hver 10 Reen, de Reen, som Veiviseren bruger, aberegnede. For hver Soe Miil efter gammel i Landet brugelig tegning betales 1 Mk eller 16 St. for hver Mand; for en 6 ærings Baad 6 St.; for en 8 ærings 8 St.; for en Fembøring 12 Sf.; for en Baad med Cahytte eller Væng, som de tingsøgende Bettente er til ladt at bruge, 16 St. Milen; og skal alle saadanne Baa de, hvorfor Skydsleie tages, være forsynede med alt Til behør, Seil, Aarer, Tov og Drag. For Bibaade i Friskyds betales ingen Leie. Og paa det Almuen ikke veb Tingreiserne og ellers, samt den ene ikke mere end den anden, skal blive besværet med saadanne Flotninger, da skal dermed saaledes forholdes: Naar Ting Reisen fra Alten er begyndt, skal den siden fra et Tingsted til et andet, ligesom hidindtil, uafbrudt fortsættes. Saa skal der og efter Tingstedernes Mandtaller aarlig forfat tes en rigtig Slotnings: Rulle, hvorefter Fløtningen bør gaae om iblandt Almuen, hvilken Skyds Stafferne skal tilsige, saaledes, at ingen, som eengang har forrettet Flotning, sal dertil paa nye tilsiges, saalænge der ere andre, som ikke tilforn have forrettet samme. Ligeledes forholdes med Præsternes Flotning til og fra Kirke, hvor de hidtil have nydt Flotning, som dog ikke maae ve re Fr. om d. finmarkske Handel 45-47 S. re større, end med en Baad til 4'Mend; og bør især de, som boe paa Stedet hos Præsten, i Hensigt til at de af ham oftere betienes, at komme de andre, som foraarsas ges at hente ham til sig, til hielp i disse Fløtninger; als ligesom hver Præst haver mange Kirker at betiene, og det billigt kan eragtes. Paa samme Maade forholdes og med de extraordinaire Flotninger, hvilke til Postens Be fordring paa visse Steder (der ellers bør free ad den nære meste Vei over Eider, hvor det lader sig giøre, og langs med Søesiden), samt Delinquenters Transport, og an dre nødvendige render paa Kongens Vegne behøves; dog hvor de, der burde fløtte, boe langt afsides, og Tiden ikke tillader at bie, indtil de kunde blive tilsagte og komme tilstede, der bør den nærmeste Huusfader, paa deres Begne, forrette Fløtningerne, og nyder derfor, for hver Mand, af den der burde fløtte, en Marf Danse for hver Miil. Til hvilken Ende Amtmanden skal forsyne Vedkommende med behøvende Reisepasser, samt, til nærmere Underretning, hvert Nar ved Tingreisen lade sig af Underfogderne give en Fortegnelse paa, hvor mange Fløtninger, og efter hvad Ordres, der ere skeete i samme Nav. 46.) For sin Opsigt ved Handelen i Almin delighed, og for i alle Maader at befordre dens lovlige Drift, nyder Amtmanden i Finmarken aarlig 100 Rdlr, og ligeledes Renteskriveren for det Contoir, hvorunder Finmarken hører, 40 Rdlr, samt Fuldmægtigen i sama me Contoir, 20 Rdlr. 47.) Paa de aarlige Tin ge der i Landet skal Sorenskriveren, i Amtmandens Over værelse, forfatte et rigtigt Mandtal, hvorefter Betiene ternes Rettighed maae oppebæres. Hos hvem de verbslige Betiente da ei nyde mere, end halv Rettighed, være sig enten for Alderdom og Svaghed eller for andre vigtige Aarsagers Skyld, der skal og Præsterne, hos de samme, lige med de verdslige Betiente, lade sig nøie med halv $2 Ret 20 Aug. Fr. om d. finmarkske Handel 47-48 §. 20 Aug. Rettighed; og hos hvem de Verdslige ei oppebære noget i aarlig Rettighed, der maae ei heller noget af Præsterne oppebæres. 48.) Ang. den Rettighed, som de geist lige og verdslige Bettente i Amtet hos Almuen er bevil get, da nyder enhver af dem i saa Maade herefter, som hidindtil, følgende: Laugmanden i Langmands: Told, naar nogen Laugmand døer og en anden i den Afdødes Sted bestikkes, af hver Mand Vog Fisk, og siden aar lig Pund; Præsterne i aarlig Rettighed hos Nordmændene, som ere i Nettigheds-Mandtallet, af en gift Mand 3 Boger Fisk. Sogne: Præsten paa Lappen ny der herforuden, som forhen, I Vog Fist af hver mand i Sognet. Hos See Finnerne nyder Præsten 4 Bund Fist af hver gift Mand. For Børne-Daab, Brudevielse og andre Ministerial - Forretninger nyde de det, som dem i saa Maade efter Loven er tilladt. Alter Offer, efter enhvers Kierlighed og Leilighed, er ingen formeent at gi ve eller tage; derimod forbydes Præsterne strængelig og under alvorlig Straf og Tiltale, ikke at foreskrive nogen Mand Offer, eller paafore Almuen mindste Tyngde eller Udgift, mere end hvad Loven og denne Fr. tilfiger. So renskriveren nyder af hver mand i aarlig Rettighed et Pund og 12 Mark Fiff; Underfogderne paa hvert Sted nyde til Tinghold 12 St. af hver mand, og deres Fi e-Avling tiendefrte, samt Andeel af Tienden efter hvert Steds Sædvane. Sinne Leensmændene nyde Skate tefrihed, samt deres egen avlede Fife tiendefrie; og loks Heren af hver mand et Pund Fist. Skydsskafferne ere frie for Stat, og svare ingen Rettighed til nogen geistlig eller verdslig Betient. Mestermanden nyder af hver Mand, som er i Nettigheds-Mandtallet, et Pund Fisk. Videre Udgifter til Betientere bør Almuen ikke svare, ligesom de og herefter, som hidtil, ere frie for Cathes draticum og Laugrettestold. Ovenanførte til hver Be: Fr. om d. finmarkske Handel 48-49 §. Betient især bestemte Rettighed, samt Amtsligninger, 20 Aug. som Almuen bør udsvare, skal Rigbmændene i Over eensstemmelse med 13 og 25 § indkræve, og oppebære i Fisk og andre tienlige Landvarer, og derefter enten ved contant Betaling eller i Regning gotgiore enhver af Vedkommende, hvad ham med Nette tilkommer; hvors imod Betienten eller Rettighedstageren selv ikke noget dera af hos Almuen maae oppebære. (See Fr. 5 Sept. 1787. 11 §). 49.) Dode Hvalfifte, som drive til Landet, har Kongen uden nogen Afgift, som forhen, ffienket til det Sogns Almue, hvor de opdrive. Verfügung, daß es bey der Observanz, nach welcher I Sept. auf Arrde die Auctionen von den Justig: Beamten gehalten worden, fernerhin verbleibe. P. 334. Raadstue Pl. (Rescr. 26 Aug. til Khavns 2 Sept. Magistrat) At Guld Smed Lauget i havn maae for ferdige Guld:Arbeide fra 18 til 20 Carat, og Ducats Guld 23 Carat 8 Green (*); men derhos skal, for at forekomme al Bedragerie, paa hvert Stykke smaat Ara beide stemples Guldets Gehalt tilligemed Guld Smedens eget Stempel, som derfor skal staae til Ansvar, og naar Arbeidet er af den Storrelse, at derpaa kan sættes Bardinens Stempel, sal samme tillige af ham proberes og ftemples; ligeledes maae Guldsmedene i Khavn forarbeide Tips, under 3 Lods Vægt, af hvad Gehalt de selv finde for godt, dog at Guldsmedens eget Stempel altid skal sættes derpaa, for at skulle være ansvarlig til Gulders Ge= 1150 G 3 (*) Men, i Følge Cancellie Brev 17 Apr. 1779 til Khavns Magifirat, kan det, i Henseende til Arbeide af Ducat Guld, have sit Forblivende ved Guldsmed-Laugs Art. 7 Nov. 1685. 59; fanat samme, i Solge deraf, femples og betales i det ringefte til 23 Carat (saasom de rouilerende Ducater ikke holde mere i det hoieste, end 23 Carat 6 Green; saaat Lauget og Publikum vilde sættes i Forlegenhed med at faae det af saadanne Ducater for færdigede Arbeide stemplet). 3 Sept. Pl. om Guld-Arbeide. 2 Sept. Gehalt. Og skal samtlige Guldsmede t Khavn paa Raadstuen for Magistraten opgive de af dem paa fligt Guld- Arbeide brugende Tavne og Gehalt Stempler. (For andret og nøiere bestemt v. Pl. 21 Febr. 1781). P. 365. Pl. wegen Aufhebung der Rente Cammer zu Riel. (Hvorim d Vedkommende, fra næstkommende 1 Oct. af, i Henseende til Rente-Kammer-Sager have at henvende sig til Rente-Kammeret i Khavn, og umiddelbar derfra for vente de bebøvende Foranstaltninger). P. 209. 10 Sept. Anordn. for det privilegerede Lots - Selskab i gelsingøer. Admir. og Commiss. Colleg. p. 210. Nøiere bestemt v. Pl. 4 Febr. 1780 og 7 Dec. 1787. Gr. Da det af Admiralitets- og Commissariats-Collegio (som Ober-Directionen er anfortroet over Lots-Vasenet i begge Rigerne) er forestillet, at der ved Helsingøer og i Sunder hidtil hverken har været noget ordentligt Lotserie eller fastsat Lots Penge-Taxt; men Lotsningen har væ ret besørget af Selfingpers Færge:Laug, der har lavet fis betale, ligesom de af de Seilende have kundet betinge sig; Hvorved det ofte har hændet sig, baade at den sig angivende Lots ikke har besiddet Ryndighed nok om Strommens Løb og Grundenes Beskaffenhed, saa og at de Farende have maatte betale ftørre Lotsyre, end de billigen Burde; Saa har Kongen, for at forekomme alle deraf, saavel for Hans egne Undersaatter som Fremmede, flydende Uleiligheder, samt for at befordre Seilatsens og Handelens des sto større Sikkerhed og Vished, ladet et tilstrækkeligt Antal indfødte Søefolk i 2 Nar oplære og øve i at fiende Far vandet imellem Kullen og Dragve-Tønde, dets Grunde, Strømmens Lob, Tvær og lang-Merkerne til alle de udliggende Lots Mærker af Tønder og Vagere. Og da nu bemeldte Søefolf af Ober-Lotsen ere eraminerede og befundne at besidde faadan Kyndighed og Øvelse, at de med den Anordn. f. Lotferne i Helsing. 1-3 §. den fuldkomneste Vished og Sikkerhed kan betroes at lotse 10 Sept saavel Orlog som Coffardie-Skibe overalt imellem Kullen og Dragse; Saa er, til egocens Forfremmelse og Sikkerhed samt Spe-Fattens og Handelens Befor dring, et ordentligt Lotferie i Helsingøer beskikket, som skal bære Navn af Helsingsers privilegerede Lots. Selskab, hvorom følgende Anordning giøres: 1) Dette Selskab skal for det første bestaae af de nu antagne 30 faste og 10 Reserva Lotfer, en Lots. Ol dermand og en Bogholder, der alle skal boe i Helsingøer og alene staae under Ober-Lotsens Commando, og i alt det, som vedkommer Lotsvæsenet, være ham hørige og lydige. 2.) Ligesom bemeldte faste og Reserva-Lotser samt Oldermand og Bogholder alle ere indfødte danske, norske vg holsteenske Underscatter; Saa maae der ei heller for Eftertiden dertil antages andre, end de, som lovligen fan bevise, at de i bemeldte Kgl. Riger og Lande ere fødte. Ei heller maas nogen til fast Lots antages, som er under 25 Aar, med mindre Ober Lotsen har saa fuldkommen Overbeviisning om hans Duelighed og gode Opførsel, at han bør have Fortrinet for en ældre. 3.) Naar en fast Lotses Plads bliver ledig, skal Oldermanden upartiff opgive for Ober-Lotsen 2 à 3 af de b ste Reserva-Lotser, som Oldermanden i Ober-Lotsens Nærværelse examinerer, og bliver saa den dygtigste og ordentligste af Ober-Lotsen antaget og for Admir. Collegium præsenteret. Maar en Refers va Lots sal antages, opgiver Oldermanden 3 à 4 dygtige Søefolf, af Kgl. Undersaatter, som eramineres, og derefter vælger Ober-Lotsen den beste; men skulde Ober-Lo sen selv particulair fiende en, der besad de udfordrende Egenskaber, da maae han antage saadan en til Reserva- Lots; dog skal Ober-Lotsen for Admir. Collegium præsentere alle nye antagende Lotser og medbringe en Liste med deres Navn og de for Valget havende Aarsager, som indstilles til 4 be Anordn. f. Lotferne i Helsing. 3-5 §. 10 Sept. bemeldte Collegii Approbation. 4.) De faste Lotfer Skal være ædruelige, paapasselige og virkelige fyndige Søefolk, der have Drift og Hurtighed; deres Kundskab skal bestaae i, at vide, hvorledes et Skib skal regieres, være Far vandet bekiendt fra Helsingøer Sønder paa til Khavn og bens Reed, at de kan seile igiennem Drogden til Dragve Tønde, baade igiennem Konge- og der Dybet, med en aaben Vind, ved en Cours: Styring og feral Vind, ved Boutning, at de fiende Strømmenes Løb i Lots- Farvandet, at de vide Tvær og Lang Mærker til alle de udliggende Lots Mærker af Tønder og Vagere i det Hele Lots Farvand, saa det kan være dem ligegyldigt, enten at Mærkerne der ere udeliggende eller ikke, da, saalenge Vinters Tid er og Jisgang kan ventes, ei er udlagt nogen af Søe Mærkerne t Lots Farvandet; at de fiende Grundenes Beskaffenhed og de beste Anker Ste der, saa de uden Fare og med Vished kan lotse alle saas vel Kongens egne Orlogs-Fartøier, baade store og smaae, som fremmede Orlogs-Mænd og alle øvrige af Coffardie- Farten. Ligeledes skal de med fuldkommen Vished vide at lotse fra Helsingøer Nord paa til Kullen saavel Orlogssom andre Coffardie: Skibe, vide alle de faste og landløse Grunde, saavel paa siellandske som svenske Vallen, hvorledes Strømmen almindelig har sit Træk til og fra Grunden med foranderlige Vinde, vide Lang- og Tværs Mærker paa Landet, hvor nær man derefter kan søge Grundene; og tillige, om de anlagte Fyrer paa Naffehoved og Cronborg, i sin Tid, skulle komme til at brænde, de da, om de skulle passere dette Lots Farvand om Natte: Tider, kunde med Vished underrette, hvorledes de skal Ind- og udseile dette Farvand efter Fyrernes Brændning, hvilket kan være overeensstemmende efter det forfærdigede Kort over dette Farvand. 5.) Reserva Lotferne skal være ædruelige, driftige, Hurtige, og, saavidt op- nages Anordn. f. Lotferne i Helsing. 5-7 S. naaes fan, habile Soefolk, der tillige ere lærvillige og 10 Sept. agtsomme til at erhverve forbemeldte Kundskab, paa det de ved Examen, baade om saadan deres Dygtighed og ellers gode Characteer, fan ved Vacance forfremmes til fast Lots. Ingen maae vente hastigere Forfremmelse ved Vacance til fast Lots, fordi han længere tid har været Reserva-Lots, end en anden, da Forfremmelsen skal free upartisk og til en sand Nytte for Lotseriet, saaledes, at den bliver først fast Lots, som er meest kyndig og ved sin øvrige gode Opførsel har giort sig dertil fortient. 6.) Ol dermanden og Lotferne skal af Ober Lotsen tages i Eed om deres Troeskab og Tavshed, at de et skriftlig eller mundtlig for nogen Uvedkommende aabenbare Far vandets Beskaffenhed eller Mærkerne, uden speciel Ordre af Ober Lotsen, grundet paa Admir. Collegii Befaling til ham. Overbevises nogen herimod at have handlet, da straffes han paa Liv, Ere eller Formue, alt efter Sagens Beskaffenhed. 7.) Lotferiet inddeles i 13 Borter, hvoraf i hver af de 10 første Børter skal være 2de af de kyndigste faste og en Reserve Lots (hvilke 20 faste Lotser ere forbundne at oplære de 10 Reserve Lotser i Lots-Farvandet og dets Mærker, saa at de kan med Ti den blive habile faste Lotser); I den 11te Børt skal være 4, og i den 12te og 13de Børt, 3de faste Lotser; disse Børter skal daglig skiftes til at have Vagt paa Broen, og en Børt stedse være der, paa det, naar een er gaact til Søes, den anden da stray kan være færdig og tilstede paa Broen; af denne til udkik værende Bert skal en paalidelig Mand posteres til udfik paa det beqvemmeste Sted Chvilket Ober- Lotsen i Lots Selskabets Nærværelse fastsætter for første Gang og siden derved forbliver), hvor han kan besee hele Farvandet og de ankommende Seilere, og strax underrette de øvrige af hans Bort paa Broen det Fornødne; skulle de virkelige faste Lotser og Reserves 5 Lota Anordn. f. Lotserne i Helsing. 7-9 §. 10 Sept. Cotferne alt være optagne til at lotse, saa at ingen af dem var tilbage, for at kunne lotse de Skibe, som maatte komme, inden de kom tilbage, da stal Oldermanden (som Bør fiende enhver, der uden for Lotferiet har den fornødne Kundskab at lotse) udnævne paa Broen, og give faas banne Personer Tilladelse, i denne Begivenhed at lotse. Hvad saadan en af Oldermanden i sligt Tilfælde antagen Siover Lots fortiener, beholder han selv uden De ling eller Afkortning; dog skal Betalingen være efter den herefter fastsatte Taxt, og ikke skee pr. Accord med Skipperen, som aldeles forbydes; ligeledes sal saadanne Siover Lotser være af Kongens egne Undersaatter, og ikke Fremmede. 8.) Alle, i hvem det endog er, undta gen forbemeldte helsingserske Lots Selskab, forbydes at lotse fra Helsingøer til Rullen Lord paa eller fra Hels fingser Sonder paa til havn og dens Reed igiennem Drogden til Dragée Tønde; men derfra eller andensteds i Lots Farvandet er det dem ingenlunde tilladt, under hvad Paafkad det end er, at lotse Mord pas til Helsingøer, undtagen det asiatiske Compagnies eg ne China og Ostindie: Farere, hvilke, ligesom forhen, maae antage enten af Dragses eller de helsingserske privilegerede Lotser, hvem Directionen finder for got, at forse saavel fra Khavn til Kullen, sem fra Kullen til Khavn. Dog erlægger Lotsen, som har lotset enten fra Kullen eller Helsingøer, de fortiente Lots Penge i Lots Kassen. 9.) Kommer Skib Nord fra Kullen ind ad Sundet, sone ei er bekiendt, og giør det fastsatte Signal efter Lots, er det Fiskerne fra Fisker Leierne Norden fra Helsingøer, som fra Gilleleie, Hornbek, Willingsbek, der toe paatage sig at lotse forsvarlig til Helsingsers Need, til ladt at gaae Ombord paa saadant Skib, som er forlegen for Lets, og lotse samme til Helsingøers Reed, men læn gere ikke, under Lots Hyrens Fortabelse til Helsingsers LotsAnordn. f. Lotferne i Helsing. 9 S. Lots Selskab og anden tilbørlig Straf; saadanne Fiffe: 10 Sept. real dog af Lots Oldermanden, om mueligt, i Ober- Lotsens Nærværelse, eramineres og erfiendes dygtige til at kunne lotse fra Kullen til Helsingøer i disse nødvendige Begivenheder; men ankommer en Orlogsmand ord fra og faaer saadan Fisker Ombord til Lotsning fra Fisker Leierne, da stal Fiskeren strax anmelde for den Comman derende, at han er Fifter og kun, i Mangel af Lots, maae lotse til Helsingøer; paa det den Commanderende, i Fald han ellers ikke vilde ankre i Sundet, betids kan giøre Signal efter Lots og manoeuvrere saaledes, at han fan borde den Helsinggers Lots, som uden Ophold indfinder sig hos ham; og bliver Oldermanden med Lotserne anlans gende ankommende Orlogsmænd, være sig Kongens eller fremmede, herved alvorlig anbefalet, at saasnart de til Udkit anbefalede Lotser see en Orlogsmand, sal den Børt, som er færdig paa Broen til at lotse, strax gaae i Lots: Baaden, søge Orlogsmanden eller krydse paa ham i Lots- Farvander og tilbyde ham Lotsning., hvad enten han har giort Signal efter Lots eller ikke; da ingen Fisker, under hvad Paaskud det end er og om han endog fandt sig dygtig til at loefe længere, maae lotse igiennem Farvandet Sønder paa igiennem Drogden eller til noget andet Sted i Helsingsers Lotferie; og skulde nogen fremmed Orlogsmand ikke ville stoppe i Sundet, og med en god Vind fortsætter sin Cours og beholder Fiskeren Ombord, efter: at han har declareret, hvad heri er befalet, og søgt at komme fra Skibet ved Cronborg, som han skal giøre sig Umage for; saa bliver saavel Helsinggers Lotserie, der som foran er befalet at udkomme og kommer til ham betimelig, som Fiskeren, angerløs, om nogen Skade indløber med Skibet. Saadan en Fiskers Betaling, for sin Lotsning til Helsingvers Reed, steer efter billig Accord, og hvad han i saadanne enkelte Tilfælde kan fortiene, behol der Anordn. f. Lotferne i Helsing. 9-12 S§. 10 Sept. Der Fiskeren selv, uden ringeste Afgift til Helsingsers Lotserie. 10.) Naar Kgl. eller andre Puisancers Orlogsmænd komme Sonder fra til Helsingser og ei vil stoppe i Sundet, og have Dragse-Lotser Ombord, da sal disse Lotser ligeledes melde for Chefen af Orlogskibet, at Lots Signalet fra For: Toppen betids heises og at Manoeuvreringen af Skibet steer saaledes, at baade Helsing- Bers Lotser kan komme Ombord og Dragses gaae igien i Land; da Dragses Lotfer faae Betaling af fremmede Nationers Orlogsmænd til Helsingser, og Helsingoers derfra til Kullen, for Lotsningen, saa denne Omstiftelse maae skee ved Cronborg, hvorved ingen Forfinkelse kan eristere for nogen Orlogsmand, som iagttager den heri anførte Orden, og Hensigten af disse Lotserier opnaaes; da det samme her be fales Helsingøers Lotserie, i Henseende til Orlogsmænd, der komme Sonder fra, som i 9 § er anordnet de skal iagttage ved dem, som komme Nord fra. II.) Lotser ellers nogen livedkommende i Lots Jarvandet, uden der til at have faaet skriftlig Tilladelse af Oldermanden, som tillige af Bogholderen skal underskrives, da bode samme 2 Ndir og have forbrudt det han har fortient eller betinget sig i Lots-Hyre. Betreffes han oftere, da fordobbles Bo derne hver Gang. 12.) Saasnart Lots gaaer Om bord til en mand for at lotse hans Skib, skal han erfyndige sig om Skibets gode og onde Egenskaber, efter hore Skibets største Dybgaaenhed, besee, om Anferne ere flare, om der er Toug nok paa Dekket, lotse vel og upaaflagelig fra Helsingger, enten Sønder paa til Khavn og dens Reed eller igiennem Drogden, eller og fra Helsingser Nord paa til Kullen. Videre har han ved Lotsningen at varfoe, efter Lots-Markerne, naar der skal vendes for Grunden, ankres med et eller flere Unkere, hvormeget Toug der sal stikkes, lettes, sætte Seil til eller mindske Seil, burere bringe Warp ud, med Styringen luve og falde, og naar Anordn. f. Lotferne i Helsing. 12-14 S. naar han af Skibets Mandskab, som bør holde itdfif, vars 10 Sept. ffoes om noget, som kunde hindre dets Seilads, enten Seilende, Skibe, som ligge til ankers, eller hvad andet fun de være; da underretter han, paa hvad Side der skal holdes af, for at undgaae den Fare eller Uleilighed, saavel for det Stib Lotsen er paa, som det der kan ligge deres Seilade ubeleiligt, samt for Grund. Lotsen commanderer ei selv Skibets Mandskab til det han agter nødvendigt, men betids varskoer Skibets egne Commanderende derom, da det paas ligger dem, med al muelig Drift og hurtighed selv at ube føre Commandoen over Skibets Mandskab, efter der, som Lotsen har forlangt at bør fee. Hvorimod Skibs Ches fer og Skippere skal betids heise det befalede Signal efter Lots, anvende al Flid for at imodtage ham, og betids give ham behøvende og paalidelige Touge; da de, tfald, Lotsen mister sin Baad eller den tager Skade ved det at Tougee Springer, betale Lotsen Skaden. 13.) Det Riendemærke som de Seilende skal giore, der forlange Lots Ombord, skal bestaae i, at vaie deres Nations Flag fra deres For Top; da Lotsen, saa hurtig som mueligt, skal mos de Ombord; og maae de Seilende saaledes manoeuvrere ved Minskning af Seil eller Opbrasning, at Lotsen fan borde. De, som vil have Lots, melde sig ellers pac Lots Contoivet hos Bogholderent, som tilligemed Older manden uden Ophold foranstalter den Lots af den Børt, som staaer for Touren til Lotsning, at melde sig strax hos den Skipper, som har forlangt samme. Da Bogholde ren strax i en af Admir. Collegio authoriseret Bog indfører dens Navn, som har begiert Lots, Stibet, som skal forses, hvor dybt det stikker og hvor det skal hen. 14.) Pas det be Seilende kan fiende de Helsingsers Lotsers Fartvier, skal de altid, naar de fore Seil, have den midterste Dug iStor Seilet rod bavket, og naar de ere roendes i stille Weir, en Stage opreist midt i Jollen, hvorpaa er fastbuns det Anordn. f. Lotserne i Helsing. 14-15 §. 10 Sept. bet et hvidt Slag med rød Diagonal udt. Naar saadant et Lots-Seil bliver gammelt, maae Lotseriet ei skille sig derved, uden det i Forveien barkes overalt eller den røde Dug udtages; Ei heller maae nogen anden betiene sig af saadant Flag. De, som treffes ulovlig at fare med Lots: Market eller Signalet og et ere i Lots Selskabet, bøde 4 Rdlr og miste Seilet eller Flaget. 15.) for Lotsningen betales Lots Penge saas ledes: Imo) fra Helsingøer til Dragøe, som er 7 Mile: Af Skibe fra 8 til 10 Fod 3 Mk af goden II 3 F 46. I2 3 = 8 13 3 = 12 144 = CITO 15 - 4 = 4 16 48 4 = 12 17 18 5 fra 18 til 20 = I Adlr, og for Hver Fod, som er meer end 20 Fod, betales ei mere, end I Mirdaler af Foden. Herefter proportioneres Lots-Betalin gen til de andre Steder, hvor Lotferne skal lotse til, og det efter Milenes Distance fra Helsingøer. 2do) Sra Helsingøer til Khavn eller dens Reed, som er 5 Mile: Af Stibe fra 8 til 1o god 2 E 2 ß af Foden II-2 : 5 12 2 = 8 132 II 142° 14 153 = I 163 4 17 - 3 = 7 18 3 = IO 4 F 5 ß af Foden. alt hvad som er over 18 3tio) fra Helsingøer til Kullen, som er 4 mile (See Pl. 4 Febr. 1780): HfSkibe fra 8 til 10 Fod 1 Mk 12ß af Foden III : 14 12 -2 = 13 Anordn. f. Lotserne i Helsing. 15:19 §. III. 13 Fod 2M 2 ß 14 2 = 4 10 Sept. 152 7 162 = 9 I2 17-2 18 214 alt hvad som er over 18 37B af Foden. Skulde nogen forlange Lotsning fra Helsingser til Landss Krone eller Malmoe, og nogen Lors i fotferiet med Tib forladelighed tor paatage sig denne Lotsning, da er det ham tilladt; og Betalingen skeer efter forbemeldte Taxt, i Proportion af Distancen fra Helsingøer, 16.) Vinter-Maanederne, fra I Nov. til den sidfte Mart., skal spares mere i Lots-Penge, end hvad til ethvert Sted er anført pr. Fod. 17.) Saa længe Letsen er Ombord paa et Skib, faaer han der frie Rost og Tæring; men foraarsages han, formedelst Modbør, at forblive paa Skibet nogle Edtmaale, da betales ham, als hvad han over 2de dtmaale ei kan bringe Skibet iglennem Lots Farvandet, end videre, foruden sin: Lots-Penge, 2 Mark for Edtmaalet, hvilke 2 Wek Lotsen selv behob der, og ei kommer til Deling i Lots-Kassen. 18.) Ingen Skipper er forbunden at give den Lots, som har lotset ham, aparte Drikke Penge foruden de fastsatte Lots- Penge, uden han selv finder sig dertil villig, og maae det da ei regnes enten til Tab eller Gevinst for de tilgodekommende Bots Penge til Lotseriet, men er en Godhed, som Lotsen nyder af den, han har lotset. 19.) Ingen i Lots: Selskabet maae understaae sig at oppebære mere af nos gen, hvor han lotser, end det, som i denne Lots-Anordning er fastsat, under hans Lots Tienestes Fortabelse; da enhver Lots, førend han gaaer til Lotsning, underretter sig paa Lots Contoiret, hvormeget han har at fordre i Lots-Hyre, for den Tour han gaaer ud paa; og alt, hvad Lotserne i Følge deraf annamme, skal strax ved deres Tilbagekomst af leveres pan Lots-Contoiret til Bogholderen, som ufortsvet lægs Anordn. f. Lotserne i Helsing. 19-20 §. 10 Sept. lægger det i 2ots-Kassen; ei heller maae nogen Forandring skee med Penge-Berling, enten de efter Coursen ere lides mere eller mindre, end vores (som dog Lotsen maae bedømme kan udgiere Lots-Hyren), men rigtig levere til Bogholde ven det annammede; og bør Lotsen aldeles være ansvarlig til det, som Lotferiet kommer tilgode for det Skib, som er lotset, efter den paa Contoiret angivne Dybgaaenhed. 20.) Maar endeel Skibe forlange at lotses fra Helsingøer til Dragse, følger en eller toe af de største Lots: Baade med, da det første, som har Lots, faaer en Lots-Baad med sig; Naar de komme ned mod Dragøe-Tønde og Lotsnin gen er fuldendt, gaaer Lotsen fra Borde med Lots-Baaden, Holder det saa krydsende i Farvandet og tager Lotserne af, ligesom de have fuldendt deres Lotsning; Er det saa flere, end Lots: Baaden kan indtage, bruges den anden Lots- Baad. Men er funs et enkelt Skib, som har lets fra Helsingser, følger ingen Lots Jolle med, men Lotsen afgiør det med Skipperen, at han betids, førend de kom me imod Dragøe, hidser sit Flag fra For Toppen, da Dragses Lotserie strax besørger en Jolle Ombord, for at aftage bemeldte Helsingøers Lots, hvorfore betales til Jollen een Rdlr. Saadan en Lots fra Helsingøer faaer til fin Hiemreise, fra Dragse til Helsingøer, i Tare: Penge forlods ud, naar det er over Land, en Ndlr, og er det med Lots-Baad, hver 3 Mark. Er Lotsningen til Khavn, faaer Lotsen forlods ud for sin Meise fra Khavn til Hel fingser i Tære-Penge 4 Mk. Naar Letsningen er fra Helsingøer Lord paa til Rullen, hvor de alletider tage Lots-Jolle med dem, faae Lotserne, som ere med Jollen, der er 3de Mand, hver 4 Mk, er 2 Rdlr. Fra Malmøe og Landskrone, naar de have Jolle med sig med 3 Mand, faaer enhver forlods ud, naar det er til Malmse, 4 SE hver, er 2 Rdlr; og til Landskrone 2 Mi hver, er 1 Rdlr. Naar dette forlods i disse Begivenheder er fratrukket, lægges Anordm f. Lotferne i Helsing. 20-21 §. II3. lægges det øvrige i Lots-Kassen. 21.) Paa det den 10 Sept. fornødne Orden fan haves imellem Skippere og Lotser, Skal der indrettes trykte Lots Sedler i de Nationers Sprog, som meest befare disse Farvande, af nedenstaaende Indhold (*). Oldermanden skal altid have endeel af begge disse Slags Lots-vitteringer hiemme hos sig. Naar en Lots beordres til Lotsning, faaer han hos Oldermanden 2 saadanne Sedler, en af hver Sort, og paa Lots Contoiret lader opfylde i Sedlerne det, som staaer in Blanco, efter Lotsningens Omstændigheder. Oldermanden holder herover en Contra Bog, deels over Lotsen som lotser, deels den der fører det lotsede Skib, Skibets Navn, dets Dybe gaaenhed og Pengene, som ere betalte for Lotsningen. Naar Lotsen kommer tilbage fra sin Lotsning, melder han sig strax til Oldermanden, og paa Lots-Contoiret afleverer til Bogholderen Qvitteringen fra den Mand, som er lotset, hvilken Bogholderen strax paategner, at den er ham foreviist, og forvarer hver Maaneds Lots-Sedler for sig, at der stedse fan haves fuldkommen Rigtighed, da Sedlerne blive numererede, og de samme Numere anfører Oldermanden i sin Contra-Protocol; saa Oplysning paa begge Steder i Hast kan søges og forefindes. Dersom Lotsen forsømmer at tage Beviis af Skipperen for oppebaarne Lots Penge eller Det (*) Den Skipperen under fin Haand giver Lotsen: Jeg underskrevne N. N., førende Stibet N. N. storfie Dyb gaaende N. God, er bleven lotset vel og upaaklagelig af den privilegerede Selfingoers Lots N. N. fra Selfingeer til N. N., hvorfore jeg har bam Falt N. N. Mirdaler N. ME N. SP. og i øvrigt opført sig Datum. N. N. Ligeledes fra Lotsen til Skipperen: Jea underskrevne N. N.. privilegeret Helsingsers Bets, baver lotset Stibet N. N. ferendes af N. N. fra Helsingøer til N. N. og derfor faaet Lots-Peuge N. N. Mirdaler N. Mit N. St. Datum. VII Deel. N. N. privilegeret Helfingeers Lvts. Anordn. f. Lotserne i Helsing. 21-23 §. 10 Sept. det behørige for Oldermanden at anvise og til Bogholderen at aflevere, da bøde han for hver Gang Rdlr. 22.) Dersom nogen Skipper urettelig angiver sit Skibs største Dybgaaenhed, ved at sige det mindre, end des virkelig er, da skal den Skipper betale for hver Fod, som forties, 16 Lod Sølv efter 2.4-3-24, hvilke Bøder hiemfalde til Lots-Kassen. 23.) Lotferne skal be gegne Skipperne og alt Skibs Folket med tilbørlig Sof lighed og Tienstfærdighed, saavidt der ei strider imod Hans Lots Pligter. Indkommer nogen billig og beviislig Klage over Lotserne, da irettesetter Ober Lotsest dem for Forseelsen, mulcterer dem med Bøder og videre Straf efter Sagens Vigtighed; dog indhentes Admir. Collegii Approbation, forinden Execution skeer; men skulde Skipperen ikke enten ville opholde sig saa lang Tid, eller hellere ønsker Sagen strax afgiort, da skal den Klagende begieve et forhør holdet, som skal bestaae af Oldermans den og 2de erfarne Søemænd, som, efter Oldermandens Anmodning, af Øvrigheden strax dertil udnævnes; hvor da Klagen undersøges og forhøres, og Vidner af Skibets Mandskab eller andre, som af Sagen veed, føres, hvil fet Forhør da gives Vedkommende beskrevet til Sagens yderligere Forfølg; Sagen indstevnes for yetinget og behandles efter Giesterets Maade til Paadomme, og gives Parterne Credit paa de medgaaende Omkostnin ger til Sagens Uddrag, da den, som Sagen gaaer imod, tildømmes dem at betale; er nogen af Parterne misnøice med Dommen, have de den at indstevne for Ober: Ads miralitets Retten, hvor den, uden videre Appel, paas dømmes. Ligeledes skal Lotsen, inden Skibs Borde, af enhver begegnes skikkelig, og hverken med Slag, Skields Ord eller noget andet uanstændigt antastes; og ifald saadant skulde eristere, skal Lotsen strax forfatte en ordentlig Klage og aflevere den til Lots - Contoiret, hvors fra Anorda. f. Lotferne i Helsing. 23-28 §. fra den efter Omstændighederne behandles, ligesom i den: 10 Sept ne § anlangende Skippernes Klagemaal er anordnet. 24.) Udførmer nogen Skipper Lotsen, eller Lotsen Skipperen, da straffes den Skyldige paa fine Volds-Bø der. 25.) Skulde der klages over en Lots for Forsømmelighed og Egenraadighed i hans forret ninger som Lots, skal Lots Oldermanden 1ste Gang ab vorlig formane ham til Bedring; agter han det ikke, da mel der han det for Ober-Lotsen, som paa det alvorligste irettes sætter Ham; skulde det ikke forbedre ham, kan Ober-Botsen dømme ham til at miste en Maaneds Uddeling; endelig der som alt saadant ikke udretter noget til hans Forbedring, da melder Ober-Lotsen ham til Admir. Collegium til Cassation. 26.) Indfinder nogen Lots sig drukken paa Broen, naar han skal have Børt, maae han ikke gaae Ombord for at lotse, og mister desuden Maaneds Uddeling. Overbevises han at være kommen drukken Ombord, mister han en heel Maaneds Uddeling 1ste Gang, men 2den Gang easferes han. Befindes nogen Lots, paa den Tid han ikke er i Lots Forretninger eller staaer for at have Børt, i forsætlig Drufkenskab, formanes og advares han 1ste Gang, naar han deri betrædes, af Lots- Oldermanden paa alvorligste Maade, men fremturer han Deri og overbevises 2den Gang, meldes det for Ober- Lotsen, som skal forestille ham til Cassation og proponere en anden i hans Sted. 27.) Sætter en Lots Skib paa Grund eller lotser saa, at det kommer til Skade, da bør han, om det er skeet af Ukyndighed, Sorseelse eller Forsømmelse, saavidt hans Formue strækker, eve statte Skaden, og efter Omstændighederne enten arbeide i Jern paa vis Tid eller være uværdig at være Lots mere; men er det steet forsætligviis, bør han hænges. 28.) Alle Tvistigheder mellem Bogholderen, Lots: Oldermanden og Lotferne, eller Lotferne indbyrdes, 2 som Anordn. f. Lotferne i Helsing. 28-30 §. 10 Sept. som reise sig af Lots Væsenet, sal gaae til Ober-Lotsens Bedømmelse, om han i Mindelighed kan see dem afgiorte ved Grettesættelser, Bøder af eller heel Maaneds Udbytte af den Deel af Lots Indkomsterne, som den, der har forseet sig, kunde tilkomme; men er Sagen af mere Vigtighed, indsendes den med Oser Lotsens Betænk ning til Admir. Collegit Decifion. Skulde derimod Di sputer opkomme imellem Skippere og Lotser, Lotsningen vedkommende, da forfattes derover en ordentlig Klage, som til Bogholderen paa Lots Contoiret strap indleveres, der forderligst, efter Omstændighederne, skal søge at afgiøre Sagen i Mindelighed. Kan det ikke skee, forholdes efter 23 §; men i alle Tilfælde sees derhen, at ingen Skipper tilføies ulovligt Ophold, hvorfore alle slige sund Sager paa det hastigste sal afgiøres. 29.) Som Ober: Rotsen skal være Admir. Collegium i alt Lots: Væsenet vedkommende hörig og lydig; saa skal Lotferne være Oldermanden, og Oldermanden og Lotferne være Ober: Lotsen i alt, hvad dem befales Lots- Væsenet vedkommende, hørige og lydige, under vilkaarlig Straf og efter Sagens Beskaffenhed under deres Tiene stes Forbrydelse, saaledes som bemeldte Collegium, efter Ober Lotsens indkomne Klage og derom foranstaltede Undersøgning, resolverer; men hvor Sagen er af den Ber • skaffenhed, at den kunde gielde den Persons Liv, Ære, eller Straf paa Gods eller Fængsel, der forfølges S gen ved Retten. 30.) Af de faste Lotser udvæl ger Ober Lotsen til Oldermand den, som har meest distingveret sig ved fuldkomnere Kundskab om Lots Far vandet, druelighed og ordentlig Oppassenhed og haver en ferm og uinteresseret Commando ved Lotseriet, saa Ober Lotsen kan have en fuldkommen Tiltroe til ham. Han proponeres og præsenteres for Admir. Collegium af Ober: Lotsen, som efter 6 § tager ham i Eed, hvorefter ham Anordn. f. Lotferne i Helsing. 30-32 §. ham af Admir. Collegio gives Bestalling. 31.) Ol: 10 Sept. dermanden skal daglig af og til være nede paa Broen og paa det til Udkik udvalgte Sted, som den ene Lots af Børten er, for at see, om de virkelig ere tilstede og strax forsyne enhver Seilende, som ved Lots-Signalets Vaining begierer Lotsning; see næste Børt igien strax tilsagt at møde paa Broen, holde Lots Fartøierne stedse i god Stand og Orden, vide, hvor enhver Lots boer, see Lotfernes Tilstand, baabe naar de gaae Ombord til deres Lots Tieneste, som og naar de derfra komme i Land, om de ere ædruelige; og hvis de ei saaledes befindes, da melde det strax for Bogholderen, som annoterer det, til nære mere Foredragende for Ober-Lotsen, samt strax besørger en anden Lots til Børten i den Uskikkedes Sted, til den forestaaende Lotsning; da ingen bestfienket Lots maae betræde noget Skib til Lotsning, som baade Bogholderen og Oldermanden neie skal paaagte og derfor staae til Ansvar. Ved nye Aars Liftens Forfatning over Lotferne skal Oldermanden være Bogholderen til Hielp, at den bliver sandfærdig, tydelig og paalidelig, som undertegnes af dem begge og indsendes betids til Ober Lotsen. I øvrigt retter han sig efter, hvis ham i denne Anordnings 3 og 21 med flere § § er befalet. 32.) Ved Lots- Selskabet skal og være en Bogholder, der i Ober- Lot sens Fraværelse, dog under hans Opsyn, sal bestyre fam me, der skal boe i Helsingøer. Hos ham skal være et Lots: Contoir i et beqvemt Værelse, og skal uden paa Huset med store og tydelige Bogstaver staae: Kongelig privilegeret Helsinggers Lots Contoir; det maae væ re saa nær ved Toldboden, som mueligt, paa det Skipperne, som vil have Lots eller skal have noget med Lots- Contoiret at bestille, uden Sinkelse kan erpederes. Bogholderen skal holde Regnskabet ved Lotseriet i Rigtighed, conform med Lots Protocollen, giøre Lots Sedlerne 3 fære Anordn. f. Lotserne i Helsing. 32-34 §. 10 Sept. færdige, som af Skippere og, Lotser skal leveres til hver andre for Lotsningen; holde en ordentlig Correspon dence eller Copie Bog over det Passerede til Ober-Lotsens og de Øvriges Efterretning. Lots: Kassen, hvori alle Indtægter indsamles, sal staae hos Bogholderen, hvorfore skal være tre forskiellige dirkefrie Laase, hvortil Bogholderen, Oldermanden og en af de faste Lotser, som aarlig skiftes iblandt dem, skal have hver sin Nøgle, saa Kassen ei kan oplukkes, uden de alle tre ere tilstede. Naar Ober: Lotsen vil eftersee Lots-Kassens Tilstand efter Regns skabet og Protocollen, skal det strax see. Bogholderen skal desuden, saa ofte som mueligt, gaae ned paa Broen samt paa Udfiks Stedet, for at see, om de af Lotserne, hvis Børt det er at være saavel paa Broen som ovenmeldte Sted, virkelig ere der tilstede for at see efter Seilere, og ere i Beredskab til Lotsning med videre Skif og Orden. Han giør sig Lotsernes rigtige Characteer bekiendt, paa det han, ved Overveining med Lots Oldermanden, ved hvert Nyt Nar kan indsende en tilforladelig Liste over Lotseriet til Ober Lotsen, som skal underteg nes af dem begge. Til Bogholder antager Admir. Collegium en duelig og paalidelig Mand, der tillige i det mindste kan stille Caution af 1000 Sidlr for Oppebørselen, som derefter af bemeldte Collegio meddeles Bestal ling. 33.) Ingen af Lotserne maae ved Studsighed og Opsætsighed fornærme Bogholderen, naar han dem noget i Lots Tienesten anbefaler eller underret ter dem om noget hans Embede vedkommende; ligeledes bør Bogholderen med høflighed og Tienstfærdighed underrette Lots Selskabet i det, som de begiere sig oplyste om, i Henseende til Lots Kassens Tilstand med videre ham vedkommende. 34.) Efterbi Oldermanden og Lotserne skal oppasse de Seilende, saa skal de samt lige (Reserva Lotserne undtagne) være frie for at møde 940 Anordn. f. Lotferne i Helsing. 34-36 §. paa de aarlige Enrollerings Sessioner, for al Skyds: 10 Sept. Færd og hvad der Henhører, for Rettens Besiddelse og alle andre Byens Bestillinger, hvorved de fra deres Lots Tieneste kan hindres, saa at disse Byrder, hverken paa Person eller Formue, maae dem, under noget Sfin eller Paaskud, paalægges. 35.) Lots Selskabet sal stedse have 4 gode forsvarlige Lots Joller og 2 res serva dito, som sættes i tilbørlig Stand med Seil, Treil og øvrige Nødvendigheder; 6 Lots Slagge at bruge i stille Veir; 6 Chaloups: Compasser; 6 fire pundige aand Lodder til Lots Jollerne med fornødne Rod Linier; en jernbeslagen Lots Kasse, med 3 dire Eefrie Laase og Nøgler til, saa stor, at deri kan bevares en mindre, hvori lægges Lots - Pengene, ligesom de indkomme, og 3de endnu mindre, for deri separat at ha ve de i 37 § befalede Afforminger; 10000 Stykker Lots Sedler trykte i det danske, engelske, franske, tydske og hollandske Sprog; en Fattig Bøffe til Lots, Selskabets Fattige. Hvilket alt bestandig holdes i for svarlig og complet Stand. 36.) Til Lots Kassen, (for at bestride de første udgifter og at Selskabet altid fan have noget at soutenere sig selv med) skal Oldermanden og de 30 faste Lotser hver giøre et Indskud af 6 Rdlr, men hver af de 10 Meserva - Lotser 3 Ndlr, tilsam men 216 Rdlr. Reserva Lotserne erlægge strax, naar de til fast lots antages, de resterende 3 Sidle til Lots- Kassen og derved giøre sig lige deelagtige med de øvrige faste Lotser. Naar en fast Lots doer, betales til hans Enke eller Familie det halve Indskud med 3 Rdlr tilbage; ligeledes, naar en Reserva Lots døer, det Halve, som er 1 Rdlr 3 Me, hvilke ansees som en hielp ti den Afdødes Begravelse. Det øvrige Indskud forbliver i Lots Kassen til dens Vedligeholdelse; men dersom en Lots formedelst Liderlighed eller anden Forseelse casseres, $24 da Anordn. f. Lotferne i Helsing. 36-37 S. 10 Sept. Da faaes intet tilbage af hans giorte Indskud, der aldeles henfalder til Lots Kassen. Forommeldte Indskud erlægges og af hver, som herefter af nye indtræder i Sel Fabet. 37.) Ved hver Maaneds Udgang sam les Oldermanden og Lotserne paa Lots Contoiret hos Bogholderen, naar han lader dem tilsige, da Kassen aabnes, Beholdningen eftersees for den Maaned, og Uddelingen skeer iblandt Lotserne, da følgende først skal udtages: 1mo) Til Bogholderen 4 pro Cento af den i Lots- Kassen da værende Beholdning. 2do) 8 Stil. af hver Sidle, som lægges i en af de smaa Kasser; hvorfor af Bogholderen givres Regnskab til Admir. Collegium og nyder derfor 4 p. C. 3tio) Derefter udtages til Lots- Jollernes Vedligeholdelse med Inventarium og andre fornødne udgifter ved Lotseriet af hver Rdlr, som derefter findes i Lots Kassen, 6 Stil., som ligeledes lægges i en af de smaa dertil indrettede Kasser, hvorfore Bogholde ren ligeledes aflægger Regnskab til Admir. Collegium. 4to) Til Lots Fattig Bossen af hver derefter overskydende Rdlr 2 Skil., som bevares i den 3die af foromrørte smaa Kasser, hvorfor Oldermanden aflægger Regnskab til Ober Lotsen. Det øvrige bliver til Deling imellem Oldermanden, de faste Lotser og Reserva Lotserne, saa at Oldermanden faaer 2, hver af de 30 faste Lotser en heel, og hver af de 10 Reserva-Lotser 2 Portion, der udgiør 37 Portioner. Enhver Lots af lige Classe faaer lige Tildeling enten de have været fang eller fort Tid fast eller reserva Lots. Zogholderen holder en almindelig Rigtighed over alle Kasserne i en, af bemeldte Collegio forseglet, dog af ham selv anskaffet Protocol, hvori bør anføres Forklaring over alle de lotsede Skibe, til hvad Sted de ere lotsede, hvert Skibs Dybgaaende, hvad i Lots-Penge er betalt, hvad Udgifter deraf er fleet, i Føl ge denne Lots Anordning; og endelig hvad den sande Bes Anordn. f. Lotferne i Helsing. 37:41 §. Beholdning var ved Kassens Aabning ved hver Maaneds 10 Sept. Udgang, naar Uddelingen skeer. 38.) Alle Boder og Straf Penge, som forbrydes efter denne Anordning, hore Jolle Kassen til og deri indlægges til de Udgifters Bestridelse, som af den skal udredes, hvorover Boghol deren holder en rigtig Regnskabs Bog; da ingen betyde lig Udgift maae giøres paa Lots Jollerne eller anskaffes noget nyt Inventarium, uden saadan udgift af Obers Lotsen forinden er approberet, hvilken Approbation føl ger Regnskabet og tiener til Bilag ved Udgiften. Lige ledes indsender Bogholderen ved hver Maaneds Udgang en fuldstændig Extract in duplo over Delingen, der a'tsaa indbefatter, hvad der efter denne Anordning er af taget af hver Rdlr. 39.) Fattig offen forva res, som meldt, i Lots Kassen for sig selv, hvortil Olber manden og en af de faste Lotser (som hvert Aar skiftes) hver har sin Nøgle; det Indsamlede deles hvert fierding Har blandt de af Lotsernes Koner eller Børn, som forme delst Mandens Død eller udsættelse for Svaghed eller an det ulykkeligt Tilfælde lide Nod, hvilke Oldermanden og Lotferne proponere og Ober Lotsen approberer. 40.) I det øvrige vil Kongen, efter Omstændighederne og i behøvende Tilfælde, forøge og forbedre dette Lots Sel abs Privilegier og Friheder, forbydende alle og enhver dem herudi nogen Hinder eller Forfang at giøre, mindre nogen Overlast at tilfsie, under Sin Hyldest og Naades Fortabelse samt anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffenhed. 41.) Denne Anordning skal paa alle Told. Steder opslaaes til alles Efterretning. Pl. ang. i hvilke Tilfælde den ene Egte: 16 Sept. fælle ikke maae stevnes til at vidne imod den anden. Cancel. p. 229. Gr. Da det paa adskillige Steder er kommet i Brug, at Egtefolk i de Sager, hvori de begge ere implicerede, redse $2.5 eller Pl. om Egtefælles Vidn. 16 Sept. eller som angaae Bøder, der af fælleds Boe skal udredes, indstevnes til at vidne imod hinanden, hvorved, imellem den uoplyste og enfoldige Almue, let fan foranlediges Meen: Eed og mange andre onde Sølger, saasom Uenighed og had imellem Egtefolk, med videre; Saa bliver, til sligt at forekomme, følgende befalet: 17 Sept. Det skal i alle Maader have sit Forblivende ved 2. 1-13-16 N 17, saaledes at i private og bors gerlige Sager, hvori begge Egtefolk ere implicerede, eller hvorfore Bøder søges af fælleds Boe, maae den ene Egtefælle ikke stevnes til at vidne mod den anden. Fr. ang. paa hvad Maade de Enrollerede i Spe Lægderne udi Norge ere tilladte at udgaae i fremmed eller udenrigs Sart. Admir. og Commiss. Colleg. p. 230 1780. Forandret v. Fr. I Maj. 1789. Cfr. Pl. 22 Nov. Gr. Da en stor Deel af disse enrollerede Matroser (formedelst Mangel af Leilighed nok at komme i Farten med indenrigske Skibe, og efterdi det hidtil har været dem formeent at fare med fremmede Nationers Skibe) Hemmelig have sneget sig ud af Landet, begivet sig i fremmed Fart og, af Frygt for at straffes efter Enroll. Fr. 1 Febr. 1770. 23 §, ikke have tordet komme tilbage igien til deres Fædreneland; saa (paa det slige Enrollerede ikke skal mangle Leilighed at komme i farten og derved er hverve sig større Befarenhed og mere Duelighed, saa vel til Kongens Tieneste, naar de maatte behøves, som til Commercens desto bedre Befordring, samt for at fo rekomme den hidtil i Svang gaaende Desertion) blive forommeldte enrollerede Matroser i Soe Lægderne tilladte at fare med fremmede Nationers Skibe, ligesom det hidtil har været og fremdeles bliver de udi Kiøb og Lade- Stederne Enrollerede tilladt, saalenge Kongen ikke Selv behrs Fr. om Enroll. Fart i Norge 1-4 §. Behøver deres Tieneste. Hvorhos, paa det at derved ikke 17 Sept. Sal see nogen Misbrug til Mangel og Afsavn af Matroser for de Kgl. Undersaatters Seilads og Handel, følgen de befales: 1.) Den i Lægderne enrollerede Matros, som øner at fare med fremmede Skibe, skal anmelde sig om Tilladelse hos hans Enrollerings: Chef, om han boer saa nær, eller om den Enrollerede boer langt fra Chefen, da hos nærmeste Tolder med 20 Ridles suffisant Caution og skriftlig Revers, i det længste inden 2 Aar igien at indfinde sig; hvilken Caution og Nevers Tolderen, om den leveres ham, med næste post afsender til Enrollerings Chefen, hvilke Breve saavel fra Tolderne til Enr. Che fen, som fra Enr. Chefen til Tolderne, accorderes frie Porto efter Attest, ligesom anden Enrolleringen vedkommende Correspondence er bevilget ved Resol. 7 Jul. 1742. 2.) Bemeldte Caution skal af det Steds Øvrig hed, hvor Cautionisten boer, være attesteret, at han er saa formuende, at han i paakommende Tilfælde kan ud rede de 20 Rdlr han er gaaet i Forløfte for. 3.) Naar Chefen har erholdet saadan Rigtighed for sig, haver han strax og uden Betaling eller Douceur at meddele eller ved Tolderen at tilsende den Enrollerede et dev til indrettet Pas. Dog har Chefen nøie derhen at see, at han ikke giver flere Tilladelse og Pas, at gaae i fremmed Fart, end Districtets Leilighed og Solkemeng. den kan taale, saaledes at hverken Coffardie: Farten lider Mangel paa dstige Matroser, ei heller, at det skulde kunne foraarsage nogen Afsavn, ifald Kongen Selv skulde behøve deres Tieneste og en hastig Udskrivning blive fornøden. 4.) Som Enrollerings-Chefen altid bør være vitterlig om, hvor de Enrollerede i hans Stift opholde sig, paa det han kan vide, hvor mange han efter Stiftets Leilighed fan permittere i fremmed Fart, og hvad har Fr. om Enroll. Fart i Norge 4-6 S 17 Sept. han kan have tilstede til Kgl. Tieneste, naar Udskrivning be fales; saa sal det hermed være alle andre, være sig Øvrig heds Personer eller hvem det end maatte, forbudet, at gis ve nogen Enrolleret Pas eller Tilladelse at begive sig ud af Landet til fremmede Steder eller i fremmed Fart, uden Enrollerings Chefen alene. Befindes nogen anden at have givet en Enrolleret Pas til at reise ud af Lander til frem mede Steder, eller Tilladelse at gaae i fremmed Fart, skal han betale 20 Rdlr til Enrollerings Kassen, for hver han saaledes har givet Pas og Tilladelse; samt desuden ansees ligesom Skippere eller andre Soefarende, der uden Pas udføre enrollerede og uenrollerede Søefolk af de Kgl. Niger og Lande, og uden Naade for hver Per son, som han har givet saadant Pas eller Tilladelse, be de 100 Ndlr til Enrollerings Kassen. 5.) Saa stal og Tolderne overalt i Norge, som det ved Fr. 24 Mart. 1777. 6 § er paalagt at examinere Skippernes Li ster, noie have Indseende med, at ingen Enrollerede enten med fremmede Skibe udgaae, eller med vores egne give sig ud af Landet til fremmede Stoder, med mindre han har Enr. Chefens Pas og Tilladelse at forevise. Saa Skal Tolderen og, naar han ved Maanedens Slutning til Enr. Chefen og Gen. Krigs Commissairen indsender Skipper Lifterne, som i den afvigte Maaned ere indkomne, tillige mælde: hvilke Enrollerede, der efter Chefens Pas og Tilladelse at gaae i fremmed Fart, ere udpasserede, og med hvilken Skipper, samt Datum af det ham foreviste Pas (See Fr. 1 Maj. 1789. 4 §). Skulde det siden befindes, at nogen Tolder havde colluderet med den Enrollerede og tilladt ham at reise ud af Landet til fremmede Steder, uden Enr. Chefens Pas, da skal han uden al Naade, for hver Enrolleret han saaledes har colluderet med, bøde 50 Rdlr til Enr. Kassen. 6.) Det skal være Enr. Cheferne tilladt, naar de i fremmed Fart Fr. om Enroll. Fart i Norge 6-7 §. Fart Permitterede, inden de 2de Aar ere forløbne, begiere 17 Sept. Tilladelsen forlænget, dem saadant paa 1 a 2 Nar i det Høieste end videre at forunde, dog skal han til sin Sikkerhed først tage Cautionistens eller hans Arvingers Tilstaaelse, at han eller de vil vedblive den forrige Caution frem deles; men udebliver den Envollerede over den Tid, ham er tilladt at være i fremmed Fart, da forholdes med Cautionisten efter Fr. 24 Mart. 1777. 13 §.7.) Da de Enrollerede udi Lagderne i Norge saaledes er given al muelig Leilighed til Fart, Øvelse og Fortieneste, saavel med de Kgl. Undersaatters som Fremmedes Skibe; Saa har Kongen og den Tillid til dem, at de, som troe og ærefiere Undersaatter, ikke udeblive over den dem tilladte Tid, uden de have gyldige og uovervindelige Hindrin ger, der skal komme dem og deres Cautionister tilgode, naar de igien komme tilbage og saadan Hinder med gyldige 2ttester kan bevise; skulde derimod nogen være saa ææreglemmende og troelos, at han uden saadan hindring, som meldt, udebliver over den ham givne Tilladelse, eller nogen uden Pas og Tilladelse af hans Enr. Chef begiver sig ud af Landet til fremmede Steder, skal han uden al Naade efter Env. Fr. I Febr. 1770. 23§ strax have sin Odelsrettighed forbrudt og, naar han kan vorde paagreben, som Deserteur ansees og straffes. Raadstue Pl. (Resol. 3 Sept., bekiendtgiort ved 21 Sept. Gen. Told Kammer: Br. til Khavns Magistrat den 16, og til Stift og Amtmændene i Danmark og Norge den 19 og 26 Sept.) At Cobaks Forhandlings-Afgiften af den Tobak, som af Handlere paa Landet i Danmark og Torge udsælges, maae erlægges af Tobaks: Hands lerne i Kiøbstederne, hvor Tobaks: Handlerne paa Landet Skal være forbundne til at tage deres Tobak uden Forstiel, som de udsælge. (See Fr. 12 Apr. 1786). P. 366. 1150 Fr. 24 Sept. 24 Sept. 30 Sept. 100 1b Fr. om Korn: Skatten. Fr. om Born Skatten i Danmark f. 1779. P. 236. Pat. wegen der Magazin Korn: Ausschreibung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1779. P. 247. Fr. hvorledes, til at forekomme Misbrug udi de i Henseende til Arrester for Gield anlæggende Sa ger, skal forholdes med Dommes Affigter og Be ftrivning. Cancel. p. 250. Gr. Da Arrest paa Gods ikke giver den, som har giort Arresten, nogen prioriteerlig Pante Rettighed i de arresterede Effecter, frem for de øvrige Creditorer, men alene Ret til at paastaae, at disse Effecter skal blive til stede og ubeheftede, paa det han, efter erholdet Nams Dom, fan giøre Execution derudi; saa have adskillige, saavel Debitorer som Dommere og Skrivere, deraf taget Anledning til at favorisere een eller nogle frem for de øvrige Creditorer, som ellers havde lige god Rettighed og vare lige prioriterede; nemlig Debitor, ved at renun cere paa Forelæggelse eller Lav Dag i Henseende til nogle Creditorer og derimod lade sig forelægge i Henseende til de øvrige; Dommeren, ved strax eller efter een til to Ugers Forløb at afsige Dom i nogle Sager, og derimod optage de andre til Doms i 3, 4 à 5 indtil 6 Uger; og endelig Skriveren, ved at give den ene Dom nogle Dage tidli gere beskreven, end den anden; hvørfore, til sligt at fores komme, følgende befales: Naar flere Creditorer til een og den samme Ting. Dag stevne en Debitor i rene og klare Gields, Sas ger, hvor Gielden ikke nægtes eller disputeres, men Sa gen alene anlægges for at erholde Nams Dom, da stal Dommeren paa een og den samme Dag afsige Dom i alle disse Sager, og det uanseet Debitor i nogle af Sagerne havde renunceret paa Forelæggelse, men i andre hav de magttet forelægges; ligeledes skal Skriveren paa een 00 30 Sept. og den samme Tid give samtlige disse Domme beskrevne til dem, som strax og paa lovlig Maade have forlange det; forseer enten Dommeren eller Skriveren sig derimod, skal de derfore staae til Ansvar, og, foruden ans den Straf, oprette Vedkommende det Tab og Skade, de derved beviislig maatte have taget.
5 Oct. Raadstue Pl. (Resol. 17 Sept., bekendtgiort ved Commerce-Coll. Br. til Khavns Mag. samt Stiftamtmændene i Dmark den 3 Oct. og i Norge den 17 Oct.) At af strandede og reparerede Baade og smaa Sartoier, som ikkun ere drægtige 3 Commerce Læster og derunder, stal herefter ingen saadan Afgift betales, som ellers ved Pl. 24 Maj. 1777 for fremmede strandede Fartvier er paabuden; samt at en ligesaadan Befrielse for Afgift af deslige Fartøier fra 3 til 5 Læfters Drægtighed i de første 5 Alar maae finde Sted. (See Pl. 15 Jan. 1781). P. 367.
5 Oct. Raadstue Pl. (Gen. Told-Kammer-Br. til Khavns Magistrat 3 Oct.) At samtlige Handlende, som med Concessioner eller Privilegier til Tobaks Handel elles Sabrikering i Khavn ere forsynede, skal, endskiont de i en forløben Maaned ikke have afhændet nogen Tobak, dog være pligtige, i den ved Fr. 23 Mart. 1778 bestemte Tid og under den sammesteds paabudne Mulet, at inds Tevere til den beskikkede Oppebørsels-Betient en af de dem meddelende trykte Angivelser, med Paategning: at aldeles ingen Tobak af dem i afvigte Maaned er forhandlet, og de altsaa ingen Forhandlings- Afgift have at erlægge. (See Fr. 12 Apr. 1786). P. 368.
14 Oct. Von. wegen Abstellung der bey Hochzeiten, Rindtaufen, Begräbnissen &c. auf dem Lande vorgehenden Ueppigkeiten; wie auch wiederholtes Verbot der Hoch zeit und Gevatter-Geschenke; für Holstein, Pinneberg u. Ranzau. P. 335. Fr. Consumt. Fr. f. Dmk 1 E. 1 §. 15 +1:0 Oct. (t) Fr. ang. Consumtionens og de dermed hid 02 til forbundne Afgifters Oppeborsel i Khavn og øvrige Steder i Danmark, fra 1 Jan. 1779. Gen. Told- Kainmer. Khavn 8v0. Gr. Da Consumtions Sr. 31 Dec. 1700, med den dert indeholdte Taxt, er formedelst Tidens Længde og andre Omstændigheder ved adskillige senere baade trykte og skrevne Anordninger og Foranstaltninger Tid efter an den forandret; men disse senere Anordninger deels ikke findes samlede, deels ikke alle almindelig bekiendt. giorte eller udstrakte til flere Steder, hvor dog lige Grund til lige Anordninger maatte findes; saa har Kongen ladet alle slige forhen udgangne Anordninger og Befalinger igiennemsee og derefter paa et Sted tilsam. mendrage alt, hvad nu om Consumtions Væsenet og de dermed sammenfpiede Oppeberseler i Stæderne i Danmark findes fornødent at anordne; paa det de af Kongen ved Consumtions- Vesenet beskikkede Betiente, paa den ene Side, og andre Underfaatter eller hvo ellers til nogen Consumtions Betaling i Danmark findes pligtig, paa den anden Side, destobedre kan være oplyste om Deres Rettigheder og Pligter, og især hvad de første have at kræve og de sidste at erlægge. Til hvilken Ende følgende Anordning fal, fra 1779 Aars Begyndelse, være den Regel og Rettesnor i Consumtions Væsenet, hvorefter alle Vedkommende sig skal rette og forholde. I Cap.) Om Consumtions: Forvalternes, Inspecteurernes samt øvrige Betienters Embede og Pligter i Almindelighed. 1 §.) Ligesom det er alle Vedkommendes Pligt at holde sig denne Consumtions. Sr. efterrettelig, saa paaligger det og i Særdeleshed samtlige Kgl. Consumtions: Forvaltere, Inspecteurer, Con troleurer og øvrige Betiente, efter den Eed, hvormed de eve Kongen forbundne, at vise deres Flid og Nidkier hed, Consumt. Fr. f. Dmt 1. 1-5 §. hed, ved nøie at paasee, at samme, saavelsom de Anorde 15 Oct. ninger, som dermed nu ere forbundne eller som for Fremtiden om Consumtions Vesenet udgives, ikke af nogen, uden vedbørlig Tiltale og Straf, overtrædes. 2.) Skulde nogen af de Kgl. Consumtions Forvaltere, In specteurer eller andre Betiente findes at være deelagtig eller Medvider i Consumtions Svig, eller at have ta get Skicent og Gave til Kongens Interesses Fornærmels se; da skal den Skyldige have den ham anbetroede Bes tiening forbrudt og desuden paa anden Maade straffes, efter Forseelsens Beskaffenhed. Men skulde de derimod ved blot forsømmelse og Efterladenhed give Leilighed til Consumtions Svig at begaae, da blive de derfor, ef ter Omstændighederne, med vilkaarlig Straf at ansee. 3) Dersom nogen Kgl. Consumtions: Betient, som Oppebørsel er anbetroet, til eget Brug angriber de oppebaarne Indkomster, da skal med ham omgaaes efter Kammerrets Ordn. 18 Mart. 1720, samt Fr. 26 Febr. 1739 og andre didhenhørende Foranstaltninger. 4.) Det skal være samtlige Consumtions Forvaltere, Inspecteurer og Betiente forbudet, enten i Stibe at rede, eller nogen Slags Handel directe eller indirecte, for sig selv eller andre, at foretage eller bruge, som og at holde Vertshuus eller brænde Brændevin, eller at have i Eie, Fæfte eller Forpagtning nogen Molle, hvorpaa mas les for det Steds Indvaanere, hvor de have Consumtions- Betiening; alt under deres Embeders eller Tienesters Fors tabelse, og desuden 50 Rdlr i Straf at erlægge til den Angiver, som dem saadant kan overbevise; da Angiveren sient han deri tillige kunde være skyldig, skal for al Straf være befriet. 5.) Samtlige af Kongen beskikkede Consumtions Betiente skal nyde de samme Friheder og Rettigheder, som Kgl. Told- og andre civile Betiente i Almindelighed ere tillagte; og i de Sager, som VII Deel. angaae Consumt. Fr. f. Dmk 1C. 5-7 §. 15 Oct. angaae deres Bestillinger og Embeds: Forretninger, skal de alene staae til Ansvar under General - Toldkam meret (*). 6.) Ingen maae øve nogen uhøflighed i Ord eller Gierning, meget mindre Hinder eller Mod. stand mod nogen af de Kgl. Consumtions Betiente i de dem anbetroede Forretninger, enten paa Gaderne, i Hu sene eller paa Skibene, eller hvor de efter deres Eed og Pligt kunde have Aarsag at være tilstede for at have Ops fyn eller randsage; langt mindre med Magt frarive dem de til Confiscation anholdte Varer; saafremt den Skylbige, være sig Hovedmand eller Medhielper, ikke, i Fald voldsom Hinder eller Modstand skeer, vil vente at vorde straffet saaledes, som for lige Forseelse mod Toldbetienterne er fastsat, nemlig med 100 Rdlrs Boder til Kongens Fiscum og nogle Maaneders Festnings- Arbeide efter Sagens Beskaffenhed; men i Fald den forøvede uhøflighed, Hinder eller Modstand ikke er sammenføiet med noget voldsomt foretagende, da straffes i Almindelighed saaledes, som i V Cap. for Mollerne er bestemt, nemlig med 20 Rdlrs Bøder. Og eftersom Kongen vil antage enhver af disse Bettente i deres troe Tieneste i Sin Be Stiermelse; saa befales herved Magistraterne og Byefogderne i alle Stæderne, og, naar Forretning skulde fo refalde paa Landet, Herreds- og Birke Fogderne, dem i alle billige Maader at handthæve og forsvare, og dem i alt hvad, som til Kongens Tienestes og Interesses Be fordring kon geraade, som troe Tienere, oprigtigen at være behielpelige. 7.) De Kgl. Consumtions Oppebørsels - og øvrige vedkommende Betiente have alle Søgnedage betimelig om morgenen, og ligesaa om Eftermid. dagen, sig paa det til Consumtionens Oppebørsel anordnede hoved Contoir (som i Søestæderne bør holdes saa (*) Cfr. Circul. 22 Jan, 1780. nær Consumt. Fr. f. Dmk 1 C. 7 §. nær Havnen, hvor Lossen og Laden skeer, som mueligt) 15 Oct. at indfinde, for Consumtions Afgifterne at oppebære og til Bogs føre, og de behørige Consumtions- og Molle: Sedler at udstede, paa det alting kan skee i den rette Orden, og Vedkommende, der skal erpederes i den sam me Orden, som de sig anmelde, ingen Ophold skal tilfoies Til den Ende skal de være der tilstede om Soma meren fra kl. 7 til 12 om Formidd. og fra 2 til 7 om Eftermid., samt om Vinteren fra kl. 7 til 11 Formid. og fra 1 til 5 Efterm.; men i de mørkeste Vinter Maaneder fra 8 til 12 Formid., og fra 2 til 4 Efterm. Dog dersom Forvalterne, Inspecteurerne eller Controleurerne finde fornødent paa et eller andet Sted, enten ved Inqvifitionen eller i andre Tilfælde, selv at være tilstede, da maae i faadant Fald den Betient, som er næst efter dem Opsynet anbetroet, i deres Fraværelse blive ved Contoiret, for det fornødne i Agt at tage; i Henseende til de Spe farendes Expedition paa extraordinair Tid, skal de rette sig efter det samme, som for Toldbetienterne i den Fald ved Told R. I Cap. 6 Art. er forordnet. Men p. 6 Art, Port Controleurerne med underhavende Betiente i Khavn og Port: Betienterne i de andre Steder skal alle Dage fra Morgenen til Aftenen i Portene, og de sidstbenævnte, ligeledes herefter ligesom hidtil, om Natten i Consumtions Boderne ved Portene, være tilstede. De Betiente, som til Møllerne i Almindelighed vorde anfatte, skal under deres Løns og Tionestes Fortabelse være tilstede ved de dem anbetroede Poster, fra I Mart. til I Maj. fra Kl. 6 om Morgenen til kl. 7 om Aftenen; fra I Maj. til 1 Aug. fra Kl. 5 Morg. til Kl. 9 Aft.; fra 1 Aug. til 1 Oct. fra Kl. 6 Morg. til kl. 7 Aft.; og fra 1 Oct. til 1 Mart. fra Kl. 7 Morg. til Kl. 6 Efter midd.; og skal de hver Aften til Consumtions Forvalter ne eller Inspecteurerne levere de fraførte Sedler, saaman- I 2 ge Consumt. Fr. f. Dmk 1 E. 7.9 §. 15 Oct. ge som ikke skal følge tilbage med Kornet lige til Eierne; men ved Gryn Mollen paa Christianshavn saavelsom ved de i Stæderne tilladte Beste Moller i Almindelighed skal den posthavende Betient betimelig indfinde sig og der forblive, saalænge noget Korn formales, og naar han begiver sig derfra, da paaagte, at Møllen tilligemed Skruen sættes i saadan Stand med Laas eller Forsegling eller og, efter Befindende, begge Dele tillige, at intet, indtil han kommer der paa sin Post igien, kan males. Paa maltmøllerne i Khavn al Betienterne være tilstede paa deres Post om Morgenen Kl. 4, naar der ma- Le saa mange Bryggere, at der er første Mand. Men naar der maler fun een Claffe, da kl. 7; til hvilken Tid Betienterne skal passe paa at være tilstede, saa at de kan følge med Vognen ind paa Gaarden, og ikke derfra vige før Aften, naar Malingen overalt er til Ende og intet mere derved falder at forrette, under samme Straf, som for de paa Veir Møllerne posthavende Betiente foran er fastsat. 8.) Skulde de vedkommende Betiente, uden lovligt Forfald, paa de forordnede Contoirer ikke i rette Tide findes, skal de for den første Time, der for femmes, betale i Straf 1 Nolr og ligesaa meget til den, som de opholde, og siden for hver Time dobbelt; men der som nogen en Dag til Ende over den tilbørlige Tid vorder opholdt, bør den Betient, som deri er Aarsag, miste sin Bestilling. 9.) Skulde nogen Consumtions: Forvalter eller Inspecteur doe, eller formedelst Svaghed eller i andre Maader forhindres, fine Forretninger Betimelig at opvarte og iagttage, da skal Controleuren, og hvor ingen er, da den Kgl. Consumtions Betient, saadant Tilfælde strax baade til Gen. Toldkammeret og til vedkommende Stiftamtmand indberette; hvilken sidste da constituerer en vederhæftig Mand, der ei driver saadan Handel eller Næring, som i 4 § ommeldes, til Tienesten at Consumt. Fr. f. Dmk 1 C. 9-10 §. at forestaae, indtil nærmere Anstalt fra Gen. Toldfam: 15 Oct. meret kan føies; og indtil denne Constitution indløber, Skal bemeldte Controleur eller Betient være pligtig, tillige at føre Hoved Bøgerne og forrette alt øvrigt, som Consumtions Forvalteren eller Inspecteuren er paalagt. Men naar nogen af benævnte Tilfælde med en Contro leur eller den gl. Consumtions Betient indtræffer, tillades Consumtions Forvalteren eller Inspecteuren at vælge een af de dueligste og beqvemmeste Underbetiente, som den afdøde eller syge Betients Tieneste imidlertid kan forrette; og i Khavn forbliver det ligesom hidtil, at nemlig Told Inspecteurerne, i Tilfælde af Consumtions- Skrivernes og Controleurernes samt Ober: Visiteurernes Dødsfald, Svaghed eller andet lovligt Forfald, beskikke en anden, saatenge slig Vacance eller Forfald vedvarer (*). 10.) Ingen Consumtions: Oppeborsels: eller anden Betient mace, imod denne Fr., i ringeste Maade foru rette eller opholde nogen, være sig Skippere og Handlende paa Toldboden, eller Landmanden og andre i Portene; ei heller maae de fordre eller tage mere, end hvad i denne Fr, er bestemt og ansat, eller vægre sig ved at meddele dem, som have giort Rigtighed for sig, Seddel; langt mindre enten paa Toldboden eller i Portene misbruge deres Embeds Myndighed til at anmode eller søge at tvinge nogen til at fælge dem [noget af de Va rer, som der til Consumtion angives; men de skal lade enhver uden hindring, saasnart Rettigheden er betalt, indføre og sælge sine Varer, hvor han lyster. Befindes nogen Consumtions Betient, medens de, som meldt, ere paa deres Poster eller i Embeds - Forretninger, herimod at handle, da bør de, hver for sig, have Iste Gang en Maaneds Lønning forbrudt, 2den Gang straffes dobbelt, I 3 og (*) Cfr. Circ. 15 Jul. 1786. Consumt. Fr. f. Dmk 1 C. 10-12 §. 15 Oct. og 3die Gang miste deres Tieneste. II.) Samtlic ge Kgl. ved Consumtionen ansatte Betiente skal med al Boflighed enhver begegne, og efter Ordenen, som de sig anmælde, expedere; saa skal de og bruge største Be skedenhed i at randsage reisende Folkes Vogne, og at eftersee hvad i Kufferter, Skrine eller andensteds findes. 12.) Saasom, for at forekomme saavel Told som Consumtions Svig, disse tvende Oppebørseler og de dertil hørende Bettente al sættes i en notere Forbindelse, end hidtil i Stæderne uden for Khavn har været; saa skal samtlige Kgl. Consumtions: Betiente i den Henseende giøre fælleds Sag med Toldbetienterne, til i Embe dernes Forretninger at gaae hinanden med Raad og Daad tilhaande, saaledes: at ligesom Toldbetienterne paa alle mu lige Maader skal søge at forhindre Consumtions: Svig, faa skal og Consumtions: Betienterne stræbe at forhindre Toldsvig. Til den Ende skal de ved Underbetienterne ved Portene eller Slagbommene lade holde flittig Opsyn at faasnart nogen, være sig Kiøbmænd, Kræmmere eller andre, med Handels og Kiebmands Varer enten til Markeder eller ved anden Leilighed til Stædernes Por te eller Slagbomme ankommer, enten Consumtion af Varerne bør betales eller ikke, der da ceses Told eller Pas skeer Seddel, som ingen maae vægre sig ved dem at forevise. Befindes der da toldbare Varer, da anmeldes det strap for Tolderen eller, hvor ingen er, for Consumtions-Forvalteren; hvorefter samme Varer til Toldboden og, hvor ingen paa Stedet er, til Consumtions Hoved Contoiret Henbringes og eftersees, paa førstbemeldte Steder ikke alene af vedkommende Toldbetiente, men og af Controleuren eller den Kgl. Consumations Betient, og hvor ingen Toldboed er, da af Forvalteren og Controleuren tillige. Men i Feld ved Varerne nogen Mislighed findes, saasom om de vare forbudne eller toldforsvegne, eller anden Urig Consumt. Fr. f. Dmk 1 C. 12-13 § Urigtighed dermed er foregaaet, da skal med dem efter 15 Oct. Toldrullen forholdes. Skulde ikke destomindre Consumtions Betienterne i Portene lade nogen Kiøbmands- eller Handels Varer, sient derhos følger Passeer Seddel, i Stæderne indpassere, uden at iagttage hvad her saale. des meldt er, skal faadan Betient miste sin Bestilling. Men overbevises Betienten at have herunder brugt Collus fion eller Utroefkab, da skal han desuden belægges med vilkaarlig Straf, efter Sagens Beskaffenhed og Gent. Told Kammerets Kiendelse. Og sal de med Varerne følgende Passeer Sedler, hvorom videre i III Cap. meldes, strax, saasnart de forevises, ikke alene i Portbogen, men og samme Dag i Toldbogen og, hvor ingen Tolder er, da i Consumtions: Hoved og Contra Bogen anføres og registreres. 13.) Saasnart et Slib til Toldstedet ankommer og Skipperen sig paa Toldboden angiver, Skal Tolderne og Toldbetienterne tilstille Consum tions: Inspecteuren eller Controleuren, i Fald Toldstedet er i samme Bye, Skipperens skriftlige Angi velse, paa det bemeldte Inspecteur eller Controleur strap kan beordre en eller flere paalidelige Consumtions- Betiente, som tilligemed Told Betienterne og efter samme For holds Regler, som for disse ere fastsatte, skal forsegle Lugerne og have Skibet under fælleds Inquisition og Opsyn, indtil Losningen er fuldbragt, samt antegne hver Post, som udlosses og hvoraf Consumtion bør svares; med hvil fen Fortegnelse Skipperens Angivelse eller Told Seddel confereres, for derefter at erfare, om Angivelsen er rigtig eller ikke, og for at beregne og indkræve Consumtionen. Denne Fortegnelse bilægges Consumtions: Bøgerne hvor herom mældes. Men paa de Steder, hvor Told og Consumtions: Betienterne ei findes samlede, nemlig hver Toldstedet er ved en eller anden Fiords Udløb, og Fartøierne ere bestemte til de længere inde i Lan 4 Det Consumt. Fr. f. Dmk 1 C. 13-14 §. Oct. det beliggende Kiøbstæder eller consumtionspligtige Byer, hvor Consumtions Betiente ere ansatte, der skal Toldbetienterne ved Skibenes Ankomst imodtage Skippernes Angivelser, forrette den sædvanlige Visitation, og derefter forsegle Skibs Lugerne og meddele Stipperen Told Seddel, som forevises ved Ankomsten til Stedet for Consum tions Forvalteren, som selv eller ved Controleuren aabner Forseglingen og lader paaagte Udlosningen. Ligeledes paa andre Steder, hvor Losning steer af Varer, som ere bestemte til en eller anden Landstad, eller til en Bye, hvorhen Varerne funs med Pramme fan bringes, der Skal ligesaa Toldbetienterne, efterat de have forrettet hvad free bør ved Stibenes Ankomst og udløsning, meddele Passeer Sedler paa Varerne, som ved Ankomsten til Stæderne afgives til vedkommende Consumtions: Betien te, paa det de kan iagttage, hvad dem paaligger. Og da saaledes Consumtions: Betienterne skal, lige med Toldbetienterne, vaage for de Kgl. Rettigheder og tilligemed dem tegne paa Angivelserne og Toldsedlerne; saa maae ei heller nogen Skipper eppederes til Udgaaende, førend med Consumtions Betienternes Beviis forklares, at Consumtionen af de Varer, hvoraf Consumtionen bor sva res, rigtig er vorden erlagt, og ingen Underslæb begaaet. I Khavn, hvor baade Tolden og Consumtionen hidtil bestandig for Kgl. Regning har været oppebaaret og hvor ingen særskilte Consumtions Betiente findes, forholdes i Henseende til Skibenes Forsegling, Inqvifition og Erpedition med videre, efter Toldrullen og de til vedkommen de Betiente udstedte Instructioner og andre Foranstalt ninger; hvor og Toldskriverne, i Følge. Pl. 27 Aug. 1771, fremdeles oppebære og beregne Consumtionen af de der søeverts indkommende Varer. 14.) Skulde det, for Oppebørselens og Forretningernes Vidtløftig- Heds Skyld, paa et eller andet Sted behoves, at Cone fum Consumt. Fr. f. Dmk 1 C. 14:17§. sumtions: Oppeborsels. Betienten antog en Skriver, 15 Oct. da kan det paa bemeldte Betients eget ansvar vel tillades, og saadan Skriver af ham antages og forløves efter eget Gotbefindende, dog skal han tages i Kgl. Eed og Pligt, og den af ham aflagte Eed til Gen. Toldkammeret indstikkes. 15.) I Henseende til det idelige Tilsyn. som Told og Consumtions: Inspecteurerne, same Controleurerne og Oberbetienterne i Khayn, og Cons sumtions Forvalterne eller Inspecteurerne samt Controleurerne og de Kgl. Consumtions: Betiente į de andre Stæder bør have med Under Consumtions: Be tienterne, at disse i alle Dele giøre deres Pligt, rette de sig nøie efter de dem fra Gen, Toldkammeret med deelte Instructioner. Og paa det i Særdeleshed ingen af Underbetienterne skal have mindste Aarsag sig med Uvidenhed at undskylde, vil Kongen lade Under Toldbetienterne i havn tilligemed Bestallingen, ligesom hid til, meddele Instructioner, hvorefter de have at rette sig. Men i Stæderne uden for havn skal Comsum tions Forvalterne eller Inspecteurerne meddele Underbetienterne, som af dem antages, skriftlige Instructioner til Efterlevelse, hvoraf, saavelsom af Betienternes Eed, som i Forvalternes eller Inspecteurernes Paasyn af dem egenhændig underskrives, en Gienpart til Gen. Toldkammeret indsendes (*). 16.) Paa det alle Vedkom mende kan gives og forevises den fornødne Underretning om en eller anden Post, Consumtions Wesenet angaaende skal til Foreviisning bestandig være et remplar af denne Consumtions Fr. og Tarif ved ethvert Hoved: Consumtions Contoir, saavelsom ved de øvrige Consum tions: Boder, under 10 Rdlrs Straf for den Forvalter eller Inspecteur, som samme lader mangle, I5 17.) Med (*) Cfr. Circ. 16 Jun. 1787. Consumt. Fr. f. Dmk 1C. 17 §-11 C. 2 §. 15 Oct. Med de behørige Consumtions Segl og Stempler stal Betienterne, til hvem de anbetroes, have god Opsyn, og holde dem saaledes under Bevaring, at dermed ei nogen Misbrug skal indløbe. 18.) De Kgl. Consumtions: Betiente skal bruge Consumtions: Seglet i alle Consumtions Vesenet vedkommende Forretninger, samt dermed forsegle de Breve og Documenter, som, Consumtions Besenet angaaende, til Gen. Toldkammeret indsendes og frie for Porto passere. 19.) 3 øvrigt rette samtlige Kgl. Consumtions Forvaltere og Inspec teurer samt øvrige Consumtions Betiente sig efter de Instructioner, som dem enten allerede ere eller for Fremtiden vorde meddeelte. II Cap.) Om Regnskabs Væsenet med videre ders til henhørende (*). 1.) De Kgl. Consumtions:Opa peborsels Betiente sal i de dem fra Gen. Toldkamme ret tilsendte, igiennemdragne, numererede, forseglede og. authoriserede Bøger, strax og samme Dag Consumtionen oppebæres, under 10 Noirs Mulet til de Fattige, om anderledes befindes, tydelig og med rene Bogstaver og Tal indskrive hvert Slags Varer, og Consumtionen for sig derhos specificere, og saadant dagligen efter Numerne forfølge, saavelsom og hver Sides Beløb sammenregnet anføre. 2.) Ligeledes skal i Khavn de vedkommen de Controleurer og i de andre Steder den Betient, som Consumtions Controllen er anbetroet, under 10 Ridrs Mulet til de Fattige, dagligen i de dem tilstillede Contra Bøger indføre og registrere alle de forefaldende Consumtions Expeditioner. Og da Contra - Bøgerne bør være Beviis for Hoved Bøgernes Rigtighed, saa bør Controleurerne i Khavn, under Told - Inspecteurernes Opsyn, og vedkommende Betiente i de andre Steder dermed
(*) Cfr. Circul. 23 Dec, 1780. Consumt. Fr. f. Dmk 11 E. 2-4 §. 3.) Den veb 15 Oct. med iagttage den største Nøiagtighed. Consumtions Oppeberselen af visse Varer, efter disses forskiellige Qvantitet, faldende 23.6k, som er under B., beregnes ikke; men naar Brøken derimod beløber til B., beregnes Kongens Kasse derfor B.; er den over 2 B., beregnes I ß.; og skulde adskillige Sorter Varer paa eengang angives, og paa hver Sort maatte falde Brøk, da sammenlægges Brokerne og den overblivende Brøk be regnes, som meldt. 4.) I havn skal Told: Inspecteurerne, i Henseende til de ved Consumtions Væsenet sammesteds staaende Oppebørsels Betiente, iagttage, at Extracter over Indtægterne i behørig Tid forfattes og Pengenes Aflevering derefter til Zahl Kammeret paa anbefalet Maade prompte skeer; sansom de ellers blive Kongen ansvarlige for det Tab, som ved Consumtions Oppeborselernes mislige Aflevering til Zahl kammeret foraarsages; og skal Kassereren ved Male værket i Khavn daglig, men Consumtions. Skriveren i Nørre, Øster- og Christianshavns Porte hver Mandag, og Consumtions Skriveren i Vester Port hver Mandag og Torsdag til Told Inspecteurerne indlevere forbemeldte Extracter og Qvitteringer fra Zahlkammeret. Men i de andre Stæder, hvor Kongen lader Consumtionen oppebære, sal Oppeborselerne, af hvad Navn nævnes fan, betales ved hver uges eller hver Maas neds Udgang, saaledes som af Gen. Toldkammeret for hvert Sted fastsættes, i vedkommende Amtstue, imod vedbørlig Qvittering in duplo; hvoraf Secunda - Qvitteringen, tilligemed Mianeds-Extracten over baade det Indkomne og Udgivne, uden Ophold ved den følgende Maaneds Begyndelse til Gen. Toldkammeret indsendes, men Prima Qvitteringen følger i sin Tid med Negnskabet. Ligeledes skal ved hvert Qvartals Udgang de udfordrende Ovartals Extracter, men strax efter hvert Aars Ud- gang Consumt. Fr. f. Dmk II C. 4 §-111 E. 1 §. 15 Oct. gang en summarise General: Extract over det hele Nars Indtægt og Udgift, som med Maaneds- og Qvartal Extracterne bør overeensstemme, til Gen. Toldkammeret ind- Stikkes (*). 5.) Hoved og Contra: Bogerne skal sluttes til hver tye: Uars Dag, og tilligemed Regn- Faber og alle tilhørende Beviser og Bilager in Originali, med Numerering og Paategning, til hvilket Nars Megn Sab de henhøre, samt 2de derover forfattede Fortegnel ser inden sidste Mart. i Khavn, men inden sidste Ja muar. fra de andre Stæder i Danmark, directe til Gen. Toldkammeret indsendes, imod at vedkommende Renteskriver paa den ene Fortegnelse derfor qvitterer; alt under den i Kammerrets Ordningen, saavelsom Fr. 31 Dec. 1742 samt Pl. 28 Maj. 1771 for længere Udeblivelse fastsatte Straf. 6.) Endelig skal Told- og Consumtions: Inspecteurerne i Khavn, og de Kgl. Consumtions Oppeborseis. Betiente i de andre Steder ligeledes ved hvert Aars Udgang til Gen. Toldkammeret indstikke en Balance over det sidst forløbne og over det foregaaende Aars Consumtions Indkomster med Forklaring over Aarsagerne til sammes Forøgelse eller Formindskelse. III Cap.) Om Consumtions: og Passeer: Sed lerne, med videre. 1.) Consumtions: Skriverne i Khavn og vedkommende Consumtions Betient i de andre Stæder skal strax, og uden derfor Skriver: Penge at tage, meddele enhver Consumtions Seddel paa Hvis han angiver og indfører, enten Consumtions - Af giften beløber lidet eller meget, hvilken Seddel med Num mer skal tegnes og ved Dag og Datum lyde stykkeviis paa alt, hvis nogen indfører, og forklare, hvad Consumtion deraf er oppebaaret, samt igiennem hvilken Port (+) Cfr. Circ. 20 Febr. 1779 eg K. Br. 10 Oct. 1786. Consumt. Fr. f. Dmk III C. 1-3 §. Port det er indkommet. Khavn og andre Stæder, 15 Oct. hvor Fæstninger ere, leverer enhver, naar han til Vagthuset inden Portene ankommer, denne Seddel til den ved Portene posthavende Controleur eller Betient, som derefter Varerne skal eftersee; og maae samme Seddel, efter: at den er udstedt, ei siden af Consumtions Skriveren forandres, men om nogen fan erindre sig, førend de komme til Porten, at have noget videre at angive, end første Gang skeet er, da maae derpaa en nye Consumtions Seddel udstedes, og den første casseres. I øvrigt skal de, som i Fæstningerne ved Portene have Vagt, være forpligtede at være Consumtions- Betienterne behielpelige, saa at ingen, som Consumtion bør give, passerer, førend han sig hos Port Controleuren eller Betienters har angivet og Varerne af denne ere efterseete. 2.) Maleværks Consumtions: Sedlerne udstedes af vedkommende Consumtions Skrivere i Khavn, og den Kgl. Oppebørsels Betient selv i de andre Stæder, og contranoteres af den Betient, som Controllen er anbetroet. 3.) Consumtions Skriverne i Khavn maae ingen Fri- Sedler udstede til Moller eller Mellerfolf paa Rug eller Hvede, som angives for nogen Bager uden for Staden at sulle af Portene udføres, og ei heller for nogen Stivelse forarbeider; med mindre et vist Bud eller rigtigt Beviis fra den angivende Eier selv, som Kornet lader udføre, hosfølger, og Vedkommende tillige stille Forsikring, at, faasnart Kornet for dem er formalet, Fri Sedlen da af dem vorder tilbageleveret; og naar dette er skeet, gives det, som til Forsikring er stillet, til bage, og skrives paa Sedlen, hvad Tid den er tilbageleveret Alle disse Sedler skal hver Loverdag Aften, tilligemed den ugentlige Extract, til Told: og Consum tions Inspecteurerne indleveres. Hvad angaaer Bønder eller andre paa Landet, som lede noget paa Mot Terne Consumt. Fr. f. Dmk III C. 3.4 §. 15 Oct. lerne i Kiøbstæderne eller de consumtionspligtige Byer male, da skal Consumtions Skriverne ved Accise- Contoirerne uden for Portene i Khavn, og vedkommende Consumtions Oppebørsels- Betiente i de andre Stæder, uden nogen Betaling og paa ustemplet Papiir meddele Consumtions Seddel paa hvis de paa Kiøbstædernes Moller lade formale; og naar da deres Sække eller Pe ser ved Inquisition paa Mollerne med saadan Seddel findes belagte, vorder af Kornet ingen Consumtions Afgift at fordre eller svare. Men dersom Sedlen ikke for Consumtions: Betienterne ved udførselen, eller for Consumtions Betienterne paa Møllen ved Fraførselen fore vises, til Beviis, at ligesaa meget igien udføres, som Seddelen indeholder, eller dersom herved ellers nogen modtvillig Underslæb begaaes, da skal de Skyldige bøde 4 Rdlr og i Mangel af Betaling lide Arrest, indtil Betaling er skeet. Og dersom Møllerne antage saadant Korn uden Consumtions: Seddel, skal de anfees efter V Cap. 6 §. 4.) Alle, som tage Sedler paa det Korn, som paa Mollerne formales, skal besorge, at de samme Dag faae deres Korn bragt til Molle, saasom ingen Seddel maae antages enten af Moller eller Consumtions Betient uden alene den Dag, paa hvilken den er dateret; men fulde Tiden, i Besynderlighed for dem, som tage Seddel om Eftermiddagen, blive for knap, eller og Mølle Kudsken den Dag udebliver, levere de selv, eller ved deres eget Bud, Sedlen til fornyelse til Told Inspecteurerne i Khavn (forandret v. Raadstue Pl. 21 Mart. 1785), og paa Hoved Consum tions Contoiret i de andre Stæder, om Sommeren, fra Paaske til Mikkelsdag, til kl. 9, og om Vinteren, fra Mikkelsdag til Paaske, til kl. 7 om Aftenen, hvor den fornyes til næste Søgnedag; da den igien maae afhentes g; da den igien maa af dem selv eller deres visse Bud, med mindre Vedkom mende Consumt. Fr. f. Dmk 111 E. 4-7 §. mende have nødvendigt og antageligt forfald, hvilket maae 15 Oct. berettes den første Gang Sedlerne indleveres, da dem nogle Dages Tid dertil kunde forundes, og deres Consumtions: Seddel tilgodeholdes; men steer ingen saadan Anmeldelse, og Sedlerne ikke næste Sognedag vorde afhentede, da tage de Skade for den udlagte Consumtion og henvises til Maleværkets Contoir i Khavn og Hoved= Contoirerne i de andre Steder, at tage nye Seddel; dog undtages herfra de Molle-Sedler, som udstedes for de Kgl. Islandske, Finmarkske, Færøiske, Grønlandske og Guineiske Handeler, samt det octroierede asiatiske Compagnie, med hvilke forholdes, ligesom hidtil fleet ev. 5.) Brændeviins Brænderne i Khavn, som tage Seddel paa Maleværkets Contoir paa Malt til Brændeviin, skal lade det male samme Dag paa de Kgl. Malt Moller, saasom ingen Undskyldning af Veir og Vind eller Molle Kudskens Udeblivelse her kan have Sted. Dog, om og dem noget nødvendigt forfald fulde paakomme, kan Eierne angive sig hos den postha vende Ober-Visiteur ved Maltmøllerne, hvor de levere deres Seddel og tillige forklare Aarsagen til deres Udeblivelse til Maling, da Sedlen der imodtages og tilgode Holdes efter befindende Beskaffenhed, ligesom i 4 § om Sedlerne til de andre Møller er meldet. 6.) Told: Inspecteurerne i Khavn maae ingen Malt Seddel til Brændeviin til fornyelse imodtage, ligesom ingen Brændeviins: Brænder maae lade sin Malt: Seddel lige ge tilbage paa maleværkets Contoir, i Tanke at lade den bringe til Fornyelse, men de, som ikke funde afstedkomme, samme Dag at faae deres Malt malet, forholde sig dermed, som i 5 § er forklaret. 7.) Til at forekomme Ophold for andre ved Maleværks: Contoiret i Khavn, förbydes Consumtions Skriverne sammesteds at udstede Seddel for en Brændeviins Brænder uden paa Consumt. Fr. f. Dmk 111 C. 7:10 S. 15 Oct. paa eet Straae paa een Dag. Og til destobedre Oplys ning, saavel ved Malingen, som ved Inqvisitionen her i Staden, al paa alle Sedler paa Malt til Brændevin antegnes de Gaders Tavne, hvor Lierne boe; ligele des bør forholdes med de Sedler, som udstedes paa Rug til Meel. 8.) Da aldeles ingen Møller: Kuds, under den i V Cap. 3 § fastsatte Straf, maae udstikkes til at tage Seddel for nogen, og Møllerne altsaa ikke hel ler maae antage Sedler, for at lade dem ved deres Folk bringe til Fornyelse, saa maae og ingen Sedler enten modtages fra Møllernes Folk eller til dem udleves res, men de skal af Eierne selv eller deres visse Bud, som i 4 § er meldet, besørges. 9.) Naar nogen, som er befunden i Consumtions Svig, ei strap retter for sig saaledes, som see bør, og ligt paa Consumtions= Contoiret anmeldes, da maae Consumtions: Sedlers Udstædelse for samme Person tilbageholdes saa længe, indtil han for den begangne Forseelse har erlagt, eller, om han den skeete Confiscation inden 4re Ugers Forløb vil paaanke, da indtil Sagens Uddrag deponeret den bestemte Mulct. 10.) Consumtions: Sedler, som udstedes Consumtions Contoirerne uden for eller i Portene, sal udfærdiges paa det numererede Papiir, som dertil er forordnet, og til Vedkommende, uden Betaling enten for Papiir eller Skriver: Penge, leveres. Derimod tal i Henseende til det, som paa Consumtions. Cons toirerne inde i Stæderne ansiges til Formaling, og hvorpaa Sedlerne hidtil have været skrevne paa stem plet Papiir, efterdags forholdes saaledes: at Consum tions: Sedlerne skal udfærdiges paa ustemplet Papiir, men at derimod det forhen anordnede stemplede Papiirs Beløb af Angiverne betales, og af Oppebørsels: Betienten ikke alene i Hoved Maleværks Bøgerne i en særskile Rubriqve antegnes og Kongen til Indtægt beregnes, men 09 Consumt. Fr. f. Dmk III C. 10-13 §. og hver Consumtions-Seddel a parte anføres saaledes: 15 Oct. at naar angives over 2 Tønder, da erlægges for det ftemplede Papiir 2 Stilling; og naar over 1 Tde pac cengang angives, indtil 2 Tor, ba een Sfl.; men naav de Kornvarer, som til Formaling anmeldes, ere mindre end 1 Tde, maae Vedkommende være befriede fra noget tsaa Maade for stemplet Papiir at erlægge. Dog undtages de Bønder og udenbyes folk, hvorom i 3 § meldes, hvilke, ligesom de hidtil have været forskaanede fra stemplet Papiirs Brug til Male-Sedler, ligeledes her efter befries for at erlægge Penge for samme." II.) J Skriver: Penge oppeberes vel herefter ved Maleværkets Contoir i Khavn, som hidtil, af hver Consumtions: Seddel ligesaa meget, som det stemplede Pa piir beløber; dog beregnes disse ikke Betienterne, hvilke Derfor er tillagt Erstatning, men Kongens Kasse alene. I de andre Kiøbstæder uden for Khavn eller i Byer, hvor Consumtion oppeberes, erlægges figeledes, naar Korn angives til Brændeviinsbrænden, i Skriver Pen ge til vedkommende Kgl. Consumtions Betiente, ligesaa meget, som der stemplede Papiir til den begierte Consumtions Seddel beløber. Disse Skriver Penge skal være henlagte til bemeldte Consumtions: Betiente, og imellem dem deles paa den Maade, som af Gen. Toldkammeret, efter hvert Steds Beskaffenhed, nærmere bestemmes (*). 12.) De Consumtions. Sedler, som for Brygger Lauget i Khavn udstedes, skal, som hidtil, i en a parte Dertil indrettet Consumtions-Bog indføres. 13.) Pass seer Sedler skal udstedes paa alle fremmede fortoldede eller ufortoldede Varer, ikke alene naar de føres fra et Toldsted til et andet, men og naar de bringes til eller fra no gen (*) Cfe. Circ. 13 Nov. 1784- VII Deel, Consumt. Fr. f. Dmt 111 C. 13-15 §. 90 15 Oct. gen Kiøbsted eller consumtionspligtigt Sted, uagtet ingen Toldsted der er. Paa de Steder, hvor ingen Tolder er, udfærdiges og paategnes disse Passeer: Sedler, hvori Da tum Prives med Bogstaver, af vedkommende Kgl. Consumtions Betience, som paa forordnet Maade, under behørig Nummer og Dato, saaledes som Erpeditionen er fleet, strax udi de i II Cap. 1 og 2 § anordnede Hoved= og Contra Boger anføre og registrere samme. 14.) Af de Consumtions Sedler, som udstedes fra Con totret for Børsen i Khavn for de flydende Oplags: Varer, som udføres, skal den ene være fEreven paa stems plet Papiir; og maae de ei lyde paa ringere Cvantum, end Xnker eller 20 Potter, ei heller udstedes efter mundtlig Angivelse paa de Varer, som angives til Udførsel landverts df Oplaget, særdeles af Viin og Bræn Deviin, naar hver Sort er over 2 Ankere; Thi da bør Oplaghaverens egenhændig underskrevne Angivelse paa ustemplet Papiir fremlægges. I øvrigt skal disse her ommeldte Consumtions: Sedler leveres, den ene paa Toldboden, og den anden medfølge Varerne til det bestemte Sted, og i Fald de sal consumeres paa Lander, da hos dem forblive, indtil de ere forbrugte. 15.) Paa det indenlanske Korn Brændevin, som kiøbes i Kiøbstæderne eller i de til Brændeviinsbrænden beretti gede Byer, naar samme Brændeviin bestaaer af Anker og derover, stal Vedkommende, som udføre det paa Landet, tage et Beviis fra Sælgeren og lade Fustagen med dennes Mærke forsyne; hvilket Beviis, som fore vises ved udførselen for den i Porten posthavende Bstient og af ham paategnes samt i en særskilt Rubriqve bag i Portbøgerne anføres, skal følge og forblive hos Brændevinen indtil samme er forbrugt, for dermed ved forefaldende Inqvisition at gotgiøre, at Consumtionen af Brændevinen er betalt (See VII Cap. 7 §); saa danne Consumt. Fr. f. Dmk 111. 15 §-IV. 1 §. danne Beviser derimod, som ikke følge med Brændevi: 15 Oct. nen, men først, efterat den er bleven anholdt, vorde til veiebragte, bør ingenlunde for gyldige ansees; ikke heller det Beviis, som vel følger derved, men ikke fan Pion nes, enten i Henseende til dets Elde eller Brændevinens Avantitet, at kunne dertil henhøre; og skal i alle fligo Beviser Datum frives med Bogstaver. IV Cap.) On Consumtionens Oppeborsel of Warer, som indbringes, samt Consumtions:Væsenet i Almindelighed. 1.) Consumtions Afgiften skal af alle, uden Forskiel, og i alle Tilfælde, erlægges ved Indførselen i Stæderne, enten samme skeer til Lands eller Vands, efter det, som i følgende Tarif for hvert Slags Varer er anført; følgende alene undtags ne: Imo) De privilegerede Compagnier, Handes ler, Raffinaderier og andre Anlegge, beholde ben Frihed, som dem ved Datroier eller Privilegier tilstaaet er eller vorder; dog skal med de consumtionsfrie Varer fra Island, Finmarfen og Færge, som indføres i Stæ derne, følge rigtige Attester eller passeer-Sebler. 2do) De indenrigske Victualier og Provisioner, som til de Kgl. vestindiske Eilandes Providering udfordres, naar samme ved Judførselen angives til udførsel; men hvis faadant ikke er fleet og Consumtionen allerede af flige Varer er betalt ved Indførselen, da skal med Consumtion mens Gotgiørelse forholdes, saasom i IX Cap. er bestemt. Ligeledes de consumtionsbare udenrigs Varer, som herfra didhen udbringes, saasom Vine og deslige, af hvilke uden Forfiel eller Undtagelse ved udførselen herfra erlæg ges den ved Fr. 7 Apr. 1777 bestemte Recognition pr. Cento Species, og ved Indførselen i Bestindien i Told 3 p. C. vestindisk af den Værdie, Varerne sammesteds i vestindisk Courant taxeres til. 3tio) De consumtionse bare rage Varer, som behøves og indføres til indenrig R2 fre Consumt. Fr. f. Dmk IV C. 1 §. 15 Oct. e Manufacturer, skal efter Vedkommendes Privile gier og derefter feiede Foranstaltning nyde Consumtions Frihed. 4to) Alle fremmede Varer, hvoraf Consum tionen beviislig forhen paa et Sted er erlagt, skal ved Indførselen paa et andet Sted ligeledes være frie for Consumtion, naar den behørige Migtighed derhos følger (*). sto) Kongens Magasin Korn tilstaaes Consumtionss Frihed; dog i Fald saadanne Varer for Eldes, Udygtigheds eller andre Aarsagers Skyld vorde bortsolgte, skal paa det Sted, hvor Varerne forblive og consumeres, af Kiøberne erlægges den Consumtions Afgift, som af saadanne Varer i Almindelighed ved Indførselen burde svar res. 6to) Af den Fourage af hoe, Halm og Havre, som indføres til de i Kiøbstæderne indqvarterede Rytter, Dragon eller Zusar Heste, saavelsom den Rug, der forbruges for Infanteriet til Brød Bagning, betales ingen Consumtion; imod at det med Attest fra den høist commanderende Officeer bevises, at saadan Fourage blot og alene til deslige Rytter, Dragon- og Husar Heste, og Rugen til Infanteriets Brød er bleven forbrugt. J Khavn forbliver det i begge Tilfælde, som hidtil, saales des, at de behørige Friheds Ordres forud af Gen. Toldkammeret requireres; og skal i Regnskaberne hver Sort for sig forklares, som med behørige Ordres og Attester for Leverancen bør bilægges. 7mo) Den Consumtions- Frihed, som Mandskabet af Divisionerne i Khavn hidtil have nydt for deres Maaneds: Kost af Rug, maae fremdeles forundes, saaledes at i Admiralitets- og Com miss. Collegio forfattes maanedlig Extract Beregninger for hver Division og Compagnie, som til Told Inspec teurerne indleveres, hvorefter Consumtions: Sedlerne til frie Formaling vorde af Told Inspecteurerne paa hidtil brugte (*) See Circul. 8 Apr. 1780. Consumt. Fr. f. Dmk IV E. §. 8vo) Berebte Skind 15 Oct, (Oph. Brugte Maade udstedte. og Suder, som føres til markederne eller fra en Kiøbsted til en anden, enten det er i eller uden for Provin cen, ere frie for Consumtion; efterdi Consumtionen ved Skindenes eller Hudernes Indførsel til Beredning i Kiøb- Federne betales; dog skal Vedkommende medbringe Attest fra Magistraten eller Byefogden paa det Sted, hvor de ere Borgere, ligesom Toldbetienterne, og paa de Ste der, hvor ingen Toldbetjent findes, da de Kgl. Consum tions Officianter attestere Skindenes Qvantitet. v. Fr. 13 Jan. 1783. 5 §*). 9no) Af hvad rimelig Skibs Provision Skipperne for sig selv indbringe eller igien vil udføre, skal de for Consumtions Erlæggelse være frie, imod at de deres Angivelse derom paa ustemplet Pa piir indlevere, hvori Varerne baade med Tal og med Bogs staver tydelig skal anføres, og hvilke ligesaavel som Hoved Angivelsen af de Kgl. Consumtions Betiente paategnes, og stedse følge Zold- Sedlen, samt til de til Skibenes Inquisition og Udlosning beordrede Betiente leveres; men Fulde de Kgl. Consumtions Betiente eragte det angivne at være meer, end efter Reisens og Skibets Equipages Beskaffenhed kunde behøves, da bør det i saa Maade fors meget angivne paa Toldboden, eller hvor ingen er, da paa et andet sikkert Sted at oplægges, indtil Skibet udgaaer og det igien kan indtage, hvilket paa Angivelsen af vedkommende Betient anføres og attesteres. (Oph. v. Fr. 13 Jan. 1783. 5 §). Iomo) Indvaanerne i Tibe, Holstebroe, Sundbye, Logstøer, Fladstrand, hvis i Brug værende Jorder i Matriculen for Hartkorn staae ansatte, og hvoraf da Skatter i Amtstuen svares, skal derfor, som hidtil, være frie for Consumtions Erlæggelse af det Korn, som paa de matriculerede Jorder og Eien R 3 domme 61 (*) Cfr. Circ. 8 Jul. 1780. Consumit. Fr. f. Dmk IV C. 1-2 §. 15 Oct. domme avles og i Byerne i Strane indføres, med min dre de bruge anden borgerlig Næring. 2.) Af de indenrigste Varer, som landvarts føres igiennem Rigbstæderne og ikke der forblive, men fores ind af een Port og strap igien ud af en anden, skal ingen Consumtion fordres eller gives, men de skal uden hinder eller Ophold frie igiennempasfere, dog saaledes, for al orden og Underslæb at forekomme, at Consumtionen ved den Port, hvor Varerne indbringes, deponeres mod Beviis, og naar dette Bevits ved den Port, hvor Varerne udfø res, vorder forevist og afleveret, skal det betalte der igien tilbagebetales. Men med de Varer og Sendings: Gods, som speværts fra indenrigste Steder indføs res og ikke til Kiøbstæderne men til Landet ere bestemte, forholdes som hidtil, at deraf ingen Consumtion fordres, dog skal, til Misbrug at forebygge, tagttages, at ingen Consumtions Frihed for deslige soeverts indkommende og til Landbeboerne bestemte Varer kan tilstaaes efter blot Foregivende af en Skipper eller andre; men Skipperen Bør, ved sin Ankomst og førend Udlosningen skeer, ei alene under sin Haand skriftlig anmelde, hvad Sen dings Gods han indehaver af consumtionsbare Varer, som paa Landet tal forsendes, men endog med vedkom mende Eieres ftriftlige Beviis gotgiore, at samme af dem selv ere forskrevne og ikke af Skipperen for egen Reg ning indkiøbte; hvorefter saadanne Varer og Sendings- Gods skal af Eieren, medens Skibet er under Losning, afhentes og med behørig Pafseer-Seddel, som bør meddeles af den, der Consumtions: Oppebørselen forestaaer, føres igiennem og ud af Byen. Hvorimod Consumtionen af alle andre speværts indkommende Varer, som et saaledes vorde udførte og hvormed ikke følger saadan Rigtighed, som meldt er, eller som ikke for Sendings- Gods kan ansees, men paa Skibene kiøbes, saasom Korn Consumt. Fr. f. Dmk IV C. 2-5 §. Korn og deslige, bør erlægges; ligesom og af de fra frem. 15 Oct. mede Steder indkommende og til noget Sted paa Lan det bestemte Varer, endffisnt de alene føres igiennem Kiøbsteden, den af flige Varer paabudne Consumtions Afgift bør svares ("). 3.) Til Underslæb at forekom me, sal alle Varer, som til Kongens egen Sofboldning være sig til Kongens Kiokken, Kielder, Stald eller i andre Maader, ligesom og til Krigs: Spe eller. Land: Etatens fornødenhed, enten til Lands eller, med Kongens egne eller befragtebe Skibe, til Vands maats te indkomme, rigtig angives og visiteres, og, naar ei gi ves Consumtions Betienterne nogen speciel Ordre, hvor efter samme for Consumtions Betaling skal være befriede, Consumtionen af samme efter Tariffen betales. 4.) De Amtmænd og Amts Betiente, militaire Personer og alle andre, som boe i Kiøbstæderne, saa og der som boe enten paa Slottene, Gaarde eller Lyst: Ste der, eller paa andre Sæde eller Avls Gaarde, som enten ligge i Kiøbstæderne eller deres Begreb (undtagen om de betale Matricul Skat, saa og Folke- og Fa milie: Skat i Amtet eller og med særdeles Privilegier ere benaadede), skal og, for at forekomme al Underflæb, nder al Indvending til den, som Consumtions - Oppebørselen Kiøbsteden er anbetroet eller overdraget, betale Consum tion af hvis, som til saadanne Gaarde indføres eller der consumeres, saavelsom Folke: Skat (saavidt ei i Henseende til de Militaire for denne sidste Skat er skeet Undtagelse i XI Cap.), og det lige med andre samme Stæders Indbyggere. 5.) Alt Horn: Qvæg (**), $4 (*) Cfr. Circ. 25 Mart. og 7 Oct. 1780. som (**) Bed Resol. 3 Maj. 1779 (bekiendtaiort samtlige Con sumtions Forvaltere og Oppeborsels Betiente i Danmark d. 18de næstefter) er denne s ertenderet saaledes: At Consumtionen af de Svtin, som i Stæderne indføres til at Consumt. Fr. f. Dmt Tv C. 56 §. 15 Oct, som indføres enten til at leve eller flagtes, stal strax. ved Indførselen i Portene ved Couleur anføres i Port bogen og med en Passeer Seddel sendes til Hoved-Con sumtions Contoiret, hvor den paabudne Consumtion strax erlægges og Creaturet med Consumtions. Mærs ket brændes paa det ene af Hornene. Siden skal Gieren have fuld Frihed til selv at slagte det eller og sælge det i Syen, ligesom han lyfter, uden nogen videre Anmeldelse til Betaling for det slagtede; men skulde noget levende Qvæg, som er indført og med ovenmeldte Mærke forsynet, derefter vorde solgt og udført til Landet, skal den betal te Consumtion vorde gotgiort, dog at Horn- Qvæget da tillige brændes paa det andet Horn. (See Raadst. Pl. 30 Maj. 1786 *). 6.) Naar indenlandske destillerede Aquaviter og Korn Brændevin føres fra et Sted inden Riget til et andet, eller og fra Hera tugdommene med indenlandsk Frihed bringes til noget Sted i Danmark, da svares af begge Dele den Consumtions Afgift, som Tariffen udviser, nemlig af det første i Khavn 10 Skil. og i de andre Stæder 6 Stil. pr. Pot; men af det sidste i Khavn 4 Skil. pr. Pot, naar Brændevinet befindes af 6 Graders Styrke og derever, men 2 Stil. af det, som ikkun har 3 Graders Styrke; hvorimod i Stæderne uden for havn erlæg ges at fedes og opfkaldes, maae, naar de igien bevisligen udføres, tilbagebetales; dog gielder denne Regel alene for Fremtiden. (*) Web Resol. 2 Nov. 1779 (bekiendtgiort Stiftamt mændene og Consumt. Forvalterne c. i Danmark d. 4 Dec. næeffefter) er det, i Henseende til det Qvæg, som indføres i Byerne, for der at opstaldes og siden levens de udføres, til Lettelse for denne Staldning tilladt: At i Steden for at Consumtionen deraf i Følge Consumt. Frs IV Cap. s fulde erlægges ved Indførselen og igien betales ved 11dførselen, maae dette Qvæg frit indpassere, imod at dets udførsel i sin Tid behorigen bevises. See Circul. 1 Apr. 1780 og 11 Apr. 1786. Cfr. Circ. 23 Dec. 1780. 4 §. Consumt. Fr. f. Dmk IV E. 6.8 S. , ges fun 2 Skil. af det Brandeviin, som har 6 Graders 15 Oct. Styrke og derover, og I Skil. af det, som har 3 Graders Styrke; hvilket forholdsmæssig efter Graderne bestems mes saaledes: at af hver Grads Styrke erlægges i Khavn Skil. og i de andre Kiøbstæder Skil., dog at ved Gra dernes Beregning ikke agtes uden paa hele og halve Gra der (*). Og skal saavel Sudningen (naar Brændevinen ttte findes paa justerede Fustager) som Graderingen skee neiagtig og for hver Fustage især, som indføres. Denne Consumtions Afgift skal ogsaa gielde om det Brændeviin, som confifteres paa Landet og indføres i Kiøbstæderne- 7.) I Henseende til strandede Varer, hvoraf Consumtion svares, al, naar de tillades i Landet at forblive, saaledes forholdes: at af alle strandede Varer, saavel ube dærvede som bebærvede, skal svares Consumtion, af de første efter Consumtions Tariffen, og af de sidste 20 p. C.; dog skal denne Consumtion enten af bedærvede eller ubedærvede Varer ikke beregnes, naar Vaverne forblive paa Landet, men alene for saavidt de indføres i Kiøbstæder ne; de fra fremmede Steder kommende Varer, som et allerede paa noget indenlandse Sted maatte være frigior, te, undtagne, hvoraf Consumtion ligesaavel naar Varer ne forblive paa Landet, som naar de indføres i Kiøbste Derne, crlægges. 8.) Naar Dej føres fra noget Sted uden for Portene, hvor ingen Consumtion svares, ind i Stæderne, for at forbages i Brod, maae vel sam me indpassere uden Consumtions Erlæggelse, deg at ved Indførselen Vægten tages og antegnes, og Forsikkving stilles i Porten hos Controleuren i Khavn, og hos Port betienten i de andre Steder, indtil Brødet igien af Byen udføres og for Controleuren eller Betienten forevises, da Forsikringen tilbagegives, naar det kan siennes, at den K 5 (*) See Circul, 5 febr. 1780. Cfr. R. Br. 3 Nov. 1787Consumt. Fr. f. Dmk Iv C. 8-11 §. 15 Oct. ben Qvantitet af Brød, som udføres, kommer overeens med den Avansitet af Dej, som er indført. 9.) For alle Kgl. Undersaatter, som indenlandske Producter til Spes indbringe, skal en og den samme Klaverings: Maade efter Told Rullens Forskrift have Sted, med mindre nogen har en speciel Frihed. 10.) I Hen seende til de consumtionsbare Varer, som med den agende Post indføres, skal, saavidt den behørige Angivelse, Eftersyn og anden Rigtighed angaaer, forholdes paa samme Maade, som ved Toldrullen for toldbare Bas rer er foreskrevet; dog maae det i Khavn indtil videre være de agende Postførere tilladt, uden Angivelse ved Consumtions Contoiret eller Consumtions-Seddels Ta gelse, at indføre, under den fra Porten medfølgende Told Betients Opfyn, de medbringende consumtionsplig tige Varer til Post-Contoiret; hvor Varerne, for saavide samme ikke med Assens Toldsegl ere forsynede, af den der til Inquisition mødende Told Controleur tilligemed bemeldte Toldbetient eftersees og til Consumtions Erlæge gelse antegnes; hvorefter den sædvanlige Consumtions: Seddel af Postføreren strax besørges og overleveres til Told Controleuren, som samme med det i Assens forseglede Post: Gobs til Toldkammeret udsender. Men befindes nogen af de agende Postførere i Consumtions: Svig, skal Postførerent, foruden de forsvegne Varers Confiscation og Consumtions Erlæggelse, bøde 100 Rdlr. II.) Alle de, som indføre consumitionsbare Varer til Kiøbstæ derne, maae, imod Kongens Rettigheds Erlæggelse, indbringe dem ved hvilken Port de lyste. Men ligesom ingen i ringeste Maade mod denne Fr. maae besværes eller forurettes, saa blive derimod alle alvorligen befalede, at de ingen Underslæb til Kongens Rettigheds Formindskelse begaae, enten ved Varernes Aflæggelse uden for Por tene, eller hemmelig fordølgelse i Caroffer og Vogne, Hoe, Confunt. Fr. f. Dm? IV E. 11:14§. - Høe, Halm, Sand- eller andre Les, eller og i Sæffe og 15 Oct. Klæder, men alting oprigtigen angive og Consumtionen deraf erlægge. Findes nogen herimod at handle, da skal saadanne Varer være confifterede og forfaldne til dem, som slig Underflæb opsøger og finder; og dersom nogen, der være sig enten Leie: Kudße, Vognmænd, Bander, eller andre Folkes Kuoffe og Tienere, befindes at lade sig leie eg bruge til nogen flig Underfleb at begaae, da skal den, som dermed antreffes, ikke alene have forbrudt Varerne, han har med at fare, men endog for sin Person give til Straf 2 Rdlr, hver Gang han sig forseer. Dersom og noget om attetider enten over Gierder eller Grøfter, igiennem Hauger eller Bagporte indsniges, da skal de, som sig saaledes forsee, et alene straffes med Varernes Confiscation, men endog bede 10 Rdlr, hvergang de meb saadant antreffes, hvilke 10 Sidle deles imellem de Kgl. ved Consumtions Væsenet paa hvert Sted beskikkede Betiente paa den Maade og i det Forhold, som nærmere af Gene ral Zoldkammeret vorder bestemt. 12.) De, som begaae forprang med Varer at indfiebe uden for Portene eller Stæderne, og endda Kongens Rettighed deraf for delge, skal give tredobbelt saameget i Straf, som II § melder, hvilket paa lige Maade deles. 13.) Ingen maae føre nogen Slags Varer, hvoraf Consumtion Betales bor, over Gaderne om Sommeren før Kl. 4 om Mor genen og efter Ki. 8 om aftenen, men om Vinteren før Kl. 7 om Morg. og efter Kl. 5 om Aft., i hvad Rigtig hed end dertil kunde haves, under Varernes Confiscation; hvorover saavel Consumtions:etienterne, som de vagt holdende Soldater (hvor disse ere) samt Vægterne, tilbørlig skal holde, saa at slige Varer anholdes og til Consumtions- Forvalteren eller Inspecteuren strax henbrin ges, da Opbringerne derfor skal nyde den Andeel af Confiscationen, som dem kan tilkomme. 14.) Da Kiøb 3 stædernes Consumt. Fr. f. Dmk IV C. 14-15 S. 15 Oct. stædernes slette Indhegning paa de fleste Steder giver Leilighed til Indsnigelse og deraf flydende Besvigelse baade imod Consumtions: og Told-Indkomsterne; saa befales paa det alvorligste hver Riobsteds. Magistrat eller, hvor ingen er, Byefogderne, at de med behørig Nidkierhed, efter foregaaende Anmeldelse, vise Consumtions:Forvalters ne eller Inspecteurerne al behøvende Bistand, i at tilhol de Indvaanerne, at holde Indhegningerne og Inde grøftningerne i forsvarlig og upaaflagelig Stand, og til lige at afskaffe og tilsperre de ulovlige Baglaager og Indkiørseler. Skulde nogen efter Magistratens eller Byefogdens Bilhold og Advarsel vise sig uvillig eller fora sommelig til saadant ufortøvet at efterfemme, da skal han, efter Magistratens eller Byefogbens Kiendelse, for saadan fin Overhørighed bode fra 2 til 4 Marf til Byens Fattige, som paa sædvanlig Maade udpantes, og Magistraten eller Byefogden have Ret til at lade Arbeidet strax ved andre paa den Modvilliges eller Forsømmeliges Bekostning fuldbyrde 15.) Consumtions Forvalterne og Inspecteurerne maae fade inqvirere hos alle, hvor nogen Mis tanke haves, og skal de udsendte Betiente høflig begeg nes, enten de antreffe nogen forsvegne Varer elfer ikke ; men dersom i nogen Mands Huus findes Varer indførte, hvoraf Consumtionen ikke er betalt, enten det hører ham selv til eller andre, da skal Varerne være forbrudte, og den, som dem Huset Haver, være pligtig Consumtionen deraf at erlægge. Især befales Brændeviins Brænderne at begegne vedkommende Betience, som efter Embeds Medfør i deves Huse inquirere, sømmelig og bestedentlig, og ei alene deres Masknings Kar paa Anfordring at forevise, men endog alle andre Steder og Lukkelser, som til at giemme de til Brændeviinsbrænden forbrugende Varer findes Stilkede og hvor i den Henseende grundig Mistanke fan haves, uvagerlig at aabne. Forseer nogen sig herimod, maae Consumt. Fr. f. Dmk IV C. 15§-v. maae de vente, ei alene med den Mulct, som herefter i 35 Oct. lige Tilfælde for Mallerne findes fastsat, men endog med anden og haardere Straf efter Sagens Beskaffenhed at vorde anseete. 16.) Ligesom det hidtil har været For pagterne tillabt, saa skal det og nu, da Consumtionen far Kongens egen Regning Eal forvaltes, staae Consumtions: Forvalterne eller Inspecteurerne frit for, ved deres underhavende Betiente at lade inqvirere overalt hos Indvaanerve og Borgerskabet om den hos enhver til næstkom mende 7ye: Aars Dag værende Beholdning af t og Brændeviin; hvoraf, som et fornsdent Forrand, tik staaes dem, som falholde saadant, 6 Tor Øl og 1 Ede Brændeviin, men alle andre ikkun 3 Tor Øl og 1 Anfer Brændeviin. Befindes da nogen ved Inquisition at have et større Forraad, end meldt er, skal Eierne betale den paas budne Consumtion til Consumtions-Oppebørsels-Betienters ne. Derimod betales i saadant Falb et nogen Consumtion af de øvrige consumtionsbare Varer, som enhver efter fin Huusholdnings Beskaffenhed og til dens Fornødenhed da er forsynet med. 17.) De Varer, som for blot Consumtions Svig confifteres eller i de Tilfal de, som i IX Cap. 8 § meldes om, deres Værdie til. falder de Betiente, som samme have opdaget og bevirket. Men i Fald de confiskerede Varer ere saadanne, hvoraf til lige Told betales, da forholdes med Delingen og det videre efter de i Told Fr. bestemte Regler, 18) De i denne Fr. fastsatte Penge Straffe og Boder skal, for saavidt ei anderledes udtrykkelig er bestemt, Kongens Kasse til Indtægt beregnes. Th V Cap.) Om Malevæsenet i Kiøbstæderne. (sis ere bestemt v. Pl., ang. de i 3, 6, 7, 9, 14, 15 og 16$ ommældte Mulkter, 31 Aug. 1780; Raadst. pl. 23 Jul. 1782; Pl., om Malevæs. og Gotgiørelse f. Meel, 20 Apr. 1784 og Raadst. Pl. om løft Maal 2 Jul. 1789). I.) Consumt. Fr. f. Dmt vC. 1-3§. 15 Oct. 1.) For, faavidt mueligt, at forekomme al Understab, skal alle Haand Aværne eller andre hemmelige Indret ninger til Borns Formaling (maa Senops Qværne, naar intet andet end Senop derved males, undtagne) være aldeles forbudne at haves eller bruges i Kiøbstæderne eller de consumtionspligtige Byer, under 20 Rolts Straf, til Angiveren, til Magistraten eller andet Herfab, om Mallerne et ligge under Magistrats Jurisdiction. Derimod fkal Judvaanerne lade deres Korn formale paa de rette og ordentlige Moller (Chvor og Enebær eller deslige, som til Brændevinsbrænden forbruges, skal grote tes). Og skulde disse beviislig ikke kunne bestride Byernes Maling, og en ordentlig og offentlig geste Molles Judretning skulde findes nødvendig, da mane Vedkommende i den rette Orden dertil søge Bevilling, som bor tinglyses og Consumtions Forvalterne eller Inspecteurerne forevises, inden nogen Brug deraf maae fee. Men anlægger nogen uden slig Bevilling og paa egen Haand nogen Heste-Molle i Kiøbstæderne, da bor han derfor bøde 100 Stole, som paa foranførte Maade deles. 2.) Sfülbe i Castellerne eller Sæstningerne, som findes i eller ved nogen Kiøbsted, fornemmes nogen Haand: Ovarner eller hemmelige Moller, da skal de paa Anfordring til Consumtions-Forvalterne eller Inspecteurerne udleveres, for at forsegles og paa et vist Sted forvares, efterdi deres Brug ingenlunde tillades. Hvo herudi viser nogen Hinder eller Modstand, bøde 20 Rdlr. 20 3.) Alle og enhver skal paa de fors ordnede Steder og Tider rigtig angive det, som de vil labe male, være sig enten til Meel, Gryn, Øl, Brændeviin, Eddike eller andet, under 4 Rdlrs Straf hver Gang nogen sig harimod forseer, og under lige Straf skal de være pligtige, at tage Seddel i deres eget og ingen andens Navn, den samme Dag de vil lade male, saa at Seddelen og Kornet følges ad til Mollen. Og maae ingen Melle-Rud, Sol Consumt. Fr. f. Dmt v C. 3-4 §. Soldat, Baadsmand eller anden ledig Person af nogen 15 Oct. stikkes med penge til Consumtions-Contoiret, for at hente Seddel, men enhver være tilholdt selv eller ved sine egne Folk ben at tage paa deres Navn og Varer, under 2 Rdlrs Straf. (See Pl. 31 Aug. 1780). 4.) Afefterskrevne Species sal, førend de males, betales i Consumtion: Af 1 Tde Hvede, som males til meel, eller Meel, som indføres - Röle 80 Skl. = som skraaes tilBrændeviin, i Khavn 2 i de andre Steder s Uf 1 Tde, Rug, som males til Wheel, eller Meel, som indføres = som males til Brændeviin, eller maleti sun Malt, som indføres, i Khavn P som males til Eddike, i havn 48 64 32 som skraaes til Brændeviin, i Khavn 2. 32 t de andre Stæder I 48 f 1 Tde Malt til Dl, i Khavn 80 i de andre Stæder 64 2-32 i de andre Stæder II 48 I 48 80 32 Gryn 32 ste 48 16 Af 1 Tde Gryn 24 som staaes til Brændeviin, ikhavn 2 alei de andre Stæder i de andre tæder 3 Af 1 Tde Byg, som males i Meel, effer Meel, som indføres som Frades til Brændeviin, i Khavn 2 i de andre Stæder Af 1 Tde Boghvebe, som males i Meel, eller Meel, som indføres 1111111111111111 Uf 1 Tde Havre, som males i Meel, eller Meel, som indføres D Gryn som kraaes til Brændevlin, i Khavn 2 i de andre Stæder If Tde Wrter eller Vikker (*) til Meel, eller Meel, som indføres Vikter, som skranes til Brændevtin, i Khavn 16 16 32 I 48 32
- 32- (*) Ang. Bønner, see Circul. 5 Febr. 17803 i be Consumt. Fr. f. Dmk v C. 4-6 §. 15 Oct. i de andre Stæder Af 1 Tde Klie af Hvede Nug Men naar Klie skal anvendes til Brænde viin, da af 1 Ide I Rdlr 48 Skl. 8 8 80 Uf Korn-Varer, som formales til Føde for Creature, svares af en Tde Rug 32 Byg (*) 24 Havre 16 B1-Bærme, som fra Landet indføres t Kiøbstæderne og til Brændeviins Brænden anvendes 5.) Consumtion skal uden Forstiel betales af alt det, som males paa de Moller, der ligge paa Kiøbstedernes Grund, nemlig ligesaavel af det, Møllerne selv tilhører og for dem formalet vorder, som af det, hvilket andre til Formaling didføre; dog undtages herfra Bønder og Almues Folk paa Landet, med hvilke forholdes efter III Cap. 3.§. 6.) Alle Mollere, som antage Korn til Formaling fra nogen Indvaaner i Kiøbstæderne eller de consumtionspligtige Byer, skal, enten Mellerne ligge paa Byernes Friheder og Grunde eller uden for, af hvert Steds Borgemester og Raad eller, hvor ingen er, af Byefog den, og i de consumtienspligtige Byer af Stedets Dommer, tages i Eed, for saavidt de male for Kiøbstæderne, at de ingen Ütroeskab eller Understab, enten selv eller ved nogen paa deres Vegne, vil forøve eller tillade at foreves, og ingenlunde, selv eller ved deres Folk, tage noget Korn an til Maling, uden behørig Consumtions-Seddel medfølger, ei heller des ene Slags Korn for det andet antage, og i ingen Tilfælde undskylde dem med Uvidenhed eller Underhavendes Forses else, (*) Følge Resol. 29 Jul. 1779 (befiendtgiort Consumt. Forvalterne og Inspecteurerne i Danmark d. 24 Aug.
- wefter) skal af 2rter og Vikker, som grottes til Fe
de for Creaturer, i Consumtion svares 24 Stil, af Eden; ligesom i lige Tilfælde efter Consumt. Frs V Cap. 4§ svas tes af Byg. See Circul, 6 Jun, 1786. Consumt. Fr. f. Dmk v C. 6-9 §. else, men selv svare til alt det, som paa Mollen imod 15 Oct. denne Forordning maatte forefalde, under 20 Rdlrs Straf for hver Forseelse, til Angiveren, til Magistraten eller vedkommende Herskab. Dersom nogen Møller væg, rer sig foreskrevne Eed af aflægge, da maae ingen Consumtions Seddel paa Korn til Formaling paa den Molle ud stedes; og fulde Molleren desuagtet, og uden Seddel, antage Korn til Formaling for nogen consumtionspligtig Indvaaner, og saadant ham overbevises, da skal han i den foranførte Mulet være forfalden, og Kornet, naar det antræffes, ansees som til Mølle bragt uden Seddel. (See Pl. 31 Aug. 1780). 7.) Lige Straf skal de Mol. Lere eller deres folk være undergivne, som i nogen Maas de hindre Consumtions: Betienterne, naar de i Møl lerne vil inqvirere, ved enten at laase og tillukke Dørene for dem og dem udeholde, eller i andre Maader. Især Seal de, naar Betienterne komme til Møllen for at fuldbyrde Inquisition og finde Aarsager til at begiere Mol. Ten imidlertid fat, strax efterkomme dette. (See Pl. 31 Aug. 1780). 8.) Ved denne Inquisition skat Mølleren eller hans Sole være pligtige at give Inqvisttions Betienterne rigtig Underretning om Kornet paa Mollen af alle Slags, hvem det tilhører, og ligeledes give det samme tilkiende for den paa Mollen posthaven de Betiens i Særdeleshed, paa det han Kornet i Mølle- Bogen kan afskrive, alt under 4 Stoles Straf, om saa dan rigtig Forklaring nægtes eller tilbageholdes. 9.) Befindes det siden ved Inqvifitionen i Byen, at Møller. Rudsten ikke har leveret det Formalede fra Mollen til den, i hvis Navn Sedlen er tagen, da skal mølleren derfor bøde, ligesom for en anden Forseelse paa Mollen, 20 Rdlr. Ligeledes dersom en eller anden Seddel paa Rug til Teel i Mølle Bogen findes fraskreven, og Betiens terne ikke kan finde den angivne Eier ved Inqvifitionen, VII Deel. 2 eller Consumt. Fr. f. Dmk v C. 9-12 §. 15 Oct. eller om han findes og ikke har faaet det hiem, som for ham findes fraført, da skal Mølleren eller hans Folk være pligtige at vise Betienterne, hvor det er henført, eller og Mølleren, foruden at bøde for sin egen Forseelse some Møller, tillige i Eierens Sted erlegge Consumtions: Afgiften, som til Brændeviin, og lide Straf efter denne Fr. (See Pl. 31 Aug. 1780 *). 10.) Ligesom ved hver Molle skal befindes rigtige og justerede Maalekar af Tønder, Skiepper, m. v., som Mølle- Eieren skal holde i behørig Forvaring, og til dem være ans svarlig; saa skal og Mølleren eller hans Sole, naar Betienterne paa Mollen finde det fornødent, hielpe at eftermaale Kornet, med mindre Mølleren selv vil betale Straf og Consumtion, for hvis Betienten formener at have væ ret til Overmaal, og det uden al Undskyldning i nogen Maade. II.) Naar ved saadan Maaling paa Korna Varer, som til Mollen ere bragte, være sig Skraaeforn eller andet, findes Overmaal, da skal mølleren eller den, som Mollen forestaaer, lade Kornets Eier det vide; og vil den ne ikke være fornøiet med den skeete Maaling, da staaer det ham frit for, paa egen Bekostning at lade Kornet ved Byens Maalere i Betientens Overværelse eftermaale; dog at det skeer efter det angivne Maal, være sig enten i Tønde eller Skieppe, og paa samme Dag Kornet af Ber tienten er maalt. For hvad Overmaal da maatte befindes, erlægges den i 15 § bestemte Straf. 12.) Dersom nogen Moller eller andre paa de Meller, som ligge in den Portene i Khavn eller i de andre Byer, optaget eller bortfører nogen Sæk eller Pose, naar den posthas vende Betient ikke er tilstede paa Møllen, skal Mølleren, foruden Varernes Confiscation, bode hver Gang 10 Ndly, enten han derom er vidende eller ikke; saasom hans Folf ins tes (*) Cfr. C. Br. 7 Apr. 1792. Consumt. Fr. f. Dmk vE. 12:14 S. tet uden hans Willie og Vidende i den Fald maae giøre, og 15 Oct. ved I Cap. 7.8 'er foiet den Anstalt, at Betienten skal være tilstede paa Møllerne til visse fastsatte Tider, i hvilke al Til og Fraførsel bør fee. Og paa det, i Fald det maats te opdages, at nogen saadan ulovlig Til og Fraførsel var Skeet, ingen Undskyldning skal finde Sted, at det ikke hav været Korn Varer, som er bleven ført til Mollen, eller Weel, som er ført fra Mellen; saa maae ingen føre noe gen Korn Varer eller andet i Sække til Mollen, uden det, som skal formales, ei heller noget heelt Roth fræ Mollen, under 4 Rdlrs Straf for hver Tønde, som Mol Teren betaler. 13.) Skildvagterne paa Voldene, hvor Møller findes, maae ikke tilstede nogen Til: ellev Fraførsel at ses fra Mollerne om Aftenen eller Natte Tider, eller naar Betienterne ere fraværende, men det, som i saa Maade til eller fraføres, anholde og det strax paa sit Sted melde, hvorefter det for Consumtions Forval terne eller Inspecteurerne tilkiendegives; hvillet Comman danterne have alvorligen at befale de Vagtholdende. 14.) Molle Rudskene eller de, som fore Born til Mølle, mane ei tage andet Korn paa deres Vogne, naar de kiøre med Møllekorn iglennem Gaderne, uden det, som med behørig Consumtions. Seddel belægges, ei heller afkaste noget Korn ved Møllen eller paa Møllebak Een, med mindre dets Nigtighed med Seddelen bevises, meget mindre det ene Slags Korn for det andet paa Vognen til eller fra Mollen føre, under 4 Rdlrs Straf for hver Tønde; hvoraf mølleren, i Fald det skeer ved hans Rudst, erlægger det Halve, og Eieren der Halve. Men i Fald saadant skeer ved en anden Rudst, da svarer denne eller hans Huusbond der Halve, og Kornets Eier den an den halve Deel. Paa det denne Befaling desto vissere fan vorde opfyldt, befales: a.) At naar Betienterne komme til nogen Mølle-Buds paa Gaderne, enten han kiører til Consumt. Fr. f. Dmk v C. 14§. 15 Oct. til eller fra Mollen, skal han være pligtig, naar forlanges, at forevise dem Seddel til hvis han haver paa Vognen, samt, om det giøres fornødent, opreise Sækkene til nøie Eftersyn, om deres rigtige Overeensstemmelse med Sed lerne befindes, og ligeledes, hvor noget ind- eller udtages, at forevise Betienterne Sedlerne dertil; og saafremt Rudften eller Eieren vægrer sig, skal de lide samme Straf, som foran for Møllerne i Tilfælde af Inquisitioners Nægtelse er fastsat. b.) Mølle: Vogne maae ei Fiore til Molle uden Portene, førend Consumtions: Sedlerne i Portene ere til Bogs førte og paategnede, naar Kor net er udført, m. v.; thi skulde Betienterne antreffe Vognen uden Portene med Korn paa, uden at derhos følger Seddel, da ansees samme, som Molle Korn uden Seddel. Ei heller maae det formalede Korn, som fra Mollen til Khavn eller andre Stæder, hvor Fæstninger ere, indfø res, passere igiennem Ravelinen, eller i de andre Stæ der igiennem Portene eller Slagbommene, førend Sedlen til det paahavende Korn i Portbogen er frastreven og med et Rift giort kiendelig, under 4Noirs Straf for Mølle- Kudsken. c.) Naar Molle Vognen ankommer med Korn til Mollen, hvor en Betient er ansat, skal Sedlerne af Betienten strax tilskrives, førend noget formalet Korn paa Vognen maae nedstryges, og det, som fra Mol. len bortføres, skal af Betienten fraskrives, førend Vognen fiører fra Mellen, under 4 Rdlrs Straf for hver Tønde, som Molleren betaler; men fan Betienten siden over- Bevises, at han ikke efter Tilsigelse har i rette Tide villet til og fraskrive, skal mølleren have sin Regres til Be tienten, og Pengene siden i dennes Løn affortes. d.) Bes tienten, som paa Mollen har Post, skal, naar Mølle- Vognen med Kornet ankommer, noie inquirere, at Molles Kndsken har rigtig Seddel til det Korn, han har paa Vognen, og strax Sedlerne i Bogen ved rigtigt um. mer, Consumt. Fr. f. Dmk v C. 14-15§. mer, Datum og Zavn tilskrive, og bag paa Sed: 15 Oct. lerne tegne, hvad Klokkeslet det er ankommen; saa og, førend det formålede Korn fra Møllen bortføres, paa Sedlerne saavelsom i Zogen rigtig fraskrive, hvad Dato og Klokkeslet det formalede vorder bortført; saa at intet Korn findes ankommen, som jo er tilført, og inter formalet bortført, som jo er fraskrevet, under Straf efter neftforegaaende Artikel. Og skal molle Rudsten med sig tage fra Møllen de Sedler, som Bagerne tilhøre, og dem tilligemed Melet i Bagernes Huse levere, hvil te Bagerne skal forevise Betienterne ved Inquisitionen, under 10 Rdlrs Straf, som Bageren betaler. e.) Møllefudsene skal ligeledes tage de Sedler med sig tilbage, som Brændeviins. Brænderne tilhøre, baade paa det som til Brød og det som til Brændeviin angives; hvilke Sedler Brændeviins Brænderne skal være forpligtede at forevise Betienterne ved Inqvtfitionen, under 10 Ndlrs Mulct. (See Pl. 31 Aug. 1780). 15.) Alle, som formeget imaalet eller uangivet til møllen lade føre, eller det ene Slags Korn for det andet angive, skal bøde for hver Stieppe Korn af alle Slags 1 Rdlr; men de, som urigtigen angive deres Korn til Brændeviins Brænden, eller. og brænde Brændeviin af noget, være sig Korn eller andre Varer, hvoraf den til Brændeviinsbrænden paabudne Consumtion ikke er betalt, skal bøde for hver Skieppe Korn 4 Rdlr (men med Sukkerskum, Sirup, Mallast og Opstikning forholdes i saa Fald efter VI Cap.); desuden skal de have Varerne forbrudte og deraf erlægge den paa budne Consumtion; dog saaledes, at naar Rug er angiven til Meel, isteden for til Brændeviin, maae Eieren gotgiøres den betalte Consumtion af Rug til Meel, i hvis han af Skraae til Brændeviin bør betale. Og maae ingen syde Skylden paa fine folk for den befindende Forseelse, men enhver Eier bør selv dertil at svare. Hvad ellers £ anbe Consumit. Fr. f. Dmk v C. 15-16 §. 15 Oct. anbetreffer Paafæt til Brændeviin, da maae Brænder viins Brænderne, indtil anderledes anordnes, dertil ans vende frisk l, som de af Bryggerne maatte tilforhandle sig eller selv have, uden videre Consumtion deraf at svare. (See Pl. 31 Aug. 1780). 16.) For at faste sætte en vis Regel, hvorefter Vægten af det formalede Korn funde i forhold til det umalede Korn bestem mes, naar der findes Tvivl, at meer i Meel blev ført fra Mollen eller ind af Portene, end som kunde eragtes at væ re udbragt af den vede eller Nug, som efter medfølgende Consumtions Geddel er ført ud til Molle; saa stal paa I Tønde vede ved Indførselen igiennem Portene eller fra Mollerne regnes figtet Meel 9 Lpd, foruden Klien; men paa 1 Toe Rug 8 pd. Derimod, naar Klie og Af figtning samt Sakken iberegnes, tilstaaes paa 1 Tde Svede, som føres formalet fra Møllerne, 15 2pds Vægt, og paa 1 Tde Rug ligeledes 14 Apd. Og skulde ved Efterveining i Bortene eller paa Motterne befindes høiere Vægt, betales for hvert Lpd, ligesom for I Skieppe Over maal, 1 Rdlr. Naar vedkommende Betiente enten i Por tene eller uden for Portene forlange, at Molle Rudsken skal Eigre til Contoiret ved Porten eller Consumtions Boden og indbære Sækkene for at efterveies paa den der forordnede Vægt, da maae han ikke vægre sig deri, ci Heller, om det skeer inde i Staden eller Byen, nægte af fiøre til Stabens eller Byens Veier - Huus, og om da mere Vægt befindes, betales den fastsatte Straf for hvert Lop. Skulde Molle Kudsken heri findes vægerlig, be taler han Straffen af saa meget, som efter Betienternes Skiønsomhed maatte bestemmes at have været tilovers. Dog saavidt det vedemeel angaaer, som paa Sigter Møllerne i Khavn sigtes, da behøver samme for Visitas tionens Skyld ikke at veies, saalænge de posthavende Bes siente ikke finde grundet Mistanke, at nogen Hvede til Met Consumt. Fr. f. Dmk v C. 16:19§. Mollen var opført, uden at Consumtionen deraf var betalt. 15 Oct. (See Pl. 31 Aug. 1780, 20 Apr. 1784. 1 § og 4 Nov. 1790). 17.) Naar Malingen er forrettet, stal det malede Korn, som er bestemt til Brygning eller Bagning, inden 3 Dages Forløb, efterat det beviislig er kommet fra Mollen og i Eierens Huus, virkelig være brygget eller baget; men det Korn, som er bestemt til Brændevins- Brændning, skal inden samme Tids Forløb være i Meske. Karret styrtet (*), 18.) De Mollere, som boe uden for Portene ved Khavn eller andre Stæder, hvor Sæstninger findes, skal i alle Maader rette sig efter det, som for Mollerne, der boe inden Portene, er anordnet, saa at de alle Tider have lige Rigtighed paa deres Møller og Mølle: Vogne, og ikke fiøre fra Ravelinen, førend deres Sedler af Betienterne i Portene ere til og fraskrevne, saa og levere Bagerne i deres Huse deres Sedler tilligemed Melet, alt under lige Straf, som for de inden Portene boende Misllere er fastsat. Dette skal og Betienterne i Portene holde sig efterretligt eg tegne bag paa Sedlerne de Molleres Navne, til hvis Moller Kornet til Formaling henføres, Mollere, some boe uden for de andre Stæder, enten de boe paa Kiøb stædernes Grund eller henhøre under Landet, skal ogsaa, faavidt Kiøbsted-Malingen angaaer, i Pligt og Straf an skeet lige ved dem, som boe inden for Portene. 19.) De Mollere, som have Sigteværker paa deres Møller, skal være lige Pligt og Straf underkastede og holde sam me Nigtighed paa Mollen, som andre Mollere er paalagt, saa at der findes Sedler til Kornet og Korn til Sedlerne. Skulde Betienterne ved Inqvisition befinde flere Sække eller Poser paa Mellen, end de dertil liggende Sedler for Elare, da bliver ingen Undskyldning modtaget, ligesom det 4 (*) See Circul. 18 Mart, 1786. veb Consumt. Fr. f. Dm? v C. 19:22 §. 15 Oct. ved Malingen eller Sigtningen i flere Seffe eller Stykker var fyldt, men det, som ved Overtælling befindes tilovers, ansees som bragt til Molle uden Consumtions: Seddel, og straffes da paa lige Maade. 20.) Ingen Möller, som boer i Kiøbstæderne eller paa Kiøbstædernes Grund, maae brygge Øl eller brænde Brændeviin til Salg, under 20 Rdlrs Straf. Under lige Straf skal det og være Bagerne forbudet at brænde Brændeviin (*). 21.) Paa ingen Veir Molle inden eller uden for Khavn maae males eller fraces Malt, som i Byen skal consu meres, under 100 Rdlrs Straf for hver Gang det befindes,/ hvoraf Molleren den halve Deel, og Eieren den anden halve Deel, foruden Consumtionen, betaler. 22.) Ved Malt Mollerne i Khavn skal følgende Poster iagttages: Imo) Til Male Penge af I heel Tde Malt skal oppebæres 6,Skil., men af det, som er 7 Sfpr og derunder, for hver fp. 1 Stil. (**). Desuden skal Brygger: .ne erlægge, som sædvanligt, til de paa Malt Mollen væ rende Folk 16 Sfil. for det til hver Brygning henhørende Malt, hvoraf Bifudseene, som hidtil, nyde Deel, foruden de dem af Kudsens Ugelen tillagte 24 Stil. 2do) Forinden Maltet føres til Mellen, skal samme være behørig renset. 3tio) Betienterne maae ei tillade Bryggernes eller Borgerskabets Malt efter ongefærlig Diesyn at slaaes paa Qvævnen, men det skal først i det anordnede Tøndemaal eftermaales, saa at Maltet med Stuffen sættes i Tanden, og at Tønden ikke rystes eller sodes, eller Maltet i Zonden fnuges. Ligeledes skal de iagttage, at der holdes reent imellem det umaalte og det tilmaalte Korn, samt at, naar Maltet er sat i Tønden, den da forsvarlig vorder strøgen. Skulde nogen Tvistighed falde (*) Cfr. Circul. 10 Maj. 1783 0g 6 Jun. 1786, samt K. Br. 31 Oct. 1786 og 11 febr. 1792. (**) Cfr. R. 19 Sept. 1788. Consumt. Fr. f. Dmk v C. 22:23 §. falde om Maalet, da maae Eieren paa egen Bekostning 15 Oct. tage Byens Maalere til Maalet at forrette; og skal Be tienterne ved Maltets Eftermaaling, naar det skal styrtes paa Qværnen, noie tilsee, at det kommer overeens med enhver Vedkommendes Consumtions Sedler, som og ellers overalt stedse have Indseende, at ingen Urigtighed til de Kgl. Indkomsters Formindskelse foreløber, under forventende Tiltale og vedbørlig Straf. 4to) Brænde viins Brændernes Sedler paa det formalede Malt Seal, efterat de i den holdende Bog ere til og fraskrevne og cafferede, følge med Maltet tilbage, paa det at, naar Ober: Visiteurerne inquirere i Husene, Malingens Rigtighed dermed kan bevises, men de øvrige Sedler skal hver Aften Told Inspecteurerne tilstilles. 5to) Bryge ger Lauget maae fremdeles have et Malt Kammer paa Maltmøllerne, under dobbelte Laase og Lukkelser, hvortil Ober Visiteurerne have een og Brygger: Lauget den anden Nogel, for deraf at erstatte den ved Maalingen befindende Mangel; ligesaa skal Bryggerne være befrie de for at betale Boder, naar Overmaalet paa de til en Brygning bestemte 14 Tor ikke overstiger 2 Skiepper; hvorimod efter denne Fr. med det hele Overmaal sal forholdes, naar det overgaaer bemeldte 2 Skpr. 6to) Ligesom de posthavende Betiente skal begegne alle, som noget ved Maltmøllerne have at forrette, høflig og befredentlig saa bør Betienterne igien det samme vederfares Men faafremt nogen, enten Brygger Svende eller andre, skulde dem i deres Forretninger enten med Shields Ord eller paa uanstendig Maade begegne, skal saadanne efter Befindende ansees efter I Cap. 6 § og V Cap. 7 §. 23.) Bed Gryn. Møllen paa Christianshavn skal hver Dag tages Consumtions-Seddel paa behørig stemplet Papiir for saa meget tørt Korn, som stisnnes at kunne vorde samme Dag malet, hvilket 85 maas Consamt. Fr. f. Dmk v C. 23-25 K 15 Oct. maales og i Molle - Bogen anføres i Betientens Overve relse, som tillige paaseer, at intet videre kommer pas Molle Skruen til Formaling. Bliver noget af ligt tilmaalt Born den Dag tilovers og ei fan vorde fors malet, bar Betienten dermed iagttage al Forsigtighed, enten med at indeluffe samme, eller med hvad andet Mids del best befindes, saa at ingen Underslæb skal begaaes; og mage Kornets Maaling paa Gryn Wollen skee under de posthavende Betientes Opsyn, uden dertil at bruge Stapens eedsvorne Maalere, med mindre Tvist om Maalet skulde forefalde, da der forholdes efter 22 §. 24.) Til Bryghusets Molle i havn skal ordineres en Ber tient hver 8de Dag, som bør have en igjennembragen og forseglet Bog, hvori indføres, hvad som er formalet i den Zid, da han har haft Opvartning. Og skal for Wet- (en hver Aften sættes Laas indtil Morgenen, saa at der paa intet imidlertid fan males, paa denne Molle maae, ligesom paa Grun-Mollen, Kornets Maaling fee uns der den der posthavende Betients Opsyn, uden dertil at bruge Stadens eedsvorne Maalere. seende til Stivelse: Verkerne skal følgende iagttages; Imo) Den Hvede, som til jke af nogen Moller eller Vognen udføres, med mindre at den, som Stivelsen forarbeider, selv. eller hans visse Bud hos Vognen føl ger, hvormed Betlenterne i Portene, under vilkaarlig Straf, skal have tilbørlig Opsigt; og naar samme Hvede til Consumtions: Contoiret uden Porten ankommer, stal derpaa Consumtions: Seddel imod Sikkerhed udstedes. 2do) Disse Consumtions: Sedler skal ved udførselen bag i Consumtions Bøgerne anføres. 3tio) Hvede til Stivelse, som efter de i Portenes Consumtions Con toirer tagne Pafseer - Sedler males uden Portene, skal ved Indførselen af Controleuren og Betienterne i Porte- 25.) I Hen Stivelse forbruges, maae Tolle Rudst ved Mølles ne Consumt. Fr. f. Dmk v C. 255-v1. 1 §. ne forsegles, og siden af 1 eller 2 Under - Visiteurer hos 15 Oct. Fabrikanterne aabnes og tilsees, at Melet vorder styrtet i det til Stivelse: Brug tillavede Suurvand, hvilket de Stal attestere paa Consumtions Passeer: Sedlerne, som siden skal vedlægges Consumtions-Regnskabet, 4to) Seda Jerne skal af Port Controleurerne i Khavn eller Betiens terne i Portene i de andre Stæder ved Indførselen ans tegnes a parte bag i deres Boger, ligesom ved udførselen skeet er. 5to) Bruge Stivelse Fabrikanteve tillige Meel Handel og brænde Brændeviin, skal det noie paaagtes, at naar det ene drives, det andet da hviler, paa det ingen Understab mod Consumtions: Indkomsterne skal forelæbe. 6to) Det fan ikke tillades nogen, for Fremtiden at anlægge udget Eddike Bryggerie ved et Stivelse, Værk, uden speciel Bevilling. I øvrigt forholdes i Henseende til Consumtions Male Sedlers Ta gelse, Ubstædelse og fornyelse, m. v., efter III Cap. 26.) Dersom nogen i havn erholder speciel Bevilling at bruge baade Eddike Bryggerie og Brændevins- Værk, da skal Brændeviins Værket forsegles af zde Ober- Visiteurer, imedens Eieren driver Eddike Brygge riet; men skulde flig Præcaution ei endnu ansees sikker nof, eller grundet Mistanke findes, skal stray det ene af Værkerne nedlægges. Ligeledes naar nogen med ve demeel driver Handel og tillige brænder Brændeviin, da skal paaagtes, at naar det ene drives, det andet da hviler; alt paa det ingen Fornærmelse mod Consumtions: Indkomsterne skal foreløbe. VI Cap.) Ang. Consumtionen af Sukker. Vand og Skum, samt Sirup, Mallast og Opstikning, som bruges til Brændeviinsbrænden, og hvorledes dermed bør forholdes. (See Raadft. Pl, 18 Mart. 1782). 1.) Af Sukker Vand og Skum, som falder ved Sukkep Raffinaderierne, af Sirup, af Mallast, som i de fra Vest- indien Consumt. Fr. f. Dmk v1 C. 1-3 §. 15 Oct. indien kommende Skibe af Suffer-Fadene udlækker og veb Opfeining samles, og af Opstikning, som af det, der i Suffer Raffinaderierne paa Gulvene spildes, vorder opstuffen, skal, naar disse Varer bruges til Brændeviinsbræn den, erlægges i Consumtion: Af I Tde Sukkervand, hol dende 136 Potter, i Khavn 32 Sfil., i de andre Stæder 20 Stil. Af 1 Balle Sukker Stum paa 102 Potter i Khavn 32 Skil., i de andre Steder 20 Skil. Af 100 Pund Sirup i Khavn 80 Stil., i de andre Steder 50 Skil. Af Mallast og Opstikning, I Balle eller 102 Potter i Khavn 48 Skil., i de andre Stæder 30 Stil. I øvrigt forholdes saaledes: A.) Med Sukkervand og Skum. 2.) Cone sumtionen skal betales paa Maleværkets Consumtions: Contoir i havn og paa Hoved: Consumtions Con toirerne i de andre Stæder, og det samme Dag, som enten Ouffervandet eller Skummet afhentes; og bør paa Contoiret ikke alene meldes dit nøiagtige Qvantum, saavel af Sukkervand som af Skum, hver for sig, men endog i Consumtions Seddelen anføres, af hvis Raffis naderie samme er fiøbt. 3.) De saaledes tagne Consumtions Sedler bør forevises Sukker Raffinas deuren, førend han noget Suffervand eller Skum ubleverer, og bør han tegne sir Tavn paa Consumtions- Sedlen, at den ham er forevist, samt hvad Tid paa Dagen det fra ham er bortført, hvornæst Sedlen følger med Varerne; og skulde enten de til Maleværkets Inqvie sition anordnede eller andre Told- og Consumtions - Betiente paa Gaderne finde noget Sukkervand eller Skum, hvorved ikke den paategnede Consumtions Seddel følger, da bor samme at være confifteret, og foruden at deraf betales Consumtion af Brændeviinsbrænderen, bør han endog i Mulet betale for hver Tde Sukkervand eller Balle Skum 2 Rdlr. Skulde det kunne overbevises no- gen Consumt. Fr. f. Dmk vI C. 3-5 §. gen Sukker Raffinadeur eller dem, som paa Eterens 15 Oct. Vegne noget Raffinaderie forvalte og forestaae, at de have solgt og afhændet det saaledes paa Gaden antrufne Sukker Vand og Skum, uden at dem nogen Cons sumtions Seddel er foreviist eller de samme have paas tegnet, eller og de have udleveret mere, end Consumtions: Geddelen omformelder, da bør de ligeledes betale 2 Stole for hver Tønde Sukkervand eller Balle Skum; hvilken mulct, saavel af den ene som af den anden, alene tilfalder de Betiente, som samme anholde; hvorfore og Betienterne, saasnart de enten Suffervand eller Skum paa Gaderne antreffe, strax bør forespørge sig paa Maleværkets Cons. Contoir i Khavn, og paa Hoved: Cons. Contoirerne i de andre Stæder, om nogen Consumtions: Seddel for den Dag og for den Brændeviinsbrænder, som Varerne ere anholdte for, er tagen, og dersom det er skeet, og Sedlen ikke følger Varerne, da bør alene Brændeviinsbrænderen at betale dan dicterede Mulct; men er aldeles ingen Seddel tagen, da bør saavel Raffinadeuren som Brændeviinsbrænderen, enhver for sig, den anførte Mulct at betale. 4.) Paa det Ober: Visiteurerne ved Maleværket i Khavn fan vide, hvad Consumtions Sedler paa Suffer: Vand eller Skum ere tagne, for derefter at besørge den fornødne Inqvisition, skal de af Consumtions: Betienterne ved Maleværkets Contoir hver Eftermiddag, naar disse have sluttet deres For retninger, lade dem give Efterretning, for hvem og paa hvad Qvantum den Dag slige Consumtions: Sedler ere udstedte. Lige Underretning have ogsaa vedkommen de Kgl. Consumtions Betiente at søge i Hoved: Contoirerne i de andre Stæder, hvor Sukker Raffinade rier ere anlagte. 5.) Kunde Brændevinsbræn derne ikke samme Dag, Consumtions - Sedlen var tagen, afhente det indkiøbee Sukkervand og Skum, da bør de lade Consumt. Fr. f. Dmk vi C. 5-7 §. 15 Oct. lade deres Seddel fornye hos Told Inspecteurerne i Khavn og Consumtions Forvalterne eller Inspecteurerne paa de andre Steder, paa lige Maade, som det forhol des med Molle - Sedler. 6.) De paa Suffervand og Skum tagne Consumtions: Sedler bør hos Bræn deviinsbrænderne at forblive, for af dem at kunne for revises, naar Jnqvisitions Betienterne sig hos dem indfinde; saa bør og Brændevinsbrænderne inden 3 Dages Forløb, efterat Consumtions Seblen er tagen, i det mindste have mastet deres Sukkervand og Skum; thi skulde det befindes, naar Inquisitions Betienterne font til dem, at der enten forefandtes Sukkervand og Skum uden Cons Seddel, eller og den forevisende Cons. Sed del var over 3 Dage gammel, da betales samme Straf, som i 3 § er paabuden; dog, i Fald der skulde indløbe faadanne Forhindringer, som kunde være antagelige, hvorfore Brændeviinsbrænderne ikke inden 3 Dages For Iob kunde meæske det bekomne Suffervand og Skum, ba bør de, forinden forommeldte Tid er forløben, at melde det for Ober-Visiteurerne ved Maleværket i Khavn, og for Controleurerne eller de Kgl. Consumtions: Betiente paa de andre Steder, og tillige anmelde Aarsagerne; hvilke da paa Cons. Sedlen tegne, hvad Dag det skal maskes; men saafremt fligt ikke skeer, da bliver dermed at forholde, som med Skraae til Brendeviin, hvorpaa ingen Cons. Seddel forevises, og den ovenanførte mulct deraf at betales. 7.) Brændevinsbrænderne, som brænde Brændeviin af Sukker Vand eller Skum, bør anskaffe sig justerede Soustager, saaledes at hver Tde, som bruges til Sukkervand, holder 136 Potter, og hver Balle, som bruges til Skum, 102 Potter; saa bør de og at lade det indkiøbte Suffer Vand eller Sfum, hvorpaa Cons. Seddel er tagen, hiemføre paa eengang ved en eller flere Vogne, saa at Sedlen følger med Va- rerne Consumt. Fr. f. Dmk vi C. 7-9 §. rerne og kommer overeens med Varernes Qvantitet. 15 Oct. Befindes det anderledes, saa at enten mindre eller mere Varer, end Cons. Seddelen ommelder, antreffes, da blis ver det mere at confiftere, og desuden deraf at betales saavel Consumtionen, som den udi 35 ansatte Mulct, og for det mindre bør Eieren at betale Værdien, saavelsom ermeldte Mulct. Paa lige Maade forholdes ogsaa, i Fald Betienterne ved Inquisition hos Brændevins- Brænderen finde, at Suffer: Bandet og Skummet ikke som overeens med de forevisende Sedler; efterdi en hver Brændevtins-Brænder ikke bør lade hente meer Sut fer Vand og Skum paa cengang, end han bruger til een Brænding, og bør altsaa ingen Undskyldning antages, i Fald der findes miere, end Cons. Sedlen ommelder, ligesom det øvrige allerede var brændt i Brændeviin, og det fotefindende var en overbleven Rest; thi haar det fores findende ikke kommer overeens med Sedlerne, da bør dermed forholdes, som forhen er meldt. 8.) In gen Sukker: Raffinadeur bør lade noget Suffer-Vand over Gaden transporteres fra et til andet Sted uns der Paaskud, at det enten til andet Brug skal emploieres eller og forflyttes, med mindre han det forhen hos Told- Inspecteurerne i Khavn og hos Consumtions - Forval terne eller Inspecteurerne paa de andre Steder har meldet, og derpaa Passeer Seddel taget; i hvilken Passeer- Seddel da saavel Stedet, hvorfra fanit hvorhen det skal transporteres, som Aarsagerne, hvorfore det steer, skal anføres. Denne Pafseer- Seddel bør følge Varerne; men i vidrig Fald, og dersom noget Suffer Band eller Stum, enten paa Gaderne eller i husene, uden behørig Conf. eller Passeer: Seddel antreffes, da svares af den Skyldige saavel Consumtionen, som den ommeldte Mulct. 9.) Sukker Raffinadeurerne skal være pligtige, saa ofte Ober. Visiteurerne i Khavn og Controleurerne elfer Consumt. Fr. f. Dmk VI C. 9-12 §. 15 Oct. eller de Kgl. Conf. Betiente paa de andre Steder eller og de til Inqvifitionen anordnede Betiente det forlange, at give dem Efterretning, til hvem og hvormeget Suf fer Vand de have solgt, samt hvad Tid det hos dem er afhentet, ligesom de og skal være forbundne, naar Tolds Inspecteurerne i Khavn og Cons. Forvalterne eller Inspecteurerne paa de andre Steder det af dem begiore, at give dem Oplysning om, ikke alene hvem der fisber Sukker Vand hos dem, men endog hvor stort Qvantum enhver sædvanlig tager, samt hvad de derfor betale. 10.) Jøvrigt bliver med det af Sukker-Vand og Skum destillerede Brændeviin og Alqvaviter, naar samme føres imellem Rigerne eller Stæderne, i alle Maader forholdet efter Told Rullen og denne Fr., og svares det samme deraf, som af Korn Brendeviin og deraf destil lerede Aquaviter i Danmark og Norge paabudet er. +1119 B.) Ang. Sirup, Mallast og Opstikning. 11.) Med Consumtionens Betaling paa Maleværkets Contoir i Khavn og Cons. Contoirerne i de andre Steder, samme Dag som Varerne afhentes og førend det Skeer, samt Anførselen i hver Cons. Seddel, fra hvil fet Suffer Raffinaderie eller Fartsi Varerne tages, saavelsom med disse Sedlers Anvisning for og Paategning af den Sukker: Raffinadeur eller Skipper, som Varerne udleverer eller selger, med videre, forholdes i alle Maader, ligesom ang. Consumtionen af Sukker Vand og Sfum i 2, 3, 4, 5, 6, 9 og 10 § er anordnet; undtagen at Mulcten, som Vedkommende i de derved anmeldte Tilfælde forbryde og Betienterne tilfalder, her bliver for 100 Pund Sirup 5 Rdlr, og for en Balle enten Mallast eller Opstifning 3 Rdlr. 12.) Ligesom enhver Brændeviins Brænder bør at afhente Mallast og Opstikning i justerede Baller, hver paa 102 Potter; saa bør og Sukker Raffinadeurerne ikke sælge nogen Sirup til Consumt. Fr. f. Dmk vi C. 12 §. til Brændeviins: Brænderne, naar den paa Foustage af: 15 Oct, hentes, uden i justerede og brændte Tønder, som hol der hver 136 Potter; og skal hver Sukker-Raffinadeur sin Paategning paa Cons. Seddelen udtrykkelig melde, saavel den Bruto: som Zetto: Vægt af Sirupen, saas Ledes som den er betalt. Lader nogen den i mindre Pars tier afhente, da bør paa Seddelen af Raffinadeuren teg nes, hvori den er hentet, samt hvad saavel Bruto: som Netto-Vægt er. Og befindes da ved Efterveining af vedkommende Betient Tønden eller Rarret, hvori Sirus pen er hentet, at vete mere eller Thara at være mins dre, da bliver ikke alene den meer befundne Sirup, eller dens Værdie, forbrudt, og Consumtionen deraf at betas le, men de Skyldige, saavel Raffinadeuren som Bræna deviins Brænderen, erlægge endog i Mulet hver for sig 2 Rdlr, naar det Forsvegne er af ringe Betydenhed; men giør det saa meget, at den i II § anmeldte Mulet derfor høiere kunde beløbe, betale de ligeledes hver for sig samme Mulets Beløb, saaledes som den i Proportion af det Forsvegne udfalder. Mode Betienterne saadan Sirup paa Gaden og forlange, at samme skal bringes til Veiers huset, maae det ikke af Brændeviinsbrænderen nægtes, under den i 11 § anførte Mulct. Og dersom Betienters ne, naar Sirupen findes i Huset hos Brændeviinsbræn deren, tvivle paa Vægtens Rigtighed, maae der, saa fremt ingen tilforladelig Vegt er i huset, ikke heller pas deres Forlangende nægtes dem at lade samme føre til Veier Huset; og dersom Vægten da ikke kommer overeens med Cons. Sedlen, betaler den skyldige Brændes viinsbrænder selv saavel Omkostningen, som Veier-Penge, foruden den Straf, hvori han paa anførte Maade er fors falden, Men findes Vægten rigtig efter Cons. Sedlen, ba gaaer saavel Hen- som Tilbageførselen og Veier Pene gene for Betienternes egen Regning. I Øvrige forhol VII Deel. bes Consumt. Fr. f. Dmk vi C. 128-vu C. 15 Oct. des, ligesom i 7 § er anordnet; dog dersom en Brænde viinsbrænder tilkiøber sig 1 Tde Sirup og ikke (i Hen seende til at han desuden til Brændingen betiener sig af Korn Varer) fan forbruge den paa eengang. bliver ham uformeent, at dele den, med Vilkaar: At han forud melder det for een af Ober: Visiteurerne ved Ma leværket i Khavn og for vedkommende Cons. Betiente i de andre Stæder, og tillige giver tilkiende, hvormegee Sirup han deraf agter at forbruge til hver Brænding, paa det de derom funde være vidende og ved Inqvisition sig derefter rette. Sorsommes det af Brændeviins Brænderen, og hos ham efter 3 Dages Forløb, at reg ne fra den Dag Cons. Seddelen er taget, befindes Sirup i hans Huus, da undgielder han derfor, som for forsvegne Varer, ligeledes paa anførte Maade. 13.) Maar Sirup paa Souftager sælges af Suffer-Raffinadeurerne til andet Brug, enten det er til at forblive i Byen eller til Ubførsel, da tages derpaa Passeer Seddel hos Told- Inspecteurerne i Khavn og paa Hoved Cons. Contoiret
- de andre Stæder; i hvilken Seddel, som uden nogen
Betaling udstedes, maae meldes saavel Kiøberens som Sælgerens Navn, saa og Qvantiteten, samt Steder, hvorfra og hvorhen det føres; og bør ingen Raffinadeus eller den, som Raffinaderiet forvalter og forestaaer, lade Varerne passere, førend ham saadan Passeer Seddel er forevitst og han den har paategnet. Sorsommes det, betaler han i Straf 2 Ndir for hver Tde Strup; og kan det ham overbevises, at en Brændevinsbrænder des fulde have, da blive ikke alene Varerne forbrudte, men han endog pligtig derfor at erlegge Consumtion, same den i II anførte Mulct. VII Cap.) Om Brændeviinsbrænden samt Vertshuus og Kroehold paa Landet, saavidt Kiøbstædernes Consumtions Væsen egentlig ved kommer. She Consumt. Fr. f. Dmk VII E. 1-4§. kommer. (Noiere bestemt og forandret v. gr. 2 Aug. 15 Oct. 1786). 1.) Med Vertshuus og Kroehold samt Brændeviinsbrænden paa Landet forholdes efter Frr. 30 Apr. 1734, 5 Jun. 1743, 1 Febr. og 23 Lov. 1757, samt 2 Sept. 1773 09 26 Apr. 1776. (See Fr. 2 Aug. 1786 "). 2.) Alle de Kroe, mænd, som boe inden 2 Mile nær havn og ikke have noget sært Privilegium, skal forholde sig efter de Staden og Brygger Lauget meddeelte Privilegier, saa at de intet brygge eller brænde i deres Huse, men tage deves Øl og Brændeviin i Staden og ingen andensteds, alt under den i foranførte Anordninger for utilladelig Brændeviinsbrænden og Kroehold m. v. fastsatte Straf. Paa lige Maade skal forholdes i Henseende til de Kroer som ligge inden 2 Mile nær de andre Stæder eller i deres Districter. (See Fr. 2 Aug. 1786. 18 §). 3.) De Kroer, som det er tilladt enten selv at brygge og brænde og til Brændevlins Brænden at have stemplede Brændevins Kiedler, eller og paalagt at tage deres t og Brændeviin i nærmeste Kiøbsted, skal alle med gl. Privilegio og, ved forefaldende Forandringer enten af Beboerne eller i andre Maader, med Kgl. Confirmation være forsynede, og i Mangel deraf skal Kroeholdet der nedlægges. 4.) Da alle ulovlige og uprivilegerede Kroer ved foranførte Fer. aldeles ere forbudne; saa følger deraf, at ingen Borger eller Vertshuusholder vidende mane sælge eller lade sælge Øl eller Brændeviin til nogen, som samme ved ulovligt Kroehold paa Landet igien vilde sælge eller udtappe, mindre ved Accord tage nogen Afgift derfor, efterdi ingen til saaban Næring og Brug er berettiget, uden alene de, som med Kgl. Bevillings Breve ere forsynede, og alle deslige Afgifter alene i M2 (*) Cfr. K. Br. s Dec. 1786- Kon Consumt. Fr. f. Dmk VII C. 4-7 §. 15 Oct. Kongens Kasse bør erlægges. 5.) Skulde nogen af Indvaanerne i Stæderne understaae sig at laane sit Brændeviins: Redskab til Bønder eller andre paa Lan det boende, som til Brændeviins: Brænden ere uberettio gede; eller nogen Kiøbsted-Indvaaner give mindste Anledning eller Tilladelse til Brændeviins: Brænden af nogen uberettiget Landmand; da skal den Skyldige være forfalden i 50 Rdlrs Mulet, foruden at have Bræn deviins Redskabet forbrudt, naar det saaledes, som meldt er, udlaanes. 6.) Cons. Sorvalterne og Jn. specteurerne maae, naar og saa ofte grundige Formods ninger findes, inqvirere paa Landet om ulovlig Bræns deviins Brænden og Kroehold. De ved saadanne Inqvisitioner, som benævnte Consumtions Betiente finde fornødent at foretage, medgaaende Bekostninger til Nettens Betiente, Vognleie, m. v., bestrides af Confiscations: Beløbet, eller udredes i Mangel deraf af Cons sumtions Kassen. Men dersom Inqvisition efter en andens Angivelse foretages, da bør Angiveren, som den der nyder Fordeel af Confiscationen, udrede Bekostningerne, ligesom han og derfor skal indestaae, i Fald intet, som til Confiscation kan anholdes, forefindes (*). 7.) Da det i III Cap. 15 § er anordnet, i hvilke Tilfælde og for hvor stort Qvantum indenlan Korn Brændeviin Passeer Seddel fra Kiøbstæderne eller de til Brændeviins- Brænden berettigede Byer, naar Brændeviin derfra paa Landet udføres, skal før udførselen tages og siden ved Warerne forblive, for dermed ved forefaldende Inqvisitisner at kunne hiemle samme; faa skal derimod, naar ved Inqvisitioner paa Lander findes under Anker eller 20 Potter Brændevin, ingen Passeer eller følge: Seddel derpaa efkes, mindre Varerne i saa Fald være nogen Anholdelse underkastede (**). VIII Cap.) (*) Cfr. Instr. 16 Dec. 1778 og Cire 22 Sept. 1781. (x) Cfr. St. Br. 3 Nov. 1787Consumt. Fr. f. Dmk VIII C. 1-3 §. VIII Cap.) Om Consumtions:Afgiften af Viin, 15 Oct. rhinst og fransk Brændevin, Viin: Edike, must, Miod, Aquavit, Rom, Arrach, Thee og Caffebøns ner. (Forandret ved Oplags Fr. 31 Maj. 1793 og Fr. 17 Dec. 1794 †). 1.) Alle, af hvad Stand og Vilkaar de ere, skal af alle forbemeldte Varer, som over alt her i Danmark, saavel i Kiøbstæderne som paa Landet, consumeres, erlægge Consumtions Afgiften, saaledes som i Cons. Tariffen findes anført. 2.) Consumver
tions Indkomsterne af disse, ligesom af alle andre søe eller landværts indkommende Varer, skal herefter overalt ved Indførselen oppebæres og beregnes af de Kgl. Consumtions Oppebørsels Betiente, som derved forholde sig, ligesom for Toldbetienterne, medens de sam me have oppebaaret, ved Told Rullen og andre Anords ninger har været anordnet, og skal disse Indkomster ano føres for sig selv i aparte Rubriqver i Cons. Hoveds og Contra Bøgerne; men i Khavn oppebæres og bereg nes disse, ligesom andre Consumtions Indkomster af de seeverts indkommende Varer, af vedkommende Toldskri 3.) Benævnte Varer, som til Danmark indføres, sal, enten det skeer med indenlandske eller fremmede Skibe, bringes fra første gaand efter Commerces Fr. 4 Aug. 1742. I Almindelighed er Indførsel fre første Haand at forstaae fra de Landes Soestæder, hvor Varerne falde, og naar de uden videre Losning derfra Directe vorde hidbragte; dog maae de af samme Varer, som falde i de Lande, der ikke grændse til Søen og hvorfra ingen Skibsfart til de Kgl. Lande haves, Hidføres fra hvilken Havn det fan falde beleiligst og som for første Seestad fra saadanne Lande kan ansees. Saa fedes seal, til Er. i første Tilfælde, de af Varerne, som frem M 3 (†) Cfr. Circ. 20 Febr. 1779, 15 Jan. 1780093 Febr. 1781. Consumt. Fr. f. Dmk VIII C. 3-5 §. 15 Oct. frembringes i Frankerig, Spanien eller de Middelha vet tilgrændsende Lande, føres fra det Lands Søehavn, hvor Varerne falde; eg derimod maae i det andet Tilfæl de rhinst Viin føres saavel over Holland, som fra Ham borg, Lybeck og Bremen, og dog fra det ene af benævn te Steder, saavelsom fra de andre, som fra første Haand bragte være at ansee. Spanske, italienste, ungarske og andre rare og hede Vine maae føres fra hvad Sted beleiligst kan falde. Ligeledes maae alle asiatiske, afri canske og americanske Varer, naar de bringes directe fra de Steder, hvor de fra saadanne andre Verdens De le og langt fraliggende Steder ere tilførte og første Gang Her i Europa falholdes, ansees, som Varer komne fra første Haand. Naar foranførte fra fremmede Steder til et eller andet Sted i Danmark indbragte og der clarerede Varer siden henbringes til et andet Sted og der indføres, skal de være befriede for nogen vi dere eller nye Consumtions Afgifts Erlæggelse, imod at med Varerne følger rigtig Passeer.Seddel. 5.) Med det havn hidtil bevilgede Oplag og Credit paa Consumtionen af Vine, fremmede Brændevine, Viin Eddike og Rom, forholdes i Almindelighed indtil vide re, i Henseende til Cons. Oppebørselen, paa samme Maade, som hidtil har været forholdet, og efter de same me Wegler, som i Henseende til Told Væsenet vorde at tagttage; dog bliver (for at betrygge de Kgl. Rettigheder og forebygge det Tab, som af det bevilgede Oplag og Credit for de Kgl. Indkomster kunde flyde) ikke alene fgrentaget, hvad i Told R. XIV Cap. 15 og 18 Art. samt, saavidt Cautioner angaaer, i f. 1-23-15 09 Rammer Rets Ordn. 18 Mart. 1720, saavel om Ho vedmænd som Forlovere (hvilke altid i dette Tilfælde som Selvskyldnere skal cavere), er fastsat, men ogsaa end vi dere herved befalet: a.) Til Lettelse i handelen vor- der Consumt. Fr. f. Dmt VIII C. 5 §. der vedkommende Handlende i Khavn vel fremdeles til 15 Oct. staaet bemeldte Credit paa Consumtionen; men derimod forbindes de til at give Told og Consumtions: Inspecteu verne, naar de det fornødent eragte, antagelig for fikkring for Nettighedernes rigtige Afdrag ved Forfalds Tiden, saa at Kongens Kasse ingen Afgang derved skal Foraarsages. Vil eller kan de handlende ikke give saa dan forsikring, da skal de Kgl. Bettente være berettige de at tage saa stort et Partie af Varerne under deres Be varing, som kan forskaffe tilstrækkelig Sikkerhed for den crediterede Consumtion. b.) Uagtet det ved Pl. 4 Jul. 1726. 2 § er fastsat, at Inqvisitioner om de bortsolgte eller beholdne Oplags-Varer skal skee alene hvert fierding Nar, og at Betalingen for Mettighederne af det Bortfølg te skal erlægges 4 Dage, efterat saadan Inquisition er fuldbragt og Oplagshaverne Regning tilstillet; saa skal det dog staae vedkommende Told: og Cons. Betiente frit for, saa ofte de det for got befinde, at lade Oplagss havernes Forraad eftersee; og skulde det ved saadanne af dem foretagne Inqvisitioner erfares, at der ikke forefine des en saa tilstrækkelig Beholdning, at de Kgl. Ret tigheder af samme kunde udredes, da bør de (nanseet de til Betaling fastsatte Terminer ikke ere udløbne) være bes rettigede til, strax paa Stedet at fordre Rettighederne af det Consumerede og, i Mangel af Betaling af Oplagshaveren selv, strax æske samme hos Cautionisten; og t Fald Betalingen imod Formodning ogsaa ikke hos denne skulde erholdes, da efter befindende Omstændigheder tage Kielderen under Forsegling og derom til Gen. Toldkam meret, til videre feiende Foranstaltning, strax giøre Indberetning. c.) Naar en Oplagshaver doer eller giør Opbud eller Fallit, skal vedkommende Stifte Forval tere strax give Told og Cons. Inspecteurerne saadame tilkiende; hvilke derefter, saasnart mueligt, bør tilmelde 4 Stifte Consumt. Fr. f. Dmt VIII C. 5-6 §. 15 Oct. Skifte Retten, hvad Boet for Told og Consumtion fins des skyldigt. De i Boet forefundne Oplags Varer bør derpaa, uden Ophold, ved offentlig Auction sælges, og Beløbet af vedkommende Kgl. Oppebørsels: Betiente eller hvem de dertil give Fuldmagt, og ingen anden, indcasses res. Hvad da af Auctionen indkommer, skal af Stiftes Retten strax decideres til Udlæg paa Kongens Fordring paa Told og Consumtion, om end andre i deflige Varer maatte have Pante Nettighed, da Kongens Fordring efter Toldrullens XIV Cap. 18 Art. Har saadant Fortrin, at ingen anden Pante Rettighed derpaa hæfter. Stulde da fra Varernes Beløb noget overskyde, skal samme imod Avittering leveres i Skifte Netten eller til Boets Judkasserer. Men fulde Varernes Beløb ikke findes tile strækkeligt til den resterende Oplags: Tolds og Consum tions Betaling, da skal Kongens Fordring for det Manglende nyde Udlæg, ved Boets endelige Slutning, efter 9.5 14-37. 6.) For at forekomme Underflæb, maae ingen Oplagshavere fra deres Huse, Lofter eller Pak Kieldere, nogen Slags Oplags Varer, hvors af Consumtion bør svares, især Vine og Brændevine, over Gaderne i den Stad, hvor Oplaget findes, fra et til andet Sted lade flytte, førend de det for vedkommen de Told og Cons. Betiente have meldet, hvilke uden Betaling eller Ophold meddele dem behørig Passeer- eller Flytte: Seddel (hvorunder af Vine og Brændevine dog ikke mindre, end et Anker og derover, skal være forstaaet), og skal disse Sedler ei være længere gyldige, end for den Dag de ere daterede, med mindre de af Told og Cons. Betienterne fornyes; ei heller maae paa en Seddel nogen Varer meer end cengang pasfere. Ligeledes mane ingen Slags Oplags Varer til Lands eller Vands udføres, med mindre rigtig Consumtions: og Passeer: Seddel hosfølger I anden Fald skal Varerne være confiskerede, og Ret Consumt. Fr. f. Dmk VIII C.6§-1xE. §. - Rettighederne af Oplagshaveren tilsvares, foruden en 15 Oct. Mulet fra 10 til 100. Rdlr efter Omstændighederne. 7.) Med Viin, viin Eddike, fremmed Brændeviin og Rom, som sendes fra Stæderne ud paa Landet, for der at consumeres, forholdes i Henseende til Passeer Sedler, m. v., efter I Cap. 12 § og III Cap. 13 §. Disse Passeer Sedler skal følge og forblive hos de her bes meldte Varer, indtil be cre forbrugte, paa det at dermed i fornødne Tilfælde fan gotgiores, at Varerne bes Hesig ere clarerede; men saadanne Passeer-Sedler derimed, som ikke følge med Varerne, men først, efterat de ere blevne anholdte, tilveiebringes, bør ingenlunde for gyldige ansees; ikke heller de Passeer Sedler, som vel følge der med, men ikke fan stiønnes, enten i Henseende til de res Elde eller Varernes Qvantitet, at kunne dertil henhøre. IX Cap.) Om Consumtions Tilbagegivelser eller Gotgiørelser. (Forandret og, saavidt 1-4 § angaaer, ophævet v. Fr. 13 Jan. 1783). 1.) Dersom nogen fra Landet eller og til Bands noget Partie rer, som han igien agter at udføre eller Varer indfø udfribe, da Seal han nyde Consumtionen tilbagegivet, naar Varerne kan regnes til heelt eller halvt Skippund eller Læst og derover (men ikke ringere), og naar han deraf ved Indfør selen har betalt Consumtionen og derpaa taget Cons. Oppeborsels Betientens Beviis; efter hvilket Beviis da sam me Person, og ingen anden, de udlagte Consumtions- Penge, naar han fremviser rigtig Toldseddel, at saadant Gods til udenrigske eller indenrigske Steder er udskibet, Eal tilbagebetales. Men ang. saadanne tællende Varer, som ikke egentlig under veiende og maalende Varer kan henregnes eller efter Vægt og Maal anstaaes, skal denne Regel følges: At naar den erlagte Consumtions Afgift af flige Varer beløber 64 ß eller derover, skal Gotgiørelsen 5 mod Consumt. Fr. f. Dmk rx C. 1-4 §. 15 Oct. mod berørte Baptis finde Sted, men af Varer, hvoraf den betalte Cons. Afgift er mindre, tilstaaes ingen Gotgiørelse. Og skal udførselen baade af de første og sidste Slags Va rer til udenrigste Steder see inden 3 Maaneder, og til indenrigste Steder, hvorunder og Norge er indbegre ben, see inden 6 Maaneder, saafremt nogen Gotgiø relse skal finde Sted; dog skal Dec., Jan. og Febr. Maaneder ikke under bemeldte 3 og 6 Maaneder henregnes. 2.) Af Rug eller vede eller andet Korn, som males til Meel eller Gryn og siden til andre Steder udføres, tgiengives Vedkommende den ved Formalingen erlagte Consumtion, naar Melets eller Grynenes Udførsel behø rig er beviist, saaledes at paa 9 Lpd Hvedemeel tilstaaes Gotgiørelsen for den ved Formalingen betalte Con sumtion af 1 Tønde Hvede; paa i Td. Rugmeel 7 fp. Rug; Bygmeel 1 Td. Byg; og Byggryn 2 Tor Byg. 3.) Naar nogen indfører Stald. Stude eller andet Horns Qvæg, for samme at slagte og siden udføre det slagtede Ktod, da stal ved Indførselen Qvæget efter sin Qvalitet angives, samt rigtig antegnes og den fulde Consumtion deraf erlægges. Men naar nogen siden vil udføre det flagtede Rigd, da skal med Gotgiørelsen saaledes forholdes: at for hver indbragt Stald: Stud udvises 2 Tor og for Hvert Stykke af andre Qvæg Hovder 1 Tde Kisd; efter hvilket Forhold den af ethvert Høved ved Indførselen betalte Consumtion tilbagegives, naar Udførselen rigtig er beviist; dog beholdes tilbage 24 ß for Consumtionen af huden, Kallunet og Tælgen af hvert Stykke. Lige ledes skal af Sviin, som indføres til Slagterte, for fiden at udføre Fleffet, ved Indførselen betales den ful de Consumtion, hvorimod ved Udførselen gotgiøres den Consumtion, som af hver Side Flest ved Indførselen skulde have været svaret (*). 4.) Naar fra Landet af B01 C Cfr. Chrc. 18 Mart, 1780. Consumt. Fr. f. Dmk 1x C. 4-6 §. Banderne indbringes til Kiøbstæderne færst Rigd, som 15 Oct. nogen Borger der nedsalter og siden udfører, da, naar Kiødet ved Indførselen i Kiøbsteden angives til udførfel, med udtrykkelig Benævnelse af den Mand, som det er bestemt til, kan det tillades, at ved Udførselen den betalte Consumtion igiengives, uagtet Kiodet var inde bragt i mindre Partier, end Skpd, dog ei under 5 pd, og saaledes at Udførselen skeer inden den i 1 § fastsatte Tid. (See Fr. 13 Jan. 1783. 5 §).
5.) For Kaffebønner, som i Skaller indføres fra de Kgl. vestindiske Eilande, gotgiøres herefter, som forhen, i Consumtionen 25 p. C. for Skallerne.
6.) Den Khavn bevilgede Gotgiørelse i den ellers fastsatte Con sumtion af den Viin og fransk Brændevin, som derfra til Provintserne i Danmark udføres, tilstaaes vel fremdeles indtil videre, saaledes at med Gotgiørelsen i Consumtionen skal forholdes paa samme Maade og efter samme Regler, som med Gotgiørelsen i Tolden; dog, for at forebygge, at denne Naade ikke skal misbruges og geraade de Kgl. Indkomster til utilborlig Forringelse, skal, i Henseende til de af Oplaget lanbverts udførende Varer, foruden hvad som i Toldrullen og andre did henhørende Anordninger allerede er befalet, fra 1779 Aars Begyndelse endnu iagttages følgende:
a.) De fra Staden af Oplaget landværts udførende Vine og Brændevine skal igiennem torreport alene, og ingen anden, udføres; de, som udføres til Consumation paa Amager Land, undragne, hvilke herefter, som hidtil, maae gaae igiennem Christianshavns Port.
b.) Ved Nørreport skal de af en Ober:Betient aabnes, préves og Udførselen af ham tilligemed en af de posthavende Bettente attesteres samt i en dertil indretter Bog anføres, hvilken til Gen. Toldkammeret, til Collation med den ved Børsens Cons. Comtoir holdende, ved Consumt. Fr. f. Dmk tx C. 6-8 §. 5 Oct. ved hvert Aars Udgang indsendes. Men Port Contro leuren haver sig intet dermed at befatte. c.) Udførselen indskrænkes til visse Tider og Timer om Dagen, saasom i Apr., Maj., Jun., Jul., Aug. og Sept., one Formidd. fra Kl. 6 til 12 og om Efterin. fra Kl. 2 til 8; t Oct. og Mast., om Form. fra kl. 7 til 12 og om Eft. fra 2 til 5; men i de øvrige Maaneder, om Form. fra kl. 8 til 12 og Eff. fra 2 til 4. 7.) Efterat Cons. Seddel paa saadanne landværts udførende Vine og Brændevine er udstedt (saaledes som i III Cap. 14 S er meldet), skal det i hver Maaned Udførte ved Maane, dens Udgang clareres eller i Mangel deraf den fulde Told og Consumtion betales. 8.) Betreffende de til Søes udførende Varer, hvoraf nogen Consumtions- Gotgiørelse er bestemt, skal, forinder Indladning steer, i Khavn til vedkommende Ober: Betient eller Contros leur i Havne Districtet, og i de andre Rigbstæder til vedkommende Kgl. Betiente, overleveres en Angivelse paa ustemplet Papiir, hvori de indskibende Varer speciali tet angives ved Tal, Vægt og Maal, hvilken Angivelse til den til Opsyn beordrede Betient overleveres, og hvorpaa af Betienten for Indladningen attesteres. Hvor efter Skibet forbliver bestandig under Betientens Ope figt om Dagen, og om Natten under Kgl. Laase eller Forsegling, og i Khavn udgaaer Skibet ligeledes, ef terat Indladningen er fuldendt, under Kgl. Laase eller Sorsegling til Toldboden. Skulde det ikke destomindre befindes, at nogen Varer, hvorfor Gotgiørelse skeer, være sig Oplags: eller andre Varer, ere uden bemeldte foregaaende skriftlige Anmeldelse indladte, da skal Gorgiørelsen aldeles bortfalde; men i Fald det enten ved Skibets Udclarering eller og ved Udlosning paa nogef Sted i de Kgl. Stater opdages, at de saaledes til Ud favfel angivne Varer ikke virkelig ere blevne indladede, eller Consumt. Fr. f. Dmk 1x C. 8 §. eller at der, til Er., i Steden for Viin eller Brændeviin 15 Oct enten findes bart Vand eller en svigagtig Blanding der med, eller og nogen anden Urigtighed, de Kgl. Nettigheder til Fornærmelse, derved antraffes, da skal de falskeligen angivne Varers Værdie vere confifteret, og Forbryderne være skyldige, samme i Penge at erstatte, samt lide saaledes, som for uangivne Varer i Toldrullen er befalet. Og bliver Confiscations Værdien imellem de Told eller Cons. Betiente, som have opdager Urigtigheden, være sig paa det Sted, hvor Skibet indlader eller hvor det udlosser, naar dette sidste skeer i Kongens egne Stater, at dele paa den anordnede Maade; hvorfore Kongen saameget mindre paatvivler, at Told og Cons. Betienterne paa Udlosnings: Stederne have det nøieste Opsyn, som det desuden efter Eed og Pligt dem paaligger. Naar Varerne angives til Udførsel til udenrigske Steder og Gotgiørelser derfor kan have Sted, da skal, inden saadan Gotgiørelse udbetales, vedbørlige Attester tilbagebringes fra de Steder, hvorhen Varerne ere afsendte, at de der virkelig ere ankomne og udloffede; disse Attester skal være udstedte af de Kgl. Consuler, hvor disse ere, og, hvor ingen er, af Stedets Notarius, Men kan saadanne Attester ikke haves, da maae, inden Gotgiørelse skeer, Afsenderen edeligen forklare, at Varerne ere udsendte og hvorhen de ere bestemte, og Skipperen ligeledes edelig forklare, at de tik det bestemte Sted ere ankomne og der udloffede; og skulde Varerne blive udstibede med.en fremmed Skipper, som et ventes der til Stedet tilbage, da skal denne ved udgaaende edeligen forsikkre, at de til udenrigske Steder ere be stemte, og ikke paa indenrigske Steder skal vorde udlossede, (See Fr. 13 Jan. 1783.36 *). X Cap.). (*) Samt Circ, 25 Nov. 178 15 Oct. Consumt. Fr. f. Dmk x C. 1 §. XCap.) Om Vielses Pengene. (Ophævede, Khavn undtagen, v. Fr. 12 Sept. 1792). 1.) De forhen anordnede Vielse: Penge skal fremdeles, og indtil Omstændighederne tillade, at til Undersaatternes Lettelse anderledes kan anordnes, vedblive paa samme Maade, som hidtil; og skal altsaa alle, naar de i Egteskab indtræde, erlægge til den, som Consumtions- Afgifterne t Kiøbstæderne oppebærer, saaledes som følger: Imo) Samtlige Kgl. civile Betiente, hvis Embeder nogen Rang er tillagt, saavelsom Krigs Betiente, fra de høieste Charger indtil Capitainer inclusive, og alle andre, som med nogen Nang ere benaadede i Almindelighed, hver 50 Stole (*). 2do) 2delen, som ikke er i Kgl. Tieneste eller har nogen vis Rang, samt alle, som eie privilegerede Sædegaarde, hvilket og skal forstaaes om Capitain-Liens tenanter til Fendrikker inclusive, naar disse besidde nogen faadan Sædegaard: 20 Röle (**). 3tio) Geistligheden og Øvrigheds Personer i Kiøbstæderne: 10 Rdlr (***). 4to) Provster og Præster paa Landet. Subalterne Officerer fra Capitain Lieutenanter til Fendrikker inclusive (om disse endog eie nogen Sedegaard paa Landet, saalæns ge den er uprivilegeret). Regiments Qvarteermestere, Auditeurer, Regiments: og Divisions Chirurgi, samt alle øvrige deslige Bettente, som ere forundte Sang med subalterne Officerer. Herreds Fogder og Skrivere, Skov: Ridere, alle andre Kgl. Betiente, Proprietairer og Sædegaards Eiere. Forpagtere. Hollændere. Catecheter. Borgere i Kløbstæderne og Skippers. Haandværks Folk paa Landet, som ei egentlig have Tilladelse at boe der, og følgelig ansees lige med dem i Kiøbstæderne: 4. Rdlr. (+) Cfr. Circ. 5 Febr. 1780 og 10 Apr. 1781. (**) Cfr. K. Br. 2 Jul. 1791. (***) Cfr. Cans. Br. 13 Dec. 1783. (*) Consumt. Fr. f. Dmk x C. 15 §. 4 Ndir (*). 5to) Herere ved de latinske Skoler i Kiøb: 15 Oct. Stæderne. Degne. Studentere. Efqvadrons Feldtskiærere. Kammertienere. Gartnere. Skytter. Selv: Elere, 6te) som eie Herligheden i deres Gaarde. Mellere paa Lan det uden Forskiel. Kroemænd. Haandværks Svende, som søge og erholde Bevilling paa at lade sig vie i Huset: 2 Rdlr. 6to) Fiskere, som boe i Kiøbstæderne og ikke ere Borgere. Daglønnere, Arbeids- og Tieneste Folk, som søge og erholde Bevilling paa at lade sig viet Huset: 1 Rdlr. 2.) Fra denne Afgifts. Svarelse fritas ges følgende: Imo) Alle Selveter Bønder, eller saa. danne, som ikke eie Herligheden i deres Gaarde, som de paabos. 2do) Fæstebønder i Almindelighed. 3tio) De paa Landet tilladte og for Consumtions Afgift fritagne Haandværksfelf. 4to) Skoleholdere paa Landet. 5to) Privilegerede Manufacturister og Fabriqveurer. Under Officerer. 7mo) Soldater og Matrofer. 8vo) Enroullerede Matroser i Kiøbstæderne; de, som have taget Borgerskab, undtagne, hvilke da skal svare de ana ordnede Copulations: Penge. 9no) Hvorimod Haandværksmænd, som have været Soldater, derfra ere befriede, saalænge de ikke ere Borgere. Iomo) Fremdeles befries alle Haandværksvende, Daglønnere, naar de ikke ere Borgere, samt Arbeids- og Tieneste Folf, med mindre de søge og erholde Bevilling paa at lade sig vie i Hu set, da de betale, som foranført. 3.) Forbemeldte Bielses Penge erlægges af Brudgommen i den Kiøbsted, hvor Vielsen skeer, til den, som Cons. Oppeborselen er anbetroet eller overdraget. 4.) Præsterne mane ikke forrette nogen Vielse, forinden de have erholdet Vedkommendes Beviis for Pengenes Betaling, un der 50 Rdlrs Straf. 5.) Ligeledes skal Præster ne (*) Cfr. Circ. 19 Febr. 1780. Consumt. Fr. f. Dmk xC. 5§-x1C. 1 §. 15 Oct. ne ved hvert Aars Udgang meddele Efterretning og Attest til vedkommende Oppebørsels-Betient om de Perlægges. soner, som i det afvigte Aar ere sammenviede i deres Sogne eller menigheder, og fundne skyldige til denne Afgifts: Betaling. Hvilke Attester Regnskaberne ved= 6.) Da det er forunde Magistraten i Khavn denne Afgift der sammesteds, til Stadens Nyt te og Brug, at oppebære; saa have de Kgl. Oppeborsels: Betiente sig intet med denne Afgifts Oppebørsel i denne Stad at befatte; dog skal Magistraten herefter, sonz hidtil, aarlig til Gen. Toldkammeret, for Oplys nings Skyld i et eller andet Tilfælde, indsende en for. tegnelse over de hvert Aar forefaldne Vielser og de der for til Kæmneren betalte Vielses- Penge. XI Cap.) Om folke-Skatten i Stæderne, Khavn undtagen. 1.) folke. Skatten skal betales i Stæderne saaledes: Af en Secretair, Informator, Skriverkarl og deslige aarligen: 1 Rdlr. En Kiøb amands, Kræmmers, Apotheker, Brygger, Kielder-Svend eller Dreng: 64 Stil. En Ladefoged eller Avlskarl: 64 Skil. Alle andre Tieneste Folk og Haandværks - Folks Svende, samt Drenge, som faae Løn: 48 Stil (*). En Qvindes Person uden Forskiel, naar hun tiener: 32 Skil. Og skal af Haandværks Mænds Børn, som staae i Tieneste eller Lære hos deres Forældre, ligesom af andre Læredrenge; og af Soldater og Ryttere, være sig Fris mænd eller Dimitterede, samt enrollerede Søe: Folk, naar de tiene i andres Sted, ligesom af andre Tieneste- Karle, Folke-Skatten erlægges. Dog undtages: Imo) De Militaire, som staae i virkelig Krigstieneste, deres Tieneste Folk, hvad enten de holdes til Krigs Tieneste, eller ikke. 2do) De enrollerede Sse: Folk, saalenge de som (*) See Dr. 9 ov. 1783. 15 Oct. som meldt, ei tiene hos andre, hvor Folfe og Families Skat bør svares; og 3tio) De Tieneste: Folk, som Kiobsted Indvaanterne, der have matriculerede contri Buable Jorder i Brug, hvoraf svares Skatter i Amta stuen, virkelig og beviislig holde til saadanne Jorders Drift og Dyrkning, eftersom Folle Skatten erlægges af Hartkornet.
2.) Denne Skat sal erlægges og oppebæres i 2de Terminer, nemlig 14 Dage for Jun. og for Dec. Maaneds Udgang; til hvilken Tib enhver Suusbond eller Huusfader skal levere vedkommende Oppeborsels Betiente en rigtig fortegnelse under sin Haand, tilligemed Pengene for faa mange Folf, som & Hans Huusholdning findes; dog dersom nogen af Indvaanerne ikke selv kan forfatte saadan skriftlig Angivelse, da maae de angive samme mundtlig til den eller de Betiente, som Cons. Forvalterne eller Inspecteurers ne, naar Terminerne til Betaling forfalde, udstikke for at modtage slige Angivelser og derover Fortegnelse af forfatte.
3.) Den Huusbonde eller Huusfader, som ikke inden Jun. og Dec. Maaneds Udgang, som meldt, har clareret Skatten, skal selv dertil svare og betale dobbelt, uden al Undskyldning eller Forevending; dog skal Indvaanerne advares om Skattens Betaling Hver Gang Terminen forefalder, forinden nogen Straf til dobbelt Betaling skal have Sted. I øvrigt forholdes ved Hoved Mandtallers Forfattelse og Regnskabs- Aflæggelse for denne Skat efter de Instructioner, som vedkommende Betiente tilstilles.' XII Cap.) Om Græsgangs Pengene i Stæderne, Khavn undtagen.
1.) Eftersom adskilligt Qvæg, saasom Stude, Kist og Kalve, Faar, Lam, Buffe, Gleber, og andet deslige til Stæderne indføres, for at bruges til Huusholdningens Fornedenhed og paa Græs Sommeren over at holdes; da skal de, som saas VIIDeel. N bant Consumt. Fr. f. Dmk XII C. 1-4 §. 15 Oct. dant Qvæg eie, det uden Forskiel hos den, som Consumtions Oppebørselen er anbetroet eller overdraget, ved Philippi Jacobi Dags Tider angive, og haver han det stykkeviis at antegne. 2.) Derefter tal Eierne inden 14 Dage for St. Mortens Dag, hvad enten Qvæget har gaaet paa Byernes eget Overdrev eller andres Marker, naar det dog daglig drives ud og ind eller kommer hiem om aftenen, aarlig erlægge Græsgangs Pen ge, som følger: Af en Hest, Hoppe, Ore og Qvie over Har gammel: 24 Stil. Et Svtin: 4 Stil. Et Faar, Geeb, Lam, Buk, Bede eller Vædder: 4 Skil. Dog stal af Lam ikke svares Græsgangs Penge det Nar de ere tillagte; ei heller af Qvæg, som har været udsendt paa Lander og der Sommeren over gaaet paa Græs (*). 3.) Skulde nogen, som er pligtig Eræsgangs Penge at betale, 8 Dage over den bestemte Tid med Betalingen ude blive, da skal han betale dobbelt; dog, da Terminen lette lig fan glemmes, skal Indvaanerne advares om Græs gangs: Pengenes Betaling, hver Gang de ere forfaldne, førend den fastsatte Straf skal finde Sted. 4.) Da Kiøbstædernes Qvæg daglig, især om Sommeren, igiens nem Portene ind: og uddrives, og derved kunde gives An ledning til at indsnige noget uden Consumtions Erlæggelse; saa skal, for at forebygge al Underslæb, enhver, som faadant Qvæg Sommeren over paa Græs holder, enten det imod Vinteren skal slagtes eller og gaae over til et andet Nar, lade det paa Conf. Contoiret antegne og bræn de paa Hornene eller tegne i Øret, for saavidt Qvæ get ei allerede efter IV Cap. 5 § maatte være brændt ved. Indførselen; hvilket uden Betaling forrettes. Skulde derefter nogen blandt det Qvæg, som gaaer paa Græs, inddrive noget, som ikke er lovlig brændt eller mærket, Kons. (*) See Circul. 18 Mart. 1780. Consumt. Fr. f. Dmk x11 C. 4§ XIII C. 1§. Kongens Rettighed dermed at formindske, da haver han 15 Oct strax forbrudt samme Qvæg til den, som dat antreffer. 5.) Siorten Dage efter Mortens Dag sal den, som Cons. Oppebørselen forestaner, sit Qvæg: Register med enhver, som dert findes for noget Qvæg antegnet, conferes re; og hvis nogen da befindes, ei at have opstaldet saa meget væg, som tilforn ved Philippi Jacobt Dag paa Græs er udslaget, da skal derfor giøres neiagtig Nigtighed, om det savnede Qvæg er forhen indført og Consumtion da deraf betalt, eller og det er tillagt i Byen; i hvilket sidste Fald, og om Eteren befindes at have slagtet samme, den & Tariffen fastsatte Consumtions Afgift vorder at erlægge. Af de Sviin, som drives paa Skoven til Olden, seal Consumtionen betales, naar de slagtes, men med Grade pengenes Betaling forholdes, som foran er meldt. Paa lige Maade skal Cons. Forvalteren eftersee for Philippi Jacobi Dags Tider, naar Qvæget igien paa Gras udslages. XIII Cap.) Om Tillægs: Pengene, eller Cone funitionen af det Qvæg, som tillægges i Stæderne, Khavn undtagen. 1.) Da endeel Kalve, Sviin, Lam, Hans og Gies aarlig tillægges i Stæderne, hvoraf ingen Consumtion i Portene kan haves; saa skal alt saa dant tillagt væg hvert Har ved St. Hans Dags Tider for Cons. Forvalteren angives, saavidt da tillagt er, og det under Straf af Confiscation; og af det, som ikke til andre Steder udføres til at sælge, betales Consumtionen inden Mikkels Dag, under ovenbemeldte Straf. Jøvrigt bliver, ligesom hidtil, af det i Byen tillagte Qvæg, naar det slagtes, den samme Consumtion at erfægge, som af det, der fra andre Steder i Byen indføres (*). M 2 XIV Cap.) (*) Cfr. Decif. 29 Dec. 1781. Consumt. Fr. f. Dmk xiv C. 1-3 §. 9 15 Oct. XIV Cap.) Om Mile Pengene. I.) Vogni mændene overalt i Danmark og alle andre i Kiøbstæ derne, som lade deres Vogne leie for Penge, og ikke den eller de, som de paa deres Vogne føre, skal herefter, som hidtil, til den, som Cons. Oppeborselen er anbetroet, er legge af hver Miil 4 Stil., saavel af hvert Par Forspands- Heste, som af en Vogn med et par Heste, og saavel naar de fiøre i Konge Deiser eller med Posterne, som andre Seiser, de alene undtagne, som i 3 § opregnes (*). 2.) Ingen, som vil fare paa Fragt, maae reise ud af Byen, førend han paa Hoved Cons. Contoiret har taget Seddel og betalt Pengene til det Sted paa Landet, hvorhen Reisen gaaer. Og naar den gaaer til andre Kiøbstæder, skal ingen Seddel gives længere end til næste Riobsted, Hvor den strax i Porten skal leveres til Cons. Annammeren; og saaledes vorder i hver Kiebsted at forholde, hvorfra den Reisende bortfarer, eller hvortil han ankommer. Findes nogen Vognmand herimod at handle, skal han betale i Straf paa det Sted, hvor han antreffes, rste Gang 2 Rdlr, 2den Gang 4 Rdlr, og 3die Gang efter Gen. Toldkam merets Kiendelse; hvormed Cons. Betienterne skal have vedbørlig Indseende, og tillige paasee, at end ikke de ved Nattetider Igiennemreisende for Milesedlernes Skyld ops holdes. 3.) Følgende skal, som hidtil, for Mis Ie Penges Svarelse være befriede: Imo) Bønders ne, som komme til Torvs og for en ringe Fragt tage no get med sig paa Veien hiem ad; ligesom og Sorge Acade mies Bønder, som leies eller giøre Reiser for Academiet ellee bets Betiente, naar derom forevises Overhofmesterens Attest. 2do) Alle Haandværksfolk i Kiøbstæderne, naar de reise til og fra Markederne, men ikke til andre Reiser. Og skal denne Frihed ogsaa fremdeles være forundt de Kræm (*) See Circul, 29 Jul. 1780. mere Consumt. Fr. f. Dmk xrv C. 3 §-xv C. 1 §. mere og Haandværkere fra det Slesvigske, som besøge 15 Oet. Markederne i Jylland. 3tio) Alle letede Vogne, som bruges til Kiorfel ved Algerdyrkningen, ere frie for Mile Penge, ligesaafulde som Kierfelen med egne Vogne seede; hvorimod af alle Vogne, som leies med Varer (Markeds- Varer, som meldt, undtagne) eller med andet, som ikke hø rer til Agerdyrkningen, skal svares Mile-Penge, med mins dre nogen maatte have en speciel Fritagelse. 4to) De Vog ne i Siellands Stift, som alene bruges til at føre de k Landet fangede færfte fist til Khavn eller andensteds her. 5to) De Vogne, hvormed den agende Post befordres.. 4.) JKhavn forbliver det ved den hidtil brugte Maade, at Vognmændenes Oldermand oppebærer Mile-Penge ne og derover holder en ordentlig igiennemdraget og forseg let Bog, samt til de befragtede Kistekarle afgiver et Be viis for Betalingen, som i Portene ved Udkiørselen for de der posthavende Betiente forevises; hvorefter bemeldte Mi le Penge ved Ugens Slutning af Oldermanden paa Langets Vegne paa Maleværkets Contoir erlægges og af vedkommende Betiente beregnes, efter den af Oldermanden indleverede Extract, hvilken bør være saa rigtig, som Older manden vil være tiltænkt, paa Anfordring, den med Eed at kunne bekræfte; ligesom og Bogen aarlig til Conference med Ertracterne i Gen. Toldkammeret skal indleveres. Hvad angaaer de Setser, som nogen Privilegeret uden for Langet foretager, da fan det tillades, at de derpas udgive Interims Beviser til Aflevering i Portene, imod at samme ved hver Uges Slutning indløses paa Malevær fets Concoir. Men i Henseende til de øvrige Reiser, hvor til nogen saadan Privilegeret, som Vognmand i Lau get, befragtes, holde de sig forbemeldte Orden efterrettelig. XV Cap.) Om Rettergangs Maaden i de Conf. Væsenet vedkommende Sager. 11.) Der som nogen Tvistighed, enten formedelst Consumtions-Svig 3 eller Consumt. Fr. f. Dmk XV C. 14 S. 15 Oct. eller i andre Maader, mellem de Kgl. Cons. Betiente og Kiøbstædernes Indvaanere eller andre om noget Cons. Ve senet vedkommende forefalder, da maae slige Sager med Aftens Varsel til Extra: Ret for Dommeren indstævnes, som i havn er Hof: og Stads Metten og i de an dre Kiøbstæder den ordinaire Underret, som er Vedkommen des rette Værne Ting; hvorefter Dommerne efter deres Eed og Embeds Pligt deri skal dømme inden 3de Soles mærker, som de agte dertil at svare og derfor at stande til Nette. Men med de Tvistigheder, som forefalde om wogen Conf. Svig ved Maleværket i havn, forhol des efter Pl. 8 Jun. 1750, saaledes: At naar de, som i nogen Urigtighed ere befundne, ikke straxen ville erlægge den ved Cons. Fr. bestemte Mulet, men finde sig ved Be tienternes Forhold og Beskyldninger fornærmede og derfor eragte sig foraarsagede Sagen videre at andrage, og ander fedes, være sig enten med Tingsvidne eller i andre Maa der, at bevise; da have de sig dermed, naar Sagen ikke forhen imellem dem ved Told: og Conf. Suspecteurerne i Mindelighed har været at afgisre, hos Gen. Toldkam. meret at melde, som deri resolverer, naar Sagen er ganske klar og tydelig og uden al Tvivl, men henviser den til lovlig Omgang, faasnart deri er nogen Tvivl eller Uvished. 2.) Saadanne Sager maae ikke op sættes til de bestemte og ordinaire Tingdage, men de bør til Vidners Forhør, saavelsom til Dom, strax antages og endelig derudi kiendes, paa det de Vedkommende ikke med Tids- og Penge-Spilde skal opholdes. meren skal med Flid eraminere Vidnerne, og ingen af dem, Parterne enten til Villighed eller Skade, imod Loven og Frr. antage eller forskyde. 4.) Medvidere 3.) Dom: og Medhielpere i Cons. Svig maae, naar de i rette og den af Loven foreskrevne Tid til at vidne deres Sandhed vorde indkaldee fvit og reent ud befiende, hvad dem er vite Consumt. Fr. f. Dmk xv. 4-7 S. - vitterligt, saaledes som de efter lovlig Indstævning med 15 Oct. Eed kan bekræfte, uden nogen Straf derfor at lide; og skal da saadanne Vidner agtes og ansees ligesom andre upartiske og uvillige Vidner i Sagen; men skulde derefter an dre Medvidere og medhielpere befindes, som ikke godvillig fremkomme, deres Sandhed om den forøvede Svig at udsige, da skal samme med den dicterede Straf anfees. 5.) Saavel om alt, hvad der paa Cons. Betienternes Poster og medens de ere i deres Tienestes Forretninger, Cons. Væsenet angaaende, forefalder, som i Særdeleshed i Fald at nogen skulde understaae sig paa faas danne Steder og Tider dem at hindre, fielde eller overfalde, maae Betienterne, naar ingen Vidner haves, indgive deres Rapport, saadan som de trøste sig til, naar forlanges, med Eed at bekræfte; og naar da Omstændig Hederne concurrere til at bestyrke samme, maae den have den Virkning, at den Beskyldte bør fralægge sig Sagen aned sin Eed. (Extenderet til Toldbetienterne v. Pl. 5 Sept. 1782). 6.) For at forekomme al Hinder og Ophold i de Sagers Oplysning, som angaae Cons. Svig samt Betienternes Forhold, m. v., for saavidt Cons. Væsenet vedkommer, maae (naar saadanne Sager foranstaltes til Undersøgning, og de Paagieldende ikke findes tilste de, hvor Vidnerne, som derom kunde give Oplysning, sal fores) disse Vidner ikke desmindre i Giæste: Ret, efter Aftens Varsel, afhøres; dog at vedkommende Øvrig. hed i sligt Fald forud beskikker en lovkyndig Mand, som Forsvar for den eller de Fraværende, hvilken indvarsles, for samme Forhør eller Tings- Vidne paa deres Vegne at anhøre (*). 7.) Da det er Kongens Diemeed, at Rettergangs Maaden i disse Sager fra alt ufornødent Ops hold og Vidtløftighed kan vorde befriet og saa lidet be M4 kostelig, (*) Cfr. Circ. 20 Oct. 1787. Consumt. Fr. f. Dmk xv C. 7 S. 15 Oct. kostelig, som mucligt; saa have Vedkommende, saavel Parter og deres Fuldmægtige, som Dommere, derefter i alle Maader at rette sig og saadant note at iagttage. Til den Ende skal det være formeent, saavel Parterne og deres Fuldmægtige at begiere, som Dommerne at tilstaae dens anden eller længere Opsættelse, end den, som til Sagens Fremtarv nødvendig udfordres. Ligeledes skal ved Unders retterne i Provintferne forholdes paa lige Maade, som ved Hof og St. Retten i Khavn er anordnet, saaledes, at ved Protocollen ingen videre mundtlig Procedure tilla des, end Begiering om Documenternes Modtagelse, samt en fort Protest eller Paastand til Kiendelse eller Dom. Derimod skal alle rettesettelser. Deductioner og vidtløftige Exceptioner fee skriftlig (cfr. Pl. 29 Jun. 1781). Ligeledes seal, det meste mueligt er, Vidnerne. efter skriftlige til Retten overleverede Spørsmaale og Contra Spørsmaale afhøres, saa at ingen mundtlige Spørsmaale fremsættes eller tillades i Protocollen at indføres, uden be, som Dommeren stiønner at være nødvendige, og hvortil Vidnets Svar har givet Anledning. Hvorimod Dommeren ber tilstede Vedkommende den fornødne Tid til at opsætte Spørsmaalene friftlig. Spørsmaalene bør være korte og tydelige, og ikke under en anden Indklædning tgientages, for at forlede og forvilde Vidnerne. Ei heller bør Vidne Forhø rerne med grundede Indsigelser mod et eller andet Spørsmaals Besvaring udhales, og Dommerne derover med ufornødne Interlocutoria bemsies. I øvrigt skaf Sr. 3 Mart. 1741 ved Vidners Førelset alle Maader iagttages og af alle Vedkommende nøie efterleves. Befin des Parterne eller deres Fuldmægtige at udøve og Dommers ne at tillade noget herimod stridende, da skal saadant des ves Forhold paatales ved Sagens Afhandling for Høiestes Ret, hvor de da kan vente derfor ofter Fortieneste at ansees eg Confu og straffes. Consumt. Fr. f. Dmk xv. 7-8 §. 8.) Naar nogen ved Retterne, hvor 15 Oct. disse Sager orddeles, giør Ulyd i eller uden Protocols fen, eller viser sig grov enten med Banden, unyttig Snak, uskikkelige og usømmelige Erpressioner, uanstæn dige Lader eller Støien, enten mod Retten, Vederparten Vidner eller andre; skal Dommeren strax i Protocollen advare dem og ved samme Advarsel opkræve Tingmændes ne, som stedse bør have deres Dine henvendte til Retten, rette sig efter den givne Advarsel, sal eensstemmig anmel de det, hvilket sirar indskrives i Protocollen, hvor de med oprafte Fingre under Lovens Eed bekræfte, hvad de have Hort og skeet; og skal saadanne Vidnesbyrd anfees ligesaa fuldkomne, som om den Paagieldende kunde være indkaldet, deres Vidnesbyrd at paahøre, og de under Faldsmaals Straf indkaldte derom at giøre Forklaring; da Domme ren ogsaa strax, uden Wegring eller nogen Indvending, skal tilpligte den Skyldige en Mulct fra 3 til 9 Lod Sølv, og tillige ved samme Kiendelse paaminde ham om fin Pligt og den Straf og Mulce, som vibere vil paaføls ge. Imidlertid og indtil saadan Kiendelse er afsage, skal ikke noget ved Retten i Protocollen foretages, men faadan mellemfaldende Rettens Sag skal paaftendes og ansees som en særskilt Sag; hvilke Riendelser ikke mane paaankes eller indstevnes til Hotefte: Net, uden med og under Hoved. Sagen, naar den paakiendte Forseelse derunder er skeet eller derfra hidrører; men har ben Oprindelse af en anden Sag, som ikke ved Stetten der Tid drives, eller alene af den Skyldiges slette Opførsel, maae den indstævnes, og i saa Fald der Passerede gives for sig selv beskrevet; og skal saadan Appel free inden 8te Dage, dog bør bens Declaration ikke hindre Mulctens Execution, hvilken vedkommende Foged ufors tøvet skal udpante, faa betimelig ham Rettens Resolution M5 ag Consumt. Fr. f. Dmk xv C. 8-13 §. 15 Oct. og Eragtning tilstilles, da Muleten i Appellations Til fælde forbliver hos ham in depofito. 9.) Skulde nogen saa aldeles forglemme sig selv og den Respect, han er Lovgiveren og Metten Fyldig, at han foragter Mulc ten og ikke vil lade sig corrigere, da skal Tingmæn dene, ja endog andre Tilstedeværende, være pligtige der Passerede paa anførte Maade at bevidne, hvorefter Ret ten mane lade den Skyldige udsætte og fængslig anhol de, dog stray for vedkommende Øvrighed Tildragelsen at anmelde, da samme besørger Sagens Paatale. 10.) Procuratorerne maae ved Sagernes Forhandling, og medens Indlæggene og Documenterne for Netten oplæ ses, ikke bruge nogen mundtlig Tale, men hvad de, foruden det som er skrevet, have at erindre, stal skeer naar et Indlæg eller andet Document er læst til Enbe; endnu mindre maae Procuratorerne begge paa eengang tale, hvorved ikkuns Retten forvildes; og naar Procus ratorerne sig herimod forsee, tal de ved Dommen med Mulct corrigeres. II.) Dommeren maar ikke i flige Sager ansee nogens Sorevending enten af Uvidenhed eller Paaskud af fuldmægtiges eller Tiene res forseelse, saasom ingen saadan Undskyldning bør antages, men enhver haver sig selv at tilskrive al den deraf flydende Straf og Skade, og bør for flige Forseelser li de. 12.) Hvad Dommer eller Skriver i forbe meldte Sager forrette, skal de strax imod lovlig Gebyr og billige Skriverpenge efter Frr. give beskrevet. Men paa det Omkostningerne ikke ved uforsvarlig Skrift utilbørlig skal forøges, skal i de udstedende Acter, hvorfor Skriverløn arkevits betales, ikke alene skrives 26 Li nier paa hver Side, men og 18 a 20 Bogstaver i hver Linie; hvormed Dommerne efter Loven bør have Opsyn. (See Pl. 9 Apr. 1783). 13.) Det skal være de Kgl. Cons. Betiente i de Sager, som de foraarsages paa Kon Consumt. Fr. f. Dmk xv C. 13 §-XVI E. 2§. Kongens Vegne og betreffende Hans Interesse at udføre, 15 tilladt at bruge ustemplet Papiir, ligesom de og skal være frie for at betale noget til Rettens Betientes Sas Tarium. 14.) Dersom nogen af Parterne begierer af Stiftamt: eller Amtmændene, Borgemestere og Raad eller i deres Sted Byefogderne i Kiøbstæderne, nogen Bistand til Sagens Oplysning eller endelige udfør sel, skal de dem i alle billige Maader deri strax være be hielpelige; men dersom nogens Forhaling eller Uvillie heri skulde befindes, da skal de staae Kongen derfor til Rette og lide Tiltale paa deres Bestilling. dog 15.) Naar Dom i den første Instance er gangen, staaer det Vedkommende, som derved finde sig fornærmede, frit for, samme til Høiefte Ret at paaanke og indstevne; dog skal den eller de, som ville giøre saadan Paaanke, være pligtige, ei alene saadant ved Dommens Gorkyndelse tydelig at tilkiendegive, men og strap at udtage Heieste- Rets Stævning og lade samme for Vedkommende for Fynde, inden 5 Ugers Forløb fra Dommens Forkyndelse at regne, eller i manglende Fald at undgielde efte efter Un berrers Dommen. (See Pl. 26 Nov. 1783). 16.) Saafremt de Skyldige vil betiene sig af de til Confisca tion anholdte Varer, maae samme til Sagens Uddrag, imod Caution for den Summa Varerne her i Landet gielde og kunde sælges for samt for Rettighederne og Proceffens Omkostninger, dem udleveres, XVI Cap.) Om Tariffen. 1.) Efter føl gende Tarif skal Consumtionen i Khavn samt øvrige Kiebstæder og consumtionspligtige Byer erlægges og oppebæres, enten Varerne til Lands eller Bands indkomme; og skal af de Varer, som ikke i denne Fr. og Tarif udtryffelig findes til Consumtion ansatte, ei nogen Conf. Afgift fordres eller oppebæres. 2.) Af visse Varer, hvis Indførsel fra fremmede Steder allerede er mim dom de ind die vidim for: 340 Oct. Consumt. Fr. f. Dmk xXVI C. 2 §. 15 Oct. forbuden, er Consumttonen Gert anført, saaledes som for fremmede Varer findes ansat, paa det at samme, i Falb at enten af besynderlige Aarsager nogen Indførsel af flige Varer maatte vorde tillade, eller og saadanne Varer til Confiscation bleve anholdte, derefter kunde indfordres og beregnes. Men i øvrigt forbliver det ved de ergangne Forbudde. Og skal da Consumtionen heve efter betales saaledes som følger: Aal, saltede, 1 Tønde eller 14 kpd torre, I Snees rogede, I Ede eller 14 Lpd Aborrer, tørre, 1 Lpd Agerhøns, 1 Par Ridle 56 fil 4 16 8 Agurker, 1 Otting I Glas friske og grønne, 1 Sfpe Allun, 1 Tde eller 18 Lpd Anchois eller smaa Brislinger fremmede, I Pd indenrigske, I Fierding eller saa faldede 8 Donfer Appelsiner, see Pomeranzer. Aqvavir, fremmed af Viin, samt Spiri tus Vini, saavelsom alle destillerede Liqueurs af Usqveba, Eau de Barbades, Ratafia eller andre, med hvad Navn nævnes fan, destilleret, alle Slags, I Pot fremmed afkorn destilleret, 1 Pot - indenrigsk i Kiøbenhavn, I Por i de andre Stæder, 1 Pot Arraf, I Pot Aske, landværts, I Sfpe = Baandstager, landvarts, 100 Stke seeværts Bark, 1 Last, eller 18 Tor soeværts landværts, I Læs fra fremmede Steder Beeg, 1 Tde eller 14 Lpd og maae ingen Tønde clareres for mindre end I heel Tde, wed minfrie
frie IO 6 dre Consumt. Fr. f. Dmk XVI C. 2 §. dre derpaa tages Veer-Seddel, og da af r 2pd indenrigst Bergefisk eller anden tør Fisk, I fpb Biørnehud, 1 Stk. Blommer, indenlandske, I de Boghvedegryn, inden og udenlandsk, 1Tbc- 15 Oct. Rdlr I Stil. frie 40 8 16 48 16 = Meel 1 de Bakling eller Bretling de Bonner 1 Tbe Brasen, tørre, I po 2 frie 80 11 11111 111 Brændeveed, indenrigst, landverts, 1 Læs søeværts, dobbelt Veed, I Favu enkelt Veed, I Favn Birkeveed, I Favu fra udenrigske Steder 19 Brændeviin,fransk eller rhins, 1 Orehoved 14 (See Fr. 17 Dec. 1794. 10). indenlans Korn, af 6 Gr. Styr fe i Khavn, 1 Pot
- de andre Steder, 1 Pot
(see videre IV Cap. 6 §). Brød, af Hvede, 1 Tde af Rug, 1 Tde Broffugle, I Par I Lpd Byggryn, inden eller udenlandse, I Tde Meel, see Meel. Cacao Bonner, 1 Pund Caffe Bonner, I Pund F Cardevan, sort, og Ruelæder, I Degger indenlandsk Castanier, 100 Pund Chocolade, 1 Pund Citroner, 1 Kiste af 400 Stfr Commen, 100 Pund, Fra landet indført, 1 Skp. Daadyr, I Stf. Duer, I Par Duun, alle Slags, saasom Gaase: Duun, m. f. 1 Skippd Eberduun, reen eller ureen, 1 Pund- frie 680 20 16 -80 4 Edike, Consumt. Fr. f. Dmk xvi C. 2 §. 15 Oct. Edife, af Biin eller Cider, 1 Orehoved 6 Adlr Skil. af Di, 1 Tde Enebær, I Sfppe Eg, 1 Snees Elendshuder, beredte, 1 Stk. 64 uberedte, I Stf. = 8 Engeffiæer, 1 Skippund Erter, 1 Tde grønne, I Tde 12 = Eier og Hirtsgryn, I 2pd F aar, Lam, Bede, Bukke, Geed eller Kid, levende eller slagtet, 1 Stk. i Sau i de andre Stæder Fasaner, 1 Stk. G Fier til Dyner, som Gaasefier, I Skpd Fisk, tør Fist, see Bergefisk. Fisketunger, færske, I Snees F 1111 !!! -
-32 4 Fit, I de Flest, saltet eller røget, I Side (Om Flest i Tønder, see Pl. 18 Febr. 1782). Fleskebørste eller Skinke, 1 Stk. Flynder, Helleflynder, I de F = = 8 saltede, lagede eller tørre i Provintferne, naar ingen Told der af betales, 100 Stfr Niber og Sundmsers Flynder I Lpd = Frugter, alle Slags friske: fremmede, I Zde indenrigske, I Edo 3 Gaas, vild eller tam, 1 Stk. faltet eller røget, I pd Gedder eller deslige tørre Fisk, I 2pd P P Genotter eller tammekatteskind, I Zimmer: Graasej, faltet, I de Dito eller Torsk,torre,betales som Bergefisk. Graaeværk, I Timmer eller 4° Stfr Grits, til at stege, 1 Stk.
Halm, enten der er Korn i eller ikke, enten det føres ind i Byen eller i = P 1 De Consumt. Fr. f. Dmk xvi C. 2§. de Stalde eller Gaarde, som Stæ dernes Judvaanere have strap ved eller i Byen, 1 Læs (*) Hampefrøe, I Ede Harer og Kaniner, 1 Stf.
Have og Kanin Skind, sammensnede i Kaaber, 1 Timmer eller 40 Stfr = Hasselnødder, I de Havre, 1 Tde Havregryn, I de
- Meel, 1 Ederad
Helt, saltede eller røgede, 1 Td. tørre, I Lpd Hermelin, 1 Timmer eller 40 Stfr Hiort eller Hindi Khavn, I Stk. I de andre Stæder Hse, I Læs Honning, 1 Tønde Honningkager, see Peberkager. F Hons, Kalkunske eller dito Haner, 1 Stk. = smaa Hons, I par Kyllinger Hør og Hampefrøe, I Tønde Hornfisk, tørre, 1 Lpd Humle, fremmed, I Skpd (See Pl. 13 Jun. 1781). indenlandse, I Skpd Huder, alle Slags, store uberedte, 1 Stk. = beredte, saavel engelsk Pundt-Le der, som al anden Slags, 1 Stk. = Hvedemeel, see Meel. Hvilling, saltet, I Tønde tørre, I 2pd 15 Oct.
- Solr 4 Stil,
8 32 48 16 20 48 80 8 - 8 Jers (*) Ved Resol. 25 Oct. 1779 (befiendtgiort Consumt. Inspecteurerne og Oppebarsels Betienterne i Danmark d. 13 nov, næstefter) er det fastsat: At det er Consumt. Frs Mening og Hensigt, at ligesaavel af det Skaftes Korn og øe, som avles inde i Stæderne i Lofter, In delukker og Hauger, skal betales Consumtion 4 Stil. pr. Læs, som af det, der aples paa Stædernes Mark Jore der; altsaa bliver denne Regel uden undtagelse at iagttage (cfr. Circul. 12 Aug. 1783). Consumt. Fr. f. Dmk XVI E. 2 §. 15 Oct. Jerper eller Rypper, I Par Ilderskind, 1 Timmer Jster, 1 Tde Kaal, gron, 1 Les hvid eller rød, I Skok Blomkaal, I Skok faltet eller Suurkaal, I Fierd. Den naar den kommer udenrigs fra Raal Rabt, I Fierbing Kabliau, saltet, I de B Baliun, naar det til Lands indføres til Khavn, I de eller 16 2pd Naar det til Vands fra de andre Provintser indføres til Khavn, og til Landsi de andre Steber, 1 Tde: Mentil Vands i de andre Stæder= Kalvi Khavn, under ar gl. 1 Stk. under 3 Uger gammel, 1 Stf. Sidle 4 Sitt. i de andre Steber, under aro 48 32 gl. 1 Stk. under 3 Uger gl., 1 Stf. Kaniner, see Harer. Kaninskind, 1 Timmer eller 40 Stfr Kartofler, som Rodder, 1 Tbe d Karve Rager som Peber Kager. Kattefrind, spanske, item af Bild: Kate te, 1 Timmer eller 40 Stkr Kied, røget, 1 2pd = 6 8 C 3 -32 færst alle Slags, i Khavn i Slags d tertiden fra den 15 Oct. til den sol 15 Nov., I Lpd i de andre Stæder, som ei i hele Kropper indføres, I Lpd faltet og sprengt, alle Slags, samt Kallun, Oretunger, Svinehoveder, Ryg eller Fødder, i Khavn, land værts 1 Tde eller 16 Lpd foeværts I de & de andre Stæder, landværts I de soeværts I Ede Kise eller Qvier, i Khavn, 1 Stf. i de andre Kiøbstæder, 1 Stk. 1 I F 64 = 48 Kive Consumt. Fr. f. Dmt xvi E. 2 §. Kirsebær, tørre, 1 2pd Klipfiff, 1 Skpd (Korn, Skafte, see Halm). Koste, 1 Snees Kramsfugle, 1 Snees Kringler, 1 Tende Kul, seeværts landværts, I Læs Kuller, saltede, I Tønde tørre, I pd Kyllinger, Barret Lam, levende eller slagtede, see Faar. Langer, tørre, I fpd faltede, I Tønde Lar, færske, naar de veie Stk. 12 Pund og derover, I Stf. Svellinger, 1 Stk. under 12 Pdregede, 1 Stk. af 8 Pd og derover = Svellinger, Stykket under 8 Pd: dito, saltede, I Tønde Limoner, friske, som Citroner. saltede, 1 Orehoved Liqueurer, see Aquaviter. Log, I Skieppe eller 16 Seber Los eller Lure Skind, 1 Stk. Lyng, I Læs Lys, støbt af Talg, 1 Skpd af hvidt og guult Vor, samt Vor- Stabler, 1 Lpd Maar-find, I immer eller 40 Stkr Makreel, faltet, I Tønde røget eller tørret, I pd. Malt, som formalet indføres i Khavn 2 i de andre Stæder Manna Gryn, I Lpd Meel af Mug, I de I 209. 1778. Rdlr 4 Skil. 15 Oct. 40 F 80 frie 11 08 26460 I2 111 1111 Byg, 1 Ede Havre, 1 Tde dito i Khavn, af 1 2pd 16 Hvede, (Tønden skal veie 9 Lpd) 80 IO Boghvede, 1 Ede 16 Erter eller Vikker, I Toe 32 VII Deel. (Nvi Consumt. Fr. f. Dmk xvi €. 2 §. (Nøiere best. v. Pl., ang. Ma levæsenet og Götgiørelse for 15 Oct. Melk, 1 Tde Meel, 20 Apr. 1784). = Halve: Tønder og Bimbler, efter = Rdlr 4 Skil. Proportion. Miod, 1 Tde i Khavn i andre Stæder Multebær, I Fierding Most af Eble og Pærer, i Khavn, 1 Tde = i de andre Stæder, 1 Tde Nafter eller Rielsporer, I Tønde dito tørre, I Lpd Negenaugen, 1 Fatgen,saa stor som Otting Nodder, see Hasselnødder. Odderskind, I Stf. Øl, fremmed, i Khavn af 1 Tde i andre Stader Ørter, saltede, I Tde tørre, I Lpd Ost, alle Slags fremmed, I Skpd alle Slags indenrigsk, I Skpd Ore,Koe eller Nød, som levende indbringes, i Khavn, 1 Stk. i andre Stæder, 1 Stk. Orehoved Staver, 100 Stfr Oretunger, 1 Tde eller 16 Lpd I Lpd dito enkelte, 1 Stf. Pærer, see Frugter. dito, tørre, I 2pd Peberkager, fremmede, I Fierding Peberod, 1 Tde Pergament, 1 Degger = = Perlegryn og Bankebyg, I Lpd Vibestaver, see Orehovedstaver Pestinakker, see Rødder. Pomerandser og Abelfiner, 100 Stfr Pølse, røget, 1 Lpd 2 I Qveite eller saltede Helleflynder, 1 Tde= dito, tørre, see Rav eller Rækling. Raadyr, 1 Stk. [] || | || | - 64 8 32 48 Rav Consumt. Fr. f. Dmk xvi C. 2 §. Rav eller Rækling, 1 Bog eller 24 £pd og af 1 Stk. Navn, I Tde Rapsaat, 1 Tde Ræveskind, bereedt eller ubereedt, I Stk.: Rigske-Bytter, 3 Bunter eller 90 Stfr Risen Gryn, I Lpd Rødder, gule, Petersillie, Pestinaffe, rø de Beder, Sillerie, Noer og an dre deslige, 1 Tde Roefrøe, I Ede Rokker, tørre I pd I Snees I de Rom, I Pot Rypper, 1 Par Saffianskind, alle Slags, 1 Degger Sake, grøn, fremmed, I Fierding Senop Frøe, I de Sild, saltede, I Ede røgede eller tørrede, I de færske, sveværts, af hver Baad liden eller stor landværts paa Vogne, I Tde (Skafte Korn, see Halm). Skaller, tørre, I 2pd Skind, af Daadyr, Hiorte, item Reensdyr Huder, raac, 1 Stk. tilbereedte, I Stk. af Raadyr, ubereedte, I Stk. bereedte, Sfind af Kalve og Sælhunde, ubereedt, I Degger dito bereedt Reens, Kalve Skind gandske smaae, I Stf, Sfind af Bukke, ubereedt, I Degger bereedt Faars og Lammeskind, ubereedt, I Degger bereedt Stappe Skind, I Stf. Smør, 1 Otting 33 1 03 F Rdlr 9 Stil. 15 Oct. 2+ I 11 Smee 111 111 IT HITL
- 1111 111 ||||||] Consumt. Fr. f. Dmt XVI C. 2 §.
15 Oct. Smør, I Amfager Rop i Khavn Snepper, 1 Par = Spiritus Vini, Esprit eller Sprit, som Aqvavit. Steenku!, i Læft eller 18 Tor Støer, 1 Otting Sundmaver, I de dito, tørre, I Lpd Svellinger, see Lar. - Rdlr 1 Sfil. = Sviin, levende og færst slagtet, I Stf.: dito, vildt Svinehoveder, Ryg eller Fødder, i Khavn, I Tde i andre Kiøbstæder dito Ister, see J. Suffer (see Fr., om Skil. Consumt. pr. Po, 13 Maj. 1791). Talg, I de eller 14 Lpd Thee, 1 Pd Men den med det asiatiske Com. - -O - - 4- 40 28 48 IIII II | | 64 - 64 pagnies Skibe hidbringende Thee, frie. Tiære, I Ede - 8 11 -R indenrigs Tigersfind, 1 Stk. Tiurer, 1 Stk. M -6 frie. G - 2 898 6 - Tømmer, landværts, 1 Læs (See Pl. 23 Aug. 1780, ang. Cons. Frihed f. Eege- Tøm mer 2c). 6 halve Tønder, Fierdinger, Ankere, efter Proportion. Tønder, tomme, 12 Stke Tandestaver, 100 Stfr eller 6 Snese Tors, saltet, 1 Ede tørre, I Lpd Tørfisk, see Bergefisk. Torv, 1 Læs D Tran, 1 Tde Evebakker, 1 Tde Tyttebær, I Fierding Uhr Hons eller Haner, 1 Stk. Ulve Skind, I Stk. Valnødder, 1 Sfp., dansk Maal Vielfras, 1 Stk. = 4 8 - 2 2 " 80 8 8 Vikker, Consumt. Fr. f. Dmk XVI E. 2 §. Vikker, I de
6 Bine, alle Slags, spanske, italienske, ungerske, cypriske, Caps, rhinske, eller alle hede oa søde Bine, I Ahme eller 20 Viertler Madera Viin, 1 Ahme til 20 Viertler 5 andre franske og portugisiske Vi ne, 1 Oreh. eller 30 Viertler 5 (See Fr. 17 Dec. 1794. 1 §). Biin Eddike, see Eddike. Vor, hvidt, 1 Skpd guult Zobler, 1 Zimmer eller 40 Stfr Æbler, tørre, 1 kpd. Röle 8 Sfil. 15 Oct. 32 4 2Ender, tamme eller vilde, 1 Par Raadstue Pl. (Resol. 15 Oct., bekiendtgiort v. Gen. 21 Oct. 2. Oec. og Commerce Coll. Br. til Khavns Magist. samt Stiftamtmændene i Norge d. 17 og i Dmk den 24 Oct.) At det herefter maae være alle gl. danske Underseatter tilladt at bruge og anvende deres tilhørende og eiende Skibe til Farten paa St. Thomas, uden hensigt til Skibenes øvrige Qvalitet og Beskaffenhed, hvad enten de have været gamle Vestindie Farere eller ere indrettede til Defension, eller ikke. (See Fr. 4 Nov. 1782. 2 §). P. 369. Gen. L. Dec. og Commerce Collegii Pl. (Resol. 4 16 Nov. Nov.) At Rroe- og Vertshusholdere i Kiøbstæderne og paa Landet (i Danmark) ei anderledes maae befatte sig med Tobaks-Salg, end alene at overlade til Giæfters og Reisendes fornødenhed staaren Tobak, som er Figbt hos privilegerede Tobaks-Fabrikører eller Hand. Tere i Kiøbstæderne, for at bruges i huset, men aldeles ikke udsælge det mindste, enten af staavet eller noget andet Slags Tobak, til andre foruden Husets Giæster og Neisende, eller til Brug og Handel uden for Huset. (See Fr. 14 Jun. 1786. I. 2 §). p. 262. 0 3 Khavns Pl. om Attest f. Broel. Kassen. 16 Nov. 17 Nov. 17 Nov. 18 Nov. Khavns Broelægnings-Commissions Pl. (Cans cellie Br. til samme 7 Nov.) At Attesten ang. Restantser til Broel. Kassen skal udgives af Broelægnings væsenets Secretair og Bogholder. p. 372. Bed Pl. io Maj. 1764 er det befalet: at Broelægnings Restantsevne, som ei mindelig af Huus-Eter ne kunde faaes betalte, al inddrives, ligesom de af Grundene gaaende Skatter, og at det, som hos de Uformuende bliver efterstaaende, skal hefte paa Grundene, ligesom det skeer med Indqvarteringen og andre Skatter, og intet Skiøde at antages til Tinglæsning uden Atteft, at ingen Restantser hefte til Broelægningen; hvil ken Astest, efter Reglem. 5 Jun. 1771 (VII. d.), hidtil af Rodemesternes Oldermand har været udgiven. Men da Broelægningsvæsenet i havn ved Fr. 20 Aug. 1777 under Bedelægn. Commissionen er henlagt; saa bliver i Følge devaf anordnet: Ar Attesten angaaende Restantser til Broelægnings Beffen, for indeværende Har og Fremtiden, udgives af Broefægningsvæsenets Secretair og Bogholder, for nærværende Tid Pe der Falk. Declar. der Land Ausschuß Von. 3 Jul. 1776. 57 §, betr. die Gerichtsbarkeit über die Land Aus schußleute, welche währender Erercier Zeit sich eines Vergehens oder Verbrechens schuldig machen (f. Schleswig P. 343- dam e 20056 Verfügung, wie es in Ansehung der schon vorhan denen Prediger Sesten im H. Schleswig, und bey fünftiger Verhäurung des Prediger: Landes zu verhalten fen. P. 345. Pl. hvorledes i Fremtiden skal forholdes i Henseende til Sviin, som findes at gaae lose paa Kiøb. Stædernes Gader og Marker (i Danmark). Cancel. p. 263. For Pl. om løse Sviin 1-2 §. Forandret ved Fr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794. 18 Nov. 32 § o. f. Cfr. Raadstue Pl. 3 Aug. 1787. Ta Gr. Da Rescr til Stiftbefalingsmændene i Dan mark af 17 Jun. 1778 (fom befaler, at i Kiøbstæderne, paa Gader og Byernes Marker, ingen lose Sviin maae gaae eller være, siden Tobaksplantningen derved lider, og det desuden er imod god Politie og Orden) af nogle ta ges i forstiellig forstaaelse, og Landsbyernes Sviin, naar de findes paa Gaden i Kiøbstæderne, ikke ere underkastede den anbefalede Confiscation, med videre; saa bliver nu, til Vedkommendes Efterretning for Fremtiden, følgende befalet: 1.) Indvaanerne i Rigbstæderne, som holde eller handle med Sviin, skal have samme indelukte i deres Gaarde, saa at de ikke gaae løse, enten paa Gader ne eller Byens Marker; da, om saadanne Sviin findes at gaae løse enten paa Byens Gader eller Marker, Skal de, efter Øvrighedens Foranstaltning, strax optages, og Eterne for Stykket af slige optagne Sviin betale i, Mulet til de Fattige, 1ste Gang 2 Mark, 2den Gang 4 Mk, og 3die Gang skal Svinene være confifquerede og sælges de Fattige til Fordeel; dersom og Eierne ikke mel de sig for at afhente slige optagne Sviin inden 2 Dage, maae de sælges, som meldt, de Fattige til Beste; men befindes flige Sviin at have giort Skade, skal samme af Eieren desuden erstattes efter uvillige Mænds Sigende, eg i Fald Eieren ei lader sig finde, da af Svinenes Vær die gotgiøres. 2.) Vel bør Kiøbstæderne, endog for Consumtionens Skyld, nøie sørge for, at de, saa vidt mueligt er, lukke for Byerne; men da Landsbyerne og bør vogte deres Sviin og have behørig Agt med deres Creature, saa skal Landsbye. Sviin, naar de indsnige sig i Kiøbstæderne og træffes paa Gaderne, optages, og bermed omgaaes, ligesom i I § for Kiøbsted: Sviin i lige 04 Til: Pl. om lese Sviin 2-4 §. 18 Nov. Tilfælde er fastsat; dog at de to Dage, som der ere bes stemte, i dette tilfælde skal være fire, paa det slig en Optagelse kan paa sædvanlig Maade blive fundgiort for dem, som Svinene tilhøre (*). 3.) Da Kongen og gierne seer, at Kiøbstæderne bruge og indrette Tofter til Tobaks: Avl og andre deslige Anlæg, saa, naar disse Tofter ere forsvarligen hegnede, og Landsbye: Sviin komme beri paa den Tid, naar Plantning seer eller er skeet og Jorden saaledes er under Dyrkelse, da skal med de Sviin forholdes, som om de paa Kiøbstedgader vare optagne. Skulde Tofterne ikke være hegnede og dog til Tobak eller andet saadant Anlæg anvendte og i Brug, da Cetales for Landsbye Sviin, som deri træffes, Iste Gang 8 Stil., 2den Gang dobbelt, og 3die Gang 2 Mark, og saaledes 2 Mk for hver Gang siden, dog at det Eterne behørig kundgiores, at deres Sviin ere saaledes optagne; da Kiøbstæderne skal til den vigtige Tobaks Avl nyde al Sikkerhed og Beskyttelse, ligesom Landsbyemanden paa den anden Side bør sørge for, at hans Creature ei giøre Naboer Stabe og Hinder i deres lovlige Næring (**). 4.) Kiøbstædernes øvrige Marker angaaende, da ere de forbundne til, forsvarligen, efter Anordningerne, at frede og indhegne dem, saavidt som der Kirbstæderne kan til komme; ligesom det og er Bøndernes Pligt, at holde den Hegn, som dem fan tilkomme, I lovlig og god Stand; da de Kiøbstæderne paagrendsende Landsbyer skal lade des res Sviin ringe, saasnart de om Foraaret i Marken udlades, og siden flittig fee til, at Ringene, faa ofte be Høves, vorde fornyede i al den Tid, de paa Marken ere gaaende. Skulde nu Landsbye Sviin findes paa Kiøbstædernes indhegnede Marker, da, naar de ei ere forsvarligen ringede, skal, foruden at den giorte Skate ( Ctr. R. 2 Mart. 1787. (**) Cfr. R. 21 Dec. 1787. efter Pl. om lose Sviin 4 §. efter uvillige Mænds Sigende maae af Svinenes Eiere 18 Nov. erstattes, betales for Stykket Iste Gang 4 Stil., 2den Gang dobbelt, og 3die og følgende Gang 1 Marf, alt til Byens Fattige; og dersom Eierne ikke, efterat det dem fra Kiøbstæderne er befiendtgiort, at slige Sviin ere optagne, inden 4 Dage indløse samme, maae de sælges, de Fattige til Beste. Skulde Svinene være forsvarligen ringede og dog findes paa Kiobfed. Marker, som ere, saavidt Kiøbstædernes Hegn vedkommer, behørigen indhegnede, da betales for hvert Landsbye Sviin, som saa ledes optages, hver Gang 4 Skil.; men have Kiøbstæderne forsømt deres Hegn, da betales fun 2 Sfil., og ingen vibere Erstatning, for hvad Skabe der kan være skeet. Declar. d. Landausschuß Von. 3 Jul. 1776 19 Nov. 57 §, betr. die Gerichtsbarkeit c., f. Holstein u. Pinneberg. P. 347. Pl. Die Einführung einer neuen Zoll: Von. und 23 Nov. Rolle (v. 23 Nov. 1778) in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau betreffend. p. 316. JuAlmindelig Anordn. imod Hornqvægets 30 Nov. Sygdom for Danmark. R. Kammer, p. 266. Nsiere bestemt ved Pl. 13 Jan. og 5 Mart. samt Fr. 28 Apr. 1779, P. 29 Nov. 1780 og 5 Nov. 1781. cfr. Pl. 1 Febr. 1779 og Fr. 20 Sept. 1780 (*); Men ophævet, indtil Qvægfygen yttrer sig, v. Pl. [f. Dmk 21 Oct. 1785. Gr. Saasom væg Sygen paa nogle Steder i Lolland og Falster i afvigte Efteraar har yttret sig (hvor den dog igien gandse er ophørt) og nu er udbrudt paa Langeland, har Kongen funden Sig foranlediget til, at være betænkt paa de Midler, der i Almindelighed kunde forordnes for Danmark imod denne Landeplage, paa 5 det (*) See og Rescr. 12 Dec. 1778 og Qvægfyge-Commiss. Br. 12 Jan. 1779. Anordn. om Qvæg Sygen 1 C. 1 §. 30 Nov. det i forveien funde haves en tilstrækkelig og paa ethvert forekommende Tilfælde passende Sorskrift. Hvorfore, efterat der ei alene er besørget og foretaget, hvad i denne Henseende har kunnet agtes fornødent, men og er taget i Overveielse, deels hvad herom hidtil findes anordnet, deels Hvad endnu videre kunde, med forhaabende Nytte, være at iverksætte; saa er for Danmark følgende almindelige Anordning udgivet, paa det samme kan tiene til Nettesnoer og Regel for Fremtiden, om Qvæg Sygen der maatte yttre sig; hvorimod alle forrige herom for dette Rige udgangne Frr., saasom af 29 Mart., 21 Maj., 9 og 29 Jul. samt 8 Oct. 1745, 3 Sept. og 17 Dec. 1762, 27 Dec. 1775 og 1 Dec. 1777, herved aldeles ophæves. soft er I Cap.) vorledes i Almindelighed bør forholdes naar Ovæg: Sygdommen yttrer sig i Dan mark eller andre paagrændsende Lande (See Fr. 28 7. Apr. 1779). 1 §.) Saasnart Qvæg - Sygen, efter tilforladelig eller troeværdig Efterretning, yttrer sig paa et uden for de Kgl. Lande beliggende Sted, da skal oog (ligesom i Henseende til de tydske Provindser ved Fr. 7Mart. 1776 er anordnet) den Stiftamt- eller Amtmand i de danske Provindser, som herom først, selv eller ved nogen an den Kgl. Betients Beretning, faaer Kundskab, og, efter hans Foranstaltning, Magistrater, Bye, Herreds: eller Birkefogderne og Toldbetienterne i samme District, uden at oppebie nogen nærmere Orbre fra Collegierne, strax giøre faadan Indretning, at intet Hornqvæg ei heller Faar eller Sviin fra den ganske saaledes uden for de Kgl. Lande liggende Provinds, til hvilken det anstufne Sted henhører, mere maae passere igiennem eller indføres i Landet, enten til Lands eller Vands, uagtet saadanne Creature endog va re forsynede med vedkommende Øvrigheds Pas; ligesom bemeldte Stiftamt eller Amtmand, samt Magistrater, Bye, Herreds og Birkefogder og Toldbetiente ei heller made til- fabe, Anordn. om Qvæg-Sygen 1 C. 1-2 §. lade, at raae Huder eller Kalveskind, usmeltet Zalg, Horn, 30 Nov. Kochaar, Uld og deraf forarbeidede Varer, Fieder, Duun, Hør, Hamp, Blaar, Hoe, Halm og anden Foring, eller andre deslige anstikkende Varer og Gods derfra indføres eller passere igiennem. Og haver den Stiftamt- eller Amtmand, til hvilken saadan Efterretning er indløben, uopholdelig at giøre Indberetning derom til Rentekammeret, til alminde lig Befiendtgiorelse; samt derhos paa samme Tid at meddele de nærmeste Stiftamt og Amtmænd en fige Underret ning, til den Ende, at forbemeldte Foranstaltning ligeledes kan blive iverksat i de andre Stifter og Amter, som endnu ikke ere underrettede om den indløbne Efterretning. Skul de, uagtet foranførte Forbud, Qvæg, Faar eller Sviin fra saadan en udenlandse befængt Provinds blive indbragte til Danmark, da stal samme strap dræbes og nedgraves, og, om af de øvrige foranførte anstikkende Varer nogle bleve indførte, da skal samme, efter Beskaffenheden, enten opbrændes eller nedgraves. Saa maae det ei heller, efter de ang. Betlerict udgangne Anordninger og især Fr. 6 Oct. 1731, tillades nogen ubekiendt Person fra en saadan Provinds uden as at komme ind i Landet; og endnu min dre maae Betlere, Landstrygere eller andre Omløbere indpassere, imodtages eller opholde sig i Landet; men de skal forblive paa det Fartsi, hvormed de ankomme, og med samme igien tilbageføres (*). 2.) Yttrer Sygen sig i noget District i Slesvig eller Holsteen, da maae fra det dermed befængte Sted hverken Qvæg, Faar eller Sviin, ei heller nogen af de foran opregnede Vaver til de danske Provindser indføres; men skeer det desuagtet, da forhol des dermed efter 1 §. Betlere og Omløbere fra det an Stufne District afvises, og Reisende, som komme derfra, tilstedes ikke Indgang i de danske Provindfer, uden efter (*) Cfr. Canc. Br. 25 Mart. 1780. fore Anordn. om Qvæg-Sygen 1 C. 2 §. 30 Nov. foreviist Pas, at de hverken hiemmehøre paa eller have passeret et befengt Sted. Til at paasee bemeldte Anordninger, og for desto vissere at forebygge al farlig ja endog betænkelig Communication, al paa de Steder, hvor Nødvendigheden saadant udfordrer, udsættes Posteringer, efter Rentekammerets derom, paa vedkommende Øvrigheds Ind beretning, friede Foranstaltninger (See p. 13Jan. 1779). Ingen her i Niget sig opholdende Qvaghandler, Slagter, deres Folk eller Commissionairer, hvis de ikke vil vente alvorligen at vorde afstraffede, maae, under noget Paaskud, komme ind i det Amt i Hertugdømmerne, hvor Qvægfygen Herser, med mindre de, foruden ovenmeldte Straf, vil være samme Vilkaar undergivne, som Indbyggerne selv, at de, saalange Indsperringen varer, ikke kunne komme derfra tgien. Derimod bliver det de Qvæghandlere paa ubes fængte Steder i Slesvig og Holfteen, samt fra uden, rigske uanstukne Districter, som agte at tilforhandle sig Hornqvæg i Jylland, fremdeles tilladt, herefter som hid til, at begive sig derhen, for der at fortsætte fornævnte Handel; dog skal følgende Rigtighed derved iagttages: Tino) At de medbringe Pas fra vedkommende Øvrighed og Attest om, at de hverken hiemmehøre i, ei heller paa beres Meise have passeret Steder, som med Qvægfyge ere befængte; om hvilket sidste, nemlig Reisen, de lade Passet paategne af Præsterne i de Landsbyer, hvorigiennem de passere, ligesom og af Magistraten i Kiøbstæderne. 2do) At de, førend de begive dem videre ind i Jylland, strax anmelde dem hos Amtmanden i det Amt, eller, naar denne boer afsides, hos Magistraten i den Ktøbsted, hvor de først ankomme, og for denne fremvise det medbragte pas, paa hvilket Amtmanden eller Magistraten, efter- at have befundet, at Smittens Udbredelse ikke ved den Neisende er at befrygte, paategner, om Sygen har yttres sig i Jylland eller ikke, og, i første Fald, paa hvilke Steder, hvor Anordn. om Qvæg-Sygen 1 C. 2-3 S. hvor de da ei maae have Tilladelse at handle. Og bliver 30 Nov til den Ende fornødent, at Stiftamtmændene fra tid til anden underrette Magistraterne i vedkommende Kiøbstæ der om Sygens Fremgang, efter de derom til dem indlø bende Beretninger. 3tio) Naar det Indkiøbte drives til Grændserne, skal Driften see ad den Vei, hvor ingen Sygdom er sporet, hvilken af det Steds Amtmand, hvor Qvæget er kiøbt, ved Paategning paa Kiøberens Pas fo reskrives, ligesom og bemeldte Amtmand derhos bevidner, at ingen Qvægfyge er paa det Sted, hvor Indkiøbet er skeet. Og, hvis Kiøberen indsender nogen til paa hans Vegne at imodtage det fiebte Qvæg i Jylland, da bør saa dant Bud ligeledes med forskrevne Pas og Rigtighed, samt første Amtmands eller Magistrats Paategning i Jylland, være forsynet. Medtages Drivere i Jylland til Qvægets Drift, da maae disse ikke føre det længere, end til Grændserne af samme Provinds, hvor det af andre uden for boende modtages (See Fr. 28 Apr. 1779. 4§*). 3.) Naar Qvæg Sygen yttrer sig i nogen af de danske Provinda ser, da bliver ligeledes der al Udførsel af Qvæg og saadanne Varer, som foran ere opregnede, fra det befængte til friske Steder og Provindser aldeles forbuden. Hvad ellers Indkiøb af væg betreffer, som Jordegods: Eiere og Brugere eller Slagtere og Borgere i Khavn og andre Kiøbstæder i de øvrige Provindser behøve at giøre paa Steder, hvor ingen Syge er; da tillades dem vel saadant Indkiøb til Besætning og Slagterie, naar de dertil f Forveien have erholdt Gen. Told Kammerets Pas og Tilladelse, hvorom de forud skal melde sig med Ansøgning og Friftlig af dem beediget Forsikring (som af Ubefiendte un derskrives i Overværelse af nærmeste Rettens Betient) om, at det Qvæg, de agte at indkiøbe, er bestemt, for saavidt Jor (*) Cfr. Dvægfyge Commiss. Br. 15 Jun. 1782. I Anordn. om Qvæg-Sygen 1 C. 3 §. 30 Nov. Jordegods-Eiere og Brugere angaaer, til deres egne Gaars des og Godsers Besætning, samt, for saavidt Kiøbstedmanden betreffer, til hans eget Brug og Slagterie. Men til Qvæg Prangerie maae intet Pas meddeles. Dernæst fal, i Henseende til førstnævnte Slags Kiøbere og Indkto bet af væg, følgende Regler iagttages: Imo) Alle Jordegods Eiere, saavel i det Amt, hvor Sygen er, som i de nærmest dertil angrændsendo, der have væg at sæls ge, skal derover, efter Omstændighederne ugentlig eller maanedlig, giøre Anmeldelse til Amtmanden, og deri tillige forklare, om nogen Qvægsyge hos dem har lader sig spore. Lige Anmeldelser skal for beneficeret og Selveier- Gods skee af Herreds- eller Birke-Fogden i ethvert District og for Kiøbstæderne af Magistraten eller Byefogden, paa det Amtmændene stedse kan være underrettede om, hvor Qvæg i deres Amter er at faae tilkiobs, og hvor Sygen endnu ikke har yttret sig. 2do) Ovenmeldte Kiøbere eller deres udsendte Befuldmægtigede skal derfor (ligesom i 2 § ang. Drenkiøberne fra de tydske Provindser og fremmede Steder er foreskrevet) være pligtige strax at mel de dem hos Amtmanden i det Amt eller Magistraten i den Kiebsted, hvor de først ankomme i den Provinds, hvor de agte at giøre deres Indkiøb, saafremt Sygen der har begyndt, og at forevise bemeldte Amtmand eller Magistrat det fra Gen. Told Kammeret erholdte Pas, hvori dens Navn, som forretter Indkiøbet, er indført; paa hvilket Amtmanden eller Magistraten tegner de Steder, hvor ingen Qvægfyge er, og anviser Kiøberne den Bei, de bør tage, for at giøre deres Indkiøb, 3tio) Naar Accord om saadant Qvæg er sluttet, skal, om Kiøbet skeer paa en Sedegaard eller dertil henhørende Gods, dettes Eier eller hans Fuldmægtig under Haand og Segl paa Kiøberens Pas bevidne, at ingen Qvægfyge der paa Stedet eller iNærheden af samme er sporet; men skeer Kiøbet paa bes nefis Anordn. om væg-Sygen 1 C. 3 §. neficeret eller Selveier Gods, da skal Herreds: eller Birke: 30 Nov. fogden derom meddele lige Attest, hvilket, naar Kiøbet er sluttet i en Kiøbsted og Sælgeren er Borger, iligemaade bør see af Magistraten eller Byefogden; og maae for disse Attester, som paa ustemplet Papiir udstedes, ingen Be taling fordret (*). Med saadan Paategning tilstilles Kiøberens Pas vedkommende Amtmand, som derefter foreskri ver den Vei, med hvilken det kiøbte Qvæg igiennem ubefængte eller saadanne Districter, hvor ingen Qvægfyge i de sidste 61lger er sporet, bør drives, samt det Sted, hvorfra Overførselen til Søes kan see. Og forevises dette Pas siden saavel for Magistraten i de Kiøbstæder, hvorigiennem Driften skeer, paa det disse ved Paategning kunne anvise den Vei, hvilken Qvæget bør drives fra en til anden Kiøbsted, som og for vedkommende Toldbetiente eller Færgemænd, paa de Steder, hvor Overfarten skeer til Søes, og for Sogne Præsten i enhver Landsbye, hvorigennem Qvæget drives, paa det disse ved Paategning kunne attestere, at Kiøberen virkelig haver fortsat Driften igiennem de ham forud foreskrevne Byer og Veie. Endelig, naar det fiebte Qvæg ankommer til det Sted, hvorhen det er bestemt, maae Passet, om det er til et Sted paa Landet, leveres til nærmeste Rettens Betient, for af ham at tilstik les Amtmanden, i en Kiøbsted til Magistraten eller Byefogden, som tilsender Stiftamtmanden samme, men for Khavn bør det leveres til Controleuren i den Port, hvori giennem Qvæget inddrives; paa det Passer derefter til Gen. Told-Kammeret kan vorde indsendt, med Paategning, naar bet er afleveret. Den, som forlanger Passet, angiver i sin Ansøgning, paa hvor lang tid det behøver at gielde, hvilken Termins Fornødenhed Amtmanden, eller i Kiøbstæ derne Magistraten, bevidner. Udløber den bestemte Tid frug (*) See Rescr. 21 Jul. 1779. Anordn. om Qvæg-Sygen 1 C. 3-4 §. 30 Nov. frugtesløs for Kiøberen, haver han, ved at indsende det forhen erholdte Pas, at ansøge et nyt paa en igien bestemt og attesteret længere tid (cfr. Pl. 8 Mart. 1779 09 14 Jun. 1784). 4.) Saasnart Qvæg. Sygen lader sig spore paa noget hidtil ubefængt Sted i Dan mark, hvor det endog maatte være, da sal saadane tilligemed de stvar derpaa ssiede Anstalter uden Ophold indberettes af vedkommende Betiente til Stiftamt: eller Amtmanden, og af denne igien til Mentekammeret, samt, naar ingen. Tvivl mere er tilbage om dette Oudes virke lige udbrud, til samtlige Amtmænd i samme og nærmeste Provinds. Saa skal og, naar Sygen yttrer sig nogensteds paa Landet, al farlig ja endog betænkelig Communication med samme Sted ufortøvet ophøre, og saadant da, for at hindre denne, ikke alene giøres fiendeligt for alle og enhver, ved at opreise paa de Veie, som føre derhen, en lang Stang med et Slag, men Communis cationen skal endog spærres ved en tilstrækkelig Postering, saaledes som i II Cap. 3 § nærmere er foreskrevet, og Vagten besættes fra de omliggende sunde Steder; dog at Amtmanden, efter Overlæg med enhver Jordegods-Eier for hans Gods, og for Strøegodset ved nærmeste Stettens Betient, drager Omsorg for, at de Indsperrede imidlertid med hvad de maatte behøve, som i en vis 2fstand tilbringes dem, kunne vorde forsynede. Ligeledes blive og be Lande og Bi Veie, som føre til eller gaae igiennem det befængte Sted, uden Ophold andensteds hen at forlægge, og dem, som føre Qvæg, samt andre Reisende, en anden Bei, ligesom Egnen, Beliggenheden eller andre Omsten digheder det tillade, at anvise; og bekiendtgiøres saadan Anstalt til de Reisendes Efterretning saavel af Magistraten i Kiøbstæderne, som og af vedkommende Rettens Betiente paa Landet, ved Placater i Vertshusene og andensteds. Men især skal væghandlere og Drivere, under Straf af Anordn. om væg-Sygen 1 C. 4-5 §. af Fæstnings Arbeide paa 3 eller 6 Maaneder efter Om: 30 Nov. stændighederne, aldeles holde sig fra det befængte Rive ke: Sogn, efterdi Erfarenheden har lært, at slige Folk ofte udbrede Smitten af Sygdommen ved deres Klæder. Paa samme Maade, og i Overeensstemmelse med forhen ergangne Anordninger, forholdes med Betlere og Landftrygere Og fulde det ved Undersøgning af Amtman den befindes aldeles umueligt at omlægge Veien, saa at Reisende uomgiængelig blive nødsagede at fortsætte deres Vei igiennem saadant anstukket Sted, maae de dog aldeles ikke begive sig ind i noget Huus, ei heller lade deres Heste indføre i nogen Stald, eller fra Stedet medføre Foder eller andre Ting, som kunde smitte, og endnu mindre tilsrede de der værende Folk at komme til Vognen. Men Qvæg, Faar, Sviin eller andre Creature maae aldeles ikke komme derigiennem. Naar Sygen indtræffer i Kiøbstæderne, skal Magistraten eller Byefogden strax anmelde dens Udbrud for Stiftamtmanden, foie Anstalt til Qvæ gets Taration, Shielslagning og Nedgravning, saaledes som herefter er anordnet, samt dernæst med de beste Borge re overlægge, hvad der, til med mueligst Sikkerhed at afvær ge al farlig og betænkelig Communication, kan være at fo retage, hvilket ufortøvet til vedkommende Stiftamtmand indberettes, til videre Overveielse og Anmeldelse; da Kongen forbeholder Sig, at lade giennem Rentekammeret, efs ter de i ethvert saadant Tilfælde befindende Omstændighe der, føie saadanne Anstalter, at paa den ene Side al Fare for Smittens Udbredelse saavidt mueligt kan forebygges, og paa den anden Side en saadan Kiebsteds Indvaanere ikke destomindre forbeholdes, saavidt see fan, deres lovlige Næringsveie og en aaben Handel med saadanne Varer, ved hvilke Smittens Udbredelse, naar den fornødne Forsigtigs hed iagttages, ikke er at befrygte. 5.) Skulde Sy gen yttre sig paa smaa Ger, som alene findes beboede af VII Deel. nogle Anordn. om væg-Sygen 1 C. 5§. 30 Nov. nogle faa Bender-Familier, da skal Amtmanden strax for anstalte de ved saadanne Der befandne Baade optagne og henførte til et vist Sted paa Landet, samt lade dem frata ge Narer og Roer, som blive under Forvaring; og forbydes det Beboerne at føre dem derfra, uden foregaaende Tilladelse. Dog undtages herfra de, som uomgiængelig behøves til Lotsning, med Vilkaar, at Lotsorne, under Fast nings Straf, ei maae bruge samme til Transport til angrændsende Egn eller Provinds. Ligesaa fan og herfra ventes undtagne de smaa Fiskerbaabe, som Beboerne til deres Nærings Fortsættelse uomgiængelig behøve; dog at de under foranførte Straf ikke begive sig dermed til noget andet Sted. Imidlertid skal, forend sidstbemeldte Slags Fisker-Beads frigives, altid i ethvert enkelt Tilfælde forud af Amtmanden giøres Forestilling, saavel om denne Friheds uundgien gelige Fornødenhed, som og om de Forsigtigheder, ved hvil ke dens saavelsom Lotsbandenes for det Almindelige høist farlige Misbrug kunde være at afværge, hvorefter Tilladelsen til Fiskerbaadenes Brug af Rentekammeret efter Omstændig hederne enten meddeles eller afslaaes. Vedkommende Nettens -Betient, under hvis Jurisdiction Den Henhører, skal paasee og foranstalte, hvad i Henseende til Qvægets Taras tion, Shielslagning og Nedgravning, Husenes og Gaar denes Sensning, med videre derhen hørende, herefter be fales; og maatte Beboerne behøve noget fra nærmeste Sted, drager Øvrigheden og Nettens: Betient Omsorg for, at det Fornødne vorder til dem overført. Til hvilken Ende der Foranstaltning af Øvrigheden bør føies, at der flittig for høres om, hvad de uomgiængelig trænge til, og at i cvrigt de Folk, der bruges til at overføre det Fornødne, ikke be give sig ind i de befængte Gaarde. Hvad derimod angaaer de større Øer, som indbefatte flere Byer og et større An tal Beboere, da bliver den Bye, i hvilken Sygen der yt trer sig, med Postering fra de øvrige Byer paa samme De, under Anordn. om væg-Sygen &c. 5.6 §. under tilbørlig Opsigt efter Amtmandens Foranstaltning, 30 Nov. at indsperre, og med vegets Taration, Thielflagning og Nedgravning, samt Husenes Rensning, med videre, iligemande at forholde saaledes, som herefter anordnes. Og fol ger heraf, at de Baade, som tilhøre en saadan Bye, & Indsperrings Tiden skal oplægges under et af Amtmanden anordnet Tilsyn. Dog kan ligeledes her i den foran fores Erevne Orden og efter noie undersøgte og oplyste Omstæn digheder ventes Rentekammerets Tilladelse til de smaa Fiskerbaades Overladelse til de Trængendes uomgtængelig fornødne Afbetiening; naar saadanne Forsigtigheder derved kunde iagttages, som give Wished om, at de ikke bruges til andet end Fiskerie, og at de, som dermed fra den indsperrebe Bye udgaae, ikke begive sig i Samqvem med Folk fra ubefængte Steder paa Den, meget mindre gaae nogen andensteds i Land. 6.) Naar Sygen har yttret sig paa et eller andet Sted Stift i Danmark, da skal med alt det i noget Amt eller væg, som føres fra Bye til Bye eller fra et eenligt Sted eller Gaard til andet i samme og nærmest tilgrendsende Amt, altid følge en gyldig og aldeles ingen Mistanke om Urige tighed underkastet Attest af vedkommende Amtmænd for Landet, eller af Herreds og Birkefogderne paa deres Vegne, og af Magistrater eller Byefogder i Kiøbsteder ne, af Indhold: At paa det Sted, hvorfra Cvæs get kommer, itte spores eller i de sidste 6 liger har været det ringefte Tegn til Sygdommen, og at Eieren eller Afsenderen for samme Øvrighed has ver bekræftet med Haand og Segt, under Tilbud af ed (eller og med allerede paa Øvrighedens Forlangende aflagt Eed), at det ikke kommer fra no get Sted, som er angrebet af eller mistænkt for Sygdommen, og at især Qvæget er fuldkommen sundt, og aldeles intet Tegn til Sygdom hos sams me Anordn. om Qvæg-Sygen 1 C. 6 §. I 30 Nov. me at fornemme." Hvilke Attester paá ustemplet Pa piir og uden Betaling udstædes. Ligesaa skal og med de i 1 § opregnede Varer, saasom raae Huder, Kalveskind, usmeltet Talg, Horn, Koebaar, uld og uldne Varer, Hør, Hamp, Blaar, samt Høe og Halm eller anden Foring, fra et til andet Sted i samme og nærmest tilsto dende Amt, følge en, enten af Amtmanden eller og af den nærmest boende Rettens Betient, efter Eierens eller Afsenderens forud givne, lige Forfiffring som foran er meldt, udstedt Attest om, at det kommer fra et ubefængt Sted. Skulde nogen Qvæghandler, Slagter, Sarver, Skoemager, Feldbereder, eller hvo det maatte være, un derstaae sig, uden saadanne Attester at fiøbe og bort føre, eller nogen uden denne Rigtighed sælger og afsen der Qvæg, Huder, eller nogle af de øvrige nys opregne de Varer i det Amt, hvor Sygen er, da skal han uden Skaansel være underkastet en følelig Pengemulet eller Fæstnings Arbeide paa 3 eller 6 Maaneder, som ham, efter Forseelsens Beskaffenhed, bliver ved Dom at paa lægge. Overbevises nogen at have herudi betient sig af false Attester, eller at saadanne vare udgivne af nogen, som er pligtig, efter det foranførte, at meddele til Øvrig heden en Attest under Haand og Segl, da tiltales han til Undgieldelse efter Loven. Skulde noget Qvæg uden behørig Sundheds Attest ankomme til noget Told: eller Færgested, eller og under Drift og Afsendelse paa Lan deveie eller andensteds i det af Sygen befængte Amt eller i det nærmest dertil angrændsende antræffes, hvormed en hver af Grændse- og Strand: Toldbetienterne i det ham anviste District bør føre det nøieste Tilsyn, da skal det strax anholdes, og efter Stedets Øvrigheds Foranstalt ning, til hvilken Anholdelsen ufortsvet ved Expresse, som Sognefogden forskaffer, indberettes, samt under nærme ste Rettens Betients Tilsyn, ihielslaaes og paa den ved denne Anordn. om væg Sygen 1 C. 6 § 11. 1 §. denne Fr. foreskrevne Maade nedgraves, uden at Eieren 30 Nov for saadant Qvæg skal kunne vente mindste Erstatning. Befindes Skippere eller Baadførere at udføre og i nogen anden Provinds i Land sætte veg uden foranførte Nig tighed, da skal de strax være undergivne Arrest, og derefter af Øvrigheden tiltales til Undgieldelse med 6 Maaneders Fæstnings Arbeide, og Qvæget, ligesom foran er meldt, ihielslaaes og nedgraves. Forommeldte af Øvrig heden udstædte Attester blive, naar den Ihndehaven de ikke mere behöver dem, at levere til Øvrigheden, Tolderen, eller den ved det Sted, hvor Qvæget bliver, nærmest boende Rettens Betient, som samme, paa det de ikke paa anden Maade skulle kunne misbruges, haver omhyggelig at bevare og derpaa antegne Datum, da en- Hver saadan Attest er ham leveret, hvorefter den siden, naar Har og Dag fra denne Dato er forløben, kan cas seres. 7.) Ingen Qvægmarkeder mane her i Stiget holdes uden særdeles Tilladelse. Men, naar Forno: denhed det udkræver, have Stiftamt og Amtmændene for de Kiøbstæder og Amter, der grændse til de sædvan lige Markeds Pladser, med hinanden devom at overlægge og det til Mentekammeret at indberette, samt fra hvil fe Egne Qvæg maatte til markedet henføres, da Kongen forbeholder Sig, saadant efter Omstændighederne at be vilge. Undersaatterne bliver det i øvrigt uformeent, at bortsende Riod af Qvæg, som paa ubefængte Steder er slagtet, naar dermed følger Øvrigheds Attest, at det paa den Tiid, da det blev slagtet, har været friskt og staaet i en uanstukken Stald. II Cap.) Om Sorholdsmaaden, naar Qvægsy. gen indtræffer paa den Tiid af 2aret, medens væs get er paa Stald. 1.) Saasnart paa Qvæget i nogen Bye eller enkelt Gaard, i den Tiid der er paa Stald, være sig enten hos Bønder eller andre, yttrer sig nogen P 3 Syg Anordn. om Qvæg-Sygen II C. I S. 30 Nov. Sygdom af lige Beskaffenhed og Kiendetegn, som den almindelige vægsyge, hvilke i Bilaget Lit. A. findes beskrevne, da at den Beboer, i hvis Huus eller Gaard Sygen saaledes yttrer sig, under Straf af 50 Ndir, naar det maatte befindes at være den virkelige Qvægfyge, hvil fe da tilfalde Angiveren, ufortøvet anmelde det for Hosbonden eller største Lodseier i Sognet, som under en passende og fotelig Penge: Straf, der bestemmes efter ethvert Tilfældes særdeles Omstændigheber og For sommelsens Følger, uopholdelig besørger det anmeldt for Stedets Herreds eller Birke foged, hvis Befordring til det befængte Sted han med det samme foranstalter; og haver denne da at undersøge, hvad Tiid saadan Syge først Haver yttret sig, og af hvad Beskaffenhed den be findes. Erfares det da ved Rettens Betients og 2de tiltagne fyndige Mænds Undersøgelse, at det virkelig er den almindelige smitsomme Sygdom, som paa Qvæget Haver yttret sig, da anmelder han det uopholdelig ved expresse Bud, som Stedets Eier eller Beboer skal for Staffe ham, til Amtmanden, og imidlertid lader han ei alene det syge, men og det til Anseende endnu friske Qvæg, som i saadan Gaard eller Haus befindes og ei for hen har igiennemgaact Qvæg-Sygon samt med Mærke er brændt efter IV Cap. 6 §, strax lovlig vurdere, ihiel, slaae og nedgrave i Kuler med Hud og alt, uden at ud tage noget deraf, saa dybt, at den Jord, hvormed der Siules, bliver i det mindste 2 Alen høi over det nedgra vede og jevn med Overfladen, samt paa saadant et Sted, som ei alene er afsides, men og er eller bliver saaledes indhegnet, at hverken Sviin eller andre Creature kunne komme derind. Skulde Beboerne i den befængte Gaard ei selv kunne overkomme at besørge Rulen gravet saa hastig, som udfordres, da have de nærmest boende ders med at hielpe; dog uden at Beboerne eller andre af den mit Anordn. om væg-Sygen 11 C. 1-3 §. smittede Gaard i saa Fald maae komme dertil, saalænge 30 Nov. de Folk fra ubesmittede Gaarde ere tilstede ved Arbeidet; og maae Qvægets Netslagning ikke free, førend Kulen er opkastet, saasom intet maae ligge endog den allermindste Tiid unedgravet, Skulde det ellers befindes, at nogen havde fortiet Sygens Udbrud i det længste i 24 Timer, efterat den iblant hans Qvæg har været kiendelig, da maae han tilskrive sig selv, at han, foruden at svare den foranførte Mulet, endog mister den Erstatning, han ellers kunde ventet for Qvæget, naar det bliver nedslaaet (*). 2.) Taxationen over det Ovæg, som ihielflaaes, forrettes af vedkommende Rettens. Betient med 2de tiltagne upartiske og kyndige Mænd, hvilke samtlig og, naar de blive af ulige Meninger, da ved fleste Stemmer fasts sætte den efter Avægets sande Verd og forskiellige Alder, Godhed og øvrige Beskaffenhed, sanst i Overeensstem melse med almindeligt Landekiøb og gangbare Qvæg-Pris ser, førend Sygen i den Provinds udbrød; dog saaledes, at det allerede syge Qvæg taxeres til mindre, end det Qvæg af samme Værdie, som ved Thielslagningen befin des sundt. Taxationen skal derefter af Mandene inders Tinge beediges, hvorefter Beløbet foranstaltes erstattet. Bemeldte Mænd, saavelsom Nettens Betient selv, bør bruge den yderste Forsigtighed med Omskiftning af Klæs der og Skve eller Støvler paa et ubefængt Sted, saa og at de ikke blive smurte af Bled, Sliim, Giødning eller andet af det syge Qvæg, hvorved Smitten til et ubefængt Sted kunde udføres. Til hvilken Ende de og ved For retningen fal, saavidt mueligt, betiene sig af linnede Klæ der. 3.) Rettens Betient skal dernest, før han forlader Sueder, strax foranstalte Byen, eller, om det er et eenligt Sted, da dette, indsperret ved Bønder 4 (*) Cfr. Canc. Br. 13 Oct. 1792. af Anordn. om Qvæg Sygen 11 C. 3 §. 30 Nov. af nærmeste Byer, hvor ingen Syge er, uanseet under hvilken Jurisdiction de end henbere; og haver den størs ste Lods Eler i Sognet eller nærmeste Jordegods- Eier uvægerlig at gaae ham heri tilhaande, saa at strap erhol des saa meget Mandskab, som til Inbsperringen med Afløsning behøves i hver 24 Timer. Posteringen oms kring Byen eller det eenlige Sted udsættes saaledes, at al Adgang til og fra samme aldeles betages; til hvilken Ende hver Vei og Indgang, som fører derhen, ved 2de Mænd stedse skal holdes besat. Den saaledes afgivne Bagt afloses derpaa efter 24 Timers Forløb, og fortsættes denne Afløsning daglig under Tilsyn af nærmeste Sogne eller Bonde Foged, hos hvem Afløsningen sig indfinder, og som desuden ofte om Dagen visiterer Po sterne; hvormed og vedkommende Jordegods: Eier eller hans Fuldmægtig, saavelsom største Lodseier i Sognet, bør have nøie Indseende. Enkelte Gaarde i en Bye, som ligge saaledes for sig selv affides og fra de øvrige Gaarde i samme Bye saa langt afsondrede, at al Communication imellem hine og disse ganske kan hemmes, behandles ved denne Indsperring, naar Sygen sammesteds indtreffer, ligesom eenlige Steder. Naar Beretning om Sygens Udbrud til Amtmanden er indkommen og han finder militair Postering nødvendig, reqvirerer han samme, uden at oppebie Rentekammerets Approbation, som han dog strax indhenter, hos nærmeste høistcommanderende Offi ceer, som uvægerlig haver at afgive det i saa Maade be høvende Mandskab med efter Omstændighederne fornødne Officerer og Under Officerer. Skulde da saa stor en Commando, som efter Stedets Beskaffenhed behøves, ikke kunne afgives, da have Herredets Bønder efter Omgang åt tage Deel i Indsperringen, og, efter Amtman dens Foranstaltning, paa Herredsfogdens Requisition at mode til Postering, under Tilsyn af en hver Dag medføl gende Anordn. om væg-Sygen II C. 3-4 §. sende Sogne- eller Bonde. Foged, hvilken om alt passe: 30 Nov. rende giver Efterretning til Herredsfogden, som derover skal holde Journal og samme tilsidst i den af ham holdte Synsforretning indføre (*); og hvor det saaledes indtreffer, at Posteringen udsættes baade af Militaire og Bønder, maae den medfølgende Officeer tillige have Opsyn og Commando saavel over Sogne og Bonde: Fogden, som over Bønderne. Sorsommer eller forlader nogen Bonde fin Post, eller og udebliver, naar han uil Postering er reqvireret, forfalder han i en Mulet fra 1 til 10 Rdlr, som Amtmanden efter Omstændighederne dicterer og fors anstalter ved Udpantning, uden Rettergang, inddreven. Muleten tilfalder Rettens Betient, efterat deraf er be talt hvad en anden, som i den udeblivendes Sted antas ges, kan blive tilstaaet. Kan Mulcten hos den Skyldi ge ikke erholdes, stal han, efter Amtmandens Foranstalt ning, aftiene samme med Arbeide i Fæstningen, saaledes som Fr. 6 Dec. 1743. 13 og 14 § foreskriver, med I Mark daglig. Men gaaer nogen Bonde fra sin Post ind i den Bye eller Gaard, som er befæengt, da sal han tiltales til Undgieldelse med Fæstnings Arbeide paa 1 til 3 Maaneder, som ham, efter: Forseelsens Beffaf fenhed og Følger, bliver ved Dom at paalægge. Og paa det ingen af Uvidenhed skal kunne forfalde i denne Straf, bliver samme ved Tilsigelse til Posteringen forud bekiendtgiort. Naar ellers nogen Bye eller Sted i den Tiid, medens Mark Arbeidet om Foraaret begynder, er indsperret, da fløttes Posteringen ud omkring Byens eller Stedets Mark. 4.) Skulde Sygdommen, efters at den er begyndt i en Bye, udbrede sig videre i samme Bye, da fortfares med Tedslagning, indtil Kongen ved Rentekammeret foranstalter, at dermed skal ophøres. Og 'P 5 (*) Cfr. Qvægfyge Commiss. Br. 11 Nov. 1780. Anordn. om væg Sygen II C. 4-5 §. 30 Nov. Og maae ellers, veb Sygens første udbrud i en Bye, alt det der væwende Ovæg optælles, og Liste derover fendes Amtmanden, som samme Sentekammeret tilstiller. Saa skal og firar, saavel i samme Bye, som tilgrand. sende Egne, der væg, som forhen har haft og overs stacet Sygdommen, stilles fra det ovrige og indsættes i særskilte Stalde eller Huse i Gaarden, paa det saadant Qve an undgaae den ved Sygdommens Udbrud anordnede Stedslagning; dog at samme forud er mærket, efter IV Cap. 6 §. Efterlades denne Forfigtighed, maae Webkommende tilskrive sig selv den Slabe, at der ved Taration og Nedslagning ikke bliver giort For friel imellera faadant Qvæg og det øvrige. 5.) Naav Sygen begynder i en Bye, skal fælleds Vanding sam mesteds ganske ophøre, hvorimod Vandet bliver at tila bringe Qvæget i enhver Gaard, om ei i Gaarden findes Brønd, hvorved Vanding kan see, abskilt fra øvrige Naboers, at det eene ei skal smitte det andet. Ligefaa skal og Beboeren af den sperrede Gaard med mueligste For figtighed og i en vis Afstand tilbringes det behøvende Vand, saaledes at ingen mitte derved udbredes. Og skal vedkommende Herreds- eller Birkefoged tilligemeb Godseieren derom føle fornøden Anstalt og tillige derover have noie Opsyn. Findes Saar paa det af Sygen angrebne Sted i en saadan Bye, da blive samme, naar Gaarden er renset, at vaske; og da Smitten ofte udfø res ved Sviin fra en Gaard til anden i samme Bye, saa skal de løse Sviin, som findes i den befængte Gaard, strax indsluttes, eller og holdes bestandig uden for Byen, og om nogen haves paa Stie, maae disse ikke udlades, men, saavelsom Gies, Ender og høns, holdes indelufte indtil Gaarden og husene ere rensede. Batte holdes, saavidt mueligt, hiemame ved den befængte Gaard, og Sundene indelukkes eller sættes i Lenke. Ligeledes skal Tasub 19 (9 og Anordn. om væg-Sygen TIC. 5.6§. og ved alle øvrige Steder i den samme Bye de der be: 30 Nov. findende Sviin, Faar og Hunde indeholdes, at de ikke komme til det befængte Sted. Træffes af disse Creature nogen i den befængte Bye løse, maae de strap skydes eller flanes ihiel, og Eiermændene paalægges desuden en vil faarlig Mulet, som Amtmanden bestemmer efter saadan ne Creaturers Antal. Vil Eieren benytte sig af saadanne dræbte Svin og Faar, da bliver det ham uformeent naar han strax paa Stedet af Svinene affroller Haarene og af Faarene aftager huden, som skal nedgraves. udi lige Mulet forfalde og de, som drive deres Qvæg til fæl leds Banding; og tilfalde disse Mulcter Nettens Betient, og inddrives som i 3 § er anordnet. 6.) Efterat Qvægets Nedslagning er fleet, forholdes dernæst med der af Sygen befængte Sted, for saavidt dets Rensning angaaer, og til at afværge al Fare for Smittens videre Udbredelse, paa den i Bilag Lit, B. foreskrevne Maade, Af det Halm og Zoe, som har været oplagt over de Stalde eller Huse, hvori det nedslagne Qvæg haver staaetz maae ingenlunde noget til andet Sted henføres, og endnu mindre af den Halm, hvorpaa dette Qvæg haver ligger, under Straf af 10 dfr, som Angiveren tilfalder; hellor ikke maae, under lige Straf, af denne Foring nogensin de bruges til Pakning i Vogne eller deslige, at ingen Smitte derved skal udføres. Beboeren og alle de Folk, som findes paa et saadant af Qvægfygen hiemsøgt Sted. bliver det i øvrigt hermed strengeligen forbudet, med an dre i Byen at søge Samqvem, førend saadan Rensning med videre, som i Bilag Lit. B. er foreskrevet, i et og alt er besorget; og endnu mindre maae de understaae sige under Fæstnings- eller Tugthuus: Straf paa 2 a 3 Maas neder, som efter Amtmandens Kiendelse strax efter Rensningen epeqveres, at begive sig hemmelig eller aabenbare til andre Steder uden for den Bye eller det Sted, hvor Qvæges Anordn. om Qvæg-Sygen II C. 6-10 §. 30 Nov. Qvæget ved Nedslagning er udryddet. 7.) Byens, eller, om det er en for sig selv beliggende Gaard, da den nes Indsperring vedbliver i de første 6 Uger, efterat Sygen er ophørt, eller længere, om Amtmanden efter Omstændighederne finder det fornødent, og maae ingen nye Besætning igien paa Stedet indsættes, førend Gaarden behørig er renset og Posteringen ophævet; dog, indsættes bemeldte nye Besætning, endog efter denne Tids. Forløb, for det første ikkun i de Stalde, hvor intet sygt Qvæg har staaet. 8.) Almindelighed bør det ikke tillades udenbyes folk eller saadanne, som ei hø re til den befængte Bye eller Gaard, at komme ind i den indsperrede Omkreds (See Pl. 5 Mart. 1779); dog undtages herfra saadanne Personer, hvis Embeds- eller an dre uomgiængelig nødvendige Forretninger der maatte udfordre deres Nærværelse, hvilke i saa Fald for deres Per soner kan tilstedes Indgang, med iagttagne fornødne Forsigtigheder af Klæders Omskiftning, med videre, saa vel naar de komme ind, som naar de igien begive sig tilbage 9.) Ere Beboerne i den indsperrede Bye Hoverie Bønder, da har Amtmanden med Godsets Eier at overlægge de fornødne og ticnligste Anstalter til faadant Hoveries beqvemmeste Bestridelse, efter hvert Steds Omstændigheder, og siden derom at indgive Be retning til Rentekammeret, hvorfra i saa Fald nærmere Forholds Ordre kan forventes. 10.) Ved Hoved. og Avls. Gaarde bliver det (saavel til Eierens eller Forpagterens eget Beste, som og til at formindske Er statnings-Summen for det Qvæg, som vorder ihielslaaet) anbefalet til enhver Jordegods - Eiers beste Forsorg og omhyggelige Foranstaltning, at lade, saasnart Sygen yttrer sig i Amtet eller i det nærmest dertil grændsende District, medens Qvæget er paa Stald, ci alene det Qvæg, som tilforn har igiennemgaaet Sygen og med her: Anordn. om Qvæg-Sng. IIC. 10 S-111C. 1§. herefter anordnet Mærke er brændt, fra det øvrige abril: 30 Nov. les, men og, hvor det findes mueligt, tillige den øvrige Besætning fordeles i mindre Hobe efter Antallets Størs relse og Gaardens Leilighed. I øvrigt forholdes paa en Hovedgaard i Henseende til Sygens Anmeldelse for nær meste Rettens Betient (der skeer strax, under en passende og følelig Penge Straf, der nærmere i ethvert Tilfælde bestemmes, for Fortielse), samt til dennes vide re Undersøgelse, Qvægets Taxation, Thielflagning og Ledgravning, saa og til Gaardens Rensning, med videre, saaledes som foran er befalet. Hvad derimod Indsperringen angaaer, da har vedkommende Amtmand, efter Overlæg med Gods-Eieren, at aftale og treffe de efter hvert Steds Omstændigheder tienligst cragtende Anstalter, saavel til Indsperringen i sig selv, som og især, at de Folk, der oppasse og vogte væget, medens Sygen varer og i 6 Uger derefter, kunde vorde holdte aldeles adskilte fra andre. Hvilken Foranstaltning strax til Mentekammeret, til approbation eller nærmere Forholds-Ordre, indberettes, og imidlertid af Godsets Eier besørges noie overholdt. Hvorledes hoveriet ved en saadan indsperret Hovedgaard bliver at forrette, Riorfeler fra Godsets Side at besørge, og andet mere, det overlægges og aftales ligeledes imellem Amtmanden og Jordegods Eteren saaledes, at al for Smittens Udbredelse farlig og betænkelig Communication derved kan vorde forebygget; hvorefter den første til Rentekammeret i ethvert enkelt Tilfælde indberetter den derom tagne Aftale, til nærmere Resolution. III Cap.) Om forholds Maaden, naar Qvæg: Sygen yttrer sig paa den Tid af Aaret, da Qvæget er paa Græs. 1.) Naar Qvægfogen, i den Tid Qvæget er paa Græs, yttrer sig paa nogen Mark eller Græsgang, være sig ved Hovedgaarde, Landsbyer eller Kiøbstæder, da skal det for vedkommende Rettens: Anordn. om væg-Sygen 111 C. 1 S. onk 30 Nov. Betient, under lige Straf, som foraet er fastsat, strax an meldes, og derefter det syge stvar fra det øvrige til Syne funde Qvæg adskilles og i en afsides Mark eller paa et dertil anvtist afsondret Sted indsættes; hvor det, efter fore gaaende Vurdering, thielslaaes og nedgraves med hud og alt, saaledes som i II Cap. I § er befalet; og fortsættes saadan Separation, Thielslagning og Nedgravning, saafremt Sygen vedbliver at yttre sig, indtil anden Anstalt af Reutekammeret vorder foiet. Den Mark, hvori Sygen sig viser, skal strax indsperres og Gierderne omkring samme besørges lukkede og jevnlig efterseete, saa at intet udkommer af det derpaa værende Qvæg eller andre Creature, som alt i Rettens Betients Overværelse maae optælles og Liste derover forfattes, som indsendes til Amtmanden, der tilstiller Rentekammeret samme. Under Optællingen skal Qvæget strax mærkes saaledes, at det kan kiendes fra andet Avæg, om et eller andet Høved deraf, imod Eierens Willie, maatte slippe ud af en saadan befængt Marf. Om over samme Mark findes Veie, maae disse aflægges og betegnes ved opreist Mærke. De Folk, som enten have malket eller været med at ihielslaae og nedgrave det syge Qvæg, Sal stvar, førend de sig enten til det efter Anseende friske Qweg eller i Arbeide og Forretning med andre Folk bes give, omhyggeligen vaske og uddampe deres Klæder, ved Hvilke Smitten ellers let kunde udbredes. Det Vandstev, som har været brugt til det syge, maae ikke bruges til det endda friske væg, saafremt ellers et andet paa samme Mark maatte findes eller være mueligt at indrette. Men hvor saadant ikke kan fee, overlades det til Vedkommendes Foranstaltning, paa andre Maader at afværge Fare for Smittens Udbredelse ved Vanding af Kar, Bandstedets Indhegning eller anden tienlig Indretning. Har det syge Ovæg været med alt eller noget af det endda friske tilsams men paa Stalp om ætterne, mage det friske ikke der igion Anordn. om Qvæg-Sygen III C. 1-3 §. igien indlades, førend Giødningen er udført og Stalden 30 Nov. paa den foran foreskrevne Maade renset. Posteringen om Marken vedbliver for det første t 4 Uger; og fulde i den Tid ei videre Syge mellem det øvrige væg vise sig, fan samme ophæves; men lader Sygen sig i disse 4 Uger fremdeles spore, da vedbliver Markens Inbsperring saalan ge, som Amtmanden efter Omstændighederne finder det raadeligt og fornødent; og maae ingen nye Besætning igien paa den samme Grasgang indsættes, førend Amtmanden, paa Grund af foregaaende Undersøgning, dertil har meddeelt Tilladelse. 2.) Ved Hovedgaarde, hvor Sygen saaledes indtreffer, i den Tid Besætningen er paa Græs, tagttages tillige, at Qvæget ikke bliver indladt i Ladegaar den, hvor Godsets Bønder komme, samt at de Folk, der bruges til Hollænderiet, ikke komme til Bønderne, men blive anviste aparte Bei til Malkepladsen, der bør være i den Mark, hvor Qvæget græsses. De Folk, der holdes paa Gaarden til Opsyn med Mark-Arbeidet og dertil hen hørende, maae ikke komme til Qvaget, ligesom Bønderne og medhavende Heste ei heller maae tillades at komme i den Mark, hvor Qvæget græsses, meget mindre paa det Sted, hvor det Syge befindes. 3.) Hvor Græsning ha ves enten paa uadskilte Byers Marke eller paa Overs dreve, der maae, naar Sygen yttrer sig i Amtet, der Anstalt føies, at enhver Byes Qvæg, Faar og Sviin vorde, saavidt mueligt, for sig selv bevogtede, paa det Sygen, om den paa en saadan Græsning skulde udbryde, ikke skal angribe samtlige saadanne lodtagne Byers Qvæg; og have de Kgl. Embedsmænd og Betjente, saavelsom vedkommen de Jordegods og største Lodseiere i et saadant Fang, over denne Separation alvorlig at holde. Skulde Sygen paa en saadan fælleds Mark indtreffe, førend nysbemeldte Separation var skeet, da bliver det Syge, ligesom i 1 § er foreskrevet, fra det Friske ufortøvet at afsondre, og med bets Anordn. om Avæg-Sygen IIIC. 3§-1VE. 1§. 30 Nov. dets Jhiefslagning, Nedgravning og videre efter samme Artikel at forholde. IV Cap.) vorledes bør forholdes i det Tilfæl de, naar vægets Thielslagning ikke længere mactte vorde fortsat, med videre. 1.) Den i det Fos regaaende anordnede tedslagning skal fortsættes saalænge, indtil Sygen yttrer sig tillige paa flere Steder i samme Amt eller Stift, og det Haab derved forsvinder, længere at kunne afholde denne Plage ved saadan Udrydning, om hvilket Kongen da ved Kentekammeret vil, efter Omstæn dighederne, lade give bestemt Befaling. Men om endeg med Ledslagning og Erstatning for Qvæget ophører, skal dog den anordnede Postering besorges ved hvert Sted, eller om enhver Bye, hvor Sygen fremdeles yttrer sig, indtil Kongen ligeledes ved Rentekammeret lader føie anden Anstalt; og skulde end Indsperringen, ved indtreffende forandrede. Omstændigheder og til Lettelse for Undersaatterne; saaledes vorde ophævet, da skal dog det i I Cap. 3 og 6 § ommeldte Forbud imod og Straf for al Handel med mistænkeligt væg og andre der benævnte Vaver ligefuldt vedblive; og maac, saa'ænge Sy gen vedvarer, med saadan Handel paa ingen Maade sees igiennem Fingre. Ligesaa skal og, endsfient med Nedflagningen er ophørt, hvis Sygen paa et eller andet Sted skulde udbryde, det syge, og de ved siden af disse endnu ikke angrebne Creature, strax stilles fra hveran dre, og det Sunde, om det er paa Stalo, hensættes for sig selv i Stalde eller opreisende Hytter, ligesom Om stændighederne tillade; og om Qvæget er paa Græs, maae de Creature, som befindes der at være syge, strax hensættes i en dertil afsides indhegnet Plads, hvor inter andet Qvæg kommer, og hvor de, om de døe, blive at nedgrave paa foran forordnet Maade. De Folk, som oppasse det syge og bruges til at nedgrave det døde væg, 8216 maae Anordn. om væg Sygen IV C. 1-2§. maae ikke komme til det Sunde, ei heller i Samqvem 30 Nov. med andre Folf, førend de have vel toet dem og omskiftet Ktæder. Hvab Qvæg, der ellers igiennemgaaer Sy. gen paa Stald, mane et udlades førend efter 4 Ugers Forløb, og om det er paa Græs, da ei heller før den Tid komme til det Frise, for ikke samme at anstitke. I øvrigt bør med Staldens Rensning og videre, til Smit tens Udbredelse at forebygge, stricte forholdes efter hvis foran er anordnet, hvorover hvert Steds Øvrighed og Bettente samt enhver Jordegods- og største Lodseier i Soge net haver nøie at holde. 2.) Saasnart med Led. flagningen efter Kgl. Befaling er ophørt, made bet væ te Unbersaatterne tilladt, til nogen Lindring i det Tab de lide, at tage uden af det døde Qvæg, før samme nedgra ves (*). Dog skal disse Suder, førend de fra Stedet made bortføres, behandles i eet og alt paa den Maade, som i Bil. Lit. C. er foreskrevet, under samme Straf, som i I Cap. 6 § i Hensigt til de forbudne Varers Udførfel er fastsat. Og maae de Huder, som i Balk: Vand nedlægges, ikke bortføres fra Stedet, førend de i det mindste i 14 Dage have lagt i Kalklagen; men be, der alene udvastes i Lud og siden torres efterat være be strsebe med Affe, maae ikke bortføres førend efter 3 Maas neder fra den Tid at regne, da de ere ophængte til Tøvring. Hvo som ikke vil bruge den i Bil. Lit. C. fore- Erevne Forsigtighed, saavel i Henseende til Hudernes Aftagelse, Tørring og Bearbeidning, med videre, som og i Hensigt til Klæders Omskiftning efter Arbeidet, Nede sabers Reengiørelse, og saa videre, han skal nedgrave sit Ovæg med uden pad, ligesom det steer i den Tid, naar Nedslagningen vedvarer. Og paa det der kan haves Diss (Cfr. Qvægfyge Commiss. Br. 23 Jail 1779 VII Deel. Anordn. om Qvæg-Sygen rv C. 2-3 §. 30 Nov. Vished om, at denne Post om Gudernes Behandling vedbørlig efterleves, skal enhver, saasnart han har labet aftage nogen saadan Hud, anmelde det, Bønderne for deres Hosbond eller Rettens- Betient paa Stedet, men Jordegods Eiere, Forpagtere, Selveiere og andre paa Landet, for Nettens Betient, hvilke bør antegne saadan Anmeldelse; og naar Huderne siden sælges eller bortføres fra det Sted, hvor de ere faldne, haver Eieren fra dem at forsyne sig med Attest, et alene at den fastsatte Tid af 3 Maaneder allerede er forløben, men og at Hudernes i Bil. Lit. C. foreskrevne Behandling er iagttagen; hvor paa til Beviis de tillige for den, som skal udstede Atte sten, skal fremstille 2de saadanne Personer, som efter Loven ere at ansee som dygtige til Vidnesbyrd, hvilke saadant paa deres Samvittighed bekræfte, saaledes som de sig tiltrøste i fornsdent Fald at beedige. Kiøbstæders nes Indvaanere forholde sig i denne Post paa samme Maade, undtagen at dem ikke tillades, til Hudernes Behandling at betiene sig af Lud eller Aske, men alene af Balk; og er saadan Kiøbsted selv forsynet med Gars verie, maae Huderne der garves; dog at al ved Garvningen affaldende Ureenlighed ufortoves besorges nedgra vet. Men haves intet Garverie i Kiebsteden, og Hu derne altsaa maatte bortføres til videre Bearbeidning, forholdes med Anmeldelse og Attester i saadan Henseende (hvilke Attester af Magistraten eller Byefogden paa ustemplet Papiir uden Betaling udstedes) saaledes som for er meldt. Befindes nogen herimod at handle, straffes han med Festnings- Arbeide efter Omstændighederne. 3.) Skulde Sygen tage saaledes Overhaand, at det ikke læn gere kunde agtes betænkeligt, at lade Eierne af det styr tede Qvæg føre sig Talgen af samme til Nytte, da forbeholder Kongen Sig, efter indhentet nøiagtig Oplysning, at tillade saadant, dog med den Indskrænkning: at baade Tale Anordn. om væg-Sygen IV C. 3-6 §. Talgens Udtagelse og dens Smeltning og kogning fore: 30 Nov. tages med al muelig Forsigtighed paa samme Sted, hvor Qraget er nedgravet, hvor og Affaldet fra Talgen bliver at nedgrave; og have Folkene ligeledes ved denne Forrets ning at bruge den anordnede Forsigtighed af Klæders Om Stiftning, med videre. 4.) Saasom af saadant Qvæg, som fra friffe Egne bedrageligen sælges for giennemsyget og bortføres til befængte Steder, undertiden Hornene og Huderne, naar Qvæget der dser, blive af de Kiøbende tilbagebragte til Salgerne paa de friske Steder, for dermed at bevise Qvægets Død, og paa det Kiøberne derved kunne tilvende sig Afslag i den, underti den vilkaarlig betingede, høiere Priis, til hvilken saa dant Qvæg som giennemsyget er indkiøbt; saa bliver her med denne for Smittens Udbredelse høistfarlige Omgangsmaade strængelig forbuden, under samme Straf, som i I Cap. 6§ for forbudne Varers Udførsel fra befængte Ste der i Almindelighed er fastsat. 5.) De Lægemid. ler, som, naar Sygdom indfalder iblant Hornqvæget, kunde forsøges til det sunde Qvægs Bevaring eller der Syges Helbredelse, overlades billigen til enhvers eget Got befindende, siden det meste herudi beroer paa enhvers egen Efterforskning og Opdagelse. Imidlertid maae de af Kongen beskikkede Physici og Chirurgi ikke vægre sig for, efter deres pligt, at være alle dem herudi behielpelige, som raadføre sig med dem; ligesom Kongen og har den Tillid til alle andre duelige Læger, at de i flige Tilfæl de, der saa nær røre Landets Wel, godvillig giøre alt det, som staaer til dem, til at befordre det almindelige Beste. 6.) For at sætte Publicum og især de Øvrighedspersoner og Embedsmænd, hvilke det paaligger at holde over den ne Anordning, i Sikkerhed for Underslæb og Bedrageris med Qvæg, som maatte foregives at have giennemgaact Sygen, skal alt det Coæg, som tilforn beviisligen ha- 22 Der 30 Nov. ver giennemgacet Sygen, saasnart mueligt, efterat denne Fr. er publiceret, brændes paa Halsen med et Mærs ke, og Eieren forsynes med tilstrækkeligt Beviis derom- Og om Sygen herefter indfinder sig, da skal det Qvæg, som igiennemgaaer saadan senere Syge, ligeledes bræn Des 14 Dage, efterat Indsperringen er ophævet. Mar Fet skal indeholde tvende Bogstaver af Stadens, Herre dets eller Birkets Navn, tilligemed det mindre Aarstal (til Erempel: Cr. B. / 78., det er: Cronborgs Birk 1778); og bliver Qvæget ikke saaledes brændt, førend sammes Eier eller den, som er i Eiers Sted, tilligemed tvende af hans Naboer eller Huusfolk, har indfundet sig hos Un derdommeren paa Stedet (som derover skal holde en Protocol, samt stedse have Brændejernene i sin Forvas ring) og der tilligemed disse, under den for Meen - Eed fastsatte Straf, har bekræftet, at det Creatur, som skal mærkes, har overstaaet Sygdommen. Naar Dommeren derpaa har protocolleret dette udsigende, tilligemed en Beskrivelse over Creaturets Alder, Kion og Aftegning, og Brændingen er skeet, meddeler han Eieren, imod 8 Skil. Skriverpenge for hvert Hoved, en Attest derom paa ustemplet Papiir. I Protocollen bliver det Qvæg, som Skal mærkes, anført under fortløbende Nummere, og anføres ethvert Stykkes Nummer tillige paa det udstedende Beviis, som ikkun maae lyde paa et Hoved, paa det den fiden stedse kan følge med samme fra Eier til anden. Men for at lette Indbrændingen for Betienten, kan denne fastsætte en vis Dag, paa hvilken en heel Byes eller Hovedgaards samtlige Qvæg, der har giennemgaaet Sygen, skal samles, og, efter foregaaende Protocollation, med Mærket indbrændes. Brændejernene besørger Amtmanden forfærdigede og til enhver Underdommer overleverede, og Bekostningen lignes paa det hele Amts Hartkorn, Grev= Anordn. om væg-Sygen IV C. 6 §. Gres: og Friherskaberne tberegnede, dog paa den Maade, 30 Nov. at Hovedgaards Eierne udrede deraf. For Kiøbstæ derne anskaffes Brændejernene ved Stedets Øvrighed efter Stiftamtmandens Foranstaltning, og hver Kiebsted be taler Bekostningen paa fine, efter Ligning. Da det er Kongens alvorlige Billie, at denne Anordning skal overalt antages og tiene til Regel i Danmark, naar Qvægsygen yttrer sig sammesteds eller i Naboelauget; saa stäl samtlige Understatter noie rette sig efter sammes For Frift, under den paabudne eller anden vilkaarlig Straf; ligesom det og alvorlig anbefales alle Øvrigheds Per soner, Amts: og Rettens: Betiente, samt andre Vedkommende, med tilbørlig Iver i alle forekommende Tilfælde at holde og vaage derover, paa det Kongens Die meed dermed kan opnaaes. Enhver Betient, som heri befindes efterladen og skiødesløs eller dermed seer igiennem Fingre, skal være underkastet alvorlig Straf, eller, efter Beskaffenheden, General Fiscalens Tiltale til Em beds Forbrydelse. Smace Mulcter under 5 Rdlr blive hos de Skyldige, efter Amtmandens Kiendelse, at udpante uden Rettergang; men de større Mulcter, som ei af de Skyldige kan udredes, med Kroppen at aftiene efter Fr. 6 Dec. 1743; og hvad betreffer de Omkostninger som til den Skyldiges Arrest og forfølgning medgaae, da bør han samme tillige udrede, men er han dertil uformuende, lignes de paa Amtet, ligesom Om kostninger i Delinqvent: Sager. I øvrigt have alle og enhver, under hvis Jurisdiction Sygen yttrer sig, jevn lig til Amtmændene, og de igien hver Postdag til Mens tekammeret, at giøre neiagtig Indberetning om Sy gens Af og Tiltagelse, om Antallet af det deraf bort. dode Avæg, og om alle øvrige Omstændigheder, som angaae den udbrudte Sygdoms Beskaffenhed, samt Virk ningen 23 Anordn. om Qvæg-Sygen IV C. 6 §. 30 Nov. ningen af de mod samme anvendte Midler (*). Og som Kongen har den Titroe til Undersaatterne, at enhver med mueligst Nidkierhed vil paasee og iverksætte alt, hvad som fan tiene til at standse denne Landeplage, hvor den Heref ter udbryder; saa maae det være enhver Jordegods: Eier tilladt, efter Overlæg med Amtmanden og Herreds- eller Birke Fogden, at treffe paa sit Gods, foruden de i denne Fr. foreskrevne Foranstaltninger, efter indfaldende sær deles Omstændigheder, end videre de flere beqvemme Anstalter, som, til Sygens Dempning og bens Udbre delse at forekomme, kunne anfees fornødne eller tienlige; dog stal samme strax derpaa til Stentekammeret til Appro bation indberettes. Endelig bliver det, som i denne Fr. er lagt Amtmændene til Pligt, ligeledes paa de Grevfaber og Baronier, hvor Qvægfygen yttrer sig, i eet og alt at iagttage af Greverne og Friherrerne, for faavidt ikke Omstændighederne maatte udkræve eller foranledige, at disse Anstalter beqvemmere af vedkommende Amtmand bleve paa bemeldte Grevelige og Friherlige Godser iverk fatte, hvorom da Greverne og Friherrerne betimeligen treffe med Amtmændene den fornødne Forening. Lige som de og i det Tilfælde, hvor de selv besørge denne Anordnings Efterlevelse, correspondere med Amtmændene om Vagt til Indsperring af hele Herredet, naar den paa deres Godser udfordres. Paa det ellers alle Vedkom mende saa meget deftomere maatte vide at holde sig denne Anordning efterrettelig, og for Skade og Straf at tage vare, skal de Capitler og Artikler af samme, som efter Beskaffenheden paa hvert Sted, hvor Qvægfygen heref ter yttrer sig, kunde passe og fulde iverksættes, hver Søndag, saalænge Sygen der vedvarer, læses og be fiendtgiøres af Prædikestolene overalt i det Herred, til hvil- (*) See Canc, Br. 13 Oct. 1792. Anordn. om Qvæg-Sygen IV C. 6 §. Hvilket det anstukne Sted henhører, og i det nærmest der 30 Nov. til angrendsende. Bilager. Lit. A) til II Cap. 1 §. De fornemste Riendetegn, som Erfaringen hidtil haver opdaget at vise sig ved den almindelige smitsomme væg- Syge, ere følgende: Hoste, røde og rindende Dine, Sltims Udflod af Næsen, stinkende Nande, Stønnen, Hede over Krydset, folde Horn og Øren, fornemmelig mod Slutningen af Sygdommen, undertiden tyndt Liv, undertiden Bindsel, Melkens Opbinding ved Køerne, og saa videre. B.) til II Cap. 6 §. Efterat Qvæget i en befængt Gaard er ihielflaact og nedgravet, anvendes ved Gaare dens Rensning, til at afværge al Fare for Smittes Udbredelse, følgende Forsigtigheder: Imo) All Halm, hvorpaa det befængte og nedslagne Qvæg har lagt, udfø res, tilligemed al den i Stalden eller i de huse, hvor Qvæget har staaet, befindende Gigoning, til et indheg met Sted i Nærheden af Gaarden og opbrændes der; men Hvad deraf formedelst Fugtighed ei kan brændes, det nedgraves saa dybt, at i det mindste 2 Alen Jord, jevn med Overfladen, kommer derover. 2do) Hvad Hoe og Halm, som er oplagt over Stalden eller de Huse, hvori det nedslagne Qvæg har staaet, og som følgelig kan være smit tet af Dunster fra det syge Qvæg, bør enten ligeledes uden for Gaarden udføres, og, efter foregaaende Taras tion, opbrændes, eller og (hvis det behøves til Beboe rens Heste eller til den i sin tid nye indkiøbende Besæt ning), førend det bruges, udføres og giennemluftes, i det mindste i 2 Dage, under tilbørlig Opsigt af Sognefogden eller en anden dertil udnævnt paalidelig Mand. 3tio) Grunden i Stalden og de use, hvori Qvæget har staaet, bor, om den ei med Steen er broelagt, opgraves 1 a 2 Quarteer dybt og udføres, for, ligesom 4 den Anordn, om Qvæg-Sygen. Bil. B-C. 50 Noy. den fugtige Halm og Gisbning, at nedgraves 2 Alen un der Jorden; men er den broelast, bliver Steenbroen nogle Gange at afstruppe og vel med Band at affevile. Inset eller Stalden bliver derefter overalt at rense og Bæggene tørt at overskruppe, samt Treverket i Baase, Dørre og vipere, saavelsom alle Staldredskaber, af Spande Stufle, Grebe og deslige, med skarp Lud eller, hvor den ikke kan haves, da med vel heedt Band at vaske, ligesom og Dørrene maae aftages og i fornadent Fald giv yes flere Aabninger, at fri Luft i det mindste i 8te Dage fan indtræffe, da den indsluttede Luft ellers lettelig funde fmitte paa ny, naar Qvæg igjen blev indsat. 4to) Mod ding. Stedet, samt Gaarden selv, renses ligeledes med al Fluid, saa at intet bliver tilbage til Smitte for det Avæg, som derefter i Gaarden indkommer. Den derved faldende Gisdning udføres og henlegges paa et for sig selv indhegnet Sted til uddunstning, beer ingen Seiin eller andre Creature fan komme, 5to) Maar Gaarden og de Hus, hvori Qvæget har staaet, saaledes ere renses be, stal Beboerens med samtlige i Gaarden værende Folkes Blæder, som i Sygens Tid og ved Rensningen ere brugte, vel udvaskes, og, tilligemed brugte Senge klæder, i en Bager: Ovn uddampes, at ikke Smitten derved al videre udbredes, C.) til IV Cap. 2 §. Maar det tillades Eierne af Qvæg, som er bortdødt, medens Qvægfygen grafferer hos dem, at aftage og føre sig guderne til Nytte, skal disse behandles saaledes: Saasnart de ere aftagne, skal de paa det Sted, hvor Nedgravningen skeer, først baade paa Haar: og Kisd-Siden vel udvaskes og renses med Band fra Blod og al Ureenlighed, hvilken tillige strax nedgraves; samt dernest, førend de videre bortføres eller afsendes til andre Steder, for at afvende al Fare, i det mindste 14 Dage og indtil Haarene gaae af, tilbere des " Anordn. om væg-Sygen. Bil. C. des i Ralkvand, eller, hvor Kalf ikke er at bekomme, 30 Nov. da stærk udvaskes i skarp Lud, og siden overalt bestrøes meb Aske. Huden bør aftages i det længste inben 24 Timer, efterat Avæget er dødt, paa det Sted, hvor det nedgraves. Halen, Grerne, Gornene og Kløvene blive ved Hudens Aftagelse at nedgrave med Qvæget. Naar de Kalkvand lagte Huder af Kalflagen optages, maae de renses fra Haarene, hvilke strap nedgraves paa et bequemt Sted i en tilstrækkelig Dybde. De saaledes behandlede Huder kan vel best videre bearbeides og gar ves, medens de endnu ere fugtige; men i Fald ingen Leilighed dertil skulde gives paa Stedet, maae de afhændes og af Kiøberne, som samme til deres Haandverks: Brug behøve, medtages til Bearbeidelse hiemme hos dem selv, dog at de da strax foretages til Garvning, hvorved den affaldende Ureenlighed bliver dybt at nedgrave. De Huder derimod, som for Mangel af Ralf ikkun ere, som før er meldt, udvaskede i Lud og siden bestesede med Afke, maae ikke saaledes sælges eller bortføres til Bearbejdning inden de ere saa fuldkommen giennemtørrede, at ei den mindste Fugtighed ved dem kan fornemmes; til hvilken Ende saadanne Huder, efterat de ere lagte i Lud og bestrøede med Aske, blive i den Gaard eller det Huus, hvor de ere faldne, at ophænge paa et Loft, hvor Luften fan have frit Træk, og aldeles ikke paa aabne Steder, hvortil enten Mennesker eller Creature fra andre Gaarde eller Huse kunne have Adgang, De, som forrette u dernes Aftagelse og Tilberedning med Kalklage eller Lud og Aske, have derefter, naar Arbeidet er fuldendt, omhyggeligen at vaske sig, samt at uddampe og reengiøre deres Klæder, førend de begive sig fra Stedet. Og maae ingen undværlige folk, som alene ville være Tilskuere, ped dette Arbeide være nærværende. Redskaber, som bru gos 25 Anordn. om Qvæg-Sygen. Bil. C. 30 Nov. ges ved Arbeidet, lades enten tilbage paa Stedet, eller og vel reengiores, førend de tages derfra. 30 Nov. 3° Nov. Gen. Told Kammer Pl. (Sesol. 9 Nov.) At den Ellevte Penge, som efter Told R. 26 Nov. 1768. 24 Cap. 4 skulde erlægges i Tiende af norske Trækar, naar de til Salg af bemeldte Rige vorde udførte, indtil videre, og for først i en Tid af 6 Mar, maae aldeles være eftergivet (for at opmuntre til Trækars Forfærdigelse i Norge og sammes Udførsel derfra), P. 297. Pl. ang. indenlandske Kobber og Jern- Varers Stempling, naar de udsendes til Vestindien. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 298. Gr. Sligt tiener til Befordring af de indenlands fabrikerede Kobber og Jern-Varers Afsætning i de vest- Indiske Colonier, samt til Kiøbernes Sikkerhed sammesteds, som med Varerne finde sig brøstholdne. Ingen Handlende, Fabrik Eier eller Mester, samt Laugs- og Haandværks: Smed eller Mester maae herefter udsende til de Kgl. Colonier i Vestindien noget Slags Kobber eller Jern Varer, og deriblandt de til Plantagernes Cultur brugelige Redskaber, enten af eget eller af andres forfærdiget Arbeide, som ei med den Fabrik, Eiers eller Fabrik: Mesters eller Langs og Haands værks Smeds og efters enten avn eller Stempel af hvem Varerne ere forferdigede, findes fiendeligen forsynet; da enhver, somn herimod forseer sig og udsender ustemplet og umærket Kobber eller Jern Arbelde, stal straffes med en Mulet af 2 til 4 Sidle, for ethvert Stykke efter dets Størrelse, og den desuden, som over; bevises om at have solgt forfalsket Arbeide, skal ved lovlig Omgang efter 2. 6-18-4 (*) anfees. Zavnet Stal enten paasættes med fulde Bogstaver, eller og skal det Mærke (*) VI. selv faaer ved en Trykfeil: 6te Bogs 18 Kap. 14de Art. Pl. om Kobber og Jernv. Stempl. Mærke og Stempel, som enhver vælger og bruger, ve 30 Nov. re i Forveien authoriseret af vedkommende Øvrighed, enten af Stiftamtmændene i Kiøbstæderne (Magistraten i Khavn) eller Amtmændene paa Landet, hvor Kobber- eller Jern-Fabriken ligger og Mesteren boer, og af ethvert saaledes authoriseret Mærke og Stempel indsendes Aftry til det Vest. Rente: og Gen. Told Kammer til behoven de Underretning og Foranstaltning i forekommende Tilfælde. = Raadstue Pl. (Cancellie: Br. 5 Dec. til 7 Dec. Khavns Magistrat, samt Stiftamtmændene i Danmark) At ingen Haandverks: Svend, som lader sig hverve til Krigs Tieneste, maae enroulleres, førend det vides, om han er noget fyldig til den Mester, han tilsidst har arbeidet hos, og førend denne i saa Fald er bleven tilfredsstiller for hans retmæssige og beviislige Fordring Chvilken Foranstaltning af Generalitets og Commiss. Collegio er feiet ved samtlige gevorbne Negimenter i Dan mark og Holsteen). P. 370. Von. wodurch das Verbot 1 Dec. 1777, wegen 14 Dec. Einführung des fremden Rockens zum Gebrauche is Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Rauzau, bis weiter prolongiret wird. (Cfr. Pl. 17 Maj. 1784). P. 300. (†) Tillæg i d. Storbritan. Instr. 5 Aug. 1778 15 Dec. for de Commianderende af saadanne Kiøbmands: Stibe, som faae Raper Patenter . (Bortfaldet v. d. Versaill. Freds Tractat. 3 Sept. 1783). Paa Engelsk og Dansk, Khavn 4to. Raadstue: Pl. (Rescr. 16 Dec. til Khavns 21 Dec Magistrat samt Stiftamtmændene i Dmk og Norge) hvorved Rescr. 16 febr. 1759 (publiceret v. Pl. den 19 nestefter) igientages, saa at ingen af de Kgl. ssefarende Understatter mane engagere sig eller tage Tieneste hos be Pl. om Tieneste h. Kapere. 21 Dec. de i krig begrebne Magters Rapere; og skal de, som be findes herimod at have handlet, naar de engang vorde paagrebne, paa det skarpeste ansees og straffes paa Krop pen, samt desuden miste og have foritist deres i Kongens Riger og Lande saavel eiende som efterdags tilfaldende Midler eller Arv; ligesom og de, som allerede have taget Tieneste hos ommeldte Kapere, skal være lige Straf un dergivne, saafremt de ikke, saasnart de om denne Anordning have erholdet Underretning, sig af saadan herved forbuden Tieneste begive, P. 371. 23 Dec. Stutterier i Dan (hverved, saasom Fr, ang. hvorledes med Land mark for Fremtiden skal forholdes. Sr. om Land Stutterierne 16 Jun. 1686 ikke i alle Dele er passende efter Agerbrugets nu verende Forfat ning, og Stutteriernes Vigtighed for Landet udkræver, at denne Avl alvorligen befordres og opmuntres, bemeldte Sr. 16 Jun. 1686, samt hvad hidtil om Land-Stutte rierne er anordnet, ophæves. Ophævet v. Anordn. 27 Maj. 1785. cfr. Bon. 13 Jan. 1779). P. 302. 21.) Da det falder Eierne af Stutterier til betydelig Hinder og Skade, naar Hengster gaae lose i Marker og paa Fælleder, saa skal Amtmændene sørge for, at i hvert Amt eller Herred haves en este Gilder, som mod Be. taling af 1 Me skal stiære en Bonde Hest, og mod 3 Mes Betaling for andre; og ingen Bonde: gengster maae tillades at gaae lose paa Fællederne, men de skal holdes i Tsir, under Straf for dem, som herimod handle, af 2 Rdlr til Angiveren eller den, som optager Hengsten og saadant for Stedets Amtmand anmelder. I Berigt vil Kongen med særdeles Naade anfee det, naar Amtmændene i deres Amter eller Proprietairer paa deres Godser kunde efter hvert Steds Tarv og Leilighed treffe faadanne Indretninger, hvorved Bøndernes Heste- Uvl med Tiden kunde forbedres og ophielpes, til deres egen 09 Fr. om Land- Stutterierne 21-22 §. og Landets Fordeel. Og da nogle Godseiere til deres 23 Dec. Benders Tieneste holde Hengster, for af dem at lade bedække de beste Bender Hopper paa deres Gods, saa vil Kongen ydermere hertil opmuntre gode Landmænd og tas ge flig vindfeibelig Omsorg i Betragtning ved Præmiers Uddelelse for Stutterie. Sorslag til saadanne Indret ninger, som Vedkommende paa visse Districter blive forenede om, eller som enkelte Proprietairer paa deres Godser finde gavnlige at indføre til Bendernes Heste- Avls Forbedring, vil Kongen, naar der findes fornødent og efter derom igiennem Stutterle Directionen giorte Forestilling, give Kraft af Love, og ellers med alle billige Hielpemidler og Opmuntringer understøtte saadanne Indretninger til Bøndernes Heste-Avls Forbedring, naar de overeensstemmende med hensigten finde Kongens Bifald. Saaledes vil Kongen og især endog fritage for al anden Stutteriehold de Proprietairer, som til Lettelse for de Stutterieholdende og til Hestehandelens bedre Opkomst og Fremme paatage sig at indkiøbe og opføde er vist Antal Hoppe eller gengst Plager, fafone af approberede Stutterier, naar de derom i Forveien tgiennem Stutterie Directionen til Kongen indgive deres Forslag, og Vilkaarene befindes at være af den Beskaffenhed, at Hensigten derved kan opnaaes. (See Pl. 6 Dec. 1780). 22.) Til at bestyre og paasee denne Anordning efterlevet, er en Direction beskikket, som skal bestaae af Directionen for Kongens egne Stutterier tilli gemed Oberstutmesteren, og hvem Kongen ellers finder for godt dertil at udnævne. Til hvilken Direction enhver haver sig at henvende i alt hvad Landstutterie - Væsenet er vedkommende. Pl. l. om Qvægfyge: Cordonen. 13 Jan. 1. At ingen maae passere igiennem den, i 13 Jan. 14 Jan. Anledning af Qvæg-Sygen, af Militaire trufne Cordon imellem . Slesvig og torre Jylland, uden ved be tre Steder, Colding, Soldingbroe eg Gridstedbroe, med videre; (for at redde M. Jylland fra den i Haderslevhuus Amt nu paa 2de Steder, hvoraf der ene ligs ger nær ved Grændserne af Jylland, sig yttrende vægfyge). Cancel. p. 3. See Pl. 21 Oct. 1785. Ingen Passage maae tilstedes nogen igiennem bes meldte Cordon, undtagen ved foranførte 3 Steder; og skal de, som i deres lovlige Erende agte at passere igiennem ved et af disse Steder, i Forveien være forsynede med vedkommende Øvrigheds Sundheds Attest; hvori udtrykkelig skal være anført, at de i deres lovlige Erende behøvede at passere igiennem, og i Henseende til Qvæg- Sygen intet deri kunde være til Hinder; fulde nogen giøre Forsøg paa at passere igiennem Cordonen uden for et af de zde benævnte Steder, skal samme, naar han vorder pangreben, anholdes, og kan han da, efterat berom til den Kgl. Qvæg Syge Commission er fleet behørig Indberetning, vente uden al Naade at vorde henbragt til nær meste Fæstning for der at arbeide udi Jern i 3 eller 6 Man neder efter Beskaffenhed. Von. zur Verbesserung der Pferde. Zucht in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzan. p. 6. Ober- Brand og Vand: Commissions-Pl. (Rescr. til samme 9 Dec. 1778) At alle Malt Riøller i Khavn skal forsynes med Robber eller Jern Slager og Jern Aase, m. v. (*). P. I I. Alle Malt Rigller i Khavn, saavel Bryggernes, Brændeviinsbrændernes, som alle andres, der gisre Malt, (*) See Rescr. 9 Aug. 1780. skal Pl. om Malt Kieller i Khavn. skal forsynes med Robber eller Jern Slager og Jern 14 Jan. Aafe, Kiollernes Forsætninger at opføres tilligemed Effer ne af Muur, med murede Krandse om Skorstenene; faa at det ikke mane være nogen tilladt, endog i de laveste Bygninger, at betiene sig af Tree Flager, Træe Aase eller Træe Esser, men at alting i, ved og omkring Kiot lerne skal, som meldt, være af Muur og Jern, med Kobber eller Jern Flager, og tillige efter Stedernes Beskaf fenhed at forsyne Kiellerne med murede Gevelfter; over hvilke forbedringer eller Præcautioner imod Ilds-Fare enhver Eier, førend samme foretages, skal indkomme med ordentlig Plan og Tegning til Commissionens nærme re Paaskiønnende og Approbation; Og skal saavel de, som lade opføre eller forandre en Kiolle uden efter en af Com missionen approberet Tegning, som og Haandværks- Mesteren, der forfærdiger saadant Arbeide, ansees med 20 Rdlrs Mulct efter Brand Sessionens Kiendelse. Ligeledes maae og ingen Eiere under samme Mulet betiene sig af en nye opbygt eller forandret Riolle, førend det til Commissionen er indberettet og ved Besigtelse af fyndige Mestere gotgiort, at den efter Tegningen forsvar lig er opført; og maae Stads: Bygmesteren af Eierne, for en saadan Tegning samt Opsyn med Arbeidet, nyde 4 Rdlr, men for den allerede skeete Besigtelse bør ham og de øvrige Brand Officiantere intet gotgieres, da de til saadan Forretning ex Officio ere forbundne. Og skal alle Kiellerne inden Mikkelsdag 1780 være, efter det, som oven befalet er, forsvarlig forandrede, forbedrede og Stand satte. Verfügung, die Hornvieh Seuche betreffend (f. 19 Jan, Schleswig, it. f. Holstein, Pinneberg u. Altona. Cfr. Pat. 25 Aug. 1786). P. 140. (†) Confirmation paa Anordning af 16 Jan. 27 Jan. 1779 for Brødrene i det danske Compagnie, som er bet Anordn. om Skyde: Selsk. 27 Jan. det gl. Khavnske Skyde: Selskab, betreffende Com pagniers Ere Tegn. Cancel. Khavn 8vo. 1 Febr. Pl. aug. Fyrerne i Danmark og Norge. Gen. Told Kammer. p. 13- See Pl. 21 Mart. 1794. Gr. Endskiønt der allerede ved foregaaende Anordninger er alvorlig draget Omsorg for, at Fyrerne paa disse Rigers Ryster til alle Tider skulde opfylde det Diemeed, Hvorfor de ere anlagte og bekoftes vedligeholdte, til hvil fen Ende Fr. 21 Mart. 1705. I § udtrykkelig befaler, at de sal staae i fuld Blus om Sommeren (eller fra Panske til Mikkelsdag) fra 1 Time efter Solens Nedgang indril dens Opgang, og om Vinteren (eller fra Mikkelsdag til Paaffe) fra Time efter Solens Nedgang indtil dens Opgang; saa er dog (for end ydermere at betrygge Han delen og Skibsfarten paa og omkring de Kgl. Lande, og for destomere at befordre den Nytte, som de Sørfarende, saavel fremmede som indenlandske, fornemmelig i disse Nods Tilfælde, hvor det gielder deres Liv og Velfærd, øns ske og vente sig af Fyrerne) endnu nærmere foiet de alvors ligste foranstaltninger til at samme, hver paa sit Sted, stedse paa de forordnede Tider skulle være beharigen tændte og vedligeholdte. Hvorhos (deels paa det der kan haves Vished om, at de gl. Befalinger til Syrernes Forvaltere, forpagtere og Oppassere paa det allernøiagtigste efterkommes, og deels paa det gyldige Be viser, i Tilfælde af deres forsømmelse, imod dem kan vors de tilveiebragte) følgende anordnes: Alle Skippere og Søefarende af Kongens egne Undersaatter befales og de af fremmede gationer tilkiendegives: at de, til Sikkerhed saavel for sig selv, som for det Almindelige, saa ofte de passere forbi noger Sted i disse Niger, hvor Fyrer ere anlagte og anordnede at skulle være tandte, da baade selv og ved det paa Skibet værende Wand- Fab Pl. om Fyrerne. fab nsie paaagte, om nogen Mangel fulde findes, saa: I Febr. som om Fyret ikke er i betimelig tid tændt eller for tidlig flukt eller for svagt blussende, og at de da strax anmærke eller i deres Skibs Journal, naar nogen saadan paa Skibet holdes, antegne, hvori den fermærkede Mangel bestaaer, hvad Veir og Vind paa samme Tid haves, især om Veirliget er klart, disigt, taaget eller Sneefog, liges som og hvad Cours der paa saadan Eid styres, og paa hvad Sted samt hvor mange Mile fra Land Skibet befindes enten efter Landfiending og peilet Cours og Distan cen fra Fyren eller et andet bekiendt Sted, eller og, i Mangel deraf, efter andre velgrundede Obfervationer og Gisninger, til den meest muelige Oplysnings Erholdelse. Naar dette er skeet, og Vedkommende da vil andrage ben bemærkede Mislighed til Sagens videre Undersø gelse imod ben Skyldige (hvilket Kongen venter, at en hver baade for sin egen og for det Almindeliges Skyld vil lade sig være angelegent), da maae de Skippere og Søefarende, fremmede eller indenlandske, som holde eller lade holde Journal paa deres Skibe, ved ankomsten til Øresund, i Fald de passere samme, eller og paa det Sted i de Kgl. Stater, hoor de indkomme, til Stedets Øvrighed indgive et Udtog af Skibs Journalen, for saavidt forberørte Post angaaer, eller og, naar ingen Journal er holdt, da afgive deres mundtlige forklaring om den bemærkede Mangel og øvrige Omstændigheder; og skal da vedkommende Øvrighed være forbunden til, strax og uden mindste Ophold at labe anstille en Spe eller Gießte Ret paa den i Loven anbefalede Maade, hvorved alle eller nogle af de bedste Skibsfolk edelig skal bekræfte det, som i Journalen er indført, eller, saaledes som foranmeldt, mundtligen forklaret; og paa det at saadant ikke skal komme de Ssefarende til Bekostning, skal alt, hvad Rettens Betiente i saa Fald foretage, forrettes og gives beskreven paa ustem, VII Deel. plet 16 Pl. om Fyrerne. 1 Febr. plet Papiir og uden Skriver: Penge eller Salarium 1 Febr af noget Slags. Saasnart denne Forklaring saaledes er giort og beskreven, skal Stedets Øvrighed den strax til Gen. Told Rammeret indsende, som nærmere haver at foranstalte at de, som den befundne Forseelse med Nette kan regnes til Last, vedbørligen vorde anseete. Men skulde nogen Mangel ved Fyrerne bemærkes enten af de fremmede Skippere og Søefarende, som passere forbi disse Rigers Kyster, uden at indløbe til noget Sted i de Kgl. Stater og uden at vente sig der tilbage, eller og af saadanne vore egne Skibs Capitainer og Søefarende, som gaae ud paa lange Reiser og ikke vente sig snart tilbage, da skal forbemeldte Forklaring, naar den endog paa et udenlandsk · Sted paa den der lovmæssige Maade er giort og til Gen. Told Kammeret indsendt, være af samme Gyldighed til Sagens Forfølgning, som foranførte her i Lander for Ret ten erhvervede Beviisligheder. Og da de Soefarende i den større Sikkerhed, som de (ved nøie at give Agt paa Fyrerne og, naar Mangel befindes, at giøre det paa den smmeldte Maade beviisligt) tilveiebringe sig selv og andre i lige Stand og Næringsvei med dem, finde Opmuntring nok til saadant at efterkomme; saa forsikres end videre herved enhver anden, som nogensinde angiver nogen beviislig og imod Anordningerne stridende Wangel ved noget Fyyr, en Belønning af Kongens Kasse, som efter Omstæn dighederne skal vorde bestemt og ham udbetalt, naar den af ham angivne Forseelse er rigtig befunden; og kan han tillige, om forlanges, vente sit Navn fortict. Pl. hvorved Forbud 26 Jun. 1747 imod Ovægs og Ralves samt race Huders og Skinds Indførsel i Norge fornyes og igientages (for at hindre væg: Sygens Udbredelse til Norge, som adskillige Steder, saavel i Danmark, Slesvig og Holsteen, som og i andre Lande, har udbredet sig). Gen. Told - Kammer, p. 16. Op: Pl. om vægs &c. Inds. i Nge. Ophævet, indtil Qvægfygen igien yttrer sig, ved Pl. I Febr. for Norge 21 Oct. 1785.cfr., ang. Christiansands Stift, Pl. 25 Jul. 1782. Fra denne Befalings Publication og indtil anderle des tilsiges, maae intet levende Qvæg, være sig Tyre, Stude, Avier eller Kalve, ei heller taae, tørrede eller faltede juder eller Skind af saadanne Creature, enten fra Danmark og øvrige Kgl. Provincer eller fra fremmede Steder i Lorge indføres, under Varernes Confiscation ög anden vilkaarlig Straf. Men deriniod bliver det ufors meent fremdeles, som hidtil, der at indføre garvede og bar kede Hitder og Sfind. Verfügung, wodurch die, für die Einrückung der 2 Febr. Proclamatum in die eltonaische politische Zeitungen, zu entrichtende Gebühre nach Zeilen bestimmet wird. (cfr. Verfüg. 12 Nov. 1753). P. 190. Pat. wegen der den Communen in der Landschaft 13 Febr. order Dithmarschen zugestandenen Frey Jahre in Hinsicht ihrer aufgetheilten Gemeinheiten; und was desfals von den Beykommenden zu beobachten. p. 17. Pat. wegen der den Eingesessenen der Landschaft Tzor 13 Febr. der Dithmarschen ertheilten Erlaubniß, van den, bey Auftheilung der gemeinen Weiden erhaltenen Land. stücken, etwas veräussern zu dürfen; und was desfals von den Beykonim nden zu beobachten. p. 19. Pl. at Kiebe-Sum bør nævnes i Sfiøder, 22 Febr. med videre. R. Kammer. p. 21. Gr. Paa det vedkommende Rettens. Betiente (som i følge Fr. 27 Nov. 1775. 11 § skal paasee, at den rette og efter enhver padlydende Sums Størrelse forordnede Sert Stemplet Papiir sil ethvert Docum nt, som frem lægges til Tinge for at læses og protocolleres, vorder forbrug fan erholde en vis og paalidelig Underretning ved der dem i saadan Henseende anbefalede Eftersyn af de Sfid 2 Pl. om Kiebe. Sum i Skieder. 22 Febr. Sfiøder eller Kiøbebreve, som ved Retterne forekomme, og det dertil brugte Stemplet Papiir. I alle Skiøder og Riobebreve, som herefter af eller til Undersaatterne i Danmark og Norge udstedes, skal udtrykkeligen nævnes og indføres den betingede og vir kelig betalte Kiøbesumma, eller og, at ingen er ble ven erlagt, naar den Eiendom, paa hvilken Skiødet lyder, enten er bortflienket, mageskiftet eller paa anden Maade uden Betaling i Penge afhændet og overdragen; Dog at de Contraherende i dette sidste Tilfælde tillige Skal være pligtige og tilholdne, enten i Documentet selv, være sig Skisde, Magestifte Forening eller hvad andet Navn det maatte bære, at indføre eller og ved aparte Paa tegning paa samme at forklare og anmelde den Værdie, til hvilken Eiendommen retteligen fan og bør anflaaes; hvorefter da det stemplede Papiirs Brug til et saadant Document i Overeensstemmelse med Fr. 27 Nov. 1775. 18 bør indrettes og bedømmes. Fremdeles bliver hermed tillige Fr. 27 ov. 1775. 11 § saaledes forklaret og for Fremtiden noiere bestemt: At i der Tilfælde, naar een 1 eller flere af de Contraherende, som, i Følge denne §, samtlig, baade Kiøber og Sælger, burde udgive den der anordnede skriftlige Paategning og Forsikkring, er fraværende paa den Tid og Sted, naar og hvor et Stiøde skal tinglyses, den eller de tilstedeværende Contraherende da maae være berettigede, alene ved sin eller deres eensidige Paategning gyldig at bevidne og saaledes som de sig tiltrøste at stadfæste, naar forlanges, med Eed, forsikkre, at ingen Kiøbe: Contract, skriftlige Con ditioner eller noget andet saadant Document, for saavidt Kiøb og Salg betreffer, førend Skiødet blev udstedt, imellem dem er passeret; samt at lige forsikring maae antages i Hensigt til Opsigelser paa Obligationer, naar disse, uden hosfølgende skriftlig Opsigelse, til Ud adect fletPl. om Kiøbe: Sum i Skieder. flettelse fremlægges. Hvorefter deftige Skinder og Obli: 22 Febr. gationer med faadan censidig Paategning, naar ikke alle Contraherende paa den Zid ere tillige nærværende, maae tilstedes Læsning og Protocollation eller udslettelse ved alle vedkommende Retter i Danmark og Norge. Pl. ang. neiere Bestemmelse af D. L. 3-22 Febr. 13-14, hvor lang Vei en overie: Bonde i Danmark bør være pligtig at henføre sin Landgilde. R. Kammer. p. 138. Den i L. 3-13-14 indeholdte Bestemmelse: At ingen Bonde af sin gosbonde maae tvinges til at føre sin Landgilde længere Vei, end som Stiftet, hvori han boer, er langt", bliver, saavidt Hoverie Bonden i Danmark angaaer, herved forandret og f Overeensstemmelse med Hoverie: Fr. 12 Aug. 1773 nærmere forklaret saaledes: At ingen hoveriegiørende Bonde i Danmark herefter af sin Hosbonde maae paalæg ges eller kunne forpligtes til, at henføre sin Landgilde længere bort, end i det høieste 4 Mile fra det Sted, hvor han boer; undtagen alene i efterskrevne 2de Tilfælde: 1.) Naar nærmeste Kiøbstæder eller beleilige Lade- Pladser ere fra Hovedgaarden længer, end 4 Mile, bortliggende, da Bonden bør være pligtig, ligefuldt at bortføre bemeldte sin Landgilde til en af de nærmeste blant disse Kiøb eller Lade-Steder; Og 2.) naar en hovedgaard i Sielland ligger mere end 4, men ei over 8 Mile fra Khavn; i hvilket Tilfælde Hoverie: Bonden ligeledes skal være pligtig, i Overeensstemmelse med hvad ang. Hovedgaardens og dens underliggende Tienders Avling ved Hoverie at fremføre i Fr. 12 Aug. 1773. 5 § er fastsat, ogsaa at føre sin Landgilde, naar Hosbonden det forlanger, til Khavn, men ei, naar Fraliggenheden er større, end 8 Mile. R 3 Ri Resol. betr. d. Hornvich-Seuche. 23 Febr I Mart. I Mart. 3 Mart. 4 Mart, 5 Mart. Königl. Resolution betr. die zu Sperrung, der Hornvieh Seuche halber, auszustellende Wachen und Posten c. (cfr. Pat. 25 Aug. 1786), p. 146. Pl. at de af de virkelige Consuler antagne Vice: Consuler i fremmede Havne og de virkelige Consuler i de Havne, hvor de selv opholde sig og hvor hidtil ingen Vice Consuler af dem ere antagne (de i Øster: Søen undragne), maae, saalenge Krigs: Uroelighederne mellem Søemagterne vedvare, af ethvert blot indløbende Skib nyde 2 Rdlr, og af et Stib, som losser eller indtager Ladning, 4 Rdlr, foruden de sædvanlige Con fulat: Gebyrer; saasom deres forretninger og Umage til de socfirende Undersaatters Beste ere, formedelst nærværende Tiders Omstændigheder, meget tiltagne. (Ophævet v. P. 28 Apr. 1783). P. 24. Samme paa työs, p. 26. Verschrift für die Viehhändler, welche in Jutland Vich anfaufen wollen; und wegen der von den Predigern auszugebenden Atteste, angehend die Hornvich Seuche, (f. Schleswig, cfr. Pat. 25 Aug. 1786). P. 147. Pl, wodurch der 2 § d. 1 Cap. der für Dannes mark unterm 30 Lov. 1778 wegen der Hornvieb Seuche erlassenen algem. Anordnung, betreffend die den Viehhändlern, welche in Jutland Vich ankaufen wollen und andern nach Jutland Reisenden obliegende Ver bindlichkeiten imgleichen was wegen der solchen Reisens den zu ertheilenden Atteste verfüget worden, bekant ge. macht wird; f. Holstein, Pinneberg und Altona. (cfr. Pat. 25 Aug. 1786). P. 150. Cancellie: Pl. At alle de til Indspærringen for Qvæg-Sygen udsættende Vagter og Poster skal have deres Geværer skarp ladede; og naar nogen med Magt eller og Ridende vil rende Vagten eller Posterne forbi, og ei vil lade sig afholde, eller, uden at vil lade sig opholde, fnige 5 Mart. snige sig forbi, skal Vagten eller Posten ved Magt af deres Skud tvinge dem dertil; da de, som derved lide Skade paa Liv eller Helbred, have sig det selv at tilskris ve. Og skal denne Placat fire Gange om Aaret af Prædikestolene oplæses, saalenge Spærringen vedvarer. (See Pl. 21 Oct. 1785). p. 29.
5. Mart. Pl. wodurch die Zeit, zur Verhandlung der Confi. storial: Sachen vor dem Ober- Consistorial: Gericht zu Gottorff, bestimmt wird. P. 153.
8 Mart. Raadstue: Pl. (Qvægsyge: Commissionens Brev til Khavns Magistrat samt til Stiftamtmanden og sarutlige Amtmænd i Sielland 2 Mart.) ang. Forhold ved Ovæg- Sygen. (Ophævet v. Pl. 22 Apr. 1782). P. 192. Resol. wodurch denen, die den Gradum Doctoris 16 Mart. auf der Universität zu Kiel erlanget haben oder künstig erhalten, gleiche Vorzüge mit denen, die zu Copenhagen promoviret, so wohl in Ansehung des Ranges als des Gerichtsstandes, beygeleget werden, und allen ane dern Doctoribus ihr Forum in prima inftantia bey den Untergerichten angewiesen wird. p. 155.
17 Mart. Pl. At Saug-Bevillinger (i Norge) skal, forinden Eierne deraf maae benytte sig, læses til Tinge, den förste Rettes Dag, efterat de Vedkommende ere tilhændekomne. Cancel. p. 30.
Gr. Det er nyttigt og tiener til den almindelige Sikkerhed i adskillige Henseender, at de, Vedkommende i Norge, meddeelte Saug Bevillinger paa visse Avanta at Eicere, saavelsom sammes Forflyttelse, blive, ligesom andre offentlige Breve og Documenter, der angaae faste Eiendomme, til Tinge læste og protocollerede; da lige Bevillinger forskaffe Eierne en anseelig forhøielse paa deres Eiendomme, som de i Tilfælde af Pantsætning kan bekomme en større Summa laant paa, og det er bil- 4 ligt, 17 Mart. ligt, at Panthaverne blive underrettede om, hvad Sorandring der foregaaer med deres Panter. Alle Sang Bevillinger, som nogen herefter bli ve forundte, skal, førend Eierne deraf maae betiene sig, i Liighed med Skioder og Pantsættelser paa urørlige Ting, læses til Tinge den første Rettes Dag, efterat de Vedkommende ere tilhændekomne; derimod skal de allere de udstædte Sang-Bevillinger tinglases inden 1779 Aars Udgang, og i vidrig Fald skal de ansees, som ulovlige, og have tabt deres Kraft (*); men de, som desuagtet vedblive, derefter at skiære Aaret igiennem, stal ansees som for utilladelig Skuur, uagtet samme alene strækker sig til det bevilgede Qvantum.
19 Mart. Fr. om en extraordinair Afgift af Slibe (nemlig dobbelte saavel ordinaire som extraordinaire Laste-Penge) og af Varer (nemlig 1. pro Cent af indkommende fremmede og pro Cent af udgaaende indenlandske Varer; mellemrigs gaaende, Transit, ostindiske og indenlandske Manufactur: Varer undtagne) for Danmark og Norge, samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Nangau og Altona. Saalænge nærværende Krigs Uroeligheder vedvare og overordentlige Udrustninger udfordres. (Cfr. Octr. 5 Jul. 1781. II § og 10 Maj. 1782. 29 § (**). Ophæver v.. Pl. 7 Apr. 1783). P. 31.
19 Mart. Samme paa tydsk. p. 36.
30 Mart. Intimation der Königl. Resol. betreffend die Frage: ob zu den Schedulis teftamentariis gestempeltes Papier zu gebrauchen sey? für Holstein, Pinneberg u. Altona. P. 156.
13 Apr. Fr. Hvorved de for Danmark d. 14 Maj. 1768, 5 Jan. 1769 og 17 Jun. 1773 udgivne Anordninger,
(*) Cfr. R. 3 Nov. 1779. (**) Samt Circ. 31 Mart. 1779. Fr. om p. C. Afg. p. d. vestind. Der. ninger, ang. p. C. at erlægge af Capitaler, som ere 13 Apr udlaante i Huse og andre faste Eiendomme, udstrækkes til de danske vestindiske Øer, St. Crur, St. Tho mas og St. Jan. Gen. Told-Kammer. p. 41. Af alle Capitaler, som efter Pantebøgernes Udviisning nu eller for Fremtiden, indtil anderledes tilsi ges, hæfte paa nogen af de paa bemeldte Dev værende Buse, Plantager med Zegere og faste Eiendom me, i Byerne og paa Landet, sal aarligen i Kongens Kasse erlægges vest. pro Cent eller 24 Still. af 100 Rdlr, som Debitor tilsvarer og erlægger, imod at han igien afforter den i de aarlige Renter, som han svarer sin Creditor; uden dog at Creditor derfor, under den 2.5-14-5 fastsatte Straf, maae fordre høiere Nen ter, end tilladt og ved allerede udstedte Contracter og Obligationer stipuleret er; Og som Regieringen paa St. Crur og Saadet paa St. Thomas haver at drage Oma forg for, at denne Befaling efterkommes; saa skal og vedkommende Rettens Betiente ikke alene strax tilstille bemeldte Regiering og Raad en Extract af de dem bea troede Pantebøger, for faavidt berørte Capitaler an gaaer, men ogsaa aarlig dertil indberette de i Pantebøgerne Tid efter anden, med saadanne Capitaler forefaldende Forandringer, paa det at bemeldte Afgift til Kongens Kasse derefter rigtigen fan indfræves. Denne p. C. svares af de for indeværende War erlæggende Renter inden Aarets Lidgang, og i de efterfølgende War til hvert Aars 1ste Maj. Fr. ang. visse Premier og Foranstaltninger 19 Apr. i Henseende til Provisions: og andre Varers Forsendelse og Indførsel til de danske americanske Øer; med videre den vestindiske Handel betreffende. Gen. Told. Kammer. p. 43. @ R 5 Op: 19 Apr. Fr. om d. vestind. Handel 1-2 §. Ophævet, saavidt 1:5 S angaaer, ved Pl. 3 Apr. 1782 og Fr. 2 Febr. 1784. 7 §; og forandret ved Pl. 15 Jan. 1781 og, saavidt St. Thomas og St. Jan an gaaer, ved Pl, 13 Dec. 1779 og Fr. 4 Nov. 1782. Gr. Endskiønt de ved Sr. 5 Sept. 1776 bestemte Foranstaltninger og Benaadninger skulde kun vedvare for først indtil 16 Sept. 1779, og endskiont nærværen de Tider selv give de Handlende meer, end forhen, Anledning til at sende iser Provisions Varer til Vestindien; saa blive dog (for end videre, og naar bemeldte Fr. op hører, at befordre Tilførsel af saadanne Varer til alle 3 Berne, St. Crup, St. Thomas og St. Jan, samt for desmere at fremme Handelen ogsaa med andre in denrigste Varer fra de Kgl, europeiske Lande til bemeld te Der) foranførte Benaadninger og Foranstaltninger herved deels forlængede, deels anderledes og mere forholdsmæssig bestemte, samt ellers anordnet saaledes, som følger: 1.) De Handlende i Danmark og Norge samt t Slesvig og Holsteen, Staden Altona indbegreben, stal herefter fremdeles være forbundue til, i deres paa St. Crur feilende Skibe, der alle i Følge Fr. 18 Mart. 1776 af Gen. Toldkammeret maae være authoriserede, saavelsom og i de saaledes authoriserede Skibe, der befeile St Thomas og St. Jan, hver Gang, imod de i det efterfølgende for dem alene tilstaaede Premier og Fordele at lade medføre til 15 Rdlrs Værdie for hver Commerce Læst efter ethvert Skibs Drægtighed, af efterskrevne indenlandske Provisions: Varer, som paa bemeldte Der ere meest nødvendige, saasom alle Slags faltet og røget Kiød og Flesk, saltede, tørrede og røgede Fist, samt Smør, Brød, Meel, Erter, Havre og Bønner hvoraf dog den halve Qvantitet skal bestaae i Meel, Brød, Sild og Bønner. 2.) For alt hvad af de
- I § benævnte indenlandske Provisions Sorter, som fra
Dan Fr. om d. vestind. Handel 2-3 S. Danmark, Norge og Hertugdommene, Altona indbegre ben, i foranførte til Farten paa Vestindien authoriserede Skibe directe til Derne til Forhandling udfibes og der udlosses, bliver, imod de i 5 § foreskrevne Rigtigheder og naar Avantiteten for enhver Afsender ikke er under 50 Rdlrs Værdie, følgende Premier tilstaaede: For hver 10 Lpd sigtet Rugmeel
- 10 Lpd Hvedemeel
= 2 Marf d. C. 3 Mark : I Mark : 1 Tde Smør à 14 Spd 1 Rdlr 3 Mark =
100 Pd Brød C F 1 Tde Flest à 160 d F M F F A I Tde Havre = I Tde Kiod à 180 Pd 1 Tde Sild og anden Fise I Tde Grter I Tde Bønner 3 Mark = 3 Mark I Mark = 1 Mart 8 Still. = F I Mark 8 Still. = og af mindre og større Partier af ethvert Slags i Propor tion hertil; og maae disse Premier ligeledes betales for det Avantum, som Stibene er paalagt efter Leftdrægtigheden at medtage. Men er Kiøbet af jyofte Stald Øren, da bliver Premien, som hidtil, af I de 1 Rdlr; hvorforyden Vedkommende gotgiøres den Told og Consumtion, som beviislig er betalt af det til Kisdet forbrugte Salt, bereg net til Sfpr spansk Salt for hver Tønde. 3.) For uden disse Premier, som saaledes for alle bemeldte Provis fions Sorter hele Aaret igiennem tilstaaes, har Kongen end videre, og for destomere at befordre Tilførselen til disse Der paa den Tid af Karet, naar de meest trænge til Provisioner bestemt 2500 Rdlr d. C. til aarlige Premier, saalænge denne Fr. efter 11 § staaer ved Magt, for de 5 første Skibe, som i det Tidsrum fra 15 Sept. til Oc tobers Udgang fra noget Sted i de Kal, europæiske Sta ter directe til St Crup ankomme, hver med en Qvans titet af de i 1 § benævnte indenrigste Provisions:Sorter til 10000 Rdlrs Værdie d. C., hvoraf dog det Halve maae bestaae i Meel, Brød, Sild og Bønner; hvilke Pre 19 Apr. Fr. om d. vestind. Handel 3:4 §. 19 Apr. Premiér fordeles paa følgende Maade: for det saaledes først ankommende Skib, 700 Noir; det andet 600 Rdlr; det tredie 500 Rdlr; det fierde 400 dlr og det femte 300 Rdlr; og da disse Premier, ligesom de for Varerne selv i 2 § bestemte, alene skal være for de i Følge Skibs Bygnings: Sr. 18 mart. 1776 til Farten paa Vestindien authoriserede og i foranstaaende i § bencevnte Skibe (hvilke Skibe, naar de fra en indenrigs Havn directe til Herne ere udgangne, ogsaa maae have det te forud, at de i Vestindien maae gaae ligesaavel fra St. Thomas og St. Jan til St. Crur, som fra denne til hine Ber); saa følger deraf, at for de øvrige ikke saaledes au thoriserede Skibe, som efter Resol. 15 Oct. 1778 (bekiendtgiort ved Pl. d. 21 næstefter) ellers indtil vide re maae beseile St. Thomas og St. Jan og hvilke ikke maae gaae fra disse Der til St. Crur, bliver ingen af begge Slags Premier at tilstaae; ligesom de ikke heller ere forbundne til at udføre Provisions. Varer efter Skibs- Drægtigheden. 4.) For overalt at have en lige og fast Regel, hvorefter Varernes Værdie, saavel i Hen seende til det Avantum, som efter 1 § skal udbringes, som bet, for hvilket Premier efter 3 § til de først ankommende Skibe betales,kan bestemmes,da fastsattes samme saaledes, at I Lpd Ruameel beregnes til Hvedemeel 100 Pd haardt Brød 3 Mark d. C. 4 Mark 3 Adir I Tønde Smør à 14 Lpd F 28 Rdlr I Tønde Fles à 160 d 12 Rdlr I Tønde Kind à 180 Pd 10 Rdlr 1 Tønde Sild og anden Fisk 3 Rdlr I Tønde Erter I Tønde Havre i Tønde Bønner 2 Rdlr 3 Mark = 1 Rdlr I Mark 3 Rdlr Og skulde, efterat Skipperens Angivelse ved Indgaaende t Vestindien er skeet, befindes mindre af disse Varer, end der angivet er, da skal Verdien af de Varer, som ere an= Fr. om d. vestind. Handel 4-6 §. angivne og ikke ved Udlosningen forefindes, være confifteret 19 Apr. og tilfalde dem af Toldbetienterne, som opdage saadan Urig tighed, i hvilket Tilfælde ogsaa Værdien beregnes efter foranstaaende Priser. 5.) Paa det at den behørige Rigtighed i Henseende til Premiernes Udbetaling kan haves, skal foruden de sædvanlige Angivelser og Toldsedler, som ved Ind- og Udgaaende i Almindelighed have Sted, af enhver Afsender, som vil melde sig for at æffe Premie, følgende iagttages: A.) At han ved Bavernes Indladning paa vedkommende Tolebod indgiver hans eedelige Forklaring om, at Varerne til de danske vestindiske Der ere bestemte. B.) At han i sin Tid med Losnings: Attest fra Toldbetienterne i Vestindien gotgiør, at de der vir kelig ere udloffede. C.) At han, naar det saltede Rigd angives at være af jydske Stald Øren, da tillige forsyner sig med de Beviser, som ved ethvert Steds Øvrighed, efter de fra Gen. L. Dec. og Commerce Collegium derom friede Foranstaltninger, besørges meddeelte. Og D.) At naar de i 3 § udlovede Premier ansøges, made end videre med Beviser fra Regieringen i Vestindien kunne gotgiøres, hvad enten Skibet, for hvilket Reise- Premie forlanges, har været det første, andet, tredie, fierde eller femte, som fra 15 Sept. af til St. Crup er ankommen. Og kan da ethvert Slags Premier, naar disse Rigtigheder findes at være iagttagne, ventes udbetalte her i Landet i dansk Courant
6.) Det bliver vel herefter indtil videre til ladt, at de behøvende Plantage Redskaber, saasom Hauere og Kapmessere, som paa udenrigske Steder ere forarbeidede, fremdeles til disse Der maae indføres; men for at opmuntre til disse Varers Forarbeidelse her i Landet og Udførsel herfra, skal endnu den ved Fr. 5 Sept. 1776 udlovede Premie af 10 p. C. efter Værdien vedvare for alle til St. Crur, St. Thomas og St. Jan med directe hers fra og derhen gaaende Skibe udsendte og sammesteds til For Fr. om d. vestind. Handel 6-8 §. 19 Apr. Forhandling eller eget Brug ublossede indenrigs forar beidede Plantage: Redskaber af Hauere, Kapmessere og deslige; ligeledes igientages herved for alle 3 Der ikke alene de ved adskillige Anordninger bevilgede Premier af 7 og 5 p. C. for visse didhen udbringende Silke, uidne og Bonnilds Sabrik Varer, danske hatte, m. v., men ogsaa det ved Fr. 5 Sept. 1776. 7 § givne Løfte, saaledes at, saafremt herefter et eller andet Slags indenrigste Manufactur-Varers Afsætning paa disse Der künde ventes befordret ved Premiers eller andre Fordeles Tilstaaelse da künne Vedkommende giøre sig Haab om, efter Omstændighederne at nyde deslige Benaadninger; men fors end disse her ommeldte Premier udbetales, blive lige saadanne Rigtigheder at iagttage og Beviisligheder at fremlægge, som i 5 § Lit. A og B eve ommeldte. 7.) Ligesom ellers alle indenlandske provisioner, sa brik og andre Varer, hvilke med de Kgl. Undersaatters egne Skibe til disse Der ere indkomine, have været befriede for de sædvanlige Told Afgifters Erlæggelse, saa stal det og fremdeles, naar slige Skibe nied de forordnes de Passer Befindes forsynede, dermed paa samme Maade, som hidtil, forholdes. 8.) Hvad Indførselen af Provisioner og andre Varer fra fremmede ameri canfte Colonier til forbemeldte Der og sammes Fortold. hing angaaer, da mañe til St. Crup fra América ind fores: a) imod 5 prò Cent i Told: Riis, Bonner, stor Mais, Mais Meel, alle Slags torrede og saltede Fist (saltede Sild undtagen), Kaal, Potatos og saadan ne Haugeverter, alle Slags levende Creature og Histe, Staver, Tønde Baand, Bundstykker, Tegisteite, Gulvstene, Bermudes Sandstene, Singler, Planter og Bræder, Bielker og Sparrer, Jern Suffer Ried ler, saa faldte Huusframer, Pomper, Narer, Master, Orehoveder, Haand Værks Stedskaber; ligesom og sam ime Fr. om d. vestind. Handel 8-9 §. me Told maae have Sted for Madera Viin, som Derne 19 Apr. med indenrigske Skibe directe fra Madera tilbringes. b) imod 10 pro Cent: Hvedemeel, Kiod og hvad der af beredes, Flesk, Erter, Havre, saltede Sild, Brød, Nugmeel, Smør, Ost, Talg, Talg Lys, Bankebyg og Gryn, Vor, Tran, Olie, Terpentin, Jern-Tøndebaand, Jern Hengsler og Stabler, Søm, Karver, Jern Mølle Redskaber, Hauere og Kapmessere, Kob ber Arbeide, Spermacette Lys, Tiæve og Kalk; og dess uden alle saadanne Varer, som til Nødvendigheds Varer fan henregnes, men tillige fra de Kgl. europæiske Lande beqvemmelig kan haves og ikke under Bogstavet a cre nævnte. c) imod 25 pro Cent: allehaande Huusmeub ler, samt Kareter, Chaiser og Carrioler, ligesom og Vine og Porter Dl; og overalt alle paa Derne mindre nødvendige eller Overdaadigheds Varer, som ikke her ere opregnede og navngivne. Paa St. Thomas og St. Jan derimod bliver Toldens Erlæggelse af disse soui af andre Varer paa samme Fod, som deu nu cr; hvorved da bliver at iagttage, at af saadanne til St. Thomas og St. Jan indkomne Varer, som derfra til St. Crup blive overbragte, svares paa St. Crur Difference: Tol den. 9.) Af alle saadanne Varer, som ellers fra fremmede americanfte Colonier til Derize indkomme og tiene til videre Udskibning og Forhandling derfra til Europa, saasom Tobak, Indigo, Caffe o. a. f., svas res, som hidtil, paa St. Crur 5 pro Cent ved Indgaaende, hvorimod de ved Udgaaende ere frie; ligeledes og paa St. Thomas og St. Jan ved Ind- og udgaaende det sam me, som hidtil; og da det ved Fr. 7 Apr. 1777 er fastsat, at al Skibsfart og Handel fra disse Øer til Europa skal være de Kgl. europæiske Stater, paa den i Frs 2. og 3 foreskrevne Maade, forbeholden, saa bliver det deraf en Følge, at alle saadanne til Derne indbragte fremmede Afite Fr. om d. vestind. Handel 9-11 §. 19 Apr. americanske Coloniers Producter og Varer, naar de derfra til Europa udslibes, sal, ligesom Dernes egne Producter, bringes directe til Khavn, da her i Landet, efter Fr. 9 Apr. 1764, deraf erlægges 2p. C. Species, naar de her forblive, men I p. E., naar de inden den foreskrevne Tid til fremmede Steder udgaae. 10.) J Henseende til Sukker og Bomulds Udskibningen fra disse Der til America, som ved Fr. 9 Apr. 1764 er tilladt paa den Maade, at raae Suffere og Bomuld maatte gives i halv Betaling for de der benævnte americanffe Provisioner, hvis Indførsel til Øerne paa samme Tid blev tilladt; da bliver herved denne Foranstaltning saaledes stadfæstet og for alle 3 Derne St. Crur, St. Thoinas og St. Jan bestemt, at for de i 8 § Lit. a opreg nede americanske Varer maae gives af Øernes Suffere og Bomuld i halv Betaling, Men derimod bliver al videre Udstibning af Suffere og Bomuld fra alle 3 Der de Kgl. europæiske Riger og Lande paa den i Fr. 7 Apr. 1777 bestemte Maade forbeholden. Af det til America saaledes udgaaende Sukker og Bomuld betales i Told paa St. Crup 72 p. C., og paa St. Tho mas og St. Jan det samme, som hidtil. Men for den Bomuld, som hertil fra alle 3 Der føres, maae den Told af 2 p. C., som ved Indgaaende her skulde sva res, bortfalde. 11.) Denne Anordning skal tage sin Begyndelse fra 16 Sept. 1779, da Fr. 5 Sept. 1776 udløber, og vedvare for først i 3 Aar, fra den Tid af, da den træder i sin Kraft, og derefter indtil videre; og som hert udtrykkelig er igientaget alle de Puncter i Fer. 16 Sept. 1773 og 5 Sept. 1776, som fremdeles skal gielde og saaledes som de skal gielde, saa blive begge disse Frr. ved denne aldeles ophævede. I øvrigt forbliver det ved de om den vestindiske Handel ellers hidtil udgangne Anordninger. Raads I Pl. om Gade Skarn c. i Khavn 1 §. Raadstue: Pl. ang. hvor Gade: Skarn og anden Ureenlighed (af Khavn) skal henlægges. p. 197. Cfr. Pl. 2 Jun. 1779. B. 8 §. Sfierpet, i Hen seende til de nye Veie, v. Pl. 16 Febr. 1780. 9 og 10 §. Gr. Da Khavns Liorre Fælled ved den især paa nogle Aar tiltagne Sandgravning til Broelægningens og Vetenes Fornødenhed saameget er medtaget, at man alvorlig maae være betænkt paa, at fee samme efterhaanden igien opfyldt; og der derhos erfares, at, fient Vognmændene, som besørge Gade: Renovationen, i Følge de res Contract skal henføre samme paa denne og andre dem anviste Losse Pladse, bliver dog saadant saa lidet af deres Risre Karle efterlevet, at de meget mere egenraadigen aftoffe, hvor de nærmest kan komme til, hvorved et alene Veiene fordærves, men ogsaa Stank og Vansiiv paa Adgangene til Staden foraarsages; saa bliver herved, til forusden Efterretning for samtlige Khavns Indvaane re, følgende bekiendtgiort: 1.) Alt Corve: Meg, Gade Skarn, Grans eller anden Ureenlighed, sem af Renovations: Con trahenterne, efter den med dem indgangne Contract, af Staden og paa dens Bekostning udføres, maae ikke hen bringes eller affoffes paa noget andet Sted, end i Sande gravene paa Torre Fælled og hvad andre Lodse: Pladse i Tiden efter Omstændighederne af Magistraten eragtes fornødne at anvises; til hvilken Ende Risve: Karlene ved Passagen ud af Portene af Port Betienterne skal meddeles et Tegn, hvilket de paa Aflosnings: Pladsen til den der værende Planerer have at afgive, imod derfor af ham igien at imodtage et andet Tegn, som de til Port Betienten ved Tilbagekomsten skal aflevere, førend de med deres Vogne igien indpassere; men forsømme de fandant og komme uden Planererens Tegn tilbage til Porten, antegner Port Betienten deres Navne og fiss VII Deel. cende 19 Apr. Pl. om Gade-Skarn c. i Khavn 1-4 §. 19 Apr. rende Vognes Numere, hvilke han derefter paa Politie. Kammeret ugentlig haver at anmelde, paa det de Skyldi ge efter Fr. 7 Maj. 1777. 32 § med Mulet kan vorde anfeete. 2.) De af Stadens Judvaanere, som en ten med egne eller leiede Heste og Vogne lade deres Giød, ning og anden Ureenlighed udføre, maae, som hidtil, lade samme henbringe til deres egne eller andres Hauger og Plantager; men i Mangel deraf forbydes deres Vogne at aflosse paa andre, end de i 1 § benævnte Steder; til hvilken Ende deres Karle enten ved Udpasseringen skal være forsynede med og i Porten for Betienten forevise deres Husbonders Beviis om Stedet, hvortil Læsset henbringes, og, Tilfælde at det er bestemt til anden end Husbondens egen Jord, da være forbundne fra det Sted, hvor det er henbragt, at medtage et Beviis derom, hvil fet de ved Tilbagekomsten, naar de tgien vil indpassere, i Porten skal afgive; eller og de, ligesom for Renovations Karlene er anordnet, ved Udkiørselen i Porten skal imodtage et Tegn og afgive samme til Planereren paa Losse Pladsen imod et andet, som ved Tilbagekomsten til Port- Betienten afleveres, førend de maae indpassere. For sømme de derimod begge Dele, blive saavel Karleus som hans Huusbondes Navne paa Politie Kammeret at anmelde til vedbørlig Undgieldelse. 3.) Samtlige Jordbrugere eller andre paa Stadens Grund, som til de res Haugers, Plantagers eller Avls Drift behove Giødskning, og samme enten med egne Vogne her i Sta den afhente eller ved Koemsgs-Førerne see sig tilbragt, forbydes alvorligen at lade sligt aflosse eller i Moddin ger henligge paa eller ved Veiene, hvor den alminde lige Passage falder, hvis de ikke vil vente, naar saadant befindes, at det paa deres egen Bekostning bliver foran staltet bortført, og de desuden efter Omstændighederne med Mulet anseete. 4.) Befindes desuagtet nogen enten Pl. om Gade-Skarn c. i Khavn 4 §. enten af Indvaanernes egne eller Nenovations Contra: 19 Apr. henternes Rigre: Ravle at aflæffe nogen Slags Ureens lighed enten paa Veiene eller andre end de i 1 og 2 § benævnte Steder, bliver han derfor efter ovenmeldte Frs 22 og 23 § at ansee, og Mulcten af Huusbonden, imod Regres til ham, uvægerlig at udrede. Fr. ang. hvis, i Overeensstemmelse med og 28 Apr, i Anledning af be for Hertugdommene og Danmark un- Der 7 Mart. 1776 og 30 ov. 1778 ergangne Anordninger imod Qvægfygen, skal iagttages. Cancel. p. 53. Ophævet, til Qvægfygen igien yttrer sig, ved begge Pl. 21 Oct. 1785. Gr. De bekostelige Anstalter, som overalt i de Kgl. Lande, hvor væg-Sygen har yttret sig, hidtil ere føies de og fremdeles vedligeholdes, for at see samme udrydder, vilde være uden Nytte, naar man ibelig maatte være udfat for nye Smitte fra fremmede befængte Steder, eller samme ved Communication imellem Provincerne i de Kgl. Stater paa nye blev udbredet til de Steder, hvor dette Onde cengang, ved de trofne Anstalter, var bleven stands set; hvorfore følgende bestandige Regler, til Jagitas gelse ved Handelen og Søefarten i Henseende til Qvægi Sygen, herved befiendtgiøres, angaaende hvis, i Overs eensstemmelse med og i Anledning af forbemeldte Anordninger, af de handlende og Spefarende, saavelsom de gl. Toldbetiente og andre vedkommende, steal tagttages. 1.) Enhver Skipper og Baadfører, som fra no get Sted i Danmark eller Hertugdommene til et an det, eller til noget Sted i Norge, udgaaer, skal, indtil vibere, til det Sted, hvor han ankommer, medbringe behørig Sundheds. Attest fra Øvrigheden paa det Sted, hvorfra han er udganet, paategnet af vedkommende Øvrigheder pas de Steder i Danmark eller Hertugdoms mene, Fr. ang. Qvægfygen 1-4 §. 28 Apr. mene, hvor han underveis har været i Land: at ingen smitsom Syge tblant Horngvæget var, eller i de sidst for løbne 6 Uger havde været, hverken i den Province, hvor fra han gik, eller de, hvor han underveis var i Land; men dersom Sygen skulde være i samme Provincer, og saadanne Attester ham følgelig ei kunde meddeles, Age skal han, ved Udgaaende fra første Lade. Sted, saavelsom fra de Steder, hvor han underveis gaaer i land eller indtager noget om Bord, forsyne sig med de i 5 og 6 § ommeldte Attester. 2.) Ligesan skal og enhver Skipper, som til noget Sted i Danmark, Torge eller Hertugdommene ankommer, og enten umiddel bar er udgaaen fra eller paa fin Reise har været i Land i nogen af de Søe Steder, som ikke høre til nogen Provin ce, saasom Bremen, Hamborg, Lybek og Danzig, ind til videre, derfra medbringe Øvrighedens Attest: at ingen smitsom Syge iblant Horn-Qvæget var eller i de sidste 6 Uger havde været, hverken i Byen eller i Egnen beromkring paa 5 Mile nær; men dersom Sygen skulde være, eller i ommeldte Tid have været, enten i Byen eller samme paa 5 Mile nær, og desaarsag saadan Attest ikke kunde erholdes, skal han i dens Sted forsyne sig med de i 5 og 6§ ommeldte Attester. 3.) Fra et af Qvæg Sygen befængt Sted, være sig inden eller uden lands, maae aldeles intet med noget Fartsi eller Baad indføres til noget Sted i samtlige Kgl. Lande; med mindre det befængte Sted er en Kiøb: eller Handels-Stad, hvorfra Farten paa de Kgl. Lande, under de herefter be stemte Indskrænkninger, bliver tilladt. 4.) Fra befængte Kiøb: eller Handels Stæder, saavelsom fra den hele Province, hvori samme ligge, maae aldeles ikke til noget Sted i begge Niger eller Hertugdomme, med dertil ankommende Baade eller Fartøier, indføres: Horngvæg, Saar, Sviin, Hunde eller andre levende Fr. ang. Qvægfygen 4 S. levende Creature, Heste undtagne, rane, saltede 28 Apr eller tørrede Huder, Kalve., Saare, Lammer, Ræs ve eller Hare Skind, usmæltet Talg, færst Ope Rigd, Horn, Roe Haar, Hoe, Halm og anden Soring, og hvad deri maatte være indpakket. Dog bliver det de Ovæghandlere paa ubefængte Steder i Slesvig og Holfteen, samt fra udenrigske uanstukne Provincer, som (i Følge den, ved Fr. 30 Nov. 1778. I Cap. 2 §, og den af sammes Indhold i Hertugdomme ne foranstaltede Bekiendtgisvelse af 3 samt 4 Mart. 1779, forundre Tilladelse) have indkiøbt Qvæg i Jylland, uformeent at lade det til Vands udføre, naar de ved Ind kiøbet saavelsom ved udførselen iagttage følgende ved bemeldte Fr. givne Forskrift, nemlig: Imo) At saadanne Qvæghandlere medbringe Pas fra vedkommende Øvrighed og Attest om, at de hverken hiemmehøre i, ei heller paa deres Neise have passeret Steder, som med Qvæg Syge ere befængte, om hvilket sidste, nemlig Reisen, de lade Passet paategne af Præsterne i de Landsbyer, hvorigiennem de passere, ligesom og af Magistraten i Kiøbstæderne. 2do) At de, førend de begive dem vis dere ind i Jylland, strap anmelde dem hos Amtmanden i det Amt, eller, naar denne boer afsides, hos Magistra ten i den Kiøbsted, hvor de først ankomme, og for denne fremvise det medbragte Pas, paa hvilket Amtmanden eller Magistraten, efterat have befundet, at Smittens Udbredelse ikke ved den Meisende er at befrygte, paateg ner, om Sygen haver yttret sig i Jylland, eller ikke, og, i første Fald, paa Hvilke Steder, hvor de da ei maae have Tilladelse at handle. 3tio) Naar det Indfiebte drives til Grændserne, stal Driften see ad den Vei, hvor ingen Sygdom er sporet, hvilken af det Steds Amtmand, hvor Qvæget er fiskt, ved Paategning paa Kiøberens Pas foreskrives, ligesom og bemeldte Amtmand derhos 3 bee 28 Apr. bevtoner, at ingen Qvæg-Syge or paa det Sted, hvor Indkiøbet er skeet. Og hvis Kiøberen indsender nogen til paa hans Begne at imodtage det kishte Qvæg i Jylland, da bør saadant Bud ligeledes med forskrevne Pas og Nigtighed samt første Amtmands eller Magistrats Paateg ning i Jylland være forsynet. Og ligesan bliver Qvægs Overførsel fra en Province til anden i Danmark til labt, naar dermed følger den ved Frs 3§ foreskrevne Rigtighed.
5.) Enhver Skipper eller Baadfører, som ankommer til noget Sted i be Kgl. Lande, skal, naar han er afgaaen fra eller underveis har været i Land paa noget Sted i en befængt Province, enten det er en inden- eller udenlandsk Province, derfra medbringe Attest fra Øvrigheden paa det Sted, hvor han er afgaaen eller un- Derveis har været i Land: "At han og alle hans Folf, samt andre, som paa Fartolet medfølge (som alle her ved Navn made anføres), ikke i de sidste 6 Uger have været i no: get Huus, hvort sygt Qvæg findes eller i de sidst forløbne 6 Uger har været, ei heller haft Omgang med Folk, som til sygt Qvægs Rygtning ere brugte, alt efter hans og Fol fenes for Øvrigheden giorte edelige Forklaring."
6.) Enhver Skipper eller Baadfører, som fra nogen befængt inden eller udenlandse Province til noget Sted i de Kgl. Lande medbringer Uld eller deraf forarbeidede Varer, Fieder, Duun, Zor, Hamp, Blaar, og hvad som i Hamp eller Blaar er indpakket, maae medbringe Attest fra Øvrigheden paa det Sted, hvor disse Varer ere indtagne: "At Afsenderen for bemeldte Øvrighed edeligen har declareret, at be af forbenævnte Varer, som Skippe ren ere medgivne (der maae anføres, hvori de bestaae), ikke ere komne fra eller have passeret nogen befængt Landsbye, eller have været i noget befængt Huus, og han (nemlig Affenderen) ei heller staaer i saadan Connerion med noget befængt Sted, hvoraf Smitte ved disse Varer kunde være at be net. Fr. ang. Qvægfygen 6-10 §. befrygte." 7.) Ingen Toldbetient i Danmark 28 Apr. eller Hertugdommene, hvad enten Sygen er i den Provin ce, hvor han er, eller ikke, maae erpedere noget Fartsi til noget Sted i bemeldte Lande eller Norge, førend Skip peren har foreviist ham Øvrighedens Sundheds Attest efter I §, eller, naar Sygen er i Provincen, de ved 5 eller 6 § anbefalede Attester, og han disse Attester har paateg 8.) Ingen Kiøbsted Øvrighed i Danmark eller Hereugdommene maae udstede Sundheds: Attest til nogen til Stedet ankommen og igien afgaaende Skipper, undtagen paa den af ham derhen medbragte Attest, med mindre penne Attest af en Nødvendighed maatte casseres, i hvilket Tilfælde i den nye Attest maae forklares, mes hvilken Attest Skipperen til Stedet er ankommen. 9.) Naar en ankommen Skipper har produceret sine medbragte Attester, og samme ere befundne saaledes, som her er fore skrevet, have Toldbetienterne, førend de tillade ham at gaae fra Toldboden videre ind i det Sted, hvor han er anfomuren, at æske hans og 2de af hans Folfes edelige fors Elaving, om han eller nogen af Folkene paa Fartviet un derveis har været i Land paa noget Sted i en Province, Hvor Sygen er, og derfra indtaget noget om Bord, hvilket Tilfælde han fra saadanne Steder maae medbringe lige Attester, som fra første Lade: Sted. IO.) An kommer en Skipper til noget Sted, uden at medbringe de i forestaaende Poster anbefalede Attester, maae Toldbetienterne ikke tillade ham eller Folk at gaae i Land vide re, end paa Toldboden, hvor ham tillades at komme, naar han der, i Henseende til hans Documenters Foreviisning, Told Clarering og deslige, haver Erinde, langt mindre at foretage nogen Losning; men de have at æske hans For Flaring om Aarsagen til Attesternes Mangel, om hans eller hans Folk har været i befængte Steder eller Huse, samt hvad ham om Varerne i Henseende til den Mis 4 tanfe' Fr. ang. Qvægfygen 10-11 §. 28 Apr, tanfe, at de funde være smittende, er befiendt; hvorom de med næste Post indsende beres Relation til væg-Sy ge: Commissionen og, indtil Resolution derfra indløber, noie paaagte, at Sfipperen med sine Folk forbliver paa Fartøiet. Men skulde nogen understaae sig, hemmelig at gaae i Land paa noget Sted, eller der at udloffe noget af indehavende Ladning, være sig enten, de Ting, som efter 4 § fra befængte Provincer aldeles ikke maae indføres, eller de, hvis Indførsel alene mod den ved 6 § foreskrevne Attests Medbringelse kan tillades, da skal, i Følge Fr. 30 Nov. 1778. I Cap. 1 §, de Creature, som maatte være satte i Land, strax dræbes og nedgraves, og de øvrige her foran i 4 og 6 § benævnte Varer enten opbrændes eller nedgraves; og skal desuden Skipperen og hans Folk være underkastede en følelig Pengemulct eller Festnings Arbeide paa 3 eller 6 Maaneder; som dem, efter Forseelsens Beskaffenhed, bliver ved Dom at paa lægge, ligesom ved Frs 1 Cap. 6 § er anordnet for dem, som uden Attest bortføre Qvæg, Huder og andre forbudne Varer i et Amt, hvor Qvæg-Sygen er. II.) Da fra alle andre Skippere, som hidkomme fra nogen uden lands Province, hvor Sygen ikke er, ingen af de foreskrevne Attester blive at aske; saa stal Toldbetienter ne af forbemeldte Commission hver Gang blive underret tede om, fra hvilke udenrigske Steder samme blive at medbringe, for at kunne paasee, at denne Fr. vorder efterlevet. 28 Apa Pl. ang. hvorvidt Skoleholderes Born paa Landet i Norge skal være befriede for Udskrivning. Cancel. p. 61. Cfr., ang. Dmt, Pl. 13 Maj. 1785. 9 §. Gr. At forekomme al Tvivl i Henseende til den forskiellige Mening, der hidtil har været, angaaen de hvorvidt Skoleholderne paa Landet i Norge, paa Grund Pl. om Skolehold. Børn i Nge. Grund af Fr. 23 Jan. 1739. 41 § og Pl. 5 Maj. 1741, 28 Apr. endseient de ikke selv vare studerede, deres Sønner burde, hvad enten de havde lagt sig efter Studeringer eller ikke, være befriede for Udskrivning til Kgl. Tieneste, Studerede Skoleholdere paa Landet i Norge skal for dem og deres ørn, uden Forsiel, være be friede for Udskrivning; men Ustuderede derimod ale ne for dem, og de af deres Born, som enten anføres til Studeringer eller saaledes opdrages, at de fan være tienlige til Skoleholdere, og derfor erholdes Beviis fra rette Vedkommende om, at de kunne antages ved fø refaldende Leilighed. Verfügung, wie es bey Zergliederung adelicher 4 Maj. Güther mit der Jurisdiction zu verhalten sey, und daß diejenigen Besizer adelicher Hufen, Kathen und Gründe, welche einmal die sogenannte Verbittung erhalten und bisher fortgesetzt haben, solche nicht wieder aufrufen dura fen (f. Schleswig it, f. Holstein). p. 158. Pl. hvorledes Tiende skal soares af Tobak, 5 Maj. som avles paa Tiende ydende Hartkorn; (i Anledning af adskillige derom indkomne Sorespørfeler). Cancel. p. 62. De Jorder i Danmark, som plantes med Tobak sal, efter lovlig Omgang, af uvillige Mend taperes til hvad Tiende deraf, det ene Aar mod det andet beregnet, kunde spares, naar de med Korn bleve besagede, samt tillige af dem fastsættes, hvad Tobaks Plane teurerne derefter, i Steden for Tiende, skal give af Jors derne, enten i Korn eller Penge efter hvert Uars Capitels Taxt; hvilken Afgift, naar den betales med Korn in Latura, skal leveres til hvert Aars Martini; men naar den betales med Penge, svares de, 14 Dage ef terat Capitels Taxten er fat; og det, som saaledes eengang vorder fastsat, at skal svares i Tiende af Tobaks- Border, stal siden gielde, som en bestandig Regel. © 5 Von. 5 Maj. 12 Maj. Von. w. d. Hornviehseuche. Bon. betr. die bey der See Handlung und Schif farth in Absicht auf die Hornviehseuche zu beobachtende Vorschriften für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Al tona und Ranzau. (cfr. Pat. 25 Aug. 1786). p. 64, Pl. Hvorved nærmere bestemmes, hvorvidt den militaire Jurisdiction over enrollerede Land: Soldater og Ryttere (i Danmark), i den tid deres Forsamlings- eller Ererceer Tid varer, skal strække sig. Cancel. p. 71. Gr. Endskiønt det ved Land Milice Sr. for Danmark 14 Sept. 1774. 36 § er anordnet: "At enrollerede Land Soldater og Ryttere skal i den Tid, de ved Mynstringen ere forsamlede, saavelsom ellers, naar de staae under Gevær, ansees som hvervede Soldater og sortere under Krigs Artiklerne;" Saa bliver dog, som mere overeensstemmende med Land Milicens Tatur og Indretning, foranførte s indskrænket paa følgende Maade: 7 Den militaire Jurisdiction, i Henseende til en, rollerede Land: Soldater og Ryttere, ffal, saalænge deres forsamlings: eller Eperceer: Tid varer, alene strække sig til saadanne Forbrydelser, som begaaes i Tienesten, eller delicta militaria propria, saavelsom og til faadanne Politie Sorseelser, som strax og uden Ophold bør at afstraffes. Derimod skal andre forbrydelser, som ikke dertil kan henregnes og maatte foroves af Land- Milicen, imedens den saaledes, som ovenanført, er for famlet, af Segimenterne alene fummarisk undersøges; hvornæst Forhøret med videre skal tilstilles den ordentlige civile Øvrighed, nemlig den, hvor Karlen hiemmehø rer og opholder sig, som da haver Sagen paa lovlig Maade at behandle og den Skyldige at lade afstraffe; og sal samme Øvrighed være pligtig, paa Regimentets Forlangende strap at antage sig saadan Sag, at forans stalte Pl. om milit. Jurisd. f. Lands. ftalte Arrestanten afhørt, og erstatte Regimentet de 12 Maj. paa ham i saa Tilfælde anvendte fornødne Bekostninger eller og drage Omsorg for, at samme af Vedkommende vorde erstattede. Pl. ang. hvorledes skal forholdes med de 26 Maj. Skudsmaale, som af Præsterne paa Landet i Danmark meddeles Tieneste Solt af Bondestanden, med videre. Cancel. p. 73. Cfr. Fr. 22 Mart. 1793. Gr. J Anledning af de fra adskillige Steder indkomne forespørseler, samt i Betragtning af det, som ved be hidtil udgangne Anordninger er befalet ang. stemplet Papiirs Bvug til slige Skubsmaale, bliver, til god Orden herudi, følgende befalet: 1.) De ved D. L. 3 B. 19 Cap. samt Str. 19 febr. 1701, 23 Jan. 1719 09 27 700. 1775 anordnes de Skudsmaale, som af Præsterne paa Landet skal meddeles de Tieneste Folk af Bondestanden, der begive sig fra deres Sogner andensteds hen, bør fremdeles, for fanvidt de Tieneste: Folk angaaer, der søge Tieneste uden for det Gods, hvorunder de henhøre, udstedes paa det ved forberørte Frr. fastsatte stemplede Papiir til 24 Stil. for en Mands- og 12 Skil. for en Qvindes-Person; dog saaledes, at det, i Følge Fr. 19 Febr. 1701, til Almuens Lettelse fremdeles, ligesom hidtil, tillades, at paa et saadant for en Mands- eller Qvindes Person een Gang anskaffet Ark Stemplet Papiir fiden maae skrives alle, Tid efter anden, udstedende senere Skudsmaale for den samme Person, saalænge dertil paa Papiret findes Plads; efterdi af den Person, som een Gang har betalt dette Ark Papiir, ikke bør fordres et nyt, førend hiint af deles er fuldskrevet (*). 2.) Derimod i Henseende til C) Cfr. C. Br. 12 Febr. 1791. De Pl. ang. Skudsmaale 2.4 §. 26 Maj. be anordnede Følge-Sedler, som af Husbonden bør med Deles enhver mand eller Karl, som han tillader for en Tid at gaae ud af sit Gods, for andensteds at tage Tieneste, skal det have sit Forblivende ved Rescr. 7 Dec. 1742, og maae saaledes disse Følge Sedler fremdeles paa flet Papiir udgives. (cfr. Fr. 22 Mart. 1793). 2 Jun. 3.) Ligesaa tillades og, til ydermere Lettelse for Bonde: Standen, at herefter til de Tieneste Folf, som alene begive sig af et i det andet Sogn, men dog forblive paa det samme Gods, maae af Præsterne meddeles Skudsmaale paa uftemplet Papiir, naar, i tvivlsomme Tilfælde, Jordegods Eieren først skriftlig har bevidnet, at Personen ikke gaaer ud af Godset (*). 4.) Saa bør og Segne Præsterne, for at forekomme Skudsmaalenes Misbrug, til Leilighed for Mandkionnets Undvigelse fra Godserne, eller anden lorden, være pligtige herefter i alle Skudsmaale, som af dem meddeles nogen Mand eller Rarl, udtryffeligen at anføre og forklare: til hvil fet Gods Personen angives at henhøre, hvad Tilladelse Han har foreviist til at tiene uden for Godset og denne Tilladelses Datum. Raadstues Pl. ang. Priveters og Koe-Skarns Udførsel (i Khavn), med videre. P. 200. Noiere bestemt v. P. 8 Maj. 1788. Gr. Da det ved Rescr, 8 Oct. 1777 er befalet at atte. Renovationen, som hidtil er aflosset paa Christianshavn, nu skal aflosses paa Amager, strap uden for Porten paa venstre Haand paa den dertil indret tebe nye Plads; saa bliver, foruden de om denne Reno vations saavelsom Koemøgs Udførselen hidtil giorte Anordninger, som herved paa nye igientages, end videre befiendtgiort følgende: (*) Cfr. C. Br. 14 Jul. 1787 00 21 Nov. 1789. A.) Pl. om Priveters &c. Udf. A. 1-5 S. A.) 3 Henseende til priveter, la 1.) De af det Jun lidet Vognmands Laug, som til Priveters Udfør fel ere antagne eller herefter af Magistraten antages, og dertil have eller anskaffe sig de foreskrevne Vegne med Dærler, skal være under een Inddeling og have en Sormand, som af Magistraten antages, til at holde rigtig Bog over, hvor mange de ere i Juddelingen, hvor mange hefte og Vogne hver holder, samt at tilsee, at Vognene holdes tette og i forsvarlig Stand med Dayler, item have deres rette Størrelse af 4 Tor, saa og at Kiørfelen gaaer rigtig efter Tour. 2.) Formanden skal have sit Contoir paa et beleiligt Sted her i Staden (som nu er hos Formanden Christian Meyer, boende paa Gammel- Myndt i No. 158); hvor enhver næste Dags Formiddag, men, naar Helligedage indtreffe, tvende Dage forud, maas anmelde, naar han vil have sit Privet renset, og hvor mange Læs han vil have udført; og nyder Formanden for sin Umage med at holde Protocol og Lister derover, med videre, 4 Skil. af hver Huus- Eier, hver Gang et Privet renses. 3.) Han skal, saavidt mueligt, af Kiere- Karlene lade sig underrette, om nogle Priveter findes, som ikke forsvarlig ere murede i Jorden, og da saadant strax for Magistraten og Politiemester anmelde, paa det Huus- Eieren kan tilplig tes, under Mulet af r til 4 Nole efter Omstændigheder ne, at istandsætte dem inden en vis Tid, og nyder Kivre: Karlen, som saadant angiver, det halve af den derved faldende Mulct. 4.) For et Les fra Privetet at udbære paa Vognen og til den nye Losseplads uden Amager Port at udkiøre og aftoffe, betales her af Staden 3 ME 8 Skil og af Christianshavn 2 ME 8 Skil.; naar et Læs paatages 2de Steder, betales aparte af begge Eierne 8 Stil., eller 4 Skil. af hver. 5.) Vognene som til dette Brug maae bruges, skal være tette, og 709 nigalte Pl. om Priveters v. Udf. A. 5-9 §. 2 Jun. maalte til at holde 4 Tønder, med skraae Bræder paa Siderne og Seildugs Derler over, som skal være tiæres be og med Hammerskiel bestrøede, og altid være tilspendte, naar de fisre paa Gaben, Hiulene lige hoie og Fiel dene noget bredere end hidtil, samt et fiendeligt Num mer, som altid skal være reent, tegnet paa Siden af Vognen, hvor Kiøre Karlen sidder. Befindes nogen Vogn ikke at have reent og tydeligt Zummer, eller Dærsel, som er tilspendt, skal Kiere Karlen bøde 2 Mk hver Gang. 6.) Ligesom det hidtil har været forbuden med disse Vogne at fiøre om Loverdag Aften, bliver og hermed forbuden dermed at kiøre om Sondag- Aften; men, som paa visse Tider af Naret denne Kiersel er stærkes re, end ellers, tillades samtlige dertil indskrevne Mænd at holde 4 Bi-Vogne, for dermed at assistere for fælles Regning i lige Tilfælde; dog maae samme ikke bruges i andre Tilfælde, end naar de fastsatte 12 Vogne ikke i de 5 Dage af Ugen, denne Kisrsel maae fee, fan bestride samme, og de dertil af Formanden ansiges. 7.) Kiors selen maae ikke begynde om Sommer Aftener førend KI. II og ophøre om Morg. RI. 4, og om Vinter-Af tener begynde Kl. 10 og ophøre Kl. 5. Befindes nogen Vogn med Læs at fiøre for eller efter disse fastsatte Ti der, bøder Eieren hver Gang 1 Rdlr. 8.) Riøre Rarlene tilholdes alvorligen, efter Politie Anordninger ne at Fiore langsom i Fodgang og stedse paa den høire Side af Gaden, at midten fan være ryddelig for dem, som fiøre forbi hinanden. 9.) Og paa det Kiøres Karlene ikke skal spilde Ureenligheden paa Gaderne eller aflosse andre Steder, end paa den almindelige Losseplads uden Amager Port, skal dem af den ved Pladsen væren de Opsynsmand, naar de have fuldt Læs, leveres et Tegn, som de igien aflevere til Formanden; men naar de ei have fuldt Læs, leveres dem ingen Tegn, og Eie ren Pl. om Priveters ze. Udf. A. 95-B. 3 §. ren af Vognen nyder ingen Betaling, men samme hiem- Jun. falder til Renovations Kassen; hvorimod Opsynsmanden skal anmelde det for Politiemester, da Kisre-Kar lene, saavelsom og naar de af Vægterne antreffes at spilde paa Gaden, skal bære den Spanske Kappe eller staae i Gabe Stokken. 10.) Endelig advares Rigre- Ravlene igiennem Porten at fiøre stadig, og imod Vagterne at opføre sig lydige og slikkelige, om de ikke vil vente corporlig at blive afstraffede, samt paa den nye Vei uden for Porten tiøre, ligesom i Byen, stadig og paa høire Side paa Steenbroen og aldeles ikke paa Jordveiene samt, saa ofte det nødigt giøres, at sammenstuffe og bortkiøre den paa Veien samlede Uveenlighed ud fra Palisade Porten og til Pladsen. B.) J Henseende til Roemog.
1.) De af det lidet Vognmands Laug, som nu have Vogne til Roemogs Udførsel eller herefter dertil af Magistraten antages maae vel tillige være Sand-Algere, men dog være under en aparte Inddeling, i Henseende til denne Kiørsel, og have en formand, som skal holde rigtig Bog over, hvor mange der ere i Inddelingen, og hvor man ge heste og Vogne hver holder, samt tilsee, at Vognene holdes tette og i forsvarlig Stand, item have deres rette Størrelse af 4. Tor og Seildugs Depler, samt at Udførselen ikke skeer uden paa de fastsatte Tider, nemlig om Sommeren fra Kl. 4 om Morg. til Kl. 9, og om Vinteren fra Porten aabnes til Kl. 11 om Formidd. Befindes nogen af disse Vogne med Las paa andre Tider, bøder Eieren hver Gang 1 Rdlr. 2.) Alle, som holde Roer paa Stald, skal for denne Formand lade anmelde og antegne Koen og køerne, som de nu have eller herefter bekomme, og det fra den Dag af de komme paa Stald, og saa oftenogen Koe hos dem tilkommer eller bortkommer. 3.) Formanden (som nu er Christian Meyer, boende paa Pl. om Priveters ze. Udf. B. 3-6 §. 2 Jun, paa gl. Mondt i No. 158) skal have sit Contoir paa et beleiligt Sted her i Staden; hvor enhver, som meldt er, melder, hvad Køer han holder, samt til Msgets Udfør sel hos ham bestiller Vogne (eg maae enhver næste Dags Formiddag, naar han Dagen efter vil have Ma get udført, bestille Vogn dertil); og skal af ham boldes Hoved. Rulle eller Liste over alle her i Staden værende og holdende Koer, med Eiernes Navne og Boepel, og det efter Stadens Qvarterer, Gader og Matriculs No.; af hvilken han til Naadstuen og Politiekammeret skal indgive Extract; saa seal han og, efter dertil indrettet trykt Formular, ugentlig til Politiekammeret og maanedlig til Raadstuen indlevere en aparte Liste over enhver Eiers Køers Af eller Tilgang, samt over enhver Modding, som er udført eller forsømt at udføres, med videre, som forefalder at rapportere. 4.) De, som her i Sta den vil have Boer paa Stald, skal og have forsvarlig Skarn: Riste, og, hvor samme ikke nu er, strax at an staffes, eller og serne at afskaffes; og naar Kørekarle ne befinde nogen, som ei har forsvarlig Skarn Riste indrettet, anmelde de samme for Formanden, som igien melder det for Magistraten og Politiemester, hvorimod Kisre Karlen, som saadant har anmeldt, nyder det Halve af den derved faldende Mulct. 5. Hver Gang no Kassen. gen befindes at udskylle Roe: Skarn eller at udkaste dot paa Gaden, betales fra 1 til 4 Stole i Mulce efter Omstændighederne, til Angiveren, til Renovations 6.) Enhver, som har Koe eller Kser paa Stald, skal melde sig hos formanden, for at faae sit Mog udført, naar ei videre fan rummes i den dertil has vende Skarn Kiste, da Formanden efter ordentlig Tour beordrer dem til Msgets Bortførsel, som det tilfalder ar fiore. I mangel af saadan Anmeldelse, til den Tid det kan formodes, at Skarn Kisten kunde være fuld, Skeer Pl. om Priveters &c. Udf. B. 6-8 §. skeer hos Vedkommende Undersøgning, og naar da en 2 Jun. ten intet Msg befindes, eller og der ikke findes saa meget, som efter grundig Formodning burde at være, ansees han som den, der har ladet Moget udskylle i Nendestenen, og ftraffes ikke alene med at betale til Vedkommende, som skulde have udkiørt Moget, ligesaa meget, som de derved havde fortient, naar det virkeligen var bleven udkiørt; men endog desuden at betale lige Mulct, som for Udskylling, til Renovations Kassen og til Angiveren eHer, hvor ingen anden Angiver er, til Formanden. 7.) De, som selv holde hefte og Vogne og dermed upaatvivleligen kan og vil lade Ureenligheden udføre, bliver det her efter, som hidtil, uformeent; dog skal de, ligesom an dre, melde, hvad per de helde, og tillige derhos tiltiendegive, at de ved egne heste og Vogne lade Ureenligheden udkiøre, og skal de dertil have forsvarlige tette Vogne og ikke udføre samme, uden paa de Tider, som ere bestemte Koemøgs Forerne; ligesom de og, saavelsom Koemogs Førerne, tilpligtes, ikke at affoffe samme paa andre, end de i 8 § bestemte Steder; med mindre nogen af Urtehangernes Eiere eller Stadens Jord Fæstere ng Planteurer vil paa den i 3 § ommeldte Maade imodtage samme og selv forbruge paa deres i Feste havende Sorder, men aldeles ikke til Fremlaan for udenbyes Jord brugere. 8.) For at forekomme alle Slags Præters ter og Illusioner, maae ingen (de i7 § ommelbte alene undtagen) betiene sig af andre Beste og Vogne, end de rette Vedkommendes, hverken under Skin, at det var skeet af Billighed og uden Betaling, at nogen med egne Hefte og Vogne havde ladet det afhente til deres Jorders og Haugers Giødskning, eller noget andet Slags Fores givende; hvorimod de, der behøve faadan Gigoning, fan melde sig hos formanden paa Renovations Contoiret, som anviser Koemøgs Førerne; hvilke, fordi de ene have VII Deel. Denne Pl. om Priveters zc. Udf. B. 8:11 §. 2 Jun. denne Kiørsel, skal være pligtige, hvor dem anvises hos 10 Jun Beboerne eller Jordfesterne paa Stadens Grund, at henfiore for 4 Skil. pr. Læs, foruden den i 9 § ommeldte Betaling, naar det ikke er længere end til Sand Graven, for hvad der udkiøres af Morre og Øster Port, og Brand Vænget, for hvad der udføres af Wester: Port; og maae der derimod ikke tillades dem hos nogen af Beboerne paa Stadens Grund ved Veiene at aflosse til at henlægge, for siden af andre Jordbrugere at afhentes; men de, som slig Giødskning til eger Brug imodtage, advares herved under Mulct af 1 Rdlr hver Gang, ikke at lade aflosse eller lægge samme paa saadanne Steder ved Veiene, at den incommoderer Passagen med Stank og ubehageligt Syn. De rette Lossepladse for Koemsgs Udførsel ere ellers i Sandgraven, for hvad som udfø ves af Nørre og Øster Port; Brand: Vænget, for hvad der udføres af Vester Port; og paa Christians havn eller Amager, hvor Dag Renovationen aflosses, for hvad derfra udføres. 9.) For et Læs Mog at udbære fra Skarn-Kisten og at læsse paa Vognen, samt at udkiøre til Lossepladsene og der at aflade, betales 28 Skil, 10.) I Fald nogen vil skilles ved sit Roemøg, førend et fuldt Læs haves, og een af Be boerne i Nærværelsen derved ligeledes vil skilles ved sit, Skal Vedkommende paa begge Steder imodtage fuldt Læs for den foranførte Betaling, imod at begge desuden be tale for Tids Ophold 8 Skil., eller 4 Sfif. hver. II.) For den Umage Formanden haver med Nullers og Listers Holdelse, Rapporter og Vogne at bestille, betales ham 2 Sfil. af Køernes Eiere, hver Gang de lade Mog udføre, og 2 Skil. for hver Koe, som anmeldes og af ham ana føres til Paagang. Gen. Zeld Kammer-Pl. (Resol. 27 Maj.) hvorved fremmed Skriftstøber. Arbeide forbydes at ind Pl. om fr. Skriftsted. Arb. indføres i Danmark og Norge (Saasom ved Pôtsches 10 Jun. Stoberie i Khavn forfærdiges meget got Skriftstøber - Arbeide; ligesom og adskillige af Landets Børn blive der oplærte i Skriftstober: Kunsten). P. 76. De for Khavn i Aarene 1742 og 1755 udstedte Forbudde, imod fremmede støbte Bogstavers Indførsel sammesteds, extenderes saaledes: at herefter maae hverken støb te Bogstaver, Roschener eller noget Slags Skriftstøs ber Arbeide fra fremmede Steder til Danmark og Tor ge indføres, under den Straf, som Told Nullen for contrebande Handel fastsætter. Hvilket Forbud skal vedvare, indtil anderled:s anordnes og saa længe indenlands forfærdiget Skriftstøber Arbeide her i Khavn eller andensteds i Stigerne fan faaes forsvarligt og til lige faa lette Priser, som det udenlandske. Fr. ang. en Forandring i den ved Commerce Sr. 17 Jun. 4 Aug. 1742 anordnede Forhøielses Told for de fra anden gaand i Danmark og Norge indførende Varer. (Saasom den i Commerce Fr. 4 Aug. 1742 paa de fra anden Haand indførende Varer anordnede Forhøielse af 4 Deel imod den sædvanlige Told i visse Tilfælde ei fan ansees som et tilstrækkeligt Middel til det ved bemeldte Fr. hafte Øiemærkes Opnaaelse. See Fr. 31 Maj. 1793. 4 §). P. 77. Af alle Varer, som i Danmark og Norge fra en fremmed ved Øster. Spen beliggende Havn blive ind. førte og, i Følge Commerce- Fr. 4 Aug. 1742 og Told; Fr. 26 Nov. 1768, som Varer fra anden gaand ere ac ansee, og af hvilke desformedelst i Følge bemeldte Frr, hidindtil er svaret Deel mere, end den sædvanlige Told, skal fra nu af og fremdeles erlægges en halv Deel mere, end den ellers sædvanlige Told beløber til; faa at for alle fra anden Haand i benevnte Kongeriger indgaaende Gods og Varer, naar samme komme fra en fremmed ved Østersøen 2 Seligs Fr. om Varer fra anden Haand. 17 Jun. beliggende Havn, i Steden for den til en 4de Deel hidtil bestemte Forhøielses Told, herefter skal svares den halve Deel af den sædvanlige Told i Forhsielse. Derimod bevilges, at bemeldte fra anden Haand kommende Varer, naar De enten over Riel, eller andre i Hertugdømmerne der til beleilig liggende Stæder, i Danmark og Norge blive indførte, der maae indpassere imod Erlæggelsen af den hidtil værende Forhøielses Told, som ikkun er Deel af den sædvanlige Told; ligesom der og, med de fra første Haand og med Kgl. Undersaatters Skibe i Hertugdømmerne Slesvig og Holsteen indførte Varer, ved sammes For sendelse fra en indenlandsk Havn til Danmark og torge fremdeles skal forholdes efter Told-Fr. 26 Nov. 1768, faa ledes, at samme alene imod den i Told Rullen fastsatte Afgift der maae blive indførte; i hvilket Tilfælde Altona maae vorde anseet lige ved de søvrige Stæder i Her tugdømmerne. 17 Jun. Vdn. betr. die zur Aufnahme des Speditions:Hans dels in den Städten der Herzogthümer überhaupt, wie auch die dem Transit Handel über Riel insbesondere, zu verstattende Freyheiten. p. 8o. 17 Jun. Vdn. wodurch die unterm 28 Sept. 1756 u. 23 Jan. 1758 sowohl für gewisse Districte in Holstein als auch für Schleswig ergangene Verbote, wider die Ausfuhr der Lumpen und Papier Materialien nach fremden Oertern, auf den vormals großfürstl. Antheil des H. Holstein extendiret werden. p. 84- 9 Jul. Extension der im jederzeit Königl. Antheil des H. Holstein geltenden, die Civilstrafe des adulterii, ftupri und anticipati concubitus bestimmenden Verordnungen (21 Mart. 1763, 5 Maj. 1766, 17 Mart. 1738, 31 Maj. 1743, 3 Mart. 1760, 17 Nov. 1738 u. 2 Jan. 1747) auf das ganze Herzogthum. p. 161. Gen. Pl. om Blikpladers Indf. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 1 Jul.) hvorved 12 Jul. Pl. 15 Apr. 1775 (som forbyder fremmede fortinnede effer smaa ufortinnede Blikpladers Indførsel i Dan mark, Norge, Slesvig og Holstein) ophæves. Saa at bemeldte Blikplader nu tgien maae fra fremmede Steder imod de anordnede Afgifters Erlæggelse ved Toldstederne indføres. (Saasom den ved Hadersleb anlagte Blikplade Fabrik paa nogen Eid ei har været i Stand til at forsyne Landet med den fornødne Qvantitet Blikplader). p. 86. Samme paa tydsk. p. 88. 12 Jul. Verfügung wegen der Beichtscheine und des An 17 Jul. meldens zur Beichte, f. Schleswig. p. 172. Tærmere Anordning ang. Strge: Lægderne og II Aug. deres Reserva Mandskab i Danmark. (See Pl. 13 Maj. 1785 og Fr. 20 Jun. 1788). P. 89. 1.) Naar et Strge: Lægd bliver vacant, seal Lægds Manden strax indkalde dets unge mandskab ved deres Forældre eller Paarsrende, at de 14 Dage deref ter indfinde sig hos ham for at kaste Lod om, med hvem af de Tienstdygtige Vacancen igien skal besættes, og om da nogen udebliver, skal deres Forældre eller Paarsvens de eller, om disse ikke mødte eller vilde, Legds: Manden vidnesfast kaste for dem, da, om Lodden faldt paa en fraværende Karl, skal hans Forældre eller Slægt være forbundne stvar at indkalde ham at møde med Lægdsmanden til Interims Presentation for Amtmanden, i det seneste fiorten Dage derefter; men indfandt han sig ikke, skal den af de nærværende Tienstdygtige, som Lodden næst efter ham var falden paa, lade sig præsentere, dog med Forbeholdenhed at udløses af den første, saasnart han kom tilstede, og skal desuden denne efter Ind kaldelsen udeblevne betale en mulct efter Sessionens Kien delse, nemlig 4 Ndlr for hvert Fierding Har han udes 53 blis Anordn. aug. Strøelægderne 1-2 §. 11 Aug. bliver; hvilken Mulet skal tilfalde den, som imidlertid gaaer Soldat for ham, og af Faderen eller Hosbonden i den udeblevnes Sted betales, saafremt de kunne overbevi ses om, at de vidste, hvor han var, og at de havde Deel i hans Undvigelse, men i vidrigt Fald bør de være angerlose; Saa skal og den Undvigte, uagtet saadan Mulct, naar han igien indfinder sig, alligevel tiene de fulde Aar som Soldat, hvorimod den, som i hans Fraværelse har gaart Soldat for ham, om Touren atter tilfaldt ham, skal gotgiores den Tid, han for den anden havde tient, uan skeet han havde nydt den forbemeldte Mulct. Paa det og Lægdsmanden altid kan være vidende om, hvor Lægdets Mandskab tiente og opholdte sig, skal de, naar de tage Tieneste uden for Zerredet, tage Følge: Seddel af Lægdsmanden med Amtmandens Ratification; til hvilken Ende Amtmanden og fra Amtstuen skal gives en Referva Rulle for Strøe Godserne, for deri at tegne, hvor flige Karle var tilladt at tiene. (See Fr. 20 Jun. 1788. 9 og 13 §). 2.) Dersom en Rarl deserterer fra en Bonde i Lægdet, skal denne strax anmelde det for Lægdsmanden, under Straf af 48 Stil. til Herreds- Kassen for hver Dag, han forsømte det; og skal lægdsmanden under lige Straf strax anmelde det for Amtsforvalteren sem med hielp af Bønderne i Lægdet ufor tovet har at foranstalte den Undvigte efterfat og paagreben paa Lægdets Bekostning efter Repartition med Amt, -mandens Forevidende; og dersom han paagribes, kan han, efter Omstændighederne, paa visse Aar hensættes til Regimentet dog med de udtrykkelige Vilkaor, at Regimentet, saafremt det er villigt paa den Maade at antage ham, strax igien sal afgive ham til Lægdet, saasnart hans Tie neste der, som Land: Soldat, behøvedes. De, der huse eller hæle en saadan Deserteur, skal paa Grund af Fr. om Omløbere 24 Sept. 1708. II Cap. 2 § betale Rdlr til Anordn. ang. Strøelægderne 2.6 §. til Herreds Kassen for hver Nat, de have huset ham, 11 Aug. (See Fr. 20 Jun. 1788. 9 og 19 §. cfr. Fr. 22 Mart, 1793). 3.) Den Mulet af 100 Rdlr, som de Jordegods: Eiere eller Beneficerede, som ei have samles Hartkorn, i Følge Pl. 11 Apr. 1776. 4 § seal betale for hvert Friheds Pas, de udgive til nogen, at udgaae af Strøe Lægds Reserva Rullen, sal, naar derom er nogen Angiver, komme til Deling imellem samme og Herreds Kassen. (See Fr. 20 Jun. 1788. 12 §). 4.) Med de Karle, som til denne Tid have faaet Gaard i Fæste, uden som Soldat at have passeret Mynstring eengang, mane det have sit Forblivende; men for den følgende Tid skal forholdes efter Fr. 30 Jan. 1777. 10 §, for saavidt Gaards Tiltrædelse efter Sæfte. Brev angaaer; hvor derimod en Karl enten ved Arv eller Kiøb bekommer en Selveier Gaard, maae han samme tiltræde, uden at være forbunden til, som en Fæster, forud at gaae Soldat et Aar, alt til saadan Selveier-Gaards Conservation, for Hvilken han desuden, som Eier, i Lægds.Byrder concurrerer. (See Pl. 13 Maj. 1785. 3 § og Fr. 20 Jun. 1788- 26 09 27 §). 5.) Som det ved Vacance i et Lægd kunde indtreffe, at tvende Brødre eller Karle af een og den samme Gaard ved Lodkastning skulde afløse hverandre; saa, paa det at Byrden i saa Maade ikke skal falde paa en Gaard mere end en anden, Eal den Gaard, som allerede ved Lodkastning eengang havde leveret Soldat, forbigaaes saalænge, indtil de andre Gaarde i Lægdet, hver for sig, ligeledes ved Lodtrækning havde leveret Sol dat; dog, naar paa de øvrige til Lægdet inddeelte Steder intet tienstdygtigt Mandskab findes, skal den anden Broder eller Karl gaae som Soldat, imod den anordnede Betaling til Gaard: Eieren af det øvrige Hartkorn i Lægdet. (Ses Fr. 20 Jun. 1788. 22 §). 6.) Dets som paa en Selveier Gaard eller Grund befindes noget 4 Mands Anordn. ang. Strzelagderne 6 §. 11 Aug. Mandskab fordulgt og altsaa ikke anført i Reservas 18 Aug. 20 Aug. 2 Sept. Rullen, da skal Vedkommende iste Gang ansees med en Mulet fra 4 til 10 Roir, efter Omstændighederne og Sessionens Eragtning, hvilken Mulet bør komme til fige Deling imellem Angiveren og Herreds Kassen. Skeer det 2den Gang, da Mulcten efter Omstændighederne at forhøies fra 10 til 30 dir, eller i Mangel deraf den Skyldige at hensættes paa Vand og Brød, ligesom og en saadan fordulgt Kart strap derefter Meserva-Kullen Skat anføres. I svrigt skal enhver, naar forlanges, med nsieste Rigtighed angive for Lægdemanden, hvad Mandskab der var eller i Lægdet burde at være paá hans Grund eller Hartkorn, paa det Amestuen derefter kan forfatte tilforladelige Reserva-Ruller; ligesom og Amtsfor valteren aarlig til Sessionen skal indsende en Reserva Rulle efter de Angivelser, han dertil fra hvert Lagd erholder. (See Fr. 20 Jun. 1788. 12 §). I øvrigt skal det forblive ved Fr. 14 Sept. 1774', samt pl. 11 Apr. 1776 og 5 270v. 1777. Verfügung, betr. die Freyheit eines Interessenten einer Leben Schule, seine Rinder nach einer andern Schule zu senden. (cfr. Nähere Bestimmung 14 Nov. 1780). P. 173. Gen. Told: Kammer Pl. (Resol. 5 Aug.) hvorved Indførselen af alle Slags tilberedte fiskebeen fra fremmede Steder til Khavn forbydes, hvilket Forbud skal vedvare, saalange som indenlandske Fabriker ere i Stand til at forsyne Staden med det der fornødne Fiskebeen af behørig Godhed og til billige Priser. P. 94. Intimation des Verbots, daß Niemand die ven der Copenhagener Societat der Wissenschaften verfertigte Land Charten über Dännemark nachstechen, eder dergleichen ausserhalb Landes nachgestochene Charten ein= Werb. w. Nachst. d. Land-Charten. einführen solle; f. Holstein und Pinneberg (it. f. Schles: 2 Sept. wig). P. 175 Gen. Told Kammer-Pl. (Resol. 26 Aug.) 11 Sept. hvorved den i Tarifen paaberaabte pl. 28 Jun. 1756, ang. Tolden af Skriv Papiir, extenderes til samtlige Bog og Billedtrykkerier i de danske Provindser; sas at af det Skrivpapiir, som dertil fra fremmede Steder indføres, Herefter skal alene svares 4 Stilling af hvert Riis, imod at Vedkommende, hver Gang noget forlanges indført mod saadan Moderation i Tolden, eedelig revers ferer sig, at det til det opgivne Trykkeries og ei til andet Brug skal vorde anvendt (*). P. 95. Fr. om Korn: Skatten i Danmark f. 1780. P. 96. 23 Sept. Pat. wegen der Magazin: Born Ausschreibung 23 Sept. fn Schleswig, Holstein u. Pinneberg, f. 1780. p. 107. Gen. Post-Amts-Pl. Ang. den agende Post 28 Sept. imellem Khavn og Lolland. p. 110. Nøiere bestemt og forandret v. Taxt 23 Febr. 1788. Gr. Til større Beqvemmelighed for Handelen og de Reisende og især for at erholde en bedre Orden i Postvæsenet, skal der givres en nye og lige Indretning med den lollandske Post, som med den agende Post i Almindelighed igiennem Danmark og Hertugdommene; hvilken Indretning tager fin Begyndelse med tilstundende Maaned. 1.) Den lollandske Post afgaaer fra Khavn, som hidtil, hver Løverdag Eftermiddag Kl. 4, skal være i Vordingborg om Søndagen imod Middag, og samme Dags Aften i tykiobing paa Falster, hvorfra den Mandag morgen afgaaer over Sarkiobing og Marieboe deels til takskov og deels til Rødbye, paa hvilke Steder den ankommer Mandag Efterm.; og afgaaer igien fre Takskov og Rødbye Tirsdag Efterm. Kl. 2, for at 25 (+) Cfr. Circul. 9 Maj. 1786. være Pl. om d. loll. Post 1-3 §. 28 Sept. være inden Aften i Marieboe, hvorfra ben afgaaer Onsbag Morgen tidlig, for at komme samme Dags Aften til Vordingborg, og Torsdag Aften at være i Khavn til bage. 2.) I havn skeer Indleveringen af Pak Fer, Kasser med videre, enten Fredag Aften imellem Kl. 6 og 8, eller Loverdag Form. imellem kl. 9 eg II, paa hvilke Tiber, helst om Aftenen, de ligeledes maae melde sig, som vil reise med Posten; Breve med Ban fo Sedler og Penge indleveres om Loverd. Middag imellem Kl. 11 og 12; men lofe Breve imodtages om Loverd. fra kl. 9 Formid. og i det længste indtil kl. 2 Efterm. Paa de andre Post: Rontoirer skeer Indleveringen, indtil I Time for Posten kan ventes eller skal afgane Og da det til Lettelse for Publikum tillades Postførerne paa de sædvanlige Steder imellem Post: Ron toirerne at imodtage og aflevere Breve med videre, saa maae og Værterne paa disse Steder, eller hvem saadant leveres til eller modtages af, ikke alene selv indføre det Leveerte og for det Modtagne qvittere i Postførernes med havende Protokol eller Karte, men og strax derfor betale den vedbørlige Fragt eller Porto til Postføreren, son efter hver Reise stal herfor giøre Nede og Nigtighed. 3.) Ved Taperingen iagttages følgende: A.) Løse Breve taperes efter Frr. 31 Dec. 1734 for Danmark og Hertugdømmene, 13 Dec. 1743 for Norge, og de, der skal udenrigs, efter Taxt 2 Lov. 1767; og beta . Its for et enkelt Brev: a.) Paa Turen imellem Khavn eg Zakftov: Sra Khavn til Kiøge 2 Lß.; fil Præstøe og Vordingborg 3 Lß.; og til Stederne paa Falster og i Lolland 4 ß. Fra Rigge til Præstøe og Vordingborg 2Lß.; til Falster 3 Lß.; og til Lolland 4 Lß. Fra Præstøe og Vordingborg til Falster 2 Lß.; og til Lolland 3 Lß. Imellem Vordingborg og moen 2 Ls. Ligeledes imellem Stederne i Lolland og Falster 2 Lß. b.) Pl. om d. loll. Post 3-5 §. b.) 3ra Khavn til de øvrige Steder i Danmark og 28 Sept. Hertugdømmene (See Fr. 31 Dec. 1734. I.); c.) Og fra Khavn til Stederne i Norge (See Fr. 13 Dec. 1743. I.). B.) I Henseende til Reisende med den Tollandske post, samt de dermed forsendende Banko. Sedler, Penge, Pakker, Vildt med videre, forhol des med Tareringen, som i øvrigt, indtil videre efter Pl. 21 Jun. og 19 Sept. 1777, ang. den Agende-Post igiennem Danmark og Hertugdømmene, med de dertil henhørende senere Anordninger; hvoraf især maae an mærkes: a.) For trykte Sager betales, ligesom for Vildt, mindre i Fragt end ellers. b.) Fragten for følgende Slags smaa Vildt, som skal lige til Khavn, betales saaledes: For en Hare fra Lolland eller Falster 9 2ß., og fra Sielland 8 Lß.; og for et Par Algerhons fra Lolland eller Falster 6 s., og fra Sielland 4 s.; ikke heller mere for andet Fuglevildt af lige Størrelse, naar det er forsvarligen indpakket. c.) Og da Tarerin gen skeer efter Veiens Længde imellem ethvert Sted, saa bliver samme saaledes at beregne: Fra Khavn til Ridge 4 Miil (See Pl. 6 Maj. 1786); herfra til Vindbyeholt 4 Miil; end videre til Vordingborg 3 will; til Gaabense 1 Miil; til Tyekiøbing 2 Miil; til Sarkiøbing 2 Miil; til Marieboe 1 Mil; fra Ma vicboe til Rødbye 1 Mil, og fra Maribor til Zakskov 4 Miil. 4.) Med frie Breve forholdes efter Fr. 17 Jun. 1771 og pl. 12 Sept. 1772; da intet ellers Befordres frit, uden alene de til offentlig Befiendtgiørelse forsendende trykte Kgl. Frr. 5.) Befindes nogen paa en eller anden utilladelig Maade uden for Posten at forsende eller befordre enten Breve eller og Banko-Sedler, Penge, Pakker og andre Sager, da forholdes dermed efter Fr. 16 Aug. 1775 og Pl. 19 Sept. 1777. (See Pl. 8 Nov. 1791). Era Ext. d. Bon. 25 Jan. 1762+ 28 Sept. 19 Oct. 8 Nov. 9 Nov. Ertension der in d. Von. 25 Jan. 1762 wegen des Zurücktretens der halben Geburt nach Sachsenrecht enthaltenen Disposition, sowohl auf die vormals Plønische und Großfürstliche, als auch auf die vorhin gemein schaftliche Districte des H. Holstein. p. 176. Verfügung, daß bey Fischung der Teiche in Schleswig (it. in Holstein u. Pinneberg) die als Kaufmannswaare zu verkaufende Fische nicht mehr in Zu bern ausgemessen, sondern nach Gewichte, 140 Pfund für einen ganzen Zuber gerechnet, verkaufet werden follen. P. 179. Pl. hvorved det Forbud imod fremmede Tobak kers Indførsel, som t Følge Frr. 23 Mart. 1778 har Sted for Danmark og Norge søndenfields, udstrækkes til Bergens Stift. Saasom samme kan forsynes af de bera genske Tobakspinderier og Fabriqver. (See Fr. 12 Apr. 1786). P. 115. Gen. Told Kammer. Pl. (Resol. 1 Nov.) Ang. Toldens Forhøielse paa fremmede Rarper, som til Khavn indføres; (for desmere at befordre Afsætnin gen af indenlandske Karper, samt derved at opmuntre til denne Fiske Arts Tillæg i Landet selv). P. 117. Saa længe indtil Khavn med indenlandske Karper kan saa tilstrækkeligen og til saa billige Priser vorde for synet, at udenlandske aldeles kan forbydes, sal af Kar per, som fra fremmede Steder dertil indføres, foruden den Told, som allerede svares efter Sisteftibenes Dræg sighed, herefter betales 2 Skil. for hvert Pund uden Undtagelse; hvilken Afgift, paa det at Skibene ikke ved Indgaaende skal opholdes og desnoiere Rigtighed kan has ve Sted, maae erlegges ved Klareringen til Udgaaens de, da vedkommende Skipper skal afgive en speciel og eedelig Angivelse over hvor mange Pund Karper, der af 9 Nov af Ladningen ere udsolgte eller affatte; hvorefter da bemeldte Afgift betales.
17 Nov. Anordn. ang. en eneste almindelig Skifte-Ret paa St. Croix i America. Cancel. p. 118.
Gr. De forstiellige paa St. Croix hidtil værende Stifte Jurisdictioner have medført adskillige Uleilig, heder og forvoldet Ophold i Stifternes Tilendebringe se, fornemmelig derved, at der, paà hvert Sted og i hvert Tilfælde, kuns har været een Stifte Sorvalter, ved hvis paakommende Døds: Fald da alle de Stifter, han havde under sin Forvaltning, have maattet standse.
1.) Paa St. Croix skal efterdags kun være eert eneste almindelig Stifte Ret, hvorunder hele Lan det og alle Stænder uden Undtagelse, saavel geistlige, som militaire og civile, skal henhøre, og deres Stif ter uden Forstiel, saavelsom Fallit og Opbuds Boer, der behandles; hvorimod de forskiellige der nu værende Skifte Jurisdictioner sal hermed for den følgende Tid være aldeles ophævede; dog forundes, til at afgiøre de aabenstaaende Skifter, de nu dertil antagne eller conftituerede eet Aar fra denne Anordnings Bekiendtgiørelses Dato; men de Stifter, som ikke til den Tid kan blive fluttede, skal afleveres til den almindelige Skifte-Ret.
2.) Ved denne Stifte Ret skal alle Ting saaledes indrettes, at Stifterne saavelsom Fallit og Opbnds - Boer nden Ophold, og saasnart mueligt, kan blive sluttede og tilendebragte, og ikke længere udsættes, end den yder ste Fornødenhed udfordrer; i hvilken Henseende samme Ret stal bestaae:
1mo) Af den i Regieringen over de vestindiske Eilande værende lovkyndige Regierings: Raad (*).
2do) 2f Byefogden i Christianstad, saa og af Byefogden i Friderichstad, for saavidt angaaer be
(*) See Rescr. 25 Oct. 1782. Adn. om Skifte-Net. p. St. Croix 2-5§. 17 Nov. de Boer, der ellers hørte under Hans Jurisdiction; i hvilke han tilligemed en af Stifte Nettens Fuldmægtige eller, i hans Fraværelse, med en der paa Stedet boesat og af Stifte Retten dertil udnævnt Mand sal forsegle samt besørge Registering og Vurdering med videre derpaa Stedet forefaldende; til hvilken Ende han strap anmel der for den almindelige Stifte Net, naar noget Døds fald i hans District indfalder. I øvrigt indfinder han sig i Skifte Retten, saa ofte noget fra Friderichstads Jurisdiction forefalder og Decifioner deri skal affiges; og 3tio) Af nok en dertil i Særdeleshed tilforordnet Stifte: Forvalter. 3.) Disse saaledes (Tilfors ordnede i den almindelige Skifte Net dele imellem sig Forretningerne saaledes, som de derom kan forenes og finde beqvemmest, dog at de samtlige staae til lige 2msvar for Stifternes samt Fallit og Opbuds Boers Be handling, med alt hvad deraf dependerer; men som den tredie Tilforordnede intet andet Embede har og altsaa kan anvende sin hele Tid til disse Forretninger, saa vil det fornemmelig paaligge ham at paasee, at alle Ting ved Skifte Contoiret holdes i god Orden, og med den fornødne Hurtighed og Nøiagtighed af Vedkommende blive behandlede. 4.) I Steden for Skifte-Skriver ved denne Net vil Kongen beskikke 2de eedsvorne Fuldmægtige som i alle Henseender skal forvette Skifte Skriver: Embedet, og i Almindelighed gane Stifte: Retten til Haande og forrette alt, hvad dem bliver aufortroet eller anbefalet, Skifterne og deres Behandling vedkommende, da Skifte Retten i øvrigt har at tildele enhver fine Forretninger i Særdeleshed. Til end videre at forrette Skriveriet, antager Skifte-Retten de fornødne Copiister, hvis Antal, efter et à to Wars Forløb, sal efter Stifte Nettens Forslag af Regieringen i Vestindien nærmere fo reflaaes og bestemmes. 5.) Naar et Bee tages un Der Adn. om Skifte Ret. p. St. Croix 5:98. der Behandling, skal altid i det mindste een af Lem 17 Nov. merne i Stifte Netten tilligemed en Suldmægtig, naar hele Stifte: Netten ei derved kan være tilstede, fors rette forsegling og Registering; men for saavidt Fri derichstad angaaer, da haver Byefogden sammesteds, saaledes som i 2 § er meldt, strax og uden Ophold at tage de der forefaldende Boer under behørig Forsegling, med videre. 6.) Naar nogen af de Kgl. Betiente, væ re sig civile, geistlige eller militaire, dve, eller naar deres Boer ellers blive tagne under Behandling, skal Stifte Retten strax indberette det til den vestindiske Regiering. 7.) Saasom Aarsagen til Stifternes Ophold for en stor Deel reiser sig deraf, at Debitorerne have maattet søges fer deres Værneting, hvorved de have haft Leilighed at udtrække lige Sager, til Ophold i Boernes Slutning; saa maae denne almindelige Skifte Ret Fiende paa Stervboers samt Sallit: og Opbuds: Boers Debitorer som boe og opholde sig paa St. Croip, alt efter foregaaende lovlig Indkaldelse og paa samme Maade, som for deres Bærneting. 8.) Denne almindelige Skites Rets Decisioner fal, naar nogen vil paaanke sam me, indstevnes til Landstinger; og stal Stifte: Rete ten jevnligen, og i det mindste hvert halve Aar, for den vestindiske Regiering foredrage Skifternes Til stand og hvorvidt dermed er avanceret, og især hvorfore de Skifter og Boer, som længst have henstaaet, endnu ikke have været at tilendebringe. 9.) Da alle den ne Skifte Rets Betiente er tillagt en vis staaende on; saa skal derimod alle Sportler og Indtægter, som falde ved Skifterne samt Fallit og Opbuds: Boer, af hvad Navn nævnes fan, indflyde i Kongens Kasse; hvorfore den første Fuldmægtig, under Stifte Rettens Op. sigt, skal aflægge, hvert Fierbing eller Halv Nar, behørigt Regnskab, som af Stifte Stetten attesteres, og derz Adn. om Stifte-Ret. p. St. Croir 9.10 §. 17 Nov. derefter af dem i Kongens Kasse foranstaltes afleveret; men i Henseende til Stervboers samt Fallit og Opbuds- Boers Auctions: Penge med videre at incassere, forbliver det ved Befaling af 19 Oct. 1770, hvorefter faadan Incassation paa falles Ansvar besorges af Borger: Raadet (*). 10.) Øvrigt maae ingen af dem, der betiene Skifte Retten, være sig Tilforordnet, Fuldmæg tig eller Copiist, under Embeds Forbrydelse, nyde eller paa egne Vegne modtage nogen Slags Sportler eller Ac cidentier, med hvad Navn samme og nævnes funde og un der hvad Paaskud det end maatte være, og allermindst lade sig bruge, soin Commissionair ved Stifterne, men enhver af dem skal lade sig noie med den ham tillagte Løn. 17 Nov. St. Kammer Pl. ang. Opdagelse og Anmeldelse af de Midler og Effecter, som tilhøre den suspenderede Foged i Totens Fogderie A. Haurids, og ikke allerede ere angivne. p. 122. 20 Nov. 23 Nov. Pl. betr. die Aufhebung des Verb. 15 Apr. 1775, wegen Einfuhe fremder Parchente in Schleswig u. Holstein. P. 125. Taxt (udstadt af Gen. Told Kammeret, i Følge Resol. 8 Nov.) hvorefter Lots: og Veede: Penge ved Lortgers Grunde erlægges; (som i Anledning af indkommen Ansögning og Stiftamtmandens Erklæring og Forslag forandrer Taxten af 20 Aug. 1777). P. 126. Lotsen sammesteds skal af de Seilende, som fare over Grundene, ved Fartøiernes Overfart, for hver Reise, frem eller tilbage, betales: A.) Maar han endog ikke bruges til at lotse over Grundene: Af et lidet Fartsi som ei fører Baad eller Jolle efter sig og stikker mindre end 4 fod dybt, 4 Stil. Af, som stikker 4 Sod dybt, à Fo (*) See Rescr. 4 Stov. 1778, 69, 14 Sept. 1787 08 19 Aug. 1791 Taxt f. Lots-Penge v. Logsteer.
- Foden 4 Stil. Af et, som stikker over 4 Fod, à Foden 23 Nov.
5 Skil. B.) Naar han forlanges til at ind eller udlotse et Sartói over Grundene, i alt: Af et lidet Fartsi, som ikke fører Baad eller Jolle efter sig, og stikker mindre end 4 Sod dybt, 6 Stil. Af et, som stikker 4 Fod dybt, à Foden 6 Skil. 2f et, som stikket over 4 Sod, à Foden 7 Stil. Men skulde han desuden gaae tilhaande ved noget Fartsis Udlosning og Indladning, stal han derfor end videre betales efter Billighed og mindelig Forening. hvorimod bemeldte Lots uden videre Betaling skal (foruden altid at være færdig og redebon til de Seilendes Tieneste) være pligtig at anskaffe og vedligeholde de af Kongen forhen bekostede Soe og Lande: Mærker ved benævnte Grunde, ligesom og at paapasse og vedligeholde de til de Seefarendes Veiledning fornødne Veeder, ei alene paa de faa kaldte Lortgers Grinde selv, men endog i Aggers fund og Blitgaards Drag, imellem Loptoers Grunde og Aalborg, hvor Beeder hidtil have været udsatte og behøves. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 1 Dec. 24 Nov.) ang. udenrigs Medicin, som af tvedkom mende falbydes (*). p. 208. Gr. Af de offentlige Anmeldelser erfares det jevnli gen, at saavel udenrigs Medicin af uvedkommende falbydes, som og at adskillige af Landets Egne, deels af Vindesyge, deels af overdreven Indbildning, debitere nogle faa kalbte Arcana; heilfen Sandel er utilladelig og strider imod god Orden, samt, kan forlede den me nige Mand til bekostelig, unyttig og ofte skadelig Brug deraf. Stads Physicus skal være bemyndiget til at paa tale deslige Anmeldelser, og paa Embeds Vegne med (*) Cfr. Canc. Br. 7 Jan. 1791. VII Deel. 23: Pl. om udenrigs Medicin. 1 Dec. Assistence af Politiet, naar det maatte være fornødent, hindre og afvende al saadan Handel hos Uvedkommende af ind- og udvortes Medicin; og skal det tillige være alle dem, som forfatte og trykke de offentlige Tidender og Blade, forbuden, under Tiltale, ikke at indrykke deslige Anmeldelser; med mindre Stads Physici Paategning derpaa findes efter Collegii medici foregaaende Samtykke. Pl. at Heste (i Danmark), som med Snive beviislig ere befængte, maae uden nogen Gotgiørelse for Eieren dræbes. Cancel. p. 128. 8 Dec. 9 Dec. 13 Dec. Nøiere bestemt, i Hens. til Khavn, v. Pl. 29 Sept. 1783. cfr. ang. Norge Pl. 16 Jul. 1788. Ligesom det ved D. 2. 5-12-7 er befalet, at bet maae være Vedkommende tilladt, uden Paatale, at dræbe de paa deres Grund forekommende fabede ge fte; saa stal og samme Anordning for Fremtiden gielde i Henseende til de este, som med Snive, der endnu er mere smitsom og farlig end Skab, beviisligen ere befæng, te; saa at de, uden nogen Gotgiørelse for Eieren, maae dræbes; dog skal det alene være vedkommende Øvrig heds Sag saadant at foranstalte, hvilken og haver at be sørge, at de saaledes dræbte Heste dybt i Jorden vorde nedgravede. Pl. wodurch, zur gehörigen unaufhaltlichen Administra tion der Justizz, der Misbrauch in Ansehung der Dilations Gesuche abgestellet wird. P. 180. Pl. ang. visse Poster, Handelen paa og over St. Thomas og St. Jan betreffende. Gen. Told- Kammer. p. 129. Forandret og udvidet v. Fr. 4 Nov. 1782. Gr. Deels for destomere at opmuntre og befordre Handelen paa og over disse Der, deels for at sætte Cold: Afgifterne af de derfra til de Kgl. europæiske Lande hid- som Pl. om Handel. p. St. Thomas c. 1-3 §. kommende Producter og Varer paa en lige fod i de Kgl. 13 Dec. europæiske Lande. 1.) De Indtægter, som i Følge Fr. 30 Sept. 1773 ere beregnede Kongens Kasse for stemplet Papiir ved Told- Expeditioner paa St. Thomas og St. Jan, maae bortfalde saa at, fra denne Placats Bekiendtgiørelse af og derefter i 24 Aar, mane til alle Told Expeditioner sammesteds bruges ustemplet Papiir. (See Fr. 4 Nov. 1782. 1 §). 2.) Isteden for at det ved Frr. 7 Apr. 1777 og 19 Apr. 1779 er anordnet, at al Fart og Han del fra alle de Kgl. vestindiske Der til Europa skal være Khavn alene forbeholden, hvorved denne Stad imidlertid har været det eneste første Oplags Sted for alle fra disse Der til Europa kommende Retour: Varer; bliver det (for at aabne desto flere Oplags Steder i de Kgl. europæiske Lande for vestindiske Varer) herved tilladt, at fra nu af og saalenge Fr. 19 Apr. 1779 staaer i Braft, altsaa for først i 3 Aar fra 16 Sept. 1779 af og derefter ind til videre, maae de fra St. Thomas og St. Jan til Europa udgaaende Ladninger ogsaa bringes til Chri stiansand i Norge og til de ved Elven beliggende Stæder Altona og Glückstadt; hvilke 3de Stæder da imidlertid, ligesom Khavn, blive Oplags Steder for Retour - Va rerne fra St. Thomas og St. Jan, paa samme Maade i Henseende til Oplaget, som for Khavn ved Fr. 7 Apr. 1777. 3 § er anordnet, saaledes nemlig: at Varerne der udlosses og, paa det Rigtigheden efter de fra Vestindien medbragte Told Sedler kan undersøges, i Pakhuse under Toldbetienternes Opsyn oplægges, forinden samme eller saa meget deraf, som ikke der forbliver, videre forfendes. (See Fr. 4 Nov. 1782. 4 §). 3.) Af alle fra St. Thomas og St. Jan til forbemeldte Steder i de Kgl. europæiske Stiger og Lande hiemkommende Producter og Varer, det være sig fremmede eller bemeldte 11 2 302Pl. om Handel. p. St. Thomas &c. 3-5 §. 13 Dec. 2de Ders egne, St. Thomas og St. Jans Nom inclusi 13 Dec. 14 Dec. ve, hvorpaa for Fremtiden intet Credit: Oplag tilstaaes, fal, fra Nye Aar 1780 af og fremdeles i 24 Alar fra 1 Jul. 1779 at regne, isteden for den hidtil her erlagte Told eller Recognition, erlægges 2 p. C. danse Cou rant, hvad enten Varerne her forblive eller til fremmede Steder udgaae, hvilke 2 p. C. strax ved Indførselen erlægges og hvorefter det da staaer enhver frie for, uden videre Told eller Recognition, at lade samme her i de Kgl. Riger og Lande, for saavidt det er tilladt, forblive, eller at forsende dem til fremmede Steber; dog undta ges fra bemeldte Afgift St. Thomas og St. Jans egen Bomuld, som efter Fr. 19 Apr. 1779 er frie for Told ved Indgaaende her, hvilken Frihed fremdeles vedbli ver. 4.) Ogsaa af Tobak og Salt, som fra St. Thomas og St. Jan hidbringes, stal, efter den nu fastfatte almindelige Regel, strax ved Indgaaende betales 2 p. Cent d. C., hvad enten det tages paa Oplag eller ikke; hvorefter af det, som gaaer ud til fremmede Steder, ingen videre Told eller Recognition erlægges. Men af det, som her forbliver, betales Tolden efter Frr. 23 Mart. og 9 Jul. 1778; dog at deri da afkortes de allerede erlagte > p. C. 5.) Da det er alene Producter og Varer fra St. Thomas og St. Jan, hvorom 2, 3 og 4 § melde, saa følger deraf, at disse § § ikke strække sig til de Producter og Darer, som paa St. Croix ere indtagne, om samme endog kunde have Udklarering fra St. Thomas og St. San; i Henseende til hvilke det forbliver ved det, som om deres Hidbringelse til Khavn samt deres Fortoldning m. v. hidtil er anordnet. Pl. bete. gewisse Poste wegen des Sandels auf und über St. Thomas und St. Jan. p. 183. Verfügung betr. die Entdeckung unehelicher Schwangerschaften und Verhütung heimlicher Ge burten Verf. betr. d. unehel, Schwangers. burten ben Dienstboten, für Holstein und Pinneberg. 14 Doc. p. 186. Pl, des Kgl. Ranganischen Appellations Gerichts, 16 Dec. Betr. die Entdeckung unehelicher Schwangerschaften und Verhitung heimlicher Geburten bey Dienstboten. P. 188. Pl. for Danmark ang. Consumtionen af de in: 20 Dec. denrigske consumtionsbare Varer, som fores fra en Bigbsted til en anden i og imellem Danmark og Norge. Hvorved (da Consumtions-Forpagtningerne i begge Niger, fra Nye Aar 1780 af, ere ophævede) befales, at waar samme et Sted er erlagt, maae disse selvsamme Varer siden frit, uden videre Consumtion, indpassere til ethvert andet Sted i bemeldte Niger, naar behørig Passeer-Seddel dermed følger. (Ophævet v. Fr. 13 Jan. 1783). p. 132. Pl. det samme ang. for Norge. (Ophævet v. Fr. 20 Dec. 17 Mart. 1783). P. 135. 1780. P1. hvorved (i Betragtning deels af det meget Arbeide, 10 Jam de indenlandske Skibs: Værffer nu have, deels af de flere Leiligheder, de Kgl. Handlende Undersaatter under nærværende Conjuncturer have at fiøbe fremmede Skibe til Fragtfarter) anordnes: At naar nogen Kieber af et fremmed Skib indsender til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium tilstrækkelige Beviser, at saadant Skib virkeli gen tilforn har været i fart, saa skal det være gandske fritaget for at svare den paabudne Afgift og Recognition. Men af alle fremmede Skibe og Fartøier, som ere nye 11 3 bygte Pl. om Afgift af fr. Stibe. 10 Jan. bygte eller ikke beviisligen have været iSart, forinden de ere kiøbte, skal uden Undtagelse den hidtil anordnede Afgift erlægges med 5 Ndir af hver Commerce-Lest. (See Pl. 15 Jan. 1781). P. 3. in zo Jan. Pl. wie es mit Entrichtung der anbefohlenen Ab. gabe von fremden Schiffen in Schleswig, Holstein, o Pinneberg u. Rangan, bis weiter verhalten werden soll. (cfr. Pl. 19 Jan. 1781). P. 5. 24 Jan. 24 Jan. Pl., hvorved fremmed Porcelains Indførsel i Danmark og Norge forbydes. Gen. Told-Kammer. p. 7. Fra 29 Jan. 1780 og fremdeles skal det ikke være nogen tilladt, under hvad Navn være fan, til bemeldte Riger at indføre eller fade indføre nogen Slags fremmed og uden for de Kgl. Niger og Lande fabrikeret Porcelain; alt under Varernes Confiscation, samt anden Straf efter Toldrullen; dog undtages det chinesiste, som med det octroierede asiatiske Compagnies Skibe hiembringes, hvil fet saaledes maae fremdeles indføres, og hvormed for Fremtiden ligesom hidtil forholdes. Pl., wodurch die Einfuhr des fremden Porcelains in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau verboten 081 wird. p. 8. 38 Jan. Politie Pl. (Cabinets-Resol. 26 Jan.) ang. umaadelig Riørsel og Ridende i Khavn. p. 10. Forandret v. Pl. 10 Oct. 1780. Gr. Da, uagtet alle fra Politie-Kammeret gientagne Evindringer, de hidtil mod umaadelig Kiørsel og Siidende her i Staden ergangne Anordninger dagligen modtvillig overtrædes; Saa er, i henseende til de deraf flydende farlige Følger, desangaaende forordnet følgende: 1.) Ingen maae, enten med sin egen qvipage, med Hyre Vogn, Chaise, Phaeton, Cariol, Post vogn Pl. om umaadelig Kierfel c. 1-5 §. 31 I. vogn eller deslige, fiore stærkere, end t en liden maade: 28 Jan. lig Trav, ikke paatvivlende, at jo ethvert herskab og andre, som selv holde Equipage, alvorlig advare og til holde deres Kudske og Tieneste-Karle, ikke herimod at for gaae sig. 2.) Ingen Arbeids Vogn, uden Fore ffiel af Eiere eller Brug, maae fiøre med Læs uden fod for fod, og ledige i en liden saa kaldet Lønte Trav; hvilket de her til Staden indkommende Bønder, med deres Vogne og Slæder, ligeledes have at efterleve. 3.) Ingen Ridende maae passere Gaderne uden i Skridt eller høist en liden maadelig Trav. 4.) Den Ris dende, som fører nogen los est ved Haanden, maae ikke ride uden Fod for Sob, ei heller maae han lade saa dan Hest lobe los bag efter sig. 5.) Alle, som enten fiøre eller ride, og see et menneske for sig, skal være pligtige at anraabe samme at gaae af Veien. Og paa det de, som sig herimod forsee, desto uundgaaeligere funde blive afstraffede, har Kongen videre befalet (dog med den Undtagelse, i Henseende til de til Staden indkommen be Bønder, at sammes Vogne, ved indtreffende Forgaaelse imod denne Placat, alene strax anholdes og til Avlsgaarden henføres, og ei løslades, forinden de betale Ome Foftningerne i bemeldte Avlsgaard samt 1 Rdlrs Mulct, som Angiveren alene tilfalder): at den eller de, som nogen saadan Forseelse ved Politie: Kammeret beviislig angia ver, derfor skal nyde en Douceur af 6 Rdlr, hvilke den Skyldige, foruden den forhen fastsatte Mulet af Rdlr, som forbliver Politie-Kassens, samt anden corporlig Straf, som Spansk Kappe, Arrest paa Vand og Brød eller Hals Jernet, saa og den foraarsagede Skades Er statning, efter Omstændighederne og Politiemesterens Kiendelse, strax uden videre Modsigelse (*) haver at er lægge. (*) Tillige er det ved Cabiners. Ordre (befiendtgiort Hof og Stads Retten ved Cancellie.Brev 28 Sebr. 1780) 11 4 bea Pl. om umaabelig Kiersel c. 5 §. 28 Jan. legge. Ligesom og at Hosbenden tillige skal hefte for 33oderne, som derimod maae afkorte fin Rudst eller Ravi samme i sin Løn; samt naar han ikke saaledes kan komme til Regres, eller og hellere vil, at den Skyldige med corporlig Straf revses, da skal Politiemesteren lade den Skylotge, paa Hosbondens Forlangende, indsætte i Raad= Huus Arresten paa Vand og Brod i 8 Dage. 3 Febr. Anordn., daß die Gäuerlinge berer Communen, welche in Cafu Egeskatis ihre Versorgung zu übernehmen haben, vor wirklicher Verarmung nicht berechtiget feyn sollen, von den Communen zu verlangen, ihnen Wohnun gen zu verschaffent, p. 119. 4 Febr. Admir. og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 31 Jan.) ang. hvorledes det skal forholdes med Lotspengene af de Skibe, som losses fra helsingøer til Bullen, naar 'de enten formedelst Storm eller Stilte med contrair Vind see sig nødsagede at duve op for selfingper igien, og i faa Fald begiare af Lotfen at lotse Stibet tilbage, nem lig: P. 12. 1.) Dersom Lotfen endda er ombord, og ben Commanderende forlanger ved fin Opduvning, at han stal lotse Skibet tilbage igien, da betales, foruden den fulde hefalet: At da adffillige, som for ulovlig Stiorfel ere demte i Mulcter, foge ved allehaande Uddugter at opholde Yolitiet og derved at ville hindre den faa gavnlige Birks ning af Kongens nødvendige Befaling; faa dives herved Cancelliet tilkiende, at at Anfogning om Appel i disse Sager, angaaende ulovlig Kierfel, ei maae være at tilftane, fiden Koneen ikke vil tillade Appel i detre Tilfælde, hvor al den Wirkning, Stongen skal vente af Dans Befaling, beroer alene paa den prompte Erecution af Politiemefe rens Kiendelse og Domme; Og Kongen desuden ei kan andet, end med Misfornoielse og ive ansee de Mens neskers Bestræbelse, som for en Gorneielies Stold saa gierne ville blive ved at sætte deres uskyldige Næste i gave, omendiont de have bort at den jammerlige lykke, som pas et Aars Eid derved er forvoldt saa mange i Byen. (See Fr. 5 Jul. 1793. 12 §). Pl. om Lotspenge f. Helf. t. Kul. 1-2 §. fulde Lots: Hyre for Udlotsningen, for saadan Zilbages 4 Febr. lotoning de halve Lotspenge. 2.) Men har Lotsen med den Commanderendes Samtykke allevede forladt Skibet, og den Commanderende seer sig nedsaget igien at duve op for Helsingøer, og fra Skibet giøres Signal for Lotsen at komme tilbage; Naar Lotsen da gaaer oms bord igien og lotser Skibet paa nye, betales derfor de fue Lotspenge. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Febr. 9 Febr.) anl. den utilladelige Riørsel og andre Lorde ner, som jævnligen forøves paa Veiene paa Khavns Grund uden for Portene. p. 145. Cfr. Bei Fr. 13 Dec. 1793. V Cap. 1.) Ingen maae fiore eller ride, noget Qvæg drive, noget trille eller bære i de allerede uden Nørre Port ans fagre og i fin tid ved de andre Porte anlæggende nye Alleer eller Erottoirs paa Siden af Beiene, da Passa gen i og paa samme er alene til Beqvemmelighed for Gazende; men enhver, som Fiørende passerer Adgangen til Stads Porten, skal holde sig paa Steen-Broen, pg Arbeids: samt Bønder Vogne, hvad enten de have Læs eller ikke, altid fiøre langsom og sømmelig paa hoive Side næst Jord Beien, i den Mtad de ere komne, og ikke vige ud deraf, med mindre nogen for dem fisvende Vogn enten kom til Skade eller ved noget andet blev opholdt, da de paa Steen Broen fan fiøre den forbi, dog skal de strap søge Raden igien; faa at Midten af Broen altid holdes ryddelig til Forbi Kiersel for Rareter, Chaiser og Phaetons, hvilke det dog paaligger at holde sig paa den boire Site af Broen tæt op til Arbeids: og Bønder: Vognene. Paa Jord: Veiene, som ere ved siden af Steenbroen, maae ingen fiøre, men samme blive alene for Ridende og Gaaende med eller uden Eyrde, som dog og maae holde sig paa høire Side; De, som drive Ovæg U5 Pl. om Norden p. Khavns Veie 1-3 §. 16 Febr. væg til eller fra Staden, bør og, faa meget muelige er, dermed holde sig paa Steenbroen, og ikke, uden den høieste Nødvendighed der udfordrer, komme dermed paa Jord Veien. Slagterne her i Staden, som lade drive geres Stude til og fra deres Vænge, bør dermed om Sommeren passere Farimags: Veien fra Øster: Port af, B3 ikke drive samme omkring Blegdammene til Nørre Port. 2.) Befindes nogen at kipre eller ride, noget væg at drive, noget at trille elfer bære udi de i z § ommeldte Alleer eller paa de ved Veiene værende Trottoirs, at beftige eller beskadige de derved værende Aflukninger, Brystværker, Steenkifter, Grøfter, eller i nogen Maade forsætlig at beskadige Veien, stal de bøde for enhver saadan Forseelse 2 Rdlr. Men befin des nogen af Ondskab at hugge i eller beskadige Træers ne, sal de ei alene betale en Mulct af 4 Rdlr, men og saa efter Forseelsens Beskaffenhed med vilkaarlig Straf paa Kroppen vorde anseete (cfr. Pl. 22 Jan. 1781). For utilladelig Riørsel eller Sæedrift paa Jord: Veien becaler enhver I Sole, og for utilbørlig og nordentlig Rigesel paa Steenbroen 4 Mk. 3.) Bønder, som ved St. Hans Dag og Srue Dag aarlig pleie at holde ved Portene, for at erholde Fragt til Skoven (hvilke vel ikke ved nogen Anordning er tilladt, men, saa: Jenge de fan haves for billig Betaling, vel, ligesom hidtil, fre Pintfedag og til 8 Dage efter Frue Dag kan tillades at benytte sig af denne fortieneste, da samme er til Lættelse forSta dens Indvaanere), maae ikke holde med deres Vogne nærmere Staden, end uden for Torre Porti Runddelen, ved leg. dams Veien og Alleen til Vibens. Huus; uden Vester Port paa det saa kaldte Torv; og uden Øster Port ved Møllen og langs Alleen samt Øster-Landevei, og det san ledes i ordentlige Rader og paa Siden af Beien, at de ikke i mindste Maade tilsperre eller hindre Passagen enten for GaaPt. om Utorden p. Khavns Veie 3-5 §. Gaaende, Kiørende eller Nidende; Skulde nogen under 16 Febr. staae sig at holde nærmere Byen, bøde de derfor i Rdlrs Mulct; og om de holde nordentlig, tilsperre eller hindre Passagen, erlægges en Mulet af 4. Mark. da 4.) Da Uorden og anden Uleilighed foraarsages derved, as saavel Bønder som det lidet Vognmande:Laug bortleie geste til Haandværks: Drenge og andre; Saa, paa det saadant for Fremtiden kan forekommes, al det herefter være alle og enhver aldeles formcent, uden for Portene eller paa Stadens Grund at bortleie saadanne Heste; Betræffes nogen herimod at handle, optages Hesten, som strap bør leses af Eieren med 2 Sidle, men i Fald det ikke inden 3 à 4 Dage skeer, maae den uden videre bortsælges, Eieren tilbagegives det, som Hesten maatte ubbringes til, over den anførte Mulet af 2 Rdly, samt Hestens Unders holdning imidlertid. 5.) Og da paa nogen Tid løse Creature, endog om Sommeren, men især om Vinte ren, For- og Efteraaret fra omkringliggende Bønderbyer og andensteds indjages eller føres paa Stadens Grund, for om samme kunde, paa Jorden og i Grøfterne omkring Staden paa Glacien og Fæstnings- Verkerne, under Lye bierge sig især Vinteren over, og saaledes overfødes; hvilke faa kaldte Drive-Bester beskadige og ruinere Kandterne paa Beiene, Grøfterne og Digerne omkring Byens Marker, og vilde især paa de anlagte og anlæggende Udgange til Staden foraarsage betydelig Skade; Saa blive hermed alle, snavel i som uden for Staden samt omliggende Bon derbyer og Huse boende, advarede, ikke at lade deres Creature saaledes omdrive eller omgaae, da herefter saavel Vangemændene, som hyrder, Jagere, Vogtere og andre, som skal have Tilsyn uden for Staden, faavide dens Grund strækker sig, skal være pligtige saadanne paa Stadens Grund indkommende Drive Bæster eller Ipes gaaende Creature at optage, og skal for hvert optages d Cres 16 Febr. Creatuur af Eieren betales 4 Mark i Løsnings: Penge, foruden hvilke han endnu skal strap paa sin Bekostning istandsætte eller fabe istandsætte det, som af saadanne Creature maatte været beskadiget. Lader Eieren ikke inden 3 à 4 Dage det optagne Creatuur afhente, samt betaler Opbringnings: Pengene og stiller Sikkerhed for Istandsættelsen af hvad det maatte have beskadiget, maae det op tagne Creatuur bortselges, og hvad derfor indkommer, tile falder Opbringeren og Staden til Stadens Erstatning, Paa lige Maade skal og forholdes med Bæster og løse gaaende Creature, som efterdags maatte træffes paa Fæstnings Værkerne. (See Fr. 29 Oct. 1794. 326 fqq.).
6.) Paa Trottoirerne i de anlagte og anlæggende Alleer, samt paa Veiene, maae ingen hen sætte sig med noget at falholde, med mindre de der til af Magistraten erholde nogen særdeles Tilladelse; hvilken de i saa Fald skal forevise Vedkommende, naar forlanges; Men skulle nogen herefter betreffes uden saas dan Tilladelse der at indfinde sig og noget at falholde, da fratages dem, hvad de saaledes have at fare med, hvil fet skal tilfalde Anholderen og Staden. De hidtil brus gende Fold og Stabitter eller Bomme, til at indelukke Creature i eller binde dem ved, skal for Eftertiden i Fors stæberne paa Stadens Grund, saavidt de nye Veie og Trottoirs anlægges, aldeles være afskaffede, siden samme ere hinderlige for Paffagen; ei heller maae, det være nogen tilladt at anbinde nogen Hest uden for Husene paa Trottoirerne eller at hensætte noget derpaa, siden samme skal være aldeles ryddelige for de Gaaende. Huus: og Jord. Eiere og Leiere, enhver for sig, skal og holde deres Fortouge, hvor Trottoirs ere, rene. Befindes nogen paa anførte Maade at hindre Passagen paa Trottoirerne, bøde derfor 2 Mark, og hvo, som ikke holder sit Trottoir reent, betaler I Mark, hver Gang de dermed be: Pl. om Uorden p. Khavns Beie 6-9 §. betræffes. 7.) Ligesom der i 2 § er dicteret Mulet i 16 Febr. Almindelighed for dem, som bestige eller beskadige de ved Belene og Alleerne værende Aflukker, Brystværker, Steenfi fter, Grøfter, eller i nogen Maade forsætlig beskadige Veiene; saa blive alle i Særdeleshed herved advarede om, ikke at springe op paa eller gaae paa Brystværket af Peb. linge Broen og andre Broer, ei heller derfra at udkaste eller lade udspringe Hunde, enten for at drufnes eller for at svømme; Antræffes nogen at forsee sig hers imod, betale de i Mulct 2 Rdlr. 8.) Ingen, hvo det end er, maae fra de heromkring paa Stadens Grund indgrøftede Veie, til deres huse og Gaarde, eiende eller leiende Jorder, anlægge nogen Ind- eller Overkiør fel paa fort eller lang Tid, uden først dertil at have Sta dens Ræmners Tilladelse; hvorefter de skal lade den anlæggende Ind- eller Udkiørsel i Grunden forsyne og vedligeholde enten med en Steens eller Trækifte af saadan Beskaffenhed, at Vandet i Grøften fan have sit behørige Løb derigiennem; Ei heller maae nogen fra deres Huse, Hauger eller Jorder udkaste noget paa Veiene eller i Grøfterne, og endrra mindre tilfaste, tilstoppe eller plante i nogen Grøft, som til Veienes Istandsættelse og Vedligeholdelse er anlagt eller anlagt vorder; Ved deres Digers Opkastelse om Foraaret skal enhver altid holde sig paa sin egen Side, og ikke, som hidtil skeet er, fra Beisiden opgrave og paalægge deres egen, men altid labe Grøften beholde sin engang tillagte Brede og behørige Strækning. Forseer nogen sig imod nogen af forestaaen. de Poster, bøde de, for enhver Forseelse og hver Gang de forsee sig, Rdlr; og skal desuden sætte det Beskadigede i vedbørlig Stand paa egen Bekostning. 9.) Da det ofte, og især ved pl. 19 Apr. 1779, er forbudet, paa nogen af Veiene ved Stadens Grund eller omkring Staden, at henlægge nogen Slags Ureenlighed, til Sall Pl. om Uorden p. Khavns Veie 9-11 §. 16 Febr. Bansiir og hinder for Passagen samt Stade for Steenbroen og Veiene; saa bliver saadant ikke alene herved igientaget, men endog saaledes skierpet, at de, som begaae denne Forseelse paa de nye anlagte eller anlæggende Veie til Stadens Porte og alle andre, som have Communica tion dermed, skal betale den ansatte mulct dobbelt, eller efter Omstændighederne ansees med corporlig Straf; Ligeledes bliver og Sandagerne, de af det lidet Vognmands Laug og alle andre forbudet, herefter at benytte sig af den hidtil selvtagne Frihed paa Veiene og Paffagerne omkring Staden at henlægge Forraad af Sand, Leer, Steen eller ander, hvad det end være maatte; men enhver, som saadant til fin Næring eller Brug vil samle i Forraad, skal indtage det i deres Gaarde eller paa deres til Fæste havende Grund, eller være sig om en anden Leilighed, da sligt ikke bør ligge paa Stadens Veie. Hvo, som befindes ikke inden Pingedag 1780 at have bortført, hvad saaledes nu findes paa Veiene henlagt, eller herefter at henlægge fandant derpaa, sal bede for hvert Læs, som befindes, 2 Mark, og desuden lade det strax bortføre, da det i vidrigt Falb skal bortføres paa Vedkom mendes Bekostning. 10.) Hvo, som nogen Slags Ureenhed af Staden udkiører og paa Veiene uden for Staden antræffes med Vogne, som enten ikke ere tette eller ikke have de anordnede Bagsmækker, saa at noget fan spildes, anholdes og bøde derfor 2 Wk; ligesom naar de i Staden kiøre uden Bagsmække. Efterat Vagtklok: Een om Aftenen har begyndt at ringe, maae ingen Vog ne med nogen Slags Ureenlighed, Gruus eller saadant tillades at kiøre udaf Porten, hvormed Portbetienterne skal have nøie Indseende.. 11.) Ved den Tid, da Porten bliver tillukt, tillukkes tillige den yderste Bariere: Bom for enhver Bei, som fører til Staden, saa at in gen Vogne med Læs derefter maae passere for at holde paa Pl. om orden p. Khavns Veie 11-14 §. paa Veien om Natten, da de samme lettelig kunde beffa 16 Febr. dige; Reisende derimod fan passere i den Formodning, at de søge Herberge. Men befindes nogen Vogn at holde paa Veien inden for Barieren om Katten, boder Eieren 1 Rdlr. 12.) Naar noget Creatuur efter 5 § bliver optaget, som for Eieren i à 3 4 Dage skal bevares, da haver Optageren saadant strax for Ræmmeren at aitmelde som ved en Seddel, ophængt paa Stillingsmans dens Huus ved enhver Port, giver Creaturets Art og Beskaffenhed tilkiende, samt hvad Tid det er opbragt, og naar ingen melder sig dertil inden 3 à 4 Dage, efterat denne Seddel er udhængt, er det uden videre Befiendtgiørelse eller andre Omstændigheder Staden hiemfalbet. (See Pl. 30 Apr. 1781). 13.) Af alle i denne Placat ansatte 23øder nyder Angiveren den halve Part, og den anden halve Part er Stadens Remner Kasse, til Hielp til de nye Vetes Vedligeholdelse, hiemfalden. Kan Vedkommende ikke betale disse Bøder, lide de derfor pan Kroppen og afsone samme efter deres Stand og Omstæn digheder paa den ved fr. 6 Dec. 1743 foreskrevne Maade. 14.) Bed Politie: Retten afgiores paa det hastigste uden Appel alt det, som er denne Kgl. Befaling vedkommende, og foretages flige Sager i det seneste inden 3 Solemær Eer, efterat Anmeldelsen derom er skeet; de ifaldende Boder inddrives af Politiens Betiente, sem andre Bos litie Bader; Og ligesom den hermed fornødne Opsigt uden Stadens Porte for det første er betroet til nogle af Qvarteer Commissarierne, som med Politietegnst eve forsynede; saa advares alle alvorlig, i Fald andre Perso ner dertil i Tiden vorde antagne, da ligesaa lidet at lægge disse, som hine, nogen Slags Hinder i Veien i deres lovlige Forretninger, saafrkant de ikke vil vente derfor alvorlig at vorde anseete. Un 28 Febr. Adn. f. Myeords Cots. 1-2 §. Anordn. for Lotferiet paa Nyeords De. Admir. og Commiss. Colleg. p. 13. 1.) De paa yeords Øe værende 20 Gaard: Mænd og 7 Suus:Mænd skal alene være berettigede som Lotser at fotse igiennem Lobene og Lote Farvandene ved Nyeord, nemlig over Sandene, Ulfshale-Strømmen og den forkeerte Bohre. 2.) Til den Ende skal enhver, som ved Arv, Kiøb eller paa anden Maade blie ver Eier af nogen Gaard paa peords Øe og ikke fordrifter sig til at tage Lots Examen og ved samme ers fiendes dygtig til selv at lotse, være forbunden strax at antage en af landets examinerede Mandskab, som af OG dermanden og Bifidderne kiendes duelig og ikke selv er fast Lots, til at forse for sig eller fin Gaard; hvilken saa ledes antagen Reserva-Lots skal nyde i Betaling Halvdelen af de Lots Penge, som han til sin Hosbonde for tiener, og derfor med ham staae til fælles Ansvar, for hvad Skade han ved sin Lotsning tilføier nogen. Ligele des skal enhver, som enten ikke kan eller vil selv lotse for fin Gaard, holde een af Landets examinerede Mandskab, som ei selv er fast Lots, til at lotse for sig; dog at Oldermanden og Bisidderne, som det i Forveien (Eal anmeldes, intet paa den antagne Reserva- Lotses Duelig heb og Ordentlighed have at udsætte, og at Gaardmans den selv med sin Reserva-Lots indestaaer for al den Skade, som denne ved fin Betsning tilføier nogen. Skulle en Gaard falde til en Ente eller Umyndige, eller og en Gaard Mand, som enten ikke selv forstader at lotse eller formedelst Alderdom, Drukkenskab eller andre Warsager erfiendes af de fleste uduelig til at lotse, ikke selv vil antage og holde en duelig Reserva Lots for sig, da skal Oldermanden og Bifidderne være forbundne til, at Bestikke en duelig Mand eller Karl, som er examineret og ikke er fast Sots, til at lotse for den Gaard, imod at hæve Adn. f. Nyeords Lots. 2-4 §. 3.) Og paa det der altid Have Halvdelen af Lots Pengene og med Eieren af Gaar: a8 Febr. den at staae til fælles Ansvar for Lotsningen; og maae ingen, som har saadan Reserva: Lots, selv befatte sig med Lotseriet eller give den beskikkede Lots Afskeed, med mindre det skeer med Oldermandens og Bisiddernes Bidende og Samtykke. fan være et Antal af 27 duelige Lotser, maae de 20 Gaarda mænd, som Eiere af husene, ikke bortfæste noget af disse 7 use til nogen, som ikke i Forveien er examineret og fiendt dygtig til Lots; hvorfor, og det unge Mandskab maae fremstille sig til offentlig Lots Examen, naar nogen af dem forlanger det; hvilken Examen skal holdes een Gang om Naret af Oldermanden med de 2de Bifiddere og 2de af de fyndigste Lotser under Ober- Lotsens Opsigt og Skiønnende, sem selv fastsætter saadan Tid af Maret, som hans andre Forretninger vil tillade. De, som da findes duelige, meddeles et Beviis om deres Dygtighed, og af Oldermanden med Bisidderne indføres i en Bog, for at kunne udsøges til at fæste Huus eller til Reserva Lotser i fornødent Tilfælde; dog maae ingen befatte sig med at lotse, før han faaer Gaard eller Huus, oller antages til Reserva Lots for en anden; Og dersom han som Referva Lots har begaaet nogen betydelig forseelse eller Forsømmelse i sit Lotserie, maae han ikke længere være Reserva Lots, eller siden igien dertil antages. 4.) Til Lots Oldermand vælges ved fleste Stemmer den fyndigste og erfarenste Mand, der i det #vrige lever ædruz lig og skikkelig, som da af Ober-Lorsen med hans Betænk ning proponeres Admiralitets- og Commiss. Collegio til nærmere Approbation, og derefter forbliver ved Embedet saalænge han samme troelig og vel forretter; og som han selv aldeles ikke bør lotse, for altid at være tilstede og opagte Lotseriets Orden i Land, saa skal han derimod af hvert Skib, som ind- eller udlotses, nyde 4 Skil, lige= VII Deel. som Adn. f. Nyeords Lots. 4-5 §. 28 Febr. foni og Lotferne i alle Tilfælde, Lotferiet vedkommende, skal være ham horige og lydige. Findes Oldermanden forsømmelig i sit Embede og i de ham paaliggende Plige ter, da skal han ifte Gang bøde til Skipperen 2 Rdlr, og til de Fattige 2 dlr, men skeer det oftere, skal han efter Sagens Beskaffenhed have sit Oldermandskab for brudt. Oz paa det han kan have al fornøden Bistand og Raadførelse udi alt Lotseriet vedkommende, stal ham tillægges 2de Bisiddere, som vælges ved fleste Stemmer af de ordentligste og habileste Lotser, der da i hans lovlige Forfald udstede de fornødne Ordres, og nyde hver for deres Umage af hvert Skib, som ind eller udlotses, 1 Skil, og skal desuden selv lotse eller holde Reserva- Lots; hvilke Bifiddere da skal have Fortvin til at blive Oldermand ved forefaldende Vacance; derimod skal de bøde Halvdelen imod Oldermanden, i Fald de forsømme deres Embede. 5.) Naar en Skipper har giort Siga nal efter Lots, og Lotsen, der kommer ombord, begiæres af Skipperen at blive paa Seibet hos ham for at oppebie høit Vande eller god Vind, sal saadan Lots, foruden frie Tæring paa Skibet og uden at forte naget i Lots- Hyren, nyde 24 Skil. for hvert Jævndøgn han saaledes bliver om Bord, naar det er i Nærværelsen af Færge Gaarden og deres Baade Leie; ligger derimod Skibet, som skal lotses, Øster eller uden for Lebene til Ankers, og for Contra: Vind, Storm eller lavt Vande ikke fan seile ind over Grundene, og Skipperen da forlanger, at Lotsen skal forblive hos ham, indtil han kan eller vil seile, skal Lotsen i dette Tilfælde, foruden frie Roft og Tæring om Bord og Lots Spyren, nyde 3 ME for hvert Jævn døgn. Denne Fortieneste, som Lotsen af saadan Aarsag tilstaaes, maae tilhøre Lotsen selv uden nogen Aflevering eller Deling til Lots Kassen. Naar en Skipper kommer Sønden fra Rallehauge Færge-Suk og seiler Nord Adn. f. Nyeords Bots. 5 §. Nord paa imos Nyeord, skal han styre op imod Nyeorbs 28 Febr. Baade: Leie og giøre Signal efter Lots, i Fald han vil have nogen, hvorpaa kotsen strax farer om Bord til ham og erkyndiger sig om Fartøiets Dybgaaende, som skal lotses; Er der paa samme Tid ikke faa hoit Vande, at Skibet fan blive lotset, gives det Skipperen tilkiende; gaaer Slipperen da uden for Nyeords Baade: Lete til Ankers, Seal Lotsen et have noget for, at han et Par Gange Far roe forgieves om Bord til Skipperen og underrette ham om Vandets Beskaffenhed, siden der er saa nær ved Lots fens Hiem eller Færge-Gaarden. Seiler Skipperen deri mod uden Klødvendighed hen til Rysterne, som er Mill fra Lotsernes Hiem, og derfra gise Signal efter Lots, som dog Lotsen firar skal adlyde og fare ud til hamp gotgiøres Lotsen for hver saadan Tour, som han forgieves gior, naar Skipperen ikke beholder ham om Bord, 10 Skil. foruden Lots Hyren. Lorsernes Udkik sal herefter være paa Molle Bakken, hvorfra de kan see alle Fartøier langt fra, og der ffionne, hvad Antal Lotser der bør udsendes til de ankommende Skibe; derimod skal alle Fartøier som komme fra Stavns fra Kirke: Hukken og vil duve an paa Nyeords Lots Farvande, betids faasnart de have passeret Kirke Huffen, eller i det seneste en Miils Bei Sonden for, hidse deres Flag fra den af deres Top pe, hvor det best kan sees af Lotserne, og ingenlunde fra deres Flag Spil, hvorefter de ankommende Skibe strap Skal forsynes med Lots. Maar bet formedelst Storm og Jisgang er Lotferne umueligt at komme ud, tillades der dem at hiose Flag paa en paa Molle Bakken opreis Sende høi Stang til Tegn for de ankommende Fartøier, at Lotserne af bemeldte Aarsager ikke kan komme ud for at lotse dem, dog skal dette Signal i foranførte tilfælde skee, faasnart de kan vine de ankommende Skibe. Men kan der derimod overbevises Lotserne, at de, enten af Magelig X 2 207 hed Adn. f. Nyeords Lots. 5-6 §. 28 Febr. hed effer anden Aarsag, uden føie eller Tødvendighed have benyttet sig af dette Signal, naar det var dem mueligt at komme ud til de anduvende Fartøier, da skal Lots Oldermanden og begge Bisidderne, som der alene Skal paaskiønne og ordinere, naar dette Signal bør skee, betale udi Straf-Bøder, for hver Gang saadant skeer, 50 Rdlr, foruden Skaden, som den Anduvende des Aarsag maatte tilføies, af Skade-Kassen at gotgiøres, af hvilke 50 Solr Skipperen, Dens Fattige og Sve Qvæst-Huset faaer hver Deel. Men skulde en Skipper selv vove sig ind paa Lots Farvandet med sit Skib, naar foranførte Signal fra Mølle: Bakken er giort, har han sig selv at taffe for hvad Skade hans Fartsi derved tilføies, og Lotserne blive t saa Fald angerløse. 6.) Paa det de Søefarende kan fiende Lots:Baadene, saavel under Seil, som naar de roe, skal Lotserne paa deres Baade have den mitterste Dug i deres Storseil rød barket, og, naar de roe, have en Stage opreist, hvorpaa er fæstet en hvid Lap, hvilke Lots Tegn ingen, uden Lotserne, tillades at føre paa des res Baade, under Straf af et Aars Festnings - Arbeide. Og paa det de Seilende Nord fra (siden de komme i større Mængde og ere større Farlighed underkastede, end de, som komme Sønden fra) kan blive indlotsede med muelig fte Hastighed og ikke faae Aarsag at klage over Lotsernes Forsømmelse eller Efterladenhed, maae Lotsningen Cord fra see om Rap, saa at den Lots, som først kommer om Bord, skal lotse og tage Lots Hyren. Men dersom de medkappende Lotser ere komne uden for Grundene, in ben han har bragt Skibet inden for de grundeste Sand- Revker, skal han dele Lots: Pengene med dem. For saas dan Lotsning ord fra maae Lotserne nyde i Betaling 8 me, hvoraf den halve Deel erlægges til Lots Kassen, og den anden halve Deel beholder Lotsen for sig selv, med mindre de medkappende Lotser ere komme saavide, at han bør Adn. f. Nyeords Lots. 6-8 §. Bør dele disse 4 Mk med dem, som før er meldt. Men 28 Febr. paa det ikke de Sonden fra kommende eller udgaaende Skibe skal forsømmes, naar alle Lotserne ville paapasse og kappes om at indlotse de Nord fra kommende Skibe, skal Lotsningen i Henseende til de Sønden fra kommende eller udgaaende Skibe skee efter Touren, paa det de, som staae for Børten, kan altid være hiemme for at oppasse samme. 7.) Saasnart et Skib har giort Tegn efter Lots, skal Lotsen, saavel i haardt sorts mageligt Veir, stræbe af yderste Fliid at gaae det i Møde og komme det om Bord uden for de yderste Grunde, og forblive paa Skibet, indtil han har bragt det inden for Grundene paa den anden Side, saa det kan være uden Fare for Skier og Grunde. Ere Lotferne heri forsømmelige, da skal de, saavidt Lotsningen ord fra an gaaer, siden den fleer om Kap, betale i Mulct, een for alle og alle for een, 2 Rdlr, og desuden, om Skipperen ng bes til at ankre eller gaae i Land for at faae Lots, holde ham skadesløs for al Forhaling og deraf flydende Ulempe. Men som Lotsningen Sønden fra skeer efter Børt, saa bør den, som stod for Børten, alene betale bemeldte Mulet og Skade; med mindre Oldermanden, eller Bisidderne i hans lovlige Forfald, har forsømt at tilsige ham, som stod for Børten; thi da bør Oldermanden eller Bisidderne betale Mulcten og Skaden. Eller om den Lots, som tilsiges at lotse eller staaer for Touren Søn den fra, er ude paa Lotsning Zorden fra, naar han skulde tilsiges, da skal hvilkensomhelst af Lotferne, Oldermanden eller Bifidderne antræffer og tilsiger, være fors Bunden, strax at gaae paa Lotsningen Sonden fra i den Fraværendes Sted, imod derfor af ham at nyde 1 Mk 8 Skil., eller, om han det efterlader, at betale 2 Stdlr i Mulct, og svare til den af hans Modtvillighed flydende Skade. 8.) Lots skal først lotse det Skib, som 3 først , Aon. f. Nycords Lots. 8-10 Se 28 Febr. först kommer, og ikke foretrække det længst bortliggende for det nærmere; Hvo herimod handler, skal bøde 1 Rdlr til lige Deling imellem den eller dem, som lotsede det Skib han vragede, og Stedets Fattige, in me 9.) Ders som Lots er bestienket, naar han kommer om Bord, eller drikker sig drukken under Lotsningen, og i den Tid Han er ombord, da bøde han 4 Rdlr; keer det 2den Gang, da dobbelt; men 3die Gang mage det ikke tilla des ham længere selv at lotse, men Oldermanden og Bi sidderne skal beskikke ham en Reserva-Lots, Er det en Reserva-Lots, som saaledes 3die Gang forseer sig, da Bestikkes paa samme Maade en anden Reserva-Lots i hans Sted, og han aldrig tillades at lotse for nogen, 10.) Bringer nogen Lots et Stib paa Spil:Grund, eller lote fer saa, at Skibet sættes paa Grund eller Skiær, og noget af Stibet eller Ladningen tager Skade, eller noget af Ladningen skal udlosses, da skal alle fotferne være pligs tige, uden Ophold og Betaling at være med Bagde og fornødne Folk behielpelige; men den Lots, som lotser, stal være ansvarlig for den Skade, som Skibet under Lotsningen formedelst hans Ukyndighed, Forstelse eller Forsømmelse tilfoies. Og paa det Skipperen ikke skal frygte for at faae Erstatning for den tilfriede Skade, naar han alene skal holde sig til den Lots, som giorde Skaden, skal samtlige Nyeords Lotser af deres saq kaldte Skade Kasse, hvori de ved Sammenskud skal altid have en Summa af 300Rdlr staaende parat til Udtalning, erstatte den Skade som nogen af Lotferne i deres Farvande eller bevilgede Lotserie af Forseelse, Ukyndighed eller Forsømmelse tilføier det Skib han lotser, naar Staden ei overstiger 300 Rdlr, som Skipperen eller Mederne for det første kan holde sig til paa lovlig Maade; men hvad Skaden overstiger denne Summa, skal Lotsen, som foraarsagede den, selv betale, uden at samme videre, end anført er, vedkommer de øv rige 28 Febr. rige Lotser. Derimod fan Lotsen ikke være ansvarlig for den Skade, som seer paa Skibet ved Ankring uden for Grundene, men det bliver Skipperens egen Sag. Ligeledes fritages Lotsen for at erstatte den Stade, som ved Paaseiling tilføies det Skib, han lotser, eller det han støder paa, naar han ikke af Skipperen eller hans Folk saa betimelig er bleven advaret, at det var mueligt at afdrive og undgaae Paaseilingen; da det er Skipperenspligt, selv at holde Udkik efter Seilere eller Skibe, som ligge for Anker, imedens Lotsen er om Bord, som har desuden nok at bestille med at passe paa fine Lots Mærker og regiere Stibet.
11.) Skade-Kassen skal stace hos Oldermanden, og dertil være 3de forskjellige Laase og Nøgler, hvoraf Oldermanden skal have den ene, Bifidder. ne den anden, og en af Lotserne, som aarlig stifte den imellem sig, den 3die, saa at Kassen ikke kan aabnes uden alle 3 ere tilstede.
12.) Udformer nogen Skipper fin Lots, eller Lotsen Skipperen, med Hug, Slag, Ord eller anden usømmelig Maade, da straffes han paa sine Volds-Bøder. Og paa det Skipperen ikke skulde bortseile uden at give Satisfaction, og Skibsfolkene, der skulde vidne, siden ikke eller vanskelig skulle være at finde, skal det staae Lotserne frit for i Medhold af Loven at arrestere Stibet, ved at tage Noeret til sig, og bringe Skibet til deres Baadeleie, for at lade Vidnerne ved en Stands Ret afhøre, og Sagen paafiende, enten til Satisfactions Erholdelse, eller til at give vedbørlig Reparation efter Sagens befundne Beskaffenhed.
13.) I Lots-Penge maae Lotserne oppebære:
Imo) For et udgaaende Fartøi 16 Sfil. af hver Fod hollandse Maal, som Stibet stikker dybt med sin Ladning.
2do) For et indgaa ende Sartói, som stikker fra 3 til 6 hollandske Fob dybt og derover, 8 MF, Vinter og Sommer uden For skiel; men skulle løbene i Tiden blive dybere, saa at me: 4 re Adn. f. Nyeords Lots. 13-16 §. 28 Febr. re dybgaaende Fartøier kan passere over Grundene, skal dog Lotserne ei nyde mere Betaling for faadant et Fartsi, end bemeldte 8 Mt. Hvilke Lots Penge alle Seilende, enten de vil bruge Lots eller ikke, uvægerlig skal betale, naar ikkun Lotsen erbyder sig at lotse. 3tio) For et Fartøi, som stikker mindre dybt, end 3 Fed naar det lotses, betales for Indseilingen 4 Mt. Oppebærer nogen Lots mere i Lots Penge eller fordrer mere, end denne Taxt tillader, da skal han betale igien til Skipperen bobbelt saa meget, og desuden bøde 1 Rdlr. 14.) Naar Oldermanden efter 4 § af hvert Fartsi, som indøg udlotses, har faaet af de fortiente Lots Penge 4 Stil., og hver af Bisidderne 1 Skil., skal de øvrige af Lotspengene, som enhver Lots oppebærer for at lotse Sonden fra, samles i en kasse, som skal faldes Lots: Kassen og være under Oldermandens Forvaring og have 3de Laase og Nøgler, hvoraf Oldermanden beholder den ene, Bisidderne den anden, og en af Lotserne, som hvert Aar stifter om, den 3die Nogel, ligesom ved Skade-Kas, fen er anordnet, hvilke indsamlede Lots Penge da komme sil lige Deling imellem Lotserne. Men af de 8 Mark, som Lotsen fortiener for at indlotse et Fartsi Zorden fra, leverer han kun de 4 Mk i den fælles Kasse, og beholder de 4 Mk for sig selv og til Deling med de medkappende Lotser, naar de ere komne uden for Grundene, førend Han har bragt Fartsict inden for de grundeste Sand-Revder, som før er meldt. 15.) Enhver Lots skal give Oldermanden og han igien Ober- Lotsen tilkiende, hvis Bygninger, Træer med videre der ere, som fan tiene til Mærke, paa det Ober-Lotsen kan reqvirere hos Øvrig- Heden, at de ville see samme fredede og vedligeholdre. 16.) Mærker Lots, at Grundene forandre sig, tal Han strap melde det til Oldermanden, som og, saasnart mueligt er, giver Ober-Lotsen derom Efterretning, for der on Adn. f. Nyeords Lots. 16:20 §. om at indhente og forvente den fornødne Foranstaltning 28 Febr. fra Admir. og Commiss. Collegio. 17.) Ingen Lots maae tilkiendegive nogen enten Fremmed eller Indenlands, som ikke hører til Lots Selskabet eller som til Lots oplæres, Lobenes Beskaffenhed eller Dybde: Grundenes Leie og de til Lotsningen nødvendige Mær Fer. Hvilken Lots, som herimod beviislig handler, bør 1ste Gang bøde 4 Rdlr, til Lotferiets Skade- Kasse, og til de Fattige; 2den Gang dobbelt, og zdie Gang være uværdig til længere at være eller blive Lots. 18.) Hvad Boder efter denne Anordning er paalagt, eller ved indbyrdes Forening paalægges, optegner Oldermanden og ved Uddelingen forter den Skyldige, hvorefter samme af Oldermanden og Bisidderne deles, tib Stade Kassen og til Øens Fattige; men om noget tilfalder Avasthuset, gier Oldermanden derfor Migtigs hed til Ober-Lotsen. 19.) Da Üyeords Des Rotferie, ligesom Helsingsers og Dragees, er underlagt Ober Lotsens Opsyn og Bestyrelse, saa mane ingen Sorandringer derved foretages urden hans Forevidende og Samtykke; hvorfor og Lots Oldermanden, saasnart denne Anordning er ham bekiendtgiort, strax skal indsende til Ober Lotsen en af Bifidderne attesteret Liste over alle faste og Reserva-Lotser, og om nogen Reserva-Lots er ans tagen for nogen Gaard eller Huus at lotse, samt Tid efter anden melde ham, hvad Forandringer ved Lotsvæsenet forefalde. 20.) Lader nogen Uberettiget sig bruge som Lots, skal han bøde til Stedets Lotser dobbelt saameget, som han har fortient eller betinget sig, samt bøde til Stes dets Fattige 1 Rdke; med mindre der ere saa mange Seilere, at alle de faste Lotser eve i Brug, thi da kan Oldermanden tillade saa mange af Reserva - Lotserne, som behøves, at antage hver sit Fartøi, og i Mangel af Reserva Lotser tilfige dem, som han veed, der have den for nødne € 5 Ubn. f. Nyeords Lots. 20:22 §. 28 Febr. podne Kundskab i Lotsningen, hvilke i saa Fald maae be holde, hvad de fortiene. 21.) Skipper, som som mer orden fra og vil have Lots, skal en Miil uden for Lots Farvandet hidse Slag fra Stortoppen eller den Top, hvorfra det best kan sees, og skal gane Lotsen i Mode indtil paa 2 à 22 Favn Band. Men den Skipper, som kommer Sønden fra, fan Sidse Flaget, hvor han finder for got. Naar en Skipper kommer feilende og har saaledes giort Tegn efter Lots, skal han være pligtig at bruge al forsigtig Søemands Manenores med at brase op og mindste Seil, saa det kan blive Lotfen mueligt at borde, uden at sætte Liv og Fartøi i Vove; hvorfor Stipperen og betids skal give Lotsen behøvende og paalideligs Toug, da han ellers, i Fald Lotsen mister sin Baad eller tager Skade, skal erstatte ham den. Og om han ved sin uforsigtige Seilabs kommer til Skade, forinden Lotsen fan komme om Bord til ham, da bliver Skaden for hans egen Regning, og Lotsen angerlos. 22.) Naar Lotserne med Flag fra Mølle-Bakken have giort Signal, at de formedelst Storm og Jisgang ikke kan komme nd til et Fartsi, bliver det Skipperens egen Sag, om han vil kaste Anker, siden Ankerbunden er god, og oppebie Lotsens Ankomst, eller paa hvad Maade han mener best at kunne bjerge sit Fartøi; Vil Skipperen da selv hasardere at anduve Farvandet, bliver den Skade, som ham paakommer, for hans egen Regning; Og i Fald han derimod bringer sit Fartøi ind over Grundene i Sikkerhed, Have Lotserne i denne Begivenhed ingen Lots Penge at fordre, men Skipperen bør være frie for samme at betale. Derimod skal Lotfen komme til Skipperen uden for Sandene i feilbart Veir i det seneste 2 Timer, og med 3 revet Mars-Seils Kuling med nordlige og østlige Vinde inden 4 Timer, efterat hans Flag fra Landet har været at see; samt for hver Time Skipperen derover maatte op: Adn. f. Nycords Lots. 22-23 § for Ophold & Me Danske, opholdes, cen for alle og alle for een, at betale ham 28 Febr. 23.) Skipper, som ikke vil oppebie Lots, men lade sig veilede af det foran ind. løbende Fartøi, eller løber Farvandet ind, uden at ville have Lots, naar Lotsen anbyder sig at lotse, skal ligefulde betale Lots Penge, og have sig selv at takke, for hvad Skade ham derover paakommer. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Mart. 27 Oct. 1779) hvorved samtlige paa Broerne Boende og andre Vedkommende befiendtgisves: At Bekostningerne af de Trottoirs, som ved Veienes nye Anlæg paa Bro erne uden for havns Porte vorde indrettede, saavelsom deres Vedligeholdelse for Eftertiden, skal af vedkommende Huus: Eiere selv udredes, for saavidt enhvers Huus eller Gaard strækker sig. P. 155. Fr. ang. et taaleligt Paalæg for dem, som 22 Mart, med Skibs Leilighed reise imellem Khavn og Lybet. Cancel. p. 26. Noiere bestemt v. Pl. 5 Mart. 1781. vide ad in Gr. Saasom, uagtet den i Aaret 1773 skeete Ind Frænkning med da værende Paket Baade, der fore imel. Jem Khavn og Lybek, denne Overfart endnu ved samme og andre Fartvier vedbliver, som forhen, til betydelig Afbræk for de gl. Poster og til Fornærmelse for de Kgl. Undersaatter, især dem, som ved Befordringen have deres Levebrød, da Kongen dog har lader indrette de agende Poster saaledes, at ikke alene for de dermed for sendende Varer betales mindre, og de gaae fiffrere, end forhen, men Fragten for de Reisende ogsaa er bleven lavere, og Tiden til Befordringen fortere; Kongen og, fornemmelig i sidste Hensigt, lader Overfarten imellem Lolland og Holfteen sætte i en bedre og ordentligere Stand, end den hidtil har været, ligesom allerede skeet
- t Fr. om Paaleg f. Reisende 1:6 §.
22 Mart. er med Posten til Salfter og Lolland, saa at de Reis M sende kan have Valget, enten at tage denne Tour eller den over Belterne til Holsteen; da der ogsaa skal indrettes Paket Baade til ugentlig at fare imellem Khavn og Biel til Beqvemmelighed for Handelen og de Reisende, som agte at betiene sig deraf; Saa stal enhver Reisende, som herefter med Skibs-Leilighed kommer her til Khavn fra Lybek, eller gaaer Herfra dertil, efter Stand og Vilkaar erlægge følgende Afgift: af de andre ikkuns 48 Stil. Rdlr. hiulet vogn 10 Rdlr. 1.) En Person, som ikkun fører en Vadsæk med sig, betaler 48 Skil. 2.) En Person, der har een eller flere offerter og Patter, naar Seisen gaaer Herfra til Lybek, da ikkun 1 Rdlr. Men kommer den Seisende fra Lybek og har een Koffert, betales ligele des 1 Rdlr. Men har han mere end een Roffert /med sig, det være sig Kofferter, Pakker, Kasser eller anadre Ting, da betales 2 Rdlr. 3.) Naar en Mand haver Rone, Børn eller Tienestefolk med sig, og for fin Person har betalt, som forommeldt, erlægges for hver 4.) For en est I 5.) For en Karet, Chaise eller anden fire- 6.) For en Vogn med 2de Ziul 5 Rdlr. Børn under 12 Aar ere frie og Afgiften bliver eens, enten Reisen gaaer fra eller til Kiøbenhavn, uden for saavidt i 2 § er nærmere bestemt. Fra Hvilken Afgift dog fritages ikke alene alle herfra rei, fende Fattige, men og de hertil ankommende Haandværks folk; dog bør saavel første som sidste med deres Passer og behørige Attester bevise, at de virkeligen ere saadanne, som de give sig ud for. De fra Lybek ankommende Skippere skal være ansvarlige til de medfø rende Reisendes Betaling, og til den Ende have en Fortegnelse over deres Navne, Stand og hvad enhver medbringer, som paa Vagt Stibet eller andet vedkom mende 22 Mart. mende Sted forevises og paategnes; da efter saadant paategnet Beviis Betalingen af ham erlægges paa det lollandske og helsingoerste Post: Contoir, og maae dep derfor erholdende Qvittering afleveres paa samme Sted, førend han der kan blive clareret. Ligeledes skal de til Lybet afgaaende Stippere, førend de blive clarerede, paa samme Sted forevise og aflevere Transport: Bevi ferne, at Afgiften for medbringende Reisende paa Post- Contoiret er bleven betalt (*).
10 Apr. Pl. hvorved Smaae Handel med uforarbeidede Tobaks-Blade eller Blade-Tobakker samt uberettiget Tobaks-Tilbereedning af Plantører forbydes (Ophæ vet v. Fr. 14 Jun. 1786. See III, 6 §). p. 29.
10 Maj.
Anordn. ant. hvorledesExecutores Teftamenti
paa de danske vestindiske Eilande ved deres Forretning
have at forholde sig, med videre. Cancel. p. 32.
Gr. Saasom med Forvaltningen af Stifter veb Executores Teftamenti paa de vestindiske Eilande fores gaaer megen Uorden, da Executores som oftest ftalte og valte med de dem overdragne Eskater og Boer efter eget Behag, uden at bringe deres Behandling til Ende, til største Skade for vedkommende Arvinger og Creditorer; Saa blie ver, til saadan Misbrug at forekomme, følgende anordnet:
1.) Enhver, som giør et Testamente og i samme indsætter een eller flere Executores, skal udtrykkelig nævne,
(*) J Anledning heraf har General Post-Amtet den 3 Apr. 1780 i de offentlige Eidender befiendtgiort: At da det ved Fr. 22 Mart. 1780 anordnede Paalæg for dem, sonz med Skibs Leilighed reise imellem Shavn og Lybek eller dermed forsende hefte og Vogne, skal erlægges paa det lollande og helsingoerske Post Contoir her i Staden; Saa tan alle Vedkommende, især Skipperne, som til Betalingen skal være ansvarlige, derom melde sig dagli gen i benævnte Post Contoir imellem Kl. 8 og 9 om Mor genen, fra Rl. 3 til 4 om Eftermiddagen, og imellem Bi. 6 og 8 om Aftenen, da de straxen med det behøvende Transport Beviis kan blive forsynede. 10 Maj. nævne, hvad de indsatte Executores have at forrette: om de alene skal være Stifte Forvaltere eller Formyndere og Værger for de indsatte Arvinger, eller Administratores af Testators Eiendomme til en vis Tid og under visse Betingelser; Og skulle deres Forretninger et i Teftamentet saaledes være bestemte, skal de et anderledes an fees, end Tilsyns: Værger, hvis Pligt det er, at see den Afdødes Disposicion og Villie fuldbyrder, men vedkommende Skifte Net skal være pligtig at antage sig Boer, som om ingen Executor deri var indfat.
2.) Den eller de indsatte Executorer have strax, og i det længste inden zote Dagen efter Testators Død, at erklære sig til Skifte Retten, om de vil paatage sig de i Testamentet oor paalagte Forretninger; Og skal denne Erklæring fee skriftlig og vedlægges Skifte Rettens Protocol eller dert indføres; Forsømme Exécutores dette, fortfarer Stiftes Retten med Skiftets Behandling, som om ingen Executores vare indsatte. Ere tvende Executores indsatte og een af dem dger eller fra Landet bortreiser, förend Testator døer, og ingen anden i hans Sted er indsat eller udnævnt, et heller af Testator nærmere bestemt, at det skal forblive ved den ene Executor alene, saa antager Skifte Netten sig Boet, som om ingen Executores vare indsatte. Doer en af Executorerne under Behandlingen, og ingen enten ved Testamentet eller af ben efterlevende eller afdøde Executor, i Følge af Testamenter, er udnævnt i hans Sted, da udnævner Regieringen en duelig og vederhæf tig Mand i den Afdødes Sted, som da tilligemed den Efterlevende bringer Testamentets Execution til Ende. Er der kuns een Executor, og han døer, uden at en an³ den er ham, ved eller i Følge af Testamentet, substitueret, antager Skifte Retten sig Boet og lader sig derfor giøre Regnskab af den afdøde Executors Arvinger, og derefte bringer Testamentet til Fuldbyrdelse.
3.) Alle Te Adn. om Execut. Teftam. 3-5§. Testamenter, som ikke findes confirmerede ved Testa: 10 Maj. tors Død, skal, med mindre den Afdøde har haft Facultatem teftandi, indleveres til Regieringen, som med sin paategnede Erklæring indsender det til Cancelliet til Confirmations Erholdelse; thi forsømmes det, tager Stifte Netten Stervboet under Administration. Ere Executorerne indsatte til at forrette Skifte alene og ei tillige at være formyndere for de umyndige og Værger for de mindreaarige Aryinger, da anmelder Stifte Retten det strax for Regieringen, som i saa Fald besorger Formyndere for de Umyndige og Curatorer for de mindreaarige. 4.) Executorerne fal, saalange Boet staaer under deres Administration og ingen Skifte er fuldende, ved ethvert Aars Udgang til Megieringen indlevere under deres Hender en nøiagtig forklaring over de under Forvaltning havende Eskater, saavelsom deres Revenuer, Indtægt og Udgift, samt Beholdning, som bør tillige være underteg net af Arvingerne og de Umyndiges Formyndere, saa fremt Executorerne ei tillige dertil ere indsatte; Saa bør Executores og tillige anmelde de Aarsager, hvorfor Stiftet ei er tilendebragt. Udeblive Executorerne med saadan Forklaring, eller i samme findes nogen titangel, da har Regieringen ved Skifte Rettent at æfte af Execu torerne saadan Rigtighed, et Nar at regne fra den Tib af Testator døde, og om nogen Mislighed ved Behands lingen findes, har Skifte Retten at melde fligt for Res gieringen, som i dette Tilfælde skal have Magt til at tage Stiftets Behandling fra Executorerne og overgive samme til Stifte-Retten, om de befinde, at enten Creditorernes eller de Umyndiges Tarv ved Executorernes Behandling maatte staae Fare. Ere Executores tillige Formyndere, da bør de i alle Maader holde sig L. 3-17-29 efter rettelig. 5.) Executores Teftamenti, som forrette Skifte, bør strax indgive til Regieringen Gienpart under beres Adn. om Execut. Teftam. 5:6 §. 10 Maj. deres Hander af det Testamente, hvori de, som Executores, ere indsatte; Ligeledes bør de til General-Gous verneuren indlevere den Protocol, de agte at betiene sig af til deres Forretning, paa det samme af ham fan autho riseres, numereres og forsegles, og maae de ikke ved Stif tet betiene sig af anden Protocol, end den saaledes autho riserede; i hvilken Protocol det tillige skal indføres, naar een eller flere af Executorerne frafige sig at være Executor, og det med deres Navns Underskrift, da ellers ingen anden Frasigelse skal gielde; og, naar Executorernes Forretning reent er til Ende, indleveres denne Pro tocol til Secretariatet. Executorerne bør strap efter Testators Dødsfald forfatte et omstændeligt Inventa rium over alle Bocts Eiendomme, al Slags Besætning og Beholdning af Plantage, Requisiter, Boehave, med videre. Ligeledes bør de tredive Dage efter Dødsfaldet udstede Proclama til alle Stervboets Credi og Debitorer, og til samme tid i de offentlige Gazetter tilkiendes give Tiden og Stedet, hvor de vil holde deres Stifte Sessioner. Over alle Stervboets Regnings:Boger, Regninger og Papirer, som fan tiene til Oplysning om Boets Ind- eller udgield, bør uden Ophold forfattes en nøiagtig Fortegnelse. Haves Plantager under Administration, bør Af og Tilgang af Negre og Kreature med videre uden Ophold ved den næstholdende Session anmærkes i Protocollen og Beviis om sammes Digtighed nedlægges. Naar de endeligen agte at optage deres Forretning til Slutning, bør de saadant forud i de offentlige Gazetter befiendtgiøre, og have de i svrigt at paangte alt, hvad Stifte Forvaltere i Loven og Fer. er befalet. 6.) Naar Executores have sluttet deres Stifte: Forretning, bør de udstede en lovlig Stifte: 2ct under deres Hænder og Signeter, som de have at levere den ordentlige Skifte Ret til Bevaring imod deres Qvittering; Qon. om Execut. Teftam. 6-9 §. kering; og bør Executorerne saadant strap næste Tings IQ Maj. Dag labe publicere for Under: og Oderretterne, efteras have erlagt, hvad Fer. 23 Dec. 1735 og 5 Apr. 1754 anbefale. Tillige gisves Rigtighed til Skifte-Forvalterne for Kongens og Stiftelsernes Rettigheder, for at kunne anmelde saadant i de quartaliter indleverende Skifte Designationer. 7.) Enhver Stifte Ret Skal holde en aparte Protocol, i hvilken alle Testamen: Mg ter, hvori Executores findes indsatte, bør indføres. 8.) De allerede forher indfatte Executores skal forholde sig efter hvad i 4 § er anordnet; saa skal og Regieringen, naar den agter det nødvendigt eller tienligt, være autho riferet til fub poena præclufi at indkalde alle og enhver, som maatte have nogen Prætension, af hvad Grund den end er, enten paa egne Begne eller som beskikket Formynder og Curator for Umyndige eller Mindreaarige, at anmelde disse deres formeentlige Pretensioner for Regieringen inden Uar og Dag, fra den Dato af at regne, at dette Proclama er blevet forkyndt for Netterne; Hvornæst Vedkommende med deres indbragte Pretensioner henvises til den Skifte Ret, som det havde tilfaldet at forrette Stif tet, for om mueligt ber at bringe Sagen i Rigtighed pas foranførte Waade. Skulde nu Executor ei her giøre fandan Rede for fin Behandling, at Klageren dermed finder sig fornøiet, da sager han fin formeentlige Rets Erholdelse paa lovlig Maade for Executors behørige Var neting. Til disse Slags Forretninger, saavelsom alle Almindelighed, der vedkomme de Executores, som bave imodtaget Stervboer til Forvaltning, forinden denne Anordning er publiceret, skal for bedre Ordens Skyld en aparte Protocol af vedkommende Stifte-Forvaltere, foruden den i 6§ mentionerede, indrettes (). (*) Cfr. Canc. Br. 5 Jul. 1783. VII Deel. 9.3 Naas Adn. om Execut. Teftam. 9:10 §. 10 Maj. Maar Executores, efter 2de Ganges lovlig Varsel, ei 18 Maj. mode for Skifte-Netten, anmeldes det for Regieringen, som strax beordrer Advocatum regium at tiltale de udeblivende 10.) alle de Sessioner, som Skifte. Retten holder betreffende Executores Teftamenti, bar, naar Umyndiges Jnteresse derunder verserer, en af Oberformynderne være tilstede og medunderskrive Protocollen. Pl., hvorved Lands Forviisning med Lobe-Pas, i Anledning af Art. Brevet for Land Tienesten ved SpesEtaten (29 Jul. 1756), ophæves, og Fæstnings: Arbeide for det Slags Maleficantere igien anordnes. Admir, og Commiss. Colleg. p. 37. Gr. Da ved saadan Straf af Lands-Forviisning med Lobe Pas (for slige Folk blant den gemene Mand i Sse Krigs Tienesten, som befindes saa skarnvurne, at intet Haab mere var tilovers om deres Forbedring) ikke det opnaces, som er hensigt af al Straf, nemlig: at den skal være de Skyldige og andre Ligesindede til fræf; men tvertimod nedrige og letsindede Personer (der, enten for Udenlands at faae nye vervings Penge eller i andre troløse Hensigter, ønskede at finde Leilighed til at komme ud af Landet) deraf kunde tage Anledning til at skikke sig saaledes, at de maatte vente at blive bortjagede; Saa er fornævnte Straf af Lands-Forviisning med Lobe-Pas ved Søe Etaten gandske afskaffet, saa at den i intet Tilfælde enten ved Dom, eller ved nogen Kgl. eller ved Adm. og Commissariats: Collegii Resolution herefter skal finde Sted. Artikels Brevet for Land: Tienesten ved Spe Etaten 351, 615 og 639 § forandres saaledes, at de Maleficantere, som i Følge disse Krigs-Artikler fulde døm mes til Fæstnings-Arbeide paa en vis Tid og, naar de efter saadan udstanden Straf derved ikke fandtes forbedrede, med Pl. om Landsf. m. Lobe. Pas. med Lobe Pas af Landet forvises, herefter skal dømmes 18 Maj. til Fæstnings-Arbeide paa Kongens Laade. Naadstue Pl. (Cancellie Brev til Khavns 12 Jun. Magistvat 3 Jun.) at naar nogen Svend ved Haands værks-Laugene døer, skal vedkommende Mestere saavelsom Oldgesellerne stray anmelde Dodsfaldet for Skifte Retten. P. 156. Gr. Ved endeel af Haandværks Laugene i Khavn har det hidtil været Brug, at, naar en Svend i ugift Stand ved Deben er afgaaet, er hans Efterladenstab af Oldgesellerne blevet optegnet og derefter iblandt d Svendene paa Herberget ved en af dem selv anstiller Auction giort i Penge; hvortil Oldgesellerne ikke ved nogen Anordning ere bemyndigede, da slige Skifter, ligesaavel som alle andre, bør tages under Behandling og afgiores af Nettens Betiente. Saasnart nogen Svend doer, skal den Mester, bant sidst har arbeider hos, saavelsom Oldgefellerne være forbundne til strax at anmelde Dødsfaldet for Stifte Retten, saafremt de ikke vil vente derfor efter Loven og Gr. 10 Aug. 1697 at vorde anseete; og disse sidste, nemlig Oldgesellerne, derhos alvorlig være forbudne, som hidtil af dem uden Tilladelse er skeet, at befatte sig med eller anmasse sig noget af den Alföddes Efterladenskab, men saadant stal, saaledes som det forefindes, og urørt til Stifte Rettens Behandling af dem overgives, (†) Politie Pl. Hvorved (da der adskillige Gange 14 Jun. hidtil er forefalden Disputer imellem Khavns Indvaanere og Renovations: Contrahenterne, i Henseende til Grusets Bortførsel, som er forefundet henlagt eller sammenkeier i Gaderne) Indvaanerne tiltiendegives til behørig Efterret ning, at Contrahenterne (efter den med dem fra 1 Jul. 1780, om Renovationens Bortførsel paa 6 Har, i Over, Y 2 dend ma Pl. om Grufets Bortførsel. 14 Jun. eensstemmende med Anordn. 7 Maj. 177 oprettede 22 Jun. Contract) ikke ere forbundne at bortføre noget videre Gruns, end hvis fra Tagene til Gaden ved sammes Reparation nedfalder, men ingenlunde nogen Slags Gruus, som indvendig forefalder, det være sig lidet- eller meget, samt i følge heraf, hvis Gruus fra nogens Huse eller Gaarde efterdags paa Gaden vorder udbaaret eller udkastet, ikke alene paa sammes Regning bliver at bortføre, men at de endog med den for Udkastelse fastsatte Mulet vil vorde at ansee. Pat. Regulativ, wegen Versamlung der Rathmanner und Landesvorsteher auf Helgoland, ohne Vorwissen und Theilnehmung des Landvogts. p. 120. 5 Jul. Pl. anl. hvorledes med Mandskabet paa jordløse og Gade: Huse i Danmark skal forholdes, saavidt Land- Militien angaaer, med videre. (For at forekomme al Tvivl ang. om jordløse Huse skal afgive Mandskab til Kgl. Tieneste, og hvem Mandskabet i stge Huse, saavelsom Gade Huse, bør tilhøre, med videre, hvorom der paa adskillige Steder har været Spørsmaal. See Fr. 20 Jun. 1788). P. 39. 1.) Paa de Huse, som Beboerne selv eie, uden tillige at eie Grunden, bør det opvorende Mandskab gaae Soldat for det Gods, der har Herligheden til Grunden. 2.) Paa samme Maade skal og forholdes med de Huse, som tilligemed Grundene eies af Beboerne, naar en anden har Herligheden over Grunden; Men hver ingen anden har Herligheden, der bør Mandskabet indføres Reserve Rullen og efter Lodkastning gaae Soldat for des Lægd, til hvis Hartkorn Husets Grund er henhørende, dog at den svarende Refusion i saa Tilfælde tilhører Eieren af Huset, og at Mandskabet, efter fuldendt Land- Milice Tieneste, for videre Forbindelse til Lægdet bliver fritaget. 3.) I Henseende til use, som i en Bye, hvor der er ad: Pl. om Mandskabet p. Gadehuse 3 §. adskillige Lods Eiere, ere opbygte paa Byens Gade, 5 Jul. og ikke paa nogen Gaards Fortog især, saa at ingen sær, deles Eiere til Grunden kan bestemmes, der bør sam. mes Mandskab indføres i største Lods-Eiers Reserva-Rulle hvorimod bemeldte største Lods-Eier ikke af de øvrige Lodss Eiere i Byen, naar Mandskabet bliver enrolleret, bør gotziøres den af Hartkornet ellers fastsatte Betaling (*). Da Sr. 30 Jan. 1777. 23 § befaler: at Degnes og Skoleholderes Sønner sal, fra den Tid af de komme i Bønders Tieneste eller til Bonde-Arbeide, indføres i Herlig heds Eierens Reserva Rulle; saa bliver for Fremtiden dette saaledes forandret: at Degnes og Skoleholderes Sønner først i Referva Rullen skal indføres, et Aar efterat de have været til Confirmation, og de efter den Tid blive i Bønders Tieneste. (See Pl. 13 Maj. 1785. 9. §). Verfüg., daß die Unterthanen des Stifts Riepen, 11 Jul welche sich an den Kgl. Waldungen des H. Schleswig vergreikken, in foro delicti in Anspruch genommen und bes strafet, es auch hierunter wechselseitig verhalten werden folle (**). P. 122. Y 3 Raade (+) See Rescr. 3 Jul. 1782. (**) Ligeledes er det ved Rescr. 7 Jun. 1780 (til Stiftamts manden over Riber Stift) befalet: ut da adskillige Ind vaanere af de paa Haderslebhuus Amt grændsende ade fige Godser i Riber Stift ofte have forgrebet sig med Skov. in bugt i de Kgl. Skove udi bemeldte Amt, hvorfore de ved A Brode Einget eve domte efter den flesvig holsteensfe Skov, og Jagt Fr. at betale Boder eller i mangel deraf lide paa Kroppen; men vedkommende Godsers 15Eiere ikke have villet lade Dommen paa deSkyldige ereqvere, formenende, at de bor tiltales for deres Værneting, og Bederne tilfalde dem, som have Sigt og Sagefald paa deres Godser; Saa, paa det hermed kan haves en bedre Drden, skal (ligesom det ved Fr. 3 Jun. 1746, til at forekomme Dispyte imellem Jurisdictionerne i Danmark 29 Hertugdommene, er anordnet, at en Delinquent skal for de: Steds Bærne King, hvor Misgierningen er be gaaet, dommes og Straffen over dam der fuldbyrdes, 929 m end Pl. om Hubers Indf. i Frankrig, 17 Jul. 19 Juf. Raadstue Pl. (Dec. og Commerce Coll. Brev til Khavns Magistrat samt Stiftamtmandene i Danmark ben 15 Jul. og i Norge den 8 Jul.) hvorved til alle Vedkommendes og især de Handlendes Efterretning befiendtgiøres at der den 7 Apr. 1780 i Frankrig er udgaart en Sr., hvorved alle Slags Guders Indførsel, bet være sig rage eller garvede, med eller uden Haar, der komme fea Holland, Hamborg Østersøen og i Almindelighed de nordiske Lande, forbydes i de franske Stater, under Confiscation af Skib og Ladning samt derforuden en Pen ge: Mulet af 10000 Livres (*). P. 157. Pl., hvorved befales, at ingen uden de Militaire af Land Etaten mane, under en mulct of 50 Rdlr, bruge gule og røde Cocarder paa Hattene; saasom disse Distinctions Tegn skal alene være denne Stand forbehold ne, som til Ferskiel fra andre Stender herefter skal bære samme. (Ophævet v. pl. 2 Jul. 1784). P. 41. 21 Jul, (†) Explicatoris Artikel eller nærmere Forklas ring og Bestemmelse af 2lliance og Commerce: Tract. mellem Danmark og Storbrittanien (11 Jul.) 1670 3 §; ratificeret St. James den 4 og Fredensborg den 21 Jul. 1780. [Udenl, Departement], Paa fransk, danse og engelsk, Khavn 4to. Begge de kontraherende Regentere forbinde sig indbyrdes, baade Selv og Efterfølgere, i Brigs-Tider ikke at endsfient den Skyldige er undvigt og under anden Juris diction paagribes) casaa paa famine Madde forbaldes i Henseende til Stov-Korbrydelser, saa at de, som befindes i saadanne Forseelser, skal tiltales og ftraffes af det Steds Jurisdiction, hvorunder Forseelsen er begaaet. C) Af adskillige Drefund passerende Skipperes Angivelser bar jea skeet, at iblaut deres til Svanferig bellemte Ladninger ogfaa befandtes Huder. Jeg har derfor forespurgt mig hos De Hre Grouvelle og Lamarre samt Rivals, paa bans Giennemveise til Sverrig, om ovenantorte Forbud endnu fod ved Magt; og de have alle forüfftet, at det var op- 6 hævet, Dette er Harfagen, hvorfor jeg har udmærket denne placat, som ugieldende. Explic. Art. af Tract. m. Storbritt. at forsyne den andens Fiender med nogen Understøtning, 21 Jul, med Soldater, med Skibe, eller med noget Slags Gods og Riobmands:Varer, faldet Contrebande, ligeledes at forbyde deres Undersaatter at giøre det, og som Fredsbrydere strængelig at straffe dem, som vove at handle mod deres i denne Hensigt udgivne Forbud; men paa det ingen Tvivl skal forekomme, angaaende det, som skal forstaaes ved det Ord: Contrebande, er man kommen overeens, om, at man under denne Benævning ikke forstaaer andet, end saavel Geværer, som alle andre Slags Vaaben med Tilbehør, saasom Kanoner, Musketter, Morsere, Petarder, Bomber, Granater, Beeg Krandse, Saucisser, Lavetter, Hakker, Bandeleer Remme, Krudt, Lunter, Salpeter, Kugler, Pigger, Kaarder, Stormhuer, Cuiraffer, Hellebarder, Landser, Javeliner, Heste, Sadler, Pistolhylstere, Gehænger, og i Almindelighed alle de Sorter, som kan tiene til Krigs Brug, ligeledes Stibb Tømmer (a), Tiere eller Beeg og Harpir, Kobber - Pla der (b), Seil (c), Hamp og Toug Værk, og i Alminde lighed alt hvad, som kan egentligen tiene til Skibes Udrustning, undtagen uforarbeidet Jern (d) og Furu Plane fer (e); Men det or udtrykkelig fastsat, at man under det Tags Varer, kaldet Contrebande, ikke forstaaer Fise 24 08 (a) Herunder forstaaes ei Bygnings-Kommer eller anden Træelast. (b) Herved forstaaes blot fineddede eller valsede Blader, som fan tiene til at beklæde Skibe med, ei andet Kobber. (c) Samt Seildug. (d) Saa at uforarbeidet eller ufrabrikeret Jern ikke skal være at ansee som Contrebande, men vel Jern, som er forarbeidet til Skibs Brug og Krigs Fornedenheder; derimod forstaaer det sig af sig selv, at Stang Jern og alle andre Jern Varer, som ikke ere indrettede til Krigs.Fornødenhe der og til Skibs-Byggerie, skal blive anseet som frit og tils ladeligt Gods, tilligemed andre Kiobmands-Varer. (e) Ligeledes ere Furu Bord samt Planker eg Bord af Gran undtagne. Erplic. Art. af Tract. m. Storbritt. 21 Jul, og Riod, fersk eller faltet, Hvede, Meel, alle Slags Korn Varer, Erter og Bønner, Olie, Viin, og i Almindelighed alt hvad, som kan tiene til Føde og Livets Ophold, saa at alle disse Ting kan altid selges og føres, ligesom andre Kiøbmands - Vaver, endog til Steder, som enten af Parternes Fiende besidder, naar de fun ikke ere Beleivede eller blokerede. Aug. (†) Kgl. confirmeret Fundation for Veisenhuset Trondhiem Cancel. Trondhiem 4to. 4 Aug. Gen. L. Dec. og Commerce: Coll. Pl. ang. nogle Soranstaltninger og tilstaaede Præmier, i Hensigt til en Bedre Tilberedning og forarbeidelse af de til Lær reds Manufacturerne fornødne raae Materialier, for Danmark. P. 42. Cfr. Pl. 14 Dec. 1782 03 10 Jul. 1793 (*). Gr. Da det, efter en almindelig anstillet Underssgelse om Lærred fabrikationens Tilstand i de Kgl. Sta ter, er befundet, hvorledes denne Green af Industrien vel i nogle Provindser, besynderligen hvad de groveste Sorter Lærreder angaaer, er udbredet; men det dog derhos er bemær, fet, at samme Deel af den nationale Fliid og Arbeidsom hed endnu er langt fra den Udvidelse og fuldkommen heds Grad, som den kan opnaae; seient disse Manufac turer, ved en ret Udbredelse og guldkommengiørelse, ere best stilkede til at underholde den Fattige, formere Handelen og paa Agerdyrkningen selv at have en nyttig Indflydelse; Saa har Kongen des formedelst værdiget disse Landets Fabriker Sin Opmærksomhed og derhos bevilget Understøttelse til sammes Udbredelse og Opkomst. Qg da Lærreds-Manufacturernes Fremgang ufeilbarlig og fornemmelig beroer paa Herrens ordentlige Tilbereedning og Sorgering, samt et regelmæssigt Spind, men de dertil henho rende (*) Samt C. Br. 21 Sept. 1782. Pl. om Lærreds-Manufact. eende Kundskaber og Haandgreb enten aldeles ikke eller i 4 Ang det mindste ei almindeligen ere befiendte; saa har Kongen Henseende til de raae Materialiers første Behandling, indtil ogsaa en fabrikmæssig Vævningsmande nærmere kan vorde indført, ladet giøre Begyndelsen til at lægge en sikker Grund for disse Manufacturers Opkomst, ved især at tilstane Understøttelse for dem, som vil indføre og lave den fordeelagtigste Maade at bægle og fortere Horren paa, samt Herrens Spind efter de saa kaldte Talhasper. Foruden at denne Beglemaade tiener til, at mindre Hør Spildes og tabes, og mange pro Cent formedelst den mere Nøiagtighed, som følges, fan blive vundet, saa erholdes tillige den Nytte, at Spindingen bedre fan indrettes efter Herrens forskiellige Sortementer, uden at det spundne Garn Bliver enten for groft eller for fiint. Hertil er ogsaa Cal- Hasper tienlige, da samme ere Spindingens neiagtigste Maal og fastsætte en Regel, hvorefter Garnet, ligesom enhver anden Landets Product, erholder en vis Priis til at kunne med Tiden blive falbuden paa Markeder efter en bestemt Bardie, som uden Meie lader sig fastsætte. I denne Hensigt og af foranførte Grunde har Kongen befalet, offentlig at bekiendtgiøre, at her i havn er anlagt en Hæglefkole under en Hæglemesters Bestyrelse, som er forpligtet til hestandig at have i det mindste et 2intal af 12 Lærlinger, hvilke han skal underholde paa sin egen Be fofining, saalænge de staae i Læren, som til et beqveme Subjects fornødne Duelighed og Øvelse agtes at skulle ved. vare i 3 Aars Tid. Ligeledes er æglemesteren for bunden til at uddele Spind til alle dem, som vil spinde, og enten kan stille Sikkerhed eller have godt Vidnesbyrd, samt at undervise dem til at spinde den hæglede Hør efter Talhasper, eller til saa mange Strauge, som den ved Hæglingen er bleven bestemt til. Og paa det Nytten af 95 Bette 1. om lærreds-Manufact. 1-3 §. 4 Aug. dette Etabliment fan blive almindelig og udbredes over hele Landet, ere følgende Poster tillige anordnede: 710 1.) Alle de, som vil sende en Lærling fra de danske Provintser til den etablerede ægleskole, det være Proprietaiter eller Borgere i Kiøbstæderne, som troe sig i Stand til at kunne i Tiden etablere saadan Lærling, have at henvende sig til Commerce-Collegium, hvorfra det Stat blive dem, faasnart skee kan, tiffiendegivet, om Ans tallet er complet, eller om endnu nogen Lærling fra det District eller den Kiebsted, hvorfra Ansøgningen derom er indkommen, fan blive antaget; deg mage intet være at indvende imod Lærlingens Duelighed, Helbred og Kræfter. Saasnart Antallet derimod er fuldt, staaer der Hæglemeftes ren frit for, angaaende Lærlingerne at indgaae en paa begge Sider vilkaarlig Contract. 2.) For enhver ægler, som bliver tillært i denne Hægleskole og siden af den, som har sendt ham til Skolen, etableres i en Kiebsted eller paa Landet, for at hægle for Kiebstedens Indvaanere eller for Districtets eller Godsers Bønder, skal tilstaaes en Præmie af 20 Rdlr aarlig, i 15 paa hinanden følgen de Nar, naar han nemlig virkelig driver sin Profession og i det mindste har igien antaget til sig en Lærling, som han ligeledes al udlære, 3.) For Anhverving til den militaire Tieneste skal alle Lærlinger, saa lenge de staae i Lære eller Forbund ved Hægleskolen, være fritagne, ligesom Dugmagernes Svende og Drenge, i Følge Laugs- Art, Hæglemesteren er ligeledes forbunden til at antage og tillære alle de Spindere eller Spinderinder, sem sendes til Khavn for at læres i den dertil indrettede Spindeskole. Imo) For 34 saadanne Spindere er af Kongen til Spinderne, som i Stolen vil lære Spindin gen, og deels til de Personer, hvilke have sendt Spinder ne derhen, for igien at udbrede og lade Spinderiet læs res paa Landet, følgende Opmuntringer og Præmier til: Pl. om Lærreds-Manufact. 3 §. tilstaaede: a) Alle Spindere eller Spinderinder, som 4 Aug. fra landet sendes til den i Khavn indrettede Spindeskole, skal tilstaaes noget vist til deres Underholdning og til Logie, foruden hvad de selv kan fortiene ved Spind, som betales dem efter en antagen almindelig Priis, b) For det fastsatte Antal af Spindere, som etableres paa Lan pet, for at udbrede og lære fra sig Spinderiet efter Talha per, skal aarlig til Underholdning tilstanes en Præmie af 20 Rdlr i 15 Nar, saafremt de imidlertid virkeligen med Underviisning i Spinderiet ere beffieftigede. c) for enhver Person uden Hensigt til Alderen, som af en saadan Spinder eller Spinderinde er bleven tillært, maae denne i 2de Aar for det første eller længere (om det efter udfaldet og Følgerne fan agtes tienligt) imod tilbørlige Atte str nyde 3 278, og ligefaameget mane cilst aes den Sor. palter, Forpagter eller Skolemester, som har befor dret Undervisningen i denne Maade at spinde paa, 2do) Naar det efter Sagens Beskaffenhed udfordres, kan og endeel af det Værktøi og de Redskaber, som til Industriens Udbredelse paa Landet udfordres, blive uden Betaling overladt; Og de Gods. Eiere, som enten lade Spindestuer indrette eller ved andre Indretninger befordre Spinderiet, kan vente efter Omstændighederne endny at nyde nærmere Understøttelse. 3tio) Alle Proprietai rer eller andre, som paa Landet, enten paa deres egne Godser eller paa andre Steder, vil etablere en Spinders inde og desaarsag sende en Person til Spindeskolen, have derom at henvende sig til Collegium, ligesom det ved Hægleriets Lærlinger er foreskrevet, da dem, saasnart mueligt, skal tilkiendegives, om nogen Lærling fra det Amt eller det District, hvorfra Ansøgningen er indkommen, fan antages, eller om allerede Antallet er complet af de 34 Spindere, for hvilke Premier og Opmuntringer af Kongen ere udsatte. 4to) For at dømme om, naar en Person skal Pl. om Lærreds. Manufact. 3 §. 4 Aug. skal anfees udlært, skal et vist Antal Strenge fastsættes, som Spindere efter Talhasper skal lære at spinde, foruden at de tillige skal lære at fiende og bestemme Hørrens fors fiellige Sortementer, samt hvor groft eller fiint enhver Sort taaler at udspindes. Naar en Lærling har erholdt en faadan vis Kundskab og Færdighed, meddeles ham en 2tteft af Spindemesteren eller Spindemesterinden, med en vedlagt Prøve af Lærlingens Avbeide, sto) Ovevalt hvor saadanne Spinderier paa Landet etableres, og ingen Sata tiges Commissioner gives, skal en eller flere forstan dere udnævnes, saafremt Proprietairerne eller de, som ans lægge Spinderiet, selv ikke vil paatage sig saadanne Forstane Deres Pligter. Disse forstandere, hvortil de, sem an lægge Spinderiet, sal foreslaae Collegio en Geistlig eller anden Person (i Fald ingen Geistlig vil eller fan), have efter Embeds Pligt og paa deres Samvittighed at under- Skrive Attesterne til Præmiens Erholdelse, efter beviislig Angivelse fra Spindemesteren, Spinderinden, eller i deres Sted fra Forvalteren eller Skolemesteren, Fabrikanten eller anden Vedkommende og Berettiget. 6to) De Proprie tairer eller Personer, som anlægge Spinderier, skal selv bestemme, hvor mange Lærlinger aarlig skal udlæs res, og de skal, enten selv eller de, som af dem til For standere foreslaaes og antages, drage Omsorg for, at det bestemte Antal af Lærlinger virkeliges tillæres, same cengang aarligen indgive Beretning om hele Svinde Anlæggets Beskaffenhed og Tilstand, enten til Stiftamtmauden eller til Collegium. 7mo) Ligesom ellers ingen Præmie for de etablerede Spindere fan ventes udbetalt uden saadanne behørige Beviisligheder og Attester, hvor af fan fees, at Kongens Hensigt opfyldes, saa maae tillige Attesten, angaaende æglerne, fremlægges enten fra Spinderiernes Forstandere eller andre vedkommende Personer, faasnart Premier forlanges. Exs Ext. d. Holz- u. Jagd:Von. auf Alls. Extension verschiedener §§aus der Holz und Jagd: 11 Aug. Von. (24 Apr. 1737 u. Pat. 18 Jun. 1742) auf die ganze Insel Alsen. p. 124. Raadstue: Pl. (Oec. og Commerce Coff. Brev til 14 Aug. Khavns Magistrat 5 Aug.) anl. Soranstaltninger, hvor ledes med Krudt, som paa Skibene befindes, skal forholdes til Betryggelse for Kongens Flode og Magasiner. (See Pl. 6 Nov. 1782). P. 158. Pl., anl. at ved Bye-, Herreds- og Birke: 16 Aug. Tingene i Danmark maae Skriverne, naar en Domis Act overgaaer 4 Ark, for hvert af de øvrige Ark at beskrive, tage 12 Stil., med videre (*). Cancel. p. 49. Gr. Som det ved D. L. 1-25-7 er fastsat, at for en Doms Acts Beskrivelse ikke mane tages mere, end I ME for Artet af de første 4 21rk, og for det øvrige intet; men det ofte indtræffer, at en Doms Act kan være 20 a 30 Ark og derover, som Skriverne ei alene uden videre Betaling made give beskreven, men endog af deres egne Penge betale Papiret; Saa, da saavel &. 1-25-9 som Fr. 31 Jan. 1738 tilstaaer Skriverne aparte Got giørelse for vidtløftige Stævninger og forfætter, men disses Bidtløftighed ikke af vedkommende Skrivere uden Banskelighed lader sig bestemmie, bliver, paa det saavel Skriverne sikkert kan nyde det dem med Nette tilkommende Salarium, som og Vedkommende ikke blive affordret mere, end de ere pligtige at erlægge, følgende befalet: Ved Bye, Herreds: og Birke Tingene i Danmark, uden for Khavn, stal Skriverne, naar en Doms Act overgaaer 4 Ark, for hvert af de øvrige Ark at beskrive, betales 12 Skil.; dog skal de betalende Incaminations- Penge deri afkortes. 1326 Raad (*) Ang. Over Nets Skrivere, see Rescr. 28 Febr, 1781. Pl. om Varers Veining :c. v. Toldst. 1-3 §. 23 Aug. Raadstue-Pl. (Resol. 27 Jul. og 3 Aug., befiendtgiorte Khavns Magistrat v. Gen. Toldkammer- Brev 17 Aug. *), hvorved Told R. (26170v. 1768) IX Cap. 8 Art., angaaende indenrigste Producters og Varers Veining og Maaling ved Toldstederne, med vi dere, nærmere bestemmes og forklares (for at hæve dent Uvished, som der gives i Henseende til sammes Mening, for saavidt slige Varers Veining og Maaling angaaer **). P. 160. Naar og for saavidt af indenrigske Producter og Varer ingen Told erlægges, skal disse indenrigske Producter og Varer ikke heller fra Toldvæsenets Side være underkaste de Vægt og Maal, hvad enten de til fremmede Steder udføres, eller de imellem indenrigske og mellemrigske Steder omkringføres. I hvilken Hoved Regel ligge føl gende speciellere Regler: 1.) At dette angaaer fans indenrigste Producter og Varer, altsaa forbliver det, i Henseende til alle maalende og veiende fremmede Varer, ved det samme, som hidtil, nemlig: At de alle skal veies og maales og med Veier og Maaler Seddel forsynes, hvad enten de forhen ere frigiorte eller ikke. 2.) At ligeledes skal veies og maakes og med Veier og Maaler: Seddel forsynes alle udgaaende indenrigste Producter og Varer, naar og for saavidt dem nogen Told er paalagt, enten de gaae til fremmede eller mellemrigske Sroder. 3.) At derimod fra Veining og Maaling. samt (*) Resol. 27 Jul. 1780 Com Veining og Maaling) er ogfaa befiendtaiort ved Gen. Toldk. Brev til Stiftamta manden og Tolderne i Sickland den 17 Aug.; men i de Øvrige Provindser i Danmark den 19 Aug. og i Norge den 9 Sept. 1780. Ligeledes er Resol. 3 Aug. 17:0 Com Consumtionen af Sommer) befiendtgiort Stiftant mændene og Consumtions Betienterne i Danmark ved Gen. Toldf. Brev 2 Sept. 1780. (**) Cfr. R. 1 Aug. 1788. Pl. om Varers Veining &c. v. Zoldst. 3 §. samt Veier og Maaler Sedler ere fritagne: a.) Alle 23 Aug. indenrigste Fabrik-Varer, siden de alle ere toldfrie. b.) Alle indenrigske Producter og Varer, som føres inden Provindserne i Danmark, og inden Stifterne i Norge, fordi disse ikke heller svare nogen Told. c.) De indenrigske Producter, som gaae til fremmede Steder, naar deraf ingen Told ved udgaaende erlægges. d.) De indenrig se Producter, som gaae til mellemrigste Steder, naar og for saavidt ingen mellemvigs Told deraf svares, f. Ex. nors Jern. Saa har og Kongen resolveret: At, da Toldrullen i den der indførte Consumtions-Tarif ikke har ansat nogen Consumtion af Eege: Tømmer, og dette altsaa indeholder en Undtagelse fra den saavel i bemeldte Toldrulle som den nyere Consumtions-Fr. fastsatte almindelige Regel, at af Tømmer, som landverts indføres, skal betales 2 Sfil pr. Læs, saa skal af vedkommende Beriente iagttages: At Lege: Tommer i Almindelighed, som landverts til Kiøbstæderne indføres, mane, ligesom det, der søeverts indkommer, være frie for Consumtion; samt at, til Lettelse for det indenlandske Skibs Byggerie, alt andet Tommer, saasom Bøg og deslige, som indføres og bes viisligen til Skibs Bygning forbruges, ligeledes, saavel naar det landverts, som naar det seeverts til Kiøb stæderne indkommer, ntaae være consumtionsfrie. Pl., hvorved de i Conf. Fr. (15 Oct. 31 Aug. 1778) V Cap. 3, 6, 7, 9, 14, 15 og 16 $ ommeldte Mulcter, for visse Forseelser ved Malevæsenet i Khavn og øvrige danske Kiøbstæder, deels nærmere forklares, deels efter Forseelsernes Beskaffenhed nøiere bestemmes. Gen, Told- Kammer. p. 51. Forandret, saavidt Khavn og Helsingøer angaaer, v. Pl. 4 Nov. 1790. 4 § (*). (*) Cfr. E. Br. 7 Apr. 1792. Gr. Pl. om Malevæsenet 1 §. 4 31 Ang, sin Gr. Da disse Mulcter, som i de ældre Cons. Anordninger have været fastsatte og derfra i den nyere Cons. Frs foranførte Artikler ere inddragne, undertiden urigti gent og ikke fielden forstielligen forstaaes og anvendes; faa blive herved (for at hæve de saaledes mødende Uovers eensstemmelser og Misforstaaelser) forbemeldte Artikler nær mere forklarede og de deri ommeldte Mulcter i Forhold til Forseelsernes Beskaffenhed noiere bestemte saaledes, som følger: 1.) Befindes nogen, som vil lade Born male, enten ikke at have angivet samme paa de forordnede Stee der og derfra forsynet sig med behørig Cons. Seddel, eller at have angivet Maalet mindre, end det er, eller at have angivet et Slags Korn for et andet til Consumtionens Besvigelse, da skal han, i Tilfælde af saadanne Forseelser, ligesaavel naar de befindes hver for sig, som flere tillige med samme Korn, ansees efter Conf. Srs V Cap. 15 §; dog saaledes, at saafremt Kornet ikke til Brændevins brænden har været bestemt, bøder han for hver Stieppe, som enten ikke angivet eller urigtigen angivet eller formegee imaalet er, fornden Varernes Confiscation, 2 Rdlr; hvit ken Mulet ligeledes skal have Sted for hvert Lpos Overs vægt af Meel, naar Overvægt, saaledes som Cons. Fes 16 § melder, ved Efterveining i Portene eller paa Møllers ne befindes. Men lader det sig af Omstændighederne gots givre, at Kornet til Brændevinsbrænden skal anven des, og det derimod til andet Brug er angivet, da erlægger Eieren, fremdeles som hidtil, den Mulet, som Fr. 23. 270v. 1757 i saa Fald har paalagt, og i Cons. Fre 15 § er igientaget og fremdeles staaer ved Magt, nemlig 4 Adlr for hver Skieppe; hvorforuden Kornet, for saavidt det enten ikke eller urigtigen er angivet, confiseres, og den anordnede Consumtion deraf betales, dog saaledes, at naar Rug er angiven til Meel isteden for til Bræn Pl. om Malevæsenet 1-2 §. Brændeviin, maae Eieren gotgiøres den betalte Consum: 31 Aug, tion af Rug til Meel, i hvis han af Skraae til Brændeviin bør betale. Haver Eieren virkeligen og rigtigen angivet det Korn, han vil lade male, men alene forglemt at lade Cons. Sedlen følge med Kornet, saa at den ikke strax kan forevises, naar og hvor saadant bør at skee, da bøder han, saafremt han beviisligen kan gotgiøre, at bes hørig Seddel i retté Tid er tagen, alene 2 Rdlr for at have forglemt at lade Sedlen følge. Eager nogen Seddel i en andens Zavn eller i sit eget Navn paa en andens Varer, da finder den Mulct af 4 Rdlr Sted, som Cons. Srs V Cap. 3 § paabyder, og lader han Sedlen afhente ved en Møllerkudsk, Soldat, Baadsmand eller anden ledig Person, bødes derfor efter bemeldte § med 2 Rdlr. Og skal i intet af disse Tilfælde antages som Grund til Eftergivelse, om nogen skyder Skylden paa sine Folk, efterdi enhver Eier, som Cons. Frs V Cap. 15 § melder, bør dertil at svare. 2.) Hvis nogen Møller, som i eller udenfor Stæderne har Kiøbsted-Maling og dertil er berettiget, fra nogen consumtionspligtig Indvaaner enten modtager Korn til Formaling, uden at behørig Conf. Seddel medfølger og dermed afgives, eller antager et Slags Korn for et andet til Consumtionens Besvigelse, eller formaler Korn til Brændeviin, som ikke dertil er angivet, da skal han, i Steden for den i Cons. Frs V Cap. 6 § ommeldte Mulct af 20 Rdlr, herefter bøde for hver Tønde Korn, med hvilken forbemeldte Urigtigheder, alle eller nogle, befindes, 2 Rdlr, og ligesaa meget for det, som er under en Tønde; og som det efter Fr. er enhver saadan Møllers Pligt ligesaavel at paasee, at Sedlerne afgives med Kornet fra Mellen, som at de modtages meb Kornet, naar det kommer til Mellen, og der ligesaavel til de Kgl. Intraders Fornærmelse kan begaaes Mislighed med saadanne Sedler, naar de blive tilbage paa Mollen, som VII Deel. 3 Bagr Pl. om Malevæsenet 2-3 §. 31 Aug. naar Kornet tilføres uden Seddel, saa skal og i begge Til fælde lige Straf for Mollerne have Sted, saa at naar no gen Cons. Seddel, det være sig paa consumtionsfrit eller consumtionspligtigt Korn paa Mollen forefindes, uden at det dertil hørende Born fan anvises, da skal Mølleren bøde det selvsamme, som i det foregaaende af denne § er fastsat for Korn uden Seddel, og Mulcten rette sig efter det Qvantum, som Sedlen lyder paa. I andre Tilfælde, hvor Cons. Sr. for Mollerne selv har bestemt andre spes cielle Straffe, saasom naar de negte Betienterne at inqvirere, eller de give dem urigtig Underretning, eller modtage Korn i den posthavende Betients Fraværelse o. s. v., finde de Mulcter Sted, som Conf. Sr. V Cap. 7, 8, 10 09 12 § for saadanne Forseelser har foreskrevet, og ligeledes vedbliver for Møllerne den Straf, som V Cap. 9§ foreskriver i det Tilfælde, naar Seddel i Møllebogen findes fraskreven og det Fraskrevne ikke ved Inqvisition kan findes til den angiv ne Eier at være henkommen. Skulde nogen af Møllerens Folk paa Mollen, Mølleren uafvidende, hindre eller neg. te Betienterne at inquirere, bøde de selv for deres For seelse efter V Cap. 7 § 20 Rdlr, men i hvad andre fors feelser og Urigtigheder, som med Kornets Modtagelse eller Aflevering eller Sedlernes Tilbageholdelse m. v. ved dem maatte foregaae, indestaaer Molleren selv for Mulcterne, uden at nogen Undskyldning af uvidenhed eller Underhavendes Forseelse vorder antaget. 3.) Mollerkudskene eller de, som føre Kornet fra Eierens Huse til Mollerne og siden fra Møllerne tilbage, stal noie rette sig efter hvad dem ved Conf. Srs V Cap. 14 og 16 samt Begyndelsen af 9 § er foreskrevet, saa at de: a.) intet Korn modtage til at føre til eller fra Mølle, med mindre de tillige modtage og føre med sig de dertil hørende Cons. Sedler; b.) ikke aflevere eller afkaste noget Korn ved eller paa Mollen eller Møllebakken, med mindre dets Nigtighed med Sed- lerne Pl. om Malevæsenet 3-4 §. lerne bevises; c.) ikke med deres Vidende føre det ene 31 Aug. Slags Korn for det andet til eller fra Mølle; d.) ikke nægte Betienterne at inqvirere paa Vognene eller vægre sig ved at forevise dem de medhavende Cons. Sedler; e.) ifte fiøre til eller fra Møllerne uden Portene og Slagbom mene, uden ved Ud og Indkiørselen at lade deres Sedler til og fraskrive; f.) ifte vægre sig ved, saaledes som V Cap. 16 § melder, at lade Meel: Sækkene paa Betienternes Forlangende veie i Portene; g.) ikke undlade at afgive det formalede Korn tilligemed dertil hø rende Sedler til vedkommende Eiere og ikke til nogen an den, end den Sedlen lyder paa. Forseer nogen sig heri. mod, da ansees han: a.) i Tilfælde at han har negtet Betienterne at inqvivere, eller vægret sig ved at forevise dem Cons. Seddeler, efter den 14 § Lit. a med en Dulce af 20 Rdlr, og b.) i de øvrige af forbemeldte Tilfælde, og ligesaavel naar ikkun een af de der benævnte Forseelser, som naar deraf flere tillige og med samme Korn, findes at være begaaet, Iste Gang med 2 Roir for hver Tønde af det Korn, hvormed Urigtigheden er begaaet, og 1 Rdlr for mindre end een Tønde, og begases samme Forseelse 2den Gang, bliver Muleten dobbelt, 3die Gang tre dobbelt mod første, o. s. v.; dog saafremt Forseelsen beviisltgen bestaaer blot i at have forglemt Sedlen, saadant strax angives paa det første Sted, hvor Sedlen skal fores vises, og Sedlen stray bringes tilveie derfra, hvor den er glemt, da maae Mulcten falde bort. Forbemeldte Mulcter stal 76lle-Budfkene og de, som fore Korn til eller fra Molle, selv udrede, uden at Molleren, Eieren eller Husbonden skal være forbunden til derfor at indestaae, og skulde den Skyldige ikke kunne udrede Mulcten, da skal Han afsone den efter Sr. 6 Dec. 1743- 4.) Alt, Hvad i det foregaaende er anført, gielder alene om For, seelser, som finde Sted med Korn, som formales for Ind. 3 2 vag Pl. om Malevæsenet 4 §. 31 Aug. vaanerne i Stæderne. J Henseende til det Korn, som Bønder eller andre fra Landet, som ikke ere consum tionspligtige, lade formale paa Kiøbsted-Mollerne, da (siden ingen Consumtion af saadant Korn svares, men alene en vis Orden dermed er fornøden, paa det ikke Conf. Svig med andet Korn ved dettes Consumtions-Frihed stal foranlediges) skal, naar Forseelser dermed imod Cons. Frs III Cap. 3 § begaaes, eller naar Mollerne holde nogen derpaa udstedt Cons. Seddel tilbage, Mulcterne i alle Tilfælde, hvor de finde Sted, være en Fierdedeel imod dem, der, saaledes som meldt, for indenbyes Korn i det foregaaende ere fastsatte. I øvrigt, og for saavidt ellers ved denne Placat ingen Forandring er skeet, forbli ver det ved bemeldte Conf. Fr. 7 Sept. 14 Sept. 14 Sept. 20 Sept. Extension der Vdn. 19 Jan. 1733 und deren De claration 31 Jan. 1735, wegen des den dimittirten Unter Officiers und Soldaten erlaubten Betriebs ihrer Profession, auf das ganze Herzogth. Holstein. P. 127. Fr. am Korn Skatten i Danmark f. 1781. P. 57. Patent, wegen der Magazin: Korn: Ausschrei bung in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1781. P. 68. Fr. hvorefter visse Omkostninger, som i Anledning af Foranstaltningerne til Qvæg-Sygens Heme melse udi Danmark i Fremtiden forefalde, ved aarlig Ligning skal erstattes; men derimod en vis Skatter Frihed eller anden Lettelse tilstaaes Beboerne af de Ste der, som med Qvægfygen blive hiemsøgte. Cancel. p. 71. Cfr. Fr. 10 Nov. 1784. See Pl. f. Dmk 21 Oct. 1785. Sr. Ligesom Kongen fra den Tid af, da Qvæg-Sys gen først begyndte at yttre sig i Hans Lande, har været betænkt paa de tienligste og virksomste Midler, hvorved denne Lande Plage, under den Høiestes Bistand, kunde standFr. om Qvægsyge Omkostn. 1 §. standses, og dens ødelæggende Virkninger saa meget mue: 20 Sept. ligt indskrænkes, til hvilken Ende anseelige Bekosinin. ger af Hans Kasse ere anvendte; Saa har han og med særdeles Fornøielse bemærket disse Foranstaltningers ved adskillige Aars Erfaring over alt bestyrkede ønskelige Nytte, som især har viist sig i Danmark, da deri allerede en lang Tid intet Spor til Sygen er bemærket, hvorfore Han og vil lade samme fremdeles med lige Jver og Omhue, som hidtil, i Sine Niger og Lande fortsætte. Men da Kongens Kasse, ved at bære i Fremtiden, ligesom i de forbigangne Aar er skeet, uden noget Tilskud eller Erstatning, de Bekostninger, som forberørte nyttige Foranstaltninger udfordre, alt for meget vilde besværes; saa paabydes nu for den følgende Tid saadan Erstatnings Udredelse af dem blandt Undersaatterne i Danmark, som eie og bruge væg og altsaa heste den nærmeste Fordeel og Sikkerhed af bemeldte Foranstaltning; Hvor hos Kongen har været betænkt paa Midler, hvorved de af Undersaatterne, hvis Qvæg Besætninger herefter hiemsøges af bemeldte Landeplago, kunde nyde nogen Lettelse til deres derved forringede Vilkaars Forbedring. 1.) Ved den i Frr. 27 Dec. 1775 09 30 170v. 1778 under visse Omstændigheder anordnede Ledslagning af Qvæget paa de Steder i Danmark, hvor Qvægfygen indtreffer og dens Standsning ved dette Middel kunds haabes, skal det fremdeles have sit Forblivende, saavelsom ved de Foranstaltninger, hvilke Qvæg: Syge Commissionen er authoriseret til i enkelte Tilfælde efter Omstændighederne at føie. Og ligesom Kongen hid til har tilsagt Undersaatterne for det væg, som saaledes, i Haab om derved at hemme Qvæg Sygen, foranstaltes nedslaget, en billig Gotgiørelse af Sin Kasse samt virkelig har ladet dem samme udbetale; Saa vil han og (uagtet hertil i de Provindser, hvor bemeldte Lande- 3 3 plage Fr. om Qvægfygc-Omkostn. 1-4 §. 20 Sept. plage i de forbigangne 2ar har yttret sig, allerede er anvendt en betydelig Summa) lade dette Slags Gotgiørel ser og tillige de Bekostninger, hvormed Han i Fremti den finder raadeligt at befordre og opmuntre Qvægets Inoculation paa et eller andet Sted, efter Omstændig Hederne og Commissionens Forestillinger, fremdeles og indtil anden Anordning skeer, af Sin Kasse udbetale og afholde. 2.) Alle andre Omkostninger og udgifter, som til Iverksættelsen af de Foranstaltninger, der føies i de danske Provindser imod Qvæg Sygen, være sig til at befordre dens Standsning og Uldryddelse paa allerede befængte Ste der, til fornøden Hielp for saadanne Steders Beboere, til Sikkerhed for andre Steder, Districter og Provindser, som Qvæg-Sygen endnu ikke haver hiemsagt, eller i andre Maader, kunde udfordres og fra 1781 Aars Begyndelse forefalde, skal fremdeles af Kongens Kasse forskydes, men sammes fulde Beløb for ethvert Aar skal derefter i det næstfølgende Aar erstattes samme af samtlige Danske Provindser paa den Maade og i det Forhold, som i 5 og 6 § nærmere anordnes. 3.) Saavel det fulde aarlige Beløb af disse Udgifter og Bekostninger, som og Repartitionen selv eller det Tilskud, som enhver af Undersaatterne til sammes Erstatning skal udrede, sal Hvert Nar ved en trykt Sr. befiendtgisves. Men paa det Undersaatterne, og især de, som det paagielder, forud fan være underrettede saavel om Beskaffenheden af de Omkostninger, hvilke paa denne Maade af dem blive at erstatte, som og om de Regler og Bestemmelser, hvorefter Repartitionen hvert ar skal indrettes, bliver hermed følgende anordnet: 4.) under dette Slags Udgifter og Bekostninger bør alene forstaaes de, som uomgiængelig udkræves til de imod Qvæg-Sygen og sammes Udbredelse i de danske Provindser anordnede Anfalters Execution og nøiagtige Overholdelse, samt til den Ende Fr. om Qvægfyge-Omfoftn. 4 §. Ende af Kongens Kasse virkelig med-Penge forskydes. 20 Sept. Herunder henhører altsaa ikke saadant Arbeide, Tienes fter, Riprseler og andre Byrder, som ethvert Herreds, Amts eller Stifts Underfaatter eve pligtige efter Anordningerne at paatage sig og forrette in Tatura ved ordent lig Omgang, og hvilke følgelig ei med Penge betales, saasom: Kisrseler og Reiser til indspærrede Steders og Byers Nytte, med Militaire, som bruges til Postering, eller andre Maader til Anstalternes Iværksættelse; Qvarterer for bemeldte Militaire i Almindelighed saavel paa de Steder, hvor de bruges til Postering, som og paa deres Hen og Hiem-Reiser; Vagthold af Bønder; Haand Arbeide og Tieneste til Hielp for indsperrede By ers og Steders Beboere, eg til de friede Anstalters UD- forelse; gaaende og ridende, Bud i samme Anledning; Sognefogders og andre Vedkommendes Tilsyn og Tiene ste ved bemeldte Foranstaltninger i Almindelighed, med alt hvad videre til deslige Lands Tienester retteligen fan henføres, saa og den ordinaire Besoldning for de Militaire, som bruges ved saadanne Leiligheder (*). Det, som derimod, i Anledning af Anstalterne imod Qvæg-Sygen Her i Riget, nødvendig med Penge maae betales, og hvis Beløb Kongens Baffe herefter ftal erstattes, bestaaer fornemmelig i følgende Poster: Extralønninger for de Militaire, som bruges til Posteringer omkring indspærrede Steder og Byer, og til den langs Told- Stiællet imellem Jylland og Slesvig trufne Cordon, samt andre slige Cordons, saa og hvad andre ertraordi naire Bekostninger ved disse Militaires Udcommanderin ger forvoldes; til varterer for Officererne, hvor nogen særdeles Indretning for dem behoves, saa og saa vel for dem, som for Mandskabet ved længe vedvarende 34 (*) Cfr. Qvægfyge Commiss. Br. 11 Nov. 1780. Po Fr. om Qvægfyge:Omkostn. 4-5 S. 20 Sept. Posteringer; Vagt og Skilderhuses Opførelse eller Leie, hvor samme findes fornødne; Heste til Officerernes daglige Befordring; Lys og Brændsel til Vagthusene udgifter til Krydsninger til Søes; Beløn ninger og Opmuntringer for dem, som i særdeles Til fælde ved en udmærket Flid og Paapassenhed dertil maatte giøre sig fortiente; og flere deslige uomgiængelige Penge Udgifter til Anstalternes Iværksættelse og Overholdelse i de danske Provindser og for deres Sikkerheds Skyld, saa og Beløbet af ben Skattefrihed og Penges Understøttelse, som Beboerne af de Buer og Steder, der herefter med Qvæg Sygen hiemseges, i Følge 7 § bevilges. 5.) Over alle Udgifter og Bekostnin ger af dette Slags, som forefalde og af Kongens Kasse forskydes i Aaret 1781 og siden ethvert følgende Aar, skal Kongen igiennem den anordnede Commission strax efter Hvert Aare Udgang en nøiagtig Beregning forelæg ges, og skal da sammes fulde Beløb til Erstatning og Udredelse inddeles og lignes pad alt contribuerende Ager og Engs samt Skovskylds Hartkorn, Grev- og Friherskabers privilegerede Bønder Godses, Præste Gaardes, Degneboligere og alt andet bemeldte Hartkorn i samtlige danske Provindser, Hoved: Gaardenes privile gerede Taxter og Kiøbstædernes Jorder, samt Bornholm alene undtagen; saaledes at en Ede Skovskylds hf. dertil ansættes at bidrage halvt imod en de Ager og Engs Ht. Naar Ligningen saaledes er forfattet og af Kongen approberet, skal samme hvert 2ar ved en trykt Fr. bekiendtgiøres, og erlegges derefter den paabudne Afgift eller Tilskud af enhver vedkommende Hartkorns Eier og Bruger i vedkommende Amt Stue, efter Omstændighederne i een eller to Terminer, nemlig enten det fulde Beløb med samme Nars October-Qvartals Skat ter, eller det halve med October og med næstfølgende Jas nu: Fr. om Qvægfyge-Omkostn. 5-6§. . nuarit Qvartals fatter, samt inddrives, i Tilfælde af 20 Sept. forsømmelig Betaling, paa samme Maade, som i Hen feende til disse Skatter er anordnet. 6.) Foruden. Hvis saaledes efter 5 § af alt bemeldte Ager og Engs samt Skovskylds Hartkorn udi Danmark bliver at udrede, fal: Imo) Enhver Hovedgaards Eier eller forpag ter, til udgifternes udredelse for det næst forløbne Aar, med hvert paafølgende October Qvartals Statter svare 6 Skil. af hvert Hoved, som i October Maaneb paa en Hoved: Gaard findes eller til dens Besætning henhører; hvorover Gaardens Eice eller Forpagter med vedkommen de Rettens-Betient t bemeldte Maade skal forfatte paalidelige Optegnelser, saaledes at de i al Fald med Eed kan bekræfte deres Rigtighed, hvilke med den derefter svaren de Afgifts Beløb i vedkommende Amt: Stue skal indleveres 2do) Enhver Kiøbsted i Forhold af dens Størs relse, Beboernes Vilkaar og Næringer i Almindelighed, samt med Hensigt til det ungefærlige Antal Qvæg, som holdes i samme, ansættes for et taaleligt Tilskud til fors bemeldte udgifters Erstatning; hvis Bestemmelse, saavelsom de Regler, hvorefter samme ved Magistraterne og Byefogderne bør paalignes enhver Kiobsteds Indvaanere, Kongen vil have Sig forbeholden at fastsætte ved den aarlige Fr., naar i Forveien alle herhidhørende Oplysninger og Efterretninger først ere indhentede. Og bliver i sin Tib med denne Afgifts Betaling og Juddrivelse at forholde paa samme Maade, som med Kgl. Statter af Kiøbstæ derne, efter de derom udgangne Anordninger. Forbe meldte Afgifters Beløb skal, naar samme i Kongens Kasse er indkommen, hvilket skeer første Gang i Aaret 1782 og siden aarlig, saalenge de i 4 § ommeldte Udgifter og Bekostninger i Anledning af Qvæg Sygen her i Riget forefalde, komme Eierne og Brugerne af det i berørte Articul ommeldte Hartkorn tilgode, og til den Ende ved 35 Lig Fr. om Qvægsyge Omkostn. 6-7 S. 20 Sept. Ligningen for det næstfølgende Aar afdrages udi de i det forbigangne Aar forefaldne Udgifters og Bekostningers Beløb, saa at ikkun det derefter tilbageblivende Over- Skud da paalignes Hartkornet. 7.) Derimod skal de Ündersaatter, hvis Qvæg. Besætninger af Sygen i Fremtiden vorde hiemsøgte, tilveiebringes en fornøden og billig Lindring af deres derved forringede Vilkaar, i hvil fen Henseende indtil videre bevilges: Imo) 2t enhver Beboer af contribuabelt Hartkorn i bemeldte danske Provindser, som formedelst Qvægsygen i Fremtiden mister fin halve Ovæg: Besætning eller derover, hvad enten den paa anordnet Maade bliver ihielslagen eller den af Sygen er død, maae nyde lige Skattefrihed paa et Aar, som afbrændte Gaardes Beboere bevilges; og den, som mister mindre, end sin halve Qvæg- Besætning, Skatte frihed paa eller Aar i Forhold af hans Tabs og Vilkaars Beskaffenhed. Ansøgningerne om saadan Skattefrihed have Vedkommende at overlevere til deres foresatte Amtmand, som ved Paategning forklarer, hvad Tab de have lidt og hvorledes deres Vilkaar ere beskafne, samt derefter giver fin Eragtning, hvor lang Frihed dem i Overeensstemmelse med det foranførte fan være at tilstaae, og dernæst indsender Ansøgningerne til Qvægsyge Com missionen, til hvilken Kongen har overladt, at foreslaae Skattefriheden i saadanne Tilfælde, og paa hvis Forlan gende Hente Kammeret altsaa foranstalter Gotgiørelsen. 2do) At Eiere eller forpagtere af Hovedgaarde i samme danske Provindser maae ligeledes forundes Eftergivelse af og Moderation i den Consumtion, Familie- og Folkeskat, som erlægges af frie Hovedgaards Taxter, nemlig: paa 2 eller flere Aar, naar de have mistet Gaar dens halve Qvæg - Besætning eller derover; og paa til Tar, naar de have mistet mindre end den halve Bes setning; alt efter Tabets Størrelse og enhvers Vilkaar. Og Fr. om Qvægsyge Omkostn. 7 §. Og melde Vedkommende sig angaaende denne Skattefri: 20 Sept. hed med Ansøgning til Commissionen paa lige Maade, som i iste Post er foreskrevet, hvorefter Gen. Told-Kammeret paa sammes Forlangende føier den fornødne Anstalt til Gotgisrelsen. 3tio) De af Præsteskabet, hvis væg Besætninger af Sygen hiemsøges, kan, naar de derom med Ansøgning paa samme Maade henvende sig til Commissionen, ligeledes vente en forholdsmæssig Eftergivelse udi den pro Cento Skat, de i Følge Sr. 12 Jun. 1770 af deres Kalds Indkomster udrede, efter Commissionens Befindende eller Kongens nærmere Reso lution i ethvert enkelt Tilfælde. 4to) At det, for saavidt andre Beboere i Kiøbstæderne og paa Landet, som ikke eie eller bruge contribuerende Hartkorn, men dog kunne have et lidet Antal Qvæg, betreffer, maae være Commissionen overladt, efter deres Tabs og Vilkaars Beskaffenhed og de derom fra vedkommende Stift- og Amtmænd indkommende Erklæringer, samt paa Kon gens nærmere Approbation, at tilstaae dem en passende Gotgiørelse i Penge, som dem siden igiennem Mente-Rammeret anvises. 5to) Endelig bliver enhver af Un dersaatterne, som saaledes nyder nogen Skattefrihed eller anden Understøttelse til Forlindring af hans Tab jved Qvæg-Sygen i den tilkommende Tid, fra I Jan. 1781 at regne, tillige forstaanet, saalænge fligi ham bevilget Skattefrihed vedvarer, for Deeltagelse i den Lig ning og Tilffud, som i Følge 5 og 6 § af andre undersaatter bør udredes og ellers kunde falde paa Hans Andeel at tilsvare. Raadstue. Pl. (Gen. Toldkammer Brev til 2 Oct. Khavns Magistrat 27 Sept.) anl. be Varer, som ved Kgl. Octroier, Concessioner &c. ere tilladte toldfrie at indføres. P. 162. Sta Pl. om Varers toldfrie Inds. 2 Oct. Gr. For at forekomme (saavidt mueligt er og det uden Fornærmelse for de Kgl. Intraders Sikkerhed fra Toldvæsenets Side fee fan) alt, hvad der kan foraarsage de Handlende og Fabrikantere i havn Ophold og forsinkelse. Alfe de Varer, som veb Kgl. Octroier, Concess fioner, Privilegier, Resolutioner og andre Benaadninger ere tilladte toldfrie at indføres, og hvorfore Vedkommende dog alligevel hidtil ved ethvert enkelt Tilfælde have ved foregaaende Requisitioner først maattet tilveiebringe Kammerets specielle Ordres, maae for Fremtiden uden saadanne Ordres Forskaffelse (for saavidt de enhver især forundte Benaadninger bevilge, og i deslige Benaadninger et findes udtrykkelig befalet, at specielle Ordres skal forstaffes) toldfrit indpassere imod Foreviisning ved Khavns Toldkammer af benævnte Benaadnings Document og Anførsel af dets Datum i de over de indførende Varer forfattende Angivelser, samt at de for vedkommende octroierede Compagnier og Handeler til udførsel angivne Varer igien vor de udførte og Udførselen behørig attesteret, saa og at for de til Fornødenhed for Manufacturerne, saasom Silfe- og Klæde-Fabrikerne, Farverierne, Kort og Kalf Fabriferne, Suffer-Raffinaderierne og øvrige Fabrik-Indretnin ger, toldfrit indførende Varer afgives, som sædvanligt, ved Toldkammeret Vedkommendes edelige forsikringer for, at deslige Varer til det opgivne og ikke til andet Brug skal vorde anvendte. Hvad derimod belanger visse Privilegier og Benaadninger, hvorved udtrykkelig befales, at spe cielle Ordres i hvert enkelt Tilfælde skal tilveiebringes, vil det fremdeles derved have sit Forblivende. ro Cct, (+) Politic-Pl. (Rescr. til Politiemesteren i Khavn 4 Oct.) At den i pl. 28 Jan. 1780 fastsatte mulct, for utilladelig Kiørsel paa Gaderne, maae saavel for de Hyrekudske som Vognmandskarle, der fiøre med Arbeids. vogne Pl. om utill. Kiersel c. vogne eller ved Renovationen, naar de forsee sig mod 10 Oct. Placaten, nedsættes til 1 Rdlr, ligesom for Bønder er fastsat; hvilken Mulet de selv skal være pligtige at beta le, uden at samme skal hæfte paa Husbonden; og i Mangel af saadan Mulcts Betaling skal de straffes med Arrest paa Vand og Brød, Spansk Kappe eller Halsjernet, efter Omstændighederne. Ligesom og, at de, som ved Rane Riørsel kiøre Hestene, skal, naar de forsee sig mod Placaten, selv udrede og være ansvarlige til Bøderne. Fr. at det, N. L. 3-13-1 fastsætter i 18 Oct. Henseende til en Jorddrot, at han, naar han selv er Boes. lidsmand, kan udsige Leilændingen af den til ham bygslede Gaard og tiltræde samme, skal alene forstaaes om den Jorddrot, som selv har bygslet eller festet Leilan dingen Gaarden. Cancel. p. 8o. See Fr. ang. Dmk 16 Jan. 1789 og ang. Island 22 Jul. 1791. Gr. At forekomme den for de fattige Leilændinge hoiftkornærmelige Omgang, hvorved visse egennyttige Jorddrotter, efterat de have bygslet en Gaard til en Leilænding paa hans Livstid og derved vel endog taget høiere Bygsel af ham, end Loven tillader, sælge Gaarden til en anden, som ellers ingen Gaard haver, og som derpaa, under Paaskud at han er Boeslidsmand eller Huusvild, udsiger Leilændingen af Gaarden, den han og maae vige, i Følge den af 3-13-1 giorte Fortolkning. Det, 17. 2. 3-13-1 fastsætter i Henseende til en Jorddrot: "at han, naar han selv er Boeslidsmand eller uusvild, kan udsige Leilændingen af den til ham bygslede Gaard og tiltræde samme" skal alene være at forstaae om den Jorddrot, som selv har bygslet eller fæstet Leilændingen Gaarden; men ikke strække sig til en anden Jorddrot, som siden kan have Kiøbt Gaarden; da denne sidste, hvad enten han er Boeslids mand Fr. om Boeslidsmænd i Nge. 18 Oct. mand eller ei, skal, i Overeensstemmelse med N. L. 3-14-10, ubrødelig holde Leilendingen det ham af forrige Eier givne Bygsels-Brev, saalænge Leilændingen paa sin Side efterkommer og opfylder, hvad han derved har forbundet sig til. 21 Oct. 23 Oct. 26 Oct. Extension d. Taperdnung für die Scharfrichter 12 Mart. 1698 auf das ganze Herzogth. Holstein. P. 134. Raadstue. Pl. (Resol. 5 Oct., befiendtgiort ved Gen. Toldkammer Brev til Khavns Magistrat samt Stift, amtmanden og Tolderne i Sielland den 17 Oct., men i de øvrige Provintser i Danmark samt i Norge den 21 Oct.) ant. Laste- Penge af Sribe, som indtage strandet Skibs: Redskab. p. 164. Det skal være en almindelig Regel for Danmark og Norge, at, naar noget Skib til Told-Stederne eller i deres Districter, for at indtage strandet Skibs: Redskab og intet andet, ankommer, maae det for saavidt være frie for Laste Penge at svare. Pl., hvorved Land Milice-Fr. for Danmark 30 Jan. 1777. 28 § forandres. Cancel. p. 81. Gr. Saasom i samme er befalet: "at, naar en Hest ved Mynstringen ansees at være udygtig til Kongens Tieneste, have mynstrings Commissarierne saadant at an melde for Sessionen, hvor Hesten til næste Session sal præsenteres og, om den da udygtig befindes, med en anden udløses"; er det i Anledning heraf ofte skeet, at, endßiønt det ved den aarlige Samling eller Campement beviisliggiores, at en og anden Districts Hest er aldeles cassabel, den dog ei til Omtuskning bliver udsat, førend til næste Session, som først imod Samlingen i det næste War bliver holdet; hvorved Eieren af en saadan ikke tienstdygtig Best tit mere, end i 2 Aar, nyder den for samme Pl. om udygtige Land.R.Hefte. samme tilstaaede Gotgiórelse; dal han dog burde være 26 Oct. pligtig, for den aarlige bestemte Betaling, stedse at holde en saadan Hest, som er fuldkommen brugelig og i tienstdygtig Stand. Sr. 30 Jan. 1777. 28 § forandres og indskrænkes saaledes: at naar en Heft ved de aarlige Mynstringer udsæt tes og cafferes, skal udrederen ufortsvet og i det seneste inden Sex Ugers Forløb anskaffe en anden tienstdyg tig hest og derom meddele Regiments Chefen og Amtmanden Efterretning, indtil den ved neste Session fan besees, antages og mærkes; Og skal denne i Forveien meddelende Efterretning tillige indeholde en Beskrivelse over den anskaffede Hestes Hoide, Alder, Farve og øvrige Beskaffenhed. Skulde det da befindes, at hos nogen ikke er en med denne Beskrivelse overeensstemmende Hest, eller samme har enten et mærkeligt Undermaal eller andre væsentlige Seil, som strap fan falde i Dinene, eller at nogen havde ladet staae et tlo. længere, end Sep Uger, aabet, skal hine være forfaldne i en mulct fra 10 til 50 Rdlr, men denne derimod bøde To Mark for hver Dag, som er forløsen over de Sex Uger; til hvilke Bøder de af Sessionens Deputerede skal ansettes. Kgl. Declaration und Versicherung für die zu 6 Nov. dem ehemaligen Guthe Mohrkirchen gehörig gewesene alte Unterthanen an Hufenern, Käthenern und Insten. P. 84. Tähere Bestimmung d. Verf. 11 Aug. 1779, 14 Nov. wodurch den Interessenten einer Leben Schule erlau bet wird, ihre Kinder, unter gewissen Bedingungen, nach einer anderen Schule zu senden. p. 136. Raadstue Pl. (Resol. 30 Oct., befiendtgiort 20 Nov. Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Brev 14 Nov.) aní. ten i Told R. (26 170v. 1768) XIII Cap. 4 Art. bestemte Transit Recognition. P. 165. g Pl. om Transit Recognit. 20 Nov. 21 Nov. 21 Nov. Henseende til fremmede ufortoldede Varer, som havn oplægges til Udførsel, maae det indtil videre have sit Forblivende derved, at naar saadanne Varer igien udføres med samme Srib og samme Leilighed, hvormed de ere indkomne, da maae de være fritagne fra den i Told R. XIII Cap. 4 Art. bestemte Transit: Recognition, so de Intimation einer Kgl. Verfügung, wegen des See Enrollirungs-Wesens, wie auch der Bedingung gen, unter welchen den Lichtenrollirten erlaubt seyn soll, sich auf Schiffen Kgl. Unterthanen zu verdingen. (f. Holstein). P. 137. paa Toldboden og i dens Pakhuse i Bekanntmachung, unter welchen Bedingungen den
- Lichtenvellirten erlaubt seyn solle, sich auf Schiffen
Kgl. Unterthanen zu verdingen (f. Schleswig). P. 139. 22 Nov. Pl. at den Artikel i Enrollerings-Fr. (1 Sebr. 1770), som forbyder alle Uenrolleerte at fere til Spes, med videre, indtil nærmere Anordning, skal være ophævet. (Ophævet v. Pl. 11 Jun. 1783 og 13 Apr. 1787 *). P. 89- Saasom ei alente den de Enrollerede, ved Søe: Enrollerings Fr. og senere Anordninger, forundte Tillas delse at fare med frenimede tationers Skibe, indtil videre og saa længe det maatte behøves, er ophævet; men det og er forbudet alle Søe Folk i de Kgl. Niger og Lande, være sig Styrmænd eller enrolleerte Matroser, ligeledes indtil videre, at lade sig hyre med deslige Stibe eller at gaae ud af Landet, for at tage Hyre paa fremmede Steder og derved unddrage sig fra den fo restaaende Udskrivning; Saa, paa det herved ikke maatte foraarsages nogen skadelig. Standsning ved Coffardie: Farten og Handelen, bliver herved den Artikel i Eurolleringss
Cfr. R. 18 og 21 Nov. 1780. Pl. om Uenrolleredes Fart. ferings Fr., som forbyder alle Uenrolleerte at fare til 22 Nov. Gges, med videre, indtil nærmere Anordning ophævet, og maae det være Skipperne paa alle Kgl. Undersaatters Stibe tilladt at hyre saa mange Uenrolleerte, som de til Fartviernes Besætning behøve og fan erholde, hvilke de, ubehindrede af Øvrigheden eller Toldbetienterne, maae ved Udgaaende medtage, naar disse alene eve forsynede med Attest, at de ei ere Enrolleerte, nemlig de, som henhøre til noget Gods, fra deres Hosbond, med hvis Tilladelse de desuden maae være forsynede, andre paa Landet boende fra deres foresatte Amtmand, og Kiøbsted Indvaanere fra Magistraten eller Byefogden; dog at de efter deres Ziemkomst fra Sarten igien indfinde sig og tilhøre de Steder, hvorfra de ere permitterede. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Nov. 22 Nov.) anl. hvorledes skal forholdes, naar Stadens almindelige Steenbroe opgraves efter Vand- Render, med videre. P. 166. Naar paa noget Sted af Stadens almindelige Steen. broe opgraves efter Vand Render, og ligeledes naar formedelst nogen nye opførende Bygning eller Bygnings Reparation en Deel af Steenbroen har været optaget. Skal Vedkommende være pligtige, faasnart mueligt og uden mindste Ophold, at lade Steenbroen paa den iSr. 20 Aug. 1777. 11 § anbefalede Maade istandsætte, og skulbe noges heri findes forsømmelige, skal dem af Politiet forelægges en Tid af 8 Dage, inden hvilken de skal have ladet begynde paa Arbeidet og saadant uden Ophold continuere; Men lade de samme desuagtet efterligge, besorges Istandsæt telfen efter Politiets foranstaltning for Regning af den eller de Vedkommende, som ere pligtige at betale Bekost ningen; hvilken Betaling ftrap bør erlægges til den Broelægger, som har forrettet Arbeidet, efter hans af In specteuren over Broelægnings-Wesenet efter befindende Rige VII Deel. ttsbed 2f a Pl. om Steenbroens Opgravning. 27 Nov. tighed attesterede Regning; og holdes Betalingen tilbage, da leveres Regningen til Underfogden, som da skal inddrive den ved Epecution paa samme Maade, som det skeer med Sestancer af Stadens almindelige Skatter, i hvilket Tilfælde den eller de Skyldige tillige sal erlægge den sædvanlige Executions: Gebyr. 27 Nov. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 22 Nov.) hvorledes herefter skal forholdes ved Amts. Skildters Flytning af Haandværkerne t Khavn. p. 167. Gr. Det sædvanlige Optog, der skeer ved Amts- Stildters Flytning af Haandværkerne i Khavn, medfører for dem alle, og især for Svendene, saa betydelige Oms Postninger, at de som oftest derved paadrage sig en Gield, som de ikke førend efter endeel Aar, igien fan afdrage; ligesom og ved det Sammenløb af Solt letteligen fan foraarsages adskillige ordener. 1.) Ingen af de i Khavi værende Haandværks-Laug maae herefter flytte sit Amits-Stildt med det hidtil bruge lige Optog og Ceremonier; men saadan Flytning sal free i al Stilhed og uden nogen Slags Musiqve, Dands, Fægtning eller Skyden paa Gaderne. 2.) Web Flytningen maae ikke flere af Laugets Mestere, Svende og Drenge paa Gaden lade sig see, end Oldermanden med hans Bifiddere og Lademesterne, samt af Svendene, foruden Oldgefellerne, de eg saa mange, som Oldermanden finder at behoves til ved Flytningen at bære Laugets Skildt og Lade med videre. 3.) Hvad, som flyttes, bør at bæres den korteste Vei fra det gamle til det nye Herberge, og uden at dermed maae giøres alte underveis, enten for noget offentligt Sted eller andet Laugs Herberge, som de Flyttende passere forbi. 4.) De Laug, hvis Herberge de Slyttende komme forbi med Skildtet, maae ikke for den Aarsags Skyld forsamles, eller paa nogen Maade i den Anledning anstille nogen Pl. om Amts-Stildters Flyin. 4 §. Boitidelighed; med hvilket alt note at vorde efterlevet, 27 Nov. Politiet skal have den fornødne Indseende. Anordn., wie es mit der Tür und Verpflegung der 28 Nov. bey der Regiments Versamlung Frank gewordenen Tational Renter Pferde, mit Besichtigung und Tara tion dieser Pferde, wie auch in dem Fall, da ein Reuter Krankheits halber bey der Versamlung nicht erscheinen fann, zu verhalten sey (f. Schleswig): P: 141. Pl., at naar den competente Rettens-Bes 29 Nov tient (i Danmark) boer langt borte fra det Sted, hvor Qvæg Sygen formenes at have yttret sig, skal Wedkom mende giøre den befalede Anmeldelse for en anden nær mest boende Rettens: Betient, som skal üvegerlig møde og føie alle anordnede Anstalter: Caneel, p. 91. See Pl. 21 Oct. 1785: Gr. Da det, naar Qvæg Sygen paa noget Sted üdbryder, er meget magtpaaliggende, at de anordnede 2nstalter, ryder til at forekomme bens videre udbredelse, stee i mueligste Hast; og Fraliggenheden af den vedkommende Mettens: Betients Boepæl, under hvis Jürisdiction det befængte Sted ligger, let kan föraarfage Ophold, hvors paa haves Erempel; saa bliver, til saadant at forebygge, følgende anordnet: I de Tilfælde, at den competente Rettens: Bes tient boer langt fra det Sted, hvor Sygen formenes at have yttret sig skal Vedkommende giøre den ane befalede Anmeldelse for enhver anden nærmest boende Rettens-Betient, og denne være pligtig paa Forlangende uvægerligen at møde og giøre alle anordnede An stalter, indtil den længere borte boende competente Net tens Betient, efter til ham indløben Neqvisition, funde indfinde sig og paatage den ham videre tilkommende Op figt og Foranstaltnings Xà 2 300 SON DAY Anordn. weg. d. Reuter-Pferde. 30 Nov. 6 Dec. 1ntimation d. Anordn. 28 Nov. 1780 weg. Cur u. Verpflegung der bey der Regiments Bersamlung Frank gewordenen National Reuter-Pferde.(f. Holstein). P. 143. Pl., anl. visse Foranstaltninger til at fore- Tomme den Skade, som tilføies de Stutterieholdende i Danmark af flette Bønder gengster. Cancel. p. 93- Naiere bestemt ved Pl. 19 Sept. 1781 og 6 Aug. 1783. Cfr. Anordn. 27 Maj. 1785. 5 § 9o. 4. STA Gr. At forekomme den Skade, som de fleste ved det Stutterie Eiere flage over, der tilfsies dem, at Bønder Hengsterne gaae lose, og paa det at hvad, som i Land-Stutterie-Sr. 23 Dec. 1778. 21 § i denne Henseende er befalet, desto visfere maae blive efterlever, samt tillige at Bøndernes Beste Avl kunde i Tiden fora bedres til den Grad af Godhed, som enhver Egns Be affenhed det tillader. 1.) Gods:Eierne og største Lods:Eiere i ethvert Sogn eller Bye skal være bemyndigede til at eftersee Ben dernes Hengster i Sognet eller Byen fra 2 Har og derover vert Nars Martii Maaned, og af det forefundne Antal udsøge de beste, og saa mange, som Byen eller Sognet behøver til deres Hoppers Bedækning, een Hengst til hver 30 à 40 Hopper, som aarligen blive at bedakte. Ved Valget af disse Hengster bør mere sees paa, at de ere sunde, stærke og vet dannede, end paaStørrelsen, hvilken maae være iForhold til HoppernesStørrelse og Eiernes eller Egnens større eller mins bre Leilighed og Beqvemhed til at opføde Heste af god Vert. 2.) Disse til Bestelere udsøgte Hengster skal med et af Gobs Eieren valgt Mærke brændes, og alle øvrige Seng, fter fra 2 Aars Alder og derover, som ikke til Bedæks nings Brug behøves eller findes duelige, skal Gods: Eie ren drage Omsorg for at lade friære, saasnart mueligt. 3.) Enhver Gods Eier skal, naar formeldte Bondes Hengs Pl. ang. Bender-Hengster 37 S Ca Hengster forevises til Brænding, tilstille Amtmanden en 6 Dec Fortegnelse paa de i hver Bye forefundne Hengsters An tal, og hvor mange af disse der for hvert Sogn eller Bye ere udsøgte til Bestelere, hvilken Fortegnelse Amtmanden haver at tilstille Directionen for Land: Stutterierne inden hvert Aars Junii Maaned. Paa denne Forteg nelse skal tillige anføres hvad Hengst: Skiarere enhver paa sit Gods betiener sig af. 4.) Disse Hengst Skicevere skal være forpligtede til, under 2 Rdlrs Mulct for udeblivelse, at indgive til Amtmanden i ethvert Nars December Maaned en Liste paa hvor mange Henga fter de i hvert Sogn have skaaret; og paa det at det far fees, om Tallet af de staarne Hengster svarer til det Tal, som paa Gods-Eiernes Lister har været anført, skal tillige ved enhver Bye anføres, om nogen Hengst er død eller bortsolgt til en anden Byes Beboere siden samme Aars Besigtelse. 5.) Ved det aarlige Eftersyn mane ingen Bonde, under 2 Rdlrs Mulet til Angiverent, efterlade at forevise for Gods-Eieren nogen af de zeng fter eller Zengst Plagge, han eier. Og under samme Mulet maae ingen Bonde lade nogen Hoppe bedække af en gengst, som ei paa foranførte Maade dertil er udseet og brændt. Og dersom nogen Bonde efterlader, at lade de Hengster fticere, som af Gods Eieren dertil ere udsatte, indtil Aarets Udgang, under hvad Forevending det maatte være, skal han ligeledes straffes med 2 Rdlrs Mulce til Angiveren, og dobbelt saa meget, dersom han betref fes at lade dem gaae løse eller bedække nogen hoppe 6.) Hvor duelige Beste: Stiærere mangle, have Amtmændene det at foranstalte, at saadan en antages eller paa Amters Sekostning i et Par Maaneders Tib oplæres hos en befiendt duelig Hefte: Skierer, eller naar dersil Leilighed mangler, da paa Veterinær Skolen i Khavn. 7.) Og paa det Eierne af Besteel-Hengsterne funde være Xa 3 SPISCE befte Pl. ang. Bønder-Hengster 7 S. 6 Dec. befto vissere paa Fordelen af at holde dem, og formane at holde dem paa Stald, maae der paa ethvert Sted, hvor Gods Eieren ei selv holder Hengst for Bønderne, fastsættes en billig og bestemt Betaling eller Gotgiørelse af oe, Balm eller Havre for hver hoppe, som bedæk fes; hvilken Betaling bør bestemmes i Forhold til Heng fernes Godhed og til den forskiellige Værdie af Heste hos Bønderne i forskiellige Egne. (See Pl. 6 Aug. 1783). I øvrigt forbliver der ved det, som i Land-Stutterie-Fr 21 § om lese Hengster er befaler. 18 Dece Pl., ang. Kgl. Told Flag, hvilke visse 1710 Told Betiente i Danmark herefter maae fare paa deres Baade, naar de fare i gl. Tieneste. Gen, Told-Kam mer. p. 96. Gr. Ligesom det ved Pl. 4 Jun. 1778 er befalet, at de gl. Kryds: Betiente under Told-Stederne i Norge maae, for at kunne tilkiendegive sig paa Seen for vedkommende Stippere og Sóefarende, fore paa deres Baade et fra alle andre forskielligt Slag; faq bliver pg denne Foranstaltning udstrakt til Danmark saaledes: Disse Kgl. Coldbetiente, som enten allerede eve eller herefter vorde beskikkede til at krydse i et eller andet District imellem og under Kysterne af de danske Provinds fer, mage føre paa deres Baade, enten fra Toppen eller agter ud fra Stavnen eller hvorfra samme best kan sees, et eget og fra alle andre forffielligt Slag, som skal være redt med hvidt kors udi, splittet for Enden, og førende i en gren Krands i Midten den Indskrift: Kongelig Told: Slag (saaledes som den i Placaten selv anførte Af ridsning udviser). Dette Flag maae ingen, uben disse Toldbetiente, til hvem det betroes, enten. bruge eller bruge lade, under den Straf, som Ser. 17 febr. 1741 og 11 Jul. 1748 samt Pl. 6 Dec. 1776 bestemme for dem, som uberettigede bruge noget Slags Split: Flag, nem: Pl. ang. Told Flag. nemlig 50 Rdlr hvergang saadant befindes, og besuben 18 Dec. anden vilkaarlig Straf, naar Forseelsen igientages. da det er alene for Ordens Skyld i Kongens Tieneste at forbemeldte Told Flag skal bruges, saa maae heller ingen Toldbetiente føre det, uden naar de fare i Kgl. Tie, neste, og de finde det fornødent at give sig tilkiende for Skippere og Søefarende; men fulde nogen Skipper eller anden Spefarende endda, naar Toldbetienterne vise saadant Flag, fordrifte sig til at giøre dem Hinder i at komme ombord, enten ved ikke at ville mindste Seil og opbrase eller paa anden Maade, da blive de saameget me re efter Told Fr. 26 Zov. 1768. XIX Cap. 22 Art. med haard Mulet og anden Straf efter Omstændigheders ne at ansee, som de da ikke, saaledes som undertiden for hen 'er skeet, kunne undskylde sig med, ikke at have fiendt Toldbetienterne. (†) Kgl. Storbritaniste Instructioner for Commans 21 Dec. deurerne af saadanne Kiøbmænds Skibe og Fartøier, som i Kraft af fuldmagten 20 Dec. 1780 stal have Raper: Patenter eller Letters of Marque and Reprifals, til at udrufte private Krigs: Skibe mod General Staterne af de forenede Provincer og deres Undersaatter eller andre Indvaanere i noget af deres Lande. (Bortfaldet ved Baabenstilstanden og de siden efter d. 2 Sept. 1783 under tegnede Præliminair Freds Artikler). Paa engelsk og dansk; oversat og publiceret efter Gen. L. Oec. og Com merce Collegii Foranstaltning. Khavn 1781. 4to. 30/3387 Pl., hvorved de i Soe-Krigs-Art. Brevet 27 Dec. (8 Jan. 1752) samt Art. Brevet for Land: Tienesten ved Speskaten (29 Jul. 1756) for Desertion i Freds: Tider fra Kgl. Soe Krigs Tieneste fastsatte Straffe forandres og formildes. Admir. og Commiss. Colleg, P. 99 pale 2009 m.) Pl. om Straf for Defertion 1-6 §. 27 Dec. ssdn1.) Hoo som i Freds Tider deserterer og dog et gaaer ud af Kongens Riger og Lande, hvad enten han inden 3 Aar eller fildigere opdages, stal straffes xste Gang med 3 Gange 27 Slag af Kat, 2den Gang med 150 Slag, 3die Gang med 150 Slag og Arbeide i Jern Livs: Tid. 2.) Hvo, som deserterer ud af Rigerne, skal 1ste Gang kattes med 150 Slag; Deserterer nogen 2den Gang ud af Rigerne (enten hans første Desertion var ud af Rigerne eller ikke), da straffes han med 150 Slag af Kat og Arbeide i Jevn Livs Tid. 3.) Hvo som deserterer fra et Spe. Togt, hvor han i Kgl. Tieneste er commanderet, straffes 1ste Gang med 150 Slag af Kat; deserterer negen den Gang fra Sse: Togt (hvad enten han første Gang deserterede fra Sør-Toge eller ikke) item om nogen deferrerer 2den Gang fra Land- Tienesten, naar han 1ste Gang fra Søe Togt er desertes ret, da straffes han med 150 Slag af Kat og Arbeide i Jern Live-Tid. 4.) Men deserterer nogen fra et af Kongens Stibe enten i nogen overhængende Fare, eller naar Reisen formedelst Vind og Veirligt, Folkenes Sygdom, Mangel paa Fetallie eller deslige Omstændig heder, er bleven vanskelig og besværlig, da skal faadan en feig, forsagt og troelss Wand, endskiønt det er hans første Desertion, uden al Naade straffes med 150 Slag af Kat og Arbeide i Jern Livs: Tid.mma 5.) Hvo, som fors @ of fører en anden til at defertore med sig, straffes med 150 Slag af Kat, og er det fra et Sve: Togt, med 150 Slag af Kat og Arbeide i Jern Livs Tid; Sidst benævnte Seraf skal og den eller de være undergivne, der tvinge andre til Desertion, hvad enten det er fra Søe-Togt eller ikke. 6.) Naar nogen Deserteur, hvad enten han er undvigt inden eller uden Rigerne, faafremt han ikke ir fyldig i nogen anden Misgierning, der fortiener Straf paa Liv, Ere eller Faßuings Arbeide Livs-Tib, inden OE 3 Aare Pl. om Straf for Defertion 6:9 §. 3 Mars Forløb igien godvillig og utvungen indfinder 27 Dec. sig i Tienesten, og til den Ende anmelder sig hos sin Compagnie Chef, da, om det er hans første Desertion, pardoneres han og fritages for al Straf; Hvilken Naa be og de have at forvente, der fra Søe Togt ere defertes rede, naar de inden den ovenanførte Tid sig igien inds finde, undtagen & de Tilfælde, som i 4 omtales, da ingen Pardon bør have Sted, men den Skyldige uden Staansel straffes. 7.) Men dersom en Deserteur enten efter 3 Mars Forløb eller oven paa 2den eller 3die Desertion igien indfinder sig, stal vedkommende Divisions Holmens- eller andre Værfers Chefs, fame Commandanterne i Sse-Festningerne, efterat Sagen ved den combinerede Ret eller et Krigs-Forhør er examineret, indsende Forhøret til Admiralitets- og Commiss. Collegium, da den Skyldige kan efter Omstændighederne enten gandske pardoneres eller til lemfeldigere Straf ansees. 8.) Hvo, som efter een Gang erholdet Pardon igien defers terer, straffes uden al Naade med 150 Slag af Kat og Arbeide i Jern Livs Tid. 9.) I øvrigt, og for faavidt herved ingen udtryffelig Forandring er giort, sal begge Artikels Breve i Desertions: Sager fremdeles for blive i fuld Kraft. Ligesom og i Seides: Tider alle Des fertiones stricte efter Artikels-Brevene skal straffes. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 18 Dec.) ang. 30 Dec hvorledes med Claveringen ved Toldkammeret i Khavn for de til Credit Oplaget sammesteds henhørende Varer fra I Jan 1781 skal forholdes. (See Opl. Fr. 31 Maj. 1793). P. 102. alls Gen. Told- Kammer Pl. (Resol. 18 Dec.) 30 Dec. ang. en nye Indretning ved Toldbodens Pakhuse i Khavn, samt en forandring i visse Inestrænkelser og Afgifter, som hidtil, saavel for de sil Udførsel som for 2 a 5 de Pl.om Khns Toldbods Pakhuse 1. 1-2 §. 1 30 Dec, de til Fortoldning der oplagte Varer, have været fastsatte, med videre. P. 106. 1 Gr. Ligesom Kongen, til bestobedre Orden i Told: Væsenet samt til desto større Beqvemmelighed for an delen i Almindelighed og for Transit eller Entrepot Handelen i Særdeleshed, har labet Toldbod: Pakhuses ne og dertil hørende Indretninger i denne for Transit- Handelen saa beleilig liggende Stad Khavn med anseelige Bekostninger udvide, deels ved et nyt og vel indrettet Pakhuses Opbyggelse, deels ved særskildte dertil bestemte Pladsers Indhegning o. f. v.; saa har han end videre, i samme Diemeed og for at giøre denne nye Indretning saa meget mere nyttig, deels lindret og deels ophævet visse af de Byrder og Indskrænkninger, som forhen have haft Sted i Henseende til Transit Recognitionen, Cla verings Tiden og Pakhuus-Leien for de Varer, som i bemeldte Toldbodens Pakhuse oplægges og siden enten igien som Transit-Varer gaae ud af landet eller og til For blivelse i Landet fortoldes. I hvilken Anledning følgen de Forandringer og Bestemmelser, som fra I Jan. 1781 skal begynde, ere befalede I Sect.) Ang. Pakhuns Indretningen i og for sig selv. I §.) Alle fremmede Varer, som ikke ftrap fortoldes, skal oplægges i og ved Toldbodens Pakhuse, naar og saa længe der findes Rum; undtagen det bevilgede Credit: Oplags Varer, med hvilke, lige som hidtil og efter Pl. af Dags: Dato, skal forholdes, samt Krudt, hvilket aldeles ikke i Pakhusene maae oplægges eller ved Pakhusene udloffes eller indtages, men hvor med efter de derom udgangne Anordninger maae omgaaes. 2.) Indenlandske Rigbmænd skal det være forbeholdt, fortrinligen at betiene sig af Nummene og Leilighederne t og ved Pakhusene; men naar der haves Num og Leilighe= ber Pl. om Khns Toldbods Pakhuse 1. 2S-11. 1§. der tilovers fra indenlandske Kiøbmands Varer, maae be 30 Dec. safaa til udenlandske overlades; dog skal disse i saa Fald ikke have Frihed til saaledes at oplægge paa deres egethavn, men skal være forbundne til at bettene sig af en Groshands ler eller Handels Borger her i Byen, som Commissio nair. 3. Da Nummene i Pakhusene indrettes efter de forskiellige Varers Beskaffenhed, der ogsaa afde les udenfor til saadanne Varer, som ikke bør være i Pafa husene, og for ildfængende Varer indretses særskildre Rum; saa maae dertil ved Varernes Oplægning og Forbeling haves Hensigt, das 4.) Paa det ingen, videre end i 2 § er meldet skal have Fortrin for en anden, maae Rummene og Pladsene ikke bortleies til de handlende anderledes, end ligesom de samme efterhaanden behøve, og for faa mange Varer, som de strap have at oplægge, samt for faa lang Tid, indtil Varerne igien bortsendes. 5.) Enhver Vedkommende faaer ogle til det Rum i Hovede Oplags Pakhuset, som ham er overladt, men Nøglerne til hoved Indgangene eller Portene skal forblive i Bevaring paa Toldboden, og af Toldbetienterne bringes, naar Vedkommende det forlange. II.) 2ngaaende den hidtil paabudne Recognis tion eller Transit: Told, 1.) Istedenfor at fors hen, af de til Khavn indførte og herfra igien udførte frem mede Varers Værdie, uden Forstiel i Følge Told-R. XIII Cap. 4 Art. har været svaret I pro Cent i Recognition eller Transit-Cold, faa sal herefter af flige Varer, naar de med danske Undersaatters eller de lige med bem pris pilegerede tationers Skibe her ere indbragte, alene erlægges pro Cent; men naar Indførselen er fleet med fremmede eller uprivilegerede Skibe, da betales frems deles, som forhen, I pro Cent af Verdien; Derimod Stal Pl. om Khns Toldbods Pakhuse II. 1-4 §. 93000 2.) Vedkommende fores 30 Dec. ffal, for faavidt disse Varer og bemeldte Recognition ans gaaer, ingen forskiel giøres, om de med privilegerede eller uprivilegerede Skibe igien herfva udgaae. Denne Recognition beregnes efter de visende originale Facturer eller Indkiobs Regninger; men i Fald disse i et eller andet enkelt Tilfælde mangle, forholdes med Taxationen efter de hidtil værende Anordninger. 3.) Foranførte Transit.Varer skal vel ved Ind- og Udgaaende, saavidt mueligt, fpecialiter angi ves, og Conto derover holdes; men derimod bør de for alle ind- og udgaaende Told: Rettigheder, den forhen meldte Recognition undtagen, samt for Veining, Maas ling og Visitation være befriede, enten de føres ind eller ud med indenlandske eller fremmede, med privilegerede eller uprivilegerede Skibe; hvorimod af Skibene bør svares de paabudne Lastes eller Bavnepenge og andre fædvanlige Afgifter, for hvilke ingen Frihed skal have Sted, undtagen i det Tilfælde, som Told-R. XII Cap. 2 Art. nævner. 4.) Skulde nogle af saadanne oplagte Varer, som ere tilladte her i Landet at indføres, enten her i Staden forblive eller herfra andensteds i de Kgl. europæiske Riger og Lande henføres, da svaz res ingen Transit: Recognition efter I §; men deris mod skal de være Visitation og svrig Behandling efter Told Rullen undergivne, og deraf erlægges de samme Rettigheder, som for andre Varer, der strax her fortoldes, ved Anordningerne ere paabudne; dog skal det staae Vedkommen de frit for, enten de før Varernes Afsendelse, som meldt, eller ved sammes Ankomst til det bestemte Sted (naar det funs er et ordentligt Told Sted) vil erlægge be seabudne Rettigheder; hvorom da, i begge Tilfælde, i de med Varerne følgende Pafseer eller Toldsedler behørig Forklaring skal gisres; og følger det af sig selv, at den i IV 30 Dec. IV Sect. bestemte Pakhuusleie i begge Tilfælde her Betales.
III.) Henseende til udførsels: eller Clarerings Terminen.
1.) Istedenfor at hidtil ved Told R. XIII Cap. I Art. for fremmede Varer, som have været oplagte til udførsel, har været fastsat en Termin af Trene de Maaneder (de 3de Vinter-Maaneder, Dec., Jan. og Febr., uberegnede), inden hvis Udløb de skulde være udførte, eller i ders Mangel erlægges en pro Cent maanedlig af Varernes Værdie, og om Varerne laae uudførte over Aar og Dag, fulde de ved Auction bortsælges; og iste denfor at ligeledes af de Varer, som ved Indførselen vare angivne til Fortoldning, men ikke clareredes inden Een Maaned, fulde efter Told:R. VIII Cap. 10 Art. sva res I pro Cent af Varernes Værdie, hvad enten de havde henlage Toldbodens Pakhuus, eller ikke; Saa skal nu Herefter ingen vis Tid for Udførselen eller Clareringen af de i eller ved Toldbodens Pakhuse oplagte Varer være fastsat, alene at samme skeer inden Alar og Dag; med mindre nogle Varer maatte findes af det Slags, at de ved Henliggela fen fornemmes at udlække, bedærves m. v., da Eierne, efter Advarsel, skal skaffe dem bort, paa det Rummet ikke unyt tig skal betages; og ei heller skal noget andet Paalag derfor finde Sted, end den i det følgende bestemte meges Billige Pathuus: og Plads-Leie, der begynder fra samme Tid, som hidtil; dog, dersom Varerne henligge over Aar og Dag, indberettes det til Gen. Told-Kammeret til nærs mere Sesolution, om noget, og da hvormeget, foruden Pakhuusleien, efter Omstændighederne skal erlægges.
2) Da denne generale Regel egentlig forstaaes om de Varer, som i Toldbodens Pakhuse eller paa de dertil henha rende Pladser oplægges, naar og for faavidt der findes Rum Pl. om Khus Toldb. Pakh. Irr. 2§. IV. 1 §. 30 Dec. Rum, faa al derimod iagttages: a) At naar der er Rumi tilovers i og ved de Kgl. Oplags: Pakhuse, og nogen dog af een eller anden Aarsag faaer Tilladelse fra Kammeret til at oplægge Varerne i sit eget eller ander pris vat Pakhuis, da forholdes med flige Varer efter Cold-R. XIII Cap. 1 Art., saaledes at i Fald Udførselen ikke er skeet inden de Maaneder (hvorunder dog Dec., Jan. og Febr. ikke beregnes), da sal; forüden Transit-Secognitio nen pro Cent, betales I pro Cent maanedlig. b) Men skulde intet Rum haves i de Kgl. Oplags Pakhuse, og Vedkommende af den are eller fade Kammerets Tilladelse til at indlægge Varerne i sit eget eller andet privar Pakhuus; da skal efter bemeldte 3 à 6 Maaneders Forløb betales ben nye Pakhuus: Taxt med Deel Forhøielse: IV.) 3 Henseende til Pakhuns- og plads Leie for det i og ved Toldbodens Pakhuse oplagte Gods. 1.) Denne Pakhuus- og Plads: Leie betales efter følgende Taxti Alfun, pr. Tønde Appelsiner, see Citroner. Arrak, see Brændeviin. Maanedlig iStil: Beeg, pr. Zoube Bernsteen, 100 Po Bielker, pommierske, og Spærer, uden Forstiel, I Stykke Balholter, güllandske og Carlshavns Bielker, eller 16 og 18 Allinger, 1 Stf. Hør og Ham Blaar af Hør og Hamp, pr. Sfpd leghvidt, af 100 Po -N Blif Pl. om Khavns Toldbods Pakhuse IV. 1 §. 3gp Gomid lo Maanedlig 30 Dec Blikplader, fortinnede eller sorte, I Fad Blye i Klumper og Muller item Hagel, 1 Sfpd Boutellier, 1000 Stke Bosser, Flinter, Carabiner eller Musketter, 100 Stfr Brændeviin, Rom og Arrak, alle Slags, af I Pibe eller Orh. Caffebønner, 100 Pd Carabiner, see Bøsser. Citroner, Pommerantser og Appelsiner, 1 Kiste Stil. m Dito saltede, 1 Orh. Cochenille, 100 Pd Corender, I Both halve og ferdendeel Bother i Proportion. Edike, I Orehoved Farve Tree, raspet og uraspet, alle slags, 100 PD Figen, 100 Po Fliser af Marmor, iooo Stfe 1201 Gullands, Selands: eller andre gemene Sorter, 1000 Stfr Feve af Hamp, Hør eller Rapsaat, pr. The - Senop og Canari, pr. Ede Galable, 100 Po Garn af Cameel-Haar Dito af Bomuld } I Sfpd Dito af Hør og Blaar Glas, alle Slags, fine og grove samt saaren item Crystal, af too Solrs Værdie 2 12 301 ₁ = Bläs Pl. om Khavns Toldbods Pakhuse IV. 1 §. 30 Dec. Maanedlig Glas, fransk og engels Vindue Glas, pr. Kurv 4. Sfil. - banziger, lyb og meklenborgsensus 2 Guld i Arbeide, af Værdien Hagel, see Blye. ammaspro mille Hamp, I Bundt omtrent 6 Sfpb8 Huber af alle slags stort Qvæg, raae og ubes redte, I Degger Dito Beredte Item Juchter I Degger I Humle i brunsviger Baller, 1 Balle 2- Dito i Sæffe, brabands eller anden Slage Hør, I Skpd Jern Anfere, Som, Spiger, Gryder, alle Slags smedet og støbt Jern item Staal, 1 Sfpd Suchter, see Huder. 4 Indigo, 100 Pd Ingefær, 100 Po Kisd saltet, I Tønde 110 Klapholt, I Skok Kobber, Gar:Kobber i Plader, I Sfpb Korn, saasom Hvede, Rug, Byg, Havre, Erter, Boghvede, Bønner, Malt, Meel, Gryn, pr. Tønde Krap, 1 Fad af omtrent goo Po F Lerreder, alle slags fine og blegede, af Værbien grove af Hør, Blaar og Hamp, stri bede, tærnede, figurerede, af hvad Navn være fan, af Værdien pr. Ct. pr. Ct. MandPl. om Khavns Toldbods Pakhuse IV. 1 §. pristine Mandler, 200 posueries Muskater, Muskatenblommer, Mellifer, Care all a demomme, Saffran og flige fine Specerier, 100 Po Olie alle Slags, 1 Ahmed Orehoved-Staver, 3 Stok Palholter, see Bielker. Papiir, Skriv-Papiir, 1 Balle - Maanedlig 36 Dec Stil.. - du sadab asi Cardus, Tryk eller ringere Sorter, di simug. 4 I Balle de 19 Peber, 100 Pd modo i Pelterier, eller Foervert, alle Slags af Verdie pr.Cr. Pibestaver, 1 Skok Pommerske Bielker, see Bielfer. I Skil. Potaske, I Fad, omtrent 6 Skpd Reebslager Arbeide alle Slags, 1 Skpo Stifengryn, 1 Fad circa 4 a 500 Pd Rom, see Brændeviin. Safran, 100 Po Salpeter, 100 po Salt alle Slags, pr. de Seildug, eller flamsk Linnet, 1 Stk. eller 52 21. - Sild faltede, I Ede Sirup, 100 Po restatge o do Sfind af Hiorte, Kalve, Bukke og Giedderp 29.34 Faar og Lam, Daadyr, Naadyrog Nensdyr, bereedt og ubereedt, I Degger - Smak, 1 Sfped I Smør, 1 deu VII Deel, $36 P Spe Pl. om Khavns Zoldb. Pakhuse IV. 1-4 §. 30 Dec. Specerier, see Muskat. Steenful, pr. Lest Stivelse, 100 Po Suffer, alle Slags uraffineret, I Fab circa 800 d Suffer, raffineret alle Slags, 100 Po Svedsker, 1 Fhd . Maanedlig 4 Ofil. Svovel, 100 Po Sæbe, hvid marmoreret og russisk, 100 Pd Sølv i Arbeide, efter Bærdien Tallig, 14 fpd Tin i Blokke, I Skpd Tiære, I Tønde Tobak, I Kurv eller circa 1000 Pd I Fad eller circa 800 Pa Tøndestaver, 6 Snese Uto alle slags, I Skpd -i Garn, 1 Skpo Vitriol, 1 Skpd Vine, alle Sorter uden Forskiel, I Orehoved Viinsteen, 100 Pd Öl, alle Slags, I de pro mille 11 2.) Afde Varer, som ikke i forestaaende Taxt ere bes nævnte, betales i Pakhuus: eller Plads-Leie pro Cento maanedlig. 3.) Af de Varer, som her i Landet forblive, erlægges, indtil videre, Deel mere, end Taxten foreskriver. 4.) Naar det er 8 Dage over en Maaned, betales som for 1.Maaned, og naar det er 8 Dage Pl. om Khons Toldbods Pakhuse Iv. 4-6§. 5.) 30 Dec. 8 Dage over 1 Maaned, som for 2 Maaneder. For de Varer, som oplægges og udføres til fremmede Steder, betales Pakhuus Leien tilligemed Recognitionen ved udførselen, men af de her i Landet forblivende erlægges Pakhuus-Leien ved Fortoldningen, i Fald fam me skeer her, eller og ved Afsendelsen, dersom Varerne føres til andre indenrigste Steder, for der at fortoldes. 6.) Dersom Varerne henligge uudførte eller ufortoldede over halvt Aar, udredes Pakhuus-Leien hvert halve Alay, og henligge de over Aar og Dag, forholdes dermed efter Slutningen af III Sect. I §. 6 90 CE Jodo T Jon V THER pildsnaam 30 bongo buteo] mal attend, donat