Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777)
af ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Unversaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. VI Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1775 til 1777. Anden Udgave. Kiøbenhavn, 1795. Trykt hos Joh. Rudolph Thiele. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... VI Deel (1775–1777).pdf/6 Christian VII. Forordninger fra 1775 til 1777. 1775. Naadstue Pl. (Cancellie - Br. til Khons Magi- 9 Jan. strat 7 Jan.) Hvorved alle og enhver i Khavn advares ei paa nogen usømmelig Maade at begegne Told: og Consumptions: Betienterne, hvor de efter Kammes rets Ordre have at fortette, med videre. P. 373. Hvo dem med Grovheder i Ord eller Gierning anfalder, hvor de til Kongens Nettiaheds Jagttagelse bes ordres, eller dem i deres Tienesters lovlige Forretninger hindrer, paa hvad Maade det end kunde være, skal, ens ten de i Sagen ere Hovedmænd eller Medhielpere, uopholdelig paagribes, fiscaliter tiltales, og enten med anseelige Penge Mulcter til Kongens Fiscum, eller og ester Forbrydelsens Beskaffenhed med Fæstnings Arbeide i Følge Told Nullen afstraffes; Til hvilken Ende de Kgl. Vagter, samt Rettens Middel og Politiet, efter de derom givne Anordninger, paa Anfordring blive vedkommende Betiente til Kongens Tienestes Befordring behielpelige. Ligeledes skal Brændeviinsbræn derne i Khavn sammelig begegne de Kgl. Ober: Visis terere og de dem tilforordnede Inquisitions: Betience, naar de efter Embeds Medsør i husene inqvirere; og ei alene paa Anfordring forevise deres Masknings: Far, men endog uvægerlig aabne alle andre Steder VI. Deel, 21 08 Pl. om Told og Cons. Betiente. 9 Jan, og Lukkelser, som cre skikkede til at giemme de Varer, som til Brændeviins Brænding forbruges, og hvor i den Henseende grundig Mistanke kan haves. Hvo sig Herimod forseer, skal ei alene med den Mulet, som Consumt. Fr. 31 Dec. 1700. VI Cap. 4 § fastsætter for Mellere, men endog med anden og haardere Straf efter Sagens Beskaffenhed ansees. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. IV Cap. 15 §). 14 Jan. 2 Febr. Bergværks Directorii Pl. at det herefter skal være alle og enhver af de Kgl. Undersaatter i Torge tilladt at anlægge Staal Fabriqver. Saas som Eidsfoss Jern. Barfs Privil, exclufivum (29 Dec. 1761) d. 31 aj er udrunder, og Kongen ei videre vil tilstaae saadant Privilegium (*). P. 5. Pl. anl. at vedkommende Skifte: Forval tere aarlig skal aflægge Rigtighed for Justits Baffens Indtægter. Cancel. p. 3. Gr. (*) Men ved Resol. 6 Apr. 1785 er bevilget: at Pl. 14 Jan. 1775, hvilken tillader alle og enhver at an leage Staal Fabriquer, maae igien ophæves, og Eies ren af Bærums Jernvært C. Clausen for bham og Ars vinger i 10 Nar, fra 11 Jun. 1785 af at regne, tilaars Monopolium paa Blem og Fagot: Staals Tilvirkning i de Kgl. Riger og Lande, dog Kongsberg Selvværks oa Eidsfeff Jernvarfs Rettigheder ufo fran. fet; og at ham tillige meddeles Lofte, at Fr. 29 Dec. 1761, der forbyder fremmed Staals Indioriel i Norge, i disse 10 ar et skal ophæves, samt gives illadelse at lesse de til Værkets Fornødenhed behovende Senestene og Steenful i Sandvigen paa de af Gen. Coldsamme ret foreslaune Silkaar, og derimod under hans Privis legu Fortabelle paalægges: 1.) at bave tilstrækkeligt Forraad paa Staal ved Bærfet oa paa hvad andre Steder han maatte have Jern-Magasiner; 2) at levere hans Staal for samme Priser, som det fremmede Staal, Tolden iberegnet, fan baves for i Norge; 3.) at hans Staal skal være af lige Bonitet med det gode fremmede, og at, naar over samme fulle indfem me Klager, de da af Ober. Bergamtet skal foranstal tes undersøgte og af Ober- Bergamtet paadomte. Pl. ang. Skifte - Forvaltere. Gr. Endskiont ved Fl. 30 Dec. 1738 er anordnet, hvorledes de Rettens Betiente, som et til rette Tid indkomme med Rigtighed og Beviis, for hvis Justits- Kassen ved enhvers Jurisdiction er tilfalden, for saa. dan deres forsømmelse skal ansees, nemlin Geistlig heden og alle andre Jurisdictioner, saavelsem Magis Straterne i Kiøbstæderne, at betale en Mulet af 2 Rdlr, samt Bye: Birke og Herreds Fogderne, saa og Sos renskriverne, 1 Rdlr, for hver Uges Udeblivelse ders med; skal dog, efter de fra Stiftamt: og Amtmændene indkomne Besværinger, en og anden, som er berets tiget til at holde Stifter, især iblandt Proprietairers ne, uagtet de dem derom givne Erindringer, efterlade at indsende de befalede Attester, som skal følge med Designationerne over hvad Justits: Kassen tilfalder. Ikke alene foranførte Rettens Betiente og Magi strats Personer, men endog Stifte Forvaltere, baade Geistlige og Verdelige, saa og Proprietairer og alle ans dre, baade i Danmark og Norge, sem, enten efter Loven eller dertil givne Tilladelse, ere berettigede til Skifter at forrette og forbundne til at holde Skifte: Protocoller, skal aarlig, inden den i forbemeldte Placat foreskrevne Tid og under den deri fastsatte Mulct, indsende Rigtighed for alt, hvad Justits: Kassen i nogen Maade er tilfalden; samt, naar ingen Indtægt i samme tid er falden, da derem meddele vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand deres Ats test, for at indsendes med de befalede Designationer. Febr. Fr. Hvorved al Omloben med Handels: 13 Febr. Rram og Galanterie samt Haandværks. Varer i Kiobstæderne og paa Landet i Danmark aldeles fors bydes (*). Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 6. (*) See Oec. Coll. Br. 2 Mart. 1776 og 12 Jan 21 2 Gr. 11 Nov. 1777. Cfr. dito Br. 1790 samt Refe. 6 Nov. 1782. Fr. mod Omleben med Varer 1 §. 13 Febr. Gr. Den tiltagende Misbrug ved Bissekram og Omloben med flige Varer er til de handlendes og Borgernes fornærmelse i Kiøbstæderne, og forleder Bondestanden og andre Ukyndige til unyttige og skadelige udgifter, imod Loven og Frrs Bndende diss angaaende. Hvorfore al saadan isfekram og Omloben hermed aldeles forbydes, under den herefter foreskreve ne Straf. Og som denne ulovlige Omgang især fores tages under Paaskud af Reiser til et eller andet Marked; saa bliver og i den Henseende, til samtlige foregaaende Frrs tydeligere Forstaaelse og strængere Efters levelse, herved befalet, at herefter alene skal forholdes, som følger: 1.) Det skal ikke alene være alle og enhver ftræn geligen formeent, under hvad Paaskud optænkes fan, med Kram Handels Galanterie eller Haandverkss Varer i Danmark at omreise, for samme enten paa Landet eller i Kiøbstæderne uden Markeds: Tider at falbyde og sælge (*); men det skal ei heller være nogen tilladt, (*) Dog skal (i Følge Oec. og Commerce. Coll. Brev til Khons Magistrat 18 Apr. 1775) de Handlende, som ved specielle Privilegier ere berettigede til at omreise med onderske Kniplinger, conserveres deres Rettias hed, og fra det Steds Magistrat, hvor de sig tilsiest opholde, forsones med Bas til deres videre Ruiser, imod at gotgiere ved deres Privilegiers Foreviisning, at de have Ret til deslige Reiser. Ligeledes tillader Dec. og Commerce Coll. Brev til Stift og Amt. mændene i Danmark 25 Mart. 1775: at de ved Fr. 26 7ov. 1768 tilladte Robberførere (naar de have de i bein. Fr. befalede Waffer og Documenter, og ei medføre andre end de dem tilladte Kobber, og Meffing Varer) maae nu, som forben, fortsætte denne Handel; ligesom og Aniplings handlerne (som dertil med speciel Privil. samt vedborlige Tolds og Wasseer Sedler over de medbragte Varer tilligemed vrighedens Was til deres Omreise ere forsynede) maae indtil nærmere Anordning vedblive deres hidtil brugelige Handels Maade. Endelig er det og (ved Vec. Fr. mod Omleben med Varer 1 §. tilladt, deslige Varer til Markeder at føre, og der 13 Febr. at falholde og sælge, uden dem, som dertil ved de Kræmmerne, Manufacturister, Professionister og andre allerede meddeelte eller herefter nærmere bestemmende Privilegier, Friheder, Laugs eller Borgerskabs-Breve, ere berettigede; Og disse skal, hver Gang de sig saas dan Marked: Reise foretage, være forsynede med veds kommende Øvrigheds Pas og Attest, for hvis Rig tighed Øvrigheden, som udstæder dem, bør være ansvars lig, og hvori udtrykkelig skal være meldt, hvem den med flige Varer Reisende er, hans fulde Tavn og borgerlige aandtering, efter hvilken Forordning Privilegium, Rescript eller Laugs: Brev, han til den forehavende Reise er berettiget, hvilke Varer han med sig fører, hvor og paa hvad Maade han samme maae afhænde, samt hvilken Vei ham er tilladt at gaae, som stedse skal være den nærmeste lige Landevei, som mue ligt er at tage. Dog maae saadant Øvrigheds. Pas, for hvilket Vedkommende betaler 8 St. i Skriverpenge, aldeles ikke tiene mere, end til den ene Reise, det lyder paa, eg ikke gielde længere, end for den Tid, som til hane tilladelige Reise virkelig behøves, samt efter Tils bagekomsten, med de videre ved hvert Marked tagne Attester, samtligen til Øvrigheden tilbageleveres. heller maae den, som retmæssigen har erhvervet saa dant Øvrigheds: Pas og Attest til en Marked: Reise, samme til nogen anden udlaane; da ellers den, som med en andens Pas befindes at omreise, skal i alle Maas 21 3 Ei Oec. og Comm. Coll. Brev til Stiftamtmændene i Sielland, Lolland og Falster 6 Mai 1775) tilladt Robberførerne at medbringe og fælge paa_forhen brugelig Maade Prholms Fabriques Leer og Skiare. knive, indtil Oplag deraf i hver Bye kunde tilveiebringes. (Cfr. Pl. 27 Apr. 1791. 45. See Fr. 22 Oct. 1794. 19). Fr. mod Omleben med Varer 1-3 §. 13 Febr. Maader behandles, som en uberettiget Omløber, efter det som neden foreskrevet vorder, og skal den, der uds laaner sit Pas til en anden, erlægge 20 Rdlr til Stedets Fattige. Dersom og nogen Handlende eller Kræmmer i Stæderne skulde holde Omløbere, da skal han, foruten den Straf hans Omløbere tilkiendes, En end videre selv være Laugets Tiltale underkastet. delig bør og alle de, som reise til Markeder, naar Udreisen skeer fra saadanne Steder, hvor Toldsted befin des, forsyne sig med vedbørlige Told og Passeers Sedler over samtlige medhavente Varer, hvilke Told- og Passeer Sedler dog ikke skal kunne tiene nogen Omløber, der ikke har de herudi anbefalede lovlige Øvrigheds: Passe og Attester, til mindste Beskyttelse for den foreskrevne Tiltale, som uberettiget Omløber og Bissekræmmer. 2.) Ligeledes skal de og til deres Ziemreise, eller paa den videre Tour fra et mar. ked til det andet, lade sig fra hvert Steds Øvrighed, hvor de deres lovlige rinder efter førmeldte Pas og Attesters Tilhold have forrettet, meddele en nye At teft efter ovenforeskrevne Formular, hvorfor ogsaa bes tales 8 St. Skriverpenge; faa at de stedse paa hvert Sted underveis, hvor de blive eraminerede, kan beviss liggiore deres Reises tilladelige Hensigt, og efter Hiems komsten ved Attesternes Aflevering for Øvrigheden got giore, at de sig neiagtigen have forholdt efter Passers nes Forskrift. 3.) Naar nogen saaledes med Vas rer omreisente Person underveis, i Kiøbstæder eller paa Landet, i Giestgivergaarde eller Værtshuse, i Kroes eller noget andet Borgers og Bondehuus indkommer, for sig der kort eller længe at opholde og huses, skat Værten eller Huusbonden sig strax lade forevise de ovenmeldte Pas og Attester, og dersom den Reisende ikke havde disse Beviser at fremlægge, ham anholde, og Fr. mod Omleben med Varer 3-4 S. es for næste Øvrighed, være sig i Kiøbstæder eller paa 13 Febr. Landet, angive; da Værten eller Huusbonden i faa Fald, ligesom hver anden Anaiver, skal nyde den Belønning, som herefter fastsat vorder; Hvo, som derimod skinler og dølger nogen med Varer Omreisende, som ikke be findes forsynet med de anbefalede Pas og Attester, eller huser saadan Person, foruden af ham at æske bes meldte Beviis, skal i Straf erlægge 10 Rdlr; og dersom saadant skeer af et Tieneste Tyende uden Huusbondens eller Værtens Vidende (som dog denne hans Uvidenhed lovlig bør gotgiere), skal den fyl dige straffes efter som meldt er, og hvis han ikke fors maaer at betale, lide paa Kroppen. 4.) Hoo, som med Kram Handels Galanterie eller Haands værks: Varer emreiser, foruden at være forsynet med alle i I foreskrevne Beviser, eller andre Varer medfører, end i Øvrighedens Attest og i Told, eller Passeer Sedlerne ere navngivne, eller med disse Vas rer befindes paa en anden Vei, end den der i Øvrige heds Attesten foreskrevet er, eller disse Varer nogen steds i Kiøbstæder eller paa Landet uden Markedstid falbyder og sælger, skal have forbrudt samtlige med. forende Varer eller sammes fulde Værdie efter deres Udbringende, eller og efter Taration ved nærmeste Toldsted; hvorhen de anholdte Varer af Øvrigheden, for hvilken Angivelsen skeer, paa Omloberens Bekosts ning besorges henførte, for der at vorde solgte efter Told Rullens XVIII Cap. 17 Art., for saavidt de ikke ere Contrabande; og nyde vedkommende Toldere, for den aflæggende Rigtighed for deslige Auctioner, de i Told Rullens XX Cap. 15 Art. dem tillagte 6 pr. C. Skulde blandt disse af en og anden Øvrig hed efter Angivelse anholdte og til et Toldsted hen sendte Varer, for der at vorde bortsolgte, befindes Cons 21 4 Fr. mod Omleben med Varer 4-5 §. 13 Febr. Contrabande eg forbudne Varer, blive samme ved Toldstedet tapeerte, og skal da Omleberen erlægge Taras tions Prisen til Angiveren efter 7 §; hvorimod des flige Contrabande Varer, i Følge Told Rullens XX Cap. 12 Art., til Forhandling udføres, og deres Udbringen de Omløberen refunderes; dog at han fornden den som Bissekræmmer erlagte Straf, nemlig de tilladte Varers Fortabelse, og Contrabande Varernes Tapac tionspriis, endnu tilsvarer de Beder og Mulcter, som i Told Frs. XIX Cap. og i de senere ergangne Ans ordninger desangaaende fastsatte ere eller vorde; dess uden betales Tolden af alle Contrabande Varer, saas vidt Told-Rullen dertil giver Anledning, men af inden. landske eller af indførte tilladte Varer ei nogen Told, uden i de Tilfælde, hvor Told Rullen i Mangel af Passeer Seddel eller i andre Maader Toldens Betaling befaler. Dersom og en Omløber eller Bikkekræm mer af en Told Betient opdages, skal Told Betiene ten med denne Angivelse for vedkommende Øvrighed forholde sig paa den i 8 foreskrevne Maade, og for sin Angivelse nyde den i 7 § fastsatte Belønning; dog. at Sagen for vedkommende Met behandles, som besørs ger Angiveren udbetalt, hvad ham tillagt er; og have Toldstederne sig i disse Sager ei videre, end med de dem fra Øvrighederne tilsendte Varers Forhandling og Rigtigheds Aflæggelse for Auctionerne, at befatte, efter som oven meldt er. fulde og ydermere nogen Omløber med falske Passer og attester befindes forsynet, da straffes han, som Falskner, efter Loven, foruden den heri for Omløbere fastsatte Straf. 5.) Ligesom Værter og Huusbonder, der angive uberettigede Omløbere og Bissekræmmere, der have søgt hos dem at blive husede, nyde alle for Angivere bevilgede Fors dele; saa al samme og tilfalde dem, som af saadan Pere Fr. mod Omleben med Varer 5-7 §. Person paa ulovlig Maade have kiøbt og tilhand: 13 Febr. let sig nogen Slags Vare, naar de derefter det an melde; hvis foruden de endog hermed fritages for at betale hvad som en Omløber dem har crediteret; da alle deslige Fordringer aldeles skal være ugyldige, og ei i nogen Ret til Betaling maae paakiendes, eller i Skifte eg Fallitboer agtes til Udlæg. 6.) Paa samme Maade skal og med fremmede Reisende fors holdes, som Varer til Salg eller Prøvebøger og Prove Carter til Commissioners Antagelse befindes at føre med sig; saaledes at de i første Fald have Varerne forbrudte, og i andet Fald efter Prøvebøger nes og Carternes Betydelighed erlægge en Mulet til Angiverens Fordeel af 20 til 100 Ridir, hvis nærs mere Bestemmelse efter Omstændighederne overlades Dommeren; hvornæst Øvrigheden besørger saadan frema ined paagreben Omløber paa sikkerste og hastigste Maas de ført ud af Landet. (Neiere bestemt ved Pl. 24 Nov. 1777). 7.) Angiveren nyder til Belønning den hele Sum, de anholdte Varer ved Deling til Qvæst og Auction udbringes til, uden Børnehusene, alene de 6 p. C. fradragne, som tils komme Tolderen, der besorger Varernes Behandling ved Toldstedet, samt Auctionen; dernæst erholder An giveren det fulde Beløb ester Tarationen, for hvad deriblandt befindes at være Contrabande, som til Fors handling udføres. Paa det Øvrigheden, som behands ler Sagen, og som har sendt de anholdte Varer til Zoldstedet, strap kan vide, om der af Omløberen saas dan udredning af Contrabande Varers Værdie efter Toldstedets Taxation skal foranstaltes, have Tolobe. tienterne ufortsvet, efter de dem tilsendte Varers Eftersyn, derom at underrette Øvrigheden, og sam me at tilstille Tarations forretning over det bes fundne 21 5 IO Fr. mod Omloben med Varer 7-8 §. 13 Febr. fundne Quantum Contrabande Varer, hvis Værdie derefter ved Øvrigheden af Omloberen besørges erlagt; hvorimod Toldbetienten, i Henseende til Boderne for Deslige Contrabande: Varer, forholder sig efter Told, Anordningen, og liqviderer med Omloberen i disse Va rers Udbringende paa det Sted, hvorhen de til For bandling vorde udførte. Hrad derimod ved Auctio nen paa Toldstedet udkommer af de Varer, som der bortsælges, vorder af Toldbetienten udbetalt til samme Øvrighed, som har sendt de anholdte Varer til Toldstedet, og som igien skal udtælle den af Toldstedet indkomne Auctions: Sum samt den af Omløberen erlags te Torationspriis af de Contrabande Varer til Angis veren, som alene har at henholde sig til Øvrigheden, for hvilken han har giort Angivelsen. Den af Værter eller guusbonder, som have huset en Omløber, efter 3erlængende Straf skal ligeledes tilfalde Angiveren, og besørger Øvrigheden samme til ham udredet; Hvorimod Omløberen selv til ydermere Straf skal tilsvare og betale de paa Proceffen medgaaende Bekostnins ger (hvis førings Maade i 8 6 nærmere bestemmes), naar han dertil er formuende; men dersom han ikke er i stand til at betale Proceffens Omkostninger, skal han derfor lide proportioneerlig Straf paa Kroppen i Følge Fr. 6 Dec. 1743; og skal værten, som har huset ham, end videre betale Omkostningerne til detten, saaledes at Angiveren i alle Maader ubeskaaren oppcbær Varernes fulde Værdie og Værtens Strasbøder; Skulde dog Værten i saadan Fald, hvor den Skyl dige ikke har Formue til at betale Processen, selv være Angiver, da skal disse Omkostninger tages af Varernes Værdie. Er det Øvrigheden selv, som opdager en uberettiget Omløber, da tilfalder samme alle Angiveren ellers tillagte Fordele.. 8.) Saasnart nogen, være Fr. mod Omleben med Varer 8 §. II. sig enten i Kiobstæderne eller paa Landet, skriftlig 13 Febr. eller mundtlig anmelder for vedkommende Herreds foged, Birkedommer eller Birkefoged, og i Riebstæder for Magistraten eller Byefogden, at en uden Attest og Pas omløbende Bissekrammer sig i sammes Jurisdics tions District har indsundet, og sig der opholder; eller ot en med vedbørlig Pas og Attest forsynet Reisende medfører andre Varer, end deri ere anførte, clier og sine Varer paa anden Maade og paa andre Steder sæls ger og falbyder, end disse hans Beviser tillade, eller endelig at han tager andre Afveie og Fodstier, end i hans Pas af Øvrigheden ham er foreskrevet; og naar han til saadan Angivelses Bekræftelse navngiver 2de eller flere lovlige Vidner, skal samme Rettens:Bes tient anholde den angivne Omløber samt hans meds havende Varer, og efterat Angivelsen rigtig er befun den, Varerne strax til Forhandling afsende til nærmeste Toldsted; I denne Undersøgelse og samtlige disse Sagers Behandling skal forholdes paa Giesterets og lige Maade, som for de Sager der angaae Consumptionss Svig ved Sr. 31 Dec. 1700. XI Cap. 10 § er bes falet; hvernæst mod den Skyldige efter denne Fr. uden mindste Afvigelse forholdes, saasnart Underdommerens Kiendelse paa Landet af Amtmanden, og Magistraternes eller Byefogdernes Dom af vedkommende Stiftamtmand er approberet; Og da alle i disse Sager behøvende Beviser medføre viensynlig Vished, og derudi ingen Feiltagelse kan finde Sted, saa maae samme ingen videre Appel og Dom være undergivne, med mindre Stiftamtmanden eller Amtmanden finder noget betænkeligt i en til deres Approbation indsendt Dom, eller og nogen anden besynderlig Omstændighed giver Kongen Anledning til heri at dispensere, som fra Gen. 2. Occ. og Commerce Collegio først skal Hom fore: Fr. mod Omleben med Varer 8 §. 13 Febr. foredrages. Desuden skal Greverne, Stiftbefalings. mændene, Sriherrerne, Amtmændene og samtlige andre Øvrigheder paa Landet og i Stæderne med pligtskyldigst Opmærksomhed vaage over saadanne i de res respective Stifter, Amter og Jurisdictioner omlo bende Kræmmere, samine lade pangribe, og uden Pers sons Anseelse mod de Skyldige forfare, som herudi er befalet; hvori egfaa alle proprietairer, Godseiere og Herskaber skal være Øvrigheden behielpelige. Paa det og denne Befaling bestandig maae blive i vebbørs lig Agt og Erindring, og sig ingen med uvidenhed kunne undskylde, skal samme i Stæderne til markeds: Tid af Magistraten besørges paa Raadstuen eller an det beqvemt Sted offentlig opslaget, og desuden skal den i alle Giestgivergaarde, Værts: eller Kroes Huse paa Landet og i Kiøbstæderne stedse være anslaget, ligesom den og hvert Aar paa første Søndag efter Paaske, fra Prædikestolene overalt i Kiøbstæderne og paa Landet, uden for Kiøbenhavn, skal vorde last. 22 Febr. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khons Magistrat 20 Febr.) At alle Rbons Indvaanere, som efter nogen Laugs= Art., Borgerskabs Brev, særdeles Privilegium, Res script c. bidtil have reist til markederne for der Varer at falbolde, skal inden 20 Apr. næstkommende under deres Rettigheds Fortabelse for Magistraten frem lægge disse originale Privilegier c. tilligemed rigtig Afskrift af samme. p. 16. 27 Mart, (†) Plan til et privat Liv Rente Selskab 28 Mart. med Kgl. Bevilling (igiennem Finants Collegium) af 13 Mart. 1775. Samt Anhang til samme af 30 Mai 1777. Rbavn 4to. Ertra Skatte: Regulerings: Commissionss Pl. at 2. C. Bech efter Kgl. Befaling er antaget til Pl. ang. Extra-Skatte-Fogden. til Extra:Skatte Foged i Khavn; hvilket hermed for 28 Mart. samtlige Stadens Indvaanere, saavel Huus Eiere, some til Leie Boende og Logerende, bekiendtgiores, at enhver, faa ofte han indfinder sig til Executions forretning for resterende Extras og Rangskat, kan ansee ham authoriseret dertil, og vogte sig for den Ulempe, som tilssiede Forhindringer i hans lovlige Forretning eller uanstændig Begegnelse mod ham og hans meds havende Folk vil drage efter sig. P. 17. Fr. ang. Sæbesyderierne i Danmark og 3 Apr. Norge. Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 18. Gr. Saasom forskiellige Sæbespderier, siden Sr. 22 Nov. 1704, uden for Khavn paa andre Ste der i Danmark og Norge ere indrettede; og da førs meldte Fr. alene sigter til de den tid i Kiøbenhavn anlagte Sæbesyderier; Saa bliver, til samtlige disse nyttige Værkers Opmuntring og bedre fremgang, samt til en lige og almindelig Ordens Jagttagelse, Steden for ovenanforte Fr., som herved aldeles ophæ ves, følgende hermed befalet: 1.) Alle nu værende Sæbesyderier og Oliemøller, i Danmark og Norge, skal af deres Eiere fremdeles underholdes i behørig Gang og Drift, og ikke ind. stilles, forinden desangaaende til Gen. 2. Occ. og Commerce Collegium Aarsagen er bleven indberettet; Og paa det den til disse Værker behøvende Olie saa meget lettere indenlands kan tilvirkes, forundes dem Toldfrihed paa al til saadan Brug indførende og Hampefrøe samt Rapfact, under aflæggende Erd, ester Told Anordningen, at det alene til vedkommende Oliemølle er bestemt og ikke til noget andet Brug skal ans vendes. Af indførende fremmed Olie erlegges deris mos Told efter Told Rullens Forskrift, og fremmed ør. Iran. Fr. om Sæbesyderier 1-6 §. 3 Apr. Tran forbliver aldeles forbuden i Følge Pl. 18 Jan. 1745. 2.) For des lettere at fiende Sabe, som er tilberedet af Tran, fra Oliesæbe, skal paa alle Fu stagier, foruden de andre herefter foreskrevne Marfer, endnu disse Bogstaver brændes, nemlig R naar det er Sæbe af Tran, og OL naar det er Oliesæbe. 3.) Af Stedernes Øvrighed skal for hvert Sabespderie en Rormester beskikkes, som et alene aflægger formelig Ked at holde sig denne Fr. efterrettelig, men som tils lige bør stille Caution for saadan Sum, som den største Kaagning ved hvert Verk, han er antaget for, fan bes løbe sig til. Bemeldte Kørmester indfinder sig ved hver Kaagning for at paasse Sæbens Behandling, samt at Fustagierne behørigen fyldes til den foreskrevne vægt, som saaledes hermed bestemmes: at en Tønde skal in. deholde 14 2pd reen Sæbe, en Fierding 3 pd og en Orting 1 Lød og 12 Pd; dernæst forsynes hver Fustagie med Stedets og Verkets Mærker samt Sæ befyderens fulde Tavn, og derefter bar ci alene Sæ besyderen og Verkets Eiere, men og tillige Kormesteren, indestane for Vægten. 4.) Kørmesteren erholder i Ron, for at vrage Sæben og at brænde Fustagierne, af en heel Tønde 12 6, af en Fierding 3 B, og af en Otting 2 ß, for hvilken Løn han og er forpligtet at anskaffe og vedligeholde de behøvende Brænde: Jerne, hvormed Fustagierne mærkes. 5.) Den saaledes ved de forskiellige Syderier i Danmark og Norge virkes de samt vragede og markede Sæbe maae ubchindret passere overalt mellem de Kgl. Riger og Lande samt til Udforsel, frie for al Cold og Afgift. 6.) Ilden foregaaende Anmeldelse til Rørmesteren, maae in gen Sæbesyder foretage sig nogen Raagning, under Straf af 10 Rdlr for 1ste Gang, og hele Kaagnin gens Beløb for 2den Forbrydelse, Halvdelen til Stedets Fate Fr. om Sæbesyderier 6-9 §. Fattige og den anden halve Deel til Angiveren; i 3 Apr. heller maae nogen Sæbe uvraget eller umærket fra Syderiet udleveres, under 2 Rdlrs Mulct for hver Fustagie, og dersom det var skeet efter Eierens Bee faling, da beder han, foruden den af Sæbesyderen erlæggende Mulct, den dobbelte Straf, ligeledes til Deling mellem de Fattige og Angiveren. 7.) Efter foregaaet Vragning bliver Børmesteren ansvarlig for Varernes Godhed, og hvis han overbevises at have mærs ket forfalsket eller slet Bigbmandsgods, betaler han 1ste Gang 10 Rdir, 2den Gang dobbelt, og af sættes 3die Gang fra sit Embede; men hvis han bes findes for Stiænk og Gave samt ellers soigagtigen at have misbrugt sin Bestilling, da skal han bøde fine 3 Mf. 8.) Det forbliver Sabesyterierne tilladt, at holde deres egne Bookere, dog at samme alene bruges til disse Verkers Arbeide, og ikke forfærdige nos get for andre paa de Steder, hvor der befindes Sæbes syderier. 9.) I Henseende til fremmed grøn Sæbes Indsnigelse forholdes efter Told: Anordnin. gen og de derom givne Befalinger; og alle Forbry delser med denne Fr. skal af vedkommende Øvrighed brevi manu paakiendes, og behandles som Giesterets. Sager. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 10 Apr.) 15 Apr. At ingen fremmede fortinnede og smaa ufortinnede Blikplader (undtagen de store sorte Jernplader) maae i Danmark, Norge, Slesvig on Holsteen ind. føres eller bruges under Varernes Confiscation og ans den Straf efter Told-Rullen. (Ophævet ved Pl. 12 Jul. 1779). P. 22. 15 Apr. Samme paa Tyds. p. 22. Gen. Told: Kammer Pl. (Resol. 10 Apr.) 15 Apr. At saasom paa Bornholm findes adskillige Leerforter, Dvilfe Pl. om Bornholmsk Leer. 15 Apr. hvilke til Porcellain, Saiance, Steentoi, Sukker: 15 Apr. I Maj. I Maj, 8 Maj. former 20. ere tienlige, og flige Varer for nærvæ rende Tid her i Landet forfærdiges; saa maae bemeldte Leerforter indtil videre fra Bornholm til fremmede Steder ikke udføres, under Varernes Confiscation og anden Straf efter Toldrullen. (Igientaget og Fierpet ved Pl. 10 Jul. 1778). p. 23. Pl. Wodurch die Einfuhr fremder Parchente in Schleswig und Holstein verboten wird (cfr. Pl. 20 Nov. 1779). P. 24. Pl. ang. nærmere Bestemmelse i Værdien af de Danske Tostillinger under Præg af 1761, og de gamle Robber Skillingers Indkaldelse. (See Pl. 13 Jul. 1775). P. 25. Gr. Disse 2 Skill. ere siden en fort Tid saa hyppi gen forekomne i alle Udtællinger, at endog Fremmede have yttret en Frygt, at samme hemmelig vare efterslagne. Hvorudover Kongen, for at befordre Sikkerhed og Tillid i Handel og Omsætning imellem Undersaatterne saavel indbyrdes, som med Fremmede (hvorhen især Myndternes Gehalt bør regnes), har sat denne Myndt i mere bestemt Forhold med de andre Myndt: Sorter. Fra denne Placats Publications Dato skal 3de af disse Tostillinger fun gielde 4 Sf. Ligeledes skal Robber Skill. af 1745, 1751, 1755 09 1762 ikke gielde længer i Publico, men alene i de Kgl. Kasser for fuld Værdie modtages eller omverles i 4 uger efter denne Placats Publication. Efter hvilken Tid de kuns ans fees for gammelt Kobber. Samme paa Tydsk. p. 28. Reglement og Anordning ang. Indqvarterin gens noiere Bestemmelse i Bigbstæderne i Dans mark, Indqvarterings Regl. mark, Khavn undtagen. (Ophævet ved Regt. 4 Aug. 8 Maj. 1788. *). P. 30. Fr. At et vist Antal af den Kgl. Khavn: 11 Maj. ffe Banqves Billetter eller Sedler maae paa de Danske Americanste Eilande have Cours og roullere. (Til Fordeel for Undersaatterne, især Plantage Eierne og øvrige Indvaanere paa disse Eilande; og for at fatte dem i Stand til at erlægge Betaling i Contant, naar de ikke finde deres Regning ved at betale med Landets Pros ducter). Cancell. p. 45. Disse Sedler indrettes saaledes, at Værdien i Danst Courant paa sædvanlig Maade anføres paa den rette Side, men bag paa antegnes, hvad Sedlen gielder i Vestindist Courant, nemlig: En Banco Seddel paa 100 Ridle D. C. gielder 125 Rdlr Vestind. C.; pan 50 Rdlr: 62 Relr; paa 10 Rdlr: 12; paa 5 Rdlr: 64 Rdlr Vestind. C.; Hvilket, som bag paa Sedlen er trykt, underskrives af Regieringen paa St. Croix, parapheres af Secretairen og contrasigneres af Hoved. Bogholderen. Hvorpaa disse Sedler beholde fri Cours, og uden Vægs ring modtages i alle Kgl. Kasser paa disse Eilande for den Sum, hvorpaa de lyde i Vestind. Courant. Ders som saadanne Sedler retournere til Eurepa, beholde de fri Cours, som andre Bancos Sedler, og modtages overalt i Kongens Riger for den Sum, hvorpaa de lyde i Dansk Courant. Pl. Wodurch die Ausfuhr der Feldsteine aus II Maj. dem H. Holstein nach der Gr. Oldenburg, bis auf wei tere Anordnung, erlaubet wird. p. 47. Fr. Ang. Skole Væsenets Forbedring ved 11 Maj. de publiqve latinske Skoler, og hvad den studerende Ung. (*) Cfr. Rescr. 23 Aug. 1782, 1 Oct. 1785 03 C. Br. 11 Aug. 1787. VI. Deel. $3 Fr. om de latinske Skoler 1-2 §. II Maj. Ungdom, der saavel fra public som privat Information kommer til Academiet, sal giore Rede for. Cancel. p. 48. Cfr. Univ. Fund. 7 Maj. 1788. Gr. Undervisningen i de latinske Skoler er alt for løselig behandlet, og de Unge derfra saavelsom fra den private Information i de senere Zider komne til Univer sitetet mindre grundede i Religionen, Hovedsprogene og Fædrenesproget, end efter de foiede Anstalter kunde ventes. For at standse dette Onde og fremme Videnskas berne, saa at en Stamme til lærde og duelige Mænd iLan det ikke skal savnes, er alt hvad i D. og 17. Lovs 2 2. 28 C. og Frr. 7 Apr. 1694, 23 Zov. 1697, 17 Apr. 1739, 21 Maj. 1742 og 23 Jul. 1756 er foreskrevet om de latinske Skoler og sammes Lærere og Discipler, ta get i noie Overveielse, og da et og andet deri behøver Forbedring, skal isteden for samme, som herved alder les ophæves, følgende Anordning i Danmark og Nors ge ingttages: 1.) Kongen vil selv fremdeles kalde Rectores og, efter vedkommende Biskops Forslag, Conrectores i alle latinske Skoler i begge Rigerne, efterat have ladet indhens te saavel Universitetets, som Stiftets Biskops, Erklærin ger om de Ansøgendes Lærdom, Duelighed og ustraffes lige Levnet; Og skal derefter Rectores og Contectores, ligesom Præster og Capellaner, ved deres Kaldsbreves Antagelse aflægge til Kongen deres Treskabs Eed, og siden for Biskoppen den i Ritualet befalede Eeb. 2.) Til Rectores og Convectores i Skolerne mane ingen Kongen foreslaces, eller af Universitetet eller Biskops perne recommanderes, uden de allerbeqvemmeste Pers soner, der kan være at finde, og det uden noget andet Diemærke, end Skolernes sande Opkomst og Ungdoms mens Forfremmelse; i hvilken Henseende noie skal iagte tages, at til deslige Embeder med al Flid udsøges de, Der Fr. om de latinske Skoler 2-5 §. der ere bekiendte af et stikkeligt Levnet, en grundig fær, 11 Maj. dem, samt en exemplarisk Gudsfrygt og Samvittighed, saa og have det Pund, at de med Frugt og Nytte kan undervise de Unge; Og skal Biskopperne noie agte paa samtlige Stole Læreres Forhold, om de i Religionen vise sig enten keldsindige eller til dristige og imod Guds aabenbarede Ord og vor Kirkes Symbola stridige Mes ninger hengivne. 3.) Som den, der skal blive en duelig Lærer i Skolen, nødvendig bør have god Kunds stab ikke alene i Philosophie og Theologie, men tillige særdeles i Philologie, og desaarsag enhver, som vil være Skole: Lærer, skal, foruden den hidtil anordnede Examen Philofophicum og Theologicum, tillige berefs ter underkaste sig Examen Philologicum, og dertil vise sia, at have saadan Kundskab og Færdighed i Sproges ne og Videnskaberne, som i Fr. af Dags Dato, ang. Academiske Examina, er befalet; Saa maae ingen heref ter beskikkes til at være enten Rector eller Conrector ved nogen Skole, ei heller noaen Ansøgning derom Kongen forestilles, med mindre Supplicanten gotgier, at han er Magister eller Licentiatus Philologiæ; Ligeledes maae heller ingen til prer eller Collega i nogen Skole ans tages, uden han er Candidatus Philologiæ, 4. Jn. gen Lærer i nogen Skole, være sig enten Rector eller Conrector, maa have andet end sit Skole: Embede at tage vare, efterdi samme, naar han det troligen op varter, kan skaffe ham nok at bestille; Men hvor visse Præstekalds Indkomster, enten ved Fundationer eller Kgl. Benaadninger og Mageskifter, ere perpetuerede til Stoles Embeder, forbliver det med dem, efter den derom allerede giorte eller herefter gierende Anordning. 5.) Horers. ne i Skolerne eller College beskikkes saaledes, at Rector dertil foreslaaer Biskoppen 3 eller flere Subiecta, som have de i 3 § udfordrende Egenskaber og ellers gode 23 2 Testis Fr. om de latinske Skoler 5-7 §. II Maj. Testimonia om deres Lærdom og skikkelige Levnet, af hvilke Biskoppen, efter saadan Prove, som kan haves, udvælger den, som han for den beste og tienligste cragter, og, naar samme saaledes af Biskoppen er antaget, inds sættes han af Rector i Skolen ved en latinsk Tale. 6.) Da Skolerne paa den ene Side ei kan være tient med alt for ofte at skifte Lærere, men disse derimod paa den anden Side ved Alderens Tiltagelse mane bes frygtes at tabe den Lyst, Munterhed og Fyrighed, som til et saadant Embede udfordres, saa tillades herefter, at Rectores og Conrectores, naar de en Tid lang have tient i flige Embeder, og saavel deres Aar som Sinds Kræfter behove Afløsning og lettelse, maae, lige som det befindes fornødent, søge anden Bestilling og forfremmes til Professorater, Geistlige eller Verdslige Embeder, hvortil de efter Øvrighedens Vidnesbyrd ere duelige; Men med Hörerne derimod, som ikke ere saa vel aflagte, skal herefter forholdes saaledes, at de, naar de troligen og vel have opført sig i saadan Tieneste, og ikke ved forefaldende Vacancer fan ascendere til Cons rectorater eller Rectorater, hvortil Kongen dog, naar de lægge Vind paa at fortiene det, vil have dem i Erindring, da mane søge om videre Forfremmelse paa anden Maade, og skal efter nogle Aars Forløb, og i Hensigt til enhvers Duelighed og i Skolen udviste Flid og Nickierhed, befordres enten til Geistligt Embede, naar Biskoppen bevidner deres Beqvemhed dertil, eller og Verdsligt, om de dertil bevise sig at være skikkede; hvilket Kongen hermed paalægger ikke alene det Danske Cancellie og de andre Collegier ved forefaldende Vacan cer at see efterlevet, men endog Biskopperne at giøre Erindring om. 7.) Enhver Skoles Rector, som forsvarlig forestaaer sit Embede, skal have og beholde deri en fuldkommen Myndighed, saasom han er den, til hvil Fr. om de latinske Skoler 7-8 §. Hvilken Ungdommen betroes, og som fornemmelig al II Maj. staae til Ansvar for de unges Skikkelighed og Unders viisning; Til hvilken Ende hørerne skal være pligtige at bevise Rectori, som deres næste Øvrighed, den tils børlige Lydighed i alt, hvad han af dem enten i Henseende til den af Kongen foreskrevne Underviisnings Maade eller Disciplinens Øvelse fordrer, og ligeledes Cons rectores, som bør være Rectori subordinerede, være forpligtede til at bevise Rectori al Wrbodighed, og intet, deres Embede angaaende, foretage sig, uden at give ham det tilkiende; Men derhos al samtlige Skoles Lærere overlægge fortrolig med hinanden alt, hvad som sigter til Skolens fælles Nytte, og i øvrigt staae de selv for deres Opførsel og Underviisning til Ansvar, samt bør være pligtige til, hvad de befinde at kunne være Ungdommen eller Skolen til Skade, først for Reco tori, og om det skulle videre fornødiges, for Biskoppen, efterdi alt Skole: Embedet vedkommende overlægges forst med ham, til paafølgende Undersøgning og Forbedring at andrage og indstille. 8.) Hverken Conrector eller ørerne maae understaae sig, at sætte sig op imed Skolens Rector, eller dadle noget i hans Forhold men hvis de have sig over noget at besvære, som kunde være imod hvad af Kongen anordnet er, da skal de det angive for Biskoppen, som den, under hvilken ales He Skole Lærerne i Embeds Sager sal staae, og som derpaa efter Befindende haver at fionne og raade Bod; Befindes nogen Collega at være stridig eller opsætsig imod sin Rector, lastefuld, eller uflittig, maae Bis Stoppen, efter Rectors Angivelse, naar samme er befuns den rigtig, afsætte ham uden nogen formelig Proces, og faafremt nogen Collega ellers nægter Rectori den tilbørlige Lydighed, straffes han 1ste Gang med 1 Rdlrs Mulct til det af Kongen, anordnede Skole Bibliothek, som her: 23 Fr. om de latinske Skoler 8-10 §. 11 Maj. herefter omtales, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang bar Biskoppen, efter Sagens Undersøgelse, dog uden formelig Proces, enten forvise saadan en hører reent af Skolen, eller, efter en til Rector giort Afbedelse og Større Penge Mulet til forskrevne Brug, fremdeles forsøge og beholde ham i Embedet, saafremt han der. til er ret tienlig; Skulde ellers en hører forvises Sko len, forholdes der med en andens Bestikkelse, som ser er meldt. 9.) Det skal være Skole: Lærerne i Al. mindelighed aldeles og alvorligen forbudet, hvormed og Biskopperne skal have noie Judseende, at tage nogen @lags Skienk, Gave eller Offer af Disctplerne, især dem, som nyde Skolens publique Penge til deres Underholdning, under deres Embeders og Tienesters Forbrydelse, vare sig under hvad Navn det være kan, enten som Nyt Aars Gave, St. Thomas Offer, Navnes Dag, Fødsels: Dag, eller hvad Slags ander Paafund hidtil i nogle Skoler fan være brugt, til at tilvende sig igien af Disciplerne de Penge, som de for deres Fattigdom og Nødtorft behøve, undtagen en ringe Ting til Introduction, hvad enhver af egen geb Willie kan formaae at give, saa og for Testimoniis, naar de til Academiet dimitteres, som sædvanligt været haver, dog af de ganske Fattige slet intet; Men af hvis Fors ældre derimod, som selv paa egen Bekostning holde deres Børn i Skole, skal det være uformeent at imodtage, om de af egen god Willie ville give noget til Nyt: Aar til deres Børns lærere. 10.) Ingen Skole Lærer maae reise fra sit Embede, hvad Tilladelse han end har, med mindre han i sin fraværelse seer Embedet fors fvarligen forsonet; Reiser nogen Rector lang Veis fra Skolen uden Superintendentens Tilladelse, da bøde han 1ste Gang 5, 2den Gang 10, 3die Gang 20 Rdlr til Skolens Bibliothek, og 4de Gang sættes fra sit Ems Fr. om de latinske Skoler 10-12 §. Embede; Naar ham og tillades at reise, bør det være II Maj. Skriftligt, og meldes, hvorlænge han maae være fra @kolen; Bliver han længer borte, og ei formedelst lovligt Forfald er hindret fra at komme tilbage, bøde for hver Dag 1 Rdlr; Reiser og nogen Conrector eller College fort Vei, hvorved forstanes 2 Dages Fras værelse, fra Skolen, uden Rectors Forlov, eller lang Veis bort uden Superintendentens Villie, eller og blis ver borte længere, end ham tilladt er, bode derfor halvt imod Rector, og sættes fra sit Embede, om han deri 4de Gang forseer sig; Rector og Conrector Eal, naar nogen af dem er fraværende, forrette hinandens Tieneste, og maae aldrig nogen Fremmed tages ind til at informere paa kort tid i Mester Lectien; Ligeledes skal Hørerne, naar de faae Tilladelse at reise, forsyne deres Classe ved en anden af Skolens Hørere med Rectors Samtykke, og tillades det alene i nederste Classe en Fremmed paa en fort Tid at læse, paa det at der et skal stee Confusion i Skolens Methode. 11.) Skolens Lærere skal, naar de ere i Embeds Forretninger i Kirken eller Skolen, gaae i forte Klæder uden Kaarde, med en liden Krave og Kappe. Disciplerne skal, naar de om hellige Dage gaae i Kirke, ligeledes bære forte Klæder; Men ellers tillades baade Lærere og Dis sciple at bære anden efter deres Stand anstændig og sommelig Dragt. 12.) Hørerne maae ei bebyrdes med at prædike for Præsterne, uden for saavidt de paa visse Steder, formedelst nogen særdeles indført Stik eller Stiftelses Anordning, dertil ere forbundne; Meget mindre maae de have nogen anden Slags Bestilling eller Tieneste at tage vare, end den alene, som de Skolerne ere antagne til, eller der er lagt til deres Indkomster, paa det Ungdommen ikke enten inden eller uden Skolen skal forsømmes, eller savne deres 24 Tile Fr. om de latinske Skoler 12:15 §. 11 Maj. Tilsyn. 13.) Til vedbørlig Agt og Ere for Skoles Embederne og dem, som samme forestaae, skal Rector Scholæ i Kiøbenhavn have Gang og Sæde næst ester Sognepræsterne sammesteds, og Rectores ved de andre Skoler ligeledes have Gang og Sæde næst efter det Steds Sognepræster, og Convectores med Comminiftris paa hvert Sted, eftersom de ere gamle i Embedet til; hvilken Anordning for dem i alle Embeds. Sager skal gielde, hvad heller de have anden Rang eller ikke; Men derhos skal de, som gode og gudfrygtige Lærere, beflitte sig paa Yomyghed og Ærbodighed imod enhver, og, saavel wied deres Levnet som Undervisning, deres underhavende ungdom til samme Christelige Dyder an føre. 14.) Men som alle Skoler bør være den Hellig Hands Værksteder, saa bør og alle Lærerne i Skolerne med al Flid ei alene veilede Disciplerne til grundig at fatte og forstaae den Christelige Religions hoivigtige Sandheder, i Særdeleshed den Lærdom om Jesu Christo og den ved ham for det ganske menneske lige Kion skeete Forsoning, om Omvendelse og Troen, med videre, som den Hellige Skrift og de derpaa grun. dede og af Kongen eller hans Forfædre anordnede Bøger derom lære; men de skal og noie agte paa Disciplernes ganske Opførsel, hvorledes de forholde sig efter disse Sandheder og anvende dem til deres Forbedring. Næst Troens Lærdomme, skal de og flittig undervise dem om Pligterne, og deriblant betimeligen indprænte dem den Kierlighed og Opofreise de skylde deres Konge og Fædres neland. I Henseende til den Christelige Sæde Lære, skal de og med al Flid og Barsomhed foreholde de Unge, at al naturlig Biisdom og Dyd, hvor stor den og er, intet duer for Gud, om den ikke helliges af Naaden, som den rette Kilde til alle Christelige Dyder eg Gud takkelige Handlinger. 15.) Lærerne maae ei Fr. om de latinske Skoler 15-17 §. ei med Zug og Slag tvinge deres Disciple til at lære; 11 Maj. For Ugudelighed især Løgn, Banden og Skiemten med Guds Ord, eller medivillig lydighed, bør de unge nødvendig straffes, og naar lig Sevselse ei kan forbedre dem, udvises de af Skolerne, saaledes som herefter nærmere forklares; Men Lærerne have noie at iagttage, at de ei haardelig revse dem, der gierne vilde, endskiont de ei altid kunde, lære saa hastig, som andre; og skulde nogen befindes utilbørligen at straffe fine Disciple og ikke deri at holde Maade, skal han, naar ingen Advarsel 16.) beri kan frugte, aldeles forvises Skolen. Eftersom der ligger særdeles Magt paa, hvorledes de Unge, imedens de ere smaa, opdrages, saa anbefales Lærerne herved alvorligen, at have en besynderlig og noie Opsyn med Børnene og holde dem til gode Sæs der, Reenlighed, Tugtighed, Hoviskhed, og vel. anstændighed i Klæder og hele udvortes Opførsel, foregaae dem deri, saavelsom i alt andet, med et got Erempel, og vogte sig for al Grovhed i Ord og Fagter; Skulte ellers nogen Lærer, i hvo han er, imod Forhaabning, med Banden, Sværgen eller anden Ugu delighed forarge dem, bør han af Rector eller Biskops pen i Eenrum formanes, og, efter Forseelsens Beskaffens hed, mulcteres til Skolens Bibliothek; men dersom han tiere falder i samme Last, da, efter Sagens fore gaaende Undersøgning og befunden Sandhed af Bis stoppen, forvises Skolen; og maae ingen Rector, Cons rector eller Collega tie med nogen Lærer, som sig i faa Maade forseer, men strax give Biskoppen eller Nec tor det tilkiende, under saadan Straf, som Biskoppen ham kunde tilfinde, om det ham overbevises, at have fortiet lige ham vitterlige Ugudeligheder. ´17.) Samtlige Skolens Lærere skal boe i Skolen, hvor dertil er indrettet, og ikke andre Steder, og skal saa 235 vel Fr. om de latinske Skoler 17:19 §. 11 Maj, vel Skole: Huset, som Lærernes Boliger, hvor flige ere, paa hvert Sted stedse holdes i god og forsvarlig Havd; Hvad Bygning og Reparation derpaa bor kee til Fornødenhed, al Magistraten, efter Rectors skriftlige Requisition, ved Kirke: Værgerne lade besorge, efterat Forslag derover er giort, og samme af Stifts aintmanden og Biskoppen er approberet; og skal Superintendenterne og vedkommende Provster dermed fornem melig have ged Opson, at med saadanne Huses ligesanz vel soin med Kirkernes Vedligeholdelse skeer, hvad Ret er. 18.) Hvor der er Leilighed i eller nær ved Skolerne, at Disciplerne sammesteds kan logere, der skal de fattige og fremmede Discipler, som ei have Forældre i Byen, hvor Skolen er, indlægges, høist naar de der kan nyde frie Værelser; og bør Lærerne have flittig Opsyn med dem og nøie efterforske, hvorledes de saavel der, som andensteds i Byen, opføre sig, og Hvad Levnet de i deres Logementer føre. 19.) Saasom alle uden Forskiel baade fra Skolerne og de private Informationer skal, førend de maae dimitteres til Universitetet og der indskrives som Studentere, have last de Bøger og være bragte til det Maal, som nu foreskrives, og derfor vide at giøre god Rede; Men der i nogle folet er et større og i andre et mindre Antal baade af Lectier og Lærere; saa skal Sectores foreslane Biskoppen og indhente hans Appros bation, hvorledes Mete, efter de forskiellige Lectier, paa hvert Sted kunde inddeles, saaledes at den samme Profect, saavel i de mindre som større Skoler, ufors Bigiængelig erholdes, inden de Unge faae Forlov at tomme til Universitetet; Imidlertid paa det alle Vedkommende kan have vedbørlig Kundskab om Metis Scholafticis, og hvad det er, som nu baade ved public og pris vat Information bør af ungdommen læses og tracteres, inden Fr. om de latinske Skoler 19 §. inden de mane blive Studentere, bliver samme her anført. 11 Maj. A.) I Rundskab om Religionen: Et fort Udtog af den naturlige og aabenbarede Theologie (*). Catechis mus minor Lutheri. Guldbergs naturlige og aabenbas rede Theologie. B.) I det Latinske Sprog: Aurora rg Donat. Anchersens Grammatica (**) og Prosodien. Eutropii Breviarium historiæ rom. Phædri Fabula. Juftinus. De 3 Terentii Comoedier, Andria, Heautontimorus menos og Phormio. Ovidii Epift. ex Ponto. Cicero de Officiis. Cicero de claris Oratoribus. Corn. Nepos. Virgilii Eneidos 1ste, 2den og 6te Bog. Horatii Carminum III Lib., deg at den 5, 13, 19, 23, 25, 33, 0g 36 Ode i 1ste Bog; Den 4, 5, 8, 9, 11 og 12 i 2den Bog; Den 7, 9, 10, 11, 12, 15, 20 og 26 i 3die Bog forbigaaes og læfes ikke. Ejusdem Epiftolz et Ars poetica. Qvinctiliani Inftitut. oratoriæ 3 sidste Bøger. Hertil fan endnu lægges for de opvakte hoveder: Livius, Curtius og Ovidii Metamorphofes, C.) I det Grædske: Golii Grammatica. Novum Teftamentum. Epictet. Den 2den Bog af Herodoto. Den 1ste Bog af Homeri Ilias. Og for de opvakte hoveder: Plutarchus de Puerorum Inftitutione, Ifocrates. D.) I det Ebraiske: Grammatica. Genefis. Hvorved dog er at mærke, at, ifald nogen, som ikke har Lyft til det Ebraiske Sprog, lader ved fine Forældre eller Foresatte erklære, at han ingensinde i Tiden tragter efter enten noget Geists ligt eller Skole: Embede, maae han befries for Ebraisk, imod at læse i den Sted en Decas i Livius; men dog maae ingen ved Academiet antages til Theologisk Attes stats, uden han beviser, at han til Depofits har angie vet Ebraisk. E.) J Videnskaberne: Et Compendium over (*) Cfr. Rescr. 29 Mart. 1780. (**) See Rescr. 3 Apr. 1782. Cfr. Rescr. 29 Maj. 1789. Fr. om de latinske Skoler 19:21 §. ter. 11 Maj. over Geographien. Et Compendium af den Almindes lige Historie. Et Compendium af den Danske Historie. Sphærica. Pranotiones Philofophicæ. Og endelig for at blive det Danske som Fædrenelandets Sprog mægtig, tale og skrive samme rigtig: Guldbergs Verdens Histos rie. En Samling af berømmelige og gode Danskes, Norskes, og Holsteneres Handlinger, hvilken skal besør. ges udgiven. Gellerts oversatte Fabler og Breve, indtil noget originalt i vort eget Sprog deraf kan udkomme. De smukke Videnskabers Selskabs Skrifs 20.) Ligesom de her befalede Metæ bør i Skolerne kunne igiennemganes og læres i 7 a 8 Aar, og ingen, være sig fra public Skole eller privat In formation, maae fra dette Aars Udgang af blive Stu dent, sørend han har fyldt, eller paa et par Maaneter nær fylder sine 17 Aar, men vel derover, om Forals brene saa vil, saa sal bet, for faavidt Skole. Tiden og dens Inddeling angaaer, i private Informationer staae til Forældrene at lade deres Børn begynde at studere, naar de vil, men i publiqve Skoler maae ingen antages, førend de have fyldt deres 9de Aar; og maae der noie sees paa, at de, forend de antages i Stolen, færdigen kan enten den befalede Forklaring, eller det forommeldte Udtog af den naturlige og aabens barede Theologie, og desuden skrive Eikkelig, samt kan af Arithmetiqven de 4 Species og Regulam detri; Saa maae de og kunne læse vel i en historisk Bog, og skrive Dansk efter dictata; Men Aurora og Donat behøve de ikke just at kunne. 21.) De lære da i det første Skole Aar: Paradigmata og de fornødne Vocabula af Aurora og Donat, de grammaticalske Regler, og de vigtigste af de syntactise, det theologiske Compendium forklares dem, de giøre smaa Erempler, skrive Dansk efter dictata, som lærerne eftersee, for betimelig at bæn Fr. om de latinske Skoler 21 §. vænne dem til en rigtig Orthographie, hvortil den 11 Maj. forommeldte Samling al tiene til Regel, og øves ellers i at regne og Frive; i hvilken sidste Henseende der i alle Skoler skal være en Skrive Mester, hvortil fan antages enten en af Hørerne, der skriver en god Haand, eller en anden, som kan findes for billig Priis og saavide Skolen fan taale, for at lære de unge fra Begyndelsen af at skrive sirlig saavel Dansk som Latin. I det andet ar fare de, fort med Grammatica Repes tition, fuldende Syntarin, lære det hele Vocabulas rium i den befalede Grammatica, giøre dagligen Erem pler paa alle de syntactiske Regler, bringe det theolos gifke Compendium til Ende, og det første Curfum Geographiæ novæ et antiqve, ligesom og af Historien, samt begynde og fuldende Eutropium, saa oves de og i det Danske Sprog, og især at lære af en af de for. ommeldte Danske Boger den Danske Grammatica eg Syntaris, Faldet i Sproget og de brugelige Inversio ner, og i øvrigt fare fort i at regne og frive. Tres die Aar repeteres Grammatica, Syntaris og Vocabus larium, giøres daglig verelviis historisk Stiil af 5 a 6 Linier og ligesaa smaa moralske, Phædrus og 10 Boger af Justinus fuldendes, Grammatica græca foretages eg Paradigmata læres fuldkommen med de grammaticalske Regler og de vigtigste syntactiske, Geo graphien i sit andet Cursu foretages; og fuldendes, hvad Europa angaaer, tillige med 4 Perioder af Histo rien, det theologiske Compendium igientages, og det halve af Catechefis minor læres, Arithmetiqven og de Danske Øvelser fortsættes ved at læse i Gellerts overs fatte Fabler og Breve, samt Guldbergs Verdens Histos rie. Fierde Aar repeteres Grammatica latina fromdeles, der giores daglig Stiil af 7 a 8 Linier, Justis nus fuldendes tilligemed de forommeldte 2 a 3 Terentii Comoes Fr. om de latinske Skoler 21 §. 11 Maj. Comoedier, Profodien læres i et kort Udreg, og begyn des paa Epiftolæ Ovidii ex Ponto, med det theologiske Compendit Jgientagelse forbindes Catechefis minor, som fuldendes, ligeledes fuldendes Geographien, Dis sciplen giør Rede for Historien til Carl den Store; Man bringer Grammatica graca til Ende og Analys fin af Johannis Evangelium, samt bliver ved med Arithmetiqven og de Danske Øvelser især med at give Ungdommen Danske Stykker fulde af sædvanlige orthos graphiste Feil og den platte Stiil, som den maae rette og give bedre Fald og Liv. Femte Aar: Stile ends nu forte giøres dagligen, Ciceronis officia begyndes og bringes saavidt, som mueligt, Epiftolæ Ovidii ex Ponto faint Horatii Epiftolæ fuldendes; Ungdommen øves i at redigere latinske Vers, Libri historici novi Teftamenti og Epictet fuldendes, Grammatica Ebraa læres tillige med Theologia naturalis, Geographien igientages og i historien bringes det til Reformationen, de Danske Øveiser blive ved i at læse de smukke Videne skabers Selskabs Skrifter, skrive Breve og oversætte fra Latin paa Dans, Arithmetiqven igientages, Doc, trina Sphærica læres. Siette Aar: Stiil giøres 3 Gange om ugen, Vers: Øvelser fortsættes og udvides, Cicero de Officiis et claris Oratoribus fuldendes, Virgilii 1, 2 og 6 Eneidos, Horatii Oder, saa mange som efter 19 § skal læses, samt Cornelius Nepos bringes til Ende, de andre Autores igientages, Libri Dogmatici novi Teftamenti udlæses, nogle Capitler af Genefis analyseres, den aabenbarede Theologie begyns des, Geographia og Doctrina Sphærica igientages, His storien endes, den samme Læsning og Arbeide i det Danske Spreg vedvarer, som forrige Aar. Syvende Aar giores 2 Gange om ugen Stiil og Vers dertil undertiden, Quinctiliani 3 sidste Bøger læres, saa og HoraFr. om de latinske Skoler 21:24 §. Horatii Ars Poetica, de andre Autores igientages, Ho: 11 Maj, meri 1 Bog af Iliaden med Herodoti 2den Bog brin ges til Ende, og de øvrige Græca igientages, Genesis fuldendes, saavelsom den naturlige og aabenbarete Theo. legie. Geographia, Historia, Sphærica igientages, Historia patriæ læres, i det Danske læses nogle af vore beste Prædikener, og hvem der har lyst, gives Materie til Danske Vers, samt øves i at skrive selv et Par Prædikener; dog mane ingen Discipel, som endnu ikke er dimitteret til Universitetet og indskrevet i Studen ternes Tal, tillades at prædike i nogen Kirke. 22.) Omendskiont det neppe formedes, at det gde Aar i Almindelighed, naar baade Lærere og Disciple, hver paa sin Side, giore hvad de bor, skulde behøves, kan dog samme, naar paa det deles, hvad i de sidste 4re Aar er befalet at giores, ypperlig anvendes. 23.) Til de munterste og beste Hoveder fan i frie Timer, ne endnu bruges, af de Latinffe: Ovidii Metamorphofes, Ciceronis Epiftolæ et Orationes, Livius og Curtius, og af de Gradske, Ifocrates og Plutarchus de Inftitutione puerorum, Xenophontis frifter og den 1ste Bog af Herodotus, dog blive de ikke heri ved Universitetet examinerede, forinden de have giort fulds kommen Rede for de foran foreskrevne Metis. 24.) Hver Loverdag bor repeteres, hvad hele ugen er igiennemgaaet; og som det paaligger Lærerne, at giøre alting det letteste og fatteligste, mueligt er, for Discis plerne, saa anbefales dem, i Henseende til Læremanten i Særdeleshed, dette soin en Grund: Negel, at af Theologie, Geographie eg Doctrina Sphærica mane Dis sciplerne slet intet lære, uden hvad Dagen forhen er forklaret for dem, eg, naar det nu er lært, mage der noie prøves, om de ogsaa hove fattet Forklaringen, og fan giore Rede for de Tings Forstand, som de lave. Fr. om de latinske Skoler 24 - 28 §. 11 Maj, lare. 25.) Lærerne skal i deres forklaringer beflitte sig paa, at oplyse Tingene neie og rigtigen, men ved Slutningen af dem fatte, hvad sagt er, fort, og igientage dette et Par Gange; Vidtlostighed maae Eyes, og Børnene vænnes til at forklare sig tydes ligen, bestemt og net. 26.) Da der i Theos logie, Geographie og Historie skal blive et mindre og større udtog i Landets eget Sprog, saa skal Lærerne beflitte sig paa, at Øiemedet med begge fan opnaaes; med det første, at Ungdommen kan fatte Videnskabens almindelige Begreber, og indsee letteligen Sammenhængen; med det andet, at dens Indsigt kan blive udvidet, tydelig, omstændelig og neiagtig. 27.) I Theologien maae det være en Hoved. Sag for Lærerne, at bringe Ungdommen til at fatte hver Sandhed rigtigen, at indsee dens Grund, at føle Beviset af Skriften, at kiende Sandhedernes nature lige og deilige Sammenhæng, og ved alt dette at elske den, blive den tro, føle den, og glæde sig ved at troe og følge den. 28.) I Geographien skal Lærerne agte paa: a.) At Ungdommen maae færdigen paa Karterne kunne vise Landenes Grændser, og hvors ledes Lande, Provincer, Steder og Byer ligge for hinanden, i Henseende til Plagas mundi; Jffe af Bogen, men af Øvelse paa Karterne, mane de lære dette. b.) Karterne maae under Geographiens For flaring altid være ved Haanden og for Dinene, og enhver Ting derpaa vises, paa det Ungdommen fan have og beholde et rigtigt og levende Billede deraf. c.) Saasnart den og har lært Doctrina Sphærica, bør endnu cengang Geographia generalis paa Globo terreftri forklares og Sphærica derpaa anvendes. d.) Den nye Geographie læres forst, og siden den gamle. e.) Paa Tavler skal i Skolerne heftes og under Læses Timers Fr. om de latinske Skoler 28-31 §. Timerne hænge ved hver Lectie de almindelige Karter til II Maj. den gamle og nye Geographie. 29.) Ved Historien anbefales følgende: a.) At den læres periodisk, det er synchronistise, og de Unge anføres til at agte noie paa Synchronismum. b.) Maar Historien er lært til Christi Fødsel, da anvises Ungdommen til at agte neie paa de samme Landes Skiebne, igiennem de adskillige Perioder, for egsaa at indsee Historiam particularem i sin Sammenhæng; det samme skeer, naar den er kommen til Carl den Store; og videre til Reformas tionen; og endelig til vore Dage. c.) Chronologien i de vigtigste Tildragelser maae med Neiagtighed for dres. d.) Aarsagerne til Rigernes Flor og Fald, Vindskibelighedens Tilstand, Religionens og Videnska bernes Skiebne, Virkningen af Dyder og Laster maae forklares og indskierpes. e.) Karterne maae under Historiens Forklaring være for Dinene, ligesaa og naar den overhores, da de Unge maae vise de forekommende Stæder og Folk. f.) Alt det samme iagttages hvad Fædrenelandets Historie angaaer. g.) Naar Ungdom men har lært en vis Deel af Historien, og skal giøre Rede derfor, bruges de historiske Tabeller, hvortil den henfører sin Kundskab, og, havende dem for Dinene, anforer, hvad den af Historien kiender. 30.) Lærerne bør nogle Gange imellem i stierneklare Aftes ner lade Ungdommen applicere Doctrinam Sphæricam. 31.) Hvad disse Videnskabers Læsning videre angaaer, saa, naar Ungdommen har hørt dem forklare, og har fattet deraf den sande Forstand, bør den i Theologien holdes til færdigen at lære uden ad Ord for Ord alle Definitioner og Beviser; men i de andre Viden, skaber behøver den ikke at binde sig til Ordene, da det er nok, at den med egne Ord nøie følger de Begres ber og den Orden, som findes i Lærebøgerne; Ingen VI. Deel. € @fiøs Fr. om de latinske Skoler 31- §. 11 Maj. Skiødesløshed eller Forvirrelse maae taales; Ungdommens svage Indsigter kan i Theologien ikke forsyne dem med rigtige Udtryk, og i de andre Videnskaber ei heller med anden eller bedre Orden, end den, Bogen viser; Den af gode Compendier endog for Fremtiden forventede vigtige Nytte beroer alene derpaa, at Unge dommen har dem i en fuld og levende Erindring. 32.) De ogsaa til Skolernes Brug bestemte Prænotiones philofophicæ mane 2 Timer hver lige af Lærerne i de 2 sidste Aar forklares og proves, om Ungdommen har fattet alt, hvilket i de offentlige Eramina i Skolen altid maae nøie agtes paa, om det er skeet, men de skal ikke læres uden ad, ei heller ved den Academiske Examen fordres. 33.) I Henseende til de 3 færde Sprog, da bor Disciplerne lære alle vigtige grammaticalske og syntactiske Regler med Paradig mata uden ad, ofte igientage og neie applicere dem, da det altid staaer fast, at uden dette blive de ikke faste, og hindres siden i deres Løb. 34.) Ang. det latinske Sprog maae følgende agtes: a.) Paa de syntactiske Regler mane Bernene ikke uden ad lære uden et Exempel paa hver. b.) Af Gloser maae de ikke bebyrdes med flere, end dem, som findes i Vecas bulario ved deres Grammatica. c.) De smaa Erempler og Stile, som de i de første 4re Aar giore, bør holdes saa nær til det latinske Sprog, som det Danske fan taale, og det fan taale meget. Siden efter Haan den lader man vort Sprog tale mere frit, eller følge sine egne Vendinger; Men ellers vænner man Ungdoms men fra først af til den latinske Conftructionem verborum et propofitionum i fine Stile. d) Hvad Tydnin gen angaaer, faa maae Ungdommen selv under Lærernes gode Anviisning i de 2 første Aar altid tage den saakaldte Construction; Lærerne maae sige dem venligen og Fr. om de latinske Skoler 34 §. og strap alle de Gloser, som de ikke vide, lette dem II Maj. Oversættelsen, men lade dem dog selv giøre den, fors dre efter Grammatica og Syntaxis en nøie Rede for alt, og naar enhver af Bornene saaledes har forklaret sin Periode, da lade een af dem skifteviis i Sammen hæng give Oversættelsen af det hele den Dag igiennems gaaede Stykke, hvorpaa Læreren forklarer dem af Antiqviteterne, eller af andre kilder, hvilke Ting Børnene ikke kan vide eller forstaae. Oversættelsen, som Læres ren giver, maae være saa nær det Latinske, som vores Sprog det tillader. e.) Siden i de følgende Aar, naar Ungdommen er fast i Grammatica og Syntaris og fast i Constructionens Tagelse, spørges ikke om det, den veed. Den efterseer hiemme, hvad i Skolen skal tydes, og prøver sine egne Kræfter, men Lærerne maae med Godhed lerte Arbeidet, og vogte sig for at giøre det pinefuldt og fiedsommeligt; Oversættelsen bliver nu esterhaanden mere frie, men aldrig maae kamferes af nedrige og gemene Udtryk. Tingene oplyses fort og tydeligen, og en af Disciplerne giver i Sammenhæng hver Dag det oversatte Stykke. f.) Ungdommen bør bestandig, efterat have tydet i deres Autor, giere Rede for alle deri den Dag forekommende Ord og Tales maader, øves ex tempore med andre af lige Art, og saaledes fane det fornødne Forraad af Ord, ja og Vens dinger. g.) Ved de historiske Autores mane Karterne være ved Haanden, og Ungdommen vise eller vises alt, ligeledes de historiske Tabeller, at den noie kan vide, til hvad Periode og Synchronismum enhver Sag hens hører. h.) Hver Dag, naar et Capitel eller Styffe er igiennemgaaet, bør Læreren vise de Unge den Orden, den Nethed, den Fyndighed, det stærke, det smukke, som deri findes, og see at give dem en levende Fornems melse deraf. i.) Naar den ugentlige Repetition er, $ 2 bør Fr. om de latinske Skoler 34-35§. 11 Maj. bor de Unge anføres til at fortælle fort, men sam menhængende, hvad de Skribentere indeholde, som de i Ugen have læst, og, saavidt de historiske Autores angaaer, lægge Marke til, hvad deri findes af vigtige Ting meer eller andet, end der i deres Almindelige Historie forekommer. k.) Saavel Stiil som Oversæt telser bor Disciplerne giøre hiemme, men Lærerne skal rette dem offentlig i alle Disciplernes, Overværelse; Stile Bøgerne for enhver indsendes hvert Aar til Biskoppen, net skrevne, dog saaledes som de i samme Bog ere rettede af Lærerne, paa det Biskoppen deraf kan erfare saavel Lærernes Flid, som Disciplernes Fremgang, hvorefter de paategnede af Biskoppen sens des tilbage. Ligeledes forholdes med Oversættelser, som i samme Bog indføres. 1.) Desuden skal ved hver Stole for hver Discipel være en Provestile: Bog, numereret, giennemtruffen og forseglet af Biskoppen, hvori skal indføres saavel alle de Stile, som af Biskoppen ved sin Visitat, hvor eg naar det kan skee, eller af Rector ved den aarlige offentlige Examen i Stolen, gives Disciplerne, hvilke ikke af Lærerne maae rettes, men fal, saaledes som de af enhver Discipel ere giorte, blive staaende, saa og alle de Stile, som de giøre i Skolen i det hele sidste Skole Aar, hvilke dog i samme Bog maae rettes af Lærerne, samt endelig alle de herefter i 38 § befalede Oversættelser og Øvelser, der heller ikke maae rettes, men alt med Datum ved hver; hvilken Beg saaledes skal følge med enhver Dis scipel, naar han kommer til Universitetet og af Professo ribus askes foreviist, samt i Censuren agtes paa. m.) Endelig bør og Lærerne vænne de Unge til at tale Latin, hvilket de Skolen igiennem bor vedholde og for. bedre. 35.) Ang. det grædske Sprog mane følgende agtes: a) Siden alt her kommer an paa Lyd- ning, anordnet. Fr. om de latinske Skoler 35-38 §. ning, saa stal Lærerne uden at opholde sig meget med II Maj. Accenterne, iagttage den samme nsie Application af Grammatica og Syntaris, som ved det Latinske er foreskrevet, indtil Ungdommen er færdig deri og har den fornødne Wished; De gradske Particler maae Larerne sætte sig i Stand til at kunne vel forklare. Af Grædsk oversættes paa Latin; Dialecterne oplyses ved Leilighed. b.) I det øvrige iagttages, hvad i 34§ om det latinske Sprog Lit. e, f, g, h, i er fores skrevet. 36.) Ang. det Ebraiske Sprog bliver det Hovedsagen at giere de Unge faste i Analyst, og vel at anvende dette Sprogs Grammatica og Syns taris. 37.) Henseende til Øvelserne i vort eget Sprog maae noie agtes, hvad derom i 21 § er 38.) I de 3 eller 4re sidste Skole: Aar holdes det særdeles nyttigt: a.) At lade de unge giore et Udtog af en Bog i Justino, af en eller anden Afhandling i Ciceronis Officiis, af en sammenhængende Historie hos Herodotum; Den beste Arbeider skal hoit oplæse samme, og, naar det er i det sidste Skole:War, da indføre det i den Prøvestile Bog, som gaaer med ham til Universitetet efter 34 S. b.) At lade dem af Cornelio og Iuftino tage visse Capitler, og i Steden for Stiil skrive derover de saa faldte Variationer. Arbeide, som har mere end een Nytte. c.) Videre hois des de til, at bringe Horatii Epistler i ubunden Stiil, eg de, som have Hoved og Lyst dertil, opmuntres til at oversætte smaae Stykker deraf i danske Vers liges som igien Steder af vore Poeter i latinske Vers. d.) Ogsaa holdes det for et frugtbart Arbeide, at give Ungdommen Steder af Qvinctiliano og Cicerone de claris Oratoribus at oversætte i net Dansk, ligesom of Herodoto i got Latin. e.) Endelig fan af Cicero, Terentius, Horatius, Virgilius, Qvinctilianus, vælges € 3 Et visse Fr. om de latinske Skoler -41 §. II Maj. visse Stykker, og deraf lade de Unge udsøge de smukkeste og stærkeste Steder, samt anføre Aarsagerne til deres Valg. En Prove af alt dette indføres, dog urettet, i deres til Academiet bestemte Stilebog. 39.) I de 2de sidste Aar have Lærerne, ved Anledning af Cicero de claris Oratoribus, af Qvinctiliano, of Horatii arte Poetica, at give Ungdommen et tydeligt Begreb om de forskiellige generibus ftyli, hvor enhver bar henhøre og bruges, samt i de latinske, grædske og danske Skribentere, som den nu fiender, give den Er mpler derpaa; Ligesaa have de af gamle og nye danske Skrifter at vise dem Prøver paa de slette Stile Arter, samt oplyse dem de ftylo epiftolari, historico, oratorio, et de diverfis generibus Carminum, hvortil Batteux meget fan tiene, da det ikke vil feile, at jo nogen Auviisning og gode Mønstre skal not danne Smagen, og lade de gode Hoveder føle deres naturlige Kald. 40.) I de 3 sidste Skole:Aar skal desuden Ungdommen anføres af en Bog semmelig og yndig at diclamere saavel i det danske som latinske Sprog, hvorimod de hidtil brugelige Orationer af Discipler skal ophøre, og bør Lærerne, saavel derved, som ellers i Almindelighed ved den daglige Læsning, giøre sig al Umage for at anbringe dem til en tydelig, net og naturlig udtale, paa det den uangenemme Skole: Tone, den ubehagelige Monotonie og alt affec teret fan tabes. 41.) Til ære for Lærerne og ydermere Opmuntring for Disciplerne skal i folerne paa det fornemste Sted hænge Tavler, hvorpaa skal tegues deres Lavne, som fra denne Skole, deels fors hen, saavidt som tilbage i Tiden vides, ere udgangne og have naaer Embeder, deels herefter aarligen udgaae, tilligemed hvilke Characterer de aarligen til Examina ved Universitetet faae, og hvad Embede de omsider erhols Fr. om de latinske Skoler 41-43 §. erholde, alt efter et Schema, som dertil ffaf vorde 11 Maj. aivet; Til hvilken Ende Decani for alle Faculteterne her ved Universitetet skal, ved hvert Aars Udgang, paa eengang melde enhver Biskop for sit Stifts Skoler alle de i samme Aar examinerede Candidaters Navne og Characterer; hvorefter Biskoppen igien melder det til vedkommende Skoles Rector, som besørger sligt paa Tavlen anført, og desuden antegner det i en Protocol, 42.) som dertil ved hver Skole skal indrettes. Da det saavel for Lærerne i Skolerne og deres Disci pler, som og med Tiden for andre, der have Lyst at læse en nyttig Bog, vilde være tienligt, at enhver latinsk Skole i de Kgl. Lande aarlig, efter dens Midler og Leilighed, anskaffede sig nogle Bøger til saadan en Bog Samling eller Skole: Bibliothek, som allerede ved nogle Skoler i Sielland er giort Anlæg til, saa, foruden at de ved Skolerne i Almindelighed faldende Bøder, eller overordentlige Indkomster, herefter til dette Brug al henlægges, al enhver Skole, eftersom den har Evne til, dertil anvende aarlig en liden Summa; og skal de Boger, som saaledes kiobes, være deels Skoles Beger, fornemmelig Autores Claffici, deels og andre, som kan tiene til Studeringers Forfremmelse; I hvilken Henseende Rector aarlig skal indsende en Fortegnelse, over hvad for Bøger i saa Maade skulde kiobes, til Biskoppen, paa det han derefter kan udvælge dem, han finder meest fornødne og nyttige for folen, hvors ester Rectoren maae kiøbe samme til Skolens Nytte, 43.) Denne Bog Samling skal særdeles være til Brug for Stolens Lærere og dens Discipler, hvilke sidste efter Rectors Raad og Anviisning have at betiene sig af en og anden Bog, som han finder tienlig for dem; Dog skal der gives Beviis af lærerne for hver en Bog, som saaledes til dem bliver udlaant, med Forpligtelse, € 4 at Fr. om de latinske Skoler 43-47 §. 11 Maj. at den inden en vis Tid i alle Maader uskadt skal vorde 44) Ved Tidens enten ved det aar eller ved en og anden leveret tilbage, ligesom og Rectoren skal have Opsyn med de Disciple, der faae en Bog til Laans, at de tilbørligen omgaaes dermed, og Bogen til rette Tid igien bliver bragt til sit Sted. Længde og naar Bog Samlingen, lige Indkiss for ovenmeldte Penge, Donation, saaledes tiltager, at der kunde forefindes Bøger i allehaande Videnskaber, maae det være andre uden for Skolen, saavel af geistlig som verdslig Stand, uformeent at betiene sig af en og anden Bog, naar han ikkun giver tilstrækkelig Forsikring, at den til en bestemt Tid uskadt skal tilbageleveres. 45.) Skolens Forstandere skal af Skolens Midler lade inds rette Skabe eller Værelser i Skolen med Laas og Lukkelse for, hvor disse Bøger sikkert fan giemmes, saa og strax soie Anstalt, at de Penge til Rectoren blive leverede, hvilke han aarlig efter Biskoppens Appros Bation for de indkiøbte Boger har at betale. 46.) Rectoren skal have Opsyn over denne Bog Samling og Nogel til samme, saa skal han og paa Skolens Bekostning indrette en Bog, og deri rigtig indføre de Bøger, som blive kiobte eller givne; hvilken Bog, naar det forlanges, skal Biskoppen forevises; Ligeledes skal han i det aarlig aflæggende Regnskab anføre, hvad for Bøger, og for hvilken Priis de ere kiøbte, saa og enten selv eller ved en Discipel, som han dertil kan finde beqvem, flittig eftersee, at Bøgerne ei ved Fugtighed, Mol eller andet komme til Skade, samt at de udlaaute i rette Tid bringes tilbage. 47) Naar en Rector deer, eller forflyttes, da skal af Skolens Inspecteurer noie eftersees og med Catalogo confereres, om og alle Bøger, som i Registeret findes anforte, virkelig ere tilstede, og hvis da nogen Bog bli Fr. om de latinske Skoler 47-51 §. bliver savnet, al den afgaaende Rector eller hans Arvin: 11 Maj, ger svare til det manglende. 48.) Rectores have ikke alene at paaminde Disciplerne ved deres Bortgang fra Stolen, men endeg siden, naar nogen af dem kommer til Embede eller Velstand, at erindre dem om, at betænke den Skole, hvorfra de ere dimitterede, med en Beg til sammes Bibliothek, hvori Giveren kan tegne sit Navn. 49.) Ingen bør i Almintil Discipel, som er af mindre det forud bevises delighed i Skolen antages den ringeste Stand, med og ved Undersøgelse af Rector erfares, at Barnet har et opvakt Hoved og fikkelige Sæder; ei heller maae han der forblive, med mindre han befindes i 2de paafol gende Aar at svare til samme Formodning. 50.) Naar mere formuende Folkes Børn have siddet et Par Aar i Skolen, og det va af Diecter, saavelsom vedkommende Lærere, paa den herefter befalede Maade, befindes, at de intet hoved eller Lyst have til Stus deringer, skal Forældrene eller Værgerne advares at tage dem derfra, og, ifald de ikke vilde, maae det dem af Biskoppen paalægges; thi i Almindelighed maae der agtes paa, at Børnene kan noget saa nær naae det foresatte Maal i den foreskrevne Tid; dog maae derved tillige lægges Marke til, on: derimellem findes saadanne Hoveder, som vel ere noget langsomme, men ved den daglige Omgang erfares, at have derhos et got Judicium og giøre sig Flid og Umage. Paa anden Maade tillades det ingen Børn at forblive længere i Skolen, men de skal derfra, dog efter saadan Omgang, som herefter i Almindelighed i Henseende til Ingeniorum Prøve ved den aarlige Eramen i Skolerne er anordnet, afvises og anføres til andre Zing at lære, eller i Tiden at tiene ved. 51.) Rector skal holde nøiagtig Protocol over alle Skolens Discipler, € 5 og Fr. om de latinske Skoler 51-53 §. 11 Maj. og deri ved enhvers Navn antegne, ikke olene, naar han er fodt, af hvad Forældre, hans Antagelses Datum i Skolen, bvad Fremgang han da havde giort, og hvad Classe og Sted i samme ham blev anvist, mien endog siden, hvorledes han ved den aarlige Eramen og Ingeniorum Prove befindes og forflyttes i folen, om, hvad og naar noget af Skolens Stipendiis og Beneficiis er ham tilstaaet eller videre tillagt, hvad deraf er oppebaaret, eller henlagt til Nytte for ham i Fremtiden, med hvad videre, der i Henseende til en eller anden Discipel i Særdeleshed kan være at mærke, og endelig, naar han forsendes til Academiet, eller, om han forinden forlader eller kommer fra Skolen, da af hvad Aarsag, paa hvad Maade, samt om og hvad Teftimonium vitæ ham er givet; hvilken Protocol Biskopperne cengang hvert Aar, eller saa ofte de besøge Skolerne, skal lade sig forevise og deri tegne, at den er dem foreviist, ligesom den og sal saavel ved den aarlige Examen i Skolen, som naar der handles em Stipendiers og Beneficiers Uddeling, være til Efter retning. 52.) Skolegangen skal herefter, som hidtil, begyndes hver Dag i alle Lectier under den dybeste Ærbodighed med Bøn og Lov: Sang, og Derefter læses et Capitel i den Hellige Skrift, alt paa Dansk. 53.) Der skal alle Dage læses for Disci plerne om Sommeren 4 Timer for og 3 Timer efter Middag, og om Vinteren 3 Timer for og 3 Timer efter Middag, og det offentligen i Skolen under Rectors eller Conrectors Tilsyn; Og maae ingen af Lærerne i disse offentlige Skoletimer tage fine Disciple paa Rams meret, undtagen i de Skoler, hvor ingen Varme fan være; thi der kan det vel tillades i de allerkoldeste Vinter Maaneder, men kan der være Varme paa Skolen, da skal Læsningen altid skee i Skolen, uden Læres Fr. om de latinske Skoler 53-56 §. Læreren er saa svag, at han ei kan gaae uo; Derimod 11 Maj. hvis en Lærer, foruden de offentlige Skoletimer, vil derimellem undervise fine Disciple privatim, staaer det ham frit for, at giøre saadant paa sit Kammer. 54.) Som Disciple, ved at have alt for ofte eller for længe Forlov, ikkun vænnes til Lediggang, saa (ligesom de aldeles ikke ved noget dem uvedkommende Arbeide eller Forretninger for nogen, i hvo det er, maae hindres eller sinkes fra deres Studeringer, meget mindre ved deres Lærere fravendes til nogen anden deres, efter denne Skole Fr., fastsatte Bestemmelse uvedkome mende Handling) maae og Disciplerne, i hvad Stole det end er og i hvordan det end tilforn har været brus geligt, ei herefter holde ferier, uden een Uge for Juul, indtil Dagen efter Hellig 3 Konger, Dummet: Ugen indtil Dagen efter Paaske Festen, 2 Dage for Pindses Festen, indtil Dagen efter den, 14 Dage i Augusti Maaned, de paa visse Steder aarlig holdende og i Almanakken antegnede Markeds Dage, naar det ikke er over 2 Dage, ligesom og 2 Dage efter den aarlige Examen i Skolen, samt hver Loverdag efter Middag; Bidere Ferias eller Forlov skal og maae ingen Rector eller Lærer tilstæde, og handler nogen af dem herimod, da ansees han, hvad enten det er Rector eller en af de andre Lærere, derfor paa samme Maade, som i 10 §er anordnet om dem, der uden Tilladelse reise fra Skolen. 55.) I Skolerne stal Catechismus og Theologien dagligen læres, og desuden eengang ngentlig, nemlig Onsdag efter Middag, catechises res af enhver Lærer for sine Disciple. 56.) Cans tores skal flittig undervise de Unge i Vocal Musiqven og dertil udsøge de beste Stemmer, hvilke de med Flid skal stræbe at bringe til en god Fuldkommenhed, paa det der altid kan haves Forraad paa saadanne, som fan Fr. om de latinske Stoler 56-59 §. 11 Maj fan forestaae Musiqven i Kirken. 57.) Om Søn: og Hellig Dage saavelsom Fredagen skal Lærerne og Disciplerne samles i Stolen, naar det ringer forste Gang, eller saa betimelig, som efter Veiens Længde fra Skolen til Kirken behoves, for der at holde Bon, lase et Capitel af Bibelen, og siden følges ad til Kirken Disciplerne Par og Par, sædeligen og i god Orden, hver Hører efter sin Claffe, og Rector med Conrector tilsidst, og have siden hver noie Opsigt med fine Disciple, at de med sømmelig Wrbarhed og Ans dagt høre Prædiken; hvor og naar ellers visse Lectier Besorge Sangen i en eller anden Kirke, skal og deres Lærere være forbundne at følge med; under Prædiken skal Lærerne noie give Agt paa, med hvad Andagt Disciplerne høre Guds Ord, om nogle af dem imid lertid ftime eller gaae ud paa Kirkegaarden at leege, eller og bruge uanstændig Adfærd i kirken. fligt, skal Disciplerne derfor offentlig og med Eftertryk straffes i Skolen. 58.) Paa samme Maade skal de og gace ud af Kirken i god Orden lige hen til Skolen, og enhver Lærer der examinere fine Disciple af Prædiken, hvori Rector og Conrector, saavidt den Øverste Lectie angaaer, fan alternere med hinanden for Middag og efter Middag, og, inden Skolen skilles ad, sluttes med et Vers as en Psalme. 59.) Naar og saa ofte Skolens Disciple, der have varet til Confirmation, agte sig til Herrens Bord og tillige med deres Lærere deelagtiggiores i dette Saligheds Maaltid, da skal dem af Lærerne nogle Dage forud og nogle Dage efter forklares hver Dag i Skelen, Hvad Beredelse der forud udkræves, Skeer naar de vente at nyde deres Frelseres Legeme og Bled, samt hvad Taksigelse de ere Gud skyldige, efterat de have ans nammet det, og hvorledes de af dem til den allers holeste Fr. om de latinske Skoler 59-61 §. hoieste Gud giorte Lofter ligge paa dem. 60.) 11 Maj. Der skal i alle Skoler herefter eengang om Aaret paa en vis fastsat Tid (som Biskoppen efter hvert Steds Beliggenhed nærmere skal bestemme, alt saaledes som han finder det beqvemmest og uden derved at hin dre Candidati i deres Reise her til Universitetet) hols des offentlig Examen, som verelviis ved det forhen befalede Programma af Rector og Conrector forud bekiendtgiores, og hvor i Særdeleshed Stiftamtmanden og Biskoppen, saavidt de kan, skal være tilstede, samt ellers enhver, der vil, kan møde til og anhore; hvor da enhver Discipel offentlig af Rector, men i Mester Lection baade af Rector og Conrector for hans Andeel, tilsporges og prøves i alle de Ting, som de ere underviiste i; hvilken Eramen skal gaae alle Lectier eller Cloffer igiennem, og altsaa vedvare saa mange Dage, som efter Classernes og Disciplernes Mangde kan behøves, for at erfare hvad hver Discipel har lart, men deg tillige indrettes saaledes, at dermed ikke i det hoiefte gaaer over 14 Dage bort. Og naar saaledes Examen er til Ende, giøre alle Disciplerne i hele Stolen paa een Dag en Provestiil, eftersom Bis Toppen eller Rector, naar og hver hiin ikke selv kan være tilstede, dem i hver Classe foresætter, hvilken Still siden efter ved Ingeniorum Prøvelse skal tages med i Betragtning, og til den Ende bliver i Stiles Bogen urettet, saaledes som i 34 § Lit. 1 er anord net. 61.) I Almindelighed paaligger det Neca tores selv nøie at agte paa alle i Skolen værende Disciplers Forfremmelse i deres Studeringer, og, om nogen Brest findes, da undersøge Aarsagen dertil; men ved de offentlige Examina skal der især heldes en besynderlig prøve over Disciplernes Ingenia. Til Hvilken Ende Rector, Conrector og Hørerne, Dagen esters Fr. om de latinske Skoler 61-63 §. 11 Maj. efterat Examen er sluttet og Prove: Stilen er giort, skal trade sammen, da enhver Classes Lærer paa sin Samvittighed anmelder det Haab, han giør sig om enhver af fine Disciple, og Rector tillige med Læreren derefter bestemmer Discipelens fande Characteer, efter den aflagte Prøve, ved hans Navn i Protocollen; Men skulde der være Spørsmaal, om et Barn maae forblive i Skolen eller skal afvises, da skal Rector, tilligemed Discipelens da værende Lærer, paa deres Samvittighed give Biskoppen deres Tanker derom, enhver for sig, skriftlig og under Forsegling tilkiende, hvers efter Biskoppen deciderer, hvad enten han endnu maae 62.) blive et Aar i Skolen, eller ber afvises. Hvor Skolernes Indkomster negenledes kan taale tet, maae den eller de ørere, som frem for andre udmærke sig med Flid og Arbeide paa deres underhavende Discis plers Undervisning og Fremgang, og hvis Forhold ellers er got, nyde et lidet Premium af Skole-Kassen paa 10 a 20 Rdlr; Ligeledes maae de Disciple, som frem for andre have været flittige, og viist mærkelig For bedring i deres Studeringer, af hvad Classe de end ere, til videre Opmuntring og Lyst til at stræbe, gives nogle smaa Premier, som skal bestaae i nyttige smukt indbundne Bøger til forskiellig Priis, med indtrykt Paaskrift: Slittigheds Belønning; Begge Slags skal, med Biskoppens Forevidende og Approbation, efter den aarlige Eramen offentlig i Stolen af Rector uddeles til Vedkommende, og Disciplernes Præmie skal tillige antegnes i Protocollen og nævnes i deres Testimonio 63.) fra Skolen, og paaskiannes ved Academiet. Rectores maae aldrig forflytte nogen Discipel fra en Classe til en anden, med mindre han har lært saa meget, at han kan forsvare den, hvori han sættes, eftersom Metz nu paa hvert Sted, efter Classernes Forsticlligs hed, Fr. om de latinske Skoler 63-66 §. hed, inddeles og Aarene avancere; meget mindre maae 11 Maj. negen i Mester: Lectie antages, sem man ci fan være forvisset om, at han kan opnaae det foresatte Maal til Academiet noget saa nær i den foreskrevne Tid; Dog maae vel, efter Omstændighederne, i en eller anden Claffe tilstaaes 1 a 2 Løbe Aar i det hoieste, naar uden videre ders efter i de følgende Aar alt det befalede læres. 64.) Findes negen Discipel forsømmelig i at søge Kirken eller Skolen, eller antreffes i en eller anden Udyd eller Forfecise, der dog ci er saa grev, at han uden Advarsel bør forvises kolen, da skal han efter Omstændighederne revses, degraderes eller miste endeel af Beneficiis, og hvad ham i saa Maade fragaaer, antegnes af Rector og henfalder til Skole: Bibliotheket. 65.) Men skulde nogen Discipel være hengiven til Drif, Dobbel, Slagss maal, Banden, Lyven, Guds Ords Foragt, Guds Ties nestes Forsømmelse, eller andre stammelige Lafter, og ei efter en og anden Advarsel og Straf saavel paa Kroppen, som paa Beneficia, retter og bedrer sig, stal han af Rector, med Biskoppens Samtykke, uden al Naade sorvises Skolen, da saadanne ikkun forarge andre unge Mennesker, og neppe selv kan ventes at vorde anderledes; Til hvilken Ende Lærerne have noie herpaa at agte, og ei tilstæde Ungdommen Rort: Spil, Tærning eller sig Leeg, som ei tiener til Motion, enten hiemme eller andensteds. 66.) Hvis nogen af Byens Indvaanere befindes enten at forføre nogen Skole: Discipel til liderligt Levnet, eller og hæle og dølge med dem i nogen Last, da skal saadan en, naar det beviisligt giøres, straffes af Øvrigheden, uden al Forskaansel, første Gang paa en anseelig Penge: Mulet, efter sin Formue, til Skolens Biblics thek, eller, i Mangel af Formue, paa Kroppen og med Fængsel. Skeer det oftere, da bor saadan Ung. Dome Fr. om de latinske Skoler 66-68 §. 11 Maj, dommens Forfører for sin Ugudelighed forvises Byen. Saa maae eg ingen, som holder Vertshuus eller Kroe, nogensinde tillade Disciplene at sidde i des res Huse for at drikke, eller der at forsamle sig, meget mindre at have noget Slags Spil, af hvad Navn nævnes kan, i deres Huus, alt under Straf for Vers ten hver Gang paa 1 Rdlr, som skal henfalde til Skole: Bibliotheket, og Magistraten, naar det angives, skal være pligtig at ereqvere. 67.) Lader nogen Discipel, uden fine Forældres, Formynderes eller Læreres Vidende, i sine umyndige Aar sig til Krigs: Standen antage, eller ved andre dertil forlokke, da stal saadan verving igien paa de Vedkommendes An. søgning strax gane tilbage og være faasom ugiort, uden al Vederlag til den Hvervende. 68.) Almine delighed maae ingen Rector nægte eller forholde nogen Discipel hans Dimission fra Skolen og saas dant Teftimonium vitæ, som han har fortient, nage Hans Forældre eller Værger det forlange; handler nogen Rector herimod, og det af Biskoppen befindes, at være cet uden billig Aarsag og af Fortræd, bode han derfor 10 Rdlr til Skolens Bibliothek; Men naar nogen Discipel for Liderlighed, Skarnagtighed, eller andet usømmeligt er forviist en Skole, mane han ikke antages i en anden, endskiont den kunde være i et andet Stift; Til hvilken Ende enhver Rector, saa ofte nogen Discipel fra Skolen bortvises, ikke alene Skal meddele ham Vidnesbyrd, som desuden indføres i Skole Protocollen, om hans Forhold, og deri udtryks keligen melde Aarsagen til hans Udgang af Skelen, enten det er for Ubeqvemhed til at studere, eller og det er for et syndigt og skammeligt Levnet, men endog Skriftligen, med Biskoppens hosfeiede Samtykke, indbes rette til Rector ved Universitetet i Riobenbavn, Hver Fr. om de latinske Skoler 68-69 §. ' Hver Gang nogen, især for et ugudeligt og liderligt II Maj. Levnet, forvises den ham betroede Skole, paa det om saadan en siden stulde give sig under privat Informas tion, og derfra søge at vinde Sted iblant Studentere, han da kan blive afviist, som aldeles uværdig til at indlemmes ved Universitetet. 69.) Ingen Disci pel, som har freqventeret en latinsk Skole og samme forladt, maae af nogen Rector antages i en anden Skole, med mindre Disciplen medbringer sin skriftlige Dimission og Vidnesbyrd fra forrige Skoles Rector, af hvad Aarsag han er kommen eller gaaet derfra, og samme Testimonium forinden af den Rector, han nu melder sig hos, vorder Biskoppen tilstillet, som da, efter at have noie examineret alle Omstændighederne, giver sit Samtykke til hans Antagelse; Understaaer nogen Rector sig herimod at antage nogen forløben Discipel, da bade han for hver Gang, han saaledes skyldig befindes, 10 Rdlr til Skolens Bibliothek; Og hvis nogen Studiofus antager sig slig en Person, som enten ingen skriftlig Dimission haver, eller for Liders lighed eller anden Udyd er bortjaget af en Skole, og ham siden ved privat Dimission søger til Univers fitetet at indsnige, da bøde han 10 Rdlr til den fors urettede Skoles Bibliothek, og desuden relegeres paa 1 Aar fra Universitetet; Og paa det Kongens Villie heri af alle Vedkommende desto bedre kan iagttages, stat enhver, som til at informere og dimittere antage sig den, der tilforn har freqventeret en public Skole, i der Testimonio, han giver ham til Academiet, udtrykkelig melde: At han tilforn har gaaet i den og den Skole, hvad Tid han qvitterede den, hvad Classe og Sted i samme han da sad i, af hvad Aarsag han kom eller gik derfra, hvorledes det ham derfra givne Teftimonium Vitæ var, om han derpaa strax kom under anden Infor VI. Deel. motion, D Fr. om de latinske Skoler 69-71 §. 11 Maj mation, eg hvis, af hvem han siden er informeret, og hvorlænge af den, der nu dimitterer ham; Sorsommer denne sidste at anføre i sit Testimonio noget af alt dette, mulcteres han paa 10 Rdlr til den Skeles Bibliothek, Hvor Disciplen forhen var; Men befindes han derhos at have deri urigtig anført enten det ene eller andet af dette foreskrevne, bør han desuden straffes med Reles gation paa I a 3 Aar fra Universitetet. 70) Skulde derimod nogen Discipel aldeles undvige fra de Kgl. Riger og Lande og deponere andensteds Uden. lands, da skal han være udelukt fra al Forfremmelse, være sig Geistlig eller Verdslig, her i Rigerne i de forste 10 Aar derefter, og, naar han endda siden søger nogen Befordring, skal han først være alle Academiske Examinibus her i alle Maader undergiven, saaledes som i Almindelighed er anordnet. 71) Der skal ved Hvert Steds Skole herefter, som forhen, være en inde rettet Bog, hvori de den i Særdeleshed tilhørende Fundationer, Donations Breve og Legata rigtigen skal være indførte, saaledes som de af Stedets Magis ftrat og Sognepræsten, som Skolens Forstandere, ere verificerede, og derefter af Stiftamtmanden og Biskope pen, som dens Directeurer, ere paategnede at være rig tige; alt til Underretning for Rector og hans Efters kommere, saavelsom til aarlig Brug ved de holdende Distributioner; Skolernes Regnskaber skal Stiftbez felingsmændene og Biskopperne, hver i sit Stift, aarlig eftersce, og, naar de saavelsom Capitalernes Forvaltning befindes rigtige, med deres Paaskrift qvittere; Men som Skolerne i og for sig selv tilligemed deres samtlige Lærere i alt, hvad der angaaer sammes Embede, sal immediate staae under Biskoppen alene, saa paaligger det ogsaa ham alene, og ingen anden, at have flittig Tilsyn og Indseende med Skolerne og med Lærers Fr. om de latinske Skoler 71-72 §. 5. Lærernes Forhold i deres Embede, at prøve og under II Maj. sege, saa ofte skee fan, om ungdommen saavel i Guds frygt og Kundskab, som i boglige Konster, rettelig una dervises, og neie at paaagte, om allevegne rigtigen omgaaes med Uddelingen af Renterne, Stipendia eg andre Beneficia, saaledes at enhver nyder den Deel deraf, som ham efter sine Omstændigheder, Fremgang og aflagte Prove ved Examen, med Rette bør og tils kommer; Derimod head Skolernes Beneficia (hvor ved forstaaes alt, hvad som enten af Kongerne af Gave mildhed dertil er henlagt, eller og af andre fan være givet, og hvoraf Indkomsterne til fattige Stole Dia -scipler bør anvendes) egentlig angaaer, da skal samme paa hvert Sted være under Byens Magistrats og Sognepræstens Forvaltning, saavelsom under Rece tors Opsyn, hvilke skal paa det noieste iagttage de over saadanne Beneficia giorte Anordninger, Love og Fundationer, saa at de til intet andet Brug, end det, hvortil de ere beskikkede, anvendes; Til den Ende skal disse Skoleforstandere paa ethvert Sted under Stifts befalingsmandens og Biskoppens Judseende med sams let Raad yderligst og mueligst vaage for alle Skolens Indkomster og Capitaler, saavel de, der nu ere og bør findes, som de, der efterdags til Skolen af gud. frygtige Folk vorde legerede, at de blive saaledes uds fatte, at de aarlige Renter deraf i rette Tid kan inds komme og Capitalerne derhos staae sikkert; alt saaledes som de eller deres Arvinger, een for alle og alle for een, agte dertil som Selvskyldnere at svare; Og have bemeldte Skole Forstandere aarlig at indsende rigtige Skole Regnskaber til Stiftbefalingsmanden og Biskop. pen til deres Approbation og Qvittering, som foran er meldt (*). 72.) Med Stipendierne og deres D 2 (*) Efr. Rescr. 13 Nov. 1776. Uds Fr. om de latinske Skoler 72 §. 11 Maj. Uddeling iblant Skolens Discipler forholdes saaledes, at, naar den publique Eramen og Ingeniorum Prøve, Dimissionen til Universitetet og forflytningen er forbi, skal Rector, saavel ved denne, som ved alle Distribue tioner, for at faae desto mere Vished og Forsikkring om deres Trang og Fortieneste, der skulde oppebære Beneficia, lade enhver Lecties Lærer medgive fine un derhavende Discipler forte skriftlige Attestata om ens Hvers Vilkaar og Forhold, og hvo dertil ere meest værdige og trængende, samt derefter overveie, hvad en hver Discipel, som til Stipendia er berettiget, efter hans Trang og Fremgang, Disciplernes Antal og Stor lens Formue, kan i det følgende Aar nyde, være sig af Kostpenge, hvor Kosten er ophævet, Legatis, af Hvad Slags det end er (af hvilke de, som i forrige Tider ere af Giverne bestemte til Brod, Klæder, Sfoe, Strømper &c., skal fremdeles herefter, saaledes som det i de senere Tider er bleven anordnet, uddeles, ikke i Varer, men i rede Penge, dog at de af vedkommen de Tilsynsmænd vorde anvendte til det hidtil destineres de Brug), Skolens Indtægter af Accidencer, Liig og Copulations Penge, eller hvad ander Navn være fan; hvornæst Rector efter sin Samvittighed, og saaledes som han, ifald nogen derover klager, vil tilsvare og befiendt være, derover forfatter et Forslag og indsens der samme til Biskoppens Approbation tilligemed de Disciplerne af Lærerne givne forommeldte Atteskatis ; og, naar det da af Biskoppen (som neie har at paaz agte, at Fundatorum Intention vorder efterlevet, og at ingen Formuende til Beneficia admitteres, saalænge der ere Uformuende, som dem kunde behøve og forties ne) er approberet, hvilke Disciple dertil kan antages, og hvad enhver maae nyde, staaer det saaledes fast, at enhver kan vide, hvad han i samme Aar har at giøre Fr. om de latinske Skoler 72-74 S. giore sig Regning paa, saafremt han ikke imidlertid ved II Maj. Lached, Skisdesløshed, Efterladenhed, eller paa an den Maade giør sig dertil uværdig; Dog skal det være Rector tilladt at beholde ved denne Over Regning et lidet Overskud tilbage for de Discipler, som mueligt funde komme til Skolen, førend nyt Forslag skeer, ifald de tillige ere særdeles trængende til strax at nyde nogen hielp; Og skulde der da blive noget Overskud, tan Biskoppen med Rector overveie, om og hvor mes get de fattige og gode Ingeniis ved deres Dimis fra Stolen kunde medgives, for at kiøbe sig de paa Acas demiet fornødne Boger, og til nogen hielp i Begyne delsen. 73.) Jugen Discipel, som nyelig er ind tommen i Skolen, og da først sættes til Studeringer, tillades at oppebære noget Beneficium, forend han samme Skole har udstanden et halv Aars Prøve; De, som enten fra andre Skoler, eller fra privat Information, med nogle forhen forhvervede Fundamentis blive antagne, skal prøves i det ringeste et fierding Aar, førend de nyde Stipendia, paa det man desto mere kan være forsikkret om, at den hielp, som til Ungdome mens Bedste er henlagt, ikke paa uværdige og ubeqvem me Subjecta skal spildes; Dog undtages herfra de fattige Discipler, som Tid efter anden fra Færge hidsendes til Kiobenhavns og andre Skofer, og hvilke efter Kong Chr. IV Fundation i Thorshavns Skole ere oplærte, saa og de, som fra Island vorde herover sendte, item om noget Barn fra Vajsenhuset i Khavn findes sær dueligt og oplagt til Studeringer, med hvilke foranførte forholdes, efter hvad derom især forhen har været anordnet, og er Biskoppen over Siellands Stift bekiendtgiort (*). 74.) vor det ikke allerede er D 3 skeet, (*) See Rescr. 23 Jun. 1741 09 4 Maj. 1759. Cfr. Reset. 13 Jul. 1742. Fr. om de latinske Skoler 74-76 §. 11 Maj. skeet, sal af hver Skole, til at giemme saavel sammes Midler og Penge i, som og hvad Penge, der for Difcis plerne oplægges og herefter onitales, bekostes et jern bunden Skriin, og dertil giores 3 særskilte dirkes frie Laase, samt 3de Nøgler, af hvilke Rector skal have een i sin Forvaring, Forstanderen den 2den og Sfor lens Curator, hvor saadan en især findes, den 3die, men hvor, Rector selv tillige er Curator, der har Soge nepræsten, som een af Forstanderne, den 3die; Og maae ingen, som har Noglen, understane sig at give den til en anden, for at aabne Kassen, uden det er i Sygdoms eller andre lovlige Forfald, da de øvrige Skolens Forstandere samtlig imodtage og igien levere Meglen tilbage til den, som den ellers bør være hos. 75.) Samme Kasse skal til desmere Sikkerhed hensæt tes til forvaring pan ethvert Steds Raadstue, som da bliver det Sted, hvor Forstanderne, Rector og Cus rator skal forsamle sig i de Tilfælde, hvor noget en ten Skolens eller Disciplernes Oplags Penge angaaen de forefalder; og bør Byens Magistrat paa hvert Sted, een for alle og alle for cen, være ansvarlig for, at Kassen sikkert bliver der forvaret. 76.) I denne Kasse bør være 2 forskiellige igiennemdragne Protocoller, som af Skolen bekostes; af hvilke den ene authoriseres af Stiftamtmanden og Biskoppen conjunctim, eg vedkommer alene Regnskaber for Skor lens egne Penge; den anden authoriseres af Biskops pen alene, eg indeholder blot Rigtighed for Disciplets nes saa kaldte Oplags: Penge; i hvilke Protocoller, enhver for sit vedkommende, hver Gang skal indføres, saavel hvad af Skolens Penge, eller Disciplernes Ops lagspenge, i kassen nedlægges, som hvor meget der af samme udtages; og, naar saadant er skeet, skal Sko Jens Forstandere, Rector og Curator, som alle derved bor Fr. om de latinske Skoler 76-78 §. bør være tilstede, tegne i vedkommende Protocol, hvad 11 Maj. Dag de have været samlede, hver mange Penge der enten ere blevne nedlagte eller udtagne, og sligt med deres Navnes Underskist bekræfte. 77.) Hver Gang Stipendia skal uddeles, eller Kassen ellers for noget at nedlægge eller udtage behøver at aabnes, haver Rector at anmelde det for Skolens Forstandere, som da skal beramme en Dag, det snareste skee kan, til en Forsamling. De aarlige Distributioner af Beneficiis skal efter den af Biskoppen approberede Plan, som af Rector fremlægges, skee offentlig i Skolerne af Rector i een eller fleres af Magistraten og Sogne præstens, samt Conrectors, Hørernes og hele Skolens Disciplers Nærværelse; De, som oppebære Beneficia, stal i den dertil indrettede Bog derfor egenhandig qvittere, hvilket, uaar Forretningen er til Ende, de tilstedeværende Skolens Forstandere tilligemed Rector skal med deres handers Underskrift verificere. 78.) Som der findes visse Skeler saa rigelig doterede, at Discipler endog i temmelig Antal kan der nyde noget saa anseeligt om Aaret, at det fast overgaaer, hvad de til Fornødenhed i Skolegangen bør have; hvorfor og desflere søge at faae Sted i flige Skoler; Men det ofte møder, at unge Mennesker, esterat de i Skolen have haft betydelige Beneficia, blive, naar de komme til Academiet, hvor de meest behovede Hielp, og hvor Mængden af Studentere ei tillader, at Stipendia kan strække til dem alle, ganske forlegne, og nødes til, for Fattigdom og Livs Ophold, strax efter Depositsen at begive sig fra Academiet, og søge om at præceptorere paa Landet eller blive Skoleholdere, hvorved de hindres i at giøre videre ret skaffen Fremgang i Studeringer; Saa maae ingen Discipel, sem til hielp er trængen. de, i Almindelighed af nogen Skoles Beneficiis virkes 24 lig Fr. om de latinske Skoler 78-79 §. 11 Maj. lig nyde og oppebære om Aaret mere end 30 Rdlr i det høieste, og det endda ikkun i den øverste Classe, samt i de andre Claffer efter deres Trang og Frems gang fra 10 til 24 Rdlr aarlig; med mindre en eller anden, i Mangel af al Tilstød nogensteds fra, til no get mere var særdeles værdig og trængende; Dog, som det herefter, ligesom tilfern, er tilladt i alle Skoler at uddele aarlig til de fattige Discipler alt det, som inds kommer, og til Hielp for dem er henlagt, saa maae og enhver Stipendiario deraf aarlig tillægges alt, hvad Ham, efter hans Trang og Fremgang, samt Disciplers nes Antal og Skolens Formue, fan tilkomme; Men naar da det, en Discipel saaledes er tillagt, overgaaer den her foran fastsatte Summa, bør ham ikke mere deraf udbetales, end forberørte Summa, og det øvrige giemmes for ham til Zielp ved Academiet, hvilket Sector skal indføre ikke alene i sit aarlige Regnskab og i den i 51 § anordnede Skole Protocol, men endog i den i 76 for disse Oplags Penge aparte befalede Protocol; Og haver Rector efter hver Distributs at giøre Skolens Forstandere Rede for, hvor mange Penge der ere oplagte for hver Discipel især, og strax fra sig levere og nedlægge samme i den dertil anordnede Kasse. 79.) Rector, hvor han indsamler Skolens Indkomster, maae ikke af samme beholde i sin Forvaring og Giems ime over I a 200 Rolv i det hoieste, efter Disciplers nes Mængde, og saaledes som til behøvende Forstraks ning for en eller anden af dem findes nødvendigt af Forstanderne; men saasnart han har indsamlet noget derover, skal han deponere saadant i Kassen; Heller ikke maae Rectores indesidde med nogle af Oplags: Pengene, af hvad Classes Discipler det end maatte vare; Skeer hermed anderledes, have Skolens Forstan dere i begge Tilfælde at forsyne sig med Sikkerhed for for: Fr om de latinske Skoler 79-80 §. foranforte Penge, saaledes som de selv til sin Tid der. 11 Maj. for vil være ansvarlige. So.) Naar da saadanne Disciple dimitteres fra Skolen til Academiet (thi qvittere de Skolen forinden, miste de det, der er oplagt for dem, og samme bør komme en anden til Hielp), bor Rector i Forstandernes Overværelse giøre Afregning med hver, efter Protocollens og de aarlige Regnskabers Medfør, over hvad ham har været tillagt i al den Tid han har gaaet i Skolen, hvad deraf alles rede virkelig af ham er oppebaaret, og hvad der endnu ham til Gode er oplagt; vilken sidste Summa, faasnart det med Vished erfares, at de fra Skolen Dimitterede ere ved Academiet blevne indtegnede iblant Studenternes Tal, foranstaltes af Stolens Forstan dere og Rector udtagen af Kassen, og under Forstans dernes Segl tilstilles Biskoppen i Stiftet paa eengang for alle det Aars Dimitterede, tilligemed en Fortegnelse fra Rector, paa hvad enhver af disse deraf tilkommer; hvorefter Biskoppen derfor giver sin Qvittering til bage, som i Kassen skal nedlægges, og siden efterhaan. den, ligesom han skiønner, at nogen Candidat det kan behøve, oversender eller forstrækker ham af disse Penge ved Academiet; dog saaledes, at han deraf, ifald Oplaget maatte være saa stort, ei maae nyde mere i alt, end 100 Rdlr i det 1ste academiske Aar, saa og, at intet deraf udtalles, førend i det mindste efter et halvt Aars Forløb fra Depositsen, og efterat han med Professorernes Attest har bevist, at han imids lertid bestandig har opholdt sig ved Academiet, opført sig der skikkelig og været flittig i at frequentere deres Prælectioner og Collegia; thi opholder han sig et ved Academiet og paa forskrevne Maade beviser sin Flite tighed, bør han ikke nyde noget deraf, men da skal det, ester 2de Aars Forløb, anvendes til Hielp ved Acades D 5 11 Maj. Academiet for en anden skikkelig og trængende Student fra samme Skole, som dertil af Biskoppen udvælges; Over dette saaledes i Skolen for Deposituris oplagte, og Biskoppen til videre Forstrækning for dem tilstillede, haver Biskoppen at holde en aparte Regnskabsbog; Og sem altsaa, jo mindre Disciplerne i Skolen have oppebaaret, desto bedre er det for dem ved Academict, saa bor Sectores i de vel doterede Skoler have noie Indseende med, at Stipendiarii af de dem aarlig til lagte Beneficier ikke faae Lov i folen at gppebære mere, end det, de endelig behøve til hielp til deres nødvendige Underholdning, paa det det øvrige kan oplægges til undsætning for dem ved Academiet (*).

81.) Naar en Discipel er kiendt duelig til Bogen, og derefter nyder noget anseeligt af Skolens Beneficier, da skal hans Forældre, Formyndere eller Frænder love for ham, at han troligen skal blive ved Bogen Skolen igiennem, og ikke letteligen uden vigtige Aar sager forlade den, før han har giort sig klar fra Acas demiet; hvis han ikke skal være skyldig til, om han leafindig qvitterer, at erstatte Skolen og Academiet, naar han kommer i Stand, hvad han har nydt; De, som og have haft god hielp i deres Skolegang af Stor lens Beneficier, og siden ved deres Studeringer blive forfremmede til Velstand og gode Embeder, der og ikke i sin Tid, naar Gud giver dem Evne, glemme at betænke den Skole, hvoraf de selv have nydt godt, med nogen Gave eller Legato, at andre Fattige igien af dem kan hielpes, hvortil Rector ved deres Afskeed fra Skolen paalægges alvorlig at formane og opmuntre dem.

82.) Den Omgang med Chorene visse hellige Aftener om Aaret, samt at lade nogle af Discip-

(*) Cfr. Rescr. 3 Jul. 1789 samt 26 Maj. 1786. Fr. om de latinske Skoler 82-83 S. Disciplerne gaae om ved Middags Tid med en kurv 11 Maj. og Bosse at synge for Dørene, skal fremdeles, saa. ledes som i de senere Tider er anordnet, være alteles afskaffet; Og maae i den Sted, hvor saadant har været Skik, Indvaanerne i Byen hellere besøges med en lukt Bøffe i Huset qvartaliter af et Par Dis sciple, som Rector dertil udstikker, og Bessen siden af ham med Skolens Forstandere, som tillige dertil bør have Noglen, aabnes (*). 83.) I de Kiebstæder uden for Khavn, hvor Rectores eller ørerne cre Degne til Kirkerne, skal den for flige Degne giorte Anordning fremdeles vedblive, saa at de nyde al den Deel og Rettighed med Degne: Korn, Offer til Heis tider, Brudevielser, Barsler, samit alle slags lovlige Accidentser, ubeskaaret, sem Degnene paa Landet i Als mindelighed er bevilget; I øvrigt skal hvad, som en ten ved de fremfarne Kongers Anordninger, Fundatio ner, eller i andre Maader af Arrilds Tid har været henlagt til Skolelærernes Løn og Underholdning, være sig Jordegods, Tiender, Jordskyld, Degnes Pensioner eller andet, stedse herefter derved forblive. Tiender maae ingen Rector herefter paa længere Tid bortfæste, end medens han selv er virkelig in officio der paa Stedet; Gier nogen herimod, da skal den, som saadant Fæstebrev udgiver, strax uden al Naade have forbrudt sit Embede, og den, som Fæstebrevet har imodtaget, ligeledes strap have samme Fastebrev fors brudt, i hvo det og paaafker, hvad heller Fæstebrevets Udgiver lever eller er død; Og bør desuden inter Fæ, stebrev gielde længere, end den lever og er i Embedet, som det har udgivet, under hvad Forevending det end maatte være; dog er herved ei at forstaae deslige benefis cerede (*) Cfr. Rescr. 11 Nov. 1791. Fr. om de latinske Skoler 83 §. II Maj. cerede Tiender, som allerede forhen, efter Kongens eller Hans Forfædres Bevillinger eller Stadfæstelser, for en vis Afgift til et eller andet Sted ere perpetuerede og bestandigen henlagte, men med samme forbliver det i alle Maader ved de Kgl. Stadfestelser. Jordskyloen skal Magistraten, som Skolens Forstandere, lade indsamle hos Vedkommende, og, hvor det ei anderledes fan see, lovlig og paa Vedkommendes Bekostning den inddrive, og til rette Tid Recter eller Curator levere, saafremt de ei selv, om den ved deres Forsømmelse bliver uvis, dertil vil være ansvarlige; Og hvad Degne. Pensio gerne angaaer, som paa adskillige Steder klages heel urigtig at indkomme, da skal Biskoppen i hvert Stift tilligemed Herreds. Provsten paasee samme, saaledes som de hidtil have været lignede og fastsatte paa ethvert Sted, rigtig erlagte; og hvis nogen Degn er forsommelig i at erlægge sin aarlige Pension til Rector, eller hvem der er beskikket til at imodtage samme, in den Jule Aften, eller hvad anden Tid dertil paa et Hvert Sted af Biskoppen er fastsat, da skal Rector Scholæ det først for Herreds Provsten angive, som Degnene herom haver at paaminde, og, saafremt Bes talingen endda ei skulde paaselge, anmeldes det for Bis stoppen, som da har at drage Omsorg for, at Penfionen uden foregaaende Lovmaal og Dom ved Suspension rigtig og skadesløs vorder inddreven; hvorimod, ifald Degnene paa et eller andet Sted ikke fulde nyde des res Rettighed af Sognefolkene efter Loven, som dog er det, de skulle svare af til Skolerne, skal saa dant først andrages, paa Kongens forbeholdne Gods for Hans der værende Betiente, men paa andet Gods for dets Proprietairer, og, naar det ikke kan hielpe, skal Amimændene i hver Amt være dem heri til Hielp, og strap befale vedkommende Rettens Betiente hos de uvillige F. om de latinske Skoler 83-85 §. uvillige Bønder eller andre at fortaffe Degnene, hvad II Maj. dem efter Loven rettelig bør ydes og gives (*). 84.) Hvor Skolerne det formaae, skal de nødvendige Bøger gives de Disciple, der ere saa aldeles fattige, at de sig dem ei selv kan anskaffe, dog bør dermed haves noie Indseende, at ei andre, end de allerfattigs ste, nyde saadant; Og ligesom af alle de her foran bes falede Bøger, som i Skolerne nu skal indføres, ingen andre Exemplarer eller Oplage, end de nye, som nu blive foranstaltede til Trykken befordrede, Herefter af Ungdommen i Skolerne maae bruges (**), saa skal derimod paa disse Skolebøger sættes en billig Taxt, hvorom Professores ved Universitetet skal givre Astale med dem, som af Kongen erholde Privilegium paa at trykke og oplægge samme, saa at de forud, sørend noget Exemplar debiteres, vorde taperede og Prisen paa Titelbladet trykket; hvilken skal sættes saaledes i Kiøbenhavn, at man derudenfor fan for Icode af de tagende Exemplarer have 10 for intet til at stoppe Omkostningerne; Og for saa meget visfere at forekoms me, at Prisen ikke paa nogen af disse Bøger skal kom me Disciplerne hoiere at staae, skal hver Skoles Rece tor paa Skolens Bekostning herfra forskrive og fiobe et tilstrækkeligt Antal af alle Skolebøgerne, naar de vorde bekiendtgiorte fra Pressen at være udkomne, og siden stedse have det fornødne Forraad deraf, til at forsyne Disciplerne dermed for den foreskrevne Taxt, imod igien at giøre Skolen Regnskab for sine dertil udlagte Penge. 85.) Rectores skal ikke alene i enhvers Teftimonio Scholaftico til Academiet sætte, enteit (*) See Canc, Br. 28 Maj. 1791. Cfr. C. Br. 29 Det. 1791. (**) See Canc. Br. 23 Dec. 1775. Cfr. Rescr. 29 Maj. 1789. Fr. om de latinske Skoler 85-86 §. 11 Maj. enten han, som fattia, af Skolen har nydt Beneficia, Boger &c., eller og han uden nogen Skolens Bekoste ning alene har haft Gavn af Informatione publica, men de skal endog i de Testimonier, som gives Stipendiariis, udtrykkeligen melde om enhver al den Forflaring som om hans Alder, Herkomst, komme til kolen, Fremgang, Beneficier, med videre, efter den 51 § her foran, bør findes anfert ved hans Navn i den befalede Skole: Protocol, samt tilsidst, ifald noget carlig er oplagt af Skolens Beneficier til Hielp for ham ved Academiet, anføre Summen derpaa; Fors sommer en Rector at anføre og forklare noget af foregaaende i det en Stipendiario medgivende Testimos nio til Academiet, bør han derfor hver Gang mulctes res paa 10 Rdlr til Skolens Bibliothek; til hvilken Ende Professores ved Universitetet, hvor og naar de finde faadant at være forsomt, firar have at melde det for Stiftets Biskop; I de øvrige Testimonier, som gives dem, der ikke have nydt nocet Slags Stipendium eller Beneficium i Skolen, bor Rector forklare, efter derom skriftlig indhentet og vedlæggende Efterretning fra det Steds Øvrighed, hvorfra Disciplen er, om de selv have Midler eller formuende Forældre, der ere i Stand til at underholde dem ved Academiet, uden at de behøve nogen hielp eller Tilstød af academiske Bes neficiis. 86.) Da det er uforsvarligt, at unge Mennesker, som hverken have Hoved eller Lyst til Stu deringer, skulde, istedenfor at anføres til andet nyte tigt, drive Tiden hen i Skolen, og imidlertid være Publico til Bekostning, samt betage andre fattige men mere oplagte Børn derved Plads til Stipendia, saa, ifald Rectores skulde til Universitetet forsende nogen, som befindes af saa flet Ingenio og Fremgang, at han ikke kan giore Rede for det her foran foresatte Maal, og Fr. om de latinske Skoler 86-87 §. og det tillige saavel af hans Testimonio, som Stile. 11 Maj. bog, hvilke begge af Professores noie al igiennem gaacs, er klart, at han maae rejiceres og ikke fan antages, skal flig en Rector derfor hver Gang bes tale 20 Rdlr til Skolens Bibliothek; hvorom Biskoppen fra Universitetet gives strap Efterretning, saaledes som i 85 §ommeldes. Ellers skal Professores liges ledes ved Censuren anmærke og i en dertil indrettet Bog optegne, fra hvilke Skoler de bedste og fra hvilke de sletteste Candidati jevnligen dimitteres, og saadant derefter hvert 5te Aar til det Danske Cancellie indberette, hvorfra det igien al Kongen refereres, paa det han kan erholde Underretning om, hvilke Rectores og Skole: Lærere der noiest iagttage og efterleve denne Anordning og Hensigt, og overalt i deres Skole: Ems bede udvise den største Flid, og derved især fortiene videre Kgl. Naade. 87.) Da de unge i de publique Skoler faae en Slags Forsmag paa Acades miet, og Rectores bedst bor og fan forstaae, hvad der udfordres af dem, som med Nytte for sig selv kan sens des til Academiet, hvortil kommer, at Forældre oz Værger, fornemmelig de, som ikke forstaae det, ofte blive bedragne af private Informatorer, som om deres Børns og Myndlingers Fremgang indbilde dem imellem. stunder langt mere, end den i sig selv fortiener; saa Fionner fornuftige Forældre og Varger vel selv, at det er til deres egen Sikkerhed og deres Borns Fors deel, om de, esterat de cre privatim informerede, paa et Aar eller nogen Tid sætte dem i en public fole, hvortil de og hermed fremdeles opmuntres; Dog skal det staae enhver frit for, som har Evne dertil, at lade sine Børn informere, hvor og af hvem de vil, privatim, naar de alene iagttage, ci at antage nogen Indenlandsk til Informator, uden han ved Universis tetet Fr. om de latinske Skoler 87-88 §. 11 Maj, tetet er indskreven iblant Studenternes Tal, ei heller nogen fremmed og udlændisk Student, af hvad Nation han end være kan, med mindre samme Student tilforn har angivet sig her ved Universitetet, og, efter befuns den Vidnesbyrd om hans Fremgang og Religion sans velsom Liv og Levnet, er iblant Studenternes Tal indskreven og derpaa har erhvervet Testimonium, ei heller nogen her fra Universitetet relegeret Student, saalænge hand Relegations: Tid varer; thi forseer nos gen Student sig herimod, bøde 1ste Gang 20 Ridir, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang Landet forvises, og forseer nogen af Undersaatterne sig herimed, og antager lige Folk eller Studentere til deres Berns Information, skal de for hver Gang bøde 20 Rdir, alt til nærmeste Skoles Bibliothek, hvor Forseelsen er begaaet; Ligeledes maae slige privat informerede unge Mennesker dimitteres til Academiet og gives Testimos nium af den, der har informeret dem, saafremt han ellers dertil er berettiget, men i saa Fald skal alle, som have været under bestandig privat Information, naar de melde sig ved Universitetet med Teftimonio privato paa egen Hazard, medbringe en troværdig Mands Attest fra det Stist og Sted de ere, at de ins gen public Skole have frequenteret, samt betale 10 Ridle til den publiqve Skoles Bibliothek, som er næst ved det Sted, hvor de have nydt privat Information, og derfor ligeledes forevise vedkommende Rectors Qvittes ring, inden de med deres Testimonio antages. Vil ellers nogen privat Informeret til sin egen Sikkerhed, førend han kommer til Academiet, lade sig af Rector i en public Skole examinere og fra ham tage Testis monium, betale han ligeledes til samme Skoles Biblios thek 10 Rdlr. 88.) Har derimod nogen været først i public Skole, og er derfra alene med TeftiFr. om de latinske Skoler 88-91 §. Teftimonio vitæ, dog uden at være fyldig i noget saa: 11 Maj. dant, som aldeles formener ham nogensinde Adgang til Universitetet, udkommet fort eller længe for Depositsen, da, naar han siden har ladet sig privatim infors mere og angiver sig ved Universitetet med Teftimonio privato, al han tillige medbringe det Teftimonium vitæ, som ham tilforn fra hans Rector har været giver effer, i Mangel deraf, forskaffe fra samme Nector eller Hans Estermand Beviis, at han er lovlig fra Skolen forafskediget paa den Tid, som han foregiver, og, naar han da paa egen Hazard vil admitteres med Teftimonio privati Informatoris til Universitetet, skal han til den publiqve Skoles Bibliothek, som han sidst fore hen freqventerede, betale 10 Rdlr og derfor staffe Avittering, før han antages til Student (*). 89.) Alle de, sem komme til Academiet med Teftimonio privato, al giore Rede for alt det samme, som her foran er befalet om dem, der komme fra de publiqve Skoler, følgelig bør de og medbringe en lige saadan Prove eller Stile: Bog for det sidste Aar, som i 34 § Lit. I tales om, hvori Professores skal exami nere dem, for at erfare, om den ogsaa af dem selv er forfattet, eller ikke. saavel Convector, som 90.) Det skal vel være ørerne i Skolerne, ufors meent, naar det kan skee, uden at forsømme deres of fentlige Skole: Embete, at informere andre unge Mennesker, end deres underhavende Discipler, privas tim, dog maae de aldeles ikke selv dimittere nogen til Academiet, men saadanne Disciple skal i nogen Tid frequentere den der værende publique Skole, for Derfra af Rector at blive dimitterede. 91.) Ingen maae udstikke nogen uden Riget med sine Børn, (*) Cfr. Canc. Br. 22 Jan. 1780. VI. Deel. for Fr. om de latinske Skoler 91-93 §. 11 Maj. for dem der at informere, med mindre saadan Person II Maj. først af Superintendenten i det Stift, hvorfra Bors nene udstikkes, er overhørt og befunden at være af den Her i Riget vedtagne Religion; Gior nogen herimod, straffe derfor, som den der Kongens Lov ikke har vildet agte. 92.) Paa det samtlige Discipler i Skolerne stedse kan være vidende om saavel de dem foreskrevne Metis, som Maaden, Tiden og Ordenen, Hvori samme bør igiennemganes og læres, er et udtog af denne Fr. desangaaende trykt for sig selv, som til alles Efterretning i Skolerne skal opslaaes og der bestans dig blive hængende. Ligesom og desuden er trykt ends nu et udtog af den foran befalede Lære: Methode, hvoraf nogle Exemplarer skal uddeles iblant hver Clas ses Discipler, og stedse forblive ved samme Classe i @folen. 93.) Denne Fr. skal strax fra Publi cationens Dato i de nederste eller forste Claffer i Skos ferne iværksættes, men som det i øvrigt ikke er mueligt, strap med et at sætte den i Opfyldelse, saa er (i Fr. selv) til Slutning anfort, i hvad Orden den ved Universitetet skal komme i Gang og iverksættes indtil Aar 1782, da hele Fr. skal være iværksat og i alt examineres efter samme. Fr. Ang. hvorledes saavel ved Examen ortium, som andre Epamina academice, herefter ved Uni versitetet i havn skal forholdes. Cancel. p. 115. Forandret og neiere bestemt ved Fund. 7 Maj. 1788. III og IV Cap. (*). Gr. J Overeensstemmelse med den under Dags Dato udkomne Skole: Sr. maae nærmere fastsættes, hvorledes de Unge ved Depositsen skal prøves, og hvad herefter saavel ved Examen Artium, som flere Exa- (*) See og Canc. Br. 3 Sept. 1784.. mina Fr. om Eramina acad. 1-4 §. mina academica, skal iagttages; Hvorfore nogle Artik: II Maj. er af Univ. Fund. 31 Mart. 1732 herved forans dres og forbedres samt end videre følgende befales: 1.) Paa det Candidati, som komme til Academiet, strax kunne begynde at høre Collegia, skal, isteden for de hidindtil aarlig holdte 2de Depofitiones publicæ, fra dette Aars Udgang af (som den Tid fra hvilken denne Fr. i alt skal tage sin Begyndelse) ikkun holdes eengang Deposits om Aaret, hvilken begynder strax med Sep tember Maaned, saa at den fau endes imod sammes Udgang; dog for dem, som ankomme endnu sildigere fra Island eller Færøe, tillades en extraordinair Deposition. 2.) Der maae ei flere, end 12 Personer, paa en Dag stæs des til denne Examen, og maae ingen annammes til Unis versitetet, med mindre han ved Examen er befunden at have i Theologien, Sprogene, Historie, Geographie og Sphæ rica naaet det Maal, som i Skole-Fr. af Dags Dato er foreskrevet, ei heller maae til Deposits angives, eller ved Academiet hores andet eller mere, end hvad i bemeldte Fr. er fastsat (*). 3.) Professores Lingvarum eramis nere hver i sit Sprog. Examinator skal kalde de unge frem enhver for sig, og af Bøgerne, som skal staae for ham, spørge og lade dem oversætte saa meget, som behø ves for at dømme om deres Kundskab. Selv maae han ikke der forklare noget for dem, ei heller bruge mere end I Qvarteer i det hoieste til hver Candidat; Ind Holden eller det historiske i Autores maae Candidati giore Rede for paa Latin; Oversættelser af Ebraisk og Grædst skal og skee paa Latin; men hvo ei angiver Ebraisk, maae ikke stades til Examen Theologicum. 4.) Naar Sphærica examineres, stal Globi være tilstede, og sees fornemmelig paa, at Candidati kiende Glos € 2 (*) See Canc. Br. 13 Oct. 1778 og, aug. Gymnafier, 23 Dec. 1775 Fr. om Eramina acad. 4-8 §. 11 Maj. Globum got og forstaae Definitionerne vel; ligeledes Skal de, naar Geographien eramineres, proves, om de ere vel bevandrede i Landkorterne, som og skal være ved Haanden. Og skal Examinatores i Almindelighed eras minere i fuldkommen Overeensstemmelse med de for Skolerne befalede Lære Bøger og Lære Methode. 5.) Isteden for de saa kaldede Bene, gives af hver Professor i sin Rubriqve i Protocollen Characterer: Laudabilis, Haud illaudabilis og Haud contemnendus, Gier Candidaten rigtig og for den Alder tilstrækkelig Rede, faaer han Haud illaudabilen; Bifer han tydelig, at han indseer Sammenhængen i Videnskaberne og det finere i Sprogene, da fortiener han Laudabilem; Ran han ei giøre tilstrækkelig Rede for hvad han bor vide, og ved to og tre saadanne Spørgsmaale standser, faaer han kun Haud contemnendum; Feiler han i der Fundamentelle selv, og rober overalt uvidenhed, ber ham ingen Characteer gives. 6.) Den Privatift, som har faaet een af de 2 beste Characterer, bor, ligesaavelsem de fra de publiqve Skoler, have Adgang til Stipendia academica, naar han ellers er værdig og trængende; I øvrigt antages dertil alene de Skikkeligfie, Flittigste, Gudfrygtigste og Fattigste. 7.) Den brugelige Prøve. Stiil ved Academiet skal vedblive, dog skal Stilebøgerne med Provestile og det sidste Aars Stile i folerne fornemmelig være det, hvorefter Can didaternes Kundskab i den latinske Stiil skal bedommes, hvorfore samme og ved Censuren skal være ved Haanden 8.) Den som in Examine færdeles eg agtes paa. har udmærket sig, og fees af bans Teftimonio Scholaftico at have i Skolen viist særdeles flittighed, stort Nemme og ypperlige Naturens Gaver, skal ved Census ren indkaldes for Confisterio, og der roses og opmuntres. Decanus skal, naar Creationen hoides, nævne saadanne allers Fr. om Eramina acad. 8-10 §. Il rførst, til Forfiel paa dem og de øvrige; Ellers i 11 Maj. Almindelighed creeres Candidaterne efter den Charac teer, de have faaet, forst Laudabiles, dernæst haud Illaudabiles og tilsidst haud Contemnendi, 9.) Saart de Unge ere blevne Cives Academici, maac de nødvendig lægge sig efter Philosophie, physiqve og Mathematiqve og derudi giøre en virkelig frems gang. Til den Ende skal Examen philofophicum her. efter udsættes indtil 9 Maaneder efter Depositsen, og i Almindelighed holdes ikkun eengang om Aaret strap ester St. Hansdag, og vedvare, saa længe nogen der til melder sig; Ved denne Examen skal alene giøres Rede for Philofophia theoretica et practica, Phyfica og de mathematiske Videnskaber, og maae 16 Candidati hver Dag antages; Dog, naar ellers 6 fattige Stu dentere det begiere, maae desuden paa en anden Tid for dem holdes en extraordinair Examen philofophicum. Prosesseres i disse Bidenskaber skal indrette deres Collegia saaledes, at de i forskrevne 9 Maaneder kan tilender bringe deres Curfum for de unge Studentere. Da de, som det efter Skole, Frs 80 § formedelst deres Oplags: Penge paaligger, skal forblive ved Universites tet, saa bør og de, der have Formue, ikke uden gyl digste Aarsager tillades at forlade det. 10.) Examen philofophicum ftal, ligesom alle øvrige Examina, holdes offentlig paa Consistorio, og maae ingen, uden at have taget samme, herefter stædes enten til Philos logisk eller Theologist, Latinsk Juridisk eller me. dicinsk Examen. Til denne Examen skal alene være de samme 3 Characterer, som til Examen Artium, dog maae ingen, uden de, der have faaet de 2 befte Chas racterer til samme, erholde noget Stipendium ved Academiet, og saafremt nogen, som faaer ringere Chas racteer, allerede nyder noget Stipendium, skal han miste € 3 Fr. om Examina acad. 10-14 §. 11 Maj. miste det, og en anden af samme Stole Cifald det er en til Stipendia privilegeret) sal i hans Sted nyde det for den Tid, han havde tilbage. II.) Exa. men philologicum skal herefter indføres for hvem, som dertil melde sig; De, som have Formue og Leilighed til at opholde sig ved Universitetet, bør bevise at have freqventeret de Lectioner og Collegia, Professores Ling. varum holde, førend de stædes til denne Examen; de andre maae det være tilladt uden sligt Beviis at anta ges dertil; og skal Professorerne efter en eeneste Candi dats Begiering være forbundne til at examinere. 12.) Til denne Examen gives ikkun 2de Characterer: Haud illaudabilis og Laudabilis; Til den første maae Candi daterne have igiennemgaaet i det latinske Sprog: Cicero de Oratore, 10 af hans Orationer, bans Epiftolæ ad Familiares og Tufculane Qvæftiones, bele Virgilius, Horatius og Ovidii Metamorphofes. I det grædske Sprog: 6 Boger af Homeri Ilias eller Odyffea, Xenophontis Cyropaedia eller Historia Graca eller Anabafis; og i det Ebraiske Pentateuchus; Saa maae og vises god Kundskab i historie, Geographic, Mytho logie og Antiqviteterne; Til Laudabilem ferdres, fors uden foranførte, en Decas i Livius, Qvinctiliani Inftitutiones Oratoriæ, 12 Bøger of Ilias effer Odyffea, 4 første Bøger af Herodoto, de historiske Boger i det Ebraiske, og en udvidet Kundskab i Historie, Geographie, Mythologie og Antiqviteterne; Derimod. fritages de til denne Examen for Physik, Philosophie og Mathematik; da den befalede Kundskab i de her udfordrede Sprog og Videnskaber bor des noiere fræves. 13.) Denne philologiske Examen befrier ikke de tilkommens de Skole Lærere fra Examen Theologicum, hvilken de og maae underkaste sig, før de antages. 14.) Ingen maae beholde Stipendia ved Academiet længere, end iz Qar, Jr. om Eramina acad. 14=17§. Aar, med mindre han er Candidatus Philologiæ; ikke 11 Maj. Heller maae andre end disse nyde Collegia, Reise eller 15.) Ved alle disse 16.) andre anseelige Stipendia. foregaaende Eramina tegner enhver Framinator for sig i Protocollen, hvilken Characteer Candidaten under ham har fortient, og, naar ved Censuren befindes, at Candidaten af hver Eraminator eller af alle, paa 1 a 2 nær, har erholdet Laudabilem, dog slet ingen haud contemnendum, gives ham den beste Characteer; har han faaet forstiellige eller flere af de ringere Characterer, bestemmes den efter Stemmernes Pluralitet. Zil Gradum Magifterii Philologiæ fræves en udmærket Færdighed i det ved 12 S foreskrevne, og desuden maae Candidaten med Færdighed og uden lang Tids Betanks ning skriftlig kunne opsætte fine Tanker paa Latin over en vis fremsat Materie af Skole. Videnskaberne. 17.) Baccalaurei - Graden skal for Fremtiden være alde les ophæver; derimed skal de, som tage Examen philologicum, derved erholde alle de Fortrin og Rettigheder, som forhen vare Baccalaureis forundte, og de nu væren de Baccalaurei for deres Personer behvide (See Fund. 7 Waj. 1788. III C. 11 §); Men da de ved denne Grad indkomne Penge til at bestride adskillige udgifter ved Universitetet maae erstattes; Saa stal enhver, som fremstiller sig til nogen Examen, betale hver Gang 1 Rdlr, hvilken leveres af dem, som deponere, til Famulus Bibliothecæ, naar Inscriptionen keer; Ved Examen philofophicum til Decano i Falcultetet. Og ved de andre Eramina (være sig Theologist, Juridisk, paa Dansk eller Latin, Medicinsk, Philologisk eller for at erholde nogen Gradum Magifterii) til den, der i ethvert Facultet antegner examinandos, som derfor giør Regnstas saaledes, som nærmere skal blive Universitetet bes fiendt € 4 Fr. om Eramina acad. 17:18. §. 11 Maj. fiendtgiort (*). 18.) Fundatsen for Sorge Ridd. Academie 7 Jul. 1747, samt Str. 15 Mart. 1743, 23 Jul. 1756 og adskillige andre, for saavidt de fastsætte, at alle de, som ville begive sig til fremmede Universiteter, først i nogen Tid skulle opholde sig ved Universitetet i Kiøbenhavn eller Academiet i Corse, igientages herved; og befales end videre, at ingen Un dersaat, som er født i Rigerne, og haver Forældre. eller Formyndere af Undersaatterne, som boe her i Ris gerne, maae begive sig til fremmede Universiteter, med mindre de i det mindste i 2de Aar have opholdt sig ved Universitetet i havn, Sorge Ridd. Acades mie eller Universitetet i Biel, hvilket ansees som ind lændisk, og der i den Tid flittigen hørt vedkommende Professorers Collegia, hvorom de bør forskaffe sig Attester fra Vedkommende, og lade Copier af samme indlevere i Cancelliet, naar de der indgive Ansøgning om Pas til at reise Udenlands; De, som handle heris mod, maae aldeles ikke giøre sig noget Haab om nogensinde at blive befordrede ved Zoffet eller Civil Etaten i Danmark og 17orge; ei heller mare de Bertil af nogen foreslaacs, eller recommanderes, da de, som til lige Charger ville recommandere nogen, bør forud være forvissede, at de have holdt sig denne Befaling efterrettelige; De derimod, som i 2 Aar eller længere have studeret paa bemeldte Steder, og erhvervet sig en saa grundig Kundskab, som hos Fremmede kan Staffe dem Hoiagtelse, og bære Widne om Studeringers nes Flor her i Landet, dem skal det ikke være forbudet, efter erholdet Kgl. Tilladelse og Reise: Pas, at besøge fremmede Universiteter. I øvrigt skal det ved Khavns Universitets Fundats, for saavidt samme herved ikke er (*) See Rescr. 11 maj, 1775. Fr. om Eramina acad. 18 §. er forandret eller forbedret, i alle Maader have sit 11 Maj. Forblivende. Pl. Aul. et false Rygtes Udspredelse om en 13 Maj. Rdlrs Sedlernes Reducering. Hvilket er aldrig tænkt paa, og skal aldrig skee. Kongen lover 1000 Rdlr til den, som kan bevise, hvo der har opdigtet saadant Rygte. p. 126. Fr. At Fordringer for indenlands fabri: 18 Maj. qverede Silke: Uldene eller Bomulds Varer skal i Torge have fortrin for deslige fra fremmede Steder indkomne og udborgede Varer. Cancel, p. 127. Gr. Da det ved Fr. 19 Febr. 1753 er fastsat, for saavidt Danmark angaaer, at alle Ferskrivninger, Contracter, Gields Breve eller Fordringer, som angaae eller reise sig af de i samme Fr. aldeles forbudne frem mede Silke: Uldne og Bomulds. Varers Indførsel og Afsættelse, skal være aldeles ugyldige og kraftesløse; det og siden, i Henseende til Norge, er ved Frr. 26 2700. 1759 og 15 Maj. 1770 forundt det her da værende almindelige Magasin, saavelsom det siden oprettede General Magasins Contoir, Prioritet for deres Fordringer hos de Handlende og Fabrikantere, næst efter Pandt og andre især privilegerete Fordringer; Saa bliver (for end videre at facilitere de indenlands fabriquerede Silke Ulden og Bomulds: Varers Af sætning i orge, og for at sætte de her værende Fabriqverende og Handlende i Stand til at give de Norske med slige Varer Handlende behørig Credit) hermed, for Norge, selgende befalet: Naar Fordringer, som reise sig af Credit, der er given paa indenlands fabriqverede Silke: Ulden eller Bomulds Varer, i Stervboer, Fallit eller Opbudsboer, saavelsom cliers for Retterne, concurrere med Fordrin. € 5 ger, Sr. om Fordring. for indent. Varer. 18 Maj. ger, som reise sig af fremmede indførte og udborgede 18 Maj. 24 Maj. Silfe: Ulden eller Bomulds Varer, da skal de forste i alle Maader nyde Præference fer de sidste, saa at de sidste eller fremmede Fordringer aldeles ikke kan vente nogen Gotgiørelse, forend de første eller inden landske ere tilfulde afbetalte og clarerede. Pl. Wodurch die Einfuhr und das Tragen fremder Zwirn. Spigen in Schleswig und Hol stein verboten wird. p. 129. Fr. Aug. forfærdigede Banco Sedler paa 5 Rdlr, hvorimed lige Sum af nu roullerende Bancos Sedler indeholdes og casseres, med videre. Cancel. P. 130. Stient Banco Octtojens 8 § (som ved Fr. 8 Matt. 1737 er bekiendtgiert, saa at ingen sig med lividenhed i den Henseende kan undskylde) fastsætter, at hvo, som eftergiør eller forfalster Banco Sedler, skal straffes, som for false Myndtning, hvorfor i Lovens 6-13-2 er fat Straf paa Ere, Liv og Gode; Saa er det dog eragtet tienligt (til Straffens end videre Bekiendtgiørelse, og for at betage alle Vedkommende endog den allermindste Anledning til at kunne paaskyde Uvidenhed) at saavel den i Loven og Anordningerne fastsatte Straf for dem, der forandre eller eftergiore Banço Sedler, som den Præmie af 1000 Rele, der tilstaaes enhver, som beviteligen angiver en saadan Falkner, herefter anføres og trykkes paa Banco Sed lerne selv. Og da Banqven, til Lettelse for Publicum, skal udgive Banco Sebler paa 5 Rdlr (imod at lige Sum of nu roullerende Banco Sedler indeholdes og casseres), hvilke blive trykte paa nyt dertil indrettet Papiir, med latinske fra venstre Haand stiævt staaende Strift Bogstaver, og underskrevne af trende Banqvens Revie Fr. om 5 Rdfrs Sedler. 6-18-2 Nvisores eller dertil Forordnede, samt pantegnede og 24 Maj. noterede af Banqvens Bogholder og Kasserer; Saa er tillige foranstaltet, at, saavel paa disse saaledes forfær digede Banco Sedler paa 5 Ndir, som paa alle andre nye Banco Sedler (være sig paa 100, 50, 10 eller 1 Rdlr) hvilke herefter af Banqven udgives, for at inds frie de gamle og forslidte Banco Sedler, som der indleveres til Cassation, skal bag paa, ved Siden eller neden under, findes trykt følgende: «vo, som giør falske Banco: Sedler, straffes pac Bre, Liv og 6-4-14/ Gods, og den, der beviisligen angiver saadan en Salffner, nyder til Belønning Et Tusinde Rigsdaler, og avnet forties." Men da denne Paategning alene kan ventes paa de nye Banco edler, som herefter udgives i Banqven, og ikke vil findes paa de gamle Banco-Sedler, som allerede cere i Cours og roullere; Saa bliver hermed, til Efterretning for Undersaatterne, bekiendtgiort, at denne Forskiel ikke skal eller maae betage de gamle Banco Sedler (nemligbe paa 100, paa 50, paa 10 og paa I Sidir) noget 'af deres Værdie eller Credit; Men at disse gamle Banco Sedler, hvorpaa ingen saadan Paategning fins des, ligesaavel som de nye, der saaledes ere paaregnede, herefter som tilforn, skal blive ved at roullere og anta, ges, saavel i de Kgl. Kasser som ellers overalt; Liges som det og under samme Straf, som forhen er meldt, er forbudet at forfalske, eftergiore eller forandre dem. Bon. Betreffend die Untersagung einiger Mün 29 Maj. zen in Schleswig und Holstein. p. 132. Allgemeine und verbesserte Einquartirungs Ord: 7 Jun. nung für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rantau. P. 134. RaadPl. om dem, som stiele Man 03 Numpe. 12 Jun, 22 Jun. 29 Jun, Raadstue: Pl. Ant. Belønning for dem, som kan opdage, hvem som skicerer Man eller Rumpe af Heste paa Marken. P. 374. Da Hestene, som grasses paa Khavns Fælleder uagtet Fr. 26 Oct. 1742, saaledes beskadiges; saa bliver herved, for saavidt mueligt at afvende dette Onde og faae flige farnagtige Mennesker opdagede. til vede borlig Afstraffelse, udlovet til den, som beviisligen angiver nogen at have afskaaret Man eller Rumpe af nogen Hest paa Khavns Fælleder, en Doceur af 20 Rdlr og hans Navn fortiet. Soldes og Sigte: samt Haardug Magere og alle andre, som til deres Arbeide bruge heste: Haar, maae ikke fiebe samme af mistænkelige Personer, men skal dem anholde og paa Politie Kammeret anmælde, hvis de ikke selv dere for behørigen vil blive ansecte og straffede (Noiere bes stemt ved Fr. 3 Aug. 1787). Patent. Modurch d. Holtz und Jagd Von. 24 Apr. 1737. 34 S näher bestimmet wird. p. 153. Pl. Aug. Silde Fiskeriets bedre Indrets ning og Sildens forsvarligere Tilberedning i Bers gen (som det visseste Middel til Handelens Forfrems melse). Gen. L. Oec og Commerce Coll. p. 156. 1.) Bonden skal sælge sin Fangst inden 24 Timer enten til en Sisteværs. Eier, eller til Byen, eller og til Jægteførere; og bliver det ham aldeles formeent, under Sildens Confiscation, at optage og kaste nogen Sild paa Landet i Forventning af Jægternes Ankomst; men al deslige, i Mangel af Leilighed til at sælge den, opkastet Sild, skal alene forblive Bonde: Gods, og Hovederne strax til den Ende af dem tages. 2.) Jægteførerne eller enhver, som fører den saa kaldte Soel: Hoved, Vaars og Straal-Sild til Byen eller til Pi. om Bergens Sildefiskerie 2-3 §. I tit Fiskeværerne, forbydes herved strengelig, at indtage 29 Jun, nogen Sild, som paa Landet, i Mangel af Afsætning, er optaget og kaftet, eller negen anden gammel Gild. Skulde nogen saadan Silo antraffes, da bor den ei alene, efterat Hovederne i Politiets og Vragers nes Overværelse ere aftagne, være de Fattige hiemfals den, om den er tienlig til Fode; men fulde Silden ved Bragerne befindes fordærvet, skal den ydermere strax, for at forekomme Sygdom, udstyrtes, og Jægte. forerne eller den, som fører Silden, bor i begge Tilfælde desuden for hvert 100 af saadan forbuden Sild bøde 4 ß, hvoraf den halve Deel tilfalder de Fattige, og den anden halve Deel deles mellem Bragerne og Polis tiets Betiente; og fulde nogen Sisteværs Eier, mod dette Forbud, tilforhandle sig nogen saadan aammel eller opkastet Sild, da naar ban dermed antraffes, bor han, foruden Varernes Confiscation og de foranførte Bøder, end videre, til lige Deling mellem Byens almin delige Fattiges Kasse og Angiveren, betale iste Gang 20 Rdir, 2den Gang 50 Rdlr, og 3die Gang som Kgl. Befalingers modtvillige Overtræder tiltales og straffes. 3.) Jægteførerne meae og skal alene indtage saadan Sild, som af Garnet eller Modten strax bliver optaget, og derm d ufertøvet begive sig til Byen; og maae ingen Jægtefører i det hoieste læns gere opholde sig, end 24 Timer, efter den første Fise i Jægten er optaget; hvorimod det tillades ham ne indføre saa mange Sild, som i den foreskrevne zid umiddelbar af Garnet kan optages og til Byen fores; dog mane han ikke af Baadene indtage et storre Antal end 24000, endsfiont han ikke længere, end de foreskrev ne 24 Timer, havde opholdt sta; Skulde negen Jægtes fører herimod handle, bør han for hvert 100 Sild, som over dette Antal af Baade i en Jegt ere indtagne, bøde Pl. om Bergens Sildefiskerie 3-6 §. S 29 Jun, bode 8 Still., til de Fattige, og til Deling imellem Bragerne og Politiet; og Silden, esterat Hovederne under Bragernes og Politiets Opsyn ere aftagne, tils falder de Fattige; Skulde Jægteføreren opholde sig læn gere end de 24 Timer, efter den første Sild i Jæge. ten er indtaget, bør han ligeledes betale af hvert 100 Silo, som Ladningen bestaaer af, 8 ß, og Ladningen desuden, esterat Hovederne ere aftagne, tilfalde de Fattige. 4.) Alle Sildeførere skal inden 12 Timer efter Ankomsten til Byen, om det er om For middagen, og om de ankomme først om Eftermiddagen eller Natte. Tider, da inden næste Middag, have bortforhandlet deres Sild; efter hvilken Tid, Sil den, under Bragernes og Politiets Opsyn, alene mane anvendes til Bonde. Gods, for hvilken Bragernes og Politiets Opsyn Sildeførerne desuden betale dem for hvert 100 Sild 2 ß. Og fulde nogen Sild, efter den foreskrevne Tid, blive solgt, da skal Ladningen være de Fattige hiemfalden. 5.) Rigberne skal strap optage og paa den ved Fr. 12 Sept. 1753 fastsatte Maar de nedsalte den saaledes i for bestemte Tid tilkiobre Sild. 6.) Sommer: Silden skal ikke optages, forend den har gaact 3 til 4 Dage i Todten for at frakaste sit skadelige Nat; desuden mage Silden ikke optages, forend 1 eller 2 Timer efter Solens Nede gang, eller Kl. 10 om Aftenen, og ei længere end til RI. 5 om Morgenen; hvad som efter denne Tid indkommer, skal under Opson af Vragere og Polities Betiente alene virkes til Bondegods; Dersom nogen, mod det som heri er foreskrevet, optager Sommers Sild, forinden 3 fulde Dage efter at den er last, bades for hver Tønde, han saaledes indbringer til Byen, 24 B, til de Fattige, og til Bragerne og Poli tiet, foruden Sildens Confiscation, som bør være de Fate Pl. om Bergens Sildefiskerie-6-7 §. Fattige hiemfalden og maae paa ingen Maade saltes 29 Jun til Kiøbmands: Gods. 7.) I Henseende til den ved Fr. 12 Sept. 1753 fastsatte Sikke Distance, da vorder herudi nærmere anordnet: at Baadene, som udgaae paa Silde Fiskeriet, ikke maae soge Vaar. Silden længere, end 5 Mile, og Sommer: Silden ikke længere, end 3 Mile i det hoieste fra Bergen af; og skal for en Band, der gaaer over denne Dis stance, hver Gang bodes Rdir, til de fattige og til Vragerne og Politiet. I øvrigt (for at fores komme al Leilighed til uduelig Silde. Virkning, eg paa det Handelen for saadanne skadelige Varer fan Blive renser) skal politiet, Siste: Vragerne og Fiske- Veierne, saavelsom alle andre Vedkommende, noie efterleve Sr. 12 Sept. 1753, hvorved det indtil videre i alt har sit Ferblivende, uden for saavidt ved denne Placat i en eller anden Maade til Silde: Fisteriets bedre Indretning anderledes er anordnet. Alle de Sas ger, som af denne Foranstaltning kan slyde, saavelsom om nogen finder sig ved Bragerne og Politiets : Ber tiente forurettet, indstevnes efter Aftens Varsel for Politie: Rammer Retten, hvor Parterne stray have at fremføre det fornødne, og Politie Mesteren uden Ophold at domme; og skulde den Paagieldende ei med Politie: Mesterens Kiendelse være forneier, andrages Sagen inden 3de Solemærker for Stiftamtmanden, som deri endelig resolverer; da hans Resolution, sans velsom Politie Mesterens Kiendelse, naar den ei inden den foreskrevne Tid er fer Stiftamtmanden andraget, fuldbyrdes inden 3de Solemæ: fer under Erecution. Pl. Hvorefter de ved Pl. I Mej. 1775 nedsatte Tostillinger ikke længere end til ult. Octobris nastkommende skal antages i de Kgl. Kasser, ei heller længere gielde i handel og Vandel. Saasom denne Nedz 13 Jul. Pl. om Tosfillinger 13 Jul. Nedsættelse foranlediger mange Vanskeligheder ved Modtagelse og Udtælling, og medfører Uleilighed i hans del og Vandel. p. 161. 13 Jul. 13 Jul. Samme paa Tydsk. p. 162. Nærmere Bestemmelse i nogle Poster af Zhavns Dugmageres Laugs Artikler 22 Maj. 1741. Gen. L. Oec, og Commerce - Coll. p. 163. Det, som i Dugmagernes Laugs Art. 12 §. om Svendenes Omflytning fra en Fabrik eller Mes ster til en anden, er befalet, bliver paa følgende Maade nærmere bestemt: Dersom nogen indfødt eller udenlandsk Svend forlader sin esters Arbeide, uden 6 Uger i Ferveien at have opsagt, og forinden der til sidst i Vaven hafte Stykke læde er færdigt, samt uden at betale, hvad hans Mester hos ham haver at kræve; da boder han til Laugets Kasse 4 Rdlr. Den Mester, som antager en Svend, der ei kan fremvise hans sidste Mesters Afskeed og Attest intet til ham at skylde, bøder 10 Solr, til den forurettede Mester og til Laugets Kasse; og skal Svenden frap gaae tilbage til den Mesters Arbeide, sem han utilbørlig havde forladt. Samme Orden skal og Srie: Solkene være underkastede, saalænge de arbeide ved Fabriqverne blanc Laugets Svende. Naar de blive indkaldte til Regimens tet, skal de, naar de igien som Frie: Folk udgaae til Fabriqverne (under feranforte Straf, saavel for Mestes ren som Svenden), ci tage Tieneste hos anden Mester, end den de forlode, da de bleve indkaldte, med mindre de have hans Afskeed og Attest. Den vedtagne Stubben ( at en Svend paa nogen Tid overlades til en anden Wester for at fuldføre er begyndt Stykke Arbeide) tillades fremdeles; Dog maae ingen Mester paa een Væv bruge mere, end een Stubbere; ei heller ved ham late Bestemmelse i Dugm. L. Art. labe et nyt Stykke begynde, ei heller antage ham 13 Jul. uden hans rette Mesters skriftlige Tilstaaelse, hvors Tiden er bestemt, ei heller maae han lønnes efter speciel Contract, men efter Taxten i Laugs: Art. 31 §. Dersom en Svend stubber uden sin Mesters Tilladelse og dersom Mesteren ham antager paa andre end ovenanførte Vilkaar, samt uden hans Mesters Skriftlige Tilladelse, skal Mesteren og Svenden straffes, ligesom forhen befalet er. Ang. fremmede forskrevne Svende, eller dem, som have i vis Tid forbundet sig til Arbeide, samt ang. Svendes og Drenges for. førelse, forbliver det ved Laugs-Art. 12 og 25 § og Sr. 19 17ov. 1755. Alle Poster i Dugmagernes Laugs Art., som bestemme Fabriqvernes forhold og Rettigheder mod hinanden, især ang. Svendes og Arbeideres Bortgang og Antagelse, skal i alle Maader forbinde samtlige Dug Fabriquer, saavel uden, som inden Byen, samt det Kgl. Militaire Uldens Manufactur, hvis Ober: Fabriqveur, som hver anden Fabricant, sal i lige Ting stande Lauget og Mesterne til Rette. Fra dette Aars Udgang af skal Oldermans den hver 6 Maaneder for den af Commerce Collegio dertil beskikkede Person fremlægge Laugs Protocollen, og deraf forklare, hvor mange Drenge hver Mester virkelig holder, og hvor mange han burde holde (nem, lig en indfødt Dreng for hver 2den Væv efter Klædes magernes Laugs Brev 22 Maj. 1741. 8 §). Findes da nogen Mester heri efterladen, stal sligt, efter fores gaaet nærmere Undersøgelse om Aarsagen, indberettes til Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium, som foranstalter Boderne af 10 Rdtr for hver manglende Lærebreng til samme Collegii Fattiges Bosse erlagt. Ligesom ingen maae indskrives som Dreng ved Fabriqve: Laugene, der allerede er indført som Soldat eller Matros i et VI. Deel. Lægd; Bestemmelse i Dugm. L. Art. 13 Jul. Lagd; Saa skal og den Mester, som vil tage en gevorben Soldats Søn i lære, først af Drengens Fader eller nærmeste Paarørende lade sig meddele hans Officeers skriftlige Tilstaaelse eller anden suffisant Caution, at Regimentet ingen Prætention har par Drengen, efter Resol. til General. og Commissariates Collegium 5 Jul. 1764; paa det ingen Vanskelighed skal mode ang. Dug Fabriqvernes Rettighed, i Følge Laugs Art. 27 §, mod Drenges og Svendes Hvervelse, som herved stadfestes og fornyes. En Præmie af 100 Ndir eller Medallie af samme Værd, efter Fabricantens Balg, tilstaaes hver Dugmager-Mester, som Herefter, ved Extract af Laugs: Protocollen under Oldermans dens og Bisiddernes Hænder, for Gen. L. Oec. og Commerce Collegium beviser, i 5 Aar ved hans Fabriqve at have indskrevet og til Svende virkelig oplært 5 indfødte Drenge. Denne Præmie betales ligeledes for de Drenge, som fra 1 Jan. 1773 ere indskrevne. Herved confirmeres og de ved Resol. 29 Oct. 1772 udlovede Præmier for indfødte Overstiæreres Oplæ relse, nemlig 50 Rdlr for Mesteren, 25 Rdlr for Svenden, som har underviist ham, og 25 Rdlr for Drengen selv. Beviser saadan udlært Overskiærer Dreng ved Oldermandens Attest, at have tillige udlært som Dugmager, nyder han desuden en Præmie af 10 Rdlr, samt en Solv Medallie paa 5 Rdlr. 20 Jul. Liste (udstedt af Gen. 2. Dec. og Com. Colleg.) paa de Danske Consuler og Vice Consuler. p. 170. Ven. Daß, wann jemand zu lebenswierigem Gefängniß verurtheilet worden, seinem unschuldigen Ehegatten frey stehen solle, sich anderweitig zu ver heirathen, für die vormals gemeinsch. und großfürstl. Districte des H. Holstein. P. 328. Von. Vdn. betr. d. Vdn. 16 Apr. 1736. Bdn. Betreffend die Erneuerung und Extension 3 Aug. der Von. 16 Apr. 1735 und 18 Apr. 1769 auf dem vormals Gemeinsch. und Großfürstlichen Antheil des H. Holstein. p. 178. Fr. og Forbud imod at sende Breve med 16 Aug. anden Leilighed end med Posten, og nøiere Bestem melse af den derfor satte Straf. Cancel. p. 180. Gr. Endskiont fligt ved Post Fr. 25 Dec. 1694 samt Frr. 2 Sebr. 1714 og 8 Apr. 1715 er forbudet, under 10 Rdlrs Straf for hvert Brev af Afsenderen eg ligesaameget af Befordreren; saa er dog herimod (til de Kgl. Post Intraders Fornærmelse) begaaet Understed, deels fordi Forbudet ei skal være menige Mand noksom bekiendt, deels fordi nogle, formedelst den hoie Straf af 20 Rdlr for hvert Brev, have giort sig en falsk Samvittigheds Skrupel og Betænk. ning over at opdage slize Forbrydelser.. Bemeldte Forbud og Anordninger igientages, saa at ingen i Kongens Niger og Lande, hvor ordents lige Poster ere anlagte, maae paa anden Maade end med Posten, enten ved Skibs Leilighed, Reisende, Vogns mand, Bønder eller nogen anden Leilighed udenfor Post. Conteirerne, afsende eller lade befordre noget Brev; uden alene de med Gods og Pakker følgende Fragt Breve, som vel maae være forseglede, men dog fun enkelte; saa og for saavidt nogen i sin egen Sag affærs diger et expresse Bud alene med sine egne Breve. Dog nedsættes Straffen for dem, som herimod fors see sig, til 2 Rdir for hvert Brev, til Angiveren, til General: Post: Kassen, som desuden skal have Porto derfor mellem de Post: Contoirer, hvor Brevet kunde og skulde været befordret. Hvis i saadanne Breve ved Aabningen (som skal skee paa Stedet i Brin. $ 2 gerens Forb. mod Breve med Leilighed. 16 Aug. gerens Nærværelse) befindes andre Breve indlagte, skal for hvert af disse, enten der er ect eller flere, end videre betales 2 Rdlrs Mulet og desuden fuld Porto til General Post: Kassen. Med disse Mulcters og Pors toens Inddrivelse forholdes aldeles efter Fr. 8 Apr. 1715, saa at samme strap skal betales, eller udpantes enten hos Bringeren eller Afsenderen, ligesom de eragtes beqvemmeligst at kunne erholdes; hvorimod Bringeren og Afsenderen igien paa lovlig Maade fan selv søge Erstatning derfor hos hinanden, da hver af dem bor tage lige Deel i Mulctens Betaling; men Afsenderen alene være ansvarlig til hele Portoen. 23 Aug. 30 Aug. R. Kammer Pl. Ang. Opdagelse af Amtsforvalt. over Holbechs. Amt Justits Raad J. Schougaards Stervboes Midler. p. 182. Fundation til en almindelig Enke Kasse for Kongens Niger, Hertugdomme og Lande. Cancell. p. 186. Forandret og nsiere bestemt ved Pl. 25 Febr. 1785 og Fr. 4 Aug. 1788. Gr. Land Militair Etatens Pensions Kasse (som den 22 117aj. 1739 er oprettet, samt ved Extension 25 Apr. 1740 og nærmere Anordning 20 Jul. 1757 er giort almindelig for alle Stander og forbedret) er geraadet i saadanne Omstændigheder, at de aarlige Renter af dens staaende Fond samt øvrige dertil henlagte Indkomster tilligemed de Capitaler, som ved nye Interessenters Tiltrædelse aarlig kunde ind komme, ikke ere tilstrækkelige til at bestride de paa Kassen allerede heftende aarlige Pensioner; Hvorudover Kongens Kasse, formedelst den givne Garantie, vid de hidtil optagne Interessenter forestaaer et anserligt Tab, som ved flere Interessenteres Optagelse paa be hide Enkelasse Fundats I §. Kongen har ders 30 Aug. undersøge denne hidtil fastsatte Vilkaar vilde forøges. for udnævnt Commissarier til at Kasses Tilstand og Aarsagerne dertil, samt at foreslaae de Midler, hvorved videre Tab for Kongens Kasse. samt den deraf nødvendig følgende Ophævelse af denne nyttige Indretning, kunde forekommes. Af disse Coms missariers Relation erfares: 1.) At i bemeldte Kasses Indretning findes adskillige væsentlige feil, især: At af hvert Indskud udloves i aarlig Pension 40 p. C., uden Hensigt til det Tab, Kassen udsættes for i Fors hold af Forskiellen imellem den Indsættendes og Pensioniftens Alder; samt at naar en Enke Mand, der har været Interessent i Kassen, sig i nyt Egteskab indlader, samme da, uanseet hans tiltagne Alder, og skiont hans auden Kone var yngre end den første, dog igien imod den halve Indskuds: Summa i Kassen maatte optages. 2.) At samme formedelst disse og flere Feil umueligen saaledes i Fremtiden kan bestaae, uden alt for betys delige Tilskud af Kongens Kasse. Og 3.) At den ders imod efter de af kyndige Mathematicis giorte Udregnins ger kan conserveres, naar dens Feil i Tide rettes, og derved saavelsom ved andre Midler sættes paa saas dan fast og bestandig Fod, at deraf en mere almindelig Nytte kan forventes. Paa det da enhver Undersaat efterdags maae finde inden Nigerne en beqvem, fisker og fordeelagtig Leilighed at forsørge sin Hustrue i hens des Enke Stand, og derved betages al grundet Anled ning til at begive sig i deslige udenrigs Kasser og Ins teressentskaber, hvor de letteligen funde tage Skade, bliver bemeldte Pensions: Kasse og dens væsentlige Inde retning efter de fastsatte Grund Regler herved forbes dret, hvorhos følgende befales: 1.) Denne Kasse skal (ligesom det ved forrige Fun dation og dens Extension tilladte Indskud for Børn ei € 3 nogens Enkekasse Fundats 1-2 §. 30 Aug. nogensinde har fundet synderlig Bifald og meget faa deslige Indskud i samme ere secte) herefter alene være bestemt til Underholdning og Hielp, saavel for alle Kgl. Undersaatters, som især for Kgl. Civils og Mis litair Betientes Enker; hvilke deraf, imod det for dem gierte Indskud og i Forhold af samme, skal nyde en vis aarlig Pension, nemlig fra 10 Rdlr, som den ringeste, indtil 400 Rdlr, som den høieste Pens fions Summa; Og skal denne hidtil saa kaldte Land, Militair Etatens Pensions Kasse fra nu af kaldes: Den almindelige Enke: Kasse for de Kgl. Riger, Hertugdomme og Lande, saasom det skal være en hver af Undersaatterne, af hvad Stand og Condition de ere, og hvad Slags lovlig Handtering og Nærings- Brun de have, ingen i nogen Maade undtagen, uden alene de, som ere over 60 Aar gamle (See Fr. 4 Aug. 1788), under de ved efterfølgende Articler bestemte Vil kaar, tilladt deri at giøre sig deelagtige. 2.) 2f samtlige i virkelig Krigs. Tieneste til Lands og Vands staaende Ober Officerer, saavelsom alle andre i Land og Sve Etatens Militair Reglementer ved Navn indførte Betiente, skal herefter til denne Kasse ikkun svares den første Maaneds Beløb af deres første og forbedrings Gager; saa at de øvrige Ind tægter, som Pensions Kassen hidtil har haft af begge Militair Etater, fra nu af aldeles ophøre, og intet i denne Henseende af bemeldte Ober Officerer og Bes tiente erlægges; ligesom og de til samme Kasse hens lagte ved bemeldte Etater faldende Beder ei længere i denne almindelige Enke: Kasse skal indflyde (*). Og paa Efter Resol. 7 Dec. 1775 skal det, som saaledes er at betale v. Armeen i Danmark og Forstendommene, beregnes den Danke Krigs Hospitals. Staffe, og i Nors ge, den Norske Krigs Hospitals. eller vasbuus Kasse til Indlægt. Enkekasse Fundats 2-3 §. Betiente 30 Aug. paa det der i Fremtiden imellem de Kgl. af Militair og Civil: Stand, for hvis Enker denne Kasse fornemmelig er bestemt, maae i Henseende til samme være en fuldkommen Lighed; saa skal og i lige Maade alle Kgl. Civil: Betiente, af hvad Stand og Cons dition de ere, baade nu værende og tilkommende, baade Gifte og Ugifte, baade over og under 60 Aar gamle, herefter, naar de i Kgl. Civil Reglement med nogen vis aarlig Gage indføres, og ligefaa naar nogens Gage i Fremtiden forhsies, deraf til denne Kasse ers lægge den første Maaneds Beløb eller 8 pro Cent af et Aars første eller Forbedrings. Gage. Og bør, hvis saaledes af de Kgl. Civil og Militair-Betientes første eller Forbedrings Gage til Kassen forfalder, ved hvert Departement indeholdes og ved hvert Aars Udgang tilligemed en af Vedkommende derover forfattet rigtig Designation til Kassens herefter forordnede Direction indsendes. 3.) Foruden bemeldte Kassens aarlige Indtægter, skal samtlige virkelige Ober: Officerer eller andre i Søe og Land Militair Etaternes Reg Tementer ved Navn indførte Betiente, saa og alle Kgl. Civil. Betiente, som lønnes af Kongens Kasse, eller, i Haab derom, giore virkelig Tieneste, naar de herefter i denne Kasse indtræde, imod den aarlige Pension enhver agter at forsikkre sin Hustrue, erlægge en vis Capital, i Forhold af hans og bemeldte hans Hustrues beviislige Alder; hvilken Capital, fra den Dag af da den betales, for bestandig skal være til Kassen henfalden; Og har Kongen i den Henseende 10 Rdlrs approberet en (i Fr. selv indrykket) paa Pension beregnet Indskuds Tabel, for samtlige fors bemeldte Civil: og Militair Betiente, hvorefter den Capital, som ved deres Optagelse i kassen maae ind ffydes, bliver at bestemme, saa at enhver selv letteligen 4 far = Enkekasse Fundats 3-4 §. 30 Aug. fan beregne, hvad han for den forlangte større Pension har at erlægge (*). 4.) Ligesom det fremdeles bliver derved, at det ikke maae tilstedes nogen ved Land eller Søe Etaten i de Kgl. Riger og Lande staaende Ober: Officeer, fra den høieste indtil den nederste, sig i Ægteskab at begive, med mindre at han først (saafremt han efter hans Alder og helbred kan optages i denne almindelige Enke Kasse) for det behørige Departement beviser, at han for sin tilkommende Hustrue har giort Indskud i bemeldte Enkes Kasse, for en vis aarlig Pension, fra 40 indtil 400 Rdir, alt i Følge de nærmere Bestemmelser, som derom for hver Etat i Henseende til de Indtrædendes for ffiellige Charger allerede ere giorte, eller i Fremtiden maatte fastsættes; Saa skal og herefter de andre i begge Militair Reglementer indførte Betiente, som efter de værende Anordninger ikke behøve nogen speciel Til.. ladelse til at gifte sig, saa og alle Kgl. Civil. Betiente, baade (*) Efter denne Indskuds Tabel (som er bortfaldet ved Pl. 25 Febr. 1785) skulde ved Alderens Bestemmelse fulde fer Maaneder og derover regnes for et heelt Aar, men hvad som er under ser Maaneder, ikke komme i Bes tragtning. For at erfare, hvad for en vis Pension paa mere end 10 Mdle ber betales, multiplicerer man den ved Mandens og Konens Alder faaende Indskudss Summe med den forlangte Penfions tiende Deel, f. Er. Manden er 44 Aar 7 Maaneder, Konen er 36 Aar 5 Maaneder, den forlangte Vension 300 Rdlr; Saa regues Mandens Alder til 45 Aar og Kouens til 36 Mar, og er saaledes Indkuddet for 10 Rdlrs Pension: 36 Rdlr Mk. Den tiende Deel af den forlangte Vens fon 300 Rdir er 30 Rdlr, og Indskuds Summen 36 Rdlr Mk dermed multipliceret, gier den Summa 1085 Rdlr, som for den forlangte Pension paa 300 Rdlr bliver at betale. Ligesaa erfares, hvor mange pro Cens to en Kone aarlig kan vente af Indskuddet: Naar man dividerer 1000de med den ved bans og hans Kones Alder i Tabellen staaende Indskuds Summa; det ud. kommende Facit giver de forlangte pro Cent; og er i ovenstaaende Tilfælde 27 eller 27 Rdir 62 Sf. af Sver 100 Rdlr. Enkekasse Fundats 4-5 §. baade de, som allerede nyde Gage af Kongens Kasse, 30 Aug. og de, som i Haab om at komme i Gage giore virkelig Tieneste, være pligtige til, naar de indlade sig i Egtes skab, og efter deres Alder og helbred kan optages i denne Kasse, at tage Deel i samme, enhver efter sin Evne og Gotfindende. Og da saaledes alle sorbes meldte Civil og Militair Betiente, sem i Kassen efter dens Indretning kan optages, deres Enker kan komme til at nyde en aarlig Pension af denne kasse, saa kan de derimod ikke vente sig nogen Pension af Kongens Kasse; og skal det Paaskud, at den Pension, de faae af Enke: Kassen, ei er tilstrækkelig til deres nødtørf tige Underhold, ikke agtes for antagelig eller komme i nogen Betragtning, dem til Nytte; Hvorfor enhver af disse Kgl. Betiente eftertrykkeligen erindres og advares, sin Hustrues og Families Beste og Conservation i Frems tiden vei at eftertænke, og sit Indskud i denne Enkes Kasse efter yderste Formue saaledes at bestemme og i Tide at giore, at hans efterlevende Enke derved kan sættes i Sikkerhed for Nod og Mangel, og ikke i sin Tid skal have Aarsag over hans Haardhed eller ubetænk somhed at sukke (See Fr. 4 Aug. 1788 *). 5.) Denne Kongens Befaling samt alvorlige Erindring stal ogsaa i Særdeleshed strække sig til de af meerbemeldte Civil: og i Militair Reglementerne, foruden Ober Offis cererne, indførte Betiente, som nu allerede leve i ægtes stab, og hidtil ikke have indsat for deres Hustruer i Land Militair Etatens Pensions Kasse, saa at de liges ledes, hvad enten de allerede ere blevne Interessentere i nogen anden Inden eller Uden Lands Enke Kasse eller ikke, naar de ikkun efter denne Ente Kasses Inds retning deri kan optages, skal hermed, under lige Ad varsel, $ 5 (*) Cfr. Canc. Br. 5 Mai. 1781. 30 Aug. varfel, som forhen meldt, være forbundne til at giøre Indskud i samme, ligesom enhver, i Betragtning af hans Evne og øvrige Omstændigheder, selv best og tiens ligst eragter.

6.) Da iblant de Kgl. Civil, og Militair Betiente ventelig vil findes endeel, som ikke ere saa bemidlede, at de efter Ønske formaae noget tilstrækkeligt Indskud for deres hustruer strap contant at udrede; saa bevilges hermed, at hve, som staaer i Kgl. Gage, og ikke er i Stand til sit intenderede Indskud promte med rede Penge at betale, maae for dets Summa til Enke Kassen udgive sin lovlig ting- Ipfte Obligation, ved hvilken han pantsætter den fierde Deel af den ham af Kongens Kasse tillagte aar lige Gage (dog forudsat, at samme er tilstrækkelig til den skyldige Summes Fadesløse Afbetaling inden 4 2ar), saa og alle sine øvrige Midler, saavidt ikke, paa den Tid Indskuddet skeer, noget deraf allerede til andre er forpantet; Og skal samme Obligation af hans tilkommende hustrue og hendes Værge, eller af hans allerede havende Hustrue, tilligemed ham underskrives, og begge deres færskilte saavelsom fælles Formue til Kassens Sikkerhed pantsættes. Hvorefter da af ham, fra Obligationens Dato af, aarlig den Fierde. Deel af den fyldige Summa, med de imidlertid forfaldne Renter, til Enke: Kassen betales, eller i hans tilgodes havende Gage affortes og paa Obligationen afskrives, indtil bemeldte Kasse for det tegnede Indskud, og de imidlertid deraf forfaldne Renter, fuldkommen er for neiet, da Obligationen til Caffation igien udleveres. Skulde den paa denne Maade Indskydende døe, førend det, han skylder Kassen, fuldkommen er afdraget, da udbetales endnu af hans i Kongens Kasse indestaaende Gage saa meget, som dertil behøves, og var den ikke tilstrækkelig, da maae hans øvrige Efterladenskab paa lovlig Enkekasse Fundats 6-7 §. lovlig Maade strax gieres i Penge, saafremt Enken 30 Aug. ikke formaaer det manglende stray at betale, eller for sammes Betaling til den første forestaaende Termin, med skadesløse Senter, antagelig Caution at stille. Men dersem Kassen i saa Fald af alt fligt ikke kunde erholde den fulde skadesløse Betaling, da skal den Pension, sem den Afdødes Enke ellers burde tilkomme, saa længe indeholdes, indtil Kassen for den skyldige Summa, med sine Tid efter anden forfaldne Renter, fuldkom. men er bleven fornøiet, da dernæst Enten fra den Dag af tiltræder og derefter rigtig skal nyde den hende efter denne Fundations Indhold tilkommende aarlige Pension. (See Fr. 4 Aug. 1788. 7 og 8 §). 7.) Foruden samtlige Civil og Militair Betiente, maae og alle øvrige Undersaatter, som enten staae i Kgl. Tieneste, men lounes andensteds fra, end af Kongens Kasse, eller som ganske ikke staae i nogen Kgl. Tieneste (ligesom det allerede ved Is fastsat er), tage Deel i denne Kasse, dog saaledes, at de til noget Vederlag for det, som de Kgl. Betience efter 2 § udenfor Indskuddene ders til contribuere, til den Indskuds Summa, som de efter deres og deres hustrues Alder, i Følge den for Kgl. Betiente beregnede Indskuds Tabelle, have at erlægge,. endnu betale 10 pro Cento af sammes Beløb. Og maae alle de, som saaledes finde for got at blive deelagtige i denne Enke Kasses Fordele, være betænkte paa, enten promte ved rede Penge at erlægge deres Judskud med de 10 pro Cento Recognition, eller der. for at give tilstrækkeligt Pant, eller i Mangel deraf at stille paalidelig og fornøielig Caution. Skulde i øvrigt nogen, som paa disse Vilkaar var bleven In tereffent i denne Kasse, siden komme i Kgl. Tieneste, maae han ikke desmindre af den erholdende Gage der til contribuere lige med alle andre Kgl. Betiente, efter 30 Aug. efter 2 §. Enkekasse Fundats 7-8 §. 8.) Forend nogen optages i denne almindelige Enke Kasse, maae han beviisliggiore hans og Hustrues Alder, samt at han til den Tid er ved god helbred og Sundhed (See Fr. 4 Aug. 1788. 3 §. f). Hvad det første angaaer, da skal hvert Ægte: Pars, saavel Mandens som Konens, Alder bevises med troværdige af Kirke Bogerne ertraherede, og af Stedets Sognepræst eller andre Vedkommende unders skrevne, og med Kirke Seglet, hvor saadant er, effer, i Mangel deraf, med deres Signet bekræftede Dobes Sedler. Og paa det man tilfulde fan være forvisset om Underskriftens Rigtighed, skal samme paa de Dober Sedler, som udenfor Kiobenhavn udgives, i Kiøbstæ derne af en Magistrats Person og paa Landet af en publik Embedsmand attesteres. Skulde nogen, formedelst ordentlige Kirke Bogers Mangel, eller af andre gyldige Aarsager, ikke kunne forskaffe en saadan Dobe: Seddel, da bor han forsyne sig med et, efter cedsvorne Vide ners udsigende, lovlig udstadt Tingsvidne, eller frems bringe andre Beviisligheder, som kan agtes for tils strækkelige, og i al Fald, naar alle media probationis mangle eller findes utilstrækkelige, kan hans eller hans Hustrues edelige forsikring antages. Det om en nye Interessents helbred fornødne Beviis bør være af følgende Indhold: At Reqvirenten hverken er syg "eller sengeliggende og med ingen dødelig Morbo "chronico, som Svinsoot, Vattersoot, Blodspytten og "deslige eller anden Svaghed, som lader hans tiligere "Død befrygte, for nærværende Tid efter Anseende er

behæftet, ei heller i det sidst forløbne Aar har uds

"staaet nogen Sygdom, der har efterladt sig fiendelige "Følger til hans Leve: Tids muelige Forkortelse, men "at han, saavidt sig lader tilsyne, efter hans Alder "befinder sig ved fuldkommen gode Sinds og Legems "Kræss Enkekasse Fundats 8 §. "Kræfter, og er i Stand til vedbørligen at besørge 30 Aug. Denne Sundhedss "sine sædvanlige Forretninger." Attest udstædes under Embeds Eed, eller saaledes som de i al Fald trøste sig til edeligen at bekræfte, af Reqvirentens til Praxin medicam authoriserede ordent lige Medico, eller, i Mangel af samme, af den ham sædvanlig betienende behørig privilegerede Chirurg, under hans Haand og Signet. Og skal paa samme Attest tillige af Reqvirentens Siele: Sørger og 2 andre Vidner (hvilke sidste, saavelsom den attesterende Mes dicus eller Chirurgus, hverken maae være nær beslæg. tede eller besvogrede med Reqvirenten eller hans Hus strue) under deres Hænder, med deres eller i det mindste Siele Sorgerens hestrykte Signet bevidnes: «At de "kiende Reqvirenten, at den attesterende Medicus eller "Chirurgus ikke er nær i Slagt eller Svogerskab med ham, og at de ikke anderledes vide, end at hvad, » han har attesteret, sig saaledes rigtig forholder." Saa, skal og desuden de Sundheds Attester, som udens for Khavn udstædes, undertegnes og med hostrykt Signet bekræftes, naar det er i Kiøbstæderne, af en Magistrats Person, og paa Landet af en offentlig Em beds Mand, som i saa Fald bevidne: "Ar det er "Lidgivernes egenhændige Underskrift, og at ingen af dem "er Reqvirenten eller hans hustrue nær Paarørende." I øvrigt skal disse Sundheds Attester af dem, som boe i Kiøbenhavn eller Sielland, produceres inden 3 Uger fra Attestens Dato, fra de øvrige Danske Pros vindser og Hertugdommene inden 4 Uger, fra Norge, Søndenfields inden 6. og Nordenfields inden 8 Uger; efter hvilken Tids Forløb de ikke mere agtes for gyldige eller antagelige. Skulde imod Forhaabning i sin Tid befindes, at nogen Interessent havde tilveiebragt sig. falske Documenter, da skal han, foruden at tiltales som Enkekasse Fundats 8-10§. 30 Aug. som en Falkner, udelukkes fra dette Interessentskab, og tabe al fin det med hvad han har indskudt (*). 9.) Naar nogen vil giore Indskud i denne Kasse, maae han for dens anordnede Direction riftlig anmelde, hvor stor Pension han agter at forsikkre sin Hustrue, og derved indsende de efter 9 § udfordrede Attester; hvor paa ham, naar disse Beviisligheder findes antagelige, af Directionen bekiendtgiøres, hvad Indskuds: Summa han har at erlægge, og imod at denne Summa ufortøvet enten i Kiøbenhavn til Kassens forordnede Kasserer, eller paa andet vedkommende Sted, efter 21 § betales, skal han, fra den Tid af Betalingen er skeet, ansees som virkelig Interessent i Kassen, og ham derom, saas snart skee kan, af Directionen meddeles et Beviis af følgende Indhold (**). har gjort et lidet Indskud i Kassen, og han siden vil giøre et større Indskud, skal han have fuldkommen Frihed sit første Indskud at forhøie, indtil han i alt har forsikkret sin Hustrue den i nærværende Fundation tilladte høieste Pensions Summa af 400 Rdlr. Dog Eal 10.) Naar nogen allerede (*) See Canc. Br. 30 Aug. 1777. (**) Da N. N. haver indskudt i den almindelige Enke. Kasse for disse Riger og Lande den Summa af Rigsdater §. river RdlrStilling Dank Courant for siu nu havende Hustrue, navnlig N. N., faa gives ham og bemeldte hans Hustrue herved den Forsikring, at bun, i Fald hun ham overlever, i Følge af bemeldte almindelige Ente Kasses Fundation 30 Aug. 1775, efter hans dødelige Afgang, saa længe hun lever og i Ente Stand forbliver, imed at forbemeldte bang nu giorte Indskud fra nu af til Enke Kassen aldeles er forfalden, aarlig uden nogen Slags Afkortning skal nyde Rigsdaler, Friver Riasdaler. Men fulde benævnte hans hustrue for ham ved Døden afgaae, skal ban være forbunden til, saadant Dedss falo, og, om hun er dod i Barsel. Seng eller ikke, inden ser laer derefter for Directionen Friftlig at an meide, og derhos at levere dette Bevis tilbage, eller, em ban det forsommer, til Enke. Kassen at erlægge en Mulct of 20 Rigedaler. Enkekasse Fundats 10-13 §. skal han, hver Gang han saaledes sit forrige Indskud 30 Aug. forbedrer, i alle Maader betragtes, som en nye In teressent, saa at det senere Indskud udregnes i Overs eensstemmelse med Tabellen, efter hans og hans Hustrues da værende Alder, og derhos af ham med den i 8 § foreskrevne Attest bevises, at han sig endnu ved fuldkommen god Sundhed befinder. II.) Pensionerne skal tage deres Begyndelse fra Mans dens Døds Dag af, som i denne Henseende for Direc tionen maae anmeldes og beviisliggiores; hvorefter Ud betalingen skal fee aarligen i 20e Terminer, nemlig til sidste Junii og sidste December, hver Gang den halve Deel, alt imod vedbørlig Qvittering af Enkerne selv underskrevet, med deres Skrifte Faders paategnede eller vedfølgende Attest, at de endnu leve i Entes Stand. 12.) Naar en Enke, som nyder Pension af denne kasse, en eller flere Gange sig i nyt gtes stab indlader, da ophører vel bemeldte hendes Pension fra Bryllups Dagen af, men derimod skal hun, uden at noget nyt Indskud behøves, have lige Ret at have samme Pension igien, saa ofte hun bliver Enke. Men vil hendes sidste Mand forsikkre hende en høiere Penfion, end den hun allerede har Rettighed til, da bor han beviisliggiore sin Alder i Følge 8 §, og i øvrigt forholdes dermed i alle Maader efter 10 S. 13.) Skulde der gane Skilsmisse. Dom imellem Egres folk, som havde indsat i denne Kasse, da forbliver det ikke desmindre ved det eengang gierte og til Kassen forfaldne Indskud, og hvad Tvistighed, der i denne Hen. seende kunde reise sig imellem bemeldte Ægtefolk, blis ver ved Lands Lov og Ret at afgiøre. I Følge heraf kommer den fra hendes Wgte Wand sildte Kone til at nyde den belovede Pension, saasnart han siden ved Deden afgaaer; men dersom hun imidlertid har giftet sig Enkekasse Fundats 13:16 §. 30 Aug. sig igien, da forholdes det efter 12 §, saa at hende, uden noget videre Indskud, forbeholdes sin Ret til at hæve Pensionen, naar hun ved hendes anden Mands Ded bliver Enke, og derved sættes i den Tilstand, at Hun kan nyde Pension af denne Kasse. 14.) Naar nogen Enke Mand, som har taget Deel i denne Kasse, men, formedelst hans Hustrues Doo, deraf er udgaaet, indlader sig i nyt gteskab, og igien vil indtræde i Kassen, da ansees han i alle Maader, sem en nye Interessent, og maae ei alene forsyne sig med de i 8 § foreskrevne Attester om hans Sundhed og hans nye Hustrues Alder, men endog giøre det fulde Ind sud, efter 3 eller 7 §. 15.) De Enker, som nyde Pension af Kassen, maae have fuldkommen Frihed at opholde sig efter eget Gotfindende overalt i de Kgl. Siger og Lande, saavelsom paa fremmede Steder, og maae i sidste Fald de Pensioner, der tilkomme udens lands sig opholdende Enker, uden 6te og 10de Penges Afkortning, eller noget andet deraf at erlægge, af de Kgl. Niger, Hertugdomme og Lande ubehindret udføres; Ligesaa skal og, naar nogen Interessent drager bort og nedsætter sig udenlands, den hans efterladende Enke for det af ham allerede giorte Indskud tilkoms mende Pension hende, naar hun hans Deds Dag med vedkommende Øvrigheds Attest behørig beviser, rigtig og uden nogen Slags Afkortning udbetales, saa længe hun om hendes vedvarende Enke Stand ligeledes tile strækkelige Beviser til Directionen indsender. Derimod tillades det ikke nogen Interessent, efter at han sig udenfor Kongens Niger og Lande har nedsat, ved Indskuddets Forheielse, sin Hustrue en større Pension at forsikkre, eller, om hun for ham ved Døden afgaaer, paa nye i Kassen at indtræde, saasom den alene er be stemt for Kongens egne Undersaatter. 16.) Paa bet Enkekasse Fundats 16-18 §. det enhver Enke, til hvis Beste noget Indskud skeer, 30 Aug. fan være forvisset om selv at nyde den hende tilfaldende Pension, for efter eget Gotfindende at anvende den til fin Nødtorft; saa forbydes herved alle Vedkommende, under hvad Prætert det maatte være, at giøre eller antage nogen Arrest, Beslag eller æftelse paa de ved denne Kasse faldende Pensioner, for hvis den Pension nydende til nogen kunde være eller blive skyla dig, og langt mindre for den Afdødes Gield, som for sin Hustrue har giort Indskud. Og om end den Pens sion nydende selv skulde forskrive sig til, nogen Gield af sin Pension at ville betale, eller og ved en formes lig Obligation pantsætte sin endda ikke forfaldne eller endnu ikke udbetalte Pension, da bør dog ale sligt, som ugyldigt, ansees og aldeles dødt og magtesløst at være, og bør Pensionen ikke til nogen anden, end den, som efter det giorte Indskud dertil er berettiget, at udbetales. 17.) Paa det alle med des fuldkom. nere Tryghed kan giøre Indskud i denne Kasse, og leve i den sikkre Forventning, at deres Hustruer, om disse dem overleve, derimod igien have at nyde den dem tils tænkte Understøttelse; Saa forsikrer og garanterer Kongen hermed for Sig og Sine Arve. Successores Regieringen, at de Indskydendes Enker stedse rigtig og til rette Tid, saa og uden ringefte Afkortning, skal nyde de dem efter denne Fundation tilkommende Pene fioner, og samme ingen vorde betaget eller fravendt ved nogen Slags Tilfælde, hvor uformodentlig det og maatte være eller og tænkes kunde. 18.) Og ligesom Kongen saaledes tager denne Stiftelse under Sin egen Bestiermelse, saa vil han og lade samme bestyre ved en dertil anordnet Direction, bestaaende af de dertil udnævnte Lemmer af forskiellige Departements, saavels som en af Kiøbenhavns Universitet og en af Magis VI. Deel. straten, Enkekasse Fundats 18-20 §. 30 Aug. straten, hvilket saaledes for Eftertiden skal vedblive. 20.) Liges Og have de til Kongen Tid efter anden at indberette dens Tilstand, samt Ham ellers at forestille, hvad til sammes Tarv og Beste eragtes tienligt eller fornødent. 19.) Denne Direction forundes samme Post: Frihed, som de Kgl. Departements og Collegier ved Fr. om Porto Frihedens Indskrænkelse 17 Jun. 1771 samt pl. 12 Sept. 1772 er tilstaaet (*). Og tillades bemeldte Direction at bruge et eget Segl, som skal bestaae af de sammenføiede Danske, Norske, Slesvigske og Holsteenske Skiolde Mærker, med Omskrift: Den almindelige Enke. Kasses Segl. som de i 9 § ommeldte Beviser, og alt hvad ellers under Directionens Segl udstædes, maae skrives paa ustemplet Papir; saa maae og hvis Indlægge, Breve og Beviisligheder, som Directionen paa Kassens Begne foraarsages at indgive i Retterne til dens Capis talers Inddrivelse, eller i hvad paakommende Tilfælde der kunde være, over alt i Retterne paa ustemplet Pa piir fremlægges, oplæses og til Paakiendelse antages; og hvis Domme og Acter, som i samme Sager- for Setterne passere eller ere passerede, skal bemeldte Direc tion paa ustemplet Papiir og uden negen Betaling af vedkommende Rettens Betiente meddeles beskrevne; Og skal denne Kassen forundte Bevilling ligeledes straffe sig til andre Forretninger, saasom Executioner, Udlæg i Sterv Fallit eller Opbuds Boer, Indforsler, Aucs tioner og deslige, især og de Vurderinger, som, naar Debitorerne strax vil stille de Kassen givne Panter til Auction og Bortsælgelse, uden foregaaende Dom, til Efterretning for Auctionens Fremme og at sælge Pan tet efter, udfordres; saa at Rettens Betiente for ingen faa: (*) Cfr. Sen. Pofsamts Br. 30 Sept. 1775. = Enkelasse Fundats 20-21 §. saadan Forretning i Tilfælde, hvor de Skyldige ei 30 Aug. sely kan betale, maae paastaae eller fordre nogen Betas ling, men alle Actus judiciales af dem gratis skal fors rettes. Ligesaa skal og vedkommende Jurisdictioner, som forrette Executioner efter en af bemeldte Kasse ers hvervet Nams Dom, eller i Fallit og Stervs Boer, eller og Vurderinger, uden foregaaende Dom, være pligtige til, uden Kassens Bekostning at foranstalte og besorge de Muur og Tommer Laugets Mestere, Vidner og Vurderings: Mænd, som ved deres give rende Forretning behøves. Og da saaledes Kongens Hensigt er, at der ingen Rettens Salarier skal betales, uden hvor det fan see af hvad, som bliver tilovers hos Debitorerne efter Kassens skadesløse Betaling; saa skal de Rettens Betiente, som behandle Sterv, og Fallit Boer, hvor Kassen har Pant i Eiendommene, ikke i de af dem forfattende Auctions: Conditioner paalægge Kioberen, at han, foruden Kiebe: Summen for Eiendommene, har til dem at betale Auctions, og andet Salarium og Omkostninger, men dem herved alvorligen være forbuden, for Auctionen eller nogen af de øvrige ovenmeldte Forretninger, enten directe eller indirecte, enten af Kioberen eller andre, at paastaae eller modtage noger Salarium, saa længe Kassen ikke for sin Fordring har erholdet skadesløs Betaling. 21.) Endsient Indskuddenes Betaling egentlig bør fee til Enke Kassens Kasserer i Kiøbenhavn, og Pensio nerne hos ham imod behørig Qvittering og anden Rigs tiahed afhentes; saa vil Kongen dog ved Finance - Cole legium, efter Overlæg med Directionen, lade foie saas dan Anstalt, at enhver, som det er beleiligere paa et andet Sted, enten at betale sit Indskud eller at have sin Pension, naar han saadant for Directionen melder, af samme deri kan vorde soiet ved at henvises til den 62 ham Enkekasse Fundats 21:22 22 §. 30 Aug. ham nærmest boende Oppeborsels Betient. Dog skal de, hvis Pension saaledes efter deres egen Begies ring paa noget Sted uden for Kiøbenhavn anvises og dem udbetales, til vedkommende Oppebørsels: Betient, for det Arbeide ham til deres Beqvemmelighed paalægs ges, ligesom hidtil er skeet, betale en Skilling dansk af Hver Rigsdaler, som de i Pension modtage; hvorimod ingen Oppebørsels Betient maae for sin Umage ved Indskuddenes Annammelse noget af Vedkommende for lange. 22.) I Henseende til Interessenterne i den hidtil værende Militair. Pensions Kasse bliver herved følgende anordnet og fastsat: a.) Da de Interess senter, som siden den 3 Mart. 1774 have indsat for deres Hustruer i bemeldte Kasse, i Følge Kongens ved Rescr. til Generalitets og Commiss. Collegio af bes meldte Dato giorte Anordning, ved Indskrivningen have forpligtet sig, at være fornsiede med hvad almin delige Forandringer i Kassens Plan Kongen vilde fores tage; saa betragtes de alle uden Forskiel, i Henseende til Indskuddenes Bestemmelse, som nye, i Følge af nærværende Fundation, optagne Interessenter; og fan saaledes de iblandt dem, som paa den forlangte Pension have giort et større Indskud, end 3 og 7 udfordre, vente det overskydende med simple Renter fra den Dag af, da Indskuddet er skeet, tilbage, og derhos et nyt esser 9 § indrettet Beriis paa den i Kassen forblivende virkelige Indskuds Summa; hvorimod de andre, der ikke have betalt saa meget, som i Følge Kassens nye Indretning til den tegnede Pension behoves, fun gives Forfiffring paa saa for Pension, som deres efterlevende Hustrue, i Forhold af begge Ægtefolks Alder, efter 3 og 7 imed det giorte Indskud kan tilkomme. Men skulde de forlange samme Pension, som imod det giorte Indskud efter forrige Indretning kunde ventes (hvor- om Enkekasse Fundats 22 §. IOI. om de sig, inden 6 uger efter denne Fundations Bes 30 Aug. fiendtgiørelse, ved Directionen skal melde), al dem saadant bevilges, imod at de ufortovet til Kassen erlæge ge det, som mangler i deres første Indskud, med sims ple Senter fra den Dag af, da det er skeet. Og da ellers de siden den 3 Mart. 1774 indskrevne Interes senter ikke alle have beviisliggiort deres og Hustrues Alder, saa advares enhver, hvis Løfte derom endnu er uopfyldt, de manglende Beviisligheder, inden 6 Uger efter denne Fundations Befiendtgførelse, til Directionen at indsende, saafremt han ikke vil underkaste sig den Uleilighed, at hans giorte Indskud agtes for ugyldigt, og de betalte Penge ham eller hans Arvinger uden Renter tilbageleveres. b.) Alle øvrige Interessenter fan med fuld Tillid vente, at, naar de dse, deres efterles vende Hustruer eller Børn, for hvilke de have giort Indskud, da, i Følge af Kong C. VItes Forfiffring og Garantie, skal uden nogen Afkortning nyde i aarlig Pension, hvis dem efter bemeldte Kasses hidtil værende Indretning tilkommer og lovet cr; Ligesom og de alles rede afgangne Interessenters efterladte Enker eller Børn fremdeles, de Første, saalange de leve og forblive ugifte, og de Sidste, indtil de fylde deres 24de Aar, uden Afkortning skal nyde de dem lovede og hidtil betalte. aarlige Pensioner. c.) Dersom nogen af bemeldte i Militair Pensions Kassen optagne Interessenters nu værende eller tilkommende Enker indlader sig i nyt Egteskab, da sorundes hende samme Ret, som andre i nyt Ægteskab indtrædende Enker efter 12 S tilkommer, saa at hun, uden at noget nyt Indskud for hende bes høves, skal være befeiet til igien at hæve sin fulde Pension, om hun 2den eller 3die Gang bliver Enke; hvorimod hun og, ved hendes 2det eller 3die Gisters maals Fuldbyrdelse, ei videre har at vente, end den @ 3 Pens Enkekasse Fundats 22-23 §. 30 Aug. Pension, som til hendes Bryllups Dag er forfalden. d.) Om nogen af de Interessenter i den hidtil værende Militair Pensions Kasse, som efterdags blive eller allerede ere blevne Enkemænd, og indlade sig eller allerede have indladt sig i nyt Ægteskab, herefter vil forsikkre sin sidste Hustrue nogen Pension, har hun samme at vente af den nu oprettede almindelige Enke Kasse, imod at han opfylder hvis ovenstaaende Fundation paa lægger enhver, som samme Kasse vil tiltræde. e.) Vil nogen af Militair: Pensions Kassens hidtil værende Interessenter, eller nosen som har ægtet eller herefter agter en af de forrige Interessenters Enker, forbedre den hans Hustrue forsikrede aarlige Pension, da ansees han, saavidt dens Forheielse angaaer, som en anden i den alm Enke-Kasse indtrædende Interessent, og forholdes med ham i alle Maader efter denne nye Fundation- 23.) Og da saaledes ved 22 § er bestemt, i hvilke Tilfælde og Henseender den hidtil værende Militair Pensions Kasses første og extenderede Sund. 22 Maj. 1739 og 25 Apr. 1740 endnu, faa lange nogen af de beri deeltagende Personer ere til, skal efterleves; saa bliver for det øvrige bemeldte Fundationer og alt hvis om Militair Pensions Kassen anordnet er, saavidt det ikke i denne nye Fundation er igientaget og stadfæstet, hermed aldeles igienfaldet og ophævet. I Sept. 12 Sept. Pl. Daß auf der Insel Fehmern zu den Erbgütern welche nur zum Besten der zur Familie gehö rigen Personen disponirt werden können, auch die geerbi ten beweglichen Güter und Capitalien gehören, und man also diese eben so wenig, als die unbeweglichen Erbgåter, an fremde Personen vermachen noch mortis caufa verschenken fönne. p. 33°. Havne Commissions Pl. (Resol. til samme 7 Sept.) Hvorved Savne Sr. 18 Apr. 1744. I § erten Pl. om Prammes Ahming. extenderes saaledes: At alle aabne Pramme (enten 12 Sept. de tilhøre Pram Lauget eller andre Particulaire) som bruges og ere berettigede at føre nogen Ladning til og fra Skibene paa Strommen, skal ahmes paa Hotmen hvor dybt de maae lades. Og der: og marqveres som nogen befindes at indtage større Ladning, end efter Ahmingen, skal han betale til Havne Kassen Iste Gang 2 Rdlr, og siden hver Gang dobbelt; Forfalskes Ahmingen, bodes 20 Ndlr for hver Baad eller Pram; ligesom bemeldte § fastsætter om de Baade eller Pram me, som bruges til Bagtast, Hvid eller Muur Sand. (Cfr. Laugs Art. 17 Sept. 1784. 26 §). P. 185. Patent. Wegen d. Mag. Korn Ausschreibung in 14 Sept. Schleswig, Holstein und Pinneberg f. 1776. p. 220. S. Kammer. Pl. Ang. Forbud at brænde Bren. 19 Sept. deviin af Rug saavel i Kiøbstæderne som paa Landet i Danmark, fra I Nov. 1775 indtil videre. (Ophævet ved Pl. 7 Jun. 1776). p. 224. Fr. Om Korn Skatten i Danmark f. 1776. 21 Sept. p. 225. Pl. Wodurch die Verbothe der fremden Sapance 21 Sept. und Steinguths vom 11 Febr. 1768 und 10 Apr. 1770 in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Nangau cr neuert und geschärfet werden. p. 237. Von. Wodurch die Verfassung, die in Schleswig 27 Sept. und Holstein bis zu Auslassung der Von. 28 Dec. 1770 und 15 Mart. 1771 in Ansehung der Matrimonial. Dispensationen Statt gehabt, wiederhergestellet, und auf die vorhin großfürstl. und gemeinschaftl. Districte erweitert wird. p. 331. Nærmere Anordning for Tommer-Hande: 28 Sept. len i Khavn. (Saasom de i Commerce Sr. 4 Aug. 1742. 8 og 10 § giorte Forskrifter ikke ere tilstrække. G 4 lige Anordn. for Temmerhandelen 1 1*4 §. 28 Sept. lige til at conservere de paa denne Handel Privileges rede ved deres lovlige Rettigheder og Nærings Brug). Gen. L. Oec, og Commerce - Coll. p. 238. 1.) Ligesom ved Sr. 4 Aug. 1742 er befalet, at fremmede Skippere (hvorunder og Finlapperne hers efter indbegribes, og altsaa Rescr. 12 Aug. 1768 op hæves) ikke længere end i de 3 første uger efter Ankom ften maae udsælge Tømmer og Trælast af deres Stibe; Saa skal ei heller indenlandske Skippere være berets tigede til slig Handel af deres Skibe længere, end 6 Uger efter Ankomsten. I disse Liggedage maae hverken Fremmede eller Indenlandske, under Straf af 10 Rdlr for hver Gana, sælge deres Tømmer Varer af Skibene i mindre partier, end efter Sr. 4 Aug. 1742. 8 §. 2.) Efter Liggedagenes forløb skal saavel indensom udenrigske Skippere uopholdelig sælge deres Beholdninger af TømmersBarer enten til de privilegerede Tom mer Handlere, elier ved offentlig Auction paa Børsen i saadanne Lodder og Partier, som bemeldte Frs 10 anordner. Hvo herimod handler, bøde hver Gang 100 Rdlr. 3.) Under samme Mulet af 100 Ndir forbys des Skipperne at oplægge deres Tømmer-Beholdninger paa andre Steder, end de privilegerede Tømmerpladse, eller at give til nogen anden forhandlings Com mission af deslige Tømmer-Varer, end alene til de paa Temmers Handelen Privilegerede. 4.) Snedkerne maae fremdeles indkiøbe Forraad af Planker og Bræder til alt det Bygnings og Meubel Arbeide, som inden beres egne Værksteder forfærdiges; Men for slige Tommer. Varers Udsalg og Afstaaelse til at forars beides i Particulaires Huse, bøde Snedkerne, lige med Skippere, 100 Sidle for hver Forseelse. Og Tom. mermestere, som oplægge Tommer til Forhandling og Afstaaelse i mindre Partier, betale dobbelt Straf af 200 Rdlr Anordn. for Tommerhandelen 4 §. Rdlr for denne ulovlige Omgang. Samtlige heri anord 23 Sept. nede øder skal komme til lige Deling mellem Politics Kassen og Angiveren. Er en Politie Betient Angis ver, nyder han foruden sin Andeel i Politie Kassen ogsaa Angiverens Deel, nemlig den halve Mulct. Maar Anmeldelse om Overtrædelse i en eller anden Post af denne Anordning skeer for Politiemesteren i Khavn, skal han inden 3de Solemærker fiende i Sagen, deg under Appel til Hof og Stads Retten, saafremt Ved kommende ikke finde sig noiede med Politie Kiendelsen (See Fr. 5 Jul. 1793. 12 §). Tømmerhandlerne kal paa deres Pladse stedse have tilstrækkeligt forraad af forsvarligt tørt Tommer af alle slags, til Indvaanernes Brug og Nytte; Dersom herover Flages, vil Kongen føie saadan nærmere Foranstaltning, som til Publici Fordeel findes fornøden. Fr. Hvorved det forbydes indtil videre under 4 Oct. Kgl. Dansk Flag og Danske Soe Passer at føre Munition eller anden Krigs Armatur til Forhands ling til de Danske Vestindiske Øer. Saasom Kon gen af Ster Britannien har forlangt, at Kongen vilde forbyde sine Undersaatter, at giøre Word Americas nerne, som ere i Krig med Engeland, nogen Bistand. (Ophævet ved Pl. 26 Jun. 1783 *). P. 241. Samme paa Tydsk. P. 242. 4 Oct. Von. Betr. die Extension d. Von. 11 Dec. 24 Oct. 1758 (v. Einschränkung des überflüßigen Gebrauchs der ide) auf den vormals großfürstl. Antheil des H. Holstein. P. 334. Edict. Wegen Bestrafung der heimlich gebåh: 3 Nov. renden Weibes Personen, deren Rinder todt gefun den werden, für die vorhin gemeinsch. und großfürstl. Districte des H. Holstein. P. 347. G5 (*) Cir. K. Br. 20 Jan. 1781. Edict. Edict weg. Bestraf. d. Kindermords. 3 Nov. 3 Nov. 13 Nov. 20 Nov. 23 Nov. 27 Nov. Edict. Wegen Bestrafung des Rinder. Mords, für die vorhin großfürstl. und gemeinschaftl. Districte des H. Holstein. p. 348. Von. Welchergestalt diejenigen zu bestrafen, die aus Ueberdruß des Lebens t. ein unschuldiges Kind, oder erwachsenen Menschen, umbringen, für die vorhin großfürstl. und gemeinsch. Districte des H. Holstein. P. 349. Bon. Wodurch die Einfuhr alles fremden Horn piehes in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Rangau bis weiter verboten wird. p. 319. Raadstue Pl. (R. Kammer Br. til Khavns Mas giftrat 18 Nov.) Som ophæver den Tilladelse, hvil ken ved Resol. 30 170v. 1774 var giver 23rændes viinsbrænderne i havn til at brande Brændeviin af den paa Torvene so'gte Rug, som ei til Brød Bagning var tienlig (See Pl. 7 Jun. 1776). P. 375. Bdn. Wegen Errichtung eines neuen Schuld: und Pfand Protocolls und befferer Einrichtung des Pros tocollations Wesens im Amte Rendsburg. P. 352. Fr. Ang. det stemplede Papiirs Brug i Danmark og 17orge for Aar 1776 og fremdeles (*). R. Kammer. p. 244. Gr. J Henseende til de Forandringer, som Fr. 23 Jan. 1719 i den derefter forløbne lange Tid har udfordret; samt for at sætte Taxten paa det betydes ligste Papiiri mere Lighed med hinanden, efter Forholdet og Værdien af de forskiellige Documenter, Hvortil samme er bestemt, end den hidtil har været; saa og til at begegne adskillige for de Kgl. Stemplet. Papiirs Intrader skadelige Jrringer og Misbruge; blis (*) See Canc, Br. 16 Jul. 1791. Cir. Canc. Br. 25 Jun. 1785. 27 Nov. Bliver Fr. 23 Jan. 1719 ved 1775 Aars Udgang ophævet og derimod følgende nærmere Anordning giort, som med Aar 1776 skal tage sin Begyndelse:

1.) Det til Sørste Classe benberende Papiir (som forhen, dog kun for første og sidste Nummer, var indpro Centum af Documentets Inds bestemt og stemplet saaledes: b. for det, som importerer eller in rettet efter omtrent hold) er nu overalt No, I til deholder mindre end 50Rd. det, som er fuldt 50 d. indtil 100- 3 100-200- 200- 300- 2 300 400- 6 2 400- 1000 3 500 600- 8 3/ 600 700- 9 4 700 800- - 4 5 51 IO II 12 13 14 15 16 17 - -- 6 6 7 I 200- 1300- 1400- 1500 800- 900- 900 -> 1000- 1000- 1100- 1100- 1200- - 1300- 7/1 8 - 18 19-9 8 1600 - 1700- 20 - 21 - 10 -22 23 24 25 - 9- 1800- 1900- - - - - 1400- 1500- 1600- 1700- 1800- 1900- 2000- - 10- 2000- - 2100- II 2100- 2200- - 11. 2200- - 2300- 12 2300- - 2400- - 26 - 12- 2400- 2500- No. Stempl. Papiirs Fr. 1 §. 27 Nov. No. 27 til 13 Rd. det, som er fuldt2500Rd.indt. 2600Mb 28. - 13- - 2600- 2700- 2914 2700- - 2800- 30 - 14 2800- 2900- 31 15 2900- 3000- 32 - 15 3000- - 3100- - 3316 34 3100- 3200- 16 3200- 3300- - 35 -W 17 3300- 3400- - 17 - 18 4° 36 37 38 39 - - - 18 19 19 3500- 3600- 3700- 3800- 3400- - 3500- 3600- 3700- 3800 - 3900- 4 I - 20 3900- - 4000- - 42 20 4000- 43 - 21 4100- - 44 4200- - - 45 22 - 46 - 22 4300-> 4400- 47 - 23 4500- - 48 - 49 24 23 4600 4700- - - 50 24 4800- 51 25 4900- 5225- 5000 -- 4100- 4200-> 4300- 4400- 4500 4600 4700- 4800- 4900- 5000- 5100-> 53 26 5100- - 5200- 54 - 26 5200- 5300 55-27 5300- 5400- 56 27 5400 5500- 57 - 28 5500- 5600 58 28 - 59 60 - 29 5600 5700- - 5700- 5800- - 29- 5800- - 5900- No. Stempl. Papiirs Fr. 1 §. No.61 til 30 d-det, som er fuldt5900Mb.indt.6000Sb. 27 Nov. 62 - 30 - 6000- 6100- - 63 31 - 64 31 65 66 67 68 - 69 7° - - - 32 33 34 - 6100- - 6200- 6200 6300- 6300- 1 32- 6400- 6400- 6500 6500- - 6600- 33- - 6600- 6700- 6700- 6900- 34- 6800- - 6900- -71 - 35 6900- 7000- 72 35 7000- - 7100- 73 - - 36 7100- 7200- - - - 74-36 75 76 77 78 7200- - 7300- 37 7300- 7400- 37- 7400- 7500- 38 7500- 7600- 38- 7600 7700- 79 39 7700- 7800- 80 39 7800- 7900- 81 40 7900- - 8000- 82 83 - 40 8000- 8100- 41 8100- 8200- 84 - 41 3200- 8300- 85 42 8300 8400- - 86 42- 8400- 8500- 87-43 8500- 8600- 88 89 - 43 8600- 8700- - 44 8700- 8800- 90 44 8800- 8900- 91 -45 8900- -9000- 92 45- 9000- 9100- - 93 46 9100- 9200- 94 - 46 9200- 9300- No. IIO Stempl. Papiirs Fr. 1 §. 27 Nov. No. 95 til 47 Rd.det, som er fuldt9300Rd.indt.9400Mb 96 47 // 9400- 9500- 97 98 48 9500- 9600- - - 99 48 49 9600 9700 9700- 9800 100 -10 I 49 9800 <- 10000- - 50 10000 -> <-12000- 102 - 60 12000- -14000- 103 - 70 14000- 16000- 104 80 16000 18000- 105 90 18000 20000- 106100 20000- og derover, i hvor høi Summen end monne være. Paa forestaaende Papiir skal skrives alt det, som lyder paa Penge eller Penges Værd, efter Indholden eller Værdien af hvert Document, faasom: Obligatios ner (*). Pantebreve. Bodmeriebreve, efter Pl. 7 Apr. 1752 (**). Transporter. Contracter om Kiob, Mages skifte, Forpagtning, Leie eller andet, være sig med hvad Navn nævnes fan; hvorhos, hvad forpagtningss eller Leie Contracter betraffer, er at agte: At skiont samme lyde paa flere, end et Aar, bruges dertil dog ikkun det Papiir, som er ansat for Belobet af et Aars Afgift, hvor saadan Afgift er aarlig med hinanden lige, men er deri Forskiel, da efter hoieste aarlig Afgift eller Leie; og i øvrigt skal den af Contrahenterne, som beholder Original: Contracten i sin Forvaring, deraf give sin Med Contrahent, dog ikkun paa ustemplet Papiir, en vidnessast verificeret Gienpart, som tillige bør vise, hvad Stempletpapiir, efter Nummer og Taxt, til Hoved. Documentet er brugt. Skioder eller Kiobebreve. Mors gengavebreve. Egtepagter, som lyde paa Penge eller (*) See Resol. 10 Maj. 1779. (**) See K. Br. 11 Spt. 1790. Pens Stempl. Papiirs Fr. 1-2 §. III. Penges Værd. Forliig, som ligeledes lyde paa Penge 27 Nov. eller Penges Værd. Skiftebreve, efter de beholdne Midler. Lodsedler. Indførseler, efter den Sum, hvorfor Ind. førsel giøres; og maae samme ei skrives paa Domine. Og overhovedet alle Handlinger, som ere af anforte eller deslige Egenskab og Væsen, være sig med hvad Navn nævnes fan, hver efter sit Indhold, Summa eller Værdie som forhen meldt er. 2.) Det til Anden Claffe henhørende stemple de Papiir forbliver derimod sin Taxt fremdeles, som hidtil, og bestaaer i følgende: No, I til 4 Sfil. for det, som lyder paa eller indeholder mindre, end 100Rd. 2 til 6 f. det, som er fuldt 100 Rd. indtil 200NRd. 3-12 Sf. 200- 300- 4-24 f. 300- 500-> 5 Rd. 500 1000-> - 6- 1 Rd. 1000 2000-> - 71 Rd. 2000- 3000 8- 2 Rd. 3000 4000- 9- 3 Rd. 4000- 6000- <-10- ― II - 4 Rd. 6000- 8000- 6 Rd. gooo 10000- <-12- 8 Rd. 10000 - 15000- 13 10 Rd. 15000 -2000C - -14-12 Rd. 20000 og derover. Paa dette Papiir skal skrives følgende, efter den Summa eller Værdie, hvert Decument indeholder, sans som: Opsigelser, hvad enten samme skee ved Bestikkelses. mænd, ved Breve imellem Parterne, eller paa anden Maade. Affald. Reverser, for saavidt de ved Fr. om Proforma Verlers Afskaffelse 26 17ov. 1731 ere tils latte, og ei udgives eller modtages for Summer, hvor of Rente svares, eller som i rede Penge udlaanes, Hvilket fremdeles, under den i samme Fr. dicterede Straf I12 Stempl. Papiirs Fr. 2-3 §. 27 Nov. Straf, skal være forbudet. Mortificationer. Skadesløs breve, eller Cautioner (*); de undtagne, som Kgl. Best tiente stille for de dem betroede Oppeberseler, hvortil særdeles stemplet Papiir herefter er bestemt (See 33 §). Assurancebreve eller Policer, paa 500 Ndlr og derover; de undtagne, som udstades af det octroierede Kiøbens havnske Assurance Compagnie, hvilke i 8 for sit bes stemte Papiir ere ansatte. Qvitancer, eller Qvitte Onger, som aparte udgives for Negnskaber og Betalins ger; hvorunder dog ikke er at forstaae de, som udstæ des af Kgl. Betiente for Kgl. Skatter og Rettigheder, udfærdiges fra Nente Kammeret og andre Kgl. Collegier for dertil aflæggende Regnskaber, hvortil aparte stemplet Papiir herefter er ansat (See 33 §), eller modtages. for Betalinger af Kongens Kasse, og ei heller de for Kiobmands, Haandværkeres og andres Regninger, saa og for aarlig betalende Renter meddelende Qvitteringer. Notarial Instrumenter, som angaae Penge eller Pen. ges Værd, samt alle andre deslige Handlinger og Docus 3.) De ved Fr. 26 Tov. 1731 tilladte Verel Obligationer skrives paa det derved bestemte til anden Classe henhørende stemplede Papiir, nemlig paa: No. 3 til 12 Sfil. det, som er mindre end 200 Rdlr. 424 St. det, som er fuldt200 Rd. indtil 600 Rd. menter. 5-No. 600 - - 6-1 Rd. 1 203 7-1 Rd. 1800 - 8-2 Rd. 2400 9-3 Sto. 3000 1200-> 1800 2400 3000 4000 4000 og derover. - 10-4 9d. I øvrigt forbliver det, i Henseende til proforma: og andre utilladelige Verlers Afskaffelse, ved Sr. 26 17ov. 1731, i alle Maader; ligesom og herved alvor (*) See K. Br. 3 Apr. 1790, ligen Stempl. Papiirs Fr. 3-6 §. ligen igientages det, ved Fr. 14 Maj. 1754. 49, 27 Nov, giorte Forbud at udstæde Berel Obligationer saavelsom andre Gieldsbreve med Navn og Datum in Blanco, under den derfor dicterede Straf. Tilladelige Verler, som staae i det Forhold og ere af den Beskaffenhed, som Fr. 26 ov. 1731 foreskriver, maae derimod fremdeles, som hidtil, udstedes, samt gaae og gielde paa ustemplet Papiir, saalange derom ingen Retters gang føres; men, saasnart de produceres i Retten, bør samme afskrives og fidemeres paa det i denne S efter saadan Verels Indhold forordnede stemplede Pas piir, og Originalen dertil hæftes. 4.) De i 1, 2 sidste Summer naar f. Er. en eg 3 ved ethvert Nummer anførte ere at forstaae exclusive saaledes, at Obligation ikke gier fuldt 100 Rdlr, skrives samme paa det under 1ste Classe anordnede Papiir No. 2 til Rdlr, men er Summen fuldt 100 Rdlr, bruges ders til No. 3 til 1 Rdlr; hvorefter det retter sig med alle i begge Classer anførte Nummere. 5.) Det tillas des den eller dem, som indgaaer Caution for Opfyls delsen af nogen Obligation, Verel: Obligation eller Cons tract, sig dertil ved Underskrift paa samme Hoved. Document at forbinde, naar saadant tilligemed Caus tionistens Navn forud i Hoved Documentet er indført og benævnt; men, i Mangel heraf, bør Cautionen skrie ves paa det til Skadesløsbreve, ved 2 J, anordnede stemplede Papiir; dog med denne Forskiel, i Henseende til Verel: Obligationer, at hvor det til saadan Obligas tion paa 8000 Rdlr og derover forordnede stemplet Pas piir er ringere, end for et Skadesløsbrev paa samme Sum er ansat, bruges til Skadesløsbrevet ei hoiere stemplet Papiir, end det, som for Verel Obligationen bestemt er. 6.) Til Lettelse for Handelen og Sven farten vorder og hermed tilladt: at Certepartier mane, VI. Deel. Malls II4 ~ Stempl. Papiirs Fr. 6-8 §. 27 Nov. uanseet Pl. 7 Apr. 1752, udstedes samt gielde paa ustemplet Papiir, saalænge derom ingen Rettergang føres; men, naar de produceres i Retten, skal sams me afcopieres og fidemeres paa det til anden Classe, efter hvert saadant Certeparties Indhold, forordnede stemplet Papiir, og Originalen derved hæftes. 7.) Det skal og, efter pl. 7 Dec. 1764, fremdeles staae alle og enhver, som laane nogen Capital paa en og samme Dag eller Tid, frit for, derfor at udstæde eg modtage saa mange Obligationer, som Creditor og Debitor for got befinde og kan forenes om; dog at hver Obligation, efter sin Indhold, Frives paa sit behorige stemplede Papiir. 8.) Alle andre Documenter, sem ikke egentlig lyde paa Penge eller Penges Værd, men angaae deels Justitien og ellers henhøre til andet Brug (undtagen Toldvæsenet samt Landbruget, hvore til det Fornsone i efterfølgende Poster for sig selv bes stemmes) skal skrives paa følgende til Anden Classe hen hørende og i 2 § beskrevne stemplet Papiir, saasom: Paa No. 2 til 6 Skil.: alle Kalds Seddeler, Stævninger og Judlægge til Byeting og andre Unders Retter (*). Præste Attester eller Extract af Kirkebo gerne om Trolevelse, Vielse, Barnedaab og Begra velse (**). Paa No. 3 til 12 Skil.: Opfattelser for alle Retter, saa og Ertracter af samme Retters Protocoller, naar Parterne forlange samme beskrevne. Skudemaal og Passer for Tienestetpende af Qvindekionnet efter Fr. 19 Febr. 1701 (Noiere bestemt ved Pl. 26 Maj. 1779). Paa No. 4 til 24 Skil.: Stævninger til alle Ober Retter og bevilgede Commissioner. Indlægge til sams (*) Cfe. Canc. Br. 1 Sept. 1787 001 Oct. 1791. (**) Ang. Confirmations Attester, see Rescr. 25 Jui, 1776. Stempl. Papiirs Fr. 8 §. samme Netter. Alle Under Nets: Domme, de 3 første 27 Nov. Arf. Besigtelser. Fuldmagter. Beskikkelser. Tingss vidner. Skuddmaal og Passer saavel for Enrollerede til Sse og Land Etaterne, som for Tienestetyende af Mands fionnet, efter Fr. 19 Sebr. 1701 (See Pl. 26 Maj. 1779 *). Kiøbmands Regninger paa Varer, som til en eller anden er afhænder, naar Summen er over 100 Rdlr, indtil 500 Rdlr. Assurance Breve eller Policer, som udstedes af det Kiøbenhavnske Assurances Compagnie, efter dets Octroi 1 Jul. 1746, saa og alle andre Assurance. Breve, som lyde paa mindre end 500 Rdlr. Forliig, som ikke lyder paa Penge, eller Pens ges Værd. Formynder Regninger paa Umyndiges Mide ler, som ere over 300 til 800 Rdlr. Auctions: Fors retninger, som udstædes, og hvorefter det Solgte giør under 300 Rdir (hvorunder Auctions Regninger ei ere at forstaae) de 3 første Ark. Stiftebreve eller Res gistere, hvor intet bliver tilovers naar Gielden er betalt, de 3 første Ark. Notarial Instrumenter, som ei lyde paa, eller angaae udlaante Penge eller Penges Værd, men til anden handling henhøre. Suppliquer til Kons gen selv, og Memorialer til de Kgl. Collegier, efter Sr. 3 Apr. 1771. Paa No. 5 til Rdlr: Domme for alle Obers Retter og bevilgede Commissioner, de 3 første Ark. Testimonier. Raadstue. Vidner. Stevninger til Høies ste: Net, saa mange Ark, som saadanne Stævninger, ester Høieste Rets Patent 10 17ov. 1774, maae være, Indlægge for Heieste. Ret, de 3 første Arf. Passer, for saavidt Stadernes Øvrighed er tilladt at udstæde. Kiøbmands Regninger, som ere paa 500 Rdlr og derover. Formynder Regninger for Umyns diges Midler, som gier goo Rdlr og derover. 52 (*) Samt Rescr. 24 Apr. 1789. Aucs tions: Stempl. Papiirs Fr. 8-9 §. 27 Nov. tions Forretninger, hvorefter det Solgte giør 300 Rdlr og derover, de 3 første Ark. Bestallingsbreve for de Betiente, som Magistraterne i Kiøbstæderne (Kiøbenhavn undtagen) er tilladt at antage. Paa No. 6 til 1 Rdlr: Bestallingsbreve, som Magistraten i Kiobenhavn udgiver til de Betiente, som dem er tilladt at antage. Præstekaldsbreve, som af Proprietairer udgives. Bestallingsbreve for Birkefogder og Birke Skrivere, som Grever, Friherrer, eller andre Proprietairer, som Virke-Rettighed have, udgive. Degenekaldsbreve. Lærebreve. Testamenter. Geburtsbreve. Borgerskabsbreve (*). Det første og sidste Ark i alle Under Rets Protocoller (**). Høieste: Nets Domme, de 3 første Ark. Kiøbmands Bøger i Kiøbstæderne overalt i begge Rigerne (Kiøbenhavn, Helsingser, Odense, Aalborg, Aarhuus, Bergen, Trundhiem, Christiania og Friderichs. hald undtagne) det første og sidste Ark, i Følge det for Stæderne i Danmark ergangne Rescr. 31 Jan. 1738. Paa No. 8 til 2 Rdlr: Raadstue-Laugs og Birketings, samt alle Ober Rets Protocoller, det første og sidste Ark. Opbud. Kiøbmands. Bøger i Hels singser, Odense og Friderichshald, det første og sidste Ark. Ægtepagter, som ei egentlig lyde paa Penge eller Penges Værd. Paa No. 10 til 4 Rdlr: Kiøbmands: Bøger i Kis benhavn, Aalborg, Aarhuus, Bergen, Trundhiem og Christiania, ligeledes det første og sidste Ark. 9.) Hvad Toldvæsenet angaaer, da skal alle Skippere og Færgemænd, som ankomme ved Toldstes derne med Skiberomme og Fartøi, bruge til Angivel ser efterskrevne til Anden Classe henhørende stemplet Popiir, som de selv betale, nemlig: For en ledig Baad, det (*) See R. Br. 19 Jul. 1777 o C. Br. 27 Jan. 1776. (**) Cfr. Canc. Br. 25 Febr. 1786 00 5 Jun. 1790. Stempl. Papiirs Fr. 9 §. det Papiir tegnet ++til 2 fill. 117. 1775. til 1 Still. For en tilladet Baad: 27 Nov, En ledig Færge eller aabet Fartøi: til fill. En tilladet Færge eller aabet Fartøi: No. 1 til 4 Skill. Et Skiberom til 20 Laster, bag= Et fra 20 lastet eller tilladt: No. 2 til 6 Skill. (*). til 50 faster, baglastet eller tilladt: No. 3 til 12 Still. Et fra 50 til 100 Lester, Saglastet eller tilladt: No. 4 til 24 Still. Et fra 100 Lester og derover, baglastet eller tilladt: No. 5 til Rdlr. Men de, som seile imellem Rigerne eller Provintserne, giøre deres Angivelser paa det med No. 2 til 6 Skill. stemplede Papiir, hvad enten deres fartgier ere baglastede eller tilladte. Kiøbmænd eller andre, som deres Varer vil fortolde eller til Oplag angive, skal skrive deres Angivelser paa følgende, efter Varernes Værdie, bestemte Sorter Papiir, som de selv betale, saasom paa: No. 2 til 6 Sfil. det, som angives og er af mindre Værdie end 50 Rd. St. det, som er fuldt 50 Rd. indtil 100Rd. - 3 12 4 24 f. 100 200-> 5- Sid. 200-> 300 - 6- I Rd. 300 400- - 7 1 Rd. 400 500 8- 2 Rd. 500 700 - 9- 3 Rd. 700 1000- 1101 4 Did. 1000 3000- -II- 6 Rd. 3000 5000-> <-12- 8 Rd. <-13-10 Rd. -14-12 Rd. 5000- 7000- 7000- _ 0000 I― IOOCO og derover. Dog skal de Kiøbmænd og Skippere, som udføre Trælast af Norge, derfor fremdeles, som hidtil, være befriede. Henseende til Told sedlerne forbliver det 53 (*) See Circul. 27 Apr. 1779. ved Stempl. Papiirs Fr. 9 §. 27 Nov. ved Eoldrullen: At det stemplede Papiirs halve Belob oppebæres af Zolderne, og Kongens Kasse til Indtægt beregnes; og i øvrigt rette Vedkommende sig med det ftemplede Papiirs Brug ved Told og Tiende Væsenet, for faavidt ikke herved er bestemt, efter hvis Tolda rullen i zdie Capitel, samt 24 og 25 Capitels 2den Art., foreskriver. Consumtionssedler, som bruges uden for Portene, skal udstedes paa det nummererede Papiir, som dertil er forordnet; hvilke Sedler Ved. kommende uden Betaling leveres. Derimod skal det, som ansiges til formaling paa Consumtions: eller Accise Contoirerne i Kiobstæderne, skrives paa de tvende Sorter stemplet Papiir, nemlig: Det, som er 2 Ton der og derunder, paa det med til 1 Skill, stemplede Papiir, og det, som er over 2 Tønder, paa 2 Skillings Papiir, betegnet med. Hvilket Papiir alle, som noget til Molle lade føre, skal være pligtige at bruge, hvad enten Consumtionen for Kongens Regning oppe. Bæres, eller anden Anordning derom giøres; og maae ingen Moller, uben saadanne Consumtions, Sedlers Foreviisning, noget til Formaling antage, under den Straf, som Cons. Fr. 31 Dec. 1700 i 6 Cap. 4 og 12 Art. dicterer (See, ang. Danmark, Cons. Fr. 15 Oct. 1778. III Cap. 10 § og V Cap. 6 § og, ang. Norge, Fr. 22 Jun. 1792. 10 ). Accise. Sedler skal udstædes paa lige Papiir, som for Consumtions. Sedler er anført. Veier: og Maaler. Sedler paa hvis, som er 3 Tønder eller 1 Skippund og derunder, eives paa 1 Skill. Papiir, betegnet med +; men Hvad derover er, paa No. 2 til 6 Skill. Til de aarlige Toldbøger skal bruges efterskrevne Sorter Papiir, nemlig: De, hvor Tolden importerer under 1500 Rdlr, det første og sidste Ark, hvert paa No. 6 til 1 Rdlr; og de, hvor Tolden giør 1500 Rdlr og derover, liges ledes Stemipl. Papiirs Fr. 9. 10 §. ledes det første og sidste Ark, hvert paa No. 8 til 27 Nov, 10.) De Documenter, som angaae 2 Sidir. Landbruget, og ei til foregaaende Poster henhøre, skal skrives paa det til 2den Classe bestemte efter skrevne stemplet Papiir, og forholdes dermed saaledes: Alle Sæstebreve paa Tiender, Moller, Bøndergaarde, Gas dehuse eller deslige, udstædes in Duplo paa stemplet Pas piir, hvoraf den Fastende bekoster og beholder den ene Gienpart, og Proprietairen eller den, der bortfæster, betaler og beholder den anden med den Fastendes paas tegnede Revers, til sin Sikkerhed om Fastebrevets Ef terlevelse; Dog undtages herfra Kongens eget forbes holdne Gods, saavelsem Kirkers, Skolers, Hospitalers og deslige til andet gudelig eller publiqve Brug henlagte Tiender eller Godser, for hvilke ikkun det ene Erem piar, som den Festende bekoster og beholder, skrives paa ftemplet Papiir, men det andet med paategnet Revers udfærdiges herefter, som tilforn, paa ustemplet Papiir. Hvert Eremplar af disse Fastebreve skrives paa følgende Sorter stemplet Papiir, saasom: Imo.) Paa Tiender, være sig saavel Konge og Kirke efter den aarlige Indkomst eller Afgift samme indbringe: Hvor Indkomsten er under 20 Rdlr, paa No. 4 til 24 Still. Hvor den er fuldt 20 Rdlr indtil 50 Noir, paa No. 5 til Rdlr. Hvor den er fuldt 50 Rdlr indtil Ico Rdlr, paa No. 6 til 1 Rdlr; og hvor den er fuldt 100 Rdlr og derover, paa No. 7 til 1 Rdlr. Ved ethvert Fæstebrevs Udstædelse indrettes for den Fæ fiende en vitteringsbog, forsynet med lige stemplet Papiir, som for Fastebrevet er anført; i hvilken Qvite teringsbog skal afskrives, hvad aarlig svares i Skatter, Landgilde og andre Afgifter, saa længe Fæftet staaer ved Magt; og bekoster den Fastende samme Qvitteringsbog, og den til sin Sikkerhed beholder. 2do.) Paa Land. $24 som Præste Tiender, gods, Stempl. Papiirs Fr. 10 §. 27 Nov. gods, saasom: Moller, Bøndergaarde, Boel, Jorder, Huse og Fiskeleier: Hvor Fæstet lyder paa Boel, Huse, Fiskeleie, og Jorder paa 1 Tønde Hartkorn og berun bet, paa No. 3 til 12 Skill.; Hvor det er over 1 Ton de Hartkorn, samt Moller, paa No. 4 til 24 Skill. Bed disse Fastebreves udfærdigelse skal ligeledes indrettes Qvitteringsbøger, hver forsynet med samme stemplet Papiir, som til Fæstebrevet er foreskrevet, og allerede anfort (*). Enhver Proprietarius, Jorddrot eller Huuss bonde, saa og de som pro Officio ere benaadede med Tien der eller Jordegods, bestaaende af mere end 20 Tons der Hartkorn, skal være forbunden at holde rigtige, Indbundne, nummererede, igiennemdragne og forseglede Hoved eller Kasse: Bøger, som med Bøndernes Skattes og Landgildebøger bør komme overeens, til Forsikring for de Fastende, om det maatte hændes, at en eller anden af dem mistede sin Qvitteringsbog, paa bet han i saadanne Tilfælde kunde overbevises, at han ei af Huusbonden blev fornærmet (**); og skal det første og sidste Ark af disse Bøger bestaae af følgende stemplet Papiir, proportioneret efter Godsets Storlighed, saasom: For det Gods, som er over 20 indtil 200 Tønder Hartkorn, hvert Ark af No. 5 til Rdlr; paa 200 ind til 500 Tønder, No. 6 til 1 Rdlr; og paa det, som er 500 Tønder og derover, No. 8 til 2 Rdlr. Ligeledes Skal hver Proprietarius og Beneficiarius, som eier og besidder over 20 Tønder Hartkorn, være forsynet saas vel med en Fæste Protocol, hvori indføres alle paa Godset udgivne Fæstebreve med deres Reverser, som en Stifte Protocol, hvori alle paa Godset faldende Skifte Forretninger vorde indførte, og i hver af disse Bøger skal paa samme Maade indbindes 2 Ark stemplet (*) Cfr. C. Br. 9 Aug. 1788. (**) See Rescr. 25 Sept. 1778. Papiir Stempl. Papiirs Fr. 10:11 §. Papiir af lige Nummer og til samme Taxt, efter Hart: 27 Nov. fornets Størrelse, som for Hoved eller Kasse Bøger er anført (*). Hvad derimod saadanne Protocoller, ei alene for Kongens eget forbeholdne Gods, men endog for Kirkers, Skolers, Fattiges, Hospitalers eller andet til gudelig og publiqve Brug henlagt Geds betreffer, da, ligesom de hidtil uden stemplet Papiir have været indrettede, maae det og fremdeles derved forblive; dog at samme af Vedkommende, som Inspecs tionen derover er betroet, vorde tilbørligen authoriserede, igiennemdragne og forseglede. Og paa det enhver Landgods Eier, Besidder eg Bruger i Norge, hvor dette Gods ei er ansat for Hartkorn, men anslaget til anden Matriculskyld, kan have en vis Regel, hvor efter han sig i anførte, tildeels efter Hartkorns Bereg ning bestemte, Maade kan vide at rette; saa fastsættes hermed: at den, ved Sr. om Rostieneste: Skatten der i Niget af 22 Apr. 1682, for Matriculskyldens Bes regning til Hartkorn antagne Bestemmelse skal heri tiene enhver til Rettesnor. 11.) Intet Skiøde paa Jordegods eller anden Eiendom, hvorom Kiøbe-Contract imellem Sælger og Kiøber forud er oprettet, maae i nogen Ober eller Under Net antages til Læsning og Protocollering, med mindre Rigbe Contracten derhos forevises; og have da Rettens Betiente ved deres Paas tegning paa saadant Skiøde, om dets Læsning og Protocollering, tillige at bekræfte: "at Kiobe. Contracten dem er foreviist, samt befunden at være skreven paa dee dertil efter Kiøbe Summen forordnede stemplet Papiir." Skulde derimod et eller andet Skiede angives, uden foregaaende Rigbe: Contract, at være udstadt, bor det, til Beviis om Forholdets Rigtighed, være forsynet § 5 med (*) See Canc. Br. 4 Maj. 1793. Cfr. C. Br. 5 Jun. 08 31 Jul. 1790. Stempl. Papiirs Fr. 11-12 §. 37 Nov. med begge vedkommende Parters, baade Kiøbers og Sælgers, skriftlige Paategning og forsikring, faas ledes som de troste sig til, samme, naar forlanges, med Eed at stadfæste, nemlig: «at ingen Kiebe Contract, "kriftlige Condisioner eller noget andet saadant Decus "ment, om det Kiob, som Skiødet indeholder, imellem "dem, eller andre paa deres Vegne, har været oprettet"; hvorefter sacdanne paategnede Skisder, uden Contract derfor at æske, til Læsning og Protocollering kan ans tages. Ligeledes maae ingen Obligation eller noget Pantebrev af Pantebøgerne ved nogen Net udslettes, førend enten Opsigelsen, streven paa behorig stemplet Papiir (hvilken Creditor, naar Capitalen af ham er opsagt, skal være pligtig, imod samme Capitals Beta ling, til Debitor at levere) i Netten er produceret samt paaregnet at være foresist, eller og hoved. Documentet, være sig enten Obligation eller Pantebrev, af baade Creditor og Debitor, paa den Maade, som Kiøbere og Salgere i foranførte andet Tilfælde er foreskrevet, er forsynet med saadan Paategning og forsikring: «at "ingen Opsigelse er skeet"; men i øvrigt følger af sig selv at hvor en eller anden Obligation eller Pante. brev bestemmer en vis Tid til hvilken, eller visse Vil. kaar, under hvilke Gielden skal betales nden videre Opsigelse, er samme under anforte ei at forstaae; og befindes da i bemeldte begge Tilfælde enten intet eller for ringe Sort stemplet Papiir at være brugt, holde vedkommende Beriente sig 28 § behørig efterretlig. (Noiere bestemt ved Pl. 22 Febr. 1779 *). Alle af Udenlandske, eller imellem Udenlandske og In denlandske, paa fremmede Steder sluttede, og ikke paa forbemeldte anordnede stemplet Papiir skrevne Con 12.) tracs (*) Cfr. Rescr. 8 Aug. 1777. Stempl. Papiirs Fr. 12:16§. tracter og andre Documenter stal, naar samme i 27 Nov. Kongens Riger fremlægges i nogen Net, eller og ders efter hos Kongen eller Collegierne giøres nogen Ansogning, afskrives og fidemeres paa det dertil forordnede Stemplet Papiir, og saadanne Copier hæftes til Origis nalen. 13.) Naar to eller flere Indenlandske indgaae paa et fremmet Sted nogen Forening eller anden Handling om Eiendomme eller andet, sem befias des i eller henhører til Kongens Riger og Lande, bør saadant Document, vare sig Skiøde, Kiøbebrev, Obli gation, Contract eller andet, inden 6 Uger efter at den af Contrahenterne, som har Hoved-Documentet i Hænde, i Kongens Riger og Lande er tilbagekommen, indsens des til Stempling i Rente Kammeret, paa det sam me der med sit behørige Stempel, imod dets enkelte Betaling, kan vorde forsynet; thi, i Mangel deraf, anfees det paa lige Maade, som de her i Kigerne paa 14.) Inustemplet Papiir udstædte Documenter. gen maae skrive Documenter, som høre til 1ste Classe, paa det til 2den Classe med ringere Taxt stemplede Papiir, men betiener nogen sig af et saadant Ark Pas piir, som i begge Claffer har lige Taxt, endskiont forskiellig Nummer, og ikkun tager Feil af Classerne, med at bruge et Ark for et andet af samme Værdie, skal derpaa, naar det brugte Papiire Tayt eller Værdie fvarer til Documentets Indhold efter den Classe, hvors til det rettelig henhører, ci ansees, eller Vedkommende der for nogen Tiltale eller Straf være undergiven. 15.) Transporter maae ikke skrives paa Obligationer, Cons tracter, Kiøbebreve, Forliig eller andet, hvad Navn det have fan, men dertil bør bruges det forordnede aparte stemplet Papiir. 16.) Den paa sine Stes der hidtil i Svang gaaende Misbrug, med at skrive Documenter paa ustemplet Papiir, og derefter samme med Stempt. Papiirs Fr. 16-17 §. 27 Nov. med stemplet Papiir at belægge, skal i alle Maas der og aldeles være afskaffet, saa at enhver skal være pligtig at Brive de Documenter, hvortil stemplet Pas piir er anordnet, paa samme Papiir; da derimod alle Documenter (være sig saavel de, hvilke Creditorer af deres Debitorer modtage, Contrahenter imellem sig ops rette, eller i andre Tilfælde udstades, som alt hvad der angaaer Rettergang, Toldvæsenet og anden Hand ling), naar samme ikkun er belagt med, men ei skreven paa behørig stemplet Papiir, skal ansees ligesom intet forordnet Papiir dertil var brugt. 17.) Hænder der sig ellers ved saadanne Documenters Udfærdigelse eller Asskrivning paa stemplet Papiir, at samme Papiir, formedelst Skrivfeil eller anden Forseelse, giores ubrugbart, og saadant med Rettens Middels, eller Stedets Øvrigheds, eller og, hvor disse ci ere tilstede, tvende troværdige Mænds derpaa tegnede Attest, beviiss liggiores, maae det af den Kgl. Stemplet Papiirse Forvalter, eller nærmeste Stemplet Papiirs Forhandler, med et andet Ark eller Blad stemplet Papiir af selvs samme Nummer og Taxt, som det ubrugbargiorte, ombyttes; dog er herunder ikke at forstaae Documenter, som med Navns Underskrift allerede ere eller have været forsynede, eller hvor det Sted af Papiret, paa hvilket Underskriften kan have staaet, er med Blek eller andet giort ukiendeligt, og mindre det, hvor det skrevne er Papiret fraskaaret, da alt saadant ei til Omvers ling maae antages, men bliver, som anvendt til sit Brug, for Vedkommendes egen Regning; og overalt har enhver, som forlanger saadant af Forseelse ubruge liggiort Popiir ombyttet, dermed hos Stemplet-Papiirs. Forvalteren eller Stemplet Papiirs Forhandleren sig uopholdelig, og i det længste inden det Aars Udgang, hvortil Papiret henhører, at melde; thi stemplet Pa piit Stempl. Papiirs Fr. 17-20 §. plir for det forløbne Aar mane ei til Omverling med 27 18.) det til nærværende Nar Henhørende antages. Ihvorvel ved Rente Kammeret er føiet den Anstalt, at Kiøbstæderne overalt vorde forsynede med saa meget stemplet Papiir af alle Slags, at intet der skal mangle; saa dog, dersom det uformodentlig hændte sig, at et 17ummer, som forlanges, var affat, og det, som derpaa skulde skrives, taaler ingen Ophold, maae sams me udfærdiges paa ustemplet Papiir; dog skal enhver, som saadant Document modtager, være pligtig, det, tilligemed behørig Attest fra Stedets Stemplet Papiirss Forhandler, at den dertil hørende Sort Papiir ei var i Behold, i Rente Kammeret til Stempling at inds sende, saasom: inden 3 Uger fra Sielland, 6 Uger fra alle andre Steder i Danmark, 6 Maaneder fra Norde landene, 13 Uger fra andre Steder Nordenfields, og 8 Uger fra Stederne Sondenfields udi Norge, da for Stemplingen ikkun betales Papirets enkelte Taxt; men holder nogen disse Documenter over de herved fores skrevne Terminer forsætlig tilbage, forfa'de de i lige Straf med dem, som uden saadan Aarsag modtage 19.) Skulde og Documenter paa ustemplet Papiir. et uforventet eller uformodentlig andet fald indtreffe, hvorved nogen, uden sin Skyld eller Forsommelse, blev hindret fra at erholde stemplet Papir til et Document, som nopholdelig maatte udstædes, saa at det af Nodvendighed blev skrevet paa ustemplet Papiir, og saa danne Omstændigheder og Hindringer med troværdige og nøjagtige Beviser gotgieres, maae samme antages til Stempling, naar Documentet med anførte Beviser, inden de i 18 § foreskrevne Terminer, til Rente. Kam 20.) Ligeledes maae det, efter meret indkommer. Sr. 17 Dec. 1731, fremdeles være tilladt, hvor i Stervboer befindes Documenter, som ere skrevne enten paa Nov. Stempl. Papiirs Fr. 20-26 §. 27 Nov. paa ustemplet eller uret Sort stemplet Papiir, at antage samme til Stempling; dog at de, saasnart de i Stervboet ere fundne, uopholdelig til de i 18 § foreskrevne Terminer, med behørig Attest fra Rettens Mids del, Skifte Commissarier eller Executores Teftamenti, indsendes til Rente Kammeret, og erlægges da, imod saadan Stempling, ei alene Papirets Taxt dobbelt, men endog ligefaameget til Rente Kammerets Fattigbesse. 21.) Donationer til Kirker, Skoler, samt fattige eg publiqve Stiftelser, som ere eller vorde skrevne paa ustemplet Papiir, forblive i deres Kraft. 22.) I alle andre Maader, som ikke i foregaaende 13, 18, 19 og 20 § er anført, skal deri, mod Efterstempling aldeles være afskaffet; og maae ingen derom giørende eller til Dispensation herudi hen figtende Ansøgning Kongen forestilles, men saadanne An segninger skal af Rente Kammeret afvises. 23.) De Sager, som angaae Kongens Tieneste og Interesse føres og skrives fremdeles, som hidtil, paa ustemplet Papiir. 24.) Militaire Personer af Soe og Land Etaten skal i de Sager, som angaae det Militaire Væsen og Kongens Tieneste, være frie for at bruge stemplet Papiir; men i alle andre Blot private Sager bør de bruge det forordnede stemplet Papiir. 25.) Kirker, Skoler, Hospitaler, Tugt og Fattige huse, og overalt alle offentlige af Kongen indrettede eller confirmeerte Stiftelser, skal ved Retterne, og naar dertil laanes Venge, være frie for det stemplede Papiirs Brug; men oprette de Cons tracter eller udlaane Penge, skal det forordnede stems plet Papiir dertil af dets Med. Contrahenter eller Des ditorer anskaffes og bruges. 26.) Enhver, som befindes at overtræde denne Sr.,, skal derfor undgielde paa følgende Maade, sansom: Imo.) De, som mod tage Stempl. Papiirs Fr. 26:28 §. fage negen Obligation, Contract, eller andet til første 27 Nov, Classe henhørende Document, freven enten paa ustem. plet effer ringere stemplet Papiir, end dertil er forord ner, have den Capital, som saadant Document indehol der, forbrudt, Halvdelen til Angiveren, og den anden Halvdeel til Kongens Fisco; men, dersom Kongen i et og andet saadant Fald, efter forekommende besyns derlige Omstændigheder, som af Rente- Kammeret fores stilles, for got befinder heri at dispensere, nyder An giveren ikkun halvdelen af det, som, efter samme Kons gens Beslutning, i den Sag virkeligen indkommer. Desuden forfalder den, som udstæder saadant Docus ment, i anden vilkaarlig Straf efter Sagens Beskaffen. hed. 2do.) De, sem befindes at handle imod hvis i Henseende til det stemplede Papiirs Brug efter den Classe er foreskrevet, med at skrive de dertil hørende Documenter paa enten ustemplet eller ringere Sort stems plet Papiir, end dertil er forordnet, betale det stems plede Papiirs Belob dobbelt, som dertil burde været brugt, og forfalde derforuden, efter Sagens Beskaffens hed og Omstændighederne, i 10 til 100 Roirs Muler, hvoraf Angiveren ligeledes nyder den halve Deel, og den anden Halvdeel til Kongens Fisco erlægges (*); Dog er herunder ikke at forstaae Suppliqver og Memorialer, hvormed forholdes efter Fr. 3 Apr. 1771. De, som befindes i saadanne Forbrydelser og, seende til de deraf følgende Confiscationer og Boder, ikke godvilligen vil rette for sig, skal derfor paa lovlig Maade tiltales af Kammer Advocaten efter Rentes Kammerets Foranstaltning. 28.) Til den Ende have samtlige Kgl. Zetiente alle saadanne dem forekommende Forbrydelser med yderste Flid at paaagte, og til Rente, Rammeret uopholdelig at indberette, samt 27.) i Hens De (*) See Resol. 10 Maj. 1779. Stempt. Papiirs Fr. 28 §. 27 Nov. de for dem produceerte eller dem tilhændekommende, imob denne Fr. stridige, Documenter strap der at indsende; Men i Særdeleshed bliver hermed alvorligen befalet: Imo) Rettens Betiente, saavel Dommere som Stris vere, saa og alle Stifte: Commissarier og Skifte. forvaltere, flittig og tilbørlig at iagttage bemeldte Fr.; saa at, naar noget dem i Nettea skulde forekomme, der var skrevet enten paa ustemplet eller ikke paa rette Sort stemplet Papiir efter foregaaende Claffers Tils hold, de da samme strap anholde, cg med deres Be retning til Bente Kammeret indsende; og omendskiont deres Embeds ligt saadant af sig selv udfordrer, vil Kongen dog af de Confiscationer og Bøder, som forbrydes og indkomme efter hvis de saaledes opdage, same behørig og betimelig anmelde, forunde dem af den Andeel, som andre Angivere i 26 § er tilstaaet, og Kongens Fifco i saadanne Tilfælde tilkommer, en Dous ceur, som Rente Kammeret i bvert saadant Fald efter Befindende bestemmer; Ligeledes have 2do) de Kgl. Told og Consumtions Betiente, Accise Skrivere same Veiere og Maalere, noie og behørig at paaagte det stemplede Papiirs Brug, som til Told, Consums tion og Accise Væsenet henhorer, og sig deri efter 9 § samt Told Rullens Forskrift tilbørligen at rette; og angaaende 3tio) Landvæsenet, da paa det Efterles velsen, af hvad under to g er forordnet, desto noiere Herefter kan vorde iagttaget, skal alle vedkommende Jordegods: Eiere og Beneficiarii samt fastere være pligs tige, et Aar efter denne Frs Publication, og ligeledes hvert paafølgende Aar, at producere for vedkommende 21mtmand, paa den Tid og det Sted han tilsiger, alle for Godserne fra 1 Jan. 1776 indrettede og holdende Hoved: eller Kasse Böger, Sæste og Skifte. Protocoller, samt udstedte Sæstebreve, Reversaler og Stempl. Papiirs Fr. 28-29. §. og Qvitterings: Bøger, saa og derover hver Gang, 27 Nov, og hver for sig, levere ham en rigtig forfattet og un derskreven Specification; da Amtmanden, hver Gang saadan Protocol ham forevises, deri under sin Haand tegner den Dag, samme for ham er produceret, saa og forsyner Specificationerne, efter Befindende, med sin Attest; hvorefter disse attesterede Specificationer til stilles vedkommende Amtsforvalter, som samme, under behørig Forklaring, ved sit aarlige Regnskab fremlægger; Og ligesom det i øvrigt forbliver ved Amtmændenes Instruction, hvorefter alle Fæstes og Skifte Protos coller, samt Hoved eller Kasse: Bøger for Propries tair og andre Godser, af dem bør ei alene igiennem drages og forsegles, samt deri attesteres, hvor mange nummererede Blade i hver Protocol befindes, men endog deri anføres, hvortil de ere authoriserede: saa haver og hver Amtmand, saasnart han ved bemeldte Fæstebres ves, Qvitterings. Begers samt Protocollers Eftersyn befinder, i Henseende til det stemplede Papiirs Brug, at være handlet imod denne Fr., saadant uopholdelig til Rente Kammeret at indberette; hvorimod den Til tale aldeles henfalder, som Jordegods Eiere og Benes ficiarii kunde være undergivne for de imod forrige Stemplet: Papiirs Frr., med anførte til Landbruget henhørende Protocoller og Documenter, begangne Fors seelser, saa at paa disse, ferend denne Frs Publication, udfærdigede Protocoller og Documenter, for saavidt der ftemplede Papiir angaaer, ei bliver at ansee (*). 29.) End videre skal alle Under, og Ober Nets Dommere, samt Commissarier, hermed være tilholdne og forbundne, paa hver Dom udtrykkeligen at attestere: "At det " Sae (*) Cfr. K. Br. 11 Sept. 1790. VI. Deel. I Stempl. Papiirs Fr. 29.32 §. 27 Nov. "Sagen tilhørende stemplede Papiir ved den Ret virker "ligen dertil er brugt." 30.) Skulde nogen Ron gen med Eed og Pligt forbunden Betient heri befindes i utilbørlig Efterladenhed, eller og paasee, at det fors ordnede blev overtraadt, uden samme behørig at anmelde, skal saadan Betient, som antager, overseer, eller fortier noget Document, der ikke er skrevet paa sit behørige stemplede Papiir, eller i andre Maader heri. handler mod sin Pligt, derfor undgielde, 1ste Gang med 50 Rdirs, 2den Gang med 100 dioles Mulct, og 3die Gang have sit Embede forbrudt; Ligeledes skal Stiftes Commissarier eller Forvaltere, der ei staae i Kgl. Ties neste, men ere dog forbundne at paaagte det stemplede Papiirs Brug under saadan dem overdragen Forretning, naar de befindes deres Pligt heri at have tilsidesat, derfor bøde, 1ste Gang 50 Relr, 2den Gang 100 Rdlr, 3die Gang 200 Rdlr, og saa fremdeles hver Gang dob belt; og derforuden ansees de, som have betient sig af saadanne imod denne Anordning stridige Documenter, med Straf paa foranførte Maade. 31.) Da denne Sr., saaledes som forhen er anført, først tager sin Begyndelse fra 1 Jan. 1776, saa følger deraf, at alle indtil ultim. Decembris 1775 udgivne og passe rede Documenter, saa og Protocoller eller Bøger, hvor, til er brugt det ved forrige Stemplet Papiirs Fr. paas budne Papiir, beholde deres Gyldighed, nemlig: Do cumenterne indtil deres Forbindelse er opfyldt, same Protocollerne eller Bøgerne indtil samme ere fuldskrevne, uanseet til et eller andet Document eller Protocol ander eller høiere stemplet Papiir herved er foreskrevet (*). 32.) vorledes med de Obligationer, samt andre For trivninger og Documenter, som, førend denne Frs Pub. lica (*) Cfr. K. Br. 30 Aug. 1777. Stempl. Papiirs Fr. 32-33 §. lication, ere udgivne paa ustemplet eller for ringe Sort 27 Nov. stemplet Papiir, og ei henhøre til Landbruget, hvorom 28 melder, skal forholdes, derom er Rente. Kamme ret meddeelt Kgl. Resolution, hvor Vedkommende sig desanganende kan melde. 33.) Til de Expedition ner, som udfærdiges igiennem Cancellierne og Rentes Rammeret samt andre Collegier, saa og af Ordenss Secretairen, under Kgl. Haand og Segl, skal bruges efterskrevne Papiir, som trykkes uden Nummer, saa som: Patenter eller Lehns-Breve for Greverne, hvert 300 Rdlr. For friherrerne 200 Rdlr. Adelig Vaaben, Naturalisations: eller Legitimationsbreve, hvert 100 Rdlr. Bestallinger for dem, som betiene nogen af de i Range Fr. 14 Oct. 1746 beskrevne Charger, eller med dem nyde lige Rang og Værdighed, Prives paa følgende for hver Classe i bemeldte Fr. Herved ansatte stemplet Papiit: De til 1ste og 2den Classe henhørende, hver paa 100 Rdlr. 3die Classe: 80Rdlr. 4de Classe: 70 Rdlr. 5te Classe: 60 Rdlr. 6te Classe: 50 Rdlr. 7de Classe: 40 Rdlr. 8 de og 9de Classe: 30 Rdlr. Bestallinger for efterskrevne, som ikke betiene nogen af de i Rangs Sr. benævnte Charger, udfærdiges paa følgende Sorter stemplet Papiir: Paa det til 20 Rdlr: for Professores ved Gymnasierne, som ei ved disse Embeder ere benaadede med Rang. Laugmænd. Lectores. Præsidenter i Kiobstæderne, Khavn undtagen. Paa det til 16 Rdlr: for Sognepræster i Kiøbstæderne, Khavn undtagen. Rectores i samme Steder. Capellaner i Khavn. Fogs der i Norge. Sorenskrivere sammesteds. Paa det til 10 Rdlr: for Borgemesterne i Kiøbstæderne, Khavn undtagen. Consuler. Con Rectores. Præster paa Landet. Capellaner i Kiøbstæderne, Khavn undtagen. Paa det til 8 Rdlr: for Raadmænd og Byefogder & Kiøbstæderne, Khavn undtagen. Paa det til 6 Rdlr: I 2 for Stempt. Papiirs Fr. 33 §. 27 Nov. for Bye og Raadstue Skrivere i samme steder. Herredsfoged og Herredsskriver. Birkefogder og Birkes skrivere, som af Kongen selv bestilles. Alle andre Bestallinger for Betiente, vare sig saavel Geistlige som Civile og Militaire, der ikke her foran ere specis ficerede, skal skrives paa stemplet Papiir, proportione. ret efter enhvers saavel visse Løn, som anden eller uvis Embeds Indkomst, beregnet til 4 pro Cent; og for dem, som have under 100 Rdlr i saadan Inds komst, skrives hver Bestalling paa det til 4 Rdlr stems plede Papiir. Til Privilegier, Bevillinger, Confirs mationer og andre Expeditioner, bruges efter skrevne Sorter stemplet Papiir: Paa 10 til 100 Rdlr: til Privilegier eller Friheder, som meddeles noget Societet, Compagnie, Participantskab, noget Fælledskab, eller hvis nogen for sig og fine Arvinger erhverver dem til Mytte, efter hvert saadant Brevs Importance; saa at til deslige Breve ei maae bruges stemplet Papiir under 10 Rdlr, og ei høiere end paa 100 Rdlr. Paa 50 Rdlr: til Bevilling paa Testamente at giøre, eller Facultas teftandi. Frihed paa adelige Sædegaarde at indrette. Paa 20 Rdlr: til Privilegium for en Pers son i noget betydeligt Anliggende. Represalier. Ops reisning for Leiermaal. Confirmationer paa Testamens ter, Donationer og Morgengavebreve. Paa 16 Rdlr: til Wrebreve. Paa 10 Rdlr: til Confirmationer paa Kaldsbreve. Frihed for Straf, efter Sr. 8 Jun. 1767, for begangen Leiermaal af Folk uden for Bondestanden. Paa 4 Rdlr: til lige Frihed for Straf for Leiermaal af Bønderfolk, efter bemeldte Fr. Confirmationer paa Bestallingebreve for Birkefogder og Birkeskrivere, som Greverne eller Friherrerne, eller andre Proprietairer, Beskikke. Confirmationer paa Bestallingsbreve for de Betiente i Kiebstæderne, som Magistraterne er tillade at Stempt. Papiirs Fr. 33-34 §. at antage. Confirmationer for Capellaner pro Persona. 27 Nov. Soepasser. Alle andre aabne Breve, som under Kgl. Haand eller Segl udfærdiges, og ei heri ere benævnte, uden Forstiel af hvad Indhold, og hvor ringe af Im portance de end kunde være. I øvrigt skal bruges efter skrevne stemplet Papiir, saasom: Paa 4 Rdlr: til de Cautioner, som Kgl. Betiente stille for de dem bes troede Oppebørseler (*). Paa 1 Rdlr: til Qvitterina ger, som under Kgl. Haand og Segl meddeles samme Betiente for de af dem aarlig aflæggende Regnskaber. Paa Rdlr: til Qvitteringer, som af Kammers Collegio for saadanne Regnskaber udfærdiges. Og som en og anden, uanseet derom ved forrige Stemplet Pas piirs Fr. giorte Advarsel, dog have ladet en stor Deel, saavel af Cancellierne som Rente Kammeret og andre Departements, udfærdigede Expeditioner uaffordret og uindløst henligge; saa bliver end videre alle, som nos gen Bestalling, Bevilling eller anden Expedition foruns des, hermed paa det alvorligste befalet, samme Expedis tioner, saasnart dets Udfærdigelse dem er bekiendtgiort, uopholdelig at indløse; og skulde da nogen befindes at sidde denne Befaling overhørig, og lade den ham vedkommende Expedition uindløst henligge over 4 Maa neder, esterat han derom er underrettet, skal han ei alene have forbrudt den ham derved tillagte Kgl. Naas de, men endog, i Fald han derom forhen har giort Ansøgning, betale det dertil hørende stemplede Papiir dobbelt; og maae han ei i nogen Maade benytte eller betiene sig af den ham vel tiltænkte, men af ham selv forbrudte Kgl. Maade, saafremt han ei vil vente derfors uden paa anden Maade at vorde anseet. 34.) Endelig, dersom noget saadant Tilfælde forekommer, 93 (*) Cfr. Canc. Br. 20 Mai. 1777. som Stempt. Papiirs Fr. 34 §. 27 Nov. som i denne Fr. ikke i Almindelighed eller i Særdes 27 Nov. 27 Mov. 27 Nov. leshed udtrykkelig er determineret, rette Vedkommende sig med det stemplede Papiirs Brug i saadant Fald, efter hvis i et andet (efter sin Natur eller lov og frr.) lige Tilfælde herved er anordnet; og skulde Forholdet, det ene mod det andet, videre sættes i Tvivl, have Vedkommende desangaaende at giore Forespørsel til Rente Kammeret, som efter Befindende samme fore stiller til Kgl. Resolution. Anderweite Von. Betreffend den Gebrauch des ges ftempelten Papiers, für die H. Schleswig, Holstein, mit Jabegriff der zu diesem gehörigen vorhin Großfürst lichen und Herz. Plönischen Lande, wie auch für Rans hau, Pinneberg und Altona. (Cfr. Intim. 30 Mart. 1779, Pl. 23 Febr. 1784, Regul. 18 Nov. u. Pat. 21 Dec. 1785, Verfüg. 28 Apr. 1786, Pat. 13 Apr., Pl. 19 Sept. u. Von. 14 Dec. 1787 u. Pat. 10 Dec. 1788). p. 278. Bon. Bodurch d. Von. 31 Oct. 1740 (v. dens jenigen Erbschaften, zu welchen die rechtmäßige Er. ben abwesend find) und deren Declaration 23 Mart. 1750 extendirt wird auf die vormals gemeinschaftl. und großfürstl. Districte des H. Holstein. p. 366. Politie Pl. (Rescr. til Politie Mesteren i Khavn 23 Nov.) Som anordner og fastsætter adskilligt om Vertshuusholdere og Ponsche Verter med videre Khavn. p. 376. 1.) Soldater og Matrofer maae under haard Straf ikke holde nogen Tieneste Pige (uden særdeles Tilladelse af Compagnie Chefen i høifornødne Tilfælde) ei heller have løse Qvindfolk til Huse. Begge Etaters Under Officever og Gemeene maae ikke holde noget Slags Vertshuus, hvormed Divisions og Regis Pl. om Ponsche Verter 1 - 3 §. Regiments. Cheferne skal have nsieste Tilsyn. 2.) 27 Nov. 3.) Ingen Ponsche Vert eller Vertshuusholder maae bolde mere, enb een pige, til sit Vertskab. Saadan en Pige maae ikke være yngre, end 24 Mar, ei beller være i nogen Pynt inde i Huset, videre end ordinaire Tieneste. Piger hos simple Borgerfolk jevnli gen gaae i deres Huusforretninger, ei heller drikke med Giesterne, eller fornoie dem med Sang eller usoms melig Spøg. 4.) Ingen saadan Hosbonde eller Madmoder maae directe eller indirecte giøre slig Pige, naar hun antages, Sorskud til Pynt og Gang Blæs der; ei heller udløse eller lokke hende fra noget an bet Sted til deres Tieneste, ei heller, medens hun ties ner i saadant Vertshuus, giøre hende mere Forstræks ning, end hun i Forhold af hendes Løn til den Tid har fortient; men alt saadant Forskud skal være tabt, uden at derfor fan fordres Erstatning. 5.) Slige Beriskab maae ci holdes paa Bag: Sahle eller fras liggende Bamre, men alene i nederste Etage og Kiel dere ud til Gaden. Ei heller maae lose og ledige Fruens timre, under Paaskud af Assembleer, Baller eller dess lige, gaae i deres Skienkestue. Ei heller maae de, under Forevending af Slægtskab, holde hos sig noget ledigt Fruentimmer til at sværme og drikke med Gies Sterne. 6.) De, som et have Borgerskab, maae ikke (under Skin at lade hente eller tillave nogen Slags Driffe Vare for gode Venner) øve nogen Slags Vertskab, eller hos sig holde nogen Samling, som fan siennes fordægtig og af onde følger for unge Men nesker. 7.) Jntet ledig liggende Ovindfolk maae faae i Connerion med Berts eller Ponsche Husene, eller samme saavelsom Dantse Boderne Nat eller Dag frequentere; ei heller hos sig selv paa deres Væs relser tillade Freqvence af Mandfolk. 8.) Ingen 94 Verts. Pl. om Pousche Verter. 8-9 §. F 27 Nov. Vertshuusholdere maae i deres Huse logere lot og 30 Nov. 4 Dec. 7 Dec. ledige Fruentimre, som ingen vis eller lovlig Næringss vei have; og i saa Fald skal de indestaae til Strif for deres Conduite, om de begane nogen worden. 9.) Løse og ledige Fruentimre, som logere paa Sahle effer andre aparte Værelser, skal giøre Politiemesterent Rede for deres Levemaade, og af ham straffes, naar derover i Henseende til unge Menneskers Foros relse eller i andre Maader klages. Dem, som sig hirs imod forsee, maae Politiemesteren, efter Omstæn dighederne og Forseelsens Beskaffenhed, uden videre Appel tilfinde enten en mulct af 2 til 10 Rdlr, eller at sidde i Arrest paa Vand og Brød, staae i Gabes stokken, eller at sættes i Rasp eller Børnehuset i 1 til 3 Maaneder (See Fr. 5 Jul. 1793. 12 §). Berfüg. in wie weit die Obrigkeiten sich in die Berichtigung solcher Verlassenschaften, wobey Aba wesende interessiret sind, von Amtswegen zu mischen haben, imgleichen was in Fällen, da sie dazu reqvis riret worden, zu beobachten sey; für Holstein, Pinnes berg und Altona. p. 371. Von. Wodurch die Strand Zolldistricte an der Ostsee im H. Holstein bestimmet werden, auch sonst in Ansehung des Lossens und Ladens daselbst verschie denes festgesetzet wird. P. 305. Fr. Ang. at ingen maae paastaae eller tilegne sig forkiobs Ret til strandet Stib og Geds. Cancel. P. 310. Gr. Adskillige Jordegods. Eiere, som det er forundt at udøve Forstrands Rettighed for deres Grund, ere af den Formening, at dem tillige, og i Følge deraf, tilkommer Forkiobs Rettighed til det strandede Skib, Gods og Varer, som Eierne der paa Ⓒtes 7 Dec. Stedet lade bortsælge. Da nu saadan Formening og Paastand aldeles ingen Grund eller medhold har i Loven og Frr., som overalt ere favorable for de ulykkelige Søefarende, og directe strider imod Kongens Villie og hensigt, som gaaer derhen, at slige fors ulykkede Seefarende i alle Mander sal hielpes til Rette, og, saavidt mueligt, fra videre Tab og Skade fritages; Saa bliver hermed følgende befalet:

Ligesom Kongen Selv, ifølge den Ham tilkommende Forstrands Rettighed, aldeles ikke tilholder Sig nogen saadan Forkiobs Rettighed (uanseet samme, ved en eller anden afsagt og usvækket Dom, maatte være Ham forbeholden) og ikke heller vil tillade, at de, som have Kgl. Fors strands Rettighed paa et eller andet Sted i forpagtning, maae giøre nogen saadan Paastand; Saa skal det og i Almindelighed være enhver, som Forstrands Nettighed for deres Grund er forundt, aldeles formeent og strængelig forbudet at paastaae eller tilegne sig nogen Slags fors Kiøbs: Ret til de strandede og biergede Effecter; Hvorover de forulykkede Soefarende bermed tilstaaes frie og uindskrænket Raadighed (dog at dermed forholdes efter Told. Ordonnancen og Frr. om contrabande Varer, med videre derhen hørende); saa at de efter eget Behag kan forhandle, sælge og afhænde dem til hvem, de finde for got, og paa den Maade, som de cragte at være meest fordeelagtig; hvori Amtman. dene og øvrige Kgl. Betiente, saavelsom de i Nærværelsen værende proprietairer og alle andre skal være dem behielpelige og gaae dem tilhaande; Alt i Følge Loven og Fr. om strandede Skibe og Gods 21 Mart. 1705, som hermed igientages.

13 Dec. Pl. Wegen einer Exportations Præmie von 5 p. C. auf die in Tøndern verfertigte, und nach 95 Wests Pl. weg. Erport. Præmie f. Blonden. 13 Dec. Westindien, oder sonst außerhalb Landes verführte Bløns den. Iblant Frr. for 1776. p. 13. 14 Dec. Fr. At til Egteskaber i forbudne Leed skal Herefter, ligesom forhen, søges Bevilling. Cancel. p. 313. Gr. Da Kongen af vigtige og med det almindelige Beste overeensstemmende Aarsager har fun dit Sig foranlediget til, ved at ophæve Frr. 27 Dec 1770 on 3 Apr. 1771, igien at fornye og indføre den forhen i saa lang Tid uden nogen særdeles tryk. kende Byrde i dette Fald værende Forfatning, saas ledes at der fra nu af, paa samme Maade som forhen, skal overalt i Danmark og Norge, af alle og enhver. som vil indlade sig i Egteskab i de i Loven forbudne Leed, dertil i Forveien søges og erholdes Kgl. særdeles Tilladelse; Saa bliver (paa det enhver af Undersaate terne kan være tilstrækkelig underrettet om, hvad der i dette Tilfælde er tilladt og hvad der er forbudet, saa at ingen sig heri med uvidenhed skal kunne undskylde) hermed udtrykkelig og tydelig bestemt, saavel hvilke af slige Egteskaber herefter skal være aldeles forbuds ne, som og hvilke, der ikke uden foregaaende Tilladelse maae indgaaes, til hvilken Ende følgende herved befales: I.) Al Egteskab skal herefter være og blive alde les forbudet: 1) I Henseende til Slegtskab. a) Jmellem Forældre og Børn og Børne Børn og saa fremdeles ned ad. b) Broder og Syster, enten de ere Heel eller Halv: Sodskende. c) Med Faster og Mos fter og saa videre op ad. 2) I Henseende til Svogers stab. a) Jmellem Sted Forældre og Sted: Børn, Sviger Forældre og Sviger Børn og saa fremdeles ned ad. b) Med Heel eller Halv Broders Enke. c) Farbroders eller Morbroders Enke og saa videre op ad. d) Afdøde Kones Faster eller Moster og faa videre op ad. Intet saadant Egteskab bliver nogensinde tilladt, og 14 Dec. og det uanseet Personerne, under Foregivende af For, lovelse, have segt Seng med hinanden, men tverts imed maae saadanne vente at blive haardelig straffede; Til hvilken Ende samtlige præstestab hermed alvorli gen befales, at, naar enten nogen af deres Menighed melde sig hos dem, for at ville indtræde i et saadant Egteskab, besynderlig med Broders, Farbroders eller Morbroders Enke, eller og de ellers om et saadant forehavende Egteskab blive vidende, de da ikke alene alvorlig og eftertrykkelig foreholde Vedkommende sligt, men endog aldeles nægte dem Attest om Forvandtska bet, med Betydning, at samme slet ikke hielper dem.

11.) Derimod kan efter foregaaende Ansøguing ventes Bevilling til Egteskab:

1) Imellem Beslægtede. a) Med Farbroder eller Morbroder. b) Til alle de Bvs rige i I Art. ikke aldeles forbubne Egteskabe imellem Blods Forvandte, indtil dem inclusive, sem ere i 3die Leed lige Linie.

2) Imellem Besvogrede. a) Med afdøde Kones Fuld eller Halv Syster. b) as fters eller Masters efterladte Manb. c) Afdøde Mands Farbroder eller Morbroder. d) Til alle andre i I Art. ikke aldeles forbudne Egteskabe imellem besvogrede Pers soner, indtil dem iberegnet, som ere i 3die Leed lige Linie; og endelig e) Til Egteskabe imellem Personer, som ere besvogrede i den anden Grad af Svogerskab i den opstigende Linie, saasom imellem Sted eller Sviger Son og Sted eller Sviger Faders eftere labte anden Hustrue, imellem Sted eller Svigers Datter og Sted eller Sviger Moders efterladte anden Mand.

III.) alle disse tilladelige Tile fælde skal, ligesom forhen, hos Kongen ansøges om Bevilling; og det saaledes, at ved den derem i bet Danske Cancellie indgivende Ansøgning, skal tillige altid følge en Attest fra Stedets Sognepraft tilliges med Fr. om forbudne feed III. 14 Dec. med et Schema, som oplyser Slegtskabets egentlige Beskaffenhed og Sammenhæng; og i de Tilfælde, hvor nogen søger om Eftergivelse eller Moderation i det for slige Bevillinger anordnede Cancellie: Gebyhr, skal derhos tillige vedføics Attest fra vedkommende Øvrigs hed om Supplicantens Uformuenhed. 14 Dec. 15 Dec. 27 Dec. 1776. Von. Wodurch die unzuläßige Beförderung der Briefe mit Vorbeygehung der ordentlichen Posten in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Rankau aufs neue verboten wird c. p. 317. Bergverks Directorii Pl. (Resol. 11 Dec.) At Betalingen for at transportere Korn Varer og Smør fra Oplags: Magasinet i Drammen til Magas sinet paa Kongsberg skal til alle Aarets Eider være: For hver Td. Rug eller Byg 24 Skill., Malt 16 Still. og Smør 36 Skill. (cfr. Reglem. 28 Jul. 1774). P. 320. Fr. Om hvorledes udi Danmark i Henseende til Cvægsygen skal forholdes, dersom denne andensteds grasserende Syge sig i dette Rige indfinder. (Ophævet ved Anordn. 30 Nov. 1778). P. 321. 2 Jan. Fr. Ang. Danske Speciers Udmyntning og Cour fering. (Ophævet ved Pl. 19 Mart. 1788). P. 3. Gr. Da Kongen har seet Sig foranlediget ved de Misbruge, som med den ringere Courant. Mynt var foregaaet, at drage den for store mængde af flig Mynt ud af Circulation ved Pl. 1 Maj. og 13 Jul. 1775; saa hat Han og været betænkt paa at forsyne Undersaatterne med saadan Mynt, der ikke kan være nogen Uleilighed underkastet, men endog til alle Tider have en sikker og uforanderlig værd i Udtællinger til Fr. ang. danske Specier. til Fremmede, samt ved de nærmere giørende Anordninger 2 Jan. være frie for al fvigagtig Omgang med Kippen og Vippen. Kongen vil lade ved Mynterne udpræge Species, hvormed og er giort Begyndelse, som have den Fordeel for Underfaatterne, at de i denne Mynt bestandig eie en uforanderlig Sum af Hamborger Banco Penge i Udtællinger til Fremmede, og af Courant i Betalinger til deres Medborgere. I hvilken sidste Henseende bes fales, at en Dansk Species Rigsdaler til alle Tider, saavel i Skatters og Contributioners Erlæggelse til de Kgl. Kasser, som og i Handel og Vandel mellem Un dersaatterne, samt i Banqven, skal gielde, modtages og udgives for 1 Rdlr 22 Skil. dansk Courant. Hvors efter og alle de Afgifter, som forhen ere paabudne i Spe cies, i Kongens Niger og Laude, fra denne Frs Publication stal erlægges in natura i danske Species, eller i Con. rant beregnes efter ovenforordnede Værd af Species; saaledes at for 1 Rdir Species, som in natura var at betale, erlægges 1 Rdlr 22 Stil. dansk Courant (*). For at forhindre de Misbruge, som af vindesyge Pers soner ofte begaacs med fuldvægtige Mynters Udveining samt Formindskelse i deres Gehalt ved utilladelig! Klips pen, maae ved de Kgl. Kasser ingen andre end fuldvægtige danske Species modtages eller udgives, hvorfore alle Species, saavel ved Indtægt som udgift af de Kgl. Kasser, med behørigen dertil indrettede Vægter blive opveiede. Og paa det at Undersaatterne med lige Forsigtighed kan afværge alt Tab paa de udi Species modtagne Summer, er det foranstaltet, at enhver Particulier paa Justeer: Kammeret i Kiøbes havn, samt hos Magistraterne eg Byefogderne i de andre Steder, for en fastsat Priis fan faae tilkiobs slige accurate og stemplede Vægter, hvormed danske Spes (*) Cfr. Resol. 2 Mart. 1777. cies, Fr ang. danske Specier. 2 Jan. cies, fra og en heel Species indtil 500 @tyffer paa engang, fan veies, efter den hostrykte Tarif over Denne Mynts Vægt i forskiellige Summer. For end videre at lette og befordre den Fordeel, som' Undersaats terne med denne Mynt i Handelen kan finde, tillades alle, paa de Kgl. Mynter i Kiøbenhavn og Altos na, af dertil selv leveret Sølv at lade udpræge danske Species, mod Mynt. Løns Erlæggelse af 2 St. for hvert Stykke hele Species, föm de lade slaae, og 2 Sf. for 2de Stykker halve Species; da den Kon gen tilkommende Slag Skat ganske eftergives (cfr. Pl. 2 Dec. 1782). Paa bemeldte Kgl. Mynter stal stedse være et Sorraad af prægede danske Spe cies, hvoraf enhver mod Sølv og Mynte Lønnens Bes taling skal erholde Species udverlet, 9 Stfr for Marken fiin efter Digelprøve (*). Ved Slutningen af Fr. selv er aftrykt en Tarif over 17etto: Vægten af disse Species, efter den Kgl. danske Mynte. Vægt, fra Stk. indtil 1000 Stykker. 2 Jan. 8 Jan. Samme paa Tydsk. (cfr. Verb. 5 Jan. 1778). P. 8. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 4 Jan.) At ingen af de til Theatrene henhørende Skuespillere, Sangere og Dandsere af begge Kion, Indlændiske saavelsom Fremmede, maae, saalænge de ved Theatrene udi Tieneste forblive, paa deres Perfos ner heftes for nogen Gield, som, fra denne Befalings Bekiendtgiørelses Tid at regne, af dem giøres, under hvad Paaskud det end maatte være; og endfkient saadan Debitor udtrykkelig funde have forskrevet sig til at ville underkaste sig personlig Arrest, skal sligt dog for ugyldigt agtes, og maae Arresten af vedkommende Rettens Betiente derefter ikke fuldbyrdes. p. 454. Ind- (*) I Følge Resol. 28 Oct. 1773 maatte ogfaa Solv ved De Kgl. Monter i Danmark og Norge indfiebes til 11 Rdlr Marken fiin. Indfeds Retten. Indføds Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestats Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Underfaatter, og dem, som derved lige agtes (*). Publiceret den 29 Jan. 1776. Cancel. p. 1. Vi Christian den Syvende, af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Ven (*) Noiere bestemt ved Cabinets Ordre 18 mart. 1776, hvoraf fotnende Poster ere bekendtgiorte i efterfølgende Cancellie Breve of 30 Mart. 1776: A.) Til Stiftamtmandene i Danmark og Norge samt Kiøbenhavns Magistrat oa de Tilforordnede i Regieringen over de Americanske Eilan. de: De, som efter Indfeds Rettens 3 09 45 kan vente Naturalisation, skal for Stiftamtmandene i hvert Stift (i Kiøbenhavn for Magistraten, og i Bestindien for Regieringen sammesteds) gots giore, at de eie de faffa'te Capitaler; og skal vrigheden indestaae for Attesternes Riatighed, samt i dem anfore de Bentisligbeder, hvorpaa de ere grundede. B.) Til Finants: Collegium: 1.) De Civile, som ere bevisligen paa Vart. penge, ikke Venfion, eller som efter Kongelig Resolution have Lefte om Befordring for den 29 Jan. 1776, agtes at være udi kongelia Tieneste, og fan, fient af fremmed Fedsel, stædes til Natura. lisation. 2.) Da Kongen berefter, som tilforn, naar det Ham behager, vil benaade Fremmede med Characterer, men aldrig vil, at disse derved skal troe sig berettigede til Naturalisation, Embe. der eller Befordringer i Kongens Lande eller Tier neste; Saa skal Befallingerne til fornævnte Værs digheder efter dette Diemeed forandres, og berefter intet indeholde, uden hvad den derved tilstaaede re og ang alene angaaer; hoorover For mularer herefter indrettede skal fra alle Colleater. ne indsendes til Kongen Selv og Hans eget Ester. fon 15 Jan. 15 Jan. Indføds: Retten. Venders og Gothers, Hertug udi Elesvig, Holsteen, Stormarn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmenhorst, zc. zc. Giøre syn og Approbation, og, naar den er erholdet, da derefter alene benges. (Heraf er den 1 § ogs faa bekiendtgiort Directeurerne for det Kongelige Skatkammer, og den 2 § Departementet for de udenlandske Affaires). C.) Til det tydske Can. cellie: 1.) De i de Kongelige tydske Provintier, som efter Indfeds Rettens 3 og 4 5 fan vente Naturalisation, skal for vedkommende Durighed gotgiore, at de eie de fastsatte Capitaler, dog tal Dorighedens Attester først indsendes til det tydske Cancellie og der erfiendes at være saaledes rigtige; Dorigheden skal indestaae for Attefternes Rigtigs hed, og i dem anfore de Bevisligbeder, hvorpaa de ere grundede. 2.) Alle de, som nu ere i Klos flerne, ligesom alle de, som bevise, at de den 29 Jan. 1776 bave haft Ret til Plads, og som inden den 29 Jan. 1777 begiere Naturalisation, o kan vorde naturaliseerte; Hvorom de i de Kgl. tyofke Stater værende Stifter og loftere skal advares. 3.) Alle de, som ere fødte i den Riels ste Andeel af Holsteen for, som efter, den 16 Nov. 1773, og med Dobe Geddel bevise det, behove ingen Naturalisation, men ogtes for Indfodte; De, som med DebesSeddel bevise at være fødte i Ol denborg og Delmenhorst for den 16 Nov. 1773. og, hvisset noie mærkes, tillige kan beviislinen gotgiore, at de den 29 Jan. 1776 opholdte sig, som undersaatter, i Kongens Riger og Lande, de skal og ansees for Indfedte; Alle andre fra Olden. borg og Delmenhorft ere nu at agte for Fremmede. D.) Til Admiralitets og Commisariats Colle gium: 1.) De a la fuite enten ved Regimenterne eller ved Armeen eller og de paa Bartpenge staaen. de Officerer ere at anfee, sem i Kongens virke. lige Tieneste, da de tvertimod, som med Vension ere offedigede, ikke fan, naar de ere fremmede, vente Naturalisations Brev, hvorfra de efter Indfeds Rettens 25 ere udelukte, med mindre de efter 3 og 4 eller s 5 dertil kunde være befeiede 2.) De nu værende Kongelige Pager og Cadetter, samt de, som inden 29 Jan. 1777 gotgiere med et Indføds-Retten. 339 Giøre alle vitterligt: At det har længe været Vor Beslutning, ved en Grund Lov under visse og fornødne udtrykkelige Indskrænkninger at fastsætte, at alle Embeder i Vore Stater, Hofs, Geistlige, Militaire og Civile, af stor eller liden Betyden hed, ei kunne eller skulle gives til andre end indfødte Landets Børn, og dem, som dermed lige fan agtes; Billigheden selv vil, at Landets Born skal nyde Landets Brød, og Fordelene i Staten falde i dens Borgeres Lod. Alle Tiders Erfaring har og lært, at i et Land, hvor ungdommens Opdragelse besørges, mangler aldrig duelige Folf, naar Regenten søger dem. Ogsaa kan vi med Fornvielse kalde for Tankerne Vores Fædrenelands Historie, fordi den kan af alle Stander fremvise Mænd, som have tient, æret og reddet Landet, og med den ædleste Beslutning til deres o udødelige Berømmelse opofret sig for Kongerne, Vore Forfædre, til at herliggiore eller handt: hæve 4 et skriftligt Beviis, at de derem for Judfods. Net tens Datum have baft tefte, fan alle naturalis seres. 3.) Er som 35 til det tyde Cancellie. og 5.) Er som 1 og 25 til Fnantss Collenium. E.) Til Generalitets og Commissariats Collegium: 1.) Er som 15 til Admiralitetet. 2.) Hvad de nu ved Borger Compagnierne faaende under- Officerer af fremmed Fodiel angaaer, da fan de, som have baft Priftlig Lofte om at forfremmes til Ober Officerer, blive naturaliserede, saasnart der over disse bliver indgivet en bevist Liste; Men berefter al ingen blive under Officerer uden de, som enten ere indfødte eller erhverve sig Indiods= Met. 3.) Er som 25 til Admiralitetet. 4.) Er som 35 til det todike Cancellie. 5 og 6.) Er som 1 og 2 til Finants Collegium. VI. Deel. R 15 Jan. 15 Jan. Indføds Retten i §. O hæve deres Regimente. Derfor have og Kon gerne ommeligen elsket deres Folk, og igien haft paa dets tillidsfulde Kierlighed de stærkeste Pre ver, altid tilrede, naar de have været meest for nødne og Tiderne høist farlige. Alle disse Be tragtninger have født og vedligeholdt hos Os det Forsæt, ved en høitidelig og uforanderlia Anordning at forsikkre Landets Børn Landets Embeder. Thi omendskiont Staten har haft, og Vi endnu i Vores Tieneste have Fremmede, der med en priselig Nidkierhed have tient, og den Dag i Dag er, til Vores fulde Fornøielse, tiene Os og Staten, fan Vi dog ikke andet end følg. Billigheds, Kierligheds, ja Samvittigheds helligste Lov, naar Vi, efter at have giort, og videre at ville giøre gode Anstalter til Vores egen Ung doms Duelighed, nu i saa Landsfaderligt et Die meed byde og befale: 1.) Det skal fra denne Lovs Dag af agtes som en nødvendig Egenskab til at faae i Vores Riger og Lande Embeder og Tienester, af hvad Navn nævnes fan, være sig ved Hoffet, eller i den geistlige, civile og militaire Stand, at Personen er født i Vore Stater, eller af saadanne indfødte Undersaatter, som paa Reiser eller for Vores Tienestes Skyld kunde være ude af Landet. Til den Ende skal alle Vore Collegier eller bvo til Os Forestilling giøre om Embeders eller Ties nesters Besættelse, ligesom og alle andre, der have Ret til at udnævne til nogen Tieneste i State::, under Vores linaade noie agte paa, ikke at fore flaae andre end Danske, Norske og holstener, eller hvem Indfeds Retten 1-4 S. hvem derved lige agtes, og i alle Bestikkelser, Breve og Vestallinger skal udtrykkeligen indføres, at Personen har de Egenskaber, som efter denne Vo res uforanderlige Anordning ere fastsatte. (Cfr. Pl. 15 Febr. 1776). 2.) Lige ved Indfødte skal agtes alle de, som den 29 Jan. 1776 allerede ere i Vores og Statens virkelige Tienester og Embeder, skiont de ikke ere fødte i Vore Lande. 3.) Lige ved Indfødte skal videre agtes og ansees alle de af fremmed Fødsel, som allerede eie og besidde, eller herefter ved Arv, Giftermaal, Kieb eller paa anden lovlig Maade komme i Besiddelse af Jordegods eller andre faste Eiendomme i det mindste af 30000 Relrs Værdie, være sig complerte Sadegaarde i Danmark, Jern eller andre Verker og Eiendomme i Norge, Jordegedser i Holsteen, samt Plantager paa Vores vestindiske Der, eller og erhverve sig, i det mindste til 10000 Rdlrs Værdie, Gaarde eller Fabriker i Vores danske, norske og holsteenske Kiøbstæder, ligesom og Manufakturer og Fabriker paa Landet, hvor samme findes og tillades; Dog at disse Eiere ved lovgyldige Beviser klarligen gotgiore, at Eiendommene ere dem selv, saavidt denne Sum angaaer, tilhørende. 4.) Lige ved Indfødte skal fremdeles agtes de Fremmede, som boesætte sig, og blive her i Landet, og ved rene og gyldige Beviser lægge for Dagen, at de eie og have staaende i Vore Compagnier eller anden Vore Rigers Handel 20000 Rdlr. (Forandret ved Unordn. om Kiøbstæderne i R 2 15 Jan, 35 Jan. Indføds Retten 4-7 §- Island 17 Nov. 1786. 8 § og i Finmarken 17 Jul. 1789. 13 § samt 20 Jun. 1794. 8 §). 5.) Lige ved Indfødte skal endelig agtes : a) De Lærere, som fra fremmede Stæder kunde indkaldes til Vores Universitet i Kiel, til St. Petri Kirke i Kiøbenhavn, til Missionen i Tranquebar, eller og til de i Vore Stater værende reformerte Menigheder, samt b) De fremmede Fabriqveurer, Konstnere og Mestere, som til et cg andet nyt Anlæg eller Indretning kunde i Vore Stater behoves. c) Hvervinger vedblive, som hidtil; De sig ved Tapperhed i Vores Tieneste udmærkende Under Officerer og Soldater forbeholde Vi Os at belønne. (See Pl. om Jæger. Corpset 1 Aug. 1785). 6.) Alle Fremmede, som efter ovenstaaende 2, 3, 4 og 5 Artikle skal agtes og ansees lige ved Indfødte, og nu cre i vores Lande eller i Vores Tieneste, have inden et 2ar fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse at indkomme til vores Danske Cancellie med deres allerunderdanigste Ansøgning, at dem Naturalisations: Brev maae forundes, saafremt de ikke allerede have det, hvilket og for disse gratis skal udstædes. Alle de, som ikke iagttage eller giore dette, blive af Os uden Forandring at ansee, som de, der selv have udelukt sig fra den Adgang til Embeder, Vi her havde tiltænkt dem. 7.) De Fremmede, som herefter ankomme i Vore Lande, og i Overeensstemmelse med 2, 3, 4 og 5 Artikle kan vente sig Indføds. Ret, have ·aller: B Indfeds Retten 7-9 §. allerunderdanigst at søge mod de sædvanlige Afgisters Betaling Naturalisations Brev, førend de lige med Indfødte maae haabe sig Veien aabnet til Embeder. 8.) I Henseende saavel til vore Pager, sem til Cadetterne red de tvende militaire Etater, ville Vi, ligesom vi eg herved udtrykkeligen fast sætte, at intet Barn, uden det, der er eller fan agtes for Indfødt, skal og maae dertil antages; Fuldkommen forvissede om, at Vores Kongelige Huus vil til alle Tider med sine Pager helligen følge samme uforanderlige Regel, og i Almindelighed giøre sig det til en kier Lov, ikke ved Hoffet af noget Kion at anvende uden Personer, der ere eller kan regnes for Indfødte, ligesom Vi og herefter vil have alle Stifter og Klostere i Vore Stater forbeholdne ene og alene for Fruer o og Jomfruer af Landets Indfødte eller dem, som derved lige agtes. 9.) Alle de Fremmede, som ikke efter fores faaende 2, 3, 4, 5 Artifle fan eller skal ansees lige ved Indfødte berettigede til Forfremmelse og Embeder, have dog lige med dem fuld Frihed til at boe og nære sig i Vore Niger og Lande paa alle de Maader, som Vore Love og Forordninger det tillade, og hidtil tilladt have, og der at nyde al den Skyts og Agtelse, som enhver af en christelig og mild Regiering fan efter sin Stand vente, ligesom og deres her fødte Børn, naar de her i Staten forblive, tilhobe skal agtes og ansees fuldkommen for Indfødte. Ogsaa udes lukker ikke denne Vores Anordning nogen i sit R 3 Laug 15 Jan, 15 Jan. Indføds Retten 9-10 §. Laug eller Amt fra at blive i fin Orden Laugets Oldermand, Forstander eller andet saadant. 10.) Da denne Vores her beftenetgiorte Billie og Anordning er grundet i den uforander lige Retfærdighed og i det naturlige Baand, som Arve og Enevolds: Kongerne her i Riget have med Deres Folf; saa ere Vi overbeviste om, at Regenterne stedse vil følge samme Tan. kemaade, og derfor erklære Vi denne Vores Anordning for en uforanderlig eg ubrødelig Lov i Riget, den Vi som Konge og Fader paalægge alle Vore egne Descendenter hels ligen at følge, og aldrig at vige fra, med mindre et saadant høistbetydeligt og for hele Staten sær vigtigt enkelt Tilfælde, som al menneskelig for figtighed ikke kan forudsee, skulde indtræffe, der kunde giøre en Undtagelse i denne Grund Lov uomgiængelig nødvendig, hvilket dog i saadant Fald aldrig skal drage til Følge, eller svække denne Anordnings Kraft og stedsevarende Virkning. Af samme Ombue for Vores Fædrene Folk, oa for at handthæve det i den naturlige Ret, som Vi ved denne Vores Lov have vildet fastsætte, have Vi bedet Vores Elskeligste og Eneste Broder Hans Kongelige Hoihed Arveprindfell at udstæde for Sig og Sine Descendenter, en Forsikrings Act, at, om Arvefølgen skulde engang efter Guds Villie komme til den anden Linie i Vores guus, denne naturlige og billige Lov da ligefuldt skal være og blive en Grund: Lov; hvilken Act og Vores Biere Hr. Broder med Indføds Retten 10 §. med sterke Forneielse haver under denne Dags Dato udstædet, og hensendt til Bevaring i Vores Archiv. Ligesom vi og ville, at tvende af Os Selv underskrevne ligelydende Originaler deraf skal ved Konge Loven ben!ægges; Thi byde og befale Vi hermed Vore Colle. gier, og dem, som i foregaaende rste Artikel ere nævnede eller derunder forstaaes, noie at vaage over denne Lovs Jagttagelse, og ombyageligen at vogte sia for sammes Overtrædelse; Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores Konge lige Residenz Stad Kiøbenhavn, den 15 Januarii Anno 1776. Under Vor Kongelige aand og Signet Christian, R. O. Thott. (L. S.) Lurdorph. P. Aagaard. 15 Jan. (†) Anordn. for Divisions-Mandskabets 12 Febr. Mynstring til Arbeide daglig paa begge Holmene, m. v. Admiral, og Commiss. Coll. (*). Pl. Ang. hvad de, som søge Betieninger, 15 Febr. eller derpaa udgive Bestallinger, have at iagttage i R 4 Hen (*) Denne og Anordn. 11 Mart. 1776 udgiere: Anhang til Krigs Art. Brevet for Landtienesten ved Søe, Etaten. Khavn 1776. 4to. Pl. om dem, som søge Betieninger. 15 Febr. Henseende til Indföds Netten 15 Jan. (for at faae sammes 1 § iværksat). Cancel, p. 15. 22 Febr. 22 Febr. 7 Mart. Alle de, som herefter hos Kongen Selv enten umiddelbar eller igiennem noget Collegium söge Befors dring til Embede, stat i deres Memorialer aufere enten, som Indfødte, deres Fødsels Sted eller, som Naturaliserede, deres Naturalisations: Brevs Das tum; saa stal og alle de, som have Ret til at beskikke nogen til noget Embede eller Tieneste i de Kgl. Stater, være sig Geistlig eller Verdslig, i deres derom udstædende Breve og Bestallinger udtrykkelig indføre, at den af dem beskikkede Person har de Egenskaber, som i Ind feds Retten ere fastsatte. Samme paa Tydsk. p. 17. Edict. Wegen des Credits der Studirenden zu Riel. p. 19. Algemeine und beständige Anordnung gegen die Hornvieh Seuche, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Ranau. (Cf. Pat. 25 Aug. 1786). P. 33. 11 Mart. (+) Anordn. for Haandværks Stokkens Mynstring til Arbeide daglig paa beage Holmene og Docqven m. v. Admiral, og Commifl, Coll. Bag ved Anordn. 12 Febr. 1776. II Mart. (†) Artikler for Commandeurerne og Mandskabet paa Slibene, som udsendes for den Grønlands ske Handel og Fiskefangst. Publicerede af Directionen efter Kgl. Approbation af 12 febr. 1776. Khavn 4to. Fornyet Anordning og Forbud mod uberetandel i Grønland med videre. Gen. Told- Kammer. P. 50. 18 Mart. tiget Gr. Uagtet alle udgangne Advarseler og Bekiendtgiorelser, saavel i de aldre som senere Tider (hvoriblandt Pl. 26 Mart. 1751 og 22 Apr. 1758), erfares bog af Forb. mod uberet. Handel p. Grenl. 1 §. af de Tid efter anden indløbne Klagemaale, ar adskillige 18 Mart. fremmede Nationers Spefarende indfinde sig aarlig paa Grønland samt derunder liggende Der og Pladse, og der ei alene tilvende sig Landets beste Producter ved utilladelig Handel med Indvaanerne, baade i Havnene og uden for, men og desuden udove adskillige Voldsomheder imod dem, deels ved med Magt at frarøve dem deres giorte Sangst, deels og ved at bort. tage eller fordærve deres Fange Redskaber og andre Kiendele; hvorfor Kongen, som retmæssig Enevolds Arve: Konge og Herre ever dette Land samt alle derunder liggende Der og Pladse, har fundet Sig deraf foraarsaget, til denne Handels desto bedre Fremgang og Sikkerhed, ved nærværende Anordning (hvilken fremdeles ene skal tiene til Regel og Nettesnor herudi) at igiens tage og fornye alle herom tilforn udgivne Advarseler og Forbudde, og samme, efter nærværende Omstændig heder, end videre at forklare og bestemme. 1.) Som nu værende grønlandske Handels og Fiskefangst Indretning eller de, som saadant efter samme i sin Tid bevilges, ere og blive alene berettigede til at lade befeile og drive Handel paa de, i Grønland og derunder liggende Der i Strat Davis og Disco: Bugten, nu eller herefter anlagte Colonier og Loger, saavelsom alle øvrige Havne og Pladse sammesteds, uden nogen Forstiel eller Undtagelse; saa bliver det alle andre, saavel Fremmede som Kgl. Undersaatter, hvo det end være kunde og under hvad Forevending saadant end maatte stee, berved aldeles forbudet at bescile eller handle paa bemeldte Land og derunder lig gende Der, Pladse og Havne, og de der anlagte Color nier og Loger, hvilke for nærværende Tid strække sig fra den Gode til den 73de Grad nordlig Brede, same hvilke andre efterdags endnu maatte blive der i Landet $ 5 Anlage Forb. m. uberet. Handel p. Grenl. 1-4 §. giort til alles Efterretning. 18 Mart, anlagte; hvilken Anlæggelse da, saasnart den er skeet, tilligemed Veliggenheden, skal vorde offentlig bekiendt. 2.) Ingen, Fremmed eller Judenlandsk, som ikke er berettiget til forbemeldte Beseiling og Handel, maae ude paa havet eller til Spes drive nogen Handel, liden eller stor, enten med Grønlænderne eller de Danske Colonister; i hvilken Henseende alle saadanne Skibe, som enten Kongens eller Handelens Krydsere maatte antreffe, skal være pligtige at lade sig af dem visitere. Meget mindre maae nos gen til Lands eller Soes berøve Grønlænderne, bort. føre dem fra Landet, eller mod dem eller de Danske Colonier og Leger og dissec Mandskab eller sammes Gods øve nogen Slags Voldsomhed og Overlast, af hvad Navn nævnes kan. 3.) Fordrifter nogen, enten Fremmed eller Indenlandsk, sig herimod at giøre, enten ved at drive utilladelig Handel til Sves eller Lands, eller ved at sve nogen Overlast eller Voldsom hed imod Grønlænderne eller de Danske Colonier og Cos lønister paa Person eller Gods, maae de privilegerede Handlende lade saadanne, hvor de antreffes, angribe, opbringe og anholde til Confiscation af etib og Gods, samt alt hvad de have at fare med, hvilket altsammen derpaa føres til Kiøbenhavn, og skal være hiemfaldet den privilegerede Handel, naar den forans ftalter og bekoster Opbringelsen, og samme siden ved Alomiralitetet (hvor den bliver lovlig at undersøge og paademme) vorder ved Magt fiendt. des nogen imod fin Billie af trængende Aarsager, saasom i Tilfælde af Skibbrud eller Mangel paa færs Band, at søge Havn i Grønland eller underliggende Der, bliver dem vel sligt ikke formeent, dog maae saadanne derimod være betænkte paa, at de sig ikke desformedelst længere opholde, end den høie Fornøden 4.) No: hed Forb. m. uberet. Handel p. Grenl. 4 §. hed udkræver. Og skulde der med Fote kunde haves 18 Mart. til dem nogen Slags Mistanke, enten i Hensigt til utilladelig Handel eller ulovlig Omgang og Mishandling mod Indbyggerne eller de Danske Colonister, skal de ei alene være underkastede behørig Inquisition, men endog Straf efter 3 §, naar enten indhandlede Grøns landske eller og Fremmede til Handel med Grønlænderne tienende Varer hos dem maatte forefindes. Pl. Ang. visse Anordninger til contrebande 18 Mart. og ufortoldede Varers Indsnigelse (i de Kgl. Riger og Lande) at hemme, samt hvad Vedkommende deref ter have at iagttage. Gen. Told-Kammer, p. 55. Cfr. Pl. 22 Jul. 1776 og 21 Apr. 1777. 1.) Alle de fra fremmede Steder efter 1 Maj. 1776 kommende Skippere, som ere destinerede til en Dansk efler Norsk Havn, skal paa Forlangende forevise den commanderende Officeer, paa ethvert af de til Krydss ning udsendte Kgl. Fartøier, deres Skibs: Docu menter, og for ham strax paa Stedet beviisligatore, hvorfra de med deres Ladning ere komne, hvo i samme bestaaer, og hvorhen den er bestemt; da derefter ingen siden tilveiebragte Beviser, at Ladningen eller noget Deraf til et fremmed Sted er bestemt, maae eller skal antages. Disse Skippere skal fremdeles under deres Haand tilstille benævnte Officeer en over den hele Lad. ning, i Følge medbringende Certepartier, Connosfer menter og Fragtbreve, efter Pakker, Fustagier og Mars fer forfattet rigtig fortegnelse, paa hvilken tillige skal anføres deres Skibs Provisioner, saavidt samme bestaae i fremmede Varer, saasom Viin, Brændevin, Tobat, Caffe og deftige. 2.) De Skippere, som seile imellem de Kgl. Lande, kommende fra en og bestemte til en anden Kgl. Havn, skal ligeledes force Pl. ang. contrebande Varer 2-3 §. 28 Mart. forevise bemeldte Officeer deres Toldsedler over den indehavende Ladning, samt, saafremt de siden have indracer Varer, over samme meddele en Fortegnelse; ligesom en, ifald blandt deres Skibs Provisioner skulde befindes fremmede Varer, saasom de i 1 § benævnte, med et Beviis fra det Toldsted, hvorfra de komme, gorgiore, at saadan Provision der er angivet og ind- 3) De commanderende Officerer paa disse. Kongelige Fartøier maae frit enten ledsage Skibene til det bestemte Toldsted, eller og samme faint de fores fundne Varer, hvor han det fornødent eragter, med det Kgl. Toldsegl forsegle. Og skal den eller de, som opbryde eller afrive et saadant af benævnte Officerer noget Skib eller Vare paasat Kgl. Toldsegl, lide Straf efter Told R. 19 Cap. 17 Art. 18 Mart, faget. Fr. Ang. det indenlandske Skibsbyggeries Opmuntring og forfremmelse for Danmark og Norge. Gen. L. Occ, og Com, Colleg. p. 57. Forandret ved Pl. 15 Jan. 1781 og Fr. 4 Nov. 1782. 2 cfr. Regul. 20 Jul. 1785 og Octr. 21 Mart. 1792. 6 og 7 § (*). Gr. J Betragtning af den betydelige Fordeel, som Skibsbyggeriets stærkere Drift maatte tilveies bringe de mange forskiellige Haandværkere, sem derved sættes i Arbeide, samt paa den anden Side den større Sikkerhed, som Soesarten vil vinde ved Skibenes forsvarligere Bygning i Landet, især efter den Ordens Jagttagelse, som Kongen derudi agter at foreskrive; har Kongen undersøgt te Hindringer og Vanskeligheder, sem have mødt i de for lang tid siden af Kongerne udgivne og ofte igientagne Anordninger om Defensions: Stibes Brug i den vigtigste Handels- Scilads og paa (*) See og Circul. 21 Apr. 1781. de Fr. om Skibsbyggeriet IP. I §. de lange Farvande; og efter alle disse Omstændigheders 18 Mart, noieste Overlæg, i begge Henseender og til disse vigtige Hensigters vissere Opnaaelse, befalet følgende: I Post.) Ang. Defenfions: Skibe, som blive bygte paa indenrigs Værfer: 1 §.) Da Kons gen vil ved armeerte Koffardie-Stibes Brug i Feide Tid betrygge Undersaatternes vigtigste Handels Foretagender og Seefart; Saa vil han og til deres Opmuntring og lettelse, som herudi og under de nærmere bestemte Vilkaar befordre Kongens Hensigter ved at lade Skibe paa indenrigske Værfer bygge og til Defension indrette, bevilge og tilstaae dem af saadanne til Defension inds rettede og i Riobenhayn bygte Skibe en Præmie af 16 Rdir pr. Commerce Last; og for deslige til Defension apteerte samt paa et andet Sted i Kongens Riger og Lande bygte Stibe, en Præmie af 8 Rdlr pr. Commerce: Left, alt under følgende Forskrifters og Betingelsers nøiagtige Opfyldelse: 270. 1.) I Dans mare skal til Farten paa Vestindien, Middelhavet og andre lange Farvande ikke mindre Skibe, end 100 Com merce Læster og derover drægtige, indrettes til Dea fension; og i torge ikke mindre, end 150 Commerces eller 210 Træe Læster drægtige Skibe og derover, apteres til at fere Canoner, for saavidt Eierne have den Hensigt at erholde den ovenlovede Præmie, respective af 16 eller 8 Rdlr pr. Commerce Læst, for de i Kios benhavn og paa andre indenrigske Steder bygte og til Defension indrettede Skibe; disse Skibe skal dernæst indrettes til at fore et vist Antal Canoner, alt efter det Rum, som bliver tilovers, og den Bygningsmaade, som udkræves til den Brug og Fart, de egentlig ere bestemte til, dog skal disse Skibe, til Præmiens Er holdelse, i det mindste kunne fere 12 Stkr 6, 8 eller 12 Pundige Canoner. 170. 2.) Da der og i visse Til I Fr. om Skibsbyggeriet 1 P. 1 §. 18 Mart. Tilfælde kan behøves mindre Defensions - Skibe, skiont ikke saa almindelig og ei heller i betydelig Mængde, samt alene af et vist Slags; saa tilstaaes ogsaa sams mie Præmie, respective as 16 og 8 Rdlr pr. Com merce: Læst, for de i Kiøbenhavn og paa andre indenrigske Steder bugte og til Defension indrettede mindre Ski be, hvilke dog ikke bør bygges mere dybgaaende, end 7 til 10 god, og indrettes til at føre i det mindste 8 Stkr 4 Pundige Canoner; af hvilke Stibe ei heller, med Præmiens Nydelse, nogen større mængde skal bygges, end den, som efter Hensigten ved Kgl. Resol. til Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium er fastsat, hvorfore da enhver, som vil have Præmien ndtællet for deslige mindre Defensions Skibes Bygning og Indretning, først skal melde det for Gen. L. Occ. og Commerce. Collegium, og derfra erholde Forsiffring om Præmiens Nydelse under samtlige Forskrifters Jagts tagelse, saa længe indtil det bestemte Antal af disse mindre Defensions. Skibe er opbygget og haves i Brug. 170. 3.) Saavel til de under 270. 1 bemeldte store Defensions-Skibe, som og til de under 20. 2 omtalte mindre dybgaaende Defensions Skibe, for hvis Bygning paa indenrigs Steder Præmien maae udtalles, skal Rederne, forinden med Bygningen begyndes, til Gen. 2. Occ. og Commerce:Collegium indsende føle gende Ridser og Tegninger, som, efter foregaaende Undersøgelse og Bedømmelse af den ved Holmen ans ordnede Constructions Commission, med forbemeldte Collegii paategnede Approbation blive Reberne tilbages givne, for derefter at lade Skibenes Bygning fuldføre: a.) En Side Tegning af Skibet med sit Spandre Rids, hvorpaa anføres Skibets cubiske Indhold under Vandet efter Cubic Fødder. b.) En Tegning af Stibets Middelspandt, som viser Judtømmeret, Biels fer Fr. om Skibsbyggeriet 1 P. 1-2 §. fernes og Plankernes Tyffelse. c.) En Durksnits 18 Mart, Tegning efter Længden; i Mangel heraf skal paa Sides Tegningen være mærket Master, Spille og Luger, samt Stoddet for Kahytten, Kabyssens Plads og endelig Canonernes Pladse tilligemed deres tiltænkte Caliber. d.) En Seil Tegning; hvis uden ligeledes paa is detegningen Master, Stanger og Rundholters Længde og Dimensioner bør være anførte. Endelig maae og saa Mesteren navngives, som skal forestaae Skibets Bygning efter de indsendte og approberede Tegninger, for at kunne blive nærmere underrettet om hans Kunds skab i at byage efter Tegning og Maal, dersom han ikke allerede ved Constructions Commissionen er bekiendt for hans Duelighed. 27o. 4.) Naar da Skibets Bygs ning efter de approberede Tegninger virkelig er fuldført, og Skibsbygmesterens cedelige Beviis, efter 1 P. 9 §, af Rederen er fremlagt for vrigheden, og sams mes Attest paa Skibet til ham er udfærdiget; og naar endelig Skibet paa den i Told R. (Cap. 22.) befalede Maade er maaler, bliver Øvrighedens Attest samt Maalebrevet af Eieren med hans Reqvisition om Præmiens Udtælling indsendt til Gen. L. Oec. og Coms merce: Collegium, som derefter foranstalter den herudt lovede Præmie, respective af 16 og 8 Rdlr pr. Coms merce Læst af de i Kiøbenhavn eller paa andre Steder i Kongens Riger og Lande bygte og til Defension indrettede Skibe, til Eieren af Stibet udtallet; hvornæst de indsendte Documenter, hvorefter Præmien maae bes regnes og anvises, fra Gen. 2. Oec. og Commerces Collegio blive Rederen tilbageleverte til Brug og Afbee tiening paa den forordnede Maade. I Henseende til det Asiatiske Compagnies Skibe forbliver det ved Octr. 13 Art. (See Octr. 21 Mart. 1792. 7 §). 2.) Til videre Lettelse for Rederne, som paa den forklarede Mans Fr. om Skibsbyggeriet 1 P. 2 §-11 P. 1S. 18 Mart, Maade have ladet Skibe paa indenrigske Varfer bygge og til Defension indrette, samt til Kongens Hensigters sikkrere Opfyldelse og Nytte for Fædrenelandet, naar Tider og Omstændigheder maatte udkræve, at Skibene til Vestindien og andre Farvande til deres eget Fors svar skulde fare armeerte, vil Kongen endogsaa, af der til for Kongens Regning indrettede Oplag af Canoner, forsyne disse Defensions: Skibe med det behøvende Ges Eyts og sammes fulde Tilbehør; saasnart det er blevet bekiendtgiort og til deres større Sikkerhed befalet, at de skal armeres; alene at Rederne til vedkommende Arsenal udstede deres Revers om Canonernes Aflevering med Tilbehør i Tiden, eller derfor paa anden Maade at giore Rede og Rigtighed. II P.) Om uarmeerte Skibes Bygning paa indenrigs Værfer: 1.) Da forffiellige Omstændig heder maae giøre Skibsbyggeriet noget dyrere i Khavn end paa andre indenlandske Steder; hvorimod denne Kunst formedelst flere Leiligheder til Mesternes Unders viisning og Øvelse i Khavn maae have haft særdeles Fremgang, hvorfore da og Rederne fornemmelig fra Khavns Værfer kan vente at erholde dygtige og bedre Skibe; og da det er en Hoved Hensigt ved Skibenes forsvarlige Bygning at befordre og betrygge Undersants ternes Seefart og Handel; Saa bevilges ogsaa hermed for alle paa Khavns Værfer bygte Skibe, sem cre 30 Commerce Lester drægtige og derover men ikke til Defension indrettede, en Bygnings. Præmie af 5 Noie pr. Commerce Læst. Denne Præmie besørger Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium paa samme Maade, som i P. 1 § 27o. 4 er anordner, til Skibets Eier anviist, imod at han fremlægger Øvrighedens Attest, saaledes som den i un Post 9 foreskrives for alle indenrigs bygte Skibe, tilligemed Maalebrevet, hvil Fr. om Skibsbyggeriet 11P. 1§-111P. 1§. hvilke Documenter, efterat Præmien er anviist, ham 18 Mart. tilbageleveres. 2.) I samme Henseende og til saa meget større Sikkerhed for Rederne, som lade bygge Skibe paa indenlandske Værfer, at disse Skibes Ind retning bliver forsvarlig og dygtig til deres Bestems messe, er den ved Holmen anordnede Constructionss Commission befalet at modtage, bedømme og uden Sinkelse at tilbagesende til Vedkommende alle om Skibes Bygning paa indenlandske Bærfer mellem Res dere og Skibsbygmestere eller Værfs Eiere sluttede Contracter, hvorudi de fornemste Deles Dimensioner, Styrke, Proportion og Forbinding bør være anført; alt eftersom den hostrykte Formular giver Anledning til, og med de Forandringer, som Skibenes forskiellige Carter eg Bestemmelse udkræve; saa at Rederen ved det færdige Skibs Aflevering kan lade det af kyndige Personer syne og, i Fald nogen Feil imod Contracten derved befindes, have lovlig Regres til Bygmesteren eller Værfs Eieren, med hvilken han haver slutter Cons tracten. 3.) Til Skibs Constructions Videnskabens Udbredelse her i Landene skal en public Constructions. Skole i Khavn oprettes, hvor ethvert indenrigs Værs kan lade en Lærling undervise i alle Mathematiske Dele af Skibsbygnings Kunsten, hvis hele Indrets ning i den herefter publicerende Fundation skal blive almindelig befiendtgiort. III P.) Ang. Afgiften af Skibe, som ere bygte paa udenrigs Værfer, med mere (See Pl. 15 Jan. 1781. cfr. Pl. 24 Maj. og 5 Aug. 1777, 5 Oct. 1778 og 10 Jau. 1780): 1.) Af alle Skibe, som efter denne Frs Bekiendtgiørelse for nogen Kgl. Undersants Regning paa fremmede Steder af nye blive bygte eller hertil indførte, eller og paa anden Maade ved nogen Undersaat til Brug i Søefarten af VI, Deel. L Frems Fr. om Skibsbyggeriet III P. 1-3 §. 2.) 18 Mart. Fremmede blive fiebte og tilforhandlede, skal erlægges en Afgift til Kongens Kasse af 20 Rdlr pr. Commerces Læst af saadanne Skibes virkelige fulde Maal. Afgiften af disse paa udenrigs Steder bygte Skibe skal erlægges enten ved sammes første Indkommende i en indenlandsk Havn, eller og ved deres første Udgaaen. de og Clarering ved et indenrigs Teldsted; hvorefter et saadant Skib, saasuart Afgiften er betalt, af Tol deren eller anden Øvrighed, som eppebær Afgiften, (om hvis Beregning dem det nærmere af vedkommende Collegio vorder tilkiendegiver) skal forsynes med et fors meligt Beviis om denne Afgifts paafulgte Erlæg. gelse, hvilket Beviis tilligemed de andre anordnede Documenter, saasom Biel og Maale Breve, Skibss Rulle og flere, skal bestandig følge med Skibet og ved alle Toldsteder samt i andre paakommende Leilig heder forevises, saa ofte et saadant Skib stal clareres, ansees og behandles som et intenlandsk Fartøi; hvori. mod alle andre Skibe, som ikke have et saadant Beviis, om den af udenrigs bygte Skibe paabudne Afaifts Erlæggelse, eller de herefter i dette Bevises Sted i 4 og 9 S foreskrevne Certificater og Attester at fremlægae, saavel ved Tole stederne, i Henseende til Told og Afgifters Betaling, samt ellers i alle andre Maader ansees og behandles, som fremmede og uprivi legerede Skibe. 3.) Ved de Tyrkiske Soe Passers Requisition skal Magistrater, Byefogder ca andre Bed kommende lade sig forevise enten ovenmeldte Beviis, om Afgiftens Erlæggelse af et saadant udenrigs bygget fib, eller de andre nærmere ommeldende Certificater og Attester, forinden Reqvifitionen til saadant Pas til det anordnede Collegium indsendes, og at dette af Øv righeden er paaseet samt rigtig befundet, skal i Reqvis fitionen selv udtryffelig nævnes og indføres, uden hvilket intet Fr. om Skibsbyggeriet III P. 3-4§. 4.) Paa det 18 Mart. intet saadaut Pas vorder udstedt. denne Kongens Hensigt og Villie i alle Maader af Undersaatterne maae efterleves, samt af alle vedkommende Øvrigheder og Embedsmænd med vedbørlig Nøiagtighed fan paasees og alle optænkelige Misbrug forekommes; saa skal alle i Kongens Riger og Lande, som ved denne Frs Publication virkelig eie og besidde Skibe on Fars toier, som allerede paa en eller anden Fart ere brugte og have nydt de for indenlandske Stibe bevilgede og anordnede Rettigheder, i det seeneste inden 3 Maaneder a Dato for deres Magistrater, Byefogder eller anden vedkommende Øvrighed angive saadanne deres nu eiende Stibe og Fartøier, med Navn og Drægtighed, same derhos eedelig bekræfte, at samme forinden denne Frs Datum virkelig ere brugte, som indenlandske Skibe og Fartøier paa en eller anden Maade, og endelig skal Skibs- Eierne i denne deres eedelige Angivelse forklare for Dorigs heden, hvor deres Skibe og Fartøier for nærværende enten ere beliggende, eller paa hvilken Fart de ere udsendte og ved hvilket indenrigs Toldsted de ved sidste Udgaaende ere blevne clarerede; paa det Øvrigheden ved nærmere indhens tet Efterretning fra det benævnte Toldsted kan erholde Ops lysning om Angivelsens Rigtighed, om nogen Tvivl derom Fulde opkomme. Efter denne Skibs Eiernes eedelige Fors klaring bliver dem af vedkommende Øvrighed udfærdiger et specielt og lovformeligt Certificat for ethvert Stib, hvori alle de bemeldte Omstændigheder indføres, og hvorefter alle de med slige Øvrigheds Certificater fors synede Skibe fremdeles beholde eg skal nyde alle de ins denlandske Skibe og Kartoier tillagte Rettigheder og Fordele. Disse Øvrigheds Certificater skal paa lige Maade, som de førstbemeldte Beviser om Afgiftens Erlæggelse af udenrigs bygte og herefter under dansk Flag farende Stite, stedse følge med Skibene og 2 2 ved Fr. om Skibsbyggeriet III P. 4-6§. 18 Mart. ved Told: Clareringer saavelsom i alle andre Begivens heder, hvor de skulle ansees og behandles som inden landske Skibe, for Toldere og andre Vedkommende forevises; da herefter alle Skibe, hvormed ikke følger enten Øvrighedens Certificat, at de forinden denne Frs Datum have været indenlandske Skibe, eller et Beviis om Afgiftens Erlæggelse for de udenrigs bygte Skibe, eller og endelig de herefter i 9 benævnte Attester for indenrigs bygte Skibe, i alle Henseender, være sig ved ud og indgaaende Told og Afgifters Er læggelse af de førende Varer samt ellers i alle optænkes lige Maader, skal ansees og behandles som fremmede og uprivilegerede Skibe. 5.) Dog om nogen Eier af et Skib og Fartøi, som allerede har nydt og fremdeles sal beholde de for indenlandske Skibe og Fartøier tilstaaede Rettigheder, selv skulde føre saadant Skib eller dermed paa anden Maade være paa Farten ved denne Frs Udstædelse, saa at han ikke inden den fastsatte Tid har kundet giøre sin cedelige Angivelse for Øvrigheden om hans Eiendom til Skibet, medde videre ommeldte Omstændigheder; da skal hans Angis velse (naar han ikkun iagttager at indlevere samme strap ester Hiemkomsten og derhos eedelig bekræfter, at være eene Redere for Skibet, og at altsaa ingen Medreder forinden har kunder forrette Angivelsen) ligefuldt af Øvrigheden modtages, og det anordnede Certificat til ham udfærdiges. 6.) Ei heller skal det, som ber er befalet i Henseende til disse Øvrigheds Certificater (at samme skal følge med Skibene og forevises ved deres Clarering ved Toldstederne og i andre Begivenhes der), være de Skibe til Hinder ved første Ziemkomst, som have været udsendte paa nogen fart, da denne Fr. publiceres, alene at Skippere og Styrmænd i stige Tilfælde skriftligen forbinde sig til, inden en vis fort Tid Fr. om Skibsbyggeriet III P.6.9§. Tid at tilveiebringe og Toldbetienterne at tilstille veds 18 Mart. kommende Øvrigheds Bevis, at Nederen efter den herudi foreskrevne Orden er forsynet med det anbefalede Certificat. 7.) Men i Henseende til de i 2 §. anordnede Beviser, om Afgiftens Erlæggelse for uden rigs bygte Skibe, skal uden nogen Slags Undtagelse forholdes saaledes, som befalet er, umiddelbar fra denne Frs Dato af; og med de nu i Farten værende inden. landske Skibe, som efter denne Frs Publication af nogen indenlandsk Havn udgaae og clareres, skal ligeledes Øvrighedens Certificat strax medfølge; hvorefter Ree derne bør indrette sig og med deres Angivelser saa bes tids indfinde sig, at de med Certificater for deslige Skibe fra Øvrigheden uopholdelig kan blive forsynede. 8.) Bed Tyrkiske Sse-Passers Requisition for Skibe, som forinden denne Frs Dato have faret under dansk Flag, sal af alle Vedkommende det samme i Henseende til Øvrigheds Certificaterne iagttages, som i 3§ er fore skrevet, ang. Beviserne for Afgiftens Erlæggelse af de paa udenrigs Steder bygte Skibe. 9.) I Henseende til de paa noget Værf i samtlige Kongens Niger og Lande bygte Skibe skal følgende Orden iagttages: Saasnart et saadant Skib er færdigt og bliver overles veret til Rederen, lader denne sig meddele et eedeligt Beviis fra Skibsbygmesteren, at Skibet af ham paa et indenrigs Varf, som bør nævnes i Beviser, er bygget, hvilket Beviis tilligemed Bielbrevet af Redes ren bliver fremlagt for hans vedkommende Øvrighed, som da herefter udsteder til ham en speciel Attest: At han haver udsat i farten et af Skibsbygme steren N. N. paa Varfet N. N. af nye opbyg get Skib, som er kaldet N. N. drægtig Læs fter, hvorom de anordnede Beviisligheder af Rederen ere blevne producerede. Denne Øvrigs £ 3 heds Fr. om Skibsbygg. III P. 98-1v P. 18. 18 Mart. Heds Attest forbliver derefter og følger bestandig ved Stibet, og skal samme, ligesom Øvrigheds Certificas. terne, for de nu allerede i farten værende indenlandske. Skibe, og Beviserne, for Afgiftens Erlaagelse af udens rigo bygte Skibe, ved Toldstederne og ved alle andre. Leiligheder forevises, naar fibene skal clareres, med. Passer forsynes, og ellers behandles som indenlandske; da herefter og uti den oven foreskrevne Orden alle Stibe, som ikke medbringe noget af de 3 forstillige anord nede Certificater, Attester eller Beviser, uden nogen Slags Indskrænkelse, hvad Indvendinger eg Paaskud derimod end maatte anføres, ved alle Begivenheder i Told og Afgifters Erlæggelse og ellers, skal ansees som 10.) Des Aar fremmede og uprivilegerede Skibe. sag sal enhver, ved fibes Salg og Rigb blant Kgl. Undersaatter, noie paaagte, at Sælgeren tilliges med de andre til Skibet hørende Documenter ogsaa overdrager det ene eller det andet af ovenforordnede Cers tificater, Attester eller Beviser, med paategnet for melig Transport til den nye Reder; da ellers en Kieber, som forsømmer dette, fortaber alle de Skibet, som et indenlandsk, tillagte Rettigheder, og skal han paa ingen Maade derved befries for de fremmede og uprivilegerede Skibe paaliggende Tyngder, at han bes viser, at Skibet er fiebt af nogen Kgl. Undersant. Alle disse i 2, 4 og 9 § anordnede Beviser, Certificater og Attester maae frives paa ustemplet Papiir, og skal af alle Vedkommende udfærdiges, uden derfor nogen Slags Betaling at æske eller modtage. (Cfr. Pl. 21 Jun. 1777). IV. P.) Ang. Farten paa Vestindien (See Pl. 15 Jan. 1781 og Fr. 4 Nov. 1782. 2 §. cfr. Pl.. 21 Oct. 1778): 1.) Til Farten paa Vestindien skal herefter aldeles ingen andre end i Kongens Riger eg Fr. om Skibsbyggeriet IV P. 1-2§. og Lande bygte samt til Defension indrettede Skibe 18 Mart. bruges, alene de undragne, som virkelig allerede have. giort Reiser til de Kgl. Americanske Eilande eller didhen, forinden denne Frs Publication, ere udsendte; saa at udenrigs bygte Skibe, skiont Afgiften med 20 Rdlr pr. Commerce Læst af samme er bleven erlaat, og andre. indenlandske fibe, som forhen ikke have faret paa Vestindien, herefter ikke skal tilstædes derhen at blive afsendte eller derfra med Ladninger til Europa at blive erpederede. Thi skal samtlige Eiere af saadanne forhen til Farten paa Vestindien brugte Skibe, saasnart de have ladet sig udfærdige de i 11 P. 4 § foreskrevne Øvrigheds Certificater for de nu værende indenlandske. Skibe, indsende samme til d. Vestind. Rente: og Gen. Told Rammer, hvor da disse Skibe ved nærmere. Paategning paa bemeldte Certificater vorde authorises. rede til fremdeles at vedblive og bruges i Farten paa Vestindien. Disse saaledes af Kammeret paategnede og authoriserede Certificater skal ligeledes stedse følge med Skibene, og saavel ved Udgaaende fra indens landske Havne og Teldsteder, som ved Indkommende. i Vestindien, og ellers i alle behøvende Leiligheder fores vises; de skal end videre af Magistrater og andre Ved kommende i Requisitionerne til latinske Søe Passer anføres, eg, foruden herom giort Rede og Rigtighed, Skal intet saadant Pas til en Reise paa Vestindien udfærdiges. a) For de til Farten paa Vestindien Herefter i Kongens Niger og Lande nyebygte og paa den anordnede Maade til Defension indrettede Skibe blive Øvrigheds Attesterne (1 P. 9 ) ligeledes af det Vestind. Rente: og Gen. Toldkammer paategnede og authoriserede; saaledes at alle efter denne Fre Publication fra Kongens Riger og Lande til de Ames ricanske Eilande afgaaende Skibe, foruden de forhen for. Fr. om Skibsbyggeriet IV P. 2-3 §. 18 Mart, forordnede Passer og Documenter, skal være forsynede med bemeldte af det Vestind. Nente og Gen. Toldkam mer authoriserede Øvrigheds Certificater eller Attester, at disse Skibe enten førend denne Fr. have været brugte til Farten paa Vestindien og samme fremdeles mane fortsætte, eller og at de dertil i Kongens Niger og Lande af nye ere bygte og indrettede. Skulde dog noget Stib, som siden denne Frs Bekiendtgiørelse er udgaaet af en indenlandsk Havn, ankomme til de Americanske Eilande, uden at kunne fremvise et saadant af Kammeret authoriseret Certificat eller Attest, da skal det af Regieringen i St Croir, af Toldbetiens tere eg alle andre Vedkommende ansees og begegnes, som et fremmed og uberettiget Skib, alt efter Fr. 9 Apr. 1764. 3.) Saavel ved det Vestind. Rente: og Gen. Toldkammer, som og af Magistras ter, Byefogder, Toldere og alle andre Øvrigheder, hvorfra de i m P. 2, 4 og 9 § samt i forestaaende I og 2 § ommeldte authoriserede og andre Certificater, Attes fter og Beviser udstedes, skal derover holdes ordentlig Rigs tighed i separate dertil indrettede Böger; hvorudi alle med disse Certificater, Attester og Beviser forefaldende Forandringer ved deres Transport til en nye Eier, som iP. 10 § er meldet, skal tilføres; hvorfor saadant ogsaa hver Gang af Sælgere og Kiøbere for vedkom mende Øvrighed skal angives. Og naar da herefter et Skib, som med Øvrigheds Certificat, Attest eller Beviis har været forsynet, enten formedelst Uduelighed bliver ophugget eller til en Fremmed og udlænding afhændet, eller og forliist paa Sven; saa stal Reden ren saadant stray for vedkommende Øvrighed anmæls de, og i de tvende førstnævnte Tilfælde (saa og i sidste Fald, dersom Skibets Papirer ere reddede) aflevere det til Fr. om Skibsbyggeriet IV P. 3 §. tif Skibet hørende Certificat, Attest eller Beviis, som 18 Martaf Øvrigheden casseres og i Protocollen udslættes. Skulde nogen Reder forsømme dette paa en svigag. tig Maade, og for at misbruge saadant Document til at indsnige et paa udenrigs Steder bygget Skib i Farten under Kgl. Flag, uden deraf at erlægge den paabudne Afgift, eller paa anden Maade; da bliver et saadant Skib, hvortil Diederen benytter sig af et urig tigt Document af dette Slags, confisqveret Angiveren til Fordeel, som opdager og beviser denne ulovlige Omgang, og skal Eieren desuden ansees som Kgl. Befalingers modtvillige Overtrædere.

Formular til de fornødneste Punkter, som maae indføres i enhver Contract, som anstilles mellem Byg nings Herren og en Værfs-Eier (Skibsbygmester) om en Fregats Bygning med 2de faste Dak, Skandse og Bakk, som er af det største Slags Koffardie, Skibe.

CONTRACT Imellem N. N. paa den eene og Bærfs. Eier N. N. (eller Skibs Byginefter N, N.) paa den anden Side, hvorefter 1.) Jeg Stibs Barfs Eier N. N. (eller Skibs. Bygmefter N. N.) udi Byen N. N. fors pligter mig herved inden. Maaneds Udgang No. at levere til N. N. et Freaat-Stib med fast Bannier Dæk, evers fte Daf, Standse oa Bakke, og skal sam me Skibs Bygning blive efter den mig fos relagte og af General Land Deconomies og Commerce Collegio averoberede Tegning, og af Hoved: Dimensioner være:

fang over Stævnene $ Breed paa Yderfanten af Tømmeret Deb fra Overfanten af det underfte faste Darks, længe Bielfe i Borde til Spunningens Overfandt i Kielen Ordinair Dybgaaende Agter God. Tom. For Styrlastig Drægtig $ Commerce Læster. 2.) At 18 Mart. Kielen. Fr. om Skibsbyggeriet Tv P. 2.) At Tammerne, Bielferne, Barbofterne. og lanterne, samt Forbindingen kgl. bli ve meiagtigen fulgt, efter de mig forelagte iddelipants oa Dusfinics Teaminger, med videre, som her fier er antaxtfiolen skal bestaae af Stfr, af brife det For Tom. refte og Bagete skal være Eeg, de øvrige maae være Boa == Tok midt Skibs i Firkant = i Aaterenden. $ = i Forenden Oven fer Spunniaen, ffaf i det mindste blive faa meget af den faste Kiel, som Spanningen er hei. Lafkernes Længde i det mindste 5 Gane Kielens Typ felf, broraf ingen skal treffe under Make Sporene, og boltes med.. Sifr Bolter af Liners Tokkelse. Straaukielen tof = Groffernes Lengde Pat blive saaledes betænkt, at deres Sted ikke treffer under Kiel Lakkerne. I Stfr. [Forstævnen fat bestaae af Forstævnen. Strade. Kisten. Speilet. breed Lauakibs tof i Unoerenden tyt i Overenden Laffernes Lænade det mindste 4 Gang Stævnens Toffelse, og boltes med Gift Bolter af Liners Tokkelfe. (Waterfaunen brecbinderenden fra Spunningens Jortaudt i Overenden Inden for Spunningen al i det mindste blive faa meget af Stæv nen, som Spunningen er breed. Tyf i Overenden Dito i underenden Blankerne paa Bagfanten af Stævnen tot Inderkonen tot undere afbiette tot i girtandt Boerle Dito " $ og boltes til Stævnen med 2 Bols ter af Liners Tykkelse. og boltes til Stævnen med 2 Bols ter af Liners Tykkelse. Dæks Bielferne tyf op og ned ' og boltes til Stævnen med 2 Bol. ter af = . Liners Tykkelse. orperne tof op en ned " " $ og boltes hver til Stævnen med en Bolt af Liners Toftetit. Disse tvende sidste ub od ud reftes efter Stabningen Ranfonbotterne roffe Sinkkees Toffelfe Bed Inbtemmerne. Opflodsningen. Fr. om Skibsbyggeriet IV P. Colonies beide, der egentlig banger of 18 Mart. Skibers Stabning, skal blive taattaget, at den bliver saa boi Agter og For, at Bundstoffene, som ere Sinæ.e, ikke of ve fer karpe, saa at de derved tabe i deres Styrke, og Skibet i den henseende bliver svant Bunden. Det underste Stykke Aater skal blive af samme Brede som Stolen, og løbe ind med en Tap i Mellemtænen. Til dette Stokke skal Inderstævnen lebe ned, og derpaa saties Aateriævns Knæet med kæggen, oa Tagen imod Anderiævnen, som boltes til Inder ou Waterstævnen med Better af fimers Toffelie eg flintes Mater; fiacledes boltes igiennem Læggen Opklodsningen og den faßte Kiel med Liners Bolte, som derander flink s. De øvrige Bolter i det underste Stykke Opklodsning al blive Stuce haffer, som bores ned 3 Tommer nær den faste Kiols Uns derkandt. Den øvrige Opflodéning skal blive fæftet med State bakker det ene Træe til det andet, som ikke skal blive lan dere, end tvende Træers Tykkelse. Ved den hele Opklods ning skal blive iagttaget, at Træerne komme til at forlebe binanden ca Kiot Laferne, og at ingen Bolt sættes, bror Bundtoftene komme, som selv at fane en Belt af ; • Liners Tykkelse igiennem Kiolfumet, Bundstoffene og den fake pl Hvad nu her er anfort angaaende Opffedéningen Ag Ster, al ligeledes blive iagttaget ved Opflodsningen For. Indtommerne fidehuages 3 tyf op og ned paa Kielen ud og ind i Kimingen i Bandlinen ved Reilingen Buntstoffene nedhages over Opflodeninaen. Længden af Temmerne udi Span, terne skal blive rettet saa nær som mucfia efter de Liner, som ere truf. ne paa Tegningen, og Stødene det mudke Tomme af Tommernes Sibchnaning. Kalvernes Panade at det boicßte forlobe boert Texe af dets gangde og Stodene ei mindre end 1 Comme. Deer Forlobning i de faste Spanter skal bare 2de Bolter af s Liners Tykkelse. Jmellem Bundsoffene paa Kielen skal blive neds dreven Klodser, som række op under Kielsvinet. (Kielivinet tot med Bedbugning, nebbugges over Bundftoffene. Laffernce Langde Pal blive faa lange, at de rafte over 3de Bundtoffer, og skal for lebe Kielens tasker, samt ifte treffe under Mafterne og boltes! Tom. = $ Kielipinet. mcd Fr. om Skibsbyggeriet IV P. 2 18 Mart. Sio!fvinet. Kimingss Vægerne. Master Sporene. Bietke Vægerne til underte D Dat. Underie Dak. med Bolter af Liners Tofs Tom. felse, saaledes at hver Bundstof faaer en Bolt, som gaaer ned til underkanten af den faßte Kiol, hvor de flinkes, og derpaa_fkal i Straa:fielen blive indfat firtank tede Spundser over Bolterne. Paa det forreste tutte Kiel! foin skal laffes Oploberen pao Forfarnen af samme Brede som Kielsvinet, og Laffningen komme Ngten for Roffe. Masken. (Kimings Bagerne al beitaae af 3 Gange. Den mellemste tyk s De 2de andre tyk $ M " $ Deres Støder skal forlobe bins anden i det mindste ever 2de faste Spanter. Bielke Vægerne til det underske faste Dæk skal bestaae af Den øverste tot Den nederile tef Gauge. Lafernes Længde skal ræffe over 4 Kommere. Bielke Bagerne bages ant i Kant 1 Lomme. Hagernes Længde 3 Seb om frent. Garneringen imellem Kiolen og Bielle Bægerne tof (Sporene til Masterne tok op og ned paa Kiolfvinet Bed Kimings Bagernes Under tant og boltes saaledes, at hver anden] Gang af den Udenbords Klædning faaer en Bolt af Kyffelse. Liners De underste faßte Dafs-Bielfer tof i girfant s Knæerne til Dito skal være vel vorne og propor. tienerte, samt fidebugges. • Boites saaledes, at hver eller bver anden Gang af den Udenbords Klædning faaer en Bolt, alt efs terfom Gangene ere brede eller finale til. Bolterne tykke Liner. Taaen boltes til Bielkerne med 3de firkantede Bolter, tykke s Liner. Batterbordene brebe toffe Livbolterne toffe nedsvales over Bielkerne. nebsvales over Bielkerne Stiat Underste Dat. Fr. om Skibsbyggeriet IV P. (Eliarstoffene toffe nedhugges over Bielkerne. Daa derkanten af Eliærftoffene, og Inderkanten of Lioboltene nebbuggcs imellem boce to Bielker be traveller tot i Fitfant i hvilke nedhages en Ribbe bred Bielfevægerne til overste Dæk. Dverfe Dat. Tuf Plankerne paa underfte Daf tyf 3 Bugbaandet under Dækket tyk op og ned. Bielke Bægerne til 2det Dak skal bestaae af Gonge. Den overse tyf Den underse ty Laskernes længde af dito rækker over 4re Tems Satnangen tof mere. Gangene bages Rant i Kant en Tomme. Hagernes Langde a 3 8ed nogle) Comme. Kladningen imellem Satgangen og Bielkeva gerne tyf De overite Dats. Bielker bei bred Knæerne til dito skal være vel verne og proportio nerede, samt sidehugged. Deraf skal Stoffene være faa lange, at de rakke ned til den overite Gang af Sætgangen paa underste Daf, men ikke over Naadet. Forboltningen eer paa samme Maas de, som ved underste Dat er be Kreven i Henseende til lædningen, og det med Bolter af Liners Tuffelfe. Batterbordene brede toffe Batterbordene nedbages over Bielkerne Livbolterne toffe Stiærstoffene toffe nedhugges over Bielkerne. Baa berfanten af Stiærstoffene, og Anderkan. fen af Livbolteene ncbbages imellem Bick ferne abe Krapeller tot i girfant i builfe nebbages en Ribbe bred Dafsplanterne tot tyF Liken omkring Raften og Spillene tot 173.1776. Tom. 18 Mart, Bick 18 Mart. standien og Bakken Bieffevæger til Standsen og Bakken. Baandene i Bougen. Beddingen. Fr. om Skibsbyggeriet IV P. Bielte.Bagerne til Sfandfen oa Baffen skal be. Tom. faae af Gange, tof Lafkernes Længde ræffer over 4 Temmere. Bicikevægerne bages Kant ikant en Tomme. Hagernes Længde 3 god nogle Comme. Stabningen imellem Eatgangen og Bielkevæ gerne tyk, Bielker udi Skandsen og Bakken hei breed Knæerne til dito skal være vel verne og proportio nerte, samt sidehuages boltes paa samme Maade, som ferben er anført ved Dats-Bielkerne, med Bolter af Liners Tykkelse. Batterbordene brede tiebelterne toffe toffe

nedhages over Bielkerne Stiærftoffen toffe 3

nedbuages over Bielkerne

$ Imellem Stiartoffene es gibbetterne anbringeé ligesom i Dakkenes Forbinding abe Graveler tot i girtant Ribberne brede tuffe Dats Tlanterne t giten tot Under hver Daf lægges et Baand tof Foran for Fette Sporet lægges et dito tok s Imellem dette og underste Dats Baand lagges tvende dite tyf $ Under Bougfprodet lægges ligeledes et Baand Inf Ved deres Forboltning skal blive iagttaget: at Opleberen og Ins derstævnen faaer ingen Bolter, faas ridt Skiæget ræffer; thi disse skal femme uden fra igiennem Skægct. Bolterne i Baandenes Ender Fat blive fat i en Distance af 12 a 13 Tommer fra hinanden, oa saale des, at ingen kommer for nær Naaderne i den udenbords Kiad ning. Bolternes Tykkelse, Liner. Bcbinas Knæater ret i girfant De skal være faa lange, at de kan fastes til en Bielke i det øverste Daf, eg en i den nederste med tvende Bolter i boer, tok Liner. " Be Sfirget. Ndenbords Klædningen. Beddingen. Fr. om Skibsbyggeriet Iv P. 175. 1776. Bedings Bielken tof og indhages en Tomme over Knæg terne, bvortil den bottes med tven de Belter i hver, af = Eoffelse. Liners Bebingspuben bliver af Torre-Sommer i Toffelic lia Bielken, og fælles til den med Noaler. Bedingd Knæerne skal blive faa lanae, at de raf. ke over trende Bielker, oa deres Desde veb Snæaterne blive til Dece fanten af Bielten. Waa deres Giber greres et libet Wat terberdt for Ealfactering. See Bietke faaer en Bolt af Liners] Sult lie. (Fra Kioten til Rmmingen bliver Klædningen uden bords tyk Fra Kimmingen til ferite Barkhote tyk fra' tit Forte Barkolt tot Andet dito THE Gætgangen oven paa 2det Bartholt tyf i uber: fanten Gangen under 3 Barkhott tyk i Overkanten De øvrige Gauae der imellem tils tager proportionaliter. Tredie Barkholt the Fierde dito tyk Sætgangen paa 4de Barkholt tyk i underkanten. Gangen under Maceholtet tye i Overkanten Raacholtct tof Fortonningen Nater og For tyk s Zem. 18 Mart, $. B.d Forboltningen af den Udenbords Klædning skal blive taartaget, at 3de Lafkebolter kommer i boer Ende af Planferne tot Liner, ou 2 a 3 Stroebolter i hver Blanke i Følge deres lengde. Den Deel af Klabungen, som kommer oven for Bandet, naar Skibet er tomt, for fees alene med Jern og ingen Nagler. Alle Barkbolterne al faae en Bolt i hvert Temmeg Løne Liye Liner. Skiæges, hvorved Bugsprydet og JoffeMaßten fornem. melig underfottes, skal blive given at den Fo binding, som fan tilveiebrinaes, og være alt af Eege-Temmer og Knær. Det yderste Stykke skal blive heelt ou lebe saa langt ned under Vandet som mueligt, for desbedre at fær tes med Belter. Stykkerne indbyrdes al blive haget i binanden for Batteritaget og Bulingens Træk opad. Has acrne skal være Winkel paa derkanten af 12 a 14 Lemmers Lanade, og en Tommes Dybde tvers over Træerne, og gaae ned til intet paa underenden.. Hvad fagets Forbeltning angaaer, ba al den bli. Lve giort saaledes, at Belterne falde omtrent Winkel paa Dets 18 Mart, 28 Mart. 28 Mart. I Apr. Sficaet. Fr. om Skibsbyggeriet IV P. (yderkanten af Sfiæget, og at hvert Baand, som ligger i Bouen, skal faae en Bolt, sem klinkes indvendig paa en Plade. Derefter sættes faa mange Bolter igiennem Stæ act paa en Ditance of 12 a 13 Tomme fra hinanden, som tan tilveiebringes formedelft de Bolters Skyld, der allerede ere i Korfiævnen og Opløberen. Alle Skicgets Bolter fkal blive sat verelviis fra Middel -Linien, for at de ikke skal komme udi en Traad, og klin Ees indvendig. Bolterne tyffe Liner. Slei knæerne, som forbinde Stieget til Stibet, skal blive faa lange paa Taaen, at de lobe ud paa det yderste Styfle af Stiæget, og boltes saaledes, at hvert Stykke Stig Træe faaer 1 a 2 Bolter efter Omstændighederne tyffe Liner. " Læggen, som boltes til Stibet, skal blive 1 a 1 Gang faa lang som Eaaen og boltes paa hver 12 a 13 Toul ners Distance med Bolter of Liners Tykkelse. Oven paa Sfiæget sættes et Pansknæe, som boltes til Stiæget ined Tacen, og Læggen til Stævnen med Belter af Leiers Tykkelse. 3.) Forpligter jeg mig, at hvad alle de øvrige Dele af Skibet deres Forbins ding, Forløbning og Forboitnina ans gaaer, sem ifte beri findes anfort, skal blive giort forsvarlig, og Skibet paa det hele blive bogt hæft og stærkt, som det sig bor, og at Some mer, Knærer og Bielker skal være sundt og vinterfældet Træe, frie for Raa. denhed, rode Rander, pibede Knas fter og levende Orm. Ligeledes skal Blankerne alle være frie for forer, Flærer og Raadenhed, i Særdeleshed skal de under Bandet være frie for al Banke. Edict, daß die Ehegelübde der Studirenden zu Riel, und ihre Anwerbung unter den Kgl. Trups pen, bey ermangelnder Einwilligung ihrer Eltern und Vormünder, ungültig seyn sollen. p. 84. Von. daß in dem vorhin großfürstlichen und ges meinschaftlichen Antheil des H. Helstein, der sonst in den Herzogthümern &c. eingeführten Verfassung gemäß, fein Schüler, ohne Einwilligung seiner Eltern oder Vormünder, gültig at geworben werden könne. p. 85. Fornyet Anordning og forbud mod überettis get Sisterie og Handel omkring og paa Island. Saa. som Forb. mod uberet. Handel p. Island. sem Frr. 13 Apr. 1646, 27 Mart. 1663, 5 Maj. 1674, 30 Apr. 1701 og 10 Apr. 1702, samt ad Stillige andre hidtil udgivne Anordninger og forbude mod uberettiget Fiskerie og Handel under og paa Jes land samt derunder liggende og dertil hørende Der (hvilke Herester, for saavidt dette angaaer, skal være ophævede) ikke ere aldeles overeensstemmende i Hensigt til de derfor fastsatte Straffe, eller i øvrigt saa udførlige og tydelige, som nærværende Omstændigheder udkræve; ligesom og adskillige have ei alene drevet utilladelig Handel i Island, men og der øvet adskillige Volda somheder, deels ved at overseile Indbyggernes Fiskers baade og fordærve deres Fiske Redskaber, deels og paa andre Maader. (Ophævet ved Fr. 13 Jun. 1787. 1 Cap. 2 §). P. 88. I Apr. Pl. Ant. hvorledes skal forholdes i Henseende 11 Apr. til de Barle, som af Strøelægderne til Soldat eller Rytter skal leveres. Cancel. p. 97. Forandret ved Fr. 20 Jun. 1788. 12 og 13 §. Gr. Ved at udrede Soldater eller Ryttere af Stroes Lægderne møde adskillige Vanskeligheder, naar vedkoms mende største Lodseiere i et Straelegd ikke kan levere en Karl; hvorfore Fr. 14 Sept. 1774. 49 saaledes forandres: 1.) Alle i hvert Strøe Lægd, baade de, hvori samlet Gods med Strse: Gods er lodtaget, og de øvrige til Sols dar eller Rytter tienlige Rarle, som ere af Bondestan den (uagtet nogen enten maatte have Skisde eller Fæste paa en Gaard, naar han ikke tilligemed Familie boede der, eg holdt samme for sin egen Regning til Brug og Nytte), Skal kaste Lod, hvem af dem der skal gaae Soldat eller Rytter, naar der er Vacance i Strøe Lægdet enten formes delst Gaardsfæste og virkelig Tiltredelse, Dødsfald, Deser tion, Utienstdygtighed, eller eg at have udtient; da den af VI. Deel. 977 Lodse Pl. om Karle af Streelægderne 1-4 §. 11 Apr. 2odécierne, hvis Karl det saaledes ved fotkastningen tilfals der at gaae Soldar, bekommer den ved bemeldte Fr. befaler de Gotgiørelse 4 Mk af hver concurrerende Tønde Hart, forn; Og skal saadan Lodkastning stee, saa stray Vacance indtraf, i Overværelse af Ledseierne eller Befuldmæatigede, at Leadet ei skulde staae ledigt; Paa det oa Mandskaber i Strøelægderne, indbegreben det paa Overskudene, som fra de samlede Godser findes inddeelte i Lagd med Stroes gods, altid kan vides, skal samme aarlig til Amtstuen angives, at Reserva Rullen derfra for deslige Lægd kunde forfattes til Sessionen, dog Proprietairens Net til Mande skabet paa Overskudene, uagtet saadan Angivelse, ligefuldt forbeholdet. 2.) Men befindes ingen tienstoygs tig Karl i Strøelægdet, da maae først verving have Sted og Beløbet, hvorfor Soldaten eller Rytteren blev hvervet, reparteres paa Hartkornet. 3.) Naar Nødvendigheden udfordrer, at en Karl maae anhverves, skal samme være en indfødt Undersaat og ikke over den i Fr. fastsatte Alder; Jligemaade mane der og førs ges for, at han altid kan bekomme Arbeide og tiene i Lægdet. (Cfr. Fr. 30 Jan. 1777. 2 § og 20 Jun. 1788. 12 og 13 §). 4.) De Jordegodseiere eller Ben ficerede, som ei have samlet Hartkoin, maae ei give nogen Frihed at udgaae af Strøelægds Res serva Rullen; Forseer nogen sig herimod, skal ban for hvert sandant Friheds Pas betale en Mulet af 100 Rdlr, som skal tilfalde det Districts Herreds Fattig. Kasse. (See Anordn 11 Aug. 1779. 3 § og Fr. 20 Jun. 1788. 12 §*). Hvorimod naar i et Lagd fandtes mere ungt Mandskab, end sig der kan ernære, kan disse tillades at tiene uden for samme Lægd, men ikke uden for Provintsen, paa det de altid, naar paas for: (*) Cfr. C. Br. 25 Febr. 1786. Pl. om Karle af Strøelægderne 4-5 §. fordres, kan være tilstede. (See Fr. 20 Jun. 1788. 11 Apr. 5.) Saavel den ovenmeldte Mulct 6 og 9 §). af 100 Rdlr, som og de mulcter, hvilke Sessionens Deputerede bessies at dictere Vedkommende i Mangel af de giorte Anordningers Efterlevelse og som til Res giments Kassen bør henfalde, skal, naar samme ikke ester Paafordring vorde betalte, ligesom Justits. Kassens Bøder, af Amtmændene foranstaltes ind drevne. (See Fr. 30 Jan. 1777.31 §). Fr. Om adskilligt vedkommende Forpagt: 15 Apr. ningerne af det Kgl. forbeholdne Gods i Island; samt de deraf faldende Afgifters Erlæggelse. Gen. Told Kammer. p. 100. Fr. Om Friheder for dem, som ville optage 15 Apr. øde Jorder eller ubebygte Steder i Island. Gen. Told- Kammer. p. 107. Fr. Om Straffens Skierpelse for dem, som 26 Apr. overtræde Fr. 2 Sept. 1773 med utilladelig Brændes viinsbrænden og Kroehold paa Landet i Danmark, samt andre Anstalter til samme Frs nøie Efterlevelse. (Cfr. Cons. Fr. 15 Oct. 1778. VII Cap. og Pl. 5 Sept. 1781 (*). Ophævet ved Fr. 2 Aug. 1786). p. 114. Pl. Hvorved alle Slags Jern: og Malm 13.Maj. Gryders Indførsel fra fremmede Steder til Danmark og Norge forbydes. Gen. Told-Kammer, p. 124. Gr. At forvisse de Corske Jern Værkers Eiere til alle Tider om den fornødne Afsætning af slige Grys der, samt at de Kgl. Underfaatter fan nyde den af sams mes Forarbeidelse flydende Sortieneste; saasom de Danmark og Norge fornødne Jern og Malm Gryder fan i tilstrækkelig Mængde og af forsvarlig Godhed, efter M2 ops (*) Samt R. 30 Nov. 1781, Circul. 24 Apr. og 31 Jul. 1784. Forb. paa frem. Gryders Indf. 13 Maj. opgivne Former og Afmaalinger, til lige saa billige Prie ser, som fra udenlandske Steder, leveres af bemeldte 13 Maj. Jernværker. Herefter maae ingen Jern eller Malm Gryder fra fremmede Steder i Danmark og Norge indføres, under Straf af Confiscation og de ved Told: Rullen for contrebande Varers Indsnigelse fastsatte mulcter og Bøder, med videre. Men da den ved Pl. 29 Mart. 1745 for lige fremmede Gryder givne Indførsels Fri hed saaledes ophæves, saa skal de Torske Jernværkers Eiere stedse have et tilstrækkeligt forraad af saadanne Gryder ved deres Værker og levere dem til samme Pri ser, som udenrigste, samt af den Dannelse og efter de Afmaalinger, som dem af de Handlende eller andre Vedkommende opgives. Ligesom de og overalt skal lægge Bind paa flige Gryders forsvarlige Støbning og Forarbeidelse, saa at ingensinde enten over Mangel paa fornødne Gryder, ei heller paa disses Godhed eller Priser af de handlende skal kunne føres nogen grundet Klage. Fr. Om Fælledskabets nærmere Ophævelse i Danmark. (Saasom, endskiønt Kongen ved Fr. 28 Jul. 1769 havde ventet at see de af Kong Sr. V udgivne Frr ang. Landvæsenets Forbedring bragte i den forønste Virkning, de siden indkomne Besværinger dog nofsom have beviist, at de, som attraae at komme ud af Fælleds ffabet ved at faae enten Byernes sammenstødende Marker og Overdreve adskilte, eller og deres Jorder samlede for sig, ikke have opnaaet deres Ønske, formedelst de dem mødende Hindringer, saavel af ulige Meninger ved Segnstagelse, naar en Lods: Eier enten vil udflytte eller have fine Jorder samlede paa ect Sted, hvors vidt samme da kommer de øvrige Lods Eiere til Spielp eller ikke, i det de ellers havde at hegne, samt hvad Fr. om Fælledskabets Ophævelse. Hvad og hvormeger enhver Lods Eier ved den eragtende 13 Maj. Deling er i Besiddelse af, som og at de venlig bes liggende Steder og mindre Byer skal tage halv Hegn, ved de sammenstødende Martesieller i Byernes Marker og Overdreve, med de store Byer, hvorud. over en stor Deel af Overdrevene ikke heller, i Følge b.meldte Fro 6 §, efter de vedkommende Lods. Eiere fores Inate 4 Nar, imellem dem endnu ere adski die; hvortil kommer, at det ikke har været Amtmændene og Lands væsens Commissarierne mucligt ved Fælledskabets Ophævelse at see Vedkommende forenede, men endeel have fulgt egennyttige Hensigter til at lægge deres Na beer Hindringer i Veien at komme ud af Fælledskaber). (Ophævet ved Fr. 23 Apr. 1781). p. 126. Pl. Aug. de ved Fr. 15 Jul. 1726 ned: 13 Maj. fatte danske Toskillingsstykkers Courfering indtil 1776 Aars Udgang. Finants-Colleg. p. 136. Noiere bestemt ved Pl. 13 Jun. 1776. 1.) De under Prag af Marene 1711 indtil 1725, Begge inclusive, hidtil roullerende danske Toskillings. Stykker, hvoraf 6 Stykker, i følge Fr. 15 Jul. 1726, gielde for 10 Stilling, skal fra næstkommende Aars Begyndelse af være satte ud af al Cours og hverken i Kongens Kasser eller i Handel og Vandel mellem Undersaatterne i Kongens Europæiske Stater antages eller udgives. 2.) Derimod blive disse nedsatte Toskillingsstykker indtil 1776 Wars Udgang i alle Oppeborseler og Indcaffationer af de Kgl. Kasserere og Oppeborsels-Betiente, for den efter Fr. 15 Jul. 1726 bestemte Værdie, uvægerligen modtagne og derefter ikke i nogen Udtælling igien udgivne, men blive, ligesom de i Kasserne indkomme, til vedkommende Hoved: Kasser afleverte og fra samme til den almindelige Zahl Kasse 3 ind: Pl. om de nedsatte Tosfil 2 §. 13 Maj. indsen te, for i Fremtiden alene at coursere, som Vestindisk Courant, i de Kgl. americanske Colonier. 13 Maj. 13 Maj. 3° Maj. Samme paa Tyest. p. 138. Fr. Om Gierder samt Tuers Jevning med videre, Jordbruget i Island vedkommende (*). Gen. Told-Kammer. p. 139. Fr. Om den Islandske Taxt og Handel. (Saasom den lange Tid, som er forløbet, siden den ved Sr. 10 Apr. 1702 paabudne Taxt for den Islandske Handel udkom, foraarsager, at samme ikke passer sig med nærværende Omstændigheder, deels i det adskillige Varer, som tilforn vare gangbare i denne Handel, ere forlængst komne af Brun og andre igien bragte i Gang, hvilke sidste altsaa savnes i denne Taxt; deels og at endeel af de derudi navngivne og deriblandt især nogle af de til Island indførende Vas rers Beskaffenhed og Bestemmelser ikke ere tydelig not fastsatte til Meenig Mands fuldkomne Efterretning; hvortil endnu kommer, at den Vægt og Maal, som er lagt til Grund i bemeldte Taxt, ikke er nøie nof passet efter den ellers i Kongens Riger anbefalede Inds retning med Maal og Vægt, og Pengeregningen ifte heller overeenstemmende med de i Handels og Regn. Stabs Sagerne her i Rigerne brugelige Benævnelser; ligesom og Priserne, saavel paa de til Island brine gende som de derfra udførende Varer, efter oftnævnte Taxt ikke staae i fuldkomment Forhold enten med hinanden indbyrdes eller med disse Varers Indkiøbs, eg Udsalgs Priser paa nærværende Tid; hvorfore Kongen (i Steden for foranforte Taxt, som herved aldeies ophæves) har ladet forfatte en nye Taxt for Han beien i Island, saavel i Hensigt til de derhen brin gende (*) Cfr. Rescr. 11 Apr. 1781. 4 5. Fr. om den Isl. Taxt og Handel. sende sem de derfra udførende Varer, hvori der er 30 Maj. haft for Dine, at ei alene alle Varer af begge Slags skulde saa fuldstændigen, som skee kunde, navngives, samt deres utfordrende Beskaffenhed beskrives og fasts sættes; men endo; at saavel Maal og Vægt som Penge Beregningen ved denne handel skulde saa nær, som mueligt, særtes paa din Fod, som her i Rigerne er anordnet, samt Varernes Priser indrert s saaledes, at Indbyggerne i Island kunde nyde ser deres Varer den fulde Priis, som de i sidstafvigre 10 Nar, det ene i det andet beregnet, ere udbragte til, saavel her i Riget som paa fremmede Steder, og deg ikke betale de til Island indførende Varer hoiere, end de koste i Judkios; alene at de Oinkostninger, sem Handelen nødvendigen medfører, ere blevne beregnede paa begge Slags Varer, hvorved dog er iagttaget til Vedkommens des Lettelse i denne Henseende, at Renten af den Cas pital, som Kongen har ladet udtælle forrige almindelige Handels: Compagnies Interessenter for deres Actier, ikke er deriblandt kommen i Anslag; hvorved og Nærings Midlerne i Island kan sættes i en bedre Drift og Handelen selv i noiere Forhold og lighed med disse Tiders Omstændigheder, end samme hidtil har haft). (Ophævet ved Pl. 18 Aug. 1786). p. 150. R. Kammer Pl. (Resol. 6 Jun.) Hvorved Pl. 7 Jun. 29 Nov. 1774 og 19 Sept. 1775 (om Forbud paa at brænde Brændeviin af Rug) ophæves; saa at de i Danmark, som til Brændevinsbrænden ere berettigede, maae dertil herefter, og indtil anderledes tilsiges, bes tiene sig ligesaavel af Rug, som af andre Varer. (See Pl. 8 Nov. 1782). p. 172. R. Kammer Pl. Ang. Opdagelse og Anmeldelse 10 Jun. af Midler og Effecter, som tilhøre forrige Stiftamts. skriver G. Waager, samt Fogderne P. Randulf, 907 4 17. C. Pl. om Waagers :c. Midler. 10 Jun. 17. C. Spiesmacher, J. A. Pram og D. Avist, og ikke af Vedkommende ere angivne. P. 173. 12 Jun. Pl. Aul. at Koppe-Indpodningen ikke maae foretages i Riobenhavn, saa længe ingen Epis demie af Kopper der befindes (*). Cancel. p. 176. Gr. Endskiont RopperIndpodnings Anstalten til Publici Sikkerhed og Rolighed er anlagt uden for Kiøbenhavn og tillige befalet, at ingen Inoculatio ner maatte tillades i Kiøbenhavn, men at de alle fulde re uden for, deg med den fuldkomne Frihed, at enhver kunde lade det stee, hvor han vilde og ved hvilke Medicis og Chirurgis, som enhver havde Fortrolighed til; have dog adskillige, saavel Medici som Chirurgi, i Begyndelsen vel paa en stiult Maade, men i afvigte Aars Sommer gandske aabenbar indpodet Ropperne i Staden, hvoraf adskillig Uorden reiser sig og Rop. pe Graffationen bestandig vedligeholdes; hvorfore, til fligt i Fremtiden at forekomme, følgende befales: Saa lange ingen Epidemie af Børnekopper i Khavg befindes, skal det i alt have sit forblivende ved Stiftelsen for Indpodnings-Anstalterne, alt under veds børlig Straf for dem, som herimod maatte handle; hvormed Politiemesteren skal have noie Indseende; Men naar saadan Epidemie i Byen grasserer, kan det vel tillades der i visse Tilfælde med mucligste Varsomhed at indpode, dog ikke uden at Collegium Medicum Dertil efter befindende Omstændigheder forud giver sit Minde, hvilket da strap skal tilkiendegives det Danske Cancellie. Pl. (*) Da Inoculations Huset ved Rescr. til Directeurerne for couchement Aniolten 23 Apr. 1783 ce fienket til Stiftelsen for unefødte Børn, og der saaledes nu ikke længer er nogen offentlig Koppe: Indpodnings Ansialt, funes denne Placat derved ogsaa at være ophævet. Cfr. C. Br. 24 Maj. og 6 Sept. 1783. Pl. om de Kongsb. Toskillinger. Pl. Ang. de Kongsbergske To: Skillin: 13 Jun. ger af arene 1711, 1712 og 1713. Finants-Colleg. P. 178. Gr. Det erfares uventelig, at PI. 13 17aj. 1776 Skal foranledige nogen misforstaaelse i Publico, i Henseende til de Kongsbergske Tofkillinger af 1711, 1712 og 1713, hvilke efter Fr. 9 Jul. 1727 reuffere for god Mynt. Da Pl. 13 Maj. 1776 ikke taler om andre, end de virkelig reduceerte Tofkillinger, ei heller i nogen Maade gienkalder og ophæver Fr. 9 Jul. 1727; saa følger ders af nødvendig, at disse Kongsbergske Toftillinger under Aar 1711, 1712 og 1713, med Sr. IV. fronede Chiffre paa den ene side og den norske Leopard hol dende Hellebarden paa den anden, ikke ved den nye Anordning nedsættes eller forringes i deres Værdie, men herefter, som forhen, ved de Kgl. Kasser i Skate ter og Oppeborseler samt ellers i Handel og Vandel blandt Undersaatterne antages og udgives for fulde, som upaaanket god Myndt. Samme paa Tydik. p. 179. Tayt (udstædt af Gen. Told Kammeret), hvoref ter alle Sorter Røg og Snuf Tobakker, fra I Jul. af, i Danmark af Administrateuren for Tobats:Handes len, Hof Agent Borre, saavel i Hoved-Magasinet som i Kiøbstædernes Oplags huse, til Tobaks Handlerne sælges, samt hvorledes disse igien mane lade sig betale. (See Fr. 23 Mart. 1778). P. 181. 13 Jun. 14 Jun. Von. Wodurch die in Schleswig und Holstein 20 Jun. Königl. Antheils angeordnete Brand Versicherung der Land Gebäude auf die Aemter Kiel, Bordesholm, Cronshagen, Neumünster, Ciemar, Tremsbüttel, Trits tau und dieinbeck, imgleichen auf die Landschaft Nors 5 ders Vdn. weg. d. Brandversicherung. 20 Jun. derditmarschen errendiret wird, und diese Land. Districkte mit der algemeinen Brand Kasse verbunden werden. p. 391. 3 Jul. 3 Jul. 22 Jul. Von. Wie es zwischen dem H. Schleswig, dem H. Holstein vormahligen Kgl. Antheils :c. und den Holsteinischen vorhin großfürstlichen und gemeins schaftlichen Landes Antheilen, wie auch zwischen den zu diesen letzteren gehörigen Communen unter sich, in Ansehung der von jeder Armen Kasse zu übernehmens den Armen, zu halten sey, s. w. d. a. (Cfr. Von. 28 Apr. 1749. Decl. 21 Jan. 1760 und Von. 12 Nov. 1784). P. 184. Von W gen Verstärkung und zweckmässiger Eine richtung des Landausschusses, wie auch Anschaffung und beständiger Unterhaltung einer Anzahl Reuter Pferde. Für Sch'eswig, Holstein, Pinneberg und Manhau. (Cfr. Bertug. 19 Maj., Declar. 17 u. 19 Nov. 1778, Anordn. 28 und 30 Nov. 1780, Erweiterung 18 und 20 Sept. 177, Von. 7 Maj. 1790 und Ver. fug. 22 Mart. 1791). P 334. Gen. Told-Kammer-Pl. Ang. Straf for dem, som imodsætte sig de fra Vagt: kibene til Told, Svigs Opdagelse udsendte Folk. p. 191. Cheferne for de paa Kiøbenhavns, Helsingsers sa Tyborgs Reed posthavende Kgl. Vagtskibe ere af Nom. og Commissariats Collecio anbefalede i Almindes lighed, saa vidt deres svrige Forretninger det tillade, at føre saa neie mueligt Opsyn, saavel med alle i Nærværelsen af bemeldte Vagtskibe landsøgende Baas de og Fartøier, som og især med de sammesteds værende til Lossen og Laden beqvemme pladser og Steder, samt, hvor Wistanke haves om contrebande eller toldforsvegne Varers ulovlige Ind: eller Udsnigelse, ved deres em Borde havende Folk at lade anstille de for, Pl. om Modsætt. mod Vagt-Skib. Folk. fornødne Undersøgninger, og de derved forefundne 22 Jul. forbudne eller forsvegne Varer til Confiscation, ligesom de i sig utilladelig Handel antrufne Personer til Strass Undgieldelse, anholde og opbringe; og maae de, som understaae sig benævnte Vagt Skibes Chefer eller de af dem udsendte Folk, i saadanne dem til Kgl. Tienes ste anbefalede Forretninger, at hindre eller i nogen Maade Modstand giøre, vente derfor, i Følge Tolds Sr. 19 Cap. 8 §, at vorde tiltalte og med den der fastsatte Straf anseete. Pl. Ang. en Præmie af 5 p. C. for danske i Aug. Hattes Udførsel til Vestindien og til fremmede Steder. Gen, L. Qee, og Com, Colleg. p. 192. Cfr. Fr. 5 Sept. 1776. Ligesom Kongen, til at befordre Danske indens landske Uløne: Silke: og Bomulds Fabrik. Varers Afsætning til Vestindien, har ved Resol. 22 Sept. 1774 09 25 Oct. 1775 forhøiet den, for Udførselen af ovennævnte indenlandske Fabricata til Vestindien, ved Pl. 7 Sept. 1772 udlovede Præmie af 5 p. C. til 7 p. C. af Varernes Fabrik: Prits; Saa bevilges ogsaa (til saadan nyttig Handels videre Udbredelse mellem lindersaatterne i Danmark og i de Kgl. Umes rikanske Colonier) en Præmie af 5 p. C. for danske Hattes Udførsel til bemeldte Americanske Eilande. Denne Præmie skal beregnes ester Hattenes Kostende paa det Sted i Danmark, hvor de ere forfærdigede, og skal for Udførselens Rigtighed, samt for den paas fulgte Indførsel i Vestindien, samme Beviisligheder tilveiebringes, som Pl. 7 Sept. 1772 foreskriver, for inden Præmien vorder udtallet. Fremdeles bevilges til Hattemageriets Opmuntring i Danmark en lige præ mie af 5 p. C. for danske sattes udførsel til frems mede Pl. om Præmie for Hattes Udførsel. I Aug. mede Steder uden for Kongens Niger og Lande. Præs micu beregnes paa ovenmeldte Maade efter de udførte Hattes forste Kostende paa det Sted i Danmark, hvor de cre forfærdig.de, og forinden Præmien af Gen. L. Occ. og Commerce Collecio til Udtælling af Commercens Fond anvises, skal af Vedkommende til bemeldte Colles gium indleveres et Beviis fra det indenrigste Toldsted, hvorfra Udskibningen er skeet, og en Attest fra den dans e Consul paa det udenrigske Sted, hvortil Indførselen er paafulgt, eller fra en anden troeværdia bekiendt Mand paa saadant Sted, hvor ingen Dansk Consul er. Endes lig indleveres i begge Tilfalde, naar Præmien for Danske Hattes Udførsel reqvireres, en af Hattemageren, som har forfærdiget patcene, attesteret Regning over deres første Priis paa Stedet, hvor de ere forfærdigede. Von. Betreffend die Ermunterung und Beförde rung des einländischen Schifsbaues für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranhau. (Cfr. Pl. 19 Jan. 1781). P. 194. I Aug. 7 Aug. Pl. Ang. hvorledes med Nams Domme, især over Almues folk i Torge, som fraskrive sig deres Værneting, skal forholdes. Cancel, p. 216. Gr. Da Almuen paa adskillige Steder i Norge, naar de trænge til Penge Laan, fraskrive sig deres Værneting, hvoraf følger, at naar der saaledes ved en uvedkommende Ret gaaer Tams Dom over en Des bitor, fan derved foraarsages Mistroe og Uvished i Pengelaan, ja endog Bedragerie; efterdi Vedkommen de ikke kan faae at vide, at den Domte derved er sat i den Stand, at han ikke efter Loven kan afhænde eller pantsætte sit Gods hans Creditorer til Skade, da slig en Debiter dog siden, efter at Dom er gaact, fan pants fatte sit Gods og Eiendem til en anden, som lader Oblis gation Pl. om Nams Domme i Norge. gationen tinglyse ved hans rette Værneting, men Dome 7 Aug. haveren dog ligefuldt kan lade sig indføre i den andens Pant; Saa bliver (paa det slig orden, der svækker den almindelige Troe og Love, fan forekommes) især i Henseende til Bønder i Norge, følgende befalet: Naar en Creditor faaer Tamis Dom over hans Debitor uden for Debitors rette Værneting, skal han strax lade Dommen Icese og i Pantibogen indføre ved Debitors rette Værneting, saafremt han ellers agter at betiene sig af samme Dom, i Følge M. 2.5-3-33 imod dem, til hvilke Debitor efter den Tid maatte udgive Pante Obligationer eller Stioder med videre; thi Hvad de Pante. Obligationer og Skisder angaaer, som allerete forher ere udgivne eg tinglyste, førend Nams Dommen blev tinglyst, da bor samme Dom ikke betage dem noget af deres Ret. Raadfine Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Aug. 7 Aug.) Anl. 23agernes Brød:Udsalgning, m. v. (*). P. 455. Bagerne i Kiøbenhavn maae ikke falholde eller falge andre Sorter Brød af groft malet Rug Meel, end 13 Stillings, 7 Stillings, 4 Stillings og Skofter; paa hvilket Brod saavelsom paa raspet: og Frank-Brod in. gen Tilgift maae gives; men paa Hvede: Brød og Bred af figtet Rugmeel gives Kroerskerne 3 paa Marken. De saa kaldte Frie: Bagere, som have Tilladelse at lade bage og sælge Rug Brod, maae ei sælge andre Sorter, end 13 Skillings og 7 Skillings Brød (forandret ved Pl. 4 Mart. 1793), alt beelt eg uadskilt, og maae de for et 13 Skillings Brød, af den i Brød-Taxten satte Vægt, ikkun tage 12 B, og for et 7 Skillings Brod 6. Frie. Bagerne skal, ligesaavelsom Bagerne Laus (*) Cfr. Rescr. 14 Dec 1792. Pl. om Bagernes Brød-Udsalg. 19 Aug. Lauget, sætte deres mærke paa Brødet, og skal de 21 Aug. 5 Sept. 12 Sept. udi Bage Løn ikkun betale til Bagerne 5 B for 4 Styks fer 13 Skillings Brød, og 4 ß for 6 Stykker 7 Stillings Brød. Bagerne skal efter Cabinets Resol. 25 Maj. 1771 (bekiend:giort ved Anordn. 5 Jun. 1771), hvert Ar fra 17ov. Maaneds Udgang til 1 Maj, i det mindste have i Sorraad 200 Tor Rug og 50 Tor Svede, og alle de, som have Privilegium at lade bage og sælge Rug Brod, ligeledes i samme Tid stedse findes forsynede med 50 Tor Rug (*); og skal enhver, som herefter vil have Borgerskab, som Bager, og eier Bager Gaard, eller Privilegium som Frie.Bager, beviisligen i forveien anskaffe 3 bemeldte til hans Brug og Næring respective Sorraad. Gen. Told: Kammer Pl. (Resol. 15 Aug.) At af den indenrigske saa kaldte Ralk Uld skal vid Udførselen til fremmede Steder herefter i Told beregnes oq oppebæres (i Steden for de ved Tariffen for Uld i Almindeliahed ansatte 3 Rdlr 32 k.) alene 64 Skil ling af hvert Skippund; (saasom ved Told: Rullen 26 Nov. 1768 ikke er giort Forstiel, i Henseende til Fortoldningen, paa god uld og den saa kaldte Kalk Uld, hvilken sidste er af meget ringe Værdie **). p. 218. Fr. Hvorved søies adskillige foranstaltninger i Henseende til Provisions, og andre Varers Forsen. delse og Indførsel til St. Crup i Amerika udi 3 Aar, nemlig til 16 Sept. 1779, hvorimod Fr. 16 Sept. 1773, undtagen for saavidt heri er meldt, ophæves. (Ophæver ved Fr. 19 Apr. 1779.11 §. p. 219. Fr. Om Korn. Skatten i Danmark for 1777. P. 224. (*) Cfr. Rescr. 17 Mart. 1784. (**) See Cirent. 31 Aug. og 3 Sept. 1776. Pat. Pat. weg. d. Mag. Korn-Ausschreib. Pat. Wegen der Magazin Korn Ausschreibung in 19 Sept. Schleswig, Holstein und Pinneberg für 1777. P. 256. (†) Confirmation paa Convention og Regles 9 Oct, ment af 28 Jun. 1776 for det Borgerlige mili taire Skyde: Compagnie, oprettet af Borgerskabers Ober og Under Officerer i Khavn og Chavn til evig Erindring af Indfods Retten. General, og Commiss. Coll. Khavn 8vo. Anordn. Hvorved Frie Negerne paa de 10 Oct. danske Americanske Eilande forsikkres deres Friheds Stand, samt adskillig ved Legernes frigivelse sams mesteds i Svang gaaende Misbrug hemmes. Gen. Told Kammer. p. 255. Cfr. Fr. 16 Mart. 1792. Gr. At forebygge adskillig Misbrug, som unders tiden er foregaart ved Negernes Frigivelse paa St. Crur, St. Thomas og St. Jean, deels derved at de Negere, som enten have tilkiobt sig eller af deres Herrers Gave mildhed uden Betaling erholdt deres Frihed, ofte staae Fare for igien at miste denne deres lovlig erhvervede Friheds Stand; deels og at uredelige Debitorer undertiden skal søge ved deres Slavers Frigivelse modes villig at forringe deres Eiendele til Tab for Creditorerne. 1.) Enhver Neger, som sig paa de Kgl. Ameris canske Eilande under Navn af Frie Leger opholder, skal have sit Friheds Brev af General Gouverneus ren paa bemeldte Eilande paategnet og approberet, og være pligtig samme, naar paaastes, at fremvise. 2.) Naar nogen Frie Neger fra andre Eilande paa disse ankommer, skal han strap for Gen. Gouverneuren frembringe sit Friheds Brev, Skiøde og andre dertil hørende Documenter samt Reise Pas fra hans fors rige Øvrighed; hvorefter han i de Kgl. Eilandes Fries 2789 Anordn. om Frie-Negerne 2-6 §. 10 Oct. Teger-Liste kan vente at vorde indført, samt af Gen. Gouverneuren at meddeles et nyt Friheds Brev. 3.) Ingen Eier af Slaver maae frigive nogen ham tilhørende Neger, for han saadant sit Forsæt først til Tinge har offentlig bekiendtgiort og derved indvarslet enhver, som kunde formene at blive fornærmet ved slig Frigivelse; hvorefter den, som saaledes troer sig forners met, ufortovet skal indgive til Gen. Gouverneuren fin Protest imod Frigivelsen. 4.) Skeer saadan Pros test ikke inden to Maaneder efter Indvarslingen, tilstaaes Negeren det omsøgte Friheds: Brev, udstede under det Kgl. Segl, samt af Gen. Gouverneuren underskrevet, hvorefter ingen under nogen Forevending skal kunne angribe hans Frihed. Og skal over slige ud givne Friheds Breve holdes en ordentlig Protocol, paa det deraf kan erfares, hvilke Negere Have deres Frihed, i Fald Friheds-Brevet skulde forkomme. 5.) Dersom nogen ved Testament eller sidste Villie stien Fer een eller flere af sine Negere deres Frihed, da skal det derved have sit Forblivende, og saadanne ansees som Fri-Negere, samt af Gen. Gouverneuren erholde Friheds-Brev, saafremt den Afdødes øvrige Efterla denskab er tilstrækkeligt til hans Gields Betaling; men i vidrigt Fald forbeholdes Creditorerne deres Ret til disse Negere paa samme Maade, som til den Afdødes øvrige Midler og Effecter, uden at den skeete Fris 6.) Da det er. givelse deri skal være til Hinder. at formode, at for nærværende Tid paa de Kgl. Ames ricanske Eilande befindes adskillige Fri Negere, hvis Friheds:Stand endnu kan giores dem stridig, fordi ovenmeldte Rigtighed ikke derved er bleven iagttager, og vedkommende Creditorer desaarsag ved deres Frigi velse kan være fornærmede; faa forbindes herved disse Negere endnu paa foranforte Maade lovligen at tils hiemle Anordn, om Frie-Negerne 6-9 §. Hiemle sig deres Frihed og af Gen. Gouverneuren at 10 Oct. sege Friheds Brev; Dog skal enhver Neger, som i 2 Aar for denne Anordnings Bekiendtgiørelse upaaans ket har haft sin Frihed, som Fri Neger ansees og, hvis ham mangler Friheds Brev, uden Modsigelse bes komme saadant hos Gen. Gouverneuren. 7.) Ingen eger eller Zegerinde maae frigives, uden tillige at opgive, paa hvilken lovlig Maade han eller hun agter at erhverve sit Brød; og skal det noie paasees, at enhver Fri-Neger efterkommer sit Opgivende. Formene de siden paa anden lovlig maade sig bedre at kunne ernære, bliver sligt dem uformeent, naar de alene i forveien opgive saadant for Gen. Gouverneuren. 8.) Ethvert Friseger. Barn skal ved Fødselen, og saafremt det døbes, ved Daaben indføres i Kirkebogen, som frie født, og derover meddeles Attest af Kirkea værgerne og Præsten, for hvilke Moderen til saadan Ende skal fremvise sit Friheds. Brev. 9.) Enhver under Navn af Fri.Zeger paa de Kgl. Vestindiske Eis lande sig opholdende Neger eller mulatte, som ikke paa ovenmeldte Maade tilhiemler og forskaffer sig sit Frihedss Brev, skal inden et Aars Forløb enten forlade Lans dene eller have sin frihed forbrudt; og dersom det skul de bemærkes, at han, efterat saadant er ham betydet, dog forsømmer at forhverve sig sin Frihed, skal han atter derom erindres, samt tilholdes, inden en vis da paa nye af Gen. Gouverneuren efter Omstændighederne fastsat Tid at forskaffe sig Friheds.Brevet, eller og forfoie sig bort fra Landet, saafremt han ei vil vente uden videre Ophold offentlig at bortsælges; i hvilket fald da Kiøbe Summen til lige Deling tilfalder Kongens Kasse, Kirken og Hospitalet. Von. Betreffend die Errichtung einer Species: 11 Oct Giro und Leih Bank in Altona. p. 238. VI. Deel. N Von. II Oct. 19 Oct. Vdn. v. Abzugs Freyheit. Von. Wodurch dasjenige, was in den Vonn. 25 Maj. 1746 und 24 Dec. 1770, wegen der Abzugs Freyheit in den Königl. deutschen Provinzen, festgesetzt worden, auf den vormals Großfürstl. Antheil des H. Holstein extendiret wird. P. 259. Gen. und Commiss. Collegii Pl. wegen Erneuer rung und Verlängerung des Cartels mit des Königs von Großbrittanien Majest. und Churfürstl. Durchl. zu Braunschweig Lüneburg &c. wegen mutueller Auslieferung der Deserteurs auf acht Jahre. (hvorved det den 27 Nov. 1767 sluttede og den 17 Dec. næst efter ratificerede fornyelses: Cartel forlænges paa Ste Aar, fra den 27 270v. 1775 af at regne). P. 261. 24 Oct. (†) Regulativ betreffende particulaire Expeditioner til og fra Ostindien, ligesom og det Asiat. Compag nies egne fra China og fra Indien retournerende Skibe. Samt Kgl. Resolutioner af 12 Dec. 1774 og 24 Oct. 1776. (See Fr. 3 Nov. 1777, Regulat. 20 Jul. 1785 og Octroj 21 Mart. 1792). Khavn 8vo. 4 Nov. 4 Nov. Pl. Hvorved fremmede Ørens og andet Hornqvægs Indførsel overalt i Danmark aldeles forbydes (ligesom samme ved Ven. 13 Nov. 1775 er forbudet i samtlige Kgl. tydske Provintser); Saa at ingen maae til nogen af de under Danmark hørende Provintser eller Lande fremmed Hornqvæg indbringe eller indbringe lade, under Straf af Qvægers Confiscation samt videre Undgieldelse ester Told: Fr., om nogen befindes imod denne Anordning at handle. (See Qvæghandels Fr. 11 Jun. 1788. 59). Gen. Told-Kammer. p. 264. Fr. Ang. den Jydske Øren Handel og Staldning med videre. (See Fr. om Qvæghandelen 11 Jun. 1788 Fr. om Øren-Handelen c. 1 P. 1 §. 1788 og Fr. om Grændse Told skiellet 18 Apr. 1792). 4 Nov. P. 265. Gr. Da Kongen har ladet sig foredrage Grens Handelens forfalone Tilstand i Jylland tilligemed de Midler, som til adskillige Titer ere bragte i Forslag, for samme igien at ophielpe, og han derhos har bemers fet, at adskillige Poster af de tilforn (angaaende denne Handel, Drens Staldning, med videre) udgangne Ane ordninger ikke tilbørligen ere efterlevede; Saa haver Han igientaget og fornyet, samt i visse Henseender fors andret, hvad forhen ang. Dren Handel og Staldning, med videre derhen hørende, er anordnet; hvilket alt, paa det alle Vedkommende saa meget lettere maae vide, hvors efter de sig i dette Stykke bør forholde, under denne Sr. er samlet og inddraget. Iligemaade har Kongen været betænkt paa Midler, hvorved Udstibningen af indenrigs saltet Kioo kunde lettes og opmuntres, samt til saadan Ende for indenrigske Salterier bevilget adskillige Fordele og Benaadninger. 1.) Ang. de Staldgaardene forundte Fordele og Rettigheder, Ørens Drift og derfor tagende Rigtighed, samt Ovægs Confifcationers Deling, med videre Grenhandelen betreffende. (See Fr. 11 Jun. 1788. 7 S og Fr. 18 Apr. 1792. 23 V). 1.) Alle Lieve og forpagtere af privilegerede Sæs degaarde maae fremdeles, som hidtil, til Opstalda ning indkiøbe saa mange Dren og ikke flere, som de paa bemeldte Gaardes egen Avl samt derunder brugens de Tiender kan stalde. Samme Frihed skal og de i Kiøbstæderne boesatte eedforne Borgere, som af des res Handel og Borgerskab fatte og contribuere, have for det Antal Øren, som paa deres eget paa Kiøbstæ dernes Grunde indavlede Foeder kan bolbes; Og maae de derimod ei noget Foeder af Bonden eller andre op.

ipbe,

2 Ft. om Øren-Handelen &c. 1 P. 1-3 §. 4 Nov. Figbe, for derpaa at stalde. For saavidt Sædegaardes nes Eiere og Borgerne saaledes til Staldning ere bes rettigede, skal det og være dem tilladt for indenlandske Dren Kiebmænd paa deres Stalde Øren at foere. 2.) Alle andre paa Landet eller i Kiøbstæderne, som ei i I § ere nævnte, forbydes aldeles, at stalde eller feede Øren, under Straf efter Sagens Beskaffenhed af 10 til 50 Rdlr for hver Gang nogen af dem befins des herimod at handle. Og skal alle Fremmede, som Her i Niget vil kiobe Dren, derem alene handle med dem, som til Staldning ere berettigede. Iligemaade forbindes og saavel de indenlandske Ørenkiøbere, hvilke for de i Kongens Riger oprettende Slagterier indfiebe Dren til Nedsaltning og udførsel, som og Slagterlauget i Kiobenhavn, enten hos forberørte Staldberettigede eller og paa Apeltorv at tilforhandle sig, hvis Øren og Fæe de til deres Handels og Nes rings Fortsættelse behove. Hverimod al Sorprang paa ulovlige Steder omkring paa Lander at indkiebe Dren og Slagtefae, skal være bemeldte Ørenkiobere saavelsom Slagterne i Kiøbenhavn aldeles forbudet. 3.) Stald Stude, som paa foranførte Maade af dertil berettigede have fra Martini været opfatte, tillades herefter, som hidtil, indtil Maj. af Jylland til Lands til det Slesvigske at uddrives. Efter bemeldte Tid maae derimod ingen Øren, under Straf af Confiscation, enten til Slesvig eller til fremmede Steder udføres; med mindre de, som blive udstibede, ved Weir og Vind i nogle Dage kunde vorde opholdte, eller og vedkoms mende Eiere eller Kiøbmænd, i Betragtning af visse andre Omstændigheder, dertil ere forsynede med Gen. Toldkammerets særdeles Tilladelse. Naar Drivetiden er forhaanden, skal alle Ørenkiøbere, fremmede eller indenlandske, forsyne sig fra vedkommende berettigede Sale Jr. om Dren-Handelen c. 1 P. 3-5 §. Cælgere med rigtigt Beviis paa stemplet Papiir til 4 Nov. 6 Sk., ved hvilket oplyses, hvor mange Dreu de sig af dem have tilforhandlet, samt ved hvilket Toldsted disse skal uddrives. Saadant Bevils bliver derefter af Ørenkiøberen ved udførselen at afgive paa der Told. sted, hvor Tolden af Studene erlægges. Sorsommer Han saadan Sælgerens Attest at medbringe, bøder han for hvert Stykke af de udførende Dren, foruden Tole den, 1 Noir i traf, som strax skal erlænges, inden Drene videre maae drives. Befindes nogen til Stalb ning berettiget over fine sælgende Øren at udgive urig tige Attester, bøde han, for hver Gang ham saadant overbevises, en Mulet af 100 Rdlr. 4.) Saas snart Kiøbet er sluttet, stal Sælgeren saadant strax for Amtmanden anmelde, paa det denne derover til General Toldkammeret saavelsom Tolderen paa det ans givne Sted kan indsende en Extract. Sligemaade skal og de saa kaldte Fodegaardes Eiere, Præster, Fogder og alle andre, som holde føde Stude, aarlig til ved. kommende Amtmand indsende deres skriftlige Angivels ser over det Antal Øren, de hvert Aar have solgt, og deri tillige anføre Kiøbernes Navne, hvilke sidstes Attester til ydermere Vished om Kiøbet bør vedlægges Angivelsen. 5.) For Underslæb at forebygge, skal enhver Staldgaards Eier, Forpagter eller disses Fulds mægtige, samt Borgerne i Kiøbstæderne, fremdeles aar. lig, i det seeneste inden December Maaned, for veds kommende Amtmand rigtig angive, hvor mange Øren de paa deres eget Foeder for den Vinter til Stald, ning have opsat. Ligeledes skal og Magistraterne i Kiøbstæderne, naar Hset og Kornet er indhøstet, efter et rigtig forfattet Overslag lade antegne, hvor mange Øren enhver Borger Vinteren over kan stalde; Hvilken Fortegnelse derefter af Magistraterne skal tilstilles veds 9 3 fem: Fr. om Øren-Handelen &c. I P. 5-7 S. 4. Nov. kommende Amtmand, paa det han over samtlige, fra Kiøbstæderne saavelsom fra Staldgaardene, indkommende Angivelser strax og inden December Maaneds Udgang fan forfatte og til Gen. Toldkammeret indsende en Eptract af hvilken en ligelydende Gienpart tilstilles ens hver af Tolderne paa de Steder, hvor Drene pleie at fortoldes on udføres. Bemeldte Extracter saavelsom de fra Ørenkiøberne paa Toldboden indleverte Attester stal aarlig følge Toldernes Regnskaber til Generals Toldkammerets nærmere Eftersyn. 6.) Ligesom det ved 3 i Almindelighed er paalagt alle Ørenkiøbere med Sælgerens Beviis at forsone sig, saa skal og i Særdeleshed de Rigbenhavnske Slagtere samt de, som indkiøbe Øren for de indenrigske Salterier, være forbundne at tilveiebringe deslige Beviser, de første over alle indkiøbende Øren, men de sidste over det Qvæg, sem er bestemt at slagtes til Udførsel; hvilke Beviser siden ved Consumtions: Boderne for Kiøbenhavn, samt i sidste tilfælde for de Kiøbstæder, hvor Qvæget flagtes, skal afleveres, forinden dem af Betienterne maae meddeles Consumtions Seddel. Disse Beviser blive derefter af Consumtions: Skriverne for Kiøbenhavn, ligesom af Consumtions: Forvalterne paa de øvrige Steder, hvor saadanne ere beskikkede, deres Regnskaber at bilægge; men af forpagterne, hvor denne Oppe børsel dem er overdraget, ved hvert Aars Udgang at indsende til Gen. Toldkammeret, til nærmere Eftersyn og Conference med de øvrige indkommende Efterretninger. Udstæder nogen Berient til Kiøbenhavnske Slagtere eller Slagteriernes Drenkiebere Consumtions Seddel, for, inden først at have imodtaget det herved befalede Beviis, Straffes han første Gang med 6 Maaneders Suspension; betrædes han anden Gang i saadan Forseelse, da have sit Einbede forbrudt. 7.) De tilforn ergangne Forbudde mod Fr. om Øren-Handelen zc. 1 P. 7-8 §. mod Græs og ustaldede Ørens, Riørs og ungt 4 Nov. Qvægs Udførsel af Jylland, være sig fra Markederne eller andensteds, igientages og fornyes herved alvorligen, saa at de, som deslige uopstaldet Qvæg udsnige, skal ikke alene have forbrudt, hvis de saaledes have med at fare, men og desuden af Studene betale enkelt Told samt bøde af hvert Stykke 10 Rdlr. Samme Straf skal og de være underkastede, som befindes opstaldede Øren, enten ved de ordinaire Toldsleder eller paa ulovlige Stes der, ufortoldet at udsnige. Airtreffes i disse Tilfælde Eieren ikke, eller og befindes uformuende til bemeldte Told og Bøder at udrede, da tages Tolden alene af Cons fiscationens Beleb, og Eieren, naar han treffee, hensæt tes, for Boderne at aftiene, til Arbeide i nærmeste Fastning efter Omstændighederne. Saa skal eg i Almindes lighed Drivere og Medhielpere ved sligt ulovlige Underslæb, enten med Græs Ørens Udsnigelse eller ops staldet Qvægs Udførsel paa de forbudne Tider, uden Fors skaansel straffes ester Omstændighederne med Fæstningss Arbeide, med mindre disse Drivere og Medhielpere betimeligen, før Forbrydelsen er opdaget eller af andre angivet, samme for Vedkommende anmælde; I hvilket Fald de ei alene for al Tiltale skal være befriede, men endog, som Angivere, nyde de i 8 § bestemte Fordele af Confiscationen og Strafbederne. 8.) Det skal fremdeles staae enhver frit for, paa Landet saavelsom i Kiøbstæderne, at angive om nogen Forbrydelse mod denne Anordning, enten med ustaldet Qvægs Udsnigelse, Stalds Studes Udførsel paa forbudne Tider eg Steder, eller i ana dre Maader foregaaer. Slige Anmeldelsers Rigtighed bør usortøvet af vedkommende Amtmand foranstaltes paa het noieste undersøgt. Og skal i saa Fald den eller de, som nogen slig Teld Besvigelse have opdaget og beviisligen angiver, ikke alene beholde den hele Confiscation, unds 4 tagen Fr. om Dren-Handelen :c. 1P. 8-10 §. 4 Nov. tagen hvad Tolden alene, i de Tilfælde hvor Eieren enten undviger eller og befindes uformuende til samme at udrede, maatte beløbe; men de skal endog desuden nyde det gands se Beløb af de for en saadan Forbrydelse bestemte Mulc ter og Strafbøder. Ligeledes naar nogen til Staldning berettiget befindes over sine sælgende Dren at udgive urigtige Attester, eller en uberettiget opdages, imod denne Frs Bydende, Øren at stalde og feede, tillægges den eller dem, som flig Forbrydelse beviislig angive, det fulde Beløb af de derfor ved foregaaende 2 og 3 § bestemte Mulcter. 9.) Da der, for end videre at forekomme Græs Prens Udsnigelse samt opstaldet Qvægs Uddrivelse paa de forbudne Tider og ved utilladelige Steder, ved Konge: Aaen og Colding-Aae, langs Grændse: Skiellet imellem Jylland og det Slesvigske, ere anordnede og udstillede militaire Posteringer, til under vedkommen de Amtmænds Bistand nsie at paaagte, at ingen saadan Toldsvig foregaaer; saa skal disse Posteringer ved alle af dem tilveiebragte Confiscationer, eller hvilken anden ulovlig Omgang imod denne Fr. af dem opdages, i alle Til, fælde efter Gen. og Commissariats Collegii Repartition nyde Deel i de samme Fordele, som for Angiverne oven for ere udlovede og fastsatte. 10.) Enhver, som paa de bevilgede Tider agter at uddrive Gren, Heste eller andet levende væg fra Jylland under Ribe Toldsteds District, skal fremdeles bemeldte Qvæg udi Folding: og Gredsted Broer angive og, forend de overdrive, sam me hos de forordnede Broemænd late indtegne, same siden dermed hverken til Frøs eller Calslund Herreder eller andensteds over Naen paa Landsbyerne sig begive, ei Heller noget deraf enten hos Borgere, Bønder eller andre nogensteds hensætte; men tvertimod være pligtige at følge den rette Landevei til Ribe, hvor de Qvæget paa Told: Boden bør angive og strap fortolde, under Straf af Con. fisca Fr. om Øren-Handelen c. 1 P. 10:11 §. fiscation og en Mulct af 10 Rdlr for hvert Stykke, som 4 Nov. befindes forsveget. Og skal saaledes al Overfart, Kioren, Riden, Trakken eller Driven over benævnte Ane, anden steds end ved foranforte 2de Broer, aldeles være forbus den. Dog bliver det derhos Ribe Byes Indvaanere, som af alt derfra udførende Qvæg ere pligtige Tolden efter Tariffen at erlægge, fremdeles tilladt, det fornødne Slagte. Cvæg fra Norre Jylland toldfrit at indkiøbe, imod at saadant saavel ved Feldings og Gredsted Broer vorder angivet, som og paa Toldboden behørig indtegnet. Udfø res saadant Qvæg, uden foregaaende Told-Clarering, siden sønden Aaen, forholdes dermed, i Henseende til Confiscas tion og Bøders Forbrydelse, saaledes som oven for er meldt. Og skal, for saadan Svig at forekomme, de, som Consumtions Oppeborselen i bemeldte Bye er overdra get, til hvert Wars 1 Jan. tilstille Tolderen en rigtig Fortegnelse paa det Qvæg, enhver Indvaaner det afvigte Aar har slagtet, samt hvormeget hos enhver findes i Ber hold, til Bøgernes Conferering og Efterretning for Ports Betienterne, som siden have noie Opsyn med det Qvæg, som paa Græs bliver uddrevet. Findes nogen heri for. sommelig, da haver Tolderen derom at giøre Indberet. ning til Gen. Toldkammeret, paa det Vedkommende kan med vedbørlig Straf efter Omstændighederne vorde anseete. 11.) Det skal og herefter, indtil videre, i alle Maader have sit Forblivende ved de imod Qvæg. Sygens Udbredelse hidtil føiede foranstaltninger, og ved det, som til at forekomme Øren Told Svig udi de sønden Toldskiellet beliggende saa kaldte Friheds Dis stricter i Fross og Calslund-Herreder, og i de til Coldinghuus Amt henhørende men sønden Toldskiellet beliggende 4 Sogne, Seeft, ziarup, Skandrup og Vamdrup, tilforn er anordnet, saavelsom og ved hvad ellers desans gaaende, samt i Henseende til Qvægets aarlige Optal: M5 ning Fr. om Øren-Handelen &c. 1 P. 11-13 §. 4 Nov. ning og Anmeldelse, udi de øvrige langs Toldspiellet beliggende Districter, er foranstalter. 12.) Paa Græs Øyen, Kiør og andet væg, som fra en Pro vints i Danmark overføres til den anden, for at grasses, foeres eller opstaldes, skal af Eieren medbringes rigtig Passeer Seddel fra det Toldsted, hvor de udføres, ligesom og behørig Caution stilles, at han inden 4 Uger vil forskaffe Attest fra nærmeste Toldsted eller Amtmand i den Provints, hvor Qvæget henføres, at samme der er forblevet. Hvis saadant Beviis ikke inden foreskrevne Tid tilveiebringes, betaler Cautionisten af Qvæget den udgaaende Told. 13.) Alle Øren, saavelsom Heste og andre levende Creature, hvilke, enten i Følge denne Fr., Told Rullen eller andre forhen ergangne Anordnin ger, til Confiscation vorde anholdte, skal, efter Told: Frs almindelige Forskrift samt ligesom det ved Pl. 10 Maj. 1773 forhen er anordnet, strap til Toldstedet i Ribe eller Colding henbringes, hvor Tolderen ufortovet lader samme, uden foregaaende Forhør eller Lovmaal, ved Auction bortsælge, samt i Forvaring modtager Beløbet, for at oppebie, om Eieren inden 4 Uger lovlig vil paas tale Anholdelsen; Skeer saadant ikke, forfares uden videre Ophold eller Nettergang med Confiscationen efter Told Fr. Dog iagttages derved, for saavidt Confiscationen angaaer Græs Øren, at disse til Jylland tilbageføres og alene til saadanne bortsælges, som ere berettigede til Stalds ning. I Øvrigt skal fremdeles uden Forskiel alle deslige Confiscations, Sager, som ang. Drens, Hestes eller andre levende Creatures Udpracticering imellem Colding og Nibe (i de Tilfælde, hvor Eieren drifter sig til at paa tale Anholdelsen) maatte forefalde, herefter, ligesom hidtil, ved Colding eller Ribe Byeting paatales og dommes, uagtet Vedkommende under andre Jurisdictioner henhøre. Ligesaa stal og herefter i alle deslige Sager alene bruges den Fr. om Øren-Handelen c.1 P. 13-14 §. den ved Told Fr. 26 Nov. 1768. 20 Cap. foreskrevne Pro, 4 Nov. cesses Maade. Og blive saaledes ved denne Artikel de forhen, ang. Omgangs Maaden med Qvægs og Heftes Anholdelse samt deslige Confiscationers Forfelgning, udgangne Anordninger af 28 Maj. 1701 og 6 Oct. 1727, samt og hvad desangaaende i Befunderlighed er blevet fastsat ved Told: Fr. og i sær ved Slutningen af sammes 10 Cap. 18 Art. saint ved 20 Cap. 18 Art. 3 §, herved paa ovens anforte Maade forandret og nøiere bestemt; hvorimod da saavel benævnte foregaaende Anordninger som og de an førte Told Rullens Artikler i dette Tilfælde for Fremtiden ophæves. 14.) Ang. Toloskiellet imellem Norres Jylland og Hertugdommet Slesvig forbliver det herefter i alle Maader ved den Anordning og Bestemmelse, som berom ved Pl. 29 Oct. 1727 er fastsat (Sce Fr. 18 Apr. 1792). Og da denne Fr. i alle derudi benævnte, Ørens handelen og Staldning vedkommende, Tilfælde skal her efter antages og gielde som den eeneste og rette Regel og Forskrift; saa ophæves derimod, fra sammes Bes fiendtgiørelses Dato af, herved aldeles alle om bemeldte Handel og Staldning, Staldgaardencs Rettigheder, Ørnes Drift og derfor tagende Rigtighed, hidindtil udgangne Anordninger, faasom Sr. 27 Dec. 1681, 28 Maj. 1701, 31 Jan. 1702, 6 Febr. 1727, 17 Aug. 1739 og 29 Aug. 1747. hvorimod i Henseende til alle øvrige i disse Fer. ommeldte Confiscations Tilfælde (for saavidt de ikke angaae Øren og det, som ved denne Fr. anderledes er blevet bestemt, men enten Heste, der mod de ergangne Forbudde eller uden Tolds Erlæggelse og behø rig Rigtighed vorde udførte, eller og Contrabande, ufors toldede eller ulovligen ind og udsnigende Varer) herefter i Henseende til Confiscationernes og Bedernes Deling samt i alle andre Maader skal forholdes efter den ved Told Sr. 26 Non. 1768 fastsatte almindelige Regel. II.) Ang. Fr. om Hren Handelen 11 P. 1 = 2 §. 4 Nov. = II.) Ang. visse til Salteriernes Opmuntring bevilgede Fordele og Benaadninger. (See Fr. 11 Jun. 1788. 6 §. cfr. Anordn. 8 Apr. 1782). 1.) For at ophielpe Ørenhandelen i Jylland, ved at tilveies bringe Underseatterne en fordeelagtig Afsætning til Slags terierne, bevilges indtil videre til Kiod-Handelens Lettelse og Opmuntring efterfølgende Fordele og Benaadninger for faltet Rigds Udførsel til fremmede Steder og de Kgl. Colonier i America. Imo.) Stal af alt udførende Kiod, som beviisligen gotgiøres af Jydske Stald Øren at være frembragt, herefter den paabudne udgaaende Told aldeles være eftergiven. 2do.) Den af Saltet, som til Kioders Nedlægning er forbrugt, ved Indførselen betalte Told og Consumtion skal afsenderen igien erstattes; hvilken Gotgiørelse derefter bliver at beregne til 2 Skiep. per Spansk Salt for hver Tende (cfr. Fr 2 Mart. 1785 8 § og 9 Jul. 1778. 7 §). Endelig 3tio.) tilstaaes ent Præmie af een Rdlr for hver Tende udført faltet Ried, som paa ovenanførte Maade erfares af slagtede Jydske Stald Øren at være tilveiebragt, og ved til Bagebringende Attester, fra Consulerne eller andre troværdige Personer paa fremmede Steder og fra Toldstederne i Vestindien, bevises dertil at være inds ført, samt med hvis Saltning og Behandling i ovrigt gotgieres at være forholdt paa den af Gen. L. Deconos mie og Commerce Collegio nærmere foreskrevne Maas 2.) Forbemeldte paa saltet Kisds Udførsel de Handlende bevilgede Fordele og Benaadninger til staaes for det første herved for efterskrevne Kiøb. og Handels Steber, nemlig: Rigbenhavn, Aalborg, Aarhuus, Randers (*), Husum, Flensborg og Glückstad. de. Fr. (*) Bed Resol. 28 Apr. 1777 blev Hobroe i Jylland deelagtiggiort i de samme Fordele og Benaadninger, Fr. om Kopskatten af Negere 1 §. Fr. Hvorved Kopskatten af de paa de dans 11 Nov. ske amerikanske Eilande værende eger Slaver deels nedsættes og deels, i Henseende til sammes Ligning. Anaivelse og Oppeborsel, forandres. Gen. Told - Kammer, P. 279. Forandret ved Fr. om Negerhandelen 16 Mart. 1792, 5 § 09, i Henseende til 3 og 4 §, ved Pl. 16 Jul. 1778. Gr. Ved Oppeborselen af den paa de Kgl. Eis lande St. Crur, St. Thomas og St. Jan anordnede og ved Fr. 9 Apr. 1764. 3 Cap. I Art. modererte Kopfkat skal mode adskillige Vanskeligheder og Stris digheder, i Anledning af den, paa Grund af bemeld te Fr., fastsatte Inddeling af de i Undersaatternes Eiendom paa Eilandene værende Negere; hvorfore Kons gen har været betænkt paa en anden Oppebørsels. Maade af benævnte Kop-Stat, hvorved ei alene alle slige Uleiligheder beqvemmeligst fan forebygges, same den fornødne Rigtighed ved Regnskaberne med meest Tilforladelighed erholdes, men og Unders faatterne selv nyde nogen Lettelse. Til den Ende skal Kopfkatten herefter paa alle Zegere uden Forsfiel lignes, samt for enhver en lige Afgift i Skat erlæge ges, hvorimod da denne Skat forholdsmessig skal nede sættes saaledes, at Kongens Kasse intet Tab lider, og Undersaatterne ikke besværes med større Paalag, and hidindril. 1.) Den paa Slaverne, i Henseende til Kopskats tens Betaling, hidtil giorte Forskiel af Tienstdygtige, Manquerons, Halvverne og Børn, ophæves; hvorimod, fra 1777 Aars Begyndelse af, enhver Planter eller anden Eier af som Nalberg, Narhuus og Randers ved Kr. 4 Nov. 1776 for faltet Kieds Udforsel vare forundte. Fr. om Kopskatten af Negere 1-3 §. 11 Nov. af Slaver paa de Amerikanske Eilande skal af alle ham tilhørende Slaver aarlig erlægge udi Ropfkat for ens hver 64 Skilling vestindisk, i Steden for den hide indtil betalte Skat af 1 elr for en tienstdygtig, og Ndir for en halvvoren eller over 12 Aar gammel Glave. 2.) I den Henseende skal enhver Planter og Eier af Slaver fremdeles være pligtig, efter Regieringens Ansigelse samt paa den af samme bestemte Dag og Tid, at indfinde sig hos Capitainen i det Quarteer, under hvilket hans Plantage eller, saafremt han eier flere, hans Hoved Plantage henhører, for der at medbringe eller, i hans Forfald, ved Fuldmægtig at fremsende af ham underskrevne nøiagtige Fortegnels ser over alle i hans Eiendom og, saavidt mueligt, paa hver Plantage især værende 27egere, efter deres Navne, Slægt, Alder og Beskaffenhed, saaledes at deraf især de Tienstdygtiges Antal tilfulde kan erfares. Paa selv samme Maade steer Angivelsen af de i Byer. te boende Slave Eiere paa deres der havende og brus gende Slaver, hvilken Angivelse af dem paa den be stemte Dag og Tid til vedkommende Betiente indsendes. 3.) For en Maron eller bortlsben Zeger erlægges Skatten, ligesom af de øvrige Slaver, saafremt der ikke fan bevises, at han har været borte Aar og ders over; i hvilket fald Eieren da fritages for af ham at erlægge fat; dog anføres saadan en Slave alligevel til Efterretning i samme Aars Liste. Ligesaa skal og af de i Aarets Lob bortdøde Slaver Skatten erlæge ges, med mindre det gorgiores, at Eieren ikke har haft Aare Gavn af dem i det Aar, for hvilker Skatten betales, som da ligeledes ved hver saadan Sla ves Navn i samme Aats Liste anmærkes. Endeligen forholdes i Henseende til Bosaler, eller de fra Kysten Guinea til Eilandene nye ankommende Slaver, i Følge sams Fr. om Kopfkatten af Negere 3-5 §. samme Regel, saaledes at af dem ikke erlægges fat, 11 Nov. forinden de Aar have staaet i Eierens Tieneste; hvor for og Sælgerne af disse saa kaldte Bosaler til Regies ringen skal indgive neiagtige Fortegnelser over de solgte Slaver, hvori baade Tiden naar, og til hvem, de ere solgte, mane anføres. 4.) Skulde det dog med tilforladelige Attester fra Læger eller med andre gyldige Beviser kunne gorgiores, at nogen Slave, formedelst Alderdom eller nogen ulægelig Legems Svaghed var saa gandske udygtig, at hans Eiere aldeles ingen 17ytte funde have eller vente af ham; da inaae Skatten for saadan en Slave bortfalde; dog skal Bes viserne ved Mandtals Listens Optagelse indleveres, og af de Kgl. derved tilstedeværende Betiente underso ges, samt dette alt til Efterretning i listen ved Slas vens Navn anmærkes. 5.) Befindes det, kort eller lang tid efter Mandtale Likens Optagelse, at nogen Planter, Eier, Leier eller Besidder af Slaver ved hans Angivelsers Forfattelse har udeladt nogen ham den Eid tilhørende eller i hans Besiddelse værende Slave, og han ikke trøster sig til med Eed at bekræfte, at saadant er skeet imod hans Bidende eller af blot Fors seclse og uden Hensigt til at besvine Afgiften, da skal de forsvegne Claver for Kongens Regning bortsælges, samt af Værdien Dele tilfalde Kongens Kasse, og Deel Angiveren. Skulde, paa den Tid Opdagelsen om slig Urigtighed skeer, de forsvegne Slaver, enten formedelst Sala, Dodsfald, Leietids Udløb eller paa andre Maader, være komme af den Skyldiges Besiddelse; da skal enhver af disse eller saa mange deraf, som ikke kan tilveiebrin ges, ansees af Værdie 300 Rdlr vestindisk Courant, saafremt den forsvegne har været fuldkommen tienstdygtig, men halvt saa meget, saafremt en saadan Slave har været Barn eller under 12 War gammel, og denne Sum Fr. om Kopfkatten af Negere 5-7 §. 11 Nov. Sum for enhver af de forsvegne hos den Skyldige inddrives. 6.) Forsømmer nogen Planter eller Eier af Slaver, ved den i 2 § ommeldte Samling til Mandtals Listernes Optagelse, efter Regieringens Ans sigelse at indfinde sig eller i sit Sted at fremsende nogen paa fine Vegne, eller og at indsende den anbefa lede Liste over de i hans Besiddelse værende Slaver, bode han for hver Dag, Angivelsen over den bes stemte Tid udebliver, 10 Rdlr vestindisk til Byens eller Districtets Fattige. 7.) De Eiere eller Leiere af Claver, hvis Skatter i alt ikke beløbe til 20 Rdlr, skal samme strap paa Stedet erlægge; De derimod, hvis Skatter beløbe over 20, men under 40 Rdlr, skal betale dem inden en Maaned, efter at Listen er optas get, til den Kgl. Kasserer; Men dem, hvis Skatter ere over 40 Rdlr, forundes med Skattens Betaling, som enten i Penge eller gode Sukkere erlægges, 4 Maas neders Dilation, fra den Dag at regne, da Listens Optagelse seede, saafremt ikke Dødsfald, befrygtende Uvederhæftighed eller andre Omstændigheder maatte fors anledige Beløbets hastigere Inddrivelse. 13 Nov. Raadstue Pl. Hvorved samtlige Kiøbenhavns Indvaanere, saavelsom de paa Broerne uden for, advares at holde dem det Kgl. Forbud 15 Jun. 1709 efterretlig; da de ellers maae vente, at naar Bester efterdags paa Fæstningsværkerne blive optagne og ikke afhentede og indløste inden 24 Timer efter Optagelsen, blive samme til atmanden overleverede; saasom der aarlig, især om Efterhøsten og Vinteren, findes endeel Bester paa Fæstningsværkerne, som unders tiden giore saa stor Skade paa Fortificationen, at den ikke uden betydelig Bekostning kan redresseres. (Sce Pl. 16 Febr. 1780. 5 §). P. 456. Bon. Vdn. v. d. Jahrmärkten. Von. Wie es auf den Jahrmarkten in Schles 18 Nov. wig, Holstein, Pinneberg und Ranhau, in Ansehung des Zollwesens, gehalten werden soll. (Cfr. Bon. 29 Maj. 1789). P. 284. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Dec, 27 Nov.) Ant. Haandverks Svende, som forlade Kiøbenhavn, uden at være forsynede med pas eller Beviis fra Lauget. p. 457. Gr. Adskillige Haandverks Svende i Kiøbenhavn skal imellemstunder finde Leilighed at forlade Staden, uden i Forveien at være forsynede med Pas eller Bes viis fra Lauget, hvorved saavel deres forrige Mestere som Guns Værter, naar samme noget hos dem have tilgode, ofte bedrages og ikke kan faae, hvad de skylde dem. Ingen Haandverks. Svend maae herefter reise bort og forlade Kiøbenhavn, uden i Forveien at være forsynet med behørigt Reisepas; og er Stiftamtmans den over Siellands Stift af Kongen befalet, at ingen uden for Kiøbenhavn, enten Haandverks Mestere eller andre Indvaanere, maae antage nogen fra Kiss benhavn ankommende Haandverks, Svend i Arbeide eller meddele ham Pas, uden han medbringer rigtigt Reisepas fra Kiøbenhavn, samt at de, som beviisligen heris mod handle, skal ansees med en Wulct af 10 Rdlr til Byens Fattige. Admir. og Commiss. Coll. Pl. (Kgl. Befa- 6 Dec. ling 2 Dec.) At ingen Roffardie Skippere af Kongens Undersaatter, eller som føre noget Skib Kgl. Undersaatter tilhørende, maae enten til Socs, under Seil eller til Ankers, i Kgl. eller fremmede Havne eller Reeder, ved hvad Leilighed eller Anledning, enten af Festiviteter eller andet, det end maatte være, føre nos VI. Deel, gen Pl. om utilladelige Flag, Vimpler :c. 6 Dec. gen Stage Slag, Vimpel, Vager, Giss, eller under hvad Navn det end kan nævnes, uden alene dem, som Fr. 11 Jul. 1748 i 1 og 2 § anordner, og saa ledes, som de der ere beskrevne, ei heller lade an dre, end dem, forfærdige eller ved Skibene have; alt under den Straf af 50 Rdlr, som i Fr. om Vims pelføringen af 17 Febr. 1741 cr fastsat og ved Fr. 11 Jul. 1748 er igientaget. (Cfr. Pl. 4 Jun. 1778). P. 291. 11 Dec, · Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 4 Dec.) Ant. Slagternes Gaardes Indretning for Estertiden i København, med videre Slagecriet ved kommende. P. 458. Cfr. Pl. 8 Maj. 1788. B. 4 §. 1.) Alle Slagter Gaarde i Riobenhavn fal, faar vidt skee kan, aulægges omkring ved Volden og paa Ud. Fanterne af Staden, og ingen Gaard eller Huus, som ligger i de reellefte Gader, saasom Vimmelskaftet, Østers gaden, Raadhuusstrædet, Nørregaden, Friderichs beragas den, Kiøbmagergaden, Heibroe Strædet og Amaliega den, bruges til Slagterie, ei heller maae saadant anlægs 2.) ges i de smalleste Gader, Stræder og Gange. Ingen enten af Slagterne i Lauget eller af Frie Slags terne maae Figbe eller leie noget Sted, for der at brune Slagterie, uden først at mælde det for Magistraten; paa det Stedet med dets Beliggenhed og Rummelished fan blive eftersect, om samme dertil findes bequemt; ei heller maae nogen guns Eier herefter bortleie noget Sted til en Slagter eller Frie. Slagter, uden først ligeledes at mælde bet, endskiont der paa Stedet forhen maatte være indrettet Slagterie, og skal de Eiere eller Leiere, som handle herimod, af Magistraten panlægges en Mulet efter Omstændighederne. 3.) Ingen Muur mester, Pl. om Slagternes Gaarde c. 3-6 §. mefter, Tømmermester eller andre Haandverksfolk 11 Dec. maae foretage dem nogen Bygning eller Indretning til Slagterie uden foregaaende Eftersyn og Magistra tens Tilladelse, samt under Mulet efter Magistratens Sigende; og skal desuden Eieren strap være pligtig at forandre og nedtage det uden Tilladelse indrettede. 4.) Ingen Slagter eller Frie: Slagter maae, under 2 Rdlrs Straf til Politie: Kassen, have det slagtede Rigd tilfals i deres huse, og mindre udhænge det uden for Husene, i portene eller Forstuerne, men i de indrettede Slagter Boder og anviste Torve: Stas der, hvormed Pelitiets Betiente skal have noie Tilsyn. 5.) Naar et Sted bliver af Magistraten agtet bequemt til Slagterie, og Anvisning dertil af Stads: Bygmes steren er givet, skal ved Indretningen iagttages: at Gaards Rummet ikke maae være mindre end 10 Alen bredt og ikke under 324 Quadrat: Alens Indhold, same at det bliver overalt forsvarlig broelagt og ordentlige Rendestene anbragte; at behøvende Stald haves til Stude og Heste; at Slagte Huset bliver fuldkomment og Gulvet derudi lagt enten med Planker eller Muurs steen og har fornødent Fald til Gaarden; at Skarne Risten i Gaarden bliver muret 3 Alen dyb i Jorden, og at udløbet fra Gaardens Rendefteen bliver fors synet med en Jern: Rist, saa at intet Sfarn i Gas dens Rendesteen kan udskylles, men al Slags Ureens lighed og Affald fastes i Skarn: Kisten, hvilket ingen Tid maae fyldes over Jorden, men stedse, især om Sommeren, skal renses og bortfiøres. 6.) Slagterne maae ei have Sviin i deres Gaarde mere end een 17at over. = (†) Matricul for See Etatens Lægder i 18 Dec. Aggershuus Stift (forfattet af den ved Commissos ◊ 2 rie Matr. for See-Lægderne i Aggershuus. 18 Dec. rio 29 Maj. nedsatte Commission den 3 Oct. 1776 og af Kongen approberet den 18 Dec. næstester). Cancel. Fol. 18 Dec. (†) Samme for Christiansands Stift. Cancel. Fol. 18 Dec. (†) Samme for Bergens Stift. (See Pl. 2 Jan. 1777). Cancel. Fol. 20 Dec. Gen. Told- Kammer Pl. (Resol. 16 Dec.) Hvorved alle Slags broderede Cattuners Indiørs sel fra fremmede europæiske Steder til Danmark for bydes. p. 292. 23 Dec. (†) Raadstue Pl. Hvorved (for at forekomme den i endeel Mar overhaandtagne Omlsben med Brød at udsælge i Khavn, hvorved ikke saa meget Bagerne, som Rieldermænd og Ølltappere, fornærmes i deres borgerlige Næring) bliver nu, i kraft af Rescr. til Magistraten Aug. 1776, visse Personer antagne at sidde paa de dem anvisende Steder at udsælge der af dem hos Bagerne her i Staden kiøbende Brød, ligesom der og andre antages, til at ombære det Brød, sem Bagerne efter Lauge Art. (23 Jun. 1683) 13 ere tilladte at lade udstikke til de Huse, som de pleie at levere til; Hvilke saaledes antagende Personer skal blive meddeelt et trykt Beviis, som de alletider skal have hos dem at kunne forevise Politiets Betiente, naar paaaskes; da de, som ester 3 Ugers Forløb fra dato befindes, enten at sidde med Brød paa Gaderne, i eller uden for Portene og andre Steder at sælge, eller at ombære det hos Bagerne bagede Brod, og ikke med saadant trykt Beviis ere forsynede, maae vente derfor vedbørligen at blive ansecte og straffede. Pat. Patent, Pat. v. Schlingen - Legen. Patent, wodurch das Schlingen Legen, um 27 Dec. Wild damit zu fangen, in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rangau verboten wird. p. 293. Von. für die Makler zu Altona. p. 295. 30 Dec. Allgemeines Verbot, wegen Ausführung der 30 Dec. Feldsteine, für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Saukau. P. 331. 1777. (†) Matricut for Land Etatens Lægder i 2 Jan. Aggershuus Stift (forfattet af Commissionen den 10 Dec. 1776 og approberet den 2 Jan. næstester). Cancel. Fol. (+) Samme for Christiansands Stift. Can. 2 Jan. cel. Fol. (†) Samme for Bergens Stift. (See Pl. 2 Jan. 2 Jan. 1777). Cancel. Fol. Pl. Aug. hvorledes med Mandskabet ved 2 Jan. Spe og Land Lægderne i Torge, i Anledning af den med samme giorte Inddeling, skal forholdes. Cancel. P. 3. Cfr. Matriculerne 18 Dec. 1776, 2 Jan. og 26 Nov. 1777. Gr. Da Kongen har ladet nøie undersøge, hvor ledes Lægderne i Norge baade for Soe: og Lands Etaten paa en bedre Maade kan inddeles, saaledes som med ethvert Steds Beliggende og æringss Vei samt med Kongens Tieneste og Landets fors svar best fan passe sig, og derefter i den Anledning ladet forfatte ordentlige Matriculer, over hvad der herefter i hvert Stift skal være Sse. Lægd, og hvad der ◊ 3 skal Pl. om See- og Land-Lægd. i Norge 1-4 §. 2 Jan. skal være Land Lægd; Saa bliver til en Regel for begs ge bemeldte Etater og alle Vedkemmende i hele Norge, saavel nu ved den forestaaende Udlevering fra den ene Etat til den anden, som siden for Estertiden bestandig, følgende befalet: 4 Jan. 1.) De nu værende Soldater af det der fra Land: til ve Etaten afgives, saavel af det, der er bes lagt i Lægd, som af det ubelagte, skal udtiene deres Tid, efter Fr. 28 Febr. 1705, i 9 Aar, hvorved dog alene skal forstaaes de, der ved seeneste Session 1773 cre befundne at staae i virkelig Nummer eller ved samme Sedsion i virkelig Nummer ere blevne indtagne. 2.) De, der afgives fra Soe til Land Etaten, skal afgives uden nogen Reservation; Men om nogen af beres unge Mandskab kan bevise, at have faret for Hyre Inden eller Udenrigs, da kan de giøre sig Haab om fremdeles at forblive ved Søe Etaten, indtil de have epnaaet den Alder, at de of Rullerne blive udslettede naar de derom paa vedkommende Steder melde sig med Ansøgning. til hvad Etat en skal henhøre; følgelig, naar en Mand flytter fra Land til Søe Lægd, da skal hans Drenges børn, som ere fødte i Land Lægd, fremdeles tilhøre Land Eraten, og saaledes tvertimod, naar en flytter fra Soe til Land: Lægd. 4.) Opfostrings Born skal tilhøre den Erat, i hvis Lægder de have fyldt deres 7de Aar, og det uden Hensigt til hvad Sted eller i hvis Etats Lægder de ere fødte. 3.) Sødestedet bestemmer, Gen. Post Amts Pl. Hvorved de, der sens de frankerede Breve paa Posthuset, advares om, at b sorge saadanne Breves rigtige Betaling strap ved deres Aflevering paa Post Contoitet. p. 6. Da de, sem bringe frankerede Breve paa Posthu set i Kiobenhavn, undertiden bortgaae, før dem kan blive Pl. om frankerede Breve. Blive sagt, hrad derfor skal betales, og lige Breve altsaa enten her maae henlægaes, til Eieren melder sig, saaledes som det i lige Tilfælde skeer paa udenlandske Post: Contoirer, offer, paa det de ikke skal blive ops holdte, ved Afsendelsen maae ansættes til Betaling paa det henhørende Sted, og hvormed Vedkommende ere i Almindelighed vel fornoicde; Saa dog, da nogle Eiere til lige med Franco beteanede Breve have besværet sig over den ansatte Taxt, fiont Aarsagen uden paa Bres vene af Post Controlleuren har været anført, befiendt giores: at de, som sende Breve paa Posthusene, hvilke enten ere frankerede eller, naar de skal Udenlands, til visse Steder bør være frankerede, maae være fors sikkrede om Bringerens Troskab, hverken at beholde de medgivne Popenge eller gaae bort, førend Brevet er betalt til det Sted, hvorhen det nødvendigen bor være frauf ret; thi i andet Fald maae Vedkommende lade være upaaanket, at slige Breve efter Omstændighederne enten afsendes, imod at Postpengene blive betalte paa det Sted, hvortil de ere henhørende, eller og til videre Efterspørgsel blive henlagte. 4 Jan. Raadstue Pl. Ang. Lodsepladse for Beste og 6 Jan. Roe Mog; hvorved bekiendtgieres: at da de efter pi. 26 Oct. 1768 indrettede 2de Lodsepladse uden for Stadens Nørre og Øster Porte nu ere afskaffede og til andet Brug anvendte, skal alt det Heste: og Roe Møg, som her af Staden udføres og ikke henkiøres til Jordbrugere, Planteurer eller Gartnere, aflosses udi Sand Graven paa Torre Fælled; Ligesom og alt Gruus og deslige, som af Staden udkiøres, skal samme Sted aflosses, da ingen maae, under vedbørlig Straf, aflosse enten Gruus eller Ureenlighed paa Veiene eller Fællederne. (See Pl. 19 Apr. 1779). P. 337. 0 4 Rap: Nappels og Gen. Pard. Pat. 13 Jan. 20 Jan. 30 Jan. 30 Jan. Rappels: og General: Pardons Patent for affe de af Torge undvigte og mod eller uden Tilladelse udeblevne Søefolk, naar de sig inden 1780 Aars Uds gang igien indfinde, m. v. (See Pat. 11 Jun. 1783). P. 7. Pl. Betreffend die Abänderung des Wechsel Rechts 16 Apr. 1681. 10 § in Absicht auf die Stadt Altona (at en Verel der kan protesteres paa IIte Dag). P. 318. Rappels og General Pardons Patent for det fra Land: Lægderne i Torge, siden 1748 Aars Uds gang, undvigte og imod eller uden Tilladelse udeblevne Mandskab (cfr. Pat. 5 Dec. 1748); Hvorved alle de, som til denne Tid og inden denne Rappels og Genes rals Pardons Publication fra Land Lægderne i Norge ere undvigte og imod eller uden Tilladelse udgangne og udeblevne (saafremt de ikke for nogen sær Malver sation, saasom Mord, groft Tyverie eller deslige, som efter Loven, Frr. og Krigs Artiklerne uforbigiængelig maae straffes, have absenteret sig), skal, naar de sig igien inden 1780 Aars Udgang til Kgl. Tieneste lade antage eller enrollere ved Land eller See: Etaten (ligesom de selv finde for got), nyde got af denne dem tilbudne Naade og være befriede for al Straf, som de med deres Desertion kan have fortient; hvorimod alle de, som, denne dem tilbudne Naade uagtet, enten forgiette eller forsomme deres Pligt og Skyldighed og altsaa modtvillig udeblive, skal have forbrudt deres havende Odels Ret til næste Arvinger, og desuden vorde anseete og straffede efter Loven, Frr. og Krigs. Artiklerne. (Cfr. Gen. Pard. 3 Oct. 1788). p. 9. Fr. Hvorved adskillige Poster i Fr. 14 Sept. 1774, em Land Milition i Danmark, noiere bestemmes. Cancel, p. 12, Noiere Fr. om Land Milicen i Dmk 1:2 §. Noiere bestemt og forandret ved Pl. 13 Maj. 30 Jan. 1785 og Fr. 20 Jun. 1788. Gr. Da Tid efter anden ere indkomne adskillige Spørsmaale, som ci ved Fr. 14 Sept. 1774 have været saa aldeles noie bestemte; saa bliver, paa det samtlige Vedkommende kan være underrettede om, hvers ledes dermed i paakommende Tilfælde bør forholdes, følgende hermed befalet: 1.) Ligesom det er Jordegods Eiere eller Benefi cerede, som ikke have samlet Hartkorn, formeent, at give nogen Frihed at udgaae af Stroelægds Reserva-Nullen, saa maae ei heller Eiere af samlet Hartkorn, hvoraf Overskudet i Strøelægd er inddeelt, udtage nogen Karl af Strøelægdet, med mindre de igien i samme Lægd indsætte en ligesaa god og tienftdygtig Karl; og om den, som saaledes igien indsættes, bliver af Strøes lægdet paaklaget at være udygtig, sal saadant af Seffionen paafiendes, og i saa Fald en anden tienste dygtig igien leveres; paa samme Maade skal og fors holdes, om Proprietairen af Strøelægdet udtager en Karl, enten for at fæste Gaard til ham paa hans øvrige Gods eller for at præsentere ham sem Soldat for hans Gods uden for Strøelægdet. - 2.) Naar et Strøelægd for Sessionen har gotgiort, selv intet tiensts dygtigt Mandskab at have, mane det tillades samme, for en aarlig Betaling at hverve eller formaae en of de i Amtet værende samlede Godsers Huusmænd, der, efter 12 Aars Tieneste som Soldater for Godset, ere forløvede og ikke tiene Bønderne for aarlig Løn eller staae i Herskabets Tieneste og Arbeide, og i øvrigt bes findes tienstdygtige, at gaae Soldat for Lægder; dog at saadan Hverving ei maac strække sig videre, end til een Mand af hver 200 Tor Hartkorn, en Proprietair eier, og uden at Strøelægdet i nogen anden Henseende 25 stal Fr. om Tand-Milicen i Dmk 2-5 §. 30 Jan. al have mindste Net til en saadan hvervet Karl, som, Samlingstiden undragen, skal stedse opholde sig paa Godset, og i alle Maader som en anden Godsets Ties ner agtes og ansees; da Lægdet, foruden hvis ham for hans Tieneste, som Soldat, aarlig tilkommer, skal, hver Gang han skal mode ved Samlingspladsen effer bliver commanderet, være pligtig forinden at til stille ham de fornødne og reglerede Marschpenge, hvorimod han ei heller af sin gosbonde kan paastaae ftergivelse af de Afgifter, som Huusmænd, der ellers tiene som Soldater, ere befriede for; og, om han ties ner visse Dage om ugen, skal han ved sin hiemkomst fra Forsamlingen oprette fin Huusbonde faa mange Dage, som ved hans Fraværelse kan være forsømte. 3) Dersom et Gods, ved alt Mandskabets Fremstillelse for Sessionen, befindes at have Mangel paa tienstbyg. tigt Mandskab, og nogen af dem, som allerede have tient i 12 Aar for samme Gods, er villig at tiene længere, imod af Hosbonden at nyde en Douceur af 2 a 3 Rdlr aarlig eller hvad de kan forenes om, maae saadant til Lertelse for Proprietairerne tillades, saalange Sessionen befinder saaban en Karl tienstdygtig. (See Fr. 20 Jun. 1788. 12 og 13 §). 4.) En ellers antagelia Karl maae til Land: Soldat eller Rytter an tages, tient han ikke har været til Confirmation, naar saadant meb Præstens Attest bevises at være fors aarsaget af Modtvillighed eller Mangel paa Flid, dog at han ei aflænger Zed, før han har været til Confir mation; hvorimod Sessionen haver at foreholde ham, at han i Tilfælde af Forseelse straffes paa samme Maade, som em Ceden af ham var aflagt. (See Fr. 20 Jun. 1788. 19 §). 5.) Skulde en til Soldat eller Rytter leveret Karl af Mynstrings Commissarierne ved Mynstringen befindes at være udygtig, give de ders 6.) Fr. om Land-Milicen i Dmk 5-7 §. derom Sessionen. Efterretning, som saadant ved næste 30 Jan. Session nærmere undersøger og bedommer. Ligesom det i Henseende til Stroe Legdene er befalet, at hverken Skigde eller Sæfte skal befrie for Soldatere Tieneste, med mindre Gaarden af Eieren eller Fastes ren med Familie beboes, og han den for sin egen Reg ning holder; saa skal og dermed saaledes i Almindelig hed forholdes, da der til desto mere Sikkerhed om Fæstebrevets Rigtighed skal tillige fremlægges en Attest fra vedkommende Sognepræst, at Fasteren virkelig paa Gaarden holder Dug og Disk. (See Pl. 13 Maj. 1785. 3 § og Fr. 20 Jun. 1788. 16, 26 eg 27 § *). 7.) Mandskabets Interims Præsentation for Amts manden al ei finde Sted, uden i Tilfælde af Gaards fæste, Dødsfald eller undvigelse; da samme i første Fald skal skee ferar, og Fæsteren ei tillades at udgaar fra den Commando, under hvilken han staaer, forins den hans Eftermand med Attest om hans Interins Antagelse vedkommende Officeer bliver foreviist; men begge sidste Tilfælde inden de forhen fastsatte 6 Ugerz hvorefter saadanne Interimspræsenterede strap til Exers cice antages indtil næste Session, hvor de da forestilles til de Deputeredes Approbation og videre Ind Frivning i Hoved-Rullen; da i øvrigt al anden Af og Tilgang i Seffionerne alene skal afhandles og afgiores, ligesom og Udløsning til egen Tieneste ei maae stee uden ved Sessionen, og med mindre en tiensidygtig Karl igien leveres, uden at vedkommende Eiere herudi maae betiene sig af den Frihed, som Fr. 14 Sept. 1774. 7 giver dem, som have Mangel paa Mandskab og skal Eieren lade saadanne Karle, naar de ei længere forblive i deres Tieneste eller Faste Gaard, igien (+) Cfr. C. Br. 21 Jall. 1792. Fr. om Land-Milicen i Dmk 7-10 §. 30 Jan. igien enroullere til at udtiene den Tid, som de ved Udskrivningen havde tilbage, i Fald Sessionen finder dem dertil tienftdygtige. (See Fr. 20 Jun. 1788. 16, 21, 27 09 33 §). 8.) Med Sessionens Riene delser og deres 2ppel forbliver det fremdeles ved Frs 14 §; dog i de Tilfælde, hvor der alene er Spørgs maal om en Karls eller Hestes Dygtighed eller dyg. tighed, kan Seffionens Kiendelse ei appelleres; men hvis nogen formener sig derved fornærmet, maae han saadant andrage for vedkommende Collegier til nærs mere Resolution, hvorved det skal have sit Forblivende. 9.) Udebliver nogen af de til Enroulleringen ansagte Karle modtvillig fra Sesionen, da maae saadan en Karl fraværende indskrives, og skal fra den Tid være pligtig at mode paa Ererccer: Pladsen, samt i alle andre Maader ansees som Soldat; uden at det første Aar gotgiores ham i den Tid han bor tiene, som først tegnes fra næste Session, da han tages Eed; og skulde nogen under falsk og urigtigt Fores givende af Sygdom eller anden Mangel være udgaaet af Rullen, da stal han, naar saadant befindes, igien indskrives og ei alene udtiene den fastsatte Tib, men endog 2 Aar længere. (See Fr. 20 Jun. 1788. 23 §). 110.) Det forbliver i alle Maader ved Frs 16 saaledes, at ingen, sem er tienlig til at være Soldat (thi om dem, som dertil af Sessionen ere befundne uduelige, bliver dette ikke at forstaae), maae antages til at fæste Gaard, med mindre han for Sessionen har været præsenteret og der er indskrevet i Hoved Rullen, samt derefter i det mindste een Gang har passeret Mynstringen og været tilstede ved Exers cicen, i al den Tid Siegimentet har været forsamlet; Men da en Jordegods: Eier undertiden finder sig i Forlegenhed ved det, at cen eller flere Karte, hvilke han Fr. om Land Milicen i Dmk 10-12 §. Han agter duelige til Gaard Faste, ikke fan erholde 30 Jan. samme, fordi de ikke have været Soldater, han ei heller fan faae dem præsenterede dertil, saalange ingen Vas cance indfalder i de til hans Gods henhørende Lægd; Saa tillades, for at hæve saadan leilighed, at naar en Jordegods. Eier begierer en Soldat eller Rytter udløst, for i hans Sted at præsentere en anden, til hvilken han tænker ved Leilighed at fæste en Gaard, da maae saadant ham ikke nægtes; og naar denne sids ste er præsenteret for Seffionen og indskrevet i Hoved. Rullen, samt derefter har tient et heelt Aar og i samme Eid eengang bievaanet Mynstringen, kan Hosbonden igien faae ham udløst, saasnart en Gaard bliver fæstes ledig og samme ham virkelig festes; da derimod den, som er udløst for at giere Plads for jam, igien maae præsenteres for at udtiene den Tid, han havde tilbage. (Oph. ved Pl. 13 Maj. 1785. 3 §. cfr. Anordn. 11 Aug. 1779.4 §). 11.) Ved en Gaard forstaaes i de Tilfælde, hvor nogen begieres udløst for at faste same me, ethvert Sted, som staaer for 4 Skiepper Hartkorn Skyld eller mere; og kan ingen til Gaardfæste udisses, med mindre der er saa meget Hartkorn til det Sted, han fæster. (see Fr. 20 Jun. 1788. 16§. cfr. Pl. 13 Maj. 1785.6§*). 12.) Udebliver en Kart fra den befalede Exercice om Sondagen, haver Under: Officeren at mælde det til Officeren, som lader Karlen advare og foreholder ham, hvad Straf derpaa vil følge; Skeer der oftere, da anmeldes det ligeledes for Officeren, som igien beretter dec til den i Districtet commanderende Stabs Officcer, hvilken giver det tilkiende for Seffionen, hvor Karlen efter Advarsel skal indfinde sig, og, naar han befindes skyldig, dicteres ham af Sessionen en passelig militair Straf, (*) Og Circul. 4 Apr. 1789. Fr om Land-Milicen i Dmk 12-14 §. 30 Jan. Straf, saasom at ligge krum, bære Gevæhr eller staae til Pals, hvilken Straf ereqveres ved den derpaa føls gende Monstring udi Regimentets Nærværelse, til Ad. varsel for andre; Derimed, naar en Karl befindes at have giort særdeles Fremgang i Epercicen, maae han fritages for den befalede Exercice om Sondagen, endskiont han ei endnu havde tient i 2 Aar, og saadan tilstaaet Frihed bliver ham af Regiments Chefen offent lig bekiendtgiort i Forsamlings: Tiden, paa det at saas vel al Underslæb og Partiskhed derved kan forebygges, som og at andre kan faae at vide, hvorledes Flid og Lærvillighed paastionnes. 13.) Da Vinter Crers ceer Timerne ere til liden eller ingen Nytte, og Soms mer Exercicen alt for meget hindrer Bonden, skal med samme saaledes forholdes, at enhver enrolleret Soldat i de forske 2 War skal hver Søndag, fra i Miart. indtil midt i Apr. og fra 1 Oct. indtil midt i Zov., mode paa den ham anviiste Eperceer Plads, og der i 3 Timer for eller efter fuldendt Gudstieneste exercere, samt desuden, fra midt i April og indtil mynstrins gen og fra St. Hans Dag indtil midt i Angust, møde hver anden Sondag paa Ererceer Pladsen, for ligeledes i 2 Timer, men ei længere, at erercere; men i al den øvrige Tid fritages de fra denne Erers cice (*). 14) Præsterne skal begynde Gudsties nesten i de Kirker, hvor Ererceer Pladser ere anords nede, saa betide, at al Tieneste i Kirken fan være til Ende om Sommeren til kl. 11, og om Vinteren til kl. 12 Formidd.; da det indskrevne Mandskab flittig skal foge Kirken, hore Guds Ord og lade sig udi deres Saligheds Lærdom undervise, saafremt de ikke efter loven og Ritualen vil ansees og straffes (**,; (*) Cfr. E. Br. 7 Febr. 1778. (**) Cfr. C. Br. 17 Jan. 1784- de Fr. om Land Milicen i Dmk 14-17 §. de skal og flittig indfinde sig, naar Biskoppen og 30 Jan. Provsten visiterer, og samme Dag for Exercice fors Skaanes; men hvor en Præst haver 2de Kirker at prædike ndi og samme ligge langt fra hinanden, der maae, hvor sidst Prædiken holdes, ererceres for Præs diken saaledes, at Mandskabet samles saa betids, at Eperceringen kan være gandske til Ende, førend Guds tieneste i Kirken begyndes; da de strax efter at samme er fuldendt, have at forsøie sia hiem igien. 15.) Enhver Land Soldat skal, uagtet ban for Sondagss Exercice er befriet, deg være forbunden til hver 8de Uge at mode paa Exerceerpladsen, for at eftersee og reengiore sit Gevæhr, da Laderreiet tillige bør eftersecs; og dersom Pandekler, Gevahr Propper, eller deslige Smaating enten tabes eller forkomme bar samme igien af ham betales, saa og ligeledes hvad han bliver overbevist em af modtvillighed at have beskadiget, som til hans Mondering henhører og ham ved Tiltræs delsen er overleveret; men hvad i øvrigt under Epers ceringen eller i Revue Tiden beskadiges, bor ei kom. me Soldaten eller Lægdsmanden tif Last. (See Pl. 13 Maj. 1785. 3 og 5 §). 16.) Naar eit Sols dat døer ved Mynstringen, besørger Regimentet hans Begravelse imod Erstatning af hans Formue, om han nogen cier; men doer han i Lægdet, bliver hans Begravelse Regimentet uvedkommende. 17.) Kan en Soldat, som om Sondagen er forbunden til at exercere, ikke face Tieneste i sit Læge, hvilket dog, faa meget mucligt, maae paasees, maae det tillades ham at tiene andensteds paa hans hosbonds Gods; don at det tilkiend gives Regimentet, om han forandrer Eperceerplads; men kan han ei faae Tieneste paa sin Hesbonds Gods, fan han tiene andensteds, dog at det skeer i Regimentets District, og at saavel Hos. bons Fr. om Land Milicen i Dmk 17-20§. 30 Jan. bonden, som Regimentet, derom forud advares; da det bliver at paasee, at Karlen kommer til at exercere paa nærmeste Exerccerplads ved det Sted, hvor han tiener. (See Fr. 20 Jun. 1788. 4 og 6§). 18.) Enhver haver, saavel fra Søndags Exercicen, som Regimentets Samling, sig strax igien til Bondens Tieneste at indfinde, og udebliver nogen længere, end Fornødenhed udkræver, bør han til Huusbonden betale 16 Skilling for hver Dag, hvilke af Lønnen indeholdes. 19.) Da det ved Fr. 14 Sept. 1774. 38 § er fastfat, at de Huusmænd, som have jordløse huse i Fæste og blive enrollerede, skal for Hoverie og Arbeidspenge være befriede, men der i nogle Fæstebreve hverken nævnes Hoverie eller Arbeidspenge; saa skal de Huuss mænd, som, efterat have fæstet Huus, blive enrollerede og have slige Fastebreve, i det Sted, saalænge de tiene for Soldater, gotgiøres 2 Rdlr aarlig i den deraf svarende Afgift, saafremt samme beløber sig til 2 Rele eller derover, men beløber Afgiften sig mindre, blive de aldeles befriede (*). 20.) Ingen Bonde mane Løn, han burde nyde nægte en enrolleret Karl den for den Tid, han er pligtig at være tilstede ved Sams lingen og Mynstringen, men han skal nyde samme Løn, som om han ikke var enrolleret. (Cfr. Pl. 13 Maj. 1785. 3). Og skulde der indløbe Klage enten over tilgodehavende Løn eller tilbageholdte Marschpenge, skal Amtmændene forderligst forskaffe Karlen samme uden Afkortning eller videre Proces, da det ellers i manglende Fald ved Execution eller Udpantning inddrives; og skal en enrolleret Karl i Bondens Boe frem for alle andre, undtagen det sidste Aars Kgl. State (*) Cfr. Rescr. 31 Dec. 1790, E. Br. 29 Jan. 03 16 Jul. 1791. Fr. om Land Milicen i Dmk 20-24 §. Skatter, være prioriteret for det sidste Aars Løn, 30 Jan. og samme ham Forlods udbetales. 21.) Ingen Præst maae antage nogen til Gudsbord, som ikke tiener eller opholder sig i hans Meenighed, eller og medbringer hans forrige Huusbonds Tilladelse og Præstens Skudsmaal; handler nogen herimod, skal han efter Sessionens Kiendelse mulcteres paa 20 a 30 Rdlr, som deles imellem Herreds Kassen og den Proprietair, hvis Gods Karlen har forladt. 22.) Enhver Enrolleret skal af hans Huusbonde gives et Beviis paa ustemplet Papiir og uden Betaling, naar han i Roullen indskrives, hvorpaa Seffionen skal tegne hans Enrollerings Datum, Compagnie, Nummer og Lægd, hvilket Beviis bestandig forbliver i Karlens egen Forvaring; og naar han igien af Tienesten udgaaer, skal saadant ligeledes derpaa af Sessionen anføres, paa det Karlen dermed kan bevise, at han har tient, samt hvorlænge og hvorledes. (See Fr. 20 Jun. 1788. 12 §). 23.) Det Mandskab, som opdra ges i de paa Præstegaarders Grund epbygte Zuse, skal være forbundet til deres og Godsets Tieneste, som have Herligheden over Præstegaarden, saalange de ikfe tiene i Præstegaarden eller behøves til Recruter for Anners eller Mensal Godset; Men Degnes, Skolehols deres og Substituters Børn skal for at indføres i Reserva Rullen aldeles være befriede; med mindre de komme i Bønders Tieneste eller til Bonde Arbeide, da de fra den Tid af indføres i den Proprietairs Reserva-Rulle, som har herligheden til det Sted, hvor de sig i sig Tieneste begive. (Forandret ved Pl. 5 Jul 1780. 3 og 13 Maj. 1785. 9 §). 24.) Sess sionerne (hvilke herefter, ligesom tilforn, i Amterne skal holdes een Gang om Aaret, og hvor Regimentss Chefen eller, i hans Forfald, den i Districtet hoist, VI. Deel. come Fr. om Land-Milicen i Dmk 24-25 §. 30 Jan. commanderende Stabs Officeer skal være tilstede) skal aarlig indrettes saaledes, at de sidste kan være til Ende, inden fulde 6 Uger før Cavalleriets Forsamling, da der imidlertid og indtil Mynstringen er forbie, ingen Udverling med hestene maae fee; oa skal i pvrigt de aarlige forsamlinger herefter holdes for Cavalleriet paa den ved Fr. 14 Sept. 1774. 17 § fastsatte Tid, men for Infanteriet fra ifte til 17 Jun. (See Pl. 13 Maj. 1785. 3 §*). 25.) Naar en gest ved Sessionen bliver cafferet, skal en anden i de første 3 Tage af forsamlingen, naar der er 4 Uger imellem Sessions. Dagen og Forsamlingen, leveres og præsenteres for Obersten og Krigs. og Lands Commissairen, som ved Forsamlingen ere tilstede; men i vidrig Fald skal Præfenteringen see inden 4 Uger i det mindste fra Sessions Dagen at regne; og om da Hesten befindes at være af mærkelig Undermaal eller at have saadanne Feil, som strap falde i Øinene, eller ikke er af den foreskrevne Alder, og overalt af saadan Beskassenhed, at dens Udygtighed ei kunde vare Udrederen ubevidst, da caffered den iaien, men fors bliver dog til Tieneste, saalange Forsamlingen varer, em den nogenledes dertil er tienfig, da Udrederen (faas velsom og om Hesten aldeles udebliver) forfalder i en Mulct fra 10 til 50 Rdlr, efter Hestens Feil og Üdrederens Omstændigheder og Vilkaar, hvilken Mulet, som tilfalder Regiments Kassen, saafnart mueligt af samtlige Seffionens Deputerede skal bestemmes, og Udrederen ikke desmindre være pligtig, inden de første 6 Uger efter Mynstringen at levere en anden tiensts dygtig Hest; har Hesten derimod ikke saa kiendelige Seil, men synes dog ikke antagelig, vedbliver den til næste (*) fr. Br. 7 Febr. 1778. Fr. om Land Milicen i Dmk 25-28 §. næste Session, da saadant nærmere undersøges og Be dommes (*). 26.) Hestene skal (i Steden for de tilforn bleve brændte med Regimentets Merfe paa en af Hoverne, som haftig afslides) herefter med samme Mærke brændes boiest oppe under Manken, saaledes at det i ingen Maade bliver Hesten til Bansiir, hvors imod de Heste, som casseres, ei med noget Mærke maae forsynes. 27.) Da de tilforn befalede Interimss Præfentationer med hestene for Amtmanden skal herefe ter være ophævede, men ingen ledige Nummere bess uagtet maae have Sted, saa, naar en Zeft enten doer eller bliver udygtig til Tienesten, skal udredes ren strax og i det seeneste inden 6 Uger anskaffe en anden tienstdygtig Hest, samt besorge, at der over sammes Beskaffenhed, Kiendemærke, Couleur, Alder og Hoide bliver giort en nsiagtia Beskrivelse, saavel til Amtmanden, som Regiments Chefen; og skulde der ved en efter Kgl. Befaling anstillende Undersøgning befindes, at de indsatte Heste, efter saadanne Beskrivels ser, ei hos Eieren vare tilstede, eller de med saadanne kiendelige og diensynlige Seil vare behæftede, der giorde dem til Kgl. Tieneste plat uduelige, da ansees vedkommende udreder ligeledes med en Mulet fra 10 til 50 Roir efter Sessionens Kiendelse; og befindes nos gen at have ladet saadant vacant Zummer staae aabet længere end 6 uger, forinden en tienstdygtig Heft igien er leveret, betaler Han 2 Mark, for hver Dag saadant af ham er forsømt. (See Pl. 13 Maj. 1785. 8 §). 28.) Enhver Udreder skal holde den af ham præsenterede eft i forsvarlig Stand, og maae ingen Hest om Foraaret udsættes paa Græs, forend den kommer tilbage fra Mynstringen; skulde 2 (*) Cfr. Rescr. 11 Apr. 1787 9. Sie Canc. B. 12 s Generalitets Br. 26 Maj 1787. ers 30 Jan. Fr. om Land-Milicen i Dmk 28*32 §. 30 Jan, en eller anden Hest ved Mynstringen ansees at være udygtig til Tienesten, da haver Monftrings Commiss sarierne saadant at anmelde for Seffionen, hvor Hesten til næste Session stal præsenteres og, om den da udygs tig befindes, med en anden udløsee. (Forandret ved Pl. 26 Oct. 1780). 29.) Enhver Udreder mane frems deles fælge sin præsenterede eft, naar han inden 14 Dage, esterat samme er bortfort, anskaffer en anden tienstdygtig Hest i dens Sted, eg derom meddeler saavel Amtmanden som Regiments: Chefen den forben befalede Beskrivelse; men lader han saadant Nummer Længere staae aabet, betaler han en Mulet af 10 til 30 Ndie, som deles imellem Angi.eren og Regimentss Kassen. 30.) Naar Monderingen eller Hestenes Eqvipage ved Lægesmandens eller Udrederens Forsom. melse befindes beviisligen at være fordærvet, bør han derfor frane til Ansvar, til hvilken Ende Lægds-Gaarden og Hoved Lægdsmandens Navn altid skal blive staaende i Hoved Rullen. 31.) Den Mulct, som nogen for sin Forseelse eller Forsommelse af Seffionens Dea. puterede tilfindes at udrede, sal (om samme ikke inden o Uger, efterat Seffionens Kiendelse er afsagt, betales eller Kiendelsen imidlertid appelleres) ved Udpant ning udi den Skyldiges Boe, efter Amtmandens For anstaltning, den videre proces, ved dettens Middel inddrives. 32.) Paa det en vis Regel fan fastsættes i Henseende til de Enrolleredes monderings- Skoe, skal dermed saaledes forholdes, at enhver ved fin Afgang beholder samme, og derimod betaler til Proprietairen eller lægdemanden for ethvert Aar, der endnu er tilbage i den Tid de skulde bæres, 14% Stils ling, som er Stoenes aarlige Belob efter den reglemens terede Priis af 88 Sfilling i 6 Aar, hvorimod denne paaseer, at den nye indkomne bliver forsynet med Mons derings Fr. om Land-Milicen i Dmk 32 33 §. deringsmassige Stoe, der tilligemed Monderingen i 30 Jan. Lagdet forvares; tog skal saadan Erstatning ikke finde Sted ved slige Omverlinger, som skee kort før Skoes nes Termin er til Ende, da den iilgaaende erholder hans Skee leverede in natura fra Regimentet. (Fors andret ved l. 24 Sept. 1777 og Fr. 19 Febr. 1790). 33.) Da nu saaledes alt, hvad som henhører til Land: Militien eller derpaa haver nogen Indflydelse, saavel ved denne Sr., som Sr. 14 Sept. 1774, faa meget mueligt, er bestemt og fastsat; saa overlades alt det øvrige, som endnu kunde syncs ubestemt, til Sessionerne at afgiøre i Overeensstemmelse med Kone gens hermed hafte Hensigter, de forekommende Omstæn digheder og Undersaatternes Nytte, da de i vigtige Tilfælde have at henvende sig til Kongen eller de Kgl. Collegier, og derfra Kgl. Resolution forvente. Fr. Ang. at ingen Overlast maae tilføies 26 Febr. de Fattiges Fogder ved Betleres Pangribelse i Khavn. Cancel, p. 28. Noiere bestemt ved Pl. 11 Mart. 1777 og Instrux 31 Jul. 1789. Gr. At sætte de om Betleriets Hemmelse giorte Anordninger igien i Virksomhed, saasom Almuen i Khavn, uagtet de giorte Forbudde, dog har understaaet sig paa en dristig Maade at sammenløbe og tilføie de Fattiges Fogder Overlast, naar de efter deres Pligt søge at optage Betlere eg Lediggængere her i Staden; da dog saadanne Tiggere ikke efter den meenige Mands urigtige Tanke vederfares noget Ont, men derimod bringes til en taalelig og nyttig Haandgierning i Arbeidshusene, hvor de ved Flid og Vindßibelig hed kan fortiene deres nødtørstige Underholdning, og, naar de ikke kan arbeide, da indlægges i Hospitalerne. № 3 x.) Al Fr. om Fattig-Fogderne i Khavn 1-4 §. 26 Febr. 1.) All Opløb, Hinder og Overlast imod Fat tigfogderne i deres lovlige Forretninger i Kiøbenhavn forbydes strengelig; og ligesom de bør under fornøden Sikkerhed beskyttes i deres Pligters develse, saa maae de og have samme Ret, som Vægterne, at forsvare sig imod al dem herudi giorte Hinder, saa at, i Fald nogen af Mængden, som i saa Maade foruleiliger dem, faaer Skade i saadant Oplob, haver den sig selv ders for at taffe og, i Følge Rescr. til Riebenhavns Mas gistrat 4 Mort. 1718 samt Pl. 2 Mart. 1751, tage Skade for Hiemgield, uden at Fogderne derfor skal staae til Ansvar; hvorimod Sogderne, naar de uden for deres Forretning ved Betleres Paagribelse misbruge den dem givne Frihed eller indlade sig i Slagsmaal med vedkommende, og sandant dem overbevises, skal derfor vedbørligen ansees og straffes. 2.) Gribes nogen ved Sammenløb og befindes at have skildet, hindret eller overfaldet Fogderne i deres Forretninger, da tiltales og dømmes de, efter Pl. 17 Apr. 1773, til Rasp eller Tugthuset efter Politiemesterens Kiens delse. 3.) Da nogle vise deres Gavmildhed og Medlidenhed med de Trængende vid en og anden Gang at sende endog anseelige Gaver til Nødlidende, om hvis Uddeling til de rette Trængende efter deres christelige Hensigt de ikke altid kan være saa aldeles forvissede; sao, i fald saadanne, som vil give noget til de Fattige, indsendte slige Gaver til den ved hver Kirke: Com mission i Kiøbenhavn ansatte præst, eller til vedkome mende Hospitals Forstander, eller og vilde tegne sig for noget mere aarlig til de befalede Collecter, funde de med større Bished forlade sig til, at deres gudelige Diemærke, til de Fattiges Understøttelse i Forhold til deres Nod og Trang, langt siffrere opnaaes. 4.) Ingen maae huse eller hæle nogen Betler i Kiobens havn Fr. om Fattig-Fogdernei Khavn 4-5 §. tion under den derfor fastsatte Straf, og naar negen 26 Febr. fcaer Kundskab om, at i hans Huus logerer en Better, sed han strap mælde det for Directionen for den almindelige Plic Anstolt; Til hvilken Ende de Uden bys bidkomne Tiggere skal under Straf at hensættes til Arbeide i Rasp eller Tugthuset, inden 24 Timers Foleb fra denne rs Publication, forføie sig fra Kiss beshavn, og ingen fremmed Fattig berefter vorde astagen som Almisse:Lem, før han efter Fr. 24 Sept. 1708. 9 g her i Staden i 3 Aar har opholdet. 5.) Paa det Fogderne til saadan deres lovlige Forrets nings Udøvelse kan have den fornødne Sikkerhed, skal stavel Politiet, hvilket til den Ende flittig skal pas trouillere paa Gaderne, som og Vagterne paa Forlans gende herudi strop komme dem til Zielp, saaledes som Pl. 17 Apr. 1773 tilholder. Og paa det ingen sig med uvidenhed herom skal undskylde, skal denne Fr. herefter 2de Gange om Aaret oplæses ved offentlig Trommeslag her i Staden, naar Fr. 27 Jul. 1742 publiceres. Raadstue Pl. Hvorved Bødker Laugets Ar. tikler 2 Maj. 1678. 16 bekiendtgiores, saasom Bød, Ferlauget i Khavn iblandt andet meget besværer sig, at de ikke kan faae de fornødne Baandstager og Tønder baand tilkiøbs, fordi samme af andre optiobes. p. 337. 5 Mart. Extendirtes Verboth wider das Coursiren frems 10 Mart. der Münzsorten in Schleswig und Holstein &c. (Cfr. Bon. 29 Maj. 1775 und Verb. 5 Jan. 1778). p. 31. Admir. og Commiss. Collegii Pl. At Soes 11 Mart. Etatens Vagter prompte skal affistere de Fattiges Sogder i behøvende Tilfælde; hvorved for Divisioners nes og den faste Stoks Mandskab ei alene bekiendtgis 4 res 11 Mart. res Fr. 26 Febr. 1777. 1, 2, 4 og 5 §, men endog igientages Admiralitetets i denne Anledning til Dius sions Cheferne og Holmens Chef under 28 Apr. 1769 udstedte Ordres (at Søe-Etatens Vagter promite stal assistere bemeldte Fogder i behøvende Tilfælde, Adm. og Commissariats Collegii pl. 19 Apr. 1773 (ant. Betleriets Hemmelse, Fogdernes Assistence og Straf for dem, som tilføie dem nogen Overlast) g Ordre til bemeldte Chefer i Følge deraf af 20 Apr. 1773 Og endelig, da det altid har været forbudet Nye Boder at huse eller beskytte de omløbende Ber lere, der endog findes i hver Mands Huusbrev paa de nye Boder i den 4de Post forbudet at indtage andre end Soe Etaten tilhørende Folk, til Leie (hvilket dog Skal skee med Compagnie Chefens Forevidende), i hvo det end være maae, under Straf at have sit Hurs forbrudt; Saa bliver ei alene samme herved i et og alt igientaget, men endog fastsættes, at hvo, som everbevises at huse eller beskytte Betlere, skal miste sit Huus efter Huus Brevets Formeld; boer han i Byen, skal han kattes i 3 Dage, hver Dag med 27 Slag, og derefter sættes i Arrest i gammel Holms Hoved vagt 14 Dage, dog at han hver Dag leveres til Ars beide og derfra om Middag og Aften igien i Vagten til Bevaring. P. 33.

17 Mart. Von. Wodurch die Einführung des fremden Ro. ckens zum Verbrauch in Schleswig, Holstein, Pinnes berg, Altona und Rantau bis Ausgang des Jahres 1777 verboten wird. p. 37.

19 Mart. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Febr.) At de Tønder, som herefter bruges til Tran ved samtlige Kgl. Handeler paa Island, Fins marken, Færøe og Grønland, skal ansættes paa 120 Pl. om Tran Tønders Maal. 120 istedenfor 136 Potter; paa hvilket Maal Jus 19 Mart, steer Kammeret haver at justere de dertil fornødne Tønder (*); Ligeledes skal de Tønder, paa hvilke Brons deviin overføres her fra Staden til Island, Finmarken og Færse, og som pleie at bruges til at sove Tran paa tilbage, ikke justeres paa andet Maal, end 120 til 122 Potter; dog skal samtlige saadanne Tønder saales des mærkes, at de fra andre paa 136 Potter kan kiendes; (paa det at TransPriserne her i Rigerne og Landene ikke skal confunderes med de udenlandske ved et forskielligt Tønde Maal, hvorved let funde lides et betydeligt Tab i Henseende til indenlandsk Trans Af sætning til fremmede Steder). p. 338. Raadstue Pl. (Rescr. 5 Febr. til Khavns 19 Mart, Magistrat **) Ant. justerede Ankere og Sade, med videre. P. 339. Gr. Da nogle Handlende i Khavn, i Anledning af Fr. om Vægt og Waal af 10 Jan. 1698. 2 Cap. 68, fra andre Kiøbstæder i Sielland lade hidkomme Bødker Arbeide, især Fustager til Drikkee Varer, og der holdes betænkeligt, at forbyde Kiøbstæ derne at føre justerede Ankere og Fade fra den ene Bye til den anden, da saadant vilde hæmme Kiøbs stædernes indbyrdes Handel, hvis Udbredelse snarere ved den mueligste Frihed bør søges befordret; Saa bliver (paa det Fr. om Vægt og Maal nøiagtig fan vorde efterlevet, og al usikkerhed og Uorden forekoms mes paa de Steder, hvor deslige ledige Fustager indføres til Forhandling) følgende anordnet: 25 (*) See Rescr. 12 Jul. 1777. 1.) Naar (**) Under samme Dato er et i Henseende til hovedsSagen ligclydende Rescr. afgaaet til Stiftamtmanden over Siellands Stift; som ved Rescr. 6 Mart. 1778 ogsaa er afsendt til de evrige Stiftamtinand i Danmark. 19 Mart, Pl. om justerede Ankere c. 14 §. 1.) Naar slige ledige Fustager eller Ankere indfø res fra en Kiøbsted til en anden, skal vedkommende Øvrighed paa ter Sted, hvor saadanne Fustager for. færdiges, efter ovenanførte Artikel udi Fr. om Vægt cg Maal, flittigen tilsee, at slige Tønder, Heel og Halv Ankere have deres rette Størrelse, og blive tils boørligen af dem justerede og stemplede. 2.) Øvrigheden paa det Sted, hvor slige nye Fustager indføres, skal noie paasee, at ingen deraf overlades eller antages til Brug iblandt Indvaanerne, førend de ved Indkommende ere eftermaalte og rigtig be fundne. 3.) Alle saadanne fra Bye til anden indførte Fustager skal, naar de ved Eftermaaling bes findes urigtige, være til Cassation confisqverede. 4.) Vedkommende Told og Consumtions Betiente mane ingen Suftager, være sig Heel eller Halv Tons der eller Ankere, med Viin, Brændeviin, Rom, Øl eller andre deslige Kiøbmands Varer, labe ved Udgaaende passere, uden de findes justerede med det Steds Mærke, hvor udskibningen skeer; Dog, som Uostibningen fra Khavn ofte skal fee paa forskiellige Sustager, som hverken ere Orehoveber, Heels eller Halv Ankere, men forhen med Engelsk Øl, Rom, Madera og andre Vine indførte, hvilke ikke holde noget her i Landet reguleret Maal og derfor, ligesom alle andre her forfærdigede, men ikke af Øvrigheden authoriserede, Fuftager, ved Ind og Uogaaende til Sikkerhed for Kongens Intrader paa anordnet Maade blive rudede, hvorfra justerede Heel og Halv. Ankere ere undtagne; saa, for saaviot bemeldte fra fremmede Steder her til Staden indkomne og ei til noget her fastsat Maal indrettede Fustager angaaer, maae det være de Handlende i Kiobenhavn fremdeles uformeent, hers fra derpaa at udstibe deres Varer, uden at tvinges til med Pl. om justerede Ankere c. 4 §. med nre Bekostning at anskaffe her justerede Fuftager 19 Mart. i Steden; men i Henseende til de indenrigs forfærs digede Heels og Halv Tønder samt Heet og Halve Ankere sal i havn aldeles forholdes paa foranførte nu forordnede Maade, saaledes at paa disse intet maae udføres, med mindre de paa behørig Maade ere justerede. Patent wegen nochmaliger Verlängerung der 22 Mart. Einkoppelungsfrist in Schleswig auf zwei Jahre. P. 39. Fr. Hvorved adskillige Poster i Frr. om 24 Mart. Lots Væsenet 19 Maj. 1763 og om Soe: Enroul, leringen i Norge 1 febr. 1770 enten forandres eller npiere fastsættes. Admir, og Commiss. Coll. p. 44. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 1 Maj. 1789. Gr. Til den Norske Soes Enrollerings Forbedring er (i Steden for de hidtil i adskillige Districter coms manderede Chefer og subalterne Officerer samt Mynsters Skrivere) i ethvert Stift beskikket en Commandeur og Chef over Enrolleringen med een Krigs Com missarius, og overalt i Norge en General. Rrigs. Commissarius, som Krigs Commissarierne i deres Forretninger skal være underlagte; Ligeledes (paa det der med Lots, Væsenet kan være en desto neiere Opsyn) er den de tvende Ober Lotser Søndens og Nordenfields hidtil betroede Over Opsigt over Lots Væsenet hen lage under den i hvert Stift beskikkede Commandeur og Chef for Enrolleringen, alt efter enhvers i Be stillingen derom givne Instructioner. Hvorfore (da der i Frr. 19 Maj. 1763 og 1 febr. 1770 findes adskillige Poster, som formedelst denne nye Judrets ning ikke ere mere passelige, andre, som efter Oms stændighederne behove noiere at determineres eller aldeles at forandres) følgende, i Betragtning heraf samt Fr. om Lotsvæf. &c. i Norge 1 §. 24 Mart. samt for adskillig Misbrug og Uorden at forekomme, befales: 1.) Da der efter den Kgl. approberede Indretning ved Sees Enrolleringen i Norge herefter ikkun bliver een Enrollerings Chef i hvert Stift, og det altsaa vil falde dem, som imellem Sessionerne melde sig for at blive enrolerede, alt for besværligt og bekosteligt, at reise til det Sted i Stiftet, hvor Enrollerings-Chefen boer, for af ham at enrolleres; Saa befales, at naar nogen i de Kiøbstæder, hvor Enrollerings Chefen ikke er boende, imellem Seffionerne begierer at blive enrolleret, og er forsynet med behørig Pas eg Afskeed eller og med Øvrighedens Attest, at han hen hører under deres Jurisdiction og tillades at lade sig enrollere, skal han sig med faadan sin Begiering hene sende til Magistraten i Kiøbsteden, som, naar han befindes med saadant Pas, Afskeed eller Attest at være forsynet, skal tage ham i Troskabs Eed og meddele Ham Patent. Til den Ende leverer Enrollerings Chefen ethvert Steds Magistrat i Stiftet et fornødent Antal Patenter af ham underskrevne og forseglede. Og (paa det at Enrollerings Chefen efter Fr. 1 Febr. 1770. 3 kan bekiendtgiore for først holdende Session, til Efterretning for den civile Sessions Committerede, hvad Folk imellem Sessionerne saaledes ere antagne og meddeelte Patenter, at deres Antagelse og Indførsel i Nullerne ved Seffionen kan fee) skal Magistraterne for de udleverede Patenter, forinden hvert Aars Sess fion holdes, til Enrollerings Chefen aflægge Rigtig hed, naar og til hvem de ere udgivne; det de ellers, saasnart nogen paa den Maade af dem er enrolleret, stray skriftligen skal tilmelde Enrollerings-Chefen, og til General: Krigs Commissairen ved hvert Aars Udgang. Ved Regnskabets Aflæg bor Magistraten fore Fr. om Lotsvæf. c. i Norge 1-4 §. forevise Enrollerings Chefen de Patenter, som ikke ere 24 Mart, udgivne, men bør være i Behold. Saadanne Intes rims Patenter maae ikke gielde længere, end til næste Session, da de saaledes Enrollerede bør møde ved Seffionen og lade deres Interims Patenter omverle med andre, som af samtlige Sessions Committerede ere underskrevne. (See Fr. 1 Maj. 1789. 3 §). 2.) Sessionerne stal, saavel i Kiebstæderne som i Lægs derne, holdes eengang om Aavet saaledes, som hidtil ved Fr. 1 Febr. 1770. 3 § er befalet; Men om det ikke skulde være giørligt formedelst Stifternes Vides loftighed og den Forøgelse af Districter, som Soc. Enrolleringen har faaet i Lægderne, at der for alle Stiftets Lægder kunde holdes Sesioner i et War, mage Enrollerings Chefen efter beste Overleg med den civile Øvrighed i Stiftet saaledes indrette Sessionerne, as alle Lægderne i Stiftet kan have mødt ved Sessionerne hver andet eller i det længste hver tredie Aar. 3.) Sessionens Committerede stal, som hidtil, bestaae af de dertil ved seeneste Enrollerings. Fr. Anordnede, dog at Gen. Krigs Commissairen, naar han ved Sessionerne indfinder sig, og i hans Fraværelse Brigos Commissairen tillige som Med. Committeret tager Sæde og voterer i Sessionerne saaledes, som enhver selv kan staae til Ansvar for. (See Fr. 1 Maj. 1789. 4 09 5 §). 4.) Da Præsteskabet ikke saa neie og accurat, sem Kongens Hensigt har været, haver til Sessionerne indsendt de i Fr. 1 Febr. 1770. 7 § befalede Fortegnelser paa alle de Drengebørn, som ere fødte og døde i deres Sogner og Kald, med Forklaring om deres Forældres Navne og Opholds. Sted, naar de, som ere i Kiebstæderne og derunder sorterende, henhøre til Søe Enrolleringen og paa Landet til Sea Lægderne; hvortil for en Deel har været Aarsag, at De Fr. om Lotsvæs. x. i Norge 4-5 §. ~ 24 Mart, de ikke altid have noffem været underrettede om, hvil fet Sted der har været Søe og hvilket der har været Land Læge; Saa (da nu Soe og Land Lægderne ere separerede, og ved Trykken er udgaaet en Matricul for hver Etat, ligesom og er feiet Anstalt, at enbver Præst, saavidt hans Sogn vedkommer, fra Biskoppen vorder ti stillet et Eremplar af Sse Enrolleringens Matricul, saa de deraf kan see, hvad der i Sognet henhører under See: Lægderne) befales hermed Præs sterne i Norge, at de herefter ved hvert Kirke-2ars Begyndelse forfatte en fortegnelse in duplo, efter de dem forhen tilstillede Formularer, paa det Mands Fion, som enten ere fødte eller døde i det afvigte Kirke Uar i deres Sogner, saavel i Kiebstæderne som paa Lander, og henhøre til Sse-Enrolleringen. Hvilke Fortegnelser de saa betimelig indsende til Provsten, at han inden Nye Aar kan indsende dem til Biskops pen, som, saasnart de for hale Stiftet ere indkomne, sender det ene Eremplar til Enrollerings Chefen i Stiftet og det andet til Gen. Krigs Commissairen, til deres fornødne Efterretning. Og skal Provsterne med Præsterne, og Biskopperne med Provsterne, hers udi have noie Indseende, og tilholde dem, at ingen Forsømmelse tages. (See Fr. 1 Maj. 1789. 4 §*). 5.) Skiont det maae fremdeles herefter, som tilforn, have sit Forblivende med de de Enrollerede i Kiøbstæderne og paa Ladestederne ved Fr. 1 Febr. 1770. 10 6 bevilgede 3, 2 eg 1 Rdlr, efter deres Befarenhed, i Steden for frie Consumtion; Saa (da endeel Enrolle rede, som have haft Tilladelse at fare med fremmede Skibe, skal ved deres Hiemkomst have paastaaet og undertiden erholdt bemeldte Consumtions Douceur for den (*) Og Rescr, 10 Jul, 1782. Fr. om Lotsvæf. c. i Norge 5-7 S. den Tid de have været udi fremmed Fart, i hvilken 24 Mart, de dog ingen Consumtion til Kongen eller Consumtions. Forpagterne have betalt, og derfor ei heller nogen Got gisrelse bør have) skal Enrollerings Chefen og Krigse Commissairen herefter nøie iagttage, at ingen udbetales bemeldte Consumtions Douceur, uden for den Tid han har enten været hiemme, eller faret med inden vigste Skibe enten i Kongens Lande og Provintser eller til fremmede Steder. 6.) Da Enrolleringss Frs 15, 16 og 17 S befaler, at Tolderne, hvor ingen Enrollerings Officeer eller Mynsterskriver er, sal exa minere og paategne Skippernes Lifter, saavel naar de udgaae som hiemkomme af nogen Reise, og herefter ins gen subalterne Officeer vorder placeret ved Enrollerins ge; Saa skal Colderne herefter overalt forrette, hvad dem i disse er befalet, og, ligesom forhen af subalterne Officererne og Tolderne er skeet, maaned. lig til Enrollerings Chefen indsende de af Skipperne gione Copier af alle de Lister, de til Udgaaende have paategnet, og et andet Exemplar til General Krigs. Commissairen ved Enrolleringen; Ligeledes have de paa samme maade at underrette saavel Enrollerings-Chefen, sein Gen. Krigs Commissairen, cm head Rigtighed de ved Slibenes Ziemkomst efter 17 have erholder. (See Pt. 21 Jun. 1777, Fr. 17 Sept. 1778. 5§ og 1 Maj. 1789. 4 §). 7.) lag et Enrolleringss Chefens og Ober-Lotsens Charge herefter udøves af en og samme Chef i hvert Stift, skal deg for Rigtigheds og Ordens Skyld, naar en Enrolleret efter foregaaende Examen er befunden beqvem og duelig til at antages sem Lots, samme, ligesom forhen efter Leis: Fr. 19 Maj. 1763. 3 §, merdeles af Enrollerings: Chesen en Certificats om sin Frigivelse fra Enrolleringen, at han derefter ved næste Session, om han er bleven fast Lots, Fr. om Lotsves. c. i Norge 7-8 §. 24 Mart. Lots, reent af Rullen kan udslettes, eller og sem Referva Lots anføres. Derforuden gives ham af Chefen, som Ober: Lots i Stiftet, det sædvanlige Lots Patent, hvormed den Enrollerede melder sig hos Lots: Olderman, den, der samme paategner, at det er ham foreviist, og derefter sin Tieneste som Lots tiltræder. Den, som bliver fast Lots, betaler for Lots Patentet til En rolleringens Fond 1 Rdlr, som Chefen modtager, des ponerer i Enrollerings Kassen og ved Krigs Commiss fairen lader beregne til Indtægt. 8.) Da Lots: Oldermanden skal examinere dem, der anmelde sig til at blive Lots, om deres Dygtighed, og han altsaa nødvendig maae være en fyndig Soemand og i det mindste maae have en tilstrækkelig Kundskab om Farvandet, saavidt der Lotferie strækker sig, hvor han beskikkes til Lots Oldermand, hvorfor og i Lots Frs 4 S befales, at Lots Oldermanden skal være en vel erfaren Søemand; Saa maae herefter ingen, uden de, som have saadan tilstrækkelig Kundskab og enten ere eller have været Soe farende, dertil beskikkes. Til den Ende skal Enrolles rings. Chefen, som Ober: Lots, naar noget Lotss Oldermands Embede er vacant, examinere og derefter foreslaae 3 eller i det mindste 2 af de meest erfarne Ssemænd, eg som fra Skippere og Kiebmand kan medbringe Attester om deres Duelighed og kyndighed i Lotseriets Farvand, hvilke Attester han tilligemed sit Forslag indsender til Adm. og Commissariats Colles gium, at deraf den, som maatte findes meest bequem, fan vælges og derpaa af bemeldte Collegium meddeles Bestalling paa 1 Rdlrs Papiir, hvorfor han betaler 2 pro Cento, naar Lots: Oldermandskabet ikke kan anflaacs at indbringe mere aarlig, end under 100 Rdir; men naar det kan ansees at indbringe 100 Rdlr eller berover, betaler han for fin Bestalling 4 pro Cento, som Fr. om Lotsvæf. c. i Norge 8-10 §. 9.) 24 som beregnes Enrolleringens Foud til Beste. Sfient Over Opsigten ved Lotsvæsenet i Norge er henlagt under Enrollerings. Chefen i hvert Stift, som stal, saasnart han til Stiftet er ankommet, antage sig Lotsvæsenet, hvorimod de hidtil værende Ober-Lotser afgaae i de Stifter, hvor de ikke ere udnævnte til Coms mandeurer og Chefer for Enrolleringen; Saa bevilges deg de tvende nu værende Ober Lotser, som hver i sit Stift til Commandeurer og Chefer for Enrollerina gen ere udnævnte, at maae, saa længe de leve og som Chefer ved Enrolleringen forblive, beholde den dem ved Lots Fr. 19 Maj. 1763. 23 og 27 S tillagte Andeel af Lotspengene, som indkomme i de Districe ter, enhver af dem hidtil har været underlagt, i Stee den for den en Commandeur og Enrollerings: Chef tillagte Gehalt, og saadan Andeel efter Frs 30 § lade hæve. Men naar de, enten een eller begge, doe eller paa anden Maade befordres, skal den Andeel af Lotss pengene, som ved Lots Frs 23 og 27 § er tillagt Obers Lotsen for hans Op og Tilsyn med Lots Væsenet, henlægges til Enrolleringens Fond, og Tolderne, ligesom det dem nu ved bemeldte Frs 30 S er paalagt, samme modtage og paa den Maade, som de nu efter berørre aflægge Regnskab og holde Nigtighed for Ober: Lotserne, levere aarligen Regnskab for de oppes baarne Lotspenge til Adm. og Commissariats Colles gium, og med Qvittering, enten fra Kassereren i Christiania eller Stiftamtskriveren i Bergen eller Tronds hiem, bevise, at de have afleveret de indkomne Lotss penge efter Afdrag af 4 pro Cento, som dem bevilges fremdeles ester bemeldte 30 § for deres Umage. (Cfr. Fr. 1 Maj. 1789. 8 §). 10.) Den gamle Sed vane, at Lotserne, naar nogen nye Ober Lots er beskikket, have ladet deres Lots: Patenter fornye VI. Deel, ved Mart, Fr. om Lotsvæs. c. i Norge 10-12 §. 24 Mart. ved Paategning af Ober: Lotsen, og derfor givet ham en Kiendelse, maae fremdeles, som hidtil upananket, vedblive for Enrollerings: Cheferne, der nu tillige ere Ober Lotser hver i sit Stift, som en Belønning for deres Umage, men derimod fastsættes til 1 Rdlr. Dog som Lotferne til de nu værende Ober Lotser engang have betalt denne Kiendelse, saa betales intet til Enrollerings Cheferne, for de nu værende Ober Lotser enten døe eller paa anden Maade afgaae aldeles fra Lotsvæsenet. 11.) Vel bevilges ligeledes Enrolle rings Cheferne, i deres Embeds Forretninger og paa de aarlige Omreiser som Ober Lotser, at Lotserne hers efter, som forhen, i Felac Lots kr. 19 Maj. 1763. 27 § skal være pligtige at sydse dem frit og uden Ophold; Men da negle Ober Lotser tilforn skal have misbrugt denne frie Sknès, og i dets Sted taget visse Penge af de dem underlagte Lotferier, under Paaskud at ville selv befordre deres Reiser, som dog ofte skal være efters ladte; Saa maae ingen Enrollerings Chef under Kon gens hoieste Unaade herefter modtage Betaling i Ste den for frie Skyds, men skal tage den in natura, (Cfr. Fr. 20 Aug. 1784. I. 2 § b, og II. 8 §). 12.) Paa det Enrollerings Cheferne og General Krigss Commissairen i Udskrivnings Tilfælde kan vide, hvad der behoves til Coffardiefartens Vedligeholdelse, og fan underrette Adm. og Commissariats Collegium, om hvad dertil behøves, skal Magistraterne i Kiebfræs derne og Amtmændene, for saavidt de bevilgede Losse og Ladesteder angaaer, tilligemed Tolderne paa hvert Sted, saavidt hans District vedkommer, hvert Nar inden 17ye Aar indberette Enr. Cheferne i hvert Stift og General Krigs Cominisfairen, hvad Skibe hver Kiebsted eller Ladested eier, tilligemed deres Sors ter og Dragtighed, samt hvad Mandskab og deres Bes Fr. om Lotsvæf. &c. i Norge 12-13 §. Befarenhed, som almindelig fare med disse Skibe. (See 24 Mart, Fr. 1 Maj. 1789. 4 §). 13.) Da Enr. Fr. 1 Febr. 1770. 33 § hidtil ikke har været nøie nok efters levet formedelst adskillige urigtige Forstaaelser og selvs giorte Forklaringer, hvorudover de 20 Ndir, som den, der har caveret for en i fremmed Fart permitteret Ens rolleret, bor betale, naar han ikke indfinder sig til den bestemte Tid, ofte ikke ere inddrevne; de deraf betalte anfeete, som Boder, og deelte efter Frs 50 §, da de dog ikke ere Bøder, men en Erstatning for den Karl, som Enrolleringen har mistet; Saa, for al urigtig Fors tolkning og Misforstaaelse af denne § at forekomme, befales hermed, at faasnart en i fremmed fart mod Caution permitteret Enrolleret ikke til den i hans Permission og i Cautionen determinerede Tid inde finder sig, lader Enrollerings Chefen kræve de for Karlen i saa Fald udlovede 20 Rdlr hos Cautionis sten; betaler han dem ikke strap, reqvirerer Enrolleringss Chefen Execution af den Foged, som det tilkommer at giøre Execution hos Cautionisten; da Fogden, under Straf at tiltales og ansees for Rettens Fornægtelse, inden 15 Dages Forleb fra den Dag Earelleringss Chefens Requisition og Cautions Brevet er ham tils hændekommet, uden videre Lov og Dom skal inddrive bemeldte 20 Rdlr og sende dem til Enrollerings: Chee fen, som derfor giver ham Qvittering og deponerer dem i Enrollerings Kassen, samt lader dem ved Skulde den, Krigs Commissairen beregne til Indiægt. som over sin Tilladelse er udeblevet, igien indfinde sig inden 3 Aar, fra den Tid han mod Caution er fors lovet, og i den Alder, at han endnu haver 10 Aar at tiene og skal staae i Hoved Nullen, og det kan be, vises, at han imod sin Villie er bleven længere borte, end han var permitteret, skal Cautionisten igien af 22 Ene Fr. om lotsvas. c. i Norge 13-16 §. 24 Mart. Enrolleringens Fond tilbage betales de betalte 20 Rdlr. (Cfr. Fr. 17 Sept. 1778. 6 §). 14.) Alle de i Fr. 1 Febr. 1770 dicterede 2øder, hvad enten de ere fastsatte til noget vist eller efter Omstændighederne ved endelig Dom fastsættes, skal herefter, naar Angi verens Andeel, hver Angiver er, først er fradraget, deles udi 3 lige Dele, saa at Deel tilfalder Enrolle ringens Fond, Deel Soe Qvasthuset, og Deel det Sogns Fattige, hvor Forbrydelsen er begaaet. 15.) Enrollerings Chefen i hvert Stift, som den øverste Opsigt over Enrolleringen i Stiftet er betroet, seal, saasnart han om nogen forbrydelse, Enrolleringen vedkommende, vorder underrettet, strax lade Sagen ved Retten paatale, og til den Ende hos vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand begiere en Actor con stitueret, som paa Enrolleringens Vegne til Doms Ers holdelse kan udføre Sagen uden Betaling. De ved endelig Dom idømte Bøder, saavelsom de, der ved Sessionen dicteres efter Enrollerings Fr., reqvirerer han af vedkommende Foged ereqveret, som inden den i 13 fastsatte Tid og under den deri dicterede Straf skal være pligtig at giøre Executionen og tilsende Enrollerings Chefen uden Ophold de inddrevne Boder og derfor erholte hans Qvittering. 16.) De indkomne Boder deponerer Enrollerings Chefen i Ens rollerings Kassen, saasnart de ere komne ham til Hænde, og lader dem beregne til Indtægt ved Krigs Commiss fairen, som skal sørge for, at Angiverens Andeel mod hans Qvittering, og Sognets Fattiges Deel mod Sog. nepræstens og hans Medhielperes Qvittering (som skal tiene Krigs Commissairen til Bielag ved Udgiften i Hans Regnskab) vorder dem udbetalte; og skal Angi verens Andeel udbetales ham i Chefens Overvæs relse og Betalingen af Chesen paa Qvitteringen attes steres. Fr. om Lotsvæf. c. i Norge 16 §. fieres. Og paa det at Krigs: Commissairen ved sit 24 Mart, til Adm. og Commissariats: Collegium aflæggende Regnskab kan have de fornødne Beviis em Indtægten af idømte Beder, skal Dommeren (foruden de originale Dems Acter, hvorefter Execution skal skce og Vedkoms mende udleveres med Qvittering, naar Dommen er fyl destgiort), saasnart Dom er afsagt, tilstille Krigs.Com miffaiven Dom: Slutningen under sin Haand og Segl paa slet Papiir og uden Betaling. I det øvrige skal Fr. 19 Maj. 1763 og Fr. 1 Febr. 1770, saavidt de ikke herved ere forandrede, forblive i deres fulde Kraft, som tilforn. R. Kammer Pl. (Resol. 24 Mart.) Ang. Pass 25 Mart. sagepengenes Oppeberfil af Reisende og andre, som betiene sig af den fra Vibens Huus for Kiøbenhavn til Fredensborg anlagte nye Vei, saaledes som sams me nu er bortforpagtet i 3 Aar, fra 1 Apr. 1777 til 1 Apr. 1780. (See Fr. 15 febr. 1786). P. 41. Verfügung wegen des von den studirenden Lan, 29 Mart. des Rindern zu haltenden academischen Triennii. (Cfr. Vdn. 1 Febr. 1768). P. 319. Fr. Ang. Handelen imellem de Kgl. euro 7 Apr. pæiske Stater og de danske Øer i America (for imellem dem at stifte en notere Handelsforbindelse). Gen. Told - Kammer, P. 55. Neiere bestemt og forandret ved Fr. 19 Apr. 1779 og, saavidt St. Thomas og St. Jan angaaer, ved Pl. 13 Dec. 1779 og Fr. 4 Nov. 1782. 1.) Ligesom hidindtil al Fart imellem St. Crup og Europa alene er skeet fra og til de Kgl. europæiske Stater med Undersaatternes egne Skibe, saa skal og, fra denne Frs Forfyndelse af, aldeles ingen anden Skibsfart og Handel fra Europa til St. Thomas og 3 Ⓒt. Fr. om den Vestind. Handel 1-4 §. 7 Apr. St. Jan finde Sted, end alene den, som foretages fra de i Danmark og Norge samt Slesvig eg Helsteen beliggende Kiebstæder og Handelspladser, Staden Al tona indbegreben; thi skal herefter al Skibsfart og Handel fra Europa til St. Crur, St. Thomas og St. Jan, ene og alene føres fra Kgl. europæiske Stater med Underfaatternes egne Skibe, under Straf af Skibets eg Ladningens Confiscation, hvoraf An giveren eller den, som opdager Contraventionen, tilfab der den halve Diel, naar forst Kongens Told- Rettiga heder ere fradragne. (See Fr. 4 Nov. 1782. 2 §). 2.) Al Skibsfart og Handel fra St. Crur, St. Thos mas og St. Jan tilbage til Europa skal være Rios benhavn alene forbeholden, saa at intet med Bestins diske Producter ladet Skib, under samme Straf, som i 1§ er fastsat, skal fra benævnte Der kunne henkeile til noget andet Sted i Europa, det være sig i eller uden for de Kgl. Stater, end alene til Kiøbenhavn; og skal ligeledes alle bemeldte Øers Producter, saas som Suffer, Bomuld, Caffe, m. v., for saavidt de ere bestemte til Europa, alene til Kiøbenhavn med. indenlandske Kgl. Undersaatter selv tilhørende Skibe henbringes. (See Pl. 13 Dec. 1779. 2 § og Fr. 4 Nov. 1782. 4 §). 3.) Ladningen af ethvert Skib, som saaledes fra Vestindien til Kiøbenhavn ankommer, skal her strap ordentlig udlosses og, paa det Rigtigheden efter de fra Vestindien medbragte Toldsedler kan undersøges, i Pakhuse under Told berienternes Opsyn oplægges; forinden samme eller faa meget deraf, som ikke her forbliver, videre forfen. des. 4.) Ved de forhen udlovede Præmier paa adskillige til de Kgl. Vestindiske Der udførte indens landske Varer skal det fremdeles forblive; og udsættes end videre herved en Præmie af 5 pro Cento, for de til Jr. om den Vestind. Handel 4-8 §. til Vestindien udførte indenlandske Tøndebaand og 7 Apr. Staver; dog bliver denne Præmie, ligesom de forhen fastsatte, først da udbetalt, naar det ved troværdige Attester fra de Kgl. Toldbarienze i Vestindien bevises, at Varerne virkelig der ere aukomme og til Forhandling eller enet Brug udlessede. 5.) Ligesom Handelen forarbeidede producter med indenlandske raae og staaer alle Kgl. europæiske Handelssteder og Havne frie og aaben, saa at alle Kennelige Undersaatter, naar de i alle Maader holde sig de Kongelige Frr. efterretlige, kan med deslige Varer handle paa de Kgl. Vestindiske Øer og didhen befragte Stibe; saa skal og Handelen med udenrigske Varer til benævnte Øer liges ledes være Kgl. europæiske handelssteder alene forbes holden. Ved udførselen af slige Varer fra de Kgl. europæiske Stater bliver, i Steden for den forhen an ordnede Told, herefter alene at erlægge i Recognition pro Cento Species af alle Varer uden Undtagelse; hvorimod ved Indførselen i Vestindien ligeledes af alle Varer skal betales i Told 3 pro Tento vestindisk af den Værdie, Varerne sammesteds i vestindisk Courant taperes til. 6.) Handelen med Ostindiske og Chinesiske Varer til Vestindien skal alene skee fra Kiøbenhavn, og maae disse Varer aldeles agtes lige med indenlandske, følgelig toldfrie til Vestindien hens føres (*). 7.) Af de Varer, som føres imellem St. Crup, St. Thomas og St. Jan indbyrdes, fra den ene De til den anden, skal, naar de eengang sammesteds ere fortoldede og med rigtige Passeer. Sedler findes forsynede, ingen Told videre betales. De Kgl. i Vestindien boesatte Undersaatter tillades herved at interessere i Skibe, som for det øvrige tils 24 (*) Cst. R. Br. 20 Jan. 1781. 8.) høre Fr. om den Vestind. Handel 8-10 §. 7 Apr. here Undersaatter i de Kgl. europæiske Stater; dog stal Hoved Rederen af deslige Stibe altid opholde sig 7 Apr. 16 2 og være boesat i de Kgl. europæiske Stater. 9.) For at lette Undersaatterne i Vestindien Udredningen af Told Afgifterne, maae samme, naar Pengesummen beløber 50 Rdlr eller derover, betales med Sukkere; dog skal disse Sukkere, ligesom alle andre, hvilke for Kongens Regning modtages, ikke beregnes heiere end til 5 Rdlr for 100 Pund; hvorimod det bliver undersaatterne forresten uformeent i Handel og Vandel at afsætte og sælge deres Sukkere saaledes, som de selv finde fordeelagtigst. 10.) Befindes nogen at handle imod denne Fr., da skal i de Tilfælde, hvor den i 1 og 2 § fastsatte Straf ikke finder Sted, Ved kommende efter Omstændighederne og Sagens Beskafs fenhed med vilkaarlig Straf ansees. Saa skal og de Kgl. Toldbetiente paa de vestindiske Der, under Straf af deres Embeders Forbrydelse og anden exemplarist Tile tale, med al muelig Flid paaagte, at heri paa ingen Maade foregaaer noget Underslæb, samt, saafremt noget saadant blev dem bekiendt, derom uopholdelig give Indberetning til Regieringen paa St. Crup eller Raas det paa St. Thomas, og i øvrigt feie fornøden Anstalt til Sagens videre Opdagelse og det urigtig befundnes Anholdelse. I øvrigt, og saavidt ikke ved foranførte Poster anderledes er anordnet, forbliver det indtil videre ved Frr. 9 Apr. 1764, 22 Apr. 1767, 5 Sept. 1776, og andre om den vestindiske Handel allerede forhen ergang ne Foranstaltninger. Samme paa Tydsk. p. 58. Von. Betreffend die Abkürzung des Processes in ftreitigen Schiffahrts und Seehandlungs. Sachen zu Altona. P. 320. Gen. Pl. om Kryds Fartøier. Gen. Toldkammer Pl. Hvorved Skippere og alle 21 Apr. Vedkommende advares, fremdeles at holde sig pl. 18 Mart. 1776 efterretlig; da Kongen i Nar atter har udsendt Fartøier til Krydsning. p. 63. Gen. Post Amts Pl. (Befalu. 9 Apr.) 21 Apr. Ang. den Nordlandske og Sinmarkske Post. p. 67. 1.) Den Nordlandske og Finmarkske Post imel lem Trondhiem og Wardschuus, som forhen ikkun gif 2 til 3 Gange om Aaret, sal herefter, ligesom alt een Tid lang er skeet, gaae derimellem 8 til 9 Gange aar lig; nemlig hver 6te Tirsdag om Midd. Kl. 12 fra Trondhiem og tage Veien over Land igiennem Indherredet til og over Numedals Eidet, hvor ordentlig Post, Tour og Post: Gaarde ere anlagte. 2.) Befordringen skal skee ved de dertil anordnede Post Bønder, da de i Strindens: Stor: Werdals og Indersens Fogderier, som skydse til Lands, nyde for Milen 12 Skilling Danske, og de øvrige Fogderiers Post Bønder i Nord, landene og Finmarken, som skydse til Søes, gotgieres 2 Rdlr aarlig og desuden 1 Rdlr om Aaret paa hvert Sted til Pest Baadenes Anskaffelse og Vedligeholdelse, saa og tillige nyde de Friheder, som ved Fr. 4 Aug. 1758. 1 §ere bevilgede; hvorimod Post Benderne skal holde forsvarlig Skyds i Beredskab paa de Tider, Posten er forventendes, samt sydse forefaldende Extra Poster for de sædvanlige Skyds Penge, imod Post: Aabnerens Attest, om Skydsens Længde og hvor mange Mand ders til ere brugte. 3.) Til at følge med Posten imels lem Trondhiem og Alten Gaard i Vest Finmarken skal være 3de Post: Erpresser verelviis at giøre cen Tour, og efter aflagt Reise til Trondhiem hver nyde for en saadan Reise frem og tilbage 28 Rdlr; ligeledes paa Post Turen imellem Alten Gaard og Wardsehuus i 25 Oft: Pl. om den Nordl. og Finm. Post 3-7 §. 21 Apr. Ost Finmarken skal være 2de Post Expresser, som hver skal have for en saadan Reise frem og tilbage 10 Rdlr, dog ikke førend for alt er aflagt god Riatighed, samt om Reiserne, hvad derpaa til Oplysning eller Fors bedring kunde være iagttaget, er givet en skriftlig Zereta ning, som af Postmesteren i Trondhiem, i Henseente til Turen imellem Trondhiem og Alten, og af Amtmans den paa Alten: Gaard, i Henseende til den Tuur der imellem og Wartsehuus, til General Post Amtet, strap efter at hver Reise er endt, made indsendes. 4.) Disse Post: Erpresser skal aflægge Eed til General Posts Amtet, af hvem de beskikkes; nemlig, de imellem Trond. hiem og Alten efter Forslag af Stift. Amtmanden i Trondhiem, og de imellem Alten og Wareechuus efter Forslag af Amtmanden paa Alten: Gaard; og skal disse Post Expresser, om de begaae Utroskab eller Efterla denhed, straffes, som de der handle svigagtig i Kongens Tieneste. 5.) Paa denne Tuur maac, ligesom paa andre Steder i Norge, af General Post Amter, efter Overlæg med Stift Amtmanden i Trondhiem, bestikkes Post Aabnere, og hvorfor ingen Civil. Militair: eller Geistlig Kongelig. Betient, naar de derom blive anmodede og boe beqvemt i Post. Turen, maae undslaae sig, men paatage sig samme saaledes og paa den Maade, som Fr. 4 Aug. 1758. 2 § befaler. 6.) Paa de Tider benne Post gaaer, maae hverken Skippere eller Reis fende medtage fra Trondhiem, Nordlandene eller Fins marken andre Breve, end dem, som følge med forsendende Pakker eller Varer; handler nogen derimod, forholdes dermed efter Fr. 16 Aug. 1775. 7.) Brevs Taxten i Nordlandene og Finmarken forbliver, som hid til, efter Fr. 13 Dec. 1743. 2 §, og ellers for ethvert Fogderie, saaledes: 1.) Fra Pl. om d. Nordl. og Finm. Post 7 §. 1.) Fra Strindens Fogderie: 2.)FraStordalens Fogderie: 21 Apr. til Strinden > 2 281. til Stordalen : 2 ßl. , Werdal

Inderøen

2# • Werdal Indersen Numedalen 2. $ 2 # $ 2 · 3 3 2' 5' • Helgeland $ 4 ° 8 s Salten $ 7 ' • Westeraal. og II # Lorfod. 10: • Numedalen • Helgeland > • Salten ⚫ steraal. og Loefod. = ⚫enjen og Tromsøen II • Wardsehuus og Finm. 15° Senjen og Tromsøen 10. Wardochuus og Fium. 14° 3.)FraWerdalensFogderie: 4.)Frajndersens Fogderie: til Strinden Stordalen til Strinden F 2 Lẞl. = Størdalen #2 : • Werdalen s . 2 2ßl. 2 = 2 # 4' $ Inderøen 21 . Mumedalen Helgeland • Salten $ Westeraal. og 7: Lorfod. $ IO ° Senjen og Tromsøen 10 s Wardsehuus og Fium. 14' 5.) Fra Numedals Fonderie: til Strinden • Werdalen • 3 £ßl. Stordalen, 2' . 2" 2 Numedalent = 2 Helgeland • 3 • Salien = Westeraal. og Locfod. • • Senjen og 6 19 91 Tromsven 9. Wardsehuus og Finm. 13. 6)Fra HelgelandsFogderic: til Strinden s 5 261. • Stordalen. 4 ' Werdalen Indersen. $ 2. • Helgeland Salien 3 4' • Indersen $ 3 ° 2 F Numedalen 2 = $ 5⭑ Salten $ 3 F 6 = . W steraal. og Loefod. $ 8 , Senjen og Tromsøen 89 Bardochuus og Finm. I2 : • Westeraal. og Loefod. • Senjen og Tromseen 6' ■ Wardschuns og Finm. 10 7.) Fra Pl. om d. Nordl. og Finm. Post 7 §. 21 Apr. 7.) fra Saltens Fogderie: 8.) Fra Westeraalen og Loes fodens Fogderie: 11 Lßl. til Strinden Stordalen : 7. 8 2ẞl. til Strinden Stordalen 10

Werdalen ; 7'

• Werdalen 10 = Indersen . 6 # Indersen. 9" Numedalen 8 • Helgeland 3' Helgeland = 6' • Salten 3" 3° . Numedalen : 5 • • Westeraal. og Loefod. • Senjen og Tromsøen 3" • Wardeehuus og Finm. 7' 9.) Fra Senjen og Trom soens Fogderie: til Strinden 11 Lfl. Stordalen 10 F erdalen • Indersen Numedalen • Helgeland. • Salten Senjen og Tromsøen '3' Wardsehuus og Finm. 4 " 10.) Fra Wardsehuus og Finmarken: til Strinden 15 Lßl. • Stordalen 14 • Werdalen 14 Indersen 13 = IO 9 B 8. Numedalen 12 F 61 Helgeland 10 = $ 3 ' = Salten 7 ° • Westeraal. og 3° Loefod. . 4' Senjen og Tromsoen 4 ' 24 Apr. • Westeraal, og Loefod. Wardsehuus og Finmarken 4 F I øvrigt maae alle Breve, i Følge Fr. 13 Dec. 1743, som underveis udi Fogderierne befordres, betales saaledes: For et Brev, som befordres under 2 Mile, svares I sl.; fra 2 til 5 Mile 2 sl.; og fra 5 mile og derover 3 LBI. R. Kammer Pl. (Resol. 24 Mart.) Ang. Passa gepengenes Oppebørsel for Reisende og andre, som ber tiene sig af den fra Khavn til Roeskilde anlagte nye Vei, saaledes som samme nu er bortforpagtet i 3 Aar, fra I Maj. 1777 til 1 Maj. 1780. (See Fr. 15 Febr. 1786). p. 64. AnordAnordn. om Khavns Renovation 1 §. ' Anordn. ant. hvorledes med Khavns Ga: 7 Maj. ders og pladsers Renovation for Fremtiden skal for. holdes, med videre; paa det Renovations Varket i Khavn kan holdes i behørig Orden. Cancel. p. 71. Neiere bestemt ved Pl. 14 Jun. 1780 og 8 Maj. 1788. eft. Pl. 26 Nov. 1777 og 26 Jan. 1795 (*). 1.) I alle Gader og Stræder i Khavn skal herefter hver Søgnedag Rendestenene til Bunds oprenses, og Ureenligheden af samme saavelsom af Fortogene og Gaderne i Bunker forsvarligen sammenkeies til efters skrevne for enhver Gade fastsatte Klokke Slet: I I I Mart. Febr. Jan. OR Fra 1 Apr. til ult.Sept og og Oct. Nov. Dese Kloft. Kloff. Kloff. 6 7 8 8-1 7 8 I@ I. Slotspladsen, for og Klott. bag Børsen = Langebroegaden, Strand- $ gaden, lille og store Torvegaden til Amas ger Port S St. Annegaden til Snore rebroen, store og lille Kongensgade med de! smaa anstødende Ga der, samt langs Cas nalen neden Vandet Langskanalen oven Van det, St Annegaden fra Snorrebroen til Volden Baadsmands. strædet, Sophiegeden, Sondervold: Strædet, Dronningensgade med Torvet, Prindsens 9 I II 11 gade, Kirkes Strædet, Amagergaden 10% II 12 I 11. Hois (*) Samt Rescr. 7 Maj. 1777 og 2 Jun. 1786. Anordn. om Khavns Renovation I §. 7 Maj. Fra I I I II. Høibroe, Heibroeftræ der, Færge Strædet, Østergade med de treni de smaa Gader, som stode til lille Kongens: gade Holmens Broe, langeCa nalen fra Høybroe till Holmensbroe, Stor restrædet, Holmens. Canal, Reverenßftræs 1 Apr. Mart. Febr. Jan. 09 og og til ult.Sept. Oct. Nov. Dec. Klokk. Kloft. Kloff. Kloff. 6 7 8 8 det, Laregaden og Boldhuusgaden 8 9 IO 10 Lille Kongensgade, Viin. gaardstrædet, Ⓒme. dens Gang, Kirke gaarden, lille Færges strædet, Fortunftræs det med velvingen og Kirkestræderne. Dybensgade, Hummergas den, Ulkegaden, Sval dergaarden, Admiralgaden Nellikegangen, Peder Nodes Gang III. Prinsenegade, Bis gantsgade, Stormga de, Canalen fra Prind sens Broe til Raadhuusstrædet Raad. huusstrædet til Com pagniestrædet Compagniestrædet, Na boelos, Magstrædet, Snarregaden, Knabrocstrædet fra Com pagniestrædet til Ca. nalen, langs Canalen IO II 12 12 12 2 2 6 7 8 fra Anordn. om Khavns Renovation 1 §. Fra II I 7 Maj. 1 Apr. Mait. Febr. Jan. og og 09 til ult.Sept. Oct. Nov. Dec. fra Raadhuusstrædet Klokk. 1 til Høibroe Slotsgaarden med Ride banen, rundt om Slot tets Tilbygninger til 8 Kloff. Kloft. Kloft. 9 IO 10 Høibroe, Toihuusgaden Stormbroen, Slotsbroen. Kongens Bryghuus, Prindsens Broe med Canalen til Blaataarn lange Bolden til Vandkunsten Læderstrædet, Hoskenstræ bet, Vimmelskafter fra Hyskenstræde til Amagertorv, og Amagertorv

IV. Kiøbmagergaden fra Amagertorv til Skin dergaden, Skinderga den og det lille Kirke IO stræde, samt Kirke gaarden til Nørre I I 1 I 2 12 I2 I 2 gate = $ 6 7 8 8 Klosterstræde, Graabrodrestræde og Graabro dretory, Keisergade, Trompeter Gangen, Løvstrædet, Tugthuus. porten, store og lille Helligaeistesstræde og Kokkegaden Badstuestrædet, Knabroe strædet til Compagnie. F strædet, Endeløvstra det, Broelæggerstræ Det . Klade Boederne Gammeltorv, ned ad -.00 9 IO 10 10 II 12 12 forbi Nyes Anordn. om Khavns Renovation I §. 7 Maj. Fra I Apr. I I I Mart. Febr. Jan. ril og 04 0g ult.Sept. Oct. Nov. Dec. Nvegaden, Skovboe Kloff. Kloff. Kloff. Kloff. gaden, Vimmelfastet til Hyskenstræbet = 11 121 2 V. Raadhuusstrædet fra Farveaaden til Broe læggerstræde, langs omkring ved Waisen huset, Sluttergaden, Kaitesundet, Laven. delstrædet, Michelbrva gersgade og Henrik Fiurens Gang F 6 7 8 8 Farve: Gaden, Gaases Gaden, Vandkunsten, Hestemolle Stræde, Løngangs Stræde, Volden derfra tilStu diistræde 8 9 IO 10 Kiøbmagergade fraSkin dergaden til Lande mærket, Kannikestræ derne, lille Fiolstræde,! Studii Stræde, store Larsbiørnstræde = Nørregade fra Kannife stræde ned forbi Torvene til Broelæggerstræde Friderichsberggade Vestergade, gammel Torv med Bakken og Vester Port . VI. Skidenstræde, store Fiolstræde med regaden fra Kannike stræder til Volden Sr. Pedersstræde, lille Larebisensstræde, Teil gaardsstræde, Larsleis stræder IO I I I 2 12 II 121 2 er, 6 7 8 8 HI 8 9 10 10 Rosens Anordn. om Khavns Renovation 1 §. Fra I I I 7 Maj. 1 Apr. Mart. Febr. Jan. til og og og ult.Sept. Oct. Nov. Dec. Rosengaarden, Peder Klokk. Kloff. Kloff. Kloff. Hvitfelt: Stræde med, Volden fra Studii stræde til Tornebuske gaden ' 10 II 12 12 Tornebuske Gaden, Fri derichsborg Gaden, Rosenborggaden, St. 9 12 8 00 7 H 8 8 9 IO 10 IO II 12 12 I 13 1 2

Giertrudstræde, Pust stervia, lille Kiøbma gergade, Kultorvet og Morre Port VII.Kongen NyesTorv, Gotters Gaden til Myntergaden Klareboderne, Silkegaden Pilestræde, An thonistræde, Christen Bernikoustræde Gammel Myndt, begae Regnegaderne, Dide rik Badskiærsgang, lille Grønnegade, bag Hoved Vagten : Store Grønnegade, Pe der Madsens Gang og Pistolstrædet = VIII Sølvgaden, Adel gaden til Gottersga den, Evercaden fra Rosenborg Hauge til Borregaden Printsensgade, Helsin gøersgade, Gotters gade fra Myutergadel til Volden 3 $ Landemærket ogSlippen,, begge Brøndstræderne og Springgaden VI. Deel. $ 6 7 co 8 9 10 8 8 IO 10 IO II I2 R Vogn: Anordn. om Khavns Renovation 1-2 §. 7 Maj. Fra III I Apr. Mart. Febr. Jan. til 04 09 09 ult.Sept Oct. Nov. Dec. Kloft. Kloff. Klo.F. Riott. 12 I 2 23 6 7 8 8 8 6 IO 10 1 10 II I 2 12 Vognmagergaden oa 2a. benraae med Velden, fra Tornebuske Ga den til Sølvgaden. IX.Borgegaden tilGrøn land $ Alle de Gader, som an støde fra store Kon gensgade til Adelga: den 3 = Alle de evriae Gader i Nyeboder fra Adelgaden til Volden X. Hele store Kongens gade og Norgesgaden, Dronningens Everga de fra Borregade til Norges: Gade Begge Strandstræder, St. Anna Gaden, Amaliegaden, Friderichsgaden, den lille Gade liae for Acade miet, Toldboegaden, Toldboeveien, Øster Port = Nyehavns beage Sider, omkring vasthuset samt det Stykke af Kongens Nye Torr fra Kongensgade til Bred eller Norges Wade 6 7 8 8 8 9 10 10 10 II 12 12 2.) Herfra undtages de Gader, som heel igiennem af nye blive broelagte; thi paa det Sandet vel kan synke ned imellem Stenene, mane de, om det er Regnveir, i de første 14 Dage, og, om det er tort Veir, i de forste 3 Maer, Anordn, om Khavns Renovation 2-6 §. 3 Uger, efterat Broelægger Arbeidet er gandske færdigt, 7 Maj. ikke fcies, men Rendestenene skal alene til den i 1§ bemeldte Tid dagligen renses, og, naar Veiret er tørt og heedt, skal desuden til samme Tid fastes Vand ud over Gaden, saa at Sandet kan blive vel igiennemblødt. 3.) Ligeledes bliver for Torve: Kiørselens Skyld om Mandag, Onsdag og Loverdag ikke feiet, før Klokken 2 Esterm. i Friderichsberg Gade, Vestergade, Nørregade fra Studiistrædet til gl. Torv, og derfra langs gl. og nye Torv til Broelæggerstræde, Klædeboerne, Skovboegaden, Nyegade og Vimmelskaftet til Kokkega den. Lille Kiebmagergade, Pustervig, Friderichsborgs Rosenborg, eg Tornebuskegade. Om Tirsdag, Tors dag og Fredag derimod, forbliver det ved de for disse Gader i 1 § bestemte Klokkeslet. 4.) Med Core venes Feining forholdes, som nu er meldt om de til Torvene stødende Gader; Skulde en eller anden Oms stændighed forhindre, at Feiningen ikke kunde skce til bestemte Tid om Formiddagen, maae den om Sommes ren forrettes ud paa Eftermiddagen, naar Torvene ere ledige; Og om Vinteren, naar Dagene ere saa forte, at Feining ei kan skee om Eftermiddagen paa Torveda gene, maae dertil passes beleilig Tid om Tirsdag, Tors dag og Fredag. 5.) Seiningen, og hvad dertil henhorer, skal passes saaledes, at hele Arbeidet kan være til Ende til de bemeldte Klokkestet eller i det seeneste Time derefter; Og paa det Bunkerne saa fort Tid, som mueligt, førend de borttages, kan sammens feies, maae med Feiningen ikke begyndes uden eller i det heieste 1 Time, før bemeldte Klekkester, alt i Forhold til den Strakning, som er at reengiore. For Resten maae hverken for eller scenere eller til andre Tider, end meldt er, nogen Gade Feining see, under hvad Paaskud det end maatte være. 6.) Feining R2 gen Anordn. om Khavns Renovation 6-10§. 7 Maj. gen, og hvad dertil henhører, skal paa anførte Maade besørges af Grund: Eierne uden Forskiel, saavidt deres Grunde strække sig og dem paaligger at holde Ga debroen vedlige; og af Vognmændene paa de Steder og Strækninger, de ved Contract have forpligtet sig der. til. Grund. Eierne og Vognmændene hæfte alene, og ikke deres Folk, for Politiets Tiltale, om mislig Feining befindes. 7.) Fraværende Grund Eiere skal be: Sikke nogen til i deres Sted at besorge og indestane for Feiningen, hvilke skal anmelde sig og lade deres Tavn antegne paa Politiekammeret. Det samme eller Sterv har Skifteretten i grundeiende Concurs boer og Directionen for offentlige Stiftelser at iagttage. Forsommes det, da hæfter i første Fald Husets Leie og i sidste Fald Skifte Retten eller Directionen personlig for Politiets Tiltale, naar mislig Feining befindes. 8.) Over de Steder og Strækninger, som Vognmæn dene efter deres Contract besorge feiede, skal magistras ten forfatte og til Politiekammeret meddele en nøiagtig og, i Henseende til Torvenes Strakning fra Husene, ved Alnemaal bestemt forklaring; hvilken, uden at maae paaankes, skal følges som Negeli de imellem Grunds Eierne og Vegnmændene om Feiningen opkommende Tvis stigheder. 9.) Reise Tvistigheder sig imellem Grund Eierne indbyrdes, om hvorvidt den ene eller den anden bør feie, da har Politiemester at forlange Magistratens Betænkning, hvorvidt det paaligger disse Grund Eiere at holde Gadebroen vedlige, og der. efter al enhver, uden videre Omstændigheder eller Paaanke, tilfindes at besorge Feiningen. 10.) Til det i 1 § ommeldte Arbeide maae Grund Eierne saavelsom Vognmandene efter Behag betiene sig af egne eller leiede Sole, naar det kun ikke er Renovations: Betienternes Pligtsfolk; thi disse maae perefter ikke be. fatte Anordn. omKhavns Renovation10-13§. fatte sig med anden Feining end den, hvortil de som 7 Maj, Pligtsfeiere ere antagne. Ligesaa lidet maae herefter enten Renovationens eller Politiets Betiente i Almindelighed paatage sig Feiningen for nogen Grund Eier eller Vognmand, under hvad Paaskud det end er; saas som de ikke kan have Opsigt med det Arbeide, de selv besørge forrettet. 11) Naar Ureenligheden af Rendestenene, Fortogene og Gaderne, som meldt, er sammenkeiet i Bunker, meae alt hvad Seieskarn i Hus sene samles, og dertil sædvanlig henregnes, udbæres og. Henlægges paa Zunkerne; undtagen Glas, Pottes staar, Søm og deflige, der kan beskadige de passerende Mennesker eller Creature, hvilket for sig selv samles og henlægges umiddelbar i Renovations Vognene, uden at maae komme paa Gaden. (Cfr. Pol. Pl. 28 Oct. 1790). I de i 2 § ommeldte Gader udbæres Feieskarnet umiddelbar paa Vognene, maar Skrallen advarer om deres Ankomst. 12.) Ingen maae udskylle Uhumsthed i Nendestenene, men skal lade samme paa hidtil anordnede Maade af de dertil beskikkede Vogne bortføre (Sec Pl. 8 Maj. 1788. C); Ei heller mane Aadster af Hunde, Katte og større Dyr paa Gaden udlægges, men Eierne skal lade dem ved Natmandens Folk af deres Huse bortføre; dode Høns og deslige maae derimod blandt Feieskarnet udbæres og skal som saadant bortkiøres. 13.) Som Feieskarn ansees ogsaa Gruus, Jord, Farves Riedlernes Bundfald og deflige, naar det ikke udgiør uden Læs; er det derover, skal vedkommende Eier paa egen Bekostning lade det bortføre, og maae da, saavidt mueligt, intet deraf udbæres af Huset, før det med det samme kan lægges paa Vognen. Udfordrer en aldeles uomgiængelig ødvendighed, at noget maae lægges paa Gaden eller Fortoget, da maae det ei være mere, end at det kan blive bortført, og Stedet, hvor Si 3 det Anordn. omkhavnsNenovation 13-16§. togene. 7 Maj. det har lagt, fuldkommen reengiort inden samme Dage Aften; saasom intet deslige under noget Paaskud maae blive liggende Natten over enten paa Gaderne eller For 14.) De af Grund Eierne, som staae i Bygning og saadant paa Politiekammeret have ans meldt, beholde vel fremdeles Frihed at udlægge Gruset paa Gaden, naar de ikke dertil have Gaardsrum; Men Politiet skal have noieste Indseende med, at Frr. 21 Maj. 1680. 9 § og 25 Apr. 1702. 10 § stricte efterleves, saa at Gruset, saavidt mueligt, inden Aften og i det seeneste inden 4 Dages Forløb, efterat det er udlagt, Bortskaffes og ei tillades at ligge længer, under hvad Paaskud det end maatte være. 15.) Til alle an dre Tider, end de forermeldte, forbydes aldeles Ind byggerne, hvem de ere og hvad Paaskud de end have, at udfeie, udføre eller udkaste nogen Slags Ureenlig hed paa Gaden eller Fortoget; undtagen paa de 2de aarlige flyttedage, tredie Fredag efter Paaske og Michelsdag, da det, som hidtil, tillades de Flyttende, at lægge Sengehalm og anden ved Værelsernes Reengig relse faldende Ureenlighed paa Gaden; deg har Polis tiet tillige paa det neieste at tilfee, at alt det udlagte, saa snart mueligt og i det seneste inden 4 Dage efter Flyttedagen, af Vognmændene bliver bortført; til hvilken Ende disse skal tilholdes ogsaa om Eftermiddas gen i saadan Tid at sende deres Vogne i Gaderne. 16.) Om Vinteren, saalænge ikkun tor Frost og ingen Snee indfalder, forholdes med Rendestenenes Oprenss ning, Gadernes eg Fortogenes Feining og Feiesbarnets Uolæggelse i et og aft, som paa de andre Aarers Tider; uden Politiemester finder det nødvendigt, at Nendestenene oftere end een Gang om Dagen skal ophugges, da Grund Eierne og Vognmændene, hver paa sine Stræk ninger, skal besørge faadant forrettet, til den Tid Polic tiemester Anordn. omKhavnsRenovation 16:19§. tiemester foreskriver. 17.) Naar Slædeføre ind: 7 Maj. falder, ber, efter Politiemesters Feranstaltning, til Beqvemmelighed for de Reisende og Bønder til og fra Staden, saa megen Snee blive liggende i alle de store og reelle Gader, Torvene, Heibroes og store Færgestræde med videre, at Slæder kan fremkomme; og made imidlertid paa bemeldte Steder ingen anden Renovation foretages, end saavidt Frieskarnet vedkommer, hvilket, imedens Snee ligger, ikke maae henlægges paa Gaden, men skal umiddelbar udbæres i Vognene, naar famine til de for enhver Gade i 1 § fastsatte Klokkeslæt hver Dag indfinde sig, og Skrallen advarer om deres komme. Med Rendestenenes Rensning paa bemeldte Steder forholdes efter den Foranstaltning, Politiemester efter Omstændighederne finder fornøden at giøre. Paa de andre Steder derimed, hvor Snee ikke skal blive lige gende, forrettes Renovationen daglig efter 16 §, og forges for, at Sneen efter yderste Muelighed bortskaffes og Steenbroen holdes bar (*). 18.) Sneen af Tagrenderne til Gaden maae paa Gaden nedkastes og ansees som til den publiqve Renovation henhørende; men den Snee, som falder i Indbyggernes Gaarde, maae ingen Tid paa Gaden udlægges, men skal af Grund Eierne selv besørges bortført. 19.) Naar Slædeføret er til Ende, skal vedkommende Grunds Eiere og Vognmænd paa de Steder, hvor Sneen urørt har henlagt, efter Politiemesters Tilsigelse besørge Gade Jisen til Bunds opstadt, saavidt dem paaligger at feie; og maae saadan Opstødelse ei see til anden Tid og paa andre Steder, end tilsagt vorder; ligesom ogsaa Politiet skal sørge for, at ikke større Strekning Gade Jis tilsiges at ophugges, end efter Overlæg med Vognmændene inden Asten vist kan blive bortført, samt R 4 (*) Cir. Rescr. 27 Oct. 1786. at Anordn. omKhavusNenovation 19-23§. 7 Maj. at Opstedelsen og Bortførelsen begynder i den Ende af Gaden, som er nærmest ved Losse Pladsen, paa det Arbeidet desbedre kan fremmes og Passagen, snarest mueligt, blive frie. 20.) Alle Stadens publis qve Rendestene og Tverkister besørge Vognmændene efter deres Contract ideligen rensede og om Vinteren ophugcede; og saa ofte stærk Pladsregn indfalder ved Nat eller Dag, tilsee de, at Vandet ei stoppes, saa at det des Aarsag indløber i Folkes huse og Kieldere. 21.) 2de Gange om Aaret, nemlig midt i Apr. og midt i Oct., skal Beboerne, paa Vesterbroe, fra Accise Boden til Friderichsbergs Konge Port, paa Torre Broe, fra Accise: Boden til Assistents: Kirkes gaardene, og paa Øster: Broe, fra Accise: Boden til Blegdams Veien, lade sammenkeie Ureenligheden paa Steenbroen; Og have de Dagen til denne Feining med Vognmændene at overlægge og imellem sig saales des at bestemme, at den sammenkeiede Ureenlighed, saasnart see kan, bortføres, før den igien udkiøres over Broen. 22.) Vognmændene, som efter Deres Contract skal bortføre alt Gades og Feieskarn same Sneen og Jis af den hele Stad, skal til den Ende med et tilstrækkeligt Antal Vogne eller Rarrer, med tætte For. og Bagsmekker forsynede, hver Dag møde i Gaderne til de for Feiningen paa ethvert Sted foreskrevne Klokkesler eller i det seneste Time deref ter, og mane de passe det saaledes og have saadan Ops sigt med deres Folf, at Alting kan være bortført i det seeneste I Time efter de fastsatte Klokkeslet. De selv og ikke deres Folk hæfte for Politiets Tiltale, hvis noget herudi forsees. 23.) Ligeledes skal de i de nye broelagte samt i de Gader, hvor om Vinteren Sneen i Følge 17 bliver liggende, hver Dag til forestreene Klokkestet indfinde sig for at afhente feies Earnet Anordn. omKhavnsRenovation 23-27§. ffarnet, og med en Skralle advare Indbyggerne om 7 Maj. deres Komme. 24.) I Henseende til Sncens og Gade Jsens, samt Ureenligheden af Tervene og Fors stæderne eller Broerne, dens Bortførelse, rette Begns mændene sig efter hvad derom i 4, 17, 19 og 21 §, samt deres Contract, er meldt, saa at Bortførselen seer saa fort som mueligt, efterat Feiningen eller Ophugningen er forrettet; Saa have de og at rette sig efter hvad i 15 § er foreskrevet om den ved Flytres Tiderne faldende Ureenlighed, og i Almindelighed paa det nøieste at opfylde alt, hvortil de ved deres Cons tract have forbundet sig. 25.) Ligesom det ved Vognmændenes Contract er fastsat, at ved hver Vogn skal følge en Greb og, især i vaadt Veirligt, en huul Skuffe, saa, paa det Ureenligheden desbedre tilbunds kan blive borttagen, skal Renovations Betiens ternes pligtskarle imod en Discretion, som gives dem af Renovations. Kassen, være tilstede i Renovas tions Districterne, saalænge Renovations: Tiden varer, og ikke alene sammenseie, hvad af Bunkerne kan være udkiørt eller adspredt, siden Indbyggerne feiede, men endog hielpe Kiorekarlen til at faae det lagt paa Voge 26.) Om end iblandt de sammenkeicde Bunker findes noget, som Vognmændene formene ikke at henhøre til den publiqve Renovation, men Borts førselen at tilkomme Eierne, saa maae det dog ikke blive liggende, men Vognmændene skal uden Modsigelse føre der bort, hvorimod siden efter af Politiemester skal kiendes, om Eierne derfor skal betale Vognmændene eller ikke. Til den Ende sal Renovations: Betienten syne saadanne Bunker og give Politiemester Efterrets 27.) Forefins ning, om hvad han har befundet. des Aadseler i Gaderne, skal Natmanden, paa Buds nen. R5 Stikkelse Anordn. omkhavnsRenovation 27-29§. 7 Maj. fiffelse fra Renovations Betienten i det District, strax sende sine Folk for at borttage dem; Forsømmer at manden at befale sine Folk saadant, beder han derfor 1 Rdlr; indfinde hans folk sig ikke i det seneste en Time, efterat de have faaet deres Hosbonds Befaling, da straffes de med 24 Timers Fængsel paa Vand og Brød i Raadhuusfielderen. Kan Eierne til Aadslerne opdages, da betale de Natmandens Folk for Bortfør selen efter Politiemesters Kiendelse. 28) Reno vations Betienterne skal paasee, at Feiningen, med hvad dertil henhører, Isens Opstedelse og Ureenlighe dens Bortførsel neie fuldbyrdes paa foreskrevne Tid og Maade, samt at intet begaaes, som strider imod denne Renovations Anordn.; hvorom de til Politiemester dags lig skal give Rapport; og paa det at man kan være des vissere om, at Opsigten retteligen føres, skal Poli tiets øvrige Betiente flittig eftersee og rapportere, om Renovations: Betienterne have opfyldt deres Pligt; ligesom og Politie Inspecteuren, saavidt ham mue* ligt er at komme omkring, skal efterforske, om saavel Renovations Betienterne som de andre Politiebetiente have overseet noget uordentligt, hvilket ingenlunde maae taales, men af Politiet skal angives og paatales, om end aldrig Besværing fra nogen derover indløber. 29.) Befindes nogen Grund Eier eller Vognmand at lade forrette Feiningen, og hvad dertil henhører, ufors svarlig, eller ikke at være færdig dermed til rette Tid, da har Renovations: Betienten ufortøvet at lade det Manglende fuldføre ved sine pligtsfolk, som, imod selv at anskaffe og bekoste det fornødne Redskab, nyder følgende Betaling af den Feilende: For Anordn. omKhavns Renovation 29-30§. For et Huus eller Grund, hvis For Feitenes Brede til Gaden er: ning. Opbug Rende: Gade= 7 Maj. Ises Opsiods ning ning. Under Alen betales 8 2 §. 7 til o Allen $ $ 3 IO $ 15 $ 8 $ 4. 15 # 20 $ 4 20 6 25 25 ' 30 3° = 40 4° : 50 50 60 $ " IO 18698f. +6894 4 B. 8 B. 12 16 18 20 12 24 14 28 16 32 20 40 60 80 $ 12 24 48 80; 100 Alen incl. 16 32 64 2 4 8 og for hver Alen over 100 Alen Desuden har Renovations Betienten at rapportere det skeete til Politiekammeret, at den Feilende end videre kan tiltales og dømmes i Bøder. Kan Pligts: Feiepengene ikke strap hos Vedkommende erholdes, fordi disse formene sig at være skeet Uret, da foreftydes de af Renovations Kassen indtil Sagens Uddrag, imod Renovations: Betientens Qvittering paa hans af en Politie Secretair attesteret Regning, og gotgieres de da Kassen siden igien af den Tabende. 30.) Skulde Vognmændenes Vogne enten ikke Ureenlig heden forsvarligen bortføre, men lade noget uborttas get eller spildt efterligge, eller ikke være færdige med Bortførselen til foreskrevne Tid, da har Renovationss Betienten ikke alene ufortøvet at foranstalte, at Borts førselen fuldbyrdes ved de i Renovations Districterne i Beredskab holdende pligtsvogne, men endog det passerede paa den daglige Rapport til Politiekammes rets videre Tiltale at anføre. For hvert Læs, Pligtsa vognene saaledes efter Renovations Betientens Attest bortføre, skal af Renovations Kassen strax udbetales 3 Mark, hvilke igien den efterladne Vognmand i hans Fors Anordn. omKhavns Renovation 30-35§. 7 Maj. Torpagtnings Summa skal affortes. 31.) For nemme Renovations: Betienterne, at Jord eller Gruus imod den 13 og 14 S henligger paa Gaden, da skal de, naar vedkommende Eier paa Advarsel det ikke strap Bortskaffer, det ved leiede Vogne paa Fiernes Bes kostning lade bortføre, og de derfor udlagte Penge inddrives paa samme Maade, som herefter om Renos vations Boderne meldes. 32.) For enhver Forseelse imod denne Renovations Anordning, som ikke til Ureenlighedens ortkiørsel kan henregues, bødes en Mulet fra 2 Mark til 4 Rdlr; for hver Forseelse, som i Henseende til Bortkiørselen beganes, bedes en Mulet af 1 til 6 Rofr; og for hver Forscelse, hvori Opsigts: Betienterne af Efterladenhed befindes style dige, bødes Iste Gang 1 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang er Embedet forbrudt, undtagen en Opsigts Batient befindes, at have handlet imod den 10 §, da han star derved forbryder sin Bestilling; Derimod maae den Betient, som har viist sig særdeles paapas. fende i at efterkomme fine Pligter, ved Aarets Ud. gang tillægges en Douceur af de indkomne Boder. 33.) Af forskrevne Bøder tilfalde de paa 2 Mark Angiveren alene, af det øvrige nyder han det halve og det andet halve hiemfalder Renovatione: Kassen. 34.) Befindes Renovationens eller Politiets andre Betiente af Ondskab aabenbare uretteligen at have angivet nogen for en Renovations Forseelse, da skal Betienten ei alene selv betale Pligts Feiepenge eller Pligts-Vogn leie, om noget derfor er udlagt, samt erlægge de Bo der, den Angivne skulde betalt, hvis han var befun det skyldig, men endog desuden paa det skarpeste ansees efter Politiemesterens Kiendelse. 35.) Politie, mesteren, som den hoieste Opsigt over Renovations. Værket og det endelige Ansvar for sammes rigtige Eres cution Anordn. omKhavnsRenovation 35-38§. cution paaligger, skal bes Aarsag ene og uden Ap: 7 Maj. pel paakiende alle de Sager, dertil henhøre og for ham angives eller indklages', og bestemme, hvormeget af de i den 32 § anførte arbitraire Bøder for den begangne Forseelse skal erlægges, ved hvilken Bestem melse Sagens Omstændigheder, Forseelsens Natur og Storhed samt den Skyldiges Vilkaar komme i Betragte ning; og haver Politiemesteren ved hvert Aars Udgang til Cancelliet at indberette, hvor mange deslige Bøder ere indkomne (*). 36.) Ligesom Grand Eierne og Vognmændene efter 6 og 22 § hæfte for Politiets Tiltale i Henseende til Forseelser ved Gade Feiningen eller Bortkiørselen; saa hæfte og i Almindelighed alle Huusbonder for andre Denovations Forseelser, som af deres folk og Tyende begaacs, saasom det paas ligger enhver Huusbonde at have Opsigt med sine Folk. 37.) oder saavelsom Pligtspenge ind. drives ved Udpantning, naar de vedkomme Grunds Eierne eller Hausbonderne, affortes i Forpagtnings. Summen for Vognmændene og i Lønnen for Opsigtss Betienterne. Udpantningen skeer efter trende Soles mærkers Forløb ved tvende af Politiemester authorises rede Politicbetiente uden videre Omstændigheder hos Huusbonderne, Grund Eierne eller dem, der efter 7 staae i deres Sted; Det udpantede Gods forbliver i 6 Uger paa Politiekammeret til Indløsning, men efter den Tid kan det ved offentlig Auction sælges og Eieren det fra Boderne overskydende tilbageleveres. 38.) Er hos den Skyldige aldeles intet at faae for de idømte Bøder, da, paa det han dog ikke mere end andre skal undgaae Straf, skal han for Vøder paa 2 Mark sidde 12 Timer, paa 3 til 6 Mark: 24 Ti mer, (*) See Rescr. 2 Jun. 1786 og pl. 26 Jan. 1795. Anordn. om Khavns Renovation 38-41§. 7 Maj. mer, paa 6 til 9 Mark: 48 Timer, og saa fremdeles for hver Rdlr 24 Timer i Raadhuus Arresten paa Vand og Brød; Militaire af Land. Etaten skal uds holde denne Arrest paa Hovedvagten, hvor Commans danten skal strax lade dem indsætte, naar Politiemester tilsender ham sin Kiendelse derom. Militaire af Sees Etaten indsættes ligeledes i Holmens Bagt, naar Pos litiemesters Kiendelse de Skyldiges Chefer tilstilles. 39.) Grund Eierne, eller de i Følge 7 § i deres Sted trædende, saavelsom Huusbonderne og Vognmændene, der hæfte for Bøderne, skiont deres Folk begaae Forseels serne, maae derimod igien afkorte Bodernes Beløb i deres Folkes Løn; Og fan de paa den Maade ikke komme til Regres eller heller vil, at deres Folk med en legemlig Straf skal revses, da skal folkene, naar uus bønderne saadant af Politiemester forlange, firar og uden nogen nye Kiendelse indsættes i Raadhuus Arres ften paa Vand og Brod i saa lang Tid, som efter 38 § i Forhold til de af Huusbonden udbetalte Boder er fastfat. 40.) Formener nogen sig befoiet til at klage over Politiemester i Henseende til Rettens Fornegtelse, Spilde eller voldsomme Tvang i Renovations Sager, da har han saadant for Magistraten at andrage, som, efter indhentet Oplysning, Sagen til Cancelliet indberetter hvorfra den Klagende nærmere Resolution har at forvente. 41.) Skulde Politiemester finde, at et eller andet denne Renovations Anordning til forbe dring kunde tilføies, da har han saadant til Cancelliet til nærmere Resolution at indberette; og skal da det, han i Følge deraf ved trykte Placater bekiendtgior, ansee og holdes ligesaa fuldt, som det Ord til andet var anført i denne Renovations Anordning; ved hvilken ellers alle de Anordninger, Placater og Bekiendtgørelser, som hids Anordn. om Khavns Renovation 41 §. hidtil om Gade Renovations Basenet i Khavn og 7 Maj. Christianshavn ere udkomne, skal være ophævede. Fr. Ang. Handelen paa Kysten af Guinea 12 Maj. samt derfra til de vestindiske Øer. Gen. Told - Kammer. Iblant Frr. for 1778. P. 349. Forandret ved Neger Handels Fr. 16 Mart. og Fr. 7 Nov. 1792 samt Pl. 15 Jan. 1781. cfr. Østers. og Guin. Handels Octroj 5 Jul. 1781. Gr. Da Kongen har taget Forteresserne og Lo gerne paa Kysten af Guinea, som forhen vare overs ladte det forrige guineiske Handels. Societet, igien i Bes siddelse, og lader Handelen derhen, saavelsom derfra til de vestindiske Der, drive ved en her anordnet Gui neist Handels: Direction for Sin Egen Regning, dog uden at nogen af Undersaatterne, som endnu have Lyst til der at handle, derfra udelukkes; saa bliver for at bestemme en vis Orden i denne Handel, i Overeense stemmelse med andre nyere for Handelen og Skibsfarten i Almindelighed anordnede Foranstaltninger, ved denne Fr., som fra 1 Jan. 1778 skal tage sin Begyndelse, sol. gende anordner: 1.) Handelen paa Kysten af Guinea og derfra med Slaver paa de Kgl. vestindiske Der skal alene føres med indenlandske Skibe, som enten af den Guineiske Hans dels: Direction eller af Kgl. Undersaatter i de Kgl. euros pæiske Stater didhen udsendes; saa at følgelig de paa Kysten af Guinea farende Skibe alene skal tilhøve enten Kongen Selv eller hans egne Undersaatter. (See Fr. 7 Nov. 1792). herfra farende Stibe skal alle enten være bygte paa ins denlandske Verfter og efter Fr. 18 Mart. 1776 til Defension indrettede, eller og af det Vest. Rente. og Gen. Toldkammer, som saadanne, der allerede forhen 2.) De paa denne Handel have Fr. om Handelen paa Guinea 2-7 §. 12 Maj. have været brugte i denne Fart, dertil authoriserede. 3.) Hvert Skib, som farer paa Guinea, skal være fors synet med de Passer og Beviser, som i Frr. om Skibs farten i Almindelighed ere blevne befalede, samt i øvrigt med de Documenter, hvilke sædvanligviis med Skibene bør følge, for i fornødent Fald at kunne produceres, og Vedkommende derved undgaae de Uleiligheder, som i Mans gel af saadanne Passer og Documenter kunde møde. 4.) Til Skippere og Styrmænd paa slige Stibe maae ingen andre bruges, end Kongens egne ndersaatter, ligesom og ethvert Skibs ovrige Mandskab, saavidt mueligt er, skal bestaae af Kongens egne Undersaatter. 5.) Alle til denne Handel tienlige Varer, som her i Riget frembringes eller forarbeides, saa og de, som fra Ostindien og China her til Staden directe ankomme, tillades, uden nogen Afgifts Erlæggelse, til Kysten af Guinea at udsendes, naar ikkun, i Henseende til Angis velsen og i andre Maader, iagttages al den Rigtighed, som ved Told Fr. 26 Nov. 1768 er fastsat. 6.) For saavidt de til denne Handel behøvende Varer ikke fan erholdes i de Kgl. Stater selv, maae det være tilladt at betiene sig af udenrigste, hvilke, imod en Afgifts Erlæggelse af 2 pro Cent Species efter Værdien, tillades at vorde udsendte, naar samme ordentlig angives til Udførsel til Guinea og under behørig Opsigt oplægs ges; dog skal disse Varers Udførsel til Guinea, under Straf af Confiscation, beviislig skee i det allerfildigste inden 2 Aars Forløb. 7.) Skulde en Skipper ikke kunne imod Slaver paa Kysten forhandle alle here fra og derhen til Handel medbragte Varer, skal han være pligtin, ved det der værende Gouvernement, forinden sin Afreise til Vestindien, at indlevere en beediget nøiagtig fortegnelse over alle de Varer, han har tilbage, og Skal denne hereftet af benævnte Gouvernement authoris seres. Fr. om Handelen paa Guinea 7-12 §. seres. Efter denne Fortegnelse tillades da Varerne siden 12 Maj. paa de Kgl. vestindiske Der frit at indpassere og der at forhandles. Men skulde nogen understaae sig, foruden disse Varer, i Vestindien ved linderslæb at bringe andre i Land og samme der forhandle, skal Varerne ikke alene være confisquerede, men Forbryderne endog desuden forfaldne i en Pengemulet af 100 Rdlr. (See Octr. 5 Jul. 1781. 28 §). 8.) Til de Kgl. vest, indiske Øer skal aldeles ingen andre Slaver henbringes, end alene de, som diehen føres med Kongens egne af Handels Directionen udsendte eller Kgl. europæiske Unders saatter tilhørende Skibe; og bliver derimod al Indføre fel af Slaver med fremmede Skibe til benævnte Eie lande, under Straf af Slavernes Confiscation og alvors lig Tiltale, herved aldeles forbuden. (See Fr. 16 Mart. 1792. 20). 9.) Af alle med indenlandske Skibe til de Kgl. vestindiske Øer overbragte Slaver bliver ved Inde førselen til Kongens Kasse i Recognition eller Told at berale: af hver fuldvoren Slave 4 Noir, en halvveren 2 Rdlr, og af et Barn 1 Rdlr. (See Fr. 16 Mart. 1792. 4 §). 10.) De Kgl. Undersaatter i Vests indien mane ubehindret afhænde deres Slaver til fremt mede Colonier; dog skal af Sælgeren, sørend Udfors selen skeer, hver Gang til Siegieringen paa St. Crup eller til Raadet paa St. Thomas indleveres en neiagtig Fortegnelse over de afhændede Slaver, i hvilken tillige kal angives Kioberens Navn og Opholdssted. (See Fr. 16 Mart. 1792.6§). 11.) Af saadanne til Frems mede afhændede eller solgte Slaver skal ved udførselens ikke erlægges nogen Recognition; men derimod skal den i 9 § bestemte Recognition eller Told, uagtet samme forhen ved Indførselen er betalt, atter erlægges, naar en Indvaaner med sine Slaver fra Eilandene ganske og als deles bortreiser. 12.) Skulde nogen Fremmed sig VI. Deel. paa Fr. om Handelen paa Guinea 12:15 §. 12 Maj. paa de Kgl. Der med sine Slaver ville nedsætte, haver han sit Forsæt den vestindiske Regiering vedbørlig at tilkiendegive, samt over sine Slaver at indlevere en rigtig Fortegnelse, oa, efter erholden Tilladelse, af enhver Slave, efter sammes Beskaffenhed, at erlægge den i foranførte 9 § fastsatte Recognition. 13.) Saas fremt et eller andet af de til Guinea udsendte Stibe ikke Fulde gaae til de Kgl. vestindiske Der, men med africans ste Varer vende lige hervid tilbage, da skal af alle dess lige Vater ved Ankomsten her i Told erlægges 2 p. C. Species efter Værdien. 14.) I Almindelighed skal alle Skibe, som fra de Kgl. europæiske Starer uds gaae paa Handelen til Guinea, hvad enten de derfra sørst gaae til de Kgl. vestindiske Colonier, eller umiddelbar fra Guinea komme tilbage, altid, ligesom de paa Vestine dien seilende Stibe, eene og alene til Khavn indlobe; og forbeldes da i Henseende til disse Skibes Ladnina paa samme Maade, som med de vestindiske Skibes Ladning, nemlig at bele Ladningen her ordentlig udh fes og i Pakhuse under Toldbetienternes Opsyn oplægges, forinden samme eller faa meget deraf, som ikke her forbliver, videre forsendes cfr. Pl. 13 Dec. 1779. 2 §). 15.) Af den Skibsprovision, som for Mandskabet paa et saa dant til Guinea afgaaende ekib medtaget, skal den ans ordnede Consumtion, ligesom hidtil, erlægges; dog vil Kongen derimod fremdeles lade udbetale den forhen ved Resol 2 Dec. 1768 fastsatte Gotgiørelse af 4 dir for hver Mand, som til fibets Besætning henhører. 15 Maj. = Gen. Post Amts - Pl. (Resol. 21 Apr.) Ang. en daglig agende post imellem Khavn og Geb singser, sem med Junii Maaned tager sin Begyndelse. (Til større Veqvemmelighed og Sikkerhed for det Almius delige). P. 1. Fors Pl. om Helsingeers Post 1-8§. Forandret og nøiere bestemt ved Agende. Post: Tort 15 Maj. 23 Febr. 1788. cft. Pl. 19 Sept. og 10 Jun. 1784. 1.) Hver Morgen Klokken 8 (*) afgaae zde Post: Vogne, den ene fra Khavn til Helsingøer, og den anden fra Helsingser til Khavn, hvilke medrage Breve, Penge og Pakker, saa og Reisende, saavidt Summer tillader. 2.) Lose Breve imodtages til Time for Postens Afgana, men pakker indleveres Aftenen tilforn imellem Kloff. 6 og 8, efter hvilken Tid eller og om Morgenen, een Time for Postens Afgang, de, som vil reise med, kan blive indskrevne, om der et Num tilovers; Og skal Breve med Banco Sedler og de til nogen vis Værdie afsendende Varer just Klokken 6 om Aftenen indleveres, at de ferst kan blive efterseeie og med Post: Contoirets samt Afsendernes Signet forsonede. Indleveres noget efter den bestemte Tid, maae Veds kommende være fornøiet med, at det enten ikke imodtas ges eller og bliver liggende til næste Dag. 5.) De Reisende betale Fragten ved Indskrivningen, og derfor uden 4 Skil. i Indskrivnings Penge og 2 Skil. for Be viset. Og ligesom de Reisende maae tage imod den Plads, som enhver bliver anviist af Postmesteren, saa. ledes skal og de med Posten ankomne frem for andre have Rettighed til, den næste Dag dermed igien at afgaae; Ligeledes de, som ville med lige til Helsingser eller Khavn, have Fortrinet for dem, der aleneste ville til et unders veis liggende Sted, hvilke sidste og maae stige af, naar Posten holder i Nærheden af Stedet. 8.) De, der skal besørge Posten paa Hirschholm eller i Lyngs bye, fan ikke love Befordring for Pakker eller Reisende, for Vognen ankommer, og der sees, at være Rum tiss overs. 2 (*) Men efter Gen. Post Amtets Befiendtgiørelse af 24 febr. 1778: 1. 9. 15 Maj. overs. 15 Maj. 21 Maj. Pl. om Helsingeers Post 8 §. (Det øvrige af denne Pl. er bortfaldet ved Agende Post Taxt 23 Febr. 1788). Pl. Betreffend die Abgabe von solchen fremden Schiffen, die an einländischen Küsten gestrandet find, und von Königl. Unterthanen erstanden worden, um nach ihrer Reparation als einländische Schiffe unter dänischer Flagge gebraucht zu werden. P. 95. Fr. Ang. Adskilligt Agerdyrkningen og Tienestefolk med videre paa Særse vedkommende. Cancel. p. 97. Gr. At forekomme adskillige paa Færge i Evang gaaende ordener, og især den nu saa giangse Udtryg. len og Landstripperie, samt deraf flydende Lediggeng og Mangel paa Tienestefolk paa Landet, der igien har foraarsaget den i de senere Tider meget tilverne Korn Trang eg Agerdyrkningens Aftagelse og Forsømmelse i Landet. 1.) Sysselmændene paa Faroe med deres 2de Mænd skal berefter, naar de omreise for at oprebare Kongens Uld Tiende, overalt eftersee og anmærke, hvad Jordegods enhver Kongs Leilænding besidder, og hvor stort Stykke han deraf for det Aar har dyrket; Befinder han da nogen, som besidder til Agerdy: kaing beqvemme Pladser, at have været forsømmelig i at dyrke sin Boe eller Ager: Jord, haver Sysselmanden fligt for Landfogden tilbørlig at angive, som skal strap paa lovlig Maade tiltale den, som sig i saadan Forseme melse har ladet finde, til derfor at stande til Rette efter Loven; Til hvilken Ende olle Kongens Leilaændinger efters dags skal i deres Borel Breve udtrykkelig tilpligtes, under vedbørlig Straf, ei alene forsvarlig at dyrke hvad Jord, der allerede er optaget til Korn Avling ved deres Gaarde og Pladser, men endog efter hvert Steds Leiligs hed Fr. om Agerdyrkn, c. paa Faree 1-4 §. hed og Omstændighed efterhaanden at see endnu mere 21 Mej. Korn: Land optaget. Hvorimod Kongens Leilendinger samt andre af Bondestanden i Færse, som maatte bevis ses at udvise nogen særdeles Flid i Landbrugets Drift og Jordens Dyrkning, kunde vente at vorde efter befunds ne Omstændigheder betænkte enten med Præmier eller ans dre passende Belønninger og Opmuntringer. 2.) Tienestefolk, som overbevises at opføre sig frisdesløs, modtvillig eller opsætsig i deres Tieneste, skal Huusbon den ei alene have Magt til af fin Tieneste at bortvise, men de skal endog efter befundne Omstændigheder straffes enten med Gabeskokken, eller med at sidde nogen Tid paa Vand og Brod enten i et Udhuus af Huusboudens egne, under Kaldsmændenes eker 2de af Syffelmanden tilsatte Mænds Opsigt, eller i Corps de Garden ved Skandsen; eg skal da i begge Tilfælde de paagaaende Omkostninger af Tienes rens indeholdte Løn af Huusbonden udredes. 3.) De, som uden lovlig Aarsag (saasom at blive ilde meds handlet af Huusbonden) forlade deres Tieneste uden lovlig Opsigelse, stal straffes paa samme Maade, og dess uden miste den Løn, som er fortient og haves tilgode til den Dag, de saaledes urettelig begave sig af Tienesten. 4.) Befindes nogen Huusbonde ikke at give fine Tie nere, hvad han bør efter deres Forening, eller ikke at betale dem deres Løn i rette Tid, da skal vedkommende Syffelmand ved en politie Riendelse give Tieneren Frihed til at forlade sin Tieneste, og tilfinde Huusbonden ei alene at betale Tieneren sin fulde Løn for den tid, samme kulde have blevet i Tienesten, indtil han efter foregaaende lovlig Opsigelse havde været forbunden til at qvittere, men og betale i Mulet til Fattig Kassen Aars Len. Paa samme Maade skal den Huusbonde ansees, som uden gyldige Aarsager (saasom Utroskab, Drukkenskab, Skisdesløshed eller Opsætsighed) bortvis 3 fer Fr. om Agerdyrkn. c. paa Færse 4-6§. 21 Maj. ser nogen Tyende af sin Tieneste, før rette Fardag; item de, som medhandle deres Tienere ilde oa utilborlig uden lovlig Aarsag, i hvilket fald Huusbonden desuden for sit uskiellige forhold sal straffes efter Loven. 5.) Saa skal og enhver Huusbonde enten selv eller ved vedkom mende Sysselmand paa egen Bekostning, om han ei selv fan frive, uvægerlig aive fine Tienestefolk, naar de fra ham skilles, saadant Skudsmaal, som de have fortient, og deri udtrykkelig mælde deres Fors og til Navn, Alder, om de ere gifte eller ei, hvor længe de have været i hans Tieneste, samt hvorledes deres Forhold i samme har været. 6.) De Huusbonder eller Tienere, som formene sig besoiede til at klage over hinandens For. hold, imedens Tienesten vedvarer, eller over ulovlig Borte jagelse eller undvigelse af Tienesten med videre, have saadant vedbørlig at andrage for Sysfilmanden, som da tilligemed fine 2de sædvanlige Raldsmænd eller, om de ei ere tilstede, da med Kirkeværgerne i det Sogn, Forseelsen er skeet, strax og uden andre Formaliteter, end dem, Tid og Leilighed kan tillade, bør at undersøge og paadømme de saaledes imellem Huusbonder og Tienere opkomne Tvistigheder, efter 2, 3, 4 og 5 §. Ligesom han og skal være Huuebønderne, naar de det begiere, behielpelig i at paagribe de af deres Tieneste ulovlig undvigte Tyende, paa det de efter denne Fr. vedbørlig kan ansees. Findes eg nogen Tienestetyende uden Grund eller Føie at klage over sin Huusbond, stal samme straffes efter Omstændighederne med nogle Dages Fængsel paa Vand og Bred; hvorimod den Tiener, som beviser at lide fornærmelse af Huusbonden, skal fors hielpes til al billig Satisfaction; og skal enhver Huus. bonde, faasnart mueligt, til Syffelmanden indberette, saavel naar nogen af deres Tienestefolk undvige af Tiene ften, som og naar de selv finde sig bessiede til, formedelst nogen Fr. om Agerdyrfn. c. paa Free 6:3 §. nogen Orfæ sighed eller anden fast, at bortvise noaen 21 Maj. af deres Tieneste. Til soadan Ende fral cubver Syssel, mand fore en Protocol, som af Laugmanden og Land. fogden inden Laugtinget skal forsegles, og ved hvert Aars Laugting oplæses, samt med Laugrettens Attest, at den er læst, forsynes. Skulte nogen enten Huusbond eller Tiener finde sia fornærmet ved den af Syffelman den og medhavende Mænd, i et eller andet af fornavate Fate, givne Riendelse, da stande det ham frit for, dog faasnart mueligt, ved Klage, uden omilig Stev nemaal, til Laugtinget at paaanke samme; Men bes finder Laugretten Kiendelsen billig, skal de ved deres Dom tilborlig mulctere eller straffe den Judklagende for ubefsiet Pacante. 7) Ingen Tienestes tyender maae af deres Huusbonder fordre eller imod tage videre ad Varer, end deres daglige Kost og Tæring, mindre foreskrive Hausbonden, hvad Slags Mao og Drikke de ville have; men de bor lade sig noie med den Mad og Drikke i Landet for Tienere er sædvanlig, uden for et Maaltid at fordre mere deraf, end de kan spise. Derimod skal Huusbonderne herefter give deres Tienestefolk den imellem dem accorderede Løn alene i rede Penge, samt de sædvanlice Blæder in 8.) De af Almuens folk, som vil indlade sig i Ægteskab, skal for vedkommende Præst oplyse og gotgiore, hvorledes de formene at kunne ere nære sig, saasom enten at de af egen Eiendoms eller Fæstejord besidde 2 a 1 Mark, eller at de have nogen anden lovlig eg tilstrækkelig Nærings: Vei, eller og at de pan begge Sider have i 4 Aar eller længere tient paa Landet og i samme deres Tieneste efter medbragt Stubs maal viist Flid, Troskab og Duelighed; da de formodes at være i Stand til skikkelig at ernære sig. Saa vil og Kongen, saavidt mueligt er og Landers Leilighed det natura, 4 tilla, Fr. om Agerdyrkn. &c. paa Færøe 8-10 §. 21 Maj, tillader, være betænkt paa, at duelige nye gifte Folf, som ere trængende, enten forskaffes et Stykke Jord at dyrke, eller anvises en anden lovlig tærings, Vet. 9.) Landfogden skal strax og saasnart mueligt paa det noieste undersøge de i Thors Havn boendes Hands tering. Det unge Mandskab, som han efter sandan Undersøgning ikke sienner nødvendig at behøves af deres Forældre, skal i Ungdommen vises ud paa Lan, det, for i Tide at lære Landsbye Vafenet og vænnes til Arbeide. Atie de af Bondestanden, som befindes fris ste og beqvemme til Arbeide og ikke allerede have nogen ordentlig, lovlig ell rtilladelig 27ærings Vei, skal Lande fogden alvorlig tilholde, at begive sig ud paa Landet, for der at søge og antage Tieneste hos dem, af hvilke de forlanges; ligemaade skal Landfogden tilholde alle an dre arbeidsføre og ledige Personer i Thorshavn at forføie sig i antagelig Tieneste enten i Thors Havn eller, i Mangel deraf, paa Landet, hvor de maatte forlanges. Befindes nogen, al Advarsel uagtet, modtvillig i at efterkomme, hvad dem bydes, skal Landfogden saadanne paa lovlig Maade ved Retten tiltale til Strafs Undgiels delse enten med Gabestokken, Fængsel paa Vand og Brød, eller anden vilkaarlig Straf efter Omstændighederne. Og skal lige Sager ved Retten tracteres, som Politie- Sager, og brevi manu afgiores. 10.) Ingen, som til Landvæsenet findes dygtige, Gifte eller Ugifte, maae herefter flytte fra Landsbyerne til Thorshavn, for der at nedsætte sig, uden de først ere forsynede med skriftlig Tilladelse dertil af Landfogden og Sysselmans den paa Stedet; ei heller maae saadanne begive sig sama mesteds hen, for at tage Tieneste endog hos dem, som det ikke her er forbudet at antage flige, uden de forinden have meldet sig hos Landfogden og hos ham ere anteg nede. I vidrig Fald skal alle flige Folk forblive paa Lan Fr, om Agerdyrkn. zc, paaFaree 10-110. Landet og der søge antagelig Tieneste, hvor fornødent 21 Maj. er, med mindre de vil underkaste sig den Omgang, som i 12 § med Losgiengere er fastsat. 11.) Syffel, mændene skal, paa det der kunde haves fornøden Unders retning om alle i ethvert Syssel sig opholdendes Haand. tering, ved deres første aarlige Omreise forfatte, hver over sit Syssel, en nøiagtig Liste over alle de i hans Syssel sig befindende Tienestefolk, saavel af Mand som Qvindekion, deres Navne, Alder, Huusbonder, og hvis de ere opsagte, da om de igien have bekommet Tieneste, og hos hvem. Ligeledes skal i samme Liste an tegnes alle de vorne Børn af Almuen, som ere over 16 War, men endnu opholde sig hiemme hos deres For plore. Saa skal og enhver Huusbonde for Sysselman, den, ved hans paafølgende aarlige Omreiser, hver Gang angive, naar nogen af hans Tienestefolk enten blive opsagte eller selv opsige deres Tieneste, samt hvor mange Tienestefolk han da behover, og om han for sams me er forlegen; hvilket alt Sysselmanden i den saaledes engang forfattede Liste, tilligemed hvad andre Forane dringer med Syffelets Tienestefolk, saasom ved Dødsfald, Giftermaal og saa videre, kan være skeet, nøiagtig bør antegne; Og da Sysselmanden af saadan Liste strap kan oversee, hvo der mangler Tyende og hvo der er i Stand til at tiene, saa skal han alvorlig tilholde alle arbeidsføre og tienstdygtige folk i hans Syffel, som uden Tieneste ligge ledige og ingen lovlig eller ordentlig Nærings. Wei have (og hvis Navne og Alder han derfor i sin Liste ogsaa skal have anført), samt alle hos deres Forældre sig opholdende vorne Børn, at begive sig i Tieneste hos de Huusbonder, som mangle Folk. De i saadan Henseende forfattede Lister skal ei alene af Sysselmændene paa Begiering enhver Huuss bonde i Sysselet forevises og tilkiendegives, hvilke tienft: © 5 Fr. om Agerdyrkn. c. paa Færse 11-12§. 21 Maj. tienstbygrige Folk ere ledice, men endog aarlig til Laug tinget af Syfe'mændene fremlægges, samt, om der i Sysler findes tienestiefe Folf, som ingen Tieneste der kunde erholde, da tillige for Laugtinget oplæses; paa det enhver, som mangler Tienestefolk, kunde erfare, hvor saadanne vare at bekomme. Skulde da nogen, efter Sysselmandens Advarsel, befindes modtvillig og ikke vil antage Tieneste, naar samme er at bekome me, men heller vil ligge paa egen Haand, Forældre eller andre til Byrde, da bor Sysselmanden dem paas gribe og anholde, samt ved en Politie Ret, saasom i 6 § er fastsat, ved Dom tilpligte dem at undgielde, som Losgiængere. Ligeledes bør han ved Dom at paalægge de forældre en vedborlig og efter Omstæn dighederne passende Straf, som uden Foie holde deres vorne Børn hos sig til Ladhed og Lediggang, og forholde dem antagelig Tieneste, naar samme gives. 12.) Alle, endog virkelig Fattige og Nodlidende, som af nos gen gyldig Aarsag ere satte udaf Stand til at forhverve Brødet for sig og fine, forbydes herved alvorlig al Landstripperie og uldtryglen, under hvad Skin det end er; med mindre de først have forsynet sig med deres Sognepræsts og vedkommende Sysselmands Attest om deres virkelige Armod, og med samme melde sig for Landfogden i Thorshavn, som da, efterat han, i Følge den ham tillagte specielle Ordre, nærmere har uns dersøgt deres Tilstand og om de ikke paa anden Maade, i Følge bemeldte Ordre, staae til at hielpe, forsyner dem med behørigt Trygle: Pas, hvorved han paa Grund af de befundne Omstændigheder berettiger dem til at trugle Uld omkring i Landet. Og da slige Frie Sedler eller Trygle Passer ikke maae meddeles nogen tienstoygtige Folf, uden i Tilfælde af beviislig Mangel paa Tieneste, saa stal slige Versoner, uagtet dem Trygle Pas er meddeelt, F dog Fr. om Agerdyrku. sc. paa Færse 12 §. dog altid, under den for Losgiængere fastsatte Straf, 21 Maj. være pligtige, saafremt de af nogen, i hvem det end er, forlanges, at begive sig i Tieneste. Alle andre ledige og uforskammede Betlere, Mænd eller Qvinder, Gifte eller Ugifte, fem ikke med saadan Trygle: Seddel af Øve righeden ere forsynede, skal derimod, som Losgiængere, af Syffelmanden (hvorudi enhver Anbefalet paa Landet Skal være pligtig ham at assistere), hvor de findes, paa. gribes og alt, hvad de have med at fare, dem fratages, til lige Deling imellem Sysselmanden og de Mænd, som han til sin Assistence har opkrævet; og skal lige Losgians gere desuden strax (saaledes som i 11 § om dem, som ei vil imodtage antagelig Tieneste, fastsat er) efter Befins dende dømmes til Arbeide ved Standsen eller i Corps de Garden i et halvt, et heelt eller flere Aar efter Oms ftandighederne; hvilket alt Syffelmanden i den medhas vende Protocol skal indføre og til Laugtinget forevise; Saa skal og enhver, som har givet Uld til nogen, der ikke med Trygle. Pas er forsonet, være forfalden til 5 Skinds Boder til Fattig Kassen, og samme Straf stal de, som boe ved Har Sundene, være undergivne, naar de befindes at oversætte slige Tryglere fra en De til en anden, uden af dem at lade sig forevise Trygles Seddel eller, om de reise til Thorshavn, den forhen bes falede Sognepræstens og Syffelmandens Attest. Skulde disse Boder ei af den Skyldige godvillig blive betalte, bør samme af Sysselmanden i hvert Syssel, som andre Justits Sager, indtales. Gen Land: Dec. og Commerce: Collegii:Pl. (Sesol. 24 Maj. 1 Aug. 1776 og 12 Maj. 1777) Hvorved den ved. Fr. 18 Mart. 1776 fastsatte Afgift af 20 Rdlr nedsættes til 5 Rdlr for Commerce: Lasten af saas danne fremmede Skibe, som paa indenlandske Koster ere strandede og af Kgl. Undersaatter opkiobes, for efter Pl. om Afgift af strandede Skibe. 24 Maj. efter deres Reparation at bruges under danse Flag, som indenlandske Skibe; Dog at de ikke maae brus ges til Farten paa Vestindien (Cfr. Pl. 5 Oct. 1778; See Pl. 15 Jan. 1781). p. 105. 26 Maj. 18 Jun. 19 Jun. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magis strat 22 Maj.) Anl. Strømpevæver Laugets Ophævelse (til Strømpevæver: Professionens Udbredelse og til at forekomme Stridigheder imellem Mesterne og Arbeiderne af Strømpevæver Lauget og de priviles gerede Strømpe Fabrikantere, hvilke sidste drive de største og betydeligste Strømpe. Fabriqrer). P. 341. Det mu værende Strømpevæver Laug i Khavn ophæves, og sammes Laugs Artikler og Laugs Net tigheder tilbagekaldes; hvorimod befales, at Laugs: Mesterne med alle andre, som hidindtil have sorteret under Lauget og herefter ville fortsætte Strømpevævers Prosessienen, skal underkaste sig, lige med de Privis legerede og Friemesterne, de Forbindtligheder og Be stemmelser, som desangaaende af Gen. 2. Oec. og Commerce Collegio nærmere blive dem communices rede; hvorfore Vedkommende have at henvende sig til bemeldte Collegium, for at blive underrettede om de Forbindtligheder og Bestemmelser, som de, til Strøms pevæver, Professionens Drift og Fortsættelse, have nøie at holde sig efterretlige. Von. Wegen des Tahers Rechts an die, mehres ren Kindern oder Collateral, Erben angefallene ungers trennliche Eigenthums: oder Bonden Güter auf der sogenannten Geest, und welchergestalt der Werth solcher Güter unter denselben auszumachen sey, für d. H. Schleswig. p. 107. Allgemeine Anordnung betreffend das Wagen der Waaren, die nach dem Gewicht zu verzollen und zu Adn. betr. d. Wågen d. Waaren. zu verlicentiren sind, für Schleswig, Holstein, Pin, 19 Jun. neberg und Rantau. P. 114. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 21 Apr.) Ang. 21 Jun. den agende Post igiennem Danmark og Hertugdom mene Slesvig og Holsteen (saasom til større Beqvems hed for Handelen og de Reisende, og især fer at ere holde en bedre Orden i Postvæsenet, skal giores en nye og overalt lige Indretning med den agende Post, som med Jul. Maaned tager sin Begyndelse). p. 120. Forandret og nøiere bestemt ved Agendepost: Taxt 23 Febr. 1788 og Pl. angaaende Straffen for det, som sendes med Leilighed, 8 Mov. 1791. cfr. Pl. 27 Nov. 1790. 1.) Den agende Post afgaaer herefter fra Khavn Hver Loverdag formiddag kl. 9, og fra Altona hrer Onsdag Efterm. Kl. 1; da Khavns Posten skal være i Altona Onsdag Aften, eg den fra Altona Mand. Eftermiddag i Khavn. Saa gaaer og en agende Post imellem Hadersleb og Aalborg frem og tilbage cen Gang hver 14de Dag, som hidtil. 2.) I Khavn fkeer Indleveringen Fredag Esterm. imellem kl. 3 og 8 (*); i Altona paa samme Tid Tirsdag Efterm, samt Onsdag Form. indtil kl. 9. Paa de øvrige Post Contoirer skeer Indleveringen 2de Timer, for Pesten kan ventes, naar Ankomsten kan være imellem Kl. 10 om Formid. og Kl. 10 om aftenen, und tagen i Hadersleb, hvor Indleveringen maae skee 4 Tis mer, for Posten kan ventes; men hvor Posten kan ventes for om Dagen eller og kommer om Natten, maae Indleveringen skee Aftenen tilforn inden Kl. 8. Indleveres noget efter den bestemte Tid, maae Ved. som: (*) Men i Følge Befiendtgørelse fra Gen. Best, Amt. 15 Jul. 1777: fra kl. 12 cm Middagen til Sil. 5 om aftenen. Pl. om Hamb. agende Post 2 §. 21 Jun, kommende være fornøiet med, at det enten ikke mod. tages, eller bliver liggende til næste Post. (Ang. de øvrige Poster af denne Pl., see Taxt. 23 Febr. 1788 og Pl. 8 Nov. 1791). 21 Jun. 21 Jun. 21 Jun. Samme paa Tydsk. p. 124. Gen. L. Dec. og Commerce Collegit Pl., som iakens tager Fr. 18 Mart. 1776. 3 Post 10 §, for at forefoinme Skibseieres og saadanne Rederes Tab og 11leilighed, som kiøbe privilegerede samt med behørige Certificater, Attester eller Beviser forsynede Fartøier og Skibe, men forsømme at lade disse Certificater, Attester eller Beviser med Sælgerens formelige Transport, i Følge bemeldte 10 S, pantegne; da det er ikke nok, at med Skibene og Faristerne følge de for. skielligen anordnede Certificater, Attester eller Be. viser, men ved Skibenes Salg og Kiøb maae og disse Documenter forsynes med ovenmeldte befalede Trans port, hvis ikke Vedkommende vil vente uden Skaans sel i alle Begivenheder at blive ansecte og behandlede, som fremmede og uprivilegerede. (See Pl. 15 Jan. 1781). p. 128. Gen. Toldkammer Pl. (Resol. 12 Jun.) Aug. hvad Tolderne overalt i Norge mane nyde for de dem ved Enrollerings Fr. 24 Mart. 1777 paas lagte Forretninger. p. 129. Forandret ved Fr. 1 Maj. 1789. 6 §. Da Tolderne overalt i Norge efter Fr. 24 Mart. 1777 skal forrette, hvad subalterne Officererne ved Enr. Fr. 1 Febr. 1770 (*) 15, 16 og 17 § bar været paalagt, i Henseende til at modtage, conferere og pastegne Skippernes Lifter over det forhyrede Mandskab, m. v.; Saa skal Tolderne i Norge i Al mindes (*) Samlingen af Sre. taaee ved en Tiyffel: 1777. Pl. ang. Tolderne i Norge. mindelighed for disse dem paalagte Forretninger her, 21 Jun. efter af Skipperne betales noget vist, beregnet efter Skibenes Drægtighed saaledes: Af et Fartøi fra 3 til 10 Læster incl.: 6 Sfil.; fra 10 til 30 Laster: 16 Sfil.; fra 30 til 50 Laster: 48 fil.; fra 50 til 80 læfter: 1 Rdlr; fra 80 og derover: 1 Rdlr 32 Stil. Meu af en Baad fra 1 til 3 Laster intet. Hvilke Penge betales dem for hver Reise frem og tilbage saaledes, at naar en Tolder ved Udgaaende har eps pederet et Fartsi paa den Maade, som Fr. 1 Febr. 1770 (hvortil bemeldte Fr. 24 Mart. 1777 refererer sig) foreskriver, og derfor, saaledes som foranført, er betalt, ham da intet gives paa uve for den Rigtighed, han ved Farroiets Tilbagekomst i Følge bemeldte Frr. haver at holde. Politie Pl. og Advarsel i Henseende til 23 Jun. dem, som tverrimed forhen ergangne Advarseler unders staae sig at beskadige Khavns Volde. p. 131. Uagtet det ved pl. 7 Sept. 1750 er bekiendtgiort Khavns Indvaanere, at entholde sig fra at ned. træde Banquetterne, flattre op paa Brystværkerne, giore adskillige fodstier lige fra Bolden ned paa Gas den, for at løbe op og ned, med videre Uorden til Voldenes Beskadigelse, fanfremt de ellers ikke vilde exponere sig de paafølgende leiligheder; bar Gouver nementer dog besværet sig over, at Drenge og andre ordinaire Folk ikke alene løbe op og ned af Veldens Doffering, men endog ever Brystværene ned i Sausse Brapen, samt forlangt Stadens Indvaanere paa nye advarede, aldeles at holde deres Børn fra Volden, og at den eller de, som herefter af de Vagthavende ats traperes paa Voldens Dosering eller andre forbudne Steder, vorde arresterede og til Politiekammeret afies verede for eftertrykkelig at verde revsede; hvorfore here ved Pl. om Khavns Voldes Beskadigelse. 23 Jun. ved til alles Efterretning og Jagttagelse behørig bes fiendtgiores, at den eller de, som herimod at handle attraperes og anholdes, maae vente sig, foruden Ars refter, at blive tilfandet en passelig Mulct til Ud deling blandt Opbringerne, eller, i Mangel af Betas ling, med anden corporlig Straf at vorde belagte. 25 Jun. 25 Jun. Pl. At den Betaling, som efterdags udcredites res for de Slaver, der for den Kgl. Guineiske Handels Regning blive bortsolgte i de Kgl. Ameris Kanske Eilande, skal i en Debitors Boe, naar der paa ikke er givet længere Credit end 6 Maaneder, og saadant strax er blevet anmeldt for Retten, have fortrin for alle andre Fordringer, næst efter dem, som i Plana tagerne ere prioriterede; (paa det der kan haves den foinedne Sikkerhed for de Fordringer, som den Guis neiske Handel efterdags maatte faae hos Indvaanerne i de Kgl. Amerikanske Eilande for Slaver, som til dem paa Credit bortsælges *). P. 132. Nye forbedret Fundation for de 2de ved Khavus Universitet værende Kgl. Stiftelser, Commu nitetet og Regentsen, Cancel. p. 133. Cfr. Univ. Fund. 7 Maj. 1788. Gr. (*) Men ved Rescr. 31 Dec. 1777 til den Bestindiske Reaies ting (som og er meddecit Hofs og Stads-Retten ved Canc. Br. 3 Jan. 1778) cr det befalet: At da den ved Pl. 25 Jun. 1777 failfatte Eid af 6 Maaneder er noget vel fort, i Betragtning af at, naar Stibe enten uned Slutningen af Krop Tiden, eller efterat samme er endt, med Slaver der aufemme, ingen Betaling for samme inden nærmeste Krop: Tid, som indfalder et Aar ders efter, fan forventes; Saa maae og skal de udcrediterede Kobe Summer for den Guineiske Handels bortsælacude Glaver, i Steden for de i forbemeldte Pl. fastsatte 6 Maaneder, være i Nar og Dag præfererede for al anden Geld. Foranforte Pl. 25 Jun, og Rescr. 31 Dec 1777 bar jeg ansect, som ugieldende, da den gl. Guineiske Handel nu ikke længere er til. See Octr. 5 Jul. 1781.175 09 gr. 7 Nov. 1792.1 Fund. for Commun. og Regents. 1 §. Gr. Communitetet har i lang tid ikke giort den 25. Jun.. paasigtede ytte, deels fordi den hele Indretning med Øvelserne ikke svarer enten til vore Tider eller en mere oplyst Tænkemaade, deels af andre Aarsager; hvorfore Kongen har besluttet ved en nye oa passende Fors anstaltning at give denne Stiftelse Liv og Virksomhed til Statens, Birkens og Videnskabernes Beste, samt tillige der at see tilberedte saadanne Personer, som kan blive duelige til at iværksætte, hvad i Skole Sr. 11 Maj. 1775 er befalet, og bruges til Lærestolene ved Universitetet; hvorved og haabes her at kunne tilveies bringe over en Deel af den yngste studerende Ungdom en gavnlig Opsigt, som baade kunde befordre Flittigs hed og bevare gode Sæder i den altid farlige Hoved-Stad, ja at forskaffe for bekymrede Forældre ikke kostbare Tils syns Mænd over de Børn, som de for Universitetets Skyld maatte ellers overlade til en Frihed, der ikke altid har det beste Udfald. Til den Ende er alt, hvad om Communitetet og Regentsen, saavel i F, II Fundats 25 Jul. 1569, Reglem. 23 Jun. 1683 og Universis tetets Fund. 31 Mart. 1732 i Almindelighed er befas let, som uti øvrige af de fremfarne Konger giorte Ans ordninger i Særdeleshed er anordnet, taget i noie Overveielse; og da det er befunder, at meget derudi kuns de behøve Forandring og Forbedring, er (i Steden for hvad i ovenmeldte Fundatser og Anordninger, som hers ved, for saavidt Judretningerne ved Communitetet og Regentsen angaaer, aldeles ophæves) følgende anordnet; 1.) Paa det at Communitetet eg Regentsen kan være den studerende Ungdom til en sand Nytte, og dem, som behøve Understøttelse, til en, fient ikke aldeles tile strækkelig, dog nogenledes klekkelig Hielp, skal saa mange Alumni, som nyde got af Communitetet, herefter tillige (de Privilegerede strax, og de andre efter deres VI. Deel. Tour, Fund. for Commun. og Regents. 1-4 §. 25 Jun. Tour, saasnart skee kan) have Plads paa Regentsen; saa at disse 2de Stipendia altid skal være forenede saas ledes, at naar en Student antages til at nyde Commus nitetet, antages han, saasnart Plads for ham er ledig, ogsaa til Regentsen; da der er bedre, at nogle faae en fiff lig Hieip, end at mange nyde alt for lider. 2.) Begge disse Stiftelser skal fremdeles, som hidtil, fors blive alene under det theologiske Facultets Direction, uden i nogen Maade at dependere af eller staae i Cons nerion med Consistorio; Til hvilken Ende alt det, som bemeldte Stiftelser angaaende af Kongen enten bydes eller forlanges Betænkning om, sal gaae lige til Facultetet, og samme i saa Fald ikke have videre med andre at confes rere, undtagen i de Tilfælde, som herefter forklares. 3.) Altsaa skal det være Professores Theologiæ, som paa sædvanlig Maade antage Præpofitum paa Klosteret og Regentsen, bestitke Oeconomuin ved Communitetet, der tillige skal være Secretarius Communitatis et Collegii Regii, som vælge Decanos paa den Maade, herefter feres skrives, og udnævne Alumnos saaledes, som tilforn er Steer. 4) Da der paa Communitetet nu ere 12 Borde, og ved hvert Bord, foruden Provsten og Decani, 13 Alumni (det øverste Bord undtagen, hvor der ere 14); saa skal enhver af Professores Theologiæ antage sig et lige Antal af disse Borde, for hvilke de skal bare en besynderlig og til Kirkens og Statens Beste Bmmelis gen sigtende Omhue; hvorfore ogsaa Decani skal hver 14de Dag forevise hver deres Theologo Inspectori den Protocol, som siden befales, der stedse skal holdes over Ungdommen; da denne Theologus ogsaa eengang hver anden Uge uundskylde.igen skal komme i Øvelserne og efter det, som han erfarer, raadfore i Eenrum Decanum, og efter Klvaskab enten aabenbare eller hemmeligen ops muntre og rette Alumnes. Til samme Tid, nemlig hver anden Fund. for Commun. og Regents. 4-7 §. anden uge, har ligeledes hver Theologus Inspector i be 25 Jun. meldte Protocol paa Klosteret at tegne fir Vidi. 5.) De Indkomster, visse og uvisse, som Provsten ved. Communiteret hidindtil har haft, beholder han fremdes les uden nogen Afkortning, og deriblandt til Intro buction af hver Alumno ved Antagelsen til Communitetes 3 Noir, til Regenesen 2 Ndlr, og til begge paa eengang 5 Rdlr. Og skal han, naar han i denne Tieneste uds viser al muelig Flid, Troskab og Nickierhed, ved at lade den ham anbetroede Ungdoms Forfremmelse i Stus deringer on Reenhed i Sæder være sig høist angelegen, være forvisset om, efter nogle Wars Tieneste, at befordres paa en Maade, som svarer til hans Embeds Værdighed 6.) For desto bedre at og udviiste Duelighed. kunne giøre sit Embede skal Provsten (som, foruden den almindelige Tilsyn over Stiftelsernes samtlige Ungs dom, har med Alumnis ved hans Bord i alle Henseen. der det samme at iagttage, som en Decanus) bestandig boe i de for bam paa Regentsen bestemte Værelser, og daglig uden Forsømmelse være tilstede ved Øvelserne paa Klosteret, hvor han hver Dag, efterat Exercitia ete forbie, og i det sidste Qvarteer af forsamlings. Ti den (der daglig bør vare fra kl. 11 Form. til Kl. 12) stal gaae fra Bord til Bord for at see, om alt er i Orden og alle tilstede, som det sig bor, da Decani hver Loverdag efter Alumnorum Bortgang have at vise ham de i deres Protocoller giorte Antegnelser. 7.) Da ingen Øvelses Time maae gaae frugtesløs bort formedelst Decani Fraværelse, enten den foraarsages af gyldige eller ugyldige Aarsager; saa ber Decani i Tide anmelde for Provsten, naar Svaghed hindrer dem fra at møde, paa det han efter Overlæg med Theologo Infpectore, ved er: Vice-Decanum, hvis Pligter i hans Betienings Tid skal være de samme som en virkelig 2 3 DeFund. for Commun. og Regents. 7-9 §. 25 Jun. Decani, kan sørge for, at Ungdommen ikke imidlertid bliver forsømt. Vice Decani af anden Art eller i an den Hensigt taales ikke, Stiftelsens Natur. siden sligt ei kan bestaae med 8.) Decanorum nærmeste Sores fatte er Provsten; han indsætter dem paa sædvanlig Maade paa Klosteret i det theologiske Faculters Nars værelse; han har Opsigt med, at saavel Decani som Alumni opfylde deres Pligter; han erindrer i Eenrum de Forsømmelige, og, naar det efter 3de Gange ikke nytter, angiver han dem, som uværdige, for Facultes tet; og fulde enten en Decanus vise Overhørighed eller en Alumnus Opsætsighed imod Provsten, haver Infpector Theologus eller Facultetet efter Omstændig hederne derpaa alvorligen eg med Eftertryk at raade Bod, saa at Provsten i sir Embeds Myndighed handt hæves. 9.) Da det tilforn har været anordnet, at de, som maae nyde disse Stipendia, bør foruden Theologie ogsaa lægge sig efter andre Videnskaber, bes synderlig Lingvas og Mathefin, faa skal og Stiftelserne herefter saaledes være indretrede, at nogle af eis Hver Videnskabs Dyrkere, i Forhold til Kirkens og Statens Fornødenhed, skal der have Plads; hvors fore af de 12 Decani (Provsten iberegnet), som herefter vælges, 6 skal besidde en bekiendt Grundighed i de theos logiske Videnskaber, 2 i de juridiske, I i de medicine ske, 2 i Physik og Mathematik og 1 i Historien; og maae ingen blive Decanus, før han har fyldt sit 23 Aar og er almindelig bekiendt for en sædelig Vans del, christelig Tænkemaade og artig Opførsel; Egenska ber, der nødvendig maae være tilstede. Desuden maae ingen, 2de Aar efter denne Fundations Dato, til Decanus antages, uden den, som med god Caracteer har taget saavel philologist som philosophisk Eras men, samt, naar han skal vere Decanus ved et af de theo Fund. for Commun. og Regents. 9-13§. theologiske, juridiske eller det medicinske Bord, 25 Jun. tillige erholdet i disse Videnskaber Eramen med en ikke 10.) Hvis iblandt de nu mindre Charakteer. værende Decani findes duelige Personer til de i 9 § benævnte Videnskaber, da beskikkes de strap hver til den Videnskab, han bedst besidder, i Overcensstemmelse med hvad derom herefter nærmere befales. Til de Vie denskaber derimod, som nu mangle dygtige Decani, Skal de forst ledige Pladse alene bestemmes, indtil II.) Naar Kongens Villie gandske er opnaaet. en theologist Decanatplads bliver ledig, skal same me pea Klosteret opslaaes, paa det at alle de, som dertil tree sig duelige, kan have tid til at søge den; hvortil skal gives 14 Dage. Naar da det theologiske Facultet har annammet alle derom indkomne Ansøgnins ger, samles der den 21 Dag paa Consistorio, og i alle Decaners Nærværelse oplæser de Ansøgendes Navne, hvorpaa Facultetet erklærer den, som dets fleste Stemmer have valgt, tilligemed de Grunde, hvorfore det 12.) Naar en saadan Plads treer ham værdigst. i de andre Videnskaber er ledig, iagttages det samme, dog at Facultetet forlanger en Erklæring, som skal efter Overbeviisning og beste Kundskab gives af Pro fessorerne i den ledige Bidenskab over de Ansøgende, hvoraf bemeldte Professorer foreflece 3 duelige og tillige udtrykkelig melde, hvilken de holde for den beste; da Facultetet derefter igien bestemmer deres Valg. Dygtige Alumni paa Klosteret og hørerne fra Sko lerne have imellem Ligemænd i Kundskab altid Fortris 13.) En Decanus skal antage sig sine Alumnos, som sine bedste Venner, og de ære og elske ham som deres forstander og Leder. De skal Skriftlig angive ham deres Opholdssted, og han bes søge enhver af dem i det mindste eengang hver uge, net. 3 for Fund. for Commun. og Regents. 13-14§. 25 Jun. for at agte paa deres Flid og Opførsel. Han stat hver Aften paa en bestemt Time, som ikke maae forandres, daglig være hiemme, for at imodtage, raadføre og opmuntre dem til Gudsfrygt, Flid og ar tig Anstændighed; han skal, som en redelig Mand med sin ved Indsættelsen efter nedenstaaende Formular af lagte Eed (*), som imodtages af Theologo Infpectore, helligen forpligte sig at ville redelig giøre sit Em bede, og aldrig at forsømme, naar kierlige Advarses ler ikke mere frugte, uden Skye at erklære de i Studeringer dovne og forsømmelige og de i Sæder urene og ryggesløse Alumnos for uværdige først for Provsten, siden for Theologo Infpectori, og endelig ved Provsten for Facultetet. 14.) Paa det at det, som i 13 § er foreskrevet, desvissere kan skee, og des ordentligere udføres, skal enhver Decanus holde 2de Pros Jiær (*) Jeg N. N. beskikket Decanus ved N. N. Bord paa det Kgl. Communitet og Inspector paa Collegio Regio ber i den Kgl. Residentsstad Kiobenhavn, sværger og her. ved for Gud, Kongen og Landet ecdeligen forpligter mig til, samme mig anbetroede Embede redeligen at forrette og giøre efter den af Hans Majestat, min allernaadigite Konge, udi Fundatsen for disse Stiftels fer af 25 Jun. 777, fundgiorte Villie og givne Befas linger, hvilke alle i Almindelighed og enhver i Særdes leshed, faavidt mig og mit Embede betraffer, med al Flid, Troeskab og Nidkierhed skal efterkommes. forbinder jeg mig til aldrig at forfemme for vedkom mende gorefatte, nemlig forft for Præpofito Communitatis, fiden for Inspectori Theulogo og endelig ved Præpofitum for Faculterer, uden Gfye at erklære de Alumnos, som enten i Studeringer befindes efterladne og forsømmelige, eller i Sæder uanstændige og ryggesiese, som uværdige til disse Kgl. Beneficia. Endelig lover jeg og paa lige Maade, i alt hvad bemeldte mit Embede vedkommer, at vife fornævnte mine forefatte al tilborlig gtelse og Lydighed, saa at hvad disse i en eller anden Henseende srindre, foranstalte og anordne, med al Horsommelig. bed skal iagttages, og ingen enten i denne eller an den Henseende faae billig Aarfag til fin over mig at befoære: Saa fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord. Fund. for Commun. og Regents. 14-17§. Protocoller, een til Decani egen Efterretning, hvori 25 Jun. Alumnorum Boepæl, Forældre eller Værger antegnes; den anden skal være af Facultetet authoriseret, igiens nemdraget og forseglet, samt saaledes indrettet, at en hver Alumnus har deri sit aparte Blad inddeelt i Rus briquer efter et vedtaget Schema. Denne kol vise, hvilke af de herefter foreskrevne 23øger Alumni Tib efter anden erklære sig at ville læse, og hvad Dag en Autor blev begyndt og endt. Herudi antegner Deca nus hver Loverdag sin Censur over Alumnos, mele dende sit Haab om dem, fin Missorneielse med dem, deres Flid, Fremgang, Dovenskab, ordentlighed; og denne Protocol skal hver Loverdag, naar Alumni ere borte, igiennemgaaes af Provsten, og siden forevises Theologo Infpectori, men ellers ikke sees af andre, end Alumnorum Foresatte; hvorfore ben ogsaa med en 15.) Efterdi Decaaparte Laas kal forsynes. norum Pligter saaledes blive sværere end tilforn, og deres Embede af større Vigtighed; saa skal enhvers aarlige Løn herefter være 100 Rdlr uden Afkorining, Ligesom med Lofte om Forøgelse, saasnart. skee fan. og alle Decani herefter, paa det de kan have beenøiere Opsyn med deres Alumnorum Sæder og Levemaade, tillige skal være Inspectores paa Regentsen, og der (dog uden at tage Deel i de Penge, som indkomme af Liigbæren, eller dermed have noget at bestille) hver 16.) have 2de Kamre med sædvanligt Brænde. Saalange en Decanus er duelig og i sin Opførsel anstændig, forbliver han ogsaa ved sit Embede; og saadanne Decani al altid tillige meb andre dygtige Mand foreslaces Kongen til Conrectores, Rectores og Professores. 17.) Saa mange af Decanis, som finde sig beqvemme og have Lyft dertil, maae over en eller anden enkelt Deel i de Bidenskaber, som be 24 meest Fund. for Commun. og Regents. 17-19§. 25 Jun. meest have lagt sig efter (det være sia Theologien, Jus risprudencen, Philologien, Mathematiquen eller andre Videnskaber), for Studentere holde private forelæs ninger, og lade sig af Studenterne, som høre dem, betale noget taaleligt efter deres Omstændigheder; dog at disse Decani legentes raadføre sig med en Pros feffor, i hvis Videnskab de ville læse, angaaende disse Partes fpeciales, som enhver Decanus vil behandle, faa og skriftlig indgive en Anmeldelse over den Deel, de have igiennemganet, hvad Tid de derpaa have ans vendt, og hvad Antal af Tilhørere de have haft; hvil ken Anmeldelse overleveres den Professor, han har raadført sig med, som igien leverer den til Rector Magnificus, for igiennem Cancelliet aarlig at indsendes til Kongens eget Eftersyn. 18.) Da ingen til Decanus mane antages, uden de, som ere bekiendte for de lærdeste og skikkeligste Personer i eller uden for Communitetet, og de desuden cedelig skal forpligte sig til, at vise Flib i deres Embede og Anstændighed i des res Sæder; saa formodes ikke, at nogen af Delene hos dem skulde savnes; men skeer det, og en Decanus er af Provsten formedelft Forsømmelse af hans Pligs ter bleven uden Frugt 3de Gange advaret, melder Provsten ham som uværdig for Theologo Inspec tori, som 4de Gang paaminder ham; frugter det itke, da andrager Provsten det for Facultetet, som in Conceflu sidste Gang paaminder ham, og for. sommer han endda fine Pligter, har Facultetet ham uden videre fra sit Embede at afsætte, hvilken Ass sættelse Facultetet strax til Cancelliet indberetter. 19.) Esterdi Communitetet og Regentsen egentlig ere stiftede alene for flittige, skikkelige, duelige og fats tige Studentere, som ved en i Skolerne lagt god Grundvold i Studeringer give et temmelig got Haab om Fund. for Commun. ogRegents. 19-21§. om at kunne blive til Nytte i Kirken og Staten; saa 25 Jun. paalægges herved alvorligen saavel det theologiske fas cultet, som Præpofitus Communitatis (der herefter sem hidindtil ogsaa maae i sin Tour for Facultetet foreslaae værdige Alumnos til Communiteret og Res gentsen) ved disse Beneficiers uddelelse efter Sam vittighed og Pligt saadant noie at holde sig efterrets lig, og end videre at iagttage, at ingen Student i Almindelighed (de alene undtagne, som i 21 § kaldes dertil privilegerede) maae faae Communitetet og Res gentsen med det dertil lagte sædvanlige Brænde, naar han ikke har Examen philofophicum; og den, som ikke tager Examen philologicum, beholder disse Stipendia alene i 3 Har, men naar han inden disse 3 Aars Forløb tager denne Eramen, da uyder han endnu i 2de ar denne Fordeel. 20.) Da ver iblandt de Studentere, som aarlig komme til Universitetet, decls ere nogle, som ikke kan have nogen hielp af des res Forældre eller Venner, og andre, om hvilke Tid efter anden af vigtige Aarsager er befalet, at de skul de til disse Stipendia frem for andre forhielpes; Saa bliver herved, saavel til Efterretning for Stiftelsernes Foresatte, som for de Privilegerede selv, de derom udgangne Befalinger igientagne og de Privilegeredes Antal fastsat (*). 21.) Nemlig: a.) Saa mans ge, som hvert Aar komme til Universitetet fra Iss land, Særse eller Grønland, skal strax ved deres Ankomst, saasnart Plads er ledig, nyde Beneficium paa Communitetet og Værelser paa Regentsen, og det saaledes og i saa lang tid, som 19 § omtaler. b.) De, som oplæres til at tiene ved Missionen i fins marken og 17ordlandene i Trondhiems Stift og i Grønland, skal ligeledes til disse Stipendia være 25 (*) Ctr. Cans. Br. 17 Mai. 1791. be: Fund. for Commun. og Regents. 21 §. 25 Jun. berettigede, naar Missions Collegium, som udnævner dem, det begierer; hvorved dog mærkes, at disse ikke maae være flere paa cengang end 7, nemlig 4 af den Grønlandske og 3 af den Finmarkske Mission, da de 4 første nyde hver en dobbelt og de 3 sidste hver en enkelt Portion ugentlia; hvilke Penge, fer saavidt de ikke oppebæres af de her værende Seminarister, udbes tales til Missions Collegium, da de 3 Finmarkske Se minarifter tillige af Legato Steenbuchiano ad pauperes Nidrofienkes, saavelsom af andre smaae Legatis academicis, nyde faa meget, at hver aarlig kan have 70 Ridir, Communitetet iberegnet; og skulde Communitetet og Stegentsen af Collegio de curfu Evangelii promovendo begieres til nogen eller nogle af de Ostindiske Ser minarister, naar de ere her tilstede, maae det heller ikke nægtes. c.) For 4re af dem, som aarlig depos nere fra Trondhiems og 2 fra Friderichsborgs Skoler, skal disse Stipendia paa samme Maade, som under Lit. a. angaaende dem fra Joland, Færøe og Grønland er meldet, ogsaa staae aabne, naar de først for Præpofito have giort det sædvanlige Prøvespecimen eller Stiil. d.) 5 Præceptores adjuncti paa Vaisen. huset, samt 2de Studentere, som bruges ved astro. nomiste Observationer paa Rundetaarn, saavelsom (indtil anderledes besluttes) 6 Landmaalere, hvoraf 3de gives en dobbelt Portion, skal og nyde disse Sti pendia, naar det af Vedkommende forlanges. e.) Cas pellanen og Catecheten ved Trinitatis Kirke, en Cas techet ved Bremmerholms Kirke, item Informatoren ved de 32 Mænds Skole her i Byen maae beholde ugentlig 1 Portion og Famulus ved det Kgl. Biblios thek 3 Portioner. f.) Endelig skal Sognepræsten ved Trinitatis Kirke og de 2de Miniftri academiæ ny, de fremdeles aarlig, den første 99 Rolt 2 ME, og hver Fund. for Commun. og Regents.21-23§. hver af de sidste 43 Sole 2 Wk; men Famulus Com- 25 Jun. munitatis, som tillige er Ringer, skal (i Betragtning Md de øvriges 22.) De Stus af det ham i 46 § paalagte Tilsyn og Ansvar ved Bibliotheket paa Regentsen) forundes et aarligt Tillæg af 28 idir 4 Wk til hans hidtil hafte Løn 121 Rdlr 2 Mt, og felnelig erholde aarlig uden Afkortning 150 Rdlr, og Famulus ved Bibliotheket paa Rundes Taarn skal ugentlig have 5 Me, som alt tager sin Begundelse fra denne Fundations Dato. Disse For anforte skal alene være og kaldes Privilegerede; flere flige bevilges herefter ikke, da Tallet paa de andre Alumnis, der skal bivaane Dvelserne, ønskes, saas snart mueligt, forøger, hvilket dog ei maae fee, før de nuværende Alumni fan hver nyde ugentlig et Tile læg af 2 Wk eller 1 Rdlr om ugen. Antagelse forholdes efter 19 §. diosi, som herefter nyde Communitetet og Regentsen, Eal have Frihed til at hore Collegia, over hvilke Videnskaber de lyste, ja endog under Stipendiernes Tab dertil være forbundne. De skal derfore ved deres Antras belfe nævne 2de af Professorum Collegia i det mindste, som de daglig ville høre, og bevise, naar paaaskes, at de flittig here dem. 23.) I de første 3 Aar Alumni have disse Stipendia, skal de paa Klosteret læage sig just efter de Ting, som til Examen Philologicum fordres, og ugentlig deri for deres Decanis vise deres Fremgang; hvorfore de 3de første Dage i ugen skal til disse Øvels ser være bestemte gandske i Overeensstemmelse med Fr. om Examina academica 11 Maj. 1775. 12 §, saaledes at Mandagen anvendes til det Latinske, Tirsdagen til det Grædske og Onsdagen til de svrige i samme fastsatte Videnskaber; hvorved noie paasees, at det i bemeldte fastsatte Penfum inden 3 Aar bliver igiens nemgaaet; derfore skal Alumni, saasnart de komme til Bors Fund. for Commun. og Regents. 23-26§. 25 Jun. Bortet, for Decano erklære, hvilken af de föreskrevne Boger de ville først foretage sig at læse, som da paa ten forommeldte Maade antegnes af Decano i Bords Protocollen, efterdi Alumnus uforanderlig maae følge, hvad han ved Bordet indgaaer. 24.) 4 Alumni skal stifteviis hver Dag, hver i eet varteer, vise beres Decane, hvad de have last, spørge bam, om hvad de ikke forstaae, og høre lærvillig hans Anmærkninger; og paa det at dette des beqvemmeligere for Decano og med desto større Nytte for Alumnis fan forhandles, skal de 4 Alumni, som næste Dag have Arbeide paa Klosteret, Aftenen tilforn i den af Decano fastsatte Tume melde ham, hvad de næste Dag, i Anledning af det de have læst, have at erindre og fremføre (*). 25.) Med Øvelsernes Omverling forholdes saaledes, at de 4 Alumni, som sidste Gang havde den latinske Philologie, anden Gang skal have den gradske og tre die Gang 2de af dem den hebraiske og 2de Historie og Geographie; paa hvilken Maade Øvelserne bestandig fortsættes helst paa Latin, naar Leilighed og Omstæn digheder det tillade, men i de 2de sidste Alar maae ved Øvelserne ikke bruges andet Sprog, end det la tinffe. 26.) Læse og Lære: Maaden ved disse philologiske Øvelser i de 3 første Aar skal fornems melig indrettes saaledes, at Alumnus (enten ved at give en Plan af et mærkværdigt Stykke i den forehavende Autor eller Poet, eller ved at forklare et besynderlig vanskeligt Sted derudi, eller ved at udkaste Hoved. An lægget til en Oration efter de deri befundne Talekuns ftens Regler, eller giøre Reflerion over de Tiders Tentes og Leve Maades Forskiellighed fra vore Tider, eller sammenligne en Autor eller Poet imod en anden, og vise, hvorvidt den ene har været lykkeligere end den anden) (*) See C. Br. 15 Jun. 1793. Fund. forCommun. ogRegents. 26-30§. anden) aflægger fiendelige Prøver paa, hvorledes han dyr: 25 Jun. fer de deri forekommende Videnskaber. 27.) Naar enhver af de til disse Øvelser bestemte Bøger er igiennemlæst, giøres af enhver Alumno et fort Specia men eller udarbeidelse i Anledning af den læste Bog, hvilket Specimen, ogsaa forfattet efter den i 26 § om Øvelserne foreskrevne Plan, til Igiennemlæsning og Bedømmelse forevises Decano, med hvilken Alumni i Almindelighed have t private Samtaler at raadføre sig, Studeremaaden betreffende, og han derom at give dem Underretning. 28.) I de første 3 Aar paa Klosteret stal Alumni forblive ved det Bord, hvor de ved Antrædelsen ansættes, men, naar de 3 Aar ere fulds endte, erklære Alumni sig til deres Hoved Videnskab eller den de bestandig vil vedblive, da de for de ade sidste Aar forflyttes til et Bord, hvor Decanus er af den valgte Videnskab, og forblive der deres tid ud. 29.) I de 2de sidste 2lar lægge Alumni sig ene med al Flid paa deres Hoved. Studium, enhver paa det han har udvalgt. 23øgerne, som i enhver hoved. Videnskab skal bruges, og Maaden, Videnskaberne skal dyrkes paa, bestemmes her, dog kun i Almindelig. hed efter Tidernes nu værende Beskaffenhed og Smag, da Kongen efter Vedkommendes Forslag, naar Tiderne og Omstændighederne fordre Forandring, deri anderles des vil anordne. 30.) Ligesom de 3de første Dage i ugen skal, efter hvad forhen er anordnet, være bestemte til de philologiske Øvelser, saa skal de ade derpaa følgende, nemlig Toredag og fredag, afene tilhøre dem, som allerede have erklæret sig til en os ved: Videnskab; og af disse, enhver i sin Tune efter den Orden, som herefter fastsættes, anvendes til for Decano at giore Rede for, hvad de i de dem foreskrevne Bøger have læst, og for den Fremgang, de i samme Daglig Fund. for Commun. og Regents. 30-32§. Eres 25 Jun. daglig maatte giore. 31.) De Skrifter, som hers efter i Bidenskaberne ere foreskrevne, maae noie og grundig igiennemgaaes, da Hensigten ved disse Skrifs ters Læsning er, at Videnskaberne i deres Dele fan blive desmere bekiendte. 32.) Angaaende Theos logien skal enhver Alumnus i enhver af dens Dele læse følgende Skrifter: 1mo) I Patristiken. a.) En af følgende 5 Bøger: Juftini Martyris Apologia løngior, Origenis Libri 8 contra Celfum. Auguftimus de civitate Dei. Lactantii inftitutionum divinarum libri 7. Eufebii præparatio evangelica. b.) En af disse 3de: Theodoreti Commentarius in epiftolas Pauli, Ifidori Pelufiotæ Epiftola. Auguftinus de doctrina christiana. c.) En af disse 2de: Chryfoftomus de Sacerdotio. Auguftinus de fide, fpe et caritate. d.) Eufebii Historia ecclefiaftica, som læses af alle. 2do, gefi og Kritiken. a.) En af disse Forfattere: Joh. Dav. Michaelis, hvad han over det gamle Testamente har skrevet. Priti Jntroductio in libros novi teftamenti, Editio Hoffm. Michaelis Einleitung in die göttlichen Ernefti Inftitutio Interpre- Schriften des neuen Bundes. tis novi teftamenti, Schmidii Historia et Vindicatio Canonis antiqui et novi Foederis. Glaffi Philologia Sacra, Editio Dathii. b.) Lowth de Poefi Sacra Hebræorum. c.) En eller flere af følgende: Obfervationes in libros Novi Teftamenti, deels af Raphel, deels af Krebs, beefs af Kypfe, deels af Keuchen, Alberti og Munthe. Mosches Bibele freund, og Lynars Umschreibung der Evangelien und Epis fteln. 3tio) JDogmatik og moral. a.) En af følgende 6: Melanchtonis Loci Communes illuftrati a Cheinnitio aut Strigelio. Budæi Theologia dogmatica. Clems volständige Einleitung in die Religion. Gerhardi loci Theologici, Edit, Cotta. Pfaffii Theologia dogmatica et moralis. J. G. Walchs Einleitung in die dogma. tische Fund. for Commun. og Regents.32-34§. tische Theologie. b.) En af disse 2de: Budæi Theolo- 25 Jun, gia moralis. Crufii Theologiske Moral. 4to) J Kirke, Historien. a.) En af disse 5: Historia Ecclefiaftica Gothana. Mosheims Inftitutiones Hift. ecclef. Maj. von Eynems Uebersetzung der Mosheimischen Kirchens Historie. Cramers Fortsetzung der Bosaetischen Ges schichte der Religion. Weismanni Historia ecclefiaftica Novi Teftamenti, b.) Cypriani Historia Auguftana confeffionis. J. G. Walchii Introductio in libros fymbolicos. 5to) I den theologiske lærde historie. En af disse: Budai Ifagoge, Pfaffi Historia litteraria Theologica, hvortil maatte foies Krafts og Ernesti theologiske Bibliotheker. 33.) Ordenen og Maa den, hvorpaa disse Bøger skal læses, er denne: Alumnus begynder sit biennium med den degmatiske Klasse, og gaaer derfra til den eregetiske, hvorefter han foretager Kirke Historien, og endelig Patristiken med den lærde Historic. I øvrigt skal han ikke alene angive og fors klare, hvad han hver Gang har læst, men endog vise, at han har læst det med Indsigt, Bedømmelse og i den Hensigt, i hvilken de her foreskrevne Bøger efter deres forskiellige Indhold og Beskaffenhed bor læses. Dertil skal Decani give den fornødne og tienlige Anledning under den Opsigt, som enhver Theologus Inspector veb fine Borde derpaa tillige haver, paa det en sand Nytte deraf des vissere kan erholdes. 34.) I Lovkyn. digheden blive Lase. Bogerne disse: Imo) In Jure Naturæ et Gentium: Wolffs, Dartes, Achenwals, Heineccii eller Burlamaqui Haandbøger. Puffendorfs eller Köehlers Jus naturæ et gentium, og Grotius de Jure Belli et Pacis. 2do.) In Jure Romano: Bes gyndelsen skeer med Juftiniani Inftitutiones i Texten tilligemed Heineccii Elementis eller Beiers Posi ioner. Som Forklaring over Institutionernes Tept bruges: E. QtFund. for Commun. og Regents. 34-35§. 25 Jun. E. Ottonis, Merillii eller Jani a Cofta Anmærkninger i van de Waters Udgave, eller Bohmers Udgave af Theophili Paraphrafis oversat paa Latin. Hvorpaa over Pandecterne læses Bohmer eller Heineccius, og i Pans decternes Tert en eg anden Deel efter Alumni eget Valg med Decani Raad, dog at de Titler de Juftitia et Jure, de origine Juris, de Verborum Significationibus og de diverfis regulis juris af alle maae læses. Ligesom og Struvii Jurisprudentia Rom, Germ. Forenfis igjennemgaaes, for at lære at kiende den moderne Romersk Tydske Jurisprudents, og til at forstaae Pans decterne kan læses Schilters, Voetii, Brunnemans eller Huberi Commentarier. 3tio) In Jure patriæ læses forst Kofod Anchers Anviisning for en Dansk Jurist, ders næst lægges Colbiørnsens Syntagina til Grund, hvor hos flittig confereres Loven og Frr. samt Kofod Anchers Lov: Historie, især de Afhandlinger om de gamle Loves Grundsætninger, da Alumni tillige anføres til at bes nytte sig af de gamle Love, som Fontes til at forklare Chrift. V. Lov. 4to) In Jure Ecclefiaftico; Bruges Corvini, Pertschii eller Behmers Lærebøger. sto) In Jure Publico Romano-Germanico: fases Nekker, Mafcov eller Pütter. 6to) In Jure Feudali: G. Ad. Struvii Syntagma, og som et Compendium B. G. Struvii Elementa Juris feudalis, udgivne af Hellfeld 7mo) In Jure Germanico: Beyeri, Heineccii, Engavii, Schmidts, Senckenbergs eller Selchovs Elementa. 8vo) In Antiquitatibus Juris Romani: Heineccii Syntagma. gno) In Historia Juris: Struv, Hoffmann, Heineccius eller Brunqvell. romo) In Historia Juris Litteraria: Eisenharti eller Westphals Compentium, samt Hoffmanni Juristische Bibliothek eller Bibliotheca Juris Struvio-Buderiana, af hvilket sidste Alumni fan lære at fiende gode Juridiske Bøger. 35.) Det første Fund. for Commun. ogRegents.35-37§. første der læses, naar man begynder at lægge sig efter 25 Jun. Lovkyndigheden, maae være Jus naturæ et gentium, men her især maae Læsningen stedse veiledes af beste Stionsomhed i at prøve Bevisernes behørige Styrke. Derpaa gaaes frem til den Danske og Norske Lov, først for at face en historisk Kundskab om Lovenes Indhold, samt rigtige Begreb om deres Ord og Talemaader, ders nast for at komme til Lovenes rette Mening og Hens figt ved Hielp af Rationes legum; Og naar da Studiofi Juris have faaet god Grund i Fædrenelandets Love, bor de søge en saa grundig Underretning om de Romerske Tydske, især de første, at de forstaae dem ret baade i Henseende til Ord og Tingen, samt indsee Forskiellen paa dem og vore egne Love med Aarsa.erne til samme. Siden tages fat paa de øvrige Lovkyndigs hedens Dele. 36.) Endnu skal de unge Jurister, for, saavidt mueligt og ved Universitetet skee kan, at forskaffe sig practiske Øvelser, snart forfatte over en eller anden dem af Decano foresat Materie et refpon. fum med rationibus dubitandi atque decidendi; snart forestille Sager ved Rettergang udførte over forelagte Themata, hvori de verelviis have Partes, som Doms mere og Procuratores; og snart giøre Extracter af Acter, over de extraherede Sager forfatte mundtlig Deduction, og efter anførte Rationes dubitandi et decidendi endelig Conclufion, alt pan Dask; eg, for saavidt disse Øvelser skee mundtlig, bruges dertil sam. me Tid i det sidste halve Aar, som i so§ fastsattes for andre at disputere udi. 37.) Til Lære. eller Læsebøger for Studiofis Medicinæ fastsættes: 1120) I Botaniken: Enten Christian Schaffers erleichterte Arteney Kradier Wissenschaft, mit Kupfer: Tafelen. Eller Linnai Philofophia botanica, Elementa Botanica autore Georgio Oeder. Linnæi materia medica, Lin- VI. Deel. U næi Fund. for Commun. og Regents.37-388. Patio- 25 Jun. næi Syftema Naturæ, Pais 2da. 2do) J Chemien: Enten Rudolph Aug. Vogels Lehrsäge der Chemie mit Anmerkungen versehen von Jeb. Christ. Wiegleb. Eller Spielmanni Inftitutiones Chemie. Chemie experimentale et raifonnée, par Baumé, oversat paa Totsk af Dr. Joh. Carl. Gehlern. 3tio, I Anatomien: En ten Jofephi Plenck Prima Liner Anatomes. Eller Schaarschmits anatomische Tabellen. Eller Expofitio Anatomica Winslovii. Traité complet d'anatomie, par Sabbatier. 4to) I Physiologien: Enten Herman Boerhavit Physiologie, vermehrt von Joh. Peter Ebers hard. Efter Inftitutionum medicarum Boerhavii Pars phyfiologica cum Commentariis Halleri, Halleri primæ Lineæ phyfiologicæ. Halleri Elementa phyfiologica sto) J Pathologien: Enten Pars logica Inftitutionum medicarum Boerlavii. Eller Gaubii Inftitutiones Pathologiæ. 6to) J Semejotis Fen: Enten Pars Semejotica Inftitutionum medicarum Boerhavii, Eller Delii Semejotica. Grunneri Semnejotica. 7mo) 3 Materia Medica: Enten Inftitutiones Medica Boerhavii, Eller Crantzii Materia Medica. Eller Gerhards Materia Medica. 8vo) J Therapien: Enten Pars Therapeutica Inftitutionum medicarum Boerhavii. Eller Boeibavii Aphorismi de morbis cognofcendis et curandis cum Commentariis Gerh, van Swietten. Endelig læses, for at faae Kundskab i dens ne Videnskabs litteraire Historie: Enten Schultzens Historia Medicinæ. Eller Murray Enumeratio librorum præcipuorum medici argumenti. Kästners gelehrte Lericon. Halleri bibliotheca Botanica, Anatomica, Chirurgica og Medica. 38) Efter denne Orden mane enhver Alumnus gaae frem til faa mange Dele af den medicinske Videnskab, som ban cr i Stand til at fuldføre, alene at han lærer enhver Deel saa grune big, Fund. for Commun. og Regents. 38-40§. dig, at han derfor kan giøre Rede med Skiensembed 25 Jun. og Indsigt. 39.) Veb de mathematiske og physiske Borde læses i de 2de sidste Aar disse Boger: Imo In Mathefi pura. Af de Gamle bruges: Enten Euclides, Archimedes, Appolonius, Pergaus eller Pappus. Af de 27yere: Enten Clems Lehrbuch iste Tome. Eller Karftens Introductio in Mathefin elementarem et fublimiorem, Eller Karstens Lebr begriff der gesamten Mathematik, I og 2 Deel. Eller Boffut Cours de Mathematique, 1, 2 og 3 Deel. Og til disse kan endnu lægges: Enten Hofpital og Bougainville. Eller Euler eller Jacqvier og le Seur effer Boffut. 2do) In Mathefi applicata: Forst Clems Lehrbuch 2 Tom. Dernæst Karstens Lehrbegriff, de øvrige Dele. Eller i dennes Sted følgende Forfattere, som have afhandlet en eller anden enkelt Videnskab, nemlig: I de mechas niske Videnskaber: Kraft eller Belidor eller Bossut. I de optiske Videnskaber: de la Caille eller Smith og Beschowic eller Spengler. I de astronomiske Videns skaber: Weidler eller de la Caille eller de la Lande. I Artilleriet: St. Remy eller Robins. J Fortificas Tienen: Deider eller Succov eller Vauban og Belidor eller Bohm. 3tio) I den mathematiske Historie: Büsch Encyclopedie. Eller Saverien Hiftoire des Progres de l'efprit humain dans les Sciences et les Arts Mathematiques. Eller Montucla Hiftoire des Mathematiqves. Eller Heilbronner Historia Mathefeos. 4to) Til lærde Journaler i denne Videnskab bruges: Enten Journal des fçavans. Eller Bibliotheqve des arts et des fciences. Effer Rontziers Journal, 40.) Ved Øvels ferne i denne Videnskab iagttages fornemmelig, at Alumnus søger først at faae en grundig theoretisk Kundskab, førend han gaaer til den praktiske, og ved ens Hver Læreregel seer at giøre sig sammes Brag bekiendt til 11 2 Ans Fund. for Commun. og Regents. 40-43§. 25 Jun. Anvendelse i forekommende Tilfælde. 41.) Zil den physiske Videnskab bestemmes følgende Skrifter: For den physiske Histories Skyld bruges: Eberhard ausgemachte Wahrheiten der Naturlehre. Eller Err lebens Anfangsgründe der Naturlehre. Af de Gamle 2lf de læses: Seneca, Plinius eller Aristoteles. 17yere: Eberhards erste Gründe der Naturlehre. Eller Mufchenbrok Elementa Phyfices, in 8vo. Eller Seg ner Naturlehre. Derefter Mufchenbrok Introductio ad philofophiam naturalem. Eller St. Gravefande Phyfices Elementa. J Experimental Physiqven: Nollet eller Kroßenstein. I Naturhistorien, Mineralos gien og saa videre: Linnæus, Wallerius og Brünniche. 42.) I denne Videnskab skal begyndes med Eberhards Naturlehre, derefter igiennemgaaes Errleben for at kiende de der paaberaabte Skribentere, tilsidst læses Seneca, og faa tages fat paa Muschenbrocks store Værk eller St. Gravesande eller Nollet, alt sem Lys sten falder til den erperimentale eller mere speculative Physique. I Naturhistorien tages og Partes efter Alumni Lyst of Linnæus, Plinius og saa videre. 43.) De Alumni, som ved det historiske Bord have bestemt sig til de historiske Videnskaber, maae stray, naar deres sidste 2 Aar begynde, tilkiendegive, enten de vil lægge sig efter Fædrenelandets Historie eller den almindelige. I det første Tilfælde læse de Thucydides eller Dionyfius Halicarnaffenfis med Livius og Svetonius, Guthries Universal Historie oversat paa Tydsk, og siden hvad Suhm, Schionning, Schlegel, Christiani, Pontoppidan have i denne Videnskab ud, givet, ligesom og hvad flere Forfattere i Videnskabers nes Selskabs Samlinger have skrevet. Hertil seies Gatterets historiske Journal, Buderi Bibliotheca historica, Büschings Geographie, hvilke stofte Alumni fog sig Fund. for Commun. ogNegents.43-44§. sig selv maae giøre sig vel befiendte med. De andre, 25 Jun. som lægge sig efter den almindelige Historie, maae læse Herodotus og endnu enten Thucydides eller Polybius eller Dionyfius Halicarnaffenfis elfer Diodorus Siculus; dertil skal de foie nogle af Plutarchi Vitæ parallela, Livius, Salluftius, Svetonius eg endnu Ariftotelis Politica. Iblandt de yere igiennemgane de Guthries Universalhistoric, Hiftoire de France par Velly effer en anden god Forfatter af en europæisk Statshistorie, og endnu læse en eller anden af vore egne Historieskrivere. For dem selv maae de anvende deres Flid paa Strabo, Büschings Grcgraphie, l'Esprit des loix par Montesquieu, Gatterers historiske Journal, Petavii eller Ufferit eller Scaligers chronologiske Værker, Da deres ligesom og Buderi Bibliotheca historica. Øienced skal være at samle sig historisk Kundskab eg indsee den værdige Maade at behandle Historien paa, saa maae de faste deres Tanker paa Staterne og des res forskiellige Natur, de virkende Aarsager og sams mes Følger, de gode Skribenteres Fortælningsmaade, den historiske Nøiagtighed og hvad dertil udfordres. Alt dette maae Decanus giøre dem opmærksomme paa, og de ved de Prøver, som de enten mundtlig eller ved smaae Udtoge og Afhandlinger aflægge, bevise, at være dem magtpaaliggende. 44) Dette er Plas nen, hvorefter de daglige Øvelser fortsættes; og maae ingen forskaanes for samme at bivaane, uden alene de i 21 § Lit, b, d, e, f benævnte, som derfra aldeles og bestandig fritages. Men da det vilde være befofteligt for Alumnis, enhver i sit Fag selv at an Staffe sig de foreskrevne Boger; saa skal (for, saasnart og saa vide mueligt er, at afhielpe denne Mangel) af be 1000 Sidlr, hvormed Kongen og det Kgl. Huus har formeret Stipendium Domus Regiæ, de af Kron, 11 3 prinds Fund. for Commun. og Regents. 44-47§. 25 Jun. prindsen og af Arveprindsen fienkede 400 Rdlr strax anvendes til at indkiøbe et Antal af bemeldte Bøger. O de af Kongen og Tronningen givne 600 Rdlr sættes paa Rente, eg samme Rente aarligen anvendes til at forøge denne Bogsamling. 45.) Antallet af de Bøger, som i enhver Videnskab, saavel nu for de 400 Rdlr, som siden for de aarlige Renter af de 600 Ridir, indkiøbes, skal rettes efter de paa Communitetet dyrkede Videnskaber og det Antal af Alumnis, som dertil ere bestemte. De her foreskrevne Bøger skal fiebes ferst, og deraf saa manze, som til de daglige Øvelser behs ves, og enhver Bog, som for disse Penge og Renter anskaffes, skal ved et Stempel paa Bindet med Bogftaver S. D. R. udmærkes fra dem, som fra andre Kilder kunde komme. 46.) Denne Bogsams ling skal stedse tiene til et Haand Bibliothek og Brug for Decanis og Alumnis Communitatis, til hvil ken Ende paa Regentsen, enten i Kirken eller paa et andet bequemt Sted, strap skal giøres Indretning med Skabe eller Reoler til bemeldte Bibliothek, hvilket Famulus Communitatis stedse, dog med Tilsyn af Prove sten, skal have under sin Forvaring og Ansvar, og derfore hver Søgnedag være tilstede paa samme fra kl. I til 2 Efterm. Catalogus derover maae Famulus holde, og ikke deraf til nogen anden end Decanis og Alumnis Communitatis laane nogen Bog, alt imod Beviis fra Vedkommende at være ansvarlige til de laante Boger eller i Mangel deraf at betale deres Værdie, endog af sit Stipendio. 47.) Overopsigten herover bliver altid hos det theologiske facultet, Hvilket derfore nu strax til Kongen indsender Fortegnelse over de Bøger, som for de 400 Reir ere anskaffede, og siden aarlig over dem, som for de aarlige Renter, og hvad kongen ellers kunde lade dette Bibliothek tils flyde, Fund for Commun. og Regents. 47-52§. flyde, in fiobes; hvortil der ogsaa aarligen faies en 25 Jun. Fortegnelse, paa hvad der endnu manter til dette Die meeds beste Opfyldelse. 48.) Dersem iblandt de Alumnos, som fan have 2 Aar tilbane, flere erklære sig til en Videnskab, end der efter det fastsatte Antal er plads til ved Berdene; saa overlades det til det theologiske Facultet at fordele disse, hvor best skee kan, indtil de kan faae Plads ved det rette Bord. 49.) Ligesom Antallet og Ordenen ved Bordene paa Commu nitetet bliver herefter, som hidindtil, nemlig de nye ankomne sættes strap ved de Borde, hvor Pladser ere ledige, og Rangen af Bordene rettes efter Videnska bernes Rang i 9 §; faa at Alumnorum Anciennitet saavel ved de Borde, hvor de først komme, som ved de Borde, hvorhen de siden forflyttes, rettes efter deres Antrædelses Tid paa Klosteret. 50.) I det sidste halve Aar af de 5, som Alumni ere paa Communis t-tet, skal de disputere, som de, der da vide, hvorom de grundigen og værdigen fan tvivle; og naar de ere komne saavidt, at de paa denne Slags Øvelse kan bes gynde, foreslaae Decani maanedlig Materierne for Provsten, som da dommer derom og biefalder dem, da siden 2 sistesviis hver Loverdag under Decano imodsige og forsvare. 51.) Foruden de her ovenmeldte ugentlige Disputere: Øvelser skal enhver Alumnus i den sidste Maaned, han er paa Klosteret, og førend han gaaer ud derfra, forfatte en Dissertation og forsvare den publice paa Regentsen, af hvilke Dissertationer de beste siden besorges trykkede. Hvormed al videre Dis sputats paa Klosteret skal være afskaffet. 52.) I al den Tid Alumni have disse Stipendia, skai de fortfare at dyrke Philosophien og beer anden Maaned enhver ved sit Bord paa en af Theologis Infpectoribus bestemt Dag, da ingen anden Øvelse skal være, give Preve U 4 paa, Fund. for Commun. og Regents. 52-54§. 25 Jun. paa, at de opfylde denne Kongens Hensigt. De skal derfore læse i den foreskrevne Orden følgende Bøger: A.) Henseende til Logiken og alle Metaphysi. Fens Dele: Just. Christ. Hennings kritisch historisches Lehrbuch der theoretischen Philosophie. Eller Joh. Georg. Henr. Feders Logik und Metaphysik. Eller Ernst Platners philosophische Aphorismen nebst einige Anlei tungen zur philosophischen Geschichte. Eller Joh. Aug. Ernefti initia doctrinæ folidioris. Eller B. Riisbrighs Prænotiones philofophicæ. B.) J Henseende til de vigs tigste enkelte Dele af Metaphysiken: a.) J Psychos Iogien: Just. Christ. Hennings Geschichte von den Sees len der Menschen und Thiere pragmatisch entworfen. b.) Theologia naturali: Herm. Sam. Reimari vors nehmste Wahrheiten der natürlichen Religion. Eller Ove Guldbergs naturlige Theologie. Eller Janfons Theologia naturalis, hvoraf en Deel allerede er uds given. C.) J Historia Philofophica: Jacob Bruckeri Inftitutiones historiæ philof. ufui acad. juventutis adornatæ. Ant. Frid. Büschings Grundriß einer Geschichte der Philosophie und einiger wichtigen Lehrs sätze derselben. 53.) Da ved denne Indretnings gode verksættelse unge Mennesker her kan opvere, som kan tiene i Staten, Kirken og Skolerne; saa have og Biskopperne, naar de have Mangel paa Hørere, at forespørge sig ved Facultetet. Ligesom og andre Un dersaatter, som behøve Lærere til deres Børn, her fan søge dem og derom henvende sig enten tif Præpos fitum eller Decanos. 54.) For end videre at giøre denne Stiftelses Nytte saa almindelig, som mues ligt, veb at give endog saadanne unge Mennesker, som ere formuende nok til uden Hielp her ved Universitetet at fortsætte beres Studeringer, Leilighed til at tale og øve sig offentlig med en anstændig Frihed, og at Staffe Fund. for Commun. og Regents.54-56§. ffaffe deres Forældre Sikkerhed for deres Opførsel; tillas 25 Jun, des, at der, foruden de Alumni, som nyde Stipeni dia, mane ved hvert Bord endnu 4 andre Studens tere antages til samme Øvelser, under samme Opsyn og samme Ansvar for Decano, imod at derfore til denne betales aarlig ikke under 10 Rdir, og ikke over 30 Rdlr ethvert Aar forud, og til Provsten ved Indtrædelsen en Kiendelse efter Sædvane og Vedkommendes Leiligs hed; hvorover der ogsaa i de offentlige Tidender, paa det Forældre kan vide, hvem de i saa Fald kan vende sig til, stal, saasnart saadanne Vacancer fores falde, under Provstens Haand navngives de Decani, som have Pladse ved deres Borde for slige unge Mens nesker, hvilken Publication Tidendernes Udgivere have, saasnart Provsten det forlanger, strax paa et beqveme Sted, dog ikke iblandt Avertissements, 3de Postdage efter hinanden i Aviserne gratis at indføre. 55.) Naar saadanne Alumni extraordinarii begynde Øvels ferne paa Communiteret, antegnes deres Antrædelse paa lige Maade og under de samme Omstændigheder, som ordinariorum, da de samme pligter, som paaligge disse, ogsaa ere de Førstes, hvorfore der og over dem i Protocollen antegnes Cenfur, ligesom over Ordinarios.

56.) Da de her befalede Øvelser uafbrudte og med største Flid bestandig skal fortsættes, og tillige formodes, at den studerende Ungdom ved disse Kgl. Stiftelser ere i Opdragelse og Tænkemaade komne saa vidt, at de selv ikke ønske sig andre end de tienlige Ferier; Saa bliver herved de hidindtil værende Michae lis, Dionyfii, Mortensdags og Fastelavns Ferier afskaf. fede, i hvis Sted der, foruden den forhen sædvan lige Augusti Maaned, ferieres tillige hele Septems ber Maaned, saa at Øvelserne begynde den 1 October, 11 5 og Fund. for Commun. og Regents. 56-59§. 25 Jun. og vedblive til den siste Julii (*). Juule: og Paas Stejerierne vare hver i 14 Dage, og Pinds-Ferierne i 8; Men foruden disse tillades ingen Ferier, uden paa de Dage Examen Theologicum holdes, eller en stor Solennitet paa Universitetet indfalder, da Øvels serne ligeledes ophøre. 57.) Ei heller wage Alumni uden gyldige Aarsager eg deres Foresattes Samtykke reise bort; indfalde Omstændigheder, som udfordre, at en Alumnus paa en 4re Dages Tid mare være fravæ rende, bør han dertil have Inspectoris Theologi Tillas belse; men til en Reise eller Fraværelse paa kortere Tid kan Provstens Indvilgning være nok. Nedsages en Alumnus af vigtige Aarsager til en længere Reise, bør han søge Tilladelse hos det hele Faculter, som kan tillade ham at udeblive i Danmark i det haieste 6 Uger og i Norge 12 Uger. 58.) Saasom ikke en eeneste Øvelser maae taales, saa Dags Forsommelse af disse paalægges herved alvorligen alle Vedkommende paa det nsieste at paasee, at alle Alumni, saavel ordinarii, som extraordinarii (de i 21 § Lit. b, d, e, f ommeldte Privilegerede alene undtagne), hver Dag mode til vette Tid paa Klosteret. Første Gang de uden gyldig Narz sag forsømme, bede de 2 Wk; 2den Gang 1 Rdlr, 3die Gang 2 Rdir, og 4de Gang udelukkes de uden mindste Indvending. Dersom og nogen ved eller under Øvelserne viser en uanstændig Opførsel, enten ved at yttre Ubeskedenhed imed Decanum i at fremsætte fine Tvivl eller paa anden Maade, da straffes og al Forseelse herimod, som for Forsømmelse. Hvilke Mules ter stal, for saavidt deraf ikke efter Sædvane til andet Brug er best mt, anvendes til den i 4+ 08 45 § omtalte ogsamling paa Regensen. 59.) Til yders (*) See Rescr 27 Jun. 1781. Fund. for Commun. og Regents.59-60§. yde mere Forvisning, at Øvelserne paa den her feres 25 Jun. revne Maade noie holdes og fortsættes, skal der være en bestandig Commission, som altid skal b staae af Biskoppen over Siellands Stift, Stats: og Geheimes Cabinets Secretairen, en af de tilforordnede Lemmer i det danske Cancellie Collegio, en af Professores Consi storiales uden for det theologiske Facultet, 2de Professo res i det theologiske Facultet, og endelig af Oeconomo Communitatis og Collegii Regii; Følgelia nu Biskop 2. Harboe, Sats og Geh. Cabinets Secretair O. Guldberg, Conf. Raad og Prof. P. Rofod Ancher, Etats Raad H. Borch, D. eg Prof. Theol. 17. E. 23alle, D. og Prof. Th. S. Janson og Justitss Baad R. Holterman, som alle paa det noieste skal have Indseende med, at foranførte om Doclserne i et og alt opfyldes; Til hvilken Ende 3 af ovenmeldte Commissarier, sem ere uden for det theologiske Facultet, tilligemed de 2de Profesores Theologiæ, som nu ere eller herefter beskikkes til Commissionens Medlemmer, skal eengang hver Maaned paa en Dag, hvorom de blive enige, komme i Øvelsens Tid paa Klosteret, anhøre et libet Øvelserne, eftersee Protecollerne og deri tegne deres Vidinus. Og naar, formedelst nos gen af denne Commissions Lemmers Afgang, en anden behøves udnævnt, haver Commissionen strap at giøre Kongen Forestilling om den ledige Pladses Besættelse. 60.) fulde noget faa betydeligt i Henseende til Øvels serne forefalde, hvorom Kgl. Resolution endnu bes hovedes, har bemeldte Commission derem til Kongen med sin forestilling at indkomme. Saa skal og dens ne Commission under deres Hænder udgive alene til dem, som med Berømmelse have fuldført deres Tid paa Klosteret (det være sig enten Ordinarii eller Extraordinarii), et Vidnesbyrd, hvilket Kongen vil til Ved: toms Fund. for Commun. og Regents.60-64§. 25 Jun. femmendes Befordring lade gielde, som en kraftig Bes veggrund for Sig. 61.) Da saavel Decani, sem alle Alumni paa Communitetet, tillige skal, saavidt skee fan og Leiligheden det tillader, have Plads paa Res gentsen; saa skal der Tid efter anden, og saasnart Communitetets Omstændigheder bet taale, ved eller paa Regentsen bygges saa mange Bærelser, som der til behøves. 62.) Ligesom det theologiste Sas cultet og Provsten antage Alumni til Communitetet, saa er det ogsaa disse, der efter de samme Regler ind. lægge Alumni paa Regentsen, dog at Alumni saa ledes placeres, at de, som paa Communitetet sidde ved ect Bord og under een Decano, komme til at Iogere tæt ved eller omkring denne deres Tilsynsmand paa det han, som her skal have den nøieste Opsigt baade med deres Studeringer og Sæder, kan være dem desto nærmere og med mindre Msie og større Vished iagttage denne vigtige Post af sit Embede. 63.) Da saavel alle Communitetets Bygninger i Almindelighed, som Regentsen i Særdeleshed, tilliges med alle de Personer, som der ere eller boe, skal ber holde alle de dem for Indqvartering, fatter eller andet, forundte Friheder eller Rettigheder, være sig personelle eller reelle, som baade den første Stifter i sin Fundats, saa og de følgende Konger dem have be naadet med, og de paa nærværende Tid nyde; Saa Sal onsaa Alumni paa Regentsen handthæves i den Rettighed at bære Liig, hvorom gisres følgende Anordning: 64.) Studenterne i Collegio Regio eller Regentsen skal ene og alene paa samme Maade herefter, som hidindtil, være berettigede til at bortbære de Liig, som falde iblandt Geistlige og Verdslige samt Borgerfabet i Khavn; dog dersom nogen kan formaae saa mange af deres Zaboer eller Dens Fund. for Commun. og Regents.64-66§. Venner, som dertil behøves, foruden nogen Slags 25 Jun. Betaling eller Tractement, skal det ikke være dem formeent; men hvis nogle af Laugene eller Societes terne selv vil bortbære deres afdøde Laugsbrødre eller Hustruer, Born, Sven de eller Drenge, skal samme derfor aarlig erlægge en, efter deres Størrelse og Tile stand, af Magistraten lignet og fastsat Riendelse til Regentsens Studentere; hvilken Kiendelse Magistraten af ethvert Laug eller Societet, ligesom hidindtil, bes sørger indsamlet og til Provsten ved Communitetet leveret, for videre at uddeles (Noiere bestemt ved Pl. 4 Apr. 1781). Med de Liig, som begraves paa Assistents Kirkegaardene, forholdes sem hidindtil, nemlig Studenterne skal alene udbære Liget af Huset, hvor det staaer, og sætte det paa Vognen, uden at de skal være pligtige til at følge ud med samme uden Porten, siden andre Personer ere anordnede til at tage Ligene af Vognene og nedsætte dem i Graven. 65.) I Henseende til Liigbæren skal dette Collegium have en formand, som af Rector og Professores ved Universitetet dertil beskikket, og skal være en findig, aldrende og paalidelig Student, uden for Regentsen. Denne skal bestille og tilsige de andre, naar Liig fores falder at henbære, samt underrette Bedemændene om haus Bocpal, at de kan finde ham, naar Liigbæren hos ham skal bestilles (*). 66.) Men paa det Øvelserne paa Klosteret ikke ved Ligenes Bortførsel skal hindres, saa, naar nogen hertil skal bruges paa den Dag han har Partes paa Klosteret, skal en anden næstefter ham for Turen staaende i hans Sted den Dag bære Liig, hvorimod den første ved fores faldende Leilighed igien skal forrette saadant for denne, alt efter Decanorum treffende Anordning og Overlæg (*) Cfr. Canc. Br. 17 Maj. 1791. med Fund. for Commun. og Regents.66-69§. 25 Jun. med Studenternes Formand, saaledes at ingen Uorden derved indløber. 67.) Hvad Studenterne for denne Umage gives, er dem uformeent at tage; men fattige Folkes Leilighed skal de herudi ausee, og ei flere trænge sig til at bære, end Ligets Sværhed eg Gangens Længde udfordrer; Hvor saadan Fattigdom findes efter den Afdøde, at der ikke kan betales Jord, skal de giøre det for intet og af christen Kierlighed, og hvor Ligene til kirken ages, holde de sig Fr. 7 Nov. 1682 i dette Stuffe efterretlig. 68.) Ligesom Studenterne skal stiftes til, eftersom de i Kammerne ere indlagte, at bære Liig, saaledes at de, som have baaret cen Gang, ei maae bære anden Gang, førend det er gaaet om, og dem igien tilkommer, og de paa den Maade alle ere lige deelagtige i magen; saa stal og alt, hvad der af Liigbæren om Aaret indkommer, deles lige imellem dem alle, og enhvers Fordeel ikke, sem hidindtil, beroe paa en Slumpelykke, eller i hvis Lod et eller andet Liig kan falde, men paa hvad der for dem alle indkommer; Til hvilken Ende Formans den af Vedkommende ved ethvert Liig imodtager, hvad der gives, og samme i en dertil holdende Bog annoterer, samt derefter dette til Provsten strax leve rer, som derfor i Bogen qvitterer, og siden deler det Indkomne maanedlig lige imellem alle Collegii Alum- 69.) Ved denne Forretning bør Studen terne altid bruge forte Klæder og lange Rapper, og i øvrigt stedse være reenlige og anstændig klædte, ligesom og deres Opførsel sædelig og skikkelig. Uorden og forseelse, som herimod begaacs, melder Formanden for Provsten, som derefter for 1ste Gang mulcterer den eller de Skyldige paa 3 Wk, 2den Gang 1 Rdlr, 3die Gang 2 Rdlr, og 4de Gang udelukkes han aldeles og for bestandig fra Regentsen, og disse nos. 201 Muleter Fund. for Commun. ogRegents.69-738. Muleter skal være aldeles henfaldne til det i 44 09 45 § 25 Jun. emmeldre Bibliothek. For Resten skal den yngste Professor Juris confistorialis være den, sem tilligeaned Politiemesteren har at afgiøre andre ved Lugbæren faldende Disputer (forandret ved Pl. 24 Maj. 1792). 70.) Alumni bør flittig saavel Søndage som andre Hellige og Bededage sege Kirken, og der med Ans dagt høre Guds Ord; ikke heller mane Lovsangen paa Regentsen Morgen og Aften fer emmes, men ene hver Decanus med sine Alumnis der altid være tilstede, hvormed Provsten skal have den naieste Opsigt, og de Forsommelige derfore ansees, efter hvad hidindtit bru geligt har været. 71.) Da Professores Theologiæ i Følge 4 S skal have, hver ved sit Antal Borde paa Klosteret, en besynderlig Opsigt, saa ophører den almindelige Inspection, som een af dem aarlig skiftes viis har haft; hvorimod med Inspectionen over Regentsen saaledes skal forholdes, at den, som er Facultetets Decanus, beholder under sin besynderlige Opsigt det, sem Theologus Infpector hidtil har haft i Henseende til Deconomien og Ordenen paa Regent, fen. 72.) Den samme neie Opsigt Decanus skal have over Alumni i Henseende til deres Studes ringer og Øvelserne paa Klosterer, den samme stat ban egsaa have over deres Sorhold paa Regentsen. Hvad of ham i dette tilfælde ikke kan ændres, meldes for Provsten; fan han ikke rette det, melder han ret for Theologo Infpectori, som har Magt til efter Befin dende strap at afgiøre Sagen. I øvrigt sol al lors den i Opførsel og al vedvarende Sluddervorrenhed i Klædedragt ansees, efter hvad i 58 § om Øvelsernes Forsominelse er fastsat, da disse Mu'cier ligeledes hens falde til Bibliorheket. 73.) Naar en Alumnus har betalt 2 Mulcter, saavel herfor som for Forsøms milse Fund. for Commun. og Regents.73-77§. 25 Jun. melse paa Klosteret, melder Decanus det med Provstens Forevidende til hans Forældre, Værge eller den, der staaer i Forældres Sted, med Tilkiendegivens de, at, om Forholdet ikke forandres, staaer han Fare for efter en nye Mulet at ercluderes; Og skal ved Muleternes Betaling iagttages, at ligesom en Alumnus ved 4de Forseelse paa Communiteter udelukkes fra disse Stipendia, saa udelukkes han og ved den 4de Forseelse paa Regentsen ligeledes fra begge. 74.) Med alle Stipendia, som til visse Rammere paa Regents sen ere eller herefter blive henlagte, skal det forholdes efter den for ethvert Stipendio af Stifteren giorte Fundats, hvorfra der ikke i nogen Punkt maae viges. 75) Communitetet skal til evig Tid uryggelig og aigienkaldelig med samme Friheder og Rettigheder, som det hidindtil haft haver, beholde hvad Jordes gods, Tiender og andet, det efter de derom opret tede Fundationer af Kongerne er benaadet med, og som i de af Kongen herefter nærmere confirmerende Jordebøger er indbefattet, hvoraf intet, under hvad Paaskud være kan, til andet Brug maae anvendes. 76.) Ligeledes skal de 500 Rdlr, som Communitetet hidindtil for Consumtionen har været tillagt, frema deles til samme af Sahlkammeret til hver 11 Dec. bes tales, til hvilken Tid Bryggerlauget i Khavn ogsaa dertil aarlig skal erlægge 100 Rdlr i Recognition for Communitetets Brygger Nettighed, da Spiisningen in natura herefter aldeles skal ophøre. 77.) Alle disse Communitetets Indkomster saavelsom Renterne af dets Capitaler eg alt andet, under hvad Navn nævnes fan (det alene undtagen, som herefter besales, at Forvalterne maae imodtage), oppebærer Oeconomus, efterat han først har stillet vedbørlig Caution paa sæds vanlig Maade, umiddelbar af alle Vedkommende, og deraf Fund. for Commun. og Regents.77-78§. deraf igien udbetaler saavel de aarlige fastsatte Udgifs 25 Jun. ter, som hvad der ellers i et eller andet Tilfælde kan ans ordnes at udgive; for hvilken bande Indtægt og Udgift han til hvert yeaar aflægger ved børlig Regnskab, med hvis Forfatning iagttages, at den Landgilde og de Tiendes Afgifter, som falde og betales for et og det samme Aar, føres altid til Indtægt i et og det samme Regnskab, saa at hvad Indtægter og udgifter, der høre til eet Aar, i samme Aars Regnskab ogsaa kan findes. Udebliver ellers Deconomus 10 Uger efter Nyeaar med sit Regnskab, forholdes med ham efter Fr. 23 Febr. 1748, der og stal gielde i Henseende til den, som til Oeconomi Regns skaber at revidere antages; Men naar Oeconomus saaledes til rette Tid aflægger og til Revision indleves rer sit Regnskab, Revisor ogsaa ligeledes ingen Forsoms melse tager i at revidere det, bør Directeurerne uden al Forevending, 6 Uger efterat det er revideret, endelig decidere og klarere samme; saaledes at Oeconomus, et halvt Aar efterat Regnskabet er aflagt, fan erholde og imodtage endelig Decision og Qvittering. Skeer det ikke, maae han for alt det Ansvar, som af det Aars Regnskab kan flyde, aldeles være befriet, bet Direco teurerne ved deres Forsømmelse da paadrage sia selv. 78.) Herforuden skal og Deconomus have Indseende med alle Communitetets Bygninger, besorge de der ved faldende Reparationer og have noie Agt paa, at samme see forsvarlig og med største Sparsommelighed. Naar betydelige Reparationer indfalde, lader han af kyndige Haandværks. Mestere tage Overslage, indsens der dem til Directeurernes Approbation og derefter paaseer, at Arbeidet bliver vel giort; men daglige og smase Udgifter, som hver for sig et overstige 10 Rdlr, maae han, uden Forespørsel hos Facultetet, efter egen Stisnsomhed og som han agter at forsvare, besørge VI. Deel. € istand Fund. for Commun. og Regents-78-80f. 25 Jun. istandsatte, naar Decani eller Infpectores det med Provi stens Samtykke begiere, hvilke da og siden til behørig Rigtighed ved Regnskabet attestere, at Arbeidet er giort. 79.) Til Communitetets Bygninger hører ogsaa Res gentsen, der af Communitetets Midler skal vedligehol des; Med de her faldende Reparationer skal Oecono mus ligeledes have Tilsyn; Men da her former elst Værelse nes og Beboernes Mængde behøves en besyns berlig og daglig Opsigt, som af Deconomo ei fan iagttages, saa kal Decani, der nu ere Infpectores, være pligtige samme at beopagte. Disse skal derfore, hver i sin Inspection, eengang om ugen eftersee, om alle Meubler eller Inventaria ere tilstede, om de ere ubeskadigede og hele, om Værelserne ere rene, og om Ordentlighed og Skik overalt hersker. Befindes anderledes, advares Vedkommende derom, og det af Skiedesløshed enten beskadigede eller reent forkomne anskaffer Alumnus inden 8 Dage paa egen Bekostning enten repareret eller af nye forfærdiget. Skeer det ikke, meldes det for Provsten, som paa Alumni Bekostning af de Penge, han nyder af Communitetet eller Liigbas ren, lader det Forkomne giøre af nye eller det beskas dinede reparere. Herfore maae og ingen Alumnus forlade Regentsen, forend han til Inspector bar afle. veret Kammerne og de ham derpaa ved Indtrædelsen Chvilket herefter bør skee) overleverede Inventaria i uskade Stand, da hans sidste 2de Maaneders Liig. penge indeholdes og ham ei forinden udbetales. Den her befalede Reengiørelse og Seining paa Alum norum Kammere skal besorges af den paa Regentsen værende Underbetient, for en Portner faldet, som desuden holder Gaarden reen og haver i Forvaring Hvad Materialier eller Inventarier, der nu og da ikke bruges, samt i alt iagttager den ham af Facultetet 8c.) med Fund. for Commun. ogRegents.80-82§. meddeelte Instrux; for hvilken hans Tieneste han af 25 Jun. Communitetets Kasse skal nyde aarlig 72 Rdlr 4 ME, og af hver Alumno, som har Sted paa Regentsen, 1 Rdlr om Aaret, til Paaske og til Mikkelsdag; udebliver nogen hermed, betales der ved Provsten af hans Liigpenge eller Beneficio paa Communiteret; og alt nydes uden nogen Afkortning. 81.) De, som ere bevilgede frie Værelser i de øvrige Communiterets Bygninger paa Studii Gaarden, maae vel fremdes les for deres Livstid beholde samme, dog uden at forundes andre eller flere Værelser, end de nu have i Brug; hvorimod, naar de enten doe eller ei længere. vil beboe samme, den i 59 § anordnede Commission maae disponere over dem til et nyttigt og med Stife telsens Diemærke overeensstemmende Brua; saasom til at indlægge deri en Decanum med nogle Alumnis, eller saaledes som Omstændighederne der kunde udfordre; Imide lertid, for saavidt de nu der Boende angaaer, maae Come munitetet herefter ingenlunde betale de Udgifter, som ikke ved lde eller Slid foraarsages, ei heller hvad som henhører til Brugen af Bærelserne, som for Erems pel Skorstenenes Reengisrelse, Gaardenes Feining og Reenholdelse og andet af samme Beskaffenhed, hvilket de selv have at bekofte og udrede tilligemed de personelle Tyngder, de kan have at svare, der heller ikke bør komme Communitetet til Last. 82.) Med Com munitetets Gods skal haves den omhyggeligste Opsigt. Dets Forvaltere, som af Facultetet beskikkes og uden Afkortning nyde den Len, de hidtil have haft, skal lade sig Bendernes og Godsets Beste være høift angelegent," have flittig Tilsyn med, at Gaarden baade i Henseende til Bygning holdes i Hævd saa og i Mark og Eng fore bedres, og i alt paasee, at Communitetets eg Bønders nes Fordeel forenes og befordres. Hvad der indkommer 2 ved Fund. for Commun. og Regents. 82-859- 25 Jun. ved Tiendernes og Gaardenes Bortfæstning, af Sigt og Sagefald, af 6te og 1ode Penge, samt andre deslige Communitetets Rettigheder, imodtage de og derfore, saavelsom for alt andet der betroes dem, aflægge til hvert 17peaar vedbørlig Regnskab, med hvis Indlevering, Revision og Decision eller Clarering i alle Maader fors holdes saaledes, som i 77 § om Oeconomo er foreskrevet. 83.) Skifterne paa Godset forrette Forvalterne forsvar. lig og paa lovlig Maade; og paa det dette desto vissere maae free, skal ethvert Skiftebrev, som af Vedkoma mende forlanges beskrevet, forst forevises Directeu rerne, før det til den eller dem, som samme har begiert, udleveres. De paa Godset faldende Børnepenge bee forge de sikkert paa Godset udsatte, men kan det ei skee, indberette de det til Facultetet, som desangaaende føier de fornødne Anstalter; saa aflægge de og desuden for alle Børnepengene aarlig til Facultetet aparte Regnskab, hvoraf klarlig kan sees, hvad hvert Aar falder, hvor Store Arve Kapitalerne ere, og hvor de staae, samt hvad Pant haves; hvorfore og ved dette Regnskab skal følge en Efterretning om, naar ethvert om Aaret faldende Skifte er begyndt, naar til Ende bragt, og i Fald der over den iLoven fastsatte Tid henstaaer usluttet, da hvors fore; men aldrig maae de under deres Tienestes Fortas belse selv indesidde med slige eller andre Penge, uden Facultetets Forevidende. 84.) Det bliver og en Hoved: Pligt for Forvalterne i rette Tid at inddrive hvert Aars Restancer og noie paasee, at Bønderne i saa Maade ikke paadrage sig Gield, men paa den bestemte Tid betale, hvad de bør; og forrette de da saaledes dette deres Embede redelig og vel, vil Kongen efter nogle Aars Forløb have dem i Erindring til convenabel Befor dring i Sin egen Tieneste, i Fald de ikke allerede maatte stane deri. 85.) Saasom alt, hvad her foran saa, Fund. for Commun. og Regents.85-87§. saavel om Øvelsernes Drift som om Oeconomien og God: 25 Jun, fets Forvaltning er foreskrevet, paa det neiagtigste med største Nidkierhed og klid, saaledes at intet deraf maae efterlades, skal efterkommes, og det er Professores i det Theologiske Facultet, Opsigten og Bestyrelsen i denne bes tydelige Sag er betroet; saa, paa det at de, som desuden have vigtige Embeder, der udfordre den største Deel af deres Tid og Flid, kunde sættes i Stand til, uden alt for stor Tids Spilde, med Orden og hurtighed at udføre og efterkomme alt det, som dem i denne Fundats er paalagt, forholdes hermed paa følgende Maade: 86.) Decanus og Notarius ved det Theologiske Sacultet fat herefter være frie for alt, hvad de med Expeditionerne af de oeconomiske Sager ved disse Stiftelser hidindtil have haft at forrette; hvorimod en anden dertil beqvem Mand, under Navn af Secretarius Communitatis og Collegii Regii, for Eftertiden skal antages og det paa følgende Maade og Vilkaar: 87.) Som Sccretarius Communitatis og Collegii Regii har han i Almindelighed at iagttage alt, hvad et saadant Embede fører med sig. Han skal helde 2de Protocoller, som paa Communitetets Bekostning indrettes og af Facultes tet authoriseres; Den ene skal være Facultetets Reso Iutions Protocol og den anden Brev eller Expe ditions Protocollen, og begge forsynes med behørigt Register over Materierne; udi den første indføres extractviis alle de Breve og andet, som, disse Stiftels fer angaaende, ham fra Decano tilsendes tilligemed Directionens Resolution paa samme, der tegnes ved Siden af Extracten; I den anden indføres alle de Breve, sem han i Følge Facultetets Resolutioner erpee derer og til Vedkommende afgaac, samt hvad Facultetet i Communitetets ceconomiske Sager kan have til Kons gen at forestille eller erflære sig paa. Men paa det at 3 alt Fund. for Commun. og Regents. 87-898. 25 Jun. alt dette desto lettere og rigtigere fan efterkommes, skal de Documenter, som bor ertraheres, saa betimelig tilstilles ham, at de kan ligge paa rede Hænder, naar en Samling skal holdes. Saasnart derfor de ham til sendte Documenter ere ertraherede, og deriblandt enten er noget, som ikke kan taale Ophold, eller der ellers maatte være faa meget samlet, at en Samling udfors dredes, har han at mælde det for Decano Facultatis, som nærmere med Facultetets Samtykke bekiendtgiør ham, naar Samling skal holdes. 88.) Naar en Samling er berammet, indfinder han sig til det bes stemte Sted og Tid med de fornødne Protocoller, samt hvis Anteacta, der kan tiene til Oplysning i de Sager, som paa den Dag efter Extractum Protocolli skal tas ges under Ventilation og Beslutning. I Samlingerne eller ved Deliberationerne, hvor alle Sager per plurima afgiores, maae han vel intet Votum have, da han Her ikkun er blot Secretair; men dog forstaaer det sig selv, at om han i en eller anden Begivenhed kan give nogen Oplysning, bør og maae han ikke dølge den. Saa skal han og være Archivarius og have Commu nitetets og Regentsens Archiv hos sig; dette skal han ikke alene giøre sig bekiendt, men endog strax, og saas snart skee fan, forfatte derover en ordentlig Designa tion, og sætte det i den Stand, at naar Directeure: ne i et eller ander Tilfælde deraf forlange Efterretning, han da kan meddele samme. Og da Communiteter og Recentsen herved bevilges deres eget Segl med Kongens Chiffre og Omskrift: Sigillum Communitatis et Collegii Regi, skal det og være i Secretarii Forvaring, at det ved forefaldende Erpeditioner kan haves ved Haanden. 89.) Bemeldte Secretarius sal eengang om Soms meren, naar ikke Sygdom eller andre Forretninger hindre ham, reise omkring overalt paa hele Godset, saas Fund for Commun. og Regents. 89-91§. saavel i Sielland som Falster, og giøre sig dermed 25 Jun. saa bekiendt, at naar Forestillinger fra Forvalterne eller andre til Directionen indkomme, han da kan give sam me paalidelige Efterretninger og Oplysninger, hvorefter Resolution kan tages. Ved disse Reiser skal og Forvalterne naar det af Secretario forlanges, indfinde sig og følge med, for i et eller andet Tilfælde at give Oplysning, samt for ham fremvise deres Skifte Pros tocol til Eftersyn og Igiennemgaaelse, saavidt skee fan. I øvrigt har Secretarius, naar han saaledes er hos bønderne eller de hos ham, noie at undersøge deres Tilstand, deres Gaarders og Jorders Beskaffens hed, og især at opmuntre dem til Arbeide og Flid, samt søge at bibringe dem en bedre Agerdyrknings Maade ved Fælledskabets Ophævelse og andet mere, som Frr. desangaaende befale. 90.) Paa det at Com munitetets Kasse ikke ved dette Embede formeget skal besværes, skal det ferenes med Oeconomi Embede, saas ledes at den, som herefter af Facultetet antages til Oeconomus, skal med det samme beskikkes til Secretarius Communitatis og Collegii Regii; hvorfore Kons gen Selv for denne Gang, uden at betage Communi. tetet dets Rettighed for Eftertiden, herved beskikker Deconomus Justitsraad Holterman at være tillige Secretarius Communitatis og Collegii Regii, for hvil. ket hans Embede han, foruden hans Løn som Occo nomus 250 Rdlr, endnu af Communitetets Kasse skal nyde aarlig 250 Relr, og følgelig i alt 500 Rdlr frie for al Afkortning, samt desuden frie Befordring med 2de Par Forspands Heste paa hans Reiser i Communitetets Erinder, og frie Værelser i den hang Embede tilhørende Gaard paa Studii: Gaarden, naar Tamme ei længere af Professor B. Riisbrigh fan eller bør beboes. 91.) Communitetet og Regentsen 26 4 mage Fund. for Commun. og Regents.91-92§. 25 Jun. maae udi alle de Sager, som Directeurerne til dis ses Eiendommes og Rettigheders Bestiermelse eller Hands hævelse maatte nodiages til ved Lands Lov og Net at udføre, nyde ved alle Retter Beneficium Paupertatis og frie Procurator (*). 92.) Til ydermere Stadfæ stelse skal 2de Eremplarer af denne Fundation, som med Kongens Haand ere underskrevne og med Kgl. Segl bekræftede, in Originali benlægges det ene i Cancelliets og det andet udi Communitetets Archiv, til Bevaring og Efterlevelse til evig Tid; Og befales saavel alle og enhver i Almindelighed, som dette paa nogen Maade vedkommer, som og den anordnede Coms mission tilligemed det theologiske Facultet i Særdeleshed, at lade sig være angelegent, ei alene at denne Anord ning med allerforderligste paa ovenanforte Maade i alle fine Puncter bliver iverksat og i det seneste til 1 Oct. 1782 bragt i den forønskte Stand og Fuldkommenhed, men endog at de saaledes bestandig vaage og holde over dens Efterlevelse i alle Stykker, som de for Gud og Kongen agte at forsvare. 25 Jun. Raadstue Pl. Hvorved pl. 26 Jul. 1756 (at ingen maae kiøbe eller sælge pe paa Landeveiene uden for Stabens Grund) igientages, i Anledning af den med Roeskilde Landevei skeete Forandring, og derhos tilkiendegives: at Veien paa Stadens Grund uden Vester Port nu begynder ved det Huus, som faldes den Torske Love, samt at Benderne tillige fan sælge deres Hoe paa det Stykke af den gamle Kongevei fra Søe Mollen ved Farimags: Veien, til den Bei, som gaaer til Friderichsberg. Konges veis Port paa Vester. Broe (See Pl. 26 Jul. 1786). P. 342. Pl. (*) Cfr. Canc. Br. 29 Jul. 1786. Pl. v. d. Zollwesen in Pinneb. Pl. Wegen Einrichtung des Zollwesens in 26 Jun. Pinneberg. P. 180. Pl. Betr. die Aufzeichnung des in d. Von. 27 Jun. I Aug. 1776 anbefohlnen förmlichen Transports auf alle, zufølge dieser Bon., zur Fahrt der einländischen Schiffe gehörigen Certificate, Atteste und Beweise, so oft dergleichen Schiffe veräussert werden. p. 185. Sportel Tare für die Lehnsvögte und Einge 12 Jul. sessene der Böcking Harde u. s. 1. p. 324. Fundation for den i Khavn oprettede Ves 23 Jul. terinær Skole. Cancel. p. 187. Gr. Denne Stiftelses videre Opkomst og Anseelse, samt til Opmuntring for dem, der lægge sig efter denne nyttige Videnskab, da denne Skole nu har faaet fine behørige Bygninger og Indretninger. 3.) 1.) Til Skolens Vedligeholdelse og Betienternes Lønninger maae den aarlige Sond, som af Kongen dertil er henlagt, efter Directionens beste Skiønnende anvendes. 2.) Skolen maae have Navn af Rons gelig Veterinær Skole, og have sit eget Segl med Kongens Navn i Chiffre og derunder det danske Vaas ben med Omskrift: Den Kongelige Veterinær Skos les Segl, med Marstal 1773, som folens Stiftels ses War (efter en i Fundatsen anført Tegning). Skolen maae for sin Grund og Bygninger have de samme Friheder, som andre Kgl. publique Stiftelser. 4.) Ligeledes maae den bestandig have sin egen Direc tion, bestaaende af en eller flere af Cheferne for de Kgl. Stalde, en eller flere af de Deputerede udi Gen. og Commissariats Collegio og Chefer for Cavalleriet, Ober Stutmesteren og hvem Kongen ellers dertil vil 5.) Skolen maae bestandig have en Professor eller offentlig Lærer, som, ved Tilfælde af udnævne. € 5 Vacan Fund. for Veterinærskolen 5-10 §. 23 Jul. Bacance, af Skolens Direction foreslaaes og af Kon 6.) Den maae og af sth aarlige gen beskikkes. Fond holde 1 eller 2 Pensionairer af unge Chirurgi eller Medici, som kunde erhverve sig Du lighed til at blive i Tiden Lærere ved Skolen. 7.) folens Smed eller Beslag. Mester maae ansees lige med Mestere i Lauget i Khavn, bog uden at høre til Smede Lauget; saa at unge mennesker, som ved Skos, fen ere udlærte, maae have Frihed til at indtræde i Lauget, naar de ellers kan giøre det sædvanlige Mesters stykke. 8.) De, som ere udlærte ved kolen og med Testimonio derfra forsynede, mane, uden at indtræde i Lauget, have Frihed til at nedsætte sig paa deres Profession, som Kuur Smedde, og sig ved Heste Kurer ernære; dog uden at befatte sig med Bes flag, undtagen i Tilfælde af Sygdomme, hvor et an det Beslag maatte behøves (*). 9.) Paa det at Grov Smed Professionen ikke, som hidindtil, skal fors Blandes med Kuur Smeddenes, saa maae, fra denne Fundations Dato af, ingen Grov: Smed, som her efter nedsætter sig, befatte sig med Beslag eller Hestes Kurer, meget mindre som Kuur. Smed i Kongens Tieneste antages, med mindre han har lært ved Vetes rinær Skolen og derfra om sin Duelighed erhvervet sig Testimonium; Dog dersom nogen, uden at have frequenteret Veterinær Stolen, formener sig at have den fornødne Kundskab, skal han derom først aflægge Prøver og epamineres af Professoren ved Veterinær Skolen i Directionens og andre fyndige Mænds Overs værelse, da han derefter, om han befindes dygtig, maae derfra meddeles Testimonium, for at kunne nedsætte og ernære sig af hans Konst, hvor han vil (**) 10.) (*) Cfr. Rescr. 10 Dec. 1784. Til (**) Cfr. Canc. Br. 17 Nov. 1787 og Rescr. 26 Oct. 1792. Fund. for Veterinerskolen 10-11 §. Til den Ende maae enhver, som i behørig Orden sig 23 Jul. derom melder, uden nogen Betaling bievaane de of fentlige forelæsninger og Underviisninger ved Sko len, samt øve sig i Beslag og have frie Adgang til Skolens Syges Stalde, for at erhverve sig Erfarenhed; Men da adskillige Smedde: Svende ikke, uden Af savn for deres Mestere, kan have Tid og Leilighed til at bievaane de offentlige Underviisninger ved Skolen, saa al Professoren ved Skolen, paa en for dem bea qvem Tid, give hver Uge 2de Timers forelæsning og Undervisning for disse uden nogen Omkostning for dem, hvorved de i det høieste 2de Aar kunde erhverve sig det vigtigste af den Kundskab, der udfordres hos en god Kuur Smed, nemlig at fiende Kreaturets les gemlige Bygning og Indretning ved Anatomien, de udvortes Fuldkommenheder og feil i Hensigt til ders Bestemmelse, den rette Omgang og Behandlingsmaade med samme i Sundheds Tilstand, Grunden til Beslaget og dets forskiellige Indretning efter Fodens forskiellige Beskaffenhed og Kreaturets Bestemmelse, Læge. Midlers nes Natur og deres Virkning i og paa Kreaturets Les geme, Sygdommenes Natur, Aarsager og deres rette Behandling med videre, om hvilket alt ved den hidinds til brugelige Haandværks Læremaade ikke kan erhverves nogen bestemt Kundskab, og hvorved denne nyttige Konst ikke nogensinde kan komme til vedbørlig Vished og Fuldkommenhed, langt mindre efter sin Medvendig hed udbredes i Landet (*). 11.) Skolens Ber flag Mester, Pensionairer og andre Betientere maae af Directionen vælges, antages og Jnstruction meddeles. Gen. L. Occ. sg Commerce Collegii Pl. (Resol. 5 Aug. 24 Mart.) At et Skib, som her i de Kgl. Riger og (*) Cfr. E. Br. 7 og 11 Moj. 1793. Lande Pl. om her bygte og tilFrem. solgte Skibe. 5 Aug. Lande er blevet bygt og siden solgt til en fremmed Magtes Underfaat, skal, naar det af en Kgl. Unders faat paa nye maatte vorde kiøbt og tilforhandler, i Overensstemmelse med Diemedet og Hensigten af Skibss Bygger Fr. 18 Mart. 1776, i alle Maader som et fremmed Skib ansees og behandles. (See Pl. 15 Jan. 1781). P. 192. 6 Aug. 6 Aug. 13 Aug. Von. wegen der Candidaten des Predigamits und der mit ihnen vor ihrer Beförderung anzustellenden Prüfungen; für Schleswig. p. 193. Samme for Holsteen, Pinneberg, Altona og Ran Bau. p. 203. Sportel Reglement for Hof: og Stads- Retten udi Khavit. (Paa det saavel Publicum, som de der skal indkræve disse Sportler, under et kan see, hvad som bør betales og fordres for enhver Forretning). Cancel, p. 213. 1.) En Arrest, Sequestration, Forbud eller Ud. sættelse stal betales i Hensigt til Kongens Fogeds Uimage 4 Rdlr. med ' hvilke forud ved Reqvifitionen erlægges. 2.) For de tvende Betientere eller Bud, som Vidner, ligeledes til Konsens Foged I Rdlr. 3.) For hver heel Dag, efter den første Dag eller Mat Forretningen er begyndt, nogen saadan Forretning Fulde vedvare, betales samme Salarier af Reqvirenten. 4.) For en halv Dag derimod kuns det halve. 5.) Naar en af ovenmeldte Forretninger, som strax Funde luttes, bliver efter Parternes Begiering udsat, da bliver de fulde Salarier efter 1 og 2 § igien af Reqvirens ten at betale, førend den atter foretages, og dermed at forholdes, fan ofte der maatte begieres, indtil Forretnin gen bliver sluttet; hvorunder dog ikke er at forstaae, om Kongens Foged, enten ved at optage en Controvers til Kiendelse, eller af Mangel paa Zid eller andre Aarsager maatte, uden Parternes Begiering, finde fornødent at udsætte den begyndte Forretning. 6.) For Sportel Regl. f. H. og St. Ret. 6-17 §. 233. 6.) For en Execution efter øieste: Rets Dom 13 Aug. betaler Reqvirenten forud, i Henseende til Kongens Fo geds Umage $ 7.) Og for de tvende Buds Umage $ 8 Rdlr. 2 Rdlr. Om saadan Forretning fulde vedvare over den Dag samme er begyndt, eller efter Parternes Begiering blive udsar, forholdes dermed i Overeensstemmelse med det i 3, 4 og 5 Sanfarte. Skulde en Forretning blive bestilt, og Pengene ders for være betalte; men Reqvirenten siden, formedelst en eller anden Aarsag, igienkalder den reqvirerte Forretning, kan han dog ikke fordre de saaledes betalte Penge tilbage.. 8.) For de af Kongens Foged udstedende Forrets ninger betales hvert heelt Ark med og ½ Ark $ 3 Mr. 1 Mf. 8 Sfil. 9.) Stevninger til of: og, Stads: Retten og dens Bidne Kammere betales. a.) For Udstedelsen b.) Til Justits. Kassen 5 3 MF. 2 ANF. 10.) Stevninger til Gieste: Retten betales alene i Henseende til udstedelsen med 3 Mf. 11.) Stevningers forkyndelse betales korivers, nemlig overalt udi Khavn, Amalienborg iberegnet, for hver Person, den forkyndes F I Mk. Langveis, nemlig paa Christianshavn, i Citadellet Friderichshavn og uden for Stadens Porte 1 Mk. 8 St. 12.) Vidne: Stevninger i Gields Sager til I Mif. 8 Stil. og i Gields Sager imellem 10 til 20 Rdlr inclusive 2 Mk. 13.) De i foregaaende § bemeldte Stevningers Kors 10 Nole inclusive, betales ined kyndelse betales for hver Persen 8 Sfil. 14.) For en Stevning til den liden Gields Com: mission I Mf. 15.) Saadan Stevnings Forkyndelse betales forts veis, saaledes som i 11 §er bestemt, for hver Person 8 til. og langveis ligeledes $ B 12 Skil. 16.) Ved Hof og Stads Retten, dens Widnes kammere (*) og Gieste Retten betales for en Sags Ins camination 4 Sidir. 17.) Ved Gieste Retten betales desuden for dens Sættelse 4 Rdlr. Hvilke (*) Samt. af Frr. staaer ved en Tryffeil: Ved of. og Stads: Rettens Vidnekammere (cfe). Sportel-Regl. for H. og St. Ret. 17-32§. 13 Aug. Hvilke ikke afkortes udi Actens Beskrivelse, da de tilforn altid have været til Dommeren. 18.) Udi en Vidnesag til 10 Rdlr inclusive Be. tales Incamination med B og udi en fra 10 til 20 Rdlr inclusive 3 Dif. 1 Rdlr. 19.) Udi Gields Commissionen betales Incami nations Penge : . $ 12 Stil. 20.) En forelæggelse ved Hof: og Stads Retten, dens Vidnekammere og Gieste Retten IMF. 8 Skil. 21.) orelæggelsers Forkyndelse betales i alle Maater, som Stevningers, ligesom i 11, 13 og 15 § er anført. $ 22.) For en Opsættelse ved Hofs og Stads-Retten, Vidnekammerne og Gieste: Retten I Mk. 4 Stil. 23.) Men ved Gields Commissionen > 6 Fil. 24.) For Copier af Indlægge og andre Documen ter, som fra Justirs Contoiret og Giesterets Skriveren begieres beskrevne, betales Arket med B 2 Mr. 25.) Men fra Gields Commissions Skriveren ligeledes ' 12.Sfil. 26.) For Udskrifter af Bidnekammernes og Giestes rettens Protocoller betales Arket med $ 9 3 Mk. 27.) Dog i Politie eller Extra-Rets Sager, som behandles efter indkomne Klager eller Angivelser (*), Arfer I MF. 8 Skil. 28.) Og fra Jnqvisitions: Skriveren, efter Privates Begiering til eget Brug, Arket med " F 6 Sfil. 29.) Et Vidneforbør, saavel fra Vidnekammers ne, som Gieste. Retten, betales det første Ark med F og for hvert af de øvrige Ark samt i Forseglings-Penne 1 Rdlr 3 Mk. 3 Mik. 2 Mif. 30.) For Vidne Forhører t Gields Sager til 20 Rdlr inclusive betales Arker med S 1 MF. 8 Stil. 31.) For Udmeldelser til Huses og Gaarders Vurdering betales intet, men deres udstedelse betales det første Ark med 1 Rdlr 3 Mk. B = og for hvert af de øvrige Ark 3 MF. 32.) Dog de Udmeldelser, som free efter foregaaens de Stevning under en Sag enten ved Hof, og Stadss Retten, eller Vidne Kammerne, eller Gieste. Retten, deres Uds (*) Cfr. Canc. Br. 19 Maj. 1787. Sportel-Regl. for H. cgSt. Net. 32 440. Udstedelse betales som udskrifter efter 26 §, og deres for 13 Aug. kyndelse ester II §. 33.) I Henseende til Hof: og Stads: Nettens eg Gieste. Rettens Doms Acters Beskrivelse, da skal de forben befalede Forseglings. Penge 1 Rdlr, og til Justits. Kassen ansatte I Rdlr ansees som forud betalte udi Incaminations Pengene, og for de øvrige af disse, skal en Doms Act til 6 Arks Størrelse gives beskreven, men for hvert Ark derover betales I Wif. 8 fil. 34.) For en Gields Commissions Dom, hvors ved ingen Act beskrives, betales 3 B 12 Sfil. 35.) Totarial Forhører eller Skibs Sortla. ringer, deres Beskrivelse betales ligesom Vidne Fors hører efter 29 §. ning 36.) For en Attest paa en Notarial. Forret 2 Rdlr.. 37.) For en Tilladelse til en Spe-Rets Steve nings udtagelse $ $ = 2 Wif. 38.) For et Skigdes Tinglysning og Proto collering 3 Rdlr 3 Mk. 39.) For et Pante. Brev, Magestifte: Rigbes Brev, Afkald eller andet saadant Instrument, naar dets Summa er under 500 Rdlr men 500 Rdlr og derover S $ I Rdlr. 2 Adir 1 Mk. 40.) For Udskrifter af Skigde og Pantepros tocoller, hvert Ark med 3 DIF. men for de Udskrifter eller Attester, som efter Rescr. 20 Jun. 1738 külle attesteres af Byesegden, men nu af Justitiario og en Assessor, betales desuden for hver Attest 2 $ I 3 MF. 41.) For et Proclama at læse, paaskrive og pros tocollere 1 Ndir 2 Mk. 42.) For et Pantebrevs udslettelse og Capita lers Afbetaling, naar dette sidste overgaaer 200 Relr, betales 2 I Mf. 8 fil. 43.) For Publicationer af Kgl. Bevillinger, Arvs og Gields fragacelfer, Contracter, som ikke lyde paa nogen vis Pengefum, eller andre deslige betales I Rdlr. = 44.) Skifte forvalternes Salarium er 1 p. C. af Boens beholdne Midler, naar disse ikke overstige 100CO Sportel-Regl. for H. og St. Ret.44-53§. 13 Aug. 10000 Rdlr, og SkiftesSecretairens p. C. paa sams me Maade (See Fr. 13 Jan. 1792 *). 45.) Uldi Arvs og Gields fragacelses: Boer, samt Fallitboer, erlægges de i forestaaende ans førte Salarier, førend Creditorerne noget bekomme, eg beregnes af de Midler, som i Stervboen eller Fals litboen findes til ovenmeldte Summa; Dog maae saas dant Skifte eller friver Salarium eller Acrens Bes Privelse ikke komme Pante Creditorerne i Henseende til det urørlige Pant, som dem i saadanne Boer vers der udlagt, til Last. 46.) For Buddenes Umage ved forsegling, Registering og Tilsigelser, betales efter Boets Fors mue og den hafte Umage, som Skifteforvalterne ers agte billigt, fra 1 f. indtil 20 Rdlr. 47.) For et Skiftebrevs Beskrivelse, og Gienpars ter deraf, det første Ark med og hvert af de øvrige $ = 1 Rdlr ' 3 MF, hvoraf, naar Skiftebrevet er over 6 Arf, Justitskaffen beregnes for hvert Ark 6 @fil. 48.) For Udskrifter af Registerings og Skiftes Protocoller, Arket med $ 3 Mf. 49.) For Copier af Indlægge, Regninger og ane dre Documenter, Arket med $ 2 Mf. 50.) Udlægs: forretninger udi et Skifte paa en Gaard, Huus eller andet, betales, som Stifte Breve, det første Ark med $ og hvert af de øvrige med 1 Rdlr 3 F. 1 Rdlr. 51.) Skifte Decisions Acters Beskrivelse betas les for hvert af de tvende første Ark $ og for hvert af de øvrige Ark I Mf. 8 Sf. 52.) Naar Skifte Retten har taget et Stervboe eller Fallitboe under Behandling, og samme for ders Slutning bliver Vedkommende extraderet, da i Propore tion af den hafte Umage betales Skifte Forvalternes Salarium fra 1 til 60 Rdlr, og Stifte: Secretairens deraf, samt for Buddenes Umage efter 46 §. 53.) Naar i Stervboer eller Fallirboer bevilges Commissarier, da erlægges Skifte og Skriver: Salas rium, ligesom Rettens Middel der havde været og forrete tet Skiftet. (*) Cfr. Rescr. 14 Oct. 1791. 54.) I Sportel-Regl. for H. og St.Ret.54-57§. 54.) I Henseende til de Stervbeer, hvor der ere 13 Aug. Executores Teftamenti, som forrette Skiftet, saavelsom hvor den efterlevende Wgtefælle har eller erholder Bevils ling paa at sidde i uskiftet Boe, forholdes efter Fr. 5 Apr. 1754. 55.) For Executions: Udlægs Indførsels: eller Afsætnings Forretninger udi Losore, Kramvarer, Leie, Gields Beviser, tilgode havende Arv, Penge eller andre Effecter, betaies for Under: Fogdens og medhavende tvende Buds Umage, i Propertien af Summens Størs relse, hvorfor Executionen skeer, saaledes: til 5 Rdir inclusive fra 5 til 10 Ndir 4 F. 1 Rdlr I 10 20 $ 2 $ • 20 3° E 2 $ 4 . 30 ' 50 C " 3 S 2 B 50 100 $ 4 $ $ " 100 150 " 4 F 4 • 150 200 $ 5 2 B 5 200 og derover 6 $ Hvilket beregnes efter enhver Dom i Særdeleshed, saa at Summer af adskillige Domme ikke bør regnes sams men, for derefter at fastsætte Executions: Salarium (*). 56.) For Indførsels og udlægs Forretninger udi et Huus, Gaard, Skib eller Skibspart, ligeledes efter Summens Størrelse. Til 500 Rdlr inclusive 2 Rdlr 4 Mf. Fra 500 Ndir til 1000 Rdlr inclusive 3 F 21 " 1000 ' ▼ 1500 s 3 1500 2000 4 $ 4 S 4 = 5 " 2 $ " 2000 og derover Men, naar der under en Forretning, og efter en Dom forlanges bande Execution i Losere eller Effecter, og Ud. læg i faste Eiendomme, da betales Executions Salarium alene efter 55 §. 57.) For hver heel Dag, efter den første Dag eller Nat Executions Forretningen er begyndt, at nos gen saadan Forretning skulde vedvare, betales fuldt Sas larium, og for hver halv Dag det Halve. 58) Naar (*) Cfr. C. Br. 17 Nov. 1787 08 31 Mart. 1792. VI. Deel. Y. Sportel-Regl. for H. og St.Ret. 58-66§. 13 Aug. 58.) Maar en saadan Forretning bliver efter Par ternes Begiering udsat, da bliver Salarium efter den Summa, som Execution bliver begiert for, igien at berale, og det saa ofte samme maatte begieres, indtil Forretningen bliver sluttet, dog berunder ikke at fors staae, om Underfogden, enten ved at optage en Tvis stighed til Kiendelse, eller af Mangel paa Tid, eller andre Aarsager, maatte, uden Parternes Beaiering, finde fornødent at udsætte den begyndte Forretning. $ 59.) For en udsættelses Forretning af de i Leie hafte Værelser og Indsættelse i leiede Værelser bes tales 2 Rdlr 4 Mk. 60.) For en Udlægs Forretning for Suusleie betales, som for Erecution efter den 55 §. ' 6.) For en Synsforretning paa tilfoier Saar, Slag eller anden Stade, naar samme efter private Folkes Begiering ser, betales 2 Rdlr 4 Mk. 62.) For Inqvisitioner efter Fr. 28 Dec. 1739 om Bryggerligningen, betales for hvert Sted samme skeer paa, eller for hver samme skeer hos S 4 Rdlr. 63.) Executione og alle andre Underfogdens for. retninger gives, til 3 Arks Størrelse, uden Betaling beskrevne, men for hvert heelt Ark derover og for hvert halve 64.) Men for Ertracter, skrifter af nogen Underfogdens for hvert A: og for hvert halve " 3 MF $ 1 Mk 8 Stil. Gienparter eller Ud Forretninger, betales 3 Wif 1 Mf 8 Stil. 65.) Auctions: Salarium af Varer, Bocer og ander Løsøre, som Stykviis eller udi finace Partier sælges, erlægges med 4 p. C. af Auctionens Beløb (See, ang. Professorers Boer, Rescr. 10 Jun. 1778. 5§; anført ved Pl. 10 Jun. 1778 *). 66) Af use og Gaarde, Jordegods og Eiendoms me, Skibe og Actier, som sælges paa offentlig Aucs tion, betales i Auctions Salario af det første 1000 Noir 1½ p. C.; af det øvrige, som er over 1000 Retr indtil 3000 Reir, I p. C.; af det øvrige, som er over 3000 Rdlr indtil 30000 Rdlr, p. C.; af der svrige, som er over 30000 Noir indtil 80000 Rdlr, p. E., (*) Cfr. Canc. Br. 13 Apr. 1793. og Sportel-Regl. for H. og St.Net.66-74§. og af det øvrige, som er over 80000 Noir, i hvor 13 Aug. hei Summen er, p. C. (*). 67.) Af alle slags Kiebmands: Gods og Krams varer, naar disse i en samlet Summa andrage 500 Rdir, da deraf til 1000 Rdlr exclusive betales 3 p. C. Og for det, som Auctions: Summen maatte løbe heiere, betales: Fra 1000 Rdlr til 3000 Rdlr exclusive $ 3000 $ $ 4000 F B 4000 $ 5000 # B 5000 $ $ 20000 3 $ 20000 • 60000 $ 60000 100000 = . $ 2 p. C. I p. C. p. C. p. C. p. C. p. C. Trp. C. 100000 og derover 68.) Men af vestindiske Producter, bliver ei vis dere, i hvor liden Summen end maatte være, at bes tale, end 3 p. C. 69.) Af Kiøbmandsgods, Kramvarer, Guld og Solv, saavel myntet som umyntet, samt Pretiosa, der paa frivillige Auctioner bliver solgt, fan Auctions Salarium nedsættes til 2 p. C. efter Omstændigheders ne og Hof: og Stads Rettens Sigende, naar Sums men paa de Varer overstiger 500 Rdlr. 70.) Opvartnings Penge, naar Eiendomme ops bydes men ei sælges 71.) Auctions Placater paa Arf og paa samt heelt Ark 2 Rdlr. 4 MF, 1 Rdlr 2 Mk. Og endskiont det er mere, end et Slags Varer eller Poster, naar samme tilhører en Person og paa et Sted sælges, bliver den Sælgende deg ikke at be svære med mere, end en Placats Bekostning. 72.) For et Auctions Skiøde, hvad Summa samme end lyder paa $ 1 Rdlr. 73.) For Buddenes Umage ved Auctioner paa Løsøre daglig og paa Eiendomme ligeledes . 3 Mk I Mk 8 Stil. 3 Mk. 74.) For Udskrifter af Auctions Protocoller betales ket med $ Taxt (udstedt af Gen. Toldkammeret i Følge 20 Aug. Resol. 31 Jul.), hvorefter Loots. og Veedepenge Y 2 kal (*) Cfr. Canc. Br. 26 Aug. 1786 08 30 Aug. 1788. Zart for Loots- &c. Penge ved Løgsteer. 20 Aug. skal svares til Lotsen ved Løgstøers Grunde i Jyl land af de over disse Grunde passerende Fartøier (Sce Taxt 23 Nov. 1779). P. 223. 20 Aug. Fr. Ang. Steenbroelægningen med anden Dertil hørende Indretning paa Gaderne, Torvene og pladserne i Khavn (*). Cancell. p. 224. Gr. De udi senere Aaringer føiede og nogle Ste der af Kongens Kasse understøttede Anstalter, til en bedre Indretning saavel af Steenbroen som Vandleds ningerne i Khavn, ere kun paa faa af de nye oms lagte Steder behørig blevne udførte; hvorimod paa de fleste Steder have tildraget sig saadanne mangler, der ikke kan bestaae med den herved til Stadens Beste samt Indbyggernes Beqvemmelighed og Lettelse hafte Hensigt; Hvorfore Kongen (for at raade Bod paa disse Mangler, og paa det Staden overalt med en nyt tigere, beqvemmere og varigere Steenbroe, samt behørige Vandledninger, med hvad dertil henhører, kan vorde forsynet) ei alene har stienket en betydelig Summa, til Hielp for denne Indretning og Lettelse i Udgifterne for dem, som have Lod og Deel i samme Steenbroe, men endog fororduct en Commission, som skal besørge, at denne Indretning fra 1778 Aars Begyndelse ved dertil udnævnte Betiente i fin bebes rige Orden foretages og under fornøden Neiagtighed vorder udført. 1.) Ingen Gade, Torv eller Plads maae fores tages til Omlægning, ferend alle Ting, som til dens beste Indretning behøves, saavel i Hensigt til dens Heldinger og Fald, som til Trottoirer, Rendestene og andre Vandledninger, forbunden med rigtige Nivellements eller Vandveininger, efter det Vandløb samme nu have, (*) See Rescr. 12 Mai. 1779 09 16 Dec. 1785. og Fr. om Khavns Broelægning 1-4 §. og til Forbedring af Stadens Vandløb i Almindelighed 20 Aug. kan erholdes, med videre, ndi forbemeldte Commission neiagtig er undersøgt og bestemt. 2.) De Gas der og Pladser, som ikke ere broelagte med tilhugne fiirkantede eller tærningformige Steen, skal Tid efter anden, ligesom Steenbroen forfalder og behover Oms lægning, broelægges med saadanne tærningformige Stene, forsynede overalt med et Underlag af 8 Come mer tyk tienlig og ei med Leer blandet Broesand, faa at hvor ikke saa meget brugeligt Sand befindes paa Stedet, bør det Manglende til bemeldte 8 Tome mers Heide anskaffes; og som denne Broclægnings Maade er ei alene til Beqvemmelighed i Færsel og Gang for det Almindelige, men endog giver Steens broen en længere Varighed, saa maae ei derfra paa noget Sted afviges. 3.) Ligesom allerede i de fenere Aaringer ere anlagte Trottoirer i endeel Gader, saa skal og dermed fremdeles fortfares i alle andre Gader og Pladser, hvor Omstændighederne det tilstede, og ikke uafhielpelige Hindringer giøre det umueligt, at erholde denne nyttige Indretning; Dog som Trottoirer fan itke paa alle Steder forfærdiges af lige Størrelse, saa skal tilhugne Indfatnings Stene af 15 Tommers Brede og 12 a 13 Tommers Høide anvendes til de større, eg af 12 a 13 Tommers Brede og 9 a 10 Toms mers Tyffelse til de mindre Trottoirer, alt efter Gas dernes Beskaffenhed; men i øvrigt broclægges Trottoi rerne med smaae ubearbeidede Kampestene. 4.) Rendestenene indrettes overalt efter den i § ommeldte Undersøgning, i Forhold til enhver Gades og Pladses Vandløbs Beskaffenhed, paa beste Maade, og hvor Rnek Rendestene kan bruges, gives samme, som mindst bekoftelige, Fortrinet; men de maae ikke anlæg. ges tvert over Gaden, uden hvor Vandløbet er saa lidet, 9 3 at Fr. om Khavns Broelægning 4-7 S. synderlig Kiørsel derover falder. 20 Aug. at Renbeftenen ingen mærkelig Dybde behøver, og ingen 5.) Hvor Trots toirerne med Knek Rendestene samlet indrettes, maae til de forstes Befæstelse sættes paa hver gde Alen en Afviser tæt op til Trottoirets Indfatnings Stene og af lige Heide med Overkanten af samme Stene; de høiere Afvisere skal derimod afskaffes og ei taales, uden hvor de ere nødvendige til Beskyttelse for de hori zontal med Gaden liggende Trottoirer, og meget mins dre maac saadanne Afvisere finde Sted uden for Ren destenene, undtagen hvor den høie Nødvendighed det uds fræver. 6.) De til Arbeidet fornødne utildannede Rampestene samt Broesand stilles til offentlig Licia tation og tilslaaes den mindst fordrende, med mindre derom kan treffes nogen fordeelagtig Accord til Bespas relse i Udgifterne, da samme af Commissionen maae inbganes; men Broelægnings. Arbeidet, med hvad i øvrigt dertil henhører, skal derimod giores paa Reg ning, paa det samme overalt med behørig Orden og Neiagtighed kan udføres; Og til Betalingen af dette Arbeide er herved føiet en af Kongen approberet Taxt. 7.) Som Steenbroen paa Stadens Gader, Torve og Pladser, der hidtil af Huus: og Gaard. Eierne samt andre Vedkommende, hver for fin Deel, er bekostet og vedligeholdt, tiener ikke dem til nogen særskildt Benyts telse, men er til almindelig Brug; saa skal de Bekost. ninger, som fra 1778 Aars Begyndelse af udfordres til Gadernes, Torvenes og Pladsernes Omlægning efter den nye Broelægnings. Maade, hvor den ikke alles rede er indført, samt til udbedringer og Reparationer paa den nye og gamle Steenbree, aarlig lignes paa alle, som have Lod og Deel i Stadens Steenbroe, være sig saavel Kongens Kasse, for faavidt til Civils Etaten og begge militaire Etater henhører, som Sta den Fr. om Khavns Broelægning 7-9 §. den med Huus og Gaard Eierne, saavidt dem ved 20 Aug. kommer, saaledes: at den aarlige fulde Udgift inddeles paa den hele Steenbroes Qvadrat Savnemaal, og hver udreder deraf sin Anpart efter det Favnemaal eller den Deel, hau haver udi samme Steenbroe; og ligesom Bekostningerne paa det til 1777 Aars Udgang forfærdigede Breelænger: A beide bliver uden for anførte Juddeling; Saa skal den nye Broelægning paa Slots pladsen og Kongens Nytorv fuldføres for Kongens Segning, uden at andre tage Deel i disse Udgifter, end de, som ere lootagne i Steenbroen paa bemeldte Torv, og hvorvidt disse, hver for sin Anpart udi sams me Steenbroe, hertil bør udrede, vil Kongen paa Rentekammerets Forestilling bestemme. 8.) De, som have Lod eller Deel i Gader eller pladser, hvor ben nye Broelægning allerede for deres egen Regning og uden Hielp er og til 1777 Ulars Udgang vorder bes kostet, og Steenbroen ei haver lagt udi 8 Aar, 1777 ibegrebet, befries for at tage Deel i Udgifterne, til den fra 1778 Mars Begyndelse paa andre Steder for ferste Gang læggende nye Steenbroe, udi lige Eid regs net for hver Gade eller Plads fra det Aar Broelægs ningen i samme Gade eller Plads er bleven færdig; saa at hvor Steenbroen er fuldført i Aaret 1770 og altsaa haver lagt i 7 Uar, nyde Vedkommende ikkuns et Aars Frihed, og hvor den i senere Tider er fors færdiget, saa meget længere Frihed, alt i Forhold til anførte for Friheden bestemte 8 Aar; men derimod ude rede de med alle andre, uden Forskiel, hver sit Cons tingent af hvad til den hele Steenbroes Udbedring og Vedligeholdelse udfordres, paa den udi 7 § foreskrevne Maade. 9.) Hvor nogen Gade eller Plads endnu er ubroelagt,, anskaffe Vedkommende de dertil fors nødne race Broestene for egen Regning, uden at V 4 andre Fr. om Khavns Broelægning 9 - 12 §. 20 Aug. andre derudi tage Deel. 10.) Broelægger - Arbe det maae foretages paa beqvem Aarets Tid, saa at det ei begyndes for midt i Apr. eller 1 Maj. og os hører ved Sept. Maanede Udgang eller midt i Och alt efter Veirligets Beskaffenhed. 11.) Nair i en broelagt Gade eller Plads graves, for at istands sætte de der liggende Spring og Pompevands Render, have Vedkommende at besørge det opgravse igien istandsat paa efterskrevne Maade: a.) Mane Jers den ei kastes i hullet, førend alt Vandet deraf er ads taget. b.) Vandet maae ei ases enten over Gaden eller den opgravede Jord, men bringes i Spande, eller Tedes ved en loslæggende aaben Træe Rende til Rens destenen. c.) Jorden maae ei kastes i Hiørnerne eller til Siderne af Hullet, men jevnt overalt. d.) Hvert Lag Jord paa 6 Tommer skal tilbørlig stampes, og e.) Overfladen strax og uden Opheld forsvarlig i sit fors nødne Underlag af Sand broelægges saaledes, at den med den øvrige Deel af Gaden staaer i lige god For hold; og dersom saadan Steenbree endda maatte synke, Skal den igien og saa ofte omlægges, som fornødent giøres. (Noiere bestemt ved Pl. 27 Nov. 1780). 12.) I øvrigt have Vedkommende udi alt, som ans gaaer Stadens Steenbroelægning, Vandledninger og an det dertil henhørende, at henholde sig til Commissios nen, som dets Bestyrelse i alle Maader er overdraget. Taxt for Broelægningen i Khavn: 1. Boelæggerne, som selv forsyne sig med de fornødne Redskaber, men gives frie Handlangere, betales uden nogen Slags Afkortning saaledes: For hver vadrat Favn Steenbroe at lægs ge, Kneks og andre Rendestene under 2 Tommers Dybde iberegnet Sendestene, som ere over 2 Tommer dybe og ikke beregnes under Broelægnin gen, for hver løbente Alen 10 Sfil.

3 Sfil. For Fr. om Khavns Broelægning 12 §. For hver løbende Allen hugneQvadersteen, som indfatte Trottoiret, forsvarlig at lægge og indrette

$ $ For hver Afviser at sætte, saavel de, som tiene til at befæste Trottoiret, som de andre eller høiere, hvor de givres fornøden 2. Handlanger Løn for hver Qvadrat Favn Steenbroe $ 20 Aug. 6 Sfil. 10 Sfil 5 Stil, 40 Sfil. 3. For hver Avadrat Favn Steenbroe at opbræks Ee, og Stenene ordentlig i Midten eller paa Siden af Gaden eller Pladsen at henlægge = 4 Sfil, 4. Til et Underlag af Sand paa 8 Tommers Tykkelse, som udgiør 24 Cubicfod eller 1½ Læs a 26 Skil. Lasset til hver Qvadrat Favn 39 Stil. 5. For Steenbroen at nedstampe til det bestemte Maal paa 2 til 3 Tommer, efter Profilet, Redskabet iberegner, hver Qvadrat-Favn 5 Stil. 6. For at tilhugge eller tildanne Broestenene tær. ningformige til hver Qvadrat: Favn 7. Til Handlanger-Redskaber, saasom Skuffarrer Koefødder eller andre Brækstænger med videre, pr. Qvadrat: Favn 8. Bekostningen for Jorden at opbakke, deraf at bortføre det overflødige tilligemed de overblevs ne Steenbrokker, og for at give Gaden eller Pladsen sin ordentlige Dannelse til Underlag af Sanden, ankommer paa hver Gade og Pladses Beskaffenhed; dertil ansættes pr.Qvas drat. Favn 11 til 12 Sfil. Udbedringer og Reparationer betales, saa $ vide mueligt er, efter ovenstaaende Taxt, men ellers efter Arbeidets For hold og Beskaffenhed. 1 @fil. Verfügung, betreffend das Forum der Charak: 22 Aug. terisirten, die keinen bestimmten Rang haben. p. 325. Verfügung, wornach den Concurs Richtern, 26 Aug. welche Licitationen dirigiren, untersaget wird, auf die von ihnen zu verlicitirende Immobilia, weder directe, noch per indirecte mit zu bieten. p. 326. 9 5 Pt. Pl. weg. d. Schuhe rc. d. L. Aussch. L. 26 Aug. 27 Aug. 9 Sept. 12 Sept. 16 Sept. 16 Sept. 18 Sept. Pl. Wegen der den Land Ausschuß. Leuten weiter zuzustehenden Schuhe, und Gelder, anstatt der ihnen bisher gereichten Untermondirungs-Stücke. P. 3:7. Von. wegen der den Pächtern adelicher oder ans derer Güter und liegender Gründe in Fällen, da über diese ein Concurs entsteht, zukommenden Rechte und obliegenden Verbindlichkeiten. Für Schleswig, Hols stein, Pinneberg, Altona und Rankau. p. 232. Verfügung, daß das Hornvieh, welches ohne gehörige Gesundheits Atteste vertrieben wird, bei der Zollstätte oder Fähre, wo solches entdecket wird, erschlagen werden solle. (Cfr. Von. 7 Mart. 1776). P. 328. Intimation der Kgl. Verfügung für Holstein u. Pinneberg wegen des zu erschlagenden Viehes, welches ohne gehörige Gesundheits: Atteste vertrieben wird. p. 329. Intimation der Verfügung, wodurch die der Schleswig Holsteinischen Ritterschaft und den nicht recipirten Gutsbesigern zustehende Befugnisse in Hinsicht der Haus Copulationen ohne speciale Con ceßion bestimmet worden; für Holstein u. Pinneberg. P. 330. Verfügung, wodurch die, der Schleswig Holsteis nischen Ritterschaft und den nicht recipirten Gutsbes sißern zustehende Befugnisse in Hinsicht der Haus. Copulationen, ohne speciale Conceßion, bestimmet werden (für Schleswig). p. 332. Pl. Hvorved Toldrullen 26 Nov. 1768. 4 Cap. ang. de Toldbetienterne bevilgede Skriver, penge igientages; samt alle vedkommende Toldbetiente alvorligst advares, neiagtigen at holde sig bemeldte i Toldo Pl. om Toldbetient. Skriverpenge. Toldfr. fastsatte Regel efterretlig, saa at de ikke for 18 Sept. deres Told Expeditioner enten kræve eller modtage, under hvad Navn nævnes fan, andet eller mere, end det dem derved er tillagt; da den Skyldige, naar negen forseelse herimod maatte befindes, ikke fan vente sig nogen Formildelse i den ved Toldfrs 4 Cap. 3 Art. for slige Forseelser fastsatte Straf. Ligeledes advares og de handlende, at de ikke understane sig at byde Toldbetienterne mere, enten som Douceur eller i Skriverpenge, end det, sem saaledes er tilladt. (Saasom den i bemeldte Toldfrs 4 Cap. fastsatte Re. gel for de Kgl. Toldbetienteres Skriverpenge ikke altid eller allevegne saa noie, som tilbørligt, er fulgt, men flere, end bemeldte anordnede Skriverpenge, undertiden ere givne og tagne). Gen. Toldkammer. p. 239. Pat. wegen der Magazin Korn Ausschreibung 18 Sept. in Schleswig, Holstein und Pinneberg für 1778. P. 240. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1778. 18 Sept. P. 243. Pl. Wegen der neuen Einrichtung der Ditmar 19 Sept. fischen Posten. p. 254. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 14 og 21 Aug.) 19 Sept- Ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hensigt til den agende Post igiennem Danmark, Slesvig og Holsteen; hvorved den i Pl. 21 Jun. 1777 fastsatte Taxt forandres, samt bestemmes, hvorledes der skal forholdes med underslæb til den Kgl. agende Postes Fornærmelse (See Taxt 23 Febr. 1788 og Pl. 8 Nov. 1791). P. 259. Gen. Post-Amts Pl. (Resol. 140g 21 Aug.) 19 Sept. Ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til den daglige agende Post imellem Khavn og helfingser; Pl. om Helsingøers Post 1 §. 19 Sept. fingoer; hvorved den i Pl. 15 Maj. fastsatte Taxt lættes, samt bestemmes, hvorledes der skal fors ho des med Underslæb til denne Postes Fornærmelse. P. 261. 19 Sept. 19 Sept. 19 Sept. 24 Sept. 1.) En Reisende betaler imellem Khavn og Hel fingoer 80 Skil. dansk; imellem Helsingøer og Lyngbye 64 Stil.; imellem Khavn og Hirschholm eller Helsins goer og Hirschholm 48 Sfil.; og imellem Khavn og Lyngbye eller Hirschholm og Lyngbye 24 Skil. (*). Derforuden giver hver af de Reisende Postillionen i Drikkepenge imellem Khavn og Helsingøer, saa og imellem Helsingøer og Lyngbye 8 Skil.; imellem Khavn og Hirschholm eller Helsingser og Hirschholm 6 Sfil., og imellem Khavn og Lyngbye eller Hirschholm og Lyngbye 4 Skil. (Ang. Resten af denne Pl. see Taxt 23 Febr. 1788 og Pl. 8 Nov. 1791). Pl. Wegen einiger Veränderungen der Tape bei der Kopenhagenschen fahrenden Post. p. 263. Pl. Wegen der neuen Einrichtung der reitenden und fahrenden Holsteinischen Posten durch ganz Wagrien. P. 265. Pl. Wegen der neuen Einrichtung der Schleswigs Holsteinischen fahrenden Post. p. 270. Pl. Ant. Skoe og visse Undermunderings- Sorter, som tilstaaes Landmilicen ved Infanteriet og Artilleriet i Danmark, item hvorledes med Ryte terheste, som ere befængte med Snive, skal forholdes. Cancell. p. 276. Saasom det enrollerede Mandskab i Infantes riets og Artilleriets National Districter i Danmark ikke fan komme ud med et Par Skoe, udi den i Lands (*) Følge Resol. 21 Oct. 1791 skal Fragten af Reis sende (som ved Agendepost Eart 23 Gebr. 1788 var forboier) igien betales efter ovenanforte Placat Pl. om Landmil. Undermund. &c. Landmilice Fr. 14 Sept. 1774. 22 § foreskrevne Tid 24 Sept. af 6 Aar, skal samme, isteden for et Par Skoe i 6 Aar, herefter forsynes med 2 Par Skoe i saadan Tid, saas ledes at de hvert 3die Aar erholde et Par; i hvilken Proportion ogsaa følgelig den Gotgiørelse, som en afgaaende Karl haver at svare til hans Eftermand for Skoene, skal beregnes (Forandret ved Fr. 19 Febr. 1790); Fremdeles skal bemeldte Mandskab herefter, isteden for 1 Skiorte, 1 Par Strømper, samt 1 Par Skoescaler hvert 6te Aar, som dem forhen har været tilstaaet, herefter gotgiøres i Penge i 6 Aar 1 Rdlr 12 Skil. eller aarlig 18 Skil. danske, som dem ved ethvert Aars Mynstring skal udbetales, fra næste Undermunderings Termin af at regue; hvorimod de selv skal anskaffe og vedligeholde disse 3 Slags Muns derings Stykker, paa det al Uleilighed, der ellers ved Mandskabets Af og Tilgang i saadan Henseende fores falder, derved kan undgaaes (cfr. Pl. 13 Maj. 1785. 5 §*). Dernæst, da der ved Rytter: Regimenternes Samlinger skal fra Districterne være blevne leverede Heste, som med Steenkrop eller Snive have været saaledes befængte, at vedkommende Regiment har været nødsaget til at separere dem fra de øvrige Escadronse Heste og strap sende dem tilbage til vedkommende Uds redere; Saa befales, ser saadant i Tide at forekomme at faafremt nogen med saadan anstikkende Sygs dom befængt best oftere skulde blive leveret til Kgl. Tieneste, sal slig en hest, naar 2de Fahn, eller ans dre kyndige Smedde eedelig bevidne, at den haver Snive, strax skydes ihiel, uden Erstatning for Eies ren, og dybt i Jorden nedgraves. Patent, (*) Samt Generalitets Br. 25 Maj. og Rescr. 17 Jul. 1782. 8 Oct. 14 Oct. I Nov. I Nov. 3 Nov. Pat. weg. D. Haus-Taufen. Patent, betreffend die uneingeschränkte Zulassung der Haus Taufen, in dem vorhin Großfürstl. An theil des H. Holstein. (Cfr. Ven. 19 Jul. 1771). P. 334. Verfügung, daß die durch die eingeschränkten Fests tage gewonnene Werktage den Schulen hinwiederum zuwachsen sollen. P. 335. Patent, betreffend die mit der Vertheilung des Schleswigschen Domkapitels und Mohrkirchener Districte unter die Aemter, wo sie belegen sind, wie auch mit der Verlegung der Hohner Harde und der Landschaft Stapelholm von dem Amte Gottorf zu dem Amite Hütten, in Ansehung der Justiz Pflege s. w. d. a. verknüpfte Veränderung. p. 289. Patent, betreffend die Incorporation der beyden Dom Capitels Districte und des Mohrkircher Amts, nebst dazu gehörigen Vogteyen Langstedt und Caris. wraa, mit andern Aemtern und Landschaften des H. Schleswig, imgleichen die Trennung der Landschaft Stapelholm und der Hohner, Harde von dem Amte Gottorf, und Combinirung derselben mit dein Amte Hütten, und was bey dieser Einrichtung in Ansehung des hebungs. Wesens und anderer oeconomischen Gegenstände zu beobachten ist. p. 297. Fr. Om den Ostindiske Handel for samts lige Kgl. Europæiske Stater og Ostindiske Eta. blissementer. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 278. Forandret og nøiere bestemt ved Regul. 20 Jul. 1785. cfr. Octroi 21 Mart. 1792. Gr. Ligesom Kongen allerede ved det Asiatiske Com pagnies Octroi 23 Jul. 1772, for saavidt samme Compagnies Interesse kunde tillade det, har haft til Diemeed at opmuntre de Gandlende i Almindelighed til 3 Nov. til at føre sig den Ostindiske Handel til Nytte; saa har Han end ydermere, for at tage denne Handel umiddel bar under in Beskyttelse og fremme Søefarten samt befordre Industrien, fundet for got, samtlige de Handelspladser, Steder, Loger og Districter i Ostindien og Bengalen, som bemeldte Compagnie hid til i Følge Octroien har eirt, at antage, indløse og vedligeholde samt bestyre (*); til hvilken Ende følgende befales:

I. Cap.) 3 Henseende til handelen herfra til Ostindien.

1.) Det tillades alle Kgl. Undersaatter udi alle Kgl. Stater samt saa mange Fremmede, som med dem vil decltage, fra indentigste Havne med indenlands bygte Skibe at fare og handle paa Tranqvebar og samtlige Kongen nu tilhø rende Handelspladser og Loger i Ostindien og Bengalen, eller paa hiin Side af Cap de bonne Efperance; tog at den chinesiske Handel til Europa, som det Asia. tiste Compagnie i Følge Octroien exclusivist er fors undt, samme fremdeles alene forbeholdes. Og have Vedkommende ved en Handels Expedition paa Indien derom forud at malde sig til Gen. 2. Dec. og Com merce. Collegium, som foranstalter de behøvende Passer og Expeditioner.

2.) Alle Slags Varer uden Undtagelse, som fra Kongens Riger og Lande til Ostin

(*) Nemlig efter den (i Følge Kgl. Resol. 7 Mart. 1777) d. 14 Mart. mellem Commerce Collectum o Compagniets Directions Commissarier indganane og af Kongen den 24 f. M. approberede Præliminates Forening samt Gen. Forsamlingens Resol. 23 Apr. 1777 cre Compagniets territoriale Eundemme paa Kofien af Koromandel og Bengalen ved Cessionss Act af i Aug. 1777 afstaaede til Kongen, som ders for har givet Compagniet Obligation paa 170000 Ndir, hvoraf Compagniet under Renten fra 2 Cif. 1778, da Overdragelsen blev tilendebragt. Efe Rescr. 8 Oct. 1777. Fr. om den Ostind. Handel 1Cap. 2-4 §. 3 Nov. Ostindien udsendes, saavelsom de, der fra fremmede Steder til Cargaisons Udreedning eller til Eqvipas gen forskrives og her indføres, skal for Told ved Inde gaaende og i Øresund, Comsumtion og Accise, same alle andre Paalæg, ved hvad Navn nævnes fan, saas vel de der nu ere, som de der herefter vorde paabudne, aldeles være frie og forskaanede; Proviant undtagen, som alene maae være indenlandsk, og hvoraf ved Inde førselen den paabudne Told, Consumtion og Accise, med videre, uden Afkortelse betales; ligeledes erlægges ogsaa Told, Consumtion og andre Afgifter af vine og Brændevine, som til Skibs Provision behøves, men hvad der til Cargaison angives, passerer frit, som andre fra fremmede Steder indførende Varer; hvoris mod for hver Person, som herfra med hvert Skib udgaaer, tilstaaes 3 Rdlr gotgiort, hvilken Gotgiøs relse dog ikke gielder for de Kgl. työske Provintser, siden der ingen Consumtion erlægges. (See Regul. 20 Jul. 1785. 2-4 §). 3.) Derimod at af alle de Varer, som herfra til Ostindien udføres, samt af Sølv og mynter, for, saavidt disses Udførsel ei er forbuden, isteden for de i Octroien forhen paas budne 2 p. C. Recognition til Compagniet, herefter ikkun erlægges p. C. Recognition til Gen. L. Occ. og Commerce Collegium, som ved Udgaaende af Lad ningens Værdie, efterat Varerne ere indladte, beregnes og oppebæres; men af europæiske Varer, som paa Uldreisen til Indien underveis indlades, betales de i Octroien fastsatte 2 p. C. til Kongens Kasse i Indien, hvor Priserne efter Varernes Værdie paa Losningsster det beregnes; Madera: Vine undtagne, hvis Værdie efter Factura eller Indkiebs Priser i Matera bestem mes. (See Regul. 20 Jul. 1785. 7§). Ligesom Rederiet af en Expedition til Indien eller Bens 4.) galen 3 Nov, Fr. om d. Ostind Handel 1C.4§-11C. 2§. galen i A'mindelighed skal bruge og indkiøbe inden landske Producter, eller hvad som indenrigs tilvirkes, saalænge sammes Priis og Qvalitet ei differerer fra de udenlandske, og samme betimelig her kunde tilveiebrins ges; saa skal dog i det mindste med hvert Skib udføres for 3000 Rdlr indenlandske Fabricata eller manus facta, hvorpaa Erportations Præmier enten ere eller blive bevilgede. (Sce Regul. 1785. 5 §). 5.) De Skibe, sem udgaae til Ostindien, maae alle være bygte i Kongens Riger og ande, eg naar disse have de Egenskaber, Fr. 18 Mart. 1776 omformelder, tilstaaes ikke alene de deri udlovede Præmier, men naar de ester fuldendt Reise repareres, skal den ers lagte Told eller Afgift af de dertil forbrugte Materi, alier endog gotgiøres, saafremt Regningen derover kan bevises eller med Eed bekræftes. (Cfr. Regul. 1785. I §). Naar et til Ostindien udredet indenlands byg, get Skib bliver solgt i Ostindien, og Rederiets Retour Ledning hiemfores i et andet Fartsi, saa stal saadant et Fartøi ansees, som et indenlands bygget Skib. Skulde ellers saadanne særdeles Omstæns digheder indtreffe, at noget Rederie kunde tydeligen lægge for Dagen 17odvendigheden af at bruge et fremmed Skib til en forehavende Reise, da maac saadant Kon gen foredrages. dien. II Cap.) Ang. Handelen og farten i Ostins 1.) Det er enhver i Indien tilladt, Beesat og Fremmed, inden og uden for de Kgl. Hans delssteder og Loger, at fore Handel til og fra Trans qvebar, og naar specielt pas dertil behøves, da at henvende sig til Gouvernementer i Tranquebar, Raadet i Friderichenagor, eller Residenterne i Logerne. 2.) Da enhver i Indien paa saadan Maade er forunde en fuldkommen Handels Frihed paa Tranqvebar, saa VI. Deel. skal Fr. om d. Ostind. Handel 11.2§-111C. 1§. 3 Nov. skal dette Etablissement ansees som et Stapelsted for alle Indianske og Chinesiske Varer, saa at disse, enten de til Lands eller Vands dertil indføres, naar de til Udførsel igien angives samt under behørig Told, Opsigt oplægges, ved Ind- og udgaaende maae passere frie uden mindste Told eller Afgift; og bevilges Op. laget i 12 Maaneder og 6 Uger; men af hvis der ikke inten denne Tid er udført, betales Told og Afgift i Følge de i Tranqvebar i Henseende til Soe: og Land Tolds Erlæggelse nu eller herefter giorte Told: Ordo nancer. Af alle Europæiske fra fremmede Steder til Tranqvebar indførte Varer erlægges, ligesom af de ved danske Expeditioner underveis indtagne Europæiske Varer, 2 p. C. Told pro transitu ved Indgaaende i Tranquebar, og bestemmes Varernes Værdie ligeledes 3.) Alle efter deres Priser ved Losningsstroet. Skibe, som udsendes fra de Kgl. Europæiske Lan. de og forbiseile Cap Comorin, skal anlægge enten til Tranqvebar eller Friderichsnagor, for der at angive den indehavende Ladning for vedkommende Kgl. Betientere; og paa Tilbagereisen, efterat de have fuldendt alle deres Handels Operationer paa hiin Side af Tranquebar, anlægge de atter ligeledes til ber meldte Steder Friderichsnagor eller Tranqv bar, for 4.) Vil de at angive Retour. Ladningen. Handlende derimod sende Skibe til Ostindien for alene at drive Handel paa denne Side af Cap Comorin og indtage Ladning, maae saadant vel være dem ufors meent; deg skal de, naar de ikke om Recognitionens Erlæggelse i Indien giøre Rigtighed ved en af de Kgl. Etablissementer, i Følge det 3 Cap. 4 S ansees som Skibe, der directe ere expeteerte fra Indien. III Cap.) Ang. Handelen fra Ostindien til Europa. 1.) Naar en Indvaaner i Tranquebar eller Fr. om den Ostind. Handel 111Cap. 1-3§. eller anden under dansk Protection sig opholdende Handelsmand i de øvrige Kgl. Etablissementer og Lo. ger i Indien og Bengalen vil directe derfra, enten alene eller i Rederie med Judenlandske og Fremmede, fores tage sig nogen Expedition til Khavn, henvender han sig derom til det Kgl. Gouvernement i Tranquebar, Raader i Friderichsnagor, eller Residenten paa Stedet, sem, saasnart muligt, med Paategning og Erklæring indsender Ansøgningen til bemeldte Gouvernement; og naar det da er bevist, at den, der staaer for Ers peditionen, virkelig er en dansk Undersaat med Protec tion forsynet (da ingen anden kan meddeles Pas og Til ladelse ester bemeldte Gouvernements Instrux), maae det omsegte Pas ham meddeles; og skal Expeditionen da angives ved Toldstedet i Tranqvebar eller Raader i Friderichsnagor, ligesom det i 2 Cap. 3 § om de herfra expedeerte Skibe deres Retour: Ladningers Clarering er anordnet. (See Regul. 1785. 8 §). 2.) Til directe Expeditioner fra Ostindien maae Entrepreneuren betiene sig af hvad Skib, han dertil kan faae, hvad enten det er bygaet paa et dansk Værs eller udenlands; og skal disse Skibe, saalænge de til den ostindiske Hans del bruges, ansees som indenlands bygte Skibe; dog at de i alle Tilfælde, ligesaavelsom de fra en indenlandsk Havn erpedeerte Skibe, ved Udgaaende fra Khavn meda tage for 3000 Rdlr indenlandske Fabricata eller Mas nufacta. 3.) Af alle fra Europa ubgaaende og dertil retournerede, saavelsem de med Pas og Tilladelse directe fra Indien afsendte Skibe, maae ikke i Europa eller i nogen Havn i Kongens Riger og Lande foretages nogen Losning, enten i Henseende til Ladning eller Føring, end i Khavn, hvor saadant skeer under behø rig Told Opsigt; og maae af Ladningen intet paa ane ben Maade salges, end veb offentlig Auction efter 3 a fores 3 Nov. Fr. om den Ostind. Handel 111Cap. 3-4§. 3 Nov. foregaaende Publication og Varernes Foreviisning, som bruneligt er ved det Asiatiske Compagnie. Over Fols fenes Foring, som ikke paa Auctionen bortsælges, skal Rederiet under deres Hænder indlevere en accurat Fortegnelse, hvorefter Recognitionen og Tolden skal beregnes og i Kongens Kasse erlægges, saa længe ingen Underflæb bemærkes; thi i saa Fold skal Foring ligesom Ladningen sælges paa Auction. Og ligesom Kongen vil lade facilitere Told Opsigten, saa eftergives ei heller noget i den for Tolesvig og falske Angivelser i Følge Told Anordningerne tilfindende Straf. 4.) Med Recognitions og Toldens Erlæggelse af de fra Ine dien til Europa afsendte Varer forholdes paa fels gende Maade: 3.) R cognitionen af danske Retours 2adninger er, i Steden for de i Octroien fastsatte 8 p. C., nedsat til 6 p. C., hvoraf 1 p. C. betales i Indien ved Udgaaende efter Varernes Indkiobs. Priis, og de øvrige 5 p. C. her efter Auctions: Beløbet. b.) Recognitionen for directe Expeditioner fra Indien Hertil forbliver 8 p. C., hvoraf 2 p. C. erlægges i Indien ved Udgaaende efter Judkiøbsprisen, og de ov rize 6 p. C. her efter Auctions Beløbet. c.) Naar de fra Kgl. indenlandske Havne i Europa til Ostindien udsendte kibe ikke forbifeile Cop Comorin og res tournere uden at have giert Rigtighed om Recognis tionens Erlæggelse ved en af de Kgl. Etablissementer, da erlægges fulde 8 p. C. her efter Auctions Beløbet; ligesom og af alle Indianske Varer, som efter fis benes Told Clarering i Indien paa Hidreisen underveis indtages, eg hvoraf ingen Recognition veb deres Udgaaende i Indien er betalt, den fulde Recognitionss Afgift efter Auctionens Beløb her maae erlægges. d.) Af samtlige hidbragte ostindiske Varer erlægges fremdeles den i Octroien paabudne Told, nemlig 2 p. C. ester Fr. omd.Ostind. Handel 111C.4§-1VC.1§. - efter Auctions Belabet; dog at det med Silketøier 3 Nov. og Kasse efter de derom giorte Anordninger forholdes. (See Pl. 13 Nov. 1783). Hvorimod de fra Ostins dien og Bengalen hidbragte Varer gandske frie for vis dere Afgift enten i Øresund eller hertil indpassere. Recognitionen og Told maae betales inden 6 Maas neder, efterat Auctionen er til Ende, og stille Bed kommende Told Inspecteurerne derfor tilstrækkelig Sits kerhed. (See Regul. 1785. 13 §). ning og Ledning, som foretages og Losninasstedet kan gisres fuldkommen Rigtighed, bliver inden Skibsbord af alle Skibs. og egoce. Betiene 5.) All Loss hvorfor ikke ved tere paa Factura, Connoffementer eller i Skibs Jour nalen antegnet og specificeret, for at confronteres med Angivelserne i Khavn; og maae vel Omtuskning af Varer imod Varer paa hiin Side af Cap de bonne Esperance foretages, men paa denne Side af Cap de bonne Esperance, Cap inclusive, maae ei Varer uds gives af ladningen, men samme vel forøges med ans dre, som kunde indkiobes for, Verler paa Credit eller ester anden Handels Operation. Skulde Ladningen fors øges med europæiske Varer, da forholdes det med sammes Indførsel til Khavn aldeles efter Toldrullen; dog tillades endnu paa denne Side af Cap at udgive Varer af Ladningen til Forfriskningers Erholdelse, hvilke ligeledes paa Skibs Documenterne specificeres, saavelsom de der i Nødsfald over Bord kunde udkastes, alene til fornøden Efterretning; saasom for det øvrige af begge Slags ingen videre Afgift erlægges, end hvad deraf til Kongens Kasse i Indien er betalt, hvilket i ingen Begivenhed kan ventes tilbagebetalt (See Regul. 1785. 10 §). IV Cap.) Ang. den Ostindiske Handel i Al mindelighed. 1.) Da Kongen nu saaledes paa alle 3 3 Fr. om den Ostind. Handel IvCap. 1-3 §. 3 Nov. alle muelige Maader har sagt at lætte Farten paa Ost indien, og ei alene hidtil tilladt alle, som derpaa neds sætte sig, at handle med Ostindiske Varer, men endog disse Varer, naar de igien udføres herfra til an dre indenrigs eller fremmede Steder, frietaget for al Told og Afgift baade i Øresund og andensteds, liges som Compagniets Varer i Følge Octroien derfor ere frietagne, dog at dermed til Øresund følger en meb Auctions Protocollen overeensstemmende Angivelse af Skipperen; faa tilstedes ikke heller, at i Auctions Salario noget videre maae fordres af en heel Lads ning, enten stor eller liden, end 100 Rdlr, samt i Accise 100 Rdlr, og til Tolofkriver. Contoiret for Udgaaende ved Khavns Told Kammer 100 Ridir, da Beierpengene og andre Slags Udgifter ei maae fordres; dog giøres Angivelserne paa det anordnede stemplede Papiir. 2.) Alle med behørige Passer forsynede Skibe maae saavel paa Ud og Hiemreisen, som fra et Sred til andet i Indien, i Henseende til deres kosts bare Ladninger og den fornødne Anseelse, bruge Agl. Splidt flag, Gios og Vimpel baade i Freds og Feidetider; dog at de i slig Fald, hvad Vimpelføring angaaer, rette sig efter Reglementet for Kongens Soetieneste. 3.) Alle til denne Handels Drift fra Europa udgaaende og dertil retournerende, saavelsom de med Pas og Tilladelse directe fra Indien af farende Skibe samt tilhørende Gods, enten i Almindelighed eller i Særdeleshed, sal ingenlunde for nogen Aars fags Skyld arresteres eller til noget andet Brug henvendes, ei heller nogen anden forhindring tilføies, enten i Freds eller i Feiderider, men Commercien alles tider sit frie Lob ubehindret lades. Saa skal og alle de Midler, som fra fremmede Steber komme og i denne Handel sættes, saavelsom alle Midler Kongens egne Fr. om den Ostind. Handel IvCap. 3-4 §. egne Undersaatter eller Fremmede tilhørende, som derudi 3 Nov. til Participantskab indlægges eller laanes, fremdeles ligesom hidtil, saa længe de i denne Handel virkelig ere bestaaende, for al Tyngde, Afgift og Besværing, baade i Freds og Feiderider, af hvad Navit det være fan, være aldeles befriede, saavelsom og saadanne fra fremmede Steder indførte Capitaler for 6te og 10de Penge eller andet Paalæg, af hvis deraf igien af Landet udføres, være aldeles frie; ydermere forsikkres, at saadanne i denne Post ommeldte Capitaler og de Handlendes Effecter, i hvad Nationer de end maatte tilhøre, ikke af Kongen eller Kgl. Arves Successorer i Regieringen eller af Kgl. Ministre og Betiente til Lands eller Vands, under hvad Prætert eller paa hvad Maade det end være maatte, maae confisqveres, attaqueres eller fornærmes, enten Kongen med saa daune Nationer faaer Krig eller af hvad anden Aarsag nævnes fan. 4.) Det Asiatiske Compagnies Stibe, som med Kgl. eller det Kgl. Gouvernements, Saadets eller Residents. Passer ere forsynede, samt dets Varer skal overalt i de Kgl. Etablissementer og Loger frictages for Afgifter, og nyde herefter samme Rettigheder, som hidtil; Ligesom og Compagniet in gen Indgreb maae giøres i sin retmæssige Handel. Hvorfor om nogen til en fremmed eller indenrigs Euros pæisk Havn indbringer chinesiske Varer, da skal sams me være Confiscation underkastede, og i Almindelighed Skib og Gods forbrudt, om Fremmede uden Pas og Tilladelse, eller nogen under andre Vilkaar, end forhen anført er, foretager sig saadanne Reiser og drie ver denne Handel. (See Detr. 21 Mart. 1792. 1 §). Hvorimod Kongen ligeledes vil tage alle de med Pas og Tilladelse Handlende paa Ostindien under sin egen Protection; Og ligesom hermed ophæves den fors 34 bindte Fr. om den Ostind. Handel iv Cap. 4 §. 3 Nov. bindtlighed, som dem i Henseende til Compagniet ved Octr. 23 Jul. 1772 og Regul. 24 Oct. 1776 har været paalagt; saa betag. ei heller Compagniet den Frihed, i Følge Octrojens 21 §, at slutte ind byrdes alle fornøden agtende Conventioner, naar samme ei siste til at indskrænke de particulaire Hands lende paa nogen Maade i deres øvrige Handels: Entres priser til Ostindien, og derved at formindske de For dele og Friheder, som den Ostindiske Handel ved denne Fr. er forundt. 5 Nov. II Nov. 19 Nov. 39 Nov. Pl. At de Nationale Soldater i Dan mark, som, naar de ere friske, ei ved Regimentets Samling indfinde sig, skal, for hver Gang de i flig Forbrydelse befindes, tiene 2 Aar længere, end deres Tid ellers var, uden derfor at nyde nogen Douceur; saasom nogle under Paaskud af Sygdom, som dog ved Undersøgning er befunden urigtig, ere udeblevne fra indeværende Aars Forsamling og Exercice. (Noiere bes stemt ved Fr. 15 Jan. 1790). Cancell. p. 303. Verfügung, daß der von den Parcelen nieder. gelegter Königl. Domanialien zu entrichtende jährliche Canon und die Erbpachts: Gelder zu den Herrschafts lichen Gefällen mitzuzählen, die eine Präferenz vor allen Privat Schulden haben. p. 336. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 17 Nov.) At af Papiirs Tapeter, som fra fremmede Steder til Danmark indføres, skal herefter erlægges i Told 4 Stil. pr. Alen (saasom i Khavn nu forarbeides gode Papiirs Tapeter). p. 305. Gen. Told- Kammer Pl. (Resol. 17 Nov.) Hvorved Tolden paa Krap (for at understøtte og fremhielpe de indenlandske Farverier) for nogen Tid nedsættes saaledes: at af al den Krap, som herefter fr a Pl. om Tolden af Krap. fra fremmede Steder indføres til Danmark og 17orge, 19 Nov. naar Indførselen skeer fra første Haand eg med inden landske Skibe, maae, isteden for den i Told Rullens Tarif fastsatte Told 2 Sidir 40 Sfil. pr. 100 Pd, indtil videre alene svares 48 Stil. pr. 100 Pd. p. 305. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 17 Nov.) 19 Nov. Hvorved Tolden bestemmes af race Svanefiedre, som fra Danmark til fremmede Steder udføres, til det halve af den Told, som ved Udførselen af rane Pennefiedre efter Told Rullens Tarif erlægges, eg altsaa til 58 Skil. pr. 1000 Stf. p. 306. Anordn. hvorved Fundatsen for det Kgl. 24 Nov. Opfostrings Huus i Khavn i de Poster, som an gaae Børnenes Lærecar, forandres. og Com. Colleg. p. 307. Gen. L. Oec. Gr. Til mere Opmuntring for Opfostrings Hus sets Drenge i deres Læretid, hvilken ved Fundats 29 Jun. 1753. 8 og 9 § var fastsat indtil det 24 Aars Opnaaelse, hvorved ofte hændtes, at Læretiden for Ops fostrings Husets Bern droges ud paa 9 til 10 War, da dog Læredrenge fra private Folk ikke gierne overlas des til Laugsmestere paa flere, end 5 eller 6 Nar. Naar Opfostringshusets Børn til nogen Mester eller Huusbond ved en eller anden Profession i Lære fra Stiftelsen overlades, da skal de ikke, som hidtil, tiene som Drenge indtil deres 24 Aars Fuldendelse; men deres Læretid skal ved Contract alene bestemmes til saa mange Aar, som enten Artiklerne for der Laug og den Profession, hvortil Stiftelsens Børn ere hens fatte, for andre Drenge i det længste foreskrive, eller det og ved antaget almindelig Brug er indført og ftipuleret. Saafremt Børnene derimod ankomme ved saadanne Profesfioner, hvor visse Lareaar hverken ved Laugss Anordn. om Opfostr. Børns læreaar. 24 Nov. Lauge Artikler ere anordnede, ei heller ved Brug ats 24 Nov. tagne, da skal de tiene vedkommende Mestere eller Huusbonder som Drenge, og forblive i Læren i det hoieste, indtil deres 22de Aar er optaget. I begge disse Til fælde, naar Børnenes Læretid saaledes, son her er anordnet, er udløben, maae de derefter, som Svende eller Karle paa vedkommende Sted indskrives, og i svrigt da nyde al den Frihed, som Stiftelsens Fundars dem bevilger og tillader til at søge deres Næring og Levebrød. Dog til disse Boins desto større Fordeel maae de ikke alene fremdeles, som hidtil, beholde Ad. gang til Opfostringshusets Directions Beskyttelse og Understøttelse i alle Tilfælde, hvor de kunne behøve samme, indtil deres Alders 24 Aar; men saa længe deres Læreanr ikke ere udløbne, maae ei heller nogen, hvo det end er, uden Directionens Forevidende og Indvilgelse dem i Tieneste antage, men paa Direcs tionens Forlangende skal enhver i slige Tilfælde være pligtig dem strax frit at udlevere til fremdeles Oplæs relse i den valgte og begyndte Haandtering. Pl. Som nærmere bestemmer og udvider Sr. 13 febr. 1775. 6 § ang. Prøvebøger og Chare ter paa forbudne og Contrabande Varer (som ans treffes uden at just deres ulovlige Brug med Commiss fioners Antagelse i Gierningen opdages og kan bevises). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 309. Naar en Reisende, enten Kiøbmand eller anden Person, som er forbunden til at lade sine medførende Sager ved første Grændse eller Søe Toldsted eftersee af Toldbetienterne, under Visitationen tilkiendegives, at prøvebøgerne som Contrabande ansees, skal faas danne Prøvebøger enten, som andet contrabande Gods, der til Udførsel forvares og oplægges, eller og, om den Pl. om Prøvebøger og Carter. den Reisende forlanger det, under behørig forsegling 24 Nov. og med Passeer: Seddel afgaae igiennem Landet, imod at Sikkerhed stilles for, at de skal blive udbragte, og at Attest fra det sidste Toldsted, hvorfra det er udført, indsendes inden en bestemt Tid til det Toldsted, hvor Forseglingen først er skeet; og om saadan Sikkerhed ei kunde stilles, da maae bemeldte Prøvebøger under Forsegling leveres paa den agende Post og dermed afgaae til det Toldsted, hvorfra den Nicisende agter at udgaae, paa det de ham der kunde leveres, og derfra Attest siden meddeles til det første Toldsted. Men skulde den Reisende ved Ankomsten, uagtet Toldbetienternes Advarsel, begaae Underslæb til at fordølge de meds havende Prøvebøger eller Charter paa fremmede og cons trabande Varer, og ikke aflevere dem til Forsegling og uds førsel paa foranførte Maade, da skal disse Prøvebøger eller Charter, hvor eller naar de hos ham siden antræffes, være confiscable, og den Reisende, som samme her indført, være underkastet den i bemeldte Fr. paabudne Straf. Ligeledes skal det og saavel i Hensigt til Cons fiscationen som Straffen forholdes, naar saadanne Pros vebøger eller Charter forefindes enten hos boesiddende Ziob og Handelsmænd, eller hos saadanne, hvem det endog maatte være, uden nogen Forstel, som enten forhen ere befundne eller ved foretagende Undersøgelser maatte befindes at handle med contrabande Varer eller at have contrabande Varer hos sin. (†) Matricul for Land - Etatens Lægder i 26 Nov, Trondhiems Stift (forfattet af Commissionen den 31 Oct. 1777 0g approberet den 26 Nov. næstefter. See Pl. 2 Jan. 1777). Cancel. Fol. (†) Matricul for Soe-Etatens Lægder i Trond. 26 Nov. hiems Stift (ligeledes forfattet den 31 Oct. og appres beret den 26 Nov. 1777). Cancel. Fol. Raads Pl. om Renovations-Skatten. 26 Nov. Raadstue Pl. (Rescr. 7 Maj. og Cancellies Br. 27 Sept. til Khavns Magistrat) ang. Renovas tions Skattens Forhøielse (i Anledning af Nenos vations Commissionens Forestillina, og paa det Renovationskassen, hvis aarlige Indtægter ikke nær have været tilstrækkelige til dens Udgifters Bestridelse, engang fan komme ud af dens Gield, til hvilken at betale Kongen ogsaa af Sin egen Kasse har stienket 10000 Rdlr til Hielp). P. 342. Forandret ved Pl. 28 Febr. 1791. Den aarlige Renovationsskat skal forhøies til 21000 Rdlr, og paa det samme fan reguleres, er Mas gistraten befalet, at lade forfatte et nyt General Renovations Skatte. Mandtal over samtlige Khavns og Christianshavns nuværende Grunde, hvorunder Kons gen, for saa meget mueligt at lette Indvaanerne, har tilladt, at de til Hof og Militair Etaterne eller ans dre Departementer henhørende og hidtil fritagne Grunde maae være iberegnede, for saavidt der virkelig skeer Renovation for samme. Efter dette nye generale Mands tal (hvori efter Kgl. Befaling er anført hver Grunds Længde til Gaden eller Gaderne, samt hvormeget hver Grund, Eier, i forhold med fin Grunds Aluemaal, efter de i det forrige Mandtal af 9 Maj. 1759 antagne Regler, tilkommer at betale) bliver fatten for den følgende Tid ved Stadens Rodemestere indfræs vet 4 Gange em Maret, nemlig ved Nyeaare, Paaske, St. Hansdags og Michelsdags-Tider. Thi ville enhver af Stadens Indvaanere uvægerlig og uden Ophold bes cale, hvad ham tilkommer af sin Grund at svare, naar samme af Nodemesterne bliver frævet. Og skulde nogen af Indvaanerne forlange Oplysning og Viss hed, at de ere ansatte i Liighed med andre efter deres Mine Pl. om Renovations- Skatten. Alnemaal og øvrige Omstændigheder, kan dem hos 26 Nov. Oldermanden for Rodemesterne blive foreviist det generale Mandtal. Pl. Ang. visse Foranstaltninger til at hindre I Dec. den grasserende væg: Syges Udbredelse (som nyelig har yttret sig i Lolland og Falster) til de danske Pros vintser. (Ophævet ved Anordn. 30 Nov. 1778). P. 312. Von. Wodurch das Verbot 17 Mart. 1777 wes I Def. gen Einführung d. fremben Rockens in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Rantau annoch auf ein Jahr extendiret wird (cfr. Verb. 14 Dec. 1778). P. 315. Politie Pl. Hvorved Anordn. 7 Maj. 1777. 22 Dec. 16, 17, 18 og 19 § om Khavns Gaders Renovation om Vinteren bekiendtgiøres. p. 316. Pat. wegen Einschränkung der Serien auf der 30 Dec. Universität zu Riel. Iblant Fer. for 1778. P. 354.