Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. V Deel. Som indeholder K. Christian VII Fer. fra 1766 til 1774. Anden Udgave. Kiøbenhavn, 1795. Trykt hos Frid. Wilh. Thiele. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... V Deel (1766–1774).pdf/6 Christian VII. Forordninger Saab fra 1766 til 1774- 1766. Laadstne Pl. Som igientager Slagternes Laugs. 8 Jan. Art. 5 Mai 1683. 7 § (*). P. 127. Anordning om Sørgekläder for Salig og heilov. 16 Jan. lig Jhukommelse Kong Friderik den V. p. 3. Fr. om Ringen med Klokkerne og Forbud paa Spil 16 Jan. og Leeg. P. 4. Von. Wegen Anlegung der Trauer für Friderif V. 17 Jan. für Holstein, Pinneberg, Ranbau und Altona. P. 95. Samme for, Slesvig. p. 96. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 97. 17 Jan. 17 Jan. Vdn. Bodurch der Gebrauch des eichenen Holzes 20 Jan. zu Särgen verboten wird. Für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rantau und Altona. p. 6. Verbesserte Königl. Tonnen Baaken- und Kapen: 3 Febr. Rolle und Ordnung für Tönning. P. 7. Politie og Commerce Coll. Pl. Hvorved 4 Febr. Kiøbenhavns Indvaanere og andre Vedkommende ads vares ei at indlade sig i Kiøb eller Handel med de Militaire, Underofficerer og Gemene, deres Hustruer og Born, (*) Skiont denne Vl. er udgivet i Kong Fr. Vtes Regie rings Tid, har jeg dog anfert den blant & C. VIIdes Frr.; da den iblant disse er anfort i Samlingen af frr. V. Deel. 20 Pl. om Handel med Militaire. 4 Febr. Børn, om Brød eller andet, uden Compagnie-Chefens skriftlige Tilladelse. (saasom en Borger er bleven anflaget og dømt, fordi han af en Musketeer havde kiøbt nogle Commisbrød, der maaskee kan være skeet af Uvis denhed). p. 128. 7 Febr. 10 Febr. 17 Febr. 17 Febr. Rescr. ang. Bestallings, Benaadings: Breves, samt Privilegiers, Erspectance-Breves &c. Indsendelse til Confirmation. P. 30. Von. Betreffend die Beforderung der Einkoppelung und Aufhebung der Gemeinschaft der Dorfs Felder und Eintheilung der bisher gemeinschaftlich ges nutten Ländereien, Triften und Weiden, für Schless wig. (cfr. 26 Jan. 1770). P. 32. Liste over Consulerne. P. 37. Naadstue: Pl. At alene de, som boe i de Gader, hvor den Kgl. Liig: Procession passerer, skal illuminere. De Fattige faae Lys i Hof Proviantskriveriet. p. 129. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 7 Febr.) Hvorved Forhøielsen paa Dllet af 23 Febr. 1765 fors længes et Aar. p. 130. 19 Febr. (†) Convention imellem Interessenterne i det guis neiske handels Societet. 4to. 8 Mart. 25 Mart. Von. Wegen der zur Confirmation einzusendenden Bestallungen &c. p. 99. Fr. og Forbud ang. Slarers Udførsel fra de ames ricanske Eilande; saa at dersom nogen, uden General- Gouverneurens Friftlige Tilladelse, bortfører slige Sla ver, skal saavel den, som samme bortsender, som de, der have været behielpelige dem at udpractisere, een for alle og alle for cen betale for hver Slave Iste Gang 300 Ndir Vestind., 2den Gang dobbelt, og san fremdeles dobbelt; og desuden een for alle og alle for een være pligtige at forstaffe Slaven igien til Lan det, eller en anden ligesaa god Slave i hans Sted. (See Fr. ang. Slavers Udførsel. (See Fr. 12 Maj 1777. 10§ og 16 Mart. 1792. 6 §). 25 Mart. P. 44. Raadstue Pl. At de, som begrave Liig paa 9 Apr. Affiftente Kirkegaarden (cfr. Pl. 29 Oct. 1760) skal, naar de dertil bruge Liig Blæde, ved Bedemændene lade det paalægge og aftage efter Fr. 7 Nov. 1682. 15 §. (cfr. Pl. 22 Apr. 1771). P. 131. Von. Wegen der bey Besetzung der Sefte Güter 14 Apr. in Schleswig zu beobachtenden Successions Ordnung. (cfr. 29 Nov. 1771). p. 100. Declaration der Bdn. 21 Mart. 1763 wegen Be: 5 Maj. ftrafung des Ehebruchs, für Holstein. (cfr. Extens. 9 Julii 1779). p. 108. Samme for Slesvig. p. 109. 5 Maj. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Maj. 2 Maj) At ingen Skipper eller andre, som have Bræn de at udfælge, maae, enten for, ved eller efter Bræn dets Udmaaling, give Savnsætterne ringefte Douceur enten af Penge, Brænde eller andet, under 2 Rdlrs Mulkt, til Angiveren og til Politie Kassen. Ligeledes skal Favusætteren, som tager derimod, de z første Gange betale lige Mulkt, men 4de Gang casseres. Den ved Fr. 5 Maj 1683. VI. 3 § fastsatte Taxt forandres saa at Favnsætterne skal have, for at sætte en Favn enkelt Brænde under 5 Qvarteer langt, 4 Skill., og for dobbelt Veed, som er 5 Qvarteer langt og ders over, 6 Skill.; og Læfferne nyde halvt saa meget som Favnsætterne. Og maae hverken Favnsetterne eller Læss ferne, under forbemelte Straf, af Kiøberen begiere eller modtage enten noget Stykke Brænde for deres Arbeide, eller mere i Betaling, end her er bevilget. P. 133. 21 2 Raad23 Jun. 14 Jul. Pl. ang. Khavns Volde. Raadstue Pl. At Kiøbenhavns Indvaanere maae ej ved Voldene henlægge Jord, Gruus eller ans dre Ting, mindre udgrave Jord eller Sand af Voldene under vedbørlig Straf. Ender, Hens og andre Sieder Creature skal holdes indelukte i Gaardene, da de af saadanue Creature, som findes paa Voldene, kan ventes at blive ihielskudte og Eierne desuden anseete. P. 132. Von. Betreffend das Verfahren der Beamten ben Bruch und Injurien- und besonders Verbal Injurien sachen. Für Oldenburg und Delmenhorst. p. III. 18 Jul. Patent. Die Gold und Silberne Broderie auf Kleider betreffend; (samme tillades fra I Jan. 1767, naar det er forfærdiget her i Landet, paa indenlandsk Klæde :c. See Fr. 27 Oct. 1766). p. 46. 21 Jul. Fr. Hvorved Handel med Thee forbydes Matroserne paa de fra Danmark og Norge til Stors britanien farende Skibe. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. P. 47. Gr. Nogle af de fra Norge derhen farende Matrofer have søgt der at indbringe Thee til Forhandling, endskiønt baade deres Skibs Capitainer, saavelsom Res derne forinden Reisend Antrædelse have advaret dem sm Farligheden deraf, saasom et Skib, hvormed 10 Pund contrabande Thee er indført i Engeland, og 5 Pund i Irland, bliver efter de Engelske Love confisqueret. Hvis nogen Baadsmand eller Matros paa de Kgl. Underfaatter tilhørende samt paa Engeland, Skotland og Irland eller andre Engelske Steder farende Skibe, befindes, der at ville hemmelig, Skipperen og Neders ne uafvidende, indføre Thee til Forhandling og saas ledes for en ringe Gevinst sætte sine Nederes Eiendom. me paa Vove, hvori han selv ingen Andeel har; skal han Fr. ang. Handel med Thee. han af Skipperen paagribes, og holdes i Forvaring, 21 Jul. same siden overleveres Stedets Øvrighed, hvor Skibet først indløber i Kongens Lande, som lader den Skyldige tiltale, eg, naar han da er overbevist om at have overtrandt denne Fr., straffes han med 12 Maaneders Arbeide i nærmeste Fæstning. Fr. ang. Belønning for dem, som herefter 22 Jul. opdage Sølv Tyverier ved Kongsberg Sølv: Værk. [R. Kammer]. P. 49. Gr. Ang. den Belønning, som Sr. 27 Jan. 1736. 5 tilfiger dem, som opdage Sølv. Tyverie ved Kongsberg, bliver (efter slige Opdagelsers Beskaffen. hed, samt til fremdeles Opmuntring for dem, som kunde bringe saadanne Mishandlinger i Erfaring, og ved at føre samme for Lyset, vise deres Troskab og Nid kierhed for Kongens Tieneste og Interesse) følgende bes falet: Hvo efterdags opdager de i bemeldte Fr. beskrevne enten Solv: Tyve eller Handelsmænd, der tilkiebe sig ftiaalet Berg Solv, skal af Berg Kassen gives i Bea lønning so Rdlr for hver Mark Sølv, som hos den eller de Skyldige kan antreffes at være stiaalet eller solgt, naar det er under 20 Mark; men er det mere, nyder Angiveren af samme Kasse i alt 1000 Rdlr, og skal desuden efter Fortieneste og Duelighed ansees med Befordring eller Forfremmelse i Kgl. Tieneste. Confirmation der dem Kaufmann Bargum und 4 Aug. Interessenten unterm 18 mart. 1765 ertheilten Oc troj auf 20 Jahre, betreffend die Societet der Sklas ven Handlung und die damit verbundenen Zuckers Raffinaderie in Copenhagen. (See Fr. 12 Maj 1777*). P. 117. 21 3 Dette (*) Cfr. Bevil. 9 Oct. 1767. Confirm. d. Octroi f. Bargum 1:13 §. 4 Aug. der annoteres. Dette Societet skal bestaae af 130 Actier, hver paa 1000 Rdlr, og være under Gustmejers Enkes og Bargums Direction. Hvad Conventioner disse Med Interessentere aftale, skal være af samme Kraft, som om de specialiter af Kongen vare bekræftede. 1.) So cietetet skal erholde de fornødne Skibs: og Søe Passer for Skibe, hvori Societetet alene interesserer. 2.) Fremmede maae og antages til Interessenter i dette So cietet. 3.) Samme maae frit uden 6te og rode Penges Erlæggelse udføre saavel deres Indskud, som Udbyttet. 5.) Actie Brevene maae skrives paa slet Papiir, og skal paa Byetinget læses og protocolleres. Naar en Actie sælges, skal Kiøberens Navn ligeledes 7.) Societetet maae i de Kgl. Lan de indføre og i Oplag have alle slags fremmede Pros ducter og Fabrique: Varer, som til handelen paa Guie nea skal bruges; dog saa at Fr. 9 Apr. 1764. 6 Cap. 3 og 6 Art. under Straf af Confiscation efterleves. 8.) Slige Varer ere saavel ved Ind- som Udgaaende frie for alle Told Consumtions og Accise. Afgifter. 9.) De Skibe, som til den guineiske Handel skal brus ges, maae saavel i uden som indenlandske Havne uds rustes og Ladning indtage, samt ogsaa der bygges eller fiobes. 10.) De Slaver, som med Societetets egne eller og Kgl. Undersaatters af Societetet befrags tede Skibe til de vestindiske Eilande indføres, maae toldfrie indpassere. 11.) For den betalte Consum tion af Skibs Provisionen skal for hver Mand af Skie bets Equipage gotgiores en billig Douceur af Kongens Kasse. 12.) Ved Societetets Raffinaderie ere Me sterne og Arbeiderne frie for borgerlig og Byens Tynge og personelle Skatter (undtagen de desuden drive bor gerlig Næring, da de deraf svare). 13.) Societetet maae sælge dets Sukker og Sirup i smaa Partier, dog ej Confirm. d. Octroi f. Bargum 13:17 §. ej under 20 Pund. 14.) De dertil fornødne Steen 4 Aug. ful, Materialier og Papiir ere fri for Told, Consumtion og Accise paa Gustmejers Enkes og Bargums eedelige Angivelse. 15.) Det maae ej raffinere uden de danske Coloniers Suffere under Privilegiums Tab og vilkaarlig Straf. 16.) Det nyder en Erportas tions Præmie af 5 Rdlr for hver 500 Pund af det Top Sukker, som til Fremmede udføres. 17.) Societetet maac, saavel i Henseende til Slave Handelen, som Sukker Raffinaderiet, bruge sin egen Vægt ogMaal, dog indrettet efter Fr. 10 Jan. 1698. Dersom Ria. ge indkommer angaaende Misbrug af denne Octroj, stal Societetet i saadanne Sager, og saavidt Forklas ringen af Octrojens Ord anbelanger, være General. Land: Oeconomie og Commerce Collegii Decision uden Proces undergiver (*). Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Aug. 8 Aug.) vorledes til Rettens Pleie og Justitiens Bes fordring, samt bedre Orden ved Sagers Udførsel og Vidners Sørelse ved Byetings Retten i Kiøbenhavn, skal forholdes. P. 135. Cfr. Fr. 15 Jun. 1771. 20 § og 1 Maj 1782 (†). 1.) De til Retten udstedte Stevninger skal faa betimelig indleveres paa Byefogdens Contoir, at de i Stevne: Protocollen kan vorde ertraherede, inden Nets ten sættes, paa det Retten, den ordinaire Ting-Dag, ikke derved skal opholdes fra andre Sager at fremme. 2.) Alle 2 4 (*) Til dette Societet havde Guftmejers Enke og Bargum udgwet en plan af 9 Aug. 1764. Bed Concession af 1 Nov. 1765 (confirmeret den 11 Febr. 1766) bleve de Kgl. Forts Christiansborg og Fredensborg med tilhørende Loger paa Kysten Guinea overdrague til Societetet; og paa dets første General Forsamling den 19 Febr. 1766 blev en Convention af Interes senterne vedtagen og trende Med-Directeurer udvalgte, (+) Samt Rescr. 4 Nov. 1778. 4 §. Pl. om Sagers Udførsel 2:3 §. 13 Aug. 2.) Alle Sager, efter derover forfattet Sortegnelse eller Ting Liste, stal, efter deres Orden og Ælde, paaraabes og foretages, først Tings Vidne-Sagerne og derefter Dom Sagerne. J Tings:Vidne-Sagerne fors holdes saaledes: Naar Citant eller Contra Citant har sine Vidner tilstede paa de ordinaire Tingdage, og Vidne Protocollen er ledig, saa, omendskiont Contras Parten eller Fuldmægtig, efter Paaraab, ikke møder, bør dog Vidne Sagen have sin Fremgang, og de mø dende Vidner afhøres; og vil Contra. Parten derefter enten have de allerede førte Vidner ydermere eramines rede eller andre Vidner ferte, skal han dertil udtage Stevning næste Ret, efter at det forrige Tings Vidne er sluttet, da Hoved Sagen ellers ikke derefter skal ops holdes. J Dom Sagerne iagttages, at naar den ene Part moder, og den anden udebliver, ansees det, som den udeblivende ikke har noget eller videre at svare, og, naar den Paagieldende lovlig er forelagt, bør Sa gen optages til Dom; men udeblive begge parter 2de Rettes Dage efter hinanden, ansees Sagen som afgiort, og af Retten ophæves. 3.) Opsættelser maae ikke bevilges over 8 Dage nogen Sag, med mindre den begierende Vart dertil har beviislig Aarsag, eller paas beraaber saadanne Documenter, som han, ved Anstandse Tidens Forløb, bør have ved Haanden; beraaber han sig paa Contra Stevning, maae den strax in forma forevises; beraaber han sig paa Forliig, maae han have Contra Partens Tilstaaelse, mundtlig eller skriftlig, eller og hans Principals skriftlige Begiering til Retten, at Sagen forlanges udsat, til at forsøge Forliig. I andre Tilfælde maae ingen Anstand bevilges, uden naar Dommeren, af besynderlige Warsager, eragter det fornødent, saasom om Sagen angaaer Perfonas miferabiles eller dependerer af en anden Sags Paakiendelse in An. Pl. om Sagers Udførsel 3:6 §. Anteceffum, i hvilke og deslige Tilfælde det maae an: 13 Aug. komme paa Rettens Eragtning, paa det ingen med Retren al vorde overilet. 4.) Den, som stevner en anden til at lide Dom, bør strap samme Tingdag, som Stevningen kommer i Siette, giore Saggivelse; forsømmer han det, bør Stevningen ikke mere gielde. Naar Saggivelse er skeet, maae han ikke begiere Opsættelse eller Opsættelse ham forundes, førend det skeer, for at svare paa det, som fra Contra Parten er inds kommet. Men dersom han beviser, at have anlagt Vidue Sag, maae ham til samme at udføre, forundes behørig Tid. 5.) Ved Stevne Protocollen maae ingen videre mundtlig Procedure tillades, end Bes giering om Documenters Modtagelse, en fort Protest eller Paastand til Kiendelse eller Dom; alle rettesæt telser, Deductioner og vidtløftige Erceptioner skal skce Skriftlig, paa det Retten, fra andre Sager at fremme, ikke skal opholdes ved vidtløftige Haranguer og Proto collationer. (Cfr. Pl. 29 Jun. 1781). 6.) Naar negen giør Ulyd ved Retten, i eller uden Protocollen, eller viser sig grov, enten med Banden, unyttig Snak, uskikkelige og ufømmelige Expreffioner, uanstandige Lader, eller Støien, enten mod Retten, Vederparten, Vidner eller andre, skal Dommeren strap i Protocollen admonere dem, og ved samme Admonition opkræve Ting. Mendene, som stedse bør have deres Dine henvendte til Retten, at, saasnart de høre nogen admoneres, og han ikke vil rette sig efter den givne Advarsel, skal de strap, eller i det ringeste 2de af dem censtemmig ans melde det, som strat indskrives i Vidne: Protocollen, hvor de, med oprakte Fingre, under Lovens Eed bekræfte hvad de have seet og hørt, og skal saadan Vidnesbyrd ansees ligesaa fuldkommen, som om den Paas gieldende kunde være indfaldet, deres Vidnesbyrd at 2 5 paa IO Pl. om Sagers Udførsel 6.8 §. 13 Aug. paahøre, og de under Falsmaals Straf indkaldte ders om at giøre Forklaring, da Dommeren ogsaa strax, uden Vægring eller nogen Indvending, skal tilpligte den skyldige Mulkt fra 3 til 9 Lod Sølv, og tillige ved samme Kiendelse paaminde den Skyldige om sin Pligt, og den Straf og Mulkt, som videre vil paafølge; imide lertid, og indtil saadan Kiendelse er afsagt, skal ikke noget ved Netten i Protocollen foretages, men saadan mellemfaldende Rettens: Sag skal decideres og ansees som en separat Sag; hvilke Kiendelser ikke maae aps pelleres uden med og under Hoved Sagen, naar den paakiendte Forseelse derunder er skeet, eller deraf deris verer; men har den Oprindelse af en anden Sag, som ikke ved Retten den Tid ved nogen af Protocollerne drives, eller allene af den Skyldiges slette Opførsel, maae den indstevnes, og i saa Fald der Passerede gives separatim beskrevet; og skal saadan Appel see inden 14 Dage; dog ber dens Declaration ikke hindre Mulks tens Execution, hvilken Stadens Underfoged ufortø vet skal udpante saa betimelig, ham Rettens Resolus tion og Eragtning tilstilles, da Mulkten i Appellationss Tilfælde forbliver hos ham in Depofito. 7.) Sfulle nogen saa aldeles forglemme sig selv og den Respect, han er Lovgiveren og Retten skyldig, saa at han fors agter Mulkien og ikke vil lade sig corrigere, da skal Ting Mændene, alle eller nogle, ja endog andre tilste deværende, være pligtige, det Passerede paa anførte Maade at bevidne, hvorefter Ketten maae lade den Skyldige udsætte og fængslig anholde, dog strax for Stadens Magistrat Tildragelsen at anmelde, da samme besorger Sagens Paatale. 8.) Dersom nogen Part, Vidne, Procurator, eller hvo det maatte være, frema kommer for Retten drukken eller bestienket, da siden saadan Tilstand ikke lettelig er at bevise, men allene an Pl. om Sagers Udførsel 8:9 §. II ankommer paa Skiønsomhed; og, at opkræve Ting, 13 Aug. Mændene, til herom at give deres Betænkning, alt for meget opirrer Gemytterne, hvorved en eller anden kan tildrage sig saa megen desto større leilighed, efterdi en beskienket Person er ikke sig selv mægtig; saa skal saadant allene ankomme paa Rettens Skiønsomhed, og, naar da en saadan Person raades i al Stilhed at gaae bort, enten ved Retten selv, eller ved hvem Retten Bertil beskikker, maae han strax forføie sig fra Retten og ud af Ting Stuen, uden rigeste Ophævelse og Paas anke; men dersom nogen ikke vil lade sig Rettens Admonition være efterrettelig, men desuagtet søger at trænge sig frem, skal han fra Retten udsættes, og, om han endda vedbliver at være opsætsig, da paa hans egen Bekostning indleveres i Stadens Arrest Huns, og der Natten over forblive. 9.) Til Tings Vidnes Sagerne at befordre, sal, det meeste mueligt er, Vids nerne, efter skriftlige til Retten overleverede Qvæstioner og Contra Qvæstioner, examineres, saa at den mundtlige Eramination ikke maae dependere af Parters nes Gotfindende, men skal skee, paa antagelig Begies ring og med Rettens Samtykke, naar nogen mundtlig Question skal fremsættes i Protocollen; hvilken, saa concis som mueligt er, skal forfattes, og Dommeren ikke være tilladt, mere end 4 a 5 mundtlige Qvæstioner at tilstæde, allene til at give en Idee af Sagen, paa det de skriftlige Qvæstioner paa Grund af samme pro & contra fan formeres, da det, efter Omstændigheder. ne, maae tillades Tings:Vidne-Sagerne at udsætte, til saadanne Qvæstioners Forfattelse; og maae ingenTings, Vidne Sag begyndes af mundtlige væstioner, men enhver, som vil føre Vidner, skal være tiltænkt, fine Qvæstioner skriftlig at nedlægge; paa samme Maas de continuerer Contra Parten, som strax under et og paa Pl. om Sagers Udførsel 9 §. 13 Aug. paa det korteste bør giøre sin Indsigelse, og ikke extors qvere unyttige Interlocutoria, men at den ene Sag efter den anden kan vorde foretaget og befordret, saa at Bidnerne ikke giøres kiede, ved at lade sig i nogle Timer, med undertiden 60 til 70 og ligesaa mange Contra Quæstioner, eraminere, hvorved ofte ikke søges eller vindes andet, end at forlede og forvilde Vidner, og lægge fiul paa den rette Sandhed. I øvrigt skal Sr. 3 Mart. 1741 ved Vidners Førelse i alle Maas der iagttages, og af alle Vedkommende nøie efterleves. Forestaaende 3, 4 og 5 §, saavelsom Slutningen af 2 §, skal ligeledes i Henseende til Processerne jveb Khavns Raadstue Ret iagttages; da og Procuratos rerne ved Sagernes Agering, og medens Indlæggene og Documenterne for Retten oplæses, ikke maae bruge nogen mundtlig Tale, men hvad de, foruden hvad som er skrevet, have at erindre, skal skce, naar et Indlæg eller andet Document er læst til Ende; endnu mindre maae Procuratorerne begge paa cengang tale, hverved ikkun Netten forvildes; og naar Procuratorerne sig hers imod forsee, skal de ved Dommen med Mulkt corriges Ligeledes bliver, i Henseende til de ved Skife terne, enten imellem Arvingerne eller Creditorerne, forefaldende Tvistigheder, indtil videre, anordnet: Imo) Naar nogen paaraaber at vil føre Vidner, bør han næste Rettes Dag forevise Vidne, Stevning, og naar det ej skeer, maae Tvistigheden optages til Paas kiendelse; men naar Stevning forevises, og den til Tings Vidnes Erhvervelse bevilgede Austands Tid er eripireret, fremlægges Tings Vidnet med endelig Des duction, eller om videre Tid dertil behaves, fremlægs ges Attest, at Tings Vidnet ej er sluttet. 2do) Til at fremkomme med skriftlig Tilsvar, maae ej gives hoies re end 14 Dages Anstand, med mindre Retten, selv res. sions Pl. om Sagers Udførsel 9 §. sfionner, at der enten formedelst Tingenes Vidtloftig 13 Aug. hed, Correspondence eller andre deslige Warsager, bes hoves længere Tid. 3tio) Naar een af Parterne, efter 14 Dages Anstand, ej med sit Tilsvar er færdig, maae ikke gives videre end 8 Dages Anstand, med mindre alle. Parter om længere udsættelse ere enige; men ude, bliver han aldeles, naar de første 14 Dage ere for løbne, bliver, efter Omstændighederne, enten Skiftet sluttet, eller det ventilerede til Paakiendelse optaget. 4to) Naar en Creditors Fordring er bleven medsagt, og han ikke, efter 2de Ganges Tilsigelse, moder eller lader møde, bør Skiftet derefter ikke opholdes. Gen. Told Kammer: Pl. (Resol. 15 Aug.) ang. 27 Aug. Haandverksfolks, Daglønneres, Arbeids: og Tieneste. folks Befrielse fra Copulatione penge at betale efter Fr. 31 Dec. 1700 for Danmark og 24 Jan. 1682 for Norge. (Cfr. Pl. 29 Dec. 1766. See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. X Cap. 2 § No. 10 og Fr. 12 Sept. 1792). P. 50. Notification, (Rescr. til Khavns Magistrat 29 29 Aug. Aug.) at ingen i Kiøbenhavn maae til Printsesse Lovises, Sophie Magdal. og H. M. Kongens Formalinger illuminere. P. 141. Raadstue Pl. Hvorved Fr. 5 Maj 1683 em Bras 3 Sept. gere 1 og 2 § igientages. p. 142. Fr. ant. nærmere Foranstaltning til at fore: 19 Sept. komme, at ingen af Kongens Underfactter overtræder til den Papistiske Religion eller dertil overtales, og at ingen Jesuiter sig i Kongens Riger maae opholde. Cancel, p. 51. Gr. Uagtet det i Loven og andre Anordninger er forbudet, at ingen Jesuiter og deslige geistlige Pers soner maae lade sig finde eller opholde i Kongens Niger, faa og at ingen af vores Evangeliske Religion, saa længe De Fr. ang. den papistiske Religion 1-2 §. 19 Sept. de sig der opholde, maae antage den Papistiske, ej hel ler de af vores Religion, som træde i Egteskab med en Roman Catholsk, lade deres Born opdrage og undervise i en anden, end den sande Evangeliske Lærdom, sna skal det deg befindes, at nogle af Undersaatterne hemmelig til den Papistiske Religions Lærdom vorde forførte: thi bliver, til slige Forførelser og deraf flys dende skadelige og fordærvelige Følger at forekomme, følgende befalet: 1.) Ingen, hvo det og være maatte, mage understaae sig, at forføre nogen af Kongens Undersaatter til den papistiske Religion; og, saafremt en roman cathols Præst befindes, at overtale eller antage nogen af vores Religion, enten til Information eller Confess. sion, skal han derved have forbrudt den Frihed, længere at opholde sig her, men, dersom det er en anden Catholik af Kongens Undersaatter, skal han derfor straffes med visse Aars Fængsel, efter Sagens Beskaffenhed; og som det ingenlunde tillades, at de, som ere Evangeliske, og sig i Kongens Niger opholde, træde over til den ros man-catholske Religion, under hvad Paaskud der end er, saa maae og ingen Slags Undskyldning, endog af godvillig og utvungen Angivelse, til at ville antage den papistiske Religion, i saa Maade gielde, eller tiene dem til Befrielse. 2.) Naar de af Militair Standen, som ere af den roman catholske Religion og vil træde in Conjugium mixtum, angive sig for Præsten med des res Chefs triftlige Tilladelse, skal de give deres For pligt, at de paa ingen Maade vil tillade eller samtykkfe, at deres Hustrue antager den catholske Religion, sar og at de, i Følge Kgl. Befalinger 13 Maj 1720 00 14 Dec. 1748, vil lade de Børn, som i saadan deres gteskab sodes, oplære i den evangeliske lutherske Ne ligion; og skal vedkommende Chefs have neie Ind- seende 2:3 §. Fr. ang. den papistiske Religion 2- seende med, at denne Nevers efterkommes, og Børne: 19 Sept. ne, til sin Tid, holdes til Undervisning i lutherske Skoler, og, naar det ikke skeer, saadant paa behørige Steder angive; saa skal og 21agistraten, eller ved kommende Øvrighed, i Henseende til dem, der henhøre under deres Jurisdiction, og indlade sig i sligt et Eg teskab, bære den mueligste Omsorg for, at det samme af saadanne Ægtefolk efterkommes; hvorfore og disse, førend de træde i 2gteskab, skal sive Magistraten eller Øvrigheden paa ethvert Sted Efterretning derom, og til Præsten medbringe et Beviis paa flet Papiir, som uden Betaling skal meddeles, at det hos Øvrigheden er anmeldt; ligesom og de, der faae 2sikeed fra Krigs Standen og leve i blandede 2Egteskaber, ufortovet skal angive sig hos Magistraten eller vedkommende Øvrig hed, med Beviis fra deres Chef, hvor mange Børn de have, samt at de iblant deres Barn, som ere af den Alder, ere holdte til Skole hos en luthersk Skolehols der (*). 3.) Naar en romersk-cathol vil indlas de sig i Egteskab med en Person af den evangeliske Kirke, skal den Prast, som forretter Vielsen, fade saadan blandet Ægteskab have sit a parte Sted til at tegnes paa i Copulations Protocollen, paa det han kan have Indseende med, om bemeldte Person søger Herrens Bord med de Evangeliske; til hvilken Ende og deres Navne skal have sit besynderlige Sted i Tegne Protocollen hos Klofferen; og da undertiden Folk, skiant de boe i et Sogn, deg gaae til Alters i en anden Menighed, saa skal bemeldte Præst noie forbore Personen, hvo der i Fremtiden skal være dens Skrifte Fader, samt hvor dens Boepel er, at det første ufors tøvet kan meldes vedkommende Præst til Efterretning, og det sidste Politiemesteren, eller vedkommende Øvrige hed (*) Cf. R. 16 Dec. 1791. Fr. ang. den papistiske Religion 3:6 §. 19 Sept. hed paa ethvert Sted, som derom underretter Rode mesteren i samme Byes Qvarteer, paa det der kan has ves Die med dette Par Watefolk, om de flyttede nos gensteds hen, og deres Boepæl bestandig vides, saa længe de sig der i Byen opholde. 4.) Gunsvers ter, som tage dem, der ere af conjugiis mixtis, til Leie i deres Huse, skal paaagte, om de Børn, de have, holdes til Underviisning i en luthersk Skole, og, saas fremt det anderledes befindes, da angive det for Polis tiemesteren eller vedkommende Øvrighed, saafremt de ej vil underkaste sig vedbørlig Tiltale, om de heri tage Forsømmelse. 5.) Endskiont Kongen vel ikke vil formene de sig i hans Niger opholdende roman cathol fte, naar saavel Manden som Hustruen begge ere af den Religion, at lade deres Børn undervise i deres Troes Bekiendelse; saa skal de dog for Politiemesteren eller vedkommende Øvrighed, og for Regiments Chefen, saafremt de ere Militaire, anmelde, paa hvad Sted, og af hvem de undervises, paa det derom, naar det findes fornødent, fan skee noiere Undersøgning. De Born, som af blandede 2gteskaber ere fedte og allerede have søgt catholske Skoler, skal uvægerlig, naar de ere under 17 War, enten ved Militairs Etatens, om de ere Soldater eller Matros Bern, eller, ved Mas gistratens og vedkommende Øvrigheds Foranstaltning, saafremt de ere under deres Jurisdiction, holdes til Undervisning i lutherske Skoler; og maae det Paas skud ikke gielde, til herfra at unddrage sig, at de alle. rede havde communiceret hos en cathelfe Pater, efterdi det er Kongens alvorlige Villie, at de Børn, som føs des af ferskiellige Religions Forvandte, skal opdrages i den evangeliske lutherske Religion, i Følge de derom forhen giorte og under 15 maj 1750 igientagne Ans ordninger og Foranstaltninger, og saaledes ingenlunde 6.) vil Fr. ang. den papistiske Religion 6:10 §. vil tillade, at det maae forblive, ved hvis endeel der: 19 Sept. imod have foretaget sig. 7.) Paa det og paalides lig Efterretning kan erholdes, hvor mange af saadanne Børn ere, og hvor de opholde sig, skal Præsterne af deres Copulations. Protocol give en rigtig Forteg. nelse over dem, som af den evangeliske lutherske og catholske Religion, siden Aar 1750, ere tilsammenvies de, og sende samme til vedkommende Øvrighed, paa det de kan anstille nøie Undersøgning, om de Børn, de have avlet i deres 2Egteskab, ere underviiste i den cas tholske Lærdom, og, i saa Fald, foies Anstalt til deres Undervisning i den evangelife Religions Sandheder. 8.) De Vorne, som ere 17 Aar og derover, og ere overtraadte til den papiftiske Birke, skal komme til den lutherske Præst, hvis Menighed de ligge i, for af ham at vorde underviifte om deres Vildfarelser, og vor evangeliske Religions Sandhed; og, i Fald de herimod findes overhørige, hvormed Øvrigheden bør have Ind seende, kan de vente derfor vedbørlig at vorde tiltalte. 9.) Som det og, ved Kgl. Befaling 15 Mart. 1748, er anordnet, at saavel de Militaire, som Magistra ten i Kiøbenhavn, stal aarlig lade forfatte en Lifte over alle Papister, som sig der opholde, gifte og ugifte; de gifte, af hvad Religion deres Hustruer ere, samt Hvor mange Born de have, og Biskoppen samme Liste tilsende; saa skal saadant ikke alene, saavel i Kieben. havn, som andre Steder, for Fremtiden neie efterkom mes, men endog derhen sees, at disse Lister ere saa rigtige og paalidelige, at de, hvilke det er befalet samme at forfatte, for deres Rigtighed kan være ansvarlige. 10.) Da nogle ere reiste til Lybek, eller andensteds hen, og der have bekiendt sig til den catholfke Relis gion, saa skal det, for Fremtiden, være saadanne fors budet, derefter igien at indfinde sig i Kongens Niger; V. Deel. 93 vg Fr. ang. den papistiske Religion 10:12 §. 19 Sept. og de, som allerede saaledes have antaget den catholske Religion, og ere komne tilbage, skal mode hos den lus therske Præst, hvis Menighed de boe i, for at imod tage Underviisning af ham. 11.) Med de Præs ster, som de ved Kongens Hof sig opholdende fremmede Ministre, af den roman catholske Religion, i 2. 6-1-5 ere tilladte at have til deres Gudstieneste, stal fremdeles forholdes efter Loven, saaledes at deslige Præster (hvilke dog ingenlunde maae være Jesuiter, saafremt de ikke vil vente at ansees efter Loven) ikke maae prædike, uddele Sacramentet, forrette Børnes Daab og Copulationer eller nogen anden Gudstineste, uden i Ministrenes iboende Gaarde og Huse, ikke heller der, for nogen anden, end for de roman catholfke, som beviisligen enten ere fødte af 2 catholste Forældre, eller, som catholske, her i Landet ere indkomne; og, hvis nogen saadan Præst sig herimod forseer, skal han, efter foregaaende Anmeldelse og Aftale med den fremmede Minister, strax forvises Rigerne. 12.) I øvrigt 22 Sept. 30 Sept. 30 Sept. skal alt, hvis i Loven, Frr. og Kgl. Befalinger, i Henseende til dem, som ere af den papistiske Religion, er befalet, af vedkommende Kgl. Betiente paa det noies ste iagttages, saa at dem til deres Religions Øvelse ikke tilstaaes større Frihed, end dem har været for undt. Von. Wornach die Dienstboten fünftig für baa res Geld zu lohnen und dagegen deren Belohnung durch Ueberlassung der Abnutzung der Staat Ländereyen vers boten wird; für das Amt Nordburg zusamt den Lehnen Seebyegaard u. Gottesgabe auf der Jusel Arrde. P. 57. Fr. Om Kornskatten i Danmark for 1767. P. 59. Patent. Bermöge deffen in Schleswig, Holstein und Pinneberg das Magazin Korn, Heu und Stroh für 1767 bezahler werden soll. p. 68. Pat. Pat. om Printsesse Styrs Eftergivelse. Pat. Om Printsesse Styrs Eftergivelse i Dan: 6 Der. mark og Norge (for Printsesse Sophia Magdalena og Lovise). P. 70. Samme paa Tyds for Stæderne c. i de tydske 6 Oct. Provindser. P. 72. Samme for Ridderskabet :c. i Slesvig. P. 74. Høieste Sets Patent for 1767. P. 76. 6 Oct. 17 Oct. Fr. Hvorved Ferbud med Guld og Sølv i klæder 27 Oct. af 16 Apr. 1736 og 19 Febr. 1753 igientages; dog undtages Munderinger, Hef Uniformer og stedt eller ander Guldsmed Arbeide. Herved bortfalder de givne Tilladelser ved Fr. 31 Dec. 1744 og Patent 18 Jul. 1766, samt ang. Schoos tilladte Massiv Knapper og Balletter. (See Fr. 11 pr. 1769 *). P. 84. Samme paa Tydsk. p. 86. 27 Oct. Pl. Hvorledes de skal straffes, som spiedes 31 Oat. les omganes med Ild paa gederne i Jylland, med videre. Cancel. p. 87. Gr. Saasom store Hede: Brynder paa nogle ar formedelst Skiødesløshed ere opkomne i Silkeborg, Dronningborg, Halds, Lundenes, Besling og Riberhus Amter, hvorved de Omliggende have mistet deres Græsning og Torveskier, samt Skiolden af Heden tildeels er afbrændt, hvilket giør Heden i lang tid ubrus gelig og let kunde forvolde Flyve Sand; Saa bliver, til slig skivdesløs Omgang at see hemmet og afstraffet, og de deraf befrygtende adelige Følger at forebygge, følgende befalet: 1.) De, som giøre Ild i Hederne, for at var me sig, naar de der vegte deres Creaturer eller have andre Forretninger, eller gaae i Heederne med Tobaks. Piber uden hytte, eller i andre Maader omgases Fió: 22 (*) Cfr. R. 7 Aug. 1767, 22 Jan. og 29 Apr. 1768. 31 Oct. skiødesløs med Ilden paa Hederne, skal, naar det dem lovlig overbevises, for hver Gang betale 20 Rdlr i Mulkt, hvoraf al tilfalde Angiveren, om der er nogen, men nærmeste Hospital; skulle der og, ved saadan deres Stiødesløshed, opkomme Ild, og samme giøre Skade paa Heeden, da skal de desuden erstatte Formaas Skaden, efter uvillige Mænds Sigende. Og skal de Skyldige ikke at udrede de idømte Bøder og Skas desløsholdelse, da skal de straffes paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743, saaledes, at de af Øvrigheden hens sendes til nærmeste Fæstning eller Tugthuus at arbeide cen Dag for hver Mark, de ikke fan betale. Under Rets Dommen, i lige Sager, saasnart den er afsagt, indsendes til Amtmandens Approbation, som, efterat han har approberet den, uden videre lader den ereqvere.

2.) Skiønt det er til største Fordeel for dem, der af Heeden vil indtage et Stykke til Sadeland, at de først afhugge Lyngen, hvor den er høi, og siden oppløie Jorden, men, hvor Lyngen er fort, at de ompleie den tilligemed Jorden; men saa dant for endeel falder besværligt, især paa de Steder, hvor Lyngen er lang, hei og stærf; saa bliver vel indtil videre tilladt, at de, der saaledes vil indtage noget Stykke af Heeden til Sadeland, og ikke, paa den før ommeldte mere fordeelagtige Maade, kan det affredkomme, maae, eftersom hidtil har været Brug, afbrænde Lyngen paa samme Stykke; dog at dermed i alle Maader forholdes efter L. 6-19-8, og at alle næstomliggende Lods: Eiere derom advares, og vedtage en beleilig Tid om Sommeren, naar der er ingen Blæst, da een moder fra hver Gaard, for at vogte og afgrave, at Ilden ikke skal gribe videre om sig, end det, til at indtages, udseete Stykke strækker sig. Forsømme de det, eller forholde sig dermed anderledes, skal de der- for Pl. ang. friedest. Omgang med Ild 2:4 §. for ansees og straffes efter I §. 3.) Som Heede: 31 Oct, Beboerne og hidtil, i visse Tilfælde, have været vante til at fiere Torv, og brænde samme til Aske, for at betiene sig af Asken, isteden for Giødning, saa,. fient saadan Tørvs Brænding snarere er til Tab og Skade, end til Fordeel for Vedkommende, bliver deg samme indtil videre tilladt paa de Steder, og i de Tils fælde, hvor Beboerne ikke vide paa anden Maade at hielpe sig dog at Torven ikke skieres uden paa Udmars fer, og saadanne Steder, som til Græsning ere utiens lige, at Heeden først runden om afftieres, og Torven samles paa et Sted, som er nedrigt, hvor den vel maae tildækkes og derefter afbrændes til Aske, saaledes, at om Blast paakom, Lyngen da ej var i Nærværelsen, saa den derved kunde antændes. Og bør Bonden eller hans Folk, saa længe Torven brænder, Tat og Dag derved holde Vagt, paa det ingen Skade deraf skal feraarfages; skulle det anderledes befindes, eller noget af alt dette forsømmes, bør Vedkommende derfor strafs fes saaledes, som forhen er meldt. 4.) Naar nogen handler imod foranførte, bor Laboerne og an dre, som derom have Kundskab, det strap angive for vedkommende Amtmand eller Foged. Fordelge de det, og det dem overbevises, bør de ansees med en Mulkt til Sognets Fattige, fra 4 til 12 Ndir, efter Omstæn dighederne, og, i Mangel af Betaling, lide paa Krop pen efter I §. Og skal denne Pl. aarlig læses paa Kirkestævne og altid være opslaaet paa Tingene i de Districter, den angaaer, til Vedkommendes Efterret ning. Politie-Pl. (Kgl. Befal. til Politiemesteren 7Nov.) 8 Nov. At de, som have anskaffet sig Guld: og Sølv Balletter og Knapper fra Schoos Fabrik, maae bære samme et Nar fra 27 Oct. 1766 af. P. 144. 23 3 Forbud Forb. p. Spigers Indførsel 1:3 §. 25 Nov. Forbud paa fremmede Spigers eller Soms Indførsel og Brug i Aggershuus og Christiansands Stifter. (Formedelst Sviger Fabriqoerne i Chri stiania og andre Steder i Aggershuus Stift, hvor alle Slags Spiger eller Søm af forsvarlig Godhed og i behøvende Qvantitet samt for billige Priser kan ers holdes). Gen. Told Kammer, p. 90. Cfr. Told-R. 1768; notere bestemt ved Pl. 6 Jun. 3787. 1.) Fra denne Frs Publications Dato al det aldeles være forbudet nogen lage fremmede Spiger eller Som (dog de saa kaldede Kram og Hollandske Pund Som undtagen, hvilke under dette Forbud ikke skal være begrebne) til Aggershuus og Christiansands Stifter at forskrive eller dertil at indføre; og made Wedkommende af benævnte Stifters Indbyggere foruns des Tid i cet Aar, efter denne Frs Publication, at afs hænde og forbruge de i Forraad havende fremmede Spis ger; men efter den Tids Forløb skal alle deslige Spiger, som i forberørte tvende Stifter findes eller forhandles, naar og hvor de anholdes, være Confiscation undergivne, og Vedkommende lide efter Told Rullen og denne Fr. 2.) Derimod skal vedkommende Spiger Fabriquers Eiere være forbundne i alle forbenævnte 2de Stifters Kiøbstæder at holde det fornødne Oplag af Spiger, som alletider og i det mindste bør bestaae af saa mange af alle Slags Sorter deslige Spiger, som ethvert Sted i et Fierding Aar kan consumere og forbruge; samt at fælge samme, efter de af Spiger Fabrique Eierne t Gen. Told Kammeret anmeldende billige Prifer; hvilke derfra tilsendes vedkommende Kiøbstæders Magistrater og Byefogder, for samme at bekiendtgiere, og hvilke sidste tillige skal have Indseende med og derover holde, at saadanne Priser ej overskrides. 3.) Alle de frem: Forb. p. Spigers Indførsel 3:5 §. fremmede Spiger, som imod dette Forbud, enten til 25 Nov. benævnte Stifter hemmelig indiniges, eller og deri fins des og blive anholdte, skal ej alene være confifquerede, og deraf betales Told og Bøder i Følge Told R. (17 Maj 1762) XIX Cap. 1 69 4 §, som af contrabande Varer, men endog den Hest og Slæde eller andet Red, skab paa Landet, hvorpaa fremmede Epiger føres og antreffes, sal, naar de derpaa fundne Spiger overgaae 50 Punds Vægt, tillige være confisquerede og forbrudte. (See Told Fr. 26 Nov. 1768. XIX Cap.). 4.) Dersom nogen Spiger Fabrique Eieres antagne Come missionair, hvilken bemeldte Eiere anbetroer, paa et eller andet Sted, at forestane det der anbefalede Oplag, b findes, under saadant Skin, at begaae Utroeskab og Underslæb med fremmede Spiger, da skal han, fors uden Varernes Confiscation og Told samt Bøders Bea taling efter 3 §, endnu betale 500 Ridir i Straf, som tilfalder det Verks Fabrique. Eiere, hvis Oplag ham har været anbetroet. 5.) De i Anledning af dette Forbud giørende Confiscationer skal deles efter Told- Ordonnancen, dog saaledes at den Anholderen tila kommende Anbeel, 60 pro Cento af Varernes Værdie, kal, naar Confiscationen ikke er giort ved nogen Told. betient alene, men ved en andens Angivelse og Hielp, deles lige imellem Angiveren og vedkommende Toldber tient; men dersom Confiscationen gieres paa de Steder, hvor ingen Toldbetiente findes, eller uden deres Affi. stance, da forholdes dermed efter Told R. XX Cap. 17 §. Raadstue Pl. Ang. at de nye Temmer: 1 Dec. Pladse bag Ryffensteens Bolverk efter Rescr. 30 Maj 1755 alene maac bortleies til virkelige Tømmerhand: Tere (paa det de ved deres Næring og Levebrød kan con ferveres) og ikke til Muur eller Tømmer Mestere eller 24 andre, Pl. ang. de nye Temmer:Pladse. I Dec. andre, som til Handling ere uberettigede. Ligeledes stal Rescr. 28 mart. 1732 og Brand Ordn. 9 Taj 1749. 2 § (om 100 Rdlrs Straf for Sprre: Tommiers Opstabling mellem Husene eller paa andre teder, end disse dertil indrettede Tommerpladse) samt Commerces Sr. 4 Aug. 1742 (om Tammer: Lastes Udsalg af Skis bene) noie efterleves. Saa er og ved Rescr. 21 Mart, 1755 befalet, at de privilegerede Skibs: Værfer alene maae bruges til Stibes Bygning, Kislhaling og Res paration, men ej til Fyrre Tømmer-Handling, undras gen hvað Fyrre Tømmers Oplag, som bruges til Skibs. bygninger, og Handels Compagniet til udslibning kunde oplægge. (Noiere bestemt ved nærmere Anordn. 28 Sept. 1775). P. 143. 5 Dec. (†) Confirmation paa en af Skyde-Compagniet i Helsingøer oprettet Convention og Sorening. [Cancel.]. Helsingøer 1767. 4to. 8 Dec. Von. Wegen der, außer der ordentlichen Parochie heimlich erschlichenen Copulation, für Schleswig. (Cfr. Extens. 6 Nov. 1786). p. 112. 8 Dec. Samme for Oldenberg og Delmenhorst. p. 115. 26 Dec. (†) Confirmation paa Claudi Rosets forbedrede Donation og derover d. 1 Aug. 1766 forfattede Fundas tion for det saa kaldte Pesthuus uden for Khavns Bester Port, hvilket herefter maae have Navn af St. Hans Hospital og Claudi Rosets Stiftelse (tilligemed nogle dertil hørende Bilager). [Cancel.]. 4to. (*). Gen. (Af Worms Lericon Deel p. 156 fees, at afg. Chr. Brandt, Amanuensis ved det Kgl. Bibliothek, var i Begreb med at udgive Vesthusets Historie. Samme blev ikke færdig. Jeg formoder denne Fundats er Begyndelsen deraf. Dersom saa er, horer den ikke egentlig til denne Samling af Anordninger; da efter min Plan derunder ikkun ber anføres de, som med Autoritet ere publicerede. Pl. ang. Copul. Penge f. Haandv. Svende c. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 23 Dec.) At 29 Det. Haandverks-Svende :c, som ved pl. 27 Mug. ere frie for Copulations: Penge, skal, naar de erholde Be villing paa at lade sig vie i huset, betale Copulations, Penge efter Consumtions Fr. (See Consumt. Fr. 15 Oct. 1778. X Cap. 1 § No. 6 og 2 § No. 10 samt Fr. 12 Sept. 1792). P. 94. 1767. Declaration der Von. 15 Jul. 1746 welche Güter für 19 Jan. Erb-Güter zu achten &c. p. 172. Fr. Hvorved alle Slags fremmede spundne og kar 3 Febr. vede Tobakkers samt den saa kaldede Sort: og Press Tobaks Indførsel i Aggershuus Stift forbydes; formedelst Tobaks Spinderierne der i Stiftet. (See Told: R. 1768 og Fr. for Norge 12 Apr. 1786. 2 §). P. 3. Liste over Consulerne. p. 4. Fr. At af de Penge, som i Danmark og 13 Febr. Norge herefter udsættes, maae ikke tages høiere Rente end 4 af 100 aarlig, med videre. Cancel. p. II. Ophævet ved Fr. 23 Jan. 1771, men igien sat i Kraft ved Fr. 12 Nov. 1772. See Asiat. Comp. Octr. 21 Mart. 1792. 29 § og, ang. Vestind. Verel-Oblig., Fr. 30 Sept. 1773. 8 § (*). Gr. Ved Fr. 17 Mart. 1751 er det tilladt at udsætte Umyndiges og publiqve Penge for 4 p. C. Lis geledes svares nu ej heller mere af de fleste Capitaler; hvilken Renternes Nedsættelse er fordeelagtig for dem, som med Besværing besidde faste Eiendomme, samt tiener til Handelens Flor og Fabriqvernes Fremvert. Af 25 (*) Cfr. Rescr. 6 Apr. 1770, 18 Apr. 1775 og C. Br. 21 Jan. 1786. Fr. om Renter af udsatte Penge. 13 Febr. 3 Mart. 22 Apr. Af de Penge, som mod aarlig Rente i Danmark og Norge herefter udsættes, maae ikke tages høiere Rente, end 4 af Hundrede aarlig. Men af de Penge, som mod de ved Fr. 26 27ov. 1731 tilladte Verel Obligationer paa nogen fort Tid udlaanes, maae tas ges 5 p. C. aarlig Rente. Alt under den i Loven faste fatte Straf for dem, som høiere Rente tage, end her er foreskrevet. (See 5-14-5 13-3). Pl. Hvorved Forbud paa flagen og reven Mes tals Indførsel til Danmark og Norge 19 Maj 1760 ophæves saasom Fabriquen el er saaledes vedligeholdt, at Underseatterne kan faae det Behøvende. (See Tolds N. 26 Nov. 1768). P. 12. Fr. og Declaration ang. de Friheder i Han delen, som Frihavnene St. Thomas og St. Jan i America til videre ere forundte og tilstaaede. [Gen. Told Kammer]. p. 13. Forandret og neiere bestemt ved Fr. 7 Apr. 1777, Fr. 19 Apr. og Pl. 13 Dec. 1779 samt Sr. 4 Nov. 1782. Til disse Ders Beste og Beboernes Handels Udvi delse confirmeres og forøges de dem ved Fr. 9 Apr. 1764 givne Friheder, saa at fremmede Nationer i Eus ropa og America, saavelsom Kgl. Untersaatter, mage derhen sende Skibe med Varer, Provisioner og Mater rialier, af hvad Slags de end ere, for der at afsætte eg forhandle, samt til Retour-Ladning derfra igien udføre alle Slags der forefindende Varer, for dermed at gaae til Europa eller hvorhen de finde for got, dog at følgende Poster iagttages: I. Post. Ang. fremmede tationers Skibe og Sartsier og de dermed ind eller udførende Varer. (See Fr. 4 Nov. 1782). 1.) Af alle Varer uden Ferskiel, som med fremmede Stibe fra nogen Hava cen Fr. ang. Frihavnene 1 P. 1:5 §. uden for America vorde bragte og til St. Thomas 22 Apr. og St. Jan indførte og der afsatte, skal betales i Told ved Indkommende sammesteds, efter forud giøs rende rigtig Angivelse paa Toldboden, 6 p. C. til Kon gens Kasse af Varenes Værdie i Følge den Taxt, som slige Vare der paa Stedet (uberegnet den deraf gaaende Zold) ere værd og der gielde, samt derefter af Tolds Officianterne vorde taxerede; hvornæst slige indførte og fortoldede Vare i benævnte Eilande, saavelsom naar samme fra Frihavnene til andre Steder udstibes, uden videre Afgift frie passere. 2.) Men, dersom veds kommende Skippere eller Kishmand ikke fan afsætte de saaledes med sig bragte vare i Frihavnene, maae det være dem tilladt slige Vare efter behørig Angivelse paa Toldboden med sig selv at udføre, uden deraf nogen Told at betale; dog at saadanne Vare udstibes med samme Skib og samme Reise, hvormed de ere ind bragte; thi ellers om enten Barene ikke udskibes samme Reise med det Skib eller Fartsi, hvormed de ere inds bragte, eller og udskibes med andre Fartøier, skal deraf den forhen bemeldte Afgift med 6 p. C. af Varenes Værdie erlægges. 3.) Derimod skal af de fra fremmede Colonier i America til benævnte Frihavne indførende americanske Producter og Vare, hvad Navn de maatte have, betales 2½ p. E. og af euros pæiske Vare 6 p. C. i Told-Afgift til Kongens Kasse, beregnet efter Barenes Værdie paa lige Maade, som i I §. 4.) Ved Udgaaende betales af de med fremmede Skibe udslibende americanske Producter, hvad enten de ere faldne paa St. Thomas og St. Jan, eller fra fremmede americanske Colonier eller Handelss Steder dertil ere indbragte og ved Indgaaende med 2 p. C. fortoldede, uden Forskiel 5 p. C. af de udførte Varers Værdic. 5.) Dog mane de fra Syd: eller 17010: Fr. ang. Frihavnene 1 P. 5 § - 11 P. 1 §. 22 Apr. 17ordamericanske Colonier eller Handels Pladse til berørte Frihavne indførte Provisioner, Bygnings Materialier eller Plantage Reqvisita, saasom: Hves demeel, Riis, Bonner, Majs, levende Creaturer og Heste, item: Staver, Tøndebaand, Teglstene, Zings ler, Planker, Bielker og Spær, hvoraf ved Indgaaen. de, efter 3 §, 2 p. C. Afgift efter Varenes Værdie er betalt, eg igien vorde udskibede, efter behørig Angivelse, uden nogen videre Afgift frie udpassere. 6.) Ligesaa tillades, at ikke alene ald den Rom og Mallast, som paa St. Croir virkes og til Frihavnene overføres, der, efter rigtig Angivelse paa Toldboden, frie for Told Afgift maae indføres; men og at saavel samme som og den i Frihavnene virkede Mallast og Rom de fra igien, dog ligeledes efter behørig Anmel delse paa Toldboden, uden nogen Tolds Afgift vorde udskibede. 7.) Af de med fremmede Skibe til Fribavnene indbringende Slaver skal til Kongens Kasse sammesteds betales: af en fuldvoren Slave 4 Rdlr, en halvvoren 2 Rdlr og af et Barn 1 Rdlr; hvorimod, naar Afgiften engang rigtig er betalt, saadanne Slaver igien frie og uden Afgift maae udføres. (See Fr. 16 Mart. 1792. 4 og 6 §). 8.) Ligesaa skal af de med flige Skibe indførende guineilke Varer af Eles phant Tander, Farve: Træe og deslige betales ved Ind. førselen i Frihavnene 5 p. C. af Varencs Værdie, og derimod skal de være frie for nogen Tolds Afgift, naar de fra Fribavnene igien udsřibes. II. Post. Ang. de Kgl. Undersaatters Skibe og dermed ind og udførende Varer. 1.) Paa de Kgl. Undersaatters paa Frihavnene St. Thomas og St. Jan seilende Skibe skal, om Vedkommende ellers vil nyde efterstaaende dem specielle forundte Friheder, ikke alene Skibs Officianterne af Skipper og Styr mænd Fr. ang. Frihavnene II P. 1-3 §. mænd være Kongens egne Undersaatter, samt Matrofer 22 Apr. og Skibets Equipage ligesaa bestaae af Kgl. Under. saatter, for saavidt ved foregaaende Reglementer og Frr. allerede er fastsat (hvorom, samt hvorledes Skibet ved Afseglingen fra Europa har været bemandet, ved Ankomsten i Frihavnene skal produceres antagelig Bes viis). Men der skal og paa saadanne Skibe for hver Reise søges og erholdes Kgl. Soe-Pas, hvilket dog ikke skal gielde længere, end for een Reise fra Europa til America og igien tilbage, da det dernæst med Told Officianterne i Frihavnene deres Paategning, at samme der er bleven produceret, til Gen. Told Kammeret af Vedkommende igien skal indleveres. 2.) Alle Varer, som med deslige Undersaatterne tilhørende og med Kgl. Pas forsynede Skibe til Frihavnene vorde indbragte, maae, uanseet fra hvad fremmed Havn saadanne Vare ere indtagne og derhen bragte, indføres imod 2 p. C. af Varenes Værdie; dog maae de Vare, som ikke paa Frihavnene kan afsættes og med saadanne Skibe samme Reise igien udføres, efter behørigAngivelse, være frie for Told-Afgift, men udstibes samme Varer der fra Havnene med andre Skibe, bør den indgaaende Told 2 p. C. af deres Berdie til Kongens Kasse betales. 3.) Derimod skal de med deslige Skibe indbringende i Kongens Riger eg Lande indtagne Landets Produc ter, naar dermed følger enten Told Seddel eller ved kommende Øvrigheders Attest, at samme i de Kgl. Lande ere vorne og faldne, for al Told Afgift i Frihavnene være befriede; ligeledes ere de fra disse Riger og Lande derhen førende fremmede og her til Oplag bevilgede Vare ved Ankomsten i Frihavnene frie, saavelsom og de fra Kiøbenhavn derhen førende Vare, uden For Fiel, for saavidt som samme i de derfra medbringende Told:Sedler findes anførte; men af alle de svrige indfø = Fr. ang. Frihavnene 11 P. 3:6 §. 22 Apr. forende Vare, som paa forberørte Maade ikke med Told Sedler eller Øvrigheds-Attester ere justificerede og derefter berettigede til toldfrie Indførsel i Frihavnene, betales Tolden ligesom af dem, der ere bragte fra en fremmed Havn, med 2 p. C. 5.) 4.) Ved ud, gaaende fa Frihavnene betales af de med de Kgl. Undersaatters Skibe udførende Netour Vare af de i Frihavnene faldende Producter 5 p. C. i Told: Afgift efter Barenes Værdie; og af andre Americanske til Frihavnene indførte Producter (hvoraf ved Indgaaende 2p. C. er bleven betalt) erlægges ved Udgaaende 2 p. C. Men den paa St. Croix faldende til Frihavne ne indbragte Mallast og Rom, saavelsom hvad Mallast og Rom paa St. Thomas og St. Jan forfærdiges, passerer ved Udgaaende frie for Told Afgift. Med de fra Kosten i Guinea med egne Undersaatters med Kgl. Pas forsynede Stibe directe til Frihavnene henbragte Slaver forholdes efter Fr. 9 Apr. 1754, at samme indtil videre i benævnte Frihavne, uden nogen Afgift, maae indføres, for saavidt samme til Cultur paa Eilandene forblive, men fulle de derfra til frem mede Steder vorde udbragte, da betales af saadanne Slaver den Afgift til Kongens Kasse, som i I p. 7 § er ansar; Med de ovrige fra Kysten i Guinea med Kgl. Undersaatters Stibe til Frihavnene indførende Vare skal ligesom hidtil forholdes, nemlig: at af hvad, som med samme Skibe, hvormed deslige Vare ere ind bragte, directe til Khavn udføres, cj nogen Told-Afoift betales; men af de øvrige, som paa Frihavnene til Brug eller til Commerce forblive, betales 5 p. C. efter Varenes Vardic. 6.) De fra Frihavnene til de Kgl. Niger og lande henbringende fremmede Sukkere maae ikke der forblive, Altona alene undtagen; men paa de øvrige Steder skal samme alene pro transitu an- tages Fr. ang. Frihavnene II P. 6. v P. tages og imod I p. C. Species i Recognition igien ude 22 Apr. Stibes. 7.) Skulle gl. Undersaatters Skibe til Frihavnene ankomme, men ikke efter denne Postes I § for hver Reise medbringe og være forsynede med de fors hen meldte anbefalede Passer, da skal af de medbringende Bare ved Indgaaende og af Retour Ladningen ved Udgaaende betales det samme, som ved IP. for de fremmede Nationers Skibe og dermed forte Vare er anordnet. III. Post. Henseende til Angivelserne paa Tolds boden og derefter giørende Rigtighed samt til Ancrages Penge item Auctions-Salarium og Veier-Pen es Betaling saavelsom i alle øvrige Tilfælde, hvori ved denne Anordning ei er giort nogen Forandring, skal det i alle Maader have sit Forblivende ved Sr. 9 Apr. 1764. IV. Post. Med Sandelen paa St. Croir skal der ligeledes have sit Forblivende red de forhen friede Uns stalter og giorte Anordninger, og ikke være tilladt fra Frihavnene at have nogen eller anden Handel paa St. Croir, end som fremmede Nationer er bleven tilstaaet; dog undtages derfra den ved denne Anordning tilladte paa St. Croix forfærdigede Mallast og Roms Debit i Frihavnene, saaledes som forhen er anført. V. Post. Ligesom det med Afgiftens Betaling af de fra de Americanske Eilande herhid forende Vare for. bliver paa hidtil anordnet Maade og at deraf her ved Indførselen af det, som i Kongens Riger og Lande forbliver, 2 v. C. i Species og af det, som igien til fremmede Steder udføres, I p. C. Species betales; saa skal og af de fra Frihavnene hidførende og her i de Kgl. Riger og Lande at forblive tilladte eller igien ude Sibende Vare fremdeles saadan Afgift betales, hvilken Afgift paa lige Maade i Altona til Kongens Kasse skal betales af de Vare, som fra Frihavnene i Altona at forblive eller igien derfra at udstibes vorde indførte; hvors Fr. ang. Frihavnene v P. 22 Apr. hvorimod den forhen meldte i Frihavnene betalende p. C. Told ligesom hidtil efter der courserende Priis i courant Mynt bliver at erlægge. 27 Apr. 5 Maj. Von. Wodurch das völlig zurückgelegte 21 Jahr zum Termino der Volljährigkeit bestimmt wird anstatt des 18ten Jahres. Für Schleswig. P. 174. Von. und Declar., betr. die Erweiterung der d. Freyhaven St. Thomas und St. Jan. vergonneten Handlungs Freyheiten. p. 20. 12 Maj. (†) Confirmation paa Privileg. 5 Maj 1759 for Justitsraad Lic. Jac. Jeffen og efterkommende Eiere af Raadvad: Dams Molle i Jægersborg Dyrehauge paa et der indrettet Fiilhuggerie m. v. (Bag i samme er og Extens. Privil. 21 Mart. 1769). R. Kammer. Khavn 1769. 800. 12 Maj. 12 Maj. Fr. Hvorefter Brændeviine Brænden igien til, lades i Kiøbstæderne i Norge, og for saavidt forbud 8 mart. 1757 ophæves. Formedelst de nærværende Kornpriser og andre Omstændigheder, samt paa det at Kiøbstædernes Indvaanere i Norge kan have den Sortieneste, som ellers for indført Brændeviin ti faldt andre. (Cfr. Pl. 9 Aug. 1781. Ophæver ved Fr. 22 Jun. 1792. 170). p. 28. Nærmere Anordning ang. Extra Skatten i Kiøbenhavn. [R. Kammer]. P. 35. Noiere bestemt ved Pl. 13 Oct. 1767. Gr. Formedelst de ved Extra Skatten i Khavn forekomne Omstændigheder og for at indrette dette Paalæg efter Indbyggernes forskiellige Omstændighe der (saa at de, som dertil have Formue, tage mod andre af ringere Vilkaar saa meget større og saa stor Andeel i denne Byrde, som et saadant personel Paalæg kan medføre) blive de til Extra Skattens Beregning af Anordn. ang. Ertra Skat i Khavn 1 §. af Khavn forfattede Mandtaller tillig med Inddelin 12 Maj. gen over de Fattiges Skat paa de Formuende og den sig derpaa grundende Oppeborsels: og Regnskabsmaade med alt hvad deraf dependerer, ved næstkom mende Augufti Maaneds Udgang ophævet saaledes: at Magistraten derefter ikkun besørger Oppeborselen af den til samme Tid forfaldne Skat og derfor aflæager Regnskab, men for den følgende Tid blive bemeldte Mandtaller og Inddeling, med hvad dertil heikhorer, til ingen videre Efterretning, samt Magistraten fra Skattens Oppebørsel og Beregning aldeles entlediget. Hvorimod følgende befales: 1.) Fra 1 Sept. 1767 af skal Skatten svares af Khavns Indbyggere (enten de boe i Staden eller i dens Forstæder paa Broerne og andre til Staden og dens Jurisdiction henhørende Pladser, samt Citadeller Fri derichshavn) i Henseende til enhvers Vilkaar og Eone efter Ansætning; saa at ikkun de Fattige, som forme. delst hoi Alderdom, Vanførhed eller anden legemlig Bræk og Mangel, ej kan erhverve deres Underholdning, vorde aldeles foraanede for noget at betale; men alle andre, af hvad Stand og Vilkaar de ere (be til Søes og Land Militair: Etaterne henhørende, som ikke here efter anføres, alene, som tilforn, undtagne) ansæts teo paa følgende Maade, nemlig: Imo, De, som ej kan udrede den bele Sat, 8 Cf. maanedlig eller i Rdlr aarlig, for sig, deres Hustruer og Born af 12 Aars Alder og derover, at svare den halve Deel, og hvor Om stændighederne det udfordre, maae en eller anden af des res Familie beregnes for mindre eller og ganske fritas ges. 2do) De, som formaae at betale for sig og Fa milie, samt holdende Folk, den fulde Skat 8 St. pro Persona maanedlig, men ej videre, ansættes ikkun for samme Stat; men 3tio) De, som ere i Stand til videre V. Deel. C at Anordn. ang. Ertra-Skat i Khavn 1-2 §. 1 12 Maj. at erlægge (være sig af hvad Stand eller Condition de befindes, og enten de opholde sig ved Kongens og det Kgl. Huses offer paa Slottene, eller andensteds i Staden, hvorunder og tillige forstaaes de saavel ved de Kgl. Militair: som andre Collegier i Tieneste værende og deraf dependerende Betiente, Officerer, som tillige ere i civile Embeder, andre af militair Etaterne, som i Henseende til nærværende Paabud nu under Star dens Mandtaller befindes, saa og de for de Fattiges Extra Stat i Stæderne hidtil fritagne Proprietairer baade af Militair- og Civil Stand, som formedelst Embede eller efter Formue enten bestandig eller nogen lang Tid af Aaret sig i Khavn opholde og imidlertid her have deres egne indrettede Huusholdninger, samt overalt alle de, der i øvrigt ikke til Søe og Land: Militair Etaterne henhøre) ansættes efter Vilkaar og Evne at svare, hver for sin egen Person maanedlig fra 16 S. til 10 Rdlr, og erlægger desuden den Personel Skat 8 Sf. pro Persona maanedlig for alle til hans Familie og Husholdning henhørende og i hans Tieneste staaende Personer, der ikke efter deres Omstændigheder komme under aparte Ansætning; hvorimod de Tieneste: Folk, for hvilke Skatten af Huusbonden betales, blive pligtige samme Skat igien til ham at erlægge; og de, som have Rang, svare tillige og fremdeles deres Rangseat paa hidtil forordner Mande. (Forandret ved Frr. 14 Maj 1768, om p. C. Skatten, 5 §; og, om Embeds-Skatten, 6 §). 2.) Enhver Huusfader bliver paa saadan Maade ansvarlig for Skatten og dens Erlæggelse i rette tid for sig og alle til hans Fa milie og Tieneste henhørende og hos ham sig befindende Personer; men, hvor flere, end een Familie, beboe et Huus, indestaaer Huusverten for Skattens hele Beleb af alle i huset sig befindende skatpligtige Personer, saa Anordn. ang. Extra-Skat i Khavn 2-3 §. saa at samme af ham betales; hvorimod de hos ham 12 Maj. boende eller logerende skal være pligtige deres Contin gent, 8 Dage for Betalings: Terminen forfalder, til samme deres Huusvert at crlægge. Og befindes da nogen dermed at staae tilbage, nyder han af Vedkom mende Jurisdiction, paa sin Anmeldelse, prompte Assistence ved Udpantning til uopholdelig Erstatning, uden at ham nogen Bekostning derved maae forvoldes, da og med det i saadant Fald udpantende Gods paa den t 7 § anførte Maade forholdes. 3.) Da en Commission er anordnet paa Stadens Raadhuus, for at besørge de behøvende nye Mandtaller, undersøge de angivne Fattiges Tilstand, ansætte de øvrige pan foreskrevne Maade og regulere alle Ting denne Skat eller Ansætningen betreffende, saa og afhandle og decidere & hvad dertil henhører; Saa haver enhver Husbond, Huusfader eller den, som Huusvæsenet forestaaer, til den Dag, som dertil af Commissionen vorder ansat og forud bekiendtgiort, at giøre, paa en ham dertil gi vende Formular, sin skriftlige Angivelse over alle til hans Familie og Hausholdning henhørende samt hos ham sig befindende Personer, som ere 12 Aar og der over, hvilken Angivelse leveres de sig derom meldende Rodemestere; og derforuden blive de Huusfædre eller Huusverter, som Commissarierne finde fornødent for sig at indkalde, pligtige, paa derom af Rodemesterne dem given Varsel, personligen for Commissionen at møde, og deres nærmere Forklaring der at giore. Befindes da nogen i urigtig Angivelse, forfalder samme derfor i den ved Fr. 23 Sept. 1762. 4 § dicterede Straf; og de, som ikke til rette Tid giøre deres ommeldte Angivelse, men holde samme modtvilligen tilbage, saa og de, hvilke ej efter Barsel mode for Commissionen, forfalde derfor, ester Omstændighederne og Commissa € 2 viernes Anordn. ang. Extra-Skat i Khavn 3-8 §. 12 Maj. riernes Riendelse, i 2 til 20 Rdlrs Mulkt til de Fats tige, som efter saadan Kiendelse, der ingen Paaanke bliver undergiven, hos de Skyldige inddrives. 4.) Saasnart nogen enten Til eller Afgang med de state pligtige Personer sig tildrager, haver den vedkommen de Huusfader elier Huusvert, under lige Straf, som i 3 § er dicteret, samme strax og i det tænaste inden den Maaneds Forløb, i hvilken saadan Forandring er forefalden, for bemeldte Commission skriftlig at anmel de. (See Pl. 13 Oct. 1767). 5.) Saavel de Kgl. Collegier, som alle Kgl. Betiente, være sig en ten af Stadens Magistrat eller andre, blive forbundne at gaae Commissionen uopholdelig tilbaande med at den Oplysning og Efterretning, samme behøver og af dem forlanger. 6.) Naar Ansætningen af Coms missionen er bragt til Ende, bliver hver i 2 § bemeldt Huusvert tilstillet sin af bemeldte Commission bekræfter de Skattebog for alle i samme Huus sig befindende Statpligtige, efter hvilken han betaler Skattens Bez lob ved hver Maaneds Begyndelse for samme hele Maaned, paa Skatte: Contoiret til Kassereren, imod hans i Skatte Bogen derfor givende Qvittering, forsynet tillige med Bogholderens Paategning. (See Pl. 7.) De, som ikFe til rette 13 Oct. 1767. 4 §). Tid og efter Paamindelse erlægge Skatten, lide dere for Execution veb Udpantning, da det udpantede Gods, for ikke at føre de Skyldige ved anden Omgang i videre Bekostning og Uleitiched, kan sættes paa Aff stents= Huset og den resterende Skat derpaa optages, imod sædvanligt Beviis, som Eieren af Godset firar tilstilles. 8.) I øvrigt forbliver det ved de forrige om denne Skat udgivne Frr., for saavidt samme ikke herved ere forandrede. Gen. P1. ang. Told af friske Frugter. Gen. Told Kammer:Pl. (Resol. 19 Mai) Hvor: 21 Maj. efter Told og Consumtion af friske Srugter skal betales i Danmark og Norge. 1768). P. 41. (See Told-R. 26 Nov. Gen. Told Kammer-Pl. (Sesol. 19 Mai) At af al 6 Jun. Thee, som fra fremmede Steder (med Asiat. Comp. eller andre tibe) indføres, og ej i den fastsatte Tid til fremmede Steder udføres, skal betales 8 St. Consum tion pr. Pund. (Ophævet ved Pl. 6 Aug. 1771). P. 44. Fr. At det i Loven for Feiermaal anordne: 8 Jun. de aabenbare Skriftemaal herefter skal være ophævet. (Saasom samme, isteden for at opnaae den derved hafte gode og christelige Hensigt, medfører adskillige Ulerlige heder og giver ofte Anledning til misbrug og Sorar gelfe. Cancell. p. 42. Neiere bestemt ved Canc. Br. 29 Oct. 1768, anført ved Fr. 23 Dec 1735 (*). De, som forsee sig med Leiermaal, skal efterdags være fri for at faae aabenbare Strifte, imod at sættes 8 Dage paa Vand og Brod, med mindre de vil ers lægge og indsende der for de hidtil bekomme Sritagelses Bevillinger paabudne, da dem fra Cancelliet derfor meddeles Qvittering paa 10 Noirs Papiir; saa oa at de herefter, som hidtil, betale de i Loven fastsatte Bø der; og saavel Moderen paa sin Side bærer al muclig Omsorg for Barnets Opdragelse, som Faderen paa sin Side, efter Vilkaar og Formue, dertil contribuerer i Følge Fr. 14 Oct. 1763 om uægte Berns Underhold ning og Opdragelse. Pl. Hvorved Forbud 7 Aug. 1747 paa 8 Jun. fremmed bereedt Bundtmager: Arbeides Indførsel i € 3 Riga (*) ft. B. 23r. 29 Aug 1767, Rescr. 4 Apr. 1772 og 16 Bebe. 1787 samt C. B. 20 Jul. 1776. Pl. ang. Bundtmager-Arbeids Indførsel. 8 Jun. Kiøbenhavn igientages (*) og fornyes; saa at ingen Herefter maae til Khavn indføre nogen Slags fremmede beredte skeer Værker under Varernes Confiscation og anden vilkaarlig Straf; dog herunder ikke forstaaet, om en eller anden til eget Brug noget Slags Foerværk behøver at lade indkomme, naar sligt ej skeer, for siden dermed at drive Handel. Og skal Bundtmagerne forsy ne Indvaanerne med got og forsvarligt Arbeide til billige Priser. (Cfr. Told-R. 1768). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 43. 8 Jun. 8 Jun. 8 Jun. 3.Jul. 18 Aug. 18 Aug. Von. Daß die Kirchen-Buße nicht mehr Statt haben solle. Für Holstein. (Cfr. Declar. 2 Nov. 1767 11. Von. 22 Dec. 1774). P. 176. Samme for Holsteen, Pinneberg og Ranhau. P. 178. Samme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 179. Nærmere Anordning ang. Extra-Skatten paa Landet i Norge. I hvis 7 § tillige fastsættes: at ligesom den Almuen forhen paalagte Afgift til Grændse Skydsens Bekostning, naar det paabudne for 1766 er Blevet erlagt, for den følgende Tid aldeles ophører, faa skal og Ertra-fatten ikke vedvare længere, end den til Gieldens Betaling er høist nødvendig. (See Fr. 14 Nov. 1772). P. 45. Fr. Ang. Brand-Væsenet for Kiøbstæderne i Norge (Christiania undtagen (†). See Fr. for Dans mark 24 Jan. 1761, hvor udtog af denne tillige er meddeelt). [Gen. L. Oec. og Com. Colleg.]. p. 50. Brandforsikrings Anordning i Særdeless hed for Kiøbstæderne i Norge. (Christiania undtagen, (*) I Pl. felo staaer ved en Treffeil: igjenkaldes. (t) Samt tildeels Bergen efter Rescr. 17 Jun. 1768. for Brandforsikkr. Anordn. i Norge 1:2 §. for saavidt Bygningerne der allerede ere forsikkrede, eller 18 Aug. de ikke heri frivillig vil indtræde). Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 81. Gr. Paa det Kiøbstæderne samt Land-Bygningerne i Norge (for saavidt Eieren af sidstbemeldte vil heri deeltage) kan vorde forsikkrede imod paakommende ulyfkelig Ildsvaade, ligesom skeet er i Fyrstendommene og siden i Danmark, ved Anordn. 13 Jan. 1761, hvis Hoved-Hensigt alene er at see de ved ulykkelig Ildebrand hiemsøgte Undersaatter igien til Suus og Giem forhiulpne, publiqve og Fattiges Midler conferverede, huse og Gaarde bragte i en sikker Priis og Værdie samt mange Trængende ved Penge Laan derpaa assisterede; saa bliver (af samme bevægende Aarsager, og i Forventning, at de Udgifter, enhver Deeltagende paa fin Andeel skal til den Skadelidende udrede, maae blive saa taalelige, at ingen sig derover finder besværet, men samme med en god Villie til den Hiemsøgtes Hielp eg undsætning udgiver) ligeledes følgende almindelige Brand Forfikkrings Anordning for Norge hermed be kiendtgiort: 1.) Alle Kiøbstæders Bygninger i Norge (Chri ftiania undtagen, for saavidt de der allerede ere forsikkrede eller ikke herudinden frivillig vil indtræde) hvad enten de ere private eller publiqve Bygninger, Huse og Gaarde, store eller smaae, nye eller gamle, med hvad Navn de navnes fan, skal herefter i pankommende Ildsvaade proportionaliter concurrere til den eller dem, som derved have tabt Huus og Hiem, eller der paa nogen Skade taget; hvorimod alle andre Slags Brand Forsikkringe Foreninger aldeles skal ophøre. 2.) Og paa det dette nyttige og vigtige Verk jo før jo heller kan vorde iStand bragt, skal samtligeStiftbefalingsmænd € 4 iMorge Brandforsikkr. Anordn. i Norge 2-4 §. 18 Aug. i Norge strax beordre vedkommende Magistrater, og. hvor ingen er, da Brefogderne, for saavidt saadant ikke allerede paa Gen. 2. Dec. og Commerce Collegit Foranstaltning skeet er, at lade, ved uvillige og kyndige Mænd, alle i 1 § mentionerede Kiebstad Bygninger paa det retteste og efter beste Skionnende forsvarligen efter deres rette Værdie tapere; dog i Fald nogen Kirke i Henseende til dens Bygning skulle taxeres over 12000 Rdlr, da maae samme indtil denne Summa nedsættes, naar Indkomsterne befindes ikke at være saa tilstrækkelige, at Brand Contributionerne af den fulde Værdie i Tiden kan udredes, hvorfor Kirken nyder ej heller i paakommende ulykkelig Tilfælde Brand Hielp af mere, end hvad den er nedsat til. Denne Taxations= Forretning underskrives af de beskikkede Vurderings Mænd, og under Dag og Datum attesteres af vedkommende Magistrat, og, hvor ingen er, af Byefogden og Byeskriveren, som deraf 3de Original: Forretnin ger forfatter, hvoraf den ene indsendes til Gen. 2. Occ. og Commerce Collegium, efterat den forst af Stiftamtmanden er pantegnet, den 2den til Stiftamt manden, hos ham at forblive; og den 3die beholder Magistraten eller Byefogden under god og sikker Forvaring. Benævnte Tarations Forretning skal inden g Uger efter denne Frs Publication være sluttet og til behørige Steder afsendt; forsømmes det, skal vedkom mende Magistrat eller Byefoged, enhver for sig, betale 5 Ndir i Straf til Byens Fattige for hver Dag den længere udebliver. 3.) Fra den Dag af at Taras tions Forretningen over Byens Bygninger er sluttet, underskrevet og attesteret, skal denne Brand-Forsikkring angaae, og de efter den Tid ved Ildebrand Skadelidende nyde deres beviislig tagne Skade paa Huus, Gaard eller Bygning gotgiort. 4) Taxations Sor: Brandforsikkr. Anordn. i Norge 4-5 §. Forretningerne skal tydeligen forfattes, og deri or 18 Aug. dentlig anfores: ForstKiøbstædens Navn; Dernæst overst paa hver Pagina Stadens Inddeling, enten det er Rode, Fierding, Quarteer 2c, samt hvad samme heder; Siden under den 1ste Rubrique Nummerne, som be gynde fra een, og continuere, saalange der er en Gaard eller Bygning i Byen, der kan faae et feparat Num mer. I den 2den Rubrique Gadens eller Stræders Navn, hvor den Indretning er. I den 3die Eierens eller Beboernes Navn. I den 4de hvad Slags Byg ning det er, enten Gaard, Huus, Pakhuus, Kirke, Skole 20. Og er det en Bygning, som bestaaer af ads stillige Længder, saasom Forhuus, Sidehuus, Everhuus Baghuus 2c, da sættes ved enhver af samme den givne Taxation i den ste Rubrique, som tilsidst opsummeres, hvorefter Summen udføres i den 6te dertil afdeelte Rubriqve, hvor General Summerne ved ethvert Nummer anbringes og fra et Pagina transpor teres til det andet, indtil endelig paa den sidste Side af Forretningen hele Kiøbstædens Værdie eller Taxations Summa udkommer. Enhver Summa udføres for sig selv enten ved fulde 1000, 100, eller 10 dir, for at evitere brudne Tal ved Udregningerne, naar Repar titionen skeer, da saadanne brudne Tal, naar de indfalde, altid som en heel Skilling blive beregnede. 5.) Byeskriveren skal assistere Tarations Mandene med at føre Pennen ved Vurderingen og ellers i paas kommende Tilfælde at forfatte Tings Vidner og andre Forretninger dette Værk angaaende, som alt paa slet Papiir skal udstædes. For hvilket Arbeide han nyder Billig Betaling, efter Stiftamtmandens Kiendelse, fem ligeledes fastsætter, hvad Diet Penge Vurderingss Mændene bør nyde, eg ellers i Almindelighed seer ber hen, at alle Omkostninger for de forsikkrende og Stades § 5 lidende Brandforsikkr. Anordn. i Norge 5-8 §. 18 Aug fidende i muciigste Maade lettes og formindskes. taperes. 6.) Naar nogen Brandskade skeer, skal vedkommende Mas gistrat eller Byefoged saadant ufortøvet til Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium samt til Stiftamtmanden indberette. 7.) Vedkommende Magistrat eller Byefoged skal on, saasnart nogen Brand-Skade eristerer, derover strap et lovskikket Tings-Vidne tage og Be- Waffenheden med alle sine Omstændigheder noie underfage, samt om total Skade er skeet, da saadant tydelig i forretningen anføre med Forklaring, i hvad Gade, samt Beboerens Navn og Husets eller Bygningens Nummer; Sfulle ellers nogen Gaard, Huus eller Bygning ved saadan eller anden Handelse af Ildebrand tage Skade eller nedrives, da skal derover ligeledes et Tings-Vidne tages og Skaden efter Ret og Billighed Saadanne Forretninger indsendes ufortøvet til Stiftamtmanden, som samme igien in Originali Gen. L. Dcc. og Commerce Collegium tilstiller, da Hoved Repartitionen derfra skal fee, og videre foranstaltes, hvorledes nærmere bliver at forholde. Den generale Repartition fal, som i 7 § er meldt, af Gen. L. Oec. og Commerce-Collegio forfattes og deri anføres, hvor meget enhver Kiøbstæd, i Følge Tarations: Forretningen og dens Huse og Bygningers Beløb, kan, i Proportion af alle Kiøbstæders General-Summa, til komme til den Skadelidende at udrede. Af denne Nepartition tilstilles enhver Stiftamtmand en rigtig Gienpart, hvorefter de ethvert Steds Magistrat eller Byefoged anbefaler proportionaliter at repartere paa enhver især af Byens Huse og Bygninger den Summa, som den hele Bye er anslagen for at udrede. Saadan af Magistraten eller Byefogden giorte Repartition stal under 2 Rdlrs Straf, inden 4 Uger, fra den Tid af at de fra Stiftamtmanden derom have erholdet Ordre, 8.) være Brandforsikkr. Anordn. i Norge 8-10 §. være forfattet, for Indbyggerne befiendtgiort og til 18 Aug. vedkommende Stiftamtmand igien indsendt, som samme Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium ufortøvet tilstiller, for at igiennemgaaes og nærmere foranstalte Pen genes Indkassering. 9.) Den Skadelidende bør ikke for den Gang noget med de andre contribuere, men hans Huus eller Bygnings Belob skal fra Hoved= Summen afdrages, for saavidt derpaa er taget Skade. Han skal ligemaade være forskaanet for at concurrere til nogen anden Brand Skade, som kunde tildrage sig i den Zid, hans Huus eller Gaard staaer under Bygning, med hvilken Bygning det dog ikke længere bør forhales, end i 12 § er fastsat. 10.) Og endskiont de fornødne Tings-Vidner skal være tagne, Skaden vurderet, Repartitionerne forfattede samt Pengene indkasserede inden 30 Uger, efterat Brand Skaden er eristeret, og saaledes staae færdige til den Skadeli dende at udtælle; saa kan enhver Stiftamtmand vel i fornedent Tilfælde lade de forfaldne Brand-Contributio ner i det ham anfortroede Stift forinden udbetale til de Skadelidende i Stiftet paa Aforag og successive, ligesom de in Kassa indlebe, indtil de formelige Affignationer udsædes; dog at med Udbetalingen forholdes efter det Arangement, som herefter videre ommeldes. Hvem Brand-Hielpen skal indfordre og imodtage, det foranstalter Stiftamtmanden enten ved Magistraten eller andre vederheftige Mænd, som han dertil beskikker; og dersom nogen med Brand Hielpen udebliver, skal Stiftamtmanden paa Magistratens eller Byefogdens derom givne Communication, som uopholdelig indsen des, strax lade foranstalte, at det Skyldige ved Udpants ning ufortøvet inddrives; ligeledes i Fald den, som antages af Stiftamtmanden til Brand-Contributioner nes Indkassering, udebliver dermed over den ham of Brandforst fr. Anordn. i Norge 10:13 §. 18 Aug. af Stiftamtmanden foreskrevne Tid, skal han derfor erlægge 10 Rdlrs Wulkt, som inddrives og distribueres ligesom andre Bøder efter Brand-Fr. 18 Aug. 1767 VII Cap. 11.) Beboeren, endskiønt han ikke er Eier, skal udrede den Brand Gielp, som paa hans Huus eller Bygning er reparteret, og igien tage det udlagte af Eieren, som ham samme uvægerlig skal tilbage betale, eller lide Udpantning i Følge 10 §. 12.) Naar den Brand gie'p er indkasseret, som efter de giorte Repartitioner af enhver Kiebstad især skal udres des, skal vedkommende Stiftamtmænd saadant til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium indberette, som derefter besorger enten ved Rente-Kammeret eller anden Beqvemmelighed, at Pengene i Følge de indkomne Tingse Vidner, og den deri mentionerede Stades Beløb, kan Blive anviste; dog saaledes at Brands hielpen ifte til den Skadelidende paa eengang leveres, med mindre han stiller Stiftamimanden nøiagtig Caution, at det afbrændte eller beskadigede Huus, inden 1 eller 2 Nar i det længste, ligesom Omstændighederne det tillade, igien skal være forsvarlig opbygget eller i Stand bragt; Kan den kadelidende ingen saadan Caution tilveies bringe, skal vedkommende Stiftamtmand foranstalte, at Pengene ham fuccesfive fan leveres, ligesom han dem til Materialiers Judkiøb og Bygningens Befor dring maatte have fornødent, dog under Opsyn af Ste dets Øvrighed, som paaagter, at Brand Hielpen ikke til andet anvendes, end det afbrændte eller beskadigede Huus igien at i Stand bringe; som i det længste inden fornævnte 2 Nar maae være fuldbyrdet. 13.) Naar Bygningen saaledes igien er i Stand bragt, skal den paa nye taperes, og Omstændighederne i Forrets ningen indføres, samt derefter i Hoved-Tarations-Forretningen under det Nummer, den sorhen haver haft, 411: Brandforsikkr. Anordn. i Norge 13-16 §. antegnes, for siden med alle de øvrige Bygninger til 18 Aug. indfaldende Brand: kade at concurrere. 14.) Bliver nogen Bygning fra Grunden af i en eller an den Kiebsted opbygget, ftal samme ligeledes taxeres og i Tarations Forretningen infereres til lige Concur rence med de andre. Skulle ellers negen lade sit forhen vurderede Huus eller Gaard med nye Tilbygning forbedre eller det gamle Haus nedrive og igien af nye opbygge, da skal han, naar enten Tilbygningen er Eeet eller det nye Huns er opbygget, lade saadant derefter vedkommende Magistrat eller Byefoged strax til fiendegive, som derpaa ufortavet foranstalter, at det nyebygte Huus eller Tilbygning paa nye tazeres og i den generale Taxations Forretning ved sit forrige Num mer og Stavn antegnes, derhos noie iagttagende, at saavel denne, som den i 13 § skrete Forandring, til Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium samt vedkommen de Stiftamtmand, behørig vorder indberettet; eg findes nogen efterladen i at lade taxere enten en nye op reist Bygning eller en betydelig forbedring paa en gam mel eller og en nye Ziløgning, ligesaa snart som samme er færdig, da skal Eieren betale dobbelte Concurrence- Penge af det Forbigangne til den næst reparterende Brand: Skade, i Fald det bevises, at Zarations-Forretningen over det Opbygte eller Forbedrede kunde været til Vedkommende indsendt, forinden nogen General- Repartition er giort; eller haver Forsømmelsen varet hos Stedets Magistrat, Byefoged eller Kettens Be tiente, da skal denne betale det samme i Eierens Sted. 15.) Ingen Brand-hielp maae med nogen Arrest eller Indførsel belægges; men den skal alene anvendes til der afbrændte eller beskadigede Huus igien at opbygge eller i Stand bringe. 16., Haver nogen Pant og Forsikring i et afbrændt eller ved Ildebrand beska Diges Brandforfikkr. Anordn. i Norge 16:20 §. 18 Aug. diget Haus, saa bliver vel hans Net ham i det nycop bygte eller i Stand bragte Huus i alle Maader ubeskaaret men der er ham aldeles ikke tilladt i Brand: Hielpen at giøre sig betalt. 17.) Naar en Be boer eller Eier døer eller paa anden Maade af Huset eller Gaarden udflytter, og en anden i Steden indflytter, da stal saadan Forandring strax af Magistraten eller Brefogden Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium saavelsom Stiftamtmanden indberettes for behørig at vorde antegnet; men en Enke fan uanmeldt i Huset blive boesiddende, indtil en anden bliver deraf Beboer, da saadant paa forestaaende Waade tilkiendegives. 18.) Da det saavel til Eierens, som Panthaverens Nytte og Gavn er tienligt og fornødent, at Suse, Gaarde og Bygninger holdes i forsvarlig og god Stand; saa bor enhver Vedkommende med Flid og Alvorlighed paasee, at saadant skeer, og hvorom Øvrig heden de Vedkommende bestandig skal erindre, ligesom og alle Kiebstæders Huse og Bygninger skal hvert rode Aar eftersees, og den forhen giorte Taxation omgiores og fornyes, hvilket saaledes bestandig hvert 10de Nar stal continuere og den sidste Taxation derefter i saadan Tid følges. 19.) Skeer saa liden Brand-Skade, at den ikke paa den ganske generale Tarations Summa fan reparteres, eller inden den i 10 § foreskrevne Tide bliver igien udbetalt, da skal Magistraten eller Bye fogden søge, dog paa Stiftamtmandens Ordre, saa. stor Summa, som Skaden er taperet for, at faae til Laans imod forlige Renter, og tillige besorge, at der Beskadigede dermed vorder repareret og i Stand bragt, hvorefter Creditori, saafnart nogen Repartition bes qvemmelig kan skee, sal saadant Laan med sine Renter igien skadesløs blive tilbage betalt. 20.) Skulle ellers nogen Jernverks, Saugbrugs, Jordegods Eier eller Brandforsikkr. Anordn. i Norge 20 §. eller i hvem det og være maae, som have Eiendomme 18 Aug. paa Landet i Norge, hvorpaa nogen Slags Bygning er opført, ville for samme deres Bygninger og Huse indtræde i denne for Kiøbstæderne anordnede Brand- Forsikkring, da skal det dem være tilladt; dog at de saadant forinden i Gen. L. Occ. og Commerce-Collegio anmelde, paa det at derfra det Behøvende nærmere fan vorde foranstaltet. Fr. Om Land: Militien i Danmark, samt aar: 21 Aug. lige Recruters Aflevering til de gevorbne Regimenter. (Cfr. Fr. 13 Apr. 1764 (*). Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). P. 90. Efter den nye Plan skal ved hvert af de vedblivende 16 gevorbue Infanterie-Regimenter anhænges 5comand tilsammen 8000, hvoraf 1398 af Slesvig og Holsteen udredes, hvilke forblive i deres Lægder uden Ober- og Under Officerer, og ej bruges uden i paakommende ertraordinaire Tilfælde. Af hele Danmark skal for at spare de Penge, som til fremmede vervinger ere udgaaede, aarlig leveres 580 Recruter, som tiene 6 Aar. (cfr. Von. 14 Sept. 1767) Nemlig: 1.) En Karl leve res af hver 500 Tdr. contribuable Hartkorn. 3.) Regimentet afhenter og afleverer Karlen, samt svarer til ham, undtagen han døer eller deserterer. 5.) For hver Recrut betales Proprietairen 20 Rdlr. 7.) De, som have tient 6 Aar, maae paa nye præsenteres til Recruter.

Raadfiue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Aug. 21 Aug.) Hvorved samtlige Lauge-Testerne i Kiøben havn forbydes at giøre forskud til de hos dem arbei dende Svende, som staae i militair Tieneste, med mindre de ville vente, naar Klage derover indkom, med (*) Samt Rescr. 28 Aug. og 7 Sept. 1767, 803 15 Jan. 1768. Pl. om Forskud til militaire Svende. 26 Aug. med deres Krav at blive afviste. (Saasom endeel Haandværks Mestere og Manufacturister her i Sta den giøre Forskud til de hos dem i Arbeide staaende Frimand af Soldatesqven, hvoraf flyder adskillige Uleiligheder eg gives Anledning til Blagemaal, maar en saadan med Gield hos hans Mester behæftet Frimand enten indkaldes til Regimentet for at giøre Tieneste, eller for andre Aarsagers Skuld ikke kan tillades længer at arbeide hos den samme Mester). p. 210. 14 Sept. Zart (udstædt af Khavns Magistrat i Følge Rescr. til samme 7 Sept.) hvorefter Vognmændene og Kiøbenhavns Judvaanere sig skal rette angaaende Vognmændenes Kiore-Løn. P. 93. Forandret og nøiere bestemt ved pl. 22 Febr. 1768 og 2 Febr. 1789. Et Læs skal beftace af følgende (forandret i visse Poster ved Pl. 22 Febr. 1768): 350 saa kaldede Birkes Steen samt lybske og skaanske. 500 danske eller hol steenske hele Muursteen, eller 700 halve Dito. 700 hollandske Muursteen eller 1000 Bater Klinker. 400 Tagsteen eller Astrag. En Last Ralk. En Pommerit Bielke eller 2 Spær eller 3 Palholter. Tre Cariss havns 18 21. eller 4 Dito 16 21. eller 6 Dito 14 Alinger. Fem Gullands 20 eller 18 Allens Biclker. Ser dobbelte eller 7 enkelte Gullandske 20 Alinger eller otte 16 Alinger. Ser norike 18 Alinger eller otte 16 21. eller ti 12 Alinger. To Tylter norske 10 Alinger eller 3 Tylter 7 A1. Rultringer. Ser Tviter norske 4 Al. Bræder eller 5 Tylter gullandske 6 Al. Dito eller 4 Tylter Carlshavns 8 Al. Dito, Ser Tylter Steen Lægter à 7 Alen eller 100 Strane Lagter. Zem Skpd Jern, Staal, Kobber, Bive, Tin eller Blik Plader. Ti Tor Hvede eller Rug, 12 Tor Byg, 15 Tdr. Malt eller Havre. Otte Sakke, engelse eller 10 Taxt for Vognmændene. 10 Tdr indenlandsk Hvedemeel. Fem Skyd Flest 14 Sept. eller Ost. Sex Ter Smór, Gryn eller Erter. Otte Saffe Perlegryn. Fem Sæffe Bark. Fire Orehos veder eller 2 Piber Viin, Brændeviin eller Olie, og andre Sorter af Suftagier a l'advenant. eller 4 Skpd les Humle i Sække og Sild, Torsk, Kiod effer saltet Gods. Beeg, Talg, Allun eller grøn Sebe. Med, Korn-Brændeviin eller Edike. Jord. Fem Sfpo tor fisk, Vor Fem hele Baller, Ser Tör Sex Tdr Tiere, Poser. Fem Tor Tran, Fire Tor Valk. eller Tov: Værk. Et Et heelt eller to halve Fade Pot Ake. Fire Tor Lyne- Borger, 6 Tor norsk, spansk eller fransk Salt. heelt eller to halve Stykker Hamp. To Bundter eller 5 Skpd Hampe-Blaar. To Pakker eller 5 Sæffe rigeist gør. Tyre Bundrer Tarvæ eller Petersbor ger 12 og 9 Koppe Hor, eller 24 Bundter 6 Koppe Dito. 50 Bundter Konigsberger eller Elbings Dico. Fem Skpd Hor:Blaar. Tolv Tor Hør og Hampe Free samt Rapfaat i Sække eller 8 Tdr i Foustasier. 60 Slifer à Alen eller 60 ordinaire gullandske Slibe Stene, og større a l'advenant. Tre Fade Sukker fra de danske Colonier eller 2 Fade hvid fransk Suffer. Fem Tor Sirup. En heel, to halve eller 4 Qvart: Bother Corender. Tre Fade Svedsker eller 4 Hade Risen-Gryn. 20 store eller 25 smaa Kifter Citroner, Pommerantser og Appelsiner. Fem store Kifter Thees Bohe, og smaa Kister a l'advenant. Fire Baller Pes ber. Seg Tor Steenkul eller Sand. To Kurve hol landske eller 3 Fade engelske Tobaksblade. 50 Ruller Seildug eller 500 Bast: Matter. Pak: Styk: eller Flytte Gods, samt Vau, Engeskær, Skind, Staver, Zondebaand og Baandstager, saa meget Vognen kan paas tage, dog at Vægten ikke overgaaer 5 Skyd; og i Hen seende til den Tid, der medgaaer til Slytte Gods og V. Deel. smaa Taxt for Vognmændene. 14 Sept. smaa tør Sift eller Titlinger at paa og aflasse, betales derfor mere, end i følgende Taxt er meldet. Brændeved af 1 Alens Længde og derunder, regnes en Favn for et Læs. to Favne for 3 Læs, som er derover til 2 for 2 Læs. Da Gaderne og især Broerne lide stor Stade ved alt for tunge Læs, forbydes ikke alene Vognmændene og Kiore Karlene at paatage mere til et Læs, end foran er specificeret, men endog Eierne af Godset at tillade eller begiere mere paa en Vogn at lasses, under Straf fra 4 Mk til 4 Rdlr til Polities Kassen efter Omstændighederne for den, som derimod, befindes at handle. Ligeledes skal alle andre, som bruge deres egne heste og Vogne, holde sig dette efterrettes ligt, og ikke fiøre med tungere Læs. For et saadant Læs at kiøre, betales Vognmændene, som følger: Over 1 Alen til 12len, regnes eller en Favn for 1 Læs. Det Alen, for dobbelt, og en Favn Steder, hvorfra Kiørselen beregnes. A. Toldboden og de gamle Tømmer Pladse indtil Tvergaden ved de 4 Palaier i Amaliegaden. B. De gamle Tommer Pladse fra Tvergaden ved Palaierne med Qvæsthuset og nye Kanal til Toldbodgaden

C. Nye Kanal, Byens Side for om Toldbodgaden. D. Nye Kanal, Charlottenborgs Side fra Hovedet til Mynten. E. Nye Kanal fra Mynten til Enden. F. Christianshavn over Børnehuusbroen, Biørns, von Ostens, Fabritii og Wewers med de øvrige Pladser. G. Christianshavn imellem Broerne. H. Ne Taxt for Vognmændene. H. Revieren imellem Amagerbroe og Holmens Bree. 14 Sept. I. Revieren imellem Holmens Broe og Veierhuset. K. Revieren imellem Veierhuset og Bryghuset. L. De nye Tommer-Pladse. De Steder, hvortil Kiørselen beregnes: 1. De nye Tømmer-Pladse ved Ryffensteens Bol værk. 2. Blaa Taarn, langs Revieret og Bolden til Vandkunsten med de Gader der indbefattes. 3. Vandkunsten langs Volden til Vestergade, gammel og ny Torv langs Raadhuusstrædet til Vandkonsten, med de Gader der indbefattes. 4. Vestergade lanas Bolden til Norregade mied samme indbefattet til gammel Torv, og de Gader der indbefattes. 5. Langs Volden fra Norregade til Gottersgade, derfra til Slippen, Landemerket, Sfidenstræder, med de Gader der indbefattes. 6. Gottersgade fra Slippen til Kongens Nye= Torv, Myutergade, Klareboderne, store og lille Regnegade, Grønnegade, Pilestræde, Anthoniestræde, Peder Madsens Gang, Gammel Mynt, Springgaden med alle derved værende Gader. 7. Store Kiøbmagergade fra Sfidenstræde til Klareboderne, Kannikestræde, Skindergaden, Løvstræde, Graabrødre Torv med de derved værende Gader. 8. Store Kiøbmagergade fra Klareboderne om Amager Torv og Helliggeistes Kirke, Klosterstræde til Skindergaden med de derved værende Stræder. 2 9. 14 Sept. Taxt for Vognmændene. 9. Klædeboderne, Nyegade, Vimmelskaftet, Compagnie Broelægger: Hyskenstræde med de derved værende Gader. 10. Magstræde, langs Stranden til Naboelss med derved værende Gader. II. Naboelos langs Stranden med store Færgestræde langs Amager Torv til Hyskenstræde med derved værende Gader. 12. Langs Stranden fra Færgestræde om ved Holmens Kirke til Ulkegaden, derfra til lille Kongensgade, Kirkestrædet, store Færgestræde med mellemværende Gader og Stræder. 13. Fra Ulkegaden langs Holmens Kanal til Kone gens Nye Torv, Laregaden, Viingaardstræder, lille Kongensgade alt til Ulkegaden, Østergaden med mellemværende Gader og Stræder. 14. Kongens Nye-Torv. 15. Store Kongensgade og Norgess eller Breedgaben imellem Tvergaden og Kongens Nye - Torv samt Tvergaden derved. 16. Store Kongensgade og Norges- eller Breedgaden fra Tvergaden og til Toldbodveien. 17. Store og lille Strandstrædet samt St. Annes gaden og Toldbodgaden. 18. Adel og Borgergaden imellem Tvergaden og Gottersgaden med vedværende og den Deel af Tvergaden iberegnet. 19. Adel og Borgergaden fra Tvergaden til lige for Toldbodveien med vedværende. 20. Taxt for Vognmændene. 20. Rosenborg-Slot og Stokhuset. 21. Den øvrige Strækning fra Toldboeveien til Øster Port, om ad Volden til Stokhuset med Cita dellet. laier. 22. Amaliegaden fra Toldboeveien til de 4 Pa- 23. Amaliegaden fra Palaierne til Garnisons Kirke. 24. Slotsholmen med Børsen, Proviantgaarden og Løngangen, samt vedværende. 25. Christianshavn imellem Knippels- og Børne Huus Broerne. 26. Christianshavn over Børnehuusbroen, Bisrns, von Ostens, Fabritii og Wewers og de øvrige Skibs- Verfter. 27. Bester Broe til Konge Porten. NB. Af hvad som kiøres længere ud, saavidt Byens Grund sig ftræffer, saa og til Pest Huset, betales 8 Sf. mere pr. Læs. 28. Nørre Broe til lille Ravnsborg. 29. Øster Broe til Fiskerhuset og Veiermøllen ved Blegdamsveien. 30. Blegdammene. (Paa følgende Tabel betegner Bogstaverne A, B, C :c. Stedet, hvorfra Kiørselen skeer, men Tallene 1, 2, 3 28. det Sted, hvortil Læsset fiores; og det til begge Dele svarende Tal viser, hvor mange Skilling for slig Kiørsel skal betales). 14 Sept. @ 3 Eif 14 Sept. Taxt for Vognmændene. 213141516171819/10/11/12/13/14/15 A. 48 36 36 36 36 32|32|28|32|30|28|28|24|20|20 B. 44 32 32 32 32 24 28 24 28 26 24 24 20 16 16 C. 40 28 28 28 28 20 24 20 24 22 20 20 16 12 12 D. 44 32 32 32 32 24 28 24 28 26 24 24 26 16 18 E. 40 28 28 28 28 20 24 20 24 22 20 2016/12/14 Fra F. 44 32 36 40 40 36 36 32 32 30 28 28 30 32 32 G. 40 28 32 36 36 32 32 28 28 26 24 24 26 28 28 II. 32 20 24 28 28 24 24 20 24 20 16 16 18 20 20 I. 32 20 20 24 24 20 20 16 16 12 12 12 16 16 16 K. 24 16 16 20 24 24 24 20 12 12 12 16 20 20 22 L. 12 16 20 24 28 30 28 24 20|20|24|28 28 28 32 Zil 16/17/18/19/20/21|22|23|24|25|26|27|28|29|30 A. 16 20 24 20 28 24 12 16 32 36, 40 52 48 36 40 B 20 12 20 24 28 28 16 12 28, 32 36 48 44 40 48 C. 16 10 16 20 24 24 16 12 24 28 32 44 40 44 48 D. 22 16 20 24 28 28 22 18 28 30 34 48 44 44 52 E. 18 12 16 20 24 24 18 14 24 26 30 44 40 44 48 Fra F. 36 32 32/36140 40 36 32 24 16 16 52 52|60|64 G. 32 28 28 32 36 36 32 28 20 12 16 48 48 56 60 H. 28 20 24 28 28 28 28 24 12 16 20 40 40 52 52 I, 24 16 20 24 24 24 24 20 16 20 24 36 36 48 48 K. 28 24 24 28 28 28 28 24 26 20 24 30 40 52 52 L. 36 32 32 36 36 40 36 32 24 36 40 48 56 68 68 Hvilken Vognmand mere fordrer eller modtager, end Larten tillader, af tilbagegive det formeget tagne, og desuden babe fra 4 Wark til 4 Melt efter Omstans dighederne til Politics Kassen. (See Pl. 3 Maj 1771). Og til at forefemme, at Riere-Rarlene ikke, som bidr til ofte er flect, stal vægre sig ved at kiøre for hvem det begierer, under Foregivende, at de allerede af andre ere befragtede, endiant de dog belbe med ledig Vegn ved Kanalerne; flat de fror, naar de ere fragtede, benz Fiere, hvor de ere bestilte at paatage Pas; og em de af andre imidlertid becieres, strax sige af hvem de eve fragtede, og fra hvad Sted. Befindes en Kiores&art berudi at have giort urigtig forklaring, eller med Grove hed Taxt for Vognmændene. hed begegnet dem, som begiere eller have fragtet ham, 14 Sept. eller at have handlet mod Taxten, eller paa anden Maade søgt Udflugter for ej at fiøre, straffes han i ste og 2den Gang efter Omstændighederne, enten med Wulkt fra 4 Mark til 4 Rdlr til Politie Kassen, eller med Spansk Kappe, eller Vand og Brod; men skeer det 3die Gang, skal han desuden derefter være forbuden at fiøre Gadevogn. Drikkepenge maae ef af Kiore Karlene paastaaes, som en Rettighed, men staaet i Leierens frie Billie. Har nogen i det seneste Aftenen tilforn bestilt Gade Vogne paa Laugshuset, al Oldermanden skaffe samme til den begierte Tid under 1 Rdlrs Straf. Vognmændene skal selv staae til Ansvar for Karlenes Troskab, at intet forkommes eller spoleres af hvis dem betroes at fiøre, samt paasee, at de selv fiore og ej bruge Leilinger under Mulkt af 1 Nidir. (See Pl. 2 Febr. 1789). Ingen maae dem længer opholde end 1 Quarteer, fra Vognen er kommen, indtil der begyndes at læsses, men for hvert Qvarteer, Vognen længere opholdes, betales 4 St. foruden Taxten. Og skal Kisre-Karlen opholde sig efter den Leiendes Begiering. Af denne Taxt skal stedse findes et Exemplar opslaget paå Børsen, et ved Gammel-Strand, et ved Nyehavns Kanal, et ved Toldboden, et ved Tommer Pladsene og et paa Vognmæn denes Contoir. Taxt (udstadt af Khavns Magistrat i Følge 14 Sept. Rescr. 7 Sept.) hvorefter syre-Rudskene i Kiøbenhavn sig i Henseende til deres Kiøre-Løn skal rette og forholde. p. 108. Nviere bestemt ved Pl. 6 Febr. 1793. 1.) For en Kareth, som bruges i Kiøbenhavn eller Christianshavn en heel Dag, beregnet til 12 Timer, betales I Ndlr 3 Mark. 2.) Ligeledes en halv Dag eller 6 Timer, 5 Mark. 3.) En Time til 1 Time 2 97f. 24 Taxt for Hyrekudskene. 14 Sept. 2 MF. 4.) To Timer 2 ME 8 Skill. 5.) For hver Time den bruges over 2 Timer indtil 6 Timer, betales 12 Skill. 6.) For en enkelt Tour i Kiøbenhavn 12 Sk. og derfra til Christianshavn eller derfra her ind i Staden, I Mk. Men afsættes nogen paa sam me Tour, betales derfor a parte 4 St. 7.) For it Ærende frem og tilbage under 1 Time, samt fiøre Folk til og fra Kirke, 1 Mk 8 St. 8.) For en Vogn til Kiørsel ved Liig. 3 mk. 9.) For Kareth, Chaise eller Phaeton, som bruges en heel Dag ud af Staden, dog ej længere end 2 Mile, betales for Tour og Retour 1 Rdlr 4 Mk; og for en halv Dag 1 Rdlr; og beroer det paa Leieren, hvor tidlig han vil have Vognen, oz hvor længe han vil benytte sig af den, efterdi en heel Dag i denne Fald skal regnes fra om Morgenen Sta dens Porte oplukkes, indtil de igien om Aftenen tillu!= kes; og en halv Dag fra samme Tid om Morgenen til Kl. 12 om Middagen, og fra kl. 12 om Middagen til om Aftenen Porten lukkes. 10.) For en Tour med Kareth, Chaise eller Phaeton til Friderichsberg, Lundehuset, Thueborg eller andre ligesaa langt berfra lig gende Steder, betales 3 Mk. Men opholdes Vognen over 3 Timer paa en saadan Tour, betales desuden for Hver Time 8 Sf. 11.) For andre Tourer uden Por ten betales timeviis efter foregaaende Poster. Hyre= Kudskene og deres KioresKarle skal begegne dem høflig og skikkelig, som de kiøre for, og ej begiere eller tage mere, end efter Texten, under Mulkt til Politie: Kassen af 4 ME til 4 Rdlr efter Omstændighederne, foruden at tilbagebetale det formeget bekomme. (See Pl. 3 Maj 1771). Drikkepenge maae af Kudskene ej paastaaes, som en Rettighed, men beroer paa hvers fri Villie. I øvrigt forbliver det ved Pl. 2 Aug. 1728. Og maae ingen andre, end Hyre Kudskenes Ra Taxt för Hyrefndskene. Karether, bruges for de Personer, som sætte Liget i og 14 Sept. af Liig:Vognen. Forlanges Hestene pyntede til Brylluv, Børne-Daab 2c, maae de derfor tage a parte Be taling, eftersom de best med Vedkommende derom kan accordere. Von. Wegen der aus Schleswig, Holstein, Pin: 14 Sept. neberg und Ranhau jährlich gegen ein bestimmtes Werb- Geld zu liefernden Recruten. (Cfr. Fr. 21 Aug. 1767). P. 180. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1768. 22 Sept. P. III. Patent. Nach welchem in Schleswig, Holstein u. 22 Sept. Pinneberg das Magazin-Korn, Heu und Stroh bezah let werden soll, für 1768. p. 120. Confirmation der von dazu verordneten Commissa- 22 Sept. rien entworfenen Meuble Brandgilde Articuln für Glückstadt, Crempe, Wilster und Iheboe. p. 183. (†) Confirmation paa de det Kgl. Danske Skildres 25 Sept. Billedhugger og Bygnings: Academie i Khavn forhen forundte Bevillinger og Friheder m. v. (See Regl. 21 Jun. 1771). Khavn. 4to. Raadstue Patent. (Rescr. til Khavns Ma: 28 Sept. giftrat 25 Sept.) At alt gittegods, som findes i Kiøbenhavn og paa Kiøbenhavns Grund, skal leveres paa Politie-Rammeret, c. p. 211. Gr. Da det paa nogen Tid er kommet i Brug, at der i Addreffe:Contoirets Tidender skeer Bekiendtgiørelse om fundne Ting, som enten der ere indlagte, eller hos Finderne selv kan bekommes, imod Sindeløns Betaling, endskiont Loven ikke taler om nogen Findes Løn, uden alene for Qvæg og hvad der findes i Sven; Saa, paa det herudi al Uorden, Underslæb og Dis spyter om Findeløn kan forekommes, og desto mere Sikkerhed derved haves, befales følgende: 5 20ft 28 Sept. 28 Sept. 2 Oct. 5 Oct. Patent ang. Hittegods i Khavn. Alt Hittegods, som findes i Khavn og paa dens Grund, skal herefter af Finderen leveres paa Politie: Rammeret, og der annoteres, hvor og af hvem det er fundet, samt derfra publiceres baade i Avisen, og ved en skreven Placat, som paa Raadhuset skal anstaaes; og naar da Eieren dertil indfinder sig, og fra Politic Kammeret bliver udleveret det fundne, skal han betale, foruden hvad det har kostet at indføre i Avisen, en li den Douceur i Findeløn efter Værdien, Omstændighederne og Politie-Mesterens Sigende; Men skulle ingen Eier deraf indfinde sig inden Aar og Dag, skal det fundne bortsælges for Politie Kassens Regning, og Finderen i saa Fald gives deraf i Findeløn. Gemeinschaftliche Wege-Von. f. Holstein. Iblant Frr. for 1768. P. 184. Brand og Band Commissions Pl. (Rescr. til samme 25 Sept.) At de Skorstene i Kiøbenhavn, som alene til Steenkuls Brug ere indrettede, maae fritages for Feining og Renovation; men paa det herunder ingen Underslæb skal foregaae, skal saavel Brændeviinsbrænder som Brygger-Lauget og andre nu strax og siden hvert halve Aar giøre skriftlig speciel Anmeldelse for Brand-Sessionens Committerede paa de Skorstene, som saaledes til bare Steenkul haves i Brug, at Skorsteens Feierne deraf kan erholde Efterretning og forbigaae samme i deres Anmeldelser om Renovations Forsømmelse; hvis nogen melder andre Skorstene end dem, som bruges alene til Steenful, skal han ansees og bede for Nensnings Forsømmelse efter Brand- Ordningen, og desuden for mislig Omgang demmes til a parte Mulkt fra 4 til 20 Rdlr efter Omstændighederne P. 212. Raadstue Pl. (Kgl. Befaling 26 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gouverneurens @fri: Pl. om Respect for Vagterne. Skrivelse) At alle Ober- og Under-Officerer paa deres 5 Oct. Vagter, samt Gemene paa deres Poster skal skaffe sig den tilbørlige Respect; dog at alle forud advares, ej at modsætte sig dem, hvad de Vagthavende eller Skilds vagter efter deres Instrux dem anbefale, men dem med ti borlig Respect adlyde. P. 213. Von. Berreffend die Subordination bey den 12 Oct. fåmtlichen Truppen. (See Anordn. 27 Apr. 1792). P. 122. Extra-Skatte-Commissions Pl. Ang. hvor: 13 0. ledes Guns Eierne (i Khavn samt Citadellet Friderichshavn og paa Broerne uden for Byen) skal tegne paa deres Angivelser Af- og Tilgangen saavel i deres egen Familie, som hos de til Leie boende, m. v. p. 206. 1:3.) Om de nu første Gang indleverende Angivel ser. 4.) Skattens Betaling skeer (i Følge Resol. 18 Aug.1767) for 2Maaneder adGangen, og for begge skeer Betalingen i den sidste Maaned til Kassereren i Skatte-Contoiret paa Christiansborg (*), efter det De bet, som ved Bogholderen i Anledning af hans Hovedbog, hvori Af og Tilgangen i Forveien bliver obser veret, hver Gang tegnes i Qvitterings- Bøgerne, der betimelig skal vorde Huns-Eieren tilstillet. 5.) For hvert af Stadens Qvarterer blive til Skattens Betaling for 2 Maaneder hver Gang ansatte visse Dage, og ved Rodemesterne i hvert Huus til Efterretning be fiendtgiorte; De, som forsømme de ansatte Dage, og indfinde sig paa nogen anden, maae bie, indtil de ere asfærdigede, som til samme ere ansagte. 6.) Og da hver Huusvert, i følge Anordn. 12 Maj 1767 2 §, er ansvarlig for Skattens Erlæggelse i rette Tid saavel for hans egen Familie som alle dem, der ellers boe (*) Siden Slots Ildebranden er dette Contoir nu, Følge Bekiendtgiereise i Aviserne, paa Palaier. Pl. om Angiv. til Extraffat i Khavn 6-9 §. 8.) Og paa det, af Omflytnin 13 Oct. boe og opholde sig i hans Huus; Saa maae det fulde Beløb for alle, efter det Debet, som i hans Qvitte rings Bog formeres, ved ham uden nogen Mangel betales hvorom Huus-Eierne til den Ende advares, paa det de sig af Vedkommende betimelig kan lade Skatten Betale. 7.) Paa den As- og Tilgang, som Tid efter anden forefalder, maae, i hver Maaned inden d. 24de, af hver Huus Eier indleveres en skriftlig Sortegnelse under hans Haand, hvori tillige meldes, saafremt det er mueligt at bringe i Erfaring, i hvad Avarteer og i hvilket Huus en, som er flyttet, igien er taget ind. Ligesom og de Huusverter, hvor ingen Af eller Tilgang befindes, alene saadant under deres Haand skriftlig tilkiendegive. (Noiere bestemt ved Pl. 2 Jan. 1768). gen af et Qvarteer eller Huus i et andet, ikke skal tildrages nogen Uorden i Ertra Skattens Betaling, bliver Skatten af den Udflyttende at betale til den Huusvert, han forlader, for den Maaned, hvori Omflytningen skeer, om det og var paa den første Dag i Maaneden, hvorimod han er frie for Skattens Erlæggelse for denne Maaned til den nye Huusvert, der ikkun an melder ham, som Tilgang for den næstpaafølgende Maaned.

9.) De her i Staden boende, som Sommeren over opholde sig i Provindserne eller paa Landet, indlevere deres Angivelser i det seneste inden otte Dage, efterat de igien ere komne til Byen, til Qvarterets Rodemestere; anmelde og i sin Tid for samme, paa hvad Dag de igien agte at tage herfra, som herefter bestandig saaledes forholdes; og paaligger det Rodemesterne i hvert Qvarteer at have Indseende med, at dette nøie efterleves. [16 Oct. Høieste-Nets Patent for 1768. P. 129. Er Erweiter. d. Bon. weg. Kind Taufen. Erweiterung der Von. 16 Mart. 1750 v. Haut: 16 Oct. Kind-Taufen. p. 198. Gen. Told Kammer Pl. (Resol. 20 Oct.) Om 22 Oct. Toldens Forhøielse paa barkede eg beredte Skind, samt beredte Huder, som fra fremmede Steder til Dan mark og Norge indføres. (See Told-di. 1768). P. 137. Fr. Hvorved den Officererne ved National: 26 Oa. Militien i orge ved Fr. 28 mart. 1746 forundte Dovnings Frihed og frie: Skyds aldeles ophæ ves (*). [Gen. Krigs- Diretorium]. P. 138. Gr. Ved at indføre en nye Indretning ved den norte Militair Etat, vil Kongen tillige befrie den norske Almue fra den Byrde, som en og anden Anordning undertiden kan have forvoldet dem, naar samme af egennyttige Folk, uagtet de derimod giorte Forbude, er bleven misbrugt. Da nu saadan Misbrug skal have indsneget sig ved den Officererne, efter Sr. 28 Mart. 1746, hidtil forundte Dornings Frihed, samt den dem derudi i visse Tilfælde bevilgede Frie: Skyds, og Kongen vil afskaffe alt, hvad som ikkuns kan have Skin af at geraade Almuen til Tynge og Besværlighed, eller give Anledning til Verationer; Saa bliver (af Ombue for Undersaatterne, og i Betragtning af, at Officererne i Norge efter den nye Plan nu saaledes blive lønnede, at de ved ordentlig Deconomie kan have deres udkomme og leve, uden paa ulovlig og Almuen fornærmende samt imod hines Wre og Pligter stridende Maade at forøge deres Indkomster) forbemeldte Offices rerne forhen ved Sr. 28 art. 1746 tilladte Dovs nings (*) Bel er denne Fr. ved Fr. 30 Maj 1770 igienfaldet; men den er dog siden i Skyds Fr. 20 Aug. 1784. 112. 7 Lit. q paaberqabt i Henseende til Friskndien; hvorfor jeg og for saavidt har betragtet den, sous gieldende. Fr. ang. Dovnings Frihed 1-3 §. 26 Oct. nings Frihed og Sri: Skyds aldeles ophævet og for Fremtiden forbudet. 1.) Ingen af Officererne, og med dem i lige Cas værende Betiente ved Militair Eraten i Norge, maae herefter benytte sig af meerbemeldte Dovnings-Frihed, være sig under hvad Prætert det være vil; saaledes at ingen Officeer maae betiene sig til egen privat Nytte og Tieneste eller Arbeide, følgelig hverken i Høstens Tid eller ved nogen anden Leilighed, paa hvad Maade det og være kan, hverken in Satura eller ved derfor at imodtage Penge eller Penges Bærd, af de under hans Commando værende Dragoner eller Soldater eller de ved Regimentet i Kgl. Tieneste staaende Enroullerede, men Officererne skal forsone sig med andre frie Folk for egen Betaling til deres Tieneste og Arbeide. (Ophæver ved Fr. 30 Maj 1770). 2.) Saa skal og al bidtil brugelig Fri Skyds Officererne aldeles være forbu den og de dermed ved ingen Leilighed, være sig til Reis ser til Kgl. Tienestes Befordring, eller i deres egne For retninger, forsynes; men Officererne skal (naar de, efter de ergangne eller herefter udkommende Anordninger, maae reise til Sammel-Pladserne, General-Mynstrin gen, Completerings: Session, til det unge Mandskabs Tegning i Compagnie-Districtet, til Exerceere Pladserne eller naar Visitation skeer, eller til andre i Compagnies eller Regiments Districtet forefaldende Forretninger, hvorunder og Regimenternes nu iværksættende nye Ind deling forstaaes) til alle slige Reiser, saavelsom til dem, som de i deres egne render foretage, selv forsyne sig med fornøden Befordringskab imod Betaling til Vedkommende. Alt foranstaaende under Charges Forras belse og haardere Straf efter Befindende for dem, som handle imod hvis her er foreskrevet. 3.) I hvors vel nu saaledes Sr. 28 Mart. 1746 ganske og aldeles ved Fr. ang. Dovnings-Frihed 3 §. ved denne Fr. ophæves; Saa befales dog, at, naar 26 Oa, Dpbrud seer af den norske National-Militie enten til Garnison eller en Campagne, da den fornødne Skyds, nemlig for en Oberste 4 Heste, en Oberstlieutenant 3 Heste, en Major 2 Heste, en Capitain 2 Heste, en Bieutenant 1 Hest, foruden den Fri-Skyds til Vands, Som sædvanlig skal gives efter March - Routernes For meldning og Tilhold; ligesom og, saa ofte den i Norge commanderende General finder fornødent, til den Kgl. militaire Tienestes Befordring nogen Fri Skyds hos Vice Statholderen at requirere, samme da uvægerlig og uopholdelig skal ordineres. I øvrigt skal denne Fr. ved hver Compagnie-Seffions Holdelse offentlig saa vel for Dragonerne og Soldaterne, som ogsaa for Almuen læses og forkyndes. (See Fr. 20 Aug. 1784. II. 7.9). Politie Pl. Hvorved Hunsverter advares efter 26 Oct. Fr. 27 Jul. 1742. 3 rt. samt Pl. 4 Maj 1744 og 6 Sept. 1762 Friftlig at anmelde fremmede Reisende samme Dags Aften for Gouverneuren og Politiemeste ren. (See Pl. 16 Nov. 1767). P. 214. Raadstue Pl. Om Feie-Skarnet at føre paa Me: 28 Oct. novations Vognene. (See Pl. 19 Jun. 1771). P. 215. Pl. Hvorledes med Stervboers Midlers 30 Oa. Indkassering skal forholdes. Cancel. p. 141. Cfr., ang. St. Croir, Anordn. 17 Nov. 1779 9 § (*). Gr. Da Creditorer og Arvinger ved Skifter ofte maae lide Skade, fordi Stiftesforvalterne antage sig selv eller andre til Indkaffatores uden Arvingernes Samtykke, og derefter udhale Skiftet, for desto lengere

(*) Cfr. og Rescr. 2 Jun. 1775. 3 §, Canc. Br. 30 Nov. 1776. 2 samt Rescr. 4 Nov. 1778. 69. Pl. om Indkassatores i Stervboer. 30 Oct. gere at beholde Pengene; saa er, til slig Misbrug at forekomme, følgende i Danmark og Norge befalet: Det skal ved et Skiftes Begyndelse dependere af Arvingerne, nemlig de Myndige og Nærværende selv, men de Umyndiges og Fraværendes Formyndere og Fuldmægtige, at antage en god og vederhæftig Mand til at indkassere Auctions Pengene med øvrige Boens Midler, og igien at udrelle dem efter Anviisning fra rette Vedkommende, alt for faadan Betaling, som de selv kan forenes om; dog at han, om det maatte ude Fræves og fornødent eragtes, stiller Vedkommende vedborlig Caution for det, han betroes at indfasfere og oppebære; og maae Skiftesforvalteren aldeles ej bes fatte sig med at beskikke nogen saadan Indkassator, undtagen det overdrages ham af samtlige Arvinger, efterat han har erindret dem om, selv at antage en; da det dog skal ankomme paa Arvingerne at forenes med ham om hans Betaling. Den, der saaledes er antaget til at indkassere og udtælle Stervboens Penge, og derfor i Skifte Retten bor aflægge Regning og Rigs tighed, maae ikke til Stifte-Forvalteren udbetale hans Skifte Salarium før ved Stifters Slutning, og i Fald han betaler det forher, bliver det for hans egen Regning og Ansvar. 2 Nov. (†) Tara (udstædt af Gen. Post Amtet) hvorefter de enkelte Breve, som af Danmark og Norge samt Slesvig ogHolsteen &c. med Posten udenrigs forsendes, fra Hamborg af maae betales. Khavn. 4to. 2 Nov. 3 Nov. Declaration der Von 8 Jun. 1767 von Kirchen- Buße für Holstein und Pinneberg. P. 199. Pat. Betreffend die Land-Ausweisungs- und Eins koppelungs-Gebühren im Amte Gottorf. (Cfr. 29 Jul. 1773). P. 143. Vdn. betr. d. Probirung d. Schießgewehrs. Von. Betreffend die Beschaffenheit u. Pro 8 Nov. birung des Schieß Gewehrs der Infanterie. [Gen. Krigs Directorium]. p. 146. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 16 Nov. Nov.) At Verterne i Kiøbenhavn skal skriftlig hver Aften tilkendegive fremmede Ankomne for den vagthavende Capitain paa Hovedvagten (i Steden for Gouverneuren) eller mulkteres. (See Pl. 18 Nov. 1771. I §). p. 216. Declaration der Von. 8 Jun. 1767 für Rantau. 17 Nov. P. 202. Von. Wegen öfterer Saltung außerordentlicher 23 Nov. Gerichte in einigen Aemtern und Districten des H. Schleswig. p. 204. Pl. At ingen Slags Lotterier eller Lykke: 4 Dea Spil maae i Danmark og Norge indrettes eller bruges. Cancell. p. 153. Gr. Endßiont det ved Pl. 29 Jun. 1753 er be falet, at alle utilladte Lotterier aldeles skal være af skaffede og forbudne, af hvem det end er, eller under hvad Prætext det foregives kunde, i Penge eller Varer, at maae indrettes eller bruges, skal dog en og anden understaae sig, at indrette adskillige Slags Lotterier, saavel paa Huse og Eiendomme, som andre ting, hvor ved det alene privilegerede Lotterie vil lide Tab og Skade i Fremtiden; Hvorfore, til sligt at forekomme, følgende befales: Ingen andre Lotterier, eller neget saa kaldet Lykke Spil, under hvad Slags Navn eller Paaskud det være kunde, maae af nogen i Danmark og Norge indrettes eller bruges, men saadanne skal være aldeles afskaffede; hvorover saavel Magistraten og Politièmes V. Deel. fieren Pi. om Lotterier eller Lykkespil. 4 Dec. steren i Kiobenhavn, som vedkommende Øvrighed paa andre Steder, alvorligen og nøie skal holde. 8 Dec. § Dec. Fr. Ang. Udskrivning af Rug i Danmark til de Kgl. Magaziner mod 2 Rdlrs Gotgisrelse for Tønden. P.154. Broe og Havne Anordning for Staden Selfingser (*). Gen. L. Oec. og Com. Coll. p. 156. Gr. Da der, til Indvaanernes Beste i Helsin gser samt Spefartens Befordring og Lettelse for de Reisende, samme steds er anlagt en Skibsbroe og et Bolværk, der udgiør en indsluttet Havn, hvor smaa Skibe kan løbe ind og ud samt ligge i Sikkerhed imod paakommende Storm og veir; Saa er tillige, til denne kostbare Indretnings Vedligeholdelse, følgende befalet: 1.) De Skippere, Færgemænd eller Ssefarende, som med Baad, Pram eller Fartvi vil hale eller varpe sig til eller fra, ind eller ud af Helsingøers nye anlagte Havu, maae ei paa noget Sted fastgiore deres Touge i Broe- og Bol-Værket, men alene ved de der værende Forteinings Pæle og Ringe, under Straf af 2 Mark samt desuden at erstatte Skaden, om nogen derved Skulle foraarsages; hvormed den til daglig Opsigt over Havnen antagne Inspecteur skal have noie Tilsyn, saafremt han selv ikke vil derfor staae til Ansvar. 2.) Bed Loffen og Laden holdes god Orden, saaledes at en efter anden, ligesom de ankomme, blive befordre de, og naar nogen har lagt til Slabestederne eller ander bequemt Lossested, og det fornødne er indladt og udlosset eller dermed skeer Ophoid, saa at de ej strax kan expederes, skal Vedkommende sit Fartøi, Pram eller Baad ufortovet bortføre, at den næstvaafølgende kan lægge dertil igien; Findes nogen herudi modtvillig, efterat det ham af Inspecteuren er betydet, bliver hans Fartsi med Magt forflyttet og den Modtvillige forbunden

(+) Cfr. Rescr. 15 Aug. 1781. Broe- og Havne Anordn. f.Helsing. 26 §. den at erlægge i Mulkt 3 Mark, samt end videre uden 8 Dec. Proces eller Nettergang at betale de Personer, som have bortflyttet et saadant Fartøi; hvilket alt ved Inspecteuren afgiores, som den, der skal være enhver be hielpelig i at faae det beqvemmeligst cragtende Sted. Dog mager han det saaledes, at alle Slabe-Stederne ikke paa engang blive belemrede, men at et altid er frie for Fartpier eller Skibe, der losse og lade, paa det de fremmede ankomme Chalouper eller Joller med Reisende eller andre, der paa Øresunds Told Kammer have at bestille, ikke skal opholdes, alt under Straf efter Ma gistratens Kiendelse, om dertil Klage over ham i saa Fald indløber. 3.) Ved Ind- og Ubseiling samt Ind og Udhaling, maae den ene efter Billighed lempe sig efter den anden, saasom i Fald negen enten derved eller i andre Maader løber eller stoder an paa Broen eller Bolværket og tilføier samme Spade, skal saadant, ligesom i Almindelighed hvad Bræk og Feil der ved 1lagtsomhed og Gienstridighed foraarsages, af den Skyle bige erstattes efter lovlig Vurdering eg Magistratens Kiendelse, til hvilken Inspecteuren strap derom giør Angivelse, saafremt han ej vil staae derfor selv til Au svar. 4.) Ingen maae sit Skib eller Sartsi saaledes fortøie, at det ligger til hinder for andre aus kommende ved Judløbet i havnen, saasom deraf kan entstane Ulykke og Fare, under 3 Marks Mulkt, og tilbørlig Ansvar, om ulykkelig hændelse desformedelst tildrager sig. 5.) Inspecteuren besorger ved den Mand, der staaer for Vand Tapningen, at enhver faaer Vand efter Touren, ligesom de have anmeldt sig, og skulle nogen herimod være opsætsig, andrager Juspecteuren det for den Vagthavende paa Broen, som sal raade Bod derpaa, eller i fornodent Fald søge Com mandantens. Assistence. 6.) Paa de i Havnen lig= € 2 Dec. 8 liggende Fartøier og Baade forbydes al Tobaks Smøgen, under 1 Rdlrs Mulkt af den, som med Piben antreffes; Ligeledes maae ej heller om Dagen antændes Lys og Jd under 4 Rdlrs Bøder, og 10 Rdlr naar saadant skeer om Narren, som af den Skuldige udbetales, Halvdelen til Angiveren og Halvdelen vorder i Følge 16 § til Indtægt beregnet; Skulle den Skyldige ej have at betale med, indkaldes han for Magistraten, hvor han efter Sagens Beskaffenhed tildømmes at arbeide indtil 4 Maaneder paa Vand og Brød i Skub- Karren.

7.) Jntet Fartøi eller Skib maae i Havnen indtage eller udloffe nogen Baglast og endnu mindre udkaste nogen Baglast eller anden Ureenlighed i Vandet under 4 Rdlrs Mulkt; og, befindes det udkastede at være af Betydenhed, saa at Havnen derved kunde merkelig opfyldes, andrager Inspecteuven saadant strax for Magistraten, som den Skyldige tiltaler, for paa egen Bekostning samme at lade opmuddre, og i øvrigt derfor med Mulkt at undgielde.

8.) I Særdeleshed forbydes enhver fra Landet, Bolværket eller Broen at udkaste noget i havnen, som den kunde opfylde, hvormed Inspecteuren skal have nøie Tilsyn, og naar det tildrager sig, da den Skyldige for Magistraten angive til Undgieldelse efter de ergangne Polities Anordninger.

9.) Ingen Reparation, Fortemring, Kiølhalen eller Kalfatring maae skee paa noget. Stib eller Fartøi i Havnen, hvortil Jid, kaagende Tiare eller Beeg behoves, under den i 6 § dicteerte Mulkt og Straf efter Sagens Omstændighed.

10.) Ligeledes maae ej Brud indleffes eller udlades af noget Fartøi i Havnen, under sammes Confiscation, som til Kongen hiemfalder.

11.) Saasnart Brøstfældighed ved Broen og Bolværket af Inspecteuren erfares, skal han uppholdelig saadant Magistraten tilkien Degive Broe- og Havne-Anordn. f. Helsing. 11-14§. degive, som lige saa snart besørger det Manglende 8 Dec. istandsat og i øvrigt foranstalter een Gang om Aaret (eller saa ofte fornødent eragtes af de i 16 § anordnede Synsmænd, og Indtægterne tilstrække) at alt Træevor fet til Vandgangen eller i det mindste den øverste Contour bliver lapsalvet. 12.) Da Broen er forhøict saaledes, at den ej gaaer i lige Linie med Steen- Broen, skal der anskaffes 1 a 2 smaa Drager Vogne, hvorpaa enhver kan lade transportere sine Varer indtil Steen Broen, saasom ingen tilstædes at komme med Heste og Vogne paa Skibsbroen, med mindre samme skal indskibes eller udioffes i og af Fartøier. 13.) Broe-Dragerne skal feie og reenholde Broen, at inset bliver liggende, som kan foraarsage Plankernes og Temmerets Forraadnelse, hvorover Inspecteuren noie bør holde, ligesom han i Almindelighed søger Broens, Bolværkets og Havnens Conservation, samt efterkom mer hvis af Magistraten i den Henseende fornødent, er agtes. 14.) Og paa det ved dette betydelige Anlæg de behøvende Reparationer maae vorde i rette Tide foretagne og fuldførte, naar en eller anden Mangel og Bræk existerer, da betales der, foruden de hidtil Mas gistraten tillagte Indkomster, og hvoraf 150 Rdlr aar lig henlægges i Byens Kasse, til denne Havns Vedligeholdelse endnu følgende, nemlig : Accise af alle Varer, ligesom i Kiøbenhavn i Følge Told:Ordon. p. 105. I Art.; Dog at hvad som Magistraten allerede deraf er forundt, anføres i en a parte Rubriqve, og det, som svares af de til Bands indførende Varer, der komme fra Kiøbstæderne i Danmark, i en anden; eftersom dette alene anvendes til Havnens Vedligeholdelse, og vorder i alt beregnet efter forberørte Artikel. Ligeledes erlægges i Broe: og Bolværks: Penge: Afen Favn dob Belt Brænde 10 St., en gavn enkelt Dito 71 St., F3 et Broc- og Havne-Anordn. f. Helsing. 14-17 §. 8 Dec. et fad Suffer 10 Sf., en Stof Klap Holt 7 St., 1000 Pibe: Staver 14 St., 1000 Orehoved Staver 10 Sf., 1000 Tønde-Staver 5 St., en Karosse I k 13 St., en Chaise eller Rustvogn 1 ME 3 Sf., en Kariol 14 St., en Kuffert eller Kiste 5 St., en Hest 14 St., en de eller Stud 10 Sf. Af alle i Havs nen og ved Broen lossende Kiøbmands Varer pr. Læst 7 Sf., og af de Skibe og Fartøier, som ligge for at udsælge deres Varer i Havnen, pr. Last 10 St., og hvis de blive liggende over een Maaned, erlægges pr. Læst 14 Sf. 15.) Og endelig, i Fald et Skib eller Fartøi af lød søger ind i havnen, uden at losse og lade, kan de vel i Følge Told-Fr. 17 maj 1762 P. 50. 4.§ være for Havne-Penge befriede; men i Fald et saadant Fartøi der bliver liggende længere end een Maaned, eller noget andet efter Mikkelsdag indløber, for at ligge Vinteren over, da betales 14 Sf. pr. Com merce-Last, som alt tilligemed foranførte Mulkter og Boder oppebæres og i Regnskab bringes af Accise-Skri veren efter Broe-Inspecteurens Angivelse og hans ders over givne Beregning, der vedhæftes Regnskabet. 16.) Alle disse Indtægter afleveres til Magistraten, som derfor qvitterer Oppeborsels - Betienten og henlæga ger samme i Stadens almindelige Kasse, for deraf at Bestride alle de til Broens Vedligeholdelse og Havnens Opmuddring giørende Omkostninger, som, i en egen ders til indrettet og af Stiftamtmanden igiennemdrager samt forseglet Protocol, under Dag og Dato tillige med Indtægten anføres; og tage forbenævnte Oppeborseler deres Begyndelse fra I Jan. 1768. 17.) Magistraten holder engang om Aaret, eller naar den det fornødent eragter, en Besigtelses Forretning, med tiltagne og dertil udvalgte kyndige Mestere, over Broens Tilstand, hvorved Inspecteuren skal være til- ftede Broe- og Havne-Anordn. f. Helsing. 17 §. ftede for at an og tilsvare, om nogen Brost eller Man- 8 Dec. gel enten ved Fortielse eller hans Forsommelse derved befindes, som da strap foranstaltes repareret, og paa Inspecteurens Bekostning istandsat, i Fald Forseelsen er paa hans Side; hvorfor han alvorlig tilholdes, saavidt ham vedkommer, denne Anordning at efterleve, ligesom Magistraten ej heller bør noget efter lade, hvad samme i denne Henseende paaligger, hvorom, saavelsom om Regnskabets Rigtighed og Kassens Bez holdning, Stiftbefalingsmanden ved de sædvanlige Reiser og Visitationer haver at Fionne, og i manglens de Tilfælde sin Relation desangaaende til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium at indsende. Denne Anordning skal ved Helsingsers Toldbod, samt Raadstue, saa og ved Kiøbenhavns Told-Kammer, Børsen og i Skippernes Laugshuus sanimesteds, opslanes; og tilholdes enhver i Kongens Riger og Lande hiemmehorende Skipper, der til Helsingser og med sit Fartøi i Havnen indløber, at anskaffe sig samme, som han altid ved Ankomsten, naar det forlanges, maae være i Stand til at kunne fremvise. Pl. Hvorefter den i Told Rullen til Appel for 15 Dec. Rammer Retten i Almindelighed ansatte Tid af 6 Uger for Norge prolongeres til 10 Uger. (See Fr. 17 Febr. 1774). P. 162. Ratification paa det den 27 Nov. fornyede Cat: 17 Dec. tel (af 21 Mart. 1759) med Hans Storbritt. Majest. og Churfyrst. Durchl. til Brunsvig-Lyneborg. Same me skal vare i 8 Aar fra den 21 Mart. 1767 at regne, som var den Dag det forrige Cartel var udløbet. (See Pl. 19 Oct. 1776). Blant Frr. for 1768. P. 3. Samme paa Tyds. Blant Fer. for 1768. p. 10. 17 Dec. Fr. Ang. Delinqventers Afstraffelse, som 18 Dec. uden foregaaende Aarsag, alene for at giøre en Ulyffe E 4 Fr. ang. Morderes Straf 1 §. I 18 Dec. og derved at miste Livet, ombringe andre. Cancell. P. 163. Gr. Da det, i Anledning af de nu paa nogen Tid saa ofte forøvede forsætlige Mord paa uskyldige Børn og andre, er bragt i Erfaring, at Sr. 7 Febr. 1749, som fierper Straffen for dem, der, uden nogen foregaaende Tvistighed eller dertil given Aarsag, begaae forsætlig Mord paa de dem i Mede kommende Personer, ikke saa fuldkommelig har opnaaet den derved intenderede hensigt; Ligesom Livsstraf ej heller synes saa aldeles at passe paa den Misdæder, der ønsker sig Døden og er fied af Livet, og af saadan Kiedsom melighed lader sig forlede til at begaae et forsætligt Mord paa en uskyldig Person; Saa bliver den, for flige melankolske og tungsindede Mennesker, der dag ikke kan ansees at være berøvede Forstandens Brug (thi i saa Fald omgaaes der med dem efter 6-6-17 og 1-19 917-7), som begaae saadant forsætligt Mord, ved bemeldte Fr. fastsatte Dødsstraf forandret til en anden daglig eg vedvarende Straf, Lidelse og Forhaanelse, som, efter Misdæderens Gemyts Beskaffenhed og Tænkemaade, eragtes mere beqvem til at opnane Straffens Hensigt, nemlig, Undersaatternes Sikkerhed og Roelighed. Naar nogen saadan efterdags befindes med frie Forsæt og beraad Zue, uden nogen foregaaende dertil af den Dræbte given Aarsag eller Anledning, alene i Tanke at giøre en Ulykke og derved at miste sit Liv, at have myrdet eller omkommet nogen mødende eller forekommende uskyldig person, voren Menneske eller Barn, da skal saadan grov Misdæder ikke strap miste Liver; men derimod, sig selv til velfortient Straf, og andre ligesindede til Skræk og Affeye, straffes paa følgende Maade, nemlig: 1.) Bagstryges og bræn F. ang. Morderes Straf 1-4 §. brændemerkes paa Panden, og derefter hensættes til 18 Dec. Arbeide i Jern paa Livstid, Mandfolkene i Nasphuset, saafremt og saalænge deres Krefter det tillade, men ellers og siden i nærmeste Fæstning, og Qvindfolkene i Tugthuset, og der, som de meest udadiske, farligste og foragteligste blant alle uærlige Slaver og Miss dædere, ej alene for sig selv vel forvares, men og daglig bruges, saavel, efter deres Krafters Beskaffenhed, til det allerstærkeste og haardeste, som til det allerliderligste, haanligste og foragteligste Arbeide. 2.) Skal Misdederen engang hvert Aar, paa den samme Dag, paa hvilken Mordet var forøvet (saafremt den ellers indfalder over 12 liger, efterat den har første Gang udstaaet sin Straf, thi i vidrig Fald udsættes det til næste Nar), fra Rasp eller Tugthuset henbringes til det Sted, hvor det var forover; eller i Fald samme er for langt fraliggende, da til Byens offentlige, Rettersted, og der atter kagstryges, eller pidskes med 27 Slag af 9 Riis. (Noiere bestemt ved 1. 20 Apr. 1770 *). 3.) Fra Fængselet eller Tugt og Rasphuset til Retterstedet eller det Sted, hvor Mordet var forøvet, eg tilbage igien, skal Misdæderen, til desto større Forhaa nelse, føres paa Catmandens Sluffe, i gemene og de i Fængselet eller Rasp og Tugthuset brugte daglige Klæder, uden at eller Hue, med blottet Hoved, Strikke om Halsen og sammenbundne Hænder. 4.) Naar de i Fæstningen, Rasp eller Tugthuset ved Døden afgeae, skal deres Legeme ved Natmandens Folk henføres til Retterstedet, og Hovedet samt Haanden der af hugges, og Kroppen derefter lægges paa Steile, meu Haand og Hovedet sættes paa en Stage (†). € 5 (*) Og Rescr. 19 Jul. 1780. (†) Cfr. Rescr. 30 Sept. 1778. 3bit. Von. weg. Bestraf. d. Mörder. 21 Dec. 25 Dec. Von. Welchergestalt diejenigen zu bestrafen, die aus Ueberdruß des Lebens ein unschuldiges Kind c. umbringen, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Alltona, Rantau, Oldenburg und Delmenhorst. Jblant Frr. for 1768. p. 199. Reglement for Indqvarteringen Stæderne i Norge. [Cancell.]. p. 166. Cfr. Regl. for Danmark 4 Aug. 1788 (*). Kiøbs Gr. Paa det Indqvarterings-Væsenet i Almindes lighed paa en for Indvaanerne taalelig Maade kunde indrettes, og i Kiøbstæderne i Norge, ligesom i Dan mark er skeet, sættes paa en fast Fod. andre. 1.) Qvartererne skal paa ethvert Sted, saavidt mueligt, saaledes indrettes, at Mandskabet af ethvert Compagnie kan være samlet i en Strækning efter hver 2.) Enhver Officeer skal ikke efter hans Raracteer, men virkelige Charge, indquarteres; Naar Obersten for Regimentet bestandig er fraværende, nyder den for ham commanderende Officeer hans Qvarteer, da han intet Quarteer kan fordre. 3.) For en Subalterne-Officeer anvises et Kammer, og i fornodent Fald for 2de Subalterner ikkun et Kammer, samt Sovefeed til Tiener med Brande-Loft. For en Capitain et Kammer med en Alcove. For en Major eller Oberstlieutenant et Rammer mere, med et Domestis qve Værelse. Og for Regiments-Chefen endnu et stort Kammer og 2de Domestiqve-Værelser med et Par Træestole eller Benke i dets Sted, samt et for Domestiqver brugeligt Senge-Leie. Desuden skal Obersten samt de andre i Stæderne værende Officerer, naar de ere commanderende, have et Kiokken, Spise-Kammer og Kiels Der. De gifte Officerer anvises Qvartcer i saadanne Huse, (*) See Rescr. 11 Sept. 1776. Efr. Rescr. 23 Dec. 1768, 10 Mart. 1769 og C. Br. 3 aj 1783. Regl. for Indqvart. i Norge 3-10 §. Huse, hvor de for billig Betaling kan erholde den mere 25 Dec. udfordrede Leilighed, end dette Negl. bevilger; Saa skal og en Oberst nyde Stalderum for 2, og hver vir felig Stabs Officeer for 1 hest, med fornøden Leilig hed til Fouragens Forvaring, og skal Staldene med Lofts-Rummet, saavidt mueligt, anvises ved Qvartererne, dog skal Officererne heri rette sig efter Stæder nes Leilighed. 4.) I hver Officeers Kammer skal være en Kakkelovn, Ildskuffe, Ildtang, et Bord og 3 Stole, samt Gardiner i Vinduerne, ester Bertens Omstændigheder, dog rene og hele. Compagnie-Chefen Sal anvises Leilighed til Munderings Rammer, dog retter han sig efter Stedets Leilighed, naar han ikffe kan have det hos sig separatim; I det øvrige skal Officeren ikke tilstaaes Ildebrændsel og Lys eller videre, end foran er meldet. 5.) Naar en Stabs- eller an den Officeer, enten som Cassa Commissarius eller i andre Commando Tilfælde, indfinder sig, hvor han med, hans Compagnie ikke er indqvarteret, anvises ham for den fornødne Tid et anstændigt frit Qvarteer med en Seng, hvor han kan aftræde og sig saalænge ophol 6.) Ingen Ober-Officeer maae fordre eller imodtage Qvarteer Penge i Steden for det ham in Natura assignerede Qvarteer, meget mindre Under- Officerer eller Gemene, uden den commanderende Offis ceers og Indqvarterings Commissionens Samtykke. 7.) Paa alle ved Regimentet tilstedeværende Unders Officerers og Gemenes Roner beregnes frit Qvarteer, og regnes en Under-Officeer eller en Gift for to Mand, 8.) og en Regiments Bosse-Mager for 4 Mand. Intet Qvarteer maae beregnes paa mindre end 2 Mand 9.) Ingen Soldat maae anvises Qvarteer i fugtige og mørke Kieldere eller paa Lofter. 10.) Enhver Seng for en Under-Officeer eller Gemeen skal bestaae de. = af Negl. for Indqvart. i Norge 10:16 §. 25 Dec. af en Straae-Sak med et derover liggende uldent Dække, 2 Lagen og en Fieder-Dyne, samt i Steden for Hoved- Dyne en lang rund Straae-Sak; Lagenerne skal hver 4de Uge gives rene, og Halmen i Sækkene hver 2den Maaned udryfres og forfriskes. 11.) Mandskabet, som skal udgiøre et Chambrée, maae saaledes indqvarteres, at de verelviis, en Uge om den anden, Fange i deres Quarteer, og maae et Chambrée ikke regnes for mindre end 6 Mand, de Gifte undtagne. 12.) Hos de Borgere, som formedelst deres Handel eller Nærings Brug ikke kan have deres Sager hos sig under Laas og Lukke, bør indlægges saadanne stille og troe Folk, som Compagnie Chefen kan svare for. 13.) Under Officererne og de Gemene skal nyde fælles Ild og Lys med Verten, med mindre han heller vil anvise dem en varm Stue og Leilighed med Ildebrænd fel at faage for sig selv, eller i dets Sted gotgiøre hver Mand fra Paaske til Mikkelsdag maanedlig 8 E., og fra Mikkelsdag til Paaske 16 St. 14.) feltfficereren skal, om mueligt, ved Syge Stuerne indqvarteres; Paa hvert Compagnie beregnes en Syge Stue med 3 Senge; Hvor flere Compagnier ligge, fan Syge Sengene sættes paa et Sted, og skal til saadan en Seng høre en underbyne og Hovedpude mere, end til de Friskes. Syge Stuerne forsynes af Byen med fornøden Lys og Ildebrand; og skal disse Syge-Stuer, hvor der ere Baraquer, i samme indrettes. I5.) Regiments eliffieren sal, foruden en Stue, have et Kammer til bans Medicin. 16.) Foranførte saa vel for Officererne som UndersOfficererne og de Gemene med videre ansatte Qvarterer, og hvad dertil hører, skal Magistraten eller Øvrigheden paa hvert Sted efter Stædernes Leilighed forskaffe de Indqvarterede, og sammes Bekostning paa alle Byens Indvaanere (de, som Regl. for Indqvart. i Norge 16-23 §. som formedelst deres Bestillinger eller andre Privilegier 25 Dec. fra Indqvartering ere befriede alene undtagne) paa hid til brugelig Maade saaledes ligne, at de kan alle bære Byrden med hinanden. 17.) Naar Indqvarteringen saaledes af den civile Øvrighed er indrettet, skal til dens Vedligeholdelse paa ethvert Sted anordnes en Indqvarterings-Commission, som skal bestaae af Øvrigheden i Byen, en af den commanderende Officeer udnævnt Officeer og to af Byens beste Borgere. Hvad de ikke kunde blive enige om mellem sig at afgiore, skal af Stiftamtmanden og den commanderende Chef deci deres. 18.) De engang indrettede og anviiste Qvarterer maar ikke paa egen Haand forandres, men saafremt Nødvendigheden det udfordrer, skal det overs lades til Indqvarterings-Commissionens Foranstaltning. 19.) Ingen Militair mage egenraadig affordre eller paabyrde Borgerne de allermindste Onera, videre end efter dette Reglement. 20.) Hvad af Militaire i deres Qvarterer, med hvis dertil hører, modtvillig fordærves, skal af fondige Bygnings- og Haandværksfolk i den commanderende eller en af ham udnævnt Officeers Overværelse taxeres, Sagen strax forliges, og Skaden uden Ophold af den Skyldige erstattes, eller af hans Gage aftrækkes. 21.) De Militaire maae have deres egen Slagter og Marquetenter; dog maae de ikke sælge til andre, end alene til dem af den militaire Etat, hvorfor den commanderende Officeer er ansvarlig 22.) Rust: og Brød:Vogne skal, om Plads sen det tillader, bringes under fuur i Compagniets District, men om det ikke kan see, maae de efter Stedets Leilighed paa et samlet Sted sættes under Skuur i tæt og med Laas og Lukke forsynet Bevaring, 23.) Naar en Under-Officeer og Gemeen commanderes til et andet Sted, skal den der værende commanderende Offi Regt. for Indqvart. i Norge 23:24 §. 25 Dec. Officeer anvise ham hans Kammeratskab, hvor han nyder Qvarteer med videre, som ovenmeldt, in Natura. 24.) Plads, hvor Mandskabet kan samles, for at erercere, samt et Vagthuus med Ildebrand og Lys reg leres og anvises af Indqvarterings - Commissionen. 1768. 2 Jan. Extra-Skatte Commissions-Pl. Aul. tydeligere Forklaring over pl. 13 Oct. 1767. 7 §. p. 19. 1.) De i Pl. 13 Oct. 1767. 7 § anordnede for tegnelser eller Angivelser blive ikke afhentede fra Huusverterne men bør, under den i Anordn. 13 Maj 1767 3 § dicterede Mulke, i hver Maaned inden den 24de indleveres til hvert Qvarteers Rodemestere; foruden at den, som forsømmer at anmelde sin Afaang, ikke fan forvente sig samme gotgiort for den næstpaafølgende Maaned, og den, som forsømmer at melde, hvad Tils gang der er forefalden, er den i bemeldte Fr. bestemte Straf for urigtig Angivelse underkastet. 2.) I de maanedlige fortegnelser eller Angivelser bliver of videre at anføre, end de, som i hver Maaned ere udflyttede eller ved Doden afgangne, og de, som igien i samme Maaned ere indflyttede; men de Persener, som forhen ere angivne og blevne boende i huset, nævnes ikke. Skulde der fra den 24de til Maanedens Ud gang forefalde nogen Sorandring med Af og Tilgang, da maae fligt strax for Qvarterets Rodemestere anmel des, som det paa behørig Sted tilkiendegive, at det i Af og Tilgangs-Listerne kan observeres. Tager nogen deri Forsømmelse, da forholdes dermed, som i Hen seende til de maanedlige Angivelser forhen er meldt. (Noiere bestemt ved Pl. 3 Apr. 1768). 3.) Og da Pl. ant. Forfl. om Extraffat 35 §. da alle de, der ved Undersøgning ere befundne at være 2 Jan. flige Personer, som efter den nærmere Anordn. I § aldeles bør forskaanes for noget at betale, nu forsynes med Beviser, at de for Extra Skatten ere fritagne; Saa maae Huusverterne, hos hvilke slige fattige Personer boe eller i Fremtiden indflytte, erkyndige sig, om de med saadant Beviis ere forsynede; og naar de sam me forevise, da sligt ved deres Navn i Angivelsen til fiendegive, for, i Fald de ere ansatte for noget, at bringes til Afgang, og siden ved Omflyttelsen at kunne forbigaaes ved Tilgangens Anførsel i den nye Huus verts Qvitteringe-Bog; Naar saadan en Person døer, sal Huusverten strax søge at erholde det den eller dem meddeelte Beviis, og der ved hans første Angivelse til Sodemesterne aflevere, eller i det mindste Dødsfalder og Aarsagen, hvorfor han det ommeldte Beviis ikke har kunder erholde, tilkiendegive, da den Afdødes Navn i de Fattiges Liste udslettes. 4.) Alle indflyttende personer, som med flige Beviser ikke ere forsy nede, anføres med alle til deres Familie hørende og hos dem sig opholdende Personer ved Navn og Alder, og meddeles tillige Efterretning om Qvarteret og Num meret, i hvilket de forhen have bort. Og da de ved Regimenterne og Artillerie: samt Ingenieur-Corpset franende Regiments Qvarteermestere, Auditeurer, Regiments-Seltskicerere, Boffemagere, Compagnie- Seltskiærere hidtil af adskillige Huusværter ere forbi gaaede i deres Angivelser; saa maae de Huus Eiere, hos hvilke flige Personer nu boe, strax indlevere Angivelse paa dem og deres Familie, og herefter noie obser vere samme, saavelsom andre hos dem boende, i de maanedlige Angivelser for Af- og Tilgangen. 5.) For spefarende folk, som ere ude paa lange Reiser eller nogen lang tid fraværende, bliver Skatten ukrævet, indtil Pl. ant. Forkl. om Extraffat 5-7 §. a Jan. indtil de komme hiem; Men paa det samme ved deres Tilbagekomst kan blive betalt for den Tid, de have været fraværende; saa paaligger det enhver Huusvert, hvor slig en hiemkommen soefarendes Mand tager ind i Quarteer, at melde i sin første Angivelse, naar han tiltraadde sin seneste Reise, alt under den for urigtig Angivelse dicterede Straf; og i Fald den hiemkomne Person ikke sligt for Huus-Eieren vilde tilkiendegive, anmelder Verten det uopholdelig for Commissionen. I svrigt maae ingen, som om en fort Tid agter at reise her fra Staden, i Angivelserne anføres til Afgang, forinden de virkelig ere bortreiste. 6.) Og da nogle Huusverter have tilbageholdet med Skattens Bes taling, fordi de af en og anden Logerende ikke have fundet erholde det, som de burde betale; Saa, paa det sligt es oftere maae tildrage sig og foraarsage llorden i den giorte Indretning, tillades det hermed suuss Eierne at indfordre af de smaa Samilier eller ledige Personer, som de ikke ere forsikrede om at kunne ers holde hele Skatten af til Forfalds Tiden, Beløbet ugentlig. 7.) I øvrigt advares enhver ej at fee igiennem fingerne med, at nogen hos dem til Leie boende ved Underfundighed og ulovlige Midler søger at unddrage sig for Ertra-Skattens Betaling; befindes det, at nogen Huus: Eier derom har vidst, og det ikke afværget eller for Commissionen tilkiendegivet, maae han vente derfor, som for urigtig Angivelse, at vorde ansect. 15 Jan. Liste over Consulerne. p. 23. Pl. Hvorledes med Arv, som nogen der gaaer i Slaveriet maatte tilfalde, skal forholdes. Cancell. p. 17. Gr. Da Loven ikke udtrykkelig betager Slaver t Almindelighed mere, end andre, den dem ellers tilfom mende Pl. ang. Slavers Arv. mende Urve-Rettighed, men det dog vilde stride imod 15 Jan. den en Slave paalagte og af ham fortiente Strafs Zatur, om han, saa længe han gaaer i Slaveriet, Skulle have Raadighed over, eller nyde Renten af den ham imidlertid tilfaldne Arv; Saa er, efter flige Om stændigheder, overalt i Danmark og Norge følgende anordnet: Naar nogen, som gaaer i Slaverie, tilfalder en Arv, da, hvad enten han er dømt til Slaverie pas visse Aar eller paa Livstid, maae han ikke blive raadig ever Arven, saa længe han er i Slaverie, ej heller made Renten deraf til ham udbetales, men dermed skal om gaacs, som med en Arv, der tilfalder en Umyndig; saaledes, at derfor sættes Sorinynder, som besørger Arven udsat paa Rente, og aarlig oplægger Renten, med mindre Slaven har hustrue eller Børn, som kunde behove Renten til Livets Ophold; og naar en saadan Slave siden bliver løsladt af Slaveriet, hvad enten hans tid var ude eller han af Kongen pardonneres, da skal Arven, med hvad der af Renten er oplagt, til ham, saafremt han ellers er myndig, overleveres, som noget ham tilhørende, og han derfor give lovlig Afkald; Men skulle han doe i Slaveriet, da skal Ar ven tilfalde hans Børn og nærmeste Arvinger, alt efter Lovens Forferift. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Jan. 15 Jan.) Ant. vragbare ædende Varer, som ved Gros- Handlerne i Kiøbenhavn til Søes blive anmeldte til Indførsel, hvorledes med Vragningen skal forholdes. P. 202. 1.) Naar et Partie vragbare ædende Varer, saa som Sild, Fisk, Kied, og deslige falte Varer, ved Groshandlerne i Khavn, til Sves blive anmeldte til Ind førsel, skal det ikke alene firar anmeldes for Drageren, V. Deel. F Hvor Pl. ang. vragbare ædende Varer 1-3 §. 20 jan. hvor mange deraf til udførsel blive oplagte, og paa 11 Febr. 12 Febr. hvad Sted, men de skal endog inden sex Maaneder beviislig igien til Skibs være udførte, og i Mangel deraf til Vrager-Broen henføres at vrages. 2.) Saa danne Oplag, i Henseende til forberørte ædende Varer, maae ikke være ringere, end hele Læster, og deres Udførsel, med et og samme Skib, ikke ringere end halve Læster. 3.) Vrageren skal meddeles Efterretning om saadan Udførsel, og maae ingen Udførsel til Lands skee med uvragede Varer. Men hvad derimod andre ikke ædende Varer angaaer, saasom Tiære og Tran, da skal det ved Fr. 5 Maj 1683 have sit Forblivende, uden at de Handlende skal forbindes til, deraf at lade mere vrage, end hvad de angive ved Indførselen at forblive i Khavn til Udsalgning. Verbot wegen Einbringung fremder Fajancewaa ren und Stein Guths in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nangau u. Altona. (Cfr. 10 Apr. 1770). P. 30. Fr. Ang. Silke og uldne Varers Forhandling paa Markederne i Danmark. (Paa det der, under Navn af Fri Handel med flige til markederne omførende Varer ikke skal begaaes Understab med Contrabande og deslige fremmede forbudne Varer, hvorved Afsætningen af de indenlandske, til Fabriqvernes største Skade, hindres). Gen. L. Oec. og Com. Coll. P. 31. Noiere bestemt ved Fr. 13 Febr. 1775. Det maae herefter ikke være andre, end alene dem, der i en Kiøbstæd i Danmark have vundet Borgerstab paa at handle med Silke og uldne Varer og der holde Dug og Disk, eller og dem, der samme selv, i Følge Laugs-Art. og Privilegier, fabriquere, tilladt paa Markederne at falholde Silkes og uldent Tei, med hvad Navn samme og nævnes kan (hiemmegiort Toi alene Fr. ang. Varers Forhandl. p. Markeder. alene undtagen); hvormed Magistraten og Byefogden 12 Febr. i Kiøbstæderne, men vedkommende Herreds: og Birkefogder paa Landet, hvor Markederne holdes, skal have noie Indseende, og strax anholde samt efter Fr. 25 Aug. 1741, som for Land- og Forprang, tiltale dem, som de enten selv komme efter, eller vedkommende Borgere for dem andrage at bruge saadan utilladelig Handel. Og som de paa Landet hist og her, under Foregivende at de reise til Markeder, omløsbende Kræmmere der ved betages saadant Paaskud, for saavidt Silke og Ulden-Kram angaaer; Saa bør vedkommende Øvrig heds Personer og Kgl. Betiente, Stiftamtmænd, Fogs der og andre, naar det for dem angives, eller de derom komme i Erfaring, firar lade anholde og tiltale dem, der saaledes befindes at føre Silke: eller den Kram med sig; da det i det øvrige haver sit Forblivende ved Loven og de imod Land- og Forprang ergangne Anordninger.

Fr. Ang. Gen. Land-Oecon. og Com. Collegii 15 Febr. Forening med det Vestind. Rente- og Gen. Told-Kam mer, under Navn af Genera Told:Rammer og Com merce Collegium. (See Cabinets Ordre 6 Jun. 1771 og Fr. 21 Jan. 1773). P. 33. Gr. Den noie Sammenhæng mellem Handels: Na vigations: Manufacturs og Fabrique-Sager paa den ene, og Told Consumtions- og Licent Væsenet paa den an den Side. Alle Sager ang. Commercien og Navigationen, Skibs Byggerie og Salt-Bands-Fiskerie, Manufacturer, Sve og Brand Assurance Compagnierne :c., og i Almindelighed alle de Sager, som forhen have hørt til Gen. Land Oecon. og Com. Coll. (og ej vedkomme Landets indvortes Deconomie), skal henhøre til dette Collegium. Dog indsendes Commerce: og Fabrique: $ 2 Sager Fr. om Commerce Coll. Foren. m. G. T.. 15 Febr. Sager under Adresse: Til General-Commerce-Collegium da samme i visse Sessioner i Overværelse af de nu værende Lemmer af forrige Gen. L. Dec. og Com. Collegio skal foretages. Men alle de øvrige Sager, samt de, som angaae Told, Consumtion og de Vestin diske Øer &c. efter Ser. 7 Jan. og 25 Mart. 1760, stal i Gen. Told Rammeret paa sædvanlig Maade afhandles. Hvad som egentlig angaaer Landets indvortes Deconomie, fersk Vands Fiskerie, Grynmøllers Anlæggelse og væg-Sygen (som før har hørt til Gen. 2. Oec. og Com. Coll.) hører herefter til Mente - Kame meret. Dog udstedes Passer paa Qvæg af General- Told-Kammeret. 35 Febr. 22 Febr. 8 Apr. Samme paa Tydsk. p. 36. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Febr.) Ang. Sorandring i Vognmændenes Taxt af 14 Sept. 1767. Saa at 300 Kirkestene, 200 store lybske Stene, 2 Fade vestindisk Sukker, 4 Tor Sirup skal være fuld Las. Samt at af alle andre Riobmands Varer, nemlig her, Hamp, Corender, Svedsker, Risengryn, Thee og Tobak, al Vognmændene ej paatage mere til Læs, end 5 a 6 Skpd, naar Varerne ellers ere i saadanne Kasser og Pakker, som stykviis og uden at adskilles efter faadan Vægt kan paalaffes. p. 204. Fr. Aul. Arvinger i Stervboer i Danmark og Norge at maae forundes det saa kaldte Beneficium Inventarii. Cancel. p. 38. Gr. Da den i Loven (5-14-30 N 13-28) tilladte Arv og Gields Fragaaelse, endskiont Tiden dertil er forlænget ved Str. 4 Mart. 1690 og 19 Ang. 1735, langt fra ikke er tilstrækkelig nok til at betrygge vedkommende Arvinger og sætte dem i den Stand, at de uden Hazard kan oppebære, hvad dem med Nette kan tilfalde; da det ofte hænder sig, at Arvingerne umies Fr. ant. Beneficium Inventarii. umuelig kunde have tilstrækkelig og paalidelig Rund: 8 Apr. tab om Stervboens Tilstand og Beløb, med videre, inden den Tid, da de ere forbundne til at declarere Arvs og Gields Fragaaelse; hvorved saavel de myndige Arvinger selv, som især de umyndige Arvingers Formyndere, undertiden sættes i stor Forlegenhed, og ikke verd, hvad de tør eller kan foretage sig; da de paa den ene Side nødig vil, paa deres Myndlingers Vegne, renuncere paa det, dem med Rette kunde tilkomme; og, paa den anden Side, maae frygte at paadrage dem selv og deres Myndlinger et stort og ubestemt Ansvar; Saa har Kongen (for at raade Bod paa disse Mangler, og for at sætte de Undersaatter, som nogen Arv her t Rigerne tilfalder, i den Stand, at de ikke just inden en vis Tid behøve at gaae fra Arv og Gield, men uden Hazard og Frygt for Rain eller Skades Lidelse derved fan modtage, hvad dem i Arv tillægges) fundet for got at indføre det paa andre Steder brugelige og i sig heel nyttige og fordeelagtige faa kaldte Beneficium Inventarii. Hvormed forundes de Kgl. Undersaatter, som nogen Arv i disse Niger tilfalder, Beneficium Inventarii, saaledes at naar nogen deer, og hans rette Arvinger, være sig efter Loven eller i Følge et oprettet Teftamente, ikke selv paa egen gaand befatte sig med Stervboen og hans Efterladenskab og dermed salte og valte, men overlade sammes Behandling til vedkommende Gorighed som det efter Loven tilfalder at forrette Stiftet, effer dem, som saadant in Specie vorder anbefalet (hvorhos det dog ikke skal være Arvingerne formeent, som sædvanlig, at være overværende ved Skiftebehands lingen, og at gaae Skifte Forvalterne tilhaande med Oplysning og Raadførelse, samt at fremsætte, hvad de formene at være til Stervboens Beste, med videre), da kan saadanne Arvinger ved Stiftets Slutning modz 83 tage, Fr. ant. Beneficium Inventarii. 8 Apr. tage, hvad dem efter foregaaende lovlig Behandling og efter de i Loven befalede og af Skifte Forvalterne udstedte og underskrevne klare Lodsedler i Arv tilfalder og tillægges. Skulle og nogen Prætension eller fordring paa en saadan Stervboc siden vaagne og for meres, da, af hvad Beskaffenhed saadan Fordring end er, og hvor favorabel den end maatte være, skal slig en 52-84. Arving dog ikke være forbunden til videre, end alene at udbetale det, han i Følge hans Lodseddel i Arv har bekommet, og det uden at svare nogen Mente eller Re venue deraf for den Tid, han har besiddet det; Hvad enten og det, han saaledes tilbageleverer, er tilstrække ligt til at gotgiøre Fordringen eller ej, bør han dog i den Henseende for videre Tiltale være frie; Men dersom det, han har udbetalt, er mere, end ham funde tilkomme at betale i Proportion af Fordringens Beløb, Boens Beholdning og det han har arvet, bør han, dette Tilfælde, saavelsom ellers overalt for det øvrige, have Regres til hans Medarvinger. Dersom der i en saadan Boe intet bliver tilovers at arve, og den Afs dødes Efterladenskab ej engang er tilstrækkeligt til at betale hans Gield, da bør de Arvinger, som intet have arvet, og ej heller have foretaget sig paa egen Haand at stalte og valte over Boen og Effecterne, men over ladt sammes Behandling og Administration til vedkom mende Skifteforvaltere, være aldeles frie for at svare til den Afdødes Gield, uden at Creditorerne derfor have nogen Net eller Tiltale til dem. 8 Apr. Extra Skatte Commissions Pl. Ang. yders ligere forklaring over Pl. 2 Jan. 1768. 2 § ang. de maanedlige Angivelser. P. 41. Saasom nogle i deres Angivelser have igientaget de Personer, der allerede forhen have været meldte, som Til eller Afgang, hvilket foraarsager Uorden; Saa Pl. ang. Forkl. over Extraskats Pl. Saa bliver Pl, 2 Jan. 2 § herved igientaget 8 Apr. samt anordnet: At Angivelserne (saavel i denne Hen seende som og for at erfare, hvor de Indflyttede forjen have boet) herefter bestandig ber indrettes saa ledes: N. N. Quarter No. Flyttet ud eller ved Doden afgaaet. N. N. Hustrue. Børn. Tieneste Folk. 20. 20. Flyttet ind eller opfyldt det 12 Aar. N. N. Hustrue. Bern. Tieneste Folk. 20. 20. Forhen boet hos N. N. i N. Gade. Og maae Rodemesterne ikke antage nogen Angivelse, som anderledes er indrettet. Men skulle alligevel nogen, som ellers ved sin Angivelse har beobagtet fore- Skrevne Indretning, tilføre de Personer, som ere blevne boende, og disse altsaa endnu engang bleve ansatte for Extrastat; da saaer de lade sig befalde, at betale for dem der, hvorfor de i Anledning af deres Angivelse anden Gang blive ansatte, indtil de ved næste Angivelse rette den Feil, de have begaaet. dersom de, der flytte ind, vægre sig for at meddele den Efterretning, der behøves af dem til at indrette Angivelserne paa ovenanførte Maade; da have de at taffe sig selv for, om de, i Fald Commissionen, i Mangel af fornøden Efterretning, blev nødsaget at foretage en nye Ansætning paa dem, uforsætlig mere medtages, end forhen. Naar i øvrigt nogen til Lete Boende 4 Og be Pl. ang. Forkl. over Extraskats Pl. 8 Apr. begierer Huusvertens Qvittering for det han til ham i Extra og Rang Skat har betalt, da bør den sidst ikke undslaae sig for at meddele samme. II Apr. 15 Apr. Raadstue Pl. (Rescr. tilkhavns Magistrat 8 Apr.) At Bryggerne maag i 1 2ar tage 15 Mk for en Tond: 14 Mk6 Øll. p. 204. Fr. Ang. det til Land-Besenets Forbedring i Dan mark oprettede Gen. Land Væsenets Collegium; hvil fer skal have samme Rettigheder, som andre Collegier, samt en Fond til dets Operationer og til Præmier. (Cfr. Von. 14 Maj 1768; ophævet ved, Fr. 7 Dei. 1770). P. 43. 3.) 1.) Det refererer immediate til Kongen, hvad vee de fleste Stemmer er besluttet. 2.) Det skal have Indseende, at Gaardene blive ordentlig inddeelte, og Arbeidet samt Penge-Afgifterne nøie bestemte. Sege at ophæve Fælledskabet mellem Byer og Gaardene; resolvere paa Zvistigheder desangaaende, som ej ere af den Vigtighed, at de bør henvises til Lands Los eg Net. Hvad dette Collegium heri resolverer, bør ej forandres uden Ansøgning til Kongen. Dersom Leilig hed gives til Skov Indhegning, skal dette Collegium herved foranstalte det Nødvendige. 4.) Det au thoriseres at giøre Forsøg med Arve Fæfter paa Kon gens Godser, samt foranstalte det samme paa de publiqve, og ved Opmuntringer og Belønninger at overtale Proprietairerne dertil. 5.) Det skal undersøge Hoveriets Beskaffenhed, og bestemme samme først yaa Kongens Godser, siden paa Proprietairernes, dog uden at de lide Tab, og saa at Bonden lettes. 6.) Jligemaade søge at forandre Tiendens Fadelige Oppebørsels= Maade, undersøge Prægravationer ved Landgildens Ydelse og Inconveniencer ved dens Hævelse, samt derem giere Forestilling til Kongen. 7.) Det skal be= Fr. ang. Gen. Landvæsens Collegium 7 §. beforge alfare Veie reparerede. Alle Kgl. Departements 15 Apr. og Collegia skal gaae Land-Besenets Collegium tilhaande. De Kgl. Betiente stal strax iværksætte, hvad dem derfra befales. Forestillinger til Land Oeconomiens og Agerdyrkningens Forbedring skal hertil indsendes. Von. Wegen Einführung gleicher Maaße, Ge: 25 Apr. wichts und Ellen in Holstein. (Nemlig: 1.) Siellands Korn Maal. 4.) Hamborger Viin og Brændevines Maal. 6.) Lybsk Vægt. 7.) Hamberger Alen. 13.) Skal begynde 1 Maj 1769. Cfr. Anordn. 15 Febr. 1769). p. 112. Samme for Pinneberg eg Rangau. p. 124. 25 Apr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Apr. 22 Apr.) At det Guldsmed: Varktpi, som befindes hos en uberettiget Arbeider, skal være confisqveret til ligemed det Guld og Sølv, som befindes at være under Arbeide; og om samme er ham leveret af en ester eller Enke i Lauget, skal denne desuden straffes efter Omstændighederne og Politiemesters Kiendelse. p. 205. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Apr. 8 Apr.). At enhver maae spe ordinaire Klæder for Tieneste Piger, samt reparere og omgiøre andre Fruentimmer Klæder, for saavidt de med egne Hænders Arbeide kan afstedkomne. Ligesom, i Følge Rescr. 23 Apr. 1762, enhver maae sye og falholde Snorliver, Trøier med videre, som behøves til Blæder for Børn under 5 War. p. 206. Raadstue-Pl. At ingen maae inddrive Qvæg 27 Apr. paa Kiøbenhavns Fælleder før den Tid, som Loven tillader nemlig I aj eller 12 Maj efter nye Still. Kommer nogens Kreaturer paa Fællederne, før de ere indbrændte og Græs: Seddel derpaa udgiver, skal de jages i Follen, og der forblive, indtil Losnings-Pengere 85 ere Pl. ang. Qvæg paa Khavns Fælleder.. 27 Apr. ere betalte. De Borgere, som vil have Heste eller Qvæg paa Fællederne, skal melde sig hos Stadens Ræmner, 2 Maj. 2 Maj. 2 Maj. 3 Maj. da dem skal tilkiendegives, naar og hvor Indbrændin gen skeer; dog maae ingen faae flere derind, end 2 a 3 Stykker, til det sees, hvad Græsgangen fan taale. (Cfr. Pl. 8 Maj 1769). p. 207. Von. Wornach angehende Prediger mit ihren Amts Vorwesern oder deren Erben in Hinsicht der Dienst-Einkünfte, Pfargebäude, Ländereyen und deren Pertinentien, und der zu vergütenden Verbesserungs- Kosten, aus einander zu sehen sind, für Holstein, Pins neberg, Altona und Ranbau. p. 137. Vdn. Wegen Einführung gleicher Maaße &c. für Schleswig. p. 144. Von. Wornach angehende Prediger c. für Schleswig p. 156. Fr. Om Brændevins-Brænderiets forpagtning paa Lander i Danmark. (Ophævet ved Fr. 2Sept. 1773). P. 48. For at hemme utilladelig Brænden skal Brænde viins Brænderiet bortforpagtes paa offentlig Auction. 1.) Denne Forpagtning skal begynde uden for Kiøbstædernes Friheds District, item i Sognene omkring Hirschholms Kiøbstad, som ej endnu svarer Comsumtion, og i Kiøbenhavns District den 1 Aug. h. a. i de andre Kiøbstæders Friheds-Districter den 1 Jan. 1770. Hvert Tegn deles i 3 eller mindre Parter, som Stiftamt manden, Amtmanden, Greverne og Friherrerne besorge. Friheds Districterne skal være under en egen Inddefing. 2.) Paa disse maae Borgerne alene giøre Bud; paa de andre alle og enhver. 3.) Ingen maae føre Brændeviin fra et District til et andet; ej heller noget (undtagen alene Forpagterue) fra Kiøbstæ derne til hans Forpagtnings-District. 4.) Civile 0g Fr. om hviins Brænderiets Forp. 4:6 §. og militaire Betiente, Proprietairer, Forvagtere, Præ: 3 Maj. ster, Degne &c. beholde Frihed at brænde til egen Huuss hold. De, som ere privilegerede til Brændevins- Brænden mod vis Afgift, vedblive; deg maae de kun sælge til Reisende og nærboende efter Fr. 1 Febr. 1757. Herefter bliver ingen slig Frihed tilstaaet. De Pagtende ere fri for at lade deres Kicdel stemple og betale alene Forpagtnings-Afgiften. 5.) Forpagteren er berettiget at inquirere om utilladelig Brændeviins Brænden, samt sammes Indførsel i hans District, og nyder hvad før har været tillagt Kongens Fiscum og Angiveren af Bøder og Confiscationer. 6.) I øvrigt forbliver det ved de forrige Frr. Gen. Commerce Coll. Pl. Aul. den Kiøb: 5 Maj. mændene i orge ved Sr.18maj og pl. 12 Oct. 1759 lovebe Præmie. p. 66. J Steden for det almindelige Vare - Magasin har Kongen den 3 Maj til Fabriqvernes Beste ladet indrette et General-magasin-Contoir, hvorfor Agent de Coninck som Directeur skal føre Correspondencen i Henseende til raae og fabriqverede Varers Indkiod og Udsalg, samt besørge at enhver, som sig til ham addrefferer kan efter Forlangende erholde de behøvende Sortements i hele Partier til billigste priser. (Ophævet ved Cabinets Ordre 18 Maj 1782, anført ved Pl. 11 Maj 1768). Ligeledes har Kongen, for at befordre Handelen med Silke-Uldnes og Bomulds-Varer paa Norge directe fra Fabriqverne, resolveret: At i Steden for at bemeldte Præmie 5 p. E. hidtil er betalt Kiøbmændene i Norge, skal samme herefter betales til Sabrikanterne (*), naar de i Gen. Commerce-Collegio bevise, (*) Dog giver Pl. 7 Sept. 1772 Anledning til at formode, at denne Præne ogsaa kan udbetales til de norske Kiobmænd. Pl. ang. Præmie for Kiebm. i Norge. 5 Maj. bevise, at de hos dem directe ordinerede uden bemeldte II Maj. Directeurs Mellemhandling til en Riobmand i Norge afsendte Silke: Uldne og Bomulds Varer til det bes stemte Sted ere indførte, alt under de i pl. 12 Oct. 1759 foreskrevne Præcautioner, som i Henseende til Stempling og Attesterne paa sædvanlig Maade besorges af Gen. Magasin-Contoirets Kræmmer. Raadstue Pl. (Resol. 3 Maj) At det hidtil væ rende almindelige Fabriqve VarestTagasin er ophæ vet, og i dets Sted oprettet et Gen. Magasin Con toir, hvilket Agent de Conince som Directeur fore staaer. (See p. 5 Maj 1768). Og skal de øvrige Forretninger, som uden for Directionen af Vare: Magasiner og derhen hørende Anstalter hidtil have væ ret paalagte Magasinets Directorium, og egentlig ved som deels Inspectionen over Fabriqverne, deels at befordre Varernes Affats, saasom smaa Stridigheders Afgørelse mellem Fabriqueurerne eller dem og deres Ouvriers, Opsigt over Dugmagernes, Toimagernes og Silkevævernes Halle, Auctionss og Skræder - Attesters Meddeling, besørges af de Committerede i General- Told-Kammer og Commerce Collegio: Etatst. Jessen, Schumacher og Justiter. Claffen (*). p. 208. Jr. (*) Ved Cabinets Ordre 18 maj 1782 (corroboreret d. 22 næstester) er General Magasinet ophæver samt følgende befalet: Alle Forretninger, som hidtil have benbert under General Magasinet, nemlig at afc-ve de af Collegio ferlangende Erklæringer og Betænks ninger i Fabrik Sager, indfrive og udskrive forskielliae Laugs Svende og Drenge, vaademme Stridig heder imellem Fabrikanter, forvalte Justitiens Admis nistration efter General Magasinets nu havende Ju risdiction, fore Opfigten med de Pligters Opfyldelse, som af Collegio foreskrives Fabrikanterne enten for bekomne underfottelfer eller i andre Henseender, fat berefter tilligemed Hallvæsenet henlægges under en Sabrik Direction, som skal bestaae af Gen. Magasi- 11816 Fr. om Salt Afgift 1-4 §. Fr. Ang. en personel Afgift i Steden for Tolden 14 Maj. og Consumtionen af fremmed Salt, som tillades fra I Jul. 1768 frit og uden videre Afgift, end 2 f. à Tønden, at indføres i Danmark. (Ophævet ved Fr. 8 Oct. 1770). P. 51. 1.) Hver over 12 Mar skal Qvartaliter svare 2 Sf. til Kongens Kasse; men Søe og Land Under-Officerer og Gemene, samt deres Hustruer og Bern ere frie (undtagen Frimand, som tiene for Kost og Løn, for Hvilke Hosbonden betaler). 2.) Horbond betaler for sin Familie og Tienestefolk. Huusvert for Leierne mod Regres ligesom for Huusleie. Jordegods-Eiere og Beneficiarii for deres Godser, mod Regres, som for resterende Skatter. 3.) Taxt paa Salt udstedes hvert Aars Begyndelse fra Rente Kammeret (cfr. P. 13 Febr. 1770). 4.) vo mere tager, byder 10 Rdlr for hver Tønde, for mindre Maal proportionaliter; men fals Maal firaffes efter. Loven. (Cfr. Pl. 19 Nov. 1768). Fr. Ang. Ertra Paabud af geistlige og 14 Maj. verdslige Betienters Gage og anden Embeds Indkomst, saa og af Pensioner og Bencadninger i Danmark for 2 Aar. (Saasom uomgængelig fornødenhed udfordrer, at disse Betiente og andre til det almindelige Beste giøre videre Tilskud foruden Extra-Skatten). R. Kammer. P. 54. Forlænget med nogen Forandring ved Fr. 12 Jun. 1770 (*). 1.) Alle nets Medlemmer. Magasins Kræmmer Berels fat. fremdeles ved Hallen forblive i fine Serretninger og bebolde fin habende Lou, med Vilkaar, at han bes regner og paateaner de for erpcderede Fabrik Waver indlebende Præmie Attefter, hvilke med Fabrik: Dis rectionens Underfritt authoriseres. (Cfr. R. 14 Jan. 1773 03 C. Br. 19 Aug. 1775). (*) Cfr. R. Br. 25 Jun., 9 Aug. og 17 Sept. 1768. Fr. ang. Paabud af Gage zc. i Dmk 1-6 §. 114 Maj. 1.) Alle af den geistlige Stand, hvorunder Kirke- og Skole Betiente tillige ere at forstaae, skal af deres Gage, Emolumenter, Beneficiis og over Hovedet alle de res saavel visse som uvisse Indkomster fra I Jul. næst kommende aarlig erlægge 10 p. C., som svares af dem, hvilke til Forfalds-Tiden besidde og nyde bemeldte Juds komster (forandret ved Fr. 12 Jun. 1770. 1 §). 2.) De af den verdslige Stand, Civile saavelsom Militaire i eller uden Betiening, som nyde nogen Gage eller Pension af de Kgl. Kasser, skal, af hvad Stand effer Kien de ere, svare ligeledes aarlig deraf i følgende Proportion, nemlig: De, som have aarlig 500 Rdlr og derover: 10 p. E. til 450 Rdlr, 8 p. C. til 350 Rdlr, 6p. C. til 250 Rdlr, 4 p. C. til 150 Rdlr, 2 p. C. ler, Accidencer eller 450 til 500 Ndlr, 9 p. C. 400 7 p. C. 300 350 til 400 Rdlr, 250 til 300 Rdlr, 5 p. C. 200 150 til 200 Rdlr, 3 p. C. 100 Ligesaameget erlægges af Sportandre uvisse Indkomster, hvor samme til noget Embede ere henlagte. Men de, hvis Len eller Pension er under 100 Rdlr aarlig, ere frie for dette Paabud. 3.) Paa lige Maade svare alle i Kiobstæderne og paa Landet, som noget verdsligt Embede besidde, uden at nyde Gage eller Pension af Kgl. Kasser, men have deres Indkomst af hvad dem pro Officio eller ex Gratia i Jordegods, Tiender eller i andre Maader er tillagt, hver af samme sin Indkomst, naar den aarlig indbringer ham 100 Ndir og derover, hvad 2 § tilholder. 4.) Ligeledes de af verdslig Stand, som (uden at have Embede) af Kongen ere benaadede med nogen Judkomst af Tiender eller i andre Maader. 5.) Dette Paabud erlægges aarlig i 4 Terminer, nemlig til ult. Sept. o. f. fr. ved hvert Qvartals Udgang, og bliver, saavidt Vedkommendes Gage og Pensioner betreffer, deri til samme Terminer at forte. 6.) Alle, Fr. ang. Paabud af Gage zc. i Dmk 6:7§. Alle, som svaresefter 1, 2, 3 og 4 S, forfkaanes imid: 14 Maj. lertid for at svare Extra Skat efter Ansætning, saa at de betale kun det enkelte Paabud 8 Sf. pro Persona maanedlig for sig og de til deres Familie og Huusholdning henhørende Personer, tilligemed Rangskatten; men de af dem, der besidde Jordegods, indestaae for og svare til bemeldte Extra-Skat af de paa deres Gedser sig befindende Personer fremdeles, som hidtil. 7.) Enhver der har Sportler, Accidentier eller andre uvisse og ikke reglementerte Indkomster samt Benaadninger, hvoraf dette Paabud bør udredes, skal om sammes on gefærlige aarlige Beløb skriftlig giøre faa ngie Angi velse, som de edelig, om forlanges, kunde bekræfte, og med Angivelsernes Forsendelse samt Betalingens Erlæggelse til behørige Steder med videre rette sig efter den af Rente-Kammeret berom foiende Anstalt. Fr. Om pro Cento af det contribuable 14 Maj. Hartkorns Værdie, saa og af Capitaler i Huse og an dre visse Eiendomme aarlig indtil videre af Danmark. R. Kammer. P. 57. Ophævet ved Fr. 30 Nov. 1770; men igien paa budet og nøiere bestemt ved Fr. 17 Jun. 1773. Cfr. Fr. 5 Jan. 1769. Gr. At Ertra Skatten i Danmark desto snarere kan ophøre; og at det, som fræves til at betale Sta tens Gield, med mere Lighed efter Undersaatternes Vilkaar og Kræfter kan svares. 1.) Hver Eier af contribuabelt Hartkorn skal aarlig svarep. C. af den Summa, som samme efter 2 § beløber sig til. Men er han paa sit Jordegods eller H. K. (saavel frit som contribuabelt) noget efter Pantes Sorskrivning skyldig, maae han igien afkorte Vedkommende samme p. C. i de aarlige Renter; saa at Eieren selv ikke svarer denne p. C. uden af den øvrige Summa, naar Fr. om pro Cento Afgift 1:7 §. 14 Maj. naar Gielden efter Pante-Forskrivning er fradraget (*). 2.) En Td. contribuabelt Hartkorn Ager og Eng skal i dette Tilfælde anflaces for 80 Rdlr, Skov og Molle Skyld samt Konge-Tiender for 150 Rdlr og Ricke Tiender for 120 Rdlr, hvorefter Udregningen i Følge Matriculen og de til Amtstuen indleverede Jorde Bøger skeer. 3.) Fornævnte p. C. skal erlægges for det halve af indeværende Aar med Jul. og Oct. Qvartalers Skatter, men siden aarlig i 4 Ter miner med de sædvanlige vartal: Skatter; da vedkommende Amts-Beriente derfor under en a parte Su brique vedborlig Regnskab og Rigtighed til Nente-Kam meret, ligesom for andre Kgl. Indtægter, aflægge. 4.) Den, som negen Pante-Forskrivning af en Jordegods - eller Hartkorns Eier er udgiven til, og derpaa igien kan have laant Penge, skal være berettiget af de aarlig svarende Renter, ligeledes fra I Jul. af at regne, p. C. at indeholde. 5.) Eiere af samlet Jor degods, som opholde sig i Riobenhavn og der have Huusholdning, hvor de hidtil have svaret Skatten for de Fattige, saavelsom Consumtionen, endskiont de begge Dele paa Landet betale, skal for videre Ansættelse for de Fattige i Khavn være forskaanede. 6.) I lige Maade skal, paa samlet Gods, vedkommende Eiere, efter Contribuenternes Antal paa Godset, 6 af gun drede gotgiores, for hvilke ingen Ertrafkat skal svas res. Stroe Godsernes Eiere skal ligeledes, i Proportion af Contribuenternes Antal paa deres eiende Hartkorn, nyde denne Eftergivelse gor ad, saaledes som de indbyrdes herom best kan forenes, i andet Fald bør det ved Amtmandens Resolution efter foregaaende Undersøgning afgisres, hvorved det da, uden videre Videløftighed, skal have sit Forblivende. 7.) 2f (*) Cfr. K. Br. 22 Mart. 1777. de Fr. om pro Cento Afgift 7 §. de Capitaler, som paa huse og Eiendomme i Kiøben: 14 Maj. Havn og i de andre Kiøbstæder, saavelsom og paa alle faste Eiendomme paa Landet, hvortil ikke over 20 Tor matriculeret Hartkorn er henlagt, ere udlaante, skal af dem, som bemeldte Capitaler efter Pante = Bggernes Udviisning tilhøre og deraf oppebære Renten, ligeledes aarlig p. C. i 2 Terminer, nemlig til 11 Jun. og II Dec. svares (*); Til hvilken Ende vedkommende Rettens Betiente skal være pligtige en Extract af de dem betroede Pante Boger, saavidt berørte Capitaler angaaer, i Kiobstæderne, Magistraten, eller hvor ingen er, da Byefogderne, og paa Landet, enhver Amtsfor valter, uden Betaling, strap at tilstille, og siden aarlig de i Pante-Bogerne Tid efter anden forefaldne Soran dringer indberette, for derefter til de anordnede Ter miner Pengene at lade indkræve, som for Kiøbenhavn i Zahl Kammeret, men for de øvrige Stæder i nærmeste Amtstue, efter en derover forfattet Beregning, erlæg ges (†). ovrigt skal det ved de om Ertra Skatten paa Landet i Danmark udgangne Frr. i alle Maader have sit Forblivende. Fr. Om Extra Paabud af Gage &c. for 14 Maj. 17orge. R. Kammer, p. 6o. Forlænger med Forandring ved Fr. 12 Jun. 1770. 14.) Er ligesom Fr. for Danmark 14 §. 5.) Af følgende Benaabinger svares ligeledes aarlig: imo) For de Sauger, som have Tiende: Frihed: af de Bords Værdie, som derpaa til udførsel er tilladt aarligen at Fiære, beregnet efter Markets Priis. 2do) Af Berg og andre Værker, som have nogen Remission 03 (*) Cfr. Resol. 28 Febr. 1769 og K. Br. 26 Aug. 1775. (†) See R. Br. 2 Jul. 1768, Rescr. 31 Jul. 1789 00 31 Aug. 1792, V. Deel. G Fr. om Paabud af Gage c. f. Nge. 5-8 §. 14 Maj. og Frihed for Told og Tiende: Ligeledes af sammes Beløb. 6, 7 og 8.) er som Fr. for Dmark 5, 6, 7 §. 14 Maj. 14 Maj. Von. Wegen der außerordentlichen Steuer von den Gages &c. in sämtlichen Kgl. Teutschen Provinsen. P. 63. Vdn. Betreffend die Einrichtung des General-Land- Wesens Collegii und die Anordnung einer Schleswig- Holsteinischen Land Commission für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rantau. p. 164. 25 Maj. (†) Kgl. Privilegium for Rasmus Langeland og øvrige Medinteressentere paa et Grønlands Compagnie. For fra Corseer at udrede 1, 2 a 3 Skibe paa Hvalfiske og Robbe Fangst under Grønland og Spidsbergen. Tilligemed R. Langelands Indbydelse til Grønlands Robbenslager Compagnie, som oprettes i Corsøer, bestaaende af 100 Actier, hver paa 100 Rdlr, tilsam men 10000 Rdlr, af 4 Mart. 1768. Samt Convention vedtaget af Interessenterne d. 21 17ov. 1768. Trykt under Titel: Indbydelse, Privilegium og Con vention ang. det i Corseer oprettede Grønlands Compagnie (*). Sorge 1768. Folio. 26 Maj. 3 Jun. 29 Jun. Gemeinschaftliche Von. wegen Einführung gleicher Maaße &c. p. 168. Pl. At de Recruter, som til de gevorbne Regis menter skal leveres efter Fr. 21 Aug. 1767, maae an tages, skiont de ere noget over 30 Aar; dog mane de ei være over 35 Aar gamle. (Ophævet ved Fr. 14 Sept. 1774). P. 68. Raadstue Pl. (Rente Kammer: Brev til Khavns Magistrat 25 Jun.) Ang. Oppeborselen af Extra: (*) Dette Intereffentfab blev ophævet ved udgangen af Aaret 1776, og Stibet blev solgt til den Islandse og Grenlandske Handel. Pl. ang. Oppebersel af Gage-Paabudet. Extra Paabudet af Gage og anden Embeds Judkomst 29 Jun. efter Sr. 14 Maj. P. 209. Samtlige Civil-Betiente ved Kammeret, Cancel lierne, Søe og Land Etaten, den Kgl. particulaire Kasse, Toldboden og Post-Kassen, som staae for Gage eller Pension efter Reglementet, kortes de befalede pro Cent, ligesom og Angivelserne paa deres øvrige Embeds Judkomster modtages ved Rente Rammeret, for sams me at beordre Zahl-Kammeret til Indtægt. De øvrige Betiente og andre Stadens Indvaanere, som under bemeldte Paabud ere begrebne, skal levere deres Angivelse inden 8 Dage i Raadstuen eller til Nodemesteren i det Qvarteer, hvor de boc. Pl. Betreffend die Ausweisungs- und Einkoppe: 30 Jun. lungs-Gebühren in den Aemtern Apenrade u. Augums Kloster. (Cfr. 29 Jul. 1773). p. 69. Pl. Bodurch die Einfuhr fremden Trahns in 2 Jul. Schleswig, Holstein, Rantan, Pinneberg und Altona verboten wird. (Cfr. Pl. 16 Mart. 1785). P. 72. Fr. Ang. en nye Landmaaling i Danmark (*). 9 Jul. P. 73. Til Agerdyrkningens Opkomst skal en nye Landmaaling over alt Agerland, Engbond, Skove, Moser :c., enten samme hører til Kiebstæderne eller under Amterne, saavel paa Kongens, som andres Gods i Danmark, under visse Commissariers Opsigt ved dertil antagne Landmaalere foretages; over hvert Sogn eller District specielle Karter forfærdiges, og Jorden efter sin adskillige Beskaffenhed sorteres og taperes samt anmer kes, til hvad Forbedring samme eragtes beqvem; dog uden nogen Hartkorns Beregning derefter nu at foretage Dette skal begynde i Sielland. Alle skal derudi gaae Commissarierne, Landmaalerne og deres Medhiel= (2 pere (*) Blev ved Resol. 3 Jun. 1772 indstillet indtil videre. Fr. ang. en nye Landmaaling i Dmk 1:8 §. 9 Jul. pere tilhaande, og maae ingen dem derudi under Kongens hoieste Unaade hindre eller opholde. 1.) Bender og andre Beboere skal, ligesom deres Jord kommer under Opmaaling (som Amtmanden paa Commissariernes Forlangende forud lader bekiendtgiøre) mode paa Aastedet, og angive deres Jord. 2.) Maar Commissarierne foretage Jordens Sortering og Taration, skal og vedkommende Jordbrugere efter Varsel møde og tilstedeblive. 3.) Giennemgang over be saaede Agre eller Enge med Afftiknings Stokke og Maale Kieden maae ej formenes dem; dog skal de ej mere, end nødvendigt, beskadige. 4.) De skal overlægge med Skovens Eier, hvor Linien bør falde, da alting der maae afhugges, undtagen Eeg og Bøg, som er over en Tomme tykke. 5.) De, som forflytte eller borttage Landmaalernes Stoffe og andre Mærker, straffes som de, der forrykke Markestiel. 6.) De paastødende Beboere skal og efter Varsel mode og anvise Sognenes og Byernes Grændseskiel. Naar ingen derpaa anker, forsynes samme med Skielstene, hvor de mangle, og en lovlig Forretning derever skal til Tinge læses eg protocolleres. Kan Commissarierne ej i Mindelighed Stridighederne om Skiellet bilægge, Skal samme afgiøres ved Lands Lov og Ret. 7.) Landmaaleren og hans Medhielp besorge selv deres Fortæring, men nyde efter Amtmandens Anviisning fri Logemente og Matteleie, saavel i Byerne som paa Hovedgaardene; I Kiøbstæderne anvises det af Stift: 8.) Landmaaleren skal efter Stifta amtmandens og Amtmandens Anviisning til hver Arbeidsdag frit have en bespændt Vogn og 3 Handtlan gere, hvoraf en skal være en aldrende markkyndig Mand. En Hest, om han den behøver, maae ham ej nægtes. amtmanden. RaadPl. om Oppebørsel af p. C. Afgiften. IOI. Raadstue-Pl. (Rente Kammer Brev til Khavns 25 Jul. Magistrat 19 Jul.) Ant. Oppeborsels Maaden af den paabudne p. C. (See Fr. 17 Jun. 1773. 2 §). P. 210. Pl. Hvorved det Almuen Sondenfields, 30 Jul. ved Fr. 3 Aug. 1756. 3 §, forundte fri Indkøb af Korn Vare paa Skibene bliver (saavel til Kiøbstæd= Borgernes som Land Almuens Beste) nøiere bestemt og indskrænket, saa at det vel herefter og indtil videre skal være Almuen eller Landmanden tilladt at fisbe Korn- Varer af de til de sondenfieldske Told- og Lade-Steder med benævnte Varer ankommende Skibe, og være ved kommende Skippere tilladt til Almuen ligemed Borgerne i Kiøbstæderne saavel i store som smaa Partier at udsælge deslige Korn-Varer, dog maae det ej skce i læn gere Tid, end alene 14 Dage efter Skibets Ankomst der til Stedet; men efter faadan Tids Forløb skal det være aldeles forbudet af deslige Skiberumme at udsælge Korn-Varer til andre, end Borgere og de til Handelen berettigede Kiøbmænd. (Cfr. Told-Fr. 1768. VI Cap. 6*). Gen. Told-Kammer og Commerce Coll. p. 78. Pl. Wegen des im Holstein künftighin aljährlich 22 Aug. zu haltenden Quartal und Landgerichts. (Cfr. Vorschrift 2 Maj. 1785). P. 180. R. Kammer-Pl. Om Oppebørselsmaaden af den ved 27 Aug. Sr. 14 Maj. 1768. 7 § paabudne p. C. At Debi torerne betale samme og igien mod Qvitteringens Aflevering afkorte det i Renterne. (See Fr. 17 Jun. 1773. 2 §). p. 80. R. Kammer-Pl. (Resol. 17 un.) Ang. et bestandigt 13 Sept. Korn-Magasins Oprettelse af Rug og Byg i Dram 63 men (*) See Rescr. 22 Sept. 1773. Cfr. R. 15 Aug. 1788, Canc. Br. 21 Mart. 1789, 5 Maj og R. 20 Aug. 1790. I02 Pl. ang. et Korn-Magasin i Drammen. 13 Sept. men og paa Kongsberg for Berg Almuen sammesteds. (See Reglement og Anordn. 28 Jul. 1774). P. 81. 28 Sept. 7 Oct. .11 Oct. 24 Oct. 26 Oct. I Nov. Raadstue: Pl. (Resol. 20 Aug.) Hvorved Havne-Fr. 18 Apr. 1744. 9 §, saavidt Bolværkernes Reparation angaaer, ertenderes saaledes: At naar Havne-Commissionen nodes til at Havne-Mesteren maae i Følge Fr. lade samme istandsætte paa Eierens Bekostning, skal Bekostningen hæfte paa Stedet og Grunden, ligesom andre publiqve Skatter og Afgifter, og paa samme Maade, i Mangel af godvillig Betaling, ved Ere cution inddrives; Og maae intet Skigde paa nogen Gaard eller Huus beliggende ved Canalerne i Kiøben havn antages til Protocollation uden Attest, at intet paa Stedet hæfter til Havne-Kassen, siden Bolværkerne henhøre til Stedet og Grunden, og dets Vedligehol delse angaaer det publiqve. p. 210. Hoieste Rets Patent for 1769. P. 84. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark f. 1769. P.93. Raadstue Pl., som igientager Pl. 9 17ov. 1735 om uberettigede, som antage nogen i Cuur. p. 211. Naadstue Pl. Om de Steder, hvor Roer og Se Ste-Mog uden Kiøbenhavns Porte skal aflæses. (See Pl. 6 Jan. 1777). P.213. Pl. At alle de vigtige Sager, som i Brand. Sr. for Danmark 24 Jan. 1761. VIII Cap. 3 og 5 $ ere anførte, skal forfølges, uden at passere anden In stants igiennem, og indstevnes lige fra Brand Retten til Høieste Ret, naar de Paagieldende ikke kan eller vil acquiescere ved Brand-Rettens Domme. (Saasom det i alle Tilfælde er samme Frs Mening, at forkorte Brand: Sagerne for at forekomme Omkostninger og Tide Spilde). Gen. Told Kammer og Commerce-Coll. P. 105. Kame Pl. ang. Salt Taxternes Efterlevelse. R. Kammer-Pl. (Resol. 1 Nov.) Ang. nærmere An: 19 Nov. stalter til Efterlevelse af Salt-Taxterne i Kiøbstæderne i Danmark, Khavn undtagen. (See Pl. 13 Febr. 1770). p. 102. (†) Fr. med hosfeiet Tarif over hvad i Told, 26 Nov. Consumtion og Accise skal betales i Dmark og Norge. [Gen. Told-Kammer og Commerce-Coll.]. Ravn. 4to. Forandret og nøiere bestemt ved de om Toldvæsenet siden udkomne Anordninger. 1. Cap. Om Toldbetienternes Embede og Pligt i Almindelighed. (See Pl. for Khavn 15 Nov. 1783). 2. 3. 4. 5. 6. 8. .. - 9.11 10. -- Told-Regnskaber og Ertracter. Stemplet Papiir til Told-Expeditionerne.(See Fr. 27 Nov. 1775). Toldbetienternes Skriver Penge. (See Pl. 18 Sept. 1777). Told: eg Lade-Stederne. Hvilke Der og Districter ere bevilgede visse Varers Ud og Indskibning uden for Kiob- og Told-Stederne. Friheder for Indvaanerne i Slesvig og Holsteen 20. ved deres Varers Fortoldning i Dan mark og Norge. (See Pat. 20 Dec. 1773). Hvorledes ved Skibes og Varers ind- og udgaaende Expeditioner ved Toldstederne skal forholdes samt hvad ved Angivelser, Inqvisitioner, Varernes Stempling og Fortoldning Skal iagttages. Om Vægt og Maal samt Veier og Maaler- Sedler ved Toldstederne. (See Pl. 23 Aug. 1780). Toldens Beregning og Oppeborsel, Varers Indførsel fra første Haand (See Oplags Fr. G 4 31 = Told Forordning 10 24 Cap. 26 Nov. 31 Maj. 1793. 4 §), visse Told-Friheder, same særdeles Tilfælde, Toldens Oppeborsel vedkommende. (See ang. Grændse-Toldskiellet, Fr. 18 Apr. 1792). 11. Cap. Om Laste:Penge ellerHavne-ToldensBetaling. Lastens Brydelse. 32. 13. De ved Indgaaende til Udførsel angivende fremmede ufortoldede Varer, og hvad derved (kal iagttages. (Cfr. Pl. 20 Nov. 1780, 30 Dec. 1780. II. I og III. 1, 2 samt 10 Jun. 1784). 14. Oplags-Varer og deres Frihed. (See Oplags= Fr. 31 Maj. 1793). 15. Passeer-Sedle paa fremmede fortoldede samt indenlandske Varer. (See Pl. 22 Jul. 1794). Strandede Skibe og Varer. 16. 17. 18. Visitation paa Her og Strandfider uden for Toldstederne, samt Strand - Visiteurernes og Toldbetienternes Forretninger. Confiscations-Tilfælde. 19.-- Straf fer dem, som antreffes med contra= 10.14 21.11 22 23.- 24. bande og Toldforsvegne Varer, samt hvorle des i andre Tilfælde Forbrydere med Straf eller Mulkt skal anfees. (See Fr. 25 Febr. 1771, Pl. 26 Jan. 1778, 16 Aug. 1783. og 14 Maj. 1785). Omgang med anholdte Varer, Confiscations= Processer og Confiscationers Deling. Extra Laste- og Rantson-Penges Betaling. Skibe Maalingen. De med Træelaft ladte Skibe i Norge, og Træelast-Toldens Betaling. Træelast-Tienden i Norge. (See Pl. 27 Maj 1783). 25. Cap. Told: Forordning 25:27 Cap. 25. Cap. Om Tiere Tiendens Oppebørsel i Norge. 26. 11 27. Consumtionens Oppebørsel i Dmark og Norge. (See de ang. Consumtionen siden udkomne Anordninger især Cons. Fr. f. Dmark 15 Oct. 1778 og Fr. om Brændeviins: Brænden og Malevæsenet i de norske Kiøbstæder 22 Jun. 1792). Accisens Oppebørsel i Danmark og Norge. (See Pl. 28 Dec. 1792). Tarif over hvad i Told, Consumtion og Accise skal betales. (See de i det alphabetiske Register under Toldvæsen Lit. B. anførte Anordninger). 26 Nov. Pat. Nach welchem in Schleswig, Holstein und 26 Nov. Pinneberg das Magazin-Korn, Heu u. Stroh f. 1769 bezahlet werden soll. p. 107. Gen. Fr. Ang. indenlands fabriquerede Kobbers 26 Nov. og Messing Varers Forhandling i Danmark. Told-Kammer og Commerce-Coll. p. 108. Cfr. Fr. 13 Febr. 1775 og derved anførte Com merce Coll. Br. 25 Mart. 1775. Gr. Saasom en og anden Misbrug i Henseende til den i Danmark hidtil førte Handel med Kobber: og Messing-Varer har indsneget sig, da de af Fabriqvernes Eiere antagne Handels- Betiente eller saa kaldte Robberførere selv have under de dem betroede Varer, især i Jylland, omført andre umerkede og uftemplede, der altsaa ikke fra fremmede og forbudne Varer have været at adskille, men som contrebande at ansee; Saa bliver, for at forekomme alt Underslæb i benævnte Handel, Kobber og Messing-Fabriqverne til Skade og Ødelæggelse, og underrette Told- og Rettens-Betiente om hvad Varer af det Slags, som de til Confiscation ved forefaldende Leilighed bør anholde, følgende b:= falet: $ 5 Ingen Fr. om indent. Kobber- Varer. 26 Nov. Ingen maae enten i Kiøbstæderne eller paa Landet i Danmark omføre Robber og Messing Varer til Forhandling, uden saadanne, som ere merkede med den Fabriques Stempel, hvor de ere fabriquerede, og som paa deslige Varers Forhandling ved egne Betiente og Commissionairer have erholdet Kgl. Bevilling. Til Hvilken Ende saadanne Handels-Betiente eller Robber- Forere al være forsynede med det Værks Eieres eller Interessenteres Constitution, af hvilke de til denne Handel vorde antagne; og anføres da i samme Consti tution den Bevillings Indhold, hvorpaa slige Betiente res Antagelse grunder sig, saavelsom Handels- Betien tens fulde Navn samt Fabriqvens Stempel og Mærker, hvormed de omførende Varer bør findes stemplede; hvilke Constitutioner til ydermere Sikkerhed indsendes til Gen. Told Kammer og Commerce Collegium, for der at vorde paategnede og authoriserede, saafremt de skal antages for gyldige. Desuden følger endnu med de Kobber og Meffing-Varer, som fra den Flensborgfte Fabriqve ved dens paa foreskrevne Maade antagne Betiente omføres til Forhandling, en Passeer Seddel af den Kgl. Told-Forvalter i Flensborg, ligesom og en Attest fra Magistraten sammesteds, hvori Stemplerne og Mærkerne paa Varerne tydeligen beregnes (cfr. Fr. 2 Aug. 1786. 5 § *); og maae da saavel disse som i Almindeligbed alle saaledes behørigen stemplede Kobber og Messing-Varer overalt i Danmark saavel i Kigbstæderne som paa Landet ved de dertil, som her fore Frevet er, antagne Betiente eller Kobber-Forere, uden Hensigt til hvad Foranstaltninger og Indskrænkelser der desangaaende forhen kan være anordnet, ikke alene ubehindret herefter udsælges i store og smaa Partier, men endog bemeldte Kobbers Førere være tilladt paa lovlig Maade (*) Samt Circul. 24 Apr. og 31 Jul. 1784. Fr. om indent. Kobber- Varer. Maade at opkiebe gammelt og forbrugt Kobber og 26 Nov. Messing til Omarbeidning ved den Fabriqve, i hvis Tieneste de staae. (†) Confirmeret Fundation paa en af nu væren- 9 Dec. de Interessentere, udi den d. 16 Febr. 1740 confirmerede civile og borgerlige Standers Enke Kasse i Khavn, oprettet Stiftelse for nedlidende Enker og fattige forældre eller Faderløse Børn, deres Underholdning og Opdragelse, under Direction af Magistraten i Khavn (i Følge Rescr. af samme Date). Cancell. Khavn 1769. 4to. Havne Commissions Pl. (Rescr. til samme 19 28 Nov.) Ang. Extension af gavne Sr. 18 Apr. 1744. 7§ (for at sætte Havne-Fogden i Stand til at regulere Stibenes Udlæggelse, ligesom det skeer med dem, der lægge ind i Canalen, saa at det ene ikke skal komme det andet i Møde og tilspærre Passagen). p. 111. Skipperne maae ej udlægge af y-gavno Canal, før de have meldt sig derom hos Havne Fogden og han har paategnet deres Bolværks: Seddel, at Bolværks: Pengene til Vedkommende ere betalte, samt ordonneret dem at udlægge, alt under samme Mulkt, som for Ind gaaende ved Fr. er fastsat. (Cfr. Pl. 22 Febr. 1782). Dec. 1769. Fr. Hvorved igientages, at den ved Fr. 14 Maj 5 Jan. 1768 af Capitaler paabudne p. C. alene skal svares af Creditor, uden i nogen Maade at komme Debitor til fast, m. v. Cancell. p. 3. Gr. Endskiont Sr. 13 Febr. 1767 befaler, at af de, siden den Tid, udlaante Capitaler ikke maae tages høiere Rente, end 4 af 100 aarligen, under den i Lo- ven Fr. ang. p. C. Afgiften. 5 Jan. ven fastsatte Straf, Hovedstolens Forbrydelse; og Sr. 14 Maj. 1768 tydelig viser, at den deri af Capitaler paabudne v. C. skal svares af Creditor; Ligesom og i Fald den, i Følge senere Placat, udlægges af Debitor, den da bør kortes i de til Creditor svarende Renter; hvoraf flyder, at alt hvis derimod foretages, er ulov ligt og forbudet, og at den Creditor, som ej gotgiør sin Debitor saadan Askortning, virkeligen oppebærer høiere Renter, end Loven og Frr. tillade; saa skal dog nogle Creditorer have ladet deres Debitoter selv udrede den p. C., eller den Deel deraf, som er forfalden uden derfor at ville taale nogen Afkortning i de, ved Obligationen, fastsatte Sienter; Ligesom andre og skal have betinget saadant af deres Debitorer; Thi bliver, for at forekomme lig utilladelig Omgang, her med følgende befalet: Den ved Fr. 14 Maj. 1768 af Capitaler paabudne p. C. skal, efter dens tydelige Ord, spares af Creditor selv alene, uden i nogen Maade at komme Des bitor til Laft, stient den, for desto større Beqvemme ligheds Skyld, fræves og oppebæres af Debitor; saa skal og de Creditorer, der allerede have ladet deres Debitorer udrede denne p. E., eller den deraf forfaldne Deel, uden derfor at tilstaae dem Afkortning i Renterne, strax efter denne Frs Publication, eller i det seneste ved Renternes Erlæggelse til førstkommende Termin, tilbagegive eller gotgiere Debitorerne det, de saaledes urettelig have oppebaaret af dem, saavelsom alt hvad Debitorerne, i den Henseende, for dem kunde have udlagt; hvorimod de for den Tiltale efter Loven, som de ellers have fortient, for denne Gang maae være befriede. Men findes de heri forsommelige, eller nogen herefter befindes, at have ladet sin Debitor udrede ommeldte p. C., uden at have gorgiort ham samme Fr. ang. p. C. Afgiften. samme i Renterne, da skal saadan en Creditor, som 5 Jan. den, der oppebærer hoiere Renter, end Loven og Frr. tillade, tiltales til at lide Straf efter D. L. 5-14-5. (†) Forandrings- og Forbedrings-Poster i Pl. 9 Jan. ang. Brandforsikrings Kassen i Khavn 8 Jun. 1733 (forfattede af denne Kasses Committerede og Directeu rer, grundende sig deels paa Rescr. til Khavns Magistrat 17 Sept. 1756, og deels paa de ved denne Kasse holdte General Forsamlinger og derved tagne Resolutio ner (*), udstedt af Khavns Magistrat). Khavn. 410. 1.) Isteden for at Pl. 8 Jun. 1733. xv post fastsætter, at hver 25 de Interessent skal af Qvarterets Indvaanere udnævnes imellem dem selv til at møde i General Forsamlingerne, skal der være 10 Interessentere af hvert af Stadens 12 Qvarterer; hvilke 120 Interessenter skal være authoriserede i alle de holdende General Forsamlinger at præsentere det hele Interessentskab saaledes og paa den Maade, som forberørte xv Post indeholder; dog at intet af Vigtighed, som angaaer Ressens Fond, i Følge Rescr. 17 Sept. 1756 beslut tes eller afgiores uden Magistratens foregaaende Overlæg og Samtykke; og maae alt, hvis saaledes vedtages og besluttes, være ligesaa kraftigt, som det heri var indført; Saa skal og alle Proponenda til Gen. Forsam ling først Magistraten communiceres. Near ellers nogen af fornævnte 10 committerede Interessenter enten afstaaer sin Eiendom eller døer, skal de øvrige Com mitterede være berettigede, i den afgaaendes Sted at udvælge en anden af Qvarterets Indvaanere, hvilket da Directionen tilmeldes. 2.) Af de i 1 § om meldte committerede Interessentere udnævnes een af hvert Qvarteer at være Deliberations Committeret, (*) Approberet af Kongen ved Rescr. 23 Dec. 1768. der. Forbedr. i Khavns Brand-Ass. K. 2:4 §. 9 Jan. der skal være berettiget til, saa ofte det fornødent eragtes at erkyndige sig om Kassens Tilstand, og paasee, at Regnskab hvert Aar bliver sluttet til 10 Sept. og inden næstfølgende sidste April revideret; Og naar noget forefalder, som Directeurerne finde fornødent med dem at overlægge, da efter Anmodning at samle sig med dem, for derover med hinanden at ventilere, eg naar det er Ting af saadan Beskaffenhed, der ikke taaler Ophold eller tillader at oppebie den til General Forsamlings Holdelse fornødne Zid, da saadanne Poster conjunctim med Directeurerne per plurima at fastsætte, og resolvere hvad best eragtes; dog at ikke noget af Vigtighed, som angaaer Kassens Fond, maae besluttes eller afgiores uben Magistratens foregaaende Overlæg og Samtykke, efter I §. 3.) Det forbliver derved, ligesom det i mange Aar har været, at 5 Revisores i General Forsamlingen per plurima udnævnes til at revidere Con toirets Boger med Bilager og Documenter, hvorover de aarlig forfatte en udførlig Revisions Forretning, som i næste General Forsamling oplæses, og naar da alting befindes rigtigt, bliver vedkommende Directeurer og Betiente af de committerede Interessentere i Protecollen vedbørlig quitteret. 4) Til forsikring i ulykkelige Tilfælde af Jidsvaade, saavelsom Torden og Lynilds Skade, indtages ligesom hidtil uden For skiel alle inden for Khavns og Christianshavnsporte og Volde værende eller kommende Huse eller Gaardes Bygninger samt Mollerne paa Voldene; hvorfra dog undtages Portraiter, kostbare virkede Tapeter, indmurede Speile, og stærke Forgyldninger, med andet saadant mere; Saa maae og ingenlunde nogen anden Slags Bygninger eller Eiendomme, af head Navn næv nes fan, som enten nær ved eller langt fra uden for Khavns eller Chavns Porte og Velde ere beliggende, antages, Forbedr. i Khavns Brand Ass. K. 4:5 §. III. antages, eftersom de her værende Bygninger og Eien: 9 Jan. domme, som endog dagligen tiitage og forøges, ere af saa considerabel Værdie og Importance, at Societets: Kassens Fond deri kan have fuldkommen nok at løbe Risico for, uden at melere sig med andre uden for Staden værende, som man ikke kan oversee, eller i ulykkelige Tilfælde af Ildsvaade med Brand Anstalter komme til Hielp. 5.) Naar et Guns, Gaard eller 17olle forlanges forsikret, maae i den ved Con toiret dertil brugende trykte Formular anføres, i hvad Gade, Qvarteer og Matriculs Nummer samme i havn eller paa Chavn er beliggende, som af Eieren unders skrives; og maae ej mere, end cet Huus eller Eiendom, drages tilsammen under een Asseurance Police, med mindre det kan være cen eller flere Vaaninger, som under een Hovedgaards Grund-Tayt og Matriculs Nummer med hinanden ere incorporerede; hvorefter 2de Mestere, nemlig en nur og en Tommer Mester, som af Directionen selv antages og beskikkes, hvem den dertil finder best duelig og beqvem (efterdi det er Di recteurerne paa Societetets Vegne fornemmelig om at giore, at de saavel i dette som andre Tilfælde med ret sindige og paalidelige Vurderingsmænd blive forsynede), efter Directeurernes Anordning ved Bogholderen beor dres, i 2de af Directeurernes Overværcise at beskrive og tapere saadan til Affeurances Antagelse begiert Eiens dom, hvorved Mesterne efter den dem meddeelte Instruxes Tilhold især noie have at iagttage, at hver Bygning for sig speciel anføres, hvorledes samme er fitueret og beliggende, om det er massiv Grundmuur, Blandingsmuur, Eege- eller Fyrre-Bindingsværk, hvor mange Fag eller Alen lang og dyb, hvor mange Etager hoi, samt Qvist, Kielder og Værelser, hvorledes disse sidste ere indrettede med Panect, Betrak, Gibsning, Kakkels Forbedr. i Khavns Brand Aff. K. 5.6 §. 9 Jan. Kakkelovne med videre; og maae Vurderingen ikke straffe sig videre, end til Bygningen i sig selv med sin paastaaende Grund og nyttig Gaardsrum. Derefter skal Mesterne neie og upartist, saaledes som de trøste sig til, naar paaæskes, med Eed at kunne bekræfte, hver Bygning for sig til sin visse Summa calculere og an face, og endelig til Slutning anføre alle Bygningerne under een General Summa; Hvilken deres Forretning, naar den af de tilstedeværende 2de Directeurer er bi falder og samtykt, de ufortøvet under deres Hænder beskreven til Contoiret indlevere, som derefter af forbemeldte Directeurer underskrives. Naar saadan en Eiendom effer Bygning cengang er bleven vurderet og tilfulde forsikkret, maae derover ikke siden skee hoiere Vurdering eller Asseurance, med mindre det af Directeurerne ved Eftersyn kiendelig kan erfares, at paa Bygningen, siden forrige Vurdering, nogen særdeles merkelig og betydelig Forandring, nye Indretning, Fors bedring eller Tilbygning er skeet, efterdi Reparationer ikke mane komme i Consideration til boiere Vurdering eller Forsikring; Men over de Eiendomme, som før 1748 ere vurderede, hvilke Forretninger ikke indeholde Bygningernes specielle Indretninger, maae, naar for 6.) Om en Inlanges, tages nye Vurderinger. teressent ved en eller anden af sine affeurerede Bygnin ger lader giøre nogen betydelig forandring, eller og nedbryder samme, for i Steden igien at opsætte en nye, maae saadant, til dens egen Sikkerhed i Tilfælde af Ilosvaade, ufortøvet til Contoiret skriftlig indbe rettes, paa det de 2de Mestere, som forrette Affens rance-Vurderingerne, i Directeurernes Overværelse kunde tage samme i Dicfyn; for paa Eierens Bekostning en ten paa forrige Vurdering at anføre og taxere den i saa Maade giorte Forandring, eller og, saafiemt fornedent giøres, Forbedr. i Khavns Brand Ass. K. 6-7 §. giøres, om det ellers er af nogen betydelig Vidtløftig: 9 Jan hed, at forfatte en nye Vurderings Forretning i den forriges Sted, hvorefter Affeurancen i Følge den skeete Forandring kan reguleres og fastsættes; paa det man altid kan være oplyst om, naar Ildsvaade indtraf, hvorledes Bygningerne have været beskafne og indrettede før Ilden paakom; Tager nogen heri Forsømmelse, mane han selv tilskrive sig den deraf i ulykkelige Tilfælde flydende Skade. Skulde det ellers forekomme, at en eller anden affeureret Eiendom saaledes befandtes, at den enten af Elde eller i Mangel af Separation stod paa Said, og i saa Maade maatte i Værdie vidt undergaae den derpaa tagne Affeurance; Saa (for ikke at give nogen Anledning til derfor at see samme af Ild fortæret, til utilladelig Fordeel for sig og Præjudice for Societetet) skal det være Directionen i saadan Henseende tillade at lade Eieren af slig en asseureret Eiendom advare, at han inden en vis Tid sætter samme i vedbørlig Stand; da han i manglende Fald maae taale, at Asseurancen til Eiendommens da værende Værdie nedsættes, som dog først tilkiendegives Panthaverne, der ikke noget, i ulykkelige Tilfælde af Ildebrand, i deres Laan bør afgaae, for saavidt Kassen er pligtig i Følge Policen at udbetale. 7.) Naar et affeureret uus eller Eiendom af Eieren er anmeldt, ved Jidebrand eller ved Zedrivning til at forekomme Ilden, at have taget liden eller stor Skade enten paa Tag, Fag, Skilderum, Bielker, Betræk, Paneel, Gibsværk eller andet deslige Bygningen tilhørende, som efter Vurderings Forres ningens udvisning under Asseurancen er indbegreben, bliver saadan Skade af de 2de ved Asseurance-Forret ningen værende Mestere, efter den dem dertil givne Ordre, i Directeurernes og Bogholderens Overværelse efterseet, hvori samme bestaaer, og derover forfattet ent V. Deel. reta Forbedr. i Khavns Brand-Ass. K. 7:8 §. 9 Jan. retsindig og nøiagtig speciel Forklaring og Beregning, hvad Sorter af hvert Slags Materialier, samt Arbeids -Løn og Omkostninger til at sætte Bygningen i forrige Stand igien, kan komme til at koste. Maar da saadan Calculation og Beregning af bemeldte zde Kassens egne antagne Mestere under deres Hænder til Contoiret er indleveret, og Directeurerne paa Kassens Vegne ej finde noget deri at udsætte, communiceres det den Skadelidte, og saafremt samme dermed ligeledes er fornøiet, udbetales Skaden af Kassens Fond, i Proportion af den forsikkrede Summa imod Vurderingens complette Summa, med 2 p. C. Rabat, efter den der over ved Contoiret giørende Beregning; Og naar den udbetalende Skade er 100 Rdlr eller derover, da ud gaaer saa meget af Risico Summen, som udgiør en Netto Summa af hele 100 dir, der og saaledes paa Policen afskrives. Men dersom den Skadelidte ej med saadan Vurdering eller tilbuden Summa var forngiet da (til at forekomme al Dispyt imellem Kassen og de Asseurerede) skal Directeurerne have fuldkommen Magt og Ret til for Kassens Regning, ved hvem de finde meest billig og beqvem, eller og ved offentlig Lici tation, at lade den skeete Ildebrands Skade ufortøvet, og det snareste mueligt, sætte i saadan Stand igien, som den, før Ildebranden paakom, havde været, og det conform med den Vurderings: Forretning, som ligger ved Kassen og er taget, da Affeurancen steede, og om det maatte forlanges, da ved en lovlig Syns Forret ning at overleveres, hvilket er det yderste nogen retsins dig Asseureret kan eller bør forlange, hvorfore han og dermed bør være forneiet. 8.) Skeer saa stor Il debrands Skade paa een, flere, eller alle Bygninger af en forsikkret Eiendom, saa at det ved saadan Besigtelse, som 7 § emmelder, befindes at Skaden ved Hielp af ReForbedr. i Khavns Brand Ass. K. 8 §. Reparation og videre Ombygning, enten af Eieren selv 9 Jan. eller Directeurerne paa Kassens Vegne efter 7 §, ikke kan sættes i forrige Stand igien, men at alt hvad af Ilden kunde fortæres var lagt i Aske og aldeles ruine ret, saa at alle Bygningerne af Directeurerne ikke anderledes end som for total Skade kan ansees og anta ges, betales den asseurerede Summa fuldt ud imod 10 p. C. Rabat, efter den ved Contoiret derover giø rende Beregning, og Directeurernes Udgifts-Ordre, da Policen som mortificeret extraderes; hvorimod den Asseurerede beholder Grunden, og saavidt som for Rudera kan ansees, som er Affeurance Kassen uvedkommende. Og paa det ingen Dispyt i Fremtiden skal indløbe om, hvad egentlig under Grund og Rudera skal forstaaes, da skal i og for sig selv alene derunder være begreben den ganske Gaards eller Huses Grund tilligemed Bygningernes Fundamenter ligemed Jorden og Horizonten, der fielden tage nogen synderlig Skade, og kan være brugelige igien til ligesaa god Bygning, som derpaa tilforn har staaet, følgelig mere end Equivalent nok til at refundere de 10 p. C. Rabat, som ved total Skade i den asseurerede Skades fulde Udbetaling affor tes; Men hvad som af faste Muure oven for Grunden, Qvader af hugne Kampe, Sand- og Marmor Stene eller Støtter, Muurstene, Skorstene eller andet mere, som oven over Jorden eller Horizonten kan være ble ven efterstaaende og tilovers; Jtem Rakkelovne saas velsom andet Jern, Robber, Tin, Blye eller andre Metaller med andet mere, af hvad Navn nævnes fan, og som har været de asseurerede Bygninger vedkommen de og under Affeurancen indbegreben og i Vurderings- Forretningen mentioneret, skal, som ikke mere end billigt, alene tilhøre Affeurance-Kassen, efterdi den virkelig i Gierningen derfor giver fuldkommen nøiagtig Va= § 2 luta 9 Jan. luta og Betaling. Og saafremt Directeurerne paa Kassens Vegne, efter billig Taxt paa begge Sider, med den asseurerede eller Grundens Eier derom kan blive enige, maae samme overlades; Men i vidrig fald giøre Directeurerne sig for Kassens Regning saadant overblevet saa nyttigt, som de best veed og kan, imod saadan total Skades Udbetaling, som forhen er meldt. I hvilken Henseende det ikke maae være tilladt enten Eieren eller andre, naar Ildebrand efter denne og 7 § tilfoier nogen asseureret Eiendom Skade, at foretage sig nogen Zedrivelse paa det fra Ilden overblevne, eller noget deraf bortføre, undtagen saavidt den nødvendige Oprydning til Jlbens Dæmpelse udfordrer, førend Contoiret først er tilmeldt, som uden Ophold. maae free, at Skaden er skeet, og samme i Overværelse af Directeurerne er efterseet, samt afgiort, hvad Kassen for den skecte Skade vedkommer at svare.

9.) Naar der af den asseurerede Summa efter pl. 8 Jun. 1733. IV og vi post er betalt præmie 1/8 p. C., og til Contoirers Underhold 2 Skill. hvert 1/2 Aar i 8 Aar, svares derefter ikkun halv saa meget, nemlig hvert 1/2 Aar. 1/10 C. Præmie og 1 Skill, til Contoirets Underholdning af hver 100 Rdlr, i de næstfølgende 5 Aar; Men naar saaledes er svaret Præmie og til Contoiret i 13 fulde Aar, meddeles den Affeurerede paa Policen Directeurernes og vedkommende Betienteres generale Qvittering, da intet videre betales, forend med Eien- dommen skeer Forandring efter 10 §.

10.) Naar nogen ved Kiøb, Arv, Egteskab eller i andre Maader bliver Eier af noget affeureret uus eller Gaard, skal han samme paa Contoiret inden 6 Maaneder anmelde og sit Navn paa Policen lade antegne, og derfor efter pl. 8 Jun. 1733. VII Post betale 2 Rdlr Indgangspenge. Og paa det Kassen kan være forvisset om denne Forbedr. i Khavns Brand Ass. K. 10:13 §. denne Betaling, antages intet Skiøde til Tinglæs: 9 Jan. ning, uden derved efter Pl. 13 Jun. 1747 enten fo revises Policen med behørig paategnet Qvittering for Præmien og Indgangsvengene, eller og, om Eiendommen ikke er asseureret, Attest fra Contoirers Bogholder, hvilken Attest Vedkommende uden Betaling meddeles. 11.) Isteden for at Affeurance Retten, i Følge Pl. 8 Jun. 1733. III Post 6 §, skulde bestaae af 2de Magistrats -Personer, de 5 Kassens Directeurer og 2de af det Qvarteers Interessentere, hvorfra Sagen reiser sig, skal nu s af de Deliberations Committerede sidde i Ketten isteden for de 5 Kassens Directeurer. (See Fr. 15 Jun. 1771. 1 § og Canc. Br. 21 Sept. 1771). 12.) I Følge Rescr. 7 Dec. 1731 er det anordnet og bevilget, at saavel Forsikrings-Brevene eller Policerne som Qvitteringer og alle andre Documenter, som fra Directeurerne ved denne Brand-Asseurance-Societets: Kasse udgives, Kassen og Værket i sig selv betreffende, maae og skal paa slet og ustemplet Papiir vorde erpederede og udfærdigede. 13.) Til Brandvæsenets destobedre Istandsættelse og Vedligeholdelse, udbetales af denne Kasse for de Interessentere, som af deres asseurerede Eiendommes første forsikkrede Summer have i 13 Aar contribueret til Kassens Fremvert, den af dem aarlig reqvirerende Lygte og Sprøite: Skat; Hvilket ligeledes skal skee for dem, hvis 13 Aar her efter udløbe; Saa gives og desuden et Tillæg til Brandvæsenets Bestridelse af rooo Rdlr aarlig. I alt øvrigt forbliver det ved pl. 8 Jun. 1733, som tilligemed disse Forandrings- og forbedrings Poster samlet udgiør en Fundation for dette Societet. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 Jan. 13 Jan.) At det skal være den jødiske Nation i Khavn $3 aldeles Pl. ang. Emelte-Ovne og Digler. 23 Jan. aldeles forbudet Herefter i deres Huse at have Smelte: Ovne og Digler c. p. 196. Gr. Da den daglige Erfarenhed viser, at der i Henseende til Guld- og Sølv: Smeltning behøves al muelig Forsigtighed, baade for at forekomme Sorfalsk ning derved, saa og for at hindre Danske mynters Smeltning og at opdage Tyverier; Saa bliver, for uden hvis herom er foranstaltet ved Pl. 8 Febr. 1745 samt 4 270v. 1761, end videre anordnet følgende: Det skal være den jødiske ation i Khavn alde les forbudet, herefter i deres Huse at have Smelte Ovn og Digler, til hvilken Ende de inden 14 Dage skal til Johannes Jagenreuther (*) levere alle de Smelte Digler, som i deres Huse forefindes, uden nogensinde derefter at forlange samme tilbage; Dog skal det derhos staae i Jodernes eget frie Valg i Frem tiden, hvad enten de vil selv betale de Digler, som Jagenreuther bruger til at smelte i for dem, imod at han, saalænge Diglerne til Smeltning ere tienlige, bliver enhver til sine ansvarlig, og for saa mange, som efter Smeltningen forblive i hans Forvaring, meddeler enhver for sig et Beviis, da hver af dem desuden kan forsegle fine til Sikkerhed, paa det ingen andre skal bruge dem; eller og de heller see, at Jagenreuther selv anskaffer de dertil fornødne Digler, imod at de, der vil have noget smeltet, betale ham for Digels Anskaffelse 2 Sk. af hver Mark eller 16 Lod Guld eller Sølv, som han smelter; Ligeledes skal det være bemeldte jødiske Nation, under en efter Guldets eller Sølvets Qvantitet proportioneret og betydelig Straf, aldeles formeent herefter paa deres egen Haand eller i deres egne Huse at foretage sig enten nogen Slags Guld eller Sølv Smeltning, eller de i Smeltningen

• See Bevil. 11 Febr. 1785.

til Pl. ang. Smelte Ovne og Digler. til Gulders og Sølvets Renselse behøvende Operatio: 23 Jan. ner, hvad enten saadant skeer paa Test, Retort, Gul dets og Sølvets Adskillelse fra hinanden, eller under hvad Navn sligt maatte være, saavelsom og til nogers Omforarbeidning, forinden det hos Jagenreuther under den anbefalede Examination er smeltet, at sælge eller afhænde hvad forarbeidet Guld og Sølv, som de indkiøbe, hvilket ikke, uden foregaaende Smeltning kan omforarbeides, og er just det, der under Smelts ningen skulde eramineres; Og da intet sammensmeltet Guld eller Sølv kan blive solgt, forinden dets Gehalt af Værdie-Mesteren vorder prøvet, og Eieren bekiendtgiort, saa (for at faae desbedre Kundskab om Smelt ningens Misbrug) er det end ydermere befalet, at vær die: eller Probeer efteren skal anholde alt fra Joder og Particulaire sammensmeltet eller paa Test eller i anden Tilfælde sammentsbet Guld eller Sølv, som ham til Probering vorder leveret og ej med Jagenreuthers Stempel er forsynet, og samme behorig bekiendtgiore. Fr. Hvorledes med Udpantninger og Executio: 31 Jan. ner for efterstaaende Kgl. Skatter paa Landet i orge herefter bliver at forholde. Til Lettelse for Almuen og Sikkerhed for de Kgl. Intrader, samt at forebygge Misbrug ved Inddrivelsen. (See Fr. 18 Apr. 1781). P. 5. Anordn. om Tingenes Holdelse i Guldals 3 Febr. og Ørchedals Fogderier i Trondhiems Amt. Cancell. P. II. Boste Tingene, som efter Anordn. 16 Jul. 1756 Bleve holdte i Guldals og Ørchedals Fogderier, ophøre formedelst de besværlige Veie; hvorimod Almuen sammesteds svarer kun af det forhen erlagte Tinghold. Og skal de aarlige Vinter: og Sommer-Tinge, til Beqvemmelighed og lettelse for Almuen, i bemeldte 2de 4 Fogde= Anordn. om Tingene i Guldals &c. F. 3 Febr. Fogderier, for Fremtiden bestandig holdes paa efters revne Tider og Steder: Vinter Tin | Sommer Tin- I Guldals Fogderie. gene. gene. For Meelhuus Tinglang. 8 Febr. 23 Jul. Flaae og Hørlandet. 9 og 10Dito. 24 og 25 Dito. Støren og Hørrig. Segnedalen. = 5 Dito. 27 Dito. 3 og 4 Dito. 28 og 29 Dito. Singsaat. = = I Dito. 31 Dito. Holtaalen. P 30 Jan. 2 Aug. Walen. " 27 0928Dito. 4 og 5 Dito. 8 Febr. 15 Febr. 20 Febr. 20 Febr. 27 Febr. Drchedals Fogderie. Drchedalen. Meldalen. Renneboe. Opdalen. F = F 5,6 097 Mart. 115,16,17 Aug. 1, 2, 3 Dite. 19,20,21 Dito. 26 og 27 Febr. 23 og 24 Dito. 22, 23, 24 D. 26,27,28Dito. Indfalder nogen af disse paa en Søn- eller Hellig Dag, skal næste Sogne-Dag være rette Ting og Tægte= Dag. Pl. Betreffend die Angabe der durch Husum Stadt und Amt gehenden Pferde und des Viehes bey der Zoll Stätte zu Husum. P. 13. Bes Liste paa Consulerne. p. 16. Nähere Anordn. wegen Einführung gleichen Maa- . in Holstein. (Cfr. Vdn. 25 Apr. 1771), p. 29. Von. wegen Einführung eines ordentlichen Schuld- und Pfand-Protocolls im Amte Segeberg. p. 32. Vdn. Daß im Amte Segeberg das Vorrecht des Brautschatzes der Ehefrauen, wornach er in Concurs= Fällen den protocollirten Forderungen gleich geachtet worden, nach diesem nicht mehr Statt finden solle. P. 50. Ven. Daß im H. Holstein von den Bescheiden der Ober: Beamten und Guths Obrigkeiten, wie auch der Von. weg. Bescheiden d. Ob. Beamten. der Bürgermeister oder Prætoren in den Städten, nach 27 Febr. diesem innerhalb 10 Tagen an die ordentliche Gerichte zu provociren sey. P. 165. Pl. Aug. en nye Told Forordnings og 28 Febr. Tarifs Indførsel og Brug for Danmark og Norge; dat. Paris d. 26 Lov. 1768, som skal begynde i Dan mark den 10 Apr., i Norge den 1 Maj. Gen. Told- Kammer og Commerce-Coll. p. 22. Nähere Anordn. wegen gleich. Maaßes t. in 6 Mart, Schleswig (cfr. Von. 2 Maj. 1768). P. 52. Regt. Wornach der Deich Amts:Secretaire und 7 Mart. Landmesser in Oldenburg und Delmenhorst die jähr liche Gage und Didten, item Accidentien und Spor tuln zu erheben hat. p. 23. Nähere Anordn. weg. gleich. Maaßes c. f. Rantau 8 Mart. (cfr. Von. 25 Apr. 1768). P. 55. Vdn. Wegen des den ersten, Chirurgis und 13 Mart. Apothekern, respective in Ansehung des Arztlohns und Arßzeneyen, bey Concurfen, zukommenden Vorzugs. Für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Rangau (cfr. Extens. 2 Maj. 1792). P. 58. (†) Extensions Privil for Isenkræmmer-Latt: 21 Mart. get paa Raadvad Dams Værker i Jægersborg Dvrehauge (*). Gen.Commerce-Coll. Bagi Privil. 12 Maj. 1767. (†) Confirmation paa en af Isenkræmmerne i 21 Mart. Khavn d. 9 Mart. 1768 indgaact Forening ang. det dem tilhørende og i Jægersborg Dyrehauge beliggende Raadvad Dams Værk. Gen. Commerce-Coll. Khavn. 800. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Apr. 31 Mart.) At det skal være alle Ridende og dem, som 525 (*) See Canc. Br. 3 Aug. 1771. Fiore Pl. om Trottoirerne i Khavn. 3 Apr. fiare Dragter paa Trilles eller Hiul-Bore, ganske forbudet at passere Trottoirerne; saa maae ej heller nogen, naar de hvile med deres Dragter, slænge eller sætte samme paa Troftoirerne; men naar nogen befin des at handle herimod, da hver Gang (foruden at erstatte Eieren, der maae holde Trottoirerne som sit Fortoug i Stand, den lidte Skade) at betale en Mulkt til Politie-Kassen, efter Politiemesterens Kiendelse og Sagens Omstændigheder. Saasom Trottoirerne derved lide Skade, og de Gaaende, for hvem Trottoiverne især ere indrettede, hindres i deres Gang. (Noiere bestemt ved Pol. Pl. 11 Dec. 1790 *). p. 198. 5 Apr. 11 Apr. Gen. T. Kammer og Commerce Coll. Pl. (Resol. 28 Mart.) Hvorved Told og Consumtions: Betienterne i Khavn tillades ved havende Mistanke om Tolds og Consumtions Svig at lade opskibe de saaledes mistænkte indkommende Fartøier, uden at lide Tiltale for foraarsagede Omkostninger eller Ophold, naar virkelig Tolds og Consumtions:Svig derved vorder opdaget. Men hvis ikke: forbeholdes Vedkommende deres Tiltale til dem efter Told-Fr. 1768. I Cap. 20 §. p. 61. Fr. Ang. Solv og Guld i Broderie, Galloner, Kniplinger, Balletter og Knapper paa indenlands fabriqverede Varer at maae bæres, naar samme Galloner 20. her i Rigerne ere forfærdigede. Paa det enhver, saavidt det almindelige Beste det tillader, fan see sin Frihed uindskrænket, og ingen Adgang til æring sig betagen. Dog maae dette ej begynde før 1 Nov. 1769. I øvrigt skal de forrige Anordninger, saavidt de ej her ved ere forandrede, uforanderlig forblive, og denne Til ladelse i ingen Henseende extenderes eller misbruges, men (*) Cfr. Canc. Br. 7 Dec. 1782. Fr. ang. Guld og Selv paa Klæder. men alle de især mod fremmede Fabricata og Varer giorte 11 Apr. Forbudde skal noie efterleves. (See Fr. 20 Jan. 1783). p. 63. Fr. Hvorledes Odels: og Selveier Bon: 14 Apr. der i Norge maae Eifte og dele deres ciende og paa boende Gaarde imellem deres Børn. Cancel. p. 64. Gr. Da der, paa nogen Tid, jevnlig ere indkom ne Ansøgninger fra Odelss og Selveier Bønder i Norge, om Tilladelse at skifte og dele deres eiende og paaboende Gaard i flere Parter imellem deres Børn, uden at den den ældste Søn eller Datter tilkommende Alasædes Net deri maatte være hinderlig; Og da saadan Deling af Gaardene er fordeelagtig saavel for folkemengden, da flere Familier derved faae Leilighed at nedsætte og ernære sig, som for Jordebruget og Agerdyrkningen, da den Jord, hvis Eier ikke har mere, end han selv fan oversee og behandle, rimeligviis maae blive bedre anvendt og dyrket, end den Jord, hvis Eier har mere deraf, end han selv kan overkomme og bruge; Saa bliver (til Fordeel for Landvæsenet og Agerdyrkningen i Norge, og for at befrie de norske Underdanere, især Odels og Selveier Bønderne, for den Tids- og Penge- Spilde, det medfører, naar de, i hvert enkelt Tilfælde, skal søge Dispensation og Bevilling) følgende anordnet: Naar en Odels eller Selveier Bonde befinder, at Hans Hoved Bolle, som efter hans Dod Fulde tiltrades af hans ældste Søn eller Datter, hvad enten samme tilforn har været deelt eller ej, var af den Størrelse og Beskaffenhed, at flere familier sig derpaa kunde ernære, skal det være ham tilladt, at dele samme imellem hans Børn i 2de eller flere Parter, og det uden at enten Odels Retten eller den, den ældste Søn eller Datter tilkommende, Aasades Ret deri maae være hina derlig; da derimod enhver af Børnene faaer Aasades Ret Fr. om Selveier-Gaardes Deling i Nge. 14 Apr. Ret til den Part af Gaarden, som ham af Faderen er tillagt; Dog skal ved saadan Deling iagttages, at den ældste Son eller Datter, som ellers efter Loven var berettiget til hele Aasædet, ikke maac tildeles mindre, end den halve Part af den Gaard eller Gaarde Part, som var Hoved Bøllet; ligesom de øvrige parter, i hvilke Faderen har fundet for got at dele Gaarden, og bør tilfalde de andre Børn i den samme Orden, som de vare berettigede til Hoved Bøllet, saa at en yngre af samme Kion ikke deri foretrækkes en ældre, imed dennes Villie og Samtykke; Desligeste skal det staae til Faderen, hvad enten han i levende Live vil iværksætte saadan Gaardens Deling, eller og han alene vil anordne, hvorledes dermed skal forholdes efter hans og Gu strues Død, da han, i dette sidste Tilfælde, derover forfatter et skriftligt Document paa 24 St. stemplet Papiir, som af ham selv med 2de Vitterligheds Vidner underskrives og forsegles, og hvori han fastsætter, hvorledes og i hvor mange Parter Hoved Bollet bør deles til hans Bern; Da saadant Document derefter, for desto større Visheds og Sikkerheds Skyld, til Tinge bor læses; men Delingen i sig forrettes og fuldføres af Sorenskriveren med 4re dertil udnævnte upartiske Laug Rettes Mænd, som noie beskrive, hvad der af Gaardens tilliggende Skov, Mark, Ager, Eng og Fæ drift, med videre, skal tilhøre enhver Part, samt hver meget af Gaardens Skyld og øvrige Byrder, i Forhold af dens Størrelse, derpaa skal hæfte; Hvorpaa Forret ningen skal læses til Tinge, og en Gienpart deraf leveres Stedets Foged, som anfører Forandringen, til Efterretning for Rente Kammeret, i hans ved Regnskabet aarlig indsendende Extract Matricul. For saadan Forretning maae Sorenskriveren ikke fordre eller modtage mere, end hvad ham ved Reglem. 24 Febr. 1708 Fr. om Selveier Gaardes Deling i Nge. 1708 og Rescr. 23 Aug. 1754 for en Aastads-Forret: 14 Apr. ning er tillagt. Von. Wodurch der Gebrauch der im Lande verfer: 18 Apr.. tigten silbernen 1. goldenen Treffen, Borten, Spitzen, Balletten, Knöpfe und Stickereien erlaubet wird; für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona, Sangau, Oldenburg und Delmenhorst (cfr. Bon. 3 Aug. 1775). P. 79. Fr. Om Hoveriets Bestemmelse i Danmark. (Cfr. 6 Maj. Fr. 20 Febr. 1771. See Fr. 12 Aug. 1773). p. 66. 1.) Hver Hoverie Bonde skal af Hosbonden forsynes med et Hoverie Reglement, hvor alt Arbeider fastsættes til visse Dage ugentlig, som inden Aar og Dag skal vedheftes deres Feste-Breve, og ej uden Bondens Samtykke overskrides. 2.) Ingen Arbeids- Dag maae skrives til Restance fra en lige til en anden, undtagen i Ploie og Høst-Tiden; da der maae aftienes en Dag om ugen mere end efter Reglementet, naar Hosbonden formedelst slet Veirligt har været nødt til at lade en eller flere Dage gane forbi. Men forud maae ingen Dag fordres uden Bondens Villie. 3.) Spænd Dag er, naar Arbeidet forrettes ved en Karl, Vogn og 2 Heste. Dertil hører og Plov og Harve Dage med Plov, Folk og Heste efter Egnens Beskaffenhed, hvis Antal meldes i Reglementet. Gang Dag er, naar en Karl, Pige eller Dreng skal møde. 5.) Naar et tilsagt Hov: Bud moder, og ham ej Arbeide auvises, ansees den Dag for aftient, (undtagen i Hø stens Tid efter 2 §). 6.) Desuden sal i Regles mentet bestemmes, hvormeget Arbeide i en Dag bør forrettes, efter hvilket Bonden kan gaae hiem, effer arbeide paa den følgende Dags Afkortning. Hvor sligt ej kan bestemmes, anvises Hov Buddet om Morgenen den Dags Arbeide. 8.) Bonden maae frit lade Sxsi= Fr. om Hoveriets Bestem. i Dmk 8-11 §. 6 Maj. Faste Brevet og Neglementet tinglyse. faaer derfor 4 St., Skriveren 12 St. 8 Maj. Dommeren 9.) Her om skal hver Hosbonde inden 15 Maaneder sende et General Goverie: Reglement (efter et Fr. vedheftet Schema) til Amtmanden, som sender det til Generale Land Vasenets Collegium. 10.) Blive Hesbond og Bonde enige jom Forandring i Reglementer, skal det strap til Amtmanden, og ved ham til General-Land- Væsens Collegium indberettes, at det i Godsets Genes ral Reglement kan anmerkes. 11.) Det haabes at Proprietairen ej vil foroge Bondens Byrder, ved det ham her overlades Frihed at bestemme Hoveriet. De opmuntres, hvor Hoveriet er for strængt, selv eller ved Forpagteren at drive endeel af Hovedgaards Mar ferne, eller sætte Bønder derpaa, eller forpagte dem til de nærboende Bønder, eller dele dem i Kobler, og lade nogle deraf hvile til Græsning. Raadstue-Pl. Om hvad ved Græsgangen paa Khavns Fælleder er at iagttage. p. 199. Paa det de af Khavns Indvaanere, der forlange deres Heste, Koer eller Haar, fra d. 12 Maj. og der efter om Sommeren udsatte paa Fællederne, kan be komme desto bedre Græs til samme, ere fire Dele af 27ørre og Øster Fælleder separat med Grøfter og Laager indhegnede og fredede, til Stifte Græs for Creaturerne, hvilke indhegnede, saavelsom de andre al mindelige Fælleder nu af dertil udnævnte elleve uvillige Borgere ere taxerede, saavel i Henseende til Creaturernes Antal, derpaa kan indtages til Græsgang, som hvad der bør betales i Græspenge, nemlig paa de indhegnede Fælleder af en Hest eller Hoppe over Aar gam mel 10 Mark, af en Koe 8 Mark, af en Hoppe med Fol 2 Ndir, af et fel eller Kalv under Uar gammel 2 Wark; derimod betales ikkun for Græsgangen paa Vesters Pl. om Græsg. p. Khavns Fælled. Bester og Nørre: almindelige Fælleder, samt imellem 8 Maj. Slagternes Vænge og Stranden uden Øster Port, Ligesom forhen, af en Hest 4 Mark 8 St., og en Koe 3 Mark. De af Indvaanerne, som forlange deres Creaturer græffe de enten paa de indhegnede eller almin delige Fælleder, melde sig derom hos Stadens Rams mere efter Pl. 27 Apr. 1768. Og da der aldeles ins gen Sviin eller Gias maae gaae paa Stadens Fælle der, saa advares de uden Portene, og især ved Bleegdammene boende, at holde deres Sviin og Giæs inde i deres Gaarde, da de ellers maae tilskrive dem selv, om nogle af disse Creaturer ved Opjagning komme til Skade. (Noiere bestemt ved Pl. 29 Maj. 1771). Alle Beboerne uden for Portene blive og herved adva rede, at holde dem fra at opfylde Fælledens Grøfter med Ureenlighed, samt at holde Grøfterne uden for deres egne Eaarde og Huse rensede. Endeligen blive og alle og enhver forbudne paa nogen af Fællederne eller Veiene at aflosse Ureenlighed eller samle Moddinger til Giødskning, men de, som lade Meg udføre, at forholde sig efter pl. 26 Oct. 1768. (See Pl. 19 Apr. 1779). Taxt (udstedt af Gen. T. Kammer og Com. Coll.) 13 Maj. paa Rog- og Snuf Tobakker. (See Taxt 19 Jun. 1773). P. 81. Fr. Om Selveier Bønder i Danmark, og 13 Maj. de dem allernaadigst forundte Fordele (*). Gen. Landvæfens Colleg. p. 84. Gr. Da Kongen med Velbehag har erfaret, at paa de over Ryttergodset holdte Auctioner have ad- Stillige Fæste Bønder, med fuld Eiendoms-Ret, tilforhandlet sig deres i Fæste havende Gaarde, og ere saales (*) Cfr. Gen. Lande. Coll. Br. 30 Sept. 1769. des Fr. om Selveier Bønder i Dmk 1-2 §. 13 Maj, des blevne virkelige Selveiere eller Eiendoms-Bønder; Og det er Kongens Villie, at disse og andre Selveier Bønder beskyttes og handthæves, saaledes, at andre og flere fæste Bønder kunde faae Mod og Lyst til at stræbe efter, ligeledes at erhverve Eiendoms - Ret; hvilket eragtes at være til Landets almindelige Beste, da det ikke vel fan feile, at jo Jorden maae over Ho vedet blive bedre behandlet, naar den, som dyrker den, veed og er forvisset om, at den Tid, Flid og Kræfter, han anvender paa Gaardens og Grundens Forbedring, kommer ham selv og hans Børn og Arvinger efter ham til Nytte, end naar han, i den Henseende, lever i Uvished Ligesom og Kongen vil see derhen, at slige Selvs eier eller Eiendoms-Bender ikke skal have at befrygte, at de, i Mangel af forsvar, skulde være udsatte for Fornærmelse og Overlast. Hvorhos ogsaa formodes, at adskillige Proprietairer efterhaanden, og efter de dem af nogle Jordegods Eiere allerede givne Exempler, vil finde deres Regning og Fordeel ved, efter Omstændig hederne, enten at overdrage Eiendoms Net til deres Fæste Bender, eller at give dem Arve-Faster; Saa bliver herved følgende befalet: 1.) Det skal være enhver Jordegods- Eier tilladt, til hans Faste-Bonde at afstaae og overdrage Eiendoms Ret over hans i Feste havende Gaard, og det paa saa danne Vilkaar, som de imellem sig fan forenes om, enten at Bonden udbetaler en vis Capital, eller og forbinder sig til, bestandig at erlægge en vis bestemt aarlig Afgift i Penge, Korn eller andre Varer; da Sælgeren eller forrige Eier bliver, som første og for nemmeste Panthaver, for saadan aarlig Afgift, prios riteret i Gaarden og dens Besætning, næst efter Kgl. Skatter, og frem for alle andre Panthavere, i hvað Forskrivning de end maakte have. 2.) Da adskils fige Fr. om Selveier Bender i Dmk 2 §. lige Jordegods-Eiere have foredraget, hvorledes de for: 13 Maj. hindres fra at giøre en og anden Indretning, som Blant andet kunde have til Hensigt at forvandle Faste Bender til Selveier:Bender, ved det at Sr. 15 Maj. 1761 forbyder at fille en Herregaard fra dens Bønder, og at disponere saaledes over Bøndergodset, at det derved kommer i flere Eieres Hænder; Saa bliver hermed ej alene dette Forbud, som desuden synes at betage vedkommende Eiere Raadighed over deres eget, aldeles ophævet; men endog, for at facilitere den Indretning med Selveier Bender, tilladt, at naar en Eier, af en frie og complet Sædegaard, til samtlige eller nogle af hans Fæste Bønder afstaaer Eiendoms-Net over deres i Fæste havende Gaarde, paa de Vilkaar, at de bestandig til ham og følgende Hovedgaardens Eiere skal erlægge en vis bestemt aarlig Afgift; da maae han ikke alene reservere sig og Hovedgaarden Herligheden til de af= Hændede Bønder Gaarde, af Jagtrettighed, Sigt og Sage-Fald, Birke-Rettighed, Net til at forrette Skif ter, med videre; men de saaledes dortfølgte Bønder= Gaarde maae og fremdeles, og saalenge de forblive i Selveieres Hænder, ansees at høre under Hovedgaarden, og beregnes blant det hartkorn, som udfordres til at complettere den, saa at, i hvor faa Fæstebønder Hoved eller Sade-Gaarden end beholder tilbage, mane den dog eragtes at være complet, og i Følge deraf, beholde den samme Frihed for at svare Skatter og Tiende med videre, og de samme Privilegier, som den tilforn har haft. Derimod skal den Sadegaards Eier, som saaledes, ved at afhænde Godset, reserverer sig Herligheden derover, og vil fremdeles have det beregnet un der hans Hovedgaards Hartkorn, være ansvarlig til de Rgi. Skatter og Contributioner deraf, i det Tilfælde, at Selveier Bonden ikke er i Stand til samme at be V. Deel. I tale; Fr. om Selveier Bender i Dmk 2-3 §. 13 Maj. tale; hvorved vedkommende Oppebørsels: Betiente dog have at holde sig 2. 5-14-37 noie efterrettelig, saa at i Fald de, uden Herligheds-Eierens Samtykke, lade Skatterne henstaae hos Selveier Bonden over Aar i det længste, da skal det ansees som en Gield, de have betroet Bonden, uden at de derfor have nogen Tiltale til Herligheds Eieren eller nogen Prioritet i Gaarden. og dens Besætning. I den Henseende skal det og alle Tider meldes til Amtstuen, naar og paa hvilke Vil faar en Bondegaard saaledes bliver afhændet, paa det at Amtsforvalteren eller den, som eppebærer de Kgl. Skatter, fan vide, hvem han har at vende sig til, og hvorledes han skal forholde sig, om Skatterne ikke i rette Tid blive betalte. Kan Hosbonden, førend han overlader Bønderne i en Bye Eiendoms Net, bringe dem ud af Fælledskab, ved at dele Jorden imellem dem saaledes, at enhver faaer sin Jord for sig, da er der saa meget bedre. Dersom Bønderne, efterat have faaet Eiendoms Ret, selv vil foretage saadan Deling, da bør forrige Hosbonde, som Herligheds Eier, deri ikke være dem hinderlig, men meget mere behielpelig (*). 3.) Da en Selveier-Bonde, hvis Gaard er over 3 Tdr Hartkorn, i Følge St. 24 Dec. 1760. 6 §, ber af hver Td. Hartkorn indtil 8 Tdr, i Consumtion samt Folkes og Familie Skat, aarlig betale 2 Wk og af det øvrige I Mk; Saa bliver samme, til Lettelse for Selveier Bønder, derhen modereret, at, naar en Fæste-Bonde tilforhandler sig Eiendoms Ret over hans i Fæste havende ellers en anden Bondegaard, som tilforn har væ ret brugt og besiddet af en Fæstebonde, og saaledes bli ver Selveier Bonde, da skal han og hans Efterkommere eller følgende Eiere af Gaarden, i Consumtion samt Folke og Samilie: Skat, ikke betale mere, end en Fæfte= (*) Cfr. R. Br. 21 Dec. 1784. Fr. om Selveier-Bender i Dmk 3-4 §. 4.) Fæstebonde, nemlig 8 Skill. pr Td. Hartkorn, og dog li: 13 Maj. gefuldt, efter Fr., være berettiget til at oppebære Folke: Skatten af fine Tienestefolk, med videre (*). Amtmændene skal ansee det, som en af deres fornemmeste Hovedpligter, at hand thæve, beskytte og forsvare de i deres Amter værende Selveier-Bender mod al Slags Fornærmelse og Forurettelse. I Særdeleshed skal de have noie Indseende med, at Selveier-Bønderne ikke, ved Skatternes Ydelse og Oppebørsel, Konge Reisers Tilsigelse, Land Soldaters og Recruters Udskrivning, eller i andre Maader, chicaneres, fornærmes, eller vie dere betynges, end andre, som staae for lige Hartfor med dem. Formener en Selveier-Bonde sig paa en eller anden Maade at være forurettet, da maae han vende sig til Amtmanden, som skal modtage eller anhøre hans Klage, undersøge Sagens Beskaffenhed, og see at forhielpe Selveier Bonden til hans Net, i Fald han finder ham at være fornærmet. Dersom og nogen anden (forrige Eier af Gaarden alene undtagen, saa ofte han seer sig nødt til, at søge Bonden enten for resterende Afgift, eller for resterende og af ham udlagte Kgl. Skatter) formener sig at have lovlig Tiltale til en Selveier Bonde, da maae han ikke strax reise Sag og begynde Proces, men han skal først indgive Klage til Amtmanden, som derpaa undersøger Sagen og indhens ter den anklagede Selveier Bondes Erklæring derover, samt derefter søger at forene Parterne ved et billigt Forlig, og saaledes at forekomme Proces. Kan Amtmanden ikke faae et billigt Forlig bragt tilveie, og altsaa maae henvise Sagen til Retten, men han dog finder Selveier Bonden at være villig til at indgaae Forlig, og at den anden Part derimod enten har Uret I 2 paa (*) Udkraft til alle Selveier Bender ved Circul. 8 Jul. 1780. Cfr. Resol. 15 Mart. 1773. Fr. om Selveier Bender i Dmk 4-5 §. 13 Maj. paa fin Side, eller driver sin Paastand alt for vidt; da skal han, om det forlanges, anordne Selveier-Bonden et forsvar, som han er forneiet og kan være tient med, og desuden see at forhielpe ham til at nyde Beneficium Paupertatis til at forsvare sig. I den Henseende maae Under: Dommeren ej heller for Retten mode tage nogen saadan Sag eller Stevning med en Selveier Bonde, med mindre Sagen først har været hos "mtmanden og han, efterat have forgieves søgt at forlige den, har, ved sin Paategning paa Klagen, henviist den til Retten. For den Umage, Amtmanden hermed har, skal ham betales Mk 8 St. af den Klagende eller Sagsøgeren, og I Mk 8 Sf. af den Anklagede, i det Tilfælde, at han faaer Sagen, ved minde ligt Forlig, afgiort. Derimod i det Tilfælde, at han ikke faaer Sagen forligt, men maae henvise den til Retten, skal ham af den klagende eller Sagsøgeren alene betales 1 Mk 8 St. 5.) Ligesom en Selv eier eller Eiendoms-Bonde, saalænge han af Gaarden præsterer hvad han bor, og holder sig den med forrige Eier sluttede Contract og givne Skiøde noie efterrettelig, er berettiget til at difponere over hans Gaard, som han for got befinder, med at afhænde, sælge og pantsætte den, og saa fremdeles; Saa skal det og være ham tilladt at anordne og fastsætte, hvorledes der efter hans Død skal forholdes med hans Gaard og dertil hørende Besætning, hvem af hans Børn eller andre Arvinger samme skal tilfalde, hvad der egentlig skat følge med Gaarden eg regnes til dens Besætning, samt hvad Sum Arvingen skal tage samme for, og hvor me get han derfor skal erlægge til Stervboen og hans Med- Arvinger. Dersom en Selveier Bonde gaaer til det Herreds: eller Birke: Ting, hvorunder han sorterer, og der til Protocollen dictever hans Villie, disse Po frer Fr. om Selveier Bender i Dmk 5-6 §. ster angaaende, og derom lader sig give en Udskrift af 13 Maj. Protocollen under Dommerens og Skriverens Haand, da skal saadan hans til Protocollen dicterede Testamente eller sidste Villie være af samme Kraft og Gyldighed, som om det af Kongen var confirmeret. For en saadan Protocollation og Udskrift betaler Selveier-Bonden til Skriveren 1 Mk, og til Dommeren 8 f. (*). 6.) Dersom en Selveier Bonde finder sin Gaard af den Størrelse og Beskaffenhed, at flere Familier sig derpaa kan ernære, da skal det være ham uformcent (dog med forrige Eiers Samtykke, i Fald samme efter 2 § har reserveret sig herlighed til Gaarden) at dele samme i 2de eller flere parter blant flere af hans Børn eller Arvinger; hvorhos det skal ankomme paa ham selv, hvad enten han i levende Live vil iværksætte saadan Deling, eller og han, paa den i 5 § ommeldte Maade, alene vil fastsætte, at det skal skee efter hans Død; Men Delingen i sig selv forrettes af Herredsfogden eller Birkedommeren med zde dertil af Bonden foreslagne', men af detten udnævnte fyndige og uvillige Mænd, som noie skal beskrive, hvad der af Gaardens tilliggende Mark, Ager, Eng og Fædrift, med videre, skal til høre enhver Gaards Part, samt hvor meget af Gaardens Hartkorn, den, i Forhold af dens Størrelse og Godhed, skal ansættes for, paa det deraf kan erfares, hvad saadan en Parts Eier har at svare af de Gaarden paalagte Skatter, Contributioner, Afgift og andre Byrder. Af denne Forretning stal en af samtlige unde skreven ligelydende Gienpart indsendes til den Amtstue, Gaarden sorterer under, for der at tiene til Efterretning ved Skatternes Inddrivelse, samt derfra vis dere at indberettes til Rente-Kammeret. 33 (Noiere be stemt (*) See Canc. Br. 13 Febr. 1790 eg 4 Sebr. 1792. Fr. om Selveier-Bender i Dmk 6-7 §. 13 Maj femt ved Pl. 2 Aug. 1786 *). 7.) De, som Inspectionen og Directionen er aufortroet over de publique Godser, saasom Universitetets, Communis teters, Kirkers, Skolers, Hospitalers og andre til publiqve Stiftelser eller Embeder henlagte Godser, have at see derhen, i Særdeleshed, hvor der ikke er nogen Hoved eller Sæde-Gaard, som Benderne giøre Hoverie til, at de paa stige Godser værende Festebønder kan erholde Eiendoms-Net over deres nu i Fæste havende Gaarde, og det paa saadanne Vilkaar, sem Bonden fan være tient med og holden ved, og Stiftelsen hver fen nu eller i Fremtiden tabte eller hazarderede noget, men snarere vandt noget ved; saasom at Bonden og hans Efterkommere bleve forbundne til aarlig at erlægge det samme, og paa samme Maade, som de hidtil havde betalt i Landgilde eller under et andet Navn; at det, de i et eller ander Tilfælde havde været forbundne til at præstere, saavelsom det, Fæstet af Gaarden rimeligviis Funde beregnes til, ligeledes blev anslaget til noget vist aarlig i Penge eller Varer, og lagt til den aarlige Afgift, for hvilken Stiftelsen eller den forrige Eier, efter 1 §, blev prioriteret, næst efter Kgl. Skatter, og frem for alle andre, i Gaarden og dens Besætning. Kunde Vedkommende udfinde, og imellem sig blive enige om en anden og beqvemmere Maade, sal saadant ej Heller være dem formcent, naar kuns Hensigten dermed opnaaes, saaledes, at Bonden faaer Eiendoms: Net, paa en Maade, han kan være tient med og holden ved, og den publiqve Stiftelse hverken nu eller, for Fremti den taber eller hazarderer, men snarere vinder noget derved. Wdn. (*) Cfr. K. Br. 8 Febr. 1772, 21 Sept. 1776 og C. Br. 22 Jail. 1791. Bdu. betr. d. Trennung d. Städte &c. Vdn. Betreffend die Trennung der Städte von 16 Maj. den Aemtern und Landschaften, in Absicht auf ihre bisherige algemeine Brand-Versicherungs-Verbindung, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranhau (efr. Von. 29 Oct. 1759). P. 91. Raadstues Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Jun.) 5 Jun. Hvorved alle i Khavn forbydes for Eftertiden at have løse Hunde, under Mulkt af 2 Mk til 2 Rdlr efter Politiemesters Kiendelse; da alle løse Hunde, som findes paa Gaderne eller Veiene uden Porten, skal af Matmesterens Folk ihielslaaes. Formedelst Farlighed af galne og bidske Hunde. (See Pl. 17 Nov. 1783). P. 201. Fr. Ang. Straffens nærmere Bestemmelse 6 Jün. for dem, som have delagt eller ødelægge Bønder- Gaarde, samt lade saadanne sdeblevne Gaarde ubebygt henligge, med videre, i Danmark. R. Kammer. P. 93. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. om Bøndergaarde 25 Mart. 1791 (*). Gr. Endskiont Kongen vel, til fremdeles at forebygge Bondestandens Formindskelse og Hoveriets Sorøgelse, alvorligen vil see handthævede de ved Loven samt Ser. 16 art. 1725 09 14 Jan. 1740 giorte Forbude paa at ødelægge Bøndergaarde og deres Jorder under Sede eller Avlsgaardes Brug at indtage; Saa bliver dog, paa det en alt for haard Straf ikke skal blive til Hinder i at sætte disse Anordninger i behørig Execution, derom, og tillige angaaende Bebyg gelsen af øde Bøndergaarde, hvis Jorder ikke bruges under Seed: eller Avlsgaarde, med videre, følgende nærmere anordnet: 1.) Den 94 (*) Cfr. K. Br. 29 Dec. 1770. Fr. om Bøndergaardes Ødelæg. 14 §. 6 Jun. 1.) Den ved Frr. 16 Mart. 1725 og 14 Jan. 1740 for dem, som ødelægge nogen Bondegaard, eller naar den, formedelst en eller anden Aarsag odebliver, lade den henligge uden Bygning og Besætning, samt henlægge dens Jorder under Sades eller Avlsgaardes Brug, dicterede Straf af alt deres øvrige Jordegodses Forbrydelse, vorder hermed aldeles ophævet. 2.) Derimod skal den Jordegods- Eier, som herefter nedlægger, eller kommer i Besiddelse af nogen, efter denne Frs Publication ødelagt Bondegaard, og enten selv eller ved andre driver eller vedbliver at drive dens Avling under en Sæde eller Avlsgaard, af hver Tønde saadan ødelagt Bondegaards Hartkorn betale til Kongens Fiscum i Straf 50 Rdlr aarlig, at regne fra den Tid samme Gaard blev øde og indtil den igien er verden opbygt, forsynet med Besætning og Beboere, samt dens Jorder fra Hovedgaarden dertil er udlagt. 3.) De Jordegods-Eiere, i hvis Besiddelses Tid saadan Forbrydelse allerede er begacet, skal være samme Straf undergivne, saafremt de ikke inden 2 2ars Forleb, fra denne Frs Dato at regne, sætte den eller de ødeblevne Bøndergaarde paa anførte Maade i behørig Stand; og lige Forpligtelse samt Straf blive de undergivne, som af disse Eiere eller deres Efterkommere Fiøbe eller arve Gods, hvorunder de øde Gaarde endda be findes; men andre nu værende Eiere, i hvis Formands eller Formænds Tider nogen saadan Gaard er nedlagt, og hvilke følgelig ingen Deel i Forbrydelsen have, skal aldeles fritages saavel for Straf, som for igien at udlægge og bygge, omendskiont Forandringen er skeet, efter det d. 14 Jan. 1740 giorte Forbud. 4.) Hvor Bøndergaardes Jorder, uden nogen Gaard derfor at nedlægge, ere i forrige Eieres Tid indtaget under Sade eller Avlsgaardes Brug, forbliver det og derved Fr. om Bøndergaardes Ødelæg. 4:6 §. derved for nu værende og efterkommende Eiere; men de 6 Jun. Eiere, som i deres egen Besiddelses Tid allerede have indtaget nogen saadan Jord til Brug under Sede eller Avlsgaarde, skal igien udlægge samme fra Hovedgaarden til Bønderne, i det lengste inden et Aars Forløb fra denne Frs Dato, eller og derefter erlægge i Straf aarlig à Tønde samme Jords Hartkorn 40 Rdlr, indtil den fra Hovedgaarden til Bønderne er vorden udlagt; og de, som af dem eller deres Efterkommere kigbe eller arve Jordegods, under hvis Hovedgaard saadan allerede indtagen Jord endda befindes, skal være lige Forpligtelse og Straf undergiven; men de, som efterdags nogen saadan Jord under en Sæde: eller Avlsgaard indtage, eller komme i Besiddelse af den saaledes indtagne Sord, betale anførte Straf, fra den Tid Jorden under Hovedgaarden blev indtaget og indtil den derfra igien er vorden udlagt. 5.) De Bøndergaarde, som herefter formedelst Ildsvaade eller anden Aarsag deblive, maae Eierne, endskiont sammes Jorder ej bruges under Sæde- eller Avlsgaarde, dog ei lade ubebygte henligge, men skal samme inden 3 Aar, fra den Tid de ere ødeblevne, igien med Bygning, Besæts ning og Beboere forsyne, under 30 Rdlrs Straf for hver Tønde saadan Gaards Hartkorn aarlig, at regne fra den til Bebyggelsen foreskrevne Termin og indtil Gaarden er vorden sat i fuldkommen Stand. 6.) Amtmændene skal alvorligen holde over, at forestaaende Anordning noie efterleves; og desuden skal Propries tairerne aarligen, ved det 4de Cvartals Skatters Bes taling, levere i Amtstuen, hver for sit Gods, Attester fra de Sognepræster, i hvis Sogner samme Gods befindes, angaaende Forholdet paa Godset i Henseende til hver af foranførte Poster; hvilke Attester Præsterne uvægerligen skal meddele, og af Amtsforvalteren ved 95 fine Fr. om Bøndergaardes Ødelæg. 6 §. 6 Jun. fine til Mente-Kammeret indsendende aarlige Regnskaber fremlægges. 26 Jun. 26 Jun. 27 Jun. Von. Wegen Abstellung des übermäßigen Auswan des bey Hochzeiten, Bindtaufen, Begräbnissen und ähnlichen Zusammenkünften in Oldenburg und Delmenhorst. P. 168. Confirmation einer für die Landschaft Eyderstedt abgefaßten Ordnung, wie daselbst bey vorkommender Concurs Sachen die Gläubiger in den Priorität-Uvtheilen zu collociren. p. 172. Pl. Hvorved den Forheielses-Told, som ved pl. 23 Apr. 1756 er lagt paa de til Khavn indbrin gende fremmede Vorduger, extenderes til alle de Bordager, som til Danmark og Norge fra fremmede Steder indføres; saa at herefter i begge Riger af hver Alen skal betales i Told 20 Skill. (for at facilitere den Kiøbenhavnske og andre indenlandske Fabrikers Debit). Gen. Told-Kammer og Commerce-Coll. p. 97. 7 Jul. (†) Confirmation paa en af Stiftamtmanden og Biskoppen i Bergens Stift den 23 Mai. 1769 forfat tet Fundation for Zander Races Stiftelse til et Fattighuus i Bergene Bye. Tilligemed Hof Agent Dancerrt D. Krohns Gave Brev til samme af 21 Febr. 1785, confirmeret den 27 Maj. 1785. Samt Gien part af Directionens i Gave-Brevet paaberaabte Reso Intion af 20 Apr. 1779. Cancel. Trykt under Titel: Fundation og Anordning for den af afg. 3ander Kaae oprettede og af Hof Agent D. D. Krohn forbedrede Stiftelse. Bergen 1785. 4to. 17 Jul. Raadstue Pl. At 17atmesterens Folk, naar de passere Gaderne for at eftersøge lose Hunde, maae af ingen molefteres under vedbørlig Straf. (See Pl. 17 Nov. 1783). p. 201. Jr. Fr. om Fællesskabets Ophævelse. Fr. Om Fællesskabets videre Ophævelse i Dan: 28 Jul. mark. Saasom mange ere deri hindrede, ved det de Paagrændsende have formeent, at de ej vare pligtige til at tage Deel i Sralukningen, naar de alene paa stode, at de derved ingen Fordeel havde i Græsningen, og at samme ej kom dem til Hielp i det, de ellers havde at hegne (cfr. Fr. 13 Maj. 1776. Ophævet ved Fr. 23 Apr. 1781). p. 98. Tara. Wornach die, auf Veranstaltung der zum 29 Jul Justirungs Wesen ernannten Magistrate verfertigte Korn: Wein und Bier Meß Gefäße, Probe-Tonnen und Fustagen, Gewichte und Ellen, justiret und gestempelt, von denselben abzusegen sind. p. 186. Tara. Der an die zum Juftirungswesen ernannte 29 Jul. Magistrate für die Justirung und Stempelung der ihnen pråsentirten Korn auch Wein- und Bier-Meß-Gefäße Probe-Tonnen &c. zu errichtenden Gebühr. p. 192. Fr. Ang. Havre Hoe og Salm Leverance for 8 Aug: Betaling til de i Siellands, Fyens og Jyllands Kiebfræder indquarterede Cavallerie: og Dragon-Regimenter indtil videre. Som (formedelst de Besværlighe der, som møde disse Regimenter, der nu med et anseeligt Antal Heste ere forstærkede, i at anskaffe Fouragen paa den i nogle Aar anordnede Maade) skal aarlig leveres ligesom i forrige Tider af de nestgrændsende Amter efter den af Kammeret forfattede Repartition. (Ophævet ved Fr. 28 Jul. 1784). p. 106. Fr. Om Korn-Skatten i Dmark for 1770. p. 111. 4 Oct. Fr. Hvorved det til Guldtrækker Arbeide 4 Oct. behøvede Sølvs Gehalt bestemmes, samt hvad videre i samme Henseende af Guld - Trækkere og Handlere bør iagttages. [Gen. Commerce-Coll.]. p. 121. Alt saadant Sølv maar ej være af ringere Gehalt end 15 lødig 13 Green. Hver Guld-Trækker skal lade alt Fr. ang. Guldtrækker - Arbeide. 4 Oct. alt det til ægte Arbeide forbrugende Solv, ligesom det af Digelen udtages, forinden han sig noget dermed foretager, prøve og stemple af Vardinen i Kiøbenhavn. Forfærdiger nogen Guldtrækker Arbeide af ringere Gehalt, skal han straffes efter Loven som en Falskner. Hvo der spinder, væver, broderer eller handler med Sølvtraad, Lahn, Pletter eller andre saadanne Slags Varer, uden at kunne bevise, af hvilken Guldtrakker det er forfærdiget, skal betale 500 Ndirs Mulkt, om Varerne ere af ringere Gehalt. Ingen Guldtrækker maae i de Kgl. Lande nedsætte sig eller noget Slags Arbeide foretage, med mindre han, foruden som Borger, aflægger Eed for Magistraten eller Byefogden, at holde sig denne Fr. efterrettelig og ei forarbeide Sølv af rin gere Gehalt. Ingen maae handle med Galoner eller anlægge complet Galon Fabriqve, uden han desangaaende har anmeldt sig i General-Commerce-Collegio og derpaa erholdet Kgl. Bevilling. 50a. II OG. Havne Commissions Pl. (Rescr. til samme 28 Sept.) At ingen maae opgaae paa de 2 Vindebroers Kleppe, nemlig Knippels: eller Holmens Broe, naar der begyndes dem at ophidse, under Ophidsningen og imedens de igien nedbidses, indtil Klapperne igien ere ganske tillukkede og Vinde-Broen i sin Orden (saasom Broen deraf tager Skade). Hvo sig herimod forseer, skal efter Anmeldelse for Politiemesteren mulkteres paa 2 Wk til 2 Rdlr, til Angiveren og til Politie Kassen, eller straffes paa Kroppen efter Omstændighe derne. p. 123. Fr. Ang. den for Ulden-Manufacturerne i Kiøbenhavn oprettede Halle. (Hvorved Fr. 11 Jul. 1739 igientages, forandres og forbedres). [Gen. Commerce Coll.]. p. 125. Cfr. Fr. ang. Hallen 1-15 §. Cfr. Cabinets Ordre 18 Maj. 1782, anført ved 11 Oct. Pl. 11 Maj. 1768. 1.) Dens Tilforordnede skal være en Hallmester, 2 Fabrikantere og 1 Kræmmer, som hver Tirsdag Eftermiddag og Fredag Formiddag forsamle sig for at paa- Fionne Fabrikanternes Varers Dygtighed. General Magasins-Contoirets Kræmmer er altid Hallmester, og fører Correspondencen og Protocollerne. 3:13.) Disse skal i Fabriqveurens eller Mester-Svendens Overværelse eftersee Varernes Vævning, Spinding, Valkning, Beredning, Farvning, og derudi forholde sig, saavidt heri ej er mentioneret, efter Fr. 31 Mart. 1705. De heri forefundne Feil skal de uden Persons Anseelse straffe; dog blotte Forseelser med taaleligere Straf end aabenbare Bedragerier. Hvo 2den Gang begaaer slige Ting, straffes desto haardere. 14.) Gen. Mag. Contoirets Kræmmer fører Pennen, og skal i en af Fabriqve Deputationen forseglet Bog anføre alt, hvis ved Hallingen passerer, samt Straffene for de befundne Feil; hvoraf han maanedlig giver en Ertract og aarlig en Tabelle til Gen. Mag. Contoiret. Det første Stem pel, et Kløverblad, sættes paa Klædet, naar det første Gang halles, før det gaaer i Valke Mollen; derpaa Stahlings Stemplerne; og tilsidst de Stempler, som characterisere Klædets Beskaffenhed, hvilke slaaes i Blye lodder og ere 3 Slags. a) Sorsvarligt Kiøbmands= Gods. b) Maadeligt Gods. c) Ej kiendt for dygtigt; da tillige den halve Liste frarives af Stykket. Hallen sætter og det accurate Maal paa Stykket, og er derfor ansvarlig, saalænge Stykket er heeft. 15.) Af denne Protocol skal Gen. Mag. Contoirets Kræmmer give Fabrikanterne, som der forlange, udskrift under sin Haand af Hallens Tilforordnedes Decision om hans Klæde og de idømte Mulkter, hvorefter han igien har Rec Fr. ang. Hallen 15-18 §. 11 Oct. Net til at forte enhver Arbeider, som efter Hallens Omdømme har tilføiet ham Skaden, være sig Væver, Valker, Overskiærer eller Farver, den Mulkt, han efter Hallens Kiendelse forud har erlagt. For slig Udskrift betales bver Gang 8 Still. til Protocollisten. 16.) Har nogen Arbeider skiellig Aarsag at klage over de af Hall Commissionen tilkiendte Bøder, som her ej ere bestemte, melder han sig strax skriftlig i General-Commerce Collegio, som endelig afgier Sagen; men troer han sig fornærmet i Henseende til deres Dom om Var rernes Dygtighed og væsentlige Egenskaber; da udnævner han en Kræmmer og en Fabrikant, ligeledes udnævner Hall-Commissionen en Kræmmer og en Fabrikant, som paa nye halle det omtvistede Klæde. Ere disses Stemmer lige, udnævne de til 5te Mand en Kremmer effer Fabrikant, som med sit Voto giør Udslaget. Fin des Hallens Dom retmæssig, sal Fabrikanten betale 1 Rdlr til hver af de udnævnte; men underkiendes den, mister Hall-Commissionen deres Halle-Penge, og betaler denne Rdlr. 17.) Ligeledes halles Bajer, Filter, Floneller og andre her fabriqverede Varer. 18.) Ballings Penge betales for et Styffe Klæde til 9 ME Alen, som er 10 Smit eller 50 Alen langt af Vaven: 4 Sf. for hver Gang det halles; for hvert Omit det er længere, betales desuden 1 Sk. i Halle- Penge for hver Gang. For et Stykke over 9 Mk Alen af 10 Smits Længde: 6 Sf., og 2 Sk. for hver Smit det er længere. For et Styffe Filt, Multum eller Flønel under 30 Alen: 8 Sf.; fra 30 til 60 Alen: 12 Sk.; og siden 2 Sk. for hver 10 Alen det er læn gere. Heraf nyder Hallmesteren, den anden Kremmer, og de 2de Fabrikantere . Hvorimod de ade første besørge Varerne maalede, samt anskaffe Biyer Lodder, Stempler og andre Redskaber. Paa samme Maade Fr. ang. Hallen 18:19 §. Maade deles indtil videre de ved hallingen faldende 11 Oct. Strafboder. 19.) Ingen Fabrikant maae fælge i stykke eller alenviis noget af ham forarbeidet Klæde, Multum, Filt, Flønel &c., for det behørig er hallet og stemplet, under Straf af Varernes Confiscation til lige Deling mellem Angiveren og Laugets Kasse. Sffe engang de i Provindserne forfærdigede Klæder og an dre uldne Varer maae under samme Straf i Kiøben havn sælges, uden de eengang have passeret Hallen og ere stemplede. Deg betales i saa Tilfælde af stige Varer ikkun af de beri fastsatte Halle-Penge for et Stykke, som de fornødne Gange har gaaet igiennem Hallen. Høieste-Nets Patent for 1770. P. 135. 13 Oct. Pl. Hvorved den 763 § af Krigs-Artikels-Bre: 19 Oct. vet for Land Tienesten ved Soe Etaten (29 Jul. 1756), ang. Skifters Forvaltning efter de under Sve Etaten sorterende Officerer og Betiente, igientages og bekiendtgiores; (Saasom de til Enrollering eller anden steds commanderede Officerers Stervboer ere administrerede af de ordinaire Skifteforvaltere uden General Auditeurens Vidende, som dog bør være ansvarlig for de Umyndiges Vergemaal, med videre). p. 143. Nähere Anordn. wegen einiger das Hebammen: 13 Nov. Wesen im H. Schleswig angehenden Puncte (cfr. 18 Febr. 1765). P. 147. Samme for Holsteen, Pinneberg, Altona og Ran: 13 Nov. zau. P. 154. Pat. Nach welchem das Magazin-Korn, Heu und 14 Nov. Stroh für 1770 bezahlet werden soll, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg. p. 145. Fr. Om at holde Curasseer og Dragon Geßte 21 Nov. i Danmark i Beredskab til Kgl. Tieneste. Saasom Kongen vil heller see samme anskaffede ved frivillig Le verance imod visse her anførte Fordele, end bebyrde Uns der= Jr. om Curasseer og Dragon-Heste. 21 Nov. dersaatterne med den i manglende Fald nødvendige Uda skrivning. (See Fr. 14 Sept. 1774). P. 160. 29 Nov. Raadstue: Pl. At alle i Khavn skal under vedbørlig Straf holde deres Börn og Lære: Drenge fra at lade sig finde paa Jisen i Canalerne eller Stads: Gravene. (Da det næsten hvert Aar tildrager sig, at Mennesker drukne og omkomme, formedelst deres For vovenhed ved at gaae samt lebe paa Skviter paa Jisen bemeldte Steder). p. 202. 1770. 22 Jan. 23 Jan. 23 Jan. 26 Jan. 29 Jan. 29 Jan. Bon. für Schleswig, daß in allen Aemtern u. Landschaften beständige Tapatores bestellet werden sollen. P. 203. Fr. Hvorefter alle fra St. Croix til Europa afsendte Sukkere skal, undtagen saavidt de til et eller andet Suffer Raffinaderies Brug i Danmark, Norge eller Slesvig, ere deftinerede, til Kiøbenhavn hensendes og oplægges. (See Pl. 16 Sept. 1773 P. 3. Pl. Wegen Verhöhung der Licent-Abgaben von dem fremden Zwirn, der in Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rantau eingeführet wird. p. 6. Nähere Von. die Aufhebung der Feld Gemeinschaften und die Beforderung der Einkoppelungen betreffend für die Aemter, Landschaften und Städte des H. Schleswig (cfr. 10 Febr. 1766, 21 Apr. u. 29 Jul. 1773, 30 Apr. 1774 u. 3 Maj. 1786). P. 7. Von. Zu Abkürzung der bey der Regierungs: Cancelley zu Glückstadt und denen damit verbundenen Gerichten &c. vorkommenden Rechts-Processe. p. 208. Vdn. Wegen der zu dem, in dem jütischen Geseße (1-44-§ 1) so genannten Ornum erforderlichen PræWon. weg. d. Ornum. Præfcriptionis immemorialis. (Hvorved befales, at 29 Jan. samme skal ej være 30 Aar; men længere, end den menneskelige Erindring reffer; saa ingen Beviis mere er forhaanden om dets Indfredelse. Dog unde tages, naar noget ved Dom eller behørig Reeb og Maal er erfiendt for Ornum). p. 213. Fr. Om Soe-Enrolleringen i Danmark. 1 Febr. [Admiralitet]. p. 24. Cfr. Stavnsb. Fr. 20 Jun. 1788. 43 § (*). Gr. Saasom Kongen til Sine Rigers og Landes Sikkerhed og Forsvar, samt Orlogs Flaadens Bemanding i paakommende Tilfælde, behøver et get Antal dygtige og befarne Soe-folk, hvoraf en Deel forhen paa andre Steder ere hvervede; Da, paa det Unders saatterne, som bygge og boe, saavel i Kiøbstæderne, som langs Soe Kysterne, item paa Derne og Fiordene her i Riget, og sig af Sse-Farten, Fiskerie, Fragtbaade, Færgeløb c. ernære, saavelsom og andre, som sig der vil indbegive og virkelig nedsætte, kan føre sig den Fors deel til Nytte, som fremmede Seefolk i deslige Tilfælde pleie at forundes, saa og desuden nyde adskillige Privilegier og Friheder, imod at lade sig enrollere og indskrive til at bruges i Kgl. Tieneste og paa Flaaden, naar Tidernes Beskaffenhed det udfordrer; Saa blive saadanne Privilegier og Friheder, til alle Vedkommen des Efterretning, ved denne Fr. publicerede, hvorhos forsikres, at Vedkommende ved samme krafteligen af - Kongen stel vorde handthævede vg forsvarede. 1.) Det skal med saadant socfarende Mandskabs Enrollering og Antegning til Kongens See-Tieneste fore blive ved den i Sr. 16 Dec. 1704 befalede og forhen brugte Maade, for saavidt det ej i denne Fr. er fors andret, () Og Adm. Coll. Br. 11 Apr. 1770. V. Deel. Fr. om See: Enroll. i Dmk 1-2 §. 1 Febr. andret, saaledes: At alle Kiøbstæds Folk og deres Børn, som sig af Ssen ernære, samt de langs Sse Kysterne og alle omliggende Der og Fiorde, som nu henhøre eller herefter vorde henlagte til Spe-Limiterne skal ansees for Soe: Solk, og lade sig enrollere, og deres Antegning, saamange som paa hvert Sted findes, skee ved visse dertil udnævnte og i Danmark hensendte Sve Officerer, efter de dem meddeelte Instructioners Tilbold, i Overværelse af den dertil com mitterede civile Betient, over alt saavel i Kiebstæderne, som paa Landet langs Soe Kysterne, som og paa de Der, som anviiste ere eller vorde, og ved Fiordene, og det districts: eg sogneviis, efter Tillysning af Pradis festolene, ved rigtig Dag, Datum, Navn og Tilnavn, Fedeplads, Boepal, Alder, Statur, Befarenhed; og de saaledes antegnede, ved Districts-Mynsterskriverne, blive indførte i Districtets Ruller og extractviis i en Protocol, sem af fornævnte Soe Officerer og Meds Committerede, hver Gang Sessionen holdes, skal med deres Hænders Underskrift verificeres, og da annammer hver af de saaledes indtegnede Personer, ligesom hidtil, ved Indtegningen, uden Betaling sit behørige Enrol lerings Patent, og Troskabs- Eed aflægger, hvorefter han da nyder de Privilegier og Friheder, som denne fr. indeholder, og ellers i Fremtiden samtlige enrollerede See Folk i Danmark tillægges, ester hver Provindses Beskaffenhed, og de derover af Vedkommende til Kgl. 2.) Spe Enrolle Approbation giorte Forslag. rings Chefen skal, ligesom forhen, hver i sit District, ved den der anordnede Mynsterskriver, lade holde rigtig Protocol, Ruller og mandtaller over det indtegnede Mandskab, samt antegne, hver Gang nogen begiver sig ub paa nogen Soe Reise, og hvorhen, at det kan vi des, hvor han er. For med eget og Folkets desto større MaFr. om Sve-Enroll. i Dmk 2:4 §. Magelighed at iværksætte og fuldbyrde dette, efter der: 1 Febr. om giorte Anordning, at han med adjungerede Soe= Officerer sig hos dem i Nærværelsen nedsætte paa de dertil anordnede beleiligste Pladser, for derved at kunne desto bedre handthæve Folket ved de dem tilsagte Frihe der, og ellers lade holde god Rigtighed over hvad Fore mering eller Afgang og Forandring ved Dedsfald, eller i andre Tilfælde, ved de enrollerede Soc-Folk aarlig fan forefalde. 3.) Spe-Enrollerings:Sessionen skal holdes eengang om Aaret i hvert District paa den dertil beqvemmeste Tid og Sted, efter beste Overlæg med hvert Steds civile Øvrighed og Admiralitetets af Enrollerings Chefen derpaa indhentede Approbation; og skal Ind Skrivningen fee paa den Tid Seffionen holdes. Skulde en eller anden, som ikke tilforn var enrolleret, imellem Seffionerne melde sig for Enrollerings Chefen, eller hans medadjungerede Officerer, da, naar samme er fors synet med behørig Pas og Afskeed, eller og med Øvrig hedens Attest, at han er frie, og ubehindret kan lade sig enrollere, kan han lade ham aflægge Troskabs- Eed og give Karlen Patent, samt indføre ham i Hoved= Rullen. Men hvad Folk imellem Sessionen saaledes antages og meddeles Patent, for deres Antagelse og Indførsel i Rullerne, skal af Enrollerings Chefen for førstholdende Session bekiendtgiøres, til Efterretning for den civile Sessions Committerede. 4.) Denne Sessions Committerede skal bestaae af Stiftamtmæns dene for Kiøbstæderne, Amtmandene for deres Amter, og Enrollerings-Chefen for hver sit District; og paa det Landets Tarv og Kongens Tienestes Befordring desto bedre kan iagttages, skal de selv personlig møde, hvor Seffionen, saavel den ordinaire aarlige som extraordi naire, holdes, med mindre Sygdom eller høistmagt paaliggende Forretninger deri giøre Forhindring, i hvile K2 Fec r. om See-Enroll. i Dmk 4.6 §. 6.) Og 1 Febr. fet Tilfælde den civile Sessions Committerede, som af foranførte Aarsager ej selv kan være tilstede, sal constituere en eedsvoren Kgl. Betient, der i hans Sted fan mode paa Sessionen, og som selv kan staae til Ansvar for, hvad der af ham paa Seffionen foretages (*). 5.) For Sessionen holdes, sal, efter de Committeredes til Præsterne givne Advarsel, betimelig lyses af prædikestolene, hvad Tid og Sted den skal holdes, samt at Vedkommende i hvert Amt og Sted tilholder sine Underhavende, at lade alle dem, som allerede ere eller endnu skal enrolleres og under deres Jurisdiction henhøre, møde til bestemte Tid og Sted. da de over Søe Enrollerings Mandskabet i Danmark holdte Ruller ikke ere i den beste Orden, ventelig for medelst Mangel af behøvende Oplysning, efterdi af de generale Lifter og Ertracter ej altid har været at faae den fornødne Efterretning; Saa, paa det sligt igien fan komme i behørig Stand, skal magistraterne i Kiøbstæderne (Kiøbenhavn undtagen) og Jordegods:Eierne paa Landet, enten selv eller ved deres Fogder, ved første efter denne Frs Publication holdende Session, eller saasnart skee kan, indgive rigtige Mandtals Ruller over alle de Søefolk og deres Drengebørn, som opholde sig under deres Jurisdiction, eller paa deres tilhørende Jordegodser, som til See Limiter ere henlagte, med Forklaring om, hvormeget Skyld enhver staaer for, efter den fra Admiralitetet dertil meddeelte Formular; Ellers skal siden aarlig ved hver Session af dem besorges indgivet fortegnelse paa, hvad Af: og Tilgang Rullerne, ved Dede og Føde, imellem Sessionerne have faaet, samt hvad Forandring i de til Soe Limiterne henlagte Godser med Forflytning af Gaardfæste i værende Tid er steet. En Magistrats Person af Kiebstederne og (*) Cfr. Rescr. 18 og 21 Nov. 1780. Gods: Fr. om See:Enroll. i Dmk 6:9 §. Godseierne eller deres fogder, som have Mods, der I Febr. henhøre under Soe-Limiterne, skal møde hvor den aars lige Session holdes, for at give de Committerede den af dem forlangte og behøvende Oplysning. 7.) Ligeledes skal Præsterne overalt i hvert Sogn og Kald til Sessionen aarlig lade indlevere en Fortegnelse paa alle de Drengebørn, som ere fødte og døde, med For flaring om deres Forældres Navne og Opholdssted, naar de, som ere i Kiøbstæderne og derunder sorterende, henhore til Sve Enrolleringen, og paa Lander til Sve Limiterne, samt deri anføre, hvilke af disse i deres Sogn ved Døden ere afgaaede; hvorefter Mynsterskri veren og Vedkommende i de derover holdende Kuller fan anføre de Fødtes og annullere de Dodes Tal. Her med, saavelsom med det i 5 og 6 § befalede, skal Øv righeden have ngie Indseende, at det bliver uforbigian, gelig iagttaget (*). 8.) Alle soefarende Folk, som sig paa foreskrevne Maade lade enrollere, hvad enten det er Kgl. allerede boesatte Undersaatter, eller og fremmede, som sig i Danmark vil indbegive og virkelig nedsætte, fal, saalænge de leve og enrollerede ere, være frie for al Udskrivning til Lands og Soldater Tieneste; Hvorfore det skal være Officererne ved Regimenterne forbudet derved at antage nogen, som enten er født i se Limiterne eller henhører til Søe Enrolleringen. 9.) I de 4re Vinter Maaneder, i hvilke Farten for største Deel er ophæver, nemlig fra 1 Dec. til 31 mart., begge inclusive, maae de Enrollerede med egne grenders Arbeide, ved hvad Slags Kunst eller Haandværk det end være maarte, ernære sig paa hvad Maade de bedst veed og kan, uden at saadant dem maae forbydes. af de i Kiøbstæderne værende almindelige Laug, med mindre der maatte være nogen, som paa et eller andet K 3 (*) See Rescr. 10 Jul. 1782. at Fr. om See-Enroll. i Dmk 9-10 §. 1 Febr. at forarbeide havde erholdet speciel Privilegium exclufivum; dog undtages herfra alt Guldsmed: vg Giørt: Ter Arbeide, saavelsom alt andet Arbeide, hvorved bruges Smeltning af Guld eller Solv; Ligeledes bør de entholde sig fra at forfærdige Tønder og andre Sustagier, som bruges i Handelen, og for hvis Rigtighed Vedkommende skal staae til Ansvar; End videre maae 1 a 2 Matroser spille paa Instrumenter ved deres Kammeraters, andre Enrolleredes, Lystigheder, dog at de, i de Kiøbstæder, hvor der er privilegeret Stades Musikant, ikke uden hans Tilladelse, saavidt hans Priz vilegium firækker sig, spille til noget Bryllup eller Bars sel. Fremdeles tillades de Enrollerede at sælge groft Rugbrød, som er bagt hos de rette Bagere i Byerne, samt at tappe Øll og Brændeviin i Kiobstaderne, naar de tage Øllet og Brændevinet hos dem, som ere privilegerede til at brygge og brænde; som dem og til lades at holde arquetenterie. Og maae de Enrol leredes hustruer ligeledes, naar Mændene i Farten. lovlig ere fraværende, det ganske Aar igiennem ernære sig med foranforte, uden, saavel Mænd som Qvinder, deraf at svare videre Nærings-Stat, end halv Skat imod en Hofer, eller imod det en anden af samme Næring og Brug betaler. 10.) ligemaade skal de og være frie for folke og familie-Skat, saalange de ej træde i Tieneste hos dem, som efter Consumtioné Fr. bør svare Folke og Familie Skat af deres Folk; faa og for første Gang befries for Leiermaals: Boder og den, isteden for Skriftemaal, ved Fr. 8 Jun. 1767 bestemte Straf (*); hvilket forstaaes saavel om de til Spe-Limiterne som til Kiøbstæderne henhørende Enrol lerede; desligeste for alle Byens Bestillinger og Paas læg, som ej Grunden, de paaboe, vedhænge, naar de (*) See Cauc. Dr. 29 Dec. 1781. selv Fr. om See Enroll. i Dmk 10-12 §. selv ere Huus Eiere; de skal og være befriede for alle 1 Febr. personelle Skatter, undtagen Extra-Skatte og Paabude. Og skal under alle personelle Skatter endog være for staaet Byeskatten, som Magistraten i Kiøbstæderne til Byens Betientere og andre udgifter paalægger. Saa skal de og, isteden for frie Consumtion, i Kiebstæderne og derunder sorterende, nyde aarlig i Penge, ligesom forhen har været bevilget, en Heelbefaren 3 Ndir, en Halvbefaren 2 Rdir og en Soevant 1 Rdlr. II.) For videre at benificere saadanne Enrollerede, forbydes herved alvorlig alle uenrollerede Personer Farten til Spes, og at udfare paa noget vidtløftigt Fiskerie med Fragtbaade eller andre Soe Reiser, desligeste at tage Hyre med nogen fra Danmark og Norge samt Fyrstendommene farende Skipper. Og som forhen endeel Uberettigede have faret til Spes paa Sripasser og løse Sedler; Saa forbydes herved, at ingen Civil eller Militair, i den Henseende, maae udstede slige Passer, som til stor Præjudice for de Soe-Enrollerede hidtil ere misbrugte, med mindre det hænder, at ingen Enrolle rede kan faces, i hvilket Fald dog saadanne skal gives Certificats og i Extra-Kullen indføres (cfr. Pl. 13 Apr. 1787*). 12.) Findes nogen herved at have indfneget sig i farten, da skal han strax til Sac-Tienesten enrolleres, og den, som har udgivet saadant Pas, betale 30 Rdlr samt have tabt al fin Ret og Paatale til samme Karl, som siden skal bestandig henhøre under See Enrolleringen. Den, som saadant beviislig angiver, skal nyde Halvdelen af ovenmeldte Bøder og hans Navn forties; hvorfore ingen Skipper maae antage nogen til sit Skibe Bemanding, som ikke er forsynet med behorig Certificats, og skal han iblant Bemandingen være forbunden at tage i det mindste hver $4 (*) Og Rescr. 18 r. 1780. 4de Fr. om See Enroll, i Dmk 12:14 §. 1 Febr. 4de eller 5te Mand af det til Søe-Enrolleringen henhørende unge Mandkion; ej heller maae han medtage nogen Passagerer, som ej med saadanne Passer ere fors synede, der enten ere udstedte eller paategnede af Regiments -Cheferne, Amtmændene paa Landet eller Magistraterne i Kiøbstæderne. Ingen Skipper maae, endsfient han kan have Passagerer inden Borde, fare med mindre Mandskab, end det han kunde behøve, naar han ingen Passagerer havde med sig. 13.) Enhver indenrigs Skipper, som udfarer fra nogen Havn eller Ladeplads, skal, efter de forhyrede Folks Certificatser, som han tager i fin Forvaring, forfatte 2de ligelydende Lister over der Mandskab, han har forhyrer, og ved hver Mand antegne, hvad Hyre ham er accorderet, enten for Reisen eller maanedsvtis, samt hvormeget enhver forud er betalt, efter den dertil indrettede For mular. Lifterne skal Stipperen tilligemed det antagne Mandskab forevise den i Districter ham nærmest værende Enrollerings Betient, hvad enten det er Enrollerings- Chefen eller hans subalterne Officerer, og hvor ingen Officeer eller Mynsterskriver saa nær er tilstede, da til Solderen paa det Toldsted, hvor han tager sin Told- Seddel. 14) Den, som Lifterne forevises, skal derpaa conferere samme med Folkenes Certificatser og de deri benævnte Omstændigheder, og naar han efter noie Undersøgning finder Lifterne rigtige, skal han paategne dem med sin Haands Underskrift (dog at det skeer uden Ophold for de Socfarende), hvoraf han selv beholder den ene og Skipperen den anden; og skal hver subalterne Officeer eller Tolder, som nogen Skipper paa anforte Maade har erpederét, maanedlig til Districts Chefen indsende saadanne af Skipperne givne Copier af alle Lifter, de til Udgaaende have pantegnet. Paa lige Maade skal der hver Gang, naar en Skipper fra Fr. om See-Enroll. i Dmk 14-17 §. fra nogen Havn i Kongens Riger og Lande har været 1 Febr. udfaret, og kommer tilbage til hans Loffe eller Lade= Plads, paa nye skee Inquisition af Districtets anordnede Officerer eller Mynsterskriver, og, hvor ingen af dem er tilstede, da af Stedets Toldere, hvor Skibet ankommer, til hvilke Skipperen skal fremvise sin paas tegnede Liste og det deri anførte Mandskab, eg naar Folkene efter Listen findes rigtige, da samme af dera paategnes. Men naar Skibet oplægger, eller ved Ombytning af Solt, skal Skipperen, foruden at giøre vedbørlig Rigtighed for hver Mand, han har haft med sig og paa hans Liste findes anført, aflevere deres i Hænde havende Certificatser til den Enrollerings-Officeer eller Betient, som er paa eller nærmest Stedet. Og maae ingen Tolder clarere eller udstede Toldseddel til nogen Skipper, førend han har foreviist sin Liste meb Vedkommendes Paategning. 15.) Skulde, efter noie Inquisition, nogen Urigtighed hos en Skipper forefindes, at han enten forsømmer at lade disse Lister paategne, eller og foreviser nogen urigtig Liste til Pane tegnelse, da skal han 1ste Gang bode 20 Ndir, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang, foruden at betale 40 Rdir, ikke mere betroes at være Skipper. Men skulde det befindes, or Skipperen har forfalsket nogen Liste, da bøde han derfor 1ste Gang 40 Rdir, men antreffes han 2den Gang i samme Forseelse, da, foruden at betale dobbelte Bøder, maae han ej mere betroes at være Skipper. 16.) Befindes nogen Enrollerings-Officeer, Mynsterskriver eller Zolder med fri Forsæt at have paategnet nogen urigtig eller forfalsket Liste, da skal han derfor lovlig tiltales, og, efter Sagens Beskaffenhed, lide Dom. 17.) Kan Skipperen ved sin Hiemkomst eller Oplægning ej giøre fnidkommen Rede og Rigtighed for hver mand, han har hoft $ 5 ated Fr. om See-Enroll. i Dmk 17:19 §. 1 Febr. med sig, og det befindes, at nogen fra ham var død eller deserteret, han og, i sidste tilfælde, af sit medhafte Skibs Mandskab bliver overbevist om, at have paa Reisen, ved utilbørlig Opførsel imod Karlen, givet Anledning til hans Desertion, da skal Skipperen bøde for hver saadan Mand, som saaledes har forladt ham, 30 Rdlr; Men naar Skipperen om foranførte ikke kan overbevises, kan det tillades ham at frie sig med sin Eed for Tiltale. 18.) Enhver indenrigs Skipper, som antreffes med nogen Uenrolleret iblant sit forhyrede Mandskab, skal bøde for hver saadan 20 Ridle, hvoraf Angiveren nyder det halve, med mindre Skipperen kan bevise, at han, formedelst Dødsfald eller Desertion, har været nødt til, paa et Sted, hvor ingen andre vare at faac, at tage sig en Uenrolleret, hvil fen Undskyldning dog ej skal gicide længere, end for den ene Reise, og til næste Losse eller Lade-Plads. 19.) Ingen Skipper eller ssefarende Mand maae nogen af Kongens enrollerede eller uenrollerede Svefolk, samt Ryttere, Dragoner, Soldater eller andre Undersaatter, i deres kiberumme indtage, og fra et Sted til et an det i de Kgl. Riger og Lande, langt mindre af Landet udføre, uden Kongens, eller de af ham dertil forords nedes Passer, under 100 Rdlrs Straf for hver Person, som i saa Maade antreffes til at blive udført, ja vel endog, efter Beskaffenheden, under Skibs og Godsets Fortabelse; og skal de, som sligt aabenbare og angive, være sig af Skibsfolket, som fare med Skibet, eller andre, nyde den halve Deel. deraf, nemlig 50 Rdlr. Skulde nogen Skipper heri findes fyldig, og fligt ikke af Skibsfolkene blev kundgiort, da skal enhver af fors nævnte Skibsfolk, foruden de 100 Rdlr, som Skipperen for hver Person skal betale, have forbrudt en Maas neds Hyre. Dog skal det ikke være nogen Skipper for meent, Fr. om See:Enroll. i Dmk 19:20 §. meent, for Passageer, at overføre nogen fremmed see I Febr. farende Mand, som enten er agter udseiler eller har lidt Skibbrud, og ligt med lovligt Pas eller paa anden Maade er beviist, naar han ikke er indbegreben i Ski bets fulde Bemanding, men farer alene for Kosten. (Cfr. Fr. 14 Sept. 1774. 41 §). 20.) Og end- Sigut Kongen med stor Mishag har fornummet, hvors ledes endeel Seefolk og ungt Mandskab af Søe-Limis terne i de Kgl. Lande har undvigt og begivet sig ud af Landet til fremmede Steder, hvor de have taget Tienes ste; Saa blive dog fornævnte Undvigte deres i saa Maade begangne Forseelser herved pardonnerede og ef tergivne, med Vilkaar, at de sig igien indbegive og nedsætte i de Kgl. Niger og Lande, og, naar de saa have ladet sig enrollere, og til Kgl. Soe Tieneste ere befundne dygtige, skal de ej alene for al Udskrivning og Reserva til Lands aldeles være forskaanede, men endog desuden nyde alle de Privilegier og Friheder, som denne Fr. indeholder; men hvis de sig ikke indfinde inden 4 Aar efter denne Frs Publication, da skal de have forbrudt deres her havende Eiendom til næste Arvinger efter Loven. Skulde nogen af dem, som i Kiebstæderne eller paa Landet nu ere eller herefter vorde en rollerede, efter denne Frs Publication, uden Tilla delse gaae ud af Landet til fremmede Steder, da skal de Skyldige, naar de kan vorde paagrebne, som Des sertedfrer ansees og straffes. Naar nogen fremmede. Magters Undersaatter understaae sig at ville hverve eller forføre nogen Kgl. Undersaat til at gaae ud af de Kgl. Riger og Lande, da skal saadanne paagribes, og, esterat Sagen er beviist, betale 100 Rdlr for hver, som i saa Maade er bleven overtalt til at begaae flig Utroskab, og skal desuden tilholdes, inden 3de Soles mærker at rømme Kongens Riger og Lande, eller efter ben Fr. om See-Enroll. i Dmk 20-22 §. 1 Febr. den Tid være fredløs. 21.) De Jordegods-Eiere, som have Gods henlagt til Søe: Limiter, skal ved den aarlige Soe Enrollerings Session lade mode tilligemed de Soe-Enrollerede enten deres Foged eller en an den Godset bekiendt og duelig mand, for derom at give de Committerede al fornøden eragtende Oplysning. Saafremt af ham gives urigtig Beretning, eller han dølger de Fraværendes rette Opholdssted, og ham overbevises at det sig anderledes forholder, skal han derfor betale i Mulkt 30 Rdlr, hvoraf Angiveren skal nyde det halve og hans Navn forties, men hvis han det ikke selv kan betale, da skal hans Hosbonde dertil være ansvarlig. Ved Udskrivnings Tid al ligeledes iagttages, hvad her er befalet, og om Forbrydelse herimod i den Tid skulde skee, da skal den Skyldige ej alene betale dobbelte Beder, men endog, efter Sagens Beskaffenhed, 22.) dømmes til at arbeide i Jern paa vis Tid. Skulde paa fremmede ationers Skibe, som indkom me i nogen af disse Nigers og Landes Havne, antreffes nogle af de Kgl. Undersaatter, som ikke med lovligt Beviis ere forsonede dertil at have Tilladelse, skal samme strax fra Skipperen borttages, og i Freds Tider stal Skipperen, som slige Folk ere fratagne, om forlanges af den nærmeste Enrollerings-Officeer eller Bes tient igien med lige Antal Folk forsynes, da med flige Folk forholdes, som med andre udenrigs Farende. Men Skulde det hænde sig i Udskrivnings- eller Krigs-Tider, da borttages saadanne Folk, uden at give andre i Ste den. Den af fremmede Nationers Skippere, som saa ledes antreffes med nogle af de Kgl. ikke med lovligt Pas forsynede Undersaatter, skal uvægerlig lade det dem tilhørende Toi være følgagtigt, og, endskiønt Skipperen fan have forstrakt dem mere, end de ved Afleveringen have fortient, maae han dog ej, til Erstatning derfor, til Fr. om See-Enroll. i Dmk 22-25 §. tilbageholde det dem tilhørende, men samme skal tilli: 1 Febr. gemed Karlen udleveres; og maae ingen saadan Skipper tillades at bortfeile, før han med Vedkommendes Attest kan bevise at have aflagt denne her befalede Nigtighed (*). 23.) Skulde nogen Færgemand, Fisker eller andre bortbringe nogen ej med lovligt Pas forsynet Person, og det dem overbevises, da skal de for hver, sem de paa saadan Maade udpractisere, betale 50 Rdlr, og desuden, efter Sagens Beskaffenhed, tildømmes at arbeide i Jern paa vis Tid. Den, som faadant beviisligt angiver, skal derfor nyde de halve Boder og hans Navn forties. 24.) Angiver sig nogen at ville være Styrmand, da skal han for Sesfionen bevise, at have faret i 7 Aar som Matros, og i den Tid giort et Par Reiser i Stredet, til Vestindien eller andre lange Farrande, og er bekiendt i Østersøen og Kattegattet; han skal og fremlægge sit Skudsmaal, som han ved et af de i disse Riger og Lande værende Skipper Laugshuse af Navigations Directeuren om sin Dygtighed efter udstandne Prøve sig har erhvervet, og da, imod at aflevere der forhen havde Enrollerings Patent, maae bam gives en Certificats, at han frit maae fare som Styrmand. Naar til Kongens Tieneste behøves Enrolleredes Udskrivning, da maae Styrmæn dene ikke udgaae i Keffardie Farten i anden Qualité, end Styrmand; men vil de i anden Qvalité udgane, da skal de melde sig hos vedkommende Enrollerings-Officeer, for at udskrives til Kgl. Tieneste. 25.) Angiver sig nogen at ville være Skipper, da stal han for Sessionen bevise, at han først har faret som Styre mand, og producere forommeldte Skudemaal om sin Dygtighed, saa og at han kan faae et Stib eller Fartøi med Dæk at føre, og, naar han for dette har giort ved³ børlig (*) See Canc. Br. 28 Aug. 1779 og 8 Apr. 1780. Fr. om See Enroll. i Dmk 25:27 §. 1 Febr, børlig Rigtighed, maae ham af Sessionen tillades som Sfipper at tage Borgerskab, og, naar han derefter fremlægger sit Borgerskabs: Brev, maac ham meddeles en Certificats, at han frit maae fare som Skipper (*). 26.) Alle de nu værende Skippere skal, under den Jus risdiction de sortere, offentlig paa Saadstuen eller Tinghuset med oprakte Fingre lydelig aflægge saadan Ked: Jeg Stipper og Borger lover og sværger, " ,, at jeg ikke paa noget mig nu eller herefter tilhørende ,, eller anbetroet Skib eller Fartøi skal eller vil imods ,, tage, iblant det behøvende Skibs Mandskab, andre , end de, som virkelig ere Soe-Enrollerede, og med Beviis af Søe-Enrollerings-Officerer eller Betient ere forsyne ,, de, med mindre i paakommende Ufreds-Tider ingen ders ,, af fan faaes, og det allern. maatte tillades at tage andre. ,, Ej heller tillade nogen Passageer at medgane, som ,, ikke er forsynet med Passer, der enten ere udstedte eller paategnede af deres vedkommende Øvrighed, nemlig ,, af Regiments Cheferne, Amtmanden paa Landet og Magistraten i Kiøbstæderne. Men holde mig de ers gangne og herefter udkommende Kgl. Frr., saavidt de ,, mig angaae, i alle Maader efterrettelig, faa sanot ,, bielpe mig Gud og hans hellige Ord." Naar saadan Eed af dem er aflagt, skal de derom med Attest fra Vedkommende forsynes, som skal forevises den paa Stedet værende Enrollerings-Officeer, saavelsom Toldes ren, forend de til udgaaende maae clareres. Paa sams me Maade forholdes med dem, som til Sfippere her efter antages (†). 27.) Det skal staae de Ene rollerede frit for at blive Lotfer, naar de dertil fine des beqvemme, og de derom giorte Anordninger iagte tages. Desligeste maae de ernere sig af vidtloftigt Sis Perie (*) Cfr. K. Br. 25 Mai. 1782 og Circ. 2 Oct. 1784. (†) See Canc. Br. 30 Mart. 1771 Fr. om See Enroll. i Dmk 27:29 §. Perie og anden lovlig Handtering, som forberørt, samt I Febr. at feile og fare med Kgl. Undersaatters Skibe paa hvad Steder de lyster, i fredelige Tider. Men enhver, som saaledes udfarer med indenrigs Skibe, skal først lade antegne hos den i Districtet nærmest værende Sse-Offi=" ceer, og i deres Fraværelse, hos de dertil ellers forordnede Betiente, hvad Reise han sig paagiver, samt med hvad Skib og Skipper, da ham, uden Ophold og Betaling, meddeles en Certificats, hvilken skal leveres til den Skipper, han skal fare med. 28.) Det tillades og de i Kiøbstæderne og de derunder sorterende enrollerede Soefolk at fare med udenrigs Skibe, hvorom de anmelde sig hos vedkommende Sse-Enrollerings- Officerer, som da, imod 20 Ndlrs suffisant Cantion og skriftlig Revers i det længste inden 2 Aar igien at indfinde sig, meddeler dem et dertil indrettet Pas. Men dersom saadanne, uden skriftlig at melde for Di strictets Enrollerings Chef, hvorunder han sorterer, gyldige Aarsager til sin udeblivelse, ikke til den bestemte Tid indfinde sig, da skal Cautionisten uvagerlig betale de 20 Solr, og den udeblivende Karl efter Omstændig hederne ansees, og, naar han antreffes, straffes som meenedig og Rømnings Mand, og have sin Arv og Eiendom i Kongens Riger og Lande forbrudt. Vil Cautionisten ikke godvillig, efter vedkommende Enrollerings Officeers eller Betients Anfordring, betale, da stal hos vedkommende civile Betient skriftlig require res Execution, som derpaa skal, uden videre Lov og Dom, inden 15 Dages Forløb inddrive Pengene, hilfe betales til den, som requirerer Executionen, imod hans derfor givne Qvittering. (Cfr. Pl. 13 Apr. 1787). 29.) Naar Udskrivning skeer til Flaaden, skal de, som dertil vorde udtagne: Imo) Nyde (*), fra den Dag (*) Cfr. Adm. Coll. Be, 27 Dec. 1788. De Fr. om See-Enroll. i Dmk 29 30 §. 1 Febr. de udtages, til den Dag, de komme til Transportste det, den halve Gage, som dem, efter deres Befarens hed, bliver betalt. 2do) Skal dem fra den Dag de komme til Transportstedet, og indtil de indskibes, gots giores Rostpenge ugentlig 4 Mk danske. 3tio) Skal de, naar de indskibes, fra den Dag og indtil de komme i Land, hvor de skal udskibes, nyde Transport:Rost. 4to) Skal de i Land, indtil de commanderes til Skibs, nyde i Rost og Qvarteer Penge maanedlig 3 Rdlr. 5to) Skal de, naar de ere commanderede til Skibs, nyde Betaling efter deres Befarenhed, nemlig en Heels befaren 5 Rdlr, en halvbefaren 3½ dlr, og en Soevandt Rdlr maanedlig. 6to) Skal de, som kan bruges til Styrmænd, Baadsmænd, Skibmænd eller deres Mahter, Quarteermestere, Constabler, Seillægs gere, Bosse Smede, Tømmermænd, Bodkere &c., maar Kongen dem behøver, og de dertil findes dygtige, blive antagne og besoldede efter Reglementet; men om nogen saa særdeles distingverer sig, at han findes værdig til at avancere til Ober Officeer Charge, da kan han og vente sig dertil forfremmet, naar Kongen bans Tieneste i den Qvalitet behøver. 7mo) Skal de, naar Orlo gen er endt, igien blive holdte paa samme Maade i Land med Kost og Qvarteer-Penge, og, naar deres Tieneste ej mere behøves, blive hiemtransporterede paa Kongens Bekostning; og 8vo) I Orlogen, nyde Deel i alt det Bytte, som giøres, lige med dem, som staae i Kgl. fast Tieneste. 30.) Naar de enrollerede folf til gl. Tieneste behøves, og det dem ved Kgl. Placater og Reclamation ansagt vorder, skal de ufors tovet, saafremt de ere ude, til den ansatte Tid begive sig til et i Kongens Riger og Lande for dem beqvemmest værende Sted, og der anmelde sig hos vedkommende militaire eller civile Sse-Enrollerings-Betient. I saa Fald Fr. om See-Enroll. i Dmk 30-32 §. Fald vil Kongen dem, som ere i fremmed Tieneste og I Febr. sig efter Befaling til rette Tid indfinde, deres Reise- Omkostninger igien lade erstatte. I øvrigt skal de blive tilstede, og ej nogen Hyre antage, derimod gotgiores dem halv Gage, efter deres Befarenhed, fra den Tid, de ere ansagte, og saa længe de cre hiemme, og ej tilladte at tage Hyre; men de, som modtvillig udeblive og ej indfinde sig, skal, naar de siden antreffes, straffes efter 28 §. 31.) Naar en Skipper vil feile uden Rigerne, skal ban give de Folk, som ere accorderede med ham for Reisen, Halvparten af deres fulde Syre paa det Sted, hvor han baglaster og udreder Skibet, og Resten, naar han kommer tilbage og har losset det indehavende Gods og Varer. Men de, som fare for Maaneds-Hyre, skal betales, som de ere forligte om med fipperen; Og som der skal findes Skippere, der give deres antagne Mandskab Afskeed, efterat de med dem om Hyren ere forenede, og, uden kiellig Aarsag, tage andre i deres Sted, efterat de første have bagla ftet Stibet; Saa befales herved alvorlig, at saadanne Skippere eller deres Nedere skal den fulde Syre, som Skipperne med Folkene ere forenede om, betale, nemlig den halve Deel til Folkene, som Skipperen saaledes har antaget og siden forladt, naar de ommeldte Arbeide have giort, og den anden halve Deel til Socqvesthuset. 32.) Der Søe: Enrollerede Mandskab, som i goved Rullen findes anført, stal i samme blive staaende til de cre so Aar, da de derfra forflyttes til Extra-Rullen og, imod deres Patents Tilbagelevering, meddeles et andet, indrettet efter den givne Formular, dog skal de møde for de aarlige Sessioner. Ingen Soe-Enrolleret maae fane Borgerskab, forend han i det mindste har staaet 10 Aar i Hoved-Rullen, dog skal derpaa forst indhentes Admiralitetets Approbation. Skulde nogen V. Deel. L En= Fr. om See-Enroll. i Dmk 32:35 §. 1 Febr. Enrolleret før den Tid have meget antagelige Grunde til at forlange fin udslettelse af hoved Rullen, for at vinde Borgerskab, eller i anden Henseende, da kan det ham vel accorderes, men ej anderledes, end at han igien tilbagebetaler, hvad han i Consumtions-Douceurer har oppebaaret i den Tid, han har staaet i Rullerne; og bereer saadan udslettelse ligeledes paa Admiralitetets Approbation. 33.) Ved den første Enrollerings- Session, efter denne Frs Publication, skal alle de forhen bruste Patenter og Certificatser indkaldes og casseres, som med andre, af Sessionens Committerede underskrevne, skal omverles; eg maae ingen Skipper, fra den Tid af, antage nogen Soe-Enrolleret til sit Skibs Mandskab, som ej er forsynet med de nye anordnede Patenter, i Fald de ikke vil ansees og straffes, som de 34.) Med der have medtaget uberettigede Folk. de nye Certificatsers Uddeling skal forholdes saaledes: Enhver Sve Enrolleret, som kan komme i farten og sig med en Skipper har forhyret, skal anmelde det hos den paa Stedet værende Søe-Enrollerings-Officeer, eg, i deres Fraværelse, hos Mynsterskriveren; men hvor ingen af disse er tilstede, da hos Tolderen, hvor de skal tilkiendegive Skipperens og Skibets Navn, som de skal fare med, og hvor de agte sig hen. Efter hvilken Anmeldelse dem af Vedkommende meddeles en dertil indrettet Certificats, som af dem til den benævnte Stipper skal leveres, der forholder sig dermed efter 13 og 14 §. 35.) Alle See Envollerede skal møde for den aarlige Session. De, som udeblive og ikke fan bevise at have haft saadant Forfald, som af de Come mitterede findes gyldigt, skal bøde 1ste Gang 1 Rdlr, 2den Gang 2 Rdlr, og 3die Gang, foruden at betale 4 Noir, sættes paa Vand og Brød i 14 Dage; for hvilke Boder Magistraten i Kiøbstæderne og Jordegods= Eierne Fr. om See-Enroll. i Dmk 35-37 §. Eierne paa Landet skal være ansvarlige. Dersom nogen 1 Febr. enrolleret Seemand, formedelst beviislig Svaghed, ikke mere kan fare, og fligt for Seffionen tilkiendegiver, da fratages ham hans Patent, udslettes af Sullen, og gives Sessions Pas, at han, som den, der har frasagt sig Farten, ikke mere har nødig at mode for Seffionen. Den, som ikke kan ved Sessionen forevise sit Patent, skal give fuldkommen Oplysning, hvorledes samme er forkommet, og kan han ikke bevise, at Patentet imod hans Villie og Vidende er ham frakommet, skal han bøde derfor 2 Rdlr. Bliver nogen overbeviist, for Gunst eller Gave at have udlaant sit Patent, skal han derfor bode 20 Rdlr, hvoraf Angiveren skal nyde det halve; men, i Mangel af Betaling, arbeide i Jern i 6 Maaneder. Ingen Enrolleret, som ikke med sit Patents Paategning fan gotgiore, at have mødt for den aarlige Session, maae tillades at komme i Farten, med mindre han beviser, at Sygdom eller andre ligesaa gyldige Aar sager have hindret ham derfra. 36.) Antreffes nogen med et uberettiget Patent, og derved har indsneget sig i Farten, skal han miste den tilgodehavende Hyre, som til Søe Qvæsthuset skal være forfalden, og desuden, fra den Tid, virkelig indskrives og henhøre under Søe Enrolleringen. Men er det en Land-Lagderne tilhørende eller en enrolleret Soldat, da skal det meldes, i første Tilfælde, for vedkommende Sessions Deputerede, og, i sidste, for Regiments-Chefen, som da skal lade ham afhente og tiltale. 37.) Tager eller fordrer nogen Kgl. civil eller militair Betient, ved nogen Leilighed, directe eller indirecte, under hvad Navn og Skin det være maatte, nogen Slags Betaling. Skienk eller Gave, hvorved Kongens Tieneste fan lide, eller nogen af Undersaatterne derover kan fornær mes, skal han betale til Angiveren tredobbelt saa me get, 22 Fr. om See: Enroll. i Dmk 37:39 §. 1 Febr. get, som han har fordret eller bekommet, (der, i Mangel af Angivere, erlægges til Soe-Qvæsthuset) samt uden Naade have sit Embede forbrudt. Fr. 1 Maj. 1789. 9§). (Igientaget ved 38.) Udskrivninger skal stee, saavidt mueligt er, i den Orden, som Mandska bet, efter løbende Nummer og Befarenhed, findes an ført i Rullerne, hvorved dog iagttages, at de, som have mindst Forfald, udskrives frem for andre, der en ten have Gaardbrug, gamle Forældre eller uforsørgede Born at forsyne, paa der ingen med Billighed skal kunne besvære sig over at være fornærmet. Det fra Admiralitetet ethvert District til Udskrivning beordrede Antal stal anskaffes af sunde og tienftdygtige folk, hvorved de Committerede ikke maae have nogen anden Hensigt, end Kongens Tienestes Befordring og Landets Tarv; hvorfore noie maae iagttages, at ingen Jorde gods-Eier, som har Gods, der er henlagt til Søe-Limiterne, bliver paabyrdet i Udskrivnings Tiden at levere flere, end i Proportion af det Antal, som paa den Tid ved hvert Gods findes hiemme, af Heelbefarne, Halvbefarne og Svevante. Skulde Tvistighed, angaaende Udtagelsen eller i anden Maade Tienesten vedkommende, imellem de Committerede forefalde, da skal Formandens, eller den, som paa Sessionsstedet af hsiest Characteer virkelig er tilstede, hans Decision deri alene gielde; efterdi Kongens Tieneste ikke kan taale det Ophold, som Forespørsel vilde forvolde; da han og for saadan sin Decision skal staae til Ansvar, i Fald det, efter der om til Admiralitetet indkomne Relation, befindes, at 39.) Ved Udhan deri havde handlet utilbørlig. Skrivning skal ingen være befriet, som staaer for mindre Jordskyld, end 2 Tor Hartkorn; Men, naar Kongens Tieneste der udkræver, da skal og de være pligtige at medgaae. Intet Skisde paa Gaard-fæstning maae i saadan Fr. om See: Enroll. i Dmk 39-42 §. i saadan Tid antages, i Fald det ikke ved den Aaret 1 Febr. tilforn holdte Session er anmeldt. Ingen maae sege at befrie nogen for Udskrivning, ved at udstede Attester i et eller andet Tilfælde, Sygdom alene undtagen, da gyldig Attest om deres Svaghed alene maae antages. Befindes det, at nogen havde udgivet false Attest on en Enrollerets Svaghed, skal han derfor straffes med 50 Rdlrs Mulkt. 40.) Det skal ej kunne befrie nogen fra Udskrivning, at de have part i Skib, være sig stor eller liden, naar de derhos tillige fortiene deres Brød med at fare, under hvad Navn nævnes fan, undtagen Skippere og Styrmænd, men de skal være pligtige at tiene paa Flaaden for det, som de befindes tienstdygtige til; og maae i Udskrivnings Tid ingen an tages til Skipper eller Styrmand, naar han ikke næst foregaaende Session dertil har faaet Tilladelse, og Skipperen vundet sit Borgerskab. 41.) Da alle Sse-Enrollerede uden Forskiel skal møde ved de aarlige Sessioner; Saa forbydes herved paa det strængeste alle og enhver, som have slige Folk i deres Tieneste, at være dem deri hinderlige, men skal endog selv tilholde de uvillige, at møde til den bestemte Tid og Sted for Sessionen. Skulde nogen goskonde, efterat det var bekiendtgiort, at Session fulde heldes, hindre sin Rarl fra at møde, skal han derfor bode 10 Ndir. 42.) Men skulde nogen findes, ved et eller andet Fore givende, directe eller indirecte, at befkytte eller i Tieneste beholde nogen udskreven, længere end til den Tid, de cre anbefalede at forfeie sig til det dem ansagte Transportfied, da skal saadan Forbrydelse strax tilmeldes Admiralitetet, og, efter dets Forestilling derom til Kongen, foranstaltes, at sige blive tiltalte, og, efter Sagens, samt det Embeds Beskaffenhed, som den Skyldige findes i, som Kgl. Mandats modtvillige Overtrædere,

£ 3 Fr. om See Enroll. i Dmk 42:45 §. 1 Febr. trædere, vedbørlig afstraffede. 43.) Dersom no gen, som til Kgl. Tieneste er udskreven, bliver saa syg, at han ej kan møde ved Transportstedet, da skal det med Attest, efter 39 §, bevises; hvorom Enrolle rings Chefen strax gives Efterretning, som nøie skal lade undersøge, om det sig saaledes forholder; og, naar den Syge er bleven frisk, skal han, uden at nogen, efter hvad forben er befalet, maae enten beskytte eller tage ham i Tieneste, ved første Leilighed sendes til det befalede Eqviperingssted. Skulde nogen, for at unds gaae Kgl. Tieneste, foregive Sygdom, og det ved Undersøgning anderledes befindes, da skal den heri skyldia befundne, om han ikke godvillig vil medgaae, fængslet bringes om Borde, og der, efter Omstændighe derne, straffes; da og den, der har udgivet slig false Attest, skal straffes efter 39 §. 44.) Alle de i denne Fr. dicterede Bøder, tilligemed saadanne, som ej her ere fastsatte, men, efter de herimod begaaede Forbrydelsers Beskaffenhed, ved Dom ere tilkiendte at betales, skal tilfalde Halvdelen til Søe vasthuset, og den anden Halvdeel til ethvert Sogne Fattige, Hvor Bederne falde; Og skal de af den civile Øvrighed, efter derom af Vedkommende givne Communication, inddrives og til nærmeste Tolder, imod hans Qvitte ring, leveres. De belovede Douceurer skal, efter Angivelsens befundne Rigtighed, af den civile eller militaire Betient, som har giort Sagen anhængig, reqvireres af Tolderen, som samme, imed Qvittering, udbetaler; Og skal Tolderen saadanne Beder beregne til Indtægt bag i sin Toldbog, at der for dem, ved hvert Aars Udgang, fan givres Rede og Nigtighed, og halvdelen deraf til Directeurerne for Soc-Qvasthuset, imod Avittering, oversendes. 45.) Ingen Enrolleret, hvad enten han opholder sig i Kiøbstæderne eller paa Landet, Fr. om Sve-Enroll. i Dmk 45-46 §. Landet, maae bortflytte fra de Spe-Limiter eller det I Febr. District, hvorunder han sorterer, før han det til En rollerings Chefen, fra hvis District han udgaaer, har anmeldt, og hvorhen, samt med Beviis derom er for synet, som skal forevises Vedkommende, forend ham tillades at nedsætte sig paa et andet Sted. 46.) Og ligesom de til Kgl. Tieneste paa foreskrevne Maade enrollerede Søefolk ovenmeldte Privilegier og Friheder übehindret og uden mindste Afgang skal nyde; Saa vil Kongen end ydermere være betænkt paa, dem, Tid efter anden, videre Friheder og Benaadinger at forunde

Og skal alle Kgl. civile og militaire Betiente, som paa Kongens Vegne have noget at befale, herover alvorlig holde, saa at de enrollerede Søefolk, i disse dem forundte Friheder, aldeles ingen Hinder, Indpas eller Forandring i nogen Maade tilføies; Ligeledes skal de Kgl. Toldere og Toldbetiente, for saavidt denne Fr. dem vedkommer, holde sig samme ubrødelig efterretlig, under deres Bestillingers Fortabelse, og ej lade nogen af de enrollerede Søefolk paa Reiser udseile, førend de for dem behorig Certificats og Rigtighed, efter denne Fr., have fremviist. Paa det ingen sig med uvidenhed skal kunne undskylde, skal denne Fr. af Prædikestolene i alle Kiøbstæderne, saavelsom paa Lander i de Districter ved Seefanten overalt her i Riget, hvor Enrolleringen skeer, eengang om Aaret, nemlig paa næste Søndag efter 17ye-Aars Dag, leses. Fr. Om Soe-Enrolleringen i Norge. 1 Febr. [Admiralitet]. p. 50. Deels forandret deels noiere bestemt ved Pl. 2Jan., Fr. 24 Mart. og Pl. 21 Jun. 1777, Sr. 17 Sept. 1778 og 1 Maj. 1789. G. ere ligesom Gr. til Enroll. Fr. for Danmark 1 Febr. 1770. £ 4 1.) Def I Febr. Fr. om See: Enroll. i Norge 1 §. 1.) Det skal med saadant saefarende Mandstabs Enrollering og Antegning til Kongens Soc-Tieneste forblive ved den i St. 8 Jun. 1705 befalede og forhen Brugte Maade, for saavidt det i denne Fr. ej er for andret, saaledes: At alle Kiøbstæds Solk og deres Børn, som sig af Seen ernære, saavelsom alle Strandsiddere &c., som henhøre under Kiobstadernes Juris diction, saa og alle de, der henhere, avles og opdrages i de Steder paa Landet langs Soe-Kysterne og de Der, som nu henhøre til eller herefter regnes for Søe: Lægder, skal ansees for Soefolk og lade sig enrollere; og deres Antegning, saa mange som paa hvert Sted fin des, skee ved visse dertil udnævnte og til Norge op sendte Soe Officerer, efter de dem meddeelte Instruc tioners Tilhold, i Overværelse af den dertil committe rede civile Betient, overalt, saavel i Kiebstæderne, som paa Landet langs Sse Kysterne, saa og paa de Der, som anviiste ere eller vorde, og ved Fiordene, og det districts og sogneviis, efter Tillysning af Prædike- Stolene, sed rigtig Dag, Datum, Navn, Tilnavn, Fedeplads, Boepal, Alder, Statur og Befarenhed; og de saaledes antegnede, ved Districts:Mynsterkriverne, blive indførte i Districtets Ruller og extractviis i Protocollen, som af fornævnte See-Officerer og Med- Committerede, hver Gang Seffionen holdes, skal med deres Hænders Underskrift verificeres, og da annammer hver af de saaledes indregnede Personer, ligesom hidtil, ved Indtegningen, uden Betaling sit behørige Enrolferings Patent, og Troskabs Ced aflægger, hvorefter han da ayder de Privilegier og Friheder, som denne Fr. indeholder, og ellers i Fremtiden samtlige enrollerede Norske See Folk tillægges, efter hvert Districts Beskaffenhed, og de derover af Vedkommende til Kgl. Approbation giorte Forslag. (See Pl. 2 Jan. 1777). 2.) Er Fr. om Sec-Enroll. i Norge 2:6 §. 3.) Soe: 1 Febr. 2.) Er ligesom Fr. for Danmark 2 §. Enrollerings-Sessionen skal holdes eengang om Aaret i hvert District, paa den dertil beqvemmeste Tid og Sted, efter beste Overlæg med hvert Steds civile Øvrighed og Admiralitetets af Enrollerings-Chefen derpaa indhentede Approbation; og skal Indskrivningen see paa den Tid, Seffionen holdes. Skulde en eller anden, som ikke tilforn var enrolleret, imellem Sessionerne melde sig for Enrollerings Chefen, eller haus medadjungerede Officerer, da, naar samme er forsynet med behørig Pas og Afskeed, eller og med Øvrig hedens Attest, at han henhører under deres Jurisdic tion, og tillades at lade sig enrollere, da kan han lade ham aflægge Troskabs- Eed og give Karlen Patent, samt anføre ham i Hoved Rullen; Men hvad Folk imellem Seffionerne saaledes antages og meddeles Pa tent for deres Antagelse og Indførsel i Rullerne, sal af Enrollerings- Chefen for første holdende Session be fiendtgiores, til Efterretning for den civile Sessions Committerede. (See Fr. 1 Maj. 1789. 3 §). 4.) 5.) Før Sessionen holdes, skal efter de Committeredes til Præsterne givne Advarsel, betimelig lyses af prædike-Stolene, hvad Tid og Sted den skal holdes, samt at Vedkommende i hvert Amt og "Sted tilholder sine Underhavende, at lade alle dem, som allerede ere eller endnu skal enrolle res og under deres Jurisdiction henhøre, møde til bestemte Tid og Sted. Men paa de Steder ved Søk Siden og paa Derne, hvor der ikkun holdes Messe nogle faa Gange om Aaret, fkeer denne Bekiendtgiø relse ved Lensmændene, saaledes som hidtil har været brugeligt. 6.) Og da de over Sse Enrollerings Mandskabet i Norge holdte Ruller ikke ere i den beste Orden, ventelig formedelst Mangel af behøvende Op= Er ligesom Fr. f. Dmk 4 §. 25 lysning, Fr. om Soe-Enroll. i Norge 6-8 §. 1 Febr. Insning, efterdi af de generale Lifter og Extracter ej altid har været at faae den fornødne Efterretning; Saa, paa det fligt igien fan komme i den behørige Stand, skal magistraterne i Kiøbstæderne og fogderne paa Landet, ved første efter denne Frs Publication holdende Session, eller saasnart skee kan, indgive rigtige Mandtals: Ruller over alle de Seefolk og deres Drengebørn, som opholde sig under deres Jurisdiction og Fogderie, efter den fra Admiralitetet dertil meddeelte Formular. Ellers skal siden aarlig ved hver Session af dem besørges indgiven Fortegnelse paa, hvad Af- og Tilgang Rullerne ved Døde ogFødte imellemSeffionerne have faaet, samt hvad Forandring i Lægderne ved Gaard- Berling i den tid er forefaldet. En Magistrats- Person af Kiøbstæderne og Fogden over der Fogderie, hvor den aarlige Session holdes, skal der møde, for at give de Committerede den af dem forlangte og behøvende Oplysning. 7.) Ligeledes al Præsterne overalt i hvert Sogn og Kald til Sessionen aarlig lade indlevere en fortegnelse paa alle de Drengebørn, som ere fødte og døde, med Forklaring om deres Forældres Navne og Opholdssted, naar de, som ere i Kiobstæderne og derun der sorterende, henhøre til Søe - Enrolleringen, og paa Landet til Soc-Lagderne, samt deri anføre, hvilke af disse i deres Sogne ved Døden ere afgaaede; hvorefter Mynsterskriveren og Vedkommende i de derover holdende Ruller fan anføre de Fødtes og annullere de Dedes Tal. Hermed, saavelsom med det i 5 og 6 § befalede, skal Dvrighederne have nøie Indseende, at det bliver uforbigiengelig iagttaget (*). 8.) Alle soefarende Folk, som sig paa foreskrevne Maade lade enrollere, hvad enten det er Kgl. allerede boesatte Undersaatter, eller og fremmede, som sig i Norge vil indbegive og virkelig nedsætte, (*) See Rejer. 10 Jul. 1782. Fal, Fr. om See Enroll. i Norge 8-9 §. fkal, saalænge de leve og enrollerede ere, være frie for 1 Febr. al Udskrivning til Lands og Soldater Tieneste; Hvorfore der skal være Officererne ved Regimenterne for budet derved at antage nogen, som enten er født i Sse Limiterne eller henhører til Søe Enrolleringen. De skal og befries fra al Skyes Færd, Arbeide og Tieneste, undtagen til Sves; men det skal ikke være dem formeent, at de jo, lige med andre, maae holde Skyds for Betaling, om de det selv vil; dog kan de, i Fald de beboe en ved de almindelige Landeveie beliggen de Gaard, eg Gaarden ej ligger længer, end eller Miil fra Skydsskiftet, ikke fritages fra at frydse for Betaling, om ellers de Reisende skal kunne blive bes fordrede; ligesom de og, om Kongen selv, eller nogen af det Kgl. Huus, deres Skydsen behovede, skal, naar det paaaskes, sig dertil villige og færdige lade finde (*). 9.) I de 5 Vinter Maaneder, i hvilke Farten for største Deel er ophævet, nemlig fra 1 Lov. til 31 mart., begge inclusive, mane de Enrollerede med egne hænders Arbeide, ved hvad Slags Kunst eller Haandværk det end være maatte, ernære sig paa hvad Maade de bedst veed og kan, uden at saadant dem maae forbydes af de i Kiøbstæderne værende almindelige Laug, med mindre der maatte være nogen, som paa et eller andet at forarbeide havde erholdet speciel Privilegium exclufivum; dog undtages herfra alt Guldsmed: og Giørtler Arbeide, saavelsom alt andet Arbeide, hvorved bruges Smeltning af Guld eller Sølv; Ligeledes bør de entholde sig fra at forfærdige Tønder og andre Fus stagier, som bruges i Handelen, og for hvis Rigtig hed Vedkommende skal staae til Ansvar; End videre maae I a 2 Matroser spille paa Instrumenter ved deres Kammeraters, andre Enrolleredes, Lystigheder, dog at (*) Cfr. C. Br. 20 Maj. 1786. de, Fr. om Søe-Enroll. i Norge 9-10 §. 1 Febr. de, i de Kiøbstæder, hvor der er privilegeret Stads Musikant, ikke uden hans Tilladelse, saavidt hans Privilegium strækker sig, spille til noget Bryllup eller Barsel. Fremdeles tillades de Enrollerede at sælge groft Rugbrød, som er bagt hos de rette Bagere i Byerne, samt at tappe Øll og Brændeviin i Kiøbstæderne, naar de tage Øllet og Brændevinet hos dem, som ere privilegerede til at brygge og brænde; som dem og tillades at holde arquetenterie. Og maae de Enrol teredes Hustruer ligeledes, naar Mændene i Farten lovlig ere fraværende, det ganske Aar igiennem ernære sig med foranførte, uden, saavel Mænd som Qvinder, deraf at svare videre Nærings-Skat, end halv Skat imod en Høker, eller imod det en anden af samme Næring og Brug betaler. 10.) Iligemaade skal de og være frie for folke og Familie-Skat og Strandsidder Skat, med mindre de bruge en eller anden Na ring med Gastgiverie, Vertshunsholden eller deslige, da de skal betale Folke Skat efter Consumtions: Fr. 22 Dec. 1761. III post 8 §. Ligeledes skal de for første Gang befries for Leiermaals Boder, og den, i Steden for Skriftemaal, ved Fr. 8 Jun. 1767 beftemte Straf (*); hvilket forstaaes saavel om de til Soe Lægderne som til Kiøbstæderne henhørende Enrol lerede; deslige for alle Byens Bestillinger og Paalæg, som ej Grunden, de paaboe, vedhænge, naar de selv ere Huus Eiere; de skal og være befriede for alle personelle Skatter (undtagen udrednings Penge samt Extra: Skat og Paabude, saavelsom Veimester Toldens Betaling og Vei-Arbeide for de Gaarde de beboe); og skal under personelle Skatter endog være forstaaet Bye Skatten, som Magistraten i Kiøbstæderne til Byens Betientere og andre udgifter paalægger. Saa (*) See Canc. Br. 29 Dec. 1781. skal Fr. om Søe Enroll. i Norge 10-13 §. skal de og, isteden for frie Consumtion, i Kiøbstæder: I Febr ne og paa Ladestederne, nyde aarlig i Penge, ligesom forhen har været bevilget, en Heelbefaren 3 Rdlr, en Halvbefaren 2 Rdlr og en Søevant I didir. II.) De Enrollerede skal ligeledes nyde deres Fædres Gaar de og Boeliger frem for andre, naar de lovlig vorde ledige og de Enrollerede dertil ere bequemme; dog at med Odels Rettigheden efter Loven forholdes. 12.) For videre at beneficere saadanne enrollerede Soefolf, forbydes hermed alvorlig alle uenrollerede Personer Farten til Søes, og at udfare paa noget vidtløftigt fiskerie med Fragtbaade eller andre Soe-Reiser, desligeste at tage Hyre med nogen fra Danmark og Norge samt Furstendommene farende Skipper; Og som det forhen er gaaet i Svang, at endeel Uberettigede, saavel af Land-Lægderne som andre, have faret til Sees paa Sripasser og Isse Sedler; Saa forbydes herved, at ingen Civil efter Militair, i den Henseende, maae udstede lige Passer, som til stor Præjudice for de Sve-Enrollerede hidtil ere misbrugte, med mindre det hænder, at ingen Enrolle rede kan faaes, i hvilket Fald dog saadanne skal gives Certificats og i Extra-Rullen indføres (cfr. Pl. 13 Apr. 3787*). 13.) Findes nogen herved at have indsneget sig i farten, da skal han firar til Sse-Tienesten enrolleres, og den, som har udgivet saadant Pas, bode derfor 30 Rdlr, og have tabt al fin Net og Paatale til samme Karl, som siden skal bestandig henhøre under Soc Enrolleringen. Den, som saadant beviislig angiver, skal nyde Halvdelen af ovenmeldte Boder og hans Navn forties; hvorfore ingen Skipper maae an tage nogen til sit Skibe Bemanding, som ikke er forsynet med beborig Certificats, ej heller medtage negen Passagerer, som ej med saadanne Passer ere for= (*) Og Rescr. 18 Nov. 1780. synede, Fr. om See:Enroll. i Norge 13-17 §. 1 Febr. synede, der enten ere udstedte eller paategnede af Regiments -Cheferne, Amtmændene pan Landet eller Magistraten i Kiøbstæderne. Ingen Skipper maac, endskiont han kan have Passagerer inden Borde, fare med mindre Mandskab, end det han kunde behøve, naar han ingen Passagerer havde med sig. 14.) Og da ingen Skipper maae have iblant sit Skibs Bemanding yden Sve Enrollerede, skal han desuden være forbun den deriblant at have i det mindste hver 4de eller ste Mand af det til Søe Enrolleringen henhørende unge Mandkion. 15.) Er som Fr. for Dmk 13 §. 16.) Den, som Listerne forevises, skal derpaa conferere samme med Folkenes Certificatser og de deri benævnte Omstændigheder, og naar han efter noie Undersøgning finder Listerne rigtige, skal han paategne dem med sin Haands Underskrift (dog at det skeer uden Ophold for de Søefarende), hvoraf han selv beholder den ene og Skipperen den anden; Og skal hver subalterne Offi ceer eller Tolder, som nogen Skipper paa anforte Maade har expederet, maanedlig til Districts-Chefen indsende saadanne af Skipperne givne Copier af alle Lifter, de til Udgaaende have paategnet. (See Fr. 1 Maj. 1789. 6 §). 17.) Paa lige Maade skal der hver Gang, naar en Skipper fra nogen Havn i Kongens Riger og Lande har været udfaret, og kommer tilbage til hans Losse eller Lade-Plads, paa nye skee Inqvisition af Districtets anordnede Officerer eller Mynsters skriver, og, hvor ingen af dem er tilstede, da af Stedets Toldere, hvor Skibet ankommer, til hvilke Stipa peren skal fremvise sin paategnede Liste, og det deri auførte Mandskab, og naar Folkene efter Listen findes rigtige, da samme af dem at paategnes; Men, naar Stibet oplægger, eller ved Ombytning af Solf, stal Skipperen, foruden at giøre vedbørlig Rigtighed for hver Fr. om See-Enroll. i Norge 17:23 §. hver Mand, han har haft med sig og paa hans Liste 1 Febr. findes anført, aflevere deres i Hende havende Certifi catser til den Enrollerings Officeer eller Betient, sem er paa eller nærmest Stedet; Og maae ingen Tolder clarere effer udstede Toldseddel til nogen Skipper, førs end han har foreviist sin Liste med Vedkommendes Paas tegning. 18.) Er som Fr. for Dmk 15 §. Som sammes 16 §. Som 18 §. 20.) Som 17 §. 19.) 21.) 22.) Som 19 §. (Stierpet, saavidt de til Kongsberg henhørende Personer angaaer, ved Pl. 12 Febr. 1783). 23.) Og endskiønt Kongen med stor Mishag har fornummet, hvorledes endeel Seefolk og ungt Mandskab i Norge har undvigt deres Lægder, som de have været indskrevne til, og begivet sig ud af Landet paa fremmede Steder, hvor de have taget Tieneste; Saa blive dog fornævnte Undvigte deres i saa Maade begangne Forseelser hermed pardonnerede og ef tergivne, med Vilkaar, at de sig igien indbegive og nedsætte i Norge; og, naar de der have lader sig en rollere, og til Kgl. Sve Tieneste ere befundne dygtige, skal de ej alene for al Udskrivning og Reserva til Lands aldeles være forskaanede, men endog desuden nyde alle de Privilegier og Friheder, som denne Fr. indeholder; men hvis de sig ikke indfinde inden 4 Aar efter denne Frs Publication, da skal de have forbrudt deres her havende Eiendom og Odels Ret til næste Arvinger efter Loven. (Cfr. Pat. 13 Jan. 1777). Skulde nogen af de i Kiøbstæderne eller paa Landet nu allerede enrollerede eller og af dem, som herefter vorbe enrollerede, efter denne Frs Publication, uden Tilladelse gaae ud af Landet til fremmede Steder, da skal de Skyldige strax have deres Odels Rettighed forbrudt, og, naar de fan vorde paagrebne, som Deserteurer ansees og straffes. Naar nogen fremmede Magters Undersaatter unders staae Fr. om See-Enroll. i Norge 23-25 §. 1 Febr. staae sig at ville hverve eller forføre nogen Kgl. Un dersaat til at gaae ud af disse Riger og Lande, da skal saadanne paagribes, og, efterat Sagen er beviist, betale 100 Rdlr for hver, som i saa Maade er bleven overtalt til at begaae slig Utroskab, og skal desuden tilholdes, inden 3de Solemærker at rømme Kongens Riger og Lande, eller efter den Tid være fredløs. 24.) Lens og Lægds: Mændene af Søe Lægderne skal møde ved de aarlige See Enrollerings Sessioner, for at give de Committerede den fornødne eragtende Oplysning. Forsømme de denne deres Pligt, og, uden meget gyldige og beviislige Aarsager, udeblive, skal de betale for 1ste Gang, Lensmanden 2 Ndir og Lægdsmanden 1 Ridir, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang, foruden at betale dobbelte Bøder, have forbrudt sin Bestilling, og er det Lægdsmanden, da at straffes i Fængsel paa Vand og Brød, som for Ulydighed; men have de saa betydelige og antagelige Aarsager, for hvilke de ej selv kan være tilstede, da skal der en i Lenet eller Lægdet fyndig Mand for dem sendes, som kan give Ses sionen den fornødne Oplysning. Hvis nogen Lens: eller Lægdemand giver urigtig Beretning, dolger Folket, eller falskelig angiver deres Fraværelse, og dem overbevises, at det sig dermed anderledes har forholder, da skal de for saadan Utroskab betale i Mulkt, Lensmanden 30 Rdir, og Lægdemanden 15 Sidle, hvoraf Angiveren skal nude halvdelen, og hans Navn forties; blive de 2den Gang i flig Forbrydelse kiendt skyldige, da skal de, foruden at betale dobbelte Boder, have deres Embeder forbrudt. Ved Udskrivning skal de ligeledes ngie iagttage, hvad oven er befaler, og, hvis de i den Zid herimod forsee sig, da skal de betale de dicterede Beder dobbelt, samt efter Sagens Beskaffenhed dommes at arbeide i Jern paa vis Tid. 25.) Enhver Fr. om See Enroll. i Norge 25 §. Enhver i Soe Lægderne boende, saavel Opsiddere som I Febr. Huusmænd og andre, skal have noie Opsigt med de i Lægder værende Folk, at ingen derfra bortkommer, og, saasnart nogen savnes, da uden Ophold angive det til Lens eller Lagds Manden, som strax skal lade den Undvigte eftersætte, samt inden 24 Timer, efter Abfenteringen, tilkiendegive det for nærmeste civile eller militaire Kgl. Betient, paa det behørig Eftersøgning af dem kan foranstaltes. Naar den Undvigte paagris bes, skal den, som samme til Arrestering opbringer, Betales for hver Undvigte 5 Rdlr. Men bliver det ikke Lens eller Lægdsmanden saa betimelig bekiendts giort, at den undvigte kan paagribes, da skal det hele Lægd, een for alle og alle for cen, betale for hver andvigt Mand 30 Rdlr, med mindre tilforladelig Ef terretning faaes, med hvad Stib og Skipper han er bortkommen, da de for saadan Mulkt skal være befries de, naar Skipperen, med hvilken den Undvigte er bortkommen, kan attraperes, da han ser sin i saa Fald begangne Forbrydelse skal ansees og straffes efter 22 §. Forsømmer Lens: eller Lægdsmanden, naar Absen teringen ham er bekiendtgiort, til Paagribelsen at feie de her befalede Anstalter, da skal den Skyldige for hver faadan bortkommen Mand betale 30 Rdlr, endskiont den undvigte paa ander Sted vorder paagreben. Skulde nogen have været Medvider og behielpelig til nogen Mands utilladelige Bortgang af Lægdet, da skal den eller de Skyldige, foruden at betale ovenmeldte Bøder, arbeide i Jern i 1 Aar. Hver den, som saa ledes har søgt at ville undvige, skal betale 20 Rdlr, eg desuden arbeide i Jern i 2 Aar. Naar nogen Søe Enrolleret for Desertion eller anden Forbrydelse bliver arresteret, da skal han overleveres til vedkommende ci sile Øvrighed, hvorunder han sorterer, som besørger V. Deel. ham Fr. om See-Enroll, i Norge 25-26 §. 1 Febr. ham med Bevaring og Forflegning, indtil Dom over ham er gaaet. 25.) Lotferne skal i Almindelig. bed giøre sig al Umage for at komme i Erfaring om hos alle inden og udenrigs Skippere, som vil i nogen Havn, besynderlig hos dem, som agte at indlabe i Udhavnene, hvad Mandskab og Passagerer de have inden Skibsborde. Skulde da af dem nogen Kgl. Undersaat antreffes paa noget Skib, uden med lovligt Pas eller Beviis at være forsynet, da skal de strax anholdes, eg for vedkommende nærmeste Enrolleringss Betient eller for Tolderen, hvor ingen Enrollerings- Betient er, bekiendtgiores, som forholder sig dermed efter det dem i saadanne Omstændigheder befalede. Skulde Skipperen nægte herom at give Oplysning, eller vægre sig ved, at Lotsent sig om saadant maatte erkyndige, skal det strax meldes til nærmeste Øvrighed, som giver Lotsen al behørig Assistence, da Skipperen for sin Modivillighed skal betale 20 Rdlr i Mulkt, og ej udlotses af Havnen, forend behørig Rigtighed for Mandskabet er giort og Mulkten betalt, eller for samme stillet neiagtig Caution. Naar nogen Skipper vil affeile, skal Lotsen paa samme Maade erkyndige sig, om nogen befindes i Skibet, der ikke med lovligt Pas og Beviis er forsynet, og, naar han saadanne antref fer, forsikre sig samme, og strax give det tilkiende for nærmeste civile eller militaire Øvrighed, som skal foranstalte Skipperen tiltalt og straffet efter 22 §. Skul de nogen Skipper, enten selv eller ved sine Folk, forhindre en Lots i foranførte, da skal han, hvad enten han er en Kgl. eller fremmed Undersaat, derfore bøde 20 Rdlr, og, i begge Tilfælde, ej udlotses af Havnen, før han har rettet for sig. Lotsen eller den, som an treffer saadan Mand, som ej med lovligt Pas og Be viis er forsynet, paa et indenrigs ankommende eller ud- gaaende Fr. om See-Enroll. i Norge 26-27 §. gaaende Skib, og paa et udenrigs udgaaende fib, 1 Febr. skal for hver mand, han saaledes anholder, og for Vedkommende tilkiendegiver, bekomme de halve Boder. Er nogen Lots forsømmelig i at giøre forestaaende ham befalede Eftersøgning, og det siden kan bevises, at nogen desaarsag er undvigt, skal han for denne sin Efterladenhed, for hver saadan bortkommen Mand, betale 20 Rdlr; men skulde han have været Medvider i eller behielpelig til nogen Mands Undvigelse, skal Han for hver saadan undvigt Mand betale ovenmeldte 20 Rdlr, samt fra Lots Tienesten afsættes og arbeide i Jern i I Aar. Den, som beviislig angiver nogen Lots at have været vidende om eller behielpelig til no gen Mands Unevigelse, skal derfor nyde 10 Ndir, og Hans Navn forties. 27.) Skulde pan fremmede 17ationers Sribe, som indkomme i nogen af disse Rigers og Landes Havne, antreffes nogle af de Kgl. Undersaatter, som ikke med lovligt Beviis ere for synede dertil at have Tilladelse, skal samme strax fra Skipperen borttages, og i freds Tider skal Skippe ren, som flige Folk ere fratagne, om forlanges, af den nærmeste Enrollerings Officeer eller Betient igien med lige Antal Folk forsynes, da med slige Folk forholdes, som med andre udenrigs Farende; Men fulde det hænde sig i Udskrivnings: eller Krigs Tider, da borttages saadanne Folk, uden at give andre i Steden. Den af fremmede Nationers Skippere, som saaledes antreffes med nogen af de Kgl. ikke med lovligt Pas forsynede Undersaatter, sal uvægerlig lade det dem tilhørende Toi være følgagtigt, og, endßtient Skipperen kan have forstrakt dem mere, end de ved Afleveringen kan have fortient, mane han dog ej, til Erstatning derfor, tilbageholde det dem tilhørende, men samme sal tilligemed Karlen udleveres; og maae ingen saadan 2 Skipper Fr. om See-Enroll. i Norge 27:31 §. 1 Febr, Skipper udlotfes, for han med Vedkommendes Attest kan bevise at have aflagt denne her befalede Rigtig hed (*). 28.) Skulde nogen Færgemand eller anden bortbringe nogen uden lovligt pas, da stras ses han derfor saaledes, som for Lorserne, i flige Tilfælde, i 26 § er bestemt. 29.) Angiver sig nos gen at ville være Styrmand, da skal han for Sess fionen bevise, at have faret i 7 Aar sem Matros, og i den Tid giort et Par Neifer i Strædet, til Vestindien eller andre lange Farrande, og er bekiendt i Canalen; han skal og fremlægge sit Skudsmaal, som han ved et af de i disse Riger og Lande værende Skipper-Laugshuse af Navigations Directeuren om hans Dygtighed efter udstandne Prøve sig har erhvervet, og da, imod at afs levere det forhen hafte Enrollerings Patent, maae ham gives en Certificats, at han frit maae fare som Styrmand. Naar til Kgl. Tieneste behøves Enrolleredes Udskrivning, da maae Styrmændene ikke udgaae i Koffardie Farten i anden Qvalité, end Styrmand; men vil de i anden Qvalité udgane, skal de melde sig hos vedkommende Enrollerings Officeer, for at udskrives til Kgl. Tieneste. 30.) Angiver sig nogen at ville være Skipper, da skal han for Seffionen be vise, at han først har faret som Styrmand, og producere forommeldte Skudemaal om sin Dygtighed, saa og at han kan faae et Skib eller Fartøi med Dæk at føre (hvorved dog, de, som fore ordlands Jægterne, som fare paa Bergen og Trondhiem, undtages), og, naar han for dette har giort vedbørlig Rigtighed, maae ham af Sessionen tillades som Skipper at tage sit Borgers skab, og, naar han derefter fremlægger sit Borgerskabs- Brev, maae ham meddeles en Certificats, at han frit maae fare som Skipper (†). 31.) Er som Fr. for Dmk (*) See Canc. Br. 28 Aug. 1779 og 8 Apr. 1780. (†) Cfr. Circul. 1 Jun. 1782 eg C. Br. 9 Oct. 1784. Fr. om See-Enroll. i Norge 31:35 §. Dmk 26 §. 32.) Det skal staae de Soe-Enrolles 1 Febr. rede frit for at blive Lotser, naar de dertil findes beqvemme, og de derom giorte Anordninger iagttages; dog stal Reserva-Lotferne ikke ansees anderledes, end som enrollerede Matroser, og derfor i udskrivnings Tid være følgagtige, naar Kongens Tieneste det udfordrer. Desligefte maae de ernære sig af vidtløftig Fi ferie og anden lovlig Handtering, som forberørt, samt at feile og fare med Kgl. Undersaatters Skibe paa hvad Steder de lyster, i fredelige Tiber; Men enhver, som saaledes udfarer med indenrigs Skibe, skal forst lade antegne hos den i Districtet nærmest værende Soc-Offi ceer, og i deres Fraværelse, hos de dertil ellers forordnede Betiente, hvad Reise han sig paagiver, samt med hvad Skib og Skipper, da ham, uden Ophold og Betaling meddeles en Certificats, hvilken skal leveres til den Skipper, han skal fare med. 33.) Er som Fr. for Dmk 28 §. (See Fr. 24 Mart. 1777. 138, 17 Sept. 1778 og Pl. 13 Apr. 1787). 34.) Er som sams mes 29 § (*). 35.) Naar de enrollerede Soefolf til Kgl. Tieneste behøves, og det dem ved Kgl. Placater og Reclamation anfagt verder, skal de ufor tovet, saafremt de ere ude, til den ansatte Tid begive sig til et i Kongens Riger eg Lande for dem beqvemmest værende Sted, og der anmelde sig hos vedkommende militaire eller civile Sse-Enrollerings-Betient. I saa Fald vil Kongen dem, som ere i fremmed Tieneste og sig efter Befaling til rette Tid indfinde, deres Reise: Omkostninger igien lade erstatte. I øvrigt skal de blive tilstede, og ej nogen Hore antage, derimod gotgisres dem halv Gage, efter deres Befarenhed, fra den Tid, de ere ansagte, og saa længe de ere hiemme og ej til ladre at tage Hore; men de, som modtvillig udeblive 502 3 (*) Cfr. C. Br. 20 Maj. 1786. 09 Fr. om See Enroll. i Norge 35-40 §. 1 Febr. og ej indfinde sig, skal, naar de siden antreffes, straffes efter 33 §. 36.) Er som Fr. for Dmk 31 §. 37.) Er som sammes 32 §. 38.) Som 33 §. 39.) Med de nye Certificatiers Uddeling skal forholdes saaledes: Enhver Soe-Enrolleret, som kan komme i farten og sig med en Skipper har forhyret, skal anmelde det hos den paa Stedet værende Sse-Enrollerings-Officeer, og, i deres Fraværelse, hos Mynsterskriveren; men hvor ingen af disse er tilstede, da hos Tolderen, hvor de skal tilkiendegive Skipperens og Skibets Navn, som de skal fare med, og hvor de agte sig hen. Efter hvilken Anmeldelse dem af Vedkommende meddeles en dertil indrettet Certificats, som af dem til den benævnte Skipper skal leveres, som forholder sig dermed efter 15 og 17 §. 40.) Alle Soe-Enrollerede skal møde for den aarlige Session. De, som udeblive og ikke fan bevise at have haft saadant Forfald, som af de Coms mitterede findes gyldigt, skal bøde 1ste Gang 1 Rdlr, 2den Gang 2 Rdlr, og 3die Gang, foruden at betale 4 Rdlr, sættes paa Vand og Brød i 14 Dage. Dersom no gen enrolleret Soemand, formedelst beviislig Svaghed, ikke mere fan fare, og fligt for Seffionen tilkiendegiver, da fratages ham hans Patent, ndslettes af Rullen, og gives Seffions-pas, at han, som den, der har frasagt sig Farten, ikke mere har nødig at møde for Seffionen. Den, som ikke kan ved Seffionen forevise sit Patent, skal give fuldkommen Oplysning, hvorledes samme er forkommet, og kan han ikke bevise, at Patentet imod hans Villie og Vidende er ham frakommet, sal hau bode derfor 2 Rdlr. Bliver nogen overbeviist, for Gunst eller Gave at have udlaant sit Patent, skal han derfor bode 20 Rdlr, hvoraf Angiveren skal nyde det halve; men, i Mangel af Betaling, arbeide i Jern i 6 Maaneder. Ingen Enrolleret, som ikke med sit Patents Paa Fr. om See-Enroll. i Norge 40:44 §. Paategning fan gotgiøre, at have mødt for den aarlige 1 Febr. Session, maae tillades at komme i Farten, med mindre Han beviser, at Sygdom eller andre ligesaa gyldige Aarsager have hindret ham derfra. 41.) Er som Fr. for Danmark 36 §. 42.) Er som sammes 37 §. 43.) Udskrivninger skal stee, saavidt mueligt er, i den Orden, som Mandskabet, efter løbende Nummer og Befarenhed, findes anført i Rullerne, hvorved dog iagttages, at de, som have mindst Forfald, udskrives frem for andre, der enten have Gaardbrug, gamle Forældre eller uforsørgede Børn at forsyne, paa der ingen med Billighed skal kunne besvære sig over at være fornærmet. Det fra Admiralitetet et hvert District til Udskrivning beordrede Antal skal anskaffes af sunde og tienstdygtige Folk, hvorved de Committerede ikke maae have nogen anden hensigt, end Kongens Tienestes Befordring og Landets Tarv. Skulde Toistighed, angaaende Udtagelsen eller i anden Maade Tienesten vedkommende, imellem de Committerede forefalde, da stal Formandens, eller den, som paa Sessionsstedet af høieste Characteer virkelig er til stede, hans Decision deri alene gielde; efterdi Kongens Tieneste ikke kan taale det Ophold, sem Forespørsel vilde forvolde; da han og for saadan sin Decision skal staae til Ansvar, i Fald det, efter derom til Admiralitetet indkomne Relation, befindes, at han deri havde handlet utilbørlig. 44.) Ved Udskrivning skal ingen være befriet, som staaer for mindre Jordskyld, end 1 Skpd Tunge, 2 Hunder, 1 Lob Smør, 1 Spand, 2 Vaag Fiske &c. Men, naar Kongens Tieneste der udkræver, da skal og de være pligtige at medgaae. Intet Skiøde paa Gaard Borel maae i saadan Eid antages, i Fald det ikke ved den Aaret tilforn holdte Session er anmeldt; og endstout der findes flere 4 eas Fr. om See-Enroll. i Norge 44:47 §. 1 Febr. end cen Opsiddere, sem have Deel i saadanne Gaarde, der staae for høiere Skyld, end ommeldt, da skal den, som har det ældste Skiede, alene være befriet for Uds Skrivning, men de andre, i fornødent Tilfælde, med tages. Ingen mane søge at befrie nogen for Udskriva ning, ved at udstede Attester, enten i er eller andet Tila fælde, Sngdom alene undtagen, da gyldig Attest om deres Svaghed alene maae antages; befindes det, at nogen havde udgivet false Attest om en Enrollerets Svaghed, al han derfor straffes med 50 Ndirs Mulkt. 45.) Er som Fr. for Dmk 40 §. 46.) Til Kirke: Værgere, Præsternes medhielpere og Færgemænd, maae ikke tages andre, end Opsiddere, som sig af deres Jordbrug alene ernære, eller og af de Gamle over 50 Aar, som staae i Extra Rullen; men Skoleholdere, Skydskaffere, Postførere, Perlefiskere og andre des lige, som nødvendig behøves og med Beviis af Vedkommende ere forsynede til saadan Tieneste at være an tagne, maae være af saadanne Folk, som dertil findes beqvemmest. Naar nogen imellem Seffionerne til saadanne Betieninger vorder antaget, skal det til En rollerings Chefen anmeldes, for dertil af ham at erholz de vedbørlig Beviis, som siden ved nærmeste Session observeres, for derfra at meddeles et Sessions-Beviis, som tilkiendegiver, hvortil de ere engagerede. Ligeledes forholdes med dem, som antages til Bergbrydere, Grube: Arbeidere, Tommer-Fogder, Saugmestere, 217ollere 2.; og maae ingen ved Udskrivning anmeldes fil sligt Arbeide at være antagne, med mindre de ved nast forrige Session allerede derpaa have erholdet Beviis 47.) Da alle See-Enrollerede, som findes i Hoved Rullen, saavel af Kiebstæderne, som Lægderne, uden Forskiel skal møde ved de aarlige Sessioner; Saa forbydes herved paa det strængeste alle og enhver, som Nige Fr. om See:Enroll. i Norge 47-52 §. slige Folk have i deres Tieneste, at være dem deri hin: I Febr. derlige, men skal endog selv tilholde de uvillige, at møde til den bestemte Tid og Sted for Seffionen. Skul de negengoskonde, efterat det var bleven bekiendtgiort, at Session skulde holdes, hindre sin Rarl fra at møde, Eal han derfor bøde 10 Rdlr. 48.) Er sem Fr. 49.) Dersom nogen, som for Dmk 42 § (*). til Kgl. Tieneste er udskreven, bliver saa syg, at han ej kan møde ved Transportstedet, da skal det med Attest, efter 44 §, bevises, hvorom Enrollerings-Chefen strax gives Efterretning, som nøie skal lade undersøge, om det sig saaledes forholder; eg, naar den Syge er bleven frisk, skal han, uden at nogen, efter hvad forhen er befalet, maae beskytte eller tage ham i Tieneste, ved første Leilighed sendes til det befalede Eqviperings sted. Skulde nogen, for at undgaae Kgl. Tieneste, foregive Sygdom, og det ved Undersøgning anderledes befindes, da skal den heri skyldig befundne, om han ikke godvillig vil medgaae, fængslet bringes om Borde, og der, efter Omstændighederne, straffes; da eg den, der har udgivet slig false Attest, skal straffes efter 44 §. 50.) Er som Fr. for Dmk 44 §. 51.) Ingen Enrolleret, hvad enten han er af Kiøbstæds: eller Lægds: Folket, maae bortflytte fra et District i et andet, førend han det til den Enrollerings Chef, fra hvis District han udgaaer, har anmeldt, og hvorhen, samt med Beviis derom er forsynet, som skal forevises Vedkom mende, førend ham tillades at nedsætte sig i et ander District. 52.) Er som Fr. for Dmk 46 §. Naadstue Pl. Hvorved fr. 10Mart. 1725. I Post 5 Febr. 8 § (om at Fiøre sommelig mellem Portene) igientages og bekiendtgiøres. P. 247. M5 (*) Cfr. C. Br. 20 Maj. 1786. (†) AlSmede: Taxt for Kongsberg. 6 Febr. (†) Almindelig Smede Taxt for Solv Værket Kongsberg, efter Ober-Berg-Amtets Ferslag af 3 Jan. 1770 publiceret af Rente-Kammeret, ifølge Kgl. Resol. 30 Jan. samme 2ar. Khavn 4to. 13 Febr. 27 Febr. Pl. Hvorved de ved Fr. 14 Maj. 1768 befalede aarlige Salt Taxter i Danmark ophæves. Saasom ved denne Indskrænkelse i Handelen Mangel af de fornødne Sorter Salt funde befrygtes; tillige har de giorte Anstalter ej haft den ønskede Virkning til Taxtens Efterlevelse og til at forebygge Misbrug ved samme. (See Fr. 8 Oct. 1770). P. 82. Pl. Ang. nærmere Bestemmelse saavel af Tiden, til hvilken Saugbrugerne i Norge hvert Aars Skiørsel paa deres Sauger have at angive, som Straf fen, hvori de forfalde, hvilke med saadanne Angivelser sig ej til rette Tid hos Fogderne indfinde. (Til desto nviere Efterlevelse af Pl. 10 Jul. 1743 *). R. Kammer. p. 84. 1.) De skriftlige og med Eed bekræftede Angivel ser, som Saugbrugerne skal giøre over den paa hver deres eiende eller brugende Saug aarlig foretagne Skiørset, skal de hver fer sig efter Aarets Udgang, saasnart mueligt er, og i det længste inden Martii Maaneds Forløb det næstpaafølgende Aar, til hver vedkommende Foged have indsendt; uden efterdags at forvente fra Fogden, til saadan Angivelses Paategning, noget Saugmandtal hvilket vel paa sine Steder hidtil har været brugeligt, men, i Henseende til det deraf flydende Ophold, herefter aldeles afskaffes. 2.) De Saug brugere, som ej inden hvert Aars Martii Maaneds Sluts ning sig hos Fogderne med saadanne Angivelser over der nastforegaaende Aars Skiersel have indfundet, forfalde ved (*) Cfr. Canc. Br. 18 Aug. 1792. Pl. om Saugbrugerne i Nge 2-4 §. ved samme Maanede Udgang i efterskrevne Mulkt: de, 27 Febr. hvis Saug eller Saugers Qvanta i et Fogderie er paa 2000 Bord og derunder, 2 Rdlr; de fra 2000 indtil 4000, 4 Solr; og de paa 4000 Bord og derover, 8 Rdlr; og dersom nogen holder denne Rigtighed læn gere tilbage, bødesde end videre, for hver Maaned de over bemeldte Termin dermed udeblive, efter deres Saug Qvanti Størrelse i anførte Proportion, saasom: paa 2000 Bord og derunder, 3 Rdlr; fra 2000 indtil 4000, 6 dlr; og paa 4000 Bord og derover, 12 Rdlr. 3.) Saasnart bemeldte til Saug-Angivelsernes Indsendelse foreskrevne Termin er udløben, melder Fogderne strax for Stedets Amtmand, hvilke Saugbrugere med deres Angivelser ere udeblevne; og de af dem efter 2 § forbrudte Bøder skal da, paa den ved pl. 10 Jul. 1743 befalede Maade, uden Rettergang, ved militair Execu tion uopholdelig og uefterladelig hos de Skyldige inddrives. 4.) I øvrigt skal det ang. dem, som befindes at lade skiære paa deres Sauger et større Qvantum Bord, end derfor bevilget og fastsat er, ved samme Pl. i alle Maader forblive. Fr. Ang. saavel den paabudne à p. C. af det con: I Mart. tribuable Hartkorns Værdie, med videre, som Salts Afgiften paa Bornholm. Samme skal der fra I Jul. 1768 udredes ligesom af andre Undersaatter i Danmark efter Fr. 14 Maj. 1768, dog efter Moderation given ved Resol. 10 Maj. 1769. Og skal Restantserne til forrige Aars Udgang inden 4 Maaneder betales. (See Fr. 24 Sept. 1770). P. 87. Declaration d. Von. 4 Dec. 1699. 4 § wegen des 14 Mart. Pinnebergischen Schuld: und Pfand Protocolli, in Ansehung der Schiffe, Ewer und dergleichen Fahrzeuge. P. 214. Fr. Fr. om Mynten p. de americ. Her. 20 Mart. Fr. Hvorefter Mynten paa de Kgl. Ame ricanske Eilande, og dens Forhold mod Dansk grov Courant bestemmes; og al Europais og Americans Danse Mynts Indførsel fra fremmede Steder eller med fremmede Skibe til bemeldte Eilande forbydes. Gen. Told-Kammer og Commerce-Coll. p. 89. Gr. Saavel til Commerciens Sikkerhed paa disse Eilande, som til at afværge den Fernærmelse, som kunde tilsøies ej alene Kongen i de der faldende Reve nyer, men og de fra de Kgl. Lande derhen handlende Kiøbmænd og andre, saavelsom Indvaanerne sammesteds, er det uomgiængelig fornødent, at en vie og fast Myntefod der introduceres; hvorudi det eragtes nyttigt og tillige beqvemt for alle, at dansk grov Courant Myntefod følges og bliver lagt til Grund. Fra denne Frs Publication skal ikke alene dansk grov Courant ynt roulere og gielde paa de Kgl. Americanske Eilande med den forlængst indførte og fastfatte Forfiel af 25 p. C. Avance imod Americansk Mynt, saa at et Dans 24 Stillings Stykke skal gielde i Americansk Mynt 30 Skill. ; men og de Americanste der værende danske Penge skal i Handelen sættes i Cours og Brug, og et Americans 24 Skill. Stykke, efter samme Forhold, gielde i Dansk Courant 16 Skill., men i Americans Mynt 20 Sfill., og et 12 Still. Stykke 8 Skill. Dansk og i Americansk Mynt to Still, følgelig skal 100 Rdlr Dans Courant gielde efter fin Valeur 125 Rdlr Americanske penge, og 100 Ridle Americanske Penge ligesaa, efter forhen ansatte Forhold (24 Skill. til 20 Still. beregnet) 80 Rdlr i danske Penge; hvorefter sidstbenævnte Americans Mynt i gandel og Vandel saavelsom i Kgl. Revenyer af alle og enhver paa Eilandene skal imodtages, og den forhen antagne Forstiel imod dansk Courant fremdeles ved blive. 507011, Fr. om Mynten p. de americ. Ser. Men, paa det at forberørte paa bemeldte Eilande nu 20 Mart, fastsatte og efter sin Valeur regulerede Mynt ikke fra fremmede Steder enten falsk eller eftermyntet dertil skal vorde indbragt, bliver herved aldeles og strengelig fora budet, fra fremmede Steder eller med fremmede Skibe til disse Eilande at indføre nogen Europæisk eller Americansk danst Courant mynt, under Pengenes Confiscation, og at betale sexdobbelt af dets Belob i Straf, naar de anholdte Penge ere over 20 Rdlr, og naar de ere 20 Ndlr og derunder, da tredobbelt i Straf, efter den anholdte og confisqverede Summes Beløb, foruden den videre Straf, som de, der lade sig bruge til at indbringe false Mynt og deri have Deel, maatte være undergivne. Liste over Consulerne. p. 91.. Fr. Ang. Tieneste-Folks Opsigelses- og 23 Mart. Stifte Tid, med mere, paa Landet i Danmark. Gen. Landvæfens Coll. p. 99. Forandret og nøiere bestemt ved Politie Fr. 25 Mart. 1791 (*). Gr. Adskillige Misbruge, som have giort det van feligt, især for Gaardbrugere af Bondestanden, at er holde de fornoane Tienestefolk, saasom at en Tienes stekart paa visse Steder, naar han ej hvert halve Aar paa nye blev fæstet, har troet sig berettiget til at fæste sig til en anden, uden at opsige eller lade den, Han tiente, vide noget deraf; samt at de have paastanet Sæd i Løn imod Ser. 19 Febr. 1701 eg 1 Jul, 1746; Hvorfore til Landvæsenets Forbedring og Undersaats ternes især Landmandens og Bondens Beste føl gende befales: 1.) For Tienestefolk paa Landet i Danmark skgl. aarlig kun være een Skifte Tid, nemlig den 31 Dec. (*) Cfr. C. Br. 23 Sebr. 1771. eller Fr. ang. Tienestefolk p. Landet r 7 §. 23 Mart. eller Dagen for Nye-Aar. Paa hvilken Dag de, som skifte, strax skal, naar de have forladt den forrige Tieneste, begive sig i den nye, hvortil de ere fæstede. Men Lønnen maae betales i 1, 2 eller flere Terminer, ligesom Hosbonden og Tienestefolkene mellem sig forenes. (See Fr. 25 Mart. 1791. 5 og 16 §). 2.) Dette skal begynde næstkommende Mikkelsdag, og de, som da skal skifte, skal blive til Nye-Nar mod at nyde Aars Løn. 3.) Udebliver nogen Karl eller Pige uden Hosbondens Tilladelse fra den Tieneste, hvortil han er fæstet, længere end til forommeldte Fardag, skal de for hver Dag bøde 1 Mk, til Deling mellem Hosbonden og Sognets Fattige, hvilke Hosbonden maae trække fra deres Løn. Men forholder den forrige gosbonde dem, efter lovlig Opsigelse, at gaae af deres Tieneste til Fardag, skal han betale i deres Sted. (See Fr. 25 Mart. 1791. 7 §). 4.) Den rette Opsigelses Tid, for Hosbonder og Tienestefolk, skal være fra den 22 Sept. til 6 Oct. inclusive, saa at den Opsigelse, som skeer for eller efter den Tid, er ugyldig. Den skal skee vidnes fast i zde Vidners Paahor, thi ellers bliver den ikke troet eller holdt for gyldig. (See Fr. 25 Mart. 1791. 6 §). 5.) Ingen maae fæfte sig bort til en anden, med mindre de lovlig have opsagt den forrige Tieneste; thi saa længe de ej opsige, bør de forblive i samme. 6.) De som aldeles ikke vil begive sig i den Tieneste, de lovlig have fæftet sig til, kal tilbagegive Fæstepengene (om de nogen have faaet) og bøde Nars Løn til Hosbonden, som de havde fæstet sig til; kan de ej betale, skal de arbeide i nærmeste Tugthuus 3 a 4 uger efter Lønnens Størrelse. (See Fr. 25 Mart. 1791. 7 §). Blive de ledige henliggende, skal de desuden tiltales og straffes, som Losgiængere. (See Fr. 25 Mart. 1791. 3 §). 7.) Ba Fur, 19 Febr. Fr. ang. Tienestefolk p. Landet 7:8 S. 19 Sebr. 1701 og 1 Jul. 1746 under Confiscation for: 23 Mart. byde at tage Sæd til Løn, bliver samme Forbud hermed igientaget og derhen kierpet: At den Tienestekarl, som begierer Sad til Løn, sal, endskiønt det ej til stanes ham, for saadan hans driftige og utilladelige Begiering, betale 1 Rdlrs Mulkt, til lige Deling mellem Angiveren og Sognets Fattige. Men Fulle Tienestekarlen og Hosbonden virkelig blive forenede om, at den første skal nyde og den sidste give Sed til Løn, skal saadan Forening, som ulovlig og forbuden, dog ej være af nogen Gyldighed; men Bonden desuagtet beholde sin Sad og det derefter indavlede. Derimod skal han i Penge udbetale saa meget, som Karlens Løni eet Aar, lige med andre Tienestekarles, fan beløbe sig til, hvilke Penge skal være forfaldne til lige Deling mellem Angiveren og Sognets Fattige; og Karlen saaledes tiene et heeft 2ar uden at nyde nogen Lan derfor. (Cfr. Fr. 25 Mart. 1791. 17 §). 8.) Opkommer Tvistighed mellem Bonden og hans Tienestefolk om disse eller andre Poster, som angaae deres Forhold i deres Tieneste, al gerreds- eller Birke-fogden, som Stedets Politiemester, fortelig behandle og afgiøre Sagen, som en Politie-Sag. (See Fr. 25 Mart. 1791. 20:32 §). I øvrigt forbliver det ved D. k. 3 B. 19 Cap. Pl. Bodurch aller Handel mit fremden Sajance: 10 Apr. Waaren und dem dahin zu rechnenden Steinguth, vou 1 Jan. 1771 an, gänzlich verboten wird, für Schleswig Holstein, Pinneberg und Rantau. (Cfr. 11 Febr. 1768). P. 104. Pl. At Bekostningerne paa Executionen 20 Apr. over de Delinqventer (i Danmark), som efter Fr. 18 Dec. 1767 aarlig skal Fagstryges, skal erstattes fra det Sted eller Pl. om Bekofin. p. Del. Kagstrygning. 20 Apr. eller Amt, hvor Misgierningen er begaaet. [Cancel.]. p. 106. 23 Apr. Gr. Paa de fleste Steder i Danmark haves ikke saadanne Tugt eller Rasphuse, hvot slige Delinqvens ter kan hensættes til Arbeide i Jern paa Livstid, efters dt de, i Følge Sr. 18 Dec. 1767, forste Gang have udstaaet deres Straf, med at fagstryges og brændemær kes paa Panden; Hvorfore de og maae føres til Tugt huset i Kiøbenhavn, for der at sættes til Arbeide Nasphuset; Men det vilde foraarfage anseelige Bekostninger om flige Delinqventer skulle føres derfra til det Sted, hvor Mordet var forøvet, for, i Følge be meldte Frs 2 §, at udstaae den aarlige Straf med at fagstryges. De Delinquenter, som, efterat de 1ste Gang have udstaaet den i forberørte Fr. dicteerte Straf, med at fagstryges og brændemærkes, blive henbragte til Arbeide i Rasphuset paa Christianshavn, skal, paa det offents lige Rettersted i Bigbenhavn, efter forbemeldte 2 §, hvert ar paa den samme Dag, som Mordet var fors svet, Fagstryges; Til hvilken Ende Byefogden i Kiøbenhavn, naar Vedkommende det af ham forlange, stal foranstalte saadan Execution iværksat; men den derpaa gaaende Bekostning skal erstattes fra det Sted eller Amt, hvor Misgierningen er begaaet, og paa samme Maade, som andre Delinqvent:Omkostninger, udredes; Hvorfore og vedkommende Øvrighed, naar fra Børnehuset, eller dem, som dertil giore Udlægget, indleveres Regning over Beløbet, uvægerlig skal give Anviisning til Betalingens prompte Erlæggelse. Von. Wegen Abstellung der bey Hochzeiten, Kinds taufen, Begräbnißen, und andern ähnlichen Zusam menkünften auf dem Lande im H. Schleswig, vorges henden Won. weg. Abstell. d. Ueppigkeiter. henden Ueppigkeiten; wie auch wiederholtes Verbot 23 Apr. der Hochzeit- und Gevatter-Geschenke daselbst. p. 216. Pl. Hvorledes det ved Toldstederne i Dan: 24 Apr. mark og Norge i de Tilfælde, hvorom pl. 16 Jul. 1706 (ang. de Varer, som de mellem de Kgl. Riger samt Slesvig og Holsteen seilende Skippere efter deres Told- Seddels Slutning have indtaget) handler, herefter skal forholdes. Gen. Told - Kammer og Commerce Coll. P. 108. Naar deslige, efter Told-Sedlens Slutning, ind tagne og mellem Kongens Niger og Hertugdømmene førende Varer ved det første Toldsted, hvortil Skips perne ankomme, strax og rigtig vorde angivne, og ins gen rigtighed eller ulovlig Omgang derved forhen er bleven opdaget, skal saadanne Varer, i Følge Told-Frs XVIII Cap. 9 §, ej alene for Confiscation, men og Skipperne for Tiltale i dette Tilfælde være befriede; dog at, i Mangel af Told Seddel og vedkommende Magistrats eller anden antagelig Øvrigheds Attest, at samme ere indenrigs Producter og Varer, af saadanne angivne Varer den udenrigske Told betales; hvorunder dog den Difference paa indenrigske Varer, som imod det i Told-Sedlen anførte Qvantum ikkun for et Overs maal eller en Overvægt kan være at ansee, ikke er at begribe eller dertil c. henregne, og hvoraf alene den Told, som imellem Rigerne svares, bliver at oppebære. Rappel und General Pardon für alle aus den 14 Maj. Kgl. Reichen und Landen entwichene, oder ohne gehöri gen Urlaub ausgebliebene See-Leute. p. 222. Pl. Wegen durchgängiger Nachsuchung und Las: 14 Maj. sation der alten Maßgefäße, Ellen, Gewichte und Besemer im . Schleswig, auch anderer, die vollige Abschaffung des bisherigen Maaßes und Gewichts das selbst, betreffenden Puncte. P. 224. V. Deel. M Sam: Pl. weg. Cassat. d. alt. Mäßgefäße. 14 Maj. 14 Maj. 15 Maj 15 Maj. 15 Maj. Samme for Holfteen. p. 229. Samme for Pinneberg og Rantau. P. 233. Fr. Ang. den paa Island anordnede Commission med videre. p. 110. Samme bestaaer af Ober-Land-Commissarius Holt, Langmand Fielsted og Windekilde, hvilke skal foreslaae, hvad som eragtes tienligt til Islands og dets Indbyg geres almindelige Beste og Opkomst. Alle der paa Landet skal gaae dem til Haande med hvad Oplysning de forlange. Stiftamtmand Thodal skal der opholde sig nogle Aar. Landet er inddeelt under 2de Amtmand, nemlig: Søndre og Vestre Fierdinger under Thodal, ordre og Østre-fierdinger under Stephansen (*). Comme paa Jolandsk. p. 112. og Fr. At det i Kiøbenhavn oprettede General- Magasin Contoir (†) skal nyde samme Præference hos Fabrikanterne for de til dem udborgede Varer, som hos Kræmmerne og de handlende i Dmk og Norge. (Saasom dets Hensigt er ej alene at forsyne de handlende i Danmark og Norge derfra, ligesom fra det forrige almindelige Magasin, med allehaande inden lands fabriqverede Silke: Uldnes og Bomulds - Varer, men og efter Omstændighederne at giere Sabrikanterne Forstrækning af raae eller andre til deres Manufacturers Drift behøvende raae Varer og Reqvisiter). Gen. Commerce-Coll. p. 114. Cfr. (*) I Følge Resol. 6 Jun. 1787 er det nu inddeelt i z Amter; af hvilke det ene indbefatter Sonderlands Fierding, det 2det Vesterlands eg det 3die Nord- og terlands Fierdingerne. Cfr. R. 18 Oct. 1771. (†) Dette General Magasin er ophævet ved Cabiners. Ordre 18 Maj. 1782 (anfert ved Pl. 11 Maj. 1768). Om den Danske Manufactur Handel, der nu driver det ophævede Magasins Handel for Fabrikanterne, skal node samme Træference, er ikke ved nogen Anordning udtrykkelig afgiort. Cfr. Anm. til Canal- Comp. Octroj 10 Maj. 1782, Fr. om Gen. Mag. Cont. Præference. Cfr. Fr. 18 Maj. 1775 (*). De, i Henseende til forrige almindelige Magasins Præference eller prioritets-Ret hos de danske og nor fe Kræmmere eller Handlende, udgangne Frr. 22 Mart. 1740, 27 Mart. 1743 og 26 170v. 1759 ftal til Fabrikanterne ligeledes ertenderes; saa at naar nogen Factor eller Commissionair paa General: Magasins Con toirets Vegne befuldmægtiges hos en eller anden Fabrifant, Kremmer eller Handlende, som raae eller fabri qverede Varer fra benævnte Contoir er crediteret, at fordre det skyldig værende udbetalt, skal, i fornødent Fald, vedkommende Byefoged eller Rettes Betient, naar ham forevises enten den Skyldiges Beviis, Ordre ril Varernes Indkiss eller Regning fra General-Magasins Contoirets Directeur, strax og uden foregaaende ordentlig Proces være med prompte Execution behielpelig tit Betaling næst efter Pant eller dem, som i Følge D. 2. 5-14-37 ere prioriterede. 15 Maj. Anordn. Om Sorge Klæder formedelst H. M. 28 Maj. Enkedronning Sophie Magdalenes Dod. p. 116. Forbud paa Spil og Leeg formedelst samme. p. 118. 28 Maj. Fr. Hvorved Officererne ved National: 30 Maj. 217ilitien i Norge, ligesom under 28 Mart. 1746 har været bevilget, igien forundes den saa kaldte Dovnings: Frihed og frie Skyds, og følgelig Fr. 26 Oct. 1767 og det deri giorte Forbud tilbagekaldes; (Saasom dette Forbud ej kan bestaae med nu værende militaire Sor fatning i Norge, da den Indretning, som skecde 1767 og foranledigede bemeldte Forbud, i forrige Aar er forandret [Gen og Commiss. Coll.]. p. 120. See Skyds-Fr. 20 Aug. 1784 (†). M 2 () Samt Oec. Coll. Br. 20 og 31 Aug. 1774. (†) Cfr. C. Br. 17 Maj. 1783. 1.) Det Fr. om Dovnings Frihed &c. 1:4 §. 30 Maj. 1.) Det maae være de jordbrugende Officer r of Land Militien i Norge udi de i Fr. 28 Mart. 3746 bestemte Tilfælde og Grader, ligesom andre Bønder, fra nu af igien tilladt, at indbyde Grande: eller Naboes Langet til Dovning eller Dogs: beide, imod derfor at lade dem beværte efter Skik og Sædvane, og i lige Tilfælde at være forpligtede at assistere de Arbeidende 2.) Officererne ved igien med deres Tienestefolk. Land-Mi itten i Norge maae nyde frie Befordring eller frie Skyds herefter, som forben, paa de Tider og den Maade, som Fr. 28 Mart. 1746 (II Art.) 1, 2 ca 3 § om frie Skyds fastsætter; og maae det senere Forbud herimod endog i saa Fald herefter cessere. 3.) Dog maae ingen Officeer fordre eller tage frie Skyds, med mindre han foreviser enten Statholderens i Norge eller vedkommende Stiftamtmands eller Amtmands Pas; og skal alle Friskyds Passer inden Dragon-Res gimenternes Strafning reqvireres enten hos Stathol deren eller vedkommende Stiftamt: eller Amimand, ligesom paa Soldater-Lægderne er brugeligt. For at forekomme Misbrug, sal alle Sritkpds-Passer, efter overstanden Reise, tilbageleveres der, hvor de ere tagne; ligesom og, i Fald nogen Officeer befindes, enten at misbruge den forundte Dovnings: Frihed, at tage frie Skyds, hver han ej burde have, eller at bruge det meddeelte Friskpds: Pas videre, end til den Reise, paa hvilken Passer lyder, han da ufeilbarligen maae vente derfor efter Fr. 28 mart. 1746 (som i øvrigt nu igien skal tiene til Rettesnor) I Art. 8 § og II Art. 4 § at vorde anseet. Denne Fr. Fal, ved hver Compagnies Sessions goldelse, offentlig saavel for Dragonerne og Soldaterne, som for Almuen læses og forkyndes. 4.) Von. Von. weg. Trauer. Von. Weren Anlegung der Trauer für die Kön. 2 Jun. Sophia Magdalena, f. Holstein, Pinneberg und Altona. P. 237. Camme for Oldenborg og Delmenhorst. p. 238. 6 Jun. Pl. Hvorefter det tillades de Kgl. Unders & Jan. fantter i Helsingøer og hele Veien derfra opad indtil Dragone inclusive, frit at fiske efter de pan Helsing- Beis Nerd og Farvandet derfra opad til Kiobenhavn forefundn blinde Ankere, og samme at tilhøre Finderne uden Paatale. Cancel. p. 123. Noiere bestemt ved Pl. 16 Apr. 1783. Gr. Saasom Reeden-ved Helsingser fra de ældre Tider af er bleven opfyldt med en stor Mængde forlifte Ankere, hvilke Tid efter anden, og især i sidstafvigte Winter, ere forøgede, deels fra Kongens egne Ekibe, deels fra endeel Koffardie:Fartøier, som baade i Suns det og langs derfra i Farvandet op til Rigbenhavns Reed have mistet deres Ankere i Isen; Og slige blinde Ankere, naar de saaledes aarlig skulle tiltage, uden at nogen deraf igien optages, vilde foraarsage stor Weis lighed og giøre Helsingsers Reed meget usikker, saavel for hele Koffardie Farten i Almindelighed, som for Kongens egne Skibe i Sardeleshed, fornemmelig naar en Flaade eller Eftadre kom til at gaae til Ankers der paa Reeden, hvor de kunde staae i Fare for at faae deres Anker Touge beskadigede; aa bliver (til slig leilighed at fee forebyaget, og Helsingsers Reed saa velsom Farvandet derfra opad til Kiøbenhavn giort syddelia) følgende hermed bevilget og anordnet: Det maae (uanset hvis i 4-4-5 om Ankeres Opfiskning og den derfor levede Belønning er foreskre vet) være samtlige Kgl. Undersaatter i Helsingser og hele Vien derfra opad indtil Drageerne inclusive i Almindelighed tilladt, frit at fiske efter de paa for= 97 3 Pl. om blinde Ankeres Opfiskning. 8 Jun. Frevne Reed og Farvand forefindende blinde Ankere (be alene undtagne, hvorved endnu maatte være Bøje), og naar de i saa Maade faae noget sligt efterladt Anfer opdraget, da skal samme tilhøre Sinderne uden nogen Paatale, af hvem Eieren maatte være; og mané de sig deraf benytte, som de best veed og kan; Dog skal de først tilbyde Spe-Etaten samme, i Fald de til Kgl. Tieneste skulle behoves at indkigbes. 12 Jun. Fr. Ang. fremdeles Extra-Paabud af geist lige og verdslige Betienters Gage og anden Embeds Indkomst, samt af Pensioner og Benaadninger i Danmark. (Saasom Kongens Kasse kan ej endnu undvære samme formedelst de sidste Tiders Conjuncturer, især Søe-Udrustningerne med Algiererne *). R. Kammer. p 125. 1.) Alle af geistlig og verdslig Stand, saavel Militaire som Civile, svare fremdeles aarligen, fra I Jul. 1770 af, bemeldte Paabud paa den Maade og til de Terminer, som Sr. 14 17aj. 1768 foreskri ver; dog skal Geistligheden herefter nyde lige saadan Formildelse i dette Paabud, som de Verdelige hidtil have haft, saa at de, efter Beløbet af deres forskiellige Judkomst, ikkun crlægge hvad samme Frs 2 § paabyder. 2.) Under de i bemeldte Frs 3 § benævnte Betiente skal herefter, som hidtil, forstaaes saavel de, der tiene ved offentlige Stiftelser, Societeter eller ans dre Communer, hvorfra de have Gage og Accidentier, som andre, der have deres Indkomst af hvis dem pro Officio eller ex Gratia i Jordegods, Tiender eller i an dre Maader er tillagt. 3.) Dette Paabud svares indtil anderledes tilsiges, og kan saavel de Kgl. Be tiente, som Geistligheden og andre være forsikkrede, at, faa= (Cfr. Circul. 28 Febr. 1784. Fr. om Paabud af Gage c. i Dmk 3-4 §. saasnart Statens Nødvendigheder det ej længere udkræ= 12 Jun. ve, eller andre Udveie det paa nogen Maade tilstede, de for dette Paaleg skal fritages. 4.) Imidler tid blive de, ligesom hidtil, forskaanede for at svare i den ellers udskrevne personelle Extra-Skat hvad efter Ansætning er paabudet; og i øvrigt forholdes saavel med Angivelserne til dette Paabud, som i andre Maader, efter Fr. 14 Maj. 1768. Samme for Norge. R. Kammer. p. 127. 12 Jun. 13.) Er ligesom næstforegaaende Fr. for Danmark 1-3 §. 4.) Imidlertid blive de, som svare af Embeds Indkomst, Pensioner og Benaadninger (hvorunder dog Frihed for Tiende af Sauger samt for Told og Tiende af Berg og andre Værker ikke er forstaaet) fremdeles, ligesom hidtil, forfkaanede for at svare i den ellers udskrevne versonelle Extra Skat, hvad efter Ansætning er paabudet. (See Fr. 14 Nov. 1772. 1 9). Og i øvrige forholdes saavel med Angivelserne til dette Paabud, som i andre Maader,efter Sr. 14 Maj. 1768. Samme paa Tydsk for de samtlige tydske Provind: 12 Jun. fer. P. 130. Pl. Ang. Fredningen af Østers: Fiskeriet 10 Jul. under Aalborg-Stift mellem Schagen oggirgholmen, med videre. R. Kammer. p. 132. Gr. Da den i havet mellem Schagen og Hirg holmen i Schagens og Aalebechs Bugter under Aalborg Stift værende og sig paa et Par Mile strækkende Østersbanke er, formedelst et ligesaa uberettiget som umaadeligt Fiskerie, af de der omboende Fiskere saaledes misbrugt, at samme, under saadan fremdeles Behandling, staaer Fare for ganske at vorde ødelagt; Sag har Kongen, da Østers-Fiskeriet, som et Regale, ham alene tilkommer, taget bemeldte Østersbanke (liges som 94 Pl. om Østersfisker. i Aalb. Stift 1:5 §. 10 Jul. som det med andre Kgl. Østersbænke under Riber Stift og H. Slesvig ved Fr. 26Sebr. 1720, fornyet d. 26 Jan. 1730, 13 Dec. 1736 og 7 Oct. 1740, skeet er) for utilladeligt Fiskerie, under Kgl. særdeles Fredning og Beskiermelse; Til hvilken Ende følgende hermed for det første alvorligen befales: 1.) Ingen maae, fra denne Placats Forkyndelse, fiske eller optage Østers af bemeldte imellem Schagen. og Hirsholmen beliggende Banke, eller andre Østers bænke, som derved eller der omkring befindes, under Straf: at have det dertil brugte Fartsi samt Fiske: Redskab forbrudt, og desuden at bøde, Iste Gang 50 Sidle, 2den Gang dobbelt, og saa fremdeles, eller, i Mangel af Betalingen, derfor at undgielde paa Kroppen efter Sr. 6 Dec. 1743. 2) Alle hidtil der brugte eller sig befindende Østers-fifteredskaber, saavel Østers skrabere, som andre, med hvad Navn nævnes fan, stal strax, og i det længste inden 14 Dage efter Forkyndelsen, overleveres pefogden i Schagen, som forsyner Hvert Stykke med Byens Segl og tager samme under sikker Forvaring, samt derover forfatter ade ligelydende Specificationer, af hvilke den ene tilstilles Stiftbefas lingsmanden over Aalborg Stift, og den anden til Rente Kammeret indsendes. Skulde hos nogen, efter bemeldte Termins Forløb, befindes saadant Østers Fiskeredskab, straffes han derfor efter I §. Ingen Smed maae, imedens Fiskeriet er forbudet, noget nyt Østers Jern eller Skraber forfærdige, eller gammelt reparere, under samme Straf. 4.) 2falle Confiscationer og Boder, som falde efter denne Placat, tilfalder Halvdelen Kongens Fiscus og den anden Halvdeel Angiveren. 5.) Maar bemeldte Østersbanke igien er kommen i den Stand, at den uden Stade lader sig fiske, vil Kongen samme bortfor 3.) pagte Pl. om Østersfisker. i Aalb. Stift 5 §. pagte paa saadanne Conditioner, som til dette Fiske: 10 Jul. ries Conservation tienlige cragtes, og skal da tillige sorde bekiendtgiort, hvorledes med de i 2 § ommeldte Fiskeredskaber videre skal forholdes. Pat. Bodurch die Concurrenz der Birchspiel: 23 Jul. Voigte in den Cremper: und Wilster Marschen zu den gerichtlichen Inventir- und Theilungen näher bestimmer wird (cfr. Regiem. 19 Nov. 1753). P. 135. Fr. Hvorvidt en Præst, Degn eller anden Be: 14 Sept. neficiarius i Danmark skal nyde Erstatning af sin Eftermand i Embeder for de paa det beneficerede Gods til Landvæsenets Forbedring giorte Bekostninger. (Op hævet ved Fr. 23 Apr. 1781. 26 §). p. 138. (†) Forklaring paa de Bornholms Judbyggere 21 Sept. givne Privilegier, og de dem paa Grund af samme forundte Friheder og Benaadninger (*). [Cancel.]. 4to. Fr. Ang. saavel Salt Afgiftens Ophævelse, som 24 Sept. Moderation i den paabudne p. C. af Hartkornets Værdie med videre for Bornholm. (See Fr. 8 Oct. 1770 og 17 Jun. 1773). p. 176. Formedelst Indbyggernes Tilstand og Omstændig Heder, hvilke af Commissionen, som nylig der har været, ere Kongen refererede, skal 1.) den personelle Salt- Afgift der ophøre og igien svares Told og Consumtion, som tilforn. Det, som af samme resterer hos Formuens de, skal uden Ophold eriægges. Men Udbyggere, Fi skere og andre formuende eftergives denne Restants. 2.) Den p. C. nedsættes overalt til p. C. fra Paabudets Begyndelse, hvorimod Debitorer ej heller maae afforte merc. Har nogen allerede betalt mere, end her er forordnet, nyder han derfor Gotgiørelse for følgende Tid. M 5 N. (*) Deraf er udtog meddeelt i Jogtmans VI Deels 1 V. P. 255. Pl. ang. Doct. Henslers Afhandling. 25 Sept. 5 Oct. 5 Oct. 8 Oct. R. Kammer Pl. (Kgl. Befal. 21 Aug.) Ang. en trykt Afhandling om hastige Redningsmidler for dem, som ved adskillige ulykkelige Tilfælde, faasemdruknede qvalte :c. synes livløse eller ere geraadne i nær Livsfare. Af hvilket Skrift, som Doct. Gensler har forfattet og paa Dansk er overfat, for Kgl. Siegning et indbundet Exemplar er kiøbt og tilsendt hver Sognepræst, Sognefoged, Bonde Lenémand og Sandemand i Khavns, Friderichsborg, Kronborg og Hirschholms Amter, samt Aadsherred, Norge og Landet Bornholm; Samme skal stedse følge Raldet og Embedet til Afbetienelse for enhver, som deraf nogen Efterretning behøver og forlanger; Hvorfore de, som disse Kald og Embeder nu betiene, samt deres Efterkommere, en efter anden, blive pligtige det dem givne Eremplar til Eftermanden i behørig Stand at aflevere, eller de og deres Arvinger dertil at være ansvarlige. (Cfr. Vdn. 22 Apr. 1772). P. 141. Fr. At Tieneste: Folks Stifte-Tid i Khavn og Kiøbstæderne i Danmark skal i Steden for Paaske og Mikkelsdag herefter være den 30 Jun. og 31 Dec.; og den rette Opsigelses: Tid 12 Uger i Forveien. Dette begynder fra Nyt Aar 1771, saa at den iste Faredag derefter bliver i Steden for Paaske den 30 Jun. (See Fr. 25 Mart. 1791). P. 143. Vdn. Wegen der von den Unterrichtern in Appellations Fällen einzusendenden Entscheidungs-Gründe für Holstein, Pinneberg und Altona. P. 239. Fr. Ang. Salt Afgiftens Ophævelse i Danmark; hvorved den personelle Afgift efter Fr. 14 Maj. 1768, saasom den faldt de Uformuende besværlig, fra forstkommende 15 Nov. ganske ophører. Tillige ophører den frie Indførsel af fremmed Salt, saa at i Hens seende til Indførselen af Salt og dets Fortoldning :c. her Fr. ang. Salt-Afgiftens Ophævelse. Herefter skal forholdes efter de Anordninger, som ere 8 Oct. udgivne førend Fr. 14 Maj. 1768 udkom. (Cfr. Told: Fr. 1768 og Pl. 15 Nov. 1771; See Fr. 2 Mart. 1785). P. 145. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark for Aar 1771. 8 Oct. P. 147. Høieste Rets Patent for 1771. P. 156. 12 Oct. Fr. Ang. nogle af de anordnede aarlige Fest: 26 Oct. og Zellige Dage deels at afskaffes, deels at henlægges til næstpaafølgende Søndage. Cancel. p. 165. Cfr. Land-Politic-Fr. 25 Mart. 1791. 12 § (*). Gr. Sfiønt deres Anordning fan have haft et gudeligt Diemærke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Gudsdyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre protestantiske Landes Erempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning. Følgende Festdage skal aldeles ophøre: Den 3 Jule: Paaske og Pintse-Dag; Hellig 3 Kongers Dag; Marie Renselses Dag; St. Hans Dag; Marie Be segelses Dag; Mikkels: og Alle-Helgens-Dag; dog skal denne sidste Dags Terter og Bønnen for Reformationen forklares og læses næste Sondag efter 1 Nov. Marie Bebudelses Dag skal henlægges til 5te Søndag i Faste, og dens Evangeliumi og Tert til Aftensang da lases og forklares. Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dampelse i Khavn den 23 Oct. skal og ophøre, derimod skal næste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bonnen læses. Dette skal begynde fra næste Advents Sondag; Da det forhaabes, at Sondagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; Ligesom og Vedkommende over de derom udgangne Frr. tilbørligen have at holde. De (*) Og Canc. Br. 9 Mart. 1771. Tavler Fr. om nogle Helligdages Afskaffelse. 26 Oct. Tavler og Bækkener, som skulde ombæres eller udsættes paa nogen af disse afskaffede Helligdage, skal henlægges til næste Søndag efter (*). 5 Nov. 5 Nov. 5 Nov. 5 Nov. 14 Nov. Fr. Hvorved alle Slags Kornvarers Udførsel af Danmark og Norge til fremmede Steder indtil videre forbydes. Dog tillades at føre samme mel lem Rigerne mod at forstaffe de befalede Beviser, at de til et indenrigs Sted der at forblive ere indførte. (See Kornhandels Fr. 6 Jun. 1788. 2 §. fr. Pl. 26 Maj. 1773). p. 168. Samme paa Tydsk for Slesvig, Holsteen, Pinne berg, Ranhau og Altona. (Cfr. Pat. 13 Maj. 1771). P. 169. Pat. Nach welchem in Schleswig, Holstein und Pinneberg für 1771, der Magazin Haber, Heu und Stroh bezahlet, der Magazin Rocken aber bis weiter in Natura aufbehalten werden soll. (Cfr. Pat. 15 Apr. 1771. P. 71. Von. Wegen Einstellung oder Verlegung einiger Feiertage im H. Schleswig. (Cfr. 12 Jul. u. 15 Nov. 1771). P. 242. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 260ct.) Anl. en Repartition til at betale de for Snees og Ises Udførsel af Khavn i sidstafvigte Vinter udgivne 4450 Ridle 4 Mk; samt de for nogle Aar siden af Res novations: Kassen til en Prove Broelægning udlagte 739 Rdlr 5 MF 6 Still. p 248. Fr. (*) Ligeledes maac præsterne i Aarhus Stift (efter Rescr. til Biskoppen 20 Dec. 1771) paa de Steder, hvor de enten paa St Mittels Daa eller nogen af de afskaffede gefidage hidtil have nydt et aparte Offer. og saadan bar været i Brua, fyie erefter til Offers, og den næst paa kesten følgende Søndag oppebære Meniah dens frivillige Gare, som en gammel tilfaact Wettiabed; en hvor der da kan være Messefald, Søndagen igien derpaa. See og Rescr. 9 Jan. og 8 Febr. 1771 Fr. om p. C. Afgifts Ophævelse. Fr. Ang. Ophævelsen af den under 14 Maj. 1768 30 Nov. udskrevne p. C. (Igien paabuden ved Fr. 17 Jun. 1773). P. 173. Von. Betreffend die an Statt des GeneralsLand: 30 Nov. wesens Collegii angeordnete General Landwesenss Commission für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rangau. (Cfr. 14 Mai. 1768). P. 245. Fr. Hvorved bekiendtgiores, at det hidtil værende 7 Dese General: Landvæsens Collegium er ophævet, og en General: Landvæsens Commission igien anordnet. (Cfr. Vdn. 30 Nov. 1770. See Fr. 21 Jan. 1773. 2 §). P. 178. Denne Commission dependerer af Kongens immes diate Befalinger. Den staaer i samme Forbindelse med den Slesvig-Holst. Commission; har samme Forretnina ger, Fond og Instructioner, som General - Landvæsens Collegium har haft. Kongen vil herefter fra sit Cabis net selv meddele de Frr., hvilke General Landvæsens- Collegium for har været berettiget i Kongens Navn at lade udgaae. Kongen har den Tillid til samtlige Colle gia, samt Over og Under Betiente, at de ikke hindre, men ved fælles Bestræbelse understøtte denne Commission

Anordn. Om en Kgl. Opfostrings: Stif: 7 Des telse for nyefødte Bern (*). Cancel. p. 180. Gr. Af landsfaderlig Kierlighed og Omsorg for Undersaatterne, og fornemmelig dem, som allermeest trænge til Hielp, har Kongen oprettet en Opfostrings- Anstalt, som skal gives Navn af gl. Opfostringss Stiftelse, hvorved et vist Antal af nyefødte og af deres Forældre deels formedelst Skam og deels formedelst Armod forladte Børn af begge Kion fra deres spæde (*) Cfr. Rescr. 7 Dec. 1770 og 12 Nov. 1772. Aar Anordn. om Opfoft. Stiftelsen 1-4 §. 7 Dec. Nar og indtil en vis Alder fan, for at holdes ved Live og i Tiden blive Landet til Tieneste, aarlig nyde frie Underholdning og fornøden Pleie; hvormed paa følgende Maade skal forholdes: 1.) I denne Opfostrings Stiftelse, som Kongen vil tage under Sin egen Protection, skal hvert Nar an tages 100 saadanne nyefødte Børn, som oven er meldt, hvilke paa Stiftelsens Bekostering skal nyde frie Opfostring, Underholdning og Pleie, indtil de have fyldt deres 6te Aar. 2.) Da alt, hvad til Stif telsen udfordres, er at erholde langt lettere og for billigere Priis paa Landet end i folkerige Stader, saa seal der sørges for, at paalidelige folk paa Landet kan opmuntres til at antage sig disse Børn til Opfostring. 3.) Stedet, hvor Børnene udleveres og imodtages til Opfostring, skal være i den forhen oprettede Kgl. Stiftelse for frugtsommelige Qvinder i Friderichs Hospital i Kiøbenhavn, hvor altsaa Folk fra Landet, som have Lyst til at antage sig dem, derom have at melde sig; Og som det fornemmelig kommer an paa, at Børnene kan faae sunde Ammer, troc Pleieforældre, nødvendige Klæder, Vask og sund Ophold, skal de Landsbyefolk, som til den Ende melde sig i Friderichs Hospi tal, tillige medbringe Attest fra deres Sognepræst om deres ordentlige Levemaade, og, om mueligt, desuden Beviis fra Provincial-Medico og Chirurgo om deres egen saavelsom deres Huusfolks Sundhed; Ligesom og de sig i den Henseende anmeldende Ammer af Bondestanden skal i Hospitalet undersøges, om de have de fornødne Egenskaber til at opamme et Barn, da en god Amme vel kan betroes til at opamme et saa dant Barn foruden sit eget; og derpaa blive de efter Befindende dertil enten antagne eller afviiste. 4.) Ved hvert Barns Overlevering imodtages tillige de i Den Anordn. om Opfost. Stiftelsen 4-6 §. den Henseende i Beredskab liggende Rlæder dertil, saa 7 Dec. og en Dobe Seddel, samt det Tal eller Tummer, hvormed samme Barn i den dertil indrettede Protocol er anført og betegnet, under hvilket Tal Barnets, saavelsom Pleie-Forældrenes, Opholdsstedets og Præstens Navn, Afleveringens Datum, og siden efter det Barnet vedkommende Regnskab, samt andre Tilfælde, skal antegnes. 5.) For ethvert saadant Barn bliver i de 6 Aar, i hvilke Stiftelsen bekoster dets Opfostring, udbetalt, foruden de Iste Gang in Natura annammede Klæder, endnu, til at holde det vedlige med Klæder, i de 5 derefter følgende Aar 2 Adir aarlig; til Pleie- Forældrene for Underholdning 1 Mfg Skill. ugentlig; og som en extraordinair Gave til Opmuntring ved der andet Nars Udgang 3 Rdlr; og ved det 6te Aars Udgang 2 Sidlr. 6.) Men da Stiftelsen, naar den saaledes skal vedblive aarlig at antage 100 nyefødte Børn, ikke fan, efterat have sørget for deres første og nødvendigste Opfostring,, udholde i Tiden at befoste deres videre Opdragelse, og Børn, naar de blive 6 Mar, i Almindelighed have overstaaet de Farligheder og vgdoms Tilfælde, som den første og spædeste Barndom egentlig er underkastet (da Legemet i det 7de Aar kom mer sædvanlig til mere Kræfter); saa betaler Stiftelsen ikke for deres Opfostring og Underholdning længere, end til de have fyldt deres 6te 2r, som forhen er meldt; men fra den Tid af skal Pleie: jorældrene alene, uden nogen Hielp af Stiftelsen, paatage sig og sørge for deres videre Opdragelse og Underholdning (*); Hvorimod disse pleie Born i alle Tilfælde skal være underkastede deres Pleie-Forældres Magt, ligesom deres egne Born, indtil deres 25de Aars Udgang, og i al den Tid være pligtige at tiene samme for Underholdning

(*) See Canc. Br. 26 Nov. 1791. Anordn. om Opfoft. Stiftelsen 6:9 §. 7 Dec. holdning og klæder; dog med denne Indskrænkning alene, at Pigebørnene, i Fald de tiligere kunde blive gift, maae fra forskrevne Tieneste til deres 25 de Aar, efter Ansøgning, blive befriede. (Noiere bestemt ved Pl. 7 Aug. 1792). 7.) Det skai staae Pleie: Forældrene i forekommende Tilfælde frit for, i Steden for deres egen Sen, at afgive deres Pleie-Søn til Land:Soldat, i Fald han dertil befindes dygtig; ligesom de og maae overdrage deres Rettighed over deres Pleie Bern, saavidt samme strækker sig, til en anden Huusfader, af hvad Stand denne endog er, naar de derom giøre Ansøgning, og der imod den, til hvilken Overdragelsen skeer, intet særdeles betydeligt findes at erindre; Dog skal de i øvrigt, som frie fødte mennes sker, for deres Person ikke være nogen, uden Landets allerhøieste Herskab, underkastede, og følgelig aldrig, under nogen Forevending, ansees fer at tilhøre noget Godses Herskab, og meget mindre for livegne Personer; ej heller mane de Seil, som ellers i Anledning af deres Fødsel kunde forefastes dem, paa vogen Maade geraade dem til Fornærmelse. (Cfr. Pl. 27 Febr. 1772 *). 8.) Disse Born maae, saalænge den Tid varer, i hvil fen de, som meldt, skal staae under andres Magt, være for alle ordinaire og ertraordinaire Skatter og Paalæg aldeles befriede. 9.) Naar Dødsfald med noget saadant Barn forefalder, skal Pleie Forældrene selv forskaffe det en Liigkiste, og derimod ikke alene beholde det afdøde Barns Klæder, der ellers tilhørte Stiftelsen, men endog nyde 1 Rdlr til Kisten, samt for Resten være aldeles frie for alle andre Begravelses-Omkostninger; da Børnene, saalange de staae under Pleie Foræl drenes Magt, ved deres dødelige Afgang skal nyde frie Jord, og Præsterne saavelsom de andre Kirke-Betiens tere (*) Samt Canc. Br. 17 Sept. 1791, 6 og 13 Apr. 1793. Anordn. om Opfoft. Stiftelsen 9-11 §. tere uden nogen Betaling forrette deres Embede ved 7 Dec. flige Begravelser; hvilken Frihed for Udgifter endog skal strække sig til disse Berns Underviisning, Cons firmation og Trolovelse. 10.) De af Børnene, som ere beladte med saadan betydelig Bræk eller ulæ gelig Svaghed, at de ikke kan være deres Pleieforæl dre til nogen Nytte i Huusholdningen, men alene til Byrde, skal af det Fattiges Vasen i Kiobenhavn paa beqvemmeste Maade forsørges; Derimod skal Opfor strings: saavelsom Vaisen Huset i Khavn, paa Anfor dring, paatage sig at opdrage de af disse Børn, som Pleie Foreldrene ere døde bort fra, saafremt der ikke iblant de omkringboende Landsbye Folk findes nogen, som er villig til paa forskrevne Vilkaar at antage sig saadanne forladte Børn (*). 11.) Endsfisnt for restaaende Betingelser ere for Landsbye-Folk saa fordeelagtige, at der er største Aarsag til at troe, at de forstandigste og paalideligste iblant dem i Almindelighed vil blive redebonne til at paatage sig disse Børns Opdragelse, og at det altsaa aldrig vil mangle paa et til strækkeligt Antal af Pleie: Forældre til dem; da der af Stiftelsen i de første 6 Aar betales for dem i alt i rede Penge 93 Rdlr, hvorimod Omkostningerne paa et saa spædt Barns Underholdning og Klæder i en Hunsholds ning paa Landet ikke kan regnes uden for faare fidet, og det vel kunde have Anseende af at være noget betæn keligt og besværligt for Pleie Forældrene, at de selv uden videre Hielp af Stiftelsen skal opdrage Børnene fra deres 7de Aars Begyndelse, men saadant dog i og for sig selv baade er nødvendigt, om Stiftelsen efters skal bestaae, og taaleligt for Pleie-Forældrene, naar de overveie, hvad de allerede have oppebaarer i Penge, og hvor (*) Cfr. Canc. Br. 24 Nov. 1792. V. Deel. Anordn. om Opfoft. Stiftelsen 11-13 §. 7 Dec. hvor snart de kan haabe at faae Tieneste af Børnene i det mindste fra deres 15de Aar, og saaledes formere deres Tieneste Eyende uden derved at bebyrdes med Omkostninger; Saa skal dog, til ydermere Opmuntring, Pleie forældrene, saalange Stiftelsen besørger Børnenes Underholdning, men ikke længere, nyde den for deres egen Persen svarende Extra Stat gotgiort af Directionen for Stiftelsen; Ligesom og Dronningen vil, ved det af hende aarlig uddelende Udstyr, fornemmelig have Pleie-Mødrenes Dottre, og i Besynderlighed deres, som paa det beste antage sig de dem anfor- 12.) Præsterne troede Pleie-Born, i Erindring. paa Landet overalt i Sielland skal offentlig bekiendt giore, enhver for sin Menighed, foranforte Vilkaar, paa hvilke de kan erholde flige Børn til Opfostring, eg derhos forestille dem de deraf for dem selv flydende Fordele; Saa skal de og i Fremtiden have bestandig Opsigt saavel med Børnene som med Pleie-Forældrene, besorge alle, baade de ugentlige og de til Klader og Præmier bestemte, Udgifter, holde derover ordentlig Regning, og indsende denne paa visse bestemte Tider til Directeurerne for Stiftelsen, samt ellers betimelig og omstændelig indberette sammesteds alt, hvad disse Børn eller deres Pleie-Forældre angaaende kunde fore falde; Hvorimod den dertil udfordrede Summa stal Præsterne paa Anfordring uden Ophold imed deres. Qvittering fra nærmeste Am:stue udbetales, og Rentes Kammeret derfor igien strap crholde samme Summa betalt hos Directionen for Stiftelsen af de dertil an 13.) Som viste og i Beredskab liggende Penge. Hensigten med denne Stiftelse er, i Fremtiden at kunne bestandig befordre det fastsatte Antal af 600 2ørn opfostret; saa skal der, naar noget af de antagne Born dser i sine 6 første Aar, igien i dets Sted, saasnart mue: Anordn. om Opfoft. Stiftelsen 13 14 §. mueligt, antages et andet nyefødt Barn, og hvad som 7 Dec. imidlertid, indtil den ledige Plads bliver besar, af Ugepengene spares, eller i Henseende til Præmien for saadanne af Børnene, som doe bort førend deres 3die eller 7de Aars Begyndelse, indeholdes, henlægges og komme Stiftelsens Capital til Formerelse. 14.) Til at bestride disse aarlige udgifter, og tillige samle en Capital for Stiftelsen, skal der af alle de Heste, som i Kiøbenhavn, efter den derover aarlig forfattede Fortegnelse, underholdes alene til Pragt, Beqvemmes lighed og Fornvielse, svares en aarlig Afgift af 2 Rdlr for hver Hest, og af Hyrekudske heste haiv saa meget (Nøiere bestemt ved Pl. 23 Mart. 1793); men alle de Heste, som egentlig ere bestemte til Arbeide og 27 rings Brug, hvorunder dog alene Bryggeres, Bageres, Molleres, Vognmands og Hestehandleres Heste, men ingen andre, skal være at forstaae, maae for dette Paalæg være befriede; Derimod skal der af fremmede Beste sammesteds aarlig erlægges 10 Meir; hvilke Penge aarlig i 2de Terminer, nemlig 1 Maj. og 1 Lov., skal indkræves og til Directionen for denne Opfostrings Stiftelse leveres, og hvormed nu for 1ste Gang strat Skal giøres Begyndelse, hvorom Magistraten i Kiobens havn den fornødne Ordre er tillagt, samt befalet, at, i Falb nogen befindes desformedelst at ville fordølge eg ikke rigtig angive deres Heste, samme da med en følelig Penge Mulkt til Stiftelsens Kasse al ansees; Men hvo, som ved carlig Subskription frivillig vil erlægge i det mindste 20 Rdlr til denne Stiftelse, skal for al videre i saa Fald paaliggende Afgift aldeles være befriet; Ligeledes skal ved Rente Kammerer foies Ana stalt, at der af alle fra fremmede Steder indkommende Heste og nye Carether stal svares noget vist i Told, og at Belobet af de derfor oppebaarne Penge ved hvert Aars ° 2 Anordn, om Opfost. Stiftelsen 14:18 §. 7 Dec. Nars Udgang skal betales til denne Stiftelses Direction. 15.) Ligeledes maae der hvert Sierding Aar paa en Sondag til Froprædiken, Høimesse og Aftensang, efter foregaaende Intimation, for alle Kirkedørene i Khavn udsættes Bækkener, for deri at indsamle enhvers frivillige Gave til denne Stiftelses Vedligeholdelse, og skal de saaledes indsamlede Penge derefter hver Gang tilstilles Stiftelsens Directeurer. 16.) Derfor uden vil Kongen være betænkt paa, at Stiftelsen kan kommes til hielp med andre Indkomster ved forefal dende Leilighed, saasom ved Subskriptioner, Strafbos der og deslige. 17.) Til Directeurer for denne Opfostrings Stiftelse, som ellers sal staae under Kongens umiddelbare Opsyn og ikke dependere af nogen an den, ere Livmedicus og Professor Berger og Raadmand Lunding udnævnte og derom tillagte den fornødne Be faling (*). 18.) Stiftelsen maae have og bruge sit eget Segl, hvori skal staae Kgl. Opfostrings-Stif telse, saa og nyde Frihed for Porto af alle de Breve og Penge, som enten med forskrevne Segl ere forsynede og bortsendes, eller indkomme med Opskrift: Til den Kgl. Opfostrings-Stiftelses Direction iRigbenhavn. (Forandret ved Fr. 17 Jun. 1771. 13 §). 10 Dec. 24 Dec. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Dec.) Ant. et Paalæg af heste i Kiøbenhavn til Opfostrings: Stiftelsen. (See Anordn. 7 Dec. 1770. 14 §). P. 250. Bon. Wornach die den Kgl. teutschen Provinzen d. 25 Maj. 1746 nur unter einander bewilligte Abzugs- Freyheit auch auf sämtliche Kgl. Reiche und Länder extendiret wird. (Hvorved alle penge og Varer, som udbringes af de tydske Povindser til Danmark, Norge eller andre gl. Lande, befries for 10de Penges Erlæggelse. Dog de Steder, som derpaa have besynder: (*) See Rescr. 4 Apr. 1781. ligt Von. weg. d. Abzugs - Freyheit. ligt Privilegium, nyde samme fremdeles. Cfr. dn. 24 Dec. 11 Oct. 1776. See Fr. 7 Jul. 1784). P. 191. Fr. Hvorved dem, som udrede Band: eller 24 Dec. Siste Skibe for at bringe levende Salt-Bands Fiske til Kiøbenhavn, forundes adskillige Friheder. (Til Opmuntring for de Kgl. Undersaatter, som vil anskaffe sig Sifke Sukkerter eller deslige til Fiskerie i aaben Sve ticnlige Sartgier, for dermed at bringe levende Salt- Bands Fiffe til Khavn). Gen. Told-Kammer og Commerce -Coll. p. 199. 1.) Af alle de Salt-Vands-Fiske, som med dertit indrettede Vand- eller Fisker-Skibe i aaben Soe fanges og bringes tilvete, enten de ere levende eller døde og indsprængte (*), skal ingen Stags Afgift af Told, Consumtion og Accise ved Ind- eller Udgaaende i Kiobenhavn betales.. 2.) Ligesaa skal det Salt, som til Fiskens Saltning udføres, være frie for al Afgift, imod rigtig Angivelse, at saadant Salt til de indbragte og fangede Fiskes Nedsaltning er forbrugt. 3.) Deflige Sister-Skibe skal vel ved Ind- og Udgaaende i Kiøbenhavn vedbørlig angives og af Toldbetienterne inqvireres, men af bemeldte Skibe skal deg, saalænge de hertil bruges og dermed ikke giores andre Reiser, uden alene til Havet paa Fiskerie i aaben Sse og tilbage, ej fordres Lastepenge; Ligesaa maae de, paa Fartøiet, og paa det til Fiskeriet forbrugende Salt, saavelsom paa de indbringende Fiske, giorende Angivelser skrives paa flet Papiir, saa at Skib og Varer al være aldeles frie for Afgift. Hvorhos dog vedkommende Kgl. Undersaatter som til forberørte Brug vil udrede Fartøier, forbydes at anlægge noget Fiskerie paa de Steder, hvor 0 3 (*) Ved en Tryffeil staaer i Samt. af Fer. spinges og indbrrengte i Steden for: bringes eg indsprengte. Fr. om Vand- eller Fiske-Stibe 3 §. 24 Dec. hvor de Kgl. Undersaatter, som boe paa Rysterne, i deres der havende Fiskerie vorde fornærmede. 26 Dec. Fr. Ang. hvorvidt Handel, Salg og Pantfætning tillades eller forbydes Soe Etatens Under: Officerer og Gemene samt deres hustruer og Born, for at forekomme Tyverier paa Kongens Holme og Skibs- Berfrer; samt om de Skyldiges og Hælernes Straf. [Admiralit og Gen. Commiss. Coll] Cancel. p. 194. 1.) Al Handel, Salg oa Pantsætning, i hvad Navn det og have fan, være sig med gamle eller nye, raae effer forarbeidede Varer, skal aldeles være forbu: " den de i Kgl. Spe-Tieneste staaende Under-Officerer, Matroser, Beffetkyttere, Opløbere, Drenge, Tømmer mænd, andre Haandværker og Bvrige til Soe-Etaten henhørende Gemene, saavelsom deres Hustruer og Born, som ere hiemme hos Forældrene og ikke tiene hos andre (undtagen med Fist, friske og tørre, Østers, alle Slags Frugter, Citroner, Pomeraniser, Appelsiner, Castas nier og grønne Urter, saavelsom med Asiatiske Varer, og hvad ander en eller anden fan have erholdet Bevilling paa at handle med (See Pl. 21 Mart. 1785), hvormed de, ligesom forben, efter Str. 10 Mart. 1725. II Cap. 3 § og 27 Jul. 1742. 1 § samt Pl. 1 Tov. 1748, maae handle); under Straf at fattes med 27 Slag, iont det solgte eller pantsatte ikke er stiaalet, eg desuden have Varerne forbrudt, og, om de ere ftiaalne, da dermed at forholdes efter Loven. Men angiver han det selv og kan overbevise den, der har fiebt eller til Pant antaget noget af ham, da skal han for al Straf være befriet, uagtet han end maatte have frinalet det, og den alene staae derfor til rette, som det har fiobt eller til Pant modtaget. 2.) Ins gen, hvo det og er, mane af Under Officerer, Matroser, Bosseskyttere, Opløbere, Drenge, Temmermænd, andre Fr. om Soe Milit. Handel c. 2:4 §. andre Haandværker og øvrige til Sse Etaten benhe: 26 Dec. rende Gemene, saavelsom af deres Hustruer og Børn, som ere hiemme hos Foreldrene og ikke tiene hos andre, Kiøbe eller til Pant modtage noget, i hvad Slags der endog er, (de i 1 § ommeldte Poster alene undtagne); under Straf, for hver Gang de dermed betrædes eller overbevises at have drevet nogen Handel med dem, efter Sr. 27 Jul. 1742. 2 §. Skulde det, som enten er fiøbt eller til Pant antager, befindes at være stiaalet, stal Kiøberen eller den, som det til Pant haver modtaget, desuden ansees og straffes efter Loven og Tyve ricts Beskaffenhed; dog at det, som er stiaalet enten paa Holmene, Kongens Skibe eller i magasinerne, sal ansees og straffes som stort Tyverie, naar det er over 5 Rdlrs Værdie, og som smaat, naar det er 5 Rdlr eller derunder. (See Fr. 20 Febr. 1789. 7§). 3.) Paa det ingen formedelst den Fordeel, han lover sig af det, som han maatte fiebe for lettere Priis, end ordinair, af en Under Officeer, Matros &c., skal lade sig Derved forlede af dem enten at kiøbe eller under Navn af Pant at antage nogen Slags Varer uden dem, sem ovenfor er dem tilladt at handle med; Saa skal den, som til Holmens Chef leverer en Under-Officeer, Matros, Tømmermand &c. med de Varer, han har anbudet enten til Salg eller Pant, udbetales til en Belønning Varernes Værdie efter lovlig Vurdering; Og om de befindes at være stiaalne paa Holmene, paa Kongens Skibe eller i Magasinerne, da skal Varerne vurderes til den samme Priis, som de koste nye, og derefter til Angiveren betales; Hvilket den, der har vildet sælge eller pantsætte Varerne, igien al aftiene i Skubkarren paa Vand og Brød, og desuden, om de ere sitaalne, straffes med den ellers fortiente Tyvsstraf. 4.) Men da det dog let kan hænde sig, at en under- 0 4 Officeer, Fr. om See: Milit. Handel :c. 4 §. 26 Dec. Officeer, Matros, Tømmermand &c. behøver at pantsætte eller sælge et eller andet ham tilhørende og paa lovlig. Maade erhvervet Styffe; Saa, paa det han ikke i saadan lovlig og fornøden Afhændelse skal vorde hindret, skal han forevise sin Compagnie Chef eller den Officeer, som i Chefens Forfald forestaaer Com pagniet, det Stykke ban vil sælge eller pantsætte, og naar Compagnie Chefen eller den, som Compagniet fo restaaer, sionner, at det er Karlen selv tilhørende, giver han ham under sin Haand og Segl en skriftlig Tilladelse at sælge eller pantsætte det, hvori der Stykke, som ham tillades at afhænde', neiagtig maae være be skrevet. Hvilken Tilladelse den, som fieber eller til Pant antager det anbudne, beholder til Stemmel for sig, om nogen Kiøbet eller Pantsætningen skulde paatale. Og paa det ingen sig med uvidenhed herom skal undskylde, men denne Fr. i alle Poster noie kan vorde efterlevet, skal den, ligesom ved Fr. 27 Jul. 1742 er befalet, 2de Gange om Aaret, nemlig ved Paaske og Mikkelsdags Tid, ved offentlig Trommeslag publiceres og paa Gaderne oplæses. 27 Dec. Fr. Ang. almindelig Tilladelse at indgaae Egteskab i visse af de ved Loven (3-16 N 18-9) forbudne Leed. (Ertenderet ved Fr. 3 Apr. 1771. Men ophævet ved Fr. 14 Dec. 1775). P. 201. For at spare Vedkommende den Bekostning eg Tids Spilde, som Bevillings Indløsning udfordrer, bliver herved i Almindelighed tilladt Sodikende:Børn og Næst Sødskende Børn at indlade sig i Egteskab med hinanden uden særdeles Bevilling. Ligeledes maae en Enkemand uden Bevilling ægte sin afdøde hustrues Softer eller Søsterdatter og saa fremdeles ned ad i samme Linie. I øvrigt forbliver det i Henseende til de forbudne Leed i Egteskab ved D. og N. L. Kgl. Act ang. d. geh. Conseils Ophævelse. 1 Kgl. Act anl. Bet geheime Stats Conseils Op: 27 Dec. Hævelse. Saasom de Staten angaaende Foranstaltnina ger i en Souverain Regieringsform (hvilken Kongen vil give sin naturlige og væsentlige Reenhed, og samme deri vedligeholde) ved Mængde af de deri deeltagende Personer af høi Rang, og den af dem i Tidens Længde erhvervede Anseelse, ikkun giøres mere besværlige og forvirrede, og deres udførsel derved forsinkes. Fr. 13 Febr. 1772). P. 249. (See Fr. Hvorved fremmed Rugs Indførsel til Dan: 28 Dec. mark og de 2de Stifter Søndenfields i Norge indtil Maj Maaneds Udgang 1771 imod Told 15 Still. af Zonden tillades. (See Pl. 6 Maj. 1771). P. 202. 1771. (†) Detroj for G. D. §. Roes über eine in d. Kgl. 12 Jan. danischen Staaten anzulegende Zahlen:Lotterie; (hvor paa ham blev meddeelt Privilegium exclufivum i 6 2ar, imod 25000 Rdlrs aarlig Afgift *). Fol. Fr. Ang. Odels: Retten i Norge og dens 14 Jan. noiere Bestemmelse (**). Cancel. p. 3. Gr. Almuen paa Landet i Norge medtages meget ved de der saa jevnlig forekommende vidtløftige og heel testbare Odels Processer, som ofte bringe begge Par ter, saavel den, der vil indløse den Jord, en anden har i Besiddelse, som Eieren og Besidderen af Jorden, til Bettelstaven, hvilket tildeels skal have sin Grund 05 deri, (*) I Følge Resol. 13 Apr. 1773 blev Tal-Lotteriet overtaget af Kongen, som for hver af dets 500 Actier betalte 400 Rdlr med Obligationer til s p. E. Rente; Og blev det d. 3 Maj. næstefter begyndt at træffes for Kgl. Regning. (**) Bed Rescr. 28 Mart. 1776 er denne Fr. ogsaa indfert paa Island. Fr. om Odels Retten i Norge 1 §. 14 Jan. deri, at visse Poster i Torfte Lov, Odels-Retten an gaaende, ikke ere saa ngie og tilfulde bestemte, at jo derom kunde være mere end een Mening; Ligeledes skal det ofte indtreffe, at den, som i temmelig lang Tid har eiet og besiddet en Gaard, og imidlertid anseelig forbedret den, naar han siden, for en Odelsbaaren, maae vige samme Gaard, kuns nyder saare liden eller saa got som slet ingen Erstatning for de paa Gaardens Forbedring anvendte Bekostninger, hvilket straffer an dre fra, ligeledes at forbedre den Jord og Gaard, de have i Besiddelse og Eie. Da det nu er Kongens Hen figt og Villie, saavel paa den ene Side at handthave Undersaatterne i Norge ved den dem, fra umindelig Tid af, tilkommende Odels: og Aasades-Ret, som og paa den anden Side, saavidt mueligt, at hæve og forebygge de dermed følgende, tildeels unyttige og urimelige, Processer, og deraf flydende skadelige Uleilig heder, til Hinder for Landvæsenets Opkomst og Agerdyrkningens Forbedring; Saa bliver angaaende Odels- Retten i Norge følgende befalet: 1.) Ligesom T. 2. 5-5-1 udtrykkelig fastsætter, at,,den Jord kaldes Odels-Jord, som haver ligget un- ,, der et Wrlæg i 20 Vintre eller længere, og at ingen ,,Lov maae søge samme fra den Wth, som den i saa lang Hævd haver haft," med videre; Saa skal det ej alene derved i alle Maader have sit Forblivende, og dette i den Materie om Odel ansees, som en alminde lig Regel, uden al Undtagelse: Men, til Fordeel og desto større Sikkerhed for nu værende Eiere, skal endog den i Loven fastsatte Tid af 20 Mar forkortes til 10 Aar; faa at, naar en Person eller Et haver i 10 Nar eller længere, som Eier, besiddet en Jord, da bliver samme hans Obels-Jord, som ingen anden kan søge og indløse fea ham, og det, hvad enten den, som vil ind- lose Fr. om Odels Retten i Norge 1:5 §. løse Jorden, imidlertid haver været myndig eller umyn: 14 Jan. dig, nærværende eller fraværende, hvad enten han har lyst Penge Mangel eller ej, og hvad enten Jorden er solgt i hans umyndige Aar af hans Forældre eller an dre; men Jorden forbliver Eiermanden og hans Afkom til Odel uigienløselig. 2.) Ved Odels-Arvinger eller Doelsbaarne, som Loven omformelder, bør alene forstaaes de, som i rette nedstigende Linie stamme fra den eller dem, som have besiddet Jorden med Odels- Ret; men ingenlunde de, som alene i den opstigende Linie eller i Side-Linien ere samme beslægtede. 3.) Dersom Odels: Gods har været ude af et 2tlæg i 15 Aar eller længere, uden at nogen af ten imidlertid har indtalt og virkelig indløst det, da bør samme Ets eller Families Odels- og Løsnings-Ret dertil være aldeles tabt og ophævet, og det, hvad enten Godset imidlertid har af faa eller mange været eiet og besiddet. 4.) Det 27. L. 5-3-14 fastsætter, at Børn maae løse det Odels: Gods, deres forældre have solgt, bor, efter Lovens Forskrift, alene forstaaee om det Gods, Forældrene have solgt i deres umyndige Aars Tid, og ikke om det, de have solgt, førend Børnene bleve fødte; ej heller bør det i første Tilfælde strække sig videre, end for saavidt der kan bestaae med denne Frs I og 3 §, saa at det ikke fan extenderes til det Gods, som enten imidlertid er blevee en andens Odels Gods eller har været ude af tlægget i 15 Aar og derover. 5.) Dersom den, der vil sælge sin Odels-Jord, paa ordentlig Maade lovbyder samme, i Følge 27. L. 5-3-1, da skal Odels-Arvingerne eller de Odelsbaarne og være forbundne, i Henseende til Indløsning og Penge Mangels Lysning, med videre, at iagttage det, 17. 2. 5-3-1 og følgende Artikler fastsætte, eller, i Mangel deraf, have tabt deres Lesnings- Rer. 5.). Ders Fr. om Odels Retten i Norge 6-8 §. ~ 14 Jan. 6.) Dersom den, der vil sælge sin Odels Jord, efter foregaaende ordentlig og sædvanlig Bekiendtgiørelse, stiller samme til offentlig Auction, og der bortsælger den til den Høistbydende, da behøver han ikke at lovbyde den; og dog skal Odels-Arvingerne være forbundne at iagttage det, som Loven, i Tilfælde af Lovbydelse, fastsætter, eller, i Mangel deraf, have tabt deres Losnings -Net. 7.) Naar een vil indløse en Odels- Jord, og der i Skiødet ikke findes nogen via Summa som den er solgt for, og som Odels-Arvingerne igien kulle være berettigede til at indløse den for; da Skal den Odelsbaarne, som paastaaer Løsning, derfore betale, hvad Jorden er værd paa den Tid, da den løses, efter 8 uvillige, kyndige og upartiste Laug-Rets: Mænds Sigende, som skal taxere Jorden, ikke efter Landskylden, men efter dens Godhed og udsæd med Engbond &c. og de dertil værende Fordele, Beqvemmeligheder og Herligheder af Bygning, Skov, Fiskerie, med videre. Formener nogen af Parterne sig fornær met ved den saaledes satte Taxt, da tillades det ham at begiere Omvurdering ved dobbelte Taxationsmænd, Hvilke skal være pligtige til, strax og ved Forretningen, naar enten af Parterne det paastaaer, med Eed at be kræfte, at deres Forretning er skeet efter beste Skionsomhed, og at de ikke derved have segt, enten at tiene eller skade nogen af Parterne; Og skal den, som begierer Tarationen og Mandenes Eed, dertil lovlig varsle Contra Parten. I dette Tilfælde bliver der ikke Sporemaal om Gaardens eller Jordens Forbedring eller forværrelse, siden den, uden negen Henseende dertil, taxeres efter den Tilstand, den befindes at være i paa den Tid, da den til Odels Arvingen skal overle veres, i Forhold af Jordegodsers da værende og giængse Priis i Almindelighed. 8.) Dersom den, der tilFr. om Odels: Retten i Norge 8 §. tilforhandler sig en Odels-Jord, agter at forbedre sam: 14 Jan. me, og vil være forvisset om, at erholde Erstatning for saadan forbedring og de derpaa anvendte Bekostninger i Fald en Odels-Prætendent siden skulde melde sig, og han blive nødt til, for ham at oplade Jorden; da maae han ved uvillige Mænd tage Syn og Besig telse over Jorden, med dens Tilliggende og alt dertilhørende; hvilket Syn og Besigtelse skal eragtes lovligt og staae for fulde, naar han dertil giver samtlige Odelsbaarne, bekiendte og ubektendte, de, som vibes og ikke vides, 6 Ugers Kald og Varsel til det Lang-Ting, som Jorden sorterer under. Kommer der siden en Odelsbaaren og vil indløse Jorden, da fan Eieren atter ved uvillige Mænd lade tapere Jorden og dens Tilliggende, med dens Forbedring og de derpaa anvendte Bekostninger, som Loenings Manden skal erstatte. Dersom den fratrædende Eier og paa Jorden har opfat visse huse og Bygninger, og de uvillige Tarations Mænd Fionne samme ved Jorden at være nyttige eller nødvendige, da skal Lesnings- Manden betale dem, efter den Priis, som Tarations-Mændene sætte derpaa, og maae ikke benskyde sig til, at han ej behøver dem, og at den fratrædende Eier kan tage dem bort med sig. Fr. Ang, det i Norge anordnede General: 14 Jan. Forst Amts Ophævelse. R. Kammer. p. 10. Da det af mange Nars Erfaring er bleven kundbart, at det i Norge, efter Sr. 15 Lov. 1760, opret tebe General Forst Amt har ikke (ligesaa libet som saadan forhen der værende, men d. 31 Oct. 1746 ophævede Indretning) aldeles medført den deraf, til Skov og Landvæsenets Forbedring, forventede Nyt te; Saa bliver dette sidste General-Forst-Amt ligeledes ophævet. Imidlertid, og indtil anden Anstalt ang. Skov: Saug: Jagt og Landvæsenet der i Riget kan vorde Fr. on: Gen. Forst Amtets Ophæv. i Nge. 14 Jan, vorde foiet, skal de hidtil derem giorte Anordninger staae ved Magt, dog saaledes: at Stiftbefalingsmændene og Amtmændene, hver i sit Amt, samt Oberberg-Amtet paa Kongsberg, saavidt Solvværkets Circumference angaaer, herefter, ligesom dermed førend General Forst Amtets Oprettelse har været forholder, Skal paaagte bemeldte Anordningers behørige Efterlevelse; Og endskiønt de ved Forst Amtets Oprettelse beskikkede og i Fogderierne fordeelte Holtsforstere indtil videre skal forblive i de dem anviste Districter; saa skal dog Fogderne, hver i sit Fogderie, med hielp af Lensmændene paa lige Maade som i forrige Tider, have Tilsyn med Skovene; da den tilstedeværende Holtsfor ster ikkun besørger de til Skov: Saug: Jagt og Landvæsenet Henhørende særdeles Forretninger, som ham, enten for sig selv, eller conjunctim med Fogderne eller andre, af Stedets Amtmand anvises, hvis Ordre Holiss forsteren sig beherigen holder efterrettelig. 21 Jan. 23 Jan. 4 Febr. II Febr. Pl. At af hvert Skpd heglet Hor, som Herefter fra fremmede Steder til Danmark og Torge indføres, skal betales i Told 2 Rdlr 68 Skill., og af heglet Hamp 1 Rdlr 36 Skill. (til de i Kongens Riger indrettede Hør og Hamp Svingeriers Frem gang). Gen. Told-Kammer og Commerce-Coll. p. II. Fr. Hvorved Sr. 13 febr. 1767 ang. Renternes 17edsættelse til 4 p. C. igienfaldes og ophæres. Eaasom det skal have faldet adskillige besværligt at faae de behovede Penge til Laans for 4 p. C. (Ophævet ved Fr. 12 Nov. 1772). P. 13. Raadstue Pl. (Befal. til Khavns Magistrat 21 Jan.) At Suppliquer og Memorialer skal fra I Jul. af skrives paa stemplet Papiir. p. 305. Fr. Om Forbud paa at brænde Brændeviin af Rug i Dmk indtil videre. (Oph. v. Fr. 28 Jul. 1774). P. 14. 17ær Anordn. om Hoveriets Bestem. 1-3 §. I 27ærmere Anordn. om Bestemmelsen af Soveriet 20 Febr. eller Bondens Arbeide for Hosbonden i Danmark. (Ophævet ved Fr. 12 Aug. 1773). P. 16. Gr. a) De fleste Proprietairer have giort Paastand paa ubilligt goverie i de efter Fr. 6 Maj. 1769 indsendte Hoverie-Neglementer. b) Billighed fordrer, at Bondens Byrder og Pligter skal være ikke alene bestenite, men endog taalelige. c) Den Tilstand, hvori Bønderne ved Fr. 30 Jun. 1741 og 1 Jul. 1746. 2 § cre satte. 1.) f 6 Tdr Hartkorn eller Skovskyld maae fun fordres aarlig 96 Gang: og 48 Spænd-Dage, hvoraf de 10 maae være pleie Dage, da en Karl og Dreng med en tienstdygtig Plov forespændt, som Brug er, møder. Resten skal være med Vogur, Slæde og Harve med 2 Heste og Kioresvend. Gang-Dag er efter Tilfi gelse en Karl eller Pige. 2.) For hver Skpp. Skyld Bonden failer i 6 Tdr Hartkorn, svarer han 2 Gang og 1 Spand Dag mindre; dog afgaaer ingen Ploie Dag, saalenge Skylden er over 4 Edr; men fra 4 til 3 Tor paa Gerne og 2 Ter i Jylland, svares kun 5 Ploie Dage. Fra 3 til 2 Ede (i Jylland fra 2 til 1Tde) lægges 2de Gaarde sammen og giøre 4 Ploie= Dage. Af mindre Hartkorn maae ingen Ploic-Dage æskes. Men alle Faste Bønder, hvor lidet Hartkorn de have, skal i Proportion af deres Skyld giøre de øvrige Spand Dage, naar de til eget Brug holde de fornødne Heste og Redskaber; hvis ikke, svare de for hver Spend Dag en Gang: Dag. 3.) For hver Skpp. Skyld over 6 Tde maae fordres en Arbeidss Dag, og det for de 2 første Sfppe en Gangs og for den 3die en Spænd: Dag; dog deriblant ingen Ploies Dag. Naar Skylten er 10 Tor svares 144 Gang- og 72 pand Dage, hvoraf de 15 maae være Pleie Dage. For Anordn. om Hoveriets Bestem. 3:13 §. 20 Febr. For hver Skpv. over 10 Tdr svares paa forommeldte Maade en Arbeids-Dag. svares intet Hoverie. 4.) Af Skr og Album 5.) Disse 4 Art. forstaaes fun om de Bander, som ej ere over Miil eller 9000 Alen fra Hoved Gaarden eller det Sted, hvor Arbeid ham jevnlig anvises. Er han over Mill, gotgiøres ham af Spænd og Gang-Dage; over 1 Miil ; og saa fremdeles for hver Miil. Dog fragaaer ingen Plsic Dage. Brøken, som overskyder, naar Afdraget er skeet, bortkastes til Bondens Fordeel. 6.) J Steden for en Ploie-Dag maae fordres en Spænd-Dag, og for denne en Gang-Dag. Naar Gov-Aaret er ude, ansees alle Dagene aftiente, og intet mane skrives til Restance. 7.) Af disse aarlige Arbeids-Dage mane efter Aarets Tid ej fordres flere Dage end efter Tab. No. 2. De Proprietairer, som ej selv eller ved Forpagtere drive nogen Avling, mage ej forlange Hoverie i Bondens Sæde og Høste-Tid. Men kan de ellers ej faae deres aarlige Arbeids-Dage, maae de tage en Dag flere i nogle andre uger af Aaret. 9.) Naar Dagss Gierningen efter Tab. 3 Lit. A er færdig, er Bondens Hovdag forbi, og ej før. 10.) Hvor Arbei det ej er fastsat, skal Hovbuddene møde efter Tab. 3 Lit. B. Hvile Timerne skal Hosbonden, saa længe Græs findes, anvise Hovhestene Græsning. II.) Naar tilsagt Hovbud møder, og Hosbonden intet Ars beide har at anvise ham, ansees dog Dagen som aftient.

12.) Bonden er ej pligtig at anskaffe andre Redskaber eller Materialier end de, som i Tab. 3 Lit. C ere anførte. 13.) Hosbonden skal for hvert Slags og Dags Arbeide give dem Billetter, som Bon den hvert Qvartal tilbagegiver, imed at Hosbonden derefter strax afskriver samme i hans Qvitterings-Bog. Inter Arbeide maae i forveien aftienes af det følgende Aars Anordn. om Hoveriets Bestem. 13:17 S. Aars Hoverie. 14.) Ingen Hov-Reise maae for: 20 Febr. langes længere, end 6 Mile hen og 6 tilbage, at regue fra Hoved Gaarden eller Hosbondens Boepal; men er samme over I Miil fra Bondens Gaard, regnes det fra Bondens Gaard. Af lange Reiser paa 4 til 6 Mile maae kun 2 fordres af en Gaard paa 4 Tdr Hartforu eg derunder; 4 af over 4 Edr til 10 Tor Hartkorn, og 6 af 10 Edr og derover. For Las paa Tilbage-Reisen stal gotgiores ligesaameget. 15.) Arbeide hiemme i huset, som hovspind c. kan ej forlanges, som en Skyldighed. 16.) Fra næstkommende I Maj., som skal ansees for Hov Aarets første Dag, begynder denne Fr. Inden 1 Jun. skal et Hoverie-Reglement efter denne Fr. vedhæftes hver Bondes Fastebrev, hvor af tydelig kan sees det aarlige og hoieste ugentlige Antal af alle Slags Arbeids-Dage. 17.) Bønderne skal vise deres Hesbond den Lydighed, de ere deres Her- Fab og Øvrighed fyldige. De opsætsige skal Amtmanden efter nøiagtig Undersøgning lade tiltale og efter Lov og Frr. straffe. Benderne skulle med Flid og uden Modsigelse efterkomme Hosbondens Befalinger, og ej nægte Hoverie, seiont det streed med denne Fr. Finder Bonden sig fornarmet, skal han hos Hosbonden søge Sagen bilagt. I vidrig Fald skal han sømmelig an drage det for Amtmanden, sem alvorlig tilholdes, at see Sagen rigtig afgiort. Amtmanden authoriseres at paalægge Benden dobbelt saa mange Hovdage, som han modtvillig har forsømt, eller at frikiende ham for dobbelt saa mange, som han har giort flere, end han burde. Er Hosbonden eller Bonden misfornøjet med hans Decision, andrages Sagen for Kongen igiennem General Landvæsens Commissionen. Herved ere zde Tabeller; Tab. I. over det Hoverie af Spend- og Gang- Dage, som i Proportion af hver Fæstegaards Skyld og V. Deel. Fra Anordn. om Hoveriets Bestem. 17 S. 20 Febr. Fraliggenhed fra hoved Gaarden i det høieste aarlig maae askes. Tab. II. bestemmer, hvor mange Hovdage ugentlig maae askes i Proportion og efter de adskillige Arbeider og Tider, saasom Pleie Host: samt Mog- Agnings Tid og ellers. Tab. III. Lit. A. Hvor meget Arbeide for en Dags Gierning skal ansees. B. Hvad Tid de skal møde, hvile og gaae bort. C. Hvad Redskab Bonden skal anskaffe. 25 Febr. Fr. Hvorefter den i Told Rullens XIX Cap. 5, 6, 9, 29 09 30 Art. ansatte Straf mod de Skyl dige (efter Forbrydelsens større eller ringere Betydenhed) nøiere bestemmes, enten til en Penge-mulkt eller i Mangel deraf til corporlig Straf. Gen. Told-Kammer og Commerce. Coll. p. 38. 1783. Noiere bestemt ved Pl. 26 Jan. 1778 og 16 Aug. Maar de attraperede Varer efter lovlig Tarations- eller Auctions-Forretning ere af Værdie 200 Rdir eller derover, skal Forbryderen enten udstaae de allerede fastfatte 6 Maaneders Fastnings Arbeide eller og betale i Penge Mulkt de ligeledes allerede bestemte 200 Rdlr; Men ere de af 100 til 200 dlrs Værdie, udstaaer han 3 Maaneders Fæstnings-Arbeide eller betaler 100 Rdlrs Mulkt; Af 50 til 100 Rdlrs Værdie, 2 Maaneders Fæstnings-Arbeide eller 60 Rdlrs Mulkt; Af 20 til 50 Rdlrs Værdie, 1 Maaneds Fæstnings Arbeide eller 30 Rdlrs Mulkr; Af 10 til 20 Solrs Værdie, 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød eller 20 Ndirs Muikt; og under 10 Rdlrs Værdie, 4 Dages Fængsel paa Band og Brød eller 10 Rdlrs Mulkt. Og skal i dette Alternative ingen formildelse finde Sted; men naar vedkommende Contravenienter ikke kan betale Pengemulf ten, skal de udstaae den ansatte corporelle Straf efter denne Fr. Raad Pl. om Suppliquer. Naadstue Pl. (Kgl. Befal. til Khavns Magistrat 25 Febr. 19 Febr.) At pl. 4 febr. 1771 om Suppliquer skal strap sættes i Activitet. P. 305. (†) Fr. Ang. hvorledes herefter med de af Supplikan 25 Febr. tere indgivende Memorialer og deres Paategning af vedkommende Øvrighed skal forholdes (*). Khavn 4to. Von. Wegen der an Ihro Kgl. Majestät und Dero 15 Mart. Departements und Collegia einzusendenden Memoria len und Suppliqven für Schleswig, Holstein, Pinnes berg, Altona, Rantau, Oldenburg und Delmenhorst. (Cfr. 16 Jul. 1772 u. 1 Jul. 1773). P. 265. Von. Daß alle Ehen unter Bluts und schwie: 15 Mart. gerlichen Verwandten, die nicht im göttlichen Gefeße ausdrücklich verboten sind, ohne Dispensation erlaubt seyn sollen; für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nan zau, Altona, Oldenburg und Delmenhorst. (Cfr. 27 Sept. 1775). P. 272. Vdn. Daß wenn jemand zum Lebenswierigen 22 Mart. Gefängniß verurtheilet worden, seinem unschuldigen Ehegatten frey stehen solle, sich anderweit zu verheis rathen; für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranhau, Altona, Oldenburg und Delmenhorst. (Enten den Skyldige er brændemerket eller ej, maae den skyldige paa ovenmeldte Steder, uden at vente hans Benaads ning, ved Confistorium udvirke Skilsmisse Dom, som efter befunden Rigtighed uden formelig Proces medde les, og derpaa efter Gotbefindende gifte sig. Saasom Egteskabets Diemeed i slig Tilfælde ej længer kan erhol des. Cfr. Von. 20 Jul. 1775 it. Fr. 18 Dec. 1750). P. 273. Samme Fr. P. 274. P 2 Pl. (*) Denne Fr. blev ei publiceret, men i dens Sted udfem, med nogle flere Bestemmelser, Sr. 3 Apr. 1771. 22 Mart. Pl. om Bogers c. Toldfrihed. 25 Mart. 29 Mart. 3 Apr. Pl. At Bøger, indbundne og uindbundne, samt Land: og Søe - Carter skal være toldfrie i Dan mark og Norge. Gen. Told- Kammer og Commerce- Cell. p. 40. Vdn. Betreffend die Einrichtung des Justig: Wesens und die Einführung des Schuld: und Pfand- Protocolli in der Satrup-garde, des Amts Gottorff. P. 276. Fr. Ang. hvorledes med Supplicanteres Memorialer og deres Paategning af vedkommende Øvrighed herefter skal forholdes. Cancel. p. 41. Igientaget og noiere bestemt ved Pl. 30 Sept. 1785 og Fr. 28 Dec. 1792. Cfr. Pl. 15 Febr. 1776 (*). Gr. Til desbedre Orden, samt til at forebygge, at de Kgl. Departements og Collegier ikke skal bebyrdes med lovstridige og ugrundede Ansøgninger, men at derimod de Supplicantere, som have noget velgrundet og bessiet Anliggende at foredrage, kan desto snarere faae Resolution paa deres Ansøgninger, bliver, ang. de enten immediate til Kongen selv eller til de Kgl. Departements og Collegier indsendende Memorialer og Suppliqver, ej alene igientaget det, som i den Henseende findes fastsat i 1-26 N 24-1 og Sr. 5 Febr. 1685. 4 §, men og end videre befalet følgende: 1.) Alle Supplicanter, og de, som for andre forfatte og frive Memorialer, skal noie iagttage det, som i Fr. om det stemplete papiir i den Henseende er an ordnet (See Fr. 27 Nov. 1775. 8 §); faa at paa ingen Memorial eller Ansøgning, der enten til Kongen selv umiddelbar eller til de Kgl. Collegier og Departe ments bliver indleveret eller indsendt, skal i mindste Maade (*) Samt B. Br. 10 Jan. 1778, Canc. Br. 13 Oct., 3 og 10 700, 1787, 10 Maj. og 2 Aug. 1788. Fr. om Suppliquer 1-3 §. Maade blive anseet, eller engang derpaa Svar given, 3 Apr. naar til samme ikke er forbrugt den anordnede Sort stemplet Papiir; med mindre Supplicanten belægger sin Ansøgning med en gyldig og troværdig. Attest om sin Uformuenhed, hvilken uden Betaling skal meddeles. Og skal de Ansøgninger, hvortil ikke er forbrugt det anordnede stemplet Papiir eller med ommeldte Attest ere belagte, tilsendes vedkommende Øvrigheds-Personer, paa det at de Supplicanter, som skulde og kunde have brugt det behørige stemplet Papiir, eller efter Omstæn dighederne den, som for dem har forfattet og skrevet Memorialen, kan af dem vorde tilholdte at erlægge en Mulkt, 1ste Gang af 1 Rdlr, 2den Gang 2 Rdlr, og faa fremdeles, til de Fattiges Kasse der paa Stedet. 2.) Jligemaade skal alle Memorialer, som enten til Kongen selv eller de Kgl. Collegier og Departements indgives, og ere af den Beskaffenhed, at derom behøves nærmere Forklaring fra Øvrigheden, først overleveres til vedkommende Gvrighed eller Betiente der paa Stedet, hvilke, efter derom at have indhentet den fornødne Efterretning og Oplysning, paa Memorialen, førend den afsendes, skal tegne deres Erklæring; Og i Fald nogen Memorial, der ikke, som oven er meldt, med vedkommende Øvrigheds Erklæring er forsynet, indkommer, haver Supplicanten sig selv at tilskrive, at hans Ansøgning uden Resolution bliver henlagt (*). 3.) Øvrigheden skal paa Supplicanternes Forlangende, uden forhaling og uden derfor enten at fordre eller tage hverken Skriverpenge eller noget andet, meddele Er klæring paa Suppliqven, efter deres Pligt og som Sandhed medfører, saaledes, som de altid kan trøste sig til at forsvare, samt paa det korteste og uden Omsvøb, dog tydelig, og med de fornødne Omstændigheder; P 3 (*) Cfr. C. Br. 9 Apr. 1791. 09 Fr. om Suppliqver 3-6 §. 3 Apr. og overalt saaledes, at det ikke skal findes fornødent, at indhente nærmere Efterretning og Oplysning; hvor efter Supplicanten tilbageleveres Memoriaien med saadan Paategning, til Befordring. (See Pl. 30 Sept. 1785.) 4.) Skulde Øvrigheden finde en Ansogning ganske lovstridig og ugrundet, skal de fraraade Supplicanten at indlevere eller indsende samme; foreholde ham, at han har Uret, og, ved at advare ham om den Uleilighed og Straf, ban, efter Sagens Beskaffenhed, kan paadrage sig, see at formaae ham til at holde sig i Rolighed; Bliver Supplicanten desuagtet dog ved sit Forsæt, saa meddeles ham den fornødne Erklæring paa hans eget ansvar. 5.) Dersom Indholdet af Memorialen er saa beskaffent, at ingen tilstrækkelig eller tilforladelig Erklæring kan meddeles, førend en Underbetients Beretning eller andre Vedkommendes Besvaring derom er indhentet, da skal Øvrigheden først indhente saadanne Efterretninger, og samme in originali lade følge med deres Erklæringer (*). 6.) Skulde nogen Memorial, directe eller indirecte, være stilet imod Øvrigheden selv, er Supplicanten ikke de stomindre pligtig, hos ham at anholde om den paa Memorialen fornødne Erklæring, og dersom samme kulde blive ham nægtet, al han anføre paa Rubrum af hans Ansøgning saadan Øvrighedens Vægring; Og i dette Fald alene, saavelsom og ellers, naar Øvrighedens eller anden vedkommende Betients Erklæring, imod 2 og 3 §, bliver nægtet, skal det være tilladt, uden Erklæring at indgive Memorialer; Men den Øvrighedsperson eller Betient, som det tilkommer at erklære sig paa en Supplique, og saadant nægter, eller Supplicanten dermed utilbørlig opholder, kan vente derfor, efter Fortieneste, at vorde anfeet, ja og, efter Omstændighederne, med Embeds Forbrydelse

(*) Cfr. C. Br. 31 Oct. 1789. Fr. om Suppliqver 6-8 §. brydelse. 7.) Paa det og usandfærdige og ærerørige 3 Apr. Beskyldninger, som i de indløbende Memorialer maatte forekomme, desto vissere kan blive afstraffede, og i Almindelighed med tilforladelig Vished vides, fra hvem samme ere indkomne, skal Memorialen af Supplicanten, og, naar lan ikke selv har forfattet Suppliqven, af Concipienten, eller, i Fald hiin var fraværende eller ikke kunde skrive, da af denne, paa egne og Mandants Vegne, egenhændig med Hans Navn underskrives. (See Fr. 28 Dec. 1792). 8.) Memorialerne skal, uden unyttig Vidtløftighed og Formaliteter, være forfattede saa kort, som mueligt, dog deri anført de fornødne Omstændigheder, saa og være tydelig skrevne, samt tilligemed Øvrighedens eller vedkom mende Betients Erklæring være indrettede efter følgende Schema: Stedet hvor Suppli canten hiemmehører. Datum og Aarstal. Supplicantens fulde Tavn, Embede, Characteer eller Nærings Brug, samt kortelig an fort, hvad der egentlig soges. Vedkommende Kgl. Betients eller Øvrig beds Navn, som paa Ansøgningen har erklæ ret. Concip. N. N. Procurator eller Bye-j Herreds- eller Sorenskri ver der paa Stedet. Til Kongen. Her anføres Memo rialen i sig selv. allerunderdanigst N. N. N. N. 4 Baa 3 Apr. 3 Apr. 3 Apr. Fr. om Suppliqver 8 §. Paa det andet Blad anføres vedkommende Øvrig heds Erklæring saaledes: Datum Allerunderdanigft Erklæring. Her anføres Erklæringen selv. N. N. Fr. Ang. at alle de Egteskabe iblant Blods of Svogerskabs Forvandte, hvilke ikke i Guds Lov udtrykkelig ere forbudne, mane herefter uden Dispense tion være tilladte; og altsaa alt, hvis herimod i D. eg N. Lov eller andensteds forhen var anordnet, hervid aldeles være ophævet, saa at saadant Egteskab ubchindret maae fuldbyrdes, naar ellers foruden Slægtskabet inter andet betydeligt er i Veien. (Ophævet ved Fr. 14 Dec. 1775). P. 49. Oberpræsidents: Pl. Ang. et nyt Raads Udnævnelse i havn, som bestod af en Oberprasident, 2 Borgemestere, 1 Syndicus, Stads Physicus og 4 andre Raadmænd samt 2 Borgerskabets Repræsentantere (*). P. 306. 1.) Alle (*) Men ved Rescr., til Stiebenhavns Magistrat, 1 Oct. 1772 blev den forrige Magistrat, saavidt Omstæn dighederne tillode, reftitueret in integrum. Efter sammes skal Magistraten herefter bestaae, foruden Oberpræfidenten, af 2 Borgemeftere og 6 Raadmænd. 4.) Den ene Raadmands Løn skal altid være benlagt til en Vice: Borgemester. 6.) Stads Physicus udgaaer af Magistraten. 7.) Syndici Embede afskaf- Tes, og skal aft Skriverie og Sekretariat-Forretninger, ligefem tilforu, forrettes af en Raadstue. Skriver. 11.) Stadens Indkomster samt alle ved Raadfuen faldende Sportier skal gaae ind i Stadens og Magistratens Kasse, hvoraf Magistraten oa andre Raadstuens Bettente fennes, samt Byens Udgifter bestrides. Men de til Hofs og Stads-Retten henlagte Indkomster skal fremdeles indgaae i samines Sportel- Kasse. Pl. om et nyt Raad i Khavn 1-5 §. 1.) Alle Sportler og Indkomster af Kiøbenhavns 3 Apr. Gods og Jorder henlægges herefter til at formindske de borgerlige Udgifter. 2.) Enhver skal i sit uus nyde fuldkommen Frihed, uden at blive forhindret af Politiet, Dag eller Nat, i sine particulaire Forretnin ger (ophævet ved Pl. 10 Febr. 1772). 3 og 4.) Stadens Indvaanere skal have 2de Repræsentanter, hvilke tilligemed de 4 Raadmænd herefter hvert Aar udvælges ved frit Valg. 5.) Byens Sager, som ej i Mindelighed kan afgiores, udføres ved Hof-Retten. (See Fr. 15 Jun. 1771). Naadstue Pl. Ant. en Enke Kasses Indretning. 5 Apr. Paa Formularen, hvormed Rodemesterne melde sig, sal alle skrive deres Anmeldelser eller ved ham lade samme Skrive. P. 308. Pl. At Justitien i alle Gields: Sager, 8 Apr, uden hensigt til Debitors Stand eller personlige Anseelse, promte skal administreres. Cancel. p. 50. Noiere bestemt ved Fr. 10 Dec. 1790. Cfr. Grevernes Privil. 25 Maj. 1671. 7 $ og Friherrernes 6 §, som ere specielle Privilegier, Fr. om Officerers Credit 24 Febr. 1734, Pl. om Skuespillere 8 Jan. 1776, Pl. om Told og Consumt. Betiente 27 Febr. 1782 (*) og l. 21 Jan. 1778. № 5 Gr. Kasse. 12.) Er ligelydende med Rescr. 1 Oct. 1772, anfort ved Fr. 15 Jun. 1771. 16 %. 13.) Politiet skal staae i samme Connerien med Magistraten som tilforn, bvorom Magistraten efter Overlæg med Politiemester kan giennem Cancelliet indkomme med Fo restilling; dog at det med Politie Rettens Dommes Indstevning forbliver ved Rescr. 20 Aug. 1772. (See Fr. Jul. 1793. 129). 16.) I Steden for Borgerfabets Repræsentanter sættes de 32 Mænd igien paa forrige God. (*) Samt, om dem af Hof- og Stald Etaten, Rescr. 10 Mart. 1786. Cfr. Canc. Br. 4 Aug. 1787. Pl. om promte Just. i Gields-Sager. 8 Apr. Gr. Ved mange paa nogen Tid indløbne Ansøg ninger have adskillige Creditorer besværet sig over, at de hos en og anden af deres Debitorer ikke kunde komme til deres tilgodehavende fordringer, efterdi nogle Debitorers Stand eller personlige Anseelse enten ganske betog dem Leilighed til at faae samme deres Fordringer ved Nettens Middel inddrevne, eller i det mindste gior de dem saadant meget vanskeligt; Hvorfore følgende hermed befales: Der skal i Gields-Sager med alle og enhver i de Kgl. Riger og Lande paa een og samme maade forholdes og efter Lovens Bydende paa enhver af de Kgl. Undersaatter, fra den Fornemste indtil den Ringeste iblant dem, uden Forskiel med al Strenghed forfares, saaledes at i dette, ligesaavel som i alle øvrige Tilfælde, hverken Gunst eller Persons Anseelse skal have Sted; Til hvilken Ende samtlige Rettens-middel og Betiente skal være pligtige til, uden Hensigt til nogen Debitors Stand eller personlige Anseelse, ikke alene uden Ophold, paa Forlangende, at meddele enhver, som maatte have noget at fordre hos ham, Stevning til Sags Anlæg og paafølgende Dom, men endog ellers, efter Sa gens Beskaffenhed og Lovens Forskrift og Orden, være ham med Rettens Pleie, Beslag, Arrest, Immission og andre anordnede Tvangsmidler behielpelig, og i alle Henseender promte administrere Justitien (*). Pl. (*) Videre fastsætter Cancellie: Brev til Hof: og Stads- Ketten 20 Nov. 1773: At Bevillinger, som forun des Debitorer at være frie for personlig Hæftelse af deres Creditorer, ikke hindre, at det io staaer Vedkommende frit for paa eget An og Tilsvar at lade saadanne for formentlig begaact Underfundighed eller anden forbrydelse personlia hætte. Da fan, i Følge Cancellie-Brev til Hof og Stads-Retten 20 Aug. 1774, de fremmede Gesandte ikke tilfaaes Rettighed til at unddrage nogen af Stadens Borgere den ordinaire Jurisdiction, ved at meddele dem de saa kaldte Protectoria. Pl. om Børns Hensættelse i Zugthuus. Pl. At Pl. 9 Jan. 1741, hvorved det er 8 Apr. Bleven Forældre tilladt, uden Lov og Dom at sætte beres Børn i Tugthuset til Forbedring, skal herefter aldeles være ophævet; Saa at hverken Forældre eller Frænder maae i Fremtiden have Tilladelse uden fores gaaende Lov og Dom selv at lade hensætte deres Børn eller Paarørende for nogen Slags Forseelses Skyld i noget Tugthuus, men det skal i forveien paa lovlig Maade og ved Dommerens Riendelse udgiøres, om og hvorvidt de efter Loven have fortient saadan Straf. (Saasom saadan Anordning let kunde misbruges og give Anledning til, at unge mennesker enten af Passion eller utilladelige Samilie: Hensigter kunde blive forurettede Cancel. p. 52. Raadstue Pl. At de Friheder for Indqvartering, 10 Apr. som hidtil ere tilstaaede de Reformerede ved deres Pris vilegier (15 Maj. 1747) og andre Fremmede ved Edict 29 170v. 1748, skal ophøre; saa at de betale samme lige ved andre Kiøbenhavns Indvaanere. (Ophævet ved Pl. 26 Aug. 1772). P. 308. Politie Pl. At ingen Bonde maae hensætte fine 10 Apr. Korn eller Føde-Varer hos nogen i Khavn, naar han ej derfor kan faae saa hoi Betaling, som han vil; Men hvo samme modtager, skal med tilstrækkelig Mulkt ansees efter Sagens Beskaffenhed og de dertil henhørende Anordninger. (See Fr. 24 Nov. 1790). P. 340. Pat. Wodurch den Unterthanen des H. Schleswig, 15 Apr. Holstein und Pinneberg den, in Følge Pat. 5 Nov. 1770, in verwahrsame aufbehaltenen Magazin:Rocken zu bezahlen und selbst zu verbrauchen erlaubet wird. P. 54. Politie Pl. At Politie: Betienternes Tegn skal 18 Apr. forandres saaledes, at den hidtil brugte Politie-Haand skal afskaffes, og i dens Sted Tegnet være en forgyldt

17e= Pl. om Politie: Betientes Tegn.

18 Apr. Medaille, som i rødt Baand bæres om Halsen inde paa Vesten. Paa samme staaer Stadens Vaaben &c. 22 Apr. 24 Apr. 26 Apr. 26 Apr. 27 Apr. og de Ord: Kiøbenhavns Politie: Tegn. (Ophavet ved Pl. 6 Jan. 1773). P. 340. Raadstue:Pl. Hvorved Fr. 7 Nov. 1682. 11 § igientages. Tillige tillades det, at de, som ikke have overtrukken Biste, maae, om de selv vil, bruge Blæde over Kisten, eller og lade den aaben henbære. Men bruges Liig Klæde, skal det ved Bedemændene paalægges og aftages. P. 309. Raadstue-Pl. At naar Bedemænd ved Liiga færd til intet andet bruges end at paalægge og aftage Liig Rlædet, betales dem derfor fun 3 til 4 Mark. P. 310. Vdn. Welchergestalt diejenige Diebstahle, auf die bisher die Todesstrafe gestanden ist, nach diesem zu bestrafen seyn; für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona, Rangau, Oldenburg und Delmenhorst. P. 279. Samme Fr. P. 281. Fr. Hvorved den for grove Tyverier fast. fatte Straf, at miste Livet, forandres til Bagstrygen og Brændemærken, med videre; og saadan Straf efter Ober Rets Dommen strax at ereqveres. Cancel. p. 56. Forandret og formildet ved Fr. 20 Febr. 1789. Gr. Ligesom Kongens Hensigt, til underdaner nes Sikkerhed, gaaer derhen, at Straf: Lovene noie maae efterleves, og den deri for Misgierninger satte Straf i alle Maader fuldbyrdes, saaledes, at de, der begaae flige Misgierninger, ikke skal have Anledning til, at giøre sig Haab om Straffens Eftergivelse eller Formildelse; Saa skal der og, imellem Straffens Haardhed og misgierningens Grovhed, iagttages en billig og rimelig proportion; Og da denne just tkke ud= Fr. om Straf for grove Tyverier. udfordrer, at den, der har beggaet et, fient groft, 27 Apr. Tyverie, skal straffes paa Livet; Saa bliver i Hen seende til Straffen for grove og gientagne Tyverier føl gende anordnet: I de Tilfælde, hvor de, som have beganet sær grove og qvalificerede Tyverier, hibtil, † Følge Loven og Frr., ere dømte til at miste Livet, der skal de efterdags alene dømmes til at kagstryges, have Tyvs- Merke paa deres Pande, og arbeide i Jern deres Livss Tid; Men, i de Tilfælde, hvor de, som have begaaet Tyverie, hidtil ere dømte til at Fagstryges og bræn demærkes, der skal de efterdags alene dømmes til at tagstryges, og arbeide i Jern deres Livstid; hvorimod alle slige Domme, naar de ved Ober-Retten ere stads fæftede, og de Skyldige ikke forlange dem appellerede, Skal af vedkommende Øvrighed uopholdelig, og uden i Forveien at forestilles Kongen, besorges ereqverede (*). Raadstue Pl. (Kgl. Befal. til Khavns Magistrat 29 Apr. 29 Apr.) At herefter intet Liig maae begraves paa anden Tid, end imellem Kl. I og 6 om morgenen. (Ophævet ved Pl. 17 Aug. 1772). P. 310. Politie-Pl. Aug. Natførernes Inddeling 29 Apr. med videre. Hvorved bekiendtgiores: At hvo, som vil have Ureenligheden af sit Privet bortført, skal derom Dagen tilforn selv eller ved sit 2nd, men ingenlunde ved nogen Natfører eller hans Kiorekarl, melde sig paa det dertil indrettede Contoir, hvor da den fornødne Anviisning nærmere foranstaltes. Hvis nogen selv acs corderer med 17atføreren eller hans Riórekarl om Kiørselen, eller bruger nogen af dem til Budstikkelse til Contoiret, seer efter saadant Bud ingen Anviisning og Vedkommende skal desuden i begge Tilfælde efter (*) Cfr. Resol. 6 Febr. 1772. Pl. om Natførerne. 29 Apr. efter Omstændighederne og Politiemesters Kiendelse med vedbørlig Mulkt ansees. (Moiere bestemt ved Pl. 2 Jun. 1779. A.). P. 341. 29 Apr. I Maj. I Maj. 3 Maj. 3 Maj. 3 Maj. Politie Pl. At hvo, som beviislig for Politiemester anmelder nogen Falkner, som skriver falske Passer for andre, eller nogen Deserteurs Hæler og 23orthielper, har, foruden sit Navns Fortielse, en Douceur af 6 Rdlr at forvente. P. 342. Politie Pl. At de, som med Pidske eller paa an den Maade beskadige Klokkerne ved Broerne eller de Staaltraader, som gaae fra Klokkerne, skal ved Vagten anholdes, til Politie-Kammeret opbringes, og vedbørlig mulkteres efter Politiemesters Sigende. P. 343. Politie Pl. At naar en Giest enten paa et Viinhuus eller Spiseqvarteer (i Khavn) tvivler om, at den Boutellie, ham for en pot i Betaling er anført, ogsaa holder saa meget, stal Spiseværten eller Viinhandleren være forbunden til i Giestens Overværelse at eftermaale Boutellien, og efter Giestens Villie enten erstatte ham saa meget i Betalingen, som Bou tellien efter Proportion har holdt mindre, end en Pot, eller iskienke saa megen Viin for ham uden Betaling, som i Pottemaalet maatte have manglet. De Værter og Viinhandlere, som heri findes modtvillige, have vedborlig Straf derfor at vente, naar det for Politiemesteren anmeldes. P. 343. Gemeinschaftliche Von., daß die von der Univers sität Riel fünftig etwa zu relegirende Studiosi in einem Bezirk von 2 Meilen um die Stadt Kiel nicht zu dulden seyn. p. 283. Samme Fr. for de Kgl. holsteenske Lande. P. 284. Politie Pl. At Skipperne, som seile imellem Provindserne i Dmark, naar de til Khavn indkomme 09 Pl. om Skippere, som sælge Victualier. og der sælge deres indenlandske Victualier, skal stricte 3 Maj. efterleve Sr. 4 2lug. 1742. 6 og 10 S under den fastfatte Straf af 10 dir, hvoraf Angiveren med sie Navns Fortielse nyder det halve. Havne-Fogder og andre, som see igiennem Fingre med Skipperne eller hielpe til, at de, ved at overbringe Varerne paa andre Fartøier eller paa anden Waade, cludere Frs Bydende, sal ansees med vilkaarlig Straf efter Omstændighederne og Politiemesters Kiendelse. (See Fr. 24 Nov. 1790). P. 344. Politie Pl. Hvorved de Indbyggere (i Kis 3 Maj. benhavn), af hvilke gyrekudskene eller Vognmændene forlange høiere Betaling, end Taxterne af 14 Sept. 1767 tilholde, anmedes at anmelde sligt uden Staansel paa Politie Kammeret; da de skal faae promte Justits, og med deres Navns Fortielse nyde halvdelen af Straf-Boderne. P. 345. Pl. Hvorved den ved Fr. 28 Dec. 1770 til frem- 6 Maj. med Rugs Indførsel ansatte Tid indtil ult. Sept. 1771 vorder prolongeret, formedelst den i dette Foraar saa lange vedvarende Frost. (See Pl. 5 Aug. 1771). P. 57. Fr. At den i Told Sr. (267ov. 1768) XIV Cap. 6 Maj. 2 Art. 38 med Oplaget paa Viin, Fransk og Rhinsk Brændeviin samt Viin: Edike og dets Fortoldning giorte Forandring og Indskrænkelse ophæves; saa at de Handlende i Rigbenhavn herefter skal nyde Oplag paa bemeldte Varer paa den Maade, som ved Sr. 4 Jul. 1726 og Told R. 29 Febr. 1732 og 17 Maj. 1762 dem har været bevilget. Men som de handlende i Khavn paa adskillige Oplags-Varer i Fortoldningen have Moderation og Gotgisrelse, frem for de handlende i de andre Kiøbstæder, og Kongen ikke vil, at de handlende paa et Sted frem for dem paa andre Steder, til disses Hindring og Fornærmelse i deres Handel og Næ ring. Fr. ang. Oplag. 6 Maj. ring, skal være favoriserede; Saa bliver saadan Kongens Billie herved tilkiendegivet, samt at de handlende i andre disse Rigers Kiøbstæder, som vil lade deres Varer med Undersaatternes egne Skibe og fra første Haand hiembringe og derom til General-Told-Kammeret indsende deres Ansøgning, fan, i Forhold af de Khavn i Henseende til Oplag og de oplagte Varers Fortoldning forundte beneficia, forvente at dem lige Understøttelse til deres Handels og Nærings Drift skal vorde tilstaaet. (See Fr. 31 Maj. 1793). P. 59. 8 Maj. 8 Maj. 13 Maj. 28 Maj. Raadstue-Pl. (Kgl. Befal. til Khavns Magistrat 6 Maj.) At om Søn og hellig-Dage sal herefter ingen Passage Penge igiennem Stadens Porte betales af Kiørende, Ridende eller Gaaende. Ligeledes fan alle om atten passere ind mod sædvanlige Passage-Penge, undtagen de Vogne, paa hvilke er Kiøbmands - Gods, Brænde, Fourage, Fødevarer 20. De, som vil udpassere om Natten, skal have Tegn fra Commandanten, hvilket de og skal iagttage, der følge Liig. (See Pl. 17 Aug. og 7 Oct. 1772). P. 311. Raadstue Pl. Hvorved, da Kongen vil, at hver Gaard og Suus i Khavn skal være numereret, befales, at Eieren skal lade Stedets nye Matriculs Nummer med Oliefarve male uden paa Bygningen paa et Sted, hvor det kiendelig kan være at see. (Cfr. Pl. 1 Maj. 1793). P. 311. Pat. Nach welchem die Ausfuhr des Getráides in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rantau u. Altona wiederum erlaubet wird. p. 61. R. Kammer Pl. (Nesol. 25 Mart.) Ang. nærmere Bestemmelse af den Straf, hvorudi de Kgl. Oppeborsels Betiente forfalde, som med deres Regnskaber, Extracter og Antegnelsers Besvaring over de fore Pl. om Oppebørsels: Bet. Straf 1-2 §. foreskrevne Terminer udeblive. (Til defto noiere Efter: 28 Maj. levelse af Rammer Rets Ordn. 18 Mart. 1720. II Cap. 3 og Sr. 31 Dec. 1742. 1 §). p. 62. Noiere bestemt ved Pl. ang. Vestindien 30 Apr. 1778 og Fr. ang. Rente-Kammerets Regnskabs-Betiente i Dmk 30 Jan. 1793. 27 § (*). 1.) Hver Betient, som over de forordnede Terminer udebliver med sine Regnskabs- Sager, være sig saavel Extracter og Antegnelsers Besvaring, som Regn- Skaber, og ej formedelst Sygdom eller anden gyldig Aarsag af Rente Kammeret eller Gen. Told: Kammers og Commerce Collegio dertil gives Dilation eller længere Frist, skal, i Steden for hvis hidtil har væcet forordnet være forfalden i følgende modereerte og uefterladelige Mulkter: For 1ste Maaned 4 Rdlr; 2den Maaned 8 Rdlr; 3die Maaned 12 Rdlr; 4de Maaned 16 Rdlr; 5te Maaned 20 Rdlr; 6te Maaned 40 Ridir, tilsammen 100 Rdlr; Hvilke Mulkter, ligesom de for hver Maaned forfalde, strax inddrives og deles efter Fr. 31 Dec. 1742. 2.) Som det for de Betiente, som med deres Regnskabs Sager over 6 Maaneder staae tilbage, forbliver ved bemeldte Frr., saa at de, foruden anførte Mulkter, endog have deres Embeder forbrudt; Saa skal de, uden at tiltales for Retten, strax forestilles Kongen til Remotion. Samme paa Tydsk. (Cfr. Vdn. 1 Jun. 1720 und 28 Maj. 24 Jan. 1743). P. 63. Raadstue Pl. Hvorved pl. 8 Maj. 1769 igien: 29 Maj. tages og derhos fastsættes: at for hver Gaas eller Giesling, som paa Khavns Fælleder optages, al af Eieren betales 1 Sfill. i Løsnings: Penge. (See Pl. 24 Jul. 1786). P. 312. (+) Cfr. R. Br. 15 Nov. 1777. V. Deel. 2 Polities Pl. om Q.vart. Commiss. i Khavn 1-4 §. 3 Jun. Politie Pl. Ang. de i Khavn anordnede Ovarteer Commissarier og Betiente, Qvarterernes Inddeling c. p. 65. 1.) Qvartererne skal være følgende: 1. Øster- 2. Strand: 3. Snarens: 4. Vefter: 5. Norre: 6. Klæde boe 7. Frimandes 8. Kiøbmager: 9. Rosenborg 10. II. St. Anne: Øster- og Vester-Qvarteer. 12. Christianshavn 13. Nørre-Broe. 14. Vester-Broe. 15. Øster- Broe; tillige bestemmes hvilke Gader til hvert Qvarteer henhøre. 2.) Foruden Politie-Tegnet skal Com missarien stedse bære en guld og Betienten en sølvgaloneret Hat med Cocarde af forskiellig Couleur efter Qvarteret.. 3.) De skal assistere Indvaanerne, hver i sit Qvarteer, i alle de Tilfælde, hvor Folk hidtil har forlangt Politiets Hielp. Deres Boepæle stal være betegnede med et Bræt over Døren (*). 4.) Hverken Commissairen eller Betienten maae enten for, i, eller efter nogen Slags Forretning af nogen imodtage, langt mindre fordre, nogen Slags Belønning, enten Penge, Varer eller Forfriskning, om det end godvilligen dem tilbydes, men de skal giøre alle deres Forretninger for intet. Det samme har og Sted i Henseende til Politie-Kammerets Controlleurer og samtlige Betiente, og hvo, som for Politiemesteren beviisligen angiver nogen til Politievæsenet henhørende Be tient for at have imodtaget noget til Foræring eller Belønning af nogen, har med sit Navns Fortielse en Douceur af 10 Rdlr af Stadens Kasse at forvente; Hvorimod falske eller ubeviislige Angivelsers Forfattere med vedbørlig Straf, og de, der i aldeles urigtige og urime (*) Denne Inddeling af Qvartererne til disse Commissa. rier og Betiente er siden ophævet, og endeel af dem bleve, i Følge Rescr. 7 Maj. 1777, ansatte til at have Opsigt med Renovationens Execution. Efr. 1. 16 Febr. 1780. 14 9. Pl. om Qvart. Commiss. i Khavn 4-6 §. urimelige Tilfælde requirere Politiets Assistence, med 3 Jun. Mulkt efter Omstændighederne maae vente at vorde anseete. 5.) Naar nogen formener sig af nogen til Politievæsenet henhørende Betient at være forurettet eller fornærmet, have de det for Politiemesteren at andrage, som i lige saavelsom alle Politie Sager ene og uden Appel kiender. (See Fr. 5 Juf. 1793. 12 §). 6.) Alle Advarseler, Forbud, Tilsigelser og andre O dres, som Commissairerne og Betienterne efter deres Instrux eller Politiemesters Ordre bringe Indvaanerne, skal disse efterleve under vedbørlig Straf efter Politiemesters Kiendelse. 5 Anordn. og Reglem. (udstedt af Khavns s Jun. Magistrat i Følge Resol. 25 Maj.) Ang. adskillige Kiøbenhavns oeconomiske og borgerligeIndretninger (*). P. 312. 1.) Saadet tal pr. Entreprife sage at faae indrettet et forraads Magasin i Khavn paa 10000 Tor Rug, som Vedkommende maae gives Tilladelse fra frems mede Steder toldfrie at indføre, og, naar det ej her forbruges, igien at udføre (**). Ved Licitationen skal bestemmes, hvad Leverandeurerne skal have for Tønden af det, som her forbliver og af dem virkelig leveres, samt hvormeget for det, som de maae have i Forraad, og ef forbruges. 2.) Bagerne (som ere 50, hvis Gaarde dertil alene ere privilegerede) skal aarlig fra Tov. Udgang til I Maj. hver have i Forraad 200 Tdr Rug og 50 Tdr Hvede. Ingen maae blive Bager, før han viser, at have anskaffet sligt Forraad. 3.) I samme tid skal de, som have Privilegium, at lade bage og sælge Rugbrød, under Privilegii Fortabelse Q2 have (*) Cfr. Rescr. 17 Mart. 1784. (**) Bed Resol 5 Jan. 1785 er Staden for dette Forraads- Magasin fritaget indtil videre. Anordn. og Negl. ang. Khavn 3-7 §. 5 Jun. have 50 Ter Rug i Forraad, samt, før de begynde at bruge Næring efter deres Privilegium, forevise at have saadant Forraad. (Igientaget ved Pl. 19 Aug. 1776, 4.) 1 Sept. 1783 og 6 Sept. 1784. I og 3 §). Raadet skal aarlig forelagge Hor-Kræmmerne, hvad Forraad ved hele Langet sal være af de Varer, som tif den fattige Almues Fode udkræves; faasom Salt, 5.) Ingen maae nedsætte sig som Sild, tor Fisk. Spekhoker, for han viser at have i det mindste 3 Tor Smor, 2 Skpd Flest, 2 Skpd Ost, 3 Tor Erter, 2 dr Byg: og 1 Td. Havre-Gryn; samme Forraad skal hver Spekhøker, under sit Borgerskabs Fortabelse, have hver Novembers Udgang, da Raadet sætter Taxt, hvad samme i smaa Dele skal udhokres for. (Cfr.pl. 6 Sept. 6.) Herefter skal, ligesom af 1784. I og 3 §). Brænde, paa Stadens Regning giores Oplag af Steen: 7.) Ang. Auctione Værket (**) Ful og Torv (*). er (foruden hvad Sr. 19 Dec. 1693 befaler) af Kongen approberet følgende Reglement. (Neiere bestemt og forandret, især i Henseende til Lit. i, ved Sportel-Negl. 13 Aug. 1777. 65-74 §). a.) Jntet maae paa nogen Auction bortsælges, undtagen det i Catalogo anføres. b.) Ingen Auctions Directeur eller fuldmægtig maae bruge anden Catalogus, end den authoriserede, som ved Regnskaber indleveres til Eftersyn, som Bilag. c.) De maae ej selv eller ved andre kiøbe noget paa Aucs tionerne. (*) Oplag af Steenkul og Torv holdes nu ikke. (**)Bed Rescr. til Hof- og Stads- Retten 3 Jul. 177* bles Auctions Værket i Kiøbenhavn benlagt under Hofe no Stads Retten; dog skal efter CancellierBrev til samme 17 Aug. 1771 bemeldte Rescr. alene for stades em de forrige Jurisdictioners Auctioner, og ikke betage et eller andet Societet eller Indretning de specielle privilegier, som dem ere sorundle i Henseende til griranelie for at lade Auctioner forrette ved de sædvanlige Auctions Forvaltere. (See Resol. 16 Febr. 1778, anført ved Pl. 10 Jun. 1778). Anordn. og Negl. ang. Khavn 7 §. tionerne. d.) Ej bolde Auction hos dem selv (*) eller 5 Jun. drive Handel. e.) Cubver skal for de Varer, han vil bortsalge, af Auctions Contoiret tage Brviis, som be staaer i en Specification paa Varerne med hosfeiet Vurdering, hvorunder Varerne (efter Auct. r6 11 §) ej maae fælgeé, med mindre han riftlig declarerer, at de maae sælges for hvad derfor fan faaes. f.) Vil Eieren ej selv vurdere, seer det ved de bestikkede Vur deringsfolk. g.) Alle Varer, som nævnes i 3r. 4 Aug. 1742. 10 S, fat, naar de indsættes til Auction, fals ges i de der bestemte Qvantiteter, undtagen i Sterv og Fallit Boer (**). h.) Af Rigbmands: Varer, som ved frivillig Auction sælges, betales i Auctions: Salario fra 500 til 1ooo Rdlr: 3 p. E.; 1000 til 3000: 2 p. C.; 3000 til 4000: I p. E.; 4000 til 03 5000

(Bed Cancellie-Brev til hef eg Stads-Retten 4 Jan. 1772 er det tilladt Assistent Eegholm i sit Huus at holde Auctioner, dog at dermed forholdes efter Rescr. 15 Nov. 1771. (*) Ophævet ved Rescr. til Hofs og Stads-Retten 1sov, 1771, som betaler følgende: 1.) Det forbliver ved Reglem., at for Auctions-Placater betales 4 og 8 Mk, samt at for adskillige Varer, som tilbere een Person, bekostes fun een Placat. 2.) Gaa vg at Auctions: Skidder kun skal koste 1 Ndir. 3.) Reglementets Bydende: at Varer skal sælges i de ved Kr. 4 Aug. 1742, 105 bestemte Ovantiteter, ophæves. Os dere med forholdes, som for Reglementet udkom. 4.) Af Kiebmænds Gods, Kramvarer, Guld og Sølv, som paa frivillige Auctioner fælges, maae Salarium nedsættes til 2 p. C., naar famine er over 500 dir, efter Omstændighederne og Hofs og Stads Rettens Sigende. (Cfr. Rescr. 29 Apr. 1773). 5.) Med Auctions Budenes Betaling forbeldes efter Reglementet. 6.) Hvis Vedkommende, naar Sterv eller Fallit Boers Auction er til Ende, og Conferencen skeet, forlange Attest, maae den meddeles for fædvanlig Betaling. Saa maae og efter Rescr. 29 Apr. 1773 Auctions Galarium i Henseende til Guld og Sølv, monter eller forarbeidet, af Hof og Stadss Retten eher Omstændighederne nedsættes til 2 p. C. (ft. Sportel Negt. Aug. 1777+ 65-741). Anordn. og Negl. ang. Khavn 7-10 §. 5 Jun 5000 og af vestindiske Producter: v. C. Hvad der er over, forholdes efter Fr. 19 Dec. 1693. i.) Af Huse og Gaarde, Eiendomme, Skibe, Actier og deslige betales i Auctions Salario af det første 1000 Rdlr: 1 p. C.; og hvad det mere beløber til 3000 Rdlr: 1 p. C.; og af hvad som er derover: p. C. k.) For ordinaire Auctions-Placaters Trykning og Anflagelse af Ark betales 4 Wk, af rf 8 Mf. 1.) Auctions: Budene betales 24 Skill. for hver Auction af Huse, Gaarde, Eiendomme, Skibe og Actier, samt Kiøbmands-Varer, som paa Børsen sælges. For andre Auctioner daglig 3 mk. m.) For et Auctions-Skiøde, paa hvad Summa det lyder, betales 1 Rdlr. n.) Opbyder een Mand flere Actier til Auction paa een Placat, ansees det som een Auction, og Opvartnings- Penge betales fun for een Auction. 8.) Til Ober: Formynderne betales, til at lønne deres Folk, i Sievisions Penge af hvert Formynder Regnskab 1 Rdlr. Af hvert Værgemaal at indtegne (undtagen Fattige) 4 Mk. Af ind- og udgaaende Capitaler til 500 Rdlr: 1 p. C.; og derover: p. C. 9.) Paa det enhver Borger ej for ofte skal plages med Indkrævning af de almindelige Skatter, men under et kan underrettes om, hvad han paa eengang i aarlige Skatter og Afgifter har at betale, at de erlægges i 2de Terminer, hver Paaske og Mikkelsdag (som den beqvemmeste Tid, da Leien indkommer), hvorfor gives Avittering (nemlig for Indqvartering, Grund-Skat til de Fattige, Lygte- og Spreite Skat og Renovations-Skat, efter en her indrykket Formular). 10.) De Dispyter, som forefalde i Laugene (undtagen egentlige Politie-Sager) samt mellem Elere og Leiere, Mand og Kone, Forældre og Børn, er Raadet bemyndiget at afgiere, og paalægge de Skyldige Penge-Mulkt eller anden Straf til Correc tion. Anordn. og Regl. ang. Khavn 10 § 1 P. tion. (Cfr. Fr. 5 Jul. 1793). 11.) Alle Be: 5 Jun. tiente, som beskikkes af Raadet eller salareres af Stadis Kasse, maae Raadet og, naar de forsee sig, efter Forseelsens Beskaffenhed mulktere, suspendere og caffere. Følgende tilføies, paa det enhver kan vide, hvad i forefaldende Tilfælde skal betales: 1.) For Borgerskab at vinde og indskrives i Bor gerskabs Protocollen betales til Staden (foruden fri villig Douceur til de Fattige) følgende: For Borger: For Indteg Rettig ning i Pro hed. tocollen. Rd. Mt. St. Rdlr. Brygg:re 21 I 8 2 Brændeviinsbrændere $ IO Bagere IO Barber:re IO 333 12 2 3 12 2 12 aaaa Privilegerede at bage og sæl ge Ragbrød Bogtrykkere $ Bogbindire Bødkere F 5 $ IO IO F $ 8 8 Broelæggere $ Bundtmagere Blyetækkere = 3 Bildthuggere 4. 3333, i Blikkenslagere : Blegmænd = 5 Beendreiere · Billardholdere Commissioncirer Dreiere $ Færgemænd 6 IO IO 8 IO Feldberedere = 10 Farvere Fiskeblødere: Fiskehandlere = Guldsmede 3 IO 8 IO IO Garvere $ IO Giørtlere 8 2. 4 H2222222 c d H222 333 I2 12 Or: Anordn. og Regl. ang. Khavn 1 P. 5 Jun. For Borgers For Indteg Rettig hed. Rd. Mt. Sf. ning i Pre tocolien. Rdlr. Glarmestere 8 3 Gartnere Grofferere $ 8

40 Glashandlere Guldtrækkere = 10 8 Handskemagere 8 Hattemagere= IO Forkræmmere 17 Hiulmænd 3 8 Hosekræmmere IO Hyrekudske IO Haarskiærere: Jøderne Gammel Jernhandlere Kandestøbere = Knapmageres Kammagere ; Kobbersmede = ' F $ 8 20 Kukkenbagere = Lysestøbere = Lærredshandlere = Muurmestere, Steenhuggere! og Gibsere

IO IO 8 $ IO 21221222222222EE mmmmm.3mm... I I Malere Møllere $ Marskandisere Meelhandlere : IO 8 8 IO g 333. I I Marquetentere Naalemagere= $ Nagelsmede # 5 Prammændene 5 Possementmagere

8 Peruqvemagere B $ 8 Pibemagere $ IO Pottehandlere F Pottemagere $ = S 8 8 Reebflagere $ 8 Remmesnidere og Sadelm. 8 3333333 2 2 I I I 2 Skoe Anordn. og Regl. ang. Khavn 1-11 P. For Borger For Indteg: 5 Jun. Rettig ning i Pros hed. tocellen. Md. Mr. Sf. Ndir. Skoemagere

8 3 Skrædere 8 3 33 2 2 Skippere 16 Slagtere TO 12 2 Frislagtere Smede Snedkere = 1 1 1 Steenførere : Skibbyggere Stolemagere = Sværtfægere = = $ 3 8 Segl Compass og Flag magere

$ Silke: Ulden og Lærreds Kræmmere $ m, mmm. mm 10 3 I2 2 2 2 23 $ F 17 Sandagere $

6 Strompevævere = 8 = 8 3 Spekhokere 3 S 8 Temmermestere = = Thee og Porcelainshandlere 16 IO 3 12 Tracteurer Tobaksspindere F 16 IO 12 Uhrmagere Vognmænd Tobakshandlere = Urte og Isenkræmmere : (og desuden for dobbelt Laug halv saa meget.) 8 17 $ 10 12 .34 I 2 8 2 AHAHaaaaMANA 2 I 2 I 2 2 2 2 I Viinhandlere

$ 21 I 8 2 Vævere A F " 8 3 2

• 8 I Ditappere: $ 6 I Værtshuusholdere II.) Borgerskabs Breve, som hver Borger skal tage beskreven, betales efter Rescr. 16 Jan. 1728 saatedes Bigbmænd, Kræmmere, Bryggere og Viintappere: Stemplet Papiir 1 Rdlr, Forseglings Penge 3 Mk og Beskrivelsen 3 Mk. Haandværkere, Brændevins- Bræn 25 Anordn. og Negl. ang. Khavn II-IV P. 1 §. 5 Jun. Brændere og Øltappere: Stemplet Papiir 3 MF, For Rielderseglings Penge 2 ME, Beskrivelsen 2 Mk. mænd og Spekhokere tage fun Udskrift af Borgerskabs- Protocollen paa Stemplet Papiir til 24 Sfill. og Befkrivelsen foster 24 Skill. III.) Hver, som bliver Oldermand ved et Laug, betaler til Stadens Kasse for Indskrivning: Kiøbmands- Langenes Oldermand 2 Rdlr, og de andres 1 Ndir, for uden frivillig Douceur til Fattiges Bosse. IV.) Underfogden betales efter følgende Regle ment 24 Sept. 1749 (See Sportel Regl. 13 Aug. 1777. 55-64 §): 1.) For Executions:, Udlægs:, Indførsels: eller Afsætnings-forretninger i Lesare, Kramvarer, Leie, Gields-Beviser, tilgodehavende Arv, Penge eller andre Effecter hos Borgerskabet og de under Stadens Jurisdiction sorterende Indvaanere, som efter Lovens I Bog 24 Cap. giores ved Underfogden i Khavn, efter erhvervede Under- eller Ober-Nets Dom me (Høieste Rets undtagen), betales efter Summens Størrelse, som Dommen lyder paa, nemlig : Fra 1 til 5 Nd. Rd. 4 Mt Fra 50 til 100Rd. 4 Rd.-ME -100-150-4-4 -5-10-1- -10-20-2- -20-30-24- I -150 2005-2 -200 og derover 6- U -30-50-3-2- Det Stemplet Papiir, hvorpaa Forretningen skal udstedes, betales aparte. Dertil bruges 24 fillings eller hvad høiere Sort Papiir Vedkommende forlange, efter Forretningens Omstændighed og om den skal tinglyses (See Fr. 27 Nov. 1775. 1 §). Af dette Salario Skal Underfogden selv betale hans Mænd, og for den ansatte Betaling til Neqvirenten udstede Forretningen beskreven, uden videre derfor at nyde, med mindre den er over 3 Ark; thi da betales for hvert Ark over 3de Noir Anordn. og Regl. ang. Khavn IV P. 1-3 §. Rdlr i Skriverpenge efter Reglem. 22 Mart. 1684. 5 Jun. keer Forretningen i Prætiosa eller andet, som af Guld Arbeidere eller andre skal vurderes, betales de aparte efter Billighed. 2.) For Indførsels- eller Udlægs Forretninger i Huus, Gaard, Skib eller Skibspart betales Underfogdens og hans Mænds Sala rium efter Summens Størrelse, nemlig fra 100 Rdlr til 500 Rdlr betales 2 Rdlr 4 Mk; fra 500 til 1000: 3 Rdlr 2 Mk; fra 1000 til 1500: 4 dir; fra 1500 til 2000: 4 Rdlr 4 Mk; fra 2000 og derover: 5 Rdlr 2 Mk. Foruden det, som betales de 2de Haandværks Mestere, som han til Zuue-Vurderinger behover, for deres Umage og Forretningen at beskrive (nemlig efter Magistratens Anordn. 15 Apr. 1744): Naar Sum men er under 1000 Rdlr, faae de begge 2 Rdlr; fra 1000 til 2000 Rdir: 2 Rdlr 4 Mk; fra 2000 Rdlr og derover: 4 Rdlr (cfr. Pl. 22 Aug. 1787). Skal Skippere bruges til at inventere Skib eller Skibs- Redskab, betales derfor til deres Belønning og Bekostning med Transport &c., ligesom hidtil, 4 Rdlr eller noget derover, saaledes som efter Forretningens Vidtloftighed billigt kan eragtes. Med Forretningens Ve Skrivelse fra Underfogden og Stemplet-Papiir forholdes efter 1 Post. Forfanger nogen paa cengang Execution, Udlæg eller Indførsel, saavel i Huus eller Skib, som i Losere, Leie eller andre Ting tillige, skal Forretnin gen over hvert Huus eller Skib betales for sig efter denne Post, og over Løsøre &c., aparte efter I Post. Dog naar det er efter en Dom, som indeholder Nam og Execution i begge Dele, og Creditor søger Execution til Dommens Fyldestgisreise i Løsøre :c. tilligemed Hu set, betales i alt for begge Dele alene efter 1 Post. 3.) For Udsætninger, som efter £. 6-14-7 giøres hos de Leiere, som ej til rette Tid vil giore huset eller Steder Anordn. og Regl. ang. Khon IV P. 3 S-VIP. 5 Jun. Stedet ryddeligt, betales ham og hans Mænd 2 Rdlr 4 Mk. For Sequestration og Udlæg efter Fr. 11 Apr. 1685, naar nogen vil bortflytte deres Gods uden at betale den skyldige Huusleie, og hvad videre han bor give Rigtighed for, betales efter Summens Størrelse, Hvorfor Sequestrationen og Udlæg giøres, nemlig: fra I til 5 Rdlr, 8 ME; fra 5 til 10 Ndir, 10 Mk; fra 10 til 20 Rdlr, 2 Rdir; o. s. v. efter Summens Stor relse efter 1 Post. Disse Forretninger udstedes paa 24 Skillings Stemplet Papiir, sem aparte betales. 4.) For Justits-Kassens Bøder, Brand-Kassens Præmier, samt Fattiges, Laugenes og andre Bøder eller Restantser at epeqvere, betales ham efter 1 Post. Til disse Forretninger bruges ej Stemplet Papiir; men de tegnes paa Restance Lifterne eller Dom Slutningerne. 5.) For Syns forretninger, som begieres over til feiet Slag, Saar eller anden Skade, samt over de ved sig selv eller andre ombragte (naar deres Venner sig dem antage eller de neget efterlade), betales til Underfogden og hans Mand for deres Umage, samt for at tilfige de Paagieldende at bivaane Forretningen, 2 Rdlr 4 ME, og til Stemplet Papiir 24 Skill. Men forlanger Øvrigheden eller Byefogden Syns Forretning over Døde, som ingen sig antager, sal han og hans Mænd samme giøre uden Betaling og paa flet Papiir, med mindre det af den Dodes Ste:vboe kan udredes. 6.) I øvrigt skal Underfogden efterleve, hvad Loven, Laugs Art. og Frr. ham og hans Embede angaaende foreskrive. V.) Hvad Stads- Conducteuren skal have for Maalebrev, sees af Pl. 17 Oct. 1743. VI.) Vægtere, til Opvartning ved Bryllup: Huse eller andre Selskaber, forlanges af Vegter-Inspecteuren, som efter Reso!. 11 Jan. 1745 betales for hver Vægter 4 Mt, hvoraf Vægteren faaer de 2 wk. VII.) Anordn. og Negl. ang. Khon VII-VIII P. VII.) For Attest paa Byeskriverens Udskrifter af 5 Jun. Pante Bogen betales 3 Mark efter Rescr. 20 Jun. 1738. Desuden skal ved Skidders Læsning haves følgende Attester: a) Stads-Conducteurens, at ingen Indqvartering resterer, som foster 12 f. b) Brands Kassens, om Bygningen ej er forfitfret, foster inter (cfr. Pl. 12 Jun. 1747). c) odemesternes, 24 f. d) Rodemesternes Oldermands for Renovations-Skat og Broelægnings Restance, 24 Sf. (Forandret ved Pl. 16 Nov. 1778). e) Brand-Kassererens for de Steder, hvoraf svares Logte og Sprøite Stat, 24 Sf. f) Vægter Inspecteurens, 24 Sf. g) Vand Inspecteu rens, 32 Sf. h) Fra Jorddrotten, om Jord: Skyld hefter paa Stedet. (See endnu om Afgift til Fattige Pl. 13 Aug. 1764 og Fr. 9 Mart. 1792. VI Cap. 78, samt om Havne-Kassen Pl. 28 Sept. 1768). VIII.) Hvad Skarp-Retteren faaer hver Aar, sees af Pl. 11 Jan. 1734. Cabinets Ordre om Indretningen af et Finang: 6 Jun. Collegio, og 3de adskillige Rammere for Danmark, Norge og de tydske Provindser. (See Fr. 21 Jan. 1773). P. 71. Finantz Collegium har den almindelige Bestyrelse af alle Finanz-Sager og Tilsyn med alle de Personer, hvis Forretninger did henhøre. Det hidtil værende Rente: og Gen. Told Rammer ophæves. I dets Sted ere 3de Kammere oprettede, hvoraf det Danske forvalter Kammeral-Vasenet i Dmark og de Kgl. Lande uden for Europa; Det Torske i Norge og Island; og det Tydske i Slesvig, Holsteen, Oldenborg og Delmenhorst.

Samme paa Tydsk. p. 73. 6 Jun. Fr. Ant. Boders og al anden Strafs Eftergivelse 13 Jun. for Leiermaal, samt om slige Børne Daab, med vi dere. Fr. ang. Beders Eftergiv. f. Leiermaal. 13 Jun. dere. 13 Jun. (Cfr. 6-13-1 og Fr. 8 Jun. 1767. Ophæ vet ved Pl. 27 Febr. 1772). P. 75. Gr. Ved Boderne og Straffen ere Forældrene ofte Hindrede fra de dem paaliggende Pligter til Børnenes Opdragelse. Bed slige Börns Daab maae aldeles ikke gisres nogen Forskiel mellem dem og ægte Børn, enten i Hen seende til Tiden eller det, som erlægges til Præsten og øvrige Kirke Betiente, eller andre Omstændigheder. Deres Fødsel maae ej ansees som en Plet eller dem i nogen Maade bebreides. Maar den ene af 2de folk bedriver Hoer, tilkommer det alene den fornærmes de Egtefælle at klage derover; saa længe samme tier, maae det ingen tillades derpaa at tale. ates Fr. At alle de fra Østersøen, fornemmelig fra Danzig, Ronigsberg eller deromkring liggende Havne, samt 7iddelhavet kommende Skibe skal være forsynede med Sundheds Passer, med videre. (Formedelst den i Polen grasserende smitsomme Syge). Cancel. p. 76. Noiere bestemt ved Anordn. 28 Oct. og Qvarant. Regl. 19 Dec. 1771 samt Pl. 17 Jul. 1782; Men forandret ved Pl. 24 Dec. 1772. 1.) Alle de Skibe, som komme fra Østersøen, fornemmelig fra Danzig, Konigsberg eller deromkring ligs gende Havne (See Pl. 24 Dec. 1772), samt fra ziddelhavet og Steder, hvorfra fan befrygtes smitsomme Sygdomme, skal, ved Ankomsten i nogen Havn i Kongens Riger og Lande, der blive beliggende, uden at nogen maae gane fra eller til Borde, saa længe, inds til deres Passer og Papirer af Vedkommende, som der til ere eller blive beordrede, ere blevne examinerede, og de tilladte at gaae i Land. Skulde nogen gaae i Land eller bringe noget fra Stibet uden Tilladelse, straffes de Fr. om Skibes Sundheds. Passer 1:5 §. de paa det allerskarpeste med Confiscation eller Lives 13 Jun Straf, efter Sagens Beskaffenhed. 2.) Alle saa danne Skibe maae være forsynede med gode Sundheds= Passer fra det Sted, hvor de komme fra, ligesom og det inden Skibs Borde befindende Mandskab være sunde og friske; da de derpaa kan faae Tilladelse at indlægge og lofse deres Last, saa længe samme ikke bestaaer i nogen af de herefter benævnte Poster; Men Fulde noget Skib ankomme, som ikke med saadant Sundheds: Pas er forsynet, skal det holde Qvarans taine i 14 Dage, eller, efter Omstændighederne, lengere, eller og aldeles ikke tillades at indkomme 3.) For Her, Hamp og Blaar maae være Certificater, at de paa det Sted, hvor de ere indtague, have ligget Har og Dag, og der været udpakkede og luftede; i vidrig fald skal de holde Qvarantaine i 14 Dage; Gamle Blader, gammelt Sengetøi, Uld og uldne Varer, Sieder, alle Slags Foervarker, raae guder og Skind, Skal, naar med dem følger Certificater, dog holde Qvarantaine i 21 Dage; men, naar ingen Certificater følger, da aldeles ikke tillades at indkomme. 4.) Qvarantaine holdes paa de dertil anviste Steder, un der behørig Tilsyn; og naar Varer befindes, som skal udlosses, udpakkes og luftes, skal Skipperens eller Eies rens Folk saadant selv besorge, og, medens saadant skeer, forblive under Qvarantaine ved Varerne. 5.) Lotser eller andre, som gaae om Bord paa noget Stib, der ikke haver faaet Tilladelse at indlægge, forblive derpaa, indtil saadan Tilladelse er erholdet; og med dem omgaaes siden ved Befindende, ligesom med det øvrige Mandskab i Skibet. Cancellie: Pl. (Resol. 5 Jun.) Anl. de i 14 Jun. Commissoriis hidindtil indførte sædvanlige Clausuler. P. 79. I de Pl. ant. Commissorier 1-3 §. 14 Jun. I de Commissoria, som herefter fra det Danske Cancellie efter Ansøgning udstedes saavel i particulaire Tvistigheder, som til Skifters Behandling, seal for Fremtiden den sædvanlige Clausula ej indføres: Men (naar ikke særdeles Omstændigheder udfordre nærmere Kgl. Resolution) sal saavel Dommeren som Parter ne derved iagttage følgende: 1.) Naar de, som saaledes bevilges til Commiss sarier, sig saadant godvillig ville paatage, al de være pligtige, tilligemed 2de andre Commissarier (som Ved kommende paa deres Side, om de det efter Tilbud bes giere, strax og i det seneste inden 3 Uger i Danmark, og i Norge 6 Uger Søndenfields og 10 Uger Zordenfields, efterat Stevningen lovligen er bleven for kyndt, skal foreslaae eg giøre Ansøgning om, saasom efter saadan Tids Forløb ingen Contra Commissarier bliver bevilget), Parterne paa en for dem, og i Sære deleshed for de indstevnte, beleilig Tid og Sted, med forderligste for dem lovligen at indkalde, og da dem, om deres imellemværende Tvistighed, enten i Mindelige hed at forene, eller, for saavidt deraf ej for andre Ret ter er anhængig giort og paafiendt, ved endelig Dom og Sentents efter Loven at adskille; alt inden 6117aas neder i det længste, efterat Stevningen med sin forlige 2.) Sfuls Forkyndelse for dem er kommen i Nette. de nogen betydelig og vigtig Aarsag indløbe, hvorfore Sagen ej inden berørte 6 Maaneder kunde afgiores, da skal de derom til Cancelliet referere; saasom Kons gen, i saadant Tilfælde, vil have sig forbeholden Tiden at prolongere, og en længere Termin, efter den anførte 3.) Hvis Com Aarsags Beskaffenhed, at sætte. have de de Inmissarierne og i saa Maade forrette, teresserende paa Ansøgning, under deres Hænder og Signeter, beskreven at give, som de vil ansvare og bekiendt Pl. ant. Commissorier 3:6 §. Bekiendt være. 4.) Dersom og en af Commissa: 14 Jun. rierne, formedelst lovligt Forfald, ej til den beram mede Tid og Sted kan møde, da skal den, som tilstede kommer, have Fuldmagt og være anbefalet, en anden i den udeblivendes Sted til sig at tage, og den til dem ergangne Befaling alligevel at fyldestgiøre og efterkom me, da og den, som saaledes indkommer i den fratrædendes Sted, skal træde i hans Rang og Sæde ved Commissionen; Ligesom og Commissarierne skal i Com, missionen, saa længe den af dem Betienes, uforandret beholde samme Rang og Sæde, som de tage, naar de den begynde, nanfeet at nogen af dem, i samme Tid, med andet Embede eller høiere Characteer kunde blive benaadet. 5.) Skulde Contra-Parterne ej, inden forbemeldte Tid, strax forestaae og giore Ansøgning om 2de Commissarier paa deres Side, skal Hoved-Commissarierne alene med Commissionen fortfare, og den, uden videre Ophold, til forsvarlig Rigtighed og Endskab befordre. 6.) De skal og, om der forefalder nogen Tvistighed at fiende paa, alvorlig tilholde Par terne og deres Procuratores, at entholde sig fra al ufornøden Vidtløftighed og Ophold, og alle deres Breve og Beviistigheder, som de, til Sagens Oplys ning og Rettens Bestyrkelse, kan have, saa besimelig for dem i Netten indlægge, at Sagen inden den sore- Skrevne Tid kan komme til Ende. Men skulde Pars terne eller deres Procuratores herimod handle, skal de, naar ej, som tilforn er meldet, nogen saa vigtig og betydelig Aarsag, at de derom til Cancelliet at referere finde fornødent, indfalder, ikke destomindre med Sa gen fortfare, samme, efter de for dem fremlagte Docue menter, til Doms optage, og den, inden den forskrevne Tid, til forsvarlig Rigtighed og Endskab befordre; saa som ingenlunde, uden vigtig og gyldig Aarsag, deri kan V. Deel. R ventes Pl. ant. Commissorier 6-10 §. 14 Jun. ventes dispenseret; Ligesom og de Tilforordnede i Zoie ste:Ret, om nogen af Parterne, over uforsvarlig dem af Commissarierne, imod hvis foreskrevet staaer, forvol det Ophold, maatte klase, skal derpaa domme, og dem, for saadan befunden Brest, enten vedbørlig ansee, eller, om de urigtig beskyldes, derfor frikiende og al billig Reparation give. 7.) Paa samme Maade skal og forholdes, naar nogen bevilges Skifte-Commissarier, saavel i Henseende til de af vedkommende Arvinger eller Creditorer ansøgende Contra Commissarier, som og at de, paa hvilken Tid og Sted Stiftet berammet vorder, samtlige vedkommende Arvinger og Creditorer for sig lovligen labe indkalde, og da, saavel med Gieldens Afbetaling, som med Skifte og Deling, sig i alle Maader efter Loven forholde, saa at de Vedkommende, paa alle Sider, hvis Net er, vederfares. 8.) Dersom og imellem Arvingerne indbyrdes, eller imellem Arvingerne og Creditorerne, fandant Skifte angaaende, nogen Tvist og Irring falder, skal de dem derom enten i Minde lighed forene, eller, for saavidt deraf ej for andre Net ter er anhængiggiort og paakiendt, ved endelig Dom og Sentents efter Loven adskille; alt inden 6 Maaneders Forløb i det længste, efter den Tid, som bor ansees for rette Tægtedag, nemlig naar det publicerede Proclama med sin lovlige Forkyndelse for dem er indkommet i Clifte Netten. 9.) De, fem sandant Stifte forrette, skal og i alle Maader holde sig Sr. (om adskilligt Justitien vedkommende) 31 Mart. 1719. 1 § efterret telig; hvilket og skal skre af den Øvrighed og Rettens Betiente, som det ellers kunde tilkomme samme fifte at forvalte, for saavidt bemeldte § dem angaaer, som og derover intet i deres Rettighed skal afgaae. I ovrigt stal, i Henseende til Skifte Commissarier, forholdes, ligesom forhen i 2, 3, 4, 5 og 6§ er anordnet. 10.) Naar Pl. ant. Commissorier 10 §. Naar Contra Commissarier bevilges, være sig enten 14 Jun. i particulaire Tvistigbeder eller til Skifters Behand ling, skal de tiltræde Commissionen, sem skal holdes paa det Sted, hvor samme af Hoved-Commissarierne er be gyndt, og den, tilligemed dem, efter det ergangne Com missorii Indhold og Anledning i alle Maader, til forsvarlig Rigtighed og Endskab befordre, rettende sig i svrigt efter 4 §. Fr. Ang. en eneste almindelig Jurisdictions 15 Ju Indretning i Kiøbenhavn, som skal kaldes Riebenhavns Hof og Stads Ret (*). Cancel. p. 84. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 10 Jun. 1778, Sportel-Regl. 13 Aug. 1777, Frr. 24 Maj. og 6 Dec. 1793. Cfr., ang. Auctioner, Anordn. og Regl. 5 Jun. 1771. 7 §. Gr. Da de mange i Khavn værende Jurisdic tioner medføre adskillige Uleiligheder, med det at den, der har en lovlig Tiltale til en anden, undertiden ikke veed, hvor han skal søge ham; det og ofte arriverer, at den, der er stevnet til en Ret, alene for at drille sin Contra Part, henskyder sig under en anden Ret, ligesom det og foraarsager megen Ophold og Tids: Spilde, at en og den samme Sag, naar den er af no gen Betydenhed, maae, paa et og det samme Sted, gaae 3de Instancer igiennem, inden Vedkommende eis holde en Dom, om hvilken de kan være forvissede, at det derved skal og maae have sit Forblivende; Saa bliver ang. Jurisdictionerne i Kiøbenhavn følgende befalet:

S 2 1.) J (*) I Anledning af Ridemænds Udmeldelse er ved Canc. Br til Hof- og Stads Retten Sept. 1774 fastsat: At Hof- eg Stads-Retten (paa Grund af Fr. 15 Jun. 1771. 17 og 185 cfr. med 1-6-10 04 18, 04. Fer, 4 Jun. 1723, 10 Apr. 1750 samt Reglem 15 Jan. 1771. 24 cfr. med 2. 1-25-1) al agtes og an fees, som en Ober- Ret. Fr. om Hof og Stads- Netten 1:2 §. 15 Jun, 1.) I Kiobenhavn skal efterdags kuns være en enefte almindelig Jurisdiction, som skal faldes Ripbenhavns of: og Stads:Ret; til hvilken alle Khavns Indvaanere (*), være sig Hosbonder eller Tienestefolk, Borgere eller Kgl. Berientere (hvilke dog, for saavidt de høre til et andet Collegium, skal, i Henseende til deres Embede, staae under det Collegio, hvortil de høre) i eller uden Rangen, Geistlige eller Verdslige, Civile eller Militaire, Professores, Studentere og andre Universitetets Betiente, skal svare, i alle saavel civile som criminelle Sager, de privilegerede Sager alene undtagne, om hvilke herefter i Særdeleshed meldes; Det imod skal alle øvrige i Kiøbenhavn værende Under: og Ober Retter (for saavidt ikke herefter udtrykkelig findes undtagne) hermed være aldeles ophævede og cessere (**). 2.) Ved denne Net skal alle Ting saaledes indrettes, at Vedkommende, saasnart mueligt, kan blive expederede, og Sagerne paa det snareste tilendebragte og paadamte. I den Henseende skal visse Tilforordnede udnævnes til at afhore Vidner og assistere ved Tings Vidners Førelse; andre til at anstille eller styre (*) Ang. Citadellet Friderichshavn, see Rescr. 18 Oct. 1780. (**) Ved Canc. Br. til Hof og Stads Retten 17 Aug. 1771 er det anordnet: At (som Hof- og Stads-Retten nu er den eneste almindelige Jurisdiction, og altsaa ingen flere privilegerede Retter have Sted, end de, som Fr. 15 Jun. 1771 udtrykkelig nævner, hvoriblant Soe Affeurance Rammer-Retten ifte findes) faa ben, hore slige Søe Affeurance Sager herefter under Hof- og Stads- og ikke under See-Retten, følgelig ogsaa Widners Førelse i samme. Da det i øvrigt overlades til Hofs og Stads Rettens nærmere Forestilling, om de finde det, i Henseende til de derved forefaldende See-Termini, fornedent, at nogen af Goe-Retten, i saa Fald, udnævnes til at bivaane Retten. Lige ledes skal (efter Canc. Br. til samme 21 Sept. 1771) Brand Affeurance-Rettens Sager benbore under Hof eq Stads: Retten. Ang. Gen. Mag. Centoiret, see Canc. Br. 19 Aug. 1775. Fr. om Hof og Stads: Retten 2:5 §. ftyre Undersøgning i criminelle Sager, og saa fremdeles, 15 Jun. at den ene Forretning ikke ved den anden skal hindres eg standse. 3.) De Militaire i havn, saavel Officerer som hvervede Soldater, tal i alle militaire Sager, eller saadanne, som angaae deres Tieneste med videre til Tienesten henhørende, søges for Krigs-Retten; men i Gields og alle andre borgerlige Sager skal de seges og lide Dom for Hof- og Stads-Retten, hvor de, deres Hustruer, Børn og Tienestefolk og i Almindelig hed skal være forbundne til at aflægge Vidnesbyrd; I criminelle Sager, som angaae Misgierninger, der af en militair Person ere forøvede uden for Tienesten, og dog giøre ham udygtig til videre at tiene, skal Krigs- Retten aflevere Delinquenten tilligemed Acterne til Hof- og Stads-Retten (*), hvor Sagen da videre forfølges, og Dom indhentes. (See Pl. 10 Jun. 1778). 4.) Paa samme Maade skal og forholdes med Kongens Ssefolk, saavel Officerer som Matroser, at de i militaire Sager søges for Krigs Retten eller den combinerede Net paa Holmen, i Gields og andre borgerlige Sager for Hof- og Stads-Retten, og i criminelle Sa ger, som angaae Misgierninger, der ere forøvede uden for Tienesten, men giøre dem udygtige til videre Tieneste, afleveres de tilligemed Acterne til Hof og Stads: Retten. (See Pl. 10 Jun. 1778 og Fr. 24 Maj. 1793). 5.) Præster og andre geistlige Embedsmænd i Khavn skal i geistlige Sager, eller de Sager, som angaae de res Lærdom og Embede, i Følge Loven, feges for Provste= Retten og Provstemode; men i alle andre Sager skal de, saavelsom deres Hustruer, Børn og Tienestefolk, svare R 3 (*) Slige afleverte militaire Delinqventer skal efter Canc. Br. til Hof- og Stads Retten 27 Jun. 1773 anfees som civile i Henseende til Underholdnings: Varetægts og Executions Cmkostninger, sem af Sigt- og Sagefalds:Kassen betales. Fr. om Hof og Stads: Retten 5-11 §. 15 Jun. fvare til Hof og Stads- Retten. 6.) Den saa faldte Lille Gields Commission vedbliver fremdeles, uden Appel, at fiende i Gields Sager under 10 Rdlr, og al en af de Zilforordnede i Hof: og Stads-Netten aarlig udnævnes til at beklæde samme Set, og der at fiende og dømme (*). 7.) Politie Sager, for saavidt de alene ere Politie Sager, blive afgiorte af Politiemester og Magistraten (**). 8.) Sager imellem Skippere, Styrmænd og deres Skibsfolf an gaaende deres Antagelse, Løn og Forhold paa Neisen, med videre, og andre Sse: Sager, som hidtil ere behandlede ved Skipper Laugs-Retten eller Søe-Retten, skal der fremdeles paakiendes, efterat det først er forsøgt at faae Parterne forligte, og, i Fald Wedkom mende ikke ere fornøiede med denne Rets Kiendelse, staner det dem frit for, at indstevne samme til Hof- og Stads: Netten. (Forandret ved Fr. 6 Dec. 1793). 9.) Den saa kaldte Inquisitions Commission i Stoks Huset forbliver fremdeles, og forholdes dermed herefter, som tilforn. (Seiere bestemt ved Fr. 30 Dec. 1771), 10.) Bieste Rets Sager skal, efter Lovens Forskrift, behandles og paakiendes af en af de Zilforordnede i Hof- og Stads-Retten, som dertil beskikkes, og bestan dig vedbliver denne Forretning, paa det at Vedkom mende kan vide sig til ham at addressere. II.) Alle andre Sager, som ikke i foregaaende §§ udtrykkelig ere undtagne og forefalde i Kiobenhavn, saasom Egteskabs Sager, der tilforn hørte for Tamper: Ret ten (*) Cfr. Rescr. 19 Nov. 1777 og 13 Sept. 1780. (**) Efter Rescr. til Hof- og Stads-Retten 20 Aug. 1772, fulde de Sager, som af Politiemefteren ere paafiendte, og tilforn kunde indstevnes for politie, og Commerce Collegio, indftevnes for Hof- og Stads- Retten. (See Sr. 5 Jul. 1793. 12). Fr. om Hof- og Stads: Retten 11-12 §. ten (*), Told-Confiscations-Sager, og Sager Kongens 15 Jun. Indkomster angaaende, der bleve indstevnte for Rams mer Retten :c., skal herefter orddeles og paakiendes for Hof og Stads-Netten. (See Fr. 17 Febr. 1774). Med Contrebande- og Defraudations-Sager forhol des saaledes, at de uden Vidtløftighed afgiøres ved Kaminer-Collegium efter de derom bekiendtgierte Anordninger. Men da det ikke er Kongens Intention, at betage Undersaattegne Lands Lov og Net, saa, i Fald nogen formener sig fornærmer ved Rammer: Collegii Resolution, skal det være ham tilladt, at giøre Sagen anhængig for Setten, imod at han, i Fald hans Paas stand siden findes ugrundet, ansees som temere litigans, og tilkiendes, foruden Omkostninger, at erlægge en efter Omstændighederne proportioneret og folelig Mulkt. (See Cons. Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap. 1 §). 12.) Iblant de Tilforordnede i Hof- og Stads- Netten skal en beskikkes til at være Kongens Foged, som overalt i Kiøbenhavn skal iagttage alt, hvad Stadens Byefoged tilforn har været anbefalet eller anfortroet, uden for hans Dommer Embede, saasom: at forrette Arrester, besørge Delinqventer anholdte og tiltalte, og de over dem ergangne Domme exeqverede, og agte Kongens Sigt og Sagefald, indkræve og inddrive Boderne, og Derfor aflægge Rigtighed og Regnskab med videre; Fogdens Riendelser ved Arrester, og i andre slige Tilfælde, indstevnes for Hof- og Stade Retten, om nogen dem vil Si 4 (+) Efter Canc. Br. til Hofs og Stads Retten 12 Oct. 1771 fan Egteskabs-Sager, som forhen ved Tamper- Retten bleve vaademte, indstevnes, opsættes og paademmes ved Hof- og Stads-Retten, til hvad kid det findes fornødent, uden Hensigt til de fattfatte Tams per Dage. Og skal alle Samper-Rets-Sager i Siel lands Stift der paadommes. Fr. om Hof- og Stads Retten 12-16 §. 15 Jun, vil paaanke (*). 13.) Underfogden vedbliver her efter, som tilforn, at forrette Executioner hos dem, der sortere under Hof- og Stads-Rettens Jurisdiction. De Riendelser, han ved saadan Leilighed foraarsages at affige, indstevnes for Hof- og Stads Retten, om nogen dem vil paaanke (**). 14.) Sioder, Pantebreve og andre saadanne Documenter, som tilforn pleie at læses og protocolleres ved Bye-Tinget, skat herefter læses og protocolleres ver Hof- og Stads= Retten, hvor der skal være en aparte Skriver, som skal holde de derhenhørende Protocoller, med videre, i god Orden og Rigtighed. 15.) Skifter efter alle Inde vaanere i Kiøbenhavn, uden Forskiel, saavelsom Sallit- og Opbuds Boer, sal forrettes og administreres af en aparte Commission, som skal bestaae af 3 dertil udmeldte Tilforordnede i Hof og Stads-Retten, hvilke skal see derhen, at disse Forretninger, saasnart mueligt, tilendebringes og ikke længere udsættes, end den yderste Fornødenhed udfordrer; Saa skal de og have Indseende med, at Skifte Brevene ikke uden Nødvendighed giøres vidtløftige; og at intet videre dert indføres, end det, som behøves til Oplysning og bestandig Efterretning om Vedkommendes Ret og forretningens Lovlighed og Rigtighed. Endelig skal denne Skifte Commission og have sit Folium i Banqven, og der strax deponere alle de Penge, der forefindes, eller siden indkomme i Boerne, og formedelst Omstændighederne ikke endnu kunde udbetales til Arvinger eller Creditorer. (See Pl. 26 Aug. 1785 og 7 Febr. 1792 t). 16.) for: myndere (*) Efter Rescr. til Hof- og Stads-Retten 25 Jun. 1772 bestikker Hof- og Stads Retten Arrest Forvarer ved Stadens Arreffhuus, fem for publique Arrestanters Bevogtning nyder 100 Rdlr selv, og 40 Ndlr til en Karl. Cfr. C. Br. 22 Sept. 1787. (**) Cfr. Canc. Br. 19 Maj. 1787. (†) Sam: Rescr. 19 Oct. 1787 og 26 Aug. 1791. Fr. om Hof eg Stads-Retten 16-17 §. myndere for de myndige her i Staden, saavelsom 15 Jun. Ober-Formyndere, beskikkes herefter af Hof- og Stadss Setten, som eg, i golge Loven, staaer til fubfidial An fear for Impudiges Midler. Dog skal Magistraten, saa ofte Hos og Stads Retten det af dem forlanger, foreflane fornuftige eg vederhaftige Mand, sanvel til Formyndere som Ober-Formyndere (*). 17.) Web Sportler, Brevpenge og Skriver on forholdes ved Hofs og Stads Retten paa samme Maade, som hidtil har været forholdet ved Raadstue-Retten. (See Spors tel-Negl. 13 Aug. 1777 **). Disse Sportler modtages 85 0g (*) Men efter Rescr. til Hof- og Stads Retten 1 Oct. 1772 skal Magißraten befitte Tormendere samt Oberfermandere, og i gelar feven aae til fubfidial Ansvar for Umyndiges Midler. Hvorfore Hof- og Stads Retten, saa ofte myndige nogen Arv paa et Stifte tilfalder, Eal tittiendegive Magistraten, boem de Umyndige ere, og hvad Arv hver af dem er tilfals den, samt anmode Magistraten, at beskikke dem Fors mondere, og underrette Hof- og Stads-Retten, om Arven Pal leveres til Bergen eller Oberformonderne. Og skal Magistraten efter Rescr. til Hof- og Stads- Retten 20 Jan. 1774 paatage sig og bestyre alle Stan ders Oberformynderier i Siobenbaen med bvad deraf dependerer. Men Arvepareer, som tilfalde limondiae, og ej belebe til 10 Adle for hver, maae efter Rescr. til Hof: og Stads-Retten 15 Apr. 1773 til Forældrene, Formynderne, eller Foßer Fædrene mod beborig Affald og Qvittering udbetales, for at anvendes til deres underbold eg Rodvendigbed, uden at indleveres i Oberformynderiet. Dette maae nu (i Følge Rescr. 17 Dec. 1790) trætte sig til de rycparter, som ci betobe sig til 20 Ndtr. (See og Rescr. 23 tov. 1787). (*) Men efter Rescr. til Hof eg Stabs-Retten 21 Jan. 1773 skal i Henseende til de under Gields: Commis fionen henborende Sager betales for en Widne-Stev nings udstedelse 24 fill., Forfyndelsen 8 Still., Incamination 3 f; Hvilke ved Forborets Befrivelse at getgieres. Og om Forhøret bliver paa flere end 2 Ark, betales Arket med 24 Still. Ligeledes betales i de Saaer, der ej overgaae 20 Rdlr, for en Widne-Stev nings udstedelse 2 Mk, Forkyndelse & Still. for hver Versen, oa neamination 1 Roir, og for Widne: For berets debetie 24 Still. irtet. (See Sportti-Regl. 13 Aug. 1777. 12, 13, 18 08 30 §). Fr. om Hof- og Stads: Retten 17:19 §. 15 Jun, og oppebæres af Secretairen eller friveren i Retten, som derover holder Rigtighed, og derfor aflægger Regnskab, hvilket attesteres af Dommeren. 18.) Hof= og Stads-Rettens Domme kan indstevnes for Goieste: Ret (*), om nogen dem vil paaanke, og Hovedstolen, eller det Sagen har reist sig af, er 33 Rdir, eller dets Bærd, eller og Sagen angaaer nogens Person, gode Navn og Nygte (**). 19.) Da den Anstalt er fsiet, at flere vidner i adskillige Sager fan, paa en og den samme Tid, ved Hos og Stads Retten afhøres, uden at Rettens øvrige Forretninger derved standse eller lide Ophold; Og det saaledes er at formode, at ved kommende Procuratorer omtrent kan vide, naar de indstevnte Vidner kan ventes at blive foretagne og afhørte, det og er billigt, at, ligesom et Vidne bor, under Falemaals Straf, møde til den Tid, det er stevnet, saa er det ikke, paa den anden Side, pligtig, adskillige Gange at lobe forgieves, og derved spilde den Tid, det ellers funde anvende paa anden Forretning og Handtering; Saa skal de Procuratorer, som have stevnet nogen til at aflægge Vidne, ej alene Dagen førend Stevningen falder i Rette, avertere Vidnerne, hvorvidt, og til hvad Tid, de Dagen efter behøve at mode; Men de skal og paa den Dag, da Vidnerne fan ventes at blive afhørte, 1 a 2 Timer forher lade ethvert Vidne vide, naar (*) Ligeledes fal, efter Rescr. til Hof eg Stads-Metten 4 Jun. 1772, of: eg Stads-Rettens saavel Skifte- Decisioner som Didne Rammeres Kiendelser indslevnes lige til Heießte-Ret. (**) Efter Rescr. til Hef ea Stads-Retten 25 Febr. 1773 betales orarins publicns for fremmede Documen ters Oversættelse, som angaae Delinqvent Sager, og sammes Reenrivelse, som udfærd ges paa flet Vapiir, 24 Skill. for Arfet af Sof: og Stads-Rettens Sportel: Kasse, dog at Notarii Regning af Hoiefe Sets Procurat. attesteres. Fr. om Hof- og Stads Retten 19:21 §. naar det maae møde, for at afhøres (*). 20.) 15 Jun. I det øvrige fal, i Henseende til Vidners Førelse og Opsættelse, med videre, ved Hof- og Stads Retten, (for saavidt samme der er applicable) forholdes efter pl. 13 Aug. 1766. 21.) Indlægge og andre Documenter, som efter Loven og Stemplet Papiirs Fr. bør være paa stemplet Papiir, skal, naar de indles veres i Hof og Stabs-Retten, være skrevne paa behørig Sort stemplet Papiir, eller i det mindste belagte med saadant Papiir, og derpaa tegnet, at det hører til det Document (See Stemplet-Papiirs Fr. 27 Nov. 1775. 16 §); da det aldeles ikke maae taales, som hidtil ved visse Retter at have været Brug, at, i Steden for stemplet Papiir, indleveres i Retten saa mange Penge, som det koster. Reglement for Hofs og Stads-Netten 15 Jun. i Kiøbenhavn (**). Cancel. p. 91. 1.) Den skal bestaae af en Justitiarius og i det mindste 10 a 12 Assessores eller Tilforordnede. 2.) Den skal holdes hver mandag formiddag, og begynde paa samme tid, som Høieste-Net, og vedvare til Kl. 1. (See Pl. 23 Febr. 1785). Paa samme Maas de (*) Rescr. til Hof og Stads-Retten 14 Apr. 1774 tilla der: At naar nogen til Sagers inqvisitoriske Undersøgning enten til Retten eller Bidne-Sammerne samt Criminel-Kammeret ved Tilsigelse indkaldes, og de af Modtvillighed ikke mode, eller fade lovligt Forfald tilkiendegive, de da, ligesom ved Fr. om Inquisitionss Commissionen 30 Dec. 1771. 45 er fastsat, maae enten ved Rettens Bud, Mettens Vantere, eller i fornedent Tilfælde ved Politiets Betiente (hvilke igien, i Fald Wedkommende sætte sig til modværge, kan res quirere Hielp hos næste Militair Bast) ophentes; samt at de, der alene som blotte Vidner i flige Sa aer fulle afberes, maae saaledes, som i politiemesters Instrux 3 findes fastsat, med Aftens-Varsel, under den i samme bestemte Falsmaals Straf, indfaldes eg forelægees (**) Cfr. Rescr. 25 Jun, eg 13 270v. 1771. Regt. for Hofs og St. Retten 2:5 §. mer. 15 Jun. de skal den continuere de øvrige Dage i Ugen, saalange der er noget at forrette. 3.) Justitiarius skal have Indseende med og sørge for, at alle Ting i Hof- og Stads Retten gaae ordentlig til, at de der fore kommende Sager opslaaes og foretages i den Orden, i hvilken Stevningerne ere udtagne, og saa snart mucligt tilendebringes og paakiendes. Saa skal han og, naar en Sag er udageret, og deri voteret, forfatte Dommen efter de fleste Stemmer, og for Retten lydelig oplæse den. I Justitiarii Fraværelse eller Forfald, forretter den ældste Assessor alt det Justitiarius tilkom- 4.) Da Tings: Vidners Førelse og Vidnernes Afhøring er det, som medtager den meste Tid og foraarsager det største Ophold i Retten; Saa skal blant Rettens Tilforordnede en deri vel øvet Mand udnævnes til at forrette Demmer-Embede, ved Tingsvidners Forelse, med at tage Vidnerne i Eed, modtage deres udsigende, paakiende de derved forefaldende Qvæ ftioner, og overalt at paaagte og ansee, saavel Vidners og Parters, som især Procuratorernes Forhold, i Følge Loven og Fr. 3 Mart. 1741. Dette skal han, tilligemed den dertil udnævnte Skriver, forrette i et aparte Rammer, og ej alene vedblive Forretningen, saalænge Hof- og Stads-Retten holdes, men og continuere der med om Eftermiddagen, naar Vidnernes Mængde og Vidtløftighed det udfordrer. 5.) Ligeledes skal endnu en anden blant de Tilforordnede udnævnes til at afhøre Vidner og forrette Dommers Embede, ved Tinge Vidners Førelse, i det Tilfælde, at den første ved Sygdom eller andet Forfald derfra blev hindret. Dersom der, paa en og samme Tid, er stevner til Vidne i flere Sager, saa at Bidnerne i den ene Sag maatte opholdes, indtil Vidnerne i den anden vare afhørte; da skal begge disse Tilforordnede, hver i sin Sag, og hver Regl. for Hof og St. Retten 5:9 §. Hver i sit aparte Kammer, og med sin aparte Skriver 15 Jun. afbore Vidnerne og modtage deres Udsigende. Skulde med Tiden, foruden disse 2de foregaaende, endnu en 3die behøves, som i det 3die Kammer afhørte Vidner, med videre; da skal saadan en, efter Hof- og Stads- Rettens derom giorte Forslag, dertil blive udnævnt (*). 6.) Desuden skal endnu en blant de Tilforordnede paa samme Maade udnævnes til at besorge og styre Undersøgningen og modtage Vidnernes udsigende i criminelle Sager, hvilke, efterat de i dette Kammer ere underfogte og oplyste, for Hof- og Stads-Retten skal udføres og paakiendes. 7.) Ligeledes skal en af de Tilforordnede, i Følge Frs 10 §, udmeldes til at behandle eg paakiende Giefte-Rets Sager, da hans Kiendelser, om nogen dem vil paaanke, kan, inden den i Loven foreskrevne Tid, indstevnes til Hof- og Stads-Retten. (Forandret ved Fr. 6 Dec. 1793). 8.) De i 4 til 79 ommeldte, saavelsom den, der beskikkes til Kongens Foged i Khavn, skal bestandig vedblive de dem saa ledes anbefalede Forretninger; Men af de 3de Tilforordnede, som, i Følge Frs 15 S, udmeldes til at sidde i Stifte Commissionen og forrette Skifterne, skal een hvert andet Aar afgaae (med mindre han selv er villig til at vedblive), og en anden i hans Sted igien udmeldes; og den af de Tilforordnede, som sidder i Gields: Commissionen, bliver hvert Aar aflost ved en anden, som dertil igien udmeldes. 9.) De 3de Tilfors ordnede, som forrette Stifterne og administrere Fallit: og Opbuds Boer, sal, tilligemed Stifte: Skriveren, jevnlig, og i det mindste 4 Gange om Aaret, for Hof- og Stads-Retten foredrage Skifternes Situation og Tilstand, og hvorvidt dermed er avanceret; og i Særdeleshed, hvorfor de Skifter og Boer, som befindes (*) See Rescr. 2 Jul. 1784. længst Regt. for Hofs og St. Retten 9-12 §. 15 Jun. længst at have henstaaet, endnu ikke have været at tile endebringe; Saa skal de og, saa ofte et Skifte er tilendebragt, eller en Boe sluttet, til os og Stads= Netten indberette sammes udfald, og derhos i Sardeleshed melde, om umyndige Arvinger noget i Arv er tilfalden; da Hof- og Stads Retten strap beskikker Værger for dem. (See Frs 16 §*). 10.) I Hof= og Stads-Retten skal være en Justits-Secretair, som skal udstede Stevninger, føre Protocollen i Retten, modtage Indlægger og andre Documenter, som fremlægges i Retten, paategne sanime, og derfore være an svarlig; indføre Vota og Doms Slutningen i Proto collen, samt give Zings-Vidner, Domme og Acter be Skrevne, med videre, som det kan tilkomme en Secres tair eller Skriver i Retten at iagttage. Saa skal han og have Hof: og Stads-Rettens Archiv i Forvaring, og derfor staae til Ansvar (†). 11.) Justits: Secre tairen skal have ade Kgl. og eedsvorne fuldmægtige, som ere vel øvede i lige Forretninger, og lønnes af Sportel Kassen, hvilke skal føre Protocollen og forrette Skriver Embede i de aparte Kamre, saavel ved Tings- Vidners Førelse, som ved Undersøgningen i criminelle Sager, men i det øvrige, og naar de ikke dermed ere occuperede, paa Justits: Secretairens Contoir forrette, hvad dem af ham bliver anfortroet eller anbefalet; Til samme Contoir skal de og, hver Gang Retten ophører, indlevere de af dem forte Protocoller, saasom Udskrif ter af samme der skal forlanges, og forhører samt Tings-Vidner derfra gives beskrevne. 12.) Foruden Justits Secretairen, skal der endnu være en an den Secretair eller Brev: Skriver i Hof og Stads- Retten, som skal modtage Skieder, Pante Obligationer og andre saadanne Breve og Adkomster, som indleveres til (*) Cfr. C. Br. 6 apr. 1793. (†) En Archivarius er siden beskikket. Regl. for Hof og St. Retten 12:16 §. til Retten, for der at læses og protocolleres. Hvilke 15 Jun, Breve han skal besørge læste, i de dertil indrettede Bsger eller Protocoller indførte, og i de derved holdte Nes giftere annoterede, samt, efterat de af Vedkommende ere paategnede, rette Eiere tilbageleverede. For disse Pantebøgers og de deraf udgivne Ertracters og Attesters Rigtighed skal Skriveren først og fremmest, i Følge Lov og Frr., stane til Ansvar; men, efter ham og in fubfidium, skal hele gof: og Stads- Retten derfor være ansvarlig, men i Særdeleshed en blant de Tilforords nede, som udmeldes til at have Indseende med Pante Bøgernes og Registernes Ordentlighed og Rigtighed. Samme Tilforordnet skal og, tilligemed Justiciarius, paategne Brevene, at de ere lafte i Retten, og verificere de Attester og Extracter af Pante-Bøgerne, som Skri veren til Vedkommende, efter deres Forlangende, uds giver. 13.) Denne Secretair eller Brev-Skriver i Hof: og Stads Retten skal tillige føre Protocollen, og forrette Skriver:Embede i Skifte Commissionen eller Skifte Retten, og give Skifte Brevene behorig beskrevne, med videre. 14.) Skriveren i den fille Gielda Lommission skal tillige forrette Skriver: Embede i Gieste-Retten. 15.) Da ingen af dem, der betiene Hos og Stads-Retten, vare sig som Dom mer, Skriver eller fuldmægtig, maae, under Embeds Forbrydelse, nyde eller paa egne Vegne modtage nogen Slags Sportler eller Accidentier, med hvad Navn nævnes kan og under hvad Paaskud det end maatte være, men enhver af dem skal lade sig nøie med den bam tillagte Len; Saa skal alle Slags Sportler indflyde i en almin delig Kasse, som sal faldes Sportel Kassen. 16.) Justits Secretairen al oppebære alle de Sportler, der falde saavel i som uden for Retten, i Anledning af Processer og Dome Sager, saasom Forseglings-Penge, Dome Regl. for Hof og St. Netten 16:19 §. 15 Jun. Dom-Penge, Skriver-Løn, det, der betales for Steve ninger, Opsættelser, Udskrifter af Protocollen, Tings- Vidner, Acter og Domme, med videre; Over alt dette skal han holde rigtig Bog, og derfor aflægge Regnskab, hvormed Justitiarius skal have Indseende, og attestere Regnskabets Rigtighed. 17.) Den anden Secres tair eller Brev: Skriveren, som tillige er Skifteskriver, skal oppebære alt, hvad der pleier at erlægges eg, i Følge Lov og Frr., bor erlægges enten til Domme ren eller til Skriveren for Stioders, Pante-Obligationers og andre saadanne Breves Læsning og Protocolle ring eller udsletteise, saavelsom hvad der betales for Attester af Pante Bøgerne, med videre; Over hvilket alt han skal holde Bog, og derfor aflægge Regnskab, hvormed Justitiarius og den dertil efter 12 § udmeldte Assessor skal have Indseende; hvilken sidste og skal attes stere Regnskabets Nigtighed; Ligeledes skal han, som Stifte Skriver, oppebære de Recognitioner, Skifte og Skriver Salarier, der erlægges til Hof: og Stads= Retten, saavelsom det, der betales for Udskrifter af Skifte Protocollen, for Skifte Decisioner og Skifte= Breve, samt Gienparter deraf at give beskrevne, med videre; hvorfor han skal aflegge Regnskab, hvormed de Tilforordnede i Stifte-Netten skal have Indseende, og i Særdeleshed den ældste iblant dem, som skal attestere Regnskabets Rigtighed. 18.) De 2de Kgl. Sulda mægtige, som føre Protocollen i de aparte Kamre ved Tings-Vidners Førelse, skal og til Justits-Secretairen aflægge Regnskab for de faa Sportler, som i disse Kamre forefalde, da samme Regnskabs Rigtighed skal attesteres af den Assessor eller Tilforordnet, som derved har fors rettet Dommer-Embede. 19.) Den af de Tilfor ordnede i Hof- og Stads Retten, som forretter Kongens Fogeds Embede, skal og holde rigtig Bog over og Negl. for Hof og St. Retten 19:25 §. og aflægge Regnskab for de Sportter, som ved Arrester 15 Jun. eller andre hans Embeds Forretninger falde og tilkom 20.) Underfogden i Khavn me Sportel Kassen. skal ligeledes holde rigtig Bog over og aflægge Regu skab for de Sportler, som falde ved Erecutions og an dre hans Embeds - Forretninger, og tilkomme Sportel Kassen. 21.) Det almindelige Regnskab over Sportel Kassens Indtægt og Udgift fører Justitss Secretairen, og sammes Nigtighed attesteres af Justis tiarius og 2de af de ældste Tilforordnede (*). 22.) De Folk, sem enten Justits Secretairen (foruden de 2de ham tilstaaede Kgl. Fuldmægtige) eller Breva Secretairen nodes til at holde, for at bestride de dem anbefalede Forretninger, skal dem gotgieres af Sportels Kassen, naar de med Justitiarii og vedkommende Assessorers Attester bevise, at de holde disse Folk, og cre nødte til at holde dem, saafrenit Forretningerne ellers rette Tid fulde blive crpederede, og ikke blive henlig gende og forsømte. 23.) Af de Tilforordnede i Hof og Stads-Retten skal 5 i det mindste være tilste de, naar Retten sættes, og votere i alle de Sager, som der paakiendes. 24.) Stevninger til. Hof og Stads Retten udstedes i de Tilforordnedes Navn under Nettens Segl og Justits-Secretairens Underskrift. 25.) Hof: og Stads-Rettens Domme expederes under Rettens Segl og Justitiarii Underskrift. Fr. (udstedt af Gen. Post Amtet efter Ca 17 Jun. binets Ordre 2 Jun.) Om Brevporto-Frihedens Ind skrænkelse. (Hvorved bekiendtgiores, hvorledes fra 1 Aug. d. A. med de Breve, som med de ridende Poster nyde frie Porto, og dem, for hvilke Attester meddeles, skal forholdes). P. 99. (*) Cfr. C. Br. : Mart. 1788. V. Deel. For Fr. om Brevporto-Friheden 1-5 §. 17 Jun. Forandret ved Pl. 12 Sept. 1772. Cfr. Agende Post Taxt 23 Febr. 1788. III Art. Anmærkn. No. 7. 1.) Alle fra Kongen og Dronningerne, samt Printserne og Printsesserne af det Kgl. Huus, under deres Cabinets Segl afgaaende Breve skal være portofric. 2.) Derimod skal alle Suppliqver og Ansogninger, samt alle Breve, som angaae privat Interesse, til Kongen og Dronningerne samt Printserne og Printsesserne af det Kgl. Huus, ikke herefter frigaae, men derfor af Afsenderen betales Porto. Naar saa dant ikke skeer, skal slige Breve og Suppliquer, uden Hensigt til deres Indhold, tilstilles Gen. Post-Amtet, for at lade inddrive Straf: Boderne. 3.) Den Correspondence, som føres af Cheferne, Marschal lerne, Oberhofmesterne og Intendanterne ved Kon gens og Dronningernes samt Printfernes og Printsee sernes af det Kgl. Huus, deres Hoffer, skal ikke herefter være portofrie. 4.) Alle de fra Befalingsmændene Embedsmændene, Betienterne, Magistraterne og Oppebørsels:Betienterne til de Kgl. De partements, Collegia, Regieringer, og de til Kgl. Tieneste eller Landets almindelige Affaires anordnede Commissioner, afgivende Anmeldninger, Beretninger, Forespørseler Forslage, Erklæringer, Lister, Attester, Ertracter Regninger og deslige, naar de angaar Kgl. Tieneste eller Landets almindelige Affaires, indsen des portofrie uden Attest (cfr. Fund. 30 Aug. 1775. 19 §); dog skal paa saadanne Breves Convolut teg nes, af hvad Slags Indhold de ere, f. Er., Told-Sa ger, Magasin-Sager, der holsteenske Infanterie-Regi ments Sager, Enrollerings:Sager, Consumtions-Sager, 0. s. v. (See Pl. 12 Sept. 1772. 1 § *). Derimod skal betales Porto for alle de Breve, som af 5.) C) Cfr. C. Br. 15 Dec. 1792. private Fr. om Brevporto Friheden 5 §. private Personer, der ikke staae i Kgl. Tieneste, 17 Jun. indsendes til de Kgl. Departements, Collegia og Com missioner, fan og for alle Breve, som til dem indkom me i Sager, hvilke angaae private Perfoners, Rettigheder og fordele, hvad enten Afsenderne staae i Kgl. Tieneste eller ikke. Saasom: Suppliqver og Ansøgninger om Naade eller Ner, om Pensioner, Cha racterer, Tienester, Bestallinger, Tilleg, om Bi stand, Hielp, Privilegier, Forpagtninger, Octrojer, Testamenters Confirmationer, Forleninge og Kiebes Breves Udfærdigelse, Tilladelse til Giftermaal, om nye Dilationer til Regnskabers og Intraders Indsendelse, om Venia tatis, Salvum conductum, om en Commis sions Sættelse i private Sager, ligeledes Remedia Supplicationis, Klagemaale, Besværinger, Preces Sager og deslige. Videre alle de i private Sager af Regieringerne, Under Netterne og Embedsmænd askede eller indsendte Betænkninger, hvorfor de af vedkom mende Parter eller private Personer igien skal lade sig Portoen betale. (See Pl. 12 Sept. 1772. 2 §). Der som nogen understaaer sig i alle forbemeldte Sager at skrive til de Kgl. Departements, Collegia, Regieringer og Commissioner, uden derfore at betale Porto, sal paa samme Breves Indhold ikke reflecteres, men Bre vet, naar det til et Departement i Kiøbenhavn ankommer, strax tilsendes Gen. Post Amtet, for at besørge Straß-Boderne inddrevne; men kommer et saadant Brev til et Collegium eller Regiering i Provindserne, sal samme strax de fastsatte Straf: Boder lade inddrive og Postmesterne ved Stedet til Beregning tilstille. Herfra undtages og gaae fremdeles portofrie de Suppli qver og Ansøgninger fra virkelig fattige, saavel til Kongen, som til de Kgl. Departements, Collegia og Commissioner; dog stal fra Øvrigheden medfølge en © 2 Attest, Fr. om Brevporto Friheden 5-8 §. 17 Jun. Attest, at Supplicanten nyder offentlig Almisse. 6.) Alle Expeditioner fra disse Departements, Collegier og Commissioner, som angaae Kgl. Tieneste eller Lans dets almindelige Affaires, saa og deres Befalinger til Beretningers Indsendelse gaae portofrie; Til hvilken Ende paa Convoluten maae tegnes: Sager Kgl. Tieneste angaaende. 7.) Herefter gaae ikke portofrie de fra Departementerne og Collegierne udgaaende Expeditioner, som ikke angaae Kgl. Tieneste eller Landets almindelige Affaires, men private Personers Rettigheder og Fordele, hvorfor Porto maae betales af den, til hvilken de ere addresserede, saasom Octrojer, Privilegier, Benaadnings-Breve, Bestallinger, Noti ficationer, Conceffioner, og overalt alle Resolutioner paa saadanne Sager, som i 5 § ere anførte og dertil henhore, og maae derfor paa Convoluten tilkiendegives, at Brevene angaae private Sager. For Resolutioner i private Sager, som Regieringerne, Under: Netterne og Embedsmænd til Publication tilsendes, skal Porto af vedkommende Parter eller private Personer betales. Men paa det Regieringerne, Collegierne, Under Netterne og Embedsmænd, saavel formedelst disse Resolutioner som Betænkninger i private Sager, hvilke efter 5 § ikke ere portofrie, ikke skal besværes med Forskud, maae hvert Steds Posemester i Provindserne derover med dem holde Regning hvert Qvartal, i hvilken Tid de Postpengene skal inddrive og til Postmesteren erlagge. (See Pl. 12 Sept. 1772. 3 §*). Herfra undtages, og gaae altsaa frie, de Resolutioner for Fattige, som nyde offentlig Almisse, naar paa Convoluten staaer tegnet: Fattiges Sager. 8.) Den Portofrihed, som Cheferne og de Deputeerte i de Kgl. Departements og Collegier hidtil har været forundt, saasom den, de (*) Og Gen. Post-Amis Br. 13 Jul, 1771. De: Fr. om Brevporto Friheden 8-9 §. Deputeerte i Generalitets- og Commissariats Collegio, 17 Jun. i Admiralitetet, for de Kgl. Financer, Directeurerne i Gen. Post Amtet, o. s. v., have haft, skal ophøre; derimod skal alle til Cheferne i de Kgl. Departements i Khavn indgaaende Breve, paa Post Contoirerne ikke anderledes end franco imodtages (*). 9.) Cheferne for de Kgl. Corps, Regimenterne, Divisioner og Bataillons, Commandanterne, Sessions Deputerede conjunctim, begge General Auditeurer, de virkelige General Krigs- og Land Commissairer, Soe Enrolle rings Officererne i deres District, Oberlotsen i Norge, Ober Jægermesteren, Stiftbefalingsmændene og Amtmandene, Zahl-Kassererne i Danmark, Norge og Hertugdommene, Kemmereren i Grevskaberne, Kassereren ved den danske Post-Kasse, Inspecteuren ved den norske Post-Kasse, Amts: eg Told-Forvalterne samt Fogderne i Norge, som Oppeborsels-Beriente, fan i Kgl. Tieneste med de under dem sorterende, eller med dem, formedelst deres Embeders Beskaffenhed, i Connerion staaende Kgl. Betiente og Magistrater, men ikke med private Personer; iligemaade Biskopperne, Superintendenterne og Provsterne, naar de have Kgl. Frr. at bekiendtgiore, eller derom at correspondere, frive portofrie imod Attest. Attesterne maae egenhændig underskrives, og i samme, ligesom paa Brevenes Convolut, anmær fes, af hvad Indhold de ere, efter 4 §. Herved bemærkes den væsentlige Forskiel imellem de Sager, som angaae Kgl. Tieneste, og saadanne Embeds-Sager, som ere til private Personers Sordeel; thi for saadanne Breve, som verles imellem de her benævnte Betiente ang. private Personers Anliggende, endskiont paa Embeds Vegne, maae Portoen af Vedkommende betales. Foruden de i denne § benævnte Betiente, er ingen til 3 (*) Cfr. Gen. Post-Amts Br. 22 Maj. 1773- ladt Fr. om Brevporto Friheden 9-13 §. 17 Jun. ladt at frive frie med Attest, og Postmesterne maae derfor af ingen andre, end af disse, under 10 Rdlrs Straf, imodtage noget Brev med Attest, og samme frie fartere. (See Pl. 12 Sept. 1772. I og 4 §. Cfr. Fr. 17 Sept. 1778. I § *). 10.) Den Corre spondence, som føres af Magistraterne i Stæderne, som itte angaaer Kgl. Tieneste, men Stædernes egne Sager i Almindelighed, eller Borgernes i Særdeleshed, enten med de Kgl. Collegier, Embedsmænd, Betientere eller andre, iligemaade Brand-Societeternes Correspondence, gaaer ikke herefter frie, men derfor maae Porto betales. 11.) Postmesterne maae ikkun i Embeds Sager med Gen. Post Amtet corres spondere frie, og ikke i de Sager, som angaae deres private Interesse, eller hvori deres Efterladenhed er Skyld. Ligeledes forbydes dem aldeles, portofrie at verle imellem dem selv forseglede Breve, men naar de i Post Sager skal give hverandre Efterretning, maae saadant see paa aabne Sedler, som fan lægges ved Karterne. 12.) Told forpagterne beholde efter deres Contract, imod Attest, frie Correspondence i deres District, saalænge deres nærværende Contract vedvarer, thi for Eftertiden skal ingen Forpagter af Kgl. Intrader Porto Frihed forundes. 13.) Derimod nyde ikke herefter Postfrihed, men maae betale Porto: Academiet i Sorve, og for Konsterne, Stiftet Valløe, Klosteret paa Vemmetofte, Friderichs Hospital, den danske Krigs Hospitals og norske Qvasthuus Kasse, an dre Hospitaler, Directionen for det militaire uldene Manufactur, Vaisenhusene, Tugthusene, Opfostringshuset Christians Pleiehuus, den Anstalt til hielpetese Børns (*) Cfr. eg Gen. Postamts-Br. 14 og 21 Sept. samt 15 Oct. 1771, Circul. 29 Jun. 1776, Canc, Br. 14 Jan. 1786 og 14 2pr. 1792. Fr. om Brevporto Friheden 13-15 S. Børns Opdragelse paa Landet, Landhuusholdnings: 17 Jun. Selskabet, Directionen for Hof-Skuespillene. 14.) Henseende til den Porto Frihed, som Lotterierne er forundt, skal saaledes forholdes; De maae i Almine delighed ikke besvære de ridende Poster med alt for store Paketer; og alt det, som ikke, uomgiængelig behøver en hastig Befordring, saasom Planer, Lotterie-Sedler og deslige, skal sendes mes den agende Post; men til enhver af Collecteurerne un een Træknings-Lifte med den ridende Post. Hvat Tallotteriet angaaer, saa er ikkun Gen. Directionens og Administrationens Corres spondence i Khavn, Altona og Oldenborg, saa og Inspecteurens Correspondence imod behørige Attester, por tofrie; men Correspondencen imellem Collecteurerne, saavel af dette, som andre Lotterier, maae betales. 15.) Til at opdage al Underfleb, ere postmesterne bes rettigede, naar de have mistanke, at aabne alle Breve

• Afsenderens Overværelse (undtagen Breve til Kongen

og Dronningerne, samt Printserne og Printsesserne af det Kgl. Huus, saavelsom til de Kgl. Departements, Collegier, Regieringer og Commissioner), hvilket og kan skee af den distribuerende Postmester, naar den er tilstede, til hvilken Brevet er addresseret (*); og dersom da et Brev befindes urigtigt, eller et privat Brev deri er indlagt, maae samme tilsendes den nærmeste Øvrighed til Straf-Bodernes Inddrivelse, hvilke Postmesteren til Beregning tilstilles. Dette maae ogsaa see af de gl. Betientere selv, naar et med Attest forsynet privat Brev til dem ankommer. Postmesterne og hvo et saadant Brev, som med urigtig Attest har været forsynet, opdager, nyder af Straf-Boderne ; og den Kgl. Betient, til hvem saadant Brev ankom mer, og det ikke Øvrigheden til Straf-Bodernes Ind drivelse 4 (*) See Canc. Br. 19 Apr. 1784. Fr. om Brevporto Friheden 15-19 S. 17 Jun. drivelse udleverer, straffes ligesom Afsenderen. 16.) For hvert Brev, private Sager ang., som ufran qveret indsendes til Kongen eller Dronningerne, samt Printferne eller Printsesserne of det Kgl. Huus, saa velsom til de Kgl. Departements, Collegier, Regierin ger eller Commissioner; saa og for ethvert saadant Brez, som med en urigtig Attest forsynet afaaaer, skal Af senderen beraie i Straf: Boder 1ste Gang 10 Rdlr, 2den Gang 30 Rdir, 3die Gang 50 Rdlr, og naar han deri fremturer, bliver han suspenderet og affat fra sit Embede. 17.) Det forbliver i Henseende til al Slags Correspondence ved den engang fastsatte og befiendtgiorte Taxt, nemlig, at for et enkelt Brev be tales den sædvanlige Porto, og naar samme indeholder Bilager, betales for hvert Lod saa meget, som for et enkelt Brev; Men i Henseende til de fra Collegierne, Departementerne, Regieringerne og Commissionerne afgaaende eller til dem indkommende Acter og Docu menter, bliver forst den sædvanlige Porto for et enkelt Brev, og for Acterne og Documenterne, naar samme medfølge, og ligt paa Convoluten er annoteret, ikkun det halve af den fastsatte Taxt betalt. 18.) Postmesterne skal anføre alle de Breve, som efter fore staaende gaae pertefrie (hvad enten de til de Kgl. Herskaber eller til Collegierne ere addrefferede og med Attester forsynede, eller og fra Collegiene med den be horige Paaskrift afgaae), saavel paa Barterne med Porto inden Linien, som i Protocollen; paa det sam me, om Straf Bøder i sin Tid af Afsenderen skulde inddrives, kan eftersees. Postmesteren betaler for hvert Brev, han saaledes forglemmer at anfore, 5 Rdlrs Mulkt. 19.) Herefter maae ingen Ansøgning om Portosfrihed see, og de Kgl. Departements ikke heller derem giøre Forestilling. Men naar denne Megel maatte Fr. om Brevporto-Friheden 19-20 §. maatte til Kgl. Tieneste nødvendig udfordre en] Undta: 17 Jun. gelse, skal derom giøres Ansøgning ved Gen. Postamter, som efter Befindende siden med Forestilling indkommer. 20.) Med de ridende poster maae ingen Paketer imodtages, som veier mere end I Pund; derimod skal vidtløftige Lister, Regninger, volumineuse Acter og Documenter, samt trykte Frr. forsendes med den agende Post. Samme paa Tydsk. p. 109. Naadstue-Pl. Ant. Sadernes og pladsernes Renovation i havn, som fra I Jul. af er forpagtet til Vognmands-Lauget, der hver Morgen Kl. 7, og om Vinteren Kl. 9, skal afhente Feieskarnet, den alminde lige Gade-Renovation, samt Snee og Jis. (Cfr. Pl. 27 Nov. 1771. Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). P. 327. 17 Jun. 19 Jun. Regl. for Maler: Billedhugger og Bygs 21 Jun. nings Academiet paa Charlottenborg Slot i Khavn. (Hvilket for Fremtiden skal tiene samme til Grundlov). Cancel. p. 121. I Afd.) Om de til dette Academie benhørende Personer, deres Rettigheder og pligter. I.) Academiet skal bestaae af 7 Professores i Ronsterne, af hvilke en, som Directeur, skal føre Over Opsigt, 1 Professor i Anatomien, I i Geometrien, og 1 Se cretair; af 8 Æres-Medlemmer, hvorunder dog udlændiske, og de, som ikke boe i Khavn, hvis Antal blis ver ubestemt, ej skal være indbegrebne; et uindskrænket Antal af medlemmer i alle Konster, Portrait: og Landskabs Malere, o. s. v., 3 Informatores i Tegning Informator i Grund Reglerne af Architec turen, og I forvalter; Alle disse Personer, blive ved de fleste Stemmers Bifald udvalgte. 2.) Dis rector vælges blant en af de 7 Professores i Konsterne. 05 Men Negl. f. Konst-Academiet 1 Afd. 2:3 §. 21 Jun. Men efter 2 Aars Forløb vælges en anden i hans Sted, dog kan han, naar 2 2ar ere forløbne, efter hans Be tienings Tid, igien komme paa Valg. Ham paaligger det at have Over-Opsigt over Academiet, efter dette nye Reglements Forskrift. Han skal vaage over Tegne Mesternes, Skolarernes og Betienternes Opførsel, og besøger i det mindste alle Loverdage, eller oftere, Skolerne. Alle de, som have noget at søge eller forebringe ved Academiet, skal vende sig til ham; Saa ofte han er fraværende, har den Maaned havende Professor det sverste Sæde. Saa længe hans Direction varer, er han ikke fritagen fra hans Pligter og Forretninger ved Academiet, som Professor, og, naar hans Directions Tid er forbi, træder han igien i sin forrige Plads. 3.) De 7 Professores vælger Acabei iet af sine Med lemmer, og skal de foreslaae Kongen samme til Stadfæstelse Fem af dem skal være Historie Malere og Bildhuggere; ellers fan og deriblant være Portraits Malere og Kobber-Stikkere, naar de ere duelige til at forestane Mobel-Skolen. De 2de andre Professores ere Architecter. De 5 førstbenævnte ere Professores for Model:Skolen, og, som saadanne, verle de om maanedlig. I deres Maaned skal de indfinde sig daglig der, om Efterm. Kl. 5, stille Modellet 2 Gange om Ugen, og tegne eller modellere det selv, for, ved deres Erempel, at opmuntre Ungdommen, saa og lade det af dem i saa Maade forfærdigede Stykke, ved Maanedens Udgang, blive ved Academiet. De føre tillige Opsigt over Gibs og de mindre Skoler. Professoren i Bygnings Ronsten skal hver Mandag Kl. 5 være tilstede i fin Skole, for at undervise i Architecturen. Den anden Professor i Bygnings Konsten forklarer hver Loverdag Efterm., fra 4 til 5, Grundsætninger i Perspectiv for saavidt samme er nødig for Konstneren, 09 Regl. f. Konst Academiet 1 Afb. 3-7 §. og fuldender sit Curfum i et Xar. Professor Anato: 21 Jun. miæ skal om vinteren, paa en beleilig Time, engang om Ugen igiennemgaae Osteologien for Lærlingerne, og vise paa Gibs Figurer, og paa den levende Medel, Musklernes Mechanismum. Professor Geometric Skal alle Onsdage, førend Modeller bliver stillet, ikke alene læse 2 Timer over Geometrien, men endog tilholde Skolarerne, i hans Overværelse, at øve sig selv i at bruge Cirkelen. Dersom en af Professorerne, formedelst lovlig Forhindring, ikke kan udholde Maaneden, eller iagttage fine Timer, skal han sætte en anden i sit Sted, som da nyder de dermed forbundne Fordele. 4.) Til Informatores al fornemmelig Medlemmer og unge Konstnere vælges, som Academiet har opdraget, prøvet og befundet dygtige. Disse skal samtligen alle Dage, Kl. 5 om Efterm., begynde deres Undervisnins ger med deres Skolarer, og fortsætte samme til kl. 7. 3de undervise i frie Tegning, og den 4de i de første Grunde af Architecturen. 5.) Secretairen fan være en Konstner, eller skal i det mindste være en Kiendere af Konster, og udvælges af Academiets Lemmer. Han udfærdiger alle Academiets Expeditioner og Diplomata, fører Protocollerne, og besørger den ganske Corre spondence. 6.) Ved de 8 her værende res= Medlemmers Valg skal ligeledes fornemmelig sees paa Liebhabere og Kiendere i Konster. De skal tilsiges med til alle Forsamlinger. Af udlændere og Fraværende fan Academiet antage til deres Eres-Medlemmer, saa mange det finder for got. 7.) Enhver Ronstner, som ønsker at blive medlem, melder sig hos Director, og ved ham foreviser Academiet Prøver af sit Arbeide, herpaa bliver det ved Ballotering afgiort, om ham skal tillades at forfærdige et Prove Stykke. Er Udfaldet gunstigt for ham, saa forelægger Academiet ham et Sujet, Regl. f. Konst-Acad. I Afd. 7 § 11 Afd. 2 §. 21 Jun. Sujet, og bestemmer Tiden for ham, naar saadant skal være udført og færdigt. Saalænge hans Arbeide varer, blive Commissarier udnævnte til at besøge ham og eftersee, om han betiener sig af fremmed Hielp. Efterat dette hans Stykke er bleven undersøgt, bliver igien ved et nyt Scrutinium besluttet, om Forfærdiges ren skal antages som Medlem, eller afvises, indtil han er i Stand at forevise et bedre Prove Stykke. Hans Receptions:Stykke forbliver ved Academiet. 8.) Forvalteren skal sørge for, at alting i Skolerne gaaer anstændig og ordentlig til, og, naar nogen Uorden fores falder, give saadant tilkiende for den Professor, hvis Maaned det er, hvilken han desuden skal gaae til Haan de, og adlyde hans Befalinger. Han seer og paa, at Brændet, Bom Olie og Lys rigtig bliver uddeelt, og har under sin Opsigt Academiets Effecter og Redskaber. 9.) Professorerne i model: Skolen skal udsøge 2de Modeller, hvilke, saalænge de staae i Academicts Tieneste, bære det lidet Hof: Livree. I.) II Afd.) Om Academiets Forsamlinger. Academiet forsamler sig ordentligviis den første og sidste Mandag i hver Maaned, uden naar Director la der tilsige en overordentlig Forsamling; og ved den førfie Forsamling om Naret skal dette Reglement af Sea cretairen oplæses. Director har det overste Sæde; paa den høire Side af ham sidder den Professor, hvis Maa ned det er, og efter ham de andre Professores, og paa den venstre Side Wres Medlemmerne. Secretairen sidder lige over for Director, Medlemmerne af Acades miet sidde bag ved Professorerne, og Eres Medlem merne efter den Orden, de ere optagne. 2.) Aile Forretninger, som betreffe Academict, blive her overlagte og forhandlede, og efter dette Reglements Ind hold afgiorte. Men i betydelige Tilfælde, som efter samme Negl. f. Konst-Academiet 11 Afd. 2:5 §. samme ikke kan afgiores, og naar der skal udnævnes til 21 Jun. ledige Embeder, som Academiet tilkommer at besætte, forfattes derom en Forestilling, som til Kgl. Besluts ning og Afgiørelse skal indsendes. Endstient det egentlig tilkommer Director i Forsamlingen at foredrage alle Ting, saa skal dog Professorerne, Secretairen og ress Mediemmerne have Ret, ligeledes at tilkiendegive, hvad de have at erindre eller foreslaae til Nytte for Acade miet. Alle Beslutninger see efter de fleste Stemmer. De til Voteringen berettigede ere følgende: Direc tor, og i Fald Stemmerne ere lige, giør hans Votum Udfaldet. Professorerne i Konsterne, saavelsom og Professorerne i Geometrien og Anatomien, samt res Medlemmerne og Secretairen; deg maae Antallet af de voterende Eres Medlemmer ikke overstige de tilstedeværende Professorer i Konsterne, deres Antal; Men dersom af de første ere flere tilstede, saa skal alene de Eldste af dem, efter deres Optagelses Orden, votere. Medlemmerne kan bivaane alle Forsamlinger, men de votere alene med over de store Præmiers Uddeling. 3.) Academiet skal have 2de af Director forseglede og underskrevne Protocoller. Den ifte er en ordentlig Dagbog, hvori alt det, som i Forsamlingerne bliver foredraget, overlagt og besluttet, samt Kgl. Resolutio ner og Befalinger, skal indføres, og saadant bliver derpaa af de tilstedeværende Medlemmer, som have Stemme, underskrevet. Den 2den indeholder Afskrifter af alle Academiets Expeditioner og Breve. Secre tairen maae ikke meddele Afskrift eller udtog af Protocollerne, til hvem det og er, uden Academiets Fore vidende og Tilladelse. 4.) I Forsamlings-Stuen skal alle Academiers Documenter, Protocoller og Brevskaber forvares og indelukkes. 5.) Kongen approberer, til bestandig Brug, de Academiet forundte 20e Regl. f. Konst-Acad. 11 Afd. 5 §-111 Afd. 4 §. 21 Jun. 2de Segl, hvoraf det større skal bruges til Diplomata, Attester og academiske Beviser. 6.) Academiet Skal, ved hvert Aars Begyndelse, indsende til Rente: Rammeret en Hoved-Beretning om dets oeconomiske Forvaltning og Kassens Tilstand. III Afd.) Om Academiets Skoler, den deri anstillende Concurrence, og om prisernes Uddeling. 1.) Alle Kgl. Undersaatter ere berettigede, uden Bes taling, at lade sig undervise paa Academiet, og, saa lange Nummet i Skolerne det tillader, maae ikke no gen, af hvad Stand han og er, afvises. Pan det og den gode Smag, og de rigtige Grundsætninger i Tegning, ikke alene iblant Konstnere, men endog iblant Haandværkerne, som udkræve Kundskab i Tegnina, kunde udbredes, skal alle i Khavn værende professionister og Haandværkere, som ikke fan undvære Tegning, tilholde deres Lærlinge, flittig at besege Academiet. 2.) Enhver, som vil besøge Academiet, maae forsyne sig med en Indladelses Billet fra en af Professorerne i Konsterne, eller Medlem af Academiet. Hvorpaa han melder sig hos Secretairen, som, i en særdeles dertil indrettet Bog, indskriver hans Navn, samt hans Judtrædelses Dag, og tegner tillige paa Billetten, at fandant er skeet. Hvorefter Skolaren foreviser den Professor, hvis Maaned det er, Billetten, som derpaa anviser ham sin plads. Disse Billetter gielde bestan dig, saalænge Lærlingen besøger Academiet, og ved sin Opførsel ikke giver Aarsag til, at blive forviist derfra. 3.) Hvert ar skal i Under Skolerne anstilles et Sortrins Strid, og skal derefter de Lærlinge, som cre befundne meest beqvemme, den ene efter den anden, videre til Gibs Stolen, og endelig til Model: Skolen 4.) I Model Skolen al aarlig tega befordres. nes og modelleres efter den beste Plads. Den Professor, som Regl. f.Konst-Academiet 111 Afd. 4:6§. som i Maaneden har Opsigt, stiller til den Ende, ved 24 Jun. hvert Aars Begyndelse, en Figur, og ved Enden af Maaneden skal de derefter giorte Tegninger og Modeller, efter deres Fortieneste, ansættes. Forfærdigeren af den beste har det ganske Aar igiennem Ret, saa ofte Modellen bliver stillet, at udsøge sig den beste Plads næst efter dem, som have vunder de store Præmier eller Medallier, og de andre følge i den Orden, som Academiet efter deres Tegninger fastsætter. 5.) Hvert Aar skal 2de Sølv Medallier, nemlig en stor og en liden, i Academiets Forsamling, tildemmes de Lærlinge, som efter det levende Model have forfærdiget den beste Tegning, 2de ligesaadanne Medallier til dem, som derefter have giort den beste Pouffering, og ade ligesaadanne Medallier til dem, som have forfærdiget den Beste architectoriske Tegning. Til den Ende stiller enhver Professor i sin Maaned en Figur, og Professor i Architecturen opgiver hver Maaned en Priis Materie. Begge underskrive disse Tegninger, Modeller og Riose, som, førend de ere bedømte, maae ikke komme ud af Academiet. Den 31 Mart. al de vundne Medallier af Director i Forsamlingen uddeles. 6.) Hvert 2det Aar skal anstilles en stor Concurrence om Guld: Medallier, af hvilke en for Watere, en for Bildhuggere, en for Architecter, og en for Kobberstikkere stal bestemmes og præges. Concurrencen tager fin Begyn delse den 1 Jun., og bliver 8 Dage forud bekiendtgiort ved Placater paa Academict. Director foreslaaer 2 Sujets af den ældre Historie for Lærlinge i Materie, Billedhugger og Kobberstikker Konsten, saavelsom og 2 Sujets for Architecterne; og Academiet beslutter, hvilket der skal udføres. De, som vil arbeide om den store Priis, blive hver for sig adskilt paa Academiet, for at forfærdige et Udkast til dette Sujet, og Professo ren, Regt. f. Konst. Academiet III Afd. 6-8 §. 21 Jun. ren, som den Maaned har Opsigt, undertegner samme. Naar Academiet har bedømt disse Udkast, saa skal de, som man har befundet beqvemme til at concurrere, i særdeles dertil byggede Loger, uden fremmed Raad eller Medhielp, under Straf at tabe deres Net til Concurrence, udføre udkastet i det Store, og maae Malerne, Billedhuggerne og Architecterne forundes 2 Maaneder, men Robberstikkerne 6 Maaneder, til ude arbeidning. De Prove-Stykker, som Academiet fien der værdige dertil, skal derefter offentlig udsættes. I den næste Forsamling derpaa skal af Academiet Prisen tilkiendes de beste, og samme da af Director den 31 Mart. det følgende Aar uddeles i Forsamlingen. Priise Stykket forbliver i Academict. 7.) Ingen maae tillades at arbeide paa den store Præmie, som ikke tilforn i Model og Architect Skolen har vundet en stor Sølv Medallie. Fremmede fan til denne Concurrence ogsaa antages. 8.) 2f dem, som i for bemeldte Konster have vundet den store Priis, vælger Academiet nogle af Landets Indfødte, som med udmærkede Talenter ere begavede, hvilke paa Kgl. Bekostning skal besøge udenlandske Academier og Konstværker, forestaaer saadanne, og indhenter derover Kgl. Stadfæstelse; Dog maae ikke mere end 2de Konstnere paa engang være fraværende, og maae sees derhen, at iblant Konsterne skeer bestandig Omverling. Er det Billedhuggere Historie Malere eller Architecter, saa skal de reise i 6 Aar. Portrait Malere derimod, om Academiet finder for got nogle Elever, som saadanne, at lade reise, og Kobberstikkere eller andre Konstnere, skal ikkun reise i 3 Aar. Academiet meddeler de Reisende en, efter deres Duelighed, indrettet Plan for deres Stu deringer, og disse skal aarligen indsende et Stykke af deres Arbeide, eller i vidrig Fald, have deres Pension forbrudt. Regl.f.Konst Acad. 111 Afo. 8 §-1vAfd. 1 §. forbrudt. Efter deres Hiemkomst melde de sig hos Di: 21 Jun. rector, og kan da søge at blive optagne som Medlems mer. Men skulde nogen, efterat have fuldendet sine Reise Aar, finde Leilighed at nedsætte sig andre Ste der, saa maae de anholde om Academiets Tilladelse dertil, som dem da, efter foregaaende Forespørsel hos Kongen, og efter Omstændighederne, kan blive meddeelt. Alle de, som have vundet den store Priis, sal, dersom de ikke vil tabe det Haab, at reise, maanedlig, i fald de ere nærværende, tegne eller modellere en Figur efter Modellen, og aarlig lade Academiet see et Stykke af deres Arbeide, samt fremdeles holde sig til Professos rerne af den Konst, som de øve, og føre sig deres Undervisning til Nytte. 9.) Billed Galleriet paa Christiansborg skal for alle unge Konstnere, som enten have vundet den store Priis, eller en stor Sølvmedallie i Model Skolen, fra 1 Maj. til sidste Sept., hvert Aar alle Dage i Ugen, Sondag og helligedage undta gen, staae aaben fra om Morg. Kl. 8 til 1, og være dem tilladt, efter de deri befindelige Malerier, at øve sig. Til den Ende have de at forsyne sig med en Billet fra Directeuren, og dermed melde sig hos Konstkammers Forvalteren. 10.) Af Academiers Fond skal aarligen den deri begyndte Samling af nyttige Böger, Gibs-Jigurer og Tegninger fortsættes. Øvede Sto farer kan betiene sig af samme med Directors Tilladelse, dog maae det ej være tilladt, at bringe noget deraf ud af Academiet. IV Afd.) Om Academiets Friheder og Rettig heder. 1.) Alle Konstnere, som i Kgl. Cies neste blive emploierede, og alle de, som søge Betienin ger, hvortil udfordres RunesBab og Indseende i Rons fterne, skal forevise en Attest fra Academiet, eller og det Departement, som derem gior Forestilling, ind V. Deel. hente Negl. f. Konst-Acad. IV Afd. 1 §-v Afd. 1 §. 21 Jun. Bente Academiets Forslag og Mening, om at besætte en saadan Plads. 2.) Alle Ronstnere, som ere forsynede med et Beviis fra Academiet om deres Be qvembed, skal være berettigede, uden deri at maae hins dres i nogen Maade, at drive deres Ronft i de Kgl. Riger og Lande. 3.) Til faa meget desmere at befordre den gode Smag, skal alle, som paa Profesfioner og Haandværker, hvortil behøves Tegning, sig i Khavn, som eftere, ville nedsætte, forelægge Academiet Midset af deres Mester Stykke, og endelig Mester Stykker selv til Approbation, som skriftlig og uden Betaling af Academiet skal meddeles dem, og derhen fees, at nyttige og ingen kostbare Stykker blive forfærdigede. 217agistraten maae ikke tillade nogen saadanne Professionister, som ikke kan forevise forskrev ne Beviis, at indskrives som Mestere. Hvorimod de forbenævnte Haandværkere, som have vundet den store Priis i Academiet, fal, efterat have taget Borgerskab, være berettigede til, uden at forfærdige efter-Stykke, udi de Kgl. Riger og Lande at drive deres lærte Professioner lige med andre Mestere. (Noiere bestemt veb Pl. 6 Jan. 1783). 4.) Academiet skal fremdeles indrømmes de fornødne Værelser paa Charlottenborg til deres Forsamlinger og Skofer. V Afo.) Om Academiets fond og sammes Sorvaltning (*). 1.) Kassereren imodtager af Kongens Kasse den til Academiets Underholdning be stemte Fond. Han vælges iblant Professorernes, Wedlemmernes eller de ordentlige Eres-Medlemmers Tal, og omvertes hvert andet Aar. Til Academiet leverer han hver Aar en Extract over Udgifterne og Beholds ningen, og overleverer hvert Mar sin goved-Regning, sora af 2de Stemme havende og jegentlig dertil udvalgte Med- (*) Cfr. Rescr. og Kasse-Regl. 14 Febr. 1781. Negl. f. Konst-Academiet v Afd. 1 §. Medlemmer skal revideres, og af Academiet efterfees, 21 jun. underskrives og approberes. Da dette Reglement ins deholder alle de Forskrifter, som for Eftertiden skal tiene Academiet til Rettesnor ved sammes Forvaltning; Saa bliver alle forhen værende Anordninger, dette Academie betreffende, hermed samtlig ophævede. Samme paa Tydsk. p. 134. 21 Jun. Von. Daß ledigen Personen, die mit einander 21 Jun. durch unehelichen Beyschlaf Kinder erzeugen, die bise herige Brüche und Gefängnisstrafe nachgelassen seyn, und diesen keine Mackel mehr ankleben solle. Für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona, Nanbau, Oldenburg und Delmenhorst. (Cfr. Pl. 6 Mart. 1772). P. 147. Politie Pl. Ang. Qvarteer Commissariernes 26 Jun. Forhold i Henseende til de Indvaanere, som ej i rette Tid besørge deres Fortoges, Gaders og Rendesienes Seining og Ophugning. (Oph. ved Anordn. 7 Maj. 1777). P. 345+ Vdn. Daß die Ehen mit des verstorbenen Bru: 28 Jun. ders Wittwe, wie auch unter Personen, die mit eins ander hebruch begangen haben, ohne Dispensation erlaubt seyn sollen; für Schleswig, Holstein, Pinne bera, Rangau, Altona, Oldenburg und Delmenhorst. (Cfr. Von. 23 Aug. 1737, Pl. 6 Mart. 1772 und 27 Sept. 1775). P. 284. N. Kammer Pl. Ang. Qvægs Transport fra 12 Jul. Jylland og Fyen. (See Alm. Anordn. 30 Nov. 1778. I Cap. 3 §). P. 149. Von. Wegen Einstellung oder Verlegung einiger 12 Jul. Seyertage in Oldenburg und Delmenhorst. p. 286. Fr. Ang. General Commerce Collegii Ophævelse. 18 Jul. (See Fr. 21 Jan. 1773. 4 §). P. Io. 22 Dets Fr. om Gen. Commerce Coll. Ophævelse. 18 Jul. Dets Forretninger ere overdragne deels til Sinante: Collegium, hvortil indsendes alle almindelige Berets ninger, Forestillinger &c., som høre til Commerce: og Fabrique Væsenet; deels til Rammerne, hvortil sendes Forestillinger ang. enkelte Tilfælde og private Ansøgninger; under hvis Opsyn Brand Assuranc Contoi rerne ogsaa ere henlagte, nemlig det Danske Contoir under det Danske Kammer, det Norske under det Norske, og det Tydske tilligemed Revisionen over den Oldenborg ske Brandkasse under det Tydske Kammer. 18 Jul. 18 Jul. Sanume paa Tydsk. p. 152. Politie Pl. Ang. Gade-Vognenes Nummerering. P. 347. Ligesom Bryggernes c. Vogne skal efter pl. 30 Oct. 1758 være nummererede (paa det, naar Kiores karlene begik negen Forseelse paa Gaderne, man strax funde vide, hvem de tilhørte, og ikke, til intelse for Hosbondens rinde, fulde opbringe Vognene til Avlsgaarden saa skal og af samme Narsas, under Mulkt af 2 Solr til Stadens Kasse, følgende Arbeide-Vogne være paa begge Sider forsynede med malede 17ummere, og oven over Nummeret følgende Bogstaver paamales: Paa det nye Bryghuses Vogne K. B., paa Fribryggers nes F.B., Muurmesteraes M.M., Tommermesternes T.M., Brændevins-Brændernes B. B., og paa Sandagernes S. De, som have flere end een Vogn, lade male under Nummeret A. B. C. o. f. v. Det males med Oliefarve, hvidt paa sort eller sort paa hrid Grund, saa tydelig, at det strap fan falde i Dinene. Eierne af slige Vogne, samt disse Lauges Oldermænd, skal strax anmelde paa Politic Kammeret, hvor mange Mænds Vegne saaledes skal nummereres, paa det Eiernes Navne og Nummer i den dertil indrettede Protocol kan antegnes; Saa skal det og meldes, hver Gang med bemeldte mænd Rogen Pl. om Gade-Vognes Nummerering. nogen Forandring skeer, at fligt ligeledes i Protocollen 18 Jul. fan anføres. Von. Daß die Haustaufen ohne Einschränkung 19 Jul. erlaubt und die Eltern, in Bewürckung der Taufe ihrer neugebohrnen Kinder, an keine gesetzliche Frist weiter gebunden seyn sollen; für Schleswig, Holstein, Pinne Berg, Altona, Santau, Oldenburg und Delmenhorst. P. 288. Fr. Ang. Berns Hiemme Daab med vi: 27 Jul. dere. Cancel. p. 153. Gr. Spæde og nyefødte Børns Helbred og Liv sættes ofte i Sare, ved det de efter Sr. 19 Mart. 1745 ej uden under særdeles Vilkaar maae hiemmedobes, men strax eller efter nogle Dages Forløb skal bringes til Kirken at debes, uden Henseende til Weirligets eller Veiens Besværlighed. Sr. 19 Mart. 1745 bliver hermed for saavidt igienkaldet, og overlades det derimod til Forældrene selv, efter det Barnets Helbred og Omstændighederne for dre, saavel at lade det hiemmedobe, hvilket Præsten paa Forlangende ikke maae nægte at forrette, som og siden, naar det uden Fare for Barnets Liv og Helbred fan see, at lade det bringe til Kirken. Dette or For ældrene ej forbundne at lade skee inden nogen vis Tid ester Loven; hvorimod det desto sikkrere forventes, at ingen uden Nødvendighed udsætter deres nyefødte Borns Daab. Erneuertes und ertendirtes Verbot wegen Aus: 2 Aug. führung der Feldsteine für Schleswig, Holstein, Pin neberg und Rauhau. (Cfr. 4 Oct. 1734, 23 Jul. 1735 und 11 Maj. 1775). P. 155. Finants-Collegii Pl. (Resol. 2 Aug.) At alt frem: 5 Aug. med Korns Judførsel i Kongens Lande skal til 1 Jul. 3 1772 Pl. om fremmed Korns Indførsel. 5 Aug. 1772 være tilladt mod den modererte Told af 15 Skill. for Tønden. (See Pl. 26 Dec. ). P. 156. 5 Aug. 6 Aug. Samme paa Tydsk. P. 158. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Jul.) Hvorved den paabudne Consumtion af Thee fra I Sept. 1771 ops hæves, saa at ligesaalidet denne Consumtion, som nea gen Told af det Asiatiske Compagnies Varer, som her bortsælges, enten de her forblive eller til fremmede Steder udgaae, fra foranførte Termin og herefter blia ver at svare. Compagniet erlægger alene den foreskrevne Recognition. (Cfr. Pl. 3 Dec. 1771. See Consumt. Frs Tarif 15 Oct. 1778 og Octroj 21 Mart. 1792. 9 og 12 §). P. 159. 11 Aug. (†) Anhang til Soe-Krigs-Art. Brevet (ang. Exercitien med Canonerne paa den Kgl. Flaade, hvora ved den forrige, i Soe Kr. Art. Br. 8 Jan. 1752 Tit. 1.XVII, foreskrevne Exercering med Canonerne ophæves. udstedt, i Følge Kgl. Befaling, af Admir. og Commis. Collegio). Khavn 4to. 16 Aug. 19 Aug. R. Kammer-Pl. (Cabinets-Ordre 15 Aug.) Ang. fremmed Smørs, Rigds og Talgs Indførsel i Khavn imod mellemrigs Told paa I Aar. (Cfr. Pl. 16 Oct. 1771). P. 159. Cabinets Ordre og Reglem. Ang. de Forretnin ger, som fra Cancellie-Collegierne til Finants-Collea gium overdrages, og Grændsernes nærmere Bestema melse mellem disse Collegier. (Ophævet ved Fr. 20 Oct. 1773). p. 160. 1. Ved Cancelliet forbliver a.) Expeditionen af alt, som angaaer Kongens Heiheds Rettigheder, Lovenes Vekiendtgiørelse og Interpretation samt Undersaatternes personlige Rettigheder og Fortrin, følgelig alle Schnes og Naturalisations Breve, Stands og Rangs Fore Cab. Ordre og Regl. ang. Finants Coll. Forhøielser og alle Diplomata, Patenter og Bestallinger 19 Aug. desangaaende. b.) Geistlige, Kirke og Skole: Sager o Opsyn over pia Funda. c.) Justitiens Forvaltning ir civilibus, ecclefiafticis og criminalibus, endog i Cameral Politie: Deconomiske og Commercial Tvistighes dr, som ved vedkommende Jurisdiction ere ventile ride, og ei ved Lovene kan decideres; Tillige alle Extrajudicial -Sager, Arv-Successions: og Formynder-Bese- II. Til Finants Collegium hører det, som angaaer Kiøbstædernes indvortes Indretning, og ej horer til forommeldte Ting. Cancellierne maae ej befatte sig med noget, som angaaer Politiet og den oeconomiske Forfatning i Kiøbstæderne og paa Landet, saa længe deraf ej nogen Proces opkommer. Denne Indretning begynder d. 1 Oct. 11‹t &c. Samme paa Tydsk. p. 163. 19 Aug. R. Kammer-Pl. (Nesol. 23 Aug.) Ang. ad: 27 Aug. Stillige Forandringer ved Khavns Told-Kammer. Som til Lettelse for de Handlende skal begynde d. 1 Sept. 1771. P. 167. See Pl. 28 Dec. 1790. 13.) Consumtions- og Accife-Contoirerne neds lægges. Saa og det Contoir, som efter Told Rullen p. 16 oppebar 2 Stykker Brænde af hver Favn, som indførtes, til Garnisonens Nødvendighed. I dets Sted betales 3 Still. af Savnen. Toldskriverne op pebære dette, saa og Consumtion, Accise- og Pæle- eller Forhalings Penge. (Cfr. Consumt. Fr. 15 Oct. 1778. I Cap. 13 § og Pl. 28 Dec. 1792). 4.) Cons trolleuren meddeler Mæglerne hver itge de Efterrets ninger om ind- og udgaaende Skibe og Ladninger, hvorover de efter Commerce-Fr. hidtil holdte Beg ved Toldboden, hvorimod deres Contoir og Skriver Penge aldeles ophøre. 5.) Veiermesterens Conroir af gaaer, € 4 Pl. ang. Khavns Told Kammer 5 §. 27 Aug. gaaer, hans Forretninger besørges af de 2de Tara deurer (*). 27 Aug. 31 Aug. 3 Sept. 3 Sept. 28 Sept. 28 Sept. 2 Oct. 3 Oct. Pl. Wegen Aufhebung der sch. Bestellgeld fü der Sußboten: Post zwischen Altona und Hamburg P. 168. Patent für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rantau und Altona, welchergestalt es wegen der mi Extra-Posten ankommenden Reisenden und Sachen be der Angabe auf d. Zoll Stätten und der Visitirung künftig gehalten werden soll. p. 169. Finants Collegii Pl. Ang. Tedsættelsen af det hidtil paabudne Told til 7 p. C. paa de i Slesvig og Holsteen (Pinneberg, Altona og Ranhau medindbegreb ne), som og i Oldenborg og Delmenhorst fabriqverede Varer, som til Danmark og Norge indføres. (Oph. ved Pl. 23 Apr. 1772). P. 172. Samme paa Tydsk. P. 175. Gemeinschaftliche Von. in welchem Soro den Miffethätern der Proceß zu machen sey. P. 290. Gemeinschaftliche Von. Wegen Einstellung und Verlegung einiger Feiertage. P. 296. Finants Collegii Pl. Hvorefter al Handel med fremmed Glas i Anledning af Sorbud 25 Mart. 1760 fra Maj. Maaneds Udgang 1772 ophører. Saa at alt fremmed Glas, som til Forhandling findes i Be hold, skal inden den Tid enten være affat eller til fremmede Steder udført, under vedbørlig Straf og Confiscation, naar Varerne i Medhold af bemeldte Fr. vorde anholdte. (See Canal Comp. Octr. 10 Maj. 1782. 15 §). P. 177. Finants-Collegii Pl. (Resol. 2 Aug.) Hvorved Fr. 23 Jan. 1770, ang. raae Sukkeres Hidførsel fra St. Croix (*) Men ved Resol. 22 Mart. 1773 blev dette Beiers Contoir igien oprettet. Pl. ang. Suffere fra St. Croir. Croir og Oplag i havn, i visse Maader forandres. 3 Oct. For at forene Planteurernes Beste med Raffinaderier nes Opkomst og Handelens Forfremmelse. (Ophæver ved Pl. 16 Sept. 1773). P. 178. Samme paa Tydsk. p. 180. 3 Oct. Pl. Betreffend die Errichtung einer fahrenden 3 Oct. Post Station in der Stadt Husum. p. 183. Fr. Om saavel Korn Skatten for 1772, som 5 Oct. Sorraads Magasiner af Brød Korn i Danmark. P. 185. Hof- og Stads Rets Pl. (Rescr. (*) til fam: 70a. me 5 Oct.) Ang. Huuseierne og Leierne. p. 197. 1.) Ligesom det hidtil ved Khavns Jurisdiction har været Brug, at, naar nogen vilde flytte ud af et Huus, uden at betale sin skyldige Leie, med videre, til Huus-Eieren, denne da af Underfogden derfor fik Udlæg i det, som paa Stedet fandtes, Leieren tilhø rende; Saa kan herefter ved Gof: og Stade Rettens Jurisdiction i lige Tilfælde paa samme Maade forhol des, deg med den Indskrænkning, at slige Udlæg uden foregaaende Arrest eller Dom alene maae have Sted for et Aars Huusleie, og naar samme ej er sierre, end 20 Rdlr om Aaret, og altsaa 40 Rdlr for et heelt Nar, samt af Vedkommende ikke imodsiges. 2.) Da Pl. 2 Oct. 1754 tillader en Leiere (naar Huuss Eieren ej vil lade ham indflytte), at lade sig ved Underfogden paa Eierens Bekostning i de leiede Værelser indsætte (paa samme Maade, som Eieren efter 6-14-7 maae lade Leieren udsætte, sem ej efter lovlig Opsigelse vil flytte til Fardag), kan deslige Forretninger herefter af Underfogden foretages hos alle, som henhøre under Hof og Stads-Nettens Jurisdiction. 3.) Naar nogen har leiet Værelser, og derefter pantsat det i dem 25 int: (*) Er et Canc. Dr., Se: Sogtieus VI D. 1. p. 328. Pl. om Huuseiere og Leiere i Khavn 3 §. 7 Oct. indflyttede Guusgeraad; skal saadan Pantsætning ej være Huus-Eieren hinderlig i at nyde præferabel Bes taling i samme for fin for et Aar tilgodehavende Huusleie, med mindre han har paategnet Pantebrevet, at han har intet derimod at erindre. 10 Oct. 16 Oct. 28 Oct. Raadstue Pl. Hvorved den ved Pl. 29 Apr. 1771 bekiendtgiorte Tid til Ligenes Begravelse forlænges fra Kl. 6 til 9 Formidd. (Ophævet ved Pl. 17 Aug. 1772). P. 328. S. Kammer Pl. (Resol. 15 Oct.) At fremmed Svine Riod maae indføres til Khavn mod mellemrigs Told i den ved Pl. 16 Aug. h. a. fastsatte Tid. (See Pl. 29 Aug. 1772). P. 199. Bekiendtgiørelse. At Indbyggerne i Nye-Gade, Friderichsberg-Gade &c. maae om Mand., Onsd. og Løverdagen ej feie for Kl. 2 Eftermiddag. (See Pl. 27 Nov. 1771). P. 328. Anordn. Hvorefter Lotserne fra Dragee og udi Sundet i Henseende til Lotsningen for de fra Østersøen og Middelhavet kommende Slibe, ligesom og de paa disse Stibe værende Skippere, Sol og Passagerer, samt andre Vedkommende i Henseende til Anmeldelse og Ovarantaine, med videre, i Anledning af Sr. 13 Jun. 1771 sig have at forholde. Hvilken Ans ordning tillige paa andre Steder i de Kgl. Lande skal iagttages efter ethvert Steds Leilighed og Beskaffenhed. Admiral. og Commiss. Coll. p. 200. Noiere bestemt ved Qvarant. Regl. 19 Dec. 1771; Men forandret ved Pl. 24 Dec. 1772. Cfr. Pl. 17 Jul. 1782. 1.) Saasnart Lotserne blive varr, at noget Skib enkommer, som enten ved Sionen eller andet Tegn forlanger Lots, skal af de privilegerede og dertil dygtig erkiendte Lotser den, som dertil nærmest er eller det ved Rad Anordn. ang. Lotferne c. 13 §. Rad tilfalder, strax giste sig færdig at udfare til sam: 28 Oct. me Skib; og saalenge nogen af deslige privilegerede Lotser ere tilstede og stemme, have sig derfra at ents holde alle andre Svefolk og Fiskere samt Færgefolk med deres sinaae Baade og Joller. 2.) Til Skibet kommende, har Lotsen, uden at træde derover om Borde sig firar uden for Borde nsic at erkyndige, hvors fra Skibet kommer, hvad Ladning det indehaver og hvorhen det sig agter, og alvorligen at foreholde Skips peren reent ud at bekiende alting, med Advarsel, om han siden i nogen usandfærdig udsigelse fulde betrædes, og Lotsen (som gaaer Skibet om Borde, der enten kommer fra en mistenkt Plads, i Følge bemeldte Fr., og hvad anden Fr. Herefter maatte gives, eller indehas ver nogen derfra komne Varer) fulde foraarsages derover at holde sin Qvarantaine, det da vil komme Skip peren til Bekostning, Ansvar og Afftrafning. 3.) Skulde Lotsen nu ved saadan noie Erkyndigelse komme i Erfaring, at Skibet, som begierer Lots, kommer fra nogen Plads i Østersøen, eller directe fra Levante, Archipelago, de barbariske Kyster, Gibraltar, Port- Mahon og andre Steder i Middelhavet, hvor smits som Syge kunde befrygtes at graffere, eller og Skibet haver inde nogen derfra komne Varer; da forbydes Lotsen bermed strængeligen enten at sætte Fod selv der om Borde, eller tillade nogen af Skibets Folk og Passages rer, være sig med eller uden Gods, til sig at overtrine, og han maae end ikke anrøre noget Skibet tilhørende Takkel eller Toug, med mindre det først vorder i Ssen afskyldt; men forud, uden for Borde, forene sig med Skipperen om Lotspengene, og dem betinge in Natura, uden at annamme noget det ringeste i Varer; hvilke Lotspenge ham dog ikke tillades at annamme, førend de vorbe kastede i Strippe, Spand, og om ej nærmere fr Anordn. ang. Lotferne c. 3-5 S. 28 Oct. er for Haanden, da i hans Øse-Kar, og deri med Vand vel afskallede, i Fald de gives i klingende Mynt, men fleer Betalingen i Sedler, maae de tages imed i Viin: Edike eller paa Enden af en spaltet Stok, og overroges med Svovel eller deslige, hvormed Corserne i deres Baade maae være forsynebe. 4.) Maar saadan Forening imellem dem er giort, skal Lotfen begive sig ufortøvet til sin Lotsning, selv løbe forud, og bruge dertil sin store Lotsbaad, og intet mindre Fartøi, for dermed at kunne holde Søen i uformodentlig paakom mende haart Veir, givende Skipperen fuldkommen Underretning med sit Stib at følge Lotsbaaden saa nær, som allermeest er muligt, at den ene den anden kan tiltaabe, og Skipperen høre og efterkomme, hvad Lotfen siger, være sig med Seils Tilsætning eller Formindsk ning, eller i andre Maader. 5.) Skulde noget saa strængt Vetrligt Lotsbaaden overkomme, eller og om Vaar: Heste- og Vinter-Dage Lots Mærkerne vande saa stærkt, at Lotsen seer Umueligheden for sig at kunne feile og lotse Stibet forud, da tillades ham i saadant Tilfælde, som og ellers paa Orlogsskibe, naar Cheferne endelig paastaae det, at overtræde for sin Person om Borde paa Skibet, som skal lotses, og der sin Lotsning tiltræde, samt giøre sin yderste Flid Skibet in falvo at bringe, deg forinden betinge sig hos Skipperen, foruden de sædvanlige Lotspenge, endnu hvað han med Billighed kan prætendere for hans Qvarantaines Holdelse, hvilken han derimod skal være til tankt og strengelig tilholden, under Live-Straf, efter overstanden Lorening, at holde ombord, efter Frs 5 §, ligesaavel som det vorige Skibets Rolf og Passagerer, der komme fra nogen mistænkt Plads, eller indehave dersta komne Vater, hvilket dog er at forstaae alene om de Skibe, som her eller i helsingper agte at loffe. 6.) Med Anordn. ang. Lotferne c. 6.7 §. 6.) Med de øvrige egne og fremmede Skibe, som fra 28 Oct. mistænkte Steder her ankomme og andensteds eller uden for de gl. Riger og Lande agte at loff, forholder Lotsen sig saaledes, at, efter overstanden Lotsning fan han vel, i Fald ej noget Fartsi fra Quarantaine Plad sen er ved Haanden, med Lotsbaaden, dog afsides fra de andre Folk meest mueligt, gaae der fra Borde, men han maae ikke begive sig nogensteds i de Kgl. Stater i Land, ej heller forføie sig omborde paa noget andet Skib, kommende fra noget mistænkt eller umistænkt Sted, det at betiene med Lotsning, eller og med andre Personer omganes, forinden han, som forderørt, har holdt sin Ovarantaine ved Khavn paa den for det første dertil udlagte Fregat, Moen, ligesom og Fregat ten Bornholm er destineret til Varernes Qvarantaine, eller hvad anden Plads ham af Quarantaine Commis sionerne eller næste Kgl. Betient vorder anviist, og derom har rigtig Attest at fremvise. 7.) Skulde ellers paa saadan Lotsning Skibet ved ulykkelig hendelse komme paa Grund eller til Skade, saa det maae hielpes, da tillades Lotsen det at fade forrette ved Ans fers Udbringende, og i Fald Lotsningen skulde behoves, da det lade ved en eller anden først forekommende Amits= Betiente eller andre angive for Quarantaine Commis sionerne, Amtmanden eller paa Told Kammerne, og der annamme om alting fuldkommen Ordre, belt om Stibet, som lotses, kommer fra noget mistænkt Sted, eller indehaver fra saadant et Sted komne Varer; ime dens hvilken Tid, naar Ordren ikke fan eppebies, tilla des Lotsen Skibet at hielpe til Rette, paa hvad Maade best skee kan, naar han ikkun holder sig foromrørte Ors dre efterretlig med Quarantainens holdelse, og Fra hold at omgaaes med andre Folk, indtil den er over staaet, og lader hele Tilstanden angive hos Øvrigheden, for Anordn. ang. Letferne &c. 7:11 §. 28 Oct. for at fornemme, hvorledes med den lossede Ladning skal forholdes. 8.) Ved Kiøbenhavns Reeds Passering skal Lotsen i saadan Tilfælde, anmelde hos den paa Bagtskibet commanderende Officeer, hvad Skib Han lotser, hvorfra det kommer, hvor det hører hiemme, hvad Ladning det indehaver og hvorhen sig agter. Og paa samme Maade i Sundet anmeldes det paa det der liggende Vagtskib, som paapasser, at de fra mies tænkelige Steder kommende Skippere ej gaae fra Borde i Land, førend de have viist deres Sundheds Passer, og dertil faaet Tilladelse; da og Vagtskibets comman derende Officeer underretter Skipperne om, i Fald Omstændighederne herefter fulde udfordre og det bliver bes falet, at, i Følge Sr. 13 Maj. 1737, den øresundske Told skal betales paa Vagtskibet; De Stibe, som i Sundet holdes fornodent at lade ligge nogen Tid i @varantaine, henlægge sig paa Vestkanten af Disken, under Vagtskibets Canoner og dets Opsyn, at inter imod Quarantainen foretages. 9.) I Fald Lotsen ikke selv med Skibet følger til Sundet, da skal han ikke desmindre advare Skipperen paa Fartøiet, for han det qvitterer, at han ved Ankomsten i Sundet sig sammesteds anmelder og forholder i alle Ting efter 8 §. 10.) Skulde Lotsen sig vidende forsee imod nogen af disse foreskrevne Poster, eller og befindes, for at und gaae sin Qvarantaine, at have behiulpet sig med nogen falsk Angivende, enten at Skibet, som han har lotset, ikke er kommet fra noget mistanke Sted eller har haft. Ladning derfra kommen, og ham kiellig overbevises, deri at have været vidende, da straffes han, naar han paagribes, foruden al Forskaansel, efter Omstændighes derne, ja endog paa Livet. 11) Ligesom nu Lot serne have alt det foreskrevne ubrødelig at iagttage, saa tilholdes og de ankommende Skippere noie at bruge god Anordn. ang. Lotserne c. 11:13 §. god Spemands Mandore, ved enten at brase op 28 Oct. eller saaledes at mindske Seil, at det er mueligt for Lotsbaaden at kunne lægge til Borde, naar der giøres Signal efter Lots; som og Skipperen strengelig og un der Straf, efter foregaaende §, befales, uden nogen Indvending, at underkaste sig og svare paa den Lotsen i 2 anbefalede fornødne Forespørsel om Sundheden med Skibsfolks og ladnings samt Reisens Beskaffenhed, hvorudi, som ellers i alle Tilfælde, Locserne og Færgefolkene kan tage deres Tilflugt til Vagtskibenes Gielp, naar samme er fornøden. Naar der da befindes, at saadant et Skib kommer fra de Steder og med de Varer, der efter Fr. ere Qvarantaine underkastede, al Skipperen saaledes manøvrere sit Skib, at det er mueligt for Lotsbaaden at kunne forrette sin Lots - Tieneste ved at seile forud og holde det med Skibet. 12.) Alle Skippere blive og strængelig anbefalede, ej at besvige Lotferne med Betalingen, naar Lotfen maae seile forud og lotse enten til Norder Middelgrunds Tønden, eller Helsingser, eller til Dragse-Tende, men rigtig at betale den accorderede Lots Penge; hvorover og ved Øresunds Told Rammer maae paasees og Skipperne derom tilholdes. 13.) Alle og enhver paa Strand Ranterne omkring Helsingøer og langs Kysten opad, saavelsom alle paa Dragse, Castrup og hele Amager-Land, men fornemmelig Lotser, Færgefolk, Strandsiddere og Fiskere vorde, under haard Straf, anbefalede at holde Vagt paa de Steder, hvor kunde forventes, at nogen Skipper, Skibsfolk eller Paffages rer, der fra de mistænkelige Pladser maatte ankomme, sig kunde eller vilde, enten selv eller med Varer, i Land indsnige; for at forekomme, at ingen kommer i Land, uden de bevise af Vagtskibene at være eraminerede og dertil have Tilladelse; og skal saadanne sig i Land ind snegue Anordn. ang. Lotserne c. 13-14 §. 28 Oct. snegne Personer ligeledes med haard Straf ansees. Til hvilken Ende den Anstalt har for det første været føiet, at alle fra Østerssen og Middelhavet ankommens de Skibe stoppe og ankre uden for Vagtskibene, hvortil de i manglende Fald anholdes fra samme ved Varsel Skud, og da, forinden nogen tillades at gaae til eller fra Borde, at lægge Bagtskibene tilborde med deres Baade for at overlevere deres Passer og Papirer til Eftersyn paa den i 3 § foreskrevne Maade, og giore al den Forklaring, som 2, 8 og II § tilholde, hvorefter Vagtskibene enten tillade dem at frie passere, eller bes fale dem at blive stille beliggende, uden at nogen maae komme fra eller omborde, indtil nærmere Ordre er indhentet og dem given; hvilken Foranstaltning endnu bar Sted i Sundet. 14.) Men som, for destos bedre at undersøge alle her til Kiøbenhavn ankommende Skibe, er paa Toldboden ved Enden af Batteriet imod Castellet. lige ud for det gamle Mægler-Contoir, indrets tet et Anmeldelses-Løntoir; Saa anbefales Stippers ne og Lotferne til nøie Efterlevelse, at herefter alle paa Khavns Reed ankommende Skippere, uden Forskiel af hvad Nation de ere eller fra hvad Sted de komme, bestandig al begive sig til bemeldte Anmeldelses-Contoir, for at giøre Rede for, hvorfra de komme, og hvad de have inde, med hvis videre Underretning, som fan angaae enten Sundheden eller Handelen og Seefarten; men især de, som arrivere fra Østerssen og Middelhavet, skal ved Ankomsten ej alene, som i 13 § er sagt, stoppe og ankre uden for Vagtskibet, men endog hidse deres Flag paa Stor-Toppen, eller de smaae Fartgier i Bandtet, som er Signal for Vagtskibet at have dem i Opfigt og gier da igien Vagtskibet Signal for Aumels delses Contoiret ved at hidse et Particulair Flag fra Fortoppen eller Krydstoppen, hvor det best kan sees, hvorpaa Anordn. ang. Lotserne &c. 14 §. hvorpaa den ankommende Skipper, uden at nogen ellers 28 Oct. maae komme til eller fra Borde, begiver sig i sin Baad med opsat Skiou til Advarsel, at ingen kommer dem nær, og farer forbi Vagtskibet hen til Anmeldelses- Contoiret, under den der værende Landvagts Opsyn, for paa Trappen uden for Jern-Gitterværket af Cons toiret til de i samme værende anordnede Personer, i den vagthavende Officeers Paahør, at aflægge fandfærdig Underretning og Forklaring, som i 2, 8 og 11 § er sagt, saaledes, at han uden mindste Forbeholdenhed udsiger, hvor han har hiemme, fra hvilket Sted, og naar han er afseilet, og hvorledes Sundheden var der, hvad han har inde med et Manifest eller Fortegnelse over hele Ladningen, som han forsyner sig med paa det Sted, Han kommer fra, eller og selv tilligemed Styrmanden har opsat og underskreven, for hvem Ladningen er, og til hvilken Kiøbmand addresseret, hvor mange Skibss folk og Passagerer han har, om nogen af dem er syg eiler død om Bord, og af hvilken Sygdom, om han underveis har været noget Sted inde eller om Bord paa noget Skib, og hvorfra det kom; saa maae han og afs levere sine Breve og Sundheds Passer for Ladningen, Skibsfolket og Passagererne, og deres medhavende Folk, Varer og Toi, især Jodernes, alt neie forklaret, hvors ved den i 2 § ommeldte Forsigtighed iagttages, og maae de tykke Breve af Skipperen selv igiennemstikkes med en Kniv, paa det Ediken destobedre kan trænge ind; hvilken Forklaring i Anmeldelses Centeiret fortelig fø res til Protocols. Naar da ved Declarationen og Passerne intet mistænkeligt er, og alting befindes rigtig og overeensstemmende med Sr. 13 Jun. 1771. 2 § 1ste Membrum, saasom naar Ladningerne ere bes staaende i Korn: Tømmer: ca Fedevarer, Aske, Olie, Viin, eg i Almindelighed alle andre Varer, som ej ved V. Deel. 11 Srs Anordn. ang. Lotferne &c. 14:15 §. 28 Oct. Sre 3 § ere undtagne, da have de ved Anmeldelses: Contoiret anordnede Personer Ordre at tillade Skippe ren frit at gaae til og fra Borde, samt indlegge og bosse uden videre, i hvilket fald og fra Anmeldelses: Contoiret hidses Flaget til Signal for Vagtskibet, at det ej videre bekymrer sig om det ankomne Stib; Men i vidrig Tilfælde og saavidt angaaer bemeldte Frs 2 § 2det Membrum eller Slutning, saavelsom dens 3 §, have de ved Anmeldelses-Contoiret anordnede Personer at lade Skipperen fortøve og rapportere Omstændighe derne til Qvarantaine-Commissionen, som giver fornø den Ordre til Qvarantaine eller anden Anstalt, da fra Anmeldelses Contoiret hidses Flaget i Skiou til Signal for Vagtskibet, at det haver samme Skib i noie Agt, at den givne Ordre, som Chefen paa Vagtskibet til Efterretning bekiendtgiøres, vorder efterlevet, og at ingen kommer til Skibet, ej heller nogen derfra, enten til andre Skibe eller i Land, andensteds end til Anmeldelses Contoiret, hvor alene for Gitterværket det tillades Skipperne at tale med Folf, samt at levere eller afhente et eller andet, som Breve, Proviant og andre Men Ting, dog med Forsigtighed, som ovenmeldt. i Henseende til alle øvrige ankommende Skibe giøres intet Signal, hverken for Vagtskibet eller Anmeldelses- Contoiret. 15.) Dersom under de ankommende Skibes Ladninger ere Varer, hvis Slags og Beskaffenhed ej ere navngivne, blive de, som samme ere addresserede til, forbundne ved Breve og Regninger at bevise, hvad Slags saadanne Varer ere, og i Fald Connoffementerne ere stilede til Ordre og Skipperen ef veed, hvo samme skal imedrage, blive slige Varer, uagtet Ladningen ellers maatte være quarantaine frie, bragte om Bord paa Quarantaine Fregatten, og der aabnede, for at erfare, hvad Slags de ere, og ere de da quaran taine Anordn. ang. Lotferne &c. 15-17 §. tainefrie, bringes de strax i Land, naar nemlig ingen 28 Oct. andre Varer tillige ere i Qvarantaine; Thi ellers maae de der forblive, indtil Qvarantainen er ube, og hvad enten de giøre Quarantaine eller ej, betales derfor liges fuldt, som om de holdt Qvarantaine. 16.) De Varer, som Commissionen beordrer at skal holde Qvarantaine benlægges i Fregatten Bornholm, og besørges didbragte af Vedkommende med Skibets, som har bragt dem, dets Baad, eller og en leier Pram, men ved Skibets eget Folf, thi ellers maae Prammandeu holde Qvarantaine med Skibet; dog skal Varerne, førend de til bemeldte Qvarantaine Fregat overbringes, først optages efterhaanden, saavidt mueligt, paa Daf fet af Skibet, de komme med, og der i een eller nogle Dage udluftes;- Hvornæst Skibet, efterat Varerne saa ledes fra Borde ere overbragte, forbliver visse Dage, ester Omstændighed og Avarantaine-Commissionens Or dre, beliggende under Vagtskibets Opsigt, som oven fagt, paa sin Ankerplads med aabne Luger, og lader Folket røre sig paa Dækket til fornøden Udluftning. Naar da Varerne have lagt den beordrede Qvarantaine Tid, lade Vedkommende dem afhente, ved hvad for Fartøier og Folk de selv vil, imod at der til Qvarantaine -Commissionen, Omkostningerne til hielp og da der (i Steden for Skibets Folk, efter Frs 4 §, Fulde forblive i Qvarantaine ved Varerne) er sat en Opsyns: Mand og Folk, betales en Recognition af 1 p. C. af Varernes Værdie efter Factura, eller for et Bundt Hamp paa 5 a 6 Skpd 16 Still., en Pakke Her paa 1 a 2 Sfpd 8 St., 1 Bundt Blaar 12 Sf., 1 Saf Uld eller Fiædre 12 f., for en Kuffert 8 St., o. s. v. i Proportion. 17.) Alle friske Personer af affa gerer og Skibsfolk kan holde Qvarantaine om Bord paa det Skib, med hvilket de komme, med mindre de heller 1 2 Anordn. ang. Lotferne &c. 17:18 §. 28 Oct. heller forlange at gade om Bord paa den til Personerne og Lazareth for samme bestemte Fregat Moen. Men I Nov. 2 Nov. 8 Nov. de syge Personer, der dog tilforladelig ikke have Pe sten, bringes om Bord paa bemeldte Lazareth-Fregat Moen, efterat de først, saavidt giørligt, have skiftet Klæder, især uldene, hvor de da i mueligste Maader vorde pleiede, og derfor betale noget taaleligt efter Beskaffenhed. 18.) Da der nu med disse foiede og iagttagende Anstalter sigtes ej alene til at fatte Kongens egne Lande i Sikkerhed, men endog at forskaffe de der fra til andre Lande gaaende Skibe fuldkommen Tillid; Saa, for at vedligeholde samme og befrie dem fra unødig Ophold, vil det være fornødent, at alle her fra Staden afseilende egne og fremmede Skibe forsyne sig hos Qvarantaine Commissionen med Sundheds : Pas, Hvorfor betales i Ndir, der ligeledes kommer Qvaran tainevesenet til Beste. Og som Kongen derhos vil, at denne Anordning tillige paa andre Steder i hans Riger og Lande skal tagttages efter ethvert Steds Lei lighed og Beskaffenhed; Saa befales hermed alvorlig alle og enhver Vedkommende at holde sig samme efter rettelig. R. Kammer-Pl. (Resol. 26 Oct.) At Lift-Toldsted under Niber Stift skal ved Aarets Udgang ned lægges (cfr. Fr. 4 Sept. 1680), og de, som der forhen have clareret og ej ere henlagte under de flesvigske Toldsteder, herefter clareres ved Ribe. p. 214. Pat. Nach welchem in Schleswig, Holstein und Pinneberg für 1772 der Magazin Haber, Heu und Stroh bezahlet, der Magazine Rocken aber bis weiter in Natura aufbehalten werden soll. (Cfr. Pat. 27 Apr. 1773). P. 215. Finants Collegii Pl. (Resol. 5 Oct.) Hvorved Con sumtionen af Rom, som fra de Kgl. Americanske Eis lande Pl. om Consumtion af Nom. lande til Dmark indføres, og i Kongens Stater for: 8 Nov. bliver, nedsættes fra 6 til 2 Sfill. pr. Potten. (See Consumt. Frs Tarif 15 Oct. 1778, cfr. Pl. 9Jan. 1773)." P. 217. Raadstue-Pl. (Resol. 2 Nov.) Ant. hvad 11 Nov. til Bors Commissairen skal betales (*). P. 329. Til Kiøbmændenes Samlings-Pladses Underhold ning paa Børsen, nyder han af hver Auction, som hol des paa Børsen, naar noget sælges ved Hammerslag og beløber sig under 500 Rdlr, 24 Sf.; men er Auctio nen 500 Rdir og derover, 3 Mk. Dog ere de Auctioner, som skee for Kgl. Regning, for denne Afgift befriede.

Hoieste Nets Patent for 1772. P. 218. 13 Nov. Finants Collegii Pl. (Resol. 9 Nov.) Hvorved 15 Nov. det engelske Salts Indførsel til Dmk mod 8 Rdlre Told, 9 Rdlrs Consumtion og 12 Stillings Accise pr. Læst tillades; og Tolden af Lyneborger Salt nedsættes til 6 Rdlr pr. Last, Lasten til 12 Edr beregnet. (See Fr. 9 Jul. 1778). P. 227. Von. Wegen Einstellung und Verlegung einiger 15 Nov. Feiertage in Holstein, Pinneberg, Altona u. Santan. P. 292. Fr. Ang. en almindelig Pleie - Anstalts 16 Nov. Indretning i Khavn til underholdning for Stadens Fattige. Finants-Colleg. p. 229. Forandret og nøiere bestemt v. Fr.9 Mart. 1792 (†). Gr. De forrige Indretninger til Medlidendes Pleie og Lediggangs Hemmelse, saavelsom de goddadige Stiftelser og anden Godgierenhed, er fast bleven uden 11 3 den (*) Der er nu ingen Bors:Commissair; men det her be falede betales til Grofferer-Societetet. (†) Cfr. Rescr. 12 Nov. 1772. Fr. om Pleie: Anstalten 1:3 §. 16 Nov. den forenfte Tytte, ja har som oftest indført Ladhes blant den ringere Almue og, til overmaade Byrde for det Almindelige, forøget Betfernes Tal. Med disse forskiellige til 1.) Hielp og Understøttelse skal vederfares alle de Fattige, som formedelst Alderdom, Svaghed og Legems Broft ikke selv kan erhverve forneden Underhold ning; Næring skal forskaffes den stræbsomme Nødlis dende, der ikke kan finde Arbeide og Fortieneste, og Lediggiængere og forsætlige Betlere med Alvorlig hed tvinges til at arbeide. Diemedet passende Understøttelser skal Pleie-Directionen selv komme de Nødlidende til Hielp i deres Vaaninger, saaledes, at ikke fattige Familier derved adskilles, eller mange Almisse-Lemmer i store og vidtløftige Bygninger og Stiftelser, uden Nødvendighed, sammensankes. 2.) Paa det de Fattiges Vasen i Almindelighed paa een Maade og efter de af Kongen foreskrevne Grundregler kan forvaltes, saa skal den for Pleie Anstalten anordnede Direction forestaae alle Goddadigheds Stiftelser i Khavn; og i det øvrige, efter den Kgl. Plans Forskrift, understøtte alle virkelig nødtørftige med Underhold enten in Natura eller med Penge, pleie de nødlidende Syge, lade dem af Lægen efter Nødven dighed besøge, skaffe dem Lægedom, og forsørge deres hielpeløse Børn. 3.) For at gaae Pleie Direc tionen til Haande i dens Forretninger, sal i ethvert af Khavns Birke Sogner oprettes en Fattiges: Com mission, som er Directionen undergiven, og bestaaer af Sognepræsten, Kirkeværgeren, 2de anseelige Borgere, og Nodemesteren i Qvarteret (*). Disse Commissioner undersøge de Fattiges virkelige Tilstand, hver i sit Sogn, for derefter at dømme om, hvorvidt enhver kan erhverve det til hans Underholdning nødvendige; Og ellers i Almindes

(*) Cfr. Canc. Br. 29 Jul. 1786 00 3 Nov. 1792. Fr. om Pleie Anstalten 3-5 §. 3II. mindelighed retter denne Commission sig efter de For: 16 Nov. jolds-Ordres, som den af Pleie-Directionen meddeles; Ligesom og Sogne Commissionerne, ved hvilke Klokkeren fører Pennen og Regnskabet, og de andre Kirke: Betiente forrette, hvad ellers forefalder, træde i den na ophævede Commissions Sted paa det almindelige Hospital; saa at enhver Almisse Lem fra nu af sig haver at henvende til sin Sogne Commission, og derfra at søge og forvente den billige Hielp. Og paa det alle Sognets Fattige kan frembringe deres Klagemaale for Commissionen, saa forsamler den sig engang ugentligen paa en dertil fastsat Dag, i Sognepræstens Huus. (See Fr. 9 Mart. 1792. III. 4 §). 4.) Paa det den overhaand tagende Armod virksom kan afhielpes, og derimod Flid og Arbeidsomhed opmuntres og vedlis geholdes; skal Pleie Directionen anlægge et Magasin af adskillige raae Materialier, hvoraf de Fattige, som kat arbeide og saadant forlange, med samme tilstræks kelig kan vorde forsynede. 5.) De Stiftelser, som til nødlidende Personers Underholdning eller i an dre deslige Hensigter af private Personer ere oprettede, og til Øvrighedens forvaltning af deres Stiftere overladte, skal af Pleie: Directionen efter Fundators Billie og Mening, iOvereensstemmelse med det Almin deliges sande Vel og de af Kongen foreskrevne Grundregler, paa det nøieste og redeligste forvaltes. Men Administratores for andre deslige Stiftelser, der ikke staae under Øvrighedens Opsyn, blive herved advarede, at de herefter holde sig Directionens Erempel efterrettelig, ved at opmuntre Arbeidsomheden, saavidt det staaer til dem; og i Besynderlighed ved at see didhen, at Goddadighedens Gaver alene blive arbeidsom me og virkelig nødlidende Personer til Deel. Og pas det ingen skal listigen tilsnige sig disse Velgterninger, 11 4 effer Fr. om Pleie: Anstalten 5-8 §. 16 Nov. eller at ikke en og den samme Person paa flere end et Sted saadanne skal oppebære; saa skal disse private Stiftelsers Forstandere tilkiendegive Pleie-Directioner og Sogne Commissionerne, hvo de til deres Stiftelsehenhørende Fattige ere. 6.) I de offentlige Stif telser og hospitaler skal fremdeles alene flige Personeantages som til Pleie-Directionen af Sogne-Commis fionerne ere anbefalede og overdragne; Og de, som saa ledes enten for Eftertiden vorde eller allerede ere an tagne, skal, saalænge de staae under en offentlig Stif telses Forsorg, ikke have nogen Adgang til eller Decl i Almisse fra Sogne-Commissionerne; Saa bliver og ingen i disse Stiftelser antaget, der af Post-Kassen eller paa anden Maade nyder Pension. Og maae Sogne- Commissionerne, naar de vil forbielpe nogen til at vorde antaget ved bemeldte Stiftelser, udtrykkelig forsikfre, at den, de til Directionen anbefale, ikke har nogen Understøttelse andensteds fra. 7.) Ved denne nye Pleie Anstalts Indretning har Kongen især sigtet til fattige Børns Opdragelse, og i saadan Henseende paalagt Pleie Directionen en vis Plan at følge og iværksætte, efter hvilken slige Børn skal beredes til de res Handtering og Bestemmelse i Fremtiden; saa at baade deres Siales Evner vel dyrkes og udvikles, som og deres Legemer gieres sunde og stærke. Og da den sædvanlige Opdragelse i Waisenhusene ikke stemmer overeens med denne Hensigt, saa ophæves Vaisenhusets hids til værende Indretning. Hvorimod de i bemeldte Baisenbuus sig nu befindende Børn, deels paa Opfostringshuset deels i private Folks Huse hos Stadens Borgere, og deels hos Landsbyefolket skal anbringes (*). 8.) Denne (*) Men ved Rescr. 12 Nov. 1772 (til Waisenhuus - Di rectionen) blev en Direction igien beskikket for Vaisen Fr. om Pleie Anstalten 8-9 §. Denne Kongens Villie, i Henseende til Statens tilkom: 16 Nov. mende Borgeres Opdragelse, indskrænkes ikke til de egentligen Fattiges Børn; men samme figter og til den mere formuende Deel af Nationen. Til hvilken Ende Kongen lader anlægge en Real: Skole, hvorved Dies medet skal være, at skaffe linge saadanne Kundskaber, at de, uden at være egentlig Lærde, kan blive beqvem me til de mange i det borgerlige Levnet forefaldende Handteringer. 9) Ligesom til Pleie-Directionen ere anviiste alle de til det Fattiges Væsen, Vaisenhuset (dog i Forhold med 5 §) og Opfostringshuset hidtil henlagte Indkomster, samt de af Lotterierne fremde les faldende Fordele; Saa skal desuden Sogne-Coms missionerne, enhver for sin Deel, have følgende Inds tægter: Imo.) En Collect hvert Aar i Segnets Kirke, paa en efter nærmere Kgl. Befaling dertil bes stemit Sondag. 2do) En Fattiges Tavle i Kirken; Hvorimod de hidtil sædvanlige Tavler for særdeles Stif telser afskaffes (*). 3tio.) En Fattiges Tavle ved Bryla Tupper (**). 4to.) Den saa kaldte Frivillige Gave til Silkehuset. Til hvilken Ende et udtog af hvert Sogns nu værende Collect Protocol skal fee, og til hver vedkommende Sogue-Commission overleveres, paa det den derefter Gavens Indsamling kan lade besørge. sto.) De Goddadigheds Stiftelser, som enten allerede U 5 til senhuset, samt befalet, at det igien fulde sættes paa forrige fod efter Fundationens samt de øvrige Instructioners og Anordningers Bydende; eg saaledes ganske være adskilt fra Pleie Anstalten. (Der blev altsaa intet af Real Skolen, sem skulde været anlagt paa Vaisenhuset). Dog skal det i Følge Canc. Br. til Hof- og Stads-Retten 2 Dec. 1775, i Denseende til Vaisenhusers Jurisdiction, forblive ved Sr. 15 Jun. 1771. (*) Cfr. Rescr. 26 Mart. 1772. (**) See Canc. r. 14 Maj. 1785. Fr. om Pleie Anstalten 9:11 §. 16 Nov. til Kirkerne ere henlagte eller herefter henlægges, og ikke til visse Brug i Særdeleshed, men til Almissers Uddeling i Almindelighed, ere bestemte. 6to.) Ere disse anforte Indtægter ikke tilstræffelige, da skal det manglende af den almindelige Pleie Kasse tilsendes. (See Fr. 9 Mart. 1792. VI Cap.) 10.) For ogsaa at opmuntre de ved Sogne Commissionerne ansatte Rive Fernes Værger og Borgere til at opfylde deres Pligs ter med des større Iver, skal de for andre Byens Be stillinger være befriede (*); ligesom og de sidstbenævnte Skal have Adgang til at sættes paa Valg, for at indtræde i Magistrats Embede, naar de nogle Aar veb viiste Iver og Troskab i deres Embede, dertil have giort sig værdige. 11.) Da nu saaledes i Almindelighed de nødvendige Foranstaltninger til de Nadli dendes Underholdning og til Vindskibelighedens Opmuntring ere giorte; saa er og med lige Nøiagtighed foranstaltet, at Lediggang og Betlerie paa det kraftigste og eftertrykkeligste kan vorde afværget. (See Pl. 17 Apr. 1773). 18 Nov. Raadstue Pl. At fremmede Reisende skal af Værterne strax for Politiemesteren anmeldes. (Saa som de herom giorte Anordninger af mange ikke ere efterlevede ligesom og med Reisepasser, der alene af Oberpræsidenten maae udstedes, er skeet Misbrug af andre). P. 329. 1.) Frr. 10 Dec. 1670, 16Jun. 1686, 22 Oct. 1701. 4 C. 1 Art., 27 Jul, 1742. 3 §, Rescr. 21 17ov. 1705, 8 Mart. 1743, Pl. 4 maj. 1744 og 16270v. 1767 igientages ang. Fremmede og Reisende, som til Khavn hidkomme, at de Huus-Eiere og Værter, hvor de komme at legere, skal være pligtige, under Straf fra 4 til (*) Cfr. Rescr. 29 Jul. 1778. Pl. om fremmede Reisende i Khavn 1:4§. 4 til 20 Rdlr efter Sagens Beskaffenhed og den fyl: 18 Nov. diges Formue, strax friftlig under deres Haand at an melde saadanne Reisende, hvad enten de ere komne til Bands eller Lands, for den vagthavende Officeer i o vedvagten, saavelsom for Politiemesteren, med Forklaring om den Reisendes Navn og Stand, hvad hans Erende er, hvorfra han er kommen, og hvorhen han agter sig. (Cfr. Pl. 2 Maj. 1793). 2.) Under lige Straf skal alle Huus Eiere og Huus Værter være pligtige paa forberørte 2de Steder at anmelde skriftlig under deres Hænder, naar de Reisende forandre deres Logemente og af deres Huse udflytte, samt forklare, hvorhen de ere flyttede og hvad de have taget dem til, eg ernæret dem af, den Tid de hos dem have legeret. 3.) Foruden forberørte Straf, skal Huus Eierne eller Værterne end videre ansees efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed, om de befindes at være declagtige i nogen mistænkelig, utilladelig eller utilbørlig gan del med de hos dem logerende. 4.) I Henseende til fremmede og reisende Joder, bliver pl. 16 Dec. 1748 herved igientaget, at ingen Jøde, som ej har Kgl. Leidebrev, maae sættes i Land nogensteds i Dmk, i hvad Pas han end medbringer fra fremmede Steder, og at de Jøder, som boe i Provindserne, ikke mane overføres til Sielland, uden at medbringe vedkommen de Øvrigheds Pas eg Beviis, at han er reist i sit lovs lige Erende, og deri tillige nævnet Stedet, hvorhen Han vil reise, og Tiden til hans Tilbage-Reise. Hvo, som huser effer hæler nogen reisende Jøde, uden at ans melde det, skal, foruden den i 1 § anførte Mulkt, straffes efter Loven, som de der huse og hæle Fredløse. (See 1-24-16). Og de Skippere eller Færgemænd, som overføre nogen saadan Jode, skal efter Pl. 16 Dec. 1748 samt 7 Oct. 1750 være pligtige, foruden at føre Pl. om fremmede Reisende i Khavn 4-7 §. 18 Nov. føre lige Joder tilbage, at betale 10 Rdlr i Straf for hver Jøde, eller i Mangel af Betalingen at lide paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743. (See Fr. 24 Jul. 1789 *). 5.) Ligesom det ved Pl. 4 Jul. 1740 er befalet, at alle herfra reisende skal være forsynede med Reisepas; saa er det og ved Rescr. 29 Dec. 1758 befaler, at ingen Reise Passer her fra Staden maae antages, eller af nogen udgives, uden af Oberprasidenten alene. (Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 10 Febr. 1789). 6.) Dersom nogen kipper eller anden antager nogen til udførsel, uden saadant Reise- Pas, skal han, i Følge Pi. 26 Jun, 1765, bøde i Mulke efter Omstændighederne fra 10 til 50 Rdlr. 7.) Og paa det disse Anordninger destobedre kan forblive i Erindring, skal af denne placat, og det under 2 ks Straf, stedse og alle Tider findes et Eremplar opflaget i alle Herbergeerhuse, Biinhuse og Værtshuse, saavel i Khavn, som paa Brocrne uden for Staden. 27 Nov. 29 Nov. 3 Dec. 5 Dec. Raadstue Pl. Ang. Tiden, naar Gaderne skal feies, fra nestkommende 2 Dec. af. (Ophævet ved Anordn. 7 Maj. 1777). P. 332. Von. Wegen der auf der Insel Arroe, wie auch im Amte Lordburg auf Affen, bisher streitig gewese nen Anwendung der Seste Von. 1 Jun. 1761 und 14 Apr. 1766 auf vergangene Fälle. p. 299. R. Kammer-Pl. (Resol. 16 Nov.) Ang. Tolden og Consumtionen af den paa de chinesiske Auctioner i Khavn i de forrige Naringer fiebte Thee. p. 236. Gen. Post-Amts Pl. Ang. en agende Postes Anlæggelse (3de Gange ugentlig) imellem Khavn og Bel fingper (**). p. 237. (*) Cfr. Canc. Br. 4 Oct. 1788. Taxt (**) Osberte i Følge Resol. 17 Dec. 1772 med samme Nars Udgang. See Ph 15 a. 1777. Taxt for Helsingeers Post. Taxt (udstedt af Gen. Post Amter), hvorefter 5 Dec. Passagerer, saavelsom Penge, Varer og Breve blive befordrede med samme. p. 241. Raadstue Pl. (Resol. 29 Nov.) Hvorved Øllet 5 Dec. forhvies paa 1 Aar fra 14 til 16 Mk, og fra 8 til 9 Mf Ton. P. 337. Hof og Stads Rets Pl. (Rescr. til samme 6 Dec. 6 Dec.) At enhver, som til Læsning og Protocollation ved of: og Stade-Retten fremkommer med noget Document, skal tillige lade følge en af den ihændehavende verificeret Gienpart til at forblive ved Kettens Protocol til Indførsel og Oplysning i Tiden. (For at befordre slige Skisders, Obligationers og andre Do cumenters desto hastigere Expedition, især ved de ade Terminer). p. 246. Raadstue Pl. At Værtshunsholdere og Øltappere 6 Dec. Skal i dette Aar fælge en Kande 4 Dalers Øl for 4 St., og en Pot for 2 f., men Skillings Dl for sædvanlig Priis, under vedbørlig Straf. P. 338. (†) Instruction, hvorefter alle Vedkommende 7 Dec. sig i spieste: Ret skal stikke og forholde. Cancel. Fol. 1.) Hoieste Ret skal bestaae af saa mange fiffelige og i Lov og Ret vel erfarne Personer, som Kongen allerede har forordnet eller herefter forordner. 2.) Den skal holdes eengang om Aaret paa den Tid, Kongen anordner, i Kiøbenhavn eller andensteds, hvor han det befaler. 3.) Justitiarius skal have Indseende med og sørge for, at alle Ting i Høieste: Net gaae ordentlig til, at Sagerne i den rette Orden blive foretagne og faasnart mueligt expederede, at det behøvende Antal af Assessorer alle Tider er tilstede, og at denne Instrux noie bliver efterlevet, med videre. 4.) Alle Tilforordnede i Høieste-Ret skal, naar samme holdes, Høieste Nets Instrux 4-6 §. 7 Dec. holdes, der flittig være tilstede, og maae ingen af dem sig derfra entholde, eller, førend Retten brydes, aftræde uden i de Tilfælde, som i 14 § meldes; med mindre det skeer efter Kgl. Dispensation eller og formedelst tilfaldende Svaghed, som deres udeblivelse funde foraarsage, hvilket da Justitiarius, saasnart mueligt, tilkiendegives, for at kunne uopholdelig for anstalte, at Høieste Ret alle Tider med et anstændigt Antal af Assessorer fan være beklædt; dog maae Retten ikke holdes, med mindre der ere i det ringeste Zie af de Tilforordnede tilstede, og skal de Assessorer, som sidde i Retten, naar en Sag begynder, der forblive, indtil de have voteret i Sagen og samme er paademt, saasom ingen maae votere i en Sag, uden den, som fra Bes gyndelsen af har siddet derudi. 5.) Samtlige Tilforordnede skal møde om Sommer-Dagene og i Mart. og Oct. saa betimelig om morgenen, at Netten Kl. 8 fan være sat, og saa blive siddende indtil kl. 1 Efterm. eller længere, saafremt Sagen, som er for, i den Dags Session derved kan faae Ende; Men om Vinter Dagene møde de saa tilig om morgenen, at Retten kan være sat kl. 9 (forandret ved Rescr. 25 Mart. 1773, an ført ved Pat. 10 Nov. 1774. 6 §); undtagen de zde Dage for Paaske og Pintse Hoitider, og de Dage, som i Paaske og Pintse-Ulgerne komme efter, saavelsom og de Dage, Nidderne bære deres Ordens-Kiæder, paa hvilke Dage ingen Hoieste Ret skal holdes. 6.) Skulde Justitiarius mærke, at de til et Aar indstevnte Sager vare saa mange og faa vidtlaftige, at de rimes ligvis ikke inden Warets Udgang i de ordinaire Sessioner kunde blive forhørte og paadomte; da, som det er Kongens Hensigt, at alle Sager skal ved Høieste-Net tilendebringes i det Aar, til hvilket de ere indstevnte; saa, for at opnaae dette, vil Kongen i saa kald, a) At Høieste Rets Instrux 6:8 §. a) At Justitiarius tilligemed 2de af de ældste Tilforord: 7 Dec. nede til skriftlig Procedure og paafølgende Paakien delse i Høieste-Net udsøger endeel af de korteste Sager, som bestaae af en simpel Qvæftion og beqvemmelig skriftlig fan tracteres, alt i Følge Rescr. 21 Apr. og 27 Jul. 1742. b) Skal Justitiarius med de Tilforordnede overlægge, at de ej alene mode om Fredagen, skiont Høieste Ret ellers ikke i Almindelighed paa den Dag holdes, og sidde om Vinteren fra kl. I til 2, som er en Time længere, men at de og ved de 3de høitider, Juul, Paaske og Pintsdag, møde alle Søgne Dage. Dersom samtlige indstevnte Sager, dette uanseet, ikke inden Aarets Udgang kunde blive paadsmte, da skal Justitiarius være betænkt paa, efter Overleg med de Tilforordnede, at giøre Kongen saadant forslag, hvor ved Hans Hensigt, at see Sagerne paa et Aar tilendebragte tilfulde kan opnaaes, saasom Kongen ingen lunde vil tilstede, at Undersaatterne i Nettergangs Fremme maae opholdes, eller Sagerne fra et Aar til andet udsættes, uden alene i det Tilfælde, hvor begge Parter det selv, for lovlig og skiellig Aarsags skyld, forlange. 7.) Høieste-Rets Stevninger skal udstedes fra det Danske Cancellie 6 Uger for den Tid, Høieste-Net er paabuden, i de Sager, som i Danmark dømte ere, og i de Sager, som i Norge dømte ere, Aar for Tiden, paa det de faa betimeligen for de Indstevnte kan forkyndes, at de beqvemmeligen til Ti den kan møde, som Loven ellers med videre Omstændig heder ommelder. 8.) Af de indstevnte Sager skal hver Gang saa mange anflaces, som man formener, paa 2 Dage at kunne blive forhørte, saasom 8 eller 10 Sager, hvilke og efter den Orden, som de pan Cartet ere fatte, skal forhøres. De Sager, som fra en Dag sverblive til den anden, sal staae serst paa det Cart, som Høieste Rets Instrux 8-10 §. 7 Dec. som til næste Dag derefter anslaacs, og først forhøres, efter den Orden, som de forrige Dage vare anslagne; saa at det ikke maae være tilladt at springe hid og did i Cartet, saasom Kongen vil, at samme stricte al føls ges, undtagen i Tilfælde af hastig Svaghed, som Pros curatorerne kande paakomme, hvorom den 28 § (*) vis dere forklarer, saa og naar nogen af de Tilforordnede efter 14 § ikke kunde sidde Dom i en eller flere af de anslagne Sager, og der ikke saa mange af de andre Zilforordnede ere tilstede, som den 4 § foreskriver. Saa skal og Sagerne til Foretagelse anslaaes efter den trykte Orden, undtagen de bevilgede Sager, hvilke maae anslaacs, naar det af Justitiario forlanges af den, som Kgi. Bevilling derpaa har erholdt, men Des linqvent Sager skal fremfor alle andre befordres (cfr. Fr. 5 Jul. 1793); Og Fai Parterne, hvis Sager ans slagne ere, endelig tiltænkte være, enten selv eller ved deres Fuldmægtige at møde i rette Cider under 40 Roirs Straf efter Loven. (See Pl. 12 Oct. 1787). 9.) Parterne, hvis Sager anslagne ere og i saa Maas Der paaraabes, skal da indkomme og beskedentlig, enten selv eller ved deres Fuldmægtige, deres Sager agere, og med allerunderdanigst Erbodighed for Høieste Dict sig tee og ikke, og i alle deres Indlægge, som altid kal være paa forteste Maade klarligen forfattede, saas velsom alle Documenter, som de til deres Sags Ope lysning fremføre, paa Dansk indrettede, eller hvis mundtligen der i Rettergangen forhandles, altid rette deres Ord og Tale til Kongen alene, hvad heller Hau er der selv tilstede eller ikke; Skiffer nogen sig usemmeligen straffes han efter Loven og Forseelsens Bes skaffenhed. 10.) Ingen Breve eller Beviisliga heder maae i Høieste-Net annammes eller oplæses, som (*) Justrupen selv faaer ved en Trykfeil: 30 %. cj Høieste Rets Instrux 10:12 §. ej for dem, der i Sagen have dømt, have været pro: 7 Dec. ducerede, med mindre den, som sig deraf agter at betiene med sin Eed bekræfter, at han saadanne Breve og Beviisligheder ej haver kundet bekomme, før Dom for Ober Retten var afsagt, eller og Kongen selv derudinden af sær Naade dispenserer. (See Pl. 12 Maj. 1784). 11.) Saasom og for Høteste Ret, især udi Sager af mange Poster bestaaende, indstevnes de Poster, som ikke opløbe til det Qvantum, som i Høieste Ret efter Loven bør at paakiendes, da maae saadanne Poster ikke foretages, uden hvor Birke-Tings Domme vorde indstevnte, i Følge Fr. 10 Apr. 1750; Men det skal efter Commissariernes eller andre Ober- Dommeres Kiendelse forblive, saafremt Posterne ej have Connerion med hverandre, eller den ene Post af den anden dependerer. 12.) Naar Parterne fuldkommeligen og til nøie ere hørte, og deres nødvendige Breve og Documenter af Justits-Secretairen tydeligen oplæste, skal de udvises, og derefter inden lufte Døre forteligen og ordentligen i Sagen voteres. Og skal Tiden ikke med Repetition af det, som af de forhen Voterende er andraget, forlænges og Hoieste-Net dermed opholdes; dog er Kongen tilfreds, at een eller to af dem, som blant de første votere og Sagens Beskaffenhed vel og omstændeligen fatte, maae deres Vota noget vidtløftigere deducere og udføre, dog uden at igientage det, som tilforn er sagt; Men de andre, som intet sært have at erindre, sig ikkun til dens eller een af deres Vota, som ere af lige Mening med ham og han formener rettest at være voteret, i Sagen referere. Men naar Sager bestaae af adskillige Poster, da bør der ikke separatim i nogen Post voteres, førend de andre Poster tillige ere hørte, med mindre Posterne be findes at være af saadan besynderlig Widtløftighed, at V. Deel. 2 Ome Høieste Rets Instrux 12:14 §. 7 Dec. Omstændighederne i den ene kunde glemmes, førend de andre bleve udagerede; Ligeledes skal det ingenlunde være tilladt, uden særdeles pankommende vigtige Aarsager eller den høieste og uforbigiængelige Nødvendighed, at afbryde Retten, naar nogle have voteret, og dermed opsætte de øvrige Tilforordnedes Votering til næste Samling. 13.) Voteringen skal stee nedenfra, og, saalænge een voterer, skal alle de andre tie stille, saa at ingen falder den Voterende i Ordene, men enhver skal bie, indtil det i hans Orden kommer til ham at votere, da han især skal tage sig vare for, i hans Votum at fremføre noget, som kunde støde eller synes at sigte til at stifle paa den, der er af anden Mening. Naar de samtlige have voteret, skal det samme Orden være enhver tilladt at forandre, tillægge eller oplyse hans Votum, efter den af de siden ham Voterende dertil givne Anledning. Ingen af de Tilforordnede i Høieste-Ret eller andre, der ved Voterin gen tilstedeværende, maae, under deres Bestillingers Forbrydelse og anden vilkaarlig Straf efter Omstændig hederne, for nogen aabenbare, hvad mening nogen har været af, og hvad der enten af den ene eller den anden i nogen Sag har været voteret. 14.) Ingen af de Tilforordnede maae votere eller være tilstede ved Voteringen i en Sag, hvori han selv paa nogen Slags Maade maatte være interesseret, eller hvori enten af Parterne er ham saa nær, som Sødskende Børn, eller nærmere beslægtet eller besoogret; Ligeledes skal Se cretairerne og andre i Høieste-Net med Kgl. Tilladelse tilstedeværende, naar de have saadan Relation til Sa gen eller Parterne, gaae ud af detten, førend der be gyndes at votere i Sagen. I de Octrojerede Compagniers Sager, naar samme angaae hele Compagniet, skal det dog være dem blant de Tilforordnede i Høieste. Niet Høieste Rets Instrux 14:17 §. Ret tilladt at dømme, som ere en eller anden Interes: 7 Dec. sent i Compagniet saa nær beslægtet, som Sødskende: Barn, naar Nødvendigheden det udfordrer, og det bes høvende Antal af Assessorer til Dommens Affigelse ellers ikke var at erholde (*). 15.) Dersom en Pare eller hans Fuldmægtig af en eller anden Aarsag formener sig befsiet til at excipere mod en Assessor i Hoieste-Ret, da skal han det i Stilhed melde for Justitiarius og gotgiore Grunden til hans Exception, det Justitiarius da tilkiendegiver den Assessor, som det angaaer, og i Fald han ikke i Følge deraf finder sig pligtig eller befoiet og villig til at afvige fra Setten, medens den Sag fors handles, skal det for hele Hoieste Net anmeldes, som da deré præliminariter deciderer og foreskriver, hvorles des derudinden skal forholdes, dog inden lukte Døre, uden nogen Publication af deres i saa Fald fattende Slutning. 16.) Disse Bota Eal af 2de pieste Rets Secretairer rigtig protocolleres og indføres i de dertil forordnede Protocoller; skulde og nogen, som har veteret, for sin Sikkerheds Skyld ville vide, om hans Votum var ret indført, da skal Secretairerne det efter Anmodning, for enhver, af Protocollerne oplæse, og Skal Protocollerne saaledes altid rigtig holdes, og i god Forvaring i Cancelliet, under Justitiarii Forsegling, henlægges; saa skal og alle Protocoller, som i hoieste Net bruges, først i Cancellier giennemdrages, numme reres og siden med Cancellie-Seglet forsegles. Secretairerne, som protocollere de Tilforordnedes Vota, skal noie iagttage og annotere, af hvad Mening i en hver Post Majora have været, og fligt Justitiarius res ferere; Hvad de fleste Vota i Kongens Fraværelse stemme overeens udi, derefter skal Justitiarius eller, i hans lovlige Forfald, den øverste, som den Dag i Retten sidder. 2 (*) See Rescr. 25 Jun. 1784. 17.) Høieste Nets Instrux 17:19 §. 7 Dec. fidder, Dommen concipere og i Pennen forfatte, og naar de Tilforordnede intet meer ved Concepten have at erindre, hvilket skal staae enhver frit for at giøre, dog at de ere conform med de fleste indførte Vota, Dom men, ligesom den skal afsiges, strax i Dom-Protocollen indføre, og derefter Parterne lade indkalde, og Dom men for dem offentligen og lydeligen oplæse og affige; Men naar Kongen Selv er tilstede, vil han efter egen Villie og Velbehag sige, hvorledes Dommen skal forfattes; og naar Dom er afsagt, maae ingen Memorialer i samme Sag fra Parterne i Hoieste-Net antages, mindre nogen Forklaring over den ergangne Dom af Hoieste Ret udstedes. 18.) Dersom der i en Sag ere ulige Meninger, og lige mange Vota paa hver Side, da, paa det Sagen deg kan faae Ende, skal den Mening gielde, som den Øverste i Retten bifalder, og Dommen derefter forfattes. Naar nogen i Hoieste= Net dømmes fra Livet, skal Secretairerne, som sidde ved Protocollerne, uden Ophold forfatte en omstændelig Relation af Sagen, og deri melde, hvad Vota i Høieste= Ret have medført, og hvorledes Dommen der er falden, samt derpaa attestere, at den er conform med Høieste= Nets Protocollen, hvilken Relation, efterat den først har været Justitiarius til Eftersyn foreviist, de tillige med Acterne i Sagen have at indlevere i det Danske Cancellie til videre Kgl. Resolution. 19.) Dommene som forfattede og affagte ere, skal af Justits- Secretairen tilbørligen og uden Ophold, i Særdeles hed de, som vedkomme Delinqventer, der sidde paa Publici Bekostning, Frives og forfærdiges, og de Beds kommende, efter Begiering, under Kongens Signet og Justitiarii Haand beskreven gives i den Orden, som de affagte og af Parterne begierte ere; og Parterne Deres dem tilkommende Breve og Documenter igien tils Høieste Nets Instrux 19:22 §. tilstilles, dog at de inden 2 Maaneders Forløb, efter: 7 Dec. at Justits-Secretairen lader dem advare, at Documen terne ikke mere behoves i Justits Contoiret, lade dem affordre, eller siden tage Skade for Hiemgield, om de forkomme; Saa skal han og, saasnart giørligt er, hver Gang en Høieste Nets Session tager Ende, indsende til Juftitiarius en nøiagtig Designation over de i sam me Session paadømte, forligte og overblevne Sager, paa det han Kongen samme uden Ophold kan overlevere. 20.) Justits: Secretairen skal og i den forordnede Protocol rigtig lade til Bogs føre Slutningerne af Dommene ligesom de for Netten ere afsagte, og ellers især begge parternes for Hoieste-Ret producerede Indlægge og Domme, ligesom de ere givne beskrevne og ertraherede, indføre lade; Saa skal han og give de Vedkommende skriftlig Underretning, om hvis Bøder Procuratorerne eller andre kunde vorde tildomte, et eller andet Steds at betale, og en General: Designation over samme, efter hver Seffions Slutning, Justitias rius tilstille. 21.) Dommerne, som i de for Hoieste-Net indstevnte Sager have kiendt, maac, efter: at deres Domme for Hoieste-Net ere oplæste, med korte og sommelige Ord enten mundtlig eller skriftlig forklare, hvorpaa de deres Domme have grundet, og ej være tilladt i Sagen videre at tale, under vedbørlig Straf, med mindre de formene sig ved Frettesættelserne eller andre Udtryk ubilligen at være bebyrdede, da det dem bevilges, dog paa det kortefte, sig sommeligen derover at besvære. 22.) Ligesom Kongen er forviset om, at de, som et saa vigtigt Embede betroes, at dømme i sidste Instants og uden Appel paa Undersaatternes Ære, Velfærd, Liv og Gods, bestandig i dette deres Embede have deres Eed og Pligt mod Gud og Kongen samt Fædrenelan det for Dinene, og noie iagttage de i Loven og Frr. mod Stiene X 3 Heieste Rets Instrux 22-23 §. 7 7 Dec. Skien og Gave giorte Anordninger; saa har han end videre den Fortroelighed til dem, at de, paa alle muelige Maader og saavidt menneskelig Forsigtighed strakker sig, søge at undgaae og forebygge alt det, der kunde have mindste Skin eller Anseende af saadant, og som, ffiant maaskee i sig uskyldigt, kunde give de Skrøbelige Anledning til Mietanke og at ansee dem som villige og partiske. 23.) Ingen maae giøre Ansøgning om at blive Tilforordnet i Høiefte-Ret, med mindre han først med Flid har lagt sig efter Lovkyndighed ved Univerfitetet og der med Berømmelse aflagt offentlig Prøve paa hans deri giorte Fremgang og erhvervede Kundskab, og fiden i nogle Aar været Assessor i Hof: og Stads-Retten, eller beklædt et andet Dommer-Embede og der tilveiebragt g practise Kundskab og Færdighed i at applicere Lovene paa forekommende Tilfælde, samt derhos fyldt sine 25 Aar. Naar den Ansøgende har disse Requisita, og det derhos af Justitiarii derover indhentede Erklæring erfares at der er Mangel paa Assessores i Hoieste-Net, maae hans Ansøgning Kongen forestilles derhen, at det maae ham tillades at aflægge Prøve i Hoieste: Ref; hvormed da forholdes saaledes, at, naar Sagen er udageret og Parterne ere udviste, forend de Tilferordnede Begynde at votere, voterer han ordentlig i Sagen, saaledes som om de først Voterende i 12 § sagt er, og paa den Maade, at han nedlægger Speciem facti eller en kort Recit af Sagens Historie, deraf uddrager den rette Question, som under Sagen har været ventileret eller burde været ventileret, allegerer de derpaa appli cable Steder i Lov og Frr., og endelig deraf udleder den, efter hans Tanker, rette Conclusion i Sagen; hvilket hans Votum, skisnt det ikke kommer i Computation ved Dommens Forfatning, en af Secretairerne skal indføre i en dertil indrettet aparte Protocol. Og 6' faa= Høieste Nets Justrur 23:24 §. saaledes vedbliver han at votere i 4 a 5 Sager eller flere, 7 Dec. om de ere forte. Naar da Hoieste-Ret saaledes erfarer og sfionner, at han ej alene besidder den til saa vigtig og boit magtpaaliggende et Embede fornødne Kundskab, Indsigt og Erfarenhed, men at han og er begavet med en tydelig Udtale og Færdighed i at yttre fin Mening og Tanker, og saadant af Justitiarius indberettes, maae det Kongen forestilles til nærmere Resolution. Uden saadan foregaaende Prøve, maac ingen vente at faae Votum og blive Tilferordnet i Svieste Net, med mindre han tilforn i andre sær vigtige Forretninger og Embeder har vist saadan grundig Kundskab, Ind sigt og Erfarenhed, med videre, saa at en Prove maatte ansees for unødvendig og lidet passende, da der ikke fan være den allermindste Tvivl om hans Capacitet, Duelighed og Beqvemhed dertil. 24.) Procura torerne mane ej, imod Lorens 1-9-10, i nogen dem bevidste vrange og uretfærdige Sager lade sig bruge, men de skal i deres Embede rette sig efter sam me Art. Indhold, og fremfor alle Zing beflitte sig paa oprigtig at gaae i dette, og ikke forsætlig dolge noget, som hører til Sagens fande Oplysning, eller foregive noget, som sig ikke virkelig faa forholder, men de skal altid see derhen, at Sandhed ikke undertrykkes, men, som vedbør, stilles for Lyset; Befindes nogen Procura for med forsæt at fortie noget, som egentlig hører til Sagens sande Oplysning, eller at fremføre noget, som han veed, at være usandfærdigt, eller i andre Maader noprigtig at gaae i Rette, da straffes han derfor, efter Omstændighederne og Forseelsens Beskaffenhed, med anseelig Penge Mulkt, Suspension paa nogen Tid eller Afsættelse fra hans Embede. Saa maae og ingen Procurator tilstedes at gaae i Nette for Høie fe-Ret, førend han først ved sit Embeds Tiltrædelse offentlig X & Heieste Rets Instrux 24 27 §. 7 Dec. offentlig for Retten har aflagt sin Eed, efter den dertil indrettede Formular. 25.) Skulde og øieste- Ret efter Sagens befundne Beskaffenhed for got befin de at paalægge nogen Procurator, som der compare rer, at giøre sin Eed, at han troer og uden Skrømt holder fuldkommeligen for, at hans Principals Sag er retfærdig og grundet paa Loven, saavidt han den agter at forsvare ved Rettergangen, da maae han det ej vægre, men bør den stray for Netten at aflægge. Antager nogen Procurator en Sag, dermed byder sig i Rette, og siden vægrer sig ved at giøre Eeden, saas ledes som forbemeldt, naar det af Hoieste Ret paa askes, maae han samme Sag ej udføre, men skal bøde til vor Frelseres Kirke paa Christianshavn 50 Ralr, og derforuden svare sin Principal til Sagens Omkostning, foruden den i 24 S ansatte Straf, om det befindes, at han forud, førend han antog Sagen, vidste, at den var vrang og uretfærdig. 26.) Jugen Procurator maae om nogen Sag, som han sig paatager at udføre, enten ganske eller endeel deraf, før eller siden transigere, eller den sig paa nogen Maade effer Vilkaar tilforhandle under vedbørlig Straf efter Omstændighederne.

27.) Ingen Procurator maae understaae sig at fremføre nogen Sag for Hoieste-Net, som har været der tilforn og er bleven endelig paakiendt; handler han derimod, haver han forbrudt sit Embede; dog skal det ej være formeent, at i Hoieste Ret efter lovlig foregaaende Stevnemaal jo maae tales og fiendes paa Poster eller Sager, som ej der absolut er bleven kiendt udi, naar de ere af den Beskaffenhed, at Høieste= Met derpaa bør at dømme. Saa stal og Høieste - Net til nye Paakiendelse antage de Sager, hvor nogen noget ved forhen i Høieste-Ret ergangne Domme er befunden at fuldbyrde, naar de derfor lovligen indstevnt vorde, 09 Heieste Rets Instrux 27:29 §. og der klages enten over den ene Parts Vrangvillig: 7 Dec. hed effer Rettens fornægtelse, paa det den, som sanledes Retten engang har eluderet, derfor tilstrækkelig kan vorde anseet, og Undersaatterne befriede fra nye Processer ved Under-Netterne at udholde, saasom sligt udmatter den Fattige og alene hensigter til hans Fors trykkelse. 28.) Procuratorerne skal idelig være tilstede, saalænge de Sager, som de under Hænde have, ere opslagne, paa det de, naar Sagerne paaraabes, sig for Retten kan fremstille og der deres Sager procedere; men dersom nogen af dem paakommer en hastig Svaghed, haver han det for Justitiarius strax at tilkiende give, da der efter Sagens Vidtløftighed, som skal ageres, gives een eller flere Dages Dilation; Dog skal enhver Procurator tiltænkt være at have korte og tydes lige Extracter af deres opslagne Sager færdige, og med Beviserne saaledes bilagte, at en af de andre Procuratorer, efter den givne Dilation og Advarsel fra Juftitiarius, dermed kan gaae i Rette; Til hvilken Ende Procuratorerne, naar de sig nogen Sag antage, stal forene sig med deres Principaler, om hvilken Procurator Sagen i saadan paakommende uformodent lig Svaghed skal overleveres til. Forseer sig nogen herimod skal han bøde til vor Frelseres Kirke efter Høieste -Nets Sigelse. 29.) Ingen Part eller Procus rator maae fordrifte sig til at denigrere eller med uftne ubeqvemme og ærerørige Ord at bestiemme enten Dommerne eller andre, mindre beskylde nogen for vitterlig Uret, uden han det skielligen kan bevise. Skulde nogen sig herimod forsee og tilsidesætte den Erbodighed, som han Kongen i Høieste-Net er skyldig, straffes han paa Penge 50, 100 og flere Rdlr, efters som Forseelsen er til; og hvad saaledes forefalder, me dens Sagen ageres, stal Justitiarius tilholde Secres tairerne, € 5 Høieste Rets Instrux 29-31 §. 7 Dec. tairerne, som protocollere, aparte at tegne og erindre, førend i Sagen voteres. 30.) Procuratorerne skal beflitte sig paa, kortelig og tydelig at fremføre de res Sager, uden at bruge nogen Raisongering, som ej er grundet paa Loven, mindre understaae sig, at forklare Kongens Lov, hvilket Han Sig alene vil have forbeholdet, i hvad Tilfælde det og være fan, ej heller maae de allegere andre Rigers og folkes Statuta og Love, uden i de Tilfælde, hvor Høieste-Net finder det uomgiængelig fornødent, saasom i de Sager, der reise sig af det, som paa fremmede Steder er contraheret; men de skal lade sig dermed nøie, at de forteligen andrage Anledningen til Sagen, og giøre beviislig af Documenterne det, deres Principaler enten søge, eller beskylde en anden for, eller hvorudi deres Principaler urettelig søges eller beskyldes, og derpaa giøre deres Irettesættelse. I det vorige skal Procuratorerne og alle andre Vedkommende noie iagttage alt, hvis dem i Hoieste-Rets Patent foreskrevet er eller herefter foreskrevet vorder. Og skal i hver Sag af de i Retten Tilforordnede voteres, om Procuratorerne, i hvis dem anbefalet er, have forseet sig eller ej, og om de have forfeet sig, hvor høi Straffen skal være. Naar ellers en Procurator i sin Procedure befindes at være vidt: Isftig med Perfonalia eller Dicentes, som ej Sagen egentlig vedkommer, med at interrumpere Justites Secretairen, naar ban de til Sagen henhørende Docu menter oplæser, eller foruroliger Contra Partens Procurator med Indsigelser for Tiden, i hvis han efter hans Tour til hans Principals Tarv frembringer, hvil fet alene confunderer Assessorerne; Saa tillades, at Justitiarius ham betimeligen advarer, enten ved Justits Secretairen eller paa anden Maade, at han sig fra slig Vidtleftighed entholder. 31.) Procura torerne Heieste Rets Instrux 31:32 §. corerne skal det ikke være tilladt at lade sig af Parter: 7 Dec. ne vederlægge og betale de Mulkter, som de blot for deres egen Forseelses Skyld kunde af Høieste-Net vorde tildømte at betale, og naar dem sligt overbevises, stal de være pligtige, det i saa Maade oppebaarne igien at tilbagelevere, og desuden at betale dobbelt saa meget til Justits-Kassen. De skal ej heller paatage sig flere Sager, end de veed, at kan overkomme, og hvor der fan være nogen grundet Tvivl om, at deres Principaler ikke have givet Ordre til Sagens Indstevning eller Fremførelse for Høieste Ret, bør de enten med Fuld magt legitimere sig, eller være ansvarlige til de Omkost ninger, som Vederparten for Høieste Ret kunde vorde tillagt. J Særdeleshed bør de, naar de for nogen udenlandsk Mand gaae i Rette, forsyne sig med nøiagtig Caution af en vederhæftig Mand i Lander, som kan være ansvarlig til de ved Høieste Ret tildømmende Mulkter og Omkostninger, naar Erecution efter Hoiefe Rets Dom fordres. De skal og ved enhver Sessions Begyndelse indlevere til Justitiarius en rigtig Sortegnelse paa de Sager, som dem af de litigerende Parter ere anbetroede, og ligeledes til Justitiarius Skriftligen indgive, naar de forlange nogen Sag, hvori Anticipations Bevilgning er forundt, paa Carter an flagen, hvorefter den fornødne Anstalt til Sagernes Opslagelse skal vorde søiet. 32.) Procuratorerne Skal uden nogen Forsømmelse befordre de dem anbefalede Delinqvent Sager, saasnart dem de behørige Acter enten fra Cancelliet eller vedkommende Øvrigheder ere tilstillede; Befindes nogen Procurator utilbørligen at opholde nogen Delinqvent: Sag, efterat han med behørige Acter er forsynet og er i Stand til at befordre Sagen, straffes han derfor med Mulkt efter Høieste= Rets Sigelse og Forseelsens Beskaffenhed. Iligemaade stal Høieste Rets Instrux 32:33 §. 7 Dec. skal de med tilbørlig Flid og Nidkierhed antage sig de Sager, dem som Forsvar for fattige folk, der ere be naadede med Beneficium Paupertatis, vorde anbefalede, saa intet deri formedelst deres Efterladenhed vorder forsømt Vedkommende til Skade og Afgang i deres Ret; hvormed Høieste Net noie skal have Indseende, og i Fald der skulde befindes, at nogen Procurator en an befalet Sag saa isdesløs havde behandlet, at den Fattiges Net derover kunde spildes, skal de Sagen til lovligere Behandling hiemvise paa den Biodesløse Procurators Bekostning, og desuden enten vedbørligen ansee den Procurator, som Forseelsen har begaact, eller eg, om Fornødenheden det udfordrer, Beskaffenheden Kongen referere til nærmere Foranstaltning og Resolu tion. 33.) De, som vil søge at blive Procuratorer ved Høieste-Net, bor, i Følge Sr. 10 febr. 1736, have appliceret sig paa det juridiske Studium, og om deres Profect in jure og kyndighed i Fædrenelanders Love med behørige Attester være forsynede, og desuden have siden øvet sig bestandig i Nettergang enten ved andre Ober- og Under-Retter, eller hos nogen af de beste Procuratorer ved Høieste Ret, som deres Fuldmægtig i nogle Aar, hvorpaa de skal frembringe Attester saa vel fra den Procurator, de have tient bos, som de Dom mere, for hvis Net de have gaaet i Nette; og naar de da efter Kgl. Tilladelse have med 3 a 4 Sagers Agering for Høieste-Ret aflagt Prøver paa deres Gaver til Procurator Embedet og til at tale ordentlig og forstaaelig, kan de vente, efter at Kongen derom fra Høieste= Ret har faaet Efterretning, at blive med den søgende Bevilling, at gaae i Nette som Procurator ved Hoieste= Ret, benaadede; Og de Procuratorer, som opføre sig ved Høieste-Net conform med det, dem er foreskreven, og saaledes som ærefiere Folk vel egner og anstaaer, fan være Høieste Rets Instrux 33-34 §. være forsikkrede paa, at naar de til Publici Beste have 7 Dec. anvendt deres beste Aar og Kræfter, Kongen da i Naa de vil tænke paa dem med saadanne Bestillinger, hvor ved de paa en behagelig Maade kan finde deres Under- Holdning i deres gamle Dage; formodende, at andre, som ere af saa liden Capacitet, at ingen vil betroe dem deres Sager, ikke tage heraf Anledning at overløbe Kongen med Supplicationer om vacante Bestillinger. 34.) Af denne Instruction skal enhver af de Tilforordnede og Secretairerne rigtig Gienpart gives; Og hvis derudi Procuratorerne angaaer, deraf skal dem iligemaade af Justitiarius rigtig Gienpart under hans Haand meddeles. S. Kammer Pl. (Resol. 7 Dec.) Hvorved Tolden 9 Des. af al fremmed Sild, som til Khavn og Helsingøer indtil Maj. Maaneds Udgang 1772 indføres, modereres fra 2 Rdlr til 3 Mk for Ton. p. 247. Von. Daß in Schleswig und in den Kgl. teutschen 13 Dec. Landen kein Schüler oder Gymnastast gültig angeworben werden könne. p. 302. Qvarantaine Regl. (udstedt afQvarantais 19 Dec. ne-Commissionen i Khavn) Aug. Præcautioner og Foranstaltninger til at afvende smitsom Sygdom for de fra mistænkelige Steder ankommende Skibe. (Saasom Sygdommen var igien begyndt i Podolien, Ukraine og Volhynien, ja endog graferede stærk i Moskou og deromkring, og, uagtet Vinteren, havde udbredt sig til Staden ovogrod). P. 247. 3782. Forandret ved Pl. 24 Dec. 1772 cfr. Pl. 17 Jul. 1.) Efter Fr. 13 Jun. 1771. 1 § og Anordn. 28 Oct. 1771. 14 § skal først og fremst alle til Khavn og især fra mistænkelige. Steder ankommende Skibe stoppe og anfte paa Reeden, samt derefter, førend nogen soms Qvarantaine Regl. 1-3 §. 19 Dec. kommer til eller fra Borde, begive sig til det paa Toldboden opbygte Sundheds-Guus eller Anmeldelses: Contoir, fra hvilket, naar herefter Vagtskibet indlægger, gives Signal ved Flagets Hidening for de ankommende Skippere, og giores da ved bemeldte Con toir den anbefalede og videre fordrende Forklaring. 2.) De Lande og Steder, hvorfra skal bringes de anbefalede gode og tilstrækkelige Sundheds-Passer, som nøiagtig forklare Beskaffenheden af Ladningen, Skibsfolket med dets Antal og Navne, samt deres Føring, Passagererne ved Navn og deres medhavende Bagage og Toi &c., saa at derefter kan reguleres Qvarantaine eller Fritagelse for samme, ere disse: a.) Ej alene Tyr: Fiet, Levantet og Barbariet, som sædvanlig, men endog de russiske Havne, sem Onega, Archangel og an dre Steder ved det hvide Hav, samt Petersborg, Vi borg, Narva, Revel, Pernau, Niga og andre russiske Steder i Østersøen. b.) Dernæst Vindau, Libau, Memel, Konigsberg, Elbing, Danzig og andre tæder deromkring, saavelsom svensk Finland. Fra Sverrig, Pommern og Meklenborg eragtes, indtil videre, Sunds beds Passerne ej at være af saa yderlig Nedvendighed. 3.) I Henseende til Varerne, da er, efter almindelig Vedtægt og Erfarenhed, nærmere bestemt, at følgende holdes for giftfængende eller mistænkte: a.) Gamle Klæder, hvorunder og forstaaes ej alene Joders, men endog Haandværks Svendes og flige Folks med sig brin gende Bytter og Mantel Sakke; Klude, Vialter og Lumper til Papiirs Fabriqver; Gammelt Sengetøi og Dyner, Fier og Pennefiær, skeerværker, raae Huder og kind, d, Bomuld, alle Slags Haar undtagen Krolhaar, Borster, Geedegarn eller saa kaldet Cameelgarn, Cammelotter. b.) Hør, Hamp og Blaar, Larred Segldug, Traad, Garn og alt hvad af her, Hamp Qvarantaine Regl. 3:5 §. Hamp og Blaar er fabriqveret, undtagen tiæret Toug: 19 Dec. værk, Hude af alle Slags Dyr med eller uden haar, Lær og Skind, undtagen Jugter og beredt Læder, Svamp, al Slags Papiir og Bøger, Gulv og andre Tepper af Uld og Bomuld, Straachatte, alle slags Gods pakket i Saffe, Straae eller Bomuld, alle Slags Dyr, hvis Skind eller Hud haver enten ild, haar eller Fiær, alt hvad af Uld og Bomuld er fabriqveret i Garn og Giorn samt i Teier og Stoffer, raae Silke, Matter. 4.) De ufængende eller tilladte Varer ere følgende: Alle Slags Korn og Fode-Varer, Aske, Brændeviin, alle Slags destillerede Liqueurer og Vande, alle Slags medicinske Drogerier, Viin og Olie i Fade samt Potter og Flasker, naar de nemlig ej ere emballes rede, Steen, Marmor og deslige, Viinsteen, Kobber, Jern, Jern og Messing: Traad, Blye, Tin og al Slags Metal, Tommer og Trac-Varer, Salt, Svo vel, Allun, Victriol, Gummi, Honning, Bor, Manna, Safran, Rosiner og Corender og al Stags Frugt i Fade, Hør og Hampe Free, samt at Slags Free, Sæbe, alt hvad der er giert af Siv eller andet Socstrane samt af Riis og Vidier og of Bast, som Kurve og deslige; Dog de af saadanne Varer, som ere em ballerede i Straae, Sæffe eller ander Linned, samt i Emballage af den eller Bomuld, først at blottes for flig Emballage, eller og underkastes sammes Qvarantaine

5.) De Skibe, som uden tilstrækkelig got Sundheds Pas ankomme fra de i 2 § Litr. a benævnte Steder, og cre destinerede til fremmede Steder uden for de Kgl. Lande, blive efter Sr. 13 Jun. 2 § aldeles ikke tilladte at indkomme, men endog med Magt afviste; dog kan de, under al Forsigtighed og Opsigt, i behørig Distance, først blive forsynede med fornøden Provision og Vand; men skulde saadanne Skibe Qvarantaine Regl. 5:7 §. 19 Dec. Stibe være destinerede til de Kgl. Lande, da beroer det paa nærmere Kgl. Resolution, hvorledes dermed skal omgaaes. De Skibe derimod, som ligeledes uden Sundheds-Pas komme fra de i 2 § Litr. b anførte Steder, blive forbundne til at holde 40 Dages Qvarantaine efter Skibets Ankomst, og da tillades at indkomme, naar ellers Folkene ere friske, dog Ladningen, i Fald den bestaaer af giftfængende Varer, først og 10 Dage efter Skibets Ankomst at udlosses og overbringes paa Fregatten Born holm til Qvarantaine, hvilken bliver i 30 Dage efter at det sidste Stykke er losset. 6.) Alle Skibe, som ankomme fra de i 2 § Litr. a anførte Steder og ere forsynede med got Sundheds-Pas, sal: a.) Maar de ej indehave andre, end ufængende eller tilladte Vas rer, holde 14 Dages Qvarantaine for at forfikkre sig om Folkets Sundhed, da Skipper og Styrmand, Dagen for Quarantainen er til Ende, til Anmeldelses- Contoiret indsender Forklaring om, at Folket har været og ere friske, hvorpaa sligt ved Visitation nærmere undersøges og, naar rigtig befindes, Skibet tillades at indlægge. Denne Præcaution har ellers Sted i alle efterfølgende Tilfælde betreffende Skibs og Folks Qvarantaine. b.) De derimod fra saadanne Steder an komne Skibe, som ere ladte med giftfængende Varer, men dog have de paabudne Certificater, ligge først 3de Dage med aabne Luger, hvorefter Varerne bringes om Bord paa Qvarantaine Fregatten Bornholm, for at udholde 21 Dages Qvarantaine og udluftning, at regne fra den Dag det sidste Stykke er kommen om Bord, fra hvilken Dag og Skibets Qvarantaine begynder med 14 Dage. 7.) Hvilke Skibe, som ankomme fra de i 2 Litr. b opregnede Steder med got Sundheds Pas og a.) ere ladte med ufængende Varer, un berkastes 7 Dages Qvarantaine. b.) Men have de gifts Qvarantaine Regl. 7-9 §. giftfængende Varer, bliver Qvarantainen for Varer: 19 Dec. ne 14 Dage og for Stibet 7 Dage, hvormed i øvrigt 8.) Naar nogen forholdes ligesom i 6 § er sagt. af Skibsfolket eller Passagererne paa Reisen er død eller doer under Qvarantainen, ligesom og i Fald noget af Folket ved Varernes Qvarantaine døer, da bliver altid Qvarantainen, saavel for Skibet som Varerne, forlænget efter Omstændighedernes Medfør. 9.) Passagerernes Qvarantaine er ligesaa lang som Skis bets, hvad enten de forblive paa samme eller gaae om Bord paa Lazareth-Fregatten Moen. I øvrigt forholdes efter Fr. 13 Jun. og Anordn. 23 Oct. 1771. Von. Durch welche die, der Evangelischen oder 20 Dec. sonst sogenannten Mährischen Brüder wegen, in Schleswig und den Kgl. teutschen Landen ergangene Von. 7 Dec. 1744 und 8 Jan. 1745 daselbst wieder aufgehoben werden. P. 303. Raadstue Pl. (Cabinets Ordre 17 Dec.) 20 Dee. Hvorved Forbudet paa Collection til fremmede Lotte rier fornyes og skierpes saaledes, at enhver forbydes for fremmede Lotterier her at collectere, samt fremme de Lotterie Sedler, enkelte eller i Antal, at have til Sals eller afsætte, under Straf af 50 Rdlr til Pleie Directionens Fattiges Kasse; hvoraf Angiveren tilfalder 10 Rdlr, og haver han selv nogen slig Seddel kiøbt, maae han desuden beholde samme med den derpaa fals dende Gevinst. Dette Forbud strækker sig og til de allerede kiøbte Sedlers Fornyelse til de følgende Claffer. (Cfr. Pl. 20 Jun. 1735). P. 339. Pl. Hvorved Frr. 20 Nov. 1744 og 29 Jan. 23 Dec. 1745 (ang. dem, som opholde sig i Herrenhut eller andre saadanne Steder, samt dem, som begive sig til de Mæhriske Brødres Menigheder) tilligemed andre V. Deel. derhen Pl. ang. de Mahriffe Brødre 1-2 §. 23 Dec. derhen hørende og hidtil føiede foranstaltninger igien kaldes og ophæves. Saasom Kongen har bevilget de forenede Mæhrifke Brødre, at etablere sig i gadersleb Amt, og ved den Leilighed forundt dem, iblant andre, følgende Friheder: 1.) De med deres Lærere og alle andre Kirke-Betiente sal i deres Kirke og Skole: Vasen paa alle Steder i Kongens Lande og Colonier uden for Europa, hvor de have eller med Kgl. Til ladelse oprette Missions Anstalter, ikke staae under nogen anden Inspection, end under deres egen Bi stops Opsigt, men uden for samme, under Kongen og Cabinets Ministerio. 2.) Medlemmerne af denne Brødre Forening, som i bemeldte Lande og Colonier opholde sig, ere fritagne for den sædvanlige Eeds: Formular hvorimod de skal giøre deres ecdelige Forsikkring med disse Ord: Jeg N. N. forsikrer i den almæg tige Guds ærværelse, at hvad jeg taler, er Sande hed. Den, som under flig Forsikkring befindes at af lægge falsk Vidnesbyrd, straffes som for falsk Eed efter Loven. Cancel. p. 252. 26 Dec. 26 Dec. 27 Dec. i Fr. Om 2de Blus Sporer paa de dertil ved Cachehoved i Nærheden af Helsingøer opbygte Taarne, og et Lanterne: Fyhr udi Cronborg Slots Taarn, som til de Soefarendes Nytte begynder at antændes 1 Apr. 1772. (Ophævet ved Fr. 27 Aug. 1772). p. 254. Fr. Om fremmede Koen Varers frie Judførsel Søndenfields til 1780 Aars Udgang, hvorved Fr. 6 Maj. og Pl. 5 Aug. 1771 forlænges til 1780, paa det de Handlende med des større Vished kan forsyne Landet. (Ophævet ved Fr. 14 Mart. 1774). p. 257. Finants Collegii Pl. At fra 1 Jan. 1772 faces. ngen Spillekort til Riobs paa Friderichs-hospitalet; men alene hos de af den Kgl. Stempel-forvalter nær mere bekiendtgiorte Rort-forhandlere, hvor de sælges for Pl. ang. Spille Kort. for bidtil værende Priis 14 Skill. Spillet. 9 Mart. 1792. VI. 7. Litr. c (*). P. 358. 339. 1771. (See Fr. 27 Dec. Fr. Aug. Inquisitions: Commissionen i 30 Dec. Khavn at feies til Khavns of og Stads Ret. Cancel. p. 259. 1.) Denne Jnqvisitions Commission skal bestaae af en af Assessorerne i Hof: eg Stads Retten (hvilken altid skal være den øverste i Retten, bestyre Undersøgningen i Commissionen og være ansvarlig for, at alting gaaer ordentlig og vel til), en Stads : Capis tain, 2de Lieutenanter af Soe Etaten, og en Lieutenant af hvert Regiment af Garnisonen; saa skal der og være en Jnqvisitions Skriver, som besidder Færdig hed i at skrive Dansk og Tyds, og er i Stand til at give en Rotulam Atteskationum beskreven; hvilken maae tilstaaes en Copiift, hvorimod han, uden Betaling, fkal give bestreven alle de Forhører og Udskrifter, med videre, som Vedkommende behove og forlange (**); saasom ved denne Ret ingen Sportler maae finde Sted, og, i Fald der skulde falde nogle, bor de beregnes Spor tel Kassen til Indtægt; hvorimod Skriv Materialter skal gorgiores Skriveren af Sportel Kassen; saa skal og Protocollerne af Hof og Stads Retten authorises 2.) Denve Inquisitions Commission skal fremdeles holdes paa det Sted og i de Værelser, hvor ben hidtil er holder, og skal derved en Arrest: Sorvaret og et Bud antages. 3.) Enhver, som forlanger nogen Sag foretaget til Eramination i Inquisitions Commissionen, skal først henvende sig med Begiering derom res. 2 (*) Cfr. Resol. 14 No. 1783. (**) Men efter Rescr. tif Sof: ea Stads Retten 8 Oct. 1772 skal private, som begiere Underieanings- eller Bidne Forbarer i Ingvifitions Commisionen, ea for lange drift deraf til cact Brua, betale 6 St. for Urket. (See Sportel-Regt. 13 Aug. 1777. 28 9). Fr. ang. Inqvisit. Commissionen 3-7 §. 30 Dec. derom til den Jurisdiction, hvorunder Forbryderen hens bører, som, efterat den har foranstalter Forbrydelsens første Undersøgning, samt Forbryderens Anholdelse og Arrest, recommenderer Begieringen til Hof: og Stads: Ketten, som da, efter Omstændighederne og Sagens befundne Beskaffenhed, henviser den til Undersøgning i Inquisitions Commissionen; Uden saadan foregaaende Henvisning fra Hof- og Stads-Retten, maae Inqvi sitions Commissionen ikke befatte sig med nogen Sag, 4.) Naar nogen eller anstille nogen Undersøgning. Sag saaledes er henvist til Inquisitions Commissionen, skal den have Frihed at lade tilsige, hvem som derom enten fan give nogen Oplysning eller formodes deri at være implicerede, hvad enten de ere af Civil: eller Militair Etat, hvilke strax bor indfinde sig, og, i 5.) İliges Mangel deraf, afhentes med Vagt. maade maae Inquisitions Commissionen, naar den fin der det fornødent, i de der henviste Sager lade til Stokhuus Arresten henbringe og der anholde alle dem, som da, efter den første Undersøgning, formedelst det paaklagede, paa andre Steder eller i andre Arres ster ere hensatte. 6.) Saa maae og Commissio nen, naar Sagens Vidtløftighed og Omstændighed det udfordrer, i Stokhuus-Arresten lade anholde alle dem, som under Sagens Drift og Examination befindes at være medskyldige, saa at dertil haves god Grund, saasom egen Tilstaaelse eller lovlige Beviser, eller i det ringeste store og velgrundede Formodninger. Dog maae ingen arresteres eller anholdes, uden det først i Com missionen er ventileret, og der, efter de fleste Steme mer, resolveret og afgiort (*). 7.) Disse Stemmer skal indføres i en aparte Protocol, som skal have Navn af Voterings: og Deliberations Protocol, (See Canc. Br. 26 Jul. 1788. samt Fr. ang. Inqvisit. Commissionen 7-10 §. samt med en Laas forsynes; og maae deraf ingen Ef: 30 Dec. terretning gives til nogen uden for Commissionen, i hvem det end var, med mindre saadant enten af Cancelliet eller Hof: og Stads: Retten blev forlangt, i hvilket sidste Tilfælde dog alene meddeles Extract af Commissionens Beslutning, uden at melde, hvem dertil havde concurreret. 8.) Dersom Commissionen befrygter, at en eller anden, som af de andre Inqvisi ter var bleven udlagt som medskyldig, skulde undløbe eller søge at forstikke sig, førend han for Commissionen kunde blive fremstillet, eller naar han paa sædvan lig Maade ved Commissionens Bud blev indkaldet at mode, kan Commissionen forlange saadan Person ved Kongens Foged, Politiet eller militair Bagt anholdt; hvorefter, naar han er eramineret, Commissionen paa foranførte Maade haver at paaskionne, om han i Stofhuset bør arresteres eller ej. 9.) Inqvisitor bør i mueligste Maade sørge for at tilveiebringe al den Op: Iysning, som fan faacs i de til Commissionen henviste Sager, samt i Tyvs-Sager alle de implicerede, Halere og Kiøbere, med videre, opdagede. Dog bør Vidnerne ikke tages i Eed, førend Forhøret er til Ende, da Commissionen fan indkalde dem, den anseer for blotte Vidner og lade dem beedige deres udsigende. 10.) Og som der undertiden ved Eramination i Commissio nen efter Omstændighederne skal være brugt Toangs= Middel ved nogle Slag af en Tamp eller deslige, for at faae den rette Sandhed udledet og de Medskyldige opdagede; men Kongen heller vil, at i slige Tilfælde en skyldig gaaer frie, end at en uskyldig saaledes skulde lide; saa bliver sligt hermed for Eftertiden aldeles ophævet og forbudet, da en Delinqvents Overbeviisning alene bør skee ved Vidner og Omstændighedernes Rimelighed; hvorimod den, som angiver den eller de Medskyldige

93 Fr. ang. Inqvisit. Commissionen 10:13 §. 30 Dec. fyldige i hans Forbrydelse, maac, ved Sagens endelige 1dfald, enten for den fortiente Straf befries, eller i det mindste med en mildere Straf ansees (*). II.) Dersom en Inqvisit formener sig ved Commissionens Behandling at være skeet for nær, maae han saadant inden 14 Dage, efterat Forhøret er sluttet, ved Rlage paaanke, 12.) Naar Forhøret er tilendebragt, og for Inqvisiten oplæst, saaledes som hidtil brugeligt været haver, indsendes Acterne in forma beskrevne til Hof: og Stads-Retten, hvorfra de igien remitteres til vedkommende Jurisdiction, om Sagen angaaer Milis taire og ved Militair Ret bør paadommes (See Pl. 10 Jun. 1778); eller, i vidrig Fald, efterat imod og for de Skyldige er beskikket Actor og Defensor, for Hof og Stads Retten paa lovlig Maade pantales. 13.) Med de civile Inqvifiters Forflegning i den Tid, de i Stokhuus Arresten sidde anholdte, og ikke af (*) Forandret ved Rescr til Hof- og Stads-Retten 29 Oct, 1772, som befaler, at naar en Inqvisit, efterat Commissionen i Forveien har sagt at faae Sandheden udledet saavel ved neie Eramination, som Confron tation og Vidner, næsten er overbevist om sin Forbrydelse, og dog vægrer sig for at give Oplysning om Omstændighederne, saa at det tydelig kiendes, at han alene af Prangvillighed og for at drille Retten holder Sandhed tilbage; skal Inqvisitor andrage det for fine Med-Committerede, og da af dem samtliae i Voterings-Protocollen besluttes, om den alvorlige Examination skal anvendes; hvorved tillige skal fastsættes, om dertil skal bruges Tamp eller Rat, samt hvor mange Slag, dog ikkuns nogle af enten af Delene; Hvorved skal bruges al muelig forsigtighed og Lemfældighed efter Inqvifitens Legems Tilstand og Ferlighed, og overalt derved forholdes saaledes, som Com missionen derfor vil staae til Ansvar. J Særdeleshed skal de søge at forebygge, at ingen skyldig bliver gra veret, og at ingen derved kunde synes at have taget Skade paa sit Helbred. Dersom en Jnqvisit formener sig ved Commissionens Behandling at være skeet for nær, maae han saadant inden 14 Dage efter Forhørets Sintning ved Klage paaanfe. Fr. ang. Jnqvisit. Commissionen 13-14 §. af Neqvirenterne eller Klagerne selv besørges, forholdes 30 saaledes, at af Kongens Foged, efter Requisition, leveres til Arrest Forvareren de dertil fornødne Penge, Hvorfor han igien til Kongens Foged aflægger Regnskab, som af Inquisitions: Commissionen attesteres. De mis litaire derimod besørges af vedkommende Division, Regiment eller Corps paa samme Maade, som hidtil. 14.) Inquisitions Retten bør holdes bestandig, saavel Formiddag, paa samme tid som Hof: og Stadss Retten, som om Eftermiddagen, saalænge der er at bestille. Dec. 1772. Sr. Ang. Justits: Kassens Indtægters Forvaltning 7 Jan. ved det Kgl. danske og norske Rammer. (Cfr. Fr. 18 Apr. 1738. See Fr. 21 Jan. 1773 *). P. 3. Fr. Om Frihed at tage Ladning ved frem: 7 Jan. mede Colonier i America for Skippere, som til deres Reiser til St. Croix have erholdet latinske Søe-Passe. Finants-Colleg. P. 5. Gr. At de Skibe, som ved Ankomsten til St. Croix ikke saa hastig fan faae Ladning, som Reedernes eller Befragternes Fordeel det udkræver, imidlertid kunde søge Fragt mellem de omliggende Eilande, eller Netour- Ladning fra fremmede Colonier til Europa. 1.) Endskiønt de Undersaatternes Skibe meddeelte Passe alene indeholde Tilladelse, i Følge Frr., at seile directe til St. Croix, og derfra igien til en indenlandsk Havn, maae dog en Skipper, efter foregaaende Anmeldelse i det Secrete Raad, naar han mærker, at 24 han (*) Anledning af samme forvaltes de nu af Rente Kammeret; men af Gen. Told Rammeret for de Provindser, sem derunder sortere. Fr. om Ladning v. frem. Colonier 1-3 §. 7 Jan, han ej til rette Tid kan erholde Ladning, frit videre befeile fremmede Colonier, og derfra retournere til St. Croix eller directe til Europa. Dog skal hon af General Gouverneuren og det Secrete Raad dertil erholde et nyt pas, hvilket ham strax uden Betaling skal nieddeles, saafremt han ikke har indladet nogen af Landets Producter, hvis Udførsel til fremmede Steder er forbuden. 2.) Har Skipperen faaet endeel af Ladningen i St. Croix og vil søge Resten paa fremmes de Colonier, maae sligt ligeledes tillades, under Forpligtelse at de indladte Producter alene, i Følge Anordningerne, hiembringes til de Kgl. Lande. (See Fr. 7 Apr. 1777. 2 §). Derfore skal det Secretes Raad, saasnart mueligt, til det danske Kammer ind sende nøiagtig Specification eller Gienpart af Told- Sedlen paa de saaledes ved Udgaaende fra St. Croix angivne og fortoldede Producter; og Skipperen skal ved Retouren til det bestemte Toldsted her i Landene aflevere Secrete Raadets Pas, hvorpaa Tolderen specificerer de indehavende Varer, og saaledes strax sender samme til det danske Kammer, tilligemed Efterretning, om Ladningen kommer overeens med Told-Sedlen, alt til nærmere Confrontation med den af Raadet indsendte Fortegnelse. 3.) Ej alene de paa de til St. Tho mas og St. Jan seilende Skibe forundte Kgl. Spe= Passe skal efter fuldendt Reise med Told-Officianternes Paategning efter Sr. 22 Apr. 1767 i Kammeret indleveres; Men saadant skal herefter og skee af dem, som beseile St. Croir, hvortil Reederne, som requirere Passet, skal være ansvarlige, og saafremt Forsømmelse herudi befindes, da straffes de med 500 Rdlrs Mulkt. Ligeledes bliver ikke alene Skipperen med Skib, men endog samtlige Reedere, cen for alle og alle for een, ansvarlig til, at de i St. Croix indtagne Producter, naar Fr. om Ladning v. frem. Colonier 3 §. naar Pas af Secrete Raadet erhverves paa at indtage 7 Jan. den øvrige Ladning fra fremmede Colonier, rigtig, efter Secrete Raadets til Kammeret indsendende Specifica tion, indføres til de Kgl. Riger og Lande; thi i vi drig fald, og saafremt Ladningen ikke beviisligen ved ulykkelig hændelse forgaaer, sal af sammes Værdie ej alene være til Kongens Fiscum henfalden, som be regnes efter det Aars Taxt, da Udførselen fra St. Croix Skeete, men endog Told 2 p. C. Species af det fulde Beløb, foruden Mulkten 500 Nelr, i Mangel af at Secrete-Raadets udstedende Pas ej heller til Kammeret indsendes; hvilke forbemeldte Bøder med videre bereg nes til Ansvar og indfordres, i Fald ikke Nigtigheden ved næste Aars Udgang, ot regne fra den Dato at Skibet til udgaaende fra St. Croix er expederet, der for i Kammeret erholdes. Samme paa Tydsk. P. 7. 7 Jan. Politie Pl. At det den 17 Jan. borttagne Gods 23 Jan. stal af dem, som samme have i Værge (under Mulkt af I til 50 Rdlr efter Omstændighederne og Hof- og Stads Rettens Kiendelse), inden 8 Dage paa Politic-Kamme ret anmeldes, at Eierne uden Bederlag kan faae samme tilbage. P. II. Cancellie Pl. Ang. de fra det danske Can 24 Jan. cellie, i Steden for hidtil af Ober-Præsidenten i Khavn, udstedende Reise:Passe. p. 26. 1.) De, som forlange Reise: Pas, skal derom, Dagen for, indgive deres Begiering til Cancelliet. (Ophævet ved Pl. 20 Mart. 1772. See Pl. 10 Febr. 1789). 2.) Slige Begieringer skal være forfonede med Beviis, at der intet findes hinderligt i saadan deres Reise, nemlig Haandværks:Svende af deres Oldermænd, Joderne af deres Eidste, og alle andre ubekiendte stille en Borgermand til Cautionist for, at inter 5 af Pl. ang. Reise. Passe i Khavn 2 §. 24 Jan. af publiqve Ting hefter paa ham, eller i andre Maa- 5 Jan. 25 Jan. 25 Jan. 27 Jan. 3 Febr. der, som kan hindre bans Bortreise; Og skal forbe meldte Beviser og Cautioner, forend de til Cancelliet indleveres, af Raadstue-Skriveren i Khavn paategnes, at bet saaledes har sin Rigtighed, og at Vedkommen des Caution er tilstrækkelig Sikkerhed for det meddelende Reise Pas. (See Pl. 20 Mart. 1772). I svrigt skal alle andre, være sig Geistlige, Civile eller Militaire, være forsynede med vedkommende Øvrig heds eller Chefs Paategning, at der ikke findes noget hinderligt, at jo det ansøgte Reise-Pas kan meddeles. Politie Pl. At Sr. 22 Oct. 1701. III Cap. 2 § om attesæde paa Værtshusene alvorligen skal overs holdes. Tillige advares enhver, under Straf efter be meldte Fr., at entholde sig fra al Skyden af Flinter eller Nøglebøsser, Kasten med Raqvetter og Sværmere, samt andet, hvoraf nogen Ulykke er at befrygte. p. 13. Politie Pl. Hvorved Hosbender og Mestere tilholdes at holde deres Børn, Tyende eg Læredrenge hiemme de 2de Geburts Dage den 28 og 29 Jan. P. 14. Politie: Pl. At ingen maae giore Illuminationer eller sætte Lys i Vinduerne paa disse 2de Geburts Dage. P. 15. Inqvisitions Commissionens Pl. At enhver, som indesidder med noget tilhørende de den 17 Jan, arre sterede Personer, skal inden 8 Dage indlevere samme til den paa Christiansborg anordnede Inquisitions-Commission. P. 15. Von. Wegen Anordnung zweyer Feuer Baacken bev Nachehoved, und eines Laternen. Seuers im Cros nenburger Schloß Thurm. (Cfr. Pl. 27 Aug. 1772). P. 18. Cons Confirm. p. Begr. Selsk.: Fall. Omsorg. (†) Confirmation paa Convention til Begra: 4 Febr. velse: Selskabet: Fælleds Omsorg, af 917ov. 1771. Finants-Colleg. 8vo. Politie Pl. (Kgl. Ordre til Politiemesteren 6 Febr.) 10 Febr. Hvorved Politiets Inqvisition i husene igien tillades. Og altsaa Pl. 3 Apr. 1771. 2 § (hver skal i sit Guus nyde fuld Frihed uden at forhindres af Politiet Dag eller Mat i deres particulaire Forretninger) ophæves; saa at med Politie Inquifitionen i Husene forholdes paa samme Maade, som tilladt var, for bemeldte Pl. udkom. Dena ne Inquisition paaagter fornemmelig: At Gellige-Dage ikke vanhelliges ved Sade paa Vertshuse eller ungdven digt Arbeide og Handel især under Guds Tienesten. At paa Skienkehusene inter forbudet Spil eller Natte Sæde gaaer i Svang, eller flere end de til Hunsholdningen fornødne Tieneste: Piger holdes. At løse og ledige Personer ej paa egen Haand henligge, med mindre de gotgiøre, hvoraf de ærligen ernære sig. At Taxterne efterleves, og Folk nyde ret Vægt og Maal samt forsvars lige Varer. At uberettigede ikke drive borgerlig Tæ ring eller Haandværk. Samt at intet keer mod de til Reenlighed og god Orden giorte Foranstaltninger. P. 16. Fr. Ang. et Geheime-State-Raads Ops 13 Febr. rettelse, med videre (*). Cancel. p. 20. Gr. Kongens Villie er, at alle Sager og Ansøgnin ger, hvorudi af Kongen resolveres, først skal noie overveies i det Collegio, hvor Sagen henhører, og derefter forestilles Kongen af, og i Overværelse af, saadanne Mænd, som Landets Love og Indretninger tilfulde ere bekiendte, og som kan give Kongen al fornøden Oplysning om Sagen. (*) ft. Canc. Be, 14, 15 eg 17 Apr. 1784. 1.) Dette Fr. om d. Geh. Stats Raad 1-4 §. 13 Febr. 20 Febr. 25 Febr. 1.) Dette Geheime:Stats Raad skal foruden H. K. H. Prints Frideric bestaae af følgende Lemmer: Geh. R. Grev Thott, Gen. Grev Rangau: Ascheberg, Geh. R. Schach Rathlou, Adm. Rømling, Gener. Eichsted og Grev Often, som ugentlig paa visse Dage skal forsamle sig hos.KongenSelv. Intet Lem af dette Stats Raad maae tillige være Præses for noget Collegis, Departementet for de udenlandske Sager alene undtagen. 2.) Alle, som have noget at søge eller ind- Berette, skal ikke directe vende sig til dette Stats:Raad, men til det Collegium, hvor Sagen henhører; da samme, efterat have overveier Sagen, og indhentet vedbørlig Oplysning, giør Sorestilling efter Sagens Beskaffenhed. Alle Ting (undtagen hvad som angaaer de tydske Provintser) skal søges, behandles, foredrages og udfærdiges i det danske Sprog. 3.) Alle Col legiernes Forestillinger skal i og igiennem Stats-Raa det foredrages Kongen, og Hans Resolution derpaa tages. Ligeledes skal der alle anbefalede Expeditioner af Kongen underskrives. 4.) Hvis Kongen der uden for meddeler og underskriver negen Resolution, skal den, som saadan Resolution i hænde haver (for at forebygge de Uordener og Misligheder, som ved Sa gernes Drift deraf let kunde flyde, naar vedkommende Collegium derom var uvidende), strax og førend han sig deraf i nogen Maade betiener, dermed melde sig ved det Collegium, hvor Tagen henhører, hvilket derpaa gior forestilling derem til formelig Erpeditions Erholdelse. Samme paa Tydsk. p. 23. Gen. Postamts Pl. At paa Post-Contoiret i Brevig skal Brevene, som sendes med Vestre:Posten, indleveres om Løverdag Efterm. og de med Østre Posten Mandag Eftermid. mellem Kl. 2 og 6. (See Pl. 20 Maj. 1785). P. 27. Pl. Pl. om Straf for Leiermaal. Pl. Hvorved Fr. 13 Jun. 1771 (ant. Bø: 27 Febr. ders og al anden Strass Eftergivelse for Leiermaal, med videre) igienkaldes og ophæves. Cancel. p. 28. Gr. Ved Fr. 13 Jun. 1771 bar Kongen henseet paa, at Forældre kunde desformedelst desto bedre sættes i Stand til at opfylde deres Pligter ved slige uden for Egteskab avlede Borns Opdragelse; men denne Fr. har tvertimod saadan Kongens Hensigt givet Anledning til mange forargelser, samt Erbarheds og gode Sæders Overtrædelser, ligesom og lovlige Egteskaber ved saas dan Misbrug forhindres. Bemeldte Fr. ophæves for Fremtiden, saa at der med bør forholdes efter Loven og de om slige Forseelfer forhen giorte Anordninger. Dog paa det de Borns Fødsel, som ere avlede uden for Egteskab, ikke skal være dem til hinder i deres lovlige Nærings Brug, skal det fremdeles derved forblive, at saadan deres Fødsel ingenlunde mane anfees, sem en Plet, eller dem i nogen Maade forekastes eller bebreides (*). Politie Pl. Ant. al ordens Afstraffelse 28 Febr. paa Gaderne ved Latte Tider i havn. p. 30. Da der findes Folt, som om Natte-Tider sværme omkring paa Gaderne og forstyrre den almindelige Nolighed, deels ved at buje og støie, deels ved at ringe og banke, saavel paa alle Dørre uden Forskiel, som især paa Skienkehusene, efterat de til anordnet Tid ere lufte, menende, at naar de kun ikke overfalde nogen eller der skeer Klammerie, kan ingen Tiltale til dem haves, men saadan Kaadhed strider med god skik og Orden; Saa advares hermed enhver, som om Tatten lader sig finde paa Gaden, at fortsætte sin Vei i Stilhed, uden paa for: (*) See Canc. Br. 11 Jul. 1772, 22 Mart. 1777 09 7 Maj. 1791. Pl. ang. Uorden p. Gaderne om natten. 28 Febr. foranførte eller anden Maade at giøre nogen Allarm. I vidrig Fald ere Vægterne beordrede, uden Persons Anseelse, at opbringe slige Folk til Raadhuus-Arresten, da de desuden med Mulkt eller Fængsel paa Vand og Brød efter Omstændighederne og Politiemesters Sigen de skal ansees. Er nogen ved sit Logemente eller andet Huus, hvor han har lovligt og nødvendigt Erende, nødt at banke længe og ofte, fordi ingen kommer at lukke op, og Vægterne ham for saadant tiltale, skal han med Beskedenhed tilkiendegive Vægteren sit Wrende; vil han der ikke, anholdes og ansees han paa foremmeldte Maade. Paa det ingen skal stole paa, at han med Penge kan kiøbe sig fra Vægterne, tilkiende gives hermed, at efter Fr. 26 Jul. 1683. 12 § have Vægterne Tilladelse at tage mod Drikke: Penge, naar de kun ej skaane den Skyldige, at han jo arresteres. 4 Mart. 6 Mart. 18 Mart. 20 Mart. Raadstue Pl. At Slagterne fritages indtil videre for at fælge Lamme Riød efter Taxten 6 Jul. 1771. (See Taxt 6 Jul. 1772). P. 233. Pl. Wodurch die Von. 21 und 28 Jun. 1771 wieder aufgehoben werden. p. 31. Raadstue Pl. At udenbyes Bagere maae ikke indføre deres Brod at sælge i havn. Hvorved bes kiendtgiøres: at det Anno 1769 vel er tilladt den ene Bager i Lyngbye at lade fine Evebakker og Kringler indføre i Khavn til hvem samme bestiller; men da Ba gerne besvære dem over, at endeel udenbyes Bagere lade indføre vedebrød, som ombæres og falholdes, forbydes fligt efter Bagernes Laugs Art. (23 Jun. 1683) 11 §, under Brodets Confiscation og Straf Iste Gang 8 Ndlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang efter Magistratens Kiendelse. p. 233. Cancellie P. At Reise: Passer, som paa nogen Tid efter Pl. 24 Jan. ere udstedte fra Cancelliet, stal her Pl. ang. Reise Passe i Khavn. herefter, som tilfern, udstedes af Ober Præsidenten 20 Mart. i Khavn. (See Pl. 10 Febr. 1789). P. 33. Nähere Von. Wesen verschiedener die Succeffion 26 Mart. in die Festegüter der Aemter und Landschaften des 5. Schleswig, samt was dem anhängig, betreffenden Puncte. P. 142. Politie Pl. At de, som have Privilegium 10 Apr. at handle med Urtekram og andre Varer, skal, ligesaavel som Laugenes Interessentere, entholde sig fra al Handel om Søn og hellige Dage, saafremt de ikke vil vente derfor efter Anordningerne at vorde anseete. (For at overholde Sabbats-Anordningerne, og at Lau genes Interessenter ikke skal præjudiceres). P. 34. Pl. Hvorved Tolden paa fremmed Allun, 13 Apr. som i Danmark og Norge indføres, forbøies til 4 Rdlr pr. Ed. Dog af romersk Allun svares alene efter Told- Ordonnancen. (Saasom paa Allun-Værket ved Christiania tilvirkes ligesaa god Allun, som den fremmede, romers undtagen). Commerce - Deputation. p. 35. Von. Wegen Rettung der durch plötzliche Un: 22 Apr. glücke Fälle dem Anschein nach Leblos gewordenen Per sonen, nebst kurzer Anzeige der Rettungs-Mittel. p. 36. Pl. Hvorved pl. 3 Sept. 1771 ang. Wedsættel: 23 Apr. sen af den hidtil vaabudne Told paa de i de Kgl. tydike Provindser fabriquerede Varer, som til Danmark og Norge indfores, vorder ophævet. Saa at dermed fors holdes, ligesom for bemeldte Pl udkom; saasom somme ej har haft den tilsigrede Nytte, men tvertimod er Lan det derved blevet opfyldt med fremmede Varer. P. 44. Samme paa Trdik. P. 46. 23 Apr. Pat. Wegen der den Unterthanen des H. Schles: 27 Apr. wig, Holstein und Pinneberg ertheilten Erlaubniß, den vermöge Pat. 2 Nov. 1771 aufbewahrten Magazins Rocken 552 Pat. weg. d. Magazin: Rocken. 27 Apr. Rocken bezahlen und zu ihrem eigenen Gebrauche vers wenden zu mögen. P. 48. 4 Maj. 12 Maj. Raadstue Pl. Hvorved Pl. 3 Apr. 1769 igienta ges og Indvaanerne advares, naar nogen flise eller Steen i Trottoiren er bleven Iss, strax at lade samme istandsætte ved Broe Inspecteuren, samt stedse at holde udløbs-Renderne fra husene bedækkede og i forsvarlig Stand; thi ellers keer det paa deres egning, og de desuden blive med Muikt anseete. (See Fr. 20 Aug. 1777). P. 234. Fr. Ang. Midler til at forekomme Faare- Sygens Udbredelse i Island (*). Finants. Colleg. P. 49. 1.) De syge Faar skal udryddes saavel der, hvor Sygdommen har brudt ind paa Grændserne, som der, hvor Plagen alt har været, paa saadanne Strækninger, som af Naturen ere aflukkede; paa det de friske Faar, som siden indføres, desbedre kan vogtes fra de Syge. 2.) Naar de befængie Faar saaledes det eene Aar ere udryddede paa nogle Strækninger, fortsættes samme 2aret efter paa de næstgrændsende, o. s. v., saa længe Fornødenhed det udfordrer. 3.) De gamle Saa 4.) Og nye rummeligere 5.) Friske Saar maae ikke tages ind 8.) Med denne Ud rehuse skal ødelægges. opbygges. igien, før Sommeren efter. rydning begyndes paa engang i Sønder, Nord: og Vester Delen af Landet, nemlig: i Rangervalle - Syssel og Svarfaderdalen i Badle Syffel, samt i de Præste gielde i Bardestrands og Strande- Sysseler, hvor Sygen sidst har begyndt, og som ligge næst ved de ubefængte. Samme (*) Endient denne Fr., da Faare Sygen nu er ophørt, for nærværende Tid ikke er i Udevelse, har jeg dog udmærket den, som qieldende; da jeg formoder, den vilde blive til Regel, om denne uheldige Sygdow igien fulde yttre sig. Fr. om Faare-Sygen i Island. Samme paa Islandsk. p. 56. 12 Maj. Aaben Kgl. Ordre til Admiralitets, og 20 Maj. Commissariats Collegium, for at befiendtgiores for Holmens faste Stok. Admir, og Commiss. Coll. p. 64. 3 Deres Ansøgning om at nyde deres Daglen maa nedlig, og deres Malt in Natura, samt Frihed til at forbrygge samme, kan ej tilstaaes dem, men dermed skal det fremdeles forblive ved de forhen giorte Anord ninger. Ingen mage oftere herom søge, og hvis nogen herudi lader sig bruge som Concipist, skal han straffes, som den, der overtræder Kongens herom giorte Anordninger og Befalinger. Ordre, ang. Seefolkenes uordentlige Sam- 9 Jun menløb. Geheime Stats-Rand. p. 67. Naar adskillige af Kongens Søesolt, være sig den faste Stof, Matroser eller andre, have noget at andra ge eller flage, skal de rette sig efter Krigs Artiklernes 16 §; eg følgelig ved 2de af dem paa de øvriges Vegne med al sommelig Wrbodighed frembringe deres Anliggende først for Compagnie: Chefen, som recom manderer samme til Holmens eller Divisions Chefen, hvilken igien befordrer den til Adm. og Commiss. Collegium hvorfra den Kongen skal forestilles. ægter Divisions: Holmens eller Compagnie Chefen at res commandere Ansøgningen, maae de anbringe deres Anliggende enten for Adm. og Commiss. Collegio eller for Kongen Selv; dog maac det ej skee af mere end 2 paa de svriges Vegne. Kommer flere end to, skal ei alene den, som fører Ordet, men endog saa mange, som overbevises at have været med i Sammenlobet, straffes efter 598 §, ligesom de der kræve boiere Besoldning eller raabe paa Betaling eller Afregning, eg fattes med 150 Slag, samt arbeide i Jern Livs Tid. Nægter nos V. Deel. 3 gen Ordre om Seefolkenes Sammenleb. 9 Jun. gen Chef at paategne og befordre nogen af de Kgl. Soes Folks Ansøgninger eller Klager, skal han derfor efter Sagens Beskaffenhed paa det skarpeste dømmes og ansees. Derimod skal enhver vogte sig for ubefsiet Klage og ugrundede Beskyldninger under Straf efter 602 § at kattes med 27 til 150 Slag, ja vel og efter Omstændighederne at arbeide i Jern. 2 Jul. 6 Jul. 16 Jul. Intimation für die Eingeseßene der Insel Arroe. (Cfr. Vdn. 26 Jan. 1770). P. 69. Raadstue-Pl. Ang. Taxt paa Lamme: Rigd for Slagterne. P. 235. Fr. Aul. en af Collegio Medico i Khavn forfattet og til Trykken befordret Pharmacopoea og Taxa (*) at tal indføres og følges i de Kgl. Niger og Lande. Cancel. p. 71. Gr. Paa det Undersaatterne i paakommende Svag heder kan vorde forsynede med tienlige og paalidelige Hielpe Midler, og samme overalt haves til Fals for en vedbørlig og efter Omstændighederne billig Priis; har Kongen befalet Collegium Medicum i havn, at forfatte, saavel en Pharmacopoea (hvorefter Simplicia, baade for de større og mindre Kiøbstæder, samt en overeensstemmende Præparation af de sammensatte Midler, kunde foreskrives), som og en Taxa (hvori, til alles Esterretning, Prisen, efter bestemt Maal og Vægt, ansættes med saadan Forskiel for de Kgl. danske og tydske Sta ter, som den udenrigs Medicament Handels Gang og Be: (*) Disse ere udgivne under Titel: Pharmacopoea danica, Regia auctoritate a Collegio medico havnienfi confcripta. Havn. 1772. 4to. Og Taxa f. pretium tam fimplicium qvam compofitorum juxta pharmacopoeam danicam 9: Medicinal Taxt, hvorefter Apothekerne i Danmark og Norge skal sælge de i Pharmacopoea danica forteg nede fimplicia eg compofita; efter Kgl. Betaling for fattet af det Kgl. Collegio medico i havn. Khavn 1772. 410. Fr. ant. en Pharmacopoea danica. Beskaffenhed medfører); Hvilke 2de Skrifter bemeldte 16 Jul. Collegium Medicum nu har udarbeidet og til Trykken befordret samt indstilt til Kgl. Approbation. Forbemeldte i dette ar trykte Pharmacopoea Danica og Taxa Medicamentorum approberes herved, hvorhos befales, at samme overalt i de Kgl. Niger og Lande skal indføres og følges, som en almindelig og censstemmig Regel og Nettesnor, hvorefter Medicamenter stal holdes, tillaves og sælges; hvorfore og Collegium Medicum, Facultas Medica, Provincial: og Stads- Physici, samt øvrige practiserende Doctores Medicine ten. al være pligtige i Almindelighed at paasee og især ved de aarlige Visitationer noie eftersee, at Apothekerne overalt ere forsynede og indrettede med fimplicibus og compofitis saaledes, som deri er forefat, samt og, at de sælges for den ansatte Priis, undtagen de, sem i Taxten med en Stierne ere betegnede, hvormed skal forholdes efter den Erindring, som foran er tilføiet Tarligemaade skal og alle Apothekere i de Kgl. Lande være forbundne herefter at indrette og forsyne deres Officiner med de i Pharmacopoea anførte fimplicia og compofita, deg have Apothekerne udenfor Hoved-Staden ikke nødig at holde de i Taxten med løbende eller cursio Skrift anførte Artikler, uden det særdeles bliver forlangt; Ligeledes bør de i Medicamentis compofitis neiagtig følge den i Pharmacopoea foreskrevne præparations-Maade, og endelig, i Henseende til Medicamenternes Salg, paa det nøieste efterleve den fo reskrevne og den ved nogle Varer aarlig sættende Taxt. Saafremt nogen befindes herimod at handle, skal de derfor paa lovlig Maade tiltales, og efter Forscelsens Beskaffenhed ansees enten med det dem forundte Pris vilegii Forbrydelse eller anden anseelig Penge-Mulkt. 3 2 De Declar. d. Vdn. 15 Mart. 1771. 16 Jul. 16 Jul. 16 Jul. 23 Jul. Declaration d. Von. 15 Mart. 1771. 3 und 6 § wegen der nach Zofe einzusendenden Memorialien und Suppliqven. (Cfr. I Jul. 1773). P.73. Samme Fr. P. 149. R. Kammer-Pl. (Resol. 9 Jul.) Ang. hvad de til Opmaalinger paa Landet i Dmt authoriserede Landmaalere tilkommer i Betaling af dem, som deres Tieneste behøve og forlange. (See Fr. 23 Apr. 1781. 27 §). P. 75. Octroj for det Kgl. danske Asiatiske Compagnie udi 20 Aar, fra 12 Apr. 1772 af. (Hvorved Octr. 12 Apr. 1732 fornyes. Cfr. Pl. 4 Dec. 1772. Forandret ved Fr. 3 Nov. 1777; oph. ved Octr. 21 Mart. 1792). P. 151. 3 Aug. (†) Convention for det Asiatiske nye Compagnie. (See Conv. 21 Nov. 1787). Khavn 8vo. 3 Aug. 17 Aug. 26 Aug. 27 Aug. 27 Aug. Raadstue Pl. At af Spe-Etatens Magasin skal 2000 or Rug til uformuende Indvaanere i havn sælges for 19 Me Tenden. p. 236. Raadstue-Pl. (Rescr. 13 Aug.) At Pl. 29 Apr. og 10 Oct. 1771 ang. Liigs Begravelse skal være ophævede, og dermed forholdes efter de derom forhen giorte Anordninger. p. 236. Raadstue-Pl. (eser. 20 Aug.) At Pl. 10 Apr. 1771, saavel i Henseende til de Reformeerte, som audre Fremmede, skal være ophævet. P. 237. Pl. At de efter Sr. 26 Dec. 1771 ved Nachehoved i Nærheden af Helsingser anlagte Blus-Syrer, samt det paa Cronborg Slots Taarn indrettede Lanterne Syr, d. 1 Dec. 1772 og indtil videre skel Tuf: Fes; saasom den paabudne Forhøielse i de sædvanlige Fyrpenge finder adskillige uforventete Vanskeligheder. P. 77. Samme paa Tydsk. (Cfr. 3 Febr. 1772). P. 78. P Pl. ang. saltet Kieds Indførsel. R. Kammer-Pl. (Resol. 27 Aug.) At den ved pl. 29 Aug. 16 Aug. og 16 Oct. 1771 tilladte Indførsel til Khavn af fremmed faltet Riod og Sleft, mod mellemrigs Told, maae til 1772 Aars Udgang prolongeres. p. 80. Pl. Hvorved den (ved Fr. 18 Maj. 1759), 7 Sept. for alle til 27orge erporterede danske Silke: Uldnes og Bomulds Varer, de norske Kiøbmænd udlovede Præmie 5 p. C. ligeledes bevilges for samme Slags Varer, som til Eilandene St. Croix, St. Thomas og St. Jan udføres. Commerce-Deputation. p. 81. Forhøier ved Resol. 22 Sept. 1774 09 25 Oct. 1775. See Pl. 1 Aug. 1776. Da Kongen (for end ydermere at befordre Afsæt ningen paa dansk Silke: Uldne og Bomulds-Varer, og give Kiøbmændene i Sine Konge Riger og Hertugdoms met Slesvig Opmuntring til at forsyne de Vestindiske Colonier, saavidt mueligt, med indenlandske Producter og Fabricatis) har ertenderet den, de norske Kiøbmænd enduu fremdeles ligesom hidindtil bevilgede, Præmie af 5 p. C. derhen, at samme Dræmie ligeledes for alle des lige til St. Croir, St. Thomas og St. Jan udfo rende Varer skal udbetales; Saa bliver i den Henseende regleret, ligesom allerede for Norge ved Pl. 12 Oct. 1759 er fastsat: at ingen saadan Exportations Præmie gotgieres, førend han beviser, at de af ham fiobte Varer til et af de Kgl. americanske Eilande, hvor Hen han samme har destineret, ere ankomne same beho rigen efterseete; Og paa det Kiøbmanden eller andre Vedkommende sig med saadant Beviis beqvemmelig kan forsyne og ellers vide, hvorledes han sig heri skal forhols de; Saa anordnes hermed, at enhver Sabrikant, som Silkes Uldne eller Bomulds-Varer til en Riobmand eller Commissionair, for at forsendes til Vestindien, solgt eg afhændet haver, skal samme Varer i Vare:Magas finet 33 Pl. ang. Præmie for Silke: c. Varer. 7 Sept. finet eller til Hallen indlevere, paa det de med behø rig Stempel fan vorde forsynede. Ved disse Barce skal Fabrikanten tillige lade følge en speciel Sortegnelse under hans Haand samt Dag og Dato, saaledes indrettet, at den indeholder Kiøbmandens eller Com missionairens Navn, samt det Eiland, hvorhen Varers ne skal sendes; og skal deri rigtig anføres enhver Sort og Stykke ved Navn, Couleur og Alenmaal, samt Pris ser og Beløbet i Penge. Hvorimod den Kiøbende eller Commissionairen 2de trykte Attester igien bekommer, som begge af 17agasinets Kræmmer, eller den, som dertil vorder udnævnt, skal være undertegnede, og derhos saavel Skipperens Navn og det Sted eller Eiland, hvorhen Varerne fores, som Varerne selv ved deres bes hørige Navn og Alenmaal. Af disse Attester leverer Kiøbmanden eller Commissionairen den ene paa Kiebens havns Toldbod. paa det Varerne paa Skipperens Told- Seddel kan anføres, og udførselen behørig attesteres; men den anden skal Skipperen medgives, og naar da Varerne til det bestemte Sted ere indførte, skal vedkommende Tolder og Told Controleur bemeldte At test, i Henseende til Varernes rigtige Indførsel, paategne, hvorefter den igien til General Vare Magasinet eller Hallen indsendes; naar det er skeet, og Va rernes virkelige Indførsel i de Kgl. americanske Eilande saaledes bevises, skal bemeldte Præmic af 5 p. C. paa foranførte Maade af her indkiøbte og forsendte Silkes Uldne: eg Bomulds-Varer til den Kiøbende rigtig vorde gotgiort og udbetalt. 8 Sept. R. Kammer Pl. (Sesol. 7'Sept.) At fremmed Rug, Byg og Havre maae til Khavn indtil bette Nars Udgang indføres imod Told af en Ed. Rug 2 Mk, Byg 24 Still. og Havre 15 Stiff. (See Pl. 10 Nov. 1772). P.83. Reade Pl. aug. de 2000 Tor Rug. Raadstue-Pl. At hvad, som ej er bortsolgt af de 9 Sept. 2000 Edr Rug, maae sælges til hvem samme forlanger, enten han er fattig eller ikke. p. 238. Gen. Post-Amts Pl. (Resol. 3 Sept.) Ang. 12 Sept. nærmere Bestemmelse i nogle Artikler af Sr. 17 Jun. 1771 om Brevporto Srihedens Indskrænkelse (til sammes desto noiere Efterlevelse). P. 84. 1.) J Steden for (efter Frs 4 og 9 §) alle Breve fra de Kgl. Befalingsmænd, Embedsmænd og Betiente, hvis Brevverling i Kgl. Tieneste maae gaae frie uden og med Attest, Fulde være paategnede af hvad Slags Indhold de vare, og denne Brevenes Indhold ligeledes i Attesterne være indført; skal saadanne Breve. Herefter alene paategnes: Sager Kongelig Tieneste an gaaende; og Attesterne fra de i 9§ benævnte Kgl. Embedsmænd og Betiente, uden hvilke ingen er tilladt at meddele Attest, ikkun i Almindelighed forsikkre: at Brevene alene angaae Hans Kgl. Majestats vir: Felige Tieneste, og ikke handle om nogen privat eller ufrie Sag. For hvilke Attesters og Paategnings Rigtighed Afsenderne altid skal være ansvarlige. Ligesom det efter 6 § er tilladt, at de Kgl. Departementers, Collegiers eg Commissioners Befalinger til Beretningers Indsendelse gaae portofrie; Saaledes maae og alle, i 5 § ommeldte, i private Sager af Negierin gerne, Under Retterne og Embedsmænd fra de Kgl. Departementer, Collegier og Commissioner askede eller dertil indsendte Betænkninger, herefter nyde frie Be fordring. 2.) 3.) Paa det Postmesternes Qvartal- Extracter i rette Tid kan blive indsendte, skal de Kgl. Regieringer, Collegier, Under-Retter og Embedsmænd (med hvilke det efter 7 § er Postmesterne i Provindserne tilladt at holde Qvartals Regning over Postpenge, som hos andre skal indkræves, for Resolutioner og al an 34 den Pl. om Brevporto - Friheden 3-5 §. 12 Sept. den ufrie Brevverling i Embeds: Sager), dersom slige Postpenge ikke i Mindelighed kan bekommes, fordre samme af Vedkommende, ved de til andre Kgl. Jntraders Inddrivelse foreskrevne Midler; og naar Post- Pengene paa saadan Maade ikke kan indkomme, en ten formedelst de Paagieldendes Uformuenbed, eller og fordi de opholde sig under en anden Jurisdiction, maae det derved forblive, imod at de, som egningen er holde med, herom ved hvert Qvartals Udgang give Postmes steren en udførlig Attest, saavel over Personerne, som Aarsagen, hvorfor Postpengene hos dem ikke have været at bekomme. 4.) Da det ikke ce at formode, at de i 9 § benævnte Kgl. Embedsmænd og Betiente, hvilke det alene er tilladt at give Attest, saadan Frihed skulle misbruge og meddele falske Attester; maae det være disse Kgl. Embedsmænd og Betiente i Almindelighed tilladt, at skrive frit i Embeds Sager, endog med pris vate Personer, imod de i denne Pl. 1 § foreskrevne Attester. 5.) Og som foranførte Poster, til Forret ningernes desbedre og hurtigere Befordring, saavelsom de Kgl. Embedsmænds og Betientes Lettelse i sammes Udovning, saa ledes ere blevne approberede; Saa er Frs 16 § derhos end ydermere igientaget: At for hvert Brev, private Sager angaaende, som imod bemeldte Srs og denne Pl. Bydende enten ufrankeret, eller med en urigtig Attest forsynet afgaacr, skal afsenderen bes tale i Straf Bøder 1ste Gang 10 Rdir, 2den Gang 30 Rdlr, og 3die Gang 50 Rdlr, og naar han deri fremturer, bliver han suspenderet og affat fra sit Ems bede. 12 Sept. 21 Sept. Samme paa Tydsk. p. 87. Raadstue Pl. (Rescr. 17 Sept.) hverved Slytte- Dagen sermedelst Jedernes Lavsals-Fest for i Aar udsættes fra den 16 til den 21 Oct. p. 238. Fr. Fr. om Korn-Skatten i Danmark. Fr. Om Korn-Skatten i Danmark f. 1773. P.90. 24 Sept. Von. Wegen Einführung und Beobachtung der 1 Oct. angefügten, von dem Collegio Medico zu Kopenhagen abgefaßten Apotheker Tape, wie auch einer von dies sem Collegio verfaßten Pharmacopoeæ, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona und Rankau. P. 174. Pl. At ingen Hingst r, este, hopper eller Sol, 2 Oct. store eller smaa, mane af Norge udføres under Confifcation til Kongens Fiscum og til den dem antreffer. (See Pl. 11 Jan. 1782 og 20 Aug. 1788). P. 100. R. Kammer-Pl. (Resol. 1 Oct.) At fremmed ve: 6 Oct. de mane mod 3 Mts Told for hver Tønde til Khavn indføres indtil 1772 Aars Udgang. (See Pl. 10 Nov. 1772). p. 101. R. Kammer-Pl. (Resol. 1 Oct.) Ang. Forbud paa 7 Oct. saltet og røget Orekiød, samt Flesk og levende Sviin, Smør og Talgs Udførsel af Danmark til fremmede Steder indtil videre. (Ophævet ved Pl. 26 Maj. 1773). P. 102. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 7 Ost. 1 Oct.) At de om Søn: og Zellige Dage igiennem Khavns Porte gaaende personer maae, indtil videre, være frie for at betale Passage Penge; men derimod tal Fiørende og ridende betale samme, ligesom i forrige Tider. (Cfr. Pl. 8 Maj. 1771). P. 239. Pat. Nach welchem in Schleswig, Holstein und 9 Oct. Pinneberg für 1773 das Zen und Stroh bezahler, der Rocken und Habern aber in Natura geliefert werden foll. p. 103. Fr. At uberedte Lamme: Skind maae af 15 Oct. Danmark udføres imod en vis Forhsielses Told (*). R Kammer, p. 105. 35 (*) Cfr. R. Br. 25 Sept. 1773. Da Fr. ang. Lamme: Ekinds Udførsel. 15 O. 22 Oct. 10 Nov. 12 Nov. Da det, i Henseende til Forbudet paa Skinds 11dførsel af Danmark 20 Aug, 1734, er ved Sr. 8 Oct. 1734 bleven tilladt, at naar Feldberederne ikke vilde modtage Skindene efter den derpaa sættende billige Taxt, maatte de Skind, sem Feldberederne refuserte, af Lan det udføres; og der siden ofte ere indløbne Rlagemaale fra de Haandværker, som sig af Lamme Sfind i Sær deleshed til deres Næring maae betiene, at de ej kan undgaae at modtage af Slagterne, for den fastsatte Taxt eller trufne Forening, alle de Lamme Skind, sem ved deres Slagterie hele Aaret igiennem falde, uden nogle deraf at forskyde, hvorover de Tid efter anden tillige have giort Ansøgning, om at maatte udføre de Skind, som de ikke enten kunde bruge eller imodtage; Saa bliver Fr. 8 Oct. 1734 derhen, saavidt Lamme= Skind angaaer, forandret: At det herefter maae være tilladt uberedte Lamme Skind af Danmark at uds føre, imod efterskrevne Sorhoielfes Told, nemlig: af Klippinger 20 f., Knellinger 30 Sf. og Uldfind 60 Sf. pr. Degger. Dog mane udførselen alene skee af Kiøb- og Handelsmænd, og aldeles være alle andre forbuden, samme at udføre. I øvrigt skal det ved Fr. 8 Oct. 1734 i alle Maader have sit Forblivende. Høieste-Nets Patent for 1773. p. 107. N. Kammer Pl. (Resol. 9 Nov.) At fremmed Hvede, Rug, Byg og Havre maae overalt i Dmark indføres indtil Aug. Udgang 1773, imod Told af Td. Hvede 32 Sf., Rug 24 Sf., Brg 20 Sf. og Havre 15 Sk. (Cfr. Pl. 8 Sept. og 6 Oct. 1772). P. 116. Fr. At det i Henseende til Renters Sva relse af de Penge, som herefter i Danmark og torge udsættes, i alle Maader skal have sit Forblivende ved Sr. 13 Febr. 1767 (om Renternes Nedsættelse til 4 p. C.; Fr. ang. Kenters Nedsættelse. C.; Saasom den ved Fr. 23 Jan. 1771 tilladte Ren: 12 Nov. ternes Forhøielse er til Tab for Undersaatterne i Almindelighed, giør deres Læringsveie besværlige, hin drer Handelens Flor og udvidelse, samt Fabriqvers og Manufacturers Drift og Fortsætteffe). Cancel. P. 117. Fr. Ang. Forandring med Extra-Skatten 14 Nov. i torge. (Formedelst den særdeles Vanheld, som Norge har haft i nogle Aar efter hinanden, men især i dette sidste Aar ved Misvært paa Kornet, Fiskeriets Mislingelse og Korn-Varernes Dyrhed). Finants-Colleg. p. 119. 1.) Extra Skatten skal overalt i Norge aldeles ophøre fra denne Frs Publications Dato; ligeledes stal Restancerne deraf bortfalde. Men Rang-Skatten skal svares af alle, som have Nang, efter Sr. 7 Febr. 1764. 7 §; ligeledes skal det ved Sr. 12 Jun. 1770 have fir Forblivende. 2.) Denne ophævede Kops Skat skal forandres til en frivillig Afgift i 6 Aar fra 1 Jan. 1773 af. I hvilken Tid alle de, som ere Hoved. for en Familie, saa og ledige Personer, som dertil er agtes formuende, aarlig skal fremkaldes paa Landet ved Amtmændene tilligemed Sorenskriverne og Fogderne samt Præsterne, hver i sit Sogn, og i Kiobstæderne ved Stiftamtmændene tilligemed Magistraterne eller Byefogderne og Præsterne, for at antage enhvers Ers flæring, om og hvad de samme Aar frivillig vil erlægge. Enhvers Svar og Tilbud anføres i ade Registere, hvoraf det ene under Commissariernes Hænder aarlig inden Aprils Udgang sendes til Kongen; det andet for- Bliver hos Stiftamtmanden eller Amtmanden. 3.) Denne Afgift betales i Kiøbstæderne i 4 Terminer, nemlig sidst i Mart., Jun., Sept. og Dec., eg paa Landet til Vaar- og Efterhøst-Tingene. 4.) Med Op: Fr. ang. Ertra Skatten i Norge 4 §. 14 Nov. Oppebørselen og den Rigtighed, som derfor bør aflægges med videre dertil henhørende, retter Vedkommende sig efter derom fra det norske Rammer søiende Anstalt. 19 Nov. 19 Nov. 20 Nov. 20 Nov. 30 Nov. 4 Dec. 5 Dec. Finants-Collegii Pl. Ang. en Præmies Udlovelse af 2 Mk for hver Td. Havre, som fra inden- eller udenrigs Steder med indenlandske eller fremmede Skibe til nogen norsk Havn (især til Trondhiem, Brevig, Christiansand og Stavanger) inden Jan. Udgang 1773 indføres og der til Forblivende loffes, samt en Præmie af 24 Sf. for her Td. Havre, som fra ult. Jan. til Maj. Udgang 1773 saaledes til Norge indføres og losses p. 122. Samme paa Tydsk. p. 123. Pl. At ingen efte, Hingster eller Vallakker, Hopper eller Sel, af hvad Alder og Størrelse, de være maatte, maae af Danmark til Sees til fremmede Steder udføres under Confiscation til Kongens Fiscum og til Angiveren. (See Pl. 1 Oct. 1788). p. 125. Samme paa Tydsk for Slesvig. p. 126. Raadstue-Pl. (Resol. 19 Nov.) Hvorved Pl. 5 og 6 Dec. 1771, ang. Forhøielse paa Øllet, paa et Aar fra 6 Dec. af prolongeres. p. 240. Pl. Hvorved adskilligt bekiendtgiøres af det Asiatiske Compagnies Octroj 23 Jul. 1772; nemlig fam mes 4, 9, 10, 12, 13, 14 og 15 §, som angaae den particulaire Handels Frihed. P. 127. Finants Collegii Pl. (Resol. 4 Dec.) Om Præ miers Udlovelse paa Rug, Byg og Jord: Æblers Indførsel til 27orge (især til Christiansand og Mandal). Hvorved de ved pl. 19 17ov. udlovede Premier for Havres Indførsel extenderes til Rug og Byg. Ligele bes bevilges en Præmie af 1 Mk for hver To. Jord: Ebler, Pl. om Præm. f. Rugs c. Indf. til Nge. 2bler, som til Jan. Udgang, og 8 Sf. for hver Ed., 5 Dec. som derefter til Maj. Udgang indføres. p. 136. Samme paa Tydsk. p. 138. 5 Dec. R. Kammer-Pl. (Resol. 3 Dec.) At fremmed Talg 5 Dec, maae til Apr. Udgang 1773, imod Mellemrige-Told, til Khavn indføres. F. 139. R. Kammer Pl. (Resol. 3 Dec.) At fremmede 8 Dec. Fedevarer (Smør, Kiod, Talg, Flesk og Ost) maae til Norge indtil 1773 Aars Udgang indføres mod Udenrigs-Told. p. 140. Cancellie: Pl. At, saasom Vesten i Rusland og Polen samt omliggende Egne ganske er ophørt, skal de i Danmark og Norge forhen foiede Qvarana taine Anstalter for de fra samme Lande kommende Skibe, Varer og Passagerer være ophævede (cfr. Fr. 13 Jun., Anordn. 28 Oct. og Qvarant. Regl. 19 Dec. 1771); dog at derfra, saalænge Krigen i Tyrkiet varer, skal medbringes Sundheds-Passer, hvilke, for ej at opholde Skipperne, maae fremvises paa Told-Kammerne, og, om noget mistænkeligt ved Passerne var at formærke, funde derom nærmere confereres med de anordnede Qvarantaine Commissioner eller andre Kgl. Betiente, paa det de tienlige Anstalter, saasnart de maatte udfordres, strap igien kunde vorde føiede (cfr. Pl. 2 Mart. 1781); men i Henseende til de directe fra Barbariet, Archipelago, Levante og Tyrkiet ankommende Skibe, skal det have sit Forblivende ved de giorte Anordninger. (See Pl. 17Jul.1782). P. 141. 24 Dee. Raadstue Pl. Taxt for Spakhskerne i Khavn. 28 Dec. (See Taxt 21 Dec. 1773). P. 241. Pl. Hvorved Pl. 19 Oct. 1765. 4§ ang. Sneens 28 Dec. Udkastelse paa Gaden igientages. P. 243. P. Pl. om Frideriks Hospital. 2 Jan. Pl. (udstedt af Frid. Hospitals Direction, i Følge Kgl. 6 Jan. 9 Jan, Befal. 10 Dec. 1772) At Frideriks Hospitals Indretning igien skal være paa samme Fod, som Fund. 6 Aug. 1756 med derhen hørende Anordninger fore Skriver, ligesom det var for Forandringen dermed i Aaret 1771 blev foretagen. I Særdeleshed fal, efter Fundarsens 3 §, de fattige og syge af Borgerskabet have nærmest Adgang til Hielp og Lægedom i Hospita let; og skal det aldeles være formeent at indtage dem, sem ere befængte med veneriske Sygdomme. Da Kongen har anordnet, at af dem, der betale, maae efter Directionens Skionnende indtages saa mange, som Nummet tillader, saa kan ikke alene Tienere og Do mestiquer, efter Fundatsens 4 §, men endeg andre uden Forskiel antages, imod at betale for ordinair Forflegning 1 Mk, og for beste 2 Mk daglig. (See Pl. 27 Sept. 1783). P. 17. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistr. 31 Dec. 1772) Ani. den almindelige Sikkerheds og Roligheds Vedligeholdelse i Khavn. Hvorved igientages hvad i saa Maade forhen er anordnet, og indskierpes Almuen og andre Vedkommende, alt under Tiltale og Straf efter de udgangne Anordninger. Og skal Politie: Betienterne igien hos sig bære den til politie: Tegn forhen indførte Justits-gaand; paa det Vedkommende, naar samme ved deres Forretning fremvises, kant vide derfor at have den tilbørlige Agt og Wrbodighed. p. 214. R. Kammer Pl. (Resol. 4 Jan.) At Cons sumtionen af Rom, sem fra de Kgl. vestindiske Eilande til 27orge indføres og forbruges, nedsættes fra 6 Sf. til 2 f. for Potten, indtil 1774 Aars Udgang (*). (Formedelst de dure Kornpriser, og for at forekomme Kornets Forbrugeise til Brændevinebrænden). P. 5. Fr. (*) Forlænget indtil videre ved Resol. 28 Nov. 1774. Fr. ant. Nente Kammeret c. 1-5 §. Fr. Anl. at Rente Kammeret al igien 21 Jan. sættes paa dets forrige Fod, med videre. Cancel. p. 3. Nøiere bestemt ved Fr. 20 Oct. 1773; cfr. Pl. I Maj. 1781 og 18 Jun. 1784. De Kgl. Finantser, Cameral og Commerce Be senet skal herefter bestyres ved: 1.) Et Finants Colle gium, hvorunder henlægges alle Penge: Banqve Mynt= og Cours Sager. (See Pl. 18 Jun. 1784). 2.) Et Rente Rammer, som igien skal sættes paa dets forrige Fod, saaledes, at det skal have de samme Forretninger som det fra Anno 1760 til 1770 har haft; dog med den Forskiel, at det almindelige Landvæsen kal lægges derunder (*), og Bergverks-Sagerne tages derfra. Altsaa ophæves de den 6 Jun. 1771 oprettede 3 Kamre. 3.) Er Vestindisk og Guineisk Rentes samt General Told Rammer, hvorunder høre de ved Sr. om bemeldte Kammer Jan. 1760 bestemte For retninger. (See Pl. 1 Maj. 1781).. 4.) Et Deco nomie: og Commerce-Collegium, hvorunder skal hen lægges alle Commerce: Fabriqve- og Fiskerie: Sager samt hvad der angaaer de til dette Collegium hørende Lange og hele Brand Assurance: Vasenet i de Kgl. Lande, og der bestyres paa samme Maade, som før (**). 5.) Et Bergværks Directorium, som bestyrer alle Berg værks og didhen hørende Sager, samt Saltværfs-Vxsenet (†). Denne ved bemeldte Collegier giorte Juds retning tager strax sin Begyndelse, og bliver herved til samtlige Vedkommendes Efterretning befiendtgiort, paa det de kan vide at henvende sig til ethvert Collegium med de dertil henhørende Sager. Von. (*) Cfr. Rescr. 15 Apr. 1773. (**) Cfr. Rescr. cm de ostindiske Etabliff. 8 Oct. 1777. (†) Bed Resol. 8 Jan. 1791 er Bergværks Directorium ophævet og de samme tillagte Forretninger for Frem tiden henlagte under Rente Kammeret. dn. weg. d. Finanz- zc. Geschäfte. 25 Jan. 25 Jan. 28 Jan. Von. Von welcheni Collegiis !die Sinang: Rams mer: und Commerz-Geschäfte nach diesem zu beobachten seyn. p. 6. Pl. Wodurch einige Puncte aus der Octroj für die Asiatische Compagnie bekannt gemacht werden. P. 9. Raadstue Pl. Aul. de med Skab befængte Beste i havn (*). P. 215. Da mange Heste i Khavn ere befængte med tab, af hvilke og allerede endeel ere leverede til Natmesteren; Saa, for at forekomme, at ikke de øvrige Heste skal blive befængte, advares alle herved, at saasnart de have nogen med Skab anfængt eft, de da uden Ophold her paa Raadstue Skriver: Stuen anmelde samme, at det fornødne, efter de befindende Omstændigheder, fan vorde fotanstaltet. Skulde nogen det fortie, og saadant ellers erfares, kan den Skyldige vente sig ders for arbitrairement at vorde anseet; Og skulde nogen angive en saadan syg uanmeldt Hest, og det ved Efterson befandtes at være Sandhed, skal ham vorde skien fet 2 til 4 Rdlr, og hans Navn, om han det forlanger, forties; Ligesom og alle Huus - Eiere, der have bortleiet deres Stalderumme, herved advares, at have noie Tilsyn med, at ingen friske este indsættes, hvor saadanne befængte have staaet, førend Stalden paa det. allernsieste er renset, og de det paa Raadstue-friver- Stuen have anmeldt, at den først kan vorde eftersect, om det sig og saaledes forholder, saafremt de ikke for Overhørighed vil ansees og være ansvarlige til den Skade, deraf kunde flyde. 18 Febr. (†) Kgl. approberet Plan til et Participantskab i Bas roniet zoegholm. (See Plan til Liv - Rente - Selskab 27 Mart. 1775). Khavn 8vo. (*) Approberet ved Rescr. 1 Apr. 1773. Kgl. Declaration für Satrupholm. Kgl. Declaration und Versicherung für die zu dem 22 Febr. vormahligen Gute Satrupholm gehörig gewesene alte Unterthanen an Hufenern, Kähtnern und Insten, imgleichen für die Kähtener und Inften auf den Hof-Feldern. p. 18. Von. Wegen Einschränkung des Beyspruchs: 7 Apr. Rechts in den Städten, Aemtern und Landschaften des . Schleswig. p. 171. Cancellie Pl. (Resol. 15 Apr.) Anl. de til 17 Apr. Betleres Paagribelfe i Khavn foiede Anstalter. p. 25. Nøiere bestemt ved Fr. 26 Febr. 1777 og Justr. 31 Jul. 1789. For at hæmme det i Kiøbenhavn (uagtet alle de til at forsyne de rette Nodlidende med Underholdning og andre Trængende med Arbeide føiede Anstalter) nu paa nogen Zid overhaandtagende Betlerie og Lediggang, skal der af Directionen for den almindelige Pleie: Anstalt antages de fornødne Betiente til Betlercs Paas gribelfe, ligesom forben; og skal disse Vetiente derhos (vaa det al orden kan forekommes, i Fald nogen af den gemene Pobel søger at hindre Betlernes Paagri belse og Opbringelse) af Politiet, som til den Ende flittig skal patrouillere paa Gaderne, kommes til hielp, og formedelst sammes Embeds Myndighed handthæves, saa ofte enten den Paagrebne eller andre Uvedkommen de sætte sia derimod; Ligesom og Vagterne blive beor drede, at komme Politiet til Hielp, om der skulde fornodiges til at hindre Overlast; i hvilket foranførte Tils fælde af Imodsættelse, saavel den opbragte, sem de Øvrige Skyldige skal fores til Politie. Rammeret for der at examineres, samt, efter Befindende, af Politie: Mesteren dommes til 1 a 2 eller flere Maaneders Arbeide i Rasp eller Tugt Huset; en de derimod, som uden nogen Modstand eller Sindring blive opbragte, V. Deel. 20 a skal Pl. ant. Betleres Paagribelse i Khavn. 17 Apr. skal af nogle af Pleie Directionen dertil forordnede examineres, og derefter afleveres hver til sit Sted, hvors om Vedkommende er tillagt Kgl. Befaling, for derom at foie den fornødne Anstalt. (Cfr Fr. 9 Mart. 1792. IV Cap.). 20 Apr. 21 Apr. 26 Apr. Gen. Told Kammer:Pl. Hvorved den 6 og 13 Post af de med Kgl. Approbation fluttede Contracter ang. Toldens og Consumtionens forpagtning i 2ggershuus Christiansands og Trondhiems Stifter til Efterretning for de Handlende bekiendtgiøres. (See Pl. 20 Dec. 1779). P.26. Pat. Wegen genauerer Bestimmung des x1 § der nåhern Einkoppelungs: Von. 26 Jan. 1770. P. 30. Pl. Hvorved Fr. 3 Mart. (*) 1749 ang. de udenlandske Consulers Forretninger fornyes, og især dens 10 § nærmere bestemmes. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 31. Gr. Saasom adskillige af Kongens Riger og Lande i fremmede Havne ankommende Skippere, hvor Con suler til Handelens og Skibsfartens Befordring ere an ordnede, paa en ulovlig Maade efterlade det, som for god Ordens Skyld og i Følge Hensigten ved disse Cone sulers Bestikkelse er foreskrevet i bemeldte Srs 10 §; faa bliver ej alene samme Fr. i alle dens Punkter og Clausuler fornyet og stadfæstet, men endog i Besynders lighed dens ro§ paa følgende Maade nærmere bestemt : Alle fra Kongens Riger og Lande til udenlandske Steder ankommende Skippere skal, under 50 Rdirs Boder til Gen. Land Dec. og Commerce Collegii Fattines Bosse, sig inden 24 Timer efter deres Ankomst hos den Kgl. Consul anmelde, og ham deres Passer, Stibe: (*) Placaten selv staaer 10 Febr., som er den tydske Frs Datum. Pl. ang. Consulerne. Skibs-Ruller og øvrige offentlige Documenter forevise(*). 26 Apr. Consulen skal derpaa Skipperens Passer under sin Haand attestere og samme i Consulat Protocollen inddrage, samt derhos anføre det tyrkiske Søe: Passes Nummer og Darum, hvilket i Særdeleshed forordnes dem til Nyt te, som fare med tyrkiske Soe Passer. Fremdeles sal enhver ankommende Skipper ved denne Anmeldelse tros lig indberette Consulen fin giorte Reise, hvorfra han kommer, hvad hans Ladning er, og om Ladningen er bestemt til samme steds at losses, eller til noget andet Sted et henføres. Derimod er Consulen forbunden, enhver Skipper, af en til den Ende skriftlig forfat tet zote, til hans Advarsel og Underretning at lade forelæse og tydeligen forklare alle Anordninger og Sædvaner der paa Stedet, som kan være Sfipperen vedkom mende, i Besynderlighed hvad for Varer, der ikke ere tilladte at indføres, og overhovedet alt, hvad Skippe ren kan være nyttigt og tienligt at vide. Jligemaade stal Skipperen, forend hans Alfreise, og saasnart han er clareret, atter melde sig hos Consulen, og meddele ham en fuldstændig Efterretning om den Ladning, hvormed han agter at bortgane, Seiseus videre Fortsættelse, og hvad for Efterretninger Consulen ellers er beordret at forlange; Hvorpaa Consulen skal meddele ham, uden at æske videre Betaling, cud de anordnede Consulat Penge, et Beviis, at Skipperen alt dette paa foreskrevne Maade har opfyldt. I samme Certificat anføres og, hvad Dag Skipperen ankom, og hvad Dag han er bleven clareret, tilligemed den ind og udferte Ladning, samt hvorhen den sidste er bestemt, og endelig hvad Han har erlagt i Consulat Penge (**). I øvrigt er og Consulen forbunden, saa ofte Stipperen det forlan 2 a 2 (*) See Oec. Coll. Br. 16 Oct. 1779. (**) See Oec. Coll. Br. 9 Jan. 1778. ger, Pl. ang. Consulerne. 26 Apr. ger, de af Skipperen i den Havn, hvor han sig ophole der, sluttede Fragt Contracter eller andre udstedte Acter til desmere Troværdighed gratis at attestere. For disse og alle andre Consulerne, i Følge Fr. 3 Mart. 1749 og i Kraft af den dem meddeelte specielle Jnstruc tion, mod Nationens Soefarende og Handlende paaliggende Tienester maae de ef nogen videre Betaling for dre eller oppebære, uden følgende Consulat : Penge: Af de fra Danmark og Fyrstendommene kommende Ski be for hver i Maale Brevene eller de i den Sted fores visende Øvrigheds Attester benævnte Commerce = Last 8 f. Dans. Ligeledes af de fra Norge kommende Skibe, saafremt Commerce-Læsternes Tal i Maale-Bres vene er anfort, af hver Commerce-Last 8 St. Dansk. Men naar, i de af norske Skippere foreviste Maalebreve, Com merce-Lasternes Tal ej udtrykkelig er meldt, men i disse Breve alene tales om Træ- eller Jern-Laster, eller blot Læ fter, erlægges Deel mindre, nemlig af hver Last 5 Sf. De nu værende Consuler i Livorno, Marseille og Bour deaur ere af særdeles Grunde, dog kun for den Tid de ere i Tienesten, bevilgede dobbelte Consulat Penge. Men ingen anden Consul skal være befoiet, under Konz gens Naades Forliis og vilkaarlig Straf, meer end de oven specificerte Laste Penge for sig og fin Vice Con ful, eller Fuldmægtig, eller i Magler Løn, at fordre eller ved sine Vice Consuler at fordre lade. Naar en Skipper i den Havn, hvor han indleber, udloffer og tillige igien indtager nye Ladning, blive Consulat Pengene dog fun enkelt erlagte, eg naar han hverken udloffer eller indtager nye ladning, betaler han slet ingen Consulat Penge. Ligesom Consulen for disse Consulat Penge er pligtig at vise kipperen alle i Cons sulat Begivenheder behørige Tienester uden videre Be taling eller Gorgisrelse; saa forstaaer det sig selv, at naar Pl. ang. Consulerne. naar Skipperen i blotte Handels-Begivenheder vil be: 26 Apr, tiene sig af ham uden for Consulat Embedet, da er Consulen at ansee, som en anden Kiobmand, Commiss fionair &c., og i saa Fald er han aldeles berettiget til at tage den sædvanlige Provision. Dog beholder en- Hver Handlende og Slipper, i Følge bemeldte Srs 2 og 3 §, fuldkommen Frihed, allevegne efter eget Gotbefindende at betiene sig af en factor og Commissionair; og uden Vedkommendes udtrykkelige Forlangende, maae ingen Consul befatte, sig med Varers Kieb eller Salg, Skibs-Clareringer eller deslige, og allermindst heri paas tvinge de Seefarende sin Tieneste. Endelig bør og enhver Consul have Indseende med de af ham i de fra liggende Havne i hans Consul-District beskikkede Vice: Consuler, at samme holde sig disse Anordninger noie efterrettelig, efterdi han skal indestane for fine Fulda mægtigers Opførsel. Samme paa Tydsk. p. 36. 26 Apr. Pl. Hvorved Told-Frs xx Cap. 1 og 2 Art., 10 Maj. for saavidt Qvægs Confiscation angaaer, nærmere bestemmes. Gen. Told-Kammer. p. 41. Gr. Den ved Told-fr. 26 Lov. 1768 i Almindelighed fastsatte Tid af 4 Uger, inden hvilken vedkommende Eiere af de til Confiscation anholdte Varer lovlig skal paatale Anholdelsen, passer sig ikke til de Confifcationer, som givres paa Qvæg, siden, ved at bevare og underholde saadant Qvæg i 4 Uger, samme fortærer sig selv, saa intet af Værdien bliver tilovers til de medgaaende Omkostningers Betaling, eller for den, som Qvæget har anholdt. Alt Slags levende Ovæg, som anholdes paa Landet og i Told Districterne i Danmark, Colding og Ribe, hvor herom findes specielle Anordninger, und tagen (See Fr. 18 Apr. 1792. 18 §, cfr. Fr. 4 Nov. 2 a 3 1776. Pl. ang. Qvægs Confiscation. 10 Maj. 1776. I. 13 §), enten fordi med samme er beganet Told= 26 Maj. 17 Jun. svig, eller og, at dermed ikke følge de anordnede Sunds Heds Attester, skal herefter strax henbringes til næste og vedkommende Toldsted, hvor Tolderen skal samme Qvæg, naar det ellers befindes sundt og ej befængt med Sygdom (thi i andet Tilfælde forholdes dermed efter de em Qvægfygen udgangne Anordninger), ved offent lig Auction strap lade bortsælge, samt de derfor indkomne Penge paa Toldboden deponere, for at oppebie om vedkommende Eier inden den i Told Fr. fore- Frevne Tid af 4 Uger lovlig vil paatale Anholdelsen, da Sagen ved endelig Dom, ligesom med andre Told fvig Sager forholdes, bliver at afgiere; men hvis det ikke steer, da skal med Confiscationen efter Told - Fr. uden videre Ophold forfares. Gen. Told-Kammer-Pl. (Resol. 24 Maj.) Hvor red Fr. 5 70v. 1770 imed Kornvarere Udførsel af Danmark og Norge, for saavidt Danmark angaaer, og Forbud 7 Oct. 1772 imod Fedevarers Udførsel af Danmark, igien ophæves. P. 43. Fr. Hvorved den forhen ved Fr. 14 Maj. 1768 udskrevne, og under 30 270v. 1770 ophævede, p. C. af det contribuable Hartkorus Værdie, saa og af Lapitaler i huse og andre visse Eiendomme i Danmark, igien paabydes. (Paa det Statens Udgifter ikke skal overstige Indtægterne, og at den til Gieldens Afbetaling endnu nødvendige Extra Skat med større Lighed efter Undersaatternes forskiellige Vilkaar kan udredes, og desto snarere ophøre). R. Kammer. p. 44. Cfr. Pl. 20 Dec. 1773. Fr. f. Vestindien 13 Apr. 1779 og f. Norge 31 Maj. 1781 (*). Den ved Fr. 14 Maj. 1768 udskrevne, men under 30 70v. 1770 ophævede, p. C. af det contribuable Hart: (*) Cam: . Br. 2 Oct. 1773. Fr. om p. C. Afgiften 1-2 §. Hartkorns Værdie, samt af Capitaler i huse og andre 17 Jun. visse Eiendomme, sættes i sin fulde Braft og Virk ning; til hvilken Ende fra 1 Oct. 1773 og fremdeles, indtil anderledes tilsiges, fal, saavel af contribuabelt Hartkorns Værdie, efter derpaa ved bemeldte Fr. i dette Tilfælde satte Taxt, som af de paa Huse og Eiendomme i Kiøbstæderne, saavelsom og paa saadanne faste Eiendomme paa Lander, hvortil ikke ligger over 20 Tor matriculeret Hartkorn, udlaante Capitaler overalt i Dans mark, Bornholm undtagen, aarlig svares p. C., men af Bornholm ikkun, som forhen og efter Sr. 24 Sept. 1770, p. C., paa den Maade og under sam me Vilkaar, som ved Sr. 14 Maj. 1768 og 24 Sept. 1770 er foreskrevet; hvorhos dog, til Lettelse for Contribuenterne, samt mere Orden og Rigtighed ved Oppeborselen, nærmere anordnes: 1.) Betalingen af dette Paabud skal herefter erlegges aarligen ligesaa vel for hvis af Jordegods og Tiender paa Landet, som af laante Capitaler paa Huse og andre Eiendomme t Kiøbstæderne, med videre, udredes bør, og saaledes overalt uden Forskiel, i 2 Terminer, nemlig til II Jun. og 11 Dec.; og i Følge heraf betales for det sidste Qvartal af indeværende Aar til forstkommende 11 Dec. , men derefter aarlig til hver af anførte Terminer p. C.; undtagen af de paa Huse og andre Eiendomme i Kiøbstæderne i Jylland laante Capitaler, hvoraf Rens terne efter Pante-Forskrivninger erlægges til hvert Aars Viborg Snaps Ting, af hvilke det Paabudne, lige som forhen har været tilladt, udredes til en og samme Termin, og altsaa svares til 26 Apr. 1774 for 7 Maas neder p. C., men derefter aarlig til denne Termin ben fulde p. C. (Cfr. Fr. 22 Sept. 1786). Paa det fraværende Eiere eller Creditorer af de i 1 § emmeldte Capitaler ej skal foraarsages Uletlighed med 21 a 4 2.) Pen Fr. om p. C. Afgiften 2:3 §. 17 Jun. Pengenes Indsendelse til vedkommende Oppebørsels Betiente, skal de tilstedeværende Debitorer udrede det 19 Jun. I Jul. 1 Jul. 1 Jul. 24 Jul. Paabudne til anførte Terminer, og blive derimod be rettigede at indeholde Beløbet af de til Creditor svarende Renter. 3.) Da Geistligheden og andre, som ere benaadede med Tiender og andet contribuabelt garikorn, svare deraf, fra næstkommende 1 Oct., hvad herved er paabudet; saa erlegge de ikkun af deres øvrige Embeds Indkomst fra samme Termin den ved Sr. 12 Jun. 1770 udskrevne Pro Cento fat. I Øvrigt forbliver det i alle Maader ved Sr. 14 Maj. 1768. Taxt (udstedt fra Gen. Told-Kammeret) paa Rog og Snuf Tobakker i Danmark. (See Taxt 14 Jun. 1776). P. 47. Verfügung, daß die Obrigkeiten die mit ihren Berichten versehenen Suppliken von nun an weiter nicht den Supplicanten zur Beförderung zustellen, sons dern selbst einsenden sollen; får Altona. (Cfr. Von. 15 Mart. 1771 und 16 Jul. 1772). P. 51. Samme, udstedt af Regieringen i Glückstad. p. 52. Samme for Oldenborg. P. 54. Regl. Ang. en af heisalig Printsesse Charlotta Amalia oprettet Stiftelse (*). [Cancel.]. 36lant Frr. for 1783. P. 120. Gr. Uagtet intet Land kan rose sig af flere herlige og hoipriselige Stiftninger, end Danmark i Alminde lighed; Saa findes dog stedse et temmeligt stort Antal af fattige adelige Frøkener og andre fattige folkes Dottre, hvoraf de første frem for andre ere saa meget mere ulykkelige og hielpværdige, som de finde mere hinder og mindre Leilighed til at tiene og ernære sig selv. Mange herlige Stiftninger her i Landet, saavelsom (*) Confirmeret den 21 Jan. 1784. uden= Regl. f. Pr. Charlottes Stiftelse. ubenlands, maae underholde kostbare Bettente og store 24 Jul. Bygninger, hvorved en god Deel af Revenyerne blive spildte; Tilgangen dertil erlanges ved nokrivningss Penge, som falde fattige Folk besværligt og aldeles til hinder, i Steden at de Formuende finde stedse eg lettelig Adgang dertil. J Betragtning af alt dette bar Printsessen været betænkt paa at foranstalte og oprette en Stiftning, hvorudi Dyd og Fattigdom, i alle Stender kunde finde Zielp, uden nogen Hinder; eg hvorved en stor Nytte kan tilveiebringes, i det at Participan terne bekomme hielp af Stiftningen til en christelig, dydig og sommelig Opdragelse, foruden hvilken ins gen timelig Forforgning lykkes, og ingen Lyksalighed velsignes eller er bestandig. Printsessen har, til en bestandig Sond for denne Stiftelse, stienket og legeret en Capital af et Guns drede Tusinde Rdlr dansk Courant, som Hendes Hr. Fader, Kong Friderik IV, har stenket Hende til egen frie Disposition, hvilken Capital af hendes Stervboe skal udbetales, saasnart see kan, til denne Stiftelses Patroner og Directeurer; og imidlertid Renten deraf til dem at betales til forste 11 Jun. eller 11 Dec., som indfalder, over Aar efter hendes Dod; hvilke Renter skal anvendes og uddeles, først til de Personer, som findes benævnede og antegnede i hendes Codicil og Billie af 8 Jul. 1773 samt en aparte Pensions Liste af yngere Dato, og siden til fattige Børns Underholdning og Opdragelse; hvilke fattige Børn saaledes, som herefter formeldes, skal være inddeelte i 5 Classer, paa det at alle Stænder deraf i Fremtiden kan have Hielp og Nytte. Denne Stiftelses Patros ner og Directeurer skal stedse være syv i Tallet, nema lig: Ober Secretairen i det danske Cancellie ellor den, der i Cancelliets Sager gior directe Forestilling til Kongen. A a 5 Megl. f. Pr. Charlottes Stiftelse. Pan Patronernes og 24 Jul. Kongen. Ober: Secretairen i det tydske Cancellie efter den, der i Cancelliets Sager gier directe Forestil ling til Kongen. Den første Deputerer for Sinana cerne eller Øverste i Kammer Collegio. Ober-Brigs: Secretairen eller den, der i disse Sager gier directe Forestilling til Kongen. Oter Præsidenten i Khavn. Stiftamtmanden over Siellands Stift. Biskoppen over Siellands Stift (*). Directeurernes Samvittighed skal det være bunden, til Guds Ere, Christendommens Forplantning, samt Familiernes og Landets Børns Beste, at forsvare og vedligeholde denne Stiftelse, efter de fastsatte Neglementer samt dens i Fremtiden forundende Kgl. Privi legier, i alle deres Puncter og Clausuler; Ligesom Printsessen og sætter Sit visse Haab til dem, at de stedse med Nidkierhed vil bevise sig, som Stiftelsens sande Fosterfædre, opmuntrede dertil ved den Glæde, at see saa mange fattige Bern oplærte og forsørgede; Venten des alene af Gud et uendeligt Vederlag for Deres Omhyggelighed i Directionen. Stiftelsens Capitaler, saavelsom de aarlig oplagte Renters sikkre Udsætning, Pensionisternes Anviisning, Participanternes eller Pensionisternes Valg og Besætning, samt andre vigtige Resolutioner, angaaende Stiftelsen, skal ved de syv benævnte Patroners og Directeurers fleste Stemmer foretages og foranstaltes; Til hvilken Ende Biskoppen over Siellands Stift skal invitere de øvrige ser Patro ner og Directeurer til en forsamling, saa ofte Omstændighederne det udkræve; Skulde en eller anden blive forhindrer at komme i Forsamlingen, da skal deres Skriftlige Vota forlanges, saalænge de fleste Stemmer, nemlig fire, ikke ere forenede; Men skulde een af be meldie Patroner have 2de af berørte Charger at fore (*) efr. Rejer. 11 Jun. 1783. staae Regl. f. Pr. Charlottes Stiftelse. staae og Vota derover blev lige, da skal den øverste og 24 Jul. de, der med ham ere af lige Mening, decidere. 23is Boppen over Siellands Stift skal have Stiftelsens Documenter, Obligationer og Penge-Kasse i Forvaring, være ansvarlig for samme, qvittere paa Directionens Vegne for de aarlig indgaaende Reuter, betale Pensio nisterne efter Directionens Anviisning, imod Partici panternes og Interessenternes Qvitteringer, holde Pros tocol over Indtægter og udgifter, og derefter ved hvert Aars Udgang, i Directionens Forsamling, aflægge rigtig Regnskab; Hvorimod han stedse skal nyde af Stif telsen 100 Rdie aarligen for en Secreterer. Der som nogen af gudelig Drift faaer i Einde, at fřichke en Capital, liden eller stor, til denne Stiftelse, være sig i levende Live eller ved Testamente efter deres Ded, da kan de ej alene forbeholde sig selv Renten deraf, saalænge de leve, men det skal og være dem tilladt, at udnævne visse da levende Personer, een eller flere, som efter deres Dod skulle nyde denne Rente, da Renten aarlig af Stiftelsen rigtig skal udbetales til bemeldte Personer, saalænge de leve, alt efter det, som derom i Tcstamentet eller Donations-Brevet er anordnet og fastsat. Stiftelsens Reglement for: 1ste Classe: Heri antages fattige Frøkener af den danske Adel, og af fremmede familier ikkuns de, hvis forældre staae eller have staaet her i Tieneste. En Participant af den rste Classe bekommer aarligfra hendes ste Aar indtil hendes 1ode: 50 Rdlr; fra det 10de til 15de: 100 Rdlr; fra det 15de til 2002: 150 Rdlr. Saasnart hun har fyldt sit 20de Aar, og hun lader fremvise for Stiftelsens Patroner og Directeurer en troværdig Attest, at hun er oplært udi vores evangeliske christelige Lære og de christelige Dvder og sømmelige Videnskaber, som kan giøre hende beqvem til Regl. f. Pr. Charlottes Stiftelse. 24 Jul. til at udøve hendes Christendoms Pligter imod Gud, sig selv og sin Næste, og at i det ovrige ikke er noget at sige paa hendes Liv og Levnet, som strider imod Christendommen; saa skal hende betales aarlig af Stif telsen 200 Rdlr, saalange hun lever og bliver ugift; med mindre hun imidlertid bliver forsorget ved Soffet, ved at komme i et Blofter, eller paa anden Maade, eller og bende tilfalder en saadan Arvepart, at den aarlige, Rente eller Nevenye deraf beleb sig ligesaameget, som hun aarligen af Stiftelsen hande oppebaarer, eller mere, da hun, i saa Fald, ikke længere bliver ved at participere i denne Stiftelse. 2den Classe: Heri antages Rangs Personers Dottre, hvis Forældre stane eller have staaet her i Landet i virkelig Tieneste, enten i civil, militair eller geistlig Stand. En Participant af denne Classe betommer aarlig af Stiftelsen, fra det 5te Aar indtil det rode: 25 Rdlr; fra 10de til 15de: 50 Rdlr; og fra det 15de til 20de: 75 Rdlr. Saasnart hun har opnaaet sit 20de Aar, og hun lader fremvise for Stiftelsens Patroner og Directeurer en troværdig Attest, at hun er opfært i vores evangeliske christelige Lære og de christelige Dyder samt sømmelige Videnskaber, som fan giøre hende beqvem til at udøve hendes Christendoms Pligter imod Gud, sig selv og sin Næste, og i det øvrige intet med Sandhed er at sige paa hendes Liv og Levnet, som kunde være Christendommen imod; Saa skal hende betales aarligen af Stiftelsen 100 Rdlr, saalænge hun lever og bliver ugift; med mindre hun imidlertid bliver forsørget ved Goffet, ved at komme i et Kloster, eller paa anden Maade, eller og hende tilfalder saadan Arvepart, at den aarlige Rente eller Nevenye deraf beløb sig til ligesaameget, som hun aarlig af Stiftelsen havde oppebaaret, eller mere Regt. f. Pr. Charlottes Stiftelse. mere, da hun, i saa Fald, ikke længere bliver ved at 24 Jul. participere i denne Stiftelse. 3die Classe: Heri antages geistlige og verdslige Folkes Dottre af den borgerlige Stand, naar de ere Danske eller her i Lander etablerede. En Partici pant heraf bekommer aarlig af Stiftelsen, fra det ste Aar til rode: 25 Rdlr; fra rode til 20de: 50 Rdlr; hvorefter hun udgaaer af Stiftelsen, indtil hun folder hendes 40de Nar. Saasnart hun har opfyldt sit 40de Aar, og fremviser for Stiftelsens Patroner og Direcs teurer en troværdig Attest, at hun har bragt hendes Tid hen i Tieneste, siden hun udgik af Stiftelsen, og at hendes Opførsel har været troe, flittig og christelig; saa skal hende igien tillægges 50 Rdlr aarligen af Stifs telsen, saalange hun lever og bliver ugift, og ikke paa anden Maade bliver forsørget. 4de Classe: Heri antages fattige Pige: Børn, som indsættes i Opfostringshuse, hvor de kan faae den fornødne Underholdning og Lærdom i den evangeli Se christelige Lærdom og i allehaande Arbeide, som kan giøre dem beqvemme til at tiene Gud, sig selv og sin Naste; imidlertid betales af Stiftelsen for enhver aarligen 25 Rdlr, indtil de udgaae, efterat de ere blevne confirmerede og have opnanet det 18de Mar. ste Classe: Derudi antages fattige Pige-Børn, som bekomme, fra det 5te 2bar indtil det 18de, aarligen 12 Rolv til Skolepenge, for at lære deres Christendom og andre fornødne Haand-rbeider, som fan giøre dem beqvemme til at tiene Gud, sig selv og sin Næste. Alle Clafferne: Der made ingen pfpectance gives til negen paa denne Stiftelse, paa det en Er spectant ikke maatte blive for gammel, forend hun kom mer til at blive virkelig Participant ved en Vacance, og saaledes ikke nyde hielp til en christelig og god Ope dragelse, Regl. f. Pr. Charlottes Stiftelse. 24 Jul dragelse, hvortil denne Stiftelse fornemmelig sigter; Og skal hendes Forældre, Formyndere, eller hvo der har hende i Opfpu, af Directionen tilholdes, det beste mueligt, efter hendes Stand i hver Classe, at lade bende opdrage i vores evangeliske christelige Lære og alle fornødne Dyder, Videnskaber og Arbeide. Paa det denne Stiftelse kan femme saa mange Familier til Gode og Nytte, som mueligt er, saa skal ikke 2de eller flere Søstre antages til Participantere, eller par ticipere tillige i nogen af denne Stiftelses Classer. I Participanternes Valg skal haves et hoved Giemeed paa Dyd og Fattigdom, paa Fader og Moderlos-Stand, paa dem, som have Forældre, der ikke ere i Stand til at give deres Born den fornødne Opdragelse; og skal deriblant altid præfereres Descendentere og Paarørende af de Personer, som have været i Printsessens Tieneste, naar de sig til de vacante Pladser melde og ere dertil qvalificerede. Ingen, som er født uden for gtestanden maae antages til Participant i denne Stif telse. Saasnart en Participant udgaaer eller doer fra denne Stiftelses Classer, udvælges strax en anden i hendes Sted af Patronerne og Directeurerne for Stif telsen. Efterhaanden, som de Pensionister afgaae, hvilke ere benævnte i forbemeldte Codicil af 8 Jul. 1773 samt aparte Pensions Liste, skal, faasnart 500 Rdlr af Revenperne ere vacante, antages: Af 1ste Classe I Participant. 2den Classe 1 Participant. 3die Classe 1 Participant. 4de Classe 4 Participantere og 5te Classe 4 Participantere. Hvilket skal igientages ved hver 500 Refes vacante Nevenver, saa at Stife telsen altid kan være i Stand til at augmentere dens Fond ved de overskydende Revenvers Oplæggelse, og Derved hielpe saa mange flere til deres Opdragelse og Underholdning. Vdn. Bon. betr. d. Einkoppel. Wesen. Bon. Betreffend die Einkoppelungs:Gebühren 29 Jul. und verschiedene das Einkoppelungs Wesen angehende Puncte für Schleswig. (Cfr. Pat. 3 Nov. 1767,3° Jun. 1768 und Von. 26 Jan. 1770). P. 56. Fr. Om nsiere Bestemmelse af Hoveriet 12 Aug. for Fæste Bonden i Danmark. R. Kammer, p. 66. Forandret og noiere bestemt ved Hoverie Fr. 25 Mart. 1791 cfr. Fr. 23 Apr. 1781. 128, Pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791. Gr. Erfarenhed har viist, at det ved Fr. 20 Febr. 1771 efter Hartkornet bestemte Boverie paa de fleste Steder har været utilstrækkeligt til Sede og Avlse- Gaardenes Drift, saa at mange Jorder ere blevne udyrfede, og Korn og Hoe-Hest samt ander Arbeide efterladt til Tab saavel for det almindelige, som for Eierne Hvorfore bemeldte fr. aldeles ophæves, og de efter samme meddeelte Goverie Reglementer herefter blive af ingen Braft; Hvorimod med Hoveriet paa følgende Maade skal forholdes: 1.) Da Jordegodsernes Eiere besidde de dem tilhørende Sæde og Avls-Gaarde, under den Forsikkring Loven giver: at Benderne skal forrette det dertil behø vende Ægt og Arbeide; saa skal de til samme Gaarde henlagte Hoverie: Bønder være pligtige, efter de dem meddeelte Faste-Breve eller Contracter paa hele, halve eller Gaarde, uden videre Betingelse, være sig enten i Henseende til Veiens Længde eller i andre Maader, at forrette Hoverie, efter hver Provindses og Egns gamle Skik og Brug, med at ploie, froie, saae, harve, tromle, afmeie, opbinde, paa Ageren hensætte, samt de ved Opbindingen tilbageblivende Strane oprive, og Kornet, af hvilken Sort det er, i Laden og Husene eller paa Korn Staffene indføre og imodtage; alt paa de Aarsens Tider og Dage, sem Hesbonden finder for got Fr. om Hoveriet i Dmk 1:5 §. 12 Aug. got til hvert Slags Arbeide at lade dem tilsige; hvor ved iagttages, at Bønderne i hver af de aarlig besaaede Marker tildeles hver sine Lodder efter hele, halve eller Gaarde; dog mane Hosbonderne ikke i Ploie Sæde og ofte Tid lade tilfige for mange Bønder, især paa de store Godser, paa een Dag, paa det de ikke derved unødvendig skal opholdes dg i deres eget Arbeide forsinkes. 2.) se-Avlingen ved Sade- og Aviss Gaardene skal Bønderne besorge, efter Landers Stik og Brug, saaledes at hver Bonde tager sin anviste Andeel efter hans Gaards foromnævnte Beskaffenhed, paa I eller 2 Steder i hver Mark eller Eng, som han da, efter Tilsigelse, paa sine Aarsens Tider renser, slaaer, ud græsser, river, vender, samt sætter i behørig Stakke-Num, og derefter indfører, samt imodtager og hensætter Høet paa de Steder, ham anvises. Hvis og noget deraf ved Hoved Gaarden sættes i Stak, skal Bonden der efter samme i husene indflytte. 3.) Betreffende Giodningens Uoforsel, da bliver den ved hoved-Gaarden befindende Gisdning enten deelt i visse Lodder imel tem Godsets Bønder, eller hvert Aar anviist enhver Bonde, efter sin Gaards Størrelse, visse Stiepper Land i Marken til forsvarlig at giede; og ligesom de skal udføre al den ved Hosbondens Gaard befindende Gisdning saa skal de og samme paas og aflaffe, samt paa Jors den udsprede. 4.) Riis: og Steen:Gierder, samt Diger og Grøfter omkring og imellem Gaardens Mare fer og Indhegninger, skal imellem Godsets Bønder, hvor det ikke allerede er skeet, saaledes inddeles, at enhver, efter sin Gaards Størrelse, faaer lige mange Favne at hegne og vedligeholde af hvert lags, efter Egnens Brug eg Stik, saa at Hegnet ved Syn fan agtes forsvarligt paa de Tider Loven foreskriver. 5.) 201 Gaardens Aling og underliggende Tiender (hvor unter Fr. om Hoveriet i Dmk 5:6 §. under dog ingen Præste Korn Tiende maae være 12 Aug. begreben, da det ej tillades Hosbonden at regne samme under Bøndernes Hoverie), skal af Godsets Bønder, i Proportion af deres i Fæste havende Gaarders Størs relse, udtærskes, samt Langhalmen deraf tages, og Kornet i sin Tid, i deres medhavende Sakke, føres til en af de i Nærheden beliggende Kiøbstæder, eller be leiligt liggende Ladningssted ved Strandkanten, hvor Godsets Eier fine Korn-Varer best kan afhænde; og da Rigbenhavn behøver en anseelig Provision, saa tillades de Godsers Eiere i Sielland, som boe over 4 indtil 8 Mile fra bemeldte Stad, at bruge en fuld Hove rie svarende Gaard til at giøre 4 Reiser aarlig, og Gaard 2 Reiser; men fra de Gaarde, som ligge 4 Mile og derunder nær denne Stad, skal Bønderne, uden saa dan Indskrænkelse, føre dertil det ved Gaarden udtørs skede Korn paa foranførte Maade. 6.) Som nu enhver Bonde fan forud være vidende om hans bestemte Arbeide for Hosbonden, Avlingen angaaende, og hvor fore ham ingen Billetter meddeles; Saa skal end videre fastsættes, hvor mange Folk han i Gang: og Spænd: Dage har at afgive til anden Gaardens Tieneste, hvortil han gior Hoverie; hvilket alene skal bestaae i det fornødne Arbeide ved Kornets Rensning, Skovning af fornøden Bygnings Tømmer for Gaard og Gods, samt af Brænde, og Torveskiær til Hosbondens eg Gaar dens fornødne Ildebrand, Humle-Avlen, de ved Gaarden efter 1 § opfatte Korn-Staffe i Laden at indbrin ge, det efter dtærskningen overskydende Halm at sætte i Staf til Gaards og Godses nødvendige Assistence t paakommende Fodertrang, behøvende Folk til Handtlangere ved Ladegaards Husenes Reparationer, Vandstedernes Rensning ved Gaardene og i Markerne; hvilke Spænd og Gang-Dage ikke i Almindelighed ved denne V. Deel. 2 b Fr. Fr. om Hoveriet i Dmk 6 §. 12 Aug. Fr. lade sig bestemme, men vil ankomme paa locale Omstændigheder, efter de til Hoverie henlagte Bon ders Antal, samt det mere og mindre Arbeide, der nød vendig udfordres til hver Sæde og Avls-Gaard; Derfor skal enhver Amtmand i sit Amt, tilligemed 2de i Amtet boende og i Landvæsenet erfarne redelige Mænd, der dog ej maae være Eiere af Sæde eller Avls-Gaars de, hvortil Hoverie giøres (hvilke Mænd vel af Amtmanden uopholdelig bringes i Forslag, men af Rente kammeret udmeldes og authoriseres), paa en, efter fo regaaende Bekiendtgiørelse, bestemt Tid indfinde sig paa hver i hans Amt beliggende Sede- og Avlsgaard, og der af Hosbonden eller Fuldmægtigen lade sig give en nøjagtig Forklaring over det i denne § anforte Arbeide, hvorefter hver heel, halv eller Gaard paa Godset ansættes for de Spænd og Gang Dage, som udfordres til hvert Slags Arbeide, til hvilket at forrette ligesaavel Piger og Drenge (naar de til Arbeidet ere dygtige og de ikke ere under 15 Aar), som Karle, sig maae indfinde. naar da Amtmanden og de 2de landkyndige Mænd have erholdet den herom behøvende Efterretning, med videre Oplysning paa Stedet, forfatte de, ved deres Hiems komst, saadant et, for begge Parter paa Ret og Billighed efter de locale Omstændigheder grundet, Hoverie Reglement, indrettet i alle Maader saaledes, som de trøste sig ved at være Kongen dertti ansvarlig; i bes meldte Reglement anføres Godsets Byers Navne, med Forklaring af Matriculens Nummer, hvor mange Gange dage der til bemeldte Arbeide skal afgives, ligesom og determineres, hvor mange Spenddage der til Skorning, Terve Agning, Vandsteders Rensning, Flotning for en Gaards Sælger, Kiøber og Forpagter, samt til hvad andet Slags Hovtieneste, der aarlig skal forrettes, hvor under tillige er at forstaae fede Varers Kiørsel til Kieb Og, stæderne Fr. om Hoveriet i Dmk 6.8 §. stæderne i de Provintser, hvor det hidtil har været Brug; 12 Aug. Hvilket Hoverie-Reglement for hver Sæde: eller Avls- Gaard i Amter indføres i en af Amtmanden og de ade Landmænd dertil indrettet, igiennemdraget, forseglet og af dem authoriseret Protocol; hvoraf vidimeret Gienpart indsendes til Rentekammeret, hvorfra samme Kongen til Confirmation forestilles, da samme for hvert Gods skal blive et bestandigt Hoverie-Reglement, til Efterretning for Godsets saavel Eier, som Bønder; til hvilken Ende og en Gienpart deraf hæftes til hver Bondes Fæstebrev. 7.) Bemeldte til overiet ved Gaarden sig indfindende Folk skal, fra 1 Oct. til Febr. Maaneds Udgang, møde ved Dagbrækningen, samt fra I Mart, til Sept. Waaneds Udgang, Kl. 6 om Wors genen, og der forblive, efter Dagens Længde, indtil Kl. 4 a 5 om Aftenen i de førstbemeldte 5 Maaneder, men i de øvrige 7 Maaneder til kl. 7 om Aftenen, dog nyde de hver Dag 1 Times vile fra kl. 12 til 1. (See Fr. 25 Mart. 1791. 50). I øvrigt iagttages, at Bonden selv forstaffer, efter Ligning, de til Brænde og Torvs Hiemførsel fornødne Vogne og heste, med hvis Redskaber ellers til dette og alt andet Hos verie Arbeide udfordres; Og skal da Buddene for det saaledes i denne og 6 § specificerede Arbeide meddeles behørige Gangdags- og Spænddags Billetter.. Den i 6 § anførte Protocol fal, naar samme af Kons gen er confirmeret, henlægges og stedse forblive ved Amts Archivet, og med andre Amtets Protocoller og Documenter afleveres ved Forandring fra en Amtmand til en anden, paa det at saavel Gaardens Eiere, som de Gaarden underliggende Hoverie Bønder, paa For langende, nu eller i Tiden, kan meddeles behøria Udskrift, under Amtmandens Haand oa Segl, hvad enhder fuld, eller Gaard i N. N. Bye af sligt Ar- 2352 8.) beide Fr. om Hoveriet i Dmk 8-12 §. 12 Aug. Beide aarlig har at forrette; hvilke udskrifter Amtmanden uvægerlig skal meddele, og nyder for Bekosts ningen 12 Sk. pr. Arket; Og da Amtmanden samt de 2de Landmænd ved denne Forretning foraarsages endeel Reiser med videre, saa skal samme nyde frie Befor dringskab af det Godses Bender, hvor denne Forret ning foretages, ligesom og de 2de Landmænd betales af Godsets Cier, for deres derved hafte Umage, hver 2 Rdlr. 9.) I Henseende til Bestemmelsen af Spænds og Gang- Dagene, efter 6, 7 og 8 §, paa Grevernes og Friherrernes Feudal og Allodial.Godser, da, som Greverne og Friherrerne ikke fan foreslaae nogen Bestemmelse i deres egen Sag; Saa al Amtmændene, under hvis Amter bemeldte Godser befindes, ikke som Amtmænd, men som Commissarier, tilligemed de i Amter antagne landkyndige Mænd, sig der indfinde og Ferrete ningen besørge, i lige Forhold, som for andre Godser er anført. 10.) Naar Bygninger eller Repa rationer, formedelst Jidsvaade eller anden Aarsag, paa Hoved: Gaardene eller Godset behøves, skal Godsets Bender fra nærmeste Kiob eller Lade: Ste der føre de til Bygningerne behøvende Materialier, samt tillige anskaffe, efter behørig Ligning paa Godset de fornødne Folk til Handtlangere ved Muur- Arbeide, Klining og Tækning. 11.) Med de Bønder, som ikke ere pligtige at giøre fuld gover rie, saavelsom med Hunsmændene i Almindelighed, retter det sig efter Indholden af enhvers Fæstebrev. 12.) Hvor nogen Sæde- eller Avls-Gaard befindes og Eieren ikke, enten formedelst Mangel af Hovedgaards: Taxt eller anden Aarsag, kan eller vil bruge de under Gaarden, efter deres Faste-Breve, henlagte Goveries Bønder til Agerdyrkning, men til andet Brug, der skal vedkommende Amtmand, og de 2de landkyndige Mand Fr. om Hoveriet i Dmk 12:14 §. Mænd i Amtet, ligeledes indfinde sig, for efter Bil 12 Aug. lighed at bestemme Hoveriet af de Spænd og Gang- Dage, hver Bonde aarlig skal udrede, efter det behø vende Arbeide og Godsets Størrelse, i Ligning imod hinanden, og deres Eragtning derom i forbemeldte Protocol indføre, med videre, som er befalet ved 6, 7 og 8 §. 13.) Al Hoverie, gt og Arbeide, som tilforn er fleet, være sig Molle: Kirke og Vand-Reis ser, eller Kiørsel med Hoe og Melk, Folk til at vaske, rulle, tvette Faar, slagte, at holde reent i Haugen og Borg-Gaarden, plukke Nødder, samle Ar, karte, vinde og spinde, al Gaardmændene herefter aldeles være befriede for; Men skulde derimod nogen Bonde befindes modtvillig, efter Tilsigelse fra hans Hosbond, uopholdelig at forrette det Goverie, ham i Sølge dens ne Fr. paaligger at besorge, da skal han ej alene erstat te den Skade og de Udgifter, hans Hosbond beviislig har haft formedelst hans udeblivelse, men endog betale Iste Gang i Mulkt 2 Rdlr, aden Gang 4 Rdlr, og. i Mangel af Betaling, straffes med Fængsel paa Vand og Brød, ester Fr. 6 Dec. 1743. 15 §; men skulde han 3die Gang vise sig gienstridig eller forsømmelig i de ham paaliggende Pligter, da tiltales han paa lovlig Maade til sit Fæstes Forbrydelse, og videre Straf af Fæstnings-Arbeide paa visse Aar, efter Sagens Omstændigheder. (See Fr. 25 Mart. 1791. 6:12 og 16:18 § *). 14.) Fald nogen af de under bemeldte Sade- og Avls Gaarde nu liggende Hoverie:Bønder bliver af- Hændet, enten formedelst Salg eller saadant Magefifte, at ei saa meget kom til Godset igien, som ved Magelæg blev afstaaet, eller og en eller anden Bonde, som nu forretter Hoverie, derfor blev fritaget, da skal Eieren i et og alt, ved dertil holdende Heste og Folf, selv B6 3 (*) Cfr. K. Br. 15 Oct. 1774 og Canc. Br. 18 Jul. 1789. r. om Hoveriet i Dmk 14:17 §. 12 Aug. selv udrede det Hoverie, de fra Godset afgaaende Ho verie Bønder have forrettet, saasom det er Kongens alvorlige Villie, at, i Hensigt til Bondestandens Lets relse, ej svares andet eller mere Hoverie, end enhver for sig, i Følge denne Fr., bliver pligtig; hvorfra alene undtages, naar en Bondegaard ved Ildevaade vorder hiemsøgt, i hvilket Tilfælde de andre Godsets Bønder Skal være ham behielpelige ved Avlingens Drift, for saavidt han formaaer det ikke selv at besørge. 15.) Dersom Hosbonden forlanger hans Korn paa Ageren at opbindes med andre Baand, end hvis som tages af Kornet paa Ageren, da skal han levere Bonden det dertil behøvende Zoe, Straae eller Rør, hvoraf Bona den lader Baandene spinde; ligeledes skal paa de Tider af Aaret, naar ploies og Giødning udages, anvises Bønderne nødvendig Græsning til deres Baster i de Marker, hvor Arbeidet forrettes, saalange de ved sams me forblive. 16.) De Foreninger i Henseende til overiet, som imellem Hosbonderne og deres Hovs nings Bønder nu for Tiden befindes at eristere, blive ej længere gyldige eller gieldende, end begge contrabes rende Parter dermed finde sig fornøiede. 17.) Denne Anordn. skal iværksættes og efterleves fra fors Eyndelsens Dato, undtagen der Arbeide, som efter 6 og 7 nærmere bliver at bestemme. Og som denne Bestemmelse uopholdelig og faa betids skal fuldføres, at Arbeidet derefter kan tage sin Begyndelse til 1 Oct. 1773; Saa skal Amtmændene, tilligemed de dem adjun gerede 2de landkyndige Mænd, saa betimelig indsende deres Forretning til Rente-Kammeret, at samme, fors inden bemeldte Termins Forløb, Kongen til Confirmation kan vorde forestilt. I øvrigt paatvivles ikke, at Jordegods-Eierne vise al Fierlig og billig medfart og Omgang med deres Bender, vel betænkende, at sam: mes Fr. om Hoveriet i Dmk 17 §. mes Belgaaende concurrerer saavel til deres egen parti: 12 Aug. culaire, som Landets almindelige Velstand. Men skul de, imod Formodning, nogen beviislig Klage over Bosbondens Fornærmelse imed Bonden indløbe, kan den Skyldige vente, til Strafs Undgieldelse, vedbørlig og efter den strængeste Retfærdighed at vorde anfeet; hvorimod Bønderne skal entholde sig fra al ubeføiet og ubeviislig Klage imod Hosbonden; eg, befindes nogen heri at giøre sig skyldig, skal samme med Mulkt eller Straf paa Kroppen, efter Befindende, vorde ansert. (See Fr. 25 Mart. 1791. 13:18 §). Fr. Ang. Ophævelsen af Sr. 3 Maj. 1768 om 2 Sept. Brændeviins Brænderiets Forpagtning, samt utilladelig Brændeviins: Brændens og Kroeholds Afskaffelse paa Landet i Danmark. Saasom hverken de forrige Anordninger, ikke heller de siden efter indrettede Forpagtninger have hemmet den utilladelige Brænde viinsbrænden paa Landet og skadelige Misbrug af over fledig Brændeviins Drif, men samme har tvertimod mere taget overhaand til Sadernes Fordærvelse, de Kgl. Consumtions Indtraders Forringelse og det A!- mindeliges Skade. Hvorfore bemeldte Forpagtninger ved dette Aars Begyndelse imod billig Gotgigrelse ere ved Kammerets Foranstaltning overalt ophævede. (Op Hævet ved Fr. 2 Aug. 1786. cfr. l. 5 Febr. 1783 og Fr. 26 Apr. 1776). P. 76. R. Kammer Pl. Ang. Opdagelse af de Midler, 15 Sept. som tilhøre forrige Amts - Forvaltere i Coldinghuus og Odense &c. Amter, Kammer Raad 5. A. Moller og C. S. Østrup, og ikke af dem selv allerede ere angivne. (Cfe. Pat. 13 Aug. 1745). P. 87. Pl. Hvorledes med de fra St. Croix til 16 Sept. Europa afsendte raae Sukkere og sammes Oplags: Tid i Khavn, samt med Præmier eller Tolds Got: 2364 giørelse Pl. ang. Suffere fra St. Croix &c. 1-3 §. 16 Sept. giørelse paa de i Khavn raffinerede og til fremmebe Steder udførte Top: og Candis:Sukkere indtil videre fkal forholdes. Gen. Told-Kammer. p. 89. Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 7 Apr. 1777. 2 og 3 § og Fr. 13 Maj. 1791. 2 § (*). Til Handelens Befordring herfra til de Kgl. ame ricanske Øer, samt til Suffer Raffinaderiernes Opkomst i Danmark, Norge og Hertugdommet Slesvig, tilbagekaldes pl. 3 Oct. 1771, hvorimod Fr. 23 Jan. 1770 sættes igien i sin fulde Kraft, dog saaledes, at den deri fastsatte Oplags: Tid for raae Sukkere af g Uger forandres til 4 Uger uden Forsiel, enten nogle af Sufferne ere bestemte til Østersøen eller samme igien sendes tilbage til Nordsøen; altsaa skal alle raae Suks kere, som sendes fra St. Croix til Europa (undtagen for saavidt til noget Sukker-Raffinaderie i Danmark, 17orge eller Slesvig behøves), ligesom hidtil, bringes til Khavn, og uden Forskiel samme steds udlosses, i Pak huse oplægges samt derefter i 4 Uger til Forhandling paa Oplag der forblive. For at lette Debiten paa raffinerede Sukkere og forene Eilandenes Beste med Raffinaderiernes og Sukker Handelens Opkomst, befales følgende: 1.) Foruden den ved Pl. 31 Aug. 1764 fastsatte Præmie af 5 Rdlr af hver 500 Pund raffineret Topsukker, og ligesaameget for hver 5000 Ps Sirup, som til fremmede Steder udskibes, skal Raffiz naderierne i Khavn endnu nyde 2 Roir, tilsammen 7 Rdlr for hver 500 Pd raffineret Topsukker, som de beviislig udskibe om Naret over 3000 Pd af hver Pan 2.) Disse 2de Præmier af 5 og 7 Stole extenderes ligeledes til Candis: Sukkere. For alt raffineret Suffer, som fra Khavn til de danske Der i America sendes, skal herefter gotgiøres 5 Riders Præmie de. (*) Cfr. Resol. 31 Jan. 1780. 3.) Pl. ang. Suffere fra St. Croix c. 3:5 S. Præmie for hver 500 Pd. 4.) Med Præmie for 16 Sept. Sirup forholdes ganske efter Pl. 31 Aug. 1764; liges som og i øvrigt det, som i denne Pl. er forordnet, af Vedkommende noie skal iagttages, og befales herved især, at ingen Præmie mane gotgiores, naar mindre Qvantitet end 500 Pd raffineret Top: og Candiss Sukker eller 5000 Pd Sirup, hver Sort for sig bes regnet, herfra udskibes. 5.) Præmien af 7½ dlr begynder med 1 Jan. indeværende Aar, saa at samme gotgiores for det, der i Aar enten er eller endnu vors der udskibet over 3000 Pd; dog ej for mindre Qvans titet, end 500 Pd hver Gang. Fr. Hvorefter det tillades, at endeel fremmede 16 Sept. Provisioner imod en vis Tolds Erlæggelse for det forfte i 3 Aar til St. Croix i America maae indføres. Til Indvaanernes Beste paa St. Croix og Handelens Opkomst fra de Kgl. europæiske Lande til dette Eiland. (See Fr. 5 Sept. 1776). P. 91. Raadstue Pl. Hvorved alle Vedkommende advares 22 Sept. i det seneste en Maaned for Terminen at melde sig og bevise Aarsagerne, hvorfore de formene sig befriede for at svare Pro-Cento-Skatten af de i Pante-Bogen ej udslettede Capitaler enten ganske eller tildeels. I manglende Fald maae de tage Skade for Hiemgield. P. 216. Fr. Om Korn: Skatten i Danmark for 1774. 30 Sept. P. 94. Fr. Ung. Stemplet: Papiirs Brug paa Ei- 30 Sept. landene St. Croix, St. Thomas og St. Jan i Am rica. Gen. Told-Kammer. p. 104. Ophævet, saavidt St. Thomas og St. Jan an gaaer, ved Fr. 4 Nov. 1782. 1 §. Gr. At forekomme al orden og Misbrug i Penge Sager, samt indføre en bedre Orden og mere Tilfors 365 lade= Fr. om St. Papiir f. Vestindien 1-2 §. 30 Sept. ladelighed i Rettergang og andre offentlige Handlinger paa disse Der med tilhørende Lande. 1.) Alt det, som af Indvaanerne paa benævnte Ser, af hvad Stand og Vilkaar de end ere, skal bru ges, enten til de til Kongen indrettede Suppliker, eller 177emortaler til noget af Collegierne, saavelsom til General Gouverneuren, Regieringen, og Raadet paa Derne, eller i Rettergang, saa eg tiene nogen til Nyt te i fordring og Brav, som tyder paa Penge eller andet af Penges Værd, skal, for faavidt det ikke i 13 og 14 udtrykkelig fritages, være Frevet paa den Sort af det stempiede Papiir, som herefter specificeres. Og saafremt noget Document, som burde være skrevet paa det Papiir i den første Claffe, befindes paa flet pas piir, skal den Summa, eller saa meget, som ders Vær die kan være eller beløbe, være confisqveret, samt Halvpar ten til Angiveren, i Fald nogen er, og det øvrige til Kongens Fiscus hiemfalde; hvis derimod noget Do cument befindes paa slet Papiir, som paa de i den anden Claffe specificerede Sorter burde være skrevet, da skal den, dermed betrædes, først betale det Papiirs Værdie, som burde bruges, dobbelt, eg derforuden 10 til 50 Rdlr i Straf, ligesom Papiret lidet eller meget kunde beløbe sig til, hvilken Straf paa lige Maade imellem Angiveren, hvis nogen er, og Kongens Fiscus deles. Men hvad indtil 1773 Aars Udgang befindes at være skrevet paa flet Papiir, skal i sin fulde Kraft forblive, og ansees ligesaa gyldigt, som hvis det paa stemplet Papiir efter denne Fr. var skrevet. 2.) Det paa de Kgl. americanske Der herefter brugende Stemplede Papiir skal være betegnet (saaledes, som i Fr. selv findes aftrykt), hver Sort med sit visse Nummer og Taxt. Af dette Papiir skal for hvert Aar betids stemples og til Derne afsendes saa meget, som forno- Dent Fr. om St. Papiir f. Vestindien 2-3 §. dent eragtes. Og paa det alle paa Anfordring og for 30 Sept. Betaling fan bekomme, hvad Sort Papiir de behove, vil Kongen beskikke en Stemplet: Papiirs: Forvalter for de vestindiske Der, som skal boe i Christiansstad paa St. Croix, og være omhyggelig for eg plintig tel at forsyne samtlige Eilande med alle Slags stemplet Papiir, saa det ingen Tid maae fattes. Men skulde det dog hænde sig, at der maatte feile en Sort, og det, som derpaa skulde skrives, ingen Ophold kunde lide, da mane det skrives enten paa en anden Sort stemplet eller og paa flet Papiir; dog skal samme Do cument, tilligemed en Arrest fra den, som Papiret der paa Stedet har i Forvaltning, at intet af der Slags var ved Haanden, inden 8 Dage fra St. Croir, og in den 14 Dage fra St. Thomas og St. Jan, til Res gieringen i Christianssted indleveres, og der enten bes lægges med et Ark stemplet Papiir af den rigtige Sort, eller og Documentet med Regieringens Paa- og Underskrift authoriseres, saafremt dets Beles og Værdie ej efter I § skal være confisqveret, med videre derpaa føl gende Straf. Efter at bemeldte Tid er forløben, maae intet ligt enten paa ustemplet eller den urette Sort stemplet Papiir skrevet Document af Regierins gen i Christiansstad antages, langt mindre authoriseres, undtagen det med Eed bekræftes, at Vedkommende ej have haft det Forsæt at bekorte de Kgl. Papiirs Indtrader, eller og, hvis det skulde hændes, at saadant Document tilfalder nogen enten til Arv eller Gields Betaling i Stervboder (som i saa Fald med Skifteforvalterens eedelige Attest skal stadfæstes); hvilket Document da inden foranførte Tid, tilligemed bemeldte Beviser, til Regieringen i Christiansstad maae indsens des, for af samme paa forbeskrevne Maade at 'autho riseres. 3.) Ingen maae indbyrdes slutte Con- tracter Fr. om St. Papiir f. Vestindien 3-5 §. 30 Sept. tracter eller udgive Obligationer og Reverser paa flet Papiir, og dem saaledes lade forblive, indtil begge Parterne med hinanden enten om Betalingen eller Documenternes Indhold i Tvistighed geraade. Saadanne Documenter, af hvad Indhold de end ere, og hvad Stands Personer de vedkomme, skal aldeles ikke af Diegieringen til Authorisation antages, uden i de Tilfæl de, som 2 ommelder. Ligesaa vil og Kongen, til flig Misbrug at forekomme, ingenlunde forunde Tilladelse, deslige Documenter ved Totarius Publicus paa stemplet Papiir at oversætte. 4.) Det maae aldeles ikke være tilladt, at skrive Transporter paa Obligationer, Assignationer paa Regnskaber, eller i nogen ans den Maade, under hvad Navn nævnes fan (undtagen i de Tilfælde Loven tillader), at bruge nogen Sort stem plet Papiir til mere end een 27aterie, men til hvert Slags al efter Taxten og Classerne bruges sin Sort Papiir. Ligeledes forbydes herved strængeligen, at lade Obligationer skrive paa nogle Rdlr mindre, end Creditor vil betroe, eller i Verel-Obligationer lade Das tum staae aaben; hvorimod det skal være enhver ufors meent, for den Capital, som laanes paa en og den sams me Tid eller Dag, at udstede og modtage saa mange Obligationer, som Creditor eg Debitor efter deres Omstændigheder for got finde og kan forenes om. Hvem nu herefter befindes, paa forbeskrevne eller anden Maade forsætlig at have besveget de Kgl. Papiire-Indtrader, Skal have Capitalen forbrudt til Kongens Fiscus, og derforuden med vedbørlig Stras vorde anseet. 5.) Alle Kgl. civile Betiente fra den høieste til den nederste, samt Officerer, som virkelig nyde Officeers-Gage, skal til stemplet Papiir til de Qvitteringer, som for deres Gage bør udgives, betale I p. C. af deres Gage, som dem ved Afregning og Assignation skal fortes. Paa lige Fr. om St. Papiir f. Vestindien 5-6 §. lige Maade forholdes med dem, som Kongen har tillagt 30 Sept. nogen pension, saavelsom og Kiøbmænd eller andre, der til Kgl. Fornødenheder giore Leverancer. 6.) Paa det Papiir i den første Classe skal alt det skrives, som i Særdeleshed lyder pan rede Penge, Penges Værd eller noget Bisb, saasom Obligationer, Traneporter Pantebreve, Contracter, fioder, Kiøbe: og Morgengave-Breve, Lodseddeler, Stifte-Registere eller Breve efter de beholdne Midler, Biil: og Bodmerica Breve, Indførseler efter Proportion af den Summa, som giøres Indførsel for, og deslige, saasom: PaaNo. 1 som kost. d. skrives alt, som er under 100Rd. 1- det, som er 100 Nd. indt. 200- 3 200 400 400 600 600 800. 800 1000 1000 1200 1200 1600 1600 2000 2000 3000 20 3000 4000 12 4000 5000 13 5000 6000 6000 7000 15 7000 8000 16 45 8000 9000 17 9000 -10000 - 18 10000 15000- 19 15000 20000- 20000 25000 - 25000 -30000 - 30000 -35000 23 35000- <-40000 24 120 40000 -450 0- 25 130 45000 -50000 - 26 140 27 -150 28 160 29-170 1111 50000 55000 -55000 -60000 60000-70000- 70000 80000 -- Pas Fr. om St. Papiir f. Vestindien 6-8 §. 30 Sept. Paa No. 30, som foft. 180 Rd. det, som er 31 32 190 - 80000 9.indt.90000. <- 100000 = 90000 200-100000- og derover. 7.) Paa det Papiir i anden Classe skrives Qvittans cer, Reverser, Skadesløs Breve, Certepartier, Opsigelser, Afkald, og deslige, naar Beløbet er 20 Rdlr; thi hvad der er under 20 Rdlr, maae skrives paa flet Papiir: PaaNo. 33,som kost.6ß, skriv. alt, som er 20N.indt. 100R. I2 100- 34 10011 35 200--> 400- 36 St. 400-1 800- 37 800-1600- 38 1600 2000- 39 42 44 2000-3000- 3000-4000- 4000-- 5000- 5000-. 6000- 6000-8000- 8000-10000- 10000-15000- 20 15000 20000- 20000 30000- 30000-40000- 49 50 50 60 40000 50000- 50000- og derover. Ellers skal det med Breve, som for Hoieste: Ret fremlægges forholdes ester Hoieste-Nets Patent. 8.) Alle Proforma og Indenbyes-Vepler blive herved under Straf af Confiscation strængeligen forbudne; men paa det hverken de handlende i Besynderlighed, eller andre i Almindelighed, der paa en fort Eid kunne be hove Penge til Laans at optage, skal forbindes, ligesaa heit stemplet Paviir dertil at bruge, som de, der fra Aar til ander staaende Obligationer udstede, tillas des, at til slige paa kort Tid udstillende Forskrivninger, som Fr. om St. Papiir f. Vestindien 8 §. som kan gives Navn af Verel: Obligationer, mane 30 Sept. bruges efterfølgende Sorter stemplet Papiir: No. 33 til 6 Sk. det, som er under

100 Rdlr -3412 det, som er Ico Ndir indtil 200- -35 = 24 36: Rd. F I 37 = 38 = 2

F = 200

400

800

400 800 =

1600-

= 1600 2000- og saa fremdeles i alle Maader, ligesom i 7 § i Hen seende til det Papiir, som til den anden Classe skal bru ges, findes anført. Disse Forskrivninger, naar de paa ommeldte Sorter Paptir behørigen ere indrettede, og det Ord Verel-Obligation i dem findes anført, skal til Arrestes Erholdelse, i Fald de ved Forfaldsdagen ef strax betales, hos Kettens Betientere have ligesaa promte og fuldkommen Erecution, som protesterede Verler, dog at samme ikke udgives uden paa 3de Maaneder i det hoieste, i hvilken Tid det tillades, at derafp. C. maas nedlig, men ingenlunde mere,. maae svares, saa og at derpaa tales, i det langste een maaned efter Forfalds tiden, om Betalingen ikke i Mindelighed følger. Skul de det befindes, at saadanne Forskrivninger enten paa Længere tid udstedes, eller at deraf større Renter tages, bor Capitalen uden ringeste Forevending være forfalden, Halvdelen til Kongens Fiscus, og Halvdes len til Angiveren. Og dersom nogen, som deslige ikke til rette Tid betalte Berel-Obligationer i hænde har, skulde forsømme, inden en aaneds Forløb fra For faldsdagen at regne, derpaa i rette Zid at tale, ber saadanne Forskrivninger efter den Tid ingen mere Kraft og Forbindtlighed have, men Debitor skal i saa Maade for Creditors Tiltale aldeles være fritager. For Resten skal det ikke være nogen formeent, paa de i 7 § anord nede Sorter Papiir, Reverser paa længere og saa lang Tid, som fornødent giøres, at udgive, dog at det in gen Fr. om St. Papiir f. Vestindien 8-9 §. 30 Sept. genlunde skeer for de Summer, hvoraf Rente svares, eller som i rede Penge ublaanes, efterdi de i flige Tils fælde ej anderledes, end Proforma Verler, bor være at anfee, ligesom og af deslige Reverser ingen Rente bør svares, forend fra den Dag af, at Betalingen derfor lovlig fordres. 9.) Skippere, som ankomme ved Toldstederne med Skiberumne og Fartøier, skal bruge efterskrevne Sorter af det stemplede Papiir til Angivelser og Toldsedler, dog til hver Slags for sig, som de selv skal betale, nemlig: Eil en tilladt Baad (en ledig Baad gaaer frie): No. 33 til 6 Skill. Til et Ski berum, Barfe eller Schonert, baglastet eller tilladt, under 50 Læster: No. 34 til 12 Sfill. Fra 50 indtil 100 Laster: No. 35 til 24 fill. Fra 100 indtil 200 Læfter: No. 36 til Rdlr. Fra 200 Laster og derover: No. 37 til 1 dir. Dog ere derfor ganske befriede de Siste Canoer, sem af heelt Træ ere udhugne og med det sædvanlige Mærke ved Regieringens Secretaire cre brændte, hverover i Secretariatet Forretninger findes. Kiobmænd og andre, som deres Varer vil fortolde, eller til Oplag angive, skal skrive deres Angivelse: Sedler paa efterskrevne Sorter Paviir efter Varernes Værdie som og skal bruges til de derpaa udstedende Toldsedler, hvilket Papiir de selv betale, nemlig : No. 33 til 6 Sf. det, som angives ca er under 50 Rd. 34 # 12 - det, som er 50 Rdlr indiil 100 - 35 24 =

36 Rdlr = : 37: I 38: 2 39 = 3 40 = 4 4T = 5 423 6 4 = 2 =

: 150

== 200 400 800 100

150

200

= 400 = 800 = 1 200

: 1600

1600

= 2000

: 1200

1. # 2000 -

== og derover. De Barker og Schonerter, som med danske Passe der i Landene ere forsynede, og fare imellem de Kgl. vest= Fr. om St. Papiir f. Vestindien 9:10 §. vestindiske Øer, maae giøre deres Angivelser og bekom: 30 Sept. me Toldsedler paa No. 34 (*) til 12 Still. Men de Skibe, som fra de Kgl. Riger og Lande i Europa til bemeldte Der afseile, og med Kgl. Passe ere forsynede, paa No. 35 til 24 fill. Veiersedler, som udstedes, skal skrives: Paa No. 33 til 6 Still., naar Beløbet er under 3 Edr eller 1 Sfpd, og paa No. 34 til 12 Still., naar samme er derover. 10.) Alt andet, som ikke egentlig lyder paa Penge eller noget vist Kiøb, men veds kommer Justitien (**), skal skrives pan følgende Sor ter Papiir af anden Classe, sansom: No. 34 til 12Skill, Kaldseddel, Stevning, Ind læg til Byering og Under Retter. Opsættelser, naar samme af Parterne begieres beskrevne. Passer eller Skudsmaal for Tienestefolk af Qvindekiønnet. No. 35 til 24 Skill.: Supplicationer til Netterne. Passer eller Skudsmaal for Tienestefolk af Mandkisnnet. No. 36 til Rdlr: Stevning og Indlæg til alle Ober-Retter. Opsættelser, naar samme begieres af Par terne beskrevne. Alle Underrete Domme, de 3 første Ark. (Og maae ingen Indførsel udstedes paa selvsamme Papiir, som Dommen, men for sig alene, paa det Papiir, som i 6 § til Indforseler er anordnet). Be sigtelser, Fuldmagter, Bestikkelser, Tings-Vidner ved Under-Retterne. (Naar en Fraværende ved Brev giver Fuldmagt, belægges samme med stemplet Papiir). Nequisitioner til Rettens Betiente, af hvad Slags de end ere. Kiebmands Regninger paa Varer, som til en eller anden debiteres, naar Summen overgaaer 100 Rdlr. (Under 100 Rdlr bruges intet stemplet Papiir). Skiftes Registere og Breve, hvor intet bliver tilovers, naar Gielden er betalt, de 3 første Ark. (I andet Tilfælde forholdes dermed i Henseende til Papiret efter 6 §). Notarial Instrumenter, der udstedes for dem, som ved Sseskade eller andre ulykkelige Tilfælde giøre Protest. No. (*) I Fr. selv faaer ved en Trykfeil: No. 33. (**) I Fr. selv staaer, uden Tvivl ved en Trykfeil: eller vedkommer Justitien. V. Deel. €¢ Fr. om St. Papiir f. Vestindien 10 §. 30 Sept. No. 37 til 1 Rdlr: Notarial-Instrumenter, sem for protesterede Verler, eller i andre Begivenheder ud fredes. Domme for Ober Retterne, de 3 første Ark. (Indførseler efter Dommen skal altid udstedes for sig alene, freven paa det Papiir, som i 6 § til Indførse ler er fastsat). Tings-Vidner ved samme. No. 38 til 2 Rdlr:. Svepasser, som paa de vestindiske Der ved Gouverneuren udgives til der værende Undersaatters Fartpier paa Aar. Fribreve, som meddeles til Slaverne, Testamenter, Codiciller. Det første og sidste Ark i alle Underrets Protocoller. Alle Landbreve Toldbøger, saavelsom Kiøbmandsbøger, det første og sidste Ark. No. 39 til 3 Rdlr: Bevillinger til Opbud. Wgtepagter.

No. 40 til 4. Rdlr: Alle Oberrets Protocoller, det første og sidste Ark. Alle Stifterets Protocoller, ligesaa det første og sidste Ark. Borgerskabs-Breve. Soepasser, som paa de vestindiske Der ved Gouverneu ren udgives til der værende Undersaattere, paa 1 Nar. Bevillinger, som meddeles Romboed- og Værtshuusholdere.

No. 41 til 5 Rdlr: Cautioner, som af Kgl. Betientere gives for deres Embeder. No. 42 til 6 Rdlr: Ægteskabs Bevillinger hiem me i Husene. Contracter eller forpagtninge Breve, i hvad Form de end ere, for Plantager, som bortleies eller bortforpagtes, hvoraf Forpagtningen aarlig indrenter en af de i første Classe specificerede Summer, skrives paa stemplet Papiir efter samme Classes Nummer. Ligesaa skal forholdes med Contracter imellem Reedere og Skippere, hvorledes eller paa hvad Maade de endog ere affattede. (Med Contracter imellem Skippere og Befragtere, eller Certepartier, forholdes efter 7 §). Privilegier, som udgives i Vestindien af Øvrigheden, efter Ansøgning, til Personer, der vil indrette et Lotterie paa Varer eller andet deslige, eller bortrafle Huse, Plantager, med videre, skal meddeles paa saa dant Fr. om St. Papiir f. Bestindien 10-11 §. dant stemplet Papiir i den første Classe, som Summens 30 Sept. Værdie af Eieren er udregnet ti'. Moratoria eller Protections Breve meddeles ligeledes paa Papiir af første Classe, nemlig No. 15 til 40 Rdlr. Hvis nogen herimod befindes at handle, skal han i saa Fald ef alene betale det stemplede Papiirs Beløb dobbelt, som burde været brugt, men og desuden med Mulkt efter Sagens Beskaffenhed ansees, hvoraf da Angiveren, t Hald nogen er, nyder den halve Deel, og den anden halve Deel skal til Kongens Fiscus erlægges. II.) Ligesom i 1 § er befaler, at alle Suppliquer og Me morialer skal skrives paa stemplet Papiir, saa skal og alle saadanne Suppliqver og Memorialer, det være sig enten til Kongen selv, eller til noget af de Kgl. Collegier eller General Gouverneuren, Regieringen og Saadet paa de americanske Der, skrives paa No. 35 til 24 Skill.; dog forstaaer sig derhos af sig selv, at hvis nogen af Undersaatterne i de Kgl. europæiske Niger og Lande, som her ere boende eller sig ophelde, have noget at søge paa de americanske Der, de da ikke have nodig at betiene sig af det for disse der forordnede stemplet Papiir, men af det, som i Danmark, Norge eller de tydske Provindser er forordnet. Hvis nogen Ansøgning ikke saaledes skrives paa stemplet Papiir, skal saimme ej i mindste Maade ansees, eller Svar der paa gives, med mindre Supplicanten har belagt sin Ansøgning med en gyldig og troværdig Attest om hans Uformuenhed, hvilken Attest uden Betaling skal meddeles. I øvrigt skal de Ansøgninger, hvortil ej er forbrugt det anordnede stemplede Papiir, eller med om meldte Attest ere belagte, tilsendes vedkommende Øvrig heds Personer, paa det at de Supplicantere, som skulde og kunde have brugt der forordnede stemple de Papiir, eller efter Omstændighederne den, som for dem har fors fattet €¢ 2 Fr. om St. Papiir f. Vestindien 11-14 §. 30 Sept. fattet og skrevet Memorialen, kan tilholdes at erlægge en Mulkt, 1ste Gang af 1 Rdlr, 2den Gang af 2 Rdlr, og saa fremdeles, til de Fattiges eller hospitalets= Kasse der paa Stevet. 12.) Med alt hvad, som skrives paa stemplet Papiir, skal, for at forebygge al Misbrug, begyndes ganske tet ved Kronen i Stemplet; og ligesaa skal og i Tilfælde, hvor et Docus ment med der forordnede stemplede Papiir maac belæg ges, paa samme Maade tet ved Kronen tydelig og ude førlig tegnes, til hvad Document Papiret henhører. 13.) For stemplet Papiirs Brug fritages først det, som bruges i Kongens egne Forretninger og til Hans Tieneste, eller i saadanne Sager, der vedkomme Kgl. Interesse. Dernæst ere og for sammes Brug aldeles befriede alle adelige eller milde Stiftelser; Kirker, Skoler, og ospitaler i Almindelighed; Opfostringshus set i Khavn, saavelsom de octrojerede Handels:Coma pagnier. Fremdeles brages inter stemplet Papiir til de eedelige forklaringer, som af Reederne giores om deres Andeel og Eiendom i Skibene, samt Skipper nes i den Henseende aflæggende Bed, saavelsom og de af Toldbetienterne derover udstedende Certificater eller Attester. Ligeledes bruges set eller ustemplet Papiir i Politie og Brand Retterne, og til de derhen høren de Sager, samt til det, som angaaer Fattiges Væsenet, og Boders Inddrivelse til den danske Kirke paa Chris stianshavn. Men alt andet, som her ikke er navngivet, skal skrives paa stemplet Papiir, hvis Vedkommende ikke med Confiscation og Straf efter denne Fr. vil ans sees. 14.) Følgende Sager ere vel og, imedens de föres og sveve for Retten, fra stemplet Papiirs Brug fritagne, seasom: Tvvs- og andre Delingvent- eller Criminal og Fiscal Sager; Strandings- og Tolds Confiscations-Sager; Tvistigheder i lots-Vasenet; Sa ger, Fr. om St. Papiir f. Bestindien 14-17 §. - ger, som føres af eller for Fattige, og saadanne, som 30 Sept. i Særdeleshed forundes Beneficium Paupertatis. Men naar ved Sagens Uddrag enten den formuende Deel bliver den Tabende, eller den Fattige faaer Omkostnins gerne af sin Contrapart erstattet, saa skal siden efter det udfordrende stemple de Papiir anskaffes, og lægges til Acrerne. 15.) Og paa det alle Vedkommende kan vide, hvorledes i paakommende Concurs-Tilfalde med de Kgl. Popiirs Intrader skal forholdes; saa befales hermed, at hvad Stemplet Papiirs forvalteren hos nogen af Papiire Forhandlerne paa de amerikan ske Der, eller i deres Bee, for samme Papiirs Intrader haver at fordre, bør ligesom andre Kgl. Indkoms ster ansees, og derfor i den eller de Skyldiges Boe giores Udlæg efter D. 2. 5-14-37, saa denne Gield først af Boens Midler uden nogen Afkortning udgis- 16) Endelig bliver herved alvorlig og stræn gelig, under Confiscation og anden Straf efter Omstæn dighederne, forbudet, at ingen ved selvgiorte eller falres.

e forklaringer og Udtolkninger, eller paa nogen anden Maade, seger at formindske de Kgl. Papiirs: Intrader. Men hvis Tilfælde Fulde møde, hvor enten denne Fr. ikke tydeligen nok fastsætter det fornødne, eller som behøvede nogen nærmere Sorklaring, da skal derom paa behørige Steder skee Forespørgsel, og Resolution derpaa forventes. 17.) Saa maae og ingen lade Expeditiones, af hvad Slags de ere, ved Cancellierne eller Kammene uindløste henligge; men en hver skal samme strax, efterat han om udfærdigelsen har bekommet Efterretning, saasnart skee kan, indløse, med mindre han den deri ham tillagte Kgl. Naade vil have forbrudt, og derforuden det stemplede Papiirs Beløb dobbelt betale. Alle Rettens Bettente, paa samtlige Kgl. americanske Der, blive især gerved alvorligen bes falede, € 3 Fr. om St. Papiir f. Vestindien 17 §. 30 Sept, falede, at de denne Fr. flittigen og tilbørligen iagttage; 6 Oct. 7 Oct. 14 Oct. 14 Oct. og i Falb dem noget i Netten fulde forekomme, som enten var skrevet paa ustemplet Papiir eller ikke paa den rette Sort, efter forommeldte Classers Tilhold, have de dermed sig nøie at forholde, eftersom foreskrevet staaer, saafremt de ikke selv vil være den samme Straf, som de Skyldige, efter denne Frs videre Inda hold underkastede. Fr. Ang. hvad de, som indstille sig til Examen theologicum, foruden hvad i Sund. 31 Mart. 1732 allerede er fastsat, skal giøre Rede for, med videre. Saasom Fund. 39 § fastsætter, at de især skal overho res, om de flittig have last den hellige Skrift, og forstaae det gamle og nye Testamente i Grundsprogene; hvilket og i sig selv er nødvendigt, da disse destineres til at lede andre paa Saligheds Vei. (Cfr. Fr. om Exam. 11 Maj. 1775. 3 §. See Fundat. 7 Maj. 1788. I Cap. 2, 3 og II § og IV Cap. 9:14 §). p. 121. Pat. Nach welchem in Schleswig, Holstein und Pinneberg das Magazin Korn, Heu und Stroh für 1774 bezahlt werden soll. p. 127. Hoieste Nets Patent for 1774. P. 128. Fr. Om Selv Eier Gaardes Arv paa Bornholm, med videre (*). Cancel. p. 137. Gr. Saasom der fra adskillige af Indvaanerne paa Bornholm ere indløbne Besværinger over de mange Processer, som den der paa Landet ubestemte Arvez gangsmaade og Vedtægterne forvolde; Saa har Kongen, til slig leilighed og deraf flydende Penge-Spilde at forebygge, ladet Landets gamle Vedtægter og Skikke, til en nøiere Bestemmelse af Sæde-Adgangs: og Indløsnings -Retten til Selv Eier Gaardene paa Bornholm,

(*) See Rescr. 5 Mart. 1777. Fr. om Gaardes Arv p. Bornh. 1:4 §. Holm, igiennemgaae og overveie; hvorefter nu, i Over: 14 Oct. eensstemmelse med samme og for at giore Vedkommen des Ret mindre tvetydig og ubestemt, følgende hermed befales: 1.) Naar en Selv Eier: Gaard falder i Arv, da er, efter Bornholms gamle Vedtægt, den yngste Søn nærmest til Sæde og Adgang; Er ikke yngste Son eller nogen af hans Afkom til, da den næst yngre iblant Sonnerne, og naar ingen Sønner ere til, da iblant Dottrene, den ældre frem for de yngre. 2.) Er yngste Son afganet, da ere hans Börn nærmere til Gaarden, end den Afdødes aldre Sønner og Dottre, yngre Sonne-Son gaaer for ældre Sonne-Sonner, og ældre Sonne Datter for yngre Sonne-Dottre; Ligeledes iblant de øvrige Sønner og Dettre ere al tid yngste Son eller ældre Datters Børn nærmere ti Gaarden, end en ældre Søn eller yngre Datter, og saa fremdeles ned ad, saa længe Afkom er til. Ere der Børn af adskillige gteskab, da er det Kuld alene, hvis Fædrene eller Moderne-Frænder Gaarden er kommen fra, efter den i disse 2de §§ fastsatte Successiones Orden, berettiget til Sæde og Adgang. 3.) Har en Selv Eier mere end een Gaard, da maae han selv anordne, hvilken af Gaardene yngste Son skal tiltræde, findes ingen saadan Anordning efter ham, da har yngste Søn Rettighed at vælge, hvilken af Gaardene han vil, men den anden eller andre Gaarde, om der er flere, tilfalde paa samme Maade de andre Sonner eller Dottre i bemeldte Arve-Følge. J Almindelighed maae ingen, som har arvet en Gaards Sæde og Adgang i en Linie, siden arve nogen videre i en an den, med mindre han, imod at fratræde den ene, heller vil blive ved den anden; men samme tilkommer næste Arving efter ham. 4.) Sader efter Moters, < 4 faa= Fr. om Gaardes Arv p. Bornh. 4-5 §. 14 Ot. saavelsom Moder efter Faders Død, beholder fin iboende Gaard sin Livstid, om Arvingen ellers er dens eget Barn, uanseet det ikke er den længstlevende Faders eller Moders Arve: eller Kiøbe-Gaard, dog at de holde Gaar den og dens Tilliggende i forsvarlig Stand; Men Stif Fader og Stif-Moder bør fratræde Gaarden inden et Aar efter rette Faders eller Moders dødelige Afgang. Er Arvingen umyndig, da forestaaes Gaarden af dens Værge, indtil Myndtlingen naaer sit 18de Aar, om det er Mand, eller bliver gift, om det er Qvinde. 5.) Er ingen Afkom til, da falder Gaarden, naar den er en Arve-Gaard, til Side-Linierne, Federne-Gaard til Fæderne, og Moderne-Gaard til Moderne-Frænder. Sæderne Gaard tilfalder først Arveladerens Samfæ dre Brødre eller Søstre og deres Afkom. Brødre gane for Søstre, iblant Brødrene en yngre for de eldre, og iblant Søstrene en eldre for de yngre; Siden arve Farbrødre, Sastre, Farfaders Brødre, Satmoders Brødre, Farfaders Søstre, Farmoders Sø: Gre. Iblant Personer af samme Linie gaaer altid Mand for Qvinde; iblant Mænd den yngre for den ældre, iblant Qvinder den ældre for den yngre. Er den nærmeste ved Døden afgaaet og har efterladt sig Børn eller Børnebørn, da træde de, en efter anden, i deres Faders eller Moders Sted, efter den i de ade første §§ fastsatte Arvefølge. Paa samme Maade, som Fæderne-Gaard af Fæderne, arves ogsaa moderne: Gaard af Moderne-Frænder, forst af Sammødre: Sødskende, saa af Morbrødre, Mostere, og saa fremdeles. Er ingen fæderne:Arving til en Federne: Gaard, eller Moderne Arving til en Moderne, da tilfalder den først den længstlevende Ægtefælle, siden Faderen, naar det er en Modernes, eller Moderen, naar der er en Fæderne-Gaard, derefter Samfædres, eller Sammødre Cod: Fr. om Gaardes Arv p. Bornh. 5-8 §. Sodskende, saa Farfader, Morfader, Farmoder, Mor: 14 Oct. meder og deres Efterkommere; Alt en Linie efter den anden. 6.) Hvo der Fieber en Selveier:Gaard, han maae selv anordne, hvem Gaarden, naar han døer uden Afkom, skal tilhøre. Steer det ikke, da tilfalder den hans nærmeste Slægt, først paa fædernes og siden paa Moderne: Side. Have Mand og Kone i deres Egteskab kiøbt sig en Selv Eier:Gaard til, da tilfal der den Børnene af det Ægteskab, i hvilket Kiøbet er steet. Efterlade de sig ingen fælleds Børn, da er hans eller hendes Sarkuld: Bern frem for andre berets tiget til Gaarden. Ere der Særkuld-Born paa begge Sider, da ere de alle lige nær, uden hvad Fortrin Kisunet og Alderen medfører. Ere ingen Børn til, og Arvefaldet ikke ved nogen Anordning imellem dem selv er bleven fastsat, da tilfalder Gaarden den nærmeste af Mandens eller Konens Slægt, eller om der ere lige nær paa begge Sider, da Mandens, og bliver saa ved samme forst Federnes, siden Moderne-Slægt, saalænge nogen er til, forend nogen af den anden Eztefælles Frænder er til Gaarden berettiget. 7.) Er Arvingen udenrigs, og ikke vides, hvor han er, da skal hans næste Frænde eller anden vederhaftig Mand forestage Gaarden paa det beste, til han kommer tils bage. Udebliver han i 15 Aar uden at melde sig, forfalder hans Lod i Gaardens Taxt tilligemed anden Arv til Kongen, men Indløsnings Ret til Gaarden bevilges hans nærmeste Frænder i foranførte Orden. Er ingen ret Arving til inden 7de mand, da forfalder Gaars den med Sæde og Adgang til Kongen. 8.) Naar nogen Selv-kier deer, da skal Skifte Forvalteren søge i Mindelighed at bringe de myndige Arvinger og umyndiges eller fraværende Arvingers Værge til Forening om Gaardens Sætning, samt hvem der tilkommer C‹ 5 212: Fr. om Gaardes Arv p. Bornh. 8-10 §. 14 Oct. Adgang og Indlösnings-Ret, og hvorledes med Gaardens Beboelse skal forholdes, hvilket alt bør i Stifte Forretningen tilføres. Men reiser sig berem nogen Strid, som ikke i Mindelighed kan bilægges, da hen vises Sagen efter gammel Sfif til g Mænds Dom, som til Tinge udmeldes, da Herredsfogden selv tilligemed dem bør forestaae Retten ved Sagens Udførelse for Herreds Tinget, og efter de fleste Stemmer dømme i Sagen. 9.) Naar en Selv Eier: Gaard falder i Arv, bor Skifte forvalteren med de 2de i hvert Sogn beende Vurderings Mend ved Skifterne, efter beste Overlæg og Frændernes Gotbefindende, ansaae Gaarden med tilliggende Eiendomme til en vis og for Arvingen taalelig Sum. Er nogen af Vedkommende misfornoiet med Sætningen, da mane han paa sin egen Bekostning, til første Ting derefter, som Varsel kan gives til, lade af Retten udnævne 8 uvillige Mænd til Gaarden at omtapere, som, i det seneste inden 14 Dage Derefter, skal fremkomme i Retten med deres Forret ning og beedige samme; hvilken Forretning den, som har ladet Mændene opkræve, i seneste inden 8 Dage derefter, skal tilstille Stifte Forvalteren, at Skiftet dermed kan sluttes. Den Sum, som Gaarden saaledes sættes for, skal Gaard-Arvingen, efterat hans egen Lod i Gaardens Taxt er afdraget, inden en vis af Stifte Retten, efter Omstændighederne, foreskreven Tid, ved Gaardens Tiltrædelse udbetale til fine Medarvin ger. Hvor Landgilden eller Proprietair-Skylden er fiobt til Gaardene, bør samme, saavelsom andet Boets Losøre, deles mellem samtlige Arvinger efter Loven, dog at Gaards Eieren frem for andre berettiges til at indløse Proprietair Skylden, samt andet Løsøre, der kunde behøves til Gaardens Brug og Besætning, efter billig Vurdering, fra sine Medarvinger. 10.) En: hver Fr. om Gaardes Arv p. Bornh. 10:11 §. hver Selv Eier, der vil sælge og afhænde sin Arve: 14 Gaard, bør først lovbyde den, efter Lovens Maade, til sine næste Frænder. Befindes ved Lovbydelsen nogen Svig, ved at bestemme en høiere Kiøbesum eller andre tyngere Vilkaar for sine Frænder, end hvad Gaarden virkelig sælges for til en Fremmed, da stal Selgeren saavelsom Kiøberen, som liae soldige ansees, og en for begge have forbrudt Gaardens Værdie til nærmeste Frænder. Ingen Arve-Gaard maae sælges i næste Ars vings umyndige Aar, nemlig inden dens 18de Aar, hvad heller det er Mand eller Qvinde, uden Øvrighedens og Samfrænders Villie og Samtykke; skeer det anderledes, da kan Kiøbet af Vedkommende kaldes igien. Dog maae ikke Gaarden efter 10 Aars Forløb, fra den Dato af at regne, da Skigdet er tinglyst, tilba gekaldes enten af den Umyndige selv, eller af Værgen paa hans Vegne, fra Kioberen eller hvem han imidler tid kunde have solgt den til. Overalt maae ingen un derstaae sig, for de forbigangne Tider at reise Sag om Adgangs og Indløsnings Ret til nogen Gaard, som allerede i 10 Aar, upaatalt og upaadomit, har været i andres Eie. Med Fric-Gaarde og de der paa Lans det saa kaldede Proprietair: Gaarde forholdes i Hens seende til Gaard Kieb, saavelsom Arvefald, ligesom med Selv-Eier-Gaarde. 11.) Med de paa Lan det brugelige saa kaldte Undentags:Contracter, hvorved en Sælger betinger sig af Kiøberen noget vist i Varer og Penge til underholdning i fin og Hustrues Live= Tid, har det vel fremdeles sit Forblivende; Dog at der ved saadanne Contracter neie iagttages, at de ikke bcstemmes høiere, end Gaardens Indkomster, efter fraregnede udgifter og Afredsel, uden den nye Beboeres alt for store Skade, kan taale at afgive. Til hvil fen Ende alle flige Contracter i Forveien af de Cons trabe: Oct. Fr. om Gaardes Arv p. Bornh. 11 §. 14 Oct. traherendes nærmeste Venner skal overveies, og af dem tillige underskrives og attesteres, at saadant noie er overlagt og iagttaget. Ligesom og enhver forbindes at blive og fortære Undentaget paa Gaarden, hvorfra det afgives, med mindre Vedkommende imellem sig selv, for videre Usamdrægtighed at forekomme, ander ledes forenes. 20 Oct. Fr. Aug. hvilke Sager til det danske Cancellie og hvilke til Rente-Rammeret og de ovrige Col legier skal henhøre. Cancel. p. 146. Gr. Da en Kgl. anordnet Commission har undersøgt de i de senere Tider specte Forandringer i Colle gierne, efter hvis Betænkning Kongen har taget de ved disse Forandringer befundne Mangler i Overveielse, samt derpaa anordnet, hvorledes bemeldte Collegier for Fremtiden skal bestyres, hvorved de tildeels ere satte paa forrige Fod; der ang. Rente-Kammeret er skeet ved Sr. 21 Jan 1773; an bliver, paa det undersaatterne fan vide, til hvilket Collegium de sig, i Henseende til deres forskiellige Anliggende, sal benvende, end videre herved anordnet og bekiendtgiort følgende: 1.) Med de Sager, som forhen have henhørt til det danske Cancellie og Rente Rammeret og der ere Blevne foretagne, samt, efter Befindende, Kongen der fra forestillede, skal det i alle Maader forblive paa samme Fed, som førend Regl. 19 Aug. 1771 udkom, hvilket hermed ophæves. Dog sal Riobstædernes Regnskaber efter Resol. 15 Mart. 1773 (*), aarlig til Rente (*) Samme (som er bekiendtgiort Stiftamtmændene ved Rammer Br. 13 Apr.) befaler, at Magistraterne og Byefogderne overalt i begge Riger skal inden 3 Maaneder etter hvert Aars Slutning (under lige Mulke og Straf, sem for andre Regnskabs-Betiente ved Pl. 28 Maj. 1771 er fastsat) indsende til Rente Kammeret til Fr. ang. Cancel. og øvrige Coll. 1: 2 §. Rente Kammeret indsendes til Revision, Decision eg 20 Od. Afgiørelse. 2.) Angaaende de Sager, som før Regl. af 1771 henhørte under det danske Cancellie, vestindiske og Guineiske Rente: samt General Told: Rammer, og Gen. L. Dec. og Commerce: Collegium, skal det ligeledes forblive paa forrige Sod. Til Oec. og Commerce Collegium henbore egentlig: a.) Alle Fabricantere, saasom: Silke: Ulden: Bomulds: og Strømpe Vævere og Overskiærere &c. samt de Haandværkere der forfærdige disse Manufacturisters Nedskaber, saasom Vævstoel Smedde, Hegle og Karde= Magere og deslige, for saavidt deres Handtering især bestaaer i at forfærdige saadanne Redskaber. Ilige maade og Farvere i de Steder, hvor der findes Manufacturer, og hvis Farverier til deres Afbetiening ere indrettede, eller til deres Drift blive at indrette. Alle øvrige Fabriquer eller deslige større Værker, som sælge deres Varer en Gros til Detail:Handlere, om de end derhos have Net selv at fælge en Detail, som: Sukker Raffinaderier, Sabe-Syderier, Olie-Meller, og deslige. c.) Dersom og i Henseende til de sædvanlige Lauge og Haandværker (som ellers formedelst deres Artikler og øvrige Forfatning ere at ansee, som borger lig Næring, og altid have henhørt under Cancelliet) af slige Haandværkeres Arbeide giøres et større Anlæg til en Handel dermed en Gros, saa at de kan henregnes under de i Litr. b benævnte større Værker, da, som de b.) dertil til Sevision og endelig Afaisrelse bver Kiebfærds Regn Faber for hvert Mar, indrettede efter er sorefrevet Schema. Da skal (i Solge Bammer 23r. 28 Aug. 1773) ved disse Regnskaber fortianes, ikke de blette Kamner Reenskaber, men de Hoved eller Generals Regnskaber, som hvert Steds Duriated efter 3-6-7 for alle Byens Indtægter og udgifter aarlig ber af lagae, hvorved Kamner-Regnskaber blet som et Bilag vorder at ansee. r. ang. Cancel. og øvrige Coll. 2:3 §. 20 Oct. dertil fornødne Privilegier og Concessioner fra Com merce Collegio blive at udstede, høre deslige Anlæg og saaledes under bemeldte Collegium. d.) Alle Handelss og Affecurance Compagnier (saavidt de ikke før Regl. af 1771 hørte under Cancellier eller Mente: samt Vestindiske og Guineifte Kammer), saa og Grofferere, samt øvrige til deres Handel henhørende Personer, som: Mæglere, Factorer og andre deslige. e.) De Lauge og Haandværker, som ellers henhøre under Cancelliet, kal rette sig efter de Anordninger, som, til Handelens Beste, om et eller andet Laugs Arbeides Indretning og Forbedring giøres igiennem Occ. og Commerce-Colle gium; hvortil og Forslage eller Ansøgninger desangaaen de skal indsendes. 3.) Med Sagerne imellem Rente Rammeret, Gen. Told Kammeret og Oec. og Commerce Collegium indbyrdes, og hvad deraf til ethvert af dem især skal henhare, forholdes paa samme Maade, som før Regl. af 1771 udkom, und tagen for saavidt ved Fr. 21 Jan. 1773 deri er giort Forandring. Island, Grønland og Særpe, med hvað dermed er forenet, og samme Landes Cameral Cold- og Commerce-Basen er henlagt under Gen. Told-Kam meret, paa samme Maade, som de americanske Der. (Forandret ved Pl. 1 Maj. 1781). Collegierne skat, ligesom tilforn, indbyrdes correspondere om de Ting, som have Relation til et andet Collegium, for derfra at faae den fornødne Oplysning. 20 Oct. 20 Oct. 21 Oct. Samme paa Tydsk. p. 151. Erneuerte Vdn. Wider das im H. Schleswig, Holstein, Pinneberg und Rantau im Schwange gehens de burgerliche Gewerbe auf dem Laude. p. 184. Fr. Om Spillekorts Brug paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan i America. Gen. Told- Kammer. p. 144, 1.) Fra Fr. om Spille Kort i Vestindien 14 §. 2.) 1.) Fra tilstundende Aars Begyndelse af skaf ej 21 Oct. andre end stemplede Rort der forhandles og bruges, af hvilke det fornødne Forraad herfra skal sendes til Stempletpapiirs-Forvalteren i Christianssted, som igien udsælger dem for 24 Still. Vestindisk Spillet. Korthandlerne skal inden 14 Dage under skriftlig Eed levere ham deres Forraad af ustemplebe Kort, samt angive Indkiebs-Prisen, hvilken han betaler med Penge eller stemplede kort. 3.) Alle fremmede og usteme plede Rort, som herefter findes paa benævnte Der, enten til Handel eller Spil, skal være confisqverede samt Værdien hiemfalden til Angiveren og til Kon gens Fiscus. 4.) Ligeledes skal enhver, soni med slige ustemplede Rort enten handler eller spiller, for hvert Spil i Straf betale 50 Rdlr Vestindisk, som paa lige Maade mellem Angiveren og Kongens Fiscus skal deles. Fr. At ingen fremmede Omlebere med Dyr, Ronster og andet deslige at lade see for Penge, maae indfinde sig i Danmark og 27orge (*). Cancel. P. 156. Da det ved Fr. 21 Mart. 1738 er forbudet Comoediant Spillere, Linie Dandsere, Tasken-Spillere, og dem, der holde de saa kaldede Lykke-Potter, at indfin de sig i Danmark og Norge; Sandant Forbud og ved Rescr. til samtlige Stiftamtmand 11 Jun. 1772 er igientaget og uden Undtagelse ertenderet til andre Om: Iøbere, der lade deres Spil og Konster see, med vi dere; Saa, da slige Omløbere funs søge at udfue Un dersaatterne og at bringe dem til, paa en unyttig Maade, at udgive deres Penge, dem de siden føre ud af Landet, bliver bemeldte Fr. og Rescr. herved ej alene igien: (*) Cfr. Canc. Br. 24 Mart. 1787 og 26 7ov. 1791. 27 Oa. Fr. om fremmede Omløbere med Dyr :c. 27 Oct. igientaget og flierpet, men og dette Forbud udtryks 16 Nov. 16 Nov. 18 Nov. felig extenderet til dem, der omløbe med Dyr eller andet saadant, som de udgive for rart og usædvanligt og lade samme see for Penge. Og skal Stiftamtman dene og Amtmændene i begge Rigerne ved Magistra terne og Byefogderne i Kiøbstæderne, samt Herredsfogderne og Birke Dommerne paa Landet og andre Vedkom mende, især paa Grændserne i Havnene og ved Færgestederne, foranstalte, at det, saasnart slige Omløbere sig her i Rigerne indfinde, bliver dem betydet, strap at vende tilbage og forføie sig ud af Landet. Dersom de, efter saadan Advarsel, endda forblive i Landet og øve eller forevise deres Konster eller Rariteter, med videre, skal de tiltales og straffes ej alene med Confiscation af det, de saaledes have med at fare, men og med anden vilkaarlig Mulkt fra 20 til 100 Rdlr, hvormed, i Fald de samme ikke kan betale, videre fors holdes efter Fr. 6 Dec. 1743. Die von Sr. Kgl. Majestät bey Uebernehmung der holsteinischen Lande ertheilte Versicherungs- 2cte. P. 192. Pat. Wodurch den sämtlichen Unterthanen d. bisher gemeinschaftlichen und großfürstlichen Antheils am H. Holstein befohlen wird, ihre Bestallungen und Privilegien innerhalb 4 Monathen à Dato publicationis an die gehörige Collegia zur Bestätigung einzusenden. P. 195. Ben. Wegen künftiger Einrichtung der Gerichtss Verfassung, Juftigpflege und Policey Aufsicht auf der Insel Arróe mit der Stadt Arreskiöping, wie auch wegen künftiger Verwaltung der Stadt Oeconomie daselbst. p. 197. 24 Nov. (†) Regl. og nærmere Anordn. (af det asiatiske Com pagnies Directeurer) om Justitiens Administration i Tran Regl. om Justitien i Tranqvebar &c. i Tranqvebar og Indien, samt Skifte:Behandlinger 24 Nov. med videre. (See Regl. 8 Jan. 1781). Tranquebar i Missions-Vogtr. 1774. Fol. Gen. Told Kammer-Pl. (Resol. 15 Nov.) 27 Nov. At i alle Kiøbstæder uden for Khavn skal af Ralve, som ere under 3 Uger gamle, ved Indførselen i Consumtion svares 6 Skill. for Stykket. (See, ang. Dan mark, Consumt. Frs Tarif 15 Oct. 1778). P. 158. Fr. Hvorved fastsættes, hvorledes herefter 29 Nov. i Henseende til de crediterede Told Rettigheder i Sterv: Opbuds og Sallit Boer i torge skal forhol des. (Til Sikkerhed for de Kgl. Told Rettigheder af Oplags Varerne, og for at forekomme alle Tvistiga heder desangaaende). Gen. Told- Kammer. p. 158. Cfr. Fr. 31 Maj. 1793. 9 §. 1.) Saasnart en Oplagshaver doer eller gist Sallit eller Opbud, skal vedkommende Rettens Bettente, under vilkaarlig Straf efter Omstændighederne, strat give de Kgl. Told Betiente, eller hvem Oplage:Tols dens Oppebørsel til samme Tid er anfortroet, saadant tilkiende, som derefter, saasnart mueligt, bør tilmelde Stifte Retten, hvad Boet er skyldig for Told og Cons sumtion. 2.) Efterat dette er skeet, skal alle Boet befindende Oplags Varer strax sættes til Auc tion, hvor da de Kgl. Betiente eller de, som Toldens Oppebørsel er betroet, eller og hvem de dertil be Stikke, og ingen anden, skal indcafere Pengene. 3.) Hvad da af Auctionen indkommer, skal Retten strap decidere til Udlæg paa Kongens Fordring, om end andre i deslige Varer maatte have Pante-Nettighed, da Kongens Fordring efter Told:R. XV Cap. 18 Art. har saadant Fortrin, at ingen anden Pante-Nettighed derpaa bæfter. 4.) Hvis af Varernes Belob noget V. Deel. 20 over= r. om Told-Rettigh. i Stervb. c. 4-5 §. 29 Nov. overskyder, skal samme imod Qvittering leveres i Skiftes Retten, eller hvor Boets Indcassator, om en saadan 8 Dec. 9 Dec. 18 Dec. 20 Dec. af Arvingerne eller Creditorerne er beskikket, samme imodtager. 5.) Hvis derimod saadanne Varers Beløb ej er tilstrækkelig til den resterende Oplags= Tolds Asbetaling, da skal Kongens Fordring for det manglende nyde Udlæg ved Boets endelige Slutning efter 17. 2. 5-13-35. Politie Pl. Som igientaaer Pl. 19 Oct. 1765. 4S om Sneens Udkastelse paa Gaden. p. 216. Finants Collegii Pl. At den udvortes Forfiel i Præget af den rouflerende Robber: 117ynt (som alene reiser sig af Stempel-Skiarernes Mancer, og de af dem brugte større og mindre Bogstaver) forvolder ikke mindste Forskiel i sammes lige Gehalt og Bærdie, hvorom enhver sig med Vægt kan overtyde; men at den skal i alle Kgl. og offentlige Kasser uden Modsigelse vorde antagen. P. 161. R. Kammer-Pl. (Resol. 13 Dec.) Ang. Paffage- Penges Oppebørsel af Reisende og andre, som betiene sig af den fra Roskilde til Damhuset for Khavn anlagte nye Vei. (See Pl. 24 Apr. 1777). P. 162. Pat. Ang. at de forhen storfyrstelige Ind. vaanere i Stæderne og paa Landet, samt de ellers un der Communion Hoihed standne contribuable adelige Godser, saavelsom Klosterne i Hertugdommet Holsteen, skal, i Henseende til den indenlandske Toldfrihed, til Handelens Lettelse og Befordring paa Dmk og Norge, agtes lige med de øvrige Undersaatter i Hertugdommet Slesvig, samt den Kongen hidtil privative tilhørende Deel af Holsteen, og med disse i Henseende til Toldvæ senet herefter nyde alle dem forundte Rettigheder (*). Gen. Told-Kammer. p. 164. (*) Cfr. K. Br. 15 Jan. og 16 Jul. 1774. Samme Pat. weg. d. vorm. großfürstl. Eing. Samme paa Tydsk. P. 165. 20 Dec. Hof- og Stads-Nets Pl. (Neser. til samme 20 Dec. 16 Dec.) At de Creditorer, som, medens den ved Fr. 17 Jun. 1773 paabudne p. C. Skat vedvarer, ved Hof: og Stads-Retten anmelde deres Pante-Obligationer til Afskrivning af de Summer, som derpaa betales til Afdrag, maae være frie for at betale neget for fandan Afskrivning, naar Summen, som afskrives, er 200 Rdir eller derunder. Hvorimod de Creditorer, som forsømme at lade de afdragne Summer ved Ban tebogen afskrive, skal vedblive at betale Skat af den fulde i Pantebogen aabenstaaende Sum til den Termin, Afkrivningen er ffect. (Cfr. Sportel-Regl. 13 Aug. 1777. 42 §). P. 167. Taxt (udstedt af Khavns Magistrat) for Spek: 21 Dec. hokerne i Khavn. Camme skal hver Spekhofer, un der 2 Rdlrs Straf, stedse have opslaget i sin Bod. Overbevises han at have taget mere, end efter Taxten, da bode fra 2 Mk til 2 Ndir efter Omstændighederne, til Angiveren og til Politie-Kassen. P. 217. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 23 Dec.) Ang. 31 Dec. at Banco:Sedler og de Kgl. Obligationer, som ikke lyde paa negen bestemt Lier, al sendes med de Kel. agende Poster, og det mod en ringere Taxt end forhen (Til desto større Sikkerhed, saavel for det Almindelige, som for den ridende Pest). p. 168. Forandret og notere bestemt ved agende Post-Taxt 23 Febr. 1788. III Art. Litr. C og D (*). 1.) Overalt i de Kgl. Laude, hvor agende Poster ere anordnede, sal herefter alle Banco Sedler, saas velsom andre Penge og Rienodier, efter Peft-Ordn. 25 Dec. 1694. 8 §, aleneste med dem sendes, hvilke derfor 02 (*) See eg Gen. Post-Amts Br. 6 Jul. 1774. Pl. ang. Bancosedl. c. m. ag. Post 1: 3 §. 3.) 31 Dec. derfor skal være ansvarlige. Og maae med de ridende Poster Banco-Sedler aldeles ikke modtages, enten de tilhøre en Kgl. Kasse eller private Personer. Ligeledes skal de agende Poster alene befordre de Kgl. Obligationer, som ej lyde paa nogen bestemt Eier, og altsaa ligesom Banco Sedler uden Transport ere gyldige i hver Mands Haand. 3.) Den forrige Taxt herpaa nedsættes, saa at den ridende Post: Taxt overalt lægges til Grund, og 1 til 100 Kolr i Banco Sedler betales som et enkelt Brev; 100 til 150 Rdlr, som 1Brev; 150 til 200 Rdlr, som et dobbelt Brev, o. s. v., enten Summen er i store eller smaa Sedler. For benævnte Kgl. Obligationer betales halv saa meget, som Summen, hvorpaa de lyde, skulde koste i Bancos Sedler. 31 Dec. Samme paa Tydsk. p. 170. 1774. 8 Febr. 8 Febr. 17 Febr. Pl. 1. Wegen Errichtung einer neuen Post zwischent Lübeck und gehoe. P. 5. Pl. Wegen Errichtung ciner fahrenden Post- Station zu Segeberg. p. 10. Fr. Ang. hvor de Sager, som tilforn have henhørt under Rammer Retten og der bleve paadomte, herefter skal indstevnes og paakiendes, med videre. Cancel. p. 3. Nøiere bestemt og forandret ved Pl. 26 Nov. 1783 og 19 Aug. 1785. Cfr. Consumt. Fr. 15 Oct. 1778. XV Cap. (*). Gr. Ved. Fr. 15 Jun. 1771 er befalet, at de Sager, som for Rammer-Retten, til den Tid, bleve (*) Og Rescr. 28 Aug. 1789. ind Fr. om d. forrige Kammer Nets Sager. indftevnte, herefter fulle for Sof: og Stads:Retten 17 Febr. orddeles, og der, paa det snareste, tilendebringes og paabsmmes; men det vilde foraarsage adskillige Uleiligheder, om saadanne Sager, uden for Khavn, i første Instants, fulde behandles og paadømmes for Hof og Stade-Netten, ligesom saadant ej heller koms mer overeens med samme Rets Natur, da den alene er indrettet for Khavn. De Sager, som tilforn have henhørt under Rams mer Retten, og der bleve paadsmte, hvorunder og bar forstaaes indbegrebne alle Consumtions Sager i Almindelighed, sal herefter, da Kammer-Retten nu er ophævet, i første Instante, indstevnes og paakiendes af den ordinaire Under Ret, som er Vedkommen des rette Værneting, og derfra, i Fald nogen vil paaanke den ergangne Dom, indstevnes lige for Søieste- Ret; Og som disse Sager, saasnart mueligt og uden Ophold, skal tilendebringes, saa have Vedkommende, saavel Parter og deres Fuldmægtige, som Dommere, derefter i alle Maader at rette sig, og samme nøie at iagttage; I den Henseende skal ej alene, i 2orge, Ertra Ret i flige Sager bevilges, saa ofte det fors langes og eragtes fornødent; men det skal og være formeent saavel Parterne og deres Fuldmægtige at begiere, som Dommerne at tilstaae dem, anden eller længere Opsættelse, end den, de, til deres Sags Fremtarv, befinde nødvendig at behøve. Skulle de, paa enten af Siderne, befindes at forsee sig herimod, da skal saadan deres Forhold paatales ved Hoved Sagens Afhandling for Hoieste-Ret, hvor de da kan vente derfor, efter Fortieneste, at blive anseete og straffede; Saa skal og de, som vil paaanke den ergangne Under-Rets-Dom for Hoieste-Net, være pligtige, ej alene saadant, ved Dommens forkyndelse, tydelig at tilkiendegive, men 20 3 09 Fr. om d. forrige Kammer-Nets Sager. 17 Febr. og firar at ubtage pieste-Rets-Stevning og lade sam me forkynde for Vedkommende, inden 5 Ugers Forløb fra Dommens Forkyndelse at regne, i Danmark, men inden 8 Uger Søndenfields og 10 Uger Nordenfields i Norge, eller i manglende Fald at undgielde efter Under Rete Dommen. (Forlanget til 6 Maaneder ved Pl. 19 Aug. 1785). 9 Mart. 9 Mart. II Mart. 14 Mart Gen. Told: Kammer: Pl. (Resol. 14 Jan.) At af fremmede præparerede Silkebeen skal herefter ved Indførselen i Danmark i Told fvates 16 till. af Pd. (Cfr. Forbud for Khavn 20 Aug. 1779). P. 11. Gen. To'd Kammer-Pl. (Resol. 24 Jan.) vor ved Consumt. Sr. 31 Dec. 1700. 6 Cap. 7 §, faavidt Brændeviins: Branden angaaer, forandres og forklares saal des: at den malede Sad skal virkelig i Maske: Barret være styrtet inden 3 Dages Forløb, efterat samme beviislig er kommen fra Mollen og i Eies rens Huus. (See Consumt. Fr. 15 Oct. 1778. V Cap. 17 §). P. II. Pl. Bodurch die zwischen der Kgl. Regierungs: Cancelley in Glückstadt und der Churfürstl. Braun schweig-Lüneb. Regierung in Stade getroffene Con vention, daß in golzftrandungs Fällen fein Bergs geld, sondern nur allein das Arbeits- Lohn genommen werden solle, bekannt gemacht wird. p. 121. Fr. Hvorved fremmede Kornvarers Ind førsel Søndenfields i Norge indtil videre forbydes, eg adskillige andre foranstaltninger desangaaende foies (samt tørrede og saltede fiskes Judførsel til Danmark og Hertugdømmene forbydes). Gen. Told. Kammer. P. 12. Ophævet, saavidt Korns Indførsel angaaer, ved Fr. 6 Jun. 1788. ($ Fr. om Korns og salt Fisks c. Indførsel. Gr. Kongens Hensigt med Fr. 26 Dec. 1771 er 14 Mart. ikke opnaaet, da Landet ikke har forsynet sig med de fornødne Korn-Varer; tvertimod har den frie Indførsel af fremmed Korn afholdt Undersaatterne i Danmark, Slesvig og Holsteen, fra at sende en tilstrækkelig Mæng de Korn til Norge, hvorudover Kongen af Sin egen Kasse har maattet understøtte Lander, deels ved Selv at lade kiobe Korn, deels ved at betale store Præmier til dem, som førte Korn til de Sondenfieldske Stifter. Desuden er Danmark og Hertugdommene (hvilke sidste endog have bekommet en Forøgelse af Kornlande) vela fignede med saa riig Korn-host, at de Sondenfieldske Stifter derfra fan forsynes med det fornødne. Fr. 26 Dec. 1771 tilbagekaldes ganske og frem mede Kornvarers Indførsel Sondenfields forbydes aldeles ligesom forhen. Skulde overordentlig Mangel indtreffe og Kiøbmandene ej være forsynede med forneden Forraad af Korn-Varer, hvortil de dog herved opmuntres, vil Kongen lade aabne Sine extraordinaire Magasiner, Han der haver, og deraf overlade de Trans gende det fornodne for Betaling. Da de norske Under saatter ved denne Fr. forbindes at tage deres Kornvarer fra Danmark og de tydske Provintser, og Kongens Hen sigt er, at fremme alle Underiaatternes Vel og ophielpe Sine Landes indbyrdes Handel, vil han sørge for, at Mid ler udfindes til at befordre Afsætningen af Træelaft, Jern og andre norske producter i Danmark og Her tugdommene. I hvilken Henseende fremmed Jerna Indførsel i Danmark fremdeles forbydes, ligesom og alle Slags tørrede og faltede Sikes Indførsel fra fremmede Steder til Danmark og Heringdommene herved aldeles forbydes, saa at af flige skevarer ingen andre, end indenlandske, hertil skal indføres. Samme paa Tydsk. p. 17. 704 R. 14 Mart. 15 Mart. 19 Mart. 30 Mart. Pl. ang. Passage-Penge. R. Kammer-Pl. (Resol. 14 Mart.) Ang. Passage Penges Oppebørsel fra 1 Apr. 1774 og fremdeles af Reisende og andre, som betiene sig af den fra Vibens Huus til Hirschholm og Fredensborg anlagte nye Vei (See Pl. 25 Mart. 1777). P. 15. Pl. Zu Vorbeugung einiger Zweifel und Miß brauche in Ansehung der Post-Station zu Pinneberg. P. 20. Pl. At de Bender i Almindelighed, som ere henlagte til et eller andet Bergværk i 17orge, maae for det dem paalagte Pligts-Arbeide nyde deres Tilgodehavende for eet Aar forlods for andre Creditos rer. Cancel. p. 21. Gr. Saasom Bønder, der ere henlagte under ads skillige Berg Værkers Circumference i Norge, samt endog under Straf ere forbundne at levere Kul og fiøre Malm til Værkerne, med videre, ofte ej ere i Stand til at erholde deres, hos Værkernes Eiere, for giorte Leverance samt Meie og Arbeide, tilgodehavende For dringer, og, naar da Eierne blive uvederhaftige, og Boet kommer under Rettens Behandling, bliver dem nægtet saadan deres Betaling for andre Creditos rer, da de dog formene at burde, i saa Fald, nyde samme Ret, som Tieneste folk, saa at de i det mindste burde have eet Aars Tilgodehavende forlods betalt, allerhelst Værkerne, uden saadan Bøndernes Arbeide, reent maatte standse; Saa bliver (da det falder af sig selv, og har Medhold i Tingenes Natur, at deslige Bender bør nyde deres Betaling), for derom at betage al Tvivl, hermed følgende befalet: Alle de Bønder i Almindelighed, som til et eller andet Bergværk i Norge ere henlagte, maae, for det dem paalagte Pligts-Arbeide, saasom for Kul og Sætte: Beds Leverance, samt Kul og Malm: Kiersel til Vær: ferne, Pl. om Præf. f. Pligts-Arbeide i Nge. ferne, nyde deres Tilgodehavende for eet Aar forlods 30 Mart, for andre Creditorer. (f) Convention mellem Interessenterne i det almin: 8 Apr. delige Handels samt Islandske og Sinmarkske Compagnie forfattet efter Beslutning i General Forsamlingen d. 21 Mart. 1774 og samtykt i General-Forsam lingen d. 8 Apr. 1774. (See Anm. ved Octr. 4 Sept. 1747). Khavn 4to. Bon. Wegen Anhaltung und Einbringung der Dea 14 Apr. ferteurs, wie auch wider die Verhelung derselben und der fremden Werber, für die vorhin gemeinschaftlichen und großfürstlichen Districte des H. Hotstein. p. 122. Cancellie Pl. (Kgl. Befal. til Ober-Skatte: 15 Apr. Directionen 10 Mart.) At den Kgl. octrojeredeBanqve i Khavn skal forblive i alle Maader ved dens forrige Væsen og forfatning, uagtet den Forandring, som med Actiernes Eiendom og Besiddelse er skeet (*). Til hvilken Ende Kongen stadfæster Octr. 29 Oct. 1736, Reglementet, samt alle Privilegier og Benaadninger, som siden ere Banqven forundte. Ober Skatte:Dia rectionen skal forestille Banqvens Interessentskab og efter Octrojen, Conventionen, og Reglementet afhandle og ved de fleste Stemmer beslutte og iværksætte det, som ellers vedkom Interessentskabet. Paa det Ober- Statte Directionen desto bedre kan være underrettet om Banqvens Tilstand, stat de 3de Stands-Commissarier 105 ved (*) Nemlig i Følge Rescr. 11 Mart. 1773 blev en Gen. Forsamling holdet d. 15 Mart., hvor samtliac tilfre deværende Interessenter affiode deres Actier til Konge imod de tilbudne 350 Rdlr pr. Actic, samt 16 Rdlr Udbytte for det afvigte Aar. Da indtil d. 21 Mal. 1773 næsten alle Actier vare overladte og derfor medtaget Obligationer, ere Banavens Forretninger be firrede for Kgl. Regning fra Bangve arcts Stunn 11 Mart, 1773. Pl. ang. Banaven. 15 Apr. ved Banqven være medlemmer af Ober-Skatte-Direes tionen, saa at samme, disse iberegnet, sal bestaae af 9 Personer. Hvis i noget, Banqven angaaende, Stemmerne ere lige fordeelte, skal den, som har hoiest Nang og Sæde i Ober: Skatte Directionen, have 2 Stemmer, og altsaa giøre udslag i Sagen. Banqven Skal aldrig agtes og ansees for andet, end et Institut til Statens almindelige Beste, hvis Fordele, saalænge de dertil behøves, alene skal anvendes til Landsgieldens Afbetaling. Ober-Skatte-Directionen skal noie efterleve denne Kongens Villie, og ej tilstede, at nogen handler derimod, eller foretager noget Banqven til Skade; Men alvorlig holde over, at det i alle Maader efter Octrojen forholdes. (Forandret og noiere bestemt ved Pl. 18 Jun. 1784 og 8 Jul. 1785 *). P. 23. 21 Apr. 28 Apr. 30 Apr. 28 Maj. 8 Jun. R. Kammer Pl. Ang. Opdagelse og Anmeldelse af Amtsforvalter i Aalholms og Marieboe Klosters Amter, Kammer-Raad 17. Zeuthens Midler. P. 25. Von. Wegen Abstellung des eigenmächtigen Collec tirens für auswärtige Lotterien, und alles Haufirens mit Loßzetteln zu denselben, in dem vorhin gemeinschaftlichen und großfürstlichen Antheil des H. Holstein. P. 27. Par. Wegen abermaliger Verlängerung der Eins Foppelungs Frift im . Schleswig auf 3 Jahre. (Cfr. Pat. 22 Mart. 1777). P. 30. Gen. T. Kammer Pl. At fremmede Spaan kal herefter aldeles ikke indføres i Danmark. P. 32. Vdn. Wegen Einschränckung und fünftiger Vers hütung der Reunions Proceße in den Aemtern und Landschaften des 5. Schleswig. (Cfr. Vdn. 28 Jul. 1784). P.33- Pl. (*) Cfr. Rescr. 13 Apr. 1782 og Canc. Br. 26 Nov. 1785. Pl. weg. Com. unter unmündigen Erben. Pl. Für Holstein, Pinneberg und Altona, wie 9 Jun. es in den Fällen, wenn eine Communion unter uns mundigen Erben fortdauret, in Ansehung der gemeinschaftlichen Masse und der baran theilhabenden Erben, zu halten. P. 41. Edict. Daß niemand sich unterstehen solle, den an 26 Jul. den Wegen und Landstrassen gepflanzten Bäumen einigen Schaden zuzufügen. p. 129. Von. Daß im Lande Ditmarschen die Mündig: 27 Jul. Feit nicht mehr mit dem zurückgelegten 18ten Jahre, sondern erst mit dem erfülleten 21ten Jahre eintreten folle. P. 55. Fr. Som tillader at brænde Brændeviin af Rug 28 Jul. i Danmark. (See Pl. 19 Sept. 1775). P. 42. = Regl. og Anordn. til Berg Almuens 28 Jul, Natural Sorflegning ved Sølv-Vartet Kongsberg. (Saasom Kongen, for at befrie Berg-Almuen fra de saa ofte paaklagede og nu ved en anordnet Commission un dersøgende Forurettelser, og forstaffe samme et bedre og vissere Ophold ved at forsyne den med god og sund Fede, har ved Resol. 8 17ov. 1773 bevilget en Udvidelse af det efter pl. 13 Sept. 1768 oprettede Korns Magasin). Bergværks Directorium. P. 43. See Pl. 21 Dec. 1793. I Cap.) Regl. 1:3 §.) Den faste Stok af Sølv- Værkets Berg Almue (for hvis Skyld alene denne Natural Forflegning er stiftet) inddeles efter sammes forskiellige Grad og Løn i 6 (i Reglem. selv anførte) Classer, og nyder hver Person, efter den forskiellige Classe han er i, maanedlig et vist Qvantum Rug, Byg, Malt og Smer for en bestandig Priis (som her er fastsat). Hoved-Oplage-Magasinet er i Drammen, og Distribution-Magasinet i Kongsberg. II Cap.) Anordning om sammes Bestyrelse og Sorvalt. ning Regl. f. Berg Alm. Forflegn. 11 C. 15 §. 28 Jul. ning. 1 §.) I hoved: Oplags Magasinet skal være Aars Forraad for Sommer og Vinter. 3.) Naar Magasin-Varerne til hoved Oplags-Magasinet ankomme, skal Godset af Magasin Forvalteren i Drammen i Oplags-Magasinet uden Ophold for de ankomne Skippere indtages til Indtægt, under be: Horia Maal og Bægt, efterat Varerne, i Fald derved er noget at observere, saaledes som hans Instruction desuden tilholder, ere lovligen besigtede og vragede, paa det intet bedærvet Gods skal have Sted til Distri bution af der Kongsbergske Magasin. Og da det bliver for den Kgl. Kasses Regning, om Varerne imel lem Lade og Losse Stedet ved noget ulykkeligt Tilfælde, som ikke kan tilregnes Skipperens Forseelse, bedærves, eller ved Skibets Forliis ganske forlores; Saa bliver det derimod for Leverantens, naar det bevises, at Varerne ved Indladningen ej vare af forsvarlig God. hed, eller, efter Certepartiets Indhold, for Skipperens Regning, om Varerne ved Udlosningen ej befindes saa gode, at de til Magasiner kan modtages. 4.) Den af de Tilforordnede i Ober-Berg-Amtet, som Magasine Væsenets Departement og General Inspection især er anfortroet, paaligger det, efter en affattet Repartition paa de maanedlige Magasin-Provisioner, at foredrage i Ober-Berg-Amtet, hvor meget af hver Sort til sine Tider behøves opført fra Oplags Magasinet; hvorefter Ober:Berg-Amtet communicerer Repartitionen til Amts manden over Budskeruds Amt, som da i Følge deraf foranstalter Transporten efter Repartitionen paa de til denne Magasin Opførsel udseete Fierdinger af den Eegerste Almue, og i Tilfælde, at Forings Bønderne deri vise sig efterladne og iødesløse, feier saadan For anstaltning, som Sagens Hensigt og Vigtighed udfor drer, 5.) Pan der Feringe Bønderne i denne Trans port, Regl. f.Berg-Alm. Forflegn. 11 C. 5:16§. - port, saa meget mueligt er, fan lættes, al Vedkom: 28 Jul. mende besørge, at Magasinet paa Kongsberg efter Harets Tider stedse er forsynet paa 3 Maaneder, og at Magasin Godsets Transport derhen, saa meget muc ligt er, ej fcer paa de Tider, naar enten Bonden besørger sit Landbrug, eller Ufore giør ham Transpor ten besværlig, for hvilken Opførsel Foringe Bønder nes Betalinger nærmere skal vorbe reguleret. (See Pl 15 Dec. 1775). 6.) Ligesom Magasin-Forvals teren i Drammen, saaledes som hans Instrux især viser, til Magasin. Varernes Indmaaling og Indveis ning fra de ankomne Magosin-Fartøier og til udmaa ling og udveining for Førings:Bønderne, ej bør betie he sig af andet Maal og Vægt, end det, som med en distingveret Inscription dertil for Magasinet er aut thoriseret; saa bør saadant ved en Plecat under dens Haand, som Magasin Væsenets Departement er anfor treet, staae bekiendtgiort paa Hoved: Oplags:Magasi het til Efterretning for Maalerne, Elipperne og For rings Bønderne. 7.) Af enhver Ledning, som ankommer til Oplags Magasinet, tager Magasin-For välteren dobbelte Prøver, under hans og den vedkom mende Skippers Forsegling, med Opskrift af Skippe rens Navn, til hvilken Transport Magasin Godset hen hører; af hvilke Prøver den ene forbliver ved Hoveds Magasinet, eg den anden til Confrontation ved det kongsbergske Magasin. 16.) I øvrigt bliver den ved Fr. 18 Apr. 1735 forundte frie Indkiøbs: Ret i alle Maader uforandret, saavidt denne Indretning ikke tildeels indeholder Hensigten deraf. Vdn. Für die vormals greßiürstliche Districte des 4 Aug. H. Holstein, die gehörige Zubereitung der Delinqventten zum Tode betreffend. p. 130. Bon. dn. weg. Aufheb. d. Justik-Canceley &c. 17 Aug. 17 Aug. 31 Aug. Von. Wegen Aufhebung der Justin Cancelley und des Ober-Confistorii zu Riel, und künftiger Verwaltung der Regierungs: Juftig und Kirchen:Ge schäfte in ten vorhin gemeinschaftlichen und einseitig großfürstlichen Antheilen des H. Holstein. p. 58. Pat. Wegen der dem Herrn Landgrafen u. Pringen Carl von Hessen mit aufgetragenen Statthalterschaft über die vorhin großfürstlich-holsteinische Lande. p. 62. Fr. Ang. at Umyndiges Midler, naar de ikke paa anden Maade kunde udsættes i got og sikkert Pant, mane imodtages i den Kgl. Ertrafkatte Kasse, med videre. Cancel. p. 64. Noiere bestemt ved pl. 9 Mart. 1792. Cfr. Pl. 18 Jun. 1784 (*). Gr. Da saavel Umyndiges, som andre publiqve Midler, der ere henlagte til milde Stiftelser, ofte tabes eller lobe Fare ved det, at Ober-Formynder ne, og de, som saadanne Midler administrere, eller og dermed have Inspection eller Direction derover, selv tage samme til sig og indesidde deemed; Saa, paa det saavel de umyndiges, som andre publique Midler, faa meget som mueligt, fan vorde betryggede, be fales hermed følgende: Det skal være alle i Almindelighed, saavel Obers Formyndere og Øerigheds Personer, som alle andre, der, i Følge det dem anfortroede Embede, enten administrere Umyndiges eller andre milde Stiftelser til hørende publique Midler, eller og have Inspection dermed, eller Direction derover, aldeles formeent, at til sig tage og indesidde med lige idler, under hvad Paaskud det og maatte være, og i hvor tilstrafs feligt () Camt Rescr. 23 Apr. 1777, 25 Jul. 1788, 7 Sept. 1792 0g C. Br. 17 Mart. 1792. Fr. ang. Umyndiges Midler. keligt Pant eller anden Sikkerhed de end derfor kan 31 Aug. give; da de, som allerede forhen have til sig taget saadanne Penge, og sidde inde dermed, skal være forbundne, under deres Bestillingers Fortabelse og anden vilfaarlig Straf, inden et Aars Forløb fra denne Frs Publications Dato, at udbetale samme, og derfor at giøre vedbørlig Rigtighed, paa det slige Penge andensteds imod sikkert Pant kan vorde udsatte (med mins dre det er saadanne Legata, som, i følge af deres Stiftelse stedse bør staae og være prioriterede i et eller an det Jordegods); Men paa det saadant ikke skal give Anledning til, at Borne-Midler blive staaende frugtesløse til Tab og Skade for de Umyndige, saa tillades, fer saavidt angaaer de Umyndiges Midler, hvilke de af Kongen beskikkede Øvrigheds: Personer eller andre gl. Betientere, paa Embedets Vegne, admi nistrere eller staae til Ansvar for (*), at Vedkommende, naar de ikke paa anden Maade kan faae slige Penge udsatte i got og sikkert Pant, og Capitalen beløber sig til 100 Rdlr eller derover, maae indlevere dem i en af de Kgl. Kasser, hvortil nu for Haanden er bestemt Extra Skatte:Baffen saalænge den vedvarer, hvor de baskal blive modtagne, eg sædvanlig Rente 4 p. C. deraf svaret; hvorved Vedkommende sig have saaledes at for= (*) 9 Beige Canc. Br. til Ober- Skatte Directionen af 9 Dec. 1775 ere ved disse Doriaheda Personer og Kat. Betiente caen:lig og i Almindelighed at forstaae: Magistraterne og Byefogderne i begge Rigers Kieb- Stæder, og Amtmandene paa Landet i Danmark, men Sorenskriverne i Qerae; endelig fan derben og rede nes Regiments Skriverne eller Sorvalterne paa de Sul. Godier. Dennoe bestemmer Canc. Dr. 10 Febr. 1776: t, da Provsterne, som forrette Stifterne eg ere Ober-formyndere blant Geifligbeden, ikke be fiftes of Kongen (negle Stifts: eq Dom Prover andrague), men vælges af Biskoppen og Herreds Præsterne, saa fees ikke, at de derunder bor forstaars. Fr. ang. Umyndiges Midler. 31 Aug. forholte, at de forst melde til Ober-Skatte-Directio nen, hvad Capital de have at indlevere, og til hvad Tid samme kan blive leveret, da Ober-Skatte-Direc tionen derpaa anviser samme til Indtægt i Zahl-Kas sen. Naar de da med Zahl-Kassererens Qvittering getgiore, at Pengene ere betalte, udgiver Ober-Skatte: Directionen, paa Kongens Vegne, Obligation derfor, som lyder paa sædvanlig Rente fra den Tid af, at Pengene ere leverede, og at Capitalen igien skal blive udbetalt efter lovlig Opsigelse, naar de Umyndige, efter: at de ere komne til deres myndige Aar, det forlange, eller den af andre Aarsager behoves. For at blive forvisset om, at alt dette Foregaaende bestandig og noie maae blive efterlevet, bør alle gl. Betiente og Øve rigbede Personer, som administrere Umyndiges Midfer, saavelsom eg alle andre, der have Indseende eller Direction over de til milde Stiftelser henhørende pu blique idler eller andre Legata, aarlig ved hvert Aars Udgang til der danske Cancellie indsende en Fors tegnelse paa flige Capitaler, samt paa de Steder, hvor de ere bestaaende, og i hvilke Panter de ere udsatte. Fr. Om Korn Skatten i Danmark for 1775. 6 Sept. P. 67. 14 Sept. Fr. Aug. en nye og bedre Indretning ved Land-militien i Danmark, samt om Rytter: gestes Anskaffelse. Cancel. p. 78. Deels forandret, deels nøiere bestemt ved de om Land militien i Danmark siden udgivne Anordnins ger, især ved Fr. 30 Jan. 1777, Pl. 13 Maj. 1785 og Fr. 20 Jun. 1788 (*). Gr. Da Kongen, til Sine Rigers og Landes Sifkerhed og Belstand, anseer det nødvendigt, at sætte den til (*) See og Rescr.11Apr. 1781. Cfr. Rescr. 21 Sept. 1774. Fr. om Land Militien i Dmk 1:2 §. til de danske og tydske Provintser henhørende Deel af 14 Sept. Land Magten i en med Statens sande Beste overeens kommende Forfatning, og det i saadan Henseende er besluttet, ej alene at forøge Land-ilitien, paa det det unge Mandskab paa Landet kan lære at omgaaes med Gevær, og derved giøres bequemt til at tiene Federnelandet i paakommende Tilfælde, men endog at fastsætte de Midler, hvorved Cavalleriet, naar befales, i en fort Tid med gode og forsvarlige Zeste kan vorde forsynet, ved hvilken Indretning og erholdes, at Ars meen for Fremtiden sættes paa en bestandig og til Lan bets samt Undersaatternes Forsvar og Sikkerhed mere paalidelig Fod; Saa bliver herom følgende anordnet: 1.) Af 22 Tor Hartkorn Bøndergods, som hidtil under Land Lægdene har været inddeelt, skal indrets tes et Lægd, hvoraf en Karl skal svares, og som Land: Soldat eller Rytter for Lægbet indføres (See Fr. 20 Jun. 1788. 13 §); Ligeledes al af alle privilegerede Hovedgaarde i Danmark, saavel completterede, som ucompletterede, leveres Rytterigeste, saaledes at den, som har indtil 50 Tdr frie Hovedgaarbs-Taxt, leverer Hest, den, der har over 50 til 100 Edr, leverer 2 Heste, og den, som har over 100 Tor Hovedgaards: Taxt, leverer 3 Heste: Og skal enhver Sognepræst paa Landet i Danmark ligeledes levere 1 Rytter Hest (*). 2.) I Henseende til Lægdenes Inddeling, da skal samme paa Kongens eget Gobs see ved Regimentsskris verne og Amtsforvalterne, men paa Proprietairernes eller de Beneficeredes samlede Godser, af Proprietai rerne og vedkommende Fogder; saa at enhver samlet Jordegods-Eier inden 4 Uger efter denne Frs Publica tion indsender til Amtstuen Lægds: Jordebog over fic (*) Cfr. Canc. Br. 17 Sept. 1791. V. Deel. Ee Gods + Fr. om Land Militien i Dmk 2:3 §. 14 Sept. (Gods i Amtet, hvori indføres en Gaardmand, som Lægdsmand for hver af de inddeelte Lægder; og skulde noget Hartkorn overskyde, skal det staae sandan Jordegods -Eier frit for, at tilkiendegive for sig og efterkom mende Eier, hvad enten han deraf, omendskiønt det ej udgiør et fuldt Lægd, vil svare en Karl, eller at det til Strøelægd maae henlægges; da saadant overskydende Hartkorn for hvert Gods, tilligemed Selveier og ander Strøegodses Hartkorn i Amtet, af Amtsforvalteren lægges i Lægd med det næsthos og beleiligst liggende Gods, saa at intet af Amtets Hartkorn bliver udelukt, men altsammen med Lægdsmandens Navn i Lægd, saavidt mueligt, indført, dog saaledes, at det fra hvert samlet Gods overskydende Hartkorn ej lægges i flere end et Strøelægd; hvorefter Amtsforvalterne, enhver for sit Amt, saasnart skee kan, tilstiller vedkommende Krigs- og Land-Commissair en fuldstændig Beregning over Amtets fulde Hartkorn, i Lægder, under sine behørige Num mere, inddeelt; og hvad Hartkorn, som da overskyder fra hvert Amt, og ikke er i Lægd inddeelt, bliver af Krigs og Land Commissairen med det nærmest beliggen de Amts uinddeelte Hartkorn indrettet til et Lægd med Lagdsmand, saa at alt Hartkornet i hans District ens delig i Lægder bliver inddeelt, og skal Lægds Rullerne medtages i Seffionen, hver Gang den holdes, for, i forekommende Tvistigheder, sig deraf at betiene. (See Fr. 20 Jun. 1788. 11 og 12 §). 3.) Propries tairernes Ret til det unge Mandskab skal, som hid til, tage sin Begyndelse fra den Tid af, at de have fyldt deres 4de Aar, og skal alt det unge Mandskab fra 4 til 40 far indføres i Reserve Rullen; til hvilken Ende enhver, som besidder noget Hartkorn, skal ved Hvert Aars holdende Session, under sin Haand, indgive en Liste over alt sit unge Mandskab, fra 4 til 40 Aar, Fr. om Land Militien i Dmk 3-6 §. Aar, som ej endnu have faster nogen Gaard. (See Fr. 14 Sept. 20 Jun. 1788. 1:4 09 10 §). 4.) Med Strøe= Lægdene skal det paa følgende Maade forholdes: Den under saadant et Strøelægd sorterende største Lods-Eier skal først stille en Karl, imod at han af de andre i be meldte Lægd inddeelte Eiere derfor af hver Tønde Harts forn nyder 4 Mk; men skulde samme Karl enten borta døe, blive udygtig, desertere, eller i sin Tid have udtient, og saaledes afgade, da skal den i samme Lægd næstfølgende største Eier, imod. forbemeldte Gotgiørelse, være pligtig, en Karl igien at forskaffe, og saa fremdeles og skal den, som det tilkommer at levere Karlen, selv anskaffe samme imod saadan Erstatning, uden at den maae tages hos de øvrige i Lægdet imod deres Vil- (ie; saa maae og ingen Jorbegods-Eier eller Beneficeret, som ej har samlet Hartkorn, give nogen Frihed at udgaar af Strøelægds: Jordebogen. (See Pl. 11 Apr. 1776). 5.) Paa samme Maade skal og forholdes, naar nogen i Strøelegd inddeelt Jordegods - Eier har leveret en tienstdygtig Karl for Lægdet, og samme siden, formedelst en eller anden misgierning, vorder efter Loven og Frr. ved Lov og Dom giort ubeqvem til Kongens Tieneste, at saadan Lods Eier da bliver frie for, en anden Kirl i hans Sted at levere, allerhelst naar samme Karl, forend han er bleven enrolleret, ej er befunden til nogen Liderlighed eller Videløftighed bez viisligen at have haft Tilboielighed, og Lægdet altsaa, ved saadan en efter Loven afstraffet Karl, at ansees, som det red Dødsfald eller paa anden Maade var bleven vacant. (See Fr. 20 Jun. 1788. 13 §). 6.) De, der saaledes blive enrollerede, som virkelige Land- Soldater eller Ryttere, skal tiene i 12 Aar, med mine dre de imidlertid faste Gaard; dog hvad angaaer dem, som enten allerede have tient, som gevorbne, og nu ere Fe 2 tilFr. om Land: Militien i Dmk 6:7 §. 14. Sept. tilbageleverede, eller og dem, der endnu tiene eller have tient, som Land-Soldater, hvilke, ligesom andre Bøne derkarle, maae præsenteres og enrolleres; da skal faas danne i de fastsatte 12 Aar gotgieres de Aar, de alle rede have tient; men skulde en Karl, som saaledes har tient i 12 Aar, ej ville antage Gaard, naar samme ham paa billige og lovlige Vilkaar bliver tilbuden, skal han endnu tiene i 6 Aar, dog at han udgaaer, saasnart han, paa foranførte Maade, en Gaard vil antage. (See Fr. 20 Jun. 1788. 15 §). 7.) Alt Mandskab, som er over 18 og under 40 Aar, Gifte eller Ugifte, maae af Seffionen antages, og skal alene sees paa, at de kan føre Geværet, samt ere 61 Tomme høie, efter stellandse Maal, paa bare Fødder; Men dersom en Pro prietair, som har Mangel paa tienstdygtigt Mandskab, for Sessionen foreviser alle paa sit Gods værende unge Karle, tilligemed Huusmænd og Inderster, maae Sessio nen deraf udsøge cen, som endnu er i Vext, da han i saa Fald bliver angerløs, ved hvad Anledning, enten Dødse fald, Gaardfæste eller andet Tilfælde, Vacancen endog erie sterer. (See. Fr. 20 Jun. 1788. 23 §). I øvrigt maae intet Foregivende befrie nogen fra Enrollering eller Tieneste, med mindre han har saadan siensynlig Skade, som efter Sessionens Skiønnende, i Følge denne Fr., giør ham udygtig til at tiene; Men i Fald nogen bes findes at have lemlæstet sig selv, for derved at blive fritagen, skal han dog desuagtet giore Tieneste, om han nogenledes dertil er i Stand, da han, i Mangel deraf, skal sættes til Fæstnings Arbeide i 6 Aar. (See Fr. 20 Jun. 1788. 18 §); Og fulde der opkomme Tvi stighed, om en Barl er antagelig eller ej, skal faadant saavelsom alle audre Tilfælde, afgieres ved fleste Stemmer i Seffionen, men ere Stemmerne lige, i Hens seende til en Karls Antagelse, saa at 2de formene, at Hall Fr. om Land Militien i Dmk 7-11 §. Han kan antages, og ade ikke, da skal deres Stemme 14 Sept. gielde, som formene, at Karlen kan antages. 8.) Dersom en Proprietair forlanger en af ham indskreven Rarl udløst for at fæste Gaard, da skal faadant ham strax tillades, naar han melder sig for Amtmanden og foreviser Fæstebrevet, samt præsenterer en anden Karl i hans Sted, som Amtmanden da ad interim antager, og derhos tilkiendegiver det for Regimentets Chef, effer den Stabs-Officeer, som paa Regimentets Begne conte manderer i Districtet. (See. Fr. 20 Jun. 1788. 16 og 26 §). Paa samme Maade forholdes og, naar e af de Enrollerede enten deer, eller Lægdet paa anden Maade Sliver ledig, da den, som det tilfalder igien at besætte samme, strax og i bet seeneste inden 6 Ugers Forløb, præsenterer en Karl for Amtmanden, under Mulkt af 12 St. til Regiments Kassen for hver Dag, ha, efter den Tid, lader Lægdet staae aabent. 9.) Forlanger en Proprietair en af det enrollerede Mandskab, som engang har passeret Mynstringen, udløst, for at bruge ham i sin egen Tieneste, da bør saadant ham tilstaaes, naar han skaffer en anden tienstdygtig Karl i hans Sted. (Ophævet ved Pl. 13 Maj. 1785. 3 §). 10.) Den, som har været enrolleret, enten som Landsols dat eller Rytter, og er afgaaet, førend de fastsatte 12 Aar, for at fæste Gaard, men siden forsidder sam me, maae paa nye igien enrolleres, og skal ei alene ubtiene den Tid, han endnu kunde have haft tilbage, men endog tiene 6 Aar længere, i Fald han dertil er dygtig (See Fr. 20 Jun. 1788. 16 §); Ligeledes skal den, som er udløst til Proprietairens Tieneste, efter 9 §, i Fald han kommer af samme og Proprietairen det fors langer, udtiene den Tid, han, ved Usløsningen, har haft tilbage. 11.) Ingen, være sig enten Kgl. civile eller militaire Betiente, af hvad Characteer det end 3 cra Fr. om Land Militien i Dmk 11:12 §. 14 Sept. er, ej heller nogen af de paa Godserne værende Ride: eller Lade Fogder, samt andre, som Administrationen af et Gods er betreet, eller dermed i mindste Maade have at giøre, maae understaae sig, enten directe eller indirecte, af nogen Bonde Karl at fordre eller modtage noget, hvor lidet eller meget det end kunde være, for at befrie nogen for Enrollering; og fulde nogen befindes, herimod at handle, da skal de, som ere i Kgl. Tieneste, strax, eg uden ringeste Naade, have forbrudt deres Bestilling, og efter den Dag være uværdige til videre Kgl. Tieneste; og de, som ere i Proprie tairernes Tieneste, bode derfor 300 Rdlr, eller, i Mangel deraf, arbeide i nærmeste Festning efter Fr. 6 Dec. 1743; faa og derforuden samtlig, enhver især, uden nogen Forskiel, betale tredobbelt saa meget, som de i saa Maade have oppebaaret, hvilket skal tilfalde Angiveren, eller neste Hospital, i Fald ingen Angiver i Sagen befindes; Men skulde nogen Proprietarius, Strøegods:Kier eller Beneficeret selv fordrifte sig hertil, da forbeholder Kongen sig dem derfor, efter Sagens Omstændigheder, alvorligen at ansee og straffe; Og paa det herover desbedre kan holdes, samt de herimod handlende desfør opdages, saa tillades hermed alle deslige unge, til Land Militien ellers henhørende, Bønderkarle, at, saafremt nogen af dem, efter denne Frs Publication, til en eller anden, hvo det endog være fan, bliver foranlediget noget at give, for derved fra Enrollering at vorde befriet, de da sligt, enten for deres ordentlige Øvrighed, eller eg for den nastholdende Ses fion, ej alene frit eg upaaanket maae anmelde, men endog derhos forvente, at faafremt Sagen beviisliggiores, dem da, som oven er meldt, tredobbelt saa meget af den Skyldige skal blive tilbageleveret, som de i flig Tilfælde have givet. 12.) Seffionen, som her= Fr. om Land- Militien i Dmk 12 14 §. berefter skal bestaae af Amtmanden, Regiments Che: 14 Sept. fen, Krigs- og Land-Commissairen, og Amtsforvalteren, fkal holdes eengang om Naret, og skal for hvert Regia ment, saavidt mueligt, holdes paa den Tid og det Sted, Regimentet er samlet; men for indeværende Nar skal Sessionen, i Henseende til Udskrivningen af Folf og Heste, holdes paa de sædvanlige Steder, og til den Tid af Efteraaret, som, igiennem vedkommende Departes ment, nærmere bliver bekiendtgiort. (Forandret ved Pl. 13 Maj. 1785. 3 §. cfr. Fr. 20 Jun. 1788. 21 § *). 13.) Ingen af forommeldte Seffions-Deputerede mane fra den ved Placater befiendtgiorte Session udeblive, uden Kgl. Tilladelse og Befaling, eller og formedelst saadan beviislig og bekiendt Sygdom, som giør det umueligt at møde, da den udeblivende det i Tide de andre Deputerede skal tilkiendegive, hvilke igien aus melde det, hver til det Collegium, han sorterer un der (**). 14.) For denne Session Stal alt det uds Skrivende Mandskab præsenteres, og indskrives i Rullers ne, samt tages i Eed, efter følgende hidtil brugte For mular: "Jeg N. N. lover og foærger, at jeg al være, blive og tiene ærlig, tree eg vet, i gans Kgl. Majestæts Kong Christian den Syvendes Tieneste, som en ærekiær og redelig Ravl og Sob dat vel egner og anstaaer; Sa a fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord." Ligeledes skal og i Seffionen forhøres, afhandles og resolveres paa alle de Blagemaale eller væstioner, som fores falde imellem Proprietairerne, Regiments-Officererne, Bønder eller Bønder Kavle og Lægds Mænd, saavidt Land Militien angaaer, og fulde noget være af den Betydenhed, at det ej af dem kunde afgivres, da hen- E 4 vises (*) Og Canc. Br. 9 Mart. 1793. (**) See Rescr. 9 Mart. 1792. Fr. om Land Militien i Dmk 14:17 §. 14 Sept. vises enhver til sit Forum. Iligemaade skal og veb hver Sessions Holdelse, efterat Inds og udskrivningen er passeret, forespørges, om Amts-Betienterne, Proz prietairerne, deres Fuldmægtige eller de Enrollerede selv have nogen Klage mod Officererne, eller Officererne mod dem; og, i saa Fald, skal Sessionens Deputerede dem i Mindelighed forene, og den Forurettede tilfredss stille, eller og Sagen, efter sine bevitslige Omstændig heder, efter Loven, Frr. og Krigs = Artiklerne, saavide enhver kan vedkomme, afhandle; med mindre det er Sager af desto større Betydenhed, da Parterne, ena hver til sit Foruin, henvises. Men, ligesom enhver, som med Seffionens Resolution eller Affigt ej er fors nsiet, skal forundes Frihed til at appellere, efter Lands Lov og Ret; Saa stal deslige Kiendelser, som af Vede kommende paaankes, lige for Hoieste Ret indstevnes a og der endelig vaakiendes. (See Fr. 30 Jan. 1777. 8 §). 15.) Det skal staae enhver Land - Soldat og Rytter frit for, at indlade sig i Egteskab, uden dertil at behøve nogen Tilladelse, enten fra Regimentet eller anz dre, dog maae han ej tage sin Hustrue med sig ved Nez gimentet eller den aarlige Mynstring. 16.) Paa de Steder, som henhøre til Land-Lægdene, maae, efter= at Mynstringen 1775 er forbi, ingen, som er tienlig til at være Soldat, antages til at fæste Gaard, med mindre han har været Soldat, og i det mindste passeret Mynstringen eengang, under 50 Rdlrs Mulkt for hver, som herimod fæster Gaard til en Uberettiget; hvilken Mulkt heel og holden skal tilfalde Angiveren. (Ophævet ved Pl. 13 Maj. 1785. 3 §). 17.) Det unge Mandskab, saavel de, der høre til Infanterie-', som Cavalleric-Regimenterne, skal aarlig eengang for samle sig paa et i Districtet anviist beqvemt Sted, for at øve sig i at erercere, og blive da sammen, de, som here Fr. om Land: Militien i Dmk 17-19 §. høre til Infanteriet, i 17 fulde Dage, nemlig fra den 14 Sept. 20 Maj. til 5 Jun., begge inclusive, og de, som høre til Cavalleriet, i 20 fulde Dage, nemlig fra den 20 Maj. til 8 Jun., ligeledes inclusive, og nyde deres Tractement i den Tid fra Regimentet; men i den Tid, de bruge til Marschen til og fra Samlingen, nyde de deres Underholdning af Lægdet og udrederen, saavel for sig selv, som Hesten, da dem gotgiøres 6 Skill. daglig, samt medgives Fourage for Hesten; og maae ikke høiere end 4 Mile paa denne Marsch beregnes til en Dag. (Forandret ved Pl. 13 Maj. 1785. 3, 4 09 5 S, Gr. 20 Jun. 1788. 37 § og Pl. 24 Aug. 1792). 18.) I den Tid Mandskabet saaledes ere samlede, nyde de frie varteer, saavel for dem selv, som Heste, men intet videre, hvilket og er at forstaae om de Officerer, som, for Exercitiens Skyld, derhen commanderes, hvilke, tilligemed Mandskabet, nyde frie Transport over Hær gestederne, hvor de paa denne Marsch have flige at passere. (Cfr. Pl. 13 Mai. 1785. 4 og 55 *). Enhver Soldat skal i de første 2de 2ar, efterat han er bleven præsenteret, mode hver Sondag paa en ham i Nærheden anviist Eperceer plads, og der, i 2 Tir mer om Sommeren og 1 Time om Vinteren, øve sig i at omgaaes med Gevær og at exercere; dog undtages derfra Høste-Tiden, nemlig fra Midten af Aug., inds til Sept. Maaneds Ende, samt den Sondag, naar han gaaer til Alters, eller og naar han, formedelst be viislig Sygdom, derfra forhindres; men den øvrige Tid skal han under Straf være forbunden at møde, og maae ingen enten Obers eller Under-Officeer, under Straf af Caffation eller Degradation, ham derfra fritage eller tillade at blive borte; Naar derimod en Karl har tient i 2 Nar, mane han for al Exercitic, undtagen Ee 5 19.) VCD (*) Samt Canc. Br. 21 Oct. 1775 03 16 Jun. 1787. r. om Land Militien i Dmk 19:22 §. 14 Sept. ved de aarlige mynstringer, være frie og forstaanet. (See Pl. 13 Maj. 1785. 3 §). 20.) Jngen Under Officeer maae, under Straf af Degradation, holde Rroe, eller sælge og udtappe Øl eller andre Drikkes Varer til Soldaten; al anden Øl og Brændeviins: Salg ved Ererceer-Pladsen om Søndagen bliver og hermed strængelig forbuden, under Varernes Confisca tion til de Fattige i Sognet, hvis Værdie Præsten sammesteds til dem uddeler, og anden vilkaarlig Pengec Straf, ligeledes til Sognets Fattige, efter ethvert Steds Herreds eller Birkefogeds Kiendelse; men herunder forstaaes ej de privilegerede Broer, som dog ikke til dem, der exerceres, maae, paa den Dag, udtappe eller lade dem bekomme nogen stærk Drik; Jligemaade bliver hermed strængeligen forbudet, at ingen Ober: eller Under: Officeer maae, under sin res og Charges Fortabelse, understaae sig nogen particu lair Tieneste, Penge eller Penges værd, af de Enrollerede at forlange, fordre, laane eller antage, om det ham end godvilligen tilbydes, ej heller maae de med Karlen tuske eller handle, under hvad Navn det end= og maatte være; Det bliver og alvorligen forbudet, at ingen Officeer maae paabyrde de Enrollerede nogen Depence eller Udgift i ringeste Maade til de saa kaldte Propreteter at anskaffe; Under:Officererne skal ogsaa, under Straf af Degradation, entholde sig fra al Sams qvem med de Enrollerede i Drik, Spil eller Dobbel, hvormed vedkommende Officerer selv skal have noie Inds seende. 21.) De til Mynstringen og Erercerin gen fornødne Geværer vil Kongen af Toihusene lade levere, og skal samme, saasnart de ere brugte, i Gevær- Skabene ved Kirkerne, ligesom tilforn, igien forvares. (See Pl. 13 Maj. 1785). 22.) Land-Soldaterne og Rytterne anskaffes fra Negimentet fuld 17un= dering, Fr. om Land Militien i Dmk 22 §. dering, med alt hvad de bruge og klæde sig i, i den 14 Sept. Tid de ere ved Mynstringen, paa følgende Maade: Land Soldaterne i Districterne nyde hver 12te Aar en Over: og hver 6te Aar en Under:Mundering, hvoraf Over Munderingen skal bestaae af 1 Kiole, I Camisol, 2 Hatte og I Hals-Laas, men Grenadererne nyde 1 Hat, foruden Grenadeer-Huen, som leveres hver 24 War, og Under-Munderingen bestaae af 1 Par Burer, 1 Par Sfoe, I Skiorte, I Halsbind, 1 Par Strømper, I Par Stiefeletter, 1 Par Sfoe-Soller (hver 3die Aar) eg 1 Haarbaand. (Forandret ved Pl. 24 Sept. 1777, 13 Maj. 1785. 5 § og Fr. 19 Febr. 1790. Cfr. Pl. om Tornostere 31 Dec. 1792 *). Rytterne derimod nyde i det 1ste Aar 1 Kiole, 1 Vest, 1 Hat med Tresse, I Fourageer-Kittel, 1 Par Læder-Burer, 1 Par Strømper, I Par Sfoe, I Skiorte, 1 Hestehaars Halsbind med 2de Strimler af Lærredsbaand, 1 Hals Spænde, 1 Haarbaand, I Par Handsker, 1 Par Støvler med Sporer, I Kappe, I Hestedækken, I Chabraqve med Hylster Kapper, 1 Sadel med Tilbehør, 1 Carbinrem med Tilbehør, I Patrontaske med Nem og 1 Palladse med Gehæng. Det 7de Aar nyde de 1 Fourageerkittel, 1 Par Burer, 1 Par Handsker, 1 Par Støvle Fedder, I Hestedækken, I Par Strømper, 1 Par Skoe, 1Skierte, 1 Halebind og 1 Haarbaand. Det 13de Aar: 1 Kiole, 1 Vest, 1 Hat, 1 Par Burer, 1 Par Handsker, I Fourageer Kittel, 1 Par Støvler med Sporer, 1 Hestedakfen, 1 Par Strømper, I Par Skoc, I Skiorte, I Halss bind, 1 Hals Spænde og 1 haarbaand. Det 19de Aar, ligesom det 7de, og skal den Karl, som er i No. eller tiener paa den Tid det nye anskaffes, beholde det, som er fortient; Paa samme Maade anskaffes Hestens hele Equipage til Mynstringen. (Forandret ved Pl. 13 Wai. (*) Samt Generalitets-Br. 25 Maj. 1782.

• . om Lands Militien i Dmk 22:27 §.

14 Sept. 13 Maj. 1785.4§*). 23.) Mandskabets Mun dering, med alt hvad dertil hører, forvarer Lægdsmanden, og seer til, at det bliver vel bevaret, samt ef bruges, uden ved den aarlige Mynstring, men Hestenes Equipage forvarer udrederen af Hesten paa samme Maade. (See Pl. 13 Maj. 1785. 4 §). 34.) Saavel ved den aarlige mynstring, som ellers, naar de Enrollerede ere under Exercitie, skal Regiments-Chefen have nøie Judseende med, og bære al muelig Omsorg for, at de, af deres foresatte Officerer og Underofficerer med Sagtmodighed og Lemfældighed blive begegnede, og underviste i at exercere, med videre, da det i alle Maader, under haard og vilkaarlig Straf, skal være forbudet, at begegne de Enrollerede med Haardhed (**). 25.) Hestene, som, i Følge 1 §, skal leveres, maae, naar de 1ste Gang præsenteres, ej være under 4 eller over 8 Aar gamle, og skal holde 10 Qvarteer stellandske Alen (Anlægmaal) uden Skee, eller 10 Avarteer og Tomme med Skoe, hvilket noie bør iagttages; men naar en hest eengang har været præs senteret og antaget, maae ben ei siden casseres, saalange den er tienstdygtig, dog ej længere, end til den er 16 Aar. (See Pl. 13 Maj. 1785. 2 §). 26.) Med Hestenes Præfentation skal forholdes paa samme Maade, som om Karlene i Slutningen af 7 § sagt er; og al ved den første Præsentation endnu, foruden de før ommeldte Sessions Deputerede, blive udnævnt zde, nemlig een paa Rammer-Collegii, og en paa Generalis tets og Commissariats Collegit Vegne, som, tillige med de øvrige, skiønne om Hestenes Duelighed, og, i den Henseende, have Stemme i Sessionen. 27.) De geste, som saaledes blive antagne, skal paa en af (*) See og Rescr. 17 Jul. 1782. (**) See Rescr. 21 Sept. 1774. H20= Fr. om Land. Militien i Dmk 27:30 §. Hoverne brændes med Regimentets Marke, hvilket 14 Sept. siden ved hver Regiments Mynstring eftersees, og, i fornødent Tilfælde, fornyes; og skal alle de Heste, som saaledes antages, være sorte, sortebrune, brune eller røde, og maae være Hopper eller Vallaker, men ej Hingster. (See Fr. 30 Jan, 1777. 26 §). 28.) For saadan en hest gotgiøres udrederen, være sig Proprietair eller Præst, i de første 6 Mar 18 Rdlr aarlig, men efter disse 6 Aars Forløb, aarlig 12 Relr, hvoraf de 7 Rdlr regnes for Hestens Underholdning, foruden den Nytte de imidlertid kan have af samme, og de ans dre 5 Ndir til Hielp til en nye hestes Anskaffelse, hvilke Penge Vedkommende ved Amtstuen kan liquidere i deres aarlige Contributioner og Afgifter, og, i Fald noget skulde overskyde, skal sandant dem strax reent udbetas les (*). 29.) Udenfor Exerceer-Tiden maae vedkommende Proprietairer og Prester bruge og betiene sig af den præsenterede gest, som han selv for got finder, naar han alene holder samme i forsvarlig og tienstdygtig Stand; Men skulde sandan en Hest enten crepere eller ved andet beviisligt Tilfælde komme til Sfade, og blive udygtig til Tieneste, da, som ingen Bacance bør være, sal Vedkommende strap, og i det seneste inden 6 11ger, præsentere en tienstdygtig Heft for Amtmanden, fem ad interim antager den, og giver Regimentets Chef derom Efterretning, indtil den siden, for næste Session, fan blive præsenteret, antager og mærket. (See Fr. 30 Jan. 1777. 27 §). 30.) Skulde, imod at Formedning, saadanne Conjuncturer, inden de første 6 Aars Forløb, indtreffe, at Hestene maatte indtrækkes til Regimentet, til bestandig Ties neste, sal af Kongens Kasse, paa cengang, ved Aflever ringen, for hesten gotgieres 11 Rdlr aarlig, for hvert (*) Cfr. R. Br. 22 Jul. 1775. Aar, Fr. om Land: Militien i Dmk 30-32 §. 14 Sept. Nar, som fattes i de fastsatte 6 Aar, og Hesten da tile høre Kongen; Men skeer saadan Aflevering, efterat de første 6 Aar ere forløbne, da, som Hestene allerede ere betalte, leveres de uden videre Gotgiørelse; Naar derimod disse Conjuncturer ere forbi, da forholdes atter efter 28 8, og de deri ommeldte 6 Aar tage paa nye deres Begyndelse, efterat saadant Vedkommende betids er bekiendtgiort. 31.) Dersom en gest, under Regimentets aarlige mynstring, kommer til Skade, da skal dens Værdie, efter uvillige og kyndige Mands Stionnende, gotgiøres vedkommende Eier af Kongens Kasse; ligeledes, i Fald Hesten kommer til Skade paa Marschen til eller fra Regimentet, efterat Eieren har udleveret den, og førend han samme igien modtager, da, naar Eieren strax ved et lovligt Tings-Vidne bevis ser, at Hesten var i god Stand, da den blev leveret, og at den imidlertid har taget Skade, skal dens Værdie ham paa samme Maade gotgiores (*); I den Henseende skal enhver Proprietair eller Præst, førend han udleverer Hesten, saafremt han i paakommende Tilfælde vil vente negen Gotgiørelse, lade den besigtige ved 2 eller 3 befiendte ærlige og deri kyndige Dannemand, i dens Overværelse, som modtager Hesten og skal ride den, samt liges ledes ved Hestens Tilbagelevering lade den paa samme Maade besigtige; og skulde det befindes, at Hesten, ved Rariens forseelse eller Forsømmelse, var kommen til Skade, skal han derfor tiltales og straffes; til hvilken Ende Regimentet skal have noie Indseende med, at He stene vel behandles og fores, saa de ej ved Forsømmelse tage Skade, og især skal Regimentet, hvor Hestene stal transporteres over Færgesteder, ved visse dertil beordrede Officerer, besorge, at alting gaaer ordentlig til, for at forekomme de ellers deraf flydende Uleiligheder. (*) See Rescr. 16 Jul. 1777. 32.) Naar Fr. om Land: Militien i Dmk 32-36 §. Naar en Præst paa Landet enten dser eller Raldet 14 Sept. paa anden Maade vorder ledigt, inden de første 6 Aar, betales til Eftermanden 6 Ndir, for hvert af de Aar, der ere forbi, men keer det efter de første 6 Aars Forløb da betaler den afgaaende eller hans Stervboe til den tiltrædende 36 Rdlr, hvorimod den tiltrædende skal anskaffe en tienstdygtig Hest; da det bliver en Sag imel lem den tiltrædende og afgaaende, om han kan tilforhandle sig den Hest, som eengang er præsenteret; og saaledes forholdes bestandig, saa ofte et Kald bliver ledigt, indtil Hesten engang reent afleveres efter 30 §, da den, som afleverer Hesten, beholder de for samme oppebaarne Penge; I Henseende derimod til hoved og Sædes gaarde, som komme i andres Hænder, vil det ankom me paa det, den Kiøbende og Sælgende imellem sig blive enige om. 33.) Det skal være enhver Proprietair eller Præst tilladt at afhænde og sælge den af ham leverede zest, imod at han strax igien præsenterer en an den tienstdygtig hest for Amtmanden, som ad interim antager den, indtil den for næste Session antages, efter 29 §. (See Fr. 30 Jan. 1777. 29 §). 34.) Hans der det sig, at en Rytter, paa den Tid Mynstringen skal gaae for sig, blev hastig syg, da skal den, som udreder Hesten, lige fuldt lade den, med sin fulde Eqvis page, møde ved Mynstringen (*). 35.) Af de, paa ethvert Sted, udskrevne Nyttere, maae Propries tairen udsøge den eller dem, som han anseer dueligst til at ride den eller de af ham leverede geste, hvil ken Frihed Præsterne og, efter dem, enhver i sine Sog ner, mane nyde, hvortil Udrederne Sør være dem behielpelige ej heller maae de være imod, at en Præst bes holder den Kart i Tieneste, som har redet hans Hest, naar det skeer med Karlens frie Villie. (*) See Generalitets.Br. 26 Maj. 1787. 36.) I Hen Fr. om Land Militien i Dmk 36: 37 § 14 Sept. Henseende til Jurisdictionen over disse saaledes enrols lerede Land Soldater og Ryttere, al forholdes efter Loven, saa at i den Tid de ere ved Mynstringen fors samlede, saavelsom ellers, naar de staae under Gevær, ausees de, sem hvervede Soldater, og fortere under Krigs Artifterne (forandret ved Pl. 12 Maj. 1779); men der uden før, og i al den øvrige Tid, forholdes med dem, som med andre Bønder Karle, at de svare til det Herreds eller Birke Ting, hvor de sig opholde; og da have Officererne intet over dem at sige, dem at befale, straffe eller sig dem at antage, da Karlene alene dependere af Lands Lov og Net, og skal være deres Hosi bonde, som andre Bønder Karle, herige og lydige; Paa det ellers det enrollerede Mandskab kan vide, hvad Krigs Disciplin er, og hvorledes de sig bør forholde, naar de skulle blive beordrede at marschere, da skal for dem, paa Ererccer Pladsen, førend de ererceres, et Capitel af Brige Artiklerne oplæses, og dem Indholden deraf betydes, hvorfore Kongen, ved hver Exers ccer Plads, et Eremplar af bemeldte Krige Artikler selv vil lade anskaffe og bekoste. 37.) Ober: og Under Officererne skal, saavidt giørligt er, søge for Betaling at faae deres Qvarterer i Districtet, for at være i Nærværelsen af Exercitien, og skal de Kgl. Amts- Betiente, saavelsom og Proprietairerne, være dem, og især Under Officererne, dertil behielpelige; saa at de, enren hos Bønderne, eller i de Huse, som findes at være til Leie, kan indlogeres; deg at Obersten, for Obers og Under Officerernes huus og Qvarteer-Leie, om det forlanges, al cavere, og derimod have Magt til, sam use af Vedkommendes Gage at indeholde, saa, og at det, hvad Leien med Opsigelse eller i andre Mander angaaer, efter Loven forholdes; da Kongen vil tillegge Under Officererne til varteer Penge aarlig 3 Rdlr 4 Mf Fr. om Land Militien i Dmk 37-40 §. 4 ME 13 Skill., for hvilken Summa Vedkommende 14 Sept. skal være dem behielpelige at erholde Qvarteer. (See Pl. 13 Maj. 1785. I§). 38.) Alle de Enrollerede som ere Inderster, skal ej alene for deres egne Personer, men endog deres hustruer og Bern, for Indsidders Folke: og familie: Skat, saavelsom alle enrollerede unge Karle og Suusmænd for Samilie: og Folke Skat, saalænge de virkelig i Tienesten blive bestaaende, aldeles være befriede; Ligeledes skal og de Huusmænd, som have jordløse huse i Feste og blive enrollerede, saalange de (enten det er for Kongens eget, Proprietair eller andres Gods) staae virkelig i Rullen, være for Hoverie og Arbeids: Penge a'deles befriede; Og skal i øvrigt alle Enrollerede, fremfor andre Bender Sonner og Karle, i alle Samqvemme agtes og cres. (See Fr. 30 Jan. 1777. 19 § og 20 Jun. 1788. 37 pg 39 §). 39.) Naar den Enrollerede ej selv kan forskaffe sig Tieneste, sal Godsets Eier eller Lægdet forskaffe ham den paa Godset eller i Lægder, naar han betids, ved de rette Opsigelses-Tider, anmelder sig hos Vedkommende med sit Forlangende om at faae Tics neste (See Fr. 20 Jun. 1788. 4, 6 og 9 §); men vil den Enrollerede ikke blive i stadig Tieneste, hvortil han dog skal være forpligtet, da skal Legdet ej være bam noget fyldig, med mindre ham paakom virkelig Sygdom, og han ikke formaaede at betale fin Pleie, Cuur og Underholdning, da Legdet skal komme ham til Hielp med 6 Skill. daglig, indtil han igien vorder restitueret eller af Tienesten udgaaer. 40.) Dersom nogen Karl, uden sin Hosbonds Foreridende og Tilladelse, fra et Sted ttt et andet undviger, og han bliver greben, da skal han rste Gang fængsles, og nogen Tid paa Band og Brød hensættes, men unde viger han 2den Gang, da skal han, efter Doms V. Deel. Of Ers Fr. om Land: Militien i Dmk 40 §. 14 Sept. Erhvervelse, arbeide 3de Aar i Jern i nærmeste Fæstning og maae ingen, under hans Æres Fortabelse, være nogen Proprietair eller anden Vedkommende hin derlig, at faae en saadan Karl tilbage, naar han med lov lig Attest beviser, at Karlen hører hans Gods til; og bør saavel Amte: som Rettens:Betiente, saa og Proprie tairen, paa hvis Gods den Bort!øbne befindes, uden Ophold være den, som antreffer Karlen, behielpelig til at faae ham med Vagt forvaret, indtil det med Attest bevises, at den bortløbne Karl hører hans Gods til, dog skal sligt skee paa hans egen Bekostning; Iligemaade bliver hermed alvorligen anbefalet Øvrigheden. i Kiøbstæderne, at være Vedkommende behielpelige til at faae deslige bortlobne Karle anholdte; og skulde saadanne, formedelst Mangel paa Assistence, bortkomme, skal den eller de, som med Assistence i rette Tid have været forsømmelige, ej alene strax igien forskaffe en tiensdygtig Karl i den Bortløbnes Sted, naar det af ham bliver begiert, men endog bode til den, hvis Gods Karlen tilhører, 25 Rdlr, og til Sognets Fattige 25 Rdlr; ligemaade skal og Ober- og Under Officererne, saavel de, som i Garnison ere indlagte, som de, der i Kiøbstæderne og paa Landet ere indquarterede, være de Vedkommende, under et Qvartals Gages Fortabelse til Land Militair-Etatens Pensions: Kasse, deri bebielpelige saaledes som foreskrevet er (See Fund. 30 Aug. 1775. 2 § og der anførte Resol. 7 Dec. 1775); Saa maae og ingen huse eller hæle nogen saadan bortløben Karl, under 20 Rdlrs Straf til den, fra hvis Gods eller Lagd han er undvigt, og derforuden betale til de Fattige ligeledes 20 Rdlr; men skulde den, som saaledes hæler den indvigte, ej kunne betale disse Boder, da forholdes med dem efter Fr. 6 Dec. 1743. (Cfr. Fr. Fr. om Land: Militien i Dmk 40-41 §. Fr. 20 Jun. 1788. 191§ *). og de Kgl. Betiente paa Landet, Færgemændene, saavelsom og Magistraterne og Tolobetienterne i Kiøbstæderne, og i Særdeleshed i dem, hvorfra der er Skibsfart, saa og ellers alle andre Vedkommende paa de Steder, hvorfra Mandskabet kan komme ud af Landet, skal give vel Agt paa alle i deres District og igiennem saadanne Steder reisende Bønder Karle og andre ubekiendte eller suspecte Personer og Passagerer, samme ngie eraminere, og ingen deslige lade passere, uden han med behørig Pas og 2ffkeed er forsynet; Skulde han ej kunne fremvise samme, skal han, paa hans egen Be kostning, anholdes, indtil han saadan Rigtighed anskaffer (efr. Fr. 7 Maj. 1790); og om det imidlertid opdages, at han er undvigt, skal Vedkommende strax, naar det af dem requireres, lade ham være følgagtig og ellers give Vedkommende det tilkiende, paa det han, paa deres Bekostning, kan blive afhentet og vedbørligen anseet og straffet; da saadan en Karl ngie skal eramineres, hvo ham, siden hans Undvigelse, haver huset, Hælet eller borthiulpet, paa det samme kan blive straffet og anseet efter 40 §; Saa forbydes og alle Skippere herbos strængelig, at udpractisere eller med sig [tage nogen af forskrevne unge Mandskab, være sig uenrolles rede eller enrollerede, uden lovligt Pas, under 100 Rdlrs Straf, som deles i 2de lige Dele imellem Angiveren og den, fra hvis Gods Karlen er undvigt; Iligemaade skal og alle Fiskere, som udsnige nogen af forbemeldte Mandskab, arbeide et heelt Aar i nærmeste Fæstning, naar saadant dem lovlig overbevises. I øvrigt blive hermed alle foregaaende om Land Militien udtomne Frr. og Rescripter ophævede (**). 41.) Øvrigheden 14 Sept. Ff 2 Pl. (*) Samt C. Br. 25 Sept. 1779, Generaliters - Br. 8 Mart. og C. Br. 17 Sept. 1791. (**) Cfr. E. Br. 6 Jan. 1776. 16 Sept. 21 Sept. 3 Oct. 3 Oct. 5 Oa. Pl. weg. Deichs Sachen. Pl. Wodurch verordnet ist, welchergestalt in den bey dem Ober Gericht zur Verhandlung kommenden Deichs Sachen, nach diesem zu verfahren seyn wird. P. 132. R. Kammer Pl. Ang. Anmeldelse af Midler, som tilhøre Amtsforvalteren i Ducholm, Drum og Ve stervig, Kammer-Raad L. D. Fogs Stervboc. p. 102. Intimation für die sämtliche Marsch Districte des . Holstein und der Herrschaft Pinneberg, be treffend den fürs künftige einschränkenden Aufwand bey Local Commissionen in Deich Sachen. p. 134. Erneuerte Intimation der Von. 1 Febr. 1768, daß die Kgl. Unterthanen, welche sich den Studiis widmen, sich zwey Jahre lang auf der Universität zu Riel aufhalten sollen. p. 136. Pl. Hvorved det saa kaldte Vedde - Spil paa Tal Lotteriets Trakninger, med videre, aldeles forbydes. Cancel. p. 104. Forandret ved Pl. 13 Dec. 1793. Da adskillige spille det saa kaldte Vedde: Spil, eller paa egen Haand indrette et Slags Tal Lotterie, ved det de, for egen Regning, modtage Indskud paa Tal-Lotteriets Trækninger i Khavn, Altona og Wandsbek, og forbinde sig til at udbetale de, paa de udkommende Tal, fastsatte Gevinster; Ligesom der og blant Collecteurerne for Tal: Lotteriet; skal gives de, der modtage Indskud og udgive Lotterie-Sedler, men udelade samme af de Lister, de til Lottoet indgive, paa det de saaledes, for egen Regning og Rifico, fan behol de det skeete Indskud; og saadan Omgang, foruden anden Uleilighed, som den medfører, og er til største Sornærmelse og Skade for det alene privilegerede Tal: Lotterie, som med store Omkostninger underholdes, og hvoraf Fordelen anvendes til Landets almindelige Nyt te Pl. om Veddes Spil p. Tal Lotteriet. te og Fordeel; Saa bliver saadant hermed strængelig 5 Oct. forbudet, og det under Straf, at arbeide 3 Aar i Jern i nærmeste Fæstning; i hvilken Straf enhver skal være forfalden, som i Danmark og Norge befindes,' at spille det saa kaldte Vedde-Spil, eller for egen Regning at modtage Indskud til Tal-Lotteriets Trækninger, saavelsom de Collecteurer for Tal-Lotteriet, der modtage Indskud til Trækningerne, uden at anføre samme paa de Lotterie Lister, de ved hver Trækning til Lotteet indlevere. Samme Straf skal og de være undergivne, der, ved saadan utilladelig Handling, vidende gaae til Haande, og lade sig bruge, som Underhandlere, Collecteurer eller paa anden Maade; Derimod skal enhver, som til General Directionen for Lottoet enten indleverer en Lotterie: Seddel, der ikke findes paa Udgiverens til Lotteet indleverede Lotterie-Lister, eller paa anden Maade gotgiør, at en uberettiget Person, for egen Regning og Risico, har modtaget Indskud, og derfor udgivet enten skriftlig, eller og funs mundtlig Forsikkring, strax af Lotto-Kassen nyde en Belønning af 200 Rdir, og hans Navn derhos forties. Hvorhos det og i Almindelighed, og under 200 Rdlrs Straf, skal være forbudet, at giore Judikud og modtage Lotterie: Seddel eller anden Forsikring, være sig mundtlig eller skriftlig, of eller hos andre, end de virkelige bestilte og med offentlig Skildt forsynede Tal-Lotterica Collecteurer. Endelig, som et, i Anledning af Tal- Lotteriet, opfundet og saa kaldet Lotterie-Spil her skal temmelig være kommen i Brug; da ligesom det i sig virkelig er et hasard Spil; Saa skal og dermed i alle Maader forholdes efter Jr. om Hasard Spil 6 Oct. 1753- Pat. Wegen der Magazin Bern Ausschreibung 6 Oct. für Schleswig, Holstein u. Pinneberg. f. 1775. P. 106. Sf 3 (†) Regl. Regl. f. Opdragelsen p. Baisenhuset. 11 Oat. (†) Regl. for den moralske og physiske Opdragelse paa Vaisenhuset i Khavn (udstedt af sammes Direction). Khavn 4to. II Oct. 13 Oct. 10 Nov. Vdn. Für das H. Schleswig wegen Regulirung der Verlassenschaften, wobey abwesende mündige Erben interesfiret sind. P. 137. Von. Wegen Zollgeschaffte in dem vorhin ge meinschaftlichen und großfürstlichen Antheil des H. Holstein. p. 109. Pat. Om Hoieste-Net i Danmark for 1775 og siden fremdeles for de efterfølgende Aaringer, indtil videre. Cancel. p. 110. Sec Fr. om overordentlige Sesioner 5 Jul. 1793. Den almindelige Høieste Ret i Danmark skal i førstkommende og efterfølgende Aaringer, indtil ander ledes tilsiges, den første Torsdag i hvert Aars Mart. Maaned i Khavn begyndes og holdes, hvor da enhver i de Sager, som dertil lovligen indstevnte ere eller vorde, og for samme Høieste Ret bør at orddeles og paakiendes til Lov og Net skal forhielpes, og dermed i efterskrevne Maader forholdes: 1.) Alle de, som nogen Sager til forskrevne Tid have i Rette at føre, og deri ikke allerede Stevning taget, skal i rette Tid, nemlig i Danmark i det seneste 6 Uger, men i Norge Aar, for den bestemte Dag og Termin i Cancelliet om Stevning søge, som dem der skal vorde meddeelt. Og som, til Sagernes Endskab og hastigere Befordring, endeel Sager skriftlig skal behandles og forhøres, saa advares og anbefales herved alle vedkommende Parter, som ere eller blive bevilgede Stevninger af Cancelliet, at de uden Ophold betidelig forsyne sig med Fuldmægtiger, saafremt de vil undgaae og ikke selv tilfktive sig den Skade, som dem for Forsømmelse ellers maatte tilfaics. Pat. on Heieste Net 1-5 §. foies. 2.) For Hoieste Ret al ingen Sager ind: 10 Nov. stevnes, uden de tilforn have været til Herreds: og Lands Ting eller andre behørige Stedet, og deri er gangen Dom, som det sig bør efter Loven; eller og ere de Sager, som for sieste-Ret endelig bør at orddeles. 3.) Saasom og for Hoieste-Net, i de Sager, særdeles Regnskaber angaaende, tidt og ofte Poster indstevnes Retten til Ophold og Besværing, som ikke ere af den Værd, som Loven tilholder, da skal dermed efter Lo ven forholdes, eg paa slige Poster i Hoieste Net ikke dømmes, men de skal ved Commissariers eller andre Dommeres Kiendelse forblive. 4.) Enhver, som Stevning i Cancelliet søger, skal sammesteds efter Loven in Originali have for sig beskreven tilstede at fremvise, hvis Dom eller Forretning, som i Sagen gangen er og de stevne vil, førend dem nogen Stevning maae meddeles; med mindre de bevise Dommen, som de vil indstevne, saa Fort Tid tilforn at være afsagt, at de den ej beqvemmeligen have kunder beskreven bekomme; Og skal Parterne deres Stevning, soni de til Høieste Ret i Cancelliet begiere, det korteste muelige er, forfatte, og i deres Contra-Stevninger, ligesaavel som i Hoved-Stevningerne, navngive de Poster, som de ville paaskade (*); Saa maae og ingen Stevning længere eller vidtløftigere end paa to Ark Papiir af Cancelliet udstedes. 5.) Eftersom Høieste Net undertiden maae opholdes, formedelst Parternes Fors sømmelse, at de ikke i Tide underrette deres Procura tores om Sagernes Beskaffenhed eller dem Acterne tilig nok tilstille; saa anbefales dem, som nogen Proces for Høieste Net have, og den ved Procuratores vil lade udføre, at de saa betimeligen deres Procuratorer fors noden Information em deres Sager give, at de kan 3f 4 være

• Watentet selv Rader ved en Trofici paaffyee. Pat. om Høieste-Net 5-6 §.

10 Nov. være færdige 8 Dage, førend Sagen paa Catalogo til at høres er anslagen, om de paaraabes, at gaae i Rette; inden hvilken Tid Procuratorerne og have at betragte, hvad Sager de have antaget at gaae i Rette i, paa det be i Tide kan sige sig derfra, om de befinde nogen Sag af den Beskaffenhed, som de, om det i Høieste: Net eragtes fornødent, ej tør understaae sig at giøre Red paa, at de troe den ret og lovmæssig at være; i lige Beredskab skal og de være, som selv deres Sager vil fremføre. J Særdeleshed anbefales Parterne i de norske syndenfieldske Sager i Almindelighed, at ned sende Documenterne i de Sager, som de for Høiestes Ret vil have foretagne, saa betimelig, at samme kan ankomme til Khavn imod Apr. Maaneds Udgang i det seneste, paa det de derefter enten selv eller ved Fuldmægtig dermed kan møde, naar deres Eager i Majs Maaned til Foretagelse vorde opslagne, da de ellers i vidrig Fald maae vente, at der gaaer Udeblivelses-Dom i Sagen, og de saaledes paadrage sig Omkostninger. 6.) Siden skal Parterne eller deres Procuratorer, naar deres Sager ere anslagne, præcise møde, Sommer Dagene, om Mandag, Tirsd., Onsd., Tored. og Løverd., om Morgenen ved 6 Slet (*); forsømme de det, da derfor 40 Rdlr til det af Kongen forordnede Brug at udgive, førend de til Rettergang maae stedes; Ellers skal den af Parterne, som selv eller ved Fuldmægtig, som ej er Procurator, vil gaae i Rette, enten han er Sagsøger eller Sagvolder, være tiltænkt sin Sags Ret færs (*) Allerede ved øieste Rets Instrux 23 Febr. 1753. 6$ var denne Lid forandret til kl. 7 om Sommeren samt i Mart. og Oct., og kl. 8 cm Vinteren. Efter den sidste Justrup 7 Dec. 1771 fulde Retten sættes i første Eilfælde kl. 8 oa i fidite kl. 9, og ved vare til l. 1. Men efter Rescr. til Justitiarius 25 Mart. 1773 skal Retten baade Sommer og Vinter begynde om Morg. Kl. 9 og vedvare til kl. 2. Pat. om Høieste-Net 6:9 §. færdighed at forklare ved skriftlig Indlæg, forfattet 10 Nov. efter 15 §, i hvilket skal allegeres alle de Beviisligheder, som han agter at betiene sig af, og hver Gang noget Beviis bliver i Indlægget citeret, skal der læses enten saa meget deraf, som samme Partie finder tienligt til Sagen, eller og alt, om Heieste-Net det fornødent eragter; Men, naar Indlægget er saaledes læst til Ende, maae han ej tale videre i Sagen, førend Vederparten har svart eller repliceret, men imidlertid vel observere, om i saadant Svar, med dets Beviisligheder, eller i Repliqven findes noget, som han mener at kunne bes dre oplyse, og maae han da mundtlig svare derpaa til Fornødenhed, foruden at fremlægge nye Beviislighe der, eller de af Justits-Secretairen engang oplæste selv igien at oplæse. 7.) Men dersom den, der har ftevnet, aldeles udebliver, og ikke kommer i Nette, før den Provintses Sager, hvor hans Sag henhører, ere til Ende, da have tabt Sagen efter Loven, og ej tilstedes mere derpaa at tale (Forandret ved Pl. 12 Oct. 1787); Dog, saafremt Skylden befindes hos Procu ratorerne, at de, naar dem Documenterne i Tide ere overleverede, og de Sagerne at udføre have antaget, ikke møde til bestemte Tid, naar de paaraabes, da de at svare til al den Skade, som Parterne ved deres For sømmelse kan tilføies. 8.) Bliver nogen Procu rator, som har antaget Sager at udføre for Høieste= Ret, syg enten fort Tid for Høieste-Net begyndes, eller imidlertid den holdes, da skal han Parternes Breve og Documenter, som han under Hænder haver, til dem selv, om de her ere tilstede, hvis ikke, da til andre Procuratores, som i Sagerne tan gaae i Rette, stray overlevere, paa det Heieste Net ej derefter skal spholdes. 9.) Dersom nogen Procurator antager en Sag at igiennemsee, og siden af en eller anden ☎f 5 Aarsag - Pat. om Heieste-Net 9:14 §. 10 Nov. Narfag ci vil befatte sig dermed, maae han ej antage sig den anden partes Sag; Handler han herimod, straffes han paa 100 Rdlr til vor Frelseres Kirke i Christianshavn, og maae dog ej tillades i samme Bag at gaae i Rette. 10.) Ingen Procurator mane, under 50 Rdlrs Straf, fremkomme for Hoieste - Ret med den Undskyldning, ej at have faaet Documenters ne tilig nok til Eftersyn, og derfor begiere Dilation, eftersom Kongen Sig Selv alene vil have forbeholden, at giore Naade og Forandring i det, Han har paabudet. 11.) Sagerne skal foretages efter følgende Orden: Først alle Eisbenhavnske og stellandsee, saavel Commiss fions og Obligations, som andre Sager, som did indstevnes; dernæst paa lige Maade de fyenske og smaa lande, derefter de jydske og de Bornholmske, siden de norske, først de syndenfieldske, samt herefter de nordenfieldske, og endelig allersidst de vestindiske. 12.) Over Dommere, Commissarier, Ridemænd og andre hvis Demme og Ferretninger lige for Hoieste-Net indstevnte ere, skal til den Tid, paa hvilken Sagerne blive foretagne, enten personligen mode for Høieste- Net, eller og ved deres beskikkede Fuldmægtige frem sende deres skriftlige Indlæg paa forteste Maade forfattet hvori de tydeligen have at forestille Sagens rette Beskaffenhed, saa og at forklare, hvorpaa de deres Demme og Forretninger have grundet; hvilket og of dem mundtlig bør skee, naar de i egne Personer møde. 13.) Og skal Parterne de Breve og Documenter, som herefter af dem i Høieste Net vorde fremlagte, enten selv paaskrive, eller og ved deres Fuldmægtige lade paategne, at de dem tilhøre; paa det slige Documenter dem igien af Justits: Secretairen, naar Tid er, desrigtigere fan tilstilles og udleveres. 14.) Ingen Breve eller Documenter maae i Hoieste-Net fremlægges, som Pat. om Høieste Ret 14-18 §. som ikke ere skrevne paa den rette Sort stemplet pa: 10 Nov. piir; undtagen i de Sager, som General Fiscalen eller andre paa Kongens Vegne have at udføre; Agter ellers nogen at betiene sig af saadanne Breve og Docus menter, som enten paa fremmede Steder ere forhvers vede, hvor stemplet Papiir ikke kan bekommes, eller af Missiver og andre Breve, som ikke paa stemplet Pas piir pleie at skrives, da skal de dem ved Cotarius Publicus paa den rette Sort forordnede Papiir forst lade udcopiere, og siden Copien tilligemed Originalen i Hoieste Net fremlægge. 15.) Alle Indlægge, som i Høieste Ret fremføres, skal være paa korteste Maade klarligen forfattede, hvilke og, saavelsom alle andre Documenter, som Parterne til deres Sagers Oplysning agte at bruge, paa Dansk sal indrettes. 16.) Og skal Parterne, i hvis enten skriftlig eller mundtlig i Rettergangen forhandles, altid rette deres Ord og Tale til Kongen alene, hvad heller Han Selv er tilstede eller ikke, saa og med Beskedenhed deres Sager forebringe, saavelsom, medens de for Retten staae, sig for at Shielden, Smelden, zeigten, Svær gen, Banden og deslige skikkeligheder entholde, og, head heller Donimen gaaer dem med eller imod, med lige Respect fra Retten sig igien begive. 17.) Sugen maae med Breve eller Beviisligheder i holeste Net fremkomme eller oplæse lade, som ej for dem, der i Sagen have demt, have været forhen fremførte, med mindre den, som sig deraf agter at beriene, med sin Eed bekræfter, at ban om saadanne Breve og Be viisligheder ej har været videndes, eller har fundet bez komme dem, for Dom i Sagen for Ober Retten var affaat. (Noiere best. v. Pl. 12 Maj. 1784). Paa det Hoieste Bet med unddig Vidilostighed ej skal 18.) op= Pat. om Heieste Ret 18:19 §. 10 Nov. opholdes, maae ingen lade læse eller tale noget, som Sagen ej vedkommer, langt mindre Dommeren eller andre med ufiine, ubeqvems ærerørige Ord angribe, eller og fremføre noget, for at bestiemme enten sin Vee derpart eller Dommeren; Saa maae og ikke nogen beraabe sig paa andre folkes Love og Frr., ej heller understaae sig at forklare Kongens Lov, i hvad Tilfælde det og kan være; men skal med al muelig Korthed drive sin Sag, og dermed lade sig nøie, at han andrager Anledningen til Sagen, og giør beviisligt af Brevene det han enten søger eller beskylder en anden for, eller hvori hau uretteligen søges eller beskyldes, og derpaa giøre Frettesættelse; Der maae og ingen beskylde enten fin Vederpart eller Dommeren for vitterlig Uret, med mindre han det skielligen kan bevise. 19.) Jngen Procurator maae bruge nogen Raisonnering, som ikke er grundet paa Loven, hvorved Retten opholdes, og Parterne i saa Maade foraarsages Bekostninger og Tids Spilde; han maae ej heller lade oplæse noget Unyttigt, hvis Contenta med et Par Ord fan refereres, og af Contra-Parten, uden videre Tide-Spilde, tilstaaes, ej heller, naar et Document stal oplæses, forud referere dets Contenta, og siden derover perorere; men alene sige, hvad han af Documentet, som skal oplæses, vil bevise, og siden, naar det er oplæst, ej videre derom tale; han maae ej heller for sig selv oplæse Documenterne som tilforn for Retten ere oplæfte, og derover giøre Paraphraser, ej heller igiennemgaae Indlæggene som have været i Sagen for Under-Retterne, uden naar han deraf vil bevise propriam Confeffionem eller Denegationem; Naar Tings-Vidne skal oplæses, maae en Procurator ikke forklare det forud, eller lade det hele Tings-Widne læse, men, naar et Vidne er hørt, referere, Pat. om Heieste Ret 19:21 §. Vidner 10 Nov. referere, hvilke eller hvor mange af de andre dermed ere overeensstemmende. Saa maae og ikke nogen Procurator alt for længe opholde Retten med præliminaire Recension af Sagen, før han gaaer til Face tum, og lade samme høre igien, naar han kommer til Factum i sig selv. Procuratorerne maae og ingenlunde bruge større Vidtløftighed i Sagerne at udføre, efter beres Principalers Paastaaende og Begiæring, eller efter deres eget Gotfindende, end Fornødenhed det udkræ ver; men de skal med al muelig Korthed Sagerne agere, og ej med unyttige og Sagen ikke vedkommende Digressioner Høieste-Ret opholde. Naar Procuratorerne have udtalt, maae parterne ej tillades videre at tale, med mindre noget af Procuratorerne maatte være forglemt, som Parterne eragte at kunne tiene til deres Sags Oplysning, da bet dem bevilges at tale, dog paa det korteste. Forseer sig nogen hekimod, straffes han efter Forseelsens Beskaffenhed. 20.) Efterat Dommes ne i Høieste-Net ere forfattede og afsagte, skal Parterne deres Breve og Documenter inden 2 Maaneders Forløb, efterat Høieste Net er endt, fra Justits-Secretairen affordre, eller siden tage Skade for Hiems gield, om de forkommes. 21.) Naar Domme ere afsagte i Hoieste Net, maae ingen Memorialer i samme Sag af Parterne indgives, mindre nogen For: Flaring over den ergangne Dom af Hoieste Ret begieres; hvorefter, saavelsom efter hvis Loven og andre om Høieste Net gierte Anordninger videre ommelde, alle Vedkommende uden videre, som forskrevet staaer, sig have at rette og for Skabe at tage vare. N. Kammer Pl. Ang. Sorbud paa at brænde 29 Nov. Brændeviin af Rugi Khavn indtil videre. (Cfr. Pl. 20 Nov. 1775; oph. ved Pl. 7 Jun. 1776). P. 119. Von. Von. weg. Aufheb. d. Kirchen-Buße. 22 Dec. Vdn. Wegen Aufhebung der Kirchen-Buße in dem vorhin großfürstlichen und gemeinschaftlichen Antheil des H. Holstein. (Cfr. 8 Jun. 1767). P. 139. Notification. At paa H. Kgl. Heihed Prints Fris deriks Formalings Aften ingen Illumination maae skec. (At Prisen paa Vor og Talle ikke skal stige for heit). P. 144.