Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

N. Christensen Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf/5 Titelside-760

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Spraw Lønhang Chronologist Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemeb et nøiagtigt udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Underfaatterne Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schott, Kæmmereer ved Øresunde Toldkammer. XIII Deel. Som indeholder K. Christian VII Frr. fra 1800 til 1803- Kiøbenhavn, 1804. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIII Deel (1800–1803).pdf/6 Christian VII Forordninger for 1800. clit 1800. mgaddinom 1 day in Gen. Post Amts, pl. ang. de med Ride- eller 4 Jan. Brevposterne ankommende Breves Ombringelse ved Postbudene. P. 3. Under 2 Sept. 1796 har Gen. Postamtet i de offentlige Tidender ladet indrykke følgende Befiendrgiorelse: Da Gen. Postamtet har bragt i Erfaring, at de med Ride: eller ankommende Breve, com ei af Vedkommende medens Karterne ere udhængs te, blive afhentede, og desaarsag vid Postbudene skal ombringes, undertiden ikke førend efter een eller flere Dages forløb komme Eierne til hende, saavelsom at de, der i denne eller anden Henseende kunde eroe sig ber følede at besvære sig over Bringerne, ei altid vide, hvem disse ere, da Postbudene ved Brevposterne et hidtil saar ledes, som ved Ageposterne, have været forsynede med Postmundering og Skilot, og desuden tildeels skal have benyttet sig af andre af dem leiede personer til Brevenes Ombringelse, saa er, til at forekomune de her af for det Almindelige flydende ubehagelige Følger, truf fen denne Foranstaltning: at ved det danske ridende Post Contoir i Khavn fat, istedenfor are herefter holdes Ste Postbude; At der ved det norske Post: Contoir sal 2 a holdes Pl. om Breves Ombring, i Khavn. 4 Jan. holdes 3. istedenfor et Postbud, og at ved den daglige Helsingserfte Post skal være 3de, istedenfor 2de Postbude; At samtlige postbude personligen skal om. bære Brevene, og under Ombærelsen være iførte den anordnede Postmundering, saavelsom være forsynede med Postskildt; og endeligen at alle med den Hamborger eller med den 2Zorske Brevpost ankomne, og i de 3 Ti mer, Karterne udhanges, uaffordrede Breve skal, fors faavidt Eternes enten or befiendt Eternes Bopæl enten er almindelig bekiendt, els ler af Khavns Veiviser eller Brevets Udskrift fan vides, .0081 være tilbragte Vedkommende, nagr Posten er anfom men førend Kl. 11 om Formiddagen, da inden samme Dags Aften, ag naar den er ankommen længere ud paa Dagen, men dog faa tidlig, at Karterne endnu samme Dag i de bestemte 3 Timer have været udhængte, da inden næste Dags Middag kl. 12; samt at de med den Helsingserske Breve altid skal aglise Post ankomi være ombragte inden den Dags Aften, paa hvil I Jan. ken de ere ankomne." 190 (†) Bekiendtgiørelse (fra Gen. Toldkams meret) ang. Blusfyr paa de 2de paa Zakkehoved værende Taarne, og et Lampefyr i Cronborg Slots, taarn. Pat.dmed i subomino delrot aband Da Kongen har befalet, at til Beiledning for Sve farten til Øresund skal igien antandes Blusfyr, paa de tvende Taarne, som tilforn ere opførte paa Takkehor ved i Nærheden af Helsingser, og et Lampefyr i det nordøstlige Cronborgs Slotstaarn, paa hvilke Steder Fyrer brændte i Aaret 1772; saa befiendtgiøres herved: at d. 13 Apr. 1800 bliver tændt Blusfyr paa de tvende paa Nakkehoved verende Taarne, og et Lampefyr i bet nordøstlige Slotstaarn paa Cronborg. Med disse Tyrer forholdes efter Fr. 21 Mart. 1705 og Pl. Gebr. 1779, saa at de om Sommeren eller frd Paaffe til Stike Bekiendtg. ang. Blusfyr paa Nakkeh. c. Mikkelsdag) lyse 1 Time efter Solens Medgang til dens Opgang, og om vinteren (eller fra Mikkelsdag til Paaske) Time efter Solens Medgang til ders Opgang. Til Efterretning meldes endvidere: at paa det Kgl. Toldkammer i Øresund kan bekommes, imod 24 Sfil. Betaling, et i Aaret 1771 forfattet Kort over disse Ayrers Beliggenhed, forsynet med Anmærkninger, om hvad der er at iagttage af dem, som vilde efter disse trende Fyrer om Nattetider seile Farvandet ind paa Helsingeers Reed. 11 Jan Pl. ang. Reglerne for den frie Befordring 17 Jan. eller Skyds, som tilkommer de Spefolk, der udskrives til Orlogs Tienesten. Cancel. p. 4. Gr. Ligesom det er en Følge af Retfærdighed og Billighed, at Kongens Krigs: og Søefolt, naar de faldes til Hans og Statens Tieneste, ikke bor besværes med Penge Udgifter, enten til at befordre deres nød vendige Toi, for saavidt samme ei af dem selv beqvem melig fan bæres, eller deres egne personer, for saavidt de ei kan komme frem til Fods: saa har han og, ves Sr. I febr. 1770, tilsagt dem, at de, paa Kgl. Be kostning, skal blive transporterede hiem, naar de forlsves fra Orlogs: Tienesten. Men, da Transport Ski bene, med hvilke de Kgl. Matroser afhentes eller sendes tilbage, umueligen kan gaae til enhver mands ziem mested, for at imodtage ham, og bringe ham hiem, men alene til den nærmeste Havn i Distriktet, eller til det Sted, hvor Enrollerings-Chefen boer, vil det ofte indtreffe at endeel af Mandskabet faaer endnu en temmes lig lang Vei til og fra deres Opholdssteder; Det hænder og undertiden, at Reisen ikke kan skee uden til Vands. I disse Tilfælde er det vel almindeligt, i begge Niger, at Orlogsmændene nyde frie Befordring, for deres Skibs: Kister til lands, og saavel for deres Toi, som deres Pers 21 3 soner, Pl, om udffe. Seefolks frie Skyds. 17 Jan. soner, paa de Steder, hvor Veien falder til Baads. Da der imidlertid skal, i visse Distrikter, være yttret Tvivl om, hvorvidt de, til Sse. Tienesten udskrevne, Matroser tilkomme saadan Rettighed; saa har Kongen fun, det det tienligt, herved at kundgiøre sin Villie saaledes: De Matroser, som udskrives til de Kgl. Orlogs Stibes Bemandning, skal af Amterne gives frie Before dring eller Skyds for deres Skibs-Rister (hvor Veien gaaer til Lands), og tillige for deres Personer (hvor Meisen maae skee til Baads), saavel fra deres Hiem til det Sted, hvor Transport Stibet afhenter dem, som igien fra Transport: Skibet til deres Opholds-Steder. Dog skal der drages Omsorg for, at der, til at imodtas ge Folkene og føre dem tilbage, vælges beqvemme Stes der, saa at Mandskabet faaer saa fort Vei, som mues ligt, til og fra deres Bopæle. Denne samme Regel skal følges, i de Tilfælde, at Mandskabet ikke sendes med Transport-Skibe, men Local-Beskaffenheden tillader, at Matroserne fan, uden Skibsfart, komme til og fra den Havn, hvor Orlogskibet ligge, paa hvilket de skal tiene. Verf. betr. die Unterschrift der von den Magistras ten und Gerichten in den Städten (d. H. Holstein) aus. zustellenden Schiffs Documente und andern wichtigen Ausfertigungen. p. 287. 7 Jan. 24 Jan. 27 Jan. Pat. betr. die Erhöhung der Tare für die Beför derung über den kleinen Belt von Aaroesund nach Ass fens. p. 288. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende ad fillige nærmere Bestemmelser ved Told: og Conf. Sr. Gebr. 1797. P. 6. Gr. Kongen har ved Resol. 22 Jan. 1800 befas let Gen. Toldkammeret, at samle i en Placat (ligesom aarlig er skeet ved de tvende forrige Aars Udgang, de Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told: 109579 og Pl. ang. Tolds og Cons. Fr. og Conf. Fr. 1 febr. 1797, som i afvigte War 1799 27 Jan. ere fundne fornødne og gavnlige, og kan tiene til hver Mands Efterretning. Disse ere: Ved Frs 95: Det er ved Resol. 24 Apr. 1799 bevilget, at, naar Skibe, hiemmehørende i Tismse uns der Laurvigs Told Distrikt, enten ballastede eller ikkun med nogle faa Varer under 1 Læsts Drægtighed hiem tomme fra fremmede Steder eller fra Hertusdommene, enten for at istandsættes eller for at overvintre, maae de fritages, for at anløbe Laurvig, og i dets Sted lade sig undersøge i Sandesund af den der ansatte Kongelige Toldbetient, og sammesteds efter behorig Angivelse for Laurvigs Toldsted oplosse de medbragte Varer. Ved 151 §: Kornvarer fra fremmede Steder skal Herefter angives ved indenlandske Toldsteder efter dans Tøndemaal, dog saaledes, at det Overmaal, som vediloloss ningen maatte findes, ikke virker Boder efter Toldfrs 162 §, med mindre det er større, end 8 Procent af den angivne Avantitet; men naar det er større, da for hele Overmaalet. Ved 211 §: Ved landværts Indførsel til Stæder ne af Varer, hvis Afgift beregnes efter Vægt, maae paa Partier under 100 Po en Overvægt af 4 Procent, paa Partier fra 100 til 200 Pd en Overvægt af 3 Procent, og paa Partier over 200 Pd en Overvægt af 2 Procent blive upaatalt, imod at Consumtionsafgiften af Overs vægten erlægges. Bed 361 § eller ved Tariffen for Indførsels: og Transittolden: Campher: Af den Campher, som af den herfra raa Udførte tilbageføres raffineret fra fremmede Steder, erlægges for Forædlingen den halve tarifmæssige Told. Klinger: Den for Klinger til Kaarder og Sabler satte Indførselstold 1 Po 20% Sf. og Transittold 2 Sf. gielder herefter alene for de finere poferede eller med in- 24 cruste Pl. ang. Tolds og Conf. Fr. 7 Jan. crusterede, forgyldte eller anløbne 3irater forsynede Klin ger. Af de Grovere erlægges for I Pd i Indførselstold 6 St., og i Transittold Cf. Slibestene, engelske: Toldtariffens Bestemmelse for engelfte Slibestene erholder følgende fuldstændigere Opregnelse af de forskiellige Steen-Dimensioners Antal: 36 Stykker I Fods 27 G Indførsels: Transit told. told. 29 Jan 18 6 3 45 Sf. 6 Sf. 9 4 5 5 13 6 3 7 I S 91 Sf. 13 Sf. 45 Sf. 6% Sf. I 90 IO 60 Sf. 8 St. 75% f. 11 Sf. Ved 366 § eller Tariffen for Indførsels Con sumtionen: Kalv: For levende Kalve af 4 2pd og derunder betales den for Kalve under 3 Uger satte Consumtion; men for dem over 4 Lpd den for de Eldre bestemte. Af Kalvekiød, som indføres enten i hele Kroppe effer i mindre Dele, beregnes Consumtionen efter Vægs af Kisd. ten, Bed 366 §: For saltet Riød og Fleft maae ved Indførselen fra og udførselen til indenlandske Steder, samt ved Consumtionens Giengivelse, beregnes en Thara af 3 Po for Lispundet af Tønder under 14 kpd brutto, og 3 Pd af dem af og over 14 2pd. Pat. betr. Die einzuführende Aufsicht über die Deiche der sämtlichen Marsch Communen, adlichen Marsche 29 Jan. Pat. weg. d. Aufsicht über die Deiche. Marschgüter und octroyirten Koege in Schleswig und Holstein. p. 9.

31 Jan. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 31 Jan. Jan.) At Renovations Skatten ihavn fra I Jan. 1800 igien maae forhoies med den Tiendedeel, som den ved pl. 28 Febr. 1791 blev nedsat. (Saasom Renovationskassen, deels formedelst den ved Pl. 28 Febr. 1791 bevilgede Tedsættelse af Renovations Fat ten for en Tiendedeel, som udgiorde 2080 Rele aarlig, deels formedelst den Aftagelse i Port og Passage Pengene af henved 3000 Rdlr aarlig, som er en følge af den, ved Pl. 1 Maj 1797, befalede almindelige Op. hævelse af denne Afgift om Fredags Formiddage, og til alle Tider for Fodgiængere, har lidt en betydelig Afgang i fine Indtægter; den derhos fra 1 Oct. 1798, efter de med Vedkommende om Renovationens Bortførsel paa 6 Aar oprettede Kontrakter, har en større aarlig udgift af 4304 Rdlr, end den forhen har haft, hvortil kommer, at Feiningen for de afbrændte Grunde fra 1 Sept. 1795 til 30 Apr. 1798, i hvilken Tid samme for Kas fens Regning blev besorget, har kostet 3783 Rdlr 2 hf., og at der til Sneens Bortførsel, som af Kontrahen terne ei funde overkommes, er i forrige Vinter medgaaet 3000 Rdlr). p. 34 . 14 Febr Fr., hvorved (da afvigte Lars Høst af Byg og Hav te i Danmark og Fertugdømmene ikke har været hetdig og Mangel paa disse Kornarter til Udsæd i Norge søndenfields kan forudsees) forbydes Udførsel af Byg, Havre og alt fra Danmark og Hertugdommene sve værts til fremmede Steder. Dette Forbud træder i Kraft fra denne Frs Bekiendtgiørelse paa ethvert Sted, og vedbliver indtil Septembers udgang 1800. I dette Tidsrum have alle vedkommende Øvrigheder, saa velsom Toldbetienterne, neiagtigen at overholde denne Anord: IO Fr. om Kornvarers Udførsel &c. 14 Febr. Anordning, og dersom Nogen findes at have handlet derimod, er Korner eller dets Vard forbrudt for den Skyldige. Dog skal ikke det fremmede Byg og Havre, somn nu er eller herefter tages paa Transit eller Credit: Oplagene, eibeller det deraf tilberedte Malt indbegris bes under dette Forbud (Ophævet ved Pl 30 Mai 1800). Endvidere vil Kongen, for at opmuntre til betimelig Indførsel af Byg og havre til Sad i Norge søndenfields, forunde en Præmie af 24 Sf. d. C. for hver Tønde sundt og got Byg, samt god og hvid havre, tienlige til udsæd, som inden maj Maaneds udgang 1800 indføres til Norge søndenfields. Øvrighe derne paa hvert Sted lade det indførte Korns Tienligs hed bedømme, og Toldbetienterne bevidne Indførsels Rigtigheden, hvorefter Præmien ved Anvisning paa de Kgl. Kasser udbetales Vedkommende. P. 14. 15 Febr. Pat. betr. die Trennung der Dorfschaft Ottensen von der Herrschaft Pinneberg in Ansehung ihrer Cameral und oeconomischen Angelegenheiten. p. 16. 19 Febr. Pl., indeholdende Forbud mod Torskegarns Brug indtil videre i den Strækning af Sognedals Fior. den i Nordre Bergenhuus Amt fra Lunden til Aars gen og Eidet. Gen. L. Oec, og Com. Colleg. p. 19. Gr. Da en betydelig Deel af de Kgl. Undersaatter, som boe ved Sognedals Fiorden i Nordre Bergenhuus Amt i Norge, have andraget, at der i en Strækning af bemeldte Sognedals indre Fiord, hvilken for nogle War tilbage har været meget fiskeriig, nu aldeles spores Mans gel paa Fisk; og da de formene, at Aarsagen til denne Mangel er at søge i den overhaandtagende Mængde af Torskegarn, hvilke udsættes i den Strækning fra Giest: givergaarden Lunden igiennem Norums Anner og Sog nedalen til Aarsen i Øster, og til Eidet i Sønder, i hvil fen Strækning Fiorden er smallest, hvorved Fisken, ef ter Pl. om Torskegarn i Sognedals Fiord. II. fer Formodning og Sandsynlighed, hindres i at søge dy 19 Febr. bere ind i Fiorden; saa, i hvor ugierne Kongen end skri der til at paabyde nogen Indskrænkning i Hans Unders faatters Næringsmaade, naar samme ei er stridende mod de til fælleds Vel givne Love og Anordninger, har Han dog (i Overeensstemmelse med det af bemeldte Unders faatter yttrede Ønske, og med de af vedkommende Eins bedsmænd derover afgivne, paa det Locale sig grundende, Erklæringer) funder for got hermed at befale følgende: A to Fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse og indtil videre skal de saakaldte Torskegarns Brug for alle og enhver aldeles være forbudet i Sognedals Fiorden fra Giestgivergaarden Lunden og den deroverfor liggende Strandbred og fremdeles ind ad samme Fiord til Aars gen i Øster og idet i Sønder, under Straf af 5 Rdlr for enhver, som befindes at have for første Gang hands let imod dette Kgl. Bud, anden Gang dobbelt, og saa fremdeles hver Gang i samme Forhold, til lige Deling mellem den, som saadant for Steders Øvrighed beviis ligen angiver, og Sognets Fattige. Bekiendtgiørelse (fra Gen. L. Dec. og Com. Colleg.) af Resol. 5 febr. 1800, ang. en nærmere Bes stemmelse, hvorvidt uforsikkrede afbrændte Bygninger ere at erstatte af de almindelige Brandforsikringer for Riobstederne i Danmark og Norge. p. 20. Da det ved Brandforsikrings-Anordningerne 29 febr. 1792 og 18 Aug. 1767 for Kiøbstederne i Danmark og Norge er befalet, at alle Riobstedbygnins ger, saavel private, som publiqve, skal antegnes til fors sikkring; saa har Kongen (for tillige at forskaffe alle Vedkommende al muelig betimelig Sikkerhed under disse Indretninger) befalet: t en nye Bygning, en Til bygning eller Hovedforbedring, som henhører under nogen af bemeldte Brandforsikkringer, og afbrænder, 22 Febr, uden Bekiendtg, om uforsikkrede Bygninger. 22 Febr. uden forhen at have været taperet til forsikring, als ligevel maae erstattes af Forsikringen efter edeligt Skion af de derved brugte Haandværksmestere; dog med den almindelige Betingelse, at saadan nye Bygning, Tilbygning eller Hovedforbedring ikke har været under Tag og beboet eller benyttet længer, end 4 uger, før end Ildebranden 22 Febr. 25 Febr. 10 Mart. Samme paa tydse for Slesvig og Holsteen. P. 22. (†) Over Brand: og Vand Commissions Pl. (Resol. 27 Sept., bekiendtgiort samme ved Canc. Br. 1 Oct. 1799) At Fr. 19 Jul. 1799, ang. Brands væsenet i Khavn (der efter dens Slutning fulde træ de i Kraft tre Maaneder efterar den var bekiendtgiort, hvilke udløbe med indeværende Maaned), dens Jværksættelse i det hele udsættes endnu nogen Tid, paa det at foreløbig alle erfordrende Brand Redskaber, og hvad ellers efter Fr. skal anskaffes, kan kommet behørig Stand; og skal det forud blive bekiendtgiort, fra hvilken Dag bemeldte Fr. træder i Kraft (See Pl. 13 Jan. 1801). Khavn. Pat. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 7 Mart.) ang. de forholdsregler, som skal iagttages i Henseende til de ved Posteontoirerne overliggende og med de aarlige Post Regnskaber til Gen. Postamtet indkommende nindløste Breve og Pakkepost:Sager. p. 24. A.) De Breve, som nu henligge uindløste ved Gen. Postamtet, og som ere indkomne med Brevpost= Regnskaber, som ere ældre, end for Maret 1799, maae, 3de Maaneder efter at denne Placat er bekiendtgiort, i de Berlingske Aviser og Altonaer Merkur, aabnes af General Postamter, i den samlede Direction, for at see, om samme indeholde Penge, hvilke i saa Fald deponeres i Postkassen, eller Obligationer eller Dokumenter af Værdie, hvilke da nedlægges i Gen. Postamtets Hypotes que: Pl, om overliggende Breve c. A-C. , , qve: Kiste, og skal i begge Tilfælde afsenderen eller den, 10 Mart. til hvilken Brevet er bestemt, ifald han ikke igiennem vedkommende Post-Contoir fan opsperges, indkaldes med 3. Maaneders Varsel i de Berlingske Aviser og Altonaer Merkur; men, naar han da ikke melder sig, de forefunds ne Penge beregnes General Postamtets Fattig: Kasse til Indtægt, ligesom og Obligationer eller Dokumenter, som, ved at lyde paa Jhandehaveren, have Værdie i hver Mands Haand, realiseres til Beste for bemeldte Fate tig-Kasse. B.) Paa samme Maade skal og forholdes med de ved Brevpost Regnskaberne for Aaret 1799 og i fremtiden indkommende uindløste Breve, naar disse i Aar og Dag have henlagt ved General Poste amret. C.) Men paa det at Vedkommende for Frem tiden kan gives al muelig Leilighed til at vorde under rettede om de til dem uindløst henliggende Breve, Eal følgende iagttages: 1.) Samtlige Post Contois rer skal ophænge Lifter over de nindløste Breve, udens for Post Contoiret 2de Timer daglig, paa de Zider, da ingen ankommende eller afgaaende Postes Expedition deri inaatte være til Hinder; men paa de Steder i Pros vindserne, hvor der ikke er Leilighed til at hænge disse Lister udenfor, skal de ophænges i Pest-Contoiret, til hvilket enhver altsaa imidlertid bør have frie Adgang.. 2.) 3 Khavn skal desuden, ligesom hidtil, de uindloste Breve bekiendtgiores ved hver Maaneds Udgang i Ubdresse Contoirets Efterretninger. Paa samme Maade skal og i alle øvrige Rigbsteder, boor offentlige Tie dender udgives, i disse Zidender ved hver Maaneds Ud gang indrykkes en Fortegnelse fra Post-Contoiret over de fra sidste Maaned uindløst henliggende Breve De uindløste Breve, som over Samborg ere ankomne udenlands fra, og for hvilke, der i Hamborg er fors fludsviis betalt Porto til de fremmede Post-Contoirer, 3.) skal, 4. om overliggende Breve re. C-E. 10 Mart, ffal, naar de ikke efter den i de foregaaende Poster ome meldte Bekiendtgiørelse vorbe indløfte, fendes tilbage 4.) til Post-Contoiret i Hamborg, ved Enden af den nest. paafølgende Maaned, efterat de ere antomne Een Maaned efter ethvert Aars Udgang skal de Post. Contoirer, som i Overeensstemmelse med 2 § have i de offentlige Tidender lader indrykke Fortegnelser over de nindløste Breve, paa nye bekiendtgiøre i de samme Avie fer, hvori Maaneds Fortegnelserne have vævet indrykkes de, at af de i Aviserne, hvis No. nævnes, indførre uinde løste Breve fra forrige War ere ikkun de i Bekiendtgiøs relsen benævnende Nummere indløsste, i hvis Følge de øvrige uindløste Breve vorde indsendte til Gen. Post. amtet med Post Regnskaber, ifald de ikke endnu, fors inden dette Regnskabs Indsendelse, vorde indløste. 5.) I Fremtiden skal, forinden Aabningen af et Aars sindløste Breve foretages, bekiendtgiøres i de Bera lingske Aviser og Altonaer Merkur, at de med Post Contoirernes Brevpost. Regnskaber for det i Bekiende siørelsen benævnende Aar indkomne indløfte Breve vorde nu, efter den Gen. Postamtet meddeelte Authos risation, aabnede, for saavidt de ikke endnu inden sex Ugers Forløb maatte vorde indløfte.D.) Det stal være Gen. postamtet formeent, at læse de Breve, som saaledes aabnes, eller nogen Part deraf, naar dert ikke findes Penge, Obligationer eller Dokumenter af Vars die, da de, naar dette ikke er Tilfældet, skal, saasnart de ere aabnede, foranstaltes opbrændtes men endog af de Breve, i hvilket noget saadant forefindes, sal inter læses, undtagen Afsendelsesstedet og Datum, samt Af senderens Navn, paa det at den forommeldte Unders søgelse derefter kan foranstaltes. E.) I Henseende til Breve med Banko Sedler eller med Obligationer og Dokumenter eller pakket, eller andre Sager, sont ere Pl. om overliggende Breve c. E. ere ankomne med Pakkeposten, og hvortil Vedkommende 10 Mart ikke melde sig inden Aar og Dag, efterat de ere indkaldte, for Khavn i Addresse: Contoirets Efterretninger, og udenfor Khavn i vedkommende Provincial Aviis samt i begge Tilfælde tillige i de Berlingske Aviser og Altonaer Merkur, hvilken Indkaldelse strax foranstaltes, naar anden Efterspørgsel har været fergieves, forholdes, ligesom foran er bestemt i Henseende til det, som maatte er forefindes i de aabnede uindløste Breve, som ere for sendte med Brevposten, nemlig, at Pengene, efterat Brevene paa forommeldte Maade eve aabnede, beregs nes General Postamtets Fattig Kasse til Indtægt, og andre Sager, som have nogen Værd, realiseres til For deel for samme Kasse. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 14 Mart, Magistrat 8 Mart), at Pl. 17 Oct. 1742 (i hvis Fol ge enhver Grund i Khavn, førend Skisde derpaa til Tinglysning antages, skal være opmaalt af Stads Cons ducteuren, og hans Maalebrev derover medfølge, og Maalebrevet være forsynet med Paategning af Stadsa Conducteuren, om nogen Forandring derved er fores gaaet) maae udvides til de i forstæderne, og saavidt Stadens Grund strækker sig, liggende Eiendoms Gruns de; og skal Stads: Conducteuren for sammes Opmaa ling, og Maalebrevets Udstædelse, betales, naar Gruns den er i Tønde land, eller 14000 Qvadrat: Alen, og derunder 2 Didlr. naar den er over 1 Tde Land, indtil 2 Tor ins 2003 clusive 11 over 2 Tor Land, indtil 4 Tdr incl. over 4 Tor Land, indtil 8 Edr incl. over 3 Tdr og for Eftermaaling i Tilfælde af Forandring af Eiere, samt for Paategning, om Maa- 10 Ist Pl. om Grundenes Opmaal. i Khns Forst. 14 Mart. let findes overeensstemmende med Maas lebrevet, naar Grunden er I Tønde Land og derunder og naar den er større P. 3424 039 I Adle 17 Mart. Verf. daß die Wittwen der Schulbedienten in den vormals großfürstlichen Districten kein Gnadens jahr zu geniessen haben sollen. p. 289. odna te 19 Mart. pl. ang. Bedblivelsen af de bevilgede Un derstøttelser for Skibes Udrustning til Robbe: og Hvalfiftfangsten i Strat: Davis og ved Spitsbergen. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 27. Til fremdeles Understøtteise for Skibes Udrust. ning fra Havnene i de Kgl. Stater til Robbe og Hvalfißtfangsten i Strat-Davis og ved Spitsbergen har Kongen fundet for got, at bevilge en saadan For længelse for den Tid, til hvilken Han ved Pl. 12 Nov. 1794 havde indskrænket Udbetalingen af en ved samme Placat tilstaaet Udrustningspræmie af 8 Ndlr for hver. Commercelæst af de dertil udrustede Skibes Drægtighed, saa at denne Præmie, hvilken. i Følge hiin Bestem. melse, ikkun gieldte indtil d. 13 Oct. 1799, endnu i tre paa hinanden følgende Aar, fra bemeldte 13 Oct. 1799 beregnet, maae udbetales med 8 Rdlr pr. Coma mercelæst, indtil 130 Lasters Drægtighed i hvert Skib, for alle de Skibe, som fra havnene i Kongerigerne Danmark og Torga udsendes, for gl. Undersaat ters egen eller deres og Medinteressenteres Regning, til val, og Robbefangsten i Strat. Davis eller ved Spitsbergen; dog at Vedkommende, som vil tage Deet i disse Præmier, paa det noieste holde sig efter. rettelige de Betingelser og nærmere Bestemmelser, som ere fastsatte ved Pl. 13 Oct. 1784 og 18 Dec. 1789; hvorimod ogsaa herved forundes de Kgl. Under- saatter Pl. om Robbe og Hvalfis Fangsten. faatter en forlængelse i tre paa hinanden følgende 19 Mart, Aar af de øvrige Understøttelser og Opmuntringer, som ellers i forbemeldte Placater, under Jagttagelse af de derved anbefalede Forskrifter, ere bevilgede for deslige Skibes Udrustning paa Hval: og Robbefangsten. Cancellie Pl. (Resol. 7 Mart.), som bestem 21 Mart, mer Diæt eller Underholdnings. Denge for Rettens Betiente, Fogder og Procuratorer i Danmark ogNorge, naar de giøre Reiser, for at udføre Delinqvent: og Jus ftitssager. p. 29. Gr. Med hensyn til at bestemme de med nærvæ rende Tider passende Diæt eller Underholdningss Penge, som Rettens Betiente, Fogder og Procurato rer i Danmark og Norge, billigen bør nyde, naar de giøre Reiser, for at udføre Justits og Delinqvents Sager, har Cancelliet foredraget denne Sag for Kon gen, som derpaa har resolverer følgende: Procuratorer i begge Riger, naar de giøre Reiser, som befalede Sagførere i Delinqvent- og Justits Sager, maae tilstaaes 1 Rdlr dagligen iDiet Penge, til Erstatning for deres Udgifter, og samme maae, efter Sagernes Na tur, udredes, enten af Sigt- og Sagefalds Kassen, eller reparteres paa Amterne; dog bør den Procurator, der vil fordre Diet Penge, indgive sin Regning derover til Retten i enhver Justits-Sag, og Dommeren udtryk. feligen fastsætte i Dommen, hvor meget ham med Rette tilkommer, i Forhold af de Dage, han har haft forns. den, at anvende til sine Reiser og sit Ophold ved Ret. ten; hvorved tillige bør iagttages, at, i Tilfælde af, at en Procurator har paa samine Tid og Sted haft flere, end een Justits. Sag, at føre, bør de fornævnte Diet Penge forholdsmæssigen fordeles paa de flere Sa ger, saa at Sagføreren desuagtet ikkun nyder I Rdlr i Diet Penge dagligen, uden Hensyn til Sagernes Ans 2 tal; 1 Pl. om Delinqv. og Justits Sager. 21 Mart, fal; og paa det at der kan være nøie Kontrol hermed, bør Dommeren og Skriveren tegne deres Attest paa Doms Acten, om der har, ved Rettens Møder, væs ret ført flere offentlige Sager af den befalede Procuras cor, end den, der omhandles i Acten. Samme Res gel maae ogsaa gielde, i Hensigt til Fogderne i Norge, naar de, som Actores, udføre Delinqvent- og Justitse Sager; men naar de mode i Sager, der angaae de Kgl. Almindinger, eller beneficerede Godser og disses Nettigheder, tilkommer dem ei Diet-Penge; hvorimod dem i deslige Sager forbeholdes Net til, i Overeensstem melse med Sr. 3 Jun. 1796. 42 §, at paastaae Pros seffens Omkostning gotgiert af modparten, ifald denne taber Sagen. Skulde den tabende Part ei formaae, at udrede de idømte Omkostninger, da bør det Mangs lende erstattes Fogden af Sigt og Sagefalds Kassen. Samtlige Dommere og Skrivere ved Under-Retters ne i begge Riger maae ligeledes nyde 1 Rdlr dagligen i Diet Penge, naar de holde Extra-Net til Delinqvent og Justits Sagers Behandling, og Afstanden imellem Stes det, hvor Extra Retten foretages, og deres Bopæl ikke er fortere, end een Miil. 21 Mart, Fr. ang. Haandværks-Laugene i Kiøben havn. Cancel. p. 31. Gr. Da der i de fleste Haandverks Lauge herske Fordomme og Misbruge, som have skadelig Indflydelse paa denne Borger Klasses moralske og oeconomiske Forfatning, og lægge Hindringer i Veien for dens Frems skridt til den Grad af Cultur og Fuldkommenhed, som kunde og burde opnaaes; saa har Kongen, med Hensyn til at ophielpe Vindskibelighed og bevirke Kundskabers Udbredelse iblandt Haandverkerne, besluttet, at afskaffe saadanne Misbruge, og, ved bestemt Lov, at foreskrive samtlige Vedkommendes Rettigheder og Pligter saa noi agtir Fr. om Haandv. Laug. i Khon. I C. 1 §. I agtigen, som mueligt, paa det at indbyrdes Tvistigheder 24 Mart, kunne afværges, Uordener hemmes, Adgang til Nering lettes, Flid og Oplysning fremtrives, og begge disse, & Forening med Netskaffenhed, opmuntres, ved at udmærs kes med fortient Hader. JOvereensstemmelse med fors anførte Grundsætninger, fastsættes herved følgende Siege ler, til ufravigelig Efterlevelse af samtlige Haandverks Laugei Khavn; Ligesom og befales, at denne Anordning faa alvorligen og kraftigen skal handthæves af Kongens dertil forordnede Embedsmænd, at de kan staae Ham derfor til Ansvar. I ap.) 2ng. Laugsmestere, Svende og Drenge eller Lærlinger, samt deres Rettigheder og Pligter, især med hensyn til det forhold, i hvilket de stage med hinanden indbyrdes; Saa og om Mas gistratens Opsigt med Laugene, og Politie Rettens Bemyndigelse til at domme, i Tilfælde af Klager eller forbrydelser. I S. Imo.) Det skal herefs ter staae Mestere og Svende af alle Lauge frit for, at indgaae saadanne Kontrakter med hinanden, om de Vilkaar, paa hvilke de første antage de sidste i Tieneste, som de selv best imellem dem kan blive enige om, saas vel i Henseende til Opsigelses Tider, som konnen og alle andre Bestemmelser, der imellem dem lovligen kan finde Sted. ado.) Der skal altid paa Raadstueskriverstuen ligge et tilstrækkeligt Antal af trykte Sormularer og Blanketter til saadanne Kontrakter, hvori Parternes Navne og de Vilkaar, hvorom de ere blevne enige, fan indføres, og deri udtrykkeligen bestemmes, hvad enten Svenden har paataget sig, for Mesteren, at forfærdige et bestemt Arbeide, for en vis betinget Betaling, effer at arbeide hos Mesteren halvaars, fierdingaars, maa nedsviis, eller paa saa kort tid, som de kan forenes om; hvor stor Betalingen eller Lønnen skal være; hvor lang Opfe Fr. om Haando. Laug. i Khon. &c. 1-2 §. 21 Mart. Opsigelses: Tid der skal finde Sted, og saa videre; og skal i disse Kontrakter, saavidt Svenden ikke forretter Betinget Arbeide, ogsaa indføres, hvor lang Arbeidstis den daglig skal være. 3tio.) Disse Kontrakter maae udstades paa ustemplet Pariir og uden Bekostning for nogen af Parterne, som hver meddeles et Exemplar, til fin Sikkerhed. 4to.) Paa Raadstueskriver Stuen skal være en Protokol, hvori disse Kontrakter registreres, under No., hvormed det udstedende Document ogsaa betegnes. 5to.) Kontrakten bør, førend den underskrives af Parterne og til dem overleveres, lydeligen oplæses for dem, og deres Tilstaaelse modtages, at den er overs eensstemmende med deres Mening. Saa bør den og, til desto større Sikkerhed, paategnes enten af Raadstues skriveren selv, eller den Betient, der har skrevet Vilkaarene paa Blanketten. 6to.) I Tilfælde af, at ingen saadan skriftlig Kontrakt er indgaaet, skal Opsigelser, fra begge Parters Side, free med 14 Dages Varsel; dog maae en Svend, saalænge han staaer i Gield hos Mesteren, ikke forlade dennes Tieneste, uden hans Sams tykke; saa bør han og, naar han har et, med ham be tinget, Stykke Arbeide under Hænder, fuldføre dette, forinden han forlader hans Tieneste. 7mo.) Dersom nogen Mester, uden lovlig og beføiet Aarsag, giver sin Svend Afskeed, uden foregaaende Opsigelse, eller imod den indgaaede Kontrakt, da skal han betale ham 2 Mf daglig, for den Tid, der mangler i Opsigelses Terminen, og Svenden desuagtet være berettiget til at søge Arbei de andensteds. 8vo.) forlader Svenden Mesterens Tieneste i Utide, eller uden Opsigelse, bør han, foruden at erstatte Mesteren den, ham derved tilføiede, Skade og Tab, straffes med 4 Dages Fængsel paa Vand og Brød. 2.) Da der i nogle lauge har indsneget sig den Misbrug, at den Svend, som forlader en Mes stere 21 Mart, sters Tieneste, ikke strax maae antages i en anden Mesters Tieneste, ja vel endog, at han skal forlade Stas den i flere Maaneder, forinden han maae antages af en anden Mester; saa er det Kongens alvorlige Villie, at saadanne undertrykkende og lovstridige Vedtægter og Skikke aldeles skal være afskaffede. Til den Ende befa les, at dersom ingen Mester af Lauget vil antage en saa dan Svend, med mindre han, i en vis Tid, har været uden Tieneste, eller har forladt Byen, da skal Svenden, naar han beviser med troværdige Widnesbyrd, at der ellers intet kan lægges ham til Brøde, enten erholde Tils ladelse til at arbeide hos en Frimester, eller og forhiel pes til Bevilling, som Frimester, at ernære sig med sine egne Hænder her i Staden. Skulde det, imod For modning, befindes, at noget Laugs Mestere indgik Forening om, ikke at ville tage en eller anden Svend i deres Tieneste, da skal ikke alene saadan Forening væ re ugyldig, men enhver, der har taget Deel i denne ulovlige Handling, sal bede so Rdlr til Stadens Fate tiges Hoved-Kasse; hvorimod Svenden, dersom han er uffyldig, og han intet Arbeide kan finde, skal have Siet til at blive Frimester. Skulde Svendene drifte sig til at overlægge og indgaae en lige lovstridig Aftale imellem dem, ikke at ville arbeide hos hiin, eller denne, Mefter, da skal Ophavsmandene til Sammenrottelsen døm mes til at arbeide 1 eller 2 Aar i Forbedringshuset, ef ter Sagens Beskaffenhed, og et saadant Laugs Svende ikke mere tillades at have Herberge eller Forsamlings. Stue.

3.) Imo.) Den saa faldte Omskuening, ele ler Evang paa ledige Svende, til at tage Tieneste hos Mesterne i Lauget, efter Omgang, sal herefter være af skaffet; hvorimod enhver fremmed saavelsom enhver an den ledig Svend maae have Net til at søge Tieneste, hos hvilken Mester han vil og kan erholde samme. San 2 3 Sal Sr. om Haands. Laug. i Khon. I E. 314 §. 21 Mart, stal og Mesterne have lige Frihed til at antage deslige Evende i deres Tieneste, uden at være bundne i denne Henseende. ado.) Paa det at, baade de Mestere, som behove vende, og de Svende, der søge Arbeide, fan vide, desto bedre at finde hinanden, skal der altid i Oldermandens Huus, eller iMesternes forsamlings- Stue, ligge en aaben Bog eller Protokol, hvori enhver Mester fan, ved Oldermanden, lade antegne, om der hos ham er Tieneste ledig for Evende, og hvormange han har fornøden. 3tio.) Saasnart nogen Mester har ladet sig paa denne Maade tegne hos Oldermanden, skal denne give Oldgesellen en Seddel, eller Afskrift af be meldte Anmeldelse; hvilken Oldgesellen uopholdeligen skal anføre i en dertil indrettet Bog, og strax opstane eller hæfte Oldermandens Seddel paa en Tavle i Svendenes Forsamlings Stue eller Serberge, paa det at enhver Vedkommende derom kan have den fornødne Un derretning. Dersom Svendene intet Herberge eller Samlings Sted have, bør den fornævnte Bog ligge aaben hos Oldgesellen, i hans eget Huus, til frit Eftersyn af enhver Svend. 4to.) Paa samme Maade fkal jevnsidigen forholdes, naar nogen Svend søger Tieneste. Denne lader sig da tegne hos Oldgesellen, som strax melder det for Oldermanden, hvilken igien bekiendtgiør det for de øvrige Mestere, paa den, under No. 3, bestemte Maade. 5to.) Dog skal det ikke være enten Mestere eller Svende formeent, uden dette Middel, at søge hinanden, og at forenes om Tieneste og Arbeide. 6to.) Dersom nogen Oldermand eller Oldgesel forsømmer, inden 24 Timers Forløb, at efter, komme det, som i denne Henseende er den paalagt, skal den Skyldige, naar derover fores Aufe, bøde 2 Mt til Stadens almindelige Fattig Kasse, for hver Dag, han giør Ophold i Bekiendtgiørelsen. 4.) Dersom ner gen Fr. om Haandv. Laug. i Khon. I E. 47 §. gen Svend, efter selvraadig Vedtægt, undflader sig 21 Mart. for at arbeide med de Svende, der ere gifte, eller paa (anden Maade derfor forhaaner disse, skal han straffes med Fengsel paa Vand og Bred i 4 Dage; hvilken Straf fordobles, ifald han oftere igientager at vise faadan Ondskab. 5.) De Haandverks Svende, som (nægte at arbeide med dem af deres Medbrødre, der staae i Kgl. Krigs Tieneste, enten som hvervede, eller Landsoldater, skal ligeledes straffes med 4 Dages Fangfel paa Vand og Brød; og Straffen fordobles ved igien tagen Forseelse. 16.) Enhver, der har lært, et Haandverk, hvad enten denne Kundskab er erhvervet ved Undervisning hiemme i huset, eller paa et Sted, hvor der ei er Laug, eller paa anden Maade, skal have Ret til at blive Svend eller mester, uden at han har fornøden at staae visse Mar i Lare, eller som Svend, naar han alene, ved at giøre forsvarligt Svende eller Mefterstykke, gotgier, at han forstaaer og har lært det Haandverk, ved hvilket han vil ernære sig Dog skal han, ifald han ikke har været indskreven som Dreng, la de sig saaledes indskrive, og stvar derpaa være berettiget til at giøre sit Svendestykke. Og dersom han vil, nedsætte sig som Mester, skal han først lade sig indskrive som Svend, hvorefter han maae være berettiget til at giore Mesterstykke, hvilket den, der saaledes har lært Haandverket, maae kunne giore, uden at være forbunden til at giøre Kontrakt med, eller gaae i Tieneste, hos, nogen Mester i lauget, enten som Dreng eller Svend. 7.) Imo.) Kongen vil ikke taale, at Laugene herefter i nogen Henseende staae under nogen Evang af molendifte Laugs fordomme Vedtægter eller Sribe, der Stride imod Hans Love; men Han vil aldeles lose disse Baand, som ved Misbrug ere indførte og ved Sædvane hævdede; hvorimod saavel udlændiske som indlændiske, Haand- 918 24 Fr. om Haandv. Laug. i Khon. I C. 7.8 §. 21 Mart. Haandverkere i disse Niger og Lande Herefter, som tro Undersaatter, ene og alene have at rette sig efter Kon gens Love og landsfaderlige Buds Forskrifter. 2do,) Som en følge heraf, skal alle Skikke og Ceremonier, der bære præg af de ældre Tiders race og vilde Sæder, saasom Behovling, Sverren i Ansigtet, og deslige, hvad Navn de end maatte have, aldeles afskaffes. 3tio,) Jblandt Bogtrykker Svendene skal den Forskiel, af Postulater og Cornuter, ophøre, og de sidste herefter ikke kunne tilpligtes at betale de, saa kaldte, Anfugtnings Penge. 4to.) Saa skal og den Forskiel, som hos Blikkenslagerne (og mueligen i flere Lauge) finder Sred, imellem, faa kaldte, gemachte og andre Svens de, herefter være aldeles afskaffet sto.) De, faa kaldte, Geburtsbriefe, eller Dobe Attester, som paastaaes af nogle Laugs:Svende, at fulle tilveiebringes af enhver Haandverks: Svend, til Beviis om, at han er født af agte forældre, skal herefter ansees aldeles ufornødner da den sunde Fornuft tilsiger, at den Svend, der forholder sig ærlig og skikkelig i sit Levnet, samt duelig i fin Haandtering, fortiener borgerlig Agtelse, uden Hen sigt til hans Fødsel, eller hans Forældres Kaar. Dekfom nogen, være sig Mester eller Svend, forekaster en Svend, eller Dreng, Mangel af saadant Geburts Brief, da skal han bøde 4 Rdlr til Stadens Fattiges Hoved Kasse og dersom nogen Svend nægter at are beide med ham, da straffes han med Vand og Brød i fire Dage. Skeer det oftere, da fordobles Straffen hver Gang. Skulde nogen Oldermand nægte at ind frive en Dreng, fordi han ikke var født af formeligt Egteskab, da skal han bode 2 Rdlr daglig til Stadens Fattiges Hoved Kasse, saalenge, indtil han indskriver ham, og han skal desuden erstatte den Forurettede hans derved forvoldte Tab. 8.) Da det er Kongens Vil lie, Fr. om Haandv. Laug. i Khon. &c. 89 §. lie, at der et mane lægges Hindringer i Veien for Flids 21 Mart, og Vindskibeligheds Fremme, og at Svende- og Mester, stykkerne herefter skal blive det, som de hidtil ikke & alle Henseender have været, nemlig: Beviis paa erhvervet Færdighed og Kundskab i Haandverket; saa befales: 1mo.) at ingen herefter, ved at giøre Svende eller Mes sterstykke, skal bebyrdes med nogen Omkostning; men at disse Prover paa Duelighed (saaledes som der alleres de nu forholdes hos Kleinsmedene, og tildeels hos Muurs mesterne) aflægges af Drengene eller Svendene. uden mindste Slags af Udgift for dem, af hvad Navn næve nes kan. Understaaer nogen sig, under hvad Paaskub det end maatte være, at fordre eller tage Penge, iden Anledning, da skal den eller de Sfyldige betale Pengene tilbage til dem, som de have oppebaaret dem af og derforuden dobbelt saa meget, i Bøder, til Stadens Fattiges Hoved-Kasse. 2do.) Enhver, der ved saadan Leilighed lader sig tractere, skal bøde 4 Rdlr, og Ol dermanden fire dobbelt saameget, dersom han enten tager Deel i Giæstebuddet, eller efterlader, naar han faaer Kundskab om samme, at anmelde det for Politiemeste ren. Det Halve af disse Beder tilfalder Angiveren, og det ander Halve de Fattige. I øvrigt skal Politiet selv søge at opdage, om saadanne forbudne Trakteringer holdes 3tio.) Hvad angaaer de Provestykker, der bør giøres af dem, der vil blive Mestere, og dem, der blive Svende, til Beviis paa deres Duelighed i Haandver fet, da har det ikke undgaaet Kongens Opmærksomhed, at de nu gieldende Regler trænge til Forandring og Fors bedring, saavel i Henseende til Prøve Stykkerne selv, som den Maade, paa hvilken disse bør bedømmes. Han agter derfor, ved en særskildt Anordning, nærmere at fos reskrive de Bestemmelser desangaaende, som Han finder gavnlige og passende. 9.) I Henseende til de, saakald 23 5 te, 26r. om Haandv. Laug. i Khun. I C. 9-11§. 21 Mart, te, fabrik-Lauge skal Gen. Land Dec. og Commerces Collegium, saaledes som hidtil, bedømme, hvorvidt den Svend, som derom ansøger, efter sin Duelighed, kan meddeles Privilegium eller Concession; dog mane han strax melde sig om Borger Brev hos Magistraten, og, lige med andre af samme Fabrik-Laug, tage Deel i borgerlige Tyngder. 10.) Ligesom det i Almindelighed paaligger Magistraten, at have Tilsyn med Laugene, og at vaage for, at de Anordninger, som angaae disse, blive efterlevede; faa skal det og især være Magistratens Pligt, at paasee, at Laugenes Samlinger holdes med Orden og Anstændigheds at der aflægges vedbørligt Regns fab for Svendenes Tide og Syge-Penge, samt at de, dem vedkommende, Lovgivninger ikke alene oplæses for dem i deres Laugs Moder, men ogsaa forklares dem, til Efterretning, og indskiærpes dem, til Efterlevelse. Saa skal og Magistraten paasee, at der for Laugsmesternes Lade aflægges vedbørlig Rigtighed til Interessenterne. 11.) Imo.) Tvistigheder imellem Laugenes Mestere, ber angaae deres Haandteringer, samt Mesteres, Svendes og Drenges Besværinger over Fornærmelser, som fan finde Sted imellem disse indbyrdes, fal, enten skriftligen eller mundtligen, andrages for Politie Retten; hvilken, i Overeensstemmelse med Sr. 5 Jul. 1793, søger at mægle Forliig imellem Parterne, og, naar samme ei kan opnaaes, afgior Sagen ved Dom. 2do.) Naar en Svend troer sig forurettet, og desformedelst befpiet til at klage, da skal han selv desangaaende fremføre sin Anfe; og han maac, aldeles ikke overtale eller ophidse andre, til at tage Deel i den, ham alene vedkommende, Sag. Befindes nogen at forlede fine Medbrødre, eller andre Uvedkommende, til at tage Deel i hans særskildte Trætte, da skal han straffes med 4 Dages Fangsel paa Vand og Brød; men dersom nogen Uroe eller Fr. om Haandv. Laug. i Khavn. I E. 11 §. eller orden derved stiftes, da skal han ansees og dem: 21 Mart. mes, som Hovedmand, efter Lovens Strenghed, i Forhold til Graden af den Ulempe, samme maatte medfø re. 3tio.) I Tilfælde af, at enten mestere eller Svende skulle have noget fælles Anliggende at foredrage, da bør saadant fee skriftligen ved Ansøgning, som af Ol dermanden, paa Mesternes, og af Olbgesellen, paa Svendenes Vegne, overleveres til Magistraten; hvorfra den, med bemeldte Øvrigheds Betænkning, strax sen des til det vedkommende Collegium, for derigiennem, naar Sagens Natur det kræver, at blive Kongen fore ftillet. 4to.) Ligesom Svendene, paa den ene Side, bør med Godhed og anstændighed behandles af deres Miestere; saa er det og, paa den anden Side, Svens denes Pligt, at vise Mesterne, som deres Huusbonder, tilbørlig 2gtelse og Lydighed, 5 to.) Dersom en Me. fter begegner, sin Svend med Shieldsord, da skal han giøre ham en Eres Erklæring for Politie-Retten, og bøde 2 Rdlr til Stadens Fattiges Hoved Kasse; men overfalder han ham med Zug og Slag, da straffes han, ligesom det var ovet imod en Fremmed. 6to.) Skulde nogen Spend paa saadan Maade forbaane eller fors nærme sin Mester, da bør han, i det forstbenævnte Tilfælde, giøre ham Afbigt, og hensættes i Fængsel paa Vand og Brod i 4 Dage; men dersom han slaaer Mesteren, straffes han med at arbeide i Forbedringshuset i 2 Maaneder; dog finder denne sidste Straf ikke Sted, naar han selv først er bleven overfaldet, og blot forsvas rer sig. 7mo.) Viser en Svend ellers' Modvillighed og Trodsighed med Mesteren, da straffes han, eftes Sagens Beskaffenhed, enten med Bøder til de Fattige, indtil 2 Rdlr, eller med Fængsel, paa Vand og Brød, fra 2 til 4 Dage. 8vo.) udebliver nogen enkelt Svend, uden lovligt Forfald, fra Verkstedet eller det Sted. hvor Fr. om Haandv. Lang. i Khavn. I€, 11-12 §. 21 Mart, hvor han skulde arbeide, da skal han, for hver saadan forsømt Arbeids Dag, bode 48 Stil., til lige Deling imellem Mesteren og Stadens Fattige. gno.) Dersom flere eller alle Svende, efter Overlæg, forlade Verk. stedet og Mesterens Arbeide, da bør de, hver for sig, udrede fornævnte Bøder dobbelt, og Hovedmanden desforuden hensættes i Fængsel paa Vand og Brod i 4 Dage. 10mo.) Skulde noget heelt Laugs Svende vedtage at forlade Arbeidet, da bor Ophavsmanden til saa ban Sammenrottelse dømmes til at arbeide i Rasphufet i 2 Nar, og et saadant Laugs Svende ikke mere til lades at have Herberge eller Forsamlings-Stue. 11mo.) Dersom deres Forvovenhed skulde gaae saavidt, at de torde søge at forlede andre Lauges Svende til at følge deres Exempel, og tage Deel i deres Opsætsighed imod Lovene, da bør de, som den offentlige Roligheds Forstyrrere, straffes med Fæstnings-Arbeide, i Jern, i 6 War, og derefter forvises Landet. Saa bør og de andre Lauges Svende, som have taget Deel i saadan Stempling, ansees og dømmes efter de, under No. to foreskrevne, Regler. 12mo.) Det paalægges enhver Ologesel, som en hellig og ufravigelig Pligt, faasnart der spores Overlag til at stifte. Uroe eller Uorden, som han ikke, ved sin Mellemkomst, har kunnet forekomme, strap at anmelde saadant for Politiemesteren. Efterlader Oldgesellen dette, da skal han ansees, som Hovedmand i Sammenrottelsen, faafremt Ophavsmændene ikke iblandt de øvrige kan udfindes og overbevises. 12.) Kongen har den fortiente Tillid til Mestere i alle Laug, at overlagt Opsætsighed iblandt dem, som eed fvorne Borgere og Mænd af fat Alder, ikke kan finde Sted. Men da det er enhver god Lovs Egenskab, at bestemme Regel for alle; faa fastsættes herved, at dersom Mestere af noget Laug skulde i saadan Grad for glemme Fr. om Haandv. Laug. ibon. I E. 12-15§. glemme den Troskab og Lydighed imod Kongen og Lovene, 21 Mart. der altid har udmærket danske Borgere, at de torde sætte sig op imod Hans Befalinger; da bør de Skyldige derfor tiltales og dømmes ved Hof og Stads Retten, efter de almindelige Loves Forskrifter; og, ifald et heelt Laug deri giorde sig deelagtigt, bør samme desforuden strap aldeles ophæves. 13.) Naar en mesters Enke vil fortsætte sin afdøde Mands Haandverk, skal Lauget drage Omsorg for, ifald hun ikke selv formaaer at udfinde en duelig Svend, til at forestaae hendes Værksted, at dette bliver forestaaet af en Svend, om hvis Duelig hed der haves tilstrækkelig Vished. 14.) Imo.) Naar en Dreng antages og indskrives til Lære, da skal Mesteren desangaaende oprette en skriftlig Kontrakt med Drengens Foreldre, Formynder, eller hvilken anden det er, som sætter ham i Tieneste hos Mesteren. I bemeldte Kontrakt bør saavel Lære Ravene, som alle øvrige Vil faar, nøie bestemmes; ligesom der ogsaa paa Raadstues friver Stuen skal ligge et tilstrækkeligt Antal Blankets ter eller formularer til saadanne Kontvakter, i hvilke Vilkaarene uden Betaling kan blive udfyldte, paa sams me Maade, som der, i Henseende til Kontrakter imellem Mestere og Svende, er bestemt i I §. 2do.) For en Drengs Indskrivning til Lære, og siden til at være Svend, samt for hans Lærebrevs Udstædelse, maae der ikke fordres eller tages mere, end det, som i PI. 3 Mart. 1756 og 1 Sept. 1762 er foreskrevet, nemlig: 4 Mk for hver Indskrivning, og for Lærebrevet 2 Rdlr 3 Mk, i alt, det stemplede Papiir iberegnet. Tages der mere, skal derfor bødes 4 Gange saameget, som er bleven oppebaaret, til Deling imellem den Forurettede og Stadens Fattige. 15.) Ingen Svend skal have Ret til at befale over andre Drenge, end dem, han af Mesteren er forefat; eibeller maae han bruge disse tif Fr. om Haandv. Laug. i Khon. &c. 15-17 §. Dera 21 Mart, til noget, Haandverks Arbeidet uvedkommende, Wren de, uden Mesterens Samtykke; Endeligen maae ikke Svendene, uden mesterens udtrykkelige Tilladelse, revse nogen Dreng med Hug. Ligesom det og skal være dem aldeles forbudet, at begegne Drengene usømmeligen. 16.) Mesterne skal være pligtige til, at oplære deres Drenge i Haandverkerne, saaledes, at de kan, naar Deres Lære Nar ere tilende, aflægge god Prøve, som Svende. Især skal Meskerne, i de Haandverker, hvor Tegning er fornøden eller nyttig, holde Drengene til at imodtage Undervisning paa Konst Akademiet som en Dreng, efterat Lare Narene ere forløbne, ite er bleven saaledes underviist, at han kan giøre forsvars lig Svende Prove, da skal Mesteren, som ei har sørget bedre for hans Tids Anvendelse, bode 50 Rdlr til Stadens Fattige; men dersom Mesteren beviser, at han, fra sin Side, har brugt de midler, som han har burdet og kundet, for at bringe Drengen til at blive en duelig Svend, da skal han være angerløs, og Drengen maae da tilskrive sig selv, at han ei vorder antagen og indskreven til Svend. I øvrigt bør mestere (uagtet de, som Huusbonder, have Ret til at fordre Lydighed af deres Læredrenge) behandle disse saaledes, som det sømmer gode Huusbonder, og ikke bruge dem til sværere Arbeide, end deres Kræfter kan, uden Skade for deres Helbred, taale. Dersom nogen, i denne eller andre Henseender, mishandler de, ham til Oplærelse i Saandverket betroede, Drenge, da skal han straffes med Bøder, fro 4 til 20 Solr, til Stadens Fattig-Kasse, efter Polities Rettens Kiendelse. Men dersom Mishandlingen skulde være af den Beskaffenhed, at en Dreng desformedelst havde lidt Skade van Helbred ellet Lemmer, da straf fes Mesteren, ligesom Fornærmelsen var skeet imod en Fremmed. 17). Da det er Kongens Hensigt, at habre Fv. om Haandv. Laug, ikhon.&c. 178-11E.19§. hædre Haandverkerne, og at forbedre saavel Mesternes, 21 Mart, som Svendenes og Drengenes, Kaar, ved at afskaffe Ustikke, og, i deres Sted, at indføre gavnlig Orden; Saa vil Han, til desmere Udmærkelse for tenne arbets dende Klasse af Borgere, at, naar der blive Pladse lea dige iblandt Stadens 32 Mænd, skal den halve Deel deraf herefter besættes med Konstnere, Fabrikerer eller Haandverkere, samt at en Haandverks-Mester dertil strap skal udnævnes, ved det første forefaldende Balg. Ders efter afverles dermed saaledes, at hver anden Gang en Haandverker udvælges. I øvrigt er det Kongens Vils lie, at de Haandverkere, Fabrikører, eller Konstnere, der vælges til Borgerskabets Repræsentanter, skal have lige Adgang, og komme i lige Betragtning med andre hæderlige Borgere, til at ansættes, som Wiedlemmer af Magistraten, naar de dertil findes beqvemme. 18.) Dersom nogen Laugsmester ikke finder sit Udkomme, ved at arbeide, som Mester, skal han have Ret til, for en Tid, at frasige sig sit Borgerskab, som Wester, og da tillige fritages fra de ham, som Borger, paaliggen de Udgifter og Byrder; og han maae dog imidlertid være berettiget til at arbeide, som Svend, uden derved at tabe Udgang til igien at indtræde, som Mester, i Lauget, naar han finder det for got; hvilket mane fee uden videre Bekostning for ham. II ap.) Ang. Haandverks Svendes Ads gang til at blive frimestere, samt Bestemmelser for disses Rettigheder og pligter. 19.) Dea skal staae enhver indfødt, her i Staden arbeidende, Haandverks-Svend frit for, naar han med gyldige Bes viser gotgiør, at have i 4 Aar arbeidet, som Svend, enten her i Landet, eller paa fremmede Steder, (efters at være bleven her giort til Svend) at nedsætte sig som Frimester i sit Haandverk, og derpaa at tage Borgere brev, 32Fr. om Haandv. Laug. i Khon. II C. 19:23 §. taden, skal, i6 Aar, have 21 Mart. brev, imod at betale det halve af det, som en Laugs mesters Borgerbrev foster.. De fremmede Svende, som, forinden denne Frs Befiendtgiørelse, have opholde sig her, skal nyde lige Net med de Indfødte; men de frem mede Svende, som herefter ankomme til naar de vil blive Frimestere, bevise, at de, arbeidet i de Kgl. Riger eller Lande, og ikke ved nos gen Forbrydelse have giort sig uværdige dertil. I 8te, fra Anordningens Bekiendtgiørelse paafølgende, War maae dog af de, i ethvert Haandverks-Laug arbeidende, Svende ikkuns Deel af et faa stort Antal, som bes fandtes i Khavn, før den sidste store Ildebrand, aarlig kunne nedsætte sig, som Frimestere, og i denne Egenskab meddeles Borgerbreve; hvorved tillige bør iagttages, at de, der have arbeidet den længste Tid, som Svende, skal dertil først være berettigede, og, iblandt disse, naar de have tient lige længe, de have Fortrin, der ere gifte, og fornemmelig de, som have Born, med hensyn til disses større, eller mindre, Antal. 20.) Naar nogen har arbeidet, som Frimester, i 2 Aar, skal det være ham uformcent at antage til Medhielp og Oplæs relse een Dreng; dog at denne ikke bliver giort til Svend af Frimesteren, førend han selv har faaet Borgerbrev, som Laugsmester. I Mangel deraf, maae Drengen giøres til Svend af en anden Laugsmester. 21.) Det maae være saavel Frimestere, som kaugsmestere, uformeent, til deres Haandverks Drift, at benytte dem af Haandlangere, til saadant Arbeide, hvortil ingen Haandverks Kundskab udfordres. 22.) Det bør ikke være nogen Fri eller Laugsmester forbudet, at bes nytte sig af sin hustrues og fine Børns Hielp, til at arbeide i bans Haandtering. 23.) Ifald det skul de indtreffe, at der ikke iblandt Haandverks Svendene skulde være et tilstrækkeligt Antal af dygtige Mænd, til Brands Fr. om Haands. Lang, i Khon. II E. 23:26 §. Brandfolk, da skal der Manglende dertil ansættes af 21 Mart, Frimestere; saa at der altid blive saa mange Brandfolk som efter Anordningerne behøves; dog undtages de, som tiene ved det borgerlige Artillerie. De Fris mestere, der blive ansatte i Brandkorpset, bør være fri tagne for Borger Bagter, saalænge de staae i Nummer, som Brandfolk. 24.) Naar der, til Orlogsflaas dens Fornødenhed, ikke findes tilstrækkeligt Antal Svende af Seglmager. og Bødker Haandverkerne, da bør Frimesterne af bemeldte Haandverker være pliga tige til at giøre Tieneste paa Flaaden; dog, at de yngs ste, i saa Fald, dertil først udskrives, og, iblandt disse, fortrinligen de, som ere ugifte De Svende af Segla mager, og Bødker:Haandverkerne, der ere indrulles rede, som Matroser, maae udskrives til at tiene paa Orlogs Flaaden, som Seglinager og Bødker Svende, og ei som Macroser. Udskrivningen af disse Haanda verkers Svende, til Orlogs Skibene, made herefter ikke være indskrænket til Svende af bemeldte Professios ner her i Staden alene; men forholdsmæssigen fordes les paa andre Stæder. 25.) Det skal ikke fors menes Frimesterne af Bagerlauget, at bage franst Brod; dog med den Betingelse, at, naar nogen dertil selv vil indrette en Ovn, da maae han ikke deraf giøre Brug, forinden den af Brandvæsenet er bleven besigti get, og ham derfor meddeelt Attest, at Ovnen, til fransk Brøds Bagerie, befindes saaledes indrettet, at derved ingen Fare for Jdebrand med Grund kan være at befrygte. 26) Skulde Antallet af Fris flagtere paa Broerne omkring Khavn blive ringere end 18, og ingen af Slagter Laugets Svende melde sig til, eller vil tage Borgerskabs Brev, som Frimestere sammesteds, da skal Magistraten vaage over, at fors nævnte Antal dog bliver vedligeholdt, og, i saa Fald, XIII. Deel. € tilFr. om Haandv. Laug. i Khon. II C. 26-30 §. 21 Mart. tilbyde andre, paa Broerne boende, Indvaanere, at nyde Borgerbrev, som Frislagtere; saa bør og Magistras ten paasee, naar nogen erholder saadant Borgerbrev. at denne ikke blot er Frislagter af Navn, men at han vire kelig falholder, Kiod; og dersom nogen, efterat have faaet Borgerbrevet, ikke inden 8te uger benytter sig deraf, bør famine ansees, som uefterretteligt, og en and den i hans Sted tillades at drive denne Næring, Paa lige Maade skal der ogsaa forholdes, dersom han nedlægger Næringen, eller, i en tid af 4 Uger, ei driver den. Og det skal paaligge Magistraten, ved hvert Aars Udgang, at giøre Indberetning til det Danske Cancels lie, om det bestemte Antal krislagtere virkelig paa Bros evne befindes d 27.) Frimesterne af Segl, Flags og Compasmager Profesfionen bør være indskræns Bede til ikkunat giøre Segl og Flage til Baade, Pramme og aabne Fartøier; men de maae ikke giste Arbeide til Dæks a Skibe.agul 28.) Frimesterne af Reebslager Haandverket tillades at forfærdige alle Slags Reeb Liner og deslige, somi anvendes til Lant brug, ligesom ogsaa, Siste Liner og Fiskegavn; men det skal fremdeles, være dem forbudet at giøre Reeb tit Skibsbrug na 129) Frimestere af Grovsmed Haandverket mane ikke bestaae Heste førend de have, med Attests fra Professorerne ved Veterinair Skolen, bevisst for Magistraten, at have aflagt Prove paa deres Duelighed i dette Fag; Det skal derfor, indtil saadan Attest er fremlagt, udtrykkeligen sættes i deres Borgers breve som Frimestere, at de ei mane befatte sig med Heste Beslagild aus 30.) Endelig bestemmes Frime sternes Ret, Muur- og Tømmer: Professionerne, til følgende Slags Arbeider, nemlig J Muur Professtonen 1 mo) Bygningers ud og indvendige fpuds. ning; do) Vægges og Lofters Udspækning og Hvidte ning; Fr. om Haandv. Laug. i Khon. II 30 31§. ning; 3tio) Zages Reparation: 4to) Steengulves Lag, 21 Mart. ning; 5to) Quadratur Arbeides Forfærdigelse; 6to) Tavl i Bindingsverks Skillerumme at indmure. I Tommer Professionen: Imo) Gulve ined Indskudsa Dækker og Forskalinger; 2do) Sammenpleiede Porte og Dørre, med Karmer, Kielder Lemme og Luger ; gtio) Bredde: Skillerum; 4to) Spiltouge; 5to) Plane fe, Raf og Stafit Verfer; 6to) Brandftiger og ha ger, samt andre tiger; 7mo) Nendesteens Bretter. Dog skal disse Indskrænkelser ikkun gielde, Hensigt til dem, af Muur- og Tømmer Haandverkerne, som here efter blive Frimestere; hvorimod de, der nu ere i Bes siddelse af Rettighed til at paatage sig flere Slags Arbeider, i fornævnte Professioner, enten som borgerlige Artillerister, eller Frimestere, maae vedblive, aber hindrede, at arbeide med samme Ret, som hidindtil. 31.) Ligesom det, 18 §, er tillade Laugsmestere, at frasige sig deres Borgerskab, for en Tid, og imid lertid at arbeide, som Evende, saalange de finde Dette fordeelagtigere, samt desuagtet at kunne igien, uden Bekostning,trade tilbage i deres forrige Næs ring, som Mestere; saa skal ogsaa denne Regel, med samme Vilkaar, gielde i Hensigt til Frimestere, da Billighed tilsiger, at te, i saa Tilfælde, bør nyde lige Rec med hine.107 ng Indqvarterings Commissions pl. om var. 25 Mart. teerpengene i havn for Aar, fra 15 Oct. 1799 til 14 Apr. 1800. P. 343. Fr. ang. Brand Directeurer paa Landet 26 Mart, i Danmark. Gen. L. Oec, og Com, Colleg. p. 48. Gr. Siden Brandforsikrings Anordn. for Lan det i Danmark 29 Sebr. 1792, har denne Indretning haft faa god Fremgang, at ikke alene den forsikrede Sum er meget mere, end fordobblet, men at flere nye 2 Forsiks , Fr. om Brand Direct. i Dinf. 13 §. 26 Mart. Forsikringer endog bestandig tilkomme i betydelig Mang de. De Amtmændene ved bemeldte Brandforsikkring tillagte Forretninger ere ved denne Tilvert for en Deel saaledes tiltagne, at de, ved Siden af deres vorige Em bedsforretninger, ere dem byrdefulde. Ogsaa falder det 2502 Brand Fr. for Tilsyn og de Forretninger, som ved Landet i Danmark 29 febr. 1792 ere paalagte Hers redsfogderne og Birkedommerne, tilligemed deres Det er saaledes øvrige Embedspligter, dem besværlige. at vente, at det, som enhver især har at iagttage i disse for Landet saa vigtige Anliggender, ikke overalt kan ops fyldes med al fornøden Neiagtighed, eller uden at ane are Embedsforretninger derved undertiden maae lide; ligesom Brandforsiffrings-Contoiret ved Gen. L. Dec. og Commerce Collegium og omsider ikke vil kunne bestride det med den nu værende Indretning forbundne Arbeide. Det er derfor fundet nødvendigt, at paa Landet i Dan mark, ligesom forhen er skeet i Hertugdømmerne, beskikkes. særdeles Embedsmænd, under Navn af Branddirec teurer, som disse Forretningers nosiagtige Udførelse kan paalægges, som en Hovedpligt hvorved tillige er hafe Hensyn til, at de forsikkrede Bygningers Eiere, for den dermed forbundne Udgift, baade kan vinde i betimeligere Sikkerhed, og tillige forstaanes for en Deel af de Omkostninger, som vare en Følge af den forrige Indretning. 2.) 1.) I ethvert nuværende Amtmandskab, og paa hver af de betydeligste Øer, vil Kongen, for det før ste, beskikke en Branddirecteur med saadan vis aarlig Løn, som allerede er, eller herefter bliver, fastsat. Til denne Løn henlægges af de forsikkrede Landbyg ningers aarlige Brandcontingent, fra I Jul. 1800 af, to Skil. af hvert forsikkret 00 Rdlr, der samles & en særskildt Fond, hvis Overskud fra de aarlige udgif ter giøres rentebærende, sil Fondens Forøgelse. 3.) Brand= Fr. om Brand Direct. i Dmk. 3.7 §. , Branddirecteuren skal boe paa et beleiligt Sted i hans 26 Mart, District, i Nærheden af Amtmanden. 4.) Branddis recteurerne skal være Amtmændene underordnede Ems bedsmænd, og pligtige til at adiyde de Befalinger, som dem af Amtmændene, i Henseende til deres Embede, vorde tillagte; ligesom det og skal være Amtmændenes Pligt, at paaagte, at Branddirecteurerne opfylde deres Embedspligter. Enhver Amtmand har til den Ende tengang aarlig at eftersee alle Branddirecteurens Pros tocoller og Bøger, og om deres forefundne Tilstand at giøre Indberetning til Gen. 2. Oec. og Commerces Collegium. 5.) I Følge heraf udfærdiges frems deles, som hidtil, alle Ordres og foranstaltninger af Collegium til Amtmanden, som fremdeles vedbliver at have Over Opsyn og Commando over Brandvæsenet saavelsom Over Tilsyn med Brandforsikringen, i det Ham underlagte Amt, og meddeler Branddirecteuren det Fornødne til udførelse og Jagttagelse. Branddirec teuren indsender alle Indberetninger, forslage o. f. v. til Amtmanden, som med sine Betænkninger og Op lysninger fremsender dem til Collegium. 6.) Branddirecteurens District retter sig altid efter den Amts mands, han er underordnet; derfor maae samme og i Tiden forandres, ligesom Amtmandens, ved Indførel sen Tid efter anden af Amternes nye Inddeling. 7.) Branddirecteurernes Pligter og forretninger ere i Almindelighed: A.) I Henseende til Brandvæsenet, i Følge Fr. 29 Febr. 1792: Imo) Branddirecteuren træder i Herredsfogdens og Birkedommerens Sted, i Henseende til Overholdelsen af bemeldte Fr. i Følge 15 §; de aarlige Visitationer efter 17 §; og Comman do i Ildebrands Tilfælde efter 25 S; dog beholder Her redsfogden og Birkedommeren, som Politiemestere, hver i fin Jurisdiction, fremdeles Tilsyn med Frs Efterle. velse, € 3 Fr. om Brand Direct. i Dmk. 7 §. 26 Mart. velfe, samt øverste Commando ved Ildebrand, naar de derved kan indfinde dem, og Amtmanden eller Branddirecteuren ikke er tilstede. Over de aarlige Vi fitationer har Branddirecteuren at holde en Protocol, som til den Ende af Amtmanden authoriseres og fors segles. 2do Følge heraf bliver den i 18 § anord nede frie Befordring, til Visitationer og Spreiternes Probering, af Amtmanden at foranstalte Branddirec teuren; ligesom og det i 21 § ommeldte Bud om Jl debrand sendes til ham, og Brandfogderne melde ham de Ubeblevne eller Forsømmelige i Følge 28 §. I øvs rigt have saavel Brandfogderne, som alle andre, i sens seende til Brandvæsenet, at vise Branddirecteuren sam me tydighed, som dem hidtil har været paalagt mod Herredsfogden eller Virkedommeren. 3tio.) Branddipecteuren har efter enhver Ildebrand at foretage en Uns dersøgelse paa Brandstedet, hvorefter de saaledes indhentede Oplysninger, tilligemed hans Indberetning, meddeles vedkommende Herredsfoged eller Birkedom. mer, hvem det efter Frs 30 § paaligger, at foranstalte Sagen paa lovlig Maade undersøgt; ligesom disse Ret tens Betiente og i øvrigt, i henseende til Justitiens Pleie i Brandsager, fremdeles iagttage, hvad dem i bemeldte Frs IV Cap. er paalagt. 4to.) Endskiont Branddire teurerne fornemmelig bestikkes for den ab mindelige Brandforsikrings Skyld, og deres Løn til veiebringes af de forsikkrede Steders aarlige Brandcon tingent; saa strekke de dem, i Henseende til Brandvæ fenet, paaliggende Pligter sig dog til alle Steder uden Forskiel i Enhvers District, hvad enten de eve forsikrede effer ikke. B.) Henseende til Brandforsikkrins gen efter Anordn. 29 febr. 1792: Imo.) Branddirec teuren foranstalter alle Taxations Forretninger, til Brandforfikkring og over Brandskader, samt Brandskas ders Fr. om Brand-Direct. i Dml. 7§. ders Istandsættelse, hvorfor Vedkommende derom heref: 26 Mart. ter have at henvende dem til ham, istedenfor forhen til Herreds: eller Birketinget efter 2 og 9 §. 2do.) Til alle forefaldende Tarations og Omvurderings. For retninger udnævner Amtmanden aarlig det fornødne Antal Taxationsmænd, som for den i 36 fastsatte Betaling, og frie Befordring, have at forrette alle de Taxationer, Branddirecteuren beordrer dem til, i Overs censstemmelse med 2 og 9 §, og saaledes, at de, naar forlanges, fan beedige den af dem satte Taxt. 3tio.) Branddirecteuren forretter Skrivningen ved alle Tara. tions Forretninger, og derover fører en ordentlig af Amtmanden authoriseret og forseglet Protocol. For alle Taxations Forretninger, som hos ham af Vedkom mende forlanges, nyder han, foruden frie Befordring, lige Betaling med een af Tarationsmændene efter 3 S. Men naar Eieren forlanger fine taxerede Bygninger forsikrede under Tarationen, regnes saavel Branddirec teurens, som Tarationsmændenes, Betaling ikke efter Taxations Summen, men efter den Sum, Eieren fors langer de taxerede Bygninger forsikkrede for. For den. ne Betaling meddeler han tillige Eieren et Beviis, som viser, saavel hvad hver enkelt Bygning iser, som den hele Eiendom under eet, er forsikkret for. 410.) Da Branddirecteuren, som meldt, holder en authoriseret Protocol over alle de Zarations Forretninger, han fo retager; saa fan Eierens Ret til Erstatning for Brandskade, som efter 5 § først begynder fra den Dag, Tarations Forretningen til Amtmanden er indleveret, Herefter begynde fra den Dag, Tarationen er skeet, og af Branddirecteuren og Tarationsmændene i Protocol. len underskrevet. 5to.) Ligesom de i 6 § ommeldte Tarations forretninger over nye Bygninger og For bedringer forlanges hos Branddirecteuren, saa see og € 4 $133/199 De Fr. om Brand-Direet. i Dmk. 7 §. 26 Mart. de i samme § ommeldte Anmeldelser om nedrevne Bygninger til ham. 6to.) Branddirecteurerne tiltræs de deres Embede den 1 Jul. 1800, og have da strax fra Amts Archiverne at modtage alle derværende Taxas tions Forretninger, over de hidtil forsikkrede Landbyg ninger, og derover at forfatte saadanne Forfikkringss Protocoller og Registere, som nærmere i deres Ine struction foreskrives. 7mo.) Af bemeldte Protocol og Register har Branddirecteuren, saasnart mueligt, og i det længste inden 3 Maaneder, at indsende en rigtig Gienpart til Gen. Land Oec. og Commerce Collegium, og siden hvert Fierdingaar en, t Overeensstemmelse dere med indrettet, Extract over de siden tilkomne nye Fore sikkringer, eller forefaldne Forandringer og Forbedrin ger. Derimod bortfalde de forhen i 3 og 4 § anord. nede Gienparter af Taxations Forretningerne til Amt manden og Collegium; men naar Eieren forlanger en Udskrift af Tarations-Protocollen, skal Branddirecteu ren meddele ham den, mod den i 3 § fastsatte Betas ling af 12 Sfil. for Arket. 8vo.) Ved den aarlige- Brandvisitation efterseer Branddirecteuren tillige, om de forsikkrede Bygninger holdes i forsvarlig Stand efter 7 §; dog foretages dette Eftersyn ikke overalt hvert War, men saaledes, at enhver forsikkret Bygning i det mindste vorder efterseet Hvert 3die eller 4de Aar, og til den Ende medbringer han sin Forsikrings Protocol. Hvor nogen betydelig Forringelse findes, foranstalter han strax den fornødne Omvurdering, hvorfor alene Tarationsmændene nyde Betaling, men Branddirecteu ren ikke. Herimod bortfalder den i 8 § befalede Omvur dering hvert tiende Aar. gno.) Erstatningen for Brandskader reqvirerer Amtmanden, som hidtil, efter 10§fra Amtstuen; men dens Anvendelse, til nye Bygning eller Skadens Istandsættelse, paaligger det Branddirec B teuren Fr. om Brand Direct. i Dmt. 7-8 §. teuren at paasee, og at tilholde Eieren, derover at er 25 Mart. hverve behørig Tarations Forretning. Iomo.) De i 15 § befalede Repartitions Beregninger over den aarlige Brandcontingent, enhver forsikret Bygning har at svare (som endnu for indeværende Aar udfærs diges af Amtmanden), forfattes herefter af Branddirec teuren, og indsendes i to Gienparter til Amtmanden, som tilstiller Amtstuen den ene, med paategnet Ordre til Incassationen, og indsender den anden til Revision i Collegii Brandforsikkrings Contoir, hvor Hovedregns skabet fremdeles føres, og hvor alle dertil fornødne Bie lage og Beviisligheder, ligesom hidindtil, skal indsendes. 8.) De fornødne speciale Instructioner, som nærmes re foreskrive, hvad Branddirecteurerne have at iagttage, saavel i Henseende til det almindelige Brandvæsen paa Landet, som i Henseende til Brandforsikkringen, og de derved fornødne Protocoller og Registere &c., saint hvor ledes enhver især af disse skal indrettes og føres, autho riseres Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium til at meds dele enhver Branddirecteur, som haver at holde sig det efterretteligt, som ham i den Henseende derfra nu og i Tiden vorder foreskrevet. Pl., der foreskriver bestemte Forholds: 28 Mart. Regler, til Efterretning for Domstolene, i Anledning af nogle Dommeres yttrede Tvivl om de Tilfælde, i hvilke det er fornødent, at ftiaalne Rosters Eiere i Tyvs Sager edeligen bekræfte, at Rosterne ere dem frakomne imod deres Vidende og Villie, samt paa lige Maade stadfæste den Taxt, som af dem sættes paa deslige Roster, naar disse ikke ere komne tilstede. Cancel. p. 55. Gr. Da det ved nogle Domstole ansees tvivlsomt, om det, i Tyvs Sager, er fornødent, at de stiaalne Rosters Eier stal bekræfte med sin Eed, at Kosterne € 5 imod g Pl. om Eed i Tyvs. Sager. 28 Mart. imod hans Vidende og Villie ere ham frakomne, omendskiønt den Anklagede har for Retten tilstaaet, at Tyveriet er af ham begaaet? samt der ogsaa skal være fors fficlline Meninger, om det er nødvendigt, i Tilfælde af, at de stiaalne Ting ei ere komne tilstede, at Eieren skal beedige den Priis, han sætter derpaa, uagtet Tyven erkiender, at han intet har at erindre imod den af Eiermanden opgivne Taxt? Saa har Kongen, med hensyn til at afværge al Uvished og muelig Tvivl hos Doms merne, naar de omhandlede Tilfæide maatte forekomme, anseet det gavnligt, herved at bestemme følgende Regler: 3 Apr. 4 Apr. 1.) Naar der haves den Anklagedes egen Bekiens delse om, at have beganet det Tyverie, for hvilket han tiltales, og derhos Eieren eller, paa hans Vegne, en anden vedkiender sig Rosterne, bør Tyvs-Straffen være anvendelig, uden at Eierens Tilhiemlings Eed behøves. 2.) Hvad den anden Punkt betræffer, da følger det af sig selv, at, naar den Skyldige erklærer sig tilfreds med den Taxt, som Eieren sætter paa de stiaalne Koster, der ei ere komne tilstede, bliver dennes edelige Bekræftelse, ufornøden; men, naar den Paas gieldende ikke erkiender Billigheden af den Priis, som Eieren bestemmer, bør denne med Eed stadfæste: at den af ham opgivne Værdie er fastsat efter hans Samvittig hed og beste Skiønnende. Sportel Tape für den Magistrat und den Se cretarium, wie auch den Gerichts- und Stadtdiener, in der Stadt Jehoe. p. 290. COND Pl., at ethvert Borel Brev, som udstædes af de geistlige Beneficiariis i Norge, Fal, indtil vide re, indeholde denne Clausul: at Leilændingen, ifald den ham tilbørlede Goard maatte blive udnævnt til Embedsmands Bolig, skal være pligtig til, da at fras vige samme, imod at erholde hans udgivne Borelpem ge tilbage. Cancel. p. 56. Gr. 1900 Pl. om Beneficiariers Borelbreve. Gr. Da Kongen har besluttet, at der skal søges at 4 Apr. forffaffe Amtmændene, Sorenskriverne og Fogderne i Norge Embeds Boliger af de, Geistligheden benefis cerede, Berel: Gaarde paa de beqvemmeste Steder i Enhvers District; hvilken Sag, naar Stiftsbefalingsmæne dene og Biskopperne samt Amtmændene derover have indsendt deres Forslage, skal tages i Onerveielse af nogle af det Danske Cancellies og Rentekammerets Lemmer, og derefter forelægges Kongen til Resolution; saa bliver hermed følgende befalet: Ethvert Borel Brev, som udstedes af de geistli ge Beneficiariis, fal, indtil videre, indeholde den Claus ful; at Leilændingen, ifald den ham tilbørlede Gaard Bliver udnævnt til Embedsmands Bolig, sal da være pligtig til at fravige samme, imod at erholde hans uds givne Borelpenge tilbage; og skal intet Børel-Brev, hvori dette er udeladt, være af nogen Gyldighed, dersom Gaarden maatte blive af Kongen bestemt til Embedss mands Bolig. I øvrigt skal, naar der i et Amt er uds nævnt de fornødne Gaarde for ovenmeldte Embedsmænd, denne Placat, for, saavidt Berelgaardene i samme Amt angaaer, være ude af Kraft. Pl. ang. de mindre Landeveies Grundfor 4 Apr. bedring, og disses saavelsom Biveienes bestandige Vede ligeholdelse, i havns, Roeskildes, Friderichs borgs, Cronborgs og Hirschholms Amter (Jægersprits Gods undtagen) samt Sorge, med de ved Pl. 21 Jun.(*). 1794 dertil henlagte Herreder og Distrikter. Cancel. p. 58. Gr. Paa Grund af General. Vet Commissio nens Forestilling her Kongen fundet for got, herved at fastsatte følgende Regler og forskrifter, i Henseen de (*) Samt. af Grr. faaer, baade her og i Gr. samt i 4 §, ved en Trykfeil: 21 Jul. Pl. om de mindre Landeveie. 144 §. 4 Apr. de til de mindre Landeveies Grundforbedring, og dis ses, saavelsom Biveienes, bestandige Vedligeholdelse, t Kiøbenhavns, Roeskildes, Friderichsborgs, Cronborgs og Hirschholms Amter (Jægerspriis Gods undtagen) same Sorse Amt, med de, ved pl. 21 Jun. 1794, dertil henlagte Herreder og Districter: 1.) Samtlige mindre Landeveies Opmaaling og Cartering i disse Amter, for saavidt den ikke allerede er skeet, skal fortsættes, under Gen. Bei Commissionens Bestyrelse, af de dertil udsendte Officerer og Veibetiente. 2.) Da de mindre Landeveie beholde den Hoved. Linie, som de nu hare, med mindre vigtige Aarsager deri skulde træve nonen Forandring, eller det maarte befindes, at ubeqvemme Bugter kunde saaledes aflægges, at de Eies re, som derved maatte tabe et Stykke af deres Grund, igien kunde føre sig de aflagte gamle Beistykker til Nyt te; Saa stal Over Veimesteren, med vedkommende Amts Betiente, undersøge, og paa Veien, saavelsom paa Kortet, afsætte de Steder, hvor saadan Forandring, til almin elig Nytte og Arbeidets Lettelse, fan foretas ges; hvorover Forslaget (efterat det, i Følge Vei Fr. 13 Dec. 1793. 13 §, er meddeelt Amtsforvalterne, Hers redsfogderne og de vedkommende Jordegods-Eiere, paa det at disse kunde fremkomme med de Erindringer, som de maatte finde nødvendige) af Amtmændene indsendes tii Gen. Vei Commissionen, hvorfra Sagen forelægges Kongen til Resolution. 3.) Det første, som paa alle disse Veie foretages, bør være: at de afsættes til den, i Vei: Frs 8 § foreskrevne, Brede af 12 til 14 ne, foruden Grøfterne. Dette Arbeide skal paa alle af disse Veie, som allerede ere opmaalte og carterede, saavidt mueligt, see i dette og neftfølgende War. 4.) Samtlic ge mindre Landeveie, i ethvert af de fornævnte Amrer, skal med fælles Arbeide og Bidrag for første Gang istand, Pl. om de mindre Landeveie. 4-6 §. Til 4 Apr. istandsættes af Amtets samtlige Hartkorn. Sorge Amt (hvor den ved Pl. 21 Jun. 1794, ans gaaende Amternes Inddeling for Fremtiden, bestemte Indretning allerede er fuldført) henregnes alle, i bes meldte Placat dertil henlagte, Herreder, Districter og Kiøbsteder; ligesom og Friderichsborg, Cronborg og Hirschholms Amter t dette Tilfælde ansees, som et fælles Vei District; dog undtages Jægerspris Gods, som i følge Resol. 3 Apr. 1799, betaler sit Bidrag til der almindelige Vei-Kasse. 5.) Vei-Arbeidet in natura paaligger, i Følge Vei: Frs 27 §, alene det contris buerende Hartkorn; det ovrige Hartkorns Deeltagelse skeer ved Penge Bidrag. 6.) Alle contribuerende Hartkorns Brugere, som ikke ere Beien længere fraliggen de, end 1 Miil, i lige finie, ere pligtige til in natura at forrette det dem paalagte Vei: Arbeide. En Tønde contribuerende Hartkorn er pligtig til aarligt Vei Arbeide for 1 Mt. 8 St., uden Gorgisrelse. Alt hvad der paas lægges dette Hartkorn i et ar mere at arbeide paa Veien (som dog ikke bør overstige 4 Mk 8 St. pr. Tønde Hartkorn) skal gotgiøres efter den, tSrs 30 § fastsatte, Regel, paa følgende Maade: a) Det contribuerende Hartkorn, der formedelst Fraliggenhed ikke fan ansæt tes til at arbeide in natura, betaler dets sædvanlige aara lige Bei Arbeide med 1 Me, 8 St., med mindre Jor debrugerne heller vælge at giøre Arbeidet in natura, Riobstederne arbeide paa disse Beie, ligesom det er ans ordnet for Hoved Landeveiene, ikkun i Forhold til de Jorders Hartkorn, de have i Brug. b) Det privile gerede Hartkorn bidrager aarlig i Penge, efter samme Forhold, som det, for de forskellige 8 Classer af dette Hartkorn, i Vei: Frs 30 § er foreskrevet for Hoved= Landeveiene i de andre Amter. Til den Ende indrettes i ethvert Amtmandskab en egen Vei Kasse, som føres af Pl. om de mindre Landeveie. 6.9 §. 4 Apr. af Amtsforvalteren, og hvortil Udskrivningen skeer aare lig, paa Gen. Vei Commissionens Requisition, igien nem Rentekammeret, i Forhold til det Arbeide, som, efter ethvert Wars af Kongen opproberet Arbeids Plan, panlægges det contribuerende Hartkorn in natura at fors tette. Regnskabet over denne Bei Kasse aflægges aars lig til Rente Kammeret, og, ved enhver Udskrivning, befiendtgiores Kassens Tilstand for hele Amtet, tilliges med dens Beholdning fra forrige Mar.17.) Enhver ar beidsfør Huusmand og Inderste ber giore een Gang: dag om Aaret, uden Betaling. 8.) Broernes og Steenkisternes Anlæg og Vedligeholdelse, samt alt 2irbeide, saasom: Steenslagning, Gruusharpning, med videre, der udfordrer oplærte og øvede folk, saa.og Gotgiørelser for de ved Wei Arbeidet beskadigede Grund de, betales af Amtets Vei Kasse, paa Amtmandens. Friftlige Requisition, hvilken dog enhver Gang maae grunde sig enten paa den, af Kongen approberede, Ar beids Plan, eller paa Gen. Vej Commissionens Anordning, som i enhver Requisition til Penge-Udbetaling udtrykkeligen bør benævnes. 9.) Forslaget til ethvert Aars Arbeide, med dertil hørende Hartkorns Lister, og Overslage paa samtlige, til Broer, Steenfister, Overfiørseler, Steenslagning &c., nødvendige Udgifter, med Hensyn til Vei Frs 6 §, bør inden Januarii Maaneds Udgang, af Amtmanden sendes til Gen. Vei Commissionen, paa det at samme, naar Planen har fundet Kongens Approbation, betids kan udvirke ved Rente Kammerer Udskrivningen af Penge Bidraget; hvilket er nødvendigt førend Arbeidets Begyndelse, i ethvert Nar, dersom ikke Amterne maatte ønske, og Kon gen, paa derom indkommen Forestilling, maatte bevilge dem Forskud af Hans Kasse, imod Renters Svarelse, og Fora Pl. om de mindre Landeveie. 9 a 11 §. Forskuddets Afbetaling i det næstpaafølgende Nar. 10.) 4 Apr. Med det daglige Opsyn over Arbeidets udførelse, Mandskabets og Vognenes Tilsigelse, med videre, forholdes efter Dei frs 69, 70 og 71 §. Henseen de til de udeblivendes eller Forsømmeliges Straf som mer ogsaa alt det til Anvendelse, som desangaaende i Bei Fr. er foreskrevet udførelsen af Arbeidet bestye res af Amtmanden, uden Hensyn til, om Arbeider skeer paa en Kiebsteds eller paa Landets Grund. Bes boerne af en Jurisdiction, som, efter Local:Beskaffens heden, henlægges eller inddeles til Vei Arbeide un der en anden, skal, i alt hvad der angaaer Vei: Vases net og Vei Politiet, ftade under Opsige og Dom af den Rettens Betient, som har Veien under sin Inspection; men det Kiøbstederne, efter deres Hartkorn, tilfals dende Wei-Arbeide, samt Gadernes Anlæg og Forbedring i Kiøbstederne selv, besorges af Byefogderne, under Amtmandens eller den vedkommende Stiftamtmands Bestyrelse. Dersom, paa Amtets Begiering, i Følge Frs 13 S, nogen af de, ved Vet Etaten ansatte, Of ficerer eller Piqveurer fulle afgives til Arbeidets Udførelse; saa nyde de, i saa Fald, foruden frie Befordring, de sædvanlige Diat Penge af Amtets Vei-Kasse. Ligesom, efter disse Forskrifter, hele Aintet, samt det hele, til Sorge og Friderichsberg Amtmandskab bens lagte, District, bidrager til alle deri liggende mindre Landeveies første: Istandsættelse, uden Hensyn til, om en eller anden Deel af Amtet maatte giøre meer eller mindre Brug af Weien; saa skal og, naar det i Veis Frs 36.§ omtalte Tilfælde indireffer, at de mindre Lan deveies første Istandsættelse overstiger et Amts Kræfter, de ovrige Amter komme samme til Hielp, saaledes, som der, efter nærmere Undersøgelse, af Kongen bliver bestemt i ethvert enkelt Tilfælde; dog forstaaer 11.) Det l. om de mindre Landeveie. 11-13 §. 4 Apr. det sig, at den,i bemeldte 35§ omtalte, Hielp af Stiftet 4 Apr. 8 Apr. alene fan paalægges de, i denne Placat navnlig anførte, Amter, der ere fritagne for Bidrag til den almindelige Vei-Kasse; men ikke de øvrige Amter i Stiftet, i hvilke Hoved-Landeveiene nu først ere, eller skulle tages, under Arbeide. 12.) Naar en mindre landevei er fuldført, skeer Inddelingen, til dens bestandige Vedligehol delse, alene over det, samme tilgrændsende, contribues rende Hartkorn strax, saaledes, som det i Frs 43 Ser foreskrevet. Det privilegerede Hartkorn, som hidinds til har været befriet for det sædvanlige aarlige Vei - Ar beide, bidrager heller ikke til de af nye anlagte eller grundforbedrede Veies bestandige Vedligeholdelse. Dog, dersom i følgende Eider det Tilfælde skulde indtræffe, at et særdeles besværligt Veistykke, saasom en lang Steenbroe, en betydelig Wandledning, Brobygning &c., paa nye maatte befindes nødvendigt at anlægge, eller omlægge, forbeholder Kongen Sig, i ethvert Tilfælde, i Overeensstemmelse med foranførte Grundsætninger, at bestemme et forholdsmæssigt Penge-Bidrag af det privileges rede Hartkorn. 13.) Med Biveienes Anlæg, Istands sættelse og Vedligeholdelse skal der forholdes efter de t Vei Srs 6, 8 og 25 § givne Forskrifter, saaledes, at samme ikkun paalægges Hovedgaards og ander kattes frit Hartkorn, for saavidt disse Beie enten hidtil af bes meldte Hartkorns Eiere eller Brugere ere vedligeholdte, eller ikkun til Nytte for disse (saasom: Hov: Veie, der ikke tillige ere Kirke, Sognes eller Bye-Veie, med vide re) ere anlagte. Schulordnung für die Stadt: Schule in Gars ding. p. 303. Gen. Postamts Pl. (Resol. 4 Apr.), hvorved bekiendtgiøres: at Kongen (saasom Priserne paa Havre og Sourage vedblive at være ualmindelig høie) har, pan Pl. om Bogum. Taxtens Forhoielse. paa General Postamtets Forestilling, tilladt, at Vogn 8 Apr. mandslaugene paa Hovedtouren i Sielland og Syen, nemlig i Kiøbenhavn, Roeskilde, Ringsted, Slagelse, Corsøer, Nyborg, Odense, Assens og Middelfart, samt Vognmandslaugene i Helsingøer og Ridge, maae frems deles til 1800 Aars Udgang oppebære den dem, ved Pl. 21 Oct. 1799, til 1 Mat 1800 bevilgede forhøis else i Vognmandstaxten af 8 St. pr. Miil; og at Vognmændene i Colding, naar de befordre til Haders leb og Snoghøi, samt de, som afgive Befordring fra Snoghøi, naar samme steer til Colding, ligeledes maae oppebære 8 St. mere pr. Miil, end Vognmands taxten for disse 2de Steder bestemmer, hvorimod de ike fun nyde en Forhøielse af 4 Sk. pr. Miil, naar Befors dringen skeer til andre, end de forommeldte, Steder. End videre maae alle øvrige Vognmandslauge i Dans mark, og de, som besørge de Reisendes Befordring paa de Steder, hvor intet Laug er oprettet, ligeledes oppebære den dem til 1 Maj 1800 bevilgede Fors hoielse af 4 St. pr. Miil til 1800 Aars Udgang (Fors længet ved Pl. 28 Nov. 1800). p. 63. R. Kammer-Pl. (Resol. 9 Apr.) ang. Reparti. 17 Apr. tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hoved. landeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1798. (Disse udgiøre 41621 Rdlr 21 B for 1798, og, med nogle Udgifter for de forrige Aar, 42477 Rdlr 59 ß; hertil er Kassebeholdningen 4642 Rdlr 16 ß, saa at i den Kgl. Kasse skal betales, indtil ult. Dec. 1798, 37835 Solr 43 B. Det derfor med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter 1800 udres dende Bidrag beløber til 72 St. for det, efter de i Vet Sr. 13 Dec. 1793. 30 og 31 § foreskrevne Regler, høist ansatte Hartkorn; for det ander i Forhold bers til). p. 65- XIII Deel. M. Kams 17 Apr. Pl. om Bekostn. p. Fourage, R. Kammer Pl. (Resol. 9 Apr.) ang Reparti tionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Sr. 28 Jul. 1784 anskaffede Sourage til de i Dmk ind grarterede Cavalleries og andre Regimenter og Corpser, for det Nar, fra 26 Oct. 1799 til Aarsdagen 1800 (Som beløber sig til 29 fil. pr. Ede contrib. Ager. og Engs:Hartkorn, og erlægges med Apr. og Jul. Qvar talers Skatter 1800). p. 68. 18 Apr. pl., som bemyndiger den vestindiske Res giering at udstede Bevillinger til Proclamata i Sterv boer og fallit, eller Opbudsboer, samt befaler, at Sager, som angaae deslige Boer, skal være anticipe rede ante omnes, naar de indstevnes for Spiesteret. Cancel. p. 69. Gr. Ligesom Kongen, ved Fr. 6 Dec. 1799, har givet fifterefenet paa St. Croir, i Vestindien, en faatan Indretning og Form, at den Orden og Hurtig Hed i Forretningernes Gang, som fornævnte Povgivning tilsigter, fan med Sikkerhed ventes bevirket; saa har Han end visere taget under Betragtning, at Skifterne paa samtlige Kgl. Vestindiske Øer ofte kunne lide Op. hold, formedelst den lange Tid, der medgaaer, haer Bevillinger til Proclamata, eller til Sagers Antici pationer for øieste: Ret, fulle søges igiennem det Danske Cancellie, og disse sidste igien maae sendes til bage til Vestindien, for der at forkyndes Vet kommende. Med Hensyn til at have fornævnte Anledninger til Ub fattelser og Ophold i Stifteforvaltningerne, bliver her In lindni ved foreskrever følgende Negler: 1.) Noar det ansees fornødent, at der udstædes Proclamata for Vestindiske Boer, til Creditorers Indkaldelse, i de offentlige Tidender, skal Regieringen der paa Stedet være bemyndiget til, paa Kongens Vegne og i Hans Navn, at udfærdige de, derril fornødne, Be Pl. om Proclam. i Vestind. c. Bevillinger, i den samme Form, som disse hidindtil 18 Apr. have varet givne fra Cancellier; Dog skal lige Proclas mata bekiendesiøres i den Danske Berlingske Aviis, og, efter Omstændighederne, tillige i den Altonaiske ter. Fur, naar det befindes, at den vedkommende Boe staas er i saadan Hantel eller Forbindelse med Europæiske Lande, at Fordringer derfra kunde ventes, eller formo des. 2.) Alle Sager, som fra de Kgl. Bestin diske Øer indstevnes for Spieste, Ret, skal, naar de angaae Stiftebehandlinger paa bemeldte Dr, eller de i have Indflydelse derpaa, saa at Stifternes Afgiørelse og Slutning desformedelst maatte udsættes, stedse være anticiperede ante omnes, til Paafiendele i Hoiestes Met; Og det skal, ved enhver af flige Stevningers Udstædelse, iagttages og paasees af Vedkommende, at det udtrykkeligen deri nævnes, at Sagen, i Følge denne Anordning, bliver uopholdeligen foretaget i be: yulesmeldte Ret, uden vicere særdeles Bevilling til Antici pation. Cancellie. Pl. ang. nogle Tillæg og Forans 25 Apr. dringer i Fr. 8 maj 1795 til Heste Avlens Opmuntring i Dif. p. 71. Directionen for Stutterievæsenet har tilme det Cancelliet, at Kongen har under 28 Mart. 1800 re solveret saaledes: Den 12 § i Anordn., til hesteavlens Opmuntring, 8 Maj 1795 maae saaledes forandres, at de Hengster, som de: Kgl. Stutterie fan aarlig af give til Hesteavlens Forbedring i landet, mane sælges ved de sædvanlige Stutteriets Auctioner, til de Hoists bydende, imod at de stille Caution af 300 Rdlr, at Hengsten ikke udføres af de Danske Stater, og imod de samme Forpligtelser, som Fr. 8 Maj 1795 paalægger dem, der erholde Hengster imod den fastsatre Gotgige relse til Stutterie Kassen. De stutteriedygtige Hengs sdat 2 ster, Pt. om Hesteavlen i Dme. 25 Apr. ster, som paa denne Maade blive at afgive fra Stutteriet, stal to Maaneder, forend Auctionen holdes, i Aviserne, med deres Alder, Farve, Størrelse, Stutterie. tegn og Beskaffenhed, anmeldes. Som Tillæg til be meldte Anordning og til Opmuntring for Vedkommende, maae de stutteriedygtige Hengster, som ved de aarlige Besigtigelser forevises, og som dog ikke, fordi end nu bedre ere foreviste, kan tilkiendes Præmie, bræn des med Mærket af et G med Krone over; Ogsaa maae de omreiß nde Stutterie Commissarier i Danmark hvert Aar indbyde 1 eller 2 Sogne i de for Hesteavs len vigtigste Districter til, paa et beqvemt Sted i Sog net. at forevise deres Hengster og Hopper med Af tom, paa det at de derved fan underre te Bønderne om de Feil, som begaaes ved deres hesteavl, og hvad der kunde tiene til sammes Forbedring. 29 Apr. 2 Maj. Ertension rer Verfügung: daß von den Stadt- und Fleckens Obrigkeiten keine fremde Schauspieler, gesellschaften ohne vorgängige Genehmigung der Statthalterschaft zugelassen werden sollen, auf die kldsterlichen u. adelichen Districte (in Schleswig). p. 317. S. Kammer Pl. (Resol. 30 Apr.) ang. Repartis tionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1799 (Som med Jul. Qvartals Skatter udredes med 5 Stil. af hver Tde Hartk. Ager og Eng, og 2 Stil. af hver Tde Ht. Skov og Molle Skyld). P. 73. 6 Maj. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 3 Magistrat samt Stift og Amtmændene i Dmk og Nge 3 Maj) at Ansøgninger til Kongen først skal leveres vedkommende Øvrighed, m. v. p. 344. Ved Fr. 3 Apr. 1771. 2 § er det befalet, at alle Ansøgninger, som indgives enten til Kongen selv, eller de Kgl. Kollegier, skal først leveres til den vedkom mende Pl. om Ansøgninger. mende Øvrighed, paa det at dennes Erklæring kunde 6 Maj. tegnes paa Memorialen, m. v. Men, uagtet bemeldte Lovgivning forkynder, i dens Indledning, det velgis rende Diemærke, hvortil ter tilsigtes ved denne Befas ling, nemlig at de, som have grundede og bessiede Anliggender at foredrage, kunne desto haßigere faae Res solution, erfares dog dagligen, at foranførte Fremgangse maade i Almindelighed ikke følges, og at de Ansøgnin ger, som indkomme til Cancelliet, fielden ere paategnede af Øvrighederne, saa at de desformedelst maae fiffes tilbage til Embedsmændene, for derfra at erholde de fornødne Oplysninger om Sagernes rette Sammen heng; hvorved megen Tid spildes unyttigen, og Afgis relserne ikke fan fremmes med vedbørlig hurtighed. Cancelliet finder sig altsaa pligtig til at bringe fornævn te Befaling i Erindring og Kraft, til allerunderdanigst Efterlevelse, samt paa det noieste at vaage over dens alvorlige Overholdelse. Til den Ende opfordres samts lige Øvrigheds: og Embedsmænds nidkiare Medvirk ning, til at indstiærpe den omhandlede Srs Bud, saa vel i Almindelighed, som især hos Almuen, og at ops lyse dem om dets Gavnlighed og Nytte for dem selv, samt derhos bekiendtgiøres, at de, der ei holde dem sammes Forskrift efterrettelig, maae tilskrive deres egen Forsømmelse, at deres Ansøgninger blive henlagte uden Svar eller Resolution. I Overeensstemmelse hermed bliver denne Kollegiets Advarsel og Beslutning at fundgjore paa saadan Maade, at ingen Vedkommende stal kunne undskylde sig med Uvidenhed. Ligesom og (med hensyn til betryggende Rontroller imod uforns dent Ophold) samtlige Øvrigheds og Embedsmænd anmodes at ville, i deres Erklæringer, udtrykkeligen nævne, under hvilket Datum Ansøgningen er dem til. hændekommen, samt naar den et afsendt til nogen 100 23 anden, Pl. om Ansøgninger. 6 Maj. anden, for at indhente Oplysninger, og endeligen hvab Tid, den er kommen derfra tilbage. 7 Maj. Herved igientages ogsaa Pl. 28 27ov. 1787, hvors ester (i Følge Cancellie Br. til Khavns Magistrat 24 Nov.) det ved alle de Ansøgninger, som fra Khavn til Kongen indgives, skal iagttages, at det uses Lum mer, Gade og Cvarteer, i hvilket Supplicanten opholder sig, anføres neden under dens Zavn, saas fremt den vil vente, at Ansøgningen skal komme i nos gen Betragtning. Raadstue Pl. (Resol. 23 Apr., bekiendtgiort Khavns Magistrat og Stift Amtmændene i Dmk og Nge ved Gen. Toldkommer Br. 3 Maj) At den 297 § i Told. Sr. 1 Febr. 1797 herefter skal gives sammie Bestemo melse, som findes ved Frs 270 §, nemlig, at ogsaa af de Varer, som angives til Landværts Udførsel, men ikke virkelig ved Udførselen befindes, bodes de Inds førsels Afgifter, som for deslige Slegs Varer ere ane satte, 5 dobbelt, eller den halve Værdie, naar de 5 dobbelte Afgifters Beløb overgader samme (See Pl. 17.31. 1801). P. 345. $ Maj. Raadstue: Pl. (Resol. 30 Apr., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Told Kammer Br. 6 Maj), at de ved Pl. 24 Dec. 1798 forlængede Eftergivelser i Afgiften for Brænde og Brænde Transporter til Khavn, som med 1799 Wars Udgang ere udløbne, maae forlænges til 1800 Aars Udgang. P. 346. 12 Maj. Extension der Verfüg., daß von den Stadt und Fleckens Obrigkeiten keine fremde Schauspieler Ge sellschaften ohne vorgängige Genehmigung der Statthalterschaft zugelassen werden sollen, auf die klösterli chen und adelichen Districte d. H. Holstein. p. 319. 12 Maj. Edict, welchergestalt diejenigen, welche auf dem Schloßplage zu Biel, im Schloßgarten und in der dore Ed. v. d. Dieber. im Schloßgarten. bortigen sogenannten Allee, Diehereien begehen, oder 12 Maj solche Diebstahle verheelen, imgleichen sonstigen Unfug daselbst treiben, ohne Unterschied des Standes und des Geschlechts, bestraft werden sollen. p. 320. Pl. ang. Straf for de Bønder i Danmark, 14 Maj, der vægre dem ved at lade Fortegnelsen over hvad Ho verie, de ere Jordorotten pligtige, vedhæfte deres Sa ftebrev. R. Kammer. p. 74. Gr. Ved Hoverie Sr. 6 Dec. 1799. 4 § er det, blandt andet, befalet: at, paa det den hoveriegiørende Bonde kunde være tilstrækkeligen underrettet om, hvad Arbeide han bør forrette, stal Jorddrotten være pligtig til, for saavidt snadant ikke allerede efter den indganede Forening eller ved Hoverie Commissionernes Foranse sta ning er skeet, at hæfte ved enhver Bondes originale Fæstebrev en med den indgangne Forening, eller (hvor Forening ikke har fundet Sted) med den afsagte Kien delse, overeensstemmende Fortegnelse over alt det Ho verie Arbeide, som af Fæsteren skal forrettes; hvilket af Jordrotten skulde efterkommes inden 1 Maj 1800, de faa Godier undtagne, for hvilke Hoveriet ei endda ved endelig Kiendelse var bleven bestemt, under Mulkt af I Rdlr for hvert Fæstebrev, som ved Foreviisning for Amtmanden fandtes at mangle den forommeldte For tegnelse, hvilken Mulkt siden maanedligen fulde igien tages, indtil Fæstebrevet i anordnet Form forevistes Amtmanden. Hensigten derved er: ei alene, hvilket og i Forordningen er anført, at den hoveriegiørende Bonde fulde erholde neiagtig Underretning om sit Arbeide, men endog at sikere saavel Jorddrotten, som Bønderne, mod Fornærmelse fra enten af Siderne, ved at afskaffe alt ubestemt Hoverie. Men da Bon derne paa nogle Steder have vægret sig ved at lade disse Fortegnelser vedhæfte deres Fæstebreve (hvoraf dog 24 ikke Pl. om Hoverie Fortegnelser. 14 Maj. ikke for dem kan flyde nogen nye Forpligtelse til mere Arbeide eller Hoverie, end det, de, enten efter indgan 21 Maj. 33 Maj. gen Forening eller efter afsagt Kiendelse, ere pligtige til at forrette); faa befales herved følgende: Enhver hoveriegiørende Bonde, der, efter nær mere Tilsigelse, ikke enten selv indfinder sig hos Amt. manden, for at erholde bemeldte Fortegnelse hæftet ved sit originale Fæstebrev, eller, i Tilfælde af lovligt Forfald, lader fornævnte Fæstebrev afgive til Amtman den, for at erholde Fortegnelsen vedhæftet, skal være un dergiven en Mulkt af 16 Skil. for hver uge, indtil denne Befaling efterkommes, hvilken Mulkt Amtman den beordrer inddreven ved Udpantning, uden foregaaen de Lovmaal. Cancellie Pl. (Resol. 16 Maj) at Stev ninger til hoieste: Ret skal herefter udfærdiges fra be meldte Nets Justits. Comptoir, under Opsigt af Justi. tiario, samt at Gebyret for Stevningerne imodtages af Justitssecretairen, hvilken qvartaliter aflægger Regnskab derfor til Cancelliet. Som en Følge heraf, skal ogsaa oieste: Rets Orden forfattes paa Justits, Comptoiret; men dog udstædesigiennem Cancelliet, paa sædvanlig Maade, under Kongens Haand og Segl. p. 76. Fr. at visse Slags af de Bevillinger, der hidtil have været udfærdigede fra Cancelliet, skal afs skaffes og ansees unødvendige: samt at endeel af deslige Dispensationer skal herefter søges hos Øvrighe derne, som bemyndiges til at meddele de Vedkommende samme. Cancel. p. 77.. See, ang. Bestindien, Pl. 12 Aug. 1800 og, ang. Stempl. Papiir, Pl. 19 Jan. 1801. Gr. Ligesom det uafladeligen er Kongens Ønske og Villie, at lette enhver Byrde for Hans Undersaatter, faa Fr. om Bevillinger. I Afb. 1 §. faavidt som Muelighed og Omstændigheder det tillade; 23 Maj. saa har han og, med Hensyn til dette Diemærke, taget i Betragtning, at Bevillinger, som udfærdiges igiennem det Danske Cancellie, ofte forvolde de Søgende (især naar disses Opholdssteder ere fraliggende) baade Tidss spilde, og ikke ubetydelige Omkostninger, formedelst Postpenge, stemplet Papiir, Salarier til Supplikskrivere og Commissionairer, m. v.; hvilke Udgifter endog maae udredes af Uformuende, som af Kongen eftergives Ges byret til Hans Kasse, paa Grund af deres ringe Vils faar. I at henvende Sin Opmærksomhed paa denne Gienstand, og overveie de Midler, ved hvilke fornævnte Hensigt kunde bevirkes, har han ikke taget iBetænkning, uagtet Hans Kasses Tab, 1) at afskaffe visse Bevils linger, som ansees meest trykkende for de fattige Un dersantter, 2) at bemyndige Ovrighederne til at ud. stæde visse Slags, og 3) at betroe disse Embedsmænd nogle af de Bevillinger, som udstædes under gl. Segl, for af dem at meddeles de Søgende, i Overs eensstemmelse med de Regler, som i denne Henseende ere foreskrevne Vedkommende. Kongens Beslutning og Be faling desangaaende er følgende: I Afd.) De Tilfælde, i hvilke Bevillinger bortfalde, som ufornødne: 1.) Egteskaber imellem Beslægtede og Besvogrede, i de Grader, som Fr. 14 Dec. 1775. 2 § erklærer at være tilladelige, mage her efter indgaaes, uden at de Vedkommende dertil behøve at søge Bevillinger. Derimod skal Egteskaber være aldeles forbudne i enhver Grad af Slægtskab eller Svogerskab i op: og nedstigende lige Linie, saavelsom den første Grad i Sidelinie; efterdi Sammenleie imellem saadanne Personer er Blodfkami, og en Forbrydelse, som drager Livsstraf efter sig. Til Advarsel for enhver, og paa det at ingen skulde, af Bankundighed, begaae en 25 saa Fr. om Bevillinger. I Afd. 1-4 §. 23 Maj. saadan Misgierning, igientages derfor hermed paa det alvorligste Lovens Forbud imod Egteskab og Sammen. leie imellem Forældre og deres Affom, Stif-Forældre og Stifbørn, Svigerforældre og Svigerbørn, samt alle dis ses Afkom i nedstigende Linie, uden Undtagelse, saa og imellem Sødskende. I Henseende til Egteskaber med Broders, eller med Farbroders og Morbro ders, Enke, da maae saadanne eibeller tilstedes, med mindre Kongen Selv dertil giver særdeles Bevils ling. 2.) Da det, efter Loven, paaligger Værger, at betrygge deres Myndlingers Formue; saa skal Øvrige heden, naar en Værge begierer, sin myndlings Arv forflyttet fra en anden Jurisdiction til den, hvor han boer, være pligtig til, ved Requisition til Øvrighe den paa det Sted, hvor Arven er falden, at besørge den indtaget under Overformynderiet paa det Sted, hvor Værgen opholder sig. Heraf følger altsaa, at Bevillin ger til Arvs Forflettelser, i det fornævnte Tilfælde, ikke behøves. 3.) Kongen vil heref er ferskaane dem, der have begaaet Leiermaals Forseelser for at lese de, ved Sr. 8 Jun. 1767 paabudne, Fritagelses Bevillinger, for at sættes paa Vand og Brød, istedenfor det, ved bemeldte Fr. afskaffede, aabenbare Skriftemaal., 4.) Bevillinger for Enkemænd og Enker, til at indgaae nyt Egteskab, inden den i Fr. 14 Apr. 1752 fast. satte Tid efter den afgangne Egtefælles Død, skal og. saa ansees unødvendige; Men da det er stridende imod Sædelighed, at en Qvinde, imedens hun er frugtsom. melig ved sin afdøde Mand, Fulde gifte sig med en an den; saa skal det ikke tilstedes nogen Enke, som er den Aloer, at hun kunde være i dette Tilfælde, at indgaae nyt Egteskab, forinden 9 Maaneder efter hendes Mands Død, med mindre en erfaren Physicus eller Gior Fr. om Bevillinger. I. 4§ II. 1o §. Giordemoder bekræfter, at hun ikke befindes at være 23 Maj. frugtsommelig, paa den Zid, hun gifter sig. II.) De Bevillinger, som herefter maae udstæs des af Magistraten i Kiøbenhavn, og, paa andre Steder, af de vedkommende Stiftamtmænd og Amtmænd, ere: 5.) Tilladelse for gtefolk, at være adskildte fra Bord og Seng, naar de ei veb Megling fan bringes til Forliig, og til at leve i Eenig. hed med hinanden. 6.) Bevilling til at udbes tale af Umyndiges Arve: Kapitaler saameget, som behøves, til deres Opdragelse, eller i andre Maader til deres Gavn; dog med det Vilkaar, at baade Være gerne og Overformynderne ere enige i, at det, der saaledes bevilges udbetalt, er til virkelig Fordeel og Nytte for den vedkommende Myndling; men, dersomt disse skulle være af alige Meninger desangaaende, bør Sagen, med dens Omstændigheder, forestilles Cancele liet til Afgiørelse. der, til at sye Klæder for Personer af deres eget Rion; hvilken Næringsvei bor især forundes Enker, som ere trængende, og føre et sædeligt Levnet. 8.) Bevillinger til at handle med Chinesiske og Ostindiske Varer i Kiøbstederne, efter de Bestemmelser, der ins deholdes i de Bevillinger desangaaende, som hidtil fra Cancelliet ere blevne udstedte. 9.) Bevillinger 7.) Bevillinger for Avina til at arbeide med egne Hænder, som Frimestere, i Haandværker. Disse meddeles duelige og skikkelige Svende, især dem, der ere gifte, og have Born; Dog ei forinden de have tient i det mindste 4 Aar, som Sven De. 10.) Bevillinger til at bage og fælge Ruge brød, imod at have stedse i Forraad, til Byens Forsy ning, et vist passende Qvantum Rug, som af Øvrig. heden bestemmes. For samtlige, i denne Klasse nævnte, Bevillinger fritages de Vedkommende at erlegge noget i Ges Fr. om Bevillinger. II. 10 §. III. 17§. 23 Maj. Gebyr, undtagen de i 8 § anførte, hvilke betales, som sædvanligt, med 11 Midir 93 St., der beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt. III.) De Kgl. Bevillinger og Expeditioner, der ere betroede Khavns Magistrat, saavelsom Stiftamtmændene og Amtmændene, for herefter af disse Øvrigheder at overleveres Vedkommende, ere følgende: 11.) Begravelses Breve, 12.) Opreisninger paa underordnede Retters Domme og Behandlinger, naar samme ansøges inden 3 Aar, fra den Dag, Dommen eller Kiendelsen er afsagt. 13.) Bevillinger til proclamata, for at indkalde Cres ditorer i Stervboer, samt Opbuds og Fallitboer. 14.) Bevillinger for Enkemænd og Enker til at sidde i ustiftet Boe med fælles sammenavlede umyndige Børn. 15.) Vielse Breve, eller Tilladelse at 16.) Bevilling til at vies 17.) Testamenters vies hiemme i huset. af uvedkommende Præst. Confirmationer, naar de, der oprette Testamenter, ikke have Børn eller livsarvinger. I øvrigt har Kon gen meddeelt fornævnte Embedsmænd (til hvilke Vedkommende herefter have at henvende sig med Ansøgnin ger om de, i denne Afdeling anforte, Bevillinger) ngi agtige og bestemte Forholdsregler, i Henseende til de Tilfælde, hvor Han, i Betragtning af de Søgendes Uformuenhed, vil forunde dem enten Zedsættelse i Gebyret, eller sammes aldeles Eftergivelse; Ligesom og Beløbet af det Gebyr, som tilkommer den Kgl. Kasse, for disse Bevillinger eller Dispensationer, skal være tegnet derpaa, baade med Tal og Bogstaver, under Cancellies Kassererens Haand, paa det enhver fan være forvisset om, at han ikke har betalt mere, end han bør. Pl. Pl. om Kornvarers Udf. fra Dmk. Pl. at, saasom de Aarsager, formedelst hvilke 30 Maj. Udførsel af Byg, Havre og Malt fra Danmark og Hertugdømmene indtil Septembers Udgang, ved Fr. 14 febr. 1800, blev forbudet, nu ikke længer finde Sted; saa bliver herved samme Forbud aldeles ophæ vet. Fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse paa eta hvert Sted bliver altsaa benævnte Kornvarers ud, førsel til fremmede Steder igien tilstaaet. (See Pl. 1 Aug. 1800). p. 81. good olu Pl. at da de Omstændigheder nu have forandret 30 Maj. sig, formedelst hvilke Udførselen fra Norge af Hvede, Rug, Byg, Havre eg Bælgfrugter, m. v, ved pl. I 17ov. 1799 blev forbudet: saa bliver bemeldte Forbud herved ophævet, og Fr. 6 Jun. 1788 om frie Korne Udførsel, fra denne Plakats Bekiendtgiørelse paa et hvert Sted, igien fat i Kraft (See Pl. 1 Aug. 1800). Hvorimod den ved Pl. I Lov. 1799 indtil vide te tilladte Toldfrihed for fremmede Kornvarer til Norge maae vedblive indtil Julii udgang 1800. p. 82 Kanzeley Pat. weg. Einrichtung eines der Von. 31 Maj. 24 März 1797 gemäßen Schuld: und Pfand Protocolls bey dem adelichen Kloster zu Jgehoe. p. 83. Kanzeley Pat. über die Nothwendigkeit landes 3 Jun. Herrlicher Bewilligung zum Betriebe der Buchdrucke rey, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ran jau. p. 84. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 Jun. 30 Maj) at Klokkerne til alle Kirker i Khavn og paa Christianshavn, Bremerholms og Frideriks saavelsom Frelseres Kirke undtagne (dog denne sidste kun saalange, som den ved samme nuværende Kantor er i Embedet), ei nogen til Ropulation i Kirkebøgerne maae indskrive, førs erne mase ind end Attest fra Rektor ved Frue fole fremvises, at Skolen har bekommet sin Rettighed; ciheller lade aab. Be Pl, om Betal. til Frue Skole. 5 Jun. ne nogen Grav, enten inden eller udenfor Kirken, 10500 6 Jun. med mindre fremvises Qvittering fra Famulus Qvæ fture Brücker, til hvem Skolens Rettigheder erlægges, ligesom Anmeldelsen af Liig, og Bestillinger af Sang til Bryllupper, Barnedaab og Liigfærd, see til ham; og bør vedkommende Sang Forstandere ved Kirkerne paategne Tilfigelses Sedlerne, paa det at de, som lade bestille Sangen, ifald der bliver forsømt noget, funde vide, hvor de have at henvende sig med deres Klage. (Saa som Commissionen for Universitetet og de lærde Skoler har andraget, at til samme er indløbet Klage over den bestans dige Aftagelse af de Frue Skole, ved Rescr. 8 Febr. 1701, tillagte Indkomster, og derhos yttret det Øne fe, at samme maatte bringes paa ny i Erindring, samt erholde nogen Forandring efter Omstændighederne. For. andret ved Pl. 31 Oct. 1800). P. 347. Pat. betr. die Erhöhung der Detentions und Verpflegungsgelder für die im Zucht- und Jerhause zu Glückstadt befindlichen Züchtlinge und Wahnsinnige; inf. Holstein, Pinneberg u. Danzau. P. 321. 7. Jun. 9 Jun. 14 Jun. 16 Jun. Kanzeley Pat. betr. die bewilligte Auszeichnung vorzüglicher Hengste, welche bey der verordneten jährli chen Prämien Austheilung concurriret haben, f. Schless wig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. p. 86. Kanzeley: Pat. über verschiedene, bey Veränder rungen der Guts und Roegs: Besitzer oder Justitias rien, wahrzunehmende Puncte, für Schleswig u. Hole stein. P. 87. Kanzeley. Pat., wodurch eine authentische Erklas rung des dithmarsischen Landrechts, in Ansehung der Erbfølge der vollen u. halben Geburt, bekannt ge macht wird. p. 88. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Jun.) om Vægterpengenes Oppebørsel. P. 348. Pl. om Vægterpeng. Oppeb. i Khon. Gr. Da den ved Fr. 20 Jun. 1683 fastsatte Op: 16 Jun, pebørselsmaade af vægterpengene (eller den Afgift, som til Vægternes Løn og Mundering m. v. af Gaarde og huse i Khavn ugentlig erlægges), at samme af Bag terne selv indkræves, ei alene har den væsentlige Mans gel, at de Skatteydende ikke erholde Qvittering for det Erlagte, og altsaa ei kan gotgiøre at have betalt samme, i hald det af Vægterne nægtes, men tillige er forbunden med et vidtløftigt Arbeide for Vægter Inspekteuren, m. v. ; og denne Uleilighed bedst funde afhielpes derved, at Vægterpengene indfræves qvartaliter af diodemesterne i Begyndelsen af hvert Qvartal, da Vegterkassen ei har noget Fond, hvoraf Forskud til Lanninger m. v. funde udredes; saa bliver følgende fastsat: 30 Vægterpengene skal herefter, ligesom Byens andre Skatter, ved Rodemesterne qvartaliter indkræves efs ter de Mandtal, som dem af Vægter-Inspekteuren blive tilstillede; og skal denne Forandring ved næstkommente Aar tage sin Begyndelse, saaledes, at Indkrævningen for det første Qvartal strap foretages, og derefter paa lige Maade for de følgende; men i øvrigt skal det have sit ze Forblivende ved de i Pl. 31 Oct. 1796, i Henseende til Vægterpengene, fastsatte Bestemmelser. Pl., som i Henseende til Lotsbetalingen i 20 Jun. Corge befaler, at Mile Distancerne i fremtiden skal beregnes efter Smile, saaledes at 15 Mile udgiøre en Grad, samt at Sommer. Maanederne skal regnes fra 1 Apr. til 30 Sept. inclusive, og Vinter Maanes derne fra 1 Oct. til sidste Mart. inclusive. Admiralit. og Commiss. Colleg. p. 89. Gr. Da Adm. og Commiss. Collegium har forestils let, hvorledes de norske Lotsers Kaar almindeligviis ere saare ringe, i Betragtning af den dem ved Fr. 19 Maj 1763 tillagte Lotshyre, samt at det vilde være meget bil Pl. om Lotsbetalingen i Nge. 20 Jun. billigt, om de Bestemmelser, som ved nysmeldte Fr. ere giorte i Henseende til Sommer og Vinter-Waanederne, samt Mile Distancerne, bleve, til Fordeel for de norske Lotser, forandrede i Liighed med det, som desangaaen de gielder i Danmark; saa bliver herved, til desto større Opmuntring for de norske Lotser,, følgende anordnet:2 Mile Distancerne skal herefter i Norge, i Hens seende til Lotshyres Betaling, regnes, som Søe: Mile, af hvilke 15 udgiøre en Grad, istedenfor at man hidtil har regnet dem, som norske Mile, af hvilke ikkun 10 gaae paa en Grad. Ligeledes skal og, i Henseende til Lorshyres Betaling, Sommer Maanederne regnes fra 1 Apr. til 30 Sept. inclufive, og Vinter laas nederne fra 1 Oct. til sidste Mart. inclusive. I øvs rigt forbliver det, hvad selve Lots Taxten angaaer, ved Sr., om Lotsvæsenet i Norge, 19 Maj 1763. 20 Jun. Pat. weg. Erhöhung der Detentions- u. Verpfle 25 Jun. gungs Gelder für die im Zucht und Irrhause zu Glück. stadt befindlichen Züchtlinge und Wahnsinnige (f. Schles wig). P.323. Gen. £. Dec. og Com. Collegii Pl. (Resol. 25 Jun-) at den ved Fr. 20 Apr. 1796 paabudne 2f gift, af 10 Rdlr pr. Commerce Læst af fremmede til Fiøbte Sribe, herefter ogsaa bliver at erlagge af de Skibe, som Undersaatterne i de Kgl. Europæiske Stater Fiøbe af danske Vestindiske Undersaatter, saas fremt der af Skibsdocumenternes Indhold befindes, at Sælgeren i Vestindien har efter denne placats Dato tilforhandlet sig Skibet af fremmede Nationers Undersaatter. P. 91. 27 Jun. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 Jun.) at Vognmands Lauget i Khavn (i Betragtning af de endnu vedvarende høie Foderpriser) maae, til 1800 Aars Udgang, tage en Fierdedeel mere for Ga. Pl. om Gabevognstaxten. devogns Riørselen, end Taxt 14 Sept. 1767 fast: 27 Jun. sætter. (See Pl. 13 Febr. 1801). P. 349. (†) Plan til en Contine eller et Liv Ren: 28 Jun. te Societet, oprettet i Khavn under Kongl. Garans tie; approberet i Følge Finants Collegii Bekiendtgis relse af 28 Jun. 1800. Khavn 4to. Raadstue: Pl. om Rednings-Anstalter for I Jul. Druknede. P. 350. Efter Begiering af Directionen for Selskabet til druknede Menneskers Redning, bekiendtgiøres herved: 1.) At Kongen, ved Pl. 14 Sept. 1798, har udlovet en Præmie af 10 Rdlr til hver den, som med Magis stratens Attest gotgior, at have optaget en tindod Druknet saa betids, at han siden ved konstens Hielp er bleven bragt til Live: og at enhver, som saaledes er berettiget til at giøre Fordring paa denne Kgl. Præmie, melder sig med de fornødne Beviser hos Magistraten. 2.) At Selskabet for druknede Menneskers Redning udsætter en Præmie fra 2 til 10 Ridir for hver, som redder et Menneske, der er i Fare for at drukne, naar Han nemlig saa betids optages, at han endnu ikke er bleven skindød; og at man i dette Tilfælde melder sig med de fornødne Beviser hos Selskabers Direction (som for nærværende Tid samles hos Divisions Chirurg Hers holdt i Compagniestræde No. 63), hvilken da bestemmer Premiens Størrelse, i Forhold til den Flid, den Reddens de har giort sig, og den Fare, han har udsat sig for. 3.) At Selskabet ved passende Præmier fremdeles vil opmuntre enhver, der ved konstmessig Behandling, efter Selskabets trykte Anviisning, redder en stindod Druks net, naar Direktionen derom erholder en paalidelig og omstændelig Beretning. 4.) At Selskabet har til offent, lig Brug hensat Kasser med de nødvendigste Redningss XIII. Deel. red= Pl, om Druknedes Redning. 4.5 §. I Jul. 4 Jul. 7 Jul. redskaber og Oplivningsmidler paa følgende Stes der: a) I Kiøbenhavn: 1) I Artilleriets Sygehuus ved langebroe. 2) Hos Amtschirurg Schwarzacher i Lille Kirkes stræde. 3) Hos Amtschirurg Solle ved Stranden. 4) Hos Amtschirurg Ranft i Nyhavn. b) Christianshavn: 5) Paa det Asiatiske Compagnie. 6) Hos Amtschirurg Weiskopp i Torvegaden. c) Citadeller: 7) I Citadellets Hovedvagt. d) Forstæderne: 8) Hos Hr. Overkrigskommisfair Schmidt ved Peb linge Ssen uden Østerport. 9) Paa Vesterbroe i Hr. Hof: Præst Christiani's Institut. 5.) At Selskabet ønsker, at enhver, som redder en Druknet, vil, naar nærmere beqvem Leilighed mangler, besørge ham henbragt til et af disse Steder, hvor pas sende og hastig hielp kan ventes. Vdn. weg. der in Rücksicht auf Verwandschaft erforderlichen Matrimonial Dispensationen, f. Schless wig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. P. 92. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 4 Jul.) at 2Zikolai Kirke i Khavn skal nedlægges, uden at en nye Kirke der igien opbygges, samt at Liigs Begravelser baade i denne Kirke og paa dens Kirkegaard her i Staden for Fremtiden skal ophøre, og Ligene, indtil videre, begraves paa dens Assistents:Kirk.gaard; dog maae det være benævnte Nicolai Menigheds Lemmer tilladt, imod sædvanlig Betaling for Jorden til vedkom mende Kike, at begrave deres Døde paa hvilken af Stadens Kirkegaarde eller Assistents Kirkegaardene, som maatte forlanges, uden derfor at betale noget til den Kirkes Betiente, paa hvis Kirkegaard Begravels sen Pl. om Nicolaj Kirkes Nedlæg. sen skeer, hvorimod der til Nicolai Kirkes Betiente skal 7 Jul. erlægges det, som hidtil for enhver af dem har været bestemt. P. 351. Fr., hvorved der i Island befrikkes en Lands: 11 Jul. Over Ret. Cancel. p. 94. Gr. I at anstille Undersøgelser over alle de Gienstande, som vedkomme Rettergangen, med hensyn til dennes muelige Forkortelse og lettelse, er det befundet, at de nu værende Overdomstoles Indretning, i Island ikke føre til dette Maal; deels, fordi disse Retter bestaae af to Instantser, og deels, fordi de ikkun holdes een Gang om Aaret; hvoraf følger, at Sage førelsen, formedelst den dermed forbundne Vidtløftighed, bliver bande langvarig og bekostelig for dem, der nødes til at indtale eller forsvare deres Rettigheder ved Dom stolene. Til at bortrydde disse Hindringer, og lette disse Byrder for de IIslandske Undersaatter, har Kongen, i Dvereensstemmelse med de Grundsætninger, der ere fors kyndte i Fr. 3 Jun. 1796, ang. Recrens vedbørlige og hurtige Pleie besluttet, at afskaffe saavel Over: Rets ten, som Laugtingene, og, i deres Sted, at beskikke en almindelig Lands Over Ret, samt at ordne denne nye Domstoel saaledes, at fornævnte Diemeed saa fuld, kommeligen, som mueligt, derved kan opnaaes. Hans Bud og Forskrifter desangaaende ere følgende: I Rap.) 2ng. en Lands Over Rets Stiftelse paa Island, i Over Rettens og Laugtingenes Sted. 1.) Over Retten og Laugtingene for Island skal være ophævede, I disses Sted skal der beskikkes en almindelig Over Net for det hele land; hvilken skal føre Navn af Lands Over Ret, og denne skal uophols deligen ordnes og sættes i Virksomhed. Saa skal og det, ved Øreraae holdte, Alting være afskaffet. 2.) Lands Over Retten skal holdes i Reikevige Kiebs stedo Fr. om Lande-Overretten i Jl. I C. 2:4 §. 11 Jul. sted, hvor Kongen har foranstaltet, at den dertil fornøds ne Bygning vorder opført; Og, indtil denne kan blive færdig, mane Netten holdes enten i den latinske Skoles eller Tusthusets Bygninger. 3.) Lands Over-Rets ten skal holdes een Gang hver uge, fra maj Maaneds Begyndelse til October Maaneds Udgang; men de øvrige Maaneder af Aaret skal den holdes eett Gang hver fiortende Dag, med mindre der, i det sidstnævnte Tidsrum, skulde forefalde Justitss eller Politie: Sager; i hvilket Tilfælde den ogsaa da skal samles een Dag ugentligen, saalange nogen saadan offentlig Sag staaer usluttet. Til den Ende skal de Tilfororda nede boe i Reikevig, hvor Retten holdes; og ingen af Rettens Lemmer maae udeblive fra at møde, uden gyldig Aarsag, hvilken skal anføres i Protokollen. Saa skal der og aarligen fra Præsidenten indsendes Bereta ning til Cancelliet, om hvor mange Sager der, i det forløbne Aar, ere paadømte, samt hvor ofte nogen, ide Tilforordnedes Sted, har været constitueret til at bez flæde Retten. 4.) Ligesom Norske Lovs 1-5- 21 (*) byder, "at Kongens Befalingsmænd skal selv, i egen Person, besøge Laugtingene, og tilsee, at Retten holdes med tilbørlig Respect;" saa vil Kongen og, i Analogie med dette Lovens Bud, herved udnævne Stifte amtmanden til at være Præsident i lands Over Nets ten. I Følge heraf skal det være hans Pligt, saa ofte hans øvrige Embedsforretninger det tillade, at tage Se de i Metten, for at paasee, at den holdes med Værdig hed, og at Settergangs Politiet føres med Orden og Nøiagtighed. Skulde Stiftamtmanden i denne Hen seende (*) I Samlingen af Frr. faaer ved en Trykfeil: 1 B. 6 Kap. 21 Art. Fr. om Lands Overretten i Jel. I C. 46 §. feende finde nogen Misbrug at indsnige sig, da bør han 11 Jul. paaminde Retten, og især Justiciarius, at samme af skaffes og rettes; men dersom saadan Erindring fulde free forgiæves, da skal han desangaaende giore Indberetning til Kongen selv, igiennem det danske Cancellie. I øvrigt skal Stiftamtmanden ikke tage nogen Deel i Sagernes Behandling. eller Paakiendelse; men sam me skal høre til Justitiarii og de øvrige Tilforordnedes Afgiørelse, og disse derfor alene staae til Ansvar for Høieste-Ret. 5.) De tilforordnede Dommere i Lands Over Retten skal være: Justitiarius og 2 Assesforer; saa skal der og, i bemeldte Net, være en Jus stitssecretair, som fører Protocollen, samt udfærdiger Stevningerne og Acterne. Disse Embedsmænd lønnes af Kongen; hvorimod Laugmandstolden og Rettens Gebyr (hvilke erlægges paa samme Maade, som de hidtil have været betalte til Laugmændene) tilfalde Kongens Kasse, og imodtages af Secretairen, som derover af lægger aarligen Regnskab til Rentekamnieret; hvilket Regnskab attesteres af Justitiario. I øvrigt skal Se cretairen tegne paa ethvert Document, baade med Zal og Bogstaver, hvor meget derfor er blevet ham betalt. 6.) Retten maae ei sættes med et mindre Antal af Affef forer, end det i 5 § bestemte. Dersom en af disse, formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald, ikke ful de kunne indfinde sig, da melder Juftitiarius det for Stiftamtmanden, som herved bemyndiges til, i saa dant Tilfælde, at conftituere en lovkyndig Embedsmand, i den manglende Assessors Sted; hvilken da tager samme Plads i Retten, som den Assessor, hvis Sted han be Elæder. Paa lige Maade forholdes der, naar nogen af Rettens lemmer, formedelst saa nær Slægtskab eller Svogerskab med Parterne, som i andet Leed, eller af anden lovlig Aarsag, er bessiet til at vige sit Dommer= Sæbe. € 3 Fr. om Lands-Overretten i Jel. I E. 6§.11€. 11 Jul. Sæde. Ellers 7.) Juftitiarius skal (uden Hensigt til Sang, formedelst Caracteer eller Titel) have det øverste Sæde i Retten, næst efter Stiftamtmanden. stal Justitiarii Embeds Rang være lige med Assessorers nes i Høieste Net, og de øvrige Tilforordnedes lige med den, som Assessorerne af Over Hofretten i Norge tilforn have haft. 8.) Det skal være Justitiarii Embeds Pligt, at foranstalte alt det extrajudicielle, som vedkommer Retten. Han sal besorge, at Sagerne opslaaes og foretages i den Orden, Stevningerne ere udragne. Han skal vaage for, at de ikke unødvendi gen opholdes hos Assessorerne, naar de gaae om iblandt dem, til Votering. Han skal forfatte Dommene, efter de fleste Stemmer, og oplæse dem offentligen for Ret ten, same udstæde dem under sin Haand og Stettens Segl. Han skal paasee, at Protokollerne rigtig føres, og at Akterne udfærdiges med vedbørlig Hurtighed. Med et Ord: Han skal bestyre og udføre alt det, som hører til Domstolens indvortes Politie, og besørge alt det, som udkræves, til at vedligeholde Orden, i Hensigt til Rettens Pleie. I øvrigt skal han tage lige Deel med de andre Tilforordnede i Sagernes Behandling og Af giørelse. I Justitiarti Fraværelse forestanes hans Embe de af den øverste Assessor i Ketten. 9.) Lands Over Rettens Segl skal være Islands Vaaben, med Omskrift: I øvrigt den Kongelige Lands Over Rets Segl. skal de Breve, som fra Stetten sendes til de Kongelige Collegier, eller til Embedsmænd, i Sager, som angaae Kgl. Tieneste, og ere forsynede med dette Segl, nyde Portofrihed, imod Justitiarii meddelende Attester, i Overeensstemmelse med de for Postvæsenet i Island allerede givne, eller herefter nærmere givende, Forskrifter. II ap.) Ang. Lands Over Rettens Virkes Freds, og hvilke de Sager ere, der skal høre under denne Fr. om Lands-Overretten i Jel.II C. 1012 §. denne Domstoels Afgiørelse. som tilforn, i Følge Loven og Anordningerne, have været indstevnede til Laugtingene og Over Retten, skal herefter, i Tilfælde af Paaflage, appelleres til Lands Over-Retten, naar Tagen angaaer mere, end 2 Rdlr, eller sammes Værdie. Og det skal herefter være forbudet Øvrighederne, ved Resolutioner eller Domi. mes Approbationer, at afgiore private Tvistigheder; men disse skal altid paakiendes af Retterne, naar Fores ning imellem Parterne ikke har kunnet være at bevirke ved Forligelses Commissionerne; dog maae Stiftamtmanden og Amtmændene, i politie: Sager, der an gaae smaa Forseelser, paalægge de Skyldige Bøder, indtil Rdlrs Belob; men dersom Sagen er af større Vigtighed, henvises den til Politie. Retten, og derfra indankes for Lands Over-Retten, hvor den, ligesom ved første Instants, behandles summarise. II.) Com missariers Domme skal ligeledes indstevnes til Lands Over Retten, naar den Sum, om hvilken der tvistes, ikke beløber sig til 200 Lod Sølv, eller sammes Værd; men er Sagen saa betydelig, at den, i Følge N. L. 1- 6-16, kan indkomme for Høieste. Net, da skal den dertil umiddelbar indstevnes. Saa maae og Klager, over Rettens fornægtelse eller voldsomme Tvang, indankes lige for Høieste Ret, paa det at Hovedsagen. ei skal lide ufornødent Ophold. Dog har den klagende Part Valget, om han heller vil indstevne disse Slags Sager for Lands Over Retten. 12.) Foruden den dømmende Myndighed, til Rettergangs Tretters Afgisrelse, som i Følge 10 og 11 § er overdraget til Lands Over-Retten, skal denne ogsaa udføre alle andre forretninger som hidindtil have været henlagte til Lang, mændenes Embeder, saasom: Skigders og pante breves Tinglysning, Commissariers Udnævnelse til 10.) Alle de Sager, 11 Jul.. € 4 Ind Fr. om Lands Overretten i Jel.II. 12 §.III.15§. end maatte være. 11 Jul. Indførsels-Forretninger, med videre, af hvad Mavn det 13.) De Sager, som ere indfrevnte for Over Retten eller Laugtingene, og ei der blevne packiendte, naar Lands Over Retten tager sin Begyndelse, al (efter de, ved de førstnævnte Domstole udtagne, Stevninger) udføres og paakiendes ved Lands Over: Retten; og de Laugtings-Domme, der ere af fagte, forinden Lands Over Retten er bleven fat i Virks somhed, fal, i Tilfælde af Paaanke, indstevnes for denne sidstbenævnte Net, naar Sagen angaaer mindre, end 200 Lod Sølvs Værd; men dersom den er større, hører Sagen under Høieste Nets umiddelbare Paakiendelse. Det følger ellers af sig selv, at naar en Assessor af Lands Over Retten har, som Laugmand, dømt i nos gen Sag, der indklages for bemeldte Ket, bør han ud træde, og hans Plads beklædes af en anden, som dertil constitueres, paa den Maade, der er foreskreven i 6 §. I øvrigt skal Stiftamtmanden, saasnart denne Fr. er kommen ham til Hænde, drage Omsorg for, at den bli ver sat i Udførelse inden en Maaned, samt at det bliver fundgiort for alle Undersaatterne paa Island, hvilken Dag den almindelige Lands Over Ret tager sin Begyndelse. III ap.) 2ng. Kald og Varsel til Lands Over-Retten, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstoel. 14.) Stevningerne, saavelsom, 2lcter ne, udfærdiges, i Justitiarii og de Tilforordnedes Navn, under Rettens Segl; og de første udstedes med Sekre tairens Underskrift, men de sidste under Justitiarii Haand. 15.) Den Inditevnte gives 14 Dages Varsel, dersom han boer i Guldbringe, Kisse, Bor gerfiords, Myre eller Arness Syfler: 4 Ugers, i begge Skaptefelle, Rangervalle, Nappedals, Snæfieldsness. Dale, Bardestrands, Strande, Hunevands og Skage fiords Sysler; men i Jisefiords, Defiords, Thingee. begge Fr. om Lands-Overretten i sl. III C. 15-19 §. begge Mule Sysler og Vestmannse, 6 Ugers Varsel. 11 Jul. Er den Paagieldende udenfor Lander, bliver Loven og Sr. 3 Jun. 1796. V Rap. 16 § til Følge. 18.) Naar 16.) Sagførelsen ved Lands Over Retten skal fee skriftli gen, og forfattes i det Islandske Sprog, med mindre begge Parter ere Danske eller Norske, da det er dem tilladt, at føre deres Sager i det danske Sprog. I øvrigt skal de Regler paa det nøieste efterleves og overs holdes, som i Henseende til Proceduren ere fastsatte ved Fr. 3 Jun. 1796, ang. Rettens vedbørlige og hurtige Pleie. 17.) Assessorernes Vota skal være skriftlige, og Dommene forfattes af Juftitiario, efter de fleste Stem mer, samt af ham oplæses for Retten, og derefter ud stædes, under Lands Over Rettens Segl og Justitiarit Haand, saaledes, som i 8§ er foreskrevet. Det følger af sig selv, at baade Vota og Dommene bør indføres i Boterings og Dom Protokollerne. Lands Over Rettens Domme indanskes for Høieste-Net, skal de Vedkommende forelægge Rettens Medlemmer en dansk Oversættelse af 2cterne, for at bekræfte sammes Rigtighed, inden vieste Nets Stevning bevilges. 19.) Da det, i misgiernings:Sager, ikke er nødvens digt, at den Anklagede fremstilles til nyt Forhør for Over Retten, naar Sagen er ved Hiemtinget bleven vedbørligen undersøgt og oplyst; og da det ofte kunde medtage baade lang Tid og store Omkostninger, at føre den Paagieldende, under Vagt, fra sin Arrest til Over Retten; saa befales herved, at naar Lands Over Ret ten skulde finde, at yderligere forklaring af den Til talte maatte behøves, da skal bemeldte Ret sende Unders Dommeren de Spørgsmaale, som i denne Henseende ansees fornødne, og befale ham, ved et forhør, at imodtage den Anklagedes nærmere Svar derpaa; men, ifald den arresterede Person er paa der Sted, hvor Lands € 5 Over Fr. om Lands Overretten i Jel. IIIC. 19-22 S 11 Jul. Over Retten holdes, eller i Nærheden af samme, da stilles han personligen for benævnte Ret. Endeligen, dersom Sagen findes at være tilstrækkeligen oplyst ved Hiemtinget, paadommes den af Lands Over Retten, uden videre Examination over den Anklagede. 20.) I de Sager, som angane Skovskifter, Markestiel eller deslige, til hvis Afgiørelse der, i Følge 27. 2. 1 B. 16 Bap., udfordres Grandskning paa Aastedet, skal der altid optages Situations: Karter, i Overeenssteme melse med Fr. 31 Mart. 1719, paa det at Lands Overs Stetten derefter fan være i Stand til at bedømme bes meldte Slags Sager, uden selv at møde paa det Sted, der er Gienstand for Tvistigheden. Skulde det imidler tid indtræffe, at Underdommerens Markegangs: eller Besigtelses forretning paaklages, som false eller urigtig, da skal Amtmanden, naar nogen af Parterne det begierer, udnævne 2 kyndige Mænd, som Commis farier, til at befare Aastedet og undersøge Klagen; og skal da denne Over Syns og Grandsknings Forretning fremlægges, tilligemed Situations Kartet, ved Lands Over Retten, som, i at paakiende Sagen, bør tillige dømme den Skyldige, hvad enten det er Dommeren eller Klageren, til at betale de, til denne Forretning medgaaede, Omkostninger. 21.) Lands Over Nets Domme skal paaankes inden Aar og Dag, efterat de ere affagte. 22.) J Delinqvent og Justits Sager beskikker Stiftamtmanden, enten af de nærboende Sysselmænd eller andre lovkyndige Mænd, de fornødne Sagførere. Paa lige Maade forholdes der i civile Sager, naar de Vedkommende ere forundte beneficium paupertatis. Dersom ellers nogen Part ikke kan møde, eller selv procedere sin Sag, constitueres ham ogsaa, imod billig Betaling, en lovkyndig Mand, til at føre Sagen. I øvrigt tillades, at de, der beskikkes til Ac tores Fr. om Lands Overretten i sl.III C. 22 §. tores og Defenfores i Justits Sager, eller til forsvar 11 Jul, for fattige, maae tilstaaes en liden Erstatning for deres Omkostning og Meie af Justits Kassen, naar dem ikke bliver tilkiendt Salarium hos de Skyldige, eller hos den tabende Modpart. Pl., hvorved (i Henseende til den hoie Priis, 30 Jul. hvortil Rugen nu er stegen, og paa det denne, til Brød fornødne, Korn Sort ikke, formedelst andet ei saa nødvendigt Brug, skulde blive endnu kostbarere) befales: at ingen, fra denne Placats Bekiendtgiørelse af og inds til videre, maae i Danmark brænde Brændeviin af Rug, malet eller umalet, under Straf af Varernes Confiskation, samt en Mulet af Ti Rdlr for hver Gang nogen befindes herimod at handle. Lige Straf skal og den eller de Mollere være undergivne, som betrædes at grotte eller skrane Rug til Brændevinsbrænden; af hvilke saavel Confiskationer, som Mulcter, Angiveren nyder den halve Deel, og Stedets Fattige den øvrige halve Deel. R. Kammer, p. 103. Pl., hvorved Udførselen af Kornvarer fra I Aug. Danmark og Torge til fremmede Steder indtil videre forbydes. Gen. Toldkammer, p. 104. Cfr. Pl. 7 og 14 Nov. 1800. Gr. Efter Indberetninger, som til Mentekammeret fra Norge ere indkomne, angaaende der sig yttrende Mangel paa Kornvarer og uvist Haab om en tilkome mende god Kornhøst, og da Tilførsel til de Kgl. Ris ger og Lande fra Østersøen, tildeels formedelst der endnu gieldende Udførsels Forbudde, vedbliver at standses, har Kongen fundet fornødent at befale følgende: Herefter, og indtil videre, maae ikke udføres fra Danmark og Torge, directe eller indirecte, soe: eller landværts, til fremmede Steder vede, Rug, Byg, Havre, Boghvede, Erter, Bønner, Malt, Meel, Gryn, Pl. ont Kornvarers Udførsel. 1 Aug. Gryn, Brød og Skibs Tvebakker; dog undtages fra dette Forbud det til Provision for ethvert affeilende Skib Nødvendige, saavelsom og det fremmede Korn, som til Udførsel er eller bliver oplagt. Denne Befaling Have alle vedkommende Øvrigheder samt Toldbetiente paa det neiagtigste at overholde; og dersom nogen ved bem eller andre overbevises om, imod dette Forbud, at udføre af bemeldte Kornvarer, da skal ei alene Varerne eller deres Værdie være confiskerede, men tillige i Bøder Betales saa meget, som Værdien andrager. Saa skal og den Skipper eller anden, som seer eller landværts ud- Sniger saadanne Kornvarer, bøde 50 procent af Varer nes Værdie. I Aug. 6 Aug. Land Militair: und Remont Ordnung für Schleswig, Holstein, Pinneberg und Ranzau. P. 105. R. Kammer-Pl. (Resol. go Jul.) ang. Maa den, paa hvilken den ved Sr., om Veivesenet i Dmt, 13 Dec. 1793 tilsagte Gotgiørelse for afstaaet Grund til de nye Landeveies Anlæggelse, eller de Gamles større Brede, m. v., skal bestemmes. P. 151. Gr. Ved Vei Fr. 13 Dec. 1793 er det fastsat i x4 S, at enhver tilgrændsende JordiBier og Jordbru ger skal afstaae til de nye Veies Anlæg, eller til de Gamles større Brede, den fornødne Grund, dog mod billig Gotgiørelse, med mindre det kan bevises: at det Jordstykke, der afgives, tilforn har været frataget den. gamle Veis Brede, og ikke med Ret tilhører Besidderen; og i 161§, at Eierne eller Brugerne baade for den Grund, de saaledes miste, og tillige for den Skade, der ved Gruusgravning og Kiørsel, formedelst Vei-Arbeidet, tilfsies deres Marker, skal nyde billig Gotgiørelse, som udredes, ved Hoved-landeveien, af den almindelige Kas se, og, ved de mindre Landeveie, af Amtet eller Stiftet, og hvis Beløb fastsættes ved lovlige Taxationsforretnin ger, Pl. om Gotg. f. Grunde t. Landeveie. 1 §. ger, der bør erhverves paa en beqvem Tib af Aaret, og 6 Aug. anmeldes strax, efterat Beiarbeidet for et War er tilende Bragt, faafremt Vedkommende ikke vil have tabt al Ret til Gotgisrelse. Ang. denne dobbelte Gotgiørelse, nem lig: a) for afstaaet Grund til de nye Veies Anlæg, eller de Gamles større Brede, og b) for Skade, som t et Nar tilføies under Arbeidet selv ved Gruusgravning og Kiørsel, har Kongen endvidere bestemt følgende: 1.) I Henseende til det første Slags Gotgiørelse: De til Landeveienes nye Anlæg efter Vei Fr. afstanede Grunde, for saavidt de ikke kan erstattes med Jord af de udlagte gamle Veie, skal strax taxeres, efter deres Værdie, til en Capital, der udbetales Grund Eieren, som en Kiøbesum, og tillige forholdsmæssigen ansættes til Hartkorn, som afskrives i Matrikulen. Men paa det at den Kgl. Kasse ikke ved denne Afskrivning skal tabe eller komme til at udrede noget, der efter Vei Fr. bør bestrides enten af den almindelige Bei-Kasse eller af Amtet eller Stiftet, er tillige befalet: at det afskrevne Ovantum af Hartkornet skal ansees som en Deel af en Capital à 100 Rdlr for een Tønde Hartkorn, og ethvert Stykke af de afgivne Grunde derefter beregnes til den forholdsmæssige Sum af 100 Rdlr pr. Tønde Hartkorn, hvilken Sum eengang for alle skal af den almindelige Bei Kasse, eller af Aintet eller Stiftet, uda betales til det synkende Fonds. Maaden, paa hvilken hermed skal fremganes, er bestemt saaledes: Imo.) I ethvert Har, saasnart det Beistykke af Hoved-Landeveien, der tages under Arbeide, er afstukket, tilsender Gen. Vei Commissionen Rentekammeret Veikartet, tilligemed vedkommende Veibetients Anmeldelse om de Straks ninger, som indtages, og deres Areal-Indhold. Pan lige Maade forholdes, naar, ved mindre Landeveies nye Anlæggelse, Grunde til disses Omlægning eller større Bride Pl. om Gotg. f. Grunde t. Landeveie. 12 §. 6 Aug. Brede afgives. 2do.) Stentekammeret foranstalter der: 9 Aug. 12 Aug. efter ved en Landinspecteur undersøgt, om og hvore vidt noget deraf kan erstattes med Jord af den gamle Dei, som enten strap eller efter nogle Aars Forløb kan afstaaes og til Brug udlægges, og det øvrige taget un der Taxation, hvorved de Regler blive at iagttage, som i Frs 16 § No. 1 og 2 ere foreskrevne, for at forebygge unødvendig og ubillig Gotgiørelse. 3tio.) Taxationen foretages i Overværelse af vedkommende Veibetient ved det sædvanlige, af Retten udmeldte, Antal Synsmænd; og 4to.) Rentekammeret foranstalter siden Udbetalingen til Vedkommende, og Afskrivningen af Hartfor net, samt underretter. Gen. Vei Commissionen baade om den til Grund Eierne udbetalte Sum, og om den Capitals Størrelse, der skal erlægges til det synkende Fonds; hvorefter Commissionen drager Omsorg for: at disse Summer, med Renter fra Udbetalings Dagen, komme med til Repartition over hele Danmark i det næstfølgende Aars Udskrivning til Vei: Kassen. I Henseende til det andet Slags Gorgiørelse, nemlig for tilfølet Skade under Veiarbeidet selv, ved Gruuss gravning og Kiørsel, er ligeledes bestemt: at ogsaa Tarationerne til denne Erstatnings Bestemmelse skal foretages under Bestyrelse af en Landinspecteur, og at altsaa Vedkommende, i Følge Frs 16 § No. 3, bør søge dem foranstaltede ved Rentekammeret, strax efterat Beiarbeidet for et Aar er tilendebragt, saafremt de ikke, ved længere at forhale Anmeldelsen om den deres Jorder tilfsiede Skade, vil forspilde al Net til Gotgiørelse. 2.) Kanzelen Pat. betr. die Aushebung der Recrus ten für die Kgl. Leibwache, in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nanzau. P. 154. Cancellie Pl. (Resol. 1 Aug.) at de Bud, som indeholdes i Sr. 23 Maj 1800 (der bestemmer, ag Pl. om Bevill. Udfærd. i Vestind. at visse Slags af de Bevillinger, der hidtil have været 12 Aug. udfærdigede fra Cancelliet, skal afskaffes, som unødven dige, samt at endeel af deslige Dispensationer skal her efter søges hos Øvrighederne, og af disse meddeles de Vedkommende), skal ogsaa være gieldende paa de danske vestindiske Øer, og at Regieringen sammesteds skal være bemyndiget til, i Overeensstemmelse med de, i fornævnte Lovgivning foreskrevne, Regler, at meddele de Søgende Bevillinger, samt Confirmationer paa Testamenter, der ere indrettede efter Rescr., for Vests indien, 15 Zov. 1765. P. 156. Pl., at da den i Toldfr. (1 Febr. 1797) 361 § 15 Aug, bestemte Indførselstold af fremmed Smør, samt af røget og faltet left, indtil videre er eftergivet, saa tillades herved, at i dens Sted maae herefter og indtil videre af disse tvende Artikler, nemlig Smør og røget eller saltet Sles, naar de fra fremmede Steder til de Kgl. Riger indføres, alene erlægges den i Toldfrs 366 § fastsatte mellemrigs Indførsels:Consumtion. Here efter betales altsaa af I Ede eller 14 Spd Smør i Danmark, istedenfor 4 Rdlr 48 St., ikkun 86 St., og i Norge, istedenfor 4 Rdlr 32 Sk., ikkun 54 St. Lis geledes af 1 Skpd røget Flesk, istedenfor 4 Rdlr 57 Sf. i Danmark og 4 Rdlr 44 Sk. i Norge, samt fale tet 3 Rdlr 82 St. i Danmark og 3 Rdlr 69 St. i Norge, ikkun af 1 Skpd røget i Danmark 44 St., i Norge 31 Sf., og af I Skpd saltet i Danmark 42 Sf., og i Norge 39 St. (Cfr. Pl. 19 Sept. 1800). Gen, Toldkammer, p. 157. Kanzeley Pat., wodurch der Zunft. Gebrauch, 16 Ang. daß entlassene Gesellen weiter wandern müssen, auf, gehoben wird, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 158. Cira 22 Aug. 22 Aug. 27 Aug. Berf. weg. d. Milit, Command. Circular Verfüg., daß bey einem Militair-Coms mando von 8 Mand oder darüber zugleich ein Officier requiriret werden müsse, f. Holstein, Pinneberg und Ranzau. P. 324. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Aug.) at, da den Aarfag, som foranledigede den alle og enhver, ved Pl. 28 Sept. 1795, givne Tillas delse til Khavn at indføre Muur- og Skiel Sand, ikke længere vedvarer, og Pram og Steenfører Lauget nu seer sig li Stand til at forsyne enhver med dette Slags Sand; saa skal den ved bemeldte Placat givne almindelige Tilladelse, til at indføre Muurs og Skiel Sand, ved 1800 Aars Udgang bare ophævet; dog saaledes, at Prams og Steenfører Lauget skal være for pligtet, at have et tilstrækkeligt forraad af Muur: og Skiel Sand, samt at udsalget deraf skeer saa tidlig om Morgenen, som Muurfolkene, efter Aarstiden, gaae paa Arbeide, og ellers hele Dagen; saa og, at, ifald dette beviisligen ikke skeer, enhver da igen skal have Tilla delse til at indføre bemeldte Slags Sand. P. 352. Fr. ang. Skriverpenges Erlæggelse af de Skatydende til Amtsforvalterne i Dmt, for Afskrivnins gen af de Kgl. Skatter og andre Afgifter. R. Kammer. P. 159. Gr. Ligesom den i de senere Waringer tiltagende uds stykning af de samlede Jordegodser i Danmark (hvor til Vedkommende saavel ved egen Fordeel, som ved ada Fillige af Kongen tilstaaede Benaadninger og Friheder, have fundet sig opmuntrede) har paa den ene Side hast den for Staten fordeelagtige Virkning, at en stor Mang de Fæstere ere blevne Eiere af deres Gaarde, nye Boa pale og Næringsveie for mange af Bondestanden aabnede ved Hovedgaardstaxters og store Bøndergaardes Deling i minFr. om Amtsforv. Skriverpenge. mindre Jordlodder, og i Almindelighed Jord Eien 27 Aug. dommes bedre Dyrkning fremmet og deres Værdie bety deligen forøget, saa har Kongen paa den anden Side erfaret: at deslige hyppige Udstykninger og den betydeli gen tiltagne mængde af Selveiere eller særskilte Skatydende medfører en saa byrdefuld Forøgelse af de Oppe børselsbetienterne, i Følge Fr. 30 Jan. 1793. I Cap. 4 §, paaliggende Forretninger med de Kgl. Skatters og andre Afgifters Oppebørsel og Afskrivning saavel & Contribuenternes Avitteringsbøger, som i Amtstuernes Kasse og Hovedbøger, at Amtsforvalterne derved have seet sig nødsagede til at antage flere Comptoirbetiente, end forhen vare fornødne. Det er derfor fundet nøde vendigt og billigt: at Amtsforvalterne for deres saaledes forøgede Udgifter, hvilke de ikke uden Savn formaae at bestride af den dem tillagte Embedsløn, tilstaaes nogent Gotgiørelse, hvilken efter Sagens Natur bør udredes af vedkommende Skarydere, som Skriverpenge for Af= Skrivningen af Skatterne, ligesom saadant i lang tid har været brugeligt i Hertugdommene. I denne Henseende befales herved følgende: Enhver Eier af et complet Jordegods skal hers efter, i Skriverpenge for de Kgl. Skatters og de andre Afgifters Afskrivning, til vedkommende Amtsforvalter erlægge to Sidlr aarligen, eller 48 Sf. qvartaliter; Eies ren af et ucomplet Jordegods een Rdlr aarligen, eller qvartaliter 24 St.; Præster, enkelte Bøndergaardes, Mollers og udstykkede Jordlodders Eiere, samt Huuss mænd, naar disse have over een Toe Hartkorn, aarlie gen ferten St., eller qvartaliter 4 St.; og Selveiers Huusmænd paa een Toe Hartkorn, og derunder, aar ligen 4 Sk., eller qvartaliter 1 I S. Huusmænd, som intet Hartkorn eie, fritages derimod aldeles for desti ge Skriverpenges Erlæggelse. Og ligesom Kongen har XIII Deel. $ den Fr. om Amtsforv. Skriverpenge. 27 Aug. den Tillid til Amtsforvalternes Retskaffenhed, at ingen iblandt dem vil tillade sig at modtage høiere Skriverpens 3 Sept. 19 Sept. ge, end de her anordnede, saa paalægges dem ogsaa hera ved alvorligen det nøteste Tilsyn med deres Comptoirs betientes Forhold i denne Henseende, saaledes at de ders for til alle Tider kan staae Kongen til Ansvar. S Cancellie Pl. (Resol. 15 Aug.) at det hers efter skal være forbudet, at sætte Riisgierder om gaver, Gaarde eller andre pladser, imellem Bygninger, i. Riebstederne i Danmark, under Straf af at bøde, fra 5 til 20 Rdlr, til Stedets Brandvæsens Kasse. Saa skal og de Gierder, som nu forefindes, inden 2 Aar, under lige Straf, aldeles være borttagne. p. 161. d Cancellie Pl. ang. et frivilligt Oplag hos Almuen i Trondhiems Amt af Korn til Sadekorn. P. 162. Rentekammeret har tilmeldet Cancelliet, at Kons gen ved Resol. 12 Sept. 1800 (i Anledning af et fra Stiftamtmanden over Trondhiems Stift, Kammerherre Grev Moltke, til Kammeret indkommnet, og Kongen der fra forelagt, Forslag, ang. et frivilligt Oplag af Korn til Sadekorn hos Almuen i Trondhiems Amt) har bie faldet Stiftamtmandens Bestræbelser for, ved Overtas lelser og Opmuntringer at bringe Almuen i Tronds hiems Amt til, paa egne Stabure, i en dertil indret tet Afdeling, at oplægge aarligen en vis Qvantitet Korn, efter en i denne Henseende udkastet Plan. Hvora hos Kongen har befalet: a) At, dersom Han ved en overordentlig Korntrang maatte finde det giørligt og tienligt, enten at aabne Sine Magasiner i Trondhiem, eller at opfende nogen Kornforstrækning til at formindske Trangen, skal, iblandt Gaardbrugerne, som forlange Korn Pl. om Korn-Oplag i Thiems Amt. Korn Understøttelse og dertil ansees trængende, de have 19 Sept. fortrin til samme, som bevise at have taget Deel i bemeldte Indretning, og i de foregaaende Aaringer haft det Forraad af Sædekorn paa deres Stabure, hvors for de have tegnet sig, fremfor dem, der ikke saaledes have taget Deel i Indretningen. b) Ut fra Udpanta ning hos en Gaardbruger i berørte Amt, for Kgl. Skat ter, saavelsom fra Erecution for private Fordringer efs ter Domine, skal undtages, som uadskilleligt fra Gaars den, af det hos Debitor forefindende Oplagskorn, ikke alene saameget, som til Gaardens udsæd kan ansees fornødent, men endog hvad som for det paa Gaarden værende og til dens Drift udfordrende Folketal behøves til føde fra den Zid, Udpantningen eller Executionen steer, indtil næstpaafølgende Host; samt, at Debitor desuden skal være berettiget til at undtage fra Udlæg, hvad mere, end foranførte Korn, han maatte have i Oplag, imod at paavise andre Effecter, hvori Ind førselen kan see, saa at det, som overskyder det focan bestemte Fornødne af Oplagskornet, bliver det sidste, hvori Indførsel kan giøres, naar Debitor paastaaer det. c) At, dersom vedkommende Subskribentere deri skrifte ligen og frivilligen inden Tinge samtykke, skal tvende Mænd, som aarligen af de meest agtede og retskafneste i hver Fierding paa Tinget af Embedsmændene opnævs nes, sidst i maj og September Maaneder, efter 8te Dages forud bekiendtgiorte Advarsel fra Kirkebakkerne, dog uden Betaling, eftersee hver Subskribents Oplag i den Fierding, hvori de boe, og derefter om Eftersynet giøre Indberetning til Kogden, som skal communicere denne Indberetning til Amtmanden; hvilke tvende sids fie Embedsmænd, tilligemed Leensmændene i deres Dis strikter, i saa Fald, ligeledes skal paa deres Reiser, uden Betaling, eftersee, om Indretningen er overholdt. Og $ 2 d) P. om Korn Oplag i Thiems Amt. 19 Sept. d) at Subskribenterne stal, ligesom de dertil godvilligen ere at formaae, enten inden Tinge vedtage en vis Mulct, som de vil lade hos sig inddrive uden Lovmaal og Dom, ifald de ikke have det bestemte Oplag i Behold, eller og taale, at deres Navne, naar de ikke opfylde des res Forpligtelser i denne Henseende, oplæses til Tins ge. I øvrigt skal, naar Giestgiver Bevillinger f Trondhiems Amt af Sentekammeret ad mandatum, eller Borgerbreve til Udligger Borgere af Trondhiems Magistrat, herefter udstedes, de Personer, som destige Bevillinger eller Borgerbreve meddeles, derved tillige paalægges, i Overeensstemmelse med forbemeldte Inde retning, at have et passende og af dem selv vedtaget Qvantum got Sedekorn stedse i Behold til indtreffende Uaar, saafremt de ikke vil have deres Bevillinger eller Borgerbreve forbrudte, og desuden bøde til Boigdens Fattige dobbelt saa meget, som Værdien af det Korn, de skulde have haft i Behold. Amtmanden har dess aarsag, ved Erklæring over enhver Ansøgning om Giesta giver Bevilling, i Fremtiden at foreslaae det Qvantum Sedekorn, som Supplicanten kan ansees at burde være forsynet med; og Magistraten maae ikke udstæde Bore gerbrev til nogen Udliggerborger, forinden den om den nes Oplag har indhentet Stiftamtmandens Bestemmels se, om hvilket den fra det danske Cancellie skal tillægges fornøden Ordre. Endeligen vil Kongen overdrage Amts manden, at søge at formane nærværende Giestgivere, og Magistraten ligeledes, at søge at formaae nærværende Udliggerborgere til godvilligen at paatage sig at anskaffe et Oplag af Sadekorn til Undsætning, i Tilfælde af, at Almuen skulde derpaa have Mangel. 19 Sept. Pl., at Kongen efter nærværende Omsteens digheder har fundet nyttigt og fornødent for den inden landske Forsyning herved indtil videre at forbyde Uda før Pl. om Sviins v. Udførsel. førselen af levende og slagtede Sviin, og af faltet og 19 Sept røget flest, fra Danmark til fremmede Steder, under Straf af Varernes eller deres Værdies Fortabelse. Fra dette Forbud, hvis Overholdelse alle vedkommende Øvrige heder og Toldbetiente paa det nøtagtigste have at paasee, undtages, hvad som til Provision for affeilende Skibe maatte, efter Skibets Bestemmelse og Mandskabets An tal, af de Kgl. Toldbetiente ansees rimeligt. Gen. Toldkammer. p. 165.07 mil din Fr. om en extraordinair Korn: Leverance af det 26 Septa contrib. Hartkorn i Dmk, for en bestemt Betaling (nemlig for hver de Rug 5 Rdlr, Byg 2 Rdlr 64 Stil., og Havre 1 Sidlr 64 Stil.), til Kgl. Tieneste i Aaret 1801. (Saasom de ved den sidste Licitation Budne Priser have saa meget oversteget de forhen i lige Zilfælde antagne, at Anskaffelsen af disse Kornvarer paa denne Maade vilde blive alt for byrdefuld for Kongens Kasse, der i det hele har tabt ved Ophævelsen af Korns Fattens ydelse in natura, men især i de senere Aar har haft en meget større Udgift til Kornvarernes aarlige Anskaffelse, end ved Kornskats Pengene er bleven erstattet, og nu, da de høie Kornpriser vedblive, alt mere og mere derved besværes; og desuden ved forbemeldte Licitation paa den største Deel af det Korn, som behge ves anskaffet, aldeles intet Bud er skeet). p. 166. Indqvarterings Commissions: Pl. om Qvarteer 30 Sept. pengene i havn for Aar, fra 15 Apr. til 14 Oct. 1800. P. 353- Raadstue Pl. (Resol. 24 Sept., befiendtgiort 3 Octo. Khavns Magistrat samt Stiftamtmændene i Dmk og Nge ved Gen. Toldkammer Br. 30 Sept.) at den i Told-Frs Tarif ansatte Told for Kniplinger af Traad og Silke, 1 Rdlr pr. Pund, herefter alene skal anven des pag vævede Rniplinger; men kniplede Kniplin 3 ger Pl, om Told af Kniplinger. 3 Oct. ger ansættes herefter og indtil videre til Indførsels- Told I Pund 2 Rdlr. (See Pl. 17 Jan. 1801). P. 17 Oct. 17 Oct. 17 Oct. 21 Oct. 31 Oct. 31 Oct. 354+ Fr., hvorved den under 17 Maj 1799 forlængede Spinet og forhøiede extraordinaire Afgift af Skibsfragter fors længes inttil udgangen af Aaret 1801 (Saasom de Aarsager, hvorfor denne Afgift ved Fr. 24 febr. 1796 blev vaabuden, endnu vedvare, og de nærværende Con juncturer ere aldeles lige med dem, formedelst hvilke Tis den for samme ved Fr. 17 Maj 1799 blev forlænget indtil udgangen af Aaret 1800). P. 174. Pl. at naar nogen herefter benaades med Rang eller Karakteer, vil Kongen dog forbeholde Sig selv, at øve den, Ham tilkommende, Ralds og Birker Ret; saa at bemeldte Rettighed ikke derved overdrages; Men Titler eller Rang skal ikkun betragtes, som pers sonlige Agtelses Tegn, hvilket de i deres Natur ere. Cancell. p. 175.3 Pl. weg. der Schiffe, welche directe aus Smyr na und andern Orten aus der Levante auf der Elbe • ankommen. P. 325. Publicandum, daß an der Mündung der Elbe Kgl. dänische bewaffnete Schiffe skationirt sind wegen der Schiffe, welche aus Cadir selbst, aus der Bay dieses Namens u. aus Sevilla u. St. Lucar ankommen. P. 326. Cancellie Pl. (Resol. 24 Oct.) at den saa faldte Kongens Sægt, der bestemmes i M. 2. 1- 22-19, skal for Eftertiden bortfalde. p. 176. R. Kammer Pl. (Resol. 29 Oct.) at naar en Jordbruger i Danmark, som giør Anlæg til Faas re: Avlens forbedring og i øvrigt har sine Jorder anordningsmæssigen indhegnede, lader denne af ham. fan= dir. om Forb. mod lese Vadere. 102 Taaledes forehavende Forbedring bekiendtgióre paa Sog: 31 Oct. neftævne, saavel i det Sogn, hvor han boer, som i de paagrændsende Sogne, al Eierne eller Brugerne af de tilstødende Jorder være pligtige til at holde deres Vædere toirede eller vogtede; og maae det derefter være ham tilladt at dræbe de Vædere, han antreffer paa sine i hvilket Fald dog det dræbte Kreatur fal, i med hvad i Fr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794- 35 § er anordnet, strap leveres tilbage til dets Eter; men dersom denne ikke vides, da afleveres til de tvende nærmeste Gaardmænd, som ftrat uddele det til Byens ele ler Sognets Fattige. (Saasom det er til megen Hins der i Faare Avlens Forædling, som paa nogle Steder i Danmark allerede er, og paa flere Steder kan ventes, tværksat: at de Omkringboendes Vedere have frie Adgang til en Faareflok af en ædlere eller anden Art). P. 177. Gen. Postamts. Pl. (Resol. 25 Oct), hvors 31 Oct ved bekiendtgiøres, at Kongen, paa Gen. Postamtets Forestilling, har bestemt at Fr. 9 Sept. 1763, som angaaer de Reisendes Befordring paa Veien fra Kis. benhavn igiennem Sielland og Fyen over det lille Belt til Hadersleb, skal udvides til Colding Kiebsted i Jyl land, hvorigiennem den almindelige Pakkepost Tour nu gaaer, istedenfor at samme, da bemeldte Fr. udkom, gif over Assens til Hadersleb. P. 178.3 Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 31 Oct. 24 Oct.) at, da Sognepræsterne ved Garnisons Kirken i Khavn have andraget, at bemeldte Kirkes Fattig Skole i en lang Nukke af ar har oppebaaret Begravelses- og Co pulations Pengene af Garnisons Menigheden, og denne Skole, naar disse Indkomster blev den berøvet, vilde see sin Undergang i Mode; saa bliver Pl. 5 Jun. 1800 derhen forandret at de ommeldte Begravelsess og Co. 1975 4 pu Pl. om Begrav. Penge. &c. v. Garn. Menigh. 31 Oct. pulations: Penge af Militairpersonalet med Indbes greb af de afskedigede Militaire, naar de ikke have ta get Borgerskab, maae tilfalde Garnisons Kirkens fats tig Skole; men at den her værende Cathedral Skole stal beholde Nydelsen af Begravelses- og Copulations. Pengene af alle dem, som udenfor Militairpersonalet holde sig til Garnisons Kirken. P. 354. 5 Nov. Raadstue Pl. om Tilladelse for Bagerne at bage blandet Brød. P. 355. J Betragtning af, at Brod.Taxten i Khavn, ef ter Rugens nuværende Priis, af Nødvendighed har maat tet sættes saa hoi, at denne Forhøielse vil blive tryks fende for den Fattige, samt da Laugsbagerne have yts tret Frygt for ei at kunne erholde et saa tilstrækkeligt Sorraad af Rug, at Staden dermed kunde vorde forsys net, er det ved Rescr. til Khavns Magistrat 24 Oct. 800 tilladt: at Bagerne i Khavn mane, foruden de sædvan 2001 lige og i Laugsartiklerne ommeldte Brødsorter, indtil videre bage og udsælge saavel Brod af Byg, og af Byg og Rug blandet i lige Dele, som og Blandings- Brød af Rug, Byg, vede og Erter efter passende Forhold, alt efter de paa saadanne Slags Brød nærmere 10 Bestemmende Taxter; hvorhos tillige er befalet, at faas vel de paa disse Brødsorter sættende, som den paa Sug brødet allerede fatte Taxt, skal ved Novembers Udgang af Magistraten tages i Overveielse, og efter Rugens, Byggets Hvedens og Erternes Priser paa den Tid nærmere bestemmes. Denne Befaling er, ved ed Rescr. 31 Oct. 1800, derhen forandret, at saavel Laugs some Fribagerne mane. uden Taxt udsælge Brød af de derudi nævnte Kornsorter, som endog er udvidet til Kartofler ; dog at Priserne paa disse Brødsorter ei maae overstige den for Rugbrødet bestemte eller bestemmende Taxt. Herved meldes tillige, at saavel Laugss som Fribagerne 10 ere, Pl. om blandet Brads Bagning. tre, til Efterretning for Kiøberne, paalagte ved Bag: 5 Nove ning af bar Byg og Blandingskorn, foruden det sæde vanlige Mærke ved den ene Ende af Brødet med Bages rens Navn, at sætte ved den anden Ende hvad Slags Korn Brødet indeholder, saaledes, at naar Brødet er B; og naar dette bestaaer af bar Byg, da alene Bogstav af enhver af af flere Kornsorter, da disse, som f. Ex.: naar det er blandet med Rug, Erter og Kartofler, da et R E og K, samt naar det er blander med Rug, Byg og Hvede, da et R B 0g H; hvorimod Brød af bar Rug alene, som hidtil, mærkes med Bages rens Navn. Pl., wodurch die Ausfuhr der Kartoffeln aus 7 Nov. den Herzogthümern verboten wird. p. 179. Erneuerung des Verbots d. d. Gottorff d. 4 Aug. 11 Nova 1745, weg. Auf und Vorkauferey der Butter bey den Bauers-Leuten auf dem Lande (f. Schleswig. Cfr. Pat. 5 Dec. 1800). P. 328. Pat., wodurch das Verbot 13 Aug. 1745, weg. 12 Nov. des Auf und Vorkaufs der Butterfu. anderer Fettwaa ren, aufs neue eingeschärft wird, ff. Holstein, Pinneberg, Altona und Rangau. (Cfr. Pat. 5 Dec. 1800). P. 330. Pl. at Kongen i Overeensstemmelse med de 14 Nov. Grunde, paa hvilke han ved Pl. I Aug. 1800 forbød Udførsel af alle slags Kornvarer og deraf tilvirket Brød, Gryn og deslige, finder fornødent, at udstrække dette Forbud ogsaa til indenlandskt Kornbrændevin. Det befales derfor, at herefter indtil videre maae intet faas dant Bornbrændeviin, eller af Kornbrændeviin destil leret Aqvavit, udføres fra Danmark og Norge til fremmede Steder, under lige Straf, som for Kornud førsel er bestemt, altsaa Varernes eller deres Værdies Confikation, og ligesaameget i Bøder, som Værdien bea løber, samt 50 procent i Bøder af Skipperen, som uds fører $5 Pl. om indent, Kornhviin. 14 Nov. fører samme. Under dette Forbud indbefattes ikke det, som til Provision for affeilende Skibe er rimeligen for nodent, eiheller det, som fra fremmede Steder er eller vorder indført og taget paa Oplag til utførsel. Gen. Toldkammer. p. 180. 14 Nov. Fr. ang. Dvarantaine - Indretningerne samt de Forholds. Regler, som de Spefarende, der anløbe Havne eller Kyster i Kongens Riger og Lande, Bør iagttage, saavelsom de Pligter, der paaligge de vede kommende Embedsmænd og øvrige Undersaatter, denne Henseende. Cancel. p. 181. See Pl. 24 Nov, og Instr. 18 Dec. 1800. Gr. Ligesom Kongen tilforn har foiet passende Foran staltninger, til at afværge, at Pest eller andre deslige smite somme og farlige Sygdomme Fulle. formedelst Skibsfarten, kunne indtrænge og udbrede sig i Hans Riger og Lande; og der (saavel i dette Diemærke, som med Hens volt a syn til at hielpe og frelse Besætninger og Mennesker, som ere saa ulykkelige, at befinde sig ombord paa Skibe, hvis Labninger eller Mandskab ere besmittede) er indrettet en fuldkommen Ovarantaine-Anstalt ved Christiansand i Norge; saa har Han, til desto større Berryggelse og Or dens Haandthævelse i denne Henseende, end videre bez sluttet, herved at foreskrive følgende nøiere Bestem. melser og forholdsregler, hvilke alle Søefarende, som anløbe de Kgl. Kyster og Reder, skal iagttage; saavels som de Pligter, der skal efterkommes af de Kgl. Em bedsmænd og de Undersaatter, som boe nær ved Søeky fterne: 1.) Alle Skibe, som tilhøre Kgl. Undersaatter, Skal, hvad enten de fare paa lange Reiser, eller de seile i Nordsøen, Østersøen og indenlandske Farvande, stedse være forsynede med et grønt flag, af omtrent 2 Alen i Firkant, for at bruges, i paakommende Tilfælde, t Følge Fr. om Qvarant. Indretning. 13 §. Følge de Forskrifter, som indeholdes i denne Anordning. 14 Nov. Saa skal og ethvert Skib have en Blik, Kasse, med Laag, og en liden Jernkiede vedhæftet, hvortil der kan hæftes en Snoer. 2.) Naar et Skib kommer fra noget Sted, hvor der, imedens Skibet var der, har hersket Pest eller andre smitsomme Sygdomme; saa og, dersom Skibet skulde indehave nogen Slags Vare, som kunde formodes at være emballeret paa saadanne Steder, hvor Pest eller andre ondartede og smittende Sygdomme havde været, og fibet ikke fiden har lagt i Qvarantaine paa noget andet Sted, saa at der haves fuldkommen Sikkerhed for, at intet af dets Ladning kan medføre Smitte; End videre, dersom det, efterat have udholdt Qvarantaine, har, i Ssen, været besøgt af nos gen Raper fra Levante eller Africa; ligesom og, ifald Skibs, Mandskabet skulde, paa Reisen, være blevet angrebet af nogen lags hæftig eller hidsig Sygdom, som tilkiendegav Smitte, da skal, i alle deslige Tilfælde, et saadant Skib, saasnart det kommer til nogen af de Kgl. Havne eller Kyster, og gaaer sammesteds til Uns kers, eller vil have Samqvem med Landets Indbyggerez strap hidse et grønt flag fra Stortoppen, hvormed Skibet skal ligge bestandig, saalenge, indtil det fra den nærmeste Qvarantaine Commission, eller den vedkom mende Øvrighed, har erholdet fornoden Forholds Ordre. Dersom Skipperen forsømmer at hidse og føre det grønne Flag fra Toppen, skal han, for hver Dag, bøde 10 Rdir til Stedets Fattige. 3.) Dersom en kipper, under de i 2 § benævnte Omstændigheder, tillader nogen af fine folk at gaae i Land fra Stibet, eller ombord paa noget andet Skib, eller tillader nogen, som ei hører til Skibet, at komme ombord, og siden at gaae fra Borde igien, eller noget Gods og Varer, af hvad Navn næv nes fan, at sendes fra Skibet, forinden det af D.varan- 4007 taines Fr..om varant. Indretning. 3-4 §. 14 Nov. taine Commissionen, eller Stedets Øvrighed, er blevet ham tilladt, da skal han, for hver Gang saadant skeer, og for hver enkelt Person, bode 500 Rdlr til de Fattige uagtet saadant ingen farlige Følger har haft; men Dersom nogen smitsom Sygdom derved forvoldes eller udbredes, da skal han dømmes til Fæstnings Arbeide i 12 Aar; og dersom det oplyses, at Overtredelsen er udført med Overlæg, da straffes han med at arbeide t Jern fin Livstid. Naar der har været Samiqvem imellem et, for smitsomme Sygdomme mistænkt, og noget andet Skib, da skal det sidste være de samme Rege Ter og Love underkastet, som det første. Enhver Skibs førende skal giøre sine Skib folk og Passagerer vel bea Eiendte med denne Anordnings Bud; og dersom nogen af Skibets Mandskab eller Passagerer hemmeligen, og uden Skipperens Vidende, sniger sig fra Skibet, eller har Samqvem med nogen, eller afsender nogen Ting fra Skibet, da straffes den Skyldige paa samme Made,. som i denne § ev fastsat for Overtrædelser af Skipperen selv. Wien, dersom Skipperen har forsømt at give Mandskabet og Passagererne den fornødne Underretning om det, der er befalet, falder Straffen tilbage paa ham. fulde nogen Uvedkommende, uden Qvarantaine Com missionens eller Øvrighedens Tilladelse, fra Land af fare til Stibet, eller derfra modtage nogen Paqve eller Varer, da skal den Skyldige være samme Straf underkastet, som er bestemt for Skibsførerne, Passages rerne og Mandskabet. 4.) Saasnart et saadant Skib er kommen til Anfers under Kysten eller i nogen Havn, og har hidset det grønne Flag, stal Lotferne paa Steder uopholdeligen melde det for deres Older, mand, som igien, saa hastig mueligt, melder det til den nærmeste Qvarantaine Commission eller vedkommende Øvrighed, hvilken da har at iagttage og foranstalte det fore Fr. om Qvarant. Indretning. 4-5 §. fornødne, nemlig først, saasnart free fan, at under: 14 Nov rette sig om Skibets Tilstand, samt foreskrive, hvilke Regler samme har at iagttage, saasom om det, efter Omstændighederne, kan tillades at gaae frit, hvor det vil (i hvilket Tilfælde det grønne Flag nedhales), eller om det kan ligge visse Dage Qvarantaine paa et Sted, som af Commissionen anvises, paa det at denne fan forvisse sig om, at Fare ikke er at befrygte; eller om Commissionen finder nødvendigt, at Skibet henvises til Kiøbenhavn eller Christiansand; i hvilket sidste Tilfælde den paa Stedet værende Qvarantaine Com mission eller Øvrighed er pligtig til, efter Muelighed og med vedbørlig forsigtighed, at forstaffe Stibet, hvad det nødvendig behøver, for at kunne gaae til saadan Bes stemmelse. Af Avarantaines Commissionens eller Øvriga hedens Beslutning meddeles Skipperen en Udskrift eller Attest, for at kunne forevise paa det eller de Steder, hvor han siden kommer. Saa bør han og underskrive en Tilstaaelse om, at han har imodtaget fornævnte Ate test; hvilken Tilstaaelse forbliver i Bevaring hos den Commission eller Øvrighed, som har udstedet Attesten. Naar nogen Skipper, som af en Qvarantaine-Commiss sion eller Øvrighed er bleven henvist til at søge Kiøbens havn eller Christiansand, ikke giør sig umage for at efa terkomme dette, men anløber andre Steder unyttis gen, eller med flid forfeiler Reisen, da skal han bøde 1000 Rdlr til Stedets Fattige, og være uværdig til nos gensinde at føre kib; og dersom derved afstedkomme Skade, skal han straffes med at arbeide i Jern i 12 Mar, eller for Livstid, i Forhold til Forbrydelsens Grad og Sagens Omstændigheder. 5.) Enhver Skipper, som kommer fra Vestindien, Middelhavet eller andre Steder, og veed sig ikke at være frie for at kunne medføre smitsomme Sygdomme (især naar det maatte befrygtes, at , Fr. om Qvarant. Indretning. 5:7 S 14 Nov. at Smitten funde være heftet i Ladningen eller Varer ombord), skal giøre sig al Flid for at anløbe Christian sands Havn i Norge; og dersom Bind og Omstændige Heder ei tillade dette, da skal han søge den nærmeste Havn derved, som kan naaes, for derefter at gaae, saas snart det er mueligt, til bemeldte Christiansands østre Havn. 6.) Naar Skibet er kommet til nogen An ferplads, eller i nogen Havn, og Skipperen skulde have fornødent at faae Papirer ikkede i Land, da er det ham selv, men ingen anden, tilladt, at lægge saadanne Papirer (efterat de ere blevne vel røgede) i den tilforn ommeldte Blik Kasse. Der hæftes da en Snoer ved Jern Kieden, hvorefter Kassen tilligemed Enden af Sno ren holdes i Søevandet; og da er det Folkene, i den ved Skibet liggende Baad, tilladt, at afskiære Snoren ved Kieden, og at føre Blik: Kassen i Land, hvor den skal leveres (uaabnet og uden at noget, som er i den, rø res) til den vedkommende Avarantaine Commission eller Øvrighed, som da med behørig Forsigtighed udtager Papirerne, med Jerntænger, trækker dem igiennem Edi fe, derefter røger dem, og siden sender dem til deres Bes fremmelse. I denne samme Kasse kan de Penge læg. ges, som gives i Betaling for Baaden, eller til andet Brug men de maae ikke udtages af andre, end af Qvas rantaine Commissionen eller Øvrigheden. Er det Me tal: Penge, da skylles de alene først i Soevand; men bestaae de af Banco Sedler, behandles disse, ligesom de øvrige Papirer. 7.) Da det ikke er et saadant fib, som ligger ved en Kyst eller Havn, tilladt at sende sit Fartsi fra Borde, og der dog kunde være nødvendigt at faae Bud til eller fra land; saa fan Skipperen, t saa Fald, giøre Signal med sit National-Flag fra Fors toppen, og, ifald det ikkun har een Top, da ved at hidse det under det grønne Flag. Lotserne paa ethvert Sted 20 stal Fr. om Qvarant. Indretning. 7-8 §. skal da være pligtige at seile ud til Stibet, for at erfare 14 Nov. dets Forlangende, og besørge Buder, imod billig Beras ling; og dersom ingen Lots er nærværende, da skal de nærmeste Baadførere efterkomme dette. Skulde Skie bet forblive nogen Tid paa et Sted, fan Qvarantaines, Commissionen bestemme et Fartøi fra Land, til at være bestandig Skibets Sendebud; og dersom de Vedkom mende ei kan blive enige om Betalingen, faßsættes denne af Qvarantaine: Commissionen. I øvrigt maae de Baade, som komme til et saadant Skib, ikke tage noget Toug fra Skibet, eller røre nogen Ting derfra førend det har været fastet i Ssen, eller afskyllet i Søee vand. 8.) Paa det at ethvert Skib kan finde al den Hielp, som, til dets Sikkerhed, cr fornøden; skal Lotserne, naar noget Skib kommer under Kysterne og giør det bestemte Signal, med sin Nations Flag fra Fortoppen, ikke alene anvende den yderste Flid for at komme ud til Skibet; men Lotsen skal tillige uvæger ligen og uden Forespørgsel: hvor Stibet kommer fra, gaae ombord i samme, for at lotse det og bringe det, til sikker Havn eller Ankerplads; dog maae han, saa snart han er kommen ombord paa Skibet, ikke mere gane tilbage derfra, førend Qvarantaine Commissionen der til har givet Tilladelse, og foreskrevet ham de Regler, som han har at iagttage. For den Tid, han saaledes, opholdes ombord, i denne Anledning, skal ham betales 1 Ndir daglig, foruden en billig Gotgiørelse for hans Hiemreise, hvilken Gotgiørelse, naar Skipperen og Lot sen ikke derom kunne blive enige, bestemmes af Qvarans, taine Commissionen, efter Billighed. Imidlertid, ders som Veir, Tid og Omstændigheder tillade det, kan den Skibførende advare Lotsen om, at han, uden at gaae, over i Skibet, maae lotse det, ved at seile forud i sin Baad; men naar Lotsen erklærer, ikke at kunne paatage, sig dette, under sin Ansvarlighed, skal Skipperen være, plige Fr. om Qvarant. Indretning. 8-9 §. 14 Nov. pligtig at imodtage ham ombord. Dersom Skipperen lader flere af Lotsens Folk komme over i Skibet, ere de alle underkastede de samme Regler, som ere bes stemte i Henseende til Lotsen; og enhver af dem tilkoms aner da den samme daglige Gotgiørelse, som Lotsen selv. Er det under Norges Ryster, kipperen faaer Pots, da skal han giøre sig al Umage for at lotse det inditis Christiansands østre Havn, eller den nærmeste derved, som Han beqvemmest fan gaae ud fra igjen, for at komme til Christiansand. Hvor et saadant Skib lotses ind, skal det lægges paa en god Ankerplads; men, saavidt muca ligt, afsides fra andre Skibe. Kommer Skibet ind paa Trondhiems eller Bergens Leed, eller i Bugten til Stavanger, eller i Langesunds eller Christiania Fiorde, da, ifald den Skibførende veed sig sikker, at Zadningen er reen, og Mandskaber alene kunde være mistænkt for Smitte, maae vel Skibet søge til en Havn, hvor den nærmeste Qvarantaine-Commission fastsætter de Regler, som for dets Qvarantaine fan være at iagttage, efter 4 §; Men dersom Skibet har indladet eller modsaget nogen Slags Vare, som kan være underkastet Miss tanke, da skal det strap gaae til Christiansand, og iagt tage alle foreskrevne Regler, forinden Lasten maae rgres eller aabnes, i nogen af de Kgl. Nigers og Landes Havne. Komuner noget Skib, som mueligen fan med føre Smitte, til Helsingger eller Rigbenhavn, da skal det lægge sig, med det grønne Flag paa Toppen, saa nar Vagtskibet, som Omstændighederne tillade, og der vente nærmere Forholdsordre. 9.) Til at afværge Ophold og ufornøden Sinkelse for de Skibe, som koms me fra mistænkte Sarvande (saasom Middelhavet eller Vestindien), men dog kan være fuldkommen sikkre og rene, fordi de ikke have været paa noget besmittet Sted, eller have indladet mistenkelige Varer, eiheller Søen have været besøgte af Kapere fra Levante eller frie ca, Fr. om Avarant. Indretning.9-10§. ca eller andre mistænkte Skibe, saa og ingen Syge 14 Nov. eller Døde have haft paa Reisen, befales, at alle ?ot: * ser skal være forsynede med en af Kongen approberet Blanket til en Declaration, som Skipperen og Styrs manden paa et saadant Skib kan underskrive; og dersom da disse paategne Erklæringen om, at Slibet i alle Hens seender, efter de strængeste Regler, er frit og reent, da fører Lotsen det til hvid Sted det forlanges; og han les verer den paategnede Declaration til sin Oldermand, som ved første Leilighed sender den til nærmeste Qvarantat ne Commission. Denne Declaration skal være af føl gende Indhold: formuldadel mala "Underskrevne, mil førende Skiber ala kommende fra tilligemed Styrmanden paa samme, erklære: at a være overbeviste om, at hverken nogen af dette fibs Mandskab, eller nogen vinbord værende Perz 20soner, eller nogen Slags Bare, eller Gods af hvad Navn være fan ep paa nogen Maade besmittets med Pest, eller deslige farlige Sygdomme, ffes heller have vi igen været besøgt af nogen Kaver fra Levante eller Africa, eller haft Døde eller Syge af smitsomme Sygdomme pan Reisen not Saa fandt hielpe os Gud og hans hellige Ord. Og dersom nogen Urigtighed Fulde findes i denne Erklæring, underkaste vi os al Staf efter Lane dets Love.dandelions} Datum modagrumeti Slibførende Styrmand. 10.) Bemeldte Declaration skal være trykt fere Sprog, til Brug for, de fremmede Stise, somot kunne være underkaftede at blive lagt under Qvarantai ne. Og da fremmede fibe maaskee et have grønne Flag ombord, skal alle fotser være forsynede med saa danne Flag, for at give dem til bemeldte Skibe, paa dec at de strat kan hidses fra Toppen paa dem, der ere, Mistanke underkastede. Maar et Stib har brugt det XIII Deel, grønne 0050 41 From Qvarant. Indretning. 10-12 §. 14 Nov. grønne Flag langer, end een Dag, skal Lotsen betales 2 Rdlr derfor; derimod kan da Skipperen beholde Flar, get. 11.) Alle Kiøbsteders og Byers Lotser skal af Byens Ramner-Kasse forsynes med et passeligt Antal grønne Flag; men paa Landet og ved Rysterne vil Kongen Selv lade dette besorge ved Over Lotsers ne. Dersom nogen fots: Baad gaaer ud, i den Tid, Det er befalet at have Agtsomhed paa Skibe, som kunne være mistænkte, uden at føre med sig et Antal af de fornævnte Declarationer og grønne Flag, da skal den Paagieldende bøde 5 Mdle til Stedets Fattige; hvilken Straf fordobles, naar Forsømmelsen skeer oftere. Bes findes det, at Oldermanden har haft Skyld i Forsøme melsen, da bøder han dobbelt. 12.) Paa det at 14 Nov. denne Anordning kan desto vissere vorde kundgiort for enhver Vedkommende, skal et tilstrækkeligt Antal deraf trykkes, og hver Lots leveres et Eremplar; saa og deraf omdeles faa mange, som behøves, iblandt Un derstatteteme, der bue ved Zysterne eller Scorberne de Kgl. Riger og lande. Alle Skibs Redere skal ogs saa uopholdeligen forsyne bande deres fraværende og nær varende Skippere med Eremplarer deraf; Saa skal og fin Borger, Eed, et Exemplar. Endeligen skal Fr. læs ses fre Prædikestolene, baade nu strap, og herefter, saa ofte smitsomme Sygdommes Tilbringelse, formedelst Skibsfarten, kunde være at befrygte. I øvrigt venter Köngen, at saavel Qvarantaine Commissionerne, som de vedkommende Øvrigheder, vil med Ombu og Nøiagtighed vaage over fornævnte Buds Efterlevelse, saaledes, at de derfor kan staae Ham til Ansvar. Raadstue-Pl. (Resol. 5 Nov., befiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 11 Nov.) at Cons sumtionen for faltede eller syltede Bonner herefter skal annare Pl. om Conf. af Bønner, erlægges, ligesom for afbelgede Bønner, 1 de 16 Stil., 14 Nov. men friske eller grønne i Bælger 1 Tde 8 Stil. (See Pl. 17 Jan. 1801). p. 357. haltsaa Fr. om en extraordinair Kornleverance af alt 21 Nov. Alger, og Engs: Hartkorn i Dmk for en bestemt Bes taling (for hver de Rug 5 Rdlr, og Byg 2 Rdlr 64 Stil.), til Kgl. Tieneste, i Aaret 1801 (foruden det af det contribuable Hartkorn ved Fr. 26 Sept. 1800 udskrevne; og skal det af det contrib. Hartkorn nu udskrevne leveres tilligemed den sidste Deel af det ved Fr. 26 Sept. 1800 udskrevne Korn, og inden 15 Jan. 1801, eller saasnart Veiene maatte blive fremkommelige. De øvrige udskrevne Kornvarer oplægges, inden samme Tid, af Greverne og Friherrerne, de Geistlige, samt Proprietairerne og andre Vedkommende, hos dem selv; da de for Korners Tilstedeblivelse samt rigtige Aflevering, om samme i Tiden behøves, blive ansvarlige. For de bortforpagtede Jorder leveres Kornet til nysa nævnte Oplagssteder af Forpagterne, som for benne les verance, hvis Priserne blive høiere, end den her bes stemte Betaling, ikke kan fordre Gotgiørelse af dem, som have tilforpagtet dem Gaardene eller Jorderne. Skulde noget af dette Korn ikke behøves modtaget, hvorom Veds kommende i Maj Maaned 1801 skal blive underrettede, gives derfor heller ingen Betaling). p. 190. .vo de Raadstue Pl. (Resol. 12 og 19 Nov., befiendt 21 Nov. giort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 20 Nov.) At af Blandkorn, hvori er vede, indtil vie Bere i Khavn skal erlægges i formalingsafgift til f Meel, 14 fpd 80 Stil; men Blandkorn, hvort er Rug, ikke Hvede, ligeledes 13 kpd 32 Stil.; dog at la disse Afgifter ikke giengives ved saadant Blandmeels Ude førsel af Byen; samt at Brød af Blandmeel, hvori er vede, behandles, i Henseende til Consumtions. a Pl. om Formal. Afg. af Blandkorn. 21 Nov. Afgift, som Brød af Hvede; men at den i Consumtions Tarifen satte Afgift af Rugbrød, 1 Lpd 4 kil,, hers 0 1 2 4 SC 24 Nov. 26 Nov. 1103 efter alene anvendes paa haardt og paa sigtet Rugbrød; at af blodt samfænget (*) Rugbrod herefter erlægges Cone sumtion 1 pd 24 Skil., og at Brød af Blandmeel, hvort ikke er vede, behandles, i Henseende til Consumtions-Af gift, som Brød af Rug. (See Pl. 17 Jan. 1801). p.357. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Com. Coll. Br. til Khavns Magistrat og Stiftamtmændene i DmE og Nge 22 Nov.) om Anmeldelser til Oparantaines..] Commissionen. P. 358-la no mor Paa Grund af de seneste indkomne Beretninger ou den pestagtige Sygdom, der for nærværende Eid here fer i Cadir og omliggende Egne, har den Kgl. Qvas rantaine Kommission skeet sig foranlediget til at begiere, f at alle Kiøbmænd og Skibsredere i begge Kongerigernes og Hertugdømmene maatte paalægges at indberette, naarsl nogen af deres Skibe afgaaer fra ovenanførte mistankte. Land til de danske Stater, og hvad, Ladning de føre, for at have note Agt paa deres Ankomst. Sporom des Handlende blive at underrette og alvorlig at tilholde at de i berørte tilfælde uopholdeligen til Gen. 2. Dec. og Com. Kollegium indsende de af Qvarantaine-Komsan missionen forlangte Anmeldelser. A nii ed Pl., hvorved Forholdsreglerne ved desig Loft P. 12 Aug. 1786 ommeldte Jorders Udstykning i Dmk nærmere bestemmes. R. Kammer, p. 1948nd ig Kongen har efter Omstændighederne og da Jordi Udstykningers Mængde er i de senere Aaringer meger tiltagen, fundet for got, til Lettelse for dem, der i Freia tiden anholdelom Tilladelse tile saadanne Udstykninger, nærmere at bestemme de Forholds Regler, som Pi ised lemonale ja de 16 m2 uga (Caml. af er. Haaer ved eit entfeil: af blodt som fænget (cfr.). Pl. om Jorbers Udstykn. fn. i Dmt. IOI, 2 Aug. 1786 (hvorved Selveierbønder og andre i Dan 25 Nov. mark forbydes, fra deres Gaarde eller under cet matricu lerede Jorder ar afhænde enkelte Stykker, forinden sam me ere ansatte til Hartkorn, med mere) i denne Hen seende indeholder. Almtmændene blive derfor herved

  1. bemyndigede til herefter at meddele saavel Selveierbønder,

som andre, der ikke til denne Stand ere at henregne, forløbig Tilladelse til deres Gaardes eller Jor ders Udstykning, dog paa Rentekammerets nærmere Approbation; til hvilken Ende Amtmændene skal der til qvartaliter indsende Taxationsforretningerne med vedkommende Land Inspecteurers Beregninger over de Jorder, som Amtmændene have tilladt at maatte udparces leres; og maae intet Skiøde paa nogen Parcel tinglases, førend Rentekammerets lpprobation paa Udstykningen er erholdet. da det i øvrigt ved fornævnte Placat er paalagt Rentekammeret at paasee: at ingen Gaard ved flig Afhændelse svækkes saaledes, at den ei kan ernære en Gaardmands: Familie, samt at enhver Parcel bliver ansat til Hartkorn i Forhold til hele Gaardens Hart forn; saa bliver, i den Henseende, herved fastsat: at en Gaardmand maae herefter, ved sin Gaards Udstykning, til Hoved Parcelen, der i øvrigt altid maae vedligehol des med Bygning og Beboere, ingensinde beholde mindre Jord tilbage, end den Qvantitet, som efter rigtig Taration tan ansettes til to Tønder Hartkorn; med mindre alle Parcelerne enten bebygges eller henlægges til jordløse Huse. oldet. Og da der i øvri Gen. Postaits Pl. (Resol. 21 Nov.) at Vogn 28 Nov. mændene i Dmk endvidere indtil udgangen af Aaret 1801 maae oppebære de i Pl. 8 Apr. 1800 ommeldte Forhøielser i Vognmands. Taxterne. me. (Caasom Grunden til de, ved pl. 21 Oct. 1799 og 8 Apr. 1800, bevilgede Forhøielser i Vognmands Taxterne, nemlig de høie Priser paa Fourage, endnu er den samme; hver 3 til Pl. om Vognmandstaxten i Dmk. 28 Nov. til kommer, at Levnetsmidlerne i de sidste Tider ere stegne anseeligt. (See Pl. 26 Jan. 1801). p. 196. 28 Nov. 28 Nov. 3 Dec. 5. Dec. 5. Dec. 8 Dec. II Dec. Bon. über das Aufgeboth und die Trauung fünftiger Ehegenossen, für Schleswig, Holstein, Pine neberg, Ranzau u. Altona. p. 197. Raadstue Pl. (Resol. 21 Nov., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie:Br. 25 Nov.) at Lars ten paa Suurbrød og Rugtvebakker i Khavn, indtil Dec. Maaneds Udgang 1800, maae være ophævet. (See Pl. 14 Jan. 1801). P. 359. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, ingleichen des Heus und Strohs, in Schleswig, Hole stein u. Pinneberg f. 1801, wie auch die Bezahlung der von den Magazinpræstandis f. 1800 annoch übris gen Qvantitåten. p. 206. Pat. wider die Auf- u. Vorkäuferei der Butter auf dem Lande, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Sangau. P. 208. Vdn. über die Erdfnung eines Schuld. u. Pfands Protocolls für die der glückstädtschen Regierungs. Can zeley, dem Oberamt Gerichte, dem Pinneberg u. Altonaischen Ober: Appellations Gericht u. dem Ranzauischen Appellations Gericht unmittelbar unterworfenen Güter und Grundstücke. P. 331. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat og Stiftamtmændene i begge Riger 28 Nov.) om folker tællingen (som skal foretages d. 1 Febr. 1801, for at erholde neiagtig Kundskab om Folketallet i de Kgl. Ris ger og Lande, efter Alder, Kiøn og Næringsvei). P. 360. R. Kammer Pl. (Resol. 5 Dec.), hvorved, til Efterretning og nøieste Efterlevelse for alle Vedkome mende, bekiendtgieres: at Kongen (siden en ikiendelig Misvert paa dette Aars Kornsæd er indtruffen i adskil lige Pl. om hviinsbrænden i Dmk. fige Egne af Norge, og Born:often i nogle af de danske 11 Dec. Provindser eiheller et udfalden saa vel, som i andre gode Korn Nar, og den betydeligste Tilførsel fra Østersøen er ved flere forbud standset, hvorved Korn Priserne k begge Riger ere betydeligen stegne) har fundet nødven digt, for at forekomme det fornødne Brødkorns utillades lige Forsdelse, at befale at Amtmændene i Danmark skal ved Herredsfogderne og Birkedommerne, samt ved Sognefogderne, eller hvem anden de dertil maatte finde skikket, lade noie baade vaage over, og efter Omstæn dighederne inqvirere om, at ingen utilladt Brændes viinsbrænden imod Fr. 2 Aug. 1786 foregaaer paa Landet; og at alle Vedkommende, hvilke foranførte Anordnings Overholdelse er paalagt, som Pligt, skal paasee sammes Efterlevelse med fordoblet Jver og ved alle i Anordningen foreskrevne og til Hensigtens Befor dring tienlige foranstaltninger. p. 209. Raadstue-Pl. (Resol. 12 Dec., befiendtgiort Khavns 15 Dec. Magistrat og samtlige Stiftamtmand ved Canc. Br. 13 Dec.) at ingen Jlluminationer eller andre pengespildende øitideligheder skal finde Sted i de Kgl. Riger og Lande, i Anledning af det kommende Aarhundredes Begyndelse. p. 363. Instrux for Lotferne i Danmark og Nor 18 Dec. ge, betreffende deres Forhold ved Stibe, som ere miss tænkte for smitsom Syge. Admiralit, og Commiss Colleg. p. 211. 1.) Saasnart det bliver Lotserne af de Kgl. Overs lotser eller vedkommende Øvrighed tilkiendegivet, at der hersker Pest eller finitsomme Sygdomme i andre Lande, som kunde befrygtes at blive tilbragt de danske Stater, formedelst ankommende Skibe, maae ingen fots gaae ud med sin Lorsbaad, med mindre han er forsynet med det anordnede grønne Flag, hvilket han, naar han gaaer $ 4 QUER Instrux f. Botferne. 1.4 S- 18 Dec, over i fibet, bør have med sig; saa bør han og í el Brevbog have et Antal af de befalede Declarationer, som han skal forelægge Stipperne til Underskrift.m2.) Alle Lots Oldermænd og enkelte Lotser, hvor disse ere, skal nu første Gang modtage giennem Over Lotsernes eller vedkommende Øvrighed et efter Omstændighederne bestemt Antal grønne flage. For disse stal Enhver af dem være ansvarlig, hvis de forkommes eller ikke vedligeholdes, og naar vedkommende Øvrighed bemærker, at Flagene ere forkommede, bør andre anskaffes for Ol dermandens Regning, som har at holde sig til den Lots, der har forkommet dem; hvor nye Lotser efter denne Tid antages, tilholdes disse selv at anskaffe sig bemeldte Blag. 3.) Enhver vedkommende Lots er pligtig til, at gaae de Skibe imøde, som med det antagne Lotstegn, nemlig deres Nations Flag fra Forteppen eller den Top, som best kan sees, er dem kaldende, og z uvægerlig gaae ombord i Skibet, for der at forrette sin Lorstieneste, og give Skibet i saa Henseende al behoven de Hielp. Imidlertid, dersom Veir, Vind og Omstæn- Digheder tillade det, kan ikke alene den Skibførende ade vare Lotsen om, at Skibet ikke er teent, og i saa Fald maae fotsen lotse det, ved at feile forud i fin Baad; men Lotsen kan ligeledes forespørge sig derom, naar han 1957 81 funde formene, at Skibet kom fra Steder, som ere miss 2901 den tillader det, udføre lotsningen paa samme Maade med at seile forud i Baaden; men dersom Lotsen seer, at han ikke under sin Ansvarlighed kan saaledes lotfe Skibet, eller dersom den Skibforende begierer det, skal Lotsen uden mindste Modsigelse gaae over i Skibet, og bringe det i Sikkerhed; da Skibets Veiledelse og Sikkerhed under Seiladsen til eller fra Havn eller Ankers plads er Lotsens første Pligt. 4.) Naar Lotsen er 2800 soma Instrux f. Lotserne. 4*58 kommen over i Stibet, skal han det første Dieblik, i 18 Dec. den og Seiladsens Sikkerhed tillader det, spørge den

Efibførende: om Skibet kommer fra noget af de, som

mistænkte, angivne Steder og Farvande, og i saa Fald forelægge Skipperen den medhavende Declaration; naar den Skibførende underskriver samme, da er Skibet frit, og Lotsen fan føre det hen, hvor det forlanges. 21 Ans svar falder da tilbage paa den Skibførende, om nogen Uleilighed, formedelst yttret Sygdom eller Skibets Ureen hed, i saa Henseende skulde følge. Lotsen bevarer den underskrevne Declaration, og leverer den strap til det Steds Lots Oldermand, hvor han med Skibet ankom mer, eller, naar ingen Oldermand er der, da til nærmes ste Øvrighed, af hvem disse underskrevne Declarationer fremsendes til Stedets Qvarantaine Commission eller vedkommende Øvrighed, paa det at man fan erfare Lotfens Retfærdiggiørelse, og vide, med hvilket Skiß dette er passeret. Naar den Skibførende og Styrmanden et tiltroster sig at underskrive Declarationen, da, naar det er en fremmed, forelægges ham de i fremmede Sprog trykte Forskrifter, at den Skibførende kan vide, hvad han har at rette sig efter, og Lotsen skal da firar levere ham det grønne lag, som han skal have med sig, og forlange det hidset fra Stortoppen; men er det et dansk Skib, da skal dette hidse det grønne Flag, det selv skal have med. For de Danske Lotser: Maar Skibet saaledes er mistænkeligt, skal Lotsen, tfald det er Nord fra ind til Sundet, eller Sønden fra indtil Dragøe, lotse det, i første Fald til Hel. fingger, og i andet Fald 5313 For de Corse Lotser: Naar Skibet saaledes er mistænkeligt, skal Lotsen giøre sin yderste Flid for at lotse det til Christians sands oftre Havn eller de nærmeste derved, som han beqvemmest kan gaae ud 65 Instrux f. Lotserne. 5-8§. 18 Dec. til Khavns Reed, og ane re, saavidt som Omstæn dighederne tillade, i Nær heden af de Kgl. Vagtfie be. Er det under de ans dre danske Ryster og ved Steder og Havne, bringer Lotsen Skibet til en god Ankerplads ved det for langte Sted, men, saa vidt mueligt, afsides fra an dre fibe. fra igien, for at komme til Christiansand, ifald der er i Farvandene deromkring; men ellers til den Havn det forlanger, eller til saadan Havn, hvor det kan for Veir og Omstændigheder komme iSikkerhed, og læge ge Skibet paa en god Ane ferplads, men, saavidt mues ligt, affides fra andre Skie Be. vas Og der skal Skibet ligge. til den vedkommende santaine Commission eller Øvrighed har været ved Stibet og bestemt, hvad Forholds Regler det har at iagttage, og Lotsen maae ikke forinden lotse det videre, end til dets Sikkerhed er fornødent. 6.) Saasnart et Skib kommer ind i nogen Havn eller til Ankers under Kysterne, og faaer det grønne Flag paa Toppen, skal Stedets nærmeste Lotser, som ere i land, eller Fifters ne, eller andre Beboere, sirar melde saadant for Lots. Oldermanden, om der er nogen paa Stedet, og denne igien til den nærmeste Qvarantaine Commission eller Øvrighed, som iagttager det Fornødne; den, som har sendt Lotsen ombord, bør og, saasnart han kommer i Land, melde det med alle de Omstændigheder, som ere Ham bekiendte, til nærmeste Oldermand eller Øvrighed. 7.) Under den Zid, der kan ventes Skibe fra saadanne for Sygdom mistænkelige Steder, bør Lotsen ikke Cade fine folk gaae over med sig i Skibet, naar ikke nødvendige Tilfælde skulle fordre det, forinden han har erfaret, at Skibet er sikkert og reent. 8.) Dere som nogen Lots:Baad gaaer ud i den tid det er befas let at have Agtsomhed paa Skibe, som kunne være mis. tanfte Instrux f. Lotferne.8.11 §. tenfte for at medføre smitsomme Sygdomme, uden at 18 Dec. føre med sig et Antal af de ommeldte Declarationer og de trykte Underretninger i fremmede Sprog, same de grønne Flag, da skal den Paagieldende bøde 5 Midle til Stedets Fattige, hvilken Straf fordobles, naar Fors sømmelse skeer oftere; Befindes det, at Oldermanden har haft Skyld i Forsømmelsen, da bøder han dobbelt. 9.) Naar et Skib har brugt det grønne Flag, som Lotsen har leveret, mere, end een Dag, saa skal den Skibførende betale Lotsen 2 Rdlr derfor, hvorimod Skipperen kan beholde Flaget; men Lotsen skal strop melde Oldermanden eller Vedkommende det, og aflevere de 2 Rdlr, paa det at et nyt Flag uopholdelig kan anfaffes; og naar Lotserne boe paa saadanne Steder, hvor de ikke selv kan forskaffe sig disse Flage, skal deres Overlots, som de da kan henvende sig til, være dem ders med behielpelig, ligesom de og betids have at melde sig til ham, naar de trykte Declarationer og de andre An viisninger i de fremmede Sprog ere forbrugte eller nær ved at blive det, paa det de igien dermed kan blive forsynede. 10.) Naar en Lots er kommen om bord paa et Skib, som er mistænkeligt, og skal ligge fort eller længe i Qvarantaine, maae han ingenlunde gaae fra Borde, eller have Omgang med nogen fra Land, forinden han af en Qvarantaine Commission eller vedkommende Øvrighed dertil har erholdt Tilladel. se, og af samme er bleven underrettet om, hvorledes han videre har at forholde sig. Forseer han sig her. imod, bliver han paa det haardeste straffet. Han nyder derimod 1 Rdlr daglig, foruden de fortiente Lotspenge og en billig Gotgiørelse for hans Hiemreise, hvilken Gotgiørelse, naar den Skibførende og lotsen ikke derom fan blive enige, bestemmes af Qvarantaine: Commissio nen eller nærmeste vedkommende Øvrighed. 11.) Saa Instrux for Lotserne. 11-12 §. 18 Dec. Saalenge Lotsen er ombord, skal han ikke aleneste af- 18 Dec. holde sig fra al ulovlig Samqvem med folk fra Land og andre Skibe, men og advare Stipperen derom, og, ifald han skulde mærke nogen mistænkelig Adfærd hos Folkene eller Passagererne, strap advare Skipperen der om; og dersom han paa Skibet i det hele skulde i saa Henseende mærke nogen Uorden, bør han, saasnart Han fan, enten for Stedets Lots Oldermand eller den nærmeste Qvarantaine Commission eller Øvrighed, mel de de ordener, han troer at have bemærket. paa det at Oldermanden videre kan melde det, og Commissionen eller Øvrigheden anstille de fornødne Undersøgelser; efterlader han at melde det, og det erfares han har væ vet vidende om nogen Uorden, fan han vente sig straf fet, som Selvskyldig. 12.) Naar en vots kommer over i et Skib, som kan være mistenkt for Smitte, bøe han holde sig, saameget Omstændighederne tillade, paa Dækket, og, ifald der er Syge blant Mandskabet, ala deles ikke gaae ned i deres Lukaf eller have nær Oms gang med disse. (†) Bekiendtgisrelse (fra Gen. Toldkammes ret) ang. et Lampefyr paa Thunde Kirketaarn. Pat, Til Betryggelse og Veiledning for de Ssefarende til og fra lille Belt og Stederne paa den sydske Kyst ves ften for Samsøe, er foranstaltet, at Kirketaarnet paa Thunde, hvilket hidtil har været Soemarke, er ikke alene bleven hvidtet og forhøiet 10 Alen, hvorved det Herefter vil sees paa en betydelig længer Afstand, end tilforn, og altsaa ved Peiling tidligere tiene til at undgaae de Grunde, som ere i Farvandet; men oven paa Taars net er tillige bleven indrettet et Lampefyr, som begyn der at brænde den 1 Febr. 1801 efter de samme Regs ler, som de øvrige Fyr paa Rigernes Kyster, nemlig fra Paaske til Mikkelsdag een Time efter Solens Nedgang, indtil Befiendtg, om Lampefyr paa Thunse. 18.00. indtil den igien om morgenen opgaaer, men fra Mik: 18 Dec., keisdag til Paaske en halv Time efter Solens Nedgang indtil dens Opgang. Fr., som bestemmer de Betalinger, der 19 Dec. tilkomme Rettens Betiente i Danmark for Embedsa Forretninger. Cancel. p. 216. SHIR Gr. Ligesom Kongen allerede har, ved Sportels Reglement for Norge (11 Jun. 1788), foreskrevet de Betalinger, som tilkomme Kettens Betiente i bemeldte Nige, for Embeds Forretninger; faa har Han og funs det fornødent, noie at bestemme de Salarier, som Sets tens Betiente i Danmark maae nyde for deslige Fors retninger, famit at tilføte passende Straffe for dem, som giøre sig fyldige i Overtrædelser af de, ved denne An ordning fastsatte, Regler; hvilke ere, som følger: ma diz I Afd.) On den Betaling, som tilkommer Rettens Bettente, for de Forretninger Hvilke henhøre til Doms Erhvervelse og Vidneforing, med videre. 2010) ST I Cap.), Aug. Rettens Betiente ved Unders Retterne, and doors sona I Art.) Rettens Betiente ved Under: Retterne i Kiobstederne. 273070 49 130 no 150 sq A) Dommerens Betaling.no aa.) Sager, hvis paagieldende Sum er 15 Rog derover, samt Sager, hvis Giens frand ikke er Penge eller Denges Værd. I §.) En Hoved: Stevnings Udstædelse af Doms meren, hvad enten det er Doms- eller Vidne Stevning, eller begge tillige, betales med 32 Smil a) Maar Parterne bruge private Stevninger eller Ralds Sedler, betales intet til Dommeren for Udstedelsens (saj laged 033 dhad to sand b) Den som begierer Stevvingen, udstedt af Doma meren, indleverer til ham et Concept, dertil, med en derpaa tegnet, af Reqvirenten eller hans Fuld 350 WA9 Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. &c. 1 Art. A. 19 Dec. mægtig underskreven, Begiering om Stevningens Udstædelse. 30 s c) Tilligemed dette Concept lader den Stevnende følge en Copie deraf; hvilken Dommeren leverer ham er tilbage, med Paategning om dens Indleverelse. d) for den ovenanførte Betaling skal Dommeren. reenskrive og ved Underskrift authorisere samt forsegle Stevningen. e) Betalingen for Stevningens Udstædelse er den same adme, hvad enten een eller flere Personer derved 916indvarsles. 2.) For en Stevnings Forkyndelse betales, for Hver Person, som stevnes, enten det er Part eller Vids ne, til hver af Stevningsmændene 12 St. 3.) For Sagens Anhængiggiørelse i Retten, ved Stevningens Fremlæggelse, betales (hvad enten det er i en Doms: eller Vidne Sag, eller Stevning til begge Dele under eet) til Dommeren 48 St., uden Hensyn sil, om een eller flere Personer stevnes. 194) For en Riendelse om Opsættelse betaler den I Part, som begierer Opsættelsen, 12 Sf. til Dommeren, hvad enten Opsættelsen bevilges eller ikke. 5.) For Vidners Afhørelse betales til Dommes ren for hvert af de tvende første Vidner, som føres, hvad enten der til samme fremsættes eet eller flere Spørgs maale, 32 St., men for hvert Vidne, som afhøres, naar de ere flere, end tvende, ikkuns 24 Sf. Naar et Vidne, efterat det er første Gang g afhort, affebiges fra Netten, fordi Parten ikke har videre at tilspørge det, og det siden igien begieres pderlis gere afhørt, da betales derfor, som for et nyt Vids nes Afhørelse. int b) Afhørelsen af godvilligen mødende Vidner beras les, ligesom er anført om stevnte Vidner. e) For Contra Cvastioner, som Indstevnte, uden Contra Stevning, fremsætter, betales intet, naar ikkun 5 Quæstioner fremsættes til hvert Widne; men dersom den Indstevnte fremsætter flere, end 5 Cons 30tva Qvæstioner, da beraler han til Dommeren det Halve af hvad Citanten betaler for hvert Bidne. 6.) For at underskrive og forsegle Tingsvidne-Ako ter, betales til Dommeren 20 Sk. af den Part, som løser Aften, hvad enten det er Citanten eller Inde stevnte. 7.) Sportel Fr. f. Dmt. 1 Afd. I C. 1 Art. A. III. 7.) For en Eragtnings eller Interlocutoriis 19 Dec Riendelses Affigelse, enten i Doms. eller Vidne-Sag, betales til Dommeren 32 St. af den, ved hvis Erceps tion Kiendelsen er anlediget. a) Dommeren er ikke pligtig at paakiende ved een Ers sagtning flere end een Exception og de for samme af Parten anførte Argumenter, omendßient Parterne PRH Spaa een og samme Tid kan have indladt flere fære skildte Exceptioner eller Poster til Eragtning. Men for enhver særskildt Erception eller post, som paakiendes ved Fragtning eller Kiendelse, betales til Dommeren efter foranførte Bestemmelse. b) Maar en Exception, som eengang af Dommeren ved Kiendelse er paafiendt, igien fremsættes (f. Er. en Erception, som er fremsat imod et Vidne] eller imod en Qvation til et Vidne, igien frem sættes imod de følgende Vidner i samme Sag, ela ler imod samme Qvæftion til de følgende Bidner i sameme Sag), og Omstændighederne ere saadanne, at Dommeren fan, i de følgende Kiendelser, henhols de sig til den første affagte Kiendelse, uden at bruge 6. nve Argumenter, da betales intet for saadanne Kiendelser. 8.) For en Contra Stevnings Udstedelse, naar samme skeer af Dommeren, saa og for Forseglingen, be tales til Dommeren, ligesom for en Hoved Stevninge Udstædelse, 2 Sk. HOPE a) Om Contra Stevningens Udstædelse gielder bet samme, som forhen er anført om Hoved Steva ningens Udstædelse. 1 uro For Forkyndelsen af en Contra Stevning betales til Stevningsmændene ligesom for en Hoved-Steve nings Korkyndelse. 9.) For en Contra Stevnings Anhængiggiorelse Retten betales, ligesom for Hoved Stevningens Anhæn siggiørelse, 48 Sf. 10.) For en Continuations. Stevnings Uostas belse, hvad enten det er Hoved- eller Contra Stevning, betales til Dommeren det samme, som for Hoved Steva ningens Udstædelse, 32 Sf. dr all hom For en saadan Stevnings Anhængiggiørelse t Metten betales til Dommeren det samme, som for en Hoved Stevnings Unhengiggiørelse 48. Sportel Fr. f. Dmt. I Afb. I C. 1 Act. A 19 Dec. b) Om Udstædelsen gielder det samme, som er ans ført om Hoved Stevningens Udstædelse. c) Forkyndelsen af saadan en Stevning betales til Stevningsmændene, ligesom hoved Steoningens Forfyndelse.Jong in italy (s 1.) Naar en Sag optages til Doms, betaler Citanten til Dommeren 96 St., for at foskatte, affige, underskrive og forsegle Dommen; ligesaa meget betales af Contra Citanten, naar denne i Følge Contra Steve ning har paaftaget Contra Prætensioner paakiendte. 12.) For at underskrive og forsegle den Domsa Akt, som den Indstevnte, der ei har paastaaet Cons tra Prætensioner paadømte, men blot procederet til Frifindelse og Proces Omkostninger, forlanger beskreven, betales til Dommeren 32 Sf. 13.) Den Judstevnte betaler intet til Retten, naar han alene fremsætter sine Indsigelser imod Søgsmaalet, uden Contra Stevning. damal 10 14.) Ved Gifte: Rets: og, Almindelighed, alle Extra Rets Sager, naar de ere af den Beskaffenhed, at Retten kan holdes paa det sædvanlige Tingsted, becales i alle Stykker det dobbelte af hvad i forestaaende SS er bestemt. 3Stevningers forkyndelse ved Giæste og Extrat Retter betales med 16 St. til hver af Stevnings Mans? dene, for hver Person, som stevnes. tomo los 15.) Udi Aafteds: eller saadanne Sager, ved hvilke Metten, endfriendt Stevning er foregaaet, ei kan hol dis paa det sædvanlige Tingsted, betales (foruden Gebyrer, som i Giæste Nets: Sager) til Dommeren, for den første Dags Forretning, 4 Midle; for den ana den Dags Forretning, 3 Ridle; for tredie Dags For retning, 2 Rdlr; og siden, for hver Dag, Forretnin gen vedvarer, 2 Rdlr.2011 10 Forestaaende Betaling erlægges til Dommeren, oms endskiont Forretningen ikke varer en heel Dag. Dog bor Dommeren møde paa Aastedet saa betids, som Veiens lengde tillader, og et ophøre med Forretningen førend Aftenen, med mindre Parterne selv begiere Fore zetningen afbrudt eller udsat. 16.) Udi Politie Doms Sager, som enten efter Øvrighedens Befaling udføres, eller som Ret tens Betients selp efter Embeds Medfør foranstalte, nybe Sportel Fr. f. Dmt. I Afb. I C. 1 Art. A. nyde de ingen Betaling. Men, i de Politie Sager, 19 Dec. som af Private forlanges behandlede, skal i de Til fælde, hvor Politie Ret, i Følge Loven og Anordningers ne, finder Sted, Dommeren være berettiget til at fore dre Betaling efter den, for de almindelige Ting. Sas ger, ved dette Reglement fastsatte Taxt. 17.) For Justits Sagers Behandling og Peas dømmelse nyder Dommeren ingen Betaling; derimod tilkommer ham Erstatning, efter rigtig og specificeret Regning, for hafte virkelige Udgifter. Denne Erstat ning udredes af den Tiltalte, naar han befindes skyldig, og hans Boe formaat at betale. I Mangel heraf, udredes samme af Sigt og Sagefalds Kassen, eller af det vedkommende District. efter Sagens Beskaffenhed. 18.) I Sager om ulovligt Krohold og Bræns deviinsbrænden, i Følge Fr. 2 Aug. 1786, betaler Angiveren til Dommeren i alt 16 Sf., for Sagens Bes handling; men for at bivaane Inquisitioner om ulove ligt Krohold og Brændeviinsbrænden, i Følge bemeldte Frs 8 §, betales til Dommeren af Angiveren 3 Sidle for hvert forskielligt Sted, hvor Inquisitionen, efter Angiverens Anmeldelse, foretages. 19.) For at imodtage en Eed efter Dom, betas les til Dommeren 16 S.; men, dersom der, til saas dan Eeds Aflæggelse, udtages Stevning, da betales for Stevningens Udstedelse, Anhængiggisrelse og Forkyns delse det samme, som forhen i Henseende, til disse Poster er bestemt. Betalingen for Edens Imodtagelse udredes af ben, som aflægger Eden. For Bekræftelse af Udskrifter af Protocollen betales, ligesom for Tingsvidner er anført. 20.) For at imodtage til Protocollen en Declas ration om et eller andet, som ikke henhører til nogen, ved Retten staaende og forhen der anhengiggiort, Sag, betales til Dommeren 24 SE, hvilke erlægges af den, som begierer at faae Declarationen indført i Protocollen- For Udskriftens Bekræftelse betales, ligesom for Tingsvidner er bestemt. bb) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. Antanas 21.) I alle Doms: og Vidne gieldende Sum er under 15 Rdlr, Sager, hvis paas ' betales, i alle Tilfælde ikkun det Halve af det i forestaaende SS bestemte Salarium til Dommeren. XIII Deel, I Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. &c. 1 Art. A-B. 79 Dec. a) Dette gielder baade om Gields. Sager, hvor den omtvistede Sum er bestemt i Penge, saa og om Sager, hvor den omtvistede Tings Værdie fan med Vished ansættes til mindre, end 15 Rdlr: li geledes gielder det om Arve-Legitimations Tingse vidner, naar den Arv, for hvis Skyld Arve-Legiz timations Tingsvidnet erhverves, kan med Vished bestemmes til mindre, end 15 Rdlr. b) Ved Bestemmelsen af den omtvistede Sum koms mer blot Sagens Hovedstoel i Betragtning, saa ledes, at Renter og Omkostninger ei beregnes med, til at udgiøre Summen. 22.) For Giæfte: og Extra Rets:Sager, hvis Tum er under 15 Rdlr, betales ikkuns det Halve af Hvad forhen i dette Neglement er bestemt, som Betaling til Dommeren. B.) Skriverens Betaling. aa) Sager, hvis paagieldende Sum er 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Gienstand iPte er penge eller Penges Værd. 23) For at føre Protokollen i en Doms Sag, hvad enten den tillige er Vidne Sag, eller ikke, betaler Citanten til Skriveren 48 St., uden Hensyn til Sas gens Vidtløftighed. Det samme betales, for at føre Protocollen i en Vidne Sag, som ikke tillige er Domss ng. 24.) For Udskrifter af Protokoller, samt Afskrifs ter af Stevninger, Indlægge, Domme og andre un der Sagen freinlagte Documenter, betales til Skrives ren. naar de ei forlanges beskrevne i Form af Act, for Hvert Atk 16 Sf., og, naar de forlanges beskrevne i Form af Act, da, foruden bemeldte arkvise Betaling, 40 Sf. for Actens Underskrift og Forsegling. Indbine ding betales særskildt. 25.) For Eragtningers og Jnterlocutorii Riens delsers Beskrivelse, i form af Act, naar samme finder Sted, betales til Skriveren, for første Ark 24 St., og for hvert af de følgende Ark 12 St. 26.) For en Atteft, til hvis Forfattelse Skriveren nødsages at opsøge i flere Protocoller, eller at giennema gaae flere forskiellige Steder i samme Protocoller, eller at giøre forkortede Extracter af Protocoller, og, i Ale mindelighed, i alle Tilfælde, hvor Skriveren, for at med Sportel Fr. f. Dmt. I Afd. &c. I Art. B. meddele Attesten, behover selv at concipere og at bringe 19 Dec Attesten i anden Sammenheng, end i Protocollen selv er anført (eller, med andre ord, hvor ikke en blot Uds skrift eller Afskrift forlanges), betales til Skriveren, uden Hensyn til Attestens Vidtløftighed, 1 Rdlr 32 St. Men dersom den forlangte Oplysning kan erholdes ved en blot Udskrift af Protocollen, eller fikrift af Documenter, da betales derfor til Skriveren, efter foranførte Bestemmelse, som for Udskrift. 27.) For Affkrifter af Justits Protocollen, til Brug for Dommeren, ved Sagens Paadømmelse (naar Dommeren ikke selv tillige er Skriver), betales til Skria veren, for hvert Ark, som udskriften udgiør, 8 Stil. Denne Betaling erlægges af Citanten i de Sager, hvor ei har været Contra: Stevning; men dersom i Sagen har været Contra: Stevning, da betaler Citanten og Contra Citanten hver det Halve af hvad Udskriften har beløbet sig til. 28.) For en Doms eller Tings. Vidne: Acts Beskrivelse betales til Skriveren for hvert Ark 16 Sk. Heraf betaler Citanten, og, dersom i Sagen har været Contra Stevning, da ogsaa Contra Citanten, hver for sig, for 4 Arf, hvilken Betaling (som erlægges veb Stevningens Anhængiggiørelse) Skriveren beholder, hvad enten Accen udstedes eller ikke, og hvad enten Acten ved Beskrivelsen udgiør 4 Ark eller ikke. Men dersom Acten ved Beskrivelsen udgiør mere, end 4 Ark, da afkortes det forud betalte i den fulde Betaling, som tilkommer Skria veren for Acten, efter arfviis Beregning. a) Bed Continuations. og Continuations Contras Stevnings Anhængiggiørelse betales intet videre forud til kriveren for Actens Beskrivelse. dd. b) Den, som af Skriveren har bestilt en Act, ee pligtig at betale den, og fal, til Skriverens Sifkerhed, alle Bestillinger of Acter free skriftligen af Reqvirenten, naar Skriveren beaierer saadant. 29.) Henseende til Acters og Udskrifters Udstædele se, bør Skriveren holde sig Pl. 9 Apr. 1783 efterrettelig. 30.) Ved Giæftes og Sperets samt i Alminde lighed alle Ertra: Retssager, naar de ere af den Be faffenhed, at de kan føres paa det sædvanlige Ting sted, betales i alle Dele det Dobbelte af hvad i fores sta aende §§ er bestemt, som Skriverløn. 52 2 31.) Sportel Fr. f. Dmk. I Afb. I C. 1 Art. B. 19 Dec. 31.) Udi Aafteds Sager, eller saadanne Sager, i hvilke Netten ei kan holdes paa det sædvanlige Ting sted, betales til Skriveren, for at føre Protocollen, for første Dags Forretning 2 Sidle; anden Dags Forret ning I Rdlr 48 St.; tredie Dags Forretning I Rdlr, og derefter daglig i Rdlr, saalenge Forretningen vas rer. For Udskrifter, Attester og Acters Beskrivelse i disse Sager betales, ligesom i Gieste-Nets-Sager, der Dobbelte af de ellers i dette Reglement bestemte Geby rer til Skriveren. 32.) Politie Sager, som efter Øvrighedens Foranstaltning foretages og behandles, tilkommer fri veren ingen Betaling, enten for at føre Protocollen, eller for Udskrifter og Acters Beskrivelse. Men i de Po litie Sager, som behandles, i Følge Privates Klager, tilkommer Skriveren lige Betaling, som for ordinaire Ting Sager. 33.) For Arbeide ved Justits Sager nyder Skris veren ingen Betaling; Derimod erholder han Erstats ning, efter rigtig og specificeret Regning, for hafte vir kelige udgifter, paa samme Maade, som, i Henseende til Dommeren, et bestemt i 17 §. 34) Sager, om ulovligt Rrohold og Bræn deviinsbrænden, betales til Skriveren, naar Doms- Acten ei er over 3 Art, i alt 32 St. Naar Acten er over 3 Arf, indtil 10 Ark, da for hvert Arf 10 St., og, naar den er over 10 Ark, da for de første 10 Ark 10 Sf. for Arket, og inter for de følgende. For denne Betaling er Skriveren tillige pligtig at føre Protocollen.

bb) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15

    • Rdlr.

35.) I Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, betales, hvad enten det er Doms eller Vids ne Sager, i alle Dele det Halve af hvad i forestaaende S§ er bestemt, som Skriverløn. Denne Betaling finder oglaa Sted ved Urve Legitimations Tings Vidner, naar den Arv, for hvis Skyld Legitimations Tingsvid. net erhverves, kan med Vished bestemmes til mindre, end 15 Rdlr. 36.) For Gifte og Soe: Rets: samt Extras Rets: Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, beta Sportels Fr. f. Dmt. I Afb. &c. 12 Art. betales Skriveren ikkun det Halve af hvad der, i dette 19 Dec. Reglement, er fastsat, som Skriverløn for disse Sager. g 2 Art.) Rettens Betiente ved Under-Retterne paa Landet. A.) Dommerens Betaling. aa.) Sager, hvis vaagieldende Sum er 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Giens stand ikke er penge eller penges Værd. 37.) En Hoved: Stevnings Udstædelse af Dome meren, hvad enten det er Doms- eller Vidne-Stevning, eller begge tillige, betales med 24 Sf. a) Naar Parterne bruge private Stevninger eller Ralds Sedler, betales intet til Dommeren for Udstædelsen. b) Den, som forlanger Stevning udstædt af Dommeren leverer ham et Concept dertil, med en af Reqvirenten eller hans Fuldmægtig paategnet Bes giering om Stevningens Udstædelse. Med dette Concept lader den Stevnende følge en Copie deraf; hvilken Dommeren leverer ham tila bage, med Paategning, at Conceptet af ham er imodtaget. d) For den anførte Betaling skal Dommeren reens Skrive og ved Underskrift authorisere samt fors segle Stevningen. e) Betalingen for Stevningens Udstædelse er den samme, hvad enten een eller flere personer der ved indvarsles. 38.) For en Stevnings Forkyndelse betales 16 Sf. til Stevne-Vidnerne, for hver Person, som stevnes hvad enten de indvarsles, som Parter eller Vidner. 39.) For Sagens Anhengiggiørelse i Netten Betales, ved Stevningens Fremlæggelse, hvad enten det er i Doms: eller Vidne Sag, eller Stevning til begge Dele under eet, til Dommeren 40 Ct., uden hensyn til, om een eller flere Personer ere stevnte. 40.) For en Riendelse om Opsættelse betaler den Part, som begierer Opsættelsen, 10 St. til Dommeren, hvad enten Opsættelsen bevilges eller ikke. 41.) For Vidners Afbørelse betales til Dommeren for hvert af de 2 første Vidner, som føres, hvad enten der fremsættes eet, eller flere Spørgsmaale, 24 52 3 Sf.; Sportel-Fr. f. Dmk. I Afb. I C. 2 Art. A. 19 Dec. St.; men for hvert Vidne, som afhøres, flere end de tvende, ikkun 16 Sf. a) Naar et Bidne, efterat det er første Gang afs hert, affediges, fordi Parten ikke har videre at tilspørge det, og det siden igien begieres yderli gere afhørt, da betales derfor, som for et nyt Bidnes Afhørelse. b) Afhørelsen af godvilligen mødende Vidner betales, ligesom er anført om stevnte Vidner. c) For Contra. Qvæstioner, som den Indstevnte, uden Contra Stevning, fremsætter, betales intet, naar ikkuns 5 Qvæstioner giøres til hvert Vidne; men dersom den Indstevnte har flere, end 5 Cons tra Qvæstioner, da betaler han til Dommeren det Halve af hvad Citanten betaler for hvert Vidne. 42.) For er Restants Tings Vione betales til Dommeren de i dette Sportel Reglement bestemte Gebyrer for Stevningens Udstædelse, saafremt samme skeer af Dommeren. Men for Forretningen selv, som bestaaer i at tage Bøndernes Erklæringer om deres Res stance til Jorddrotten, betales til Dommeren under eet 96 Sf., og ei videre for Doms Actens Underskrift og Forsegling. 43.) For at underskrive og forsegle Tings: Vidne Acter, betales til Dommeren 16 St. af den Part, som løser Acten, hvad enten det er Citanten eller Indstevnte. 44.) For en Eragtnings eller Interlocutorii Riendelses Affigelse, enten i Doms eller Vidne-Sag, betales til Dommeren 24 St. af den, ved hvis Excep. tion Kiendelsen er anlediget. a) Dommeren er ei pligtig at paakiende ved een Eragtning flere, end een Exception, og de for samo me af Parten anførte Argumenter, omendsfionot Parterne paa een og samme Tid kunne have ind. ladt flere særskildte Exceptioner eller Poster til Eragtning; men for hver særskildt Exception eller Post, som paakiendes ved Eragtning eller Kien delse, betales til Dommeren, efter foranførte Bes stemmelse. b) Naar en Erception, som eengang af Dommeren er paakiendt, igien fremsættes (for Er: naar en Erception, som er fremsat imod et Vidne, eller en Qvastion til et Vidne, igien fremsættes mod be Sportel Fr. f. Dmk. I Afb. I. 2 Art. A. de følgende Vidner i samme Sag, eller imod fam: 19 Dec. me Qvæstion til de følgende Bidner i samme Sag), og Omstændighederne ere saadanne, at Dommeren fan i de følgende Kiendelser henholde sig til den første afsagte Kiendelse, uden at bruge nye Argus menter, da betales intet for saadanne Kiendelser. 45.) For en Contra-Stevnings Udstædelse, naar samme skeer af Dommeren, saa og for Forseglingen, betales til Dommeren, ligesom for en Hoved Stevnings Uldstæ delse, 24 Sf. a) Om Contra Stevningens Udstædelse gielder det samme, som forhen er anført om Hoved-Stevnins gens Udstædelse. b) For forkyndelsen af en Contra-Stevning betales til Stevningsmændene, ligesom for en Hoved. Stevnings Forfyndelse. 46.) For en Contra Stevnings Anhængiggió. relse i Retten betales, ligesom for Hoved Stevningens Anhængiggiørelse, 40 St. 47.) For en Continuations Stevnings Udstes delse, hvad enten det er hoved eller Contra Steve ning, betales til Dommeren det samme, som for Hoved: Stevningens Udstedelse, 24 St. a) For en saadan Stevnings Anhængiggiorelse i Retten betales til Dommeren det samme, som for en Hoved-Stevnings Anhængiggisrelse, 40 St. b) Om Udstædelsen gielder det samme, som er an ført om Hoved Stevningens Udstædelse. s c) forkyndelsen af saadan Stevning betales til Stevningsmændene, ligesom hoved Stevningens Forkyndelse. 48.) Naar en Sag optages til Doms, betaler Citanten til Dommeren 64 f., for at forfatte, afsige, underskrive og forsegle Dommen. Ligesaameget betales af Contra Citanten, naar denne, i Følge Contra-Stev ning, har paaftanet Contra Pretensioner paafiendte. 49.) For at paakiende Huusbondens fordring i Festebondens Stervboer, i Følge Fr. 8 Jun. 1787, betales til Dommeren i alt 48 Sf.; og, naar Domme ren i den Anledning skal giøre Neise, tilkommer ham frie Befordring, i Følge bemeldte Frs Korskrift. 50.) For at underskrive og forsegle den Doms: Act, som den Indstevnte, der ei har paastaaet Con* 24 tres Sportel Fr. f. Dmk, I Afd. &c. 2 Art, A. 19 Dec. tra. Prætensioner paadømte, men blot procederet til Frifindelse og Proces Omkostninger, forlanger beskre ven, berales il Dommeren 24 Sf. 51.) Den Indstevnte betaler intet til Retten, naar han alene fremsætter fine Indsigelser imod Sogsmaalet, uden at udtage Contra Stevning. 52.) Ved Gieste: Rets:, Spes Rete og i Almins delighed alle Extra Rets Sager, naar de ere af den Beskaffenbed, at Retten fan holdes paa det sædvanlige Tingsted, betales, i alle Stykker, det Dobbelte af hvad i forestaaende § er bestemt. Stevningers forkyndelse, til Gießte Retter og Ertra Retter, betales med 20 St. til hver af Stev ningsmændene, for hver Person, som stevnes. 53-) Udi Aasteds- eller saadanne Sager, ved hvilke Retten, endskiønt Stevning er foregaaet, ei kan holdes paa det sædvanlige Tingsted, betales, foruden Gebys rer, som i Gieste Nets Sager, til Dommeren, for den første Dags Forretning 3 Rdlr; for den anden Dags Forretning 2 Rdlr; for den tredie Dags Forretning I Rdlr, og siden for hver Dag, Forretningen varer, I Rdlr, samt desuden Dietpenge i Rdlr daglig, og frie Before dring til og fra Aastedet. Forestaaende Betaling erlægges til Dommeren, oms endskiønt Forretningen ikke varer en heel Dag; dog bør Dommeren møde paa Wastedet saa berids, som Veis ens Længde tillader, og ei ophøre med Forretningen, førend Aftenen, med mindre Parterne selv begiere fors retningen afbrudt eller udsat. 54.) I Politie: Doms Sager, som enten i Søls ge Øvrighedens Befaling udføres, eller som Rettens Betiente selv, efter Embeds Medfør, foranstalte, nyde de ingen Betaling. Men i de Politie: Sager, som af Private forlanges behandlede, skal i de Tilfælde, hvor Politie Ret, efter loven og Anordningerne, kan finde Sted, Dommeren være berettiget til at fordre Betas ling efter den, for de øvrige ordinaire Tingsager, ved dette Reglement fastsatte Taxt; dog undtages herfra de Sager, imellem Suusbond og Tienestetpende, samt de Sager, ang. Hoveriet, hvilke i Følge Frr. 25 Mart. 1791, behandles, som Politie- Sager. For at behandle en saadan Sag, betales til Dommerne i alt 24 St., sg intet videre enten for Befordring eller Beskrivelse, med Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. &c. 2 Art. A. med mindre Acten, naar samme beskrives, udgiør mere, 19 Dec. end 3 Ark; i hvilket Tilfælde ham tilkommer 8 Sf. for Hvert Ark, Acten udgiør, over 3 Art. Og Dommeren stal, hvad enten han ellers er Skriver eller ikke, altid selv i disse Sager føre Protocollen, uden videre Betaling, end den foranførte. 55.) For at imodtage til Protocollen en Selvei erbondes mundtlige Testament, efter Fr. 13 Maj 1769. 5 §. betales til Dommeren 32 Sf. 56.) Hvad Arbeide der for Dommeren forefalder, ved Delinqvent Sagers eller andre befalede Sagers Udførelse og Paadømmelse, derfor nyder han ingen Bes taling. Derimod erholder han Erstatning, efter rigtig Regning, for hafte virkelige Udgifter. Denne Erstatning ndredes af den Tiltalte, naar han dømmes skyldig, og Hans Boe formaaer at betale; I Mangel heraf udredes Udgiften fra det vedkommende Sted, som der paaligger, at udrede deslige Udgifter, efter Sagens Beskaffenhed. 57.) I Sager om ulovligt Krohold og Bræns deviinsbrænden, i Følge Fr. 2 Aug. 1786, betaler Angiveren til Dommeren i alt 16 St., og inter videre for Sagens Behandling. Men for at bivaane Inqvis sitioner om ulovligt Krohold og Brændeviinsbrænden, i Følge bemeldte Frs 8 §. betales til Dommeren af Ana giveren 2 Rdlr for hvert forstielligt Sted, hvor Inqvifitionen, efter Angiverens Anmeldelse, foretages, samt desuden I Rdlr i Dietpenge, for hver Dag, Forretnin gen varer. 58.) For at imodtage en Bed, efter Dom, be tales til Dommeren 12 St.; men dersom der, til saas dan Eeds Aflæggelse, udtages Stevning, da betales, for Stevningens Udstædelse, Anhængiggiorelse og Fors kyndelse, det samme, som forhen, i Henseende til disse Poster, er bestemt. Betalingen for Edens Imodtagelse ndredes af den, som aflægger Eden. For Bekræftelsen af Udskrifter af Protocollen betales, ligesom om Tings vidner er anført. 59.) For at modtage til Protocollen en Declaras tion om et eller andet, som ikke henhører til nogen, veb Retten staaende og forhen der anhengiggiort, Sag, bes tales til Dommeren 16 St., hvilke erlægges af den, som begierer at faae Declarationen indført i Protocols len. For Bekræftelse af Udskrift of Protocollen, i bette Tilfælde, betales, som om Tingsvidne er anført. 55 bb.) Sportel-Fr. f. Dmk. Tafb. I C. 2 Art. A-B. .19 Dec. bb) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. 60.) I alle Doms og Vidne Sager, hvis paas gieldende Sum er under 15 Rdlr, betales, i alle Til fælde, ikkun det Halve af den i forestaaende §§ bestemte Betaling til Dommeren. a) Dette gielder baade om Gields: Sager, hvor den omtvistede Sum er bestemt i Penge, saa og om Sager, hvor den omtvistede Tings Værdie kan med Vished ansættes til mindre, end 15 Rdlr. Ligeledes gielder det om Arve Legitimationss Tings. Vidner, naar den Arv, for hvis Skyld et saadant Tings Vidne erhverves, kan med Vished bestemmes til mindre, end 15 Rdlr. b) Bed Bestemmelsen af den omtvistede Sum soms mer blot Sagens Hovedsteel i Betragtning, saas ledes, at Renter og Omkostninger ei beregnes med, til at udgiøre Summen. 61.) For Gieste og Extra Rets: Sager, hvis Sum er under 15 Rdlr, betales ikkun det halve, af Hvad forhen i dette Reglement er bestemt, som Betaling til Dommeren. B.) Skriverens Betaling. naa.) Sager, hvis paagieldende Sum er 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Gienstand ikke er penge eller Penges Værd. liep 62.) For at føre Protocollen i en Doms. Sag, Hvad enten den tillige er Vidne: Sag, eller ikke, betaler Ciranten til friveren 32 Sf., uden Hensyn til Sa gens Vidtløftighed. Det samme betales, for at føre Protocollen i en Vidne-Sag, som ikke tillige er Doms-Sag. 63.) For Udskrifter af Protocoller, samt Afskrifa ter afterninger, Indlægge, Domme og andre under Sagen fremlagte Documenter, betales til Skriveren, maar de ei forlanges beskrevne i Form af Act, for hvert Arf 12 Sf.; og, naar de forlanges beskrevne i Form af Act, da (foruden bemeldte Betaling arfviis) 32 Sk. for Actens Underskrift og orseglina. For Indbindingen Betales der særskilt, efter beviislia Regning. 64.) For Eragtningers og Interlocutorii Riens delsers Beskrivelse, i form af Act, naar samme finder Sted, betales til Skriveren. for det første Ark 16 St., og for hvert af de følgende Ark 10 St. 65.) Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. &c. 2 Art. B. 65.) For en Attest, til hvis Forfattelse Skriveren 19 Dec. nødsages at opsøge i flere Protocoller, eller at giennem gaae flere forskiellige Steder af samme Protocol, eller at giøre forkortede Extracter af Protocollen, og i Al mindelighed i alle Tilfælde, hvor Skriveren, for at meta dele Attesten, behøver selv at concipere og at bringe Attesten i anden Sammenhæng, end i Protocollen selv er anført (eller, med andre Ord, hvor ikke blot Udskrift eller Afskrift forlanges), betales til Skriveren, uden Hene syn til Attestens Vidtløftighed, 1 Rdlr. Men, dersom den forlangte Oplysning kan erholdes ved en blot UV. skrift af Protocollen, eller Afskrift af Documenterne, da betales herfor til Skriveren, efter foranførte Bestemmels se, som for Udskrift. I 66.) For Afskrifter af Justits Protocollen, tif Brug for Dommeren ved Sagens Paadømmelse, naar Dommeren ikke selv tillige er Skriver, betales til krio veren, for hvert Ark, som Udskriften udgiør, 6 Sf. Denne Betaling erlægges af Citanten i de Sager, hvor der ei har været Contra: Stevning; men dersom der Sagen har været Contra Stevning, da betaler Citans ten og Contra Ciranten hver det Halve af hvad Ud. Friften har beløbet sig til." 67.) For en Doms: eller Tings. Vidne. Acts Beskrivelse betales til Skriveren for hvert Art 12 Sf. Heraf betaler Citanten, og, dersom der i Sagen har væs ret Contra Stevning, da ogsaa Contra Citanten, hver for sig, for 4 Ark; hvilken Betaling, som erlægges ved Stevningens Anhangiggiørelse, Skriveren beholder, hvad enten Acten udstedes, eller ikke, og hvad enten Acten, ved Beskrivelsen, udgiør 4 Ark eller ikke. Men dersom Acten udgiør mere, end 4 Ark, da affortes det forud erlagte i den fulde Betaling, som tilkommer Skrive ren for Acten, efter Beregning artviis. a) Ved Continuations og Continuations:Contras Stevnings Anhengiggisrelse betales intet videre forud til Skriveren for Actens Beskrivelse. b) Den, som af Skriveren har bestilt en Act, er pligtig at betale den, og skal, til Skriverens Sifkerhed, alle Bestillinger af Acter fee skriftligen af Reqvirenten, naar kriveren begierer saadant. 68.) Henseende til Acters og utskrifters Udstedel se, bør Skriveren holde sig Pl. 9 Apr. 1783 efterrettelig. 69.) Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. I C. 2 Art. B. 19 Dec 69.) Ved Gieste og Søe: Rets: samt i Almins delighed alle Ertra Rets Sager, naar de ere af den Beskaffenhed, at de fan føres paa det sædvanlige Tings sted, betales i alle Dele det Dobbelte af hvad i fores staaende §§ er besteint, som Skriverløn. 70.) Udi Alasteds. Sager, eller saadanne Sa ger, i hvilke Retten ei kan holdes paa det sædvanlige Tingsted, betales til Skriveren, for at føre Protocollen, for første Dags Forretning 1 Rdlr 48 Cf.; anden Dags Forretning 1 Rdlr; tredie Dags Forretning ligesaa, og derefter daglig I Mdle, samt Diatpenge I Ridle for hver Dag, Forretningen varer, og frie Befordring til og fra Stedet. Men paa de Steder, hvor Dommer- og fri ver Embeder ere forenede i een Person, betales ikkun Dietpenge og Befordring for een Person. For Udskrif ter, Attester og Acters Beskrivelser i disse Sager, betá les, ligesom i Gieste Nets Sager, det Dobbelte af de ellers i dette Reglement bestemte Gebyrer til Skri veren.

71.) I Politie Sager, som i Følge Øvrighe dens Foranstaltning, eller paa Justitiens Vegne, foretages og behandles, tilkommer Skriveren ingen Bes taling, enten for at føre Protocollen, eibeller for Ubs Skrifters og Acters Beskrivelse. Men i de Sager, som, efter Privates Begiering, behandles, tilkommer Stri veren lige Betaling, som i almindelige Ting-Sager. I Sager imellem Huusbonder og Tienestetpende, samt Sager om Hoveriet (hvilke, i Følge Sr. 25 Mart. 1791, kal behandles, som Politie Sager), betales intet til Stris veren, efterdi Dommeren selv forretter Skriver Embe det i bemeldte Slags Sager. 72.) For hvad Arbeide der forefalder ved Delins qvent:Sager, eller andre offentlige og befalede Sa gers Udførelse og Paadømmelse, nyder Skriveren ingen Betaling. Derimod erholder han Erstatning, efter rige sig Regning, for hafte virkelige Udgifter. Denne Er statning udredes paa samme Maade, som tilforn er bes stemt, i Henseende til Dommeren. 73) For at fore Protocollen, ved Indførelsen af en Selveierbondes mundtlige Testament, i Følge fr. 13 Mai 1769, betales til friveren 32 St.; og Han er, for samme Betaling, pligtig til at give Udskrift af Protocollen, uden videre Gebyr. 74.) Sportel-Fr.f.Dmk.I Afd.I C. 2 Art. B-IIC. 74.) Sager, om ulovligt Krohold og Bræns 19 Dec. deviinsbrænden, betales til Skriveren, naar Domes 2cren et er over 3 Arf, i alt 32 Sf. Naar Acten er over 3 Arf, indtil 10 Ark, da for hvert Ark 10 St., og, naar den er over 10 Ark, da for de første 10 Ark 10 Sf. for Arket, og intet for de følgende. For dena ne Betaling er Skriveren tillige pligtig at føre Pro tocollen. bb.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. 75.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, betales (hvad enten det er Doms- eller Vidnes Sager) i alle Dele det Halve af hvad der i forestaaens de §§ er bestemt, som Skriverløn. Denne Betaling finder ogsaa Sted ved Arve Legitimations: Tingsvidner, naar den Urv, for hvis Skyld Tingsvidnet erhver ves, kan med Vished bestemmes til mindre, end 15 Rdlr. 76.) For Gieste- og Sperets: samt Extra: Rets: Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, bes tales ikkun til Skriveren det Halve, af hvad foran t dette Reglement er fastsat, som Skriverløn for saadans ne Sager. II Cap.) Rettens Betiente ved Over Retterne. I Art.) Rettens Betiente ved Over: Retterne Riobstederne, eller Raadstue-Retterne. A.) Dommernes Betaling. aa) Sager, hvis paagieldende Sum er 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Giens stand ikke er penge eller Penges Værd. 77.) For at udstede og forsegle en hoved. Stev ning, betales til Retten I Sible, foruden de 2 ME, som, i Følge Fr. 23 Dec. 1735, skal erlægges til Ju stits:Kassen. Alle Stevninger til Kiøbstedernes Overretter skal ud. færdiges fra Retten. Med Udstædelsen forholdes i øve rigt efter I §. 78.) For en Hoved Stevnings forkyndelse be tales for hver Person, som stevnes, hvad enten denne boer i eller uden Byen (men dog inden Byens Juris diction), til hver af Stevningsmændene 16 Sf. 79.) For en Hoved-Stevnings Anhængiggiørelse i Ketten betales, ved Stevningens Fremleggelse, til Retten Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. II C. 1 Art. A. 19 Dec, Stetten I dle, hvad enten een eller flere Personer ere stevnte. 80.) For en Riendelse om Opsættelse betaler den Part, som begierer Opsættelsen, 20 Sf. til Retten, hvad enten Opsættelsen bevilges eller ikke. 81.) For en Eragtnings eller Interlocutoriis Riendelses Affigelse betales til Retten 48 Sf. af den, ved hvis Exception Kiendelsen er anlediget. a) Retten er ei pligtig at paakiende ved een Eragts ning flere, end een Exception, og de for samme af Parten anførte Argumenter, omendskiønt Parters ne paa een og samme Tid kunne have indladt flere særskildte Exceptioner eller Poster til Eragtning; men for hver særskildte Erception eller post, som paakiendes ved Eragtning eller Kiendelse, bes tales til Retten, efter foranførte Bestemmelse. b) Naar en Exception, som eengang af Retten er paakiendt, igien fremsættes, og Omstændighes derne ere saadanne, at Retten kan, i de følgende Kiendelser, henholde sig til den forhen afsagte, uden at bruge nye Argumenter, da betales intet for saadanne Kiendelser. 82.) For en Contra Stevnings Udstædelse og Forsegling betales til Retten,. ligesom for en Hoveds Stevnings Udstædelse og Forsegling. a) Om Contra- Stevningens Udstædelse gielder det samme, som forhen er anført om Hoved. Stevnins gens Udstædelse. b) For Forkyndelsen af en Contra - Stevning bes sales til Stevningsmændene, som for en Hoved Stevnings Forkyndelse. 83.) For en Contra Stevnings Anhængiggiøs relse i Retten betales, ligesom for Hoved Stevningens Anhangiggiørelse. 84.) For en Continuations: Stevnings Udstes belse, hvad enten det er Hoved- eller Contra Stevning, betales til Retten det samme, som for Hoved Stevs nings Udstædelse. a) For en saadan Stevnings Anhængiggiørelse t Retten betales det samme, som for Hoved Stevs nings Anhangiggiørelse. b) Om Udstædelsen gielder det samme, som er an ført om Hoved-Stevningens Udstedelse. Sportel Fr. f. Dif. I Afb. II C. 1 Art. A. c) forkyndelsen af saadan Stevning betales til 19 Dec Stevningsmændene, ligesom for en Hoved Stevs nings Forkyndelse. 85.) Naar en Sag optages til Dom, betaler Citanten til Retten 2 Rdlr, for at forfatte, affige, uns derprive og forsegle Dommen, foruden den, ved Fr. 23 Dec. 1735 paabudne, I Ridle til Justitskaffen. Liges faameget betales af Contra Citanten, naar denne, & Følge Contra Stevning, har begiert Contra - Prætens sioner paakiendte. 86.) For at underskrive og forsegle den Domsa Act, som den Indstevnte, der ei har paastaaet Contras Prætensioner paadømte, men blot procederet til Fris fiendelse og Proces Omkostninger, forlanger beskrevens betales til Retten 64 St. 87.) Den Indstevnte betaler intet til Retten, naar han alene fremsætter sine Indsigelser imod Søgs maalet, uden at tage Contra Stevning. 88.) Naar Sager, som i første Instants have væs ret behandlede, som Gieste eller Extra: Rets: Sager, appelleres til Overretten, da betales intet mere, end de ellers for Sagernes Behandling ved Over Retten bes stemte Gebyrer. 89.) Naar Sager, som i første Instants have været behandlede paa Nastedet, appelleres til Over-Ret ten, da betales ikkun til Retten Gebyrer, som i almina delige Ting Sager; men dersom Over. Rettens mos de paa lastedet skulde forlanges, da betales for første Dags Forretning 5 Rdlr, og siden 4 Solr for hver Dag, Forretningen varer. 90.) Naar Politie Sager af Private appelleres til Over Netten, da betales ikkun sædvanlige Gebyrer. 91.) Hvad Arbeide, der for Retten forefalder, veb Delinqvent Sagers eller andre offentlige og befalede Sagers Udførelse og Paadømmelse, derfor nyder den ingen Betaling. Derimod erholder den Erstatning, efs ter rigtig Regning, for hafte virkelige Udgifter. Denne Erstatning udredes af den Tiltalte, naar han dømmes skyldig og bans Boe formaaer at betale; I manglende Fald udredes Udgiften fra det Sted, som det paaligger at udrede deslige udgifter, efter Sagens Beskaffenhed. bb,) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. 92.) Sportel-Fr. f. Dmt. I Afd. II C. 1 Art.A-B. 19 Dec, 92.) Naar Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, appelleres til Over-Retten, da betales til Retten i alle Dele det Halve af hvad i forestaaende SS er bestemt. B.) Priverens Betaling. aa.) Sager, hvis paagieldende Sumer 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Gienstand itte er penge eller Denges Værd. 93.) For at udfærdige Stevningen, efter det af Parten indleverede Concept, betales til Skriveren 32 Stil. 94.) For at føre Protocollen i en Doms Sag, betaler Citanten til Skriveren 64 St., uden Hensyn til Sagens Vidtløftighed. 95) For Udskrifter af Protocoller, samt Afskrifs ter af Stevninger, Indlægge, Domme eller andre under Sagen fremlagte Documenter, betales til Stris veren, naar Udskriften ei forlanges bestreven i Form af Act, for hvert Arf 24 St., og, naar Beskrivelsen forlanges i Form af Act, da, foruden bemeldte Betaling, 48 SE. for Actens Underskrift og Forsegling. Indbin ding betales særskildt. 96.) For Bragtningers og Interlocutorii Riens delsers Beskrivelse, i form af Act, naar samme finder Sted, betales til Skriveren for første Ark 32 St., og for hvert af de følgende Ark 2e Sf. 97.) For en Atteft, til hvis Forfattelse Skriveren nødsages at opsøge i flere Protocoller, eller at gienneme gaae flere forskiellige Steder af samme Protocoller, eller at giøre forkortede Extracter af Protocollen, og i Ale mindelighed i alle Tilfælde, hvor Skriveren for at meddele Attesten, behøver selv at concipere og at bringe Attesten i en anden Sammenhæng, end der i Protocollen selv er anført (eller. med andre ord, hvor ikke en blot Uds skrift eller Afskrift forlanges), betales til Skriveren, uden Hensyn til Attestens Bidtløftighed, 1 Rdlr 3 St. Men dersom den forlangte Oplysning kan erholdes ved en blot Udskrift af Protocollen eller Afskrift af Docu mentet, da betales derfor til Skriveren, efter foranførte Bestemmelse, som for Udskrift. 98.) For Asskrifter af Justitsprotocollen, til Brug for Retten, ved agens Pa dømmelse, betales til Skriveren for hvert Ark, som Udskriften udgiør, 10 Sf. Sportel Fr. f Dmk. I Afb. II C. r Art. B. Ct. Denne Betaling erlægges af Citanten i de Sager, 19 Dec. hvor der ei har været Contra-Stevning; men dersom i Sagen har været Contrar Stevning, da betaler Citanten og Contra: Citanten hver det Halve af hvad Udskriften Har beløber sig til 11 107 501 1999.) For en Doms: Acts Beskrivelse betales til Skriveren for hvert Art 24 Sf. Heraf betaler Citans ten, og, dersom i Sagen har været ContrasStevning, da ogsaa Contra Citanten, hver for sig, for 4 rf; hvilken Betaling, som erlægges ved Stevningens Anhængiggiørelse, Skriveren beholder, hvad enten 2cter udstades eller ikke, og hvad enten Acten udgiør 4 Ark eller ikke. Men dersom Acten ved Beskrivelsen udgiør mere, end 4 Art, da afbortes det, som forud er betalt t den fulde Betaling, som tilkommer Skriveren for Aer ten, efter arfviis Beregning. a) Ved Continuations og Continuations.Contras Stevnings Anhangiggiørelse betales inter videre .being Den, som af Skriveren har bestilt en Act, er pligs tig at betale den; og fal, til Skriverens Sikkers days heb, alle Befillinger of Meter Bee skriftligen af Reqvirenten, h, naar Skriveren begieter saadant- 100.) Henseende til Acters og udskrifters Uda fedelse, bør Skriveren holde sig Pl. 9 Apr. 1783 efa cerrectelig. 101.) Naar Sager, som ved første Instants have -været behandlede paa Aastedet, appelleres til Over-Retaaten, da betales samme Gebyrer, som foran er bestemt for Skriveren ved Over Retten; men dersom Overs Rettens Mode paa Nastedet forlanges, efterat Sagen dertil er indstevnt, da betales til friveren for første Dage Forretning 2 Rdlr 48 f., og derefter Rdlr for hver Dag Forretningen varer. 15102.) Politie Sager, som til Over-Retten appelleres, betales til Skriveren de sædvanlige Gebyrer. 103.) For Arbeide ved Delinqvent. Sager, eller andre offentlige og befalede Sagers Udførelse og Paas dømmelse, uyder Skriveren ingen Betaling. Derimod serholder han Erstatning, efter rigtig Regning, for hafte virkelige Udgifter.Denne Erstatning udredes af den Tiltalte, naar han dømmes fyldig og hans Boe fore smager at betale 3 Mangel heraf udredes udgiften fra XIII Deel det Sportel-Fr. f. Dmk. I Afd. 11 C. 1-2 Art. 139 Dec, bet Sted, som det paaligger at udrede deslige udgifter, efter Sagens Beskaffenhed. 1000 bb.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr selge s good min900 104.) For alle de Forretninger, som vedkomme disse Sager, Betales til Skriveren ikkun det Halve af de i forestaaende § bestemte Gebyrer. 2 Art.) Om Over Retterne paa Landet, eller Landse tinget. A.) Landsdommernes Betaling. lied aa.) Sager, hvis paagieldende Sum er 15 Rdlr og derover; saa og Sager, hvis Gienstand tourke et Penge eller Penges Værd. 105. For en Landstings Stevnings Udstædelse Betales til Landsdommerne i Ndlr, foruden de 2 ME, som, i Følge Fr. 23 Dec. 1735, skal erlegges til Justits Kassen. Med Udstædelsen forholdes i øvrigt efter 19. 106.) For en Stevnings Forkyndelse betales, for hver Person, som stevnes, til hver af Stevningsmændene 24 Sk PA Bued sintad 107.) For Stevningens Anhængiggiørelse, ved dens Fremlæggelse i Stetten, betales til Retten Rdlr, aden Hensyn til, om een eller flere Personer stevnes. 718.) For en Biendelse om Opsættelse betaler den Part, som begierer Opsættelsen, 24 Sf. til Retten, Hvad enten den bevilges eller ikkes off (oz. 109.) For en Eragtnings eller Interlocutoriks Riendelses Affigelse betales 48 Ct. af den, ved hvis Erception Kiendelsen er anlediget. a) Landsdommerne ere et plictige at paafiende ved een Eragtning flere, end een Exception, og de for samme af Parterne anførte Argumenter, omend Fient Parterne paa een og samme Tid kunne have inbladt flere særfildte Exceptioner eller Poster til Eragtningsmen for hver særskilt Exception eller Post, som paakiendes ved Eragtning eller Kien delse, betales til Dommeren, efter foranførte Bes fremmelse. 31 b) Naar en Exception, som eengang af Dommeren 7157 er paakiendt, igien fremsættes og Omstændighe 190 derne ere saadanne, at Dommeren fan, i de føl gende Kiendelser, henholde sig til den Sportel Fr. f. Dmt. I Afb. II C. 2 Art. A. Kiendelse, uden at bruge nye Argumenter, da be 19 Dec. tales intet for saadanne Kiendelser. 110.) For en Contra Stevnings Udstædelse og forsegling betales til Retten, ligesom for en Hoveds Stevnings Udstædelse. a) Om Contra Stevnings Udstædelse gielder det samme, som forhen er anført om Hoved Steve nings Udstædelse. b) for forkyndelse af en Contra Stevning beta les til Stevningsmændene, ligesom for en Hoveds Stevnings Forkyndelse. 111.) For en Contra Stevnings Anhængiggio relse i Netten betales, ligesom for Hoved Stevningens Anhængigaiørelse, I Rdlr. 112.) For en Continuations:Stevnings Udsta delse, hvad enten det er Hoved- eller Contra Stevning, betales til Retten det samme, som for Hoved-Stevnine gens Udstædelse. a) For en saadan Stevnings Anhængiggiorelf i Retten betales til Dommeren det samme, som for Hoved Stevningens Anhængiggiørelse. b) Om Udstædelsen gielder det samme, som er ans ført om Hoved Stevningens Udstædelse. c) forkyndelsen af saadan Stevning betales til Stevningsmændene, ligesom for Hoved-Stevnins Als gens Forkyndelse. 113.) Naar en Sag optages til Dom, betaler Citanten til Retten 2 Rdlr, for at forfatte, affige, un berskrive og forsegle Dommen, foruden den, ved Fr. 23 Dec. 1735 paabudne 1 Rdlr til Justits Kassen. Lie Selaa meer betales of Contra C Følge Contra: Srevning, har paastaaet Contra Præ tensioner paakiendte. 114 For at underskrive og forsegle den Doms Act, som den Indstevnte, der ei hat paastaaet Cons tra Prætensioner paafiendte, men blot procederet til Frifindelse pg Proces Omfofninger, forlanger befres ven, betales til Retten 64 St. 145.) Den Indstevnte betaler intet til Merren, maar han alene fremsætter sine Indsigelser imod Søge maalet, uden at udtage Contra Stevning. 116.) Naar Saget, som i første Instants have været behandlede, som Gieftes eller Extra Rets Sag, ap Sportel Fr. f. Dmk. I Afb. II E, 2 Art. A-B. 19 Dec. appelleres til Landstinget, da betales ikkun de ellers for Sagernes Behandling ved Landstinget bestemte Ges byrer. 117) Maar Sager, som i forste Instants have været behandlede paa Aaftedet, appelleres til Landstin get, da betales til Netten ikkun Gebyrer, som i alminbelige Ting: Sager; men dersom møde af Landstings. Retten fulde forlanges, da betales der for første Dags Forretning til Retten 5 Rble, og siden 4 Nole for hver Dag, Forretningen varer. 118.) Dersom det skulde hænde, at politie Sas ger af Private appelleres til Landstinget, da betales ikkun sædvanlige Gebyrer. 91399 119.) For Delinqvent Sager, eller andre of fentlige og befalede Sagers Behandling og Paademmelse nyde Landsdommerne ingen Betaling. Derimod erholde de Erstatning, efter rigtig Negning, for hafte virkelige Udgifter. Denne Erstatning udredes af den Tiltalte, naar han dømmes skyldig og hans Boe for. maaer at betale. I Mangel heraf udredes Udgiften fra det Sted, som det paaligger, at udrede deslige ud gifter, efter Sagens Beskaffenhed. bb.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. 120.) Naar Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr, appelleres til landstinget, da betales til Retten i alle Dele det halve af hvad i forestaaende Ser bestemt. B.) Landstings-Skriverens Betaling. 13310310 aa.) Sager, hvis paagieldende Sumer 15 Rdlr og derover; fad og Sager, hvis Gienstand irre er penge eller penges Værd. 121.) For at Parten indleverede Concent Stevningen, efter det af veren 32 St. 2010 betales til Landstings-Skri 122,) For at føre Protocollen i en Doms Sag, betaler Citanten til Skriveren 64 St., uden Hensyn til Sagens Vidtløftighed. 123.) For Udskrifter af Protocoller, samt Afe Frifter af Stevninger, Indlægge og Domme, "saavelsom af andre under Sagen fremlagte Documenter, betales til friveren, naar Beskrivelsen ei forlanges i Form af Act, for hvert Art 24 St., bg, naar den forlanges i Form Sportel Fr. f. Dmk. I Afd. II C. 2 Art. B. Form af Act, da, foruden bemeldte Betaling, 48 Sf. 19 Dec, for Actens Underskrift og Forsegling. Indbinding beta les særskilt. 124) For Eragtningers og Interlocutorii Riens delsers Beskrivelse i Form af Act, naar samme finder Sted, betales til Skriveren for det første Ark 32 St., og for hvert af de følgende Ark 20 Sk. 125.) For en Attest, til hvis Forfattelse Skrive ren nødsages at opsøge i flere Protocoller, eller at giens neingaae flere forskiellige Steder i samme Protocol, eller at giøre forkortede Extracter af Protocollen, og i Almindes lighed, i alle Tilfælde, hvor Skriveren, for at meddele Attesten, behøver selv at concipere og at bringe Attes ften i anden Sammenhæng, end i Protocollen selv er anført (eller, med andre Ord, hvor ikke en blot Afskrift eller Udskrift forlanges), betales til Skriveren, uden Hen syn til Attestens Vidtløftighed, 1 Rdlr 32 St. Men dersom den forlangte Oplysning kan erholdes ved en blot Udskrift af Protocollen, eller Afskrift af Documens ter, da betales derfor til Skriveren, efter foranførte Be stemmelse, ligesom for Udskrift. 126.) For Udskrifter af Justits. Protocollen, til Brug for Landsdommerne, ved Sagens Paadomo melse, betales for hvert Ark, som Udskriften udgiør, 10 Sf; Denne Betaling erlægges af Citanten i de Sager, hvor der ei har været Contra Stevning; men dersom i Sagen har været Contra-Stevning, da betaler Citans ten og Contra Citanten hver det Halve af hvad Udskrifa ten har beløbet sig til. 127) For en Doms Acts Beskrivelse betales Skriveren for hvert Ark 24 Sf. Heraf betaler Citans ten, og, dersom der i Sagen har været Contra-Steve ning, da ogsaa Contra Citanten, hver for sig, for 4 Ark; hvilken Betaling (som erlægges ved Stevningens Anhængiggiørelse) Skriveren beholder, hvad enten Ace ten udstedes eller ikke, og hvad enten Acten ved Beskris velsen udgiør 4 Ark eller ikke; Men dersom Acten ved Beskrivelsen udgiver mere, end 4 Ark, da afkortes det forud erlagte i den fulde Betaling, som tilkommer Skri veren for Acten, efter arfviis Beregning. a) Ved Continuations: og Continuations:Contras Stevnings Anhængiggisrelse betales intet videre forud til Skriveren for Actens Beskrivelse. 3 b) Sportel Fr. f. Dmk. I Afb. II C. a Art. B. 9 Dec. b) Den, som af Skriveren har bestilt en Act, er pligtig at betale den; og skal, til Skriverens Sif kerhed, alle Bestillinger af Acter see skriftligen af Reqvirenten, naar Skriveren begierer det. 128.) I Henseende til Acters og Udskrifters Uds stædelse bør Skriveren holde sig pl. 9 Apr. 1783 ef terrettelig. 129.) Naar Sager, som i første Instants have væs ret behandlede paa Aastedet, appelleres til Landstinget, da betales lige Gebyrer, som foran er bestemt for Skris veren ved Landstinget. Men dersom Mode paa 2a stedet forlanges, efterat Sagen for Landstinget er inds stevnt, da betales til Skriveren for den første Dags Forretning 2 Rdlr 3 Mk, og derefter 2 Rdlr for hver Dag, Forretningen varer. 130.) Politie Sager, som til Landstinget maatte appelleres, betales til Landstingsskriveren sæde vanlige Gebyrer. 131.) Hvad Arbeide der for Landstingsskriveren fos refalder ved Delinqvent Sagers eller andre offentlige og befalede Sagers Udførelse og Paadømmelse, derfor nyder han ingen Betaling. Derimod erholder han Ers statning, efter rigtig Regning, for hafte virkelige udgifter. Denne Erstatning udredes paa samme Maade, som, i lige Tilfælde, ved dette Reglement er foreskrevet. bb.) Sager, hvis paagieldende Sum er under 15 Rdlr. 132.) For alle de Forretninger, som vedkomme Disse Sager, betales til landstingsskriveren ikkun det Halve af de i forestaaende §§ bestemte Gebyrer. 133.) Paa de Steder, hvor Landstingsskriverens Embede er forskielligt fra Landstingshørerens, betales til Landstingshøreren de bestemte Gebyrer for de Fors retninger, som henhøre til hans Embede, og til Landss tingsskriveren for de Forretninger, hvilke, efter Embeds Medfør, paaligge ham; Og maae Landstingshøreren ved Morre Jyllands Landsting fremdeles nyde de, ved Rescr. 19 Sept. 1685, ham tillagte 32 Cf. i forseglings. Penge af hver Dom, som der tages beskreven. 134.) for Mænds Udmeldelse til at foretage en eller anden Forretning, betales saaledes: 1.) Ved Riobsteds: Retterne. a.) Til Dommeren., Maas Sportel Jr. f. Dmt.I Afd.II C.2 Art 134. Naar Stevning udtages, hvorved den ene Part 19 Dec. indvarsler den anden, til at høre mænd udmeldte af Metten, da betales Stevningen, dens Udstædelse og An hængiggisrelse i Netten, ligesom forhen i dette Regles ment er anført om Gebyrer ved almindelig Retters gang. Desuden betales for Udmeldelsen selv, i det Tilfælde, at den eer efter foregaaende Stevning, 32 St., naar fun 2 Mænd udmeldes; Men for hver, som af Retten, efter Partens Forlangende, udmeldes til samme Forretning mere, end de 2 Første, betales 12 Sf.; os, for denne her beffemte Betaling, skal Dom meren tillige modtage Forretningens Becdigelse, naas Den forlanges. Dersom Udmeldelsen skeer af Stetten efter Overs eenskommelse mellem Parterne, uden foregaaende Steve ning, da betales til Dommeren, for Udmeldelsen af de 2 første Mænd, 48 St.; Men for hver af de flere, som udmeldes til samme Forretning, efter Parternes Begiering, 16 St.; under hvilken Betaling tillige inde befattes Forretningens Beedigelse for Retten. on b.) Til Skriveren betales for Beskrivelsen, naar den forlanges, sosaaledes: For Udskrift af udmeldelsen selv, som for Udskrift af en Eragtning, 24 Sf. wall For Forretningen selv, som Act beskreven, betas les, ligesom for et Tingsvidne, for hvert Ark 16 Sf. 2.) Ved Retterne paa Landet. 63) Lil Dommeren. For de Forretninger, som foretages i Følge Sr. 8 Jun. 1787, gielder, i Henseende til mændenes Udmel delse, den i sammes 9 § bestemte Betaling til Dommeren. For Mænds Udmeldelse efter Fr. 29 Febr. 1793. 3 §, til Tarationer for Brand-Assurancens fyld, giel der ligeledes den der bestemte Betaling for Udmeldelsen og Beedigelsen. Maar Mand, i andre Tilfælde, af Retten uds nævnes til en eller anden Forretning, da betales saaledes: Dersom Udmeldelsen skeer efter foregaaende Stev ning, da betales til Dommeren de sædvanlige Gebyrer for Stevningens Udstædelse og Anhængiggisrelse ved den almindelige Ret, samt desuden for Udmeldelsen selv 24 St., for de 2 første Mænd, som udmeldes; men 34 for Sportel Fe. f. Dmk.1 Afb. 11 C.2 Art, 134 §. 19 Dec. for hver Mand, som til samme Forretning udmeldes flere, end de 2 Første, 8 St. For hvilken Betaling Dommeren skal tillige være pligtig, om det forlanges, at modtage Forretningens Veedigelse. Dersom Stevning ei udstædes, men Parterne forene sig om at mode, for at høre mændene udmeldes, Da betales til Dommeren for Udmeldelsen af de 2 første Mænd 40 St., og for hver, som derover udmeldes til samme Forretning, 10 St. For denne Betaling stal Han tillige modtage Forretningens Afhiemling eller Bee digelse for Retten, uden derfor at fordre mere. b.) Til Skriveren. For Forretninger, efter Fr. 8 Jun. 1787, den t sammes 9 § besteinte Betaling. For Forretninger efter Sr. 29 Febr. 1792, ves Tarationer til Efterretning for Brand Assurancen, bes tales efter det, som i samines 3 er bestemt-

  • 0.0*

I andre Tilfælde betales: may For Udskrift af Udmeldelsen selv, som for Udskrift af en Eragtning, 16 St. For Forretningen selv, som Act beskreven, naar faadant forlanges, for hvert Ark 12 St. 3.) De af Retten udmeldte mænd betales for Forretningen saaledes: For de Forretninger, som foretages i Følge Fr. 8 Jun. 1787, gielder den i samme bestemte Betaling til mændene. For de Forretninger, som foretages i Følge Fr. 29 febr. 1792, betales Mændene saaledes, som ved samme er bestemt. For alle øvrige Forretninger, som foretages af de dere til ved Retten udmeldte Mænd, betales hver af mændene, for hver halve Dag Forretningen varer, 48 St., en halv Dag beregnet til 4 Timer, samt, for at møde ved dietten og beedige Forretningen, hver 12 Sf. For denne Betaling skal de være pligtige at forskaffe sig selv Bes fordring til Stedet, hvor Forretningen skal fee, saa og nt bekoste selv deres Underholdning. 4.) Ved Landstinget. For Ridemænds Udmeldelse ved Landstinget bes tales 5 Rdlr. Det samme betales for udnævnelse af Opbudsmænd, efter 5-14-42. II Afo. Sportel Fr. f. Dimf. II Afb. I Cap. II Afd.) Om den Betaling, som tilkom 19 Dec. mer Rettens Betiente, for de For retninger, Embedet. som henhøre til Foged

  1. 1 Cap.) Rettens Betiente i Riobstederne.

135.) For at iværksættelen Arreft, forbuds og Sequestrations forretning i faste Eiendomme, rør ligt Gods, eller i hvilket andet en saadan Forretning fan see, betales til Netten efter den Summes Stor relse, for hvilken saadan Forretning requireres, saa som: For Summer under 20 Rdlr, for forste Dags Forretning 1 Rd.

  1. fra 20 d. til 50 Rd.

50 100 200 1 No. 3 Mk. 100 Rd. 2 Rd. 200 Rd. 3 Rd. 500 Rd., og 4 Rd. Hvor høi end Summen maarte være $ For hver af de følgende Dage Forretningen varer, naar saadant skeer, enten fordi Parterne forlange det, eller fordi Forretningen, formedelst sin Vidtløftighed, ei i fortere Tid kunde tilendebringes, betales til Sietten det Halve af ovenanførte Salarium. Men dersom ved Arrestforretningen de Ting, i hvilke Arrest seal see, ikke ved Tapering befindes at udgiøre saa meget, som den Summa, for hvilken Arrest er reqvireret, da beregnes Rettens Gebyr, efter forestaaende Taxt, ikkun af den Summa, for hvilken de med Arrest belagte Ting taxes res. Dersom Retten optager en omtvistet væstion til Riendelse, da betales ikke Gebyrer for de Dage, hvilke Retten bruger til at affatte Kiendelse, men alene for den Dags Forretning, da Qvæstionen optages. Ligele des betales ikkun Gebyrer til Retten for een Dag, naar den, enten formedelst andre Forretninger, eller af ar fager, som Parterne ikke anledige, udsætter en forres ning, som ellers i een Dag kunde sluttes; Og der bør, af denne Aarság, altid i Protocollen anføres Klokkesletter, naar Forretningen begynder og naar den sluttes. For en Forretning, som paa en halv Dag eller i fortere Tid tilendebringes, betales, som for en heel Dags For retning. 95 136.) Sportel Fr. f. Dmt. II Afd. I Cap. 19 Dec. 136.) For en Arrest: Forretning paa person, eller paa Person og Gods tillige, betales til Retten 4 Rdlr, foruden Gebyrer efter den i 135 § bestemte Sart. 137.) Er Summen, for hvilken Arrest eller Fore Bud skeer, ikke bestemt opgivet, eller af Seqvirenten Ean opgives, da betales til Retten for første Dags Fors retning 3 Rdlr, og for hver af de følgende Dage, Fors retningen varer, I Sidlr. Det samme gielder i de Tile fælde, hvor Arrest i privat Sag skeer af anden Aarsage end for Gield. Men Arrest paa Person betales ogsaa i disse Tilfælde med 4 Rdlr, foruden de i denne § fast fatte Gebyrer. 138.) Foruden den i forestaaende §§ fastsatte Bee taling til Retten, betales til mændene, der bivaane Fore retningen, som Vioner, 24 Sf. til hver, for hver Dag Forretningen varer.. 139.) for Udkastelse af og Indsættelse i, leiede Værelser betales til Retten for hver Dag, Forretnin gen varer, 2 Rdlr, samt til hver af Vidnerne, som skulle være tilstede ved Forretningen, 24 Sf. 140) For Inqvisition betales til Retten for hver Dag, Forretningen, enten efter Parternes Begiering ele fer formedelst dens Vidtløftighed, varer, 3 Rdlr, same 24 Sf. daglig til hver af de Vidner, som bivaane For retningen. Men for Inqvisitioner, om utilladeligt Kros hold og Brændeviinsbrænden, betales efter 18 S. 141.) For Executions:, Udlægs, Indførsels, Afs sætnings. Forretning, efter Høiesterets eller andre Domme, i rørligt Gods, Leie, tilgodehavende Pens ge, Gieldsbeviser, Actier, Arv, Rettigheder, o. s. v., betales til Retten, for første Dags Forretning, efter Størrelsen af den Sum, paa hvilken Dommen, med Renter og Omkostninger, lyder, saaledes: For Summer under 20 Rdlr = fra 20 til 30 Rdlr 30 til 50 Rdlr 50 til 100 Rdlr 100 til 150 Rdlr 150 til 200Rdlr

I Rdlr C 1 Rdlr 3 Mk. 2 Rdlr 3 Rdlr 3 Rdlr 3 Mf. og hvor høi end Summen er, ikke mere, end 4 Sidlr For hver Dag Forretningen varer flere, end eert, Dag, betales det Halve af foranførte Gebyrer, under de $80 Sportel Fr. f. Dmk. II Afb. I Cap. Bestemmelser, som ere anførte i 135 S, Henseende til 19 Dec. Forretningens udsættelse og utilstrækkeligheden af de Ting, hvori Execution skal fee. Til Mændene, der bivaane disse Forretninger, som Vidner, betales 24 Sf. til hver, for hver Dag Forretningen, varer. 142.) Naar Erecution reqvireres efter flere Doms me hos een og samme Person, da betales Executions Gebyrer for hver af Dommene særskilt. Ligeledes, ders som efter een og samme Dom requireres Execution hos flere, end een person, da betales for hver Forretning særskilt. Men dersom de Ting, hvori Execution stal free, ere paa flere forskiellige Steder, da betales dog ikkun Gebyrer, som for een Forretning. 143.) For Executions, Udlægss, Indførsels, Afsæt nings: Forretning i faste Eiendomme, urørligt Gods, Riobstedhuus og Jord, samt Stibe, betales til Siete ten, for første Dags Forretning, i forhold til den Sum, for hvilken Forretningen reqvireres, saaledes: Naar Summen er under 500 Rdlr fra 500 til 1000Rdlr . 1000 2000 2000 og derover 2 Rdlr 4 5 6 Alt efter de Bestemmelser, som 135 S indeholder, Henseende til Forretningens udsættelse og Utilstræffes ligheden af de Ting, hvori Execution requireres. For hver af de følgende Dage, Forretningen vas rer, betales til Retten det Halve af foranførte Gebyrer. Til hver af Vidnerne, som bivaane Forretningen, betales 32 St. for hver Dag den varer. 144.) Naar der under een og samme Forretning reqvireres Execution baade i rørligt Gods og i faste Eiendomme, da betales til Retten, ligesom for Erecus tion i urørligt, efter Summens Størrelse; og betales da inter særskilt Salarium for Executionen i det rørlige Gods. 145) Naar Udpantninger free for resterende Skatter til Kongens Kasse eller Byen, betales Gebyrer. efter fr. 30 Jan. 1793. 146.) For en Forretning til at udfinde og bestem me yderste formue, i Følge Fr. 6 Dec. 1743, beta les Rettens Gebyrer, ligesom for en Sequestrations For retning. (247.) Sportel Fr. f. Dmk. II Afd. I-II Cap. 19 Dec. 147.) Gebyrerne for de i denne Afdeling anførte Forretninger erlægges af Reqvirenten paa den Tid, han indleverer sin Reqvifition derom; og Pengene betales ham ikke tilbage, uagtet han siden maatte igienfalde Res quifitionen og frafalde dens Fuldbyrdelse. 148.) For at overvære Syns: og Befigtelsess forretninger, betales til Retten for hver Dag, Fors retningen varer, 2 dire&io sind wi 149) For Rogdens Forretninger i offentlige og befalede Sager betales intet; Eiheller for Besigti gelser over fundne dode Mennesker. 150.) for Stifte Forretninger, i Tilfælde af Hoved Lods Forbrydelse, betales, ligesom for en anden Skifte Forretning, efter de Regler, som i denne Fr. desangaaende nærmere foreffrives. be 151.) For Beskrivelser af alle foranførte til Fo ged-Embedet henhørende Forretninger, naar saadanne Beskrivelser forlang s, betales Skriver Salarium ef ter de Bestemmelser, som findes anførte i dette Regler ments Afd. I Cap. 1 Art. Litr. B. II Rap.) Rettens Betiente paa Landet. 152.) For at iværksætte en Arrests, Forbuds: ele ler Sequestrations Forretning i faste Eiendomme, rørligt Gods, eller i hvilket andet en saadan Forretning fan fee, betales til Metten, i Forhold til den Sums Størrelse, for hvilken saadan Forretning reqvireres, nemlig: For Summer under 20 Ndlr, for første Dags Forretning 1 Rdlr. Skra 20 til 50 Rdlr 1 Rdlr. 3 Mk. 50 100 Ridle 2 Ndlv. B 9

  1. 100

200 200 Rdlr 3 Rdlr. 500 Ridle og hvor høi end Summen maatte være 4 Rdlr. For hver af de følgende Dage Forretningen varer, naar saadant skeer, enten fordi Parterne forlange det, eller fordi Forretningen, formedelst Vidtløftighed, ei i kortere Tid funde tilendebringes, betales Retten det Halve af ovenanførte Salarium. Men dersom ved Ars rest-Forretningen de Ting, i hvilke Arrest skal stee, ikke ved Tarering befindes at udgiore saa meget, som den Sum, til hvilken Arresten er requireret, da beregnes Rettens Gebyrer, efter forestaaende Taxt, iffans af den Sportel Fr. f. Dmt. II Afd. II Cap. den Sum, til hvilken de med Arrest belagte Ting 19 Dece taxeres. 90 91 Dersom Retten optager en omtvister Ovæstion til Riendelse, da betales ikke Gebyrer for de Dage Retten bruger til at affatte Kiendelsen, men alene for den Dags Forretning, da Questionen optages; Ligeledes betales ikkun Gebyrer til Metten for cen Dag, naar den, enten formedelst andre Forretninger, eller af Aara sager, som Parrerne ikke anledige udsætter en Forret ning, som ellers i een Dag kunde sluttes. Af denne Aarsag bør der altid i Protocollen anføres Klokkeslettet, naar Forretningen begynder, og naar den sluttes. For en Forretning, som paa en halv Dag eller i fortere Tid tilendebringes, betales, som for en heel Dags Forretning. 153. For Arreft Forretning paa Person, eller paa Person og Gods tillige betales til Retten 4 Rdlr, foruden Gebyrer, efter den foregaaende 152 § be stemte Taxt. 154.) Er Summen, for hvilken Arrest eller Forbud skeer, ikke bestemt opgivet, eller af Reqvirenten fan opgives, da betales til Retten for første Dags Forretning 3 Rdlr, og for hver af de følgende Dage, Fors retningen varet,I Rdlr.Det samme gielder i de Tilfælde, hvor Arrest i privat Sag skeer af anden Warfag, end for Gield. Men Arrest paa Person betales ogsaa † disse Tilfælde med 4 Rdlr, foruden de i denne § fasts fatte Gebyrer. 155) Foruden den i forestaaende §§ fastsatte Be taling til Retten, betales hver af de Vidner, som bis vaane Forretningen, 24 Sk gen varer. byer Dag Forretnin 1950 156.) For udsættelse af, og Indsættelse i, leies. de Værelser betales Retten for hver Dag, Forretningen varer, 2 Rdlr, samt til hver af Mandene, der ere tils fede, som Vidner ved Forretningen, 24 Sf. 157.) For Inqvifition betales til Retten for hver Dag, Forretningen, enten efter Parternes Begies ring eller formedelst dens Vidtløftighed, varer, 3 Ridle, fame 24 St. daglig til hver af mændene, dev bivaane Forretningen. Men for Inquifitioner, om utilladelige Krohold og Brændeviinsbrænden, betales efter 18 9. 158.) , Sportel Fr. f. Dmk. II Afb. II Cap. 19 Dec. 158-) For Erecutions, Udlægss, Indførselss og Afsætnings. forretninger, efter Høiesterets eller andre Domme, i rørligt Gods, Leie, tilgodehavens De Penge, Gieldsbeviser, Actier, Arv, Rettighe der, o. f. v. betales Retten, for den første Dags Fors tetning, i Forhold til den Sum, paa hvilken Dommen med Renter og Omkostninger, lyder, saaledes: For Summer under 20 Rdlr $ Rdlr Rdlr 3 Mt. fra 20 til 30 Rdlr fra 30 til 50 dir 2 Rdlr (fra 50 til 100 Rdlr 3 Rdlr fra 100 til 150 Rdlr M3 Rdlr 3 Mt. fra 150 til 200 Rdlr og hvor høiendSummen er Erresei 4 Rdlr. For hver Dag Forretningen varer flere, end een Dag, betales det halve af foranførte Gebyrer, under de Bestemmelser, som ere anførte i 135 §, i henseende til Forretningens Udsættelse og Utilstrækkeligheden af de Ting, hvori Execution skal fee. Til hver af Mændes ne, der bivaane disse Forretninger, betales 24 St. for hver Dag, Forretningen varer. Lio 07159.) Naar Execution requireres efter flere Domme hos een og samme Person, da betales Eres cutions Gebyrer for hver af Dommene særskilt. geledes, dersom efter een og samme Dom requireres Eres cution hos flere, end een person, da betales for hver Forretning særskilt. Men dersom de Ting, hvori Eres cution skal fee, ere paa flere forskiellige Steder, da bes tales dog fun Gebyrer, som for een Forretning. mo160.) For Executions, Udlægs, Indførsels og Afsætnings Forretninger i faste Eiendomme, urørligt Gods, Riobstedhuus og Jord, samt Stibe, betas les Netten, for første Dags Forretning, i Forhold til den Sum, for hvilken Forretningen reqvireres, saaledes: 2 Rdlr. Naar Summen er under 500 Rdlr fra 500 til 1000 Rdlr 4 Rdlr. fra 1000 til 2000 Rdlr S Rdlr. fra 2000 Rdlr og derover 6 Rdlr. hvor høi Suminen end er Ale efter de Bestemmelser, som 135 § indeholder, i Hens seende til Forretningens udsættelse og Utilstrækkeligheden af de Ting, hvori Executionen reqvireres. (827 Sportel Fr. f. Dmt. II Afd. II-III Cap. For hver af de følgende Dage, Forretningen vaver, 19 Dec. Betales Retten det halve af foranførte Gebyrer. Til hver af mændene, som bivaane Forretningen, betales 32 Sk. for hver Dag, Forretningen varer. 161.) Maar der under een og samme Forretning reqvireres Execution baade i rörligt Gods og i faste Eiendomme, da betales Metten, ligesom for Execution i urørligt Gods, efter Summens Størrelse, men da ins set for Execution i det rørlige. 62.) Execution, for resterende Kgl. Skatter, bes tales efter Fr. 30 Jan. 1793; Men naar virkelig Execution skeer, da betales for saadan Forretning, som for Executions Forretning efter Dom, i Forhold til den Sum, for hvilken Executionen skeer. 163.) For en Forretning til at bestemme yderste Formue, i Følge Fr. 6 Dec. 1743, betales til Metten Gebyrer, ligesom for en Seqveftrations Forretning. 164.) Gebyrerne erlegges af Reqvirenten paa den Tid, han indleverer Reqvifition om Forretningen. I øvrige tiener der til Regel, som i 147 § er bestemt. E165) For at overvære Syns og Besigtelsess Forretninger, betales til Retten for hver Dag, For setningen varer, 2 Rdlr. 166.) For Fogdens Forretninger, i offentlige og befalede Sager, betales intet; Eiheller for Besigtels fer over fundne dode Mennesker. 167.) For Hovedlods: Forretninger betales, liges som for en Stifteforretning, efter de Regler, som i det Følgende bestemmes, angaaende Stifter. 2010 168.) For Beskrivelse af alle foranførte til Foged Embedet henhørende Forretninger, naar saadan Beskris velse forlanges, betales Skriver. Salarium efter de Bestemmelser som findes anførte i dette Reglem. I Afd. 1 Cap. 2 Art. Litr. B. 169.) For at overvære Syns og Taxations. Forretninger, som foretages, i følge Fr. 8 Jun. 1787. 21 §. betales til Retten efter foranførte Lovsteds Bec stemmelse, samt frie Befordring til og fra Stedet. p III Lap.) Landsdommerne, dola med 170.) For Executions Forretninger, som iværk fattes af Landsdommerne eller Ridemænd, ifølge Sr. 4 Mart. 1690, betales til Landsdommerne eller Ridemændenes hver 8 Solr, for hver Dag Forretningen varer, Sportel Fr. f. Dmk. II Afd. III C. III Afb, 19 Dec. varer, under de i 135 S anførte Bestemmelser, i Hens seende til Forretningens udsættelse. bols:Foruden denne Betaling tilkominer Landsdommer ne eller Ridemændene frie Befordring frem og tilbage med Vognmandsvogn. For Beskrivelsen af Forretnin gen betales, som for en Landstings Doms Act. III Afd.) Om den Beraling, som tilkommer Rettens Bettente, for de Forretnins ger, der henhøre til Skifteforvaltnin ailigent atte og boles I Cap.) Skifteforvalterne i Riobstederne. d71.) Ofifteforvalterne tilkomme Salarium, for Borrs Behandling, efter følgende Bestemmelser:m a) I de Boer, hvor der, efterat Boets Gield og Besværing er afdraget, bliver beholden Formue, tilkommer Skifteforvalteten i Salarium I Rdlr of 19 hvert 100 Rdlr, som den beholdne Formue belg ber sig til, indtil 20000 Rdlr. Men naar den be Holdne Formue beløber sig til mere end bemeldte. 20000 Mblr da forholdes dermed efter Fr. 13 10 Jan. 1792.101 P b) I de Boer, hver der ei bliver beholden formue, 80 men iffin Betaling til Creditorer, eller Concurs Nimellem disse, tilkommer Stifteforvalteren Sala rium for sie Arbeide med Boets Behandling 1 Rdlr af hvert 100 Rdlr, som Boets virkelige Indtægt, duden Hensyn til Gielden, beløber sig til, indtil 20000 Rdlr. Men dersom Indtægten beløber sig til mes dogore, end denne Sum, da forholdes dermed efter Sr. 13 Jan. 1792.dad and 36 For ovenanførte Betaling skal Skifteforvalterer were pligtig til selv at forvalte hvad der henhører til Boets Behandling, og at udføre alt det, som i følge Loven og Frr. paaligger en Skifteforvalter; og han maae ikke, uden vedkominende Arvingers eller Creditorers Samtykke, antage Curatores bonorum eller føre Boet noget til Udgift for Besørgelsen af de Forretnin ger, som han selv kan besørge, saasom: Foranstaltning om Auctioner og andre saadanne forretninger, Brevs verling Boers Sager vedkommende, o. s. v., undtagen for saavidt der i det Følgende af dette Reglement faste settes Betaling for et eller andet Arbeides usdunedi 172.) Sportel Fr. f. Dmt. III Afb. I Cap. 172.) Revision af Boets Papiret forrettes af 19 Dec. Skifteforvalteren selv, med mindre vedkommende Ar vinger eller Creditorer antage nogen anden til dette Nes beide, hvortil de ere berettigede, uden at Skifteforval teren i saa Tilfælde kan fordre nogen Betaling for Res visionen. Naar Papirernes Revision skeer af Stifteforvaltes ren, og den efter Boets Beskaffenhed er nødvendig, da maae han for sit Arbeide hermed, samt for Regningers og Rigtigheds Opgtørelse med Boets Debitorer og Crea ditorer, beregne sig Salarium fra 2 til 10 Rdlr, t Forhold til Arbeidets Bideløftighed. For Revisionss eller Opgiørelses Forretningens Beskrivelse made Skiftefor valteren beregne Boet til Udgift 12 St. for hvert Ark. I øvrigt bør denne Forretning et indføres i Stiftebres vet, men vedlægges famine. 173.) For at udstade Proclama til en Stifte behandling (hvor Proclama i Følge Anordningerne skal udstædes), betales til Skifteforvalteren saaledes: a) Jet Boe, hvor den beholdne Formue er visera na under 100 Rdlr byslane fra 100 til 500 Rdlr intro fra 500 Ndir og hvor 1 Rdlr. 2 Rdlr. høi end Summen maatte være stole. Dersom Afskrifter af Proclama behøves til Læsning ved flere forskiellige Jurisdictioner, da betales for en Hver saadan Gienpart 24 St. I de Boer, hvor ingen beholden Formue er, eller hvor Concurs af Creditoret finder Stedad betales til Skifteforvalteren, for Proclamas Udstædelse, ikkun i alc 1 Rdlr, uden Hensyn til Boets Indtægt. manne For de her anførte Betalinger bør Skifteforvaltee ren besørge Proclama fremsendt og dictioner, hvor samme bør lase og læst ved de Jurise faldende Udgifter føres Boet til Udgift. men de herved fores 174.) For Bekræftelser af Loosedler betales til Stifteforvalteten for hver Lodseddel 24 Sk., og for Ben skrivelsen saaledes, som i der Følgende skal vorde anført. 175.) For at afsige Decisioner, i Følge Sr. 29 Apt. 1785 2 §, i de Tilfælde, hvor be inbfatte Execu tores Teftamenti ei have Jurisdiction, betales til Skifa reforvalteren, som affiger Decifionen, 10 Rdlr, uden Hensyn til Decisionens Wistløftighed eller den omtvis stede , Sportel-Fr. f. Dif. III Afd. I Cap. Denne Betaling erlægges af der Boe, under hvis Behandling Decisionen behøves. For Beskrivelsen af Decisionen betales intet videre. 19 Dec. ftede Sums Størrelse. 176.) For Vurderingen af Bocts Eiendomme, til Stiftes eller Auctions Efterretning, betales intet til Stifteforvalteren; derimod betales til hver af Burdes ringsmændene 24 Sf. for hver halve Dag, Forretningen varer. r. Tilfælde af, at extraordinaire Vurderings, mand, saasom Haandværksmestere eller Kunstkyndige, bes høves, da betales til hver af disse 2 Rdlr for hver Dag Forretningen varer; hvilken Betaling erlægges af Boet. id 177) Til de Mænd, som skal gaae Stiftefors valteren tilhaande, som Vidner ved de under Boets Bees Handling forefaldende Forretninger, faasom: Forseglin ger, Registeringer, Habninger, Tilsigelser til Moder Boet, o. f. v., maae Skifteforvalteren føre Boet til Ud gift fra 2 til 15 Rdlr for byer, i forhold til Boets Beskaffenhed og der Arbeide, som ved slige Forretninger er forefaldet.sland a 178) De Forretninger, som af Rettens Betiente iværksættes, efter Requisition fra en anden Jurisdic tion, hvor hoved: Skiftet behandles, betales saaledes: a) For en forseglings Forretning betales for hvert forskielligt Sted, hvor Forretning ffect I Ridle, uden Hensyn til, hvormange Segl der paas sættesin Shaledes f. Er dersom Forretningen skeet paa 2 forffiellige Steder eller Huse i samme Bye, slis da betales for hvert Stedy som ovenmeldt; og der regnes da til et Huus et alene Vaaningshuset, men ain ogsaa de til samme hørende Udhuse, eller andre veconomiske Bygninger. F sola ad x 1) For en Nabnings Forretning, hvorved et effer, andet udtages fra de forseglede Steder og Seglene 930 Derefter paasættes igien, betales til de Rettens Bes tiente, som foretage denne Forretning, 48 Sf. for Fratagelsen og Paasættelsen af Seglet. Men naar de paasatte Segl alene fratages, uden igien at paasættes, da betales herför intet. c) For en Registerings: Forretning betales Rete ten for hver halve Dag, Forretningen varer, 481. Sf.; Dagen beregnet til 8 Arbeidstimer. Maar der ved Registeringen tillige vurderes, betales yver af DO Sportel Fr. f. Dmt. III. Afd. I Cap. af Vurderingsmændene for hver halvdag, Forrets 19 Dec. ningen varer, 24 St. d) For at extradere Effecter, eller andet, til den eller dem, som den vedkommende Stifteforvalter e Ja dertil authoriserer, tilkommer Retten, for hvert forskielligt forseglede Sted eller Huus, hvorfra saas dan Extradition skeer, ingen videre Betaling, end det under Litr. fastsatte Salarium for Aabningsa Forretningens so day pr adame b sig) For at foranstalte Effecter eller andet bortsolgt ved sanAuction, efter den vedkommende Skifteforvalters 336 Requisition, betales til Retten, for hver forskiellig Auction, 4 6,foruden Auctions Gebyrer til guiden, som forretter Auctionen. 196 poi f) Beskrivelsen af alle disse Forretninger, hvor sams 19 me finder Sted, betales saaledes som t der Fol 71 gende skal vorde fastsat, i Henseende til Skiftestris nic ver Salarium. 179.) Stiftestriperen tilkommer, for Stifte Actens Beskrivelse, 48 St. for hvert Ark, som Acten udgiør. For Gienpart af Stiftebrevet, naar saadant forlanges, betales 24 Sf. for hvert Arf, foruden det ftemplede Papirs Beløb. 3pm!! 07 90 10 For Udskrifter af Stifte Protocollen, hvad enten det er af forseglings, Registerings Vurderings- eller andre Forhandlinger i Boet, som i Protocollen ere ang førte, betales for hvert Arf 32 Sf. gminie simmat For Beskrivelse af Stifte Decisions Acter be tales 32 Cf. for hvert Ark, samt for Bekræftelsen 12 Sf. i det hele. For at skrive Lodsedler og beskrive Udlægs forretninger, som under Behandlingen finde Sted, betales for hvert Ark 24 Stil10122111201 bør intet andet indføres, end det der nødvendigen behoves til Acrens Sammena 391 180.) 3 Skiftebrevet bay inter hæng og Ordene for bør i Skiftebrevet ikke indføres saadanne (enten for eller efter Boets Foretagelse) passerede judicielle og andre Forretninger, af hvilke igien kunde erholdes authentiske Affkrifter, i det Tilfælde, at den under Skiftebehandlingen brugte Original, ved en eller anden Hændelse, bortkom. Af dette Slags ere Doms-Ucter, Tingsvidner, Auctionsforretninger, gamle a Stif Sportets Fr. f. Dmt. III Afb. IE.-IV fb. -19 Dec. fiftebreve, d. 1. v. Saadanne Documenter bør veds hæftes Original: Stiftebrevet, og i de udfærdigede Giens parter alene paabetaabes. Henseende til Acters og Affkrifters Ubfærdigelse, bør Skriveren holde sig pl. 9 Apr. 1783 efterrettelig. 181.) For Udskrifter af Registerings Forretnin get, til Brug ved Auctioner, eller til Efterretning ved Catalogere Trykning, betales intet. Men, naar Skris veren, efter Stifteforvalterens Requisition, skal med dele Sienpartet af Documenter der ei ere fremlagte under Skiftebehandlingen, og dog fan være fornødne til Forretningens Fuldstændighed, eller Udskrifter af det i Protocollen indførte og Documenter, der have været fremlagte under Stiftets Behandling, til Efterretning ved Decisioner, f Skriveren tillige selv er Stifteforvalter da nyder han intet for Udskrifter af Protocollen, eller for Udskrifter af Documenter, som have været fremlagte under Stiftebehandlingen; efterbi han, i saa Fald, selv har disse Efterretninger i fin Barge. St. for hvert Are a betales samme med svrige beholde Skifteforvalterne fremdeles, lis gefom hidindtil, det, som i 1-25-24 er tilstaaet for deres Betientes Umage. II Cap.) Skifteforvaltere paa Landet. 999 182.) Skifteforvaltere og Skrivere paa Landet nyde, for deres Arbeide med Stiftebehandlingerne, den samme Betaling, som i III Afd. I Cap. er fastsat for Stifteforvaltere og Stifteskrivere i Kiøbstederne: Dog undtages herfra Stifteforvaltningen i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Land Almuen Hen seende til hvilken Sr. 21 Jun. 1799 bliver til Regel for Stifteforvalteres og Stifteskriveres Betaling. IV Afb. Om den Betaling, som tilkommer Rettens Betiente, for de Forretninger, hvilke henhøre til Auctions Væsenet. (I Cap.) Auctionsforvaltere i Riobstederne. 183.) For at forrette Auctioner over alle Slags Rosore, Boger og andet, som stykkeviis bortsælges betales til Auctionsforvalteren 4 pro Cento af de bort solate Tings Beløb. Denne Betaling erlægges af den, som har reqvireret Hustionen. 184.) Sportel Fr. f. Dmt. IV Afb. I Cap. 184.) For at forrette Auctioner over faste Eien: 19 Dec. domme, use, Gaarde, Jorder, Stibe, betales Sa larium til Auctionsforvalteren, i Forhold til Auctions. Summens Beløb, saaledes: Af Auctions Summer indtil 1000 Rdlr over 1000 d'r sa af de første 1000 Sidle a af det, som er over 1000 indtil 3000 Rdlr Fb3000 30000 Rdlr og af det, som er over 30000 Rdlr, i hvor høi end Summen er Ipro Cent. I pro Cent. 1 pro Cent. pro Cent. pro Cent. Efter samme Regler betales Auctions Salarium for Auctioner over Actier, Sorpagtninger og Rettig heder. ade I Henseende til Auctioner over Forpaatninger og Rettigheder er at mærke, at, naar Opraab og Tilfag Sskeer efter aarlig (eller til visse bestemte Tider bestemt) Afgift, da beregnes Auctions Salarium, i Forhold til faadan aarlig Afgift. Derimod, dersom ingen aarlig Bes talingstid ved Auctionen er bestemt, men Tilslaget skeer paa den Maade, at en Sum eengang for alle betales, da beregnes Auctions Salarium efter denne Sum- 185.) For at udstede Auctions Stigde, betales til Auctions Forvalteren 3 Rdlr, uden Hensyn til 2uca tions Summens Størrelse. Det stemplede Papiir Bes tales desuden .186.) For at forrette Auctioner over Rigbmands gods, Handels og Kramvarer, som ikke stykkeviis uns der særskilte Nummere, men i hele partier, opraabes og sælges, betales saaledes: Naar Auctions Beløbet ikke i en samlet Sum udgier 1000 Rdlr 3 pro Cent. Naar Huctions Beløbet i en samlet Sum udgiør 1000 Rdlr. af de første 1000 Solr 3 pro Cent. fra 1000 Rdlr til 3000 Rdlr. 2 pro Cent. $3000 4000 Rdlr I pro Cent. = 4000 5000 Rdlr pro Cent 45000 20000 is 60000 60000 Rdlr F100000 Rdlr, og hvor høi end Summen er 3 20000 Refr pro Cent. pro Cent. Ya pro Cent.

  • 87.) Sportels Fr. f. Dmt. IV Afd. I Cap.

19 Dec si 187.) Naar Auction over faste Eiendomme, Skie be, Actier, Forpagtninger, Rettigheder, o. s. v., er be gyndt ved Auctionsforvalterens Mode paa Auctionsste det til bestemt Tid, og intet Hammerslag skeer, enten fordi den Sælgende ikke vil sælge Tingen for den Sum ma, keer, bydes, eller fordi intet Bud ved Auctionen Da betales til Auctionsforvalteren, for bo dan forgieves Forretning, 2 Rdlr. enhver saa= 188.) Naar, ved Auction over Løsøre, Boger og deslige, den Sælgende ikke vil lade Tingen bortsælges for den ved Auctionen budne Sum, da betales for hvert opraabt Nummer, som, uden at sælges, tages tilbage, 4 St. til Auctionsforvalteren; hvilket og gielder, naar intet Bud eer. 189.) Naar, ved Auction over Kiøbmandsgods og Kramvarer, et heeft Partie, som under eet Opraab Fulde bortsælges, tages tilbage af Eieren, enten fordi han ei vil sælge samme for den ved Auctionen budne Sum, eller fordi intet Bud skeer, da betales til Auc tions Forvalteren, for ethvert saadant forgieves opraabt Nummer, 16 SE. mos 190.) Dersom Auctionen, efterat den hos Auc tionsforvalteren er bestilt, tilbagekaldes, førend den er Begyndt, da betales til Auctionsforvalteren I Adle, fors uden Erstatning af de Omkostninger, han har haft, i Anledning af den bestilte Auction, saasom: Placaters Trykning og Bekiendtgisrelse; ligesom og Udgifterne, ved Bekiendtgørelse afgelaa om Auctionens Afbestilling, gotgis res ham. 1931 191.) For de i forestaaende SS fastsatte Betalin ger er Auctionsforvalteren pligtig til at forrette alt hvad, ifølge Anordningerne om Auctions-Vesenet, hen hører til Auctionsforvalterens Embede, forsaavidt ikke ved dette Reglement er fastsat særskilte Betalinger for disse Forretninger. 192.) Til de end, som Bivaane Auctionen, som Vidner, betales for hver Dag, de ere tilstede ved Auctionen, til hver 32 St. 193.) Auctionsforvalteren er pligtig, forinden Auctionen holdes, at befiendtgiere saadant, ved skrevne eller (hvor Omstændighederne tillade det, og det forlan ges) ved trykte Auctions: Placater. For Sportel Fr. f. Dmk. IV Afb. IE. Vfo. For revne Auctions Placater betales for hvert 19 Dec. Exemplar, som opslaäes eller fremsendes til Læsning og Bekiendtgiørelse paa de Steder, hvor Reqvirenten af Auctionen forlanger det, 12 Sf. 800 For trykte Anctions Placater betales alene Tryknings: og Omsendings: Omkostninger, samt, for at concipere Placaten, 24 Sf. 194) Om Licitationer gielder alt hvad fores staaende § er fastsat om Auctioner. 195.) For Beskrivelse af en Auctionsforretning Betales för hvert Arf 16 St., og for Bekræftelsen, som Act, i alt 40 Sf. Ligeledes tilkommer Auctionsforvals teren, for Udskrifter af Auctions Protocollen, for hvert Auf 16 St., og for Bekræftelsen 40 St. salod 196.) For en Auctions: Attest betales 64 St. II Cap. Auctionsforvaltere paa Landet. 197.) Auctionsforvalterne paa Landet tilkommer, for deres Arbeide med Auctioner og de dertil hørende Ferretninger, den samme Betaling, som t r Cap. er fastsat for Auctionsforvalterne i Kiøbstederne. Dog undtages herfra Auctioner i Fæstebønders Stervboer, for hvilke Auctionsforvalteren ikkun nyder der Halve af det sædvanlige Auctions Salarium og Gebyrer. V Afd.) Om den Betaling, som tilkommer Rettens Betiente, for de Forretnin ger, hvilke henhøre til Bestyrelsen af Pantebøger og Tinglysninger.clas 9 Cader I Cap.) Rettens Betiente i Riobstederne. 1198.) For at tinglyse og paategne Documen ter, som ikke lyde paa en bestemt Pengefum, betales til Retten 1 Rdlr. Desuden betales for Indførelsen i pante Protocollen 24 St. for hvert Ark, som der tinglyste Document udgier, uden Hensyn til, hvor man ge Ark det optager i Protocollen. 199.) For at tinglyse og paategne Documenter, som lyde paa en bestemt pengefum, betales til Retten, i Forhold til Summens Størrelse, saaledes: Naar Summen er under 50 Rdlr. fra 3891 150 ble til 100 Rd. excl. 100 200 $4 8032 Sf. ad in 48 Sf. 64 St. Naar , Sportel Fr. f. Dmt. V Afd. I Cap 19 Dec. Naar Summen er fra 200 Rolt til 400 Mbly I Rdlr 400 E 600 60 14 I idir 24 St. 600 $ 1000 1000 B 2000 1 Rdlr 48 St. 2 Rdlr 2000 3000 høi end Summen er Desuden betales 24 Sf. for hvert Ark, førte Bestemmelser. 3000 og derover, hvor 2 Rdlr 48 Sk. 3 Rdlr. for Indførelsen i Protocollen under de i foregaaende Sana Ved Summens Bestemmelse koms me ikke i Betragtning Renter, om Documentet lyder paa saadanne. 200.) For at tinglyse og paateane 2fkalde, som lyde paa 200 Rolv og derunder, betales det firedobbelte af det stemplede Papirs Beløb, som, i Følge Fr. 27 Zov. 1775, er brugt til Affaldet. For Tinglysning og Paategning af Afkalde, som Inde paa større Suminer, end 200 Rdlr, betales faqa ledes: Naar Affaldets Summa er fra 200 Rdlr til 400 Rdlr excl. 48 St. $ 400 800

I Rdlr 1 4 809 IOCO 4 1 Rdlr 48 Sk.

  1. IOQQ

2000 og hvor høi Summen end er Rdlr. Denne Betaling erlægges, hvad enten Afkaldet er underskrevet af een eller flere; og for samme Betaling skal Affaldet indføres i Pante: Protocollen. 201.) For at tinglyse, protocollere og paategne et Kgl. Proclama til Creditorers Indkaldelse i Stervboer eller Fallit Boer, eller andet erhvervet Kgl. Proclama, betales under eet, for Bevillingens og Indkaldelsens Tings lysning. I Noir, og intet videre for Indførelsen iPane tebogen. Men for Tinglysning af en simpel Indkale delse eller Proclama til Creditorer, uden Kgl. Bevils lina, betales ikkun 64 St, og intet videre for Indfø berales ikkun relsen. 202.) For at tinglyse Protester, Reservationer imod et eller andet Document, betales efter 198 §. 203.) Den, som begierer et Document tinglyst, er pligtig at lade dermed følge en verificeret Gienparti hvilken forbliver ved Protocollen. 204.) Sportel Fr. f. Dmt. V Afb. ICap. 204.) Naar der, ved Tinglysning af et Document, 19 Dec./ tillige begieres tinglyst et andet Document, som er paaberaabt i Hoved Documentet og vedhæftet samme, som dertil hørende, da betales Tinglysning og Paateg ning ikkun, som for cet Document, efter foregaaende Bes stemmelser. Indførelsen i Pantebogen betales ligeledes, efter foranforce Bestemmelser, arkeviis. 205.) Naar ved eet Stiøde flere Eiendomme bort. stigdes, eller ved cen Panteobligation flere forsfiellige Eiendomme pantsættes, da betales Tinglysnings, Paategnings og Indførelses-Gebyrer for hver forskiellige Jus risdiction, hvor Documentet tinglyses, efter de i fore, staaende §§ anferte Bestemmelser. 206.) For et Documents Udflettelse af Pantebos gen, og Paateaning herom paa Documentet, betales det Halve af de Gebyrer, som, ifølge forestaaende Bestem melser, Fulde betales for dets Tinglysning; men for Protocollering betales i dette Tilfælde intet. For at tinglyse og paategne Afbetaling paa et Document, der lyder pan Pengefuminer, betales, i forhold til den afbetalte Sum, det Halve af de Gebyrer, som, efter fo regaaende Bestemmelser, skulde betales for Tinglysnine gen; men for Protocollering betales i dette Tilfælde intet. 207.) a) for Udskrifter af Dante Protocollen betales for hvert Ark 20 Sf. b) For en Attest af Pante Prorocollen betales 1 Rdlr; for hvilken Betaling Rettens Bes tient skal i Attesten anføre alle paa Pantet. værende og tinglyste Hæftelser. 0001 c) For at paategne et tinglyst Document, hvad der, i Falge Pante Prosocollen, hæfter paa den flødede eller pantsatte Eiendom, betales 64 Sf. d) for at attestere paa Documenter, at ingen Hæftelser ere antegnede i Pantebogen paa den skisdede eller pantsatte Eiendom. betales 48St. 208.) Af de i dette Capitel bestemte Gebyrer, Hvilke af Vedkommende erlægges til Skriveren, betas ler han til Dommeren Part af det, som for Tings lysning og Vaategning indkommer; men Betalingen for Protocolleringen, eller Indførelsen i Pantes Protocollen, tilkommer Skriveren alene. II Cap. Sportel Fr. f. Dmk. V Afd. II III C. 19 Dec. II Cap.): Rettens Betiente ved Under- Retterne paa Landet. 209.) For Tinglysningen og alle til Pantes og Sfisde: Protocollernes Bestyrelse henhørende Forret ninger tilkommer Rettens Betiente paa Lander den samime Betaling, son i forestaaende Capitel er bestemt. Dog undtages herfra Tinglysning af Skidder paa Tiens der, som sælges til yderne selv; for hvilken Tinglys ning der betales, uden Hensyn til den i Skisdet oms meldte Kiøbe Sums Størrelse, 24 St. til Dommeren, for Læsning og Paategning, samt 24 St. til Skriveren for Budførelse i Protocollen. Men udskrifter af Pros tocollen, forsaavidt disse Skisder angaaer, betales, naar de forlanges, med 20 Sk. for hvert Art. Hen feende til Tinglysning af Contracter om Tiende, da forholdes dermed efter den Kgl. Indbydelse 18 mart. 1796 dens Forskrifter. 70 land solu 1 III Cap.) Landstingene. lined per 10 210.) For at tinglyse og paategne Documenter, som ikke lyde paa en bestemt Sum, betales til Retten 2 Rdlr. Desuden betales for Indførelsen i Pante Pros tocollen 32 Sf. for hvert Ark, som det tinglyste Docus ment udgier, uden Hensyn til, hvor mange Ark det op tager i Pante Protocollen. 1.) For at tinglyse og paategne Documenter, som lyde paa en bestemt Pengefum, betales til Netten, i Forhold til Summens Størrelse, saaledes: Naar Summen erased sold under 50 Rdlrston a 64 Sf. fra 50 Rdlr til 100 Rdlr excl. 1 Adle 2001 RdlrzaSf. GOO 602004002dir 400 *600 19#02 Rdlr48Sf. 600, 1000 1000 2000 3000

  1. 3 Sidlr

2000 3 Rdlr48Sf. 3000 4 Rdlr og hvor høi end 6 Rdlr. Summen er dala= Desuden betales for Indførelsen i Protocollen 32 Sf. for hvert Ark, under de i foregaaende § anførte Bestem melser. Ved Summens Bestemmelse komme ikke i Bes tragtning Renter, om Documentet lyder paa saadanne. 212.) Sportel Fr. f. Dmt. V Afb. III Cap. pa 96212.) For at tinglyse og protocollere samt paas 19 Dec. tegne et Kgl. Proclama, til Creditorers Indkaldelse i Sterv eller Fallit Boer, eller andet erhvervet Kgl. Pros elama, betales under eet for Bevillingens og Indkaldel fens Tinglysning 2 Rdlr, og inter videre for Indførels sen i Pante Protocollen. Men for Tinglysning af en simpel Indkaldelse eller Proclama til Creditorer, uden Kgl. Bevilling, betales ikkun 1 Rdlr, og intet videre for Indførelsen. tong talls 213.) For at tinglyse Protester, Reservationer imod et eller andet Document, betales efter 210 § 214.) Den, som begierer et Document tinglyst, er pligtig at lade følge med famine en verificeret Giens part, hvilken forbliver ved Protocollen. 215.) Maar ved Tinglysning af et Document tile lige begieres tinglyst et andet Document, som er paas beraabt i Hoved Documentet og vedhæftet samme, som dertil hørende, da betales Tinglysning og Paategning alene, som for cet Document, efter foregaaende Bestema melser. Indførelsen i Pantebogen betales ligeledes, efa ter foranførte Bestemmelse, arkevits. 216.) Naar ved eet Skisde flere Eiendomme bortftiodes, eller, ved cen Panteobligation, flere fors Skiellige Eiendomme pantsættes, da betales Tinglys nings, Paategningse, Indførelses Gebyrer for hver forskiellig Jurisdiction, hvor Documentet tinalyses, efter de i foregaaende §§ anførte Bestemmelser. son 217.) For et Documents udslettelse af Pantebo gen, og Paategning herom paa Documentet, betales det Halve af de Gebyrer, som, i Følge forestaaende Bes stemmelser, fulde betales for dets Tinglysning; men for Protocollering betales, i dette Tilfælde, inter. For at tinglyse og paategne afbetaling paa et Dor cument, der lyder paa Penge, betales, i Forhold til den afbetalte Sum, der Halve af de Gebyrer, som, efter, foregaaende Bestemmelser, Fulde betales for Tinglys ningen. Men for Protocollering betales, i dette Tila felde, intet.no 218.) a) For Udskrifter af Pante. Protocollen betas les for hvert Ark 32 Gf. of led 10 b) For en Atteft af Pante Protocollen betales Sidle; for hvilken Betaling Landstingsskriveren feat Sportel Fr. f. Dmt. VAfd. III C. - VI Afd. 19 Dec. skal i Attesten anføre alle paa Vantet værende og

  • stinglyste Hæftelser.

bou.Inst c) For at paategne et tinglyst Document, hvad hæf stelser, der, i Følge Panteprotocollen, ere paa den kisdede eller pantsatte Eiendom, betales 1 Rdlr 32 Sf. d) For at attestere paa Documenter, at ingen af stelser ere antegnede i Pantebogen paa den skiødede eller pantsatte Eiendom, betales 1 Rdlr. 9) 219.) Af alle de i dette Capitel fastsatte Gebyrer for Tinglysning og Protocollering, hvilke oppebæres af Landstingsskriveren, betaler han til Landsdommes ren de Dele; hvorimod den øvrige Deel tilkoms mer ham; ligesom ogsaa Betalingen for Udskrifter af Pans te: Protocollen og Attester tilfalder ham. VI Afd.) Om den Betaling, som tilkommer Nettens Betiente, for de Forretninger, hvilke henhøre til Notarial Embedet. Brot 1 Cap.) Cotarius publicus i Kiøbstederne. 220.) For at iværksætte Protest paa en Verel for manglende Acceptation eller manglende Betaling, beta les til den Rettens Betient, som forretter Notariis Pus blici Embedet, 2 Rdlr, foruden det stemplede Papiir. For denne Betaling er han pligtig at give Protesten in forma beskreven. 221.) For andre Protester, Bestikkelser, Steve ningers forkyndelse og andre saadanne Forretninger, betales til Notarius 1 Rdlr 48 St., naar Forretningen ikkun skeer paa eet Sted; men dersom den foretages paa flere forskiellige Steder, da betales for dens Iværksæts telse paa det første Sted, som ovenmeldt, 1 Rdlr 48 St., og for hvert af de flere Steder, hvor den, efter Reqvirentens Forlangende, steer, 48 St. 222.) For Beskrivelse af notariale forretnin ger, naar de begieres udstedte og bekræftede, som Act, betales til Notarius for det første Ark inter, men for hvert af de følgende Arf 24 St. 223.) For Gienparter af Cotarial.Acter, hvil fe allerede eengang, som Act, ere udfærdigede, betales for hvert Arf 20 Sf., og for Bekræftningen i alt 24 St. 224.) For en Paategning paa et Document, under Notarii Haand og Notarial: Segl, betales 48 St. 225.) Sportel Fr. f. Dmt. VI Afd. IE. VII Afb. $3015 225.) For en Zotarial: Attest betales 48 f. 19 Dec. 226.) For at forfatte en Soe Protest og mod tage en Søe Forfaring, til Brug ved Assurance Bes regning og Haverie - Opgiorelse, betales 3 Rdlr 48 Sf., og for Beskrivelsen betales, som for Notarial Acter. 227.) For at overvære en eller anden Handling, og attestere, at den rigtig er foregaaet, betales til No tarius i Nole for hver halve Dag, Forretningen varer, og intet videre for Attestationen. And 228.) For at være overværende ved et Vidnes Forbor, eller anden Forretning i Rettergang, for at gaae Dommeren tilhaande ved at oversætte fra frem. mede Sprog, enten Vidners, Parters eller andres Fore Flaringer, betales til Notarius for hver halve Dag, saar ban Forretning varer, i Nofr. 91229-) For Oversættelse af fremmede prog bea tales til Notarius, naar det Document, som skal oversættes, ikkun er eet Ark eller derunder, 64 Sk.; men dersom Documentet udgiør mere, end eet Ark, da for hvert af de følgende halve Ark 24 St. For Bekræf f de følgende halve Ark telsen betales talt 20 Cf. For Gienparter af deslige Oversættelser, eller af Documenter selv, betales for hvert Ark, som Gienparten udgior, 24 St., og for Bekræftningen i alt 20 St. II Cap.) Zotarius publicus paa Landet. 230.) Rettens Betiente paa Landet, som forrette Notarial Embedet, nyde for de Forretninger, som henhøre til Notarial: Embedet, de famine Gebyrer, som i fores gaaende Capitel af denne 2fdeling ere fastsatte for Nos tarierne i Kiøbstederne siste al VII Afd.) Om Rettens Betientes Beta- $10.41 ling g for adskillige Forretninger, som likke i de foregaaende Afdelinger ere nævnte. alt 231.) Rettens Bettenteres Forretninger, i Ano lebning af strandet Skib og Gods, samt Haverie: A. For Mands udnævnelse til Taxationer, Besige agod telser, o. s. v., over strandet eller havererer Skib og Gods, betales sædvanlige Gebyrer efter 134 §. Denne Udmeldelse skeer af vedkommende Ret tens Betient, uden nogen foregaaende Stevning og uden Rets Holdelse, blot efter Requisicion fra Wed. 19 Dec. Sportel Fr. f. Dmt. VII Afd Vedkommende, som begierer Forretningen. Uddom meldelsen skeer ved en skriftlig Ordre til de udmeldte Mænd, under Dommerens Haand og Segl, og 4 efter den sædvanlige Form af en Udmeldelse. Denne ...skrives paa ustemplet Papiir, og for dens udfærdi anil gelse betales til Dommeren 48 St. se Naar Udmeldelsen eller Ordren er af Dom 1370 meren udfærdiget, leveres den til Reqvirenten, som selv besørger den til de udmeldte Mænd, og ligeles senoides foranstalter de fornødne Tilsigelser. 3 B. Naar Forretningen er fleet af de udmeldte Mænd, monda bør den ligeledes, uden foregaaende Stevning, og blot efter Tilfigelse til Vedkommende (hvilken Reqvirenten selv besorger), afhiemles og beediges paa den næste sædvanlige Tingdag, som indtræffer, defterat Forretningen er tilendebragt, med mindre 10 Neqvirenten, for ikke at oppebie den sædvanlige Tingdag, begierer en Extra Ret sat, til Forret Joningens Beedigelse. a. Naar Beedigelsen skeer paa den sædvanlige Tings dag, da nyder Dommeren Betaling derfor ef 20 ter 19 09 58 §. bb. Men skeer Beedigelsen for en Extra Ret, efter Forlangende af Reqvirenten, da betales til Doma meren for Ertra-Sets Sættelse efter 14 og 52 1970 S, 0g for Beedigelsen efter 19 0958 9. CFor Beskrivelsen af Forretningen nyder Skri dveren, naar den begieres udstedt i Form af Act, of 48 Sf. for Arfer, og indføres da Forretningen selv i Acten; Men dersom Forretningen ei begienistres beskreven, da nyder Skriveren, for at føre Protocollen ved Forretningens Beedigelse inden Retten, 64 St.; hvilke igien fortes i den arkvise 543 Betaling, naar Reqvirenten siden løser eller lader lese Acten in forma. S D. Maar det forlanges, at Skriveren skal være tils ftede ved Forretningen, for at gaae Mændene tils shaande med at føre Pennen, da skal han dertil advære pligtig, imod at nyde Dietpenge r Rdlr dags lig, og frie Befordring frem og tilbage. E. For Forretningen nyde Mændene daglig hver 64 point. og frie Befordring til og fra Steder: for hvil feit +6329 Sportel Fr. f. Dmt. VII Afb. , fen Betaling de ogsaa ere pligtige at mode for 19 Dec, Retten og beedige Forretningen. F. Med Auctioner over strandet Skib og Gods forholdes i alle Maader efter 183 §, ligesom med 15016 Losore, der ved Auction sælges.

  1. 121316

G. For Soe forklaringer at modtage og Sóe:Pro at foranstalte, betales til Dommeren, efter 37 tefter 8226 8119 H. For en Registerings og Vurderings Forrets ning over det biergede Gods, hvad enten samme Skeer til Auctions Efterretning, eller, i Tilfælde af Haverie, til Dispaches Opgiørelse for Asurans asl cens fyld, betales efter 134 § til mændene, og til Dommeren, for Beedigelsens Modtagelse, efter $79 19.09 58 S. 300 I. for alle Publicationer og Tillysninger inden Retten, i Anledning af Strandinger og Haverie, at betales efter 201 § sidste Membrum. B62D 900 750 K. Dersom der, i Anledning af strandet eller have. rert Gods, stevnes til Tings, 89115 tyse en enter anden Omstandighed, som for at op ikke til de i denne § Litr. A ommeldte Besigtelsess good og Zarations Forretninger, eller til de under Litr. Gommeldte Sse: Protester og Soe Forklaringer, da nyder Dommeren Gebyrer derfor efter dette and Reglem. r Afd. 1 Cap. og Skriveren for Udfærs digelsen an. v. efter faime Capitel, som for Tingss vidne. 4711 polli nepilsilaus ad 20 232.) For de Forretninger, som til Efterretning for Brandforsikring af faste Eiendomme foretages, t Følge Brandforfiffrings Fr. 29 Febr. 1792, "tilkomme Rettens Betiente følgende Gebyrer: s CARS Imo.) Rettens Betiente paa Landet. all For Taxationer, som förste Gang fee, enten efter Landbygningers Fieres Forlangende, eller efter Gen. 2. Oec. og Commerce Collegii Foranstaltninger, erlægs ges Gebyrerne i Overeensstemmelse med bemeldte Frs 3 §. Men for de ved bemeldte Frs 8 § befalede Tarationer og Omvurderinger af assurerede Bygninger, som skal fee hvert rode Aar, betales ikkun til Dom meren 64 f., til Skriveren I ndlr 64 Sk., og til en: Hver af Taxationsmændene, for Forretningen og dens Beer Sportel Fr. f. Dmk. VII Afd. 19 Dec. Beedigelse, r Rdlr, alt uden Hensyn til Taxations. Summen. 301 Naar Taration foretages over Huusmænds Bos tiger eller Boels: Steder, da betales til Dommeren 64 St., til Skriveren 1 Rdlr, og til Tarationsmænde ne, hver 64 Sk. Bed alle her nævnte Forretninger tilkomme Rets tens Betiente og Tarationsmændene hverken Befordring eller Betaling for samme. Sarationer ved indtrufne Brandskader betales efter dette Negl. 134 § 2do) Rettens Betiente i Riobftederne. For de i denne omhandlede Forretninger betales i Riobstederne det samme, som er bestemt for Landet; og, naar Kiøbsted Bygninger ikke ere taxerede til høtere Barbie, end 200 Ndit, betales de Vedkommendes Sa taxter saaledes, som i denne § No. 1 er fastsat for Tara tioner over Boels Steder og Huusmænds Huse pan Landet Mogle almindelige Regler i Henseende til Rettens Gebyrer: ad lis 233.) Stettens Betiente fal, i de Tilfælde, hvor dep for at besorge Embedsforretninger, nødsages at giøre Reiser til og fra det Sted, hvor samme skee, selv bekoste deres Befordring og Underholdning, undtas gen i de Tilfælde, hvor dem, ved dette Reglement, ude trykkeligen er tillage Reise Omkostninger og Dietpens ge; og det skal saaledes være dem aldeles forbudet, at kræve eller modtage nogen Betaling for Befordring og Diat, undtagen forsaavidt i dette Reglement udtrykkes ligen er bestemt. 234.) I alle Tilfælde, hvor stemplet Papiir til Forretningen selv eller dens Beskrivelse behøves, betales faadant af den, som har reqvireret Forretningen eller Beskrivelsen, foruden de Rettens Betiente, i Følge dette Reglement, tilkommende Gebyrer. 235.) Ingen Rettens Betient made for Embeds Forretninger fordre eller imodtage større Betaling, end den ved dette Reglement fastsatte. Overbevises nogen at have handlet herimod, da skal han ste Gang, han gior sig fyldig i saadan Forbrydelse, betale i Mulet til Fattigvesenet fra 30 til 50 Rdlr, efter Forbrydelsens Bes Staf Sportel: Fr. f. Dmt. VII Afd. faffenhed, samt desuden tilbagebetale den Forurettede 19 Dec. det, som han formeget har oppebaaret. Befindes sams me Nettens Betient aden Gang fyldig i lige Forbrys delse, da skal han, foruden oveumeldte Erstatning, døm mes til et have sit Embede forbrudt. Og skal vedkom mende righed, hver Gang nogen under dens Opsyn værende Nettens Berena giør sig fyldig i saadan zorbrydelse, indberette det til det Danse Cancellie. esister 236) Enhver Rettens Betient al paa de Fors retninger, som han udfærdiger, anfore, baade med Tal og Bogstaver, hvad han derfor i Betaling har imods taget; og dersom nogen befindes, at have efterladt faas dant, da bør han Iste Gang bøde 20 Rdlr, og den Gang 40 Rdlr til Fattigkassen i det Sogn, hvor Forz retningen er holdt. Men skeer det 3die Gang, da skal han tiltales paa sit Embede, og dømmes til at have sams a sit Emb mændene, saavelsom alle Setter, nsie paasee denne An ordnings Efterlevelse, samt, iFald nogen findes at hand da te berimba uophobeligen andrage saadant for Cancelliet, til nærmere Foranstaltning (*). um. Cancellies Pl. (Resol. 14 Nov.) at Pl. 21 34 Des. Jun. 1794, forsaavidt Solbeks Amt betreffer, nu skal sættes i Kraft, saaledes, at Amtmanden over bes meldte Amt overtager Bestyrelsen af Kiøbstederne: Cal lundborg, Holbet og yekiøbing, imod at han, i Overeensstemmelse med Pl. 13 Dec. 1793, overdrager fifternes Behandling til de vedkommende Herredsfogder og Kgl. Birkedommere, af hvilke Skifterne her efter skal behandles. p. 281. 3375-71 Raadstue Pl. (Resol. 19 Dec., bekiendtgiort Khavns 24 Deso Magistrat ved Canc. Br. 20 Dec.) at den Brygger 929 Lauz sclajesco (*) Wed Slutningen af den særskildt trykte Fr. er tilfeietest Tabel over de, ved Sportel Reglementer, bestema spilte Betalinger til Rettens Beriente, i Dmt, for Embedsforretninger. 250XIII Deel. L yo si disin a Pl. om Øltaxtens Forhøielse. 24 Dec. Lauget, ved Resol. 13 Nov., bevilgede og ved Raads stue: pl. 15 70v. 1799 befiendtgiorte forhøielse, indtil videre, maae vedblive. (See Pl. 16 Mart. 1801). P. 353. 29 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Bdn., wodurch die Einfuhr alles fremden Horns viehes in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u- Ranzau bis weiter verboten wird. P. 282. Bon. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Rans zau, weg. Aufbewahrung gewisser Korn Vorrathe und etwaniger Ablieferung derselben gegen billige Bezah lung. p. 283. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Dec.) at den Vognmændene af det lidet Laug, som uds føre Tatterenovationen, ved pl. 31 Dec. 1799 tils staaede forhøielse af 12 Sfil. for hvert Læs Nattere novation, de udføre, maae vedvare til Aarets udgang 1801. p. 364. (†) Instruction for Politiebetienterne i Khavn (udstædt af Politiemester). Khavn 8vo. 79.) De skal giøre sig med alle Politiets Gieng stande, i Særdeleshed med hvad i Fr. 22 Oct. 170 og andre gl. Anordninger er befalet, befiendt, paa det at de, i Tilfælde af befundne Forseelser, herom fan give Anmeldelse, og vente nærmere Bestemmelse fra Politiekammeret. Politiets Gienstande, forsaavidt de 3 kan vedkomme Betienterne, ere i Særdeleshed føls gende: a) At paasee den offentlige Ordens Haandta a) At paaf hævelse, og følgelig i deres anviste Qvarterer nøie have Opsigt med, at Vægterne ere paa deres Poster til befaa let Tid, og at føgterne ere tendte og brænde forsvarlis gen. b) At ingen paa Gader eller Stræder overfalde eller plyndre folk, eller i Almindelighed foretage nos get hinanden til fornærmelse. c) at den offentlige Paffage altid er frie og ubehindret; at intet paa Gader eller Instr. f. Pol. Betienterne i Khavn. 7.8 §. eller Fortonge henlægges uden særdeles Tilladelse fra 31 Dec. Politiekammeret; at der ved Gravninger og nye Byga ningers Opførelse, eller gamle Bygningers Reparation, iagttages de Forsigtigheds-Regler, som Anordningerne befale. d) At der i de dem anviste Qvarterer ikke hen ligge ledige og løse, enten Mandfolk eller Fruentims mer, som ingen lovlig Næringsvei have, eller Vertss Huse holdes, hvor unge Mennesker af begge Kion enten bedrages eller forføres; hvorom de til Politiekammeret have at giøre Indberetning, forinden Inquisition skeer, hvilken de ikke, uden udtrykkelig Ordre, kan eller maae foretage. e) Paa Torve og Strandposterne skal de holde god Orden og Stik; noie paasee, at ingen bedær vede Varer bringes eller sælges; at ingen false eller forfalsket Mynt sættes i Omløb; at ingen Breature, som ere befængte med Sygdom, falholdes, og at Maal og Vægt er rigtig, samt endelig, at ingen mistenkelige eller uvedkommende Personer indsnige sig paa Torvene. Handles herimod, skal de anholde saadanne Personer, og vente nærmere Forholdsordre fra Politiekammeret. f) De skal tillige i havnene neie paasee, at Skippere og de Handlende efterkomme det samme, som i fores gaaende er befalet; at Passagen altid er ryddelia, on at Skibe ikke ligge t Veien med deres Udlæggere, hvorved Kisrende eller Andre kunde beskadiges. 8) De skal giøre sig al Umage, for at opdage Tyve og Tyvshæle re. h) De skal nøie i Qvartererne erfyndige sig om fremmede Reisende, paa det at forsømt Anmeldelse kan blive vedbørligen paatalt. 8.) Foruden de i 7 § befalede Pligter, have Betienterne endvidere at tage tage, at de bestandig skal bære hos dem den befalede Politie: Justits: Haand, som de, naar Nødvendighe den fordrer det, skal forevise. Evor flere ere samlede paa een Forretning, stal Formanden forevise den. De 330 £ 2 fal, Instr. f. Pol. Betienterne i Khavn. 8.18 §. 31 Dec. ffal, ved dens Foreviisning, aske og paasee, at Wrbsdighed og Lydighed vises af enhver. Brystskildtet skal de i Ildebrands og andre Tilfælde, hvor Folkestimmel fan finde eller finder Sted, bære. 9.) De maae ikke, førend, under eller efter nogen Slags Forretning, fordre Belønning, eiheller med nogen giøre 2ftingning. 13.) Stevninger, som leveres dem, skal de lovligen, under deres aflagte Eed, forkynde for de Vedkommende, og egenhandig derom giøre Paategning paa Sagerne. Sager, hvori der steer Indkaldelse, maae de ikke tage med dem fra Politiekammeret; eihel ler maae de underrette nogen om, hvorfor han stevnes. 15.) Naar Omstændighederne giøre det nødvendigt, maae de anholde den eller de Sfyldige; men med Arrest maae de ingen belægge, uden efter Ordre fra Politiekammeret. 16.) Naar de Son- og hellig. Dage befales at gane Patrouille, indfinde de dem til bestemte Tider, saavel til Heimesse, som til Aftensang. Alle Handlende, som sidde paa Gaden med Brød, Sis eller andet, skal de bortvise, efterat have antegnet deres Navne og Bopæl; og give de herom vedbørlig Rapport, saavelsom naar de forefinde aabne Boder, Boutiker eller Vertshuse; men Inquifition mane de ikke foretage, uden speciel Ordre. Saa skal de og paasee, at ingen raaber med Fisk eller andet, saalenge Guds Tieneste varer. 17.) Naar de ved Laugsmester Stykker blive beordrede at være tilste de, skal de paasee Orden, og give Rapport om det Pas serede.18.) Naar de befales til at assistere Lau gene paa disses Inqvisitioner efter uberettigede Ar beidere, skal de forsvarligen og vedbørligen forholde sig, og ikke taale, at Requirenterne foretage sig noget til Nogens Fornærmelse. Dersom hos fremmede Ministre eller andre, hvorved kunde være Betænkelighed, forlan. ges Inquisition, maae samme ikke foretages, forend Or dre Instr. f. Pol. Betienterne i Khavn. 18-25 §. dre fra Politiekammeret. gelser og andre Processioner, hvortil de ere befalede, Sal de paasee, at Passagen holdes ryddelig, og at alt, 22.) hvad som sigter til offentlig Orden, følges. 19.) Ved Liigbegien: 31 Dec. 25.) De, som i rinder indfinde sig paa Politiekamme ret, skal af Betienterne henvises til Politiemesteren eller, i hans Fraværelse, til en af de hos ham værende Fuldmægtige. De maae ikke udfritte deres Erinder, Iafe Klager eller andet, og ligesaalidet give dem Svar, da saadant er stridende mod den Erbødighed, de fylde, som Adlydende. 24.) Ingen af Betienterne maae, enten hemmelig eller aabenbar, give Efterretning om, hvad Politiekammeret vedkommer, eller sammes steds passerer, til hvem det end maatte være. Skulde Opløb eller andre urolige Tilfælde indtræffe, bør alle Betienterne være tilstede og paa det nøiagtigste efterkomme alt, hvad befales, og ikke uden udtrykkelig Tilladelse borrgaae. De skal i alt ved saadanne Leilig heder rette sig efter Politiemesterens Befaling eller den i hans Fraværelse Befalende. I tilfælde af personligt Overfald have de Ret til at værge sig til det yderste; for Resten maae det ikke være dem tilladt, at bruge Stok eller Værge, saalænge den Befalende er tilstede; men naar det befales, skal Politiet paa det yderste forsvare kulde det befindes, at nogen ved den lovlige Magt. saadan Leilighed, enten af Frygt eller andre Aarsager, enten forlader sin Post, eller ikke efterkommer den givne Befaling, skal han straffes med Cassation, og desuden efter Loven ansees, som en svigagtig og troles Betient. (†) Instruction for Gadevægterne i 31 Des. Khavn (udstedt af Politiemester. Khavn 8vo. 6 §.) De skal med Flid, Aarvaagenhed og drnes lighed tage vare paa deres Poster, fra den Tid, de samme antræde, som er hver Aften præcise ved følgende £ 3 Eider, Instr. for Gadevægterne i havn. 6-7 §. 31 Dec. Tider, nemlig: I Jan. og Febr. Maaned Kl. 7; Mart. 8; Apr. 9; Maj, Jun., Jul. 10; Aug. 9; Sept. og Oct. 8; Nov. og Dec. 7; og indtil om morgenen, nemlig: I Jan., Febr., Nov. og Dec. til Klokken er slas gen 7; Mart. og Oct. til Kl. 6, og Apr., Maj, Jun., Jul., Aug. og Sept. til Kl. er slagen 5; og bliver da deres Raab saaledes: for Jan., Febr., Nov. og Dec. første Raab Kl. 8, og sidste Kl. 53 Mart., Sept. og Oct. første Raab Kl. 9, og sidste Kl. 4; Apr. og Aug. første Raab Kl. 10, sidste Kl. 3, og Maj, Jun. og Jul. første Raab Kl. 11, og sidste Kl. 2. 7.) Naar Gadevægterne om Aften eller Natten fornemme, at Jlb udbryder, enten paa den Post, hvor de ere ansatte, els ler andensteds i Byen, skal den eller de af dem, sont først mærke det, støde i Piben, og raabe: Brand, og, faasnart de erfare, hvor Ilden er, udraabe Gaden ele ler Stedet, hvor Ilden er. Til den Ende skal de Vægs tere, som ere nærmest den Vægter, der først giør Ans ffrig, ikke alene pibe og raabe Brand, men tillige søge Hen til ham, for at erfare Navnet af Gaden, hvor det Brænder, paa det at de, ved ligeledes at udraabe Gas dens Navn, fan saaledes i en Haft giøre det bekiendt overalt i Byen. Imedens Vægteren i den Gade, hvor Ilden er opkominen, giør det befalede Anskrig, skal han strax banke paa Porten eller Døren af Huset, hvor Il den er, indtil han har underrettet nogen af Beboerne om den udbrudte Ild. Derefter skal han ile med at melde det for den nærmest boende Districts Capitain, og derefter til nærmeste Vagt. De øvrige Vægtere skal imidlertid vedblive at giøre Allarm, og gaae omkring fra Huns til Huus, hver paa sin Post, ringe og banke paa Porte og Døre, for at vække Beboerne, men fornemmelig paa de Huse, hvor der boer nogen af Brands Officererne, Brandofficianterne, Brandsvendene eller de, som Instr. f. Gadevægterne i Khavn. 7-10§. som skal pompe Band, eller med heste bringe Spreiter, 31 Dce. Redskaber, Vogne og Vand til Brandstedet. ogne og I Sare deleshed skal nogle af de Vægtere, der ere nærmest Stedet, hvor Ilden er udbrudt, henløbe, nemlig: en til Brandmajoren, en til Politiemesteren, en til Stads: Hauptmanden, en til den øverst commanderende Officeer, en til Commandanten, en til den øverste Admiral, en til Holmens Chef, en til Borgervagten, ifald samme vedbliver, saa og en til Vægter Inspecteuren, for den ne derom at advare. 8.) Dernæst skal den halve Deel af de posthavende Vægtere, saavelsom samtlige Jkkeposthavende, efter den Inddeling, som herom er giort eller herefter giøres, naar det er Huusild, begive sig til Brandstedet, og der, indtil de erholde anden Befaling, forblive, for at pompe, bære Vand, og ar beide ved Sprøiterne, indtil det fornødne Antal af Brandfolk er ankommen, samt holde Vagt ved Enderne og Tilgangen af Gaden, hvor Ilden er, for at udeholde uvedkommende Tilskuere, og i øvrigt adlyde og forrette alt, hvad dem af Politiemesteren eller den i hans Sted Befalende vorder paalagt. Imidlertid de tages i Arbeide paa Brandstedet, hensættes deres Geværer sams lede paa et bequemt Sted paa Gaden i Nærheden, under Bevogtning af tvende af deres Kommerater. 9.) Er det derimod Skorsteensild, som opkommer om Nat ten, møder blot den halve Deel af de Posthavende, sour da iagttage de samme Pligter, som i 8 § ere anførte. 10.) Den anden halve Deel af de posthavende Vægs tere, sam ikke komme til Ilden, men forblive paa Posterne skal imidlertid forsyne deres egne saavelsom de Fraværendes Poster med fornødent Tilsyn, indtil Ilden er dæmpet, og hine igien komme tilbage, samt imidler, tid nøie paaagte, om nogen nye Ildebrand andensteds Fulde opstaae, da den Vægter, som først bliver det væer, 24 ef= Infte. f. Gadevægterne i Khavn. 10/156. 31 Dec. efterat have giort nye Allarm paa før befalede Maade, skal søge den første Ildebrand, for der at give den høistcommanderende Officeer, Politiemesteren, Brandmajo ren og Vægter Inspecteuren derom Efterretning, til videre feiende Foranstaltning. Iligemaade skal de Vægs tere, som ikke mede ved Ildstedet, efterat deres Kam merater dertil ere bortgaaede, nøie paaagte, at Ingen forsømmer at udhænge deres Brandlygter, og i Tilfælde, at det skeer, det strax om morgenen rapportere for Væg ter-Inspecteuren, som sender disse Rapporter, ligesom alle anore, til Politiemesteren. 11.) Den, som beviislig først, naar Huusild opkommer, giør Anstrig om Ildens Udbrud, førend nogen af Beboerne i det Huus, hvori Ilden er, selv har anmeldt det, maae derfor nyde en Belønning af 4 Stole, fra hvilken Belønning Vag. terne ikke skal være udelukkede efter Brandfrs 138§. 12.) Opkommer Huusilo om Dagen, skal samtlige Vegtere mode ved Ildstedet i Wundering og med Gevær, og der varetage det samme, som i 8 § er befalet. 13.) Maar derimod Skorsteensild opkommer om Dagen, møder ikkun Halvdelen of de for Tour til Nattepost faaende Bægtere, og efterkomme be samme Pligter, som forhen ere fastsatte. 14.) Enhver Vægter skal opfylde de ham befalede Poster; forseer han sig herimod, firaffes ban efter Politiemesterens Sigende, og, i Til fælde af grovere Forbrydelse, efter Politie Kettens eller Brand Sessionens Kiendelser, enten med Band og Brød, eller anden hølere Straf, efter Omstændigheder. ne. 15.) Vægterne kan være forsikfrede om, at enhver, som ved Ildebrand, Opløb eller andre Leilighe der har at befale, vil handle med Beskedenhed. Stulde dette uagtet, Deegterne af Ondkab, Fuldskab eller andre Warsager, enten ved Magt eller Vaaben mod sætte Instr. f. Gadevægterne i havn. 15 18§. sætte sig den eller de Befalende (*), maae de vente, at 31 Dec. vorde anseete med Fæstnings- Arbeide paa Livstid, ja endog med Straf paa livet efter Omstændighederne. 16.) Det skal Vægterne hermed alvorligen være anbe falet, at de med Beskedenhed begegne alle Folf, og med Gode styre til Rette og forhindre Klammerie, Mord og Tyverie af yderste Evne, og ikke, uden de befales eller personlig anfaldes, nogen med Sug og Slag begegne; og udi saadanne eller andre Tilfælde skal Vægterne kom me hinanden til Hielp, og ufertøvet løbe til, hvor Væge ter Fløiten eller Anskrig høres og de falbes paa, og da hinanden uden Falsthed bistane og de Skyldige i Arrest fore; dog, hvis nogen af dem vil give Vægterne Drik Fepenge, for at komme les, maac de dem annamme og dog ei forskaane bem, at de jo blive arresterede; hvorfor de ikke mane understane sig, at gaae fra deres Pos fter i den udi 6 § ommeldte Zid, enten for en eller an den Undskyldning, uden i de i 7, 8, 9, 10, 16, 20, 21, 22, 23 og 24 § af denne Instrux ommeldte Til fælde, under høi og vilkaarlig Straf, om de antreffes her imod at handle. 17.) Vægterne skal raabe hver Times, flag, efter den i 6§ fastsatte Orden eller Tid for hver Maas ned, de Vers, som befales, og derforuden flittig gaae deres Post igiennem, samt opholde sig midt pas pos ften, for at paaagte, om Ildebrand, Mord, Tyverie el ler andet, den offentlige Rolighed forstyrrende, skulde fo refalde. 18.) Ingen af dem maae forsamle sig ved Enden af Gaderne, for at holde Snak og Sam. tale med hinanden, men enhver skal i den Tib, hans Vagt varer, stedse forblive paa den ham anfortroede Post, £ 5 (*) I Instructionen selv faaer ved en Trykfeil: een de Befalende (cfr.). Juftr. f. Gadevægterne i Khavn. 18:23 §. 31 Dec. Post, og ikke findes paa Posten, uden i fuld Mondur med Gevær og den anordnede Haandlygte. 19.) Vægs terne skal tilsee og forhindre, at ingen Ureenlighed adbæres og kastes paa Gaderne, i Canalen, om Aftenen eller Natten, eller af Natførerne spildes; iligemaade Skal de paaagte, om nogen fra deres Huse udfyller Lo cum eller andet Skarn; om hvilket alt de om Morgenen indgive Rapport, og skal derfor nyde deres Deel af Pen gestraffen, som lige Personer blive tildømte at betale. Skulde Vægterne overbevises noget saadant, imedens de var paa Posten, at være skeet, og det fortiet have, skal de betale efter Politiemesterens Kiendelse. 20.) I Almindelighed have Vægterne at anholde alt, hvad der om Aftenen eller Natten paa deres Poster antref fes at bringes fra et til andet Sted, tilligemed Per sonen, som dermed maatte betreffes. 21.) Væge terne have behørig at assistere Politiet og de anordne de Patroller i deres Natter og andre Inquisitioner, samt dem samtlige at giøre al Assistence, baade med at bringe arolige Mennesker i Arrest, saa og i andre Tilfælde; og naar de fra Inqvisitionerne entlediges, have Vægterne sig strax igien til deres Poster uden Ophold at forfeie. 22.) Soldater og de i Kgl. Tieneste staaende Matroser, naar de findes paa Gaderne, efterat Tappenstreg er slagen, og ikke fan forevise det bekiendte Friheds- Tegn til at være ude af deres Qvarteer paa den Tid, Have Vægterne strap at lade levere i nærmeste Vagt eller i Politie Arresten. 23.) Begierer nogen Huuss eller Gaardeier, eller en befiendt bosiddende Mand, at Vægterne skal arrestere nogen, som enten kunde have begaaet Tyverie, Indbrud, Slagsmaal eller anden lors ben, da maae Vægteren, naar Huus: eller Gaardeieren eller den bosiddende Mand selv er tilstede og lader Ar restanten udlevere paa Gaden, imodtage ham, og paa Huus: Instr. f. Gadevægterne i Khavn. 23-24 §. Huuseierens Ansvar bringe ham i Politie Arresten; 31 Dec. men ellers i huse, Døre eller Porte maae Vægterne ikke indgaae, med mindre de ere i Inqvisition med Pos litiet. 24.) Vægterne maae ikke i deres Positio tillabe nogen at betle eller synge ved Dørene, men dem paagribe og i Policie: Arresten henbringe. Hvad ved Planen for fattigvæsenet 142 § er befalet, have Vægterne at iagttage saaledes, at, naar nogen, som er overfaldet af Sygdom, findes om Natten paa Gaden, be strax henbringe denne Syge til nærmeste Barbeer. stue, hvor der skal drages Omsorg for den, indtil den efter Anmeldelse af Amts Chirurgen til Districts For ftanderen kan besørges afhentet. De bea Chett dont De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for 1800, maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville læs serne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. P. 382 og 387 er anmærket. 1681. 23 Dec. Fr. om Laugene: See Sr. 23 Maj 1800. 7, 9 og 10 § og.fr., for havn, 21 Mart. 1800. 1682. 6 Maj. Fr. om Haandverks- Svende og Drenge: See Fr., for Khavn, 21 Mart. 1800. 1690. 4 Mart. Fr. om Commissarier c.: See, ang. Retterne i Dme, Khavn undtagen, Sportel: Sr. 19 Dec. 1800. 1692. 19 Jan. Fr. om Rettens Betientes Salarium: See, ang. Retterne i Dmk, Khavn undtagen, Sportel Sr. 19 Dec. 1800. 1717. 20 Febr. pl. om Memorialer og Suppliker: Forandret ved St. 23 Maj 1800. 1723. 4 Jun. Fr. om Nytterdistricternes Birke Netter: See Fr. 3 Jun. 1796. 17 §, Stempl. Pap. Fr. 271700. 91775. 8 §, Sportel Sr. 19 Dec. 1800 og Sr., om om forligelses Væsenet, 10 Jul. 1795. cfr. Fr., om Selveier-Bønder, 13 Maj 1769. 4 §. 1733. 30 Oct. Anordn. om Continuations-Stevninger: See, ang. Dme, Khavn undtagen, Sportel Sr. 19 Dec. 1800. 1738. 31 Jan. Anordn. om Notarial Instrumenter ze.: Sorans dret og nøiere bestemt ved Sportel Sr. 19 Dec. 1800. 220 230. §. $mailed IT 1742. 17 Oct. 9 me 3 A l. om Stadsconducteuren i Khavn: Udvidet til Forstæderne ved pl. 14 Mart. 1800. 1746. 14 Oct. Fr. om Rangen: See, ang. Juftitiarius og Assessorerne i Land i Lands: Over:Retten i Island, Fr. 101 Jul. 1860. 7 §. 1748. I Nov. pl. om Handel med ostindiske Varer: See Fr. 23 darraj 1800. 8. 9. 1749. 24 Nov. pl. ang. Haandv. Svendene: 27piere bestemt og forandret ved Fr. 21 Mart. 1800. 11 §. 1751. 21 Maj. Fr., om m Delingvent: Sager, dens 5 §: bestemt ved pl. 28 Mart. 1800. giere 1752. 14 Apr. Regl., om Sorgedragt ze., dens I §: Sorandret ved Fr. 23 Maj 1800. 4 §. 1756.3 Mart. Pl. ang. Haandv. Laugene i Khavn: Sorandret og nøiere bestemt ved Fr. 21 Mart. 1800. 80g 14 S. 1762. 1 Sept. Pl. ang. Haandv. Laugene i Khavn: Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 21 Mart. 1800. 8, 14 og 16 §. 1763. 19 Maj. Fr. om Lotsvæsenet i Norge: See, ang. Mile. Distancerne samt Sommer: og Vinter: Maane - derne, Pl. 20 Jun. 1800. T 9 Sept. Fr. om Reisendes Befordring: Udvidet til Col mding ved pl. 31 Oct. 1800. 1767. 8 Jun. Fr. om Straf p. Vand og Brød f. Leiermaal: Sorandret ved Fr. 23 Maj 1800. 3 §. 1767. 1767. 18 Aug. Brandforsikrings: Anordn. f. Kiebstederne i Nge: 174iere bestemt ved Bekiendtg. 22 febr. 1800. 1769. 13 Maj. v., om Selveier Bønder, dens 5 §: Forandret ved Sportel Sr. 19 Dec. 1800. 55 og 73 §. 1770. 1 Febr. Søe Enrollerings Frr. f. Dmk og Nge: piere 1 Febr. bestemte, i sens. til de udskrevnes frie Befors dring eller Skyds, ved pl. 17 Jan. 1800. 1771. 3 Apr. fr., om Suppliqver, dens 2 §: 27piere bestemt ved pl. 6 Maj 1800. - 13 Jun. Fr. om Sundheds Passe &c.: See Fr. 14 17ov. 1800. 28 Oct. Anordn. om Lotsers m. fl. Forhold i Hens. til Qvas rantaine: See Fr. 14 Zov. og Instr. 18 Dec. 1800. 7 Dec. Høiesterets Instrux, dens 7 §: forandret ved pl., om Stevningernes udfærdigelse fra Jus ftits Contoiret, 21 Maj 1800. 1772. 27 Aug. Pl. om Fyrerne paa Nakkehoved: See Bekiendtg. II Jan. 1800. 12 Sept. pl. om Brev Porto Frihed: See, ang. Islands Overret, Fr. 11 Jul. 1800. 9§. 1774. 10 Nov. oiesterets Patent, dets 15: Forandret ved pl., om Stevningernes udfærdigelse fra Justits. Contoiret, 21 Maj 1800. 1775. 14 Dec. Fr. om forbudne Leed: Forandret og nølere bes stemt ved Fr. 23 Maj 1800. 1 §. 1780. 16 Aug. Pl. om Betaling for Doms Acter: See Spors tel. Fr. 19 Dec. 1800. 1782. 17 Jul. Pl. ang. Sundheds Attester: See Fr. 14 Zov. doD diod 1800. 1784.24 Jun. (†) Instr. f. Nattevægterne i Khavn: See Instr. 31 Dec. 1800. 1786. 1786. 2 Aug. Fr. om Vviinsbrænden og Krohold paa Landet Dmk: See pl. 11 Dec. 1800. Sammes 8 §: See Sportel Sr. 19 Dec. 1800 18 §. -2 Aug. Pl. om Jordstykkers Afhændelse: piere bestems ved pl. 26 17ov. 1800. 1791. 28 Febr. Pl. om Renovations Skattens Nedsættelse: Sea pl. 31 Jan. 1800. 1792. 13 Jan, Sr. om Afgift til Revisions Contoirerne: Forans dret ved Sportel: Sr. 19 Dec. 1800. 171 §. - 29 Febr. Brandforsikrings Anordn. f. Kiøbstederne i DmEs Sur-919bit p Zgiere bestemt ved Bekiendtg. 22 febr. 1800. -29 Febr. Brandforsikkrings: Anordn. f. Lander i Dmk: Fors andret ved fr., om Brand Directeurerne, 26 -84 Mart. 1800. 29 Febr. Fr. om Brandvæsenet paa Landet i Dmk: Forans 1800. 1793. 30 Jan. Fr. om Skatters Oppebørsel: Cfr. pl. 27 Aug 20 - CUREN 1800. 13 Dec. Pl. om Skifteforv. p. Landet i Dmk: See pl 24 Dec. 1800. 13 Dec. Vei Fr. f. Dm: See, ang. de mindre Landes veie i visse Amter i Sielland, Pl. 4 Apr. 1800. Sammes 14 og 16 S: 27piere bestemte ved Pl. 6 Aug. 1800. 1794. 29 Oct. Fr. om Hegn og Fred: See, ang. løse Vædere Pl. 31 Oct. 1800. - 12 Nov. Pl. om Understøttelse f. Stibes Udrustning t. Robs be og Hvalfangst: See Pl. 19 Mart. 1800. 1795. 8 Maj. Fr. om Stodhengfte: forandret og nølere, bes stemt ved Pl. 25 Apr. 1800. 1795. 1795. 16 Sept, Pl. at Haandværkerne ei skal staae under udlandia fe Laugs Vedtægter: See Fr. 21 Mart. 1800. 7.5. 28 Sept. Pl. om Tilladelse at indføre Muur- og Skiel-Sand: Ophævet ved pl. 22 Aug. 1800. A 1796. 20 Apr. Fr. om Afgift af fremmede Skibe: oiere beftemt ved Pl. 25 Jun. 1800. 3 Jun. Fr., om Rettens Pleie, dens 42 §: See Pl. 21 Mart. 1800. - 31 Oct. Pl. om Vegterpenge i Khavn: Sorandret ved pl. 16 Jun. 1800. uided on 1797. 1 Febr. Told- og Cons. Fr.: forandret og nøiere bestemt ved pl. 27 Jan., 1 og 15 Aug., 19 Sept. og 14 Tov. 1800. Cfr. PL 7 Maj, 3 Oct., 14 og 21 Tov. 1800. -17 Nov. Pl. om Skippernes Pligter mod Sundheds- Com missionerne: See Fr. 14. 17ov. 1800. 133. 1798. 14 Sept. Pl. om Druknedes Redning: Cfr. pl. 1 Jul. 1800. 1799. 25 Oct. Pl. om Tiende-Skisders Tinglysning: See Spors tel: Sv. 19 Dec. 1800. 209 §. 15 Nov. Pl. om Øl-Taxtens Forhøielse: Forlænget, inde til videre, ved pl. 24 Dec. 1800. dra A sudni Cred Alphas 2. O sin pro syed and 79 39 925 devida Jain MUSE CO je sidhani kitu mid 1 spllscitico ed to stan Alphabetisk Register al mo Gid and over Frr. for 1800. b-2003 od espat Sledge 30 3 3160 Arv og Stifte. 1800. 18 Apr. 1. at den vestindiske Regiering maae udslæde Bes villinger til Proklamata i Sterv og Fallit eller Opbudsboer, samt at Sager, som angaae deslis ge Boer, skal være anticiperede ante omnes, naar de indstevnes for Høiesteret. 24 Dec. 1. at Stifteforvaltningen i Holbeks Amt herefs ter overdrages til vedkommende Rettens Betiene te, og at Amtmanden over bemeldte Amt overta ger Bestyrelsen over Kiebstederne: Callundborg, Holbek og Nyekiøbing. Begravelse og Sørgedragr. 1800. 5 Jun. Pl. at ingen til Copulation i Kirkebøger maae indskrives, eller Grav aabnes, for der er erlags Rigtighed til Frue Skole. 7 Jul. Pl. vm Nicolaj Kirkes Nedlæggelse. 31 Oct. Pl. om Begravelses og Copulations. Afgift ved Garnisons Menighed. Tato 19 XIII Deel. 507 Brands Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vandvæsenet, Brand Assurancer, samt Anorda ninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1800. 22 Febr. Befiendtg. af Resol. 5 Febr. 1800, ang. Hvor vidt uforsikkrede afbrændte Bygninger ere at era statte af de almindelige Brandforsikringer for Kiebstederne i Danmark og Norge. 25 Febr. (†) Pl., hvorved Khavns Brand-Frs Iværksættelse ude Sættes indtil videre. 26 Mart. r. ang. Branddirecteurer paa Landet i Danmark. 3 Sept. 1., som forbyder at sætte Riisgierder om Has ver, Gaarde eller andre pladser i Kiøbstederne i Danmark. Cancellier. als 1800. 23 Maj. Fr. at visse Slags af de Bevillinger, der hidtil have været udfærdigede fra Cancelliet, skal afffafe fes og anfees unodvendige; samt at endeel af Deslige Dispensationer skal herefter føges hos Øvrighederne, som bemyndiges til at meddele Vedkommende samme. on Aid.) Ang. de Tilfælde, i hvilke Bevillinger borte falde, jom ufornødne. II.) Ang. hvilke Bevillinger herefter made udstedes af Magistraten i Khavn og, paa andre Steder, af vedkommende Stiftamt og Amtmænd. III.) Ang. de Kgl. Bevillinger og Erpeditio- -ner, der ere betroede Khavns Magistrat, saavelson 1990 ? Stiftamt og Amsmændene, for herefter af disse vrigheder at overleveres Wedkommende. 12 solls dud iles at 2 13 1090 2091 1900 tion Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1800, 14 Nov. l. om Consumtion for fyltede Bonner. 21 Nov. Pl. om Formalings Afgift af Blandkorn. Delinquenter og Delinqvent, Sager.. 1800. 21 Mart. 1., som bestemmer Diets eller Underholdnings Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procus doe igratorer i Dmk og Mge, naar de giøre Reiser for at udføre Delinqvent. og Justits Sager. OnnaC Egre Egteskab, Forældre og Børn. 800. 5 Jun. Pl. at ingen til Copulation i Kirkebøger maae indskrives, eller Grav aabnes, før der er erlagt Rigtighed til Frue Skole. 31 Oct. Pl. om Begravelses og Copulations Afgift ved Garnisons Menighed. 9dSifterie. B. Jorge. 1800. 19 Febr. l. ang. Forbud mod Torkkegarns Brua, indtil videre, i den Strækning af Sognedals Fiorden i Nordre Bergenhuus Amt fra Lunden til Aarsen og Eidet. Sæe og andre tamme Creaturer. 800. 25 Apr. Pl. ang. nogle Tillæg og Forandringer i Fr. & Maj 1795 til Heste-Avlens Opmuntring i Dmk. 31 Oct. Pl., hvorved forbydes at lade Bædere gaae løse paa de Steder, hvor faadant kan være til Hinder i Faare Avlens Forbedring i Dmk. 1 Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1809. 17 Oct. 1. at de, som herefter benaades med Rang eller Zitler, ikke, i Følge deraf, skal have Hiemmel til at sve Kalde, og Birke Ret, som Kirke Eiere eller Godsbesiddere. 8 Dee. Pl. om Folketællingen. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1800. 4 Apr. l. at ethvert Borelbrev, som udstædes af de geistlige Beneficiariis i Norge, skal, indtil videre, indeholde denne Clauful: at Leilændingen, ifald den ham tilbørlede Gaard bliver udnævnt til Em bedsmands Bolig, skal fravige samme, imod at erholde hans udgivne Vogelpenge tilbage. (1799. Pl. 25 Oct, gnmærkes, som ugiele dende). 52 Gield. Gield. 1800. 19 Sept. Pl. ang. et frivilligt Oplag hos Almuen i Trond apolis and shiems Amt af Korn til Sædeforn. 31 Oct. Pl. at den i M. L. 1-22-19 fastsatte Kongens des igen Sægt maae for Eftertiden bortfalde. Grønland. 180c. 19 Mart. Pl. ang. Bedblivelsen (i 3 Aar) af de bevilgede Understøttelser for Skibes Udrustning til Robbe= og Hvalfisk Fangsten i Strat Davis og ved Spitsbergen. (1794. pl. 12 17ov. anmærkes, som ugiel anasol dende). Handel. 1800. 14 Febr. Fr. om Forbud paa Udførsel af Byg, Havre og Malt fra Danmark og Hertugdommene seeverts til fremmede Steder indtil Sept. Udgang 1800, og Præmie for Indførsel af Byg og Havre til Norge sendenfields inden Maj Maaneds Udgang 18c0. Sop 24 Nov. Pl. om Anmeldelser til Qvarantaine Commiss fionen. Indqvarteringen. 1800. 25 Mart. Pl. om Ovarteerpengene i Khavn for War; Ligeledes 1800. 30 Sept. Island. 1800. 11 Jul. Fr., hvorved der, i Island, beskikkes en Lands- Over Ret. I Cap.) Ang. en Lands Overrets Stiftelse, paa II.) Island, i Over-Rettens og Laugtingenes Sted. Ang. Lands Overrettens Birkefreds, og hvilke de Sager ere, der skal hore under denne Domstoels Afgiørelse. III.) Ang. Kald og Barsel til Lands-Overretten, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domfkoel. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Byg ning. 1800. 7 Jul. l. om Nicolai Kirkes Neblæggelse. Kiøb og Salg. (1799. Pl. 25 Oct, anmærkes, som ugleldende). RipBiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1800. 8 Dec. Pl. om Folketællingen. B. Dens Gader, Pladse, Buse og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 1800. 31 Jan. Pl. om Renovations-Skattens Forhoielse i Khavn. 14 Mart. 1. om Grundenes Opmaaling i Khavns Forstæ der &c., og Stadsconducteurens Betaling derfor. (1791. pl. 28 febr. anmærkes, som ugiel dende). Kiøbstederne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1800. 3 Sept. Pl., som forbyder at sætte Riisgierder om Hover, Gaarde eller andre Pladse, i Kiobstederne i Danmark. 1800. 8 Dec. Pl. om Folketællingen. 24 Dec. Pl. at Stifteforvaltningen i Holbeks Amt heref ter overdrages til vedkommende Rettens Betiens te, og at Amtmanden over bemeldte Amt overta ger Bestyrelsen over Kiøbstederne: Callundborg, Holbek og Nyekiobing. Land: Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dnik. 2 Maj. pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til lands soldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1799. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1800. 14 Maj. pl. ang. Straf for de Bønder i Dmk, der vægre dem ved at lade Fortegnelsen over hvad Hoverie, de ere Jorddrotten pligtige, vedhæfte deres Fæstebrev. 26 Nov. l., hvorved Forholdsreglerne ved de i Pl. 2 Aug. 1786 ommeldte Jorders Udstykning i Dmk nær mere bestemmes. (1799. Pl. 25 Oct. anmærkes, som ugieldende). 3 B. J B. J Norge. 1800. 4 Apr. Pl. at ethvert Borelbrev, som udslædes af de geiftlige Beneficiariis i Norge, fal, indtil videre, indeholde denne Clauful: at Leilændingen, i Fald den ham tilberlebe Gaard bliver udnævnt til Em bedsmands Bolig, stai fravige samme, imod at erholde hans udgivne Borelpenge tilbage. 19 Sept. 1. ang. et frivilligt Oplag hos Almuen i Trond. hiems Amt af Korn til Sadeforn. Laug og Zaandværker. A. J Almindelighed. 1800. 21 Mart. Fr. ang. Haandværks-Laugene i Khavn. 1037560 I Cap.) Ang. Laugsmestere, Svende og Drenge efter Lærlinger, samt deres Rettigheder og Pligter, især med Hensyn til det Forhold, i hvilket de staae med hinanden indbyrdes; saa og om Magifratens Opfigt med Laugene, og Politierettens Bemyndigelse til at dømme i Kilfælde af Klager eller Forbrydelser. II.) Ang. Haandværks Svendes Adgang til at blive Frimestere, samt Bestemmelser for disses Rettigheder og Pligter. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1800. 5 Nov. l. om Silladelse for Bagerne i Khavn at bage blandet Brød. 28 Nov. Pl. om Ophævelsen af Taxten paa Suurbrød og Rugtvebakker.

No. 7. Bryggere. 1800. 24 Dec. Pl. om Forhøielse af Øltaxten. No. 39. Prammænd. 1800. 22 Aug. Pl. om Ophævelse af Tilladelsen at indføre Muur: og Stielfand i Khavn. 1800. (1795. Pl. 28 Sept. anmærkes, som ugiel dende). No. 61. Vognmænd. 8 Apr. l. at Vognmandslangene i Dmk fremdeles fra 1 Máj 1800 til Marets udgang maae tage heiere Betaling, end Taxten fastsætter. 27 Jun. Pl. om Forheielse af Gadevogns Taxten i havn. 1800. 1800. 31 Oct. Pl., hvorved Fr. 9 Sept. 1763, aug. Befordring for de Reisende fra Khavn til Hadersleb, udvides til Colding Kiøbsted i.Jolland. 28 Nov. Pl. at Vognmændene i Dmk endvidere til udgangen af Maret 1801 maac sppebære de i Pl. 8 Apr. 1800 om meldte Forhoielser af Vognmandstaxterne. 31 Dec. Pl. om Forlængelse i Begumandstaxten for Matte Re novationen. Livrente Societeter. 1800. 28 Jun. (†) Plan til en Tontine eller Livrente Societet under Kgl. Garantie. Medicinal Væsenet. 1800. 1 Jul. Pl. om Rednings Anstalter for Druknede. Pest, Soranstaltninger formedelst samme. 1800. 14 Nov. Fr. ana. Quarantaine Indretningen samt de For - holds Regler, som de Seefarende, der aulobe. Havne eller Kyster i Kongens Riger og Lande, bor iagttage, saavelsom de Pligter, der vaaliage ved kommende Embedsmænd og øvrige Underfaatter i denne Henseende. 24 Nov. 1. om Anmeldelser til Qvarantaine Commis fonen. 18 Dec. Instrux for Lotferne i Dmk og Nge, betreffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. Bom Politiens Betiente og Behandling i Alminde lighed. 1800. 16 Jun. Pl. om Vægterpencenes Oppeborsel i Khavn. 15 Dec. Pl. om Forbud paa Jlluminationer og pengespildende Haitideligheder ved Jubel-Aaret. 20 31 Dec. (†) Instruction for Politiebetienterne i Khavn. 31 Dec. (†) Instruction for Gadevægterne i Khavn. (1784. Instr. for Gadevægterne i havn 24 Jun. anmærkes, som ugieldende). Post: Væsenet. 1800. 4 Jan. Pl. aug. de med Ride eller Brev-Posterne ankoms mende Breves Ombringelse ved Postbudene. E 4 1800. 1800. 10 Mart. Pl. ang. de Forholdsregler, som stal iagttages i Henseende til de ved Postcontoirerne overliggende og med de aarlige Post-Regnskaber til Gen. Posts amtet indkommende uindløste Breve og Pakkeposts Sager. Privilegerede Personer. 3800. 17 Oct. Pl. at de, som herefter benaades med Rang eller Litler, ikke, i Følge deraf, skal have Hiemmel til at øve Kalds og Birke Ret, som Kirke Eie re eller Godsbesiddere. Reisende, samt Fri: Skyts og Konges Reiser. 1800. 17 Jan. pl. ang. Reglerne for den frie Befordring eller Skyts, som tilkommer de Ssefolk, der udskrives til Orlogstienesten. 31 Oct. l., hvorved Fr. 9 Sept. 1763, ang. Befordring for de Reisende fra Khavn til Hadersleb, udvis des til Colding Kiebsted i Jylland. Rentekammeret, samt Kgl. Regnskabsbetiente og Statters Oppebørsel i Almindelighed. 1800. 27 Aug. Fr. ang. Skriverpenges Erlæggelse af de Skate ydende til Amtsforvalterne i Dmk for Affkrivnin gen af de Kgl. Skatter og andre Afgifter. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1800. 21 Mart. Pl., som bestemmer Diæt eller Underholdningss Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procuras torer, i Dmk og Rge, naar de giøre Reiser, for at udføre Delinquent og Justits Sager. 28 Mart. Pl. om de Tilfælde, i hvilke det er fornedent, at stiaalne Kosters Eiere i Tyvs: Sager edeligen bes fræfte, at Rofterne ere dem frakomne imod deres Bidende og Billie, samt paa lige Maade stadfæste den Taxt, som af dem sættes paa deslige Ko fter, naar de ikke ere komne tilstede. 18 Apr. Pl. at den vestindiske Regiering maae udstæde Be villinger til Proclamata i Sterv og Fallit eller Opbudsboer, samt at Sager, som angaae deslige Boer, skal være anticiperede ante omnes, naar de indstevnes for Hoiesteret. 1800. 1800. 21 Maj. l. at Stevninger til Hoiefteret herefter skal udstædes fra bemeldte Rets Justits. Contoir. 11 Jul. Fr., hvorved der, i Island, beskikkes en Lands (717 Overret. I Cap.) Ang. en Lands-Overrets Stiftelse, paa Is land, i Overrettens og Laugtingenes Sted. II.) Ang. Lands-Overrettens Birkekreds, og hvilke de Sager ere, der skal høre under denne Domstoels Afgiorelse. III.) Aug. Kald og Barsel til Lands Overretten, samt Nettergangsmaaden ved bemeldte Domstoel. 17 Oct. Pl. at de, som herefter benaades med Rang eller Sitler, ikke, i Følge deraf, skal have Hiemmel til odd at øve Kalds og Birke Ret, som Kirke. Eiere eller Godsbesiddere. 31 Oct. Pl. at den i M. L. 1-22-19 fafifatte Kongens Sægt maae for Eftertiden bortfalde. 24 Dec. Pl. at Stifteforvaltningen i Holbefs Amt herefter overdrages til vedkommende Rettens Betiente, og at Amtmanden over bemeldte Amt overtager Bestyrelsen over Kiøbstederne: Callundborg, Hols bek og Nyefisbing. (1723. Sr. 4 Jun. anmærkes, som ugieldende). B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1800. 21 Mart, pl., som bestemmer Diæt eller Underholdnings- Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procus ratorer, i mf og Nge, naar de giore Reiser, for at udføre Delinquent og Justitssager. 19 Dec. Fr., som bestemmer de Betalinger, der tilkomme Rettens Bettente i Dmk for Embedsforretninger. I Afd.) Rettergangen ved Doms Erhvervelse og Vidneforing c. I Cap.) Bed Underretterne: 1 Art.) Kiebstederne. A. Dommeren 1-22 §. B. Skriveren 23-36 §. 2.) Paa landet. A. Dommeren 37-61 9. B. Skri veren 52-76 §. II.) Bed Overretterne: Art.) I Kiebstederne eller Raadftue - Retter. A. Dommerne 77-92 §. B. Skriveren 93-104 §. 2.) Baa Landet eller Landstinget. A. Landsdommerne 105-120. B. Landstings-Skriveren 121= 133§. For Mænds Udmældelse. 1. Ved Kiobsteds-Retterne. 2. Paa Landet. 3. De udmeldte Mænd selv. 4. Landstinget 134 9. II Afd. Foged-Embedet. I Cap.) I Kiebstederne 135 15 §. II.) Paa Bandet 152-1699. dommerne 170 §. 5 III.); Lands- III Afd.) III Afd.) Stifteforvaltningen. I Cap.) I Kiobfeder ne 171-181 S. II.) Paa landet 182 §. IV Afd.) Auctionsvæsenet. I Cap.) I Kiebstederne 183-196 §. II.) Paa landet 197 5. V Afd.) Tinglysningen. I Eap.) Kiebstederne 198= 43 com ali 208 §. II.) Underretterne paa Landet 209 §. III.) Landstingene 210-919 §. 105 94 VI Afd.) Notarial-Embedet. I Cap.) I Kiobstederne 220-229 §. II.) Paa Landet 230 5.

VII Afd.) Strandinger og Haverie samt Brandforunfiffring 231-232 §. Nada paze Almindelige Regler ang. Rettens Gebyrer 233-2369. (1723 St. 4 Jun.; 1780 Pl. 16 Aug. og 1799 99 Pl. 25 Oct. anmærkes, som ugieldende). Ryttergods. .50 (1723 Sr. 4 Jun. anmærkes, som ugieldende). Skatter og Paabud. D. Havre, øe og Zalm-Leverance i Dmk antil Armeen. 1800. 17 Apr. Pl. ang. Repartitionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage fra 26 Oct. 1799 til Marsdagen 1800. E. Kornstatten i Dmt. 1800. 26 Sept. Fr. om en ertraordinair Korn Leverance af det contribuable Hartkorn i Dmt, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste, i Aaret 1801. 1800. 800. 21 Nov. Fr. om en ertraordinair Kornleverance af alt Agers og Engs Hartkorn i Dmt, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste, i Aaret 1801. H. Andre,meest extraordinaire, Skatter i Dmk. 17 Oct. Fr., hvorved den under 17 Maj 1799 forlængede og forheiede ertraordinaire Afgift af Skibsfragter forlænges indtil udgangen af Aaret 1801. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter inge. 17 Oct. Fr., hvorved den under 17 Maj 1799 forlængede og forhøiede ertraordinaire Afgift af Stibsfragter forlænges indtil udgangen af Aaret 1801. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1800. 5 Jun. Pl. at ingen til Copulation i Kirkebøger maae indskrives, eller Grav aabnes, før der er erlagt Rigtighed til Frue Skole. 1800. 1800. 31 Oct. 1. om Begravelses og Copulations: Afgift ved Garnisons Menighed. Stemplet Papiir. (1723. fr. 4 Jun, anmærkes, som ugieldende). Suppliquer. 1800. 6 Maj. Pl. at Ansøgninger til Kongen først skal leveres vedkommende Øvrighed. 23 Maj. Fr. at visse Slags af de Bevillinger, der hidtil have været udfærdigede fra Cancelliet, skal af Staffes og anfees unødvendige, samt at endeel af Deslige Dispensationer skal herefter søges hos Dvrighederne, som bemyndiges til at meddele Wed kommende samme. I Afd.) Ang. de Tilfælde, i hvilke Bevillinger bort falde, som ufornødne. II.) Ang. hvilke Bevillinger herefter maae udstedes af Magistraten i Sthavn og, paa andre Steder, af vedkommende Stiftamt- og Amtmand. III.) Ang. de Kgl. Bevillinger og Erpeditioner, der ere betroede Khavns Magistrat saavelsom Stiftamt og Amtmændene, for herefter af disse vrigheder at overleveres Vedkommende. 12 Aug. Pl., hvorved Fr. 23 Maj 1800 udvides til de danske vestindiske Øer. Søe Enrolleringen. 1800. 17 Jan. 1. ang. Reglerne for den frie Befordring eller fyts, som tilkommer de Soefolk, der udskrives til Orlogstienesten. Søefarende. 1800, 11 Jan. (†) Befiendtg. ang. Blusfyr paa Nakkehoveds Taarne og Lampe Fyr i Cronborg Slotstaarn. 19 Mart. 1. ang. Bedblivelsen (i 3 Mar) af de bevilgede Understøttelser for Skibes Udrustning til Robbes 41500 og Hvalfiskfangsten i Strat-Davis og ved Spitsbergen

20 Jun. Pl., som i Henseende til Lotsbetalingen i Nge befaler, at Mile Distancerne skal beregnes efter See Mile, 15 Mile til en Grad, samt at Som mer. Maanederne skal regnes fra 1 Apr. til 30 Sept. incl., og Vinter Maanederne fra 1 Oct. til sidste Mart. incl. 1800. 1800. 25 Jun. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 20 Apr. 1796, i Hens. til de af danske vestindiske Redere Kiøbte fremmede Skibe, naar de igien fælges til danske europæiske Underfaatter. 17 Oct. Fr., hvorved den under 17 Mai 1799 forlængede og for hoiede extraordinaire Afgift af Skibsfragter forlænges indtil udgangen af Aaret 1801. 14 Nov. Fr. ang. Qvarantaine Indretningerne samt de Forholdsregter, som de Soefarende, der anløbe Havne eller Kyster i Kongens Riger og Lande, bør iagttage, saavelsom de Pligter, der padligge vedkommende Embedsmænd og øvrige Underfaats ter, i denne Henseende. 18 Dec. Instrux for Lotferne i Dmk og Noe, betreffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. 18 Dec. (†) Befiendtg. ang. Lampefyr paa Thunze Kirke. taarn, m. v. (1794. pl. 120v. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1800. 27 Jan. Pl., indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser 1800. 7 Maj. 8 Maj. ved Cold og Conf. Kr. 1 Febr. 1797. Pl. om Beder af Varer, som til landværts Ildførsel urigtig angives. Pl. om Forlængelse af Eftergivelse i Afgiften for Brænde og Brænde-Transporter til Khavn. B. J Særdeleshed, neml. Tolden af ind; og udgaaende Varer m. v. til Tarifen henhørende samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 14 Febr. Fr. om Forbud paa Udforfel af Byg, Havre og Malt fra Danmark og Hertugdommene soeverts til fremmede Steder indtil Sept. Idgang 1800, og præmie for Indførsel af Bug og Havre til Norge sendenfields inden Maj Maaneds Ildgang 1800. 30 Maj. 30 Maj. Pl. ang. Udførsels Tilladelse af Byg, Havre og Malt fra Dmk og Hertugdommene til fremmede Steder. Pl., hvorved Kornvarers udførsel fra Norge til fremmede Steder igien tillades, og Toldfriheden af fremmede Kornvarer til Norge bestemmes til Julii udgang 1800. 1800. 1800. i Aug. Pl., hvorved Udførselen af Kornvarer fra Dmk og Rge til fremmede Steder indtil videre forbydes. 15 Aug. l., hvorved Tolden af Smor samt af reget og faltet Flest nedsættes til mellemrigs Judførsels consumtion-goddes 19 Sept. 157 -3 Oct. l., hvorved Udforfel af Soiin og Fleft fra Dmk til fremmede Steder indtil videre forbydes. Pl. om Told for Kniplinger. 14 Nov. pl. ang. Udførsels Forbud paa indenlandsk Korns brændeviin. Tyverie. 1800. 28 Mart. l. om de Tilfælde, i hvilke det er fornødent, at Deie. ftiaalne Kosters Eiere, i Tyvs Sager, edeligen bekræfte, at Kofterne ere dem frakomne imod de res Bidende og Billie, samt paa lige Maade stad. fæste den Taxt, som af dem fætres paa deslige Koster, naar disse ikke ere komne tilstede. 1800. 4 Apr. pl. ang. de mindre Landeveies Grundforbedring, og disses saavelsom Biveienes destandige Vedlige holdelse, i Khavns, Roeskildes, Friderichsborgs, Cronborgs og Hirschholms Amter (Jægerspris Gods undtagen) samt Sorse, med de, ved Pl. 21 Jun. 1794, dertil henlagte Herreder og Dis ftricter. - 17 Apr. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1798. 6 Aug. 1. ang. Maaden, paa hvilken den ved Bei Fr. 13 Dec. 1793 tilfagte Gotgisrelfe for afstaaet Grund til de nye Landeveies Anlæggelse, eller de Gamles større Brede, m. v., skal bestemmes. Vertshuse og Krohold samt Brændeviinsbræn den. 1800. 30 Jul. - II Dec. l. ang. Forbud paa at brænde Brændeviin af Rug i Dmk, indtil videre. 1. om indskierpet Tilsyn med utilladt Brændes vinsbrænden paa Landet i Danmark. Pests 1 Vestindien og Guinea. 1800. 18 Apr. Pl. at den vestindiske Regiering maae udskæde Bevillinger til Proclamata i Sterv og Fallite eller Opbudsboer, samt at Sager, som angaae @deslige Boer, skal være anticiperede ante omdunes, naar de indstevnes for Hoiesteret. 1 25 Jun. l. ang. nærmere Bestemmelse af Fr. 20 Apr. 1796, i Henf. til de af danske vestindiske Re dere kiøbte fremmede Skibe, naar de igien fæl ges til danske europæiske Underfaatter. 12 Aug. Pl., hvorved Fr. 23 Maj 1800 udvides til de 19 banske vestindiske Øer. sgilded og agilds 1 sd6 dan To the day to d 1203 d Christian VII Forordninger for 1801. 1800. (†) Hof- og Stadsrets: Pl. (Cancellie Br. til 4 Jan. Hof og Stadsretten samt Stiftamt og Amtmandene i Dmk og Nge 24 Dec. 1799) at Sager, som Kgl. Embedsmænd i Følge Trykke Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 11 § sal anlægge i Anledning af Beskyldninger i Henseende til deres Embeds Førelse, m. v., ere undtagne fra at behandles ved Forligelsescommissionen Khavn, Pat. Gr. Fr. 10 Jul. 1795. IV Cap. 24 § befaler udtrykkeligen, at Lovens 1-5-2 09 3-4-4 skal blive i Kraft; og disse Lovsteder paalægge enhver Embedsmand at fralægge sig ærerørige Beskyldninger ved Dom. Fr. har altsan, i at bestemme, hvilke Sager der ere Gienstande for Forligelses Kommissionens Mægling (hvoriblandt ogsaa private Injurie-Sager navs nes), derfra undtaget saadanne Beskyldninger, naar de ere graverende for Embedsmænd; efterdi det er vigtigt for Staten, at disses Rygter ere ubesmittede; og det altid er et mueligt Tilfælde, at den skyldige Em bedsmand kunde ved Forligelses: Kommissionen faae en Eres Erklæring fra Injurianten, efterat han unders haanden havde kiøbt sig frie fra at see Beskyldningen N2 beviist. Pl.ang. Sag.om Beffyløn. m. Embm. 1:2§. 4 Jan. beviist. Denne samme Bestemmelse indeholdes ogsaa i Sr. 27 Sept. 1799, ang. Trykkefrihedens Grændser, 10 og 11 §, hvor det giores Embedsmanden til Pligt, at fralægge sig ved Dom ikke alene Beskyldninger for Uretskaffenhed, som Embedsmand, men endog dem, der giøres imod hans private Karakteer og Handlinger. Da det imidlertid, paa Grund af en i den Anledning til Cancelliet indkommen Forespørgsel, maae formodes, at der om denne Sag kunde være forstiellige menin ger; saa er det (paa det Vedkommende, som ere i det Tilfælde, at de bør anlægge Sager af det omhandlede Slags, ikke skulle spilde Tid, ved at indklage disse Sa ger til Forligelses Kommissionen, førend de skride til Rettergang) anseer fornødent, herved at fastsætte følgende, som Regel, til Efterretning og Bekiendtgiørelse for alle Vedkommende : 1.) Sager, hvilke Kongens Embedsmænd, i Overeensstemmelse med Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 11 §, ere pligtige at anlægge, i Anledning af Beskyldninger, som fremføres imod dem i Henseende til deres Embeds Sørelse, eller i Anledning af ærerørige Beskyldnin ger, som giøres imod dem, for saavidt deres private Karakteer og handlinger angaaer, skal være undtagne fra at behandles ved Forligelses Rommissionen, og altsaa strap indstevnes umiddelbar for den vedkommende Ret. 2.) Denne Regel skal ligeledes gielde i Henseende til de Sager, hvilke anlægges af Personer, der af Øvrigheden ere konstituerede som Embedsmænd for en vis Tid, eller til en vis bestemt Forretning, og altsaa, naar disse konstituerede Embedsmænd, i Anledning af Beskyldninger, som fremføres imod deres Forhold i det Embede, hvortil de ere konstituerede, eller i Anledning af ærerørige Beskyldninger, som, me dens de ere konstituerede, fremføres imod deres private Karaf Pl. ang. Sag. om Beskyldn. m. Embm. 2 §. Karakteer og Handlinger, nødsages til at fralægge sig saadanne Beskyldninger ved Dom, skal Sagerne strax, uden Foretagelse ved Forligelses Kommissionen, eller Henviisning derfra, forfølges ved Retterne. 4 Jan. (†) Hof- og Stadsrets Pl. (Cancellie Br. 4 Jan. til Hof. og Stadsretten 28 Dec. 1799) at de, som i Criminel Sager vorde tilkiendt Erstatning hos forbrydere maae fritages for at løse Domsacten, naar de vil giore Execution efter den ergangne Dom, og at Executionen mane skee efter en dem uden Betaling meddelende Udskrift af Dommen, samt at de derhos maae fritages saavel for Brug af stemplet Papiir til Udskriften, som for at betale Executions. Gebyr, med mindre dette Gebyr hos den Domfældte maatte være at erhelde, efterat Domhaveren er fyldestgiore; dog made den Kgl. Kasse have fornøden Vished om, at den virkelig udlægges, hvad den tilkommer, i det Tilfælde, at af den Domfældte kan erholdes Executionsgebyret, efters at Domhaveren er fyldestgiort. Khavn, Pat. 1801. (†) Overbrand- og Vandcommissions Pl., at 13 Jan. Brand Fr. 19 Jul. 1799 træder i Kraft d. 23 Jan. 1801. Pat. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magistrat 14 Jan. 13 Jan.), hvorved bekiendtgiores, at Cancelliet (paa Grund af det Magifiraten har anført, ved at indstille Vognmandslaugets Ansøgning om Ophævelse af Pl. I Jul. 1795, betreffende Bygningsmaterialiers Transport, m. v.) intet finder imod, at ommeldte Placat ophæves; dog at den alle og enhver derved for.. undre Tilladelse først ophører Paaskefløttetid 1801, M3 paa Pl. om Bygningsmaterialiers Transport. 14 Jan. paa det at de, som have anskaffet saavel Folk, som He ste og Vogne, kan i lovlig Eid opsige hine, og see disse uden Tab solgte. P. 433- 14 Jan. 16 Jan. Raadstue Pl. (Resol. 9 Jan., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 14 Jan.) at Taxten paa Suurbrød og Rungtvebakker maae i Khavn være hævet indtil Martii udgang 1801. (See Pl. 4 Apr. 1801). P. 434. (†) Instruction for Opsigtsbetienterne i havn (udstedt af Politiemesteren). Khavn 1801. 8vo. 1.) De skal hver Dag indfinde sig betimelig i de dem anviste Districter for at paasee, at Feiningen og Bortfiørselen af Renovationen, hvorunder og er indbegreben de publiqve Pladsers Feining og Tverkisters Rens ning, skeer forsvarligen og til det i de dem meddeelte Tabeller fastsatte Klokkeslet. 2.) Dersom de fors mærke, at herudi fra Beboernes Side, i Henseende til den dem vedkommende Feining, eller fra Contrahenternes Side, enten i Henseende til de offentlige Pladfers Feining og Everkisters Rensning eller Renovationens tilbørlige Bortførsel, skeer nogen Forsømmelse, have de saadant til Politiekammeret strax at anmelde, paa det at Feiningen og Bortførelsen kan blive besørget ved leiede Folk og Pligts Vogne; da det ingenlunde maae taales, at enten Feiningen eller Bortfiørselen nogen Dag bliver efterladt. 3.) Da de Udgifter, jom i forberørte Tilfælde saaledes blive anvendte, igien af vedkommende Beboere eller Contrahentere, som have varet forsømmelige, bør erstattes, saa have Betienterne saasnart Feining eller Bortkiørsel paa den i 2 S bestemte Maade af dem er foranstaltet, derom til Polic tiekammeret at indkomme med deres skriftlige Rap. port, der bør være underskrevet og attesteret.af dem begge Instr. f. Opsigtsbet. i Khavn. 3-8 §. begge i de Qvarterer, hvor 2de Betiente ere ansatte, 16 Jan. men i Qvarterer, hvor alene een Betient er ansat, tillige af de Politiebetiente, som have Tilsyn sammesteds. 4.) Om Vinteren, naar Snee og frost. Veirligt ind falder, forholdes med Renovationens Fremme i et og alt saaledes, som forhen er anført; hvoraf følger, at vedkommende Grundeiere daglig have at besørge Jis og Snee opstødt og sammenkeiet, paa det at samme uden Ophold til fastsat Tid af Contrahenten kan blive borts ført. 5.) De skal og paasee, at ingen Uhumst. hed i Nendestenene udfylles eller paa Gaderne hen. lægges; at ingen Seieskarn paa forbuden Tid af Husene udbæres, og at Renovations Vognene ere forsvarlige; og naar de opdage, at herimod handles, have de saadant med Rapport at anmelde til videre Paatale, i hvilke og andre Tilfælde de kan vente den Andeel af Bøderne, som ved Anordningerne er bestemt. 6.) Glas, Pottefkaar, Søm og deslige maae alde les ikke henlægges paa Gaderne, men skal umiddelbar i Renovations Vognene Henlægges. Skulde saadant desuagtet skee, have Betienterne ikke alene at anmælde saadant, men endog at tilholde Vedkommende, strax igien at indtage samme. 7.) Jfkeheller maae Indvaanerne udlægge Aadsler af Hunde, Katte eller andre Dyr paa Gaden, i hvilke Henseender forholdes efter 6 §; men døde Hens maae ansees, som ander Feieskarn. Skulde Aadsler findes paa Gaden, og det ei vides, af hvem samme ere henlagte, have Betienterne strax ved Natmesterens Folk at lade dem bortføre. Kan Eieren opdages, betaler han igien de anvendte Omkostninger. 8.) De skal og paasee i de dem anviste Qvarterer, at Passagen er frie og ubehin dret, og at paa Fortoge intet Boskab eller andet hensættes; naar sligt skeer, bør de tilholde Vedkom 94 mende, Instr. f. Opsigtsbet. i Khavn. 8-9 §. 16 Jan. mende, at rette samine; og dersom disse ei efterkomme saadant, have Betienterne at indkomme med Rapport 16 Jan. derom. 9.) I øvrigt skal Betienterne rette sig efter Sr. 7 Maj 1777 og den dem deraf meddeelte Ep tract, samt efter de Befalinger, som dem fra Politiekammeret blive tillagte; ligesom de og skal være pligtige at assistere politiet i ethvert Tilfælde, hvor saadant bliver fordret, og det uden Hensyn til Tid, Sted eller Forretningens Beskaffenhed. (†) Instruction for Taarnvægterne i Khavn (udstædt af Politiemesteren). Khavn 1801. 8vo. 1799. 152 bemeldte Srs 59 § befaler. 1.) De stal nøie, og under den i Fr. 19 Jul. fastsatte Straf, efterkomme alt, hvad 2.) Skulde udenfor Stadens Porte eller andre nær Staden liggende Ste der opkomme Ild, skal de opfylde alt, hvad i 1 § er befalet. 9.) Med Vagt: Klokkens Ringning forbliver det, som sædvanligt, at nemlig: I Jan. og Dec. Maaneder ringes fra Kl. 3 til 4. Febr. og Nov. 4-5. Mart. og Oct. 5-6. Apr. og Sept. 6-7- Maj, Jun., Jul. og Aug. 17 Jan. 7% 8. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende ade Fillige nærmere Bestemmelser ved Told og Conf. Sr. 1 Febr. 1797. P. 3. Gr. Ligesom Kammeret for de trende foregaaende Aar har, efter Kgl. Resolutioner, samlet i Plakater de Tillæg og nærmere Bestemmelser, som aarlig ere fores faldne i Told:Fr. 1 febr. 1797; saaledes bekiendtgiores ogsaa herved de, som i det afvigte Aars Løb ere fundne fornødne og gavnlige, paa det at de kan komme til hver Mands Kundskab. De ere: Ved Pl. ang. Tolds og Cous. Fr. Ved Frs 4 § b: Af grove ublegede Lærreder, 17 Jan som hvilke ansees de fra 36 Traade og derunder i Qvadratet af Tomme, mane, naar de tilvirkede af fremmed Hør indføres fra Hertugdommene til Sis gerne, i den Told, som ved Indførselen til Rigerire er lægges, gotgiøres og fradrages den af Horren i Hertugs dommene beviislig erlagte Told i det Forhold, at 70 Po saadant Lærred regnes og ansees for at være opar beidet af 100 Po raa uhegler Hør. Ved 297 §: Befindes ved udførsel til Lands i de Tilfælde, hvor følgeseddel udfordres og skal forevis ses, færre eller andre Slags Varer angivne, end de, der forevises, i hvilker Fald Misbrug med den erholdte Følgeseddel kan foregaae, da bodes den Indførselsaf gift, som for de ikke befundne Vaver er ansat, 5 Gange, eller og Varernes halve Værdie, naar den femfolde Afgifts Beløb vilde overgaae samme. Ved 361 §: Indførsels Humle over Kiel til Danmark Kniplinger af Traad og Silke, vævede kniplede Ved 366 §: Told Rd. Sf. I Sfpo. 10 63 I Pd. I I Pd. 2 a Bonner, afbelgede, saltede eller syltede I Td. friske eller grønne i Bælge I Td. Brød i Kiøbenhavn af Hvede og af Blandmeel, hvori er Hvede, haardt bløde I Lpd. 1 Lpd. M5 Indførsels= Consumt. 16 8 af 965 , Pl. aug. Told og Cons. Fr. 17 Jan. Indførsels. Consumt. af Rug og af Blandmeel, hvori ikke or Hvede, Vid. Sf. haardt eller sigtet I Lpd. 4 blødt samfænget I Upd. 2 i Kiøben. havn. = 80 32 19 Jan. Web 377 §: Hvede og Blandkorn, hvori er vede, til Meel 14 Lpd. brutto Blandkorn, hvori ikke er Hvede, til Meel 13 Lpd. brutto Fr. om et Landeværns Oprettelse i Dans mark. Cancel, P. 5. Noiere bestemt ved Pl. 24 Apr. og 28 Aug. 1801. cfr. Fr. 27 Mart., Pl. 31 Mart., Fr. 3 Jun. og Pl. 27 Nov. 1801. Gr. Ligesom Kongen, ved at stifte den nye Landmilice Indretning i Danmark, har, i Forbindelse med den tilsigtede Forbedring i Forsvarsvæsenet, tillige udført den, for Ham behagelige, Sag, at løse Bone destanden fra Stavnsbaandet; saa vil han og uafladeligen beskytte fornævnte Undersaatter i den, dem ffian fede, lovmæssige Frihed; hvilken altid kan, og bestandigen skal, forenes med Landets Værn. For at bringe dette sidste til den Grad af Fuldkommenhed, som det bør have, med Hensyn til at betrygge Fædrenelandet imod fiendtligt Overfald, har Kongen, i Overeensstemmelse med de foranførte Grundsætninger, besluttet, at der allevegne i Riget skal oprettes et paalideligt Landes værn; hvilket, efter Danmarks Naturbeskaffenhed, saa meget mere udfordres at være talrigt paa ethvert Sted, som dette Land for en Deel bestaaer af smaa Der, hvor det er vanskeligt, at forene dets hele Kraft til fæl les Fr. om et Landeværn i Dmk. 112 §. les Forsvar. Fornævnte Landeværns Bestemmelse 19 Jan. skal være: at de Mænd, der ere øvede i Vaaben, al ene og alene opfylde den Pligt, at bidrage til at fors svare den Provinds, i hvilken de selv boe og opholde sig, imod fiendtlig Vold, uden at indlemmes i den staaende Krigshær. Som en Følge heraf, sal saas danne Landeværnsmænd være aldeles befriede for at kale des til de aarlige Sessioner, Mynstringer, Regiments- Samlinger, eller nogen anden Slags Krigstieneste, hvorved de kunne hindres fra deres Agerdyrkning og Næringsveie; men de skal blot antegnes i de Landeværns- Ruller, som dertil vorde indrettede sogneviis, i ethvert Amt, paa det at de, naar fiendtligt Angreb maatte være at befrygte, fan sammenfaldes til Vaabenting, og, under Anførsel af erfarne og duelige Mænd (som Kongen dertil vil udnævne), være istand til, med fælles Kræfter, at forsvare sig, og at betrygge deres Eien domme imod Vold og Røverie. Kongens Bud desangaaende ere følgende: 1.) Sognefogderne og Lægdsmændene skal uopholdeligen forfatte en Liste over alle de Mænd, i hvert Sogn, som have staaet i Kgl. Rrigs. Tieneste, og ere under 45 Aars Alder. Sognepræsterne skal være dem behielpelige i at forfatte disse Lister, efter den (Pag. 204) hosfølgende Formular (*), og de skal tillige attestere, at de ere rigtige. 2.) Af disse Sogne Lifter skal Præsten, inden 14 Dage fra denne Frs Kundgisrelse, sende en, af ham bekræftet, Giens part til Herreds Fogden, som, inden 8 Dages For løb, tilstiller Amtmanden en Liste over Landeværnsmæn

(*) Denne Formular, som er vedfoiet den særskildt trykte gr., er udeladt i Samlingen af Frr. Fr. om et Landeværn i Dmt. 2-5 §. 19 Jan. mændene i Herredet; da Amitmanden derefter lader forfatte og siden vedligeholde en hoved Rulle over Landeværnet i det hele Almt, samt i øvrigt uopholdeligen indberetter Kongen igiennem det Danske Cancellie, hvor stort Antallet er af saadanne Landeværnsmænd t det ham betroede Amt, paa det Kongen kan være un derrettet om Forsvars Væsenets Tilstand og Styrke, paa ethvert Sted, og, i forhold deraf, forsyne Dis stricterne med de fornødne Vaaben, i paakommende Tilfælde.

3.) Paa samme Maade, som de fornævnte Lister nu vorbe forfattede, vedligeholdes de ogsaa aars lig, med Af og Tilgangslister, af de fornævnte Embebs og Ombudsmænd, saaledes, at de Landeværnsmænd, som døe, eller flotte andensteds hen, eller fylde 45 Aars Alber, føres til Afgang i det Sogns, Herreds eller Amts Rulle, hvor saadan Forandring er foregaaet; hvorimod alle de, som ved Sessionerne fane Affreed fra Krigs: Tienesten, saavelsom de Landeværnsmænd, der komme fra et andet Sted, for at nedsætte sig, eller at boe i Sognet, Herredet eller Amtet, anføres paa Tilgangslisterne, som Landeværnsmænd. 4.) Ved Sessionerne skal Land og Krigs: Commiss fairen meddele hver Lægdsmand en fortegnelse over de Landsoldater og Land Rekruter (baade ved Ca valleriet og Infanteriet), som have faaet deres Afskeed fra Krigstienesten, ved Sessionen, paa det at de, i Følge de foranførte Regler, kan vorde antegnede i Lan deværnslisterne. 5.) Enhver Landeværnsmand skal vare berettiget til at bosætte sig og søge al Slags lovlig Næring paa hvilket Sted, i Niget, han finder for got; dog skal han, naar han flotter fra et Sogn til et andet, i det eller de Amter, som forestaaes af een Amtmand, melde det for Lægdsmanden, som giver ham en Følge: Seddel, hvilken han foreviser Lægds. mans Fr. om et Landeværn i Dmt. 5-8 §. manden paa det Sted, hvor han vil opholde sig; og 19 Jan. dersom han vil fløtte til et andet Amt, da stal han tillige melde det for Amtmanden, som uvegerligen meddeler ham Pas til det Amt, hvor han vil boe, og beret ter samme til den vedkommende Amtmand, i hvis Liste den fløttende Landeværnsmand da antegnes. 6.) Kongen vil skiænke ethvert Amts Landeværn en Sane, hvilken altid skal bevares hos Amtmanden, og denne Fane maae ei bruges, med mindre Kongen, i Krigs tider, selv opfordrer Landeværnsmændene til at bevæbnes, for at tilbagedrive fiendtlig Vold. 7.) Ders som nogen af Landeværnemændene skulde, i Nøds Tilfælde, opfordres til at gaae fra deres Siemmestavn til et fraliggende Sted i Provindsen, for der, i For ening med deres Medbrødre, at hielpe til at afværge Landgang eller andet fiendtligt Anfald, da bør de, som sidst have faaet Afskeed fra Krigstienesten, dertil val ges og tilsiges, frem for dem, hvis Afsteder ere aldre. 8.) Endelig skal Landeværnsmændene hædres fortrinligen, og have Sæde, i alle Almuens Samqvemme, næst efter Sognefogderne og Lægdsmændene; ligesom Kongen og, ved Sit Kgl. Ord, tilsiger dem, at de al tid paa det kraftigste skal vorde bestiermede i de, dem tilsagte, Friheder og Nettigheder. Paa det Unders faatterne af Bondestanden kan fuldkommen vorde underrettede om Kongens landsfaderlige Hensigt med denne Fr., og retteligen forstaae dens velgiørende Bud, skal der af samme trykkes et tilstrækkeligt Antal Eremplarer, og disse skal omdeles iblandt Landboerne, saaledes, at der leveres et Exemplar til Oldermændene i hver Landsbye; saa skal den og oplæses fra Prædikestolene & alle Kirker paa Landet. Liste uusmand. Smed. Tienestekarl. 19 Jan. 1801. 204 Fr. om et Landeværn i Dmk. Lift C over de Landeværnsmænd, som boc eller opholde sig i N. N. Sogn, under N. N. Amt. fra Krigstienesten. Gvilket Har Afskeed Landeværnss mændenes Boeval eller som som som lar faaet Navne. Alder. Opholdsfied. Rytter. Cols Artille Dat. rift Affeed. Næringsveie. Anmærkninger. Gaardbruger. 0690 3324 Nota. Paa foranforte Maade forfattes Sognes Listerne, og Herredslisterne indrettes derefter, saavelsom Amts Rullerne. Raads Pl. om stempl. Papiir t. Ansøgn. Raadstue. Pl. (Cancellie Br. til Khavns 19 Jan. Magistrat samt Stiftamt og Amtmændene i Dnik og Nge 17 Jan.), hvorved (i Anledning af indkomne Forespørgsler om der skal indgives Ansøgninger paa stemplet Papiir til alle de i Sr. 23 Maj 1800, dens IIIdie Afd., benævnte Bevillinger) befiendtgiores til Ef terretning og Jagttagelse for Fremtiden: at Ansøgnin ger om samtlige i IIIdie 2fo. af fornævnte Fr. om. meldte Bevillinger bør, da disse udfærdiges i Kongens Navn, stiles til Hans Majestæt, og følgelig, i Overs eensstemmelse med Fr. 3 Apr. 1771, og den deri fast. satte Undtagelse for de Fattige, samt stemplet papirs Fr. 27 7ov. 1775, frives paa stemplet Papiir til 24 Skil.; hvorimod Ansøgninger om de i førstmeldte Frs 2 § benævnte Bevillinger, siden disse udskædes i Øvrighedens eget Navn, ikke beyøve at skrives paa ftemplet Papiir. P. 435. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Jan. 13 Jan.) at den 2den Post, i pl. 2 maj 1798, maae være ophævet, og at de Tobakspinder. Svende, som bruge anden Tæringsvei og tillige arbeide pac Lauget i Professionen, maae, imod at erlægge de sædvanlige Tidepenge, være berettigede til, i Sygdoms Tilfælde, at nyde Understøttelse af Lauget. p. 436. Gen. Postamts-Pl. (Resol. 23 Jan.) at de Vogn: 26 Jan. mandslauge, som, ved Pl. 8 Apr. og 28 1700. 1800, ikkun ere tilladte at oppebære 4 Stil. mere per Miil, end Taxten fastsætter, maae, fra den Tid denne Pl. paa ethvert Sted vorder kundgiort og indtil 1801 Aars Udgang, oppcbære den samme Forhøielse af 8 Stil. per iil i den almindelige Taxt, som ved forommeldte Placater er bevilget de deri benævnte Vogn mandslauge. Paa de Steder, hvor intet Laug er ops rettet, 26 Jan. rettet 29 Jan. 4 Febr. Pl. om Vognmandstaxten. tilflyder denne Forhøielse dem, som i sammes Sted besørge Befordringen. (Forlænget ved Pl. 15 Dec. 1801), P. 8. (†) Aabent Brev ang. det Hæderstegn (som i Sølv forestiller paa den ene Side det Kgl. Chiffer med Omskrift: 29 Jan. 1801 samt for god Tieneste; paa den anden Side en Eegekrands med Indstift: 25 Aar, og bæres aabenlyst paa Brystet i et rødt og hvidt Baand), hvormed Kongen vil opmuntre og belønne de Arbeidere ved Hans Værfter, som fortrinligst virke til Flaadens Vedligeholdelse (udstedt igiennem Admiras lit. og Commiss. Colleg.). Khavn 8vo. Pl. ang. nye udmyntede Tostillingers Om løb. Finants - Colleg. p. 9. Da Kongen, for at forsyne Courant: Banken med en til Omverlingen af dens Sedler fornøden Summa Smaamynt, har ladet en Summa i To: Co:Stillinger udmynte, hvilke (i Overeensstemmelse med Hans fors hen tilkiendegione Hensigt: at sætte den i Kongerigerne og Hertugdommene gangbare Mynt paa lige Fod) ere udmyntede til samme Gehalt og myntfod, som de Slesvig Holsteenske 2 Sechslings. Stykker, nem lig af 4 lødigt Solv til 13 Rdlr Courant Marken fiin; Saa befales hermed, at disse nye To Skillinger, hvis Præg er paa den ene Side Kongens Navn i Træk med Krone over, og paa den anden Side den Indskrift: 2 Skilling Dansk Skille Mynt, tal i alle Courant Betalinger gaae og gielde, og af de Kgl. Andersaatter antages lige med de ældre nu i Omløb værende To Skillinger og de for Hertugdommene udprægede 2 Sechslings:Stykker i Overeensstemmelse med Fr. 29 Febr. 1788.. pl., Pl. w. Einfuhr fremden Hornviehes. Pl., wodurch das unterm 29 Dec. 1800 erlaffene 11 Febr. Verbot der Einfuhr fremden Hornviehes in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau aufges hoben wird. p. 10. Pat. betr. die allgemeine Befølgung der von des 13 Febr. Herrn Statthalters Durchlaucht zu erwartenden Anordnungen der nöthigen Defensions Anstalten und Sicherheits Maaßregeln, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 11.

Bon. weg. Errichtung einer zum Schuße gegen 13 Febr. Ueberfall. Vanderung und feindlichen Angriff dienend en Landeswehr, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ran zau u. Altona. P. 13.

Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 23 13 Febr. Jan.) at Vognmandslauget i Khavn (i Betraatning af de endnu vedvarende høie Priser saavel paa Havre, som Fødevarer, samt da Materialier og Arbeidsløn ere segne til der dobbelte imod forhen) maae, indtil Septembers udgang 1801, lade sig Gadevogns Biora felen betale med en Fierdedeel mere, end Taxt 14 Sept. 1767 fastsætter. p. 436.

Kanzeley-Pat. zu Schärfung der Wachsamkeit 14 Febr. wider das unerlaubte Branntewein Brennen auf dem Lande, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u., Manzau. P. 18.

Pat, wodurch die unterm 1 Nov. 1799 geschehene 18 Febr. Einschränkung in Ansehung der Annahme der dänischnorwegischen Species Bank Zettel bey den Kgl. Kassen in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau 1. Altona, aufgehoben wird. P 19.

Pl. ang. Oprettelsen af bestandige transpor 18 Febr. table Stats: Fonds. Finants- Colleg. p. 20.

Gr. Ligesom Korgen ved den i Aaret 1799 inde trufne almindelige Sandsning og Forvirring i Euros XIII Deel. pas Pl. ang. transport. Statsfonds. 1-2 §. 18 Febr. pas handel og Verel Credit fandt Sig bevæget, til den indenlandske Credits Opretholdelse, ved Pl. 13 Lov. 1799 at oprette en Deposito Kasse, af hvilken, imod tilstrækkelige Panters Nedlæggelse, er givet Laan i Courant Bank: Sedler, ved hvilken Foranstaltning det tilsigtede Diemeed ogsaa er bleven opnaact; saa har Han end videre været betænkt paa de Midler, hvorved disse Sedlers Omløb og Inddragelse, efter deres Værdi Sølv, kunde fremmes og lettes. I dette Diemeed er det besluttet, at der skal funderes en Capital af 2,400,000 Rdlr Species, eller 3 Millioner Rdlr Courant, for en lige Summe af de fra Deposito Kassen udgivne Courant Bank Sedler, og at af denne Capital skal anvises en aarlig Rente af fire procent i Species: Mynt, udpræget til 94 Rdlr Marken fiin, hvilken Rente af Statens Indkomster skal udbetales, og ansees for, i disse at være hypotheqveret paa samme Maade, som den Deel af den udenlandske Stats:Gield, der, langt over hiin Summes Veløb, siden Aaret 1796 er bleven afbetalt i Holland, Brabant, Sveiz og Ger nua. Disse saaledes herved oprettede bestandige transs portable Stats Sonds, til et Beløb af 2,400,000 Rdlr Species eller 3,000,000 Sole Courant, al overgives Deposito Kassen, for, ved deres Afhændelse imod 125 Rdlr Courant for 100 Rdlr Species, efterhaonden, ligesom Omstændighederne tillade det, og paa den Maade, som nærmere sal vorde bekiendtgiort, at inds drage en lige Summe af de ved bemeldte Kasse i Ome løb satte Courant Bank Sedler. Hvorfore herved følgende befales: 1.) Til forrentelsen af disse bestandige transpore table Stats Fonds skal af de Kgl. Rigers og Landes redeste Indkomster Bestemmes og paa samme anvises en aarlig Summe af y6000 Rdlr Species. 2.) Den ved Pl. ang. transport. Statsfonds 2:4§. ved Indskud til disse Fonds contraheerte Gield fan ikke 18 Febr. af Kongen eller Hans Efterkommere i Regieringen, ei- Heller fra Creditorernes Side, som enten ved Indskud eller Overdragelse ere blevne Deeltagere i samme, ops siges; men fun ved Overdragelse til den Priis, Vedkommende indbyrdes blive enige om, gaae fra Eier til Eier. Imidlertid al Administrationen for den syns kende Fond være authoriseret til at anvende en Deel af de til Stats Gieldens Formindskelse bestemte Summer til Indkiøb af bemeldte Stats Fonds, for ogsaa paa denne Maade at virke til Stats Gieldens Afbetaling. 3.) Til Eiendommens Betryggelse for Deeltagerne t disse Fonds, indrettes Transport: Bøger, som af Finants Collegio ere authoriserede, og fores af dertil € Eed tagne Bogholdere, samt controlleres ved en dertil beskikket Betient; hvilke Bøger desuden gives saadan Indretning, at de controllere hinanden indbyrdes, og at den fornødne Sikkerhed forenes med den mueligste Lethed i Transporten og Omsætningen af bemeldte Fonds. 4.) I disse Bøger anføres hver Deele tager med hans fulde Zavn for den Summe, han t disse Fonds bliver Eier af, under det Datum, saadant freer, og denne Anførelse i Bøgerne tiener til Beviis og Hiemmel for hans Andeel i bemeldte Stats Fonds og hans Eiendoms Net til den Summe, han er anregnet for. Desuden gives hver Eier ved hans første Antegnelse i Bøgerne et vist Mærke, nemlig Navnes af et eller andet Sted, som gielder for ham alene, og fredse bliver uforandret, saalange han eier nogen Decl i disse Fonds. Denne kan efter Enhvers Forgotfindende deles i flere Summer, dog ikke under 10 Rdlr Species, i hvilket Tilfælde, ligesom naar een ved Overdragelse fra andre bliver Eier af flere forskiellige Summer, der gives ham en særskildt Conto under et særskilde Nummer 0 2 for Pl. ang. transport. Statsfonds. 4:7 §. 18 Febr. for hver Summe, dog under samme mærke. 5.) For hver Summe, nogen i Bøgerne saaledes er antege net for, meddeles ham tvende, i Overeensstemmelse med de herved trykte Formularer, af Bogholderne udstædte Beviser, som tillige ere underskrevne af den ved Transport: Comptoiret ansatte Registrator. Det ene, som Eal tiene til lovgyldigen at gotgiere Deeltagerens Eiendoms Siet til den ham i Bøgerne tilskrevne Summe, indeholder hans Navn, Summen og Nummer af hans Conto, og det ovenmeldte Mærke, med neiagtig An givelse af det Datum, under hvilket han i Bøgerne for denne Summe er bleven antegnet. Det andet, eller Duplicat: Beviset, er ligelydende med hiint, fun at Deeltagerens Navn ikke deri anføres, og det er tillige at ansee som en bestandig gieldende Kente Anviisning for den paa den angivne Conto tilgodeskrevne Summe. 6.) Naar nogen vil overdrage og i Bøgerne lade trans portere sin Andeel i disse Stats Fonds til en anden, maae han den samme Dag, da Transporten skal skee, selv, eller ved en dertil behørigen Befuldmægtiget, noi agtigen angive den, som den Andeel, han overdrager og paa hans Conto skal afskrives, overlades til, og han maae da indlevere begge til ham forhen udstædte Beviser, hvorimod de for den nye Omskrivning udstedte Bes viser overleveres til ham selv eller den, som har de ældre Beviser i Hænde. Til Renternes Oppebærelse er derimod det forommeldte Duplicat Bevises Foreviis ning tilstræffelig, paa hvilket Betalingen afskrives, uden videre Qvittering, med mindre Eieren i Forveien har forlangt, at Renternes Betaling alene skal fee, imod at det Beviis, som indeholder hans Navn, tilligemed det andet forevises. 7.) Ingen nye Conto fan for en nye Deeltager aabnes i Bøgerne paa en ringere Summe, end 10 Rdlr Species, men enhver, som alles rede Pl. ang. transport. Statsfonds. 7-12 §. rede har en Conto, fan transportere saa stor eller liden 18 Febr. Deel af samme, som han finder for got, dog ikkun i hele Rigsdalere. 8.) Til Transportens Besor gelse er Transport: Comptoiret aabent i 2 Timer hver Tirsdag og Fredag Formiddag. 9.) Det skal ikke være nogen af de ved dette Comptoir ansatte Ber tiente tilladt, at have nogen Conto i Bogerne, hvers fen paa deres eget eller en andens Navn; ligesom det og skal være dem under deres aflagte Eed formeent, at meddele nogen Uvedkommende Efterretning om de i Bøgerne antegnede Personer, deres Andeel i forbemeldte Stats Fonds, og den Til eller Afskrivning, som derpaa finder Sted. 10.) Transport: Bøgerne aabnes den 14 Apr. 1801, og indføres da i samme enhver Deeltager med sin Undeel, hvornest Transpor ten af de antegnede Summer fan see paa forbemeldte Maade. II.) Renterne, som begynde fra IL Dec. 1800, udbetales een Gang om Aaret, nemlig til 11 Dec., her i Kiøbenhavn; dog kan de ogsaa udbe tales ved Bank: Comptoiret i Altona eller af den Kgl. Kasse i Christianta eller Rendsborg, naar det ved en Summes Tilskrivelse i Bøgerne udtrykkelig af Eieren forlanges, hvilket da anmærkes paa de udstædte Bevis ser. De Renter, som ikke til hvert Wars 2 Januar ere affordrede, deponeres i Banken, tilligemed en af Bogholderne forfattet Fortegnelse paa dem, de ere an viste til, hvilken afleveres under Forsegling. Dog maae disse Renter først oppebæres, forinden nogen Transport paa den Conto, hvorfor de ere anviste, kan finde Sted. 12.) De Summer, som Deeltagerne have at oppebære, skal saavel i Freds som i Krigs. Tie der fuldt udbetales, uden nogen Slags Affortning, Ophold, Beslag eller Udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Ligeledes skal Anviisningen og Udbe 03 Pl. aug. transport. Statsfonds. 12.15 §. 18 Febr. Udbetalingen af Renterne, Omskuivningen i Transport Bøcerne og udstedelsen af Beviserne, see uden nogen Udgift eller Omkostning for Eierne. 13.) Fra ben 15 70v. til 31 Dec. hvert ar sluttes Transports Bøgerne, saa at ingen Transport eller Omskrivning i Bøgerne imidlertid finder Sted, paa det at der kan Haves fornøden Tid til Nenternes Beregning og Udbe taling. 14.) Ikke alene de Kgl. Undersaatter, men ogsaa Fremmede, kan med lige Rettigheder deel. tage i disse Stats Fonds, og de sidste kan, for saa vidt de ere Deeltagere, vente Kongens og Lovenes Be Pyttelse, lige med hine. 15.) Det skal være alle offentlige og private Instituter, Overformyndere, Værger, Skifte og Opbuds Commissarier, og ans dre, som have offentlige eller private Penge at forvalte og udsætte, tilladt at giøre samme frugtbringende i disse Stats Fonds, ligesaavel som imed andre Kgl. Forskri velser, for saavidt ikke andre Anordninger eller for faa. danne Personer gieldende Forskrifter deri maatte være til hinder. Formularer til Beviserne for de bestandige transportable Stats: Fonds (*). ved Comptoiret Alt for de Kongelige bestandige transportable Stats-Fonds, og i dets verificerede Hoved-Boger under nedenstaaende Datum, Nummer, og Mærke er crcditeret for den Summa Rdlr friver Species, bevidnes herved. Rigsdaler Kiøbenhavn i Comptoiret for de Kongelige bestandige transportable Stats Fonds den i Hovedbogen Folio Conto N. N. Roteret i Contrabogen Folio Conta N. N. At (*) Disse Formularer, som ere vedfeiede den særskilt trykte Fr., ere udeladte i Samlingen af Err. Pl. ang. transport. Statsfonds. At Jhandehaveren af dette Beviis ved Comptoiret for de 18 Febr. Kongelige bestandige transportable Stats-Fonds, og i dets verificerede Hovedbøger under nedenstaaende Datum, Nummer, og Marke er crediteret for den Sum ma Rdlr Friber Species, bevidnes berved. Rigsdales Kievenhavn i Comptoiret for de Kongelige bestandige transportable Stats Fonds den

  • Hovedbogen

Folio Conto N. N. Noteret i Contrabogen Folio Conto N. N. Duplicat Beviis. Rappels og Pardons Pat. for dem af Land og 20 Febr. SpesBraten i Dmk og Nge, som befinde sig udenlands, og komme tilbage inden 1801 Aars Udgang. p. 26. Von. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona 20 Febr. u. Nanzau, weg. der Viehseuche. p. 174. Pat., wodurch die unter gewikken Bedingungen zu 26 Febr. verstattende Erlaubniß der Ausfuhr des Marschha. bers wieder aufgehoben wird. P. 27. Bekanntmachung, daß das Patrimonial Gut Borst 3 Mart. als ein adeliches Marsch: Gut anzusehen. P. 403.1 Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas 13 gistrat 7 Mart.), hvorved (for at Publikum kan kiende Forfiellen af en Laugs: og Fribagers saavelsom en Laugs og Frislagters Udsalgs Sted, da Fribagerne og Frislagterne ere pligtige at sælge Brøder og Kiødet for mindre Betaling, end Laugsmesterne) bekiendtgiores: at Fribagerne saavelsom Frislagterne skal sætte et Bræt oven paa de Steder, hvor de have deres Udsalg, med Opskrift: "Fribager" "Frislagter" og deres 17avne. P. 437- Mort. Raadstue Pl. (Resol. 13 Mart., befiendtgiort 16 Mart. Khavns Magistrat ved Canc. Brev 14 Mart.) at Bryg gerne i Khavn, i Betragtning af nærværende Omstæn digheder, maae indtil 17ovembers Udgang 1801 lade sig betale 21 Mk pr. Zde af 14 Marks Øllet, 11 Mk for 2 4 Pl. om Øltaxtens Forhøielse. 16 Mart. for 8 Marks, og 7 Mk for 6 Marks Øller, m. v. (See Pl. 30 Nov. ). P. 437. 18 Mart. 18 Mart. Pl. at da alle i Khavn nu samlede Matroser nøbe vendigen maae bruges til Besætning paa Krigs: Skis bene, og der desaarsag behøves et stort Antal af ar beidsført Mandskab til at fremme visse andre Dele af Forsvars Unstalterne til Fædrenelanders Værn og Be tryggelse, hvortil der ikke udkræves egentlig Søemands Kundskab; Saa al Magistraten i Khavn, og de vedkommende Øvrigheder i de andre Kiøbsteder, i Kons gens Navn opfordre alt det arbeidsføre Mandskab, som opholder sig under deres Jurisdictioner, og ei, fors medelst andre undersaatlige Pligter eller nyttige og uundværlige Haandteringer, haver lovligt forfald, at anmelde sig, til ovenanførte Tieneste, inden fire Dages Forløb. Mandskabet af Khavn melder sig hos Politiemester, og, paa de øvrige Steder, hos Stift og Amtmændene, samt, hvor disse ei selv boe, hos Magistraterne eller Byefogderne. Saadanne Frivillige Stal (foruden frie Underholdning, og den Betaling, som er bestemt for de indrullerede Svefolk) strax, ved deres Antagelse, hver nyde en Gave af 15 Rdlr; Saa seal de og, i Sygdoms Tilfælde, nyde frie Legemidler og Pleie. De Kgl. Embedsmænds Nidkierhed, i Forening med Undersaatternes Mod og Lyst, til at værne om det elskte Fædreneland, lader Kongen haabe, at denne Opfordring vil vorde tilstrækkelig til at bevirke det tilsigtede Diemærke, og at Han kan undgaae den Ubehageligs hed, ved Tvang og Presning (som ellers er det sæds vanlige Middel i deslige Tilfælde) at tilveiebringe der fornødne Mandskab, til Sin og Statens Tieneste. p. 28. Pl., hvorved (efter nuværende Omstændigheder og med hensyn til de Foranstaltninger, som Fædrenes landets Sikkerhed og Forsvar fordre) befales: at fra Mu Pl. om Forbud p. Baabens tc. Udf. nu af, og indtil anderledes anordnes, maae intet 18 Mart. Slags Skydegevær eller andre til Krigsbrug henho rende Vaaben eller Ammunition af Krudt, Salpeter og Kugler, eiheller de Materialier, som kunne tiene til Stibes Udrustning, faasom Skibstømmer, Mas ster, Spirer, Stanger, Tiere, Beeg, Harpir, Kob. Berplader, Seil, Seildug, Hamp, Tougværk, Anfere og Ankerstokke, hvad enten Varerne ere fremmede eller indenlandske, fortoldede eller ufortoldede, fra nogen Havn i Danmark og Lorge udføres til fremmede Steder i større Avantitet, end for ethvert Skib til bets Reises Fortsættelse nødvendigen behøves. Befin des Nogen at handle imod dette Forbud, forfalde Vas, rerne, som anholdes, til Confiskation, og efter Sagens Omstændigheder og Forbrydelsens Beskaffenhed straffes den Skyldige endvidere med Fæstningsarbeide fra 3 Maaneder til 3 Aar. De confiskerede Varers Beløb tilfalder den eller dem, som have anholdt Varerne eller opdaget Forseelsen (Ophævet ved Pl. 24 Jun. 1801). P. 30. Raadstue Pl., at indbyde Frivillige til forsvars: 19 Mart. 2nstalterne i Følge Pl. 18 Mart. 1801. P. 439. Pl., hvorved D. L. 2-12-5 forklares 20 Mart. og nærmere bestemmes, i Hensigt til Præsternes Reta tighed til at fordre enten høstdag eller Tiende af Huusmænd, m. v. Cancel. p. 31. Gr. Da der paa adskillige Steder ere opkomne Tvistigheder imellem Præster og guusmænd, t Danmark, angaaende den rette Forstaaelse af Lovens 2-12-5, for saavidt denne befaler: at præsterne skulle nyde een Softdag af gunsmænd og Huusqvinder, som ikke have Korn Sæd til deres Zuse; hvilke Lovens Ord nogle have forklaret saaledes, at, naar der ved Udskiftning, eller paa anden Maade, 0 5 bliver P1. om Høstdag af Huusmænd. 1-2 §. 20 Mart. bliver lagt Jord til deslige huse, skulle Befidderne være pligtige til baade at yde Tiende, og at giere een Dags Høst Arbeide: Saa bliver, med Hensigt til at forebygge denne Anledning til Misforstaaelse imellem Præs sterne og de jordbrugende Huusmænd af deres Menig heder, herved følgende Regler fastsatte: 1.) Ligesom det omhandlede Lovsted ikkun hiemler Præsterne Net til at kræve Høstdag af de Hunsmænd, der ei have Korn-Sed; hvoraf naturligviis flyder den Slutning, at de, hvis huse tillægges Jordlodder, som anvendes til Agerdyrkning, ikke ere pligtige til at giøre Høstarbeidet, men blot at yde Tiende; Saa bør dog Præsten have Valget, hvad enten han vil benytte sig af høstdagen, eller tage Tiende af en saadan Huusmand; efterdi det kunde være mueligt, at dennes Korn Sed var saa ringe, og hans Jordlod saa ubery. lig, at Tienden blev af mindre Værdie, end een Dags Høst Arbeide; men naar Præsten eengang har bestemt fornævnte sit Valg, skal dette gielde, som bestandig Res gel, saalange der ikke skeer nogen Forandring med Hu fets Tillæg af Jord. 2.) De Huusmænd eller Huusqvinder, som beboe jordløse Zuse, og altsaa ere pligtige at givre Hostdag, fal, efter betimelig Advars sel af Præsten, strax erklære sig, om de vil forrette Arbeidet in natura, eller, i dets Sted, betale penge, Hvilke fastsættes til 24 filling for en Mand, og 16 fil. for en vinde. Dersom da nogen, som har ers Elæret sig til at giøre Arbeidet, ikke møder den bestemte og tilsagte Dag, bør den Udeblivende betale Præsten, til Skadesløsholdelse, dobbelt saa meget, som ellers skulde været erlagt i Penge, nemlig en Mand 48 Stil, og en Qvinde 32 Stil; med mindre den Paa. gieldende kan bevise sit lovlige Forfald, da Præsten ikkun tilkommer den førstbenævnte almindelige Gorgies relse Pl. om Hestdag af Huusmænd. 2:3§. relse for Host: Dagen. 3.) I tilfælde af las 20 Mart. ger, formedelst Negtelse af den Nettighed, som, i Følge Loven og denne Anordnings nærmere Bestemmel ser, skal ydes Præsterne, bør Sagen afgiores og paa dømmes ved Politie Retten. Kgl. Opfordring til Landeværnsmændene i Dist. 23 Mart. (strap at berede sig til Bevæbning og holde sig færdige til at møde paa de Samlings: Steder og til de Tider, som dem fra vedkommende Amtmænd nærmere fundgiø res. I øvrigt vil Kongen lade dem saaledes forsyne med Vaaben og Anførsel, at Fædrenelandet ved deres Mod og Tapperhed kan vorde betrygget). P. 33. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 23 Mart. Magistrat 17 Mart.) at de Grimestere, som enten have eller herefter maatte faae Tilladelse at holde Svende, saavelsom Professionisterne ved det bor gerlige Artillerie, skal være forpligtede at indeholde af de hos dem arbeidende Svendes Fortieneste de ugent lige Syge, Fattiges eller Tide penge, som ved ets hvert Laug maatte være befalede, samt aflevere dem qvartaliter til de vedkommende Oldermænd, tillige med navnlige fortegnelser over de Svende, som i det sidst forløbne Qvartal have arbeidet hos dem, begge Dele under Mulkt af 2 Rdlr til Laugets Fattige; og naar saadant efterlades, skal bemeldte Syge, Fattis ges: og Tidepenge, ligesom bos Laugsmesterne, uden foregaaende Dom ved 2de Politiets Betiente paa de Skyldiges Bekostning udpantes. (Saasom den i Pl. 8 Dec. 1785 indeholdte Bestemmelse, at Mesterne ved ethvert Haandverks Laug, hvis Svende erlægge Syge, Fattiges: eller Tidepenge, skal indeholde samme for en hver hos dem i Arbeide værende Svend, m. v., ikke er gieldende for de Frimestere, som ere blevne tilladte at holde een eller flere Svende til Hielp, eiheller for pros fession Pl. om Frimestere :c. 23 Mart. fessionisterne ved det borgerlige Artillerie, som efter Resol. 14 Zov. 1800 ere forundte Frihed til hver as holde een Svend). P. 440. 25 Mart. 27 Mart. 28 Mart. R. Kammer Pl. (Resol. 25 Mart.) ang. Repar titionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa 50: vedlandeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbes talte Bekostninger for 1799. (Disse udgiore 39624 Röle 46 Stil, hvortil kommer de for Aaret 1798 manglende 235 Rdlr 82 Skil., saa at i den Kgl. Kasse skal f. 1799 betales i alt 39860 Solr 32 Skil. derfor med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter 1801 uds redende Bidrag beløber til 72 Skil. for det, efter de i Vei Fr. 13 Dec. 1793. 30 og 31 § foreskrevne Negs ler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). P. 34. Det Fr. ang. Hielp, uden Betaling, af Bønderne f Dmk til de Gaarde, hvis Drift, formedelst mand. Stabets Indkaldelse paa denne Tid til Krigstieneste, ellers mueligen kunde standses (saasom Kongen har, til Fædrenelandets Forsvar, indkaldet Land. Soldaterne og Land. Rekruterne i Danmark til Regimenterne, samt opfordret de danske Landeværnsmænd til strap at berede sig til Bevæbning, og at møde, naar det befas les, men af dette Mandskabs Indkaldelse saavelsom Sve Limiters og Enrolleredes Udskrivning mueligen kuns de følge: at en Deel Gaarde imidlertid kunde komme til at mangle den behøvende hielp til Jordernes Dyrk ning og Sædens Lægning i dette Foraar, samt til det videre Mark Arbeide hen i Aaret). p. 38. Gen. Postamts Pl., hvorved en nye Brevs posttaxt for Kongeriget Danmark og Hertugdømmene Slesvig og Golfteen bekiendtgisres. P. 58. See, Brevpostiart f. Dmk c. See, ang. Stege paa Moen, Pl. 20 Oct. 28 Mart, 1801 (*). Efterat Gen. Postamtet, i Følge Kgl. Befaling, Har giort Forestilling, betreffende en rigtigere Besteme. melse af Brev Taxten for Danmark og Hertugdømmene, og tillige har forelagt Kongen en udarbeidet nye Brev- Taxt, har Han ved Resol. 16 Dec. 1800 bifaldet denne af General Postamtet foreslagne Brevporto-Taxt, som overeensstemmende med Hans Diemærke, nemlig, at Taxterne fastsættes efter Stedernes Fraliggenhed; samt tillige befalet, at denne Taxt skal tiene til Regel og sættes i Udførelse ved alle Post Contoirer i Dans mark og begge Hertugdømmene fra d. 1 Maj 1801; og at i øvrigt Gen. Postamtet skal foranstalte fornævnte nye Taxt, saavelsom denne Resolution, trykket og kunds giort til alle Vedkommendes Efterretning og Efterles velse. Forommeldte Taxt lyder saaledes: 1 §.) (*) Ved Gen. Postamtets Circulaire til samtlige Kgl. Postcontoirer i Danmark 19 Dec. 1801 er anordnet: 1.) At de ved Landeværnet ansatte Officerer tilkom. mer den samme Portofrihed i Kgl. Tieneste-Sager, imod Attesters Meddelelse, som ved Fr. 17 Jun. 1771. 99 er tilstaaet Cheferne for de Kgl. Korps, Regimenterne, Divisions og Bataillons; hvilken Portofrihed ved Circu lair Ordre 24 Sept. 1771 er udvidet til dem, som i forbemeldte Chefers Fraværelse maatte være den hoiste tommanderende Officeer. 2.) At i Følge Resol. 18 Dec. 1801 tal fra 1802 Aars Begyndelse, ved Frags tens Bereaning for de til den Lollandske Posttour henhorende Pakkepost Sager, iagttages, at Beiens Længde til og fra de Steder, hvis Sager forsendes over Ringsted, skal beregnes over Ringsted og ikke over Khavn, samt at Afstanden imellem Ringsted og Stederne paa den Lollande Vosttour, saavelsom imellens disse Steder indbyrdes, skal beregnes efter det Miletal, som er anført i den Brevposttaxten 28 Mart. 1801 vedhæftede Label, hvilken altiaa i foranforte Henseende træder i Stedet for den i Pakkeposttaxter 23 Febr. 1788 anferte Cabel over Miletallet paa ders Bollandse Posttour. 28 Mart, Brevposttaxt f. Dme. c. 1 §. 1 §.) Grund Reglerne for denne nye Tarr ere: 1mo) at for et enkelt Brev, saavidt dette befordres imod en t Postkassen indflydende Porto, beregnes for de første 9 Mile eller derunder 2 Lß, og fiden fra 9 til 9 mile tillægges 1 26; men naar den Bei, som Brevet befordres, er over 54 Mile, gives igien et Afslag af 1 LB i den hele saaledes beregnede Porto; altsaa al fer et enkelt Brev betales indril inclufive 9 Mile 2 L. over 9 indtil incl. 18 23456 18 27 27 36 36 45 45 54 54 63 63 72 72 8 r 9 81 IO 90 - go 9'9 II 2do) at Veiens Længde eller Afstanden imellem de Steder, hvorimellem Breve befordres for en Postkassen tilflydende Porto, beregnes efter de korteste bestandige Postorie, paa hvilke Bre vene, deels med Brev, deels med Pakkerosten, fredje kan vorde befordrede, endFiondt Posternes Sammentiædning medfører, at negle Breve sade vanlig eller undertiden gaae en anden Be.. Felae heraf er, for Eremvel, Afstanden imellemre Haderslev 00 Holstebroe ifte beregnet efter dets jydske Brevpostes hoved: Route over Christiansfeldt, Kols ding, Weile, Horsens, Aarhund, Randers ea Wiborg, meu efter den 6 tre ferdedeel Mitt fortere Side: Route over Ribe, Warde og Ringkiebing; on pan Tice Maade ex Afstanden imellem Rendsborg og Hamborg beregnet, ifte efter den Khavnske Brevpostes Route over Remmels, Jhehoe, Elmsborn, Dinnebera oa Aitona. men efter den Slesvigbolteenke Pakkeposted Route over Nordtorf, Neus münster. Bramstedt, Ulgborg og Aitona, boilfen er halvs anden Miil kortere og tillige fra Meumünster af den Kicifke Brevpostes Route; derimod er Affanden imellem Odense va Kolding ifte bereanet efter Bakkepostens Route over Middelfart, da denne kun indtil videre er anordnet, ment efter den en fierdedeel Miil længere Bei over Assens, Hadersles og Christiansfeldt, som er den bestandige Posts vet for Brevposten. De Brevposttaxt f. Dmk. c. 1 §. De Steder i Danmark og Slesvigholfteen, 28 Mart. imellem hvilke Brevene vorde befordrede for en Postkassen tilflydende Porto ere selgende: Kiøbenhavn, Roeskilde, Ringsted, Sorse, Slas gelse, Korsør, Nyborg, Odense, Assens, Has derslev, Apenrade, Flensborg, Slesvig, Rends borg, Jhehoe, Elmshorn, Pinneberg, Altona, Hamborg, Kiøge, Præstse, Wordingborg, Ny Eisbing, Sarkiøbing, Marieboe, Nachschou, Stubbekiøbing, Nysted, Rodbye, Lyngbye, Hirschholm, Helsingør. Friderichsborg med Hilles red, Nestved, Christiansfeldt, Kolding, Weile, Horsens, Aarhuus, Randers, Hobroe, Nals borg, Sæbye, Fladstrand, Skagen, Fridericia, Wiborg, Hals, Ribe, Warde, Holstebroe, Tons der, Bredstedt, Sønderborg, Nordborg, Hus sum, Friderichstadt, Tonning, Eckernførde, Bramstedt, Ulzborg, Preez, Pløn, Lübeck, Eurin, Neustadt, Lütjenborg, Oldenbora, Heis ligenhaven, Burg, Meldorf, Heide. Lunden, Glückstadt, Kellinghusen, Segeberg, Oldeslohe, Arensborg og Wandsbeck. Den vedhæftede Tabel (*) viser Miletallet og Taxten for et enkelt Brev imellem de forbe nævnte Steder, begge Dele beregnede efter de for anførte Grundsætninger, og til nærmere Oplyse ning er paa Tabellen tilfeiet et Karte over de bestandige Postveie. Af denne Tabel meddeles tillige herved føls gende specielle Taxter for Stederne i Danmark: Taft Denne, den særstilt trykte Brevposttaxt vedhæftede, Tas bel, som er stuffet i Kobber, er der udeladt, da efterfølgende specielle Taxter for Stederne i Danmark indeholde alt det deraf, som er Publicum nedvendigt at vide. 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk. c. 1 §. Taxt for et enkelt Brev imellem Aalborg og Lß. £6. Aarhuus. • 3 Horsens. 4 Pinneberg Altona 7 Susum 7 Plan Apenrade 6 Thehoe. 7 Præstøe Arensborg Affens 7 Kellinghusen. 7 6 Kiel. Preez 7 Randers £6. Burg Christiansfeldt 5 Korsør Eckernforde 7 Lübeck Bramstedt 7 Kiøbenhavn 8 Rendsborg Bredstedt 7 Kiøge 8 Kolding Ringsted Roeskilde Rødbye 7 Ribe 5 .7 7 Elmshorn 7 Lütjenborg 7 Sarkiøbing . 9 7 Lunden 7 Sæbye 8. Segeberg 9 Skagen 122043162292273 Eurin Fladstrand 2 Lyngbye. Flensborg 6 Marieboe Friderichsborg (Hillerød) 8 Meldorff Friderichstadt 7 Nachschou Fridericia 5 Nestved Glückstadt 7 Neumünster Haderslev 5 Neustadt Hale 7 Slagelse 9 Slesvig 7 Sorge 7. Sønderborg 7 27470777 7 Stubbekøbing & 2 Nordborg 7 Tønder Hamborg 7 Nordtorf 7 Tønning Heide 7 Nyborg. 7 Ulzborg Nykiøbing paa Heiligenhaven 7 Falster 8 Wandsbeck Helsingør 8 Nysted 9 Varde Odense 6 Veile 2 Oldenborg Hirschholm 8 Hobroe Holstebroe 4 Oldeslohe ° 86430 7 Viborg . 3 7 Vordingborg & imellem Aarhuus og 25. Friderichsborg (Hillerød) 7 Lß. Lß. Halborg 3. Burg Alcona 7. Christiansfeldt 3 Apenrade 4 Eckernførde 5 Fridericia Arensborg 7 Elmshorn Assens 4 Eurin Bramstedt 6 Fladstrand Bredstedt 5 Flensborg Friderichstadt 5 6 Glückstadt 6 Haderslev 4 Hals 4 Hamborg 7536 347 7 Heide Brevposttaxt f. Dmk. 2c, 1 §. Lß. imellem Aarhuus og Heide 6 Meldorf Heiligenhaven 7 Nachschou Helsingør 7 Nestved 28 Mart. £§. L6. 6 Ringsted 8 Roeskilde 7 6 Rødbye Hirschholm 7 Neumünster. 6 Sarkiøbing Hobroe 2. Neustadt 7. Sæbye Holstebroe 4 Nordborg 5 Segeberg Horsens 2 Nordtorf 6 Skagen Husum 5 Nyborg 5 Slagelse Nylisbing paa Jhehoe 6 Falster 7 Slesvig Kellinghusen 6 Nysted 7 Sorge Kiel 4 Kinge 6 Oldeslohe Kolding 3 Pinneberg Korsør 5 Pløn Lübeck 7 Præstøe 166244646 6 Odense Kiøbenhavn 7 Oldenborg Lütjenborg 6 Prech Lunden 5 Randers. Lyngbye Sønderborg 5 6 Stubbekiøbing 7 6 Tønder 7 Tønning 6 Ulzborg 7 Wandsbeck 6 Varde 464756675334 4 Vordingborg 7 imellem Affens og Lß. 7 Rendsborg 5 Viborg Marieboe 7 Ribe L8. Lß. 6 Friderichstadt 4 Kellinghusen 5 2 Veile Aalborg Aarhuus .4 Fridericia 3 Kiel 4 Altona. 5 Glückstadt 5 Apenrade 2 (*) Haderslev 2 Kiøbenhavn Kiøge 4 4 Arensborg 5 Hals 6 Kolding 2 Bramstedt 5 Hamborg 5 Korsør 3 Bredstedt 3 Heide 4 Lübeck 5 Burg 5 Heiligenhaven 5 Lütjenborg 5 Christiansfeldt 2 Helsingør 5 Lunden Eckernførde 4 Hirschholm 5 Lyngbye Elmshorn 5 Hobroe Eutin 5 Holstebroe • 5 Meldorf Fladstrand • 7 Horsens Flensborg 3 Husum Friderichsborg (Hillerød) 5 Ibehoe 3 Nachschou 4. Nestved 464 4 Neumünster .4 Neus (*) I Saml. af frr. staaer ved en Trykfeil: 3 28. 4 5 5 Marieboe 6 XIII Deel. 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk zc. 1 §. imellem Assens og Lß. Lß. 28. Neustadt 5 Preez 4 Slesvig 3 Nordborg 4 Randers 4 @orge 3 Nordtorf • Nyborg 4 Rendsborg 2 Ribe 4 Sønderborg 3 3 Stubbekiøbing 5 Nykiøbing paa Falster 5 Ringsted 4 Tønder 4 Nysted 6 Roeskilde 4 Tonuing 4 Odense 2 Rødbye 6 Ulzborg 5 Oldenborg 5 Sarkiøbing. 6 Wandsbeck 5 Oldeslohe 5 Sæbye 6 Warde 3 Pinneberg 5 Segeberg 5 Veile 3 Pløn 5 Skagen 7 Viborg. .5 Præstøe 5 Slagelse 3 Vordingborg imellem Fladstrand og 5 Lß. Ls. 28. Halborg 2 Hals 3 Lunden 9 7 Aarhuus Altona 4 Hamborg 8 Heide 3 Lyngbye. 7 Marieboe Apenrade 7 Heiligenhaven 8 Arensborg 8 Helsingør 9 Bramstedt. 8 Hobroe. Meldorf 9 IO Nachschou IO Assens 7 Hirschholm 9 Nestved 3 Neumünster Bredstedt 7 Holstebroe 5 Neustadt Burg 9 (*) Horsens 5 (***) Nordborg Christiansfeldt 6 Husum • 7 Nordtorf Eckernforde 7 Izehoe . 8 Nyborg. 0800 8x8 22N 7 7 7 Nykisking paa Elmshorn 8 Kellinghusen 8 Falster Eutin 8 Kiel 7 Nysted Flensborg 7 Kiøbenhavn. 9 Odense 907 Friderichsborg (Hillerød) 9 Kiøge 8 Oldenborg 9 Fridericia Friderichstadt 7 Kolding 6 Korsør Glückstadt 8 (**) Lübeck 6 Oldeslohe 8 7 Pinneberg 8 8 Pløn 8 Haderslev. 6 Lütjenborg 8 Præstøe 9 Preez (*) I Saml. af grr. staaer ved en Trokfeil: 8 LB. Samt. af Frr. staaer ved en Eriffeil: 5 £8. Saml. af Frr. staaer ved en Triffeil: 3 2. (**) (***) Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. Lß. imellem Fladstrand og Lß. 225. 180г. 28. • 7 28 Mart. Preez Randers 8 Sæbye 2 Tønder 4 Segeberg 8 Tønning 7 Rendsborg 7 Skagen 2 Ulzborg Ribe 7 Ringsted 8 lagelse Slesvig 7 Wandsbeck 9 7 Varde 7 Koeskilde 8. Sorge 7 Veile 5 Rødbye IO Sønderborg 7 Viborg Sarkiøbing IO Stubbekiøbing 9 Vordingborg imellem Friderichsborg (Hillerød) og 4 9 2ß. Lß. £ß. Aalborg. .8 Horsens 6 Pinneberg 7 Aarhuus 7 Husum 7 Plen 7 Altona 7 Jhehoe 7 Præstøe · 3 (*) Arensborg 7 Kiel Apenrade 6 Kellinghusen 7 Preez 7 7 Randers 7 Assens 5 Kiøbenhavn 2 Rendsborg Z Bramstedt • 7 Kivge 3 Ribe 6 Bredstedt 7 Kolding 5 Ringsted 2 Burg 7 Korsør 3 Noeskilde 2 Christiansfeldt 5 Lübeck 7 Rødbye 5 Eckernførde .7 Lütjenborg 7 Sarkiøbing 4 Elmshorn 7 Lunden 7 Sæbye 8 Eutin 7 Lyngbye 2 Segeberg 7 Fladstrand 9 Marieboe 5 Skagen 9 Flensborg 6 Meldorf 7 Slagelse 3 Friderichstadt 7 7 3 Nachschou 5 Slesvig 3 Sorse Fridericia 6 Nestved Glückstadt 7 Neumünster 7 Sønderborg. 7 Haderslev 5 Neustadt Hals Hamborg 7 Nordtorf 7 Nyborg Heide 7 7 Stubbekøbing 4 8 Nordborg 7 Tønder 7 Tønning 7 4 Ulzborg . 7 Nykiøbing paa Wandsbeck 7 4 Barde 7 4 Beile 6 7 Heiligenhaven 7 Falster 4 Helsingør 2 Nysted Hirschbolm 2 Odense. Hobroe 7 Oldenborg 7 Viborg Holstebroe 7 Oldeslohe P 2 7 Vordingborg 4 (*) Samt. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 2 25. imellem 28 Mart, Brevposttaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Fridericia og Lß. 28. Lß. Aalborg 5 Horsens • 3 Pinneberg 5 Aarhuus 3 Husum 4 Pløn Altona 6 Thehoe 5 Præstøe Alpenrade 3 Kellinghusen 5 Preez Arensborg 6 Kiel 4 Randers Affens 3 Kiøbenhavn 6 Rendsborg Bramstedt 5 Kiøge 5 Ribe Bredstedt 4 Kolding 2 Ringsted Burg 6 Korsør 4 Noeskilde Christiansfeldt 2 Lübeck Eckernførde 4 Lütjenborg 5 Rødbye 5 Sarkiøbing Elmshorn 5 Lunden 4 Sæbye Eutin 5 Lyngbye . 6 Segeberg Fladstrand 6 Marieboe Friderichsborg 4 Tønder 4 Tønning Heide 5 Nyborg. 4 Ulzborg Nykiobing paa Heiligenhaven 5 Falster 7 Wandsbeck . Helsingør 6 Nysted Hirschholm 6 Odense Hobroe 7 Varde 3 Veile 4 Oldenborg 5 Viborg Flensborg 3 Meldorf (Hillerød) 6 Nachschou 7 Friderichstadt 4 Nestved Glückstadt 5 Neumünster Haderslev 2 Neustadt Hals 5 Nordborg Hamborg 6 Nordtorf Sønderborg 5 Stubbekøbing 6 7 Skagen .5 Slagelse 544354276474 7 Slesvig 5 Sorge 5 45464+5 4 64256 Holstebroe 5 Oldeslohe 5 Vordingborg imellem hals og Lß. Aalborg 2 Burg LB. LB. 8 Friderichstadt 7 5 7 6 Aarhuus 4 Christiansfeldt 5 Fridericia Altona. Apenrade 6 Elmshorn Arensborg 8 Eutin Asens 8 Eckernførde 7. Glückstadt Haderslev 7 7 Hamborg 8 Heide 6 Fladstrand 3 7 Bramstedt 7 Flensborg 7 Heiligenhaven 8 Friderichsborg Bredstedt 7 (Hillerød) 8 Helsingør 8 Hirsch Brevpositaxt f. Dmk c. 1 §. imellem hals og 28 Mart, Lß. LB. Lß. Hirschholm 8 Nestved 7 Roeskilde 8 Hobroe 3 Neumünster .7 Rødbye 9 Holstebroe 5 Neustadt. 8 Sarkiøbing 9 Horsens 4 Nordborg 7 Sæbye 3 Husum 7 Nordtorf Nyborg 7 Segeberg 7 7 Skagen Jhehoe 7 Nykiøbing paa Slagelse (**) Kellinghusen 7 Falster Kiel 7 Nysted 9 (*) Slesvig Kiøbenhavn 8 Odense 7 Gorge. 7 Kiøge 7 Oldenborg 8 Sønderborg Kolding 5 Oldeslohe 7 Lübeck 8 Pløn 7 Tønning 7 Lütjenborg 7 Præstve 8 Ugborg 7 Lunden 7 Preez 7 Wandsbeck Lyngbye 8 Randers 3 Varde 7 Beile Meldorf 6 Viborg Stubbekøbing 9 Korsør. 7 Pinneberg 8 Tønder 8 ANNANNN86548 7 7 Marieboe 9 Rendsborg 7 Ribe Nachschou 10 Ringsted 7 Vordingborg 8. imellem Helsingør og 23. 8 Flensborg 6 Husien. Lß. Aalborg Aarhuus 7 Altona Friderichsborg (Hillerød) 2 Shehoe. 8 Friderichstadt 7 Kellinghusen Apenrade 6 Fridericia Arensborg. 8 Glückstadt Assens 5 Haderslev Bramstedt. 7 Hals Bredstedt 7 Hamborg Burg 8 Heide 6 Kiel 7 Kiøbenhavn 5. Risge 8 Kolding 8 Korsør 7 Lübeck Christiansfeldt 6 Heiligenhaven 7 Lütjenborg Eckernførde 7 Hirschholm Elmshorn 7 Hobroe Eutin 2 Lunden £ß. 7 7 Holstebroe 7 Lyngbye. 8 Marieboe 7. Meldorf 23 Nach Fladstrand. 9 Horsens I Saml. as Fer. faaer ved en rykfeil: 8 £6. (**) Saml. af Ser. staaer ved en Trykfeil: 3 ff: 7722 2 36 3877247 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk ic, 1 §. imellem Helsingør og 28. LB. Ls. Nachschou Nestved 5 Pløn 7. Slagelse 3 3 Præstøe 7 • 3 Slesvig Sorve 7 3 7 Randers. 7 Neumünster 7 Preez Neustadt Nordborg 7 Rendsborg 7 Ribe 4 Ringsted Roeskilde Nordtorf Nyborg Mykiøbing paa Falster 4 Nysted Odense 4 Sarkiøbing Oldenborg 7 Sæbye 4 Rødbye Sønderborg 7 Stubbekøbing 4. 6 Tønder 3 Tonning 254970 Ulzborg Wandsbeck Warde Veile Oldeslohe 7 Segeberg 7 Viborg Pinneberg 8 Skagen Aalborg 10 Vordingborg imellem Hirschholm og Lß. £6. 3 Hamborg 8 Nachschon Heide Aarhuus . 7 7. Nestved Altona • 8 Heiligenhaven 7 Neumünster Apenrade 6 Helsingør Arensborg 8 Hobroe Assens 7 78460+ Ls. 5 .3 7 2 Neustadt 7 7 Nordborg 7 5 Holstebroe 8. Nordtorf 7 .7 Nyborg 4 7 Nykiøbing paa Falster 4 7 Nysted Bramstedt 7. Horsens Bredstedt 7 Husum Burg Christiansfeldt 5 Kellinghusen 7 Odense Elmshorn Eutin 7 Oldenborg 7 Kiøbenhavn 2 Oldeslohe 8 behoe Eckernførde 7 Kiel 7 Kiøge Kolding • 3 7 Preez 7. Randers 2 Pinneberg .6 Pløn Præstøe +4447773 Fladstrand 9 Flensborg 6 Korsør Friderichsborg (Hillerød) 2. Lübeck Friderichstadt 7 Låtjenborg 6 Lunden Fridericia 7 Rendsborg Glückstadt 7 Lyngbye. 2 Ribe Haderslev 5 Marieboe 8 Meldorf 4 Ringsted 7 Roeskilde 7 7 7 2226 32 Røds Hals Brevposttaxt f. Dunk c. z §. imellem hirschholm og 28 Mart. 28. 4 Slesvig Sorge Robbye Sarfisbing .4 Sæbyc 9 Sønderborg. 7 Segeberg 7 Stubbekøbing 4 9 Tønder Skagen Slagelse Veile 7 Viborg . 7 3 Tønning 7 Vordingborg 3 imellem obroe og L§. 28. 7 Ulzborg. 3 Wandsbeck Barde 28267M Lß. 28. Valborg 2 Horsens • 3 Pinneberg. 7 Aarhuus . 2 Husum 6 Pløn 7 Altona 7 Jhehoe 7. Præstøe 7 Apenrade 5 Kellinghusen 7 Preez 7 Arensborg 7 Kiel 7 Randers 2 Assens. 5 Kiøbenhavn 7 Rendsborg 6 Bramstedt 7 Kiøge 7 Ribe Bredstedt 6 Kolding ° 4 Ringsted Burg 7 Korsør Christiansfeldt 4 Lübeck Eckernførde 6 Lütjenborg ° 527483747 7. Elmshorn Eutin 7 Lunden 7 Lyngbye Fladstrand 3 Marieboe Flensborg 5. Meldorf Friderichsborg (Hillerød) 7 Nachschou Friderichstadt 6 Nestved 6 Noesfilde 7 Rødbye 7 Sarkiobing 6 Sæbye 7 Segeberg 8 Skagen 7 Slagelse 9 Slesvig 7 Corse Sønderborg Stubbekiøbing 8 7 Fridericia 4 Neumünster. 7 Glückstadt 7 Neustadt Haderslev 4 Nordborg 6 Tønder . 6868677 Hals 3 Nordtorf . Tønning Hamborg 7 Nyborg 6 Ulzborg Nyfiøbing paa. Heide 7 Falster 8 Wandsbeck 7 Heiligenhaven 7 Nysted 8 Varde . S 5 Veile 4 Helsingør 7 Odense • Hirschholm 7 Oldenborg Holstebroe 3 Oldeslohe 23 4 7 Viborg . 3 7 Vordingborg 7 imellem 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Holstebroe og Lg. Ls. LB. Aalborg Aarhuus. 4 Horsens 4 Pinneberg 7 4 Husum • 7 Pløn 7 Altona .7 Izehoe Alpenrade 5 Kellinghufen. 7 . 7 Præstee Preez 7 7 Arensborg 7 Kiel Asens 5 Kiøbenhavn 7 Rendsborg 7 Randers 3 Brainstedt 7 Kiøge 7 Sibe Bredstedt 6 Kolding 5 Ringsted Burg 7 Korsør 7 Roeskilde '7 Christiansfeldt 5 Lübeck 7 Rødbye Eckernførde 7 Lütjenborg 7 Sarkiøbing Elmshorn 7 Lunden 7 Sæbye Eutin 7. Lyngbye 7 Segeberg Fladftrand Marieboe 8 Skagen Flensborg 6 Meldorf Friderichsborg (Hillerød) 7 Nachschou Friderichstadt 7 Nestved. 9 Slesvig 7 Sorge Fridericia 5 Neumünster 7 Sonderborg 7 Slagelse 747792STON 5 6 Glückstadt 7 Neustadt 7 Stubbekiøbing 8 Haderslev 5 Nordborg 7 Tønder Hals 5 Nordtorf Tonning Hamborg 7 Nyborg 6. Ulzborg 6264677 Nyfiøbing paa Heide 7 Falster 8 Wandsbeck Heiligenhaven Nysted 8 Barde Helsingør 8 Odense 6 Veile 735 Hirschholm 8 Oldenborg 7 Viborg Hobroe 3 Oldeslohe 7 Vordingborg 5 2 8 End videre er Taxten for et enkelt Brev imellem Hols stebroe og Skive 2 Lß. imellem Horsens og Lß. Lß. Aalborg 4 Bramstedt 5 Eutin L§. 6 Aarhuus 2 Bredstedt 4 Fladstrand Altona .6 Burg 6 Flensborg 54 Friderichsborg 6 Apenrade 3 Christiansfeldt 3 (Hillerød) Arensborg 6 Eckernførde. 5 Friderichstadt 5 Assens 3 Elmshorn 6 Fridericia 3 Glücks Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. 26. imellem Horsens og Glückstadt 6 Lyngbye Haderslev 3 Marieboe 4 Meldorf. Hals Hamborg 6 Nachschou 5 Nestved Heide L§. 6 Ribe 7 Ringsted. Roeskilde S 7 Rødbye 6 Sarkiøbing Heiligenhaven 6 Neumünster. 5. Sæbye Helsingør 7 Neustadt Hirschholm 7 Nordborg Hobroe 3 Nordtorf Nyborg 6 Segeberg 5 Skagen 5 Slagelse 4 Slesvig. Holstebroe. 4 Nykiøbing paa Sorve 5 34677565545 231. 1801. 28 Mart. £ß. 3 Husum 5 Falster 7 Ikehve 5 Nysted 1.7 Sønderborg 4 Kellinghusen 6 Odense 4 (*) Stubbekøbing 7 Kiel 5 Oldenborg 6 Tønder 4 Kiøbenhavn 6 Oldeslohe 6 Tønning 5 Kioge 6 Pinneberg 6 Ulzborg 6 Kolding 2 Pløn 5 Wandsbeck 6 Korsør 5 Præstøe 6 Varde 4 Lübeck 6 Preez 5 Veile 2 Lütjenborg 5 Randers 3 Viborg . 3 Lunden 5 Rendsborg 5 Vordingborg. 7 imellem Kiøbenhavn og £8. 7 Helsingør 7 Fladstrand 9 Hirschholm 7 Flensborg 6. Hobroe Aalborg 8 Eutin Aarhuus Altona Apenvade Arensborg Assens Friderichsborg (Hillerød) 2 Holstebroe Horsens 20 Lß. 2 2 7 7 6 7 7 5 Kellinghusen. 7 8. Kiel 7 7 Kioge 2 7 Kolding 5 3 Lübeck 5 7 Friderichstadt 7 4 Fridericia 6 Husum Bramstedt 7 Glückstadt 7 Thehoe Bredstedt 6 Haderslev Burg 7 Hals Christiansfeldt 5 Hamborg Eckernforde 7 Heide Elmshorn ° 7 Heiligenhaven 7 Korsør P5 (*) I Samt. af Frr. faaer ved en Trykfeil: 7 26. Brevpositaxt F Dmk c. 1 §. imellem Kiøbenhavn og 28 Mart, LB. 25. Lübeck 7 Odense 4 Segeberg 7 Lütjenborg Lunden 7 Oldenborg 7 7 Oldeslohe fagen 9 7 lagelse 3 Lyngbye 2 Pinneberg 7 Slesvig 6 Marieboe 4 Pløn 7 Sorge 3 Meldorf 7. Præstøe 3 Sønderborg 6 Nachschou 4 Preez 7 tubbekiøbing 3 Nestved 3 Randers 7 Tønder 7 Neumünster 7 Rendsborg 7 Tenning 7 Neustadt 7 Ribe 6 Ulzborg .7 Nordborg 7 Ringsted 2 Bandsbeck 7 Nordtorf 7 Roeskilde 2 Barde 6 Nyborg 3 Rødbye 4 Veile 6 Nykissing paa Falster 3 Sarkiøbing 4 Viborg 7 Nysted .4 Sabye 8 Vordingborg · 3 imellem Rigge og £6. 28. Aalborg 7 Haderslev 4 Lunden 6 Aarhuus 6 Hals 7 Lyngbye 2 Altona 7 Hamborg 7 Marieboe 3 7 Meldorf 7 4 2 Apenvade 5 Heide Arensborg 7 Heiligenhaven 7 Nachschou Assens 4 Helsingør 3 Bramstedt 7 Hirschholm Bredstedt 6 Hobroe Burg 7 Christiansfeldt 5 Holstebroe Horsens Eckernførde 6 Husum Elmshorn 7. Thehoe Eutin Nestved 2 Neumünster 7 7 Neustadt 7 Nordborg 6 Nordtorf 6 Nyborg Nykiobing paa 7 Kellinghusen. 7 Nysted Fladstrand 8 Kiel 7 Falster 7 Odense Flensborg 5 Kiøbenhavn 2 Oldenborg Z 6 7 3 3337 Friderichsborg (Hillerød) 3 Kolding 5. Oldeslohe 7 Fridericia Friderichstadt 6 Korsør 5 Lübeck Glückstadt 7 Lütjenborg 2 Pinneberg 7 7 Pløn 7 7 Præstse 2 Preez Brevposttaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Ridge og 28 Mart, 25. L§. £5. Preez 7 Sæbye 8 Tønder 6 Randers 7 Segeberg 7 Tonning 7 Rendsborg 6 Skagen 9 Ulzborg 7 Ribe 5 Slagelse 2 Wandsbeck. 7 Ringsted 2. Slesvig 6 Barde 6 Roeskilde 2 Sorge 2 Veile 5 3 Sønderborg . 6 Viborg . . 7 Rødbye Sarkiøbing 3 Stubbekiøbing 3 Vordingborg 2 imellem Rolding og LB. £6. L§. Aalborg 5 Holstebroe 5 Pinneberg 5 Aarhuus Altona 3 Horsens. 2 Pløn . S 5 Husum 4 Præstøe 5 Apenrade 2 Ikehoe 4 Preez . 4 Arensborg 5 Kellinghusen 5 Randers 4 Assens 2 Kiel 4 Rendsborg Bramstedt 5 Kiøbenhavn 5 Sibe Bredstedt. 3 Kioge 4 3 5 Ringsted 4 Burg 5 Korsør 4 Roeskilde 5 Christiansfeldt 2 Lübeck 5 Rødbye. 7 5 5 Lyngbye Eckernførde 4 Lütjenborg Elmshorn Eutin 4 Sæbye 5 Sarkiøbing 6 Lunden 5 6 Segeberg 5 Fladstrand 6 Marieboe Flensborg 3 Meldorf Friderichsborg 7 Skagen 6 4 Slagelse 4 (Hillerød) 5 Nachschon 7 Slesvig ° Friderichstadt 4 Nestved 5 Sorge Fridericia. 2 Neumünster. 4 Sønderborg Glückstadt 5 Neustadt. 5 Haderslev 2 Nordborg 4 Tønder Hals 5 Nordtorf 4 Tønning Hamborg 5 Nyborg. 3 Ulzborg Heide 4 Nykiobing paa Falster 6 ° Wandsbeck 6 Varde 3 Heiligenhaven 5 Nysted Helsingør 6 Odense Hirschholm 6 Oldenborg Hobroe. 4 Oldeslohe Veile 5 Viborg 5 Vordingborg 532 4 +6 imellem Stubbekiøbing 6 3436 445 • 28 Mart, Brevpositaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Korsør og £5. LB. Aalborg 7 Holstebroe 7 Pinneberg Aarhuus 5 Horsens 5 Pløn Altona 7 Husum 5 Præstøe Apenrade 4 Shehoe 6 Preez Assens Arensborg 7 Kellinghusen 6 Bramstedt 6 Kiøbenhavn Sanders 3 Kiel 6 Rendsborg .3 Ribe Bredstedt 5 Kiøge 2 Ringsted Burg 7 Kolding. 4 Roeskilde Christiansfeldt 4 Lübeck 7 Rødbye Eckernførde 5 Lütjenborg 6 Sarkiøbing Elmshorn 6 Lunden 5 Sæbye Eutin 6 Lyngbye 3 Segeberg Fladstrand. 7 Marieboe 4 Skagen 8 Flensborg 4 Meldorf 6 Slagelse 26 3665423447642 Friderichsborg (Hillerød) 3 Nachschou 5 Slesvig 5 Friderichstadt 5 Nestved. 2 Sorse 2 Fridericia 4 Neumünster. 6 Sønderborg. 5 Glückstadt 6 Neustadt 6 Stubbekøbing 4 Haderslev 3 Nordborg 5 Tønder 5 Hals 7 Nordtorf 6 Tønning .6 Hamborg 7 Nyborg 2 Ulzborg 6 Nykissing paa. Heide 6 Falster 4 Wandsbeck • Heiligenhaven 6 Nysted 4 Varde Helsingør 3 Odense 2 Veile Hirschholm 3 Hobroe Oldenborg 6 Viborg 6 Oldeslohe 6 Vordingborg imellem Lyngbye og . 7 3 75473 Lß. Aalborg e 8 Bredstedt Aarhuus 7 Burg Altona Apenrade Lß. LF. 7 Flensborg 6 7 Friderichsborg (Hillerød) 7 Christiansfeldt 5 6 Eckernförde Arensborg 7 Elmshern Affens Bramstedt 7 Friderichstadt 7 7 Fridericia 7 Glückstadt 226250 7 5 Futin 7 Haderslev .5 Fladstrand 9 als 8 Ham Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Lyngbye og 28 Mart. £f. 28. Lß. Hamborg 7 Meldorf 7 Ringsted Heide Heiligenhaven 7 Nestved 7 Nachschou 4 Roeskilde 3 Rødbye Helsingør 2 Neumünster 7 Sarkiøbing Hirschholm 2 Neustadt Hobroe 7 Nordborg 7 Sæbye Segeberg Holstebroe 7 Nordtorf 7 Stagen Horsens 6 Nyborg 4 Slagelse 3244979m 3 Nykiøbing paa Husum 7 Falster 4 Slesvig. Jhehve 7. Nysted 4 Sorge Kiel Kiøbenhavn 2 Kiøge 2 Kolding 6 Pløn Kellinghusen 7. Odense 7 Oldenborg 7 Stubbekiøbing 4 Oldeslohe 7 Tønder. Pinneberg 7 Tønning 7 Ulzborg • 4 Sønderborg .7 Korsør 3 Præstve 3 Wandsbeck Lübeck 7 Preez 7 Varde Lütjenborg · 7 Randers 7 Veile Lunden 7 Rendsborg 7 Viborg Marieboe 4 Ribe 23242NNNNN673 77 6 Vordingborg imellem Marieboe og Lß. Lß. Friderichsborg Aalborg Aarhuus Altona 9 (Hillerød) 5 Ißehoe 7 Friderichstadt 7 Kellinghusen 8 Fridericia Apenrade 7 Glückstadt 8 Kiøbenhavn Arensborg 8 Haderslev Assens 6 Hals Bramstedt 8. Hamborg 8 Korsør Bredstedt 7 Heide £f. 8 8 7 Kiel 7 4 6 Kiøge 3 9 Kolding 7 4 8 8 7 4 Lyngbye 4 8 Meldorf 8 8 Holstebroe 8 Nachschou 2 7 Nesived 4 7 Neumünster .8 7 Lübeck Burg Christiansfeldt 6 Helsingør 4 Lunden 8 Heiligenhaven 8 Lütjenborg Eckernforde 7 Hirschholm Elmshorn 8 Hobroe Eutin Fladstrand 10 Horsens Flensborg 7 Husum Neu 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk sc. 1 §. imellem Marieboe og 2§. 25. 26. Neustadt 8 Preez 8 @lesvig 7 Nordborg 7 Randers 8 Sorse 4 Nordtorf 7 Rendsborg 7 Sønderborg Nyborg 5 Ribe 7 7 Stubbekøbing 2 Nykiobing paa Falster 2 Ringsted 4 Tønder Nysted 2 Roeskilde 4 Tønning Odense 5 Rødbye 2 Pløn Præstøe IO Oldenborg 8. Sarfisbing 2 Oldeslohe 8 Sæbye. Pinneberg 8 Segeberg 8 Skagen Varde 8 Veile 10 Viborg 3 Slagelse 4 Vordingborg imellem Zachschou og Ulzborg Wandsbeck 7 44824802 7 7 & 9 7 26. 28. Lß. Aalborg 9 Haderslev 7 Lütjenberg 8 Aarhuus 8 Hals IO Lunden 8 Altona 9 Hamborg 9 Lyngbye. 4 Apenrade 7 Heide 8 Marieboe 2 8 Affens Arensborg 9 Heiligenhaven 9, Meldorf 6 Helsingør 5 Mestved Bramstedt 8 Hirschholm 5 Neumünster Bredstedt 7 Hobroc 4 8 9 Neustadt 9 Burg 9 Holstebroe 9 Nordborg 7 Christiansfeldt 7 Horsens Eckernførde .7 Husum. 7 Nordtorf 8 7 Nyborg 5 Nykiobing paa Elmshorn 8 Jhehoe 8 Falster Eutin Nysted 8 (*) Odense. 2389 6 8 Kellinghusen 8 Fladstrand 10 Kiel Flensborg 7 Kiøbenhavn 4 Oldenborg Friderichsborg (Hillerød) 5. Kiøge Friderichstadt 7 Kolding Fridericia 7 Korsør Glückstadt 8 Lübeck • 4 Oldeslohe 9 7 Pinneberg 9 5 Plan 8 9 (**) Præstøe 3 Preez I Saml. af Frr. staaer ved en Tryffeil: 7 £6. (+) I Sam. af Frr. faaer ved en Trykfeil: § 2§. Brevposttaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Zachschou og Ls. 237. 1801. L§. 28 Mart. £§. Rendsborg. 7 Skagen Preez Randers Ribe 7 Slagelse Ringsted .4 Slesvig Roeskilde 4 Sorve 2 Sønderborg 8 Sæbye 10 Tønder 0 7 8 Segeberg 8 Tonning 8 11 Ulzborg 8 4 Wandsbeck 9 .7 Varde 4 Veile Z 7 Redbve • 7 Viborg 9 Sarkiøbing 2 Stubbekiobing 3 Vordingborg 3 a imellem estved og 26. LF. £6. Aalborg Aarhuus 7 Holstebroe 7 Pinneberg 7 6 Horsens . 6 Pløn 7 Altona 7 Husum 6 Præstøe 4. Kiel Apenrade 5 Igehoe. Arensborg 7 Kellinghusen 7 Randers Assens Bramstedt 7 Kiøbenhavn .3 7 Preez 7 Rendsborg Ribe Bredstedt 6 Kiøge 2 Ringsted Burg 7. Kolding 5 Roeskilde Christiansfeldt 5 Korsør 3 Rødbye 4 Eckerniørde 6 Lübeck 7 Sarkiøbing Elmshorn 7 Lütjenborg 7 Sæbye Eutin Flensborg 5 7 Lunden Fladstrand 8 Lyngbye Marieboe 6 Segeberg 3 Skagen 4 Slagelse 7 . 9 2 7 Slesvig . 6 4 Sorve Friderichsborg (Hillerød) 3 Meldorf Friderichstadt 6 Nachschou 3 Fridericia 5 Neumünster .7 Sønderborg. 6 Glückstadt 7 Neustadt Haderslev 4 Nordborg 6 Tønder 7 Nordrorf Hals 7 Stubbekiøbing 3 6 7 • 7 7 Tønning Hamborg 7 Nyborg. 3 Ulzborg 7 Nykiobing paa Falster 4 Wandsbek Heide Heiligenhaven 7 Nysted Helsingør 3 Odense Hirschholm 3 Oldenborg Hobroe ⚫ 7 Oldeslohe 4 Varde 3 Veile 7 Viborg 16473 5 7 Vordingborg 3 imellem Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. 28 Mart, imellem yborg og LF. £§. Lß. Aalborg 7 Holstebroe 6 Pinneberg 6 Aarhuus 5 Horsens. 4 Pon 6 Altona 6 Husum 5 Præstøe 4 Apenrade 3 Shehoe 5 Preez 5 Arensborg 6 Kellinghusen 6 Randers 5 Affens 2 Kiel 5 Rendsborg 5 Bramstedt 6 Kiobenhavn. 3 Ribe 4 Bredstedt 4 Riege 3 Ringsted 3 Burg 6 Kolding 3 Roeskilde 3 Christiansfeldt 3 Korsør P Rødbye 5 Eckernførde .5 Lübeck 6 Sarkiøbing 5 Elmshorn 6 Lütjenborg 6 Lunden Eutin Fladstrand • 7 Lyngbye Flensborg 4 Marieboe Friderichsborg (Hillerød) 4 Meldorf Friderichstadt 5 Nachschou Fridericia 4 Nestved Glückstadt 6 Neumünster Haderslev 3 Neustadt Hals Sønderborg 4 5 Stubbekiøbing 4 6 Sæbye 7 4 5 Segeberg Skagen 6 7 5. Slagelse 2 5 5 Slesvig. Soree 4 2 3 6 Tønder 5 7 Nordborg 5 Tønning 5 Hamborg 6. Nordtorf 5 Ulzborg 6 Nykiøbing paa Heide 5 Falster 4 Wandsbeck 6 5 Varde 4 2 Beile 4 6. Viborg 6 Heiligenhaven 6. Nysted Helsingør 4 Odense Hirschholm 4 Oldenborg 6 Oldeslohe Hobroe 6 Vordingborg 4. imellem 27pkiøbing og LB. 8 Bredstedt 7 Flensborg 7 LB. Aalborg Aarhuus 7 Burg Altona 8 Alpenrade 8 Lß. Friderichsborg (Hillerød) 4 Fridericia Christiansfeldt 6 Friderichstadt 7 7 8 Glückstadt 8 6 Eckernførde 7 Arensborg 8 Elmshorn 5 Eutin Affens Bramstedt 7 Fladstrand 8 Haderslev 6 9 Hals 9 Hams Brevposttaxt f. Dik zc. 1 §. imellem Tykiobing og 28 Mart. LF. Lß. LB. Hamborg Heide 8 Marieboe 2 Ringsted 3 7 Meldorf 7 Roeskilde 4 Heiligenhaven 8 Nachschou Helsingør 4 Nestved Hirschholm 4 Neumünster Hobroe 8 Neustadt 7 Sæbye 2 Rødbye 2 4 Sarkiøbing 2 9 8. Segeberg Holstebroe 8 Nordborg Horsens 7 Nordtorf Husum 7 Nyborg 4 7 Skagen 7 Slagelse Slesvig 8 10 4 7 Jhehoe 7 Nysted 2 Sorse. 3 Kellinghusen 8 Odense 5 Sonderborg. 7 Kiel 7 Oldenborg 8 Stubbekiøbing 2 Kiøbenhavn 3 Oldeslohe 8 Tønder 7 Kiøge 3 Pinneberg 8 Tønning 7 Kolding 6 Pløn 7 Ulzborg 8 Korsør 4 Præstøe 2 Wandsbeck Lübeck 8 Preez 7 Barde 7 Lütjenborg 7 Randers 7 Veile 7 Lunden 7 Rendsborg 7. Viborg 8 Lyngbye 4. Nibe 6 Vordingborg 2 £f. Aalborg Aarhuus Altona imellem 17ysted og 9 Friderichstadt 7 Kiel 7 Fridericia 7 Kiøbenhavn Lß. Apenrade 6 Haderslev Arensborg 8 Hals Affens 6 Hamborg 8 Lübeck Bramstedt 8 Heide Bredstedt 7 Heiligenhaven 8 Lunden Burg 8 Helsingør 4 Lyngbye Christiansfeldt 6 Hirschholm 4 Marieboe Eckernförde 7 Hobroe. 8 Meldorf Elmshorn 8 Holstebroe 8 Horsens Eutin. Fladstrand 10 Husum. Flensborg 7 behoe Friderichsborg 8 Nachschou 3 7. Nestved- 4 7 Neumünster 7 .8 Neustadt 8 7 Nords (Hillerød) 4 Kellinghusen 8 Nordborg a XIII Deel. 7 4 8 Glückstadt 8 Kiøge 3 6 Kolding 6 9 Korsør 4 8 7 Lütjenborg 8 7 4 2 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Zysted og Lß. Lß. 28. Mordtorf Nyborg. 5 Nykiøbing paa 7 Rendsborg 7 Sorse 4 Ribe 7 Sønderborg 7 Falster 2 Ringsted 3 Stubbekøbing 2. Odense 5 Roeskilde 4 Tønder 7 Oldenborg' 8 Rødbye . 2 Tønning 7 Oldeslohe 8 Sapkiøbing 2 Ugborg 8 Pinneberg 8 Sæbye 9 Wandsbeck .8 Pløn 8 Segeberg 8. Barde 7 Præstøe 2 Skagen 10 Veile 7 Preez 7 Slagelse 4 Viborg. 8 Randers 8 Slesvig 7 Vordingborg 2 26. Aalborg Aarhuus Altona imellem Odense og 26. 6 Heiligenhaven 6 Neustadt 4 Helsingør 4 Nordborg 6 Hirschholm 4 Nordtorf LB. 6 4 5 Apenrade 3 Hobroe 5 Nyborg 2 Nykiøbing paa Arensborg 6 Holstebroe 6 Falster 5 Affens 2 Horsens 4 Nysted 5 Bramstedt 5 Husum 4 Oldenborg 5 Bredstedt 4 Izehoe 5 Oldeslohe 5 Burg 6 Kellinghusen • 5 Pinneberg 6 Christiansfeldt 3 Kiel 5 Pløn 5 Eckernforde 4. Kiøbenhavn 4 Prasive 4 Elmshorn 5 Kioge 3 Preez 5 Eutin 5 Kolding 3 Sanders 5 Fladstrand 7 Korsor 2 Rendsborg 4 Flensborg 3 Lübeck 6 Ribe 3 Friderichsborg (Hillerød) 4 Lütjenborg 5 Ringsted 3 Friderichstadt 4 Lunden 5 Rocskilde 3 Fridericia 3 Lyngbye 4 Rødbye • 5 Hals Heide 67012 Glückstadt 5 Marieboe Haderslev 2 Meldorf. 7 Nachschou 6 Segeberg Hamborg 6 Nesived 5 Neumünster 5 Sarkiøbing 5 5 Sæbye 7 5 3 Skagen 7 5 Slagelse 3 Sles. Brevposttaxt f. Dmk. c. 1 §. imellem Odense og 28 Mart. Lß. LB. £8. Slesvig 4 Tønder 4 Varde 4 Corse 3 Tønning 5 Veile 5 Viborg Lß. Aalborg Narbuus Sønderborg 4 Ulzborg Stubbekiøbing 5 Wandsbeck 6 Vordingborg 4 imellem Præstøe og £6 8 Holstebroe . 7 Oldeslohe Lß. 7 7 Horsens 6 Pinneberg 7 Altona 7 Sulum. 7 Pløn 7 Apenrade 6 Ihehoe. 7 Preez 7 Arensborg Assens 7 Kellinghusen 5. Kiel 7 Randers 7 7 Bramstedt 7 Kiøbenhavn Bredstedt 7 Kiøge Burg • 3 Rendsborg Ribe 7 2 Ringsted 2 7 Kolding 5 Roeskilde 3 Christiansfeldt 5 Korsør Eckernforde 7 Lübeck 3 Rødbye 3 7 Sarkiøbing 2 Elmshorn 7 Lütjenborg 7 Sæbye 8 Eutin 7 Lunden 7 Segeberg 7 Fladstrand 9 Lyngbye 3 Skagen 9 Flensborg 6 Marieboe Friderichsborg 3 Slagelse. .3 (Hillerød) 3 (*) Meldorf 7. Slesvig 7 Friderichstadt Machschou 3 Sorge 3 Fridericia 6 Nestved Glückstadt 7 Neumünster 7 3 Sønderborg 7 Stubbekiobing 2 Haderslev 5 Neustadt 7 Tønder 7 Hals 8 Nordborg 7 Tønning 7 Hamborg 7 Nordtorf .7 Ulzborg 7 Heide 7 Nyborg 4 Wandsbek 7 Heiligenhaven 7 Nykiobing paa Falster 2 Varde Helsingør 3 Nysted 2 Veile 770 Hirschholm 3 Odense Hobroe 7 Oldenborg (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 2 Ls. 4 Viborg 7 7 Vordingborg 2 22 imellem Brevposttaxt f. Dmk c. 1 §. 28 Mart. imellem Randers og £6. Lß. Aalborg Aarhuus 3 Holstebroe 3 Oldeslohe 2 Horsens 3 Pinneberg Altona 7 Husum 6 Plen Alpenrade 4 Jbeboe 7 Præstøe Arensborg 7 Kellinghusen. 7 Prcez Affens 4 Kiel 6 Rendsborg Bramstedt 7 Kiøbenhavn Bredstedt 6 Kivge 7 Ribe 7 Ringsted Burg 7 Kolding 4 Christiansfeldt 4 Korsør. Eckernforde 6 Lübeck Elmshorn Eutin Fladstrand • 7 Lütienborg 7 Lunden 4 Lyngbye Flensborg 5 Marieboe Friderichsborg (Hillerød) 7 Meldorf Friderichstadt 6 Nachschou Fridericia 4 Nestved Glückstadt 7 Neumünster Haderslev 4 Neustadt Hamborg 7 Nordtorf . Roeskilde 6 Rødbye 7 Sarkiøbing 7 Sabye. 6 Segeberg 7 Skagen 8 Slagelse 6 Slesvig 8 Sorge 7. Sønderborg 5 122266377883246 6. Stubbekiøbing 7 56696677 Hals 3 Nordborg Heide 6 Nyborg 7. Tønder 6 Tønning 6 Ulzborg. 5 Wandsbeck . 7 Nykiobing paa Heiligenhaven 7 Falster 7 Varde Helsingør 7 Nysted Hirschholm 7 Odense Hobroe 2 Oldenborg imellem Ribe og Lß. Lß. Aalborg 6 Bredstedt Aarhuus 4 Burg Altona 5 Christiansfeldt 2 8 Beile 5 Viborg 5327 7 Vordingborg 7 4 Flensborg Apenrade 3 Eckernforde 4 Friderichsborg £8. 6 (Hillerød) 6 Friderichstadt 4 Fridericia Arensborg 5 Elmshorn 5 Glückstadt 63643526 Affens 3 Eutin 5 Haderslev Bramstedt 5 Fladstrand 7 Hals 6 Ham Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Ribe og 28 Mart, £6. £6. LB- Samborg Heide 5 Marieboe 7 Ringsted 4 Meldorf 5 5 Roeskilde 5 5 Neustadt Heiligenhaven 5 Nachschou 7 Rødbye. Helsingør 6 Nestved Hirschholm 6 Meumünster Hobroe 5 Sarkiøbing 5 Sæbye 5 Segeberg Holstebroe 4 Nordborg 4 Skagen Horsens 3 Mordtorf 4 lagelse Husum 4 Nyborg 4 Slesvig 7774744 5 4 Nykiøbing paa Igehoe 5 Falster 6 Sorse Kiel Kellinghusen 5 Nysted 4 Odense Kiøbenhavn 6 Oldenborg 7 Sønderborg 3 Stubbekiøbing 6 5 Tønder 4 Kiøge 5 Oldeslobe 5 Tønning 4 Kolding 3 Pinneberg 5 Ulzborg Korsør 4 Pløn 5 Wandsbeck Lübeck 5 Præstøe 6 Varde 2 Lütjenborg 5. Preez 5 Veile 3 Lunden 4 Randers 5 Viborg Lyngbye 6 Rendsborg 4 Vordingborg 6 LF. Aalborg 7 Eutin Aarhuus imellem Ringsted og 6 Fladstrand 8 Hirschholm Altona . 7 Flensborg 5 Hobroe Friderichsborg Apenrade 5 (Hillerød) 2 (") Holstebroe Arensborg 7 Friderichstadt 6 Horiens 4 Fridericia 5 Husum Bramstedt 7 Glückstadt Affens 7 behoe 7 5 7 146446NAT Bredstedt 6 Haderslev. 4 Kellinghusen. 7 Burg 7 Hals 7 Kiel 6 Kiøge Christiansfeldt 4 Hamborg 7 Kiøbenhavn . 2 Eckernforde 6 Heide Elmshorn 7 Heiligenhaven 7 Kolding 23 (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: 3 LG. 2 Kore 26. £f. 7 Helsingør E337 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Ringsted og £ß. LB. Lg. Korsør 2 Nysted 3 Segeberg Lübeck 7 Odense 3 Skagen Lütjenborg 7 Oldenborg 7 Slagelse Lunden 6 Oldeslohe 7 Slesvig Lyngbye 3 Pinneberg 7 Sorse Marieboe 4 Plen 7 Sønderborg Meldorf. 6 Præstøe 2 Stubbekiøbing Nachschou 4 Preez 6 Tønder Nestved 2 Randers 7 Tonning Neumünster 6 Rendsborg 6 Ulzbora Neustadt 7 Ribe 5 Wandsbeck Nordtorf Nordborg 6 Roeskilde 6 Rødbye 2 Warde 4 Veile Nyborg 3 Sarkiøbing 3 Viborg 782626366 267 5 . 7 Nykiøbing paa Falster 3 Sæbye 7 Vordingborg 3 imellem Roeskilde og Lß. LB. Lß. Aalborg .7 Haderslev 4 Lütjenborg 7 Aarhuus. . 6 Hals 8 Lunden. Altona 7 Hamborg 7. Lyngbye 7 . 2 Avenrade 5 Heide 7 Marieboe 4 Arensborg 7 Heiligenhaven 7 Meldorf Assens 4 Helsingør 2 Nachschou Bramstedt 7 Hirschholm 2 Nestved Bredstedt 6 Hobroe 7 Neumünster . 7 Burg 7 Holstebroe 7 Neustadt Christiansfeldt 5 Horsens 6 Nordborg Eckernforde 6 Husum 6 Nordtorf Elmshorn . 7 Jbehoe 7 Eutin 7 Kellinghusen. 7 Nyborg. Nykiobing paa Falster. Fladstrand 8 Siel 7. Nysted 74277673 +43 Flensborg 5 Kiøbenhavn. 2 Odense Friderichsborg (Hillerød) 2 Kiøge Friderichstadt 6 Kolding. Fridericia ° 5 Korsør Glückstadt 7 Lübeck 3 2 Oldenborg . 7 • 5 Oldeslohe 7 • 3 Pinneberg 7 7 Pløn 7 Praft: I Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Roeskilde og 245. 1801. 28 Mart Lß. 21. Lß. Præstøe 3 Sæbye 8 Tønder 6 Preez 7 Segeberg anders 7 Skagen. 7 Tonning 9 Ulzborg. 7 7 Ribe Ringsted Rødbye. 2 orse 4 Rendsborg 6 Slagelse 5 Slesvig • 6 Barde Sonderborg. 6 Viborg Sarkiøbing • 4 Stubbekiobing 4 Vordingborg 3 imellem Rodbye og 2 Wandsbeck 7 6 2 Veile 5 . 7 £ß. £ß. Kalborg 9 Holstebroe 9 Oldeslohe. Aarhuus 7 Horsens 7 Pinneberg Altona 9 Husum 7 Pløn Apenrade 7 Shehoe 8 Præsive Aren borg 9 Kellinghusen 8 Preez Affens 6 Kiel 3 Randers Bramstedt 8 Kiøbenhavn 4 Rendsborg Bredstedt 7 Kisze 3 Ribe Burg 9 Kolding 7 Ringsted Christiansfeldt " Korsør 4 Roeskilde Eckernforde . 7 Lübeck 9 Sarkiøbing 80 80 80 18774420814 g 3 4 Elmshorn 8 Lütjenborg Eutin 8 Lunden Fladstrand 10 Lyngbye. Flensborg 7 Marieboe Friderichsborg (Hillerød) 5 Meldorf. Friderichstadt 7 Nachschou Fridericia 7 Nestved • Glückstadt 8 Meumünster ° 8 Sabye 7 @egeberg 4 Skagen. 2 Slagelse 8. Slesvig 2 Sorge 4 Sønderborg 8 I I 7473770 Stubbekiøbing 3 Haderslev 6 Neustadt 8 Zonder Hals 9 Nordborg 7 Hamborg 9 Nordtorf Heide 8 Nyborg. Nykiøbing paa Heiligenhaven 8 Falster Helsingør 5 Nysted Hirschholm 4 Odense Tønning 7 Ulzborg .7 5 Wandsbeck .9 2 Varde 7 2 Beile 7 5 Viborg 9 Hobroe .8 Oldenborg 24 8 Vordingborg 3 imellem £5. • 7 1801. 246 28 Mart, Aalborg Aarhuus Brevposttaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Sarkiøbing og 28. £6. 9 Holstebroe 8 Oldeslohe 8 Horsens. 7 Pinneberg 8 Altona- 8 Husum 7 Pløn 8 Apenrade 6 hehoe 8 Præstse Assens 6 Kiel Bramstedt 8 Arensborg .8 Kellinghusen 8 Preez Kiøbenhavn 4 Rendsberg Bredstedt 7 Kiøge Burg 8 Kolding Christiansfeldt 6 Korsør ° 3 Ribe 6 Ringsted 4 Roeskilde 7 Randers Eckernførde 7 Lübeck 8 Rødbye Elmshorn 8 Lütjenborg 8 Sæbye Eutin 8 Lunden 7 Segeberg • 4 Skagen IO 4 27477342980 Fladstrand 10 Lyngbye Flensborg 7 Marieboe Friderichsborg (Hillerød) 4 Meldorf Friderichstadt 7 Nachschou 2 Slagelse .7 Slesvig Sorse. Sønderborg . Stubbekiobing 2 2 Fridericia 7 Nestved 4 Glückstadt 8 Neumünster. 7 Haderslev. 6 Neustadt 8 Tønder Hals 9 Nordborg 7 Tonning ° Hamborg 8 Norötorf 7 Ulzborg Heide ° 7 Nyborg 5 Wandsbeck Nykiobing paa Heiligenhaven 8 Falster 2 Varde Helsingør 4 Nysted 2 Veile Hirschholm . 4 Odense 5 Viborg. 74727728 7782 ..8 Hobroe. 8 Oldenborg 8 Vordingborg imellem Sæbye og 2ß. Aalborg 2 Bredstedt Aarhuus 4 Burg £ß. 7 Flensborg 8 25. 7 Friderichsborg (Hillerød) 8 896463 Altona 8 Christiansfeldt 6 Friderichstadt 7 penrade 6 Eckernførde. 7 Fridericia Arensborg 8 Elmshorn 8 Glückstadt 6 Eutin Assens Bramstedt 8 Haderslev 8 Fladstrand. 2 Hals Hams Brevposttaxt f. Dmk. c. 1 §. imellem Sæbye og 28 Mart. Lß. £ß. Lß. Hamborg Heide 8 Marieboe 10 Ribe 7 7 Meldorf Heiligenbaven 8 Nachschou Helsingør 9 Nestved. Hirschholm. 9 Neumünster. 7 Sarkiobing .9 3 Neustadt 98277 10 7 Ringsted Roeskilde 7 & 8 Nodbye TO Hohroe 8 Segeberg Holstebroe • 5 Nordborg 7 Skagen Horsens 5 Nordtorf 7 Slagelse Husum 7 Nyborg 7 Slesvig Nykissing paa Thehoe 7 Falster 9 Sorse 7 Kellinghusen 8 Nysted Kiel 7 Odense 9 Sønderborg. 7 17 Stubbekøbing 9 Kiøbenhavn 8 Oldenborg 8 Tønder 7 Kiøge 8 Oldeslohe 8 Tønning 7 Kolding 5 Pinneberg 8 Ulzborg Korsør 7 Plan 8 Wandsbeck 8xx Lübeck 8 Præstøe 8 Varde 7 Lütjenborg 8 Preez 7 Veile 7 Randers Lunden. Lyngbye .9 Rendsborg 7 Vordingborg 9 imellem Skagen og 3 Viborg. 549 28. £6. 25. Friderichsborg Aalborg. 3 (Hillerød) 9 behoe Aarhuus. .5 Friderichstadt 8 Kellinghusen Altona 9 Fridericia 7 Riel Apenrade 7 Glückstadt 8 Kiøbenhavn . 9 Arensborg 9 Haderslev Affens 7 Hals 7 Kiøge 3 Kolding Bramstedt 8 Hamborg 9 Korsør Bredstedt 7 Heide Burg 8 Lübeck 9 Heiligenhaven 9 Lütjenborg IO Lunden 9 Lyngbye Christiansfeldt 6 Helsingør Eckernførde 8 Hirschholm Elmshorn 9 Hobroe Eutin Fladstrand 2 Horsens. 5 Nachschou 88888600098888 4 Marieboe. 10 9 Holstebroe 6 Meldorf 8 II Flensborg 7 Husum. 7 Nestved .9 25 News 28 Mart, Brevpofitaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Skagen og Lh. Neumünster . 8 Præstøe 9 Neustadt 9 Prec 8 Nordborg 8 Randers 4 Nordtorf 8 Rendsborg 8 Nyborg Myfisbing paa 7 Ribe Falster 10 • 7 Tønder Sorse Sønderborg 8 7 No No N Stubbekøbing 10 7 LF. Slesvig 7 Ringsted Nysted. Odense Oldenborg • IO Oldeslohe Noeskilde 7 Rødbye 9 Sarkiobing 9 Sæbye Pinneberg 9 Segeberg. 8 Viborg Pien 8 Slagelse 3994630 770 5 8 Vordingborg 10 imellem Slagelse og LB. 6 Nestved LH. 2 6 Heiligenhaven 7 Neumünster 6 8 Tonning ° 9 Ulzborg II Wandsbeck IO Varde 2 Veile Lß. Aalborg Aarhuus o 7 Heide Altona 7 Helsingør Apenrade 4 Hirschholm 3 Nenstadt • 3 Nordborg 7 Arensborg. 7 Hobroe 7. Nordtorf 6 Affens 3 Holstebroe 7 Nyborg 2 Nyfiøbing paa Bramstedt 6 Horsens. 5 Falster Bredstedt 5 Husum 5 Nysted Burg 7 Jhehoe 6 Odense. Elmshorn Eutin Christiansfeldt 4 Kellinghusen 6 Eckernførde 5 Kiel 7 Kiøbenhavn .3 Pinneberg 6 Kigge Fladstrand 7 Kolding Flensborg 5 Korsør Friderichsborg (Hillerød) 3 Lübeck Friderichstadt 6 Lütjenberg Fridericia 4 Lunden. Glückstadt 6 Lyngbye Oldenborg 6 Oldeslohe 2 Pion 4437426 4 Præstøe. 3 2 Preez 36 6 7 Randers • 6 Rendsborg 6 3 Hals Haderslev. 4 Marieboe 7 Meldorf. 4 Ribe Ringsted Noeskilde 2 4 .6 Rødbye 4 654224 6 5 Hamborg 7 Nachschou • 4 Sartisbing. 4 Sæbye Brevposttaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Slagelse og LB. 7 Sønderborg 5 Wandsbeck Stubbekiobing 4 Barde LB. Sæbye Segeberg 6 fagen. 50 Tønder Clesvig 5 Tonning Sorse 2. Ulzborg 5 Veile 6 Viborg 249 1801. 28 Mart, £6. 7 5. 25443 6 Vordingborg 3 imellem Sorge og L6. 7 Lß. Lß. Aalborg 7 Holstebroe 7 Oldeslohe Aarhuus 6 Horsens 5 Pinneberg. · 7 Altona 7 Husum 6 Plen Apenrade 4 Shehoe 6 Præstse Arensborg 7 Kellinghusen. 7 Preez Affens 3 Kiel 6 Randers Bramstedt 6 Kiøbenhavn 3 Bredstedt 5 Kiøge Burg Christiansfeldt 4 Korsør Eckernforde 6 Lübeck Elmshorn 7 Lütjenborg Eutin 7 Lunden Lynabye Fladstrand • 7 Flensborg 5 Marieboe Friderichsborg (Hillerød) 3 Meldorf Friderichstadt 6 Nachschou Fridericia 5 Nestved Glückstadt .7 Neumünster Rendsborg 7 Rodbye. 6. Sarfiøbing 6 Sabye 3 Segeberg 2 Ribe 7 Kolding. 4. Ringsted 2 Roeskilde 4 Skagen 6 Slagelse 2 4 Slesvig. .5 2 Sønderborg. 5 6. Stubbekøbing 3 Haderslev 4 Neustadr 7 Tønder 5 Hals 7 Nordborg 6 Tønning 6 Hamborg 7 Nordtorf 6 Ulzborg 7 Heide 6 Slyborg 2 Wandsbeck 7 Nyfiøbing paa Heiligenhaven 7 Falster 3 Barde Helsingør 3 Nysted Hirschholm 3 Odense Hobroc 7 Oldenborg 7 Vordingborg 3 (Ang. Stege see Pl. 20 Oct. 1801). 4 Beile 3 Viborg 7 4. N26 366042244778 imellem 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Stubbekiøbing og LB. L§. £8. Aalborg 8 Holstebroe 8 Oldeslohe 8 Aarhuus Altona Apenrade 6 .7 Horsens 8 Husum behoe ° 7 Pinneberg 8 • 7 Pløn 7 7 Præstve 2 Arensborg 8 Kellinghusen 7 Preez 7 Assens 5 Kiel 7 Randers 7 Bramstedt 7 Kiøbenhavn. 3 Bredstedt 7 Kiøge Rendsborg 7 3 Ribe 6 Burg 8 Kolding 6 Ringsted 3 Christiansfeldt 6 Korsør 4 Moeskilde 4 8 Rødbye 3 Eckernforde 7 Lübeck Elmshorn 8 Lütjenborg 7 Sarkiøbing. 2 Eutin Lunden Fladstrand 9 Lyngbye. Flensborg 7 Marieboe Friderichsborg 7 Sæbye 4. Segeberg 2 Skagen 7 Slagelse (Hillerød) 4 Meldorf Friderichstadt 7 Nachschou Fridericia 6 Nestved Glückstadt 7 Neumünster 7 Haderslev 6 Neustadt Hals 9 Nordborg Nordtorf Hamborg 8 7 Nyborg 3 Slesvig Sorse Sønderborg 3 8 Tander 7 Tonning 7 Ulzborg Heide 4 Wandsbeck Nykiøbing paa Heiligenhaven 8 Falster 2 Varde Helsingør 4 Nysted 2 Beile Hirschholm 4. Odense 5 Viborg Hobroe 8 Oldenborg 8 Vordingborg imellem Varde og 9 7 IO . 4 47347822 7942 8 £ß. 26. £6. Aalborg. . 6 Bredstedt 5 Flensborg 4 Friderichsborg Aarhuus 5 Burg Altona 6 (Hillerød) 7 6 Christiansfeldt 3 Friderichstadt 5 Apenrade 4 Eckernförde 5 Fridericia 4 Arensborg 6 Elmshorn 36 6 Glückstadt 6 Haderslev 6 Ham: Eutin 6 Fladstrand 7 Hals Affens 3 Bramstede Brevpositaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Varde og 28 Mart, 26. Hamborg Heide 6 Marieboe 5 Meldorf 28. Lß. 7 Stibe 2 5 Ringsted 6 Heiligenhaven 6 Nachschon Helsingør 7 Nestved Hirschholm 7 Neumünster Hobroe. 5 Neustade Holstebroe 3 Nordborg 6 7 Roeskilde Rødbye 6 7 5 Sarfisbing 7 6 Sæbye 7 5 Segeberg 6 Horsens 4 Nordtorf 5 Skagen Husum 5 Nyborg 4 Slagelse Myfisbing paa kehoe 6 Falster 7 Slesvig Kiel Kiøge Kolding Korsør 5 Pløn Kellinghusen 6 Nysted 5 Odense Kiøbenhavn 6 Oldenborg 6. Oldeslohe 7. Sorge 4 Sønderborg. S 6 Stubbekiøbing 7 6 Tønder 3 Pinneberg 6 Tønning 6 Uzborg Lübeck 6 Prestse 7 Wandsbeck 5 Randers Lütjenborg 6 Preez Lunden Lyngbye. .7 Rendsborg 5 Vordingborg 7 imellem Veile og 5 Beile 5 Viborg 45445400447 6 Assens Apenrade 3 Glückstadt Arensborg 6 Haderslev 3 Hals Lß. 25. Friderichsborg Aalborg 4 (Hillerød) 6 Jhehoe Harhuus 3 Friderichstadt 4 Kellinghusen Altona 6 Fridericia Kiøbenhavn 28. 2 Kiel 5 5556 2 Kiøge 5 5 Kolding 2 5. Hamborg Bura Bramstedt Bredstedt 4 Heide. 5 Lübeck 6 Heiligenhaven 5 Lütjenborg Christiansfeldt 2 Helsingør Eckernførde. 4 Hirschholm Elmshorn • 5 Hobroe . Eutin 5 Holstebroe Fladstrand 5 Horsens. Flensborg 3 Husum 6 Korsør 4 6 5 6 Lunden 4 6 Lyngbye 6 4 Marieboe 5. Meldorf 5 2 Nachschou 4 Nestved 7 5 Neu 28 Mart. Brevpositaxt f. Dmk c. 1 §. imellem Veile og £8. Lß. Neumünster • 5 Præstøe 6 Slagelse 4 Neustadt 5 Preez 5 Slesvig 4 Nordborg 4 Randers 3 Corge 5 Nordtorf 5- Rendsborg 4 ønderborg 4 Nyborg 4 Ribe 3 Stubbekiøbing 7 Nykiøbing paa Falster 7 Ringsted 5 Tønder 4 Nysted 7 Roeskilde 5 Tonning 5 Odense 3. Rødbye 7 Ulzborg Oldenborg 5 Sarkiobing 7 Wandsbeck Oldeslohe 5 Sæbye Pinneberg 6 Segeberg 5 Skagen Pløn 5 Viborg 6. Vordingborg imellem Viborg og LB. 7 Nestved £5. 3 Heiligenhaven 7 Neumünster .7 5 Varde 36446 LF. Aalborg 3. Heide Aarhuus Altona 7. Helsingør 8 Neustadt Apenrade 5 Hirschholm 7 Nordborg 7 Arensborg 7 Hobroe 3 Nordtorf 7 Assens 5 Holstebroe 2 Nyborg 6 Nykiøbing paa Bramstedt 7 Horsens Bredstedt 6 Husum • 3 Falster 6. Nysted Burg 7. Ikehoe 7 Odense Christiansfeldt 4 Kellinghusen 7 Oldenborg Eckernførde. 6 Kiel 7 Elmshorn 7 Kiøbenhavn 7 7 Oldeslohe Pinneberg 7 7 Eutin 7 Kioge 7 Pløn 7 Flensborg 6. Korsør Fladstrand 4 Kolding. • 4 Præstøe 7 7 Preez 7 Friderichsborg (Hillerød) 7 Lübeck Friderichstadt 7 Lütjenborg. 7 Rendsborg Fridericia 5 Lunden. 7 Ribe Glückstadt 7 Lyngbye 7 Randers 2 7 5 7 Ringsted 7 Haderslev 5 Marieboe 8 Roeskilde 7 Hals 4 Meldorf 7 Sisdbye 9 Hamborg 7 Nachschou 9 Sarkiøbing 8 8862NNNNN Sæbye Brevposttaxt f. Dmk &c. 1 §. imellem Viborg og 28 Mart. LB. Lß. £6. Sæbye 4 Sorge 7 Segeberg 7 Sønderborg 6 Ulzborg Wandsbeck 7 •> 7 fagen 5 Stubbekiøbing 8 Varde 4 Slagelse 7 Tønder 6 Beile 4 Slesvig 6 Tønning 7 Vordingborg 7 imellem Vordingborg og Lß. Aalborg 8 Holstebroe Aarhuus 7 Horsens Altona 8 Husum Alpenrade 6 hehee £f. 8 Oldeslohe £8. 7 7 Pinneberg 7 7 Pløn Affens 5 Kiel Bramstedt 7 Bredstedt 7 Kiøge Burg 8 Kolding Christiansfeldt 6 Korsør Eckernforde 7 Lübeck Elmshorn 7 Lütjenborg 7 Præstøe Arensborg 8 Kellinghusen Kiøbenhavn 3 Rendsborg 7 Preez 7 Randers N776 3332 2 2 Ribe. 6 Ringsted 3 Roeskilde 7 Disdbye. .3 Eutin 7 Lunden Lyngbye 7 Sarkiøbing 7 Sæbye Fladftrand 9 Flensborg 6 Marieboe 2 Skagen Friderichsborg (Hillerød) 4 Meldorf Friderichstadt 7 Nachschou Fridericia 6 Nesived Glückstadt 7 Neumünster 5 Neustadt 3 Segeberg 10 979 7 Slagelse 3 Slesvig 3 Sorge 7 Haderslev Hais 8 Nordborg 7 Tønder Hamborg 8 Nordtorf 7 Tønning Heide 7 Nyborg .4 Ulzborg. Nykiøbing paa Heiligenhaven 7 Falster Helsingor 4 Nysted Hirschholm 3 Odense Hobroe Veile 7 Oldenborg 7 Viborg 2247 Wandsbeck Varde 6 4918 7 6 7 Sønderborg 7 Stubbekiøbing 2 37372777 7 2 §.) Brevposttaxt f. Dmk &c. 2:3 §. 28 Mart. 2 §.) 1mo) Enkelt faldes et Brev, som bestaaer af et eneste enten fierdendeel, halvt eller heelt Ark Pa piir, enten det er forsynet med Omslag eller Cou vert, eller ikke, men som dog ei er tungere, end at det af Postbetienterne siennes, ikke at veie over eet Lod i andet Fald skal det veies. og, naar det befindes at veie over eet Lod, ansees og beta les som halvandet Brev. 2do) Dersom et Brev bestaaer af flere enkelte Blas de, eller og indeholder Bilager, saasom: Prover, Verler, Regninger, Qvitteringer, Courssedler, Facturer, Connossementer, Varefortegnelser, Avers tissementer, eller andre Acter og Documenter, bliver et saadant Brev, naar det af Postbetienterne skinnes, ikke at veie over Lod, at ansee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies der, og, naar det veier over indtil 1 Lod, ansees og betales det for 2 Breve; naar det veier over I inds til 2 Lod, for 3 Breve; over 2 indtil 3 Lod, for 4 Breve, vg saa fremdeles. 3tio) Dersom der i en Couvert eller i et Brev ere flere eller andre, enten forseglede eller uforseglede, Breve indlagte, da skal samme altid veies, og betales saaledes, at for hvert trediedeel Lod og der under, som dets Vægt bestaaer af, beregnes eet Brevs Porto. 4to) Istedenfor den udkommende ß, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en heel Lß at beregne. 5to) De i forestaaende No. 1, 2, 3 og 4 indeholdte Bestemmelser gielde og i de Tilfælde, at Brevene selv eller og Bilagerne eller begge Dele enten ganske eller tildeels ere trpkte. Saa bør de og iagttages, naar Breve eller Brevpakker af 9 Lode Vægt og derunder forsendes med Pakkeposten. 3 §.) Imo) Henseende til de Breve, som ere bes stemte fra et af de i 1 § anførte til et i samme § benævnt Sted, maae det aldeles ankomme paa Afsendernes Gotbefindende, enten at betale den fulde Porto, hvilket udtrykkeligen skal tilkiendes gives Brevposttaxt f. Dmk &c. 3 §. gives ved, uden paa Brevet, at anføre: "franco 28 Mart. directe, eller: betalt til Stedet", eller og at lade Portoen, for Modtagernes Regning, være alde [es ubetalt. Ligeledes maae det og staae Affene derne frit for, blot at betale Portoen indtil et une derveis liggende Sted, som er benævnt i forommeldte 1 §, og hvilket Steds Navn uden paa Bre. vene, ved siden af Order: "franco...," eller: dbetalt til..." udtrykkelig skal tilfsies. (See, ang. Stege, Pl. 20 Oct. 1801). I dette sidste Tilfælde betale Modtagerne den øvrige Deel af den Porto, som efter forestaaende Taxt skal betales infra Afsendelses til Bestemmelses Stedet, inen ikke den i Almindelighed høiere Porto, som fra det mellemliggende Sted, hvortil Afsenderne have bes a talt, til Bestemmelses Stedet maatte være fastsat. 17. Er. Naar Afsenderen af et enkelt Brev fra Khavn jede albora, imellem hvilke tvende Steder Bortoen er 8 ß, har betalt den fra Khavn til 31n sólaundersleb bestemte Vorto med s ß, da betaler Modtageren i Aalborg ikkun de evrige 3 ß, men ikke den fra Hadersleb til Aalborg bestemte Pors to 5 f. 3 2do) Under samme Jagttagelse i Hensyn til Udskrifs ten paa Brevet, som i forestaaende No. I er bes stemt, overlades det ogsaa til dem, som fra de i 1 § benævnte Steder i Danmark og hertugs dommene afsende Breve til de nedenanførte Stes ader i Torge, som de, til hvilke samme for en t a Post-Kassen indflydende Porto kan vorde befordres de, og som tillige uden alt for stor Vidtløftighed Sa fan opgives, enten at betale Portoen lige til Bes cftemmelses Stedet, eller at lade Brevene gaae Taldeles ubetalte, eller og blot at betale Porto indtil et underveis liggende Sted, enten af de i Danmark eller Hertugdommene, som ere benævnte i I §, eller af de i Norge, som her nedenfor vorde anførte, da den enten ganske eller tildeels uberalte Post Porto betales af Modtagerne i Norge. Det samme er i omvendt Forhold overladt til dem, som fra Norge afsende Breve til de i 1 § XIII Deel. benævn S 28 Mart, Brevposttaxt f. Dmk &c. 3 §. benævnte Steder i Danmark og Hertugdommene, og med lige Virkning for Modtagerne, nemlig, at disse betale den enten aldeles eller for en Deel anubetalte Porto. De Steder i Norge, som under forommeldte Bestemmelse indbefattes. ere: Friderichshald, Friderichsstad, Moss, Christiania, Bragnas, Tøns berg, Laurvig, Brevig, Arendahl, Christiansand, Stavanger, Kragerøe. Øster: Riisør, Scheen, Kongsberg, Bergen, Trondhiem, Molde Christi ansund, samt alle i Strinden, Stordalen, Wars dalen, Indersen, Nummedalen, Helgeland Sals sten, Senjen og Tromsøen, Finmarken. Westers aclen og Lofodens Fogderier beliggende Steder. Dersom alle øvrige Steder i Merge (der ligge paa Posttourene imellem de forbenevnte Steder eller i Districterne deromkring), hvortil Breve for en i Post: Kassen indflydende Vorto kan vorde befordres de, tillige skulde opgives, vilde dette forvolde alt for stor Vidtløftighed, siden næsten ethvert bes boet Sted da maatte nævnes, efterdi Portoen for Brevene didhen fra det sidste Post. Contoir, hvorigiennem de passere, er bestemt i Forhold til Miles tallet derimellem. Den fulde Porto for Brevene til og fra Norge beregnes, forsaavidt Khavn eller Helsin gøer ikke er Brevenes Afsendelses eller Bestems melses Sted, ved at tilsammenlægge Portoen fra Afsendelses Stedet til Khavn, og Portoen fra Khavn til Bestemmelses Stedet; men for Breve til og fra Lyngbye, Hirschholm og Friderichss borg ved at tilsammenlægge Portoen fra Afsens delses Stedet til Helsingør, og fra Helsingør til Bes stemmelses. Stedet. Ligesom Postportoen og Postrouterne i Dans mark og Hertugdømmene sees af denne Taxtes 1 § og den vedhæftede Tabel, saa meddeles og neden staaende tvende Tabeller til Oplysning om Posts 1portoen og Posttourene i Forge: Tabel Brevposttaxt f. Dmk c. 3 §. , 180г. 28 Mart. Za a b 6 e [ over de norske Postrouter til og fra Kiøbenhavn og Helsingør. Riebenbarn. Friderichshatd. Delfinger. Friderichsstad. Moss. Christiania. Bragnes. Bergen. Trondhiem. Tonsberg. Zenéberu, Rougeberg. Molde. Christianfund. Strinden. H Laurvig. Stardalent. Brevig. Watdalen. Arendabl. Krageroe. Østerriider. Scheen. Andersen.. Christiansand. Numinedalen. Stavanger. Helgeland. Salten. Westeraalen og Lofoden. Senjen og Eromovent. Finmarken. SR a Tabel 28 Mart, Brevposttaxt f. Dmk c. 3 §. Ktobenhavn og Helsingeer 10 Arendal 8 3 Bergent Bragnæs 3 Brevig 6464 Cbriftiania X5 TO 10 21 LO 24 125 14 13 93 445 Cbriftianfand Christiansund Rinmarken II 7957 3 8 14 25 Friderichsbald 5738 14 25 12 81+1+11 INN I I mmm+11+1+1=1100 | 0 | 0 | 0 | 00 | co 9 111011119 | | | | | | | | 1111 [m] [m| || | || 6 LL 18 + 11+1 11 Friderichsstad 10 15 15 belgeland 13 12 12 3 ndersen 12 13 13 718183 14 11 15 10 10 14 11 11 21 6 malc Tabel over den Zorske Post Porto, som ved Taxt 13 Dec. 1741 0g Pl. 21 2 1777 og 8 Dec. 1786 er bestemt for et e Brev saavel imellem Khavn eller Helfinge Stederne i Norge, som imellem disse indbyrdes, for saavidt de ligge paa Vefvein og fra Siebenhavn og Helsingør. Kongsberg Krageroe 2 faurvig Molde 5130 G 8 NB. Tallene betyde Lybestilling. 2 Nummebalen 208 100 | | N/M JITI | | 1+1 11 1 10 2 Oferriider Galten Scheen Senjen og Tromssen 10 10 Stavanger Stordalen 9 10/11 Strinden Tonsberg Trondhiem 2 Bærdal 112 10. Bef len Lofo Brevposttaxt f. Dnik c. 3 §. til Oplysning i Hensyn til Vortoens Fordeling tilfoied fols gende Erempler: Maar Uffenderen af et enkelt Brev 28 Mart. fra Ebriftiania til Aalborg (imellem hoikke ade Steder Vortoen er 14 28) betaler Vortoen indtil Friderichsbald med 3 ß, da betaler Modtageren i Malbora ikkun de sorice 11 8, men ikke den imellem Friderichsbald og Aalborg bestemte Vorto 13 18. Ligefaa naar et Brev fra Aalborg til Christiania er beralt indtil Wyborg med 9 eß, da betaler Modtas geren i Christianta itkun de oorige 5 ß, amendskiont portven imellem Nyborg og Aalborg er 7 s. I øvrigt skal de i denne Taxtes § bestemte For holds Regler ogsaa iagttages i Henseende til Bres vene til og fra Norge. 3tio) De Breve, som afsendes fra de i 1 § benævne te Steder til Steder, der hverken ere benævnte i bemeldte § eller i denne ss Zo. 2, og heller ikre ere beliggende udi de i samme No. benævnte fogderier, fan ei af Afsenderne betales længere, end til det i bemeldte S eller No. benævnte Sted, igiennem hvilket de sidst passere, efterdi for saa danne Breves v dere Befordring til Bestemmelsess Stedet enten ingen Postporto er fastsat eller ikke. indflyder i Post Kassen, eller, som i No. 2 ommeldt, for endeel Steder i Norge ikke uden alt for stor Videløftighed kunde opgives; dog overlades det til Afsenderne at lade disse Breve enten gaae aldeles ubetalte, eller blot at betale Portoen indtil et af de samme benævnte Steder, som underveis er bes liggende; og skal altid Stedets Navn, hvortil Pors toen vorder betalt, i Følge det, som foran er foreffrevet, tilføies uden paa Brevet. Paa lige Maade forholdes i Hensyn til de Breve, som fra de under 27o. 2 i denne § anførte Steder i Norge afsendes til Steder i Danmark eller Hertugdommene, der ikke ere benævnte i I §. I begge Tilfælde erlægge Modtagerne i Dan mark og Hertuadommene den enten aldeles eller til. deels ubetalte Porto, samt desuden den for Bres venes videre Befordring til deres Opholdssted fastfatte Betaling, naar denne Befordring skeer imod en vel authoriseret, skiønt ikke t Post Kassen ind flydende, Porto; men i Mangel af saadan Bes fordring maae de selv foranstalte Brevene afhentes de En lige Forbindtlighed er paalagt Modtas gerne i Norge. 5 3 Des 28 Mart. Brevposttaxt f. Dmk c. 3 §. De, som have Breve at afsende fra Steder i Danmark og Hertugrommene, der ikke ere benævnte i 1 §, bør enten, ifald der paa Stedet er en authoriseret Post Indretning ved hvilken Breve til det næste af de i bemeldte S benævnte Steder fan vorde befordrede erlægge den derfor fastsatte, omendskisnt ikke for Post kassen oppes bærende, Porto, eller i Mangel af saadan Indretning, eller hvor det er tilladt at forbigaae den, selv besorge Brevene d rhen. da det i Henseende til Portoen for deres videre Befordring, naar de ere bestemte længere hen, forholdes aldeles saaledes, som i for staaende 1 og 2 No. er fastsat i Hensyn til de Breve, der lige fra de i 1 s benævnte Steder afsendes. I nedenstaaende fortegnelse er anført de vigtigste af de Steder i Danmark. Norge og Hers tugdommene, som ikke i 1 S eller i forestaaende 270. 2 ere benævnte eller derunder indbefattede, men til eller fra hvilke Correspondence dog forefal der, og er tillige ved ethvert af disse Steder med anden Stiil tilfoiet Navnet paa det nærmeste Post Contoir, hvortil Brevene til saadanne Ste der i det længste kan betales, og indtil hvilket Bres vene fra bemeldte Steder altid skal betales eller frit leveres: Aalesund, Molde. Aaresund, Tønsberg. Ballum, Tønder. Augustenborg, Flensborg. Harsesund, Assens, Hai Barlt, Meldorf. derslev. Barmstedt, Elmshorn. Aasgaardstrand, Tonss Bielenberg, Glückstadt, berg. 2Erse, Odense. Eroeskiøbing, Odense, Agnefest i Lyngdal, Chris stiansand. Als, Sønderborg. Amager Land, Kiøben havn. Amrum, Husum. Anholt, Aalborg. Arensbok, Pløn. Blankenese, Altona. Bogense, Odense. Bordesholm, Kiel. Borgensund, Molde. Broacker, Flensborg. Brockdorf, Jgeboe. Brunsbüttel, Meldorf. Busum, Heide.. Buttingfiel, Tonning. Cismar, Zeustadt. Dame, Neustadt. Dage: Brevposttaxt f. Dmk c. 3 §. Dagebøl, Husum. Drammen, Bragnæs. Drøback ellerSand, Moss. Dyhvig, Sønderborg, Ebeltoft, Aarhuus. Egersund, Christiansand. Emmerlev, Tønder. Faaborg, Odense. Farsund, Christiansand. Flekkefiord, Christiansand. Ford Øster og Vesterland), Husum. Foldingbroe, Colding. Fredensborg, Friderichsborg (*). Friderichsort, Riel. Friderichssund, Roskilde. Friderichsvern, Laurvig. Galmsbøl, Husum. Garding, Tonning. Glücksburg, Flensborg. Gold (Aufm), Burg. Gravensteen, Flensborg. Gredstedbroe, Ribe. Grenaae, Aarhuus. Gromits, Zeustadt. Grømstad, Arendal. Haseldorf, Elmshorn. Heiligenstätten, Jaehoe. Hierting, Warde. Hisring, Aalborg. Hoelen, Moss. Hoelen i Sygne Præste gield, Christiansand. Hoier, Tønder. 261. 1801. Holm, Pinneberg. Holmestrand, Bragnæs. Holmsboe, Bragnæs. Holtenau, Riel. Jægersborg, Lyngbye. Jægerspriis, Roskilde. Kallundborg, Slagelse. Kappel, Slesvig. Kasenort, Jgeboe. Kating, Katingsiel, Tøns ning. Ktelstad, Brewig. Kierteminde, Odense. Kolmar, Glückstadt. Kongsvinger, Christiania. Krempe, Itzehoe. Krempermünde, JBehoe. Kronborg (Slot), Hels fingor. Krogstad, Moss. Kruckau, Elmshorn. Læsse, Aalborg. Langeland, Tyborg. Langenfelde, Altona. Langesund, Brewig. Lemkenhafen, Burg. Lemvig, Holstebroe. Lillesand, Arendal. List, Tønder. Løgstør, Aalborg. Lygumkloster, Apenrade. Mandal, Christiansand. Margareten (Sance), Its zehoe. Mariager, Randers. Marne, Meldorf. 28 Mart. Hohenhorn, Jehoe. Hohwacht, Lütjenborg. Marstal, Odense. Holbeck, Roskilde. Middelfart, Assens. 94 Moen, (*) Imellem Fredensborg og Friderichsborg følge Brevene for nærværende Tid med Vosten uden Betaling. Brevposttaxt f. Dmk &c. 3 §. 28 Mart. Misen, Wordingborg. (See Pl. 20 Oct. ). Neumühlen, Altona. Neusiel, Friderichsstadt. Nibe, Aalborg. Nienstätten, Altona. Nordstrand, Husum. Nyekiobing i Jylland, Wis borg. -i Sielland, Roskilde. Ockholm, Husum. Develgønne, Altona. Ort (Aufm), Burg. Pelvorm, Husum. Porsgrund, Brewig. Reinfeld, Pløn. Reimersbude, Friderichsstadt

Steinbeck, Hamborg. Rellingen, Pinneberg. Remmels, Rendsborg, JBehoe. Ringkiobing, Warde. Rørvig, Roskilde. Romse, Tønder. Rothenspieker, Tönning. Rudkiøbing, 17yborg. Ruttebøl, Tønder. Samsøe, Slagelse. Sand, see Droback. Sandefiord, Tønsberg. Sandesund, Tønsberg. Schanderborg, Horsens. Schulan, Pinneberg. Schülpersiel, Heide. Sild, Tønder. Stielsior, Slagelse. Sfive, Wiborg. Slæben, Christiania. Slangerup, Roskilde. Snig i Undal, Christis ansand. Soen eller Sogn, Moss. Sogndal, Christiansand. Sponvia, Friderichshald. Stadhelle, Brevig. Stavern, Laurvig. Stefninger, Sonderborg. Stege, Wordingborg (Forandret ved Pl. 20 Oct. 1801). Store Hedinge, Ringsted. Strømsøe, Bragnæs. Suderhovet, Tonning. Suderstapel, Friderichs. Sudwestbørn, Tønder. stadt. Svelvig, Bragnæs. Svendborg, Cyborg. Taasinge, 27yborg. Tetenbuller Spieker, Tóns ning. Teufelsbrücke, Altona. Thisted, Wiborg. Tremsbüttel, Hamborg. Trittau, Hamborg. Tvedestrand, Brevig. Uetersen, Elmshorn. Walse, Tønsberg. Wedel, Pinneberg. Wevelssleth, Itzehoe. Wif, Husum. Wilster, Jzehoe. Wollersum, Lunden. 4to) De til Bornholm, Færserne, Island og de danske Vestindiske Oer bestemte Breve skal, saavidt de forsendes med Posterne i Danmark og Nore ge, samt Hertugdømmene, aldeles betales. 5to) Brevposttaxt f. Dmt c. 3.5§. 5ta) De til Sverrig bestemte Breve skal betales 28 Mart. indtil Helsingør, og de til andre fremmede Lande bestemte Breve skal, naar de gaae over Hams borg, betales didhen, og desuden saa langt og paa den Maade, som den udenrigste Taxt 2 00. 1767 og senere til Postcontoirerne ergangne Bes Fiendtgiørelser fra Generalpostamter det fordre. De Breve derimod, som gaae over Lübeck udenrigs, fan enten afgaae aldeles ubetalte, eller betales til et af de i 1 § benævnte Steder, som underveis er beliggende, men længere, end til Lübeck, kan de ikke betales. I øvrigt skal ved alle disse over Kongerigerne og Hertugdommenes Grændser gaaende Breve, saas vidt de blive befordrede med de Kgl. Poster, de i 2 § foreskrevne Taperingsmaader anvendes. 4 S.) Ved denne Taxt ophæves alle hidtil gieldende Anordninger, som betreffe Taxationen og Bes talingen af Breve, saavidt de med Posterne i Danmark og Hertugdommene vorde befordrede for en i Post Kassen indflydende Porto. 5 §.) Da Pl. 31 Dec. 1773, som forbyder at sende Penge med Brevposten paa de Steder, hvor Paks feposter ere anlagte, ikke har opnaaet sin Hensigt, fordi den ikke bestemmer nogen Straf i Overtræs delses Tilfalde; saa bliver herved fastsat, at ligesom, i Overeensstemmelse med berørte Placat, alle Bankosedler, saavelsom alle andre penge og Rostbarheder, tilligemed de paa unavngiven Eier lydende, og altsaa som Bankosedler uden Transport i hver Mands Haand gieldende, Kgl. Obligationer, hvor Pakkeposter for Post: Kassens Regning gaae, ikkun med disse, som alene dertil skal være ansvarlige, maae forsendes, og als deles ikke maae modtages til Forsendelse med Brevposten saa skal, foruden at det er en Følge af forommeldte Bestemmelser, at Posten, ifald der handles imod dette Forbud, og det Forsendte ikke skulde behørigen komme tilstede eller blive afleveret, intet Ansvar haver, ogsaa for Fremtiden i det Fald, at bemeldte Placat overtrædes, erlægges en Mulct af een procent af det Forsendtes Beløb R 5 eller 28 Mart. 28 Mart. Brevposttaxt f Dmk &c. 5 §. eller Værdie til Generalpostamtets Fattigkasse; hvil fen Mulct, ligesom det beqvemmest maatte erag tes, enten hos Afsenderen, eller, under det Fors sendtes Tilbageholdelse, hos Modtageren indfordres. Gen. Post Amts Pl. ang. hvorledes der, i Overeensstemmelse med de Bestemmelser, som indehol des i den, ved pl. af Dags Dato, befiendtgiorte nye Brev Posttaxt for Danmark og Hertugdømmene, stal forholdes i Torge. P. 45. Ved Resol 12 Dec. 1800, hvorved Kongen har approberet den ved Placat af Dags Daro bekiendtgiorte nye Brev: Posttaxt for Danmark og Hertugdømmene, har Han tillige befalet, at de Bestemmelser, som in deholdes i bemeldte Taxt, forsaavidt de vedkomme Norge, og ellers, som i Almindelighed antagne Rege ler, sammesteds maatte være passende og anvendelige, skulde, ved en særskildt Placat, fastsættes og bekiendts giøres til Efterretning og Jagttagelse i dette Rige fra den Maj 1801, som den tid, da bemeldte Taxt for Danmark og Hertugdommene skal trade i Kraft. I Følge heraf bliver, med Kgl. Approbation, til al mindelig Efterretning, saavelsom til Efterlevelse af Vedkommende i Norge fra berørte Tid af, herved fasts fat og anordnet følgende: 1 §.) Efter den 1 §i Brev: Post taxten for Danmark og hertugdømmene af Dags Dato er Porteen for et enkelt Brev mellem Kiøbenhavn og de nedenbenævnte Steder i Danmark og hertugdommene, og mellem Helsingøer og de mellem samme og Khavn beliggende Steder, bestemt saaledes: 1. mellem Kiøbenhavn og 26. Qalborg 8 Arensborg Lß. 7 Burg 26. 7 Aarhuus 7 Assens 4 Christiansfeldt 5 Altona. 7 Bramstede. 7 Eckernførde . 7 Apenrade 5 Bredstedt 6 Elmshorn 7 Eu: Pl. om Brevpositaxten f. Nge. 1-2 §. Eutin 1. mellem Rigbenhavn og Lß. 28 Mart. Lß. £ß. 7 Lütjenborg 7 Ribe 7 Ringsted 6 G 6 Marieboe 4 Roeskilde 2 Fladstrand 9 Lunden Flensborg Friderichstadt 7 Meldorf Fridericia 6 Nachschon Glückstadt 7 Nestved 7 Rødbye 4 Sarkiøbing 3 Sæbye Haderslev 5 Neumünster. 7 Segeberg 4 4 Hals 8 Neustadt 7 Stagen Hamborg 7 Nordborg 7 Slagelse Heide 7 Nordtorf 7 Heiligenhaven 7 Nyborg 3 Slesvig Sorse 1936 8 7 3 Nykiobing paa Hobroe 7 Falster 3 Sønderborg. 6 Holstebroe 7 Nysted 4 Stubbefiøbing 3 Horsens 6 Odense 4 Tønder Husum 7 Oldenborg 7 Tønning Itzehoe 7 Oldeslohe 7 Ulzborg Kellinghusen 7 Pinneberg 7 Wandsbeck 4 Kiel 7 Pløn 7 Varde Kiøge 2 Præstøe 3 Veile Kolding .5 Preez Korsør J 3 Randers 6322476623 Lübeck Hirschholm Lyngbye 7 Viborg. . 7 7 Vordingborg 3. 7 Diendsborg 7 2. mellem Helsingør og LB. 2 Friderichsborg med Hillerød 2 £6. 2 dam Denne Porto bliver altsaa og at erlægge af Breve mellem Norge og Danmark og Hertugdømmene, foruden den ved Brev: Posttaxt for Norge 13 Dec. 1743 og pl., ang. den nordlandske og finmarkske Post, 21 Apr. 1777 samt, i Henseen de til Brevportoen mellem Trondhiem og Christi anssund og Molde, ved pl. 8 Dec. 1786 anordnede Porro mellem Stederne i Norge og Kiøben shavn og Helsingør. 4 2 §.) imo) Enkelt faldes et Brev, som bestaaer af et eneste enten fierdendeel, halvt eller heelt Ark Pa piir, enten det er forsynet med Omslag eller Cou vert pl. om Brevposttaxten f. Nge. 2-3 §. 28 Mart, vert, eller ikke, men som dog ei er tungere, end at det af Postbetienterne Fiennes, ikke at veie over eet Lod: i andet Fald skal der veies. og, naar det befindes at veie over eet Lod, ansees og betales som halvandet Brev. 2do) Dersom et Brev bestaaer af flere enkelte Blas de, eller og indeholder Bilager, saasom: Prøver, Verler, Regninger, Qvitteringer, Courssedler, Facturer, Connoffementer, Varefortegnelser, Avera tissementer, eller andre Acter og Documenter, bliver et saadant Brev, naar det af Postbetienterne skionnes, ikke at veie over Lod, at ansee og betale som halvandet Brev, men i andet Fald veies det, og, naar det veier over indtil I Lod, ansees og betales det for 2 Breve; naar det veier over 1 inds til 2 Lod, for 3 Breve; over 2 indtil 3 Lod, for 4 Breve, og saa fremdeles. 3tio) Dersom der i en Couvert eller i et Brev ere flere eller antre, enten forseglede eller uforseglede, Breve indlagte, da skal samme altid veies. og betales saaledes, at for hvert trediedeel Lod og der under, som dets Vægt bestaaer af, beregnes eet Brevs Porto. 4to) Istedenfor den udkommende Lß, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en beel Lß at beregne. 5to) De i forestaaende No. 1, 2, 3 og 4 indeholdte Bestemmelser gielde og i de Tilfælde, at Brevene selv eller og Bilagerne eller begge Dele enten ganske eller tildeels ere trpkte. Saa gielde de ogsaa, naar Brève eller Brev pakker af 9 Lods Vægt og derunder forsendes med Pakkeposten, hvorunder ogsaa den mellem Kiøbens havn og Kongsberg, gaaende Expresse er at fors staae. 3.) Imo) Henseende til de Breve, som gaae indbyrdes mellem alle de Steder i Norge, hvor Pors toen oppebæres for Postkassens Regning, saavelsom mellem disse Steder og Riobenhavn og Hel singør, maae det aldeles ankomme paa Afsende rens Godtbefindende, enten at betale den fulde Por to (hvilket da udtrykkeligen skal tilkiendegives veb udenpaa Brevet at anføre: "franco directe, eller: "betalt Pl. om Brevposttaxten f. Nge. 3 §. , "betalt til Stedet"), eller og at lade Portoen, for 28 Mart. Modtagerens Regning, være aldeles ubetalt. Det maae ogsaa staae Afsenderen frit for, ikkun at betale Portoen indtil et i Posttouren uns derveis liggende Sted, hvortil en vis Porto er bestemt, hvilket Steds Navn da udenpaa Brevet, ved Siden af Order: "franco"-eller: "betalt til udtrykkelig maae anmarfes. I dette sidste Tilfælde betaler Modtageren den sorige Deel af den Porto, som, efter de for Norge gieldende, ved Fr. 13 Dec. 1743 og Pl. 21 Apr. 1777, 8 Dec. 1786 og 17 maj 1796 bestemte, Posttaxter, skal betales fra Afsendelses til Bestemmelsesstedet, men ikke den høiere Porto, som fra det mellemliggende Sted, hvortil Afsenderen har betalt, til Bestemmelses Stedet tildeels maatte være fastsat. F. Er. Naar Afsenderen af et enkelt Brev fra Christianss fand til altens vaderie, mellem hvilke de Steder Vortoen er 20 98, bar betalt Vortoen fra Chris tianssand til Bragues, som er 4 ß, betaler Modrages ren i Saltend Foaderie itkun de evrige 16 Lß, men ikke den fra Bragnes titSaltens Fogderie bestemte Dorto 17 28. De Steder og Districter i Norge, hvor Portoen oppebæres for Postkassens Reaning, ere følgende: Friderichshald, Frideriksstad, Moss, Chrtstiania, Bragnes, Tønsberg, Laurvig, Brevig, Arendahl, Christian sand, Stavanger, Kragerse, Derriisser, Kongsberg, Scheen, Bergen, Trondhiem, Christianssund og Molde; Fogderierne i den nordlandske og finmarkske Posttour, nemlig: trinden, Stordalen, Værdalen, Indersen, Nummedalen, Helgeland, Salten, Senjen og Tromsøen, Finmarken og Vesteraalen og Lofoden; Underveisstederne i Frederikshalds, Frederikstads, Tønsbergs (Holmestrand undtagen), Laurvigs. Kras geroes, ferriissers, Kongsberas, Christianse funds og Molde Postcontoirers Districter: samt Underveisstederne i Postouren mellem Stavanger, Bergen og Molde. Desuden forommeldte Steder i Danmark hvor der ere norske Postcontoiver, nemlig Kiøbenhavn og Helsingøer. 2do) Under samme Jagttagelse i hensyn til Udkrifs ten paa Brevet, som i foreftarende No 1 er ves stemt, overlades det ogsaa til dem, som fra føl gende Pl. om Brevposttaxten f. Nge. 3 §. 28 Mart. gende af de i berørte No. benævnte Steder i Norge, nemlig: Frederikshald, Frederiksstad, Moss, Chris stiania, Bragues, Tonsberg, Laurvig, Brevig, Arendahl, Christianssand, Stavanger. Kragerøe, Østerriisser. Kongsberg. Scheen, Bergen, Trondshiem, Christianssund og Molde, samt Fogderierne: Strinden, Stordalen, Værdalen, Indersen. Nums medalen, Helgeland, Salten, Senjen og Tromss ssen, Finmarken og Westeraalen on Lofoden (thi herunder almindelig at indbefatte ogsaa de øvrige af de i No, I benævnte Steder og Districter i der Norge vilde, efterdi Portoens Størrelse fra disse Steder tillige dependerer af Miletallet fra Afsendels sisieses Stedet til det Postcontoir, hvorfra Brevene 10 formeligen udcarteres medføre alt formegen Vidts sid løftighed, da ethvert beboet Sted i saa Fald maatte nævnes), afsende Breve til de i 16 under Rubrik ferne Kiøbenhavn og Helsingøer benævnte Stes der i Danmark og Hertugtómmene, enten at webetale Brevet ganske til Bestemmelses-Stedet sammesteds, eller at lade det gaae aldeles nberalt, eller og blot at betale Porto deraf enten til et underveis liggende Sted i Norge, som er benævnt i dette No., eller et underveis liggende Sted i Danmark eller Hertugdømmene, som er benævnt i 1 §; hvilket og, i omvendt Forhold og med lige Vilkaar for Modtageren, nemlig at denne betaler den enten ganske eller tildeels ubetalte Porto, er overladt til dem, som fra de i 1 § benævnte Steder i Danmark og Hertugdømmene afsende Breve til de i dette No. benævnte Steder i Morge. 879 F. Er Har Afsenderen af et enkelt Brev fra Aalborg til Christiania, mellem hvilke Steder Portoen er 14 28, betalt Portoen til Frederikshald med 13 kß, da betaler Modtageren ikkun den evrige I fß, men ikke den mellens Frederikshald og Christiania bestemte Verto 3 2ß. Ligesaa, naar et Brev fra Aalborg til Christiania er betalt indtil Nyborg med 7 28 da betaler Modtaaeren i Cbristiania. ikkun de ovrige 7 £ß, omendßtient Portoen mellem Nys borg oa Christiania er 9 fß. I øvrigt skal de i denne Placats 2 § bestemte Forholdsregler ogsaa iagttages i Henseende til Bres vene til og fra Danmark og Hertugdommene. Til nærmere Oplysning og Veiledning i Hens syn til det, som i forestaaende No 1 og 2 er ans ordnet, meddeles nedenstaaende tvende Tabeller over Postrouten i Norge: Tabel 3579 Pl. om Brevposttaxten f. Nge. 3 §. abel No. I over den norske postroute fra Bigbenhavn og Belsingger. Frederikshald 28 Mart. Frederiksstad ROB Christiania Trondhiem Bergen Bragnæs Strinden Christiansund Molde Kongsberg Tensberg Stordalen Laurvig Wardalen Brevig Andersen Scheen. Kragerse Dfterriisser Arendal Numedalen Helgeland Christiansand Salten Stavanger. Senjen og Vesteraalen og Tiemseen. Lofoden. Finmarken. Zabel No. 2 over Postrouten mellem Stavanger og Molde. Stavanger Bergen Molde. Borgenfund. I samme Henseende er denne Placat tilhæf tet en Tabel over Taxten for et enkelt Brev mel lem alle de i§ benævnte Steder i Danmark og Hertugrommene, hvoraf Portoen mellem disse Steder indbyrdes vil være at erfare, ligesom samme ogsaa indeholder Kort over postveiene i Dans marf og fertugdømmene, hvoraf Postrouten sam mesteds fra Helsingøer og Khavn vil kunne sees (*). 3 tio) (*) Denne Tabel, som er vedføiet den særskilt trykte Placat, er den samme, som findes bag ved den Danske Placat, og er udeladt her af den samme Grund, som er angivet ved Pl. for Dmk p. 221. Pl. om Brevposttaxten f. Nge. 3 §. 28 Mart, 3tio) De Breve derimod, som afsendes fra de Stes der og Districter i Torge. hvor Portoen ikke oppebæres for postkassens Regning, enten til et af de i denne §s to. I benævnte Steder og Districter, eller til et sammesteds ubenævnt Sted eller District.i Corge, maae af Afsenderen altid betales til det ham nærmest værende af de i bes meldte No. I benævnte Sreder, forsaavidt derben fra Afsendelsesstedet eller det Sted, hvorfra Bres vene først komme med Posten, er en bestemt Por to; men for Resten kan han lade saadanne Breve enten gaae aldeles ubetalte, eller betale Porto inds til et af de i No. 1 benævnte Steder og Districter, som underveis i Posttouren er beliggende; han fan og betale Porto ganske til Bestemmelsesstedet, naar dette er et af dem, som i bemelte No. 1 ere nævnte, men i andet Fald, da ikke længere, end til det af disse, igiennem hvilket Brevet sidst passerer. Modtageren erlægger saaledes den enten gan Fe eller tildeels ubetalte Porto, ligesom han og, dersom Bestemmelsesstedet ikke er et af dem, som i denne § No. I ere benævnte, desuden altid maae betale den Porto, som er bestemt fra det af de i bemeldte No. benævnte Steder og Districter, som Brevet sidst passerer, til Bestemmelsesstedet. De Steder og Districter i Norge, hvor Por toen ikke oppebæres for Postkassens Regning, ere: Kongsvinger Postcontoir, Holmestrand, Un derveisstederne i Moss, Christiania, Bragnes, Brevigs, Arendahls, Christiansands, Stavans gers (Bergens Posttour undtagen), Bergens (Sta vanger og Molde Posttoure undtagne) og Trond hiems (den nordlandske og finmarkske Posttour unde tagen) Postcontoirers Districter. I Henseende til de Breve, som ikke alene fra disse Steder og Districter, men endog fra følgende af de i denne §s No. 1 benævnte, omend fkient Portoen der oppebæres for Postkassens Regning, nemlig: Underveisstederne i Frederikshalds, Frederiksstads, Kongsbergs, Tønsbergs, Laurvigs, Kragerses, Østerriissers, Christianssunds og Molde Postcontoirers Districter, samt Underveisstederne i Post, Pl. om Brevposttaxten f. Nge 3 §. Posttouren mellem Stavanger, Bergen og Molde, 28 Mart. afsendes entén til et af de i I § benævnte Steder eller til et der ubenævnt Sted i Danmark og Hertygdommene, da maae Afsenderen altid betale dem til det af de i No. 2 i denne § benævnte Ste der i Norge, som ligger Afsendelsesstedet nærmest, men for den videre Befordring fan han, saaledes som foran i dette No. er fastsat, lade dem gaae enten ganske eller tildeels ubetalte, eller og ganske betale dem, naar Bestemmelsesstedet er et af de i 1 § benævnte Steder; men er samme udenfor disse, da ikke længere, men vel fortere, end til det af disse Steder, igiennem hvilket Brevet sidst gaaer. Paa lige Maade vil der og med deslige Breve fra Danmark og Hertugeømmene i omvendt Forhold blive forholdet, da Modtageren erlægger den Porto, som af Afsenderen er ubetalt mellem vedkommende af de i I § og de i denne ss No. 2 benævnte Steder, og, naar Bestemmelsesstedet er udenfor de i denne hs No. 2 ommeldte Steder. og Districter, da desuden altid den Porto. som fra det af de i bemeldte No. 2 benævnte Steder, hvor Brevet sidst passerer, til Bestemmelsesstedet er bestemt. Over de vigtigste af de Steder i Danmark og Hertugdømmene, som ikke ere benævnte i §, meddeles nedenstaaende fortegnelse, og er ved ethvert tilfoiet Navnet paa det dem nærmeste Sted, hvor til Brevene i det længste kan betales og indtil hvil fet Brevene fra bemeldte Steder altid vil blive bes talte eller frit leverede: Marofund Assens. Wrree (De). Odense. Erroeskiebing Odense. Als (e) Amager. Amrum Sønderborg . Kiøbenhavn Husum. Blankenese Bogense. Altona. Odense. Bordesholm. Ziel. Broacker Flensborg. Brockdorf . Jgeboe. Brunsbüttel. Meldorf. EFFE Anholt (e). Aalborg. Arensbet Pløen. Augustenborg Flensborg. Ballum... Tønder. Barlt Bramstedt Bielenberg XIII Deel. Meldorf. Elmshorn. Glückstadt. Büsum Büttingfiel Cismar Dame Dagebel Dybrig Ebeltoft Heide. Conning. Neustadt. Reustadt. Susum. Sønderborg Aarhuus. Emmers Pl. om Brevposttaxten f. Nge. 3 §." 28 Mart. Eminerlev Tønder. Faaborg Odense. Ford (fter og Bester-Land). Husum. Foldingbroe. Colding. Fredensborg (betales som til) Frederikss borg. Friderichsort. Riel. Friderikssund Roeskilde. Galmsbol.. Husum. Garding . Tønning. Glücksburg. Flensburg. Gold (aufm) Burg. Gravensteen Flensburg. Gredstedbroe. Ribe. Grenade Aarhuus. Gromits. Neustadt. Haseldorf Elmshorn. Marne Meldorf. Sarkal.. Odense. Meen Wordingborg. Middelfart Assens. (See Pl. 20 Oct. 1801). Neumühlen Aitona. Neusiel. Friderichs stadt. Mibe Aalborg. Mienstädten 2ltona. Nordstrand Husum. Nyfiobing (i Jylland) Wiborg. Myfisting (i Sielland). Roeskilde. Ockholm. Husum. Altona. Develgønne Ort (aufm) Burg. Telvorm. . Susum. Reimersbude. Friderichss stadt. Heiligenstädten gehoe. Hierting Varde. Hiering Walborg. Reinbeck. Hamburg. Heier. Tønder. Reinfelt Pleen. Hohenhorn Jgehoe. Hohvacht. . Lütjenburg. Holbek.. . Roeskilde. Holm. . Pinneberg. Holtenau. . Biel. Jægersborg. Lyngbye. Jægerspriis. Roeskilde. Kallundborg. Slagelse. Kappel. . Slesvig. Kafenort. JBehoe. Kating, Katings fiel Tonning. Kierteminde Odense. Kolmar. . Glückstadt. Krempe . JBeboe. Krempermünde geboe. Kronborg Helsingøer. Rellingen. Pinneberg. Remmels . Rendsborg. Ringfiebing. Warde. Rorvig. Roeskilde. Romee Tønder. Rothenspieker Tønning. Rudfiebing. Wyborg. Ruttebol Tønder. Samsoe (De) Slagelse. Scúlau Pinneberg. Schülpersiel. Heide. Sild (e). Tønder. Stielsior. Slagelse. Stive. Slangerup Wiborg. Roeskilde. Stefninger. Sønderborg. Stege. . Wordingborg. (See Pl. 20 Oct. 1801). Store Hedinge Ringsted. Süderhovet Tonning. Süderstapel Friderichs Kruckau Elmshorn. Læsee.. Aalborg. Langeland Wyborg. Langenfelde. Altona. Lemkenhafen. Burg. stabt. Lemvig .. . Holstebroe. Südwesthorn Tønder. Lift Tønder. Svendborg yborg. Legstoer Aalborg. Taafnge. .Nyborg. Lygumkloster. Apenrade. Margareten Letenbüller- Spieker Tonning. (Sanct). . Jgehoe. Teufelsbrücke Altona. Mariager. Randers. Tisted Wiborg. Trems Pl. om Brevposttaxten f. Nge. 3-4 §. Tremsbüttel. Hamburg. Trittau Hamburg. Ittersen .. Cimsborn. Pinneberg. Wedel. Sevelssleth Izehoe. Wik Susum. Milster Jzzehoe. Wollerfum. Lunden. I øvrigt maae i Hensyn til alle de i dette No. ommeldte Breves Pastegning, angaaende hvor vidt de ere betalte m. v., det samme, som i denne §6 No. 1 og 2 er foreskrevet, iagttages. 4to) De fra Norge til Bornholm, Færøerne, Iss land og de danske Vestindiske Øer bestemte Breve skal, forsaavidt de forsendes med Posterne i Dan mark og Norge samt Hertugdømmene, af Afsendes ren aldeles betales. 5to) De til Sverrig bestemte Breve maae betales ganske til Frederichshald, og de til andre fremmes de Lande bestemte Breve maae, naar de gaae over Hamborg, betales didhen, og desuden saa langt og paa den Maade, som den udenrigste Taxt 2 Lov. 1767 og senere til Postcontoirerne ergangne Bekiendtgiørelser fra Generalpostamtet det fordre. De Breve derimod, som gaae over Lübeck udenrigs, kan fra alle de i denne §s No. 2 benævnte Steder afgaae ganske ubetalte, eller betales til et Mellemsted; dog kan de ikke betales længere, end til Lübeck. I øvrigt skal ved alle disse over Kongerigernes og Hertugdømmenes Grændser gaaende Breve, saa. vidt de blive befordrede med de Kgl. Poster, de i 2 § foreskrevne Taxeringsmaader anvendes. 4 §.) Ligesom de hidtil gieldende Anordninger, som betreffe Tarationen og Betalingen af alle Breve, saavidt de med posterne i Danmark og hertugs dommene vorde befordrede for en i Generalpost. faffen indflydende Porto, ved forbemeldte Brevs Posttaxt for Danmark og Hertugdømmene af Dags Dato ere ophævede og satte udaf Kraft og altsaa heller ikke længere ere gieldende for Brevene mellein Norge og Danmark og Hertugdømmene; saaledes bliver ogsoa, ved nærværende Placat, de for Morge hidtil gieldende Anordninger, forsaavidt de indeholde Bestemmelser angaaende den Maade, hvorpaa de Breve, som gaae med Posterne Norge, skal taperes og betales, ophævede. © 2 5 §.) 28 Mart. Pl. om Brevpositaxten f. Nge. 5 §. 28 Mart. 5 §.) I5 § af bemeldte Placat for Danmark og Hers tugdommene er fastsat: "Da Pl. 31 Dec. 1773, sem forbyder at sende Penge med Brevposten paa de Steder, hvor Pakkeposter ere anlagte, ikke har opnaaet sin Hensigt, fordi den ikke bestemmer nogen Straf i Overtrædelses Tilfalde; saa bliver herved fastsat, at ligesom, i Ovcreensstemmelse med berørte Placat, alle Bankosedler, saavelsom alle andre Penge og Rostbarheder tilligemed de paa nnavns given Eier lydende, og altsaa som Bankosedler uden Transport i hver Mands Haand gielder de Kgl. Obligationer, hver Pakkeposter for Posts faffens Regning gaae, ikkun med disse, som alene dertil skal være ansvarlige, maae forsendes, og aldeles ikke maae modtages til Fersendelse med Brevposten; saa skal, foruden at det er en Følge af forommeldte Bestemmelser, at Posten, i Fald der handles imod dette Forbud, og det Forsendte ikke skulde behørigen komme tilstede eller blive afles veret, intet Ansvar haver, ogsaa for Fremtiden i det Fald, at bemeldte Placat overtrædes, erlags ges en Mulct af een procent af det Forsendtes Beløb eller Værdie til Generalpostamtets Fattigs kasse; hvilken Mulct, ligesom det beqvemmest maatte eragtes, enten hos Afsenderen, eller, under det Forsendtes Tilbageholdelse, hos Modtageren inds fordres." 28 Mart. 29 Mart. Disse Bestemmelser skal ogsaa gielde for saa danne Penge og andre Kostbarheder, som gaae fra og til Norge,, forsaavidt de befordres med Pos sterne i Danmark og gertugdommene hvorimod det i Henseende til deres Forsendelse med den nors fe Brevpost paa de Steder, hvor den indrettede Ervresse mellem Khavn og Kongsberg pasferer, forholdes efter pl. 25 febr. 1788. Pat., wodurch eine neue Brief-Posttare f. Dans nemark, Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau erlassen wird. p. 112. Fr. at Kongen (da alle venskabelige Midler, til at faae den paa Hans Undersaatters Skibe og Varer i engelske Havne lagte Embargo hævet, have været frug. tess Fr. om Embargo p. eng. Stibe x. tesløse) er nødsaget til herved at befale, at alle Stibe 29 Mart. og Varer, som tilhøre den Storbrittanniske Regierings Undersaatter, og findes i de Kgl. Havne, strax anholdes og tages under Beslag; til hvilken Embars gos Jværksettelse alle Øvrigheder i Stæderne og paa Landet have af yderste Evne at være Zoldbetienterne og andre, som antræffe saadanne Skibe og Varer, behiela pelige. For de anholdte Skibes og Varers Conservas tion have saavel Øvrighederne, som Toldbetienterne, at drage Omsorg; og vil det nærmere blive bestemt, hvor ledes for Skibsmandskabet sørges (Ophævet ved Fr. 17 Jun. 1801). P. 40. Pl., hvorved Landeværnsmændene tillægges hver 31 Mart. 5 Rdlr foruden den sædvanlige Løn for Krigsfolkene; faa og Opfordring til at understøtte deres hustruer og Børn, imedens mændene giøre Tieneste til Landets Forsvar (Saasom mange af dem, især de, som ernære sig ved Haandværker, eller ved at arbeide for Dagløn, kunne mueligen imidlertid savne det Nødvendige til de res Hustruers og Børns Underholdning. See Pl. 28 Aug. 1801. 6). P. 41. Befiendtgiørelse (fra Politiemester i Khavn) ang. Bombers og Brandkuglers Slufning. P. 451. 2 Apr. R. Kammer: Pl. (Sesol z Apr.) at de efter Sr. 4 Apr. 21 17ov. 1800 af det frie Uger og Engs Hartkorn i Dmk hos Vedkommende oplagte Kornvarer skal besør ges afhentede efterhaanden, som dertil kan faaes Plads i Amtstuemagasinerne; saasom samme til Kgl. Tieneste nomgiængelig behøves. P. 43. Raadstue: Pl. (Resol 1 Apr., bekiendtgiort Khavns 4 Apr. Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 4 Apr.), hvorved bevilges en Præmie af 2 Rdlr pr. Stykke af jydske, holsteenske og skaanske Stude, som indtil Maj Maaness udgang 1801 indføres til Khavn eller dens 3 Sora Pl. om Præmie f. Studes Judf. 4 Apr. Forstæder, og medbringe Attest fra det første stellandske Toldsted om Ankomsten til Sielland. p. 441. 4 Apr. 10 Apr. 24 Apr. 13 Maj. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magistrat 3 Apr) at Taxten paa Suurbrød og Ruugtvebakker, maae i Khavn være hævet indtil Junii Udgang 1801 (See Pl. 17 Jul. 1801). P. 442. Kanzeley Pat. berr. die Bestellung der durch die Einrufung der Landesvertheidiger von Arbeitern ent blößten öfe und Ländereyen, p. 44. $ R. Kammer Pl. (Resol. 22 Apr.) at de danske Landeværnsmænd ere fritagne fra at svare den paabudne Extraftat for dem selv, samt deres Hus struer og hos sig havende Børn, for den aaned, t hvilken de i det mindste i 14 Dage have været, eller herefter maatte blive, udcommanderede. p. 168. S R. Kammer Pl. (Resol. 13 Maj) ang. Recruteringen af Garnisonen i Thorshavn paa Færøerne. p. 169. 1.) Til Garnisons Tienesten i Thorshavn paa Færøerne skal aarligen, før Olai Dag, af hele Landet udskrives 8 til 9 Recruter, nemlig: af Strømpe 2, af Østerge 2, og af Suderge 2, hvert andet ar af Sandge 1, og af Waagse I, samt det ene Aar 1 og det andet Aar 2 Recruter af orderøerne, hvilke samtlige Recruter i Thorshavn paa Olai Laugting af Syffelmændene skal forestilles for Commandanten og Landfogden, og, naar de befindes dygtige til Krigsties nesten, ved Garnisonen enroulleres. 2.) Udskrivs ningen, for saavidt Recruternes Alder, med videre, angaaer, skal see efter de Regler, som for Udskrivning i Danmark og Norge ere foreskrevne. 3.) Ties neste. Tiden for de udskrevne Recruter skal vare 4 Aar, efter hvis Forløb de fra Garnisons Tienesten dimitteres. Cans Pl. om Vægt af Fiff zc. i Finmarken. Cancellie Pl. (Resol. 8 Maj), hvorved bes 15 Maj. kiendtgiores, at Kongen, efter Cancelliers Forestilling, har resolveret: at pl. for Island 29 Sept. 1797, forsaavidt den deri fastsatte Bestemmelse om Vægt af Sift og Meel angaaer, skal være udvidet til Finmar. Bens og Zordlands Amter, dog at den nye Placat desangaaende ikke træder i Kraft, forend efter i Aars Forløb fra dens Bekiendtgiørelse. P. 170. Cancellie Pl. (Resol. 29 Apr. paa Finantss 19 Maj. collegii Forestilling) at det, i Betragtning af de nuvæ rende Omstændigheder, tillades, at den i pl. 13 2700. 1799. 2 § fastsatte Indskrænkning, i Henseende til Udlaan paa Varer af Deposito. Kassen, maae, for den Tid, den nærværende Standsning i handelen vedvarer, være hævet, og at Directionen for Depos fito Kassen imidlertid kan bevilge utlaan paa de sam me Varer, hvorpaa det er den danske og norske Spe cies Banqve, ved dens Octroi, tilladt at laane, under Jagttagelse af de ved denne i saa Henseende foreskrevne Regler. P. 171. Pat. betr. die nähere Bestimmung, wegen Ablies 22 Maj. ferung und Bezahlung der in Følge Von. 31 Dec. 1800 von den Unterthanen aufzubewahrenden extraor binairen Korn: Cvantitäten. p. 172. S. Kammer Pl. (Resol. 27 Maj) ang. Neparti: 30 Maj. tionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Sr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie: og andre Regimenter og Corps fer for det ar fra 26 Oct. 1800 til Aarsdagen 1801 (som beløber sig til 29 Sfil. pr. Ede af det contribuable Ager og Engs Hartkorn, og erlægges med Jul. og Oct. Avartals: Skatter 1801). P. 224. Pat. Pat. w. Gehäge Befriedigungen. 2 Jun. 2 Jun. 3 Jun. Pat. f. Pinneberg, betr. die Unterhaltung ber dortigen Gehage Befriedigungen. p. 225. Plan zur Errichtung einer Pensions Anstalt für die Wittwen der Organisten, Schreibmeister, Küster und ordentlich bestellten Schullehrer in der Stadt u. dem Amte Flensburg. P. 403. Fr. om almindelig Opbydelse, til Fædres nelandets Forsvar, i Seides Tider. Cancel. p. 227. Gr. Uagtet Kongen har kraftigen styrket Forsvarsvæsenet i Danmark, ved Landeværnets Oprettelse; saa har han dog aldeles ikke derved haft til Hensigt, at unddrage de øvrige Landboere (som, formedelst Mans gel af Færdighed i Vaabenøvelser, ei kunne med Nytte indlemmes i Landeværns Regimenterne) fra den Pligt, at bidrage, efter Muelighed og Evne, til Fædrenelans dets forsvar, i Forening med deres kiekke Medbrø dre, naar Fornødenhed det udkræver; Thi denne hellige Pligt staaer i neie og uadskillelig Forbindelse med den Hader, at være Dannemand. I nærværende Tids punkt, da vore Kyster nylig truedes med fiendtligt Overs fald, har han ogsaa med Glæde modtaget amiskiendes lige Prover paa Sit elffte Folks Trofasthed og retskafne Tænkemaade i denne Henseende, især ved de frivillige Bevæbninger, som næsten allevegne i Niget have væ ret iværksatte. Men Han finder det imidlertid gavn ligt, at lede denne Belvillighed ved udtrykkelige Love bestemmelser, i at foreskrive den Maade og den Or den, som bør finde Sted, naar de, der ikke stane under Landeværnets Faner, opfordres og kaldes til Hielp imod Statens Fiender. Hans Bud desangaaende ere følgende: 1.) Enhver, som er eller har været indskreven i Land Rullerne, skal, hvad enten han er Landeværns. mand eller ikke, være pligtig til, i Feides Tid, at fors foare Fr. om Fædrenelandets Forsvar. 1.5 §. svare den Provinds,, hvor han boer eller opholder sig. 3 Jun. 2.) Naar Landet trues med fiendtligt Overfald eller Krig, skal Amtmændene, saasnart de derom fra Kongen vorde underrettede, opfordre alt Mandskab, som ei hører til Landeværns Regimenterne, fra 21 til 50 Aars Alder, at væbne sig med saadanne Slags Vaaben, som da, efter Omstændighederne, nærmere foreskrives. 3.) Forsynet med saadanne Vaaben, stal Enhver, naar han af Øvrigheden tilsiges, indfinde sig, til den bestemte Tid, paa det Sted, som verder anviist, og der forrette eller udføre det, som ham bes troes eller befales. 4.) De, som formedelst Lodkastning ved Sessionerne ere blevne forbigaaede at udskrives til Soldater, skal fortrinligen opbydes til den forefaldende daglige Tieneste, saasom: at giøre Strand Vagter og deslige. I øvrigt bør den Regel iagttages i Almindelighed, at de 2ngere faldes til Tienesten, frem for de Eldre, naar ikkun et mindre Antal, og ei alle, dertil behøves. 5.) Skulde det (imod al Formodning) befindes, at Mogen nægtede at adlyde sin Øvrigheds Opfordring, til Landets Fore svar; da skal den Skyldige straffes, som Kongens Buds modtvillige Overtræder, og ansees, som en feig Mand, der er uværdig til at kaldes Dansk. Denne Fr. skal ops læses fra alle Prædikestole, paa det at den kan desbedre vorde kundbar. Pl. ang. Forandring af den ved Pl. 14 5 Jun. Maj 1800 bestemte Straf for de Sonder t Dmk, der vægre sig ved at lade Fortegnelser over hvad Hoverie, de ere Jordbrotten pligtige, vedhæfte deres fæstebreve. R. Kammer. P. 229. Gr. Efterat Kongen ved Pl. 14 Maj 1800 havde bestemt en Mulkt af 16 St. ugentligen for de Bønder i Danmark, der vægre sig ved, efter Sr. 6 Dec. 1799. 4 9, 05 Pl. om Hoverie Fortegnelser. 5 Jun. 48, at lade Fortegnelser over hvad Hoverie, be ere Jorddrotten pligtige, vedhæfte deres Fæstebreve, ere og saa disse Fortegnelser paa alle Steder i nogle Winter og paa de fleste Steder i andre blevne vedhæftede Fæstes brevene. Men endskiont, som ogsaa i bemeldte Plas cat udtrykkelig er tilkiendegivet, af Hoverie Fortegnels sers Heftelse ved Fastebrevene ikke kan flyde nogen nye Forpligtelse for Bønderne til mere Arbeide eller Hoverie, end det de, enten efter indgangen Forening eller efter afsagt Kiendelse, ere pligtige til at forrette, saa findes bog paa enkelte Steder i adskillige Amter og paa en ikke ubetydelig Deel Steder i et par Egne endnu Bons der, somn, uagtet den bestemte Mulkt, vedblive at mods sætte sig Kongens derom ergangne Befaling. Da denne deres fremturende Vægring maae ansees for Modtvilligs hed, og de desaarsag ere saameget mere ftrafskyldige, saa har Kongen beslutter, istedenfor berørte Mulkt, at bestemme en efter nærværende Omstændigheder passens de og derhos strængere Straf for de Bønder, der veds blive saadan deres Modtvillighed. I hvilken Henseens de følgende herved fastsættes: De Bønder, som formedelst deres Vægring ikke ins den I Maaned fra denne Placats Bekiendtgiørelse have Hoverie: Fortegnelser hæftede ved deres Fæstebreve, stal, naar Jorddrotten paastaaer det, og til den Ende paa lovlig Maade tiltaler dem, have deres Gaard fore brudt. Dog skal denne Tiltale ophøre, ifald de ends nu, inden Dom ved Underretten er falden, lade Fortegnelserne vedhæfte. Hvorimod den ved Pl. 14 117aj 1800, for Vægring af nysmeldte Fortegnelsers Hæftelse ved Fæstebrevene, bestemte Mulkt ophører fra denne Placats Bekiendtgiørelses Dato; og blive alte faa ikkun de til den Tid forbrudte Mulkter at inddrive. Cans Pl. om Præste-Enkers zc. Pensioner. 13§ Cancellie Pl. (Resol. 29 Maj), hvorved fasts 5 Jun. sættes visse Bestemmelser, til Betryggelse for de Pensioner som tilkomme Præstes, Degne: og Kirkesan ger:Enker, af deres afdøde Mænds Embeder, samt Latinskolerne af Degne:Embederne. p. 231. Rescr. 9 Febr. 1770, til Biskoppen over Siels lands Stift, og 13 Sept. 1793, til samtlige Stifts amtmænd og Biskopper i Danmark, ang. Præste: Ens Fernes Pensioner, saavelsom forskiellige andre Restripter om Pensioner for Degne:Enkerne i visse Here reder af Siellands Stift, indeholde vel adskillige Bes stemmelser, til at fiffre Enkerne de, dem tilkommende, Pensioner. Men, paa det at disse Bestemmelser kuns ne, som almindelige, vorde gieldende overalt i begge Riger, samt tillige udstrækkes til Sestancerne af de Degnepensioner, som svares til de latinske Skoler, og saaledes sættes i Stedet for den, i Henseende til flige Pensioners Inddrivelse, ved Fr. 11 Maj 1775. 83 § befalede Fremgangsmaade, har Kongen, efter Can celliets Forestilling, foreskrevet følgende almindelige Regler: 1.) Alle Præste Enker stal, for de dem af Kals dene tilkommende Enke Pensioner, fremfor andre Fordringer, have første Prioritet i Præste: Tienden; dog ikke for mere, end eet Aars Pension. 2.) Paa lige Maade skal alle Degne og Kirkesanger: Enker, for de dem af deres afdøde Mænds Embeder tillagte Pensioner, have forste Prioritet i Degne Traven eller Degne Kornet, for ect Aars Pension. 3.) erredsprovsten tilligemed 2de af ham udmældte Præs fter af Herredet, fal, i Tilfælde af, at Pensionen ikke i rette Tid bliver erlagt til den vedkommende Enke, anvise hende saa meget af Kaldets Tiende og visseste Indkomster, eller af Degne Traven og Degne- Kornet, som Pl. om Præste Enkers &c. Pensioner. 3-4 §. 5 Jun. som hendes Pension beløber sig til, hvilket hun da selv lader oppebære, uden nogen Hinder eller Tiltale af an dre Creditorer. 4.) De Latin: Skoler, som ere tillagte Pensioner af Degne:Embeder, skal ogsaa has ve første Prioritet i Degne Traven eller Degne-Kornet, for cet Aars Pension; og naar samme ei i rette Tid ers lægges til den vedkommende Skole, skal herredsprove ften, med ade Præster, ligeledes anvise Skolen af Deg ne Traven eller Degne Kornet saa meget, som Penfionen beløber sig til, hvilket de Vedkommende paa Sfor lens Vegne lade oppebære, uden Hinder af andre Cres ditorer. 9. Jun. 17.Jun. 22 Jun. Regulatif zur fünftigen Einrichtung der sämtlis chen Landschulen in der Probstey Alpenrade, nebst Lu gum Kloster. p. 412. Fr. at da den Embargo nu er hævet, hvorved de Kgl. Undersaatters Skibsfart fra engelske Havne har været standset; saa ophæves ligeledes herved Fr. 29 Mart. 1801, eg følgeligen den Embargo, som efter bemeldte Fr. i de Kgl. Havne er lagt eller kunde lægges paa Skibe og Varer, der tilhøre den storbrita tanniste Regierings Undersantter. P. 233. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Jun.) om en nye Ligning af Vægterpengene. P. 443- Gr. Ligesom Kongen, ved Rescr. til Khavns Mas giftrat 5 Dec. 1800, har befalet, at Vægterpengene i Khavn skulle forhøies til det dobbelte, imod hvad hid indtil i Følge Pl. 31 Oct. 1796 var bleven svaret; saaledes har han og været betænkt paa, at en mere forholdsmæssig Ligning af denne Afgift, end hidtil har fundet Sted, kunde indføres, og Bygningernes Ind retning til flere eller færre Etagier, tilligemed disses Be stemmelse, ikke mindre, end Grundenes Strækning til Baden, Pr. om Beægterpenge. 1:6 §. Gaden, derved blive tagne i Betragtning, paa det at 23 Jun. samtlige Gaarde, Huse og Grunde, rigtigere, end tils forn er skeet, funde-klassificeres, og Afgiften, som ders af blev at svare, neiagtigere paalignes, med hensyn til Lettelse for den mindre formuende Klasse af Indvaanerne. Han har derfor anordnet en Rommission til at undersøge Maaderne, paa hvilke saadant beqvemmes ligst kunde iværksættes, og efterat have fader Sig den af samme hertil udkastede Plan, tilligemed Cancelliets derover giorte Bemærkninger, forelægge, har han funs det det passende, i Henseende til de i Khavn herefter svarende Vægterpenges Ligning, at foreskrive følgende Regler: 1.) Denne Afgift, som qvartaliter erlægges, be regnes efter enhver løbende 2llen af Grundenes Strafs ning til Gaden, hvorved dog alt, hvad der er under 12 Tommer, ikke kommer i Betragtning, og hvad der er over 12 Temmer, ansees som en fuld Allen. 2.) Bygninger af flere Etagier ansættes til en forholds mæssig høiere Afgift, dog saaledes, at Qviste, der ikke straffe sig til Bygningens halve Brede, og ligeledes Qviste over 4de Etagie, eller paa Hioruchusene, ei blive Beregnede. 3.) Ubebyggede Grunde, samt Gaardss eller Haugepladser, hvilke med Muur eller Plankeværk ere indhegnede, beregnes til Afgift efter deres Maal til Gaden, paa lige Maade, som de, paa hvilke Bygninger ere opførte. 4.) Pakkieldere og saadanne Kiel dere, der ikke ere indrettede til Bebvelse, ansættes for halvt mindre, end de øvrige, efter Strækningen til Gaden, uden Hensyn til Opgangen mod samme. 5.) For hver Port fraregnes 5 Alen af Kielder Etagien. 6.) For Hiørnehuse til 2de Gader gotgieres en Fiers dedeel, og for Hiørner til 3 Gader en Trediedeel, af hvad, efter den hele sammenlagte Strækning til Ga den, Pl. om Vægterpenge. 6:12 §. 22 Jun. den, ellers maatte blive at svare. 7.) Bygnins ger, hvis Façade er indrykket, svare lige med dem, der følge Gadens Linie. 8.) For hver Kirke, hvoraf tilforn har været svaret 3 Rdlr 24 Skill. qvarta. liter, erlægges herefter 6 Rdlr 48 St. qvartaliter. 9.) Af hver Lerredsbod ved Helliggiestes og Trinitas tis Kirker, saavelsom af hver Slagterbod i Skinders gaden og paa Kongens Nytorv, hvoraf tilforn er svaret 2 Mt. 7 St. qvartaliter, erlægges herefter qvartaliter 3 Mf. 4 Sf. 10.) Af Slagterboderne ved Stranden og paa Christianshavns Torv svares frems deles, som hidtil, 4 ME. 14 Sf. qvartaliter. II.) De offentlige Bygninger, af hvilke ingen saadan Afs gift hidtil har været erlagt, blive fremdeles herfra und tagne, og af Vesterbroe svares ikkun de tilforn bestemte Vægterpenge, saalænge, til et forholdsmæssig større Antal Vægtere der vorder ansat. 12.) Den fors høiede Afgift bliver, i Overeensstemmelse hermed, at svare paa følgende Maade: Af Pakkieldere 2 Still.] 4 beboede Kieldere indhegnede Pladser 4 1 Etagie 5 1 Etagie og Qvist 6 2 Etagier 2 Etagier og Qvist 94 3 Etagier 10 3 Etagier ogQvist 11 4 Etagier 5 Etagier 12 13 qvartaliter, for hver Alen af Grundens Strafe ning til Gaden. I øvrigt berettiges Eierne, paa hvis Grunde denne Afgift fremdeles hefter, til at oppebære de for hver Kielder og hver Etagie ansatte Vægterpenge af de Leiere, som boe til Gaden, hvorimod, naar ingen saadanne Leiere gives, Afgiften af Eieren selv bliver at udrede. Tile Pl. om Vægterpenge. Tillige bekiendtgiøres, at, i Følge Rescr. 5 Dec. 22 Jun. 1800, skal Forhøielsen af Vægterpengene til det dobbelte regnes fra 1 Jan. 1801, samt fra den Tid, efter Pl. 16 Jun. 1800, for hvert Qvartal forud erlægges, og deres Indkrævelse skee ved Rodemesterne. Pl., hvorved Forbutet 18 Mart. 1801, imod 24 Jun. Udførsel af Ammunition og Skibsmaterialier til alle fremmede Steder uden Forskiel, ophæves, og altsaa tillades den forhen lovlige Handel med disse Varer i den Orden, som fandt Sted, førend bemeldte Forbud 18 Mart. 1801 gaves. Hvad de Kgl. Undersaatter i Henseende til de Varer, som efter Tractater og 2nordningerne ansees for Krigscontrebande, naar de førdes til krigførende Magters Havne, have at iagttage, decis for at forebygge faadan ulovlig Udførsel, deels for at forvisse om Losningen i de neutrale Havne, hvortil de ved Udførselen angives; dette findes foreskrevet især i Pl. 28 Mart. 1794, ang. Forholdsregler for de Kgl. Undersaatter i nærværende Ssekrig, hvilke Forholdsregs ler nøje blive at følge. P. 234. R. Kammer Pl. (Resol. 24 Jun.) ang. Repar: 27 Jun. titionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marsch penge for 1800 (som med Julii Qvartals Skatter udredes med 5 Stil. af hver Tde Hartkorn Ager og Eng, og 2 Skil. af hver Tde Hk Skov og Melle Skyld). P. 235. Pat. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nanzau, 4 Jul. betr. die Abstellung und Verhütung des Mißbrauchs sowohl, als der unhaushalterischen Benuzung der Bedienungs-Moorflagen. p. 236. Pl ang. Straf for at beskadige Skibsfor, 15 Jul. toinings Ringe, Varpestolper og andre Mærker til Skibsfartens Sikkerhed. Gen. Toldkammer. P. 237. Gr. Pl. om Skibsforteiningsringe &c. 15 Jul. 17 Jul. 18 Jul. 18 Jul. Gr. Da det befindes, at de paa adskillige Steder, især i Norge, nedsatte Skibsfortóinings Ringe, Vars pestolper og andre til Skibsfartens Betryggelse bes stemte Mærker undertiden beskadiges paa adskillige Maader, i Særdeleshed ved det at Blyet, hvormed Ringene ere loddede i Stene, udskrabes, hvorved Rin gene løsnes og Skibe udsættes for Fare; saa fordrer den offentlige Sikkerhed, at saadan dens Krænkelse belægges med passende Straf. Hvo, som befindes med frie Villie og forsæt at beskadige saadanne Ringe, Varpestolper eller Mærs ker, skal ansees med Fæstnings. Arbeide fra 3 til s Aar eller, om det er Qvindesperson, med Tugt eller Fore bedringshuus Arbeide i lige saa lang Tid efter Forbrys delsens Beskaffenhed. Men dersom den, som overbes rises om slige Ringes, Varpestolpers og mærkers Bes fadigelse, gotgiør, at Skaden er skeet uden Forsæt og uden Hensigt til egen fordeel af blot uagtsoms hed, da skal den Skyldige, foruden Skadens Erstate ning, bøde til Stedets Fattige det Dobbelte af ben Sum, hvortil Staden af uvillige Mænd taxeres. Raadstue: Pl. (Canc. Br. til Khavns Magistrat 16 Jul.) at den Bagerlauget i Khavn ved Pl. 4 Apr. 1801 forundte Fritagelse for Taxt paa Suurbrød og Ruugtvebakker endnu maae vedvare indtil Julii Uds gang 1801. P. 446. Regulativ for Pufverfs Schichternes Orden og Lønning ved Kongsberg Sølvværk, hvors ved tillige nogle forhen ergangne Befalinger igientages (udstædt af R. Kammeret i Følge Resol. 15 Jul.). p. 238. Reglem. for Scheidning og hvad samme angaaer ved Kongsberg Sølvværks Gruber (udstadt af R. Kammeret i Følge Resol. 15 Jul.). P. 243. I Afd.) Regl. f. Scheidn. v. Kberg. I-V Afd. I Afd.) Om Scheidningen i Almindelighed, 18 Jul. og i Særdeleshed om Scheidningen paa Berghals den. 11 §.) Skulde nogen Stiger findes at have anført Undersøgelser i sin Annotatione: Bog, som ikke ere skeete, eller han har anført udfaldet af nogen Un dersøgning anderledes, end det har været, og formaaet andre til at attestere saadanne urigtige Anførsler, og saadant kan lovlig overbevises ham, da skal han derfor tiltales og straffes som en Falsknet. II.) Om Malmens Scheidning, samt Malmhaugens Reen. holdelse for Berg og alt for grov Malm. I Afd. 11 §. 5.) Ere Stigerens Annotationer falske, straffes han efter 10.) En Drengs Straf paa Krops pen skal bestaae i Slag af en tynd Tamp; med Slag af andre Instrumenter eller af Haanden maae ingen Dreng straffes, undtagen i de Tilfalde, som i V Afd. 3 og 5 § ere benævnte; dog maae Straffen endda være menneskelig, saa at han ikke kommer til at lide Skade enten paa Helbred eller paa Lemmer; men skulde nogen. Ertzscheider være saa ubesindig og umenneskelig, at staae en Dreng til Skade, da skal han ikke aleene betale Cus ren, um Drengen efter Chirurgi Besigtelse findes saa beskadiget, at han maae blive hiemmeliggende, men endog Drengen sin fulde Løn i den Tid, han maae være hiemme. Skulde Drengen derved blive til Krøbling, da skal Erzscheideren fralægges Sølvværkets Arbeide, og tiltales samt straffes efter Loven paa det strængeste. III.) Om Scheidergens Pufning og Scheidning, IV.) Om Scheidemandskabets An og Ziemfaringstid, m. v. V.) Om Ergtyverie og Ergkiøb af Ergkiøreren, samt om at lede i en anden Grubes Berghald eller Malmhaug. Da Scheidemandskabet een Gang har nydt sin Løn for den Erk, som er bleven indleveret til Erhscheideren og Sti XIII Deel. m. v. geren, Regt. f. Scheidn. v. Kberg. V Afd. 3 §. 18 Jul. geren, saa bliver det et fuldkomment Tyverie, om nogen skulde tilvende sig en Deel deraf, for paa nye at levere den. Endnu mere skadeligt bliver det, om der stieles Erz fra den ene Grube til den anden; thi da kunde det hænde sig, at en Grube, som ikke fors tiente at drives, funde komme til at opholdes til Bergs faffens store Skade, og at den anden, fra hvilken Ert zen stieles, fan komme i en betydelig Underbalance, og tilsidst staae Fave for at blive indüiller. Skulde Scheis demandskabet tilvende sig af den Erz, som af Erge Kigreren al bringes i Hytten, og fylde den i Erzsæks fene derved foraarsagede ledige Plads med Fels, saa bestieles ikke alcene Bergkassen for den Schichtløn, som er anvendt paa denne Erhes Scheidning, men den maae endogsaa betale unødvendig Kiorsellen paa Felsen, som tillige foraarsager betydelig forøgede og unødvendige Smelteomkostninger; ei at nævne, at Grubens til Hyts ten leverede Erz bringes derved i en slet Gehalt. Naar endelig en Grubes Ertz forøges med den Ertz, som fin des i en fremmed Berghald eller Malmbaug, saa er det mueligt, at denne Grube, som ellers burde indstils. les, bliver derved drevet til Tab for Bergkassen, da det vilde blive ulige mindre bekosteligt, at lade den Berghald eller Malmhaug, hvorfra Erken tages, udscheide ved dertil ansat Mandskab, end at drive en ulønværdig Grube. Til at forebygge saadant skadeligt Underslæb og Uorden, skal følgende neiagtig overholdes: Hvilken Sprenger eller Dreng, som har fyldt sit 15de Aar, der stieler Erg enten fra den Erzscheider eller Stiger, under hvilken han er anfarende, eller fra Erbscheider eller Stiger paa nogen anden Grube, skal tiltales og straffes, som Tyv, og for bestandig aflægges Selvværkets Arbeide. Begaaes saadant Tyverie af en Dreng, som endnu ikke har fyldt bet 12te Aar, da 3.) Straffes Regl f. Scheidn. v. Kberg. V Afd. 3 6§. 180 1. straffes han med Riis i det øvrige Scheidemandskabs 18 Jul. Overværelse for den 1ste Gang; 2den Gang straffes han paa samme Maade og sættes et heeft War tilbage i sin Alders Løn; men for 3die Gang skal han aldeles fra lægges Sølvverkets Arbeide. Den Dreng, hvis Alder er imellem 12 og 15 Aar, og som findes skyldig & denne Forbrydelse, skal for 1ste Gang straffes med Riis, og sættes i Aar tilbage i fin Alders Løn, og 2den Gang aflægges fra Sølvværkets Arbeide. 4.) Dersom en Sprenger forfører en Dreng, eller en ældre Dreng en yngre, til at begane saadant Tyverie, da skal ikke aleene den eller de straffes, som begik Tyveriet; men den, som forførte ham eller dem dertil, om flere ere deeltagende deri, sal straffes saaledes, som om han det selv havde begaaet. 5.) Hvilken af Scheides mandskabet, der enten paa een eller anden Maade tils vender sig noget af den Erg, som Material: eller Ergkiøreren skal bringe til Hytten, han straffes som for Erstyverie i 3 §; hvorhos den Erskiører, som overlader noget af den ham til Kiersel anbetroede Erk tiltales for Bergamtsretten, og straffes, som for Ty verie. Dette bør altid indrykkes i Conditionerne, naar Material: og Erskiørselen liciteres. 6.) Hvilken Stiger eller Ergscheider, der er vidende om, at nogen af Scheidemandskabet tilvender sig Ers paa een af de forberørte ulovlige Maader, og ei strax anmelder det for Directionen, Overbergamtet og Bergmesteren, skal, naar den Skyldige straffes, som Tyv, tiltales og straffes, som Tyvs Hæler. Fr. ang, nogle Bestemmelser til Brygde: 24 Jul. Fisteriets bedre Drift og fremme i Søndre:Bergen. huus:Amt. Gen. L. Occ, og Com. Colleg. p. 271. Gr. Da Brygdefiskeriet i, de senere Tider er ble vet en ikke ubetydelig Tærings Green i Søndres 2 Bere Fr. om Brygde Fiskeriet. 1-2 §. 24 Jul. Bergenhuus Amt i Norge, og der i den Anledning er indkommet adskillige Forslag til dette Fiskeries bedre Fremme, saa, da Orden i dets Drift bidrager saavel til det almindelige Beste, som til de Fiskendes egen For deel, bliver, indtil videre, følgende anordnet: 1.) Det skal ikke være nogen Brygde Fisker formeent, at opsøge og fange Brygder, hvorsomhelst han vil paa Havet; men skulde nogen, efterat en Brygde:Fisker alles rede er i Begreb med at harpunere en Fisk, eller bes finder sig samme saa nær, at han diensynligen maatte blive den første til at fange den, enten ved krigen, Allarm, Indroen paa Fisken, Harpunens Udkastelse, forinden det er rimeligt eller sandsynligt, at han dermed funde træffe den, m. v., skræmme eller forjage fiften, da skal de Skyldige, een for alle og afle for een, være forfaldne i en Mulet fra 5 til 20 Solr efter Omstæn dighederne og Dommerens Skiønnende, til lige Deling imellem Angiveren og Sognets Fattige. 2.) Blie ver en Brygde Fisker i Kielvandet af sin Baad negen Fisk vaer, men, uden at afgive sig med den først, bliver ved at roe frem, i den Hensigt at holde fisken i Ridle vandet, og giver Tegn til en anden i Nærheden væ rende Brygde Fisker, at eftersætte samme, og Fisken Derefter af den tilvarslede Baads Mandskab bliver dræbt, da skal begge disse Baades Mandskab være lige deelag tigt i Fangsten; dog stal Part af Fisken være forlods den Baads Mandskab forbeholden som virkelig fanger den. Skulde derimod den Baads Mandskab, som gir ver Tegnet, ogsaa hielpe til Fangften med Bruget af dens Redskaber, da skal hiin Forlod bortfalde, og Des lingen giøres lige, ligesom og Part, i Tilfælde af den tilvarslende Baads Mandskab selv skulde faae Leilighed til at fange Fisken, skal tilfalde samme, og Resten af Fangsten deles imellem begge Baades Mandskab, foruds sas, Fr. om Brygde Fiskeriet. 2-4 '§. fat, at den Baad, som modtager den første Baads Sig 24 Jul. nal, medens dog denne selv, uden den førstes Hjelp, fuldforde Fangsten, efterkommer Signalet, og giør til Fangsten ál den hielp den kan. 3.) Hænder det sig, at en liden til Brygde: Fangst utienlig Baad giver Tegn til en Brygde: Baads Mandskab, at en Brygd sees (*), da skal den liden Baads Fører i Tile fælde, at Brygden fanges, betales af Brygdefangeren 2 Rdlr for det blotte Tegn; er han tillige under Fangs ften behielpelig med Haand Hielp, da skal ham betales 4 Rdlr, og roer han tillige frem, for at holde Fisken oppe, og bidrager til dens Fangst med al den Hielp han kan, da skal ham tilfalde i alt 1 Rdlr af hver Tende Lever, som Fisken afgiver. 4.) Skyder en Brygde Fisker Harpunen i en fisk, og han begies rer en anden Brygde Baads Mandskab til hielp med sig, da skal der betales til den Baads Mandskab, som giver saadan Hielp, af Fiskens Lever, om den bliver dræbt, efterdi samme Baads Mandskab derved kan fore somme sit eget Fiskerie. Vdn. zur Bestimmung und Beschleunigung des 24 Jul. Geschäftsgangs bey Berichtserforderungen, f. Schles. wig, Holstein, Pinneberg, Stanzau u. Altona. P. 274. Pl., hvorved de Bestemmelser, som ere 31 Jul. fastsatte i Hensigt til Grundes Afstaaelser for Veives fenet, Lendser og Lotsmærker, erklæres at skulle være gieldende i ethvert lignende Tilfælde. Cancel p. 276. Ligesom Kongen; ved Anordningerne om Veis væsenet i Danmark, 13 Dec. 1793, om Lendsers Indretning i Norge, (17 Oct.) 1794, og om Lotsa mærkers Anlæg for begge Riger, 22 Lov. 1799, 23 har (*) Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil; af en Brygd sees (cfr.). Pl. om Grundes Afft. t. off. Brug. 31 Jul. har bestemt de vedkommende Grundeieres Rettigheder og Pligter, i Tilfælde af, at Jordlodders eller Eiens bommes Afstaaelse maatte udfordres til disse Indret ningers Iverksættelse; hvilke Bestemmelser ere byggede paa den Grundsætning: at Eiendoms Retten Ete bør lide Indskrænkelse, med mindre det almindelige Beste fordrer det, og at Eieren dá tilkommer billig og fuldkommen Erstatning; saa har Han, med Hen syn til at afværge Tvistigheder og modtvillige Nægtelser i lignende Tilfælde, saasom: ved Skandsers Anlæg eller Udvidelse, Telegraphers Oprettelse, og dess lige, funder fornødent, herved at kundgiøre til almin delig Efterretning, at de, i fornævnte Lovgivninger, foreskrevne Regler skal være gieldende og til Følge

  • enhver Begivenhed, hvor der, til Landets forsvar,

eller offentlige foranstaltningers Fremme, behøves Afstaaelse af Nogens Grund eller Eiendom. 31 Jul. Fr. ang. Tiendevæsenet i Norge. Cancel. P. 277. Gr. I at overveie de Midler, som kan bidrage til at fremme Agerdyrkningen i Norge, har Kongen fun det fornødent, at bortrydde den uovervindelige Hine dring, som lægges i Veien for Landboernes Vindskiber lighed, paa endeel Steder, hvor Tienden paastaaes ydet in natura, i Forhold til Afgrøden, uden Hensyn til den større Bekostning og det mere Arbeide, som en forbedret Dyrkning udkræver. Bande Retfærdighed og Almeenvel fordre, at Landmanden bør selv kunne hø ste fordeel af sin Moie og fine Udgifter, paa det at, han med Tryghed kan anvende sin Formue og sine Kræf ter paa sin Jords Forbedring; Men Billighed tilsiger ogsaa, at Tiendetagerne intet bør tabe af den Ind. komst, som Tienden nu giver. I Overeensstemmelse med disse Grundsætninger har Kongen besluttet, here ved Fr. om Tiendevæf. i Nge. I Afb. 13 §. 180г. ved at foreskrive følgende Regler, angaaende Tiendens 31 Jul. Bestemmelse til en vis Afgift for bestandig: I Afd.) Om Tiendens Bestemmelse og dens Ydelsesmaade. 1.) Det fastsættes herved, som Hoved: Regel, at Tiendetagerne ikke skal være berets tigede til at fordre Korn og Smaa. Lienden in natura, i Straaet, efter Optælling paa Marken eller Oms Fastning i Laden; men de skal lade sig nøie med den høieste Afgift, som paa ethvert Sted shar været sæde vanlig, eller nu svares, efter Foreening imellem de Vedkommende. Hvor der er indgaaet udtrykkelig Fore eening om Tiende Afgift for bestandig, eller hvor Afgiften har været ydet efter een Maalstok, i20 Aar eller længer Tib, bor samme tiene til urokkelig Regel for begge Parter; men, i andet fald, maae Yderne, dersom disse ei skulle findes villige til at svare det samme, som hidtil, kunne paastaae Tienden bestemt efter Taration; dog skal de da strax give deres Erklæring herom, og Tarationen uopholdeligen iverksættes, uagtet samme, i Tilfælde af, at Foreening om Tienden skulde være ind gaaet for visse far, ikke træder i Kraft, førend den i Kontrakten Bestemte Tid er udløben. 2.) Hvor Tienden er bortforpagtet paa visse (ar til andre, end Tierde Yderne selv, da, ligesom Forpagteren er pligtig at svare det, som han ved kontrakten har vedtaget bliver han og berettiget til at hæve Tienden af Vderne, paa samme Maade, som hidtil, enten efter Foreening eller Brug, saalænge Forpagtnings Tiden vedvarer. 3.) Dersom Tienden, imod en vis bestemt Afgift, nu for Tiden er forpagtet til derne selv, bør disse, naar de forlange det, ogsaa, efterat Forpagtnings. Tie den er udløben, være berettigede til at beholde den, imod samme Afgift, for bestandig. Men dersom Yderne, ef ter Forpagtnings, Aarenes Udløb, ikke vil vedblive for bestane 24 Fr. om Tiendevæf. i Nge. I. 3 §. II. 7 §. I §. 31 Jul. bestandig at svare samme Afgift, forholdes dermed efter 4.) Naar en, med tredie Mand indgaaet, Tiendeforpagtning er udløben, maae det staae Tiendetageren frit for, enten selv umiddelbar at hæve Tienden, saaledes, som den har været ydet til Forpagteren, eller om dens Oppebørsel at slutte Foreening med en nye Forpagter, eller med Vderne selv: dog at Yderne, i første Tilfælde, vedblive at svare Tienden paa samme Maade, som hidtil, og at, i det sidste Tilfælde, Fors eeningen bliver indgaaet for bestandig. 5.) Ders som det paa noget Sted er Skif og Brug, at Tienden ydes i Straaet, eller ved at tælle paa Stør, skal denne Ydelsesmaade fra nu af være aldeles afskaffet, og, saafremt der og Tager ikke kan forcenes om en vis Bestemmelse for Eftertiden, enten i Korn eller Penge, da skal den fastsættes ved Taration. Grund Regel, at Tiendens Bestemmelse, hvad enten den skeer ved Foreening eller Taration, ikke i den føls gende Tid skal forandres, bør dog Undtagelse finde Sted, i det Tilfælde, at en Jord, formedelst Fields ffred, Elvebrud, Oversvømmelse, Jordfald og deslige Ødelæggelser, saaledes blev forringet, at Aftægt i de Kgl. Skatter derfor blev bevilget; thi da bør der ogs. saa tilstaaes en forholdsmæssig Afgang i Tienden; men, naar Jorden igien saaledes er forbedret, at Aftægten for de Kgl. Skatter enten tildeels eller ganske ophører, bør ogsaa den nedsatte Tiende igien forhøies i samme Forhold. 6.) Fra den II.) Om Fremgangsmaaden ved Tiende: Afgif tens Bestemmelse. 7.) Der skal i ethvert Kir. ke Sogn holdes en Commission, der bestaaer af Amt. manden, Fogden og Sorenskriveren, for hvilken Com mission saavel Tiende Yderne, som Tiendetagerne, skal være pligtige at møde, efter Indkaldelse, ved Tillyss ning Fr. om Tiendevees. i Nge. II Afd. 7 §. ning fra Prædikestolene og Kirkebakkerne. Bemeldte 31 Jul. Commissions Forretninger og disses Virkninger fore Skrives herved saaledes: a) Commissionen skal indhente Forklaring, om der er nogen skriftlig Foreening enten med samtlige Tiende-Ydere i Sognet, eller med nogle af dem, angaaende hvad der i Tiende skal gives, og paa hvad Maade. b) Er der ingen Foreening desangaaende, da skal Commissionen undersøge, hvorledes Tiens den nu for Tiden ydes, enten af samtlige Tiendepligtige i Sognet, efter een Maalestok, eller af hver Jordbruger især, samt hvorlænge den nu værende Ydelse har været i Brug. c) Dersom det findes nødvendigt, at en eller anden Omstændighed maatte oplyses med Vide ner, da skal Commissionen være bemyndiget til at afs høre disse under Eed; og de, som boe eller opholde sig inden Tinglauget, skal være pligtige til, fine exceptione fori, at møde for Commissionen, efter Aftens Varsel. d) Efterat det er oplyst, hvorledes Tiende: Afgiften nu ydes, enten efter Kontrakt eller Brug, skal Commiss sionen søge at foreene Parterne om at vedtage den samme Ydelse, som en bestandig Regel for Fremtiden. Men, i Mangel af saadan Foreening, skal den ved Kiens delse bestemme Tienden, efter de her fastsatte Regler. I øvrigt skal det, ved Foreeningerne, staae Parterne frit for, at vedtage Ydelsen, enten i Korn eller i Penge; Dog stal Commissionen søge, om mueligt, at formaae dem til at antage Korn til den bestandige Maalestok, saales des, at det bestemte Qvantum af Korn ikke ydes in natura, men i Penge, efter et Middeltal af de 20 sidste Nars Capitels Taxt. Hvor Riendelse bliver at afsige, og den nu gieldende Accord eller Brug, som tages til Grund for Bestemmelsen, gaaer ud paa Ydelse i Penge, bør disse, efter Middeltallet af de 20 sidste Wars Capis tels: Taxt, først beregnes til Korn, af de Slags, som £5 meest -Fr. om Tiendevas. i Nge. II Afd. 7 §. 31 Jul. meest avles paa Stedet, og dette dog igien hvert Nar Betales i Penge. e) Skulde der, ved Commissionens Holdelse, paa noget Sted befindes at være Retters gangs Tretter om Tiendens Ydelse, da maae saas danne Sager ikke forblive og orddeles ved den Ret, hvor de ere anhengiggiorte; men de skal af Commiss fionen foretages til Afaiørelse, enten ved Foreening eller Kiendelse; Dog maae ingen Sag, der er afgiort ved endelig og usvækkelig Dom, foretages af Coms missionen til Paakiendelse, med mindre den ergangne Dom ikkun indeholder Vestemmelse for en vis Tid, da Commissionen, i saa Fald, er bemyndiget til at fasts. sætte Tiende Afgiften for bestandig. f) Dersom nogen Dom, i Sag, der angaaer Tienden, er eller vorder inds ftevnt for høiere Ret, da bør den derfra henvises til Commissionen. g) I de foranførte eller andre Tilfælbe, hvor Commissionen finder fornødent, at Tiendens Bestemmelse skulde free efter foregaaende Taration, maae, til denne at forrette, af den vedkommende Rete tens Betient udnævnes 4 Laugrettesmænd; hvilke bør tages af et fremmed Sogn, dersom Tarationen skal foretages for det hele Kirke: Sogn. Disse Mænd skal, efter foregaaende Undersøgelse, paa enhver tiendepligtig Gaard eller Jord, af Jordbundens og Himmelegnens Beskaffenhed, samt den nærværende Dyrkningsmaade, ffionne, hvad Tienden af ethvert Slags Kornsæd, som avles, efter et Middelaar, kan anflaaes til. Deres derom giørende Forklaring skal enten for Commissionen eller det ordentlige Ting eedeligen afhiemles, med min dre nogen af Parterne vil paaanke Forretningen, da et dobbelt Antal af Wand udnævnes, hvis afhiemlede Taration da af Commissionen lægges til Grund for Bestemmelsen, ved at fastsætte den taxerede Korntien. bes aarlige ydelse i Penge, efter Litr. d. Dog maae det Fr. om Tiendevæs. i Nge. II Afd. 7 §. 180 1. det være Parterne tilladt, i Stedet for den her fore. 31 Jul. Skrevne Form, at foreenes om Taxation ved Voldgift, saaledes, at hver af Parterne dertil vælger een Mand; og, naar disse tvende ikke blive eenige, udnævne Volds giftsmændene en Opmand. Kan de heller ikke blive eenige om dette Balg, bør Lodkastning bestemme, hvo af de fra begge Sider foreslagne skal, som Opmand, tiltræde Forretningen. h) Hvad Smaatienden ans gaaer, da, dersom den paa noget Sted, af Mangel paa Oplysninger, ei skulde kunne fastsættes efter det, som nu ydes, bør samme af Commissionen bestemmes, efter Billighed, til en aarlig Penge - Afgift, uden foregaaen de Taxation. i) Hvor Foreening bringes til Veie, fris tages Parterne for at betale Omkostninger; og maae ben Udgift, som derved foraarsages, udredes af Kongens Kasse. Men, hvor Commissionen maae affige Kiendelser, skal den af Parterne, hvis Paastand har giort Kiendelse nødvendig, eller begge, ifald de have haft Skyld deri, tilfindes at betale Omkostningerne. I øvrigt skal Commissionen befordres med frie Skyds paa dens Reiser i dette rende. k) Den ved Com. missionen fastsættende ufravigelige Bestemmelse for Tiende Afgiften i Fremtiden skal, hvad enten den fkeer ved Foreening eller Kiendelse, strax paa Stedet tilføres Protocollen, ved Sorenskriveren; hvortil den almindelige Tingbog skal bruges. Saavidt mueligt, skal et heelt Kirke. Sogn, eller flere Gaarde, indbefats tes under eet i samme Foreening. I øvrigt skal enhver Vedkommende, paa Forlangende, meddeles Udskrift af den sluttede Foreening eller afsagte Kiendelse, paa stem. plet Paptir til 12 St., under samtlige Commissariers Hænder, og imod Betaling til Sorenskriveren, som for en Hiemtings Dom. 1) Alle, ved Commissionen slut, gede, Foreeninger eller afsagte Kiendelser, Tienderne angaaens Fr. om Tiendev. i Nge, II. 7 § III. 11 §. 31 Jul. angaaende, som tilkomme Præster, andre Beneficiarier eller offentlige Stiftelser, skal fra Commissionerne inds en sendes til det danske Cancellies Approbation. m) Maar nogen troer sig befoiet til at paaanke Come missions forretning, skal det see ved Klage til Cans celliet, inden 8te Uger fra det Søndenfieldske, 10 Uger fra det Nordenfieldske, og 3 Maaneder fra Nordlan dene eller Finmarken; hvilken Tid regnes fra den Dag. den klagende har faaet Commissionens Forhandling bes streven. Dog bør han, inden 4 Dage, efterat Fors retningen er slutter, forlange Udskrift deraf, saafremt han agter at føve Anke derover. Fornævnte Collegii Kiendelse skal da være endelig og afgiørende. 10.) III.) Ang. Tiendetagernes Rettigheder, i zens seende til Afgistens Inddrivelse, samt Betryggelse imod Tab, m. v. 8.) Dersom den bestemte Afgift ikke erlægges i rette Tid, skal Tiendetageren være berettiget til at erholde den inddreven ved Exekution, uden Rettergang og, Dom. 9.) Tiende Afgiften Bør være betalt inden December Maaneds Udgang, faafremt Bapitels: Taxten da er sat; men, i Mangel deraf, inden 8 Dage, efterat dens Bestemmelse er kunde giort paa det Sted, hvor Afgiften skal svares. Tiendetageren skal have fortrins:Ret, for det sidst for lobne Aars Afgift, fremfor alle andre Creditorer, end og Panthavere og Kgl. Skatter feller andre offentlige Paabudde; thi oprindeligviis skulde Tienden have været ydet, før nogen af disse Fordringer kunde indkræves. Dog bør sandan Fortrins Ret ikke vedvare længer, end 6 Maaneder, fra den Tid, Afgiften burde været betalt; fra hvilken Tid Tiendetageren blot ansees, som simpel Creditor, og kan ei giøre sin Fordring gieldende, uden ved Lov og Dom. 11.) Hvor Tienden ved Foreening er bestemt til Korn, saaledes, at Yderen hvert Fr. om Tiendevæs. i Nge. III Afb. 11 §. . Hvert Aar har Valget, om han vil erlægge Korn, eller 31 Jul. Penge, efter Kapitels. Taxten, og Tiendetageren skulde blive nødsaget til at inddrive Tienden ved Exekution, maae han være berettiget til at fordre Penge, og des ren da ei have Net til, i dets Sted, at anvise ham Korn in natura. Pl. ang. adskillige til Skovvæsenet henhes 5 Aug. rende Bestemmelsers Udvidelse til de Kgl. Stove paa Bornholm, m. m. R. Kammer. p. 285. Gr. Da Kongen har besluttet, at lade Almindings. stoven paa Bornholm forstmæssigen behandle til Skovs Opelskning og Fredning, bortfalder den Grund, hvorfor adskillige af de Bestemmelser der ere foreskrevne, i Henseende til andre Kgl. Skove i Danmark, hidtil ikke have gieldet paa Bornholm. Det ansees desaarsag passende nu at udvide disse Bestemmelser til bemeldte land; ligesom det i øvrigt er taget under Overveielse, hvad videre i Henseende til Opsynet med Skovene sammesteds fan være tienligt at fastsætte. Og bliver saaledes føls gende befalet: 1. De Poster af Sr. 18 Apr. 1781, ang. de Kgl. Skove og Tervemoser i Danmark, som efter dens 99de hidtil have været undtagne fra at gielde paa Bornholm, skal herefter samme steds neiagtigen efter. leves og overholdes. 2.) Den ved bemeldte Frs 100de anordnede Skov-Sesfion for Bornholm skal, forsaavidt den har været forum privilegiatum i visse Skovsager, fra nu af være ophævet, og disse Sager derimod behandles ved Vedkommendes Værneting; lige som og Pl. 6 Jun. 1788 (som angaaer Processens Form i Skovfager paa Khavns, Friderichsborg, Kron borg og Hirschholms Amter, samt i Odsherred) i eet og alt er udstrakt til at gielde ogsaa paa Bornholm. 3.) Amtsforvalteren paa Bornholm skal for Fremti den Pl. om Kgl. Stove p. Bholm. 3 §. 5 Aug. den fritages for at forrette Overførsterens Tieneste. Men derimod har Kongen (formedelst Landers Fralige genhed, der giør det umucligt for Overforstmesteren, som dog vedbliver at forestaae Forstvæsenet sammesteds, med de Kgl. Skove der paa Landet at føre noget bestan digt personligt Tilsyn) overdraget Amtmanden et efter Omstændighederne passende Over-Tilsyn med bemeldte Skove. Og skal han desaarsag være tilstede ved den aarlige Udvlisning, samt forvare den ved Udviisningen brugelige Stempel eller Kronhammer under sin og Holzførsterens Forsegling. 5 Aug. Pl., hvorved Benderne paa Friderichsborg og Kronborg Amter paalægges inden 3 Aars Forløb at have deres Jordlodder indhegnede, m. v. R. Kammer. P. 287. Gr. Da iblandt de betydelige Forbedringer, som ere udførte paa Friderichsborg og Kronborg Amter, især er anvendt megen Omsorg for, at enhver Bondes Lod funde blive indhegnet, og Bønderne desaarsag, til at bestride Bekostningen paa Loddernes Indhegning, er Fiænket en betydelig hielp af Kongens Kasse, foruden anseelige Gotgiørelser og Præmier for Steengierders Opførelse, saa har det været et fra Begyndelsen fastsat og stedse overholdt Vilkaar, at intet Arvefæste:Skidde til nogen Bonde paa disse Districter udgives, førend det er oplyst, at hans Jordlods hele udhegn er ops ført og i forsvarlig Stand. Men desuagtet er der dog, paa meget faa Undtagelser nær, almindeligt, at disse Amters Bønder, saasnart de ere blevne Arvefæs stere, lade Hegnene aldeles forfalde, og nogle have endog sløifet dem. For at raade Bod paa denne lors den, hvorved Hensigten med de af Kongens Kasse anvendte Bekostninger paa Loddernes Indhegning aldeles tabes, befales herved følgende: Enhver Pl. om Jordlodders Indhegn. Enhver Bonde paa Friderichsborg og Krons 5 Aug. borg Amter, som har imodtaget Sielp af Kongens Kasse til sin Jordlods Indhegning, sal, hvad enten Han har faaet Arvefæste Skisde, eller endnu er Fæster, inden 3 Aars forløb fra denne Placats Dato have fin Jordlod indhegnet med lovligt og forsvarligt Hegn, enten af den Beskaffenhed, som Arvefæste. Skidderne for Grundbeboerne paa fornævnte Amter og pl. 7 Jun. 1788 (*) bestemme, eller og som i Sr. 29 Oct. 1794 kaldes lovligt, under Straf at tilbagebetale, for hvad der efter bemeldte 3 Aars Forløb mangler i Hegnet, en forholdsmæssig Deel af den forhen til det hele tilstanede Hegnings-Hielp. Og bliver derhos den 49de § af nys. nævnte Fr. udstrakt til at gielde ogsaa for Arvefæsters ne paa oftmeldte Amter. Gen. Postamts-Pl, hvorved Pl. 13 Dec. 7 Aug. 1782, forsaavidt angaaer Indleveringen paa Frides richshalds Postcontoir af de Breve som ere bestemte med Posten nordefter, forandres derhen, at disse Bres ve for Fremtiden bør indleveres paa Friderichshalds Poste (*) Denne Placat 7 Jun. 1788 befaler: At for samtlige Grundbeboere paa Friderichsborg og Kronborg Ams ter, der nu efter Haanden ved Kgl. Arvefæste- og Sfiode Breve overdrages Eiendomsret til de af dem hidtil fæftede Steder, skal det for Fremtiden være en bestan dig Regel: at naar det Segn, som tildeles nogen af disse Beboere, er af følgende Beskaffenhed: enten 1.) Steengierder 10 Qvarteer heie; eller 2.) Jordvolde, som ere 10 Qvarteer brede i Bunden med dobbelte Grøfter, hver Grøft 9 Quarteer breed og 6 Qvarteer dyb; eller 3.) Jordvolde med forsvarligt Snid eller i tiden med sammenflettet levende Gierde; eller 4.) Flækgrøfter tre og en halv Allen brede i Moser; og naar samme Hegn er forsvarligen vedligeholdt, da kal saadant Hegn ansees, som tilstrækkeligt, og de Kreas turer, son desuagtet overftige samme og som tilhøre andre Beboere paa disse tvende Amter, skal ansees, som Uvane. Pl. om Breve p. Frideriksh. Postcont. 7 Aug. Postcontoir fra RI. I til 4 Tirsdag Eftermiddag. (Saasom det undertiden indtreffer, at den norske Post fra havn indløber til Friderichshald inden Kl. 9 Tirsdag Aften, som den Tid, der ved Pl. 13 Dec. 1782 er fastsat for de med denne Post bestemte Breves Indlevering paa bemeldte Steds Postcontoir, hvorved Posten saameget mere udsættes for Ophold i dens vi dere Bestemmelse, som der desuden medgaaer nogen Tid til Postens Expedition, efterat Brev Indleverin gen er ophørt). p. 288. 8 Aug. 14 Aug. Verf. weg. Bekanntmachung der Kanzelep.Bes scheide an die Supplicaten, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzan u. Altona. P. 289. Pl. ang. et Skieløber Compagnies Oprettelse i Leirdals Præstegield under Bergens Stift. Cancel. p. 290. Da det er en af de første undersaattelige og bor. gerlige Pligter, at værne om Fædrenelandet; saa følger og deraf, at denne Pligt bør være almindelig, og at intet enkelt Steds Indvaanere bor unddrages fra at tage Deel deri; Kongen har derfor besluttet, ligesom Span herved befaler, at Leirdals Præstegiæld i Bers gens Stift stal, ligesom de øvrige Distrikter i Norge, inddeles i Lægder, og dets unge Mandskab udskrives til Krigstienesten. I øvrigt skal der af bemeldte Dis strikts Mandskab oprettes et Skielober: Compagnie, under det bergenbusifte Infanterie. Regiment. Til at udføre denne Befaling, er udnævnt en Sessions.Des putation, som skal indrullere og eed fæste det Leirdalske Mandskab; hvilket, efter Opfordring og Indkaldelse, uvægerligen haver at fremstille sig for Sessionen. Dere imod giver Kongen herved Leirdals Almue Sin Kgl. Forsikring om, at den Fritagelse for balo Leilan dings Skat, som endeel af Præstegiældets Jordbrugere have Pl. ont et Stieleber Comp. Have nybt. fremdeles skal vedblive; Saa vil han og være 14 Aug. betænkt paa, i Henseende til det overordentlige Vei. Ar. beide, som ved Rescr. 17 Apr. 1795 er paalagt dette Districts Beboere, at tilstaae dem al den Lettelse, som Omstændighederne, efter nærmere Undersøgelse, fan tillade. Endeligen bevilges, at den første Lægds Eqvi' page sal vorde anskaffet paa den Kgl. Kasses Bekostning; dog at den siden vedligeholdes af udrederne. R. Kammer Pl. (Resol. 19 Aug.) ang. Op 20 Aug, hævelse af den ved Fr. 23 Apr. 1781. 21 og 22 S bestemte Bygningshielp for Bøndergaardes Udflyts ning i Danmark m. v. P. 292. Ligesom Kongen har bevilget, at til den Byge ningshielp, som af Jordegodseiere og Bønder i Dan mark, i Overeensstemmelse med Sr. 23 Apr. 1781. 2E og 22 §, enten allerede er reqvireret, men endnu ikke udbetalt, eller og endnu bliver reqvireret enten for de til 1801 Aars Udgang udflyttede og opførte Bygnin ger eller for Udflytninger, der vel senere foretages, men dog ere en Følge af den for allerede skeete lidskiftninger lagte Delingsplan, maae udredes den fornødne Sum af den Kgl. Kasse i 6 Aar, fra 1 Jan. 1802 at regne, med en lige Sum aarlig, da Bygningshielpen bliver uda betalt efter Reqvifitionernes Elde; saaledes har Han tillige, da det til Bygningshielps Udredelse ellers ber stemte fond, formedelst de mange i den senere Tid foretagne Udflytninger, er aldeles utilstrækkeligt, og det ikke længere ansees nødvendigt, ved slig Understøtning .at opmuntre til Udflytninger, hvis Fordele nu cre als mindeligen erfiendte, resolveret: at ingen Bygnings hielp bliver tilstaaet for de efter 31 Dec. 1801 uds flyttede og opførte Bygninger, naar disses Udflytning ikke er en Følge af Delingsplanen for Udskiftninger, der inden denne placats Datum ere foretagne. Oge XIII Deel, H da Pl. om Bøndergaardes Udflotn. 20 Aug. da Udflytnings-Fonder saaledes for den følgende Tid al 27 Aug. A or 28 Aug. deles ophører; saa forstaaes det af sig selv at den Hielp, soni hidtil pan Grund af Resol. 26 Aug. 1-95 er bleven udbetalt for Bygninger paa Parceller af os vedgaards Marker i Danmark, ligeledes efter 1801 Aars Udgang opherer at tilstaaes. Cancellie Pl., hvorved bekiendtqisres, at Amtmanden over Holbecks Amt nu, i følge Resol. 4 Sept. 1793 og 19 17ov. 1800, har overtaget Bes styrelsen over de i samme Amt beliggende Kiøbstæder, Holbeck, Callundborg og Tyekigbing, undtagen fors saavidt de Forretninger angaaer, der vedkommne de of fentlige Stiftelser, hvilke fremdeles blive forvaltede af Stiftamtmanden og Biskoppen over Siellands Stift. P. 293. Cancellie Pl., som foreskriver adskillige nærmere Bestemmelser i Henseende til Landeværnet i Dinf. p. 294. Kongen har ved Resol. 14 Aug. 1801 foreskrevet adskillige nærmere Bestemmelser, i Henseende til de danske Landeværnsmænds Rettigheder og pligter, isar med hensyn til den Orden og den rigtige Fordes ling, som bør iagttages, naar Landeværnet, i Krigstider, kaldes til Fædrenelandets Forsvar. Disse Regler ere følgende: 1.) Ved enhver Compagnie: Rulle skal der føies et Uotog, hvori Mandskabet inddeles i 2de Klaffer, nemlig: a) De, som drive Avling, hvortil bruges Beste og Vogne; b) De, der ikke ere Jordbrugere, eller og have saa lidet Jord, at de ei dertil selv holde Hefte og Vogne. 2.) I det Tilfælde, at ikke en heel Bataillon eller hele Compagnier, men ikkun mindre Afdelinger, eller Detachementer, nocommande- ree Pl. om Landeværnet i Dmt. 2:6 §. res til at giøre Tieneste, skal der først, efter fore: 28 Aug. gaaende Lodkastning, udtages af Compagniets 2den Kleffe faa mange Mænd, som behøves: og, naar alle af denne Klasse have giort Tieneste, efter rigtig Om gang, da falder Turen til dem af Iste Klasse; hvilke dernæst, paa lige Maade, tilsiges; dog iagttages den Regel, som er bestemt i 7 § af Sr. 19 Jan. 1801, dersom nogle maatte commanderes til et andet Amt i Provindsen. I øvrigt vil Kongen, til Lettelse for Landeværnsmændene, at de skal afløses fra de Poster, hvortil de commanderes, saa ofte, som det kan free. uden Skade for Tienesten. 3-) Den fornævnte Lode kastning skal fee paa eengang for det ganske Mandskab af hvert Compagnie, hvorved da bestemmes den Orden, i hvilken enhver Mand, efter sin Tuur, faldes til Tienesten. Derefter forfattes Commando:Ruftret, hvilket gielder for det hele Aar, saalenge Landeværnet er bevæbnet. 4.) Lodkastningen bør skee offente lig, og forrettes ved Lægdsmændene af hvert Compag nies District, i Overværelse af Amtmanden og Bataillons Commandeuren. J Amtmandens lovlige Forfald maae han beskikke Herredsfogderne, paa sine Vegne, hvilke da samles, tilligemed Lægdsmændene, hos Ba taillons Commandeuren. 5.) Bataillons:Com mandeuren skal vaage for, at Landeværnsmændenes Tieneste fordeles lige, og at te Compagnier, som ere ftærkere, afgive forholdsmæssigen flere Folk til hver Com mando, end de svagere.. 6.) Foruden den sæd. vanlige Lønning, som Soldat, nyder enhver Landes værnsmand, naar han giør virkelig Krigs. Tieneste i saa lana Tid, som 28 Dage, 5 Rdlr; men dersom hans Tieneste ikke vedvarer saalænge, nyder ban af bemeldte 5 Rdlr en forholdsmæssig Andeel, nemlig 17 St. for hver Dag, han har været under Vaaben og 1 2 com Pl. om Landeværnet i Dmt. 6,10 §. 28 Aug. commanderet fra sit Hiem; dog regnes det ei til virke lig Krigstieneste, at Landeværnsmændene møde, for at fværge til deres Faner. 7.) Maar en Commando befales, til at gaae ud fra en Landeværns: Bataillon, da skal Commandeuren tilkiendegive den vedkommende Amtmand, hvor mange Mand Bataillonen og hvert Compagnie bør give, samt hvilke Nummere der, efter Commando Rullen, staae for Turen; hvorefter da Antmanden lader, ved Herredsfogderne og Sognefog derne, dette Mandskab tilsige at møde, under Straf efter Krigslovene. Paa lige Maade forholdes ogsaa, naar hele Compagnier opbydes. 8.) Til den fornødne Ordens Vedligeholdelse, og paa det at ingen af dem, som staae for Euren, skulde unddrage sig fra at møde, maae det ei, saalænge Landeværnet er af Kongen opfordret til Bevæbning, være nogen af dets Mandskab tilladt, at flotte ud af Bataillons: Distric tet, eller at gaae ud af Landeværns Rullen. I øve rigt skal de af Landeværnet, som have begivet sig til Kiøbstæderne paa andre Tider, fortrinligen bruges sammesteds ved Borger Bevæbningen, enten ved de egentlige Borger Compagnier, ifald de ere Borgere, eller og, i andet Fald, ved den anden Afdeling; hvors med Politiemesteren og de vedkommende Øvrigheder paa ethvert Sted skal have noie Indseende. 9.) De Landeværnsmænd, der ere antagne til Under: Offices rer, skal være pligtige til at vedblive denne Tieneste i 2 War; og, dersom de selv dertil ere villige, maae de tiene længer; men dersom nogen Under Officeer søger sin Afskeed fra denne Post, forinden han har opnaact den Alder, at han gaaer aldeles ud af Landeværnet, da skal han dog blive staaende i Sullen, som Landeværnss mand, lige med de øvrige. 10.) Munderin gerne udleveres af Amtmændene til enhver Landeværns, mand Pl. om Landeværnet i Duit. 10 11 §. mand især, og denne bør selv være ansvarlig for samme. 28 Aug. De, som fløtte fra et Serred eller Amt til et andet, maac tage deres Mundering med; men de, som begive sig til Riebsted, for der at søge Næring eller Ophold, Skal aflevere deres Munderinger til Amtmanden; og naar nogen Landeværnsmand ved Døden afgaaer, sal den vedkommende Stifte: Forvalter paasee, at Mundes ringen bliver afleveret, eller, i Mangel deraf, en nye anskaffet paa Boets Bekostning. Saa skal og Sognefogderne aarligen eftersee Munderingerne i Distric tet, og til Amtmanden indberette, i hvad Stand de ere; og dersom det da befindes, at de enten ere fors komne eller blevne ubrugbare, foranstalter Amtmanden dem, paa den Skyldiges Bekostning, igien forfærdiges de eller istandsatte. I øvrigt maae der ikke udstedes Pas til de Landeværnsmænd, som vil fløtte til Kiøb. ftæderne, med mindre den Vedkommende først beviser, at have afleveret fin Mundering i vedbørlig Stand. Endeligen skal Amtmændene aarlig indsende Berets ninger til Cancelliet om Landeværns: Munderingernes Tilstand. og 11.) Af det i Landmilice Rullerne staaende unge Mandskab, som haver opnaaet 24 Mars Alder, uden at holde Soldatermaal, skal der udskri ves det fornødne Antal Trommeslagere til Landeværns Compagnierne i hvert District; hvilke skal lære at troms me ved de Regimenter, som ligge i Garnisoner, derefter udgaae af det unge Mandskabs Rulle, samt indføres i Landeværns Listerne, som Tamburer; i hvile Fen Egenskab de der skal blive staaende, indtil de have opnaaer den, i Fr. om Landeværnet, bestemte Alder. Imedens de oplæres, nyde de det samme i Douceur, Marsche Penge og Løn, som de nationale Soldater. Paa Itge Maade skal Tamburer ved Landeværnet herefter bestans dig udskrives, oplæres og lønnes, naar Vacance indtreffer. Brande 21 3 .00 16 Sept.g 18 Sept. 25 Sept. 30 Sept. 2 Oct. Oct. Brand: Bon. f. Cappel. Brand:Von. f. den unter dem adelichen Guthe Roest gehörigen Flecken Cappel. p. 298. Verzeichniß der Gebühren, welche hinführo von den Schullehrern in der Probstey Flensburg für ihre Bestallungen und sonsten zu entrichten sind. P. 425. Pl. at da de Aarsager, som bevægede Kongen til, ved Pl. 30 Jul. 1800, indtil videre at forbyde Bræns deviinsbrænden af Ruug i Dmk, nu ikke længere finde Sted, saa bliver herved samine forbud ophævet. P. 328. Pl., hvorved Forbud 14 7ov. 1800, mod ins denlandsk Kornbrændeviins Udførsel, ophæves (faa som Landet paa nærværende Tid er i den Grad forsynet med Kornvarer, at Udførsel af indenlandsk Kornbrændes viin til fremmede Steder kan uden Skade tillades). P. 329. Cancellie Pl. (Resol. 11 Sept., efter Cans celliets Forestilling) at de Arbeidsdage, som, i Følge Fr. 12 Jul. 1799, bør bestemmes for Extra: Arbeis dere i Torge til, i Fæstningerne, at afsone Bøder, eller Bidrag til deres uægte Børns Opfostring og Underholdning, sal beregnes efter naturlige Dage, uden Hensyn til Søn og Helligdage, saa at disse sidste bes regnes med i Straffetiden, uagtet de Skyldige ikke ba arbeide. P. 330. Regl. og Anordn. for Cathedral Skolen i Khavn. Cancel. p. 331. 5 Gr. Efterat af Commissionen over Universitetet og det lærde Skolevæsen, ang. Udfaldet af den nye i Khavns Cathedralskole indførte og i en Tid af fire Har prøvede Reform, er aflagt Regnskab, har Kon gen fundet for godt, ved en egen Anordning, at stadfæ Se den til at være Skolens faste Indretning. Khavns Cathe Regl. f. Cathed. Stolen i Khon. 15 §. Cathedralskoles hidtil værende Bestemmelse, at forberes 2 Oct. de Disciplene til de academiske Studeringer, vedblis ver, som forhen; de ved dette Reglement fastsatte Fore andringer, som vedkomme Undervisningens Gienstande og Methode, eller Læretimernes Antal og Inddeling, have samtlige det Formaal, endnu fikkrere, fuldstændis gere, og paa en med vor Tids Tarv mere overeensstem. mende Maade, at naae hiin Bestemmelse. 1.) I Stedet for den forhen brugelige Lectie: Af deling, skal hver Sprog- og Videnskabs Undervisning, der herefter skal gives, have sine egne Specialclaffer, hvori den begyndes, fortsættes, og fuldbringes. I disse blive samtlige nu værende eller siden kommende Disciple, efter. deres forskiellige Evner og alt erhvervede Kund skaber og Færdigheder, fordeelte. Efter deres Frem gang i hvert enkelt Undervisnings Fag opflyttes de fra dets lavere Classer i en haiere. 2.) Saadan ne Specialclaffer ere: i det latinske Sprog 4 Clas ser; det graffe 3; det hebraiske 1; det danske 3; det franske 3; det tydske 2; Religion og Moral 3; Anthropologie 3; Geographie 3; Historie 3; Arithmes tif 3; Geometrie og anvendt Mathematik 3; Naturs historie 3 Physik 3; Calligraphie 2; og i Tegning 2 Claffer. 4.) Læretimerne ere daglig 7. Om Formidd. om Sommeren fra 8 til 12, og om Vinteren fra 9 til 1. Om Eftermidd. fra 3 til 6. Timernes Antal kan for enkelte Disciple, med hensyn til deres Alder og Helbred, efter Lærernes fælles Gotbefindende formindskes. 5.) Da foruden de Fridage, som de høie Festdage give, de halvaarige Eramina for den største Deel af Disciplerne ere halve Ferier, maae disse ikke formeres paa Grund af saadanne Arbeider og Sys ler, der kan foretages efter Undervisningstimerne, eller fordeles pan flere Dage. Naar der fire uger efter hine 11 4 Regl. f. Cathed. Skolen i Khon. 5115 §. 2 Oct. hinanden uafbrudt har været Skole, kan i smukt Veir en enkelt Eftermiddag gives frie; dog maae samtlige Ferier i Sommermaanederne ikke beløbe sig over 14 Dage tilsammentagne. 7.) De forhen nævnte Unders viisningsgienstande blive mellem de ved den nye Indrete ning ansatte Overlærere saaledes fordeelte. at enhver af disse anvises et eller flere Sprog eller Videnskabss Sag, hvori han igiennem alle Claffer maae bestride Uns derviisningen, og følgelig bygge fort paa den af ham selv lagte Grund. Kun, naar det formedelst Læretimere nes Antal maatte falde ham alt for besværligt at bestris de dem alle, beskikkes ham en Adjunct, der forpligtes i Alt, hvad angaaer Underviisningens Materie eller Form, neiagtigen at følge Overlærerens Anvisning. 8.) Paa Overdirectionens Forestilling (hvorved iser skal tages Hensyn paa de Adjunkter, der udmærke sig ved Duelighed og Lærefliid, og dernæst paa de dueligste Meds lemmer af det pædagogiske Seminarium) udnævnes Overlærerne af Kongen, og faae Bestalling. Den første blandt dem er altid Skolens Rector. Han og samtlige Overlærere udgiøre det ordentlige Skoleraad. 9.) Adjunkterne ansættes af Overdirectionen, af hvem ogsaa deres Honorarium bestemmes. 10.) Eftee foregaaende Sierdingaars Opsigelse, der og staaer Adjunkten paa hans Side frie, ophører hans Tieneste og Løn. 11.) Det er en fælleds Hovedpligt for Læs rerne, paa det nøiagtigste at passe Læretimerne. gen maae paa egen Haand udsætte sine, eller overdrage dem til en Collega eller Adjunkt. Ins 14.) Alle La rere ere forpligtede, med Alvor og fornuftig Stranghed at holde over den neiagtigste Efterlevelse af Skoleloves ne, der ere affattede til at haandthæve god udvortes Tugt og Orden. Hver Discipel tilstilles ved hans Ope tagelse et Exemplar af disse Love. 15.) Da et uafi Regl. f. Cathed. Stolen i Khon, 15 17 §. . safbrudt vedvarende Opsyn over samtlige Disciple er et saa væsentligt Stykke af Skole: Disciplinen, deels for at forebygge Forseelser, deels for tidlig at opdage de alt forefaldne Nordener, paaligger det Rector at sørge for, at de Lærere, der den første Formiddags eller Ef termiddags Time give Undervisning, indfinde dem i Classerne et Qvarteer, før Undervisningen begynder; at, naar Lærerne fiste, de forrige blive, indtil de føls gende komme; at paa Forfriskningspladsen, hvor Discis plene af ferie og anden Classe, mellem hver anden og tredie Undervisningstime, og Disciplene af tredie, mels Tem tredie og fierde Læsetime, tilstedes at opholde dem 10 i det høieite 15 Minuter, i det mindste een af Las rerne har Opsyn, samt at, naar efter Lasetimens Sluts ning Disciplene forandre Plads, al vild Omløben og de dermed forbundne Uordener paa det eftertrykkeligste fores byages. 16.) For at gaae Lærerne til Haande i dette Opsyn uden for Læretimerne, og især at have Die med de Disciple, der under Timerne med Lærernes Tils ladelse forlade Skoleværelset, skal et dertil dueligt Sub fject, som Skolens Pedel, antages af Skoleraadet, og af samme forsynes med den af Kongen approberede Ins ftrur. 17.) At tilkiende de i Skolelovene omtalte mindre Straffe, er hver Lærer berettiget, men og tillige forpligtet, ved deres Anvendelse, at bruge viis Spars somhed, og overalt yderste Forsigtighed, at de saavel passe til Forseelsernes Natur, som svare til deres større eller mindre Strafskyldighed. De større Straffe, især naar omstændelige Undersøgelser maae gaae foran, til fiendes i Skoleraadets Forsamling. Ere de haardere Midler, til at overvinde en Discipels Vanart, flere Gange prøvede uden held, skal Skoleraadet være bes tænkt paa at skaffe ham bort, og raade hans Forældre eller Værger at tage ham ud af Skolen, inden han uden videre 11 5 2.Oct. Regl. f. Cathed. Skolen i Khon. 17:23 §. 2. Oct., videre Omstændigheder sitkes bort af samme. 18.) Over hver enkelt Discipel fører hver Lærer i hver ham anviist Classe et specielt Censurregifter, i hvis 5 Mu brifer: Naturgaver, Skolefliid, Huusfliid, Fremgang, og Sæder, han, Uge for Uge, af sin Dagbog med mue ligste Korthed og Neiagtighed indfører de Jagttagelser, han angaaende Disciplen har giort, alt i Overeensstems melse med Instruxens nærmere Forskrifter. 19.) Af disse blive ved hvert halvaars Ende Resultaterne inde førte i den almindelige Censurprotocol. I nøieste Overeensstemmelse med Censurprotocollens Angivens de skal alle private og offentlige Vidnesbyrd, udste des. 21.) De Overlærere og Adjunkter, der giøre sig fortiente, skal for deres Duelighed, Fliid og Embedsiver ikke blot belønnes med Gratificattoner og Lønningsforhøielser, men og med Forfremmelse til høiere Embeder i deres Fag.. 22.) Det høießte Antal af Disciple, der paa eengang fan optages og undervises Skolen, sættes til 100. Væsentlige Betingelser ved Optagelsen ere: at Lærlingerne, som dertil anmældes, alt have fyldt det tiende Aar, at de med Færdighed læse danse og latinsk Skrift, og allerede ere underviste i Regningens første Grunde. 23.) Efterat den Discipel. for hvem Optagelsen begieres, er bleven ane tegnet af Rector, bliver han, saafremt der er Plads aaben for ham, først prøvet af denne, og siden, saas vidt hans medbragte Forkundskaber tillade, af hver en felt Overlærer. Efter Udfaldet af Proven, uden hvil fen ingen, ikke engang i Begyndernes Classe, men allermindst i de høiere latinske Sprogclasser, kan ops tages, bliver i næste Skoleraads Forsamling voteret om Hans Antagelse eller Ikke: Antagelse, og i første Tilfæls de strax giort Aftale om de Specialclasser, Disciplen skal anvises. Derpaa bliver han, efterat have erlage de Regl. f. Cathed. Stolen i Kon. 23-25 §. de til s Rdlr bestemte Indgangspenge, indskrevet og indsat af Rector. 24.) I den første Begyndelsess Classe finder, i Lebet af alvaaret, ingen nye Op tagelse Sted, og i de ovrige ikke, uden naar den, fors medelst den ommeldte Discipels Forkundskaber, ingen Betænkelighed medfører. I modsat Tilfælde maae den opsættes, indtil Halvaaret er til Ende. 7.25.) efiant Skolens Hovedformaal gaaer ud paa Disciple, ber ere bestemte til de academiske Studeringer, og ved deres vner og Anlæg dertil ere duelige, kan dog den Fordeel, som Specialclassernes Indretning medfører, selv af dem benyttes, der ikke skal studere, saaledes, at de tilligemed hine kan undervises i saadanne almeen nyttige Kundskaber, der ere ethvert dannet Medlem af Samfundet uundværlige. De kan ikke blot besøge Lære timerne i de nyere. Sprog, samt de lavere videnskabelige Classer, men og, naar deres Forældre og Værger det forlange, de tvende lavere latinske Sprogclasser, ja i Tilfælde, at en endnu videre gaaende uddannelse var dem tiltænkt, ogsaa tilligemed de til Studering bestemte Disciple benytte dem af Undervisningen i de øverste videnskabelige Claffer. Ligeledes er det Forældrene tilo ladt, for deres Born at vælge enkelte Undervisnins ger, uden at lade dem besøge de øvrige. Men den Bis hensigt, ogsaa at giøre Skolen tilgiængelig og brugbar for Ikkestuderende, maae aldrig skade Hovedformaalet, eller paa nogen Maade blive den mueligst fuldkomne Opnaaelse deraf til hinder. Antallet af de ikke til Stus dering bestemte Disciple, eller dem, der kun besøge en Felte Undervisninger, maae i ingen Classe være saa stort, at Classen derved overlæsses. I ingen af de enkelte Claffer maae Disciplenes Antal overstige 35; heller ikke finder nogen Formindskelse af Skolepengene Sted, Betragtning af, at Disciplene ikke besøge uden enkelte Læres 2 Oct. Regl. f. Cathed. Stolen i Khon. 25-29 §. 2 Oct. Læretimer. 26.) Skolepengene, der for alle Betalende uden Forsfiel ere eens, ere fastsatte til 3 Rdlr aarlig, dog med den Indskrænkning, at, naar Forældre paa samme Tid have flere Børn i Skolen, der for det andet kun betales 20 Rdlr, for det tredie 10 Solr, og for flere, end tre, slet intet. Ved Begyndels sen af hvert Qvartal indkræves Forudbetalingen mod en trykt Qvittering, underskrevet af Skoleraadet, og, ifals i det løbende Qvartal en Discipel skulde afgaae, tilstaaes Engen Tilbagebetaling. Ved Indkrævelsen af det fierde Qvartal betales end videre 2 Mble for Lys, Varme og andre forefaldende mindre Udlæg, hvorimod alle andre Udgifter, de have Navn, som de ville, aldeles stal bortfalde. 27.) Tallet af dem, hvem det uden Betaling, de omtalte 2 Rdlr undtagen, kan tilstædes at besøge Skolen, fastsættes til 40. Dette Beneficium, som er den første Grad af Skole: Stipendium, fan af Stoleraadet kun tildeles saadanne, hvis Forældre eller Berger kan fremlægge paalidelige Beviser paa deres Trang, og hos hvem selv yttrer sig Gaver til at studere og Lævelyst i en mærkelig Grad. Skulde i Tiden den em dem fattede gode Mening og Haabet om deres Fliib og Fremgang flaae feil, bliver den frie Skole Unders viisning dem frataget og værdigere Disciple tildeelt. 28.) Bliver en Gratistplads under det løbende Halvs aar ledig, besættes den ikke af Skoleraadet, før næste Eramen er forbi; og blive da, naar de øvrige fornødne Omstændigheder omtrent ere lige, de alt i Skolen væs rende Børn af ævneløse Forældre, hvis Gaver, Fliib

  1. 9 Fremgang Lærerne af egen Erfaring have haft Leilige

hed at kiende, fornemmelig at tage i Betragtning. 29.) Det er Skoleraadets Pligt, naar det har afgiort Bished om, at en til Studeringer bestemt Discipel ders sil er uduelig, derom at underrette hans Foreldre eller Værs Regt. f. Cathed. Skolen i Khon. 29 30§. Værger, og tillige hos dem anvende de kraftigste Fores stillinger, at de maae være betænkte paa at give ham en anden til hans Evner svarende Bestemmelse. Ere Skos leraadets Vestræbelser i saa Henseende forgieves, fan en saadan Discipel vel fremdeles tilstedes Adgang til Uns dervisning lige med de Disciple, der ikke skal studere, men Indtrædelsen i de til de akademiske Studier nærs mere forberedende Classer, som den tredie og fierde latins ske, maae ham aldeles nægtes. 30.) Haabefulde og derhos trængende Disciple skal og fremdeles understøte tes og opmuntres ved Skolestipendier. Alie til dette Brug udtrykkelig bestemte Legater sal herefter, som hide til, alene og aldeles anvendes efter denne deres Bes stemmelse. Stipendiaternes Antal fastsættes til 30, hvoraf 10 nyde hver 50 Rdlr, 10 hver 35 Rdlr, og 10 hver 20 Rdlr. Forslaget til samtlige Skolebenes ficiers Fordeling forfattes af Skolevaadet saa betids, at det kan indsendes til Overdirectionen, og derfra kome me tilbage, inden det nye Skoleaar begynder, som rege nes fra hvert Aars 1 Oct. til 30 Sept. næstfølgende War. Ved at affatte dette Forslag, maae, foruden de Disciplers Trang, der skal anbefales, ogsaa deres vs ner, Fliid og sædelige Forhold tages i samvittighedsfuld Overveielse, og bestemme Opflytningen til høiere eller Medflytningen til lavere Stipendier. Til den Ende, tila føtes Stipendie Forslaget et Udtog af afvigte Wars Cena sur Protocol. Disciple, der ikke ere bestemte til cas demiet, eller ikke udmærke sig ved fortrinlige Anlæg, eller hvis Forældre ikke ere uformuende, maae ikke foren flaaes til Skolebeneficier. Bestemmelsen af, hvor mes get af Stipendiets Sum til Universitetsaarene skal opa lægges, beroer hver Gang paa Stipendiatens nærvæs rende Trang; Forslaget hertil skeer ligeledes af Skoleraas det, men Afgiørelsen bliver Overdirectionen forbeholdt. 2 Oct, 31.) Regl. f. Cathed. Skolen i Khon. 31-34 §. 2 Oct. 31.) De beneficerede Disciple indgaae, i det de nyde for lens Beneficier, den Forpligtelse at blive i Stolen, saalænge til de efter Skoleraadets ved en offentlig Eramen stadfæstede Dom have naaet den for den academiske Un dervisning fornødne Modenhed. Alle Disciple der inden den ordentlige Dimissions. Tid forlade Skolen, skal være pligtige, ved deres Udgang af samme, at bes tale tilbage, hvad de af Stipendier have nydt. 32.) Tvende Gange om Aaret, i midten af Martii og Sepe tember Maaneder, holdes en almindelig Eramen, hvorved hver Specialclasses og hver enkelt Discipels Fremgang i Claffen prøves. Læreren i den Specials classe, til hvem Raden er at prøves, fremlægger, forus den en Liste paa alle i denne Classe værende Disciple, og den i samme førte Censurprotocoll, tillige et skriftlige Angivende af det Pensum, der i det sidste halvaar er igiennemgaaet og forklaret. Eramens Inspectørerne vælge efter Gotbefindende de Afsnit, Læreren med hver enkelt Discipel skal giennemgaae. De opkalde en Discio pel efter den anden i selvvalgt Orden, og enhver examis neres, indtil Inspektørerne troe med Vished at kunne bee domme hans Fremgang. Efter Prevens Uofald tilføre de paa Listen ved hver Discipels Navn en af følgende Cas racterer: udmærket godt, meget godt, godt, temme lig godt. maadeligt, slet; dette skeer ligeledes af Rector og Skoleraadets øvrige Medlemmer, der efter Eme bedspligt skal bivaane Examen fra Begyndelsen til Enden. 33.) Den anden Eramen hvert Aar er offentlig. Til den indbydes, foruden Disciplenes Forældre og Værger, ogsaa andre Videnskabernes Skiønnere og Yndere ved et Program, som Overlærerne stiftes til at udarbeide. 34) Enhver af disse Prøver endes med en Provestiil af den tredie og fierde latinske Classe, og et almindelige Giennemsyn, samt Bedømmelse, af Disciplenes skrift lige Regl. f. Cathed. Stolen i Khon. 34-36 §. lige Arbeider, som Bilage for deres Huusfliid, hvor paa det samlede Skoleraad skrider til at uddrage samtlige Disciples Censur af de enkelte Caracteerlister. En Af Erift heraf sendes til Overdirectionen, tilligemed Berets ningen om Examen, ligesom og Forældrene meddeles de enkelte Censurer over deres Sønner, bekræftede ved Skoleraadets Underskrift. 35.) Naar den almin delige Prøve er til Ende, foregaaer Omflytningen af de Disciple, der ved deres beviste Fremskridt ere fundne værdige at indlemmes i en høiere Classe. Ogsaa blive de, der især have udmærker sig, efter Eramens Inspec tørernes og Overlærernes forenede Dom, tilkiendte Præmier af nyttige Bøger, der siden i fuld Skolesama ling af Rector tilstilles dem. Men selv den udmærket flittige og duelige Discipel kan ikke erholde en saadan Præmie, naar hans sædelige Opførsel fortiener Daddel. 36.) Den offentlige prøve, der foretages med dem, som skal udgaae af Skolen, for at drage til en heiere Undervisnings Anstalt, udgiør en egen Deel af Eras men. Ogsaa her opgive Examens-Inspectørerne af det hele Sprog- og Videnskabs Cursus, Dimittenderne have absolveret, de Afsnit, den examinerende Lærer skal giennemgaae med dem; de bestemme, hvorlænge hver enkelt Prove skal vare, efter foregaaende Aftale, eller eftersom de hver Gang under Prøven finde passende. Strax efter hver Proves Slutning i hvert Underviiss ningsfag hostegne de paa Dimittendernes Liste een af følgende, ved Universitetets Eramina brugelige, Caraca teret: Laudabilis præ cæteris, Laudabilis, Haud illaudabilis, Non contemnendus, hvilket skeer ligeledes af Rector og Skoleraadets øvrige Lemmer. Efterat ben mundtlige Eramen er forbi, bliver under nøie Opsigt et Specimen ftili latini udarbeidet, hvortil Examens In spectørerne opgive Thema; det samme steer ogsaa med 2 Oct. den Regt. f. Cathed. Stolen i Khvn. 36.49 §. Oct. 7 Oct. den danske Provestiil, der den følgende Dag udarbeides. Begge Stile forelægges Examens Inspectorerne, og censeres af disse, samt af Rector og Skoleraadets øvrige Medlemmer. Herpaa uddrager Skoleraadet af de ens Telte Caracteer Lister, efter de fleste Stemmer, de Caracterer, Hver Candidat for hvert enkelt Fag tilkoms mer; disse Caracterer indføres i Protocollen, og giores derpaa Candidaterne bekiendte; de indføres ligeledes t Hver Candidats Skoletestimonium, og trykkes derpaa i Addresse Comptoirets Efterretninger. Denne Eramen kommer for Cathedralskolens Disciple i Stedet for Examen artium. 37.) Til Skolebibliothekets og det mathematiske, physiske og naturhistoriske Apparats Vedligeholdelse og Forøgelse bestemmes en aarlia Sum af 200 Rdlr. 43.) I Skoleraadets Meder før rer Rector bestandig Forsædet. 44.) Udenfor Skoleraadet er Rector den umiddelbare Opsynsmand over Skolens hele Personale. 45.) Overdirecs tionen over Stolen er, indtil videre, betroet til den ang. Universitetet og de lærde Skoler nedsatte Coms mission. 46) Skolens Kasse Commission bea staaer af Rector, Conrector og een af Overlærerne, som af Overdirectionen beskikkes; Rector fører Skolens Regnskab, indcasserer Nenten af de udsatte Cas pitaler, oppebærer alle Skolens Indtægter og udbetaler alle Udgifter. 49-) Overdirectionen vaager over, at det aarlige Regnskab over Skolekassen indleveres til rette Tid; den lader dette Regnskab revidere, decis derer Notaterne, og udstæder den fornødne Qvitance til Skoleraadet. Raadstue Pl. (Resol. 25 Sept., bekiendte giort Khavns Magistrat samt Stiftamemændene i Dm og Nge ved Gen. 2. Dec. og Commerce. Coll. Br. 3 Oct.) Pl. om Salg af Stibe. Oct.) at Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium skal til 7 Oct. kiendegive Stadtholderen i Hertugdømmene, Stiftbefas lingsmændene i begge Kongerigerne, Over: Præsidenten i Altona, og Magistraten i Khavn, at de, i Kongens Navn, have at paalægge allé Skibs: Redere ufortøvet at underrette bemeldte Gen. 2. Dec. og Commerces Collegium om ethvert med Kgl. Soepas forsynet Stibs Salg, og da,, naar det er solgt til fremmede, strax til bemeldte Collegium at indsende de for samme ei længer gieldende Papirer; ligesaa stedse og uopholde, ligen at underrette Skipperne om hver hovedforans dring i Rederiet. p. 447. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 2 Oct.) ang. eit 20 Oct. nye Posttaxt for Brevene til og fra Stege paa moen. P. 349. Gr. Da Postmesteren i Stege paá Moen hidtil har befordret Posten imellem Stege og Vordingborg for egen Regning, imod at nyde af de Corresponderens de i Stege 1 Lybsk Stil. for hvert Brey; saa er t Følge heraf Stege, i posttaxt 28 Mart. 1801. 3 §. benævnt iblandt de Steder, i Henseende til hvilke det indtreffer, at de dertil bestemte Breve ei, kan betales længere, end til et vist Sted underveis, og at de derfra afgaaende Breve nødvendig til samme Sted skal betales, siden de ankommende Breve ikke længere og de afgaaens de Breve først fra dette Sted, der i Hensyn til Stege er Vordingborg, vorde for Postkassens Regning befor. drede. Efterat Postmester Embedet i Stege imidlertid er bleven vacant, og ved en nye postmesters Ansæt. telse sammesteds, har Kongen pad General: Postamtets Forestilling, til Lettelse for Correspondencen, befales følgende: Brevenes Befordring imellem Stege og Vor dingborg skal fra Begyndelsen af Aaret 1802 skee XIII Deel.

for Pl. om Brevpofitaxt f. Stege. 20 Oct, for Postkaffens Regning, og den Postmesteren i Ste ge for ovenmeldte Befordring hidtil tillagte Postporto aldeles ophøre, hvorimod den fulde Postporto for Brea vene til og fra Stege skal indflyde i Postkassen og bee stemmes efter de i ovenmeldte Posttaxts 1 § fastsatte Grund-Regler. Da nu Afstanden fra Vordingborg til Stege er 34 Miil, saa følger deraf det nedenstaaende Miletal og den hosfoiede Taxt for et enkelt Brev imellem Stege og Mile Lobs St. Mile Byb GE. Aalborg 708 Aarhuus. 55 7 Husum Jhehoe 53 7 60% 7 Altona 67 8 Kellinghusen 62 7 Apenrade 416 Kiel 574 7 Arensborg 67 8 Riobenhavn 16 3 Assens 33 5 Kiøge II Bramstedt 617 Kolding 41 6 Bredstedt 5147 Korsør 20 4 Burg 67 8 Lübeck 668 Christiansfeldt 139 6 Lütjenborg 61 7 Eckernførde 534 7 Lunden 55 7 Elmshorn 638 Lyngbye 18 3 Eutin 638 Marieboe 10 3 Fladstrand 79 9 Meldorf 59 7 Flensborg 46 7 Nachschou 14 3 Friderichsborg Nestved 17 3 (Hillerød) 23 4 Neumünster 59 7 Friderichstadt 54 7 Neustadt 65 8 Fridericia 44 6 Nordborg 54 7 Glückstadt 627 Nordtorf 57. 7 Haderslev 37 6 Nyborg 24 4 Hals 74 9 Mykiøbing paa Hamborg 67 8 Falster 72 Heide 57 7 Nysted 9 3 Heiligenhaven 65 8 Odense 28 5 Helsingør 22 4 Oldenborg 64 8 Hirschholm 19 4 Oldeslohe 64 8 Hobroe 64 8 Pinneberg 66 8 Holstebroe 67 8 Plen 617 Horsens 1491 7 Præstee 52 Preez Mile Byb St Preez 59 7 Slesvig Randers 60 7 Sorve Rendsborg 54 7 Ribe 1436 Pl. om Brevposttast f. Stege. Sønderborg Stubbekigbing 321. 1801. Mile Lubft 20 Oct. 507 16 3 $17 7. 2 Ringsted 142 3 Tønder 52 7 Roesfilde 18 4 Tønning 567 Rødbye 123 Sarkiøbing 9 3 Ulzborg Wandsbeck 638 68 Sæbye 77 9 Varde Segeberg 62 7 Veile Skagen 84 10 Slagelse 184 Viborg Vordingborg 146 66 3 2 Den saaledes fra 1803 Aars Begyndelse for Bres vene til og fra Stege erleggende Porto fan Afsende ren, paa den Maade, som i forbenævnte Taxtes 3 27o. I er foreskrevet, enten aldeles betale, eller for endeel eller ganske til Udgift for Modtageren lade være ubetalt, ligesom og de i samme Taxtes 2 § i Hensyn til Tareringen foreskrevne Bestemmelser fremdeles, som hidtil, skal anvendes paa Brevene til og fra Stege. Pl. at da Kongen efter Omstændighederne har 21 Oct. fundet det nødvendigt, at den under 24 Febr. 1796, som et overordentligt Bidrag til Bestridelse af Statens overs ordentlige Udgifter, paabudne ertraordinaire Afgift af Skibsfragter, som ved Anordn. 17 Oct. 1800 blev forlænget indtil Udgangen af Aaret 1801, endnu ind til videre maae vedblive at betales og oppebæres; saa befales herved, at ovenmeldte extraordinaire Afgift af Skibsfragter herefter skal betales og oppebæres saaledes, som den ved Fr. 17 Maj 1799 nærmere er bestemt, indtil derom anderledes anordnes ("). P. 352. Plan 2 (*) I Følge denne Placat gielde ligeledes indtil videre føle gende om denne Aigist forhen udkomne Anordninger: A. Gr. 24 Febr. 1796, hvorved følgende befales: I Art.) Af alle Skibs Fragter, som med Kgl. Undersaetters Cfibe 22 Oct. Plan z. ein. Pens. Anstalt. Plan zu einer Pensions Anstalt für die Witts wen der Organisten, Rüster, Kirchspiels Schul. lehrer Skibe og under det Kgl. Flags Betryggelse erhverves, medens denne Fr. staaer ved Magt, skal til Kongens Kasse erlægges en forholdsmæssig bestemt ringe Deel, som skal beregnes efter Skibets Leste Drægtighed. Denne de gift stal beregnes og erlægges af alle ladninger, som føres med et Kgl. Undersaatter tilhørende Stib og udloffes i nogen indenlandsk eller fremmed europæisk Havn, uden Forskiel, om Ladningen er Stibets Eier tilhøren de og er fort for hans Redning, eller om fibet heelt eller tildeels har været fragtet af nogen anden. Maar et Stib, uden at indehave Ladning, farer fra en Havn til en anden, da beregnes og erlægges intet for faadan Reise. II.) Afgiften bestemmes heiere eller lavere i forhold til Reisen med Hensyn til Havnenes Beliggenhed, hvor Ladningen er indtaget, og hvor den uds losses; Beregningen skeer efter Skibets læst Drægtige hed pr. Commerce-læst. For at kunne bestemme Hav nenes Beliggenhed i Henseende til følgende Beregningss Regler, skal i denne Fr. forstaaes og indbefattes under Benævnelse af Nord Søen: Alle Farvande, Havbugter eg lidlob af Floder, beliggende imellem Nordkap Bre Sundet; udløbet af Elben, Dower og Calais i Canalen, og de Orcadike Der; samt alle inden disse Grændser værende Losses og Lade Steder, hvori Hav nene i Dower og Calais og Havnene i Elben ere ind begrebne. Det Atlantiske Hav: Alle Farvande og alle Europæiske Havne eller Loffe- og Lade-Steder imel fem de Orcadike Der, Dower og Calais i Canalen, og Strædet ved Gibraltar. Middelhavet: Alle Farvande, samt Havbugtér og Havne eller Losse- og Lade- Steder, fra Strædet ved Gibraltar (hvis Havn indbefattes under disse) indtil Dardanellerne, med Archipe- Tago og Levanten. Øster Søen: Alle Farvande og Havbugter fra Sundet ved Helsingøer og fra Belterne indtil de yderste i Ofter-Seen beliggende Havne samt Losse og Lade Steder; Helsingørs Havn og Havnen ved Helsingborg ere hertil henhørende. I Følge disse Bestemmelser om Havnenes Beliggenhed, beregues Afgiften paa følgende Maade: 1-6 § indeholdes med nogen Forandring i Kr. 17 Maj. 1799. I Art. 169. 75.) Naar et Stib indlober i flere Havne til Ladningens uolosning, saa beregnes Afgiften i den første Havn efter foregaaende Bestemmelse, men i de følgende Havne ansees i alle Tilfælde ved Afgiftens Beregs ning den Havn, i hvilken Laften tilsidst er brudt formedelst Udlösningen, for det Sted, hvor kadningen er ind Plan z. ein. Pens. Anstalt. lehrer und bestallten festen Districts Schulhalter in 22 Oct. den beyden Probsteyen Husum und Bredstedt, wie auch in der Stadt Zusum. P. 427. X 3 Pate 3 indtaget, og Afgiften beregnes efter saadan Bestemmelse. III.) Kongens egne gavne oppebæres denne Afgift af de Kgl. Colobetiente tilligemed de anordnede Lafte-Venge. I fremmede europæiske Havne paaligger det de Kgl. Consuler eller Dice Consuler, at underrette de dertil ankommende Skippere om denne 16 Anordnings Indhold til sammes Efterlevelse. Skipperen er dernæst forpligtet, at meddele Consulen eller Sices Consulen en Revers af følgende Indholddis

Jeg N. N., forende Stibet N. N., drægtigt N. N. "Commerce-Leiter, tilhørende N N. i N. N, tilstaaer "herved, med det af mig ferte Skib at være indkom- "men og at have udloffet Ladningen i N. N. Havn, "hvilken Labning var indtaget i N. N. Havn. Lige. "ledes tilstaaes herved, at den Kongl. Allerhøieste "Forordning af 24 Febr. 1796 om en overordentlig "Afgift af Stibs Fragter mig er bleven forevist, i Følge hvilken den paabudne Afgift af mine Redere paa den anbefalede Maade vil blive erlagt med det anordnede Beleb." bar Men dersom en Skipper selv er Eier eller Hos In ved Reder af det Skib, han fører, faa forandres i faa Fald den i Slutningen af Reversen anførte Erklæ ring, at Rederen vilde besorge Afgiftens Erlæggelse, paa følgende Maade: J02 "Følge hvilken Kongl. Forordning, jeg tilber- "ligen tal drage Omsorg for, at Afgiften inden den 39" Forordningen bestemte Eid efter Reversens Mod= "tagelse af det Steds Dorighed, hvor jeg er boefid "dende, rigtigen bliver erlagt." 1 Under denne Revers, som hver Gang skal udstedes In in duplo, haver Consulen eller Vice Consulen, uden siderfor at fordre nogen Gotgiørelse, at tegne følgende Arrest: sund Jeg attesterer, at den i ovenstaaende Revers aus "forte Drægtighed af Skibet, samt det benævnte "Ladnings Sted, er overeenstemmende med de mig "foreviste Stibs Documenter." AREY Gelar Denne saaledes verificerede Revers har Consulen at indsende til Gen. L. Oec. og Commerce Colles gium, som bestemmer Afgiftens rigtige Beløb efter o denne Frs Forskrifter, og derom lader paategne det for. nodne paa bemeldte Revers; hvornæst samme tilsendes det Steds Øvrighed, hvor Stibets Eier er beesiddende, paa det Afgiften af ham kan indfordres. Til den En de 23 Oct. Pat. w. ein. Leiße Instit. $ Pat. betr. die Errichtung eines Leihe Instituts f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 353. R. Kame de haver Stedets Øvrighed, naar faadan Revers fro Gen. 2. Dec. og Commerce Collegio bliver samme til sendt, ufortovet at lade Stibets Eier forevise Reverfen til Paategning, at den anordnede Afgift, inden 6 1lger efter Reversens Forevisning, skal erlægges til Stedets vrighed, som derfor meddeler Qvittering og foranstalter Pengene indsendte eller afleverede til den af de stgl. Oppebørsels-Betiente, som til Pengenes Imodtagelse igiennem vedkommende Departement maatte be ordres. IV. Da det fan indtreffe, at noget Skib maatte udloffe ladningen i nogen fremmed europæist Havn, hvor ingen dans Consul eller Dice: Consul er beskikket, der kunde underrette Stipperen om denne Anordnings Indhold, og verificere samt bertil indsen de den anbefalede Revers; saa skal der i slige tilfæl de forholdes paa følgende Maade: I sald Skipperen ei endnu er underrettet om dette Paabud, naar han udloffer Ladningen paa saadant Sted, da fordres Afgiften ikke af ham eller hans Reder. Men naar han har været i nogen Havn, hvor denne Anordning var bekiendtgiort, eller ham af Consulen forevist, førend han tiltraade Reisen til det Sted, hvor ingen Consul forefindes da skal afgiften alligevel beregnes og er lægges. I dette sidste tilfælde er Sfipperen forplig tet, enten i den første indenlandske Havn, hvor han derefter indkommer, at erlægge Afgiften til de Kgl. Toldbetiente, eller i den første fremmede europæiske Havn, hvor han forefinder en af de danske Consuler eller Vice Consuler, at giere Rigtighed for bans Ophold og Skivets Losning i den eller de Havne, hvor ingen Consul var tilstede, som af ham tunde imodtage den anbefalede Revers; hvilken da paa dette Sted skal udstedes af Skipperen, og paa den anordnede Maade af Consulen indsendes til Gen. L. Dec. og Commerce- Collegiums Skulde nogen overbevises om at have shandlet imod denne eller den foregaaende Artikels Bydende om rigtig Anmeldelse paa vedkommende Stes der til Afgiftens Beregning og Erlæggelse, da skal Stis bets Eier være pligtig at betale det firedobbelte Belob af Afgiften. Naa: i noget Tilfælde bliver Spørgsmaat om rigtig Anmeldelse af Stibets Reise, eller af Lad xningens Indtagelse og sammes Udlesning, da skal Skips peren være pligtig, til Vedkommende at forevise hans Skibs-Journal, efter hvilket Spørgsmaalet skal blive afgiort. Saavel Afgiften selv, som de ved urigtige 18 Anmel Pl. om Beders Afsoning. R. Kammer Pl. (Resol. 28 Oct.) at Qoins 31 Oct. despersoner af Almuen i Norge skal afsone de Boa 610 24 der, Anmeldelser foraarfagede Straffe Venge ffal, i tilfæls de af mislig Betaling, indfordres paa samme Maade og med samme gortrins Rettigheder, som de øvrige Kgl. Skatter og Paabude. V.) Den herved paabudne Afgift af Skibsfragter skal ikke beregnes: a) Naar Ladningen er indtaget i nogen udenlandse eller fremmed Havn i Dresundet og Cattegattet, eller i en indenlands Havn i fterseen, eller i nogen Havn i Trave eller Oderen, eller paa Syfterne imellem disse Floder, og 11dlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; b) Maar Ladningen er indtaget i nogen Havn, beliggen de paa Vestkysten af Jylland og Hertugdommene Sles vig og Holsteen, eller i Fideren, eller i en indenland eller fremmed Havn i Elben, eller i en Havn i Beseren, eller paa kofterne mellem disse Floder, og Udlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; c) Naar Ladningen er indtaget i en indenlandsk Havn, og be staaer i Træelast, hvor den endogsaa udlosses; d) Naar Ladningen er indtaget i en indenland Havn, og betaaer i tørrede og saltede Fistes Darer af Kgl. Un dersaatters Product, hvor udlosningen end fkeer (Fors andret ved Fr. 21 Apr. 1797. 5 9); e) Naar Lad ningen bestaaer i Born: Varer, og udlosningen steer i en indenlandsk Havn. (Forandret v. Fr. 21 Apr. 1797. s 9). Disse undtagelser fra Reglen finde ikkun Sted, naar de navngivne Varer udgiere mere end den halve Deel af Ladningen. f) Fremdeles beregnes Afgiften ikke, naar Stibet er ikkun af 10 Commerce: Læsters Drægtighed, og derunder; eller naar et Stib af storre Drægtighed alene har faret paa Fiffe Fangst i aaben See, eller paa Fife Fangit og Handel paa de Kgl. Nordlige Colonier, og Ladningen i disse tilfælde udlosses i en indenlandsk Havn. VI.) Denne Fr. skal være gieldende fra den Tid, den paa hvert Sted bliver bekiendtgiort eller Skipperne foreviist, indtil Julit Udgang 1797, dersom ikke Conjuncturerne førend den Tid tillade dette Paabuds Ophævelse. B. I. 18 Mart. 1796: At de Skippere, som, medens Fr. 24 Febr. 1796 staaer ved Magt, med Skibe un der dan Flag ankomme til Stockholm eller Sam. borg, skal mælde sig ved Gesandtskaber der og fores vise de for Consulerne i Følge Fr. 26. pr. 1773 pro ducerende Skibspapirer; da de i Fr. 14 Febr. 1796. 3 $ befalede Reverser af disse Gesandtskaber eller den, der efter Kgl. Befaling af dem dertil beskikkes, blive paaPl, om Beders Afsoning, 31 Oct, der, som de ei formaae at udrede, for ulovlig Bræn deviinsbrænden med Tugthuus-Arbeide i halv saa lang Tid, paategnede og til Gen. £. Dec. og Commerce Colles. gium indsendte, uden at Skipper eller Meder derfor betaler nogen Kiendelse. C. Fr. 21 Apr. 1797, som nærmere bestemmer Fr. 24 Gebr. 1796, saaledes: 1.) Den herved paa et Mar forlængede Afgift af Slibsfragter skal i den Tiid ei glene, som hidtil, beregnes og hæves af alle de Fragter, som med gl. Undersaatters Stive ved Farten til fremmede eller indenrigste europæiske Havne erhverves; men endog af alle de Kgl. Undersaatter tilhørende Stig be, hvis Ladninger losses i nogen udenfor Europa i Middelhavet beliggende Havn. Denne Afgift beregnes efter samme Regler og Maalestok, som i Fr. 24. Sebr, 1796 i Henseende til Farten til de europæiske Havne i Middelhavet ere foreskrevne. 2.) Paa det ikke denne Forlængelse af Fragt- Afgiften ved Handelen i de Kgl. Staters Havne skulde blive skadelig for de Kgl. Undersaatters Gribsfart, naar den i bemældre Tiid der blev underkastet førre Afgifter, end der bleve fordrede af fremmede Nationers Stibe; saa skal ved Stibes Losning i de Kgl. Staters Havne, i Henseende til denne Afgift, ingen Forffiel finde Sted imellem freminede Nationers og Kgl. Indersaatters Stive; men der skal af de fremmede Skibe, som, saalænge denne Fr, staaer ved Magt, udloffe Varer i de Kgl. Havne, hæves en overordentlig Afgift, som i alle Tilfælde og efter alle specielle Bestemmelser bliver lige med den Fragt-Afgift, som de Kgl. Underiaatters Skibe ved deres Ladningers Udlosning i de Kgl. Havne ere underkastede. Ligeledes skal ogsaa fremmede Nationers Stibe, i Hensyn til denne overordentlige Afgift, tilstaaes samme Fordele, Friheder og Modificationer, som ved Fr. 24 Febr. 1796 og formedelst næstfølgende s ere bevilgede de Kgl. Undersaatters Skibe, eller ved andre specielle Foranstaltninger fremdeles maatte dem tilstaaes. 3.) Naar af et Stib i en indenlands eller fremmed Havn ikkun uolosses saa ringe en Deel af Ladningen, at denne udloffede Deel, naar den beregnes til Commerce fefter, udgier mindre, end en fierdedeel af de Læster, som Skibet efter dets fulde Drægtighed funde rumme; saa skal af saadan Reise ingen Fragt Afgift fordres eller hæves, men der skal i Hensyn til Fragt- Afgiften i saa Fald forholdes med Beregningen, som om Stibet ikke var indløbet i den Havn, hvor en saa ringe Deel af Ladningen er udlos fet. 4. Da Kongen, til Fisteriernes Opkomst i 1096 Norde Pl, om Beders Afsoning. Lib, som Fr. 6 Dec. 1743 bestemmer, og for ulov: 31 Oct, ligt Brændevins Salg med Fængsel paa. Vand og 5 Brod Nordsoen, ved en speciel Resolution har bevilget, at af de Skibe, som bruges til Fiskefangst i aaben Søe, naar de udloffse deres Ladninger i en fremmed Havn i Nordseen, itkun skal hæves 20 Stil. pr, Commerces Læst, sag skal det ligeledes i den Tiid, Fragt: Afgiften nu forlænges, have sit forblivende ved denne Medsæt telse af Afgiften. 5.) Den 1 St. 24 Febr. 1796. V Art. bevilgede Befrielse for Fragt Afgiften for Forte Reiser i de benævnte Districter, og for Træelast Lads ninger, som bestaae i indenlandske Producter og brin ges fra indenrigste til fremmede Steder, samt den fuld tomne Fragt Afgifts Fribed ved Farten fra en inden lands Havn til en anden, skal ligeledes finde Sted, saalænge denne Fr. vedvarer. Men da Handelen med saltede og tørrede Fife, som udføres fra de Kgl. Sta ter, og Korn Indførselen til samme under nærværen de Conjuncturer fan taale at svare sit Bidrag til den overordentlige Fragtafgift, uden derved at underkastes en trykkende Byrde, saa skal denne undtagelse for Afs giften ophøre, og af alle Skibsladninger tørrede eller faltede Fiskevarer af de Kgl.-Undersaatters Product, som efter Forløb af Julii 1797 udloffes i fremmede europæiske Havne, og af alle Kornladninger, som tomme fra fremmede Steder og efter ovenmældte Tiid loffes i de Kgl. Staters Havne, bliver Fragt Afgiften. som af andre Ladninger, at beregne og hæve. I ovrigt faaer denne Fr. Lovs Kraft fra den Tiid af, da den pag ethvert Sted paa behørig Maade befiendt gjøres. D. Fr. 17 Maj 1799, hvorved denne Afgift forlænges og forbeies paa følgende Maade: I Art.) Istedenfor de Bestemmelser af Afgiften, som Sr. 24 Febr. 1796. II Art, 1, 2, 3, 4, 5 og 6 anordner, skal denne Afgift fra 1 Aug. 1799 og indtil logangen af 1800 erlegges efter følgende Regler: 15.) Af de Ladninger, som ndlosses i en inden lands Havn. Naar Ladningen er indtaget i en inden Betales landsk Havn, beregnes og betales intet. pr. Commer Maar den er indtaget i en fremmed Havn i Østersøen, eller i en fremmed Havn Nordsøen i en europæisk Havn i det atlantiske Hav Middelhavet cesLæft. 40 Gf. 60 St. 80 St. Naar Pl. om Bebers Afsoning. 31 Oct. Brød ligeledes i Halvdelen af den Tid, som nysnævnte Fr. fastsætter. P. 364. Maar Ladningen er indtaget i Inogen Havn udenfor Europa i Middelhavet i nogen Havn udenfor Eudropa og Middelhavet Gen. Betales pr. Commerces Læst. 80 St. 2.) Af de Ladninger, som udlosses i en fremmedhavn i Østersøen. Naar Ladningen er indtaget i en inden landse eller fremmed Havn i Ostersoen, eller i en indenland Havn i Nordsøen. lantike Hav 1 Rdlr. 40 St. i en fremmed Havn i Nordseen. 60 St. i en europæisk Havn i det at i Middelhavet, eller i nogen Havn udenfor Europa 3. Af de Ladninger, som uolosses i en fremmed Savn i Nordsøen. Naar Ladningen er indtaget i nogen inden lands Havn, enten i fter- eller Nordsøen 80 St. 1 Rdlr. • 40 St. i en fremmed Havn i Nordseen. so St. i en fremmed Havn i sters i middelhavet, eller i nogen foen, eller i nogen europæisk Havu i det atlantiske Hav 60 St. Havn uden for Europa 80 St. 4.) Af de Ladninger, som udlosses i en europeisk Havn i det atlantiske Sav. Naar Ladningen er indtaget i en europæis Havn i det atlantiske Hav 50 St. i nogen Havn i Nordseen, eller i en indenlandse Havn i Østersøen, eller i Middelhavet, eller i en african eller levanti Havn i Middelhavet i en fremmed Havn i sters foen, eller i nogen Havn udenfor Euro pa, de forhen benævnte africanske og les 60 St. vantiske Havne i Middelhavet undtagne. 80 St. 5.) Af de Ladninger, som udlosses i en Havn i Middelhavet, enten denne Havn er europæist, africans, eller les vantisk. Naar ladningen er indtaget i en europæisk Havn i Middelhavet 50 St. Naar Pl. om Landslods Erlæggelse. Gen. 2. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Res 10 Nov. fol. 4 Nov.) ang. Landslods Erlæggelse i Romsdals Ame i Trondhiems Stift i Norge. P. 365. Gr. I Henseende til Landslods Erlæggelse, som fra umindelige Tider, efter en paa Torges gamle Love grundet Vedtægt, paa de fleste Steder der har været brugelig, og i Betragtning af, at Billighed tilsto ger, at de odtfiskere, som drage fordeel af andres Eiendommes Brug og Benyttelse, derfor bør betale til Grundeierne en, efter Omstændighederne passende, Afgift af den fangede Fisk, har Kongen (i Overeens ftemmelse med hvad i lige Henseende allerede ved Rescr. til 3790 Naar Ladningen er indtaget i det atlantiske Hav iMordssen, eller i en inden. landsk Havn i stersøen, eller i nogen Havn i Middelhavet udenfor Europa -i en fremmed Havn i fterseen, eller i nogen Havn udenfor Europa og Middelhavet 6.) Naar Ladningen er indtaget i Destindien eller America, betales, i hvilken Havn udlodningen maatte free Betales pr. Commerce Læft. 60 St. 80 St. 1 Rdlr. 1 Rdlr. II.) Af de fremmede Skibe, som i de Kgl. Sta ters Havne udloffe Waver, fal, saalænge denne Fr., faaer ved Magt, betales en forhøiet overordentlig Afgift, lige med den, som for de Kgl. Undersaatters Sti be ved denne Fr. er foreskreven, efter samme Bestems melser og i alle lige Tilfælde. IV.) Da i nogle Dav ne i Middelhavet ndenfor Europa ingen danse Consul er ansat, saa skal det paaligge den Kgl. Consul, naar han erfarer, at et Kgl. Undersaatter tils horende Stib tommer fra en saadan Havn, at affordre Skipperen den Revers, han ellers havde at udskæde for Fragtafgiften paa det Sted, han udlossede fin Ladning. og skal Skipperen ifte kunne vægre at afgive den. evrigt skal alle ikke i denne Fr. forandrede Regler og Bestemmelser vedblive i deres fulde Kraft, saaledes som Ser. 24 febr. 1796 og 21 Apr. 1797 fastsette. I Pl. om Landslods Erlæggelse. 10 Nov. til Stiftamtmanden i Bergen 21 Dec. 1798 er bes fremt for Sisferickysterne i Bergens Stif) resolveret 18 Nov. følgende: Betheldte Rescripts Indhold maae herefter ogs faa udvides og være gieldende for Fiskerickysterne i Romsdals Amt i Trondhtems Stift. Følge heraf skal den Todteier, som faster paa en Andens skatte lagte Paag, af den fangede Fisk betale Deel i Lands lob. Kafter han paa anden god opryddet Baag, betaler han Deel seer Kastet paa anden beqvem, men ikke opryddet, Vaag, da z Deel; og skeer Kastet paa ube. qvemme Steder, hvor Nodten staaer fast, og kan tage Stade, da skal Nedteieren alene erlægge Deel af Fangsten i Landslod til Landseieren, hvorimod al Er statning for tilføict Skade paa Ager og Eng bortfalder. Denne Landslod skal, ligesom i Sr. 21 Dec. 1792 er et i Rosens Fogt bestemt, ang. Silds og Torskefiskeriet i Fosens Fogderie, og i Analogie med 27. &. 3-14-27, tillægges den, sow besidder og svarer Skatter af Jorden, Leilænding eller Jorddröt, naar ikke ben, imellem Jordeieren og den nærværende Leilending oprettede, Contract deri Fulde giøre nogen Undtagelse; ligesaa skal og den, som at tages med opdager, hvor Fisk stader beqvemt til at tage Modt, nyde en Mandslod, om han endog boer saaledes, at ham desuden, som Grundeier, kan tilkomme Landss lodden; ligesom ham atter skal tillægges en Mandslod, om han bliver med som Arbeider ved Nodtdrættet. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 1 13 Nov.), hvorved (Overeensstemmelse med den fra Commissionen for Universitetet og de lærde Skoler ders om giorte Forestilling, og da Frue Latinskoles Rettig hed til Liig og Sang-Penge af Frelsers Kirke paa Chris stianshavn, i Følge Rescr. til Khavns Magistrat 30 Maj 1800, ved Kantor Gylches Afgang fra Embedet 1121 Pl. om Vor Frelsers Menighed. nit er tilbagevunden) anordnes: at den 2den post i pl. 18 Nov. 24 Aug. 1798 sal for Fremtiden være Reglen, hvor efter Betaling erlægges til Frute Latinskole i Khavn for de Liig, som af Vor Frelsers Menighed paa Chris stianshavn jordes paa dens Assistentsgaarde. p. 448. Verfüg. weg. des Confistorii der Aemter #penra 24 Nov. de und Lügumkloster. p. 432. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, 25 Nov. ingleichen des Heus und Stroho, in Schleswig, Hol. stein u. Pinneberg, f. 1802, wie auch die Bestimmung der Preise für die in gedachtem Jahr in natura nicht er. forderlichen, und die von dem Jahr 1801 bei den Unterthanen noch aufbewahrten Avantitäten desselben; ins gleichen die Bezahlung des von den Unterthanen in natura nicht erforderlich gewesenen Magazinrockens f 1800. p. 367. Pl, hvorved Forbud mod uvedkommen: 25 Nov. des Ophold paa Bergstaden Kongsberg igientages. R. Kammer. p. 369. Gr. Da Kongen har erfaret, at ved den til Overs bergamtet ergangne Befaling 20 Jul. 1725 og den 9de § af Sr. 27 Jan. 1736, der indeholde Forbud imod uvedkommendes Ophold paa Bergstaden Kongs berg, ikke opnaaes det tilsigtede Øiemed, siden den førs fte ikke skal være behørigen bekiendtgiort, og den sids fte tillægges en alt for indskrænket forklaring, fac Har Han fundet fornødent, ved en nye Anordning, at gientage berørte Forbud. Det skal herefter være enhver Person, der enten fan ansees for mistænkelig, eller hvis Ophold paa Bergstaden ikke er til Gavn, enten for Kongsberg Selvværks Drift, eller for Bergfolkene, aldeles fors meent, sammesteds at nedsætte sig, bygge eller boe, hvorimod en saadan til Bergstaden ankommende Person skal Pl. om Uvedk. Ophold p. Kberg. 25 Nov. skal strap bortvises; ligesom og enhver af Bergstadens 25 Nov. Indvaanere, som nogen Fremmed til Herberg antager, og det ikke strax for Overberghauptmanden og Byefogo den angiver, for at disse derefter fan paasee det Fornød ne, skal fremdeles, efter Fr. 27 Jan. 1736. 9 §, Iste Gang fraffes paa 10 Rdlr, 2den Gang paa 20 Rdlr, men 3die Gang være Bergstaden forviist. Og skal denne Placat, ligesom nysnævnte Fr., tvende Gange aarlig, nemlig den første Søndag efter Nyeaar og an den Søndag efter Sanct Hans: Dag, oplæses af Præs dikestolene paa Bergstaden og i Bragernæs. Pl. ang. Jords Udlæg til Deane og Skoleholdere paa Landet i Danmark. R. Kammer. P. 37г. Gr. Saasom ved nogle Jord Udskiftninger paa Landet i Danmark Degnene og Skoleholderne ikke, i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781. 19 § og pl. 7 Oct. 1784, er tillagt Jord, istedenfor den dem tilkommende Græsning; og de dog i en udskiftet Bye ikke uden betydeligt Affavn kan undvære Jord, saa bliver (saavel for at forvisse Degnene og Skolehol derne om at erholde Jord ved de Udskiftninger, som Herefter foretages, som til Fordeel for de Degne og Sko leholdere, der i allerede udskiftede Byer ikke have den fornødne Jord) herved følgende befalet: 1.) De i Fr. 23 Apr. 1781. 19 § og Pl. 7 Oct. 1784 indeholdte Bestemmelser, betreffende Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere, skal derhen være ud. strakte: at saavel alle Degne, der tillige holde Skole, som og alle faste Skoleholdere paa Landet i Danmark skal i Almindelighed ved enhver Udskiftning, som her. efter foretages, udlægges fornøden Jord saa nær Skor len, som mueligt, til 2 Roers og 6 Faars Græsning, saavidt de ikke allerede ere forsynede med saamegen Jordz Pl. om Jord t. Degne . 13. Jord; hvorforuden de fremdeles nyde, hvad enhver, 25 Nov. som Skoleholder, hidtil har nydt af Vinterfoder til bemeldte Kreaturers Underholdning. Og skal herreds. provsten ved enhver Udskiftnings-Forretning, ved hvile fen saadan Jords Udlæg til Skolerne skal skee, møde, for dermed at have Indseende., 2.) I allerede udskiftede Byer al fornævnte Degne og Skoleholdere, saavidt see kan, i Overeenssteminelse med Sr. 8 Jun. 1787. 1 § Litr. c ligeledes tillægges fornøden Jord til 2 Køers og 6 Faars Græsning saa nær ved kolen, som mueligt, naar saadant ikke ved Udskiftningen er steet. Men, dersom i en saaledes allerede udskiftet Bye ikke skulde være en Gaard med faamegen Jord, at den til Degnen eller Skoleholderen fornødne Jord paa et for Skolen beqvemt Sted kunde, efter Landvæsenss Commissionens Eragtning, derfra undværes og afgives, og en eller anden af Byens Lodseiere maatte kunne formaaes til at overdrage ham et med Jord forsynes Huus i Byen, naar samme vorder fæsteledigt, da skal, i dette Fald, den aarlige Afgift af huset, ligesom i første Fald, naar Jord til Skolen udlægges, efter for bemeldte pl. 7 Oct. 1784, Gotgiørelsen til vedkom mende Lodscier for Jorden udredes af hele Skole- Districtet. Imidlertid skal Degnen eller Skoleholde ren, indtil han erholder fornøden Jord af den Bye, hvori han boer, nyde Græsning verelviis hos Beboa erne paa deres udskiftede Marker, hvilken Græsnings Værdie dog lignes til Erstatning paa det hele Skole: Dia strict; og skal i øvrigt herved den Maade følges, som Amtmanden og Herredsprovsten, efter locale Omstæns digheder og indhentede Erklæringer fra Lodseierne, finde beqvemmest. 3.) Alle lager og Besværin. ger i de fra denne Placat hidrørende Sager skal, & Overeensstemmelse med den 32 § af Sr. 23 Apr. 1781, Pl. om Jord t. Degne &c. 3 §. 25 Nov. 1781, henhøre under Sentekammerets endelige Paas kiendelse. 27 Nov. Pl., hvorved berettigede forbydes at bære saadanne Klædedragter, som af Kongen ere au thoriserede til Uniformer for civile eller militaire Ems bedsmænd, samt at bruge Epauletter, eller Skulders baand, af noget Slags. Cancel. p. 373. Gr. Endßiønt det er en Selvfølge, at de klædes dragter, eller andre Udmerkelsestegn, som af Kongen ere foreskrevne og authoriserede for de civile eller milis taire Embedsmænd, ikke maae bæres af Uberettigede; Saa finder Han dog passende, offentligen at kundgiøre Sin Villie, i denne Henseende, paa det at ingen skal kunne undskylde sig med uvidenhed. 1.) Ingen Uberettiget mane bære saadanne Unifot mer, som Kongen har bestemt, eller herefter foreffris ver, enten for de Militaire af Søe og Land Etaten, eller for andre Embedsmænd. I Tilfælde af Overs trædelse, straffes den Skyldige med 100 Noirs Boder til Fattigvæsenet; hvilke Bøder fordobles, saa ofte Fors feelsen igientages. 2.) Saa skal det og være forbudet enhver, som ei af Kongen har Befaling eller Tilladelse til at bære Evauletter, at bruge enten saadanne, eller andre Slags Skulderbaand, være sig af Guld. Sølv, Silke, Uident, arbeidet Metal, af hvad Navn nævnes fan; Endnu mindre maae nogen give sine Domestiqver Epauletter eller Skulderbaand.paa deres Livreer. Hvo, som handler herimod, straffes med det Halve af de, i I § bestemte, Bøder. Og dersom nogen Domestiqve understaaer sig, uden sit herskabs Vidende og Villie, at bruge ovenmeldte forbudne Klædedragter, da straffes han, 1ste Gang, med Fængsel paa Vand og Brød, i 4 Dage; 2den Gang dobbelt, og 3die Gang med 3 Maaneders Arbeide i Forbedringshuset. 3.) Polis tiemes Pl. om Uniformer &c. 3 S. tiemesterne paa ethvert Sted skal vaage over disse Buds 27 Nov. Efterlevelse, og skal de, der giøre sig skyldige i Overs trædelser derimod, tiltales og dømmes ved Politie Net ten. I øvrigt skal Politiemesterne foranstalte denne Placat indrykket i Addresse Avisen, eller de offentlige Tidender, hvor saadanne haves, til almindelig Efters. retning og Efterlevelse. Pl., som stadfæster for bestandig den, i 27 Nov. Morre Jylland, oprettede frivillige Ryft Milice. Cancel. p. 375. Gr. Ligesom Kongen, med inderlig Tilfredshed, har skeet usvigelige Prover paa den varme Fædrenelandss kiærlighed, den urokkelige Troskab og den mandige Kieka hed, hvormed Undersaatterne allevegne have understøt tet Hans Ombu, og efterkommet Hans Befalinger, til at værne om det elskte Fødeland; saa har Han on, med særdeles Velbehag, erfaret, at der i Nørre Jylland, efter den commanderende Generals Opfordring, er, ved Embedsmændenes og andre retskafne Patrioters kraftige Medvirkning, i Forening med samtlige Kystbeboeres Velvillighed og Mod, tilveiebragt en frivillig Rysts Milice, bestaaende af 16920 vaabenføre mænd, hvis Hovedbestemmelse skulde være, at afværge enkelte plyn dringer ved Strandkanterne, og at beskytte egne Arnesteder imod Overraskelse af saadanne, fiendtlige Voldsomheder, som kunne udføres, forinden der blev mueligt for Landeværnet og de øvrige posterede Krigs folf at komme til Hielp. Denne Indretning har Kons gen fundet at være saa hensigtsmæssigen ordnet, at Han har givet den Sit fuldkomne Bifald og vil at den skal bestandigen vedligeholdes og vedblive, baade til Betryg gelse og til Hader for Jyllands Kystbeboere. Til den Ende fastsættes herved følgende Negler: XIII Deel. 9 I 2fb.) Pl. om Jyll. Kystmil. I Afd. 1 §. II Afd. 6§, 27 Nov. I Afd.) ang. Ryst: Milicens Indretning. 1.) I ethvert Sogn, der grændser til Havet eller til Fiorder, og som af den commanderende General, tils ligemed Amtmanden, er anseet for at være et Strands Sogn, skal der af Amtmanden sættes een eller flore Ans førere for de Mænd, som frivilligen have ladet sig tegne, eller herefter, paa lige Maade, lade sig tegne, til Kys ftens Forsvar, og som ikke ere kaldte andensteds, til Kongens og Statens Tieneste. Denne Anfører væl ges altid efter de frivillige Kystbevogteres Ønske, paa det at han med Sikkerhed kan besidde deres Tillid. 2.) Ligeledes udnævnes, efter Overlæg med den coms manderende General, Bestyrere over flere Sognes Kyst Milice. 3.) Amtmanden skal selv være Overanfører, eller Chef, for den saaledes ordnede hele frivillige Kyst Milice i hans Amt. 4.) Maar denne Milice enten ved Ombud tilsiges, eller paa ans den Maade kaldes til at møde, tilkommer altsaa Amtmanden den Myndighed, som Krigslovene hiemle en, af Kongen beskikket, Chef for et bevæbnet Corps, i Forening med den ham, som civil Øvrighedsmand, betroede Magt. 5.) Ligeledes skal de, i 1 og 2 §, benævnte Anførere for enkelte Sogne eller større. Dis stricter, enhver i sin Virkekreds, vises den Lydighed og Agtelse, som god Ordens Vedligeholdelse udkræver, og Lovene fordre af Underordnede imod deres Foresatte. II.) Ang. Ryft. Milicens særdeles Pligter i Freds: Tider. 6.) De frivillige Kystbevogtere stal samle sig i deres Sogne, med deres Vaaben, tvende Gange om Aaret, paa 2de hellige Dage, som Amtmanden dertil bestemmer, efterat Korner er lagt i Borden. De opstilles da i to Rader af Sognets eller Byens Anfører, som forelaser Fortegnelsen over Mand, Stabet, bemærker de Forandringer, som ere foregaaede ved Pl. om Jyll. Kystmilice. II. 6.11 §. ved Af og Tilgang, efterseer Vaabenerne, hvad enten 27 Nov. de ere Skyde: Gevarer, eller andre Slags, hvortil helst bør vælges Høegafler, da Hoeleerne alene bør rettes paa Stag i Krigstider. 7.) Bestyreren over flere Sogne bestemmer Timen til disse Sogne: Sam linger, paa det at han kan være tilstede ved dem alle, i hans Distrikt; han imodtager de nye Lifter af Sognes Anførerne; og det er tillige hans Pligt, at forelæse Als muen de foreskrevne Regler, hvorledes man, i Krigss Tilfælde, best kan hindre en Fiende fra at lande, eller drive ham tilbage, naar han skulde være kommen i Land. 8.) Paa den anden Samlingsdag, da Kyst Milicen paa lige Maade møder, fremstilles den for Amtman den, som paa ethvert Forsamlings - Sted indfinder sig, og imodtager det høitidelige Løfte af alle, at de, som tree Undersaatter og danske Mænd, ville, naar paafordres, værne med Liv og Blod for dem selv og deres Nas boe Sogne imod fiendtligt Anfald. 5 9.) Veb begge Samlinger møde Kyst Milicens Mænd i deres Hædersdragt, og de bære, til Udmærkelse, en gron og hvid Cocarde, eller Sløife, hæftet paa deres Hatte; hvilket Hæderstegn Kongen vil ffiænke enhver af de Mænd, som, under dette Aars Krigs Uroelighed, have ladet sig frivilligen tegne til Kyst Milicen. Bestyrers nes og Anførernes Cocarder skal være af Silke; faa stal og Amtmændene, ved ovenmeldte aarlige Sams ling, bære den af Kongen approberede Uniform, tils ligemed Kyst Milicens Cocarde. Bestyrerne over flere Sogne bære en stor grøn og hvid Officeer Fieder i Hatten, og Sogne Anførerne en mindre Fieder. 10.) Bestyrerne og Anførerne skal eftersee, om Allarms stængerne ere vel bevarede, og give Beretning derom til Amtmanden, som ogsaa selv forvisser sig om sammes Rigtighed. 11.) De bevægelige Banoner, som Y 2 Kons I Pt. om Jyll. Kystmilice. II. 11 § III. 18§. 27 Nov. Kongen har i Sinde at give hvert Amts Kyst Milice, Bevares pan Provincial Toihuset. 12.) Den commanderende General tilstilles amtsviis Ertract af alle Lister over Kyst Milicen; saa stal og Amtmæns dene ved hvert Aars Udgang indsende Beretning til Cancelliet om denne, dem underordnede, Milices Tils stand i deres Amter. 13.) Endelig vil det være Kongen behageligt, dersom der, ved Kystbevogternes Samlinger, kunde foranstaltes nogle opmuntrende og passende Krigsøvelser. III.) Om Ryft Milicens pligter i Krigss Tilfælde. 14.) Kyst Milicen besætter Strandvagterne, til Deel, eller det Halve; det øvrige tile veiebringes af de nærmeste, men dog længere tilbageligs gende, Sogne, og dertil tages især de, som ikke have staaet i virkelig Krigstieneste. 15.) Af disse, læn gere fra Stranden liggende, Sogne holdes ogsaa den Mand og Hest, som bør være tilrede ved enhver Allarm Stang; derimod skal Mandene af den frivillige Kyst Milice, efter Omgang, patrouillere Dag og Nat imellem Strandvagterne, vare sig til Heft, eller til Fods, baade for at eftersee, om Strandvagterne ere aarvaagne, og tillige for at vise sig, naar fiendtlige Stibe kunne være i Sigte. Disse Patrouiller bør altid være bevæbnede, helst med Skyde: Gevær. 16.) I Krigstider samles den frivillige Kyst: Milice hver Søndag, for at øve sig i den rette Brug af deres paa ben, hvortil den commanderende General giver en Fore skrift. 17.) Det paaligger Anførerne og Besty. verne, men især Amtmændene, at opmuntre dem til deres Pligters Opfyldelse. 18.) Kongen stad. fæster den, af den commanderende General i Nørre Jyle land, føiede og af ham, under 20 og 25 Mart., bes fiendtgiorte Foranstaltning, i Henseende til Allarm sten: Pl. om Jyll. Kystmilice. III. 18 19 §. stænger og skal samme af Amtmændene og de øvrige 27 Nov. Kost Milicens Foresatte i alle dens Dele overholdes og efterkommes. 19.) Endeligen tillades, at der, til at betiene enhver af de bevægelige Ranoner, som Kongen Fianker Kyst Milicen, mane ansettes 4 ænd af Landeværnet, som have staaet enten ved Artilleries Korpset, eller ved Regiments: Artilleriet; Og, paa det at disse kunne være til desto større Mytte, bestemmer den commanderende General, efter Overlæg med Amt mændene, hvor de skal ansættes, for at være ved Haan den. I øvrigt skal der til dem af Kyst Milicen, som ere forsynede med Geværer, af Provincial Toihuset udleveres der fornødne Krudt og Kugler. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 30 Nov. Nov.) at den Brygger-Lauget i Khavn ved pl. 16 Mart. 1801 tilstaaede Sorbøielse i Øltaxten mane vedvare til Martii Udgang 1802 (Forlænget ved Pl. 29 Mart. 1802). P. 449. 2700 R. Kammer-Pl. (Resol. 2 Dec.) ang. Bestems 5 Dec. melse af de Drenges Alder, som antages i Konge berg Sølvværks faste Stok, m. m. p. 380. 1.) I Kongsberg Sølvværks faste Stof maae ikke nogen Dreng antages yngre, end 12 Aar (Enkers og forældreløse Børn undtagne, hvilke, ligesom forhen, fan antages fra 10 til 12 Aar gamle), og ikke nogen eldre, end 13 Aar; ligesom og den, som antages over 12 Aar gammel, dog ikkun skal anføres i Regnin gerne og Mandtallet for 12 War. 2.) Enhver Dreng al tiene ved Scheidningen i 6 2ar, og Enkers og foreldreløse Børn, som antages fra 10 til 12 Aar gamle, indtil de have fyldt det 18 Aar, for Drenge. Iøn, og fteen, saalænge som behøves, for Sprengers Ton. 3.) Enhver skal have tient, som Speenger i det mindste i 6 Nar, forinden han ved indtræfs 3 fende Pl. om Drenge v. Kberg Solov. 3 §. 5 Dec. fende Leilighed maae træde op til Hauer. Og skal de 15 Dec. 23 Dec. 26 Dec. 30 Dec. under 270. 2 og 3 anførte Bestemmelser gielde ikke alene for de Arbeidere, der for Eftertiden antages, men endog for de allerede antagne. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 11 Dec.) at den Vognmandslaugene i Danmark, og dem, som afgive Befordring til de Reisende paa de Steder, hvor intet Laug er oprettet, ved Pl. 28 Zov. 1800 og 26 Jan.. 1801 forundre forhøielse i Vognmands Taxterne, af 8 Stil. dans pr. Miil, fremdeles (til Erstatning for det Tab Vognmændene i de sidste Aaringer have lidt ved de høie Korn og Fourage Priser) maae vedvare indtil udgangen af 2lavet 1802. P. 381. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 18 Dec.) at den Vognmændene af det lidet Laug, ved Pl. 31 Dec. 1800, tilstaaede Forhøielse af 12 Skil. for hvert Læs Zatterenovation, som de udføre, maae vede vare til Septembers Udgang 1802. P. 45 1. Kanzeley Pat. betr. das unerlaubte Tragen aus thorisirter Kgl. Civils und Militair Uniformen und damit verbundener Auszeichnungen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. p. 382. Von. zur Verhütung der Pest und anderer gefähr lichen Contagion, f. Schleswig, Helstein, Pinneberg, Danzau u. Altona. P. 383. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst 13 Sur. for 1801, made anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stf. P. 382 og 387 er anmærket. 1724. 26 Febr. (†) Instr. for Arbeiderne ved Kongsberg: See Regl. 18 Jul. 1801. 1734. 31 Dec. Fr. ang. Brev Taxt: See Brev Taft for Omk 28 Mart. 1801. 1735. 16 Sept. Fr. om Havnene i Nge og Jern-Ringe til Skibenes Fortoining: See Pl. 15 Jul. 1801. 1736, 27 Jan. Fr., om Inqvisit. Commis. i Kongsberg, dens 9 §: 17oiere bestemt ved pl. 25 17ov. 1801. 1743. 6 Dec. Fr. om Bøders Inddrivelse &c.: See, ang. Almus esqvinders Straf for hviinsbrænden og Salg ige, pl. 31 Oct. 1801. - 13 Dec. Fr. ang. Brev Taxt for norske Post, dens III-V Art. Indeholdes med forandring i pl. for Corge 28 Mart. 1801. 2, 3 og 4. §. 1758. 15 Dec. Pl. ang. Romsdals-Posten: Forandret ved pl. f. ge 28 Mart. 1801. 94 1773. 1773. 31 Dec. Pl. at Vanco: Sedler &c. skal sendes med agende Post: See Posttaxt for Dmt og pl. for 27ge 28 Mart. 1801. 5 S. 1775. 11 Maj. Fr. om de latinske Skoler: See Regl. f. Khavns Skole 2 Oct. 1801. Sammes 83 §: forandret ved pl. 5 Jun. 1801. 4 §. 1779. 28 Sept. Pl. om den lollandske Post: See Posttaxt f. Dmk 28 Mart 1801 og det der anførte Circul. 19 Dec. 1801. 1781. 18 Apr. Sfov-Fr.: See, ang. Bornholm, Pl. 5 Aug.1801. 23 Apr. Fr., om Fælledsskabets Ophævelse, dens 19 §: tapiere bestemt ved pl. 25 Zov. 1801. Sammes 21 og 22 §: Denne Bygningshielp er ophævet bed pl 20 Aug. 1801. -9 Aug. Fr. om hviinsbrænden &c. i Nge: See, ang. Al muesqvinders Straf, Pl. 31 Oct. 1801. 1782. 13 Dec. pl. om Breves Indlevering paa Friderikshalds Post contoir: Forandret ved Pl. 7 Aug. 1801. 1783. 31 Jan. Pl. ang. Forandring paa Sse Etatens Uniformer: See pl. 27 17ov. 1801 (*). 1784. 7 Oct. Pl. om Degnes og Skoleholderes Græsning: Zoies re bestemt ved pl. 25 tov. 1801. 1785. 8 Dec. Pl. ang. Syges, Fattiges og Tide-Penge: 27piere bestemt ved pl. 23 Mart. 1801. 1786. 8, Dec. Pl. om Posten mellem Stavanger, Bergen og Molde, dens 5 §: forandret og nøiere bestemt ved pl. for ge 28 mart. 1801. 2 §. 1788.23 Febr. (+) Agende Post-Taxt: Forandret, i gens. til den lollandske post, ved Circul. 19 Dec. 1801, ans ført ved Posttaxt f. Dmk 28 Mart. 1801. 25 Febr. pl. om den norske Post: Erpresse: See Pl. for Torge 28 Mart. 1801. 5 §. (*) Sant Resol. 6 og 13 Tov. 1801. 1788. 345 1788. 6 Jun. Pl. ang. Processens Form i Skovfager: See, ang. Bornholm, pl. 5 Aug. 1801. 7 Jun. Pl. ang. Hegn paa Frideriksborg og Cronborg Ame ter: See Pl. 5 Aug. 1801. 1794. 29 Oct. Fr., om Hegn og Fred, dens 49 S: See Pl. 5 Aug. 180. 1795. 18 Apr. (†) Pl. ang. den nye Miletabel: forandret, i Hens. til den lollandske Post, ved Circul. 19 Dec. 1801, anført ved Postaxt f. Dmk. 28 Mart. 1801. I Jul. Pl. om Bygningsmaterialiers Transport: Ophæ vet ved pl. 14 Jan. 1801. 21 Nov. Pl. on Hobroe Postcontoir: See posttaxt f. Dmk 28 Mart. 1801, 1796. 24 Febr. Fr. om Afgift af Skibsfragter: Gielder, indtil vi dere, i følge Pl. 21 Oct. 1801. - 18, Mart. Pl. at Skippere, som komme til Stockholm, effer Hamborg, skal melde sig hos Gesandten der ang. Fragt:Afgiften: See Pl. 21 Oct. 1801. 17 Maj. Pl., om Posten mellem Christiansund og Molde, dens 5 §: Forandret og nøiere bestemt ved Pl. for Norge 28 Mart. 1801. 2 §. 31 Oct. Pl. om Vægterpengenes Forhøielse: Forandret ved Pl. 22 Jun. 1801. 1797. I Febr. Tolda og Conf. Fr. Forandret og nøiere bestemt ved pl. 17 Jan. 1801. - - 21 Apr. Fr. om Fragtafgiftens Forlængelse: Gielder, indtil videre, i følge pl. 21 Oct. 1801. 29 Sept. Pl. om Vægt af Fisk og Meel i Island: Cfr. pl. 15 Maj 1801. 1798. 2 Maj. 1. om Tobaksspindersvende: Sorandret ved Pl. 19 Jan, 1801. 24 Aug. Pl., om Assistentskirkegaardene, dens 2 §: See pl. 18 470v. 1801. 25 1799. 1799. 17 Maj. r. om Fragtafgiftens Forlengelse: Gielder, inds til videre, i følge pl. 21 Oct. 1801. 4 Jun. Pl. om Lollands Posten: forandret, igens til 4 §, ved posttaxt f. Omik 28 Mart. 1801 og det der anførte Circul. 19 Dec. 1801. 2 12 Jul. Fr. om Bøders Afsoning i Nge: Loiere bestemt ved pl. 2 Oct. 1801. 27 Sept. Tryffe Fr.: 17piere bestemt, i sens. til 10 og II §, ved Pl. 4 Jan. 1800 (anført i XIII Deel P. 193. 13 Nov. Pl., om Deposito: Kassen: Cfr. pl. 18 febr. 1801. forandret, i Hens. til 2 §, ved pl. 19 Maj 1801. 1800. 14 Maj. Pl. ang. Hoveriefortegnelsers Hæftelse ved Fæstes breve: See Pl. 5 Jun. 1801. - 30 Jul. Pl, som forbyder hviinsbrænden af Nuug i Dmk: Ophævet ved pl. 25 Sept. 1801. J 14 Nov. Pl. om Forbud paa Kornbrændevins Udførsel: Ops hævet ved pl. 30 Sept. 1801. 21 Nov. Fr. om en extraordinair Kornleverance: See Pl. 4 Apr. 1801. 31 Dec. Pl. om Vognmandstaxten for Natterenovationen: See pl. 23 Dec. 1801. AlpbaAlphabetisk Register over Frr. for 1801. 100 & 1683 Banqven og Bancosedler. (1773 Pl. 31 Dec. anmærkes, som ugieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1801. 18 Nov. Pl., hvorved Pl. 24 Aug. 1798 udvides til vor Frelsers Menighed paa Christianshavn. Bergværker. 1801. 18 Jul. Regulatio for Pufværks Schichternes Orden og Lønning ved Kongsberg Solvværk, hvorved tillige nogle forhen ergangne Befalinger igientages. 18 Jul. Reglem. for Scheidning og hvad samme angaaer ved Kongsberg Selvværks Gruber. 25 Nov. l., hvorved Forbud mod vedkommendes Op hold paa Bergstaden Kongsberg igientages. 5 Dec. Pl. ang. Bestemmelse af de Drenges Alder, som antages i Kongsberg Selvværks faste Stof. Brands Brandforanstaltninger; neml. Brand: og Vands væsener, Brand: Assurancer, samt Ano.dnin ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1801. 13 Jan. (t) Pl. at Brand Fr. 19 Jul. 1799 træder i Kraft den 23 Jan. 1801. 2 Apr. Bekiendtg. ang. Bombers og Brandkuglers Slukning. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1800. 4 Jan. (†) Pl. ot Sager, som Embedsmænd, i Følge Tryffe Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 1 §, kal ane læage aug. Beskyldninger, ere undtagne fra at behandles ved Forligelsescommissionen. (XIII Deel P. 193). Delinquenter og Delinquent-Sager. 1800. 4 Jan. (†) pl. at de, som i Criminel Sager tilfiendes Erstatning hos Forbrydere, moae fritages for at lofe Doms: Acten, m. v. (XIII Deel p. 195). 1801. 2 Oct. l. at Son og helliadage skal iberegnes den Lid, Extra Arbeidere i Norge, i Følge Fr. 12 Jul. 1799, bor bensættes til Fæstnings Arbeide. 31. Oct. 1. ang. Maaden, hvorpaa Boder for ulovlig Brændeviinsbrænden eller Salg herefter af Quills despersoner af Almuen i Norge bar afsones. Sinmarken. 1801. 15 Maj. 1. ar pl. for Island 29 Sept. 1797, forsaa vidt Vægten af Fisk og Meel betreffer, maae udvides til Finmarkens og Nordlands Amter. Sisterie. B. Jorge. 1801. 24 Jul. Fr. ang. nogle Bestemmelser til Brygde: Fiske. riets bedre Drift og Fremme i Søndre Bergenhuus Amt. 10 Nov. l. ang. Landslods Erlæggelse i Romsdals Amt i Trondhiems Stift. Særs Særse. 1801. 13 Maj. Pl. ang. Recruteringen af Garnisonen i Thors bavn paa Færserne. Geistligheden og især Præsterne. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1801. 20 Mart. l., hvorved D. L. 2-12-5 forflares og nær mere bestemmes, i Hensigt til Præsternes Rettigs hed til at fordre enten Hestdag eller Tiende af Huusmænd, m. v. 5 Jun. l., hvorved fastsættes visse Bestemmelser til Bes fryggelse for de Pensioner, som tilkomme Præste, Degne og Kirfefanger Enker, af deres afdøde Mænds Embeder, samt Lasinskolerne af Degne- Embeder. 31 Jul. Fr. ang. Tiende Besenet i Norge. I Afd.) Om Tiendens Bestemmelse og dens del sesmaade. II.) Om Fremgangsmaaden ved Tiende. Afs giftens Bestemmelse. III.) Ang. Tiendetagernes Rets tigheder i Henseende til Afgiftens Inddrwelse, samt Bes tryggelse mod Tab, m. v. 25 Nov. 1. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Danmark. Gield. 1801. 18 Febr. 1801. l. ang. Oprettelsen af beftandige transportable Statsfonds. 19 Maj. Pl. at Directionen for Depofito. Kassen, saalænge den nærværende Standsning i Handelen vedvarer, maae bevilge Uolaan paa de samme Varer, bvore paa det er Species Banqven tilladt at laane. Handel. 4 Apr. pl. om Præmie af 2 Rdlr pr. Stykke af inbike, bel fteenfte og saanse Stude indtil Maj Udgang 1801. Savnes 180r. Havnevæsenet. 1801. 15 Jul. Pl. ang. Straf for at beskadige Skibsfortainings. Ringe, Barpe Stolper og andre Mærker til Skibsfartens Sikkerhed. Bellig, Seft- og Bede Dage, samt Sabbatens Helligholdelse. 1801.. 2 Oct. l. at Sen og Helligdage skal iberegnes den Tid, Extra Arbeidere i Norge, i Følge Fr. 12 Jul. 1799, bør hensættes til Fæstnings. Arbeide. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, udgifter og Bygning. 1801. 18 Nov. Pl., hvorved Pl. 24 Aug. 1798 udvides til Bor Frelsers Menighed paa Christianshavn. Kiøb og Salg. 1801. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte, i Hens figt til Grundes Afstaaelser, for Bejvæsenet, Lendser og Lotsmærker, skal være gieldende i ets hvert lignende Tilfælde. 7 Oct. Pl. om Salg af Skibe, der ere forsynede med Kgl. Seepas. Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1801. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastfatte, i Sen. sigt til Grundes Afstaaelser, for Beivæsenet, Lendser og Lotsmærker, skal være gieldende i ete hvert lignende Tilfælde. B. Dens 349 B. Dens Gader, Pladse, use og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 1801. 16 Jan. (†) Instruction for Opsigtsbetienterne i Khavn. Riobstederne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1801. 31 Jul. l. at de Bestemmelser, som ere fastsatte, i Hen sigt til Grundes Afstaaelser, for Beivæsenet, Lendser og Lotsmærker, skal være gieldende i et hvert lignende Tilfælde. 27 Aug. Pl. at Bestyrelsen over Kiebstederne Holbeck, Cal lundborg og Nyefisbing i Sielland er overtaget af Amtmanden over Holbeks Amt.. Klædedragt. 1801. 27 Nov. l., hvorved Uberettigede forbydes at bære faas danne Klædedragter, som af Kongen ere authoris ferede til Uniformer for civile eller militaire Eme bedsmænd, samt at bruge Epauletter eller Skul derbaand af noget Slags. (1783 Pl. 31 Jan. anmærkes, som ugieldende). Krig; Foranstaltninger formedelst samme. 1801 19 Jan. 18 Mart. r. om et Landeværns Oprettelse i Danmark. I., hvorved alt arbeidsfort Mandskab, i Danmarks Kiobsteder, opfordres til at melde sig til Kongens gie neste ved Forsvars-Anstalterne. C 19 Mart. Pl., at indbyde Frwillige til Forsvars Anstalterne. 23 Mart. Kgl. Opfordring til Landeværnsmændene i Dmk. 27 Mart. Fr. ang. Hielp af Benderne i Dmk til de Gaarde, hvis Drift, formedelst Mandskabets Indkaldelse paa denne Tid til Krigstieneste, ellers mueligen, kunde standses. 29 Mart. Fr. om Embargo paa engele Cfibe og Varer. 31 Mart. Pl., hvorved Landeværnsmændene tillægges hver s Rdlr, foruden den sædvanlige Løn for Krigsfeltene; saa eg Opfordring til at understøtte deres Hustruer og Born, imedens Mændene giore Tieneste til Landets Forsvar. 2 Apr. Befiendtg. ang. Bombers og Brandkuglers. Slukning. 1802. 1801. 3 Jun. Fr. om almindelig Opbydelse til Fædrenelandets Forsvar i Feides Tider. 17 Jun. Fr. ang. Ophævelse af Embargo paa engelske Skibe og Varer. 27 Nov. 1., som stadfæster for bestandig den i Morre Jyl land oprettede frivillige Kyfts M lice. I Afd.) Ang. Kystmilicens Indretning. II.) Ang. Kystmilicens særdeles Pligter i Fredstider. III.) Din Kystmilicens Pligter i Krigs Tilfælde. Land Militair: Etaten. 1801. 13 Maj. pl. ang. Recruteringen af Garnifonen i Thorse havn paa Færøerne. - 31 Jul. Pl., at de Bestemmelser, som ere fast atte, i Hensigt til Grundes Afstaaelser, for Veivæsenet, Lendser og Lotsmærfer, skal være gieldende i et hvert lignende Tilfælde. 14 Aug. l. ang. et Skielober Compagnies Oprettelse i Leirdals Præstegield under Bergens Stift. 2 Oct. Pl. at Son og Helligdage skal iberegnes den Tid, Extra. Arbeidere i Norge, i Kolae Fr 12 Jul. 1799, bør hensættes til Fæstnings Arbeide. Land: Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 1801. 19 Jan. Fr. om et Landeværns Oprettelse i Dmk. 24 Apr. l. ang. de danske Landeværnsmænds Fritagelse, paa visse Tider, for at foare Extrafkat. GARD 27 Jun. Vl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Band soldaterne i Dme forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1800. 28 Aug. 1. ang. adskillige nærmere Bestemmelser i Hen feende til Landeværnet i Dmk. 27 Nov. Pl., som stadfæster for bestandig den i Norre-Jyl land oprettede frivillige Kyft Milice. I Afd.) Ang. Kystmilicens Indretning. II.) Ang. Kystmilicens særdeles Pligter i Fredstider. III.) Om Kystmilicens Pligter i Krigs Tilfælde. B. Samt 180г. 35% B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i Corge. 1801. 14 Aug. l. ang. et Skielober. Compagnies Oprettelse i Leirdals Præstegield under Bergens Stift. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1801. 20 Mart. l., hvorved D. 2. 2-12 5 forklares og nærmere bestemmes, i Hensigt til Præsternes Ret - tighed til at fordre enten Hostdag eller Liende af Huusmænd, m. v. 27 Mart. Fr. ang. Hielp af Bønderne i Dmk til de Gaarde, hvis Drift, formedelit Mandskabets Indkaldelse paa denne Tid til Krigstienefte, ellers mueligen funde ftandses. 5 Jun. pl. ang. Forandring af den ved Pl. 14 Maj 1800 bestemte Straf for de Bønder i Dmk, der vægre sig ved at lade Fortegnelserne over deres Hoverie vedhæfte deres Fæstebreve. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte, i Hene figt til Grundes Afstaaeffer, for Beivæsenet, Lends fer og Lotsmærker, skal være gieldende i ethvert lignende Tilfælde. 5 Aug. Pl. at Bønderne paa Friderichsborg og Cronborg Amter skal inden 3 Aars Forløb have deres Jorda lodder indhegnede. 20 Aug. l. ang. Ophævelse af den, ved Fr. 23 Apr. 1781. 21 og 22 §, bestemte Bygningshielp for Bøndergaardes, Udflytning i Dmk, m. v. 25 Nov. l. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Danmark. (1800 Pl. 14 Maj anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1788 Pl. 7 Jun. udmærkes, som gieldende). B. i Torge. 1801. 31 Jul. pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte, i Hensigt til Grundes Afstaaelfer, for Weivæsenet, Lendser XIII Deel. 98 og Lotsmærker, skal være gieldende i ethvert ligs nende Tilfælde. 1801. 31 Jul. Fr. ang. Tiendevæsenet i Norge. I Afd.) Om Tiendens Bestemmelse og dens del fesmaate. II.) Om Fremgangsmaaden ved Tiendes Afgiftens Bestemmelse. III.) Ang. Tiendetagernes Rettigheder i Henseende til Afgiftens Inddrivelse, samt Betryggelse imod Lab, m. v. 10 Nov. l. ang. Landslods Erlæggelse, i Romsdals Amt i Trondhiems Stift. Laug og Haandværker. A. i Almindelighed. 1801. 23 Mart. Pl. om de Frimestere, der have Tilladelse at hol de Svende, samt Professionisterne af det borgers lige Artillerie. B. i Særdeleshed. 17o. 1. Bagere. 1801. 14 Jan. pl. om Ophævelse af Zartent paa Suurbrod og Rungs tvebakker til udgangen af Mart. 1801. Ligeledes 1801 4 Apr. (til Junii Udgang) og 1801 17 Jul. (til Jul. Udgang 1801). 13 Mart. pl. om et Bret for Fribagere og Frislagtere. No. 7. Bryggere. 1801. 16 Mart. Pl. om Forhøielse i gitaxten indtil ult. Nov. 1801. Ligeledes 1801 30 Nov. (til Martii Udgang 1802). No. 49. Slagtere. 1801. 13 Mart. Pl. om et Bret for Fribagere og Frislagtere. No. No. 56. Tobatsspindere. 1801, 19 Jan. Pl. om de Tobaksspindersvende, der bruge anden Næringsvei. No. 61. Vognmænd. 1801. 14 Jan. Pl. om Ophævelse af VI. 1 Jul. 1795 ang. Bygnings materialiers Transport. - 26 Jan. pl. ang. Forheielse i Vognmændenes Taxt indtil Ud gangen af Aaret 1801. Ligeledes 1801. 15 Dec. (til 11dgangen af 1802). 13 Febr. pl. em Forboielie i Taxten for Gadevognskiørsel til uds gangen af Sept. 1801. 23 Dec. Pl., hvorved Forboielsen for det lille Vognmandslaug forlænges til Septembers Udgang 1802. (1795 Pl. 1 Jul. anmærkes, som ugieldende). Maal og Vægt samt Dragning. 1801. 15 Maj. pl. at Pl. for Island 29 Sept. 1797, forsaavidt ægten af Fisk og Meel betreffer, maae udvides til Finmarkens og Nordlands Amter. Myndtvæsenet. 1801.4 Febr. l. ang nye udmyntede Co-Stillingers Omlob. Pardons Patenter. 1801. 20 Febr. Rappels- og Pardons Patent for dem af Land- og Søe. Etaten, i Dmk og Nge, som befinde sig udenlands og komme tilbage inden 1801 Mars Udgang. 32 Polia Politiens Betiente og Behandling i Alminde lighed. 1801. 16 Jan. (†) Instruction for Opsigtsbetienterne i Khavn. 16 Jan. (†) Instruction for Taarnvægterne i Khavn. 10 22 Jun. Pl. om en nye ligning af Begterpengene i Khavn. Post Væsenet. 1801. 28 Mart. l., hvorved en nye Brevpofitaxt for Danmark og Hertugdømmene befiendtgieres. powe 28 Mart. Pl. ang. hvorledes der, i Overeensstemmelse med de Bestemmelser, som indeholdes i den ved Pl. af Dags Dato befiendtgiorte nye Brev-Posttaxt for Dmt og Hertugdommene, skal forholdes i Norge. 7 Aug. l., hvorved Pl. 13 Dec. 1782, forsaavidt Inds leveringen paa Friderichshalds Postcontoir af de Breve, som ere bestemte med Posten nordefter, betreffer, forandres. • 20 Oct. 1. ang. en nye Posttaxt for Brevene til og fra Stege paa Moen. Retten. (1734 Sr. 31 Dec.; 1773 Pl. 31 Dec.; 1779 pl. 28 Sept. og 1795 Pl. 21 17ov. anmærkes, som ugieldende). A. Dens Perfoner og Behandling. 1800. 4 Jan. (†) Pl. at Sager, som Embedsmænd, i Følge Trykke Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 11 §, skal an lægge ang. Beskyldninger, ere undtagne fra at be handles ved Forligelsescommissionen. (XIII Deel P. 193). 4 Jan. (†) Pl., at de, som i Criminel Sager tilfiendes Erstatning hos Forbrydere, maae fritages for at lose Doms Acten, m. v. (XIII Deel p. 195). Stat: 180r. Statter og Paabud. B. Extras og Rangskatten i begge Riger. 1801. 24 Apr. pl. ang. de danske Landeværnsmænds Fritagelse, paa visse Lider, for at svare Extrastat. D. Havre, Bøe og Zalm-Leverance i Dmk til Armeen. 1801. 30 Maj. pl. ang. Repartitionen af den ertraordinaire Bekosta ning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. E. Kornskatten i Dmt. 1801. 4 Apr. pl. ang. de efter Fr. 21 Nov. 1800 af det frie Ager. og Engs Hartforu i Dmk bos Vedkommende oplagte Koruvarers Afhentelse. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 1801, 21 Oct. Pl. at den under 24 Febr. 1796 paabudne extras ordinaire Afgift af Skibsfragter skal være forlæns get indtil videre. (1796 fr. 24 febr.; 1797 fr. 21 Apr. og 1799 Sr. 17 Maj udmærkes, som gieldende). K. Andre, meest ertraordinaire, Skatter i Nge. 1801. 21 Oct. Pl. at den under 24 Febr. 1796 paabudne extras ordinaire Afgift af Stibsfragter skal være forlæns get indtil videre. (1796 Sr. 24 Febr.; 1797 Sr. 21 Apr. og 1799 Sr. 17 Maj. udmærkes, som gieldende). 33 Stos Skoler og Ungdommens Underviioning. 1801. 5 Jun. l., hvorved fastsættes visse Bestemmelser til Bes tryggelse for de Pensioner, som tilkomme Præste, Degner og Kirkesanger Enker af deres afdøde Mænds Embeder, samt Latinskolerne af Degnes Embeder. 2 Oct. Regl. og Anordn. for Cathedral-Skolen i Khavn. 18 Nov. l., hvorved Pl. 24 Aug. 1798 udvides til Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn. 25 Nov. Pl. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa landet i Dmk. Stop: Væsenet. A. J Danmark. 1801. 5 Aug. 1. ang, abffiffige til Sfovsæfenet henhørende Bes stemmelsers Udvidelse til de Kgl. Skove paa Borns holm, m. m. Stemplet Papiir. Ju 1801. 19 Jan. 1. om stemplet Papiir til Ansøgninger om Be villinger. Suppliquer. 1801. 19 Jan. 1. om stemplet Papiir til. Ansøgninger om Be villinger. Søefarende. 1801, 29 Mart. Fr. om Embargo paa engelske Skibe og Varer. 17 Jun. Fr. ang. Ophævelse af Embargo saa engelske Stibe og Varer. 1801. 2 357 1801. 15 Jul. 1. ang. Straf for at beskadige Slibsforteinings Ringe, Varvestolper og andre Mærker til Skibse 1 fartens Sikkerhed. 7 Oct. Pl. om Salg af Stibe, der ere forsynede med Kgl. Soepas. 21 Oct. Pl. at den under 24 Febr. 1796 paabudne extras ordinaire Afgift af Skibsfragter skal være forlæn. get indtil videre. (1796 St. 24 Febr. og pl. 18 Mart,; 1797 Sr. 21 Apr. og 1799 Sr. 17 naj udmærkes, som gieldende). Søe Militair Eraten og Bolment." 1801. 29 Jan. (†) Aabent Brev ang. et Hæderstegn for Arbeis derne ved de Kgl. Bærfter. (1783 P! 31 Jan. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet. A. i Almindelighed. 1801. 17 Jan. Pl., indeholdende adskillige nærmere Bestemmelser ved Cold og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. B. i Særdeleshed; neml. Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen hen hørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1801. 18 Mart. VI., hvorved Bacben og Varer til Krigsbrug og til Stibes udrustning forbydes at udføres fra Dmk og Nge til fremmede Steder. 24 Jun. Pl., hvorved Forbud 18 Mart. 1801, imod udførsel af Ammunition og Skibsmaterialier, ophæves. - 30 Sept. Pl., hvorved Forbud 14 Nov. 1800, mod indenlandse Kornbrændevins udførsel, ophæves. (1800 pl. 14 70v. anmærkes, som ugieldende). 34 Veie. Deie. 1801. 26 Mart. VI. ang. Repartitionen af de af den gl. Kasse til Are beide paa Hoved Landeveienes nye Anlæg i Dmk for. fubsviis udbetalte Bekostninger for 1799- Vertshuse og Arohold samt Brændeviinss brænden. 1801. 25 Sept. Pl. ang. Ophævelse af det, ved pl. 30 Jul. 1800, freete Forbud paa at brænde Brændevin af Ruug i Dmnt. 31 Oct. l. ang. Maaden, hvorpaa Beder for ulovlig Brændesiinsbrænden eller Salg herefter af Qvins despersoner af Almuen i Norge bør afsones. (1800 Pl. 30 Jul. anmærkes, som ugieldende). Æresager. 1800. 4 Jan. (†) $1. at Sager, som Embedsmænd, i Følge Tryffe Fr. 27 Sept 1799. 10 og 11 §, skal ans lægge ang. Beskyldninger, ere undtagne fra at bes Handles ved Forligelsescommissionen (XIII Deel

P. 193).
Christian VII Forordninger
for 1802.

1801.

11/23 Oct.

(†) H. M. Kongen af Danmarks Tiltrædelses-Acte til den i St. Petersborg under Jun. 1801 fluttede Convention og Separat Artikler imellem . m. Reiseren af Rusland og 5. 1. Kongen af Storbritanniens og Jrlands forenede Rige, samt til de under Oct. 1801 i Moscou indgaaede Tillægs: Artikler. Undertegnet i Moscou d. Oct. 1801. [Udenl. Departement]. Khavn 1802. 8vo. Paa Franse og Dansk.

Da Keiseren af Rusland og Kongen af Storbritannien, ifølge deres giensidige Attraae, paa den billigste Maade at afgjøre de Tvistigheder, som ere ops komne imellem dem, samt imellem Storbritannien og de øvrige Nordiske Ssemagter, i Anledning af deres res spective Undersaatters Seefart, have sluttet en Convene tion, som er bleven undertegnet af deres Befuldmægtis gede i Petersborg d. Jun. 1801; og da deres fals les Omsorg ei alene har til Hensigt, for Fremtiden at forekomme lignende Uenigheder og de Uroligheder, som kunde være en Følge deraf, ved at fastsætte Teutralites, tens Grundsætninger og Rettigheder, og at anvende dem paa deres respective Monarkier, men ogsaa at gjøre 21 a 2 Dette Ziltr. Act t. Conv. m. Rusl. og Engl. Oct. dette System almindeligt og lige fordeelagtigt for de Nordiske Seemagter, saa er det ved bemeldte Conven tions 9 Art. fastsat, at Kongen af Danmark skulde indbydes ved Keiseren af Rusland, i de hoie contrahe tende Magters Navn, at tiltræde bemeldte Convention; og da Kongen af Danmark, befiælet af samme fredelige og venskabelige Sindelav, susker at bortfierne alt hvad som har kundet og fremdeles kunde forstyrre den gode Sorstaaelse imellem Høisamme og Hans Britannisfe Majestæt, og at fornye det forrige Venskab ganske paa den gamle Fod, samt Tingenes Forfatning, saaledes som den fandt Sted ifølge Tractaterne og Conventioners ne med Storbritannien, saa har bemeldte Hans Majes stat ikke taget i Betænkning at efterkomme den til Høisamme skeete Indbydelse, at tiltræde ovennævnte Convention, som er undertegnet i St. Petersborg d. 17 Jun. 1801. For at opnaae denne gavnlige Hensigt, og at give denne Tiltrædelsesacte og Hans Keiserlige Majestæts Antagelse al den Autenticitet, som den fan modtage, og at forsyne samme med de sædvanlige Hoitt deligheder, have bemeldte Deres Majesteter til deres Befuldmægtigede udnævnt: Kongen af Danmark: Hr. General Major F. X. J. Greve af Danneskiold- Lowendal c.; og Keiseren af Rusland Hr. A. Sprste af Kourakin, Vice: Canzler &c., og Hr. V. Greve af Rotschoubey, virkelig Geheimeraad &c.; hvilke, efter- at have udverler deres i god og behørig Form befundne Fuldmagter, have besluttet og fastsat, at alle Artiklerne af den Convention, som under Jun. 1801 er ind gaaet imellem Keiseren af Rusland og Kongen af Stor britannien, samt de tilføiede Separataxtikler, som ogsaa de under Oct. 1801 imellem bemældte Majestæters Befuldmægtigede afsluttede Tillægsartikler, i alle deres Clausuler, Vilkaar og Forpligtelser, skal ansees, som om Tiltr. Act t. Conv. m. Rust. og Engl. om de vare sluttede og indgaaede Ord til andet imel Oct. lem Kongen af Danmark og Reiseren af Rusland selv, som hovedcontraherende Parter, paa de Forskiellige heder nær, som reise sig af de forhen mellem Danmark og England bestaaende Tractater og forpligtelser, hvis Vedvarenhed og Fornyelse forsikres ved ovenmeldte Convention, og med den udtrykkelige Betingelse fra de hoie contraherende og den tiltrædende Parts Side, at Bestemmelsen i den anden af de i Moscou undertegnede Tillægsartikler (hvorved det er fastsat, at de omtvistede Sager skal appelleres til Paakiendelse i sidste Instants, i Rusland til det dirigerende Senat, og i Storbritannien til Kongens Conseil) med hensyn til Danmark skal forstaaes saaledes, at disse Domme der skal appelleres til dette Riges Hotefte-Ret. For at forekomme al Unøiagtighed, er det bleven aftalt, at bemeldte Convention Jun., de dertil føiede Separataxtikler, samt de under Oct. 1801 indgaaede Tillægsartikler fulle indrykkes her Ord til andet. Disse ere af følgende Indhold: Da Keiseren af Rusland og Kongen af Storbri tannien giensidigen attraae, ikke alene indbyrdes at bis lægge den Uenighed, som nyligen har svækket den gode Forstaaelse og der Venskab, der bestod mellem de tvende Stater; men endog ved frimodige og neiagtige Bestemmelser at forebygge for Eftertiden, i Henseende til deres respective Undersaatters Seilade, flige gientagne Tvistigheder og deraf opkommende Uroligheder; og da Gienstanden for bemeldte deres Majestæters fælles Omsorg er, det snareste mueligt, at tilveiebringe en billig Bilæggelse af disse Uenigheder og en uforanderlig Be stemmelse af deres Grundsætninger, i Henseende til Teutralitets: Rettighederne, anvendte paa dercs re spective Monarkier, for mere og mere at befaste det Ben 2 a 3 Tiltr. Act. Conv. 1:3 §. Oct. Venskabsbaand og den Harmonie, hvis Gavnlighed og Fordele de erkiende; saa have de til deres Befuldmægtigede udnævnt og valgt: Keiferen af Rusland Hr. Tikita Greve af Panin, virkelig Geheimeraad &c., og Kongen af Storbritannien Alleyne Lord Baron St. Helens, Geheimeraad &c., hvilke, efterat have meddeelt hverandre deres Fuldmagter og fundet dem i god og behørig Form, ere overeenskomne om følgende Puncter og Artikler: 1 Art.) Mellem Keiseren af Rusland og Hans Britanniske Majestær skal for Fremtiden herske ubrødelig Venskab og god forstaaelse, og alle saavel politiske, som Handels og andre Forhold, til fælles Nytte for deres respective Undersaatter, skal, ligesom forhen, vede Blive saaledes, at de paa ingen optænkelig Maade kan forstyrres eller foruroliges. 2.) De erklære, at de vil overholde den strangeste Efterkommelse af de Forbud som ere gjorte mod Contrebandehandel mellem deres Undersaatter og enten af de tvende høie contrahe rende Parters Fiender. 3.) Da de have besluttet, med fornøden Kraft at opretholde deres Undersaatters Handelsfrihed og Seilads, i det Tilfælde, naar den ene Part skulde være i Krig, medens den anden forblev neutral, fastsætte de herved: Imo) Dent neutrale Potentats Skibe skal frit kunne feile til de i Krig værende Rationers Havne og paa deres Ryfter. 2do) De paa de neutrale Skibe indskibede Effecter skal være frie med Undtagelse af Krigs Contrebande og fiendtlig Eiendom; og det er vedtaget, ei at fors staae under sidste Benævnelse saadanne Varer, som ere producerede, fremavlede eller fabriqverede i de i Krig indbegrebne Lande, der maatte være erhvervede ved den neutrale Potentats Undersaatter, og for deres Regning [Fulde været transporterede, hvilke i intet Tilfælde kan undtages fra den, bemeldte Potentats Flag tilstaaede, Frie Ziltr. Act. Conv. 3 §. Frihed. 3tio) For ligeledes at undgaae al Tvetydigs Ost. hed og al Misforstaaelse, angaaende hvad som bør henregnes til Krigs-Contrebande, erklære De, i Overs eensstemmelse med d. 11 Art. i den imellem Dem slute tede Handelstractat 1 febr. 1797, at de for saadan ne ikke ansee andre, end følgende Artikler, nemlig: Ka noner, Morser, Skydegevarer, Pistoler, Bomber, Granater, Kugler, store eller smaae, Fyrstaal, Flintestene, Lunter, Krud, Salpeter, Svovel, Cuirasser, Pigger, Kaarder, Gehænger, Patrontasker, Sadler og Bidsler; undtagen det Forraad af forbemeldte Artikler, som kant behøves til Skibets og sammes Mandskabs Forsvar; og alle andre Artikler, hvilkesomhelst, der ikke her ere beteg nede, skal et ansees som Krigs: eller Skibs-Munitioner, ei heller være Confiskation underkastede, og skal følgelis gen passere frit, uden at være mindste Vanskelighed un derkastede, med mindre de fan ansees som fiendtlig Eiendom i den Forstand, som her tilforn er fastsat. Man er og kommen overeens om, at det, som i nærvæs rende Artikel er vedtaget, ikke skal lægge nogen hindring i Veien for enten af de contraherende Regenters sær= Skildte Overeenskommelser med andre Magter, hvorved lignende Artikler kunde være fritagne, forbudne eller tilladte. 4to) For at bestemme, hvad der udmærker en bloqveret Havn, finder denne Benævnelse ikkun Sted ved den, hvor der i Følge den Mages Disposition, der angriber samme med fastliggende eller i tilstrækkelig Nærhed posterede Skibe, er siensynlig Fare ved at indlobe. 5to) Den neutrale Magts Skibe fan ikke an holdes uden i Følge retmæssige Aarsager og viensynlige Kiendsgierninger, da de skal dømmes uden Ophold, og Proceduren stedse vere eensformig, hurtig og lovlig. For desto mere at fiffre Ubrødeligheden af disse Puncter, der saa tydeligen lægge for Dagen de heie contraherende Para a4 Tiltr. Act. Conv. 3-4 §. Oct. Parters oprigtige Attraae efter at forene alle gtensidige Forbele, og at give et nyt Bevils paa deres uskremtede Venskab og Retfærdskierlighed, forpligte de sig herved paa det hvitideligste, for de Commanderende saavel af Krigs: som af Handelsskibe, at igientage de strængefte Forbud mod at indtage, beholde eller fordølge inden Borde nogen af de Artikler, som efter nærværende Con ventions Tilhold fan agtes at være Contrebande, og respective at holde over Udførelsen af de i deres Admira literer eller af alle andre. Paagieldende bekiendtgiorte Anordninger. 4.) For end videre at forebygge i Fremtiden enhver Anledning til Uenighed, ved at indskrænke den Ret, at visitere de under Convoi gaaende Handelsskibe, til de Tilfalde alene, da den krigførende Magt kunde ved Misbrugen af det neutrale Flag være udsat for en virkelig Skade, have de tvende contraherende Parter vedtaget: Imo) At den Ret, at visitere Handelsskibe, som tilhøre den ene af de contraheren de Magters Undersaatter, og seile under Convoi af et bemeldte Magt tilhørende Krigsskib, ikke skal udøves, uden ved den krigførende Magts Brigsstibe, og aldrig skal strække sig til Armatorer, Rapere eller andre Skis be, der ikke høre til deres Majestæters Keiserlige eller Kongelige Flaade, men ere udrustede af deres Undersaats ter. 2do.) At Bederne af alle de Undersaatterne af den ene af de contraherende Kroner tilhørende Handelsskibe, som ere bestemte til at gaae under Convoi af et Krigsskib, skal tilholdes, førend de modtage deres Na vigations Infrurer, at producere for den Høistcome manderende paa det convoierende Stib deres Passer vg Certificater eller Soebreve efter den Form, sem er vebfsiet nærværende Tractat. 3tio.) At, naar et saa dant Krigsskib, som har Handelsskibe under Con voi, modes af eet eller flere den anden contraherende og Tiltr. Act. Conv. 4 §. og da i Krigs: Tilstand værende Parts Krigsskibe, da Oce. skal man, for at undgaae al lorden, ikke paa Kanonskud komme hinanden nær, med mindre Søens Beskaffenhed, eller det Sted, man mødes paa, giør en større Nærmelse nødvendig, og den Høistcommanderende paa det Skib, som tilhører den frigførende magt, skal afsende en Chaluppe til det convoierende Skib, hvor der gienfidtgen skal skrides til at undersøge de Papirer og Certifika ter, som bør gorgiore, paa den ene Side, at det neutrale Krigsskib er authoriseret til, at tage under sin Escorte det eller de Handelsskibe af sin Nation, indehavende den Ladning og til den Havn; paa den anden Side, at den frigførende Parts Krigsskib hører til deres respective Majestæters Keiserlige eller Kongelige Flaade. 4to.) Efter denne Undersøgelse stal ingen Visitation foreta ges, naar Papirerne erfiendes for rigtige, og ingen gyl dig Aarsag til Mistanke finder Sted. I modsat Fald bør den Høistcommanderende paa det neutrale Krigsskib Cefter lovlig Opfordring dertil af den Hoistcommanderen de paa den krigførende Magts Skib eller Skibe) standse og opholde sin Convoi saalænge, som behøves, for at visitere de Skibe, der udgiøre samme; og han skal have Magt til at udnævne og beskikke een eller flere Officerer for at overvære bemeldte Skibes Visitation, hvilken skal foretages i hans Nærværelse paa ethvert Handelsskib i Forening med een eller flere Officerer, som ansættes ved den Høistcommanderende paa den frigførende Magrs Skib. 5to.) Skulde den Høistcommanderende paa den frigførende Magts Skis eller Skibe, efterat have un dersøgt de ombord befundne Papirer, og efterat have qvæftioneret Skipperen og Skibsfolket, finde retmæssige og tilstrækkelige Aarsager til at opholde han delsskibet, for at skride til yderligere Undersøgelse, da skal han bekiendtgiøre denne fin Hensigt for den Høist- 20 a 5 Com Tiltr. Act. Conv. 4:6 §. Oct. commanderende paa Convoiskibet, hvilken skal have Magt til at beordre en Officeer at forblive paa det saaledes opholdte Skib, og overvære Undersøgelsen af Sagen, der har foranlediger Opholder. Handelsskibet skal strax derpaa bringes til den nærmeste og beqvemmeste Havn i den frigførende Magts Gebeet, og den yderligere Undersøs gelse skal foretages med al muelig Hurtighed. 5.) Bliver et saadant Handelsskib under Convoi opholdt uden retmæssig og tilstrækkelig Aarsag, da skal den Høiste commanderende paa den krigførende Magts Skib eller Skibe ikke alene svare Eierne af Stib og Ladning til en fuldkommen Erstatning for alle Tab, Omkostninger, Skade og Udgifter, som slige et Ophold har foranledi ger, men endog desforuden straffes for enhver Bolds gierning eller anden Forseelse, han maatte have forøvet, efter Sagens Beskaffenhed. Derimod skal det ikke, under nogen optænkelig Forevending, være Convoiskibene tilladt, med Magt at modsætte sig noget Handelsskibs Anholdelse af den krigførende Magts Skib eller Skibe; dog paaligger denne Forpligtelse ikke den Høistcomman derende paa Convoiskibet imod Capere og Armatører. 6.) De heie contraherende Parter skal ved bestemte og virksomme Befalinger førge for, at Dommene over de i Søen priisgiorte Skibe affiges efter den strængeste Retfærdigheds og Billigheds Regler, ved umistænkte og i den omhandlede Sag aldeles uinteresserede Dem mere. Regieringen i de respective Stater skal vaage over, at bemeldte Domme hurtigen og lovligen exeqveres efter de foreskrevne Former; Og i Tilfælde af ugrune det Ophold eller anden Overtrædelse af de ved nærværende Artikel stipulerede Regler, skal Eierne af fligt et Skib og dets Ladning tilstaaes Gorgiørelser i Forhold til det dem tilføiede Tab. De Regler, som for disse Gotgisrelser og for ugrundet Ophold blive at iagttage, samt Tiltr. Act. Conv. 6:9 §. samt de Grundsætninger, der skal følges for at fremskyn: Oct. de Retspleien, skal udgiøre Gienstanden for Tillægs: Artikler, som de contraherende Parter vil indbyrdes fastsætte, og som skal have samme Kraft og Gyldighed, som om de i nærværende Act vare indlemmede. Til den Ende forpligte deres Keiserlige og Britanniske Majestæ ter sig til at begynde det gavnlige Verk, der skal tiene til at fuldstændiggiøre disse Overeenskommelser, og uopholdeligen at meddele hverandre de Betragtninger, hvor til de maatte ledes af deres fælles Omhue, for at forekomme de mindste Anledninger til Misforstaaelse i Frem tiden. 7.) For at forebygge alle de Uleiligheder, der kunne reise sig af den svigagtige Omgang, at betiene sig af en fremmed Nations Flag, fastsattes herved som en ufravigelig Regel, at paa ethvert Stib, naar det skal ansees for at tilhøre det Land, hvis Flag det fører, bor Capitainen og halvdelen af Wandsta bet bestaae af Landets folk, og papirerne og Pasferne være udstædte i god og behørig form; men et Hvert Skib, som ikke iagttager denne Regel, og som overtræder de til den Ende bekiendtgiorte Anordninger, ta ber al Rer til de contraherende Parters Beskyttelse. 8.) De ved nærværende Act antagne Grundsætninger og Forholdsregler skal ligeledes være anvendelige paa alle de Soekrige, hvori den ene af de tvende Magter fulde være indviklet, mebens den anden forblev neutral. Som en Følge deraf skal disse Overeenskommelser ansees, som permanente, og tiene til bestandig Regel for de contraherende Magter i Handels- og Navigations- Sager.. 9.) Kongerne af Danmark og Sverrig skal uopholdeligen indbydes af Hans Keiserlige Majestat i de tvende contraherende Magters Navn, at tiltræde nærværende Convention, og tillige at fornye og stadfæste deres respective Handelstractater med Hans Britannisfe Majes Tiltr. Act. Conv. 9-10 §. Oct. Majestæt, og bemeldre Hans Majestæt forpligter sig, ifølge denne Forening og de Acter, der stadfæste samme, at giengive og erstatte enhver af disse Magter især alle de Priser, som ere dem fratagne, saavelsom og de Jord ftrækninger og Lande under deres Herredømme, der ved Hans Britanniske Majestats Vaaben siden Fredsbrus det ere erobrede, i den Stand, hvori disse Besiddelser befandt sig paa den Tid, da Hans Britanniske Majestats Tropper gik derind. Bemeldte Hans Majestats Ordrer, angaaende disse Prisers og disse Erobringers Giengivelse, skal vorde udstædte umiddelbar efter Udverlingen af Ras tificationerne af de Acter, ved hvilke Sverrig og Dane mark tiltræde nærværende Tractat. 10.) Nærvæ rende Convention skal ratificeres af de tvende contrahes rende Parter, og Ratificationerne udverles i St. Pes tersborg inden to Maaneder i det seneste fra Unders fkriftens Datum. St. Petersborg den Jun. 1801. Formular til de Passer vg Soebreve, som af de respective Admiraliteter i de tvende høie contraherende Parters Stater stal, i Overcensstemmelse med nærvæs rende Tractats 4 Art., leveres til de derfra afgaaende Skibe og Fartøier: Giore vitterligt, at vi have tilstædt og tilladt N- af Staden eller Stedet N Capitain eller Skipper - paa Skibet N- tilhørende Ndrægtig N-Lester, eller omtrent, som nu befinder sig i havnen eller paa Reden Nat afgane til N-ladet med N-for Regning af N efterat hans Skib før sammes Afreise er bleven efter brugelig Maade visiteret ved de dertil anfatte Betiente, og bemeldte N- eller den, der maatte befuldmægtiges til at beklæde hans, Post, skal være plig tig til i enhver Havn eller paa enhver Reed, hvor han med bemeldte sit Skib indseiler, at fremvise nærværende Pas, og at føre det N Flag, saalange hans Reise varer. Dets til Bekreftelse &c. Ifte Separat: Artikel: Da Reiseren af Ruslands oprigtige og høimodige Sindelav allerede har be væget Ziltr. Act. 1-2 Separ. Art. væget Høisamme til at tilbagegive de Britanniske Uns Oct. bersaatters Skibe og Eiendomme, som havde været seqveftrerte i Rusland; saa stadfæster bemeldte Hans Majestæt denne Bestemmelse i sin hele udstrækning, og Hans Britanniske Majestet forpligter sig ligeledes, strax at udstæde Befaling til at lade hæve alt Beslag paa de i Storbritanniens Havne anholdte Russiske, Danske og Svenske Eiendomme; og for desbedre at gotgiøre sin oprigtige Hensigt, i Mindelighed at bilægge de imellem Storbritannien og de Nordiske Hoffer opkomne Tvistigheder, samt for at ingen nye Begivenhed skal lægge Hindringer i Veien for dette gavnlige Værk, saa forbinder Hans Britanniske Majestæt sig til at give de Commanderende i Høisammes Land- og Søemagt Befaling, at den nærværende Vaabenstilstand med det Danske og Svenfte Hof forlænges til en Tid af tre Maaneder, fra i Dag af at regne, og Keiseren af Rusland, veiledet af selvsamme Bevæggrunde, forbinder sig i fine Ailieredes Navn ligeledes til at lade denne Vaa benstilstand iagttage i ovenmeldte Tidspunct. 2den Separat: Artikel: Da de Tvistigheder og Misforstaaelser, som fandt Sted imellem Keiseren af Rusland og Kongen af Storbritannien, saaledes ere bi lagte, og da de ved nærværende Convention bestemte Forsigtighedsregler ikke mere give Anledning til at fryg te, at de for Fremtiden kunne forstyrre den Harmonie og gode Forstaaelse, som de tvende høie contraherende Parter attraae at befæste, saa bekræfte bemeldte Deres Majestæter ved nærværende Convention paa nye den under Febr. 1797 fluttede Handelstractat, hvis Bestemmelser alle fornyes her, for at vedligeholdes i deres fulde Udstrækning. Disse Separat: Artikler skal have samme Kraft og Gyldighed, som om de vare indrykkede Ord for Ord i den i Dag undertegnede Tractat, og Ratificationer 's Tiltr. Act. 2den Separ. Art. Oct. tionerne derover skal udverles til samme tid. St. Pes tersborg d. Jun. 1801. Tillægs: Artikler: Som det ved d. 6 Art. af Convent. Jun. 1801 er bleven fastsat, at de tven de heie contraherende Parter indbyrdes skulle oprette visse Tillægs:Artikler, der skulle bestemme de Regler og Grundsætninger, som skulle følges saavel for at be fordre Retspleiens Hurtighed i Henseende til Priser, giorte i Søen, som i Henseende til de Gotgiørelser, der skulle tilkomme de neutrale Skibes og Ladningers Eiere, i Tilfælde af ugrundet Ophold, saa have bemeldte Deres Majestæter til den Ende udnævnt og bemyndiget: Hans Russisk Keiserlige Majestæt Hr. A. Sprste af Bouras Kin, Vice-Canzler &c., og Hr. V. Greve af Rotschou: bey, virkelig Gebeimeraad &c., og Kongen af Storbri tannien 2. Lord Baron St. Helens, Pair &c., hvilke i Kraft af deres respective Fuldmagter ere overe censkomne om følgende Artikler: 1 Art.) I Tilfælde af ugrundet Ophold eller anden Overtrædelse af de giensidigen fastsatte Regler, skal Eierne af det saaledes opholdte Skib og sammes Ladning, for enhver Opholdsdag, tilstaaes Gorgiorelse i Forhold til det Tab, de derved maatte have lidt, at beregne efter bemeldte Skibs Fragt og dets Ladnings Beskaffenhed. 2.) Dersom den ene af de contras herende Parters Ministre eller andre af samme hos den krigførende Magt accreditersde Personer skulde indgive Klager mod de over bemeldte Priser ved de respective Admiralitetsretter afsagte Domme, da stal Sagen appelleres, i Rusland, til det dirigerende Senat, og t Storbritannien til Kongens Conseil. 3.) Fra begge Sider skal man omhyggeligen undersøge, om de i nærværende Convention fastsatte Bestemmelser og Forsigtighedsregler have været iagttagne, hvilket bør free Tiltr. Act. 3 4 Tillægs: Art. free med al muelig Hastighed. De tvende høie contra: Oct. Herende Parter forpligte sig end videre til at vælge de virksomste Midler, for at forebygge ethvert unyte tigt Ophold i Henseende til Dommene ved deres respecs tive Tribunaler over Priser, giorte i Søen. 4.) De Effecter, hvorom der procederes, kan ikke sælges eller udloffes forinden endelig Dom, uden i Tilfælde af en virkelig og trængende Nødvendighed, gotgiort for Admiralitetsretten, og igiennem en dertil bemyndiget Commission; og det skal ikke være Opbringerne tilladt. at udlosse eller borttage noget paa egen Haand af et saas ledes opholdt Skib. Disse Tillægs:Artikler, der udgiøre en Deel af Convent. Jun. 1801, skal have samme Kraft og Gyldighed, som om de Ord for Ord vare indførte i bemeldte Convention. Moscou d. Oct. 1801. Ifølge hvoraf Kongen af Danmark, i kraft af nærværende Act, tiltræder bemeldte Convention, og bemeldte Separat: samt Tillægs: Artikler, saaledes som de her ovenfor ere udskrevne, uden noget Forbe hold eller nogen Undtagelse, erklærende og lovende, at opfylde alle sammes Clausuler, Vilkaar og Forpligtelser, for saavidt Ham vedkommer; og Reiseren af Rusland antager nærværende Tiltrædelse af Kongen af Danmark, og lover ligeledes for sig, uden noget Forbehold eller nogen Undtagelse, at opfylde alle sammes i forbe meldte Convention indeholdte Artikler, Clausuler og Vilkaar, samt de her ovenfor indførte Separat- og Til lægs-Artikler. Ratificationerne af nærværende Tiltrædelses - og Antagelses: Act al udverles inden 2 Maaneder, eller før, om det kan skee, og skal tillige bemeldte Conventions Bestemmelser det snareste mueligt sættes i udøvelse, med Hensyn til den fuldkomne og totale Fornyelse af den Tingenes Tilstand, som havde Sted før de indtrufne Misforstaaelser, der nu lykkeligen ere hævede, PL. Pl. om Sager ang. Fæsteb. Jorder. 6 Jan. 8 Jan. Pl., hvorved (efter Omstændighederne) an ordnes: at alle Sager, som hidrøre fra Fr. 8 Jun. 1787 (hvorved nærmere er bestemt, i hvilke Tilfælde Fæstebønder i Danmark fan af Huusbonden imod Gote giørelse fratages nogen Deel af deres fæstede Gaardes Jorder, samt hvorvidt Fæstebønderne ere forpligtede til at lade deres fæstegaarde udflytte), skal for Eftertiden, ligesom efter Fr. 23 Apr. 1781 i Almindelighed skeer med andre Landvæsens-Sager, paakiendes ved et Uostedss møde af Amtmanden og Landvæsens:Commissarierne, og deres Eragtning, naat den paaankes, staae under Rentekammerets endelige Paakiendelse. R. Kammer. P. 3. Fr., som forbyder dem, der staae i visse Slags Forbindelser med Rettens Betiente, at føre Sager ved den Domstoel, som af disse beklædes, m. v. Cancel. P. 4. Gr. Ligesom Retskaffenhed, i Forening med tils ftrækkelig Rundstab om Lovene, ere de væsentlige Egens Skaber, Kongen fordrer hos dem, som Han betroer Dom=" mer-Embederne; Saa vil han og, at de, der føre Sds ger for andre, ei maae staae i saadan Forbindelse med de vedkommende Rettens Betiente, at derfra kunde gis ves Anledning til Tvivl om disses Upartiskhed, og saaledes den Tillid svækkes, med hvilken enhver bør kunne henvende sig til Domstolene med sin Anke, eller sit Forsvar. I Overeensstemmelse med denne Grundsæt ning, befales herved følgende: 1.) Det skal være forbudet enhver, som er fulds mægtig hos en Dommer, eller paa anden Maade ganer ham tilhaande i Embedsforretninger, at befatte sig enten skriftlig eller mundtlig med agførelse for nogen Part, ved den Ret, som bekledes af den Dommer, hos hvil: Pl. om nogle, f. ei maae føre Sager. 1-5 §. hvilken han tiener. 2.) Paa lige Maade forbydes 8 Jan. det alle Skrivere, saavelsom disses Fuldmægtiger eller Betiente, at føre Sager enten for den Net, i hvilken de ere beskikkede, som Skrivere, eller for nogen anden Ret, som er underordnet den Over-Ret, i hvilken Skri ver Embedet af dem forrettes. 3.) Denne Regel skal ikke indskrænkes til de egentlige Ting- Sager alene, men ogsaa være gieldende i Henseende til Skifter og enhver anden Forretning, hvor Tvistigheder imellem Parter kunne finde Sted og Rettens Dom eller Kiendelse affes. 4.) Dersom nogen Procurator er Fuldmægtig hos Dommeren, Skriveren, eller Skifte forvalteren; eller han gaaer nogen af disse tilhaande i deres Embedsforretninger; da skal han, ligesaavel som deres andre Betiente, rette sig efter denne Anordning. 5.) Dommerne skal noie vaage over, at foranførte Bud adlydes. J Tilfælde af Overtrædelse fkal den vedkommende Dommer eller Rettensbetient strafs fes, første Gang, med 50 Sdles Boder til Stedets Fattige; anden Gang, med dobbelte Boder; og, tredie Gang, have sit Embede forbrudt. De øvrige benævnte Personer straffes med 20 Rdlrs Beder til Fattigkassen; hvilke fordobles, saa ofte Forseelsen igientages. P Fr. ang. Soe Indrolleringsvæsenet i 8 Jan. Danmark. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 18. See Pl. 18 Febr. 1803. Gr. Da Kongen har befundet, at Spe-Indrolle ringsvæsenet i Danmark trænger i adskillige Dele til forbedring, især med hensyn til at udvide Søe: Li mit-Distrikterne, forstaffe Rollerne den behørige Paas lidelighed, og sætte Grændser for al vilkaarlig Bes handling ved Mandskabets Udskrivning til Kgl. Tienes ste; Saa har han neie giennemgrandsket denne for Ham og Staten saare vigtige Sag, og søgt at udfinde XIII Deel. 23 b de Fr. om See Indr. i Dmk. I. 1-2 §. 8 Jan., de Midler, ved hvilke Han haaber at kunne give Ind retningen den Grad af Fuldkommenhed og Betryggelse, som den kan imodtage. Vel har Han ved Udførelsen af Sine Bud, angaaende den nye Land-Milices Oprettelse, allerede foranstaltet en mærkelig Forøgelse af Søe-limiterne; men disse fan endnu taale at tildeles mere; dera for er ved denne Lovgivning befalet, at der desangaaende skal overalt i Riget foretages nærmere Undersøgelser, efter de Regler, som indeholdes i den, under Dags Das to, derom udstedte Placat. I øvrigt befales herved, at følgende Bestemmelser, i Hensigt til Sve: Indrolles ringen, skal herefter paa det nøiagtigste efterkommes. I Rap.) Ang, hvilket Mandskab, der skal hens regnes til Søe folk, og i denne Egenskab indføres i Rollerne. 1.) Alle de, som boe i Kiøbstæder, eller paa Kiøbsteds Grund, og ernære sig af Lodsvæsen, eller ved at fare med Skibe, Pramme, Jagter, Baade. og andre Fartøier, af hvad Navn nævnes kan, samt de, der benytte sig af Fiskerie, skal tilligemed deres Sønner fremdeles indføres i Søe-Rollerne, og udskrives til Kgl. Sse Tieneste, naar de dertil befales. Dog tillades, at de Skippere, der udi Kiøbstæderne, i Overeensstem melse med denne Frs VI Kap., have vundet Borgerskab, skal i Henseende til deres Sønner tilstaaes de Friheder, som II Rap. 14 § bestemmer, saa at de i alle Dele betragtes lige med dem, der omhandles i bemeldte §. Ligeledes skal det være Indvaanere i Kiøbstæderne tilladt, at deres tienstpligtige Sønner maae gaae ud af Sve Rollerne, naar de i deres Sted enten staffe andre utiensts pligtige Drenge ind i Søefarten, eller og stille dygtige afskedigede Søefolk for dem i Tilfælde af Udskrivning. 2.) Ligeledes skal alt Mandskab af de Distrikter paa Landet, som nu ere eller herefter maatte vorde hene lagte til Søe Limiter, indføres i Soe-Rollerne; og der Skal Fr. om See Judr. i Dmk. I. 23 §. skal ingen Forffiel finde Sted imellem de ældre og de nye 8 Jan. See-Lagders Mandskab, men de skal alle nyde lige Rets tigheder, og dem paaligge samme Pligter, til Landers Værn; dog undtages fra Indrolleringen: a.) Eme bedsmænds, Adelens og de med samme lige privilegere des Sønner, saa og Degnes og Skoleholderes Børn, naar disses Fædre Have været academiske Borgere, eller de have studeret ved er Kgl. Skolelærer: Seminarium, og der have aflagt Prove paa deres Duelighed ved Eras men. b.) Naar nogen, som ei er af Bondestanden, eller for sin Person hører under Sve: Indrolleringen, bruger en Gaard paa Landet i Søe Limit: Distriktet, skal hans Sønner befries for Udskrivning; dog med det Vilkaar, at han paa sin Grund opbygger et Huus, med Tillæg af 3 til 4 Tønder Land, og der boesætter en Fas milie med Fæste paa Livstid, da dennes Sønner indfø res i Søe Rollerne. c.) Ligeledes nyde de, i sidste Punkt (b) benævnte, Personers Børn Fritagelse for Ud- Frivning, naar Forældrene have opbygget en nye Gaard eller et nyt Huus paä et Sted, som ikke tilforn har væ ret beboer eller bebygget. d.) Dersom et ungt Mennes fee, som staaer i Sve-Rollerne, beviser med Vidnesbyrd fra en offentlig Lærer i de lærde Skoler, at have giort Fremgang i Studeringer, og givet Prove paa Flittighed og Duelighed, bør han ikke udskrives; men han bliver dog staaende i Rollen saalænge, indtil han er bleven acas demisk Borger, da han udgaaer aldeles fra Søe Limis terne, og meddeles Pas af Sessionen. Endeligen e.) tilkomme de, der have faaet Afskeds Passer fra Land= Milice Sessionen, Befrielse for Soe: Tienesten; men deres Sønner, som fødes i Søe Limit Distriktet, bør indføres i Soe Rollerne. 3.) Det maae og være tilladt andre at indrolleres, som bertil frivilligen mels de sig, naar de, med Attest fra vedkommende Øvrighed, 26 2 ellet Fr. om See Indr. i Dmk. I. 3 §-II. 5 §. 8 Jan. eller Pas fra Land Milice-Sessionen, kan bevise, at ins tet er til Hinder i deres Antagelse; ligesom det og skal være dem af Landlegdernes Mandskab, som, naar de have fyldt det 20de Aar, mangle saadan Høide, at de til Soldater kunne udskrives, tilladt da at lade sig indføre i Søe-Rollerne; Hvilken Settighed ogsaa tilstaaes dem af Landlægdernes Mandskab, som holde Soldater: Maal, naar de have naact 24 Wars Alder, uden at være blevne udskrevne til Landkrigstienesten. II.) Ang. de Friheder, Rettigheder og fordele, som de indrollerede Spe-Folk skulle nyde. 4-) De, som ere indførte i Søe-Rollerne, skal ene og alene være berettigede til at ernære sig af vidtløftigt fiskerie, samt ved at fare med Skibe, Jagter, Pramme, Fær ger og Vaade. Saa skal og ingen andre, end de, antages til Lodser; dog at de først bevise, at de dertil bes sidde den fornødne Duelighed. 5.) I Freds Tider maae det være de Kgl. Søefolk tilladt at fare og feile med Kgl. Undersaatters Skibe paa hvilke Stea der, de helst vil, og hvor de kan best faae Hyre; dog fkal enhver, forinden han gaaer ud med noget Skib, anmelde sin forehavende Reise for den vedkommende Land: og Spe-Krigs-Commissair, eller Indrollerings- Chef, som da uopholdeligen og uden mindste Betaling meddeler ham Certificas eller Pas til Reisen; hvilket skal leveres til den Skipper, med hvilken han vil fare. Dersom Krigs Commissairen eller Indrollerings-Chefen opholder sig længere, end 4 Mile, fra det Sted, hvorfra den Indrollerede gaaer ud til Søes, da kan han henven de sig til Tolderen, for af ham at erholde det fornødne Certificat; til hvilken Ende enhver Tolder skal af Sessionen forsynes med et tilstrækkeligt Antal af Certificat Blanquetter, i hvilke den Hyredes Navn, Lægd, Nummer og flere personlige Kiendetegn da af Tolderen blive inde Fr. om See Indr. i Dmk. II. 5-6 §. indførte. Og, paa det at Rollerne fan føres med vedbørlig Orden, bor Tolderen ved hver Maaneds Udgang tilstille den vedkommende Spe: og Land: Krigs:Com< misfair, eller Indrollerings-Chef, Lifter over de saa ledes meddeelte Certificaßer, med tilføiet Underretning, om Folkene virkeligen have begivet sig paa Reisen med de navngivne Stibe; hvilket alt da vorder antegnet i Rollen. Forsømmer Tolderen at giøre denne befalede Anmeldelse, bør han for hver Mand, som han har ef terladt at anmelde, bøde 10 Rdlr, den halve Deel til Sve Qvæsthuset, og den anden halve Deel til Stedets Fattig Kasse. Paa lige Maade bør enhver Indrolle rings:Chef og Krigs: Commisfair meddele hinanden Efterretning, naar nogen af de Indrollerede (i Følge den Frihed, som er dem tilstaaet i 17 §) ankommer fra et Distrikt, og tager Boepæl i et andet, hvor han da indføres i Rollen. 6.) Naar der er et større Antal af Matroser i Distriktet, end der udfordres til Cofardie Farten med de indenlandske Skibe, maae det være de Søe-Indrollerede tilladt at tage Syre paa fremmede Skibe, i Freds-Tider, og naar ingen Udskrivning til Flaaden er befalet; dog skal enhver, som vil benytte sig af denne Tilladelse, først stille en boesiddende Mand i Diftriftet til Borgen for, at han igien skal indfinde sig inden den Tid, som i hans Pas fastsættes; hvilken Care tion (der bør gives skriftlig, og kan udstades paa slet Papir) overleveres Krigs Commissairen eller Indrolle rings-Chefen, som da bemyndiges til, i ovenanførte Tilfælde, at meddele den Søgende det fornødne Pas, en ten til en bestemt Reise, eller for en vis Tid, men ei længer, end to War. Dersom den, der har erholdt saae dant Pas, skulde udeblive over den foreskrevne Zid, uden at have indsendt Beviis om, at det, formedelst gyldige Aarsager, har været ham umueligt at komme til 63 stede, 8 Jan. 180%. Fr. om See Indr. i Dmt. II. 6.8 §. 8 Jan. stede, da bør Cautionisten strap betale 100 Rdlr til Sse-Qvasthuset. Vægrer han sig ved at udrede samme, bør de, efter Sessionens foregaaende Kiendelse, hos ham inddrives ved Execution. 7.) Naar de Sves Folk, som ere udenlands, indkaldes til Kgl. Tieneste, enten ved Placater eller anden offentlig Befiendtgiørelse, skal de, hvad enten deres Passer, eve udløbne eller ikke, ufortovet begive dem tilbage, og strax sege det Sted i de Kgl. Niger og Lande, til hvilket de beqvemmeligst og Haftigst kan komme; hvor de da uopholdeligen skal an melde dem hos den nærmeste vedkommende See: Indrollerings Betient, og give ham fornøden Efterretning baade om deres Navne og det Distrikt, hvorfra de ere udgaaede i fremmed Skibsfart. De Soefolk, der saaledes komme tilbage til Fædrenelander, skal ikke alene (om de endog have forladt Landet uden Pas) være bes friede for al Tiltale, men dem skal endog gives billig Erstatning for deres Reise:Omkostninger; ligesom de vg fra den Zid, de have meldt sig, skal, imedens de ere hiemme, og saalænge de formedelst Udskrivningen til Kgl. Tieneste ikke kan tage Hyre med Kofardie-Skibe, nyde 4 ME Danse ugentligen i Rost-Penge. I det omhandlede Tilfælde skal den hiemkomne Soemand, indtil videre, strax indskrives i Nollen for det Distrikt, hvor han har meldt sig; og hans Ankomst skal derfra uopholdeligen tilmeldes den Krigs-Commissair eller Indrollerings-Chef, fra hvilken han havde erholdt Tilladelse og Pas til at fare udenlands, eller i hvis Rolle han var anført, da han begav sig ud af Lander. 8.) Maar der skeer Udskrivning til Kgl. Tieneste eller be Kgl. Stibes Ber mandning, skal de Seefolk, som dertil udnævnes, nyde i Belønninger, Underholdning og Løn: a.) Fra den Dag, de udskrives, indtil de møde paa Trans port: eller Samlinge Stedet, for at bringes til Khavn eller 8 Jan. eller andensteds, gotgieres dem, følgende: En Styrmand 6 Rdlr maanedlig, en Tømmermand 3 Rdlr, en Seils mager 3 Nolr, en Bødker 3 Rdlr, en Bossesmed 2 Mole, en heel befaren Matros 2 Rdlr, en halv befas ren 1 Rdlr, en Søevant eller Usøevant 1 Rdlr. I øvrigt beregnes deres Land-Reise til 4 Mile om Dagen. b.) Fra den Dag de mode paa Transport: Stedet, indtil de indgaae i Kost paa Transport-fibet, eller møde under vervingen i Khavn eller andet Sted, gotgiores en Styrmand 4 Rdlr maanedlig, og de øvrige hver 2 Midle 64 Sk.; men i den Tid, de ere i Transport-Kost, eller paa anden Maade transporteres og underholdes for Kgl. Regning, gotgiores dem intet videre. c.) Fra den Dag, de afleveres under Hvervingerne, indtil den Dag, de commanderes ombord i de Kgl. Skibe, nyde de i Kost og Quarteer Penge: En Styrmand 4 Rdlr 64 Sf. maanedlig, og de øvrige hover 4 Rdlr. Desuden nyde Styrmændene 6 Rdlr maanedlig, indtil de indgaae i fuld Søe-Gage. d.) Naar de ere komne om Bord paa Krigs Skibene, nyder en Over Styrmand 16 Rdlr i Løn og 6 Rdlr i Kost: Penge maanedlig, 2den Styrmand 14 Rdlr i Løn og 6 Rdlr i Kost-Penge, 3die Styrmand 12 Rdlr i Løn og 6 Rdlr i Kost-Penge, 4de Styrmand 10 Rdlr i Løn og 6 Rdlr i Kost-Penge; en Zommermand 9 Rdlr, 8 Rdlr, 7 Ridir eller 6 Rdlr maanedlig; en Seilmager 7 Rdlr, en Bødker 6 Rdlr, og en Bossesmed 5 Rdlr maanedlig; en Matros, efter den Tieneste, hvortil han bruges i Skibene, faasom: en Baadsmand 12 Rdlr maanedlig i Løn og 1 Rangon, efter Spise Taxten; en Skibmand 9 Rdlr, en Baadsmands Math 8 Sidir, en Skibmands Math eller Qvarteermester 7 Rdlr, en heel befaren Matros 5 Mdle, en halv befaren 3 Sidir, og en Søevant eller Usøevant 2 Rele maanedlig. Alle de, som ikke ere tillagte Kost 26 4 Penge, Fr. om See Indr. i Dmk. II. 8:9 §. 8 Jan. Penge, nyde Kost om Bord i Skibene. Desuden nyde alle de Indrollerede, som med de Kgl. Krigs-fibe ere udcommanderede, fri Brug af Kongens Kote-Toi, nemlig en Krelhaars Madrasse, 2 Lagener, et Dækken og en Mandsel. e.) De, som udmærke sig ved særdeles Duelighed og Tapperhed, kan ogsaa giøre sig Haab om at vorde forfremmede til Officerer, naar deres Tieneste i denne Egenskab behaves, og de dertil findes værdige. f.) Naar et Orlogs:Togt er til Ende, nyder en Styr mand 4 Kolt 64 Sf. i Reise-Penge. De øvrige, saa som: Tømmermænd, Seilmagere, Bødkere og Bøssesmedde samt Matroser, i hvad Tieneste de end ved Skibene have forrettet, gotgieres derimod, som Indrollere de, efter Distrikternes Forskiellighed, nemlig: 1 Rdlr 48 Sk., 3 Rdlr eller 3 Rdlr 64 St., eller og fri Transport med Skibe, som af Søe-Etaten dertil fragtes. g.) I øvrigt al de Indrollerede, i Krigs Tilfælde, nyde Deel i det Bytte, som gisres, lige med dem, som staae i den faste Søe-Tieneste. 9.) Alle Spe-Folk tal være befriede for Udskrivning til Land: Brigs: Tienes sten; dog skal det i Henseende til Søe Limiterne paa Landet iagttages ved Sessionen, at de af Mandskabet, som ikke forinden deres 20 Aars Alder have anvendt sig til Søen, ved enten at fare med Skibe eller ved Fisferie med Baade, skal, naar de have fyldt det 20de Aar, udskrives til Soldater, saafremt de dertil have den fornødne Vert; de udgaae altsaa da fra Søe-Limiterne til Land Rollerne; men de, som ikke holde det bestemte Maal til Land-Krigs-Tienesten, skal, uagtet de ei have vant sig til Søen, blive staaende i Soe-Rollerne, indtil de ere blevne 36 Aar gamle, under Benævnelse af Usøe vante, for, i paakommende Tilfælde, at kunne i denne Egenskab udskrives til saadan Tieneste paa Flaaden, hvorcil inter eller lidet Søemandskab udfordres. I øvrigt skal Fr. om See Indr. i Dmk. II. 9:12 §. 3 skal det være aldeles forbudet, enten ved Hverving eller paa anden Maade, at antage nogen af dem, som høre til Søe: Rollerne, i Tieneste ved Regimenterne. 10.) Ligesom det er bleven tilsagt de Sve-Indrollerede, 44 §, at de ene og alene skulle have Ret til at ernære sig ved Sven; hvoraf følger, at det bør være forbudet alle andre at tage Hyre med Skibe, og at fare med Fragt-Baade; saa fastsættes herved end videre, at, dersom nogen Uberettiget desuagtet skulde befindes at have indsneget sig t Farten, da bør han strap indskrives til Søe Tienesten, og siden bestandig høre under Søe-Indrolleringen. Dog forbeholdes der Land-milice-Sessionerne, at reclame re en saadan Karl, dersom han er tienstpligtig til noget Regiments Distrikt. 11.) Paa det at Sse Fol kene desbedre kan haandthæves i deres Rettigheder, forbydes det alvorligen, at nogen Skipper maae antage til sit Skibs Bemandning andre, end dem, der ere forsynede med behørige Patenter samt vedbørlige Passer eller Certificater; Befindes nogen at have forhyret andre, end spe-indrollerede Folk, da skal han bode 20 Adle, til lige Deling imellem Soe Qvasthuset og Stedets Fattige, for enhver saadan Uberettiget, som han har antaget til sit Skibs Bemandning. 12.) De Sve-Indrollerede skal være befriede for at betale folkes og familie-Skat; Saa skal og de, som boe i Kiøbstæ derne, være fritagne for alle Byens Bestillinger og Paalæg (for saavidt disse ikke hænge ved huset eller Grunden, og den Indrollerede selv er Eier deraf), samt for alle personlige Skatter, Ertra Skatten undtagen; Endelig og for den saa kaldte Bye-Skat, der af Kiøbstæderne udredes til Lønninger for Byens Betiente, og andre Udgifter. Istedenfor Fritagelse for at svare Consumption i Kiøbstæderne, skal de, som der boe og opholde sig, hvad enten de ere udcommanderede i Kgl. 265 Tie- 8 Jan. Fr. om See Indr. i Dmk. II. 12:14 §. 8 Jan. Zieneste, eller lovligen fare til Kofardies, nyde den sæde vanlige aarlige Gotgiorelse i Penge, nemlig en Heels befaren 3 Rdlr, en halvbefaren 2 Rdlr, og en Soevant eller Ussevant I Rdlr; hvilken Gotgisrelse udbetales dem ved Sessionerne, og imodtages enten af dem selv personligen, eller af andre dertil befuldmægtigede; hvilke sidste da bør bevise, at den Udeblivende har lovligt Fore fald. 13.) Naar Embedsmænd eller Borgere, hvis Sønner ikke høre under Indrolleringen, vil an vende nogen af deres Børn til Søefarten, da maae det være saadanne tilladt, at lade dem indskrive i Søe Rdlr lerne, under Navn af Frivillige eller Volontairer, og disse da være berettigede til i denne Egenskab at fare med Kofardie Skibe, og at være fritagne for Udskrivning til Krigs Flaaden, som Marroser; Dog skal de være plig tige til, naar de have faret som Frivillige i 7 Aar, at bevise for Sessionen, at de have taget Eramen i Navi gationen. I Mangel af at have aflagt saadan en Prse ve paa theoretisk Kundskab, bør de ikke længer undtages fra at udskrives som Matroser; Derimod bør de, der da gotgiøre deres Duelighed i Styrmands-Videnskaben, indskrives i Rollen, som Styrmænd, og ei udcommanderes til ringere Slags Tieneste paa Orlogs-Skibene. 14.) I de 4 Maaneder, See-Farten i Almindelighed standfes, nemlig fra 1 Dec. til Martii Udgang, skal det være de Sae Indrollerede tilladt at ernære sig ved at arbeide med egne hænder i alle Slags Konster eller Haandværker, uden Hinder af de, i Kiøbstæderne væren de, Laug; dog undtages herfra Guldsmed Arbeide og andet saadant, hvorved der bruges Smeltning af Guld eller Sølv; Saa maae ei heller Tønder og andre Kar, som bruges i Handelen til at bestemme Maal, og for hvis Rigtighed Vedkommende bør staae til Ansvar, af dem forfærdiges. End videre tillades dem at spille Par Fr. om See Indr. i Dmt. II. 14:17 §. paa Instrumenter ved deres Kammeraters Lystigheder. Fremdeles maae de søge Næring ved at sælge grovt Rug: Brød, som er baget hos Bagere i Byerne, samt ved at tappe Øl og Brændeviin i Kiøbstæderne, naar de kiøbe bemeldte Varer hos dem, som ere privilegerede til at brygge og brænde. Saa skal det og være dem tilladt at holde marquetenterie. De Indrolleredes Hustruer maae ogsaa det hele Aar igiennem, naar deres Mænd ere i Farten, ernære sig paa de foranferte Maader. En: Deligen skal baade de Indrollerede selv og deres Qvinder være befriede for at svare mere i nærings: Skat, end den halve Deel i Forhold til det, som andre af samine Næring og Brug betale. 15.) Naar en Skipper vil seile, skal han give de Skibs-Folk, som have indgaaet Forening med ham om pre for Reisen, den halve Deel af deres fulde Hyre paa det Sted, hvor Skibet udredes, og den anden halve Part, naar han kommer tilbage og har udlosser det indehavende Gods; Men de, som fare for Maaneds-gyre, skal betales paa den Maade, som de ved Afford med Skipperen have vedtaget. 16.) Da det undertiden skal hænde, at Stippere give deres antagne Mandskab Afsted, efterat de med dem om Hyren ere blevne forenebe, og at de, uden friellig Aarsag, tage andre i deres Sted, efterat de første has ve indladet eller baglastet Skibet; Saa befales herved, at Skippere, eller deres Redere, skal i saadanne Tilfæl de være pligtige til at betale den fulde Hyre, som Skips perne med Folkene vare blevne forenede om, og at den halve Deel deraf skal gives i Erstatning til de Folk, som Skipperen paa saadan Maade havde forurettet, og den anden halve Deel, som Bøder, tilfalde Søe Qvæsthus fet. 17.) Naar nogen Indrolleret vil flytte fra det Distrikt, hvorunder han hører og i hvis Nolle han er anført, til et andet Sge Limit Distrikt, da skal saadant

8 Jan. Fr. om See Indr. i Dmk. II. 17: III. 20 §. 8 Jan. dant ei være ham formeent; dog bør han, forinden han flytter, anmelde det for den Indrollerings Chef eller Krigs Commissair, fra hvis Distrikt han udgaaer, og af ham lade sig forsyne med vedbørligt Pas; hvilket han uopholdeligen skal forevise den vedkommende Indrolles rings-Chef eller Krigs Commissair paa det Sted, hvor han vil nedsætte eller opholde sig, paa det at han fan vorde anført i tette Distrikts Rolle. 18.) I Til fælde af at nogen, som er udskreven til de Kgl. Krigs Skibe, skulde have det uheld, enten at omkomme i og formedelst Kongens Tieneste, eller desformedelst at lic de Skade paa Helbred og Lemmer, da skal han eller hans efterladte Enke og Born, naar de, som Fattige, trænge til Forsørgelse eller Understøttelse, dertil forhielpes af Soe Qvasthuus-Kassen; men, dersom en saadan Matros doer af Sygdom paa det Sted, hvortil han er com manderet, da hører hans Enke og Børn til Forsørgelse af den civile Fattig-kasse, ifald de dertil ere trængende. III.) Ang. de forholds:Regler, som bør iagttages og følges ved Mandskabets Udskrivning til den Kgl. Spe-Tieneste. 19.) Som en Hoved-Regel fastsættes herved, at, naar Udskrivning af Søefolk befales til Kongens Flaades Bemandning, da bør sam me fordeles lige over det hele Rige, i Forhold af ethvert Distrikts Folkemængde. Det er at sige: i Forhold til det Antal af Søe-Indrollerede, som befindes i ethvert Distrikt. 20.) Til den Ende skal de vedkommende Indrollerings Chefer, saasnart Sessionerne ere tilende bragte, indsende til Admiralitets- og Commissariats-Col legium, og Krigs-Commissarierne tilstille General-Krigss Commissairen, en summarisk Beretning om, hvormange Personer, der findes i deres Roller; hvilke, i en seende til deres Alder, deles i følgende Klasser, nemlig: a) Antallet af dem, som have fyldt deres 16de Har; Fr. om See Indr. i Dmk. III. 20 21 §. Aar; b) dem, som ere over den Alder, indtil 36 8 Jan. Aar; c) dem, som ere over 36 War indtil 50 Aar, men dog vedblive at ernære dem af Søefart; og d) de Ssefarende, der have opnaaet den sidstbenævnte Alder, og da blot ere antegnede i Extra-Rollen. Mandskabet, fra 16 Aars Alder at regne, inddeles, i Henseende til deres Duelighed, igien i 4 Klasser, nemlig: Heels befarne, Halvbefarne, Soevante og Usøevante; Saa bør der og i disse summariske Beretninger anføres, hvor mange af Distriktets Mandskab have Vedtegning i Nola len, som Gaardmænd, gamle forældres Hielp, eller udygtige. Naar General-Krigs-Commissairen har er holdet disse Efterretninger fra Land- og Søe Krigs- Commissairerne, indsender han uopholdeligen en tabellarist Extract deraf til Admiralitetet. 21.) Naar Udskrivning skal skee, tilkiendegiver Admiralitets- og Commiss. Collegium General-Krigs-Commissairen, hvormange folk, der udfordres i der Hele af Spe-Limiterne paa Landet, og hvor stort Antal af hver Klasse, nemlig af Heelbefarne, Halvbefarne, Socvante og Useevante; Hvorefter Gen. Krigs: Commissairen forfatter en Repartition over det Antal, som enhver Krigs=" Commissairs Distrikt tilkommer at levere, i Forhold af dets Folkemengde, og i Overeensstemmelse med den, i 19 § foreskrevne, Hoved Regel. I Følge denne Res partition tilmelder han uopholdeligen samtlige Krigs- Commissairer, hvovmange See-Folk af hvert Slags, der bør udskrives i de dem betroede Soe Indrollerings Distrikter; da enhver Krigs Commissair derefter igien fordeler paa Amterne Antallet af dem, der skal udskrives, i forhold af ethvert Steds Folkemængde, samt besøvger Sessionerne berammede og Udskrivningen udført, saa velsom det videre fornødne til Mandskabets og dets fibs: Kisters Transport til det bestemte Sted. I Henseende

til Fr. om See Indr. i Dmk. III 21:27 §. 22.) 8 Jan. til Udskrivningen af Kiøbstædernes Mandskab, da bes stemmer Admiralitetet, ved Ordre til Sessionerne, hvor mange der fra ethvert Indrollerings Distrikt bør leve res. I øvrigt skal der i de Lister over det udskrevne Mandskab, som indsendes til Admiralitets: og Commiss Collegium, anmærkes, om nogle af disse Seefolk have fært enten Bødker, Seilmager: eller Reebflager: Haandværker, paa det at de kan, naar de findes dues lige, anvendes til saadant Brug i Kgl. Tieneste. Paa det at det uspevante unge Mandskab kunde giøres skikket til Søe-Tienesten, bør der, ved enhver Udskriv ning, af denne Klasse ubcommanderes et forholdsmæss sigt Untal, som af Admiralitetet bestemmes i den Udrivnings Ordre, som derfra udstædes; dog bør derved tagttages, at disse ikke maae være yngere, end 16, og ikke ældre, end 19 War. Maar de saaledes have tient paa et Togt, ubgaae de af bemeldte Klasse, og anføres i Rollen, som Søevante eller halvbefarne, efter den Karakteer, som dem gives ved at forloves fra Skibene. 23.) Udskrivningerne bør skee ved Sessionerne, under dens Deputeredes umiddelbare Bestyrelse. 24.) Alle Søe Indrollerede, som ere tilstede i Distriktet, skal være pligtige til hvert Aar at møde personligen ved Sessionerne, fra den Tid, de have fyldt deres 16 Aar. 25.) Til den Ende skal Sessionerne holdes paa beleilige Steder i ethvert Distrikt, efter de samme Regler, som følges ved Land Milice Sessionerne; saa at Veien for Folkene bliver saa kort, som mueligt. 26.) De Indrolleredes Tienstpligtighed regnes fra den, Tid, de have fyldt det 16de Aar, og vedvarer indtil dem fra Sessionen ere blevne meddeelte vedbørlige Afskeds- eller Fri: Passer, da de udslettes af Søe-Rollen. De Tids Punkter eller Omstændigheder, som berettige dem til at begiere saadanne Passer, ere følgende: 27.) a.) Naav Fr. om See Indr. i Dmk. III. 27 §. 18.02. Heraf a.) Naar de have opnaaet 36 Aars Alder, og da ikke 8 Jan vil ernære dem ved Søefarten, udgaae de med Pas af Sollen. b.) Naar nogen, som er 28 Aar gammel, har kiøbt eller fæstet Gaard, og han beviser, at denne (ifald der er Fæste Gaard) ved Syns Forretning er bleven ham overleveret, samt at han der virkeligen er boesat og har Huusholdning, da meddeles ham ogsaa Pas; hvori dog, til at forebygge svigagtig Omgang, ud trykkeligen ber anføres det Vilkaar, at, dersom han skulde forlade Gaardbruget, førend han er bleven 36 Aar, uden at tiltræde en anden Gaard, bør han igien ansees, som tienstpligtig, indtil det 36 Aar. følger altsaa, at han imidlertid bliver stanende i Rollen med en saadan Vedtegning. c.) Paa lige Maade, og under samme Vilkaar, tilkommer ogsaa dem, som ere yngere, end 28 Aar, Afsked, naar de ved Arv eller Fæs ste have faaet Gaard efter deres forældre formedelst disses indtrufne Dødsfald. Men, naar Overdragelsen skeer ved Salg eller Afstaaelse, imedens Forældrene ere i Live, da kommer samme ikke i Betragtning. I øvrigt bør ingen Besiddelse af Jord ansees som Undskyldning eller Undtagelse for Udskrivning, i de sidst benævnte 2de Tilfælde, med mindre Gaarden i det mindste indbefatter I Tønde Hartkorns Matrikel Skyld. d.) Dersom nogen, som boer under Søe-Limiternes Distrikt paa Landet, tager et fattigt Drengebarn fra en Riobstad til sig, og opdrager det, indtil det har opnaaet en Alder af 16 Nar, da maae det være ham tilladt, at lade dette inds skrive i Søe-Rollen, i en af hans egne Senners Sted, og denne sidste da gives Afskeds- eller Fri Pas. e.) Li geledes meddeles dem Afsked, som have været udskrevne 8 Gange til Søes paa de Kgl. Krigs Skibe, naar de da erklære, at de ikke vil ernære dem ved Søefarten. I dette Tilfælde skal et Spe: Togt udenfor Europa al- tid Fr. om See Indr. i Dmk. III. 27:28 §. 8 Jan. tid regnes for 2 Udskrivninger; og dersom nogen vedbliver at tiene over et Aar, uden at forloves hiem, da regnes ogsaa hans Tieneste for 2 Togter, uagtet Skiber ikke kommer udenfor de europæiske Farvande. f.) Dem, ber befindes at være virkelige Rroblinger, bør i deres unge Nar meddeles Udygtigheds-Passer, paa det at de fan anvendes til at lære saadanne Haandværker eller Haandteringer, som de, efter deres Legems Beskaffenhed, maatte være slikkede til at sve for at ernære sig. 28.) Paa det at Mandskabets Udskrivning til Krigss Tienesten ikke skal blive vilkaarlig, fastsættes følgende Billigheds: Regler, som bor iagttages i Hensigt til dem, der, uagtet de ere tienstpligtige, dog i Betragtning af Omstændighederne fortiene Skaansel frem for andre, som ikke have gyldig Undskyldning eller Forfald. Bestemmelserne i denne Henseende ere disse: a.) Saa længe der findes andet dygtigt Mandskab i Distriktet, skal en gammel Gaardmands, eller en gaardbrugende Enkes, eneste Son være fritagen for Udskrivning: og, dersom de have flere Sønner, da maae een af disse forbigaaes, for at være deres Forældre til Hielp; dog fin der saadan Undtagelse ikke Sted, med mindre Sennerne have bestandig været i Forældrenes Tieneste fra den sidste Fardag, før den Tid, Sessionen holdes. b.) De, som ere gifte og have Børn, skal forslaanes frem for unge Karle; og iblandt de førstbenævnte af disse bør de, som have de fleste Børn at forsørge, komme i fortrinligt Betragtning. c.) De, som have giort 8 Spe-Togter paa de Kgl. Krigs-Skibe, skal være befriede for Udskrivning, omendskiont de vedblive at ernære dem af Søe Farten; men saafremt der ikke skulde gives det fornødne Antal af andre duelige Folk, da kræver Nødvendigheden, at de ogsaa maae udskrives. d.) Dersom nogen, i hvis Lod det falder at udskrives, beviser, at han har været for. hyret Fr. om See Indr. i Dmk. III. 28:30 §. hyret med et Rofardie Skib og, efter Forhyrings: 8 Jan.. Contracten, taget i Tieneste ombord, førend Udskrivnin gen er bleven bekiendtgiort, da maae han forikaanes for at udcommanderes, naar der ellers er tilstrækkeligt Mandskab til Kongens Tieneste. c.) Endeligen skal de Seefarende, som have opnaaet 50 Aars Alder, og da ere ansatte i Extra Dollerne, være aldeles forskaanede for Orlogs Tienesten, med mindre Landets Kræfter maatte opbydes til dets Værn, da der, i saa Fald, ingen Undtagelser kan finde Sted. Følgelig kan ogsaa disse, Der ere forflyttede til Extra Rollerne, være befriede for at møde personligen ved de aarlige Sessioner. 29.) Naar der paa et Sted ere flere Spefolk af alle eller af enkelte Klasser, end det Antal, der behøves til den befa lede Udskrivning, efterat de ere forbigaaede, som, i Følge foranførte Billigheds-Regler, bør forskaanes frem for dem, der intet saadant Forfald have; da skal dog de, som udcommanderes til Krigs-Skibenes Bemandning, ikke vilkaarligen udtages, men enhver Klasse for sig skal trække Lod, om hvilke af dem, det tilfalder at tiene paa det Togt, hvortil Udskrivningen skeer. Denne Lodkastning indrettes paa samme Maade, som nu bruges ved Land Milice Sessionerne, i lige Tilfælde, nemlig: at der lægges paa et Sted saamange Kapsler, som der ere Personer; I saa mange af disse Kapsler, som svare til det Antal af Folk, der skal udskrives, lægges en Seddel med Paategning af disse Ord: tilfalder at tiene Kongen paa dette Togt; og de øvrige Kapsler blive tom- Derefter udtrækker hver Mand en Kapsel, som da afgiør, om det falder i Hans Lod at commanderes,, eller ikke. I øvrigt bør Lodkastningen skee offentligen ved Sessionen, og under sammes umiddelbare Opsigt. 30.) Forinden Lookastningen gaaer for sig, tilspørger dog Sessionen Mandskabet, om nogen har lyst til at XIII Deel. me. € ¢ udskria Fr. om See Indr. i Dmk. III. 30-34 §. & Jan. udskrives, uden at træffe Lod? De, som dertil melde sig, anmærkes i de Lister, over de udcommanderede, der indsendes til Admiralitetet, med det Navn: Frivillige til Tienesten. 31.) Efterat Lodtrækningen er skeet, skal det endog være saadanne, som derved ere blevne fritagne, tilladt at paatage dem Tienesten i Stedet for dem, som Lodden har truffet; men, i saa Fald, bør de inden en Times Forløb, efterat Lodkastningen er tilendebragt, erklære dette for Sessionen. Det følger ogsaa af fis selv, at den, der saaledes paatager sig at tiene i en ans dens Sted, bør være af samme Klasse, og ligesaa dygtig til Tienesten, som denne. 32.) Dersom nogen af Mandskabet udebliver fra Sessionen, uden at bevise lovligt Forfald, da skal hans udeblivelse ansees som en Stiltiende Erklæring om, at han ønsker at udskrives til der forestaaende See-Togt; hvoraf følger, at en saadan fortrinligen bør commanderes til Flaaden, uden Lodkasts ning, og uden at nogen Undskyldning fra hans Side derz efter maae komme i Betragtning. 33) Skulde nogen formedelst beviislig Sygdom, eller anden gyl dig Aarsag, hindres fra at møde personligen ved Sess fionen, udskrives han dog efter sin Orden, og Lægdsmans den trækker, i Tilfælde af Lodkastning, paa hans Vegne Lod. Men da udskrives tillige en anden dygtig mand, som Reserve, til at tiene, ifald hiins Sygdom vedvarer, naar Mandskabet skal transporteres til Skibene. 34.) Angives nogen at være aldeles uduelig til Spe-Tienes sten, da skal han, saafremt hans Legems Bræk eller Sygdom ikke er siensynlig, besigtiges af den ved Sessionen tilstedeværende Chirurg, i Land: og Krigs-Commissairens eller Indrollerings Chefens Overværelse, og Hans Tygtighed paakiendes af Sessionen. Befindes det da, at hans Skade er ulægelig, meddeles ham Udygtigheds -Pas; men kan han helbredes, bliver han staaende Rola Fr. om See Indr. i Dmk. III. 34 38 §. Rollen. 35.) Dersom nogen udsteder urigtig 8 Jan. Attest om en Søe Indrollerets Sygdom eller andet lovligt forfald, skal han derfor straffes med 50 Rdlrs Boder, til lige Deling mellem Stedets Fattige og Sve Qvæsthuset. Skeer det oftere, da straffes den Skyldige med dobbelte Bøder, og tiltales desforuden, ifald han er Kgl. Betient, til at have sit Embede forbrudt. 36.) Til at afværge Misbruge af dette Slags, skal det Derfor paaligge den vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, at foranstalte den noieste Undersøgelse ved forhør, naar nogen af Mandskabet, i Tilfælde af Ud- Skrivning, undskylder sig formedelst Sygdom. I øvrigt skal den, som een Gang af denne Aarsag er forbigaaet, fortrinligen og frem for nogen anden udcommanderes til det næste Søe: Togt, som foréfalder. 37.) Da Mandskabets personlige Mode ved Udskrivningerne er høist fornødent, baade med Hensyn til at undersøge enhvers Dygtighed, og Gyldigheden af hans Undskyldning eller Grund til Fritagelse, ifald saadan haves; Sar Skal der paaligge enhver Sunsbond, som har nogen Soes Indrolleret i sin Tieneste, at tilholde denne at indfinde sig ved Sessionen til den bestemte Tid. Skulde Huuss bonden hindre ham fra at mode, da skal ban derfor bøde 20 Rdlr til Stedets Fattig: Kasse. Og dersone Huusbonden skulde understaae sig, enten middelbar eller umiddelbar, at holde nogen, som er udskreven til Ora logs:Tienesten, fra at forføie sig til det Sted, han er commanderet for at indskibes; da skal den Skyldige straffes som en modvillig Overtræder af Kongens Befas linger. 38.) Ingen skal fritages paa den Grund, at han eier Part i noget Skib eller Fartøi, med mins dre han virkelig er Skipper eller Styrmand, og han dertil paa lovlig Maade, med Sessionens Tilladelse, er bleven beskikket og antaget, efterat have aflagt veds børlig Fr. om See Indr. i Dmk. III. 38-IV.41 §. 8 Jan. borlig Prove paa sin Duelighed i Soemands Viden Saben. IV.) Ang. Rollernes Berigtigelse og Førelse, samt de pligter, som, i denne henseende, paaligge Magistrater, Præster, Jordegods: Eiere, Lægds mænd og alle andre Vedkommende. 39.) Rollerne over det, til Soe-Tienesten, hørende mandfab, som boer eller opholder sig i Kiøbstæderne eller paa Kiebsteds Grund, føres herefter, ligesom hidindtil, af Indrollerings Cheferne. 40.) Men hvad Soe Limiterne paa Landet betreffer, da ber Hoved: Rollerne, over det derunder hørende Mandskab, fores af Land-Krigs-Commissairerne; hvilke, til den Ende, beskikkes til at være tillige Spe Brigs Commissairer. Heraf følger da, at, ligesom disse nu forestane Indrolle ringsvæsenet i de nye oprettede Soe-Lægder, saa bor og de ældre Søe-Limiter lægges under deres Distrikter, paa det at Søe Lægdernes Mandskab samtligen kunne be handles lige, og Fremgangsmaaden i det hele blive aldeles censformig. 41.) Paa det at Krigs-Skibene fan, i ethvert paakommende Tilfælde, med vedbørlig Hurtighed vorde forsynede med et tilstrækkeligt Antal af Seefelf, har Kongen besluttet, at forøge de, af Ham op rettede, npe Ste-Limiter, ved at udvide disses Distrikter til ethvert Sted, hvis locale Beskaffenhed og Beliggenhed indbyder eller giver, Leilighed til Næring af Skibsfart og Fiskerie. Med Hensyn til denne vigtige Gienstand, samt til at forskaffe de ældre Soe Limiters Roller den fuldkomneste Nøiagtighed og Paalidelighed, befales herned, at der, saasnart som mueligt, skal holdes Extra: Sessioner over alt i Danmark, saavel i Kiøbstæderne, som paa Landet. Disse Extra Sessioner skal i deres Forretninger iagttage og følge den Fremgangsmaade, og anvende de Midler til Controller, som findes fore= skrevne Fr. om See Indr. i Dmk. IV. 41 43 §. Frevne i den, under Dags Dato, desangaaende ud: 8 Jan. stædre Placat. I øvrigt skal bemeldte Extra-Sessioner holdes af de vedkommende Stiftamtmænd og Amt mænd, samt Indrollerings-Cheferne og Krigs:Come missairerne (hvilke sidste skal være Medlemmer af Ere tra-Sessionerne i Kiøbstæderne, ligesom Indrollerings Cheferne skal være det i de ældre See Limit Distrikter paa Landet, hvilke sidste da overleveres til Krigs-Commissairerne). Men da Krigs Commissairerne bør være best underrettede om Fremgangsmaaden, skal de tilberede og ordne bemeldte Extra-Sessioner i Hensigt til Formen, og være bemyndigede til at fordre hos de Kgl. civile Embedsmænd, saavelsom hos Præsterne, Gods-Eierne og alle andre Vedkommende, de Oplysninger, som udkræves til at forskaffe Rollerne den vedbørlige Paalidelighed. Endeligen skal, paa Landet, Herredsfogderne og Gods: Eierne, eller deres fuldmægtiger, og, i Kiøbstæderne, een af Magistraten stedse være tilstede ved Extra- Sessionerne, for da at meddele disse de Efterretninger og Oplysninger, som maatte eragtes fornødne. Hvad Riobenhavn betreffer, da vil Kongen, naar Extra-Sessio nerne i de øvrige Distrikter ere tilendebragte, befale, at en særdeles Extra Sessions Commission der nedsæt tes, for at bringe Rollerne over Soe Mandskabet i tils børlig Orden. 42.) Mandskabet, som, i Følge I Rap. 1 og 2 §, hører til Søe-Tienesten, skal indskri ves i Rollerne, fra den Tid, de ere fødte, og ei deraf udslettes, førend de af Sessionen have erholdt vedbørlige Afskeds, Udygtigheds- eller Fri Vaffer. 43.) 3 Kiøbstæderne skal hvert Steds magistrat aarligen i medio Januarii tilstille Judrollerings-Chefen en rig tig fortegnelse over alle de Svefolk og disses Børn af Mand Kion, som boe eller opholde sig paa Kiøbstadens Grund, og dertil foie nøiagtig Forklaring om den Af= 3 Fr. om See Judr. i Dmt. IV. 43 46 §. 8 Jan. og Zilgang, som er foregaaet formedelst fra- og tilflyttes de, samt døde og fødte, i det Tidsrum, som er forløbet fra den sidste Session. 44.) Paa Landet skal der allevegne i de gamle Soe Limit: Distrikter, ligesom i de nye, beskikkes Lægdsmænd, i Overeensstemmelse med de Diegler, som, i denne Henseende, ere foreskrevne for Land Milice Væsenet; hvilke Lægdsmænd skal, til Be lønning, nyde de Fortrin, Rettigheder og Friheder, som ere fastsatte ved fr 20 Jun. 1788. 35 §. I øvrigt, naar der i et Lægds Distrikt ere baade Spe: og Landfolk maae Rollerne desuagtet føres af een Lægdsmand. 45) Bemeldte Lægdsmænd skal, under Proprietairernes Opsigt, paa de samlede Godser, og Herredsfogdernes, paa Strøegodserne, holde specielle Roller over det, sig i deres Distrikter opholdende, Mandskab, samt deri noi agtigen antegne de, imellem hver Session skeete, Af: og Tilgange formedelst Fødsel, Dedsfald, Afsked, o. s. v. 46.) Gods:Eierne, for de samlede Godser, og herredsfogderne for Strøegodserne, skal derefter, for saa vidt Søe Limit: Distrikterne paa Landet betreffer, forfatte og tilstille Krigs-Commissairen paalidelige og efterrettelige Roller og forklaringer over det Mandskab, som opholder sig paa deres Godser, eller i deres Distriks ter; hvilke Lister og Forklaringer bør være færdige og indsendte paa samme Tid, som det, i Hensigt til Land- Milice Væsenet, er befalet. Til den Ende skal Lægdsforstanderne og Lægdsmændene for de gamle See Limi ter ved Extra-Sessionerne nsie underrettes om den Maade paa hvilken disse Roller ved Land Milicen ere indrettede, samt hvorledes de bør vedligeholdes. Saa skal og Præsterne, paa Lægdsforstandernes Anfordring, betimeligen sende Krigs Commissairen Attester om de Børn af Mandkien, som ere fødte og døde i den forløbne Tid; hvortil dem meddeles Formularer af Krigs: Com: Fr. om See Indr, i Dmk. IV. 46:50 §. Commissairen. I de Sogne, hvori der findes Mande & Jan. skab baade af Land- og Søe-Lægder, skal Præsterne i de fornævnte Attester betegne Søe Limiternes Mandskab med S. L. ved enhvers Navn. Og, paa det at Præ fterne kan være fuldkommen underrettede om de Steder i Sognet, som høre under Søe Lægderne, skal Krigs: Commissairerne meddele dem Fortegnelser derover, saasnart Extra-Sessionerne ere tilendebragte, saa og siden, faafremt flere Steder vorde henlagte til See Limiterne. 47.) Dersom der i et Lægds Distrikt befindes at være forskiellige Lodseiere, af samlet Gods og Strøegods, da skal Rollen over det Hele deg føres af een Person, nemlig af Herredsfogden, naar der er meest Strøe gods, men, i modsat Fald, af det samlede Godses Eier. 48.) Paa det at Magistraternes Lifter kan være fuldkommen paalidelige, skal de vedkommende Sognepræs fter i Kiøbstæderne, ved Aarers Udgang, nopholdeligen forsyne Indrollerings-Chefen med neiagtige Fortegnelser over alle de Born af Mandkionnet, som i det afs vigte Aar ere fødte i deres Kirke - Sogne og henhøre til See Indrolleringen, samt ligeledes over dem, som ved Døden ere afgangne. 49.) Efter fornævnte Noller samt Af- og Tilgangs- Lister, forfatter den vedkom mende Indrollerings: Chef og Krigs: Commissair hvert ar sin Hoved: Rolle over det hele Mandskab t det ham anbetroede Distrikt; Dog følger det af sig selv, at den første Hoved-Rolle over Kiøbstædernes og de ældre Sse-Limiters Mandskab forfattes ved Extra Sessionere ne. I øvrigt bør Rollerne for Landet indrettes saaledes, at hvert Amt inddeles særskilt for sig. 50.) Af fornævnte Hoved Rolle skal Indrollerings-Chefen og Krigs-Commissairen aarligen indsende Gienpart til Admiralitets - og Commiss.Collegium; Saa skal og Krigs- Commissairerne tilstille General Krigs Commissairen € 4 Gien Fr. om See Indr. i Dmk. IV. 50153 §. derede. 8 Jan. Gienparter deraf, for af ham at vorde vedbørligen revis 51.) Dersom nogen Uorden opdages ved. Rollernes Giennemgaaelse, da skal Aarsagen dertil nsie undersøges ved Sessionen, og Feilen der rettes. 52.) Befindes Urigtighederne at have deres Grund i Svigagtighed, da der den Skyldige, ifald denne er Kgl. Embedsmand, dømmes til at have sit Embede forbrudt og er det en Jordegods-Eier, da at straffes, som en modvillig Overtræder af Kongens Befalinger; og der som det er Lægdsmanden, dømmes han til 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Kan Forseelsen henregnes til en stor Grad af Efterladenhed, da tilfindes de førstnævnte at bøde fra 10 til 50 Röle til Fattig-Kassen, og den sidste til at hensættes i Fængsel fra 1 til 4 Dage, efter Sagens Beskaffenhed og Forsømmelsens Grad. Skionnes det derimod, at den indløbne Feil ikke er skeet af Egennytte, Modvillighed eller mærkelig Skipdesløshed, da giver Sessionen den Vedkommende en passende Erindring og Advarsel. I øvrigt er Sessionen i disse Tilfælde den Ret, for hvilken de Paagieldende skal svare og dømmes. 53.) Med Hensyn til det dobbelte Diemærke, at Rollerne kan føres med den mueligste Nøiagtighed, og at Orden i denne Henseende kunde overholdes, i Forening med kraftig Haandthævelse af den Frihed, som Kongen vil, at de Sse-Indrollerede skal nyde til at sage Næring paa de Steder, hvor de finde samme fordeelagtigst, fastsættes herved følgende Reg Ter, hvilke ufravigeligen bør iagttages og efterleves: a.) Naar nogen, der hører til Søe-Rollerne, vil flytte fra et Sted til et andet i Lægds-Distriktet, skal han anmelde det for Lægdsmanden, som da antegner denne Forandring i sin Rolle. b.) Dersom han vil begive sig ud af Lagos: Distriktet, men dog forblive i det samme Amt, da skal han forsyne sig med en Sølge-Seddel fra Den Fr. om See Indr. i Dmk. IV. 53 54 S. den Lægdsmand, hvis Distrikt han forlader, og strax 8 Jan ved sin Ankomst til sit nye Opholds-Sted anvise den for sidstbenævnte Steds Lægdsmand, som tegner derpaa, at Overbringeren af Følge: Seddelen er ankommen til hans Lægb; hvorefter den Indrollerede leverer denne saaledes attesterede Følge-Seddel tilbage til den Lagdsmand, af hvilken den er bleven udstedt, paa det at han fan føres til Afgang i dennes Rolle, og igien indskrives i den andens, til hvis Distrikt han er ankommen. c.) Til disse Følge-Sedler meddeler Krigs-Commissairen de vedkommende Lægdsmænd en Forskrift eller Formular, for saavidt som de ikke allerede dermed ere forsynede. d.) Vil nogen af Søe-Limiternes Mandskab flytte ud af Amtet, til et andet Amt, i Indrollerings-Distriktet, da skal han henvende sig til Lægdsforstanderen, og melde for denne, paa hvilket Sted han vil nedsætte eller opholde sig; da Lægdsforstanderen strax skal indberette det til Krigs Commissairen, som uopholdeligen sender det fornødne pas. Saasnart den Flyttende er ankommen til det bestemte nye Opholds-Sted, skal han aflevere Passet til dette Steds Lægdsforstander, som da anfører ham i fin Lægds-Lifte, og tilstiller Krigs-Commissairen Passet, med den Paaregning, at den, som Passet angaaer, er rigtig bleven antegnet i hans Lagos: Seddel el- Ter Lifte. e.) Ifald den Indrolleerte vil gaae ud af et og nedsætte sig i et andet Spe-Indvollerings:Distrikt, skal han forholde sig efter det, som er foreskrevet i II Rap. 17 §, og da sege Pas hos den vedkommende Ind rollerings-Chef eller Krigs-Commissair. 54.) Da de, i 53 § foreskrevne, Reglers Efterlevelse er af yderste Vigtighed; saa bestemmes herved følgende Tvangsmidler og Straflove til at hemme Overtrædelser: a.) Dersom nogen af det indrolleerte Mandskab, naar han forandrer sit Opholds-Sted i Legdet, efterlader at an melde €¢ 5 Fr. om See: Indr. i Dmk. IV. 54-57 §. 8 Jan. melde saadant for Lægdsmanden, skal han bøde 1 Rdlr til Sognets Fattige. b.) Flytter han ud af lægdet til et andet Lægd i Amtet, uden Følge-Seddel, straffes han med 2 Dages fængsel paa Vand og Brød. c., Begiver han sig ud af Amtet, uden at være forsynet med Pas fra Krigs-Commissairen, saaledes som i 53 § d'er befalet, da straffes han paa lige Maade med 8 Dages Fængsel. d.) Dersom han gaaer ud af Sse Androlles rings-Distriktet, uden Indcollerings-Chefens eller Krigs: Commissairens Pas, da sættes han 14 Dage paa Vand og Brød. e.) Paa lige Maade og i lige Forhold ans sees de, som efterlade at anvise deres Passer og Følges Sedler til Vedkommende saaledes, som det i sidst fores gaaende § er befalet. 55.) Dersom nogen Huusbond antager en Spe: Indrolleret i Tieneste, uden at denne er forsynet med vedbørligt Pas eller Følge: Sede del, skal han ansees med Bøder fra 10 Ridir til 50 Rdlr til Stedets Fattig-kasse, i forhold af hans For mue og Sagens Beskaffenhed; Saa bør han og udrede de Omkostninger, som medgaae til at føre den, som har flyttet uden Pas, tilbage til Distriktet eller Lægdet. 56.) En Magistrats: Person i Kiøbstæderne, og de vedkommende Herredsfogder samt Gods: Eiere paa Lander, skal selv, eller ved deres Fuldmægtiger, være pligtige at møde ved Sessionerne, saavelsom ved en= Hver Udskrivning, for at føre Lægds-Rollerne, og give de Oplysninger, som maatte eragtes fornødne; Saa stal og Lægdsmændene indfinde sig med deres Distrikters Mandskab, og blive tilstede, for at meddele Sessionen de Efterretninger, som dem kunne affordres. I Sammenhæng med det, der er foreskrevet i II Rap. 5 og 11 §§, i Henseende til Certificatzers Meddelelse til dem, som forhyres paa Reiser med Kiøbmænds Skic be, fastsættes end videre, med hensyn til Ordens Vedli 57.) gehol Fr. om See Indr. i Dmt. IV. 57 §. geholdelse i Rollernes Førelse, følgende Regler til Jagt: 8 Jan tagelse: a.) Enhver Skipper, som udgaaer med sit Skib fra nogen Havn eller Lade-Plads, skal, efter det forhyrede Mandskabs Certificatzer (hvilke han tager i fin Forvaring), forfatte 2de eenslydende Lister over det Mandskab, han har forbyret, og tegne ved enhver Mands Navn, hvad Hyre ham er bleven accorderet, enten for Reisen eller maanedsviis, samt hvormeget ens hver forud er blevet betalt. Disse Lister (som bør være indrettede efter den nu brugelige Formular) skal Stipperen forevise den nærmeste Indrollerings-Betient, hvad enten det er Krigs-Commissairen, Indrollerings-Chefen eller den subalterne Officeer, og, naar ingen af disse ere saa nær tilstede, da til Tolderen paa det Sted, hvor han tager sin Toldseddel. Saa skal han og for dem fremstille sit Skibs Mandskab for at confereres med Liften. b.) Den Embedsmand, for hvilken Listen forevises skal da sammenholde denne med Folkenes Cera tificatzer og de derudi benævnte Omstændigheder; og, naar han, efter nøie Undersøgelse, finder den rigtig, skal han paategne den med sin Haands Underskrift, og selv beholde det ene, samt give Skipperen det andet, Eremplar deraf tilbage, med vedbørlig Paategning. I ov rigt skal enhver subaltern Officeer, eller Tolder, som no gen Skipper paa anferte Maade haver expederet, maas nedlig til Distrikts:Chefen indsende saadanne af Skipper ne givne Lister. Paa lige Maade skal der, hver Gang en Skipper kommer tilbage til hans Losse eller Lades Plads, see Undersøgelse af Distriktets anordnede Offtcerer eller Mynsterskrivere, og, hvor ingen af dem ev tilstede, da af Stedets Tolder, til hvilke Skipperen skal fremvise fin paategnede Liste og det derudi anførte Mandskab, og, naar samme findes at være overeensstem mende og rigtige, attesteres saadant igien paa Liften. Men, Fr. om See Indr. i Dmk. IV. 57 §. 8 Jan. Men, naar Stibet oplægges, eller der skeer Ombyt ning af folk, skal Skipperen, foruden at giøre vedbørs lig Rigtighed for hver Mand, han har haft med sig, afa levere deres thandehavende Certificater til den Indrola lerings Officeer eller Betient, som er paa Sredet, eller nærmest derved; og dersom da noget Certificatz findes at være udstedt af et andet Distrikts Indrollerings: Chef eller Krigs-Commissair, bør saadanne Certificaßer sendes tilbage til den, som har udstedet dem. I øvrigt maae ingen Tolder clarere eller udstede Toldfedoel til nogen Skipper, førend denne har forevist fin Liste med vedkommendes Paategning; dog bor de Seefarende ikfe lide Ophold, men expederes med den mueligste Hurtigs hed. c.) Dersom Skipperen forsømmer at lade disse Lister paategne, eller han foreviser nogen urigtig Lifte, da skal han første Gang bode 20 Rdlr til lige Deling imellem Sve Qvæsthuset og Stedets Fattige anden Gang dobbelt; og tredie Gang, foruden at betale tre dobbelte Boder. ikke mere betrves at være Skipper. Skulde det befindes, at Skipperen havde forfalsket nogen Liste, da bøde han derfor paa lige Maade første Gang 60 Rdlr; men antræffes han anden Gang i sam me Forseelse, da, foruden at betale dobbelte Bøder, af sættes han fra at være Skipper. d.) Kan Skipperen ved sin hiemkomst eller Skibets Oplægning ei giøre fuldkommen Rede og Rigtighed for hver mand, han har haft med sig, og det foregives, at nogen af dem paa Reisen er død, eller har deserteret, da skal Wandfabets edelige Forklaring derom imodtages, og forhøret desangaaende strax optages af den vedkommende Ret tens-Betient; hvilket forrettes uden Betaling, og beskri ves paa ustemplet Papir. I Tilfælde af, at Skipperen overbevises, at have paa Neisen ved utilbørlig Opfør fel giver Anledning til nogen Undvigelse, da skal han efter Fr. om See Indr. i Dmk. IV. 57.60 f. efter Omstændighederne bøde for hver Mand, der saales 8 Jan. des har forladt ham, fra 50 til 100 Rdlr i Mulet, som tilfalder Soe vesthuset. e.) Befindes det, at nogen af de fornævnte Embedsmænd eller Betiente forfætli gen have attesteret nogen urigtig eller forfalsket Liste, da skal han for saadan Forbrydelse dommes til at have sit Embede forbrudt., 58.) Ligesom det i III Rap. 24 § er befalet, at enhver, som hører under Sse-Ind rolleringen, skal fremstilles for Sessionen, naar han har fyldt det 16de Aar; saa skal ham og da overleveres sit Patent, som Søe-Indrolleret; hvorefter han aflægger fin Troskabs Eed for Sessionen. Dersom nogen vil bes give sig i Farten, førend han har opnaaet saadan Alder, skal ham ikke heller nægtes Patent, naar det af hane Forældre eller Formyndere begicres. Disse Indrol: Tevings Patenter skal udstedes af den vedkommende Krigs-Commissair eller Indrollerings-Chef. 59.) Naar nogen med Sessions-Pas gaaer ud af Spe-Rol Ten, skal hans Patent tilbageleveres og casseres. Paa lige Maade skal Patenterne for dem, der anføres, som døde, paa de aarlige Afgangs-Lister, vedlægges bemeldte Lifter, og tilstilles den vedkommende Indrollerings-Chef eller Krigs-Commissair. De Indrollerede, som, efter at have fyldt deres 50 Aar, vil vedblive at ernære sig af Søefart, forflyttes da til Extra: Rollen, og erholde et andet Patent. I øvrigt indrettes disse Patenter paa sædvanlig Maade, efter de dertil gione Formulaver. 60.) Naar nogen har forhyret sig med en Skipper, skal han anmelde det for den vedkommende Krigs-Commissair eller Søe-Officeer; men, ifald disse ikke ere til stede, da for Stedets Tolder, og der tilkiendegive Skipperens og Skibets Navn, samt den forehavende Reise. Efter denne Anmeldelse meddeles ham da Certificat til Reisen, efter den dertil givne Forskrift; hvilket Certifi cal Fr. om See Indr. i Dmt. IV. 60 V. 63 §. 8 Jan. cas ban leverer Skipperen, som dermed forholder sig paa den Maade, som i dette Rap. 57 § er anordnet. V.) Ang. Straf for Rømningsmænd og diss fes Medskyldige, samt Benaadning for dem, som komme frivilligen tilbage. Da de Soe-Indrollerede i Almindelighed ere Landets egne Sønner og Kongens indfødte Undersaatter; saa har han den Tillid til Sine fiække og elfete Soemands Troskab og Hengivenhed for Ham og Fædrenelandet, at Han neppe kan formode, at nogen af dem skulde lade sig forlede til at blive Røms ningsmand, især da demi nu ved denne Fr. ere forundte saa udstrakte Friheder og Rettigheder, at de ikke letteligen kunde fristes til at begaae saadan Utroskab. Imide lertid kræver dog Nødvendighed, at Straffe fastsættes ved Lov for denne Forbrydelse, i Betragtning af dens Muelighed. Bestemmelserne, i denne Henseende, ere følgende: 61.) Dersom nogen rommer fra det Krigs Skib, til hvis Bemandning han hører, da skal han dommes og straffes efter Sve Krigs Artiklerne. 62.) Undviger han, eller skiuler sig, efterat han er bleven udskreven, for at undgaae at komme om Bord paa de Kgl. Krigs Skibe, da skal han føres derhen, som Arrestant, og ved Krigs-Retten dømmes til 50 Slag af Tamp, og derefter dog antages til at tiene paa det Togt, til hvilket han var bleven udcommanderet. 63.) Ifalb nogen, der ei er udskreven til Flaaden, gribes i at begive sig af Riget, uden at være forsynet med Tilladelse og Pas paa den Maade, som er fore Freven i II Rap. 6 §, da skal han dømmes ved den cis vile Ret, og straffes med 3 Maaneders Arbeide i Fors bedringshuset. Befindes han 2den Gang i lige Fore brydelse, bør han hensættes til Arbeide sammesteds i 2 Xar; men skeer det 3die Gang, da straffes han med Slaveriet i 6 War, og udslettes af Søe-Rollen, som uvær= Fr. om See Indr. i Dmk. V. 63-67 §. uve dig til at tiene blandt ærlige danske Soemænd. 8 Jan. 64.) I Henseende til de Søe Indrolleredes Omflyt. ninger i Landet eller Distriktet, uden vedbørlig Følge Seddel eller Pas, da forholdes i saadanne Tilfælde efter de Regler, som i IV Rap. 54 § ere fastsatte. 65.) Befindes Skippere eller andre at udføre nogen af Landet som høre til Kongens Land- eller Soe Tieneste, uden at disse ere forsynede med Vedkommendes skriftlige Pas til Reisen, da skal den, som giør sig skyldig i saa dan Forbrydelse, straffes med at bøde 200 Rdlr til lige Deling imellem See-Qvasthuset og Stedets Fattig-kasse, for hver Mand, han har bortført eller beviisligen søgt at bortføre. 66.) Paa det at de Ssefolk, som af Letsindighed maatte være forledede til at begive sig ud af Riget uden Tilladelse, for at søge Tieneste i fremmed Ssefart, ikke skulde, formedelst den Straf, de vente, naar de komme hiem, hindres fra at vende tilbage til Fædrenelandet, og saaledes ved Landflygtighed blive alt for haardt straffede for det ubetænksomme Skridt, de Havde giort, erklæres herved, at alle undvegne Søefol skal herefter, naar de frivilligen igien indfinde sig i Kongens Riger og Lande, være aldeles befriede for den Straf, de ved deres Undvigelse have paadraget sig, og at saadanne Rømningsmænd (naar de ellers ingen an den Misgierning have begaaet) fan stedse ubehindret komme tilbage, og, ved at lade sig indrollere, nyde gode af alle de Privilegier, Friheder og Rettigheder, som Kongens Svefolk ere tillagte. I øvrigt skal denne § Indhold fra Gen. L. Occonomie- og Commerce Collegium bekiendtgiøres, ved Consulerne, paa alle fremmede Stes der, til Efterretning for de undvegne Ssefolk, som der maatte opholde sig. 67) Befindes der paa fremmede tationers Skibe Søefolk af Kongens Underfaatter som ikke ere forsynede med vedbørlige Passer ders Fr. om See Indr. i Dmk. V. 67.VI. 68. §. 8 Jan. dertil, da skal saadanne Folk strax fratages Skipperen; Dog maae han, dersom der paa den Tid ingen Udskrivning til Kongens egen See-Tieneste er befalet, igien forhiels pes til at forhyre et lige Antal til fir Skibs fornødne Besætning, naar han desangaaende henvender sig til den nærmeste Indrollerings Officeer, som da, i Overeensstemmelse med denne Anordnings Forskrift, dertil meddeler den eller de Marroser, der tillades at fare med den fremmede Skipper, behørigt Pas til Reisen. Men, dersom saadanne Folk antræffes paa fremmede Skibe i Krigs Tid, eller naar Udskrivning er foranstaltet, da gives Skipperen ingen Folk istedenfor dem, der bortta ges. I begge Tilfælde bør det Toi, som tilhører des lige Skibsfolk, dem udleveres, uden Hensigt til, om dem af Skipperen kunde være forstrakt mere, end det, de havde fortient; og maae Skipperen ei tillades at begive sig fra Stedet, forinden dette er efterkommet. øvrigt vil Kongen benaade de Folk, der saaledes an træffes og tages fra fremmede, for den Straf, de havde fortient, som Rømningsmænd. I VI.) Om de Egenskaber, der udfordres, for at blive Skippere og Styrmænd, samt hvorledes disse dertil skal antages og bestikkes. 68.) Naar nogen vil være Styrmand, da skal han derom melde sig ved Sessionen, og der bevise, at han har i 7 Har faret, som Matros, og at han i den Tid har giort i det mindste 2 Reiser paa Middelhavet eller Vest-Indien, eller og een Reise paa China eller Ost: Indien, samt at han har faret paa Østersøen og er kiendt i Kattegattet. Saa skal han og fremlægge sit Skudsmaal fra Navigations-Directeuren eller en anden af Kongen beskikket Examinator i Søemands: Videnskaben, at han har aflagt vedbørlig Prove paa sin Duelighed. I denne Henseende fastsættes herved: a.) At der for Examen i Navic Fr. om See Indr. i Dmk. VI. 68 70 §. c.) Dersom nogen har ladet Navigations Videnskaben ikkun skal være 2 Slags Ka 8 Jan. rakterer, nemlig: Beqvem og Ei ubeqvem. b.) De, som erholde den første Karakteer, og have tillige efter denne ss Forskrift beviist, at de besidde praktisk Søe mands-Kundskab, skal være berettigede til strax at faae Patenter, som Styrmænd, af Sessionen; men de, der ikkun have fortient den anden Karakteer, skal blive staaende i Hoved-Rollen, og et fritages for Udskrivning, som Matroser, til Orlogs: Tieneste; dog maae det være dem tilladt at fare, som Styrmænd, med Kofardie:Skibe; og saadan Tilladelse meddeles dem af Sessionen; hvil ket da antegnes i Rollen. sig examinere 3 Gange, uden at have kunnet fortiene den første Karakteer, maae han ikke siden antages til via dere Eramen. d.) Endelig befales, at ingen maae meddeles Patent, som Styrmand, forinden han har fyldt sit 20de Aars Alder; dog bemyndiges Admiralitets - og Commiss. Collegium til, i overordentlige Tilfælde, dersom nogen maatte have særdeles udmærket sig, da at give den Søgende Dispensation i Henseende til Alderen.. 69.) Dersom nogen Styrmand lader sig forhyre med Kofardie Skibe, som Matros, naar Udskrivning behøves til Flaadens Bemandning, da skal han ikke være fritagen for at udskrives lige med de øvrige Ssefolk; men, saalænge han vedbliver at fare som Styrmand, maae han befries for at commanderes til Tieneste paa Krigs-Skibene, med mindre han dertil skul de behøves som Styrmand. 70.) Ingen made tillades at være Skipper og føre noget Dæks-Skib uden for Told-Distriktet, med mindre han først har giort i det mindste 2 Reiser, som Styrmand; Naar han da har beviist sin Dygtighed, maae ham af Sessionen gives Tilladelse til at tage Borgerskab, og meddeles Certifi cat, som Skipper. Derefter bliver han aldeles fri for XIII Deel. 2 d UdFr.omSee Judr. i Dmt. VI. 70 S-VII. 73§ 8 Jan, Udskrivning. 71.) Enhver, der er bleven Skips per, skal offentlig paa Raadstuen eller Tinghuset, i den Bye eller paa det Sted, hvor han har sit Værneting, med oprakte Fingre aflegge saadan Eed: "Jeg Skipper og Borger

lover og sværger, at jeg

ikke paa noget mig nu, eller herefter, tilhørende eller anbetroet Skib eller Fartøi vil modtage blandt der bez havende Skibs-Mandskab andre, end dem, som virkeligen ere Søe Indrollerede, og med Beviis fra den vedkoma mende Søe-Officeer eller Indrollerings-Betient ere forsynede, med mindre der, i paakommende Krigstider, ingen indrollerede Seefolk kunde fanes, og det desaarfag af Hans Majestet Kongen maatte tillades at tage andre. Ei heller skal jeg medtage nogen Passageer, som ikke er forsynet med Pas fra sin vedkommende Dvrighed, nemlig: Regiments-Cheferne, Amtmændene paa Landet, og Magistraterne i Kiøbstæderne. Men jeg vil holde mig de allernaadigst ergangne og herefter udkoms mende Forordninger, saavidt de mig angaae, i alle Maas der efterrettelig, saa sandt hielpe mig Gud og hans hels lige Ord." Efterat saadan Eed af Skipperen er bleven aflagt, skal han derom forsyne sig med Attest fra Veda kommende; hvilken Attest han skal forevise den paa Stes det værende Indrollerings-Officeer, saavelsom Tolderen, førend han fra Toldboden maae udclareres med sit Skib. 72.) De almine VII.) Om Sessionerne.. delige Spe: Indrollerings: Sessioner skal holdes een Gang om Naret, paa saadanne Tider og Steder, som dertil ansees beqvemmest og beleiligst. Naar sammes Berammelser ere foreslagne, indhenter den vedkommende Indrollerings-Chef eller Krigs-Commissair Approbation derpaa fra Admiralitets: og Commiss. Collegium. 73.) I Tilfælde af, at uforudseete Omstændigheder skula de giore Udskrivninger nødvendige paa andre Tider, end naar Fr. om See Indr. i Dmt. VII. 73 78 §. naar de almindelige Sessioner holdes, da skal samme 8 Jan. foretages og udføres ved overordentlige Sessioner. 74.) Sessionernes Lemmer skal være: 3 Riobens havn: Over-Præsidenten og Indrollerings-Chefen. I de øvrige Kiøbstæder: Stiftamtmanden eller (hvor Kiøbstæderne ere henlagte under Amterne) Amtmanden tilligemed Indrollerings-Chefen. paa Landet: Amtmanden og Krigs Commissairen. 75.) De Til forordnede i Sessionerne skal være pligtige at møde personligen saavel ved de aarlige, som de overordentlige, Sessioner; og vil Kongen ikke taale, at nogen af Ses fionens Deputerede efterlader at opfylde denne Pligt, med mindre at han derfra maatte hindres formedelst Sygdom eller andre høistmagepaaliggende Embeds-Forretninger; i hvilke Tilfælde han skal beskikke en eedsvo ren Kgl. Embedsmand til at tage Sæde i Sessionen paa fine Vegne. I øvrigt skal den, der saaledes constitueres, selv staae til Ansvar for sin Forretning. 76.) Naat Sessionerne for ethvert Sted ere berammede, skal de Deputerede besørge dem berimeligen tillyste fra Præs dikestolene, og, paa Landet, tillige bekiendtgiorte ved Sognefogderne eller Lægdsmændene, med Advarsel til alle Sve Indrollerede og andre Vedkommende, at møde til de Tider og Steder, som for ethvert Distrikt ere bestemte, samt at alle de, der have nogen af Søe Mandskabet i deres Tieneste, skal tilholde disse at inde finde dem ved Sessionen. 77.) Det skal være Sessionens Hoved-pligt, at vaage over denne Frs Ef terlevelse i alle dens Dele, og selv at udføre dens Bud og Forskrifter med vedbørlig Troskab og Nidkierhed, samt at bidrage, efter mueligste Evne, til alt, hvad der fan tiene til at befordre Sse-Indrolleringsvæsenets Frems tarv og fuldkommenhed. 73.) Sessionens Riena delser, i Sager, der angaae Forseelser, for hvilke Sess 202 sionen Fr. omSee Judr. i Dmk. VII. 78-VIII.81 §. 8 Jan. fionen ved denne Anordning er bemyndiget til at dømme de Skyldige til Straf, skal staae under Høieste: Rets Paakiendelse, naar Sagen er saa betydelig, at den, ef ter Loven, kan indstevnes for Hoieste: Ret. Men, i Henseende til Sessionens øvrige Forretninger og for anstaltninger, som høre til udførelsen af denne Frs Bud, da er Admiralitets: og Commiss. Collegium det Sted, hvor samme, i Tilfælde af klage, bør afgiøres. 79.) Ligesom de Tilforordnede tage Sæde i Sessionen efter deres Embeds Rang; saa skal og, i Tilfælde af at Meningerne, om en Sags Afgiorelse, ere forskiellige, det Votum være gieldende, som den øverste af de tvende Deputerede afgiver, ifald denne er selv personligen tilstede; Dog skal den anden, saafremt han vedbliver at ansee fin Mening for at være den rette, og at den mod fatte eller afvigende Afgiorelsesmaade vilde, især med Hensyn til Følgerne, blive til Skade for Kongens Tieneste, andrage Sagen for Admiralitets- og Commiss Collegium, som da paaskiønner samme, og bestemmer, hvad der for Fremtiden bør tiene til Regel i lige Tilfælde. Henseende til den Embedsmand, der møder t Sessionen efter Constitution, da tilkommer ham ikkun Sæde og Stemme efter sin egen Rang; efterdi han selv staaer til Ansvar for hvad han forretter. 80.) Dersom nogen af Kongens Embedsmænd eller Betiente enten fordrer eller imodtager Skienk og Gave, under hvad Navn det end maatte være, for det, som i Hensigt til Sessions- og udskrivnings-Wesenet paaligger ham at forrette, da skal han dommes til at have sit Embede forbrudt. VIII.) Ang. den Maade, paa hvilken denne Fr. og Krigs:Artiklerne skal kundgiøres for de indrollerede SoefoIP. 81.) Paa det at alle Kongens Svefolk kan erholde fuldkommen Kundskab baade vm Fr. om See Indr. i Dmt. VIII. 81 §. om de Friheder og Rettigheder, der tilkomme dem, og 8 Jan. de Pligter, som de have at efterleve saavel i Kgl. Or logs-Tieneste, som ved Kofardiefarten og hiemme i deres Distrikter, befales, at samtlige Indrollerings-Chefer og Krigs Commissairer strax skal tilstilles og siden stedse vorde forsynede med et tilstrækkeligt Antal Exemplaret af denne Fr., og at deraf ved Sessionerne leveres et Eremplar til hver Lægdemand, samt ligeledes til en hver af Mandskabet; hvilket ogsaa herefter bestandig sal stee, naar de Indrollerede aflægge deres Troskabs- Eed ved Sessionerne. Paa lige Maade skal der og, ved Skibs Cheferne, gives enhver Matros, naar han den første Gang kommer ombord i de Kgl. Krigs: Skibe, et Udtog af Søe-Krigs-Urtiklerne, for faa vidt samme angaae hans Pligter og Rettigheder i Kons gens Tieneste. Et saadant Udtog foranstalter Admira litets- og Commiss. Collegium forfattet, og de vedkommende Skibs Chefer meddeelte Exemplarer deraf, til det fornævnte Brug, saa ofte Krigs-Skibe udrustes. Endeligen skal denne Fr. tilstilles alle de militaire, civile og geistlige Embedsmænd og Betiente, som, i Følge deraf, have Pligter at udføre, eller at efterleve. Pl. ang. de forholdsregler, som skal iagttages 8 Jan. og følges ved Extra Sessionerne i Dmk (der skal hol des i Følge Soe:Indr. Sr. af Dags Dato 41 §), med Hensyn til Spe-Limit Distrikternes udvidelse og nær mere Bestemmelse, samt de ældre Spe Rollers Bes rigtigelse. p. 49. Sammes I Afd. angaaer de Documenter, som udfor dres og skal bruges til Controller ved Extrasessionerne for Sve-Indrolleringsvæsenet, samt til at undersøge og fore Slaae See-Limiternes Udvidelse. II.) vorledes de, under I Afd. benævnte, Control-Documenter bor benyttes: A. af Indrollerings: Chefen. B. af Land- og Søe-Krigs- 203 Com Pl. ang. Extra Sessioner i Dmk. 8. Jan. Commissairen. III.) verledes der ved Ertrasessionerne i Almindelighed bør forholdes: A. over Kiøbsteds Mandskabet. B. for øe-Limit-Districtet. Denne Pl. er vedføiet 7 Sormularer, nemí: A. Hoved-Rolle for N. N. Indrollerings-District, over der samtlige Mandskab, ungt og gammelt, som bør over drages til N. N. See Limit District. B. Liste over der Mandskab, ungt og gammelt, hvis Næringsveie en ten ere eller have været af den Natur, at Vedkommende med deres Sønner bør henregnes til See Mandskabet, fordi de have ernaret sig af Ssefart med Skibe, Jagter, Pramme, Baade og andre Fartøier, saavelsom de Fædre og deres Sønner, hvilke for nærværende Tid ernære sig af Fiskerie med Baade, alt for saavidt angaaer N. N. Kiebsted og de Steder udenfor samme, som ere skate ydende under Byens Jurisdiction. C. Sogne-Lifte No. I for N. N. Sogn, N. N. Amt, over de Beboere, hvis Steder henhøre til de gamle Søe-Limiter. D. Sognes Liste No. II for N. N. Cogn, N. N. Amt: 1.) over nu værende Beboere, hvis Steder benhøre til de gamle See Limiter, tilligemed disse Beboeres nærværende og fraværende Sønner. 2.) Bemeldte Steders, afgangne Beboeres nærværende og fraværende Sønner, som ere fodte paa disse Steder. 3.) Unge Karle, fedte paa Steder, der henhøre til andre Sognes gamle Soe-Limi ter, men hvilke nu tiene eller epholde sig i dette Sogn. F. Sogne-Liste No. III for N. N Sogn, N. N. Amt, over de til Land - Lægderne henhorende Beboere og dis ses nærværende Sønner, hvilke, deels med Betegnelse S. L. i Lægds:Rollen, deels uden denne Betegnelse, 1.) Benytte Seefart med Skibe eller store Baade; bruge Fiskerie med Baade, og 3.) hvis paaboende Steder have naturlig Beliggenhed til Fiskerie, som ikke af Beboerne benyttes. F. Hoved Rolle for Indrolle= 2.) ringsPl. ang. Extra Sessioner i Dmk. ringschefen. G. Sve-Hoved-Rolle for N. N. Seef 8 Jan. mit-District 180 Verf. weg. des ven den commercirenden Bürgern 12 Jan. in den Städten der Herzogthümer Schleswig u. Hol stein zu treibenden Handels mit Schuster Arbeit. P. 195.' Kanzeley-Pat. betr. die Ablohnung des Schiff 16 Jam volks der mit Embargo belegt gewesenen Schiffe, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 5. Befiendtgierelse (fra Gen. Post-Amtet) ang. 22 Jan. 27yborg, Sprogøe og Rorsøer Telegrapher. p. 75. Gr. Ligesom Generalpostamtet har paalagt Besty rerne af Zyborg, Sprogøe og Rorsger Telegrapher, at besorge de Efterretninger, som Kgl. Embedsmænd i Embedssager forlange befordrede igiennem Telegrapher ne, saaledes har det og foredraget Kongen, at det ikke alene, naar der er Jis i Beltet, men ogsaa til enhver anden Tid, naar en Efterretning meget hastig ønskes befordret over Beltet, kunde være gavuligt, at det var enhver tilladt, at faae samme befordret igiennem Teles grapherne, samt at det ligeledes for Reisende, som koms me til Beltet, vilde være behageligt, at kunne igiennem Telegrapherne bestille videre Befordring, Natteqvarteer, Spise eller andre Beqvemmeligheder, til at være til en bestemt Tid færdig paa den anden Side af Beltet. Kon gen har derefter resolveret følgende: Det skal staae enhver frit for, at betiene sig af Telegrapherne ved Beltet, imod for saadanne Efterret ningers Meddelelse igiennem Telegrapherne, som ellers skulde befordres over Beltet pr. Estafette, at betale til Telegraphernes Fond 7 Rdlr om Sommeren, og 8 Ridle om Vinteren, med mindre det, som forlanges besørget ved Telearapherne, overstiger 10 Linier efter almindelig Stiil, hver Linie til 26 Bogstaver beregnet, da der for 204 hver Befiendtg. om Telegrapher. 22 Jan. hver Linie mere skal betales 48 St. For denne Betaling, som erlægges til Bestyreren af den Telegraph, hvorfra Efterretningen gives, skal Bestyreren af den Telegraph, til hvilken Efterretningen fremsendes, tillige beforge denne i et forseglet Brev, med behørig Udskrift til Vedkommende, afleveret til Stedets Post-Contoir til videre Befordring paa den Maade, som af Vedkommende maatte være forlangt. Telegraph Bestyrerne skal ved en skriftlig til Generalpostamtet aflæggende filed forpligte sig til at holde for enhver uden Undtagelse hemmeligt, hvad dem i foranførte Henseende anbetroes. Endelig naar Reisende, som ankomme til Beltet, forlange igiennem en af Telegrapherne bestilt paa den an den Side af Belter Befordring, Natteqvarteer, Spise eller andre Beqvemmeligheder, sal for dette Slags Efterretninger, siden dertil ikke vilde blive brugt anden Befordring over Beltet, alene betales 48 Stil, hvilke ligeledes erlægges til den Bestyrer, som skal communicere Efterretningen til den anden Side af Beltet. 25 Jan. Ved at bekiendtgiøre denne Resolution til alle Ved kommendes Efterretning, fundgiøres tillige at det overlades til dem, som fraværende vil betiene sig af Telegrapherne, om de enten vil bruge en Commissionair i Nyborg eller Korsser til at meddele Telegraph-Bestyreren den Efterretning, som skal besørges, eller directe sende denne til vedkommende Telegraph Bestyrer, som for nærværende Tid er i Korseer Palludan, og i Ny borg Holm, der i al Fald uopholdelig og nøjagtig skal besorge samme. Extension der Von. 15 Jun. 1742, weg. der Erbfølge unter Eheleuten, die dem sächsischen Rechte unterworfen sind, u. deren Declar. 11 Jan. 1745, auf die Untergehörigen der adelichen Kloster und Güter in Holstein. p. 196. pl., Pl. om Skieder paa Parceller &c. Pl., som bestemmer, hvorledes der bør for 5 Febr. holdes med Tinglysning af Stiøder og Pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der afhændes fra samlede frie Jordegodser i Dmk. Cancel. p. 6. For at hæve al Tvivl, i Henseende til Tinglysning af Skiøder og Pantebreve, der angaae enten Parcel: Ter af frie Hovedgaards: Taxt, eller Bøndergods, som afhændes fra Sædegaarde eller samlede Godser, fastsættes herved til almindelig Regel: at Adkomstbreve paa deslige Eiendomme, der stilles fra complette Hovedgaarde, skal tinglyses ved Herreds: eller Birketinget; dog bør de, ved den første Afhændelse, tillige aflyses ved Landstinget, hvor de ældre Skieder tilforn have været protocollerede. Saa skal og Pantebreve og an dre Seftelser paa saadanne Parceller og Bøndergaarde læses ved Hiemtinget. Derimod bør der, i Henseende til samlet frit Jordegods, forblive ved Lovens 5- 328. Von. weg. Ausstellung und Einrichtung der 5 Febr. Passe, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Sanzau u. Altona. P. 7. Pl. betr. die Ausschreibung der nach Pat. 29 6 Febr. Jan. 1800 für die allgemeine Deichskaffe von den sämtlichen Marschen ferner zu entrichtenden Beiträge. P. 10. Regul. zur fünftigen Einrichtung der sämtlichen 9 Febr. Landschulen in der Probstey Bredstedt. p. 200. Fr., hvorved den 21 § i de Reformeredes 12 Febr. Privilegier (15 Maj. 1747) indskrænkes til de Personer alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forrettigheder; hvorimod Kongen erklærer, at alle fremmede som, paa egen Bekostning, anlægge Fabrikker eller Manufacturer, skal i 10 Aar, uden Hensyn til 205 deres Fr. aug. de Reform. Privil. c. 12 Febr. deres Religions Befiendelse, nyde de samme fordele, som ere tilstaaede de Reformerede ved disses Privilegier, samt at enhver Fremmed, som indfører Sorbedring i de productive Teringsveie, fan vehte Kgl. Understøttelse og Opmuntring. Cancel. p. 12. Gr. Da Kongen, efterat have taget under Overveielse de Forrettigheder, som, ved de Reformeredes Privilegier, ere tilsagte dem, der bekiende sig til den Calvinste christelige Religions-Lære, finder, at den 21 § i bemeldte Privilegier (hvorved de Reformerede, som nedsætte sig i de Kgl. Kiøbstæder, fritages i 20 War for alle borgerlige og Byens Tynger) ikke nu er aldeles ben sigtsmæssig, for saavidt Fritagelsen tilstaaes enhver, blot paa Grund af hans Religion, uden Hensyn til hans personlige Egenskaber, og den Gavn for Staten, som af ham kunde ventes; Saa har Han besluttet, ligesom Han og herved befaler, følgende: at Fornævnte Privilegiers 21 de § skal ikkun være gieldende for dem, som nu ere i Besiodelse af den, Derved belovede, Rettighed; Derimod erklæres. Fremmede af alle Religioner, som, ved deres Nedsats telse i de Kgl. Riger og Europeiske Lande, paa egen Bekostning anlægge Fabrikker eller Manufacturer, til Handelsvarers Frembringelse af Uld, Bomuld, Linned, Silfe, Meraller eller andre Materialier, saavelsom af alle Slags forbedrede Haandværks: og Agerdyrknings- Redskaber, skal, saalænge de vedblive at drive saadanne Fabrikker eller Haandteringer, for det første i 10 paa hinanden følgende Aar, fra den Tid be have nedsat sig, nyde de samme Fordele, som have været de Reformerede tilstaaede ved disses Privilegier. I øvrigt kan enhver Fremmed, som, formedelst sine Kundskaber, beviisligen tilveiebringer eller indfører nogen forbedring i de productive Tæringsveie, vente at vorde understøttet Dg Fr. ang. de Reform. Privil. &c. og opmuntret ved passende Benaadninger og Lettelser, 12 Febr. som Kongen, i hvert enkelt Tilfælde, efter Omstandighe=" derne vil bestemme. R. Kammer-Pl. (Resol. 17 Febr.) ang. Reparti: 20 Febr tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hoved; Landeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalteBe foftninger f. 1800 (Disse udgiore. 29215 Rolt 83 Stil., hvortil kommer de for 1799 manglende 2272 Rdlr 6 Skil., saa at i den Kgl. Kasse skal for 1800 betales i alt 31487 Rdlr 89 Skil. Det derfor med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter udredende Bidrag beløber til 72 Stil. for det, efter de i Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 3° og 31 § foreskrevne Regler, hsiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). P. 14. Cancellie-Pl. (Resol. 29 Jan.) at alle Sfif 6 Mart. tebehandlinger efter Klokkere og Skoleholdere i 17orge, hvad enten disse ere studerede eller ikke, herefter bør forvaltes af den geistlige Stifte-Ret. p. 17. Kanzeley-Pat. betr. die Ertheilung der nach d. 26 23 Mart. § der Landmilitair: und Remont: Ordnung erforderlichen Erlaubniß Scheine, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nanzau. p. 65. Kanzeley Pat. betr. die nähere Bestimmung des 23 Mart. 16 § der Landmilitair- und Remont Ordnung 1 Aug. 1800, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. P. 66. R. Kammer Pl. ang. Mulct for dem, som efter Indkaldelse efterlade at møde, eller som nærvæs rende vise Trodsighed eller usømmelig adfærd, ved de berammede Extratinge for de til at taxere alt Jordegodset i Island beskikkede Commissarier. p. 67. Gr. Da det, naar Kongens velgiørende Hensigt med den til at taxere alt Jordegodset i Island nedsatte Commission skal kunne opnaaes, og den Kgl. Kasse ikke ber: 24 Mart. 1862. Pl. om at møde v. Extrating i sl. 24 Mart. belved skal bebyrdes med unyttige Bekostninger, er nødvendigt, at Vedkommende, efter Jüdkaldelse, møde ved de berammede Extratinge for Commissarierne, og med Beredvillighed meddele dem de Oplysninger, som de forlange faa har Kongen, paa Kammerets Forestilling, befaler følgende: Herved bestemmes en Mitet til Sognets Fattige af 2 til 10 Rdlr for hver Tiendetager, og 1 til 5 Rdlr for hver Almuesmand eller Bonde i Island, som, efter Indkaldelse, uden at have beviisligt lovligt Forfald, efterlader at møde, eller som nærværende vifer sig trodsig eller usømmelig, ved de berammede-Ertratinge for de til at taxere alt Jordegodset der i Landet beskikkede Commissarier. Derhos bemyndiges Commis: Mà farierne til strop at dictere Vedkommende denne Mulct, og at beordre Sysselmanden ved prompte Execution at inddrive den. Og, saasnart en saadan Mulet er dicteret, Skal Commissarierne derom giøre Indberetning ikke alene 10 til Réntekammeret, men og til Stiftamtmanden eller Amtmanden, der bor paasee Mulctens Inddrivelse og til Mentekammeret indsende Vedkommendes Qvittering for dens Modtagelse. 29 Mart. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Mart.) at den Brygger Lauget i Khavn ved Pl. 30 Lov. 1801 tilstaaede Forhøielse i Øl: Taxten mane forlænges til Octobers Udgang 1802 (Saasom alle til Bryggeriet henhørende Species endnu ere i faa hei Priis, at Lauget ikke, uden at blive ruineret, fan fælge Dllet for de ved Lignings-Fr. 13 Jun. 1755 befalede Taxter. See Pl. 30 Oct. 1802). p. 224. 31 Mart. (†) Gen. Toldkammer-Pl., indeholdende For andringer i Told: og Consumtions-Sr. 1 Sebr. 1797. Khavn. 8vo. Da Pl. ang. Told og Cons, Fr. Da Kammeret har modtaget Kongens Befaling, 31 Mart, som giver neden anførte nærmere Bestemmelser ved Told- og Consumtions-Fr. Lovskraft; saa blive de herved, ligesom i de foregaaende War er skeet, offentlig befiendtgiorte til hver Mands Underretning. De ere: Ved Frs 15 §. Naar ulovlig Lossen eller Lade den foretages ved forskiellige Losse: eller Laddesteder og af eller i forskiellige Fartøier, endsfiont paa samme Reise, erlægges for hver saadan Lossen eller Ladden de efter Lefterne bestemte Bøder. Ved 227 § nedsættes Straffen til de paabudne Afgifters halve Beløb. Ved 235 S. Emballeret Gods, som angives fra Creditoplag til udslibning, skal ogsaa være forsye net med mærke, hvilket mærke tillige skal nøiagtigen anføres paa Oplagssedlerne, for at disse kunne af Opsyns -Betienterne sammenlignes med Godset, og den nois agtige Overeensstemmelse mellem Gods og Seddel kiene des.. Er Godsets Mærke enten ikke anført paa Oplagssedlerne, eller stemmer Sedlernes Merke ikke nøiagtigen med Godsets Marfe, attesteres Sedlerne ikke af Betienterne, og Afskrivning paa Oplag for saadant Gods fine der ikke Sted. Ved 236 §. Det bliver herefter enten Oplagshaveren eller i hans Sted Afsenderen, naar denne og saa er Oplagshaver, som bevidner Udførselen og derfor, ftarer til Ansvar. Ved 238 §. Creditoplagsvarer, som angives til Udførsel, skal indladdes samme Deg, som Oplagssed len lyder paa. I Tilfælde Oplagshaveren ikke indladder eller ikke fuldfører Indladningen samme Dag, skal han om Aftenen, inden Toldbodtidens Slutning, melde sig, udenfor Khavn paa Hovedcontoiret, i Khavn paa det Havnecontoir, i hvis Distrikt der laddende Skib ligger, og Pl. ang. Tolds og Cons. Fr. 31 Mart. og hvor Sedlerne ere protokollerede, og der lade tilbogds føre, at Indladningen den Dag, Oplagssedlen lyder paa, ikke er skeet eller ikke fuldført, samt erklære, om han enten aldeles ikke agter at udføre Varerne, eller hvil ken Dag det fremdeles vil skee; efterdi en Oplagsseddel Herefter ikke gielder uden den Dag, paa hvilken den er udstedt, eller den Dag, for hvilken den ved Protokollen erklæres at skulle gielde. Ved 247 og 248 §. Passeersedler paa fremmede frigiorte eller indenlandske frie Varer maae, førend de ere protokollerede, modtages tilligemed Varerne af Skipperen, som, saalænge Skibet ligger under Ladning, har at afgive de til saadant i Dagens Løb modtagne Gods hørende Sedler paa eengang om Eftermida dagen saa betimelig paa Contoiret for at protokolleres, at Varerne endnu samme Dag inden Toldbodtidens Slutning fan af Opsynsbetienterne eftersees, hvorefter de først maae i Skibet nedstues. Ved 265 §. Forsømmer nogen Oplagshaver inden Toldbodtidens Slutning den Dag, han har dates ret sin Oplagsseddel, men ikke faaet Varerne indladne, at lade den i Protokollen enten udslette eller overføre til en anden Dag, betaler han derfor Varernes Indfør fels Rettigheder i Mulet. Ved 268 §. Samme Bestemmelser, som herovenfor ved 238 og 265 Sere fastsatte, gielde ogsaa for indenrigste Varer, for hvilke Consumtions Gotgiørelse finder Sted, med den Forskiel, at her Rettigheden efter Consumtions-Tariffen betales i Mulct. Wed 310 §. Det er Brændeviinsbrændere ikke tilladt at lade skrace Korn til Kreaturers Fode, uden deraf at betale Afgift, som af Korn til Brændeviin. Ved 368 §. este fra Danmark, af 10 Rdlrs Værdie og derunder, ansættes til Udførsels Told c Rdlr Pl. ang. Zold og Conf. Fr. Rdlr Stykket saavel til Hertugdømmene, som til frem: 31 Mart. mede Steder. Steenmos til Farverie 1 Lispd. C 16 fl. saavel til Hertugdømmene, som til fremmede Steder. R. Kammer-Pl. (Resol. 31 Mart.) ang Repare 3 Apr. titionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk indqvarterede Cavallerie: og andre Regimenter og Corp ser, for det ar fra 26 Oct. 1801 til Aarsdagen 1802 (Som beløber sig til 25 Skil. pr. Ede af det contris buable Ager- og Engs: Hartkorn og erlægges med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter 1802). p. 68. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magi: 5 Apr ftrat 30 Mart.), hvorved bekiendtgiøres, at Cancelliet, foranlediget af en til samme indgiven Forestilling fra Over Brand og Band Commissionen, har under 30 Mart. tilskrevet bemeldte Commission, at naar Laus genes Oldgefeller vise uvillighed i at assisteve Brand- Mynstrings: Sessionen ved Svendenes Ansættelse til Brandtieneste, eller Brandmynstrings:Sessionen har tile sagt Laugenes Oldermænd eller andre til møder, og disse udeblive, maae Commissionen, efter derom giorte Anmeldelse fra bemeldte Session, dictere de Skyldige en Mulct fra 2 Mark til 4 Rdlr. p. 226. (†) Bekiendtgiørelse (fra Gen. Toldkammes 6 Apr. ret) ang. et Blusfyr paa den nordlige Side af Born holm. Khavn. Pat. Da Kongen har befalet, at til Veiledning for Sgefarten i Østersøen skal antændes et Blusfyr pas den nordlige Side af Bornholm; saa bekiendtgiøres hers ved: At efter foregaaende Undersøgelse om det i saa Henseende passeligste Sted, hvorfra Fyret saavel af dem, sem komme Vester, som Øster og Nord fra, og ville pass fere , Bekiendtg. om Blusfyr p. Bholm. 6 Apr. fere imellem Bornholm og den svenske kyst, best kunde sees, er der bleven bygget et Syrtaarn paa det saakaldede Steilebierg, hvilket ligger omtrent i S. V. paa Com passet Miil fra den yderste nordlige Huf af Bornholm, og formedelst dette Biergs Høide bliver Fyret 272 Fod over Bandspeilet. Uagtet det er et Steenkuls: eller Blusfyr, er der om samme opført, efter nyere Indret ninger, en Ombygning eller Lanterne af Vinduer 14 Fod i Diameter, saa at Luen med al Slags Veir vil brænde stadig, og dens Skin forages ved, at den Deel af Overbygningen eller Lanternen, som vender imod Landet, og saavidt som Fyret fra Søen ikke kan sees, er Muur, hvis indvendige Side er beklædt med en blank Messing. Plade. Dette Fyr antændes første Gang d. 21 Jun. 1802, og fra den Dag af forholdes dermed efter Fr. 21 Matt. 1705 og pl. I febr. 1779, saa at det om Sommeren (eller fra Paaske til Mikkelsdag) lyser I Time efter Solens Nedgang til dens Opgang, og om Vinteren (eller fra Mikkelsdag til Paaske) Time efter Solens Nedgang til dens Opgang. 7 Apr. Pl. at da Omstændighederne saaledes have forandret sig, at de Aarsager nu kunne ansees at være ophør. te, som bevægede Kongen til, under 1 Aug. 1800, at forbyde Kornudførsel fra Danmark, Norge og Hertug dommene til fremmede Steder, under 15 Aug. 1800 at nedsætte Indførselstolden af Smør, samt af røget og saltet Flesk, til mellemrigs Indførsels-Consumtion, og under 19 Sept. 1800 at forbyde udførsel af Sviin og af Flest fra Danmark og Hertugdømmene til fremmede Ste der; saa blive herved samtlige ovenanferte Bestemmelser ophævede. Sr. om Kornhandelen 6 Jun. 1788 og Told og Consumtions Frs Tariffers Bestemmelser for Indførsel af Smør og Flesk, og for Udførsel af Sviin og Flesk, træde altsaa herefter paa nye i Kraft. p. 69. Gen. Pl. om Postcont. i Hiøring c. Gen. Postamts Pl. (Resol. 29 Jan.) ang. 13 Apr. et Postcontoire Oprettelse i Hiøring, en nye Postes Anlæggelse imellem Aalborg og Fladstrand over His ring, og en Posttaxtes Bestemmelse for Brevene til og fra Fladstrand, Siøring, Sæbye og Skagen. p. 70. Fra den 1 Maj 1802 skal der oprettes et Post- Contoir i ioring, og, istedenfor den hidtil gaaende Post imellem Aalborg og Fladstrand over Sæbye, over Higring anlægges en 2de Gange ugentlig ridende Post og, til Forsøg paa et Aar, eengang maanedlig ert Pakke: Post; og bliver saavel for Brevene til og fra Hiering, som og for Brevene til og fra Fladstrand, Sæs bye og Skagen at fastsætte en Posttaxt efter de Grunds regler, som indeholdes i Brevpost: Taxten 28 taxt. 1801, med hensyn til Postveiens Forlængelse imellem bemeldte Steder og Aalborg. Denne nye Brevpost, imellem Aalborg og Fladstrand, skal afgaae fra Nala borg om Sommeren, nemlig fra medio April til medio October, hver Tirsdag og Fredag, og fra Fladstrand Nats ten til Tirsdag og Fredag: I den øvrige Tid af Aaret, nemlig fra medio October til medio April, skal den afgaae fra Aalborg Onsdag og Loverdag, og fra Fladstrand Nattent til Mandag og Torsdag. Den ene Gang bemeldte Post for det første i et ar skal befordres maanedlig medVogn, for at kunne, foruden lose Breve, tillige medtage Reisende, Penge og andre Pakkepostsager, vorder herved besteme saaledes, at den fra medio April til medio October skal afgaae fra Aalborg den sidste Fredag i hver Maaned, og fra Fladstrand vender den tilbage den næstfølgende Mandag, hvorimod den fra medio October til medio April afgaaer fra Aalborg den sidste Loverdag i hver Maaned, og Dagen efter gaaer den tilbage fra Fladstrand. Imels lem Fladstrand og Sæbye paa den ene og Skagen paa den anden Side forbliver det, naar undtages for= XIII Deel. holds Pl. om Postcont. i Hiøring &c. 13 Apr. holdsmæssige Forandringer i Afgangs-Tiden, ved de hid til gaaende Post-Bude, hvormed Breve og Pakker med Banco Sedler, Actier, Forskrivninger, Acter og andre Dokumenter, som ikke veie over et Pund, fan vorde befordrede Afstanden imellem Aalborg og Hisring anta ges for 7 Mile, og fra Hiøring til Fladstrand for 5 Mi Deraf flyder følgende le. Miletal og Taxt for et enkelt Brev imellem Fladstrand, Hiøring, Sæbye, Skagen Mile. Lybt Mile. Lybik Mile. | Bob og Aalborg 12 Stil. 3 7 2 Stil. Stil. Mile. Lybie Stil. 14 3 17 3 Aarhuus 27 5 232 4 295 325 Altona 74 9 698 769 799 Avenrade = 49 7 444 6 514 7 544 7 Arensborg 75 9 7° 8 77 9 80 9 Assens = 49 7 44 6 51 7 54 7 Bramstedt 69 8 64 8 71 8 74. 9 Bredstedt 587 534 7 607 634 8 Burg = 754 9 70 8 774 9 809 Christiansfeldt 43 6 38. 6 45 6 48. 7 Eckernførde 61 Elmshorn Eutin = 702 8 Fladstrand= 7 567 634 8 668 73 9 658 72 9 75 9 718 2 Flensborg = 534 7 487 554 7 58 7 Friderichsborg (Hillerød) 77 9 72 Friderichstadt 624 7 574 Fridericia 44 6 39 Glückstadt 70 8 65 E=1 8 79 9 82 IO 7 64 646 8 678 7 49 7 8 72 8 75 6 47 7 50 664 8 76 9 5 2 2 5 2 Haderslev = 45 6 40 Hals 15 3 Hamborg 75 9 103 173 204 70 8 77 9 80 Heide 65 8 607 674 8 708 Heiligenhaven 73 9 Helsingøer = 80 9 68 8. 75 9 78 9 75 9 82 IO 185 10 Hiøring Hirschholm 5 C I F 7 2 10 3 179 9 74. 9 8 I 9 84 10 vg Hobroe == Holstebroe, = Horsens Husum Pl, om Postcont. i Hiering c. imellem 425. 1802. 13 Apr. ale Fladstrand, Hiøring, Sæbye, Skagen Mile. tybe Mile. bile. SEIL. Stil. mile. Lybe SELL. I 818 1852 786 23 PUPP 26669744 9770 3 32334 89 34 13 893 3214 465788895679889 78882997 642 13256 318S 3325 w 966976674 2272689477 96 6833 3434 1234 2336 3214 3/4 3885349-6698 3X2 3444 3434 +234 Behoe Kellinghusen 69% Kiel Kiøbenhavn 76 Rivae = C Kolding Korsver Lübeck =. Lütjenborg Lunden Lyngbye Mariboe. Meldorf • Nachschou Nestved

..

Neumünster Neustadt 66. 79666 2 149 Nordborg = Nordtorf= Nyborg B 58 Nykiøbing. Nysted == Odense == Oldenborg Oldeslohe Pinneberg Dløen Præstøe s Pretz = Randers = Hi my 8447426 26 265 41234622T Rendsborg 62 Ribe Ringsted Roeskilde 7 945 DADE D 761 32TA DADE DEU 914 784 55 1212 67836 o co w6967 4734 22 62467 12373442 7772 0966832 3+ 63450 344 7766- 17334 11 1 8. 9 8 699668868996 Pl. om Postcont. i Hiøring c. 13 Apr. imellem Fladstrand, Hioring, Sæbye, Skagen Mile. Lybt Mile. | Enbft; Wile. | Pyba | Mile. | Lybe Stil. Stil. GE. 88 10 83 10 90 II 93 og SELL Rødbye II Sarkiøbing 85 10 809 87 10 90 II Sæbye. 2 2 7 2 = 7 2 Segeberg $ 70 8 65 8 72 8 175 9 Skagen 5 2 IO 3 7 2 Slagelse 64 8 59 7 66 8 69 8 Slesvig B 1584 7 53% 7 60% 7 63 8 Sorge s C 66 8 61 7 68 8 71 Sønderborg 58 7 537 607 638 Stege Zonder Tonning 59 64 8 Ulzburg Sandsbeck Warde 52 9 9 7 Weile 37 32 82 10 779 84 10 87 10 Stubbekiøbing 83 10 78 985 10 188 IO 7 1547 617 648 597 66 8 69 8 7 I 8 66 8 73 976 759 708 779 80 7 477 54 7 57% 5 39 6 42 6 Wiborg F 28 5 23 4 305 335 Wordingborg 9 749 8110 8410 Ved denne Tayt ophæves de i Brev-Posttaxten 28 Mart. og Pl. 20 Oct. 1801 indeholdte Larter for Breve til og fra Fladstrand, Sæbye og Skagen, li gesom ziøring ogsaa udgaaer af Fortegnelsen over Stederne i førstnævnte Taxtes 3 § 170. 3 og henhører derimod nu til de i 1 § 27o. 2 benævnte Steder, hvorimellem Breve befordres for Post-Kassens Regning. I alle øvrige Punkter bliver Taxten 28 Mart. 1801 i Kraft, for saavidt Fladstrand, Sæbye og Ska gen betreffer, ligesom den og nu herved vorder udvidet til Hiøring. Foranførte Taxt maac ikke mindre anvendes ved den nye Pakkepost, end ved alle andre Pakkea poster, (*) I Samt. af Frr. staatr, ved en Trykfeil: 68 (cfr.). Pl. om Postcont. i Hisring c. poster, forsaavidt visse Pakkepostsager vorde taxerede som 13 Apr. Breve. Tareringen af de øvrige Pakkepostsager og Fragten for Reisende skal, i Følge Pakkeposttaxten 23 febr. 1788, beregnes efter de ved Pakkeposten anordnede Miletal, hvortil nu og regnes de forbemeldte 7 Mile imellem Aalborg og Hiøring, samt 5 Mile imellem Hisring og Fladftrand. Pl. at ligesom Kongen, ved den mellem forskiellige 14 Apr. af Europas Svemagter i Aaret 1793 udbrudte Krig, har skeet Sig foranlediget til at udstrede adskillige Forskrif ter og Befalinger, som sigtede til at betrygge Undersaatternes lovlige Skibsfart, saa seer Han sig nu, ved en endelig fredsslutning, i Stand til at løse de Baand, som Omstændighederne og de med de forhen krigførende Magter indgangne Tractater havde nødsaget Ham at paalægge Undersaatternes Handel og Seefart. Da altfaa de Kgl. latinske Soepasses Erhvervelse, som under Krigen var befalet, nu ikke mere er nødvendig; saa stal Rescr. 22 og 25 febr. og 1 Mart. 1793 (hvilke indeholde de Regler, som de handlende Undersaatter under da værende Søefrig havde at iagttage) hermed være ophævede og satte ud af Kraft; ligeledes ophæves Pl. 28 mart. 1794 (i hvilken ikke alene de foremmeldte Rescripter indskierpes, men endog i enkelte Dele nøiere bestemines) samt Rescr. 30 Oct. 1801, hvilket indeholder nærmere Bestemmelse angaaende de Varer, som under en Krig mellem Europas Soemagter ansees for Krigscontrebande. p. 76. Verf. betr. die künftige Einrichtung der Geburts, 20 Apr. Copulations, Confirmations: und Todten-Scheine (in Holstein, Pinneberg u. Nanzau). p. 209. Extract af de om Port- og Passage Pen 21 Apr. genes Oppeborsel ved Khavns Porte udgangne Anordninger (Bekiendtgiort af Khavns Magistrat). p. 226. 1). Den E3 Ertr. af Adnr. om Portpenge c. 1-3 §. 21 Apr. 24 Apr. 1.) Den i Politie: Sr. 22 Oct. 1701 (II Post VI Cap. I §) ommeldte Port-Stilling erlægges, saalænge Portene ere aabne, med I Stil. af alle Vogn mænd, Møllere, Bønder og andre, som med Læs eller Fragt her i Khavn indkisre; hvorimod den ikke svares af Kareter, Chaiser, Jagtvogne og Carioler, ei heller af de Vogne, der indføre Fourage til de Kgl. Stalde og Magaziner, samt Gardens Fornødenhed, naar dermed følger Attest fra Vedkommende, saa og ikke af Stadens Post og Arbeidsvogne, saavelsom Urtegaardsmændenes, Bleegmændenes, Sandagernes og Renovations Vogne. 2.) Alle Søgnedage om Aftenen, efterat Vagtklekken har ringer (som er i Jan. og Dec. Maaneder Kl. 4, Febr. og Nov. Kl. 5, Mart. og Oct. Kl. 6, Apr. og Sept. Kl. 7, Maj, Jun., Jul. og Aug. Kl. 8) og indtil Portene lukkes, erlægges de ved Fr. 2 Jul. 1695 paabudne Passage: Penge: Af hver Karet, Chaise, Jagt: eller anden Vogn med Dæksel paa, med 12 Sfil. Af hver aaben Jagtvogn, Cariol, stor eller liden Postvogn, samt Kane, med 6 Stil. Og af en ridende Pers son, med 4 Sfil. 3.) Søn og Helligdage, fra Portens Aabning til kl. 9, og fra Kl. 11 til kl. 2, samt om aftenen, efterat Vagtklokken har ringet, betales af Riørende og Ridende de samme foranførte Pasfage -Penge; men fra Kl. 4 til Vagtklokken har afringet, efter Pl. 16 Jan. 1736, ikkun det halve deraf. Politie Pl. (Rescr. til Politiemesteren i Khavn 23 Apr.) ang. Slagterie uden Stadens Porte. P. 238. 1.) Det skal herefter være alle og enhver, som i Khavns forstæder, eller paa dens Grund, udøve Slagterie, forbudet, at foretage samme i aabne Porte, effer at lade Ureenligheder eller anden deraf flydende Uhumskhed udskylle paa Sortouget eller Gaden, da ber: Pl. om Slagterie uden Khns Porte 1-2 §. bermed skal forholdes efter Pl. 11 Dec. 1776 (*) for 24 Apr. Khavn; hvorimod det maae være alle Vedkommende tilladt, ligesom forhen, at udsælge det Slagtede i Portene. 2.) Den eller de, som herimod forsee sig, skal straffes med en Mulet til Politie-Kassen fra 2 til 10 Solr efter Politie-Rettens Dom, og desuden betale alle paa Ureenlighedens Bortførelse medgaaende Omkostninger. Regul. f. die Friederichstädter Juden-Gemeine. 4 Maf. P. 210. Pat. f. Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona, 24 Maj. betr. die von den Kaiserlichen Hofpfalzgrafen ertheilten Volljährigkeits:Erklärungen. p. 215. Intimation der Verf., daß die weg. der Zotarien 24 Maj. in Holstein c. unterm 6 Apr. 1761 ergangene Anordn. nunmehro auch in Altona zur Vorschrift dienen solle. P. 216. Cancellie Pl. (Resol. 7 Maj.), som tilla: 28 Maja der, at der ved de, saa kaldte, store Steentuls for handling maac bruges Vægt. P. 78. I Betragtning af, at store Steenkuls Værdie Bestemmes sikkrere og nøiagtigere ved at veies, end ved at maales (hvilket sidste Fr. 5 Maj. 1683 (**) befaler, at skulle flee i Kiøb og Salg af dette Slags Varer har Kongen resolveret: "At det maae tillades alle og enhver i Kongens Riger, ved de, saa kaldte, store Steenkuls Forhandling, at lade samme veie; dog staaer det i Kiøberens Magt, at betinge sig Vægt eller Maal. Veiermesterne tillægges Stil. for hver Tønde, som veies, og Maalerne 1 Skil. pr. Tønde, ved Udsalget deraf i smaa Partier; men naar der sælges i Læsteviis, 4 da (*) I Saml. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: 1 Dec. 1776. (**) I Saml. af Frr. staaer, ved en Tryffeil: 5 Jun. 1683. Pl. om Steenfuls Veining. 28 Maj. da 24 Sfil. pr. Læst, eller 18 Tønder, hver Tønde be regnet, i Vægt, til et Skippund." I Jun. Gen. Post: Amts: Pl. (Resol. 28 Maj.) ang. Erpresse Indretningens og Post Kassens Ansvar for Penge og andre Sager, som sendes med-den Kgl. Expresse mellem Khavn og Kongsberg, saavelsom med de Kgl. Brevposter pan de Steder i Norge, hvor bemeldte Expresse ikke passerer. P. 79. 1.) For de Sager, som imodtages til Befordring med den mellem Khavn og Kongsberg gaaende Kgl. Erpresse, og som i Henseende til Indholden og Værdien rigtigen ere angivne, skal bemeldte Expresse-Indretning være ansvarlig i Tilfælde af, at noget deraf fulde borttomme ved forseelse fra de Postbetienteres Side, igien nem hvis Hænder Sagerne gaae, naar vedkommende enten Eier eller Afsender melder sig til Generalpostam tet om Erstatning inden 6 Maaneder, og, naar det Bortkomne har været bestemt til eller fra et Sted i 17ordlands og Finmarkens Amter, inden 13 Maaneder eller et Aar, fra Indleveringsdagen; dog skal dette. Ansvar i Henseende til de Banko-Sedler og andre Kostbarheder som, uden at være foreviste ved Judleverin gen, ere afgaaede under Afsenderens egen forsegling, ikke strække sig videre, end at Pakken ligesaa ubeskadiget, som den er imodtaget, bliver igien afleveret; og kan det for Resten, hvad enten Indholden er foreviist eller den er uforeviist, ikke komme i Betragtning, om der, efter: at en Pakke til sin rette Eier eller dennes dertil Befuldmægtigede imod behørig Qvittering er udleveret af vedkommende Postbetient, skulde anmeldes nogen Mangel, da det tilkominer Modtageren, førend Qvittering med deles, at nabne og eftersee Pakken enten paa vedkom mende Poststed eller i Bringerens Paasyn. I Henseende til de Penge og andre Ting af Værdie, som sen- 2.) Pl, om d. norske Expresse &c. 2-3 §. sendes med Posterne imellem de Steder i Norge, hvor Erpressen ikke passerer, da bliver den norske Generalpostkasse i 3 Maaneder, og, naar de ere gaaede fra eller til Nordlands og Finmarkens Amter, i 12 Maaneder, fra Afsendelsesdagen ansvarlig, om noget deraf skulde bortkomme ved Postbetienternes Forseelse; og skal ellers de samme Regler herved finde Sted, som i forestaaende No. I ere bestemte i Hensigt til Anmeldelse for Generalpost amtet, og Ansvaret for de Pakker, hvis Indhold enten ikke er foreviist ved Afsendelsen, eller hvorudi nogen Mangel maatte anmeldes, efterat de ere blevne Modta geren udleverede. 3.) Til de under forestaaende No. 1 og 2 ommeldte Sager, som ere besteinte til et udenfor enten Erpressens eller Brevposternes Tour beliggende Sted, og ikke til videre Befordring ere addresserede til Nogen paa det sidste poststed, er hverken Expresse-Indretningen eller den norske General-Postkasse, forsaavidt enhver af dem vedkommer, ansvarlig længere, end til at de ere komne til det sidste postcontoir eller Postaabnerie, hvorfra Eieren selv maae besorge dem afhentede. I Jun. (†) Bekiendigiørelse (fra Gen. Toldkammes 3 Jun. ret) ang. et Blusfyr paa den sydlige Zuk af Salftes, Giedser: Odde faldet. Khavn. Par. Da Kongen har befalet, at til Veiledning for de Seefarende i Østersøen skal antændes er Blusfyr paa den sydlige Zuk af Falster, Giedser-Odde kaldet, saa bekiendtgiøres herved, efter i Forveien indhentet Underretning fra Hr.General-Adjutant og Oberlods Lovenorn: At paa bemeldte Giedser Odde, omtrent Miil inden for den yderste Landhuk, er der bygt et Syrtaarn, og, nagtet det er et Steenkuls: eller Blusfyr, er der om sam me opført, efter nyere Indretninger, en Ombygning eller Lanterne af Vinduer 14 Fod i Diameter, faa at Luen € 5 Befiendtg. om Blusfyr p. Giedser Odde. 3 Jun. Luen med alt Slags Veir vil brænde stadig og dens Skin forøges ved, at den Deel af Overbygningen eller Lanternen, som vender mod Landet, og saavidt som Fy ret fra Søen ikke kan sees, er Muur, hvis indvendige Side er beklædt med en blank messing Plade. For ydermere at tiene de Seefarende til et bestemt Dagmærke i Henseende til den farlige Grund Trindelen, hvilken ligger Miil paa det nærmeste i S. O. 1 S. efter Compasset ud fra Giedser Landhuk, er der paa Brinken ved Spen eller den høie Landkant oprettet en pæl med en fort malet Tønde paa, hvilken er stillet i Hensyn til Trindelen overeet med det hvidt kalkede Fyrtaarn; altsaa naar man under Forbiseilingen seer den sorte Tende overcet med det hvide Taarn, hvilket endog i temmelig disigt Veir kiendes tydelig fra Trinde len og et got Stykke, saasom en halv Miil meer eller mindre, uden for denne Grund, alt efter Skibets eller Diets Høide over Vandet, veed man, at man er ret i Linien med Trindelen, og maae til den Tid vide sig fisker at være en Miil eller saa langt ud fra Landet, at man gaaer uden om meerbemeldte Grund, da man ikke fan lodde sig til den. Naar man kommer Bester fra og seiler Øster efter, da er man ganske fri af Grunden, naar man skeer Tønden aaben eller fri af den vestlige Side af Taarnet, og omvendt det samme, naar man kommer Øster fra og seer den fri uden for den østlige Side af Taarnet. For maadelig dybgaaende Skibe er der Løb over Revet mellem Landet og Trindelen, men man maae være vel kiendt, eller have Lods, som kommer ud fra Gied ser: Odde til dem, der ved Signal ere dem forlangende. Dette Fyr antændes første Gang den 1 Aug. 1802, og fra den Dag af forholdes dermed efter Fr. 21 Mart. 1705 og pl. 1 febr. 1779, saa at det om Sommeren, eller fra Paaske til Mikkelsdag, lyser I Time efter So- lens Befiendtg. om Blusfyr p. Giedser Odde. lens Nedgang til dens Opgang, og om Vinteren, eller 3 Jun fra Mikkelsdag til Paaske, Time efter Solens Nedgang til bens Spgang. Reglement, hvorefter de, som henhøre under Borgervæbningen i Kiøbstæderne udi Danmark, udenfor havn, sig skal rette og forholde. Cancel. P. 81. 1.) Den hele Borgervæbning sal bestaae af 2de Afdelinger; den første af disse, som indeholder de vir felige Borgere, der ikke have fyldt deres 50 Aar, paaligger det at bidrage, naar det af Øvrigheden fordres, til god Skil og Ordens Opretholdelse i Byen; og den anden Afdeling, der indbefatter der øvrige vargagtige Mandskab af Borger-Klassen under 50 Aar, er egentlig bestemt til at værne mod fiendtligt Overfald. Men der foruden tillades ogsaa frievillige Corpsers Oprettelse, helst af de Personer, som ellers henhøre under den anden Afdeling; dog skal det ikke være dem af første Afdeling formeent, at indgaae under disse frievillige Corpser, naar Overøvrigheden finder, at saadant fan see, uden at første Afdeling formeget svækkes. Saasnart mueligt skal der, hvor saadant ikke allerede er skeet, over enhver Deel af Borgervæbningen forfattes og siden vedligeholdes ordent lige Ruller og Mandtaller, som vise Antallet af de derunder henhørende Personer, og den Post enhver de klæder. Ligesom den hele Borgervæbning alene er bestemt til dens egen Kiøbsteds Forsvar, saa skal den ogsaa alene stane under Commando af dens egne Officerer og Amtets eller Stiftets Øvrighed. Deg ordner i Krigs- Tider den i Previndsen høistcommanderende General Byens Forsvar og dens hele bevæbnede Krafts Anven delse til dette Diemeed. 2.) Det hele borgerlige Militaire i enhver Kiebsted staaer under vedkommende Stiftamtmands eller Amtmands Befaling, hvilken igien 4 Jun. Regl. f. Borgervabningen. 2-6 §. 4 Jun. igien udføres ved de ham paa ethvert Sted underordnede Øvrigheds-Personer. 3.) Samtlige Dele af Bore gervæbningen skal, naar ingen særdeles Undtagelse fra denne Regel af Kongen maatte være giort paa enkelt Sted, commanderes af een Anfører, hvad enten han kaldes Stadshauptmand, Capitain, eller hvad andet Navn det maatte være. Til hvilken Ende alle Officerer, Under Officerer, Borgere og Mandskab under Borgervæbningen, uden Modsigelse, skal efterkomme hvad han i Henseende til den militaire Indretnings Fremme befaler. Ligeledes skal samtlige Afdelinger og Corpser staae under een almindelig Borgerfane, hvori er Byens Navn og Vaaben; Dog kan ethvert enkelt Corps tillige have sin særskildte Fane, naar Corpset selv vil bekofte den. 4.) Ligesom den Høistcommanderende for Borgervæbningen i Almindelighed og Chefen for ethvert Corps i Særdeleshed haver at overholde god Orden, og paasee, at enhver Underordnet opfylder hvad ham paaligger; saa bliver det og begges Pligt at have Opsyn med, at de nødvendige Vaabenøvelser foretages saavel i Hoved-Afdelingerne, som i de enkelte Corpser, paa de for Vedkommende meest beleilige Tider. 5.) Naar den Høistcommanderende for hele Borgervæbningen er fraværende, constituerer Oversvrigheden den Øverstcommanderende af første Afdeling til at føre Befalingen over det hele. 6.) Ligesom samtlige Officerer i et Hvert Corps neiagtig bør udføre de Befalinger, som dem gives af deres Foresatte, Tienesten angaaende, saa bør de og, om nogen Mislighed skulde forekomme, strap indberette den til Denne, som igien derom gier Rapport til den Høistcommanderende for Borgervæbningen. Enhver under Borgervæbningen henhørende bør at møde, naar og hvor han af sin Foresatte ved en Under Officeer af Borgervæbningen tilsiges, altid ordentlig, samt efter Stegl. f. Borgervæbningen. 6-11 §. efter hans Evne og Leilighed anstændig, vaaklædt, lige: 4 Jun. som han og bør have sin Armatur i behørig Orden. 7.) Naar Officeers-Pladser ved Borgervæbningen blive ledige, foreslaaer den Hoistcommanderende den eller de Personer for Magistraten, som han formener at være dertil best skikkede; Og Magistraten indsender Forslaget med sin Betænkning til Overøvrigheden, som besætter Pladsen i Overeensstemmelse med Rescr. 27 febr. 1801. Men Under-Officererne foreslaaes af Compagnie-Cheferne og beskikkes af den Høiskcommanderende for Bor gervæbningen. 8.) Under-Officeers Poster bør ingen vægre sig ved at modtage; dog kan en Unders Officeer efter 2de Aar derfra forloves, om han forlanger det; men til Officeers Poster bør ingen tvinges. 9.) Dersom nogen Under-Officeer, efter 2 Aars Ties neste, eller nogen Officeer, uden at have tient saalenge, ønsker Entledigelse, da maae hans Afskeed forundes ham; men i dette Tilfælde træder han tilbage iblandt fine øvrige Medborgere, og møder i paakommende Tilfælde med dem under Gever, naar han ikke enten har fyldt sit 50 War, eller ved Svaghed hindres i denne Pligts Opfyldelse. 10.) Til at undervise og vedli geholde Borgerne i de nødvendige Vaabenøvelser, saavelsom til at gaae den Høistcommanderende tilhaande t alt, Commando: Sager vedkommende, maae ved Bors gervæbningen, ifald saadant af Overøvrigheden ansees fornødent, ansættes en Adjutant, der lønnes af Byens Kasse, efter Overøvrighedens Bestemmelse, og ansees lige med en Second Lieutenant ved Borgerskabet. Hvor en Adjutants Ansættelse et ansees nødvendig, der bliver det Officerernes Pligt, at undervise de til Borgervæbnins gen henhørende i at bruge Vaaben. 11.) Enhver Borger, som endnu ikke har erhvervet sig af den, som forestaner Øvelserne, Attest om, at han er fuldkommen PARE Regl. f. Borgervæbningen. 11 13 §. 4 Jun. vaabenøvet, bør indfinde sig til Vaabenøvelse saa ofte han tilsiges; dog tilsiges han alene een Gang ugentlig, og helst om Søndagen, med mindre Overovrigheden finder det nødvendigt, at Øvelserne foretages oftere. Udebliver han efter Tilsigelsen, uden at have meldt lovligt Forfald, da boder han fra 2 ME til 1 Rdlr efter Omstændighederne; men kommer han for silde, da bsdes for ethvert Qvarteer efter det fastsatte Klokkeslet 4 Stil.; og kommer han først efter en Times Forløb, an fees han, som om han aldeles var udebleven. Under Officererne betale det dobbelte, og Officererne det 4 dobbelte. 12.) Naar en Borger af Ererceer-Mesteren er bleven meddeelt Attest om, at han er fuldkom men vaabenovet, skal han ei kunne indfaldes til Erers cice, undtagen ved de almindelige Vaabenøvelser, som bør holdes paa visse, af Overøvrigheden bestemte, Dage om Sommeren. Det, som saaledes er bestemt angaaende Vaabensvelsen, kan ikkun anvendes paa den, som ikke er Officeer eller Under Officeer; disse bør derimod, faasnart de som saadanne ere ansatte, uopholdeligen for: Staffe sig paa egen Bekostning den nødvendige Underviisning i de militaire Øvelser. 13.) Endskiont 2den Afdeling egentlig kuns er bestemt til at bruges i Krigs Tider, for at afvende fiendtligt Overfald, saa er det dog nødvendigt, at enhver, som til denne Afdeling er indskreven, lærer at føre og bruge Vaaben; Hvorfor de ogsaa skal, indtil de erholde Exerceer Mesterens Attest om, at de ere udlærte, indfinde sig til Vaabenovelserne, saa ofte de tilsiges; dog bør dette ei skee oftere, end een Gang ugentlig om Sommeren, helst om Søndagen. Enhver af 2den Afdeling, som paa denne Maade har erholdt Beviis om at være ovet i Vaaben, maae ikke kaldes til Exercice, uden naar Ufred indfalder, med mins dre han henhører til de frievillige Corpser, hvis Pligter i den Negl. f. Borgervæbningen. 13-19 §. i den Henseende særskildt ere bestemte, eller og at dette 4 Jun. Corpses Sammenkaldelse skulde blive beordret af Øvrigheden. 14.) Det skal ikke være nogen Borger formeent, naar Vagter skulde giores, da at lade Tiene ften besørge ved en anden Borger; men naar hele Borgerskabet sammenkaldes, enten til Mynstringer eller af anden Aarsag, bør han møde personlig, med mindre lovligt Forfald hindrer ham deri. 15.) 16.) Om end nogen af Borgervæbningen fulde i Tieneste Sager troe sig af sin foresatte forurettet, bør han dog, uden Indvending, udføre dennes Befaling; men naar dette er skeet, kan han fremføre sin Klage for Corpsets Chef, som da foranstalter Sagen undersøgt og afgiort paa den Maade, som i det følgende foreskrives. Til at undersøge og paafiende alle Forseelser, Tienesten vedkommende, skal der i enhver Sag nedsættes en borgerlig Krigsret, bestaaende af den øverste Magistrats= Person, Politiemesteren, om han ikke med den første er een Person, den Commanderende for Borgervæbningen og 2de Officerer af det Corps, hvorunder den, der har begaaet Forseelsen, henhører; hvilke Lemmer af Borgervæbningen udnævnes af den Høistcommanderende for samme. I denne Net fører Naadstueskriveren Proto- Follen. Proceduren i denne Ret og Executionen af dens Domme skeer paa samme Maade, som for Politieretterne er anordnet. 17.) Sorsømmelser i Tienesten straffes med Bøder fra 2 Mt til 10 Solr efter Forseelsens Grad, samt den Paagieldendes Formue. 18.) Overhørighed eller Opsætsighed mod Foresatte, eller Forsømmelser igientagne Gange, eller hvor de i forrige § bestemte Boder ei ansees tilstrækkelige, der maae, efter Omstændighederne, høiere Beder indtil 100 Rdlr, eller Arrest paa fort eller længere Tid, anvendes. 19.) Fornævnte Krigsrets Domme indankes for Goie ste Regl. f. Borgervæbningen. 19:26 §. 4 Jun. fte:Ret, naar samme, i Følge 1-6-18, ere appellable men i andet Fald forbliver det ved Krigsrets: Dommen. 20.) Alle Bøder, som ved denne Ret tilkiendes, tilfalde fattigvæsenet. 21.) Enhver, som herefter nedsætter sig i nogen Kiøbsted, for at drive borgerlig Tæring, bør, førend saadant tillades, gorgiore, at han har forskaffet sig det nødvendige Vaas bentoi, der bestaaer i et Gevær af samme Caliber, som de øvrige Borgeres, forsynet med Bajonet, samt Paz trontaske, indrettet til Patroner, og derhos et Sidegevær, med mindre Bajonetten er indrettet til at bruges som Sidegevar. 22.) Samtlige Officerer, som høre til Borgervæbningen, skal i Tienesten bære en af Overøvrigheden approberet Uniform, der dog ikke maae være saadan, som ved noget Corps i Armeen er befalet, ligesom og det borgerlige Feldtegn af Guld med ivirket grøn Silke; og endelig tillades dem at bære saadanne Epauletter, som for Borgerskabet i Kiøbenhavn ere be stemte; denne Uniform skal det ogsaa til andre Tider være dem tilladt at bære som Hædersdragt. 23.) De Geværer, samt øvrige Munderings: Sorter, der af Byen ere anskaffede til Brug, saavel for 2den Afde ling, som for de Borgere, der ikke selv formaae at bekoste sig samme, skal bevares paa Raadstuen eller et an det bequemt Sted, samt strap afleveres hver Gang de af Vedkommende ere brugte. 24.) Naar Vagthold paabydes, skeer dette efter Omgang, saa at den ene ikke bebyrdes mere end den anden. 25.) Den borgerlige militaire Tieneste fritager ikke nogen fra andre borgerlige Ombud, som maatte paaligge dem, ligesom disse Ombud ikke heller fritage fra den borgerlige militaire Tieneste, med mindre Overovrigheden i enkelte Tilfælde finder, at den Vedkommende umueligen kan bes ftride begge Dele. 26.) I øvrigt bemyndiges den over: Regl. f. Borgervæbningen. 26 §. overordnede Øvrighed, hvor Localiteten udfordrer saa 4 Jun. dant, at approbere, i Overeensstemmelse med de her antagne Grundsætninger, for Borgervæbningens forskiellige Corpser, særskildte Instruxer, der nøiere bestem me de Regler, som skal iagttages, og de forskiellige Pligter, som skal opfyldes. Fr. ang. Landeværneis Inddeling til 11 Jun. forskiellige Klasser, i Forbindelse med Landmilice-Ties nestens forkortelse til 6 Aar, m. v. Cancel p. 87. Gr. Kongen har, efterat have undersøgt og for visset Sig om Rekruterings - Srammens Tilstrækkelighed til at vedligeholde Hans staaende Krigshær, besluttet at udføre det Diemerke, som længe har været Gienstand for Hans Dnske, nemlig at Fædrenelandet maatte forsvares alene ved dets egne troe og Fiække Søns ner, i Forbindelse med Krigs-Tienestens Lettelse for disse, ved Forkortelse i den ved Land Milice Anordningen bestemte Tid. Med Hensyn dertil, befales herved, at der fremmede verving skal ophøre, og den hele staaende Krigshærs Rekrutering herefter iværksættes ved Udskrivning af Landets unge Mandskab, efter de Regler, som indeholdes i Sr. 20 Jun. 1788, og de yderligere Bestemmelser, som i denne Lovgivning foreskrives. Ved at giennemgrandske de Midler, som føre til det fornævnte Maal, har Kongen ikke kundet tabe af Sigte det af Ham stiftede paalidelige Landeværn, hvilket Han vil søge at forskaffe en saadan Grad af fuldkommenhed, som dets Indretning kan imodtage, uden Indskrænkelse af den Frihed og de Rettigheder, som Han har tilsagt Sine fiere og troe Landeværnsmænd. Til den Ende har Han inddeelt landeværnet i forskiellige Afdelinger eller Klasser, og derhos bestemt enhver af disses Pligter saaledes, at Indretningens Hensigt kan opnaaes, den ved= XIII Deel. f bør Fr. om Landeværnet. 1-3 §. 11 Jun. borlige Orden vedligeholdes, og Billighed i alle henseende iagttages. Kongens Bud desangaaende ere følgende: 1.) Ligesom Kongen allerede ved Fr. 20 Jun. 1788 har forkortet Landsoldaternes Krigstieneste fra 12 til 8 Mar; Saa bestemmes end videre, til Lettelse for bemeldte Krigsfolk, at de, som nu ere eller herefter vorde udskrevne til Soldater, skal ikkun tiene ved den staaende Krigshær i 6 Aar, da dem af Sessionerne meddeles Afskeds Passe, og de gaae ind under Landeværnet indtil de have opnaaet den Alder, som Fr. 19 Jan. 1801 fastsætter; I hvilken Tid de skal nyde got af de Friheder, som, i bemeldte Fr., ere tilsagte Landeværnsmændene; dog skal denne Forkortelse i Tieneste Tiden (der tager sin Begyndelse i næste Aar) gaae saaledes gradeviis frem, at ikke flere, end Deel af Land: Soldaterne eller Land - Rekruterne, afskediges paa een Gang. I øvrigt iagttages derved den Orden, at de, der have tient længst, erholde først Afskeed; Og de, som have tient i lige lang Tid, faste Lod om Afgangen. 2.) Paa det at Krigstienesten fan vorde mere alminde lig, hvilket er det sikkerste Middel til at betrygge Rekru teringen, tillades, at Soldater-Maalet maae nedsættes til 61 Tommer; Saa befales og, at den nøiere Bestemmelse, som er foreskrevet i Søe: Indrullerings: Fr. 8 Jan. 1802. 2 § i Henseende til Skoleholderes og Degnes Sønners Fritagelse for Værne-Pligt, skal udvides til Land-Lægdernes Distrikter, og være gieldende for disse. Endeligen maae det ei taales, at andre Undtagelser fra Udskrivning finde Sted, end de, som udtrykfeligen ere nævnede i Fr. 20 Jun. 1788; Det paalægges derfor Sessionerne, bogstaveligen at holde sig samme efterrettelig, ligesom det og befales Cancelliet, at vaage over dette Buds neiagtige Efterlevelse. 3.) Da den Tieneste, som er paalagt Land: Rekruterne eller de Fr, om Landeværnet. 3-5 §. de (saa kaldte) Zationale Gevorbne, er langt besvær II Jun. ligere, end den, der kræves af Landsoldaterne; Saa har Kongen besluttet at lette denne Byrde, som nu hviler paa enkelte, og at fordele den lige paa alle; Til den Ende befales, at al Sorskiel imellem disse 2 Klasser af Krigsfolk skal ophøre, og at enhver, som herefter udskrives til Soldat, fal, i de 2 første Aar, tiene ved Regimentet, men siden, i de efterfølgende 4 Aar, ikkun indkaldes til de sædvanlige Vaabenøvelser. lige Landeværn. 4.) I de 2 Aar, Soldaterne giøre den bestandige Tieneste ved Garnisonerne, skal de, foruden marsch: Penge og de 5 Rdlr, som er tillagt samtlige Landsoldater aarlig, tillige nyde de, saa kaldte, Douceur Penge af 2 Rdlr, som hidindtil, hvert Nar, have været betalte til Land- Rekruterne ved Regimenterne. 5.) Enhver Landeværns Batallion skal bestaae af følgende 3de 0: ved Afdelinger: a.) Den første skal indbefatte dem, som, i Følge 1 §, komme til at nyde got af Tieneste- Tidens Forkortelse. Denne Afdeling kaldes det virkes Deri indlemmes de Soldater, som herefter ved Sessionerne erholde Afskeed, uden at have tient i fulde 8 Aar. De, der nu afskediges efter 7 Aars Tieneste (hvilket alene vil finde Sted i de næste 2.Aar) blive ikkun staaende som virkelige Landeværnsmænd i 3 Aar; men de, der forløves efter 6 Aars Tieneste, høre til denne Afdeling i 6 Aar; hvilket sidste bliver den almindelige Regel for Fremtiden. b.) Efter bemeldte Tids Forløb ndgaaer Mandskabet fra det vir kelige Landeværn, og anføres i Rullen for den anden Afdeling, under Navn af Landeværnets yngre Rescrs ver. c.) Derfra overgaae de igien, efter et Tidsrum af 6 Aar, til den tredie Afdeling, som indbefatter Landeværnets ældre Reserver; hvorfra de endeligen aldeles afgaae, naar de have nanet den Alder, som Sr. $f 2 90657 19 Fr. om Landeværnet. 5.6 §. 11 Jun. 19 Jan. 1801 bestemmer. 6.) Hensigten ved denne Inddeling i forskiellige Klasser, er: at de Plig ter, som Fædrenelandets Tieneste kræver af Landeværns mændene, kan bestemmes i en vis Orden og efter Bil lighed, saaledes, at de ældre fritages, fremfor de yngre, naar ikke Nødvendighed maatte udfordre, at den hele Styrke skulde opbydes til Landets Værn. I denne Henseende foreskrives herved følgende Regler: Imo.) Den første Afdeling, eller der virkelige Landeværns Mandskab, skal een Dag om Sommeren møde ved Compag niet, og, hvert andet Aar, forblive samlede i 6 Dage, for, under Befaling af fine Officerer, at øve sig i Vaa ben, hiemme i Distriktet; de 5 første Dage compagnie viis, og den sidste Dag i samlet Bataillon. Det Uar, Landeværnet erercerer i de fornævnte 6 Dage, skal hver Mand nyde 1 Rdlr, foruden den sædvanlige Soldater- Lønning; men det andet Aar, da de ikkun møde een Dag ved Compagniet, erholde de blot den almindelige Løn, som er bestemt for de Kgl. Krigsfolk; og de staae, saalænge Samlingerne vedvare, under Krigslovene. I øvrigt overlægge og bestemme Regiments Cheferne og Amtmændene de beqvemmeste Dage om Efteraaret til disse Samlinger. Den hele Tid, som nu saaledes fastsættes til Vaabenøvelser for denne Afdeling, belø ber altsaa ikkun til 21 Dage, istedenfor de 56 Dage, i hvilke de ellers Fulde have exerceret ved Regimen terne, i de 2 sidste Aar, som nu ere eftergivne af Soldater Tienesten, ved at forforte denne fra 8 til 6 Aar. 2do.) Den anden Afdeling, eller de yngre Landeværns:Reserver, befries aldeles, i Freds: Tider, for Vaabenøvelser, saavelsom for al anden Slags Krigs- Tieneste; men de blive dog staaende i Reserve-Rullerne for det Distrikt, hvor de opholde sig, eller flytte hen; paa det at de, i Tilfælde af fiendtligt Overfald, kan, naar Fr. om Landeværnet. 6:8 §. naar de opfordres, være rede til at værne for Fædrene: 11 Jun. landet, og opfylde de Pligter, som fr. 19 Jan. 1801 foreskriver. Denne Afdeling skal, i Feide Tid, naar Landeværnet opbydes, først commanderes til at møde ved Bataillonerne, i Forening med det virkelige Landeværn, naar dette alene ikke maatte findes tilstrækkeligt til Landets Forsvar. Til den Ende skal det paaligge Reserverne stedse at holde deres Munderinger, som Landeværnets Hæders Dragt, i god og forsvarlig Stand, saaledes, som det ved pl. 28 Aug. 1801. 10 § er befalet. 3tio.) Den tredie Afdelings eller de ældre Landeværns Reservers Pligter ere de selv samme, som den anden Afdelings; ikkuns med den Forskiel, at de ældre Sieferver ikke kaldes til deres Batailloner, med mindre begge de første Afdelinger ikke ansees stærke nok, til at imodstaae og tilbagedrive et fiendtligt Angreb. 7.) 2lf foranførte Bestemmelser følger da, at det nu værende Landeværn, saavelsom de Land-Rekruter og Soldater der ved næste Session afskediges, efter fulde 8 Aars Krigs Tieneste, strax gaae over til den anden Afdeling, som yngre Reserve-Landeværnsmænd, og at ikkun de, der faae Afskeed, efter kortere Tieneste, anfettes ved den første Afdeling eller det virkelige Landeværn 8.) Da Compagnie:Cheferne skal holde nøiagtige Ruller over det Landeværns-Mandskab, som boer eller opholder sig i Compagnie-Distriktet; saa befales, til den Ende, at enhver Landeværnsmand skal, naar han flytter ud af Compagniets Distrikt, melde det for Compagnie-Chefen, som da uvægerligen og uden mindste Becaling paategner hans Pas eller Følgeseddel, og fører ham til Afgang i sin Rulle. Dersom Passet ei er forsynet med saadan Paategning, skal det ansees som ugyldigt. Paa lige Maade skal enhver Landeværnsmand, som har flyttet til et andet Distrikt, strax ved sin Ankomst

f 3 Fr. om Landeværnet. 8-12 §. 11 Jun. komst melde sig med sit Pas hos Compagnie-Chefen, og lade sig indføre i Rullen for dennes Distrikt, under den Afdeling, til hvilken han hører. Skulde, imod For modning, nogen vove at fordre eller imodtage Betaling eller Gave af Landeværnsmændene, for at meddele dem Følgesedler, eller for at efterkomme nogen anden af de Pligter, som i denne Fr. ere paalagte de Kgl. Embedsmænd, da skal den Skyldige straffes med Cassation eller Embeds Fortabelse. I øvrigt vil Kongen, i Forbindelse med den fornødne Orden i Henseende til Rul lernes Førelse, paa det kraftigste haandtheve Lande værnsmændene i de dem ved Fr. 19 Jan. 1801 tilstaaede Rettigheder, og aldeles ikke tillade, at der skeer Indgreb i den, dem givne, Frihed til at boesætte sig og søge lovlig Næring paa hvilket Sted, de finde for got. 9.) Paa den Tid om Foraaret, som hver Bataillons Officerer samles i 6 Dage, efter nærmere Kgl. Befaling igiennem Generalitets: og Commiss. Collegium, skal ogsaa Bataillonernes Under-Officerer og Tamburer mø de. 10.) Da Kongen nu har beskikket Commandeurer for Landeværns-Bataillonerne; Saa stal Sanerne ogsaa herefter bevares hos dem. II.) I den Tid, Landeværnsmændene ere under Vaaben, og giore virkelig Tieneste, skal de være aldeles befriede for gter og alle personlige Ombud; hvilke da bør forrettes, paa deres egne, af de Mænd, i Distriktet, som ikke have staaet i Kgl. Krigstieneste. 12.) Paa det at enhver Vedkommende kan vorde underrettet om fine Rettigheder og Pligter, i Følge denne Fr.; skal deraf trykkes et tilstrækkeligt Antal Eremplarer, hvilke uddeles til samtlige Præster, Sognefogder og Lægdsmænd, som besørge dem fundgiorte for alle Landboerne. 12 Jun. Cancellie Pl., hvorved bekiendtgiøres, at Kongen d. 28 Maj. d. A. har resolveret: at pl. 6 Mart. Pl. om lese Hunde i Kiebst. Mart. 1789 (der nærmere bestemmer Forbudet mod 12 Jun. lose Hunde, og Tiden, naar disse af Natmesterens Folk bør nedslaaes paa Gaderne i Khavn og Forstæderne) Skal herefter være udvidet til samtlige Riobsteder i Danmark, dog at Hundenes Jhielslagning paa den i 3 og 4 § bestemte Tid ikkun skeer om morgenen fra Klokken 4 til 8. P. 93. R. Kammer Pl. (Nesol. 9 Jun.) ang. Reparti: 12 Jun.. tionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marsch penge f. 1801. (Som med Jul. Qvartals Skatter 1802 udredes med 5 Stil. af hver Tde Hk. Ager og Eng, og 24 Stil. af hver Ede Ht. Skov og Molleskyld). P. 95. Gen. Post Amts. Pl. ang. nye Brevpo: 12 Jun. sters Anlæggelse imellem Odense og Bogense, Varde og Lemvig, samt Varde og Holstebroe over Ringkipbing, saavelsom imellem Lemvig og Holstebroe over Skiærumbroe; Brevpostcontoirers Oprettelse i Ring Kiøbing og Lemvig; samt en nye posttaxt for Brevene til og fra Bogense, Lemvig og Ringkipbing. p. 96. Brevene til og fra Bogense i Fyen, samt til og fra Lemvig og Ringkiøbing i Jylland, ere hidtil besørgede forsendte af Postmesterne i Bogense, Holstebroe og Varde, imod en dem tilstaaet Porto; men i Anledning af de nylig indtrufne Vacancer af Postmester: Embederne i Bogense og Holstebroe, samt den ved sidste Ba cance af Postmester-Embedet i Varde tagne Forbeholdenhed, har Kongen under 23 Apr. 1802, paa Gen. Postamtets Forestillinger, resolveret: at fra den I Jul. 1803 skal ovenmeldte Breve forsendes for Gen. Postkassens Regning ved nye anlæggende Brevposter, der skal befordres 2de Gange ugentlig frem og tilbage imellem Odense og Bogense, Varde og Lemvig, samt Varde og Holstebroe over Ringkiøbing, saavelsom imellem Lemvig Ff4 09 Pl. om nye Brevposter &c. 12 Jun. og Holstebroe over Sfiarumbtoe. End videre har Kongen resolveret: at der fra samme tid skal oprettes Postcontoirer i Ringkigbing og Lemvig, hvor Poster ne hidtil ere blevne expederede ved de af Postmesterne i Varde og Holstebroe holdte private Expediteurer, samt at Portoen for Brevene til og fra Bogense, Lemvig og Singkiøbing skal fastsættes i Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som ere bestemte i Brevpositaxten 28 Mart. 1301. De forbemeldte nye Poster skal støde til Hovedposterne imellem Khavn og Hamborg, nemlig Posten imellem Odense og Bogense, i Odense, og Po sterne imellem Varde, Lemvig og Holstebroe, formedelst Sideposten imellem Haderslev og Varde, i Hadersleb. I Følge heraf skal Posten fra Odense til Bogense i Almindelighed afgace fra Odense hver Mandag og Tors dag, og fra Bogense igien vende tilbage Onsdag og Lø verdag. Posterne til Ringkiøbing, Lemvig og Holstebroe Skal afgaae fra Hadersleb Mandag og Torsdag, og vende tilbage fra de ovennævnte 3de Steder Tirsdag og Fredag. Den nu værende Post til og fra Holstebroe over Viborg vedbliver fremdeles, og det overlades til de Corresponderende i de Stæder i Jylland, hvis locale Beliggenhed frembyder Leilighed til at lade Breve afgaae til Holstebroe baade med Posten over Viborg og med den nye anlæggende Post over Varde og Ringkiøbing, at vælge, i ethvert Tilfælde, med hvilken af disse Poster de vil lade Brevene befordre, ligesom det samme og skal staae de Corresponderende i Holstebroe frit for i Henseende til de derfra til de ovenmeldte Steder afgaaende Breve. Ved nedenstaaende Brestaxtes Udarbeidelse er taget Hensyn til den forteste af fornævnte Postgange; og da Afstanden imellem Odense og Bogense er 4 Mile, imellem Varde og Ringfiobing 10 Mile, imellem Ringfisbing og Holstebroe 6 Mile, imellem Ringkiøbing og Lem Pl. om nye Brevposter ze. Lemvig 7 Mile, samt imellem Holstebroe og Lemvig over 12 Jun. Sfiærumbroe 6 Miil, saa flyder deraf følgende: Miletal og Taxt for et enkelt Brev imellem Bogense, Lemvig, Ringkiøbing Mile. Lybsk Mile. Lubst Mile. UnbTE eg Aalborg Stil. Stil. Stil. S 46 7 30 5 30% Aarhuus E 303/13 Altona 42 Apenrade 17 Arensborg 43 Assens 9 Bogense Bramstedt 37 Bredstedt 263 Burg 43 Christiansfeldt 15 Eckernforde 29 Elmshorn 39 Eutin 38 Fladstrand 58 Flensborg 21 56362646356674 25 4 25 60 Z 53 35 5 28 61 7 54 35 5 28 44 6 37 55 Z 48 44 6 373 61/ 7 54 33 5 26 47 Z 40 57 7 50% 56 Z 49 2/12 42 6 42 39 6 323 5475746 267462765 Friderichsborg (Hillerød) 27 Friderichsstadt 30 Fridericia 20 Glückstadt 38 Hadersleb " 13 Hals F 49 Hamborg Heide Helsingøer Hiering 3 43 Heiligenhaven 33 41 A 30 53 Hirschholm 29 Hobroe 39/2 Holstebroe S 43 Horsens $ $ 25 Husum 28 Ibehoe 36 Kellinghusen 454639656575664556 6435336556362 63 48 TA 38 56 31 34 61 51 59 66 37 65 24/ 6 31 46% 54 37 55% 592252222868425722 56 41 31 49 24 33 Z 54 44 52 59 37 58 23% 6 302/20 39 47 48 165447N6UN67425625 + 4 mm mit Z Ff 5 Z Kiel 12 Jun. Pl. om nye Brevposter &c. imellem Bogense, Lemvig, Ringkiøbing og Kiel. 32 Kiøbenhavn 26 Riege 21 Kolding 17 Korsøer 12 Lemvig 44 Lübeck 41 Lütienborg 36 Lunden $ 31 Lyngbye B 27 1/1/12 Mariboe 36% Meldorf 34/2 Nachschou 40% Nestved D 21 Neumünster 34 Neustadt S 40% Mordborg F 29% Nordtorf 32 Nyborg 8 Nykissing 332 Nysted 35/20 Odense 4 Oldenborg 392 Oldeslohe 4° Pinneberg 41 Pisen 363 Præstse 27 Prek 34 Randers U 35 Rendsborg · 30 Ribe F E 19 Ringfisbing 37 Ringsted 18 Noeskilde = 22 B Rødbye F 38 Sarkiøbing= 35 44336665565645655255260664555463465 35 48 Mile. Lybsk Mile. Syb Stil. Sfil. nife Enbst 5 50% 7 43 62 57 7 55 50 5 28 41 @fil. 59 544 49 63 72 52 762 57 52 58 47 50 44 69 71 4° 57 58 59 54% 63 52 20/ 48 25 7 54 58 74 71 45524 82758 2223N NN7822222222668622222747424428 7 52 472 9 652 454 9 694 50 45 51 40 43 37 62 64 33 50 51 52 472/ 56 45 20 41 18 47 51 9 67 162256 2226782872966678577777746317788 Sæbye Pl. om nye Brevposter :c. imellem Bogense, Lemvig, 449. 1802. 12 Jun. Ringkiøbing Mile. Lubst Mile Oybst Mile. Lybsk og Sæbye Segeberg Skagen Slagelse Slesvig Stil. SEL. Stil. 0 53 7 44 6 44 6 38 F 63 Sorse Sønderborg Srege Stubbekiøbing Tønder Tønning = Ulfborg Wandsbeck 14 26 16 26 32 33 B 27 32 6734345555 3672 233 23 8346662372 56 47 50 44 52 44 68 69 5. 45 50% 222626888T 7 8. +443436 49 47 43 37 45 37% 61/ 62 38 43 4931662966 Z 7 7 (**) 39 Varde P Veile S 21 Viborg $ 41 Vordingborg = 29 43 27 664465 57 61 17 35 14 65 723538 5° 7 54 IO 32 249 14 58 773537 7 Ved denne Taxt udgaae Bogense, Lemvig og Singfisbing af den i Brevposttaxt 28 Mart. 1801 dens 3 70.3 indeholdte Fortegnelse over de Steder, hvorti Brevene ikke ligefrem kan betales, hvorimod samme nu henhøre til de i bemeldte Posttaxtes 1 § 170. 2 benævnte Steder, hvorimellem Breve befordres for Post: Kassens Regning. I alle øvrige Punkter vorder Brevposttaxt 28 Mart. 1801 herved udvidet til Bogense, Lemvig og Ringkiobing. Gen. Posts Amts Pl. ang. en mye ugent: 15 Jun. lig Brevpost imellem Khavn og Zakstov. p. 101. Paa (*) Saml. af Frr. er, ved en Tryffeil, anført 44 Miil. (cfr.). (**) I Saml. af Frr. er, ved en Trykfeil, anfert 50 Mill. (cfr.). 15 Jun. Pl. om en nye loll. Brevpost. Paa Gen. Postamtets Forestilling har Kongen ved Resol 12 Mart. 1802 bestemt, at der fra den Jul. 1802 fal, paa den Lollandske posttour imellem Kiøbenhavn og Nakskov, foruden den hidtil værende ugentlige Brev- og Pakkepost, tillige anlægges en ugentlig Brevpost, hvormed alene befordres løse Breve og Aviser. Denne nye Brevpost afgaaer første Gang fra Khavn Fredagen d. 2 Jul. 1802, om Eftermiddagen Kl. 4, og sad fremdeles ugentlig hver Fredag Eftermiddag ved samme Klok keflet. Naar den ikke vorder opholdt underveis, vil den i Almindelighed indtreffe i Kiøge Fredag aften, i Præstøe Natten til Løverdag, i Vordingborg Loverdag Morgen, i Nyekiøbing om Formiddagen, i Sarfisbing og Mariboe om Eftermiddagen, og endelig i Nakskov forbemeldte Lø verdag aften. I Nakskov skal bemeldte Brevpost overligge fra Loverdag til Søndag Aften, og afgaaer første Gang fra Nakskov tilbage til Khavn d. 4 Jul. om Aftenen Kl. x, og saa fremdeles hver Søndag Aften ved samme Klokkeslet. Underveis vil dens Ankomst, naar den ikke lider Ophold, i Almindelighed blive: I Mariboe og Sarkiøbing Natten til Mandag, i Nyekiøbing Mandag Morgen, i Vordingborg om Formiddagen, i Præstøe ved Middag, i Kiøge henimod Aften, og endelig i Khavn sildig paa Aftenen eller i det seneste Natten til Tirsdag. For at Sidestederne paa den Lollandske Pesttour ogsaa kan have Nytte af denne nye Brevpost, er der til samme anlagt særskildte Brevposter, saasom: imellem Vordingborg og Stege, samt Vordingborg og Stubbekiøbing, imellem Nyckiøbing og Nyested, samt imellem Mariboe og Rødbye, med hvilke Sideposter Brevene frembringes til og fra de forommeldte nærmeste Postcontoirer paa Hovedtouren, efterat Hoved-Brevposten dertil er ankommen eller afgaaet. Efter den forommeldte Afgangstid fra Khavn, skal de til Brevposten hen= Pl. om en nye loll. Brevpost. henhørende Breve indleveres paa Khavns Helsingoerske 15 Jun. og Lollandske Postcontoir hver Fredag fra kl. 9 om Formibd til kl. 2 om Eftermidd., hvorimod Indleveringss tiden paa alle øvrige Steder underveis til Nakskov, inclu sive, vorder fastsat ved specielle Plakater for hvert Steds Postcontoir især. Bemeldte Brevpostes bestemte hurtige Gang, for at kunne, ligesom den nu værende ugentlige Brev og Pakkepost, i Kiøge modtage og afle vere de Sager, som over Ringsted ankomme eller affendes med den Hamborger Brevpost, taaler ikke noget forudseet Ophold underveis, og paa-Grund heraf kan den hverken modtage eller aflevere Breve og Aviser paa de i Pl. 4 Jun. 1799 (*) for bemeldte Brev- og Pakkepost, uden for Postcontoirerne, bestemte Afleveringssteder underveis; Men da den sidstnævnte Postes Gang og Indretning vedbliver fremdeles, som hidtil, fordi denne Post har længere Tid til at opholde sig, saa overlades det til vedkommende Correspondentere, om de vil foranstalte de til dem med den nye Brevpost ankommende Breve og Aviser afhentede paa det nærmeste Postcontoir, eller de vil lade samme der beroe til den ugentlige Brev: og Pakkepostes Ankomst, da denne i saa Fald medtager de overliggende Breve og Aviser, og afgiver samme paa de i forommeldte plakat benævnte Afleveringssteder. Breve, som ønskes afsendte med den nye Brevpost, maae derimod altid indleveres paa Postcontoirerne. Da Por toen for Brevene til og fra Stederne paa den Lollandske Posttour allerede er bestemt ved Brev: Posttaxten 28, Mart. 1801 og de senere udkomne Pl. 20 Oct. 1801, samt 13 Apr og 12 Jun. 1802, saa vorde bemeldte Taxt De (*) I Samlingen af Grr. staaer, ved en Trykfeil: 4 Apr. 1799. Pl. om en nye loll. Brevpost. 15 Jun. Taxt og Plakater med de deri indeholdte øvrige Bee stemmelser i Henseende til Tarationen m. v. herved aldeles udvidede til forbemeldte nye Brevpost. I øvrigt er det ved Resol. 18 Dec. 1801, som i sin tid er kunds giort Postcontoirerne i Danmark, fastsat, at der i Henseende til Fragtens Bestemmelse for de til den ugentlige Brev og Pakkepost paa den Lollandske Posttour henhø rende Pakkepostsager skal iagttages, at Veiens Længde til og fra de Steder, hvis Sager forsendes over Ringsted, ikke ifølge Pl. 4 Jun. 1799 (*) skal beregnes over Khavn, men over Ringsted, paa den Maade, at Afstanden imellem Ringsted og Stederne i Sielland, Fyen og Jylland samt Hertugdømmene, beregnes efter den Pakkepositaxten 23 Febr. 1788 vedhæftede Mile- Tabel for Hertugdømmene, og den ved Pl. 18 Apr. 1795 bekjendtgiorte Miletabel for Stederne i Sielland, Fyen og Jylland, hvortil endvidere, efter den Brevposttaxten 28 mart. 1801 vedhæftede Tabel, tillægges Miletallet imellem Ringsted og Stederne paa den Lollandske Posttour, ligesom og Miletallet fra og til Khavn og Ringsted, og Stederne paa den Lollandske Posttour, samt imellem disse Steder indbyrdes, skal beregnes efter bemeldte Tabel ved Brevposttaxten. Denne Tabel træ der saaledes, i Henseende til Miletallet, aldeles i Stedet for den ved Pakkeposttaxten 23 Febr. 1788 an førte Tabel over Miletallet paa den Lollandske Posttour. Da Pakkepostsagerne imellem Helsingøer og Ste derne paa den Lollandske Posttour vedblive at gaae over Khavn, og Miletallet imellem Helsingøer og Khavn er beregnet til 6 Mile saavel i Pl. 18 Apr. 1795, som i den (*) I Samlingen af Frr. faaer, ved en Trykfeil: 4 Apr. 1799. 15 Jun. den Brevposttaxten vedhæftede Tabel, saa maae Miletallet imellem Helsingøer og Stederne paa den Lollandske Posttour gandske beregnes efter den oftbemeldte, Brevposttaxten 28 mart. 1801 vedhæftede, Tabel.

15 Jun. Kgl. (d. 28 Maj d. A.) approberet Plan, hvilken indtil videre bliver at følge som Regel for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse paa Landet i Sielland (Udstædt af Cancellier). P., 103.

I.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse paa Landet i Almindelighed.

1.) De Trængendes Forsør gelse paa Landet omdeles paa Sognerne, saaledes at ethvert af disse antager sig de til samme henhørende Fattige. Saamange Hoved eller Annex-Sogner, som ere forenede under et Præstekald, udgiøre tilsammen et Sognedistrict.

2.) Fattigvæsenet i ethvert Soga nedistrict bestyres af Præsten, Stedets Politiemester, største Lodseier, og 3 eller 4 af de bedste Sognemænd, efter Distriktets Størrelse.

3.) Alle Fattigvæsens: Distrikter i eet Amt henlægges under en fælleds Direc tion, bestaaende af Amtmanden, Amtsforvalteren (eller Amtsforvalterne, hvis deraf ere flere), samtlige Herrede provster, og 2de af de Kgl. Godsers Bestyrere eller an dre fyndige Landmænd, hvilke af Amtmanden foreslanes og af Cancelliet udnævnes. Denne Direction for Amtets fattigvæsen tiltræder Biskoppen, saa ofte hans andre Embedsforretninger der kan tillade.

4.) Amts Directionerne have, i tvivlsomme Tilfælde, at henvende sig til det Danske Cancellie, og til samme aarli gen at indberette Fattigvæsenets Tilstand i alle, under ethvert Amt henhørende, Sognedistricter.

II.) vilke de Trængende ere, og hvor disse bør forsørges. 5.) Som Trængende til Un derstøttelse ansees alene de Fattige, der ei ved egne Kræfter, paa lovlig Maade, kan erhverve sig nødtørf tig 15 Jun. tig Underholdning, og saaledes uden andres Hjelp, enten ganske eller for en Deel, maatte savne den Føde, Klæde, Huuslye, Varme og Pleie i Sygdoms Tilfælde, som er dem uundværlig til at vedligeholde liv og Hel bred.

6.) Af saadanne Fattige paaligger det et hvert Sogne:Distrikt, i Almindelighed, kun at forsørge dem, som ere Distriktets egne. Til disse henregnes: alle de, som der paa Stedet ere fødte og opdragne, eller, skiønt tilforn andensteds hiemmehørende, i fulde 3 Aar have opholdt sig i Distriktet, og paa lovlig Maade ernæret sig i samme.

7.) Dog, dersom nogen Fremmed har nedsat sig i Sognedistriktet, med vis Udsigt til, i samme at kunne ernære sig, men siden, ved tilstødende Uheld, er bleven trængende; da bør Distriktet antage sig ham til Forsørgelse, uagtet han ikke der har opholdt sig i 3de fulde Aar.

8.) Det samme gielder og, om f. Ex. den Fattiges Tilstand kræ ver sieblikkelig Hielp; om han ikke beviisligen har opholdt sig saalange paa noget andet Sted i de danske Stater, at han der burde forsørges: om hans Fødested ei fan opdages; o. s. v.

9.) Men, i alle saa danne Tilfælde, bor Amtets øvrige fattigdistrikter forholdsmæssigen bidrage til Omkostningerne paa den Fattiges Forsørgelse i det Distrikt, hvor han saaledes er bleven antagen.

10.) Ligeledes bør og hele Amtet komme det Sognedistrict til Hielp, som ved overordentlige Omstændigheder, eller indtrufne uheld, for en Tid maatte blive sat ud af Stand til at forsørge dets egne Fattige.

III.) De Trængendes Inddeling i Classer efter deres forskiellige Trang.

II.) De Fattige, som antages til Understøtning, inddeles i 3de Classer. Til Iste Classe henhøre alle saa gamle og syge, eller paa Helbred, Førlighed, Sandser og Forstand saaledes svæk- kede, Plan f. Fattigv, i Siel. III. II 14 §. febe, at de albeles intet, eller kun saare libet, kan for: 15 Jun. tiene til Livets første Nødvendigheder. Til 2den Classe henhøre Børn, som ere Fader og Moderlose, eller hvis Forældres Forstand, Helbred eller Sæder ere saaledes beskafne, at Børnenes Opfostring og Opdragelse ikke til dem bør betroes. Til 3die Klasse henhøre saabanne Familier eller enkelte Personer, som formedelst Svagelighed, mange Børn, tiltagende Alder, eller an dre saadanne Warsager, ikke ere i Stand til at fortiene saa meget, som behøves til deres, eller deres Børns, nødtorftige Underholdning. 12.) De Fattige af 1ste Klasse, som mangle al anden Understøttelse, forfynes a.) med Føde, ved at omdeles paa de i Byerne i Sognet boende Gaardmænd og Jordbrugere, saaledes at hver af disse, efter Omgang, dagligen forsørger een eller flere saadanne Fattige med Mad og Drikke, der tilbringes dem, som ere saa gamle og svage, at de ikke selv kan hente det hos Vedkommende; b.) med de nødvendigste læder, hvilke forskaffes for Sognedistriks tets Fattigkasses Regning; c) med Huuslye og Var me, ved at indtinges til Huse paa dertil beqvemme Steder, mod Betaling af samme Kasse; d.) med pleie i Sygdoms Tilfælde, hvilken de, hos hvem de Fattige ere til use, opmuntres til at forstaffe, eller som paa anden Maade, for bemeldte Kasses Regning, tilveiebringes

13.) De til 2den Klasse henhørende Børn besørger Sogne Commissionen indtingede i et eller andet Huus til Opfostring og Opdragelse. Fosterlønnen betales enten af Sognets Fattigkasse med Pens ge, eller umiddelbar af Sognemændene med Fødevarer, eftersom Accord best og billigst kan treffes. Og har da Sogne-Commissionen bestandigt Tilsyn med Pleieforæls drene, at de tilbørligen opfylde deres Pligter mod Bør: 14.) Den 3die Klasses Fattige understøt nene. XIII Deel. $ tes Plan f. Fattigo. i Siel. III. 14 IV. 17 §. 15 Jun. tes saaledes, at de ikke lide Mangel paa det Nødtørftige, hvorved dem kunde gives Anledning til Betlerie; men at det derhos giøres dem nødvendigt, selv at arbeide for Deres Underholdning, saa meget, som de formaae. For disses Understøtning forges altsaa, ved, efter Muelighed, at forhielpe dem til noget, med deres Krafter passende, Arbeide, og, naar dette ei kan tilstrække, ved anden hielp, hvilken Hielp dog ikke i Almindelighed bør gives i Penge, men i Fødevarer, Brændsel, Klæder v. s. v., soni anvises dem hos Sognets Beboere, eller for Distriktets Fattigkasses Regning anskaffes. IV.) Om Fattiges Antagelse til at forsørges i vedkommende Distrikt. 15.) Det paaligger Sognepræsten, hvem Omhue for de Trængende næra mest er betroet, med Neiagtighed og Iver at sørge for disses Understøttelse, i Overeensstemmelse med Anordningerne; desaarsag bør enhver, som holder sig beretti get til Sognedistriktets Forsorg, henvende sig til Ste dets Sognepræst. 16.) Sognepræsten afhører enhver sig meldende Fattig, og optegner: a.) den Fattiges Navn, Alder og Helbred; b.) hvorlænge han har opholdt sig i Sognet, og hos hvem; c) om han tilforn har behovet eller faact Understøttelse; d.) hans Trang og Aarsagen dertil; e.) om han selv kan fortiene noget, og til alle Tider forskaffe sig Arbeide; f.) om han veb Aftægt, godgiørende Venner, eller paa anden Maade har nogen Underholdning; g) hvormeget han kunde behøve, og hvori han ønsker, at denne Understøttelse, maatte bestaae; o. s. v. 17.) Resultatet af denne Undersøgelse, tilligemed den Interims: Forsørgelse, som Præsten har anseet nødvendig til at afhielpe den Fattiges sieblikkelige Trang, og derfor strax tildeelt denne, befiendtgiores Sogne-Commissionens øvrige Lem-- mer ved den første derpaa holdende Forsamling, for der efter Plan f. Fattigv. i Siel. IV. 17.21 §. efter at kunne antage sig den Fattige til stadig Under: 15 Jun. støtning, og at bestemme hans Forsørgelsesmaade. 18.) Befindes det, at nogen, som bør antages til Fors sørgelse i Distriktet, har Slægtninge eller Venner paa andet Sted, af hvilke han kunde vente nogen Hielp i fin trængende Forfatning, hvis han henflyttede til disse: ba kan det, efter Afhandling med det derværende Fattigvæsens Bestyrere, tilstedes ham at oppebære den Penges Understøttelse ham i sit eget Distrikt tilkiendes, dagtet han opholder sig uden for samme. 19.) Begier rer nogen af Sognedistriktets Fattige frie Ruur og Pleie for sig eller fine i Sygdoms Tilfælde, eller Præsten paa anden Maade erfarer, at han eller de dertil ere trængende, og derhos skiønner, at Lægens Hielp er fornøden, da sender han den Syge til Lægen, om han er i den Tilstand, at han selv kan gaae eller føres ders hen; Lægen undersøger da Sygdommens Beskaffenhed, anordner det Fornødne, og meddeler Præsten skriftlig Underretning, om og naar den Syge skal komme til ham igien, samt om noget særdeles ved hans Diæt, Pleie og Forhold bør iagttages, paa det at dermed kan haves Indseende. 20.) Er den Syge ikke i den Tils stand, at han selv kan gaae til Lægen eller føres til ham, da sender Præsten et for Fattigkassens Regning leier Bud, om ingen anden sikker Leilighed skulde gives, til Lægen med et Brev, hvori han, saa nøiagtigt som mueligt, beskriver den Svges Tilstand. Finder da Læ gen, at hans personlige Nærværelse er nødvendig, da melder han Præsten i sit Giensvar, til hvad Tid hart. seer sig i Stand til at besøge den Syge, for nærmere at kunne anordne det Fornødne. 21.) Præsten bør, ved at indfinde sig hos den Syge, holde Die med, om Lægens Forskrifter efterkommes og om Lægemidlerne veds børligen bruges; erfyndige sig om Sygdommens Tilstand 9 2 og Plan f. Fattigv. i Siel. IV. 21 V. 27 §. 15 Jun. og Gang, for at kunne giøre Lægen opmærksom derpaa; og opmuntre til Reenlighed, frisk Luft, Afholdenhed fra skadelig Mad og Drikke o. s. v., i hvilke Henseender han søger, efter de ham af Lægen givne almindelige For Frifter, at treffe de fornødne Foranstaltninger. 22.) Fattigvæsenet vedbliver, paa en passende Maade, at understøtte den Syge, der ved Sygdommen er sat tilba ge i sin Næringsvei, indtil han igien er i Stand til at ernære sig som tilforn. 23.) Naar nogen af Dis striktets Fattige døer, uden at efterlade sig Slægtninge paa Stedet, som fan og vil sørge for hans Begravelse, da foranstaltes denne for Fattigkassens Regning, og Omkostningerne dertil erstattes af den Afdødes Efterladensaber, saavidt disse kan tilstrække. 24.) Udbrin ges den Afdødes Efterladenskab til mere, end paa ham af Fattigkassen er anvendt, da tilfalder Overskuddet Di striktets Fattigvæsen, saafremt hans Arvinger enten ikke fan, eller ikke vil, erstatte, hvad af Fattigvæsenet til hans Forsørgelse er bleven udgivet. ne. V.) Om Sogne: eller Distrikts-Commissioner: 25.) De Sognemænd, til hvilke der efter 2 § overdrages at bestyre Distriktets Fattigvæsen, i For ening med Sognepræsten, Stedets Politiemester og største Lodseier, vælges første Gang af disse, og siden, naar nogen afgaaer, af samtlige Distrikts Commissio nens Lemmer: 26.) Formener den, som Valget er falden paa, at have gyldig Aarsag til at undlade sig for at modtage samme, andrages saadant for Amts:Dis rectionen. 27.) Næste Søndag, efterat Valget er giort og modtaget, bekiendtgiores dette af Præsten, fra Prædikestolen, med en Opmuntring til de hæderli ge Mænd, som ere udnævnte til at antage sig de Fattiges Sag, og en Formaning til Sognets øvrige Beboere, om velvilligen at understøtte disse Mænd i det dem over drag Plan f. Fattigv. i Siel. V. 27 33 S dragne vigtige Kald. 28.) De Pligter, som især paas 15 Jun. ligge disse Sogne-Commissionernes valgte Medlemmer, ere: a.) at overlægge med Commissionernes øvrige Tilforordnede om alt Fattigvæsenets Fremme i Distriktet vedkommende, og i denne Henseende at meddele de Oplysninger og Raad, som af dem maatte begieres; b.) At være Præsten og Stedets Politiemester behielpelige med at udføre de i Forsamlingerne tagne Beslutninger; c.) At tilmelde dem, naar nogen Uorden, Hindring, eller Modstand, i Fattigvæsenets ordentlige Gang skulde være indtruffen; d.) At samle og til Præsten aflevere de frivillige Gaver og andre Bidrag til Sognernes Fattige, som uden Øvrighedens eller Rettens Medvirkning fan indfræves; e.) At ombære de Fattiges Tavle i Kir fen; f.) At medvirke til, at Fattig Forsørgelsens Diemeed i alle Dele kan opnaaes. 29.) De vedblive disse Forretninger i 3 Aar. Viser nogen Ulyst eller forsømmelighed i at udføre de af ham overtagne Pligter, andrages saadant for Amts-Directionen. 30.) Sogne-Commissionens Lemmer forsamles almindeligviis 4 Gange om Aaret, nemlig: 1 ste Søndag Eftermiddagi December, Martii, Junii og September Maaneder, i Præstegaarden. Forsamlingen tillyses, fra Prædikestolen, Søndagen tilforn. Præsten indkalder tillige de Fattige og Trængende i Distriktet, som kunde have noget at begiere eller anmelde, til der at indfinde sig. 31.) J disse Forsamlinger ordnes de Fattiges Forsørgelse for det følgende Fierdingaar. 32.) Alt, hvad deri for handles og besluttes, indfører Præsten i en dertil paa Fattigvæsenets Bekostning anskaffet og af Amtmanden authoriseret Protocol; Det Indførte oplæses, og underskrives, ved Slutningen af hvert Mode, af samtlige Commissionens tilstedeværende Lemmer. 33.) J hver Ovartal Sorsamling bliver: a.) at anmelde: 9 3 Am 1862. Plan f. Fattigv. i Siel. V. 33 34 § 15 Jun. om Sognets Fattigkasse i afvigte Qvartal, af en eller 'anden særdeles Aarsag, har haft nogen overordentlig Udgift; b.) modtager Præsten, og som modtagne indfører, de frivillige Gaver og andre Bidrag til de Fattige, som hos Vedkommende ere indsamlede; c.) undersøges, om alt det, som i sidste Qvartals Forsamling blev be fluttet og bestemt i Henseende til de Fattiges Forsørgetse, er rigtig efterlevet og udført af Vedkommendes d.) giennemgaaes Listen paa de til Underholdning og Forsørgelse indskrevne Fattige, for at undersøge disses udviste Forhold, og om nogen iblandt dem ere bortdøde eller bortreiste, eller deres Kaar saaledes forandrede, eller deres Udsigter til Underholdning for tilkommende Qvartal, ved det for dem tilveiebragte Arbeide, eller paa anden Maade, saaledes forbedrede, at de behøve mindre, eller ingen, Understøttelse af Sognet. e.) Lis geledes undersøges, om nye Fattige kunde vides, eller Have meldt sig, som ere berettigede til Understøttelse i Distriktet; eller om de allerede indskrevne Fattiges Kaar skulde være saaledes forværrede, og deres Udsigter til Arbeide og Underholdning saa slette, at dem maae til staaes nye eller større Understøtning. f.) Med Hensyn til denne anmærkede Af- og Tilgang, bestemmes de Fattiges Understøtning for det tilkommende Qvartal; og indføres derefter i Protocollen enhver Fattigs Navn efter den Klasse, hvorunder han henhører, med tilfsiet Bestemmelse af den Understøtning, som ham i det tilkommende Qvartal bør tillægges. 34.) I den Sorsamling, som holdes først i December Maaned, fremlægger Præsten et udførligt Forslag til Fattig Forsergelsen i det paafølgende Aar, og i samme anfører: a.) en Fortegnelse over alle de Trængende, som han formener at burde nyde hielp af Fattigvæsenet, med vedføier nøiagtig Forklaring over deres Trang, Forfatning, og hid: Plan f. Fattige. i Stel. V. 34-37 §. hidtil førte Levnet; b.) Sine Tanker om hvad og hvor: 15 Jun. meget hver af disse bør gives til Understøtning; og c.) hvorledes denne, for saavidt den af Sognet, enten i Fø Devarer eller Penge, bør udredes, kunde paa dets Be boere være at ligne, i Forhold til enhvers Vilkaar; samt: d.) Forklaring over de Flere, som maatte have begiert Understøttelse, men som han ei dertil finder vær dige. 35.) Dette forslag, som indrettes efter et af Amtets Fattig Direction dertil meddeelt alminde ligt Schema, oplæses, og giennemgaaes af samtlige Commissionens Lemmer, hvis Erindringer derimod kor teligen tilføres Protokollen; hvorefter det, ved de fleste Stemmer, fastsættes, hvorledes med de Trængendes Forsørgelse i det tilkommende War skal forholdes; hvormeget enhver Fattig bør tillægges i Understøttelse; hvort denne Understøttelse skal bestaae; naar og hvorledes dent skal udredes, samt hvad og hvor meget enhver af Sognets Beboere dertil, efter sit eiende Hartkorn, sin Fors mues Tilstand, eller sin Leilighed, bør bidrage. 36.) Ere Commissionens Lemmer af ulige Meninger i Henseende til denne Forsørgelses-Plan, eller den foreslagne Ansætning, da har Præsten at indføre de yttrede Me ninger og de for samme fremsatte Grunde i Protocollen; hvorefter en Udskrift af det Passerede strax tilstilles Anitmanden, til hans foreløbige Bestemmelse, eller til Amtsdirectionens Afgiørelse. 37.) Er Commissionen derimod eenig i den af Præsten lagte Forførgelses- Plan, da oplæses samme næste Sondag fra Prædikestolen, tilligemed en fort Beretning om Fattigvesenets Stiæbne i Distriktet, i det sidstforløbne War. Denne Befiendtgiorelse tilføies en Opmuntring til samtlige Di striktets Beboere, om velvilligen at komme de Trængende til Hielp, med hvad disse, efter de indsamlede Oplys ninger, maae ansees at kunne behove, og saaledes som 694 dette Plan f. Fattigv. i Siel. V. 37 VI. 43 §. 15 Jun. dette af Commissionen, efter beste Skiønnende, er bleven Sognets Beboere paalignet. 38.) Præ sten besørger derpaa en Afskrift af forsørgelses: Plas nen ombragt til Oldermændene i hver Bye, af hvilke den bekiendtgiøres for samtlige Distriktets Beboere, paa det at disse kan gives Leilighed til at erklære, om de for deres Vedkommende maatte have noget mod Planen og ben i samme giorte Ligning at erindre, eller om de maatte findes villige til, hver efter sin Evne, at bidrage noget mere til at lindre de Trængendes Kaar, end det, til hvilket de, efter hvad Commissionen om deres Vilkaar var befiendt, ere ansatte. I hvilken Henseende saavel Præsten, som Distrikts Commissionens øvrige Lemmer, paategne Afskriften, hvad Bidrag de hver for sig ere villige til at yde de Fattige, paa det at Sognemændene, ved deres Erempel, end mere kunne opmuntres til Goddadighed. 39.) Finder nogen sig med den af Commissionen giorte Ansætning misfornøiet, da bør han frembringe fin Besværing for Amtets Fattigdirection, men, indtil sammes Resolution indløber, holde sig Sog ne Commissionens giorte Bestemmelse efterrettelig. 40.) Om den lagte Forsørgelses-Plan og sammes Ud. fald har Distrikts-Commissionen ufortovet at giøre Indberetning til Amtets Fattigvæsens-Direction. VI.) Om fattige Børns Skolegang. 41.) Alle Børn, som nyde offentlig Understøttelse, skal, fra deres 6te Aar, eller i det seneste fra deres 7de Aar af, stadigen föge Skolen; Ligeledes skal de og indfinde sig ved de offentlige Underviisninger, som Præsten maatte give Børn af deres Alder. 42.) Saadanne Børn nyde ikke alene frie Undervisning i Læsning, Regning, Skrivning, o. f. v.; men de skal og især forsynes af Fattig Kassen med de fornødne Bøger og Skrivmates 43.) Efterlade Børnenes Forældre els rialier. fer Plan f. Fattigv. i Siel. VI. 43 VII. 46 §. ler Pleieforældre at holde dem til stadig Skolegang, 15 Jun faa at disse, uden gyldig Aarsag, enten aldeles eller jevnligen forsømme Skolen, og hendrive deres Tid i Lediggang, da skal Præsten først i Mindelighed foreholde Børnenes Forældre eller Pleieforældre deres Pliga ter; og, hvis dette ikke frugter, advare dem i Medhielpernes Overværelse. Bliver ogsaa denne Advarsel uden Virkning, da hensættes Børnene til andre, og den Hielp, som Forældrene eller Pleieforældrene har været tilstaaet for Børnenes Skyld, fratages hine og anvendes til disses Opdragelse. VII.) Om Sogne-Distrikternes Fattig-Kasser. 44.) Ethvert Sogns eller Distrikts Fattigskasse har at bestride, hvad Understatning Sognets egne Trængende maatte behøve, foruden den Spiisning og de Fødevarer, som gives dem in natura. 45.) Denne Kasse be vares hos den af Sogne Commissionens Lemmer, der tiltræder samme, som største Lodseier i Sognet; Præ ften modtager deraf de fornødne Forskud, til løbende Udgifter, hvilke af Sogne-Commissionen anvises ham, og for hvis Anvendelse han til denne aflægger Rigtighed. 46.) Sognets Fattig Kasses Indtægter ere følgende: Imo.) Gotgiørelse med penge for den Understøttelse ved Spiisning eller fødevarer, som ellers maatte paa lægges Vedkommende; naar nemlig en eller anden, formedelst sin afsides Beliggenhed eller huuslige Indrets ning, heller vil yde sit Bidrag i rede Penge, end ved Understøttelse in natura; dog saaledes, at denne Getgiørelse fuldkommen svarer til hvad han i Ligning med andre kunde tilkomme at erlegge. 2do.) Aarlige Bi drag, a.) af Proprietairer, Præster, Degne, Selveie re uden for Bondestanden, hvad enten de beboe deres Gaarde i Sognet eller ei, og af lyst: Gaardes Eiere, Forpagtere, Ridefogder, og andre Velhavende i Sog $95 net, Plan f. Fattigv. i Siel. VII. 46 §. 15 Jun. net, som disse tegne sig for, eller af Sogne: Commissionen ansættes til, at yde til Sognets Fattige; b.) af jordbrugende Bønder, saavelsom Huusmænd, Tieneste Earle og Tienestepiger, da enhver af dem enten har at anmelde for Præsten, hvormeget han af et got Hierte vil give til de Fattige om Aaret i Penge, eller, i mang lende Fald, paa lige Maade ansættes til at yde et Bidrag i Forhold til sin Evne. Disse Bidrag indfordres 2de Gange om Aaret, nemlig ved Paaske og Mikkels dags Tider, efter de af Præsten forfattede Lister, og i Overeensstemmelse med 28 §. Over dem, som udeblive dermed, indsender Sogne-Commissionen en Fortegnelse til Amtmanden, som besørger Restancerne inddrevne. 3tio.) Indtægten af de Fattiges Tavle, som ved en af Commissionens valgte Medlemmer ombæres i Kirken paa Nytaarsdag, de 3de store Haitider, almindelig Bededag, Søndagen efter den afskaffede Alle Helgens bag, samt paa enhver Dag, naar der er Communion; og desuden paa den Dag, naar Præsten holder en Vaar eller Hostprædiken; ved hvilke Leiligheder Menigheden tillige erindres om denne Tavles Bestemmelse, og af Praften opmuntres til Godgiørenhed mod de Trængende. 4to.) Overskuddet af Helsinggers Hospitals Tavle, naar nemlig den Sum, der er fastsat for enhver Kirke at svare til bemeldte Hospital, et fradraget. 5to.) Frivillige Gaver, som ved Gaardes, Huses eller Jor ders Salg gives af Kieber og Sælger, eller ved andre t Sognet indtræffende Leiligheder tilfalde de Fattige. 6to.) Hvad der indkommer ved Salget af fundne eller optagne Rreaturer, naar Eieren ikke inden foreskrevne Tid melder sig; og ligeledes hvad der ved Salg af Fattiges Efterladenskaber (24 §) erholdes; og 7mo.) Renter af Capitaler, og Indtægter af Jorder eller andet, som maatte være skienkede eller tillagte Distrib tets Fattige. VIII.) Plan f. Fattigv. i Siel. VIII. 47:50 §. VIII.) Om Amtets Fattig - Kasse. 47.) 15 Jun Denne Kasse bevares hos Anitsforvalteren, som fø rer Regnskaber over samme, hvilket til Amts Directio nen indgives. I den nedlægges tillige de Obligationer, som ere Amtets Fattigvæsen tilhørende. Deri modtages og de aarlige Beholdninger fra Distrikternes Fattige Kasser, for saavidt de ikke maatte behøves, som Forskud til det følgende Aavs Udgifter, men fan giores frugt bringende. De Indtægter, som tilflyde denne kasse, ere: a.) Hvad der i Følge Fr. 24 Sept. 1708 (II Post) 13 § ellers skulde tilfalde de forskiellige Herreds-Kasser i Amtet; Og b.) hvad der ved de ordinaire eller extras ordinaire Retter, saavelsom ved Forligelses: Commissio nerne, maatte tildømmes, eller paa anden Maade tils falde, Amtets Fattige. 48.) Vedkommende Reta tens Betiente og forligelses: Commissioner indberette hvert fierdingaar til Amts Directionen, hvað Fattigvæsenet maatte være tilfalden under deres Juris diction i de sidstforløbne 3de Maaneder, og indsende derhos hvad af samme allerede til dem er bleven erlagt. Amtmanden tilstiller Amtsforvalteren de indkomne Bes retninger og Penge, og sørger for, at de idømte Bøder paa lovlig Maade vorde inddrevne. 49.) Amtets Fattig-Kasses Bestemmelse er: a.) at bidrage til saas danne Trængendes Understøttelse, som, uden at kunne henføres blandt det Distrikts egne Fattige, hvori de ops holde sig, dog i samme blive at forforge efter 9 §; b.) at komme Sogne-Kasserne til Hielp i overordentlige Til: 'fælde; og c.) at afholde Bekostningerne paa Fattiges og Betleres Transport. 50.) Det aarlige Regnskab over denne Kasse fremlægges og giennemsees i den Amtss Directions Forsamling, hvori Regnskaberne for Distriks ternes Fattig-Kasser decideres. IX.) Plan f. Fattigv. i Siel. IX. 51-X. 57 §. 15 Jun. IX.) Om Regnskaberne for Distrikternes fate tig-Kasser og disses Revision. 51.) Sogne Commissionerne skal carligen til Amts Directionen aflægge Regnskab over Fattigvæsenets Indtægter og Udgifter i deres Distrikter, efter et dem, af bemeldte Dis rection, tilstillet Schema. Bestaaer Distriktet af flere Sogne, som i forskiellige Amter eller Herreder ere belig gende, aflægges særdeles Regnskab for hvert. 52.) Regnskaberne, som affattes af præsten, sluttes til hvert Aars sidste December, og, attesterede af Sogne-Commiss fionens øvrige Medlemmer, at de Fattige have faact, hvad Regnskabet melder, indleveres til Herredsprovsten inden næstkommende 1 Februarii. 53.) Med Regnskabet fremsendes tillige Distrikts:Commissionens Protocol, hvori et Duplicat af Regnskabet findes indført ved Slutningen af Commissionens Forhandlinger i det forløbne Har. 54.) Naar Provsten har sammenholdt det fremsendte Regnskab med Protocollen, og i denne attesteret begges Overeensstemmelse, sender han Protocollen tilbage til vedkommende Præst; men Affkriften af Siegnskabet beholder han, for nærmere at giennemgaae samme. Denne Revision bør inden 4 Uger være tilendebragt. 55.) Regnskabet paa tegnes de af Provsten giorte Anmærkninger, og sendes Præsten tilbage. Denne tilstiller Provsten samme med fine Besvarelser, inden 14 Dage, hvorefter Regnska bet uopholdeligen af Provsten indsendes til Amts-Direc tionen. 56.) Forsømmelighed og Uorden, i Henseende til Regnskaberne, behandles efter Sr. 30 Jan. 1793. X.) Om Amtets Fattigvæsens Direction, 57.) Amts Directionens forsamlinger holdes paa Amtmandens Bopal, 4 Gange om Aaret, nemlig: iJanuarii, April, Julii og October Maaneder; og, naar For: Plan f. Fattigo. i Siel. X. 57 XI. 63 §. Forretningerne ei paa een Dag fan tilendebringes, fort: 15 Jun. sættes Samlingen de følgende Dage, indtil alt er afgiort og erpederet. 53.) Naar Amtmanden finder det nødvendigt, kan Directionen ogsaa paa andre Tider af ham sammenkalbes. 59.) Hvad som i den Mellemtid, hvori ingen Directions-Forsamling holdes, behøver at expederes besørger Amtmanden alene, og afgiver de fornødne Resolutioner i Sager, som ei taale Opsættelse. Om de af ham saaledes foiede Foranstaltninger underretter han Directionen ved næste Samling. 60.) I øvrigt sørger Amtmanden for, at alle fornødne Oplysnin ger og Erklæringer i de Sager, som af Directionen skal decideres, betimeligen indhentes saaledes, at disse Sager, naar den samles, kan være modne til Afgistelse. 61.) I disse Amts-Directionens Forsamlinger delibereres over alt, hvad til Amtets Fattigvæsen er henhørende, og afgiøres de til Directionen indløbne Klager; Der hos giennemgaaes og decideres i samme de for Amtets og Distrikternes Fattigkasser aflagte Regnskaber, for hvilke de Vedkommende af Directionen meddeles behø rig Qvittering. XI.) Om Fattigvæsens Politiet og Straffe for Betlerie. 62.) For Betlere ansees alle de, som paa Veie eller Gader, i Huse eller Gaarde, ved Ord eller Gebærder, eller ved at fremvise legemlig Braf, anholde om Almisse eller modtage samme. 63.) En hver, som antreffes at betle inden Sognets Distrikt, paas gribes og overleveres strap til nærmeste Sognefoged eller Oldermand i Distriktet, som optegner saavel den Paagrebnes Forklaring, som deres, der have paagrebet ham. I Beretningen herom anføres tillige, af hvem den aflagte Forklaring, naar saadant maatte behøves, kan bevidnes. Derefter besørger Sognefogden den Paa grebne, tilligemed Beretningen, overleveret Steders Poli Plan f. Fattigo. i Siel. XI. 63-70 §. 15 Jun. Politiemester til Sagens videre Behandling. 64.) 2den Betler nogen, istedenfor paa lovlig Maade at søge den Hielp og Understøtning, hvortil han maatte være træn gende, da straffes han iste Gang med 14 Dages Fangsel, anden Gang med Fængsel i 4 Uger, og 3die Gang med 1 Aars Arbeide i Forbedringshuset, og ansees, for hver Gang han siden kiendes skyldig i lige Forbrydelse, med dobbelt Straf mod den, han sidst har været idømt. 65.) Er den, som betler, arbeidsfør og til offentlig Forsørgelse uberettiget, da straffes han den 1ste Gang, han saaledes forseer sig, med 4 ugers Fengsel, 20 Gang med Fængsel i 8 Uger, og 3die Gang med 2 Wars Arbeide i Forbedringshuset, hvilken sidste Straf, paa lige Maade, fordobbles for hver igientagen Forbrydelse. 66.) Forældre eller Pleieforældre, som enten have befalet deres Born at betle, eller dertil have givet dem Medhold, eller ikke have hindret dem derfra, naar de vidste, at de berlede, ansees som om de selv havde betlet. 67.) Born imellem 10 og 15 Aar, som befindes at betle uden Forældrenes eller Pleieforældrenes Forevidende advares og settes under strængere Tilsyn. hvis de vedblive saadan Bandel, straffes de med Riis. 68.) Befindes en Skipper eller færgemand at have overført nogen fattig, der ei var forsynet med lovligt Pas, da straffes han ikke alene derfor efter Anordningerne, men tilpligtes desuden, saafremt den Fattige ins den 3 Maaneders Forløb derefter antreffes i Betlerie, at erstatte alle paa en saadan Betlers Paagribelse og paa Sagens Forfølgning til dennes Afstraffelse og Bortsendelse medgaaende Omkostninger. 69.) Huser Men nogen en fremmed Fattig i mere end een Nat, uden derom at have giort Anmeldelse til Sognefogden, boder han 48 Skil. for hver Rat, hap saaledes tilsteder den Fattige Ophold hos sig. 70.) Løslader Sognes fog Plan f. Fattigo, i Siel, XI. 70-73 §. fogden eller Oldermanden, uden dertil at være be: 15 Jun. myndiget, en ham overleveret Betler, da bøder den første 2 Rdlr og den sidste 1 Rdlr. 71.) Kome mer en fattig fra et Naboe Distrikt saa svag til Sog net, at han ikke formaaer at gaae videre, da befordres han med Voan, efter Fogdens Tilsigelse, til nærmeste Bye, og saa fremdeles videre, indtil han naner sit eget Hiem. Men er han saa syg, at han end ikke taaler at kiores, da forsørges han med Pleie for vedkommen de Sogne-Distrikts Regning, indtil han kommer saavidt, at han kan begive sig bort. Doer han, da bekostes hans Begravelse ligeledes paa vedkommende Distrikts Regning, saafremt hans Efterladenskaber ikke tilstræffe til sammes Betaling. res Transport besørges af Sognemændene efter Omgang, dog mod Betaling af Amtets Fattig-Kasse. Vifer nogen sig forsømmelig eller uvillig til at give Befor dring, naar han tilsiges, da bøder han 1 Rdlr. 73.) Alle Sager, som angage Overtrædelser mod hvad i denne Anordning er fastsat, behandles ved Politie Retten i Overeensstemmelse med Fr. 25 Mart. 1791, og alle heri ommeldre Bøder tilfalde Amtets Fattig-Kasse. 72.) Alle fattiges og Betles Pl. zur Einschärfung d. 4 § der weg. einiger das 22 Jun. Postwesen betreffenden Anordnungen unterm 7 Lov. 1781 erlassenen Von. p. 217. Cancellies Pl. (Resol. 9 Jul.) at det Fors 20 Jul. bud imod at sætte Riisgierder imellem Bygningerne i de danske Kiøbstæder, hvilket indeholdes i Pl. 3 Sept. 1800, skal ogsaa ftrække sig til Tanggierder, og at bemeldte Placats Bestemmelser skal tiene til Regel, i Hensigt til dette Slags Hegns Afskaffelse. p. 121. Gemeiner Bescheid weg. der bey d. gottorffischen Obergericht u. Ober: Consistorio, wie auch bey d. Schless 20 Jul. Befch. w. d. gottorff. Obergericht &c. 20 Jul. Schleswigschen Land: Gericht u. Land-Oberconste storio, zu beobachtenden Regeln. p. 218. 4 Aug. 4 Aug. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Jul.), hvorved bekiendtgiores: at ligesom Kongen ved Fr. 19 Jul. 1799. 123 S har stadfæstet den, Værkgesellerne ved det Khavnske Brandkorps, i Rescr. 6 Febr. 1733 givne Frihed til, som Frimestere, at ernære sig med de Haandværker, de have lart; saaledes vil han og, efter Bartgesellernes derom giorte Ansøgning herved end videre have bevilget og tilladt, at saavel nu værende, som efterkommende, Værkgeseller ved Brandvæsenet i Kiøbenhavn maae holde hver en Svend til sin Professions Drift. p. 228. Raadstue Pl. (Canc. Br. 31 Jul. til Khavns Magistrat, samt Stiftamtmandene i begge Riger, og de Amtmand i Dmk, som have Kiøbsteder under sig) at de, som have tient i 12 Aar ved den glückstadske Spe= Eqvipage, maae nedsætte sig, som Haandværksme fteve. p. 229. Da der ved den glückstadske Ste-Eqvipage er giort Indretning til, at unge mennesker kan antages og oplæres i adskillige Haandværker, saasom Skibbygger Smede, Blokoreier, Seilmager, Reebslas ger: og Booker-Professionen; saa har Admiralitets: og Commiss. Collegium begiert, at det til Opmuntring for deslige unge mennesker maatte tilstaaes dem, at de, efterat bave udtient de bestemte 12 Aar ved Søe: Eqvipagen, kunne nedsætte sig, som Haandværksmestere paa hvilket Sted i Kongens Riger og Lande, de selv maatte finde for got, og at Laugsmesterne paa de Steder, hvor Laug ere, skulle være pligtige at antage dem som Medlemmer af Lauget. Cancelliet, som finder det giorte Forslag gavnligt, har, i denne Anledning, tif Pl. om Haandv. v. d. glückst. See Equip. tilmeldt Khavns Magistrat (samt de andre vedkommen: 4 Aug. de Øvrigheder),, at det saaledes foreslaaede kan tilstaaes de Vedkommende, som gotgiøre at have lært Haandværker ved Søe Eqvipagen i Glückstad, og derefter at have udtient de bestemte 12 Aar, dog med den Ind- Frænkning, at de, naar de ønske at nedsætte sig i en Riobsted, hvor der er Laug i den Profession de have lært, skal være pligtige først at giøre Mesterstykke for Stedets Øvrighed, og derefter at tage Borgerskab; hvorimod de kan være fritagne for at giøre Svendestyk

  1. e og lade sig indskrive som Drenge.

Verf. f. d. Aemter Kiel, Bordesholm u. Zeu: 19 Aug. münster, weg. der in Bondenstellen verwandelten Fe stegüter. p. 219. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Aug. 20 Aug.) at da det, ved Pl. 9 Aug. 1756, ei alene er forbudet enhver, som ikke er efter i Hattemagerlauget i havn, at udhænge, udsætte eller opslaae noget Skildt paa deres Vopæle, men det endog, paa Grund af denne Bestemmelse, kan formenes Frimesterne at henlægge de hos dem forarbeidede Hatte i deres Vinduer, og det ikke findes billigt, at de Frimestere, hvilke det er tilladt at ernære sig ved deres lærte Profession, som Hattemagere, paalægges større Indskrænk ninger, end andre Haandværkere af samme Klasse; saa gives hermed tilkiende, at Kongen har fundet det nød vendigt, for faavidt at ophæve bemeldte Placat, og at det herefter maae være enhver, der er berettiget til, som Frimester, at udøve Hattemager: Professionen, uformeent at udsætte eller henlægge de hos ham forarbeidede hatte i sine Vinduer. p. 230. Verf. weg. Aufbewahrung der Kirchen: Docu: 31 Aug. mente u. Kirchen:Bücher. p. 220. XIII Deel. § b Raade 10 Sept. Pl. ont d. berg. Art. Corps. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas giftrat 6 Sept.) ang. det borgerlige Artillerie Corps i havn. P. 231. Chefen for det borgerlige Artillerie-Corps i Khavn, Major Boje Junge, har, som Khavns Magistrat be fiendt, indberettet, at den største Deel af de Personer, der tage Borgerskab, som Øltappere, Marschandisere og Vertshuusholdere, i Khavn, og paa Grund deraf, i Følge Resol. 18 Sept. 1801, ere pligtige at indaaae i det borgerlige Artillerie, vise sig utilbsielige dertil, og at nogle derhos søge at unddrage sig fra den Tieneste som paaligger Corpsets Lemmer, ved at tage Borgerskab paa en anden Haandtering, efterat have vundet Borgerskab paa en af de benævnte Næringsveie, med hvilke den Forpligtelse, at indgaae i Corpset, er forbunden. For at forebygge en saadan Uorden, har Major Bøje Junge indstillet, at det maatte befales: "1.) At de Personer, som ere forbundne til at indgaae i det borgerlige Artillerie Corps, ikke gives Borgerskab, førend de med Atteft fra Corpsets Chef beviste, at ha ve meldt sig hos ham for at indlemmes i Corpset, og 2.) At de, som have taget eller i Fremtiden erholde Borgerskab, som Øltappere, Marschandisere eller Vertshuusholdere, fulle være forpligtede at blive i Corpset, naar de derved ere antagne, uagtet de siden tage Borgerskab i en anden Haandtering." I Betragtning af, at en saadan Bestemmelse som den, der under Iste Post er bragt i Forslag, er nødvendig til Hensigtens Opnaaelse, og at det er overeensstemmende med hvad i Reglementet for det Khavnske borgerli ge Artillerie er fastsat, at de, som indgaae deri, ikke igien maae forlade Corpset, saalange de ere duelige til den anbetroede Post: samt da de Pligter, som paaligge de bergerlige Artillerister, ingenlunde kan være dem til Pl. om d. borg. Art. Corps. til Hinder i døvelsen af hvad anden borgerlig ta: 10 Sept. ringsvei de, efterat være indtraadte i Corpset, siden maatte finde sig bevægede til at vælge, har Kongen un der 27 Aug. approberet fornævnte af Major Bøje Junge giorte Forslage som gieldende Bestemmelser, indtil bemeldte Korps har erholdt den Styrke, til hvilken det maatte ansees nødvendigt at forøge samme. (†) Gen. Postamts: Pl. ang. Tident, paa 18 Sept. hvilken Posten til Bragernæs og Kongsberg for Fremtiden skal afgaae fra Christiania, og naar de dermed bestemte Breve skal indleveres paa sidstnævnte Steds Postcontoir. Khavn. Pat. Da Posten til Bragernæs og Kongsberg, som hidtil har været bestemt at afgaae fra Christiania Torsdag Middag, naar Posten fra Khavn forinden var ankomn men, fan, formedelst at den sidstbenævnte Post i den ses nere Tid ankommer tidligere til Christiania, end tilforn, afgane betimeligere, og Tiden for de Corresponderende paa førstbenævnte 2de Steder til Brevenes Besvarelse saaledes blive mindre indskrænket, end forhen; Saa blie ver herved bestemt: at Posten til Bragernæs og Kongsberg skal afgaae 2 Timer efterat Posten fra Khavn er ankommen til Christiania, dog saaledes, at den ikke afgaaer førend Bl. 5 Onsdag Eftermiddag, i hvor tidlig Posten fra Khavn end maatte indløbe, og ellers, naar denne kommer efter I. 9 om Aftenen, da ikke førend RI. 7 næste morgen. Med Hensyn hers til maae de fra Christianita med bemeldte Post til Braz gernæs og Kongsberg bestemte Breve paa hiint Steds Postcontoir indleveres fra Rl. 2 til 4 Onsdag Ef termiddag. Disse Bestemmelser tage deres Begyn delse d. 6 Oct. 1802. HH 2 Fr., Fr. am Afgift af Eiend, i Dmk. I. 1-3 §., I, Oct. Fr., hvorved paabydes en aarlig Afgift af Besiddelse, Cytte og Brug af faste Eiendomme i Danmark. R. Kammer. p. 137. Gr. Det er samtlige Undersaatter noksom bekiendt, hvilke foranstaltninger Kongen under den nu tilendebragte Krig i Europa har været nødsaget at føie til Sine Rigers og Landes Sikkerhed imod fiendtligt Overfald, og for at beskytte Handelen og Skibsfarten. De store Summer, som dertil af Hans Kasse have maattet udredes, saavelsom de øvrige, formedelst de stigende Priser paa alle Nødvendigheder, tiltagende Stats Udgifter have ikke kunnet bestrides ved de imidlertid paabudne extraordinaire Afgifter, og de vedvarende Anstalter, som han endnu seer Sig nødt til at træffe til Fædrene landets Beskyttelse, udfordre saa betydelige udgifter, at de nærværende, i ældre Tider paabudne, Afgifter ikke dertil ere tilstrækkelige. Nødvendigheden udkræver derfor, at i samtlige Kgl. Riger og Lande anordnes et almindelige Paabud, som for Danmark er bestemt til en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme, der, forsaavidt den vedkommer Jordeiendomme, bliver uden Undtagelse at udrede saavel af pris vilegeret og beneficeret, som af uprivilegeret, Godses Besiddelse, Nytte og Brug. Thi anordnes og paabydes altsaa herved for Danmark, som følger: I. Afd.) Om Afgift af Jorder. A.) Af Hovedgaards-Jorder. 1.) Af al 30: vedgaards Jord svares Afgiften efter Tønder Land geometrist Maal, hver Tønde beregnet til 14000 Allen. 2.) Samtlige en Hovedgaards Tønder Land skal ansæts tes til Værdie ikke lavere, end 50 Rdlr, og ikke høiere, end 100 Rdlr pr. Tønde, og i Middelklasser imellem bemeldte høieste og laveste Værd, nemlig til 62-75 87 Solr pr. Tønde. 3.) Til Tender Land geo= Fr. om Afgift af Eiend. i Dmk. I. 3:7 §. geometrisk Maal bliver ikkun at regne dyrket eller til Dyrkning opbrudt Agerland og Eng, som fan slaaes til Høebiergning. Alle andre Jordstrækninger, saasom Skovgrunde, Heder, Overdreve, Moser, Fiskedamme og deslige, regnes ikke efter Maal, men tages, som Hielpemidler til Culturen, eller som midler til Fordele og Beqvemmeligheder for Eierne og Besidderne, med i Beregning ved Classifikationen af Eiendommenes Værdie pr. Tønde Land. 4.) lere Hovedgaar des Tønder Land Ager og Eng af omtrent lige Godhed og Beskaffenhed kan anslaaes til en Middelpriis distriktsviis. Naar denne er sat, bliver at bestemme, hvorvidt de øvrige Tilliggender af Skovgrunde, dog uden hensigt til den derpaa staaende Skov, Heder, Overdreve, med videre, kan for enhver Hovedgaard forhøie Værdien af dens Tønder Land. 5.) Af hver Tønde Land skal, naar dens Værdie er ansat til 50 Sidle, svares I Oct. = 62 Rdlr, = 75 Ridle, = 87 Rdlr, = 100 Midlr, = 10 Sfil. A II B

3. 12 P A F 13 F F 5 14 de Af hvad, som er under Land, svares Afgiften ikke. eller ikke mere, end Men af hvad, som er under een, men dog over en halv, Tde Land, svares Afgiften, som af een Ede Land. 6.) Naar og forsaas vidt Kieren selv driver Hovedgaards Jord, eller har bortforpagtet den paa kortere Tid, end eet Aar, betaler han den fulde Afgift. 7.) Derimod skal, naar og forsaavidt Eieren paa eet 2ar eller længere Tid har bortforpagtet Hovedgaards Jord, Forpagteren svare 6 Skil. pr. Tde Land, og Eieren det øvrige af Afgiften. Er Hovedgaards Jords Avling bortforpagtet til Een, og dens Græsning eller Hollænderie til en anden, da deles Udredelsen af disse 6 Skil. pr. The 3 Land Fr. om Afgift af Eiend. i Dmk. I. 7:10 §. 1 Oct. Land imellem begge Forpagtere efter samme Forhold, som finder Sted imellem deres Forpagtnings- Afgifter. Men, dersom Eieren har forbeholdt sig Avlingen, og alene bortforpagtet Græsningen eller Hollanderiet, eller omvendt, da skal det, hvor saadant allerede er Tilfældet, mindeligen afgiøres imellem ham og Forpagteren, eller i Mangel deraf ved de Commissioner, hvorom tales i IV Afdeling, bestemmes, hvormeget Forpagteren af bemeldte 6 Sfil. pr. de Land har at udrede. Hvor derimod Herefter Hovedgaards Jords Avling og Græsning eller Hollænderie paa nysnævnte Maade deles imellem Eier og forpagter, skal det altid ved forpagtnings: Contracten fastsættes, i hvad Forhold Forpagteren skal tage Deelt Ubredelsen af Brugs-Afgiften, eller og den fulde Afgift falder Eieren til Last. 8.) Er Hovedgaardss Jord udstykket til Eiendom, uden at Hovedgaards= Eieren har forbeholdt sig aarlig Afgift, da betaler Parcel -Eieren Afgiften heel, naar han driver Jorden selv, eller har bortforpagtet den paa kortere Tib, end eet War. For saavidt han har bortforpagtet den paa eet Aar eller længere Tid, deles Afgiftens Udredelse imellem ham og Forpagteren efter de i 7 § anførte Regler. 9.) Dersom Hovedgaards-Jord er udstykket til Eiendom, Arvefæste eller Fæste paa Livstid, imod aarlig Afgift, da betaler Afgifte Eieren 2 Stil. af hver Sigsdaler, som den aarlige Afgift, hvilken han oppebærer, udgiør, og Besidderen det øvrige af Paabudets Beløb. 10.) For saavidt den aarlige Afgift til Eieren er bestemt at ydes i Korn eller andre Producter eller i Tienester in natura, skal disse Natural Producter eller Tienester anslaaes til Pengeværdie, og denne Pengeværdie henreg nes til den aarlige Indtægt, af hvilken Eieren svarer 2 Sfil. pr. Rdlr. Naar Korn saaledes anslaaes til Penge, skal Fr. om Afgift af Eiend. i Dmk. I. 10-14 §. 1 Tønde Hvede beregnes til Rug Byg Havre F 4 Rdlr. 3- I Oct. 2 I 32 Sfil. nen. Alt øvrigt bliver at beregne efter gangbar Værd i Ega, 11.) Findes fra ældre Tider Hartkorn, som til ordinaire Contributioner er matrikuleret,, inddraget og drives under Hovedgaard, skal samme, i Henseende til Paabudet, ansees og behandles som Ho vedgaards-Jord. 12.) All Bonde: B.) 2f Bonde: Jord. Jord eller til ordinaire Contributioner matriculeret Jord, være sig Selveier eller Festejord, intet Slags undtaget, skal anflaces til Værdie efter Tder Hart: Forn, ikke lavere, end 150, og ikke høiere, end 800 Rdlr pr. Ede. 13.) For at bestemme Værdien til bemeldte hoieste eller laveste Sum eller derimellem, al en Middelværdie beregnes distriktsviis, Distrikterne saaledes inddeelte, at i eet og samme Distrikt, saavidt mueligt, ikke findes Hartkorn af alt for forfiellig Værdie. Efter den saaledes beregnede Middelværdie skal Distriktets Hartkorn ansættes tendeviis. 14.) Af en Toe Hartkorn til Værdie 150 Rdlr skal betales fra 150 til 200 Rdlr fra 200 til 250 Rdlr fra 250 til 300 Rdlr fra 300 til 350 Ridle fra 350 til 400 Rdlr fra 400 til 450 Rdlr fra 450 til 500 Rdlr fra 500 til 550 Ridle fra 550 til 600 Rdlr fra 600 til 650 Rdlr fra 650 til 700 Rdlr fra 700 til 750 Rdlr og fra 750 til 800 Rdlr F 3 4 9 Rdlr 72 Sf. 80 88 I 8 I 16 I

I I 72 1-80 15.) Fr. dm Afgift af Eiend. i Dmk. I. 15-18 §. 1 Oct. 15.) Dersom Jorden er Selveter Jord, betaler Selve eieren hele Afgiften. 16.) Er den Arvefæste: Jord, da skal Afgifts-Eieren betale 4 Skil. pr. Rdlr af den Afgifts Sum, ham er forbeholden; Arvefæsteren derimod det øvrige, som bliver tilbage af Paabudets Bes løb, efterat bemeldte Afgifts-Eierens Andeel er frareg net. Naar Arvefæste-Afgiften ganske eller tildeels ydes i Korn eller andre Natural Producter eller Tienester, Skal samme anflanes til Pengepardie, Kornet efter den Taxt, som i 10 § er bestemt, men det øvrige efter gangbar Priis eller Værd i Distriktet, og denne Pengevær die henregnes til den aarlige Indtægt, hvoraf Afgifts: Eieren svarer 4 Skil. pr. Rdlr. 17.) Dersom Jorden er fæstejord, skal Jordeteren betale 4 Stil. pr. Rdlr af sine Jordebogs-Indtægter af Fæstejorden i Penge eller Natural Producter og Tienester, anslagne til Penge. Til Natural-Tienester bliver ogsaa alt Hoverie- Arbeide at regne, og dette anslaaes til Pengeværdie pr. The Hartkorn, efter hvad i Distriktet betales for Hoverie efter Middeltal. De øvrige Tienester og Natural: Producterne taxeres paa den i næstforegaaende § ommeldte Maade. De 4 Skil., som Jordeieren saaledes har at svare pr. Ndir af fine Jordebogs: Indtægter i Penge eller Penges Værd, blive at fradrage Paabudets Beløb pr. Toe Hartkorn, og det, som da bliver tilbage, skal Fasteren svare. C.) Af Præstegaardes, Degneboligers og an dre beneficerede og privilegerede Land: Jorder. 18.) For saavidt saadanne Jorder henhøre til matriku Teret frit Bartkorn, skal deraf svares samme Afgift og efter samme Regler, som for Hovedgaards-Jord ere fastfatte. Men, for saavidt de derimod henhøre til matrifuleret contribuerende Hartkorn, skal deraf samme Afgift betales og derved samme Regler følges, som for Ben Fr. om Afgift af Eiend. i Dmk. I. 18-22 §. den til ordinaire Contributioner matrikulerede Bondes Jord ere foreskrevne. 19.) Den Beneficerede, være sig offentlig Stiftelse, Embedsmand eller anden, træder her i Eiers Sted, for saavidt Paabudet enten heelt eller for en Deel, efter de i det foregaaende fastsatte Bestemmelser, falder Eieren til Last. 20.) Dersom i øvrigt findes nogen Landeiendom i Jord, som ikke er matrikuleret og ikke kan henregnes til den til visse Bygninger henhørende umatrikulerede Jord, hvorom tales i 37 §, da skal af saadan Jord, fiønt den ellers ikke er privilegeret, Afgiften svares, som af Hovedgaards-Jord. D.) Af Kiøbsted-Jorder. 21.) Alle Rigbsted Jorder, hvortil henregnes alle til en Kiebsted henhørende Jorder, være sig enten de egentligen saa kaldede Kiøbsted Jorder, eller anden enkelte Indvaanere tilhorende Jord, saavelsom ogsaa alle til ordinaire Contri butioner matrikulerede Jorder, der ligge under Kiøbstæ der, skal ansættes til Værdie à Ede Land til 14000 Alen efter deres gangbare Middelpriis, eller i Forhold til den Afgift, som efter Middeltal deraf svares ved den Kiobsted, hvortil de ligge, Værdien ikke ringere, end 50 Rdlr, og ikke høiere, end 100 Rdlr, pr. Ede Land; i øvrigt i Mellem Claffer imellem 50 og 100 Rdlr, som for Hovedgaards-Jorder er bestemt. 22.) Af Kiøbsted: Jorder skal svares samme Afgift pr. Ede Land, som af Hovedgaards - Jorder, og i Henseende tril dem, som have at udrede Afgiften, samt Forholdet, i hvilket den udredes af Eier, Forpagter, Leier, Arvefæster, Faster paa Livstid, skal ligeledes følges samme Regler, som i Henseende til Afgiftens Udredelse af Hovedgaards Jorder ere fastsatte. Og skal, ligesom for Hovedaaards-Jorder er bestemt, af hvad, som er under eller ikke mere, end The Land, Afgiften ikke svares, 55 5 men 1. Oct. Fr. omAfgift af Eiend. i Dmk. I. 22 III. 27§. I Oct. men af hvad, som er under een, men dog over en halv, Zonde Land, Afgiften svares, som af een Toe land. 23.) For saavidt Kiebstederne have forbeholdt sig afgift af Jorder, overladte til Andre, skal Kiøbstederne ansees som Eiere. Men, naar Kiøbsted Jord er nogen overladt pro officio eller paa anden Maade uden aarlig Afgift, ansees Beneficiarius som Eier. II) Om Afgift af Tiender. 24.) Af hver Tønde tiendeydende Hartkorn skal for enhver af de 3de Tiende Andele, Konges, Kirke og Præste Zienden, svares: Imo.) naar Tienden er for bestandig overdragen Yderen, 2 2do.) naar den er overladt Yderen for en vis Tid, 3tio.) naar den hæves i Kierven,

  1. 1

4 Stil. 5 25.) Dog skal, naar Tienden er afhandlet for bestan dig til deren imod mindre Afgift pr. de Harts forn, end Rdlr i Penge eller 1 Rdlrs Værdie i Korna varer, disse beregnede til de i 10 § bestemte Priser, ikke erlægges mere i Tiendes Skat, end 4 Skil. pr. Rdlr af den Afgifts Beløb eller Værdie, som saaledes efter Con tract hæves. 26.) Naar i øvrigt Embedsmænd, Betiente eller andre, der efter Fr. 12 Jun. 1770 ere pligtige at svare den ved samme paabudne Embedsstat, have beneficerede Jorder eller Tiender, hvoraf de ved nærværende Fr. paabudne Afgifter erlægges, betale de ei vis bere Embedsskat, end for saavidt denne maatte udgiøre mere, end Jord- eller Tiende-Afgiftens Beløb. III.) Om Afgift af Bygninger. A.) Af Riobsted: Bygninger. 27.) 2ff giften af Bygninger i Kiøbstæderne, paa sammes Grunde og under sammes Jurisdiction, svares ikke af Bygningerne, som Bygnings Eiendom, men af 7ytten og Bru: Fr. om Afgift af Eiend. i Dmk, III. 27 32 §. Brugen, som Bygningerne give Besidderne, det være Eiere eller Leiere. 28) Bygningernes Maal skal lægges til Grund for Afgiften. 29.) J Ripbenhavn skal ethvert Forhuus til Gaden eller paa aaben Plads, og ethvert Side- eller Baghuus til Gaarden (Skurer og Halvtagshuse undtagne, som bruges til Brændes, Torv eller Kulhuse, eller til andre saadanne smaa Beqvemmeligheder), maales efter Udsiderne i Læng de og Brede, og derefter beregnes i Alen etageviis fra Grunden til Taget. Lofter og Loftværelser, hvis Vinduer ere igiennem Taget eller i Gavlene, tages ikke med i Beregning. Qvist-Etager derimod undtages ikke, men beregnes forholdsmæssigen til Afgiftens varelse. Naar en saadan Etage ikke gaaer igiennem Huset fra den ene Side til den anden, antages dens Brede at være halv imod Husets. 30.) Paa samme Maade maales og beregnes ogsaa i de andre Kiøbstæder alle Forhuse og alle Side- og Baghuse, for saavidt de ere indrettede til Beboelse, Huusholdning og Værksteder. Men Udhuse til Avlings-Drift, Stalde, Skurer og deslige undtages, og, naar i Forhusene eller Side- og Bage husene, foruden Vaanings, Huusholdnings- og Værksteds -Værelser, ogsaa er Stald, Voguskuur eller deslige Leiligheder, afdrages Rummet, som disse Leiligheder indtage, fra det, som beregnes. 31.) For hver Alen skal i Khavn svares af Forhusene etageviis, Kielderen deri indbefattet, 1 Skil., og af Side- og Bagbygninger, samt af Pakhuse eller Stalde til Gade eller Gaard, ligeledes etageviis, men Kielderen undta gen, 1 Skil. Dog skal af Leiligheder, som beboes af en Familie, og tilsammen ikke indeholde over 64 Allen, ingen Afgift svares. 32.) I de øvrige Kiøbstæder skal af Forhuse, Sidehuse og Baghuse, for saavidt de bruges til Beboelse, Huusholdning eller Werk I Oct. steder r. om Afgift af Eiend. i Dmk. III. 32-33 §. 1 Oct. steder, naar en Gaard eller et Huus med alle sine Bygninger tilsammentagne er taperet ved Forfikkring i Brand: Kassen for en Sum af over 200 Rd., men ikke 300 Rd., svares eta: St. pr. Alen høiere, end geviis = 300 Rd., 400 Rd., = 400 Rd., 500 Rd., 500 Rd., 600 Rd., = 600 Rd., F 700 Did., = 700 Rd., 1000 Rd., A I = 1000 Sb., 1 2000 Rd., - 2000 Rd., 3000 Rd., = I - 3000 Rd., 4000 Rd.,

I = =4000 Sib. og saa fremdeles = = Af Steder, der ved Brandforsikkringen ikkun ere taperede for 200 Rdir og derunder, svares Afgiften ikke. Af særskildte Pakhuse i Kiøbstæderne udenfor Khavn skal betales, som af Forhusene, dog ikke høiere, end Skil. pr. Alen, men af Pakhuse, der ere indbygte med andre Bygninger, den samme Afgift, som af disse. 33.) Naar Eieren selv bruger en heel Bygning, udreder han den fulde Afgift. Dersom han derimod har bortleiet eller paa anden Maade til andre overladt Nytten og Brugen af Vaanings- eller andre Værelser og Leiligheder, hvoraf Afgift svares, udreder Leieren, eller hvem han har overladt Nytten og Brugen til, Afgiften efter det Maal, som til ham er overladt (hvilket Maal da, i Mangel af anden Forening med Eieren, kan optages af de bortleiede eller i anden Maade overladte Væ relser og Rum indvendig), og Eieren det øvrige, som maatte blive tilbage af det, som den fulde Afgift af Bygningen beløber. I øvrigt skal, naar en Gaard- eller Huus: Eier beviser, at Værelser eller andre Leiligheder i hans Gaard eller Huns, som ere bestemte til Bortleielse, have staaet uden Leier og aldeles uafbenyttede i eller længere Tid, Afgiften af disse Værelser og Leilighe ar der Fr. om Afgift af Eiend. i Dmk. III. 33-36 §. der for samme Tid komme til Afdrag og Gotgiørelse for I Oct. ham i den Bygnings Afgift, han har at erlægge. Og = betales Afgiften heller ikke af Leiligheder, som beboes af Almisselemmer. 34.) Under Opmaaling og Ansættelse til Afgiften komme ikke de Kongen tilhørende eller offentlige Bygninger, undtagen for saavidt of fentlige Bygninger beboes af. Embedsmænd, Betiente eller andre, som deri have Vaaning, som Deel af Embeds Indkomst, hvilke da svare forholdsmæssigen af de Vaanings og andre Leiligheder, de have til Nytte og Brug. Have de deraf overladt til andre, betale disse som Leiere. B.) 2f Bygninger paa Landet. 35.) Alle Hovedgaards, Præstegaards, Degneboligers og Bondegaards Bygninger, der ligge paa eller henhøre til Jorder, af hvilke Afgift efter det Foregaaende svares, samt Zuse med ingen eller med mere eller mindre Jord, naar de paa matrikulerede Jordlodder ere opførte til Brug og Benyttelse for Landboer, som leve af Jords brug eller fiskerie, saavelsom og Huse og Værksteder, der benyttes af de Haandværkere, som efter Lovent maae opholde sig paa Landet, og Skolebygninger eve frie for Bygnings-Afgift. 36.) Af andre Bygninger paa Landet, saasom Lyststeder for Kiebsted:Bes boere, Bygninger, der ere indrettede for Fabriker, Krohold, Møllebrug og anden fra Jordbrug, Fiskerie og de paa Landet tilladte Haandværker forskiellig Næring, same af Bygninger i de til Kiebsted-Næring berettigede, men dog ei til egentlige Kiøbstæder henregnede, mindre Sta der, skal svares samme Afgift, som af Bygninger i de mindre Kiøbstæder, og derved følges samme Segler, som for denne Afgift under denne Afdelings Litr. A ere be stemte. Er nogen saadan Bygning paa Landet ikke forsikkret i Brand: Kassen, da bestemmes sammes Værdie ved Fr.om Afgift afEiend, i Dmk. III.36.IV.41§. 1 Oct. ved Taration, efter de ved Brandforsikkrings-Anordnin gen fastsatte Regler, dog uden Bekostning for Eieren. 37.) Dersom til deslige Bygninger ligger nogen Jord, hvoraf Jord Afgift efter det Foregaaende skal svares, da betales denne foruden Bygnings: Afgiften. Ifalb Jorden ikke er matrikuleret, svares i Jord-Afgiftens Sted 16 Skil. pr. Ede Land; dog erlægges ikke Afgift af Jorden, naar den indeholder mindre eller ikke mere, end Ede Land og af hvad, som er under een, men dog over, Toe Land, svares Afgiften, som af een Ede Land. IV.) Om adskilligt, udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen ved kommende, med videre. 38.) Jord og Tiendes Afgifterne erlægges aarlig i de samme Terminer, som Matrikul-Skatten, med Deel qvartaliter. Bygnings- Afgiften betales derimod aarlig i 2 Terminer, nemlig den halve Deel til hver 1 April, og den anden halve Deel til hver 1 October. 39.) Paa Landet oppe bæres samtlige Afgifter af de Kgl. Amtsforvaltere, som derfor aflægge Regnskab. Af Kiøbstædernes Bygninger og Jorder, samt af Tienderne af disse, for saavidt de ere tiendepligtige, oppebæres Afgifterne til Indbetaling i Amtstuerne af Magistraterne, eller, hvor ingen ere, af Byefogderne, som for Bygnings Afgiften selv aflægge Regnskab; hvorimod for Jord: og Tiende Afgifterne bliver af vedkommende Amtsforvaltere under eet med Jord og Tiende Afgifterne af Land-Forderne at aflægge Regnskab. 40.) Mangel af Betaling til Forfaldstiderne inddrives Afgifterne, paa den ved Fr. 30 Jan. 1793 foreskrevne Maade, ligesom andre Kgl. Skatter. 41.) Skiønt Afgifterne ere fordeelte paa Eiendommes Besiddelse, Nytte og Brug, hæfter dog deres fulde Beløb paa de afgiftspligtige Jorder, Zien Fr. om Afgift af Eiend. i Dmt. IV. 41-43 §. Tiender og Bygninger, og bliver at indfordre hos Eiers ne; hvorimod disse ikke alene have Regres til Besidders ne og Brugerne for den Andeel, disse af Afgifterne have at udrede, men have endog, for saavidt Jord Afgiften angaaer, samme Ret til denne Andeels Inddrivelse, som Fr. 30 Jan. 1793. 12 § tillegger Jordegodseiere til resterende Skatters Inddrivelse hos deres Fæstebønder, og, for saavidt Bygnings-Afgiften angaaer, famine Site kerhed for bemeldte Brugernes og Besiddernes Andeel af Afgiften, som Huuseiere for resterende Huusleie. 42.) Fra 1 Oct. 1802 beregnes ffgifterne, da Rentekammeret nærmere bestemmer, naar ifte Termins Afs gifter kan erlægges. 43.) Til, i Overeensstems melse med de foran anførte Regler, at undersøge og be stemine de afgiftspligtige Eiendommes Beskaffenhed og Værdie, og derefter at ansætte og beregne hver enkelt Afgift, vil Kongen anordne særskilte Amts: og Riob steds Commissioner, som i øvrigt ved deres Forretnin ger have at følge de af Kongen approberede Instructio ner, som dem af Rentekammeret blive meddeelte, og, naar Forretningerne ere tilendebragte, da over Afgifterne at aflevere til Stiftsbefalingsmændene og Amtmændene behørige fortegnelser og Beregninger, som disse med deres paategnede Betænkning indsende til Kammeret som forestiller Kongen dem, naar intet findes ved dem at erindre, til Approbation til Regel for Af gifternes Indfordring. Det befales derfor herved alle Kgl. Embedsmænd og Betiente, samt alle øvrige Unders saatter, at meddele bemeldte Commissioner paa deres nærmere Forlangende alle de Oplysninger, som de til de dem overdragne Forretningers hastigste Udførelse maatte behøve, saavelsom og til Eftersyn at udlaane bem eller og at give dem rigtige Gienparter af alle i den Henseende fornødne Dokumenter, saasom Opmaa I. Oct. lings: Fr. om Afgift af Eiend. i Dmt. IV. 43.45 §. 1 Oct. lings: og Udskiftnings Forretninger, Korter, Jordebøger, Skiøder, Forpagtnings-Contracter, med videre (Cfr. Pl. f. Khavn 20 Dec. 1802). Ligesaa bor og enhver, der er i Besiddelse af umatrikuleret Jord, opgive saadant for vedkommende Commission. Og, naar det befindes, at nogen enten ved forsætligen urigtigt Opgivende, eller ved de fornødne Oplysningers og Dokumenters forsætlige Tilbageholdelse, har bragt det derhen, at Han er bleven ansat til at svare mindre i Afgift, end ham kunde tilkommne, da bør han for den forbigangne Tid, i hvilken han har betalt den mindre Afgift, erlægge dobbelt saameget, som der mere, han burde have betalt, og for den følgende Tid betale Afgiften efter rigtig Ansætning. 44.) Da den nu gieldende Matrikul ved dens Elde, formedelst mange siden den Tid, da den blev forfatter, foregaaede Forandringer, er bleven mindre beqvem til derefter at paaligne alle nye Skatter og offentlige Byrder, har Kongen besluttet at lade forfatte en nye Matrikul saavel for privilegeret, som for upri vilegeret, Jordi Danmark. Dog skal de hidtil paabudne Skatter, saavelsom en forholdsmæssig Deel af den ved denne Frs 14 S paabudne Afgift af Bondejord, for faavidt nemlig af denne Afgift kan ansees alene at være paalagt Jordens Besiddelse, vedblive at hvile uforanderligen paa det ved den gamle Matrikul ansatte Hartkorn. Men, naar den nye Matrikul i sin tid bliver færdig og af Kongen approberet, skal derefter Ansætningen af den øvrige Deel af Afgiften af Bonde-Jord berigtiges, for saavidt denne Ansætning da, efter det nye Hartkorn maatte befindes at burde for nogle forhøies og for andre nedsættes, hvilken Berigtigelse dog ikke skal drage til nogen Følge for den forbigangne Tid. 45.) Denne Fr. gielder ogsaa for Bornholm, dog med den Bestemmelse, at der paa Landet erlægges Afgifterne ikkun med det halve Beløb. Fres Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. I. 1-2 §. Fr., hvorved paabydes en aarlig Afgift af 1 Oct. Besiddelse, Tytte og Brug af faste Eiendomme i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget. R. Kam. mer. p. 125. Gr. Det er samtlige Undersaatter noksom bekiendt, hvilke Foranstaltninger Kongen under den nu tilende bragte Krig i Europa har været nødsaget at foie til Sine Rigers og Landes Sikkerhed imod fiendtligt Overfald, og for at beskytte Handelen og Skibsfarten. De store Summer, som dertil af Hans Kasse have maattet ud redes, saavelsom de øvrige, formedelst de stigende Pri ser paa alle Nødvendigheder, tiltagende Stats-Udgifter have ikke kunnet bestrides ved de imidlertid paabudne extraordinaire Afgifter, og de vedvarende Anstalter, som han endnu seer Sig nødt til at træffe til Fædrenelandets Beskyttelse, udfordre saa betydelige Udgifter, at de nærværende, i ældre Tider paabudne, Afgifter ikke dertil ere tilstrækkelige. Nødvendigheden udkræver derfor, at i samtlige Kgl. Riger og Lande anordnes et almindeligt Paabud, som for Norge er bestemt til en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme, der, forsaavidt den vedkommer Jordeiendomme, bliver uden Undtagelse at udrede saavel af privilegeret og beneficeret, som af uprivilegeret, Godses Besiddelse, Nytte og Brug. Thi anordnes og paabydes altsaa herved for Norge, Finmarkens Fogderie undtaget, saaledes, som følger: I Afd.) Om Afgift af Jorder. 1.) Afs giften skal svares af al matrikuleret og umatrikuleret Jord, vare sig enten Selveiendom, Proprietair, Bonde- og beneficeret Gods, eller Kiøbsted Jord, og det uden Hensigt til den Frihed, et eller andet Jordbrug ellers kan have for enten alle eller en Deel af andre Kgl. Skatter. 2.) Enhver Gaard, Gaardspart eller andet Jordbrug skal ansættes til den Værdie, som XIII Deel. I i samme Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. I. 2 §. 1, Oct. famine fan ansees at gaae og gielde eller, især med hensyn til udsæden, Avlen, det Antal Kreaturer, som paa Jordbruget kan fødes, samt den Fordeel, deraf efter Belig genheden kan udbringes, at kunne gaae og gielde for efter de i Kiøb og Salg i Egnen almindelige Priser, beregnede, saavidt lige Omstændigheder tillade det, efter et Middeltal distriktsviis. Til at forhøie Værdien, tomme Jordbrugets Herligheder af Skov, forsaavidt den Leilændingen efter Loven tilkommende Hugst til halv Landskyld eller Hugsten til fornødent Brændeveed og Huustommer angaaer, Sæter og Sætergang, Qværne og Møllebrug, Beigde-Sauge, Fiskerie og deslige i Betragtning. Dog skal Værdien af Jordbrugene ikke anflaaes saa hoit, at den overstiger 1200 Noir pr. Skpd Tunge, 1000 Solr pr. Spand Korn, goo Rdlr pr. Løb Smør, og i Nordlands Amt 300 Rdlr pr. 2 Vog Fisk, de andre Landskylds Sorter dertil reduceerte. Jorder i en Omkreds af 1 à 2 Mile omkring Rigbstæderne, som maatte have en almindelig høiere Værd, undtages herfra og kan efter Omstændighederne ansættes høiere indtil det dobbelte af det her bestemte maximum. Umatrikulerede Jordbruge ansættes efter deres Værdie i Lighed med matrikulerede Jordbruge af samme Beskaffenhed. I øvrigt skal i Almindelighed til Værdiens Forhøielse ikke regnes: Imo.) Bergbruge med dertil hørende Magasiner, Gruber, Værker, Ovne og deslige, da det ved en anden Fr. nærmere sal bestemmes, hvorvidt og hvorledes Afgifter af Bergbruge blive at svare; 2do.) Den Fordeel, som ved forsynlig Hugst til Salg haves eller kan haves af et Jordbrugs Skov; 3tio.) Saugbruge, hvorpaa fieres til udslibning; og 4to.) Havfiskerie, som er fælleds for alle. Men Jordbruge, der ligge enten under Bergbruge eller under Saugbruge, hvorpaa siæres til Uoskibning, ansees, til Afgiftens Sva- relse, Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. I. 2-5 §. relse, som andre Jordbruge. Jordbrug, hvis Værdie er: 3.) Af ethvert 1 Oct. over 150 til 200 Ndir, skal betales 1 Ndir 18 Sfil. 6 200 250 I 5 36 250 300 B I 54 300 350 B I 72 B 35° 400 B I B 90 400 500 00 B 2 30 E B 500 = 600 2 66 $600, 700 3 6 $700 800 3 B 42 B 800 900 B 3 78 1 900 1000

4 18 Maar Jordbruget er over 1000 Relrs Værdie, svares af hvert Hundrede Rdlrs Værdie derover 36 Skil. Jordbruge, der ikkun ere af 150 Rdlrs Værdie eller derunder, cre frie for Afgiften. 4.) Naar og forsaavidt Eieren selv bruger Jorden, betaler Han den fulde Afgift. 5.) Er Jordbruget overladt til Leilænding eller Opsidder, udreder denne Afgiften, hvorimod Eieren er pligtig til i Landskylden at gotgiøre ham 4 Sfil. af hver Rdlrs Værdie, som han til bam yder, være sig i Landskyld, Leding eller Jordebogs Rettighed, Flytning eller Dag-Arbeide, med mere, af hvað Navn nævnes fan. I denne Henseende bestemmes Pengeværdien af disse Ydelser saaledes: Imo.) Forsaavidt Landskyld, Leding og Jordebogs Rettighed udredes & eller efter Korn, Meel, Malt eller andre saadanne Sorter, hvorfor Rapitelstaxt aarlig sættes, beregnes samme til Penge efter hvert Wars Kapitelstaxt. Men, forsaavidt Landskyld, Leding og Jordebogs Rettighed ydes i andre Sorter, hvorfor ingen Kapitelstaxt sættes, anslaaes samme efter Landskyldstaxten 3 Oct. 1685 (*); 2do.) Slytningen ansættes til i alt 1 Rdlr; 912 3tio.) (*) I Samt. af Frr. faner, ved en Trykfeil: 1683. Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. I. 5-8 §. 1 Oct. 3tin.) 3die Aars Tagens Værdie efter Lovens 3- 14 -12; og 4to.) Dag-Arbeide, med videre, efter gangbar Værd i Egnen. Og tilholdes Eieren paa det alvorligste at gotgiøre Leilændingen eller Opsidderen saavel ovenmeldre 4 Skil. pr. Rdlr af Jordebogs-Indtægterne, som, i Følge Fr. 13 Dec. 1746, den derved paabudne Odelsskat. 6.) Er Sædegaards: Jord, Præste gaards Jord eller andet saadant Jordbrug bortforpags tet paa Aaremaal, eller har Eieren overladt noget Jordbrug i Arvefæste, bliver Afgiften af Forpagteren eller Arvefesteren at udrede, imod at Eieren ligeledes gotgiør ham 4 Stil. af hver Rdlr, han af Jordbruget svarer til ham enten i Penge, eller i Matural-Producter eller Tienester, anslaaede til Penge paa den i 5 § fore: Skrevne Maade. 7.) Naar nogen, være sig offentlig Stiftelse, Embedsmand, eller anden, er beneficeret med noget Jordbrug, træder den Beneficerede i Eiers Sted, forsaavidt Afgiften enten heel eller for en Deel, efter de foran fastsatte Bestemmelser, falder Eieren til Last. Og, ligesom dette ogsaa gielder i Henseende til Riobsted:Jord, som er nogen overladt pro officio eller paa anden Maade uden aarlig Afgift, saaledes ansees derimod Kiøbstæderne selv, som Eiere, forsaavidt de have forbe holdt sig Afgift af Jorder, der ere overladte til andre. 8.) Hensigt til den Fordeel, som ved forsynlig Hugst til Salg haves eller kan haves af et Jordbrugs Skov, hvilken Fordeel efter 2 § ikke kommer i Betragtning til dets Værdies Forhøielse til Afgiftens Svarelse, saavels som med hensyn til de Saugbruges Fritagelse, paa hvilke skiæres til Udslibning, bliver herved en Afgift paabuden af 16 Stil., som med Trælast: Tienden skal berales pr. 120 Bord eller en Trælast: Last, som udføres. Og skal med denne Afgifts Beregning, Indfordring og Oppebørsel forholdes paa samme Maade, som ved Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. I. 8-III. 12 §. veb Fr. 22 Apr. 1795. 4 § i Henseende til Trælast Tienden er bestemt. II.) Om Afgift af Tiender. 9.) Af en hver af de 3de Tiende-Andele, Konge, Kirke og Præstes Tienden, svares: Imo.) Naar Tienden, hvad enten den bestaaer i Korn, Smaa- eller Fiske-Tiende, er for en bea stemt Penge:Afgift overladt deren, 4 Skil. af hver Sidle af denne Penge-Afgifts Beløb. 2do.) 2f Korna Tienden, naar den er overdragen deren for en Afgift, der er bestemt til et vist Qvantum Korn, hvad enten dette betales med Penge, eller ydes in natura, 4 Skil. af Hver Rdlr af Afgiftens Beløb, beregnet een Gang for alle til Penge efter Middeltallet af de nu seneste 20 Aare Kas pitelstaxter; og 3tio.) Af Siske Tienden, naar den ydes in natura, 5 fil. af hver Rdlr af det Beløb, hvortil samme efter flere Wars Middeltal. i Hensigt saavel til Qvantiteten, som til Priserne, een Gang for alle fan anflaaes i Penge. 10.) I de tvende første i g § benævnte Tilfælde betaler den Tiendeberettigede der fulde Paabud. Har han derimod i det sidste Tilfælde bortforpagtet Fiffe Tienden til anden Mand, som ikke er Yder, tilsvarer Forpagteren Paabudet, imod at den Tiendeberettigede i Forpagtnings: Afgiften gotgiør ham 4 Skil. pr. Nolr af Tiendens Beløb, beregnet til Pens ge paa den foreskrevne Maade. 11.) Naar i øvrigt Embedsmænd, Betiente eller andre, der efter Fr. 12 Jun. 1770 ere pligtige at svare den ved samme paabudne Embedsskat, have beneficerede Jorder eller Tiender, hvoraf de ved nærværende Fr. paabudne Afgifter erlægges, betale de ei videre Embedsskat, end forsaavidt denne maatte udgiøre mere, end Jord: eller Tiende Afgiftens Beløb. III.) Om Afgift af Rigbsted Bygninger. 12.) Afgiften af Bygninger i Kiøbstæderne, paa sammes Grunde 313 I Oct. Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. III. 12-15 §. I Octa Grunde og under sammes Jurisdiction, svares ikke af Bygningerne, som Bygnings Eiendom, men af ytten og Brugen, som Bygningerne give Besidderne, det vare Eiere eller Leiere. 13.) Bygningernes Maal al lægges til Grund for Afgiften. 14.) Alle Forhuse og alle Side: og Baghuse, forsaavidt de ere indrettede til Beboelse, Huusholdning og Værksteder, skal nemlig maales efter Udfiderne i Længde og Brede, og derefter beregnes i Alen etageviis fra Grunden til Taget. Lofter og Loftværelser, hvis Vinduer ere giennem Tager eller i Gavlene, tages ikke med i Bereg ning. Qvist-Etager derimod beregnes forholdsmæssigen til Afgiftens Svarcise. Naar en saadan Etage ikke gaaer igiennem Huset fra den ene Side til den anden, antages dens Brede at være halv imod Husets. Udhuse til Avlings-Drift, Stalbe, Sturer og deslige undtages, rg, naar i Forhusene eller Side: og Baghusene, foruden Vaanings, Huusholdnings- og Værkstedsværelser, ogfaa er Stald, Vognstuur eller deslige Leiligheder, afbrages Rummet, som disse Leiligheder indtage, fra det, som beregnes. 15.) Af Forhuse, Sidehuse og Baghuse, forsaavidt de, som meldt, bruges til Beboelse, Huusholdning eller Værksteder, skal, naar en Gaard eller et Huus med alle fine Bygninger tilsammentagne er taxeret ved Forsikring i Brandkassen for en Sum af over 200 Rd., men ikke 300 Rd., svares eta: Sf. pr. høiere, end Alen geviis 300 I 400 B • 400 B B 500 B € 500 S B " 600 8

  1. 1 600

$ " 700 S , 700 F B 10OO I 6 & 1000 2000 I 2000 F B 3000 $ I

  1. 3000

4000 I 4000 og faa fremdeles S S 2ff Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. III. 15, 18§. Af Steder, der ved Brandforsikkringen ikun ere tarea rede for 200 Rdlr og derunder, svares Afgiften ikke. Af færskilte Pakhuse eller Seeboder betales, som af Forhusene, dog ikke heiere, end fil. pr. Allen, men af Pakhuse eller Seeboder, der ere indbygte med andre Bygninger, den samme Afgift, som af disse. 16.) Naar Eieren selv bruger en heel Bygning, ud reder han den fulde Afgift. Dersom han derimod har bortleiet eller paa anden Maade til andre overladt Nytten og Brugen af Vaanings- eller andre Værelser og Leiligheder, hvoraf Afgift svares, udreder Leieren, eller hvem han har overladt Nytten og Brugen til, Afgiften efter det Maal, som til ham er overladt (hvilket Maal da, i Mangel af anden Forening med Eieren, kan optages af de bortleiede eller i anden Maade overladte Værelser og Rum indvendig), og Eieren det øvrige, som maatte blive tilbage af det, som den fulde Afgift af Bygningen beløber. I svrigt skal, naar en Gaard eller Huuseier beviser, at Værelser eller andre Leiligheder i hans Gaard eller Huus, som ere bestemte til Bortleielse, have staaet uden Leier og aldeles uafbenyttede iar eller længere tid, Afgiften af disse Værelser og Leiligheder for samme Tid komme til Afdrag og Gotgiørelse for ham i den Bygnings-Afgift, han har at erlægge. Og betales Afgiften heller ikke af Leiligheder, der beboes af Almisselemmer. 17.) Under Opmaaling og Ansættelse til Afgiften komme ikke de Kongen tilhørende eller offentlige Bygninger, unds tagen forsaavidt offentlige Bygninger beboes af Embeds mand, Betiente eller andre, som deri have Vaaning, som Deel af Embeds-Indkomst, hvilke da svare forholdsmæssigen af de Vaanings: og andre Leiligheder, de have til Nytte og Brug. Have de deraf overladt til andre, Betale disse, som Leiere. 18.) I Henseende til Af- Ji4 gif I Oct. Fr. omAfgift af Eiend. i Nge.III.18-IV.23§. I Oct. giftens Svarelse skal Ladestederne og udliggerstederne ansees lige med Kiøbstæder. Derimod fritages Bergftæderne for Bygnings-Afgift; ligesom samme for Resten ikke finder Sted paa Landet i Norge. 19.) Er i øvrigt nogen Bygning ikke forsikret i Brandkassen, da bestemmes sammes Værdie ved Taration, efter de ved Brandforsikkrings-Anordningen fastsatte Regler; dog uden Bekostning for Eieren. IV.) Om adskilligt, udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen vedkommende med videre. 20.) Jord og Tiende-Afgifterne erlægges aarlig i de samme Terminer og paa de samme Skattetinge, som de øvrige Kgl. Skatter. Bygnings-Afgiften betales derimod aarlig i 2 Terminer, nemlig den halve Deel til hver I April og den anden halve Deel til hver 1 October. 21.) Paa Landet oppebæres Jord: og Tiende-Afgifterne, ligesom i Ladestederne og Udliggerstederne Byanings Afgiften, af de Kgl. Fogder og Grevskabernes Amtsforvaltere, som derfor aflægge Regnskab. Af Kiebstedernes Bygninger og Jorder, samt af Tienderne af disse, forsaavidt de maatte være tiendepligtige, oppebæres Afgifterne af Magistraterne, eller, hvor ingen ere, af Byefogderne, som for Bygnings-Afgiften selv aflægge Regnskab, hvorimod de aflevere Jord- og Tiende-Afgifterne til vedkommende Fogder, som for samme, under eet med Jord og Tiende:Afgifterne af Land Jorderne, aflægge Regnskab. 22.) I Mangel af Betaling til Forfaldstiderne inddrives Afgifterne paa lige Maade, som andre Kgl. Skatter. 23.) Ligesom i det Foregaaende er bestemt, i hvilke Tilfælde Eieren skal svare Jord og Tiende-Afgifterne, og i hvilke Tilfælde Besidderen eller Brugeren skal udrede dem, imod for en Deel af samme at nyde Gotgiørelse hos Eieren, saaledes blive ogsaa disse Afgifter, hvis fulde Beløb i øvrigt Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. IV. 23-25 §. øvrigt hæfter paa Eiendommene, i første Tilfælde hos Eieren, og i sidste Tilfælde hos Besidderen eller Bruges ren, at indfordre. Bygnings-Afgiften bliver derimod med det fulde Beløb at indfordre hos Eieren, der skal være ansvarlig for samme, hvorimod han har Regres til Leieren, eller hvem anden han har overladt Værelser eller andre Leiligheder i sin Bygning til Nytte og Brug, for den Andeel, denne af Afgiften har at udrede, og har desuden for denne Andeel samme Net, som Huuseiere for resterende Huusleie. 24.) Fra 1 Apr. 1803 beregnes Afgifterne, da Rentekammeret nærmere bestemmer, naar og hvorledes Beløbet fra den Tid fan er lægges. 25.) Til, i Overeensstemmelse med de foranførte Regler, at undersøge og bestemme de af giftspligtige Eiendommes Beskaffenhed og Værdie, og derefter at ansætte og beregne hver enkelt Afgift, vil Kongen anordne særskilte Kiøbsteds-Commissioner, og paa Landet i ethvert Amt saa mange Distrikts-Commis sioner, som efter Omstændighederne maatte ansees fornødne Ved Forretningerne have Commissionerne at følge de af Kongen approberede Jnstructioner, som dem af Rentekammeret blive meddeelte, og, naar Forretnin gerne ere tilendebragte, da over Afgifterne at aflevere til Stiftbefalingsmændene og Amtmændene behørige Forteg nelser og Beregninger, som disse med deres paategnede Betænkning indsende til Kammeret, som forestiller Kongen dem, naar intet findes ved dem at erindre, til Approbation til Regel for Afgifternes Indfordring. Det befales derfor herved alle Kgl. Embedsmænd og Betiente, samt alle øvrige Undersaatter, at meddele bemeldte Commissio ner, paa deres nærmere Forlangende, alle de Oplysnin ger, som de til de dem overdragne Forretningers hastigo ste Udførelse maatte behøve, saavelsom og til Eftersyn at udlaane dem eller og at give dem rigtige Gienparter 915 af I Oct. Fr. om Afgift af Eiend, i Nge. IV, 25-27 §. 1 Oct. af alle i den Henseende fornødne Documenter, saasom Opmaalings Forretninger, Korter, Jordebøger, Skiøber Forpagtnings- Contracter, med videre. Og, naar bet befindes, at nogen, enten ved forsætligen urigtigt Opgivende eller ved de fornødne Oplysningers og Documenters forsætlige Tilbageholdelse, har bragt det derhen at han er bleven ansat at svare mindre i Afgift, end ham kunde tilkomme, da bør han for den forbigangne Tid, i hvilken han har betalt den mindre Afgift, erlægge dobbelt saa meget, som det mere, han burde have betalt, og for den følgende Tid betale Afgiften efter rigtig Ansætning. 26.) Naar og forsaavidt ellers den Maalestok, hvorefter den ved denne Fr. paabudne Jord-Afgift nu paalignes, i Tiden maatte findes mindre beqvem, og den Ansætning af Afgiften, som nu skeer, desaarsag da at burde for nogle forhoies og for andre nedsættes, vil Kongen være betænkt paa en ligere fordeling af denne Afgift, hvilken dog, naar den finder Sted, ikke skal drage til Følge for den forbigangne Tid. 27.) Da i øvrigt de, Matrikulskylden i Norge Tid efter anden paalagte, forskiellige Paabude foraarsage ikke alene mes gen Widtløftighed ved Oppebørselen og Rigtigheds Aflæggelse for samme, men og især megen Uvished for de Skattepligtige, der formedelst Paabudenes forskiellige Benævnelser ofte kunne være i Tvivl om, hvad de ere pligtige at svare, saa har Kongen ved denne Leilighed tillige taget under Overveielse, hvorledes endeel af disse Paabude, saavidt de ere almindelige, og saavidt det kan stee uden alt for stor Afgang i de Kgl. Indtægter, kunde være at forandre eller ophæve, og vil saaledes: at Provi antstatten, samt underings, Udreednings-, Standquarteer og Foged-Arbeids-Pengene fra Begyndelsen af Naret 1803 skal aldeles ophøre at svares, imod at Leilændingsskatten forøges med følgende Tillæg aarligen, nemligi Ng Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. IV. 27 §. i Aggershuus Stift, Nedre Tellemarkens og Bam: 1 Oct. ble Fogderie derunder indbegrebet, af hvert Skyd Zunge 5 2 Rdlr dog i Lessee Præstegield i Guldbrandsdalens Fogderie af hvert Skpd Tunge ikkun i Christianssands Stift: a.) i Lifter og Mandals samt Ne denæs og Naaboigdelaugets Amter af hver Hud Sf. I- 80- b.) i Stavanger Amt af hvert Løb I c.) i Øvre Tellemarkens Fogderie af hvert Skpd Tunge F

  • Bergens Stift:

B 2 I F 48 <<-24- I 32- a.) i Sundhors Fogderie, Yttre Sogns Fogderie uden Qvamsøe, samt Guulens Skibrede og Nordhors Fogderie, af hvert Lob I b.) i Sund og Nordfiords Fogbe rie af hvert Lob c.) i Hardangers Fogderie, Yttre Sogns Fogderie inden Qvamsoe, Indre Sogns Fogderie samt oss Fogderie, af hvert Løb I d.) i Sundmørs Fogderie af hver Vog i Tronhiems Stift: 5 B a.) i Tronhiems Amt og Nordmørs Fogderie af hvert Spand 2 b.) i Romsdals Fogderie af hver Vog B c.) i Nordlands Amt og Senjens og Tromsse Fogderier af hver Vog 64- 24- I 3 12- Den Gotgiørelse, som i de herved ophævede Paa- Bude hidtil har fundet Sted for visse Jorder og visse Personer, skal, i Overeensstemmelse med Anordningerne og de derom af Rentekammeret føiede Foranstaltninger, fremdeles komme Vedkommende tilgode med samme Pengebeløb, som forhen; dog, i Henseende til Leensmændene med den nærmere Bestemmelse, at dem, ikkes den Fr. om Afgift af Eiend. i Nge. IV. 27-28 §. I Oct. denfor at de hidtil for endeel ikkun have nydt Gotgis I Oct. I relse i Udreednings: og Standqvarteer Pengene af de Jorders Skyld, som de have beboet og brugt, fra 1803 Wars Begyndelse, uden Hensigt til hvor megen Jord de bruge, forundes hver saa megen Gotaisrelse, som nysnævnte tvende ophævede Paabudes Beløb af 1 Skpd Tunge eller i Lob Smør eller i Spand Korn eller 2 Vog Fisk, een Gang for alle beregnet til en vis Sum, udgiør. Beboer og bruger ellers en eller anden af nærværende Leensmend nu for Tiden høiere Skyld, beholder han, for sin Ombuds: eller Besiddelses-Tid, den deraf flydende større Gotgiørelse. 28.) Endeligen bliver den ved Rea fof. 20 febr. 1770 paabuone Afgift, efter aarlig Taration, af smaa uskyldsatte Cværnebruge ligeledes fra 1803 Aars Begyndelse ophævet. Fr. ang. en Afgift af faste Eiendomme og sammes Production m. v. paa de danske vestindiske Øer. Gen. Toldkammer. p. 121. Gr. Da Kongen til Statens Tarv har fundet fornødent i Sine Riger og Lande i Europa at paabyde en aarlig Afgift af Besiddelsen, Nytten og Brugen af faste Eiendomme, og da Gerne i Vestindien have foranle diget en Deel af de betydelige udgifter, som blive at erstatte, ligesom de og deeltage i det almindelige Øiemeed, som ved Paabudet tilsigtes; saa bliver herved bemeldte Paabud ogsaa udstrakt til disse Der og derom an ordnet følgende Bestemmelser, som træde i Kraft I Jan. 1803. 1.) Paa de Kgl. vestindiske Der skal svares en Af gift af Jord Eiendomme paa Landet og af Bygninger iStæderne. 2.) Afgiften paa Jord-Eiendomme fordeles, i Betragtning af den afverlende Productions Art og Størrelse, mellem Arealet og dets aarlige Produkt saaledes: a.) Af hver Acre, som en Plantage in- dehol Fr. om Afgift af Eiend. i Vestind. 2-4 §. deholder, betales i Grundskat, uden Forskiel til hvað Dyrknings Art den er udlagt, 32 Skil. v. C. aarlig. b.) Af hver Acre, plantet med Sukker eller udlagt til Sufferavl, betales, foruden ovenanførte 32 Stil., 64 Sfil. v. C. aarlig i Grundafgift. Denne Afgift af Jord Eiendommenes Areal træder i den nu værende Grundskats Sted, som med 1803 Wars Begyndelse ophører. Afgiften erlægges i samme Terminer, paa samme Maade og efter samme Opmaalinger, efter hvilke Grund- Skatten hidtil har været erlagt. c.) Af Sukker, som fra Derne udføres, erlægges, foruden Udførselstolden og tilligemed den, Stil. v. C. pr. Pd, eller 20 Sfil. af hvert 100 Pd. d.) Af Rum, som udføres fra Derne, erlægges ved Udførselen 2 Skil. v. C. pr. Gal- [on. 3.) Af Bygninger i Stæderne og udenfor samme, forsaavidt de ikke henhøre til Plantager, skal, naar de bruges til Beboelse, Huusholdning eller Værksteder samt af Pakhuse, svares 3 Skil. v. C., aarli gen i 2 Terminer, pr. Alen af hver Etages Grundflade. Bygningernes Opmaaling i Længde og Brede, og deres Ommaaling ved Forandringer, foranstaltes nu og fremdeles for den Kgl. Kasses Regning, uden at saadant maae komme Eieren til Pengeudgift i nogen Maade.

4.) Naar Eieren selv bruger en heel Bygning, udreder han den fulde Afgift. Dersom han derimod har bortleiet eller paa anden Maade til Andre overladt Nytten og Brugen af Vaanings: eller andre Værelser og Leiligheder, hvoraf Afgift svares, udreder Leieren eller den, han har overladt Notten og Brugen til, Afgiften af det Maal, som til ham er overlade Chvilket Maal da i Mangel af anden Forening med Eieren kan optages af de bortleiede eller i anden Maade overladte Værelser og Rum indvendig), og Eieren det Øvrige, som maatte blive tilbage af det, som den fulde 1. Oct. 20f: Fr. om Afgift af Eiend. i Vestind. 4-5 §. 1 Oct. Afgift af Bygningen beløber. I øvrigt skal, naar en I Oct. Gaard eller Huuseier beviser, at Værelser eller andre Leiligheder i hans Gaard eller Huus, som ere besteinte til Bortleielse, have staaet uden Leier og aldeles uafbe nyttede iar eller længere Tid, Afgiften af disse Verelser og Leiligheder for samme Tid komme til Afdrag og Gotgiørelse for ham i den Bygnings-Afgift, han har at erlægge. Afgiften betales heller ikke af Leiligheder, som beboes af Trængende, der understøttes af Fattiges: Penge. 5.) For denne Afgift ere fritagne: de Kongen tilhørende Bygninger, alle Bygninger paa Plantager, Huusnegres Huse og andre udhuse. Fr. ang. nogle Nedsættelser og nærmere Bestemmelser i de ved Sr. 20 Mart. 1799 paabudne Afgifter af Varer. Gen. Toldkammer. p. 123. Gr. Da Statskassens Udgifter ikke tillade, at de Afgifter aldeles ophæves, som ved Fr. 20 Mart. 1799 bleve til en Tid paalagte; saa har Kongen været betænkt paa, at give dette Paabud saadanne nærmere Bestemmelser, som under Næringernes og Handelens nu værende Forfatning ere fundne tienlige. Med 1802 Aars Udgang ophæves derfor bemeldte Fr. 20 Mart. 1799, og i dens Sted indtræde fra I Jan. 1803 denne Fr. og deri paabudne Afgifter, saaledes som følger: 1.) Af alle Producter og Varer, som fra fremmede Steder eller de Kgl. vestindiske Øer til de Kgl. Riger, Hertugdomme og dertil herende Lande til Søes indføres og ved Indførselen fortoldes eller til Fortold ning forfalde, eller som fra de der værende Oplag til Fortoldning clareres; vg af alle indenlandske Produce ter og Varer, som fra de Kgl. Niger og Hertugdomme, samt til disse hørende lande, til Søes udføres til frem mede Steder, eller til de Kgl. Lande eller Øer udenfor Europa, skal, foruden de anordnede Afgifter, er: lægges 2.) Af Sukker fra Vestindien og istedenfor den forhen paabudne I Stil., Skil. d. C. af hvert Pund. I Oct. Fr. om Afgifter af Varer. 1:6 §. 501. 1802. lægges 1 pro Cent af Varernes Værdie. Værdien bestemmes efter Transittoldens Tarif i Told Fr. I Febr. 1797, der antages for at være I pro Cent af Varernes Værdie, men for Varer, som deri ikke ere an førte, efter Facturer, Connossementer, eller vedkommende Toldbetientes Taxation i Overeensstemmelse med Told- Frs 28 §. Amerika skal, ikkun betales 3.) Af Hefte og Hornqvæg, som udføres til Sses eller fra Hertugdommene og dertil hørende Lande til Lands til fremmede Steder, betales: af heste, som ere over 10 Rdlrs Vardie, Stykket 72 Sfil.; af heste, som ere af 10 Rdlrs Værdie eller derunder, Styffet 30 Sfil.; af Hornqvæg, Stykket 48 Skil. 4.) For foranførte Afgift ere fritagne: Imo.) Trælast, som fra Norge udføres; 2do.) indenlandske Haandværks- og Fabrikvarer, samt de dem lignende ved Huusfliid frembragte; 3tio.) det asiatiske Compagnies Varer efter dete Octroi; 4to.) de fra europeiske Havne til Staden Altona indkommende og derfra til europæiske Havne udgaaende Producter og Varer. 5to.) Varer, hidkomne fra de Kgl. Etablissementer udenfor Europa, ere her i Landet frie ved Udgaaende. 5.) Alle Producter og Varer, naar de endog ellers efter Told: Fr. eller særskilte Privilegier ere toldfrie, skal være dette Paabud undergivne. 6.) De Kgl. Toldoppeborselsbetiente oppebære, enhver paa sit Sted, denne Afgift, uden at derfor noget Slags Skriverpenge eller Expeditionssportel af dem eller Toldopsynsbetientene maae fræves eller modtages, og uden at Veining eller Maaling alene for denne Afgifts Skyld maae fordres, med mindre grundet Mistanke haves mod den angivne Qvantitets Rigtighed. Raads 6 Oct. 6 Oct. II Oct. 15 Oct. Pl. om Assist. Kirkegaardene. Raadstue Pl. ang. Assistents. Kirkegaar bene. P. 232. For at forekomme de Uordener, som mueligen funde beganes paa Assistents:Kirkegaardene af den Wangde Mennesker, som jevnligen der indfinde sig, bliver herved (i Følge Cancelliers Magistraten meddeelte Approbation) enhver Vedkommende advaret, ikke at foretage noget, hvorved bemeldte Kirkegaardes Monumenter eller de der plantede Træer og Blomster funde beskadiges; ligesom og Børn forbydes at komme paa Kirkegaardene, naar de ikke ere i Selskab med deres forældre eller forefatte, samt alle og enhver der at medbringe Hunde. Skulde nogen, imod Formodning, herimod foretage no: get, eller vise sig usædelige, ere Graverne bemyndigede til at udvise dem fra Kirkegaardene. Tillige tilkiendegives, at Graverne ere beordrede at lukke Indgangene til Kirkegaardene hver Aften ved Solens Ledgang. Naadstue Pl. (descr. til Khavns Magistrat I Oct.) at Vognmændene af det lidet Laug, som udfører Matte Renovationen, maae, fra 1 Oct. 1802 og indtil Septembers udgang 1803, lade sig betale 8 Skit. i Tillæg for hvert Læs Matterenovation, de udføre. P. 233. Indqvarterings-Commiss. Pl. om Qvarteerpengene i Khavn for Aar fra 15 Apr. til 14 Oct. 1802, P. 234. Cancellie: Pl. (Resol. 1 Oct.) at den 26 § i Vei Fr. for Danmark 13 Dec. 1793, for saavidt sam me fastsætter: "at ingen Jordegods.ier eller Besid der, i Henseende til fritagelse for Bidrag til Veiar. beide, bør kunne hentyde sig under noget Privilegium " skal udstrækkes til Norge, og at, som en Følge heraf, sal saavel de Grevelige og Friherlige Resident Pl. om Bidrag t. Beiarbeide i Nge. sidentser, med underliggende Gaarde og Pladser, som 15 Oct. alle Sedegaarde i sidstmeldte Rige, være pligtige, i lige Forhold med andet Jordegods, at tage Deel i det offent lige Beiarbeide. p. 151. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Oct. 22 Oct.) ang. en Brandvæsens: Indretning, i Fores ning med det Kiøbenhavnske, i forstæderne ved havn. p. 234. Gr. Ligesom Kongen, ved Fr. 19 Jul. 1799, har givet Brandvæsenet i Khavn en forbedret Indretning; saa har han og været betænkt paa, at denne Anordnings velgiøvende Hensigt ligeledes kunde vorde opnaaet i de til bemeldte Stad henhørende Forstæder. I dette Dice meed er det fundet gavnligt, ved i Almindelighed at udstrække bemeldte Frs Bud til samtlige udenfor Khavn værende Forstæder, tillige at sørge for, at en Brands Indretning, liig den Kiøbenhavnske, Tid efter anden funde organiseres paa Stadens Broer og dens Grund, og begge disse Indretninger paa det neieste sættes i Fore bindelse med hinanden. Hvorfore følgende befales: 1.) Paa Khavns Breer og dens Grund uden Portene skal indrettes særskildte Rorpser af Brandfolk, som underlægges Stadens Brandforps, og udgisre et heelt med samme; hvilken Indretning for det første bør iværksættes i Henseende til Forstæderne Vesters, 276rres og Østerbroe. 2.) Huus og Gaardeierne paa Stas dens Grund, tilligemed Indvaanerne i samme, skal forholdsmæssigen bidrage til alle de udgifter, som ved dette fælleds Brandvæsen blive fornødne. 3.) Enhver Huus: eller Gaardeier paa Stadens Broer og Grund, som holder heste og Vogn, skal være pligtig at hielpe med Bands Tilførsel i paakommende Ildebrands Tilfæl de, og de af dem, som holde Tienestekarle, at sende disse til Ildstedet for at assistere ved Spreiterne. 4.) XIII Deel, 8 f Pan Pl, om Brandvæs. i Khns Forst. 4-7 §. 29 Oct. Paa hver af Stadens Broer skal anskaffes en Sprøite og det fornødne Antal Vandkar. 5.) Vandposter skal uden Portene paa saadanne Steder, som dertil ag tes beqvemme, anlægges. 6.) Det mane være Bes 30 Oct. 5 Nov. boerne selv indbyrdes tilladt at vælge en Mand paa hver Broe, til at føre den overste Commando ved Ildss vaade, indtil de Khavnske Brand-Officianter kan indfinde sig, for at overtage denne Commando; Og: 7.) Tvende Politiebetiente skal ansættes, imellem hvem Politie Opsynet paa Vester, Nørre: og Østerbroe bliver at dele, og hvilke, imod lige Len, som de Khavnske, og, saa der paa Stedet have at opfylde lige Pligter, saavel ved Ildebrand, som i andre Tilfælde, i Forening med de paa hver Broe ansatte og dem nærmest underordnede Opsigtsbetiente. Til disse Politiebettenteres Lønninger bliver, igiennem Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium, bevilget 200 Rdlr aarlig af Landets almindelige Brandforsikrings Kasse, hvorimod det manglende udredes af Politie: Kassen. Raadstue Pl. (Resol. 29 Oct., befiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 30 Oct.) at Bryggerlauget i Khavn maae indtil Apr. Maaneds Udgang (1803) lade sig 14 Marks Øllet betale med 21 Mk og 8 Marks Øllet med 10 ME, men at paa 6 Mks Øllet ingen Forhøielse maae tilstaaes. (See Pl. 10 Nov. 1802 og 30 Apr. 1803). p. 236. Cancellie Pl. (Resol. 22 Oct.), som bestems mer de Forholdsregler, der af americanske Skibe skal iagttages i Henseende til Qvarantaine Indretningerne. P. 151. Naar der haves nogen Efterretning om den gule Febers Tilværelse i Zordamerica, eller naar der ikke haves bestemt Efterretning fra Minister Residenten. samme steds om det modsatte, skal alle nordameri Call: Pl. om americ. Stibes Qvarant. canske Skibe, som ei ere forsynede med Sundheds: 5 Nov. Pas, fra Julii Maaneds Begyndelse til Aarets Ud. gang, underkastes en vis Ovarantaine; og om de end ere forsynede med saadanne Passe, skal det dog være disse Skibe forbudet at communicere med Landet, forinden de have været visiterede af en Sundheds-Commissions. Læge; Finder Lægen mindste Mistanke, da skal Skibet behandles, som mistænkt; og med hensyn hertil maae intet americansk Skib, under saadan Tid, indlot ses, uden med det grønne Flag.. Cancellie Pl. (Resol. 29 Oct.), hvorved 5 Nov. (for at betrygge Krigshærens Rekrutering af Landets egne Sønner) befales: at Sønner af forældre, der boe paa Riobsteds-Jord, udenfor Riobsteder (i Danz mark), og som ei drive borgerlig næring, men blot ernære sig af Jorddyrkning, skal ansees værnepligtige, og indføres i de Ruller, hvorunder de, efter Beliggen heden, henhøre, enten til Landmilicetienesten, eller Søe Indrulleringen. P. 153. Gen. L. Dec. og Commerces Coll. Pl. (Res 8 Nov. fol. 3 Nov.) ang. en Belønning for Opdageren af mislig handling med Transit-Gods, som forsendes over Lybek og Riel til Khavn. p. 152. Gr. Saasom der i de fra Lybek og Kiel til Oplaget i Khavn afsendte Pakker med Transitgods, fra Tid til anden, er befundet at mangle en mere eller mindre betydelig Ans deel af de i Connoffementerne antegnede Varer, og dere ved er opstaaet Mistanke om uredelig Handling med dette Gods, hvilket har givet Anledning til igientagne Besværinger fra fremmede saavelsom indenlandske Handlendes Side, har Kongen befalet følgende: Den, der beviisligen opdager Tyveria eller ana den mislig Omgang med bemeldte Transitgods, være KE 2 sig Pl. om Transitgods fra Lyb. og Kiel. 8 Nov. sig under Landtransporten fra Hamborg til Lybek el ler Kiel, eller til Søes fra de sidstnævnte Steder til Khavn, skal, naar Forbryderen ved saadan Opdagelse kan drages til Ansvar, nyde en Belønning af To Hundrede Rdlr, som foranstaltes udbetalt igiennem Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium, og, om forlanges, Navnet fortiet. 10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 154. Gr. Da det til de ved overordentlige Omstændig heder forøgede Statsudgifters Bestridelse bliver nødven digt, at af alle fortrinligen frugtbringende Næringsgrene maae ydes et forholdsmæssigt Bidrag til Statens Indtægter; saa har Kongen i den Henseende ogsaa taget i Overveielse den under 24 febr. 1796 for første Gang paabudne, ved Anordn. 17 Maj. 1799 forhøiede, og tilsidst ved Pl. 21 Oct. 1801 indtil videre forlængede overordentlige Afgift af Skibsfragter; og skal den fremdeles, som et ordentligt og varigt Bidrag til Stats Indkomsterne, betales og oppebæres efter dens oprindelige uforhoiede Maalestok, med saadanne For andringer og Modificationer, som ere overeensstemmende med de nærværende Conjuncturer; Thi befales herved følgende: I Art.) Af alle Skibsfragter, som med Kgl. Undersaatters Skibe og under det Kgl. Flags Betryg gelse erhverves, medens denne Fr. staaer ved Magt, skal til Kongens Kasse erlægges en forholdsmæssig bestemt ringe Deel, som skal beregnes efter Skibets Laste= Drægtighed. Denne Afgift skal teregnes og erlægges af alle Ladninger, som føres med et Kgl. Undersaatter tilhørende Skib, og udlosses i nogen indenlandsk eller fremmed europæisk Havn, eller en Havn beliggende uden for Europa i Middelhavet, eller i de forenede Nordames ricans Fr. om Afgift af Skibsfragter. I-III. ricanffe Stater, uden Forskiel, om Ladningen er Ski- 10 Nov. bets Eier tilhørende, og er ført for hans Regning, eller on Skibet heelt eller tildeels har været fragtet af nogen anden. Naar et Skib, uden at indehave Ladning, fa rer fra en Havn til en anden, da beregnes og erlægges intet for faadan Reise. II.) Af de fremmede Skibe, som i de Kgl. Staters Havne udloffe Varer, fal, saglænge denne Fr. staaer ved Magt, betales en Afgift, lige med den, som for Kgl. Undersaatters Skibe ved denne Fr. er foreskreven, hvilken Afgift skal betales efter de samme Grundsætninger og Bestemmelser, som gielbe for den Kgl. Undersaatter paalagte Afgift af Skibsfragter. III.) Afgiften bestemmes høiere eller lavere, i forhold til Reisen, med Hensyn til Havnenes Beliggenhed, Hvor Ladningen er indtaget, og hvor den udlosses; Beregningen skeer efter Skibets Last Drægtighed pr. Coms merce-Læst. For at kunne bestemme havnenes Beliggenhed, i Henseende til følgende Beregnings Regler, skal i den ne Fr. forftanes og indbefattes under Benævnelse af Lord Spen: Alle Farvande, Havbugter og Udløb af Floder, beliggende imellem Nordkap, Øre-Sundet, Udløbet af Elben, Dover og Calais i Canalen og de Orcadiske Der; samt alle inden disse Grændser væs rende Losse og Ladesteder, hvort Havnene i Dover og Calais og Havnene i Elben ere indbegrebne. Det atlantiske Hav: Alle Farvande og alle euros pæiske Havne eller Losse og Ladesteder imellem de Orcas diske Der, Dover og Calais i Canalen, og Strædet ved Gibraltar, Middelhavet: Alle Farvande, samt Havbugter. og Havne, eller Loffe- og Ladesteder, fra Stræder ved Gibraltar (hvis Havn indbefattes under disse) indtil Dardanellerne, med Archipelago og Levanten. Øster: Søen: Alle Farvande og Havbugter fra Sundet ved Helsingøer og fra Belterne, indtil de yder ste i Øster: Søen beliggende Havne, samt Losse og Lade steber; Fr. om Afgift af Skibsfragter. III. 1-4 §. 10 Nov. steder: Helsingeers Havn og Havnen ved Helsingborg ere hertil henhørende. I Følge disse Bestemmelser om Havnenes Beligs genhed, beregnes Afgiften paa følgende Maade: 1 §.) Af de Ladninger, som udlosses i nogen indenlandsk Havn. Naar Ladningen er indtaget i en indenlandsk Beregnes og bes Havn, beregnes og betales intet. i en fremmed Havn i Østertales pr. Eoms merce Læft. søen eller i en fremmed Havn i Nordsøen i en europæisk Havn i det 32 Sf. atlantiske Hav 48 Sf. i en europæisk Havn i Middelhavet

64 Sf. i nogen Havn udenfor Europa

80 Sf. 2 §.) Af de Ladninger, som uolosses i en fremmed Havn udi Østersøen. Naar Ladningen er indtaget i en indenlandse eller fremmed Havn i Østersøen, eller i en indenlandsk Havn i Nordsøen søen 32 Sf. i en fremmed Havn i Nord- 48 Sf. i en europæisk Havn i det atlantiske Hav 64 Sf. 80 Sf. i en europæisk Havn i Middelhavet, eller i nogen Havn udenfor Europa 3 §.) Af de Ladninger, som udlosses i en fremmed Havn i Lordsøen. Naar Ladningen er indtaget i nogen indenlandsk Havn, baade i Øster: og Nordsøen 32 Sk. i en fremmed Havn i Nord: søen i en fremmed Havn i Østersøen, eller i en europæisk Havn i det atlantiske Hav i en europæisk Havn i Middelhavet, eller i nogen Havn udenfor Europa 4 §.) Af de Ladninger, som udlosses i en europæisk Havn i det atlantiske Hav. Naar Ladningen er indtaget i en europæise 40 Sf. 48 Sf. 64 SP. Havn i det atlantiske Hav 40 Sf. Naar Fr. om Afgift af Skibsfragter. III. 4-8 §. Beregnes on bes 10 Nov. tales pr. Com merces Læft. Naar Ladningen er indtaget i nogen Havn beliggende i Nordsøen, eller i en inden lands Havn beliggende i Østersøen, eller i en europæisk Havn i Middelhavet, eller i en africansk Havn uden for Middelhavet 48 Sf. i en fremmed Havn i Øster søen, eller i nogen Havn udenfor Europa, undtagen de forhen benævnte afri canske Havne

s §.) Af de Ladninger, som udlosses i en europæist havn i Middelhavet. Naar Ladningen er indtaget i en europæisk 64 Sf. Havn i Middelhavet $ 40 Sf. i en europæisk Havn i det atlantiske Hav 48 Sf. i nogen Havn i Nordsøen, eller i en indenlandsk Havn i Østersøen 64 Sk. i en fremmed Havn i Øster søen, eller i nogen Havn udenfor Europa 80 Sk. 6 §.) Af de Ladninger, som udlosses ien Havn udenfor Europa iMiddelhavet. Naar Ladningen er indtaget i en europæisk 5 $ i en europæisk (*) Havn i Havn i Middelhavet det atlantiske Hav í nogen Havn i Nordsøen, eller i en indenlandsk Havn i Østersøen 40 SF. 48 Sf. 64 Sf. 80 Sf. i en fremmed Havn i Østers seen, eller i nogen Havn udenfor Europa 7 §.) Naar Ladningen er indtaget i Vestindien eller America, da betales, i hvilken europæisk Havn Udlosningen maat te fee Sligemaade, naar Ladningen losses i en 1Zordamericans Havn, betales, i hvil fen Havn den end har været indtagen 80 St. $ 80 Sf. 8 §.) Naar et Skib indløber i flere havne til Ladningens Udlosning, saa beregnes Afgiften i den første Havn efter foregaaende Bestemmelse, men i de følgende Havne ansees i alle Tilfælde ved Afgiftens Be: R 4 reg= (*) I Samt. af Frr. er europæisk, ved en Trykfeil, udeladt. Fr. om Afgift af Skibsfragter. III. 8 §.IV. 10 Nov. regning den Havn, i hvilken Lasten tilsidst er brudt formedelse Udlosning, for det Sted, hvor Ladningen er indtaget, og Afgiften beregnes efter faadan Bestemmelse. IV.) Kongens egne havne oppebæres denne Afgift af de Kgl. Toldbetiente, tilligemed de anordnede Laste Penge. I fremmede Havne paaligger det de Kgl. Consuler eller Vice-Consuler, at underrette de ders til ankommende Skippere om denne Anordnings Indshold til sammes Efterlevelse. Skipperen er dernæst forpligtet, at meddele Consulen eller Vice Consulen en Revers af følgende Indhold: "Jeg N. N., førende fibet N. N., drægtigt N. N. Commerce-Laster, tilhørende N. N. i N. N., tilstaaer herved, med det af mig førte Skib at være indkommen og at have udlesset Ladningen i N. N. Havn, hvilken Ladning var indtaget i N. N. Havn. Ligeledes tilstaaes Herved, at den Kgl. allerhøieste Forordning af 10 Nov. 1802, om en Afgift af Stibefragter, mig er bleven fore viist, i Følge hvilken den paabudne Afgift af mine Me dere paa den anbefalede Maade vil blive erlagt med det anordnede Beløb." Men dersom en Skipper selv er Eier eller Hoa ved Reder af det Stib, han fører, saa forandres i saa Fald den i Slutningen af Reversen anførte Erklæring, at Rederen vilde besørge Afgiftens Erlæggelse, paa følgende Maade: "Følge hvilken Kgl. Forordning jeg tilbørligen skal drage Omsorg for, at Afgiften inden den i Forord ningen bestemte Tid efter Reversens Modtagelse af det Steds Øvrighed, hvor jeg er boesiddende, rigtigen blis ver erlagt." Under denne Revers, som hver Gang skal udstædes i Duplo, haver Consulen eller Vice Consulen, uden derfor at fordre nogen Gorgiorelse, at tegne følgende Attest: "Jeg attesterer, at den i ovenstaaende Nevers ane førte Drægtighed af Stibet, samt det benævnte Ladningsa sted Fr. om Afgift af Skibsfragter, IV V. sted, er overeenstemmende med de mig foreviste Skibs: 10 Nov. Documenter." Denne saaledes verificerede Nevers har Consulen at indsende til Gen. 2. Oeconomie: og Commerces Collegium, som bestemmer Afgiftens rigtige Beløb efter denne Frs Forskrifter, og derom lader pantegne det fors nødne paa bemeldte Revers; hvornæst samme tilsendes det Steds Øvrighed, hvor Stibets Eier er boefiddende, paa det fgiften af ham kan indfordres. Til den Ende haver Stedeta Øvrighed, naar saadan Revers fra Gen. L. Dec. og Commerce Collegio bliver samme tile sendt, ufortøver at lade Skibets Eier forevise Reversen til Paategning, at den anordnede Afgift, inden 6 Uger efter Neversens Forevisning, sal erlægges til Stedets Øvrighed, som derfor meddeler Qvittering, og foranftalter Pengene indsendte eller afleverede til den af de Kgl. Oppebørselsberiente, som til Vengenes Jmodtagelse igiennem vedkommende Departement "maatte beordres. V.) Da det fan indtreffe, at noget Skib maatte uds loffe Ladningen i nogen fremmed Havn, hvor in gen dansk Consul eller Vice Consul er beskikket, der kunde underrette Stipperen om denne Anordnings Indhold, og verificere samt hertil indsende den befalede Nea vers; saa skal ekipperen være forpligtet, enten i den første indenlandske Havn, hvor han derefter indkommer, at erlægge Afgiften til de Kgl. Zoldbetiente, eller i den første fremmede Havn, hvor han forefinder en af de Kgl. Consuler eller Vice-Consuler, at giore Rigtighed for hans Ophold ogSkibets Losning i den eller de Havne, hvor ingen Consul var tilstede, som af ham kunde imodtage den anbea falede Revers; hvilken da paa dette Sted skal udstedes af Skipperen, og paa den anordnede Maade af Consulen inda sendes til Gen.L.Dec. og Commerce-Collegium. Saa pagligger det og Consulen, naar han erfarer, at et Kongens & f 5 11 Fr. om Afgift af Skibsfragter. V-VI. 10 Nov. Undersaatter tilhørende Stib kommer fra en saadan Havn, at affordre Skipperen den Revers, han ellers havde at udstede paa det Sted, hvor han udlossede sin Ladning. Skulde nogen overbevises om at have handlet imod denne eller den foregaaende Artikels Bydende om rigtig Anmeldelse paa vedkommende Steder til Afgiftens Beregning og Erlæggelse, da skal Skibets Elec være pligtig at betale det firedobbelte Beløb af Afgiften. Naar i noget Tilfælde bliver Spørgsmaal om rigtig Anmeldelse af Skibets Reise, eller af Ladningens Indtagelse og sammes Udlosning, da skal Skipperen være pligtig, til Vedkommende at forevise hans Skibs: Journal, efter hvilket Spørgsmaaler skal blive afgiort. Saavel Afgiften selv, som de ved urigtige Anmeldelser Foraarsagede Bøder, skal, i Tilfælde af mislig Betaling, indfordres paa samme Maade og med samme Fortrins Rettigheder, som øvrige Kgl. Skatter og Paabude. VI.) Den herved paabudne Afgift af Skibsfragter kal ikke beregnes: a.) Naar Ladningen er indtaget i nogen indenlandse eller fremmed Havn i Øresundet og Cattegattet, eller i en indenlandsk Havn i Østersøen, eller i nogen Havn i Trave eller Oderen, eller paa Kysterne imellem disse Floder, og Ude losningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; b.) Naar Ladningen er indtaget i nogen Havn beliggende paa Vestkysten af Jylland og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen, eller i Eideren, eller i en indenlandsk eller fremmed Havn i Elben, eller i en Havn i Veseren, eller paa Kysterne imellem disse Floder, og Udlosningen skeer i nogen af disse her navngivne Havne; c.) Naar Ladningen er indtaget i en indenlandsk Havn, og bestaaer i Trælast, hvor den endogsaa udlos: ses; Fr. om Afgift af Skibsfragter. VI-IX. ses; Dog finder denne Undtagelse fra Reglen if: 10 Nov. fun Sted, naar Trælasten udgiør mere, end den halve Deel af Ladningen. d.) Fremdeles beregnes Afgifterne ikke, naar Skibet er ikkun af 10 Commerce Læsters Drægtighed og derunder. VII.) Naar af et Skib i en indenlandsk eller frems med Havn ikkun udloffes saa ringe en Deel af Lade ningen, at denne uolossede Deel, naar den beregnes til Commerce-Lester, udgiør mindre, end en fierde Deel af de Læster, som Skibet efter dets fulde Drægtighed kuns de rumme, saa skal af saadan en Meise ingen Fragtafe gift fordres eller hæves, men der skal i Hensyn til Fragts afgiften i saa Fald forholdes med Beregningen, som om Skibet ikke var indløbet i den Havn, hvor en saa ringe Deel af Ladningen er udloffet. VIII.) Af de Skibe, som bruges til Fistefangst i aaben Soe, naar de udloffe deres Ladninger i en fremmed Havn i Nordsøen, stal ikkun hæves 20 Skilling Danse pr. Commerce = Læst. IX.) Denne Fr. skal staae ved Magt og være gieldende fra ifte Apr. 1803, og skal fra den Tid af de hidindtil angaaende den overordentlige Afgift af Skibsfragter udgivne Anordninger være hævede og satte ud af Kraft (*). Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 10 Nov. Nov.), hvorved Bryggerlauget i havn bevilges (for uden den samme ved Pl. 30 Oct. (**) 1802 tilstaaede Forhøielse i Øl-Taxten), at de forhøiede Vrager-Penge ogsaa maae vedvare indtil Apr. Maaneds Udgang 1803. P. 237. Pl. (*) Bed Slutningen af gr. selv er tilfoiet en Tabel over Afgiftens Beregning pr. Commerce-Læster, saaledes som Frs II Art. foreskriver. (**) I Saml. af Frr. faaer, ved en Trykfeil: 3 Oct.

12 Nov. 13 Nov. Pl. om Depofitofaffen. Pl. ang. den under 13 Nov. 1799 oprets tede Deposito:Kasses Indskrænkning. Cancel. p. 164. Gr. Ligesom Kongen, ved den, ved Pl. 13 Tov. 1799, befalede Oprettelse af Deposito:Kassen, har haft til Diemeed, at denne Indretning alene for en Tid skul de træde i den Danske og Norske Species:Bankes Sted, indtil denne, under forandrede Omstændigheder, kunde naae sin forrige Virksomhed, og at i øvrigt den, for Pengevæsenet i Hans Riger og for Courant Bankens Siealisation lagte, Plan skulde vedligeholdes; Saa har Han, da det er Hans uforandrede Hensigt, at denne Plan, uagtet de siden indtrufne Omstændigheder, frems deles skal overholdes, befalet følgende: Deposito Kassens Fond skal herefter være ind frænket til den Summa, som, imod foreskrevne Sifkerhed for nærværende Tid af den er udlaant, hvilken ikke ved Bank-Sedlers Udtagelse fra Courant: Bans fen fan forøges; og skal altsaa fra nu af ingen flere Sedler af dette Slags sættes i Omløb, men derimod Inddragelsen saavel af den ældre Masse Courant-Sedler, efter den for Courant: Bankens Realisation forhen bes kiendtgiorte Plan, som af den, der ved Deposito-Kassen er sat i Omløb, ved de dertil anviste Midler, Aar for 2ar gaae frem, og Pengevæsenet derved igien efterbaanden sættes paa den Fod, sem var Formaalet for den, ved Den Danske og Norske Species Bankes Oprettelse, force Erevne Plan. Gen. Postamts. Pl. (Resol. 3 Nov.), som noiere bestemmer pl. 31 Dec. 1795 ang. urigtig Angivelse af Indholden af det, som forsendes med Pak- Ee:Posten. p. 165. Ligesom Pakkepost Taxten 23 febr. 1788. III Art. Anmærkn. 27o. 3 (der vel udtrykkelig bestem mer Pl, om urigtig Angiv. m. Posten. mer Straf for urigtig Angivelse af Værdien, men 13 Nov. ikke for urigtig Angivelse af Indholden af det, som med Pakkeposten forsendes) er, ved Pl. 31 Dec. 1795, tile feiet denne nærmere Bestemmelse: "at naar Indholden af det, som forsendes med de agende eller Pakkeposterne, urigtig angives, skal Vedkommende, foruden at betale Postkassen det mere, som derafi Porto eller Fragt burde været erlagt, end videre erlægge en Mulkt af tyve Gange saameget, som den for lidet betalte Porto eller Fragt; af hvilken Mulkt den halve Deel skal tilfalde Angiveren, eg den anden halve Deel Gen. Postamtets Fattig-Kasse; samt det hele enten strax betales eller udpantes enten hos Afsenderen eller den, som har besørget Afsendelsen for ham, ligesom det eragtes beqvemmeligst at kunne erhols des;" saaledes har Kongen end videre udvidet Pl. 31 Dec. 1795 derhen: at naar Indholden af det, som forsendes med Pakkeposten, urigtigen angives, skal det være overladt til Gen. Postamtet, enten at lade Mulkten paa foranførte Maade indfordre hos Afsenderen eller den, der har besørger Afsendelsen, eller at tilbageholde det Forsendte, indtil den, til hvilken samme er bestemt, har, foruden den forhøiede Porto eller Fragt, tillige betalt den fastsatte Mulkt; men ders som Afsenderen eller den, der har besørget Afsendelsen, ei er i de Kgl. Stater, og den, til hvilken det Forsendte er bestemt, ikke inden 4 Uger indløser samme ved at betale den forhøiende Fragt og den fastsatte Mulkt, da skal det urigtig angivne ved Auction realiseres til Mulktens og Fragtens Betaling, og, om noget bliver tilovers, dette tilflyde Gen. Postamtets Fattig-Kasse. Cancellies Pl. (Resol. 12 Nov.), at Huus 19 Nov. beboere paa Hovedgaardstaxt, i Danmark, skal for Fremtiden, ligemed de øvrige Sognefolk, deeltage saa vel Pl. om Huusbeboere paa Hovedgaardst. 19 Nov. vel i pligt:Arbeide til offentlige Indretninger, som alle andre personlige Byrder. p. 166. 24 Nov. Fr. om en almindelig Fyr Afgift af Skibsfarten. Gen. Toldkammer. p. 167. Gr. Da Kongen til Søefartens Sikkerhed og Be ste har baade ladet anlægge adskillige nye Spr paa Ri gernes Kyster ved Nordsøen, Kattegattet og Østersøen, og givet nogle af de ældre fyr fortrinligere Indret ninger; saa har han maattet være betænkt paa, at see de betydelige Omkostninger nogenledes erstattede, som paa dette nyttige Værk deels allerede ere anvendte, deels herefter ved Fyrernes kostbare Vedligeholdelse vil anven des. Og ligesom Søefarten er den Næringsgreen, der nmiddelbar nyder got af og betrygges ved Fyrvæsen; saa er det ogsaa billigt, at Omkostningerne af den overtages og udredes, i Forhold som den benytter Fyrerne, og som den kan bære Omkostningerne. Til den Ende befales herved følgende: 1.) En almindelig Afgift til Fyrvæsenet paalægs ges ethvert Skib, uden Forskiel, enten det tilhører Kongens egne Undersaatter eller Fremmede, naar det paa sin tilbagelagte Reise har passeret, eller paa sin forestaaende Reise vil passere, eet eller flere af de paa de danske Staters Kysters anlagte Fyr. 2.) Afgif ten heftes paa og beregnes efter Læstedrægtigheden, og oppebæres ved Toldstederne, naar Skiber kommer ind til, og naar det gaaer ud fra, noget af begge Niger nes eller Hertugdømmenes Toldsteder, saaledes at: a.) Af Skibe fra Steder udenfor Europa til de danske Stas ter i Europa, eller fra disse til hine, betales 18 Stil. pr. Commercelæst. b.) Fra fremmede Steder i Europa igiennem Kattegat til Danmark eller Hertugdømmene, eller fra Danmark eller Hertugdømmene igiennem Kattegat til saadanne Steder; saavelsom fra fremmede Ste der Fr. om en alm. Fyrafgift. 2-5 §. der i Østersøen til Norge, eller fra Norge til saadanne, 24 Nov. erlægges 16 Skil. pr. Commercelest af ladte Skibe, 8 Stil. pr. Commercelæst af Ballastede. c.) Fra Østersøens fremmede Steder til Danmark eller Hertugdømmene, eller fra disse til hine, falder 10 Skil. pr. Come mercelest paa ladte, og det Halve paa ballastede, Skibe. d.) Fra fremmede europæiske Steder igiennem Nordsøen til Norge, eller fra Norge til saadanne Steder igiennem Nordsøen, udrede de ladte Skibe 5 Sfil. pr. Commercelest, de Ballastede det Halve. e.) Fra Norge til Danmark eller Hertugdømmene, eller fra disse til Norge, svares 4 Stil. pr. Commercclest, naar Skibet er ladt, 2 Skil. naar det gaaer ballaster; og f.) fra Sted til andet i Danmark eller Hertugdømmene, eller fra Sted til Sted i Norge, 2 Skil. pr. Commercelæst af ladte Skibe. 3.) Denne Afgift træder i Kraft og erlægges fra I Jan. 1803, og med den ophøre de hidtil anordnede særs skildte Sprafgifter for Færder, Lindesnes-, Skudesnes-, Hviddingsøe og Rundse Fyr, som herunder ere indbe grebne. Men Fyrpengene i Øresund vedblive herefter og fremdeles at erlægges, som hidtil, da deres Beløb heri ikke er medregnet. 4.) For den almindelige Fyr afgifts Erlæggelse fritages: a.) Stibe fra og til Havs nene paa Jyllands og Hertugdømmenes vestre Kyst, for saavidt de intet Fyr benytte. b.) Fartøier, som ikkun ere 2 Commercelafter eller derunder drægtige, om de end passere noget Fyr. c.) Nordlands Jægterne. d.) Ballastede Skibe fra Sted til Sted i Danmark eller i Ber tugdømmene, eller ligeledes i Norge. 5.) Der som nogen Skipper enten ved sin Ankomst til et Toldsted svigagtigen angiver det Sted, hvorfra han kom mer, eller, ved Expedition fra et Toldsted, det Sted, hvors hen han er bestemt; da forfalder han i en Mulkt af det femfolde Beløb af det, han har søgt at besvige. Pat. Pat. w. Ausschr. d. Magazinkorns. 1 Dec. 3 Dec. 10 Dec. 14 Dec. Pat. Betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, ingleichen des gens und Strohs, in Schleswig, Hols stein u. Pinneberg, f. 1803, wie auch die Bestimmung der Preise für die in gedachtem Jahr in natura nicht er forderlichen Quantitäten desselben. p. 169. Cancellie-Pl. (Resol. 12 Nov.) at alle Transs porter af Armaturs og Munderings:Sorter i Norge, som vedkomme et enkelt Regiment eller Korps, hers efter skal besørges paa den for Regiments: Transports: Skyös, ved Sr. 20 Aug. 1784. II Afd. 7 § Litra Ö, anordnede Maade. p. 171. Cancellie Pl. (Resol. 26 Nov.) at for Tilfis gelser til Kiøbenhavns forligelses: Commission skal herefter, til hver af Tilsigelsesmændene, betales: for hver Person, som tilsiges inden Stadens Porte, 3 Skil., og for hver Person, som tilsiges udenfor samme, 6 Skil. Hvilken Betaling, som hidtil, udlægges af Klageren. P. 172. Cancellies Pl. (Resol. 12 Nov.), som indes holder adskillige Bestemmelser i Henseende til det, Auce tionsforvaltere tilkommende, Salarium. p. 173. 1.) Naar faste Eiendomme opraabes til Salg, Deels i mindre Dele, og deels samlede, og hverken de partielle Auctions Bud, eller Buddet paa den hele sams lede Eiendom, approberes, nyder Auctionsforvalteren Betaling for hvert enkelt forgieves Opraab, og altsaa bande for Opraabene paa de enkelte Dele og for Opranz bet pan den hele samlede Eiendom; Men skulle Budde ne paa de enkelte Opraab ikke approberes, og derimod Buddet paa den samlede Eiendom antages, eller Bud der paa hele Eiendommen samlet forkastes, og derimod alle be giorte enkelte Bud antages, bør Auctionsforrette ren lade sig noie med Betaling, beregnet til fuldt Sa (arium Pl. om Auctionsforv. Salarium 1-3 §. Tarium af det approberede Auctions-Bud, og i saa Fald 14 Dec. intet kræve for de forgiæves Opraab. Dersom derimod et eller flere enkelte Bud, men ikke alle, ei heller der samlede Bud approberes, bør Auctionsforvalteren have fuldt Auctions:Salarium af de approberede Buds Beløb, og desuden 2 Rdlr for hvert af de uapproberede enkelte Opraab, samt 2 Ndlr for det uapproberede Opraab paa den hele Eiendom samlet. 2.) I det Tilfælde, hvor Auction er holdt og Tilslag fleet, under Vilkaar af Sælgerens Approbation, bor, naar Approbation paa det giorte Bud nægtes af Sælgeren, Salarium beregnes, som for forgiæves Opraab, efter Sportel Reglem. 19 Dec. 1800. 187 eller 188 0; hvorimod, i tilfælde at Approbationen meddeles, fuldt Salarium af det solgte og approberede bør beregnes efter Reglem. 183, 184 og 186 §; dog bør Sælgeren, forinden den ved Auctions Conditionerne til Approbations Meddelelse bestem te Termins Udløb, skriftligen underrette Auctionsforvalteren om Approbationens Tagtelse eller med. delelse, og i Tilfælde af, at Sælgeren forsommer saadant, bør han betale fuldt Salarium. ligesom han hav de approberet Budet; Naar saadan Efterretning med deles Auctionsforvalteren, tilfører han samme i sin p:otocol og saaledes ved Kiendelse enten bekræfter det forhen skeete, men indtil den Tid intet betydende og intet virkende, Hammerslag, og giver det juridisk Virkning, eller han tilintetgiør det, som en Nullitet. 3.) I de Tilfælde, hvor Auction er holdt, under Vilkaar af Approbation og saadan Approbation nægtes, eller og at ingen af de ved Auctionen giorte Bud af Vedkommende antages, tillades det Auctionsforvalteren, foruden Betaling for forgiæves Opraab, at beregne sig, til Gotgiørelse af Auctions-Reqvirenten, de virkeligen medgaaede Reise: Omkostninger til og fra Stedet, hvor XIII Deel. L I Auf Pl. om Auctionsforv. Salarium. 3 §. 14 Dec. Auctionen er holdt, efter hvert Steds Vognmandstaxt; hvilke Reise-Omkostninger dog ikke bør erlægges, sanfremt Betalingen for de forgiæves Opraab beløber sig til mere, end 4 Rdlr; ligesom de Auctions-Betiente, der endnu hoe udenfor deres Distrikter, ei heller maae beregne sig Reise-Omkostninger for længere Vei, end fra det Sted hvor deres Distrikt begynder, og indtil det Sted i Jurisdictionen, hvor Auctionen holdes, og samme vei tilbage. I det tilfælde derimod, hvor Approbation paa det skeete Bud for en Deel af det ved Auctionen solgte meddeles, bør denne Gotgiørelse af Reise-Omkostninger ikke finde Sted, efterdi der i saa Fald beregnes fuldt Salarium for den Deel af Budet, som approberes. 15 Dec. 15 Dec. Pl. at Kongen (paa Gen. L. Dec. og Coms merce Collegii derom giorte Forestilling, i Betragtning af de nærværende Conjuncturer, og i Hensyn paa de til Skibes Udrustning udfordrende betydelige Omkostninger) har bevilget, at den Præmie, som ved pl. 19 Mart. 1800 var tilstaaet for Skibes Udrustning fra Havnene i de Kgl. Stater til Robbe: og Hvalfiftfangsten i Strats Davis og ved Spitsbergen, men efter samme med den 13 Oct. 1802 skulde ophøre, endnu i tre paa hinanden følgende Aar, fra 13 Oct. 1802 beregnet, maae udbetales med 8 Rdlr Dansk Courant pr. Commercelæft, indtil 130 Læsters Drægtighed, for ethvert Skib, som fra Havnene i Danmark og Norge udsendes paa denne Fangst for Kgl. Undersaatters egen eller deres og Medinteressenteres Regning, under de Betingelser, som ved Pl. 13 Oct. 1784 og 18 Dec. 1789 ere fastsatte. Gen. L. Oec. og Commerce Coll. p. 175. Von. betr. die Ausschreibung einer neuen Steuer vom Eigenthum und von der Benugung liegender Gründe, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau 21. Altona. P. 176. Raad: Pl. om en nye Opmaal. i Khavn. Raadstue-Pl., hvorved bekiendtgiøres: at Kongen 20 Dec. (paa det den ved Fr. 1 Oct. 1862 paabudne Afgift af faste Eiendomme fan, for saavidt Khavn angaaer, vorde saa nøiagtig, som mueligt, bestemt) har, i Følge Rentekammer Br. til Khavns Magistrat 16 Dec., ved Res fol. 8 næstforben befalet, at der, ved Stads: Conduc teuren Professor Rawert, skal foretages en nye Opmaaling af ethvert Sted i Khavn og paa dens Grunde; ligesom og Rentekammeret har tilmeldt Magistraten, at der, til Maalingen i de offentlige Bygninger, for saavidt samme beboes af Embedsmænd, bør gives Anvisning af de vedkommende Bestyrere. Hvorfore alle Vedkommende anmodes, at ville paa beste Maade gaae saavel Professor Rawert, som de af ham brugende Personer, til Haande med alle de Oplysninger, som, i Henseende til Opmaalingen, maatte blive forlangte. P. 238. e- Gen. Postamts-Pl. (Resol. 22 Dec.) at den Vogn: 24 Dec. mandslaugene i Danmark, og dem, som afgive fordring til de Reisende paa de Steder, hvor intet Laug er oprettet, ved Pl. 15 Dec. 1801, indtil 1802 Aars Udgang, forundte Forhøielse i Vognmandstaxten, af 8 Skilling Dansk pr. Mil, maae, i Betragtning af de høie Priser paa Fouragen og andre Fornødenheder, fremdeles vedvare indtil d. 1 Jul. 1803. p. 186. Cancellie Pl. (Resol. 17 Dec.) at Eierne 24 Dec. af Gaarde, som i Landets Brandkasse ere forsikkrede, maae, naar deres Bygninger afbrænde, være berettigede til at fordre den i D. L. 3 1310 og i Fer. 28 Jan, (*) 1682 samt 29 Jul. 1778 bestemte Sog- L12 ne= () I Saml. af Frr. faaer, ved en Trykfeil: 13 Jan. (cfr.). Pl. om Sognehielp t. afbr. Gaarde. 24 Dec. neielp til Bygningernes Istandsættelse, dog at Veda kommende derfor af dem tillægges billig Betaling. p. 187. 31 Def. Vdn. betr. die Verkürzung und nähere Bestim mung des Landmilitairdienstes und die Eintheilung der Landeswehr in verschiedene Classen, 'f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. P. 188. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for 1802, maae anmærkes i Uldtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. p. 382 0g 387 er anmærket. 1683. 5 Maj. Fr. om Maalere &c.: See, ang. store Steenkuls Veining, Pl. 28 Maj. 1802. 1694. 25 Dec. Post: Ordning, dens 6 §: See, ang. Afgangsti den fra Christiania til Bragernæs og Kongsberg Pl. 18 Sept. 1802. 1698. 10 Jan. Fr., om Vægt og Maal, dens IV Kap. 10 §: See, ang. store Steenkuls Veining, pl. 28 Maj. 1802. 1708. 24 Sept. Fr. om Betlere i Dmk: See Plan for Landet i Sielland 15 Jun. 1802. 1720. 15 Nov. Privil. for de Reformerede i Fridericia 5 §: See Sr. 12 febr. 1802, 1725. 23 Febr. Fr. ang. Betleres Overførelse til Sielland: See Plan 15 Jun. 1802, 68 §. 1746. 523. 1746. 13 Dec. Fr. om Skatters Paabud i Norge: Forandret ved Fr. f. 17ge 1 Oct. 1802. Teml. I, III og IV (om Leilændingsskat, Proviantskat og Munderingspenge ved frs 27 §, og VI. 1 Post (om de uskyldsatte Cværnebruge) ved frs 28 S. Ang. II (om Odelsskatten) cfr. Frs 5 §. 1747. 15 Maj. De Reformeredes Privilegiers 21 §: Forandret ved Fr. 12 febr. 1802. 1748. 23 Febr. Fr. om Hospitalers og Fattiges Regnskaber: See, ang. Landet i Sielland, Plan 15 Jun. 1802. 51:56 §. 29 Nov. Privilegier for Fremmede: forandrede og nøiere bestemte ved Fr. 12 febr. 1802. 1749. 5 Dec. Fr. ang. Fattiges Arv: See, ang. Landet i Sielland, Plan 15 Jun. 1802. 24 §. 1756. 9 Aug. Pl. ang. Forbud paa Skildt &c. for dem, som ei ere Mestere i Hattemager-Lauget: Forandret ved pl. 25 Aug. 1802. 1770. I Febr. Fr. om See: Indrulleringen i Dmk: See Sr. 8 Jan. 1802. 12 Jun. Fr. om Extra Paabud af Gage tc. f. Danmark: See Sr. f. Danmark 1 Oct. 1802. 26 §. 12 Jun. Fr. om samme f. Norge: See Fr. f. Uge 1 Oct. 1802. 11 §. 1774. 14 Sept. Fr., om Land-Militien, dens 7 §: Maalet forandret til 61 Tommer ved fr. 11 Jun. 1802. 2 §. 1776. 11 Dec. Pl. om Slagternes Gaarde i Khavn: See, ang. Sorstæderne, pl. 24 Apr. 1802. 1777. 13 Aug. Sportel Regl. f. Hof: og Stadsretten: Cfr. pl., om Auctions:Salarium, 14 Dec. 1802. 1778. 18 Mart. Fr. om fremmede Betlere: See, ang. Landet & Sielland, Plan 15 Jun. 1802. 62 §. fq. 29 Jul. Fr. om Hielp ved afbrændte Gaarde: 27piere be estemt ved pl. 24 Dec. 1802. £ 1 3 1781., 524 1781. 28 Jun. Pl. om Forhyrings Centracter, dens 2 §: See Indr. Fr. f. Dmk 8 Jan. 1802. 57 §. 1782. Oct. (†) Tractat med Rusland: See Tiltrædelses:Act Oct. 1801 (XIII D. p. 361). 1784. 20 Aug. Fr. om Friskyds i Nge, dens II Afd. 7 § litr. ö: See Pl. 3 Dec. 1802. 1785. 13 Maj. Fr. om Land Refruter: See Sr. 11 Jun. 1802. 3 og 4 S. 1787. 8 Jun. Fr. ang. hvorvidt Fastebønder kan, imod Gotgiø relse, fratages nogen Deel af deres Jorder: Teiere bestemt, i Henseende til disse Sagers Paakiendelse ved Pl. 6 Jan. 1802. 21 Nov. Pl. om Steenkuls Maal: See, ang. store Steen- Fuls Veining, Pl. 28 Maj. 1802. 1788. 25 Febr. pl. om den norske Post-Expresse: 27piere bestemt ved pl. 1 Jun. 1802. 11 Jun. Sportel: Regl. f. Nge: Cfr. pl., om Auctions: Salarium, 14 Dec. 1802. 20 Jun. Fr., om Stavnsbaandets Lesning: Forandret i nogle poster ved Fr. 11 Jun. 1802. Sammes 15 §: forandret til 6 Aar ved Fr. 11 Jun. 1802. 1 §. 30 §: Indskrænket, i gens. til Deg nes m. fl. Born, ved Fr. 11 Jun. 1802. 2 §. 35 §: Cir. Søe:Indr. Fr. 8 Jan. 1802. 44 §. 1789. 6 Mart. Pl. om lese Hunde i Khavn: Udvidet til Kiøbstederne i Danmark ved pl. 12 Jun. 1802. 1 Maj. Fr. ang. See-Enrolleringen, dens 9 §: See Spe Indrull. Fr. 8 Jan. 1802. 80 §. 1792.10 Mart. (†) Tontine til Fordeel for Overlevende i ro Aar: Er nu bortfaldet, da Interessenterne efter de IO 525 10 Aars forløb have faaet hver sin Andeel udbetalt (*. 1794 28 Mart. Pl. om Kgl. Sve: Passe: Ophævet ved Pl. 14 Apr. 1802. 1795. 22 Apr. Fr., om Skovene c. i Nge, dens 4 §: See Sr. f. Uge 1 Oct. 1802. 8 §.. 1 10 Jul. Fr., om Forligelses- Commissionerne, dens 36 §: See, ang. Betalingen i havn, pl. 10 Dec. 1802. 31 Dec. pl. om urigtig Angivelse med Posten: Zoiere bea ftemt ved pl. 13 270v. 1802. 1796. 24 Febr. Fr. om Afgift af Skibsfragter: Ophævet ved Sr. 10 1700. 1802. 18 Mart. Pl. at Skippere skal i Hamborg og Stockholm mel de sig hos det danske Gesandtskab, ang. Afgiften af Skibsfragter: 3 Stockholm er nu en danst Consul beskikket (**). 1797. 1 Febr. Told- og Conf. Fr.: Forandret og nøiere bestemt - ved Pl. 31 Mart. 1802. 21 Apr. Fr. om Afgift af Skibsfragter: Ophævet ved Fr. 10 270v. 1802. 1798. 20 Aug. Pl. at i russiske Havne giøres Beslag paa franske Varer: Bortfaldet ved Fredstractaten mellem Rusland og Frankrig, sluttet i Paris d. 16 Ven- 26 Sept. dem. de l'an X eller 1801. 5 §. (***). 367 8 Oct. 2 Nov. Anordn. om Convojer: Cfr. Tiltrædelses - Act Oct. 1801 (XIII D. p. 361). 214 1799. (*) See Addresse-Comptoir-Efterretninger f. 1803. d. 26 Febr. No. 70. (**) See Collegial Tidenden f. 1802 No. 46. p. 736. (***) Denne Tractat er indrykket i Supplement au Recueil des Traités p. Martens. Goetting. 1802. Tom. 2. p. 551. 526 1799. 20 Mart. Fr. om nogle overord. Afgifter: Ophævet ved Fr. I Oct. 1802. 1 17 Maj. Fr. om Afgift af Skibsfragter: Ophævet vid Fr. 10 700. 1802. 4 Jun. Pl. om den lollandske Post: See Pl., om en nye Brevpost, 15 Jun. 1802. 19 Jul. Brand-Fr. f. Khavn: See, ang. Forstæderne, pl. 29 Oct. 1802. Sammes 123 §: piere bestemt ved Pl. 4 Aug. 1802. 4 Oct. Pl om Committé: Sedlerne: Er bortfaldet, da disse nu ere indfriede (*). -13 Nov. Pl. om Depositokassen: Indskrænket ved Pl. 12 1700. 1802. 1800. 19 Mart. Pl. om Robbe og Hvalfißfangsten: See Pl. 15 - Dec. 1802. 1 Aug. Pl., hvorved Udførselen af Kornvarer forbydes: I Ophævet ved PI. 7 Apr. 1802. 15 Aug. Pl. om Nedsættelse i Indførselstolden af Smør og Flesk: Ophævet ved Pl. 7 Apr. 1802. 3 Sept. Pl. om Forbud paa Riisgierder: udstrakt til Tanggierder ved pl. 20 Jul. 1802. 19 Sept. Pl., hvorved Udførsel af Sviin og Flest forbydes: Ophævet ved pl. 7 Apr. 1802. 14 Nov. Fr. ang. Qvarantaine Indretninger: See Pl. 5 17ov. 1802. -24 Nov. Pl. om Anmeldelser til Qvarantaine Commissionen: Bortfaldet, da Sygdommen i Cadir er ophørt. 18 Dec. Instr. f. Lotferne: See Pl. 5 Zov. 1802. (+) See Collegial-Tidenden f. 1802. 0. 7. P. 97 109, 1800. 527 1800. 19 Dec. Sportel Fr. f. Dmk, dens IV Afd., om Auctio ner, 183-197 §: 276iere bestemt ved Pl. 14 Dec. 1802. 1801. 19 Jan. Fr. om Landeværnet: Sorandret og nøiere bestemt ved Fr. 11 Jun. 1802. 28 Mart. Brevpostaxt in.): Sorandrede, i hen- 28 Mart. Pl. ang. samme f. Nge. seende til Fladstrand, Zioring, Sæbye og Skagen ved pl. 13 Apr. 1802 og, i Henseende til Bogense, Lemvig og Ringkiobing, ved pl. 12 Jun. 1802. Den ved Begyndelsen af Brevposttaxten f. Dmk. anførte Note, dens 2 §: See Pl. 15 Jun. 1802. -20 Oct. Pl. ang. Brevposttaxt f. Stege: Forandret, i Sens. til Fladstrand &c., ved Pl. 13 Apr. 1802. 21 Oct. Fr. om Afgift af Stibsfragter: Ophævet ved Sr. 10 1Z0v. 1802. - 15 Dec. Pl. om Vognmandstaxten: Sorlænget ved pl. 24 Dec. 1302. Alpha Alphabetisk Register over Frr. for 1802. Arv og Skifte. 1802, 6 Mart. l. at Skiftebehandlinger efter Kloffere og Skoles holdere i Norge, enten de ere ftuderede eller ikke, bør forvaltes af den geistlige Stifteret. Auctioner. 1802. 14 Dec. 1. om adskillige Bestemmelser i Henseende til Auctionsforvalteres Salarium. Begravelse og Sørgedragt. 1802. 6 Oct. pl. ang. Assistents Kirkegaardene. Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vand væsenet, Brand-sseurancer, samt Anordnin ger mod stigdesløs Omgang med Jid og Lys. 1802. 5 Apr. l. ang. Laugenes Oldgeseller at assistere ved Brandtienesten. 1802. 529 1802. 74 Aug. 1. at Bærfgefellerne ved Brandvæsenet i Khavn maae holde hver en Evend til sin Professions Drift. 29 Oct. Pl. ang. en Brandvæfens Indretning i Forening med der khavnske i Forstæderne ved khavn. 24 Dec. l. at Eterne af Gaarde, som ere forsikrede i Landets Brandkasse, made, naar deres Gaarde afbrænde, fordre den bestemte Sognehielp for bils lig Betaling. Fattige og ospitaler. 1802. 15 Jun. Kgl. approberer Plan til Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse poa Landet i Sielland. 1.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse paa Landet i Almindelighed. II.) Hvilke de Trængende ere og hvor disse bør forsorges. III.) De Trængendes Inddeling i Klaffer efter deres forskieilige Trang. IV.) Om Fattis ges Antagelse til at forforges i vedkommende Distrikt. V.) Om Sognes eller Distrikts Commissionerne. VI.) Om fattige Borns Skolegang. VIL.) Om Sognedifirifternes Fattigkasser. VIII.) Om Amtets Fattiakasse. IX.) Om Regnskaberne for Distrikternes Fattigkasser og disses Revision. x.) Om Amtets Fattigvæsens Direc tion. XI.) Om Fattigvæsens. Politiet og Straffe for Betlerie. Fremmede. 1802. 12 Febr. Fr., hvorved d. 21 § i de Reformeredes Privil. indskrænkes til de personer alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forrettigheder; hvorimod alle Fremmede, som, paa.egen Befost ning, anlægge Fabrikker eller Manufacturer, skal i 10 Aar, uden Hensyn til deres Religion, nyde de samme Fordele, som ere tilstaaede de Reformes rede ved disses Privil.; samt at enhver Fremmed, som indfører Forbedring i de productive Næringss veie, kan vente Kgl. Understøttelse og Opmuntring. Sæe og andre tamme Creaturer. 1802. 12 Jun. Pl., hvorved Pl. 6 Mart. 1789, om fefe Hunde i Khavn, udvides til samtlige Kobsteder i Dmt, m. v. Geist 530 Geistligheden og især Præsterne. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1802. 6 Mart. 1. at Skiftebehandlinger efter Kloffere og Sfo leholdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, bor forvaltes af den geistlige Stifteret. Gield. 1802. 5 Febr. pl. om Tinalysning af Sfisder og pantebreve, som angaae Parceller on Bøndergaarde, der afhæns des fra famlede frie Jordeaoofer i Dmk. -12 Nov. 1. ang. Depofitofaffens Indfrænkning. (1799 Pl. 4 Oct. anmackes, som ugieldende). Grønland. 1802. 15 Dec. 1. ang. Bedblivelsen af den, ved Pl. 19 Mart. Handel. 1800, bevilgede Understøttelse for Stibes Udrust mina paa Robbe og Hvalfikfangsten i Strat Da Dis on ved Spitsbergen endnu i 3 Aar: (1800 pl. 19 Mart. anmærkes, som ugieldende). 1802. 8 Nov. 1. ang. Belønning for Opbageren af mislig Handling med Transitgods, som forsendes over Lybet og Kiel til Khavn. (1799 pl. 4 Oct. og 1800 pl. 24 Zov. anmar: Ees, som ugieldende). Indqvarteringen. 1802. 11 Oct. Pl. ang. Dvarteerpengene i Khavn. Island. 1802. 24 Mart. 1. ang. Mulkt for dem, som efter Indkaldelse efterlade at mode, eller som nærværende vise Trodsighed eller usømmelig Adfærd, ved de berammede Extratinge for de til at tagere alt Jordegodset i Island beskikkede Commissarier. Kiøb 531 Kiøb og Salg. 1802. 5 Febr. Pl. ang. Tinglysning af Sfioder og pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der af hændes fra samlede frie Jordegodser i Dmk. Kiøbenhavn. A. Dene Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1802. 10 Sept. Pl. ang. det borgerlige Artillerie Korps i Khavn. B. Dene Gader, Pladse, Zuse og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1802. 20 Dec. Pl. ang. at Stadsconducteuren skal optage en pre Op maaling at ethvert Sted i Khavn og paa dens Grunde. C. Dens Porte og Sæftningsværker, samt Port og Passage - Penge. 1802, 21 Apr. Extract af de om Port: on Passage Pengenes Oppeborsel ved Khavns Porte udgangne Anordninger.

Kiøbstederne, deres Magistrat og Borgerskab, same tilliggende Jorder. 1802. 4 Jun. R. gl. for Borgervæbningen i de danske Kiobsteder. 20 Jul. Pl., hvorved Forbud imod at sætte Riisgierder i Kiøbstederne udvides til Tanggierder - 5 Nov. 1. at de Sonner, som fødes af Forældre, der boe paa Kiøbsteds-Jord, udenfor Kiøbstederne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal ansees værnes pligtige. Krigs 532 Krig: Foranstaltninger formedelst samme. 1802. 4 Jun. Regl. for Borgervæbningen i de danske Kiøbsteder. (1794 Pl. 28 mart. og 1798 Pl. 20 Aug, an mærkes, som ugieldende). Land Militair Etaten. 1802. 11 Jun. Fr. aug. Landeværnets Inddeling til forsfiellige Klasser, i Forbindelse med kandmilice - Tienestens Forkortelse til ó Aar m. v. (1785 Sr. 13 Maj. anmærkes, som ugieldende). Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dmk. 1802. 11 Jun. Fr. ang. Landeværnets Inddeling til forskiellige Klasser, i Forbindelse med Landmilice. Tienestens Forfortelse til 6 Aar, m. v. 12 Jun. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge for 1801. 5 Nov. Pl. at de Sonner, som fodes af Forældre, der boe paa Kiøbsteds-Jord, udenfor Kiebstederne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal ansees værnes pligtige. (1785 Sr. 13 Maj. anmærkes, som ugieldende). Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1802. 6-Jan. 1. ang. Paafiendelse af de Sager, der hidrøre fra Fr. 8 Jun. 1787, ang. i hvilke Tilfælde Fæstebøne der i Dmk fan af Huusbonden imod Gotgiorelse fratages nogen Deel af deres fæstede Gaardes Jorder. 1802. 533 1802. 5 Febr. 1. ang. Tinglysning af Sfioder og pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der afs hændes fra famlede frie Jordegodser i Dmk. - 19 Nov. Pl. at Huusbeboerne paa Hovedgaardstaxt i Dmk Stai, ligemed Sognernes avrige Beboere, deeltage i Pliat Arbeide, m. v. 24 Dec. pl. at Eierne af Gaarde, som ere forsikfrede i Landets Brandkasse, maae, naar deres Gaarde af brænde, fordre den bestemte Sognehielp for billig Betaling. Laug og Haandværker. A. J Almindelighed. 1802. 5 Apr. pl. ang. Laugenes Olbgefeller at assistere ved Brandtienesten. - 4 Aug. l. at Berkgefellerne ved Brandvæsenet i Khavn maae holde hver en Svend til sin Professions Drift. 4 Aug. Pl. at de, som have tient i 12 Aar ved den glücks fiadfte See Eqvipage, maae nedsætte sig som Haandværksmestere. B. J Særdeleshed. No. 7. Bryggere. 1802. 29 Mart. Pl. ang. Forhoielse i Øltaxten indtil Octobers udgang 1802. 30 Oct. Pl. ang. samme indtil Aprils Idgang 1803. 10 Nov. Pl. ang. Forheielse i Bryggerlaugets Dragerpenge. 17o. 21. Hattemagere. 1802. 25 Aug. Pl. ang. Frimesterne ved Hattemager Professionen. 170. 49. Slagtere. 1802. 24 Apr. pl. ans. Slagterie uden Khavns Porte. 270. 534 No. 61. Vognmænd. 1802. 6 Oct. 1. ang. Forheielse i Matterenovationstaxten til Sept. - Udgang 1803. 24 Dec. Pl. at den bevilgede Forhøielse i Vognmandstaxten, af 8 Stil. dansk pr. Miil, maae vedvare indtil d. 1 Jul. 1803. Liv Rente Societeter. (1792 Tontine 10 Mart. Anmærkes, som ugiel; dende). Maal og Vægt, samt Dragning. 1802. 28 Maj. Pl. at der ved de, faa faldte, store Steenfuls For handling maae bruges Bægt. Pest: Foranstaltninger formedelst samme. 1802. 5 Nov. Pl. om de Forholdsregler, der af americanske Stibe skal iagttages, i Henseende til Quarantaine Indretningerne. (1800 Pl. 24 7ov. anmærkes, som ugieldende). Postvæsenet. 1802. 22 Jan. Bekiendtg. ang. Nyborg, Sprogse og Korsser Telegrapher. 13 Apr. Pl. ang. et Postcontoirs Oprettelse i Hioring, en nye Postes Anlæggelse imellem Aalborg og Flads, strand over Hisring, og en Posttaxtes Bestemmelse for Brevene til og fra Fladstrand, Hiering, Sæs bye og Skagen. - Jun. Pl. ang. Expresse. Indretningens og Postkassens Ansvar for Penge og andre Sager, som sendes med den Kgl. Expresse mellem Khavn og Kongss berg, saavelsom med de Kgl. Brevposter paa de Steder i Norge, hvor bemeldte Expresse ikke pas ferer. 1802. 535 1802. 12 Jun. l. ang. nye Brevposters Anlæggelse imellem Odense og Bogense, Barde og Lemvig, samt Bars de og Holstebroe over Ringkiøbing, saavelsom imel lem Lemvig og Holstebroe over Skiærumbroe; Brevpostcontoirers Oprettelse i Ringkiøbing og Lemvig; samt en nye Posttaxt for Brevene til og fra Bogense, Lemvig og Ringfishing. 15 Jun. Pl. ang. en nye ugentlig Brevpost imellem Khavn og Nakskov. 18 Sept. (+) Pl. ang. Tiden, naar Posten til Bragernæs og Kongsberg skal afgaae fra Christiania, og naar Brevene dertil skal indleveres paa Christiania Post. contoir. 13 Nov. Pl., som noiere bestemmer Pl. 31 Dec. 1795, ang. urigtig Angivelse af Indholden af det, som fendes med Pakkeposten. Reformerede. 1802, 12 Febr. Fr., hvorved den 21 §i de Reformeredes Privil. indskrænkes til de Perfoner alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forrettigheder; hvorimod alle Fremmede, som, paa egen Bekost. ning, anlægge Fabrikker eller Manufacturer, ftal i 10 Aar, uden Hensyn til deres Religion, nyde de samme Fordele, som ere tilstaaede de Reformes rede ved disses Privil.; samt at enhver Fremmed, som indfører Forbedring i de productive Nærings veie, fan vente Kgl. Understøttelse og Opmuntring. fudna go 9 Reisende, samt Sri Styds og Konge: Reiser. 1802. 3 Dec. 1. at alle Transporter af Armatur og Munde ringssorter i Norge, som vedkomme et enkelt Res giment eller Korps, heretter skal beforges paa den, for Regiments Transports: Styds, ved Fr. 20 Aug. 1784. II Afd. 7 § litr. ö befalede Maade. XIII Deel. Mm Retten. 536 

1802.

Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1802. 6 Jan. 1. ang. Paafiendelsen af de Sager, der hidrøre fra Fr. 8 Jun. 1787, ang. i hvilke Tilfælde Fæ febønder i Dmk fan af Huusbonden imod Gote giørelse fratages nogen Deel af deres fæstede Gaar. des Jorder. 8 Jan. r., som forbyder dem, der staae i visse Slags Forbindelser med Rettens Betiente, at føre Sager ved den Domstoel, som af disse beklædes. 5 Febr. pl. ang. Tinglysning af Sfieder og Pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der af hændes fra samlede frie Jordegodser i Dmk. -24 Mart. Pl. ang. Mulkt for dem, som efter Indkaldelse efterlade at mode, eller som nærværende vise Trode fighed eller usømmelig Adfærd, ved de berammede Extratinge for de til at tapere alt Jordegodset i Island beskikkede Commissarier. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1802. 10 Dec. 1., som nærmere bestemmer Betalingen for Tif figelser til Forligelses Commissionen i Khavn. 14 Dec. Pl. om adskillige Bestemmelser i Henseende til Auc tionsforvaltered Salarium. Skatter og Paabud. D. Havre, øe og Balm-Leverancer til Ara meen i Dmt. 1802. 3 Apr. pl. ang. Repartitionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk indquarterede Regimenter og Korpser fra 26 Oct. 1801 til Aarsdagen 1803. H. An 537 H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 1802. 1 Oct. Fr. ang. en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Dmk. - 1.) Om Afgift af Jorder. A. Af Hovedgaards- Jorder. B. Af Bonde Jord. C. Af Præstegaardes, Degneboligers og andre beneficerede og privilegerede Land- Jorder. D. Af Kiebsted Jorder. II.) Om Afgift af Ciender. III.) Om Afgift af Bygninger. A. Af Kiab fted Bygninger. B. Af Bygninger paa Landet. IV.) Om adskilligt, Udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen vedkommende, m. v. 1 Oct. Fr. ang. nogle Redsættelser og nærmere Besteme melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Varer. 10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. (1796 Fr. 24 febr.; 1797 Fr. 21 Apr.; 1799 Fr. 20 Mart. og 17 Maj., samt 1801 Fr. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende). K. Andre, Norge. meest extraordinaire, Skatter i 1802. 1 Oct. Fr. ang. en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte on Brug af faste Eiendomme i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget. I.) Om Afaift af Jorder. II.) Om Afgift af Tiender. III.) Om Afgift af Kiebsted-Bygninger. IV.) Om adskilligt, udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen vedkommende, m. v. 1 Oct. Fr. ang. nogle Redsættelser og nærmere Bestemmelser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Varer. -10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. (1796 Fr. 24 Febr.; 1797 Sr. 21 Apr.; 1799 Fr. 20 Mart. og 17 Maj., samt 1801 Fr. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende). Stoler og Ungdommens Undervisning. 1802. 6 Mart. Pl. at Stiftebehandlinger efter Klokkere og Skoles holdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, herefter bør forvaltes af den geistlige Skifteret. Mm 2 Søes 538 

1802.

Søe Enroulleringen. 1802. 8 Jan. Fr. ang. See Indrulleringsvæsenet i Danmark. I Kap.) Ang. hvilket Mandskab, der sal henregnes til Geefolk og i denne Egenskab indføres i Rullerne. II.) Ang. de Friheder, Rettigheder og Fordele, som de indrullerede Soefolk skal nyde. III.) Ang. de Forholds regler, som bør iagttages og følges ved Mandskabets Udskrivning til den Kgl. Soetieneste. IV.) Ang. Rul lernes Berigtigelse og Førelse, samt de Pligter, som i denne Henseende paaligge Magistrater, Præster, Jorde gods-Eiere, Lægdsmænd og alle andre Vedkommende. V.) Ang. Straf for Romningsmænd og disses Medskyldige, samt Benaadning for dem, som komme frivilligen tilbage. VI.) Om de Egenskaber, der udfordres, for at blive Skippere og Styrmænd, samt hvorledes disse dertil skal antages of beskikkes. VII.) Om Sessionerne. VIII.) Ang. den Maade, paa hvilken denne Fr. og Krigs-Art. skal kundgiores for de indrullerede Søefolk. 8 Jan. Pl. ang. de Forholdsregler, som skal iagttages ved Extras sessionerne i Dmt, med hensyn til Soclimit Diftrifternes udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt de ældre Seerullers Berigtigelse. 5 Nov. Pl. at de Senner, som fødes af Forældre, der boe paa Kiebfieds: Jord, udenfor Kiebstederne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal anfees værnes pligtige. (1770 Fr. 1 febr. for Danmark anmærkes, som ugieldende.) Søefarende. 1802. 6 Apr. (†) Befiendtg. ang. et Blusfyr paa den nordlige - Side af Bornholm. 14 Apr. Pl. ang. Ophævelsen af de angaaende latinske. Soepasses Erhvervelse givne Anordninger. 3 Jun. (†) Befiendtg. ang. et Blusfyr paa den sydlige Suf af Falster, Giedser Odde faldet. 5 Nov. Pl. om de Forholdsregler, der of americanfte Sfis be skal iagttages, i Henseende til Qvarantaine Inds retningerne. 8 Nov. 1. ana. en Belønning for Opdageren af mislig Handling med Transitgods, som forsendes over Sybef og Kiel til Khavn. 10 Nov. r. ang. en Afgift af Skibefragter. 24 Nov. Fr. ang. en almindelig Fyr Afgift af Skibs farten. 1802. 539 1802. 15 Dec. pl. ang. Bedblivelsen af den ved Pl. 19 Mart. 1800 bevilgede Understøttelse for Stibes Uorusts ning paa Robbe og Hvalfifkfangsten i Strat. Da vis og ved Spitsbergen endnu i 3 Mar. 2821 (1794 Pl. 28 Mart.; 1796 Fr. 24 Febr.; 1797 Fr. 21 Apr.; 1798 Pl. 20 Aug.; 1799 Fr. 17 Maj.; 1800 Pl. 19 Mart. og 1801 St. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende).. Søe Militair: Ecaten. 1802. 4 Aug. l. at de, som have tient i 12 Aar ved den glück fadske Ese Equipage, maae nedsætte sig som Haandværksmestere. Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1802. 31 Mart. (†) Pl., indeholdende Forandringer i Told- og Cons. Fr. Febr. 1797. I Oct. r. ang. nogle Redsættelser og nærmere Bestemmelser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Varer. $ -24 Nov. Fr. ang. en almindelig Fyr Afgift af Skibss farten. (1799 fr. 20 Mart. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed; neml. Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen benhø rende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind- eller udføre. 1802, 7 Apr. Pl. ang. Ophævelse af 11dførsels Forbudene paa Korn, Sviin og Fleft, m. m. CWFO 1 Oct. Fr. ang. nogle Redsættelser og nærmere Bestem melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Afgifter af Varer (1800 Pl. 1 Aug., 15 Aug. og 19 Sept. anmær kes, som ugieldende). Mm 3 Trace 540 Tractater og de i Anledning deraf føiede Soran ftaltninger. 1801. Oct. (†) Kongen af Danmarks Tiltrædelses. Act til den mellem Rusland og England fluttede Convention og Separat Artikler Jun. 1801 samt Tillægs Art. Oct. 1801 (XIII Deel p. 361). Tyverie. 1802. 8 Nov. 1. ang. en Befonning for Opdageren af mislig Handling med Transit: Gods, som forsendes over Eybef og Kiel til Khavn. Veie. 1802. 20 Febr. Pl. ang. Nepartitionen af de af den gl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1800. 15 Oct. Pl., hvorved Fr. 13 Dec. 1793. 26 § i Henseen. de til den, alle privilegerede Jordegodsers Eiere i Dmk paalagte, Pligt, at bidrage til det offentlige Beiarbeide, udstrækkes til Norge Vestindien og Guinea. 1802. 1 Oct. Fr. ang. en Afgift af faste Eiendomme og sammes

Production m. v. paa de danske vestindiske Øer.
Christian VII Forordninger
for 1803.

1803.

7 Jan.

Kanzelen Par. betr. die in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona am 13 Febr. vorzunehmende allgemeine Volkszählung. P. 3.

Gen. Postamts-Pl., hvorved fastsættes, at Vintermaanederne skal Brevene indleveres paa Holstebroe Post: Contoir hver Mandag og Torsdag fra Kl. 5 om Efterm. til kl. 9 om Aftenen (saasom det, efter indhentet Oplysning fra Oversvrigheden i Ringkiøbing Amt, ansees nødvendigt, formedelst et ved Schiærumbroe liggende Kier, der undertiden kan fors volde Ophold for Posten, at denne maae om Vinteren afgaae Tirsdag og Fredag morgen tidlig fra Holstebroe); Hvorimod Indleveringstiden i Sommermaanederne fremdeles skal efter Pl. 12 Jun. 1802 staae aaben, ikke alene den foranførte Tid, Mandag og Torsdag Efs termiddag, men desuden fra kl. 7 til 9 hver Tirsdag og Fredag Formiddag. P. 7.

13 Jan.

Intimation an sämtliche Obrigkeiten in Holstein, 13 Jan. Pinneberg u. Ranzau, betr. die Organisation der Lan deswehr. P. 393.

14 Jan.

Cancellie Pl. (Resol. 10 Dec. 1802), som 14 Jan. bestemmer, hvad der skal betales til Magistraterne t Riebstederne for Borgerskabs. Breves Udstædelse. 2. 7. Mn 2 1.) Pl. om Borgerskabsbrev. Betaling. 1-4 §. 14 Jan. 1.) Kiøbmænd, hvad enten de holde aaben Boed, eller ikke, Viinhandlere og i Almindelighed alle de, hvis Borgerskabs: Breve skrives paa stemplet Papiir til 3 Mark, skal betale for Borgerskabs- Brevets Udstædelse a.) til Magistraten 10 Rdlr; b.) for Stads-Seglet 1 Mf 8 Sf.; c.) til Raadstue: eller Byeskriveren, for Indteg ning i Protokollen, 2 Rdlr. 2.) Brændeviinss brændere, Øltappere og Spekhøkere, hvis Borger- Fabs Breve herefter skrives paa stemplet Papiir til 24 St., skal betale for Borgerskabs-Brevets Udstædelse a.) til Magistraten 6Rdlr; b.) for Stads: Seglet 1 Mk; c.) til Raadstue eller Byeskriveren, for Indtegning i Protokol len, 1 Rdlr. 3.) Haandværkere og Fabrikanter, saa og Rieldermænd, som ingen bestemt æringsvei bruge, hvis Borgerskabs: Document skrives paa stemplet Papiir til 12 Sk., skal betale for saadant Documents Udstædelse a.) til Magistraten 2 Rdlr; b.) for Stads-Seg let 12 f; c.) til Raadstue: eller Byeskriveren, for Ind tegning i Protokollen, 3 mk. 4.) Commissionairer betale for Borgerskabs Brevs Udstædelse a) til Magistraten 25 Rdlr; b.) for Stads-Seglet 3 ME, og c.) til Raadstue eller Byeskriveren, for Indtegning i Protokollen, 4 Rdlr. 14 Jan. Pl. ang. de Foranstaltninger, der skal føies, som Forberedelser til Extra: Sessions: Commissionen for Søe Indrulleringsvæsenet i havn (hvilken, i Følge Fr. 8 Jan. 1802. 41 §, al nedsættes, og hvis Lemmer skal være Over Presidenten, Gen. Krigs-Commissairen og Indrullerings - Chefen). P. 9. 14 Jan. Raadstues Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas giftrat 8 Jan.), hvorved bekiendtgiores: at Cancelliet (i Anledning af den med Magistratens P. M. 29 Dec. 1802 fulgte Skrivelse fra Oldermanden for Bødker Lauget, nub, hvori han anholder om, at pl. 8 Deco Pl. om Bødkersvendes Tidepenge. Dec. 1785, der befaler, at Mesterne skal indeholde og 14 Jan. til Herberget aflevere Svendenes Tides og Syge-Pen ge, maatte extenderes til dem, som udenfor Lauget have Tilladelse at holde Bødkersvende) har tilmældt Khavns Magistrat: at ovennævnte Placat ogsaa bliver at anvende paa alle dem, som have Tilladelse at holde Bødkersvende, omendskiont de ere udenfor Lauget. p. 425. II Cancellie Pl. (Resol. 14 Jan.) at Execut 28 Jan. tioner for Salarier, som tilkiendes Procuratorer, for at have udført befalede eller beneficerede Sager, maae skee efter Udskrifter af Dommene paa ustema plet Papiir; og at altsaa Doms Acternes Beskrivelse in forma, i denne Henseende, ikke behøves. p. 12. Pl., hvorved bestemmes, hvorledes i det 9 Febr. Tilfælde, naar Bøndergaarde i en Bye ved Udstifts ning giøres lige i Hartkorn, skal forholdes med 30: verie og Landgilde af samme paa de Godser i Dan mark, hvor Hoveriet forrettes efter Gaardes Antal, og ikke efter Hartkorn (hvorved de foregaaende Anordninger neiere bestemmes, saasom Tvivl desangaaende er opkommen). R. Kammer. p. 13. Naar en Huusbonde, i Overeensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781. 20 § og Fr. 8 Jun. 1787. 1 § Litr. a, ved Udskiftning giør fine Bøndergaarde i en Bye, efter Indretning til hele, halve eller fierdedeel Gaarde, lige i Bartkorn, skal dog paa de Godser, hvor hoveriet er fastsat og inddeelt efter hele, halve og sierdedeel Gaarde uden hensigt til Hartkornet, cnhver Gaards Hoverie forblive det samme efter, som før Ligningen; men Fæsterne af de Gaarde, som fratages Hartkorn, derimod, foruden billig Afkortning i Skatter og forholdsmæssig Tilbagebetaling af Indfæft:

N 11 3 Pl. om Bøndergaardes Hoverie 2. 9 Febr. fæstningspengene, efter Landvæsens Commissionens og i fornødent Fald Rentekammerets Kiendelse, nybe faa meget større Gotgiorelse i Landgilden; hvorhos dog Fæsterne af de Gaarde, som forøges med harte Forn, ikke, imod deres Billie, maae paalægges større Landgildes udredelse, end i forhold til hvad de hidtil have svaret. 31 Febr. Pl., som indeholder Regler for den fieben havnste borgerlig militaire Indretning. Cancel. p. 14. Gr. Da Kongen (ved at prøve de Grundsætnin ger, efter hvilke den borgerlig militaire Indret ning i Khavn fra de ældre Tider har været ordnet, og at overveie de midler, ved hvilke samme hidtil er Bleven understøttet) har befundet, at hine behove Sorandring, og at disse ikke længer kunne være tilstrækkelige til at opnaae Borgervæbningens sande Øje, sneed; Saa finder Han det nødvendigt, at foreskrive efterfølgende Regler for den Khavnske Borger Milices mere hensigtsmæssige Indretning: 1.) Deeltagelse i borgerlig militaire Forretninger skal herefter, i Almindelighed, paaligge enhver tienstdygtig mand blandt Stadens civile Indvaanere, som en personlig Pligt; Men udgiften til Borgervæb ningens Indretning og Vedligeholdelse bør, som en reel Tyngde, lignes paa de faste Eiendomme i Stas ben, efter disses indbyrdes Forhold. 2.) Det Khavnfte borgerlige Militaire ordnes til 2de Hoved= Afdelinger; den første, bestaaende af de egentlige Borgere, samt dem, der paa Grund af noget almins deligt eller færdeles Privilegium drive borgerlig Næs ring; og den anden, under hvilken Stadens øvrige Indvaanere af Borger Klassen henhøre. 3.) En: Hver Borger eller anden Indvaaner af borgerlig Stand, imel Pl. om Khns borg. Militaire. 3-7 S. smellem 20 og 50 Aar, ber ikke formedelst Svag: 11 Febr. hed eller Legems Bræk findes ufskikket til at bære Vaaben, ei heller ved sin Stilling, som Embedsmand, eller andre ham anbetroede forretninger, afhol des fra, som Borgerlig Militair, personligen at bidrage til Stadens Forsvar, skal være pligtig at tiltræde den af forommeldte 2de Hoved: Afdelinger, til hvil ten han efter sin Stand eller Næringsvei henhører. 4.) Fra denne Pligts Opfyldelse skal de alene være fritagne, som, enten ved nogen almindelig eller særdeles Bevilling, ere tilstaaede Frihed for Byens personelle Tyngder; eller og, af saadanne Aarsager, hvilke "det Danske Cancellie maatte ansee grundede i Loven og Anordningerne, eller i Medhold af disse finder antagelige, billigen bør forskaanes. Men ligesom Kongen har bemyndiget forommeldte Collegium til, efter Oms stændighederne, at meddele saadanne Fritagelser; saa vil Han og, at de Vedkommende, som derved befries for en dem ellers paaliggende Pligt, skal, til Borgers væbningens Vedligeholdelse, erlægge fra 20 til 100 Rdlr efter Cancelliets nærmereBestemmelse. 5.) Den første Afdelings Hoved Pligt er: at bidrage til at vedligeholde Sikkerhed og god Skik og Orden inden Stadens Bolde; men den anden Afdeling paaligger det egentli gen, i Forbindelse med den første, og under Borger- Officerernes Anførsel, at afværge fiendtlig Overlast, naar Staden eller dens Forstæder angribes.

6.) Begge fernævnte Afdelinger skal udgiøre eet samlet Corps af Fodfolk, og alt Stadens værgepligtige Mandskab bør, i Overeensstemmelse hermed, fordeles saaledes, at et forholdsmæssigt Antal deraf indlemmes ethvert af Stads: Compagnierne. 7.) Den førs fte Afdeling forsynes, af vedkommende Foresatte, med Geværer af eens Calibre, og med øvrige Armatur- 14 Sora 91. om Khns borg. Militaire. yer2 §. 11 Febr. Sorter af eens Model. Geværerne anskaffes for det Herefter oprettende borgerlig militaire Fonds Regning, og den øvrige Armatur, paa hver Borgers egen Bekost ning, for en bestemt, og offentlig bekiendtgiørende, Priis. 8. Naar Omstændighederne maatte fordre den anden Afdelings Bevæbning, vil Kongen til denne lade udlevere de fornødne Geværer og Armatur: Sorter fra (*) Sine Arsenaler. 9.) Samtlige under første Afdeling henhørende Personer have at an staffe sig den af Kongen, for det Khavnske borgerlige Militaire, til Brug i Tienesten, approberede Uniform. De nye Borgere paalægges det, at være forsynede med samme og med dertil hørende Armatur (saavidt denne af dem selv bør tilveiebringes, forinden de stædes til at aflægge Borger: Eed; Hvorimod de, som allerede have vundet Borgerskab førend denne Anordnings Bekiendt giørelse, tilstaaes en Frist af 2 Aar, inden hvilken de skal være pligtige at anskaffe sig denne befalede Uniform og Armatur. 10.) Enhver, som, efter foregaa ende §, er pligtig at møde i Uniform, naar han af fine Foresatte beordres til borgerlig militaire Forretnin ger, ansees med Mulet, som udeblivende, saafremt Han ved samme indfinder sig i anden Dragt. II.) Paa det at enhver Borger fan gives Leilighed til, uden fin Bekostning, at erhverve den Øvelse i Baabens rette Brug, og det Bekiendtskab med militaire Evolutioner, som for ham maatte være nødvendige, skal en Eperceer Stole for de borgerlige Militaire indrets tes, og aarlige Vaaben: Øvelser for samme anstilles. 12.) Exerceer: Skolen er enhver, som attraaer at drive borgerlig Næring, pligtig at besøge 1 eller 2 Tic mer I Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil, for (cfr.). Pl. om Khns borg. Militaire. 12:16 §. mer daglig, i 8 eller 14 Dage, og at forstaffe sig et 11 Febr. Beviis fra samme: at han har giennemgaaet de første Elementer af Ererceringen, forinden han vinder Borgerskab eller begynder det ham tilladte Næringsbrug. I dette Diemeed skal bemeldte Skole forsynes med et passende Untal Under Exerceermestere, hvilke dagligen paa visse bestemte Tiber deri skal være tilstede, for at kunne, under en Exerceer Inspecteurs og de vedkom mende Foresattes jævnlige Tilsyn, meddele Begyndere den for disse fornødne Underviisning. 13.) For dem, der allerede have erhvervet saadanne Kundskaber, paabydes de aarlige Vaaben Øvelser, til hvilke nogle Timer dagligen, i Julii, August og September Maas neder, blive at anvende, saaledes, at ethvert Compag nie eengang om Ugen deeltager i sanime. Disse paa ben - Øvelser, so som blive at foretage deels i Byen og deels paa Marken, indrettes efter et, for en borgerlig Milice affattet, Exerceer: Reglement; og deres Formaal bør alene være, at bibringe de Vedkommende en passende Færdighed i Geværets Brug, og at giøre dem bekiendte med rigtig Marsch, og med de sædvanligste militaire Vendinger og Svingninger. 14.) Den Borger: Vagt, som hidtil har fundet Sted om Natten, sal for Fremtiden ophøre; hvorimod en saadan Indretning bliver at treffe, at det fornødne Antal Borgere stedse kan være rede til at møde ved opkommen de Ilosvaade, eller i andre Tilfælde, for at bidrage til Ordens og Sikkerheds Vedligeholdelse. 15.) Borger Milicen inddeles, som hidindtil, i 3 Divifioner og 12 Compagnier. Men derhos vil Kongen, med hensyn til de nu værende Compagniers Størrelse, end videre have anordnet, at hvert af disse skal afdeles i 2de Sectioner. 16.) Ethvert Borger: Compagnie bestyres, efter denne Inddeling, af I N# 5 Ca= Pl. om Khus borg. Militaire. 16-21 §. 11 Febr. Capitain, som Chef, 2 Stabs Capitainer, 2 Premiere Lieutenanter, 2 Second: Lieutenanter og 2 Fændrikker. Derved ansættes tillige 2 Commandeer Sergeanter, 10 Sergeanter, 10 Corporaler, og 3 Tambourer. En af Tambourerne oplæres derhos til undertiden at assi stere, som Piber. 17.) Stabs Officererne ved det Khavnske borgerlige Militaire fratræde deres forhen hafte Compagnier, saasnart de til saadanne høiere Chars ger og dermed forbundne Lønninger vorde forfremmede; Hvilken Regel ogsaa i Henseende til de nu værende Divisions: Majorer bliver at tage til Følge, naar disse tiltræde Gage. 18.) Enhver af Divisions: Ma jorerne assisteres i deres Forretninger af en, efter de res Forslag udnævnt, Adjutant. 19.) Ved det borgerlig militaire Corps vil Kongen herefter beskikke følgende nye Embedsmænd, hvilke af Stadshauptmanden bringes i Forslag, nemlig: En Regnskabsfører, hvis Pligter blive de samme, som en Regis ments Qvartcermesters; En Auditeur, hvem det tillige paalægges at besorge Corpsets Correspondence, og. at overtage Monsterskriverens Forretninger; og en Exerceer Inspecteur. 20.) Af Stadshauptmandsabet antages derhos 6 Under: Eperceermestere, I Commando: Skriver, 1 Regiments: Tambour, og de flere Tambourer, som efter denne Anordning Blive at ansætte; saavelsom 12 Sahne Poster, af Hvilke sidste Ordonnants Tienesten hos Corpsets Chef tillige, skifteviis, bliver at besørge. 21.) Stads hauptmanden vil Kongen fremdeles, af Sin Kasse, tillægge den for ham bestemte eller bestemmende Gage. For Premier Majoren, de 3de Divisions Majorer, Compagnie Cheferne, og de 12 ældste Stabs: Capitainer, saavelsom for Corpsets Regnskabsfører, Auditeur og Exerceer- Inspecteur, samt for Under-Erer ceet= Pl. om Khns borg. Militaire. 21:25 §. ceermesterne, Commando Skriveren, Regiments: Tam II Febr. bouren, Compagnie Zambourerne og de 12 Fahnes Poster, har Kongen ved Resolution fastsat de til enhvers Forretninger passende Lønninger, hvilke samtlige af det borgerlig militaire fond blive at afholde. 22.) Til at bestride de ved Borgervæbningen fornødne UD- gifter, skal en Sum af 12000 Rdlr aarlig, fra I Jan. 1803, udredes af Stadens Grund Taxt; hvor imod alle de Pengebidrag, som, under forfkiellige Bes nævnelser, hidtil have været ydede til Borgervæbningen, skal bortfalde, og alle Sportler og uvisse Indkomster ved samme aldeles være afskaffede. .23.) Denne Afgift paalignes Grundene, i samme For hold, som ved Pl. 13 Aug. 1764 (*) er bestemt, i Henseende til det af faste Eiendomme erlæggende Bidrag til Stadens almindelige Fattigvæsen. Afgiftens Beløb udbetales aarligen i 4 Terminer, af Stadens Kasse, til det borgerlig militaire Fond, imod Qvittering af Corpsets Regnskabsfører. 24.) Foruden denne aarlige Indtægt, som anvises det, til Borgervæbningens Vedligeholdelse bestemte, Fond, skal i samme end videre indflyde, saavel hvad der, i Overeensstemmelse med 4 S, erlægges for de igiennem det Danske Cancellie meddelende Fritagelser, som og alle de Mulcter, hvilke nogen under Borgervæbningen henhørende Person vorder idømt, for udvlist Forsømmelse eller Forseelse i Tienesten. 25.) Af dette Fond, hvilket Kongen, saafremt det ikke skulde blive tilstrækkeligt til sit Diemeed, i fornødne Tilfælde vil komme til Hielp. udredes samtlige til Borgervæbningens Fremme nødven: dige (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Ernffeil: Rescr. 13 Aug. 1764 (cfr.). Pl. om Khns borg. Militaire. 25-26 §. IT Febr. Dige Udgifter. Overskuddet oplægges aarligen, for at giøres frugtbringende og i Tiden at benyttes paa lige 15 Febr. 18 Febr, Maade. retning ved det Khavnske borgerlige Militaire tage sin Begyndelse med 1 Jul. Jul. 1803, fra hvilken Tid de i denne Anordning ommeldte Lønninger blive at beregne. Gemeiner Bescheid d. gottorffischen Obergerichts betr. das Archiv. p. 394. 26.) Endelig skal denne forandrede Ind- Pl, hvorved alle i Danmark udstedte Sve- Indrollerings Patenter, som ere ældre, end de siost afholdte Extra-Sessioner, og i hvilke Fr. af 1 febr. 1770 findes paaberaabt, tilintetgiores; samt bestemmes, hvorledes de Spefarende hos Vedkommende kan, imod de gamle Patenters Aflevering, erholde nye og gieidende Soe-Indrollerings: Patenter. Admiralitets - og Commif. Colleg. p. 20. Da Kongen ved de i Danmark afholdte See Extra Sessioner har, med Hensyn til Rollernes Paalide lighed, ladet de i samme indførte Søefolk meddele nye Patenter, hvorefter de, i Overeenstemmelse med Fr. ang. Indrolleringsvæsenet i Danmark (8 Jan. 1802), fan fare til Soes og benytte de de indrollerede Søefolk forundte Friheder og Settigheder; Saa vil han, for at afværge de gamle Patenters Misbrug, ved denne Placat have alle de i Danmark udstedte Spe= Indrollerings-Patenter, som ere ældre, end de sidst afholdte Extra Sessioner, og i hvilke Sr. 1 Febr. 1770 findes paaberaabt, aldeles tilintetgiorte og casserede saa at de i ingen optænkelige Maader skal komme i Betragtning til at udøve de See Indrolleredes Friheder, Rettigheder og Fordele: Og paa det at de Spefolk, som ei have mødt eller kundet møde ved forommeldte Extra-Sessioner, og desaarsag ere i Besiddelse af de aldre au tilintetgiorte Soe-Indrollerings- Paten- ter, Pl. om See-Indr. Patenter. 18.03. ter, ei skal mangle Leilighed til at erholde de nye og 18 Febr. nu alene gieldende patenter; saa skal disse Ssefolk ufortovet henvende dem til vedkommende Søe og Land- Brigs Commissair, Indrollerings: Chef eller Told. betient, for hos dem at bekomme de nye Soe: Indrols lerings Patenter imod de gamles Aflevering; Til hvil fen Ende de Kgl. Told Betientere sal af Soe: Sesfionens Deputerede vorde tilstillede et passende Antal Blanqvetter til Spe-Indrollerings Patenter, hvilke de kan udfylde og meddele de Begierende imod de ældre Patenters Aflevering; disse ældre Patenter sendes derefter til Districtets Søe og Land: Krigs Commissair eller Indrollerings: Chef, tilligemed en Liste over dem, som have bekommet nye Patenter, og som blive i Ho ved Rollen at tilføre. Reglem. for offentlige on private Breves 23 Febr. fiffre Befordring, saavel imellem Khavn og de danske Etablissementer i Ostindien, som imellem disse Etas blissementer indbyrdes. Gen. L. Oec. og Commerce- Colleg. p. 22. Gr. Da der, til en jevnlig og stadig Communications Vedligeholdelse, er reguleret en Paketfart imellem Khavn og de Kgl. Etablissementer i Ostindien, er det tillige anseet fornødent og nyttigt, at bestemme en vis Orden til Betryggelse for Brevverlingens fiffre Gang imellem forommeldte Steder, til hvilken Ende følgende anordnes: 1.) Saavel i Khavn, under Gen. L. Dec. og Com merce Collegii ostindiske Departement, som under de Kgl. Regjeringers Tilsyn paa Etablissementerne Trans Pebar og Frederiksnagor i Ostindien, skal Brevcontoirer indrettes, og bestyres af den dertil paa ethvert Sted især beskikkede Embedsmand. 2.) Paa disse Brevcontoirer imodtages Breve og Pakker med skrev ne Akter og Documenter, til Forsendelse frem og til bage, Regt. ang. ostindiske Breve. 2-7 S. 23 Febr. bage, saavel imellem Khavn og de Kgl. Etablissementer 7 4.) Breva i Ostindien, som og imellem disse Etablissementer indbyrs des, med de derimellem farende Skibe. En Pakke med After og Dokumenter maae ikke overstige 4 Punds Vagt. 3.) Penge og Sendingsgods maae ikke modtages til Forsendelse med Brevsækken; derimod sørger Manufak turhandelens Administration, som Paketfartens Be fiprer, for Penges og Sendingsgodses Modtagelse til videre Befordring, for saavidt samme afsendes med Paketskibene, og Vedkommende derom forenes med sammes Bestyrere i Khavn, eller med deres Commissio nærer i Trankebar og Frederiksnagor. contoiret aabnes saavel i Khavn, som i Trankebar og Frederiksnagor, strax efter dette Reglements Bekjendta gjørelse paa disse Steder. Brevene og Pakkerne fors sendes i en Brevsæk, forsynet med Laas, og med et dertil indrettet og authoriseret Brevsegl eller Marke. 5.) Skibscapitainer, Passagerer og andre Farende, saavel paa Paketskibene, som paa andre mellem Khavu og Etablissementerne farende danske Skibe, maae ikke modtage, ejbeller maae nogen medgive dem, Breve eller Pakker med Akter eller Dokumenter, under Straf af 20 Rdlr Dansk Courant, som er 22 Rdlr 4 Fano 64 Kas trankebars Courant, eller 33 Rupier Annah 24 Gondas bengals Courant, for ethvert ens kelt Brev imellem Khavn og Etablissementerne, og under Straf af 10 Rdlr trankebars Courant, eller 15 Rupier bengals Courant, for ethvert enkelt Brev imel lem Etablissementerne indbyrdes. For større Breve og Pakker forhøjes Boderne i samme Forhold, som Brev portoen, indtil 200 Rdir Dans Courant, eller en lige Sum i tranfebarse eller beagalsk Courant. 6.) Den halve Deel af Bøderne tilfalder Angiveren, og den an den halve Deel Brevcontoirets Kasse. 7.) Naar Fors Regt. ang. ostindiske Breve, 7e10 §. Forbudets Overtrædelse lovligen er, beviist, skal Bederne 23 Febr. strax betales af Brevets eller Pakkens Bringer eller Afsender, hvor de beqvemmeligst erholdes, hvorimod det overlades til disse igjen at søge Erstatning hos hinanden paa lovlig Maade for den betalte Summe. Bøderne udpantes af de Skyldiges Boe, uden videre Pro ces, af vedkommende Øvrighed paa Stedet, og i Mane gel af Evne til sammes Betaling afsones Boderne paa Kroppen, efter Øvrighedens Kjendelse. 8.) Saaz vel Capitainer paa Paketskibene, som enhver anders Skibscapitain, som med sit Skib farer imellem Khavn og de danske Etablissementer i Ostindien, forpligtes her ved til, skriftligen at melde sig paa Brevcontoirerne É det mindste 8 Dage, førend de udklarere. Maar de bes stemme Dagen og Tiden, paa hvilken de ved Toldboden fan modtage Brevsækken, maae Brevcontoirerne intet Ophold foraarsage dem; men udklareres maae de ikke paa Toldboden i Khavn eller af vedkommende Berjente Trankebar og Frederiksnagor, uden skriftligt Beviis fra Brevcontoirerne, at de derfra ere erpederede. 9.) Ingen uden Skibscapitainen er berettiget til at modtas ge Breve og pakker paa fremmede Steder, hvilke Skibet anløber paa Reisen. Han skal forsyne sig med Afsenderens Beviis for de paa fremmede Steder mods tagne Breve og Pakker, og skal, strax efter sin Ankomst til Khavn eller Trankebar og Frederiksnagor, anmelde samme, og lade dem notere paa Brevcontoiret; I Fors sømmelsestilfælde er han, ligesom enhver Anden, der er uberettiget til Breves eller Pakkers Befordring, underfastet den ommeldre Straf; men i øvrigt overlades det til ham selv at affinde sig med Vedkommende om Betalingen for de paa fremmede Steder modtagne Breve og Pakker. 10.) Rederen eller, om disse ere flere, Hovedrederen af et Skib, som farer imellem de Kgl. eus TOF Regl. ang. ostindiske Breve. 10 14 §. 23 Febr. ropæiske Stater og Etablissementer i Ostindien, maae være berettiget til at afsende med Skibet Breve og Brevpakker, som angaae Skibet og den Deel af Ladningens Consignation eller Omsætning, som tilhører Rederne selv. De skal overleveres til Skibscapitainen, og gelejdes med Nederens eller Hovedrederens skriftlige Des Elaration, at de ikke indeholde andre, end deres egne Breve og Dokumenter. 11.) Skibscavitainen udsteder sit skriftlige Beviis, for Brevsækkenes Modtagelse, til vedkommende Brevcontoirs Bestyrer; ligeledes modta ger han dennes skriftlige Beviis for Brevsækkens rigtige og ubeskadigede Aflevering. Fra dens Modtagelse og indtil dens Aflevering er Skibs capitainen ansvarlig for sammes Conservation. 12.) Den, som forfætli gen borttager Brevsækken eller nogen Deel af dens Indhold, straffes, som for qvalificeret Tyverie, efter Fr. 20 febr. 1789. Den, som ved Skiødesløshed forkommer Brevsækken eller brækker dens Laas eller Segl, straffes efter Omstændighederne med en Mulkt fra 200 til 1000 Rdlr, og desuden bør den Skyldige i ethvert Tilfælde tilpligtes at erstatte de Vedkommende den lidte Skade. 13.) Skibscapitainen er pligtig at afles vere Brevsækken, i det seneste 6 Timer efterat han med Skibet er ankommen og har kastet Anker ved Khavn, Trankebar eller Frederiksnagor, til Postcontoiret, hvor den uden Ophold skal aabnes af vedkommende Embedse mand. 14.) Naar Skibet ved en eller anden Hændelse, paa Reisen fra Ostindien til Khavn, nødsages til at løbe ind i en Havn, og det forudsees, at Stibet der vil blive opholdt en Tid lang, saa maae Skibscapitainen, i Forening med Overstyrmanden og Consulen eller Viceconsulen i en udenrigsk Havn, og med Tolderen i en indenrigsk Havn, aabne Brevfeffen, eg udtage de Breve, hvorpaa er tegnet cito; disse skal han Regt. ang. ostindiske Breve. 14-17 §. han strax afsende med Posten til det ostindiske Brevcon= 23 Febr. toir i havn, og, til desstørre Betryggelse for Breves nes Eiere, skal han lade sig give Bevils fra vedkommens de Postcontoir, at de virkeligen der ere indleverede til videre Befordring. Skulde et saadant Beviis ikke kunne erholdes, da skal han antegne Datum, naar Bres vene til Postcentoiret ere afgivne, paa det i Brevsækken liggende Kaart, paa hvilket desuden alle udtagne Breve maae anmærkes. Kaartet nedlogges derpaa igien i Saf ken, hvorefter denne skal forsegles med de trende overværende Personers Segl. 2015.) Naar ingen af de nævnte Embedsmænd forefindes i den Havn, hvor Skiber indløber paa Rejsen hertil, saa maac Capitainen, i Forening med Overstyrmanden, vælge en Embeds mand, eller en anden anseet Mand paa Stedet, til at overvære Brevsækkens Aabning, og skal dermed i øvrigt forholdes saaledes, som i 14 G er befalet. 16.) Skibscapitainen erholder af Brevcontoiret, ved Brevsekkens Modtagelse, en forseglet Togle til sammes Aabning. Seglet maae ikke brydes, uden i de ommeldte Tilfælde, og da skal det skee i de ommeldte Personers Overværelse, og efter Brugen skal Nøglen igien forsegs les. Rapporten om Forhandlingen skal forsynes med de overværende Personers egenhændige Underskrift, og afgives til Brevcontoiret, tilligemed Brevsækken og der dertil hørende Nøgle. 17.) Paa ethvert Brev contoir skal føres en authoriseret Protokol, hvort alle til Afsendelse indleverede Breve og Pakker skal anføres i den Orden de ere indleverede, med Nummer, Afsenderens Navn, Adresse og Taxt, samt Stibers og Capitainens Navn, med hvilke de afsendes. Overeens stemmelse med denne Protokol forfattes Raartet eller Desiguationen over de afsendte Breve og Pakker, hvilke nedlægges i Brevsækken, og hvorefter Brevene og Pak- 0 % fer Regl. ang. ostindiske Breve. 17-21 §. 23 Febr. ferne igien anføres og registreres i den dertil authoriserede Protokol paa det Brevcontoir, hvor de ankomme. 18.) Porto betales for hvert enkelt Brev af eet Arks Størrelse eller derunder, imellem Khavn og Tran febar, 24 filling Dansk Courant, eller 3 Fano 30 Kas trankebars Courant; imellem Khavn og Frederiksnagor 32 Sk. Dansk Courant, eller 9 Annah bengals Cou rant; imellem Tranfebar og Frederiksnagor i Fano tranfebarsk Courant, eller 2 Annah bengals Courant; for et dobbelt Brev over eet Ark indtil to Arks Stør relse betales dobbelt Porto. 19.) Af Brevpaks Fer, som indeholde Aviser, Dokumenter og Regninger, eller andre skrevne Papirer, betales Porto efter Væge ten: For det første Lod, som af et enkelt Brev; for ethvert Lod derover, indtil 10 Lod, det Halve af et enkelt Brevs Ports; naar en Pakke veier 10 Lod, da betales Porto for det rode Lod med mere af et enkelt Brevs Porro, og saaledes mere i Porto for hvert Lod over 10 indtil 20 fod; for det 20de Lods Begt betales Deel af et enkelt Brevs Porto, og saaledes mere for ethvert Lod derover indtil 64 Lod eller 2 Pund; og Deel af et enkelt Brevs Porto mere for det 65de Lod, og saa fremdeles for ethverr Lod indtil 4 Punds Vægt. 20.) Uden Porto modtages og befordres med Brev sækken: Imo) Alle Breve fra Kongen selv og det Kgl. Huus under Kongens Segl. 2do) De Kgl. Collegiers og Departementers Breve, som angaae Kgl. Tieneste, og saaledes ere betegnede; men angaae de private Pera soner, da betale disse den bestemte Porto. 3tio) De Kgl. Regieringers og Betientes Breve og Brevpakker til de Kgl. Collegier og Departementer i Khavn, naar de angaae Kgl. Tieneste og saaledes ere betegnede; men naar disse Breve angaae private Sager, da ere de ikke frie for Porto. 21.) Porto af Breve og Breva pakker Regl. ang ostindiske Breve. 21-25 §. pakker betaler Afsenderen, undtagen i de foranførte 23 Febr. Tilfælde; og naar de fra Trankebar og Frederiksnagor afgaaende Breve og Brevpakker ere bestemte til de dans se Provindser eller Norge, da maae end videre, ved Afleveringen til vedkommende Brevcentoir i Ostindien, betales den Porto, som, efter Posttaxten i Khavn, skal betales for disse Breves og Pakkers videre Forsen delse til deres Bestemmelse. 22.) Breve og Brevo 23.) pakker, bestemte til udenrigske Steder og til fremme de Nationers Rolonier i Ostindien, maae Afsenderen anbefale til sin Commissionær paa det Sted, hvorfra de videre skal forsendes til deres Bestemmelse. Dersom enten Kongen selv, de Kgl. Collegier og Des partementer eller nogen privat Mand forlanger Breve eller Brevpakker afsendte med tibet, efterat Brevsækken allerede er lukket og afleveret til Skibscapis tainen, og Stibet endnu ligger paa Reden, saa stal Brevcontoirerne besørge samme Skibecapitainen tilstillet, under behørig Forsegling og Adresse til vedkommende Brevcontoir i Ostindien, naar Afsenderen, foruden den bestemte Porto, derfor betaler de medgaaende overor dentlige Omkostninger; ligeledes skal og Brevcontoiret, imod Porto og de overordentlige Omkostningers Betaling, besørge Breve og Brevpakker ved Estafette afsendte til Helsingor, naar Skibet ved Udgaaende endnu maatte ligge der paa Reden. 24.) Enhver 2fffender og anden Vedkommende er berettiget til at æske Beviis af Brevcontoiret for det fleverede, saavel strax ved Afleveringen, som og siden, i Overeensstemmelse med Brevprotokollen, og derfor betales i Skriver penge til Brevs contoiret i Khavn 4 St., i Trankebar 40 Kas, og i Frederiksnagor 1 Annah. 25.) En Time, efterat Brevsækken er ankommen til Brevcontoiret, udhænges Brevkaartet over de ankomne Breve og Pakker til en hvers 202 Regt. ang. ostindiske Breve. 25-27 §. 23 Febr. Hvers Efterretning. Brevene og Brevpakkerne udleve res strax paa Anfordring til dem, som dertil ere beretti gede. Ubekiendte Personer maae legitimere sig til de forlangte Breves Modtagelse, og derfor qvittere til Cons toirets Sikkerhed. 26.) Brevpakkerne og Bre vene skal udleveres i 8 Timer, efterat Kaartet er ud hængt. Maar denne Tid er forløben, skal den, som bestyrer Brevcontoiret, lade dem ombringe i Byen ved et dertil antaget Bud, som for ethvert Brev erholder 4 St., og for enhver Pakke 8 St., i Khavn, og en der med overeensstemmende Bæreløn i Trankebar og Fredes riksnagor. Mart. 2 Mart. 27.) Betienterne, som forestaae Brevs og Pakke Expeditionen, skal, i Henseende til deres Regnskaber og øvrige Pligter, rette og forholde sig efter de Instructioner og Ordrer, hvilke Gen. L. Oec. og Commerce Collegium i Khavn og de Kgl. Regierin ger i Trankebar og Frederiksnagor finde fornødent at meddele dem til Hensigtens Opfyldelse af denne Anordning.

Cancellie-Pl. (Resol. 25 Febr.) at Tilladelse til at holde masquerede Baller, for Betaling, herefter skal søges igiennem det Danske Cancellie, og at de offentlige Masquerader, som bevilges, skal paa ethvert Sted staae under Politiets noie Tilsyn. p. 29. Pl. indeholdende nogle nærmere Bestemmels ser i Henseende til de d. 18 febr. 1801 oprettede bestan dige transportableStats Fonds. Finants-Colleg. p. 30. Gr. Saasom der af Adskillige, som vil deeltage i de ved pl. 18 Febr. 1801 oprettede bestandige transe portable Stats: Fonds, er yttret det Ønske, at disse maatte kunne transporteres, og de derfor udstædte Bevi ser lyde, enten paa Courant eller paa Species, og Kongen, efter Finants-Collegii derom giorte Forestilling, har fun Pl, om transport. Statsfonds. T-4 §. fundet, at saadant kan tilstanes, saa er der foranstaltet, 2 Mart. at, fra 1 Apr. af at regne, i Transport:Comptois ret for bemeldte Stats-Fonds, føres dobbelte Bøger, ly dende paa Courant og paa Species, saa at saavel de Herefter vorde antegnede, fan, efter Eiernes Forgot findende, transporteres fra Species paa Courant, og fra Courant paa Species, efter det Forhold af 125 Ridle Courant for 100 Rdlr Species; og bliver i saadan Hens sigt, saavelsom ellers i Henseende til bemeldte bestandige transportable Stats-Fonds, herved fastsat følgende Bestemmelser:

3.) $161.) Af de paa Courant lydende Summer gotgiores aarlig 44 Procent Rente i Courant; og skal den Høiere Rente ansees at være hypothekeret paa samme Maade, som, i Henseende til den hidtil bestemte, i forbemeldte Placat er fastsat. 2.) Transport-Bo gerne over de paa Courant lydende Fonds blive, ligesom over de paa Species lydende, i Overeensstemmelse med forbenævnte Placats 3 §, af Finants-Collegio au thoriseerte, og føres og controlleres paa samme Maade, som der er foreskrevet, og af de samme Betiente. Ingen nye Conto i Courant fan aabnes i Bøgerne paa en ringere Summe, end 12 Rdlr Courant; men i øvrigt kan Transport fee med alle Summer, dog ikkun i hele Skillinger eller Dele af en Species: eller Cous rant-Rigsdaler. 4.) Renterne af de paa Courant lydende Stats Fonds kan, foruden de i ovennævnte Placats 11 § ommeldte Steder, nemlig: Kiøbenhavn, Chris ftiania, Rendsborg og Altona, ogsaa anvises paa Amtstuerne i Odense, Aarhuus, Viborg og Randers, same Stiftamtstue: Kasserne i Bergen og Tronhiem, hvilket, ved Summens Tilskrivelse i Bøgerne, af Eieren maae angives, og paa de udstædte Beviser bliver anmærket. 03 Pl. om transport. Statsfonds. 4-6 §. 2 Mart. I øvrigt har det Kt Forblivende ved den i bemeldte § in deholdte Bestemmelse, at de til hvert Aars 2 Januarii uaffordrede Renter deponeres i Banken. 5.) I de 6 næste uger før den ved meerbemeldte Placats 13 $ for Transport: Bogernes carlige Slutning fores skrevne Tid, altsaa fra 1 Oct. af, fan Transport fra Species paa Courant, og fra Courant paa Species, ikke finde Sted, men alene fra Courant til Courant, og fra Species til Species. 6.) Til mere Tydelighed i Henseende til den forskiellige Rente, som af de bestandige transportable Stats-Fonds betales, naar de enten lyde paa Courant eller Species, blive Beviserne for de i Transport Bøgerne antegnede Summer herefter udstedte

  • Overeensstemmelse med de berved trykte Formularer;

dog forblive de hidtil meddeelte Beviser ikke desmindre fuldkommen gyldige. Formularer til Beviserne for de bestandige transportable Stats: Fonds. I Følge den os dertil allernaadigst meddeelte Authorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Pla cat af 18 Februarii 1801 oprettede bestandige transportable Stats: Fonds at i Overeensstemmelse med bemeidte saavelsom senere allernaas digste Placar af 2den Martii 1303, er i benævnte Comptoirs authoriserte Hovedbøger, under nedenstaaende Datum, Nummer, og Market: = tegnet som Eier af den Summa S Skill., skriver = an= =Rigedaler Rigsdaler filling Species, af hvilken aarlig betales 4 Procent Rente i Species, hvilken, i Følge førsts nævnte Placats 12 §, saavel i Freds: som i Krigs Tider, fuldt udbetales, uden nogen Slags Afforts ning, Ophold, Beslag eller udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den i Hovedbogen Folio Conto N. N. Noteret i Contrabogen Folio Conto N. N. Bes Pl. om transport. Statsfonds. Bestandige transportable Stats-Fonds til 4 Procent 2 Mart. Rente i Species. I Følge den os dertil allernaadigst meddeelte Authorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Placat af 18 Februarii 1801 oprettede bestandige trans portable Stats Fonds, at hændehaveren af dette Beviis, i Overeensstemmelse med bemeldte saavelsom senere allernaadigste Placat af 2 Martii 1803, er i benævnte Comptoirs authoriserte Hovedbøger, under nedenstaaende Datum, Nummer, og Mærket: antegnet som Eier af den Summa Rdlr blr Skill., skriver === Rigedaler les 4 Precent Rente i Species, hvilken, i Følge førstnævnte Placats 12 §, saavel i Freds: som i Krigs- Tider, fuldt udbetales, uden nogen Slags Afforts ning, Ophold, Beslag eller Udsættelse, under hvil ket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den i Hovedbogen Folio Conto N. N. Noteret i Contrabogen Folio Conto N. N. Bestandige transportable State-Fonds til 4 Procent Duplicat-Beviis. Rente i Species. 8 I Følge den os dertil allernaadigst meddeelte Authorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Plas cat af 18 Februarii 1801 oprettede bestandige transportable Stats-Fonds, at i Overeens stemmelse med bemeldte saavelsom senere allernaadigste Placat af 2den Martii 1803, er i benævnte Comptoirs authoriserte Hovedbøger, under neden staaende Datum, Nummer, og Mærket: = tegnet som Eier af den Summa Skill., skriver Rdlr Rigsdaler 7 ana = Skilling Courant, af hvilken aarlig betales 44 Procent Rente i Courant, hvilken, i følge førstnævnte 04 Pla Reg. Pl. om transport. Statsfonds. Mart. Placats 12 §, saavel i Freds som i Krios Tiber, fuldt udbetales, uden nogen Slags Afkortnina, Ove hold. Beslag eller udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den Hovedbogen Folioso Conto 317 in N. N. Noteret Contrabogen Folio Conto odno e N. N. Bestandige transportable Stats: Fonds til 44 Pros 17031 impijcent Rente i Courant. Reg. Følge den os dertil allernaadigst meddeelte Authorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Placat af 18 Februarii 1801 oprettede bestandige transportable Stats: Fonds, at Shandehaveren af dette Beviis, i Overeensstemmelse med bemeldte saavels som senere allernaadigste Placat af 2 artit 803, er i benævnte Comptoirs author ferte Hovedbøder, under nedenstaaende Datum, Nummer, og Mærkerantegnet som Eier af den Summa Ndir. Skill., fkriver Rigsdaler = Stilling Courant, af hvilken aartia betales 44 Procent Mente i Courant, hvilken, i Følge førstnævnte Placa s 12V, saavel i Freds: som i Krigs: Zider, fuldt udbetales, uden negen Slags Affortning Ophold, Beslag eller udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den 80 i Hovedbogen Folio Conto N. N. Noteret i Contrabogen Folio Conto N. N. 4 Mart, Bestandige transportable Stats Fonds til 42 Pros cent Rente i Courant. Duplicat-Beviis. Raadstue-Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis. ftrat 25 Febr) at de udenbyes Vand- Participantere al bruge Khavns Vandmestere. p.425. Gr. Pl. om udenbyes Bandparticip. Mart Gr. Da Fundat. 20. Tov. 1680, ang. Pompe: 4 vandet, ikkun har til Gienstand Vand:Compagnierne i Khavn, af hvilken Aarsag de siden den Tid tilkomne udenbyes Participantere, som ei fan henregnes til no get af disse Compagnier, ikke ere underkastede den be herige Opsigt og Control; det altsaa er mueligt, at der ved en eller anden udenbyes Band: Portion funde uden Over-Brand- og Vand-Commissionens Vidende fos a ex retages en faadan Forandring, som vilde blive Khavns Vandvæsen til Skade; saa har Cancelliet, efter bemeldte Commissions Indstilling, tilskrevet Khavns Magistrat følgende: Det maae paalægges saavel de nærværende som tils kommende udenbyes Vand Participantere (Vester Broes Beboere, som et eget Compagnie, undtagen), Herefter at bruge, til det hos dem forefaldende Arbeide ved deres Vand-Arme og Opstandere, en af Khavns bestikkede Vandmestere, hvilken de selv maatte finde for got at henvende sig til, ligesom og Khavns Vandmestere bør være pligtige, naar saadant Arbeide hos dem forlanges, at anmelde det til Over-Brand: og Band-Commiss fionen og til Pompevands-Inspectionen, forinden de iværks satte Arbeidet, og i øvrigt i saa Henseende iagttage hvad Instructionen for Bandmesterne (20 170v. 1680) i7 og 8 § foreskriver. Kanzeley Pat. betr. den privilegirten Gerichts: 5 Mart. stand der Kinder und Dienstboten in Schleswig, Hol stein, Pinneberg, Manzau u. Altona. p. 34. Raadstue-Pl (Canc. Br. til Khavns Magis 18 Mart. ftrat 12 Mart.), hvorved, til Efterretning og Jagtta gelse for samtlige vedkommende Eiere, Bygmestere og Haandværkere, befiendtgiores: at Cancelliet (i Følge Ge neralitets- og Commissariats Collegii Forlangende) har anmodet Khavns Magistrat, at paalægge saavel Eieren 005 af Pl. om Grunde v. Khns Festning. 18 Mart af de paa det saakaldte Glacieholm udenfor Vesterport værende Bygninger og Sture, som og andre, der maatte besidde Eiendomme i Tærheden af fæstningens Grund, ikke at udvide, forhøie eller opføre nogen faadan Bygning eller Skuur paa bemeldte Steder, uden dertil erhvervet Tilladelse igiennem Generalitetss og Commissariats-Collegium. p. 426. 19 Mart. Declaration, wodurch das Abzugs-Recht zwischen den Königreichen Dännemark und Torwegen und den Kurhannoverischen Landen aufgehoben worden ist (*). Udenl. Departement. p. 395. I Betragtning af de Uleiligheder, som ere fors bundne med de, af bortreisende Undersaatter samt i Arve og andre Tilfælde, hidtil fordrede Afgangs: eller Afgifts -Penge, er 3. M. Bongen af Danmark zc. som men overeens med 5. M. Kongen af Storbritanien &c., at denne Afgangs- eller Afgifts Ret-som allerede forhen ved Forening af (25 Maj) 1787 var ophæ vet imellem Kongen af Danmarks samtlige tydske Provindser og samtlige Kurhannoverske Lande - nu ligele des ogsaa skal være aldeles afskaffet og ophævet imellem Kongerigerne Danmark og Norge paa den ene og for nævnte Kgl. Storbritanike Kurfyrstelig Brunsvig-Lyneborgste samtlige tydske Lande paa den anden Side; saa at af de danske Undersantter, som herefter med deres virkelige Bolig og Gods begive sig fra Danmark og Norge til de Kgl. Storbritaniske tydske Lande, saavel. som af de Kgl. Storbritaniske Undersaatter af fornævnte Bolig og G tyoske (*) Bed CancelliesBr. 2 Jul. 1803 ere Eremplarer af den ne Overeenskommelse imellem Danmark og Norge og de Kurhannoverse Lande, ang. giensidig Ophævelse af Decimations Erlæggelse, tilstillede samtlige Stiftamt- og Amtmænd i begge Riger, for at blive alle Vedkommens de tilkiendegivet. 10 Decl. om Afgangsret. m. Hannover. tydske Stater, som berefter have Arv at hæve i Dan: 19 Mart. mark og Norge og transportere samme til bemeldte Storbriraniske tydske Lande, ikke skal fordres eller tages no gen Afgift, Afdrag, Tiendes eller Afgangs: Penge, af hvad Navn end være maatte; og skal denne giensidige Ophævelse af fornævnte Afgift udstrække sig ei alene til Emigrations: og Arve: Tilfælde, men endog til alle andre Tilfælde, i hvilke hidtil, efter Vedtægt eller per modum retorsionis, Erlæggelsen af slige Penge, under hvad Navn være maatte, har været brugelig. Pl. ang. Bedblivelsen af den hidtil udsatte 23 Mart. Præmie til Opmuntring og Understøttelse for Skibes Udrustning til fiskefangst under Island endnu for det første i fem paa hinanden følgende 2lar. Oec. og Commerce-Colleg. p. 35. Gen. L. Da det, for den til Opmuntring og Understøttelse for Stibes Udrustning til Fiskefangst under Joland hids til udsatte Præmies Vedvarelse, bestemte Tidsrum, efter pl. 28 Febr. 1798, med d. 28 febr. 1803 er udløbet, saa bliver, i Betragtning af de nærværende ufors andrede Omstændigheder, hermed bevilget og tilladt, at den hidtil tilstaaede præmie, af 10 Rdlr for hver Commerce: Læft af af Skibe fra 15 til 30 Commerce= Læster drægtige, endnu fremdeles, for det første, i 5 paa hinanden følgende Aar, maae vedvare og udbetales aarlig indtil for 600 Commerce-Læster for de Skibe, som udrustes til bemeldte Fiskerie, under de Reglere og Forskrifters Jagttagelse, som ere foreskrevne i pl. 6 Jun. 1787, 30 Apr. 1791 og 28 Febr. 1798, hvilke i saa Henseende fremdeles vedblive i deres fulde Kraft. Pat., wodurch den fünftigen Geistlichen und Cis 23 Mart. vilbedienten in den vormals großfürstlichen Distric ten auferlegt wird, die in der Von. 14 Maj 1768 angeord = Pat. w. d. Gagensteuer. 23 Mart. geordnete Steuer von ihren Gagen und Accidentien ebenfalls zu entrichten. P 36. 26 Mart. Kanzeley-Pat. betr. die näheren Bestimmungen einiger Puncte bei dem Landmilitairdienst. p. 37. 26 Mart. S. Kammer-Pl. (Resol. 23 Mart.) ang. Reparti tionen af den ertraordinaire Bekostning paa den, efter Fr. 28 Jul. 1784, anskaffede Fourage til de i Dmk indqvarte rede Cavalerie og andre Regimenter og Corpser, for det Aar fra 26 Oct. 1802 til Aarsdagen 1803 (som beløber sig til 27 Stil. pr. Ede af det contribuable Ager og Engs Hartkorn i Dmk, og erlægges med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter 1803, neml. 14 Sf. i Apr. og 13 Sf. i Jul. Qvartal). P. 39. JM ES 2 Apr. 2 Apr. Kauzeley-Pat. betr. die Anführung der mit ihren Eltern aus Dannemark nach den Herzogthümern und aus den Herzogthümern nach Dännemark ziehenden noch unbeeidigten Söhne in den Lageregistern. p. 57. Gen. Postamts-Pl. ang. Borgenfunds Post i Sundmpers Fogderie.. P. 59. Forandret ved Pl. 17 Mart. 1804. Kongen har ved Resol. 25 Mart. 1803 approberet en af Generalpostamtet fra I Jan. 1803 foiet Foran staltning til en skyndigere Befordring af Brevverlingen til og fra den Deel af Sundmsers Fogderie, for hvilken Borgensunds Post sammesteds er indrettet., hvorved er bestemt: 1mo) At bemeldte Post herefter skal gaae 2 Gange ugentlig mellem Borgensund og Ørschoug. 2do) At den skal afgaae fra Borgensund med de til og over Molde bestemte Breve fra medio Apr. til medio Oct. Tirsdags Efterm. Kl. 2, og fra medio Oct. til me dio Apr. Onsdags Morgen Kl. 7; og med de til og over Bergen bestemte Breve Loverdag Kl. imellem 7 og 8 om Morgenen. 3tio) At de Postbønder, som føre Vosten fra Borgensund, skal hver Gang paa Ørschoug oppePl. ang. Borgenfunds Post. oppebie Posten fra Molde og Bergen, og efter dennes Ankomst uopholdelig tiltræde Tilbagereisen, og medbringe de med sidstbenævnte Post ankomne Breve, som til hiin Post ere henhørende, saaledes at de, som føre Posten om Tirsdag eller Onsdag, gane tilbage, naar Posten fra Bergen, og de, som føre Posten om Loverdag, gaae tilbage, naar Posten fra Molde er ankommen til Øra schoug. Og 4to) at Posten mellem Molde og Ber gen, saavel naar den kommer fra hiint, som naar den kommer fra dette Sted, al paa Ørschoug oppebie Posten fra Borgensund, ifald denne en eller anden Gang ikke skulde indløbe betimelig; dog skal hiin Post i saa Fald, naar den kommer fra Bergen, ikke opholdes længere paa Drschoug, end til Fredags Eftermiddag Kl. 1. Ved bemeldte Resolution er tillige bevilget, at de Bestemmelser i Henseende til Portoens Erlæggelse, som indeholdes i 3 § 7o. 2 af pl. for Torge 28 Mart. 1801 og den nye Brev-posttaxt for Danmark og Hertugdømmene af samme Dato, ogsaa maae extenderes til Brevene mellem Borgensund og Stederne i Danmark og Hertugdømmene udenfor Khavn og Hels singøer, hvorved Borgensund saaledes bliver at henføre under de i bemeldte Placats og Brev-Posttaxtes § og No. benævnte Steder i Norge; dog at Brevene til Borgensund fremdeles addresferes til Molde. I alle øv rige Punkter derimod forholdes med Brevene til og fra Borgensund efter bemeldte Placat og Brev Posttaxt. I Henseende til Taxten for et enkelt Brev til og fra Borgensund, da er samme derimellem og Ørschoug 3 26, mellem Drschoug og Molde 2 LB, og mellem Molde og Khavn og Helsingøer 17 ß, tilsammen 22 Lß., hvilken Porto bliver at erlægge af Brevene mellem Borgensund og Stederne i Danmark og Hertugdømmene udenfor Khavn og Helsingøer, foruden den imellem 2 Apr. hine Pl. ang. Borgenfunds Post. 2 Apr. hine og disse ved Brev-posttaxt 28 Mart. 1801 be stemte Porto. Det ansees at være til lettelse for de Corresponderende og nyttigt for vedkommende Postbetiente, her tillige, med hensyn til det, som Pl. 28 art. 1801. 3 § 270. I beftemmer, speciel at anføre Taxten for Brevene mellem Borgensund og de øvrige norske Steder, saa og mellem Borgensund og Khavn og Helsingøer (paa hvilke 2de sidstbenævnte Steder ere Postcontoirer for den norske Post), forsaavidt denne Taxt nøiagtigen kan angives. Maar saaledes foranførte Under, veis: Porto mellem Borgensund og Molde 5 LB., lige. som og Underveis-Portoen mellem Bergen og Ørscheug 5 £ß., og Ørschoug og Borgensund 3 Lß., altsaa mellem Bergen og Borgensund tilsammen 8 28, tillægges den Porto, som er anordnet ved Brev-posttaxt for Tor ge 13 Dec. 1743, og pl. 21 Apr. 1777, 8 Dec. 1786 og 17 Maj 1796 (forsaavidt angaaer den ved sidstbemeldte Placat bestemte 1 Lß Forhøielse for Underveis:Bres vene til og fra Christianssund over Molde); saa bliver Taxten for et enkelt Brev mellem Borgensund og Arendahl over Bergen 1696. Lofoden, s. Westeraalen. 2026. 19 F. Molde 20 = Krageroe Laurvig Bergen 8 = Bragnes 18 a Molde $ Brevig 20 = Moss Christiania $ 16: Nummedalen Christianssand over Salten Bergen 16 = Scheen 5 18 = 14 # 19 = 20* Molde = 21# Senjen og Tromsoen 22. Christianssund

9 - Stavanger 15= Finmarken 26 = Strinden II * Friderichshald 19 = Stordalen = 12= Friderichsstad 19 = Trondhiem = 10 F Helgeland 16 Tonsberg 19 c Helsingser 22 F Tromsøen, see Senjen. Indersen 13 = Siebenhavn 22 = Kongsberg 19: Westeraalen og Lofoden 22 = Det maae herved anmærkes, at denne Porto er bes regnet efter de gieldende Taxter for de Posttourer, som Mærdalen terriisser 12 20 Bre Pl. ang. Borgensunds Post. Brevene til og fra Borgenfund for nærværende Tid passes 2 Apr. re, nemlig for Stavanger over Bergen; for Christianss sand og Arendahl, deels over Bergen, deels over Molde, og for de øvrige Steder over Molde. For de Breve derimod, hvorfor den fulde Taxt ikke bestemt fan angives, og som ere saadanne, der ere bestemte mellem Borgensund og andre Steder i Norge, som her foran ikke ere benævnte, maae, foruden den af foranførte Porto, som, efter et saadant Steds Beliggen hed til et af foranførte Steder i Norge, skal betales, end videre, i den Orden og under de Bestemmelser, som indeholdes i pl. 28 Mart. 1801. 3 § No. 1 og 3, era lægges den ved Brevpost: Taxten 13 Dec. 1743 og pl. 8 Dec. 1786 og 17 Maj 1796 paabudne Underveis Porto mellem et saadant Sted og det samme nærs mest værende af de foranbenævnte Steder i Norge, hvortil og fra deslige Breve gaae; dog kan herunder ikke forstaaes de mellem Borgensund og Underveis-Stederne paa Routen mellem Bergen og Molde besteinte Breve, da disse ikke passere hverken Bergen eller Molde, og deraf altsaa alene bliver at erlægge den ved pl. 8 Dec. 1786 paabudne Underveis Porto efter Veiens Længde mellem et saadant i bemeldte Route beliggende Sted og Ørschoug, tilligemed den anordnede Porto 3 Ls mellem Borgensund og Ørschoug. Allgemeines Deich: Reglem. für die sämmtlichen 6 Apr. Marschcommunen, adlichen Marschgüter u. octroyirten Koege in Schleswig u. Holstein. p. 40. Cancellie Pl. (Resol. 1 Apr.) at den for 19 Apr. Skriverne, ved fr. 19 Dec. 1800, bestemte Betaling, af 1 Rdlr 64 Sk., for at føre Pennen ved de, i Fr. 29 febr. 1792. 7 § befalede, Taxationer og Omvur deringer af Bygninger i Kiøbstæderne, skal tillægs ges dem for hver Dag, de overvære lige Forretninger g hvor Pl. om Betaling for Skriverne. 19 Apr. hvorimod Beskrivelsen saavel af Forretningen, som af der Udrog deraf, som indsendes til Gen. L. Dec. og Com merce Collegium, skal, som hidtil, betales med 12 St. pr. Arf; samt at udgifterne paa disse Forretninger stal lignes paa de omvurderede Eiendomme efter disses indbyrdes Forhold. p. 62. 22 Apr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Apr.) om Stadsconducteurens Betaling for Opmaalinger udenfor Portene paa Khavns Grund. p. 427. Gr. Sansom Ronduktøren i Khavn, Professor J. 5. Ravert, har andraget, at ham for ny Opmaas ling og for Eftermaaling ved Forandring af Leier eller Besiddere af de Khavns Jorder eller Grunde udens for Portene, som sælges eller overdrages paa en vis Tid, ved Commissionen for Erstatningsfondet er tilstaaet den samme Betaling, som forlængst er bleven bestemt i Tilfælde, hvor der alene tages Hensyn til Arealet i det Hele; men at ved de Opmaalinger, som optages i Overeensstemmelse med senere Anordninger, maales og beregnes derimod specielt Figur og Størrelse af Byggeplads og Vængeplads, naar nyt Maalebrev udstedes, og at Omkredsen ved hver Deels Figur maae angives ved Eftermaalinger, hvorved Arbeidet betydeligen forsges, hvorfor han har anholdt om, at maatte tilstaaes en mod hans forøgede Arbeide svarende Forhøielse i Betalingen; saa bliver i Anledning af saadan Ansøgning, samt Magistratens og de 32 Mænds i den 19A Henseende giorte Forslag, herved følgende anordnet: For Opmaaling og Eftermaaling af fornævnte Grunde bør herefter erlægges følgende Betaling: For Opmaalinger af Bygge og Haugeplads, der udgiore mindre, end i Tønde Land, sal herefter beta les halvt mere, end det, som Pl. 14 Mart. 1800 be= I.) stem: Pl. om Stabsconduct. Betaling. 1-5 §. stemmer for 1 Tbe Land, altsaa 3 Rdlr; men 4 Rdlr, 22 Apr. naar Arealet er over 1 Tbe Land. 2.) For Op maalinger af Vænger betales ifkun hvad som ommeldte Plakat bestemmer, hvad enten Vænget findes ved en bebygget Grund eller for sig selv. 3.) Naar der intet Vænge er til Bygge- og Haugepladsen, betales for begges Opmaaling ikke mere, end for een Forreta ning. 4.) For Eftermaaling af Vængeland, naar derved ikke findes Bygge og Haugeplads, betales, som hidtil, i Forhold til Jordens Areal; hvorimod Efter, maaling af Bygge- og Hangeplads med eller uden Bænge berales, naar Arealet er Tønde Land, med 1 Rdlr; naar det er i Zde Land, over Tønde, med 2 Rdir, og med 1 Rdlr 3 Mark; og 5.) Ovenmeldte forhøiede Betaling bliver herefter at erlægge, saavel af Fæstegrunde, som af Grunde, der besiddes med Eiena dom. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 30 Apr. Upr.) at Bryggerlauget i Khavn maae, fra I Maj til Aarets Udgang 1803, nyde samme forhøielse paa Øllet, som pl. 30 Oct. 1802 tillod, samt forbøies de Drager Penge efter Pl. 15 Tov. 1799 (Forlæn get ved Pl. 31 Dec. 1803). P. 429. Cancellie Pl., som indeholder nærmere 3 Maj. Bestemmelser i det helsingderske færge Laugs Artikler, og en forandring i den for bemeldte Laug satte Taxt. p. 63. Kongen har, under 15 Apr. 1803, bifaldet føls gende Tillæg til det Helsingserske færgelaugs Artik ler 12 Maj 1685:00 a.) Naar Veiret ansees for useilbart, og saadant af Laugets Oldermand og Bifiddere tilkiendegives, veb at heise et hvidt Flag paa Skibsbroen, maae det finae enhver Færgemand frit for at forene sig med dem, P p som Pl. om Helsing. Færgelaug. a-h. 3 Maj. som begiære hans Hielp, om den forlangte Befordring, uden derfor at affortes fin Tour i den bestemte Ome gang. b.) Den Færgemand derimod, som, naar flaget ei er udsat, vægrer sig ved at gaae ud, skal ftraffes med at miste Tour i Omgangen, og Oldermans den være pligtig til, i hans Sted, at tilsige en anden til at give Befordring, under lige Straf. c.) Med Hensyn til Taxtens Forffiellighed fastsættes det: at Vinteren bliver at regne fra 1ste Oct. til martis Maaneds Udgang, og Sommeren fra iste April til sidste September. d.) Omfanget af Loffe, og Ladepladser for Færgemændene bestemmes fra Crons borgs Pynt i Linie til Helsingborgs nordre Molle, inda til paa Dybde af 7 til 8 Favne øster efter, og sønder efter fra den nordre Kant af Snedkersteen, Ost- Syds Ost, indtil paa 4 Favne Band i Vestkanten af Disken. e.) Betalingen for Baade, som requireres til at gaae til Rigbenhavn foran befængte Skibe, hvilke der skal ligge i Quarantaine, erlægges efter den i det Føls gende ommeldte Taxt. f.) Distancen for Skibse roening eller for Skippernes Befordring i land og ombord bestemmes saaledes: imod Sønder i den Linie fra Skottrup paa den Siellandske Kyft, over til Glomslov Kirke i Sverrig, men ikke Østen for Disken; og mod Morden i lige Linie med Fæstningen Cronborgs Pynt. g) For Befordringen frem og tilbage, inden ovennævnte Grændser, skal i der høieste er legges 5 Rdlr om Sommeren og 7 Rdlr om Vinteren; derimod overlades det til de Vedkommende at forenes om Betalingen, naar Touren gaaer der udenfor, ele ler fipperen forlanger Befordring i useilbart Veir, i hvilke Tilfælde Taxten ikke bliver anvendelig. Mod denne taxtmæssige, eller ved Forening tilstaaede, Betaling skal Færgemanden fortove 6 Timer efter Stipe h.) 3 Maj. Pl. om Helsing. Færgelaug. h-m. Skipperen, men, naar disse er forløbne, være beretti get til at erholde Deel af det under foregaaende No. fastsatte Maximum, foruden den accorderede Fragt, og derefter være pligtig at fortove endnu i 6 Timer; efs ter hvilken Tid Færgemanden, endog om hans Fartsi ei er bleven brugt, fan fordre den ham tilkommende Betaling, saafremt Skipperen ikke med ham forenes om Vilkaarene, hvorunder han fremdeles skal holde sig bereedt til dennes Tieneste. i.) Bemeldte 6 eller 12 Timer al regnes imellem kl. 7 om morgenen og kl. 7 om Aftenen; men den øvrige Tid ei drages med under Beregningen over Opholdet, da Færgemanden ei om Natten skal være forbunden at vente efter Skipperen. k.) Varers eller Passagerers Jlandførsel for Skipperen eller andre, skal ikke være at be regne i Betalingen for ommeldte Jland- eller Ombord- Bringelse, men saadan Transport betales sersfildt, ene ten efter Taxt eller efter Forening. Dog skal Færgeman den være pligtig, uden videre Betaling, at føre et Par Fade Band og Stipperens Provision ombord.. 1.) I Tilfælde at der i de 6 Timer, Færgemanden skal bie paa Skipperen for at bringe denne ombord, skulde opstaae haardt Veir, saa at Flager paa Skibsbroen fattes til, og Færgemanden ikke vil fare for den bestemte Betaling, eller hvad Skipperen vil tillægge, skal den Færgemand, som har bragt Skipperen i Land, og ikke vil bringe ham tilbage igien, lade sig nøie med Dele af den accorderede Fragt, og Skipperen være berettiget til, at forenes med og antage hvilken anden Færgemand han vil og fan. Men har Færgemanden biet paa Skips peren i 12 Timer, erlægges ogsaa i sidstnævnte Tilfæl de den accorderede Fragt og den for Opholdet bestemte Deel af det fastsatte Maximum. m.) Ved alle Taxtbestemmelser skal alene tages Hensyn til Handelen Pp 2 og P1. om Helsing. Færgelaug. m-n. 3 Maj. og Toldflareringen. For Opvartning ved Orloge Skibe fan derimod ingen Taxt sættes, hvorfor Betas lingen i flige Tilfælde vil blive at bestemme ved Accord. n.) Hvad de Kgl. Posters Befordring angaaer, da bliver det General: Post Amtet uformeent, at contra here derom med hvem samme finder for got, enten i eller udenfor Færgelauget; og skal den eller de af Laus get, som paatager sig disse Posters Transport, ikke desformedelst afkortes nogen af de, ham eller dem, tilkommende Tourer, som giøres med de almindelige Fragter, efter Omgang i Lauget. Under s. D. har Kongen ligeledes approberet efters følgende Taxt for Helsingøers Færgelaug: Sommer. Vinter. Md. Mt. St. Md. Mt. St. 1.) For Godsets Indførsel fra og Udførsel paa Reden: A. For en stor Færge, foin skal føre 30 Ore hoveder eller 15 Pis ber eller 10 Gene verstykker eller andre Stykker af lige Stør relse og Indhold, be tales For hvad Færgemanden efter Aftale og Forening med Kishmanden uden hvis Tilladelse en saadan Færge ikke maae ind tage mere, end anført, derover indtager i et fligt Fartøi, erlægges 12 Sf. pr. Orehoved om Sommeren og I f om Vinteren, for en Pibe dobbelt, og for et Genever ftyk 4 5 Pl. om Helsing. Færgelaug. stykke eller et Styffe af lige Størrelse 2 ME 4 St. B. For en liden Færge, der skal føre 18 Ore hoveder eller 9 Piber eller 6 Geneverstyk fer eller andre Styk fer af lige Størrelse eller Indhold, betas les F F I Henseende til Hvad der efter Tilladel se og efter Overeens kommelse med Kiøb manden føres mere, betales, som underLi tera A. er anført. C. For en almindelig Jol le . I denne indtages 6 Orehoveder, 3 Piber eller 2 Geneverstyk fer. Zager Færge manden efter Fore ning mere, nyder han Betaling, som foranført.

I Tilfælde at en saadan Jolle forlan ges med et Brev eller med en Contvir: Be tient ud paa Reden, betales D. For tørre Varer og Stykgods, for hver Læst

= Dog at Færgemanden er forsynet med Presenninger. Sommer. 577.1803 Vinter. Rd. Mt. St. Rd. Mt. St. 2 3 3 2 3 I 3 2 3 2 B F3 3 Maj. 3 Maj. Pl. om Helsing. Færgelaug. Sommer. Vinter. I de under Litr. A. Rd. Mt. SiRd. Mt. St. B og C benævnte Til fælde faaer Færgemanden, ifald han ub sendes efter mindre Qvantum, end hans Fartsi i Følge Bes stemmelsen skal fore, dog fuld Betaling, efter Fartøiets Støt relse, hvad foran er melbt. 2.) For en Baad at gaac foran befængt Skib fra Helsingser til Kis benhavn A Skulde en saadan Baad opholdes over en Dag fra den Tid den blev beflilt, be tales for hvert Ev = 8 = maal 4 = . 3.) For Transporten fra Helsingser til efter- Skrevne reder: A. Til Rigbenhavn. 1 for en stor Færge 15 2) for en liben Færs ge C

3) for en almindelig Jolle B. Til Landskrone. 12 = 7 14 [O 18 I5 9 16 9 3 12 7 F I) for en stor Færge 12 2) for en liden Færgej 3) for en almindelig Solle = C. Til Malmoe. 1) for en stor Færge 20 2) for en liden Færge 14 3) for en almindeligi

9' U 26 18 Jolle : ' 10 12 # Dog Pl. on Helsing. Færgelaug. Dog faa, atFærgemanden selv afholder Udgifterne hans Far tsi vedkommende. I Tilfælde af Til bagefragt, bør Fær gemanden derfor las de sig nøie med Dele af foranbeftemte Zart, ligemeget for hvem Retour Frag ten tages. 4.) Bed Færgeløbet fra gel singøer til Helsing borg betales: 1) For en stor Færge eller saa faldet Mellem Jolle 2) en liben Færge el ler liden Mel lem Jolle 3) en saakaldetRoers Jolle en Bureer Baad Vil nogen have flere Folf, end de til Fartøiet henhørende 3 Mand, betales for hver Mand Foruden den her anforte Færgeløn, paaligger det Be = Sommer. 579. 18036 Vinter. Rd. Mt. St. Rd. Mk. St. 5 3 42 2 H I 4 9 4 24 31 . I 3 Maj. fragteren at er lægge Afgiften af Fartøiet i Helsing borg. Hver Onsdag og Loverdag Formid bagkl. 10, men er det P 4 - 3 Maj. Pl. om Helsing. Færgelaug. det Uveir, da, saa snart Veiret Bli ver seilbart, af gaaer en ørtjol Te til helsingborg. For Personer ogGods med samme: 1) En Person over 12 Mar 2) En under 12 Aar 3) Spade Børn un der 2 War be tale intet. 4) En Domestik af Mand eller Qvindekien 5) Haandværkssven de, Bønder og andre fat tige Reisende betale for sig med deres Vad fæk eller et lis det Skriin el lerPaqve, faa meget som de selv bære ned paaBroen,dog Sommer. Vinter. Md. Mt. St. Rd. Mt. St. = 4. 4

5 2

28 3 4 520 ei over 50 Po I Chave de me re, betales a parte derfor ef ter Taxten). 6) Fattige Strandede, som ville reise hiem, be tale intet. For Passagerer nes Gods saa velsom Kuf ferter, Paf fer Pl. om Helsing. Færgelaug. Sommer. Vinter. Rd. Mt. St. Rd. Mt. St. 3 Maj. fer og deslige, betales indtil Skpd eller 80 Po A Derover og til Sfp. F Et heelt Skpd Og saa fremde les. Af bemeldte Bortjolle beta ler Eieren selv Udgiften i Hel fingborg. Be treffende den neBørtjolle og den derfor fat te Taxt, da, om Fragten ei beløber til 2 Rd. om Som meren og 3 Rdlr om Vin teren, afgaaer for den Dag ingen Børtjol le, med min ere Vedkom mende imel lem sig fore nes om Betaling af for nævnte Sum. 5.) I Henseende til Older mands: Penge. 1) For at tilsige en Jolle, stor el ler liden, altfaa og farger og Mellem Joller, naat 1 = $ P 5 113 12 B I B I 8 B 313 4 24 " 3 Maj. Pl. om Helsing. Færgelaug. naar samme stal gaae fra Helsing ser til Helsingborg, Landskro ne, Malmge, Kiøbenhavn, og overalt fra Land til Land, betales til Oldermanden Tilsigelsespenge 2) For hver Jolle, ligeledes stor el ler liden, som foranført, som forlanges til at foreGods ud paa Reden, eller der fra i Land, be tales til Older manden i Tilsi sigelses-Penge 3) Da Taxten er fat for Dagen fra Solens Opgang til dens Neds gang, og ikke for Matten. faa bør ben, som mel lem Solens Ned gang og dens Opgang forlanger at sverføres tilhel fingborg, betale Deel mere. end den bestemte Taxt, hvilket Ol dermanden haver at tilkiendegive den Reisende naar det tilfæl de indtræffer. For Sommer. Vinter. Rd. Mt. St. Rd. Mt. St. I8I 8 Pl. om Helsing. Færgelaugs For at denne Taxt end mere kan bringes de Ved kommende i Erindring, bliver samme, malet paa en Tavle, at ophænge paa Helsingøers Skibsbroe. 3 Maj. Fr. om, hvorledes de Handlende og Sees 4 Maj. farende sig have at forholde, naar Brig finder Sted imellem fremmede Soe Magter. Gen. L. Oec. og Commerce - Colleg. p. 70. See Pl. 1 og 8 Jun. samt Fr. 1 Jul. 1803. cfr. Pl., om Skibenes Maal og Mærke, 9 Nov. 1803. Gr. Uagtet Kongen ved forskiellige tilforn ubgangne Anordninger har fastsat deegler og Forskrifter, hvorefter Hans handlende og søefarende Undersaatter skal rette sig, naar Krig finder Sted imellem fremmede Ssemagter, har han dog under de nærværende Omstændigheder fun det det fornødent, i een Sr. at sammendrage, samt i sine Dele nærmere at bestemme, hvad af ovenmeldte Anordningers Indhold herefter skal tiene til Rettesnoer for Vedkommende, paa det deels de Grundsætninger Derved kunne vorde almindeligen bekiendte, hvorefter Han til alle Tider agter at haandhæve Sine handlende og feefarende undersaatters Rettigheder, og deels paa det ingen skal kunne undskylde sig med uvidenhed om de ham, som Dansk Undersaat, i ovennævnte Til fælde, paaliggende Pligter. Det er derfor Kongens Willie, at det efterstaaende Reglement herefter ene og alene skal følges og paa det nøieste efterleves af alle og enhver, som vil tage Deel i de Fordele, som det Kgl.. Flags Neutralitet i Krigstider hiemler dem i deres love lige Handelsforetagender og vefart; og vil han til den Ende herved aldeles have ophævet og igienkaldet alle tilforn om Hans Undersaatters Forhold i oven. meldte Henseende udgangne Anordninger. Thi befales følgende: 1.) Fr. om Seefart i Krigstider. 1-4 §. 4 Maj. 1.) De af Kongens handlende og seefarende Underfaatter, som vil sende noget dem tilhørende Skib over Søen til noget af de fremmede Steder, til hvilke Kri gens Virkning efter dens Beskaffenhed i paakommende Tilfælde kan strække sig, skal være forpligtede til, under Jagttagelse af alle de Forskrifter og Regler, som i det efterfølgende findes bestemte, at erhverve et Kgl. la tinst Soepas, samt andre til en lovlig Skibs - Erpes dition henhørende Papirer og Dokumenter. Til den Ende vil der ved Fiendtligheders Udbrud imellem frems mede Magter nærmere vorde bestemt og bekiendtgiort, til hvilke Steder det ansees fornødent, at Skibene skal forsynes med latinske Søepasse. 2.) Passet fan ikke erholdes, forinden Eieren af det Skib, for hvilket det forlanges, har erhvervet sig det fornødne Stibscertificat til Beviisliggiørelse for hans lovlige Adkomst til Stibet. 3.) Ingen kan erholde et Skibscer tificat, som ikke er gl. Undersaat, der enten er født i Kongens Riger og Lande, eller inden fiendtlighe dernes udbrud imellem nogle af Europa's Ssemagter har været i Besiddelse af fuld Borgerrettighed, enter i de Kgl. eller andre neutrale Stater. I alle Tilfælde skal Eieren af det Skib, for hvilket Certificat forlans ges, være bosiddende et Steds i Kongens Riger og Lande. 4.) Den, der efter forestaaende Artikel er berettiget til et Skibs Certificats Erhvervelse, skal, for at erholde samme, indfinde sig ved den Stads Magistrat eller ved det Steds Øvrighed, hvor Skibet henhører, eller hvor de fleste af dets Redere ere bofatte, hvilke enten alle, eller i det mindste Hovedredes ren, have der corporligen, eller ved en egenhændig skreven og undertegnet Eed, at beedige, at Skibet er ham eller dem (samtlige Kgl. Undersaatter) tilhørende, og at bet Stib, for hvilket Skibs Certificatet forlanges, intet Fr. om Seefart i Krigstider. 4-8§. intet Krigs Contrebande, der er bestemt for nogen af 4 Maj. de krigførende Magter eller deres Undersaatter, haver inden Borde. 5.) Ingen maae i en opkommen Krig tillades at føre et med gl. Soepas forsynet Stib, som er født i nogen af de Magters Lande, som da ere i Krig begrebne, naar han ikke, inden Fiendt lighedernes Udbrud, har vundet Borgerrettighed i Kone gens Riger og Lande. 6.) Enhver Skipper, som vil føre et med Kyl. latinsk Søepas forsynet Skib, maae have vundet Borgerskab et Steds i Kongens Niger og Lande. Han er forpligtet til stedse at have sit Borgerbrev med sig om Bord. Til Sikkerhed for, at han intet foretager, som maatte stride imod denne Anordnings Indhold, skal det paaligge ham, før hans freise fra den Havn, hvor han modtager Passet, at aflægge sin Eed, at der med hans Villie intet skal foretages, hvorved de ham meddeelte Passe og Certificater maatte vorde misbrugte. Denne Skipperens Eed skal af Rederen indsendes med hans Ansøgning om Passets Meddelelse; men naar saadant, formedelst Skipperens Fraværelse, ikke fan see, stal Sederen anmelde det, og skal den Kgl. Consul eller Handels - Com missair i det Distrikt, hvor Skipperen opholder sig, være ansvarlig for, at Skipperen ved Passets Modras gelse aflægger denne foreskrevne Eed. 7.) Paa de Skibe, som skal forsynes med Kgl. latinsk Søepas, maae ingen Cargador, Faktor, Commis eller anden Stibsofficiant, som er en Undersaat af de krigførende Magter, være inden Borde. andstas bet, Styrmand indbegrebne, skal altid Halvparten bes staae af de Kgl. Rigers og Landes Soefolk. Skulde der hænde sig, at et Skibs Mandskab i fremmede Lande ved Rømning, Dødsfald eller Sygdoms Tilfælde bliver acomplet, saaledes, at det bliver umueligt for Skippe 8.) Af ren Fr. om Seefart i Krigstider. 8-10 §. 4 Maj. ren at efterkomme denne Artikels Bydende, da skal det være ham tilladt, at antage saa mange af fremmede, helst neutrale, Staters Undersaatter, som behøves til Reisens Fortsættelse; dog maae i intet Tilfælde Antallet af krigførende Magters Undersaatter, som befindes ome bord paa Skibet, overstige en Trediedeel af hele Mand® skabet. Og skal enhver med Mandskabet foregaaende Forandring, tilligemed Aarsagerne, dertil, af Skippe ren behørigen antegnes og indføres i mandskabsrullen, som hver Gang bør ved Paategning attesteres af vede kommende Kgl. Consuler og Handels Commissairer ele ler disses Befuldmægtigede i de Havne, hvor Skibet indløber; og skal saadan Paategning tiene til Retfær diggiørelse for Skipperen i alle paakommende Tilfælde. 9.) Til de Skibs: Dokumenter, som altid skal fores findes ombord paa kibet, henhøre, foruden det i 2 § ommeldte Skibs Certificat, følgende: Skibets Bille eller Bygnings: Brev, og saafremt den, der har laz det bygge Skibet, siden har afhændet samme til en anden Eier, da ogsaa Riobebrevet eller Skiødet. Disse Dokumenter skal ved Passets Requisition af Rederen indsendes til vedkommende Collegier eller Øvrigheder, tilligemed Certificatet, for derved at beviisliggiøre Skis bets lovlige Adkomst til Passets Erholdelse (noiere be stemt ved Pl. 8 Jun. 1803); Det Kgl. latinske Soepas, med tilhørende Oversættelser; Maalebres vet; Eqvipagerullen eller folkelisten, som bør være vedbørligen attesteret af vedkommende Embedsmænd; Certepartierne og Connoffementerne over Ladningen; og endelig Told eller Clarerings: Seddelen fra det Sted, hvor Ladningen er indtagen. 10.) Maa Tebrevet skal være udstedt af de til Skibes Maaling i de Kgl. Riger og lande beskikkede Embedsmænd. Ifald nogen Underfaat fiøber et Skib i en fremmed Havn, da Fr. om Seefart i Krigstider. 10-13 §. da skal den Kgl. Consul eller Handels Commissair paa Stedet være authoriseret til at foranstalte Skibets Maa ling, og derover at meddele den Skibførende et Inte rimsmaalebrev, som skal ansees gyldigt, indtil Sfi. bet ankommer udi en af de Kgl. Staters Havne, hvor Stibet behørigen skal maales og brændes, og et formes ligt Maalebrev udfærdiges, som derefter bestandig for. bliver ved Skibet. 11.) Det forbydes alle og enhver, Redere saavelsom Skippere, at erhverve sig eller føre ombord dobbelte Skibspapirer, eller at føre fremmede Flag, imedens de seile med de dem af Kongen meddeelte Papirer og Dokumenter. 12.) Det Kgl. latinske Soepas gielder ikkun for een Reig se, det er fra den Tid, Skibet efter sammes Modras gelse er gaaet ud fra sit Hiemsted, indtil det derhen kommer tilbage, saafremt ikke Skibet imidlertid er ved lovligt Salg kommet i anden Mands Besiddelse, i hvilket Tilfælde den nye Eier har at erhverve de fornødne Passer og Papirer paa sit Navn (Nsiere bestemt ved Fr. 1 Jul. 1803). 13) Da det efter de almins deligen antagne Grundsætninger ikke fan være neutrale Staters Undersaatter tilladt, at have Varer ombord, der ere at ansee som Krigs. Contrebande, naar de ere bestemte for de frigførende Magter eller disses Unders saatter, eller der allerede tilhøre disse; saa har Kongen, for at forebygge, at Hans Flag ei skal vorde misbruge til at daffe slige utilladelige Artiklers Føring, og paa det ingen i denne Henseende skal kunne undskylde sig med Uvidenhed, herved paa nye udtrykkeligen villet besteme me, hvad under Benævnelsen af Krigs Contrebande skal forstaaes. Og skal herefter følgende Artikler og Varer af alle Kgl. Undersaatter ansees og agtes som Rrigs Contrebande: Kanoner, Morterere, alleSlags Baaben, Pistoler, Bomber, Granater, Kugler, Ges 4 Maj. 10 Fr, om Seefart i Krigstider. 13-14 §. 4 Maj. værer, Fyrstene, Lunter, Krudt, Salpeter, Svovl, Kyrasser, Piqver, Kaarder, Gehæng, Patrontasker, Sadler og Tømme, dog med Undtagelse af en saadan Avantitet af disse Artikler, som kunne behøves til Skie bets eller dets Mandskabs Forsvar. Desforuden skal det i alle Dele have sit Forblivende ved de af Kongen mes de fremmede Magter ved særskilte Stipulationer indgangne positive Forbindtligheder med hensyn til for budne Varers og. Eiendommes Føring i Hans Unders saatters Skibe; i hvilken Henseende Rederen ved Pass fets Modtagelse vil blive forsynet med en særskilt fors skrift, om hvad han i den Henseende haver at iagta tage. 14.) Skulde et til en neutral gavn bea stemt Skib indtage saadanne Varer, som, naar de vare bestemte til nogen af de frigførende Magters Have ne, vare at ansee som Krigs - Contrebande, saa skal, foruden den Eed, som Reder og Skipper for vedkom mende Magistrater eller Øvrigheder have at aflægge, ethvert saadant Skibs Indlader og Skipper være for bunden til, i Overeensstemmelse med Ladningens Fafa turer eller Connossementer, at udstæde en fra den almin deligen befalede Toldangivelse særskilt Deklaration, der skal indeholde de omhandlede Varers Sortimenter, Avantitet og Værd; hvilken Deklaration, underskreven af Indladeren og Skipperen, skal attesteres af vedkom mende Tolder eller Toldinspecteur paa det Sted, hvor Zoldudklareringen skeer. Denne saaledes attesterede Deklaration al ufortøvet, efter Skibets Udklarering, indsendes af bemeldte Kgl. Toldbetiente til det Vestins disk. Guineisk. Kente og General Toldkammer, og tiene til, at de deri anførte Varers rigtige Ankomst til den i samme angivne Bestemmelse, saavidt ikke denne ved authentisk beviste Ulykkes Tilfælde, eller ved volda som Opbringelse, maatte blive forhindret, derefter kan con Fr. om Seefart i Krigstider. 14-15 §. Denne controlleres. Controllen skal føres paa følgende Maa 4 Maj de: Indladeren af de omhandlede Varer skal forskaffe en Attest fra den Kgl. Consul eller Handels Commis fait paa det Sted, hvorhen Skibet er bestemt, eller, naar ingen Consul eller Handels Commissair eller af disse Befuldmægtiget der fulde være ansat, da af vedkommende Øvrighed eller andre under offentlig Authoris tet ansatte og til saadan Attest at udstade qvalificerede Personer paa Stedet; ved hvilken Attest Skibets Ana komst og Varernes udløsning, i Overeensstemmelse med den udstedte Deklaration, lovligen made være be viist. skal forffaffes og til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium indsendes, saasnart Stibet til det bestemte Sted ankommer, eller saasnart samine en indenlandsk Havn kommer tilbage. Indkommer ikke denne Attest inden en til Neisens Længde passende Tid, saa har Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium at af fordre Indladeren en Deklaration, saadan som han tro ster sig til den eedeligen at bekræfte, at han om Skibet og de omhandlede Varer ingen Efterretning har erhol det. Skulde Skibets Ankomst og de omhandlede Varers Ublosning i en neutral Havn derimod ikke kunne bevi ses, og intet Ulykkes: Tilfælde eller nogen voldelig Op bringelse beviisligen saadant haver forhindret, da sal Indladeren til Søepaskaffen ved Gen. L. Dec. og Come merce Collegium betale en Mulet af 20 Rdlr for hver Commercelest af Skibets Drægtighed, foruden at Redes ren saavelsom Skipperen i saadant Overtrædelsestilfælde skal være Tiltale underkastet efter Loven. 15.) In gen Skipper maae seile til nogen Havn, som af en af de frigførende Magter fra Spesiden er blokeret, og bas ver han i den Henseende paa det noieste at rette sig efter de ham igiennem vedkommende Øvrigheder bekiendt giorte Advarsler om en eller anden Havns Blokade. I Tils 2.9 Fr. om Seefart i Krigstider. 15-17 §. 4 Maj Tilfælde at han ved Indseilingen til nogen havn, hvis Blokade ei tilforn har været ham bekiendt, møder noget Skib under nogen af de krigførende Magters Orlogsflag, og det ham af den Commanderende bliver tilkiendegiver, at Havnen virkelig er blokeret, haver ban ufortøvet at begive sig derfra, uden i negen Maade at forsøge paa, Hemmeligen at indsnige sig i havnen, saálænge den forbliver i blokeret Tilfrand. 16.) Ingen af de Kgl. Undersaatter maae tage Tieneste ombord paa Ras perskibe, langt mindre selv udruste eller være interess seret i saadanne Stibes Udrustning saa maae ei heller nogen Neder eller Stipper labe bruge sit Skib til at transportere Tropper, Vaaben eller Krigs Ammu; nition, af hvad Slags de kunde være. J Tilfælde at nogen Skipper ei fulde kunne afværge det, at hans Skib af en uimodstaaelig Overmagt bliver misbrugt paa for anførte Maade, saa bliver det dog hans Pligt, paa det kraftigste og ved en formelig Aft at protestere imod denne voldsomme Behandling, som det ei har været i hans Magt at forekomme. 17.) Naar et Cof fardiestib, som ikke seiler under bevæbnet Beskyttel se, bliver paa Ssen prajet af noget de krigførende Mags ter tilhørende armeret fib, som til Skibspapirere Les Eftersyn er berettiget, saa skal den Skibførende ikke giore Modstand imod saadan Undersøgelse, naar den af Chefen for ovenmeldte armerede Skib skulde blive fores taget, men han er derimod pligtig til, troligen og uden Forbeholdenhed at forevise alle til Skibet og dets Lads ning henhørende Papirer og Documenter. Det forby des tillige paa det strengeste, baade den Skibførende og Hans Officerer eller Mandskab, at kaste overbord eller paa nogen Maade at tilintetgiøre eller dølge noget Do cument eller andet af de inden Borde befindtlige til fi bet eller Ladningen henhørende Papirer, være sig for Visi Fr. om Seefart i Krigstider. 17-18 §. Visiteringen eller imedens den staaer paa. Naar Han 4 Maj delsskibene tilstaaes bevæbnet Beskyttelse under Kgl. Drlogsflag da haver enhver Skibførende, forinden han antages under Convoi, at forevise fine Skibsvapirer for Convoichefen, og i alle Tilfælde paa det noieste at rette sig efter dennes Befalinger. 18.) fulde nos on gen, enten Reder eller kipper, formaste sig i et eller andet at handle imod denne frs Indhold, da stal ja o han have forbrudt sit Borgerskab og Rettighed til frem deles at udrede Skibe, samt desforuden være Tiltale uns Dergivet efter Loven, og efter befundne Omstændigheder straffes enten som Meeneder eller som Kgl. Mandaters modtvillige Overtræder. Derimod vil Kongen haands hæve og bestierme Sine Undersaatters lovlige Handelsfos retagender og Seefart, naar de holde sig de forestaaende Forskrifter og Regler efterrettelige; til hvilken Ende Han og har paalagt og befaler alle Sine ministre, Confus Ter og andre vedkommende Embedsmænd paa frem mede Steder, at de af yderste Krefter fulde fege at af værge, at ingen Ulempe eller Overlast vorder tilføiet Hans Underfaatter, samt, i Tilfælde at saadant maatte være skeet, da at faae den Fornærmede bi, og stræbe at forhielpe ham til Nets Erholdelse og Skades Erstate ning, ligesom han og til alle Tider vil lade understøtte en hver grundet Reclamation, som Hans Undersaatter t ovenmeldte Henseende kunne see sig foranledigede til ac lade Ham foredrage. R. Kammer-Pl. (Resol. 21 Aug. 1801 og 4 Maj 7 Maj. 1803) ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1801 og 1802 (Disse udgiøre 66931 Rdlr 22 Stil. Til, saa vidt mueligt, at erstatte denne Sum, bliver det derfor mee Upr. og Sul. Qvartalers Skatter udredende Bidrag 72 Sfil. 92 Pl. om Bekostn. t. Landeveiene. 7 Maj. 72 Sfil. for det, efter de i Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 30 og 31 § foreskrevne Regler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). P. 78.

  • 7 Maj.

20 Maj. Regulatif f. die Land-Schulen der Probstey Sotts derburg. p. 396. Pl. weg. Austheilung von Pässen an Beurlaubte, P. 406. 20 Maj. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistras 29 Apr.), hvorved (efter Magistratens Forestilling, same Gen. 2. Dec. og Commerce Collegit Betænkning) den 1ste § i Fr. 7 Dec. 1739 (som befaler, at ingen maae optages i Silke, Ulden: og Lærredskræmmer: Laus get i havn, førend han beviser at have opholdt sig 2de Aar paa et Contoir i Holland eller Engeland) ophæves. p. 431. 27 Maj. Pt., hvorved Pl. 18 Mai 1787 (ang. Forsigtigheds Regler til at afværge Smitte af Børnes Ropper og Mæslinger, paa Island, formedelst Skibs fart sammesteds) deels forandres, deels udvides, til Efterlevelse af dem, der seile til Grønland og færgers ne. Cancel, p. 82.1 Gr. Ligesom Kongen, for at afværge Børnefoppers og Maslingers Smitte og Udbredelse paa Island, har, ved Pl. 18 Maj 1787, foreskrevet visse Forsigtighedss Regler, som skal iagttages af Skippere, der seile til bea meldte De, samt derhos tillige paalagt de vedkommende Embedsmænd og Betjente, at vaage for Overholdelsen af disse Bud, saa har han end videre fundet for got, herved at befale, at den fornævnte Placat skal, paa lige Maade, være gieldende, i Henseende til dem, som fare paa Grønland og færøerne, dog med følgende nærs mere Bestemmelser og Forandringer: 1.) De Pligter, som ere paalagte Amtmandene i Iss land, skal, paa Færøerne, efterkommes af Landfogden. 2.) 9 Pl. om Kopper og Maslinger. 25 S. 2.) I Grønland træde de Kgl. Handels: Inspecteurer 27 Maj. Amtmændenes Sted, og de øverste Handelsbetiente eller Rigbmænd bør forrette det, som, efter Placaten, vedkommer Sysselmændene paa Island og Færøerne. 3.) Da det, formedelst de Grønlandske Etablissementers Fraliggenhed, ikke altid er mueligt, at Kiøbmændenes Indberetninger kan komme Inspecteurerne faa betimeligen tilhænde, at de, fra disse, kan sendes Rentekammeret, i Det samme Alar; saa skal bemeldte Rigbmænd tilstille den administrerende Handels-Direction Duplicater af beres Beretninger til Inspecteurerne, tilligemed bea fræftede Gienparter af Skippernes forklaringer; hvilke Dokumenter da fra Directionen stikkes til Rente kammeret. 4.) De Bøder, som, i Følge Placas ten, kan finde Sted, bør tilfalde Fattig-Kassen paa Fare serne; men i Grønland henlægges de til Inspecteurers Res Hielpe-Kasser for trængende Grønlændere. 5.) Endeligen, da det er taget i Betragtning, at den eede lige forklaring, som, i Følge Pl. 18 Maj 1787. 2 §, Fulde affordres Skippere, forinden deres Afreise, vanskeligen kunde giøres med fuldkommen Vished af de Vedkommende; saa maae bemeldte Forklaring indskræns kes derhen, at Stipperne alene paalægges, at bekræfte med Eed, at de have giort alt, hvad der har været dem mueligt, for at forvisses om, at ingen af de Folk, og intet af det Gods eller Toi, der haves inden Skibse Borde, er i det Tilfælde, som Placatens 1ste § forby der at medtage; og at dette, efter deres bedste Vidende, forholder sig saaledes i Sandhed. I øvrigt følger det af sig selv, at denne Forandring i Placatens 2 § ogsaa stal gielde, i Hensigt til de Skippere, som giøre Reiser til Island. Cancellie Pl. (Resol. 13 Maj), som bes stemmer, hvorledes der, i Henseende til Anførelsen i 31 Maj. 23 Legoss Pl. om Anførelse i Lægdsrullerne. 1-4 S 31 Maj. Lægdsrullerne, skal forholdes med værnepligtige Sonner, som flotte med deres Forældre fra Dmk til Hertugdommene, eller fra Hertugdommene til Dmk. P. 84. I Jan. 1.) Landboere, som flotte fra Danmark NI Sless vig og Holsteen, Herskabet Pinneberg og Grevskabet Rans zau, eller derfra til Danmark, fan lade deres værneplig tige Sønner, som endnu ei have fyldt det 15de Aar, udslette af Lagdsrullen, paa det Sted, de flotte fra, naar de tilbørligen bevise, at de ere indførte i Lægdsruls len for det Sted, hvor de flotte hen. 2.) Saas dan Udslættelse maae dog ikkun skee i de aarlige Lands milice: Sessioner, og der skal da fremlægges Attester fra de vedkommende Embedsmand, til Oplysning om, i hvilket Amt, Lægd og Nummer, den Reserve, som udslettes af diulen paa det ene Sted, igien er indført i Rullen for det Stee, til hvilket hans Forældre nu have begivet sig hen; hvilken Forandring i Lægdsrullen ikke alene skal anføres i den, for slige Bemærkninger, bes stemte Rubrik, men de fornævnte Attester skal tillige vedlægges Fortegnelsen over Afgangen. 3.) Maar en Landboer, der selv ikke længere er pligtig til Landmis licetienesten, bosætter sig i en Kjøbsted, fan hans Sønner, omendsfionde de ei ere tagne i Eed, dog ikke udslettes af den Lægdsrulle, hvori de engang ere inds førte, som Reserver, men de bør, lige med det Dis strikts øvrige unge Mandskab, opfylde den, dem sammesteds, paaliggende Værnepligt. 4.) I øvrigt skal Sr. 7 Maj 1790, som forbyder det værnepligtige unge Mandskab, at forlade Distriktet uden Øvrighedens eller Sessionens Tilladelse og Pas, forblive i fin fulde Kraft. Pl., hvorved, i Anledning af en nye Krigs Udbrud i Europa, befales: at Sr. 4 Maj 1803 (bes treffende de Forholdsregler, som de handlende og søefas rende Pl. om d. nye udbr. Krig. rende Undersaatter have at iagttage, i Tilfælde af Krig 1 Jun. mellem fremmede Søemagter) skal træde i Kraft paa ethvert Sted i Kongens Riger og lande fra den Dag, da denne Befaling der bliver fundgiort; og som en Føl ge deraf, skal ethvert Kongens Undersaatter tilhørende Skib, efter de i Fr. 4 Maj 1803 givne Forskrifter, forsynes med Kgl. latinst Soepas for hver Reise til nogen fremmed Havn eller Ryst i Zord: elfer Vesthavet, eller videre, som og til de Kgl. Etablisse menter udenfor Europa, samt til Grønland, Isa land, Færøerne og Finmarken. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 85- Fr. ang. See Indrolleringsvæsenet i 17orge. Admiralitets- og Commiss. Colleg. p. 168. Gr. Ligesom Kongen ved Sr. 8 Jan. 1802 har (især med Hensyn til at udvide Søelimit: Districterne, forskaffe Rollerne den behørige Paalidelighed, og sætte Grændser for al vilkaarlig Behandling ved Mandskabets Udskrivs ning til Kgl. Tieneste) søgt at give Soc. Indrollerings væsenet i Danmark den Grad af Fuldkommenhed, som det kunde modtage; saa har han i samme Diemeed væ ret betænkt paa at indføre en lige Indretning, forfaas vidt enten locale eller andre særdeles Omstændigheder det have tilladt, ved Søe Indrolleringen i Norge; og til den Ende herved befalet, at der desangaaende skal fores tages nærmere Undersøgelser efter de Regler, som indes holdes i den under Dags Dato derom udstedte Placat. I øvrigt befales herved, at følgende Bestemmelser, i Hens sigt til Sve-Indrolleringen, skal herefter paa det nøiaga tigste efterkommes. I Rap.) Ang. hvilket Mandskab, der skal henregnes til Søefolk og i denne Egenskab indføres i Rollerne. I §.) Alle de, som boe i Kiøbstæ der, paa Kiøbstæds Grund, og i Ladestederne, og 294 ernære 3 Jun. 1303 See-Jadr. Fr. f. Nge. I Kap. 1-2 §. 3 Jun. ernære sig af Lotsvæsen, eller ved at fare med Skibe, Pramme, Jagter, Baade og andre Fartøier,, af hvad Navn nævnes fan, saavelsom de, der føre Tommerflaader eller ere Skibs: og Baadebyggere, samt de, der ernære sig af Sifterie, og endelig alle Strandsidder re, som høre under Kiøbstædernes Jurisdiction, skal, tilligemed deres Sønner, herefter indføres i Soe: Rol lerne, og udskrives til Kgl. Soe-Tieneste, naar de dertil befales. Dog tillades, at de Skippere, der udi Kiøbstæderne, i Overeensstemmelse med denne Frs VI Rap. have vunder Borgerskab, stal, i Henseende til deres Sønner, tilstaaes de Friheder, som efterfølgene de II Rap. 13 § bestemmer for Embedsmænds og Bore geres Sonner; men da Skipper:Sønner ere tienstpligs tige fra Fødselen af, saa fan de ei, saaledes som Ema bedsmænds og andre Borgeres Sønner, gaae ud fra Soc: Indrolleringen, naar de forlade Farten, hvorimod de, efterat have faret i 7 War som Volontairer, skal, i Overeensstemmelse med bemeldte 13 §, tilføres Indrol Ierings-Rollen, enten som Matroser eller som Styrmænd. Ligeledes skal det være Indvaanerne i Riobftæderne til ladt, at deres tienstpligtige Sønner maae gaae ud af Sve Rollerne, naar de i deres Sted enten skaffe andre utienspligtige Drenge ind i Svefarten, eller og stille dygtige afskedigede Søefolk for dem, i Tilfælde af Udkrivning. 2.) Ligeledes sal alt Mandskab af de Distrikter paa Landet, som nu ere, eller herefter, i Følge denne Frs 41 § samt Placaten af Dags Dato, vorde henlagte til Søe Etaten, indføres i Søe: Sol Terne, og der skal ingen Forstiel finde Sted imellem de eldre og de nyere Soelægders Mandskab; men de skal alle nyde lige Rettigheder, og dem paaligge samme Pligter til Landets Værn; dog undtages fra Indrolle ringen: a) Embedsmænds, Adelens og de med samme lige See-Indr. Fr. f. Nge. I. Kap. 2-3 §. - lige privilegeredes Sønner, faa og Degnes og Skolehole 3. Jun. deres Børn, naar disses Fædre have været academiske Borgere, eller de have studeret ved et Kgl. Skolelærer- Seminarium, og der have aflagt Prove paa deres Duelig hed ved Examen. b) Naar nogen, som ei er af Bondes standen, eller for sin Person hører under Søe-Indrolles ringen, bruger en Gaard paa Landet i noget af de Dis strikter, hvoraf Matroser udskrives, skal hans Sønner be fries for Udskrivning; dog med det Vilkaar, at han paa fin Grund opbygger et Huus, med Tillæg af 25 a 30,000 Alen Land, og der boesætter en Familie af Bondes standen med Byrel, da dennes Sønner indføres & Sse-Rollerne. c) Ligeledes nyde de, i sidste Punkt (b) benævnte, Personers Børn Fritagelse for Udskrivning, naar Forældrene have opbygget en nye Gaard eller et nyt Huus paa et Sted, som ikke tilforn har været beboet eller bebygget, og derhos tillige bevise, at have af øde Mark opryddet til Agerland 10 til 15,000 Alen, alt ligesom Jorden meer eller mindre har været beqvem til Oprydning. d) Dersom et ungt Menneske, som staaer i Søe-Rollerne, beviser med Vidnesbyrd fra en, offentlig Lærer i de lærde Skoler, at have giort Frem gang i Studeringer, og giver Prøve paa Flittighed og Duelighed, bør han ikke udskrives, men blive staaende i Rollen saalænge, indtil han er bleven academisk Borger, som inden det 25 Aars Alder maae bevises; hvorefter han da udgaaer aldeles fra Søe-Rollen, og meddeles Pas af Sessionen. Endeligen e) tilkommer dem, der have bes kommet Afskedspasser fra Landmilice-Sessionen, Befrielse for Søetienesten; men deres Sønner, som fødes i Søelægds -Distrikter, bør indføres i Spe-Rollerne. 3.) Det mane og være tilladt andre, som ikke ere forplig tede at overgaae fra Land: til Søelegderne, at lade sig indrollere, naar de dertil frivilligen melde sig, og naar A 5 De See-Inde. Fr. f. Nge. I Kap. 3 §-IIR. 5§. 3 Jun. de med Attest fra vedkommende Øvrighed, eller Pas fra Landmilice-Sessionen, kan bevise, at intet er til hinder i deres Antagelse. II.) Ang. de Friheder, Rettigheder og fordele, som de indrollerede Spefolk stal nyde. 4.) De, som ere indførte i Søe-Rollerne, skal ene og alene være berettigede til at ernære sig af vidtløftigt fiskerie, samt ved at fare med Skibe, Pramme, Jagter, Færger g Baade. Saa skal og ingen andre, end de, antages til Lotfer; dog at de først bevise, at de dertil besidde den fornødne Duelighed. Dog maae det ikke være Landlægdernes Mandskab formeent, paa de Tider af Aaret, naar et eller andet betydeligt Fiskerie i de nærgrændsende Fiorde dertil giver Anledning, da at benytte samme paa hvad Maade de bedst veed og kan, uden at de desaarsag al overgaae til Soe - Eraten. 5.) I Fredstider maae det være de Kgl. Ssefolk tilladt at fare og seile med Kgl. Undersaatters Skibe paa hvilke Steder, de helst vil, og hvor de kan bedst faae Hyre; dog tal enhver, forinden han gaaer ud med noget Skib, an melde sin forehavende Reise for den ham nærmest boende Embedsmand af dem, der ere overdragne Op: og Tilsynet med Indrolleringsvæsenet, saasom: Indrollerings Chefen, Soe- og land-Krigskommissairen, den fubalterne Sse Officeer, eller Stedets Tolder; hvilken da uopholdeligen, og uden mindste Betaling, meddeler ham Certificats eller Pas til Reisen, hvilket skal leveres til den tipper, med hvilken han vil fare. Til den En de skal Sessionen forsyne enhver af disse benævnte Em² bedsmænd med et tilstrækkeligt Antal af Certificats-Blanquetter, i hvilke den Hyredes Navn, Lægd, Nummer, Distrikt og flere personlige Kiendetegn blive at indføre. Og paa det at Rollerne kan føres med vedbørlig Orden, bør den subaiterne See Officeer, eller Tolderen, ved hver See-Indr. Fr. f. Nge. II Kap. 5-6 §. Hver Maaneds Udgang, tilstille den vedkommende Ind- 3 Jun. rollerings Chef, eller Spe- og Land: Krigskommisfair Lister over de saaledes meddeelte Certificatser, med tilføiet Underretning, om Folkene virkeligen have begiver sig paa Reisen med de navngivne Skibe; hvilket alt da vorder antegnet i Kollen. Forsømmer Tolderen at giøre denne befalede Anmeldelse, bør han for hver Mand, som han har efterladt at anmelde, bode 10 Rdlr, den halve Deel til Søe: Qvasthuset, og den anden halve Deel til Stedets Fattige. Paa lige Maade bør enhver Indrollerings-Chef og Spe: og Land-Krigskommisfair meddele hinanden Efterretning, naar nogen af de Indrollerede (i Følge den Frihed, som er dem tilstaaet i 17 §) ankommer fra et Distrikt i de Kgl. Riger og Stater, og tager Boepæl i et andet, paa det han da fan indføres i Rollen for det Sted, hvor han boesætter sig, samt i øvrigt meddele hinanden alle de Efterretnin ger og Oplysninger, som kan tiene til deres afholdende Rollers Berigtigelse. 6.) Naar der er et større Antal af Matrofer i Distriktet, end der udfordres til Coffardie-Farten med de indenlandske Skibe, maae det være de See Indrollerede tilladt at tage pre paa fremmede Stibe, i Fredstider, og naar ingen Udskrive ning til Flaaden er befalet; dog skal enhver, som vil benytte sig af denne Tilladelse, først stille en boesiddende. Mand i Distriktet til Borgen for, at han igien skal inds finde sig inden den Tid, som i hans Pas fastsættes; hvilken Caution (der bør gives skriftlig, og kan udstædes paa fler Papiir) overleveres Indrollerings - Chefen eller Søe og Land Krigskommissairen, som da bemyndiges til, i ovenanførte Tilfælde, at meddele den Søgende det fornødne Pas, enten til en bestemt Reise, eller for en vis Tid, men ei længere, end 2 Aar. Dersom den, der har erholdt saadant Pas, skulde udeblive over den fores Goe-Inde. Fr. f. Nge. II Kap. 6.8 §. 3 Jun. foreskrevne Zid, uden at have indsendt Beviis om, at defy formedelst gyldige Aarsager, har været ham umueligt at komme tilstede, da bor Cautionisten strax betale 30 Rdlr til Soeqvæsthuset. Vægrer han sig ved at udrede sams me, bør de, efter Sessionens foregaaende Kiendelse, hos ham inddrives ved Execution. 7.) Maar de Soefolk, som ere udenlands, indkaldes til Kgl. Ties neste, enten ved Placater eller anden offentlig Bekiendts giorelse, skal de, hvad enten deres Passer ere udløbne, eller ikke, ufortøvet begive dem tilbage, og strax sege der Sted i de Kgl. Riger og Lande, til hvilket de beqvem meligst og hastigst kan komme; hvor de da uopholdeligen Skal anmelde dem hos den nærmeste Søe-Indrollerings Betient, og give ham fornøden Efterretning om de res Navn og det Distrikt, hvorfra de ere udgaaede fremmed Skibsfart. De Soefolk, der saaledes komme tilbage til Fædrenelandet, skal ikke alene (om de endog havde forladt Landet uden Pas) være befriede for al Tiltale, men dem skal endog gives billig Erstatning for deces Reise-Omkostninger; ligesom de og fra den Tid, dé have meldt sig, sal, imedens de ere hiemme, og faafange de, formedelst Udskrivningen til Kgl. Tieneste, ikke fan tage Hyre med Coffardie Skibe, nyde 64 Sf. ugentlig i Roftpenge. I det omhandlede Tilfælde skal den hiemkomne Ssemand, indtil videre, strax indskri ves i Rollen for det Distrikt, hvor han har meldt sig; vg hans Ankomst skal derfra uopholdeligen tilmeldes den Sndrollerings Chef eller See- og Land-Krigskommissair, fra hvilken han havde erholde Tilladelse og Pas til at fare udenlands, eller i hvis Rolle han var anført, da han begav sig ud af Landet. 8.) Naar der skeer Udskrivning til Kgl. Tieneste, eller de Kgl. Stibes Bemanding, da skal de Ssefolk, som dertil udnævnes, nys de i Belønning, Underholdning og Løn: a) Fra den See-Indr. Fr. f. Nge. II Kap. 8 §. den Dag, enhver Mand udskrives, indtil han møder 3 Jun paa Transport eller Samlingsstedet, for at bringes til Khavn eller andensteds, gotgiores ham følgende: En Styrmand 6 Rdlr maanedlig, en Tømmermand 3 Rdlr, en Seilmager 3 Rdlr, en Bødker 3 Ndly, en Bossesmed 2½ Rdlr, en heelbefaren Mattos a Rdlr, en halvbefaren 1 Noir,en Soevant eller Usøevant I Rdlr. I øvrigt beregnes deres Landreise til 2 Mill om Dagen. Enhver Mand leveres den Dag, han udskrives, sin Contra:Bog, hvorndi er nævnt, saavel Uds skrivnings Dagen, som hvad ham tilkommer, og hvad han oppebærer. b.) Fra den Dag, de møde paa Transa portstedet, indtil de indgaae i Roft paa Transportfis bet, eller møde under Hvervingen i Khavn eller andet Sted, gotgiores en Styrmand 4 Rdlr maanedlig, og de Øvrige hver 2 Rdlr 64 Sf.; men i den tid, de eve i Transport Kost, eller paa anden Maade transporteres og underholdes for Kgl. Regning, gotgiøres dem intes videre. c.) Fra den Dag, de afleveres under Hvervins gen, indtil den Dag, de commanderes ombord i de Kgl. Skibe, nyde de i Kost: og Quarteerpenge: en Styrmand 4 Rdlr 64 Sf. maanedlig, og de Øvrige hver 4 Rdlr. Desuden nyde Styrmændene hver 6 Rdlr maanedlig, indtil de indgaae i fuld See-Gage. d.) Naar de ere komne ombord paa Brigsskibene, nyder en Overstyrmand 16 Rdlr i Løn og 6 Rdlr & Kostpenge maanedlig, 2den Styrmand 14 Noir i Løn vg 6 Rdlr i Kostpenge, 3die Styrmand 12 Rdlr i Løn og 6 Rdlr i Kostpenge, 4de Styrmand 10 Rdlr i Løn og 6 Rdlr i Kostpenge; en Tømmermand 9 Rdlr, & Rdlr, 7 Rdlr eller 6. Rdlr maanedlig; en Seilmager 7 Rdlr, en Bødker 6 Rdlr, en Bøssesmed 5 Rdlr maa nedlig; en Matros efter den Tieneste, hvortil han brus ges i Skibene, saasom en Baadsmand 12 Rdlr maas neds See Indr. Fr. f. Nge. II Kap. 8 §. 3 Jun. nedlig i Løn og 1 Ranson efter Spisetaxten, en fibs mand 9 Rdir, en Baadsmands:Math S Rdlr, en Skibmands Marh eller varteermester 7 Rdlr, en heelbes faren Matros 5 Midir, en halvbefaren 3 Sidle, og en Spevant eller svevant 2 Rolv maanedlig. Alle de, som ikke ere tillagte Kostpenge, nyde Kost ombord i Sfis bene. Desuden nyde alle de Sndrollerede, som med de Kgl. Krigsskibe ere udkommanderede, fri Brug af Kon gens Keiersi, nemlig en Krelhaars Madrasse, 2de Lagener, et Daffen og en Nandsel. e.) De, som udmærke sig ved særdeles Duelighed og Tapperhed, kan ogsaa giøre sig Haab om at vorde forfremmede til Officerer, naar deres Tieneste i denne Egenskab behoves, og de dertil, findes værdige. f.) Naar et Orlogstogt er til Ende, nyder en Styrmand 6 Rdlr i Reisepenge. De øvrige, faasom: Tømmermænd, Seilmagere, Bodkere og Bøss sesmedde samt Matroser, i hvad Tieneste de end ved Skibene have forrettet, gotgiores derimod, som Indrol. lerede, efter Distrikternes Forskiellighed, nemlig til Frederikshalds Distrikt 3 Rdlr; Bragnæs 3 Rdlr; Chri stiansands 3 Rdlr 48 Stil.; Stavangers 4 Rdlr 48 Stil. Bergens 5 Rdlr; Tronhiems 6 Rdlr; eller og fri Transport med Skibe, som af Søe Etaten dertil fragtes. Naar Reisepenge gives, udbetales enhver Mand samme først den Dag, han tiltræder Reisen. Strap efter Mandskabets Hiemkomst, besørges af vede kommende nærmeste Judrollerings Betient hver Mand sit Patent tilstillet. Om det skulde hænde sig i noget Distrikt, at de Folf, som det forrige Aar havde været udcommanderede, bleve af nødvendighed i det følgende Aar igien udcommanderede, da skal disse i Vinter-Maas nederne nyde ugentlig hver Mand 64 Sfil.; dog unde tages herfra faadanne, som lade sig leie i en andens Sted, eller have haft hyre til Sses i den Tid, de have været Sec-Indr. Fr. f. Nge. II Kap. 8-10 §. pæret dimitterede. g.) I øvrigt skal de Indrollerede, i 3 Jun. Krigstider, nyde Deel i det Bytte, som giores, lige med dem, som staae i den faste Soe Tieneste. 9.) Alle Stefolk skal være befriede for Udskrivning til Land:Krigstienesten; dog skal det i Henseende til det foe-indrollerede Mandskab paa Landet iagttages ved Sessionen, at de af Mandskabet, som ikke forinden des res 20 Aars Alder have anvendt sig til Soen, ved ens ten at fare med Skibe eller ved Fiferie med Baade, skal, naar de have fyldt det 20de Ular eller derover, udskrives til Dragoner eller Soldater, naar de dertil have den fornødne Bert, og de angrændsende Compagnier skulle behøve dem; dog at Veien til nærmeste Ererceerplans ikke strækker sig over 2 Mile; de udgaae da fra Ber Indrolleringen til Land Rollerne; men de, som ikke holde det bestemte maal til Land - Krigstienesten, fal, uagtet de ei have vant sig til Spen, blive staaende i Søe-Rollerne, indtil de ere blevne 36 War gamle, under Benævnelse af uspevante, for, i paakommende Tilfælde, at kunne i denne Egenskab udskrives til saadan Tieneste paa Flaaden, hvortil intet eller lidet semande skab udfordres. I øvrigt skal det være aldeles forbudet enten ved Hverving, eller paa anden Maade, at antage nogen af dem, som høre til Søe-Rollerne, i Tieneste ved Regimenterne. 10.) Ligesom det er Bleven tilsagt de Søe-Indrollerede, i 4de §, at de ene og alene skal have Set til at ernære sig ved Søen; hvoraf følger, at det bør være forbudet alle andre at tage Hyre med Skibe, og at fare med Fragt:Baade; saa fastsættes herved endvidere, at, dersom nogen Uberettiget desu agtet skulde befindes at have indsneget sig i farten, eller befindes at fare med Pramme, Jagter, Færger og Baade, eller at søge Næringsvei ved Fiskerie; da bør Han strax indskrives til Spe-Tienesten, og siden bestans. big See-Indr. Fr. f. Nge. II Kap. 10-13 §. 3 Jun. dig høre under See: Indrolleringen. Dog forbeholdes det Land Milice: Sesflønen at reclamere en saadan Karl, dersom han er tienstpligtig til noget Regiments Distrikt. 11.) Paa det at Søefolkene desbedre kan haandthæves i deres Rettigheder, forbydes det als Sorligen, at nogen Skipper maae antage til sit Skibs Bes manding andre, end dem, der ere forsynede med behørige Patenter samt vedbørlige Passer eller Certificatser; bes findes nogen at have forhyret andre, end spe-indrolle rede Folk, da skal han bøde 50 Rdlr til lige Deling imellem Søe Qvasthuset og Stedets Fattige, for enhver faadan Überettiget, som han har antaget til sit Skibs Bemanding. 12.) De Søe Indrollerede skal være befriede for at betale folke og familie-Skat saa skal og de, som boe i Kiøbstæderne, være fritagne for alle Byens Bestillinger og Paalæg (forsaavids disse ikke hænge ved Huset eller Grunden, den Indrolles rede selv er Eier af), samt for alle personlige Skatter; endelig og for den faakaldte Bye: Skat, der af Kiøb stæderne udredes til Lønninger for Byens Betiente, og andre udgifter. Istedenfor Fritagelse for at svare Consumption i Kiøbstæderne, skal de, som der Boe og opholde sig, hvad enten de ere udcommanderede i Kgl. Tieneste, eller lovligen fare til Coffardies, nyde den sædvanlige aarlige Gotgiørelse i Penge, nemlig en Heelbefaren 3 Rdlr, en halvbefaren 2 Rdlr, og en Seevant eller Usøevant 1 Rdlr; hvilken Gotgiorelse udbetales dem ved Sesfionerne, og imodtages enten af dem selv personligen, eller af andre dertil befuldmægtigede hvilke sidste da bør bevise, at den Udeblivende har love ligt Forfald. 13.) Naar Embedsmænd eller Bors gere, hvis Sønner ikke høre under Indrolleringen, vil anvende nogen af deres Børn til Søefarten, da maae Det være saadanne tilladt, at lade dem indskrive i Soes Rola See-Indr. Fr. F. Nge. II Kap. 13-14 §. , Rollerne under Navn af Frivillige eller Volontairer, 3 Jun. og disse da være berettigede til i denne Egenskab at fare med Coffardie-fibe, og at være fritagne for Udskrivning til Krigs-Flaaden, som Matroser; dog skal de være pligtige til, naar de have faret som Frivillige i 7 War, at bevise for Sessionen, at de have taget Eramen i Navigationen. Mangel af at have aflagt saadan Prove paa theore tist Kundskab, bør de ikke længere undtages fra at uds Skrives, som Matroser, naar de fremdeles vil vedblive at være i Søefarten; derimod bør de, der da gotgiore de res Duelighed i Styrmands: Videnskaben, indskrives i Rollen, som Styrmænd, og ei udcommanderes til ringere Slags Tieneste paa Orlogsskibene. 14.) Naar de Ssefarende, af Mangel paa Hyve, opholde sig hiemme, da skal det være de Sse-Indrollerede tilladt at ev nære sig ved at arbeide med egne hænder i alle Slags Konster eller Haandværker, uden Hinder af de, i Kiøbstæderne værende, Lang dog undtages herfra Guldfined- Arbeide, og andet saadant, hvorved der bruges Smeltning af Guld eller Sølv; saa maae ei heller Tønder og andre Rar, som bruges i Handelen til at bestemme Maal, og for hvis Rigtighed Vedkommende bør stane til Ansvar, af dem forfærdiges. Endvidere tillades dem at spille paa Instrumenter ved deres Kammeraters Lystigheder. Fremdeles maae de søge Næring ved at fælge groft Rugbrød, som er baget hos Bagere i Byerne, samt ved at tappe Øl og Brændeviin i Kiøbs stæderne, naar de kiøbe bemeldte Varer hos dem, som ere privilegerede til at brygge og brænde; men hvor der ikke findes saadanne privilegerede Bagere og Bryggere, der maae det være enhver Ssefarende tilladt selv at brygge og bage. Saa skal det og være dem tilladt at holde Marquetenterie. De Indrolleredes Hustruer maae ogsaa det hele Nar igiennem, naar deres Mænd ere i a 1G Faro Sec-Indr. Fr. f. Nge. II Kap. 14-17 S 3 Jun Farten, ernære sig paa de foranforte Maader. Endeli gen skal baade de Indrollerede selv og deres Hustruer være befriede for at svare mere i tæringsskat, end den halve Deel i Forhold til det, som andre af samme Nas ring og Brug betale. 15. Naar en Skipper vil feile, skal han give de Skibsfolk, som have indgaaet Forening med ham om Syre for Reisen, den halve Deel af deres fulde Hyre paa det Sted, hvor Stibes udredes, og den anden halve Deel, naar han kommer tilbage og har udloffet det indehavende Gods; men de, som fare for Maaneds.yre, skal betales paa den Maas de, som de ved Akkord med Skipperen have vedtaget. 16.) Da det undertiden skal hænde, at Skippere give dercs antagne Mandskab Afsked, efterat de med dens om Hyren ere blevne forenede, og at de, uden stiellig Aarsag, tage andre i deres Sted, efterat de første have indladet eller baglastet Skibet; saa befales herved, at Skippere, eller deres Redere, skal i saadanne Tilfæl de være pligtige til at betale den fulde Hyre, som Skipperne med Folkene vare blevne forenede om, og at den halve Deel deraf skal gives i Erstatning til de Folf, som Skipperen paa saadan Maade havde forurettet, og den anden halve Deel, som Bøder, tilfalde Sse-Qvæsthuset. Det paalægges herved Indrollerings-Betienten paa Ste det, at antage sig den klagende Matros, og forhielpe ham til al lovlig Understøttelse; men dersom Skipperen skulde paaskyde skiellig Aarsag for Afskedigelsen, da ber Sagen behandles giæsteretsviis, uden Bekostning for den flagende Matros, naar hans Sag understøttes med An befalelse fra Indrollerings-Betienten. 17.) Naar nogen Indrolleret vil flytte fra det Distrikt, hvorum der han hører og i hvis Rolle han er anført, til et andet See: Lægds: Distrikt, da skal saadant ei være ham fors meent; dog bør han, forinden han flytter, anmelde det for See Indr. Fr. f. Nge. II. IS III. 19§. - for den ham nærmest boende Inbrollerings-Betient, fra 3 Jun. hvis Distrikt han ndgager, og af ham lade sig forsyne med vedborligt Pas, hvilket han uopholdeligen skal forevise den vedkommende Indrollerings Chef eller Søe og Land-Krigs:Commissair paa det Sted, hvor han vil nedsætte eller opholde sig, paa det han fan vorde anført i dette Distrikts Rolle. Dette Pos tilligemed hans Pas tent bør af Indrolleringe Betienten, han kommer til, paas tegnes og sendes Indrollerings: Chefen eller Søe og Land-Krigs Commissairen for det Distrikt, hvorfra han er udgaaet, hvad enten dette er i Riget, eller i Danmark og Hertugdommene, og bilægges da saadant Pas og Pas tent denne Embedsmands Rolle. Doer en Mand, mes dens han er udcommanderet, eller erholder Tilladelse, at udgaae med Handels Skibe fra Khavn, eller han la der sig hverve til fast Aars Tieneste, da bør det fra Hvervingen i Khavn meldes til General Krigs-Commis fairen i Norge, som da derom underretter den vedkom mende Indrellerings Chef eller See- og Land Krigs- Commissair. 18.) I Tilfælde at Nogen, som er udskreven til de Kgl. Krigskibe, skulde have der Uheld, enten at omkomme i eller formedelst Kongens Tiene ste, eller desformedelst at lide Skade paa Helbred og Lemmer, da skal han eller hans efterladte Enke og Born, naar de, som Fattige, trænge til Forsørgelse eller Understettelse, dertil forhielpes af Søe-Qvasthuus:Kassen men, dersom en saadan Matros deer af Sygdom paa det Sted, hvortil han er commanderet, da hører hans Enke og Børn til Forsørgelse af den civile Fattig Kasse, ifald de dertil ere trængende on III.) Ang. de Forholdsregler, som bor iagttas ges og følges ved mandskabets upskrivning til den Kgl. Soetieneste. 19.) Som en Hovedregel fastsættes herved, at, naar Udskrivning af Søefolf be R2 fales See Indr. Fr. f. Nge. III Kap. 19-21 § 3 Jun. fales til Kongens Flaades Bemanding, da bør samme fordeles lige over det hele Rige, i forhold af ethvert Distrikts folkemængde. Det er at sige: i Forhold til det Antal af Sve: Indrollerede som befindes i et Hvert Distrikt. 20.) Til den Ende skal de vedkom mende Indrollerings: Chefer og Søe og Land Krigss commissairer, saasnart Sessionerne ere tilendebragte, tila stille General Krigscommissairen en summarise Berets ning over hvor mange Personer, der findes i deres Roller, hvilke, i Henseende til deres Alder, deles i følgende Blaffer, nemlig: a) Antallet af dem, som have fyldt deres 16de War; b) dem, som ere over den Alder, indtil 36 Aar; c) dem, som ere over 36 War, indtil 50 Aar, men dog vedblive at ernære dem af Svefart; og d) de Søefarende, der have opnaaet den sidst benævnte Alder, og da blot ere antegnede i Extra Rol len. Mandskabet, fra 16 Aars Alder at regne, inde delee, i Henseende til deres Duelighed, igien i 4 Klasfer nemlig: Heelbefarne, halvbefarne, Soevante og uspevante; faa bør der og i disse summariske Be retninger anføres, hvormange af Distriktets Mandskab have Bedregning i Rollen, som Gaardmænd, gamle Forældres Hielp, eller Udygtige. Naar General Krigscommissairen har erholdet disse Efterretninger, inda fender han uopholdelig en tabellarist Extract deraf til Admiralitetet. 21.) Naar Udskrivning skal skee, tilkiendegiver Admiralitets- og Commissariats-Collegium General Krigscommissairen hoormange folk, der udfordres i det hele, og hvor stort Antal af hver Classe, nemlig af Heelbefarne, Halvbefarne, Sve vante og Usøevante, samt Tømmermænd og andre Haandværkere hvorefter General-Krige Commissairen forfatter en Repartition over det Antal, som enhver Indroller tings Chefs og Soe- og Land Krigs: Commnissairs Dis ftrife See Indr. Jr. f. Nge. III Kap. 21-24 § ftrift tilkommer at levere, i Forhold af dets Folkemeng 3. Jun de, og i Overeensstemmelse med den, i 19 S, foreskrev ne Hoved-Regel. I Følge denne Repartition tilmelder han uopholdeligen samtlige Indrollerings Chefer, og See og Land-Krigs-Commissairer, hvormange Soefole af hvert Slags, der bør udskrives i de dem betroede Dis strikter, da enhver Indrollerings- Chef derefter igien fordeler paa Riobs og Ladestæderne, og enhver Spes og Land Krigss Commisfair ligesaa paa Amterne, Antallet af dem, der skal udskrives, i Forhold af ethvert Steds Folkemængde, samt besørger Sessionerne berama mede og udskrivningen udført, saavelsom det videre fors nødne til Mandskabets og dets Skibskifters Transport til det bestemte Sted. I øvrigt skal der i de Lister over det udskrevne Mandskab, som indsendes til Admiralitetss og Commiss. Collegium, anmærkes, om nogle af disse Spefolk have lært enten Bødker, Seilmager, Tome mermants, Smedde: eller Reebflager-Haandværker, paa det at de kan, naar de findes duelige, anvendes til faadaut Brug i Kgl. Tieneste. Ligeledes skal det ane mærkes, om nogle af det udskrevne Mandskab ere Res serva Lotser. 22.) Paa det at det uspevante unge Mandskab funde giores ffisket til See-Tienester, bør der, ved enhver Udskrivning, af denne Classe udo commanderes et forholdsmæssigt Antal, som af Admiras litetet bestemmes i den Udskrivnings Ordre, som derfra udstædes; dog bør derved iagttages, at disse ikke maae være pugere, end 16, og ikke ældre, end 19 Aar. Naar de saaledes have tient paa et Togt, udgaae de af bes meldte Classe, og anføres i Rollen enten som Sve vante eller halvbefarne, efter den Characteer, som dem gives ved at forloves fra Skibene. 23) Udskrivs ningen bør skee ved Sessionen, under dens Deputere des umiddelbare Bestyrelse. 24.) Alle Spee Rt 3 Inde See Inde. Fr. f. Nge. III Kap. 24-27 §. 3 Juns Indrollerede, som ere tilstede i Distriktet, skal være pligtige til at møde personligen ved Sessionerne, fra den Tib, de have fyldt deres 16 Mar. 25 Til den Ende skal Sessionerne holdes paa beleilige Ste der i ethvert Distrikt, efter de samme Regler, som føl ges ved Landmilice-Sessionerne, faa at Veien for Fol fene bliver saa kort, som muligt. 26.) De Ind rolleredes Lienstpligtighed regnes fra den Tid, de have fyldt dees 6.2ar, og vedvarer indtil dem fra Sessienen ere blevne meddeelte vedbørlige Afkeds. eller Sri Pasa ser, da de udslettes af Sve Wollen. 27.) De Tids Puncter eller Omstændigheder, som bereerige dem til at begiære saadanne Passer, eve følgende: a.) Naar de have opnadet 36 Wars Alder, og da ikke vil ernære dem af Søefarten, udgade de med Pas af Sollen. b.) Maar nogen, som er 28 War gammel, har Frobt eller byrlet Gaard, og han beviser, at denne er blevet ham overleveret, samt at han der virkelig er boes fat og har Huusholdning, da medeeles ham ogsaa Pass hvori dog, til at forebygge svigagtig Omgang, udtrykkes ligen bør anføres der Wilkaar, at, dersom han skulde fors lade Gaardebruget, førend han er bleven 36 Aar, uden at tiltræde en anden Gaard, bør han igien ansees, som zienstpligtig, indtil det 36 Aar. Heraf følger altsaa, at han imidlertid bliver staaende i Rollen med en saadan Vedtegning. c) Paa lige Maade, og under samme Vilkaar, tilkommer ogsaa dem, som ere pngere, end 28 Aar Afsked, naar de ved Arv eller Byrel have faaet Gaard efter deres forældre formedelst disses indtrufne Dødsfald. Men, naar Overdragelsen skeer ved Salg eller Afstaaetse, imedens Forældrene ere i Live, da kom mer samme ikke i Betragtning. I øvrigt bør ingen Be siddelse af Jord ansees som Undskyldning eller Undtagelse for Udskrivning, i de fidftbenævnte 2de Tilfælde, med min See Indr. Fr. f. Nge. III Kap. 27 §. mindre Sessionen ffionner, at den ham til Eiendom 3 Jun eller Byrel overdragne Gaard er af den Beskaffenhed, at den kan ernære een Bonde Familie, og saaledes giore Brugerens Nærværelse og Tilsyn nødvendig. d.) Dersom Nogen af det til Søe - Lagderne henhørende Mandskab paa Landet tager et fattigt Drengebarn fra en Riobstad til sig, og opdrager det, indtil det har ops naaer en Alder af 16 Aar, da mane det være ham tils ladt at lade dette indskrive i Søe-Rollen i een af hans egne Sonners Sted, og denne sidste da gives Afskeds= eller Fri Pas. Naar en Skipper eller Bibsreder aninelder for Sessionen, at have antaget et fattigt fas derløst Barn til Opdragelse og Dannelse for Spee tienesten, samt besørger ham frembragt til Confirmas tion, og beholder ham hos sig til hans 16 Alarmaae Sessionen, ved at indføre ham i Søe Rollen, give ham Cuden Hensyn til, om han forud hører till Soe-Indvolles ringen, eller ikke) 3, 4 a 6 Wars Frihed, alt som Bed tommende have i længere eller i fortere Zid underholdt et saadant Drengebarn til at fare med den Skipper els let for den Skibereder og Eier, som har opdraget ham, uden at han i den Tid skal udskrives til Kgl. Krigstienes fte. Men forlader Drengen Tienesten, inden den be stemte Friheds Zib er udrunden, da udskrives han ved første Udcommando. e.) Ligeledes meddeles dem Af fred, som have været udskrevne 8 Gange til Soes paa be Kgl. Krigsskibe, naar de da erklære, at de ikke vil ers nære dem af Seefaitent dette tilfælde skal et Spee Togt udenfor Europa altid regnes for 2 Udskrivnin ger; dog skal et See Togt til Middelhavet ikke regnes berfor, om endog Skibet kommer paa de barbariske Ky fter. Dersom nogen webbliver at tiene 2 Aar, uden at forloves hiem, da regnes ogsaa hans Tienestetid for 3 Togter, uagtet Stibet ikke sommopBudenfor de euro paiste

  1. 4 See-Indra Fr. f. Nge. III Kap. 27-28 §.

3-Jun. pæiske Farvande. f.) Dem, der befindes at være virkes lige replinger, bør i deres unge Aar meddeles Uopga tigheds Passer, paa det at de kan anvendes til at lære saadanne Haandværker eller Haandteringer, som de, efs ter deres Legems Beskaffenhed, maatte være skikkede til at ove for at ernære sig. 28.) Paa det at Mands Fabets Udskrivning til Krigstienesten ikke skal blive vils faarlig, fastsættes følgende Billigheds Regler, som bør iagttages i Hensigt til dem, der, uagtet de ere tienstpligs tige, dog i Betragtning af Omstændighederne fortiene at forbigaaes frem for andre, som ikke have gyldig Unds Fyldning eller Forfald. Bestemmelserne i denne Hens seende ere disse:na) Saalænge der findes andet dygtige Mandskab i Distriktet, skal en gammel Gaaremands eller en guardbrugende Enkes eneste Søn være fritagen for Udrivning; og, dersom de have flere Senner, da maae een af disse forbigaaes, for at være deres Forældre til Hielp; dog finder saadan Undtagelse ikke Sted, med mindre Sonnerne have bestandig været i Forældrenes Tieneste fra den sidste Fardag, før den tid, Sessionen holdtes. b) De, som ere gifte og have Born, skal forbigaaes frem. for unge Karle; og iblandt de førstbes nævnte af disse bør de, som have de fleste Born at fors førge, komme i fortrinligst Betragtning. c.) De, som have giort 8 Soes Cogter paa de Kgl. Krigsskibe, stal være befriede for Udskrivning, omendskiøndt de vedblive at ernære dem af Soesarten; men, saafremt der ikke skulde gives det fornødne Antal af andre duelige Folf, da kræver Mødvendigheden, at de vasaa maae udskrives. Til den Ende bør Indrollerings Cheferne og Sve- og Land-Krigs-Commissairerne, hver Gang et Patent efter fuldendt Togt tilbageleveres Mandskabet, annetere paa samme, hvor mange See Togter med de Kgl. Krigsskibe Han har giort. d) Derfom Nogen, i hvis Lod det skal ber See-Indr. Fr. f. Nge. III Kap. 28-29 §. der at udskrives, beviser, at han har været forbyret 3 Jun. med et Coffardieflib, og efter Forbyrings - Contracten taget i Tieneste ombord, førend Udskrivningen er bleven bekiendtgiort, da maae han fritages for at udcommandes res, naar der ellers er tilstrækkeligt Mandskab til Kgl. Tieneste. I øvrigt vedbliver pl. 15 Dec. 1798 i fin fulde Kraft. e.) Efterat man saaledes har taget Hen syn til forestaaende Billigheds Regler, bør endvidere iagttages, at den, som har været flere Gange uocom manderet, forbigaaes frem for den, som har været det færre Gange, naar de ere af lige Classe. f.) Endelig Sal de Seefarende, som have opnaaet 50 Aars Alder, og da ere ansatte i Extra-Nollerne, være aldeles befriede for Orlogs-Tienesten, med mindre Landets Krefter maatte opbydes til dets Bern, da der, i saa Fald, ingen Unda tagelse kan finde Sted. Følgelig kan ogsaa disse, der ere forflyttede til Extra Rollerne, være befriede for at møde personligen ved de aarlige Sessioner.. Naar der paa et Sted ere flere Søefolf af alle eller af enkelte Claffer, end det Antal, der behøves til den be falede Udskrivning, efterat de ere forbigaaede, som, & Følge foranførte Billigheds Regler, bør fritages frem for dem, der ingen Forfald have; da stal dog de, som udkommanderes til Krigsskibenes Bemanding, tffe vile faarligen udtages, men enhver Classe for sig skal træffe Lod, om hvilke af dem, det tilfalder at tiene paa det Togt, hvortil Udskrivningen keer. Denne Lodkastning indrettes saaledes, nemlig at der lægges paa et Sted saamange Capsler, sem der ere Personer; i saamange af disse Capsler, som svare til det Antal af Folk, der skal udskrives, lægges en Seddel med Paategning af disse Ord: Tifalder at tiene Kongen paa dette Togt; og de øvrige Capfler blive tomme. Derefter udtrakter hver Mand en Capsel, som da afgior, om det falder t 409 Kit 5 29.) Hans Soc-Inde. Fr. f. Nge. III Kap. 29-34 §. 3 Jun hans god at commanderes, eller ikke. I øvrige bør Lodkastningen free offentligen ved Sessionen, og under sammes umiddelbare Opsigt. d30) Forinden Lod kastningen gaaer for sig, tilspørger dog Sessionen Mand Faber, om nogen har lyst til at udskrives, uden at trække Lod? De, som dertil melde sig anmærkes i de Lister, 31.) over de udkommanderede, der indsendes til Admiralite tet, med der Navn: Frivillige til Tienesten. Efterat Lodtrækningen er skeet, Eal det ontog være faas danne, som derved ere blevne fritagne, tilladt at paatage sig Tienesten i Stedet for dem, som Lodden har truffen; men, i saa Fald, bør de inden en Times Fors leb, efterat Lodtrækningen er tilendebragt, erklære dette for Sessionen. Det følger ogsaa af sig selv, at den, Der saaledes paatager sig at tiene i en andens Sted, bør være af samme Classe, og ligesaa dygtig, som dennez 32.) Dersom nogen af Mandskabet udebliver fra Sesfionen uden at bevise lovligt Forfald, da skal hans Udeblivelse ansees som en stiltiende Erklæring oin, at han ønsker at udskrives til det forestaaende Søe - Togt; hvoraf følger, at en saadan fortrinligen bor commanderes til Flaaden uden Lodkastning, og uden at nogen Und fyldning fra hans Side derefter maae komme i Betragt nings 33) Skulde nogen, formedelst beviislig Sygdom eller anden gyldig Aarsag, hindres fra at mode personligen ved Sessionen, udskrives han dog ef ter sin Orden, og Lægdsmanden træffer, i Tilfælde af Lodkastning, paa hans Vegne Lod. Men da udskrives tillige en anden dygtig Mand, som Reserve, til at tiene, ifald hiins Sygdom vedvarer, naar Mandskabet skal transporteres til Skibene. 34.) Angives nogen, at være aldeles udygtig til Spe-Tienesten, da stal han, faafremt hans Legems Bræk eller Sygdom ikke er siena fynlig, besigtiges af den ved Sessionen tilstedeværende Chi Sec-Indr. Fr. f. Nge. III Kap. 34-38 §. Chirurg i Indrollerings Chefens eller Søe og Land 3 Jun. Krigs Commissairens Overværelse, og hans Dygtighed paakiendes af Sessionen. Befindes det da, at hans Stade er ulægelig, meddeles ham Udygtigheds-Pass men fan han helbredes, bliver han staaende i Rollen. 35.) Dersom Nogen nostæder urigtig Attest om en See Indrollerets Sygdom eller ander lovligt forfald, skal han derfor straffes med 50 Rdlrs Bøder, til lige Deling imellem Stedets Fattige og Soe Qvesthuset. Skeer det oftere, da straffes den Skyldige med dobbelte Bader, og tiltales desforuden, ifald han er Kgl. Bez tient, til at have sit Embede forbrudt. 36.) Til at afværge Misbruge af dette Slags, skal det derfor panligge Stiftamtmanden eller Amtmanden, at fors anstalte den noieste Undersøgelse ved forhør, naar no gen af Wandskabet, i tilfælde af Udskrivning, undskyls der sig formedelst Sygdom. I øvrigt skal den, som engang af denne Aarsag er forbigaaet, fortrinligen og frem for nogen anden udkommanderes til der hafte Søes Zogt, som forefalder. 37.) Da Mandskabers personlige Mode ved udskrivningerne er høist fornødent, baade med hensyn til at undersøge enhvers Dygtighed, og Gyldigheden af hans Undskyldning eller Grund til Fritagelse, ifald saadan haves; saa skal det paaligge enhver Huusbond, som har nogen Spe-Judrolleret i fin Tieneste, at tilholde denne, at indfinde sig ved Sessios nen til den bestemte Tid. Skulde Huusbonden hindre ham fra at møde, da skal han derfor bøde 20 Röle til Stedets Fattigkasse. Og dersom Huusbonden skulde understaae sig, enten middelbar eller umiddelbar, at holde nogen, som er udskreven til Orlogs: Tienesten, fra at forføie sig til det Sted, han er commanderet for at indslibes; da skal den Skyldige straffes som en modvile lig Overtræder af Kongens Befalinger. 38.) Ind gen Soe Indr. Fr. Nge. III. 38 S-IV. 41 3 Jun. gen skal fritages for Udskrivning paa den Grund, at han eier Part i noget Skib eller Sartoi, med mindre han virs felig er Stipper eller Styrmand og han dertil paa lovlig Maade, med Sessionens Tilladelse, er bleven be Fikket og antaget, efterat have aflagt vedbørlig Prøve pan fin Duelighed i Soemands-Videnskaben. Ce IV.) Ang. Rollernes Berigtigelse og Sørelse, samt de Pligter, som i denne henseende paaligge Mas gistrater, Præster, Jordegods. Eiere, Lægdsmænd og alle andre Debkommende. d39) Rollerne over det, til Søe Tienesten hørende, Mandskab, som Boer eller opholder sig i Kiøbstæderne, Ladestederne, eller paa deres Grunde, føres herefter, ligesom hidinds til, af Indrollerings-Cheferne.40.) Men hvad angaaer de nu værende Spe Lægder paa Landet, famit de herefter tilkommende, som have at afgive Mandskab til Søe-dollerne, da bor Rollerne over det samtlige der under hørende Mandskab føres af Land:Krigscommiss fairerne, hvilke til den Ende beskikkes at væve tillige Soe Brigscommissairer, paa det at Sselægdernes Mandskab samtligen kan behandles lige, og Fremgangsmaaden i det Hele blive aldeles eensformig. 41.) Paa det at Krigss fibene fan, i ethvert paakommende Tilfælde, med ved børlig Hurtighed vorde forsynede med et tilstrækkeligt Antal af Søefolf, har Kongen besluttet, at forøge de nærværende gamle Sce Lægder paa følgende Maade: a) At de Land Lagder i Christiansands Stift, hvori den største Deel af Beboerne enten alene ernære sig af Seen, eller derved have den betydeligste Deel af deres Næringsvei, skal udgane fra Land Lægderne, og afgie ves til Soe Lægder, samt at alt det Mandskab, som føbes, boer og ernærer sig der, skal indføres i Søe: Rol lerne, og ansees lige med dem, der ere fødte i Søe-Lægd. b) At naar de nationale Compagnier, som grændse til See-Jude. Fr. f. Nge. IV Kap. 41 §. til Norges Spe-Byster, Spe.Lægder og til de fiorde, 3 Jun. i hvilke Seillads og Fiskerie med Baade finde Sted, ved Regiments Sessionerne ere completterede og med de fornødne Reserver til Vacancernes Besættelse forsynede; da skal alt det overblevne mandskab, som ernærer sig ved og paa Sven, eller som kan ansees at være eller blive dueligt til Kgl. Søe-Tieneste, afgives til Søe: Etaten, og af Søe og landkrigscommissairen indføres & Sse Rollen. e.) At paa de Øer, der ligge i havet langs med Norges Kyster, og i de store feilbare Fiorde og Havne indtil een Miils Distance fra Mundingen af Fiordene, som bliver altid at regne fra det faste Lands Wespuhelje, Eat effe he Sharde og Stribe overstages fra land til Søe-Etaten, hvis Brugere og Beboere ernære sig ved Søen, eller fan, formedelst Eiendommens Beliggenhed, derved ernære sig. Med Hensyn til denne vigtige Gienstand, samt til at forskaffe de for Søe-Etaa ten nu indrettende nye Roller den fuldkomnefte Noiags tighed og Paalidelighed, skal der, saasnart mueligt, i Norge afholdes Extra Sessioner. Disse Extra Sesfioner skal i deres Forretninger iagttage og følge den Fremgangsmaade, og anvende de Midler til Controller, som findes foreskrevne i den under Dags Dato desans gaaende udstedte Placat. Paa det at disse Extra- Sessioner fan overalt afholdes med Orden og Neiagtighed; saa al de for Rigbstæderne afholdes af Stiftamtmanden, Indrollerings Chefen og Søe og Land-Krigscommissairen; eg for Landet af Amtmanden, Regiments: eller Bataillons Chefen, Indrollerings-Che fen og Søe og Land - Krigscommissairen. Tiden, naar disse Extra Sessioner kan afholdes, samt den Or den, i hvilken de for hvert District bør foretages, og endeligen den Form, der for sammes Forretninger bli ver at følges dette alt aftaler og bestemmer General Krigss Se-Inde. Fr. f. Nge. IV Kap. 41-43 §. 3 Jun. Krigscommissairen, fælleds med Stiftamtmændene og Amtmændene, samt øvrige Vedkommende. Og blive saavel Indrollerings-Cheferne, som Søe og land-Krigse commissairerne, bemyndigede til at fordre hos de Kgl. civile Embedsmænd, saavelsom hos Præsterne, Gods- Eierne og alle andre Vedkommende, de Oplysninger, som udkræves til at forstaffe Rollerne den vedbørlige Paalidelighed. Endeligen skal paa Landet Fogderne, Proprietairerne eller deres Fuldmægtiger, og lægdsmandene, og i Kiøbstæderne een af Magistraten, stedse være tilstede ved Extra Sessionerne, for at meddele disse de Efterretninger og Oplysninger, som maatte eragtes fors nødne. 42.) Mandskabet, som, i Følge I Rap. 1 og 2 §, hører til Søe: Tienesten, skal indskrives i Rollerne fra den Zib, de ere fødte, og ei deraf udslete tes, førend de af Sessionen have erholdt vedbørlige Afr skeds, Udygtigheds- eller Fri: Passer. 43.) J Kiøbstæderne skal hvert Steds Magistrat aarligen i Medio Januarii tilstille Indrollerings Chefen en rig tig fortegnelse over alle de Ssefolk eller i Soe-Roller staaende, samt disses Børn af Mandkien, som boe eller opholde sig paa Kiøbstadens Grund, og dertil føie nois agtig Forklaring om den Af og Tilgang, som er fores gaaet formedelst Fra- og Tilflyttede, samt Døde og Fødte, i det Tidsrum, som er forløbet fra den sidste Session. Det samme iagttages af Fogden for Ladestederne. Og da man i Kiebstæderne savner den fornødne Control og Opsigt med Mandskabet, fordi man ikke her har Lægds mænd at holde sig til, som paa Landet; saa skal Kiøbe og Ladestæderne med deres tilliggende Grunde inddeles i visse Qvarterer, for hvilke ansættes Qvarteet: eller Ros demestere, der have at iagttage de samme Pligter, i Henseende til det unge og indrollerede Mandskab, der i deres Avarterer befindes eller fødes, som de, der for Lan See-Indr. Fr. f. Nge. IV Kap. 43-46 §. , 44.) Lagos: 3 Jun. Landet hvile paa Lægdsmændene. mændene, saavel i de nye tilkommende, som i de gamle Sve-Lægder, skal paaligge de samme pligter at iagtta ge, som ere foreskrevne for Land Milice Besenet i Als mindelighed, og skal de, ligesom lægdsmændene i Dans mark, agtes og have Sæde oven for alle andre af Bondestanden ved offentlige Moder og Samqvemme. 45.) Vemeldte Qvarteer: eller Nodemestere skal under Magia stratens, samt Lagdsmandene under Fogdernes Opsigte holde specielle Roller over det sig i deres District ops holdende Mandskab, samt deri neiagtigen antegne de, imellem hver Session, seete Af- og Tilgange, formes delst Fødsel, Dødsfald, Afskeed o. s. v. 46.) Qvarteer eller Rodemesterne i Byerne, samt Lægdes mændene paa Landet, skal, til den Ende, af Ertra-Ses fionen neie underrettes om den Maade, paa hvilken de have at forfatte og derefter at vedligeholde disse Roller, som aarligen ved December Maaneds Udgang af dem overleveres Magistraten og Fogderne, for igien fra dem at indsendes, for Kiøb og Ladestæderne til Indrollea rings-Chefen, og for Landet til Søe og Land-Krigscommissairen. Saa skal og Præsterne paa Landet ved December Maaneds Udgang sende Sse og Land-Krigss commissairen Attest over de Børn af Mandkion, som ere fødre, og det Mandskab, som er dødt, i det forløbne 2ar, saa og over det Mandskab, som er ind- og udflyt tet af Distriktet, hvortil dem meddeles Formularer. For Ladestederne vedkommende, indsendes Arresterne til Indrollerings-Chefen. Og, paa det at Præsterne kunde være fuldkommen underrettede om de Steder og det Mandskab i Sognet, som, i Følge 41 S. herefter om føres fra Land til Søe Rollen, skal Sses og Lands Krigscommissairerne, meddele dem Fortegnelse derover, saasnart Extra Sessionerne ere tilendebragte, saa og fiden, Gse-Indr. Fr. f. Nge. IV Rap. 46-51 S. 3 Jun. siden, saafremt nogen Forandring derved foretages. de Sogne, hvori der findes Mandskab baade af Land- og See: Lægder, skal Præsterne i de fornævnte Attester betegne Sse-Legdernes Mandskab med S. L. ved enhvers Navn. 047.) Paa det at Magistraternes Lister fan blive fuldkommen paalidelige, skal de vedkommende Sognepræster i Kiøbstæderne, ved Aarets Udgang, uopholdeligen forsyne Indrollerings Chefen med nøiagtige fortegnelser over alle de Børn af Mandfionnet, som i det afvigte Aar ere fødte i deres Kirkesogne og Henhøre til Søe Judrolleringen, samt ligeledes over dem, som ved Døden ere afgangne. 48.) Eftet fornævnte Roller, samt Af- og Tilgangs-Lister, forfat ter den vedkommende Indrollerings-Chef og Søe og Rand: Krigscommissair hvert Aar in Hoved: Rolle over det hele Mandskab i det ham anbetroede Distrikt; dog følger det af sig selv, at den første Hoved-Rolle over Kiøbog Ladestædernes samt Soe Lægdernes Mandskab forfattes ved Ertra-Sessionerne. I øvrigt bør Roller. ne for Landet indrettes saaledes, at hvert Amt inddeles særskilt for sig. 49.) f fornævnte Hoved: Roller Skal saavel Indrollerings Cheferne, som Søe og Land- Krigscommissairerne, aarligen indsende Gienpart til General: Krigscommissairen, som efter sammes Revi fion deraf forfatter tabellariske Extracter, hvilke tilstilles Admiralitets- og Commis. Collegium. 50.) Dersom nogen Uorden opdages ved Rollernes Giennemgaaelse, da skal Aarsagen dertil nøie undersøges ved Sessionen, og Feilen der rettes. 51.) Befindes Urigtighederne at have deres Grund i Svigagtighed, da bør den Skyldige, ifald denne er Kgl. Embedemand, dømmes til at have sit Embede forbrudt; og er det en Sordegods: Eier eller Jorddrot, da at straffes som en modvillig Overtræder af de Kgl. Befalinger; og dersom det See-Judr. Fr. f. Nge. IV Kap. 51-52§. det er lægdsmanden, dømmes han til 8te Dages Fæng: 3 Jun. sel paa Band og Brød. Kan Forseelsen henregnes til en stor Grad af Efterladenhed, da tilfindes de først nævnte at bøde fra 10 til 50 Rdlr til Fattigkassen, og den sidste til at hensættes i Fængsel fra 1 til 4 Dage, efter Sagens Beskaffenhed og Forsømmelsens Grad. Stionnes det derimod, at den indløbne Feil ikke er steet af Egennytte, Modvillighed eller mærkelig Skiødesløshed, da giver Sessionen den Vedkommende en passende Erindring og Advarsel. I øvrigt er Seso sionen i disse tilfælde den Ret, for hvilken de Paas gieldende skal svare og dømmes. 52.) Med Hensyn til det dobbelte Diemærke, at Rollerne fan føres med den mueligste Nøiagtighed, og at Orden i denne Henseende kan overholdes, i Forening med kraftig, Haandthævelse af den Frihed, som Kongen vil, at de Søe-Indrollerede skal nyde til at søge deres Næring paa de Steder, hvor de finde samme fordeelagtigst, fastsæts tes herved følgende Regler, hvilke ufravigeligen bør iagttages og følges: a.) Dersom Nogen, der hører til Sse-Rollerne, vil begive sig ud af sit Lægd, men dog forblive i det samme Amt, da skal han forsyne sig med en Følgeseddel fra den Lægdsmand, hvis Lægd han fors lader, og strax ved sin Ankomst til sit nye Opholdssted anvise den for sidstbenævnte Steds Lægdemand, som tegner derpaa: at Overbringeren af Følgeseddelen er an kommen til hans Lægd; hvorefter denne saaledes atteste rede Følgeseddel leveres tilbage til Legdsmanden, af hvilken den er bleven udstedt, paa det at den Indrolles rede kan føres til Afgang i denne Lægdemands Rolle, og igien indskrives i den andens, til hvis Lægd han er an kommen. b.) Til disse Følgesedler meddeler Søe og Land Krigscommissairen de vedkommende Lægdsmænd en forskrift eller formular, for faavidt som de ikke der= meb See-Indr. Fr. f. Nge. IV Rap. 52-53 §. 3 jun. med allerede maatte være forsynede. c.) Vil nogen af Sse Lægdernes Mandskab flytte ud af Amtet, til et andet Amt, i Indrollerings Distriktet, da skal han henvende sig til Lægdsmanden, og melde for denne, paa hvilket Sted han vil nedsætte eller opholde sig, da Lægds. manden strax skal indberette det til Søe og land-Krigscommissairen, som uopholdeligen sender det fornødne Pas. Saasnart den Flyttende er ankommen til det bestemte ny Opholdssted, skal han aflevere Passet til dette Steds Lagdsmand, som da anfører ham i sin Lægds= Lifte, og tilstiller Søe og Land Krigs Commissairen Passet, med den Paategning: at den, som passet angaaer, er rigtig bleven antegnet i hans Lægds, Seddel eller Lifte. d.) Ifald den Indrolleerte vil gaae ud af et og nedsætte sig i et andet Søe. Indrol- Terings District, skal han forholde sig efter det, som er foreskrevet i II Rap. 17 §, og da søge Pas hos den nærmeste Indrollerings Betient. 53.) Da de, i 52 §. foreskrevne Reglers Efterlevelse er af yderste Vigtighed, saa bestemmes herved selgende Tvangsmid: Ter og Straflove til at hemme Overtrædelser: a.) Der som nogen af det indrolleerte Mandskab flytter ud af sit Lægd til et andet Lægd i Amtet, uden Følge: Seddel, straffes han med 2 Dages fængsel paa Vand og Brød. b.) Begiver han sig ud af Amtet, uden at være forsytiet med Pas fra Søe og Land: Krigs Commissairen, saaledes som i 52 §c er befalet, da straffes han paa lige Maade med 8 Dages Fængsel. c.) Dersom han gaaer ud af Sve-Indrollerings:Distriktet, nden vedkom mende Indrollerings:Betients eller Søe og Land-Krigs Commissairs Pas, da sættes han 14 Dage paa Vand og Brød. d.) Paa lige Maabe og i lige Forhold ansees de, som efterlade at anvise deres Passer og følge: Sedler til Vedkommende saaledes, som det i sidst fore gaaen See-Indr. Fr. f. Nge. IV Kap. 53-56 §. gaaende er befalet. 54.) Dersom nogen Huus 3 Jun. bonde antager en Soe Indrolleret i Tieneste, uden at denne er forsynet med vedbørligt Pas eller Følge: Seddel, skal han ansees med Boder fra 10 til 50 Rdlr til Stedets Fattigkasse, i Forhold af hans Formue og Sagens Beskaffenhed; saa bør han og udrede de Omkosts ninger, som medgaae til at føre den, som har flyttet uden Pas, tilbage til Districtet eller Lægdet. 55-) En Magistrats-Person i Kiøbstæderne, og de vedkom mende Fogder paa Landet, skal selv, eller ved deres Fuldmægtiger, være pligtige at møde ved Sessionerne, saavelsom ved enhver Udskrivning, for at føre Lægds= Rollerne og give de Oplysninger, som maatte eragtes fornødne; saa skal og Lægdsmændene indfinde sig med deres Lægders Mandskab, og blive tilstede, for at meds dele Sessionen de Efterretninger, som dem kunne affors dres. 56.) I Sammenhæng med det, der er fo refkrevet i II Kap. 5 og 11 §, i Henseende til Certi ficatsers Meddelelse til dem, som forhyres paa Reiser med Kiøbmænds Skibe, fastsættes end videre, med Hens syn til Ordens Vedligeholdelse i Rollernes Førelse, følgende Regler til Jagttagelse: a.) Enhver Skipper, som udgaaer med sit Skib fra nogen Havn eller Ladeplads, skal, efter det forhyrede Mandskabs Certificatser (hvilke han tager i sin Forvaring), forfatte 2de eenslys dende Lister over det Mandskab, han har forhyret, og tegne ved enhver Mands Navn, hvad Hyre ham er bles ven accorderet, enten for Reisen eller maanedsviis, samt hvormeget enhver forud er bleven betalt. Ligeledes skal en Skipper være forbunden det Dieblik, han hyrer en Matros, at give ham en Contrabog, hvori han indfø rer den imellem dem oprettede Contract, og siden alt hvad han herpaa har udbetalt Karlen. Disse Lifter og Contrabøger (hvilke sidste bør være indrettede i Ligning 0 1 2 mez Sve-Indr. Fr. f. Nge. IV Kap. 56 §. 3 Jun. med den for de Kgl. Skibe nu brugelige Formular) skal Skipperen forevise den nærmeste Indrollerings:Betient, saasom: Indrollerings: Chefen, Soe og Land - Krigs- Commissairen, den subalterne Sse-Officeer, eller, naar ingen af disse er saa nær tilstede, da til Tolderen paa Det Sted, hvor han tager fin Told. Seddel, hvorefter vedkommende Indrollerings:Betient, baade ved Reisens Begyndelse og Ende, testerer, naar Udbetalingen er skeet, saavel Listerne, som Contrabøgerne. Saa skal og Stips peren for dem fremstille sit Skibs Mandskab for at con fereres med Listen. b.) Den Embedsmand, for hvil fen Listerne forevises, skal da sammenholde dem med Folkenes Certificatser og de derudi benævnte Omstændig Heder; og, naar han, efter nøie Undersøgelse, finder dem rigtige, skal han paategne dem med sin Haands Un derskrift, og selv beholde den ene Liste, samt give Skips peren den anden tilbage med vedbørlig Paategning. I øvrigt skal enhver subalterne Officeer eller Tolder, som Har expederet nogen Skipper paa anførte Maade, indsende maanedlig Lister, overeensstemmende med de af Skipperne udstædte, til Indrollerings-Chefen, som igien meddeler Sse og Land Krigs-Commissairen de fornødne Underretninger og Oplysninger om det Mandskab, der vedkommer hans Rolle. Paa lige Maade skal der, hver Gang en Skipper kommer til nogen Loffe: eller Las desplads i Riget, see Undersøgelse af Distriktets anordnede Officerer eller Mynsterskrivere, og, hvor ingen af dem er tilstede, da af Stedets Tolder, til hvile fe Skipperen skal fremvise sin paategnede Liste og det deri anførte Mandskab, og, naar samme findes at være overeensstemmende og rigtige, attesteres saadant igien paa Listen. Men, naar Skibet oplægges, eller der skeer Ombytning af folk, skal Skipperen, foruden at giøre vedbørlig Rigtighed for hver Mand, han har haft med sig SeIndr. Fr. f. Nge. IV Kap. 56 §. sig, aflevere beres ihændehavende Certificatser til den Indrollerings-Officeer eller Betient, som er paa Stedet, eller nærmest derved; og dersom da noget Certificats findes at være udstædt i et andet Indrollerings-Distrikt, bør saadanne Certificatser sendes tilbage til den, som har udstædt dem, og som, naar Udstæderen er den subalterne Sse Officeer eller Tolder, uopholdelig sender samme til vedkommende Indrollerings: Chef eller ve og Lands Krigs Commissair. I øvrigt maae ingen Tolder clas rere eller udstæde Toldfeddel til nogen Skipper, førs end denne har foreviist fin Liste med Vedkommendes Paategning; dog bør de Ssefarende ikke lide Ophold, men erpederes med mueligste Hurtighed. c.) Dersom Skipperen forsømmer at lade disse Lister paategne, eller han foreviser nogen urigtig Lifte, da skal han ferste Gang bøde 20 Rdlr til lige Deling imellem Søe- Qvasthuset og Stedets Fattige; anden Gang dobbelt; og tredie Gang, foruden at betale tredobbelte Bøder, ikke mere betroes at være Skipper. Skulde det befindes, at Skipperen havde forfalsket nogen Liste, da bøde han derfor paa lige Maade første Gang 60 Rdlr; men ane træffes han anden Gang i samme Forseelse, da, foruden at betale dobbelte Bøder, afsættes han fra at være Skips per. d.) Kan Skipperen ved sin hiemkomst eller Skibets Oplægning ei giøre fuldkommen Rede og Rigtig hed for hver mand, han har haft med sig, og det foo regives, at nogen af dem paa Reisen er død, eller desers teret, da skal Mandskabets edelige Forklaring derom imodtages, og Forhøret desangaaende strax optages af den vedkommende Rettens Betient; hvilket forrettes uden Betaling, og beskrives paa ustemplet Papiir; fan Skipperen da overbevises, at have paa Reisen ved utils borlig Opførsel giver Anledning til nogen Undvigelse, da skal han efter Omstændighederne bøde for hver Mand, 613 der 3 Jun. So Indr. Fr. f. Nge. IV Kap. 56-59 §. 57.) 3 Jun. Der saaledes har forladt ham, fra 50 til 100 Rdlr i Mult. som tilfalder Ese Qvæsthuset. e.) Befindes det, at nogen af de fornævnte Embedsmænd eller Bes tiente forsætligen har attesteret nogen urigtig eller forfalsket Lifte, da skal han for saadan Forbrydelse dømmes til at have sit Embede forbrudt. Ligesom det i III Rap. 24 § er befalet, at enhver, som hører under Søe-Indrolleringen, skal fremstilles for Ses. fionen, naar han har fyldt det i de Aar; saa skal ham og da overleveres sit Pat nt som Søg:Indrelleret, hvors efter han aflægger sin Troskabs Eed for Sessionen. Ders som nogen vil begive sig i Farten, førend han har ops naaet saadan Alder, skal ham ikke heller nægtes Pa tent, naar det af hans Forældre eller Formyndere begiæres. Disse Indrollerings-Patenter skal udstædes og egen handig underskrives af den vedkommende Indrollerings. Chef eller Søe og Land-Krigs-Commissair. 58.) Naar nogen med Sessions Pas gaaer ud af Søes Rollen, skal hans Patent tilbageleveres og casseres. Paa lige Maade skal Patenterne for dem, der anføres som døde paa de aarlige Afgangs-Lister, vedlægges be meldte Lister, og tilsendes den vedkommende Indrolles rings Chef eller se- og Land Krigs-Commissair. De Indrollerede, som, efterat have fyldt deres so Aar, vil vedblive at ernære sig af Seefarten, forflyttes da til Ertra Rollen, og erholde et andet Patent. I øvrigt indrettes disse Patenter paa sædvanlig Maade, efter de Dertil givne Formularer. 59.) Naar nogen har forhpret sig med en Skipper, skal han anmelde det for den vedkommende Søe: Officeer eller See: og Land: Krigs-Commissair; men, ifald disse ikke ere tilstede, da for Stedets Tolder, og der tilkiendegive Skipperens og Stibets Navn, samt den forehavende Reise. Efter denne Anmeldelse meddeles ham da Certificats til Reisen, efter See-Indr. Fr. f. Nge. IV. 59 §-V. 62 §. efter den dertil givne Forskrift; hvilket Certificats han leverer Skipperen, som dermed forholder sig paa den Maade, som i 56 § er anordnet. V.) Ang. Straf for Rømningsmænd og diss ses Medskyldige, samt Benaadning for dem, som tomme frivilligen tilbage. Da de Sse Indrollerede i Almindelighed ere Landets egne Sønner og Kongens indfødte Undersaatter; saa har han den Tillid til Sine fiaffe og elste Ssemænds Troskab og Hengivenhed for Ham og Fædrenelandet, at han neppe kan formode, at nogen af dem skulde lade sig forlede til at blive Rome ningsmænd, især da dem nu ved denne Fr. ere forundte faa udstrakte Friheder og Rettigheder, at de ikke lettelis gen kunde fristes til at begaae saadan Utroskab. Jmidlertid kræver dog Nødvendighed, at Straffe fastsættes ved Lov for denne Forbrydelse, i Betragtning af dens Muelighed. Bestemmelserne i denne Henseende ere følgende: 60.) Dersom nogen rommer fra det Rrigsstib, til hvis Bemanding han hører, da skal han dommes og straffes efter Sse Krigs-Artiklerne. 61.) Undviger han eller stiuler sig, efterat han er bleven udskreven, for at undgaae at komme ombord paa de Kgl. Krigsskibe, da skal han føres derhen, som Arrestant, og ved Krigsretten dømmes til 50 Slag af Tampe; og derefter dog antages til at tiene paa det Togt, til hvile fet han var blevet udkommanderer. 62.) Ifald Nogen, der ei er udstreven til Floden, gribes i at bes give sig ud af Riget, uden at være forsynet med Tile ladelse og Pas paa den Maade, som er foreskreven i II Rap. 6 §, da skal han dømmes ved den civile Ret, og straffes med 3 Maaneders Arbeide i Forbedringshus set. Befindes han 2den Gang i lige Forbrydelse, bør han hensættes til Arbeide sammesteds i 2 Aar; men Skeer det 3die Gang, da straffes han med Slaveriet i 6 14 Nar, 3 Jun. See-Judr. Fr. f. Nge. V Kap. 62-66 §. 3 Jun. Aar, og udslættes af Søe - Rollen, som uværdig til at tiene blandt ærlige danske og norske Søemænd. 63.) I Henseende til de Sse-Indrolleredes Omflytninger i Lander eller Distriktet, uden vedbørlig Følge: Seddel eller Pas, da forholdes i saadanne Tilfælde efter de Regler, som i IV Rap. 53 § ere fastsatte. 64.) Befindes Skippere eller andre at udføre nogen af Lan det, som hører til Kongens Land: eller de-Tieneste, uden at disse ere forsynede med Vedkommendes skriftli ge Pas til Reisen, da skal den, som giør sig skyldigli saadan Forbrydelse, straffes med at bøde 200 Rdlr til lige Deling imellem Søe-Qvasthuset og Stedets Fattigs Kasse, for hver Mand, han har bortført eller beviisligen søgt at bortføre. 65.) Paa det at de Søefolk som af Letsindighed maatte være forledede til at be give sig ud af Riget uden Tilladelse, for at søge Tienes ste i fremmed Ssefart, ikke skulde, formedelst den Straf de vente, naar de komme hiem, hindres fra at vende tilbage til Fædrenelandet, og saaledes ved Landflygtighed blive alt for haardt straffede for der ubetænksomrme Skridt, de havde giort, erklæres herved, at alle undvegne Spefolk skal herefter, naar de frivilligen indfinde sig igien i Kongens Riger og Lande, være aldeles befriede for den Straf, de ved deres Undvigelse have paa draget sig, og at saadanne, Rømningsmænd (naar de el lers ingen anden Misgierning have begaaet) kan stedse ubehindret komme tilbage, og, ved at lade sig indrollere, nyde got af alle de Privilegier, Friheder og Nettigheder, som de Kgl. Soefolf ere tillagte. I øvrigt skal denne §s Indhold fra Gen. L. Dec. vg Commerce Collegium Bekiendtgiores, ved Consulerne, paa alle fremmede Ste der, til Efterretning for de undvegne Søefolk, som der maatte opholde sig. 66.) Befindes der paa frem mede ationers Stibe Søefolt af Kongens Unders faats Sec-Indr. Fr. f. Nge. V. 66 §-VI. 67 §. - faatter, som ikke ere forsynede med vedbørlige Passer 3 Jun. dertil, da skal saadanne Folk strax fratages Skipperen; dog maae han, dersom der paa den Tid ingen Udskrivning til Kongens egen See: Tieneste er befalet, igien forbielpes til at forhyre et lige Antal til sit Skibs fornødne Besætning, naar han desangaaende henvender sig til den nærmeste Indrollerings-Officeer, som da, i Overs eensstemmelse med denne Anordnings Forskrift, dertil meddeler den eller de Matroser, der tillades at fare med den fremmede Skipper, behørigt Pas til Reisen. Men, dersom saadanne Folk antreffes paa fremmede Skibe i Krigstid, eller naar Udskrivning er foranstaltet, da gives Skipperen ingen Folk istedetfor dem, der borttas ges. I begge Tilfælde bør saavel det Toi, der tilhører deslige Skibsfolk, dem strax udleveres, uden Hensigt til, om dem af Skipperen kunde være forstrakt mere, end det, de havde fortient, som og den syre, de til den Tid have tilgode, udbetales dem; og maae Skipperen ei tillades, at begive sig fra Steder, forinden dette er efterkommet. I øvrigt vil Kongen benaade de Folk, der saaledes antreffés og tages fra fremmede Skibe, for den Straf, de havde fortient, som Rømningsmænd. VI.) Om de Egenskaber, der udfordres, for at blive Skippere og Styrmænd, samt hvorledes disse dertil skal antages og bestikkes. 67.) Maar nogen vil være Styrmand, da skal han derom melde sig for Sessionen, og der bevise, at han har i 7 Aar faret, som Matros, og at han i den Tid har giort i. det mindste nogle Reiser paa Engeland, Frankrige, samt at han har faret paa Østersøen, og derved er bleven fiendt i Kattegattet. Saa skal han og fremlægge sit Skudsmaal fra Navigations-Directeuren eller en anden af Kongen beskikker Examinator i Soemands Videnska ben, at han har aflagt vedbørlig Prove pan fin Dueligs ©15 hed. See-Indr. Fr. f. Nge. VI Kap. 67-69 §. 3 Jun. hed. I denne Henseende fastsættes herveb: a.) At der for Examen i Navigations-Videnskaben ikkun skal være 2 Slags Characterer, nemlig: Beqvem, og Ei ubeqvem. b.) De, som erholde den første Characteer, og have tillige efter denne §s Forskrift beviist, at de besidde praks tist Seemands Kundskab, skal være berettigede til strax at faae Patenter, som Styrmænd af Sessionen; men de, der ikkun have fortient den anden Characteer, skal blive staaende i Hovedrollen, og ei fritages for Udskrivs ning, som Marroser, til Kgl. Orlogs-Tieneste; dog maae det være dem tilladt, at fare, som Styrmænd, med Coffardie Skibe, og saadan Tilladelse meddeles dem af Sessionen, hvilket da antegnes i Rollen. I øvrigt følger det af sig selv, at den Søemand, der besidder de Egen- Faber, som efter Fr. 8 Jan. 1802. 68 § udfordres til at erholde Styrmands-Patent i Danmark, maae ogsaa være berettiget til at meddeles Styrmands. Patent i Norge. c.) Dersom Nogen har ladet sig examinere 3. Gange, uden at have kunnet fortiene den første Chas racteer, maae han ikke siden antages til videre Eramen. d.) Endeligen befales, at ingen maae meddeles Patent som Styrmand, forinden han har fyldt sit 20 Aars Al der; dog bemyndiges Admiralitets- og Commis. Collegium til, i overordentlige Tilfælde, dersom nogen maatte have særdeles udmærket sig, da at give den Søgende Dispensation i Henseende til Alderen. 68.) Det som nogen Styrmand lader sig forhyre med Coffardie= Skibe som Matros, naar, Udskrivning "behøves til Flaadens Bemanding, da skal han ikke være fritaget for at udskrives lige med de øvrige Søefolf; men, saalænge han vedbliver at fare som Styrmand, maae han befries for at commanderes til Tieneste paa Krigsskibene, med mindre han dertil skulde behøves som Styrmand. 69.) Ingen maae tillades at være Skipper og føre noget Dæks Sse-Indr. Fr. f. Nge. VI Kap. 69-70 §. Daks Skib udenfor Told Distriktet, med mindre han 3 Jun. har gjort i det mindste 2 Reiser som Styrmand; naar han da har beviist sin Dygtighed, og tillige gotgiort, at han fan faae Skib at føre, da maae ham af Sessionen gives Tilladelse til at tage Borgerskab, og meddeles Cer tificats som Skipper. Derefter bliver han aldeles frie for Udskrivning. Alle Skipper.Certificatser og Styre mands:Patenter bør være underskrevne af samtlige Sess fionens Deputerede. 70.) Enhver, der er bleven Skipper, skal offentligen paa Raadstuen eller Tinghuset, i den Bye eller paa det Sted, hvor han har sit Værnes ting, med oprakte Fingre aflægge saadan Eed: "Jeg Skipper og Borger lover og sværger, at jeg ikke paa noget mig nu, eller herefter, tilhørende eller anbe troet Skib eller Fartøi vil modtage iblandt det behevende Skibsmandskab andre, end dem, som virkeligen ere Søe Indrollerede, og med Beviis fra den vedkom mende Søe Officeer eller Indrollerings Betient ere fors synede, med mindre der, i paakommende Krigstider, in gen indrollerede Socfolk kunne faaes, og det desaarsag af Hans Majestet Kongen maatte tillades at tage andre. Eiheller skal jeg medtage nogen Passageer, som ikke er forsynet med Pas fra sin vedkommende Øvrighed, nema lig Regiments-Cheferne, Amtmandene paa Landet, og Magistraterne i Kiøbstæderne. Men jeg vil holde mig de allernaadigst ergangne og herefter udkommende Fors ordninger, saavidt de mig angaae, i alle Maader efters rettelig, sax sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord." Efterat en saadan Eed af Skipperen er bleven aflagt, skal han derom forsyne sig med Attest fra Veds kommende; hvilken Attest han skal forevise den paa Stedet værende Indrollerings-Officeer, saavelsom Tolde ren, førend han fra Toloboden maae udclareres med sit Stib. VII.) On Soc-Judr. Fr. f. Nge. VII Kap. 71-75 § 3 Jun. VII.) Om Sessionerne. 71.) De almin delige Spe Indrollerings: Sessioner skal holdes een Gang om Aaret paa saadanne Tider og Steder, som derril ansees beqvemmest og beleiligst. Maar sammes Berammelser af Indrollerings Cheferne for Kiøb og Ladestederne, og af Sses og Land Krigscommissairerne for Søelegderne paa Landet, til General-Krigscommiss fairen ere foreslagne, indhenter denne derpaa Approbation fra Admiralitets og Commiss. Collegium. 72.) I Tilfælde af, at uforudseete Omstændigheder skulle giøre Udskrivninger nødvendige paa andre Tider, end naar de almindelige Sessioner holdes, da skal samme foretages og udføres ved overordentlige Sessioner. 73.) Sessionernes Lemmer skal være: J Riob. og Ladestæderne: Stiftamtmanden og Indrollerings-Ches fen for Kiøbstæderne, samt denne sidste og Amtmanden for Ladestederne. Paa Landet: Afholdes Sessionen af Amtmanden og Søe og Land Krigs Commissairen; men i Tilfælde af Udskrivning tiltræder Indrollerings- Chefen, eller een dertil commanderet Sse-Officeer, Sess fionen. 74.) De Tilforordnede i Sessionerne Skal være pligtige at møde personligen, saavel ved de sædvanlige, som ved de overordentlige Sessioner; og vil Kongen ikke taale, at nogen af Sessionens Deputerede efterlader at opfylde denne Pligt, med mindre han derfra maatte hindres formedelst Sygdom eller andre høist magtpaaliggende Embeds Forretninger; i hvilke Tilfælde han skal beskikke en eedsvoren Kgl. Embeds mand til at tage Sæde i Cessionen paa sine Vegne. svrigt skal den, der saaledes constitueres, selv staae til Ansvar for sin Forretning. 75.) Naar Sessio= I nerne for ethvert Sted ere berammede, skal de Depute rede besørge dem betimelig tillyste fra Prædikestolene, og, paa Landet, tillige bekiendtgiorte ved Fogderne og Sec. Indr. Fr. f. Nge. VII Kap. 75-78 §. og Lægdsmændene, med Advarsel til alle See: Ind: 3 Jun. rollerede og andre Vedkommende, at møde til de Tider og Steder, som for ethvert District ere bestemte, same at alle de, der have nogen af Søemandskabet i deres Tieneste, skulle tilholde disse at indfinde dem ved Sessio nen. 76.) Det skal være Sessionens Hovedpligt, at vaage over denne Frs Efterlevelse i alle dens Dele, og selv at udføre dens Bud og Forskrifter med vedbørlig Troskab og Nidkierhed, samt at bidrage, efter mueligste Evne, til alt hvad der kan tiene til at befordre Søe Indrolleringsvæsenets Fremtarv og Fuldkommenhed.. 77.) Sessionens Riendelser, i de Sager, der angaae Forseelser, for hvilke Sessionen ved denne Anordning er bemyndiget til at dømme de Skyldige til Straf, skal staae under Høiesterets Paakiendelse, naar Sagen er saa betydelig, at den, efter Lovene, kan indstevnes for Høiesteret. Men, i Henseende til Sessionens øvrige Forretninger og foranstaltninger, som høre til Udførelsen af denne Frs Bud, da er Admiralitets: og Commiss. Collegium det Sted, hvor samme, i Tilfælde af Klage, bør afgiores. 78.) Ligesom de Tilforordnede tage Sæde i Sessionen efter deres Rang; saa stal og, i Tilfælde af, at Meningerne om en Sags Afgiørelse ere forskiellige, de fleste være gieldende; men ere disse lige, da gielder den øverste af de Deputeredes Stemme for 2de; dog skal den anden Mening, saas fremt de Voterende vedblive at ansee samme for den rette, og at den modsatte eller afvigende Afgistelses Maade vilde, især med hensyn til Følgerne, blive til Skade for Kongens Tjeneste, andrages for Admiralis tets: og Commiss. Collegium, som paaskiønner og bestemmer, hvad der for Fremtiden bør tjene til Regel i lige Tilfælde. I Henseende til den Embedsmand, der møder i Sessionen efter Constitution, da tilkommer ham See-Judr. Fr. f. Nge. VII. 78 §-VIII. 80 §. 3 Jun. ham ikkun Sæde og Stemme efter sin egen Rang, ef terdi han selv staaer til Ansvar for hvad han forretter. 79.) Dersom nogen af Kongens Embedsmænd eller Betiente enten fordrer eller imodtager Skiænk og Gave, under hvad Mavn det end maatte være, for det, som i Hensigt til Sessions: og Udskrivnings: Basenet paaliga ger ham at forrette, da skal han dømmes til at have sit Embede forbrudt. VIII.) Ang. den Maade, paa hvilken denne Fr. og Krigs: Artiklerne skal kundgiores for de indi rollerede Soefolt. 80.) Paa det at alle Kone gens Søefolk kan erholde fuldkommen Kundskab baade om de Friheder og Rettigheder, der tilkomme dem, og de Pligter, som de have at efterleve saavel i Kgl. Or logs Tieneste, som ved Coffardle Farten, og hiemme i deres Distrikter; befales, at samtlige Indrollerings-Ches fer og Søe og land-Krigscommissairer strax skal tilstilles og siden stedse vorde forsynede med et tilstrækkeligt Ans tal Eremplarer af denne Fr., og at deraf ved Sessio nerne leveres et Eremplar til hver Lægdsmand, same ligeledes til enhver af Mandskabet; hvilket ogsaa herefter bestandig skal free, naar de Indrollerede aflægge des res Troskabs- Eed ved Sessionen. Paa lige Maade skal der og, ved Skibs: Cheferne, gives enhver Mas tros, naar han den første Gang kommer ombord i de Kgl. Krigsskibe, et udtog af Spe Krigsartik Terne, for saavidt samme angaae hans Pligter og Ret tigheder i Kongens Tieneste. Et saabant Udtog foranstalter Admiralitets- og Commiss. Collegium forfatter, og de vedkommende Skibs Chefer meddeelte Exempla rer deraf til det fornævnte Brug, saa ofte Krigsskibe uds rustes. Endeligen skal denne Sr. tilstilles alle de mis litaire, civile og geistlige Embedsmænd og Betiente, som, i Følge deraf, have Pligter at udføre, eller at efterleve. P1. Pl. om Ertrasessioner i Nge. Pl. ang. de Forholdsregler, som skal iagttages og 3 Jun. følges ved Extrasessionerne i Norge (der skal holdes & Følge Søe Indr. Fr. af Dags Dato 41 §), med Hensyn til Matrosernes Forøgelse, Districternes Udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt alle Søe: Nullers Bes rigtigelse. (Bestaaer af IIIde Afdelinger, omtrent af same me Indhold, som Pl. f. Dmk 8 Jan. 1802; ligeledes ere de samme ved føiede 6 Formularer litr. A-F ligesom A, B, D, E, F, G i forbemeldte Placat). p. 202. R. Kammer Pl. (Resol. 1 Jun.) ang Reparti: 4 Jun. tionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i DmB forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1802 (som med Jul. Qvartals Skatter udredes med 5 Stil. af hver Zde Hartk. Ager og Eng, og 2 St. af hver Toe Ht. Skov og Mølleskyld). p. 86. Pl, at for enhver, som i Landmilitair-Eta 8 Jun. tens Reglement findes opført med maanedlig Gage, skal indeholdes Gagens Beløb for 3de Maaneder. Generalitets- og Commisf. Collegium. p. 87. Gr. Ligesom det af Kongens Forfædre har været anordnet, at en Deel af Officerernes Gage skulde indehol des og inddrages i den Kgl. Kasse, saa vil han og paa saadan Maade samle en fond og lade den giore frugt. bringende, for med Renterne at komme de Militaire til Hielp, uden enten at fornærme eller bebyrde andre; Hvorfor følgende befales: 1.) For enhver, som staaer opført i det militaire Reglement med en maanedlig Gage, skal indeholdes sammes Beløb for 3de Maaneder. 2.) Paa det en saadan Inddragelse ikke skal blive trykkende og byrde. fuld for enkelt Mand, al hermed ikke giøres Begyn delse, forinden en eller anden med Tillæg benaades el ler ved Forfremmelse oprykker til en høiere Gage, i hvil ket Fald han da kun tiltræder og oppebærer den halve. Deel Pl. om Fond f. Militaire. 2-5 §. 8 Jun. Deel af den forboiede Indtægt og lader den anden Halve Deel staae til Afdrag paa forbemeldte 3 Maane ders Gage, indtil sammes Beløb er inddraget; med mindre nogen frivilligen, enten paa eengang, eller i en fortere Tid, vil afbetale samme, for at fremme det ved denne Indretning tilsigtede Gode. 3.) Disse saa ledes indeholdte og inddragne Penge blive bestandig enhvers Eiendom og udbetales igien i Tilfælde af uds marsch, efter derom af Kongen, eller Efterkommere, MINE afgivende særskildte Resolutioner, eller og strax ved en hvers Afgang og Udtrædelse af Militair Etaten. 4.) Denne indeholdte Gage kan ikke forskrives, panta sættes eller af nogen Creditor med Beslag belægges; thi i Tilfælde af Udmarsch behøves den til Eqvipering; naar en ved Døden afgaaer, til Begravelse, og, naar en med Pension benaades, til hans Underholdning, indtil Pensionen efter Anordningerne forfalder til Udbetaling. 5.) Denne Fond sal bestyres af Generalitets- og Com miss. Collegio, som noie bar at paafee, at samme forvaltes og anvendes saaledes, som de af Kongen udfærdi gebe Instructioner foreskrive. Ved hvert Aars Udgang afgives over benævnte Fonds Tilstand en udførlig Rap, port, som for Kongen skal fremlægges. 8 Jun. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den i Fr. 4 Maj 1803. 9 § befalede Forskrift, hvorefter et hvert Skib, som udredes til saadan Fart, hvortil beløs ves Kgl. latinsk Soepas, skal være forsynet med Biilbrev. Gen. L. Oec. og Commerce Colleg. p. 89. Gr. Da det for Kongen er audraget, at flere af de Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe, som allerede inden den nuværende Krigs Udbrud have været i Fart un der Dansk Flag, mueligen kunne mangle det i Sr. 4 Maj 1803 befalede Biil: eller Bygningsbrev, og at samme nu, da disse Stibe skulle forsynes med Kgl. las tinske Pl. om Biilbreve. tinske Ssepasse, vanskeligen vilde være at tilveiebringe, 8 Jun. fna bliver, paa det ikke deslige Stibe skulle standses i deres lovlige Fart, herved følgende anordnet: De Skibsredere, som af en eller anden gyldig Aara sag, hvilken de nærmere have at forklare for vedkommen de Øvrighed, ikke see sig i Stand til, ved Passets Res quisition for deres allerede inden de nu værende Krigsus roligheders Udbrud til Fart under dansk Flag brugte Skibe, at fremlægge det befalede Biilbrev, maae istedenfor samme fremlægge enten den over fibet ergangne Con demnations Act, saafremt det har været kigßt som frems med Prise, eller og et Reconstructions Brev, saafremt det ved en senere ved samme foretagen Reparation der med er bleven forsynet, og, ifald ingen af Delene kan til veiebringes, da en for en offentlig beskikket Notarius af lagt og af ham bestreven Forklaring over de Omstæns digheder, som ere Aarsag i, at det befalede Bilbrev ikke kan følge med Stibets øvrige Papirer. Maar ved, kommende Redere paa den saaledes befalede Maade have legitimeret sig, vil dem af vedkommende Øvrighed tilligemed Passets Udleverelse vorde meddeelt et Certificat, hvort forklares Aarsagen, hvorfor Bilbrevet ei befinder sig iblandt Skibets Papirer, samt meldes, at Rederne desangaaende have aflagt behørig Nede og Rigtig hed; hvilket Certificat Skipperen bør være forpligtet at have i Bevaring tilligemed Skibets Papirer til Foreviise ning i paakommende Tilfælde. I Øvrigt skal det med Hensyn til de Skibe, som herefter vorde bygte eller fisbre for Kgl. Untersaatters Regning, have sit Forbli vende ved den, i Fr. 4 Maj 1803, angaaende Biil: elfer Bygningsbrevet befalede Forskrift. Pl. ang. Farten paa Odense Canal. 8 Jun. Gen. Toldkammer. p. 9o. It Gr. Dr. 8 Jun. Pl. om Odense Canal. 1-6 §. Gr. Da Kongen, til at ophielpe Handelen ved at lette Varers Førsel til og fra Odense, har ladet grave en Canal, ved hvilken denne Bye og Omegn bringes i Fors bindelse med Havet; saa bliver nu, da Canalen om fort Tid bliver færdig, herved, for det første og indtil nærmere Foranstaltning foies, bestemt det Opsyn og de Af gifter, som ved Farten paa denne Canal skal finde Sted. 1.) Saasnart noget Sartói nærmer sig Canalens Munding, er det underkastet Opsyn af de Betiente, som ved Canalen ere ansatte eller fremdeles maatte an sættes. Det er i Særdeleshed forbunden til at anlægge ved Stige eller hvilket andet Sted nærmere bestemmes, hvor det af den der ansatte Betient undersøges, forseg les og erholder Følgeseddel, med hvilken det gaaer ind i Canalen til sit bestemte Lossested. 2.) Enten Fartøiet er bestemt at losse eller ladde ved Bassinet i Odense eller ved noget andet tilladt Lossested i Canalen, maae Losning eller Ladning ikke foretages, førend saa dant for Told og Consumtions: Contoiret i Odense er anmeldt. 3.) Inden Fartøiet kan udclareres til Udgaaende af Canalen, maae den i 6 § nedenfor bes stemte Canal: Afgift være erlagt. Med Beviis herfor gaaer Fartøiet igien ud af Canalen. Beviset for den erlagte Canal: Afgift forevises ved Udgaaende for Be tienten i Stige eller et ander Sted, som nærmere bes stemmes. 4.) For disse Forretninger saavel ved Indgaaende, som udgaaende, maae Udhavns:Betienten intet gives, og han intet modtage. Ligeledes er Canal: Afgiftens Erlæggelse ved Told og Consumtions-Contoiret i Odense ikke forbunden Sportel i nogen Maade. mul saavel medens de gaae ind eller dens de der losse eller ladde, Toldvæsenets Anordninger. med Skriverpenge eller 5.) Ved alle Fartøier, ud af Canalen, som mes forholdes i Øvrigt efter 6.) Fra den Zid, den 8 Jun. Pl. om Odense Canal. 6-7 §. den hele Canal er feilbar ind til Bassinet, skal af et hvert Fartet, som til Commerce Leftdrægtighed er maalt, betales, naar det er ladt med Steen, alle Slags: raae, tilhugne eller brændte, Ralk, Brændeveed, Træ Steenkul eller Korn, I Rdlr 48 f. pr. Commerce Læst i Canal: Afgift for Indgaaende, og ligesaa meget, naar det med samme Slags Last er ladt, ved Udgaaende af Canalen. 2f et Fartøi ladt med andre, end ovennavnte Varer, betales 1 Rdlr 32 Sf. af Commerce-Læs ften ved Indgaaende, og lige saa meget ved Udgaaende- Af Baade under 1 Læst drægtige betales det Halve efs ter den Ladning, de indehave, altsaa enten 72 Et eller 64 Sf. Er et Fartøi kun tildeels ladt med Varer, hvoraf svares 1 Rdlr 48 Sk. Læster, men tildeels med Varer til Rdlr 32 Sf. Lasten, da beregnes hvert Slags Afgift efter det Forhold af Laster, ethvert Slags Varer bestuer. Den fulde heroven anførte Afgift bee tales, hvad enten Fartøiet eller Baaden gaaer igiennent hele Canalen eller ikkun igiennem en Deel af den. Aldeles ballastede Fartøier ere frie for Canal-Afgift. Fara teier, ladte med nogle faa Varer indtil af deres Dræga tighed, betale af den for det Slags Varer, hvormed de ere ladte, bestemte Afgift. Men er et Fartøi lade over af sin Drægtighed, betaler det Afgift, som fulde laddet, for de ladte Laster efter Varernes Slags, og for de ikke ladte à 1 Rdlr 32 Sk. pr. Last. For Gribe, som overvintre i Canalen, erlægges i Canal-Afgift 32 Cf. af Commerce Læsten. 7.) Samtlige i denne Placat anførte Bestemmelser saavel i Henseende til Ops syn, som Afgift, træde i Kraft fra den Tid, Canalen er seilbar fra dens Munding til Bassinet, og vedvare, ind. til anderledes foranstaltes og bestemmes. Kanzeley-Pat. betr. einige nåhere Bestimmungen 10 Jun d. Von. 5 Febr. 1802 weg. Ausstellung und Einrich 2 ta tung + Pat. w. d. Pässe. 10 Jun. tung der Påsse f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Manzau u. Altona. P. 93. 10 Jun. 13 Jun. Von., wodurch der Unterschied zwischen Erb- und wohlgewonnenen Gütern in Absicht auf die Freiheit, darüber unter Lebendigen und auf den Todesfall zu dis poniren, aufgehoben wird, f. Holstein. p. 100. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Res fol. 3 Jun.) at Svenge, der ligger onitrent en Miil O. S. Q. for Friderichsværn i Norge, dens Lots-Torn, indtil videre, skal være ophævet, med flere Bestemmelser Lotseriet vedkommende. P. 96. Gr. Kongen har, i Henseende til det efter Anordn. 13 Maj 1796 indrettede Lotserie paa Svense, for at ankommende Skibe strax, eller saa hastig mueligt, fan, efter Signal, blive betiente med Lotsning, og Lotserne gives Anledning til, ved Kappe Lyft, at gaae Skibene imode, befalet følgende: 1.) Svenge Lots-Torn ophæves, indtil videre. Friderichsværns, Kierringviigs og Færders Lots- Oldermandskabers Lotser skal herefter søge Skibene fra deres Hiemsteder. 2.) Staverns Lots: Olders mandskab tilligemed Svenges skal herefter kaldes Friderichsværns Oldermandskab, og staae direkte under Fri derichsværns Høistkommanderende, som derfor bliver Overts. 3.) Paa Svenge skal boesættes 2 faste og z ugifte Reserve:Lotfer; disse maae gaae ud at so ge Skibe i Søen, ligesom de øvrige Lotser; men naac 3 ere ude, maae den sierde ikke begive sig fra Den, uden efter Signal fra et Skib, som er i Sigte; og skal han da, førend han forlader Den, heise et rødt Flag fra Flags Stangen paa Soemærket, hvorved tilkiendegives, at der, for den Tid, ingen Lots er tilstede paa Den, og anledi ges, at Lotserne paa begge Sider derefter krydse i Fars vandet efter Bind og Veirs Beskaffenhed, for at mode Stibe, Pl. om Svense Lotser c. 3-4 §. Skibe, som kunne anduve dem; og skal een af Friderichs: 13 Jun. værns hiemmeværende Potser strax forføie sig til Svense, hvorved han berettiges til at tage det første Skib, som ankommer med Signal for at ville have Lots, om endog imidlertid en Svense: Lots som hiem; dog maae han, imedens Dens Lots er fraværende, ikke afgaae derfra, uden efter det Skib, som med Lots Signal er i Sigte, og da heise det røde Flag til fornævnte Efterretning; men i den Eid, nogen Lots er paa Den til Lotsning, maae dette Flag ingenlunde være heiset. 4.) De Lotser, der, som tilforn, nu ei mere holde Torn paa Svense, er det dog ikke formeent at komme paa Den og søge dens Havn; men de skal i saa Fald betale de under 13 Maj (*) 1796 paabudne Ringe: Penge, fra hvilken Betaling Friderichsværns Lotser dog ere fritagne, naar de kaldes ved det røde Flag. J Henseende til de øvrige Lotsvæse net vedkommende Bestemmelser forbliver det, indtil vides re, ved de om Lotferiet i Norge udgangne Anordninger. Gen. Postanits Pl. ang. et Postcontoirs 18 Jun. Oprettelse i Kiøbstaden Holmestrand i Aggershuus Stift. P. 98. Kongen har, ved Resol. 17 Jun. 1803, befalet, at et Postcontoir skal oprettes i Kiøbstaden Holmestrand i Aggershuus Stift fra 1 Jul. 1803, og Portoen der oppebæres for Postkassens Regning, samt at, saalænge de nu værende Postmestere i Bragernes og Tønsberg (hvilke imod en aarlig Recognition hæve, som en dem tillagt Embeds Indkomst, Underveis Portoen mellem disse Steder og Holmestrand) forblive i deres Embeder, skal Posttaxten for Brevene til og fra Holmestrand bes stemmes efter Fr. 13 Dec. 1743, saaledes at Tarren for Holmestrands Breve bliver ligesom den er for Braa gernes og Tensberg med Tillæg af Underpeis Portoen 2 ß; (*) I Samt. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: 13 Mart. (cfr.). t3 Pl. om Holmestrands Postcont. 18 Jan. 26; men at efterhaanden, som Postmesterne paa de fidsibenævnte 2de Steder paa en eller anden Maade afgaae fra Lienesten, skal Underveis Portoen (undtagen for. saavidt den er anordnet for de Breve, som umiddelbar gane mellem disse ade Steder og Holmestrand) bortfalde, og derimod den Taxt, som ved bemeldte Fr. er fastsat for Brevene til og fra Tønsberg paa den ene og til og fra Bragernes paa den anden Side, følges, saaledes at Dette iværksættes for de Breve fra og til Holmestrand, som gaae over Bragernes, naar Postmesteren i Bragere nes, og for dem, som gaae over Tønsberg, naar Posts mesteren i Tønsberg er afgaaet, hvilket i sin Tid offents lig skal bekiendtgiøres fra Generalpostamtet til de Corre sponderendes og øvrige Vedkommendes Efterretning. I Overeenestemmelse hermed bliver Taxten for et enkelt Brev mellem Holmestrand og For nærs værende tid. Maar Posts Naar Posts mesteren i mesteren i Bragernes Tensberg, er afgaaet. er afganes, Lybsk St. Lybft St. Lybß St. Arendahl Bergen Borgensind Bragernes Brevig Christiania Christianssand Christianssund 15 C E Finmarken Friderichshald Friderichsstad Helgeland P $ 16 15 Helsingver IO 9 Indersen B 13 12 Kiøbenhavn 9 Kongsberg 3 Kragerst Laurvig sc 2 4 5002446367060 30 46 4 4 10 9 19 2 3 3 4 14 25 Lofoten, see Westeraalen. Molde For nærs værende Eid. Pl. om Holmestrands Postcont. 643. 1803. Taxten for et enkelt Brev mellem Holmestrand og Naar Posts Naar Posts mefteren t mesteren i Bragernes Tonsbergl er afgaaet. er afgaaet. 18 Jun. Lybsk St. Lybft St. Lyb St. Molde 15 14 Moss 6 5 Nummedalen 14 13 Salten 19 18 Scheen 5 B 3 Senjen og Tromsøen 22 21 Stavanger 7 5 Strinden S II 10 Stordalen P 12 II Trondhiem 10 9 Tønsberg F 2

Tromsøen, see Senjen. Westeraalen og Lofoden 22 21 12 I I 6 3 Mærdalen Østerriisser Holmestrand udgaaer altsaa for Fremtiden fra de i 3 § 270. 3 af Pl. for Norge 28 Mart. 1801 og den ny Brevposttaxt for Danmark og Hertugdømmene af samme Dato benævnte Steder i Norge, og bliver derimod at henføre under de i bemeldte Placats og Brevposttaxts s to. 2 anførte Steder sammesteds. I øvrigt fors holdes med de til og fra Holmestrands Postcontoir gaaen de Breves Taration og Portoes Erlæggelse af samme, m. v., efter bemeldte Pl. 28 Mart. 1801. Cancellie-Pl. at Amtmanden for Bordings 18 Jun borg og Tryggevælde Amter, Kammerherre J. R. Bjelke, ved Resol. 25 Maj 1803, er udnævnt til at være tillige Amtmand for Moens Amt, og at han, fra 1 Oct. 1803, paatager sig Bestyrelsen af Kiøbstæderne: Præstøe, Storeheddinge, Zestved, Wordingborg vg Stege; undtagen forsaavidt de Forretninger ans gaaer, der vedkomme de offentlige Stiftelser, hvilke fremdeles blive forvaltede af Stiftamtmanden og Bis skops t4 Pl. om Kiebstad. i Bordingb. c. Amter. 18 Jun. Foppen over Siellands Stift; samt at han, for sin Embedstid. beholder Skift forvaltningen i Wordingborg og Tryggevælde Amter, men derimod ikke nyder nogen Andeel af Skifte og Skriver: Sportlerne i Mpens Amt. p. 107. 20 Jun. 24 Jun. 24 Jun, 28 Jun. 29 Jun. Gen. Postamts Pl. (Resol. 17 Jun.) at den Vognmandslaugene i Danmark, og dem, som afgive Bes fordring til de Reisende paa de Steder, hvor intet Laug er oprettet, ved pl. 24 Dec. 1802 forundte Forhøielse i Vognmandstaxten, af 8 Sfil. pr. Miil, maae, t Betragtning af de heie Priser paa Fouragen og andre Fornødenheder, fremdeles vedvare indtil 1803 Aars Udgang (See Pl. 24 Dec. 1803). p. 102. Von. weg. Bestrafung des sogenannten Fensterns und Tachtreitens auf der Landschaft Fehmern. p. 407. Pl., wodurch die Ausfuhr des Heues und Strohes aus Schleswig nach der Fremde bis weiter verboten wird (Sce Pl. 8 Aug. 1803). P. 408. Pl., wodurch verboten wird, auf den zum Jahrmarkt nach Süderbrarup führenden Landstraßen u. Wegen Zeite aufzuschlagen. P. 409. Raadstue-Pl. (Rescr, til Khavns Magistrat 24 Jun.) om forhøielse af Lygte: og Sprøite:Skatten P. 432. See Pl. 14 Oct. 1803. Gr. Kongen har ladet Sig foredrage de, saavel fra Magistraten, som fra de Tilforordnede i Overs Brand: og Vand: Commissionen i Khavn, indkomne Bes retninger, om Lygte: og Sprøite:Kassens Forfatning, og deraf erfaret, at de Indtægter, som hidtil have væs ret bemeldte Fond anviste, ikke længere ere tilstrækkes lige til Brand og Lygtevæsenets Vedligeholdelse og henfigtsmæssige Forbedring. Med hensyn dertil er en For hoielse i de Paalag, ved hvilke Udgifterne til Brandvæs fenet Pl. om Lygte og Spreite Stat. 1-4 S. senet og til Gadernes Belysning skulle bestrides, fundet 29 Jun. nødvendig, i hvilken Henseende følgende befales: 1.) Den ved Rescr. 8 Jun. 1689 paabudne og t Følge senere Anordninger indtil 15000 Rdlr forhøiede Lygte og Sprøitestat i Khavn skal endvidere for hoies til 26000 Rdlr aarlig. 2.) Af denne aar lige Afgift al 15000 Rdlr bestemmes til Lygtevæsenets Underholdning, og de øvrige 11000 Rdlr saavelsom det Overskud, Lygtekassen aarlig kunde have, anvendes til Brandvæsenets Vedligeholdelse og Forbe dring. 3.) Lygteskatten skal i Fremtiden paalignes efter de samme Regler, som ved Rescr. 19 Jun. (bekiendtgiort ved Pl. 22 Jun.) 1801 ere foreskrevne i Henseende til Vægterpengenes Ligning; men Sproi testatten, eller Stadens Bidrag til Brandvæsenet, paa lignes i Forhold til den Sum, for hvilken de vedkom mende Bygninger ere affurerede i Brandkassen, saue ledes, at for hvert 50 Rdlr af Assurance Summen er lægges 2 Stilling aarlig. 4.) Begge Skatter skal qvartaliter indkræves, og Forhøielsen beregnes fra 1 Jul. 1803. Pl, at den Vestindiske Handel fremdeles, 30 Jun. indtil videre, maae vedblive at føres for Kongens egen Regning med samme Rettigheder og Venaadninger, som ved Octroi 11 maj 1778 ere forundte det daværende Interessentskab for bemeldte handel. Gen. L. Oce. og Commerce-Colleg. p. 102. Fr. ang. de Kgl. latinske som og de algiers I Jul. ste Soepasses fornyelse, naar de dermed forsynede Skibe komme tilbage til en anden indenrigst Havn, end den, hvor de høre hiemme, som og hvad der for Brugen af de Kgl. Soepasse skal erlægges. Oec. og Commerce-Colleg. p. 103. 15 Gen. L. Gr. Da Fr. om latinske c. Seepasse. I §. I Jul. Gr. Da det i Fr. 4 Maj er foreskrevet, hvorledes de Kgl. Undersaatter, med hensyn til Kgl. Tatinste Søepasses Erhvervelse, have at forholde sig; og da det i sammes 12 S tillige er anordnet, at dette Pas skal være giældende fra den Tid, da Skibet er gaaet ud fra sit Hiemsted, indtil det derhen kommer til bage, faafremt det ikke er bleven anden mands Eiens dom; saa er det endvidere fundet fornodent, ved noie bestemte Forholdsregler at afværge og forebygge al muelig Misbrug i denne Henseende, samt tillige at fastsætte, hvad vedkommende Nedere for Brugen af Kgl. latinske Soepasse have at erlægge, i Forhold til den Betryggelse, som de derved forskaffe sig, for deres Handelsforetagender og Skibsfart; thi bliver hermed følgende befalet: 1.) Hver Gang et med Kgl. latinsk Søepas fors synet Stib, efter deraf at have benyttet sig til nogen Reise, indløber i en Havn i Kongens Riger eller Her tugdomme, hvor det ikke hører hiemme, stal Skippe ren møde for det Steds Øvrighed, hvor han er indkom men, forevise fine Skibspapirer, aflægge den befalede Eed, at han ikke har misbrugt Passet, samt at Skibet, saavidt han derom er vidende, endnu tilhører det Redes rie, paa hvis Navn Passet er udstedt. Efter en saa dan aflagt edelig Forklaring skal Øvrigheden paa det Sted meddele Skipperen en Attest, som Toldsteders Betiente, ved Skibets Klarering, skal fordre sig fores viist, af følgende Indhold: "Undertegnede Magistrat i Staden N. N. i Kongeriget Danmark (eller i Kongeriget Norge) bevidner herved, at Skipper N. N., som befandtes under Dato N. N. at være forsynet med er kongeligt latinsk Soepas No. samt Skibscertificat fra Magistraten (Øvrighe den) i N. N. for fibet N. N., tilhørende N. N. i bes meldte Stad, N. N. Lefter drægtigt, til en eise fra N. N. I Jul. Fr. om latinske ze. Seepasse. 1-2 §. N. N. til N. N. og videre, er paa saadan sin videre fortsatte Reise med bemeldte sit Skib under Dato N. N. indløben i denne Stads Havn, og at bemeldee Skipper N. N. har, i det han herfra fortsætter fremdeles sin Reise, nu bestemt til N. N. og videre, for os foreviist bemeldte sit kongelige Soepas med Certificat, samt øv rige befalede Skibs: Documenter, at Vi samme neiagtis gen have undersøgt og rigtige befundet, og at bemeldte Skipper har legitimeret sig til disse Papirers videre Brug, hvortil han derfor herved authoriseres. Dets til Bekræftelse under Vort Segl og Raadstueskriverens Un derskrift. Givet &c." Den af Skipperen aflagte edelige forklaring Har vedkommende Øvrighed strax at indsende til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium, hvilket er forbundet til at sende den til det Steds Øvrighed, hvor Rederiet eller Hovedrederen er boesiddende, for af dette eller denne at modtage Forfikkring om, at Skipperens Angivelse er rigtig; dog følger det af sig selv, at naar Nederse ønske at forsyne deres Skibe med nye Passe, de da, efs terat have iagttaget de i Sr. 4 Maj 1803 fastsatte Bes stemmelser, kan dermed vorde forsynede. 2.) Paa det at heller ikke de algierske Passes nye Erhvervelse skulde foraarsage nogen Standsning i Skibsfarten, og paa det at ikke Forskiel i de forskiellige Passes Datis Skulde give Anledning til Mistanke om nogen Urigtighed, saa tillades ligeledes, at saafremt et Skib, som efter en foregaaende Reise kommer ind i nogen Havn i Kongens Riger eller Hertugdomme, forsynet med algiers Pas, behover fremdeles dette Pas til dets videre Bes ftemmelse, dette da, mod Foreviisning for Stedets Dvrighed, maae med Skibets øvrige Papirer tilbageleveres Skipperen, hvorimod denne, naar det allerede har væs ret brugt til en Reise forbi Cap Finis Terræ, eller har fulgt kibet uden Tornyelse ved nogen af de Kgl. Consuler eller Handelscommissairer, i de for deres Brug bestemte 2 Aar, Fr. om latinske zc. Seepasse. 2-6 §. 1 Jul. 2 War, sal erlægge, hvad der for et nyt algiers Søe pas efter Pl. 14 Apr. 1783 skulde erlægges, med der befalede Expeditions: Gebyr. 3.) Ved Modta gelsen af det Kgl. latinske Svepas sal erlægges: naar Skibet er bestemt til nogen Havn i Europa, eller og til de Havne i Asien eller Africa, som ligge ved Middelhas vet, To og Tredive Stilling for hver Commercelast af dets Dragtighed; Naar det er bestemt til Vestindien, America, Africa fra Strædet af indtil det gode Haabs Forbierg, eller nogen af de Vesten for den africanske Kyst beliggende Der, Fire og Tredsindstyve Skil. for hver Commercelest; Naar det er bestemt til det gode Haabs Forbierg eller til Steder paa hiin Side dette, Een Rdlr for hver Commercelaft. 4.) Herfra giores dog følgende Undtagelser: Imo.) Endsfiondt der af de Kgl. Under saatter tilhørende Stibe, som ere bea stemte til Grønland, Island, Færøerne, Finmars ken eller andre Steder i de Kgl. europæiske Stater, ved Passenes Modtagelse skal erlægges 32 St. af hver Commercelæst, saa bliver dog den erlagte Sum at til bagebetales Vedkommende ved Hiemkomsten, naar det gotgieres, at Skibene ikke have giort andre Reiser, end til de her ommeldte Steder. 2do.) De fra Torge med Trælast udgaaende Skibe skal være fritagne for at betale mere, end 12 Rdlr, ved Erhvervelsen af det Kgl. latinske Soepas, uden Hensigt til Skibets Drægtighed. 5.) Den i 3 § bestemte Betaling for Modtagelsen af det Kgl. Soepas af respective 32, 64 St. og 1 Rdlr, bliver ligeledes at erlægge af de Skibe, hvilke det i Følge 1 § bliver tilladt at seile uden nye Passes Erhvervelse; ligesom magistraterne og Øvrig hederne authoriseres til, for den af Mederne modtagne Declaration at lade sig betale det, de ellers for Certifi catet skulde oppebære. 6.) Da Billigheden for drer Fr. om latinffe &c. Seepasse. 6 §. Brer, at Vedkommende bidrage til Kongens Statskasse, I Jul. i Forhold til den Betryggelse, som Han ved de latinske Seepasses Meddelelse vil forskaffe Sine Undersaatters Skibe og Skibsfart, befales endvidere, at saa ofte et med Kgl. Pas forsynet Skib løber ind i nogen fremmed Havn med Ladning, og der losser samme, skal der af Skibets Reder erlægges ferten Skilling af hver Commerce: Læst, hvilken forhøielses-Afgift al oppeberes og betales paa samme Maade og til samme Tid, som den ved Fr. 10 270v. 1802 paabudne Fragtafgift. Pl., wodurch die Ausfuhr des Zafers aus Schles: I Jul. wig nach der Fremde bis weiter verboten wird (See Pl. 16 Sept. 1803). p. 410. Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske 5 Jul. Indretning og Bestyrelse i Dmks Kiøbstæder. (Befiendtgiort af Cancelliet). P. 107. I Overcensstemmelse med den, under 28 Maj 1802 (bekiendtgiort d. 15 Jun. næstcfter) for Siælland approberede og nu til samtlige Danmarks Provindfer udstrakte, Plan til Fattigvæsenets Indretning og Besty relse paa Landet, har Kongen ved Resol. 10 Jun. 1803 stadfæstet følgende provisoriske Reglement for Fattigvæsenet, i de af Danmarks Kiøbstæder, hvor samme et ef ter lignende Grundsætninger allerede er ordnet: I.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse i Riobftæderne 1.) Enhver Kiøbstæd udgiør, i Henseende til de Trængendes Forsørgelse, et særskildt Fattigvæ sens District, under hvilket og de Landboere, som til nos gen Kirke i Kiøbstæden ere henlagte, indbefattes. Der imod ere de Landsbyesogner, der ikkun som Annerer forenes med Kiøbstæden, dennes Fattigvesen uvedkommende. Ete hvert saadant Annepsogn bliver, i Følge heraf, at ana see som et District for sig selv, i hvilket Fattigforsørgels sen indrettes og bestyres efter de samme Regler, som ere fores Regl. f. Kiebst. Fattigo. I. 1 §-II. 5 §. 5 Jul. foreskrevne Sognedistricterne paa Landet. 2.) Fats tigvæsenet i Kiøbstædens District bestyres af Sognepræs ften (eller Sognepræsterne, dersom Byen er inddeelt i flere Menigheder), En af Magistraten (faafremt Byen har Magistrat), Byefogden, som Stedets Politiemes ster, og 2de eller flere agtbare Mænd af hvert Sogn, som Fattig-Forstandere for Sognet. Denne Commiss fion for Kiøbstædens fattigvæsen er underordnet Stiftamtmanden (eller den Amtmand, som Stiftamt mands Embede i Kiøbstæden er tildeelt) og Biskoppen, som Directeurer; hvilke i tvivlsomme Tilfælde have at Henvende sig til det Danske Cancellie, og til samme aarligen at indberette Fattigvæsenets Tilstand i enhver under dem henhørende Kiøbstæd. II.) Hvilke de Trængende ere, og hvor disse bør forsørges. 3.) Som Trængende til Understøt telse ansees alene de Fattige, der ei ved egne Kræfter, paa lovlig Maade, kan erhverve sig nodtørftig Underhold ning, og saaledes uden andres Hielp, enten ganske, eller for en Deel maatte savne den Fode, Klæde, Huuslye, Varme, og Pleie i Sygdoms Tilfælde, som er dem uundværlig til at vedligeholde Liv og Helbred. 4.) Af faadanne Fattige paaligger det Kiøbstadens Distrikt at forsørge alle dem, som i samme ere fødte og opdrag ne, eller (skiønt tilforn andensteds hiemmehorende) have Boepæl og Hiemstand der, paa den Tid de findes trængende til Understøttelse; og ligeledes dem, som i de sidfte 3 Aar, enten bestandig eller dog i længere Tid, end paa noget andet Sted, have der haft Tilhold og paa lovlig Maade ernæret sig. 5.) Dog, dersom nos gen Fremmed har nedsat sig i Kiøbstædens Distrikt, med vis udsigt til, i samme at kunne ernære sig; men siden, ved tilstødende uheld, er bleven trængende; da bør Distriktet antage sig ham til forsørgelse, om end 406 Regt. f. Kiebst. Fattigo. II. 5 S-III. 9 §. 4de § ikke i øvrigt paa ham kunde være anvendelig. 5 Jul. 6.) Det samme gielder og, om f. Ex. den Fattiges Tilstand kræver gieblikkelig Zielp; om han ikke beviisligen har opholdt sig saalenge paa noget andet Sted i de dans ske Stater, at han der burde forsørges; om hans Sødes fted ei kan opdages; o. s. v. III.) De Trængendes Inddeling og Forsørs gelse efter deres forskiellige Trang. Zil 7.) De Fattige, som antages, til Understøtning, inddeles i zde Classer: Til ste Classe henhøre alle saa gamle og syge, eller paa Helbred', Førlighed, Sandser og Forstand saaledes svækkede, at de aldeles intet, eller fun saare lis det, kan fortiene til livets første Nødvendigheder. 2den Classe henhøre Born, som ere Fader- og Moderløse, eller hvis Forældres Forstand, Helbred eller Sader ere saaledes bestafne, at Børnenes Opfostring og Opdras gelse ikke til dem bør betroes. Til 3die Classe henhøre saadanne Familier eller enkelte Personer, som formedelst Svagelighed, mange Barn, tiltagende Alder, eller andre saadanne Warsager, ikke ere i Stand til at fortiene saameget, som behøves, til deres eller deres Børns nødtørftige Underholdning. 8.) De Fattige af iste Classe, som mangle anden Understøttelse, forsynes af Fattigvæsenet: a.) Med Rost, eller, hvor de fornødne Indretninger til Natural Forflegning ei fan treffes, med Penge i Kostens Sted; b) Med de nødvendigste Kles der; c.) Med Suuslye og Varme, ved at indtinges til Huse paa dertil beqvemme Steder; d.) Med pleie i Sygdoms Tilfælde, hvilken de, hos hvem de Fatrige ere til Huse, opmuntres til at forstaffe, eller som paa anden Maade tilveiebringes. 9.) De til 2den Classe henhørende Born besørger Commissionen for Fattigvæsenet indtingede i et eller andet Huus, til Opfostring og Opdragelse for Distriktets Regning, indtil de Regl. f. Kiebst. Fattigo. III. 9 §-IV. 12 §. 5 Jul. de fan sættes i Tieneste, eller paa anden Maade vorde forsørgede; og har da Commissionen bestandigt Tilsyn med Pleieforældrene, at de tilbørligen opfylde deres Pligter mod Børnene; ligesom og Fattigvæsenet beholder Tilsyn med de allerede forsørgede Børns Underviisning og Opdragelse, indtil disse ere confirmerede. 10.) Den 3die Claffes Fattige understøttes saaledes, at de ikke lide Mangel paa der Nødtørftige, hvorved dem kunde gives Anledning til Betlerie; men at det derhos giøs res dem nødvendigt, selv at arbeide for deres Underhold ning, saameget, som de formane. For disses Understøt ning sørges altsaa, ved efter Muelighed at forhielpe dem til noget, med deres kræfter passende, Arbeide, mod Betaling efter gangbar Priis; og, naar dette ei fan.til strække, ved anden Hielp, hvilken Hielp dog ikke i Almindelighed bør gives i Penge, men i Fødevarer, Brændsel, Klæder o. f. v., som anvises dem for Distriktets Fattigkasses Regning. IV.) Om fattiges Antagelse til at forfør ges. 11.) Det paaligger Sognepræsterne, hvem Omhue for de Trængende nærmest er betroet, hver i fin Menighed, med Nøiagtighed og Sver, at sørge for disses Understøttelse i Overeensstemmelse med Anords ningerne; desaarsag bør enhver, som holder sig beretti get til Fattigvæsenets Forsorg, henvende sig til vedkom mende Sognepræst. 12.) Sognepræsten tilfal der en af Sognets Fattigforstandere, i hvis Nærvæs relse han afhører den anmeldte Trængende, og opteg. ner: a.) den Fattiges Navn, Alder og helbred; b.) Hvorlænge han har opholdt sig i Sognet, og hos hvem; c.) om han tilforn har behovet eller faaet Understøttelse; d.) hans Trang og Aarsagen dertil; e.) om han selv fan fortiene noget, og til alle Tider forskaffe sig Arbei de; f.) om han ved Slægtningers eller Venners Hielp, eller Regl. f. Kiebst. Fattigv. IV. 12-16 §. 14.) eller paa anden Maade har nogen Underholdning; g.) hvormeget han kunde behøve, og hvori han ønsker, denne Understøttelse maatte bestaae; 0. s. v. 13.) Resultatet af denne Undersøgelse, tilligemed den Inter rims Forsørgelse, som Prasten og Fattigforstanderen have anseet nødvendig til at afhielpe den Fattiges sice blikkelige Trang, og derfor strap tildeelt denne, bekiendte giores Sogne-Commissionens øvrige Lemmer ved den første derpaa holdende Forsamling, paa det at Commisfionen derefter kan antage sig den Fattige til stadig Understøtning, og bestemme hans Forsørgelsesmaade. Befindes det, at nogen, som bør antages til Forsørgelse i Distriktet, har Slægtninge eller Venner paa andet Sted, af hvilke han kunde vente nogen hielp i sin træns gende Forfatning, hvis han henflyttede til disse; da katt det, efter Afhandling med det derværende Fattigvæsens Bestyrere, tilstædes ham at oppebære den Penge Unders støttelse, ham i sit eget Distrikt tilkiendes, uagtet han opholder sig udenfor samme. 15.) Begierer no gen af Sognets Fattige frie Cuur og pleie for sig eller Sine i Sygdoms Tilfælde, eller Præsten paa anden Maade erfarer, at han eller de dertil ere trængende, og derhos skiønner, at en Læges Hielp er forneden, da meds giver han den Syge en Seddel til Fattigvæsenets Læge, eller underretter denne om den giorte Begiering, og melder det forefaldne i næste Commissions Samling- 16.) Har Fattigvæsenet ingen Læge i Kiøbsteden, da sender Præsten et for Fattigkassens Regning leiet Bud, om ingen anden sikker Leilighed skulde gives, med et Brev, til den Læge i Omegnen, hvem det nærmest paaligger at antage sig de Fattiges Cuur, og underretter ham, saa nøiagtigt, som mueligt, om den Syges Tilstand. Finder da Lægen, at hans personlige Nærværelse ei strap er nødvendig, tilmelder han Præsten, hvorledes U u meb 5 Jul. Regl. f. Kiebst. Fattigv. IV. 16 §-V. 21 §. 5 Jul. med den Enge, indtil videre, er at forholde. I ander Fald har han snarest mueligt at besøge den anmeldte; til hvilken Ende ham, paa Forlangende, gives frie Be fordring fra det Sted, hvor han da opholder sig, og til bage. 17.) Præsten, og i hans Forfald een af Sognets Fattig forstandere, bor, saavidt skee fan, selv indfinde sig hos den Syge, holde Die med, om Lægens Forskrifter efterkommes, og om Lægemidlerne vedbørligen bruges; erkyndige sig om Sygdommens 2ar. fag og Gang, for at kunne giøre Lægen opmærksom derpaa; og opmuntre til Reenlighed, frisk Luft, Afholdenhed fra skadelig Mad og Drikke o s. v, i hvilke Henseender de og, efter Lægens almindelige Forskrifter, drage Om sorg for, at de nødvendige Anstalter føies. Og dersom Afsindighed skulde giøre det fornødent, at sætte den Syge under Bevogtning for en længere Tid, begieres faadant af Stedets Øvrighed. 18.) Fattigvæses net vedbliver, paa en passende Maade, at understøtte den Syge, der ved Sygdommen er sat tilbage i sin Næ ringsvei, indtil han igien er i Stand til at ernære sig, som tilforn. 19.) Naar nogen af Distriktets Fat tige døer, uden at efterlade sig Slægtninge paa Stedet, som kan og vil sørge for hans Begravelse, da foranstal tes denne for Fattigkassens Regning, og Omkostningerne dertil erstattes af den Afdødes Efterladenskaber, saavidt disse kan tilstrække. 20.) Udbringes den Afdødes Efterladenskaber til mere, end paa ham af Fattigkassen er anvendt, da tilfalder Overskuddet Distriktets Fattige væsen, saafremt hans Arvinger enten ikke fan, eller ikke vil, erstatte hvad af Fattigvæsenet til hans Forsørgelse er bleven udgivet. V.) Om Commissionen for fattigvæsenet i Hver Riobsted. 21.) De Borgere, eller an dre agtbare Mænd, hvilke, som Forstandere, hver for en Regl. f. Kiebst. Fattigv. V. 21-26 §. en Deel af deres Sogn, tiltræde Commissionen for 5 Jul. Kiøbstedens Fattigvæsen, vælges første Gang af Øvrigh den og Sognepræsterne paa Stedet, og siden, naar nogen afgaaer, af samtlige Commissionens Lemmer. 22.) Formener den, som Valget er falden paa, at have gyldig Aarsag til at undslade sig for at modtage samme, andrages saadant for Directeurerne. 23.) Naste Søndag, efterat Valget er giort og modtaget, bekiendta giores dette i Sognet, fra Prædikestolen, med en Opmuntring til de hæderlige Mænd, som ere udnævnte til, som Forstandere, at antage sig de Fattiges Sag, og en Formaning til Menighedens øvrige Lemmer, om velvilligen at understøtte disse Mænd i det dem overs dragne vigtige Kald. 24.) De Pligter, som især paaligge disse fattig forstandere, ere: a) at overlægge med Commissionens øvrige Tilforordnede om alt Fattigvæsenets Fremme i Distriktet vedkommende, og i denne Henseende at meddele de Oplysninger og Raad, som af dem maatte begieres; b.) at være Commissionen behielpelige med at udføre de i Forsamlingerne tagne Beslutninger; c.) at tilmelde den, naar nogen lorden, Hindring eller Modstand i Fattigvæsenets ordentlige Gang skulde være indtruffen; d.) at samle og til Coms missionen aflevere de frivillige Gaver og andre Bidrag til Fattigvæsenet, som uden Øvrighedens eller Rettens Foranstaltninger fan indfræves; e.) at medvirke til, at Fattig Forsørgelsens Diemeed i alle Dele kan opnaaes. 25.) De vedblive disse Forretninger i 3 Aar. Viser nogen Ulyst eller Forsommelighed i at udføre de af ham overtagne Pligter, andrages saadant for Direca 26.) Commissionens Lemmer forfams les almindeligviis een Gang hver Maaned, og oftere, om det maatte findes nødvendigt, paa det Sted, som dertil af Commissionen ansees beqvemmest. Forsamlin teurerne. 11 8 2 gen Regl. f. Kiebst. Fattigo. V. 26-29 §. 5 Jul. gen tillyfes fra Prædikestolen Søndagen tilforn. 27.) I de Forsamlinger, som afholdes i December, Martii, Junii og October Maaneder, ordnes de Fattiges For sørgelse for det følgende Fierdingaar. Med Hensyn dertil er og enhver, som nyder Understøttelse af Kiøb stedens Fattigvæsen, pligtig til, efter Commissionens Tilsigelse, at fremstille sig i disse Forsamlinger. 28.) Alt, hvad i Commissionens Forsamlinger afhandles og beslutter, indføres, ved den af Kirkebetienterne, som Commissionen dertil finder skikket, i en paa Fattigvæse nets Bekostning anffaffet og af Directeurerne authori seret Protokol; det indførte oplæses, og underskrives, ved Slutningen af ethvert Mode, af samtlige Commis fionens tilstedeværende Lemmer. 29.) hver Ovartal Forsamling bliver: a.) at anmelde, om Fat tigfaffen i afvigte Qvartal, af en eller anden særdeles Harsag, har haft nogen overordentlig Udgift; b) mod tages de frivillige Gaver og andre Bidrag til de Fattige, som hos Vedkommende ere indsamlede, og indføres i Protocollen, hvorhos bemærkes hvad deraf, som Forskud, igien afleveres, og til hvem; e.) undersøges, om alt det, som i sidste Qvartals Forsamling blev besluttet og be stemt i Henseende til de Fattiges Forsørgelse, er rigtig efterlevet og udført af Vedkommende; d.) giennema gaaes Listen paa de til Underholdning og Forsørgelse indskrevne Fattige, for at undersøge disses udviste For hold, og om nogle iblandt dem ere bortbøde eller bort reiste, eller deres Kaar saaledes forandrede, eller deres Udsigter til Underholdning for tilkommende Qvartal, ved der for dem tilveiebragte Arbeide, eller paa anden Maa de, saaledes forbedrede, at de behove mindre, eller in gen, Understøttelse i Fremtiden: e.) ligeledes unders ges, om nye Fattige kunne vides, eller have meldt sig, som ere berettigede til Understøttelse i Distriktet; effet om Regl. f. Kiøbst. Fattigv. V. 29-31 §. em de allerede indskrevne Fattiges Kaar skulde være saaledes forværrede, og deres Udsigter til Arbeide og Unders holdning saa slette, at dem maae tilstaaes nye eller større Understøtning; f.) Med Hensyn til denne anmærkede Af og Tilgang bestemmes de Fattiges Understøtning for det tilkommende Qvartal, og indføres derefter i Protocollen enhver ittigs Navn, efter den Classe, hvorunber han henhører, med tilføiet Bestemmelse af den Una derstøtning, som ham i det tilkommende Qvartal bør tillægges. 30.) I den forsamling, som holdes først i December Maaned, freinlægge Præsten og Fat tig Forstanderne i hvert Sogn et udførligt Forslag til Fattig Forsørgelsen i deres Distrikt i det pagfølgende Aar, og i samme anføres: a.) en Fortegnelse over alle de Trængende, som formenes at burde nyde hielp af Fattigvæsenet, med vedføiet nøiagtig Forklaring om de res Trang, Forfatning og hidtil førte Levnet; b.) des res Tanker om hvad og hvormeget hver af disse bør gives til Understøtning; og c.) hvorledes denne, forsaa vidt den ei af Fattigkassens stadige Indtægter, eller ved frivillige Gaver kan afholdes, kunde være at paaligne Menighedens Lemmer, i Forhold til enhvers Vilkaar; samt d.) Forklaring over de Flere, som maatte have bee giert Understøttelse, men som de ei dertil finde værdige. 31.) Dette forslag, som indrettes efter et af Direc teurerne dertil meddeelt almindeligt Schema, oplæses, og igiennemgaaes af samtlige Commissionens Lemmer, hvis Erindringer derimod korteligen tilføres Protocollen;- hvorefter det, ved de fleste Stemmer, fastsættes, hvorledes med de Trængendes Forsørgelse i det tilkommende Har skal forholdes, hvormeget enhver Fattig bør tillægs ges i understøttelse, hvori denne Understøttelse skal bes ftrae, naar og hvorledes den skal udredes, samt hvað ag hvormeget enhver dertil efter sin Formues Tilstand, 11 # 3 eller 5 Jul. Regl. f. Kiebst. Fattigo. V. 31-35 §. 5 Jul. eller fin Leilighed, bør bidrage. 32.) Ere Me ningerne i Henseende til denne Forsorgelses-Plan, eller den foreslagne Ansætning, saaledes deelte, at intet ved fleste Stemmer kan besluttes, da indføres de yttrede Meninger, og de for samme fremsatte Grunde, i Protocollen hvorefter en Udskrift af det Passerede strap til stilles Directeurerne til foreløbig Bestemmelse eller Af giørelse. 33.) Er Commissionen derimod enten i det hele eller ved fleste Stemmer enig i den, efter de saaledes giorte Forslag indrettede, forsørgelsess Plan, eller er denne, i Tilfælde af Dissents, ved Direc teurernes Afgiørelse bleven bestemt, da oplæses samme næste Sondag fra Prædikestolen, tilligemed en fort Be retning om Fattigvæsenets Skiebne i Distriktet, i det sidst forløbne War. Denne Bekiendtgiørelse tilfoies en Opmuntring til Menigheden, om velvilligen at komme de Trængende til Hielp, med hvad disse efter de indsam lede Oplysninger maae ansees at kunne behøve, og fans ledes som dette af Commissionen, efter beste Skisnnen de, er bleven paalignet. deles imidlertid hver sin Gienpart af forsørgelsess Planen, hvilken af dem nærmere bekiendtgisres Indvaa nerne i hvers Forstanderskab, paa det at disse kunde gives Leilighed til at erklære, om de, for deres Vedkommende maatte have noget mod Planen og den i samme giorte Ligning at erindre, eller om de maatte findes villige til hver efter sin Evne, at bidrage noget mere til at lindre de Trængendes Kaar, end det, til hvilket de, efter hvad Commissionen om deres Vilkaar var befiendt, ere anfatte 34.) Forstanderne med hvilken Henseende Afskriften bør vise, hvad Bidrag Commissionens Lemmer selv have tegnet sig for, paa det at andre i Menigheden, ved deres Erempel, end mere fan opmuntres til Goddadighed. der nogen sig med den af Commissionen giorte Ansæt 35.) Fin ning Regl. f. Kiøbst. Fattigo. V. 35 §-VII. 41 §. 5 Jul ning misfornøiet, da bør han at frembringe fin Befværing for Directeurerne, men, indtil sammes Resolution indløber, holde sig Commissionens giorte Bestemmelse efterrettelig. 36.) Om den lagte forsørgelsess Plan og sammes Udfald har Commissionen ufortøvet at giøre Indberetning til Directeurerne for Kiøbste dens Fattigvæsen. VI) Om fattige Børns Skolegang. 37.) Alle Børn, som nyde offentlig Understøttelse, skal, fra deres 6te Aar, eller i det seneste fra deres 7de Aar af, stadigen søge Skolen. Ligeledes skal de og indfinde sig ved de offentlige Underviisninger, som af Præsterne eller andre Lærere gives Børn af deres Alder. 38.) Saadanne Børn nyde ikke alene frie Undervisning i Lesning, Regning, Skrivning o. s. v.; men skal og af Fattigkassen forsynes med de fornødne Bøger og Skrive materialier. 39.) Efterlade Børnenes Foræl dre eller Pleieforældre at holde dem til stadig Skolegang, saa at disse, uden gyldig Aarsag, enten aldeles eller jevnligen forsømme Skolen, og hendrive deres Tid i Lediggang, da skal Commissionen i Mindelighed fore holde Børnenes Forældre eller Pleieforældre deres Pligs ter; Bliver denne Advarsel uden Virkning, da hensættes Børnene til andre; og den Hielp, som Forældrene eller Pleieforældrene har været tilstaaet for Børnenes Skyld, fratages hine og anvendes til disses Opdragelse. VII) Om Kiøbstædernes Fattig-Kasser. 40.) Enhver Kiøbsteds Fattig Kasse har at bestride, hvad Understøtning Districtets egne Trængende maatte bes hove. 41.) Denne Kasse bevares hos den af Commissionens Lemmer, som af de øvrige, ved fleste Stemmet, udnævnes til dens Kasserer; Præsten og Forstanderne modtage deraf de fornødne Forskud til løs bende Udgifter, hvilke af Sogne: Commissionen anvi- 11 11 4 Sese Regt. f. Kiebst. Fattigv. VII. 41-42 §. 5 Jul. ses, og for hvis Anvendelse til denne aflægge: Rigtighed. 42.) Kiobstedens Fattig Kasses Indtægter ere følgende: Imo.) Aarlige Bidrag i Penge, som ydes frivilligen, eller efter Commissionens Ansætning paalægges, i Forhold til hvad Districtets Fattigvæsen behøver. Disse Bidrag indfordres 4 Gange om Naret, saaledes at Bidraget for det løbende Qvartal stedse ers lægges forud. Over dem, som udeblive dermed, indsender Commissionen en Fortegnelse til Directeurerne, som foranstalte Restancerne inddrevne. 2do.) En Afgift, lignet paa Kiøbstedens Grund: Taxt, efter det af Øv righeden nærmere giørende Forslag og derpaa erhvervet Kgl. Approbation. 3tio.) En Fierdedeel pro Cent af Varer og Løsøre, som bortsælges ved offentlig Auction, hvilken Afgift erlægges af Sælgeren. 4to.) Hvad der i Kiebstedens Distrikt, ved de ordinaire eller, extraordi naire Retter, saavelsom ved Forligelses Commissio merne, enten tildømmes Fattigvæsener, som Bøder, eller paa anden Maade tilfalder samme. 5to.) Indtægten af de fattiges Tavle, som ombæres i Kirken paa Nytaarsdag, de 3de store Hoitider, almindelig Bededag, Søndagen efter den afskaffede Allehelgensdag, samt paa enhver Dag, naar der er Communion; ved hvilke Leiligheder Menigheden tillige erindres om denne Tavles Bestemmelse, og af Præsten opmuntres til Godgisrens hed mod de Trængende. 6to.) Overskuddet af Hel fingoers Hospitals Tavle, naar nemlig den Sum, der er fastsat for enhver Kirke at svare til bemeldte Hospital, or fradraget. 7mo.) Frivillige Gaver, som ved Gaardes Huses eller Jorders Salg gives af Kiøber og Sælger eller ved andre Leiligheder tilfalde Distriktets Fatti ge. 8vo.) vad der indkommer ved Salget af fundne eller optagne Rreaturer, naar Eieren ikke inden fore Frevne Tid melder sig; og ligeledes hvad der ved Salg af Regl. f. Kiebst. Fattigv.VII.42 S-VIII.48 §. af Fattiges Efterladenskaber (20 §) erholdes; samt: 5 Jul. gno.) Renter af Capitaler, og Indtægter af Jorder ele ler andet, som maatte være skienkede eller tillagte Di ftrictets Fattige. 43.) Vedkommende Rettens.Bes tiente og forligelses: Commissioner i Kiøbstedens District have, hvert Fierdingaar, til Directeurerne at indberette, hvad Fattigvæsenet er tilfaldet under deres Jurisdiction i de sidstforløbne 3de Maaneder, og derhos at indsende Efterretning om, hvad af samme allerede til dem er bleven erlagt, hvilket til Kiebstedens Fattigvæ sens Commission afleveres. Directeurerne drage Omsorg for, at de idømte Bøder paa lovlig Maade vorde inddrevne. 44.) Med Regnskaberne for Kiøbstædernes Fattigkasser, som affattes af Kassererne, og attesteres af Commissionernes øvrige Lemmer, forholdes paa lige Maade, som med andre Kiøbsted-Regnskaber. 47.) VIII.) Om Fattigvæsens Politiet og Straffe for Betlerie. 45) For Betlere ansees alle de, som paa Veie eller Gader, i Huse eller Gaarde, ved Ord eller Gebærder, eller ved at fremvise legemlig Brak, anholde om Almisse eller modtage samme. 46.) Enhver, som betler inden Kiobstedens Distrikt, bør af Politiet eftersøges og paagribes; eller, om han af ans dre bliver antruffen, til Politiet overleveres. Betler nogen, istedenfor, paa lovlig Maade, at søge den Hielp og Understøtning, hvortil han maatte være trængende, da straffes han iste Gang med 14 Dages Fængsel, 2den Gang med Fængsel i 4 Uger, 3die Gang med et Aars Arbeide i Forbedringshuset, og ansees for Hver Gang, han siden kiendes skyldig i lige Forbrydelse, med dobbelt Straf mod den han sidst har været idømt. 48.) Er den, som betler, arbeidssør og til offentlig Forsørgelse uberettiget, da straffes han, den 1ste Gang han saaledes ferseer sig, med 4 ugers Fængsel, aden U u 5 Gang Regl. f. Kivbst. Fattigv. VIII. 48-54 §. 5 Jul. Gang med Fængsel i 8 Uger, og 3die Gang med 2 Wars Arbeide i Forbedringshuset, hvilken sidste Straf, paa lige Maade, fordobles for hver igientagen Forbrydelse. 49.) Naar en fremmed Betler efter udstanden Straf løslades, har han ufortovet at begive sig bort, saafremt han ikke der paa Stedet strax kan finde og modtage Arbeide. Til Reisepenge meddeles ham, for vedkommen de Fattigkasses Regning, saamegen Understøtning, som fan være tilstræffelig for ham til at naae sit Hiem, hvilken Understøtning beregnes til 4 St. pr. Miil; hvorhos han af Øvrigheden forsynes med det til Reisen fornødne Pas. 50.) Forældre eller Pleieforældre, som en ten have befalet deres Born at betle, eller dertil have givet dem Medhold, eller ikke have hindret dem der fra, naar de vidste, at de betlede, ansees, som om de selv havde betlet. 5.) Børn imellem 10 og 15 Aar, som befindes at betle uden Foreldrenes eller Pleies forældrenes Forevidende, advares og sættes under stræns Men hvis de vedblive saadan Vandel, gere Tilsyn. straffes de med Riis. 52.) Befindes en Skipper eller Færgemand at have overført nogen fattig, der ei var forsynet med lovligt pas, da straffes han ikke alene derfor efter Anordningerne, men tilpligtes desu. den, saafremt den Fattige inden 3 Maaneders Forløb derefter antreffes i Betlerie, at erstatte alle paa en saa dan Betlers Paagribelse og paa Sagens Forfølgning, til dennes Afstraffelse og Bortsendelse, medgaaende Om fostninger. 53.) user nogen en fremmed Fattig i mere, end een Nat, uden derom at have giort Aumeldelse til Politiet, bøder han 48 St. for hver Nat Han saaledes tilsteder den Fattige Ophold hos sig. 54.) Kommer en Fattig fra et Zaboe District saa svag til Kiøbsteden, at han ikke formaacr at gaae videre, da be fordres han med Vogn ester Politiets Foranstaltning til nær Regl. f. Kisöst. Fattigo. VIII. 54-56 §. nærmeste Bye, og faa fremdeles videre, indtil han naaer sit eget Hiem. Men er han saa syg, at han ikke taas ler at Fiores, da forsørges han med Pleie for vedkommende Distrikts Regning, indtil han kommer sig saavidt, at han kan begive sig bort. Doer han, da bekostes hans Begravelse ligeledes paa vedkommende Distrikts Regning, saafremt hans Efterladenskaber ikke tilstrække til sanimes Betaling. 55.) Alle Fattiges og Betleres Transport, hvad enten den skeer til Fods, eller ved Befordring med Vogn eller Baad, betales af Fattigvæ senets Kasse. Viser nogen sig forsommelig eller uvillig til at give Befordring, naar han efter Omgang tilsiges, da boder han 1 Rdlr og betaler desuden den paa Befor dringen giorte Udgift. 56.) Alle Sager, som ans gaae Overtrædelser mod hvad i denne Anordning er fastsat, behandles ved Politie-Netten, og alle heri ommeldte Boder tilfalde Fattigvæsenet. Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Befiendtgiort af Cancelliet). p. 122. Ligesom der ved Pl. 15 Jun. 1802 er foreskrevet de Regler, hvorefter Fattigvæsenet paa Landet i Siel land, indtil videre, skulde indrettes og bestyres; saa har Kongen nu, under 10 Jun 1803, bifaldet følgende Reglement for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet, saavel i Sielland, som i Dans marks øvrige Provindser, og tillige befalet, at samme, 3de Maaneder efter dets Bekiendtgiørelse, skal sættes i Kraft: I) Om Fattigvæsenets Bestyrelse paa Landet i Almindelighed. 1.) De Trængendes Forsørs gelse paa Landet teles efter Sognedistricterne, saas ledes at ethvert af disse antager sig de til samme henhø rende Fattige. Saamange Hoved: eller Anner - Sogne, 5 Jul. 5 Jul. som Regt. f. Fattigv. p. Landet. I. I §- II. 6 §. 5 Jul. som ere forenede under ect Præstekalb, udgiøre tilsam men et Sognedistrikt. 2.) Fattigvæsenet i ethvert Distrikt bestyres af en Sogne: Commission, i hvilken Præsten, Stedets Politiemester, en af de største Lods. eiere og 3 eller 4 af de beste Sognemænd (efter Dis striktets Størrelse) ere Medlemmer. Naar Politie mesteren, ved andre Embeds-Forretninger, afholdes fra at møde personlig, har han skriftlig at befuldmægtige en af Sognefogderne paa sine Begne. 3.) Alle Fattigvæ fenets Distrikter i eet Amt henlægges under en fælleds Die rection, bestaaende af Amtmanden, Amtsforvalteren (eller Amtsforvalterne, hvis deraf ere flere), samtlige Herredsprovster, og 2de af de Kgl. Godsers Bestyrere eller andre kyndige Landmænd, hvilke af Amtmanden foreslaaes og af Cancelliet udnævnes. Denne Direction for Amtets Fattigvæsen tiltræder Biskoppen, saa ofte hans andre Embedsforretninger det kunne tillade. 4.) Amt6: Directionerne have, i tvivlsomme Tilfælde, at henvende sig til det Danske Cancellie, eg til samme aarligen at indberette Fattigvæsenets Tilstand i alle under ethvert Amt henhørende Sognedistrikter. II.) bør forsørges. vilke de Trængende ere, og hvor disse 5.) Som trængende til Unders støttelse ansees alene de Fattige, der ei ved egne Krefter, paa lovlig Maade, kan erhverve sig nedtørftig Underholdning, og saaledes uden andres Hielp, enten gans ske eller for en Deel, maatte savne den Fode, Klæde, Huuslye, Varme, og Pleie i Sygdoms Tilfælde, som er dem uundværlig til at vedligeholde Liv og Helbred. 6.) Af saadanne Fattige paaligger det ethvert Sogne. distrikt at forsørge alle dem, som i samme ere fødte og opdragne, eller (skiendt tilforn andensteds hiemmehø rende) have Bopæl og Hiemstand der paa den Tid de findes trengende til Understøttelse; og ligeledes dem, som Regl. f. Fattigv. p. Landet. II. 6 §-III. 11 §. som i de sidste 3 Aar, enten bestandig, eller dog i læn 5 Jul. gere Tid, end paa noget andet Sted, have der baft Tils hold og paa lovlig Maade ernæret sig. 7.) Dog, dersom nogen Fremmed har nedsat sig i Sognedistriktet, med vis udsigt til, i samme at kunne ernære sig, men siden, ved tilstødende uheld, er bleven trængende; da bør Distriktet antage sig ham til Forsørgelse, om end næstforegaaende § ikke i ovrigt paa ham kunde være ana vendelig. 8.) Det samme gielder og, om f. Er. den Fattiges Tilstand kræver pieblikkelig vielp; om han ikke beviisligen har opholde sig soulænge paa noget andet Sted i de Danske Stater at han der burde fors. sørges; om hans Fødested ei kan opdages; o. s. v. 9.) Men, i alle saadanne Tilfælde, bor Amtets øvrige Fattigdistrikter forholdsmæssigen bidrage til Omkostningerne paa den Fattiges Forsørgelse i det Distrikt, hvor han saaledes er bleven antagen. 10.) Liges ledes bør og hele Amtet komme det Sognedistrikt til Hielp, som ved overordentlige Omstændigheder, eller indtrufne Uheld, for en Tid maatte blive sat ud af Stand til at forsørge dets egne Fattige. III.) De Trængendes Inddeling og forfør gelse efter deres forstiellige Trang. II.) De Fattige, som antages til Understatning, inddeles i zde Classer. Til 1ste Classe henhøre alle saa gamle og syge, eller paa Helbred, Førlighed, Sandser og Forstand saas ledes svækkede, at de aldeles inter, eller kun saare lidet, fan fortiene til Livets første Nødvendigheder. Til 2den Classe henhøre Børn, som ere Faders og Moderløse, eller hvis Forældres Forstand, Helbred eller Sæder ere saaledes beskafne, at Børnenes Opfostring og Opdragelse ikke til dem bør betroes. Til 3die Classe henhøre saas danne Familier eller enkelte Personer, som formedelst Svagelighed, mange Børn, tiltagende Alder, eller an dre Regl. f. Fattigv. p. Landet, III. 11-14 §. 5 Jul. dre saadanne Aarsager, ikke ere i Stand til at fortiene saa meget, som behøves til deres, eller deres Børns, nødtørftige Underholdning. 12.) De Fattige af 1ste Classe, som mangle anden Understøttelse, forsynes af Fattigvæsenet: a.) med Rost, hvortil de i Sognet boende, efter Sogne. Commissionens Bestemmelse, have at erlægge det udfordrende, enten i Brød, Meel, Er. ter, Gryn, Malt, Flesk, Smør og Ost (hvilke Føde varer tiringes dem, som ere saa gamle og svage, at de ikke selv kan gente dem hos Vedkommende) eller i Korn varer eller Peng; eller og ved den Fattiges Forfleg ning, paa den for vum og ham beqvemmeste Maade, hvor Omstændighederne maatte giore saadan Foranstalts ning nødvendig; b.) med de nødvendigste Klæder; c.) - med Huuslye og Varme, ved at indtinges til Huse paa dertil beqvemme Steder; d.) med Pleie i Sygdoms Tilfælde, hvilken de, hos hvem de Fattige ere til huse, opmuntres til at forstaffe, eller som paa anden Maade tilveiebringes. 2013.) De til 2den Classe henhøs rende Børn besørger Sogne: Commissionen indringede i et eller andet Huus, til Opfostring og Opdragelse for Distriktets Regning, indtil de kan sættes i Tieneste eller paa anden Maade vorde forsørgede. Og har da Sogne Commissionen bestandigt Tilsyn med Pleieforæl drene, at de tilbørligen opfylde deres Pligter mod Bør nene; ligesom og Fattigvæsenet beholder Tilsyn med de allerede forsørgede Børns Undervisning og Opdragelse, indtil disse ere confirmede.14.) Den 3die Class ses Fattige understøttes saaledes, at de ikke lide Mannel paa det Nodtorftige, hvorved dem kunde gives Anleds ning til Betlerie; men at det derhos giøres dem nødven digt, selv at arbeide for deres Underholdning, saameget som de formaae. For disses Understøtning sørges alte san, ved, efter Muelighed, at forbielpe dem til noget, med Regl. f. Fattigv. p. Landet. III. 14 S-IV. 18§. I med deres Kræfter passende, Arbeide, mod Betaling efs ter gangbar Priis; og, naar dette ei kan tilstræffe, ved anden Hielp, hvilken hielp dog ikke i Almindelighed bør gives i Penge, men i Fødevarer, Brændsel, Klæder, o. s. v., som anvises dem hos Sogners Beboere, eller for Distriktets Fattigkasses Regning anskaffes. IV.) Om Fattiges Antagelse til at forsørges i vedkommende District. 15.) Det paaligger Sogs nepræsten, hvem Omhue for de Trængende nærmest er betroet, med Neiagtighed og Jver at sørge for disses Understøttelse, i Overeensstemmelse med Anordningerne; desaarsag bor enhver, som holder sig berettiget til Soga nedistrictets Forsorg, henvende sig til Stedets Sognepræst. 16.) Sognepræsten afhører enhver sig mel dende Fattig, og optegner: a.) den Fattiges Navn, Alder og helbred; b.) hvorlænge han har opholdt sig i Districtet, og hos hvem; c.) om han tilforn har beho vet eller faaet Understøttelse; d.) hans Trang og Narsagen dertil; e.) om han selv kan fortiene noget, og til alle Tider forskaffe sig Arbeide; f.) om han ved Aftægt, godgiørende Venner, eller paa anden Maade har nogen Underholdning; g.) hvormeget han kunde behave, og hvori han ønsker, at denne Understøttelse maatte bes staae; o. s. v. 17.) Resultatet af denne Undersøgelse, tilligemed den Interims Forsorgelse, som Præsten har anseet nødvendig til at afhielpe den Fattiges sieblikkelige Trang, og derfor strap tildeelt denne, bekiendtgiores Sogne: Commissionens øvrige Lemmer ved den første derpaa holdende Forsamling. paa det at Commissionen derefter kan antage sig den Fattige til stadig Underststning, og bestemme hans Forsørgelses- 18.) Befindes det, at nogen, som bør antages til Forsørgelse i Districtet, har Slægtninge eller Venner pas andet Sted, af hvilke han kunde maade. vente 5 Jul. Regl. f. Fattigv. p. Landet, IV. 18-21 §. 5 Jul. vente nogen Hielp i sin trængende Forfatning, hvis han henflyttede til disse; da kan det, efter Afhandling med det dervorende Fattigvæsens Bestyrere, tilstedes ham at oppebære den Penge: Understøttelse, ham i sit eget District tilkiendes, uagtet han opholder sig udenfor samme. 19.) Begierer nogen af Sognedistrictets Fattige frie Kuur og Pleie for sig eller sine i Sygdoms Tilfælde, eller Præsten paa anden Maade erfarer, at han eller de dertil ere trængende, og derhos skiønner, at en Læges Hielp er fornøden, da medgiver han den Syge en Seddel til Distriktets Lage, om den Syge er i den Zilstand, at han selv kan gaae eller føres derhen; Lægen undersøger da Sygdommens Beskaffenhed, anord ner det Fornødne, og meddeler Præsten skriftlig Unders retning, om og naar den Syge skal komme til ham igien, samt om noget særdeles ved hans Diæt, Pleie og Fore hold bør iagttages, paa det at dermed kan haves Ind seende. 20.) Er den Syge ikke i den Tilstand, at han selv kan gaae til Lægen eller føres til ham, da sender Præsten et for Fattigkassens Regning leiet Bud, om ingen anden sikker Leilighed skulde gives, til Læs gen med et Brev, hvori ban, saa nøiagtig, som mue ligt, beskriver den Syges Tilstand. Finder da Læs gen, at hans personlige Nærværelse er nødvendig, da melder han Præsten i sit Giensvar, hvad Tid han seer sig i Stand til at besøge den Syge, for nærmere at fuits ne anordne det Fornødne; til hvilken Ende ham, paa Forlangende, gives frie Befordring fra det Sted, hvor han da opholder sig, og tilbage. 21.) Præsten, og i hans Forfald den af Commissionens Lemmer blandt Sognemændene, som boer den Syge nærmest, bør, saavidt skee kan, selv indfinde sig hos den Syge; holde Die med, om lægens Forskrifter efterkommes, og om Lægemidlerne vedbørligen bruges; erfyndige sig om Syge Regl. f. Fattigv. p. Landet. IV. 21 §-V. 27 § Sygdommens Aarsag og Gang, for at kunne giøre Lægen 5 Jul. opmærksom derpaa; og opmuntre til Neenlighed, frise Luft, Afholdenhed fra skadelig Mad og Drikke c. s. v., i hvilke Henseender de og, efter de af Lagen givne als mindelige Forskrifter, drage Omsorg for, at de nødven dige Anstalter føies. Og dersom Afsindighed skulde giøs re det fornødent, at sætte den Syge under Bevogtning for en længere Tid, begieres saadant af vedkommende Øvrighed. 22.) Fattigvæsenet vedbliver, paa en passende Maade, at understøtte den Syge, der ved Sygdommen er sat tilbage i sin Næringsvei, indtil han igien er i Stand til at ernære sig som tilforn. 23.) Maar nogen af Distriktets Fattige døer, uden at efterlade sig Slægtninge paa Stedet, som kan og vil sørge for hans Begravelse, da foranstaltes denne for Fattiga fassens Regning, og Omkostningerne dertil erstattes af den Afdødes Efterladenskaber, saavidt disse kan tilstrække. 24.) Udbringes den Afdødes Efterladenskab til mere, end paa ham af Fattigkassen er anvendt, da tilfalder Overskuddet Distriktets Fattigvesen, saafremt hans Arvinger enten ikke fan, eller ikke vil, erstatte, hvad af Fattigvæsenet til hans Forsørgelse er bleven udgivet. V.) Om Sogne: eller Districts: Commissios 25.) De Sognemænd, til hvilke det efter 2 overdrages at bestyre Districtets Fattigvæsen, i-Forening med Sognepræsten, Stedets Politiemester og største Lodseier, vælges første Gang af disse, og fi den, naar nogen afgaaer, af samtlige Districts Come missionens Lemmer. 26.) Formener den, som Valget er falden paa, at have gyldig Aarsag til at und flace sig for at modtage samme, andrages saadant for Amts-Directionen. 27.) Neste Søndag, efterat Valget er giort og modtaget, bekiendtgiøres dette Sognet, fra Prædikestolen, med en Opmuntring til de nerne. hæder= Regl. f. Fattigv. p. Landet. V. 27-31 §. 5 Jul. hæderlige Mænd, som ere udnævnte til at antage sig de Fattiges Sag, eg en Formaning til Sogners øvrige Ve boere, om velvilligen at understøtte disse Mænd i des dem overdragne vigtige Kald. 28.) De Pligter, som især paaligge disse Sogne-Commissionernes valg te Medlemmer, ere: a.) 2t overlægge med Commissios nens øvrige Tilforordnede om alt Fattigvæsenets Frem me i Distriktet vedkommende, og i denne Henseende at meddele de Oplysninger og Raad, som af dem maatte begieres; b.) At være Præsten og Stedets Politiemester behielpelige med at udføre de i Forsamlingerne tagne Beslutninger; c) At tilmelde dem, naar nogen Uorden, Hindring, eller Modstand i Fattigvæsenets ordentlige Gang skulde være indtruffen; d.) At samle og til Preften aflevere de frivillige Gaver og andre Bidrag til Sognenes Fattige, som uden Øvrighedens eller Rettens Foranstaltning fan indkræves; c.) At ombære de Fattia ges Tavle i Kirken; f) at medvirke til, at Fattig For sørgelsens Diemeed i alle Dele kan opnaaes. 29.) De vedblive disse Forretninger i 3 War. Viser nogen Ulyst eller Forsømmelighed i at udføre de af ham overtagne Pligter, andrages saadant for Amts - Direc tionen. 30.) Sogne-Commissionens Lemmer forfamles almindeligviis 4 Gange om Aaret, nemlig: en af de første Dage i December, Martii, Junii og Sep tember Maaneder, paa den Tid og det Sted, som der til af Commissionen ansees beqvemmest. Forsamlingen tillyses, fra Prædikestolen, Søndagen tilforn. Præs ften indkalder tillige de Fattige og Trængende i Distriks tet, som kunde have noget at begiere eller anmelde, tis der at indfinde sig. 31.) I disse Forsamlinger ordnes de Fattiges Forsørgelse for det følgende Fiers dingaar. Med Hensyn dertil er og enhver, som nyder Understøttelse af Distriktets Fattigvæsen, pligtig til, efter Regl. f. Fattigv. p. Landet. V. 31-33 §. me. efter Commissionens Tilsigelse, at fremstille sig for sam: 5 Jul 32.) Alt, hvad deri forhandles og besluttes, indfører Præsten i en dertil, paa Fattigvæsenets Bekosts ning anskaffet og af Amtmanden authoriseret, Protocol; Det Indførte oplæses, og underskrives ved Slutningen af hvert Møde af samtlige Commissionens tilstedevæs rende Lemmer. 33.) I hver Qvartal: Forsame ling bliver: a.) at anmelde: om Sognets Fattig - Kasse i afvigte Qvartal, af en eller anden særdeles Aarsag, har haft nogen overordentlig Udgift; b.) modtages de frivillige Gaver og andre Bidrag til de Fattige, som hos Vedkommende ere indsamlede, og indføres i Protos collen: hvorhos bemærkes, hvad deraf forskydes, betas les eller afleveres, og til hvem; c.) undersøges, om alc det, som i sidste Qvartals Forsamling blev besluttet og bestemt i Henseende til de Fattiges Forsørgelse, er rigtig efterlevet og udført af Vedkommende; d.) giennemgaaes Listen paa de til Underholdning og Forsørgelse indskrevs ne Fattige, for at undersøge disses udviste Forhold, og om nogle iblandt dem ere bortdøde eller bortreiste, eller deres Kaar saaledes forandrede, eller deres Udsigter til Underholdning for tilkommende Qvartal, ved det for dem tilveiebragte Arbeide, eller paa anden Maas de, saaledes forbedrede, at de behøve mindre, eller ins gen, Understøttelse i Fremtiden; e.) Ligeledes unders søges, om nye Fattige funde vides, eller have melde sig, som ere berettigede til Understøttelse i Districtet; eller om de allerede indskrevne Fattiges Kaar fulde være saaledes forværrede, og deres Udsigter til Arbeide og Underholdning saa slette, at dem maae tilstaaes nya eller større Understøtning. f.) Med Hensyn til denne anmærkede Af: og Tilgang bestemmes de Fattiges Uns derstøtning for det tilkommende Qvartal, og indføres derefter i Protocollen enhver Fattigs Navn efter den Classe, F 2 Regt. f. Fattigv. p. Landet. V. 33-36 §. 5 Jul. Classe, hvorunder han henhører, med tilføiet Bestems melse af den Understøtning, som ham i det tilkommende Qvartal bor tillægges. 34.) I den Forsamling, som holdes først i December Maaned, fremlægger Præs ften et udførligt Forslag til Fattig-Forsørgelsen i det paa følgende Aar, og i samme anfører: a.) en Fortegnelse over alle de Trængende, som han formener at burde nyde hielp af Fattigvæsenet, med vedfeiet neiagtig Forklaring over deres Trang, Forfatning og hidtil førte Levnet; b.) sine Tanker om hvad og hvormeget hver af disse bør gives til Understøtning; og c.) hvorledes dens ne, for saavidt den af Sognet, enten i Fødevarer eller Penge, bør udredes, kunde paa dets Beboere være at ligne, i forhold til enhvers Vilkaar; samt: d.) For flaving over de Flere, som maatte have begiert Unders støttelse, men som han ei dertil finder værdige. Dette Forslag, som indrettes efter et af Amteis Fate tig Direction dertil meddeelt almindeligt Schema, ops læses og giennemgaaes af samtlige Commissionens Lemmer, hvis Erindringer derimod korteligen tilføres Protocollen; hvorefter det, ved de fleste Stemmer, fastsæts tes, hvorledes med de Trængendes Forførgelse i det tils kommende Aar skal forholdes, hvormeget enhver Fattig bør tillægges i Understøttelse, hvori denne Understøttelse skal bestaae, naár og hvorledes den skal udredes, samt hvad og hvor meget enhver af Sognets Beboere dertil, efter sit eiende Harkorn, sin Formues Tilstand, eller sin Leilighed, bør bidrage. 36.) Eve Meningerne 35.) i Henseende til denne Forsørgelses: Plan, eller den foreflagne Ansætning, saaledes deelte, at intet ved fleste Stemmer kan besluttes, da har Præsten at indføre de yttrede Meninger og de for samme fremsatte Grunde t Protocollen; hvorefter en Udskrift af det Passerede strap tilstilles Amtmanden, til hans foreløbige Bestemmelse, eller Regl. f. Fattigv. p. Canbet. V. 36-40 S. eller til Amtsdirectionens Afgiørelse. 37.) Er 5 Jul. Commissionen derimod, enten i det hele, eller ved fle ste Stemmer, enig i den af Præsten lagte Forforgelses Plan, eller er denne, i Tilfælde af Dissents, ved Amtmandens eller Amtsdirectionens Resolution bleven best mit, da oplæses samme næste Søndag fra Prædikes stolen tilligemed en kort Beretning om Fattigvæsenets Skiæbne i Districtet i det sidst forløbne Aar. Denne Bekiendtgiørelse tilføies en Opmuntring til samtlige Districtets Beboere, om velvilligen at komme de Træn gende til Hielp, med hvad disse, efter de indsamle de Oplysninger, maae ansees at kunne behøve, og saa ledes som dette af Commissionen, efter bedste Skion nende, er bleven Sognets Beboere paalignet. 38.) Præsten besørger derpaa en Afskrift af Sorsorgelsess Planen ombragt til Oldermændene eller Brandfoge derne i Sognet, af hvilke den bekiendtgiores for samts lige Districtets Beboere, paa det at disse kunne gives Leilighed til at erklære, om de for deres Vedkommende maatte have noget mod Planen og den i samme giorte Ligning at erindre, eller om de maatte findes villige til, hver efter sin Evne, at bidrage noget mere til at lindre de Trængendes Kaar, end det, til hvilket de, efter hvad Commissionen om deres Vilkaar var befiendt, ere ans fatte. I hvilken Henseende saavel Præsten, som Di stricts Commissionens øvrige Lemmer, paategne Afskrif ten, hvad Bidrag de hver for sig ere villige til at yde de Fattige, paa det at Sognemændene, ved deres Epr empel, end mere kunne opmuntres til Goddadighed. 39.) Finder nogen sig med den af Commissionen giorte Ansætning misfornøiet, da bør han at frembringe sin Besværing for Amters Fattigdirection, men, indtil sam, mes Resolution indløber, holde sig Sogne: Commissios nens giorte Bestemmelse efterrettelig. 40.) Om

  1. 3

den Regt. f. Fattigo. p. Landet. V. 40 §-VII. 46 §. 5 Jul. den lagte Forsørgelses: Plan og sammes Udfald har Die stricts Commissionen ufortøvet at giøre Indberetning til Amtets Fattigvesens-Direction. VI.) Om fattige Børns Skolegang. 41.) Alle Børn, som nyde offentlig Understøttelse, skal, fra deres 6te Aar, eller i det seneste fra deres 7de Aar af, stadigen søge Skolen; figeledes skal de og indfinde sig ved de offentlige Undervisninger, som Præsten maatte give Børn af deres Alder. 42.) Saadan ne Børn nyde ikke alene frie Undervisning i læsning, Regning, Skrivning, o. f. v.; men skal og af Fattig- Kassen forsynes med de fornødne Bøger og Skrivmas terialier. 43.) Efterlade Børnenes Forældre eller Pleieforældre at holde dem til stadig Skolegang, saa at disse, uden gyldig Aarsag, enten aldeles eller jevnligen forsømme Skolen, og hendrive deres Tid i Lediggang, da skal Præsten først i Mindelighed foreholde Børnenes Forældre eller Pleieforældre deres Pligter; og, Hvis dette ikke frugter, advare dem i Medhielpernes Overværelse. Bliver ogsaa denne Advarsel uden Virkning, da hensættes Børnene til andre, og den hielp, som Foræls drene eller Pleieforældrene har været tilstaaet for Børnes nes Skyld, fratages hine og anvendes til disses Opdragelse. VII) Om Sogne:Districternes fattig-Kasser. 44.) Ethvert Sogns eller Districts Fattig Kasse har at bestride, hvad Understøtning Sognets Trængende maats te behøve, foruden den Kost, hvormed de efter 12 § af Beboerne forsynes. 45.) Denne Kasse bevares hos den af Sogne Commissionens Lemmer, der tiltræs der samme, som største Lodseier i Districtet; Præsten modtager deraf de fornødne Forskud, til løbende Udgifs rer, hvilke af Sogne: Commissionen anvises ham, og for hvis Anvendelse han til denne aflægger Rigtighed. 46.) Sognets Fattig Kasses Indtægter ere følgende: Imo.) Regl.f.Fattigv.p.Lanbet. VII. 46S-VIII.478. Imo.) Warlige Bidrag i Penge, som ydes frivilligen 5 Jul. af Districtets Beboere, eller efter Commissionens Ans sætning paalægges disse, i Forhold til hvad Districtets Fattigvæsen behøver. Disse Bidrag indfordres 4 Gane ge om Aaret, saaledes at Bidraget for det løbende Qvartal stedse erlægges forud. Over dem, som udeblive der med, og ligeledes over dem, som ei i rette Tid erlægge det Contingent af Fødevarer, hvortil de efter 12 § ere ansatte, indsender Sogne - Commissionen en Fortegnelse til Amtmanden, som besørger Restancerne inddrevne. 2do.) Indtægten af de Fattiges Tavle, som ved en af Commissionens valgte Medlemmer ombæres i Kirken paa Nytaars Dag, de 3de store Haitider, almindelig Bededag, Søndagen efter den afskaffede Alle-Helgens- Dag, samt paa enhver Dag, naar der er Communion; og desuden paa den Dag, naar Præsten holder en Vaars eller Høstprædiken ved hvilke Leiligheder Menigheder tillige erindres om denne Tavles Bestemmelse, og af Præsten opmuntres til Godgiørenhed mod de Trængen de. 3tio.) Overskuddet af Helsingøers Hospitals Tavle, naar nemlig den Sum, der er fastsat for ens. hver Kirke at svare til bemeldte Hospital, er fradraget. 4to.) Frivillige Gaver, som ved Gaardes, Huses eller Jorders Salg gives af Kiøber og Sælger, eller ved andre i Sognet indtreffende Leiligheder tilfalde de Fattige. 5to.) Hvad der indkommer ved Salget af funds ne eller optagne Kreaturer, naar Eieren ikke inden foreskrene Tid melder sig; og ligeledes hvad der ved Salg af Fattiges Efterladenskaber (24 §) erholdes; samt 6to.) Renter af Capitaler, og Indtægter af Jorder eller andet, som maatte være stienkede eller tillagte Districtets Fattige. 47.) VIII.) Om Amtets fattig: Kasse. Denne Kasse bevares hos Amtsforvalteren, som fører X 4 Regna Regl. f. Fattigv. p. Landet. VIII. 47-49 §. 5 Jul. Regnskabet over samme, hvilket til Amts Directionen indgives. I den nedlægges tillige de Obligationer, som ere Amtets Fattigvæsen tilhørende. Deri modtages og de aarlige Beholdninger fra Districternes Fattig-Kasser, for saavidt de ikke maatte behøves, som Forskud til det følgende Wars Udgifter, men kunne giores frugtbringens de. De Indtægter, som tilflyde denne Kasse, ere: a.) Hvad der i Følge fr. 24 Sept. 1708 (II Post) 13 ellersskulde tilfalde de forskiellige Herreds-Kasser i Umo tet; b) hvad der ved de ordinaire eller extraordinaive Retter, saavelsom ved Forligelfes Commissionerne, en ten som Bøder rildømmes, eller paa anden Maade tilfalder, Amtet Fattige; og c.) en Fierdedeel Procent af Varer og Løsøre, som paa Londet bortsælges ved offents lig Auction, hvilken Afgift erlegges af Sælgeren. 48.) Vedkommende Rettens Betiente og forligeifes: Commissioner have hvert Sierdingaar til Amts Direc tionen at indberette, hvad Fattigvæsenet maatte være tilfaldet under deres Jurisdiction i de sidstforløbne 3de Maaneder, og derhos indsende hvad af samme allerede til dem er blevet erlagt. Amtmanden tilstiller Amtsa forvalteren de indkomne Beretninger og Penge, og sørger for, at de idømte Bøder paa lovlig Maade vorde inddrevne. 49.) Amtets Fattig: Kasses Bestem. melse er: a.) at bidrage til saadanne Trængendes Understøttelse, som, uden at kunne henføres blandt det Districts egne Fattige, hvori de opholde sig, dog i sam me blive at forsørge efter 9 §; b.) at komme Sognes Kasserne til hielp i overordentlige Tilfælde, f. Ex. ved Affindiges Bevogtning, for saavidt denne maae falde det Offentlige til Last; ved Brandlidtes Understøtning, eller Reisepenge til Skibbrudne, for saavidt andre Dis stricter, end det, hvor saadanne Trængende ere hiemmes hørende, dertil bør at bidrage; og c.) at afholde Ber kosts Regl. f. Fattigv. p. Bandet. VIII.49S-IX.56§. fostningerne paa Fattiges og Betleres Transport. 50.) 5 Jul. Det aarlige Regnskab over denne Kasse fremlægges og giennemsees i den Amts: Directions: Forsamling, hvori Regnskaberne for Districternes Fattig-Kasser decideres. 20 IX.) Om Regnskaberne for Districternes Fats tig Kasser og disses Revision. 51.) Sogne: Commissionerne stal aarligen til Amts-Directionen aflægge Regnskab over Fattigvesenets Indtægter og Udgifter i deres Districter, efter et dem, af bemeldte 52.) Direction, tilstiller Sdema. Bestaaer Districtet af flere Sogne, som i forskiellige Amter eller Herreder ere bee liggende, aflægges særdeles Regnskab for hvert. Regnskaberne, som affattes af Præsten, sluttes til hvert Aars sidste December og attesterede af Sogne Coms emissionens øvrige Medlemmer, at de Fattige have faaet, hvad Regnskaber melder, indleveres til Herreds provsten inden næstkommende 1ste Februarii. 53.) Med Regnskabet fremsendes tillige Districts Commiss fionens protocol, hvori et Duplicat af Regnskabet findes indført ved Slutningen af Commissionens For handlinger i det forløbne Aar. 54.) Naar Provs ften har sammenholdet det fremsendte Regnskab med Protocollen, og i denne attesteret begges Overeensstems melse, sender han Protocollen strax tilbage til vedkom mende Præst; men Afskriften af Regnskaber beholder han, for nærmere at giennemgaae samme. Denne Res vision ber inden 4 Uger være tilendebragt. 55.) Regnskabet paategnes de af Provsten giorte Anmærks ninger, og sendes Præsten tilbage. Denne tilstiller, Provsten samme med sine Besvarelser, inden 14 Dage, hvorefter Regnskaber uopholdeligen af Provsten indsens des til Amts Directionen. 56.) forsømmelig hed og Uorden, i Henseende til Regnskaberne, behands les efter Sr. 30 Jan. 1793.

  • 5

X.) Om Regl. f. Fattigv. p. Landet.X. 57§-XI. 63 §. 5 Jul. 57.) X.) Om Amtets fattigvæsens Direction. Amts Directionens forsamlinger holdes paa Amts mandens Bopæl 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder; og, naar Forretningerne ei paa een Dag kan tilendebringes, fortsættes Samlingen de følgende Dage, indtil Alt er afgiort og erpederet. 58.) Naar Amtmanden finder det nødvendigt, kan Di rectionen ogsaa paa andre Tider af ham sammenfaldes. 59.) Hvad som i den mellemtid, hvori ingen Direc tions-Forsamling holdes, behøver at erpederes, besørger Amtmanden alene, og afgiver de fornødne Resolutioner i Sager, som ei taale Opsættelse. Om de af ham saas ledes føiede Foranstaltninger underretter han Directios nen ved næste Samling. 60.) øvrigt sørger Amtmanden for, at alle fornødne Oplysninger og Erklæringer i de Sager, som af Directionen skal des cideres, betimeligen indhentes, saaledes, at disse Sager, naar den samles, kan være modne til Afgiørelse. 61.) I disse Amts Directionens Forsamlinger delibereres over alt, hvad til Amtets Fattigvæsen er henhørende, og afgiores de til Directionen indløbne Klager; derhos giennemgaaes og decideres i samme de for Amtets og Districternes Fattigkasser aflagte Regnskaber, for hvilke de Vedkommende af Directionen meddeles behørig vita tering. XI.) Om Fattigvæfens Politiet og Straffe for Betlerie. 62.) For Betlere ansees alle de, som paa Veie eller Gader, i Huse eller Gaarde, ved Ord eller Gebærder, eller ved at fremvise legemlig Bræt, anholde om Almisse eller modtage samme. 63.) Enhver, som antreffes at betle inden Sognets District, paagribes og overleveres strax til nærmeste Sognefoged eller Oldermand i Districtet, som optegner saavel ben Paagrebnes Forklaring, som deres, der have paas gre Regl. f. Fattigv. p. Landet, XI. 63-67 §. 18.03. grebet ham. I Beretningen herom anføres tillige, af 5 Jul. Hvem den aflagte Forklaring, naar saadant maatte bes hoves, kan bevidnes. Derefter besørger Sognefogden den Paagrebne, tilligemed Beretningen, overleveret Stedets Politiemester til Sagens videre Behandling. Hvor Betleres Mængde kulde giøre det nødvendigt, tillades det Sogne Commissionerne, for en Tid, at ans tage 1 eller 2 Betiente, til at opbringe hine. Disse Betiente tillægges en bestemt køn af Districtets Fattig faffe, og betales desuden med 2 Mk pr. Miil, for at bringe den af dem anholdte, eller til dem overleverede, Betler til Stedets Politiemester. 64.) Betler nogen, istedenfor paa lovlig Maade at søge den Hielp og Understøtning, hvortil han maatte være trængende, da straffes han 1ste Gang med 14 Dages Fængsel, 2den Gang med Fængsel i 4 uger, 3die. Gang med I Aars Arbeide i Forbedringshuset, og ansees, for hver Gang han siden fiendes skyldig i lige Forbrydelse, med dobbelt Straf mod den han sidst har været idømt. 65.) Er den, som betler, arbeidsfør og til offentlig Forsørgelse uberettiget, da straffes han den 1ste Gang, Han saaledes forseer sig, med 4 Ugers Fængsel, 2den Gang med Fængsel i 8 Uger, og 3die Gang med 2 Aars Arbeide i Forbedringshuset, hvilken sidste Straf, paa lige Maade, fordobles for hver igientagen Forbry delse. 66.) Naar en fremmed Betler, efter uds standen Straf, løslades, har han ufortøvet at begive sig bort, saafremt han ikke der paa Stedet strax fan finde og modtage Arbeide. Til Reisepenge meddeles ham, for vedkommende Fattigkasses Regning, saamegen Understøtning, som kan være tilstrækkelig for ham til at naae sit Hiem, hvilken Understøtning beregnes til 4 St. pr. Miil; hvorhos han af Øvrigheden forsynes med det til Reisen fornødne Pas. 67.) Forældre eller Pleies Regl. f. Fattigv. p. Landet. XI. 67-72 §. 5 Jul. Pleieforældre, som enten have befalet deres Børn at betle, eller dertil have givet dem medhold, eller ikke have hindret, dem derfra, naar de vidste, at de betlede, ansees, som om de selv have betlet 68.) Børn imellem 10 og 15 Aar, som befindes at betle uden Forældrenes eller Pleieforældrenes Forevidende, advares og sættes under strængere Tilsyn. Men hvis de vedbli ve saadan Bandel, straffes de med Ritis. 69.) Befindes en Skipper eller færgemand at have overs ført nogen Fattig, der ei var forsynet med lovligt pas, da straffes han ikke alene derfor efter Anordningerne, men tilpligtes desuden, faafremt den Fattige inden 3 Maaneders Forløb derefter antræffes i Betlerie, at er statte alle paa en saadan Betlers Paagribelse og paa Sagens Forfølgning, til dennes Afstraffelse og Borts sendelse, medgaaende Omkostninger. 70.) lis fer nøgen en fremmed Fattig i mere, end een Nat, uden derom as have giort Anmeldelse til Sognefogden, boder han 48 St. for hver Nat han saaledes tilstæder den Fattige Ophold hos sig. 71.) Løslader Sognefog den eller Oldermanden, uden Politiemesterens Ordre, nogen opbragt Betler, da bøder den første 2 Rdlr og den sidste i Ndlr. Løslader nogen af de i 63 § om. meldte Betiente en af ham paagreben eller til ham overleveret Betler, da straffes han med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød. 72.) Kommer en fattig fra et Nabo District saa soag til Sognet, at han ikke formaaer at gaae videre, da befordres han med Vogn, efter Fogdens Tilsigelse, til nærmeste Bye, og saa frem deles videre, indtil han naaer sit eget Hiem. Men er han saa syg, at han end ikke taaler at kiores, da forforges han med Pleie for vedkommende Districts Rege ning, indtil han kommer sig saavidt, at han kan begive sig bort. Doer han, da bekostes hans Begravelse liges ledes Regl. f. Fattigv. p. Bandet. XI. 72-74 §. ledes paa vedkommende Districts Regning, saafremt 5 Jul. hans Efterladenskaber ikke tilstrække til sammes Betas ling. 73.) Alle Fattiges og Betleres Trans. port, hvad enten den skeer til Fods, eller ved Before dring med Vogn eller Baad, betales af Amters Fattig Kasse. Viser nogen sig forsømmelig eller uvillig til at besørge Transporten, naar han efter Omgang tilsis ges, da bøder han i Rdlr, og betaler desuden den paa Befordringen giorte Udgift. 74.) Alle Sager, som angaae Overtrædelser mod hvad i denne Anordning er fastsat, behandles ved Politie-Retten i Overeensstems melse med Fr. 25 Mart. 1791, og alle heri ommeldte Boder tilfalde Amtets Fattig-Kasse. Zoll Von. f. Schleswig u. Holstein. p. 252. Circular Verfüg. weg. Beförderung der von dem Gen. Qvartiermeister Staab nach irgend einem Orte commandirt werdenden Officiere, Feldjäger &c. f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 411. 8 Jul. 8 Jul. Pl. betr. die Beköstigung der Einqvartierten 29 Jul. bey dem jeßigen Cantonnement im H. Schleswig, und die dafür zu leistende Vergütung. p. 41. Intim., wodurch das unt. 25 Jun. 1803 erlassene 8 Aug. Verbot der Ausfuhr des Heues u. Strobes (aus Hol stein, Pinneberg, Ranzau u. Altona) wieder aufgeho ben wird. P. 413. Pl., wodurch das mittelst pl. 24 Jun. 1803 er 8 Aug. gangene Verbot der Ausfuhr des Zeues u. Strobes, aus Schleswig nach der Fremde, wiederum aufgehoben wird. P. 413. Cancellie Pl., hvorved befiendtgieres, at 12 Aug. Amtmanden over Roeskilde Amt, i Kølge Resol. 23 Jul, 1802, nu har overtaget Bestyrelsen af Kiøbstæ derne Roeskilde og Ridge. p. 139. Raad Pl. om Skorstene i Khavn. 17 Aug. 25 Aug. 25 Aug. 16 Sept. 23 Sept. Raadstue Pl. (Resol. 29 Jul., bekiendts giort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 13 Aug.), hvors ved det Forbud, som i pl. 4 Jul. 1795 (12 §) og i Brand: Fr. 19 Jul. 1799 (6 § lit. g.) indeholdes, imod at lægge almindelige Skorstene horizontal i Bygs ninger i havn, saaledes udvides, at deslige Storstes ne herefter ikke maae lægges under en mindre Vinkel, end af 45 Grader. P. 434. Verf. f. die Landdistricte des H. Holstein, der H. Pinneberg u. Gr. Ranzau, betr. die unentgeltlich zu leistende zurechtweisung der von dem Wege nach ihrer Bestimmung sich etwa verirrten Ordonnanzen. p. 414. Oeffentl. Befehl die Zurechtweisung der in Kgl. Diensten abgeschickten Ordonnanzen betreffend (f. Schleswig). P. 415. Pl., wodurch das unterm I Jul. 1803 ergangene Verbot der Ausfuhr des Zafers, aus Schleswig nach der Fremde, wiederum aufgehoben wird. p. 416. Fr. ang. en Forandring med Kornskats. pengene af Dmk for 1804 og de følgende Aar indtil videre. R. Kammer. p. 140. Gr. Ligesom Kongen, da Kornskattens Ydelse in natura, ved Sr. 24 Aug. 1791, indtil videre blev ophæs vet, dermed fornemmeligen havde til Hensigt, at befrie Landmanden for de Besværligheder, som i adskillige Hens seender med denne Natural: Leverance vare forbundne, saaledes troede han og, at Hans Kasse ved de, i Ste det for samme, paabudne Kornskatspenge, I Ridle I Mk 4 St. af hver Tde Hk. Ager og Eng, og 3 MF 10 Sf. af hver Toe Ht. Skov og Mølleskyld, vilde sættes 1 Stand til at afholde Bekostningerne paa de til Hans Tieneste fornødne Qvantiteter Kornvarers Indkiøb. Men i de senere Tider, efterat Kornpriserne mærkeligen ere stega Fr. om Kornskatspenge. - stegne, have disse Bekostninger, til betydeligt Tab for 23 Sept. Hans Kasse, langt oversteget Kornstatspengenes Beløb. Da nu denne formedelst Kornprisernes Forans derlighed jævnligen vil være udsat for fligt Tab, har Han taget under Overveielse, hvorledes en saadan Fors andring med Kornskatspengene kunde være at anordne, at den Kgl. Kasse, endstiønt Kornskatten ikke ydes in natura, fan sikeres for Tab, og derne dog ikke svare mere, end hvad de fra Begyndelsen efter hensigten med Kornskattens Paabud have skullet yde. Hvorfor følgende befales: Kornskatten skal ei længere erlægges med forbe meldte ved Fr. 24 Aug. 1791 paabudne Kornskats penge. Derimod befales: at for War 1804, og siden aarlig, indtil anderledes derom tilsiges, skal vel de til Kgl. Tieneste sædvanligen fornødne Qvantiteter Korna varer af Rentekammeret, ligesom hidtil. enten ved Lis citation eller ved Accorder foranstaltes indfiebte, men Bekostningerne paa Indkiøbet reparteres til udredelse af det contribuerende Hartkorn i Danmark saaledes, at af Skov og Mølleskylds: Hartkorn svares halvt saames, get, som af Ager: og Engs-Hartkorn. Deg skal, efter det Forhold, som for Kornskattens Udskrivning for Aaret 1792 fandt Sted, de Kornvarer, hvis Anskaffelses Bekostninger reparteres paa Hartkornet, ikke i noget Nar udgiøre saa stort et Qvantum, at de, beregnede i Penge, overgaae 4 Mk 12 St. for hver Tønde Ager- og Engs, og 2 Mf og 6 St. for hver Tønde Skov: og Melleskylds Hartkorn, naar Mug og Erter ansættes til 2 Rdlr, Byg til 1 Rdlr 3 Mk, og Havre til 5 Mk pr. Tende. Hvormeget der saaledes efter Repartitios nen bliver at betale pr. Tde Hk., skal aarlig af Rentekame meret ved en Plakat blive befiendtgiort. Men, da Repars titionen ikke for noget War fan see, førend alle de for fam me Fr. om Kornskatspenge 23 Sept. me ar til Kgl. Tieneste fornødne Kornvarer ere indkiøbte, saa vil Kongen, paa det at Hans Kasse ikke skal staae i forskud for Bekostningerne paa de af bemeldte Kornvarers Anskaffelse, som hvert Efteraar maae indkiøbes, at Yderne skal, til Afdrag paa Skattens fulde Beløb, med dette og siden med hvert Wars October Qvartals Skats ter erlægge forud af hver Tde Hartkorn Ager og Eng 5 ME, og af hver Tde k. Skov og Molleskyld 2 Mk 8 Sk., der, ligesom i sin Tid Skattens øvrige Beløb, betales paa Amtstuerne. 28 Sept. 30 Sept. 14 Oct. Raadstue Pl. (Admiralitets- og Commiss Coll. Br. til Khavns Magistrat 23 Sept.), hvorved samts lige uuseiere i Khavn (paa det den fornødne Rigtighed og Orden kan holdes med det til Khavn ankommende søe indrollerede Mandskab, som hører til Distrikterne udenfor Khavn) anmodes, at ville strap anmelde direkte for Soe Indrollerings:Chefen i Khavn, hver Gang de, eller deres Hunsbeboere, tage i Logie nogen foeinds rolleret Mand, som ei er forsynet med et i Khavn, fiden iste Febr. 1803, udstedt Søe Patent, og tillige tilholde enhver saadan Soe: Indrolleret, at frem stille sig for bemeldte Indrollerings-Chef. P. 434 Vdn. weg. des Erbfølgerechts der Armenanstalten in dem Nachlas unterstützter Armen f. Schless wig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 142. Raadstue Pl., hvorved bekiendtgiøres: At Lygte og Sprøiteskatten, efter forhen værende Ind retning, endnu samlet bliver at indkræve for Qvartalet fra 1 Apr. til 30 Jun. 1803; hvorimod den forhøies de Lygte og Sprøiteskat siden, hver for sig, fra iste Jul., efter Pl. 29 Jun. 1803 og de derover udfærdigende Mandtaller, vorder indkrævet; ligesom og, at den forhøiede Lygteskat, der nu strax indkræves, bliver at svare, Pl. om Lygte og Sprøiteskat. 1808. fare, efter den i Cancelliet approberede Beregning, paa 14 Oct. følgende Maade: • St. Af Pakfieldere = Vaaningsfieldere 1 = 1 Etage S 2

  • Etage og Qvist 2

• 2 Etager 0 Qvartaliter, for hver 34 Allen af Grundens Strækning til Ga 4 den. 2Etager og Qvist, 3 = 3 Etager 3 Etager og Qvist 4 • 4 Etager 5 • 5 Etager = 5 P. 435. Raadstue Pl. (Resol. 7 Oct., bekiendtniort 14 Oct. Khavns Magistrat ved Rente Kammer: Be 13 Oct.) ang. noiere Bestemmelse af Sr. om Bygnings: Af giften. p. 436. Til behørig Rigtighed for den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Bygnings: Afgifts Beregning for Khavn blis ver følgende bestemt: 1.) Enhver, som, siden bemeldte Fr. udkom, har enten opført nye Bygninger, eller paasat flere Etager, eller foretaget nogen Hovedforandring ved en allerede opført Bygning, saa og enhver, som herefter maatte opføre nye Bygninger eller foretage nogen Forandring ved Bygninger, skal ufortøvet melde saadant for Stads: Conducteuren, paa det at denne derefter kan foretage de til Afgiftens Beregning fornødne Opmaalinger. Og sal den, som befindes at have forsømt saadan Anmeldelse, og derved bragt det derhen, at han har betalt slet intet eller mindre i Afe gift, end han kunde tilkomme, betale for den forbigangne Tid, i Overeensstemmelse med Frs 43 S, dobbelt saa meget, som han ved Forsommelsen har unddraget sig fra at erlægge i Afgift, og for den følgende Tid svare Afgiften efter rigtig Ansætning. 2.) Eierne af nye opførte Byga Y y Pl. om Bygnings-Afgift i Khn. 2-3. 14 Oct. Bygninger eller ved Forandringer indrettede Værelser skal 6 Uger for flyttetid skriftligen anmelde for Ros demesterne, naar saadanne Bygninger eller Værelser ere blevne beboede, hvilke Anmeldelser Rodemesterne deref ter med Paategning om Tiden, naar de ere dem tilhæn dekomne, skal aflevere til Stads-Conducteuren til videre Foranstaltning. Ekulde det siden befindes, at de ans givne Bygninger eller Værelser vare beboede i længere Tid, end der var anmeldt, ere Eierne lige Straf uns dergivne, som i iste Post er bestemt; ligesom ellers. Rodemesterne nøie skal paasee, at ingen, ved at for somme eller urigtig at giøre stig Anmeldelse, skal unddrage sig fra Afgifts Erlæggelse. 3.) En Gaard- 50 eller Huuseier, som i sin Gaard eller i sit Huus har væ relser eller andre Leiligheder, der ere bestemte til Borts leielse, men have staaet uden Leier og aldeles uafbes nyttede i Aar, skal, naar han vil nyde got af den ham for samme Tid ved Frs 33 § tilsagte Fritagelse for Afgift af disse Værelser eller Leiligheder, derom 6 Uger for flyttetiden giøre Anmeldelse til vedkommende Roz. demester, og denne, naar han ved Undersøgelse har befundet Anmeldelsen rigtig, derom underrette Stads- Conducteuren, som da efter Eierens Forlangende opmaaler de ledigstaaende Værelser eller Leiligheder, for at ansætte Afgiften af samme til Afgang i den Afgift, som han ellers i det forløbne halve Aar, i hvilket be have været ledige eller ubeboede og ubrugte, havde at erlægge I øvrigt bifaldes, at de Bærelser eller Leilighe der, som befindes at staae ledige for Eierens Regning indtil 6 Uger for flyttetid, ansees at have staaet les dige i det hele forløbne halve 2ar. Dog skal af Her bergeergaarde og Værelser eller Leiligheder, som borte leies til Logerende, og ikke paa halvt eller heelt ar til boesatte Familier, Afgiften svares uden Hensyn til pm Pl, om Bygnings-Afgift i Khn. 3-5. 4.) 14 Oct. om de i nogen Tid have staaet ledige eller ikke. Dersom en Gaard: eller Huuseier skulde, i Følge Frs 31 §, formene sig berettiget til Fritagelse for en Deel af den for hans Gaard eller Huus ansatte Afgift paa Grund af, at nogle Leiligheder i samme, som beboes af familier, ikke indeholde over 64 2len, skal han derom henvende sig til Magistraten, som foranstal ter disse Leiligheder opmaalte ved Stads: Conducteuren, for at erfare, om Eieren virkeligen tilkommer den paas staaede Fritagelse. Og 5.) Naar nogen Gaard- eller Huuseier skulde troe, at ved den skeete Opmaaling af Hans Gaard eller Huus, og i Følge deraf ved Afgiftens Beregning af samme, maatte være nogen Feil indløben, og han derover flager for Magistraten, skal Stadss Conducteuren være pligtig til, efter Magistratens Or dre, i Overværelse af Klageren, eller hvem denne paa fine Vegne dertil befuldmægtiger, at foretage nye Opmaaling da Feilen, naar Klagen findes grunder, rettes uden nogen Bekostning for Klageren, men denne i mods fat Tilfælde betaler Stads: Conducteuren sin Forretning efter den i Pl. 14 Mart. 1800 fastsatte Taxt. Fr. ang. et Skatkammerfond, indrettet med 21 Oct. Hensyn til Statens forsvar og Sikkerhed (*). Cancel. p. 146. Gr. Ligesom Kongen i Betragtning af de høie Pris fer, hvortil alle Ting ere steane, som udfordres til at opretholde Statens Styrke, Selvstændighed og Velfærd, har seet sig nødsaget til, uden at tabe af Sigte den mues ligste Skaansomhed for Undersaatterne, at formere Sin Kasses Indtægter ved nye Paabudde, i Forhold til Uds gifterne, forsaavidt disse kan bringes under Beregning; 9 9 2 saa (+) Denne Fr. er og udgivet paa tydse f. Hertugdommene. Fr. om Skatkammerfondet. 1-3 S. 21 Oct. saa opfordrer og Pligt ham til, i dette samme Diemærke, at sørge for, at de Midler altid haves tilrede, som, s overordentlige Tilfælde, behøves, naar Han, til Fædres nelandets Betryggelse, maatte finde Sig befsiet til at fors anstalte Rustninger til Lands eller Søes; da det er magtpaaliggende, at dette maae kunne udføres, uden at Statsgielden, ved ethvert saadant Tilfælde, skulde forøges eller den Orden, som er fastsat til denne Gields Afbetaling, skulde forrykkes. Til den Ende er det besluttet, at oprette et Fond, der skal tiene til at bestride de Udgifter, som forefalde ved overordentlige Rustninger; og, naar disse ikke finde Sted, da vore ved sine bes stemte Indtægter, samt imidlertid virke til at oplive Penge Omløbet og fremme National-Vindskibeligheden. Dette Fond skal kaldes: Skatkammer:Fond, og skal der, i Henseende til dets Indtægter, Udgifter, Diemeed og Bestyrelse, ferholdes paa følgende Maade: 1.) Skatkammerfondet skal være aldeles særskildt fra den almindelige Stats: Kasse, og have sine egne Indtægter og udgifter, sin egen Bestyrelse og sit særs skildre Regnskabs- Væsen. 2.) Til Indtægt for dette Fond bestemmes det aarlige Beløb af Forhøielser paa visse Afgifter, som nærmere foreskrives ved de Anordninger, som under denne Dags Dato udstædes igiennem Cancellierne, Rentekammeret og Generals Toldkammeret. 3.) Afgifterne, som forhøies, ere følgende: imo.) Den ind- og udgaaende Told (Kobbera tolden i Norge undtagen). 2do.) De ind- og udgaaende Lastepenge, ordinaire og extraordinaire. 3tio.) Den ers, traordinaire Afgift af ind: og udgaaende Varer. 4to.) 5to.) Kiebsteds Afgifter af fremmede kiøbte Skibe. ibe. Sto. og Land: Consumtionen. 6to.) Afgiften af stemplet Papiir. 7mo) De Sportler eller Gebyrer, som era lægges ved de Kgl. Collegier, Øvrighederne og Netterne, vg Fr. om Skatkammerfondet. 3-7 §. for Dan vg der beregnes Kongens Kasse til Indtægt. 8vo.) 21 Oct. De ved Frr. 1 Oct. og 15 Dec. 1802, mark og Norge, samt Hertugdømmene, befalede Afgifter af Jorder og Tiender. 4.) Alf be under 27o. 1 til 7 (begge inclusive) nævnte Afgifter skal, som Forhvielse, erlægges og for Skatkammerfondet beregnes 12 Procent eller 12 Sk. pr. Rdlr, efter Afgifternes Beløb; Af den under 27o. 8 benævnte Afgift: i Dans mark og Hertugdommene 25 Procent eller 24 SF. pr. Rdlr, og i Norge det halve. 5.) Kongen har, ved Ordre til Finants Collegium og Over Banks Directionen, bestemt en vis Sum af Skatkammer-Fondet, Der skal aarligen udredes, som Tilskud til de nationale Soldaters Douceur Penge; men i øvrigt maae alt, hvad der indflyder i bemeldte Fond, til inter andet Brug nogensinde anvendes, end til Bekostninger i overors dentlige Tilfælde, naar en Deel af Land- eller Søes magten maatte sættes i Bevægelse, for at værne om Fæd drenelandets Sikkerhed og Fred; Altsaa forstaaes ikke Herunder de, i Fredstider sædvanlige, Samlinger til Vaabenøvelser, Fæstningers, Skandsers eller Defensions Barkers Anlæg og Vedligeholdelse, Flaadens Bygnin ger, Arsenalernes Forsyning, hvortil Søe og Land Eta ten have deres reglementerede Fond. Og befales herved, at de Mænd, til hvis Omhu Fondets Bestyrelse betroes, stal Redse vaage over og staae Kongen til Ansvar for, at Fondet ikke til andet Brug nogensinde anvendes, end det, som her er bestemt. 6.) Naar og forsaavidt Skate kammer-Fondet i noget War har mindre llogift, end Juds tægt, skal det, der ikke bruges, opspares for den føl gende Tid. 7.) Hvad, som saaledes spares, maae, saavidt Omstændighederne det tillade, giores rentebæ rende, til Fondets Forsgelse, paa saadan Maade og mod saadanne Sikkerheder, at det Udlaante i fort Tid, naar 2 y 3 Fr. om Skatkammerfondet. 7-12 §. 21 Oct. naar det behøves, kan inddrages. 8.) Paa det at de Summer, som giores rentebærende, kan i Udlaan gavne de Dele af Staten, fra hvilke de ere ydede, og tillige, i fornødent Fald, være tilrede til Udgifter, som maatte forefalde, og overalt være usammenblandede med andre Kasser, skal det, som til Fondet indbetales fra Danmark, deponeres i Species-Banken eller Deposito- Kassen i Khavn; det, fra 17orge, i bemeldre Bankes eller Depofito Kassens Laane-Institut i Christiania, Bergen og Tronhiem; det, fra Hertugdommene, i Laanes Institutet i Altona; igiennem hvilke Instituter Udlaas nene, efter Forening imellem vedkommende Directioner, fan see, imod bankmæssige Sikkerheder. 9.) Ders som Fondet fulde i visse Aar have flere udgifter, end med dets løbende Indtægter eller opsparede Summer kunde bestrides, da skal det være samme tilladt, at disponere forud over saameget, som Fondets Indtægter kunne anflaaes at beløbe sig til i 2 Aar. Paa de Summer, som i bemeldte Tidsrum haves i Vente, mane Over Bank Directionen, efter Overlæg og Forening med Fis nants: Collegio, udstæde Anviisninger og Forskrivninger, med eller uden Renter. Disse Anviisninger maae ikke ubstædes paa længere Tid, end 24 Maaneder; De skal lyde paa Navn eller paa Jhandehaveren, og de udstedes hver Gang paa en af de Kgl. Kasser, hvor de, til de bestemte Terminer, betales i Species eller Courant, i Følge des res Lydende. 10.) Renternes Beløb skal ikke falde Skatkammer Fondet til Last, men udredes af den almindelige Stats:Kasse. 11.) Dersom det Uheld indtræffer, at Staten skulde geraade i virkelig Krig, da skal dette Fond først bidrage til Omkostningerne, forfaavidt det kan ansees tilstrækkeligt. 12.) Besty relsen over Skatkammer Fondet føres, under Overs Bank Directionens Overopsigt, af en Administration, som Fr. om Skatkammerfondet. 12-14 §. som Kongen dertil udnævner. Over-Bank-Directionen 21 Oct. skal vaasee, at Indtægterne indkomme og, efter de her foreskrevne Regler, anvendes til deres Diemeed, og til intet andet, samt at ordentligt Regnskab derover holdes. Warligen skal Directionen, ved Forestilling til Kongen, fremlægge General-Balance over Indtægter og Udgifter, og derhos Forklaring om Fondets Tilstand, med videre derhen hørende. 13.) Fondets Indtægter indfor dres af vedkommende Oppebørselsbetiente paa ethvert Sted, og derover føres særskildt Regnskab. 14.) De nærmere Bestemmelser og Forholdsregler for Skatkammer -Fondets Bestyrelse og sammes Regnskabsvæsen vil Kongen, ved særskildte Instruxer, igiennem vedkommende Departements foreskrive. Fr. ang Forhoielse af 12 Procent paa 21 Ock de Sportler og Gebyrer, som beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt, ved Collegierne, Øvrighederne og Netterne. Cancel. p. 144: See Pl. 27 Dec. 1803. I Overeensstemmelse med den 3die og 4de § i Fr. af Dags Dato (ang. et Skatkammer Fonds Oprettelse, til at bestride overordentlige udgifter, i Tilfæl de af, at Krigsmagten maatte sættes i Bevægelse, for at værne om Fædrenelandets Fred og Sikkerhed) befales herved, at der, som en Indtægts-Green til bemeldte Fond, skal af alle Sportler og Gebyrer, som erlægges ved de Kgl. Collegier, eller beregnes Kongens Kasse til Indtægt af Øvrighederne og Retterne, betales i fore Høielse 12 Procent eller 12 St. af hver Rdlr. I øvrigt skal de vedkommende Embedsmænd og Betiente føre særskildt Regnskab over denne forhøiede Afgift, som tilfalder Skatkammer-Fondet, og tager fra 1 Jan. 1804 sin Begyndelse. 2 y 4 230 Bon. w. d. Erhöh. d. Sporteln zc. 21 Oct. 21 Oct. Von. betr. die Erhöhung der Sporteln und Ges bühren bey den Kgl. Collegien, imgleichen den Oberdi casterien und Gerichten, so weit sie in die Kgl. Kasse fließen, f. Schleswig Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 145. Fr. ang. Forhsielse i den ved Fr. I Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmt, m. v. (*). R. Kammer. p. 150. Til Indtægt for den Skatkammer, Fond, hvis Indretning ved en Anordning af Dags Dato er bes stemt til de Bekostningers Bestridelse, der i overordents lige Tilfælde udfordres, naar Lande eller Søemagten sættes i Bevægelse til at værge for Fædrelandets Sikkerhed og Fred, er det anseet nødvendigt, at anordne en For Høielse i endeel af de Afgifter, som hidtil ere paabudne. blandt disse skal den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark fra I Oct. 1803 erlægges med en Fierdedeel mere aarlig. end ved bemeldte Fr. er fastsat. Da, ligesom Kongen har bestemt: at af den Sum, som ved denne Forhøielse indkommer, tillige skal afholdes den Landsoldaterne, ved Sr. 20 Jun. 1788. 37 §, til fagte aarlige Gotgiørelse, forsaavidt denne (hvis Beløb, formedelst National:Armeens nye Indretning, betydeli gen er forøget) ikke ved den Hartkornet ved Fr. 3 Aug. 1791 paalagte og fremdeles vedvarende Afgift kan bes strides, saaledes vil han og herved have den Skat, som ved nysnævnte Fr. er paalagt Tienestekarle, Suusmænd og Inderfter, fra 1 Zov. 1803 aldeles ophævet.

Fr. Denne Fr. er og udkommen paa tydse f. Hertugdommene. Fr. om Stempl. Pap. Forhøielse. Fr. ang. Forhøielse i det stemplede Papiirs 21 Oct. Taxt i Dmk og Norge (*). R. Kammer. p. 151. Gr. Ved Anordning af Dags Dato har Kongen Bestemt en Skatkammer-Fonds Indretning til de Ver kostningers Bestridelse, der i overordentlige Tilfælde uds fordres, naar Land- eller Seemagten maae sættes i Be vegelse til at værge for Fædrelandets Sikkerhed og Fred. Til Indtægt for denne Fond finder han fornss dent, iblandt andet, at paabyde en Forhøielse i det anordnede stemplede Papiirs Taxt. Hvorfor følgende bes fales: Alt stemplet Papiir til 24 Skilling eller høiere Taxt skal i Danmark og Norge, fra 1804 Aars Be gyndelse, betales med en Ottendedeel mere, end-ved Fr. 27 17ov. 1775 er bestemt. Og skal desaarsag Papie ret for næste Aar 1804 forsynes med et Tillægs:Stens pel, hvorved denne Forhoielse tilkiendegives. Det stemplede Papiir til lavere Taxt, end 24 Skil., bliver derimod at betale, ligesom hidtil. Fr. ang. Forhøielse i den ved Fr. I Oct. 21 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget. R. Kammer. p. 152. Til Indtægt for den Skatkammer Fond, hvis Indretning ved en Anordning af Dags Dato er bestemt til de Bekostningers Bestridelse, der i overordents lige Tilfælde udfordres, naar Land- eller Ssemagten sættes i Bevægelse til at værge for Fædrelandets Sikkerhed og Fred, er det anseet nødvendigt, at anordne en Forhøielse i endeel af de Afgifter, som hidtil ere paabud= Jblandt disse skal den ved Sr. 1 Oct. 1802 paas Y y 5 ne. bud: (*) Samme er og udgivet paa tydse for Hertugdommene. Fr. om Afgift af Jorder &c. i Nge. 21 Oct, budne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder 21 Oct. og Tiender i Norge, Finmarfens Fogderie undtaget, fra I Oct. 1803 erlægges med en Ottenvedeel mere aarlig, end ved bemeldte Fr. er fastsat. Fr., f. Dmk og Nge, aug. de Tillæg til Told: og Consumtions Afgifterne, som ved Sr. af Dags Dato ere henlagte til et Statkammer Fond. Gen. Toldkammer. p. 153. Gr. Da Kongen ved Fr. af Dags Dato har ops rettet et Skatkammer: Fond, hvis Diemeed bemeldte Fr. forklarer, og Han til dette Fend har henlagt Indtægter, hvilke blive at yde i Tillæg til adskillige hidtil værende Afgifter; saa forordnes herved de derhen høren de nærmere Bestemmelser, for saavidt Tolden og Consumtionen samt andre dermed i Forbindelse staaende Afgifter vedkommer. 1.) Ind- og udførsels Tolden, Lastepengene og Kiobsted Corsumtionen med derunder indbefattede Milepenge, alt efter Loidfr. Febr. 1797 samt frr., om vestindiske og ostindiske Varer, 3. maj og 16 Jun. 1797; Ertra-Afgiften af ind- og udgaaende Varer efter Sr. 1 Oct. 1802, Afgiften af fremmede fiebte Skibe efter Sr. 20 Apr. 1796; Land: Consumtionen, Fami lie, Folke og Staldskatten efter Fr. 24 Dec. 1760 og 22 Dec. 1761, skal, naar og hvor disse Afgifter forfalde til Betaling fra denne Frs Bekiendtgiørelse i begge Rigerne, erlægges med mere, end hidtil. 2.) Af hver Rigsdaler, som hoved:Afgiften beløber, betales altsaa 12 St.; Af Rigsbalerens Dele i filling saaledes: af 4 Sk. eller derunder, i Tillægs-Afgift mellem 5 og 12 Sk., begge indbegrebne, 13 20- ligeledes 21- 28- 29-36 37-44- F • B intet. ·I Sf. B 21 C 3 5 5 melFr. om Told og Conf. Afgift. 2-3 §. mellem 45 og 52 St., begge indbegrebne, " 60 53 61- $68. 6 f. 21 Oct. 7 8 69 ,76 77-84 8592- 93-95-

9 E " 10 $ II €1 12 9 3.) Tillægget til Kiøbsted Consumtions-Afgiften bliver af udførte consumtionsbare Varer fun da gotgiort, naar Varerne gaae fra Kiobsted til Kiebsted, og det med Attest bevises, at de til sidste Kiøbsted ere an komne. Vdn. betr. eine für den Schazkammer Fond be 21 Oct. ftimmte Zulage zu den Zollabgaben. p. 155. (†) Hof- og Stadsrets Pl. (Rescr. til Amts 29 Oct. manden over Khavns Amt 7 Oct. og efter hans Forlan gende bekiendtgiort), hvorved fastsættes: At Onsdagen Herefter skal være Tingdag for Khavns Amts Rytter: Distrikts Birk, istedenfor Mandagen, men at der for Resten, i Henseende til Siden, paa hvilken Retten stal holdes, bliver at forholde efter D. L. 1-3-5. Og tager den heri bestemte Forandring fin Begyndelse Ons dagen d. 11 Jan. 1804. (Saasom Mandagen, som hidtil har været bestemt til Tingdag for dette Birk, ikke er saa beqvem dertil, som de Vedkommende med Føie funde ønske, eftersom Setten stedse har været sat meget fildig, fordi Amtet ikke har sine egne beskikkede Sagfø rere, og Hof og Stadsrettens Procuratorer ei have kunnet møde, førend Hof- og Stadsretten, som ogsan holdes om Mandagen, er hævet; hvorimod Onsdagen, der er Torvedag, synes mere passende at kunne bestemmes til Tingdag, eftersom Amtets Beboere da pleie at komme her til Khavn, hvor Tinget holdes, for at af sætte deres Varer, og Zingmændene derved saa meget leta tere kunne faae Befordring fra og til Zinget). Pat. Pat. 7 Nov. 8 Nov. Pat. w. d. Guths Toestorff. Pat. über die Einverleibungheiniger Hufen und Katenstellen des adelichen Guths Toestorff in die Nemter Gottorff u. Flensburg. p. 417. Raadstue-Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis strat 1 Nov.) ang. Approbation paa Skomagerlaugets Oldermands og Oldgesellers indgaaede Vedtægter. P.439. Kiøbenhavns Skomager Laugs Oldermand og Oldgeseller have anholdt om Approbation paa følgende imellem dem indgaaebe Vedtægter: 1.) At enhver Svend, hvad enten han staaer i Arbeide hos en Laugs mester, eller er ledig, maatte paalægges at betale I Rdlr qvartaliter til Sygekassen; og naar en forhen ledigværende Svend kom i Arbeide hos en Laugsmester, Fulde han være pligtig at betale hvad han til Sygekas fen maatte være skyldig. 2.) At det maatte fasts fattes, at Sygepengene, for de hos Laugsmesterne i Ars Beide staaende Svende, til Forfaldstiderne promte blive Betalte. 3.) At det maae paalægges enhver Svend, som gaaer ud fra en Mesters Arbeide, for enten at gifte sig, indgaae i det borgerlige Artillerie, i Brandvæsenets Tieneste, eller for at søge Frihed, at melde sit Opholdssted til Oldgesellerne, for at disse kunde affordre dem hvad de have at erlægge til Sygefaffen; i Mangel af saadan Anmeldelse skulde de Skyldige betale en vis fastsættende Mulct; og 4.) At Sygekassen maatte fritages at betale for de Svende, som for venerift Syg dom indlægges paa St. Hans Hospital, saa at disse der Blive curerede uden Betaling." Fornævnte Vedtægter approberer Cancelliet, dog med følgende Forandrin ger og Bemærkninger: I Henseende til iste post, da bør Indkrævelsen af de Sygepenge, hvilke de i samme Post omineldte (*) ledige Svende, som ei ere udgaaede af (*) I Saml. af Frr. faaer, ved en Trykfeil: anmeldte (cfr.). Pl. om Skomag. Sv. Tibepenge. af Lauget, skal betale, overtages af Oldgefellerne, som, 8 Nov. ved hvert Qvartals Udgang, derfor have at aflægge Rigs tighed til Oldermanden; og fulde Oldgesellerne ikke kunne erholde Tidepengene til fastsatte Zider, da have de at forholde dem efter pl. 8 Dec. 1785 Hvad 2den Post angaaer, da ere de deri ommeldte Bestemmelser unøds vendige, efterdi fornævnte Placat indeholder de, i saa Henseende, fornødne Forskrifter. Den i 3die Post ommeldte Mulct bliver at fastsætte til det dobbelte af hvad der ellers i Tidepenge for en Uge skulde svares. Hvad endelig 4de Post af Vedtægterne angaaer, da bør Svens dene være ligesaa berettigede til Understøttelse af Syges faffen, naar de ere beladte med venerist Sygdom, som de, i Følge Vedtægterne, ere det i Sygdoms Tilfalde af anden Art. Pl. ang. nærmere Bestemmelser ved danske 9 Nov. Stibes Maal og mærke. Gen. Toldkammer. p. 157. Gr. Til ydermere Beviis for, at de Skibe, der gaae i Fart som danske Eiendomme, virkeligen tilhøre Kgl. Undersaatter, forordnes herved om danske Skibes Maalebreve og Mærker følgende: Saalange et Skib eies af nogen af Kongens Undersaatter, eller naar det ved Kiøb og Salg gaaer mellem Kgl. Undersaatter indbyrdes, maae dets Tavn ikke forandres Ethvert Skib, som tilhører nogen af Kongens Undersaatter, skal fra 1 Jan. 1804, naar det paa den Zib er i nogen af de Kgl. Rigers eller Hertugdommes Havne, eller naar det første Gang efter 1 Jan. 1804 indkommer til nogen Havn i de Kgl. Riger eller Hertugs domme, forsynes med nyt Maalebrev efter den Fore mular, Kongen til dette Brug har bifaldet, efterat de Skibets Documenter, som bevise, at det er indenlandskt, ere Skibsmaaleren foreviste. Fra samme Tid og med det samme, det ny Maalebrev udstedes, skal Skibsbielken ved Pl. om Stibes Maal og Mærke. 9 Nov. ved Stormasten, hvor Kongens Navn Cifre tilligemed Stibets Lastetal er paabrændt, ogsaa paabrændes det Mærke: 9-Nov. 12 Nov. 15 Nov. DANSK EIENDOM. Naar et saaledes market Skib sælges til en frem. med, skal Salget anmeldes for vedkommende Øvrighed, om det sælges inden de Kgl. Staters Grændser, eller for nærmeste dauske Handels. Commissair, Consul eller Vice- Consul, om det sælges paa fremmed ted. Denne las der sig ved Afhændelsen give Maalebrevet tilbage og fors anstalter det paabrændte mærke udslettet, hvorefter Maalebrevet med Paategning om Usslettelsen indsendes til Gen. Toldkammeret. Paa Steder, hvor ingen dansk Handels Commissair, Consul eller Vice-Consul maatte være i Nærheden, skal Sælgeren lade sig give notarialt Beviis for Salget og for Mærkets Udstettelse, hvilke Beviser tilligemed Maalebrevet han har at indsende til benævnte Kammer. For Mangel af Beviis om Mærkets Udslettelse forfalder den Sælgende i en Mulct af 10 Rdlr for hver Læst. Skibet har været drægtigt. Samme Fr. paa työs. P. 421. Kanzeley Pat. betr. die Aufsicht über die Landmilitair Reserven, welche sich in Städten aufhalten, f. Schleswig, Holstein u. Altona. p. 158. (†) Bekiendtgiørelse (fra Gen. Toldkammeret) ang. et paa Agnæs:Pynten indrettet Lanterne Syr. Pat. Til Sikkerhed for Søefarten til og fra Tronhiem er paa Agnes: Pynten indrettet et Lanterne Syr, som for Fremtiden skal brænde aarligen fra I Sept. til 15 Apr., begge inclusive, fra en halv Time efter Solens Nedgang og til dens Opgang. Dette Fyr tændes for første Gang d. 1 Jan. 1804. Efter indhentet Underretning tiener til videre Efterretning for de Bekiendtg. om Fyr p. Agnespynten. de Søefarende følgende: Denne Lanterne er anbragt 15 Nov. i en rod malet uusbygning paa den nordligste Rant af Agnas-Pynten, ungefær 60 Fod over Vandet, og tæt østen for den liden Bugt, hvor Agnes-Gaarden ligger, og ikke over 600 Alen fra samme Gaard. Ringfluen eller den farlige Klippe østen for Agnes Pynten ligger i Ost Syd fra Fyret, ungefær 200 Favne, og Gaase fluen eller den vestlige Klippe ved Agnes-Pynten ligger. tillige med Delands Kirke i N t W fra Fyret akkurat en Rabbellængde eller 360 Alen fra det. Den Garten ligger i W. N. W., og Herregaarden Østerraad i N. N. O. fra fyret. Naar nu Skibe, som komme Vesten fra og vil til Tronhiem, have Den Garten i Nord fra sis, see de sikkert Fyret paa Agnes, og kan styre Cours ind efter, indtil de have Fyret i Syd fra sig paa Coma passet, og da holde af lige paa Fyret, og styre til Landet, til de komine det nær paa 30 Favne, og saa seile langs dermed, da de med Sikkerhed passere Ringfluen eller den østlige klippe, som ligger i N. O. t. O. nordlig fra Pynten 120 til 130 Favne. De Skibe, som kome me Østen fra og vil Vesten efter, fan, naar de have Fyret i W Syd, sikkert holde af og seile Cours ud efter. Naar Skibene have modvind og Spret i Sigte, kan de, saalænge Veiret er seilbart, sikkert krydse, til Dag kommer, og saalenge, som Sneeveir og Tykning tillade at see Fyret. Gen. Post-Amts-Pl. ang. et Postcontours 19 Nov. Oprettelse paa Kongsvinger. p. 159. I Følge Resol. 4 270v. 1803 skal et Postcontoir oprettes paa Kongsvinger fra i Jan. 1804, og Pora toen der oppebæres for Postkassens Regning, samt Brevs Posttaxten for bemeldte Sted bestemmes saaledes, at de 3 ybsk Stil., som hidtil have været betalte i Unders veis Porto for et enkelt Brev fra og til Kongsvinger, tile Pl. om Kongsvinger Postcont. 19 Nov. tillægges den ved Anordningerne fastsatte Taxt for Brea ve mellem Christiania og de øvrige Steder, hvorimellem en vis bestemt Porto finder Sted. Med Hensyn til det Sidstbenævnte bliver Taxten for et enkelt Brev mellem Kongsvinger og Arendahl Bergen Borgensund LB. 7 Kongsberg 9 Kragerøe 19 Laurvig LB. Bragernes 5 Lofoden, see Westeraalen. Brevig 7 Molde 14 Christiania 3 Moss 5 Christianssand 8 Nummedalen 13 Christianssund 14 Salten 18 Finmarken 25 Scheen 7 Friderichshald 6 Senjen og Tromsøen 21 Friderichsstad 6 Stavanger Helgeland 15 Strinden 9 10 Helsingser 9 Stordalen II Holmestrand, for nærværen Tronhiem 9 de Tid $ 7 Lensberg $ 6 Maar den nu værende Postmester i Bragernes er afs Tromseen, see Senjen. Westeraalen og Lofoden 21 gaaet, ikkun 6 Wærdalen Inderøen Osterriisser $ II $ 7- Siebenbaun 19 Nov. 12 9 Og saaledes bliver Kongsvinger nu at henføre under de i zdie 6s 27o. 1 og 2 af pl. for Norge 28 Mart. 1801 og 3die §s Zo, 2 af den nye Brevposttaxt for Danmark og Hertugdømmene af samme Dato anførte Steder i Norge, hvorimod der udgaaer fra de i bemeldte Placats og Brevposttaxtes ss To. 3 ommeldre Steder sammesteds. I Henseende til Taration, Portoes Erlæggelse, m. v., af de fra og til Kongsvinger Postcontoir gaaende Breve forholdes i Overeensstem. melse med pl. 28 Mart. 1801. F Cancellie Pl. f. Dmk., hvorved bekiendts giores, at ligesom Kongen, ved Resol. 29 Oct. 1902, har befalet, at undvigte Slaver, som befindes skyldige i nye forbrydelser, skal, naar de paagribes, foruden den Straf, som de, i solge Lovene, have paadraget sig for Pl. om undvigte Slaver &c. for de af dem begangne Forbrydelser, strat indsættes i 19 Nov. Rasphuset i Khavn, og der forblive under sikker Be vogtning, indtil deres Straffetid udløber; saaledes har Han end videre, under II ZZov. 1803, bestemt: at saadanne Slaver skal, naar Rasphuset ikke maatte være i Stand til at modtage dem, indsættes i Khavns Tugthuus under stræng Bevogtning; Og endeligen, at de, som, efter Lovene, findes skyldige til Tugthuus Straf paa Livstid, skal herefter alle hendoms mes til at arbeide i havns Tugthuus. p. 161. (†) Gen. Postamts Pl. (Resol. 11 Nov.) 19 Nov. ang, en nye anlæggende Post imellem Vordingborg og Testved. Khavn. Pat. Til Lettelse for Brevverlingen imellem Vordingborg og Nestved har Kongen, paa Gen. Postamtets Fores stilling, bestemt, at der fra 1804 Aars Begyndelse skal anlægges en direkte post imellem Vordingborg og Testved, engang ugentlig ridende, og Portoen fastsæt tes til 2 Lysse Skilling for hvert enkelt privat Brev. Denne Post skal og medtage Pakker, den Kgl. Tienes ste betreffende, naar de ei ere større, end af 6 Punds Vægt, og tilsammenlagte for hver Gang et udgiøre mere, end 2 Lispund. Bemeldte Post skal afgaae fra Vors dingborg hver Tirsdag Eftermiddag kl. 3, og vende tilbage fra Lestved til Vordingborg hver Onsdag Efters middag 2de Timer efterat Posten fra Khavn til Nestved er ankommen, og den afgaaer saaledes forste Gang fra Vordingborg Tirsdagen d. 3 Jan. (*) 1804 og tilbage fra Nestved den nastfølgende Dag. Indleveringstiden stal staae aaben indtil en Time førend Postens Afgang fra ethvert af de forbenævnte Steder. Gen.. (I Placaten selv staaer, ved en Trykfeil: d. 4de Jan. 3 3 Pl. om Posten m. Svendb. og Faab. &c. 21 Nov. Gen. Postamte Pl., som bestemmer en nye Posttaxt til og fra Svendborg, og fastsætter, at en npe Brev: Post skal anlægges imellem Svendborg og Saaborg, m. v. p. 162. Istedenfor, at Brevpostens Befordring 2de Gan ge ugentlig imellem Nyborg og Svendborg hidtil er besørget af Postmesteren i Svendborg, imod at oppe= Bære en vis ham tilstaaet Porto af alle de imellem disse Stæder forsendende Breve, har Kongen, i Anledning af den indtrufne Vacance af Postmester Embedet i Svendborg, d. 4 Zov. 1803, paa General: Postamtets Fo restilling, resolveret: at Breve og Pakkepostsager fra d. 1 Jan. 1804 (kal forsendes directe til og fra Svends borg for Postkassens Regning, som derfor tilflyder. Postportoen, samt at Brevportoen til og fra Svendborg skal fastsættes i Forhold til Miletallet, efter de Grundsætninger, som indeholdes i Brevposttaxt 28 Mart, 1801, og Fragten for Pakkepostsagerne ligeledes bereg nes i Forhold til Miletallet, efter de nuværende Anordninger Pakkeposten vedkommende; Endvidere har Kongen resolveret, at der maae anlægges en nye Brev-Post imellem Svendborg og Faaborg, som skal befordres 2de Gange ugentlig frem og tilbage, paa hvilken Posts tour det tillades den nuværende Postmester i Faaborg, for Embedstid, at oppebere 2 Lybsk Skilling i Porto af ethvert fra Faaborg afgaaende eller didhen bestemt Brev. For ved denne nye Post at kunne fremme Brevenes hurti gere Befordring, fastsættes herved, at Posten fra Svend borg skal afgaae til Tyborg hver Loverdag og Tirsdag Aften, og fra Cyborg vende tilbage til Svendborg hver Søndag og Onsdag Eftermiddag, samt nogle Ti mer efter dens Ankomst til Svendborg gaae videre frem til Faaborg. Fra Saaborg skal Posten afgaae til Odense Løverdag Aften og Onsdag Morgen, og fra Odens Pl. om Posten m. Svendb. og Faab. &c. Odense vende tilbage til Faaborg Søndag og Torsdag 21 Nov. Eftermiddag, samt Time efter dens Ankomst til Faaborg afgaae derfra til Svendborg. Ifølge af denne Forandring i Posternes Gang, skal de Breve, som fra Nyborg og Stederne i Sielland og Lolland samt paa Falster og Møen ere bestemte til Svendborg, Rudkiø= Bing, Faaborg og Ærøeskiøbing, forsendes med Posten fra Nyborg til Svendborg og Faaborg, hvorimod Bres vene fra Odense, Bogense, Middelfart og Assens, samt alle Steder i Hertugdømmene og Jylland, bestemte til forbemeldte Steder, skal befordres med Posten fra Odens se til Faaborg og Svendborg. De Breve, som ere bes stemte til Rudkigbing, udtages i Svendborg, og Brea vene til roeskiøbing i Faaborg, for at afgaae med de private Poster, der, som hidtil, vedblive imellem Svendborg og Rudkiøbing, samt imellem "Faaborg og Ærøeskiøbing. Breve med Banco-Sedler til eller fra Svendborg og Rudkiøbing og andre til Pakkeposten henhørende Sager, som afgaae fra Svendborg eller dide Hen ere bestemte, skal den Svendborger Post aflevere og modtage i Nyborg, men Reisende fan ikke følge med denne Post; ligeledes skal med bemeldte Post befordres de Breve med Banco-Sedler, som fra Faaborg og Æra Beskiøbing ere bestemte til Nyborg og Stederne i Stels land og Lolland, samt paa Falster og Moen, eller fra disse Steder ankomme til Faaborg og Ærøeskiøbing, hvorimod de Breve med Banco Sedler, som fra Faas borg og Ærøeskiøbing afgaae til eller dertil ankomme fra Odense, Bogense, Middelfart og Assens, samt Stederne i Hertugdømmene og Jylland, skal befordres med den Faaborger Post. Ved nedenstaaende Brevtars tes Udarbeidelse, for Brevene til og fra Svendborg, er. taget Hensyn til den forteste af fornævnte Postgange; og da der imellem Nyborg og Svendborg er 5 Mile, og imellem 332 Odens 01. om Posten m. Svendb, og Faab. 20. 21 Nov. Odense og Svendborg over Faaborg 8 Mile, saa flyder deraf, ifølge Posternes forbemeldte Gang, følgende Miletal og Taxt for et enkelt Brev imellem Svend borg og Mile. Lub St. Mile. Lybe St. Aalborg 5° 7 Kiøge 18 3 Aarhuus 34 5 Kolding 21 4 Altona 467 Korsser 9 2 Apenrade 21 4 Lemvig 48. 7 Arensborg 47 7 Lübeck Assens 13 3 Lytienborg 454 40 Bogense 12 3 Lunden 354 5 Bramsted 41 6 Lyngbye 24 4 Bredsted 30 5 Marieboe 33 Burg 474 7 Meldorf 383 Christiansfeldt 19 4 Maffkou Eckernførde. 334 5 Nestved 18 Elmshorn 434 6 Neumünster 38 95 Eutin 426 Neustadt 44 Fladstrand 62 7 Nordborg 33 Flensborg 25 4 Mordtorf 36/A/2 Friderichsborg Nyborg (Hillerød) 24 4 Nyfiøbing paa Friderichsstad 344 5 Falster Fridericia 24 4 Nysted Glückstad 42 6 Odense Hadersleb 17 3 Oldenborg Hals 53 7 Oldeslohe Hamborg 47 7 Pinneberg Heide 374 6 Ploen Heiligenhavn 45 6 Præstøe Helsingøer 27 4 Prek Hierring 57 7 Randers Hirschholm 26 Hobroe 43 6 4 Rendsborg Ribe Holstebroe 47 7 Ringfiøbing 41 Horsens. 29 5 Ringsted Husum 32 5 Roeskilde Shehoe 40 6 Rodbye Kellinghusen 412 6 Sarkiøbing Kiel 366 Sæbye Kiøbenhavn 23 4 Segeberg 42 0283450 4694mina 33 444423333364 30 32 43 44 45 40 24 38 39 34 23 15 19 4 35 5 32 5 64. Sfas Mile. &nb SE. Ofagen Slagelse 67 8 Pl. om Posten m. Svendb. og Faab. c. 705. 1803- Mile. Enb GF. 21 Nov. Tonning 36 6 II 3 Ulfborg 43. Slesvig 305 Wandsbeck Sorge 13 3 Varde 31 Sønderborg 305 Veile 25 Stege 295 Viborg 454 Stubbekiøbing 30 5 Vordingborg 26 4 6675474 Tønder 315 Ved denne Taxt udgaaer Svendborg af den i Brevposttaxten 28 mart. 1801. 3 § 2o. 3 indes holdte Fortegnelse over de Steder, hvortil Brevene ikke ligefrem fan betales, hvorimod samme nu henhører til de i bemeldte Brevposttaxts 1 § 270, 2 benævnte Ste der, hvorimellem Breve befordres for Postkassens Reg ning. I alle øvrige Punkter vorder Brevpositaxten 28 Mart. 1801 herved udvidet til Svendborg, ligesont Pakkeposttaxten 23 febr. 1788, vg Pl. 18 Apr. 1795 og 15 Jun. 1802 i Henseende til det ved disse bestemte Miletal, tilligemed de øvrige om Pakkeposten gieldende Anordninger ogsaa blive at anvende paa Svend borg, for saavidt de til sidstbenævnte Post henhørende Sagers Taration betræffer, i hvilken Henseende det maae iagttages, at der imellem Svendborg og Nyborg er 5 Mile, som tillægges Miletallet fra Nyborg til alle Steder i Danmark og Hertugdommene. Raadstue-Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis 28 Nov. ftrat 22 Nov.) om Huuseieres og andre Vedkommens des forpligtelset Henseende til Stedshauptmandens Mandtalsruller. p. 441. Gr. Stadshauptmand Mylius har i P. M. 18 Oct. 1803, for at forebygge de hindringer, som møde ved de, efter ethvert Wars Flyttedage i Følge Stade hauptmandskabets Instruction, optagende Mand tals Ruller, indstilt: at enhver Huuseier eller anden 33 3 Web Pl. om Stadshauptm. Mandtalsruller. 28 Nov. Vedkommende maatte ikke alene, under en passende Mulet, paalægges at meddele Borger-Under:Officererne al i den Henseende fornøden Oplysning, men ogsaa, under samme Mulct, være pligtige til fra Distriktets Borger Capitain, at modtage et Eremplar af Mandtals- Rullen, for selv deri at indføre de forlangte Oplysnin ger. Efterat have om denne Sag modtaget Khavns Magistrats Vetænkning, har Cancelliet, til fornøden Efterretning og offentlig Bekiendtgiørelse for alle Vedkommende, tilmeldt Magistraten følgende: 29 Nov. 29 Nov. Enhver Huuseier eller anden Vedkommende bør være pligtig til, efter et dem i Følge Stadshauptmans dens Foranstaltning overleveret Schema til Mandtalss Rullerne, at meddele de i saa Henseende fornødne Op: Iysninger, under en Mulet af 2 Mark for de første 14 Dage nogen maatte udeblive med de forlangte Ops lysninger; hvilken Mulct siden for hver paafølgende Uge bør fordobles, indtil de affordrede Oplysninger ere tilveiebragte. Til den Ende bør det overleverende Sche ma af Vedkommende paategnes, baade til hvad Tid samme er bleven Huuseieren tilstillet, og ligeledes naar det derefter er bleven tilbageleveret, forsynet med de forlangte Oplysninger. Cancellie Pl. (Resol. 18 Nov.) at Tiendes penge af Arve eller andre Midler, forsaavidt de tilfalde Huusbond eller Øvrighed, alene bør erlægges under saadanne Omstændigheder, hvor giensidig Ret til at fordre, og giensidig Pligt til at etlægge, denne Afgift, imellem Jurisdictionerne kan finde Sted. P. 212. Pl. betr. die Ausschreibung der, nach Pat. 29 Jan. 1800, für die allgemeine Deichscasse, von samt lichen Marschen, ferner zu entrichtenden Beiträge. P. 166. Bon. Bon. w. d. Beköstig. d. Truppen. Von. betr. die Beköstigung der Truppen bei 2 Dec. Durchmarschen und ausserordentlichen Einqvartis rungen, und die dafür zu leistende Vergütung, f. Schleswig Holstein, Pinneberg u. Ranzau. p. 212. Kanzeley-Pat. betr. die Verpflichtung der Land: 3 Des militair:Reserven, und die Bestrafung der Ausgetres tenen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. P. 214. Pl. über das Verhalten in Absicht anschwimmens 6 Die der Leichen, wenn die Von. zur Verhütung der Pest und anderer gefährlichen Contagion v. 30 Dec. 1801 zur Anwendung kommt. p. 423. Udtog af Regl. I Nov. 1781 og Pl. 21 8 Dec Apr. 1784, ang. Brevbefordringen mellem de danske Stater i Europa og de danske Øer i Vestinden, med nogle nærmere Bestemmelser. (Uldstedt af Gen. Toldkammeret). p. 215. I Gr. Efter Kgl. Befaling skal følgende Bestems melser udaf Reglem. 1 Zov. 1781 og pl. 21 Apr. 1784, ang. Brevbefordringen til og fra de danske Øer i Vestindien, herved paa ny med nogle Tillæg befiendt giøres og indsfjærpes alle Vedkommende, men især de vestindiske Skibscapitainer, hvorfor og et Exemplar af dette Udtog meddeles ethvert saavel fra- de danske Stater i Europa til Vestindien, som derfra hertil, afe gaaende Skib. 1.) Enhver Skibs-Capitain eller Skipper, som er dansk Borger og under dansk Herredom boo siddende, skal, naar han farer frem eller tilbage imellem de danske europæiske Stater og de danske vestindiske Øer eller imellem Gerne indbyrdes, være forbunden til paa hver Rejse at medtage fragtfrie fra Brevcontoiret paa det Sted, hvorfra han gaaer, de Breve, som ham derfra under Brevcontoirets Segl mede 34 1bt. af Regl. om veftind. Breve. 1-4 § 8 Dec. medgives. Til den Ende skal han nogle Dage, men i det mindste neste Dag, før han udklarerer. skriftligen og rigtigen melde paa Brevcontoiret, at han afgaaer, samt hvorhen eg om directe eller ikke, paa det Betjenten som desuden paa egen Haand bør søge at underrette sig om de afgaaende Skibe, derefter desto vissere fan vide at rette sig. Dernæst melder han sig atter samme Dag, han udclarerer, og strax førend han vil udklarere, og modtager da Brevsækken og hvad dertil hører, ifald der er nogen. Men, hvad enten han faaet nogen eller ikke, maae ham fra Brevcontoiret, uden Bekostning for ham, gives et Beviis for, at han der er erpederet; og, førend han foreviser et saadant Bes viis paa Toldboden, maae han ikke derfra udklareres. 2.) Ingen Skibs Capitain eller Skipper maae vægre sig ved at modtage og behørigen befordre de Brevskaber, som endnu maatte tilstilles ham fra Brevcontoiret, efterat han allerede har faaet Brevsækken om Bord. 3.) Naar Skibs-Capitainen har mod taget Brevsækken med hvad dertil hører, skal han nøiesørge for, at samme holdes i god forvaring, indtil han kommer til det bestemte Sted, hvor den skal afle veres, og hvor han da, saasnart han kommer i Havnen, det allerførste mueligt, højst en Time efter sin Ankomst, skal besørge den sikkert i Land og afleveret til Brevcontoiret paa Stedet. 4.) Dersom Skibet paa sin Reise fra Derne til de danske Stater i Europa Fonimer ind i nogen fremmed Havn, og det kan forudsees, at Skibet vil der blive opholdt saalænge, at Brevene med Posten snarere hertil kunne ventes at ankomme, end Stibet, da stal Skibs-Captainen og Styrmanden begge tillige strax aabne Brevsækken. De Breve, som ere Beregnede med Cito Cito, udtages derpaa og afsendes ufortøvet til det vestindiske Brevcontoir i de Kgl. euros pæiske Udt. af Regl. om veftind. Breve., 4-5 §. pæiske Lande, hvorhen Brevsækken var bestemt, da den 8 Dec. Brevene paaløbne extraordinaire Porto fra bemeldte Brevcontoir indkræves, og Captainen derfor gotgiøres, hvad han i Porto maatte have foreskudt. De Breve, som blot ere betegnede med Cito, afsendes fra udenrigs Sted kun da, naar det kan skee uden megen Bekostning og med sikker Leilighed. De, som intet Cito have paategnet, følge Skibet til dets Bestemmelses Sted. De afsendte Breve anmærkes paa Kaartet, og Brevs sækken forsegles derefter med Captainens og Styrmans dens Segl. Løber Skibet under lignende Omstændig heder ind i en indenrigst udhavn, f. Er. i Norge, da forholde Skipperen og Styrmanden sig med Postsækken, ligesom i en fremmed Havn, hvorefter Skipperen afsender de med Cito Cito og efter Omstændighederne ogsaa de med Cito betegnede Breve til nærmeste Toldsted, hvorfra Skipperen gotgiøres de herved forefaldne Omkostninger. Men er Skibet indløbet til et Tolde sted, da overleveres Sakken til Toldkassereren, som aabner samme, og derpaa udtager og afsender saavel de med Cito Cito, som de med Cito, betegnede Breve til det vestindiske Brevcontoir, hvorhen Brevsækken var bestemt; dog afsendes de blot med Cito betegnede kun da, naar det kan skee uden megen Bekostning. De øvrige Brevs skaber tilligemed en Fortegnelse over de udtagne Breve lægges igien i Brevsekken, som forsegles med Toldsegs let, og gives tilbage paa Slibet for at følge samme. Bekostningen af en Expres med Brevfakken fra det Sted, Skibet har anløbet, til næste Toldsted udbetales af Tolds kassereren og meldes vedkommende Brevcontoir for at fordeles paa Brevene. 5.) Brevsækkene maae Ingen beskadige og Ingen ellers aabne, uden dertil at være berettiget. Skulde Nogen handle herimod, enten ved at brække Seglet eller aabne Saffene, uden dertil at 315 være Ubt. af Regl. om vestind. Breve. 5-7 §. 8 Dec. 13 Dec. 14 Dec. være berettiget, da skal han med baard Straf, saasom het Pengemulcet eller efter Omstændie hederne med Fæstnings arbeide, ansees. 6.) Til den, som Skibs: Caps. tainen lader bringe Brevsækken til Brevcontoiret, betales ved Sakkens Modtagelse paa bemeldte Contoir en Douceur. 7.) Dersom nogen vestindisk Skibs-Captain enten selv forsømmer eller giver Anledning til, at de ham ved Reglem. I Lov. 1781 og pl. 21 Apr. 1784 paalagte Pligter forsømmes, skal han, forsaavidt ikke allerede anden Straf er bestemt, bøde første Gang 50 Rdlr, anden Gang 100 Rdlr, og saa fremdeles 50 Rdlr mere for hver Gang, ban maatte giøre sig skyls big i saadan Forsømmelse. Kanzeley Pat. betr. die nähere Bestimmung des Umfangs der Landmilitair:Pflichtigkeit der Flecken in Schleswig, Holstein, Pinneberg u Ranzau. P. 218. Raadstue-Pl. (Rentekammer-Br. til Khavns Magistrat 10 Dec.) betreffende nogle Bestemmelser Bygningsafgiften angaaende (i Anledning af nogle fra Stadsconducteuren Prof. Ravert indkomne Spørgs maale ang. Svarelsen af bemeldte ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift). P. 442. 1.) Afgiften af Pathuse maae svares, hvad en ten de staae ledige eller ikke. 2.) Af Bygninger udenfor Khavn, men under dens Jurisdiction, maae Paabudet udredes, ligesom af Bygninger i Staden selv. 3.) Naar flere Luger over hinanden i en Bygning ikke ere adskilte ved Lofte eller Gulve, ansees Rummet indenfor samme for en Etage. 4.) Kammeret er enigt med Stads: Conducteuren i, at ikke Bygningens Ubetydelighed, men alene det ubetydelige Brug, hvorom Srs 29 § melder, fan komme i Betragtning til Fritas gelse efter denne §, hvoraf følger, at ubetydelige Byg ninger, som bruges til andet, end smaa Suusholdnings Pl. om Bygnings-Afgiften i Khn. 4-6. nings:Beqvemmeligheder, altid bør ansættes. 5.) 14 Dec. De Leiligheder, som Almisse: Lemmer selv beboe, ere frie efter Fr. 6.) Logerende fritages ikke för Afgiften. Cancellie-Pl. (Resol. 9 Dec.) f. Dmk og Nge 17 Dec. at der ikke maae gives Opreisninger paa Politie. Rets Domme ved første Instants i Kiøbstæderne og paa Landet efter 3 Maaneders Forløb fra den Dag, de ere afsagte. p. 220. Cancellie Pl. (Resol. 9 Dec.) at Leiere af 20 Dec. Sommer: eller Lyft-Værelser paa Landet (i Danmark) fkal, lige med andre Sognets Beboere, yde Bidrag til Stedets fattigvæsen, i forhold til den Tid, hvori de holde Huusholdning under sammes Distrikt. p. 220. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende nær 22 Dec. mere Bestemmelser ved Told: og Conf. Fr. 1 febr. 1797. P. 221. Kongen har besluttet følgende nærmere Bestemmelser ved Told og Conf. Sr. 1 febr. 1797. hvilke med 1804 Aars Begyndelse træde i Kraft, Hvorfor samme herved, ligesom i flere 2ar er skeet, ofs fentlig bekiendtgiores til Enhvers Underretning: I Ved Frs 1 § b.): fremmed Glas, alle Slags, tillas des herefter Indførsel i Rigerne. Den i 49 § paabudne halve Forhøielse af Told bliver ukrævet af strandede Varer i uprivilegerede Nas tioners fibe. Paa røget Lax, som ved indenlandske Toldsteder angives til Told eller Consumtion, virker den Overvægt, som maatte befindes, ikke Boder efter 175 S, med min dre den er større, end 3 Procent af den angivne Vægt; men, naar den er større, da af hele Overvægten. 343 § skal istedenfor anmeldt læses anvendt. Pl. om Told- og Conf. Fr. 22 Dec. I 361 §: Indfør Transits felstold. told. @f. ©f. Aske, al Slags uden Forskiel, 100 Pund 32 5

  1. Bouteiller grønne uden For

fiel, tomme saavelsom indeholdende Aydende Varer: toldbare 5 100 Stfr, af Indhold under Pot hvert. 37 3 100 Stfr, af Indhold fra Pot til 1 Por hvert 50 5 indeholdende over I Pot hver, af 100 Pot ters Indhold 50 4

  • Slafter tomme til samme

Told, som naar de indeholde toldbare flyden de Varer.

  • Glasvarer uden Forskiel

alle Slags, som ikke ere grønne Bouteiller, Fla sfer, Speilglas, Uhrglas eller Vinduesglas, 1 Pd Tømmer:

  • finste Trævarer, naar

de i enkelte Partier og afsondrede fra Ladningen angives til Fortold ning Mica HE 5

8 Procent. Tar Pl. om Told: og Conf. Fr. 22 Dec. Tafel og Lægerglas: Toldtariffens Bestemmelser erholde følgende fuldstændige Opregnelse af det Stykketal, som efter de forskiellige Dimensioner, udgiør 1 Bundt: Af Tafelglas: Stykketal. Indhold i Tommer. Bundt. I fra 1200 til 1400 2 I - IGOO - 1200 I 3 900 JQOO 2 2 800 900 I 3 700 800 I' 4 600 700 I 5 53°- 600 I 6 485 53° I 7 441 485 I 8 400 441 I 9 324- 400 I JQ 300 T 324 I II 256 300 I 12 225 256 I 14 196 225 I 16 170- 196 I 18 145 170 I 20 I 20- 145 I 22 80 -> 120 I Af Lægerglas: Stykketal. Indhold i Zommer. Bundt. I fra 1300 til 1500 3 T - 1160 1300 2 I 1050 1160 1 I 920- 1050 I I 800 - 920 100- 800 I 21f Pl. om Zold- og Cons. Fr. 22 Dec. 2f Lægerglas: Stykketal. Indhold i Tommer. Bundt. 3 fra 600 til 700 I 4 500 600 I 5 420 500 6 380 420 I 34° 38° I 8 300 340 I 9 276 300 I IO 250 276 I 12 200- 250 14 166 200 I 16 140 166 I 18 120 140 I 20 100-> 120 I 22 80- 100 I 24 Dec. Vordug: den bestemte Indførsels- og Transittold bes regnes af hver Alen. Ved 363 §: Af ovennævnte Glasvarer indpakkede i Kasser tilstaaes en Thara af 32 Procent uden videre Erstatning for Breccage. Paa alle Slags Ronrog tilstaaes 50 Procent i Thara. Ved 368 S: Glasfkaar, alle Slags uden Forskiel, Udførselstold 100 Pund 16 Sf. Den i Pl. 27 Jan. 1800 ansatte Thara af faltet Rigd og flest anvendes ogsaa paa disse Varer ved Afgifternes Beregning, naar de udføres til. fremmede Steder. (†) Gen. Postamts Pl. (Sesol. 23 Dec.) at den Vognmandslaugene i Danmark, og dem, som give Befordring til Reisende paa Steder, hvor intet Laug er oprettet, ved Pl. 20 Jun. 1803 forundte Forhøielse i Vogns Pl. om Vognmand staxten. Vognmands: Taxten af 8 Sfil. Dansk pr. Miil maae 24 Dec. (i Betragtning af de vedvarende høie Priser paa Fouras gen og andre Fornødenheder) fremdeles vedvare indtil den 1 Apr. 1804. (See Fr. 27 Jan. 1804). Khn. Pat. = Cancellie Pl. (Resol. 23 Dec.) ang. de hers 27 Des efter igiennem Collegierne udfærdigende Expeditioner og sammes Indløsning. p. 225. 1.) Fra 1 Jan. 1804 al intet stemplet pas piir bruges til de igiennem de Kgl. Collegier udfærdi gende Expeditioner. 2.) Gebyrerne for disse Expeditioner, iberegnet de ved Fr. 2: Oct. 1803 befalede Afgifter, skal i Fremtiden erlægges efter den for ethvert Collegium nærmere bestemmende Sportel. Taxt. 3.) Enhver, som herefter forundes noget Embede, skal være pligtig, forinden han tiltræder Embedets Forret="' ninger og Indkomster, at indløse den for ham dertil udfærdigede Bestalling, og forevise samme for sin nærmeste Foresatte. Og: 4.) Dersom nogen, for hvem Bestalling Bevilling, eller anden Expedition, igiennem noget Collegium er udfærdiget, ikke indløser samme inden eet Aar fra Uostadelsens Dato, skal han være Tils tale undergiven, til at betale Indløsnings Gebyrerne bobbelt. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, 30 Dec. imgleichen des Zeus und Strohs in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1804, wie auch die Bestimmung der Preise für die in gedachtem Jahr in natura nicht erforderlichen Quantitäten desselben. p. 226. Strand-Ordnung f. Schleswig, Holstein, Pinnes 30 Des. berg, Ranzau u. Altona. p. 228. Kanzeley-Pat. betr. einige nåhere Bestimmungen 31 Dec. bey Erhebung der Sporteln und Gebühren bey den Kgl. Collegien f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 251. Daad Pl. om Øltaxtens Forhsielse. 31 Dec. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 3 Dec.) at Bryggerlaugets Interessentere i havn maae, indtil 1804 Aars Udgang, lade sig 14 Marks Øllet betale med 21 Mark, og 8 Marks Øllet med II Mark, og de forhøjede Dragerpenge til samme Tid vedvare (saasom alle til Bryggeriet henhørende Artikler staae i en uforholdsmæssig Priis til den ved Sr. 13 Jun. 1755 fatte Taxt, og Bryggerne ikke, uden at blive aldeles ruinerede, kan selge Øllet til denne Taxt). Og blive samtlige Vertshuusholdere og Øltappere i Khavn advarede, at de, saalænge denne Forhøielse vedvarer, ikke tage mere for en Pot af det bedste eller 21 Marks Øller, end 3 Stil, men Skillings= Øllet sælges, i Følge Pl. 6 Dec. 1771, efter sædvanlig Priis. Dragerpengene blive at erlægge efter Pl. 15 17ov. 1799 med 8 Stil. for en Tønde, 4 Skil. for en halv Tønde, 2 Skil. for en Fierding, og i Sfil. for en Otting. Af denne placat stal enhver Vertshuusholder og Øltapper have ct Eremplar i fin Skienkestue opslaget. P. 443. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for 1803, maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. P. 382 00 387 er anmærfet. 1680. 20 Nov. Fund. for Pompevandet i Khavn: See, ang. udenbyes Participanter, pl. 4 Mart. 1803. 1685. 12 Maj. (+) Færgemænds Laugs-Art. i Helsingser: piere bestemte og forandrede ved Pl. 3 Maj 1803. 1700. 10 Mart. Pat. om Expeditionerne fra Cancellierne &c.: See pl. 27 Dec. 1803. 1708. 24 Sept. Fr. om Betlere i Dmk: I de fleste Poster fors andret og nøiere bestemt ved begge Reglem. f. Landet og Kiøbstæderne 5 Jul. 1803. 1715. 18 Dec. Forbud mod Betleres Transport: See Reglem. 5 Jul. 1803 for Landet 69 § og for Rigbstas derne 52 §. 1720. 24 Jun. Fr. om Tiendepenge: Cfr. pl. 29 17ov. 1803. 173. 6 Oct. Fr. ang. de Fattiges Væsen i Dmk: See begge Reglem. f. Landet og Rigbstæderne 5 Jul. 1803. 2 a a 1738. 1738 31 Jan. Anordning ang. Betaling for Notarial: Instru menter c., Dommes Beskrivelse, samt for Bors gerbreve: 7oiere bestemt og forandret ved pl. 14 Jan. 1803. 1739. 7 Dec. Fr. ang. Silfe, Ulden- og Lærreds Kremmernes Laugs Art., dens 1 §: Ophævet ved pl. 20 Maj 1803. 1745. 30 Jul. Pl. ang. Betleres og Løsgiængeres &c. Indsættelse i Moens Tugthuus: See Regl. 5 Jul. 1803 f. Landet 64 og 65 § og for Kiøbstæderne 47 og 48 §. 1748. 23 Febr. Fr. om Hospitalers, Skolers og Fattiges Regnskas ber: See Regl. 5 Jul. 1803 f. Landet 51-56 1749. S og for Kiøbstæderne 44 §. 5 Dec. Fr. om Fattiges Arv: Cfr. Regl. 5 Jul. 1803 f. Landet 24 § og for Kiøbstæderne 20 §. 1756. 30 Jul. Fr. ang. Handlende og Søefarende i Krigstiderforandret og noiete bestemt ved Fr. 4 Maj 1803. 1760. 24 Dec. Fr. om Consumtion c. paa Landet i Dmk: See, ang. Tillæg til Afgiften, Fr. 21 Oct. 1803. 1751. 22 Dec. Fr. om Consumtion &c. paa Landet i Nge: See, Tillæg til Afgiften, Sr. 21 Oct. 1803. 1764. 29 Jun. Fr. om Delinqventer i Dmk: See Pl. 19 1Z0v. 1770. ang. 1803. I Febr. Søe Indrullerings Fr. f. Nge: Er i de fleste Poster forandret og nøiere bestemt ved Indr. Fr. 3 Jun. 1803. 1775. 27 Nov. Fr. om stemplet Papiir: Forhøiet ved Fr. 21 1777. Oct. 1803- Sammes 33 S: Forandret ved pl. 27 Dec. 1803. 2 Jan. Pl. om Forholdet med Mandskabet ved Søe og Land Lægderne i Nge, i Anledning af deres nye Inds Inddeling: See Indrull. Fr. 3 Jun. 1803. 52 § cfr. 17 § og 27 § litr. d. 1777. 24 Mart. Fr., hvorved adskillige Poster i Lots Fr. 19 Maf 1763 og Søe-Indr. Fr. Febr. 1770 forandres: Forandret ved Spe-Indr. Fr. 3 Jun. 1803. 13 Aug. Sportel-Regl. f. Hof- og Stadsretten: 'See, ang, Forhøielse, Sr. om Sportler 21 Oct. 1803. 1778. 18 Mart. Fr. om fremmede Betlere og Omløbere: See Regl. 5 Jul. 1803 for Landet 64-66 § og for Kiøbstæderne 47:49 § (*). 31 Mart. Pl. at de norske udenrigs farende Skippere skal giøre særskildte pre-Contracter: See Indr. Fr. 3 Jun. 1803. 56 §. 11 Maj. Octr. f. det vestindiske Handelsselskab: See pl. 30 Jun. 1803. 17 Sept. Fr. ang. hvorledes Indrullerede i Nge maae udgaae, i fremmed Fart: forandret ved Indr. Fr. 3 Jun. 1803 især ved 6 §. 21 Dec. pl. om ei at tage Tieneste hos Kaperne: See Fr. 4 Maj 1803. 16 §. 1781. 28 Jun. Pl. om Forhyrings Contracter: See Indrull. fr. f. 17ge 3 Jun. 1803. 56 §. - I Nov. Regl. ang. vestindiske Breve: oiere bestemt ved pl. 8 Dec. 1803. 1782. 14 Jan. Pl. om latinske Soepasses Betaling: See Fr. r Jul. 1803. 21 Jan. Pl. om Misbrug af Ssepasse: See Sr. 4 Maj 1803. 18 §. 1783. 14 Apr. Pl. om algierske Passes Betaling: See Fr. 1 Jul 1803. 2 §. a a 2 (*) Og Canc. Br. 18 Febr. 1804. 17841784. 21 Apr. Pl. ang. vestindiske Breve: 27piere bestemt ved pl. 8 Dec. 1803. 1785. 8 Dec. Pl. om Haandværkernes Zidepenge: See, ang. Bødkerne, Pl. 14 Jan. 1803 og, ang. Sko magerne, pl. 8 270v. 1803. 3787. 18 Maj. Pl. oin Kopper og Maslinger i Island: Forandret og udvidet til Grønland og Færøe ved pl. 27 maj 1803. 1789. 1790. 8 Jun. Fr. om Fastebønders Jorder, dens I § litr. a: 176iere bestemt ved pl. 9 Febr. 1803. 6 Apr. pl. at Huusværter i Khavn skal anmelde de Søe Indrullerede: See pl. 28 Sept. 1803. I Maj. Fr., hvorved Søes Indrulleringen i Nge inddeles i 6 Distrikter, m. v.: piere bestemt og forans dret ved Indr. Sr. 3 Jun. 1803.. 7 Maj. Pl. om Passer for Mandskabet: See, ang. Ana førelsen i Lægdsrullerne, pl. 31 Maj 1803. 1791. 3 Aug. Fr. om Afgift til Landsoldaternes Gorgiørelseforandret ved fr. f. Dmt 21 Oct. 1803. 24 Aug. Fr. om Kornskatten i Penge: Forandret ved Fr. 23 Sept. 1803. 13 Sept. Pl. om Afgift af Tienestekarle i Khavn: See Fr. f. Dmk 21 Oct. 1803. 1792. 30 Nov. Pl. em Møens Tugt og Forbedr. Huus: Sorandret ved Pl. 19 17ov. 1803. 1795. 4 Jul. Pl. om Bygninger i Khavn, dens 12 §: 27piere bestemt ved pl. 17 Aug. 1803- 1796. 20 Apr. Fr. om Afgift af fremmede fiøbte Skibe: See, ang. Tillæg, Fr. 21 Oct. 1803. 3797. ang. 13 Maj. Anordn. om lotferiet paa Svense: Sorandret ved Pl. 13 Jun. 1803. 1 Fel. Toldfr.: Sorandret og nøiere bestemt ved Pl. 22 Dec. 1803. See, ang Tillæg til Afgifterne, Fr. 21 Oct. 1803. Gams Sammes 77 §: See Sr. 21 Oct. 1803. 3 §. 1797. 3 Maj. Fr om Afgift af vestindiske Varer: See, ang. Tillæg, Fr. 21 Oct. 1803. 16 Jun. Fr. om den ostindiske Handel: See, ang. Tile læg til Afgifterne, Sr. 21 Oct. 1803. 1798. 28 Febr. Pl. ang. Skibes Udrustning til Fiskefangst under Island: Forlænget ved pl. 23 Mart. 1803. 5 Sept. Pl. om Skibsbemandings Lifter: See Fr. 3 Jun 1803. 28 § litr. d. 1799. 19 Jul. Brand Fr. f. Khavn, dens 1 Kap. 6 § litr. g: Zoiere beftemt ved pl. 17 Aug. 1803. 107 1800. 17 Jan. Pl. om Friskyds for udskrevne Seefolk: See Fr. 3 Jun. 1803 8 §. - 14 Mart. Pl. om Gründenes Opmaaling i Khavns Forstes der: See Pl. 22 Apr. 1803. 19 Dec. Sportel Fr. f. Dmk, dens 232 §: 7oiere be, stemt ved pl. 19 Apr. 1803. 1801. 18 Febr. Pl. om transportable Statsfonds: 27piere bes stemt ved pl. 2 Mart. 1803. 28 Mart. Brevposttaxt for Dmk 28 Mart. Pl. f. 9ge ang. Brevpofitaxten] forandrede v. pl. ang. Borgensund 2 Apr., Holmestrand 18 Jun., Kongsvinger 19 Zov. og Svendborg 21 170v. 1803. 22 Jun. Pl. om Vægterpengene i Khavn: Cfr. pl. 29 Jun. 1803. 7 Oct. Pl. om de med Kgl. Soepas forsynede Skibes Salg: See pl. 9 17ov. 1803. 1802. 8 Jan. Pl. om Extrasessioner: Cfr. Pl. 14 Jan. og 3 Jun. 1803. 12 Jun. Pi. om nye Brevposter &c.: Forandret, i Henseende til Indleveringstiden i Holstebroe, ved Pl. 8 Jan. 1803. 20 a a 3 1802. 1802. 15 Jun. Plan for Fattigvesenet i Siclland: See, Regl. f. Landet 5 Jul. 1803. I Oct. Fr. om Afgift af Eiendomme i Dmk: Forhøiet Moiere bes stemt, igen til Bygnings:Afgiften i Khavn, ved pl. 14 Oct. og 14 Dec. 1803. ved fr. f. Dmk 21 Oct. 1803. 1 Oct. Fr. om samme f. Nge: Forhøiet ved fr. fge 21 Oct. 1803. I Oct. Fr. om Afgifter af Varer: See, ang. Tillæg, Fr. 21 Oct. 1803. 10 Nov. Fr. om Afgift af Skibsfragter: See, ang. Sor hoielses Afgiften, Sr. 1 Jul. 1803. 6 §. Alpha Alphabetisk Register over Frr. fra 1800 til 1803. 723 Arv og Skifte. 1800, 18 Apr. pl. at den vestindiske Regiering maae udstæde Bes villinger til Proklamata i Sterv og Fallit eller Opbudsboer, samt at Sager, som angaae deslie ge Boer, skal være anticiperede ante omnes, naar de indstevnes for Høiesteret. 24 Dec. 1. at Stifteforvaltningen i Holbeks Amt heref ter overdrages til vedkommende Rettens Bettena te, og at Amtmanden over bemeldre Amt overtas ger Bestyrelsen over Kiøbstæderne: Callundborg, Holbek og Nyefiøbing. 1802. 6 Mart. Pl. at Stiftebehandlinger efter Klokkere og Sko leholdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, bør forvaltes af den geistlige fifteret. 1803. 19 Mart. Declaration, wodurch das Abzugs Recht zwischen den Königreichen Dannemart und Norwegen und den Kurhanndverischen Landen aufgehoben wor den ist. 29 Nov. Pl., som bestemmer, naar Tiendepenge, forfaa vide de tilfalde Huusbond eller Øvrighed, skal erlægges. a a 4 Asia . Asiatiske Handel og Etablissementer. 1803. 23 Febr. Reglem. for offentlige og private Breves siffre Befordring, saavel imellem Khavn og de danske Etablissementer i Ostindien, som imellem disse Etablissementer indbyrdes. Auctioner. 1802. 14 Dec. pl. om adskilt ge Bestemmelser i Henseende til Auctionsforvalteres Salarium. Banqven og Bancosedler. (1773 Pl. 31 Dec. anmærkes, som ugieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1800. 5 Jun. P. at ingen til Copulation i Kirkebøger maae indskrives, eller Grav aabnes, for der er erlagt Rigtighed til Frue Skole. 852 7 Jul. Pl. om Nicolaj Kirkes Redlæggelse. 31 Oct. Pl. om Begraveises og Copulations Afgift ved Garnisons Menighed. 1801. 18 Nov. l., hvorved Pl. 24 Aug. 1798 udvides til vor Frelsers Menighed paa Christianshavn. 1802. 6 Oct. Pl. ang. Assistents-Kirkegaardene. Bergværker. 1801. 18 Jul. Regulativ for Pufværks Schichternes Orden og Lenning ved Kongsberg Solvværk, hvorved tils lige nogle forben ergangne Befalinger igientages. 18 Jul. Reglem. for Scheidning, og hvad samme an gaaer, ved Kongsberg Selvværks Gruber. 25 Nov. 1., hvorved Forbud mod Uvedkommendes Op. hold paa Bergstaden Kongsberg igientages. 5 Dec. l. ang. Bestemmelse af de Drenges Alder, som antages i Kongsbergs Salvværks faste Stof. Brand: Brandforanstaltninger; neml. Brand ogPand væsenet, Brand Assurancer, samt Anord ninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1800, 22 Febr. Befiendtg. af Resol. 5 Febr. 1800, ang. hvors vidt uforsikkrede afbrændte Bygninger ere at er 11 1801. 1802. 1 statte af de almindelige Brandforfiffringer for Kiebstæderne i Danmark og Norge. 25 Febr. (†) Pl., hvorved Khavns Brand-Frs Iværksættelse udsættes indtil videre. 26 Mart. r. ang. Branddirecteurer paa Landet i Danmark. 3 Sept. Pl., som forbyder at sætte Ruisgierder om Has ver, Gaarde eller andre pladser i Kiøbstædernej i Danmark. 13 Jan. (†) Pl. at Brand-Fr. 19 Jul. 1799 træder i Kraft d. 23 Jan. 1801. 2 Apr. Befiendtg. ang. Bombers og Brandkuglers Slukning. 5 Apr. pl. ang. Laugenes Oldgefeller at assistere ved Brandtienesten. 4 Aug. Pl. at Bærfgefellerne ved Brandvæsenet i Khavn mane holde hver en Svend til fin Professions Drift. 29 Oct. Pl. ang. en Brandvæfens Indretning, i Forening med det khavnske, i Forstæderne ved Khavn. 24 Dec. Pl. at Eierne af Gaarde, som ere forsikrede k Landets Brandkasse, maae, naar deres Gaarde afbrænde, fordre den bestemte Sognehielp for billig Betaling. 1803. 4 Mart. Pl. at de udenbyes Bandparticipantere skal bru ge Khavns Bandmestere. 19 Apr. l., som nærmere bestemmer den Betaling, som, ved Fr. 19 Dec. 1800. 232 §, er tillagt Skris verne for deres Forretninger ved Taxationer og Omvurderinger af forhen assurerede Bygnin ger i Kiøbstæderne. 29 Jun. Pl. om Forboielse af Lygte: og Spreite Skatten. 17 Aug. 1. om Udvidelse af Forbudet mod horisontale Sforßene. 14 Oct. Pl. om Lygte og Sprøite Skattens Indkræv Ining. 20 4 5 . Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1800. 4 Jan. (+) . at Sager, som Embedsmænd, i Følge Tryffe-Fr. 27 Sept. 1799. 10 09 11 §, skal atte læque ang. Beskyldninger, ere undtagne fra at behandles ved Forligelsescommissionen (XIII D. p. 193). Cancelliet. 1800. 23 Maj. Fr. at visse Stags af de Bevillinger, der hidtil have været udfærdigede fra Cancelliet, sal afffaf fes og anfees unedvendige; samt at endeel af deslige Dispensationer skal herefter foges hos Øvrighederne, som bemyndiges til at meddele Vedkommende samme 1803. I Afd.) Ang. de Tilfælde, i hvilke Bevillinger borte falde, som usornødne. II) Ang. hvilke Bevillinger herefter maae udsædes af Magistraten i Khavn og, paa andre Steder, af vedkommende Stiftamt- og Amtmænd. III.) Ang. de Kgl. Bevillinger og Expeditioner, der ere betroede Khavns Magistrat, saavelsom Stiftamt og Amtmændene, for herefter af disse vrigheder at overleveres Vedkommende. I Mart. i. at Lilladelse til offentitae Baller en Mafqve kal foges igennem det danske Cancellie. 27 Dec. 1. ang. de herefter igiennem Collegierne udfær digende Expeditioner og sammes Indløsning. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. Pl. om Consumtion for syltede Bonner. Pl. om Sormalings: Afgift af Blandkorn. 1800. 14 Nov. 21 Nov. 1803. 21 Oct. 1800. r. t. Dmt og Nge, ang. de Tillæg til Told- og Consumtions Afgifterne, som ved Fr. af Dags Dato ere henlagte til et Skatkammer Fond. Delinquenter og Delinqvent-Sager. 4 Jan. (†) Pl. at de, som i Criminelsager tilfiendes Erstatning hos Forbrydere, maae fritages for at løse Dome-Acten, m. v. (XIII D. p. 195). 21 Mart. l., som bestemmer Dicet eller Underholdnings- Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procu ratos . ratorer i Dmk og Nge, naar de giøre Reiser, for at udføre Delinqvents og Juftits Sager. 1801. 2 Oct. Pl. at Son: og Helligdage skal iberegnes den Tid, Extra Arbeidere i Norge, i Følge Fr. 12 Jul. 1799, bor hensættes til Fæstnings Arbeide. 31 Oct. Pl. ang. Maaden, hvorpaa Boder for ulovlig Brændeviinsbrænden eller Salg herefter af Qvine despersoner af Almuen i Norge bør afsones. 1803. 19 Nov. Pl., f. Danmark, at undvigte Slaver herefter stal hensættes i Rafp- eller Tugthuset i Khavn, samt at alle, som ellers skulde dommes til Tugte huusstraf i Provindferne paa Livstid, skal hen dommes til Arbeide i Khavns Tugthuus. Egteskab, Forældre og Børn. 1800. 5 Jun. Pl. at ingen til Copulation i Kirkebøger maae indskrives, eller Grav aabnes, for der er erlage Rigtighed til Frue Skole. 31 Oct. Pl. om Begravelses- og Copulations Afgift ved Garnisons Menighed. Fattige og Hospitaler. 1802. 15 Jun. Kgl. approberet Plan til Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Sielland. 5 Jul. Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indrefning og Bestyrelse i Danmarks Kiøbstæder. 1803. 1 1) Om Fattigvesenets Bestyrelse i Kiøbstæderne. II) Ang. hvilke de Trængende ere, og hvor disse bor forsørges. III.) Ang. de Trængendes Inddeling og Forsørgelse efter deres forskiellige Trang. IV.) Om Fattiges Antagelse til at forsørges. V.) Om Commissionen for Fattigvæsenet i hver Kiovsted. VI.) Om fattige Borns Skolegang. VII.) Om Kiebsta dernes Fattigkasser. VIII.) Om Fattigvæsens-Politiet og Straffe for Betlerie. 5 Jul. Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Lander i Danmark. 1.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse paa Landet i Als mindelighed. II.) Ang.. hvilke de Trængende ere, og hvor disse bør forsorges. III.) Om de Trængendes Inddeling og Forsørgelse efter deres forskiellige Trang. IV) Om Fattiges Antagelse til at forsørges i vedkom mende Distrikt. V.) Om Sogne- eller Distrikts-Com- mis misfionerne. VI.) Om fattige Børns Skolegang. VII.) Om Sognediftritternes Kattigfaffer. VIII.) Om Amtets Fattigfaffe. IX) Om Regnskaberne for Distrikternes Fattigkasser og disses Revision. X) Om Amtets Fattigvæsens Direction. XI) Om Fattigvæsens -Politiet og Straffe for Betlerie. 1803. 8 Nov. pl. om Approbation paa Stomagerlaugets O6 dermands og Oldaefellers indgaaede Vedtægter. 20 Dec. I at Leiere at Sommer eller Lyst Bærelser forholdsmæssigen skal bidrage til Land Sognets Fattigvæfen. (1x02 Plan 15 Jun. anmærkes, som ugiels dende). Sinmarken. 1801. 15 Maj. Pl. at Pl. for Island 29 Sept. 1797, forfaas vidt Vægten af Fisk og Meel betreffer, maae ud vides til Finmarkens og Nordlands Amter. Sisterie. B. Jorge. 1800. 19 Febr. Pi. ang. Forbud mod Torskegarns Brug, indtil videre, i den Strækning af Sognedals Fiorden i Nordre Bergenhuus Amt fra Lunden til Aareen og Eidet. 1801. 24 Jul. r. ang. nogle Bestemmelser til Brvadefiskeriets bebre Drift og Fremme i Sondre Bergenhuus Amt. 10 Nov. Bi ang. Landslods Erlæggelse i Romsdals Amit i Trondhiems Stift. Fremmede. 1802. 12 Febr. Fr., hvorved d. 21 §i de Reformeredes Privil. indskrænkes til de Perfoner alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forrettigheder; hvorimod alle Fremmede, som, paa egen Be. Fostning, anlægge Fabrikker eller Manufacturer, Skal i 10 Aar, uden Hensyn til deres Religion, nyde de samme Fordele, som ere tilstaaede de Reformerede ved disses Privil.; samt at enhver Fremmed, som indfører Gorbedring i de produc- tive 1-20 tive Næringsveie, fan vente Kgl. Understøttelse og Opmuntring. Sæe og andre tamme Kreaturer. 1800. 25 Apr. p. ang. nogle Tillæg og forandringer i Fr. 8 Maj 1795 til Hefte-Avlens Opmuntring i Dmk. 31 Oct. Pl., hvorved forbydes at lade Bædere gaae lafe paa de Steder, hvor saadant kan være til Hinder i Faare. Avlens Forbedring i Dmk. 1802. 12 Jun. Pl., hvorved Pl. 6 Mart. 1789, om løse Hunde i Khavn, udvides til samtlige Kiøbstæder i Dmk, m. v. Færøe. 1801. 13 Maj. Pl. ang. Recruteringen af Garnisonen i Thorss havn paa Færøerne. 1803. 27 Maj. Pl., hvorved Pl. 18 Maj 1787, ang. Korfige figheds Regler til at afværge mitte af Børne Kopper og Mæslinger voa Island, formedelst Stibsfart sammesteds, deels forandres, deels uds vides til Efterlevelse af dem, der feile til Grøns land og Færoerne. Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1800. 17 Oct, 1. at de, som herefter benaades med Rang eller Sitter, ikke, i Følge deraf, skal have Diemmel 1800. til at ove kalds og Birke-Ret, som Kirfe-Eiere eller Godsbesiddere. 8 Dec. Pl. om Folketællingen. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 4 Apr. pl. at ethvert Berelbrev, som udstædes af be geistlige Beneficiariis i Norge, fal, indtil videre, indeholde denne Cianful: at Leilændingen, ifald den ham tiborlede Gaard bliver udnævnt til Embedsmands Bolig, skal fravige samme, imod as erholde hans udgione Boxelpenge tilbage. 1801. 1801. 20 Mart. Pl., hvorved D. £. 212-5 forklares og nærmere bestemmes i Hensat til Præsternes Ret G I - tighed til at fordre enten Hestdag eller Liende af Suusmænd, m. v. 5 Jun. Pl., hvorved fastsættes visse Bestemmelser til Betryggelse for de Pensioner, som tilkomme Præste, Degne og Kirfefanger - Enker, af des res afdøde Mænds Embeder, samt Latinskolers ne af Degne-Embeder. 31 Jul. Fr. ang. Tiendevæsenet i Norge. I. Afd.) Om Tiendens Bestemmelse og dens ydelses maade. 11.) Om Fremgangsmaaden ved Tiende-Afs giftens Bestemmelse. III) Ang, Tiendetagernes Rettigheder i Henseende til Afgiftens Inddrivelse, samt Betryggelse mod Tab, m. v. 25 Nov. 1. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Danmark. 1802. 6 Mart. pl. at Stiftebehandlinger efter Kloffere og Sfos leholdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, bør forvaltes af den geifilige Skifteret. (1799 pl. 25 Oct. anmærkes, som ugiel dende). Gield. 1800. 19 Sept. Pl. ang. et frivilligt Oplag hos Almuen i Tronds hiems Amt af Korn til Sædeforn. 31 Oct. Pl. at den i M. L. 1-22-19 fastsatte Kongens Sægt maae for Eftertiden bortfalde. 1801. 18 Febr. pl. ang. Oprettelsen af bestandige transportable Statsfonds. 19 Maj. l. at Directionen for Depositofaffen, saalænge den nærværende Standsning i Handelen vedva rer, mane bevilge Uolaan paa de samme Varer, yvorpaa det er Speciesbanken tilladt at laane. 1802. 5 Febr. pl. om Tinglysning af Skieder og Pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der afs hændes fra samlede frie Jordegodser i Dmk. 12 Nov. pl. ang. Depofitofaffens Indskrænkning. 2 Mart. 1803. 1. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til de d. 18 Febr. 1801 oprettede bes standige transportable Starsfonds. (1799 Pl. 4 Oct. anmærkes, som ugieldende). Grøn Grønland. 1800. 19 Mart. pl. ang. Bedblivelsen (i 3 Mar) af de bevilgede Understøttelser for Stibes udrustning til Robbe og Hval fif-Fangsten i Strat-Davis og ved Spitsbergen. 1802, 15 Dec. Pl. ang. Bedoivetien af den, ved Pl. 19 Mart. 1800, bevilnede Underflottelse for Stibes Udrustning paa Robbes og Hvalfikfangsten i Strate Davis og ved Spitsbergen endun i 3 Aar. 1803. 27 Maj. Pl., hvorved Pl. 18 Maj 1787, ang. Forsigtigheds -Regler til at afværge Smitte af Børnefopper og Maslinger paa Island, formedelst Skibsfart sammesteds, deels forandres, deels udvides til Efterlevelse af dem, der feile til Grønland og Hærverne. 1800. 1801. 1802. 1803. Handel. (1794 Pl. 12 170v. og 1800 pl. 19 Mart, anmærkes, som ugieldende). 14 Febr. Fr. om Forbud paa Udføerfel af Byg, Havre og Malt fra Danmark og Hertugdommene soeverts til fremmede Steder indtil Sept. Udgang 100, og Præmie for Indforsel af Byg og Havre til Norge sendenfields inden Maj Maaneds llogang 1800. 24 Nov. Pl. om Anmeldelser til Qvarantaine-Commissionen. 4 Apr. Pl. om Præmie af 2 Rdlr pr. Stykke af jydske, hols teenske og faanffe Stude indtil Mai Udgang 1801. 8 Nov. p. ang. Beloung for Oporgeren af mislig Handling med Transitgods, som forsendes over Lydef oa Kiel til Khavn. 4 Maj. r. om hvorledes de Handlende og Seefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede Soemagter. (1799 Pl. 4 Oct. og 1800 Pl. 24 Zov. ane mærkes, som ugieldende).. Havnevæsenet. 1801. 15 Jul. pl. ang. Straf for at beskadige Skibsfortainings. Ringe, Varpe: Stolper og andre Mærker til Skibsfartens Sikkerhed. Bel Bellig, fest og Bede-Dage, samt Sabbatens Helligholdelse. 2801. 2 Oct. Pl. at Son og Helligdage skal iberegnes den Sid, Extra Arbeidere i Norge, i Følge Fr. 12 Jul. 1799, bør hensættes til Fæstnings-Arbeide. Indqvarteringen. 1800. 25 Mart. Pl. omavarteerpengene i Khavn for Aar; Ligeledes 1800. 30 Sept, og 1802, 11 Oct. Island. 1800. 11 Jul. Fr., hvorved der, i Island, beskikkes en Landse Over Ret. I Cap.) Ang. en Lands-Over-Rets Stiftelse, paa Island, Overrettens oa taugtingenes Sted. II.) Ang. Lands-Overrettens Birkekreds, og hvilke de Sa ger ere, der skal høre under denne Domstoels Afgiørelse. III.) Ang. Kald og Barsel til Lands-Overretten, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstoel. 1802. 24 Mart. Pl. ang. Mulce for dem, som efter Judkaldelse. efterlade at møde, eller som nærværende vise Trodsighed eller usommelig Adfærd, ved de bes rammede Extratinge for de til at tagere alt Jors degodset i Island beskikkede Commissarier. 1803. 23 Mart. Pl. ang. Bedblivelsen af den hidtil udfatte Præs mie, til Opmuntring og Understøttelse for Stie bes Udrußining til Fiskefangst under Island, ende nu for det første i 5 paa hinanden følgende Aar. 27 Maj. l., hvorved Pl. 18 Maj 1787, ang. Forsigtig. heds-Regler til at afværge Smitte af Børnefops per og Mæslinger paa Island, formedelst Skibs. fart sammesteds, deels forandres, deels udvides til Efterlevelse af dem, der seile til Grønland og Færøerne. 1800. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 7 Jul. Pl. om Nicolai Kirkes Nedlæggelse. 1801. 18 Nov. Pl., hvorved Pl. 24 Aug 1798 udvides til vor Frelsers Menighed paa Christianshavn. Kiøb Kiøb og Salg. 1801. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere foskatte i Hens feende til Grundes Afstaaelser for Bevæsenet, Lendser og Lotemærker, skal være gieldende i et bvert lignende Tilfælde. 7 Oct. 1. om Salg af Stibe, der ere forsynede med Kgl. Soepas. 1802. 5 Febr. pl. ang. Tinglysning af Stioder og Pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der af hændes fra famlede frie Jordegodser i Dmk. (1799 Pl. 25 Oct. anmærkes, som ugieldende). Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, same Byens tilliggende Eiendomme. 1800. 8 Dec. Pl. om Folketællingen. 1801. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte i Hente sigt til Grundes Afstaaelser for Bevæsenet, Lendfer og Lotsmærker, skal være gieldende i et hvert lignende Tilfælde.. 1802. 10 Sept. pl. ang. det borgerlige Artillerie-Corps i Khavn. 1803. 11 Febr. Pl., som indeholder Regler for den khavnske bors gerlig-militaire Indretning. 1800. 28 Nov. 1. om Huuseieres og andre Vedkommendes Forpligtelse i Henseende til Mandtalsruller. B. Dens Gader, Pladse, use og Bygnine ger, samt Renovation og Brolægning. 31 Jan. Pl. om Renovations Skattens Forhøjelse i Khavn. 14 Mart. pl. om Grundenes Opmaaling Khavns Forstæ der c, og Stadsconducteurens Betaling derfor. 1801, 16 Jan. (†) Instruction for Opsigtsbetienterne i Khavn. 1802. 20 Dec. Pl. at Stadsconducteuren skal optage en nye Opmaga ling af ethvert Sted i Khavn og paa dens Grund. 1803. 18 Mart. Pl. at Besidderne af Eiendomme i Nærheden af Khavns Fæstning ikke maae udvide, forhøie eller opføre Bygninger eller Sfure. - 22 Apr. 1. om Stadsconducteurens Betaling for Ops maalinger udenfor Portene paa Khavns Grund. 29 Jun. Pl. om Forbeielse af Lygte- og Spreite Statten. 26 6 1803. 17 Aug. l. om Udvidelse af Forbudet mod horisontale Skorstene. - 14 Oct. Pl. om Lygte og Spreite Skattens Indkræve ning. C. Dens Porte og Fæstningsværker, samt Port og Passage-Penge. 1802. 21 Apr. Extract af de om Port og Paffage. Pengenes Oppeborsel ved Khavns Porte udgangne Anordninger.

1803. 18 Mart. Pl. at Besidderne af Eiendomme i Nærheden af Khavns Fæstning ikke maae udvide, forhøie eller opføre Bygninger eller Sfure. (1791 pl. 28 febr. anmærkes, som ugiels dende). Kiøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1800. 3 Sept. Pl., som forbyder at sætte Riisgierder om Haver, Gaarde eller andre Pladse, i Kiøbstæderne i Dans marf. 8 Dec. Pl. om Folketællingen. 24 Dec. pl. at Skifteforvaltningen i Holbeks Amt herefter overdrages til vedkommende Rettens-Betiente, og at Amtmanden over bemeldte Amt overtas ger Bestyrelsen over Kiøbstæderne: Callundborg, Holbef og Nyekiøbing. 1801. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte i Hen sigt til Grundes Afstaaelser for Beivæsenet, Lendser og Lotsmærker, skal være gieldende i eta hvert lignende Tilfælde. 1802. 27 Aug. Dl. at Bestyrelsen over Kiøbstæderne: Holbef, Callundborg og Nyefiebing i Sielland, er overtaget af Amtmanden over Holbeks Amt. 4 Jun. Reglem. for Borgervæbningen i de danske Kiobs Stæder. 20 Jul. Pl., hvorved Forbud imod at sætte Riisgierder i Kiøbstæderne udvides til Tangaierder. 5 Nov. Pl. at de Sonner, som fødes af Forældre, der boe paa Kiøbsteds Jord, udenfor Kiøbstæderne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal anfees værnepligtige. 1803. Pa 1803. 14 Jan. pl. ang. hvad der skal betales til Magistraten Kiodstæderne for Borgerskabsbreves Uostædelse. 18 Jun. Pl. at Bestyrelsen over Kiøbstæderne: Præstee," Storeheddinge, Nestved, Bordingborg og Stee ge, overtages af Amtmanden for Bordingborg og Tryg velde Amter, m. v. 12 Aug. pl. at Bestyrelsen af Riebstæderne: Roeskilde og Kiøge nu er overtaget af Amtmanden over Roeskilde Amit. Klædedragt. 1801. 27 Nov. Pl., hvorved Uberettigede forbytes at bære foas Danne Klædedragter, som af Kongen ere authes riferede til Uniformer for civile eller militaire Embedsmænd, samt at bruge Epauletter eller Skulderbaand af noget S'aus. (1783 pl. 31 Jan. anmærkes, som ugiele dende). Rrig; Foranstaltninger formedelst samme. 1801. 19 Jan. Kr. om et Landeværns Oprettelse i Danmark 18 Mart. Pl., hvorved alt arbeidsført Mandskab i Dmks Kiebs fæder opfordres til at melde sig til Kongens Tieneste ved Forsvars Anstalterne. 19 Mart. Pl. at indbyde Frivillige til Forsvars Anstalterne. 23 Mart. Kgl. Opfordring til Landeværnsmændene i Dmk. 27 Mart. Fr. ang. Hielp af Benderne i Dmk til de Gaarde, hvis Drift, formedelst Mandskabets Indkaldelse paa denne tid til Krigstieneste, ellers mueligen kunde standses. 29 Mart. Fr. om Embargo paa engelske Skibe og Varer. 31 Mart. Pl., hvorved Landeværnsmændene tillægges hver s Rdlr foruden den sædvanlige Len for Krigsfolkene; saa eg Opfordring til at understøtte deres hustruer og Born, imedens mændene giore Tieneste til Landets Forsvar. 2 Apr. Bekiendtg. ang. Bombers og Brandfuglers Slukning. 3 Jun. r. om almindelig Opbydelse til Fædrenelanders Forsvar i eines Cider. 17 Jun. Fr. ang. Ophævelse af Embargo paa engelske Skibe og Varer. 27 Nov. Dl., som stadfæster for bestandig den i Nørres Jylland oprettede frivillige Kystmilice. I Afd.) Ang. Kystmilicens Indretning. 11.) And. Kystmilicens særdeles Pligter i Fredstider. III.) Om Kyfimilicens Pligter i Krigs-Tilfælde. 866 2 1802 1802. 4 Jun. Reglem. for Borgervæbningen i de danske Kioba stæder. 1803. 4 Maj. Fr. om hvorledes de Handlende og Søefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imels - - Iem fremmede Seemagter. 1 Jun. Pl., hvorved, i Anledning af den nye udbrudte Krig, Fr. 4 Maj 1803 sættes i Kraft. 21 Oct. Fr. ang. et Statkammer Fond, indrettet med Hensyn til Statens Forsvar og Sikkerhed. (1794 Pl. 28 mart. og 1798 PI. 20 Aug. ans mærkes, som ugieldende). Land Militair-Etaten. 1801. 13 Maj. pl. ang. Recruteringen af Garnisonen i Thorshavn paa Færøerne. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte i Hen sigt til Grundes Afstaaelser for Beivæsenet, Lends ser og lotsmærker, skal være gieldende i ethvert lignende Tilfælde. 14 Aug. Pl. ang. et Skieløber Compagnies Oprettelse i Leirdals Præstegield under Bergens Stift. 2 Oct. Pl. at Son og Helligdage skal iberegnes den Lid, Extra Arbeidere i Norge, i Følge Fr. 12 Jul. 1799, ber bensættes til Fæstnings-Arbeide. 1802. 11 Jun. Kr. ang. Landeværnets Inddeling til forskiellige Klaffer, i Forbindelse med Landmilice-Tienestens Forfortelse til 6 Aar, m. v. 1803. 1800. 8 Jun. Pl. at for enhver, som i Landmilitair Etatens Reglement findes opført med maanedlig Gage, skal indeholdes Gagens Beleb for 3de Maaneder. (1785 Sr. 13 Maj anmærkes, som ugieldende). Land Militien. A. Same Mandskabet paa Godserne i Dmk. 2 Maj. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1799. Ligeledes 1801. 27 Jun. (f. 1800); 1802. 12 Juft. (f. 1801) og 1803. 4 Jun. (f. 1802). Kr. ang. et Landeværns Oprettelse i Dif. 24 Apr. Pl. ana. de danske Landeværnsmænds Fritagelse, paa visse Tider, for at svare Extrafkat. 1801. 19 Jan. 1801. 1801. 28 Aug. Pl. ana. adskillige nærmere Bestemmelser i Henseende til Landeværnet i Duk. 27 Nov. Pl., som stadfæster for bestandig den i Norres Jylland oprettede frivillige Kystmilice. I Afd.) Ang. Kystmilicens Indretning. II.) Ang. Kystmilicens særdeles Pligter i Fredstider. III.) Om Kystmilicens Pligter i Krigs Tilfælde. 1802. 11 Jun. Fr. ang. Landeværnets Indoeling til forskiellige Klasser, i Forbindelse med kandmilice-Tienestens Forkortelse til 6 Aar, m. v. - 5 Nov. Pl. at de Sonner, som fodes af Forældre, der boe paa Kiebsteds Jord, udenfor Kiøbstæderne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal ansees værnepligtige. 1803. 31 Maj. Pl. ang. hvorledes der, i Henseende til Anførels fen i Lægdsrullerne, skal forholdes med værnes pligtige Sønner, som flotte med deres Forældre fra Dmk til Hertugdommene, eller fra Hertug dommene til Danmark. (17851 Sr. 13 Maj anmærkes, som ugieldende). B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i7orge. 1801. 14 Aug. Pl. ang. et Stielober: Compagnies Oprettelse i Leirdals Præstegield under Bergens Stift. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1800. 14 Maj. pl. ang. Straf for de Bender i Dmk, der vægre dens ved at lade Fortegnelsen over hvad Hoverie, de erc Jorddrotten pligtige, vedhæfte deres Fæstebrev. 26 Nov. l., hvorved Forholdsreglerne ved de i Pl. 2 Aug. 1786 ommeldte Jorders Udstykning i Dmt nær mere bestemmes. 1801. 20 Mart. Pl., hvorved D. £. 2-12-5 forklares og nærs mere bestemmes i Hensigt til Præsternes Rettige hed til at fordre enten Hestdag eller Tiende af Huusmænd, m. v. 27 Mart. Fr. ang. Hielp af Bønderne i Dmk til de Gaarde, hvis Drift, formedelst Mandskabets Indkaldelse paa denne Eid til Krigstieneste, ellers mueligen kunde standses. 2 6 6 3 1801. 1801. 5 Jun. l. ang. Forandring af den ved Pl. 14 Maj 1800 bestemte Straf for de Bender i Dmk, der Came 1 3802. vægre sig ved at lade Fortegnelserne over deres Hoverie vedhæfte deres Fæstebreve. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte i Hen sigt til Grundes Afstaaelser for Bevæsenet, Lends fer og Lotemærker, skal være gieldende i ethvert lignende Tillælde. 5 Aug. D. at Benderne paa Friderichsborg og Cronborg Amter skal inden 3 Aars Foriob have deres Jord, lodder indhegnede. 20 Aug. Pl. ang. Ophavelse af den, ved Fr. 23 Apr. 1781. 21 og 22 §, bestemte Bygningshielp for Bøndergaardes Uoflytning i Dmt, m. v. 25 Nov. Pl. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Dmk. 6 Jan. Pl. ang. Daafiendelse af de Sager, der hidrøre fra Fr. 8 Jun. 1787, ang. i hvilke Tilfælde Kæ stebønder i Dmk fan af Huusbonden, imod Gote giorelfe, fratages nogen Deel af deres fæstede Gaardes Jorder. 5 Febr. pl. ang. Tinglysning af Sfioder og Pantebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der afe hændes fra famlede frie Jordegodser i Dmk., 19 Nov. Pl. at Huusbeboerne paa Hovedgaardstaxt i Dmk ffal, ligemed Sognernes øvrige Beboere, deeltage i Pligt: Arbeide, m. v. 24 Dec. Pl, at Eierne af Gaarde, som ere forfiffrede i Landets Brandkasse, maae, naar deres Gaarde afbrænde, fordre den bestemte Sognehielp for billig Betaling. 1803. 9 Febr. P. ang. bvorledes i det Tilfælde, naar Bønder gaarde i en Bye ved Udskiftning giøres lige i Hartkorn, skal forholdes med Hoverie og Land gilde af samme paa de Godser Dmk, hvor Ho veriet forrettes efter Gaardes Antal og ikke efter Hartkorn. (1799 Pl. 25 Oct. og 1800 Pl. 14 Maj ane mærkes, som ugieldende; hvorimod 1788 Pl. 7 Jun. udmærkes, som gieldende). B. J B. J Norge. 1800. 4 Apr. 1. at ethvert Borelbrev, som udstædes af de geistlige Beneficiariis i Norge, skal, indtil videre, indeholde, denne Clauful: at Leilændingen, i Fald den ham tilbøylede Gaard bliver udnævnt til Embedsmands Bolig, skal fravige samme, imod at erholde hans udgivne Borelpenge tilbage. 19 Sept. Pl. ang. et frivilligt Oplag hos Almuen i Trondhiems Amt af Korn til Sedekorn. 1801. 31 Jul. Pl. at de Bestemmelser, som ere fastsatte i Hens figt til Grundes Afstaaelser for Beivæsenet, Lendser og Lotsmærker, skal være gieldende i et hvert lignende Tilfælde. 31 Jul. Fr. ana. Tiendevæsenet i Norge. I Afd.) Om Tiendens Bestemmelse og dens ydelsesmaade. II.) Om Fremgangsmaaden ved Tiende- Afgiftens Bestemmelse. III.) Ang. Tiendetagernes Rettigheder i Henseende til Afgiftens Inddrivelse, samt Betryggelse mod Tab, m. v. 10 Nov. 1. ang. Landslods Erlæggelse i Romsdals Amt i Trondhiems Stift. Laug og Haandværker. A. J Almindelighed. 1800. 21 Mart. Fr. ana. Haandværks Laugene i Khavn. I Cap.) Ang. Laugsmestere, Svende og Drenge-eller Lærlinger, samt deres Rettigheder og Pligter, især med Hensyn til det Forhold, i hvilket de faae med hinanden indbyrdes; saa og om Magistratens Opsigt med Laugene, og Politierettens Bemyndigelse til at denime i Eil fælde af Klager eller Forbrydelser. II.) Ang. Haands værks Svendes Adgang til at blive Frimestere, samt Bestemmelser for disses Rettigheder og Pligter. 1801. 23 Mart. pl. om de Frimestere, der have Tilladelse at Holde Svende, samt Professionisterne af det borgerlige Artillerie. 1802. 5 Apr. pl. ang. Laugenes Oldgefeller at assistere ved Brandtienesten. 4 Aug. Pl. at Berkgesellerne ved Brandvæsenet i Khavn made holde hver en Svend til sin Professions Drift. 4 Aug. Pl. at de, som have tient i 12 Aar ved den glück stadske Sse: Equipage, maae nedsætte sig som Haandværksmestere. 2664 B. J 1800. B. J Særdeleshed. 17o. 1. Bagere. 5 Nov. Pl. om Lillabelfe for Bagerne i Khavn at bage blandet Brød. 28 Nov. Pl. om Ophævelse af Taxten paa Suurbrød og Rugtvebakker til Dec. Udgang 1800. Ligeledes 1801. 14 Jan. (til Martii Udgang); 1801. 4 Apr. (til Jun. Udgang og 1801. 17 Jul. (til Jul. lidgang 1801). 1801. 13 Mart. Pl. om et Bret for Fridagere og Frislagtere. 17o. 7. Bryggere. 1800. 24 Dec. Pl. om Forboielse af Øltaxten. Ligeledes 1801. 16 Mart. Cindtil ult. Nov. 1x01); 1801. 30 Nov. (til Martii Udgang) og 1802. 29 Mart. (til Oct. Udgang 1802); 1802. 30 Oct. (til Apr. Udgang 1803); 1803. 30 Apr. (til 1803 Aars Udgang) og 1803. 3% Dec. (til 1804 Aars Udgang). 1802. 10 Nov. Pl. ang. Forhsielse i Bryggerlaugets Dragerpenge. 170. 10. Bødkere. 1803. 14 Jan. Pl. ang. Extension af Pl. 8 Dec. 1785 for dem, der holde Bødkersvende udenfor Lauget. 1803. No. 15. Færgemænd. 3 Maj. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i det helsingsers fe Færgelaugs Artifler, og en Forandring i den for bemeldte Laug satte Taxt. 170. 21. Hattemagere. 1802. 25 Aug. pl. ang. Frimesterne ved Hattemager - Profes fionen. 17o. 39. Prammænd. 1800. 22 Aug. Pl. om Ophævelse af Tilladelsen at indføre Muur- og Stielfand i Khavn. (1795 Pl. 28 Sept. anmærkes, som ugiel dende). 270.44. No. 44. Silke, Ulden og Lærreds Kræmmere. 1803. 20 Maj. pl. ang. Ophævelsen af 1 §i Fr. 7 Dec. 1739 om Optagelse i Silfes, Ulden og Lærredskræm mer-Lauget. No. 47. Skomagere. 1803. 8 Nov. Pl. ang. Approbation paa Skomagerlaugets Oldermands og Oldgefellers indgaaede Beds tægter. No. 49. Slagtere. 1801. 13 Mart. Pl. om et Bret for Fribagere og Frislagtere. 1802. 24 Apr. pl. ang. Slagterie udenfor Khavns Porte. Co. 56. Tobaksspindere. 1801. 19 Jan. Pl. om de Tobaksspindersvende, der bruge an den Næringsvei. 8800. 3801. - No. 61. Vognmænd. 8 Apr. Pl. at Vognmandslaugene i Dmk fremdeles fra 1 Maj 1800 til Aarets udgang maae tage hoiere Betaling, end Taxten faffætter. 27 Jun. Pl. om Forbeielse af Gadevogns - Taxten i Khavn. Ligeledes 1801. 13 Febr. (til Ildgangen af Sept. 1801). 31 Oct. Pl., hvorved Fr. 9 Sept. 1763, ang. Befordring for de Reisende fra Khavn til Haderslev, udvides til Colding Kiebsted i Jylland. 28 Nov. l. at Vognmændene i Dmk endvidere til udgangen af Aaret 1801 maae oppebære de i Pl. 8 Apr. 1800 ommeldte Forhoielser af Vognmandstaxterne. 31 Dec. Pl. om forlængelse i Vognmandstaxten for Natte- Renovationen. Ligeledes 1801. 23 Dec. (til Sept. Udgang 1802) og 1802. 6 Oct. (til Sept. Udgang 1803). 14 Jan. Pl. om Ophævelse af Pl. 1 Jul. 1795 ang. Byg ningsmaterialiers Transport, 26 Jan. Pl. ang. Forboielse i Vognmændenes Taxt indtil ud gangen af Aaret 1801. Ligeledes 1801. 15 Dec. (til udgangen af 1802); 1802. 24 Dev. (til 1 Jul. 366 5 1803); ); 1803. 20 Jun. (til 1803 Aars Udgang) og 1803. 24 Dec. (t) (cil i Apr. 1804). (1795 Pl. I Jul. anmærkes, som ugieldende). Leie og især Huuseiere og Leiere. 1803. 28 Sept. pl. om dem, der logere See-Indrullerede. 28 Nov. 1. om Hause eres og andre Vedkommendes Forpligtelse i Henseende til Mandtalsruller. 20 Dec. 1. at Leiere af Sommers eller Lystværeiser fors holdsmæssigen skal bidrage til Landsognets Fat tigvæsen. CYSTO Livrente Societeter. 1800. 28 Jun. (†) Plan til en Tontine eller Livrente - Societet under Kgl. Garantie. (1792 Tontine 10 Mart. anmærkes, som ugieldende). Maal og Vægt samt Dragning. 1801. 15 Maj. pl. at pl. for Island 29 Sept. 1797, forfaa vidt Bægten af Fill og Meel betreffer, maae udvides til Finmarkens og Nordlands Amter. 1802. 28 Maj. Pl. at der ved de, saa faldte, store Steenfuls Forhandling maae bruges. Bagt. 1800. Medicinal Væsenet. 1 Jul. Pl. om Rednings-Anstalter for Druknede. 1803. 27 Maj. Pl., hvorved Pl. 18 Mai 1787, ang. Forfig tigheds-Regler til at afværge Smitte af Børnefopper og Mæslinger paa Island, formedelst Skibsfart sammesteds, deels forandres, deels udvides til Efterlevelse af dem, der seile til Grønland og Færøerne. Myndtvæsenet. 1801. 4 Febr. pl. ang. nye udmyntede Tostillingers Omløb. Para Pardons Patenter. 1801. 20 Febr. Rappels og Pardons Patent for dem af Land og Soe Etaten, i Dmk og Norge, som befinde sig udens lands og komme tilbage inden 1801 Aars Udgang. Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1800. 14 Nov. Fr. ang. Qvarantaine Indretningen samt de Forholds Regler, som de Seefarende, der an lobe Havne eller Kyster i Kongens Riger og Lans de, bør iagttage, saavelsom de Pligter, der paas ligge vedkommende Embedsmænd og øvrige Un derfaatter i denne Henseende. 24 Nov. Pl. om Anmeldelser til Qvarantaine-Commissionen. 18 Dec. Instrux tor Lotferne i Dmk og Nge, betreffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. 1802. 5 Nov. Pl. om de Forholdsregler, der af americanffe Stibe skal iagttages i Henseende til Qvarantai ne-Indretningerne. (1800 pl. 24 Zov. anmærkes, som ugiel dende). Politiens Betiente og Behandling i Alminde lighed. 1800. 16 Jun. Vl. om Vægtervengenes Oppeborsel i Khavn. 15 Dec. Pl. om Forbud paa Jlluminationer og pengespildende Heitideligheder ved Jubel-Aaret. 31 Dec. (†) Instruction for Politiebetienterne i Khavn. 31 Dec. (†) Instruction for Gadevægterne i Khavn. 1801. 16 Jan. (†) Instruction for Opsigtsbetienterne i Khavn. 16 Jan. (†) Instruction for Taarnvægterne i Khavn. 1803. 22 Jun. Pl. om en nye Ligning af Bagterpengene i fbaon. I Mart. Pl. at Tilladelse til offentlige Baller en masqve skal seges igiennem det danske Cancellie. 17 Dec. Pl., for Dmt og Mge, som bestemmer Tiben, efter hvilken der ikke maae gives Opreisninger paa Politie Rets Domme ved første Instants i Kiøbstæderne og paa Landet.. (1784 Instr. for Gadevægterne i havn 24 Jun. anmærkes, som ugieldende). Post . Post Væsenet. 1800. 4 Jan. Pl. ang. de med Ride- eller Brev-Posterne ankoms mende Breves Ombringelse ved Postbudene. 10 Mart. Pl. ang. de Forholdsregler, som skal iagttages i Henseende til de ved Postcontoirerne overliggen 1801. 28 Mart. 1802. de og med de aarlige Post-Regnskaber til Gen. Postamtet indkommende uindleste Breve og Pake fepost-Sager. Pl., hvorved en nye Brevposttaxt for Danmark og Hertugdommene bekiendtgiores. 28 Mart. pl. ang. hvorledes der, i Overeensstemmelse med de Bestemmelser, som indeholdes i den ved Pl. af Dags Dato befiendtgiorte nye Brevposttaxt for Dmt og Hertugdommene, skal forholdes i Norge. 7 Aug. Pl., hvorved Pl. 13 Dec. 1782, forfaavide Indleveringen paa Friderikshalds Postcontoir af de Breve, som ere bestemte med Posten nords efter, betreffer, forandres. 20 Oct. Pl. ang. en nye Posttaxt for Brevene til og fra Stege paa Moen. 22 Jan. Befiendtg. ang. Nyborg, Sprogse og Korsser Telegrapher. 13 Apr. Pl. ang. et Poficontoirs Oprettelse i Hisring, en nye Posts Anlæggelse mellem Aalborg og Fladstrand over Hiøring, og en Posttaxts Bes stemmelse for Brevene til og fra Fladstrand, Sioring, Sæbye og Skagen. I Jun. pl. ang. Expreffe Indretningens og Pofffaffens Ansvar for Penge og andre Sager, som sendes med den Kgl. Expresse mellem Khavn og Kongs berg, saavelsom med de Kgl. Brevpoffer paa de Steder i Norge, hvor bemeldte Expresse ikke passerer. 12 Jun. 1. ang. nye Brevposters Anlæggelse imellem Odense og Bogense, Barde og Lemvig, samt Barde og Holstebroe over Ringfiebing, saavel som imellem Lemvig og Holstebroe over Stic rumbroe; Brevpostcontoirers Oprettelse i Rings fiobing og Lemvig; samt en nye Posttaxt for Brevene til og fra Bogense, Lemvig og Rings fisbing. 1802. 1802. 15 Jun. pl. ang. en nye ugentlig Brevpost imellem Khavn og Nakskov. 1803. 1 Clues tal 18 Sept. (†) Pl. ang. Tiden, naar Posten til Bragernes og Kongsberg skal afgane fra Christiania, og naar Brevene dertil skal indleveres paa Chris ftiania Postcontoir. 13 Nov. Pl., som noiere bestemmer Pl. 31 Dec. 1795 ang. urigtig Angivelse af Indholden af det, som fendes med Pakkeposten. 8 Jan. Pl. indeholdende Forandringer om Postens Gang i Wintermaanederne fra Holstebroe. 23 Febr. Reglem. for offentlige og private Breves fiffre Befordring, saavel imellem Khavn og de danske Etablissementer i Ostindien, som imellem disse Etablissementer indbyrdes. 2 Apr. Pl. ang. Borgensunds Post i Sundmsers Fog derie. 18 Jun. Pl. ang. et Postcontoirs Oprettelse i Holme strand i Aggershuus:Stift. 19 Nov. Pl. ang. et Postcontoirs Oprettelse paa Kongs vinger. 19 Nov. (†) pl. ang. en nye Post imellem Vordingborg og Resived. 21 Nov. Pl., som bestemmer en niye Posttagt til og fra Svendborg, og fastsætter, at en nye Brev-Pos skal anlægges imellem Svendborg og Faaborg m. v. 8 Dec. Udtog af Reglem. 1 Nov. 1781 og Pl. 21 Apr. 1784, ang. Brevbefordringen mellem de danske Stater i Europa og de danske Der i Bestindien, med nogle nærmere Bestemmelser. (1734 Sr. 31 Dec.; 1773 Pl. 31 Dec.; 1779 pl. 28 Sept. og 1795 Pl. 21 17ov. anmær tes, som ugieldende). Privilegerede Personer. 1800. 17 Oct. Pl. at de, som herefter benaades med Rang eller Zitler, ikke, i Følge deraf, skal have Hiemmel til at øve Kalds og Birke Ret, som Kirke-Eie re eller Godsbesiddere.. Refor Reformerede. 1802. 12 Febr. r., hvorved den 21 § i de Reformeredes Pri vilegier indskrænkes til de Perfoner alene, som nu ere i Besiddelse af de deri benævnte Forreto tigheder; hvorimod alle Fremmede, som, paa egen Befoftning, anlægge Fabrikker eller Manu facturer, stal i to Aar, uden Hensyn til deres Religion, nyde de samme Fordele, som ere tilo staaede de Reformerede ved disses Privil.; samt at enhver Fremmed, som indfører Forbedring i de productive Næringsveie, kan vente Kgl. Un derstøtteise cg Opmuntring. Reisende, samt Sri-Skyts og Konge-Reiser. 1800. 17 Jan. pl. ang. Reglerne for den frie Befordring eller Skyts, som tilkommer de Ssefolk, der udskri ves til Orlogstienesten. 1802. 31 Oct. Pl., hvorved Fr. 9 Sept. 1763, ang. Befordring for de Reisende fra Khavn til Hadersleb, udvi des til Colding Kiøbsted i Jylland. 3 Dec. Pl. at alle Transporter af Armatur og Mun derings Sorter i Norge, som vedkomme et en felt Regiment eller Corps, herefter skal before ges paa den, for Regiments Transports-Skyts, ved Fr. 20 Aug. 1784. II Afd. 7 § Litr. ö bes falede Maade. Rentekammeret, samt Kgl. Regnskabsbetiente og Statters Oppebørsel i Almindelighed. 1800. 27 Aug. Fr. ang. Skriverpenges Erlæggelse af de Skate ydende til Amtsforvalterne i Dmt for Affkrive Bingen af de Kgl. Skatter og andre Afgifter. 1800. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 4 Jan. (†) Pl. at Sager, som Embedsmænd, i Følge Cryffe: Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 11 §, skal anlægge ang. Beskyldninger, ere undtagne fra. at beban les ved Forligelfescommissionen (XIII Deel p. 193). 1800. 4 Jan. (†) Pl. at de, som i Criminel:Sager tilkiendes Erstatning hos Forbrydere, maae fritages for - 1802. at løse Doms Acten, m. v. (XIII Deel p. 195). 21 Mart. Pl., som bestemmer Diet: eller Underholdnings Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procuras torer, i Dmk og Nge, naar de giore Reiser, for at udføre Delinquent og Justice-Sager. 28 Mart. pl. om de Tilfælde, i hvilke det er fornodent, at ftiaalne Kosters Eiere i Tyos.Eager edeligen ber fræfte, at Kofterne ere dem frakomne imod deres Bidende og Billie, samt paa lige Maade stadfæs fte den Taxt, som af dem sættes paa deslige Kos fter, naar de ikke ere komne tilstede. 18 Apr. pl. at den vestindiske Regiering maae udskæde Bes villinger til Proclamata i Sterp og Fallit eller Opbudsboer, samt at Sager, som angaae deslige Boer, skal være anticiperede ante omnes, naar de indstevnes for Høiesteret. 21 Maj. Pl. at Stevninger til Høiesteret herefter skal uds stædes fra bemeldte Rets Justits:Contoir. 11 Jul. Fr., hvorved der, i Island, bestikkes en Landsa Overret. I Cap.) Ang. en Lands-Overrets Stiftelse, paa Jss land, i Overrettens og Laugtingenes Sted. II.) Ang. Lands-Overrettens Birkekreds, og tvilke de Sager ere, der skal hore under denne Domitncis Afgiarelse. III.) Ang. Kald og Barsel til Lands Overretten, samt Rettergangsmaaden ved bemeldce Domstoel. 17 Oct. pl. at de, tom berefter benates med Rang eller Litler, ikke, ioige deraf, skal have Hiemmet tif at eve Kalds og Birke Ret, som Kirke. Eiere eller Godsbesiddere. 31 Oct. pl. at den i NL. 1-22-19 fastsatte Kongens Sægt maae for Eftertiden bortfalde. 24 Dec. 1. at Skifteforvaltningen i Holbefs Amt heref ter overdrages til vedkommende Rettens Betren te, og at Amtmanden over bemeldte Amt overe tager Bestyrelsen af Kiøbstæderne: Callundborg, Holbet og Nyefiobing. 6 Jan. pl. ang. Paafiendelsen af de Sager, der hidrøre fra Fr. 8 Jun 1787, ang. i bodke Tilfælde Fæstebønder i Dmt fan af Quusbonden imod Gote 1802. Gotgisrelse fratages nogen Deel af deres fæstede Gaardes Jorder. 8 Jan. r., som forbyder dem, der staae i visse Slags Forbindelser med Rettens Betiente, at føre Sas ger ved den Domstoel, som af disse beflædes. 5 Febr. pl. ang. Tinglysning af Sfisder og Pintebreve, som angaae Parceller og Bøndergaarde, der af hændes fra samlede frie Jordegodser i Dnik. 24 Mart. Pl. ang. Mulct for dem, som efter Indkaldelse efterlade at mode, eller som nærværende vise Trodsighed eller usemmelig Adfærd, ved de bes rammede Extratinge for de til at tagere alt Jor degodset i Island beskikkede Comm farier. 1803. 28 Jan. Pl. at Execution, for Procuratorers Salarier i befalede Sager, mane skee efter Udskrifter af Dommene paa ustemplet Papiir. 29 Oct. (†) Pl. om Tingdagen for Khavns Rytterdiftrifts Birketing. 17 Dec. pl., f. Dmt og Norge, som beftemmer Tiden, efter hvilken der ikke maae gives Opreisninger paa Politierets Domme ved første Instants i Kiebstæderne og paa Landet. (1723 Sr. 4 Jun. anmærkes, som ugieldende). B Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1800. 21 Mart. Pl., som bestemmer Diæt eller Underholdningss Penge for Rettens Betiente, Fogder og Procu ratorer, i Dif og Nge, naar de giøre Reiser, for at udføre Delinqvente og Justitssager. 19 Dec. Fr., som bestemmer de Betalinger, der tilkomme Rettens Betiente i Dmk for Embedsforretninger. I Afd.) Rettergang ved Doms Erhvervelse og Wide nefering c. I Cap.) Bed Underretterne: I Art.) I Kiebstæderne. A. Dommeren 1922 9. B. Skriveren 23-36 9. 2.) paa landet. A. Dommeren 37-61 5. B. Skriveren 62-76. §. II.) Bed Overretterne: 1 Art.) I Kiebstæderne eller Raadstue-Retter. A. Dommerne 77-92 9. B. Skriveren 93- 104 §. 2.) Paa landet eller Landstinget. A Lands dommerne 105-120s. B. Landstings-Skris veren 121-133 9. For For Mænds Ildmældelse. 1. Bed Kiøbsteds Ret terne. 2. Paa Landet. 3. De udmeldte Mænd selv. 4. Landstinget 134 9. II Afd.) Sogee-Embedet. I Cap.) JRieblæderne 1355151 9. II.) Paa landet 152169 III) Landsdommerne 170 S. III Afd.) Skifteforvaltningen. I Cap.) I kisvas derne 171-181 §. II.) Paa Landet 182 5. IV Afd.) Auctionsvæsenet. I Cap.) I Kiobstæderne. 183-196 §. II.) Paa landet 197 9. V Afd.) Tinglysningen. I Cap.) I Kiebstæderne 198-208 §. II.) Underretterne paa Landet 209 §. III.) Landstingene 2 1012 19 9. VI Afd.) Notarial-Embedet. I Cap.) I kiøbfta derne 220-229 5. II) Paa landet 230 9. VII Ad.) Strandinger og Haverie samt Brandforfffkring 231-232 5. Almindelige Regler ang. Rettens Gebyres 233-236 §. 1802. 10 Dec. Pl., som nærmere bestemmer Betalingen for Til figelser til Forligelfescommisfionen i Khavn. - 14 Dec. Pl. om adskillige Bestemmelser i Henseende til Auctionsforvalteres Salarium. 1803. 19 Apr. Pl., som nærmere bestemmer den Betaling, som, ved Fr. 19 Dec. 1800. 232 S, er tillagt Skris verne for deres Forretninger ved Taxationer og Omvurderinger af forhen assurerede Bygninger i Kiøbstæderne. FOODE 21 Oct. Fr. ang. Forbsielse af 12 Procent paa de Sport ler og Gebyrer, som beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt, ved Collegierne, Øvrighederne og Rets terne. (1723 Sr. 4 Jun.; 1780 pl. 16 Aug. og 1799 pl. 25 Oct. anmærkes, som ugieldende). Ryttergodset, samt Rytterne paa Landet i Dmk. 1803. 29 Oct. (†) Pl. om Zingdagen for Khavns Rytterdistrikts Birketing. (1723 Sr. 4 Jun. anmærkes, som ugieldende). Skatter og Paabud. B. Extras og Rangstatten i begge Riger. 1801. 24 Apr. pl. ana. de danske Landeværnsmænds Fritagelse, paa visse Lider, for at foare Epiraskat. Ecc D. Hav D. Havre, øe og Halm-Leverance i Dmk til Armeen. 1800. 17 Apr. pl. ang. Repartitionen af den ertraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. Ligeledes 1801. 30 Maj; 1802. 3 pr. og 1803. 26 Mart. 1800. 1801. E. Kornskatten i Dmk. 26 Sept. Fr. om en extraordinair Korn-Leverance af det contrie buable Hartkorn i Dmk, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste, i Maret 1801. 21 Nov. Fr. om en ertraordinair Kornleverance af alt ger og Engs Harttorn i Dmt, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste, i Aaret 1801. 4 Apr. Pl. ang. de efter Fr. 21 Nov. 1800 af det frie Agere og Engs Hartkorn i Dmk hos Vedkommende oplagte Kornvarers Afhentelse. 1803. 23 Sept. Fr. ang. en Forandring med Kornskatspengene af Danmark for 1804 og de følgende Aar, indtil videre. 1-800. 1801. 1802. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 17 Oct. Fr., hvorved den under 17 Maj 1799 forlængede og for hoiede ertraordinaire Afgift af Skibsfragter forlænges. indtil udgangen af Aaret 1801. 21 Oct. l. at den under 24 Febr. 1796 paabudne extraordinaire Afgift af Skibsfragter skal være forlænget indtil videre. 1 Oct. Fr. ang. en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Dmk. A. 1.) Om Afgift af Jorder. A. Af Hovedgaards- Jorder. B. Af Bonde Jord. C. Af Præstegaards, Degneboligers og andre beneficerede og privilegerede Land-Jorder. D. Af Kiebsted Jorder. II.) Om Af gift af Tiender. III.) Om Afgift af Bygninger. Af Kiebsted-Bygninger. B. Af Bygninger paa Landet. IV.) Om adFilligt, udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppebørselen vedkommende, m. v. I Oct. Fr. ang. nogle Medsættelfer og nærmere Bestems melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Varer. 10 Nov. Fr. ang. en Afaift af Skibsfragter. 1803. 14 Oct. pl. om noiere Bestemmelse af Fr. om Bygnings. Afgiften. 1803 21 Oct. Fr. ang. et Statkammerfond, indrettet med Hen syn til Statens Forsvar og Sikkerhed. 21 Oct. Fr. ang. Forhøielse af 12 Procent paa de Sports ler og Gebyrer, som beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt, ved Collegierne, Øvrighederne og Rets 12.14 108terne. 1 21 Oct. Fr. ang. Forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmk, m. v. 14 Dec. pl. ang. noiere Bestemmelser i Henseende til Byga nings Afgiften. (1791 Pl. 13 Sept.; 1796 St. 24 febr.; 1797 Fr. 21 Apr.; 1799 Sr. 20 Mart. og 17 Maj; samt 1801 Pl. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende

Hand K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i 17ge. 1800. 17 Oct. Fr., hvorved den under 17 Maj 1799 forlængede og fors heiede extraordinaire Afgift af Skibsfragter forlænges indtil udgangen af Aaret 1801. 3801. 1802. 21 Oct. Pl. at den under 24 Febr. 1796 paabudne extraordi naire Afgift af Skibsfragter skal være forlænget indtil videre. I Oct. Fr. ang. en aarlig Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af faste Eiendomme i Norge, Finmarkens Fogderie undtaget. 1.) Om Afgift af Jorder. II.) Om fgift af Tiender, III.) Om Afgift af Kiobftedbygninger. IV.) Om adskilligt, udførelsen af de i denne Fr. indeholdte Bestemmelser og Oppeborselen vedkommende, m. v. I Oct. Fr. ang. nogle Nedsættelser og nærmere Bestem melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Af gifter af Varer. -10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. 1803. 21 Oct. Fr. ang. et Skatkammerfond, indrettet med Hen syn til Statens Forsvar og Sikkerhed. 21 Oct. Fr. ang. Forhsielse af 123 Procent paa de Sports ler og Gebyrer, som beregnes den Kgl. Kasse til Indtægt, ved Collegierne, Dorighederne og Rete serne. CCC 2 1803. 21 Oct. Fr. ang. Forboielfe i den ved Fr. 1 Oct. 1802- paabudne Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fogs 090 To show noderie undtaget. 10 go 2021 10 1 1 (1796 Sr 24 Febr.; 1797 Sr. 21 Apr.; 1799 Fr. 20 Mart. og 17 Maj: samt 1801, pl. 21 Oct. anmærkes, som ugieidende. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1800. 5 Jun. Pl. at ingen til Copulation i Kirfebager maae indskrives, eller Grab aabnes, for der er erlagt Rigtighed til Frue Skole. 1801. 31 Oct. Pl. om Begravelses og Copulations Afgift veb Garnisons Menighed. 5 Jun. Pl., hvorved fastsættes visse Bestemmelser til Bes tryggelse for de Pensioner, som tilkomme Præste, Degnes og Kirkesanger Enter af deres afdøde Mænds Embeder, samt Latinskolerne af Degues Embeder. 18 2 Oct. Regl. og Anordn. for Cathedral Skolen i Khavn. 2018 Nov. Pl, hvorved Pi. 24 Aug. 1798 udvides til vor Frelsers Menighed paa Christianshavn. 25 Nov. Pl. ang. Jords Udlæg til Degne og Skoleholdere paa Landet i Dif. 1802. 6 Mart. Pl. at Skiftebehandlinger efter Kloffere og Sfo leholdere i Norge, enten de ere studerede eller ikke, herefter bør forvaltes af den geistlige Stifteret. Skovvæsenet. A. J Danmark. Igor. 5 Aug. P. ang. adskillige til Sfovvæsenet henberende Bestemmelsers Udvidelse til de Kgl. Stove paa Bornholm, m. v. Stemplet Papiir. 1801. 19 Jan. Pl. om stemplet Papiir til Ansøgninger om Bes villinger. 1803. 21 Oct. Fr. ang. Forhsielse i det stemplebe Papiirs Taxt i Dmk og Norge. (1723 Sr. 4 Jun. anmærkes, som ugieldende). Sups Suppliquer. 1800. 6 Maj. Pl. at Ansøgninger til Kongen forfi skal leveres vedkommende Øvrighed. 23 Maj. Fr. at visse Slags af de Bevillinger, der hidtil have været udfærdigede fra Cancelliet, ftal af Staffes og ansees unødvendige, samt at endeel af deslige Dispensationer skal herefter foges hos v righederne, som bemyndiges til at meddele Bed kommende samme. I Afd.) Ang. de Tilfælde, i hvilke Bevillinger bort falde, som ufornødne. 11.) Ang. hvilke Bevillinger herefter maae udstædes af Magistraten i Khavn og, paa andre Steder, af vedkommende Stiftamt- og Amtmænd. JII.) Ang. de Kgl. Bevillinger og Expeditioner, der ere betroede Khavns Magistrat saavelsom Stiftamt og Amtniændene, for herefter af disse Øvrigheder at over leveres Wedkommende. 12 Aug. Pl., hvorved Fr. 23 Maj 1800 udvides til de danske destindiske Øer. 1801. 19 Jan. Pl. om stemplet Papiir til Ansøgninger om Bes villinger. Soe Enrolleringen. 1800. 17 Jan. Pl. ang. Reglerne for den frie Befordring eller Skyts, som tilkommer de Ssefolk, der udskrives til Orlogstienesten. 1802. 8 Jan. Fr. ang. See Indrulleringsvæsenet i Dmk. I Cap.) Ang. hvilket Mandskab, der skal benregnes til Soefolt og i denne Egenskab indføres i Rullerne. II) Ang. de Friheder, Rettigheder og Fordele, some de indrullerede Soefolk sal nyde. III.) Ang. de For holdsregler, som bor iagttages og følges ved Mandfabets udskrivning til den Kgl. Soetieneste. IV.) Ang. Rullernes Berigtigelse og Førelse, samt de Plig ter, som i denne Henseende paaligge Magistrater, Prester, Jordegodseiere, Lægdsmænd og alle andre Bed kommende. V.) Ang. Straf for Remningsmænd og disses Medskyldige, samt Benaadning for dem, som som me frivillig tilbage. VI.) Om de Egenskaber, der udfordres for at blive Skippere og Styrmænd, samt hvors Tedes disse dertil skal antages og beskikkes. VII.) On Sessionerne. VIII) Ang. den Maade, paa hvilken denne gr. og Krigs-Art. skal kundgiøres for de indrul terede Soefolk. €3 1802. 1802. 8 Jan. Bl. ang. de Forholdsregler, som skal iagttages ved Ers trasessionerne i Dmk, med Hensyn til Seelimitdistric- 1803. 210 ternes udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt de ældre Soerullers Berigtigelse. 5 Nov. pl. at de Senner, som fødes af Forældre, der boe paa Kiobfieds Jord, udenfor Kiøbstæderne, og alene ernære sig af Jordbrug, skal ansees værs nevligtige. 14 Jan. Pl. ang. de Foranstaltninger, som skal foies som Forberedelser til Ertrafesfions Commissionen for See- Indrulleringsvæsenet i havn. 18 Febr. l., hvorved alle i Dit udstædte Soe Indrul lerings Patenter, som ere afore, end de sidst afholdte Extrafesfioner, og i hvilke Fr. I Febr. 1770 findes paaberaabt, tilintetgiores; samt bestemmes, hvorledes de Seefarende hos Beds kommende fan, imod de gamle Patenters Afleve ring, erholde nye og gieldende See-Indrullerings Patenter. 3 Jun. Fr. ang. See Indrullerinasvæsenet i Norge. I Cap.) Ang. hvilket Mandskab, der skal henregnes til Geefolk og i denne Egenskab indføres i Rullerne. II) Ang. de Friheder, Rettigheder og Fordele, som de indrullerede Soefolk skal nyde. III.) Ang. de For boldsregler, som bor iagttages og følges ved Mandffabeto Udskrivning til den Kgl. Soetieneste. IV.) Ang Rullernes Berigtigelse og Forelse, samt de Plig ter, som i denne Henseende paaligge Magistrater, Præs fter, Jordegodseiere, Lægdsmænd og alle andre Bedbakommende. V) Ang. Straf for Remningsmænd og dedisses Medskyldige, samt Benaadning for dem, som tomme frivilligen tilbage. VI) Om de Egenskaber, thors Eder udfordres for at blive Skippere og Styrmænd, (samt hvorledes disse dertil skal antages og beskikkes. VII.) Om Gesfionerne. VIII) Ang. den Maade, paa hvilken denne Fr. og Krigs Art. skal fundgiores for de indrullerede Søefolk. C.VI 3 Jun. Pl. ang de Forboldsregler, som skal iagttages og følges ved Extrafesfionerne i Norge, med hensyn til Matrofernes Foregelse, Districternes Udvidelse og nærmere Bestemmelse, samt alle Goerullers Berigtigelse. 28 Sept. 1. om dem, der logere See Indrullerede. (1770 Fr. 1 febr. for Danmark anmærkes, som ugieldende). Søefarende. 1800. 11 Jan. (†) Befiendtg. ang. Blusfyr paa Nakkehoveds Taarne og Lampe-Fyr i Cronborg Slotstaarn. 1800. . 1800. 19 Mart. Pl. ang Bedblivelsen (i 3 Mar) af de bevilgede Un derstøttelser for Skibes Udrustning til Robbe og Hval fiftfangsten i Strat-Davis og ved Spitsbergen. 20 Jun. Pl., som i Henseende til Lotsbetalingen i Ng befaler, at Mile Distancerne skal beregnes efter See:Mile, 15 Mile til en Grad, samt at Som mer Maanederne stal regnes fra i Apr. til 30 Sept. incl., og Winter Maanederne fra 1 Oct til sidste Mart. incl. 1200 17077 10 25 Jun. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 20 Apr 11796, i Henf. til de af danske vestindiske Redere fiøbte fremmede Skibe, naar de igien fælges til Jusdanske europæiske Underfaatter. Motr 17 Oct. Fr., hvorved den under 17 Maj 1799 forlængede og forboiede ertraordinaire Afgift af Skibsfragter forlæn ges indtil udgangen af Aaret 1801. 14 Nov. Fr. ang. Quarantaine Indretningerne samt de Forholdsregler, som de Soefarende, der anløbe Havne eller Kyfter i Kongens Riger og Lande ber iagttage, saavelsom de Pligter, der paaligge vedkommende Enbedsmænd og avrige Underjaat ter, i denne henseende. 18 Dec. Instrux for Lotferne i Dmk og Nge, betreffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. 18 Dec. (†) Befiendtg. ang. Lampefyr paa Thunee Kir fetaarn, m. v. 1801, 29 Mart. Sr. om Embargo paa engelske Skibe og Varer. 17 Jun. Fr. ang. Ophævelse af Embargo paa engelke Skib Dargo bad engel - T 1802. I - og Varer. 15 Jul. Pi. ang. Straf for at beskadige Skibsfortsi nings Ringe, Barpestolper og andre Mærker ti Skibsfartene Sikkerhed. 7 Oct. Pl. om Salg af Stibe, der ere forsynede med Kgl. Soepas. 21 Oct. Pl. at den under 24 Febr. 1796 paabudne extraordi naire Afgift af Skibsfragter skal være forlænget indti videre. 6 Apr. (†) Befiendtg. ang. et Blusfyr paa den nordlig Side af Bornholm. 14 Apr. Pl. ang. Ophævelsen af de angaaende latinske Søe passes Erhvervelse givne Anordninger. 3 Jun. (†) Befiendtg. ang. et Blusfyr paa den fydlig Hut af Falster, Giedser Odde faldet. ECC 4 1802 1802. 5 Nov. Pl. om de Forholdsregler, der af amerikanske Stibe (skal iagttages i Henseende til Qvarantai ne Indretningerne. 98 Nov. Pl. ang. en Belønning for Opdageren af mislig Handling med Eranfiigods, som forsendes over Lybek og Kiel til Khavn. Qap 10 Nov. Fr. ang. en Afgift af Skibsfragter. 24 Nov. Fr. ang. en almindelig For-Afgift af Skibsfarten. 15 Dec. pl. ang Bedblivelsen af den ved Pl. 19 Mart. AR OF 1800 bevilgede Understøttelse for Stibes Udrusto winning paa Robbe og Hvalfiftfangsten i Strate Davis og ved Spitsbergen endnu i 3 Aar. 1803. 23 Mart. pl. ang. Bebblivelsen af den hidtil udsattel Præs mie, til Opmuntring og Understøttelse for Stie bes Udrustning til Fiskefangst under Island, endo nu for det første i 5 paa hinanden følgende Aar. 4 Maj. Fr. om hvorledes de Handlende og Ssefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imela Tem fremmede Ssemagter. 206 11 T 8 Jun. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den i Fr. 4 Maj 1893. 9 S befalede Forskrift, hvorefter ethvert Stib, som udredes til saadan Fart, hvor til behøves Kgl. latinsk Soepas, skal være forsy net med Biilbrev. 8 Jun. Pl. ang. Farten paa Odense Kanal. 13 Jun. Pl. at Svense Lots Torn, indtil videre, skal være ophævet, med flere Bestemmelser, Lotferiet vedkommende. I Jul. Fr. ang. de Kgl. latinske som og de algierske Ssea passes Fornyelse, naar de dermed forsynede Sti be komme tilbage til en anden indenrigst Havn, end den, hvor de høre hiemme; four og hvad der Com odit for Brugen af de Kgl. Soepasse skal erlægges. 9 Nov. Pl. ang. nærmere Bestemmelser ved danske Sti bes Maal og Mærke. 15 Nov. (†) Befiendty. ang. etj Lanterne Fyr paa Agnæs Pynten. (1782 Pl. 14 Jan.; 1794 Pl. 28 mart. og 12 270v.; 1796 Sr. 24 Febr.; 1797 Sr. 21 Apr.; 1798 Pl. 20 Aug.; 1799 Sr. 17 Maj; 1800 pl. 19 Mart. og 1801 pl. 21 Oct. anmærkes, som ngieldende). Spec Søe-Militair Etaten. 1801. 29 Jan. (†) Aab. Brev ang. et Hæderstegnt for Arbeider ne ved de Kgl. Bærfter. 1802. 4 Aug. Pl. at de, som bave tient i 12 Aar ved den glückstadske Soe Eqvipage, maae nedsætte sig som Haandværksmestere. eft po im (1783 Pl. 31 Jan. anmærkes, som ugieldende). Tienestefolk og Løsgiængere. (1791 Pl. 13 Sept. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1800. 27 Jan. Pl., indeholdende adskillige nærmere Bestemmel Toprojant desir fer ved Tolds og Conf. Fr. I Febr. 1797. Pl. Ou Boder af Varer, som til landværts Udforset urigtig angives. 7 Maj. 8 Mai. 1801. 17 Jan. Pl. om Forlængelse af Eftergivelse i Afgiften for Bræn de og Brænde-Transporter til Khavn. Pl., indeholdende adskillige nærmere Bestemmel fer ved Cold: og Conf. Kr. 1 Febr. 1797. 1802. 31 Mart. (†) Pl., indeholdende Forandringer i Cold: og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. - 24 1 Oct. Fr. ang. nogle Nedsættelser og nærmere Beftema melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799. paabudne Afgifter af Varer. Nov. Fr. ang. en almindelig yr Afgift af Skibs farten. 1803. 8 Jun. Dl. ang. Farten paa Odense Kanal. 22 Dec. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser ved Told og Conf. Fr. I Rebr. 1797. (1799 Sr. 20 Mart. anmærkes, som ugiels dende). B. JSærdeleshed, neml. Tolden af ind og udgaaende Varer m. v. til Tariffen hen hørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at at ind- eller udføre. 1800. 14 Febr. Fr. om Forbud paa 11dførsel af Byg, Havre og Malt fra Danmark og Hertugdommene seeværts til fremmede Ste 1800. 30 Maj. 1 30 Mai. 1 Aug. 15 Aug. Steder indtil Sept. Udgang 1800, eg Præmie for Indførsel af Byg og Havre til Norge søndenfields inden Maj Maaneds Udgang 1800. Pl. ang. Udførsels Tilladelse af Byg, Havre og Malt fea Dnik og Hertugdommene til fremmede Steder. Pl., hvorved Kornvarers Udforsel fra Norge til fremmede Steder igien tillades, og Toldfriheden af fremmede Kornvarer til Norge bestemmes til Julii lldgang 1800. Pl., hvorved Udførselen af Kornvarer fra Dmk og Nge til fremmede Steder indtil videre forbydes. M., hvorved Colden af Smor samt af reget og faltet les nedsættes til mellemvigs Indforfelsconsumtion. 19 Sept. Pl., hvorved udførsel af Svin og Fleft fra Dmt til fremmede Steder indtil videre forbydes. 3 Oct. l. om Cold for Kniplinger. 14 Nov. 1801. 18 Mart. - 24 Jun. Jolved ones 30 Sept. 1802. 7 Apr. 200103 I Oct. P. ang. Udførsels Forbud paa indenlands Kornbræn deviin. Pl., hvorved Waaben og Varer til Krigsbrug og til Stibes udrustning forbydes at udføres fra Dmt og Norge til fremmede Steder. dota Pl., hvorved Zorbud 18 Mart. 1801, imod Udførsel af Ammunition og Stibematerialier, ophæves. Pl., hvorved Forbud 14 Nov. 1800, imod indenlands Kornbrændevins udførsel, ophæves. l. ang. Ophævelse af udførsels Forbudene paa Korn, Sviin og Fles, m. m. Fr. ang. nogle Redsættelser og nærmere Bestem melser i de ved Fr. 20 Mart. 1799 paabudne Afgifter af Varer. 1803. 21 Oct. Fr., f. Dmt og Nge, ang. de Tillæg til Told- og Consumtions Afgifterne, som ved Fr. af Dags Dato ere henlagte til et Statkammer-Fond. (1800 Pl. 1 Aug.; 15 Aug.; 19 Sept. og 14 170v. anmærkes, som ugieldende). 1942 Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger.

1801. Oct. (†) Kongen af Danmarks Tiltrædelses Act til den mellem Rusland og England fluttede Con vention og Separat Artikler Jun. 1801 samt Tillægs:Art. Oct. 1801 (XIII Deel p. 361). 1803. 19 Mart. Declaration, wodurch das Abzugs:Recht zwischen den Königreichen Dännemark und Norwegen und den Kurhanndverischen Landen aufgehoben worden ist. Tyve Site Tyverie. 1800. 28 Mart. Pl. om de Tilfælde, i hvilke det er fornødent, at ftiaalne Kosters Eiere, Tyos-Sager, edeligen bekræfte, at Kofterne ere dem frakomne imod de res Bidende og Billie, samt paa lige Maade flade fæfte, den Cart, som af dem sættes paa deslige Koster, naar disse ikke ere komne tilstede. 1802. 8 Nov. Pl. ang. en Belønning for Opdageren af mislig Handling med Transitgods, som forsendes over Lybek og Kiel til Khavn. Veie. 1800. 4 Apr. Pl. ang. de mindre Landeveies Grundforbedring, og disses saavelsom Biveienes bestandige Bedliges holdelse, i Khavns, Roeskildes, Friderichsborgs, Cronborgs og Hirschholms Amter (Jægerspriis Gods undtagen) samt Sorse, med de, ved Pl. 21 Jun. 1794, dertil henlagte Herreder og Dis stricter. 17 Apr. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Ar beide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk forskuds viis udbetalte Bekostninger f. 1798. Ligel. 1801. 26 Mart. (f. 1799); 1802. 20 Febr. (f. 1800) og 1803. 7 Mai (f. 1801 08 1802). 6 Aug. l. ang. Maaden, paa hvilken den ved Bei: Fr. 13 Dec. 1793 tilfagte Gotgiorelse for afstaaet Grund til de nye Landeveies Anlæggelse, eller de Gamles større Brede, m. v., skal bestemmes. 1802. 15 Oct. Pl., hvorved Fr. 13 Dec. 1793. 26 § i Henseens de til den, alle privilegerede Jorvegodsers Eiere i Dmk paalagte, Pligt, at bidrage til det offent lige Bei Arbeide, udstrækkes til Norge. Dertshuse og Krohold samt Brændeviins brænden. 1800. 30 Jul. Pl. ang. Forbud paa at brænde Brændeviin af Nug i Dmt, indtil videre. II Dec. Pl. oni inditterpet Tilsyn med utilladt Brænde viinsbrænden paa Landet i Danmark. 1801. 25 Sept. Pl. ang. Ophævelse af det ved pl. 30 Jul. 1800 skeete Forbud paa at brænde Brændeviin af Rug i Dmt. 1801. 1801. 31 Oct. pl. ang. Maaden, hvorpaa Beder for ulovlig Brændevinsbrænden eller Salg herefter af Qvine des Personer af Almuen i Norge bør affones. (1800 Pl. 30 Jul. anmærkes, som ugieldende). Vestindien og Guinea. 1800. 18 Apr. Pl. at den vestindiske Regiering maae udslæde Bevillinger til proclamata i Sterv og Kallit eller Opbudsboer, samt at Sager, som angaae Deslige Boer, skal være anticiperede ante omnes, naar de indstevnes for Haiesteret. 1802. 25 Jun. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Fr. 20 Apr. 1796, i ens. til de af danske vestindiske Rea dere fiøbte fremmede Skibe, naar de igien fæl ges til danske europæiske Undersaatter. 12 Aug. l., hvorved Fr. 23 Maj 1800 udvides til de danske destindiske Der. 1 Oct. Fr. ang. en Afgift af faste Eiendomme og fam mes Production m. v. paa de danske vestindi fke Der. 1803. 30 Jun. Pl. ang. Bedblivelsen af den vestindiske Handels Drift for Kgl. Regning. 1800. 8 Dec. Udtog af Regl. I Nov. 1781 og Pl. 21 Apr. 1784, ang. Brevbefordringen mellem de danske Stater i Europa og de danske Øer i Bestindien, med nogle nærmere Bestemmelser. Ære: Sager. 4 Jan. (†) Pl. at Sager, som Embedsmænd, i Kolge Trykte Fr. 27 Sept. 1799. 10 og 11 S, skal an læage ang. Beskyldninger, ere undtagne fra at behandles ved Forligelfescommissionen (XIII D. P. 193)


Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._XIII_Deel_(1800–1803)&oldid=171046"