Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799)
af ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, same andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunde Toldkammer. XII Deel. Som indeholder K. Christian VII Fer. fra 1797 til 1799. Kiøbenhavn, 1800. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf/6 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. XII Deels Iste Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1797* Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf/8 Christian VII Forordninger for 1797. 1795. (+)Det Kgl. Kiøbenhavnske Skyde-Selskabs 20 Nov. og Danske Broderskabs Forening af 25 Sept. 1794; confirmeret (igiennem Cancelliet) d. 20 170v. 1795. Khavn 1796. 8vo. 1797. Bon. zur Verminderung und Abkürzung der Spo: 13 Jan. lien Sachen und aus dem jüngsten Besis entstehenden Streitigkeiten, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. P. 15. Verf. weg. anderweitiger Bestimmung der in Haus: 16 Jan. Populationsfällen in den vormals Großfürstl. Hol steinischen Distrikten an die Wittwen: und Waisen kasse in Kiel zu entrichtenden Recognition. p. 305. Fr. om Forligelses-Indretninger paa Lants 20 Jan. det i Torge. Cancel. p. 3. Gr. Da Kongen, med særdeles Tilfredshed, hav seet den heldigste Virkning af Sr. 10 Jul. 1795 (hvorved Forligelses Indretninger ere blevne stiftede alles vegne i Danmark, men i Norge ifkun for det første i Kiøbstæderne), og han nu, ved Hielp af Erfaring, er 2 2 ble Fr.om Forligelses-Indr. i Nge. I. 1-3 §. 20 Jan. bleven veiledet, i at søge og udtænke de beqvemmeste Midler, til at ordne og iverksætte denne velgiørende Foranstaltning paa Landet i Norge, hvor udførelsen, formedelst endeel Egnes Natur:Beskaffenhed, fandtes at være forbunden med flere Vanskeligheder; Saa fyldest, giør han paa en Gang baade Sit Hiertes Duske og Sit Kgl. Løfte i den fornævnte Lovgivning, naar samme hers ved udstrækkes til Landet i Norge, med saadanne Forans dringer og nærmere Bestemmelser, som dette Riges lo cale Omstændigheder fordre. I øvrigt paatvivles ikke, at jo disse landsfaderlige Bud vil blive imodtagne af de Norske Landbeboere med lige Taknemmelighed, og udførte med samme velvillige Midkiærhed, som paa de an dre Steder i Nigerne, hvor Forligelses-Væsenets Frems gang har svaret til Kongens Diemærke og Haab. De Regler, som i denne Henseende foreskrives, ere følgende: I Cav.) Ang. Forligelses Væsenets Indretning paa Landet i Norge. 1.) Til at afværge unød vendige og bekostelige Rettergangs Tretter imellem Undersaatterne, som boe paa Landet i Norge, skal der alles vegne beskikkes Forligelses Commissarier; hvilke skal sege at megle Forening imellem tvistende Parter, førend disse tillades at sagsøge hinanden ved Retten. Heraf følger da, at ingen Sag maae (undtagen i de Tilfælde, som i denne Anordning udtrykkeligen ere nævn te) antages til Behandling og Paakiendelse ved Doma stolene, med mindre Sagsøgeren, ved Attest fra Forligelses Commissionen, beviser, at mindelig Foreening bar været forsøgt og ikke opnaaet. 2.) Forligelsess Væsenet skal forestaaes umiddelbar af Amtmanden selv, i den Deel af Amtet, som er nærmest ved hans Boepal; men, i de fraliggende Egne, udnævner han andre rets fafne og kyndige Mænd, paa sine Vegne, til Forlis gelses Commissarier eller Fredsmeglere. 3.) Et: hvert Fr. om Forligelses Judr. i Nge. I. 3-8 §. hvert Amt inddeles, efter dets Vidtløftighed og øvrige 20 Jan. locale Beskaffenhed, i visse Districter, hvis Grændser bestemmes saaledes, at ingen af dets Beboere faner lan ger Vei, end 2 a 3 eller, i det høieste, 4 Mile til det Sted, hvor Forligelses Commissionen holdes. 4.) Naar Districterne saaledes af Amtmanden ere blevne ind deelte, besørger han, at Bekiendtgiørelse desangaaende steer fra Prædikestolene, til almindelig Efterretning. 5.) Da Forligelses Væsenets Indretning er til fælles Gavn; saa maae ingen, der boer i Districtet, vægre sig ved at paatage sig dette hæderlige Rald, naar han dertil ansees beqvem; dog skal han ei være forbunden til at vedblive samme i længer Tid, end 3 Aar. Procu ratorer skal alcene være undtagne fra at kunne udnævs nes til denne Forretning. 6.) Forligelses Com missionen skal bestaae af 2 Lemmer, nemlig: en civil Embedsmand, Præst eller anden duelig Mand, uden for Bondestanden, og en agtværdig Bonde. Den første af disse skal føre Protocollen (som af Amtmanden au thoriseres); men begge underskrive det, som deri er for handlet. 7.) I de Lade Pladse i Norge, hvor der boe flere, end 20 Familier, sal Amtmanden fo reslaae 4 Personer, af hvilke Indvaanerne maae vælge 2, til at være Forligelses: Meglere der paa Stedet; Hvilke 2 udvalgte Mænd derefter beskikkes af Amtman den. I øvrigt bør det, som, ang. Forligelses Væsenets Indretning i Kiøbstæderne, er foreskrevet ved Sr. 10 Jul. 1795. II Cap. 12 eg 13 §, tiene til Regel i de Lade Pladse, hvor Valget skeer paa den ovenanførte Maade. 8.) Den første Gang, de udnævnte Mænd tage Sæde i Forligelses Commissionen, skal de i Protocollen indføre og underskrive deres Embeds: ed saaledes: "Jeg N. N., som er bleven valgt og uduævnt til Forligelses Commissarius i N. N. District, lover og A 3 svær: Fr. om Forligelses-Indr. i Nge. I. 8 §.II. 10§. 20 Jan. fværger, at jeg med yderste Krafter skal søge at befordre mindelig Foreening imellem Parterne, i alle de Sager, som indkomme fer bemeldte Commission, og at jeg dertil skal bidrage med al muelig Nidkierhed og Redelighed, efter mine Evner, samt efter min bedste Overbeviisning og Samvittighed. Saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord!" 9.) Commissionen skal i Alminde lighed holdes een Gang, i Begyndelsen af hver Maas ned, og tillyses fra Prædikestolene 8 Dage forud, paa det at enhver, som har noget at andrage, fan være vidende om den dertil bestemte Tid. Men i Nord- Tandenes og Finmarkens Amter, samt i de Sse eller Sield Districter paa andre Steder, hvor Veienes Længde og Besværlighed ikke tillade, at denne Regel al deles noie følges, til alle 2arets Tider (især i Vinters Maanederne), der overdrages bet Amtmændene, efter et hvert Steds locale Beskaffenhed, at fastsætte saadanne Tider, som findes dertil at være de beqvemmeste; dog stal de indsende Beretninger til det Danske Cancellie om faadanne Afvigelser fra den almindelige Regel, med til fsiede Oplysninger om de Aarsager, der have giort sams me nødvendige. Il Cap.) Ang. hvilke Slags Sager, der høre til megling ved Forligelses:Væsenet. 10.) Alle civile Sager i Almindelighed, hvad enten de angaae Odel og Eiendomme, Rettigheder, Gields Fordringer eller ander, skal være Gienstande for Forligelses Væsenet; hvorfra aleene undtages: a) Esgsmaale efter Verler. b) Fordringer i Stervboer og fallit: ciler Opbudss boer; efterdi Processes Omkostninger ikke finde Sted, i disse Sager, ved første Instance; dog skal Skifteforval terne selv, i Tilfælde af Tvistighed, søge at foreene Parterne. c) Naar Sager behøve at oplyses ved Vid ner, og disse enten ligge paa deres Syge: Seng eller paa Fr. om Forligelses Indr. i Nge. II. 10-14 §. paa Reise, saa at deres Vidnesbyrd formedelst Ophold 20 Jan. kunde tabes, maae det være tilladt at føre saadanne Vidner førend Sagen ved Forligelses-Commissionen er bles ven foretaget; men ellers ikke. Derimed skal Forligel ses-Commissionen, i Tilfælde af, at parterne ikke fun ne blive eenige om den rette Sammenhæng af Sagen, saa at Bidner des angaaende maatte afhøres, udsætte den i saa lang Tid, som der udfordres, til at føre Vidner, og derefter igien foretage den, til endelig Afgiørelse. 11.) Det bør iagttages, at, naar noget Spgsmaal begynder med forbud eller Arrest, Sagsøgeren da, efter at faadan Forretning er skeet, indkalder sin Beders part til næste Forligelses Commission. Men, dersom Foreening ei der kan bevirkes, forfølges Arresten eller Forbudet ved Stevning til den første Rettes Dag, som, efter Stevningens lovlige Forkyndelse, kan holdes, efter at Sagen er bleven henviist fra Commissionen til Doms stolen. 12.) I Henseende til det Slags Sager, som ei kan paaffiønnes uden foregaaende Grandskning paa Aaftedet, da bør Vedkommende, førend de henven de sig til Meglerne, lade holde de fornødne Besigtelsess Forretninger, til Sagens Oplysning, efter Lovens 1 2. 16 Cap., med mindre Meglerne kunde formaaes til at undersøge Sagen paa Aastedet. 13.) fornær melser ved Ord eller Gierninger, naar samme paatales af den forurettede Part selv, bør ligeledes andrages for Forligelses-Commissionen, førend der desangaaende skrie des til Nettergang; og N. 2. 1-22-8 skal ikke være til Hinder i deslige Sagers mindelige Afgiørelse, omendsient deraf kunde flyde Slagsmaals, Volds, eller 3 Marks Bøder. 14.) Men de Sager, som af Ju ftits Væsenet paatales eller anlægges, efter vedkoms mende Collegiers eller Øvrighedens Foranstaltninger, indstevnes strax for Retten; dog skal Elagsmaals eller 21 4 Bolds Fr. om Forligelses-Indr, i Nge. II. 14-19 §. 20 Jan. Volds: Sager ikke være Gienstande for Justitiens For følgelse, med mindre den offentlige diolighed derved er bleven forstyrret. Heraf følger altsaa, at, naar nogen har Klage at føre over tilfsiet Fornærmelse paa Person eller Ejendom, hvorefter Volds eller Slagsmaals Bøder funde paastaaes, da bor samme af den Fornærmede selv, saafremt mindelig Settelse og Forlig ei kan bevirkes, paas tales ved Domstolen, som privat Sag, og den Foruress tede understøttes mcb Beneficium paupertatis og fric Pro curator, dersom han ikke selv formaaer at udføre samme ved Retten. 15.) Endeligen ber 1-5-209 3- 4-4, der handle om ærerørende Sigtelser imod Øve righeds Personer og Rettens:Betiente, blive i Kraft. 16.) Jgteskabs: Sager, naar begge Parter ere tile ftede, skal Forligelses-Commissionen forsøge at bringe de tviftende Parter til Eenighed, og til at vedblive at leve tilsammen; men fan Foreening ikke paa denne Maade treffes, da maae Commissionen ikke bevilge enten Skilds misse, til Egteskabets Ophævelse, eller Adskillelse fra Bord og Seng, hvilket aleene skal høre til vedkommen de Retters og Øvrigheders Afgierelse; dog maae der være tilladt, i de sidstbenævnte Tilfælde, at imodtage begge Egtefællers Foreening om de Vilkaar, med hvilke de samtykke i at leve adskildte, paa det at samme kan blive til Regel, ifald, Separation siden bevilges. 17.) I de Sager, som indklages for Politie Retten, skal denne Net selv, naar Sagen angaaer private Fornærmels fer, forsøge, forinden den tages under Rettens Behande ling, at bevirke mindeligt Forlig imellem Parterne, uden Hensigt til M. L. 1-22-8. 18.) Ligele des bør forholdes i Giæfte Rets Sager, da disse formo des ei at taale Ophold. 19.) De, i fidft anførte 2de §§ benævnte, Sager here altsaa ikke til den almin delige Forligelses-Commission; men de indgaaede Forees nin Fr. om Forligelses-Indr. iNge.II. 19§.III.24§. ninger bør deg have samme Virkning og Kraft, som 20 Jan. de, der ved bemeldte Commission opnaacs og bevirkes. III Cap.) Om forligelses: Commissionernes Pligter og deres fremgangsmaade, ved Sagernes Behandling, samt Foreeningernes Virkning og de flere Bestemmelser, der vedkomme forligelses: Væsenet i Almindelighed. 20.) De, der have nogen Besværing eller Anke at føre, som, efter de fors anførte Bestemmelser, er Gienstand for Megling, til mindelig Afgiørelse, skal i forveien enten skriftligen effer mundtligen antrage samme for Commissionen, og bermed henvende sig til den af Commissionens Lemmer, som ikke er af Bondestanden. 21.) Paa det at enhver kan være underrettet om, hvor han haver at mel de siz, i dette Tilfælde, bør Commissionen offentligen - lade bekiendtgiøre de Tider og Steder, som bestemmes til at modtage Klager; hvilken Bekiendtgtørelse skeer paa den Maade, som er forestreven i I Cap. 9 §. 22.) Saasnart nogen Besværing, eller Anmeldelse em Klage, er indkommen, udsteder den Commissarius, der har modtaget samme, strap en skriftlig Seddel, hvorved begge Parter indvarsles at møde, til en vis Tid. Ders som Klageren ikke boer eller orholder sig i Districtet, indkaldes hans Fuldmægtig eller den, som, paa hans Vegne, har fremført Besværingen. Denne Varsels. Seddel leveres Klageren, som besørger den forkyndt for den anden Part, og derefter fremlægger den selv for Commissionen. 23.) Forfyndelsen skeer ved de, i ethvert Sogn beskikkede, Stevne-Vidner, hvilke, paa den i Sr. 3 Jun. 1796 foreskrevne Maade, bekræfte Skriftligen, at samme af dem er forretter. øvrigt tilkommer den, som indkaldes, 4 Dages Varsel. 24.) For Indvarslingen betales til hver af Stevne Vidnerne 12 Sfil.; men, dersom Klageren er fattig, a 21 5 De Fr. om Forligelses-Indr. i Nge. III. 24-28 §. 20 Jan. de de ingen Belønning. 25.) Alle 26.) der ved Forligelses Commissionerne bør skee personligen, af de Parter, som boe i Districter; bog maae det være til ladt, naar nogen hat lovligt Forfald, at sende en god Mand, i sit Sted, hvilken da maae være forsynet med tilstrækkelig Fuldmagt til at forlige Sagen, paa Man dantens Vegne; men det skal albeles være forbudet, ens ten at medtage eller, i sit Sted, at sende Procuratos rer, til at handle ved Forligelses-Commissionen. Dersom nogen, som er bleven tilsagt, for at anhøre Forslage til Foreening, undslacer sig for at møde, eller han udebliver, uden beviisligt og lovligt Forfald, da skal han (i Overeensstemmelse og Lighed med det, der er foreskrevet i I-5-7) som den, der forkaster Forlig og endelig vil have Trette ved Rettergang, dømmes til at betale sin Modpart Processens Omkostninger, naar Sagen ved Dom afgiores. 27.) Forligelses Commiss 28.) Paa fionerne bør holdes inden lukte Dørre. det at Vedkommende kan have den fuldkomneste Tillid til Forligelses, Commissionens Megling, og de med Frimos dighed og Aabenhiertighed kan indlade sig i Mellemhandling, til deres Tvistigheds mindelige Afgiørelse, skal det være aldeles forbudet, enten at udstede Attester, eller at føre Vidner om det, der af Parterne tilstaaes eller foreslaaes ved Forligelses Commissionen, undtagen for saavidt det af begge Parter bliver vedtaget, og udgiør virkelige Punkter i Foreeningen selv. Heraf følger, at, naar ikke mindeligt forlig kan bevirkes, gives aldeles intet beskrevet af det, der er bleven forhandlet; men samme ansees som uefterretteligt og ugyldigt. I dette Tilfælde leveres da blot Besværingen den Klagende tils bage, med den Paategning, at mindelig Forening ei ved Forligelses Commissionen blev opnaaet; og at Sa gen altsaa henvises, til Afgiørelse, ved Rettergang. Ders 20 Jan. Dersom Klagen har været mundtlig, meddeles Sagsøgeren ligeledes en Attest om, at Sagen har været foretaget til Miegling, og at denne har været forgieves. 29.) Naar nogen modvilligen udebliver, udsteder Commissionen en Attest herom til den Mødende, paa det at han kan betiene sig deraf ved Sagførelsen for Domstolene.

30.) Kommer Sagen til Forlig, bør Foreeningen, tilligemed de Vilkaar, under hvilke den er indgaact, neiagtigen indføres i Protocollen, samt af Parterne underskrives, dersom de kan skrive; og skal da en saadan indgaaet Foreening Have samme Kraft og Virkning, som en usvæffelig og upaaankelig Dom; Følgelig fuldbyrdes paa lige Maade, under Tvang af Execution, uden at videre Lovinaal finder Sted.

31.) Dersom Sagen angaaer Gield, eller afgiøres ved Forpligtelse til Penges Betaling, da skal en vis Tids-Punkt dertil bestemmes, efter Parternes Overeenskommelse. Er derimod Forligets Gienstand en vis Handling eller Gierning, som skal iværksættes (til Exempel: naar nogen forbindes til at aflede Vand, sætte Hegn, udlægge Vei, eller deslige), da bør der ved Foreeningen altid bestemmes et passende og tilstrækkeligt Tvangsmiddel af Bøder, som skal udredes, saafremt det saaledes foreskrevne ikke efterkommes, paa det at Cagens Afgiørelse fan være fuldstændig og endelig.

32.) De Sager, som indkomme for Forligelses: Commissionen, skal være fluttede og afgiorte, inden 4 Uger fra den Zid, de der ere blevne foretagne. I lenger Tid maae de ei henstaae, uden med begge Parters Samtykke, eller og at Beviser, ved Vidner, søges, da II Cap. 10 §c tiener til Regel.

33.) Til at lette og befordre Foreeninger imellem Undersaatterne, tillades, at alt det, som indgives til, eller forhandles ved, og udstædes fra Forligelses-Commissionerne, maae skrives paa ustemplet Pa- piir. Fr.om Forligelses-Indr. i Nge. III. 33:37 §. 20 Jan, piir. 34.) Dersom en Forligelses Commissa rius selv er Part i den Sag, der skal omhandles, eller han er nogen af Parterne faa nær befiægtet eller besvogret som i 2det Leed, da skal han, i det første Tilfælde, strax trade ud af Commissionen; men, i det sdstbenævnte, skal han først spørge den anden Part, om denne er tilfreds med, at han, uagtet sit Slægtskabs eller Evogerskabs Baand, befatter sig med Meglingen og Foreeningen. Har da denne intet derimod at erin dre, maae han vedblive sit Sede; efterdi det kunde vare mueligt, at han, som retskaffen og god Mand, kunde endog virke med Held paa sin Frænde, til at opnane Forlig. Men ønsker Modparten ikke, at han skal bes holde Sadet, da bor han vige samme. 35.) Naar nogen Commissarius, af de, i sidste S anførte, Aarsas ger, eller formedelst andet lovligt forfald, ikke kan sid de i Forligelses Commissionen, al den tilbageblevne Megler, enten alcene, eller med en af ham dertil valgt og tiltagen god Mand, afhandle saadan enkelt Sag. 36.) Amtmændene skal, naar de reise om i deres Di Stricter, lade sig forevise og flittigen eftersee Forligel fes Protocollerne, lamt tegne deri, at de ere dem fores viste. 37.) Ved hvert Aars Udgang skal Forligelses Commissionerne tilstille Amtmanden en Forteg nelse over de Sager, som ved Commissionen i det forlobne Aar ere blevne foretagne og afgiorte, samt derved melde, hvilke der ere blevne forligte, og hvilke ere hen viste til Rettergang, eller ere udsatte ved Commissionen. Disse Indberetninger skal derefter, inden næste Wars Januarii Maaneds Udgang, indsendes til det Danske Cancellie, hvis Pligt det skal være, at forelægge Kongen samme, paa bet at han selv kan bedømme Virknin gen af denne velgiørende Lovgivning, og tillige paastionne, om nogen i denne Henseende har bidraget fortrinli gen, Fr. om Forligelses: Indr. i Nge. III. 37442 §. gen, med Nidfierhed og Fliid, til denne gode Sags 20 Jan. Fremme. 38.) de Sager, hvor nogen anhols der om beneficium paupertatis effer proceffus gratuiti, skal Øvrigheden altid indhente Efterretning fra Forligel ses Commissionen, om den Ansøgende har viist sig villig til at forlige Sagen i Mindelighed, paa billige Vilkaar, eller ikke. Denne Efterretning skal følge Øvrighedens Erklæring over Ansøgningen, for at komme i Betragt ning veb sammes Afgiorelse; Thi Kongen vil ikke, at trettefiere Mennesker skal forundes saadanne beneficia. 39.) Naar nogen, med uafbrudt Virksomhed og Sets skaffenhed, har vedblevet at arbeide, som Forligelses. Commissarius, i 8 Aar, vil Kongen udmærke ham, som en fortient Mand, med en passende Kang, eller et ans det Agtelses: Tegn. 40.) I øvrigt skal forligelsess Commissarierne og Skriveren, der fører Protocollen, nyde, til Belønning for deres Umege, 40 Stilling af den klagende, og 24 Skill. af den Anklagede; hvile fen Betaling dog ikkun skal finde Sted, naar Sagen ved Forlig bliver afgiort; men, i modsat Kald, betales inter. Den ene Trediepart heraf tilfalder Protocollisten eller den af Meglerne, som paatager sig Skriveriet. Skulde nogen af Parterne være saa fattig, at denne udgift ikke af ham kunde tilveiebringes, da bor Forligelsen desfor medelst ei frandses. I øvrigt følger det af sig selv, at det ogsaa under Forceningen fan bestemmes, som et Vil faar, om een af Parterne paatager sig at udrede den foranferte Bekostning. 41.) Dersom Forligelsess Commissairerne skulde nødsages til at giøre nogen Reise til det Sted, hvor Commissionen holdes, da bar Ud giften, til deres Befordring, reparteres paa Amtet, iblandt de øvrige Omkostninger, som udredes af det Of fentlige. Paa lige Maade fordeles oafaa det, som medgaaer til Protocollernes Indretning. 2013 42.) 20f Fr. om Forligelses Indr. i Nge. III. 42/43 §. 20 Jan. Af denne Anordning skal der uddeles et tilstrækkeligt An tal remplarer iblandt Land-Almuen, paa det at alle og enhver derom kan have forneden Kundskab. 43.) Endeligen skal samtlige Amtmænd uopholdeligen sætte denne Lovgivning i udførelse, og derefter, naar Ind retningen paa ethvert Sted er bleven ordnet og bragt i Gang, indberette Kongen samme. 20 Jan. 20 Jan. Bon. über die Begünstigung der sogenannten Abs nahmen oder Altentheile, durch kürzere Justißpflege und Sicherstellung ihrer Rechte, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. P. 20. Fr. at Vidner ei maae fores, forinden Hoved Sagen er bleven indklaget for Forligelses Commiss stonen; samt at Sogsmaale, efter Verel-Obligatios ner, ikke herefter skal være undtagne fra at indkomme for bemeldte Commission, førend desangaaende skrides til Rettergang. Cancel. p. 23. Gr. Da Kongen bestandigen, fra den Tid Forligels ses-Basenet er bleven stiftet, har med et aarvaagent Øie fulgt og givet Agt paa denne Indretnings Gavn og Virfning med hensyn til at befordre og lette sammes 11dfø relse, ved at bortrydde enhver Vanskelighed, som maatte forekomme eller lægges den i Veien; og han nu har ers faret, at det Bud, som indeholdes i Sr. 10 Jul. 1795* 49 §, nemlig "at det ei skulde være nogen fors meent, at oplyse sin Sag ved Tingsvidne, førend den indklages for Meglerne," har af egennyttige Sagførere paa nogle Steder været misbrugt, til at for lebe eenfoldige Mennesker til at lade føre bekostelige Tingsvidner, uden Fornødenhed, hvorved de Vedkom mende ikke aleene ere forvoldte unyttige Udgifter, men den mindelige Afgisrelse endog desformedelst er bleven giort vanskeligere; efterdi den ene Part har paastaaet Gotgiørelse, for de paa Zingsvidnet anvendte Omkost nine Fr. om Vidners Førelse 2. M ninger, og den anden Part har modsat sig at fyldestgiøre 20 Jan. dette Forlangende, paa Grund af, at han ei vilde have nægtet det, som er blevet beviist med Vidner, dersom han strax var bleven indkaldt til Forligelses-Commissio nen; Saa har han besluttet, i Overeensstemmelse med det, som ved Fr. af Dags Dato, ang. Forligelses Bas senet paa Landet i Norge, er foreskrevet, herved at fastsætte følgende Negel: Naar Sager behøve at oplyses ved Vidner, og disse enten ligge paa deres Syge-Seng eller paa Reise, faa at deres Forklaring, formedelst Ophold, kunde tabes, da maae det være tilladt, at føre saadanne Vidner, fors inden Sagen bliver foretaget ved Forligelses Commissio nen; men ellers maae intet Tingsvidne, der sigter til Bevits i Nettergangstretter, tilstedes, førend Hoved: Sagen er indkommen for Fredsmeglerne. Skulde deris mod Parterne ikke ved forligelses Commissionen kunne blive eenige om Sagens sande Sammenhæng, saa at Vidner desangaaende maatte ashores, da bør Commissionen derom meddele Vedkommende sin Attest, samt udsætte Sagen i saa lang Tid, som der udferdres, til at forskaffe de fornødne Beviser; hvorefter Sagen igien foretages til mindelig Afgiørelse. Da det end vis dere er fornummet, at der i Sager, som angaae liquide Gieldsfordringer, med Held treffes mindelige Foreenins ger, især ved Bestemmelse af taalelige Betalings-Termis ner, om hvilke Parterne komme overeens; Saa befales:. at Søgsmaale, efter Verel-Obligationer, skal herefter ikke være undtagne fra at indklages for Forligelses: Commissionen, førend desangaaende skrides til Rettergang. Derimod bør det, i Henseende til Verler, bave sit Forblivende ved det, som er foreskrevet i Sr. 10 Jul. 1795. 19 §. Det følger ellers af sig selv, at Verel Obligationer holdes i deres Kraft, naar Klagen, Quer Fr. om Vidners Førelse ze. 20 Jan, over Mangel af Betaling, indgives til Forligelses:Come missionen, forinden Verel-Obligationen er forfalden. Den Vedkommende af Forligelses-Commissionen, som udsteder Kalds-Cedler, skal derfor være pligtig til at paategne Obligationen, at den, inden forfalds Tiden, er bleven paafiaget, eller og meddele Klageren Attest derom. 31 Jan. I Febr. 3. Kammer:Pl. (Sesol. 11 Jan.) ang. Repartis tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Landes veiene i Danmark forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1795. (Hvorved, i Følge Vei Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og efter de i sammes 30 og 31 § foreskrev ne Regler, det Bidrag bestemmes, som af Hartkornet i Dmk med 1797 Aars Jan. Qvartal Skatter skal udres des til Erstatning af den, i Aaret 1795 ved Arbeider paa Landeveiene i Fyen og ved de i Følge Vei-Frs 2 § foranstaltede Opmaalinger og Karters Optagelse over Landeveiene, a. v., i Sielland, Fyen og Jylland, for den almindelige Veikasses Regning medgaaede og af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte Sum, som efter den ved General-Vei. Commissionen derover forfattede Bereg ning beløber 6414 Rdlr 66 SEil. Dette Bidrag ud- 'gier Mt 8 Sfil. for det, efter foranførte Regler, Høiest ansatte Hartkorn, for det ander i forheld hertil; og contribuerer Skov og Melleskylds Hartkorn ikkun halvt mod Ager og Enge Hartkorn. Forsaavidt ellers ved denne Udskrivning maatte indkomme en større Sum, end den i Aaret 1795 virkelig medganane, bliver Overs skuddet at ansee, som Forskud paa de i Aaret 1796 medgangne Vei Omkostninger, og skal, ved Reparti tionen af disse, i sin Tid blive Yderne tilgodeberegnet). P. 25. Fr. om Tolden og Kiebsted Consumtionen i Danmark og Norge. Gen. Told-Kammer, p. 122. Forans Zold-Fr. Forandret og nøiere bestemt ved Pl. 30 Dec. 1797. 1 Febr. See Pl. 12 09 27 Dec. samt, ang. den Vestindiske Hans bel, Fr. 3 Maj. og, ang. den ostindiske, Fr. 16 Jun. 1797. Gr. Medens Freden, som Kongen søger at handt Hæve, velsigner Hans Riger og fremmer enhver virksom og gavnlig Bestræbelse for det almindelige Vel, veed Han intet vigtigere eller værdigere, hvortil Han, som Konge og Landsfader, kunde henvende sin Opmærksom Hed, end til at see Lovgivningen forbedret i de Gre ne, bvor Mangler findes at afbiclpe, offentlige Byrder at lindre, lovlige Næringer at ordne og betrygge. Blandt de Midler, som til disse Øiemeed ere fundne nødvendige og tienlige, har han anseet en ny og forbea dret Toldforordning at være et af de meget vigtige. Dette Arbeide er allerede forberedet, deels ved behørige Undersøgninger og Beregninger, deels ved adskillige giennem General Toldkammeret i de senere Tider udstedte Anordninger, hvilke, fient særskilt givne, dog have væs ret bestemte til at blive Dele af en almindeligere Lov. Denne Lov gives herved under Navn af: "Forordning om Tolden og Riobsted: Consumtionen i Danmark og 17orge." Hovedforandringerne, som derved indføres, og Grundene, paa hvilke de ere byggede, ere især disse: Ved ældre og nyere forbude mod Varers Indførsel eller Udførsel have mange og vigtige Varesorter været udelukte fra Handelen ind til, eller ud fra Kongens Ris ger. I lige Grad, som disse Forbude, tilsammentagne, have tvunget Handel og Skibsfart, have de ikke for fremmet Varers Frembringelse i Landet selv. Smuga handel er da jevnligen indtraadt i redelig Handels Sted, har berøver Statskassen en Indtægt, som den kunde behøve, og saaledes, samt i andre Mander, virket til Skade for det Almindelige. Kongen har derfor villes XII Deel. 23 ind r Told-Fr. 1 Febr. indskrænke de hidtil værende Forbude til saa lidet et Antal, som efter Tider og Omstændigheder endnu er fundet mueligt. Afgifterne, som Handelen og Skibsfarten bære, og som disse Næringer, i Lighed med andre, billigen bør bære, ere, fordi de til forskiellige Tider, og ved forskiellige Anordninger, ere indførte, blevne faas mange Slags, at deres Beregning giør Regnskabsfor. retningerne vidtløftige og vanskelige, saavel for de Hande lende og Søefarende, som for Oppebørslernes Betiente. Endvidere ere de befundne at staae, for en stor Deel, i Missorhold til Varernes Beskaffenhed og nuværende Værd. At sammendrage de mange Slags Afgifter til enkelte, og at bestemme dem i rigtigere forhold efter Handelens Gang og Varernes Priis, samt efter disses større eller mindre Nødvendighed, Nytte og deslis ge; Dette er anseet som en gavnlig Eag, til at fremme Orden i Handel, og forekomme Tidsspilde i Forretnin ger. Toldvæsenet og Riobsted Consumtionsvæfes net, fient i mange Dele lige, have dog forhen hvert haft sin særskilte Bestyrelse og sine særskilte Love. Saas vel denne Adskillelse, som og forandrede Tider og Oms stændigheder, have saaledes mangfoldiggiort Lovene og Anordningerne i disse Grene af den offentlige Statshuusholdning, at det er blevet vanskeligt for menige Mand, at fiende hver sin Pligt og sin Ret. Fra nu af skal Toldvæsenet og Kiebsted.Consumtionsvæsenet være forenede under fælleds Love, ligesom og begge ere blevne forenede under falleds Bestyrelse, og de hidtil værende mange forskiellige Anordninger for Tolden og Kiebsteds Consumtionen sammendrages nu til een. Det er en almindelig Regel i alt Toldvæsen, at Afgifter paa indkommende fremmede Varer skal erlægges ved disses Indførsel,, hvorefter de, som have indført dem, have frie Saadighed til at sælge dem, baade i Landet, og ud af Told-Fr. af Landet. Saameget som denne Regel er simpel og 1 Febr. grundet i Afgiftsvæsenets Natur, saameget er den deri mod til Hinder for fremmede Varers Indforfkrivning til videre Afsætning til fremmede Steder, for hvilken Hans del disfe Rigers Beliggenhed er saa beleilig. For at raade Bod paa denne Uleilighed, har det forhen været tilladt visse enkelte Stæder, at tage visse enkelte Varesor ter paa Oplag, med Credit paa Afgifterne, indtil de affattes, da disse Afgifter siden tilsvaredes, forsaavidt Varerne forkleve i Landet; men bleve ufrævede, forsaa vidt de udgik til fremmede Steder. Dette Oplag er udstrakt til alle Varer, som ere vistige Gienstande for 1ldenrigshandelen, og til alle Stæder, som kan føre Soehandel. Endvidere er det ogsaa tilladt, at alle Ba rer i Almindelighed, og deriblant ogsaa de faa, som endnu blive forbudne til Forblivelse i landet, kan i alle Kiobsteder, hvor Toldsteder ere, oplægges til udførsel. Bed begge disse Oplage deelagtiggiores nu, under et ordnet Toldvæsen, alle Handelssteder i begge Rigerne i den frie Fandel med fremmede Varer, som de fremmede Frihavne i Europa er given, og som udgiør den væsent ligste Deel af de Friheder, der have tildraget dem Navn af Frihavne. Handelen i og imellem Rigerne, hvil fen stedse er at ansee som Grundvolden for al anden stas dig Handel, fortiener i den Henseende Lettelser. Disse tilstaaes den nu ved visse Formildelser i Afgifter, deels af Skibe, deels af Varer, ligesom og ved Varers frie Omførsel fra Sted til Sted, fra Oplag til Oplag 2. s. v. Der ere Tilfælde, hvor Toldvæsenet fordrer af de Handlende og Caefarende Forpligtelser til Handlinger, som skal foretages, eller Forsikringer om Handlinger, sem ere foretagne. Sædvanligen have saadanne Forpligs telser og Forsikringer hidtil skullet gives skriftligen under Lovens Eed. Disse Eder er der alt for megen Anledning 23 2 til Told-Fr.

Febr. til at troe, at være ved mange Leiligheder anfeete med

Ligegyldighed, ja endog at være misbrugte. Da Eders bør være hellig i Borgerselskabet, saasom Liv og Velo færd i mange Tilfælde derpaa beroe, og den, af den Nars fag, fun egentligst bør aflægges med Heitidelighed for Retten, og efter Dommerens Tilfigelse; saa har Kons gen aldeles afskaffet, for Handlende og sefarende, alle mundtlige og skriftlige Eder paa Toldboderne, og i Toldbodsager uden for Retterne, og har i disse Eders Sted indført Forfikkringer og forpligtelser paa Troe og Love, for hvis Urigtighed eller manglende Opfyldelse passende Straffe ere bestemte. Straffene for Forseelser i Told og Consumtionsvæsenet have hidindtil i mange Tilfælde medført Velfærds Forliis, hvor Straf til Forbedring eller til Advarsel synes at kunne fyldestgis re Diemedet; hvorfor de og af Kongen sædvanligen ere formildede, naar ikke besynderlige Omstændigheder have talet imod Formildelsen. Disse Straffe cre nu bestems te i nøiagtigere forhold; men Formildelser vil da her efter, naar Told og Consumtionsvæsenets Love over trædes, ikke kunne ventes. Foruden Afgifterne til Stats tassen og til offentlige Indretninger, have ogsaa, som Skriverpenge, og under andet Navn, visse Sportler været givne til Betienterne ved Told og Consumtions vasenet. Deels fandt disse Sportler Medhold i Lovene deels gaves de efter Stik og Brug, og beroede, for størstedelen, paa vilkaarlige Afgisrelser imellem de dens be og de Modtagende indbyrdes. I Afgiftsvæsenet bør intet saadant vilkaarligt finde Sted. For Bettentei Kongens og Statens Tieneste er det upassende, at tils trygle sig Embedsindkomst, og for ærefiære Borgere er bet ubehageligt, naar endog deres Gavmildhed kan faae Unseende af Egennytte og fvigagtig Hensigt. Kongen Har derfor nyligen ved et Reglement bestemt alle de Sports Told-Fr. I. Afd. 1 §. 1.) Om Barehandelen, f. Gienstand for Afgifter. Sportler, som ved Told og Consumtionsvesenet skal I Febr. erlægacs, og derhos anviift et offentligt Sted, hvor de paa een Tid, tilligemed Afgifterne til det Offentlige, skal berales, og hvorfra de fiden til vedkommende Betiente, som Embedsindkomster, ikke som Gaver, fan deles. Dette Reglement er nu stadfæstet uden Forandring. I svrigt har det ved enhver Jgientagelse af forhenværende Regler, og ved enhver Bestemmelse af nye, været Kongens Hensigt, at forbinde Frihed med Orden, og rigtigt Forhold i Afgifters Bestemmelse med Neiagtighed i Erlæggelsen, samt at betrygge redelig Handel, og virksom Fabrikflid, imod svigagtig Smughandel. Denne Fr. træder i Kraft i Danmark og Norge fra 1 Apr. 1797. Fra den Dag af ophæves ikke allene Toldfr. for begge Rigerne 26 17ov. 1768, og Consumtions Frr. for Danmark 15 Oct. 1778 og for Norge 24 Jan. 1682, men ogsaa alle andre forhen givne Anordnins ger ved Toldvæsenet og Kiøbsted:Consumtionsvæs senet, naar og forsaavidt de ikke i denne Fr. udtryk. feligen ere nævnte, som gieldende. 1. Afd.) Om Told- og Consumtions-Væsenet i Almindelighed. 1.) Om Varehandelen, som Gienstand for Afgifter. a.) Hvilke Varer maae ind og udføres: a.) fra og til fremmede Steder. I §.) Alle Varer uden Forskiel maae fra fremmede Steder til begge Rigerne, Danmark og Norge, indføres; følgende undtagne, som endnu vedblive at være forbudne: a.) fremmede raae og raffinerte Sukkere fra Europa; fordi St. Croix raae Suffere, efter den vestindiske Colonie handels Forfatning, ikke kan tilstedes Markedsplads i 25 3 Eus Told Fr. I. Afd. 1:2 §. 1.) Om Warehandelen, f. Gienstand for Afgifter. 1 Febr. Europa andensteds, end i Kongens cane Riger og Lande. b.) fremmed Glas i 7 Aar fra I Jan. 1797; i hvilken Tid Forbudet er Forpagterne af de norske Glasværker forfikkret, undtagen for Vindues-Glas og Speilglas, alle Slags, hvilke derfor nu tillades Indførsel.

c.) frems med Porcelain; fordi den i Kiøbenhavn anlagte Porcelainsfabrik drives for Statens Regning, og med god Fremgang, til at forsyne begge Riger med en Vare, som meer henhører til Overdaad, end til Nødvendighed.

d.) fremnied farvet eller malet Fajance; fordi denne Bare kommer Porcellainet nær nok til at kunne fortrænge det. Den blot gule eller hvide Fajance, som en almindeligere fornøden Vare, tillades, ligesom og fremdeles det chinesiske Porcellain, som hiembringes med det astatis ske Compagnies Stibe fra China.

e.) fremmede Spil Tekort; fordi Stemplingsafgiften af Spillekort er hen lagt til det almeennyttige Frederiks Hospital samt andre offentlige Pleieanstalter, hvorfor denne Bare forlængst er unddragen fra den almindelige Handel.

f.) brændt Kaffe, og alle Slags brændte Væxter, som dertil fan bruges, saasom Cichorie og deslige; fordi Brændingen giør det umueligt at Fionne, om skadelige Ting, saasom giftige Urter og deslige, kunde være tilblandede.

g.) Saa maae ei heller fremmede trykte Sirger og Cattus ner, samt de uldne Varer, hvilke Tariffen i denne Frs V Afd. 361 § nævner som forbudne, indtil videre, indføres i Danmark (See Pl. 30 Dec. 1797).

2.) Alle indførte fremmede Varer, og alle indenlandske Ba rer, som i Rigerne ere vorne og faldne eller der forar beidede, maae til fremmede Steder udføres. Denne Regel har ingen anden Undtagelse, end den, som Fr. 22 Apr. 1795 om Skovene og Saugene samt Trælasten i Norge i 1 § har bestemt. 6.) ins Told Fr. 1. Afd. 3-5 §. 1.) Om Warehandelen, f. Gienstand for Afgifter. 6.) indenrigs og mellemrigs. 23. 1797. 2.) imellem Rigerne. 3.) Alle udenlandske og indenlandske Varer, raac og forarbeidede, maae fra Sted til andet, i og imellem Rigerne, omføres, de i I § nævnte udenlandske Varer undtagne, forsaavidé som deres Indførset er forbuden. 6.) imellem Rigerne og Hertugdommene. 4.) Som indenlandsk og mellemrigsk Handel ansees den, som føres fra Hertugdommene Slesvig og Holsteen (hvorunder Herskabet Pinneberg og Grevskaber Rankov) til Dan marf og Norge, saaledes at: a.) Hertugdommenes Kornvarer og andre race Landsproducter, samt de sammesteds af race Producter tilberedte Varer, som Tariffen i denne Frs V 2fd. 366 § nævner, mane til Rigerne indgaae: Hvede, Rug og Byg, samt Muur og Tagstene frit, de øvrige foranførte tilberedte Varer mod den Indenrigsafgift, som bemeldte Tarif bestemmer (See Pl. 30 Dec. 1797). b.) Hertugdommenes Mas nufactur og Fabrikvarer, naar de ere af saadant Slags, hvis Indførsel fra fremmede Steder er tilladt, indgaae i Rigerne fra toldpligtige Steder, mod Halvdelen af den Indførselstold, som er ansat for de frems mede Varer af lige Slags; men fra toldfrie Steder mod den fulde fremmede Told. Alt med mindre specielle Privilegier hiemle Varerne Indførselsfrihed eller Toldfrihed, i hvilket Fald forholdes efter Privilegierne (Sce Pl. 30 Dec. 1797). c.) Naar fremmede Varer, som i Hertugdommene ere fortoldede, føres derfra til Ris gerne, fradrages ved Indførselstoldens Beregning i Rie gerne den Told, som ved den foregaaende Indførsel til Hertugdommene beviisligen er erlagt. 5.) Da Staden Altona, ved besynderlige Benaadninger, er afsondret fra Rigernes og Hertugdommenes Toldvæsen, 24 saa 1 Febr. I Febr. Told Fr. I. Afd. 5.8 §. " I.) om Warehandelen. f. Gienstand for Afgifter. saa følger deraf, at herefter, som hidtil, bør alle Vas rer, som derfra indkomme eller derhen udgaae, i Henseens de til Indførsels: og Udførsels-Afgiften, ansees som de kom ind fra, eller gik ud til, fremmed Sted, naar intet særdeles Privilegium gjør undtagelse. b.) Om levende Creature, som Handelsvarer. 6.) Hvad som i det foregaaende er sagt om Varer, forstaaes ogsaa om levende Creature, af hvilke intet Slags skal være forbudet at indføres, eller udføres, fra eller til fremmede Steder, eller at omføres fra Sted til andet imellem Rigerne og Hertugdommene, samt i og imels lem Rigerne indbyrdes, naar ikke Foranstaltninger imod Qvægfyge deri giøre Hinder. c.) Særdeles Anordninger a.) for Ost og Vestindisk, Islandsk ac. Handel. 7.) Som indenlandsk og mellemrigs Handel ansees ogs faa Handelen paa de Kgl. Der og Grundstrækninger i Osta og Vestindien, samt Guinea, ligesom og den paa de nordlige Lande, Island, Finmarken, Færøe og Grønland. I Henseende til hvilke Handeler Tolds og Consumtionsvæsenet retter sig efter de særdeles Anz ordninger, som derom ere givne eller herefter gives. b.) For Kornhandelen, Qvæghandelen, Træes Lasthandelen. 8.) Til de særdeles Anordninger sin friere Handel henhøre ogsaa Sr. 6 Jun. 1788 om Kornhandelen i begge Rigerne, Qvæghandelen for Danmark, Fr. 11 Jun. 1788 om Sr. 22 Apr. 1795 om Træelasthandelen for Norge. Hvilke Frr. vedblive, som Handelslove. Afgifterne af Varerne findes i denne Srs V Afd., ethvert Slags paa sit Sted, indførte. II. 2oss Told Fr. I. Afd. 9:12 §. 11.) koffen og ladden, samt Anmeldelser ved Toldstederne. II.) Loffen og Ladden, samt Anmeldelser ved ber. A.) Skibe. Toldstederne. a.) til og fra fremmede Ste 9.) All Loffen og Ladden af Varer og Creas ture, som til Sses indføres fra, eller udføres til, frems mede Steder, samt fra og til Hertugdommene, skal aleene free i de Riobsteder, hvor Toldsteder ere indret tebe, eller ved de Toldsteder, som udenfor Kiøbsteder. ne ere anlagte; dog 10.) For at forekomme lange og besværlige Kierseler, maae Bygningsmaterialier, saasom Tommerlast, Kalf eg Steen, samt Kornvarer og Brændeveed, som til Landboens egen Fornedenhed fre fremmede Steder eller Hertugdommene indkomme, losses ved hvilken Losseplads, det falder beleiligst, naar Skiber, som indfører Varerne, først har anløbet nærmes ste Toldsted, er der behørigen angivet, og det fornødne for Opsynet under Udlosningen derfra er foranstaltet. 11.) Af samme Aarsag maae Bygningsmaterialier, samt indenlandske Kornvarer og Brændeved til fremmede Stes der, og til Hertugdommene, udskibes fra hvilken Lads deplads, der falder beleiligst, naar Indladningen er anmeldt for nærmeste Toldsted, og det fornødne Opsyn derfra er besørget. Indkommer Skib fra fremmed Sted eller Hertugdemmene ballaftet, for at indtage Last ved en saadan Laddeplads, skal det ved Indgaaende først anlobe Toldstedet. b.) Mellemrigs. 12.) De Skibe og Fartøier, som gaae imellem Rigerne, mane det, ligesom i 10 og 11 § om Skibe, der føre Bygningsmaterialier, m. v., er meldet, være tilladt, at losse og ladde ved de Loffe og Ladde pladse, hvor det kan være Vedkommende meest beleiligt, imed at de i forveien behørigen angives, baade ved Ind 25 I Febr. Told Fr. I. Afd. 12-14 §. II.) fossen eg fadden, samt Anmeldelser ved Toldstederne. 1 Febr. Indgaaende og Udgaaende, ved nærmeste Toldsted, og, ester Foranstaltning derfra, haves under Opsyn. c.) Indenrigs. 13.) Den samme Regel gielder for de Skibe og Fartøier, som gaae i indenrigs Fart; dog. skal det ikke være Beboerne og kystbeboerne formeent, at hen føre i smaa Baade til Kisssteder i Riget de hos dem selv faldende Land og Soe-Producter, og fra Kiobsteder i Riget at hiemtage de indenlandske eller fremmede fors toldede Varer, som de behøve, uden, enten ved Ud gaaende fra deres Hiem, eller ved Tilbagekomsten til deres Hiem, at melde sig ved nærmeste Toldsted; men forsaavidt de i saadan deres indenrigs Fart gaae ind til eller ud fra Kiøbstederne, skal de melde sig ved Toldcons toirerne sammesteds, og derfra ved Udgaaende med Pass seerseddel forsynes. d.) Indenfiords (*). 14.) Beboerne paa Kysterne indenfiords i Limfiorden og andre Fiorde, hvor Toldsteder ved Udløbet ere anlagte, maae, i deres indenfiords Fart med indenlandske Varer, loffe og ladde, hvor de finde for godt, uden foregaaende Anmeldelse for noget Toldsted, aleene at de, for saavidt de gaae ind til consumtionspligtige Stæder, melde sig ved Consums tionscontoiret. Seile de udenfiords, eller Skibe, an densteds hiemmehørende, seile ind i Fiordene, skal de alle, ved Udgaaende og Indgaaende, melde sig ved Toldstedet i udløbet, og der betale Tolden af deres Va rer, samt Lastepengene af Fartøierne, naar saadanne Afgifter ere at erlægge; men Consumtionen af deres indenlandske Varer svares paa det Sted, hvorhen Far tøierne (*) I Told Fr. selv staaer ved en Trykfeil: 3 Juden fiords. Told-Fr. 1. Afd. 14:17 §. II.) Loffen og kadden, same Anmeldelser ved Toldstederne. toierne ere bestemte, saafremt dette Sted er consum: z Febr. tionspligtigt. e.) Ulovlig Lossen og Ladden. 15.) En, hver uanmeldt Lossen og Ladden paa andet Sted, og i anden Orden, end her er foreskrevet, ligesom og fra Sartsi til Sartosi under Kysterne og paa Strømmene, er ulovlig; Og for saadan ulovlig Lossen og Ladden skal bødes, naar Fartøiet er 1 Læst eller derunder, 5 Rdlr, og, naar det er over I Left drægtigt, 5 dir for den førs ste Last, og dernæst 1 Rdlr for hver Læst indtil 50 Las ster, hvorforuden alt det, som losses eller laddes, er forbrudt, naar det er contrebande, eller deraf nogen Af gift er at erlægge, som ved den forbudne Lossen eller Ladden kunde besogies. Skulde Tødvendigheds Til fælde mode, hvor Lasten brydes og Varer udlosses eller udkastes paa andet Sted, end saaledes, som her er foreskrevet, skal Skipperen, saafremt han vil undgaae Mulcten, med lovligt Beviis for vedkommende Tolds fted gotgiere Nødvendigheden, og hvorledes er tilgaaet. B.) Varer og Creature til Lands. 16.) Maar Varer eller Creature indføres eller udføres til Lands, skal Judførselen og udførselen skee paa de sædvanlige Landeveie til og forbi vedkommende Grændses Toldsteder, hvor de skal angives, og der betales hvad betales bør. Antreffes saadanne Varer eller Creature paa Snigveie, effer de ikke vedbørligen ved Toldstedet angives, forfalde de til Confiskation. III.) Afgifterne af Skibe og Varer. a.) Afgifter til Told og Consumtionskassen. a.) Afgifter af Varer ved Ind- og udførsel. 17.) De forskiellige Slags Afgifter, som forhen til Told og Consumtionsvæsenets Kasser have været er: lag= I Told Fr. I. Afd. 17:20 §. Febr. lagte, III.) Afgifterne af Stibe og Varer. ved Indførsel og Udførsel af fremmede og af indenlandske Varer, under Navn af indgaaende Told, uds gaaende Told, mellemrigs Told, indenrigs Told, Con sumtion, Accife, Recognition, Stempletpapiirpenge, Veierpenge, Skriverpenge o. d. 1., skal herefter, tilsam mentagne, være indbefattede under een enkelt Afgift ved enhver Claverina, og denne enkelte Afgift gives Navn af: Indførselstold, naar fremmede Varer føres ind til Forblivelse. Transittold, naar ind komme fremmede Varer føres ud igien til fremmede Stes der, eller til de danske Øer og Grundstrækninger udenfor Europa. Consumtion, naar indenlandske Varer fores ind til consumtionspligtige Kiøbstæder i Rigerne. Udførselstold, naar indenlandske Varer føres ud til fremmede Steder, eller til Hertugdommene. Enhver af disse Afgifter har sin Tarif anført i denne Frs V Afd. 18.) Stempletpapiir, hvis Pengebeløb er inddraget under de Afgifter, som vedblive, skal ikke længere ved Told og Consumtionsvæsenet bruges. mod vedbliver Trælasttienden i 27orge, ligesom og Robbertolden sammesteds, at oppebæres efter de derom givne Anordninger, som have henlagt Oppebørselen af disse Grundafgifter til Toldstederne. 19.) Deris 20.) Ligesom Af 6.) Afgifter af Skibe. gifterne af Varer, saa skal og Afgifterne af Skibe herefter være sammendragne til enkelte, saaledes: at istedenfor de hidtil værende ordinaire Lastepenge, Accises lastepenge, Stempletpapiirpenge, Skriverpenge, skal Herefter for Skibe i Almindelighed til Told og Consum tionskassen kun svares een Afgift, under Navn af Lastes penge, og for de Skibe, som fare med algierske Passe, desuden Extralaste og Rançonpenge; Alt saaledes som denne Fre V Afd. 370 376 § foreskriver. f.) Af= Zold-Fr. I. Afd. 21:24 §. III.) Afgifterne af Skibe og Varer. c.) Afgifter ved Malevæsenet m. v. i de cons 1 Febr. sumtionspligtige Stæder. 21.) Riobstedcons sumtionen har hidtil indbefattet, foruden a. JInde førselsconsumtionen af udenrigske og indenrigske Varer, end videre: b. Maleværksconsumtionen, c. Vielsepen ge, d. Folfestat, e. Græsgangspenge, f. Tillægspens ge, g. Milepenge, h. Stempletpapiirpenge. Disse Afgifter, af hvilke Bielsepengene uden for Kiøbenhavn allerede ere eftergivne, sammendrages nu endvidere saales des, at, foruden Indførselsconsumtionen af inden landske Varer, om hvilken er talt i 17 §, vedbliver if- Fun Imo) Consumtionen ved Maleværket og Bræn deviinsbrænden i Kiebstederne. 2do) Milepengene, som en Afgift af Fragtvogne, der svarer til Lastepenge af tide. De øvrige forannævnte samtlige Afgifter ops hore; Vielsepengene i Kiobenhavn aleene undtagne, hvilke, som til denne Stad henlagte, Stadens Magi strat selv lader oppebære. 22.) Maleværks Con sumtionen med det dertil hørende erlaægges efter denne Fre V Afd. 377 S. Milepengene efter sammes 378 §. b.) Afgifter til Stæderne selv, og til offentli ge Indretninger. fibe og Varer hæfte, foruden Afgifterne til Kongens Kasse, enduu visse andre Afgifter, som ere henlagte til Riobstederne selv, og til offentlige Indretninger, for hvilke de oppebæres, faasom: Fyrpenge, Ringepenge, visse Have ne og Broepenge, til hvilke ogsaa hører endeel af der hidtil værende Accise i Kiøbenhavn, v. a. fl. Disse Afgifter, som ikke henhøre under denne Fr., skal er? lægges efter de forskiellige og særskilte Anordninger, som for hvert Sted og for hvert Slags Afgifter der paa Stedet ere givne, eller herefter gives; Men 24.) Paa det at de Handiende og Søefarende ikke paa forskiefs 23.) Paa lige Zold-Fr. I. Afd. 24:26 §. III.) Afgifterne af Glibe og Varer. I Febr. lige Oppebørselssteder skal opholdes, og paa det at dem intet meer, end der befalede, skal kunne affordres, skai enhver saadan Afgift af Skibe og Varer oppebæres af Kassererne paa vedkommende Toldog Consumtions contoirer, og Anordningerne, ved hvilke de ere fore Frevne, ligesom og denne Fr., stedse paa bemeldte Toldi contoirer være opslagne, under 10 Rdlrs Mulkt for vedkommende Kasserer, hver Gang det befindes, at no gen mangler. 25.) At denne Befaling efterkom mes, have Toldinspecteurerne i Kiøbenhavn, og uden for Khavn vedkommende Stiftamtmænd og Amtmænd, naar de paa Embeds Vegne indfinde sig paa Toldkontoi rerne, noie at paafee. Og at ikke formeget beregnes de ydende til Last, dette skal paaagtes ved Regnskabs revisionen i General Toldkammeret; til hvilken Ende ogsaa forbemeldte Afgifter til Stæderne, og til offentlige Indretninger, baade i Toldbøgerne og Toldsedlerne, hver for sig, skal indføres. c.) Sportelafgifterne til Told og Consum tionsvæsenets Betiente. 26.) De Sportler, som tillades for Told og Consumtionsvæsenets Betien te, findes i V Afd. 387:390 9, og ere de eeneste, som ved Told: og Consumtionsvæsenet herefter ansees for lovlige. De maae ikke erlægges andensteds, eller til andre, end paa det Hovedcontoir, hvor Told og Consumtions: Afgifterne erlægges, og til ingen anden, end til den, som disse Afgifter oppebærer. De skal indføres i Toldsedlerne, og antegnes i Toldregnskaberne, som til Ges neral Toldkammeret til Revision indsendes, og de skal maanedligen deles imellem ethvert Steds Regnskabss og Opsynsbetiente, paa den Maade, som igiennem bes meldte Kammer bestemmes. IV.) Jagt: Told Fr. I. Afd. 27:32 §. IV.) Jagttagelser ved Afgifternes Beregning. IV.) Jagttagelser ved Afgifternes Beregning. 27.) Afgifterne af Varer, om hvilke i det foregaaen de er handlet, rette sig ikke blot efter Tal, men ogsaa tildeels efter Bærbie, Rum, Styrke, Vægt, Maal &c. Oppebørselen fordrer altsaa ikke aleene Varers Telling, men ogsaa Taxation, Ruding, Gradering, Veining, Maaling o. s. v. (See Pl. 30 Dec. 1797). a.) Taxation. 28.) Hvor Afgift er ansat efter Værdie, sal Værdien bestemmes efter den Priis, Varerne paa den Tid, naar Afgiften erlægges, gaae og gielde for i Landet, med Affortning af Tolden, og 5 Pros cent foruden Tolden. ethvert Steds Toldbod af den eller de Opsynsbetiente, som benne Forretning paalægges. L 29.) Taxationen skeer ved b.) Ruding og Gradering. 30.) For vaade Varer, saasom Vine, Brændevine o. d., er Ruding og Gradering fornøden; Ogsaa disse Undersøgninger anstilles af Toldvæsenets Opsynsbetiente, med de Redskaber og paa den Maade, som Betienterne af Ges neral Toldkammeret foreskrives (See Pl. 30 Dec. 1797). 31.) For Fadene rudes, ber de opfyldes, og ingen uopfyldte Fade antages til Ruding, uden for saavidt Slamper paa enkelte Fade, efter Opfyldningen, kunne være blevne tilovere. 32.) Veinin c.) Veining og Maaling. gen ved Told og Consumtionsvæsenet har hidindtil, imod særskilt Afgift, været forrettet, deels af Toldbetienterne, deels af Stædernes Veiere; for heri at have lige Regel, og for at forekomme Ophold og deelte Afgifters Erlægs gelse paa flere Steder, skal Veining, for Told: og Con sumtionsvæsenets Skyld, herefter, ligesom Toration, Ruding, Gradering, og al anden saadan Undersøgning am Varers Beskaffenhed, see, som foran er meldt, ved Told* I Febr. mod Zold-Fr. I. Afd. :38 §. IV.) Jagttagelser ved Afgifternes Beregning.

Febr. Told og Consumtionsvæsenets Opsynsbetiente; hvoris

33.) De nu i Embede værende Stædernes Veiere, som tabe ved denne Forandring, Fal, enhver for sin Embedstid, nyde fuldkommen Erstatning. 34.) Hvad maalingen angaaer, da paasees og attesteres ogs faa denne, saavidt den for Told: og Consumtionsvæsenet er fornøden, af forbemeldte Toldopsynets Betients, hvad enten de Handlende maale sig selv imellem, eller de falbe Stædernes Maalere. 35.) Til den Veining, som forefalder paa Toldboderne selv, og i Havnecontoirer, fame i Portene og Adgangene til Stæderne, skal justeret Vægt for Toldvæseners Regning sammesteds være inds rettet og vedligeholdes; men til Veining andensteds une der Toldopsyn besørge de, for hvilke der veies, behørig Vægt med Lodder. 36.) Reiser sig Tvist imellem Told og Consumtionsvæsenets Betiente og de Handlende eller andre, om Vægts eller Maals Rigtighed, bør Stea dets Veier og Maaler eller, hvor ingen cr, uvillige Mand faldes, for at afgiøre Tvisten. Den, som har Uret, betaler Omkostningerne. d.) Vragning. 37.) Vragning henhører ikke under Told og Consumtionsvæsenet. Betienterne have altsaa i denne Henseende kun at paasee: at, naar og saas vidt Bragermærker ere befalte for Varer, som indgaae eller udgaae, disse Mærker da ere paasatte. I mang lende Fald afvise de Varerne fra at indføres eller udføres. e.) Skibsmaaling. 38.) Paa det at Lastedrægtigheden, efter hvilken Skibsafgifterne erlægges, altid kan beviisliggiores, skal alle Skibe og Fartøier, som beseile Danmark og Norge, naar de have Lastepenge at betale, og naar de ere 2 Læster og derover, i bemeldte Riger, paa den anordnede Maade, være maalte, Maalet dem paabrændt, og de udstædte Maalebreve stedse følge, bvert Told-Fr. I. Afd. 38:44 §. IV.) Jagttagelser ved Afgifternes Beregning. I Febr. hvert sit Skib. 39.) Maalebrevene nævnes ikke aleene Lastedrægtigheden efter Maal, men ogsaa Skibets, Eierens og Skipperens Navn. 40.) Drægtigheden ansættes efter Commercelafter; men Skibe, som udføre Trælast fra Norge til fremmede Ste der, maales, paabrændes og faae Maalebreve ogsaa ef ter Trælastdrægtighed. 41.) Naar og saa ofte et Skib ombygges, eller faaer nogen forandring, som giør Forskiel af 1 Lasts Dragtighed og derover, skal det af vedkommende Reder til nye Maaling anmel des, og nyt Maalebrev for Skibet udstædes ved det før. ste indenlandske Teldsted, hvor Skibet, efter at Foran dringen er foregaaet, ankommer: Men Forandring af Navn, Eier eller Skipper, eller Forskiel under £eft (*), behøves kun, ved det første Toldsted, at paategnes Maas lebrevet. 42.) Forsømmer Rederen at melde eller labe anmelde paa behørigt Sted den Forandring, hvor ved Drægtigheden er forheier, bøder han for hver fuld Last, som findes fortiet, 2 Rdlr, og desuden for den Tid, Skibet har været i Fart, uden at betale Lastepens ge af den fortiede Drægtighed, efter General Toldkams merets Kiendelse. 43.) Skibene maales i havn af den der ansatte Skibsmaaler, og Maalebrevene udstæ des sammesteds af General: Toldkammeret; Ved andre Toldsteder tages Maalet og udstedes Maalebrevene af de Betiente, som Kongen dertil paa ethvert Sted bemyndiger. 44.) Dersom nogen, for hvem Skib maales, forlanger Øvrigheden paa Stedet at være nær værende, for at tilsee med Maalingens Rigtighed, mane saadan hans Begiering ikke nægtes, og den vedkommende Øvrighedsperson, som er tilstede, attesterer da paa Maas le= (*) Samt. af Frr. faaer ved en Eryffeil; "eller fors stiel af Læst og derunder." cfr. XII Deel. 1 Febr. lebrevet. Told-Fr. I. Afd. 44:49 §. IV.) Jagttagelfer ved Afgifternes Beregning. 45.) Ethvert Stis, som til Kiøbens havn ankommer, og ikke allerede med General Toldkammerets Maalebrev er forsynet, skal saadant Maales brev sammesteds meddeles, før det tillades derfra igien at udgaae. 46.) Maalebrevene, som Hoveddocumen ter, der stedse følge Skibene, skal udstedes paa stemplet Papiir, saaledes: for et Stib 5 Laster og derunder, Stp. fra 5 til 8 Laster inclusive fra 8 til 20 Laster incl. fra 20 til 40 Læster incl. 6 B. 24 B. $ 48 6. 1 Rdlr. 1 Sidir 48 ß. fra 40 til 60 Lester incl. fra 60 til 100 Læfter incl. fra 100 og derover 2 Rdlr. 3 Rdlr. 47.) For Maalingen og Maalebrevets Udstadelse betales efter Sportelreglementet i denne Frs V afb. 389 09 390 §. 48.) f.) Mynten, hvori Afgifterne betales. Alle Afgifter ved Told og Consumtionsvæsenet betales i dansk Courant, eller med Species, i forhold til dansk Cour., saaledes: at 1 Rdlr Spec. gielder for 1 Rdlr 24 §. D. C., eller 100 Rd. Spec. for 125 Rd. D. C. g.) forhøielsetold for Uprivilegerede. 49.) Lige Privilegerede med Danmarks og Norges Indvaa nere, i Toldvæsenet, ere de fremmede Zationer, som bisse Fordele ved Tractater og Foreninger ere tilstaaede, hvilke Fremmede betale Indførsels og udførselstolden, saadan som den er bestemt ved Tarifferne i denne Frs V Afd. 361 og 368 §. Uprivilegerede ere de, som ikke ved lige Tractater eller Foreninger stane i Forbin delse med de Kgl. Stater. Af dem erlægges bemeldte Indførsels og udførselstold med halv forhsielse, saa ledes at det, som Tarifferne bestemme, udgier & Dele, og Forhøielsen Deel. Transittolden og Consum tionsafgiften er derimod for alle lige. Fra Forhøielsetold undtages Varer med Baade under 5 Laster. b.) Dif Zold-Fr. I. Afd. 50.54 §. S IV.) Jagttagelser ved Afgifternes Beregning, h.) Differents, Told. 50.) Naar Varer I Febr. staae lige i Afgift i begge Rigerne, og Afgiften i det eene er beviisligen erlagt, goae de med Passeerseddel frit ind i det andet; men finne de lavere i det Rige, hvor fra Varerne udføres, end i det, hvortil de indføres, og den lavere Afgift paa første Sted er erlagt, betales paa sidste Sted aleene Forstiellen imellem den lavere og høiere Afgift, saaledes som i denne Afd. 4 § om fremmede Vas rer fra Hertugdommene er sagt. i.) Afgiftsfrihed. 51.) Frie for Told, Consumtion og Lastepenge ere ingen Varer eller Skibe, uden de, som ved Tarifferne og dertil hørende §§ i denne Frs V Afd. udtrykkeligen ere fritagne, med mindre for saadan Frihed kan forevises særdeles Bevilling eller Friordre. 52.) Ingen Friordre gielder lan gere, end for det Aar, i hvis Les den er udstædt. 53.) Saavidt nogen Fabrikant, eller andre, maatte have Bevilling paa Afgiftsfrihed for raae Materialier, eller andre Varer til Fabrikarbeide eller ander ved Bes villingen bestemt Brug, skal han, hver Gang Varer for ham, med saadan Frihed, indføres, til vedkommen de Toldsted, i Overeensstemmelse med denne Frs III Afd. 236 §, og efter det Formular, som findes Fr. tilføiet, give sin skriftlige forsikring, at Varerne ikke, med hans Vidende eller Villie, anderledes, end til Brug efs ter Bevillingen, skal blive anvendte. Befindes han at have handlet imod denne Forsikkring, de Kgl. Rettig heder til Fornærmelse, forbrydes Bevillingen paa den givne Frihed. 54.) For saameget mere at fore komme Leiligheder til Misbruge, saavidt det staaer til Kongen, og for at vedligeholde rigtig Orden imellem de forskiellige offentlige Kasser, anordnes: at af alt hvad, som indgaaer for Kongen selv og det gl. Huus, være € 2 sig 1 Febr Told-Fr. I. Afb. 54:58 §. IV.) Sagttagelser ved Afgifternes Beregning. sig til Hofholdning, eller i anden Maade, samt til Søes og Land: Krigsetatens Fornødenhed, skal til Told og Consumtionskassen erlægges de anordnede Afaifter, unds tagen for de Varer og i de Tilfælde, som vedkommende Tariffer udtrykkeligen nævne. V.) Om Oplage. 55.) Almindeligen bør Indførselsafgifterne af Vas rer erlægges ved deres Indførsel, ligesom Udførselsafgifs terne ved deres Udførsel; men for at fremme Handelen med fremmede Varer, til fremmede Steder, og for at de Handlende kunne undgaae at staae i Forskud med Af gifter af Varer, som de endnu ikke have oskat, bevilges det, at i alle Kiebsteder, hvor Toldsteder ere, maae for fremmede Varer være 2de Slags Oplage, Transitoplag, nemlig, og Creditoplag. Imo.) Transitoplag. 56.) Det er Transit oplag, naar Varer fra fremmede Steder oplægges til videre Udførsel, eller indtil Eieren cler Commissionairen nærmere tilkiendegiver deres. Bestemmelse, og da angiver dem enten til udførsel, eller til Creditoplag, eller til Hortoldning. 57.) Paa Transitoplaget maae alle Varer, hvad enten de til Salg eller Forblivelse i Lan det ere forbudne eller tilladte, antages, Krudt og an dre deslige ildfengende Varer undtagne, med mindre de kan haves paa et saadant afsondret Sted, eller i særskilte dertil indrettede Aslukker, hvor ingen Fare af deres Op læggelse kan befrygtes. 58.) Alle Varer paa Trans fitoplag skal, saalænge de paa dette Oplag forblive, være henlagte paa Toldboderne, og i deres Pakhuse, hvor disse ere, naar og saalænge der er Num. I Mangel af saadant offentligt Pakhuus, eller af Rum i og ved sams me, kan det tillades Vedkommende, at indlægge dem i Des Told-Fr. I. Afd. 58-64 §. V.) Om Oplage. beres eller andres forsvarlige Pakhuse, men da under I Febr, Toldopsynets Laas eller Segl. 59.) For de Va rer, som ere oplagte paa Toldboden og i dens Pakhuse, blive vedkommende Betiente ansvarlige, som for be troet Gods. 60.) Saavel for Fremmebes, som Indenlandskes, Handlendes eller Jffe:Handlendes, Bes fiendtes eller Ubekiendtes Regning, maae Varer antages til Transitoplag; men fra Oplaget maae de ikke udgaae, uden efter Angivelse for en indenlandsk Handelsberger, eller anden bekiendt vederhaftig Mand, som gotgiør, at han er bemyndiget til at besorge dem. 61.) Saas længe indpakkede Varer henligge paa Transitoplag, maae ingen Ompakning eller Omdeling dermed foretages. Det tillades fun, at Kasserne, Fadene, Omsvebningerne o. d. 1. maae i Toldopsynets, Nærværelse ombindes, og Mærkerne forfriskes; og, saavidt Varerne udføres igien, skal udførselen see i samme Kasser, Fade, Omsvøbnin ger o. d. l., i hvilke de ere indkomne (See Pl. 30 Dec. 1797). 62.) Det beroer paa Eieren eller Com missionairen, hvorlænge Varer paa Transiteplaget skal henligge. I de ferste 14 Dage ester Oplæggelsen betas les derfor intet, men efter disse 14 Dages Forløb skal, foruden den Transittold, eller Indførselstold, som hæfter paa Varerne, end videre betales, for Oplæggelsen og Bes varingen, en billig Afgift, efter V Afd. 365 §, hvil fen Oplagsafgift fordobles, near Varerne have henlagt i Toldbodpakhuus over 3 Maaneder efter de 14 Fridage (See Pl. 30 Dec. 1797). 63.) Afgifter for Oplæggelsen erlægges, ligesom de øvrige Afgifter, naar Varerne fra Transitoplaget udføres; dog, dersom de hen figge indtil udgangen af det næste Aar, efter hvilket de ere indførte, sal Afgiften for Oplæggelsen, særskilt for sig, da betales. 64.) Melder sig ingen, inden

€ 3 Told-Fr. I. Afd. 64-67 §. V.) Dm Oplagt. 1 Febr. den bemeldte Tid, som Eier eller Commissionair, da befiendraieres Varerne ved deres Marker, i Fald de cre indpakkede, og efter deres Slags og Qvantitet, naar samme er bekiendt, i offentlige Tidender, eller ved Pla fater paa Toldboden; hvorhos tillige forklares, naar, hvorfra, med hvilken Skipper, eller hvilken anden Lej lighed, de ere indførte. Melder ingen sig inden 3 Maas neder efter denne Bekiendtgiørelse, aabnes og optegnes Varerne, som forladte Varer, paa Toldboden, og bort fælges, efter foregaaende Bekiendtgiorelse, ved offentlig Auction, da Beløbet beregnes Toldkassen paa Stedet til Indtægt. 2do.) Creditoplag. 65.) Det er Creditops lag, naar fremmede toldbare Varer, med Credit paa de Afgifter, som ellers ved Indførselen skulde svares, strax betroes Eieren i eget Værge og til egen Raadighed, mod at Judførselsafgifterne siden erlægges, forsaavidt Varers ne forblive i landet, men at derimod de Varer, som udføres til fremmede og frie Steder, afskrives i Oplas get. 66.) Enhver boesat og til Handel beretti get Borger i de Ssesteder i Danmark og Norge, hvor fremmede Varer mace loses og fortoldes, skal det være uformeent, at tage paa Creditoplag alle de Varer, som paa dette Oplag tillades at indgaae, naar og forsaavidt han til handel med disse Varer, alle eller nogle, er berettiget, og i ovrigt holder sig den Orden efterrettelig, som for Oplaget er foreskrevet. 67.) Da ikke alle Varer ere af den Natur, at de kan eller ber gives Ads gang til Creditoplag, og da Orden i Regnskabsføringen m. v. fordrer, at de kun i visse Qvantiteter bør gaae ind og ud, til og fra Oplagene; saa er i Tariffen, som i V Afd. 361 § er indført, tilkiendegivet, ved det hos trykte Tegn og ellers i 362 §, de Varesorter, som

til Told Fr. I. Afd. 67:72 §. V.) om Oplage. til Oplagsclaffen ikke henhøre; ligesom og sammesteds er tilføict, i hvilke Qvantiteter Varetne maae tilskrives og fraskrives Oplaget. 68.) De bevilgede Varer mane tages til Oplag, hvad enten de indkomme til Lands eller til Bands, wed fremmede eller med indenlandske fióe. Men, naar de indkomme med fremmede Skibe, hvilke forhen ikke have maatter fore Varer til Ops lag, da betaler Oplagshaveren for Oplagstagelsen af Varer med fremmed Skib, saafremt Skibet er privilege ret, eller kommer directe fra fremmede vestindiske Øer eller Amerika, en Afgift ligemed den, som Tariffen i V Afd. 361 § bestemmer som Transittold; men, naar det er uprivilegeret, eller ikke, som meldt, kommer fra Vestindien eller America, den forhøielsetold, som i I Asd. 49 § er paabudet for Varer med uprivilegeret @fib. 69.) Afgiften for Oplagstagelsen af Varer med fremmede Stibe erlægges særskilt for sig, paa den Tid, da Varerne angives og antegnes til Oplag; hvoref ter de i alle Henseender ansees og behandles, som Varer, indkomne med egne Skibe. 70.) Alle andre Afgifter hæfte paa Varerne, saalænge de paa Oplagene henligge. 71.) Ogsaa fra Transitoplaget fan Va rer, af det til Creditoplag bevilgede Slags, overføres til Creditoplaget. I saa Fald ansees og behandles de, i Henseende til den Afgift, hvorom i den 68 § er meldet, eg ellers, som om de nu indkom fra fremmed Sted. 72.) Ligeledes maae Varer, som paa et Creditoplag ere indkomne, derfra overføres, med de derpaa hæftende Afgifter, og med fortsat Oplagsret, til et andet Creditoplag i samme eller anden Bye i begge Riger. fraskrives da det Oplag, hvorfra de udføres, og til rives det, de gaae ind til. Men denne Fra og Tilskrivning maae dog ikke skee i mindre, end de bestemte, Oplagsgvans € 4 De ti I Febr. 1 Febr. titeter. Told-Fr. I. Afd. 72.75 §. V.) Om Oplage. 73.) Naar, og saa ofte, Varer indføres paa Creditoplag, enten directe fra fremmed Sted, eller fra Transitoplag, eller fra et andet Creditoplag, effer Varer udføres fra Creditoplag til fremmede Steder, eller til Fristeder, saasom Island, Finmarken, Færøe &c., eller til andet Creditoplag; da skal saadant for Oplagss Regnskabsfóreren riftligen og beherigen anmeldes; men hvad Oplagshaveren udtager af sit Oplag til Afsætning, Sortering og Sorbrug i Landet, dette anmels der han kun ved hvert Fierdingaars Udgang, da fra Toldvæsenets Side giøres Afregning med ham om de Af gifter, han for det forløbne Qvartal, af sit Oplag, has ver at erlegge; ligesom og hans Beholdning da eftersees, og det, som til fremmede eller frie Steder, effer andre Creditoplage, er udført, afskrives, m. v. Med Ind førselen til Oplag forholdes efter II Afd. 169 §. Med Udførselen fra Oplag efter III Afd. 235:241 §. Og med Fortoldningen og Fierdingaars Afregningerne efter II Afd. 216:229 §. 74.) For Varernes Hens liggen paa Creditoplaget skal ingen Tid vare foreskreven, saalænge den behørige Orden fra Oplagshaverens Side holdes. 75.) Til Sikkerhed for Afgifterne, som betroes Oplagshaveren, naar Oplagsvarerne overlades ham til eget Giemme og frie Randighed, forbeholdes Kongens Kasse: imo) Første Panteret i samtlige hans Oplagsvarer, nogle for alle, og alle for nogle. 2do) Sortrinsret til Betaling af samtlige hans øvrige Eiendomme, Varer eller Effecter, som ikke ellers love ligen ere pantsatte; hvilken Fortrinsret Kongens Kasse ogsaa for alle andre forfaldne Told og Consumtionsaf gifter tilkommer. 3tio) Desuden skal det være den eller de af Toldvæsenets Betiente, som paa ethvert Sted bestyre Toldepsynet, uformeent, naar og saa ofte De Told Fr. I. Afd. 75 §. V.) om Oplage. be holde det fornødent, endog imellem Qvartalsafregnin. I Febr. gerne, at eftersee Oplagsbeholdningen, for at erfare, om, og hvorvidt, de finde Toldkassen derved for se Fordring betrygget; og naar de derom fatte grundet Tvivl, skal de være bemyndigede til, i Mangel af ander given Sikkerhed, at tage Oplagsbeholdningen, ellev saa meget deraf, som de ansee tilstrækkeligt til Rettighe dernes Betaling, under Laas, og strap at forlange sam me ved Rettens Middel bortsolgt. Men, naar en Ops lagshaver stiller antagelig Borgen eller anden Sikkerhed for hans Ovlagsafgifters rigtige Erlæggelse til hvert Qvartal, da skal han være undtagen fra det Esterson, som Betienterne ellers hos ham imellem Qvartalsafreg ningerne kunde foretage. 4to) Naar en Oplagshas ver doer eller giør Opbud eller fallit, skal Stiftefor valteren strat give det tilkiende for vedkommende Toldin spection, som ufortøvet skal tilmelde Skifteretten, hvad Boet til Toldkassen findes skyldig. De i Boet befindende Oplagsvarer bør derpaa uden Ophold ved offentlig Auction sælges, og Beløbet indeafferes af Stedets Told cafferer, som til Skifteretten afleverer der Overskydende, naar Overskud findes; men derimod, naar Fordringen ikke fyldestgiores, gier Paastand om Udlæg for det Mange lende efter 5-14-37 (*) (Sce Pl. 30 Dec. 1797). sto) Befindes det, at en Oplagshaver har giort Opbud eller Faffic, efter at have bortsolgt eller forvandsket saa meget af hans Oplag, at de overblevne Oplagsvarer ikke ere tilstrækkelige til de crediterte Toldrettigheder, da ansees han, i den Henseende, som soigagtig Sallent. € 5 (*) Og . t. 5-13-35. VI.) Told Fr. I. Afd. 76-79. §. VI.) om erlagte Afgifters Tilbagegivelse :c. 1 Febr. VI.) Om crlagte Afgifters Tilbagegivelse eller Gotgiecelse. 76.) Naar Indførselstolden af fremmede Va ver eengang retteligen er erlagt, gives den ikke tilbage, om Varerne endog siden udføres til fremmede Steder; Thi det, er et af Oplagenes Diemeed, at giøre deslige Tilbagebetalinger ufernødne. Men 77.) Da Creditoplage ikke passe for indenrigske Varer, som til Consumtionsafgift i Stæderne ere ansatte, og da deslige Varer dog ofte i betydelig Mængde derfra udføres til Handel og Fortering andensteds; Saa tillades det, til Lettelse for Judenrigshandelen, at Consumtionsafgif ten tilbagebetales eller gotgieres for alle consumtionsbare Varer, sem fra Riobstæderne udføres til Landet, eller til andre Kiøbstæder, eller til fremmede og frie Steder, naar paa eengang udføres saa mange Varer, at Gotgiss relsen, der kræves, beløber sig i det mindste, i Khavn til Sible, i de andre danske Steder til 3 ME, i de nore Stader, hvor Consumtionen er lavere, til 24 Stil. (See V. 30 Dec. 1797). 78.) Denne almindes lige Regel har følgende Undtagelser: a.) For indenlandse Kornbrændeviin, Øl og Edike, gotaiores Consumtionen, for saavidt at Varerne gaae til fremmede. eller frie Steder, eller fra Kiebsted til Kiebsted; men i fieste Tilfælde ikke, førend med Losningsattest gotgiores, at Afgiften i en anden Kiebsted er betalt. b.) Maar tørret, faltet eller røget fisk udføres af lige Slags med den, som fersk indføres i samme Stæder uden Consumtion da bør ingen Gotgiørelse ved udførselen finde Sted, med mindre det bevises, at samme Fisk, som udføres, er indført tørret, feltet eller røget, og at Con. sumtionen ved Indførselen er erlagt (See Pl. 30 Dec. 1797). 79.) Med Skibsprovisioner af inden- lands Told Fr. 1. Afd. 79-83 §. VI.) om colagte Afsifters Tilbagegivelse::. landske Varer mane forholdes paa samme Maade, som I Febr. med samme Slags Varer til Handel, saaledes, at ved Indgaaende betales Consumtion af den Provision, som fra Reiser er overbleven og med ekibet indgaaer, og ved Udgaaende gorgtores Consumtionen af Provisionen, saaledes som i 77 § er anført. Dog, dersom en efipper hellere forlanger, at opsætte paa Toldboden den Provision, som han indfører, for at modtage samme ved Udgaaende, fan saadant ham tillades, og han betaler da deraf intet ved Indgaaende, eller faaer derfor Gots giørelse ved Udgaaende (See Pl. 30 Dec. 1797). 80.) Consumtionsafgiften, som gotgiores, er den i Consumtions Tariffen i V Afd. 366 § ansatte indenrigste Consumtion, ikke den mellemrigske; thi den mellemvigs fe Consumtion indbefatter tillige den hidtil værende mellemrisske Told, som ikke gotgiores (See Pl. 30 Dec. 1797). VII.) Om Regnskabsføringen og Opsynet ved Told og Consumtionsvæsenet, og Bes tienterne ved samme, samt Straffe for Forgribeiser imod dem, m. v. 81.) Til at holde Regnskab, og føre Opsyn ved Told og Consumtionsvæsenet, vil Kongen herefter, som hidtil, ansætte og lade ansætte de fornødne Bes tiente. 82.) Samtlige disse Betiente skal med al Troskab, Slid og øiagtighed, efter Eed og Pligt, varetage deres Embedsforretninger, omhyggeligen søge at opdage enhver Overtrædelse af Told- og Consumtions anordningerne, og ikke paa egen Haand eftergive i de Straffe, som for saadanne Overtrædelser ere bestemte; Men 83.) Tillige skal de omgaaes alle og enhver, som de have med at bestille, høfligen og beskedentli gen, Told-Fr. I. Afd. 83-87 §. VII.) Om Regnskabsforingen og Opfonet se. x Febr. gen, ingen opholde enten ved udeblivelse fra deres Poster, eller ved Forsommelse eller Modtvillighed pan samme, ingen fornærme eller forurette i Ord eller Gier ning. 84.) Ingen Told eller Consumtion:sbes tient maae rede i Skibe, eller tage Deel i nogen Han del eller borgerlig tæring eller Handtering, med mindre han derom hos General Toldkammeret har an draget, og Kamret, efterat have befundet, at saadant kan bestaae med hans Embedspligter, dertil har givet Tilladelse. 85.) De særdeles Embeds Pligter m. v. vil Kongen i øvrigt, ved særftilte Instructioner, lade enhver foreskrive; i hvilke Instructioner tillige nær mere skal bestemmes de Straffe, de ved Forseelser kan paadrage sig. Saadan Instruction kal, i Henseende til hvem, den er given, have Lovs Kraft. 86.) Jblant de væsentlige Pligter, som Betienterne paalagges, er ogsaa den, at eftersøge om contrebande og forsvegne Varer, samt at anholde dem, naar de fore findes. Denne Eftersøgning fan og bør altid, naar vedkommende Betiente ansee der fornødent, finde Sted paa Skibene, i Portene eller Adgangene til Stæderne, samt i Pakboder og Pakhuse uden for Teldstederne; Saa maae den og ikke nægtes i Pakboder og Pakhuse, ved Strande og i Havne inden Toldstederne, naar og faas længe Losning og Ladning ved samme foregaaer; Ei heller nogensteds i Huse, paa Gader, paa Veie, m. v., naar ulovligen lossede eller forsvegne Varer forfølges paa frisk Fod. Hvad Eftersyn om Oplagsvarer og om formalede Kornvarer angaaer, da er derom der fornødne i 1 Afd. 75, og II Afd. 218, 219, 220 §§, samt IV Afd. 352 355 § foreskrevet. 87.) Kgl. Krigsstibe som lægge ind eller ud, ligesom og alle smace Fartpier, som tilhøre Spe Etaten eller for den befrags tes, Zold-Fr. I. Afd. 87.94 §. VII.) Om Regnskabsferingen og Opfonet :c. tes, have, fra gammel Tid af, været Toldvæsenets Ef, I Febr tersyn undergivne. For god Ordens Skyle vedblive de det fremdeles. 88.) Told og Consumtionsvæ senets Betiente staae, for deres Forhold i Tienesten, til Ansvar under General Toldkammeret, som, i Tilfal de af befundne Forseelser eller Forbrydelser, enten selv anseer dem efter Sagernes Beskaffenhed med Irettesæt telse eller Mulkt, eller giør Kongen Forestilling om deres Suspension for en Tid, eller om Afsættelse fra deres Bes stilling, eller om Tiltale til saadan eller anden Straf, efter Omstændighederne. 89.) Som Kongen paa den ene Side vil have bemeldte Betiente alvorligen tils holdte, at efterkomme neiagtigen deres Pligter; saa vil Han derimod og handthæve dem i den Agtelse og lovlige Virksomhed, som deres Embeder, til hans og Statens Tieneste, fordre. 90.) Ingen maae understaae sig at begegne Told og Consumtionsvesenets Betiente ilde, enten i Ord eller Gierning, meget mindre lægge dem nogen Slags Hindring i Veien, eller sve Vold imod dem, naar de udføre deres Embedsforretninger. 91.) Skielder nogen en Betient, eller tiltaler bam paa anden Maade med grove Ord i haus Embedsforretnin ger, eller i Anledning af samme, da skal han derfor bøde 20 Rdlr til Stedets Fattige, hvorforuden Betienten forbeholdes lovlig Tiltale til ham for ærerørig Beskyld ning, faafremt saadan Beskyldning er giort. Hindrer nogen en Betient i hans Embedsforretning, eller giør ham Modstand, eller truer ham med Vold, eller paa anden Wande, bedes derfor fra 20 til 100 Rdlr efter Forscelsens Beskaffenhed. 93.) Øves 92.) virkelig Vold imod Betienten, skal den Skyldige døm. mes til 3 a 6 Maaneders Arbeide i Tugt eller Forbes Oringshuset. 94.) Bruger nogen mordiske Vags ben Zold Fr. I. Afb. 94-98 §. VII.) Om Regnskabsferingen og Opfonet &c. 1 Febr. ben imod Befienten, eller tilfsier Ham Skade par Lemmer, skal han dømmes til at give ham den muelige Erstatning for tilføier Skade, samt desuden at arbeide i Jern i Fæstning eet til sex Aar, efter Forbrydelsens Grad og Sagens Beskaffenhed. Berover han ham Livet, haver han sit Liv forbrudt. 95.) Paa det at Forbrydelser imod Opsonsbecienterne destobedre kan fores kommes, skal de til Foreviisning for enhver, som ikke kiender dem, være forsynede med et Skilt, hvori staaer Rigeté Konge Vaaben med Omskrift "Kongeligt Colds tegn." Ligeledes skal de Betiente, som krydse ved Kys sterne, eller i Fiordene, Havnene o. d., have et røde Flag med hvidt Kors, splittet for Enden, med Indskrift i Midten "Kongeligt Toldflag." Maar de forevise saadant Zegn, eller hidse saadant Flag, fan Undfyldning, med ikke at have fiendt dem, saa meget mindre antages. 96.) Øvrigheden og Politiets Foresatte i Stæderne, ligesom og de hoistcommanderende Militaire, hvor Gars nison er, skal være pligtige, naar behøves, at give Told- og Consumtionsbetienterne, paa deres Forlengende, Ber skyttelse og Bistand i deres Forretninger til Kongens Ties neste. Saa skal og Politiets Betiente, Skilovagter og Vægterne paa deres Poster villigen komme Betiens terne i fornødent Fald til Hielp, naar de kalde dem. 97.) De Rapporter, som de Kgl. Told og Consum tionsbctiente afgive om hvad, som paa deres Poster, eller medens de varetage deres Forretninger i Kongens Tieneste, forefalder, især, naar de utilbørligen begegnes, skal, naar ingen Vidner haves, i alle Tilfælde agtes og ansees, som de, Politiets Betiente afgive om Fornær melser imod dem, eller mod de Anordninger, til hvis Overholdelse de ere beskikkede. 98.) Beslag i Betienternes Lønninger og Indkomster maae ikke gio. Told-Fr. I. Afd. 98-103 §. VII.) om Regnskabsferingen og Opfonet :c. giøres, uden Betienternes Minde og General Toldkam: I Febr. 99.) Bil nogen lade en Betient merets Samtykke. hæfte paa sin person for Gield, eller anden civil Sag, retter han sig efter det, som, ved Sr. 10 Dec. 1790, i den Henseende er befalet om Kgl. Betiente i Alimin delighed. VIII.) Om Tiden for Told og Consumtionsvæs senets Forretninger. 100.) Alle Søgnedage skal Oppebørsels og Regnskabs Contoirerne for Told og Consumtionsvæs feners Forretninger være aabne, og vedkommende Bettens te være tilstede, for at varetage, hvad dem paallager, fra om Morgenen, saa betimeligen som behøves, til om Aftenen, saalange Expedition forlanges, 2 Timer on Middagen aleene undtagen. 10.) Opsynsfors retningerne ved Loffen og deflige i Riobieserne fal, naar forlanges, uafbrudt fortsættes alle Søgnedage fra Tolens Opgang til dens Nedgang, og i Kiøbstædernes Porte maac vedkommende Oppeborselss og Opionsbétiente end ikke farnes om Helligdagene, eller andre Tider, naar og saalænge Fart derigiennem er tilladt. IX.) Om Told og Consumtionsvæsenets Laas og Segl. 102.) Naar Varer betroes i privat Mands Værge, under Told og Consumtionsvæsenets Laas eller Segl, skal den eller de, til hvis Verge og Varetægt Laasen effer Seglet anberroes, derfor være ansvarlige, og ingen an den, end en Told eller Consumtionsbetient, være beretti get til samme at aabne. 103.) Findes saadan Laas eller Segl brudt paa anden Maade, end af vedkom mende Betiente, da skal den, til hvem Laasen eller Seg let Told Fr. I. Afd. 103-107 §. IX.) Om tolds og Consumtionsvæsenets kaas og Segl. 1 Febr. let har været anbetroet, bøde, naar samme er brudt, for Skib eller Vakbuus 50 Rdlr, for Kasse eller Kuffert 20 Rdlr, for enkelt Pakke af mindre Omfatning 10 Rele, med mindre der kan bevises, at det er skeet uden nogen hans Forseelse, samt at saadan Anstalt er bleven feiet, at intet ved den Leilighed har kundet forvandskes; Men 104.) Findes Tegn til, at Opbrydelsen er skeet forsætlig og med Vold, bedes i alle Tilfælde 200 Rdlr. 105.) Foruden foranførte Mulcter, som ers lægges for Laasens eller Seglets Brydelse, i og for sig selv betragtet, stal endvidere for Varer, naar de befins des bortsnegne, bedes som i Confistations Tilfalde i Almindelighed. X.) Om contrebande Handel, samt Told og Consumtionssvig, m. v. 106.) Hovedmænd i contrebande Handel, samt Told og Consumtionssvig, ere de, som selv foretage saadanne Handlinger, eller iværksætte dem ved andres Hielp. Medhielpere ere de, som lade sig bruge til at foretage os udføre dem for andre. 107.) Strafs fene for Hovedmænd, i Tilfælde af Varers Indsnigelse eller Udsnigelse, er ved ethvert lags Forseelse i denne Fr. anført. De ere i Almindelighed saaledes bestemte, at ikkun da, naar virkelig Handling vidner om forsæt lig forseelse, forbrydes Varerne; men naar det er uvist, om frie Forsæt eller uagtsomhed o. d. dertil har været Aarsag, skal en passende Mulet erlegges, og Varerne ikke forbrydes. Ligesom disse Straffe ere meget formildede for Forseelser, som første Gang begaaes, saa vil Kongen derimod med Strænghed bave anseet saadanne igientagne Forseelser, som vidne om Dristighed til at trodse Lovene, fornærme Staten og berøve Medborgere den Told-Fr. 1. Afd. 107.111 §. X.)om Contrebande Handel, samt Told: og Consumtionesvig. Sen lovlige Næring, hvoraf de rebeligen yde de paabudne I Febr. Afgifter. Det fastsættes derfor herved, at, dersom nos gen oftere befindes, som Hovedmand, i de Indsnigelser eller Udsnigelser, for hvilke Varer forbrydes, skal han, foruden de anholdte Varers Confiskation, bøde anden Gang af deres Værdie, tredie Gang den halve Værdie, fierde Gang den fulde Værdie, og da end videre have sit Borgerskab, saafremt han er Borger, for brudt. I de Tilfælde, hvor nogen, ved at indsnige eller udsnige Varer, handler imod en af ham paa Troe og Love given Forsikkring, forbrydes ikke aleene Varer ne, eller deres Vardie, men han taber end videre, sago ledes som i 53 § og III Afd. 266 § for Fabrikantere og Oplagshavere er bestemt, Adgang til de Fordele fra Tolds og Consumtionsvæsenets Side, som ellers under deslige Forsikringer tilstaaes. 108.) Medhielpere bebe

alle Tilfælde, hvor ingen særdeles Straf i denne Fr.

for Medhielpere er bestemt, hver for sig, naar Varer indsniges eller udsniges, Deel af Varernes Vardie; men modsætte de sig Betienterne, ansees de desuden, hver for sig, efter denne Afd. 91 94 §. 109.) Lis hos hvilke con gemed Hovedmænd agtes og straffes de, trebande eller forsvegne Varer findes, naar de ikke for eller vil bevilsligen opgive Eieren eller den, som staaer Eierens Sted. 110.) Paaskud om Fuldmægti< gers eller Tyendes Forseelser antages ikke, naar Vas rer anholdes. Enhver indestaaer for hvem han bruger, og denne staaer igien ham til Ansvar. 111.) Som Medhielpere skal de ansees, som paa Stibe, i havne, ved Strandkanter, Grændsetoldßiel eller andensteds see paa, eller ere vidende om, at Varer, som ere anhold. te, med Magt fravendes Anholderne, eller at dem tilføjes Overlast, uden at be, saavidt de formane, kome XII Deel, me 1 Febr. Told Fr. 1. Afd. 111-116 §. X.) Om Contrebande Handel, same Told: og Consumtionsfølg. me dem til Hielp. 112.) Blandt Medhielpere kan derimod ikke regnes Tienestetyende eller Skibss folk, der gaae i deres Husbonders, Skipperes, Redes res eller Befragteres Wrinder, eller Dagleiere og Fragtførere, som gaae eller fare for Betaling, naar de føre Varer aabenlyst og ikke paa ulovlige Tider og Stes der, og naar de ikke sætte sig imed Betienterne, eller søge at undløbe dem, i Fald de af dem anholdes, eller ikke lægge Sfiul paa Sandheden, naar de, i Tilfælde af Un dersøgning, kaldes til at give Oplysning. XI.) Om Confiscationers Behandling, Beders Inddrivelse, og confiskerede Varers samt Beders Deling. Imo.) Varers Anholdelse til Confiscation. 113.) Naar Varer anholdes til Confiscation, skal de strax til nærmeste Toldbod eller Consumtions:Hovedcontoie hensores, eller paa andet sikkert Sted hensættes til Bevaring under Told eller Consumtionsvæsenets Segl, samt Anholdernes og Eiernes Segl, naar disse der for lange. 114.) Levende Creature og saadanne Varer, som haftigen kunde bedærves, bortsælges strap ved offentlig Auction, og Beløbet tages in depofito i Toldkassen til Sogens Uddrag. 115.) Indenrigs ste consumtionsbare Varer, af 5 Rdlrs værd og ders. under, maae det være de anholdende Betiente tilladt, uden Bortsælgelse ved Auction, at giøre sig strax faa nye tige, som de bedst veed og vil, imod at Varerne først. behørigen taxeres, og at Vedkommende tilsvare Beløbet, i Tilfælde at Anholdelsen underkiendes. 2do.) Paatale. 1116.) Det beroer pan Eieren eller den, for hvem Varerne anholdes, om han vil paas tale Unholdelsen for Retten, eller paaanke den for Gen ne Told-Fr. I. Afd. 116:123 §. XI.) Om Confiscationers Behandling e. neral Toldkammeret. 117.) Paaanker han den 1 Febr, ved Rammeret, skal han i det seeneste inden 14 Dage, efter at den er skeet, henvende sig med Klage til bemeldte Kammer, som, efter indhentet nærmere Underretning, tilkiendegiver ham, om det finder Grund til at ophæve Anholdelsen eller ikke. Ophæves ikke Anholdelsen, staaer.. det endnu til Klageren, om han vil paarale den for Neta ten. 118.) Fremmer han Paatalen for Retten, enten uden at henvende sig til Kammeret, eller efterat han derfra har erholdt Evar, skal han, i første Tilfælde, inden 4 uger efter Anholdelsen, og i sidste Fald, inden 4 uger efter at Svar fra Kammeret er kommen ham til hænde, indstevne for Underretten paa det Sted, hvor Anholdelsen er steet, og fra Toldog Consumtionsvases ners Side tages da til Gienmæle, som i en Sag for det Offentlige. 2119.) Alle saadanne Cager skal inds stævnes, føres og paadommes, giæfteretsviis., 198120.) Paaaukes Underretsdommen af nogen af Parterne, skal den inden 6 Maaneder, fra den Tid da den er afsagt, indstevnes for Høiesteret. 121.) I Øvrigt forhol des med Told og Consumtionssagers Indstevning, Freme gang og Paakiendelse m. v., efter de Anordninger, som om Rettens Pleie ere givne, især Fr. 3 Jun. 1796. 122.) 3tio.) Varernes Udlevering mod Caution. Forlanger Eieren enten strax ved Anholdelsen eller siden, under Sagens Paatale, Varerne udleverte, maae det,? for saavidt disse ikke ere contrebande, tilstedes, imod at han stiller Borgen for den Værdie, som de ved Toration efter gangbar Markeds Priis ansettes til, samt for Af gifterne og for Procesomkostninger, ifald Sagen ganes tif Ketten. emot vispir 109 2010 4to.) Mangel af Paatale.123.) Dersom Sagen ikke saaledes i den Tid, som meldt, paaankes 22 1 Febr. Told-Fr. I. Afd. 123-130 §. XI.) om Confifcationers Behandling c.- effer paatales, ansees den som afgiort, da Varerne fore falde til Confiscation, og da blive Bøderne, naar saa danne desuden forfalde, at indfordre, uden at videre Rettergang eller Dom finder Sted. 5to.) Confiskerte Varers Bortsælgelse. 124.) Naar anholdte Varer ere dømte eller forfaldne til Confi flation, bortsælges de paa Stedet, hvor de ere oplags te, de contrebande til udførsel, de tilladte ogsaa til Forblivelse i Landet. 125.) Det staaer Anholdes gen eller andre Told og Consumtionsvesenets Betiente frit for, at lade sig Varerne ved Auction, naar samme anstilles, tilstaae, imod at de holde sig samme Regler efterrettelige, som andre Kiøbere foreskrives. Kiøberne svare Afgifterne, som paa Varerne hæfte. 126.) Er For: 6to.) Bøders Inddrivelse. seelse begaact, for hvilken Bøder finde Sted, kræves disse Bøder, saasnart de ere forfaldne, af vedkommende Oppebørselsbetient. Retter den Skyldige ikke for sig, inddrives de paa lovlig Maade ved Erecucion, og, i Mans gel af Formue til at udrede samme, straffes Vedkommen de paa Kroppen efter de almindelige Anordningers For krift. 127.) Saggives nogen for Bøders Skyld, og han ikke er tilstede, skal Øvrigheden beskikke ham lovligt Forsvar i hans Fraværelse. 128.) Jile fælde, at Anholdelser skee, som drage Bøder efter sig, skal den eller de, der ansees skyldige, faafremt de ere fremmede eller uvederheftige, stille Borgen for sig, eller hæftes paa Person. 7mo.) Procesomkostninger. 129.) I Told og Consumtionsfager, som behandles for Retten, er Told og Consumtionsvæsenet, som Part, frie for steme plet Papiir og Rettens Gebyr. 1130.) Sigtes nogen Betient for hans personlige Adfærd i Tienesten, Told-Fr. I. Asd. 130-136§. XI.) om Confifcationers Behandling &c. 9 Kammeret henviser Sagen til Lands Lov og Ret, bes 1 Febr. taler den Tabende Proceffens Omkostninger. 8vo.) Confisterte Varers og Boders Deling. 131.) verken af forfaldne Beder, eller af confifterebe Varers Værdie, skal Kongens Kasse herefter forbehol des nogen Deel. 132.) Varernes Verbie, efter Fradrag af Omkostningerne ved og i Anledning af Anholdelsen, ligesom og Boderne, skal tilfalde Anholderne, som Belønning, eller fattigvæsenet til Understorning. 133.) Fattigvæsenets Andeel af contrebande og toldbare Varer, som er 34 pr. C. af Varernes Beløb, Omkost ningerne fradragne, al, som hidtil, Danmark vare tillagt Børnehuset i Kiøbenhavn, samt lands og ses Etatens Avasthuus, i Norge det nærmeste Tugthuus eg Krigshospitalet sammesteds. 134.) Den An deel af Bøder derimod, som denne Fr. tillægger Fattige, tilfalder altid de Fattige paa det Sred, hvor Forseelsen begaaes. 135) Betienternes Andeel af confi Sterte Varers Vardie, samt af Beder, skal nærmere igiennem General Toldkammeret i Vedkommendes Ins struccioner bestemmes. XII.) Om Toldog Consumtionsfvigs Opda gelse ved andre, end Told. og Consum tiousbetiente. 136.) Da den, som indfører forbudne Varer ef Ter begaaer Told, eg Consumtionssvig, overtræder Lo vene, berøver Staten nødvendige Indtægter, samt un bergraver den rigtige og redelige Handel; saa er det enhver god Borgers Pligt, at bidrage, hvad der staaer i hans Magt, til at forekomme og opdage saadan Indsnigelse og Svig. Og skal derfor enhver, som giver nogen rigtig Underretning til Told og Consumtionsbetienterne, D 3 Hvor Told-Fr. I. Afd. 136:139 §. XII.) Om Zold; og Consumtionsseigs Opdagette se. 1 Febr. hvorefter Confiskation eller Bøder bevirkes, effer font staaer dem, paa deres Forlangende, bi i lovlige Anhole delser, eller som selv anholder, tillægges Deel, naar han den begierer, som Betienterne, eller med dem, i de Confiskationer og Boder, som i Anledning af saadan Anholdelse forefalde. II. Afd.) Om indkommende Varer og Skibe, og den Orden, som dermed bor holdes. A.) Om Skibene, fer de til Toldstederne an. komme. 137.) Fra den tid af, at Skib ankrer under Rigernes Ryster, eller kommer dem saa nær, at Opsyn dermed fra Toldvæsenets Side kan haves, er det saadant Opsyn undergiver, hvad enten det til indenrigske eller udenrigste Steder er bestemt; og melder da nogen af de Kgl. Toldbetiente sig, for at gaae ombord, maae det ham ikke nægtes, ei beller nogen hindring lægges ham i Veien, men fipperen og Stibets Mandskab fkal, ter naar Betienten, ved det ham anbetroede Toldflag eller Toldtegn, giver sig tilkiende, være pligtige til, at standse Skibet, og give ham al fornøden Hielp til forbemeldte Diemeed, ligesom at meddele ham de Under retninger om Skib os ladning, hvilke han, som Tolds betient, forlanger; Alt under den Straf, som I Afd. 90-95 bestemme. 138.) Gaaer Skibet til ins denrigs Sted, skal det staae Betienten frit for, at ef sersee Lasten, saavidt mueligt, uden at bryde den, samt at laase eller at forsegle Skibet, naar eg saavidt saadant fan free, ligesom og at forblive inden Borde under Ind feiling til Loffestedet. 139.) Hvor Betiente ved Ind: Zold-Fr. II. Afd. 139-145§. A.) om etibene, fer de til Toldstederne ankomme... Indløbet til Fiorder ere ansatte, for at forsegle anfom Febr. mende Skibe, skal Skibene, under Indseilingen, an lægge ved de til saadan Forsegling anviiste Steder, eller bøde, som for ulovlig Loffen og Ladden, efter I Afd. 15 §. 140.) Lodserne skal det være paalagt, ikke alecue at give Toldbetienterne, paa deres Forlangende, affe de Underretninger, de have om Skibe under og imel fem Kysterne, i Udhavnene og Fiordene; men ogsaa selv, uadspurgte, at melde for nærmeste Toldbettent, naar de formærke, at et Skib antrer, eller opholder sig i sin Fart uden Nødvendighed, eller at ulovlig foffen eller Ladden nogensteds foregaaer. 141.) Befindes nogen Lods at have været behielpelig til, eller taget Deel i, Varers ulovlige Indsnigelse eller udsnigelse, skal han Iste Gang bøde dobbelt imod andre Medhielpere, 2den Gang desuden have fin Tieneste forbrudt. 142.) Giver derimod en Lods; ved sin Anmeldelse for Toldo betienterne, Auledning til at Varers ulovlige Indsnigelse eller Udsnigelse opdages, da skal han til Belønning nyde Halvdelen af de forbrudte Varers Bærdie, samt af Bø derne for ulovlig Lossen og Ladden. 143.) Som ulovlig Lossen skal det dog ikke ansees, naar en Lods fra det Skib, han har lodset, fører nogle faa toldbare Varer med sig, som han har modtaget i Betaling for fin Umage, naar disse Varer ikke overgaae Lodspengenes Beløb, og de for vedkommende Toldbetiente anmeldes, samt deraf betales, hvad betales bør. B.) Om Skibene ved Toldstederne. a.) Den første Anmeldelse til Eftersyn, m. v. 144.) De Skibe, som til Toldstederne indkomme, skal henlægge paa Toldboden selv, eller paa den almin Delige Ankerplads. 145.) Saasnart 2nkeret er i D4 Grund, Told Fr. II. Afd. 145-149 §. B.) om ellbene ved Toldßtederne. I Febr. Grund, eller Skibet fastgiort, forfeier Skipperen sig uforrøvet til Toldboden, hvor han for vedkommende Toldinspecteur, naar han paa Toldboden er tilstede, og ellers for Kassereren, først mundtligen melder sig, hvor fra han kommer, og hvilken Slags East han indehaver.. 146.) Imidlertid begive de opsigtførende Betiente sig ombord, for at eftersee i Skibet, naar det er anmeldt som ballastet; men for at laase og forsegle det, naar det har Ladning inde, som ei førend ved Udlosningen fan ef terfees. 147.) Skipperen skal være pligtig, at føre Betienterne til saadan Forretning ombord, naar be det forlange, og at paavise alle be aabenbare eller fiulte Indgange til Lasten, hvorigiennem Varer fan Indtages og udtages, samt ethvert Giemme, hvor Vas rer fan bevares. For enhver saadan Indgang eller faas dant Giemme, som forties, bøder Stipperen I Rdlr pr. Læst, efter Skibets Drægtighed, hvad enten den fiden findes at være misbrugt eller ei; og paa det ingen Skipper skal undskylde sig, i Tilfælde af Forseelse herimod, skal Betienterne, før de forlade det Skib, som er blevet laas fet og forseglet, modtage Skipperens Tilstaaelse, under Hans Haand, at han ifte i sit Skib har andre eller flere Indgange til Lasten, eller andre eller flere Giemmer, hvor Varer kan bevares, end dem, som ere blevne paas viste, og af Betienterne efterseete, eller tagne under Lans og Forsegling. Ere Giemmer paaviste, som Betienters ne ikke have fundet fornødent at forsegle, skal de i Paa regning paa det Document, Skipperen afgiver, forklare, hvilke og hvormange disse Giemmer ere. 148.) Naar forbemeldte Opsynsforretning er fuldbragt, fan Sfi bet henlægge til sin Losses og Laddeplads. 149.) Imidlertid maae, under Straf, som for ulovlig Lossen, ingen Varer føres fra Borde. b.) Skips Told Fr. II. Afd. 150.154§. B.) Dm elibene ved Toldstederne. b.) Skipperens generale Angivelse. 57. 1797. 150.) 1 Febr. det seeneste inden 24 Timer, efter at den mundtlige Anmeldelse efter 145 §er skeet, skal Slipperen, under Mulet af 50 Rdlr strax, og siden ligesaa meget for en Hver Døgn, han endnu længere er i Forsømmelse, paa Toldboden, til vedkommende Kasserer, afgive sin skrifts lige generale Angivelse over etib og Ladning, eller andlevere de Documenter, hvorefter den forfattes. for emular til Angivelsen, som bør være nøiagtig og bestemt, findes denne Fr. vedhæftet. 151.) De Varer fra fremmede Steder, som efter fremmed Maal og Vægt Facturerne ere anførte, maae angives ongefærligen, og siden, efter befunden dansk Vægt og Maal, berigti ges. 152.) Enhver Skipper har frit Valg, enten selv at indgive sin skriftlige Angivelse, eller at begies re den streven paa Toldboden efter det, han mundtlie gen tilsiger, eller ved skriftlige Optegnelser oplyser; I fidfte Fald er vedkommende Toldkasserer pligtig til, paa Embedsvegne at forfatte Angivelsen, hvilken Stipperen da aleene underskriver; men, før den underskrives, bør den lydelig for ham oplæses, eller ham, til Eftersyn og Sammenligning med hans egne Optegnelser, Connosses menter og andre Documenter, overleveres; thi, saa, snart den af ham er underskreven, staaer han for Ind. holdens Rigtighed til Ansvar. 153.) Bed Angis velsen skal forevises det deri paaberaabte Maalebrev, naar samme haves, samt Stromme Toldpas og Cas nal-Toldpas, naar Skibet er gacet igiennem Øresund, Belterne, eller den holsteense Canal. Derhos skal Skippe ren, naar han er indenlandsk, gotgiore, at, og hvor, dan er Borger, og naar Skibet er fremmed, stal, ved Kise bebrev eller andet antageligt Document, gotgiøres, hvor det hiemmehører. 154 Andre eller 2 5 flere Told Fr. II. Afd. 154-159 §. B.) om tibene ved Teldstederne. i Febr. flere Angivelser, end den første afgivne, antager Toldvæsenet ikke. c.) Skibsafgifternes Erlæggelse. 155.) Paa samme Tid, naar den generale Angivelse af Sfipperen paa Toldbeden afgives, skal de Afgifter, som af Skibet ved Indgaaende ere at beregne, erlægges; Dog 156.) Dersom Skibet ikke med sandant Maalebrev er forsynet, at læstedrægtigheden, som lig ger til Grund for Skibsafgifternes Beregning, dermed fan gotgieres, maae det beroe med disse Afgifters Betaling, indtil Maalet er taget, og behørigt Maales brev udstædt. Imidlertid hæfte Afgifterne paa Stibet, og crlægges inden 2 Maaneders Forløb, under den Mulet, som 174 § fastsætter. d.) Udlosningen. 157.) Saasnart den ges nerale Angivelse af Skipperen er giort og ført til Bogs, udstædes fra Toldconteiret en Losferulle til Underretning for de opsigtførende Betiente, hvorefter Udlosningen fan og bør begynde, og uafbrudt fortsættes, undtagen med de Varer, for hvilke Liggedage til udsalg ere bevilgede. Disse Varer udlosses i liggedagene efterhaanden, som Leiligs hed falder. 158.) Toldboden og den derved væs rende Plads og Pakhuns, hvor saadanne ere, er det egentlige Sted, hvor Varer, især Stykgods fra fremmes de Steder og fra Hertugdommene, bør losses og eftersees; men, forsaavidt Omstændighederne paa et eller andet Sted giøre det vanskeligt, eller for de Handlende ubeqvemt, maae Losning af fremmede, ligesom af indenlandske, Vas rer ogsaa free andensteds i og ved de indenbyes Havne og Pakhuse, naar paalideligt Opsyn ved Toldbetiente der kan haves. 159.) Naar og saa ofte uolos, ningen standser, og den eller de opsigtførende Betiente imidlertid forlade Skibet, kan de derpaa lade holde Bagt, eller Zofd-Fr. II. Afd. 159-165 §. B.) Om Skibene ved Toldstederne. eller forsyne det med Laasning eller Forsegling, naar og saavidt de finde det fornødent. Til saadau Laas og Segl er Sfipperen i dette Tilfælde, som ellers overalt, ans svarlig efter 1 Afd. 102 § (*). 160.) Alt, hvad som udloffes efter Skipperens generale Angivelse, og for. end speciel Angivelse skeer af Skipperen selv, eller af vedkommende Eier eller Commissionair, oplægges i Toldbodens Pakhuurs, eller i Privates Pakhuse under Toldbodlaas eller Segl, og ansees som henlagt paa Tran fitoplag, indtil speciel Angivelse derover giøres. e.) Urigtige generale Angivelser. 161.) Udsniges, under Udlosningen, uangivne Passer, Fous stager 2., eller uindpakkede Varer af Skibet, forfalde de til Confiskation. 162.) Befindes i Skibet, un der Udlosningen, eller ved sammes Tilendebringelse, andre eller flere pakker, Fouftager &c., eller uindpak Fede Varer, end Skipperens generale Angivelse og den Derefter udfærdigede Losferulle ommelder, forfalde Varers ne til Confiskation, saafremt de ere contrebande; For de derimod til Indførsel tilladte betaler Skipperen Inds førselsafgifterne 5 dobbelt, naar Beløbet ikke overganer Warernes halve Værdie; men den halve Værdie selv, elles 50 pro Cent, naar Afgiftsbeløbet var høiere. f.) Om specielle Angivelser. 163.) Naar Varernes Eiere, eller Commissionairer, det være Skip peren selv eller andre, vil være dem raadige, skal de melde sig paa Toldboden hos vedkommende Kasserer med speciel Angivelse, hver for sin Andeel.. 164.) Fra den Tid af, da den generale Angivelse er fleet, og siden freme deles, staaer det enhver Eier effer Commissionair frie for, at afgive fin specielle Angivelse. 165.) Denne Angivelse indleveres til Toldboden, eller forfattes og skri ve I Samt. af Frt. staaer ved en Trykfeil: 1 Afd. 1035 (cfr). 1 Febr. 1 Febr. Told Fr. II. Afd. 165-173 §. B.) om Skibene ved Toldstederne. ves sammesteds, men underskrives altid af den Angi vende selv, som for Rigtigheden staaer til Ansvar, alt saaledes som i 152 § er ommeldt. 166.) Varerne angives neiagtigen ved Tal, Vægt, Maal o. d., sans vidt samme vides; men er den Angivende selv derom Uvished, kan det tillades ham, at angive ongefærligen, imod at Varerne da underkastes den Foranstaltning til Opsigt og Undersøgning, som for Toldvæsenct findes forneden 167.) Varerne skal angives til udførsel, eller til Creditoplag, eller til fortoldning. a.) Varer til Udførsel. 168.) Med Udførselsvarer forholdes efter III Afd. 233 09 234 S. b.) Varer til Creditoplag. 169.) Skeer Angivelsen til Creditoplag, eftersee vedkommende opsyn ferende Betiente Varernes Slags og Mængde, og under sage dem ved Vægt, Maal eller anden Prøve, naar de ere Vægt, Maal eller anden Prøve undergivne; hvor nast Oplaashaveren, efterat Varerne i Oplagsregnskabet ere anførte ham til Conto, fan imodtage dem under egen Bevaring, imod at han bliver ansvarlig til de Afgifter, som derpaa hæfte, og imod at han underretter vedkom mende Beriente om det eller de Steder, hvor Varerne Henlægges til Bevaring. c.) Varer til fortoldning. 170.) Naar Varer angives til fortoldning, og forlanges udleverte imod Afgifternes Erlæggelse, eftersecs de først, samt taxeres, veies, maales, prøves &c., forsaavidt nogen saadan Uns dersøgning finder Sted. 171.) Naar vedkommen be Opsynsbetiente, efter saadan Undersøgning, have be vidnet Angivelsens Rigtighed, beregnes og erlægges Afgifterne. 172.) For de erlagte Afgifter ud, stades dernæst 'behørig Toldseddel, mod hvis Foreviiss ning Varerne udleveres. 173.) Skulde, medens Varernes Eftersyn, Beining, Maaling o. f. v. under 118. Zold-Fr. II. Afd. 173-176 §. B.) Om Skibene ved Toldstederne. Udlosningen eller fra Pakhuset gaae frem, nogle for: I Febr. langes udleverede, forinden Toldseddel kan erholdes, maae saadan Udlevering tilstedes, imod at faamange blive til bage, under Toldvæsenets Værge, som sikkert fan bes trygge for samtlige Afgifter, og imod at disse Afgifter ers lægges, førend de sidste Varer bortføres. d 174.) Som Varer, der angives til Fortoldning, ansees ogsaa de til Søes indgaaende indenlandske Varer, af hvilke Indførselsconsumtion betales. Med disse forholdes, i Henseende til Angivelse, Estersyn, Afgifters Erlæggelse m. v., saaledes, som for Fortoldningsvarer her er an ført; dog, naar indkommende indenlandske Skippere for lange udsættelse med Afgifternes Betaling, indtil de gaae ud igien, mane udsættelsen tilstaaes, imod at Skiber derfor hester. Forbliver Skibet længere i Havnen, end een aaned fra Indclarerings Dagen, erlægges Afgifs terne ved Maanedens Udgang, under Mulct af Procent maanedlig af Afgifternes Beløb for de 2 første Maaneder over Betalingstiden, og siden dobbelt, eller I Procent maanedlig. 175.) Det d.) Urigtige Specielangivelser. samme, som i 162 S er sagt om Følgerne af urigtige ges nerale Angivelser, gielder ogsaa i Henseende til de spe cielle, saaledes: at af alt hvad, som i disse Angivelser enten ikke er anført, eller urigtigen anført, betaler den Angivende, naar Varerne til Indførsel ere tilladte, Inde førsels Afgifterne s dobbelt, eller i Tilfælde, at denne Mulkt vilde overgaae Varernes halve Værdie, da denne halve Barbie selv, eller 50 Procent. Contrebande Vas rer forfalde til Confiskation. C.) Om Skibe udenfor Toldstederne. 176.) JIAd. 10:14 §ere Tilfælde nevnte, naar bet tillabes Stibe, baade fra udenrigske, mellemrigske og inden rige Told Fr. II. Afd. 176-179 §. C.) om Skibe udenfor Toldstederne. 1 Febr. rigste Steder, at losse udenfor Toldstederne. For disse Udløsninger foranstaltes fornedent Opsyn fra Toldsteders ne, saaledes: at a.) naar fibene fra fremmede Stes der eller fra Hertugdommene anlsbe Toldstederne, for at melde sig til Posning eller til Indladning udenfor samme, drager en Opsynsbetient ombord, som, naar fornødent findes, enten følger Skibet til Loffestedet, eller forsegler det, naar free fan, indtil Opsyn ved Lossestedet fordres. b.) Naar fibene komme fra mellemrigske eller indenrigste Steder, og de da anmeldes fra Los ningsstedet, uden at anløbe Toldstedet, besørges en Op synsbetient fra Toldstedet udsendt eller anvist til at paas see det Fornødne. 177.) Da det kan hænde, at, paa et og andet Sted, Skibene ligge ude fra Tolds stederne, i fiordene, eller i disses Udløb, fordi de stikke for dybt til at kunne flyde op, og at Varerne derfra i Pramme, eller paa anden Maade, maae føres til Toldstederne; saa skal i fligt Fald Opsyn foranstaltes paa Skibene ved Strandberiente, eller ved Betiente fra ved kommende Toldsted, og disse Bettentes Opsigt sættes & Forbindelse med Toldstedets, saaledes som, efter Stedernes Beskaffenhed, ved Instructioner til Bettenterne foreskri ves. 178.) I øvrigt forholdes med Skibene og Varer ne, udenfor Toldstederne, paa samme Maade, som med dem inden Toldstedet, aleene at, naar Skipperen baade har general og speciel Angivelse at giere, kan begge, under et, afgives, naar Skipperen første Gang melder sig. 179.) Føres contrebande Varer, eller saas danne, paa hvilke Afgifter hæfte, fra noget udenfor Toldstedet lossende Skib, uden at være ansagte og af ved kommende Betiente efterseete, forfalde de, som ulovligen loffede, til Confiskation. D.) Om Told Fr. II. Afd. 180-185 D.) om Stremmetoldvæsenet, D.) Om Strømmetoldvæsenet. 180.) I Henseende til de kibe og Varer, som gaae igiennem Øresundet og Belterne imellem Sielland og Fyen, samt Fyen og Jylland, forholdes i alle Dele efter de særskilte Anordninger, som om Strømmetoldvas senet ere givne, eller herefter gives. E.) Om strandede Skibe og Varer. 181.) Naar Skibe strande, drager vedkommende Øvrighed paa Stedet, i Følge Strandings Anordnin gerne, Omsorg for, at Varerne bierges og bevares, Eieren til Beste; ligesom og, at bedærvede Varer, som kunne være Sundheden skadelige, ikke blive tilladte at sælges til Forblivelse i Landet. Toldvæsenet har derimod at paaagte, at forbudne Varer ikke forblive i Landet, og at Afgifterne rigtigen erlægges. 182.) Til den Ende skal ikke aleene Grundejeren, men ogsaa den nærs meste Sognefoged eller Lensmand, hvor Stranding freer, ufortovet anmelde samme, saavel for Øvrigheden, som ved næste Toldsted, eller for næste Strandtoldbetient, hvilken sidste igien underretter Toldstedet. Fra Toldstedet foranstaltes dernæst det fornødne, i Hens seende til Toldopsynet, medens Biergningen varer. 184.) Da der for Stedets Øvrighed og Toldbetienterne er fælles Sag, at paasee de biergede Varer i god Bes hold og rigtigen optegnede, saa skal den af dem, som først paa Strandingsstedet ankommer, erfyndige sig, om Underretning til den anden er given; hvis ikke, besørger han ufortøvet, at saadant skeer, og iagttager imid lertid det fornødne paa begges Vegne. 185.) Ale hvad, som bierges, antegnes af den opsigtførende Tolde betient, sem tillige paaseer og anmærker, hvor det hens 183.) lægs I Febr. I Febr. lægges. Told-Fr. II. Afd. 185-1919. E.) om strandede Stibe og Varer. 186.) Naat Biergningen er tilendebragt, og alle Varerne, efter Slags, Tal, Maal og Vægt c. d., ere optegnede, skal de contrebande, naar saadanne findes, enten strax henføres til det nærmeste Toldsted, for der at tages i Bevaring, eller og paa sikkert Sted lægges under Toldbodlaas og Segl, indtil de udføres, eller de til Toldstedet henføres. 187.) De Varer, som til Indførsel ere tilladte, kan derimod overlades Eierne eller Strandingscommissionairen, eller Skippes ren, til Raadighed, imod at den, som antager dem, indestaaer for Afgifterne, saavidt disse forfalde, og ders for, naar forlanges, stiller behørig Sikkerhed. 188.) Er Skibet indstrandet som Vrag, uden levende Folk, indestaaer Øvrigheben, som da træder i Eierens Sted, saalange denne ikke melder sig, ogsaa for Asgifterne, og faaer derimod Raadighed over Varerne. 189.) Strandede Varer, naar de henføres til Kiøbstæder, hvor Toldsteder ere, kan der antages baade paa Transit: og Creditoplag. Maar de dertil ere angivne og indførte, indestaaer den, som har taget dem paa Oplag, for Af gifterne. 190.) J 6 Maaneder, fra Strandings dagen, tillades strandede Varer, naar de ikke imidlertid tages paa Oplag, at henligge, uden Afgift for Sikkers heden, de nybe, og uden Transitrold ved Udførselen; men henligge de længere, betales deraf, foruden Tran fitrolden, naar de udføres, og Indførselstolden, naar de i Landet forblive, end videre den Afgift, som i I Afd. 62 § er nævnet. Føres Varerne imidlertid, eller deref ter, til Kiøbstæder, hvor Toldsteder ere, og tages der paa Transit eller Creditoplag, behandles de, fra den Tid af, efter Oplags Reglerne. 191.) Alle strans bede Varer, som ere i den Grab bedærvede, at Polities ikke tillader dem at sælges til Forblivelse i Landet, mane el Zold Fr. II. Ufd. 191-195§. E.) om strandede Stibe og Varer. siheller til Fortoldning autages. Alle øvrige strandede 1 Febr. Varer al fortoldes, naar de i Landet forblive, som ufor, darvede Varer, efter Tariffen. F.) Om Varer, som indføres til Lands. Imo.) Fra fremmede Steder og Hertugdommene. 192.) Alle Pake a.) med Pakkeposterne. ter, Kufferter, Kasser o. d., som med den agende Pakkes post fra fremmede Steder, eller fra Hertugdommene, ind komme, skal ved det første Grændsetoldsted i Riget, hvor de ankomme, angives, og af vedkommende Toldbes tiente ved Tal og Mærker optegnes, samt med Toldsegl forsynes, saavidt de videre forsendes. 193.) Angie velsen over saadant Gods og Varer skal see af postmestes ren der paa Stedet, saaledes, at deri anføres enhver Kasse, Pakke o. f. v., ved sit Mærke, samt Stedet, hvorhen den er bestemt. 194.) Naar Postgodset med denne Angivelse er sammenholdt, og, saavidt det gaaer videre, med Toldsegl vel forsynet, udstedes derover fra Toldstedet saamange Passeersedler, som der ere Steder i Angivels sen nævnte, hvortil Godset gaaer, hvilke Passeersedler, tilligemed det forseglede Gods, nu til den reisende Postmester eller Postfører afgives. 195.) Paa ethvert Sted, hvor den reisende Postmester eller Postfører afles verer Gods efter sit Charte, afgiver han tillige de ders til hørende Passeersedler fra Grændsetoldstedet, hvilke, tilligemed Godser, modtages af den paa Posthuset mødens de Toldopsynsbetient, som besorger Godset, med tils hørende Passeersedler, henbragt til Stedets Told eller Consumtionscontoir, hvor det tages i Bevaring, og hen, ligger som Transitgods, indtil vedkommende Eier eller Commissionair melder sig med speciel Angivelse, da Gode set aabnes og eftersees, og, esterat Clarering er skeet, 100 XII Deel. Cold-Fr. II. Afd. 195-203 §. F.) Om Varer, som indføres til kauds. 1 Febr. udleveres. 196.). Det Toldsted, hvortil Godser saaledes er afgivet, beholder de dermed modtagne Pass seersedler, og meddeler Grændsetoldstedet, ved Maanes dens Udgang, Losningsettest. 197.) Dersom det Gods, som paa Posthuset er afgivet, skal ved Bis post bringes til nogen anden Kiøbsted, da skal samme Orden der følges, og Losningsattest derfra udstædes. 198.) Gaaer Godset igiennem Landet, udstedes, tik det første Toldsted, Losningsattest fra det sidste, hvor Godset i øvrigt behandles, som Transitgods. 199.) Da det efter III Afd. 298:301 § nu bliver Toldstedernes Pligt, at forsyne sig indbyrdes med de fornødne Los ningsattester, egsaa for Postgods, fritages altsaa Postmesterne eller postførerne fra at være til disse Losningsattester ansvarlige. Derimod paalægges dem, un der den i I Afd. 102:105 § bestemte Straf, desto nøiere Opsyn med de dem fra Toldvæsenets Side anfortroede Toldsegl. 200.) Befindes nogen Postmester, eller Postfører, at have været behielpelig til, eller taget Deel i, Varers Indsnigelse, imod Zold: og Consumtionsvæsenets Anordninger, da straffes han første Gang dobbelt mod andre Medhielpere; anden Gang skal han desuden have fin Tieneste forbrudt. b.) Med Fragtvogne og ved Leiligheder. 201.) Naar Reisende eller Andre, i Følge I Afd. 16 §, til Grændsetoldstederne ankomme, og sig der an melde, skal det Gods og de Varer, de føre med sig, der neie eftersees, før det tillades at gane ind i Lander. 202.) Befindes deriblandt Varer, som ere contreban. de, oplegges de paa Toldboden, til Eierens nærmere Bestemmelse. Af tilladte Varer betales Indførselsaf giften, imod at Vedkommende meddeles behørig Told seddel. 203.) Forlanges det, at nogen Buffert, Paks Zold Fr. II. Afd. 203-205 §. F.) Om Varer, som indføres til lands. Pakke eller Kasse mane uaabent indgaae til et andet 1 Febr. Sted i Riget og samme med Omsnøring og Toldforseg ling saaledes kan forsynes, at intet, uden at Seglet brydes, kan udtages, da maae saadant tilstaaes, imod at Vedkommende stiller Borgen eller anden, efter Told Betienternes kion, antagelig Sikkerhed for, at Attest inden 2de Maaneders Forlos skal blive Grændsetoldstedet tilstillet, til Beviis for, at den forseglede Kuffert, Pak fe eller Kasse til det opgivne indenrigs Toldsted, med ubrudt egl, er ankommen. ado.) Fra Landet til Biobstederne, og fra Rigb sted til Biobsted indenrigs. 204.) Alle og en hver, som til Biobsteder og til consumtionspligtige Steder i Rigerne til Vogns ankomme, Sicisende eller Andre, de agende Poster undragne, skal ved Indkiørses len til Stæderne melde sig ved de der indrettede Consum tions. Oppebørsels og Oplønscontoirer, og der fore klare, om de medføre Varer eller ci, samt underkaste sig det Eftersyn, som Opsynsbetienterne er paalagt. Sam me Pligt paalægges Ridende og Gaaende, naar de føre Varer. 205.) Al Judførsel af Varer, til Kiøbstæderne og til de consumtionspligtige Steder, spal aleene skee igiennem Stædernes offentlige Porte eller Adgange, hvor Betiente ere ansatte; og, paa det at Leiligheder til Indsnigelser andensteds kan forekommes, skal ethvert Steds Øvrighed, tilligemed de Kgl. Opsynsbetiente paa Stedet, med behørig Nidkierhed vange for, at Indhegninger og Indgrøftninger i de Stas der, som ei ere Fæstninger, holdes i forsvarlig Stand, og at ulovlige Baglaager og Indkiørfeler tilsperres. Viser nogen Indvaaner sig modtvillig eller forsømmelig i at efterkomme hvad ham i den Henseende paalægs ges, foranstalter Øvrigheden Arbeider paa hans Bekost: 2 ning Told Fr. II. Afd. 205-210 § F.) Om Varer, som indføres til lands. z Febr. ning fuldført, og kiender ham endvidere i Mulct fra 2 til 4 Mk, eller mere, ester Omstændighederne til Stea bets Fattige. 206.) Alle Varer, af hvilke Consumtion erlægges, stal, naar de til Kiøbenhavn indføs res, først anmeldes i de uden for Staden anlagte Con sumtions Oppebørselss eller saa kaldte Accisecontoirer, Hvor Afgiften betales, og hvor enhver faaer en af Con sumtionsskriveren undertegnet Seddel, til Beviis om den erlagte Afgift. Med denne Seddel foreviser han fine Varer for Opsynscontoiret i Ravelinen, hvor Efters synet skeer. Farer han Oppebørselscontoiret forbi, og melder Varerne først ved Opsynscontoiret, vises han til bage til førstbemeldte Contoir, som aleene er berettiget til Pengeoppeberselen. 207.) Stæderne udens for Rigbenhavn imodtages Consumtionsafgifterne, og eftersees Varerne, i et og det samme Port Consumtions contoir. 2:8.) Naar fremmede fortoldede eller indenrigste frie Varer, ved Markedstider og ellers, til Portene ankomme med følgesedler fra andre inden rigske Steder, anmeldes de ved Opsynecontoirerne i og ved Portene og eftersees der, eller henføres til Stedets Hoved Told eller Consumtions contoir; Alt saaledes, som ved Toldopsynet paa ethvert Sted er bestemt. 209.) Ankomme Varer under Toldforsegling, som der paa Stedet skal aabnes, skal disse Varer henføres til Told eller Consumtions Hovedcontoiret, paa det at Seglet der kan fratages, Varerne eftersees, Afgifterne erlægges, og Losningsattest udstedes. 210.) Inds sniges Varer ved Nat eller ved Dag, over Indhegnin ger, igiennem Baglaager o. d., da bøder den Style dige, foruden at Varerne confifteres, endvidere 10 Rdlr. Forsøger nogen paa at føre Varer igiennem Portene selv, uden at de behørigen anmeldes, da forfalde Varere JIP Told-Fr. II. Afd. 210-214 §. F.) Om Varer, som indføres til lands. ne til Confiskation. 211.) Anmeldes de i Portes I Febr. ne af andet Slags, eller i mindre Mængde, end ved Eftersynet befindes, fkal Varerne anholdes og Vedkom mende ansees efter 175 §. 212.) Ere Varerne af det Slags, med hvilke Følgeseddel, efter III Afb. 292 §, skal fremvises, og følgesedlen ikke haves, eller der fremvises en Følgeseddel, som ikke er i behorig form, eller ikke stemmer overeens med Varerne, eller er ældre, end at den rimeligen til samme kan henhøre, indberettes Tilfældet til General Toldkammeret, som undersøger Sas gen, og bestemmer en Mulet efter Omstændighederne. 213.) Naar consumtionsbare Varer, som til Staders nes Porte eller Indgange ankomme, ere bestemte til at gaae igiennem Byen, betales Consumtionen imod Be viis ved den Port,, hvor de indføres, og gives tilbage, naar Beviset afgives, ved den Port, hvor de udføres, eller og en Betient medfølger fra den ene Port til den anden, saafremt Varerne ere i nogen betydelig Mængde, eller der er skraaet Korn, hvilket, efter IV Afd. 310 §, ikke tillades at indføres i Stæderne til Forblivelse. 214.) Da de agende Poster fritages for at standse t Portene, saa skal det i Kiøbenhavn beroe med Con sumtionserleggelsen af de consumtionsbare Varer, de med sig fere, indtil disse Varer paa Posthuset, til Udlevering derfra, ere aflæssede og der af den posthavende Toldcon troleur eller Betient antegnede, hvorefter Postføreren, imod at Consumtionsafgiften med Portoen indcasseres, besørger Afgiften erlagt, og Consumtionssedlen tagen i det vedkommende Port-Consumtionscontoir, samt denne Seddel til Controleuren i samme Port afgiven inden 4 Dage efter Judførselen. I de andre Stæder afgives consumtionsbare ligesom toldbare Varer til Told og Consumtions Hovedcontoiret, for derfra, imod Afgifter. €3 nes Told Fr. II. Afd. 214-220 §. F.) Om Varer, som indføres til Lands. 1 Febr. nes Erlæggelse, at udleveres. 215.) Det, som i det Foregaaende er bestemt for Varer, som til de consum tionspligtige Steder indkomme fra Landet, eller fra an dre Kiøbstæder, skal ogsaa, og under lige Straffe, iagt tages i Henseende til levende Creature, saavidt det paa dem er anvendeligt. G.) Om Qvartalsafregningerne med Creditops lagene. 216.) For Varer, som sælges i Landet fra Credits oplagene, erlægges Afgifterne hvert Sierdingaar, nem lig: til 1 Jan., 1 Apr., 1 Jul. og 1 Oct., paa hvilke Tider Afregning skeer med bemeldte Oplage for de nast forløbne 3 Maaneder. 217.) Til Fierbingaars Afregningen indleverer enhver Oplagshaver til Oplagss regnskabsføreren paa Stedet en af ham selv forfattet og underskrevet Angivelse over: a.) De Varer, han har udført til fremmede eller frie Steder; til Bevils om hvilken Udførsel han afgiver til Bilage ved Regnska bet de ihændehavende Prima- Passeersedler, om hvilke tales i III Afd. 235=240 §. b.) Dem, han har af sat til andre Oplagshavere i og udenfor Byen. c.) Hvilke og hvormange Varer han har udtaget til Afsætning og fortoldning. d.) Hvormeget han af et hvert Slags har i Beholdning, og hvor samme fores findes (See Pl. 30 Dec. 1797). 218.) Efter denne Angivelse udftader Oplagsregnskabsføreren for ved kommende Toldopsynsbetiente en Inquisitionsseddel eller Fortegnelse over Oplagshaverens Beholdning. 219.) Nu foretages Eftersynet, faafnart free fan, af bemeldte Toldopsynsbetiente i Oplagshaverens Barelager, for at erfare Beholdningens Rigtighed. 220.) Ved dette Eftersyn, som foretages paa den Dag og til Den Told-Fr. II. Afb. 220-222 §. G.) Dm Qvartalsafregningerne med Creditopl. den Tid, Opsynsbetienterne tilfige, bliver fra Oplanshas I Febr. verens Side at iagttage: a.) Varebeholdningen maae være saaledes forteret og henlagt, at hvert Va reflags for sig beqvemmeligen kan oversees og eftersees, og i øvrigt maae Betienterne vises al tilbørlig Foielighed og Hielp til Forretningens hastigste Fremme. b.) Som Beholdning antages ikkun Varer i hele Tønder, Fade, Orehoveder, Piber, Kurve, Rifter, Kasser, Baller, Maatter, Bundter, Sække, Timmer, foffe og deslige i Handelen brugelige Indpakninger. Forsaavidt nogen maatte have anbrukket, til Detail eller Boehandel een eller anden saadan Indpakning, regnes det overs blevne Partie til de Varer, som til Fortoldning ere fors faldne. c.) Dersom Oplagshaveren, fra den Tid af, da han indgav sin Angivelse ved Qvartalets Slutning, og til den Tid Eftersynet foretages, har afsat af sin an givne Beholdnine, hvorved bemeldte hans angivne Beholdning er formindsket, da afgiver han derover en Friftlig Forklaring til Opsynsbetienterne, førend de bes gynde Forretningen, paa det de derom kan have behørig Efterretning; men Afregningen om disse Varer steer først efter det nu lebende Qvartals Slutning. 221.) I den Tid, medens Qvartals Jnqvifitionerne fores gaae, maae, under Straf af Confikation, ingen Oplagss varer i de forhen bestemte eller større Qvantiteter føres fra et Oplagssted til et andet i Byen, uden saadant for vedkommende Opsynsbetiente i Forveien er anmeldt, og Passeerseddel meddeelt. 222.) Naar Eftersynsfor retningen er holden, indfinder Oplagshaveren sig i det seneste inden 8 Dages Forløb hos Oplagsregnskabsføres ren, for at afgiøre sin Qvartalsregning, da han be taler de indgaaende Rettigheder af de i Landet forblevne, og Transittolden af de til fremmede Steder udførte, Vas €4 rer. 1 Febr rer. Told Fr. II. Afb. 2221229 §. G.) om Qvartalsafregningerne med Creditopl. 223.) Af bemeldte Regnskabsfører meddeles behørig Toldseddel, eller Beviis for de erfagte Nettigs heder. 224.) Ved Afregningen mærkes: at Va rer, som ere afsendte til udenbyes Oplage, afskrives fun, forsaavidt Oplagshaveren har fremlagt Losnings attest fra det eller de Steder, hvorhen Varerne ere for sendte. 225.) Forsaavidt saadanne Losningsattes fter endnu ikke ere erholdte, betaler Oplagshaveren Afgifterne, som af Varer, der i Landet ere forblevne, Hvilke Afgifter derimod gotgiores ham igien, naar Los ningsattesterne tilveiebringes; dog antages ingen saadan Losningsattest til Gotgiørelse senere, end i de 2de næst følgende Qvartalsafregninger, efter at Afgifterne af Ops lagshaveren ere erlagte. 226.) Det samme giel der for Oplagsvarer, som fra Oplagene maatte være forsendte til indenlandske Steder, og der ved Indfør felen fortoldes. 227.) Angiver en Oplagshas ver til sin Qvartalsafregning større Beholdning, end ved Eftersynet hos ham forefindes, da ansees de for meget angivne Varer, som forblevne i Landet, og han betaler deraf de anordnebe Afgifter 5 dobbelt. 228.) Udebliver nogen Oplagshaver længere end 4 Dage, efter Qvartalets Clutning, med sin Oplags.. angivelse, bøder han for sin udeblivelse 1ste Dag I Noir, 2den Dag dobbelt, og saa fremdeles, indtil Angivelsen indleveres. 229.) Udebliver han, efterat Eftersynet hos ham er foregaaet, over Ste Dage med de Rettigheder, han har at erlægge, 60- der han af de udeblivende Afgifter I pr. C. daglig, indtil Betaling skeer. III. Afd.) Told-Fr. III. Afd. 230-234 § A.) om udslibning ved Toldstederne. III. Afd.) Om udgaaende Varer og Skibe, 2 Febr. og den Orden, som derved skal iagt tages. A.) Om Udslibning ved Toldstederne. Imo.) Mundtlig Anmeldelse m. v. 230.) Naar en Skipper vil indtage Varer i sit fib til Ud. gaaende, skal han først mundtligen melde det paa Told boden, og derhos forklare, hvorhen han er bestemt, same hvad Slags Last han udfører, alt paa det at for nødent Opsyn med Indladningen kan foranstaltes. 231.) Er Skibet ikke forsynet med behørigt Maalebrev, skal det først maales, før Indladning tilstedes. 2do.) Skriftlig Angivelse. ved Indgaaende, saa skal og ved Udgaaende giøres ges neral Angivelse af Skipperen, og speciel Angivelse af Afladerne, men saaledes, at her gaae de specielle An givelser foran for den generale. a.) Speciel Angivelse a.) for Varer i Almindelighed. 232.) Ligesom 233.) Enhver, som vil indladde Varer i et Skib til Udgaaende, være sig Skipperen selv eller Andre, skal i Forveien skriftligen under sin haand angive dem, i Kiøbenhavn og andre Steder, hvor Overtoldbetiente have Contoirer, i Havnene eller paa Toldboderne, i det vedkommende af disse Contoirer; men, hvor saadanne Contoirer ikke ere, paa Hoved Toldcontoiret hos Kassereren, hvorfra disse Angivelser, efter at det Fornødne derved i Contoiret er sagttaget, afgives til den eller de Betiente, som føre speciel Opsyn ved Indladningen. 234.) I Angie velserne skal Varerne nøiagtigen anføres, hver efter sit Slags, ved Tal, Vægt, Maal og dest., og omr € 5 Inde Told-Fr. III. Afd. 34:240 §. A.) om Udibning ved Toldstederne. 1 Febr. Judladningens samt Angivelsens Stigtighed, naar samme er paaseet, attestere vedkommende Opsynsbetiente. b.) for Credit Oplagsvarer. 235.) Naar en Oplagshaver vil udføre fra sit Creditoplag til frems mede eller frie Steder, skal han over de Varer, han vil udføre, forfattte 2de ligelydende Angivelser effer Oplagssedler, i trykte Blanketter, hvori Varerne efter de res Slags, ved Tal eller Vægt, eller Maal e. s. v., onføres og Stedet, hvorhen de ere bestemte, nævnes; den ene af disse Angivelser betegnes med Ordet prima, den anden med fecunda. 236.) Paa den med Prima betegnede Oplagsseddel bevidner Oplagshaveren "som redelig Mand paa Troe og Love og under hans Oplagsrets Fortabelse Udførselens Rigtighed efter den denne Fr. tilssiede Formular. 237-) Baade Prima- og Secunda - Oplagssedlen afgives, som speciel Angivelse, i det Cons toir, som i 233 § er nævnet, hvorfra de modtages af den eller de Berienre, som paasee Indladningen. 238.) Naar Varerne af sidstbemeldte Betiente ere efterseete og ved dette Eftersyn samt den dermed forbundne Beining, Maaling eller anden anordnet Prove, fundne overeensstemmende med Angivelsen, skeer Indladningen ufor tøvet, og naar den er skeet, bevidne Betienterne, paa begge med hinanden overeensstemmende Oplagssedler, Angivelsens og Indladningens Rigtighed. 239.) Den med Secunda betegnede Seddel fremlægges ved Skippe rens generale Angivelse, og forbliver som Bilag ved sam me. Derimod leveres Prima - Sedlen tilbage til Oplagshaveren, som selv giemmer den til hans Qvartalsafreg ning. 240.) Samme Orden, som her er foreskre ven for Oplagsvarer, som udgane til fremmede og frie Steder, den samme skal og følges i Henseende til de Oplagsvarer, som til Spes udføres til et andet indenland Told Told Fr. III. Afb. 240 246 §. A.) om udslibning ved Toldstederne. Solofted, til nyt Oplag eller Sortoldning; aleene med 1 Febr. den Forandring, at Oplagshaveren paa det Sted, hvor fra Varerne gaae ud, ikke behøver at tilføie den i 236 § nævnte Forfiffring, og at Varerne fun veies og maales, naar Betienterne finde det fornedent. 241.) Derimod. fkal den Oplagshaver, fra hvis Oplag Varerne gane ud, tilveiebringe sig behorig Losningsattest fra der Sted, hvor de ere ankomne, at de der ere ankomne og tegnede til Oplag, eller fortoldede; I Mangel af hvilken Losningse attest, Afskrivning i hans Oplag ikke kan tilstaaes. 242.) Naar c.) For Transitoplagsvarer. Varer, som henligge paa Transitoplag, skal udføres til fremmed eller frie Sted, eller til indenlandsk Sted, uden foregaaende Fortoldning, angiver Afladderen dem ved Tal, Maal og Vægt e. d., naar de saaledes ere inds tagne paa Oplag; men ved Indpakninger og Merfer, naar de uaabnede henligge. 243.) Efterat denne Angivelse er skeet, og naar Afladderen ved Connossement, Fragtbreve eller saadant Document, har beviist sig berettiget til Saadighed over Varerne, udleveres de fra Toldbodens Værge til Indladning, hvilken Indladning bør skee strax under vedkommende Opsynsbetientes Tils syn og Eftersyn. 244.) Efter befunden Rigtighed, attestere Opsynsbetienterne saavel derom, som for Ind ladningen, og den attesterede specielle Angivelse fremlægges siden ved Skipperens generale Angivelse. 245.) Naar Varerne til et indenrigs Sted udskibes, kan De der antages til nye Transit, eller til Creditoplag, faas vidt de til sandant Oplag ere berettigede, eller til For. toldning med den Indførselstold, som gielder paa det Sted, hvor de forreldes. 246.) Transittelden, som i alle Tilfælde kan cengang erlægges, sal, naar Va regs Told-Fr. III. Afd. 246-250 §. A.) om udslibning ved Toldstederne. I Febr. rerne udføres til fremmed Sted, betales ved det sidste indenlandske Toldsted, hvorfra de udgane. d.) Fremmede fortoldede eller frie Varer. 247) Indskibes fremmede fortoldede eller toldfrie Va rer, eller Oplagsvarer, af hvilke Afgifterne ved Qvartalsafregningerne paa Stedet betales, til fremmede eller indenlandske Steder, skal over disse, ligesom over de told bare eller ufortoidede, giøres neiagtig speciel Angivelse; Men ved Eftersynet skal Veining og Maaling og anden Undersøgning ikke fordres, med mindre Opsynsbetienterne finde Anledning til Mistanke om urigtig Angivelse, da der skal staae dem frit for, at forlange Veining og Maas ling, og anden Undersøgning. I øvrigt bedømme de Vægten og Maalet, o. d., efter bedste Skiensomhed. e.) For indenrigste Varer. 248.) Indenrigste Varer, som til udførselstold ere ansatte, eller for Hvilke Vedkommende vil begiere Consumtion gotgiort, eller som gaae fra Toldsted til Toldsted, skal alle, saaledes som i 233 § er befalet, speciel angives for Indladnin gen, og denne Indladning under nøiagtigt Eftersyn see. Med indenrigske frie Varer derimod kan forholdes saas ledes, som med de fremmede fortoldede og frie Varer, hvilke i den 247 § ere nævnte. 249.) Speciel Ans givelse over indenrigste Kornvarer og Kornbrændeviin i store eller smaae Qvantiteter, og paa andre indenlandske Varer af høiere end 50 Rdlrs Værdie, antages ikke fra nogen Skipper, undtagen paa det Sted, hvor Han er Borger. De bør ellers see af den udskibende Landboe, Kiøbmand eller anden Borger selv, som inde staaer for Rigtigheden og for Afgifterne, naar saadanne ere at crlægge. 250.) Near Trælast indladdes i Norge, skal enhver Afladder angive, at han aflader Træ last; men, da Afgifterne betales efter Skibenes Laste- bræge Zold Fr. III. Afd. 250-256 §. A.) om adibning ved Toldstederne. drægtighed, er det ikke fornødent, at denne Laft opgives I Febr. speciel efter Tal, Maal og deslige, Master og Spires undtagne, hvilke svare en særskilt Afgift. anmeldte. 251.) Efteras kipperen sig paa b.) General Angivelse. Indladningen er tilendebragt, melder Toldboden, og giør sin generale Angivelse over Skib og Ladning, hvorhos fremlægges de specielle Angivelser, Oplagssedler o. d., ved hvilke Varerne til Indladning ere 252.) Samtlige disse specielle Angivels ser og Oplagssedler, ligesom de Beviser eller Attester, som gotgiøre, at Varer ere indenlandske m. v., forblive ved Toldstedet; Hvorimod 253.) For Skipperen, naar hans generale Angivelse er ført til Bogs, og Afs gifterne for Udgaaende af Skib og Ladning ere betalte, udfærdiges Toldseddel eller Toldpas, hvori de angivne Varer, samt deres Navne, af hvem de specielle Angivel ser ere givne, anføres. 254.) Ved den generale Angivelse til Udgaaende forevises, ligesom ved Indgaaende de Documenter, som gotgiøre Skibets Læstedræg tighed, hvor det hiemmehører, og hvor Skipperen, naar denne er indenlandsk, er Borger, forsaavidt Borgerskab er ham fornødent til den fart, hvori han gaaer. videre forevises og det Algierske pas, naar Skibet gaaer paa hiin Side Cap Finis Terræ. 255.) Dersom Varer indladdes, efter at Skipperens generale Augivelse er giort, og Toldseddel er udfærdiget, sal derover giøres nye Angivelse, og i Fortsættelse af Hovedtoldpass set udfærdiges Continuationstolopas; men da sal pas Hovedtoldpasset, naar Skibet gaaer til indenlandske Stes der, eller igiennem Øresund eller Belteine, tegnes, at, og hvormange, saadanne Continuations toldsedler ere uds stadte. 256.) Angives Varer fra Transit, eller Creditoplag til at gaae ud til fremmede eller frie Steder, End- med Zold Fr. III. Afd. 2561261 §. A.) om udkibning ved Coldstederne. 1 Febr. med et allerede udclareret etib, skal varerne, under Straf af Confiscation, føres directe ud til selvsamme Skib, uden at anlægge til, eller optages i, noget andet. 257) Bande de generale og specielle Angivelser ved Udgaaende ligesom de ved Indgaaende, staaer det Vedkoms mende frit for, selv at give, eller i vedkommende Toldcontoirer at lade forfatte, saaledes som i II Ad. 152 og 165 § er melot. 258.) Indtager Skibet ikke fuld Ledning ved et Toldsted, men gaaer derfra til et andet, for at udfylde den, da afgives ved sidste Toldsted der Toldpas, som er udstædt fra det ferste, og forbliver ved sidste Toldsted, imod at nyt Toldpas derfra paa den fulde Ladning udfærdiges. 259.) Hænder det sig, at indenrigs Skib, som gaaer fra et indenrigsk Toldsted til et andet, indtager nogle indenrigste Varer, som ikke blive Tolosedlen ved Udgaaende tilferte, da maae saadanne Varer, naar de ikke overgaae Deel af fis bets Drægtighed, og kiendeligen Fiennes at være inden rigske, samt behørigen angives ved Toldsteder, hvor de indgaae, ansees og behandles sammesteds, som indenrigste, uagtet de ikke i den ved Udgaaende medgivne indenrigske Toldfeddel findes anførte. c.) Toldopsynet under og efter Indladningen. 260.) Saalenge et Skis ligger under Indladning, og medens det fra Toldboden clareres, ligesom og efter Uoclareringen, saatenge det opholder sig paa Strømmen under Rysterne, i Fiordene og paa Ledene i Norge, er det Toldvæsenets Opsyn og Undersøgning undergiven. 261.) Især al Toldbetienterne have neieste Opsyn med de Skibe, som indladde saadanne Varer, for hvilke Afs skrivning i Oplage eller Gotgiorelse fan fræves, at Varerne virkeligen indladdes, i Lasten nedstues, og ikke igien udlosses. Til hvilken Ende der skal staae dem frit for, Told-Fr. III. Afd. 261-266 §. A.) om udstibning ved Toldstederne. for, og være dem paalagt, medens Indladningen varer, og indtil Skibet er klargiort, at være, saameget mueligt, tilstede paa og ved Skibet, samt at forsyne det med Told. bob Laas og Segl, naar Indladving, formedelst Natten eller af anden Aarsag, standser, og de ere fraværende. 262.) Ogsaa efter at Skibene, især de i 261 § nævnte, ere largiorie fra Toldboden, skal Betienterne dermed have vaaget Die, og, findes det fornødent at gaae om bord paa noget saadant udclareret Skib, maae hverken dette, eller hvad Inderretning Betienterne begiere om Ladningen eller nogen Deel deraf, dem nægtes, under den Straf, som I Afd. 90:96 § bestemmer. Dog 263.) Naar Skibe have laddet Trælast i Norge, fal, for saavidt Trælasten angaaer, intet Eftersyn fra Toldvæsenets Side finde Sted, efterat de ere tilladdede; men har et saadant Skib laddet andre Varer, især Oplagsvarer tillige, er det, saavidt disse Varer angaaer, lige Opsyn og Eftersøgning undergiven, som andre Skibe. d.) forseelser ved Indladningen. 264.) Alle indenrigste Varer, paa hvilke udførselsafgifter hefte, forfalde til Confiscation, naar de findes indskivede, uden at være angivne til Indladning. Ere de angivne, men ved urigtigt Slags, Tal, Maal eller vægt, o. d., da betales, af den fortiede eller urigtigen angivne Deel, de Afgifter, som kunde besviges, 5 debbelt. 265.) Angives, til Afgifternes Besvigelse, andre eller flere Oplagsvarer til leskibning, end ved Eftersynet under Indladningen forefindes, betaler den Angivende Værdien af den Deel, som er urigtigen eller formeget angiven. 266.) Befindes angivne Oplagsvarer at være paa underfundig Maade, saasom ved Bands Indladning for Blin o. defl., tilbageholdte fra Indlad ning, I Febr. 3 Febr, Told-Fr. III. Afb. 266-272 A.) om udslibning ved Toldstederne. ning, eller uanmeldte udloffede, efter at være indladdede, forfalde Varerne eller deres Værdie til Confiscation; og overbevises det Oplagshaveren, at han deri har hase Deel, forbryder han desuden hans Oplagsret. 267.) Forsømmer nogen at angive Oplagsvarer, som til Udskibning indladdes, kan ham ingen Askrivning i Ope laget for disse Varer tilstaaes. 268.) Det samme gielder i Henseende til de indenrigske Varer, for hvilke Denne fan Consumtionsgotgiørelse finder Sted. nemlig ingensinde tilstanes, naar Varernes Indladden. til udskibning ikke formeligen bevises med vedkommende Betients eller Betientes Attest paa Angivelsen. 269.) Findes fortoldede eller frie Varer, efter at være inde laddede, enten ikke angivne, eller urigtigen angivne, anholdes de ved de indenlandske Toldsteder, hvorhen de ankomme, som Varer uden Følgeseddel, efter II Afb. 212 §. 270.) Angives saadanne Varer, men indladdes ikke, i hvilket Fald Misbrug med det er holdte Toldpas fan foregaae, da bodes de Indførselsass gifter, som for deslige Varer ere ansatte, 5 dobbelt, eller og Varernes halve Bardie, naar de 5 dobbelte Afgifters Beløb vilde overgaae samme. 271.) Vover en Skipper at bortseile, uden at der er klargiort for Skib og Ladning paa Toldboden, da forfalder han i en Mulet af 2 Rele for hver Last Skibet er drægtigt, og erlægger desuden de Afgifter, til hvilke ekib og Varer ere pligtige, 5 dobbelt. B.) Udffibning fra Laddesteder udenfor Tolds stederne. 272.) Naar Udskibning skeer efter I ste Afd. 11:13 S fra Laddepladser udenfor Toldstederne, skal speciel Angivelse fra Afladderen eller fladderne afgives til den Told Zold:Fr. III. Afd. 272.279 §. B.) udfibning fra kaddesteder udenfor Toldstederne. Toldbetient, som fører Opsyn ved Indladningen, hvor I Febr. efter han paaseer og attesterer Indladningens Rigtighed, naar den befindes. 273.) Naar Indladningen er tilendebragt, begiver Skipperen sig til Toldstedet, giør der sin generale Angivelse, betaler hvad betales bør, og faaer derefter sit Toldpas.

74.) I ev

rigt forholdes i Henseende til Varers Sortielse, eller urigtige Angivelse, paa samme Maade, som naar lige Forseelser ved Toldstederne finde Sted. C.) Udførsel til Lands. 1mo.) Til fremmede Steder eller Hertugdommene. a.) Med agende Pakkeposter. 271.) Jn. gen Oplagsvarer, de være fra Transitoplag, eller fra Creditoplag, maae til fremmede Steder, eller til Her tugdommene, udsendes til Lands med anden Leilighed, end de agende Poster. Afsendes de med anden Leilige hed, ansees de, som i Landet forblevne. 276.) Naar Creditoplagsvarer med den agende Post forsens des, skal de angives og eftersees, som naar de udgaae til Søes, og dersom de afsendes indpakkede, skal Ind pakningen, saafremt vedkommende Oplagshaver vil vente Afskrivning i sit Oplag, see i en Toldbetients Nærvæ relse, som attesterer Rigtigheden og forsegler Pakken. 277.) Paa samme Maade forholdes med de Transitopa lagsvarer, hvis Slags og Maængde af Betienterne ved Udførselen fra Oplaget kan sees og kiendes. 278.) Hvad derimod indpakkede Transitvarer angaaer, da skal samme, efterat Pakkerne, Kasserne o. des., Gvort de indeholdes, ere ved kiendelige Marker angivne og clas rette, og efterat de ere behørigen forseglede med Tolds segl, i en Toldbetients Medfølge afleveres til Posthuset, for til den første afgaaende Post at afgives, XII Deel, 279.) GAREF Told-Fr. III. Afd. 279-284 §. C.) Dm udførsel til lands. 1 Febr. Gaaer Posten ikke længere, end til sidste Grændsetold: sted, saasom den heifingserske Post fra Kiøbenhavn, da skal vedkommende Toldbetient modtage Godset paa Post huset sammesteds, og besørge det bragt til Toldboden, hvor det, indtil videre Forsendelse, behandles i alle Maader efter Transitoplagets Realer. 280.) Men gaaer Posten over Grændserne, saasom Colding eller Assens, da esa tersees Godset sammesteds efter sine Mærker o. des., men standses ikke for Toldvæsenets Skyld. 281.) Med Losningsattester fra Grandsetoldstederne for Oplagsvarer forholdes efter 302 S. 282.) Alt an det Gods og Varer, som med de agende Poster fors sendes til fremmede Steder og til Hertugdommene, kan til bemeldte Poster afgives, og med dem udgaae, uben foregaaende Angivelse for Toldstederne, og uden at Los ninasattester fordres; Sølv og Guld undtagen, hvilket ikke paa noget Posthuns til Forsendelse maae modtages, uden at behørig Toldseddel medfølger. b.) med fragtvogne eller anden Leilighed. 283.) II Afd. 6 og 16 § er bestemt, hvorledes ved Grændsetoldstederne i Almindelighed forholdes med Varer og levende Creature, som udføres. For Udforse len af levende Creature over Grændsen imellem Jylland og Slesvig i Særdeleshed, samt anden Orden, som i den Henseende bør holdes ved bemeldte Grandse, er un der 18 Apr. 1792 givet en særskilt Anordning, hvil ken herved stadfestes til Regel ogsaa for Fremtiden. 2do.) Fra Riobstederne til Landet og fra Rigbfted til Riobsted. a.) Varer, for hvilke Consumtionen Fræves tilbage. 284.) Naar nogen udfører Varer af det Slags, for hvilke Consumtionen efter I fd. 77 og 78 gotgieres, og i den Mængde, at Gotgiørelse $ fan Told-Fr. III. Afd. 284:289 §. C.) Om Udforfel til lands. fan ventes, stal den, som udfører Varerne eller bea I Febr, sørger Udførselen, dermed give Følgeseddel, hvori de med Tal og Bogstaver nævnes ved deres Slags, Meng de, Vægt og Maal. 285.) Denne følgeseds del forevises i Kiøbenhavn tilligemed Varerne i veds kommende Portcontoir, hvor den, efter befunden Riga tighed, paategnes af den opsigtførende Controleur eller ben Betient, som forretter hans Tieneste. I de andre Steder forevises den først paa Consumtions Hovedcon toiret, følger dernæst Varerne til Porten, og paategnes der, efter befunden Rigtighed, af den posthavende Port betient. 286.) I det at Overeensstemmelsen imele lem Varer og Følgeseddel undersøges, staaer det der undersøgende Betient frit for, at veie og maale dem, naar han troer at kunne have grundet Tvivl om den ans givne Vægts og Maals Nigtighed. 287.) Efter den paategnede Følgeseddel, hvilken Udføreren beholder, fan Consumtionsgotgiørelsen siden kræves, i Stæs derne udenfor Kiøbenhavn paa Consumtions Hovedcons toiret, i Kiøbenhavn i Consumtionsskriver eller det faa kaldte Accisecontoir ved den Port, hvorigiennem Varerne ere udførte. Udbetalingen steer sammesteds til Reisende fra Landet eller andre Kiebsteder til enhver tid, medens Contoiret er aabent; men til dem, som boe t Staden eller paa dens Grund eller i nærheden, saasom paa Friderichsberg, hver Søgnedags Eftermiddag, Tirs bag og Fredag undtagen, fra kl. 2 og saalænge Dagss lyset varer; om Sommeren dog ikke længere, end til kl. 8 om Aftenen. 288.) Gorgiørelsen skal kræves i det seneste inden 4 Ugers Forløb efter Udførselsdagen; file digere udbetales den ikke. 289) Befindes nogen at have urigtigen angivet Varer til Consumtions:Got siørelse, eller at indsnige Varer, som til udførsel 3 Sago Told-Fr. III. Afb. 289-293 §. C.) om udførsel til Lands. 1 Febr. fadan Henseende ere anmeldte, da forfalde Varerne, eller deres Værdic, til Confiscation. Det samme giels der om levende Creature. Og paa det at den fornødne Orden med Hornqvæget især kan holdes, skal saadant Qvæg saavel ved Udgaaende, naar Consumtion gotgiøs res, som ved Indgaaende, naar den erlægges, gives Mærke, saaledes som hidtil er skeet; hvorom Betienters ne gives nærmere Forholdsregler i deres Instruxer. b.) Andre Varer. 290.) Alle andre Vas rer, indenlandske og indenlands fabrikeerte, samt fremmede Varer, som ere friegiorte eller ved Oplagsafregs ningerne friegisres, mane frit, nefterseete og uden Følgeseddel, udføres fra Kiøbstæderne til Landet; Men 291.) Føres saadanne Varer fra en Riobsted til en anden, eller til markeder til Lands eller Socvarts, med Baade, som ei ere bestemte til et andet Toldsted, da skal den i Byen boende Sælger eller Afsender eller Markedskræmmer for Varerne udstæde tvende ligelydende Følgesedler, den ene mærket Prima, den anden Secunda, Hvori Varerne, hver for sig, med rigtigt Navn, og Mang den med Tal og Bogstaver, skal anføres, og hvori til lige meldes, hvorledes de ere indpakkede, og hvorhen de fores. 292.) Ved udførselen forevises Varerne med Følgesedlen for den posthavende Betient, som, naar Warerne stemme overeens med Følgesedlen, bevidner paa Primafedlen sammes Rigtighed, paategner Udførselsda gen, forsyner Sedlen med Stempel, og fører den til Bogs, hvorefter den afgives til at følge Varerne. Secundasedlen derimod forbliver i Contoiret, for derfra at følge Regnskabet. 293.) Hvor ingen Betient er ansat ved Udgangen, skal Varerne, tilligenred Følge sedlen, forevises nærmeste Betient i Byen, som besørger udførselen paa bedste Maade paaseet, bevidnet og Pag Zold-Fr. III. Afd. 293-299 §. I Febr. C.) om udferfel til lands. paa sit Sted antegnet. 294.) Hver Varerne cre af den Natur, at de ikke, efterat være indpassede, fan ved udsørselen eftersees eller skiønnes, fan Afsenderen tilfalde en Betient, som efter sin Leilighed skal være nærværende ved Indpakningen, og ved Forsegling, Mærkning, eller paa anden Maade, sørge for, at Paks fen udgaaer uforandret, da den ved Udførselen forevises, og faaer Uldsørselsbeviis, saaledes som i det Foregaaende er meldet. 295.) Naar Varerne indføres i den Bye, hvortil de ere bestemte, afleveres Følgesedlen i vedkommende Portcontoir; men gaae Varerne igiennem denne Bye, vedbliver den at følge dem, og det paasees da, at Varerne udføres i samme Stand, som den, hvori de cre indførte. 296.) I Henseende til saadanne Varers Veining og Maaling, da forholdes, saavel paa Udførsels som Indførselsstedet, efter I Afd. 34 og 35 §. 297.) Befindes ved Udførselen færre Vas rer, eller andre Slags Varer angivne, end de, der forevises, da nægtes Udførselsattest for det, som urigtigt befindes, og i den Kiøbsted, hvor Varerne ankomme, forholdes efter II Afd. 212 §. D.) Losningsattester eller de saa kaldte Rücks attester. 298.) Naar fremmede ufortoldede Varer under Toldforsegling, eller efter Tal, Vægt og Maal, gane fra et Toldsted i Landet til et andet, eller ud af Lane det, skal til det Toldsted, hvorfra de ere udgangue, fra bet Toldsted, hvortil de sidst ere antomne, tilveiebrin ges Attest for, at de til sidste Toldsted med ubrude Segl, eller ved det opgivne Tal, Vægt og Maal, ere ankomne. 299.) Ligeledes naar indenlandske Varer, af hvilke udgaaende Told til fremmede Stee $ 3 Der Told-Fr. III. Afd. 299-303 §. D.) kosnings eller de saa kaldte Mückattester. 1 Febr. der effer til Hertugdommene er bestemt, angives til et indenlandsk Sted, og altsaa ere frie for fremmed uds gaaende Told, skal den indenlandske Losning med Los ningsattest gotgiøres. 300.) Losnings: eller Rückattester har det hidindtil været paalagt Afsenderne eller Udskiberne at forstaffe, eg derfor ved Afsendelsen at stille Borgen. Denne med Tvang forbundne Forelig telse ophæves for alle indenrigs boesatte Afsendere og Udskibere, ligesom og for de agende Postførere; hvorimod Toldstederne indbyrdes skal maonedlig tilstille hinan den samme for alle de t Maanedens Løb indgangne Vas rer, for hvilke Losningsattester fordres. 301.) Naar og faafnart det da befindes, at Varer, for hvilke Losningsattest skal tilveiebringes, ikke inden 3 Maanes ders Forløb ere komne til det angivne Sted, kræves Af senderen eller Udskiberen til Ansvar. Kan han ikke, inden andre 3 Maaneders Forløb, selv, ved tilveie bragt fosningsattest, bevise, at, og hvorledes, Varerne ere forkomne, betaler han Afgiften, og af sammes Bes leb Procent maanedlig, fra Varernes Udførselsdag at regne. For contrebande Varer, hvis Slags og Mange be fan vibes, forfalder Værdiens Beløb til Confiscation. For Pakker, Kasser og deslige af ubekiendt Indhold, bødes efter Generaltoldkammerets Kiendelse. 302.) Fra den i 300 og 301 § bestemte Regel undtages Los ningsattester for Creditoplagsvarer fra Oplag til Oplag i forstiellige Byer, hvilke Attester Oplagshaveren paa Afsendingsstedet selv haver at besørge tilveiebragte, for at kunne faae Afskrivning i sit Oplag. Det samme gielder om Losningsattester for Varer, som udgaae til de Kgl. Øer og Grundstrækninger udenfor Europa, samt til Island, Finmarken og Færders ne, forsaavidt Losningsattester derfra kal forskaffes. 303.) Men Cold Fr. III. Afd. 303-307 §. D.) kosningss eller de saa kaldte Rückattester. Men til saadanne Losningsattesters Tilveiebringelse gives 1 Febr. Tid, for dem fra Island og øvrige nordlige Lande i cet Aar, og for dem fra Stederne udenfor Europa i Aar. IV. Afd.) Om Maleværket og Brændevins brændingen m. v. i Kiebsteder og con. sumtionspligtige Byer, samt hvad derved i Henseende til Consumtions. væsenet er at iagttage. I.) Om Kornvarer og sammes Formaling. Hvor Born bor males: 304.) All Grot ning, Skraaning og Formaling for Kiøbsted Indvaanes re af de Kornvarer og Bælgfrugter, for hvilke Formas lings Consumtion er paabuden, samt af Enebær o. b., som til Brændeviinsbrænden anvendes, skal aleene see paa offentlige til Maling berettigte Møller. 305.) Haandqværne og andre ikke offentlige Indretninger til Korns Maling eller Grotning forbydes aldeles Kiøbstæderne. Findes saadan Qværn eller Judretning i nogens Huus, er den forbrudt, og Eieren bøder desuden 20 Rdlr til Stedets Fattige. 306.) un i Rasteller og Fæstninger i og ved Kiobstæderne tilla des saadanne Qværne eller Indretninger at vedblive, naar de der nu ere; men da bør de ved forsegling eller paa andre Maader sættes ud af Stand til at bruges, indtil Fornedenheden for det Almindelige det maatte for dre, og vedkommende Consumtionsinspecteur derom gis ves Forvisning. 307.) Naar det findes fornø. dent, at nogen nye Molle i Kiøbstæderne, eller pas 4 De Zolb-Fr. IV. Afb. 307.312 §. 1.) Om Kornvarer og sammes Formaling. 1 Febr. beres Grunde, anlægges, da skal dertil Bevilling søges, og samme, naar den er erholdt, i Gienpart meddeles den eller de Bettente, som føre Overopsynet ved Con sumtionsvæsenet. Maler nogen paa saadan Mølle, førend Bevilling er erholdt og, saaledes som meldt, for Consumtionsinspectionen bekiendtgiort, bøder han der for til Stedets Fattige 100 Rdlr. 308.) 3 Kiøbenhavn maae Mait ikke males eller fraacé paa anden Molle, end de der værende Maltmøller; forseer nogen sig herimod, bødes derfor, hver Gang 50 Rolt, af Maltets Eier, og ligesaameget af Molleren, paa hvis Melle Maltet blev malet eller skraaet. Ogsaa disse Bøder tilfalde Stedets fattige. Sormaling. Consumtionspligtigt Korne Anmeldelse til 309.) Enhver Rigbfted: Indvaas ner, som vil lade grotte, trace eller male paa Mol. ler, i eller udenfor Kiøbstæderne, Kiøbstedmøllere selv ikke undtagne, skal selv, eller ved egne Folk, i sit eget og i ingen andens Navn, paa Maleværkscontoiret i Kiøbenhavn, og paa Consumtions:Hovedcontoiret de andre Stæder, rigtigen angivne det, han vil lade for, male, og tillige forklare, hvortil det er bestemt, saasom til Brændeviin, Brød, Øl o. s. v. 310.) Jntet Slags grottet eller fraaet Korn maae til Stæderne indføres. Alt, hvad Kiøbsted Indvaanere deraf for bruge, besørge de selv, saaledes som melbt, angivet, og Formalingsconsumtionen derfor erlagt. Consumtionsafgiftens Betaling. 311.) Maar Kornet paa vedkommende Consumtionecontoir an gives, erlægges sammesteds Formalingsafgiften, efter V Afd. 377 §. Consumtionsseddel. 312.) Til Beviis sm Angivelsen og den erlagte Afgift, meddeles fra Con fum. Told-Fr. IV. Afd. 312-315§. 1.) Om Kornvarer og sammes Formaling. sumtionscontoiret behørig Consumtionsseddel, som siden 1 Febr. skal følge Kornet, til Soreviisning for Consumtionsvases nets Opsynsbetiente, naar og hvor de det forlange. Heelt og formalet Korns Vægt. 313.) Paa bet at Afgiften kan settes i defto rigtigere Forhold sil Kornets indvortes Godhed, og Angivelsen saameget mindre feile, skal det staae enhver frit for, om han hels lere vil angive sit Korn til Formaling efter Vægt, end efter Maal; til hvilken Ende Afgiften i V Afd. 377 § er fat bande efter Vægt og efter Maal. Men 314.). Naar Seddel endog er tagen efter Maal, skal dog Bea tienternes Undersøgning om Sedlens Overeensstemmelse med Kornet saavel ved Moller, som i Porte, og hvor ellers fan være fornødent, see ved Vægt, og regnes da for en Tønde Hvebe 14 Lpd, Rug 13 Lpd, Byg 11 Lpd, Erter, Bonner, Vikker og andet Bælgkorn 14 Lpd, Havre 9 Lpd, Blandkorn, eller Byg og Havre sammen blandet, 10 2pd, Malt af Byg 9 pd, af Havre eller Blandkorn 9 Lpd, Boghvede 10 Epd, alt med Affald, Klie og Sæk iberegnet. Er Hvede, Rug eller Bya for malet til Meel, regnes paa en Tende Hvede sigret Meel II Lpd, fiine Meel 9 Lpd, Rug, sigtet, 10 pd, fiint det øvrige i Vægten er for 8 pd, Byg, fiint, 8 Lpd; Assigtning, Klie og Sæf. Føres Kornet eller det, som deraf er formalet, i flere end een Sæk hver Tøns de, da maae, for hver af de flere Sække, 6 Pd. fras regnes. Tilførselen til Molle. 315.) Samme Dag, naar Consumtionsseblen er tagen, skal Kornet, for Hvilket den er ragen, føres til alle, eller Sedlen brin ges til fornyelse, i Kiøbenhavn paa de Kgl. Maltmøl lers Contoir, i de andre Stæder til Consumtions Hoveds Contoiret. Uben saadan Fornyelse ansees ben, efter 85 Use Zold-Fr. IV. Afd. 315-321 §. 1.) Om Kornvarer og sammes Formaling. 1 Febr. udstedelses Dagen, som ingen Seddel. 316.) Naar Kornet føres til alle, bør Sedlen, som skal medfølge, forevises, saafremt Mollen er udenfor Byen, for den Betient, som har Post ved Porten eller Inds gangen; men, faafremt den er i Byen, for den, som har Post ved Mellen; hvilken Betient paategner den ved Klokkeslet, og fører den til Bogs under løbende Num 317.) Forend Seblen saaledes er paateg net, og ført til Bogs, maae Kornet ikke aflæffes ved Møllen i Byen, eller føres fra Byen til Molle uden for. mer. Kornet paa Mollen. 318.) Paa 61. lerne i Kiøbstæderne maae ingensinde findes Kornvarer, malede eller umalede, uden at den bertil hørende og be hørigen paategnede Consumtionsseddel derhos haves; Ei heller Consumtioneseddel, uden at det dertil hørende Korn paa Stedet kan forevises. 319.) Til den Beining, som fan udfordres paa Mollen, skal Mølleren holde den fornødne justerede Vægt altid i Stand til at bruges. 320.) Naar Overvægt ved Betientera nes Eftersyn paa Møllen befindes, skal Mølleren lade Kornets Eier det vide, for at han, naar han finder det for godt, kan komme tilstede, og selv see Urigtigheden. Er han ikke fornøiet med Bettenternes Beining, staaer det til ham, at falde Stedets Veier og Maaler, eller, hvor ingen er, zde uvillige Mænd, og at lade Vægten ved dem optage; men dette bør da skee samme Dag, og ikke fiden. 321.) Hvor andre eller flere Regler, end de almindelige, som i denne Fr. indeholdes, ere foreskrevs ne for visse enkelte Møller, saalom for Maltmisllen, Broagerhusets Molle, m. fl., i Kiøbenhavn, skal disse Regler paa bemeldte Møller selv, alle og enhver til Underretning, findes opslagne. Fras Told Fr. IV. Afd. 322-328 §. 1.) Om Kornvarer og famines Formaling. Graförselen fra Mollen. 91. 1797. 322.) Maar Kore I Febr. met føres fra Molle, skal Sedlen, faafremt Møllen er i Byen, ved fraførselen forevises for den ved Mollen posthavende Betient, og af ham ved Dag og Klokkeslet paategnes, samt i hans Mollebog fraskrives, og ved en Rift giøres fiendelig. Førend dette er skeet, maae hvers fen Korn eller Seddel fra Mellen bortføres. 323.) Er Møllen udenfor Byen, og ingen Betient der har Post, da afgives Sedlen fra Mellen med Kornet, og begge forevises ved Judførselen til Byen, hvor den posthavende Betient, efter at have efterseet og ladet veie, naar han har Anledning til Tvivl, paategner og fraskriver Sedlen efter befunden Rtgtighed, samt giør den kiendelig, som i næstforegaaende § er meldt 324.) Alt formalet Korn, som føres fra Molle, skal afleveres, med dertil hørende Seddel, til dens Boelig, paa hvis Navu Sedlen lyder, og til ingen andens. Kornet hos Brændevinsbrænderen, efter at væs re formalet. 325.) Alt det Korn, som Brændevinsbrændere lade formale, skal inden 3 Dage, efter at det er ført fra Mølle, være sat i Weskning, eller andet Brug, hvortil det er angivet. 326.) Dersom det længere henstecer uanvendt, skal derom skee Anmel delse, i Kiøbenhavn paa Maltmøllernes Contoir, i de andre Stæder paa Consumtions Hovedcontoiret, og Tiden, hvorlænge det endvidere mane henstaae, paategnes Seds len. 327.) Indtil Kornet er anvendt, skal de dertil hørende Sedler hos Eieren giemmes til Foreviiss ning for Betienterne. Forseelser mod den foreskrevne Orden, og Be 328.) Enhver der, som derfor finde Sted. Mangel af behørigen udstedt og paategnet Consumtions feddel, og enhver Uovereensstemmelse imellem Korn 09 1 Febr. Told-Fr. IV. Afb. 328-333 §. 1.) om Kornvarer og sammes Formaling. og Seddel, naar og hvor den findes, være sig under Til førselen eller Fraførselen, til eller fra Molle, eller pas Mollen selv, eller andensteds, hvor Seddel hos Kornet bør haves og forevises, berettiger Consumtionsvæsenets Beriente til at anholde, og forsikre sig paa Consumtis onsvæsenets Vegne, det Korn, ved hvilket Mangelen eller Uovereensstemmelsen befindes; Og for hver Forseelse, som imod den foreskrevne Orden er begaaet, bøder den, som Forseelsen falder til Last. 329) Det er fors feelse for Eiere eller dem, som lade Korn formale, naar Kornet ikke beviisligen er angivet til Formaling; eller det er angivet under det Maal, eller den Vægt, som antræffes; eller et Slags for et andet; eller til et Brug for et andet, til Afgiftens Besvigelse; eller naar Consums tionssedlen, som følger Varertie, er tagen i en andens, end den rette Eiers, Navn; eller af en uvedkommende Person; eller Sedlen er glemt at medgives med Kornet fra Eierens Huus. 330.) Kan det bevises, at Consumtionsseddel rigtigen og i rette Tid er tagen, men aleene forglemt at afgives fra Eieren, bødes aleene for Forglemmelsen 2 Rdlr. 331.) Er Consums tionsseddel tagen paa urigtigt Zavn, eller ved nogen Uberettiget, bødes i første Fald 4 Rdlr; i sidste Fald 2 Rdlr. 332.) Findes Overvægt paa ellers rigtigen angivet Korn, erlægges Consumtionsafgiften 5 dobbelt af den fulde befundne Overvægt, naar samme overgaaer 4 Pd paa hver Tønde, eller paa den Vægt, som ved denne Afd. 314 § er bestemt at svare med en Tønde. 333.) Er Kornet ikke beviisligen an givet, eller til Afgiftens Besvigelse angivet af andet Slags, effer til andet Brug, end befindes, ba forfals der det til Confiskation, og af det, som konfiskeres, bødes desuden 5 dobbelt Formalingsconsumtion, hvilken Con sume Zold Fr. IV. Afd. 333-337 §. 1.) Om Kornvarer og sammes Formaling. sumtion, saalange Kornet er umalet, og altsaa ikke vides, I Febr hvortil at være bestemt, maae beregnes efter den mindste Afgift, som for det Slags Korn finder Sted; men er bet formalet, da beregnes Afgiften af alt fraaet Korn, som af Korn til Brændevinsbrænden, af det, som anders ledes er formalet, efter det Brug, hvortil det findes at være bestemt. 334.) Indshiges ftracet eller grottet Korn fra udenbyes Steder, er Straffen den sams me, som for nangivet Skraae indenbyes i Stæderne. 335.) Overbevises det en Brændeviinsbrænder, at han anvender til Brændeviinsbrænden det, som med en Lavere Consumtion, end den for Korn til Brændevin ansatte, er formalet til Føde for Mennesker og Creature, faasom til Meel, Gryn o. d., da bøder han derfor, for uden Varernes Confißation, Iste Gang dobbelt imob den, som brænder Brændeviin af uangivet Strane; aden Gang denne Mulet endnu engang fordobblet; 3die Gang mister han tillige for stedse sin Ret til at brænde Brændes viin. 336.) Findes hos en Brændevinsbrænder formalet Korn, hvortil forevises ufornyet Seddel, som er ældre end 3 Dage, efter Fraførselen fra Møllen, eller Seddel, hvis Fornyelse er udløben, ansees det, som Korn uden Seddel. 337) Det er Forseelse for enhver til Kiebstedmaling berettiget Moller, i eller ved Stæderne, naar paa hans Molle antages fer Kiøbstede Indvaanere Korn til Formaling, uden at rigtig Cons sumtionsseddel dermed følger; eller det imodtages, uden at Sedlen er paategnet af den posthavende Møllebetient, naar Mollen er i Byen, men af vedkommende Betiente ved Porten eller Indgangen, naar Møllen er udenfor; eller naar et Slags Korn modtages for et andet, til Fore malingsafgiftens Besvigelse; eller Korn skraaes til Bræn Deviin, som ikke dertil er angivet; eller Seddel findes pas Mola Zold Fr. IV. Afd. 337-341. 1.) om Kornvarer og sammes Formaling. Febr. len, hvortil det behørige Korn ikke er at forevise. For disse Forseelser, hver for sig, eller alle tillige, med samme Korn bøder Mølleren, som Møller, 16 Skil. for hvert Lispund, hvormed Urigtigheden er foregaaet; Og opgis ver han ikke anden Eier af Varerne, straffes han desuden, som Eier, efter denne Afd. 329 §. 338.) Det falder Møllerkudsken eller den, som fører Korn til og fra Molle, til Last, naar han forsømmer at medtage fra Eieren til Mellen, og fra Møllen til Eieren, de Sedler, som skal følge Kornet; eller han undlader at fremvise Korn og Sedler til de posthavende Betiente i Portene, naar han bringer Korn til og fra Møller uden Porten; eller han aflæffer Korn ved Meller i Byen, eller fører Korn derfra, uden at lade sine Sedler tilskrive eller fras frive hos Betienten ved Mellen. For enhver af disse Forseelser, eller flere tillige, med samme Korn, bøder han 8 Sfil. for hvert Liepund; dog, naar Forseelsen bes staaer i, ikke at kunne strax fremvise Seddel paa Kornet, og Sedlen saa hastigen hentes og fremvises, at den ikke imidlertid kan være tagen paa Consumtionscontoiret, maae Mulcten eftergives. 339.) Befindes det, at formalet Korn, hvoraf anden Consumtionsafgift, end den til Brændeviin ansatte, er erlagt, ikke er henført til den, i hvis Tavn Sedlen er tagen, skal Mollers kudsken eller den, som har bragt Kornet fra Melle, bo de den i 338 bestemte Mulcs 3 dobbelt. 340.) For de Forseelser, som efter 329 og 337 § falde Eierne og Mollerne til Laft, indestane de selv og svare for des res folk; men, naar mollerkudskene eller de, som føre Korn til og fra Melle, giøre sig skyldige i de Fors feelser, som 338 § nævner, bøde disse for sig selv. Consumtionsfrit Korn. 341.) Naar ine denbyes Born, som formales, er tilstaaet Consums tionss Told Fr. IV. Afd. 341-345 §. I.) Dm Koruvarer og sammes Formaling. tionsfrihed, skal det dog, ligesom det consumtionsplig: I Febr. tige Korn, anmeldes, og Frieseddel til Formaling fra vedkommende Consumtionscon toir derpaa udstedes; hvila fen Frieseddel følger det frie Korn, ligesom Consumti onssedlen det consumtionspligtige Korn. 342.) Labe udenbyes folk, som ikke ere consumtionsplig tige, male paa Møller i Kiebstæderne, betale de ingen Consumtion; men for Ordens fyld skal Kornet anmel bes, i Kiøbenhavn hos Consumtionsskriverne, i de an dre Steder hos Portbetienterne i den Port, hvorigiens nem Kornet føres, og Frieseddel til Formaling derfra for Kornet udstædes, til at følge det til og fra Mellen. Bed Fraførselen forevises Sedlen for den postbavende Betient, og ved Udførselen for Portbetienten, til hvem ogsaa, naar han det forlanger, bør ved Indførselen stil les Sikkerhed for Udførselen. 343.) Begaaes nogen af de foranførte Forseelser med consumtionsfrit Korn, eller derpaa udstedte Seddel, skal derfor i alle Tilfælde bødes en Sierdedeel af den Mulet, som for Forseelser med consumtionspligtigt Korn er bestemt, und tagen naar Kornet maatte befindes at være, eller blive, anmeldt af en Brændeviinsbrænder, da denne straffes ef ter 335 §. II.) Om Brændevinsbrænden af andre Ting, end Kornvarer. 344.) Til Brændeviinsbrænden maae vilde Bær og Træefrugter, uden Consumtions Afgift, anvendes; men, naar og hvor dertil bruges Sirup, Mollast, Opstikning, Sukkervand og Skum, og andet Suk keraffald, skal deraf betales Afgift efter V Afd. 377 §. Og 345) Enhver, som vil bruge saadant Sub keraffald til Brændeviin, skal først angive det ved Slags Told-Fr. IV. Afd. 345'350 §. II.) om Bolinsbrænden of andre ting end Kornvarer. Febr. Slags og Qvantitet paa Maleværkscontoiret i Kiøbenhavn, og paa Consumtions Hovedcontoiret i de andre Stater, og derhos forklare, fra hvilket Raffinaderie, eller hvilket fib, det skal fores; dernæst betale Afgiften og modtage Consumtionsseddel. Denne Seddel forevis fer han samme Dag for vedkommende Raffinadeur eller Skipper, som med sit Navn skal paategne, naar den er foreviist, og hvad Tid paa Dagen Indholden fra Raffinaderiet eller Skibet bortføres. 346.) Kun paa justeerte fouftager af det Maal, for hvilket Afgiften er ansat, mane Varerne til Brænderierne føres. 347.) Sedlen, som skal følge Varerne samme Dag, da den er udstadt, bør afgives med dem i Eierens Huus, hvor Varerne inden 3 Dages Forløb skal sættes i Maskning, eller Sedlen, som forbliver hos Varerne, indtil de fors bruges, anmeldes paa vedkommende Contoir til fors nyelse; i hvilket Fald paa Sedlen tegnes, for hvorman ge Dage den endnu gielder. 348) Den samme Mengde, for hvilken Seddel er tagen, skal udeelt følge Indtræffer nogen den, og paa eengang forbruges. Hindring herimod, skal sandant anmeldes og Sedlen ombyttes, eller med Paategning om Forandringen for synes. 349.) For Forseelser imod den her fores Skrevne Orden, enkelte eller flere med samme Varer, bø der enhver, af hvem Forseelse er beganet, være sig Brændeviinsbrænder, Raffinadeur eller Skipper, 2 Rdlr for hver Balle Mallast, Opstikning og Sufferskum, eller hver Tønde Suffervand, eller hver 100 Pd. Sis rup, hvorforuden Varerne selv, eller den Deel deraf, med hvilke Urigtigheden er begaaet, forfalde til Confisca tion. 350.) Under lige Straf maae ingen Suk fervand, Sukkerskum, Mallast eller Opstikning, føres fra noget Skib, eller noget Raffinaderie, naar des enb Told-Fr. IV. Afd. 350 355 §. II.) Om Brændeviindbrænden af andre ting, end Kornvarer. end ikke til Brændeviinsbrænden er bestemt, uden at Passeerseddel til saadan Bortførsel er tagen paa vedkom mende Consumtionscontoir, og følger den fulde Qvantis tet af Varer, for hvilke den er tagen. 351.) Naar Varerne ere forbrugte, eller til sit Sted henførte, skal den udstedte Consumtionsseddel, eller Passeerseddel, under Straf, som for saadanne Varer uden Seddel, afs gives til det Contoir, hvorfra de ere udstedte. III.) Om Opsynet ved Malevæsenet og Brændes viinsbrænden, m. v. Ved Told: og Consumtionsbetienterne. 352.) Naar og hvor Told: og Consumtionsbetienterne fore lange at eftersee Korn og Sedler, som føres til og fra Mølle, eller som henligger paa og ved Møllerne i og ved Kiøbstæderne, eller som er ført til Eiernes Huse, skal det ikke aleene være dem uformeent; men ogsaa skal ofle, som det vedkommer, være sig Eiere, Mole lere, Mollerkudske eller andre Mollernes og Eiernes Folk, være dem dertil villigen behielpelige. 353.) Især skal Møllerne og deres folk, naar Betienters ne vil efterfee, eftertælle og efterveie paa Møllerne, give dem al den Underretning, de forlange om enhvers Korn og Sedler m. v., standse Mollen, naar Betiens terne, til Forretningernes Fremme, det begiere, og gaae tilhaande ved Veiningen m. v. 354.) Lis geledes skal Brændevinsbrændere og deres Folt, til alle Tider, give Betienterne ubehindret Adgang til des res Brænderier og andre Steder, hvor Varer, som til Brændeviinsbrænden henhøre, kunne giemmes, og ikke nægte dem nogen Underretning eller Bistand, som, til at fremme de dem panlagte Forretninger, er fornøden. 355) Saa skal og Mollerkudskene eller de, som XII Deel. føre I Febr. J Febr Told-Fr. IV. Afb. 355-358 §. III.) Om Opsynet ved Malevæsener og Brændeviinsbr. m. v. føre Korn til og fra Mølle, ligesom og de, der føre Sukkeraffald fra Raffinaderierne eller Skibe, uden Vege ring standse, naar og hvor Vetienterne det fordre, fos revise deres Sedler, og henbringe samt indbære Varerne til Contoiret eller andre Steder, som Betienterne finde fornødent at anvise. 356.) Vegrer nogen sig i forbemeldte Tilfalde, eller lægger Hindring i Veien for Betienterne, eller giør dem Modstand, eller begegner dem utilbørligen, straffes den eller de Skyldige efter I Afd. 92-94 §. Ved Skildvagt paa Voldene. 357.) Ekildvagter paa Voldene, hvor Møller ere, maae ikke tilstæde nogen Tilførsel til, eller Fraførsel fra, Møllerne om nattetider, eller naar den eller de post, havende Betiente ere fraværende; men de skal anhol de det, de paa saadanne Tider formærke, at til eller fraføres, og melde det til deres Foresatte, som derom underrette vedkommende Consumtionsinspecteur. Her om have Commandanterne at give Befaling til de Vagtholdende, hvilke, i Tilfælde af lovlige anholdels ser, fal, til Belønning, erholde det, som i saa Fald forbrydes. IV.) Hvo der maae brænde Brændeviin i Kiebstæderne. 358.) Til Sikkerhed for Formalingsafgifterne, og til Orden i Næringer, maae ingen anden brænde Brandeviin i Kiøbstæderne, end de, som derpaa have taget Borgerskab og ingen anden borgerlig æring drive; samt de Kiøbmænd i Stæderne udenfor Kiøbenhavn, som handle med Kornvarer. Hermed skal Told og Consumtionsinspecteurerne, for hvem ethvert Steds Told Fr. IV. Afd. 358-361§. IV.) Hoo der mane brænde Brændevin i Kiebstæderne Steds Øvrighed bør melde, naar nogen faaer Borgers I Febr fab paa at brænde Brændeviin, stedse have nøie Inde seende. 359.) Deraf følger, at ingen Møller, Bager, Meelhandler, Brygger, Stivelsefabri Kant, maae brænde Brændeviin. Saa mane heller ikke nogen Møller brygge Øl, eller bage Brod, til Salg. 360.) Forsaavidt dog nogen, som anden Mering driver, maatte for nærværende Tid, med dertik given Tilladelse, være i Besiddelse af, tillige at bræns de Brændeviin, skal denne Tilladelse for den Tid, den er given, staae ved Magt, som Undtagelse fra ben als mindelige allerede forhen fastsatte, og nu her igientage ne, Regel. V. Afdeling. 361.) Tarif for Indførselstolden og Tran- A. fittolden. Judferselstold., Transittold. Aal, saltet, I Tønde eller 14 Lpd. # Danmark Norge B røget, I Tønde eller 14 Lpd. Rio. St. Rd. I 26 6 B 94 Danmark 2 16 B Norge 9 I 56 frie I Procene bler, see Frugter. Edelstene Indfattede veies de med Indfatningen, og fortol des som den. 2130 Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indførselstolden og Transittolden. 1 Febr. A. Judferfelstold. Transittold. did. St. Rd. Sf. Ænder, see Fugle. 2A Agurker, saltede = 1 Otting syltede = 1 Glas F Alabast, see Blokstene. Amomum). Allehaande (Pimenta eller Aloe (Plantens Saft) 1 Pd. eet I 60 S 9 3 B 1. Pd. G P 6 I Alun, Romers al anden = 100 Pe. 78 I2 100 PD. I 49 6 Ambra Angler, eller Kroge til Fi I Unbe 55 8 serie 1 Pd. 3 Anis $ 100 Pd. g 65 E Stiernanis 1 Pd. Ansioser, Anchois, Sardeller, 5 Brislinger af Druer Antimonium, Spiesglands eller Spitsglas 100 Pd. Apelsiner, see OKonger.

Apotheker Varer, sammensatte

eller tilberedte, som ei ere her navnligen til Told ansatte Aqvavit eller Liqueurer = af Kornbrændeviin 1 Pot = 1 Pd. 2 4 $ 60

8 10Proc. 1 Procent 1 'Pot 13 104 Arrak 1 Pot i Kiøbenhavn B II udenfor Kiøbenhavn 10 Arsenik, hvid og gul, 100pd. | $ 57 8 Ar= Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indferselstolden og Transitzolden. Al. IOI. 1797. Transittold. St. Rd. et. Indførselstold. No. Arsenik, rød, eller Nusgeel Asia, alle Slags > 1 Pd. 100 Pd. I $ • 34. • 13 Febr. 21ffe Vedaske 8 100 Pb. Tangaffe og Soda 100 Pd. Potaske ' 100 Pd. Auripigmentum, see Oper ment. 19 8 25 $ " 5° 3 348 B. Baandstager IOOO II Bændeler, seeLærreds Baand. Balsam, peruviansk, Balsam Bark fra Mecha, Balsam af Tolu " 1 Pd. Copaiva Balsam 1 Pd. andre Balsamer 1 Pd. Kaneelbart : 1 Pd. af Caffia Lignea 1 Pd. • 32 58 B 14 $ 3 4 Chinabark s I Pd. Raskarillebark (Cortex cafcarilla) og andre ei her til Told navnligen ansatte Barkarter for Apothekerne r00 Pd. til Garverier af Eeg 6 SI 7 100 Pd. 8 3 = G 3 af 1 Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transittolden. B. Judførselstold. Transittold.' Rd. St. No. St. > af Elle, Birk, Fyr, 0. a. s. 100 Pd. 23-1/1313 Beeg, 1 Tønde eller 14 Lpd. 85 g 5 Bernsteen eller Rav 1 Pd. $ 2/ = Bevergeel

I Pd. 2 61 Bever eller Castorhaar 1 Pd. $ 16 Bezoar Steen $ I Unge. " 20

Billedhugger: eller Billed.

Sniderarbeide i Træ 24 Proc. 540 • 52 3 1 Procent. Blaar, af hør • 1 Skpd. 76 3 Blaafarve, Blausel af Hamp Berlinerblaat Smalteblaat, 1 Skpd. B . 1 Pd. $ 64 10. 9 7+ . 100 Pd. 2 18 16 Blade for Apothekerne, som ei i denne Tarif ere nævn te, see Rosmarin. Blikplader af Jern forte eller ufortinnede = 100 Pd. I 8 9 jel fortinnede effer hvide 100 Pd. I 41 13

Blikkenslager: Arbeide, eller

Jernblikisi, alle lage, det hvide 1 Pd. 9 Me bet lakerte eller malede

Blomster Løg, eller Zwibler

1 Pd. 16 I 100 Stf. 5% B 5 Blok: B. Rd. Told-Fr. V. Afd. 361 §. 103. 1797. Tarif for Indforselstolden og Transittolden. Indførselstold. Transittold. 1 Febr. St. Dio. St. Blokstene af Marmor og Alabast een Cubikfod 4 13 alle andre Slags een Cubikfod 4 251y i Klumper $ I Sfpd. I 15 16+ i Ruller 1 I Skpd. 1 95 . 19 Blyhvidt (eller saa kaldet Bleghvidt) 100 PD. Blysukker, Saccharum Sa- I 13 8 turni Blyant I Pd. 100 Pr. = $ = 37 5 Kobberstykker Boger, med dertil hørende Bonner : Danmark I Td. frie 43 3 Norge I Jd. = 35

Meel, Danmark 1 Te

eller 10 Lpd. 68 Norge I Tde 5 eller 10 Lpd. 41

Borster, Malerkoste, Pen

sler, og alt Børstenbinders arbeide af Svinehaar 1 Pd. Bøffestene, eller Ildstene Boghvedegryn, 1000 tf. Danmark I Ede effer Norge 10 fpd. 4 B 3 6. 8 76 56 }. 3

230g Told Fr. V. Afd. 361 §.

Tarif for Indførselstolden og Transittelden. I Febr. B. Indførselstold Transittelb. Rd. ef. No. Sf.

Boghvede Meel,

Danmark I de eller 10 Lpd. 53 Norge 42 Bog-Guld, see Guld. Bolus, hvid og rød, samt terræ figillata I PD. $ I Bomuld F 100 Pb. I 22 Bomuldsgarn, utvundet " 1 Pd. stvundet, ufarvet 1 Pd. under 40 Strænge af 40 Strange og derover farvet og tvundet 1 Pd. under 40 Strange a af 40 Strænge og derover Een Stræng holder Bomulds 800 Alen. Manufacturvarer eller af Bomuld fas brikerte Tsier, alle lage, 8 5 4° IO 1 16 2

13 I 18 2 1 Pd. (*) 48 hvorunder ikke forstaaes Cattuner, Musseliner, Bomuldsstrømper og an Det (*) Saavel i Saml. af Frr., som i Told Fr selv, er, ved en Trykfeil, 1 pd. udeladt. See Pl. 30 Dec. 1797. Told-Fr. V. Afd. 361 §. B. Rd. det Bomulds Strikketsi effer Tricotage, maae tages til Oplag, mod Zarif for Indforselstolden og Transittolden. Indførselstold. Transittold. I Febr. St. Rd. @f. at der ved og for Oplages tagelsen erlægges 8 Sf. Pundet.

Bomuldsstrømper

fine, hvoraf eet Dosin ikke veier over 3 Pd. 1 Pd. 45 4 grove, hvoraf eet 1 Po. " 3° 2 " 38 34 Dosin veier over 31 Pd.

Andre strikkede Bomulds,

Borap varer 1 Pd. $ uraffineret • 1 Pd. raffineret 1 Pd. 4

Bouteiller, indeholdende

toldbare flydende Varer, fra hvilke de særskilt for: toldes 100 Stf. 50 Tomme ere de forbudne at indføres til Enden af Aaret 1803.

Brændeveed

cen Favn i Danmark i Norge 65 8 3 Bræn 1 Febr Told Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Jadferselstolden og Tranfictolden. B. Indferfelstold., Transittold. Brændevin af Druer efter Sr. af 17 Dec. 1794 for Pot Spiritus 12 St., altsaa da den, of foarer 1 Op indeholder Styrke hoved eller

40 Potter.

Grader Spiri: Band for Spiri tus. [115. 6 1910. St. Rd. s 120Pott. 15 Sf. 7D 29 16 12 8 14137 17 12 9 144 18 = 10 150 18 72 II 155 19 36 I2 1 160 20

13 19164 20 48 48 14 2:63 21 15 I6 5 6 21 171 21 36 174 21 72 17 177 22 12 18 24 180 22 48 19 182 22 72 20 9 36 1841 23 21 186 22

1884

123 a d 23 24 48 23 Told Fr. V. Afd. 361 §. artf for Judførselstolden og Transittelden. 1 Febr. Sf. No. St. Indførselstold. Transittold. B. Nd. da dell af soarer 1 Ora indeholder Styrke hoved eller 240 Botter. af Spiritus tus Grader Spiris, Wand 251901 Potter 23 20 33 33333 34 23 22 72 24 43 1/30 30 192 a 24 aaaaa mm mm mm 25 26 193 24 I2 195 24 27 337735 196 24 28 197 24 29 351989 200 37 2013 + + + + 5 24 36 48 60 72 25

25 I2 48 25 24 203 25 36 204 25 48 204 25 48 36 205 25 60 37 206 25 72 38 38 4207 25 84 39 26 45 208 40 4° 46 462081 26 Under 6 Grader behandled den, soml 6agradig og den over 40 Grader, sem 40sgradig. Bræn 1 Febr. Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Eranfictolden. B. (Indforfeistold.] Transittold. Sf. Sid. St. Rd. i Kie udens bens for Shibu Brændeviin af Korn og Gebavn never 61. et. 1 Pot af 6 Grader. 5 11/11 4 7 $ 5 4 8 631 JO 9.0 6

6 5 II S 65 12 Brasilien Træ, see Farvetræ.

Brod af Hvede,

haardt, Danmark 12pd. Norge 12pd. blodt, Danmark 12pd. Ha $ 15 12 Norge 1Lpd.

9 af Rug, Danmark repe. 8 Norge 12pd. J 6 Brunrødt, see Malervarer. Brynestene, see Hvædstene. Bukke, see Faar.

Buntmager Arbeide, efter 12 Proc. 1 Procent

Taration, for saavidt det ikke omtrent fan sees, af og hvilke hvormange Skind Arbeidet bestaaer, i hvilket Fald Tolden beregnes efter Skindene Ried Deels Forhøielse. 2578 B. Told Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Indførselstolden og Transittolden. Indførselstold. Eranfittold. 109. 1797. I Febr Rd. St. Rd. @f. Byg D Danmark 1 To. E 18 2 Morge 1Td.

14 Norge

Mee!, Danmark 1 Ede

eller 8 pd..

Gryn, Danmark, I de

56 2 • 35 eller 11 Lpd. û 95 Norge 60* 3

Bankebyk, eller hele Byggryn,

Danmark 1 Tde eller Norge 142pd. I 147 68

4

€. Cacao allevegne fra, ogsaa fra de danske vestindiske Øer 1 Lpd. 53 34 Caffe, ligesaa allevegne fra, altsaa og fra Ost- og Vest: indien = i Sfaller .. 12pd. 49 S 3

12pd. 36 2 • brændt, og alle Slage brændte Værter, som dertil kunne bruges, sansom Ci chorie v. d., forbudne at indføres fra fremmede Ste der til Danmark og Norge. Caliatur og Campeche Tra f. Farvetra. CRIIO I Febr Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transitrolden. C. Cameel haar og Cameel Indførselstold. Transittold. Mid. St. Rd. St. garn, see Uld. Campher

IPO. Canarifrøe 5 100Pd. D 47 Canoner af Jern 1kpd. 5 88 $ 778 2 I . 3 23 af Metal 1Sfpe. 29 7% I 19 Capers 100 Pd. I 50 Cardemome 6 1 Pd.

16 Carmin F Illage 16 956 33 = 3 C Caskarille see Bark. Casfia lignea Castanier $ 100 Pd. I 17 7% Castor Haar, see Beverhaar. Catrine Blommer = 1 2pb. Cattuner, hvide 1 Pd. over 80 Traade fra 80 til 60 Traade under 60 Traade

trykkede og Sirtser 1 Pd.

I I L 50 4* 25% • 2 10. I over 80 Trande I 3 9 fra 80 til 60 Traade F 50 $ 5 $ 20* 2 under 60 Traade Indførsel af trykkede Cattuner og Sirtser fra fremmede europæiske Steder til Danmark indtil videre for buden. Traas Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indforselstolden og Transittolden. III. I Febr. St. Rd. ef. Judførselstold. Transittold. €. Did. Traadene tælles i en halv Qvadrat: Tomme, baade paa langs og paa tvers, eg begge Tallene sammenlægges (See pl. 30 Dec. 1797). Cement Chagrin, see Skind. 12d. B 47 Chalon, see uldne Varer. Charter China Rod

frie 1 Pd. China Bark, see Bark.

Chocolade, allevegne fra,

I Pd. 14 Cider eller Must, 1Td. i Kias benhavn I 66 8 i de andre Stæder I 30 Citroner, see Oranger. 15 1 Pd. 29 59 2 4 Citron-Saft: 20 Potter Cochenille Coculi indici(Rokel Kierner) I Pd. Cofti arabici Radix, 100 Pd. I 19 Coins Jord = 100 Pd. .. 14 Coloqvinter 1 Po. 945 17

" I 5 a Confect Suffer, see Frugter. Corduan, see Skind. Corender 100 Pd. 68 IQ Coriander B 100 Pd. 42 6 Cres II2 1 Febr. Zold-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judforfelstolden og Transittoldew. €. Indforfeldtold. Transittold. Rd. St. Rd. Sf. Creveller, see Elefanttænder. Cubeber 1 Pd. 2 44 D. Dadeler I Pd. 3 Desmer, see Moskus. Digler, see Pottemagerar bride. Drageblod, see Gummi.

Dreier Arbeide

Dreiel, eller Bord:Dekketei, alle Slags og af alle Mønstre (See Pl. 30 Dec. 1797). ableget, I Pd, naar een Alen iQvadrat veier . under 2 Lod = naar Qvabrat Alnen veier 2 Lod indtil 3 Lod = $ 3 Lod indtil 4 Lod, mellem 4 og 8 Lod - E $ over 8 Lod bleget, 1 Po, Q.vadrat Al 24 Proc. 1 Procent I 23 IO 6 74 B 7 39. 4 $ 29 $ 15 3 nen under 2 Lod = I 22 2 IO $ 2 Lod indtil 3 Lod.

88 7 3 Lod indtil 4 Lob = 53 4 B imellem 4 og 8 Lod= 0 over 8 Lob 25 3 F I Dvelg Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Indførselstolden og Transittolden. II3. I Febr. Transittold. St. Sib. ef. D. Indforselstold Rd. Dvelg 1Pd. 8 9 Duun af Ederfugle = 1.Pd. " af andre Fugle, 12pd. iDanmark i Norge 3 30 $ $ 28 Dynevaar (See Pl. 30Dec. 1797) I Pd. Dyvels. Drak (Affa foetida) $ 7 1.Pd. . 5 Everduun, see Duun. Edike af Biin og Cider, 1 Or hoved i Danmark 3 26 i Norge 14 2 65 af ØU 1 Tønde

Danmark

I 20 i Norge = 4 84 Ege Tommer o. s. v., see Tømmer. Elefant Tænder og Creveller, 1'Pd. Enebær 1Td. i Danmark 3 I 17 i Norge • I 3 Enebærstager IOO G 5 2 Engestier, see Farveurter. Erter = 1Td. i Danmark i Norge XII. Deel. $ 43 35% "Er. II4 1 Febr Zold-Fr. V. Afd. 36: §. Zarif for Indforselstolden og Transittelden. E.

Ertemeel og Meel af ander

Bælgkorn, sow Bønne. meel. Essencer, see Olier. Kier, og Hirsegryn . I fpd. F. i Danmark i Norge Faar, Gieder, Bukke, Lam, Kid, levende, eet i Kiøben Indførselstold. Transittold. Sid. Sf. Rd. @f.

18 B 15 havn 22 I udenfor Kiøbenhavn 18 Sajance, see Steentsi. Sarvetræ Fernambut, heelt, 100Pb. 62 184 raspet, snittet eller ma let, 100 Pd. 9 Sappantre, St. Mar thastre, beelt, 100 Pd. raspet, snittet eller mas • Sandeltræ, Caliaturtræ, I 36 20 26 7 let, 100 Pd. " 51 . 7 heelt, 100 Po. I5 4 raspet, snittet eller ma 34 5 let, 100 Pd. Brafilien eller Briffeltro, Campeschetre, Guul elles Geelholt, og de øvrige ei her Zold Fr. V. Afd. 361 §. F. Zarif for Sudforfelbtoldey pg Transittolden. Judførselstold. Transietold. I Febr. Did. St. Rd. ef. her i Tariffen nævnte Far vetræer, hele E 100 b. raspede, snittede eller malede # 100 PD. Farve Urterne, Enseßigr, Baid eller Hvede, Vau, og andre ei i Tariffen nævnte 12 F 3 F 25 B 3} // 13 Farveurter = 1 Sfpd. 43 F 5 fedt Danmark 1 d. I 17 Norge 1 TD. 77 I I Fennikel Frø 100 Pd. 56

8 Fernambuk, see Farvetræ. Sier til Dyner, Danmark I fpb. 3. 21 Norge = 32 2 77 Sigen 100 Pb.

52 7 Filt, see uldne Varer.

Sift, levende og ferske
tør og røget (røget al

og Lay undtagen) $ frie 1 Sfpd. I 42 $$ faltet i Tønder, samt Rogn, alle her i Tarif fen ei nævnte Slags, en 48 3 I o. 16 HIP Hick ten Tønderne ere fyldte I To. eller ei Slagdug, eller Haardug af

Flasker i eller til Flaskefodre,

indeholdende flydende 2 toldTold-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indførselstolden og Transittelden 1 Febr F. Indforfeldtold. Transittold. Sid. Sf. 9o. St. feldbare Varer, fra hvilke de særskilt fortoldes enhver Pots Indhold, Hvidt Glas $ B I grønt Glas Stafter, tomme, forbudne at indføres indtil Enden af ar 1803. Slastefodre, uden Flasker i Fleft, røget, 1 Sfpd. 24 Proc. I Proc. Danmark

4 57 D Norge 32 4 44 saltet eller faltsprængt, I Skpd. Danmark 3 82 = Norge 27 3 69 Fliser, gullandske og andre af samme Art, 100 Sif. $ af Marmor eller Alabast upolerte, I Qva: 61 9 drat kod 3 " Flinter, see Skydegevær. Florentiner Lak : 1 Pd. 19 2 Floret Varer, see Silfe. Florer, see Kammerdug. Flotholt 100 Pd. 8 Fluer, Spanske 1 Pd. 1 Folie til Speile 1 Pd. 6 Freser, see uldne Varer. Frg Told-Fr. V. Afb. 361 §. Tatif for Judførselstolden og Transittolden. Judforfelstold. Transittold. I Febr.. Rd. St. Rd. Sf. Frø til udsæd, saasom Fre til Træer, Kleverfcs, Lu cerne, Esparcettefrø, Grasses, Dg andre Slags Fre, bestemt til Eng og Agerdyrkning, fame alle Stags havefra Fra hvilken Frihed alene undtages de i denne a rif til Told navnligen ansatte Korn og andre Fra Sorter. Ormfro, femen Cina og femen cataputiæ majo. ris v. Ricini, 1 Pd. Srs Arter, brugelige i Apotheferne, som ikke i denne Tarif ere nævnte, 1 Po Frugter, Æbler, Pærer, Kir fris I Procent 3÷ sebær, og andre saa danne Træfrugter, friske, 1Td. I 12

9 tørre, 1 pd.Danmark $ 20 H 18 Norge tørre i Sukker, fyl tede i Sirup eller Brandeviin, samt Confect Suffer,

Po..

23 31. Sug 1 Febr, Told-Fr. V. Afd. 361 §. Ed tif for Indførselstolden og Transtrolden. F. Sugle, levende, tamme, saa, Som Hone, Kalkuner, Stas, 2Ender &c. eet Par Danmark Norge andre levende Fugle, Indforfeldtold. Transittod. Rd. Sf. Rd. St. 7 faasom Sangfugle 2. frie Procent 6. Galanga Rod (Galgant Rod) 100 Pb. I 61 6 23 Galæbler 100 Ps. 2 56 38 Galmei 100 Ps. frie 4 Garn, see hvert lags,Bom ulds, Linnet, Uldent o. f. v. Gazer, see Kammerdug. Genever, see Brændeviin af Korn. Gies, see Fugle. Giørtler Arbeide, see Mesfing.

Gipssteen, see Kalksteen. Gips Afstøbninger, see Kob berstykker. Glands Lærred, see Trille. Glas, see Vinduesglas. Glober frie I Procent Graasteen, eller Kampfteen frie Grys Told Fr. V. Afd. 351 §. Tarif for Indførselstolden og Transitteldeu. G. Indferfeldtold Transittold. 1 Febr Vid. f. d. @f. Gryder, af Jern og Malm, see Jern, Malm. Guld i Barrer, eller gammelt til Omsmeltning, eet Lod i Arbeide frie eer Lod I $

Guldtrækker Arbeide, alle

Slags, saasom Guld oa Sølvtrand, Lahn, litter, Tresser, Galouer, Kniplin ger, Fryndser I Lod $ 8 II I Bog Guld, ægte = een Bog af 24 Blade 6 uægte 100 Pakker I 88 14

Guldkniplinger, uægte,

Gulvdækkener, see uldne 1 Pd. 30

2 Varer. Gummi - Arabicum, Senegal og andre ei her nævnte Gummi Arter, som kunne opløses i Band, 100 Pd. 2 24 F 34 " Ammoniacum, Benzoe, Tragant, Galbanum, I Pd. 5 42247 $ Gutta (Gummi-Gut) og Drageblod = 1 Pd.

Lac, afle Slags, og

Schellac 9 3 1 Pd. 4 $4 Mas 1 Febr, Zold Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transitrolden. Indførselstold. @k.jd. G. Transittols. Nd. 1. 3 Mastic " 1 Pd. 6 " I " Myrrha 1 Pd. 3 5 3 B 2 8 B Olibanum(Birak) 1 Pd. Sandarach, Elemy, La danum,elafticum, Pd. Scammoneum 1 Pd. Anime, Guajac, og Øvrige her i Tariffen ikke nævnte Gummi el ler Harzarter for Apos theferne Gurgemeie Nod 5 42 1 Po. 8 (Radix Curcuma) a 100 Pd. I 29 18 H. Haar, af Mennesker, 1 Pd. 18 52 2 89 3 Heffe 1 Lpd. Haver 1 Pd. Kaniner # 1 Pd. 9 Qvag $ I Ed. Baver eller Castor, B see Bever. Baardug eller Flor af Hestehaar til Solde, 1Pd. 20 4. 2 af Hestehaar til Sto lebetræk o. a. s., 1 Pd. 12 I Linnet 1 Pe.. 12 I ulden, see Flagdug. Saarnaale, see Naale. Sagel H. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Judførselstolden og Transittolden. Indførselstold. 121. 1797. Transittold. I Febr. Rd. St. Nd. et. Bagel " 100 Pd. 80%

6 Zaim • Halv:Metaller, fee Metaller. frie 1 Procent Hamp I Skpd. I 20 . $ heglet I Skpd. 256 32 Frø 9 1 Td.

I 2

3 Handskemager Arbeide, see Skind. Harpip 100 Ps. 26

Hatte, fine, af Værdie 2 Rdlr

og derover Stykket, eet Defin 5 34 35 grove, Stykket under 2 Rdlrs Værdie, eet Dosin 2 78 18 Havre iDanmark i Ed. 17 I i Norge 10%]

Meel, Danmark I de

eller 8 2pd. I 36 Norge 25 Malt, Danmark 1 Td. Norge OM

Gryn, Danmark 1 de

eller 11 Lpd. 251 17 Norge $ 4 69 j 59 Begler, de smaae af Messing, 1 Par af Jern, 1 Par de store engelske Fabrik Hegler I Par I 5 • § 5 19 Seg. 1 Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Judforfelstolden og Transittolden. Indførselstold. Transittold. Rd. St. Rd. Sf. Begter og Maller 100 p. 5 26%

48 Beste, Hingste, Hopper, Vallaffer

een 5 7 BY 29 Hiortetak 100 Pd.

94 13 Hirse: Gryn, see Eier-Gryn.

Hiulmands og Vognma

ger Arbeide, altsaa alle Slags Vogne 24 Proc. I Procent Efter Pl. af 9 Apr. 1781 maae ingen Karet taxeres ringere, end400 Rdlr, men vel høiere efter dens virkelige Værd, og en Chaise eller Diable ikke ringere, end250 Sidle, men vel høiere. frie I Procent Hons, see Fugle. Hør eller Lin $ I Skpd. I 4° = 20 heglet 2 1 Skpd. ″ 3 7 38 17 5 Hor Frø eller Lin-Frø 1 Td. Honning $ Danmark 100 Pd. Morge = Rager, see Peberkager. Horn-Qvæg, stort og smaat, levende, i Kiøbenhavn eet i Danmark ellers eet Norge I 12 6 I : 3 27. 9 2 2 eet I 50 Sorn Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Judforfelstolden og Transittoldet. Indførselstold. Vid. St. Rd. Born afHiorte, Rensdyr o.f., 100 Pd. af Øren, Bukke o. f. fl., Horn til Lygter

1 Pd. Hvadstene, Bryneftene, Pros beerstene 123. 1797. Transitteld. I Febr. Of. 2 100 Pt. = 4 T 12 100 Stf. 24 4

Hvalfiskebeen, faarne eller

arbeidede, 1 Pd. (*) ligefra Fangsten valrav (sperma ceti) samt Lys deraf 3 1 Pd. frie I Procent 8 Hoede Danmark 1 Td. 43 1 3 Norge ± 35

Meel, Khavn I de

eller 11 Lpd. I 72 de andre danske 5 Stæder B I 43 Norge P 38 89 uder, see Skind. Zumle

I Sfpd. 12 17

48 Buusblas (Ichthyocolla) 1 Pd. 18 2 J. (Saavel i Saml. af Frr, som i Told-Fr. selv, faaer ved en Trykfeit: 100 po. See pl. 30 Dec. 1797. 1 Febr. Zolb Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judferfeldtolden og Transittolden.. J. Indførselstold. Transittold. Vid. Jalappe Rod 1 Pd. (*) Jern Unkere 1 Skpd. St. Rd. Sf. 34 4 23 Jern-Gryder, Jern-Kugler, Jern-Kakkelovne, Jernpla 1 kpd. 18 19 der, støbre, Jern i Stanger = 1 Skpd. Rue Jern, eller Jern fun tienligt til Omsmeltning, 1 kpd. I 48 ... IO 12 11 1 Sfpd. frit 71 Jern Canoner, see Canoner. Jern Blikplader, see Blikplader.

Jern-Kram eller Jern og Staal i Arbeide, • upoleret, saasom Leer, Uldfare, Skiareknive, Segle, Spader, Hakker, Ører, File, Raspe, Høvlejern Borer, Navre Hamre o. d., 1 Skpd.

poleret, saasom Knive

med deres Skafte (naar disse ikke ere af Sølv eller 70 70 48 plata Saml af Fre. saavelsom Cold-Fr. selv er, ved en Trykfeil, pd. udeladt. See Pl. 30 Dec. 1797. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Transittolden. J. Indserfelstold. Transitrold. I Febr. Rd. St. Rd. et. plætterte), Sare, Staalknappe, y le, Spander &c., I 2pd. $50 5 - *slebet i Facetter eller incrusteret = i Pd. 3° 3 Indigo 1 Pd. S 17 Ingefær, hvid I £pd.

23 3 bruun = 1 £pd. B 13 2 34 syltet : 1P0. Instrumenter, musikalske for størstedelen af Træ = mathematiske,phpstike optiske, chi rurgiske o. des., samt Konstmaffi ner, forsaavidt de bestaae af een Materie, som Arbeide deraf; forsaavidt de ere sammensatte af flere Materier, Træ, Jern, Mes- 12 Proc. 1 Procent fing, Glas &c., da 5 Proc. 1 Procent Men ere disse af ny Opfindelse, kan Toldfrihed, naar dette oplyses, efter Un 1 Febr. Zold-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transistolden. Indførselstold. Transitrold. J. No. Ansøgning ven tes. Jord.Wbler, see Kartofler. Sf. Rd. @f. Ipecacoanha, amerikansk Brækrod 1 Pd. a 2 9 Ifter 3 Danmark I Ed. I 62 8 Norge 1 Td. I 38 K. Kaal, fris alle lags, I fok 12 faltet eller suur Kaal, Danmark, 1 Fierding Norge B 24 16 Ralk og Kridtstene, samt Gipssteen 1 Cubik-Favn " 17 73 Balk 12 Zdr. I 24 77

Ramme

Elfenbeens og Skildpadde

I Pd. 71 6 af Horn 3 I Pd. B 17 frie Rampsteen, eller Graasteen Rammerdug set, 1 Pd. af 120Traade og derover i en halv Qvadrat: Tomme, talte paa langs og tvers, og der: Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Sudferselstolden og Transitrolden. K. Indforselstold. Transittold. I Febr Ro. St. Nd. ef. derefter sammen- Tagte 2 64 A 24 mellem 120 09 100 Traade a I 58 18 under 100 Traade I 10 IQ Rammerdug,

klar, broderet, Linon

flar, priffet, ud syet eller broderet Gazer, Flor af Silke eller af Traad, alleSlags, 1 Po. 8 IO Klar Kammerdug, Linon, Gaze, Flor maae tages paa Oplag, mod for og ved Oplagstagelsen at erlægge 20 St. pr. Pd. Barteboller 100 Stf. 16 2 Karter til Uld i I Dosin

32 5

Kartofler, Potatos, Jordæbler

I TO. 14 $ I Kermes Korn f 1 Po. B 7 $ I Rigd af Hornqvæg, Lam og Faar, ferskt, 1 Lpd. Kiøbenhavn = 12 andre danske Stader 10 Norge 94 faltet, og salt sprængt, alle Slags, samt Kal 1 Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Transittoldes. Indførselstold.] Transittold. K. Nid. Sf. Rd. ©f. Kallun, Kiøben- Havn 16 Lpd. = I 91 Danmark ellers = I 75 9 Norge I 63 Rigd, røget = I fpd. $ 18 I Rabelgarn, see Touværk. Ralkuner, see Fugle. Randestøber Arbeide, see Zin. Raneel, fee Bark. Rarvekager, see Peberkager. Kirsebær, see Frugter. Klapholt V I fof 21 7 Klæde, see uldne Varer.

Klæder, syede,

ester det Toi, hvoraf be ere giorte, eller hvorafderi er meest, med Forhøielse af Deel for Arbeidet. Klinger til Kaarder og Sab-

Klipfis

ler, 1 Po. 20 3 1 Skpd. I 53. 10 Rlude, see Lumper. Knappe af Been eller Horn, $ 1.Pd. 5 40 3 af Metal, see Mosfing

af Silke og Kameelgarn, seePos: see Told-Fr. V Afd. 361 §. Sarif for Indførselstolden og Transittolden. Judførselstold. Transittold. 1 Febr Rd. St. Dib. et. sementmagerarbei De. Knappenaale, see Naale.

Kniplinger af Traad og

Silfe 1 Pd. I Robber, Garkobber og Kob 18. berment Plader, 1 Skpd. frie 53 Plat-Kobber, Plader til Bygninger, til Riedler, Kobberbun de, Kobberblik, alt valset Kobber, samt Kobbertraad og Rob bersøm 1fpd. 121

Robbersmed. Arbeide, alle

@lags, I

upoleret

1 kpd. 20 F I 20

poleret, eller anløbet,

eller med Zirater, 1 Lpd. I 52 $ IQ

Robberstykker, Malerier,

dre saadanne Konstsager Gibs-Afstøbninger og an Rommen eller Karve 100Pd. 5 Proc. I Procent F 65 5 Ronrog Rork 100 Pd. 3 100 Pd. 19 Rork i Propper: 100 Pd. Rrap 100 Pd. I 36 Krebs-Dine I Pd. Krolhaar 1 Pd. $3 996633

24

76. 2 53 11 20 a H. 2 XII Deel. I Bros 1 Febr. Told Fr. V Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transittolden. K. Indførselstold. Transittold. Rd. Sf. d. @t. Kroge til Fiskerie, see Angler.

Krudt

Kridt, rød 100 Pd. 2 5° 3 23 100 Pd. o 4 Kufferter, see Træarbeide. Rugellak Rul af Træ 1 Pd. I Td. frie

Kurvemager Arbeide,

grove Kurve 1 Lpd. 45 2 fine Kurve 1 Pd. • 28 £. Lak at forsegle med, alle • Slags, I Pd. 13 = Lakmos = 100 Pd. I 46 " 21 Lakrits Saft = 100 Pd. I 16 Lam, see Faar. Laurbær ICO Pd. 57

8 Laurbærblade = 100 Pd. 37 F 5

Lar, røget

I fpd. 51 2 Læder, see Sfind. Lærkesvamp (Agaricus) 100 Pd. 56 83 Lærreds eller linnet Garn, ubleget, 1 Pd. under 3 Strænges Fiinhed 1 Pd. af og over 3 Strænges Fiinhed, Een Stræng holder 5,160 Allen- 3 $ 6 3 Lær. Told Fr. V. Afd. 361 §. I3I. Sarif for Indførselstolden og Transitrolden. £. Indførselstold. Transittold. I Febr Rd. St. Rd. ef. Lærreds eller linnet Garn, bleget, I Pd. under 3 Strænge af og over3 Strenge Zvundet, eller Traad, 1 Pd. af 1 Streng 5 g 9 2 I J 4 • 2 Strænge 6

= 3 Strænge 4 9 R I 9 • 4 Strænge Lærred, ubleget, og derover I Pd. af 90 Traade og derover i en halv Tomme i Qvadrat, " 14 2 Traadene talte baade paa langs og paa tvers F 2 36 4 • 70 fra 90 Traade til 80 incl. = 80 $ 70 " 60 F 32 3 3 23 g 14 1 = 50 $ 50 $ II F 1

36

26 6 • 50 F $ 26 P 36 F F 7 5 19 F 3 19 og derunder Lærreder, blegede, tærnede, stribede, figurerte, naar Striberne sg Figurerne ere indvævede, om end I 2 nogs 1 Febr Zold-Fr. V. Afd. 361 F. Tarif for Indførselstolden og Transittolden. Judførselstold. Transittold. Rd. St. Rd. St. nogle af Striberne ere af ud eller Bomuld; Lærreder farvede heel over med een. Farve; Lærreds Tørklader, om end i Manden noget Silfe er indvævet 1 Pd.90 Traade og derover 40 fra 90 $ til So incl. 5 36 2 80 70 2 25

70

5 60 S 16 = 60 50 $ 12

50

36 $ IO I 36 26 7 under 26 Traade Lærreder, trykkede, trykkede Lærreds Torklæder :c., 1P0.90 Traade og derover 60 $ 54 fra 90 til80 incl. 52 $ 5 = 80 2 70 38 32 = 70 F 60 . 25 3 = 60 $ 50 $ 19 M 1½ 15 I 50 og derunder Angivelse paa Lærreder skeer efter Stykkers Antal og Sorter. Traade nes Autal i Qval drat: Sold-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judforfelstolden og Tranfictolden. Indferielstold. Transittold. £. No. drat Temme paa ef. Sid. 1 Febr. Ⓒf. langs og paa tvers sammenlægges. Lærreds Baand, alle Slags, eller Bændeler Lærreds Strømper, Traadstrømper. 1.Pd. see Leer, Pibeleer, Porcelainleer, og andre saadanne Leerarter, 1 Td. frie Leertoi, see Pottemagerarbeide.

Lemoner, saltede,etOrehoved I 39 •13 Lenser, som Erter. Liim, alle Slags 100 Pd. I 56 14 Lin, see Hør. Linon, see Kammerdug. Liqueurs, see Aquavit. Log, alle Slags = 100 Pd. Lugtende Vande 1 £pd. Lumper, eller gamle Klude,

Lunter

3º I 5 48 4 1 Lpd. frie 100 Pd. 73 6 Lys, see Talg, Vor, Hval rav. 507. Brunrødt, Maler.Varer, Engelskrødt, Okker, um I3 Sra, 1 Febr. 907. Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Eranfittolden. Indførselstold. Transitteld. Rd. Sf. Rd. Sf. Bra, Marienglas og an dre ei i Tarifen nævnte Malervarer 100Pd. • 38 B 3 Malerkoste, see Børster. Malerier, see Kobberflykker. Maller, see Hegter. Malme,usmeltede, alle Slags frie Malm-Gryder = 100 Pd. 3 53 2 I Procent 19 Malt,umalet, 1Td. Danmark 5 27 = Norge af Havre, see Havre. 19 Mandeler 100 Pd. 2 37 18 Manna F 1 Pd. Manna-Gryn 1 Lpd. 24 2 Maqueroni, see Nudler. Stf. 3 37 12 Marmor, see Blokstone og Fliser. Mastir, see Gummi. Matter til at pakte med, 100 Meel, see hvert lags for sig, saasom vedemeel, Rugmeel o. f. fl. Messing, uarbeidet og game melt, 1 fpt. 2 61 3 76 O Traad $ 100 PD. 3 38 30/ 3 Blif, Bekkener, Kied: ler $ 1 Pd. 4 3 13 andet Messing og Giørtlerarbeide, alle Slags, Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indforfelstolden og Transittolden. M. Indførselstold. Transittold. I Febr. Rd. St. Rd. ©f. Slags, hvortil og Knappe af Metal, de heelstøbte og de Fun belagte, uden Forfiel, efter Vægten

upoleret 1 kpd. 18

22 73 I 19 52 = IO

poleret : 1 Lpd. I
forgyldt, forsølvet,

plætteret 1 Pd. Messing Som, see Søm. Metal, sammensat og uarbeidet, for Giørtlere og Klokfestøbere for saavidt det ei til Told ellers er ansat, samt de ei i denne Tarif nævnte halv-Metaller = Mineralske Bande, see Sur brønds Bande. 21 22 I 32 Procent I Procent Minie " 100 Pd. 47i60 = 1 Td. Kiøbenhavn 17" 69 5 2 55 de øvrige danske Stæder 11 2 23 Norge M I 91 Modeller, alle lage A frie I Procent Mollestene, 8 Fod og derover i Glennemsnit, een 2 68 C 38 under 8 Fod til 6 Fod een I 34 19 mindre Mølleste 34 Be Zold-Fr. V. Afb. 361 §. Tarif for Indforfelstolden og Transittelden. 1 Febr, 907. Judferfelstold. Transittold. Sid. St. Rd. Sf. ne eller Qværnstene for hver Fod i Giennemsnit $ 3 Moscus, Desmer : 1 Unze $ 35 $ 5 Multum, see uldne Varer. Murkler 1 Pd. $ 43 • † Mursteen 1000 Stf. B 61 5 Musikalier frie Musikalske Instrumenter, see Instrumenter. Muskat Blomme : 1 Po. Nodder

1 Pd. Musseliner slætteog broderte, 1 Pd. over 70 Traade 1 Pd. under 70 Traabe Eraadene tælles, som ved Lærreder og Cattuner. Must, see Cider. Myrrha, see Gummi. N. I . 42 33 7 75 20 F 9 6 Naale, Syenaale 1000Ⓒtf. ' 5%* Knappenaale eller haarnaale, 1 Pd. 25 4 12 Breve

34*

HY 41 Zaturalier, saasom Jordarter, Steen og Ertsstuffer, Conchylier, Dyr udstoppe De Told. Fr. V. Afd. 36: §. Sarif for Judførselsrelden og Transittolden. N. Indførselstold. Transittold. de eller i Spiritus, Insec ter, Planter, Frugter ., terrede eller i Spiritus, til videnskabelige Samlinger. Bestemmelsen sees af, at der af findes forskiellige Arter, og Faa af hver Sort. Tegenaugen, Danmark Ott. Did. frie St., Sto. 137. 1797. I Febr. Sf. Norge 201 16 27elliker 1 Pd. $ 7 $ 2 nødder 12d. $ 81 4 27odder, alleSlags, samt Val: Zudler, Vermicelli, Maqve roni 100 Pd. I 5° 13 Tyrnberger Kram, see Pops pentsi. D. 1 Tb. Kiøbenhavn i de andre Stæder 2 6 I 7° 7 Østers, friske 8 1 Td. 93 7 1/ indsyltede, en halv Okker, see Malervarer. Olie, Bomolie . 100 Pd. Hamps, Line, Rap: og Roe Olie og fede Olier, I F Otting $ 8 wiła 2 IO 16 uds 1 Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transitrolden. D. udtrykte af andre saa danne Frøarter, 100'Pb. Olie, Laurbær, Mandel-Olie, Calepat Olie og andre meb bem lige fogte og udtrykte Olier, som ei her ere nævnte = 1 Pd. Terpentinolie, Spikolic, 1Pd. = Anisolie og andre ei her nævnte etheriske og bes stillerte Olier eller Essencer $ 1Pd. • Steenolie, petroleum, 5 Vitriololie = 1 Pd. 1 Po. (Ang. Hiortetaks, Tegl steens, stinkende Viinsteens, Birk: og Enebær Olie, see Pl. Indførselstold. Transittold. STD. St. o. Sf. II $ 4 $ 31 2 3 $ 30 Dec. 1797). Olivers eet Orehoved I 89 3 29

i Glas = 1 Pd. I Operment (Auripigmentum)

5 100 Pd. IM IO = 15% Opium 1 Pd. $ 25. 34 Optiske Instrumenter, see Instrumenter. Oranger, eller Citroner, Apelsiner, Pomes rant: Told-Fr. V. Afd. 361 §. Darif for Indførselstolden og Transittolder. Indførselstold. Transittold. .D. Rd. St. Sid. rantfer, friske Le moner 100

18

iSuffer 1Pd. = Orange Staller, eller Ci: 139. 1797. I Febr. Sf. I tron-og Pomerants faller 100 Pd. 46 7 Orleans 1 Pd. A Danmark 1 Skpd. 5 Norge 4 20 378

84 $ 19 Orehovedstaver, seeStaver. Opetunger 16 pd. 3 93

23

P. Pærer, see Frugter. Papir(see Pl. 30 Dec. 1797). Skrivpapir 1 2pd. 36 = 3 Trykpapir og Prespas pir, 1 2pd. $ 18 3 ST Det Skrivpapir, som indføres til Billed: og Bogtrykkeriernes Brug i Rigerne, fortoldes som Trykpapir. ¢ Brunt, graat Papir, Carduuspapir og Pav, I Lpd. Blaat Papir, det sæds vanlige til Sufferraffinaderierne 1 1 Lpd. 7= I Tyrkisk Papir. I Riis 29* = 2 Far Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Judforfelstolden og Transittolden. Febr. Judferfelstold Transittold. Rib. Sf. did. ef Farvet, samt forsølvet og forgyldt, paa eenSi de I Riis I 22 paa begge Sider

Papirs Tapeter eller Be

trækpapir, 1 Stk. af 15

I 92 = 9 15 Aleu

20 = I

Parykmager Arbeide af

Haar 3 1 Pd. 90

5 Pastel Farver eller Kridt, alle Clage I RESTe 18 1 Kasse

35 3 Peber, fort 0 1 Pd.

+ hvid I Pd. 34 spans 100 Pd. I 58 23 lang 1 Pd.

3 Peberkager, Honningkager, Karvekager, Pebernødder, 1 Lpd. B 27 Peberrod, see Rødder. Pennefiere, raae og utilberedte alle slags, 1 Pd. B I tilberedte 1Pd. E 74 Pensler, see Børster. Pergament J 1 Pb. 36" 3 Perler, see Edelstene.

Perlegryn, 1 Tde eller 13

Lpd. Danmark I 89 83 Norge: I 26 Pie Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Transittolden. P. Indforfelstold. Transittold. I Febr. Rd. St. 1910. Pibestaver, see Staver, Pimpsteen #2 100Pd. Pistache Kierner # 1Pd. Pistoler, see Skydegevær. 24 3 5 # Planker, see Tømmer. Plumager eller Strudsfiere, z Dosin 86 Polser, røgede = 1 Lpd. 2 Pokkenholt 100 Pd. 132 3 Pomade 1 Pd. 18 $ 1 Pomerantser, see Oranger.

Poppen: eller Legetsi, eller

faa kaldet Nürnbergerfram, 1.Pd. IO Porcelain 5 1 Procent fra fremmede curos pæiske Steder forbubt at indføres til Dmark og Norge.

Poffementmagerarbeide,

1Pd. afSilke og Flos ret, samt knappe der af, som Silkerai = det veies tilligemed det, som det er overs spundet, uden Afdrag derfor. Af Kameelgarn, Traad, paa lige Maade vciet I 16 41 I Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Indforselstolden og Transittolden. P. Judførselstold. Transittold. af ld, ligeledes veiet Potaske, see Aske.

Pottemagerarbeide, eller

Leertsi, alle Slags, samt Rd. St. Rd. Sf. • 34 3 34 Digler Pozzolana 100 Pd. 3=

frie 1 Procent Probeerstene, see Hvædstene. Pruneller 1 Pd.

Pudder =

100 Pd. Danmark 2.0 6 Norge = 74 I 52 Pustere, see Træarbeide. Qvæg, see Horngvæg. Qværnstene, see Møllestene. Oviksølv 1 Pd. K. Napsaat og 1Td.ca.184. 19 Roefro 5 Rast, see uldne Varer. Rav, see Bernsteen. Ravndug, see Seildug. Reebslagerarbeide, see Tou værk. Remi Told-Fr. V. Afd. 361 §. arif for Indførselstolden og Transittolden. R. Remmesnider Arbeide, see Sadelmagerarbeide. 143. 1797. Traußttold. I Febr. Sf. Rd. Sf. Indferselstold. Rid. Rhabarber Rod $ 1 Pd. $ 18. 3 Risengryn 100 Pd. I 13 5

Roer, Petersillerødder, Sele

rierødder, korzoner. rødder, Peberrod, røde Beber, og andre til Spise brugelige Rød. der, som ei ellers iTari fen ere nævnte 1 Ed. Rodder, ei her iTarifen nævn te, brugelige i Apothekerne, I Pd. Rosmarin og andre ei her nævnte Blade og Urter $ 23 2 for Apothekerne, 100pd. 27 4 Rosiner $ 100 Pd. 48 3 7 Rottekrud, see Arsenik. Rug 1 Ed. Danmark 26 2 Norge = 5 18

Meel, 1Tde eller 10 Lpd.

Danmark Norge: Rum, 1Orehoved.Kiøbenhavn 17 59 udenfor Kiøbenhavn 13 54/2 59 Rusgeel, see Arsenik. Ryslæder, see Skind. $ 69 a 44 S. I Febr. Sæbe, grøn hvid Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Transittolden' Judførselstold. Transittold. Rd. Se. Rd. ef. ° 1 Tb. 80 $ 14 100 Pd. 6 12 Pulver fin, i Kugler, Glas, Sække, nye, som Lærred. $ 1Pb. 154

Sadelmager og Remmesni

derarbeide, ogsaa Hestegeschierer med og uden Beslag, naar Beslaget ei er forgyldt, forsølvet eller plætteret i Pd. med forgyldt, forsølvet eller platteret Beslag, 1Pd. 14 Saffian, see Skind. Safflor (vild Safran, flos Safran carthami): I Pd. Saftfarver, ei allerede i Ta 1 Pd. 5 8 rifen nævnte = 1 d. Sagogryn 121 ' I I Pd. (*) I I Salmiak 1 Pd. Salpeter = 100 Pt. Salt, Spansk,Fransk, Portu gisisk og fra Middelhavet, 1 Ed. Danmark Norge I 15 17 33 3 . 17 Salt, (*) Saavel i Saml. af grr., som i Told-Fr. selo, er 1 Pd., ved en Trykfeil, udeladt. See Pl. 30 Dec. 1797. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Indforselstolden og Transitrolden. Indførselstold. Transittold. 145. 1797. 1 Febr. ef. S. Sid. 4 Sk. Did. Salt, Lyneborgsk, I Ed. Danmark 49. 3 Norge 39 Engels $ I Td.

65 2 (See Pl. 30 Dec. 1797). Steensale s 1000 Pd.

12 I EngelsLapeersalt, 100 Po.

27 Sedlizersalt $ 1 Pd. Sandeltræ, Sapantræ, see Farvetræ Sardeller, see Ansioser. Sarsaparilrod 1 Pd. 4 Sassafrastræ 100 Pd. $ 36 $ 5 Schellak, see Gummi. Seildug, samt det saa kaldte flamske Linned, 1 Stk. af 50 til 53 Alen 94 14 Ravndug dito Senepsfro, Danmark i Ed. Norge 56 8 52 6 36 Senep, malet $ 1 Pd. I Sennesblade 1 Pd. 42 (Sild, see Fist). Silke, og Floret, raa, 1 Pd. tvunden, alleSlags, farvet og ufarvet = 1 Pd. Silkevarer, alleSlags, samt frie 6 20 alleSlags Floretvarer, 1 Pd. | 1 4 6 3 16 Sil (*) I Sami. af Irr. faaer, ved en Eryffel, Stil. (cfr.) XII Deel. K I Febr. S. Zold-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indførselstolden og Transitrolden. Indførselstold. Transittold. Rd. St. Rd. Sf. Silkes og Floretvarer, for saavidt de ere Alnes varer, og ikke allerede færdige til Brug i den Stand, hvori de indfø res, altsaa ikke Strøm per, Vanter, Punge, Baand og dest., maae tages paa Oplag, mod at der ved og for Op: lagstagelsen 3: Cf. Pundet. erlægges Sitgeel, Schitgelb, 100 Pd. Sirtser, see Cartun. Skedevand (Aqua fortis) 83 16 I Pd. 4 Skind og Huder: Huder af stort Qvæg og heste, uberedte: tørre, Danmark 1 Lpd. Norge saltede, Danmark 1 Lpd. Norge garvede eller Læder: Kalveskind, I Pa Danmark Norge = Koe og Heftelæder, Danmark 1 Pe. Norge $ 2 " 74 . 44 3 $ 10! 10

4 Saa Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indforselstolden og Transittolden. Judførselstold. Transittold. 6. Rd. Sf. Rd. Saalelæder, 1 Pd. Danmark 4 Norge = 44 Stind af Bukke, uberedte, samt uberedte Nensdyr Find, Elgsdyr, Hiorte, Raa og Daadgrskind, I Skpd. Danmark Norge • af Gieder, Danmark 1 Febr. Sf. 2 w 2 8 615 I 92 1 Skpd. 2 63 Norge = 71 2 38 = af Kalve, Faar, Lam, 1 Lpd. Danmark Norge 4 for saavidt de ere vande eller saltede, da det bals ve.

hvidtgarvede eller Semsberedte:

Hiorte, Elgsdyr, Renss

dyr, Raadyr, Daadyr, Bukke, Kalveskind, og de Sfind, som komme disse nærmest 1 Pd.

Deraf forfærdiget Arbej

de, saasom Handsker o. dest., I Po. 48= K 2 60 5

B* -

Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indførselstolden og Transittolden. 1. Febr. S. Indferfeldtold. Transittold. Nd. St. Rd. Sf.

Beder, Faar, Lam

skind og dest. hvidt gar vebe, Danmark 1 Pd. Norge . 19. 1 = 18

Deraf forfærdiget Arbeide

seasom Handsker o. dest., 1 Pd. Corduan, sort og blank, 23 24 144 I Pd. $ Saffian B 1 Pd. = 73 17 B I 31 " 14 Ryslæder eller Juchter, Læder, forgyldt eller forsøl vet, eller med paatrykte Fi gurer I Qvadrat Allen 1 Pd. 5 4 9 " Chagrin 1 Skind 65 5 Andre Skind: Biørnehud, alle Slags, raa een Danmark 19 Norge = 4 . II fuldberedt, een Danmark $ 67% 5 Norge $ 59 Beverskind, uberedt ect g 5 . fuldberedt F eet 35919293 $ 23 Grævlingeskind, uberedt eet I fuldberedt 9 eet |

10

Graa Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indførselstolden og Transittolden. Indførselstold. | Transittold. S. Rd. Graaværk eller Skind af Egern, uberedte, 100 Stf. Danmark St. Rd. 149. 1797. I Febr 81.

33 Norge 5% $ $ 28 fuldberedte, 100 Stk. Danmark I 44 IO Norge

I 34 Hermelin, Leckat eller Søskatskind, uberedte 100 Stf. I fuldberedte 100 tf. 2 87 37 B II 174 Hareskind og Kaninskind, uberedte, cet Timmer, Danmark 35 Morge 31] 9 fuldberedte,cetTimmer, Danmark 2 Norge 2 Ilderskind, uberedt 1 Stf.

fuldberedt Genotter eller tamme Katteskind, uberebie, eet Timmer, Danmark Norge = fuldberedte,eet Timmer, 3 3 = 15 1/1/10 $ 35. 27] 6 Danmark I 381, 9 Norge: I 30] $3 Spans Told-Fr. V. Afb. 361 §. Tarif for Judforfelstolden og Transittolden. Indførselstold. Eranfittold. 1797. 150 1 Febr. S. Spanske Katteskind, samt af Bildkatte, uberedte, eet Timmer, Danmark Ro. Sk. Rd. 3 77 Norge = 2 13 ful beredte, eet Tim met Danniark 4 58 Norge 2 90 Lots, Lures eller Gaupe: St. 15+ 55 kind, uberedt eet $ 21 54 fuldberedt ret I 25 1 8 Maarskind, uberedt eet 34 s 47 fuldberedt = ect 15 $ Odderskind, uberedt 6 eet 5 fuldberedt eet 25

2 Sæveskind, uberedt, eet, Danmark 43 I Norge fuldberedt, eet, Danmark = 19 Norge ? 183 Sal: eller Salhunde- Find, uberedt 5 eet fuldberedt eet 13 I Skups Told Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indførselstolden og Transitrolden. S. Skuppeskind, 151. 1797. I Febr. St. Rd. St. Indførselstold. Transittold. Rid. uberedt, eet, Danmark fuldberedt, eet, 7 = Norge = 5 Danmark $ 19 I Norge = 17 Tiger,Leopard-ogLove: Find, uberedt C eet 36 $ fuldberedt eet I 55 $ 11 Ulveskind, uberedt, eet, Danmark 16 Norge 3 = 8 fuldberedt, eet, Danmark $ 61. Norge 4. 53 Bielfras eller Jærvens skind, uberedt, eet, Danmark

II Norge 3 IO ful beredt, eet, Danmark . 62 44 1/1/19 Norge .: 61 Zobler, uberedte, eet Timmer, Danmark Norge = 88 16 59 6 48 fuldberedte,eetTimmer, Danmark 28 26 Norge = 26 58 K4 Skind Zold-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Indforfelstolden es Transittolden. 1 Febr Indferselstold. Transittold. Rid. St. Ro. Sf. Skind, ei nævnte i Tarifen, henføres til det Slags, som de komme nærmest, og fortoldes, som disse.

Skomagerarbeide,

af Læder S 1 Pd. = 32 2 • Saffian og Corduan, • Silke eller Tsiskoe 1 P6. j 49 19 3 for Fruentimmer, alle Slags = 1 Pd.

Skriftstøberarbeide, Tryk

ferier og Bogstaver, 100 Pd. Skydegevær, afle Slags, vei es med eller uden Skaf ter B 54° 3 I 56 29 1 Pd. 15 For saavidt de ere rigt indlagte eller rigt beslagne, betales af den derved forøgede Værdie endnu 12 Procenti Told. Slibestene, Svenske, 100 Stf. 65 Engelske 27 stk. 20067 9 183 Fods! 94 Fods? 45 6 cilm 35800s (See Pl. 30 Dec. 1797). Smak eller Sumak, 100 Pd. $ 331 4 Smers Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indforselstolden og Transistolden. Judforfeldrold. Transittold. S. Smergel Rd. $ I Pd. Smør, 1 Tde eller 14 Spd. St. Rd. 153. 1797. I Febr. Ⓒf. Danmark 4 48 29 Norge 4 32 = 24 Proc. 1 Procent

Snedkerarbeide

Soda, eller Tang-Aske, see Aske. Sølv i Barrer, uarbeidet feller gammelt, I Lod frit = 1 Lod I

i nyt Arbeide

Sølvtraad, Lahn, Tresser, see Guld. Solverglød 1 Skpd. 2 19 16 1/ Som og Spiger af Jern, 12pd.6 Tommer og derover 16 fra 6 til 5 Tommer : g 20 1 = 5 = 4 3 • 4 : 3 23 28 12

32 og derunder

33 Pundsøm 5 1 Pd. 3 Messingsom med Messing, hoveder og Jernstifter, 1 Bundt eller 4 Pakker, circa $ 2000 Stf.

IO heelt støbte, som Giørtlers arbeide = 1 kpd. I 52 10

Solde, Sigter, effer alt.

Soldemagerarbeide " 12 Proc.1 Procent

Soya

1 Pet 44

$ 5 Spansk Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transittolden. 1 Febr. S. Indførselstold. Transittold. Rd. St. Rd. St. Spansk Grønt 1 Pd. 8 " Spacne til Bogbindere, Sverdfegere, Skoemagere, Speilglas, ufolieret, høit 1 Lpd. 1 bredt 9 till Tomm. 7 Tomm. " 2 6 Tomm. 2 12 15 $ 15 12

16:20 A 8 Tomm. 4 • (20 3 9 Tomm. 9 21:25 = I 125 57 5 26:30: [10 Tomm. 16 1 I (30 I 19 B II 31:35 $ [11 Tomm. 25 $ 2 30 2

19 12 Tomm. = 36:40 48

4 L27 2 19 3 214 4I 45 $ 12 Tomm. 57% = 5 46:50 $ [26 14 Tomm. F 2 57/ 25 I '

30 3 4 F = 38 5I 55 = [14 Tomm. I 57 = 15 133 6 579 56:58 14 Comm. 2 a 19 330g derover 48 C 72 59 Tommer og 14 Tomm. 2 19 hsiere L330g derover 8 = 3 21 77 For Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indforselstofden og Transittelden. S. Indforfeldtold Transittold. 1 Febr. Rio. St. Rd. For de Glas, hvis Bredder falde mellem de her bestemte yderste Grænd ser, beregnes Tolden i Forhold af den for de yderste Bredder bestem te Told.

Af de folierte og indfat

tede Glas beregnes samme Told med en Fiers dedeels Forhøielse, og for Ramme eller Ind fatning desuden 24 Procent. Sperma ceti, see Hvalrav. Spiscommen = 100 Pd. Spiesglands, see Antimonium.

Spillekort, fremmede, for budne at indføres i Dan- 77 11 mark og Norge F I Procent Staal $ 100 Pd. $ 54 8 Staal i Arbeide, see Jern fram. Staaltraad 10 Pd. 0 13 I Staver,ect 100, eller120Stf. Pibeftaver, over Alen lange Danmark 27 6 Norge $ 19. Opes I Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Indferselstolden og Transittolden. S. Indførselstold. Transittold. No. SE. STD. Sf. Orehovedstaver, lange fra 7 til 9 Qvarteer incl., Danmark Norge Tøndestaver under 7 Qvarteer lange, Danmark Norge = halve Tøndestaver, Danmark Norge = med eller uden tilhørende Bundstykker.

Steen i Arbeide, eller ind

fattet, veies tilligemed Indfatningen og fortoldes som den.

Steenhuggerarbeide

Steenkul, 1 læst eller 18 Tor. " 19 4 II

14 24 Proc. I Procent Danmark I 5 19 Norge = F 81

Steentoi eller Fajance,

100 Pt. I 64 12 fun det af cen Harve er det tilladt at indføre. i Danmark og Norge. Stiernanis, see Anis.

Stivelse, 100 Pr.

Danmark 2 Norge 6 $ 7 I 52

Sto: Told Fr. V. Afd. 361 §.

Tarif for Indførselstolden og Transittolden. S.

Stolemagerarbeide

Storap 157. 1797. Indførselsteld. Transittold. St. Rd. Gf. Rd. 24 Proc. 1 Pd.

6 = Strenge, Tarmstrenge og Tarmsnore 1 Pd. I Procent I 1 Febr. 60 S Strenge af Metal, 1 Pd. 6 HD veies tilligemed det, de ere omvundne. Strømper, see Bomuld, Traad, Silkevarer og uldne Varer. Strudsfiere, see Plumager. Sukkade, see Frugter.

Sukkere, raac og raffinerte,

samt Siruper = forbudne at indføres fra fremmede europæiske Steder i Danmark og Norge.

Surbrønds eller mineralske

Vande i Flasker eller Krukker, 1 Procent 1 Flaske eller Krukke $ Svampe = 1 Pd. Svedsker Sviin,lidet eller stort, levende eller slagtet, ferskt, 100 Pd. 29 681 I "

eet i Danmark 36,1 Norge 30 Yild I Febr. Told-Fr. V. Afd. 361 §. Sarif for Judførselstolden og Transitrolden, S. Indførselstold. Transittold. Rd. Sk. Rd. ef. Vild Svin, Danmark Norge Svinebørster, eller stive Svinehaar 1Lpd. 97 5 " 85 . 17 $ 6 Svovel . 100 Pd. 29 3 Ang. Svoveldug, see Pl. 30 Dec. 1797). Spenaale, see Naale. Z. Tagsteen, glasferte og uglas ferte 1000 Stf. I 29 $ Talg 1 Skpd. 5 84 38 Talglys, Danmark, 1Sfpd. 6 43 41 Norge 6 23 Tamarinder # 1 Pd. I Tangaste, see Aske. Terpentin, almindelig Terpentin, 100 Pd. 33 5 Venetiansk Terpentin, 100Pd. I 47

22 "Thee, Theebohe $ 1Pd. 6 21 A Grøn Thee I Tiære 1 Pd. 12 Tor. 5 29 0 I 39 34 Tin,uarbeidet eller gammelt, 1 Pd. $

Tin i Arbeide eller Tinfts:

berarbeide 34 F 1 Pd. • 5% = + To Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indforselstolden og Transittolden. I. Indførselstold. I Transittold. I Febr. Rd. St. Ro. ef. Tobaksblade og Stilfe, 100 Pd. 55. 6 Rogtobak,almindelig og Portorico 1 Lpd. 34 Snustobak = 4 I 2pd. 66 Knafter, spansk Snusto bak og fine Nappeer i Stænger 0 1 Pd. (See Pl. 30 Dec. 1797).

Tobakspiber, brutto, med

Indpakningen i kurv el ter Kasse, og Omsvøbning, og uden Gotgiørelse for Brekkage I 2pd. Tøndebaand, 100 eller 120 = Staver, see Staver. Tømmer og Træ, naar deraf indføres hele 14 I Stf. 2 I Ladhinger, for hver Skibslasts Drægtighed foruden Lastepenge af Skibet 2 3 (See Pl. 30 Dec. 1797). naar det ei indkommer i heel Ladning: Eegerommer, 1 Cubikfod Planker og Barkholter af Eeg. 1 Cubikfod I I* 2 Alt Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indforselstolden og Transittolden. 1 Febr. Z. Indferselstold.. Transittold. Rd. Sf. Sid. Sf. Alt Gavntømmer, eller Gavnveed, som ei her i Særdeleshed er nævnet, saasom Ask, Alm, Bur bom, Cedertræ, Ebenholt, Mahogni o. s. v., 1 Cubikfod

Planker, Bord og ander

Tømmer affyr ogGran, alle Slags, 1 Cubikfod Finske Trævarer per Stibelæst, foruden Laste penge af Skibet Træarbeide. Det af Træ og Læder eller Skind sammenfatte saasom Kufferter, Pu ftere sc., som Snedkerar beide. Træarter for Apothekerne, som ei her iTarifen tilTold ere ansatte Træer og Buffe, levende til Plantning 3 100 Pd. " 53 $ 7 frie I Procent Trææster, alle Slags uden Forskiel i Henseende til Størrelse og Form, 1 Lpd. 31 I Trakul, see Kul. Toimagerarbeide, see uldne Varer og vævede Tzier. Tous Told:Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judførselstolden og Transittolden. Z. Indførselstold. Transittold. 1 Febr. Rd. Sf. No. @t. Touværk, Kabelgarn oaNeb Traad, see Lærredsgarn. stagerarbeide, I Skpd.

Traadstrømper, naar Dosi

net veier 3 Pd. og 3 80 " 29 derover = 1 Pd. $ 15 ' Tran under 3 Pd., 1 Pd. Trille og Glandslærred, 1 Pd. Trippels Trykkerier, see Skriftstøber: s 31 F 3 I Td. I 38 IO = I 100 Pd. 19 B arbeide. Tusch, sort

1 Pd.

8 11. U18: HC Ha Vigogneuld Cameelhaar: 1 Pd.

1 Pd. 9 4 3 I Anden Uld $ I Lpd. 14 = 5 Uldgarn, ufarvet 1 Pd. farvet $ 1 Pd. 44 Cameelgarn, ufarvet, 1 Pd.

12

uldne Varer:

farvet, 1Pd. 1.) fine, hvortil Klæde indtil 2Rdlrs Værdie Alnen, alt Casimir 13 og fint halvt Klæde, XII, Deel. L fine Told-Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Indferselstolden og Transittolden 1 Febr, 11. Indførselstold. Transittold. Vid. Sk. Rd. @f. fine Strømper, det fine Strikketoi eller andet ei i denne Ta rif særskilt benævnt uldent Gods, og hvoraf Pundet er 3 Rdlr værdt og deros ver 1 Pd. " 34 2.) mindre fine, eller alt Klæde under 2 Rdlr Alnen, Frakketøier, Toimagerarbeide, saa somChalon, Rask, Ta mis, og andet heel ulbent tof; uldne Baand, strikkede Huer, de grovere Strøms per og andet mindre fline strikket Gods, eller alt uldent Gods, hvoraf Pundet er værdt mellem 3 Rd. og 1 Rdlr incl.,1 Pd. 3.) det groveste uldne Gods, hvoraf Punder er mindre end een Rigsdaler værdt, saas som Multum, Filt, } Hestedakkener, Gulv: [ dækkener, Freeser, | 2 16 Klæ Told-Fr. V. Afd. 361 §. 11. Rd. Klædelister o. s. v., I Pd. Tarif for Indførselstolden og Transitrolden. Judførselstold. Transittold. I Febr. St. Rd. St. 6 Disse uldne Varer, naar be ere fremmede, ere indtil videre forbudne at indføres til Dan mark. Ultramarin

I Unze

84 12 Uhre, • *Stue: og Taffeluhre, samt Træuhre 15 Proc. 1 Procent • Dele tilUhre, saasom Fies dre, Hiul, Skiver 5 Proc. I Procent F

smaae og Lommeuhre,

alle Slage 5 Proc. 1 Procent (Ang. Uhr Glas, see Pl. 30 Dec. 1797). Umbra, see Malervarer. Urter for Apothekerne, som ikke i Tarifen særskilt ere nævnte, see Rosmarin. V. Vævede Tsier, hvori findes forskiellige Materia lier, fortoldes efter det Slags, hvoraf i Tsiet er meest. Fre Told Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Indførselstolden og Transitrolden. I Febr. V. Judførselstold. Transittold. Rd. St. Rd. St. Cre de forskiellige Ma terialier i Evier omtrent lige i Mængde, saasom det eene Rænding, det andet Iflet, fortoldes det af Silke og Bomuld af uld og Bomuld, af Linnet og Bomuld, sammensat te, sem Bomuldstei. Maae tages paa Oplag som Bomulds Manufacturvarer, mod S Sf. Pundet for og ved Oplagstagelsen. Det af Silke og Linnet eller uld og Lin, net, sammenfatte, som Lærred over 90 Traade. Ligesaa tages til Op lag mod en Afgift ved Oplagstagelsen af 8 St. Pundet. Vaid og Vau, see Farveurter. Valkejord = I Zd. frie Valnødder, see Nødder. Vanille 1 Unze M 4/1 Vikker 1Td. Danmark 323 Norge: 16 Vildt Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judferselstolden og Transittolden. V. Indferselstold. Transittold. 1 Febr. No. Cf. Rd. ef. Vildt af Fugle og andet Vildt, 1 pr. 5's Viin $ 1 Orhoved 10 30 Vindruer 1 Pd. +4 Vinduesglas (See Pl. 30 Dec. 1797): Fensterglas, en Ki ste indeholdende 120 Tavler I 26 9 KKonglas, en Kuev med 15 Skiver, hvoraf i det mindste 12 Skiver skulle være uden Brak: No. 148 Tomm.iDiameter 2 22 allerbeste 17 Sort = 2 7 No. Tom. i Diameter eller Mids) I 79 14 delfart 3 = I 57 12 No. 3 eller flet:) 143 Tom. i Diameter I 49 II testesort I 26 9 Naar Kurvene indeholde flere eller færre Skiver, dai Forhold dertil. Ruder af Kronalas Een 15 Tomm.hei, 12 Tomm. bred, No. 1 No. 2 No. 3 Een 23 1 Febr. Told Fr. V. Afd. 361 §. Zarif for Judferselstolden og Transitrolden. V. Indførselstold. Transittold. Cen 14 Tomm hoi, 11 Tomm. Rd. St. Rd. Sf. bred, Mo. I $ No. 2 2 Ne. 3 1 13 IO: No. I 2 Mo. 2 No. 3 I 12 9: Mo. 1 = No. 2 970.3 II 9 = ' Mo. 1 No. 2 $ 1 Mo. 3 Iz's II Me. I = No. 2 1 I No. 3 5 IO 7 = $ No. I I No. 2 970. 3 6 = = No. I No. 2 3 No. 3

482-7 12-18 2-67 Een Told-Fr. V. Afd. 361 §. Tarif for Judforfelstolden og Transitfolden. V. Jadforfelstold. Transittold. I Febr. Rd. Cf. No. ©f. EengTomm.hoi, 5 Tomm. bred, No. I 370.2 No. 3 7 4 " No. I Mo. 2 6 Dio. 3

Taffelglas fra Tom mer til Tommer, een Bundt eller Stof " 331/12 2} Lægerglas, een Bundt eller Stof Ander Glas er forbudt at $ 35 3 indføres i Danmark og Norge fra fremmede Steder, indtil Udgangen af Na ret 1803. Viinsteen 3 100 Pd. 7° 10 præpareret og renset, Crystalli taxtari, Cremor taxtari 100Pd. 2 3° 17% Virak, see Gummi. Viol-Rod(Rad, Iridis Flor.) 100 Pd. B 82 I2 Vitriol, grøn 100 Pd. 15 hvid 100 Pd. $ 74 = 2 I I blaae 1 Pd.

I 24 Vitri Told Fr. V. Afd. 361:362 §. Sarif for Indførselstolden og Transitrolden. 1 Febr. V. Indferselstold. Sid. Transittold. Sf. did. @t. Vitriol Olie, see Olie. Vor, gult I Pd. hvidt bleget 1 Pd. $ 5 = Vorlys, gule $ I Pd. 5 hvide 1 Pb. =1 Vordug, alle Slags, 1 Alen 10 7 N 7 = 8 3. Zedoar Nod, som Chinarod. Zink 100 Po. Zinnober 1 Pd. Zwibler, see Blomsterloa. 4 57 17 14

Varer, der ei here under nogen af de foranførte 8 Procent 1 Procent. 362.) Alle Varer i forestaaende Tarif, som ikke ere betegnede med (*), levende Creature og frie Varer undtagne, som efter deres Natur ikke kan oplægges, kunne tages paa Creditoplag. De til og fraskrives dette Oplag i Almindelighed ikke i ringere Qvantiteter, end disse: A, Kornvarer ikke under een Last eller 12 Tender; men Balakorn Tøndeviis. Fedevarer ikke under 10 2pd., faltet Fisk og Tran 12 Tønder. Drikkevarer a) ved Indførselen paa Oplag, Baade fra fremmede Steder og fra andre indenland ste Oplage: de almindelige Vine og Brændevine, samt Edike og Øl, i hele Orhoveder, Piber, Ahmer, Tønder; de fine Vine, og Liqveurer, som føres paa Flasker, 100 Flasker. b) Ved udførselen: de almindelige Vine og Brændevine i Anfre, Kornbræn De: Told-Fr. V. Afd. 362 363 §. Credit:Oplagsvarer og deres Ovantitet. deviin i Tønder, fine Vine og Liqueurs i Dosin Fla I Febr. fer (Ang. Genever, see Pl. 30 Dec. 1797). Specerier, Frugter og Urtekram: friske Frug ter i hele Kasser, Tønder, Foustager; de finere Specerier 25 Pd, de grovere 100 Po; Caffe 100 Po; Capers, Olivers 25 Pd, fine Olier i Glas, Effencer &c. 12 Pd. B. Droguerier, Materialvarer, Maler og farver, varer, de fineste, hvoraf Tolden for Pundet er 32 f. og derover, 5 Po.; de mindre fine 25 Pd., de øvrige 100 Pd. C. a) Bygningsmaterialier: Steen 1000 Stfr., Fli fer 500 Stfr., Cement 1 Td. b) Metaller i Ruller, Klumper og Plaber, og Jern i Stanger i Skpd., i Traad Stpd.; Som to fpd. c) Tærings- og fabrikredskaber: Jernankere styffeviis; Karteboller 1000 Stke. De øvrige i hele Dosin eller 5 Vpd. d) Andre race og paa nogen Maade forædlede forfriellige Slags Varer: Huder, raae, 1 Sfpd., gars vede 10 Lpd.; Skind og Foerværk i Timmer eller 4 Deger; Bomuld og Bomuldsaarn, Uld, Cameelbaar, Cameelgarn, Hestehaar, Krolhaar, Duun og fiær, Korf, Liim, Lys, Talg, Vor 10 2pd.; Frøsorter een Tende; Konrog 1 Lpd.; Papir 10 Riis; for saavidt Vapir veies, da 5 Lpd.; Salpeter, Farvetre 100 Pd.; Matter 100 Stfr.; hvide Olier 180 Pd. ; Salt, Steenkul, Tiare i Læster; Vordug og Flagdug 25 Stfr. og alle andre saadanne Vægt undergivne Varer 1 Skpd. (See Pl. 30 Dec. 1797). D. Manufacturvarer: Kammerdug 10 Pe. (See Pl. 30 Dec. 1797); Lærreder, Dreiler 50 Pd.; Seildug 10 Stfr.; Siltersier, Florer, Linons, Bomuldss varer, forsaavidt de ere Oplagsvarer, Pundeviis; hvide Cattuner 100 Pd. 363.) Henseende til Thara ved Varer, som veies, bliver at iagttage: Alt Svøb af Papir, af Lærred om fine Varer, Vordug, Baand, hvormed Varer ere omgivne, kommer ikke i Betragtning til Tharas Bestemmelse Der fradrages heller intet for de Strikker og Bind 2 5 Told Fr. V. Afd. 363 §. Regler for Beregningen af Thara, 1 Febr. Bindsler, hvormed Hor, Hamp, Blaar er ombundet. Det Tra, Papc., hvorom endeel Silfetsier, Silkebaand, Silke og andre saadanne Varer ere vundne, kommer eiheller til Fradrag ved Netto-Vægtens Bestemmelse. Men det staaer Fortolderen frit at aftage saa meget af Emballagen, som han vil, før Veiningen. Det staaer og Toldbetienterne frit at aftage, ved udførselen fra Oplaget, saameget af saadant Svøb, som kan aftages, uden at skade Varers nes Appretur og Bevaring medens Veiningen. For Varernes tilfældigen større fugtighed, end sædvanlig, fan inter Fradrag i Vægten finde Sted. De Vægt undergivne Varer, som indføres i Glas, Slasker, saasom de fine Olier, Effencer, lugtende Vande, Sardeller, O. liver, Capers, og andre saadanne fine Consumtibilier, eller i fine Rrukker, som Pomade &c., fortoldes eller antegnes til Oplag brutto. Herfra undtages de store Leerpotter, hvori Rosiner, Vindruer &c. hidføres, for hvilke en Thara af 30 Procent maae gives. For Halms og Bly, hvormed endeel Varer kan være omgivne, bereg nes heller ingen Thara. Ei heller kommer det til Afdrag i Vægten, som til Varernes Bevaring i Kasser, Foustas ger, Krukker er fornødent. Dog undtages derfra tunge Ting, f. Ex. Sand, hvori Frugter mellemstunder indpasses, og andet saadant, hvorfor billigt Afdrag maae Skee. For Barks Omsvebning gotgiøres intet. For Humle Sække i Almindelighed uden Forffiel 4 Procent. For Lærreds Sække om Caffe og Bomuld maae 4 Pd. for Stykket blive Thara. For Sække om Meel, Gryn &c., 5 Pd. for hver Tønde. For hver Matte, som er anvendt til Omsvøb, fradrages 4 Pd. For Kurve, hvori Bladetobak indføres, naar de ogsaa med Mat ter ere omgivne, maae Thara imellem 30 og 40 Pd. tilstaaes, efter Kurvens Storrelse. For Risengryn i Fou Told-Fr. V. Afd. 363 364 §. Regler for Beregningen af Thara. Fouftager 10 Procent af Brutto-Vægten. For Tobaki 1 Febr, Souftager 12 Procent. For Foustager med Caffe under 400 Pd. brutto 16 Procent. For Foustager med Caffe over 400 Pd. brutto 12 Procent. Ellers maae for eet Ope hoved med 12 Baand med tørre Varer fraregnes 5 fpd; med dobbelte eller fulde Baand 6 Lpd; for een Tønde med tørre Varer 24 Po, en Tønde 18 Pd, Tønde 12 Pd, Tønde 8 Pd. For andre Foustager, saasom Pakfade og Kasser med tørre Varer, for saavidt disse ikke kan udtages af Foustagerne og veies netto, maae af Bruttos Bægten fradrages 8 Procent. For Rosiner og Sigen 12 Po Thara af Tønde, 18 Pd. af Tønde; i større Fouftager 10 Procent; ligesaa 10 Procent af Svedsker, Blyhvidt, Okker, Brunrødt. For Corender i Almindelighed 16 Procent. Terpentin, eet Orehoved 5 Lpd; een Pibe Terpentinolie 9 Lpd. Olier i Fa de og andre Foustager tilstaaes Thara af 13 Procent. Smør, saltet Ripd, Flest i Thara for 1 Tønde 36 Po, Tønde 20 Pd, Tønde 12 Pd. Sæbe, Lakrits, Talg 10 Procent; Salpeter ligefaa. Naar Varer ind komme i Emballager, der ikke kan henføres til de fors anførte, bliver Thara at tilstaae efter Undersøgelse, for saavidt denne er muelig, og ellers efter det i Handelen sædvanlige, som ved Beiningen forklares. Men fra det bestemte maae ikke viges, da denne Thara staaer i Forbindelse med Toldens Bestemmelse. (See Pl. 30 Dec. 1797). 364.) Transittolden, som er beregnet til I Procent, hvorunder Stemplet Papirspengene m. v. ere indbefattede, erlægges saaledes, som den for enhver af de benævnte Varesorter er anført. For ubenævnte Varer bestemmes den til 1 Procent af Værdien. For Varer, som indpakkede og uaabnede gaae igiennem Transitoplaget, og hvis Slag eller Mængde ikke kan vis bes, Zold-Fr. V. Afd. 364.366 §. Om Transit og Oplagsafgiften. 1 Febr. des, betales i Transittold 12 f. per Cubiffod af Kasser nes, Pakkernes &c. Omfatning (Nedsat til 4 Sf. ved Pl. 30 Dec. 1797). For een Tønde af lige Størrelse med en dansk Korntønde regnes, i Overeensstemmelse med Fr. 1 Maj 1683, 4 Cubikfod. For sterre og mindre Tønder i Forhold hertil. 365.) Den Afgift, som efter en vis Tids Forløb skal saaledes, som 62 § forklarer, betales for Oplæggelsen paa Transitoplag, bliver Deel Procent maanedlig, altsaa Deel af den bestemte Transittold

366.) Tarif for Indførselsconsumtionen af indenlandske Varer. A. i danske Stæder. f notfestader. Alat, saltede, 1 Tde eller 14 Rd. Sk. Rd. Lpd. 56 een Snees ' 4 $ I 16 = tørre = rsgede, 1 Tde eller 14 kpd. Aarfugle, see Uhrhøns. 2bler og Pærer, tørre, indenrigs 1 Lpd., mellemvigs, fra det andet Rige eller fra Hertugdommene = Ender, tamme og vilde, eet Agerhøns F 5 blw = @f. 28 2 56 $ 2 3 Par

4 2 eet Par 8 g Agurker, saltede efter syltede, I Otting 4 2 eet Glas Agur Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Indførselsconsumt. af indenlandske Varer. A. 173. 1797. i danskeStader. i norskeStæder. 1 Febr. Rd. St. Rd. @f. 2 $ 2 = 5 853 S M 3 3 Agurker, friske og grønne, een kieppe Ansioser eller Brislinger, en Fierding eller 8 Dunter Aqvavit, en Pot i Khavn i de andre Stæder (Ang. Arrak, see Pl.30 Dec. 1797). Aske af Ved = cen Skieppe B. Baandstager og Tøndebaand eet 100 eller 120 Stf. = Bark,eenLast eller 18 Tønder, søeværts = 8 $ 4 eet Læs = landværts Bergesist, og al anden ei til Consumtion navnlis gen ansat tor Fist, I Skpd., indenrigs i de danske Stæder i de søndenfieldske Steder mellemvigs Bieværk, eller Vor og Hon ning, saaledes som de famiede udtages af Biestaderne, 1 pd. = 40 = 40 55 $ 55 6 i Biør Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Judførselsconsumt. af indenlandske Varer. 1 Febr. B. i danske Steder.11 norske Stader. Stb. St. Rd. ef. Biørnehud een 8 B $ Blommer

een Tønde 16 S 8 Boghvedegryn og Rulles gryn, 1 Tønde eller 10 Lpd. B6klingeller Bretling, 1Td. S 48 3 36 16 16 Bonner $ I Td. 16

16 Brændeved, landværts, ect Las socværts indenrigs, 1Favn I Favn mellemrigs, I Brændeviin af Korn, samt Genever, fra Hertugdommene: i Kiøbenhavn Pot af6Grader4}. $ 268 $ 2 2 $ 4 i de andre Stæder 3 3 = 7 = 4 • 31 % 3³ S 8 8 5 = = 314 3 3 9 = 5 F 3 3₁ $ 10 B $ 3 I I 5 3/3 3 8 319/9/94 $ I2 5 = $ 4 E 4 under 6 Grader betales, som af 6 Grader. fra Danmark eller Norge: 1 Pot af 6Grader 40k. 24 F 7

4: 23 23 $ 8 4: = 32 3x " 9 3= F IO 5 3 8 3: 1 Pot B. Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Indforfeldconsumt. af indenlandske Varer. i danske Stader. ji norfeStæder. 175. 1797. I Febr. Rd. Sf. Vid. Sf. 1Pot af 11 Gr. 51St.

33 3/31/20 = $ I2 = 5x 3 9/1/20 $ 33 1/1/00 under 6 Grader betales, som af 6 gradigt. Men, til Efterretning ved Consumtionens Giengivelse til fremmede Steder, anføres her Consumtionen for de ringere Grader: i Kiøbenhavn 1Pot af 5 Grader 3. i de andre Stæder 21T 4 = 31° : 2 $ 2 O 3 2 I Brød af Hvede, 3x= 3 : . 21% = haardt, 1 Lvd. blødt, 1 Lpd. 9 . • af Rug " I Lpd. $ et Par 6 2f5 S 2 = 2 F 2 G 1 = 11/ 9642 4 3 $ 2 I Brokfugle Bukke, Gieber, see Faar. Byggryn, 1Tde eller 1 1 Lpd. Bankebyg, 1Tde eller 14&pd. " 48 24 B 62 ZI D. Daadyr, see Hiort. Duer "Par. 3 I Duun, Told-Fr. V. Afd. 366 §. Zarif for Judferselsconsumt. af indenlandske Varer. I Febr. D. i danske Stæder.fi norßeStæder. Rd. f. d. ef. Duun, alle Slags, saasom Gaaseduun m f., Skpd. indenrigs mellemrigs Ederduun, reen eller Edike Enebær Eg Erter ureen, indenrigs 1o. mellemrigs 1 Pd. E. 1 Tønde I Skieppe 1 nees $ 89 I 52 I $ 22 40 12

64 32 I $ H. I $ C 1 Tønde $ 16 646

16 = = 3 grønne i Bælgene, 1 Td. Eier og Hirsegryn, I Lpd. F. Faar, Lam, Bede, Buk, Gied eller Rid, levende eller slagtet, i Kiøbenhavn i de andre danske Ste der F Saar, Bede, Gied eller Risbed i Norge B 23uk Lam eller Rid levende eller slagtet. 2 I2

8 5 = een $ 6 3 Fa F. Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Indserfeldconsumt. af indenlandske Varer. i danskeStæder.fi norske tæder. No. 177. 1797. I Febr. Sf. Rd. Sf. Sasan : een = 8

8 Fedt (Kiokken-) 2 I Tønde $ 32 16 Sier til Dyner, faasom Gaasefier, 1 Skpd., indenrigs So mellemrigs I 28 4° 84 Flest, grønsaltet eller røget, fersk eller sprængt, 1 Sfpd. indenrigs

26 $ 13 mellemrigs røget, I Skpd. een Side saltet, røget 44 = 31 faltet, kpd. 42 = 29 2 eller ferskt, $ indenrigs mellemrigs een Sfinke eller Fleske børste, indenrigs mellemvigs Evinehoveder, Ryg og Fødder, see Kied. Frugter, alle Slags, friske, G. 3 +6 4 % 4 a+ 2 T 2 " I 3 2 1 Ed.

4 Gaas, vild eller tam : een

saltet eller røget, 1 Lpd.

Genever, see Brændeviin. Genotter effer tamme Katte: 3 $ F 6 26 Find Timmer

16. 8 XII Deel. Graas Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Judførselsconsumt. af indeulande Varer. I Febr. G. i danske tæder., i norskeSteder. Rid. Sf. Rd. Sf. Graaværk, 1 Timmer eller 40 Sif. 8 4 Griis til at stege $ een 2 I 5. Halm med Havre i Straaet, og utærsket Erte: og Vikkehalm ■utærsket Ertebalm 1 Las 8 = I Læs E 8 = = 3 4 $ 4 = 2 al anden Halm, 1 Las enten almen føres ind i Byen, eller i de Stalde og Gaarde, som Stadens Indvaanere have nar ved Byen. Hampe og Hørfrø, 1 Tønde Handsker og andet Arbeide af Sems eller hvidt beredt 3 3 Sfind, mellemrigs 1fpd. Harer og Raniner : een = Bareskind og Raninskind, eet Timmer eller 40 Stk. Hasselnødder, cen Tønde, indenrigs mellemrigs Havre cen Tønde 18 88 $ 9 $ 4 F 8 = 4 = 32 $ 80 = 34 S 10 = 4 3 Havregryn, een Tønde eller 11 kpd. S 48 • 24 Her. Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Judferselsconsumt. af indenlandske Varer. I Febr. SF. Rd. Sf. i danskeStæder i norske Stæder. Std. Hermelin, Leefat: eller Røs katteskind, I Timmer Hiort eller Hind, Daadyr, Raadyr, Rensdyr, eller stort Bildt = een 1 Læs 20 20 48 3 36 4 1 Skpd. $ = 2 Hørfrø, see Hampefrø. Honning : I Tønde $ 48 $ 24 Bons, Kalkunske og Haner, smane Hons een Kyllinger Humle 9 3 Par 9 4 2

1 Par

$ 2 $ I 1 @fpd. $ 80 F 4° Huder, af alle slags stort Qvæg og Hefte, raa og uberedte 8. een 4 2 tørre 1 2pd. $ vaade eller saltede, 1 Lpd. 13(*) I garvede eller læder, 1 kpd. $ 10 5 J. Jern i nyt Støbegods, Jerper 1 Sfpd., mellemrigs Ilderskind : eet Timmer 8 8 1 Par $ 4 $ 4 Ifter, alle Slags, 1 Tønde, indenrigs = 64 40 mellemrigs $ 74 50 972 K. ( Samt. af grr. staaer ved en Trykfeil: 1 Stil. (cfr). I Febr. Tofb-Fr. V. Afb. 366 §. Tarif for Indferjelsconsumt. af indenlandske Varer. Kaal, grøn K. hvid og red i danske Stæder. ji norfeStæder. ef. Ro. St. Rd. 9 I fæs 2 1 fof = 4 = 2 = Blomkaal I for 8 $ faltet eller Sursaal, I Fierding 4 2 Ralv under ar gammel, i Kiobenhavn

een 32 i de andre Stæder, cen $ 16 = 16 underzuger, i Kiøbenhavn F 12 6 F 6 i de andre Stader Ranin og Raninstind, see Harer og Sareskind. Ratteskind (vild) 1 Timmer effer 40 Stk. 3 32 I 64 Rigd, ferskt, 1 lpd. i Kiøben havn 3 røget B speget, i Følge Pl. 30 Dec. 1797). i de andreStæder (ligeledes tørret eller 12pd. 646 2 2 F faltet eller sprængt, alle Slags, samt Kallun, Oretunger, Svinehove der, Ryg eller Fødder, 1 Tende eller 162pd., indenrigs i Kiøbenhavn i Stæderne udenfor Khavn. mellemrigs $ I = 64 36 i Kiss Rd. 0 I

Told Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Indforfelsconsumt. af indenlandske Varer. K. i Kiøbenhavn i Stæderne udenfor Khavn. 181. 1797. i dansesteder. Ji nerfe&tæder. St. Rd. 1 Febr. Of. 6 70 42 Rirsebær, torre 1 kpd. = 4 2 Klie 1 Tønde 8 4 Blipfist, 1Sfpd. indenrigs 4° = 4° 5° 5° Sindenfields mellemvigs Roer eller Qvier, cen, i havn 2 uden for Khavn I Rommen eller Rarve, 100 Pd. indenrigs 1 @ficppe 43 4 4 I IO 10 een Snees

I I 4 2 Roste 100 Pd. mellemrigs Kramisfugle een Snees Rul af Træ, 1 Læs eller 6 Tønder Ryllinger, see Hons. L. Læder, see Huder. Lam, see Faar. Lar, røget, 1 Lpd. indenrigs 8 4 G 24 mellemrigs = 3 F faltet, 1 Tønde indenrigs 24 mellemrigs = 40 24 Lenser, som Erter. 3 Zold Fr. V. Afd. 366 §. Zarif for Indførselsconsumt. af indenlandske Varer. I Febr. L. i danske tæder.li norfetader. Rid. ek. jdid. St. Log, een Stieppe eller 16 Reeb 3 4 4 Los, Lure ellerGaupeskind, cet, indenrigs

4 4 Lyng $ mellemrigs 1 Las $ 10 10 2 3 ' Lys af Talg 5 I Skpd. I 4 = 80 af hvidt og gult Vor, samt Borstabler, 1 Lpd. M. Maarskind, 1 Timmer eller 16 16 Mælk 40 Stf. 40 20 1 Tønde 4

mindre Qvantitet iFor

hold. Malt, malet, maae ei tilkiøb stæderne indføres, uden dermed følger en paa Consumtionscontoiret i Byen i befalet Orden tagen Maleseddel. Mannagryn F I Lpd. Meel, af Hvede, 1 Tde sam fænget 13 Lpd 10 Pd, figtet 11pd, fiint9&pd. =af Rug, I Ede samfæn get 12 pd 10 Pd, figtet 10 Lpd, fiint 8 kpd 6. 80 • 40 32 $ 18 Tieel Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Judferfeldconsumt. af indenlandske Varer. M. 183. 1797. I Febr. Of. i danske Stader. i uerfteStæder. Rd. Cf. No. 32 $ 16 5 M 16 8 16 $ 16 32 16 Meel, af Byg, famfænget, B 1 de 10 pe 10 P, fiint 8 pd. (*) af Havre, 8 pd. af Boghvede, 10 2pd. Erter, Bønner og andet Sæigkorn, 10 lpd. = Det kraaede eller grottede maae ei i Kiøbstæderne indføres uden dermed følger en paa Con sumtionscontoiret i Byen i befalet Orden tagen Maleseddel. Migd, Tønde, indenrigs i Khavn I i de andreStæder mellemrigs i havn S 64 36 I 14 = i de andre Stæder F 78 50 Multebær een Fierding Must af Frugter, 1 Tønde, 8 4 indenrigs i Khavn i de andre Stæder mellemrigs i Khavn i de andreStæder $ 64 32 24 ' 70 = 38 30 4 N. (*) Told-Fr. selv saaveljom i Saml. af Frr er, ved en Trykfeil, Indforselsconf. ansat i danske Stæder til 16 Skil, og i norske til stil. See Pl. 30 Dec. 1797. I Febr. Told Fr. V. Afd. 366 §. Zarif for Indførselsconsumt. af indenlandse Varer. N. Negenaugen Doderskind i danske Stæder., i norske Stæder. Rd. Sf. Rd. Sf. Otting 8

4 D. eet I Z Øl, een Tønde, indenrigs i Khavn 44 i de øvrige Stæder = 36 16 mellemvigs i havn F 52

" i de øvrige Stæder

44 24 1Skpd, indenrigs = 4° $ 20 mellemrigs 49 29 18 $ 18

I 2 I2 Østers 1 Tende, mellemvigs indenrigs indsyltede, et lider Fad, mellemrigs Ore, Roe, 276d, Tyreller Hornqvæg, levende, i Kiøbenhavn 2 i de andre Stæder I Orhovedstaver,cct 100 eller 120 tf. C $ 48 e 00 8 Oretunger, som røget Ried, 12pd. = 6

6 een

I I P. Pærer, er, tørre, see Ebler. Peberkager, Honningka ger, Karvekager, Pes bernødder 1870. 6 3 Per: P. Zold Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Indførselsconsumt. af indenlandske Varer. i danske Stæder. inorfteStæder 185. 1797. 1 Febr. No. Sf. Rd. St. Pergament = eet Deger I I Periegryn 1 Lpd. 6 3 Pibestaver, som Orhovedsta ver, cet 100 eller 120Stf. Pølse, som Kied. Pudder = 8 100Pd. I 4 • 50 R. Readyr, see Hiort. Ræveskind, beredte og uberedte, eet Rav og Rækling, I Vog eller 2 pd., mellemrigs indenrigs cl eet Stykke Rensdyr, see Ziort. F Rogn,cen Tønde, indenrigs = Cøndenfields mellemrigs $ Roefroe Rapsat 5 II 7 94 5 4 H 2 69 V = 6 1 Tønde = 3 = 3 50 Rodder, gule, Persille, røde Beder, Selerie, Roer, Kaalrabi, Peberrod, og andre deslige, samt Kartofler og Jordæbfer

1 Tønde 5 31. 3 (Ang. Told-Fr. V. Afd. 366 §. Tarif for Judførselsconsumt. af indenlandske Varer. I Febr. R. (Ang. Rum fra Dansk Vestindien see Pl. 30 Dec. 1797. cfr. Pl. 19 Oct. 1797). Ryper eet Par S. Senepsfro, malet og uma let, F

1 Tønde

Sild, saltede, og anden her ei navnligen til Consum tion ansat saltet Fisk i Tender, I Tønde, indenrigs Sondenfields i danske tæder i norske@tader. Rd. @f. $ 8 $ $ 5 mellemrigs 14 $ II røgede eller tørrede, indenrigs mellemrigs 8 3 5 12 $ 9 al anden her ei nævnet tørret eller røget Fisk, som Bergefisk. Skind, uberedte, af Hiorte, Raadyr, Daadyr, Rensdyr eet 4 Sendf. 2 af Elgsdyr = eet $ 8 $ 4 af Kalve, Bukke og Gieder affaar ogeam, 1Deger 1 Deger Søndf 2 4

3 Sendf. I cf= Told-Fr. V Afd. 366 §. Zarif for Judferfeldconsumt. af indenlandske Varer. i dansk Stæder. i norske Steder. 1 Fébr. S. Nd. Ct. No. St. efter Vægt: Skind af Hiorte, Rensdyr, Raa-og Dandyr, Elgsdyr og Giedebukke, 1 Lpd. af Gieder = I Lpd. F af Kalve, Faar ogLam, I Lpd. for saavidt de indføres vaade eller saltede, da 1Søndf. 2½ Sonds. 14 2 @øndf. I kun det halve efter Vægten. beredte, hvidt og Sems: beredte 1 Lpd. 18 = 9 Kalveskind, garvede, 1 Lpd. 10 = 5 1/10 af Selhunde eller Sæl find, uberedte, eet De ger $ 4 = 2 I = beredte, eet Sfind = Skoemagerarbeide, 1 Lpd., mellemrigs Smør,een Tondceller 14Lpd., = 10 = 5 1/1/131 mellemrigs indenrigs F 86 = 54 = 64 = 32 een Amagerkop i Khavn = I 3 I Snepper Stivelse eet Par

4 $ 2 100 Pd. I 4 Stoer, cenOtting, indenrigs $ mellemrigs $ 5° 2 34 Sviin, I Febr. Told-Fr. V. Afd. 366 §. Zarif for Judførselsconsamt. af indenlandske Varer. 6. i danske tæder. i norße@teder. Sviin,levende eller fersk slag: tet eet Sviin, vildt $ eet Svinehoveder, Ryg og Fød der, som Kied. Z. Zalg, 1 Tønde eller 14 Lpd., Std. St. Rd. = 12 48 St. $ 6 36 indenrigs . 64 = mellemrigs 84 $ 56 76 Tiurer on Roi = 6 3 cen 3 Tiare, 1Zonde, mellemrigs Tommer, landværts, eet Læs det til Skibsbyggerie und = 30 =

3 =

taget. Tønder, tomme = 12 tf. halve Tønder, Fierdinger Ankere &c. i Forhold. Tøndestaver, cet 100 effer = 6 I 20 Stf.

4 Tøndebaand, see Baandstas ger. Torv eet Læs F (Torv af udgarvet Barkfrie i Følge Pl. 30 Dec. 1797). Tran, een Tønde, indenrigs IO Son: Told Fr. V. Afd. 366.368 §. Zarif for Judforfelsconsumt. af indenlandske Varer. i danskeStader.ji norske tæder. 1 Febr. Rd. St. Rd. @f. Søndenfields F 8 mellemrigs 3 18 1 16 Tyttebær $ een Fierding 8 3 4 11. Uhrhöns, Aarfugle Ulveskind

een $ 3 8 V. Valnødder 1 Skieppe Vielfraseller Jervens kind, Vikker F F I d 4 4 est = 2 • I een Tønde $ 8

= 64 Vor, hvidt og gult, 1 Sfpd. I 64 I 367.) Alle beri ubenævnte Varer ere frie for Consumtion ved Indgaaende. 21. 368.) Tarif for Udførselstold. til fremmede til Bertugdoms Steder. Rd. mente. Sf. No. ef. Aske, Bedaske B 100 Va. = 30% $ Zangaske 100 Pd. 3 21 20 Potaske 2 100Pd. $ 42 39 3. I Febr. Told-Fr. V. Afd. 368 §. B. Zarif for udførselstold. Baandstager, 100 eller 6 Bark, alle Slags, til fremmede til Dertugdom Steder Rd. mene. St. id. et. Snese

4= fra Danmark 100 Pd. fra Norge betales Træ laftafgifterne. Beeg, 1 Tønde eller 14 kpd. Brændeved, fra Danmark, 1 Favn fra Norge betales Trælastafgifterne. Bernsteen eller Rav 1 Pd. $ IO = 17 14 48 2 Duun, afEderfugle, 1 Pd. af andre Fugle, 1 Skpd. E. Edike: Cideredike = 1 Tønde Øledike ; 1 Tønde Enebær

I Tønde F. Faar, Lam. Bede, Buk, Gied, Kid, levende 1 Stt. 2 4 65

33 = 27 $ 17 12/ 4

IO IO 6 Sar: Told-Fr. V. Afd. 368 §. F. Sarveurter: Sarif for Udførselstold. Engesfiæer, Vau, Vaid eller Hvede 1 Sfpd. Fier til Dyner 191. 1797. 1 Febr. St. til fremmede til Hertugdom: Steder. Std. Ef. Did. mene. $ 35 2 33 1 Skpd. 2 4 = 29 frie frie $ 100 Stf. $ 12 Sift, levende og ferske, Hummer undtagen Hummer Sift, tor og røget, alle Slags, Lar undtagen 18kpd. 47 $ 40 Klipfis I @fvd. $ 26/0 Lar, røget

1 Lpd.

3 94 = = 18 84 = saltet i Tønder, fyldte eller ufyldte Sild 1 Tønde 1 Tende 8

$

2 = 6 Øvrige Sorter 1 Tønde Fist, som i hei Sse eller uden skiers i Skibe nedsaltes = og udføres. frie frie Slast, røget $ I Sfpd. 86 I I faltet 1 @kpd. 73 9 Fugle og andet Bildt, 1 Pd. J G. Guld og Sølv, værd 100Rd. H.

73 Haar af Mennesker. 1 Pd. 33 af Harer $ 1 Po. $ 15 $ 29 14 Baar Told-Fr. V. Afd. 368 §. Tarif for udførselstold. til fremmede til bertuadoms Steder. mene. 1797. 192 1 Febr Haar af Kaniner = 5. Sarpip Rd. f. id. Sf. 1 Pd. $ 17 16 af Hefte I 1 2pd. = IO $ 10 Svinebørster

1Po.

$ 2 = 2 afvæg,ogandrehaar, I Tende 2 $ 2 100 Pd. 22 = 20 Beste, Hingste, Hopper, Vallakker og Fol, fra Danmark, een 2 40 2 4° fra Norge, een I = I = de pattende Føl frie frie Honning = Hornqvæg, Brne store og 100 Ps. $ 40 18 smaa > I 1 @tf. I 3 I Koer, Qvier og Kalve, 1 Stk. Horn af Hiorte og Rensbyr, af Bukke, Ørne &c., 66

64 100 Pd. 3 21 $ 20 100 Pd. =\ 11: II Hør og Hamp 7 1 kpd. I 21 I 5 Guder, see find. Sumle 1 Skpd. 2 76 21 53 Jern i Stænger 1 Skpd. iStobegods, 1 Sfpd. Rucjern Jster, alle Slags 35

26 30 8

1 Skpd.

I 1 Tønde 6 40 IO K. Zold-Fr. V. Afd. 368 §. Zarif for udforfelscold. til fremmede til Sertugdom: I Fehr, Steder. mene. . Kalk, brændt, 1 Last eller Rd. St. Rd. 12 Tor. " 19 Ralksteen og Kridtsteen, I Cubikfavn Risd, faltet, alle Slags, samt Rallun og Tilberednin ger af Kiod, saasom Pol fe &c. 16 2pd. Rigd, røget, alle slags, samt røget Polse Klapholt # 1 Sfof Sof. 40 * 15 27

5 1 2pd. • 2 59 melt 1 @fpd. 7 102 60% Garkobber; ligesom Robber og Messing, gam: hidtil betales Tolden,ef ' ter Frr. 26170v.1723. 09 4 Dec. 1793, af Biergværks Partici panterne, med Tillæg af 10Sf. per Skpd. for det stemplede Papir og saa af det toldfrie Kob ber, hvorimod Kobberet frit udgaaer. Rul af Træ fra Danmark, fra Norge betales Trælastofgifterne. XII Deel. I Zd. 3 A L. Told Fr. V. Afd. 368 §. Tarif for udførselsrold.. til fremmede til Hertngdoms Steder. 1797. 194 1 Febr. £. mene. Rid. Sf. id. Sf. Leer eller andre Jordarter, Lumper eller Lærreds Klu I Td. 4 de til Papiir = I Lpd.

8

M. Midd 1 Tønde 36 " 15 Muur: og Tagftene, uglas seerte Must 1000 Stf. 1 Tønde $ 15 21 Di 1 Tende 10 6 Østers, friske I Tende F 42 old 34 syltede, et lidet Fad eller Halvetting 4

3

Ost Opetunger 1 Skpd.

29 8 16 Lpd. = 54

5%

P. Pennefiere,race og uberedte, 1 Pd. $ 12 IQ Svanefiere, 1 Pe. S. Skind, uberedte eller med ringe Beredning, af Bever 1 Stf. 19. Skind Told Fr. V. Afd. 368 §. Tarif for Udførselstold. til fremme de til Hertugdoms Febr Steder. mene. Skind, af Bukke, Rensdyr, Hiorte, Elgsdyr, Raa og Daadyr, I Sfpd. Bukke, Elgsdyr, Raa- og Daadyr1 Sfpd. Maar Hornene sedhænge Bukkeskindene, fradrages 16Pd. for hvert Deger, eller for hvert 10de Par, imod at af disse Rd. St. So. ef. 4 85 3 81 Horn igien beregnes den for dem bestemte udgaaende Told. af Genotter eller Kattes skind Timmer B 70 Gieder = 1 Skpd. Graaværk eller Eg. gernskind, 100 Stf. Grævlinge, 1 Stk. Hare og Kanin, I Timmer Hermelin, Lee eller 6 87 4 52 % 61 5 I 3 # Rostat 100 tf. I 39 $ Ilber $ 1 Stf. 2 Kalve, Faar oglam, de sidste smaae og sto te med og uden Uld, I Lpd. 12 Skind, 1 Febr. Told-Fr. V. Afd. 368 §. Zarif for udferfeldtold. til fremmede til Hertngdoms Steder. mene. Rid. St. Rd. Ⓒf. Skind, of Los, Lure eller densi Gaupe = 1 Stf. 60 g 5 Maar 8 I tf. pa 8 = 4 Odder= 1 Stf. 13 09 Sæve, alle lage, Stf. Io (Ang. røde Ræves skind, see Pl. 30 Dec. 1797). Saleeller Sælhunde, 1 Stk. 6* of live I Sif. 13° Vielfras eller Jerven, Skind i Skruefade, store 3 Tenders Potter efter Korn: 1 Stk. 30

tendens Maal. = I Fad 9 20 6 64 Suder, uberedte, af stort Qvæg og Heste, torre saltede = 8 I Lvd. 1 Lpd. af Bierne eller Biørne: hud F 1 Stf. Smør, 1 Tende eller 14 Lpd. (Sølv, see Guld). Staver, eet 100 eller 120 = 23 12 12 $ 6 44 40 = 80 20 Stfr: Vibestaver F 70 Orhovedstaver $ 40 Tøndestaver $ IO bite Told Fr. V. Afd. 368 §. Tarif for udførselstold. I Febr. Of. til fremmede til Bertugdoms Steder. Rd. St. Rd. 5 mere. dito halve Tolden er lige, enten de tilhørende Bundstykker medfølge eller ikke. Steen,Kampe: ogGraasteen, 1 Cubikfavn Marmor i Blokke, 1 Cubikfod andre Blokstene, alle Slags, saasom Sandstene, Fedtstene, Schies fer 2, 1 Cubikfod Hvædstene eller Bry nestene a 100 Stf. Steenmos tilfarverie, 1 Lpd. Sviin, levende HIS $ 7 3 I I Stt. I2 12 Talg 1 Sfpd. 2 23 • 14 Lys af Talg, 1 Sfpd. I 7 17 Tiære 1 Tønde s 31 $29 Tienden iberegnet. frie inden Norge. Tin, uarbeidet eller gammelt, I Po. 3 Tømmer og Trælast fra Danmark: Egetømmer, 1Cubiffod N3 Plans 1 Febr, Told-Fr. V. Afd. 368.369 §. 1,9 Sarif for Udførselstold. Planker og Barkholter af Eeg 1 Cubikfod Bøg, Alin, Asker og andet Gavntømmer, heelt og i Planker, 1 Cubikfod fra Norge: af hver Skibstrælast : Masterne, som hidtil, og efter den herved føie: de Ertraft af de ældre Anordninger derom. Forresten forholdes med Trælastens Udskibning til fremmede til Bertugdoms Steder. Rd. mene. ef. Rd. Of. 7 i I 37 efter Fr.22Apr. 1795. Tøndebaand, 100 eller 6 Onese IO $ Tran I Tønde 24 . 16 11. Uto, raa Kalkuld 1 Lpd. . 20 11 1 Sfpd. 80% 3. 1 kpd. 9 1 £pd. Bor, gult hvidt 369.) De Varer, som ikke høre under de her til udgaaende Told ansatte, ere derfor frie. 36 17 18 13 Las Told Fr. V. Afd. 370 §. Lastepenge af Skibe og Ranzoupenge. Lastepenge af Skibe og Rançonpenge. 199. 1797. 370.) Som Lastepenge skal ved Toldstederne i Danmark og Norge betales af ethvert Skib eller Fartøi, Der seiler: Imo) Indenrigs mellem Kiøbenhavn og noget andet af de danske Toldsteder: Maar der er indenlandsk eller lige med indenlandffe privilegeret, for hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende 8 f. 28 St. 12 f. 12 St. Naar det er uprivilegeret, af hver Last: ved Judgaaende ved Udgaaende zdo) Mellemrigs: I Febr a) imellem Danmark og Hertugdommene, indenlandsk eller privilegeret, af hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende uprivilegeret, af hver Last: ved Indgaaende ved Udgaaende 8 f. 8 St. 3 12 Sf. " 12 Sf. b) imellem Danmark og Norge, samt sini Norge og Hertugdommene, indenlandsk eller privilegeret, af hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende uprivilegeret, af hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende F 10 Sf. 10 Sf. Sept

15 St. 15 Sf. 3tio) Udenrigs, fra eller til fremmed Sted paa denne Side Capo tinis terræ, indenlandsk eller privilegeret, af hver Last: ved Indgaaende ved Udgaaende uprivilegeret, af hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende 22 St. 422 Sf. 30 f. 30 St. ud 4to) udenrigs, paa hiin Side Capo finis terræ, samt til og fra de danske Der og Grundstrækninger uden for Europa, af alle Stibe suden Forskiel, indenlandske og fremmede: R 4 Off ved I Febr. Told Fr. V. Afd. 370-373 §. Lastepenge af Skibe og Nauzonpenge. ved Indgaaende, bver Saft 48 Of. 48 St. ved Udgaaende, hver Last 5to) Indenlandske fibe, som feile paa hiin Side af Capo finis terræ, ea efter Fr. 21 Aug. 1747 09 Pl. 21 Jan. 1782 (skal med Algierske Soepasse være forsynte, best tale end videre for hver Maaned, de over eer War ere paa hiin Side bemeldte Cap, af hver Loft 6, Gr. Fiorten Dage og derover ansees i dette Tilfælde, som en heel Maaned. Tiden un der 14 Dage tages ikke i Beregning. 371.) Afregningen for de maanedlige Lastepenge holdes ved det Toldsted, hvor Skibet hører hiemme; til Hvilket Toldsted Rederiet, naar Stibet, som farer med Algiersk Vas, saalænge er borte fra Hiemmestedet, at de maanedlige Lastepenge kunne forfalde, afaiver ved bvert Aars Udgang en Forklaring, hvorefter Afgiften, saavidt den er forfalden, paa samme Sted erlægges. Afgiver nogen en urigtig forklaring, Kongens Kasse til Fornærmelse, da betates be forsvegne Lastepenge dobe belt. 372.) Maar fibe, for at ladde med Tras laft, indgaae til Torge ballastede, eller fun med faa mange Varer, som ikke udgiere Deel af deres Drægs tighed erlægge de i Lastepenge aleene af hver Left: 12 St., fem crediteres dem til Udgaaende, da de, for saavidt de for khay med Trælast ere bestuede, i øvrigt ingen særskilte Lastes penge for Skibet betale. Men er Skibet ved Indgaaens be ladder indtil Deel af dets Drægtighed og derover, betaler det fulde indgaaende Lastepenge, og udgaaer det med Trælast og andre Varer tillige, svarer det særskilte Lastepenge for bet Rum, disse andre Varer fylde. Maar et Skib eller Fartsi loffer eller ladder ved forbi, feiling i nogen Havn fun saameget af Gods eller Varer, som udgier indtil Deel af Dragtigheden, betales ikke 373.) be Told-Fr. V. Afd. 373-376 §. Eastepenge af Glibe og Ransonpenge. de fulde indgaaende eller udgaaende Lastepenae af fiber, 1 Febr. men aleene for faa mange Lefter, som Godset eller Va rerne kan anflaats til. Er Godset under i Læst, betas les intet (See Pl. 30 Dec. 1797). 37+.) Baade under i Læst svare, naar de gaae i faadan Fart, for hvilken Lastepenge erlægges, fun der halve af det, som for 1 Læst er bestemt. 375.) For Lastepen ge skal Skibe og Fartøier aldeles være fritagne: imo.) Naar de gaae indenrigs fra Stift til Stift i Morge, fra Province til Province i Danmark, de Reiser und tagne, som foretages imellem de danske Kiobstæder og Kiøbenhavn, for hvilke betales, saaledes som i 370 § er fastsat. 2do.) Naar de fare imellem de tvende Hinanden nærmest tilgrandsende Tolddistricter af Jyl land og Hertugdommet Slesvig, nemlig imellem Cols ding og Haderslef Tolddistricter paa Dstsiden, og Ribere og Tønder Tolddistricter paa Westsiden. gtio.) Maar de gaae ud til fiskerie i aaben Spe, eller bringe ferske eller paa sen saltede Fiske tilbage til Linder. 4to.) Skibe, som inddrives for Storm og Jisgang, eller i ander heldstilfælde, og ikke have Handels eller Fragts Fordele paa Stedet. 5to.) Skibe og Far teier, som bruges i Færge-Fart. 6to.) De, som ved Octroier og Bevillinger ere fritagne. Bike, tilbage 376.) Det Mandskab, som farer med Skibe under Algiersk Soepas, svarer herefter, som hidtil, Rançonpenge af hver Stettedaler enhver faaer i Syre, en Skipper og Styrmand: 4 St.; en Baadsmand eller Macros: 2 Sf. Denne Afgift beregnes og oppebæres i Khavn og Bergen paa Skippernes Laugshuus; ellers veb Toldstederne. 95 377-) Told Fr. V. Afd. 377 §. fgift af Korn, som formales til Bred, Stivelse, l, :c: 1 Febr. 377.) Afgift af Korn, som formales til Bred, Stivelse, Øl og Kreatures Fes de, samt af Korn og andet, som til Brændeviinsbrænden anvendes. vede, een Tønde effer 14 Lyd brutto, affen iberegnet til Meel eller Stic velse Rua, cen Tønde eller 13: Lpd brutto, til Meel, Stivelse og Kreatures Fo de Byg, sen Tende eller II Lod brutto, i Kieben: de andre havn. danske Stader. de nerfe Stæder. d. Sf. No. St. Rd. St. 80 80: 40 32 32 18

til Weel og Stivelse til Gryn

til Kreatures Føde Havre, 1 Tende eller 9 Lpd) brutto, til eel ogStivel fe, Kreatures Fede og til Gron Blandkorn, eller Byg og Havre sammenblandet, 1 Tønde eller 10 Lpd brut to, som Brg. Erter, Bonner, Vikker og andet Bælgkorn, 1 Tende eller 14 pd brutto, til Meel, Stivelse, og til Kreatures Føde Boghvede, 1 Tende eller 10 Lpd brutto, til Meel og tivelse (Ang. Boghvede til Gryn, 32 24 24 2++ 32: 16 and 24]: 1 12 24 12 16 16 32 32 16 16 16. 16 see Pl. 30 Dec. 1797). 217alt, Told Fr. V. Afd. 377:379 §.

fgift af Korn, som formales til Brad, Etivelse, pl, c.

fi Riebens de andre havn. dauffe Stader. De norske Stæder. 1 Febr. Malt, 1 Tende eller 9 pd brutto, til Øl til Ebike

No. St. Rd. St. id. St. 88 = 72: 32 I 48= 80= 4° Hvede til Brændevin, I Rug, Byg, malt, Hav af Havre eller Blan dingskorn, I de el ler 9 £pd. Tende eller 14 £pd. A 3 re og andre Kornvarer til Brændeviin 18 48 1 64 64 . I d. 2 32 I 48 I 48 Klie og andet Kornaffald til Brændevlin 1 d. 1 80s 80 80 1 Tønde Sulfervand, hol dende 136 Potter, til) Brændeviin 1 BalleSukkerffum, paa 102 Potter, tilBrændeviin 100 Po Sirup til Bræn deviin I Balle eller 102 Potter Mallast eller Opstikning 32 s 20 . 20 = 32= 201 20 80 50 50 til Brændeviin 4 F3 48 2 4% 200 Dund raat Suffer til Brændeviin 4 48 2 48 Milepenge eller Afgifter af Fragtvogne i Dans mark. 378.) Vognmænd og andre, som lade deres Vogne og Hefte leie for Penge, være sig til Konge Reiser eller andre Reiser, sal erlægge for hvert Par Heste, eller hver Vogn med 2 Hefte, af hver Miil: 4 Sfil. 379.) For Milepenge ere frie: Imo.) Sorge Akademies Bønder, naar de leies til Reiser for Akademiet og dets Betiente, og derom fra Akademiets Foresatte fremvise Attest. 2do.) Told Fr. V. Afd. 379-385 §. Milepenge eller Afgifter af Fragtvogne i Danmark. D Febr. 2do.) Vogne, som befordre Haandværksfolk og Haands værkevarer til og fra Markeder. 3tio.) Vogne, som letes til Kiersel ved Agerdyrkningen. 4to.) Vogne som føre fersk Sift til Kiøbstederne i Sielland. sto.) Vogne, som befordre de agende Pakkeposter. 380.) Naar nogen tager Fragt fra Kiøbsted til Landet, eller til anden Kiøbsted, skal han, forend Reisen foregaaer, melde det, i Khavn hos Vognmændenes Oldermand, i de andre Stæder paa Consumtions-Hovedcontoiret, og der betale Afgiften, samt modtage Beviis for den erlagte Afgift, hvilket Beviis forevises i Portcontoiret ved Ud fiørselen, og afgives, naar Reisen gaaer til en Riebsted, i denne Kiøbsteds Portcontoir ved Indfiørselen. 381.) De, som lade sig fragte fra Landet til Kiøbsteder, melde sig ved Indkiørselen i Portcontoiret, og betale der Afgiften. 382.) Befindes nogen at fare paa Fragt, fra en Kiøbsted, uden at have erlagt de paabudne Mis lepenge paa sit behørige Sted, boder Vognens eller He stens Eier, paa det Sted, hvor Forseelsen opdages, 2 Rdlr Hver Gang Forseelsen befindes. Undskyldning med Kigrekarlens Forseelse antages ikke. 383.) Lige Mulet skal de være underkaftede, som fragtes fra Landet til Kiøbstæderne, dersom det befindes, at de have kiørt bet vedkommende Portcontoir forbi, uden at betale Milepenge. 384). De Milepenge, som Vognmændenes Oldermand i Khavn oppebærer, beregner han i en der til autoriseret Bog, som ved Aarets logang indsendes til Generaltoldkammeret. Men de oppebaarne Penge sPal ved hver Uges Udgang afleveres paa Maleværfecons toiret, tilligemed en ugeertract, for hvis Rigtighed Ol dermanden staaer inde. 385.) For de Reiser, som de i Khavn til Kiersel Privilegerede uden for Vogns mandslauget foretage, skal den Privilegerede udstede tven be Told-Fr. V. Afd. 385:387 §. Milepenge eller Afgifter af Fragtvogne i Danmark. de ligelydende Beviser, af hvilke der eene afgives i Port: I Febr contoiret ved udkiørselen; det ondet følger Vognen paa Reisen. Ester de i Porten ved llefiørselen afgivne Bes viser erlægges Afgiften ved hver Uges udgang paa Males værkscontoiret. 386.) Er den Privilegerede tillige Vognmand i Lauget, bor han for Laugsreiserne heide sig samme Orben efterretlig, som de andre Vognmænd. Reglement for Sportlerne ved Told og Cons sumtionsvæsenet. 387.) Ved ethvert Toldsted i Danmark oa Norge skal betales til Told og Consumtionsvæsenets Spors telkasse: A.) af Skibe og Sartsier, med eller uden Ladning: 1.) Ved Indganende a.) fra Steder uden for Europa og fra fremmede Steder i Europa, bver Commercelæst 3St. b.) fra indenlandske Steder i Europa, hver Læst 2.) Ved Udgaaende a.) til Steder uden for Europa og til frem 2 St. mede Steder i Europa, hver Last : 3 S b.) til indenlandske Steder i Europa, hver Senlandike St Læft 3.) Af de Fartøier, som ikke til Lastdrægtign 2 Sf. bed ere maalte, eller ingen Toldclare inter ring gøre. B.) Af Varer indgaaende og udgaaende 1.) indenrigske og fremme: Naar og hvor de, som indbringes til 2faift til Told: Socs med Fartøier, og Consumtionsder giøre Toldclarering faffen deraf er at og betale Lastepenge, erlagge, betales 2.) fremmede, som indgaae efter denne Af til Lands, jaifts Belob, af 3.) fremmede og inden hver 100 Nd. 4 Rd. landske, som ril Sees og af frørre og eller Lande udgaae til!mindre Summer fremmede Steder. Ji Forhold hertil. 4.) af 1 Febr Told-Fr. V. Afd. 387:390 §. Reglement for Sportlerne ved Tolds og Consumtionsvæfeneh 4.) af Varer fra Ostin Hver 100 Rdlrs dien, Afgift til Told: 5.) afudgaaende norske pro-fog Consumtions ducter og Varer. Kassen Sb. 6.) af frie og friegiorte Varer, som ingen] Afgift svare til Told og Consumtions- intet Kassen 7.) af indenlandske consumtionsbare Varer, som indbringes til Lands, eller med Far tvier, der ei giøre Toldclarering, eller ikke inter betale Lastepenge. 8.) Norfft Kobber. Fra de Afgifter til Told og Consumtionsfaffen, efter Hvis Belob Sportel Afgifterne svares, skal den, veb Fr. 16. Dec. 1795 paabudne, extraordinaire Afgift pag Varer være undtagen. C.) Af levende Creature, naar de fortoldes. 1.) Ved Indgaaende a.) af Heste, Dren, Køer og andet stort Qvæg, à Stf. des, à Stk.

b.) af aar, Sviin, Kalve, Sel, og 2.) Bed Udgaaende, ligesaameget. 6 Sf. 2 Sf. 388) Ved Strømmetolden i Øresund og Belters ne betales Sportlerne efter de om det Øresundske Toldvæsen givne Anordninger og fluttede Tractater. 389.) For Skibs Maaling, Maalebrevs Udstædelse og Maalers Paabrænding, betales: a.) Naar nyt Maalebrev udstades, for hver Læst Maalebrevet lyder paa: 6 St. b.) Naar et Stib, som paa andre indenlandske Steder er maalt, ommaales i Kiøbenhavn, for hver Læft: 3 St. c.) Maar Maalebrev aleene paategnes: intet. d.) Er en Rettenébetient forlangt at være nærværende, betales fer bans Forretning: 2 Rdlr. 390.) Naar no gen Betient gives Forretning ved Skibsmaaling, eller ved Strandinger, eller ved Losninger og Ladninger uden for Toldstederne, skal ham, naar Forretningen fores falder Miil fra hans Bocpal, og derover, foruden Bee Told Fr. V. Afd. 390-393 §. Steglement for Sportlerne ved Tolds og Consumtionsvæsenet. Befordrings Omkostninger, naar Vedkommende et I Febr. selv befordrer ham, gives i Tærepenge for hver Dag han opholder sig i saadan Forretning: 4 MF. Det samme tilstaaes den Rettensbetient, som forlanges at være tilstede ved ekibsmaaling Miil og derover fra Hans Boepel.ad 391.) Imod foranførte Sportler, og uden al videre Bertaling eller Gave, af hvad Navn nevnes fan, skal samtlige Regnskabsbetiente ved Tolds og Consumtionsvæsenet vare pligtige til, paa Embeds Vegne, at skrive Angivelser for enhver, som det fors langer, og disse Regnskabsbetiente, saavelsom Opsynss betienterne, at udfærdige olle de Tolderpeditioner, med dele alle de Attester, Pastegninger o. s. v., som Anordningerne foreskrive, ligesom og, for saavidt enhver vedkom. mer, at føre det fornødne og befalede Opsyn med loss ninger, Indladninger og alle de Forretninger, som ved Told og Consumtionsvæsenet forefalde. 392.) Bes findes nogen Betient ved Told: og Consumtionsvæsenet at have modtaget nogen Slags Skriverpenge eller Spor tel meer eller paa anden Maade, end her anordnet er, kal han, fordi han misbruger sit Embede til at giøre sig ulovlig Fordeel, iste Gang og for Forseelse, som eengang er begaact, antegnes ved Generaltoldkammeret, som der der har udelukt sig fra Adgang til videre Befordring i Kgl. Tieneste; og maae han ingensinde søge saadan Be fordring, med mindre hen ved givne Prøver paa Rets skaffenhed og Duelighed giør sig paa nye fortient til Kons gens Naade, og da igiennem bemeldte Kammer faaer Tils ladelse til at søge Befordring. Befindes han den Gang, eiler og ved igientagne Forseelser, at have giort sig fyldig, haver han sit Embebe forbrudt. I begge Tilfælde beta. ler han det ulovligen Oppebaarne tilbage, og bøder fires bobbelt saameget til Stedets Fattige. 393.) Bea fine Told Fr. V. Afd. 393-395§. Reglement for Sportlerne ved Tolds og Consumtionsvæsenet. 1 Febr. findes nogen Suldmægtig, Skriver eller anden, som tiener hos nogen af de Kgl. Betiente, og bruges ved Told: eller Consumtionsforretninger, at have modtaget Skriverpenge eller Sportel, af hvad Navn nævnes kan, for faadan Forretning, skal den Betient, hos hvem ban staaer i Tieneste, ufortsvet afskedige ham, og bemeldte Betient, ifald det gotgiores, at det er ffect med hans Vidende eller Minde, ansees, som om han selv Forseelsen havde begaaet. Har Tieneren derimod, uden husbondens Vidende eller inde, deri giort fi fyldig, maae han ikke vente, nogensinde til nogen Kgl. Tieneste at blive bes fordret; og dersom Omstændighederne gotgiere, at Fore seelsen har fundet Sted, fordi husbonden ei har haft bes hørigt Tilsyn med sin Tiener, skal Husbonden ansees med en Mulet fra 10 til 100 Rdlr, efter General Tolds kammerets Riendelse. 394) Dersom nogen Hands lende, Søefarende, eller anden, giver Skriverpenge eller Eportel til nogen Told eller Consumtionsbetient, meer eller paa anden Maade, end her er foreskrevet, skal han (foruden at det virker Formodning imod ham, i Tilfælde at han sigtes for Told eller Consumtionsfvig) bede til Stedets Fattige firedobbelt saameget, som det der ulovs ligen er givet. 395-) Sører nogen Mægler, eller anden Befuldmægtiget, den eller dem, for hvem han handler, ved Told: eller Consumtionsvæsenet meer til Regning i Skriverpenge eller Sportler til Betienterne, end det her er tilladt, al dette Were ansees, soin ulovligt, og den, for hvem det er ført til degning, ikke være pligs tig til saadant at betale; desuden skal Megleren eller den Befuldmægtigede enten bevise, at det Ulovlige er erlagt til vedkommende Betiente, i hvilker Fald disse selv ansees efter 392 09 393 Ss eller og ber ban, naar Beviset mangs ler, undgielde, som den, der har søgt ulovlig Binding, VED Told-Fr. V. Afd. 395 §. Reglement for Sportlerne ved Tolds og Consumtionsvæsenet. ved at fornærme sin Medborgers gode Navn og Nygte, I Febr. og da bode til Stedets Fattige 100 Rdlr, samt giore den eller de Betiente, han har fornærmet, en offentlig Afbigt, der bør læses til Tinge. Formularer til adskillige Documenter ved Toldvæsenet. I.) Angivelser (generale). A.) For Skippere, som komme fra fremmede Steder. Jeg Skipper med Skib dr. 8 af = Lester efter Maalebrev af • kommer fra # indehaver a) som nærmere angives og clareres for N. N. Foustager Mærfet N. N. Kasser Mærket N. N. Pakker Mærket N. N. 0. s. v. b) som strax clareres Bundter Hamp Market S = Bundter Blaar Market T

fikr. Muursteen

= fikr. Fyrrebielker c. s. v. N. N. Tolokammer den 211. 1. B 2. 6r. N. N. B.) for Skippere, som komme fra indenlandske Steder. Jeg Skipper af • kommer fra med Jagt dr. B Læster efter Maalebrev af ' F indehaver de i vedlagte Toldseddel af = specificerte Varer; hvoraf a) her oplægges No. for N. N. B $ Pakker Market N. N. Kasser Mærket N, N. v. s. v. XII Deel. b) des I Febr. Told-Fr. V. Afd. Formularer til adskillige Documenter ved Toldvæsenet; b) det øvrige clareres 0. s. v. Uden Toldseddel indehaver jeg] a) som her oplægges I Fouftage Market N. N. b) som clareres $ Snese Koste

Var Høns • ftfr. Oste Foustager Smør 0. s. v. Maar indenlandske Varer, saaledes som Frs 259 § melder, indehaves Juden Toldseddel. II.) Angivelser (specielle) til Creditop: No. af lag eller fortoldning. Jeg angiver at clarere til mit Creditoplag, D. 3 som under med Skipper fra $ = er kommen = 0 S Pund $ N. N. A B E Tor. 0. s. v. N. N. den " N. N. III.) Angivelser (specielle) ved udgacende.

a)Paa indenlandske frie og fremmede frigiorte Varer: Wed Skivver = • af = forsendes til • • B = =

Kasler Citroner Kasser Domerantser I Po. Urtekram Affenfram = = ster. Hatte ftfr. Klade fremmed og frigiort indenlands Tander Rug F Tønder Byg B F Den $ b) za indenlandske Varer, Gotgiørelse finder Sted: Prima (Secunda) N. N. hvorfor Consumtions Med Skipper = • af forsendes til Edr. Smør, Vægt 8 S 8 Edr. Told Fr. V. Afd. Formularer til adftidige Documenter ved Toldvæsence. S $ dr. Kied, Zdr. Flest, den

2

6 = $ S 8 2II. 1797. I Febr. N. N. NB. Kun een Barefert anføres i hver Linie. c) Paa fremmede ufcigiorte Varer: Jeg angiver at forsende til per S of . C E Pakker Mærket N. N.) med Skips Kaffer Market N. N. Barbie Foust. Mærket N. N, inde. No, den den • med Skipper affra = = 0. s. v. N. N. IV.) Angivelser (generale) for Skippere til indenlandske og fremmede Steder. Jeg Skipper No. den of . . som under indkom fra 8 Skibet dr. Lester efter Mbr. af B B agter nu til 3 S og udfører for N. N. P Pakker Mærket N. N. 3 indf. No. den Kaffer Market N. N. F F Pd. Sirup Pd. Urtekram Kattuner Kaffebønner 0. s. v. Toldkammer den V.) Angivelser (specielle) a) paa Varer fra Creditoplag: Underskrevne sender til med Skipper E

Tdr. Rug 8 " Tdr. Bya

F Po. Suffer her raffineret & . B her frisiors med Skipp. af fra 8 indenlandsk N. N. førende Stibet af 0 2 Oplag: (Her 1 Febr. Told Fr. V. Afd. Formularer til adskillige Dokumenter ved Toldosenes (Her anføres Varerne). At indbemeldte Varer ere af mig leverede, for at indladdes i forommeldte Skib, og at samme Burer Fulle afgaae til det angivne Sted, og ikke med mit Vis dende oo Villie skulle indsniges nogensteds i Landet, fors fiffrer jea, som redelig Mand, paa Troe og Love, og under min Oplagerets Fortabelse. 1 Den b) paa toldfrie Varer for Fabrikantere (*): Underskrevne anniver til min Fabriksbrug (Her anføres Varerne) som efter Privilegium af 5 for mig er tofdfrie. At bemeldte Varer til min Fabriksbrug, og ikke med mit Vidende og Villie anderledes skulle blive anvend te; dette forsikkrer jeg, som redelig Mand, paa Troe og Love, og under den mig bevilgede Toldfriheds Fortabelse. den Extract af Told-Fr. 26 Nov. 1768. XXIII Kap. 14 og 15de Art. 14 Art. Af Master og Spirer fra 20 til 5 Palme betales t adaaaende Told: Af en Mast paa 20 Palme " " 9 Rdlr Species 19 8 $ $ 18 $ C F 17 F $ 16 9 0 5 IS $ E 14 = 2 $ 13 " 3 % g Af en Mast-Spire eller fra 12 til 8 Palme skal gives i Told af hver Palme Af 7 Palme gives af Palmen Af 5 og 6 Palme gives of Palmen F 5 Sf. Sp. 2

I B $ For Master af større Maal gives i Told: Af en Maft paa 21 Palme $ 11 Rdlr Species H 12 5 22 $ $ ' 23 $ F F F 14 A 24 6 B = 16 2f Denne Formular er, ved en Tryifeil, udeladt i Gamlingen af Frr. (fr). Zold-Fr. V. Afd. Ertract af Told Fr. 26 Nov. 1768. 23 Kap. 14 og 15 Art. Af en Mast paa 25 Palme ' 26

3 27 9 28

3 C " 15 Art. 18 Rdlr. Species 1 Febr. 20 25 S 3° # Master skal saaledes palmes: En Mast af 5 og 6 Palme skal palmes 2 Alen fra Roden 3 Allen 7800 8 Fod. 2 7 " = 8. 9. 10. II B

8 12. 13. 14 " 1 15. 16. 17 9 F00 18. 19 F C = It Fod 6 9 14 Fod M 16 Fod 18 Fod $ " 20. 2[ 22. 23. 24 25. 26. 27. 28 Ben. wornach von den darin benannten Oberdikasterien der H. Schleswig u. Holstein, der Herrsch. Pins neberg, Stadt Altona u. Gr. Nanzau in Dilationsfällen zu verfahren ist. p. 28. 3 Mart. (†) Fundats og Convention ang. Credit: Kas: 4 Mart, fen for guns Eierne i Khavn; approberet af Kongen ved Resol. I Mart., i Følge Finants Collegii Bekiendt giørelse af 4 Mart. 1797. Khavn Svo. Gen. Post Amts: Pl. (Resol. 24 Febr.), Hvorved befienbtgieres, at Kongen (i Anledning af en indkommen Ansøgning fra Vognmændene i Windbyeholt og Riege, om at maatte, paa Grund af en af dem ved en Kgl. Land-Inspecteur foranstaltet Opmaaling, for Frem tiden lade sig betale for længere Bei imellem benævnte Steder, end hidtil skeet er) har paa Gen. Postamtets Forestilling tilladt: at Vognmændene i Vindbyeholt og Rigge maae lade sig betale for 4 mile imellem disse Steder, indtil den anordnede nye Vei Opmaaling og Veiens Gang der bliver fuldbragt og bestemt. p. 29. 7 Mart, Bekiendtgiørelse, fra Politiemesteren i Khavn, til 13 Mart, Huusværterne om enroullerede Matroser; hvorved Ind- 0 3 bol Bekiendtg. om enroul. Matroser. 13 Mart. Holden af PI. 6 Apr. 1789, i Følge Cancellie Br. II Mart., atter bliver befiendtgiort, og de Suusværter i Khavn, som i dette Aar ere udeblevne med de befalede Anmeldelser om de hos dem logerende enroullerede Spefolk, paa det alvorligste erindrede om, ufortøvet at indkomme med samme, og i fremtiden at holde sig fors nævnte Placat efterrettelig, da de i andet Fald maae vente sig at vorde ansette med den deri fastsatte Muler. (See Pl. 15 Sept. 1797). P. 310. 17 Mart, SM 24 Mart. 27 Mart, Cancellie Pl., hvorved befiendtgieres, at Rengen (for at forekomme misforstaaelse, og for bess bebre at opnaae Henstaten af den, i Vei-Sr. 13 Dec. 1793. 31 §, givne Forskrift) har befalet, at bemeldte § nærmere skal bestemmes derhen: At alle contribuerende Hartkorns Brugere, som ikke ere Arbeids Ste det paa Veien længer fraliggende, end 1miil i lige Linie, sal ansettes til, in Natura at forrette det dem paalagte Veiarbeide, og følgelig Mill fraregnes for de gamle Veies Krumninger; deg at General Vei Commis fionen aleene paa de Steder, hvor mellemliggende ver og Havbugter udfordre saa store Omveie, at Veien, som, i lige Linie fra Arbeids Stedet, ikke er 14 Miil, derved Bliver over 2 Mile, maae være berettiget til, efter Billighed, at giøre Undtagelser fra denne Regel. p. 30. Bon. über die Einführung ordentlicher Schuld- und Pfand Protocolle für die interfassen und Unter gehörigen der adelichen, Ranzelep und sogenannten lübschen Güter, der beyden Wildnisse und octroyirs ten Roege, im H. Holstein. p. 31. Gen. Postamts Pl. (Resol. 24 Mart.) ang. en bestemt præscriptions: Tid for de Interessenter udi de i Aarene 1747 og 1757 oprettede 2de Livrente: Societeter, som i 5 Aar og derover lade deres Liv, ren, Pl. ang. uaffordrede Livrenter. renter henstaae uaffordrede i Kassen, samt de afdøde 27 Mart, Interessenteres Arvinger, som forsømme at oppe bære de den Afdøde fra sidst hævede Livrente Termin og til Dødsdagen tilkommende Renter. P. 42. Gr. Af General Postamtet er det blevet Kongen foredraget, at adskillige Interessenter i de i Aarene 1747 09 1757 oprettede 2de Livrente: Societeter, om hvis Liv eller Dod ikke har fundet erholdes nogen Efters retning, have i 6, 8 til 13 2ar ladet deres Livrenter uaffordret henstaae i Kassen; at deres i saa lang Tid indestaaende, og til en betydelig Summa opvorne, Livs renter ikke, i Forhold til Classens svrige Intereffen teves imidlertid opnaaede forskiellige Levetid, imellem dem kan vorde uddeelte, naar endelig om en saadan fras værende Interessents, maaskee for mange Aar siden, indtrufne dødelige Afgang faaes Efterretning, samt at heraf tillige i Fremtiden, naar, foruden een eller flere i mange Aar fraværende Interessentere, ikkun blev en eneste Interessent tilbage i Claffen, kan opstaae Tvivl: om den tilstedeværende Interessent eene skulde nyde Classens fulde Kapital-Mente? eller den forholdsmæssige Deel af samme forbeholdes den eller de fraværende Interessentere? eg endelig, naar blot fraværende Intereffentere bleve tilbage i Claffen, hvorlænge denne da for dem skulde holdes aaben? Da nu Frr. 13 Febr. 1747 og 17 Aug. 1757 forudsætte, at enhver Interessent aarligen skal hæve fine Livrenter, og heraf følger, at der aarligen bør haves Vished om Interessenternes Liv eller Død; Livrentes Societeternes Natur og Indretning derhos uomgiangelig fræver, at en i flere Aar fortsat Efterladelse af dens ne, til samtlige Interessenteres gienfidige Rettigheders Betryggelse sigtende, Pligts Opfyldelse endelig mane virke hans udelukkelse af Societetet; Saa bliver, til at fore bygge foranførte Uleiligheder, følgende befalet: 2.4 Alle 27 Mart, 4 Apr. 8 Apr. Pl. ang. uaffordrede Livrenter.] 'Alle Interessenter i forbenævnte 2de Livrente: Societes ter, som enten allerede have ladet eller i Fremtiden befindes at lade deres Livrenter fem Aar efter hinanden henstaae uafs fordrede i Kassen, skal af General Postomtet i Adresses Kontoirets Efterretninger, de Berlingske Tidender og den Altonaiske Mercur, 3 Gange med Aar og Dags Var. sel fra sidste Bekiendtgiørelses Dato af at regne, perem torisk indkaldes til at hæve samme; og i Fald de ikke inden bemeldte Lids Forløb dertil melde dem, da skal de ansees, som bortdøde, og udslettes af Societeterne, same de af deres eiende Portioner forfaldne, og derefter videre forfaldende, Livrenter uddeles blant de øvrige Interess senter i den eller de Claffer, hvori de ere indtegnede. Dernast befales og, efter General Postamtets derom giorte Forslag, at Arvingerne efter afdøde Interes senter i bemeldte Livrente:Societeter, som ikke have ladet de, fra den sidst hævede Livrente Termin og til ens Hver Interessents Dødsdag, forfaldne Livrenter af fordre, skal af samme, paa den Maade, som foran er ommeldt, med Alar og Dags Varsel indkaldes til at Have disse Livrenter; og at alt, hvad af disse Restancer ikke inden benævnte Tids Forløb er affordret, sal hiem falde de Fonds, hvoraf de i sin Tid have været anviste. Disse her anordnede Indkaldelser skal have samme vir kende og udelukkende Kraft, som om de vare foranstals tede ved sædvanlige Proclamatis, laste for Netterne. Kanzeley-Patent, zur Einschränkung der Forme lichkeiten in Pråclusions:fällen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. P. 44. R. Kammer Pl. (Resol. 5 Apr.) at den ved Instructionen, for de til Hoveriets Bestemmelse i Dan mark anordnede Commissarier, 5 Jun. 1795. 32 § fast. satte Tid, fra hvilken Hoveriet efter den nye Bestem melse skulde tage fin Begyndelse, er udsat til 1 Maj 1798 Pl. om Tiden til Hoveriets Bestemm. 1798 for alle de Godser, hvor enten Hoveriet endnu ikke 8 Apr. af Commissionerne har kunnet bestemmes, eller Hoves rie Commissionernes affagte Riendelser ere paaankede, men endnu ikke endeligen afgiorte ved Rentekammeret; eg i Tilfælde, at paa et eller andet Gods, formedelst særs deles Aarsager, en længere udsettelse skulde findes fors noden, er Xentekammeret derhos bemyndiget til, efter de befundne Omstændigheder, at bevilge samme; da Bønderne saavel paa førstnævnte Godser, som paa de sidst ommældte, skal være pligtige til imidlertid at forrette det samme Hoverie, som hidindtil. p. 46. Fr., hvorved Terminen, da den under 24 Febr. 21 Apr. 1796 befalede Fragt Afgift fulde ophøre, forlænges (under nogle nærmere Bestemmelser og Modificationer) paa eet Aar (nemlig til Julii udgang 1798, saafremt Omstændighederne ikke forinden tillade Afgiftens Ophæs velse) for Danmark, Norge, Slesvig, Holsteen, Pinnes berg, Ranzau og Altona (formedelst See-Udrustningerne til at beskytte Ssefarten saavel i Middelhavet, som ans dre Farvande. See Fr. 1 Maj 1798). P. 47. Raadstue-Pl. (Resol. 28 Apr.) at Fodgien: 1 Maj. gere for Fremtiden skal være befriede for at betale de hidindtil ved Sradens Porte erlagte Bompenge, ligesom ogsaa, at Bommen herefter om Fredag formiddag et skal lukkes, saa at heller ingen Bompenge af Kiørende og Ridende paa den Tid blive at erlægge. P. 311. Fr. om Afgifterne af Varer, som udføres 3 Maj. til de danske vestindiske Øer, og af dem, som fra Vestindien til Rigerne hidføres. Gen. Toldkammer. P. 51. Gr. Til nærmere Forhold mellem de ved Fr. I Febr. 1797 fastsatte Bareafgifter, og Afgifterne af de Varer, som fra Danmark og Norge udføres til de danske 05 veste Fr. om Afg. af Vestind. Varer 1-4 §. 3 Maj. vestindiske Øer, eller fra Vestindien hidføres, blive disse saaledes bestemte : 2.) Den Got 1.) Af de fremmede Varer, som fra Transit: eller Creditoplagene her i Rigerne udføres til Vestindien, bes tales herefter den ved Udførselen til fremmede Steder fra Oplagene i Almindelighed ved Told og Consumtions. Sr. 1febr. 1797 paabudne Transittold. Alle Slage fremmede Varer uden Undtagelse kan med indenlandske, og fra indenlandske Havne udredede, Skibe tilføres St. Croix mod de i Sr. 7 Apr. 1777 fastsatte 3 Procent i Told, for saavidt de udføres fra indenlandske Steder; men mod den i Sr. 19 Apr. 1779 bestemte Told, naar Varerne der indføres med saadanne Skibe fra fremmes de europæiske eller amerikonske Havne. I Henseende til Tolden i Frihavnene St. Thomas og St. Jan forbli ver det ved Sr. 4 17ov. 1782. giørelse efter Mandskabet, som hidtil er tilstaaet de paa Vestindien seilende Skibe, i Stedet for censumtionsfrie Provisioner, ophører, mod at disse Stibes Provisios ner for Eftertiden, saaledes som det for andre Stibes Provisioner er anordnet, faae Consumtionen ved Udforses len tilbagegiven. 3.) Indenlandske Varer, som til de danske vestindiske Der udføres, udgaae toldfrie mod Losnings Attest, og indgaae der frie, ligesom og de her frigiorte fremmede Varer. 4.) De raae og dækkede Sukkere, som fra Vestindien og Amerika hidføres indgaae, de brune og hvide fra de danske vestins disse Øer i alt mod St. Pundet, men fra andre vestin diske og amerikanske Steder de brune mod Sf., og de hvide eller dækkede mod St. Pundet; hvilken Afgift erlægges strap, i det seneste inden 14 Dage efter Udloss ningen, uden Hensigt til om, de i Landet forblive eller igien udføres. Hvorimod saavel den ved Fr. 13 Maj 3791 paabudne Consumtionsafgift ophører, som de Præs Fr. om Afg. af Vestind. Varer 4-10§. Præmier, hvilke for de raffinerte Sukkere og Sirupet, 3 Maj. som udføres, hidtil ere udlovede. 5.) Rum erlægger strax, ved Indførselen fra de danske vestindiske Der, Sf. Potten i Told, enten den saa i landet forbliver eller ikke, og desuden den for Kornbrændeviin fra Danmark og Norge ved Told og Conf. Krs 366 § paabudne Ind. førselsconsumtion, hvilken Consumtion ved Nums Uds førsel tilbagegives i samme Orden, som er foreskreven det indenlandske Kornbrændeviin (Forandret ved Pl. 19 Oct. 1797). 6.) Alle andre Varer fra de danske vestin diske Her, saasom Caffe, Tobak, Indigo, Cacao, Cho colade, Vanille, Huder, Risengryn, Madera-Biin o. fl., behandles, som andre fremmede Varer, gandske efter Told- og Cons. Fr., og fan da oplægges til Udførsel, eller rages paa Credit Oplaget, eller strax fortoldes efter den i Frs 361 § affattede Tarif. 7.) Varer, der hidfø res direkte fra Guinea, behandles ligesom de, der koms me fra de vestindiske Der. 8.) J Thara for brune Suffere tilstaaes 22 Procent, for dækkede Suffere 10 Procent; for de øvrige Varer efter Told: og Cons. Frs 363 §. 9.) I Henseende til Skibsafgifterne for den vestindiske Fart forholdes efter Told og Cons. Frs 37°, 371 og 376 §. 10.) For det stemplede Papiir og Veierpenge ere disse Clareringer her befriede. Fr. at der herefter skal, paa Landet i Nor: 5 Maj. ge, holdes overordentlige Tinge, til Rettergangs Tvi stigheders hastigere Fremme og Afgiørelse, ved Under. retten, med videre. Cancel. p. 53. Gr. Ligesom Kongen ved Sr. 3 Jun. 1796 har foreskrevet bestemte Regler for Sagførelsen ved Domsto lene, i begge Nigerne, med Hensyn til Rettens vedbørli ge og hurtige Pleie i Almindelighed; Saa har Han, for saavidt Norge i Særdeleshed betræffer, end videre taget under Betragtning, at dette Diemerke ikke fuldkommen fan Fr. om overord. Tinge i Nge 1 §. 5 Maj. fan opnaacs, med mindre der sørges for, at Retterne paa Landet, i bemeldte Rige, holdes oftere, end paa de Tider, der ere fastsatte til de ordentlige Tinge; hvilke, i Følge 17orske Lov og de nu gieldende Anordninger, sffun foretages 3 Gange, og paa nogle Steder ikke me re, end 2 Gange, om Aaret, ved begge første Instancer. Til at afhielpe denne Mangel, saavidt Landets Naturbes Waffenhed det tillader, vil Kongen for det første indskræn fe Sig til Underretterne eller Siemtingene; dog uden at tabe af Sigte de Forbedringer ved Overretterne, sem disse behøve og kan imodtage, og som han nu beffiæftiger Sig med at udtænke de beqvemmeste Midler til at ordne og udføre. Paa Grund af foranførte, befales herved følgende: 1.) Foruden de ved Loven og Anordningerne bes ftemte Sage og Skatte-Tinge, skal der paa Landet, i Norge, herefter boldes Sage Ting ved Underretterne een Gang hver Maaned; dog forbigaacs de Maanes der, i hvilke de almindelige Sage: og Skatte.Tinge inde falde, efterdi disse fremdeles vedblive, ligesom hidindtil. Fra denne Regel undtages: a.) Finmarkens Soren skriverie, hvor Rettergangs Tretternes Sieldenhed giør denne Indretning mindre fornøden, ligesom og Stedets Naturbeskaffenhed aldeles forbyder dens Iværksættelse. og b.) De Soe og Field Distrikter, hvis Vidtløftige hed, i Forening med Reisernes Vanskelighed, lægge paa visse Tider af Aaret Hindringer i Veien for denne Befas lings Efterlevelse i det hele. J Betragtning heraf mane det, for saavidt Finmarkens Sorenskriverie bes treffer, indtil videre have sit Forblivende ved de nu giels dende Anordningers Forskrift. Men, i Henseende til den øvrige Deel af Sinmarkens Amt, saavelsom 27ordlandene og andre Soe: eller Field Distrikter, hvor disse benævnte Omstændigheder ikke bestandigen mod fætte Fr. on overord. Zinge i Nge 1-3 §. 5 Maj. sætte sig udførelsen af den almindelige Regel, om Maa neds Tinge, blive (i Lighed med det, som ved Fr. 20 Jan. 1797. 9 § er befalet, i Hensigt til Forligelses Væsenet for Landet i Norge) Amtmændene herved bes myndigede til at fastsætte visse beqvemme Tider, til Sages Tings Holdelse, saa ofte, sem Mueligheden det tillader; dog skal de desangaaende indsende Beretninger til det danske Cancellie, med tilspiede Oplysninger om de Aars fager, der have giort saadanne Afvigelser fra Reglen nød, vendige. 2.) Da der vilde spildes megen Tid unyts tigen for Dommeren, og Reiserne blive alt for vidtløftis ge, dersom de maanedlige Tinge skulde holdes særskildte i-hvert Tinglaug, hvilket almindeligen er indskranker til et Sogn; Saa befales herved, at de Sorenskriverier eller Birker, der indbefatte mere, end 8 ile i Længde og Brede, skal, i forhold af Strækningens Størrelse, inddeles i halvedele, Tredjedele eller Sierdinger, og de maanedlige Sage Tinge holdes omtrent i Middel punkten af disse Afdelinger, saaledes, at Beboerne sam mesteds ikke faae længer Vei til Tinget, end 4 Mile i det hsieste. Et saadant Distrikt eller Afdeling skal da, i Hensigt til Maaneds Tingene, betragtes som et Ting. laug, og de, der boe eller opholde sig inden dets Grænds ser, skal være pligtige til at ansee Maaneds:Tinget som deres Verne Ting, hvad enten de dertil indstevnes som Parter eller Vidner. Heraf følger altsaa, at Dommes ren fan, i Fald han finder det beqvemmest, holde Netten i sit eget uus, for det Distrikt, der ligger nærmest oms fring hans Boepal. I øvrigt skal denne befalede Dis strikts Inddeling bestemmes af Amtmanden, som ders efter besørger samme bekiendtgiort fra Prædikestolene, til almindelig Efterretnina. 3.) Disse overordentlige Tinge skal tage deres Begyndelse den første Sognedag Maaneden, og dertil paa ethvert Sted bestemmes saa mange Fr. om overord. Tinge i Nge 3-7 §. 5 Maj. mange Dage, som eragtes fornødne, til de Sagers Bes Handling, og de Forretningers Fremme, som der kan fos refalde. Til den Ende skal Dommeren betimeligen fastfatte Tingdagen for ethvert Distrikt, og besorge samme bekiendtgiort saavel fra Prædikestolene, sem, ved Lens mændene, fra Kirke Bakken. 4.) Da det vilde falde besværligt for Laugrettes Mændene af de fralige gende Sogne, om de skulde møde ved Maaneds Tingene, hvor flere Sognes Sager og Forretninger ofte fan paa een Dag blive afgiorte; Saa skal Laugrettes Mandene af det Sogn, hvor Maaneds-Tinget holdes, bestandigen vedblive at sidde i Nerten. Men, da det, paa den anden Side blev ubilligt, at disse, uden Erstatning, skulle forrette bemeldte Ombud for de andre Sogne i Distriktet; saa ber enhver af dem tillægges 24 ß dagligen, for den Tid, de bivaane Retten, i fornævnte Egenskab. 5.) paa det at Dommerens Befordring til Tinastederne ikke fulde komme dem af Almuen, som boe i Nærheden af den Strækning, hvor hans Vei falder, aleene til Laft, skal han ingen frie Skyds tilstaaes in natura; derimod maae han, ved Warets Udgang, til Amtmanden indsende fin Regning over der, han har udlagt i Skyds Penge, til Reiserne. I øvrigt nyder han 1 Rdlr i Diet Penge, for hver Dag han har brugt til at reise og til at sidde t Retten, ved de Maaneds: Tinge, der holdes uden for det Distrikt, hvori han selv boer. 6.) Billighed tile figer, at fælles Krafter bør tage Deel i den Byrde, som maae bæres, til Gavn for det Almindelige. Den ubety delige Udgift, som i 4 og 5 er bestemt til Dommerens og Laugrettes Mandenes Skadesløsholdelse, bør derfor, efter at den af Amtmanden er approberet, fordeles paa Amtet iblandt de øvrige uvisse Omkostninger, som paas, ligge det Offentlige at udrede. 7.) Dommerens og Skriverens Arbeide og forretninger ved de maanedlige Tinge Fr. om overord. Zinge i Nge 7-9 §. Tinge skal være de selvsamme, som ved Skatte: og Sages 5 Maj. Tingene, saavel i Henseende til Rettergangs Sager som Tinglysninger og alt andet, der hører til Foretas gelse, Behandling og Afgiereffe ved den almindelige une der Ret. Saa skal det og, i Hensiat til Stevnina, Vars sels Tid, Incamination, Sagers Forfølgelse, Vidners Afhørelse med videre, af hvad Navn være fan, i alle Maader forholdes i Overeensstemmelse med de Regler, som ved Loven og Anordningerne ere foreskrevne for Sags førelsen ved Hiemtinget; hvoraf følger, at de Sager, som ere begyndte ved det almindelige Ting, vedblive at behandles ved Maaneds Tingene, og de, som ere inds stevnte til disse sidste, forfølges paa lige Maade uafbrudt, fra den ene Rettes Dag til den anden, saavel ved Sage:og Skatte-Tingene, som ved Maaneds Tingene. Hvad Bekiendtgiørelsen af de Kgl. Anordninger og Befas linger betreffer, da skal samme, uagtet disse ogsaa strap tinglyses ved Maaneds Tingene, dog tillige paa uyt ope læses for den hele samlede Almue ved fatte og Sage- Tingene, paa det at de desto vissere kan komme til hver Mands Kundskab. 8.) Af denne Anordning skal der uddeles et tilstrækkeligt Antal Eremplarer iblandt Al muen; Saa skal den og bekiendtgiøres fra alle Præs difeftole, til enhvers Efterretning og Efterlevelse. Endeligen skal Amtmændene, saasnart see fan, bringe denne Lovgivning til udførelse, og, naar samme er bleven fuldbyrdet og sat i Virksomhed, da uopholdeligen indsende omstændelige Beretninger derom til det danske Cancellie, for derigiennem at blive Kongen selv forelage te, til nærmere Bedømmelse og Bifald. 9.) Pl. ang, en nærmere Bestemmelse i Henseents 5 Maj. de til Attester af Birkebøgerne i Delinqvents Sager. Cancel. p. 58. Sr. Pl. om Attester af Kirkebøger. 5 Maj. Gr. Ligesom det i Fr. om Rettens Pleie 3 Jun. 1796. 38 § er befalet, at, "naar der maatte udfordres "Lang Tid for at tilveiebringe Attest af Kirkebogen om "en Delinqvents Alder, da maae hans Tilstaaelse om, "at være kommen til Lavalder, antages som Beviis i "denne Henseende, dersom hans Forbrydelse ikke er saa "stor, at han tiltales paa sit Liv, eller til Hensættelse i "Fangsel for fin Livstid; dog at Dommeren og Laugrets "tes: eller Stoffemændene tillige i Protokollen attestere, "at det klarligen fan ffiønnes af hans udseende, at der "ingen Tvivl kan være om, at han jo er aldre, end 15 "Nar." Saa har Kongen end videre, paa Grund af Høiesterets Betænkning, fundet for got, at udstrække den fornævnte Regel til saadanne Sager, hvori det gicle der den Tiltaltes Liv eller Frihed; dog under følgende Bestemmelser, nemlig : Dersom den Anklagede har været saalænge bekiendt i gnen, at der, ved Vidner, kan has ves Oplysning om, at han er 15 Aar gammel; eller han selv aflægger en saa omstændelig forklaring om sit Levnetsløb, at det af Epokerne deri fan med Vished sluttes, at han er ældre, eller og, om han har levet i ægteskab, staaet i borgerlige forbindelser, eller nydt borgerlige Rettigheder, som myndig Mand, med mere, der kan siennes at medføre samme Grad af Wished, maae saadant, endog i Sager, der angaae den Tiltaltes Liv, eller Friheds Tab for bestandig, ansees som Beviis om hans Lavalder, uden at Attest af Kirkebogen berom behøves, naar denne ikke, uden lang Ophold, kan være at tilveiebringe; om hvilket sidste Rettens Betænk ning dog skal vedlægges eller tilføres Protocollen og Acten. I øvrigt bør det Rettens Skign, om den Tils taltes Alder, grundet paa hans Udseende, som Fr. 3 Jun. 1796 befaler, ingenlunde forsømmes. Kan Pat. v. d. Gerichtsb, üb. d. Canal. Kanzeley: Pat. zur Bestimmung der Gerichtsbar: 6 Maj. keit über den Schleswig-Holsteinischen Canal, s. w. d. a. p. 60. Gen. Post Amts-Pl. (Resol. 5 Mai) ang. en 13 Maj. Forandring i de for Posten imellem Stavanger og Bergen ved PL 8 Dec. 1786 bestemte Afgangsdage. P. 66. Med Hensyn til den hurtigere Brevverling og der af flydende ytte for de Corresponderende (der vil bevirkes derved, at de for Posten imellem Stavanger og Bergen fastsatte Afgangsdage forandres og ordues deels mere passende til Ankomst og Afgangsdagene for de i Forbindelse med samme staaende Poster, og deels efter den ordentligere og forbedrede Gang, som hiin Post i den senere Tid har erholdet) har Kongen tilladt: at de for Posten imellem Stavanger og Bergen ved Pl. 8 Dec. 1786 bestemte Afgangsdage maae derhen forans dres: at Posten afgaaer fra Stavanger Torsdag Middag kl. 12, men, ifald Posten fra Christianssand ikke til den Tid er ankommen, da saasnart denne indløber, og i det seneste samme Dags Eftermiddag Kl. 5; og at Pos ften afgaaer fra Bergen Mandag Middag kl. 12. Dens ne Forandring iværksættes fra 1 Jul 1797 af. Pl. at de Kgl. Undersaatter, som for deres 26 Maj. Skibe erholde Kgl. latinske Stepasse ved Stiftsbefa. lingsmændene i torge eller Ober Præsidenten i Al tona, have til disse, foruden Passenes almindelige Bes taling, at erlægge 64 Stil. dansk, som Betaling for Expeditionen. Gen, L, Oec, eg Com. Colleg. p. 67. Saasom det til Beqvemmelighed for de handlende Undersaatter, hvilke langt fra Khavn og Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium (ved hvilket, i Følge de derom givne Anordninger og Befalinger, de Soepasse alminde XII Deel. P lis Pl. om lat. Seepasses Betal. 26 Maj. ligen skal erhverves, som udfordres til at legitimere de Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe til Rettigheten at bære dansk Flag og nyde dets Beskyttelse) behøve, og paa foreskreven tilstrækkelig Maade bevise, deres Adkomst til deslige Soepasses Erholdelse, er foranstaltet, at disse Passe kan udstedes og overleveres dem, ved Stiftsbefas lingsmændene i Torge og ved Overpræsidenten i Altona; men denne Soepassenes Weddelelse, og Op figten over de dertil fornødne Bevisers Førelse og Adkom fters Oplysning, giver dem et ei ubetydeligt Tillæg t beres Embeders almindelige Forretninger, hvorfor de efter Billighed bør nyde passelig Erstatning; Saa au thoriseres bemeldte Stiftsbefalingsmænd i Norge, og Oberpræsident i Altona, bver Gang de, efter behørig Le gitimation, for nonet Kgl. Underfaatter tilhørende Skib udstede et Kgl. latinst Soepas, foruden den paabudne Betaling for Passet med 32 fil. Dansk af hver Com mercelaft, som Skibet indeholder, endnu at lade sig be tale 64 Stil. for hvert saadant latins Seepas; hvil fen Expeditions Betaling af 64 Skil. for hvert Pas, og ei videre, hver, der erholder ved negen af bemeldte Stiftsbefalingsmænd eller Oberpræsident noget Kgl. las tins Soepas, foruden bemeldte almindelige Betaling ev pligtig at erlægge. 6 Jun. 16 Jun. R. Kammer. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis ud, betalte Marschpenge for Aaret 1796 (som med Julii Qvartals Skatter 1797 udredes med 5 Skil. af hver Tde Hartkorn Ager og Eng, og 2 Skil. af hver Ede Hartk. Skov og Mølle Skyld.) p. 68. Fr., om den ostindiske Handel, for de danske europæiske Stater, samt for de danske Etablisses menter i Ostindien. Gen, L. Oec. og Com, Colleg. P. 69. Gr. Fr. om d. ostind. Handel I. 1 §. Gr. Ligesom Skibsfartens og Handelens Understst: 16 Jun, telse og Fremme have været Kongens Diemed ved Mod, tagelsen af Etablissementerne og Logerne i Ostindien un der Hans egen Bestyrelse, og ved Bestemmelsen af de hidtil gieldende Anordninger for den ostindiske Handel: Saa har han i samme Diemed end ydermere fundet for got, at udvide denne Handels Friheder og at neds sætte Afgifterne, saavidt det kan bestaae med Hans Sta ters almindelige Handels Fordeel og de Omkostninger, Hvilke behøves til de ostindiske Etablissementers og Logers Vedligeholdelse. Under Benævnelsen af Ostindien ind befattes i denne Fr. saavel Cap de bonne Esperance, som alle paa hiin Side af dette Cap beliggende Lande, Havne og Handels Pladser; Og paa det at de til Han delens og fartens Fremme paa Ostindien besluttede Fors andringer ikke skal foraarsage nogen Mistydning i Hens seende til de Friheder, hvilke hidtil have været forundte de Kgl. Undersantter til denne Handel og Fart, saa skal denne Fr. træde i Rraft fra Bekiendtgisrelses Dagen for alle til Ostindien udgaaende Skibe, og fra næste Aars Begyndelse for alle fra Ostindien hidkommende Stibe, hvorefter de for den ostindiske Handel forhen givne ala mindelige Anordninger af 3 27ov. 1777, 12 170v. 1783, 20 Jul. 1785 og 7 Dec. 1796, samt Resos Iutionerne af 7 Jun. 1787 og 2 Jul. 1790, ifølge heraf skal være ophævede og igienkaldte. I.) Om Handelen imellem de Danske Europæiske Stater og Ostindien. A) Med danske Skibe. a.) Handelens Bestemmelse. 1 §.) De Kgl. Undersaatter maae udrede Skibe til Handelen imellem de Kgl. Europæiske Stater og Ostindien saavel fra frems mede, som fra danske i og uden for Europa beliggende P2 Lans Fr. om d. ostind. Handel I. 1-7 §. 16 Jun. Lande, Havne og Handelspladser, naar de dertil, efter foregaaende Ansøgning, have erholdt de fornødne Passe. 2.) Passene bevilges enhver af Kongens Undersaatter, naar han dertil efter Anordningerne er berettiget og til den Ende har tilveiebragt de fornødne Beviisligheder. De udstedes af Gen. L. Oec. og Commerce-Collegium i Kiøbenhavn, af Gouvernementet i Trankebar og af Naabet paa Frederikenagor i Bengalen. 3.) Alle meb Kgl. Undersaatters Skibe fra Ostindien til Kongens Eu ropæiske Stater hibførte ostindiske Varer (under hvilke dog ingen i China eller andensteds i Ostindien indtagne chinesiske Varer maae forefindes) skal losses i Rigbenhavn og offentligen forhandles til den Høiskbydende. Told Afgifterne skal beregnes og betales efter Varernes Auctionsprtis. 4.) Fra Auction fritages de ostindiske Varer, hvilke Rederne have tilladt Skibs Betiens terne at medtage i Søring. Af disse Varer beregnes og Betales Afgifterne efter Toldbetienternes Taration. 5.) Ligeledes maae Taration træde i Auctionsprisens Sted i Henseende til de ostindiske Varer, som efter Factur an' gives særskilt fra libets Hoved: Ladning, naar dette Sendings Gods af Commerce Collegium efter føre gaaende Ansøgning er bleven fritaget for den offentlige Forhandling, og skal udleveres til vedkommende Eiere. 6.) Det Asiatiske Compagnie er aleene berettiget til at indføre chinesiske Varer fra China og andre Steder i Ostindien til indenrigs-europeiske Havne; Enhver, som herudi giør Compagniet Indgreb, skal derfor efter Octroien ansees med Varernes Confiscation, af hvis Bardie den halve Deel tilfalder Angiveren, og den anden halve Deel tilfalder Compagniet. 7.) Alle oftin diske Varer, som hidføres fra Ostindien med Compag niets Skibe for private Handlendes Regning, bes Handles efter denne Fr.; Det Sørings og Sendings: Gods Fr. om d. ostind. Handel I. 7-13 §. Gods aleene undtagen, som udtrykkeligen er fritaget der: 16 Jun. fra ved den det Astatike Compagnie meddeelte Octroi. 8.) Fremmede maae tage Deel med de Kgl. Undersaat ter i denne Handel og de dertil bestemte Stibes Udreedning naar aleene Hoved Rederen, som forlanger de fornødne Passe udstedte paa sit Navn, er dansk Unders faat og berettiget til at erhofde Passene. 9.) Alle fremmede midler og Capitaler, som anvendes til den ostindiske Handels Drift, skal være befriede for 6te og 10de Penge, samt for al anden Afkortning og Afgift, naar de udtages af Handelen og igien udføres af Landet. b.) Den til Ostindien med Skibene udgaaende Cargaisons Clarering. 10.) Fremmede Varer, bestemte for Handelen paa Ostindien, maae, ligesom de Varer, der forskrives til anden Handel, tages og anteg nes paa Credit Oplag, saavidt de ere Credit: Ovlags: Varer, eller pan Transit Oplag i Overeensstemmelse med de almindelige Talbanordninger; fra hvilke Oplage Vas rerne siden kan afsættes ikke blot til Ostindien, men ogsaa til andre indenlandske og udenlandske Steder. 11.) Alle Varer, som udgaae fra Credit Oplag og Transits Oplag til Ostindien, afskrives med Frihed for alle Af gifter; Naar de paa Transit:Oplag tagne Varer udfø res inden 6 Maaneder efter Indførselen, saa betales intet for Varernes Oplæggelse paa Toldboden, og der skal være tilladt, at tilsee og ompakke de paa Transit: Oplag tagne Varer under behørigt Told Opsvn. 12.) For indenlandske consumtionsbare Varer, som ud gaae til Ostindien enten til Cargaison eller som Skibs provision, gotgieres Consumtionen ved Udførselen. 13.) Af de Varer, som paa Udreisen indlades i Skibene paa fremmede Europæiske Steder, betales ingen Afgift. 3 c.) Tol Fr. omd. ostind. Handel I. 14-18 §. 16 Jun. c.) Toldens og andre Afgifters Bestemmelse af de fra Ostindien hidførte Varer. 14.) Øres funds Tolden betales af alle fra Ostindien hertil indkommende ostindiske Varer; Men den indbefattes under den for disse Varer i den følgende § fastsatte Indførselstold hvilken i intet Tilfælde gotgiøres. 15.) Som Indførselstold, med den derudi indbefattede Øresundss Told, betales 4 pr. Ct. efter Auctionsprisen af alle fra Ostindien hertil indførte ostindiske Varer, undtagen af føle gende Varesorter: a) Caffe; hvoraf betales 2 pr. Cent efter Auctionsprisen, naar Varerne udføres til fremmes de Steder. Af den Caffe, som forbliver i Landet, betas les strax den tarifmæssige Told med 49 s. for hvert Lispund, og naar Caffeen af Kiøberen tages paa Credit-Ops lag, saa behandles den derefter, som anden fremmed Caffe, efter Told:Fr. b.) Arrak; deraf erlægges strap ved Indførselen fra Ostindien ß. for Potten i Told, enten den faa forbliver i Landet eller ikke, og desuden den for Kornbrændeviin fra Danmark og Norge ved Told og Consumtions Fre 366 § paabudne Indførsels Consum tion, hvilken Consumtion ved Arrakens Udførsel tilbage gives i samme Orden, som er foreskreven det indenlands ste Korn Brendeviin. 16.) Af alle ostindiske Silketgier, saavelsom af de med det Asiatiske Compag nies Skibe hidførte chinesiske Silkersier, betales 4 pr. Ct. efter Auctionsprisen, ligesom af andre hidførte ostindiske Varer, hvad enten de sælges til fremmede Steder eller til Forblivelse i Landet; hvorimod den hidtil paabudne Forhøielses Afgift bortfalder. 17.) Af alle Europæiske Varer, som indlades paa Reisen hertil, Betales den tarifmæssige Told ved Indførselen. 18.) For Havne og Ransons-Penge, samt for Extra Las stepenge efter Told frs 370 §, 5 Post, skal denne Handel aldeles være befriet, og i Accise af de hidførte oftin= Fr. om d. ostind. Handel I. 18:23 §. ostindiske Ladninger skal ikke betales mere, end 50 Refr, 16 Jun. 19.) Derimod skal ordinaire La af hvert Skib. stepenge erlægges efter de i Told: Frs 370 §, 4de Post, anførte Bestemmelser, eg Sportler til Soldvesenets Bes tiente skal betales efter det i Told Fr. indførte Sportel Reglement. 20.) Af enhver fra Ostindien hidført Ladning, hvad enten den er liden eller stor, moae ikke fordres mere, end 100 Rble, i Auctions Salario. 21.) Af de Varer, hvilke paa Tranquebar, Srederichsnagor eller andre af de Kgl. ostindiske Etablisse menter og Loger indlades i Kgl. Underjaatters fibe eg bestemmes til de danske Europæiske Stater, betale Sederne eller deres Commissionairer pr. Ct. tit Kone gens Kasse paa disse Steder, beregnet efter Varernes Indkiøbs Priis; hvorimod Beløbet af den saaledes be talte Summe skal blive Nederne eller deres Commissio nairer gotgiort i den paabudne Indførsels Told, naar de ved Varernes Ankomst hertil kan forevise de af vedkom mende Kgl. Betiente i Ostindien for denne Afgifts Oppe Børsel udstædte Toldsedler eller Beviser. 22.) Paa denne Side af Cap de bonne Esperance maae ingen Losning foretages med de Ladninger, som med Kgl. Underfaatters Skibe indkomme fra Ostindien og ere bes stemte hertil. Naar Forandring foregaaer med Lads ningen til Forfrisknings Erholdelse paa Reisen eller i an det Nødsfald, anmeldes samme ved Skibets Ankomst hertil, da det fornødne, i Henseende til Afgiften af de ud ladte Varer, bestemmes af Gen. L. Occ. og Commerces Collegium. 23.) Skibets d.) Afgifternes Clarering. Ankomst her paa Reden skal strax tilkiendegives Told Inspecteurerne, og de til Opfyn paa Stibet beordrede Toldbesiente maae vel tilstade, at Rlæde:Ris fter og Røiesenge føres fra Bord, imebens Skibet ende P4 84 Fr. om d. ostind. Handel I. 23-28 §. 16 Jun. nu ligger paa Reben; men derimod skal de nøie paasee, at dermed intet Handels Gods føres i Land, som henhø rer enten til Ladningen selv eller til Førings- og Sendings. Godset. 24) Ladningens Losning maae ikke til stædes, forend Forklaring og Angivelse er giort over Ski- Bets Reise og indehavende Ladning. 25.) Skibers Capitain, Oberstyrmand og Cargadeur eller Hans dels:Assistent skal efter denne Anordnings Indhold gisre deres edelige Forklaring til Toldinspecteurerne over den paa Reisen fra Cap de benne Esperance hertil fores tagne Losning eller Ladning. 36.) Efter den af Skibsbetienterne oflagte Forklaring Pal Rederne giø re deres Angivelse over den hertil ankomne Ladnings Indhold og Værdie; De skal forevise Toldinspecteurerne de originale Facturer og deraf vedlægge deres Angivelse verificerte Afskrifter. Naar Nederne ikke selv ere tilstes de, saa skal deres Commissionairer giøre denne Angivelse paa deres Vegne, og Toldbetienterne ere berettigede til, ligeledes at effe benne Angivelse under Nedernes eller deres Commissionaiters Eed. 27.) Den under bes hørig Told Opsigt lossede og i Pakhuset oplagte Lads ning overlades til Redernes eller deres Commissionais rers egen Raadighed, uden Laasning eller Sikkerheds Stillelse for Tolden, som deraf skal betales, saa længe, indtil den sættes til Auction; Men fra Auctionens Boldelse og indtil Tolden er betalt, eller den fornødne Sikkerhed for sammes Beløb er stillet, ere Toldinsvecs teurerne berettigede til, at holde saa mange af de solgte Varer tilbage, som maatte være tilstrækkelige til Tol dens Clarering. 28.) Med Toldens endelige Clas rering gives Rederne eller deres Commissionairer, imod tilstrækkelig Sikkerhed, 6 Maaneders Henstand, efterat Auctionen er holdt over Ladningen. Denne Sikkerhed skal gives Toldinspecteurerne inden 14 Dages Forløb ef, ter Fr. om d. ostind. Handel I. 28.31 §. ter Auctionen, og som tilstrækkelig Sikkerhed skal ansees 16 Jun, og antages: imo.) Forfkiellige Rederes, Commis fionairers eller Interessentskabers udstædte Caution in folidum for Tolden af to eller flere til dem særskildt confignerede Labninger; eller 2do.) Valuta for Tolden i Obligationer, som enten ere udstedte eller garanterede af Kongen; 3tio.) Tinglyste Pante Obligationer paa liggende Grunde og behørigen forsikkrede faste Eiens domme, hvortil de fornødne Transporter maae udstædes paa uftemplet Papiir; 4to.) De af Kongen octroies rede Compagniers og andre privilegerede Aktiebreve for deres gangbare Priser, hvilke gotgiøres ved en eedsvo ren Mæglers Attest; 5to.) Kiøbmands Gods, naar samme er forsikkret imod Ilosvaade og Aseurance-Poliferne tilligemed Nøglerne til Pakbusene, Kiælderne els ler Lofterne, hvor Godset er henlagt, overleveres til Toldberienterne, som modtage Sikkerheden. 29.) Naar den Sikkerhed, som er givet for Tolden af de fra Ostindien hiemkomne Ladninger, maatte findes util strækkelig til Forfaldstiden, naar Tolden skal betales, saa skal, i Henseende til den i de crediterede Rettigheder manglende Summe, i alle Maader forholdes efter Told Fr. og Frr. 14 febr. 1718 09 29 Tov. 1773- 30.) Af alle de Summer, hvilke betales i Afdrag paa Tolden inden 14 Dages Forløb, efterat Auctionen over Varerne er holdt, gotgieres Rederne eller deres Com missionairer en Rabat af 4 pr. Ct.; Derimed ere dise se, naar de udeblive over den fastsatte Tid med Rettig hederne, som skal erlægges, og med den Rede og Rige tighed, de skal aflægge, ligesom andre Oplagshavere un derkastede den i Told frs 229 S bestemte Mulct. 31.) Naar Kiøberne tage den paa Auction kiøbte ostins diste Caffe paa Credit Oplag, saa gielde Beviserne, for at Caffeen saaledes er taget paa Oplag, i Afregning P 5 med From d. ostind. Handel I. 31 § II. 35 §. S 16 Jun, med Nederne af Skibet, hvormed den er hidført fra Ostindien. 32.) Til Rest Vaver af en ostindise Ladning maae ikke regnes Varer, som engang ere solgte paa Auction, men ikke modtagne og afhentede af Kioberen; thi af slige Varer skal Tolden betales efter den førs ste Auctionspriis, og i øvrigt skal de til en Ladning hen hørende Rest Varer sælges ved Auction, forinden den til hele Ladningens endelige Clarering fastsatte Termin. B.) Om andelen imellem de danske Europæiske Stater og Ostindien med fremmede Skibe. 33.) Fremmede maae med deres Skibe indføre ostindiske Varer directe fra Ostin dien til Forhandling her i Kiøbenhavn; hvilke Varer og fibe i alle Maader skal behandles som de af Kgl. Un dersaatter fra Ostindien hertil indførte Varer og deres dertil brugte Skibe, saavel i Henseende til de, den ostindiske private Handel i denne Anordning tilstaaede, Fri heder og Fordele, som i Henseende til de, denne Handel paalagte, Forpligtelser og Afgifter. 34.) Det skal altsaa være Fremmede, ligesaavel som Kongens egne Undersäatter, forbudet, med deres fibe at indføre chinesiske Varer enten directe fra China eller fra andre i Ostindien beliggende Steder, under Varernes Confi scation og Behandling efter den det Asiatiske Compagnie meddeelte Octroi. II.) Om Mellem Handelen i Ostindien. 35.) Det er enhver, Boesat eller Fremmed, i og uden for de Kgl. Handelssteder og Loger i Ostindien til ladt, at føre andel imellem disse Etablissementer og alle i Ostindien beliggende Steder uden Undtagelse. Kgl. Underfaatter erholde de dertil fornødne Passe af Gouvernementet i Tranfebar, Saadet i Frederichenager eller Residenterne paa Logerne, naar Vedkommende derom Ber Fr. om d. ostind. Handel II. 35§-III. 41 §. W behørigen ansøge. 36.) Af alle Europæiske Va: 16 Jun. rer, som indføres til Trankebar fra fremmede Ste der i Ostindien, betales 2 pr. Ct. ved Indforselen, Hvad enten de skal forblive i Tranfebar eller igien udføres til andre Steder i Ostindien; Varernes Værdie bestem mes efter deres Priser ved Losningsstedet. 37.) Alle chinesiske og ostindiske Varer passere frie for al Told og Afgift ved Ind og Udgaaende i Trankebar, naar de sammesteds oplægges under behørig Toldopsigt og strax ved Indførselen angives til udførsel. 38.) Hens seende til Oplagstiden og Clarerings-Maaden, af de cil Oplagt Trankebar bevilgede Varer, forholdes efter de ved Gouvernementet om Søe og Land-Tolden i Tranke bar befiendtgiorte Anordninger. III.) Om Fragtfarten paa Ostindien. 39.) Naar Undersaatterne i de Kgl. Europæiske Stater finde Leilighed til at bortfragte de, dem aleene tilhørende, Skibe til China og andre i Ostindien befiggende Steder, for at gaae fra disse Steder tilbage igien med Fragt til fremmede Steder paa denne Side af Cap de bonne Esperance, saa vil Kongen, efter foregaaende Ansøgning, bevilge dem de dertil fornødne Passe under saadanne Vilkaar, som kan betrygge de Kgl. Undersaatters egen Handel paa China og andre Steder i Ostindien. 40.) For den saaledes bevilgede Fragtfart betales, i Ste den for de sædvanlige Pas Gebyrer og de for Handelen paa Ostindien paabudne Afgifter, en Recognition efter det bortfragtede Skibs Dragtighed, hvis Bestemmelse efter Tid og Omstændighed Kongen herved forbeholder Sig. 41.) Recognitionen skal oppebæres af Gen. L. Occ. og Commerce:Collegium, som dertil føier de for nedne Foranstaltninger, hvad enten Betaling skeer her eller paa andre Steder. IV.) Fr. om d. ostind. Handel IV. 42:45 §. 16 Jun. IV.) Adskillige Bestemmelser: a.) ang. Handelen. 42.) Til Beskyttelse for de Kgl. Undersaatters. egen Handel imellem Ostindien og de Kgl. Eurepæiske Stater sg den dertil fornødne Anseelses Vedligeholdelse tillades herved de Kgl. Undersaacter at bruge Kgl. Split-flag, Giøs og Vimpel paa deres til denne Hanbel udredede Skibe, baade i Freds: og Krigss tider; dog skal Reglementet for Ese og Krigstienesten noie iagttages og efterleves i Henseende til Vimpels Fo relse. 43.) Dersom nogen under staaer sig, at handle eller fare til eller fra Ostindien under andre Vilkaar, end denne Anordning og den ham efter Omstændighederne meddeelte specielle Tilladelse indeholder, saa skal han derfor bede 200 Rdlr for hver Commerce-last af Skibets Drægtighed; og Gen. L. Dec. og Commerce-Collegium skal i følge heraf være authoriseret, til ydermere Betryggelse for Handelen imod saadan Misbrug, at lade effe tilstrækfelig Sikkerhed for den anførte Summe af Hovedrederen ved de af ham forlangte Passers Udstædelse. 44.) Naar et med Kgl. Pas og Tilladelse forsynet Skib paa Udreisen til Ostindien kiendes for udygtigt, til at fuldføre den bestemte Reise, eller og Expeditionen, fermes delft en eller anden ei forudseet Omstændighed, maatte ophæves og realiseres i Ostindien, saa skal de dertil medbeelte Passe strap indsendes og afleveres enten til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium her i Khavn, eller til Gouvernementet i Trankebar, eller til Raader i Frederiksnas gor. Dersom Hovedrederen i disse Tilfælde forsømmer at aflegge Rede og Rigtighed for Passenes behorige Anvendelse inden 2de Alars Forløb fra den Dag af, at Pass sene ere udstedte, saa bøder han derfor 5000 Rdlr. 45.) b.) Bestemmelser ang. de Handlende. Kgl. Undersaatter, som udrede Stibe til Handelen imels lem Ostindien og Kongens Europeiske Stater, skal være bea Fr. om d. oftind. Handel IV. 45-49 §. 46.) Befriede for at bruge stemplet papir til de offentlige Do 16 Jun. fumenter og After, samt til alle øvrige forhandlinger, Hvilke af dem selv eller paa deres Vegne udstædes. Naar nogen, som ikke selv er fritaget for stemplet Papiirs Brug, opretter Contrakt med Rederne om Leverantser og andet, henhørende til en saadan Handels Expedition pas Ostindien, saa betaler han det fornødne Stempelpapiir til Contraktens Udstædelse, hvis Værdie Skal bestemmes efter det halve Beløb af Summen, der handles om. 47.) Naar Kiøberne erholde de paa Auce tionerne over de ostindiske Ladninger fisbte Varer udle verte af Rederne eller deres Commissionairer imod Hy potheker, saa skal de være fritagne for at udstede de Beviser paa stemplet Papiir, hvilke æskes af dem til Sikkerhed for den om Betalingen trufne Forening. c.) Bestemmelser ang. Søefolk og andre ved Handelen ansatte Personer. 48.) Alle Ssefolk, Haandværkere og andre, som komme hertil med Skibene fra Ostindien, eller fra andre fremmede Steder, og op holde sig her for den ostindiske handels Skyld, nyde lige Rettighed og lige Beskyttelse i Kongens Niger og Lande med Hans egne Undersaatter, og ingen maae hindre disse Folk i deres Forretninger og Arbeide, under hvilket Paaskud det maatte være; ei heller maae Laugene eller andre giøre dem nogen Hinder eller Forfang i deres Arbeis de, saa længe de ikke befatte sig med andet Arbeide, end det, der vedkommer denne Handel. 49.) DeHaande værksfolk, saavelsom de Westere, der arbeide for ostindis Se Ubreedninger, maae forfærdige det bestilte og til den ostindiske Handel bestemte Arbeide paa den Maade, Rederiet finder for godt at anordne og forlange, uden at noget Laug eller andre Arbeidere ere berettigede til at paas tale saadant Arbeide. V.) On Fr. om d. ostind. Handel V. 50-54 § 16 Jun. V.) Om Fragt Gods og Passagerers Afsendelse med Skibene. 50.) Ethvert fra en indenrigsk Havn til Ostindien udgaaende og Kgl. Undersaatter tilhørende Skib skal for Betaling medtage saamange Varer og Passagerer, som paa den Tid, Skibet udgaaer, behoves til Kgl. Brug og Tieneste paa Etablissementerne og Logerne i Ostindien; Derimod skal ethvert fra disse Steder hertil afgaaende Stib ikke være pligtig, at medtage fleere, end 4 Passages rer, for Kgl. Regning. 51.) De imellem de Kgl. Etablissementer og Loger med Pas og Tilladelse farens de Skibe skal ligeledes være pligtige at medtage for Kgl. Regning Varer og et Antal af 4 Passagerer, naar det bes høves. 52.) I Fragt af de for Kgl. Regning udgaaen de Varer betales indtil 150 Rdlr danse Ct. for enhver Commerce Left, som dertil behøves, beregnet til 80 Cubik Fod efter Waal, og til 5200 Pd efter Vægt. Stibets Capitain udsteder Connoffement paa de i Skibet for Kgl. Regning modtagne Varer til Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium, hvorefter Varerne igien afleveres af Capitainen, og Fragten udbetales af Kongens Kasse ens ten paa Afleveringsstedet eller og her i Khavn, imob vedkommende Kgl. Betientes Beviis for Varernes rigtige og ubeskadigede Modtagelse. 53.) For enhver Person af første Rang, saasom for Gouvernøren og medlemmerne af Gouvernementet, samt for Chefen og Medlemmerne af Raadet paa Logen Frederiksnagor, betales-i Kost og Pas sagepenge 30 Sidle dansk Courant maanedlig for Udreisen til Ostindien, og 100 Sidle dans Courant maanedlig for Siemreisen til Europa; Disse Passagerer spise ved Capis tainens Bord paa kibet, og der anvises dem hver især et Kammer i eller ved Cahytten, samt plads til en Eqvipas ge paa 1600 Punds Vægt. 54. For alle øvrige Embedsmænd, Officerer og civile Betiente, samt for Miss Fr. om d. ostind. Handel V. 54-59§. Missionairer, betales i Kost og Passagepenge 20 Rdlr 16 Jun. dansk Courant maanedlig for Udreisen til Ostindien, og 70 Rdlr dans Courant maanedlig for Hiemreisen til Eus ropa; disse Passagerer spise ligeledes ved Capitainens Bord, og til enhver af dem anvises et Afluffe, af lige Beskafs fenhed med de Skibs Officererne tildeelte Aflukker i Sti bet, samt Plads til en Equipage af 1200 Pds Vægt. 55.) For Underofficerer og andre Betiente eller Passa gerer, som spise ved andet Bord paa Skibet, betales i Kost og Passagepenge 15 dir dansk Courant maanedlig for Udreisen til Ostindien, og 30 Rdlr dansk Ct. maaneds lig for Siemreisen til Europa; Enhver af disse Passages rer erholder et Aflukke tilfælleds med en anden Passageer og af lige Beskaffenhed med de Skibs-Officianterne til deelte Aflukker paa Skibet, samt Blads til en Eqvipage af 300 Pds Vægt. 56.) Rekruter og andre Pass sagerer, som spise ved Bakken, anvises luftige og sunde Steder under Dækket paa Skibet, hvor de kan ophænge deres Ksier, samt Plads, hvor de kan hensætte deres Skibs Kister; For deres Kost og Passage vil Kongen betale i Rdlr 32 ß. dansk Cour. ugentligen paa Udreisen til Ostindien, og 2 Rdlr 64 ß. dansk Cour. ugentligen paa Hiemreisen til Europa. 57.) Naar Paffagerer af første og anden Rang vil medtage Samilie, Tianere eller Opvartere paa Reisen, saa skal de for samme selv betale de Kost: og Passagepenge, om hvilke de kan forenes med Skibets Redere, Capitain eller andre Vedkommende. 58.) For Kgl. Betiente og andre Passagerer, som fare med Skibene imellem Etablissementerne og Logerne i Ostindien, enten i Kongens rende eller for Hans Regning, betales i ingen Tilfælde mindre, end for en heel Uge, om end Reisen varer fortere. 59.) Passagepengene betales af Kongens Kasse efter behørig Regning, som Reder ne eller deres Commissionairer derover indgive til Gen. & Fr.om d. ostind. Handel V. 59-61 §. 16 Jun. 2. Occ. og Commerce Collegium her i Khavn, til Gou vernementet i Trankebar, eller til Raadet i Frederikonagor. 60.) Capitainen skal indestaae Kongen for de ham af Gen. 2. Occ. og Commerce-Collegium her i Khavn, Gouvernementet i Trankebar, Raadet i Frederiksnagor og Residenterne paa Logerne betroede Depecher og sammes rigtige og ufortøvede Aflevering paa behørigt Sted; I forsømmelses Tilfælde straffes han efter Omstændig hederne med en Mulct af 50 Rdlr effer meere, hvilken Skibets Redere eller deres Commissionairer efter Anmod ning skal indeholde af hans Hyre og udbetale til Anven delse efter Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegiums Bes stemmelse. 61.) Capitainen er berettiget, til fin egen Sikkerhed, at æske Beviis af vedkommende Kgl. Betiente for Depechernes rigtige Aflevering, ligesom han og derimed er pligtig til at udstede sit Beviis til dem for sammes Modtagelse, og de til Skibets Reise fornøds ne Passe maae ikke udleveres, førend dette er iagttaget af ham. 16 Jun. Verf. wegen Abstellung der Tanzgelage und ähn licher Luftbarkeiten an den Abenden vor den Sonn- und Festtagen c. in der Landschaft Zorderdithmarschen. P. 306. 24 Jun. Cancellie.Pl. at Kongen har ophævet den, indtil videre givne og ved Pl. 9 Mart. 1792 befiendts giorte, Authorisation til at indtage Umyndiges Midler i den Kgl. Kasse til are Procent aarlig Rente, og bestemt Renten for de Umyndiges Midler, som herefter, i Overeensstemmelse med de derom foreskrevne Forholdss Regler, i den Kgl. Kasse blive imodtagne, til 3 pro Cento aarlig. P. 84. 24 Jun. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das f. 1797 nicht in Natura ausgeschriebene Magazine Korn, Pat. betr. d. Mag. Kornic. Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in 24 Jun. Schleswig, Holstein u. Pinneberg zu bezahlen ift. p. 85. Gen. Postamts-Pl. (Resol. 16 Jun.) ang. 24 Jun, en Udvidelse i pl. 5 Mart. 1781 i Henseende til de Angivelser, som de imellem Kiøbenhavn og Lybek fas rende Skippere skal afgive over de medfølgende Reis fende samt indehavende Heste og Vogne, m. v. p. 87. Vel er det ved Pl. 5 Mart. 1781 bleven de mel lem Khavn og Lybek farende Sfippere paalagt, at afle vere ved Ankomsten til Khavn 2de eenslydende Angivelser over alle medfølgende Reisende, samt indehavende Heste og Vogne m. v., den ene i Toldbodvagten og den anden paa Bommens Vagt; men da det er bragt i Erfaring, at forbemeldte Skippere undertiden efterlade at aflevere en saadan Angivelse i Toldbodvagten, hvilket har til Følge, at man ei neie nok fan paasee, at Fr. 22 Mart. 1780 af alle Vedkommende vorder efterlevet, saa har Kongen, paa Gen. Postamtets Forestilling, udvidet pl. 5 Mart. 1781 derhen: At de imellem Khavn og Lybek farende Skippere skal være pligtige til, i Toldbodvage ten at forevise begge af dem forfattede ligelydende Ans givelser over de medhavende Reisende, Hefte og Vogne m. v.; af hvilke Angivelser den ene fremdeles, som hidtil, forbliver i Toldbodvagten til videre Besørgelse, men den anden paategnes af den vagthavende Officeer at være foreviist og en ligelydende afleveret, hvorefter den saaledes paategnede Angivelse afleveres i Bommens Vagt, forinden Skipperen faaer Tilladelse at lægge inden for Bommen; men at det for det øvrige aldeles har sit Forblivende ved Pl. 5 Mart. 1781. Von. weg. der von den Untergerichten in Ap: 7 Jul. pellationsfällen einzusendenden Entscheidungsgründe, f. die klosterlichen und adelichen Districte d. H. Holstein. P. 88. XII Deel. Kan Pat. v. d. Transp. d. Büchen-Brennh. 22 Jul. 28 Jul. I Aug. Kanzeley Pat. betr. die bis zum 29 Sept. 1798 auch fremden Schiffern freystehende Transportirung des Büchen: Brennholzes aus den Herzogthümern nach Ropenhagen. p. 89. Raadstue Pl., hvorved, i Følge Gen. Toldkammer: Brev til Khavns Magistrat (27 Jul.), befiendtgiøres, at Kongen, for at opmuntre Tilførselen af Brænde til Khavn, har bevilget: 1.) At Extra Afgiften af Varer, I pro Cent, maae eftergives for Brænde, ligesom Extra Afgiften af Brænde Skibes Fragt, samt Forhøiels ses-Tolden, allerede ere eftergivne. 2.) At alle fi be, som hidføre Brænde fra fremmede Steder i hele Ladninger, være sig fremmede eller indenlandske, privilegere de eller uprivilegerede, betale, istedenfor de udenrigske La stepenge, aleene de indenrigske ved Indgaaende; altsan 8 Skilling per læst, istedetfor 22 à 30 Sfilling per Last, og at, naar Skibe deels med andre Bare, deels med Brande, ere ladede, Eftergivelsen da finder Sted ved Indgaaende for saa mange Laster, sem Brandet indtager 3.) At Stibe, som have hidbragt Brænde fra fremmede Steder over Deel af deres Læst:Drægtig hed, maae ogsaa ved udgaaende fritages for at svare mere, end de indenrigske Lastepenge, 8 Stilling per Last, af de Laster, som udgaae ballastede; og at disse Eftergis veiser tilstaaes for det første indtil 1797 Wars Udgang. (See Pl. 18 Apr. 1798. cfr. Pl. 16 Aug. 1797). P. 312. Raadstue Pl. (Resol. 21 Jul.) om Hul at Bryde, og Blænding at indrette, i saadanne Bygnin ger, som ingen Giennemgang tilstæde. p. 313. Da det let er mueligt, at der ved opkommende Ildevaade i de Gaarde, hvor ingen Giennemgang er til Naboerne, kunde blive Mennesker indebrændte; saa har Kongen, til at forekomme en saadan Ulykke, resolveret: at Pl. om Blændinger i Bygninger. , at der i de allerede opbygte Gaarde og Huse, hvor I Aug, Brand Officererne efter foregaaende Besigtelse maatte finde, at Menneskers Liv vil være udsat for uundgaaes lig fare i Tilfælde af Ildebrand i forhuset, al paa Lofterne eller i nogen af Etagerne brydes et gul fra I til Alen bredt, og fra 1 til 2 Alen heit, hvilket igien tillukkes med en Blanding af en halv Steens Tyk. Felfe, som, paa det at den kan fees, mane springe en Tomme tilbage indvendig fra Men saaledes, at der imellem samme og Naboens modstaaende Blænding bliver et ledigt Rum af nogle Tommer; samt at der i de hers efter opførende Bygninger, hvor ikke Giennemgange, i Overeensstemmelse med PI 4 Jul. 1795. 15 S, kan finde Sted, skal benævnte Blændinger af en halv Steens Tykkelse til Naboerne indrettes, saavel fra for, som Sis de, og Baghusene, paa de dertil beqvemmeste Steder; Hvilket af Stadsbygmesteren maae paasees ved enhver Tegning, som forevises ham til en nye Bygning; og endeligen, at, om Vedkommende ei fulde kunne blive enige om,paa hvilket Sted sligeBlændinger fulde være, stal Brandmajoren og Stadsbygmesteren, enten under eet, om de ere af lige Mening, eller, i andet Fald, hver for sig, derom afgive deres skriftlige Betænkning, og indsende samme til Ober:Brands og Vand Kommissionens en deline Bestemmelse, hvorved da Vedkommende skal aca quiefcere. Raadstue Pl. (Cancellie: Brev til Khavns I Aug. Magistrat 29 Jul.) om Haandværkssvendes verving til Divisionerne og Haandværksstokkene. P. 314. Ligesom der, efter pl. 7 Dec. 1778, ved famili ge gevorbene Regimenter er føiet den Anstalt, at ingen Haandværkssvend, som lader sig hverve til Krigstienes sten, maae enrolleres, førend det vides, om han er no get skyldig til den Mester, han tilsidst har arbeidet hos, 22 91. om Haandv. Svendes Hverving. I Aug. hos, og førend denne i saa Fald er bleven tilfredsstil. let for hans retmæssige og beviislige Fordring; saa blis ver nu, til Efterretning for samtlige Haandværkere og andre Vedkommende, herved bekiendtgiort: at Admirali tets og Kommissariats: Kollegium hos vedkommende Di visions Chefer og Holmens Ober Equipagemefter har føiet den Anstalt, at der med Anhvervingen ved Divisios nerne og Haandværksstokkene herefter paa lige Maas de skal forholdes. II Aug. Fr., hvorved der i Norge beskikkes Stifts- Over Retter, i Over Hof-Rettens og Laugtingenes samt Raadstue Retternes Sted, m. v. Cancel. p. 90. Cfr. Pl. 20 Sept. 1797. Gr. at anstille Undersøgelser over alle de Giens stande, som vedkomme Rettergangen, med hensyn til dennes muelige Forkortelse og Lettelse, er det befundet, at Overdomstolenes nuværende Indretning i Norge ikke fører til dette Maal; deels, fordi Over-Retterne bestaae af to Instantser, og deels, fordi den ene af disse (nemlig Laugtinget) ikke holdes oftere, end tre Gange om Aaret; hvoraf følger, at Sagførelsen, formedelst den dermed forbundne Vidtløftighed, bliver baabe lang. varig og bekostelig for dem, der nodes til at indtale eller forsvare deres Rettigheder ved Domstolene. Til, at bortrydde disse Hindringer, og lette disse Byrder for de Norske Undersaatter, har Kongen, i Overeensstemmelse med de Grundsætninger, der ere forkyndte i Lovgivnin gen af 3 Jun. 1796, ang. Rettens vedbørlige og hurtis ge Pleie, besluttet, at afskaffe saavel Over HofNetten, som Laugtingene og Raadstue- Retterne, oo, i deres Sred, at beskikke en Over-Ret i hvert Stift, samt at ordne disse nye Domstole saaledes, at fornævnte Diemeed saa fuldkommeligen, som mueligt, derved fan opnaaee. Kongens Bud og Forskrifter desangaaende ere følgende: I. Rap.) Fr. om Stifts Overretter I. Kap. 1-6 §. I Rap.) Ang. fire Over: Retters Stiftelse, i 11 Aug. Norge, i Over Sofrettens, Laugtingenes og Read: 1 §.) Over Gofretten og ftue Retternes Sted. Langtingene, samt Raadstue Retterne, i Norge, skal være ophævede ved September Maaneds Udgang 1797. 2.) I disses Sted skal der, i hvert Stifts Hovedstad, nemlig i Christiania, Trondhiem, Bergen og Christianfand beskikkes en Over-Ret. 3.) Bemeldte Doms stole skal føre Navn af Stifts Over-Retter, og de skal, i Begyndelsen af November Maaned 1797, være ordnes de og satte i Virksomhed. 4.) Aggershuus: Stifts Over Ret skal, indtil videre, holdes paa Over Hofrettens Sal i Christiania; men, i Trondhiem, Bergen og Christiansand, al den holdes paa benævns te Byers Raadstuer, hvor den fornødne Indretning dertil af Stiftamtmanden besørges. 5.) Over-Rets serne skal holdes hver uge, og begynde den første Sog' nedag, om morgenen Kl. 9, samt vedvare uafbrudt til. Kl. 1, saalange der er noget at forrette. Dersom Sa. gernes Mængde eller Vidrisstighed udkræver det, bør den holdes flere Dage, og Juftitiarius da detimeligen tilfige baade Rettens Medlemmer og de vedkommende Parter, eller disses Sagførere, at møde til den bestemte Tid. 6.) Ligesom 3. L. 1-5-21 (*) byder, at "Kongens "Befalingsmænd skal selv, i egen Person, besøge Laug "tingene, og tilsee, at Retten holdes, med tilbørlig "Respekt"; Saa blive og Stiftamtmændene, i Ana logie med dette Lovens Bud, herved udnævnte til at være Præsidenter i Over. Retterne. I følge heraf stal bet være deres Pligt, saa ofte deres øvrige Embeds forrets 23 nins (*) I Samlingen af Frr. faaer ved en Trykfeil: 18. 6 R. 21 Art. Fr. om Stifts Overretter I. Kap. 6-8 §. 11 Aug. ninger det tillade, at tage Sade i Retten, for at paasee, at den holdes med Værdighed, og at Rettergangs Voli tiet føres med Orden og Nøiagtighed. Skulde Stift amtmanden i denne Henseende finde nogen Misbrug at indsnige sig, da der han paaminde Ketten, og især Justis tiarius, at samme maae afskaffes og rettes; men, dersom faatan Erindring fulde free forgiaves, da skal han desangaaende giøre Indberetning til Kongen selv, igiennem det danske Cancellie. I øvrigt skal Stiftamtmanden ikke tage nogen Deel i Sagernes Behandling eller Paas kiendelse; men samme skal here til Juftitiarii og de øv rige Tilforordnedes Afgiørelse, og disse derfor afeene stane til Ansvar for Høieste-Ret. 7). De almindelige Tilforordnede i Over Retterne skal, i Christiania, vere Justitiarius og 4 Assessorer, og, i de svrige Stif ter, Justitiarius og 2 Assessorer. Men, naar Sas ger, som tilforn have hørt under Raadstue Rettens Paas fiendelse, indkomme for Over-Retten, da indtræder tillige Byens Præsident, og tager Sade i Retten, næst efter Justitiarius. 8.) Retten maae ei sættes med et mindre Antal af 2ssessorer, end det i foranførte § be stemte. Dersom en af disse, formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfaid, ikke fulde kunne indfinde sig, da skal Vræsidenten i Naadstuen, som bestandig overordent lig Medlem af Retten, tilkaldes af Justitiario, i den udeblivende Assessors Sted. Men skulde det hænde, at flere end een af Rectens Lemmer, af foranførte Aarsag, ei kunde møde, da melder Justitiarius det for Stift amtmanden, som herved bemyndiges til, i saadant Tils falde, at conftituere en lovkyndig Mand af Magistras ten, eller en anden saadan Embedsmand, i den manglen de Assessors Sted; hvilken da tager samme Plads i Neta ten, som den Assessor, hvis Sted han beklæder. Paa lige Maade forholdes der, naar nogen af Rettens Lem mer, Fr. om Stifts Overretter I. Kap. 8:12 §. mer, formedelst saa nær Slægtskab eller Svogerskab med 11 Aug. Parterne, som i andet Leed, eller af anden. lovlig Harfag, 9.) Justi er bessiet til at vige sit Dommer-Sade. ziarius skal (uden Hensigt til Kong, formedelst Carac teer eller Titel) have det øverste Sæde i Retten, næst efter Stiftamtmanden; Ellers skal Justitiarii Embeds Rang være lige med Assessorernes i Høieste Ret, og de øvrige Tilforordnedes lige med den, som Assesso rerne af Over Hofretten hidtil have haft. 10.) Det skal være Justitiarii Embeds Pligt, at foran. ftalte alt det extrajudicielle, som vedkommer Retten- Han skal besorge, at Sagerne opslaaes og foretages i den Orden, Stevningerne ere udtagne. Han skal vaas ge for, at de ikke unedvendigen opholdes hos Assessorerne, naar de gaae om iblandt dem, til Votering. Han skal forfatte Dommene, efter de fleste Stemmer, og oplæse dem offentligen for Stetten, samt udskæde dem under sin Haand og Rettens Segl. Han skal paasee, at Protocollerne rigtig føres, og at Afterne udfærdiges med ved børlig Hurtighed. Med et Ord: Han skal bestyre og udføre alt det, som hører til Domstolens indvortes Politie, og besørge alt det, som udkræves til at vedlige holde Orden, i Hensigt til Rettens Pleie. I øvrigt Skal han tage lige Deel med de andre Tilforordnede i Sagernes Behandling og Afgiørelse. I Justitiarii Fras værelse forestaaes hans Embede af den øverste Assessor t Ketten. 11.) Over: Retternes Segl skal være: 27orges Riges Vaaben, med Omskrift: den Konges lige Over Rets Segl. 12.) Raadstueskriverne i de Stæder, hvor Over Retterne holdes, skal, indtil videre, forestaae Secretair Tienesterne ved bemeldte Over Retter, imod at de derfor nyde de Skriverpenge, som Sportel Reglem. 11 Jun. 1788 bestemmer for Raadstue-Retten og Laugtingene; dog med den Ind- 24 frænk Fr. om Stifts Overretter I. Kap. 12-14 §. 11 Aug. Frænkning, som 13 § indeholder, i Hensigt til Skriver pengene fra de Districter, hvis Laugmand indsættes i Over-Retterne, som Tilforordnede. I øvrigt skal Præs fidenten og de Tilforordnede i Over Retterne, ved dette Aars Udgang, indkomme med deres Betænkninger, om fornævnte Secretariater beqvemmeligen kan forenes med Raadstueskriver-Embedet for bestandig, eller om nogen anden bedre Indretning i denne Henseende kunde bringes i Forslag. 13.) De Laugmænd, som udnævnes til Assessorer i Over Retterne, skal, saalange de forblive i dette Embede, beholde de samme Indkomster, som de nu nyde af deres Laugstoles Districter, baade i Hensigt til fadicielle og extrajudicielle Forretninger, være sig for Stevningers udstedelse, Sagers Behandling og Paa fiendelse, Documenters Tinglysning, Laug-Rettes Eeds Imodtagelse (hvilket sidste forrettes af Sorenskriverne paa den Maade, som Sportel Regiem. 4 Afd. 22 § foreskriver), Opbudsmands Udnævnelse, med videre. Here af følger altsaa, at Raadstueskriverne (som ad interim ere beskikkede til Sekretairer i Over-Retterne) ikke imids lertid tilkommer anden Len for det Skriverie, der hidtil af Laugmændene selv, ved deres egne Laugtingsfkrivere, har været besørget, end det, disse sidste derfor have nydt. 14.) For de øvrige Assessorer skal strax fastsættes vis reglementeret Løn. Og da samtlige Dommere i Overs Retterne skal med Tiden blive lønnede paa lige Maade; Saa befales herved, at Sportel-Indkomsterne af de Laug mænds Embeder, som nu ere eller herefter blive ledige, skal inddrages i Kongens Kasse, og at de vedkommende Overrets: Sefretairer skal imodtage samme, og derfor til Rentekammeret aflægge vedbørligt Regnskab; Hvilket af Justitiario bør bekræftes. J Henseende til Laugmands. Tolden og Indkomsterne af det, Laugstolene tillagte, bea neficerede Gods, da indkræves samme af Fogderne og be rege Fr. om Stifts Overretter I. 14-II. 19§. 15.) 11 Aug. regnes til Indtægt i disses aarlige Regnskaber. Fornævnte Laugmands: Told skal ikkun betales ved enhver Laugmands bedelige Afgang, og siden hvert 20de Alar; og hvad det beneficerede Gods angaaer, som har været tillagt Laugstolene, da skal samme efterhaanden, ligesom Laugmandene afgaae fra Embederne, foranstaltes bertsolgt af Rentekammeret, og Kiøbesummerne indflyde i Kongens Kasse. 16.) Sportlerne for Overs Rettens Forretninger skal beregnes i Overeensstems melse med det, som, ved Reglem. 11 Jun. 1788, er fos reskrevet, i Hensigt til Laugtingene og Raadstue-Retter ne. Denne Regel gielder ogsaa for Afters Beskrivelse. Drifter nogen sig til at imodtage eller fordre mere, ba, skal han straffes efter fornævnte Reglements By- Dende. II Rap.) Ang. Over Retternes Virkekreds og hvilke de Sager ere, der skal høre under disse Domstoles Afgiørelse. 17.) Alle de Sager, som tilforn, efter Loven, have været indstevnte fra Hiemtinget til Laugtinget og Raadstue Retten, skal Herefter indankes for Stifts Overretten; dog maae ingen Sag antages ved denne Net, med mindre den angaaer 10 Rdlrs Værdie, eller derover. 18.) Commis fariers Domme og Raadstue-Retternes Skiftebehand linger, samt enhver anden Sag, som hidtil har staaet under Over Hofrettens Paakiendelse, skal ligeledes indstevnes til Stifts Over Retten, naar den Sum, om Hvilken der tvistes, ikke beløber sig til 200 Lod Sølv, eller sammes Værd; men, er Sagen saa betydelig, at den, i Følge N. L. 1-6-16 fan indkomme for Høieste Ret, da skal den dertil umiddelbar indstevnes. Saa maae og Klager, over Rettens Fornægtelse eller voldsom me Tvang, indankes lige for Høieste Net, paa det at Hovedsagen ei skal lide ufornødent Ophold. 25 19.) For Fr. om Stifts Overretter II. Kap. 19:21 §. 11 Aug. Foruden den dømmende Myndighed, til Rettergangs Tretters Afgiørelse, som, ifølge 17 og 18 §, er overs draget til Stifts Overretterne, skal de ogsaa udføre alle andre Forretninger, som hidindtil have været henlagte til Laugmændenes Embeder, faasom: Stioøders og Pantebreves Tinglysning, Commissariers Udnævnelse til Indførsels-Forretninger, med videre, af hvad Navn det end maatte være; men, i Henseende til de Embeds-For retninger, der nu paaligge Magistraterne i Kiøbsteder ne, da skal disse vedblive at forestaae samme, undtagen for saavidt Opbuds: Commissariers Udmeldelse og Byetings Dommes Paakiendelse betreffer; hvilke bør høre under Overretten, som Domstol i anden Instants. 20.) De Sager, som ere indstevnte for Over-gofret ten, og ei der blevne paakiendte forinden October Maaneds Begyndelse 1797, skal føres skriftligen for Stifts Overretten i Christiania, og afgiøres ved denne Domstol, efter de deri udtagne Over Hof-Rets Stevnins ger. Men de, som til bemeldte Tid henstaae uafgiorte ved Laugtingene og Raadstue: Retterne, al forføl ges ved Over-Retten i det vedkommende Stift, og der paa lige Maade procederes og paakiendes, i Følge de Stevnemaale og Varseler, som til Laugtinget eller Naade ftue Retten ere givne. 21.) I Henseende til de Sager, som allerede ere tilendebragte ved Laugtingene og Raadstue. Retterne, førend Stifts Over-Retterne sættes i Virksomhed, da skal, i Tilfælde af saadanne Dommes Paaanke, de Regler følges, der ere foreskreve ne i 18 §, saa at de Tvistigheder, der angaae 200 Lod Selvs Værd, indstevnes lige for Heieste: Ret, og de mindre betydelige Sager indklages for Stifts Over-Ret ten. Det er ellers en Følge af Tingens Natur, at den Assessor, der har demt i Sagen, som Laugmand, bør udtræde af Over Retten, i en saadan Sag, og hans Plads Fr. om StiftsOverretter II. 21 §.III. 26 §. Plads beklædes af en anden, paa den Maade, som er be: 11 Aug. stemt i I Kap. 8 §. III Rap.) Ang. Rald og Varsel til Overret. terne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Doms stole. 22.) Stevningerne til Over-Retterne ud færdiges i Justitiarii og de Tilforordnedes Navn, un der Rettens Seal, og med Secretairens Underskrift. 23.) Den Indstevnte gives 14 Dages Varsel, dersom han boer i det Laugdømme, hvor Over-Retten holdes, og 4 Ugers Varsel, dersom han er udenfor Laugdom met, i det samme Stift; men opholder han sig i et an det Stift, i Norge, tilkommer ham 6 Ugers Varsel. Fra denne Regel undtages Tordlandenes og Finmar Hens Amter, hvor Stevningerne bør forkyndes med 6 Ugers Varsel til Over Retten i Trondhiem, og med 8 Ugers Kald til Over-Retterne i de andre Stifter. Naar den Paagieldende er udenfor Riget, bliver Loven og Fr. 3 Jun. 1796. V Rap. 16 § til følge. 24.) Sagføringen ved Over: Retterne skal fee skriftligen, ligesom hidindtil er skeer ved Laugtingene. I øvrigt skal de Regler, som, i Henseende til Proceduren, ere fores ffrevne i den sidstnævnte Lovgivning, angaaende Ret tens vedbørlige og hurtige Pleie, paa det neieste overhol des og efterleves. 25.) Assessorernes Vota skal være skriftlige, og Dommene forfattes af Justitiario, efter de fleste Stemmer, samt af ham oplæses for Retten, og derefter udstædes, under Stifts Over Rettens Segl 99 Justitiarii Haand, saaledes, som i 1 Rap. 10 § er foreskrevet. Det følger ellers af sig selv, at baade Bota og Dommene bør indføres i Voterings: og Dom Protos coflerne. 26.) Da det, i Misgiernings Sager, ikke er nødvendigt, at den Anklagede fremstilles til nyt Forhør for Over-Retten, naar Sagen er ved Hiemtina get bleven vedbørligen undersøgt og oplyst; og da det ofte Fr. om Stifts Overretter III Kap. 26:29 §. II Aug. ofte funde medtage baade lang Tid og store Omkostnins ger, at føre den Paagieldende, under Vagt, fra sin Ar. rest til Over Retten; Saa befales herved, at naar Overs Retten skulde finde, at yderligere Sorklaring af den Tiltalte maatte behøves, da skal bemeldte Net sende Un der Dommeren de Spørgsmaale, som i denne Henseende ansees fornødne, og befale ham, ved et Forhør, at imod tage accufati nærmere Svar derpaa; men, ifald den ars resterede Person er paa det Stee, hvor Over Retten hol des, eller i Nærheden af samme, da stilles han personli gen for benævnte Ret. Endeligen, dersom Sagen fins des at være tilstrækkeligen oplyst ved Hiemtinget, paa dommes den af Over-Retten, uden videre Examination over den Anklagede. 27.) I de Sager, som an gane Skovskifter, Markestiel eller deslige, til hvis Afgiørelse der, i Følge N. L. 1 B. 16 Kap., udfordres Grandskning paa Aastedet, skal der altid optages Sis tuations, Karter, i Overeensstemmelse med Sr. 31 Mart. 1719, paa det at Over Retterne derefter kan være i Stand til at bedømme bemeldte Slags Sager, uden selv at møde paa det Sted, der er Gienstand for Tvistigheden. Skulde det imidlertid indtreffe, at Under -Dommerens Markegangs eller Besigtelses Forret ning paaklages, som false eller urigtig, da stal Amtmanden, naar nogen af Parterne det begiere, udnævne 2 fyndige Mænd, som Commissarier, til at befare Aastes det og undersøge Klagen, og skal da denne Over Syns- og Grandsknings-Forretning fremlægges, tilligemed Ev tuations Kartet, ved Stifts Over Retten, som, i at paakiende Sagen, bar tillige dømme den Skyldige, hvad enten det er Dommeren eller Klageren, til at betale de, til denne Forretning medgaaebe, Omkostninger. 28.) Stifts Over Netternes Domme stal paaankes inden Har og Dag, efterat de ere affagte. 29.) De ProFr. om Stifts Overretter III Kap. 29 §. Procuratorer, som have Bevillinger til at føre Sager 11 Aug, veb de nu værende Over Netter, skal ogsaa, i kraft af fornævnte deres Bevillinger, antages til at gaae i Rette veb Stifts Over Retten, dog med det Vilkaar, at de boe i den Bye, hvor samme holdes, paa det at de kunde tage lige Deel i den fælles Pligt, at udføre befalede Sager. R. Kammer Pl. (Nesol. 9 Aug.) ang. Reparti 11 Aug. tionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser, for det ar fra 26 Oct. 1796 til 2arsdagen 1797 (fom beløber sig til 11 Skil. pr. Tde contribuabelt Ager og Engs Hartkorn, og udredes med Jul. Qvartals Skatter 1797). p. 100. g Raadstue-Pl. (Resol. 4 Aug., bekiendtgiort II Aug. Khavns Magistrat ved Canc. Br. 8 Aug.) at pl. 22 Mart. 1793, som tillader alle Bønder i Sielland, paa Landet at opfisbe, samt til Khavn at indføre og sælge, Kalve, Faar, Lam, Grise, Gies, Ender, Hons, og Fisk, uden at Fr. om Land: og Forprang deri skal væ re dem hinderlig, maae ertenderes til Smør, saa at saavel Valdbyerne, som andre Bønder i Sielland, hvad enten de ere Gaardbrugere, Huusmænd eller Ins derster, maae have Frihed til, paa Areltorvet i Khavn at falholde det Smør, de enten selv have tilvirket ele ler i Landet opkiøbt, og at udsælge samme i store og fmaa Partier, ligesom det af Kiøberne maatte blive for langt. (See Pl. 16 Oct. 1797). P. 315. Pl., hvorved de fremmede Skibe, som fio: 16 Aug. bes af danske Undersaatter, fritages for den ved Fr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift af 10 Rdlr pr. Commerces Last, naar saadanne Stibes Eiere forpligte sig til, inden 2 Pl. om Afgiftsfrihed f. fr. Skibe, 16 Aug. 2 Aars Forløb, at indføre med disse fibe til Khavn 6 Javne Brænde for hver Commerce Læst af fibenes Drægtighed. Gen, L. Oec, og Com. Colleg. p. 101. 18 Aug. Ligesom Kongen allerede forhen ved nogle Afgifters Eftergivelse har søgt at opmuntre til Indførsel af Brande til Khavn, for derved, om mueligt, at nedsætte de nu Her værende hoie Priser af denne Nødvendigheds-Bare; saa bliver end videre i samme Hensigt tilladt: At den ved Fr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift af 10 Rele per Commerce Læst af fremmede Skibe, som fishes eller indføres, for, efter lovlig Adkomst, at bruges i Søefarten som indenlandske Skibe, aldeles indtil videre eftergives dem af Kongens Undersaatter, som beviisligen med sans banne af Fremmede fiebte Skibe, inden 2de Aars Fors Iob, til Khavn indføre 6 Favne Brænde per Commerce Læst af Skibenes fulde Drægtighed. Men paa det at denne Kongens hensigt ikke skal give Anledning til Misbrug, saa befales herved, at Kiøberne af saadanne Skibe skal ved en Revers, som de have at afgive paa vedkommende Sted, forpligte dem til at indføre, inden den bestemte Tid, det heri befalede Qvantum af Brænde, eller, i Mangel af Opfyldelsen af denne Forpligtelse, at betale den i Fr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift. Pl. at ingen Bogholder eller Kasserer, under Finants Departementet, skal være pligtig at antas ge Embedsmænds eller Pensionisters Anviisning paa des res Gager eller Pensioner. Cancel. p. 103. Gr. Da den de Kgl. Betiente, ved Pl. 27 Jun. 1781 og 7 Jan. (*) 1784, givne Tilladelse, til at udstade Anviisninger paa deres Gage, foraarsager mange Uleis ligheder baade for Finants-Casse Directionen og Boghole de= (*) Saml. af Fre faaer ved en Trykfeil: 4 Jan. Pl. om Anviisning p. Gager : deren, ikke allene derved, at denne sidste nodes til at 18 Aug. føre Bog for gieldbundne Betienters og Pensionisters Creditorer, hvorved han hindres i de ham paaliggende Embeds Forretninger, men bemeldte Direction og Boge holder endog ofte desformedelst indvikles i de Trætter, som opstane imellem Creditorerne og Skyldnerne, især naar disse benægte at have udstedt Anviisningerne; Saa Bliver, i Betragtning beraf, følgende befalet:

Fornævnte Plakater skal saaledes indskrænkes, i Henseende til de Gager, som fra Finants Departemen tet anvises, at ingen, under samme henhørende, Boga holder eller Kasserer skal være forpligtet til at antage eller paategne deslige Anviisninger; men at samme aleene bliver en privat Sag imellem den vedkommende Debitor og Creditor. Denne Regel skal og finde Sted i Hensigt til de Pensioner, som efter Finants Departe mentets Anviisninger udbetales.

31 Aug. Raadstue-Pl. (Resol. 25 Aug., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 29 Aug.) at Kongen (efterat have taget i nøie Overveielse alle de Grunde, som Vedkommende have anført for og imod Stabens almindelige Axel-Torvs Henlæggelse til Gammel-Torv, hvor det efter Anordningerne stedse har været, før den Byen 1795 trufne Ildsvaade) har befalet: at Axel-Torvets Forflyttelse til ait forrige Sted skal skee ved 1797 Aars Udgang, og Gammel og Nye-Torv til den Ende, inden denne Tid, aldeles ryddeliggiøres for de der endnu befindende Skurer og Materialier. Og maae de endnu staaende Rudera af den forrige Raadhuusbygning als deles nedbrydes, og dens Grund opryddes og udlægges til Axel-Torvets Forstørrelse og mere Beqvemhed. p. 316.

Politie-Pl., hvorved, i Følge Canc. Br. tit Polis 15 Sept. tiemesteren i Khavn 14 Sept. og i henhold til de d. 13 Mart. Pl. om enroll. Seefolt. 15 Sept. Mart. og 16 Aug. (*) skeete Befiendtgiørelser, saavel de hiemkomne enrollerede Spefolk, der ikke end nu have meldt sig hos Enrollerings Chefen, som disses Værter, der hidtil ere udeblevne med de ved Anordnin gerne befalede Indberetninger, alvorligen blive paamindes de om: inden 8 Dage fra Dato at melde sig hos Ene rollerings Chefen Commandeur Capitain Lütken, boens de i Amaliegaden No. 71 Litr. 3, saafremt de vil vente at fritages for den fastsatte Straf, hvilken de ved deres Overhørighed og Forsømmelse have paadraget sig, som i ander Fald skal uundgaaelig staae baade de Enrollerede og Værterne aaben, i hvorlænge det end maatte vare, ine den de melde sig hos Enrollerings Chefen, eller paa anden Maade opdages. P. 317. 20 Sept. 29 Sept. Gen. Post: Amts: Pl. (Resol. 15 Sept.), hvorved bekiendtgiores: at Kongen har tilstaaet de anord nede Stifts Overretter i Norge Portofrihed med Brevposterne for den Correspondence, som af dem, under Rettens Seigl, forsaavidt de fra dem udgaaende Expedition ner betreffer, føres med de Kgl. Collegier og andre Embedsmænd i Sager, som angaae Kgl. Tieneste, imod at for samme af Justitiariis meddeles de ved pl. 12 Sept. 1772 befalede Attester. p. 104. R. Kammer Pl. ang. Vægt af Fisk og Meel i Island, samt Tilsigelse af et rentefrit Laan for de handlende, som vil indrette og vedligeholde Oplag af 276dvendigheds. Varer paa visse Steder i den nord lige Deel af Landet. p. 105. I Fele (*) Denne sidste Bekiendtgørelse blev ei giort ved nogen Placat, men i Aviserne. See Adresse-Cont. Efterretn for 1797 No. 215. Pl. om Vægt af Fiff &c. i Island. I Følge Kgl. Befaling bliver herved, til de paa 29 Sept. sland Handlendes Efterretning, bekiendtgiort: at da Kongen har ladet Sig foredrage Islandernes Besværing over, at de handlende ikke vil paa een Gang veie store Qvantiteter af de fiskevarer, som de tilforhandle sig, samt at de vægre dem ved at vele Foustager med Meel, har Han herpaa resolveret, at de handlende i Island sal være pligtige til, ved Jmodtagelsen, at veie paa een Gang indtil to Lpds Vægt af Sisk, og iligemaade, paa For langende, at veie Meel: Foustager. Da den nordlige Deel af Island formedelst den Grønlandske Driv-Jis ofte er langt ud paa Sommeren utilgiængelig for Handels- Skibene, og dette District følgeligen kunde udsættes for Mangel paa Nødvendighedsvarer, vil Kongen, at de Handlende, som paa følgende Kiøbsted og Udligger-Ste der i samme District, nemlig: Gefiords Kiøbsted og Udligger Stederne Husevig, Hofsaas og Skagestrand i Norder Amtet, samt Rechefiord Uoligger Sted i Ves ster Amret, maatte blive til Sinds at indrette og bestan dig at vedligeholde et Oplag af 276dvendighedsvarer, snasom: alle Slags Kornvarer og Meel, Tømmer og Trælast, Jern, Salt og Lodliner, kunne vente at forune des et rentefrit Laan, i Forhold til Oplagets Størrelse og imod Hypothek med første Prioritets Ret i Oplaget selv. De Vedkommende ville herom melde sig i Rentekammeret hvor enhver paa sit Andragende skal meddes les nærmere speciel Resolution. Raadstue Pl. (Resol. 27 Sept., bekiendts giort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 30 Sept.) At det i Almindelighed skal være forbudet paa de i Khavn opførende Bygninger, og i sammes udkrogede murede Gesimser, at anbringe Render, som uden Forskaling ere beklædte. P. 318. XII Deel. R Verf. 2 Oct, Verf. v. d. Consistor. zu Hadersleben. 10 Oct. 11 Oct. Verf. daß das Consistorium zu Haderslebens dreymahl im Jahre seine Sihungen halten solle. P. 308. Raadstue Pl. At uagtet det ved Pl. 30 Mart. 1796 er bekiendtgiort, at ingen Aflosning af Byg nings Gruus eller Ureenlighed pas de Khavn nærmest liggende Beie længere kunde taales, efterdi samme derved blive bedærvede, findes dog i denne Sommer saa megen utilladelig Aflosning paa disse Veie at være forøvet, at de paa visse Steder næsten ere blevne impassable, og ikke uden betydelig Bekostning kunde istandsættes. Man seer sig altsaa nødsaget, herved at igientage denne Advarsel imod slig ulovlig Aflosning, hvorved Stadens Veie miss handles, og for hvilken de, som befindes derudi at giøre sig skyldige, maae vente efter Pl. 16 febr. 1780 med vedbørlig Straf at vorde anseete; men, for at lette Udførselen af Bygnings Gruus, er det foranstaltet, at samme indtil videre imodtages pas Dæmningen imel lem Peblinge og St. Jørgens Søe, som, til Sikkerhed for Passagen derover, beforges giort bredere, hvor de, der lade samme udføre, anmodes at besorge det henkiørt og efter Anviisning aflosset. P. 319. 12 Oct. (†) Ober: Brand. og Band Commissions. Pl., hvorved bekiendtgiores: at med Kgl. Tilladelse af 29 Sept. 1797 er Beboerne paa Vesterbroe bevilget Vand fra St. Jørgens Søe paa visse Vilkaar, hvoraf 7 § lyder saaledes: Hvad til de aarlige Reparationer vil udfordres, bor stedse hæste paa de Gaarde og Hu se, hvis Eiere indtræde i det nye Band Compagnie, og, som en Følge deraf, intet Skigde paa disse Eien demme kunne erholdes læse ved Retterne, uden at der sørst fremlægges Atteft, at ingen Restance af ermeldte Sort er paadraget. Pat. 13 Oct. Pl., som tillader alle Fiskende i Norge, at udsætte deres Garn, baade Sondags Aften og de 21f= Pl. om Garns Udfett. Sond. &c. Aften. Aftener, der foregaae Søn og Helligdagene. Cancel. p. 106. Gr. Ligesom Kongen, med hensyn til fiskeriernes Udvidelse, og til Gavn for dem, som drive denne 27æring, har, ved Fr. 21 Dec. 1792, ang. Sild og Torskes Fiskeriet i Fosens Fogderie udi Tronhiems Stift, tilladt de Fiskende der i Fogderiet, baade at udsætte des res Garn Søndags Aften og de Astener, der gaae for Søn eller Hellig-Dage; Saa bliver, i Overeensstem melse med den, de Fiskende i Fosens Fogderie ved forbes meldte Frs I Afd. 10 § og II Afd. 2 § givne, Tilladelse, herved følgende befalet: Det skal være alle Fiskende i Torge uformeent, at udsætte deres Garn baade om Søndags Aften og Af tenerne før Helligdage indfalde, naar den fiskende Al mue Fionner, at der, ved Garnenes udsættelse paa den Tid, kunde bevirkes en fordeelagtig Fangst; Dog skal de, om Veiret tillader det, bestræbe sig for at optage deres Garn saa betids om Morgenen, at deres Kirke gang og Gudstieneste ingen Forsømmelse derved lider. 13 Oct. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 16 Oct 22 Sept.) at Spækhøkerne i Khavn maae, ligesom det allerede er Landboerne tilstaaet, hos Landmanden paa hans Boepæl kiøbe, hvad han af Smør og andre Søde Varer maatte have at sælge, og ei selv vil bringe til Torvs; men at det i øvrigt bør have sit Forblivende ved de om Spekhøkernes Handel og Torve Kiøb gielden de Anordninger. P. 320. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer Br. til 19 O&t. Khavns Magistrat 17 Oct.), hvorved bekiendtgiøres, at Kongen, paa Gen. Toldkammerets Forestilling, har be falet: at Rom fra det Danske Vestindien, efterat deraf strap, eller i det seneste 14 Dage efter Udlosnius 2 gen, Pl. om Credit p. Conf. af Rom. 19 Oct, gen, er bleven betalt B. pr. Pot efter Fr. 3 Maj. 17 Nov. 1797. 5, maae tilstaaes Credit paa Consumtionen saaledes, at af den fulde debiterte Consumtions:Cum af ffrives ved Qvartals: Afregningerne Consumtionen for hvad der beviisligen, og i den for Credit:Oplaget foreskrevne Orden, er udført til fremmede og frie Sreder, og hvad der ved Losse Attest bevises at være udført til andre indenlandske Steder, og der at have erlagt den der paabudne Consumtion, og at Consumtionen da erlægges for hvad endnu mangler i Beholdningen. P. 321. Pl., som befaler, at Skippere, der komme fra Middelhavet eller Vestindien og ei ere forsynede med Sundheds Passe, skal give de vedkommende Sunde heds Commissioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. Cancel. p. 108. Gr. Da Pesten endnu ikke er standset paa adskillige Steder i Middelhavet, ligesom og den gule Seber, efter indkomne Beretninger, skal have yttret sig paa nogle Steder i de americanske Stater og Vestindien, eg Kongen, til at afværge disse farlige Sygdommes Indbringelse og Udbredelse i Hans Riger og Lande, har foranstalter at der, paa adskillige Steder i Danmark og Holsteen samt Soestæderne i Norge, ere beskikkede Sund heds Rommissioner, for at have neie Opmerksomhed paa de kibe, der ankomme fra bine Egne, og paasee, at alle muelige forsigtigheds Midler blive anvendte, til Betryggelse for Hans Undersaatter; Saa bliver (paa det at Hensigten med disse Indretninger desto siffrere kunde opnaaes) herved end videre følgende anorènet: Alle Skippere, som komme fra de fornævnte Steder, uden at være forsynede med tilstrækkelige Sundheds-Passe, skal være pligtige til, under Straf af 400 Relrs Bøder til Stedets Fattige, for de vedkommende Sundheds: Rommissioner, paa Forlangende, at give al muelig Un Pl. om Sundhedspasse fra Middelh. c. Underretning om deres indehavende Ladnings Beskaf: 17 Nov. fenhed, samt om Varerne (saavidt Skipperen er bevidst) ere indpakkede, eller ikke, paa det Sted, hvorfra Ski bet udgif. Raadstue Pl. (Resol. 8 Nov., bekiendtgiort Khavns 20 Nov. Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 18 Nov.) at Tørv af udgarvet Bark maae, indtil videre, consumtions frit indføres i Stæderne (See Pl. 30 Dec. 1797). P. 322. Cancellie Pl. at Lægdsforstandere, der 21 Nov. ikke betimeligen tilstille Land: og Krigs: Commissairerne deres Lægdssedler, samt Af og Tilgangs Lifter, m. v., Sal ansees med Strafbøder til Sognets Fattige. P. 109. Gr. Da det er blevet paaklaget, at endeel Lægds. forstandere og største Lodseiere ikke stelden forsømme bes timeligen at tilstille Land- og Krigs Commissairerne de befalede Lægds Sedler, samt Af og Tilgangslisterne over det, til Land Milice Mullerne henhørende, Mand skab; ligesom og, at bemeldte Land og Krigs Commis fairer sættes ud af Stand til, i rette Tid, at besvare Genes ral Krigs Commissairens Antegnelser og Anmærkninger over det løbende Aars Sessions Forhandlinger, forme delft vedkommende Lodseieres Efterladenhed, i at med dele de af dem, i denne Anledning, fordrede skriftlige Oplysninger; hvoraf følger Sinkelse og Uorden i Re visions: Væsenet, hvis Neiagtighed er saare vigtig for Land Milice Indretningens Handthævelse. Saa har Kongen, med hensyn til, at den befalede, og ved Nevis fionen nu indførte, Orden kan med Kraft blive overhol det, og den derved tilsigtede Nytte fuldkommeligen bes virkes, befalet følgende: De Lægdsforstandere, som efterlade at indsende Lægdssedlerne, samt Af og Tilgangs Lifterne, in R3 den Pl. om Lægdssedler ze. 21 Nov. den hvert Wars 18 27ovember, eller som tilbageholde Bes svarelserne paa de dem, af Land: og Krigs: Commissais ren, tilstillede Totater, uden at melde ham gyldig Ware sag til saadan udeblivelse, over den Tid, som paa Notat Bladet, efter Omstændighederne, er berammet, Fal, ved Kiendelse af den vedkommende Session, tilfindes at bøde, fra 2 til 10 Rdlr, til Sognets Fattige; hvilken Mulkt udredes inden 4re uger efter Kiendelsens Forkyndelse, og foranstaltes inddrevet af Amtmanden. 29 Nov. 29 Nov. 1 Dec. Fr.at Kongen, til lettelse for Transit-Handelen fra Hans Riger og Hertugdomme og dertil hørende Lande, har, fra 1798 Aars Begyndelse, eftergivet og ophæ vet den ved Frr. 23 Jul. 1794 og 16 Dec. 1795 paabudne extraordinaire 2ffgift for alle fremmede Varer, som efter den Tid fra Transit: og Credit. Oplagene i be meldte Lande udføres til fremmede Steder. Gen. Told. kammer, P. III. Pat. weg. Ausschreibung des Magazinkorns, ingleichen des Heus und Strohs, in Schleswig, Holstein 1. Pinneberg, f. 1798, wie auch wegen Bezahlung der ven den Magazinpräftandis f. 1797 annoch übrigen Qvans titaten. p. 112. Fr., hvorved (med Hensyn til at bortrydde alt, hvad der kunde hindre Politie:Sagernes hurtige Gang og haftige Afgisrelse, for saavidt samme fan be faae baade med de Anklagedes Betryggelse imod Fornær melse, og tillige med Straflovenes alvorlige Handthæ velse) befales: at de Domme og Riendelser, som affiges ved de, i Norge, oprettede Politie Commissioner, skal herefter, naar Sagen angaaer eller det Idømte belø ber til saa meget, som 50 Rdlrs værd, staae umiddel bar under Høieste Rets Paakiendelse. Paa lige Maade skal der forholdes, naar nogen dømmes til haardere le. gem: I Dec. Fr. om Politie Commiss. Domme. gemlig Straf, end fiorten Dages Fængsel paa Vand og Bred; men, dersom Sagen angaaer ringere Sum eller mindre Straf, bør Politie:Commissionens Dom fuldbyrdes, som endelig og afgiørende, uden at videre Appel finder Sted. Cancel. p. 114. Fr. om Tamperretternes Afskaffelse i Dans 1 Dec. mark og Norge, samt at de Zorse Consistorii.Retters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geistlige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Høieste, Ret, m. v. Cancel. p. 115. Gr. Da den Fremgangsmaade, som er anviift og Bestemt i 1-2-17 N 14, i Henseende til Indstevning eg Forfølgelse af de Sager, der angaae Skilsmisser eller Ægteskabers Forbrydelse, medfører baade Vidt. Toftighed og Besværlighed, deels fordi Tamper Retten ikkun holdes faa Gange om Naret, deels ogsaa fordi de Paagieldende drages fra deres (ofte langt fraliggende) Værneting til denne Ret; Saa bliver, i Betragtning Heraf, følgende befalet: Dette Slags Sager skal herefter føres, ligesom andre civile Sager, ved den Anklagedes eller Tiltaltes Værneting, og derfra, i tilfælde af vis dere Paaanke, forfølges igiennem de vedkommende al mindelige Overretter. Denne Regel skal ogsaa gielde for Siellands Stift, hvor Tamper Rets Sagerne, i Maret 1771, have været henlagte under Hof og Stads, Retten. Imidlertid skal de Sager, som nu ere indstevs nede for Tamper Retterne, der paakiendes, og de Domme som nu ere eller herefter blive afsagte ved bemelte Retter, sal, i Norge, ligesom i Danmark, indstevnes for Høieste-Net. I øvrigt skal Consistorii Retterne og Landemoderne, forsaavidt som de ere Domstole i geistlige Sager, fremdeles vedblive og beholde deres Jurisdictioner, ligesom hidindtil. Endelig befales, at, Si 4 Fr. om Tamperretternes Afskaff. ze. 1 Dec. ligesom disse Retter, i Danmark, staae umiddelbar ± Dec. under Høieste Ret, skal ogsaa deres Behandlinger og Domme, i Norge, indanskes lige for bemeldte Ret, naar Sagen angaaer saa meget, som 50 Rdlr; Men, dersom den har mindre Værd, bør Consistorii eller Lans demodets Dom ansees som afgiørende, til Fuldbyrdelse, uden videre Indstevning for nogen høiere Domstoel. Taxt, hvorefter det af Kongen privilegerede Lots Selskab i Helsingger for Fremtiden, fra 1798 Aars Begyndelse, skal nyde Betaling for forrettet Lots tieneste, efter Skibenes Dybgaaende. Adm. og Commisf, Colleg. p. 117. Sra Helsingser til Dragée Tønde, som er 7 Mile. Fra 1 Apr. til 30 Fra 1 Octob. til 3r Sept. inclufive. Mart. inclufive, For 8 Fods og der af hver som atør i af hver som giør i Fod alt Fod alt Me St Rd Meme SEND ME GE under dpbgaaеn de Skibe 4 2 5 3 5 26 5 4 Fra 8:9 Fods $ 10 II 3 4 2 dybgaaende kibe 4. 2 6 9:10 dito 4 2 5 7 4 7 4 5 8 3 12 II 12 3 12:13 ' 13'14'

14:15

= 15'16 • 16 17 17 18: $ 18:19 19:20:

20:21:

21 22 3 $ 22:23

23:24 = 1

44444456999 4 410 8 12 4 12 13 15 19

20 12 5 5 13 5 10 15 F 2 12 5 15 $ 64 16 4 18 7 8 23 4321444 14 I 3 III 8 21 3 22 6 23 F 7 8 27 78 28 8 6 B 7 8 30 fra Taxt f. Helsingsers Lotser. Fra Helsingser til Khavn, som er 5 Mile. Fra 1 Apr. til 30 Fra 1 Octob. til 31 Sept. inclufive. Mart. inclufive. af hver som giør i af hver som giør i Fod alt Fod alt ForgFobs og ders WE SEND ME SE ME, SE Rd me se under dybgaaen De Skibe 3 ' 4

312 5 3 Fra 8 9 Fods dybgaaende Skibe 9:10 dito 3 3 :

10'11'
11:12 1

3 = 12:13 13:14 F 3

14:15³ =

15:16 • 16:17: 17:18

18:19

455667421 43 312 5 3 13 3 12 6 3 12 6 5 4 12 7 3 12 8 12 12 8 48 9 37 10 5 3 7 12 310 10 4 4 13 3 9 4 5 13 15 5 17 7

19:20 #

4 5 14 2 4 5 17 5 13

20:21 S
21:22 # $

S 4 515 9 5 6 18 5 3 4 515 4 14 5 19 4 10 22:23 * 4 516 3 3 5 (20 4 23:24

1 4 5

1 8 5 6:21 6 Mile. Fra Helsingøer til Rullen, som er 4 Fra 1 Apr. til 30, fra 1 Octob. til 31 Sept. inclufive. Mart. inclufive. af hver som giør i af hver som giør Fod alt Fod alt For 8 Fods og der. We send ME SE ME GERD MESE under dybgaaen de Skibe 3 Fra 8 9 Fods bybgaaende kibe 9:10: dito

IO:II

2 15 4 2155 211 215 5 5 10 2 63 I F 2 15 3 5 12 6 3 3 6 3 5 12 6 215 4 2 12 5 11 2 2 8 14 215 13:14 " R 5 Sra = II 12:

12'13'

1797. I Dec. I Dec. Taxt f. Helsingoers Lotser. Fra Helsingser til Kullen, som er 4 Mile. Fra 1 Apr. til 30 Fra 1 Octob. til 31 Sept, inclufive. Mart, inclufive. af hver som giør i af hver som giør i Fod alt Fod alt Fra 14:15 Fods ME SEND ME SEME SE Rd Meet bybgaaende Skibe 276 II 1 9 3 • 15:16 dito 2. 9 6 5 3

16:17

212 7 4 12 3 • 17.18 $ 2 14 8 I 2

18:19 ;

3 710 5 4 906 411 13 310

19:20

$ 3 2 12

20:21 1

5 3 7 12

21:22:

3 712 3 4 310 41 444 14 115 15 4 15 4 9 3 7 13 I I 4 43 16 213 • 23:24: 1 2 • 22 23' $ 3 713 4 8 4 43 17 og faa fremdeles 3 ME og 7 Sf. om Sommeren, og 4 Mf og 4 Sf. om Vinteren, for hver Fod mere dyb gaaende. Foruden forestaaende Betaling for Botsning, erlæg ges til Lots Bogholder og Kassereren, for lots-Sedlens Udstædelse og Expedition paa Lots Contoiret, af et Een mafter Skib 12 Stil., af et Tomastet 16 Stil., og af et Tremastet Skib 24 Sfil. i Skriver Penge. @fulde nogen forlange Lotsning fra Helsingøer til Landscrone som er 2 Mile (*), eller fra samme sted til Malmge, som er 7 Mile, og nogen af Lotferne panta ger sig det, da skeer Betalingen efter ovenstaaende Taxt, i Forhold til Veiens Længde. Naar et Skib under Lotsningen fra Helsingser til Kullen, enten formedelst Forandring af Vind, Strøm eller Veirlig, m. v., seer sig foranlediget at vende tilbage til Helsingsers Reed, og det begieres af Lotsen at bringe det tilbage, da, dersom Rotsen er endnu ombord, naar dette forlanges, beta les, foruden den fulde Lots-Hyre for Udlotsningen, det hal (*) I Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: 1 Mile. Taxt f. Helsingeers Lotser. Halve af Lots Taxten for Tilbageloténingen; men har 1 Dec. Lotsen med den Commanderendes Samtykke forladt Stibet, og der giøres Signal for Lots, da, om end den samme kommer ombord igien, nyder han fuld Betas ling for Silbagelotsning, ligesom for blotsningen. Saalange Lotsen er ombord paa noget Skib, nyder han ber, foruden de ham tilkommende Lots Penge, frie Rost og Tæring; men opholdes han paa Skibet over eet Etmaal, da betales ham end videre en halv Sole eller 48 Stil. for hvert paafølgende Ermaal, og følgelig for den overskydende fortere Tid efter samme Forhold. Skipperen er ikke forbunden at give Lotsen nogen saa kaldet Drikkepenge, foruden de fastsatte Lots Penge; men hvad frivillig gives, det vedkommer ikke Betalingen for Lotsningen, da det er en Godhed, Lotsen selv nyder; men Dersom nogen Lots understaaer sig at fordre mere Lots- Penge, end efter forestaaende Taxt er fastsat, forbryder han derved sin Lots-Tieneste. Dersom nogen Skipper angiver sit Skibs største Dobgaaende for mindre, end det er, da skal han bøde for hver Fod, han angiver mindre, efter 4-3-24, 16 Lod Sølv. (†) Havne Commissions: Pl. (Resol. 13 Jan., 2 Dee, bekiendtgiort Havne-Commissionen ved Canc. Br. 19 Jan.) ang. Passagen over Langebroe. Pat. Gr. Anledning af den med Hofarchitekt A. Rir. Ferup oprettede Contract, hvorefter han har istandsat Langebroe og skal vedligeholde den i forsvarlig Stand i 20 Aar, fra 1797 Aars Begyndelse regnet, har Kongen befalet følgende: Al Passage over Langebroe fal, naar og saalænge Knippelsbroe er under Reparation, være frie; men til andre Tider maae det være Entrepreneuren tilladt, Saalænge Contracten vedvarer, af dem, som vil passere Broen, at lade sig betale: af en Vogn med svært Læs 6 fil.; Pl. om Passagen over Langebroe. 2 Dec. 6 Stil.; af en Karet eller Chaise 4 Stil.; af en ledig 12 Dec. 15 Dec. Arbeidsvogn 2 fil., og af en Ridende 2 Skil.; dog at herfra undtages de Militaire, som passere i Kgl. Ties neste. Raadstue Pl. (Resol. 6 Dec., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 9 Dec.) at Kongen, paa Gen. Toldkammerets Forestilling, har tilladt: At Afskrivning af indenlands fabrikerede Tobakker, som fra Oplagene af Tobaks Blade i Nis gerne udføres til fremmede eller frie Steder, maae fosts sættes til trefierde Dele af deres Vægt mod Bladenes; dog at det vantum, for hvilket Afskrivning kan finde Sted, ikke maae være ringere, end 100 pund. P. 322. Fr., som forbyder at giøre Arrest eller Indførsel i Haandværks Redskaber eller andre saadanne Ting, der ere nødvendige til Skyldneres Nærings Drift, saalænge der findes andre Ting i Debitors Boe, som ere tilstrækkelige til Sikkerhed eller Foldestgiørelse for Creditors lovlige Fordring. Cancel. p. 120. Gr. Ligesom Kongen vil, at Creditorer fal, ved Lovene, hiemles fuldkommen Adgang til at sege Betryg gelse eller Betaling hos deres Skyldnere; Saa vil Han, paa den anden Side, ikke tillade, at det skal ftane i deres Magt, at forspilde disses Velfærd, uden Fornødenhed Dette sidste kunde dog skee, naar der blev giort Arrest eller Erecution i saatanne Ting, som Debis tor nødvendigen behøvede til sin Haandterings eller Næs rings Drift, uagtet der i hans Boe fandtes andre Effec ter, som vare tilstrækkelige til Gieldens Betaling. I Betragtning heraf, bliver, efter Analogie af 1-24- 23 N 22-25, herved foreskrevet den Fremgangsmaade, som bør iagttages ved Arrester eller Indførseler hos Haandværkere eller andre af Næringsstanden, med Hen syn Fr. om Arrest i Haandv. Redskab. syn til at beffierme disse imod ubillig Behandling i de 15 Dec. fornævnte Tilfælde. Kongens Befaling desangaaende er følgende: Noar der hos Haandværkere og andre, som ove nogen Slags Tæring, skeer Arrest eller Indførsel (væs re sig for Gield, Boder eller andet) da maae samme ikke strap giøres i de Cing, som høre til Skyldnerens æ rings Drift, saasom: Handværks Redskaber, Mates rialier og deslige; Men der bør først gives Udlæg i andre ting, som Debitor kan paavise. Befindes det da, at disse ikke ere tilstrækkelige til Sikkerhed eller Fyldestgiørelse for Creditors lovlige Krav, da maae Nettens Middel ogsaa bevilge Hæftelse i de fornævnte Fornødenhede Ting; dog bør deraf fortrinligen udlægs ges de, som den Pasgieldende erklærer, at være ham mindst nødvendige til sin Haandterings Fortsættelse. Raadstue Pl. (Resol. 6 Dec, bekiendtgiort 18 Dec. Khavns Magistrat samt Stiftamtmændene i Dmk og Norge ved Gen. Toldkammer Br. 16 Dec.) hvorved til, lades, at indenlandske Skibe mane fra St. Croip til indenlandske Havne udenfor Khavn, Altona undta gen, hvad enten sammesteds ere Naffinaderier eller ikke, henføre, og der umiddelbar, uden at behøve at anløbe Khavn, udloffe deres Retour Ladninger af St. Croix Produkter, Sukker undtagen; men at, for saavidt de af Sukker maatte indehave større Partier, end ved Resol. 22 Febr. 1786 er tilladt de Steder, som have Raffinaderier, disse da først skulle udloffes i Khavn. p. 323.. Berf. daß die, bey Auftheilung der gemeinen Weiden auf der Insel Sylt, den Häusern bevgelegte Landstücke nicht davon getrennet werden sollen. p. 309. 27 Dec. Raadstue Pl. (Resol. 13 Dec., befiendtgiort 27 Dec. Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 23 Dec.', hvor: Pl. om Khavnske Toldregnskaber. 27 Dec, hvorved bekiendtgiøres: At det, for saavidt mueligt at forebygge sildige Efterkrav hos de Hanblende for Misregs 30 Dec. ninger og andet Ansvar, som udfindes ved de Khavnske Told Regnskabers Revision, nu foranstaltes, at disse Regnskabers Eftersyn foretages Fierdingaarsviis efter et hvert Qvartals Udløb, og at det, til at fremme Decisios nen og Afgiørelsen, er nødvendigt, at fortere Zid bestems mes til Antegnelsernes Oplysning og Besvaring, ligesom ei heller nu saa lang Tid, som før, behøves til at oplyse det, som kan være i friskt Minde; til hvilken Ende Kon. gen har befalet: at Vedkommende inden een maaned fra den Tid, Regnskabssørerne ved Khavns Toldkants mer affordre dem Underretninger, Beviser og Svar til udsættelsernes Oplysning, skulle afgive samme. P. 324. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtis ons fr. 1 febr. 1797. P. 297. Gr. Kongen har ved Resol. 29 17ov. (*) 1797 befalet Gen. Toldkammeret, at samle i een Plakat de Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told og Conf. Sr. 1 febr. 1797, som siden dens Udgivelse, efter indkoms ne Forespørgsler og Ansøgninger, ere fundne fornødne og gavnlige, og kunne tiene til hver Mands Efterretnig. Disse ere: Ved Frs 1 § Litr. g: Klæder af forbudne Tois er ere forbudne at indføres, ligesom det Toi, hvoraf de ere forfærdigede. Ved 4 §. Litr. a: Til de Hertugdommenes raae Landsprodukter og af disse sammesteds tilberedte Varer, som () I Saml. af Str. staaer ved en Trpkfeil: d. m. (eller 29 Dec.). Pl. ang. Told og Cons. Fr. som til Rigerne toldfrie maae indgaae, henregnes ogsaa : Roe- eller Rap-Olie og andre Olier af indenlands vorne Frøarter; Hor; Hamp; Farveurter; Kalf; Trævarer, som ei have faaet fuld Tilberedning, saasom al Gavnved, Klapholt, Vogntømmer og desl.; og, indtil videre, Fas jance og andre i Hertugdommene, Altona undtagen, af Leer tilvirkede og brændte Varer. Kniplingss og Bløn. de Fabrikationen i det Slesvigske fritages for Tolds Eve læggelse af de Kniplinger og Blonder, som indføres til Danmark og Norge, og den sorundes i saadan Henseende samme Rettigheder, som andre ved Privilegier til lige Toldfrihed benaabede Fabrikationsgrene. verkens Ved 4 § Litr. b: Grove uldne og garns Tøier, som fra Hertugdommene indkomme, og ikke indeholde en Værdie af I Rdlr Pundet, maae inds til videre behandles efter No. 3 i Tarifen for Indførs selstolden af uldne Varer, og saaledes indgaae mod 3 St. Punder fra toldpligtige, men mod 6 Sk. Punder fra toldfrie, Steder i Hertugdommene, forudsat, at det af Toldsedlerne bestemt sees, at de i Hertugdommene ere forfærdigede. Ved 27 §: Brøk paa samlede Summer under Sf. fraves ikke. Beløber Breken derimod til Sk., beregnes f.; men beløber den over Sk., da bereg nes 1 Sf. Ved 30 §: Ved vaade Varers Gradering anta ges kun hele Grader, og, naar Styrken falder mellem hele Grader, antages den næste hele Grad under Brøken. Ved 61 §: Rigbenhavn tillades det de handlende, naar de det forlange, i Betienters Overværelse, paa et særskilt Sted.i Toldbodbygningen, og i de 3 første Timer om Morgenen fra Toldbodtidens Begyndelse, at eftersee og ompakke de i Toldbodens Pakhuse oplagte Transitvarer, som ikke kan tages paa Creditoplag, og i min- 3° Dec. Plang. Told og Cons. Fr. 30 Dec. mindre Dele at udføre dem til fremmebe og frie Steder, naar i Forveien bestemt Angivelse giøres over Pakkens Indhold, og om hvilket og hvormeget deraf tal udføres. Bed 62 §: De her emmeldte 14 Dage, efter hvis Forløb Godser forfalder i Oplæggelsesafgift, beregs nes for det i Toldbodens Pakhuus oplagte Transitgods fra Oplæggelses Dagen; men, forsaavidt Varerne loffes i Havnene, regnes de 14 Dage fra Ladningens Udlosning, forsaavidt denne efter 157§ fortsættes uafbrudt. Trans fitgods, som ikke fan oplægges paa Toldboden, men inds lægges i private Pakhuse, fritages for den i Frs 62 og 365 bestemte Oplæggelsesafgift i de første 2 Maaneder efter Skibets Udløsning, og i 3 Maaneder, naar noget af Vintermaanederne December, Januar og Februar inds falder mellem de første 3 Maaneder efter Oplæggelsen. Ved 75 § 4 Art.: Salget af Oplagets Beholdning i Opbuds og Stervboer skal fee, med mindre for Nettighederne, som ere Oplagshaveren betroede, stilles fuldkommen Borgen. Ved 77 9: Consumtion af Suder, Skind og Fleft, som til Lettelse for den landværts Indførsel er i Consumtionstarifen ogsaa ansat efter Stykketal, bliver, naar de udføres, alene efter Vægt, sem den for større Partier og i Handel meest passende og brugelige Maales stof, at giengive. Ved 78 og 80 §: l Slags tør Fist fra Norge, faltet Fisk og Tran, som beviisligen ere norske, Eder duun og anden Duun, Jern i nyt Støbegods, Klipfisk Losseskind, Rav, Rækling, Rogn, Tiære, maae, naar de fra Danmark udføres til fremmede Ste der og da erlægge udførselstold, erholde den mellemrigste Consumtion tilbagegiven. Wed Pl. ang. Zolds og Conf. Fr. Beb 79 §: Skibsprovisioner i rimelig Mang: 30 Dec. de, som indenlandske Stibe medbringe fra fremmede Steder, og som ere af lige Slags med de indenlandske til Consumtion ansatte Varer, maae behandles som Skibsprovisioner af indenlandske Varer. 1 Ved 217 §: De i eet Qvartal udstedte Oplags passeersedler maae i fornødent Fald ved næste Qvartals Afregning kunne fremlægges. Ved 288 §: Denne Artikel vedkommer ikke de i 78 § Litr. a. anførte Varer, for hvilke Rück: Attest maae tilveiebringes, før Consumtionen kan tilbagegives. Bed 361 § eller ved Tarifen for Indførsels: og Transittolden: Bomulds Manufakturvarer, Cattuner; I Pd. Rammerdug, tet; og Lærreder ved Slutningen: Traadene tælles i Qvadraten af en halv Tomme baade paa langs og paa tvers, og begge Tallene sam menlægges. Dreiel, den grovere, ubleget, naar een Alen i Qvadrat veier 4 Lodindtil 5Lod, 1Pb. 5

6 4 6 F 7 7 S 1 8 XII Deel. Indførselstold. Transittold. Rd. St. Rd. Sf. 48 4 29 3 19 2 15 10 I 8 Lod 30 Dec. Pl. ang. Told og Conf. Fr. Indførselstold. Transittold. 82od indtil 10fod, 1Pd. 10 Lod og derover bleget, naar een Alen i Qvadrat veier 4 Lod indtil 5 Lod, 1 Pd. 6 8 No. St. Rd. = 8 6 • a 35 Sf. 3 2 5 = 6

$ 7 23 17 2 7 g $ II " I 8 " IO 8 9 10 Lod og derover Dynevaar: dertil mane og henføres bet af Bomuld og Lin net sammensatte Toi, som kan bruges som Dynevaar, naar 1 Alen i Qvadrat veier over 5 Lod" 1 Pd. "Hvalfiskebeen, saarne eller 7 arbeidede 1 Pd. $ 71 Jalappe Rod $ 1 Pd. 34. Olie, Hiortetaksolie, Teglsteens: olie, stinkende Viin: steensolie 1 Pd. Birkolie, Enebærolie, 1 Pd. 1 Papiir, piir $ Tryfpapiir og Prespas marmorerte og malede Papirer, naar disse sid 1 Lpd. 7 te Pl. ang. Told og Conf. Fr. Indførselstold Transittold. Rd. fte ikke ere af den fine ste Sort, som tyrkisk Papiir Sagogryn St. Rd. 275. 1797. 30 Dec. St. B I Riis 2 29 2 1 Pd. I Salt, spansk, franse, portus gisisk, Middelhavets og Låneborgsk b I Td. engelsk S 1 Ed. som i Tarifen I 1 Fods 45 6 Slibestene, engelske,36Stke Svoveldug, som Svovel. Tobak, Rapee i Stanger eller 1 Lpd. 34 Karotter F revne Rapeer, spans Snustobak og alle fines re Snusarter; den hele og skaarneknafter, 1 Pd. Tømmer og Træ i hele 10 Ladninger, for hver Commertslæft, foruden Lastepenge af fibet = 2 48 Fra Drægtigheden blive ingen andre Trævarer at drage, uden Brænde, hvoraf 2 Favne af I til 1 Alens Længde regnes til een Commerts last. Vælge de hand, lende at lade deres Træ ladninger fortolde efter I 2 Eu Pl. ang. Told og Conf. Fr. 30 Die Indførselstold. Transittold. No. St. Rd. St. Cubifmaal, paaligger det dem at giøre speciel og neiagtig Angivelse over Ladningen, ei aleene i Henseende til Stykkernes Antal, men og i Henseende til Stykker. nes Dimensioner. Uhr Glas, slebne, til Udgangen af ar 1803, fiden 1 Stk. Vindues Glas, KKonglas: Kurve of 15 Skiver fortoldes, som en heel Kurv, om end 2 til 3 fiver ers bræffebe. Kurve af 12 Sfiver res duceres til 15 Skiver, eller face en Rabat af en femtedeel, uden vis dere Gotgiørelse for Breccage, naar den for bver 15de Sfive ikke er større, end omtrent 2 til 3 Skiver. Eftersees Kurvene, og fun de hele Stiver fortoldes, ansees 12 fiver at Bed udgiøre en Kurv. Pl. ang. Told: og Cons. Fr. Bed 362 §. A Genever maae i Ankere fraseri 30 Dec. ves Oplaget. C: Elefanttænder og Creveller tilskrives og fres frives Oplaget ikke under 50 Pd. Guld i Arbeide ikke under 32 Lod. Sabrikeret Tobak, som med Des le mane afskrives paa Oplaget af Tobaksblade, bliver at udføre i 100 Pd og derover. D: Kammerduge kunne tilskrives Oplaget og fras frives Pundeviis. Ved 363 §: Fer uldne Sække, Straamatter og Emballage af Strie, grovere end groft Paklærred, maae tilstaaes en Thara af 8 Procent; men af alminde ligt groft Paklærred de for Humlesække fastsatte 4 Pros cent. For Raneel og Casfia lignea 16 Procent. For al Indigo 20 Procent. For Foustager, Pakfade, Kaffer e. s. v. med tørre Varer, hvorfor ingen sær Tha. ra er bestemt, maae den ansættes til 12 Procent, hvors under og Lakrits meae henregnes. Men ifald de Hands lende endda maatte ansee denne Thara for liden i enkelte Tilfælde, omendfkient det, den for visse Varer kan være for liden, erstattes ved det, den for andre er heiere, eg de forlange, at der maae veies netto, bør de vente Bes tienternes beleilige Tid, for ikke, ved saadan deres langva rige Expedition, at være andre Klarerere i Veien. For Talglys og hvid Sæbe maae beregnes en Thara af 14 Procent. Vitriololie, Skedevand, Olier og andre saadanne flydende Ting, som indføres i Glas eller paa Flasker i grove Kurve med halm, maae gives 20 Procent i Thara; men deslige Flasker, altsaa og de med lugtende Vande, Essencer, indpakkede med Savspan ner eller andet saadant i Kasser, maae tilstaaes 40 Pro cent. Indføres de i Flasker eller Bouteiller uden ander Omsvob, mane Thara tilstaaes efter Undersøgelse af Bæg ten af en lige Flaske eller Glas, som dog ikke for de 3 fuære Pl. ang. Zold og Cons. Fr. 30 Dec. soæreste maae overgaae 20 Procent. For Moskus og andre saadanne fine og lette Varer, som indføres i Bly, mane tilstanes i Thara 50 Procent. For Pomas de i Leerkrukker en Thara af 30 Procent. For Foustager med flydende Varer, der fortoldes efter Vægt, naar de tildeels ere udlækkede, maae dobbelt Thara gives, naar Foustaget fun er halv fuldt; og halvs anden Thara, naar ikke meer end omtrent og henved en Fierdedeel af Indholden er udlækket. Ved 364 §: Transittolden for indpakkede og naabnede Varer nedsættes til 4 Skil. for hver Cubikfod, og maae det staae Usklarereren af Transitvarer frit, af indpakkede eller i Kouftager indeholdne Varer enten at erlægge Transittolden efter Cubikmaal uden Indholdens Undersøgelse, eller at lade Varerne eftersee og erlægge Transittolden efter Tarifen. Ved 366 § eller Tarifen for Indførselsconsum tionen af indenlandske Varer: i danskeStæder. i norskeStader. Arrak fra Ostindien, som dansk Kornbrændeviin. Rigd, tørret eller speget, som røget. Meel af Byg, 1 Ide, samfængt 10 Lpd 10 Pd, fiint 8 2pd. Rum fra det danske Bestin dien, som dansk Kornbrændeviin.

Torv af udgarvet Bark indtil videre Rd. St. Rd. Sf. 32 16 frie frie Ved Pl. ang. Told og Cons. Fr. Bed 368 § eller Tarifen for Udførselstolden: Skind, 30 Dee til fremmede Steder. Rd. @f. røde Næveskind I tf. 7 Ved 373 §: Herefter behandles ogsaa Repara tions Skibe, som losse eller indtage Gods under Deel af deres Drægtighed. Beb 377 §: Boghvede til Gryn, 1 Tde eller 10 2pd brutto, svarer Formalings Afgift i de danske Stæder 24 Sfil., i de norske 18 Skil. (†) Hof og Stads Rets Pl. (Canc. Br. 30 Dec. til samme 23 Dec.) At intet Skisde paa nogen Grund omkring Khavn vorder antaget til Læsning og Protocollation i Hof. og Stads Stetten, uden at Samtykke fra Stadens Side dertil forevis ses. Pat. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for 1797 made anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville faserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stytte pa 382 0g 387 er anmærket. 1682. 24 Jan. Consumtions-Fr. f. Norge: Ophævet ved Tolda Fr. 1 febr. 1797. 1695. 2 Jul.rr. om Nerre Ports Aabenholdelse: Forandrede 23 Jul. ved pl. 1 Maj. 1797. - 1702. 29 Maj. Fr. om Kongens egne Skibes Visitation: See Tolds fr. 1797. 87 §. 1705. 21 Mart, Fr. om strandede Skibe og Gods, dens 6 §: See Toid:fr. 1797. 181-191 §. 1708. 7 Jun. Pl. om Skippere, som ei angive sig til Strømmes tolds Clarering: Cfr. Told Sr. 1797. 180 §. 1710. 24 Jan. Adn. Om Politiets Adm. i Bergen: See Fr. I Dec. 1797. 1718. 14 Febr. Fr. oma promte Aefiftence af Rettens Betiente til resterende Told af Oplag: See Told.fr. 1797* 75 §. 3723. 30 Jun, Fr. om Medvidere og Medhielpere i Told-Svig: See Told fr. 1797. 106:112 §. cfr. 121 §. $ 3 1724. 1724. 14 Jun. Forbud paa fr. Courant Myndts Indførsel: See Told Fr. I og 361 §. 15 Dec. Fr. om Paalæg paa hvidt Strandsand: Cfr. Told. Sr. 1797. 23 9. 1726. 4 Jul. Pl. ang. Oplaget i Khavn: See Told.fr. 1797. 55.75 9. 20 Aug. Pl. om Khavns 4 Species &c.: See Told fr. 1797. 38:47 08 55:75 §. 1727. 29 Mart. Pl. ang. Passecrsedler ved Oplagsvarer i Nge: See Told Fr. 1797. 55-75 cft. 221 §. 1728. 1 Dec. Pl. ang. Tobakspinderierne, Sabesyderierne x. Nge: See Told Fr. 1797. 1730. 2 Mart. Pl. om Elsdyrs Huders Udforjel: See Told:Fr. 1797. 2 og 368 §. 17 Maj. Pl. ang. Maskerede i Nge, som tilføie Toldbetiens terne Overlast: See Told-fr. 1797. 90 § fq. 8 Sept. Fr. om Forbud paa fremmed Jerns Judførselforandret ved Told fr. 1797. 1 og 361 §.2 1733. 6 Oct. pl. ang. Pale Penge: Cfr. Told fr. 1797. 23 §. 1734. 20 Aug. Forbud paa Skinds Udførsel og Landprang med Sfind: See Told Sr. 1797. 2 og 368 § samt 1 Sr. 25 Aug. 1741. 8 Oct. Fr. ang. Taxt paa Skind, og i hvad Tilfælde de maae udføres: See Told Fr. 1797. 2 og 368 §. 1731. 19 Aug. Fr. om Justitien og Rettens Betiente i Nge: See Sr., om Stifts Overretterne, II Aug. 1797. 1740. 5 Dec. Forbud paa fremmed Kiønrøgs Indførsel, samt hvorledes Fabriken maae udsælge samme: Forandret ved Told Fr. 1797. I og 361 §. 1741. 17 Febr. Forbud paa Vimpel-Foring. Cfr. d. Ostindiske Ham dels Fr. 16 Jun. 1797. 42§. -27 Febr. Forbud paa fr. Olie og Transabes Indførsel, m. v.: See Told: Fr. 1797. 1 og 361 §. (Den aarlige © 5 Fasts 232 Fastsættelse af Sabe-Taxt er ophævet ved Resol. 5 Jul. ). 1741. 2 Oct. Pl. om Høkerne i Khavn: See Pl. 16 Oct. 1797. 10 Nov. Forbud paa linnede Stoffers &c. Indførsel: See Told fr. 1797. 1 og 361 §. 1742. 11 Sept. Pl. ang. Skipperne i Nge, som hindre Toldbetien terne: See Told fr. 1797. 137-143 §. - 31 Dec. Forbud paa fr. Skomager-Arbeide Sondenfields: See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. 1744. 13 Jan. Forbud paa fr. Possemyntmager Arbeide i Khavn, m. v. : See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. - 2 Jun. Forbud paa fe. Papiir i Nge, m. v.: Forandret v. Told: fr. 1797. 1 og 361 §. 1745. 12 Febr. 2on. om Polit. Admin. i Christiania. See Fr. I Dec. 1797. 16 Jul. Forbud paa fr. Plydsers &c. Indf. til Dmk, m. v.: See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. 1746. 6 Apr. Forbud paa fr. Kobberarbeide i Dmk: See Tolda Sr. 1797. 1 og 361 §. - 14 Oct. Rang Fr.: Ang. Justitiarii og Assessorernes Rang i Stifts Overretterne i ge, see Fr. 11 Aug. 1797. 9§. 1747. 13 Febr. Fr. ang. Livrente Societetet: 27piere bestemt v. pl. 27 Mart. 1797. 1748. 29 Apr. Pl. om Skibenes Forsegling ved Laurkullen: See Told Fr. 1797. 103, 104 og 139 §. 1751. 4 Jan. Forbud paa fr. Kobber Arbeide i Nge: See Tolda Sr. 1797. 1 og 361 §. 1 12 Jan. Forbud paa Sukkers og Sirups Indf. til Bergen: See Told fr. 1797. 16 Litr. a og 3 §. 8 Mart. Forbud paa raspet Farve-Træes Indf. i Dmk: See Told fr. 1797. 1 og 361 §. 1751. 1751. 10 Maj. Pl. om Sportler ved Strømmetolden: See Told - Sr. 1797. 388 §. 14 Dec. Forbud paa fr. Pudersukkers Inds. Sondenfields 20. See Told Fr. 1797. 1 § Litr. a og 3 §. 1753. 19 Febr. Forbud paa fr. Silke: og Ulden-Stoffers Indf. 2. Forandret v. Told:Fr. 1797. 1 og 361 §. - 12 Sept. Pl. om Sundhors Toldsteds Afskaffelse 20.: See Told Fr. 1797. 9 § fq. 1754. 15 Jul. Forbud at fore contrebande &c. Varer i smaa Fare tøier paa en Miil nær Provindserne i Dmk: See Told Fr. 1797. 137:143 §. II Dec. Pl. ang. Port Penge om Fredagen: See Pl. I Maj. 1797. 1755. 3 Febr. Forbud paa Suffers &c. Indf. - i Trondhiems Stift &c.: See Told:Fr. 1797. 1 Litr. a og 3 §. 18 Febr. Forbud paa samme i Aggershuus og Christiansands Stifter: See Told fr. 1797. 1 § Litr. a og 3 §. 21 Febr. Forbud paa fr. Maales Indf. i Khavn, m. v.: See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. 20 Oct. Fr. om Forhold med contreb. Uldne og Silke:Varer p. Auctionerne i Khavn: See Told-Fr. 1797. I og 361 §. 1757. 4 Jan. Forbud paa Spille:Korts Indf. i Dmk: See Told Fr. 1797. 1 § Litr. e og 361 §. 13 Maj. Forbud paa samme i Nge: See Told fr. 1797. 1 § Litr. e og 361 §. 17 Aug. Fr. om Livrente-Societetet: Teiere bestemt, v. pl. 27 Mart. 1797. 22 Aug. Forbud paa Ege-Baades Udførsel: See Told.fr. 1797. 2 og 368 §. 1758. 3 Jan. Pl. om Vidners Forelse i Sager, som angaae Tolde svig 2. Cfr. Told-fr. 1797. 121 §. Sr. 1758. 30 Jan. tr. om Handel m. fr. forarbeidet Guld og Sølv: Cfr. Told fr. 1 og 361 §. - 13 Mart. Forbud paa fr. Kammes Indf. t. Sielland: See Told fr. 1797. 1 og 361 §. 1760.25 Mart. Forbud paa fr. Glassorters Inds.; samt om Fors raad af Glassorter i Kiebstederne: See Told Jr. 1797. 1 § Litr. b og 351 § samt Canal-Comp. Octr. 10 Maj 1782. 5 §. 1761. 24 Febr. Forbud paa. fr. Skedevands Indf. i Dmk: See Told fr. 1797. 1 og 361 §. 1764. 9 Apr. r. om Handelen paa de amerikanske Øer &c.: See, ang. Afgifterne i Dmt og ige, Sr. 3 Maj - - 1797. 31 Aug. Pl. om Præmie for Topsuffere &c. See Sr. 3 Maj. 1797.4 §. 25 Dec. Forbud p. fr. Uldfarder i Aggershuus Stift: See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. 1765. 19 Apr. Skyde Comp. Convention: See Sorening 20 Tov. 1795 (anført i XII Deel p. 3). 1766. 25 Nov. Forbud p. fr. Spiger og Som: See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. 1767. 8 Jun. Forbud p. fr. Bundtmager Arbeide i Khavn: See Told fr. 1797. 1 og 361 §. 1768. 26 Nov. (†) Told-Fr.: Ophævet ved Told:Fr. 1 Febr. 1797. 1769. 28 Febr. Pl. om Told-Frs Indførsel: See Told:Jr. 1797. 5 Apr. Pl. at Toldbetiente mane opskibe de indkomne Far toier c.: See Told:fr. 1797. 86 og 144 § fq. 27 Jun. P. om Told af Vorduger: See Told Fr. 1797. - 361 §. 1770. 24 Apr. Pl. ang. Pl. 16 Jul. 1706: See Told Sr. 1797. 359 §. 1770. 1770. 24 Dec. Fr. om Friheder for Vand: eller Fiske Skibene t Khavn: See Told.fr. 366, 367 09 375 cfr. 361 §. 1771. 21 Jan. Pl. om Tolden af heglet Hør og Hamp: See Told fr. 1797. 361 §. - - - 25 Febr. Pl. hvorved Straffen i Told-R. XIX. 5, 6 c. § bestemmes: See Told fr. 1797. 106-112 §. 25 Mart. Pl. om Toldfrihed for Bøger &c.: See Told-Fr. 1797. 361 §. 15 Jun. Fr. ang. Hof- og Stads: Retten: Forandret, i Hens til de i 11 S og der anførte Cancellie Br. 12 Oct. 1771 omtalte Tamperrets: Sager, v. Fr. 1 Dec. 1797. 27 Aug. Pl. om Forandringer ved Khavns Toldkammer See Told fr. 1797. 2 Oct. Forbud paa Handel med fremmed Glas: See Told. fr. 1797. 1772. 13 Apr. Pl. om Told af fr. Allun: See Told fr. 1797. 1- 1- 361 §. 12 Sept. Pl. om Brev Porto Frihed: See, ang. Stifts Overvetterne, pl. 20 Sept. 1797. 7 Oct. Pl. ang. Port Penge om Sondagen: See Pl. "I Maj 1797* 15 Oct. Fr. om uberedte Lammeskinds Udførsel: See Tolde Sr. 1797. 2 09 368 §. 1773. 9 Jan. Pl. ang. Consumtion af Num i Nge: See Fr. 3 Maj 1797. 5 §. 10 Maj. Pl. ang. Qvægs Confiskation: See Told Fr. 1797. 114 §. 16 Sept. Pl. om Suffere fra St. Croix, og Præmie for Top og Candis: Sufferes udforfel: See Sr. 3 Maj 1797. 4 § og pl. 18 Dec. 1797. 27 Nov. Pl. om Consumtion af Kalve: See Told Fr. 1797. 366 §. 1773. 1773. 29 Nov. Fr. om crediterede Toldrettigheder i Stervboer zc. i Nge: See Fr. om den ostindiske Handel 16 Jun. 1797. 29 cft. Told fr. 1797. 75 §. No. 4+ 20 Dec. Pat. ang. de forrige Storfyrstlige Indvaaneres Toldfrihed: See Told fr. 1797. 4 §. 1774. 9 Mart. Pl. om Told af præparerede Fiskebeen: See Tolds Sr. 1797. 361 §. -14 Mart. Fr. om Forbud. paa fr. Kornvarers Indf. Sonden fields, samt paa fr. tørrede og saltede Fiskes Ind førsel See Told fr. 1797. 1, 8 og 361 §. 28 Maj. Forbud paa fr. Spaans Indførsel: See Told: Fr. 1797. 1 og 361 §. 1775. 9 Jan. Pl. ang. usømmelig Begegnelse mod Told-Betiens terne i Khavn: See Told-Fr. 1797. 90:94 09 96 samt 354 og 356 §. 13 Febr. Fr. ang. Omlsben med Varer zc.: See Told. Fr. 1797. 3 Apr. r. om Sabesyderierne: Forandret, i gens. til Sæbes Indførsel, ved Told-Fr. 1797. 1 og 361 §. 15 Apr. Forbud paa Bornholmsk Leers Udførsel: See Told, Sr. 1797. 2 og 368 §. 27 Nov. Stempl. Papirs Fr., dens 9 §: Sorandret v. Tolds Sr. 1797. 17 og 18 §. 1776. 18Mart. Pl. ang. de Kgl. Kryds-Fartøier: See Told fr. - 1797.95 §. 13 Maj. Forbud paa fr. Jern: og Malm Gryders Inds. : See Told-Fr. 1797. 1 09 361 §. 22 Jul. Pl. ang. Straf for at modsatte sig VagtsTibenes Folk: See Told-Fr. 1797. 95 §. 21 Aug. Pl. om udgaaende Told af Kalf-ulo; See Told fr. 1797.3688. 1776. 1776. 4 Nov. Forbud paa fr. Hornqvægs Indf.: See Told Fr. 1, 6 og 361 §. 20 Dec. Forbud paa fr broderede Cattuners Indf.: See Told Fr. 1797. 1 og 361 §. 1777. 7 Apr. Sr. om Handelen mellem de Kgl. europæiske Stater og de danske Øer i Amerika: See Fr. 3 Maj 1797. -.12 Maj. Fr., om Handelen paa Gvinea, dens 13 §: Sorans dret v. Fr. 3 Maj. 1797. 7§. - - - 18 Sept. Pl. om Toldbetienternes Skriverpenge: See Told Sr. 1797. 387 §. fq. 3 Nov. Fr. om den ostindiske Handel: Ophævet ved. Sr. 16 Jun. 1797. 19 Nov. Pl. om Told af fr. Papirs Tapeter: See Told:Fr. 1797.361 §. 19 Nov. Pl. om Told af Krap: See Told fr. 1797. 361 §. 19 Nov. Pl. om udgaaende Told af Svanefiedre: See Told, Sr. 1797. 368 §. 1778. 14 Jan. Overhofrettens Insteur: See Fr. 11 Aug. 1797. - - I §. 26 Jan. Pl. ang. Toldfrs XIX Cap. 1, 2 . §: See Tolds Fr. 1797. 106:112 §. 27 Apr. Pl. om Told og Cons. af Kaffebønner: See Told Fr. 1797. 361 S cfr. Fr. 3 Maj 1797. 6 § og Aflat. Comp. Octr. 21 Mart. 1792. 9 litr. a. 30 Apr. Pl. om Toldfrihed f. fr. Valfjord: See Told fr. 1797. 361 §. 4 Jun. Pl. ang. Kgl. Told Flag i Nge: See Told.fr. 1797.95§. 10 Jul. Skierpet Forbud mod Bornholmsk Leers Udførsel: See Told Fr. 1797. 2 08 368 §. 1778. 1778. 10 Sept. Anordn. f. Lotserne i Helsingser: Forandret ved Taxt 1 Dec. 15 Oct. (†) Consumtions Fr. f. Dmk: Ophævet ved Told fr. 1797, undtagen forsaavidt dens X Cap., om Vielsepenge, endnu gielder for Khavn. cfr. Cold Frs 21 §. 7 Dec. Pl. ang. Haandværkssvendes Hverving: See pl. 1 Aug. 1797. 1779. 19 Apr. Fr. ang. Præmier og foranstaltninger i Hens. tik Varers Forsendelse til de amerikanske Der: See, ang. Afgifterne i Dmk og 17ge, Fr. 3 Maj. 1797- 10 Jun. Forbud paa fr. Skriftstøber Arbeide: See Tolds Sr. 1797. og 361 §. 20 Aug. Forbud paa fr. tilberedte Fiskebeens Indf. til Khavn: See Told fr. 1797. i og 361 §. 11 Sept. Pl. om Told af Skrivpaptir til Bog: og: Billeds trykkerier: See Told fr. 1797. 361 § og pl. 30 Dec. 1797- 9 Nov. Pl. om Told af fr. Karper i Khavn: See Told Fr. 1797. 361 §. 1780. 24 Jan. Forbud paa fr. Porcellains Indf.: See Told:Fr. 1797. § litr. c og 361 §. 4 Febr. Pl. om Lotspenge fra Kullen tilbage: See Taxt 1 Dec. 1797. 23 Aug. Pl. om indenrigske Producters Veining &c., og om Consumt. af Tømmer: See Tolo fr. 1797. 247. 248 og 366 § cfr. 32:36. 31 Aug. Pl. ang. Forseelser ved Malevæsenet: See Tolds Sr. 1797. 328 343 § cfr. 352:356 §. 2 Oct. Pl. ang. Varer, som ved Concessioner c. toldfrie maae indføres: See Told St. 1797.51.53 §. 1780. 1780. 23 Oct. Pl om Lastepenge af fibe, som indtage strandes Skibsredskab: See Told Fr. 375 §. Cuine - 20 Nov. Pl. ang. den i Told Fr. XIII Cap. 4§ bestemte Trans fit-Recognition: See Told-Fr. 1797. 56 § fq. 18 Dec. Pl. om Toldflag i Dmk: See Told-fr. 1797. 95 §. 30 Dec. Pl. om Toldbodens Pakhuse i Khavn, m. v.: See Told fr. 1797. 56 64, 361, 364 og 365 §. 1781. 5 Febr. Pl. ang. Kgl. Toldtegn: See Toid-Fr. 1797. 95 §. 5 Mart. Pl. ana. nærmere Bestemmelse i Fr. 22 Mart. 1780: Moiere bestemt ved Pl. 24 Jun. 1797- 19 Mart. Pl. ang. de fra Vestindien hidbragte Sufferes For toldning: See Fr. 3 Maj 1797. 4 §. 19 Mart. Pl. om Tolds Ophæv. for tørre Flyndre: See Told: Sr. 1797. 366 §. -9 Apr. Pl. om fr. Kareters 2. Taration: See Told:Fr. 1797. 361 §. - 13 Jun. Pl. om Told af fr. Humle: See Told Fr. 1797. 16 og 361 §. 27 Jun. Pl. ang. Beslag i Kgl. Betientes Gager: 17siere bestemt ved pl. 18 Aug. 1797. cfr. Told-fr. 1797.988. 13 Aug. Pl. om Told af fr. Dynevaar: See Told Fr. 1797. 361 §. 1782. 11 Jan. Pl. om Hestes Udførsel fra Nge til Sverrig: See Told Fr. 1797. 368 §. - 14 Jan. Pl. ang. de latinske Søepasses Betaling: See Pl. 26 maj 1797. 16 Febr. P. om Damast Linneds Fortoldning: See Told Sr. 1797. 361 §. 18 Febr. Pl. om Afgift af Flest i Tender: See Told-Fr. 1797. 366§ cfr. 363 §. I XII Deel. 1782. 1782. 27 Febr. Pl. em Told og Cons. Betientes Arrestering: See Told Fr. 99 §. - 18 Mart. Pl.omTold af Mallast og Opstikning. c.: See Tolds fr. 1797. 361 09 377cfr. 346§ samt 78 cfr. 80 §. 10 Apr. Pl, som forbyder Lumpers Udførsel: See Told. Sr. 1797. 209 368 §. 17 Jul. Pl. om Seefarendes Attester aug. Peft: See pl. 17 2700. 1797. 22 Jul. Pl. om Meels Medførsel fra Møllerne: See Tolds Sr. 1797. 322324 §. 5 Sept. Pl., hvorved Conf. Frs xv Cap. 5 § udstrækkes til Toldbetienterne: See Told Fr. 1797. 97 §. 1783. 13 Jan. Fr. f. Dmk ang. Consumtions Tilbagegivelse: See Told fr. 1797. 76-80§ samt 248, 268 og 284 289 §. - - - - - - 20 Jan. Fr. om Overdaadigheds Indskrænkning: Sorandret v. Told, fr. 1797. 1 og 361 §. 17 Mart. Fr. f. Nge aug. Eonsumt. Tilbagegivelse: See Told fr. 1797. 76-80 § samt 248, 268 og 284-2899. 29 Mart. Pl. om Vitriols og Svovels Judf: See Tolds fr. 1797. 1 og 361 §. 3 Apr. pl. ang nærmere Bestemmelser i Fr. 20 Jan. 1783: forandret ved Told fr. 1797. 1 og 361 §. 19 Maj. Pl. om Consumtions Tegn: See Told fr. 1797. 95 §. 27 Maj. Pl. ang. Tiendevæsenet i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. 16 Aug. Pl. ang. ulovlig Leffen og Laden &c.: See Told fr. 1797. 15 og 106:112 §. 25 Aug. Pl. om Maalet paa Staver til Fortoldning: See Told fr. 1797. 361 §. 1783. 1783. I Sept. Pl. om fr. Sufferes Fortoldning: See Fr. 3 Maj 4 §. 12 Nov. Pl. ang. en Forheiclses Afgift af Silkevarer: Ops hævet ved Sr. 16 Jun. 1797. 15 Nov. Pl. ang. Expeditionstiden v. Toldboden zc. i Khavn: See Told fr. 1797. 100 og 101 cfr. 85 §. 24 Nov. Pl. ang. Meddelelse af de til Toldregnskaber &c. fornødne Efterretninger: See Pl. 27 Dec. 1797. cfr. Told fr. 1797. 300:303 §. 1784 7 Jan. Pl. ang. Beslag paa Told, og Cons. Betienters uvisse Indkomster: See Told fr. 1797. 98 §. 20 Apr. Pl. om Malevæsenet: See Told St. 1797. 314 og 366 §. 28 Maj. Forbud paa Tømmers Udf. fra Bornholm: See Told Sr. 1797. 2 og 368 §. 10 Jun. Pl. ang. Pakker c. til Helsingeer, for at ubsens des: See Told:Fr. 1797. 275 § fq. 14 Jun. Pl. om Kaffebønners Uoskibning: See Told-fr. 1797. 235 241 §. 18 Jun. Fr. om Væge og Maal paa Island: Cfr. pl. 29 Sept. 1797. 24 Nov. Pl. om uberettiget Kludesamling i Fyen: See Told fr. 1797. 2 og 368 §. 1785. 7 Jan. Pl. om fr. Talgs Indf. t. Khavn: See Told.fr. 1797. 1 og 361 §. 2 Mart. Fr. om Afgifterne af Salt: See Told fr. 1797. 361 §. 2 Mart. Pl., som forbyder Skydegevær ved Toldstiels Aaen: Cfr. Told fr. 1797. 283 §. -21 Mart. Pl. om Malesedlernes Fornyelse: See Told Fr. 1797.315§. 14 Maj. Pl. om Toldsegls Brydelse i Khavn: See Tolds Sr. 1797. 102 105 §. a 1785. 1785. 20 Jul. Regulativ for particulare oftind. Expeditioner: Ops hævet ved Sr. 16 Jun. - 26 Jul. Pt. om Mulce, naar Forboielses Afgiften af Silfe tsier ikke betales: See Sr. 16 Jun. 1797. 30 S. 14 Sept. Pl. om Hampelærreders Indf. til Khavn: See Told. Sr. 1797. 1 og 361 §. 1786. 12 Apr. Fr. om Afgifter af Tobak i Dmk: See Told.fr. 1797. 361 §. 12 Apr. Fr. om samme i Nge: See Told Jr. 1797. 361 §. - 20 Apr. Pl. om Termin for Oplagssedlers Fremlæggelse: See Told Sr. 1797. 217 09 224:226 §. - 30 Maj. Pl. at for Qvæas Indbrænding maae ingen Betal. tages: See Told: Sr. 1797. 387 § fq. - 8 Dec. Pl. ang. Posten mellem Stavanger, Bergen &c. Forandret, i gens. til Afgangsdagene, ved pl. 13 Maj 1797. 1787. 9 Maj. Pl. em toldfrie Indf. af Staver :c.: See Told-Fr. 1 1797. 361 §. 6 Jun. Pl. om indent. Spigers Forsendelse: See Told-Fr. 1797. 248 og 290 § fq. 13 Jun. Pl. om Indf. af de til Uhre hørende Dele: See Told Sr. 1797. 1 og 361 §. 1788. 6 Jun. Pl. om nye Breves Fremlæggelse f. Overhofretten: See fr. 11 Aug. 1797. I §. - 6 Jun. Fr. om Kornhandelen: Sovandret ved Told Fr. 1797. cft. sammes 8 §. Sammes 3§: See Told-fre 361 §. -- 4: See Told: Srs 65-75 §. 11 Jun. Sportel Reglem, dets IV Afd.: See Se. 11 Aug. 1797. 13:16§. Sammes VII 08 VIII Afd.: See Sr. 11 Aug. 1797. 12 §. 1788. 1788. 11 Jun. Fr. om væghandelen: Cfr. Told Sr. G 8 §. Cammes 2 §: Sorandret ved Told-Frs 368 §. 5 §: Sorandret ved Told frs 6 og - 361 §. 20 Jun. Stavnsbaands Fr.: See, ang. Lægdosedler :c., pl. 21 270v. 1797. 26 Sept. Forbud paa Hoes Usforsel: See Told Fr. 1797. 2 og 368 §. 1789. 6 Apr. pl. at Huusværterne skal anmelde de enroll. Matroser: 2 Cfr. pl. 15 Sept. 1797. Jul. Pl. om lest Maal ved Consumtions Erlæggelse: See Told Sr. 1797. 314 §. 1790. 1 Mart. Forbud pan brændt Kaffees c. Indførsel: See Told:fr. 1797. 1 § lit. f og 361 §. - - 4 Nov. Pl om Korns Vagt til og fra Mølle: See Tolds Sr. 1797. 314, 332 og 335 §. 28 Dec. Pl. om Contra Contoirets Ophævelse, m. v.: See Told Fr. 1797. 174 § cfr. 4 §. 1791. 13 Maj. Fr. om Afgift af Suffer: See Sr. 3 Maj. 1797. 4 §. 9 Nov. Pl. om ubgaaende Told af Selv og Guld, samt 11df. af Penge: See Told:Sr. 1797. 2 og 368 §. 1792. 22 Febr. Pl. om Hestes Udførsel: See Told Fr. 1797. 3 og 368 §. 9 Mart. Pl. ang. Umyndiges Midlers Indt. i Kgens Kasse: Forandrer ved pl. 24 Jun. 1797. 10 Mart. Pl. om Afgift af finmarkske Baver, som fra andre indenrigske Steber til fr. Steder udføres: See Told Fr. 1797. 78. 21 Mart. Afiat. Comp. Octroi: Cfr. Fr. 16 Jun. 1797. 28 Wiart. Pl. om Forandring i Pl. 6 Jun. 1787: See Told. Sr. 1797. 248 og 290 §.iq. 23 1792. 1792. 18 Apr. Fr. om Grændse:Toldstiellet: Cfr. Told Sr. 1 1 - 283 §. 22 Jun. Fr. om hviinsbrænden &c. i de norske Kiøbsteder: See Told: Fr. 1797. 304:350 §. 15 Aug. Pl. om hviins Afgiften i Finmarken: Cfr. Told. Sr. 1797. 7 §. 12 Sept. Fr. om Vielsepenges Ophævelse, Khavn undtagen: Cfr. Told fr. 1797. 21 §. 26 Oct. Pl. om speciel Angivelse af Kornvarer &c.: See Told fr. 1797. 249 S. 21 Dec. Fr. om Fiskeriet i Fosen: See Pl. 13 Oct. 1797. 28 Dec. Pl. om Accisens Oppeborsel: See Told-Fr. 1797. 24 §. 1793. 22 Mart. Pl. om Opfisb af Kalve &c.: See Pl. 11 Aug. - 1797. 31 Maj. Fr. om Credit: Oplagene; See Told fr. 1797 65:75 §. 4 Dec. Fr. om Robbertolden: See Told Sr. 1797. 368 §. 13 Dec. Bei Fr.: Cfr. Pl. 31 Jan. 1797. Sammes 31 §: Nærmere bestemt v. pl. 17 Mart, 1797. 1794. 22 Jul. Pl. om Følgesedler: See Told Sr. 1797. 247, 248 og 290 297 § 22 Oct, Fr. om Leer og Skiære-Knive: Sorandret, i Hens. til Indførselstolden, ved Told. fr. 1797. 361 §. 17 Dec. fr. om Afgifter af Vine og hvine af Druer: See Told fr. 1797. 361 §. 1795. 21 Mart. Pl. om Pakkegods med Ageposterne: Cfr. Told Fr. 1797. 191:200 og 275-282 §. - 22 Apr. Fr. om Skovene &c. i Nge: See Told St. 1797. 2, 8, 19, 40, 250, 263, 368 og 372 §. 1795. 1795. 5 Jun. Instr., for Hoverie Commissarierne, dens 32 §: forandret v. pl. 8 Apr. 4 Jul. Pl. om Bygningers Opførelse i Khavn: See Pl. 1 Aug. og 2 Oct. 1797. 10 Jul. Fr. om Forligelses-Commissioner: Forandret, Hens. til 19§ Litr. a og 49 §, ved Fr. 20 Jan. 1797. Ang. Forligelses Commiss. paa Landet ige, see Fr. 20 Jan. 1797. 16 Dec. Fr. om ertraord. Afgift af Varer: See Fr. 29 1700. 1797. 24 Dec. Pl. ang. Forretningerne ved Khavns Toldskrivercontoi rer: See Told:fr. 1797. 85 og 284,288 §. 30 Dec. Sportel Regl. f. Told. og Cons. Betienterne: See Told fr. 1797. 26 og 387:395 §. 1796. 30Mart. Pl. om Bygnings-Gruses Uskiørsel: See Pl. 11 Oct. 1797. 20 Apr. Fr. om Afgift af fremmede kiøbte Skibe: See Pl. 16 Aug. 1797. 3 Jun. Fr. om Rettens Pleie: See Frr. 5 Maj og 11 Aug. 1797. Sammes 38 5: Sorandret ved pl. 5 Maj 1797. 7 Dec. Pl. om ostindiske Varers Indf. med fr. Skibe: Ophævet ved Fr. 16 Jun. 1797. £4 AlphaAlphabetisk Register over Frr. for 1797.

Asiatiske Handel og Etablissementer. 1797. 16 Jun. Fr. om den ostindiske Handel, for de danske eus ropæiske Stater, samt for de danske Etablisse menter i Ostindien. 1.) Om Handelen imellem de danske europæiske Stater og Ditindien. II.) Om Mellem Handelen i Oftindien. III) Om ragtfarten paa Ostindien. IV) Adskillige Bestemmelser ang Handelen og de handlende samt Soetolk og andre ved Handelen ansatte personer. V.) Dm gragt Gods og Pasagerers Afsendelse med Skibene. (1777 Fr. 3 70v.; 1783 Pl. 12 270v.; 1785 Regul. 20 Jul, og pl. 26 Jul.; samt 1796 pl. 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). Bergværker. (1776 Pl. 13 Maj anmærkes, som ugieldende). Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vand- Væsenet, Brand Asseurancer, samt Anordnins ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1797. 12 Oct. (†) Pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Vesterbroe bevilgede Band, udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Skisde paa disse Eiendomme maae læses, uden uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restans ce derpaa hæfter. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1797. 1 Febr. Fr. om Tolden og Kiebsted Consumtionen i Dans mark og Norge. (See Toldvæsenet). - - 19 Oct, pl. om Credit van Consumtionen af Rom fra det danske Westindien. ao Nov. Vl.om consumtionsfrie Indforsel astorv af udgarvetBart. (1682 Sr. 24 Jan; 1768 Sr. 26 170v; 1773 pl. 9 Jan. og 27 17ov.; 1775 Pl. 9 Jan.; 1778 Pl. 27 Apr.; 1780 Pl. 23 Aug. og 31 Aug. 1782 Pl. 18 Febr., 27 Febr., 18 Mart, og 22 Jul 1783 Fr. 13 Jan. og 17 Mart., pl. 19 maj. og 24 270v.: 1784 Pl 7 Jan. og 20 Apr.; 1785 Pl. 21 Mart; 1786 PI. 30 Maj.; 1789 Pl. 2 Jul.; 1790 Pl. 4 170v.; 1791 r. 13 Maj; 1792 Fr. 22 Jun.; og 1795 Sportel Regl. 30 Dec. anmærkes, som ugieldende). Delinquenter og Delinqvent-Sager. 1797. 5 Maj. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Attefter af Kirkebøgerne i Delinqvent-Sager. (1782 Pl. 27 Febr. anmærkes, som ugieldende). Sabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. Sisterie. (1728 Sr. 1 Dec.; 1741 Pl. 27 Febr.; 1745 Sr. 16 Jul.; 1751 Fr. 12 Jan. og pl. 8 mart.; 1755 Sr. 3 Febr. og pl. 18 febr.; 1758 Pl. 13 Mart.; 1760 Fr. 25 Mart.; 1764 Pl. 31 Aug. og 25 Dec.; 1766 Forb. 25 170v.; 1787 Pl. 6 Jun. og 1792 Pl. 28 art. anmærkes, som ugieldende). A. J Danmark. (1770 Sr. 24 Dec. anmærkes, som ngieldende). B. Jorge. 1797. 13 Oct. pl. at alle Fiffende i Norge maae udsætte deres Garn baade Sondags Aften og de Aftener, der foregaae Son og Helligdagene. 25 (1753 Sæe. (1753 Pl. 12 Sept.; og 1774 Sr. 14 Mart. an mærkes, som ugieldende). (1786 pt. 30 Maj. anmærkes, som ugiela dende). Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1797. 1 Dec. Fr. om Tamper-Retternes Afskaffelse i Danmark og Norge, samt at de Morske ConfistoriNetters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geist lige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Hoieste Ret, m. v. Gield. 1797. 20 Jan. - Duomo Fr. at Vidner ei maae fores, forinden Hovedsa gen er bleven indklaget for Forligelses Commis fionen, samt at Sogsmaale, efter Bexel Obliga tioner, ikke herefter skal være undtagne fra at indkomme for bemeldte Commission, forend des angaaende skrides til Rettergang. 4 Mart. (†) Fundats og Convention ang. Credit: Kassen for Huus Eiere i Khavn. 24 Jun. Pl. ang. Redsættelse i Renten af Umyndiges Midler, som herefter indtages i den Kgl. Kasse. 18 Aug. Pl. at ingen Bogholder eller Kasserer, under Fie nants Departementet, skal være pligtig at antage Embedsmænds eller Pensionisters Anvisning paa deres Gager eller Pensioner. -29 Sept. 1. ang. Bægt af Fisk og Meel i Island, samt Tilsigelse af et rentefrit Laan for de Handlende, som vil indrette Oplag af Rødvendigheds.Varer paa visse Steder i den nordlige Deel af landet. 12 Oat, (†) . at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Westerbroe bevilgede Band, udfordres, hæfter paa Gaardene og Hufene, og at intet Skisde paa disse Eiendomme maae læses, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restans ce derpaa hæfter. 15 Dec. Fr., som forbyder, at giøre Arrest eller Indfør sel i Haandværks-Redskaber eller andre saadanne Sing Handel. Ting, der ere nødvendige til Skyldneres Nærings Drift, saalænge der findes andre Ting i Debitors Boe, som ere tilstræffelige til Sikkerhed eller Fyldestgiørelse for Creditors lovlige Fordring. (1782 Pl. 27 Sebr.; og 1784 Pl. 7 Jan. an mærkes, som ugieldende). $797. 11 Aug. 1. om Tilladelse for Benderne paa Areltorvet i Khavn at falholde Smør, de enten selv have til virket eller i Landet opfiebt. 31 Aug. 16 Oct. Pl. om reltorvets Henlæggelse til sit forrige Sted i Khavn, og dettes Rodning for Sturer og Materialier. i. at Spathskerne i Khavn af landmanden paa Hans Boepæl maae fiabe Smør og Fødevarer. (1730 Pl. 2 Mart.; 1734 Sorb. 20 Aug. og Fr. 8 Oct. 1751 Fr. 4 Jan.; 1764 Pl. 31 Aug. 1771 Pl. 2 Oct.; og 1773 Pl. 16 Sept. anmærkes, som ugieldende). Havnevæsenet. 1797. 2 Dec. (†) Pl. ang. Passagen over Langebroe. Bellig, Sest og Bede-Dage, samt Sabbatens Helligholdelse. 1797. 13 Oat. Vl. at alle Fiskende i Norge maae udsætte deres Garn, baade Sondags Aften og de Astener, der foregaae Son og Helligdagene. Island. 8797. 29 Sept. Pl. ang. Vægt af Fisk og Meel i Island, samt Tilsigelse af et rentefrit Laan for de Handlende, som vil indrette Oplag af Nodvendigheds-Varer paa visse Steder i den nordlige Deel af landet. Kiøb og Salg. 1797. 11 Aug. Pl. om Tilladelse for Bønderne paa Areltorvet i Khavn at falholde Smør, de enten selv have tile virket eller i Landet opkiøbt. 12 Oct. (†) Pl. at hvad, som til de aarlige Reparatio ner, paa det Beboerne paa Vesterbroe bevilgede Band, udfordres, hæfter paa Gaardene og Hu fene, fene, og at intet Skisde paa disse Eiendomme maae læses, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 1797. 16 Oct. pl. at Spækhoferne i Khavn af Landmanden paa Hans Boepæl maae fiebe Smor og Fødevarer. 30 Dec. (†) Pl. at Sfioder paa Grunde omkring Khavn itfe blive læfte i Hof: og Stadsretten, uden Samtykke fra Stadens Side forevises. (1730 pl. 2 Mart.; og 1757 Pl. 22 Aug. an mærkes, som ugieldende,. Kiøbenhavn A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1797. 28 Jul. l. om Opmuntringer for Tilførsel af Brænde til 30 Dec. (†) Pi. at Skieder van Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hof og Stadsretten, uden Samtykke fra Stadens Side forevises. B. Dens Gader, Pladse, Zuse og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1797. 1 Aug. l. om Hul at bryde, og Blænding at indrette, i saadanne Bygninger i Khavn, som ingen Giennemgana tilstæde. - - - - 31 Aug. Pl. em Areltorvets Henlæggelse til sit forrige red i Khavn, og dettes Rydning for Gturer og Mate rialier. 2 Oct. Pi. om Forbud at anbringe Render, som uden Forskaling ere beklædte, paa Bygninger i Khavn og disses udkrogede murede Gesimser. 11 Oct. Pl. om Bygnings Gruus at aflosse paa Damningen mellem Peblinge og St. Jergens Goe. 2 Dec. (†) Pl. ang. Passagen over Langebroe. C. Dens Porte og Fæstningsværker, samt Ports og Passage-Penge. 1797. 1 Maj. P. om Fodgiængeres Befrielse for Bompenge ved Khavns Porte, m. v. 2 Dec. (†) Pl. ang. Passagen over Langebroe. 1754 Pl. 11 Dec.; og 1772 Pl. 7 Oct. ans mærkes, som ugieldende). D. Deus D. Dens Skyde Compagnier. 1795. 20 Nov. (†) Der Shaonske Skyde-Selskabs Forening (Er anfort i XII Deels 1 Stf. p. 3). (1765 Convent. 19 Apr. anmærkes, som ugiel dende). Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dan mark. 1797. 6 Jun. VI. ang. Nepartitionen af de til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1796. - 21 Nov. 1. at Lægdsforstandere, der ikke betimeligen til stille Land og Krigs Commissairerne deres Lagos. sedler, samt Af og Tilganas-Lister, m. d., skal anfees med Strafbøder til Sognets Fattige. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1797. 8 Apr. Pl. aug. Udsættelse af den, i Hoverie-Commissariernes Justr. 5 Jun. 1795. 32 §, fastsatte Tid, fra hvilken Hoveriet efter den nye Bestemmelse skulde tage fin Begyndelse. 11 Aug. Pl. om Tilladelse for Bønderne, paa Areltorvet i Khavn at falholde Smør, de enten selv have til. virket eller i Landet opfisbt. Lang og Haandværker. A. J Almindelighed. 1797. I Aug. Pl. om Haandværkssvendes Hverving til Divis sionerne og Haandværksstoffen. 15 Dec. Fr., som forbyder, at giøre Arrest eller Indføre sel i Haandværks Redskaber eller andre faadanne Ling, der ere nødvendige til Skyldneres Næ rings Drift, faslænge der findes andre Ting i Debitors Boe, som ere tilstræffelige til Sikkerhed eller Fyldestgiorelse for Creditors lovlige Fordring. B. Særdeleshed. No. 9. Bundtmagere. (1767 Pl. 8 Jun, anmarkes, som ugieldende). No. 13. No. 13. Seldberedere. (1734 Sorb. 20 Aug. og Sr. 8 Oct.; fame 1772 Pl. 15 Oct. anmærkes, som ugieldende). No. 29. Robbersmede. (1746 Forb. 6 Apr.; og 1751 Sr. 4 Jan. ane mærkes, som ugieldende). No. 35. aalemagere. (1755 pl. 24 febr. anmærkes, som ugiel dende). No. 37. Possementmagere. (1744 Pl. 13 Jan. anmærkes, som ugieldende). No. 47. Skomagere. (1742 Pl. 31 Dec. anmærkes, som ugieldende). No. 61. Vognmænd. 1797. 7 Mart. l. at der, indtil videre, skal betales for 4 Miil imellem Vindbyeholt og Kiøge. Leie, og især Huus Eiere og Leiere. 1797. 13 Mart. Befiendtgiørelse, til Huusværterne i Khavn, om ens rollerede Matrofer. - 15 Sept. Pl. om enrollerede Soefolk og deres Værter. Livrente Societeter. 1797. 27 Mart. Pl. ang. en bestemt Præfcriptions Tid for de Ins teressenter i Livrente Societeterne af 1747 og 1757, som i 5 Aar og derover lade deres Live renter henstaae uaffordrede i Kassen, samt de af døde Interessenters Arvinger, som forsømme at oppebære de den Afdøde, fra fiest hævede Livrentes Termin og til Dødsdagen, tilkommende Renter. Maal og Vægt samt Vragning. 1797. 29 Sept. pl. ang. Bægt af Fift og Meel i Island, samt Eilfigelse af et rentefrit Laan for de Handlende, som vil indrette Oplag af Nodvendighedsvarer paa visse Steder i den nordlige Deel af Landet. (1789 Pl. 2 Jul.; og 1790 Pl. 4 27ov. ans mærkes, som ugieldende). Myndts Myndtvæsenet. Opløb. (1724 Sr. 14 Jun.; og 1791 Pl. 9 17ov. an mærkes, som ugieldende)." (1730 Pl. 17 Maj. anmærkes, som ugiel dende). Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1797. 17 Nov. Pl. at Skippere, der komme fra Middelhavet el ler Bestindien, og ei ere forsynede med Sunds heds Passer, skal give vedkommende Sundheds. Commissioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. Politiens Betiente og Behandling i Almindelig hed. 1797. 1 Dec. Fr. at Politie Commissionernes Domme, i Nors ge, skal herefter stane umiddelbar under Hsiestes Rets Paakiendelse, naar Sagen angaaer 50 Rdlr eller haardere Straf, end 14 Dages Fængsel paa Band og Brod; men at de, i mindre vigtige Tilfælde, bør være inappellable. Post: Væsenet. 1797. 13 Maj. Pl. ang. Forandring i de for Posten imellem Sta vanger og Bergen ved Pl. 8 Dec. 1786 bestem te Afgangsdage. 20 Sept. 1. ang. Portofrihed for Stifts Overretterne i Norge. Reisende, samt Fri Skyds og Konge-Reiser. l. at der indtil videre skal betales for 42 Miit imellem Bindbyebolt og Kiøge. 1797. 7 Mart. -24 Jun. 1. ang. en Udvidelse i Pl. 5 Mart. 1781 i Hett. feende til de Angivelser, som de imellem Khavn og lydek farende Stippere skal afgive over de med følgende Reisende 16. Rec: Retten A. Dens Personer og Behandling. 1797. 20 Jan. r. om Forligelses Indretninger paa Landet Norge. 1 Cap.) Ang. Forligelses Væsenets Indretning paa Landet i Nae. 11.) Ang. hvilke Slags Sager, der here til Mægling ved Forligelses Væsenet. III.) Om Forligelses Commissionernes Pliater og deres Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Virkning og de flere Bestemmelser, der vedkomme Ferligelsesvæsenet i Almindelighed 20 Jan. Fr. at Vidner et maae føres, forinden Hovedsas gen er bleven indklaget for Forligelfes Commiss sionen, samt at Sogsmaale, efter Bexel-Obligas tioner, ikke herefter skal være undtagne fra at indkomme for bemeldte Commission, førend des angaaende skrides til Rettergang. 5 Maj. Fr. at der herefter skal, paa Landet i Norge, bol. des overordentlige Tinge, til Rettergangs Tvistiga heders haftigere Fremme og Afgiørelse, ved Underretten, m. v. 11 Aug. Fr., hvorved der i Norge beskikkes Stifts: Over retter, i Over-Hof-Rettens og Laugtingenes samt Raadstue-Retternes Sted, m. v. I Cap.) Ang. 4 Overretters Stiftelse i Norge, i Over-Hof-Rettens, Laugtingenes og Raadstue-Retter. nes Sted. II.) Ang Overretternes Birkefreds og hvilke de Sager ere, der skal bore under disse Domiko les, Afgiørelse. III.) Ang. Kald og Varsel til Overretterne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Dome stole. 20 Sept. 1. ang. Portofrihed for Stifts Overretterne i Norge. =12 Oct. (†) Pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Besterbroe bevilgede Band, udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Skiede paa disse Eiendomme maae læs fes, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. I Dec. Fr. at Politie Commissionernes Domme, i Morge, skal herefter faae umiddelbar under Høie. fte Rets Paakiendelse, naar Sagen angaaer 50 Roir eller baardere Straf, end 14 Dages Fæng. fel paa Vand og Bred; men at de, i mindre vigtige Tilfælde, bør være inappellable. 1797. 1 Dec. r. om Lamper Retternes Afskaffelse i Dmk og Nge, samt at de Norske Confistorii-Retters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geistlige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Hsießte Ret, m. v. 30 Dec. (†) Pl. at Sfinder paa Grunde omkring Khavn ikke. blive læste isof og Stadsretten, uden Samtykke fra Stadens Side forevises. (1778 Instr. 14 Jan.; og 1788 PL. 6 Jun. anmærkes, som ugieldende). Skatter og Paabud. D. Havre, Høe- og Salm-Leverance i DmE til Armeen. 1797. 11 Aug. l. ang. Repartitionen af den ertraord. Befolkning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. H. Andre meest extraordinaire Skatter i Dmk. 1797. 31 Jan. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Nebeide paa Landeveiene i Dmk forskudsvis udbetalte Bes foftninger f. 1795. OHANN 21 Apr. Jun. Kr., hvorefter Terminen, da den ved Fr. 24 Febr. 1796 befalede Fragt Afgift skulde ophøre, forlænges paa eet Aar. Pl. ang. Repartitionen af de til Landsoldaterne i Dms forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1796. 29 Nov. Fr. om Ophævelse af den, ved Frr. 23 Jul. 1794 og 16 Dec. 1795, paabudne extraordinaire Afgift for Varer fra Transit og Credit Oplagene. K. Andre meest extraordinaire Skatter i Nge. 1797. 21 Apr. Fr., hvorefter Terminen, da den ved Fr. 24 Febr. 1796 bea falede Fragt Afgift fulde opbere, forlænges paa eet Nar. 29 Nov. Fr. om Ophævelse af den, ved Err. 23 Jul. 1794 og 16 Dec. 1795, paabudne extraordinaire Af gift for Varer fra Transit. og Credit Oplagene. Stient og Gave. (1777 Pl. 18 Sept. anmærkes, som ugieldende), Søe-Enroulleringen. 1797. 13 Mart. Bekiendtgiørelse til Huusværterne i Khavn om enroule lerede Matroser. 15 Sept. Pl. om enroullerede Seefolk og deres Warter. Søefarende. 1797. 21 Apr. Kr., hvorefter Terminen, da den ved Fr. 24 Febr. 1796 befalede Fragt Afgift fulde ophore, forlænges paa eetlar. 1797. XII Deel. 26 Maj. . at de, som for deres Stibe erholde Kgl. fatin - 1 se Seepasse ved Stiftsbefalingsmændene i Nge eller Oberpræsidenten i Altona, kai til disse, for uden Passenes almindelige Betaling, erlægge 64 Stil. Dansk, som Retaling for Expeditionen. 24 Jun. 1. ang. en Udvidelse i Pl. 5 Mart. 1781 i Hen feende til de Angivelser, som de imellem Khavn og Lybeck farende Skippere skal afgive over de medfølgende Reisende c. 16 Aug. l., hvorved de fremmede Stibe, som fiabes af danske Underfaatter, fritages for den ved Fr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift af 10 Rdlr pr. Com merce Læst, naar faadanne Skibes Eiere forplige te sig til, inden 2 Aars Forløb, at indføre med disse Skibe til Khavn 6 Favne Brænde for hver Commerce Læst af Skibenes Drægtighed. 17 Nov. l. at Skippere, der komme fra Middelhavet eller Westindien og ei ere forsynede med Sundheds-Pass fe, skal give vedkommende Sundheds: Commissioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. 1 Dec. Zart, hvorefter kotsselskabet i Helsingser fra 1798 Aars Begyndelse skal nyde Betaling for forrettet Lots Tieneste, efter Skibenes Dybgaaende. 18 Dec. Pl. om Tilladelse for indenlandske Stibe, fra St. Croix til indenlandske Havne at henføre og der udloffe deres Retour-Ladninger af St. Croix Pro ducter, Suffer undtagen, m. v. (1742 Pl. 11 Sept. 1748 PI. 24 Apr.; 1754 Pl. 15 Jul. 1776 Pl. 18 mart. og 22 Jul.; 1778 Pl. 4 Jun.; 1780 Pl. 4 Febr., 23 Oct. og 18 Dec. anmærkes, som ugieldende). Ede Militair. Eraten og Holmen. 3797. 1 Aug. Pl. om Haandværkssvendes Hverving til Divisio nerne on Haandværksstoffen. (1702 Fr. 29 Maj.; 1776 Pl. 18 Mart. og 22 Jul. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet A. J Almindelighed. 1797. 1 Febr. Fr. om Tolden og Kiobsted Consumtionen i Dan mark og Norge. I. Afe. . I Alb.) Om Told og Consumtions Besenet i Almindelighet 1. Om Varebandelen, som Gienstand for Afgifter. a. Hvilke Varer maae ind og udføres. a. Fra oa til fremmede Steder. 1, 3 §. b. Indenrigs og Mellemrigs. a. Mellem Rigerne. 3. B. Mellem Regerne eg Deetuadommene. 41 5. b. Dm levende Creaturer, som Handelsvarer. 6. c. Særdeles Anordninger a. Ser oog wedlinbi, island ie. Dandel. 7. b. For Korn, Qvæg, Træelafthandelen. 8. 11. fosen og Laden samt ninetdelier ved Toldsteder se. A. Stibe. a. Til og fra fremmede Steder. 9.11. b. Mellemrigs. 12. c. Indenrigs. 13. d. Indenfiords. 14. e. Ulovlig Loffen og laden. 15. B. Varer og Creaturer til Lands. 16. III. Afgifterne af Skibe og Varer. a. afgifter til Told og Consumitions-affen. a. Afgifter af Varer ved Ind- og udforfef. 17:19. b. Afgifter af Stibe. 20. c. faifter veb talepasenet m. v. i de confuntionspligtige Sta der, 21, 22. b. Afgifter til Stæderne selv og til offentlig: Indretninger, 3.2. c. Sportel, Afgifterne til old og Consumtionsoxfcncis Baliente. 26. IV. Jagttagelser ved Afgifternes Beregning. 27. a. Taration. 28, 29. b. Ruding og Gradering. 30, 31. c. Veining og Maaling. 32.36. d. Bragning. 37. e. Skibsmaaling. 38-47. f. Mynten, hvori Afgifterne betales. 48. g. Rorbeielfestole for prisileyerede. 49. h. Differents old. so. i. Afgiftsfrihed. 51/54. V. Din Oplage. 55. 1. Kranfitoplag. 56-64. 2. Creditoplag. 65.75. VI. Om erlagte Afgifters Tilbagegivelse eller Gotgiereffe. 76.80. VII. Om Regnskabsforingen og Opiynet ved Told og Cons. Basenet., og Betienterne ved samme, samt Straffe for Forgeibelser imod dem, in v. 81.99. VIII. Om Eiben forZold. og Consumtionévafenets Forretninger. 100,101. 1X, Om Cold, og Consumtionsvæsenets Laas on Seal. 102:105. X. Om contrabande Handel, samt Told. og Conf. Svig, m. v.: 106, 112. XI. Om Confiskationers Bebandling, Beders Inddrivelse og confiffe.. rede Varers samt Beders Deling. 1. Ba 1. Varers Unboldelse til Confitation. 113115. 3. Maatale. 116:21, 5. Varernes udlevering mod Caution. 122. 4. Mangel af Vaa:ale. 123. 5. Confiteerte Varers Bortsælgelse. 124, 125. 6. Beders Inddrivelse. 126.12. 7. Preces Omfoninger, 129, 130. 3. Confifeerte Varers og Boders Deling. 131.135. XII, Om olhe og Conf. Goigs Opdagelse ved andre, end Told og Conf. Betiente. 136. II fb) Om indkommende Varer og Stibe og den Orden, som dermed bør holdes. A. Dm @fibene, fer de til Zoldieberne ankomme. 137'143. B. Dm Stibene ved Toldstederne. a. Den første Anmeldelse til Eftersyn, m. v. 144-149. b. Shippernes generale Angivelse. 150r 154. c. Skibiafgifternes Erlæggelic. 155, 156. d. 1dlosningen. 157:160. e. Urigtige generale Angivelser. 161, 162. f. Din fpce elle naivelfer, 163-167 a. Varer til udførsel. 168. b Varer til Credit Oplag. 169. c. Varer til Fortoldning. 170.174. d. leigtige Specielangivelser. 175. C. Dm @fibe udenfor Coldstederne. 176-179. D. Om Strommetofdvæsenet. 180. E. Om ftrandede Skibe oa Varer. 181-191. F. Om Varer, som indføres til Lands. J. Fra fremmede Steder og Hertugdommene. a. Med Vaffeposterne. 192.200. b. Med Fragtovane og ved Leiligheder. 201.203. . Fra ander til Sobederne og fra Siebico til Riobfied indenrigs 2041215. G. Om Doartalsafregningerne med Credit Oplagene. 216-229. III Aft.) Om udgaaende Varer og Stibe, og den Orden, som bocs veb al iagttages. A. Om udibning ved Toldstederne. 1. Mundtlig Anmeldelse, m. v. 230, 331. 2. Skriftlig Angivelse. 232. a. Speciel Angivelse. a. Nor Varer i Almindeligbed. 33, 34. b. For Creditoplagsvarer. 235.241. c. For Franktoplagsvarer. 242-246. d. Fremmede fortoldede eller frie Varer. 247. c. For indenrigste Varer. 248-250. b. General Angivelse. 251-259. e. Toldossynet under og efter Indladningen. 260:268. c. d. gorfeelfer vcd Indladningen. 264.171. B. Ribning fra Ladesteder udenfor Koloftederne. 774 C. Udførsel til Lands. 1.2it 1. Bil fremmebe teber eller Hertugdommene, a. Med agende Pakkeposter. 275-282. b. Med Fragtvogne eller anden Leitiabed. 283. 2. Fra Kiebstederne til Landet og fra obfted til Kiobsted. a. Varer, for hvilke Consumtionen kræves tilbage. 284:289. b. Andre Varer. 290.297. D. Losningsattefer eller de saa falbte Mid-Atteker. 98-303. IV Afe) Om Maleværket og Brændeviinsbrændingen m. v. i Kiøb feeder og consumtionspligtige Boer, same bvad derved i Hens feende til Consumtionsvæsenet er at tagttage. 1. Om Sornvarer en sammes Rormaling. Hver Korn bor males. 304-308. Consamtionspligtigt Kerns Anmeldelse til Formaling. 309, 310, Consumtioneafgiftens Betaling. 311. Consumtionésebbet. 312. Heelf og formatet Korns Vægt. 313, 314. Bilforselen til Molle. 315 317. Kornet paa Mellen. 318 31. Fraferfelen fra Mollen. 322 324. Kornet hos Brændevinsbrænderen, efterat være formalet 325-327. Forscelser imod den foreskreone Drden, eg Beder, som derfor finde Sted. 28-340. Consumtionsfeit Sorn. 141343 III. Om Brandcounsbrænden af andre ting, end Kernvarer. 344 251. 111. Om Opfemet ved Malevasenet og Berndeviinsbrænden, m. v. Ved Told og Cons. Betienterne. 352.356. Bed Skilbvaat paa Voldene. 357. IV. Hoo der made brænde Brændevin i Kiebstederne. 358-360. V. Afdeling. Sarif for Judforielstolden og Transittolden. 361. Varer, som kan tages paa Credit Oplag, og deres Avantitet. 362. Regler for Beregningen af Ebara. 363. Om Transit on Oplans faitten. 364, 355. Earif for Indforsets. Consumtionen af indenlandße Varer. 366: 367. Tarif for bforfelstolden, 368.359. Laftepenge af Stibe ea Ranzenpenge. 170-576. fgift af Sern, fem formales til Bred, Stiecife, C og Creaturers Fode, samt af Korn og andet, som til Brændevinsbrænden au vendes. 377. lepenze elles afgifter af Fragtvogne i Danmark. 378.186. Reglement for portierne ved Cold og Consumionsofcnct. 387-395. Fermularer til abZillige Documenter ved Toldvæsenet. 3. Angivelfer (generale) A. For fippere, foi komme fra fremmede Steder. B. For Skippere, som komme fra indenlandske Steder. 11, Angivelser (specielle) til Credit Dplag eller BertelningIII. Angivelser (specielle) ved udgaaende a. Paa indenlandske frie og fremmede frigiorte Varer. b. Paa indenlandske Varer, hvorfor Consumtionsgotgiereffe fin der Sted IV. Angivelser (generale) for Skippere til indenlandske og fremmede Ste bar. V. Angivelser (fpccielle) a. Paa Varer fra Credit Oplag. b, Taa toldfrie Varer fer Fabrikantere. Extract af Toldfr. 26. Nov. 1768. XXIII. Cap. 14 03 15 Art. 1797. 3 Maj. Fr. om Afgifterne af Varer, som udføres til de danske vestindiske Der, og af dem, som fra Vest indien til Rigerne hidføres. 28 Jul. 19 Oct. Pl. om Opmuntringer for Tilførsel af Brænde til Khavn. 1. om Credit paa Consumtionen af Som fra det danske Westindien. -29 Nov. Fr. om Ophævelse af den, ved Frr. 23 Jul. 1794 og 16 Dec. 1795, paabudne extraordinaire Afgift for Varer fra Transit og Credit Oplagene. -12 Dec. 1 - 27 Dec. 1. om Afskrivning af indenlands fabrikkerede To baffer. Pl. om Maanedsfrist til at give Underretninger, Beviser og Svar til udsættelsers Oplysning i de Khavnske Coldregnskaber. 30 Dec. P. indeboldende Tillæg og nærmere Beftemmel ser ved Told og Consumtions: Fr. 1 Febr. 1797. (1702 Sr. 29 mj.; 1726 PI. 4 Jul. og 20 Aug. 1727 pl. 29 Mart.; 1728 Pl. 1 Dec.; 173° Pl. 17 Maj.; 1742 Pl. 11 Sept.; 1748 pl. 24 Apr.; 1753 Pl. 12 Sept.; 1754 PI. 15 Jul. 1768 Fr. 26 Tov.; 1769 pl. 28 febr. og 5 Apr.; 1770 Pl. 24 Apr.; 1771 Sr. 25 Febr. og pl. 27 Aug.; 1773 Pl. 10 maj. og Pat. 20 Dec.; 1775 Pl. 9 Jan.; 1776 pt. 18 mart. og 22 Jul; 1777. Pl. 18 Sept.; 1778 Pl. 26 Jan. og 4 Jun.; 1780 pl. 23 Aug., 2 Oct., 23 Oct., 20 170v., 18 Dec. og 30 Dec; 1781 Pl. 5 Febr.; 1782 Pl. 27 febr. og 5 Sept. 1783 Pl. 27 Maj., 16 Aug., 12 1700., 15 270v. og 24 270v.; 1784 P. 7 Jan., 20 Apr., 10 Jun. og 14 Jun.; 1785 Sr. 2 Mart. og pl. 14 Maj.; 1786 begge frr. 12 Apr. og Pl. 20 Apr.; 1787 Pl. 6 Jun.; 1790 Pl. 28 Dec.; 1792 Pl. 28 mart., 26 Oct. og 28 Dec. 1793 Sr. 31 aj.; 1754 Pl. 22 Jul.; 1795 1795 Pl. 24 Dec. og Sportel Regl. 30 Dec. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen hen hørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1797. 20 Mos. Pl. om consumtionsfrie Indforsel af Torv af udgarvet Bark. (1724 Sr. 14 Jun. 1730 Pl. 2 art.; 1734 Forb. 20 Aug. og Sr. 8 Oct.; 1741 Forb. 27 Febr. og 10 700.; 1742 Pl. 31 Dec.; 1744 PI 13 Jen.; 1745 Sr. 16 Jul.; 1746 forb. 6 Apr. 1751 Frr. 4 Jan. og 12 Jan., DI. 8 Mart. og 14 Dec.; 1755 Fr. 3 Febr., Pl. 18 febr. og 24 Febr.; 1757 Pl. 22 Aug.; 1758 pl. 13 art.; 1760 Sr. 25 Mart.; 176. pl. 24 Febr.; 1764 Pl. 25 Dec.; 1766 pl. 25 Zov. 1767 Pl. 3 Jun.; 1768 Fr. 26 17ov.; 1769 Pl 27 Jun. 1770 ft 24 Dec.; 177 Pl. 21 Jan. og 25 Mart.; 1772 Pl. 13 Apr. og Fr. 15 Oct.; 1774 Pl. 9 Mart., Fr. 14 Mart. og pl. 28 aj.; 1775 Pl. 15 Apr.; 1776 Pl. 13 maj., 21 Aug., 4 270v. og 20 Dec. 1777 alle 3de Pl. 19 1Z0v.; 1778 PI. 27 Apr., 30 Apr. og 10 Jul.; 1779 Pl. 10 Jun., 20 Aug., 11 Sept. og 9 Zov.; 1780 Pl. 24 Jan. 1781 begge pl. 19 Mart., pl. 13 Jun. og 13 Aug.; 1782 Pl. 11 Jan., 16 Febr., 18 Febr., 18 Mart. og 10 Apr.; 1783 Pl. 29 Mart., 25 Aug og i Sept.; 1784 Pl. 28 Maj. 1785 PI. 7 Jan. og 14 Sept.; 1787 Pl. 9 Maj. og 13 Jun.; 1788 PI 26 Sept.; 1790 Pl. I Mart.; 1791 Pl. 9 1Z0v.; 1792 pl 22 febr. og Fr. 22 Jun; og 1796 Pl. 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). Deie. 1797. 31 Jan. Pl. ang. Repartitionen af de af den Sgt. Sasse til Arbeide paa Landeveiene i Dmk forßudsviis udbetalte Bekostninger f. 1795. - 17 Mart, Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Bei-Fr. 13 Dec. 1793. 31 §. Vertas Vertshuse. (1782 Pl. 18 Mart., og 1792 Sr. 22 Jun. an mærkes, som ugieldende). Vestindien og Guinea. 1797. 3 Maj. Fr. om Afgifterne af Varer, som udføres til de danske vestindiske Øer, og af dem, som fra Vestindien til Rigerne bidføres. - 19 Oct. Pl. om Credit paa Consumtionen af Rom fra det danske Bestindien. 18 Dec. 1. om Tilladelse for indenlandske Skibe, fra St. Croix til indenlandske Havne at henføre og der udloffe deres Retourladninger af St. Croix Pro ducter, Suffer undtagen, m. v. (1773 Pl. 9 Jan. og 16 Sept.; og 1781 pl. 19 Mart. anmærkes, som ugieldende). Æresager. (1782 Pl. 27 Febr. anmærkes, som ugieldende). Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almine delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. XII Deels 2det Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1798. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XII Deel (1797–1799).pdf/320 Christian VII Forordninger for 1798. 1798. Raadstue, Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5, Jan. Jan.) at Borgerbreve til Rodemesterne skal forevises. P. 198. Gr. For at afværge, at ingen, uden at have vuns bet Borgerskab og at tage Deel i borgerlige Tyngder, gver borgerlig æring i Khavn, til Fornærmelse for dem, der bære disse Byrder og svare Skatter og Afgifs cer af deres Næringer, har Kongen fastsat følgende: Rodemesterne ikhavn,som,iFølge Artikl. 12 Mart. 1732.7 S, forfatte Skatte Mandtaller over alle i des res Qvarterer sig opholdende Personer, som drive borger. lig Næring, skal ved disse Mandtallers Optagelse tillige afæste og lade sig forevise enhver Næringdrivendes Bors ger-Brev, hvorefter de skal forfatte og til Magistraten inds levere en fortegnelse over dem, der enten have tilstaaet, ikke at have Borgerskab, eller vægret sig ved, at fores vise Borger Brevet; hvilke Fortegnelser, naar de fra samtlige Stadens Qvarterer og Forstæder indkomme, skal tilstilles Politiemesteren, for at tiene ham til Efterret ning, ved at labe paasee, hvad ham ved Fr. 22 Oct. 1701. IV Rap. 2 § er paalagt. X 2 Raad. 20 Jan. 25 Jan. 26 Jant. 26 Jan. Pl. om Øllets Forheiclse. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Jan.) at Bryggerlauget (saasom Priserne paa alle til Ølbrygning fornødne Species i afvigte og indeværende Aar Have været og endnu ere langt heiere, end de, hvorefter Øl. Zarten i Aaret 1755 er bleven fat) fra nu af og til 1 17ov. 1798 maae lade sig betale 14 Marks Øllet med 16 Mark Tønden; hvorimod det ingen Forhøielse tilstaaes paa de øvrige Sorter. (Ang. at 6 Marks Øllet ei mane bruges til Paafat, samt Taxten for Vertshuusholdere paa 4 Dalers Dllet &c., er denne Placat ligesom pl. 1 Zov. 1794. Forlænget ved Pl. 3 Nov. 1798). P. 199. Pat. weg. besserer Einrichtung des Dienstboten Wesens in der Landschaft orderdithmarschen. p. 164. Pat. über den Gebrauch der neuen Schleswig-Hols steinischen Kirchen. Agende. p. 3. Aabent Brev ang. hvorledes Fattigvæsenet i Khavn for Fremtiden skal bestyres. p. 200. Gr. Da den nu værende Indretning ved Fattigs væsenet i Khavn ikke opfylder den Hensigt eller frems bringer de Virkninger, som Kongen, ved at anordne samme, havde formodet, og dette fornemmelig har sin Grund i følgende Aarsager: a) At Sogne: Dis stricterne ere for vidtløftige og for vbestemte af Grændser, til at Pleie Commissionerne, og de dem underordnede Forstandere, kunne nøiagtigen og uden for stor Besværlighed varetage alt, hvad dem nu paaligger, og hvad til ydermere Orden end videre kan og ber paalege ges. b) At saa mange fra hinanden ganske afsondrede Commissioner ikke fan gaae frem paa een Maade. c) At Magistratens Overbestyrelse af det hele, og Pleie:Commissionernes Bestyrelse af de enkelte Dele, ikke staae i saadan forbindelse med hinanden, at Overs bestyrerne kan have de fornødne Underretninger om det Ens Aab. Br. om Fattigvesenet i Khavn. Enkelte, og Bestyrerne af det Enkelte de fornødne Under: 26 Jan. setninger om det hele. d) At Pleie Commissionerne Have Forpligtelser, som de, naar deres Tilskudde fra Hovedkassen ere fast bestemte, ikke kan fyldestgiore, og Magistraten derimod Forpligtelser for Hovedkassen, som den, ved at anvise ubestemte Summer til Pleie: Com missionerne, maae overskride. e) At Militair: Eta ternes Fattige udgiøre en vigtig Deel af Stadens Fats tige, og at disse Etaters Fattigvesen, under forffiellig Bes Styrelse fra Stadens, forvelde nye Vanskeligheder og muelig Anledning til det offentlige Betlerie, hvis fuldkomne Afskaffelse er ethvert Fattigvæsens Hovedsag. f) at samlede og eensformige Underretninger fra saa mange forskiellige Pleie.Commissioner ikke kan haves efer beqveme oversees. Saa har Kongen, paa Grund af disse og flere Omstændigheder, ansect det for tienligt, at foretage Forandringer ved Fattigvæsenet, som kunde giøre Formen i Bestyrelsen simplere, mere sammenstemmende og derved virksommere; hvilket formenes at kunne op naaes, naar al Bestyrelse, saavel den af det hele, som den over de enkelte Dele, samledes under een Direction; Maar denne Direction bestod af saa mange mænd, som funde ikke alene beraadslaae om det hele, men ogsaa om dele sig til at forestaae og udføre enhver sine specielle Fag og Forretninger; Maar disse Mænd fif sig til Med hielp indførelsen et fornødent Antal Fattig Forstandere, for hvilke det ved beqvemmere Inddeling af Opsyus:Dis strikter giordes let, at holde Die med de Fattige, inden den enhver anbetroede Kreds; Naar det militaire og civile Fattigvæsen sattes i saadan Forbindelse, at begge i Forening kunde oversees og efter lige Regler bestyres. Til hvilken Ende herved forelebig fastsættes følgende Hovedpunkter til en Plan for Fattigvæsenets Bestyrelse i Fremtiden udt Khavn: € 3 1.) Det Aab. Br. om Fattigvesenet i Khavn. 13 §. 26 Jan. 1.) Det hele Fattigvæsen i Khavn og dens Forstæ der henlægges under en enkelt og særskilt Direktion, som fører Navn af Fattigvæsenets Direktion i Rigbenhavn, og som med den almindelige Bestyrelse, hvilken i Maret 1781 gif over fra Pleie Direktionen til Magistraten, fores ner den særdeles Bestyrelse, som samtlige Sogne: Com missioner, siden Aaret 1771, have haft. Den almins delige Bestyrelse fører bemeldte nye Direktion samler. Den specielle Bestyrelse efter Distrikter, eller efter Fors retningernes forfiellige Natur, besørger den ved udnævns te af dens Middel, som imodtage Direktionens Besluts ninger og besørge dem iverksatte, enhver i det ham anvis ste Distrikt, eller i det til hans besynderlige Ombue an betroede Fag. 2.) Til Antallet af Fattige, for hvilke Fattigvæsenet under den nye Direktion drager Oms forg, skal ogsaa henhere: Imo.) De Fattige af begge mili taire Stater, for faavidt disse af bemeldte Etater selv ikke umiddelbar forsørges i dertil indrettede og under Etaterne staaende Instituter; hvorimod det, som udfordres for de svrige militaire Fattige, hvilke Etaterne hidtil selv have været pligtige at forsørge, men som nu gaae over til det almindelige Fattigvæsen, skal fra Militair Etaternes Side til det almindelige Fattigvesen forholdsmæssigen tilskydes. 2do.) De Fattige af de reformeerte og kar tholfke Menigheder; hvorimod disse Religionsforvandtes Understøtninger til fattige, hvad enten disse Understøte ninger ere faste eller tilfældige, frivillige eller ikke frivilli ge, skal ligeledes indflyde i den almindelige Fattigvesenets Kasse. 3.) Som Medlemmer indtræde i denne Direks tion: En Embedsmand for hvert af følgende Kgl. Colle gier, med hvis Fag Fattigvæseners Sager have nogen Forbindelse, nemlig: a) Et Medlem for det Danske Cancellie, hvorunder Justits og Politievæsenet hører; dertil udnævnes herved Et. Raad og Vice Borgemester Flindt. Aab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn. 3 §. J Flindt. b) Et Medlem for Finants Collegium, hvorun: 26 Jan. der det offentlige Afgiftsvæsen og de Understøtninger, som fra Statens Side tilstaaes, komme under Overveielse, hvortil udnævnes Et. Raad og Deputeret Ove Malling. c) Et Medlem fra Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, hvorunder Fabrikvæsenet og de Sager, som dermed ere forbundne, kiendes og bedømmes; dertil udnævnes Kherre Grev Ludvig Reventlau. d) Et Medlem fra hvert af de tvende militaire Collegier, for saavidt der militaire Fattigvæsen bliver forbunden med det civile. Til at møde for Generalit. og Commiss. Collegium, udnæv nes Justr. Friis, og for Admiral. og Commiss. Collegium Over Krigscommissair Bang. e) Tvende Medlemmer af Magistraten, som paa Embeds Vegne har at vaage over Stadens almindelige Vel; dertil udnævnes Justr. Schiøtt og Pontoppidan. f) Tvende af Stadens 32 Mænd, der, som Stadens Representantere, tillige med Magistraten have dens Tarv at besørge, hvortil udnævnes Hørkræmmer Fogh og Viinhandler Schrader. g) i andre Stadens Borgere eller Indvaanere, hvilke de ni nu værende Sogne-Commissioner ved Valg mane for første Gang udnævne, enhver Commission een af dens verdslige eller geistlige stemmehavende Medlem mer; men siden, naar Sogne:Commissionerne, som indlemmede i den almindelige Direktion, ere ophørte, skal Direktionen, naar nogen saadan Plads bliver ledig, vals ge ved fleste Stemmer den, som den troer at kunne og ville med Kundskab og Iver medvirke til dens Diemed. h) Et Medlem for de reformeerte og et for den katholike Menighed; dertil udnævnes for den tydske reform. Oberst lieut. Zolote. For den franske reformeerte: Pierre Ca thala; og for den katholfke: Galanterichandler Blankens steiner. i) Politiemesteren og Stads Physicus paa Embeds Vegne. k) En Assessor fra Hof og Stadsret. € 4 ten Aab. Br. om Fattigvesenet i Khavn. 3-5 §. 26 Jan. ten for at varetage de juridiske Forretninger ved Fattig. væsenet, hvortil udnævnes Assessor Bärens. 4.) Direktionen skal uopholdeligen sammentræde, saasnart den Kgl. Befaling berom er enhver af dens Lemmer til hændekommet, men begynder for det feiste sine Forret ninger, fun med at undersøge og erhverve Rundstab om Fattigvæsenets nu værende Tilstand i alle dets Grene, deels ved Underretninger, som den fra Magistraten, fra Pleie Commissionerne eg andre Vedkommende kan og bør meddeles, deels ved Mandtallers Optagelse over de Fattige, og ved nøiagtige Efterforskninger i Hufene selv, om enhver Hielpetrængendes virkelige Tilstand, Graden af dens Trang og deflige; alt paa det at Direktionen, førend den sætter sig i fuld Virksomhed, kan have fulds stændig Efterretning om, hvor mange og i hvad Grad Trangende den, i Overeensstemmelse med de i Fr. af 1792 foreskrevne Forsørgelses-Regler, har at understøt te, hvad og hvor meget til saadan den nedtorftigste Uns derholdning udfordres, bvorvidt de dertil nu forhaanden værende Indtægter ere tilstrækkelige, eller hvad end videre maatte behøves. I samme Tid skal det være Direktio nen paalagt, at erhverve sig, saameget mueligt, Under retninger om de beste og hensigtsmæssigste Fattigvæseners Indretninger i andre Stæder, indenlandske eller udens landske, helst saadanne store Stader, som meest have Klima, Næringsveie og anden Forfatning tilfælles eller t Lighed med Kiøbenhavn, paa det de paalidelige Erfarin ger, som andensteds fra ere at erholde, kan saameget, som locale Omstendigheder det tillade, være at benytte. 5.) Efter de noie Oplysninger og linderretninger, som Direktionen saaledes forstoffer sig og erholder i Staden selv og uden fra, affatter den i den Mellemtid, indtil den overtager Bestyrelsen, et omstændeligt Forslag til Udførelsen af samtlige i Sr. af 1792 og denne Plan frems Aab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn. 57§. fremsatte Grundsætninger, om forretningernes for: 25 Jan. deling imellem dens Lemmer indbyrdes, om fornødne Betiente ved Bogholderiet, Kassevæsenet, m. v., hvilket Forslag og den derpaa grundede Plan Direktionen inden to Maaneder, esterat den er sammentraabt, haver at indsende til det Danske Cancellie; som stray haver at fos relægge Kongen samme, paa det at Direktionen uden Ophold kan komme i fuld Aktivitet og Virksomhed. 6.) Til at indhente de fornødne linderretninger i Staden selv, om de Fattiges Antal og Forfatning, og for siden, naar Direktionens Bestyrelse iværksættes, at gaae den tilhaande med lige Underretninger, samt for at have det nærmeste og jevnlige Tilsyn med de Fattige, som unders støttes eller fortiene Understøtning, med mere, som til det speciellefte Tilsyn, Gavers Uddeling og deslige udfors dres, maae et saadant Antal af Stadens Borgere og Indvaanere, som Fattig forstandere under den nye Dis reftion, antages, at Forretningerne, som overdrages dem, kan med Orden og Hurtighed udføres, og ikke ved for stor Mangde falde nogen af dem besværlige. Deres Fors hold til Direktionen bliver det samme, som de nu væs rende Fattig Forstanderes til Sogne Commissionerne. Deres Undersøgninger og andre Forretninger al de iverksætte og varetage efter de Anviisninger, som dem af Direktionen gives. 7.) Paa det at disse Forrets ninger desmere fan lettes for Forstanderne, og det spe cielle Opsyn tillige blive mindre besværligt for de af Dis rektionens Medlemmer, som bemeldte specielle Opsyn tils falder, skal Staden, uden hensigt til Sogne, inddeles i visse Distrikter efter Areal, for først, og saalænge Direktionen blot undersøger, i saa mange Distrikter, som Direktionen finder beqvemmest til at indhente Underret ninger fra ved de Forstandere; men, naar disse Unders retninger ere indhentede, og de Fattiges nu værende Anz ¥ 5 tal Aab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn. 7.9 §. 26 Jan, tal i ethvert Distrikt kan vides, omdeles Distrikterne paa ny og til Bestandighed saaledes, at ethvert Distrikt faaer omtrent et lige Antal, intet Distrikt over et hun drede Fattige. 8.) Et Distrikt, som ved denne fedstbemeldte Inddeling findes at have omtrent 100 Sats tige, ansees af passende Størrelse, og de deri befindende Huse og Gaarde inddeles til dette Distrikt, hvortil da for Fremtiden henhøre de sig i samme opholdende Fattige for ben Tid, de sig der opholde, og for ethvert saadant Di strikt ansættes da 3 Fattig Forstandere, imellem hvilke de Fattiges Antal saaledes fordeles, at enhver faaer omne trent lige mange til forsorg. 9.) Forstanderne, saavel de der behøves til første Undersøgning, som de ber siden ere fornødne til at gaae tilhaande i Bestyrelsen, an tages af Direktionen, til hvilken, ved bemeldte forste Valg, af Rodemesterne bør gives en Fortegnelse over de Personer, som i ethvert Distrikt opholde sig, og af Ros bemesterne ere fiendte som beqvemme til at være Fattig Forstandere. De første af Direktionen valgte Fattigs Forstandere vedblive samlede til de dem anbetroede Forret ninger, tre i hvert Distrikt i 3 Aar. Efter disse 3 Aars Forløb udtræder een efter Lodkastning; i næste Aar atter een paa samme Maade. Siden afgaaer een aarlig efter Wlde i Forstanderskabet. Ved alle saadanne Vakanser, ligesom og naar nogen saadan Plads bliver ledig forme delst Dødsfald, Bortflytning eller af anden Aarsag, fores flaae de tilbageværende 2 Distrikts Forstandere tre, af hvilke Direktionen vælger een. Indtræder nogen i en Forstanders Sted, som, før hans Tib er udløbet, fra træder, forbliver han ved Forretningerne saalænge, som for hans Formand var bestemt. En fratrædende Forstans der kan paa ny komme paa Valg; og skulde nogen af Sver for en saa vigtig Sag, som Fattig Forsørgelsen, selv ville melde sig hos Direktionen, som villig til at an tage Aab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn. 9-11§. tage Forstanderskab, skal han ved Vakanse sættes paa 26 Jan. Balg med dem, som ellers i foranførte Orden foreslaacs. 10.) Saasnart det ved Direktionens foreløbige Undersøgninger er oplyst, hvor mange Fattige Staden har, og i hvilken Grad de trænge til Understatning, samt hvorvidt de nu værende Paalæg og Legater med flere Indtægter, som kunne ansees fiffre, tilstrække til deres nødvendigste Forsørgelse, bekiendtgiøres det alt offentligen for alle Stadens Borgere og Judvaanere, som, efterat være i Forveien blevne underrettede om den hele nye Indrets nings Form og de Hoved Regler, som i Henseende til Fattig Forsørgelsen herefter kan ventes fulgte, indbydes til, ved skriftlig Subskription, enten i Direktionss Samlingerne selv, eller i Collektbøger, som ombæres til dem, der ikke jos Direktionen have meldt sig, selv at bestemme, med hvormeget og til hvilke Tider han vil bis drage til det Manglende. 11.) Naar forbemeldte Subskription er sluttet, bekiendtgigres end videre of fentligen fra Direktionen de Summer, for hvilke en* hver har tegnet sig, og sammes totale Beleb, og, forudsat det, som sikkert formodes, at nemlig Khavns Borges re og Indvaanere (hvis Goddadighed mod trængende Medborgere stedse har udmærket sig) vil, naar Forvisning, saaledes som forhen meldt, gives om alle virkelig Trangendes nedtorftige Forsørgelse efter stadig Plan og om Betryggelse imod offentligt Betlerie, ikke tilbageholde sig fra at tilskyde ved frivillige Gaver saa meget, som endnu maatte mangle i de offentlige Underfistninger, som Khavns Fattigvesen fra Statens Kasse, samt af hidtil nævnte Paalag og Legater ere givne, og hvilke fremdeles som Indtægts-Kilder for Fattigvesenet skal vedblive, sæt tes den nye Direktion og sammes Bestyrelse i fuld Virk somhed, og befries fra den paa Fattigvæsenet nu red de senere Naringers Underballance paadragne Gield, om hvis 21fs Aab. Br. om Fattigvæsen. i havn. 11-14 §. udredes. 26 Jan. Afdrag da nærmere skal afgisres saaledes, at den uden Byr de for Fattigvæsenet og uden nye Paalag paa Staden kan 12.) Naar den nye Direktion, efter foranførte Forberedelse, tiltræder Bestyrelsen, modtager den ved Tiltrædelsen alle de Fonds og milde Stiftelser, Inventarier, . v., Fattigvæsenet tilhørende, som ef ter Rescr. 4 Apt. 1781 overdroges fra den forrige Pleie Direktion til Magistraten, og paatager sig fra Afleve ringstiden af det Ansvar og de Forpligtelser, som ved be meldte Rescript og Anordninger, saavel i Henseende til Regnskabs Aflæggelse, som Bestyrelsen, ere foreskrevne. End videre modtager den ligeledes af samtlige Pleie.Com missioner de ved enhver forefindende Bygninger, Inven tarier, Fonds og Beholdninger, og dermed tillige Pleie. Commissionernes Ansvar og Forpligtelser fra Afleveringstiden af, da Pleie Commissionernes Bestyrelse, ligesom sg Magistratens, ere forenede under Direktionen. 13.) Børne og Raspbhuset paa Christianshavn, samt Tugthus fet paa sen, eller, som de nu kaldes, Khavns Tugt, Rasp og forbedringshuse, ligesom og Stiftelsen for nyfødte Børn i Khavn, bleve ved Forandringen i Aaret 1781 affondrede fra det da til Magistraten over bragne almindelige Fattigvæsen, og henlagte under særs skilt Bestyrelse, hvilket skal vedblive; men, saalænge ben særskilte Direktion for Tugthusene vedvarer, skal Dis rekteuren, som tillige har Guldbuset under Bestyrelse, fiden de Indretninger, som ere ham undergivne, stane i nogen Forbindelse med Fattigvæsenet, tiltræde Direktios nen, for saavidt Sager, bemeldte Indretninger vedkom mende, der blive at forhandle. Hvilket ligeledes i behøs vende Tilfælde skal gielde om Waisenhuus Direktios nen, af hvilken et Medlem, efter Direktionens Valg, i saa Fald tiltræder Fattig Direktionen. 14.) For saavidt nogen mild Stiftelse, eller noget Legat til Fat tig. Mab.Br. om Fattigvæsen. i havn. 14-178. tigvæsenet, af Stifterne er henlagt til at bestyres af 26 Jan. nogen i Særdeleshed nævnet Familie, eller offentlig ele ler privat person, forbliver det, som hidtil, ved Stife ternes Villie; dog at derfra gives til den almindelige Dis rektion de Underretninger, denne maatte forlange. 15.) De nu værende Arbeids-Anstalter og Skoler skal fors blive, men omdeles til Sogne eller Distrikter, og udvis des efter Fornødenhed saaledes, som den nye Direktion finder tienligst at foreslane; dog at naar noget Arbeidss huus, nogen Skole eller anden Stiftelse, er eller bliver ved Stifteres Fundatser, Gavebreve eller deslige, buns den til visse Sognes Fattige, skal, uagtet Fattigvæsenez herefter omdeles efter Distrikter, de nævnede Sognes Fattige gives Fortrin til det af Stifteren bestemte. 16.) De af Stadens 32 Mænds Forsamling, som træs de ind i Direktionen, maae, saalange de der forblive, lets tes i andre Stabens offentlige Forretninger, og disse, saavelsom Distrikternes Fattig-Forstandere, befries, saas længe denne deres Forretning varer, fra andre Stadens personlige Byrder. 17.) Endelig paalægges Dis rektionen, som en ufravigelig Pligt, ikke alene i Begyns delsen at underrette ved trykt Bekiendtgiørelse alle og enhver om dens Bestemmelse og Fremgang, men endog fiden aarligen eller oftere, faafremt saadant fünde gavs ne, at give omstændelig og oplyselig forklaring om dens Bestyrelse og sammes Virkninger. (†) Gen. Postamts = Bekiendtgiørelse (i de 27 Jan offentlige Tidender) ang. svømmende cylindriske Las der Maskiner, og undersynkende Lader til Bancos Breves zc. Transport over det store Belt i Jisvintre, m. v. Fol. Efter Forslag af vedkommende Beltpostførere og Poststippere, har Gen. Postamtet ladet forfærdige, deels svømmende cylindriske Lædermaskiner, deels underfyn: Pl. om cylindriske Lædermaskiner c. 27 Jan. synkende Lader, for derudi i Jisvintre at transportere over det store Belt Banco Breve og saadanne Sager af Værdie, som til Lands føres i de med Pakkeposten føl gende større Lader. Gen. Postamtet har herved til For maal, at Transporten af Banco Breve og forommeldte Sager af Værdie over Beltet i Jisvintre (naar Vedkome mende ei udtrykkeligen forlange dem, imedens Jistrans porten vedvarer, oplagte, de, som komme fra denne Sie de, i Corsøer, og de, som komme fra hiin Side af Beltet, i Nyeborg) kunde free med al den Sikkerhed, som fore ommeldre ved denne Transport ansatte Betiente ansee ef ter Omstændighederne at være muelig; men Gen. Posts amtet renoncerer ei derved paa den ved Anordningerne bestemte Frietagelse for Ansvar i mueligen indtræffens de ulykkelige Tilfælde; hvilket herved udtrykkeligen tilkien degives, ved i øvrigt at underrette Publicum om, at for Eftertiden iagttages efterskrevne forholds Regler i Hen feende til Transporten af Banco Breve og andre Sager af Værdie over det store Belt i Jisvintre: a) Fra den Tio Jistransporten begynder og indtil den igien ope hører, om hvilke begge Dele Post-Contoirerne ved Bela tet skal underrette de andre Post Contoirer, blive alle til Forsendelse med Pakkeposten paa Post-Contoirerne indles verente Banco Breve og Breve med Obligationer, Actier eller andre forskrivninger, der lyde paa Jhans dehavere, og følgeligen ere gieldende i hver Mands Haand, saint Prætiosa, der ere af liden Vægt, transportes rede over det store Belt i ferommeldte svømmende cylindriske Lædermaskiner; med mindre Afsenderen ved Indleves ringen paa Post Contoiret skriftligen forlanger, at det indleverede skal oplægges, det, som kommer fra denne Side, i Corsser, og det, som kommer fra hiin Side af Beltet, i peborg, indtil Jistransporten ophører, hvilket i saa Fald freer, og hvorom Post Contoiret fal, i Fald Pl. om cylindriffe Lædermaskiner c. i Fald det forlanges, meddele Afsenderen Tilstaaelse i 27 Jan. det sædvanlige for Modtagelsen udstedende Beviis. De Breve eller Pakker, som skal overføres i forommeldte Maskiner, maae dog ei, i Forhold til Størrelsen af de Poser, hvori de i Maskinerne skal nedlægges, indbefatte i Længde og Breede eller Høide og Breede mere, end 4 Tomme, og i første fald ei være høiere, eller i sidste længere, end 6 Tomme dansk Maal. b) Paa lige Maade bliver og i forommeldte undersynkende Lader Guld, Sølv eller klingende Myndt i Punge, fame Prætiofa eller kostbare Sager, der ere af mere betydelig Vægt, naar Afsenderen ei paa den i Litr. a ommelds te Maade har begiært samme oplagt, førte over Beltet; dog anmærkes, at imedens Jistransporten vedvarer, modtages ingen Punge med Guld, Sølv eller klingende Myndt til høiere, end 16 Punds Vægt, og har nogen paa eengang større Summer at forsende, maae de affeveres i et Foustagie. c) Tilfælde at en eller anden Af sender heller skulde ønske, at faae det, som efter Litr. a skal transporteres i de svømmende cylindriske Lædermas skiner, overført i de under Litr. b benævnte undersynte kende Lader, da kan og saadant fee, naar derom ved Indleveringen paa vedkommende Post Contoir medfølger riftlig Begiaring, og Afsenderen kan ligeledes derom, paa Forlangende, erholde Tilstaaelse i det Beviis, som for Modtagelsen udstedes. d) I Henseende til Foustagier meb Guldstænger eller Guldmyndt, Sølvbarrer eller Sølvmyndt, skal iagttages et aldeles modsat Forhold af det, som under Litr. a & b er benævnt, da disse, imedens Jistransporten vedvarer, oplægges, de, som komme fra denne Side, i Corsøer, og de, som komme fra hiin Side af Beltet, i Nyeborg, med mindre Afsens deren skriftlig forlanger, at de skal overføres. Grunden til denne forskiellige Bestemmelse for Penge-Foustagiers Trans Pl. om cylindriske Lædermaskiner c. 27 Jan. Transport er, at Vedkommende have erklæret, at Transs porten af samme i Jisvintre er forenet med mere end almindelig usikkerhed. Da det imidlertid kunde indtreffe, at Transporten over Beltet kunde, endog i en Jis vinter, paa nogle Dage blive god, f. E. om Beltet lagde sig saaledes til, at man kunde trække Jisbaadene pan fast Jis imellem Siefland og Fyen, saa har Gen. Postamtet foranfaltet, at i faabant Tilfælde overføres de Penge Foustagier og andre Sager, som til den Tid ved den ene eller anden Side af Beltet maatte være oplagte, med mindre Afsenderen skriftligen har forlangt, at hans Penge: Foustagier i aldeles intet Tilfælde skal føres over Beltet. Saavel med hensyn til denne Transport, som overhovedet for at kunne beqvemmere behandles under veis, maae alle penge Foustagier, som leveres paa Po ften, være forsynede med Haandgreb af Strikker i begge Enderne. Endeligen igientages og herved den i fore gaaende Jisvintre skeete Bekiendtgisrelse, at Post Con toirerne er tillagt Ordre, ei, saalænge Jistransporten over det store Belt vedvarer, at modtage Pakker eller Kasser, som skulle passere Beltet, der ere over 1 Alen lange eller veie mere end 200 Pund, da Jisbaadene et kan indtage dem. I Febr. Raadstue Pl. (Canc. Br. 27 Jan. til Khavns Magistrat, saavelsom Stiftamt og Amtmandene samt Biskopperne i Dmk, Nge og Island) om Forligelsess væsenet mellem Geistlige, m. v. p. 209. For Cancelliet er andraget 3de ved Forligelses: Væ fenet indtrufne Tilfælde, hvorpaa er begiert bette Coffe gti Resolution, nemlig Imo) Om Lovens Bydende 1-2-15 N 12, naar den figet, at Sager mellem geiftlige Personer, som for Provsten strax i Mindeligs hed kan bilægges, ei bor for nogen verdslig Dommer at indkomme, endnu kan ansees gieldende, esterat den als mins Pl. om Forligelsesvæsenet mell. Geistlige. 2do) I Febr. mindelige Forligelses Kommission er indrettet? Om en Klage fra en Civil over en Præst, som har nægter at antage ham til Skriftemaal og Roms munion, skal indankes ved den almindelige Forligelsess Kommission? 3tio) Noar, af 2de Trolovede, den ene Part paastaaer Trolovelsen ophævet, men den anden ikke, om denne Sag da henhører under forommeldte Kommission, og hiin altsaa til samme bør henvende sig med sin Klage? Foranlediget heraf, meldes til Efter retning og Vekiendtaiorelse for Vedkommende: at hvad den iste Post betraffer, da, som det nævnte Lovsted ikke er saa bestemt, som denne Sag siden i Almindelighed er bleven ved Frr. 10 Jul. 1795. 19 § og 20 Jan. 1797. 10 §, der vise, at alle civile Sager i Almindelighed, hvad enten de angaae Eiendomme, Rettigheder eller Gields Fordringer, skal behandles ved det nye Forligels ses Institut, saa bør og alle Seger, der vedkomme geistlige Personer, naar de kun angaae civile eller verdslige Ting, foretages ved den almindelige Forligels ses: Kommission. Hvad det 2det Tilfælde betraffer, da, som det ommeldte Klagemaal qvalificerer sig til Af giorelse ved Øvrigheden, som i dette Tilfælde er den geist lige, faa bør og samme, efter sin Natur, henvises til Herredsprovsten. Hvad endelig det 3die Tilfælde ans gaaer, da, som der allerede gives en speciel Lov, som handler om denne Sag, nemlig Fr. 19 Sebr. 1783, der foreskriver Fremgangsmaaden heri, saa vedkommer ikke Heller dette Slage Sager den almindelige Forligelsess Kommission, eller kan ved samme antages til Behand fing, men bør henvises til saadan Omgang, som bemeldte Fr. foreskriver (See Fr. 4 Jan. 1799). Kanzeley Pat. über die angeordneten Prüfungen 3 Febr. Derjenigen Studirenden auf der Universität zu Biel, welche sich um academische Beneficien bewerben. P. 5. XII Deel, Fr.1 Fr. om Afskrivning p. Gieldsbreve. 9 Febr. Fr., som forklarer 5-14-56 M 13-54 samt nærmere bestemmer, hvorvidt løse Qvitteringer skal ansees gyldige for Afbetalinger paa Gieldsbreve, naar samme ei paa Brevene selv findes at være afskreve ne. Cancel. p. 8. Gr. Da der iblandt de Lovkyndige ere forstiellige Meninger om den rette Forstaaelse af 5-14-56 N 13-54; i hvilken Henseende nogle have antaget, at Udstæderen af et Gieldsbrev kunde, ved løse Qvitteringer fra den deri benævnte Creditor, værge sig imod en tredie Mand, som havde faaet Gieldsbrevet overdraget til Eiendom eller Pandt, uagtet de i Qvitteringerne anførte Summer ikke vare afskrevne paa den overdragne Gields forskrivelse; Men derimod andre forklare de ovenbenævnte Lovsteder saaledes, at slige løse Qvitteringer bør alene gielde imod dem, der have udstædt samme, og ei komme i Betragtning imod tredie Mand, der er i lovlig Beside delse af Gieldsbrevet, undtagen for saavidt, som Asbera lingerne findes at være antegnede eller afskrevne paa selve Obligationen eller Forskrivningen; Eaa har Kongen, med hensyn til, at betrygge Eiendoms Retten og den offentlige Kredit, anseet det gavnligt og fornødent, at foreskrive en fast og bestemt Regel, i dette Tilfælde, til sikker Efterretning for alle Vedkommende, og til ufravis gelig Følge ved Domstolene. Esterat Han, til den Ende, har paa det noieste overveiet og prøvet de Grunde, som ere fremførte for begge disse modsatte Meninger, finder Han, at den sidste Slutning, nemlig: "at løse Qvittes ringer, der ere udgivne af andre, end der pandisatte eller overdragne Gieldsbrevs retmessige Jhandehaver, ikke fan gielde imod ham, til hans Eiendoms eller Pants Forrine gelse," fortiener Bifald; efterdi denne Lovforklaring baade synes rigtigst, efter de foranførte Artiklers Bogstav og den tillige stemmer fuldkommen overeens med I-24 Fr. om Afskrivning p. Gieldsbreve. 1-24-34 22-36 (*), hvor det befales (endog 9 Febr. i det Tilfælde, at Kreditor gives Udlæg, ved Indførsel af Rettens Middel, i Skyldnerens Boe): "at de Dome me eller Breve, efter hvilke Indførsel giøres, skulle nøiagtigen paaftrives, og siden tilstilles den, af hvis Boe Udlæg er giort," samt end videre, i Tilfælde af, at Kreditor ikke ved Udlægget har kundet faae sin ful de Betaling, og han altsaa maae beholde Brevene, "at da derpaa skal afskrives, hvad han derpaa bes kommet haver, og hvad han videre med Rette haver at fordre." Ved at anstille Betragtning over Lova giverens Øjemærke, udledet fra sand Statsklogskab, i Forening med Retfærdigheds og Billigheds Grund sætninger, findes det ogsaa, at Følgen af denne Fortolkning bliver velgiørende, hvad enten man seer hen til det al. mintelige Beste, eller til de vedkommende individuelle Personer i Særdeleshed; Thi, naar det, der afberales paa et Gieldsbrev, afskrives paa Brevet selv, betrygges Skyldneren, som har udstedt Haandskriften, imod Brav, om endog den ham givne løse Qvittering maatte tabes eller forkomme, og den tredie Mand, der imodtas ger et saadant Gieldsbeviis til Pandr, eller lader sig det transportere til Eiendom, vinder derved fuldkom men Sikkerhed for, at det virkelig har sin sande Værd sg gielder for ders paalydende Sum. Heraf følger igien, at den, som trænger til at giøre Laan derpaa, kan saames get lettere erholde samme. Endeligen vinder Staten det hele, formedelst den offentlige Rredits Oprethols delse, der fornemmeligen befordres ved Lettelse i Penges Omløbet, og Betryggelse i Pante Rettigheden. Endftient Kongen nu, af foranførte Aarsager, bifalder den bog= Y 2 () Samlingen af 3rr. faaer ved en Trykfeil: 38 Art. Fr. om Afskrivning p. Gieldsbreve. 1 §. I 9 Febr. bogstavelige Fortolkning af 5-14-56 M 13-54, ber udtrykker sig saaledes: "Naar noget betales paa en Haandskrift eller Contract, enten af Hovedstolen eller Menten, eller og den ganske afbetales eller efterkommes, da skal Creditor og den, der samme Haandskrift med Rette ihændehaver, det paa Brevene selv afskrive, eller nois agtig vitans derpaa give"; anseer Han det dog tiens ligt, at giøre en Undtagelse fra Reglen, for saavidt Renter betreffer, og at tillade, at løse Qvitteringer for samme skal have Gyldighed og Kraft, ikke alene imod loftederen, men endog imod Panthavere og andre lovlige Besiedere af et Gieldsbeviis; efterdi det fte funde være vanskeligt for den Creditor, der selv havde giort Laan paa en Obligation og leveret denne til Sikkerhed, som haands faact Pant, at skaffe den tilstede hver Termin, for ders paa at afskrive de betalte Renter; Ligesom ei heller Want Haverens Betryggelse formindskes derved, at Pantsættes ren imodtager Renterne af sin Skyldner, naar han igien betaler Renter til sin Kreditor af den Sum, denne har betroet ham til Laans paa den pantsatte Haands skrift. I Overeensstemmelse med disse forudskikkede Grundsætninger, fastsættes herved følgende, som Lov: 1.) Ligesom det er Creditors Pligt, at levere De bitor sin Haandskrift qvitteret tilbage, naar den hele Rapital udbetales; saa bør og det originale Gieldsbrev haves tilstede, naar noget afbetales i Afdrag paa Kas pitalen, og Creditor være forbunden til, i Skyldneren eller hans Fuldmægtigs Overværelse, baade at afskrive paa selve Brevet det, der afbetales, og tillige at mede dele særskilt Qvittering derfor. Vægrer Creditor sig ved at efterkomme dette, da bør Skyldneren (som vids nesfast anbyder den Sum, der skulde afdrages) være bes rettiget til at holde samme tilbage, indtil Creditor opfylder fornævnte sin Pligt; og Skyldneren fritages tmik. Fr. om Afskrivning p. Gieldsbreve. 1-3 §. imidlertid for at svare Renter af den, til Betaling forfald. 9 Febr. ne og tilbudne, Deel af Kapitalen. 2.) Løse Qvitteringer for Afbetalinger paa er Gieldsbrevs paalydende Kapital, skal, naar der i Afdrag betalte ei tillige findes afskrevet paa Brevet selv, allene gielde imod den, der har udstedt samme, men ei anfees gyldige imod andre, som, ved Pantsettelse, Transport eller anden lovlig Ads komst, maatte være blevne retmæssige hændehavere af en faadan Forskrivelse. 3.) Dog maae Renters Betas ling undtages fra disse Regler, og særskilte Qvitterin ger derfor beholde fuldkommen Kraft, ikke alene imod Udstederen, men endog imob enhver anden, der fiden maatte have faaet Haandskriften overdragen til Pant eller Eiendom. Bon. fiber den Gerichtsstand der Bruchfälligen, 16 Febr. f. w. d. a., f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ran zau u. Altona. p. 11. Raadstue Pl. (Canc. Br. 10 Febr. til 16 Febr. Khavns Magistrat saavelsom Stiftamts og Amtmændene samt Biskopperne i Dmk og Nge) At den imellem Kongen og det Kgl. preussiske Hof under 17 Dec. 1790 fluttede Convention, ang. en giensidig Ophæ velse af den Afgift, som forhen har fundet Sred ved Capitalers Udførelse imellem de danske og preussiske Lande, for saavidt samme indflyder i den Kgl. eller Lan dets Herskabelige Kasse, er ved en af Preussen under 15 Dec. 1797 udstedt Declaration, som af Kongen d. 5 Jan. 1798 er accepteret (*), udstrakt til de med de preussiske Lande forenede tvende frankiske Fyrstendøms. mer Anspach og Baireuth. p. 211. V 3 R. Kams (*) Deune Acceptation er trykt paa tyd: Khavn 4to. Pl. om Bekostn. t. de nye Landeveie. 23 Febr. 28 Febr. R. Kammer:Pl. (Resol. 21 Febr.) ang. Reparti tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hoved Landeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1796 (Disse udgiore 35233 Didlr 62 fil.; og beløber det derfor, med Jan. Qvartal Skatter 1798, udredende Bidrag til 3 Mk for det, efter de i Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 30 og 31 § fores Skrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil. Forsaavidt ellers ved denne Udskrivning indkommer en større Sum, end ten i Aaret 1796 virke lig medgangne, bliver Overskuddet at ansee, som Forskud paa Vei Omkostningerne for 1797, og fal, ved Repars titionen af disse, i sin Tid blive Yderne tilgodeberegner; li. gesom ogsaa den af udskrivningen for 1795 overskydende Beholdning, 9174 Rdlr 42 B, er beregnet i Regnska bet for 1796. cfr. Pl. 31 Jan. 1797). P. 14. Pl. ang. Vedblivelsen af den i Pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præmie til Opmuntring og Understate telse for Stibes Udrustning til fiskefangst under Island endnu for det første i 5 paa hinanden følgende War. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 18. Da den ved Pl. 6 Jun. 1787 bestemte Tid for Vedvarelsen af den for Skibes Ubredning til Fiskefangst under Island udsatte Præmie med afvigte 2ar var uds Igben, saa har Kongen endnu fremdeles (saavel til Opmuntring for Hans Undersaatter til Islands Beseiling, som og for at befordre Fiskeriet, denne vigtige Næringss vei for Staten) bevilget og tilladt, at den ved bemeldte Placat tilstaaede Præmie af 10 Rdlr pr. Commerce Last af Skibes Drægtighed fra 15 til 30 Commerce Laster endnu for det første i 5 paa hinanden følgende Aar mane vedvare, og gotgieres aarlig indtil for 600 Commerces Læster af de Skibe, som udredes til bemeldte Fiskerie, og det under samme Bestemmelser og Forpligtelser, som pl. Pl. om Fiskefangsten u. Island. 1-2 §. PI. 6 Jun. 1787 og 30 Apr. 1791 indeholde, hvilke 28 Febr. Placaters Judhold herved fornyes og atter indsættes i deres fulde Kraft, dog med følgende nærmere Bestems melser: 1.) Udrustnings Præmien, som efter pl. 6 Jun. 1787.2§ funde ventes at vorde vedkommende Redere foreskudt, bliver for Fremtiden ei udbetalt, førend Udrederne, saaledes som i 4 § er foreskrevet, have beviist, at de virkeligen have fuldført Reisen. 2.) Paategningen af vedkommende origheds Personer i Island paa Stibsjournals Udtogene, som til Beviiclighed for Fiskeriets Fuldførelse skal indleveres, maae indeholde, at den befalede eebelige Forsikring af Skippes ren, Styrmanden og endnu een af Mandskabet, om Journal Udtogets Rigtighed, er underskreven i Øvrigheds Personens Overværelse. (†) Convention for det d. 21 Mart. 1792 paa 1 Mart. 20 Aar, fra 12 Apr. 1792, Kgl. octrojerede Danske Asiatiske Compagnie. Forfattet af en dertil (d. 4 Apr. 1792) valgt Commission, og vedtaget, i Overeens stemmelse med Octrojens 22 §, i Compagniets Generals Forsamlinger (*). Khavn 8vo. I Rap.) Om Compagniets Fond, dens Vedlis geholdelse og Bevaring, Regnskabet derfor, Ud. byt, V 4 (*) Nemlig det 1 det Kap. er vedtaget i Gen. Forsaml. d. 25 og 30 Maj samt 4 Jun. 1792; Det I, III, IV, VII, VIII og Xde Kap. d. 8, 17, 20, 24 og 29 Apr. 1793; Det Vte Kap. den 18 og 7 Maj samt i Jun. 1795; Og det Vite Kap. d. 25 Jan. samt 1, 8 og 15 Febr. 1798. Endelig blev den fidke Haand tagt der paa i Gen. Forsaml. den 15 og 22 Febr. samt i Mart. 1798, da det blev besluttet, at den paa nye Fulde trykkes og samles til et Heelt. Nogle gorandringer ere vedtagne den 15 Jul. 1792, 17 Apr. 1793, 18 Sept. 1794 30 og 31 Mart. 1796 samt 26 Mart. 1798, hvilke under Trykningen ere indførte. Convent. f. d. Afiat. Comp.I E. 1§ II C. 19§. Mait. byttet deraf og Actiernes Transport. 1 §.) Compagniet skal, ligesom hidtil, bestaae af 4800 Actier, Hver beregnet til 500 Rdlr, som udgiør Compagniets oprindelige Fond 2400000 Rdlr; hvilken fond, tillis gemed Compagniets øvrige Effecter, alene bliver an svarlig til Compagniets Gield. I øvrigt maae ins gen Actie lyde paa Jhændehaver eller Devise, men alle, uden Undtagelse, paa den virkelige Eiers Navn. 9.) Enhver Kiøber af Compagniets Actier skal lade sammes Overdragelse paa sit fulde Tavn ved Dag og Datum tegne af Salgeren paa Actie Brevet. Jugen Transport in Blanco maae finde Sted; Skulde saadant befindes, da betaler den sidste Kiøber, som anbyder Actie, Brevet til Transportering, det fulde Belob af Transport Oms fostningerne for saa mange Transporter, som findes at være tegnede in Blanco paa Actie: Brevet (*). II Rap.) Om Directeurernes Egenskaber, pligter og Rettigs heder, samt Valg og Afgang. 18.) Ingen maae foreslaaes eller antages til Compagniets Ties neste enten her i Staden, ved Skibene eller Handelen i Ostindien og China, uden han er Kongens indfødte Undersaat eller naturaliseret; dog undtages herfra det Tilfælde, om der skulde være Mangel paa beqvemme inds fødte Chirurger. 19.) Ingen maae foreslanes eller antages, som Assistent ved Handelen, Tegotie: Chef eller Factor, der har falleret og ikke siden beviislig til: fredss (*) I Actie Brevene er den Clauful indført: At naar no gen sælger eller affaaer sit Actie Brev, gives det stray Comp. Beabolder skriftlig tilkiende, som noterer saa dan Forandring og indfører den Kiobendes Navn i Comp. Boger samt i Liften over Interessenterne; for hvilken Transport den Kiobende betaler til Bogholde ren af hver Actie Rdlr, samt til Comp. Fattig-Kasse Rdlr og ligesaameget til dets Fattig.Bose. Convent. f. d. Asiat. Comp.II C. 19§ IX C. fredsstiller alle fine Creditorer. III Rap.) Om Re I Mart. IV Rap.) visorernes og Decisorernes Pligter, samt Vedkommendes Ansvar efter Decisionerne. Om Comp. bestandige Commission, dens Organi sation samt Pligter og Rettigheder. V Rap.) Om Comp. faste Betienteres Pligter og Lønninger i Europa, samt andre faste Udgifter sammesteds. VI Rap.) Om den Ostindiske og Chinesiske Handel, samt Comp. Handels, og Søe Betienteres Pligter og Lønninger. VII Rap.) Om Comp. Sats tig Kasse og fattig: Boffe. Generalforsamlingerne. ventionens Overholdelse. VIII Rap.) Om IX Rap.) Om Cons Fr. at enhver Skifteforvalter skal inde: 2 Mart. holde de Forlovs Penge af Arv, som, i Følge 5-2 -75 N 76, tilfalde den Kgl. Kasse, og derfor acrligen aflægge Regnskab til den vedkommende Oppebørsels. Betient. Cancel. p. 20. Gr. Da det er blevet Kongen forestillet, at den almindelige Maade, paa hvilken Forlovs Penge af Arv, som, i Følge 5-2-75 N 76, tilfalde den Kgl. Kasse, indfordres og oppebæres, ikke er tilstrækkelig til at betrygge Ham for bemeldte Afgifts riatige Erlæggelse; Saa bliver i denne Henseende følgende diegel foreskreven til Jagttagelse: Enhver Skifte forvalter skal være pligtig til, naar Forlovs Penge tilfalde den Kgl. Kasse, at indeholde samme af den Arv, der skal udføres eller forflottes, og derfor, ved hvert Aars Udgang, aflægge vedbørlig Rigtighed til den vedkommende Oppeborsels-Betient, som derefter fører denne Afgift til Indtægt i sit Regnskab. Pat. zur nähern Bestimmung verschiedener die 9 Mart. Hornviehseuche betreffenden Puncte, f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 21. V 5 Kan Pat. weg. Dilations-Ertheilungen. 13 Mart. 13 Mart. 13 Mart. 17 Mart. 28 Mart. 30 Mart. 4 Apr. Kanzeley Yat über die von dem Gericht der Macht der Geschwornen auf Sehmern bey Dilations:Ertheis lungen zu beobachtenten Regeln. P. 23. Kanzeley Pat. über die Zeiten der ordentlichen Vers sammlung des Gerichts der Macht der Geschwore nen auf Fehmern. p. 24. Raadsine Pl. (Canc. Br. til Khavns Magie strat 10 Mart.) at alle Erpeditioner og forhandlin ger fra Overformynderiet i Khavn, til desto større Betryggelse for enhver Vedkommende, bør være forsynes de med begge Overformynderes Understrist, saa fremt (*) de skulle have Gyldighed. p. 212. Offentliches Berbot wider das Lehm und Sandgraben an den Elbufern der H. Pinnebera. p. 25. Von. wodurch die Einfuhr alles fremden Hornviehes in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Nanzau bis weiter verboten wird (cfr. Pl. 14 Nov. 1798). p. 26. Von. zur Aufmunterung der Pferdezucht auf den Bauerhofen der H. Schleswig u. Holstein, der Herrsch. Pinneberg u. Gr. Ranzau. P. 27. Octroi for et almindeligt Brand Asseurance Compagnie paa Varer og Effecter i Danmark og Norge samt Hertugdømmerne, Staden Rigbenhavn undtagen. Gen. L. Oec. og Com. Colleg. p. 32. Gr. Kongen har taget i Betragtning, at der i Hans Riger og Lande savnes en almindelig Indretning, Hvorved alle Undersaatterne i begge Kongeriger og Fyr ftendommene kunne erholde Sikkerhed imod Tab, ved 31060 (*) I Samlingen af Frr. faaer, ved en Trykfeil, saa som (cfr.). Octr. f. Br. Asseur. Comp. 1 §. Ildevaade, af deres rørlige Eiendomme. Vel ere der i 4 Apr. Fyrstendommene indrettede nogle faa faldte Meubel Gils der; men, formedelst deres alene til locale Omstændighe der sigtende Indretning, ere de deels alt for indskrænkede til dette Diemed, og deels ikke byggede paa rigtige Grundsætninger. Da det er vigtigt for Landmand, Kiøbmænd, Fabrikanter og Manufacturister, at de, uden at søge udenlants Forfiffring, funde i Kongens egen Stat finde en Sikkerhed for deres vorlige Eiendomme, som, ved mere offentlig Tiltroe, end den, som udenlands se Assurancer almindeligen have, kunde bane dem Vei til at erholde en, med den foregede Production og lid forholdsmæssig, Credit paa flige Eiendomme, til større Udvidelse af deres Birkekraft; Caa har Kongen, saavel af fornævnte Aarsag, som og med hensyn til at præ mierne for flige Forsikkringer kunde forblive i Hans Riger og Lande, oprettet og octroieret et almindeligt Brand Assurance Compagnie for Varer og Effecter overalt Hans Niger og Fyrstendommer (Kiøbenhavn undtagen, Hvor saadan Indretning allerede er bleven stiftet), og til den Ende for dette Compagnie fastsat følgende Bestem melser, Regler og Benaadninger: 1.) Selskaber, som skal føre Navn af det Kgl. ocs troierede almindelige Brand:Assurance Compagnie paa Varer og Effecter, tillades at tegne Assurancer for Risico af Ilosvaade paa alle Slags Kiebmands Gods, alle Slags Fabrikers, Manufacturers og Værkers raae, halv færdige og færdige Varer, alle Slags Sæd, Foder, Qvæg og Kreature, saavelsom Meubler og Effecter, m. v., overalt i de Kgl. Niger og Lande udenfor Khavn. Derimod skal det være dette Compagnie formeent, at tegne Assurance paa Varer og Effecter c. i Staden Rios benhavn, saalange det sammesteds octroierede Assurance Compagnie vil tage imod den forlangte Assurance; Saa made Oetr. f. Br. Asseur. Comp. 1-3 §. Apr. maae det eißeller tegne Assurancer paa Bygninger eller saadanne Inventarier og Maskiner, som efter Anordnin gerne kan vorde forfikkrede under de oprettede Bygnings Assurancer. Rapital skal i det mindste bestaae af 500,000 Rdlr Courant, inddeelt i 5000 Actier, hver Actie til 100 Ndir, sem og kan deles i halve Acrier til 50 Sidir; hvilken Summa, saavelsom hvad det subscriberede Aural Actier maatte overstige samme, stedse skal være og fors blive til uryggelig Forsikkring for den Summa, paa hvil fen der ved Compagniet tages Assurance. 3.) Subs fcriptionen til Actier i dette Compagnie begonder den 15 Maj 1798, og varer i 14 Dage, samt modtages i Kiøbenhavn, Christiania, Christiansand, Tronhiem, Bergen, Altona og Flensborg, af den eller dem, som dertil blive udnævnte, hvilket nærmere skal blive bekiendtgiort. Skulde det forbenævnte Antal Actier ikke i denne Tid blive complet, beholder Kongen Selv de overblev ne; men fulde der subscriberes paa flere Actier, end 5000, bliver Compagniets Fond saameget større, som disse Actier overstige bemeldte Tal. De subscriberede Ac tiers Beløb betales i be Kgl. Kasser paa ethvert Sted i to Terminer, nemlig til 11 Jun. og 11 Dec. 1798, hver Gang med det Halve, 25 Rdlr for en halv Actie, rant, Mont eller Seoler, Ridle Species; og derfor vil Kongen give Compagniet Obligationer paa 500 og 1000 Rdlr, til 4 Procent Rente og med et Aars Opsigelse; paa det at det, til hver af forbemeldte Terminer giorte, Indskud til Compagniets Fond strax kan bære Renter til Interessenternes Fordeel. I denne Henseende tillades og, at Betar lingen for den første af ovenmeldte Terminer maae anta ges til 31 Jul. 1798, og for den anden Termin til 31 Jan. 2.) Compagniets Fond eller Grund eller 50 Midir for en heel og enten i Species eller Cou 125 Rdlr Courant for 100 Octr. f. Br. Asseur. Comp. 3-6 §. Jan. 1799; men Renterne deraf alligevel beregnes 4 Apr. Compagniet fra 11 Jun. og 11 Dec. ligesom og Indskuddet af Interessenterne kan fee i Kgl. Obligationer, der bære 4 Procent Rente og lyde paa Aars Ops sigelse; hvorhos det skal være Compagniet tilladt, siden at anbringe de i den Kgl. Kasse saaledes indbetalte Penge imod andre sikkre Hypothefer, end Kgl. Obligatio ner. For den 1ste Termins Indskud erholder hver In teressent, imod den ved de Kgl. Kasser bekomne Qvittes ring, et Interims: Beviis af den Commission, som Kongen til Compagniets første Indretning vil udnævne; men, naar 2ben Termins Indskud er betalt, og Qvittes ring derfor til Directionen indsendt, erholder enhver Interessent, imod det bekomme Interims Bevises Tilbages levering, et formeligt Actiebrev, lydende paa bans Navn, med Directionens Underskrift og Compagniets Segl. De, som have giort Indskud til 1ste Termin, men forsømme, i rette Eid at erlegge deres Andeel til 2den Termin, tabe derved det allerede giorte Indskud ag deres Ret til Interessentskab i Compagniet. De i Renter og Præmier indkommende Penge, som ikke til de forefaldende Udgifter maatte behøves, vil kons gen ligeledes Tid efter anden, dog ei i mindre Summer, end 500 Rdlr hver Gang, i Hans Kasse, imod Obligas tioner og Renter, saaledes som i 39 er meldt, lade imod. tage i de første 5 Mar, eller indtil samme, tilligemed det første Indskud, udgier en trillion Rdir; men sful. de denne Sum inden bemeldte 5 Wars Forløb indkomme, vil Kongen dog ogsaa lade modtage hvad derover maatte indløbe, indtil disse 5 Aar ere til Ende. 5.) Come pagniet skal være i stand til at kunne modtage Assuran ce i det seneste den 1 Oct. 1798, og siden uafbrudt op fylde dets Bestemmelse, saalænge Interessentskabet er til eg vil nyde got af denne det forundte Octroi. 4.) 6.) Com Octr. f. Br. Asseur. Comp. 6-7 §. 4 Apr. Compagniet skal have dets Kasse i Banken, og der tage Folium, hvorpaa alle indløbende Penge, efterhaanden som de indkomme, fan indsættes og der forblive staaens de, indril de igien af Directionen, ved af Bogholderen paravherede Anviisninger, udtages og bruges, enten til paa Rente at udsættes, eller til andre Fornødenheder; og maae til daglige udgifter ikke blive mere, end 500 didir, tilbage i Kassen hos Bogholderen, som stiller Caution, da han tillige skal være Kasserer. 7.) De til Com pagniet indkomne Præmier af de tegnede Assurancer maae i de første 5 2ar, nemlig til 11 Dec. 1803, alene anvendes til Erstatning for indfaldende Skader, og alt hvad deraf i den Tid fra Skadernes Erstatning fan blive tilovers, tillægges Compagniets Fond. Der imod udbetales de indkomne Renter til Interessenterne, fra 11 Dec. 1799 af, for faavidt deraf ikke maatte uds fordres til Skaders Erstatning. Men efter bemeldte 5 Aars Forleb, fra 11 Dec. 1803, benlægges ikkun halvs parten af det, som overstiger 4 Precent, til Fonden; men den anden Halvpart uddeles til Intereffenterne; og endelig, naar Compagniets Fond, det være sig enten ved Subscription eller ved Opsamlingen, er steget til en Million Mole, fan alt hvad aarlig indkommer i Præs mier og Dienter, efter udgifternes Fradragelse, uddeles som udbytte mellem Intereffenterne, og den forøgede Fond derimod forblive de Affurerede til Sikkerhed. Men skulde endog denne Sum strap ved Subscriptionen inds komme, kal dog i de første 5 Aar, Renterne undtagne, alt det, som ikke til Erstatning for Skader behøves, op lægges til den faste Fond, som ikke maae formindskes, uden til Udgifter ved Brandskader. Skulde siden en saa betydelig Skabe indtræffe, at denne Capital maatte ans gribes, da skal der med udbytte af Præmierne saalange indeholdes, indtil en Capital af en Million Rdlr igien er tila Detr. f. Br. Asseur. Comp. 7-8 §. tilveiebragt. 8.) Forffiellen imellem Bygninger 4 Apr. og Brand Anstalter, saavel i Kiøbstæderne, som paa Landet, udkræver, at præmierne mane bestemmes ef ter den deraf flydende større eller mindre Fare, saavel t Henseende til Bygningerne, som Varerne og de tegnede Assurancers Størrelse i een Stifico. Til første Classe skal derfor regnes: Alle Meubler og Varer, som ere mindst Fare underkastede, saavelsom Qvæg og Creature, i Huse af Grundmuur til alle Sider i Byer, eller enes, liggende Steder af Muurs og Bindingsværk, med Tegl, Stiefers, Jern, Bly effer Kobbertag; hvilke forsikkres indtil 5000 Rdlr i een Risico for Procent; fra 5000 til 10,000 Rdlr Procent, og fra 10,000 til 15000 Rdlr Procent. Til anden Claffe regnes: Alle Meubler og Varer, som ikke ere størst Fare underkastede, saavelsom Qvæg og Creature, i Huse, af baade Muur, og Bindingsværk tilsammen, i Byer, eller eneligeende Bygninger af Tree, med Tegl eller anden Slags hers ovenfor benævnt Tag, samt Giestgiver eller Herbergeers Huse, saavelsom alle fibe i havn eller paa Stabel, Skibbyggeres, Bødkeres, Snedkeres, Bryggeres, Bas geres og Smedes Redskaber, Materialier og Vare: Ops lag, indtil 5000 Nole i cen Rifico for Procent; fra 5000 til 10,000 Ridle 15,000 Sidir Procent. Til tredie Classe regnes: Alle Meubler og Varer, samt Qvæg og Creature, i Bygninger med Straatag, saavelsom Træebygninger i Byer, tilligemed Brændeviinsbrænderiers, Sæbesyderiers, Suffer Raffinetcriers og Chymisters Materialier og Varer, alle Slags Gods og Varer, som ere størst Fare uns derkastede, saasom Beg, Tiare, Terpentin, Vor, Hør, Hamp, Olie, Talg, Brændeviin m. v.; item Hee, Halm, Sad i Stranet, saavelsom Handelsvarer, der vanskelig kunne bortflyttes, saasom Porcelain, Glas og Procent, og fra 10,000 til Pot: Octr. f. Br. Asseur. Comp. 8-11 §. 4. Apr. Pottemagervarer, indtil 5000 Rdlr i een Risico for Procent, 5000 til 10,000 Rdlr 3 Procent, og 10,000 til 15,000 Rolt Procent. 6iere Summer paa eet Sted, end de her nævnte, forsikres efter nærmere speciale Betingelser om Præmierne imellem Compagniet og den, som vil affurere; dog ikke til større Sum, end 50,000 Rdlr i een Risico. Paa Krudt antages ingen Forfikkring. Derimod fan, for Forsikkringer, som ikkun udgiare 1000 Rdlr og derunder, i een Risico, en ringere Præmie af Compagniet bestemmes. For disse Præmier mane dette Compagnie tegne Assurancer for alle og enhver i de Kgl. Riger og Fyrstendommer (Kiøbens havn undtagen), som det maatte forlange, saavidt det fan bestaae med Compagniets Sikkerhed og Fordeel; dog tillades derhos, at Compagniet mane indkomme med nærmere Forestilling til Kongen, dersom Erfaring Fulbe vise, at nogen Forandring i den her giorte Br stemmelse kunde være nødvendig; da Han, i saa Fald, 9.) Ingen derpaa vil meddele Sin Resolution. Assurance paa Varer og Meubler gielder for længere Tid, end eet Aar; derimod kan og Assurance paa Varer, urare sfer Sæd og Fourage tegnes for Aar, og for Meubler og Effecter for Aar. 10.) Ingen maae paa no get andet Sted assurere de Varer og Effecter, som her ere assurerede; ei heller maae nogen assurere her det, som andensteds er assureret. Skulde det anderledes befindes, da have de tabt al den Erstatning for Skade, naar den maatte indtræffe, som dette Compagnie ellers var forbunden til; og desuden være underkastet Tiltale efter Loven, som for svigagtig Omgang. Dog, dersom det Assurerede er pantsat, førend Skaden indtræffer, holder Com pagniet Panthaveren skadesløs, saavidt den forfikkrebe Cum dertil er tilstrækkelig; hvorimod det igien forbehol des Erstatning derfor hos den Skyldige. II.) 26. furans Octr. f. Br. Asseur. Comp. 11.12 §. furancen ved dette Compagnie skeer for Ildsvaade, ret: 4 Apr. sende sig af hvad det maatte være, inden i huset eller udenfra, fiendtligt Anfald undtagen, til billig Erstats ning for det, som enten af Ilden er ødelagt, eller deraf saavelsom ved Redning beskadiget. For total Skade indeholdes 2 Procent Rabat; derimod gotgiores alle Oms kostninger ved de forsikkrede Varers og Effecters Bort. flytning og Redning fra Ilden. Erstatningen udbetales uvægerligen, 3 Maaneder efterat Staden for Compag niet er bevtist, imod Policens Extradering med behørig Qvittering. Overstiger Skaden den forsikkrede Capis tal, bliver det øvrige Compagniet uvedkommende; men Dersom i den afbrændte eller af Ilden beskadigede Byg ning har været flere Varer, Meubler, Creature og Effecter, end for den affurerede Sum, og noget deraf bierges, skal den samtlige Værdie bidrage til at svare i Forhold til Skaden; f. E. er Værdien 5000 Rdlr, men deraf kun forfiffret for 4000 Rdlr, følgelig mindre end Værdien, erstattes en Skade af 3000 Rblr kun med 2400 Solr, eller mindre end Skaden. 12.) Enhver, som begiærer noget affureret, maae derom melde sig skriftlig med en classificeret Angivelse paa de Ting, der begiæres forsikkrede, med deres hossatte Vær. die under een Summa; f. Ex. en Fabrikant: Raae Materialier og halv færdige saavelsom heel ferdige Vas rer, Redskaber, Instrumenter og Maskiner i alt for N. Rdlr. En Biøbmand: Uldne, Silke, Bomulds saas velsom Isen og Urtekramvarer for i alt N. Rdlr. Landmand: Qvæg, Creature og Kornvarer for i ale N. Rdlr. Under Meubler og Effecter benævnes Lins ned, Gangklæder, Sengeklæder, Sølv og Guld, Pors cellain og Glas, Meubler og Trævarer, Kisffentsi og Bøger under een Sum. I disse Angivelser maae nøie iagttages, at de Bygninger, hvori det, som forlanges XII Deel. 3 Eir as Octr. f. Br. Asseur. Comp. 12-14 §. 4 Apr. affureret, befindes, nøiagtigen beskrives, efter deres ? 8 § fastsattte Inddeling, med hensyn til den forskiellige Fare; og enhver Angivelse kan ikke indbefatte andre Ting, end de, som i Henseende til Faren henhøre under een Claffe; men naar Ting af forskiellig Fare forlanges for sikkrede, maae der giøres en Angivelse for hver Classe især. Og paa det der ved indfaldende Ildsvaade kan Haves Rigtigbed for hvad Ilden har fortæret eller beskas diget, og hvad dets Værdie er, skal den Assurerede være pligtig til, saabant med fine Bøger og Regnskaber at bevise, eller, om dette ikke kan skee, med sine Folks Vidnesbyrd, ved et lovligt Tingsvidne at bekræfte. Skulde Dette ei heller være mueligt at erholde, som det staaer Compagniet frit for at lade undersøge, skal den Assureres de, om forlanges, giøre sin eedelige Angivelse. 13.) Erfares det, i Tilfælde af Ildebrand, at nogen, som har ladet forsikkre ved Compagniet, har brugt svigagtig Om gang, og enten tilsneget sig Assurance paa mere, end vire kelig befandtes, eller, i Henseende til Bygningernes Bes faffenhed, giort urigtig Angivelse, eller selv forsætlig foranlediget den foraarsagede Skade, da skal han, forn ben den i Lovene for saadan Omgang fastsatte Straf, has ve al Erstatning fra Compagniet forbrudt; dog at Pants havere, i tilfælde at det Assurerede er pantsat, ferend Skaden seer, forbeholdes deres Betaling, saaledes, som i 10 § er meldet. 14.) Til, paa Compagniets Vegne, at tegne de Assurancer, som begiæres, og ders for at udlevere Police, kan det, foruden Sovedcontoiret ved Directionen i Khavn, til Publicums Beqvemmelige hed antage Commissionairer, hvor det maatte eragtes fornødent, til hvilke Vedkommende, i fornødent Fald, til desto hastigere Expedition funde henvende dem. I øvrigt skal det og være Compagniet tilladt, i enhver Kiøb. sted og i ethvert Amt, eller andet vist District paa Lans det, Octe. f. Br. Affeur. Comp. 14-19§. - 16.) det, at beskikke og ansætte Commissionairer, hvis Pligt 4 Apr. det skal være, efter Directionens speciale Ordre, at eftersee de forsikkrede Ting, samt at undersøge, om Angivels serne i alle Henseender have været rigtige, og elfers at paaagte Compagniets Beste, hvorved de af enhver med sommelig Agtelse skal begegnes. 15.) Forbemeldte Commissionairer paaligger det ligeledes, naar Ildes brand skulde opkomme paa de Steder, hvor noget er forsikkret ved Compagniet, at indfinde dem ved Ilden, for, om mueligt, at foranstalte et eller andet fornødent til Godsets Biergning eller Bortflyttelse, hvori dem ingen Hindring mane free, saavidt sligt kan bestaae med de of fentlige Brand Anstalter; til hvilken Ende Brand-Offi cianterne derom blive at instruere, og Commissionairerne med Brandtegn, hvor saadant bruges, at forsyne. I alt det, som bør iagttages, saavel til de Assureredes egen, som Compagniets Sikkerhed, og ikke hert er an ført, retter man sig efter de, paa ethvert Sted i Hen seende til Bygnings Assurance og Brandvæsen gieldende, Anordninger, for saavidt samme paa dette Compagnie ere passende. 17.) Skulde der imellem Compag niet og de Assurerede opkomme nogen Tvistighed, somn ikke mindeligen kunde afgiøres, bor de Assurerede søge Compagniet for Retten i Kiobenhavn, og Compagniet de Asurerede for Retten paa det Sted, hvor de forsikkrede Varer have været. 18.) Naar dette Compagnie ei længer vil vedblive at assurere, skal det være for Bundet til, offentligen, sex Maaneder forud, saadant at tilfiendegive; og maae det ingenlunde udtage noget af dets Fond, forinden alle de Policer, det har udstadt, ere udløbne, og dets Forbindtlighed i denne Henseende er fyldestgiort, for saavidt Fondet dertil er tilstrækkeligt. 19.) Til at foranstalte og besørge det fornødne, til Subfcriptionens Fremme, den første Termins Betaling af Aca 3 2 tiere Detr. f. Br. Affeur. Comp. 19 §. 4 Apr. tiernes Belob og en Generalforsamlings Sammenkaldelse, med head videre der fan forefalde, indtil Compagniet og Directionen fuldkommen er organiseret, vil Kongen uds nævne en Commission, som, naar den første Generals forsamling er holdt, og Compagniets herefter ommelden de Repræfentantere valgte, afleverer Alting, med behørig Migrighed, til Repræsentanterne, og fratræde da denne deres Forretning. Denne Generalforsamling, sons holdes i Khavn, sapimenkaldes, saasnart den første Ters mins Indskud er betalt, og enhver, som har erlagt dens ne Termins Indskud, anfers for en stemmeberettiget Ins teressent. I denne Generalforsamling valges Compage nicts Repræsentanter, som skal være syv, hvorved, saavelsom i alle Generalforsamlinger, regnes en Stemme for hver heel Actie, eller 2 halve, indtil 50, som er det høieste Antal Stemmer nogen Interessent enten selv eller ved Fulemagt fan have, om han endog eier flere Actier. Skulde nogen af de Balgte ikke kunne eller ville tage imod Valget, eller nogen af dem siden vorde valge til Directeur, da foretage Intereffenterne nyt Valg til de ledige Pladse. Af disse 7 Nepræfentantere udgaae efter Lodkastning to det første Aar, næste Aar ligeledes to, og det tredie Aar de tre sidste af de først valate. I det fiera de Aar udgaae de 2 2Eldste, i det femte ligesaa de 2 Ælds ste, i det siette Aar 3; og saaledes bestandig udgaae i Nar hvert Aar to, og i det 3die tre. I deres Sted, som saaledes udtræde, vælger en Generalforsamling nye Ne præsentanter; og skulde der i Mellemtiden af de aarlige Repræsentant Valg indtræffe Vacance, saa udsættes disse Pladsers Besættelse til det aarlige Representant Balg. Ved Repræsentant Valgene kan hidtil værende Repræfen tanter vælges paa ny. Bemeldte 7 Repræsentantere, tilligemed to af Kongen udnævnte Embedsmænd, skal have Over Opsyn og føre Overbestyrelsen over Compage nict, 4 Apr. Octr. f. Br. Affeur. Comp. 19-20 §. niet, og, paa dets Vegne og i dets Navn, beslutte og afgiere alt hvad efter de Regler og Grundsætninger, som i denne Octroi ere foreskrevne, fan afgiøres. Og da disse Repræsentantere tilligemed de tvende af Kongen Til forordnede forestille Selskabet, saa skal og alt, hvad de k deres Forsamlinger beslutte, afgiøre og stadfæste, agtes og ansees, som det af hele Selskabet var besluttet, af giort og stadfæstet. Men naar en Convention vedta ges, eller andre vigtige Sager besluttes, som ikke ef ter denne Octroi fan afgiores, da skal dertil sammenkala des en Generalforsamling, som holdes i Khavn, hvor ogfaa Repræsentanter altid vælges. Tilstedeværende In teressenter fan i disse Generalforsamlinger ogfaa give Stemmer for Fraværende, naar de dertil fremlægge behes rige Fuldmagter, som for hver Generalforsamling særa skilt gives af Vedkommende, under deres Haand og Segl, og navnligen lyde paa den, som befuldmægtiges; dog fan flige Fuldmagter ikkun gielde til Valg - Stemmer, naar den er nævnet, som Udstæderen vælger paa, eller hvor Quæstionen, som skal afgisres, har været den tilfulde bekiendt, som giver Fuldmagt, til dens Afgiorelse ved Vo tering; i hvilket Tilfælde Voterings Svaret udtrykkelig maae indeholdes i Fuldmagten; men ingen, uden han er Interessent, fan møde i en Generalforsamling, eller der give Stemme for andre, og enhver, som ikke selv møder eller lader møde, maae, ligesom alle de andre Interes senter, lade sig det være efterretteligt, som af de Tilstes deværende ved fleste Stemmer besluttes og afgiørce. 20.) Til at forestane og bestyre Compagniets daglige og lebende Forretninger, vælge Compagniets Repræsentante re, med de tvende af Kongen Tilforordnede, 3 Directeu rer, ved de fleste Stemmer, een Stemme regnet for hver især. Disse Directeurer skal lade sig Compagniets Gavn og Beste være særdeles magtpaaliggende, og noie 3 3 page Octr. f. Br. Asseur. Comp. 20:21 §. 4 Apr. paaagte, at alle Ting til dets Fremvært og Vedvarenheb paa beqvemmeste, hastigste, tienligste og sparsommeligste Maade iværksættes og fuldføres. De skal have special Tilsyn med alle Ting, undertegne Policerne og fordre neiagtig Rigtighed af Vedkommende, der assurere, baade ved Assurancens Antagelse og indtræffende Skade; de beordre Erstatningens Udbetaling, og endelig paasee, at Kasse Beholdningen ikke overstiger de i 6§ ommeldte 500 Rdlr, samt sørge for, at Compagniets Midler, saaledes som 4 § tilholder, i den Kgl. Kasse indleveres, eller paa anden Maade giores frugtbringende. Disse Directeurer vedblive at være det i 3 Aar, efter hvis Forløb een af dem afgaaer efter Lodkastning, og næste ar ligeledes een efter Lodkastning, og siden afgaaer aarlig altid den ldste. I enhver, paa foranførte Maade eller ved Dødsfald af gaaende, Directeurs Sted al en nye igien af Repræs sentationen udvælges; dog kan den afgaaende Directeur vælges igien. I Directionens Forsamlinger afgiores Alting ved de fleste Stemmer, og tilføres Protocollen, for derefter at bringes til udførelse; men i vigtige An liggender, hvori Directionen ikke tiltroer sig at tage no gen Beslutning, sammenkaldes Repræsentanter og Tils forordnede, som da ved de fleste Stemmer afgiore Sagen. 21.) Saavel Repræsentanter, som Directeurer, stal være boesatte i Khavn, eller boe denne Stad saa nær, at de altid kan være nærværende, naar deres Embede og Forretninger udfordre det. Repræsentanterne skal og væs re Interessenter i Compagniet, dog uden Hensyn til, en ten de eie fane eller mange Actier; men til Directeurer kan og, i fornødent Fald, vælges duelige Mænd udenfor Compagniet; ligesom Kongen og forbeholder Sig til Res præsentant Tilforordnede at udnævne hvilke han finder for got; men hverken Repræsentanter eller Directeurer, fem tillige ere Interessenter, have ved Generalforsamlin gerne Octr. f. Br. Asseur. Comp. 21-23 §. gerne, i Henseende til Stemme eller Beslutning, noget 4 Apr. forud for andre stemmeberettigede Interessenter. 22.) Til de daglige Forretningers Bestridelse antages en Bog holder, som tillige skal være Kasserer, og en Secre fair, der fører Compagniets Brevverling tilligemed Pros tocollerne; hvilke Betiente Directionen foreslaaer, og dies præsentanterne tilligemed Directionen efter de fleste Stems aner vælge og antage, hvorefter de aflægge deres Embedss Eed, og med de fornødne Instructioner forsynes. Disse Betiente staae umiddelbar under Directeurerne, og modtage af dem de Befalinger og Anviisninger, hvorefter te have at rette sig, ligesom de og skal vise Directeurerne den Agtelse og Lydighed, de ere deres Foresatte skyldige. Det skal i øvrigt være ligegyldigt, om Betienterne ere Actie Eiere eller ikke, naar de kun ere duelige og stikkede til det, bem anbetroes. 23.) I Begyndelsen, og indtil Alting er i Orden og Indretningen sat i Gang, forsamle Repræsentanterne og de Tilforordnede sig saa ofte fornødent giares, for med Directeurerne at overs lægge samt beslutte og afgiøre det Fornødne; men siden forsamle de sig i det mindste hvert Fierdingaar, og ellers naar de finde det for got, eller Directeurerne det forlange. I fierdingaars:Samlingerne skal de især under søge og beraadslaae om Compagniets Tilstand og Forfat ning. Til den Ende skal Directeurerne være pligtige, at forelægge t enhver saadan Forsamling rigtige af Bøgerne uddragne Extracter og Ballancer, ligesom og nøjagtig Forklaring om alt det Væsentlige, som i de 3 sidste Maas neder er foregaaet, hvad Risico Compagniet leber, hvor meget der er indkommet i Præmier, samt hvad Skader deraf ere erstattede eller endnu skal erstattes. Alt, hvad i Repræsentant Forsamlingerne besluttes, skal indføres i en dertil indrettet Protocol., Alle Ballancer, Forklarin ger og Documenter, som fremlægges, stal nummereres 34 09 Octr. f. Br. Asseur. Comp. 23:26 §. 4 Apr. og giemmes ved denne Protocol; paa det at beraf til afe Tider kan sees, hvorledes Compagniet er gaaet frem, og hvilke Grundsætninger i dets Bestyrelse ere fulgte. Afe Repræfentanterne ffal, saavidt mueligt, møde i disse Fors samlinger. Naar ikke med be tvende Tifforordnede i det mindste fem ere tilstede, fan inter afgiøres eller beslut tes, og mane da Forsamlingen til en af de nærmeste føl gende Dage pan ny ansiges. Alle Beslutninger tages efter de fleste Stemmer, een Stemme regnet for enhver Repræsentant og Tilforordnet. 24.) Directeurer ne sal een Gang om Maaneden, eller saa ofre de finde Det for got, eftersee Compagniets Bøger. Men 4 Gane ge om Aaret, nemlig førend Repræsentanternes Fiers Dingaars Forsamling, sal baade Kasse og Bøger eftersees ved tvende eller flere kyndige Mænd, som Repræsentanter ne af deres Middel dertil have valgt; og disse Mænd skal dernæst til Repræsentant Forsamlingen indgive beres fkriftlige Indberetning, om alle Zing ere befundne rigtige og i Orden. 25.) Aarligen til en vis Tid, som nærmere skal bestemmes, skal Compagniete Bøger og Contoer afsluttes og dets Regnskab forfattes. Til at revidere Regnskabet, vælge Repræsentanterne og de Tils forordnede to Revisorer, hvoraf den ene efter et Wars Forløb afgaaer ved Lodkastning, og siden aarlig ben Eld ste; dog kan den afgaaede vælges igien. Revisionen brine ges saasnart mueligt til Ende, hvornæst Repræsentanterne ufortøvet decidere og qvittere Regnskabet, og derefter, Overeensstemmelse med hvad foran desangaaende er fastsat, bestemme samt bekiendtgiore for Interessenterne, Hvormeget for enhver Actie bliver at uddele. Dersom nogen Tvistighed, der vedkommer Embedsføs relse, skulde forefalde imellem Compagniets Betiente indbyrdes, eller imellem Directeurerne, eller og lage føres af Betienterne over Directeurerne, da afgisres saa. 26.) dan Octr. f. Br. Affeur. Comp. 26-31 §. dan Tvistighed eller Klage, i det første tilfælde, af Di. 4 Apr. recteurerne, og i sidste af Repræsentanterne og de Til forordnede; alt efter fleeste Stemmer. 27.) Stuls de saa ulykkelige Tilfælde imod al Formodning indtreffe, at man maatte troe sig beføiet til, efter 18 §s Anledning, at ophæve dette Compagnie, da skal først en General forsamling af Compagniets Interessenter 2 Maaneder forud i de offentlige Tidender sammenfaldes, for den en delige Beslutning deri at tage; dog kan Compagniets Ophævelse ikke ansees besluttet, uden at Eierne af af Actierne deri ere enige. I hvilket Tilfælde hver Actie har een Stemme, endog naar nogen eier flere, end 50 Actier. 28.) Betalingen for Policerne bestem mes til I Rdlr for hver Police, naar den forsikkrede Sum er 3000 Rdlr og derover; 4 E for 1000 til 3000 Midir, og 2 ME for 500 til Icoo Rdlr; Men naar derimod de forsikkrede Tings Værdie belober sig til mindre, end 500 Ndir, skal der ikkun betales i Mk for Policen, og 8 ß, naar Summen ikkun er 100 Sidir eller derunder. 29.) Saavel Directeurernes, som Revisorernes og Betienternes Løn bestemme Nepræsentanterne og de Tilforordnede, efter Billighed og Arbeidets Størrelse, enten til noget vist for enhver især aarlig, eller til visse Precent af den rene Gevinst og Betalingen for Policerne. go.) Sælger nogen fin eiende Actie, anmeldes saadant Friftlig for Directionen, som beordrer Bogholderen at indføre det i Compagniets Bøger, at transportere Actien paa den nye Eiers Navn, og at indskrive ham paa Listen iblant Interessenterne, hvorfor Sælgeren erlægger 24 for hver heel Actie, og det Halve for en halv Actie. 31.) Alle Slags Documenter, sam baade af Compagniet, Interessenterne og dem, der have ladet tegne Forfikkring, adstædes, angaaende denne Assurance, fritages for det Stemplede Papiirs Brug; ligesom og dette Compagnie 35 Octr. f. Br. Asseur. Comp. 31-32 §. 4 Apr. i 5 Aar gives Portofrihed med de Danske og Norske Brevposter for alle Breve, som enten herfra under Come pagniets Segl afgaae, eller fra Compagniets Commis fionairer til Directionen indkomme, samt ligeledes i sam me Tid fritages for at erlægge mere end halv Porto af de Penge: Remisser, som til eller fra Directionen i Khavn indkomme eller afsendes, til eller fra Danmark eller Hertugdømmerne; dog saaledes, at Portoen af Com pagniet eller bets Commissionairer erlægges til vedkom mende Post Contoirer, men at den tgien, og, for saavidt Banko Breve, der forsendes i Danmark og Hertugdøm merne, angaae, den halve Porto, qvartaliter tilbagebetas les Compagniet af General Post Kassen, naar Udlægget og dets Beløb fra Compagniets Side beviisliggiores paa den imellem General: Postamtet og Compagniets Fo refatte nærmere fastsættende Waade. 32.) Foru den det, som ved denne Octroi er fastsat og bestemt, Skal det være Interessenterne eller Repræsentanterne og de Tilforordnede tilladt, til Compagniets Sikkerhed at tage saadanne Beslutninger, som de ansee tienlige, saalænge flige Beslutninger ikke ere stridende enten imod denne Octroi eller nogen anden Lov og Anordning. Endelig tager Kongen dette til Handelens Opkomst og Udbredelse, samt Fabrikers, Manufacturers og borgerlige Næringsveies almindelige Betryggelse oprettede Compagnie i Sin Beskyttelse, og tilfiger derhos dette Compagnie alle de Fordele og Benaadinger, være sig almindelige effer loca le, som i tiden noget andet Brand Affurance Compag nie paa Varer og Effecter maatte vorde tilstaaede; ligesom og, at ifald nogen Forbedring siden til Interessentsfa bets Beste heri, eller Udvidelse heraf, fulde af Interes senterne eller Repræsentanterne eragtes fordeelagtigt at foretage, Han da, efter derom giørende Forestilling, saa bevilge. dant, efter Omstændighederne, i Naade vil ansee og Von. Bon. weg. öffentl. Güterverkaufs. Vdn. zur ausschließlichen Einführung des öffent: 13 Apr. lichen Güterverkaufs bey Concurfen und Special: Executionen, f. Holstein, Pinneberg, Sianzau u. Altona. p. 48. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer-Br. til Khavns 18 Apr. Magistrat) at Kongen, for at opmuntre Tilførselen af Brænde til Khavn, har tilladt at de samme Eftergis velser af Afgifter paa Brænde og Brænde Transporter som bleve forundte ved Pl. 28 Jul. 1797. maae endnu tilstaaes i eet Aar, fra indeværende Aars Begyndelse at regne (Forlænget ved Pl. 24 Dec. 1798). P. 212. Raadstue Pl. at Feiningen for de afbrændte og 18 Apr. endnu enten ikke opbyggede eller under Bygning værende Grunde, hvilken fra I Sept. 1795 til 30 Apr. 1798 er besørget for Renovations Kassens Regning, have vedkommende Eiere fra 1 Maj 1798 selv at besørge forsvarligen. P. 213. Pl. weg. Errichtung einer Extrapoststation in der 27 Apr. Stadt Pløn. P. 52. Von. weg. Bestrafung des Ehebruchs und der 27 Apr. Unzucht, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Hanzau u. Altona. P. 54. Fr. at den under 24 Febr. 1796 befalede overor: I Maj. dentlige Afgift af Skibsfragter, saaledes som den da Blev anordnet, og siden under 21 Apr. 1797 nærmere er bestemt og forandret, endnu i eet 2ar længere, end det da blev fastsat, og altsaa indtil udgangen af Juli Maaned 1799, skal betales og oppebæres; med min dre før denne Tid maatte indtræffe saadanne Omstændig heder, som kunde give Anledning til nogen Forandring, heri, i hvilket Tilfælde saadant strax skal blive almindelig bekiendtgiort (saasom de Aarsager, hvorfor denne Afgift Blev paabudet, endnu vedvare). p. 61. Ran Pat. weg. d. Schulds u. Pfand-Protoc. I Maj. 3 Maj. Kanzeley Pat. wodurch die Von. 24 März 1797, weg. Einführung ordentlicher Schuld: u. Pfand, Pros tocolle für die Untergehörige adelicher und Kanzeley Gu ter im H. Holstein, auf das adeliche Kloster zu Preez erweitert wird. p. 62. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Apr.) om Tobakspindersvende. p. 214. Til Ordens Vedligeholdelse i Hensigt til det i Khavn særende Tobakspinder. Laugs Svende, som arbeide Hos de i dette Laug iRdlrmmede Mestere, der boe uden for Khavn, har Kongen fastfat følgende: 1.) Hvad der ved Rescr. 11 17ov. (*) 1785 (befiendtgiort ved pl. 8 Dec. 1785) er fastsat em Erlæggelsen af Syge, Fattiges eller Tide Penge, skal ogsaa gielde i Hensigt til de Tobakspinder Mestere, og de hos dem arbeidende Svens de, som, skisnt de boe udenfor Khavn, dog henhøre til det herværende Tobakspinder Laug. 2.) Naar en Tobakspindersvend gaser ind i Militair-Tienesten, maae han i hans Tieneste Tid ansees at være udenfor Lauget, for saavidt Syge eller Tide-Penges Erlæggelse og den herved erhvervede Ret til Understøttelse af Lauget i Sygdoms: Tilfælde vedkommer, faasom han, i Tilfælde af Sygdom, nyder Understøttelse af Militair Etaten; Sfuls de han derimod, efter erholdet Afskeed fra Militair - Etaten ville indgaae igien i Lauget som Svend, da skal saadant være ham uformeent, naar han erlægger det sæd vanlige Indskud af 2 Rdlr; og ligeledes skal de Tobaks Spinder Svende, der arbeide ved en anden Profession, eller bruge anden æringsvei, ansees Tobakspinders Lauget uvedkommende, i Hensigt til Tide Penges Erlæg gelse og paa Grund deraf paastaaende Understøttelse; men vil (Samlingen af Frr. faaer, ved en Trykfeil, 1 Nov. Pl. om Tobakspindersvende 2-3 §. vil de igien gaae tilbage til Langet, da maae de ligele des paa ny betale et Indskud af 2 Rdlr; dog bør alle disse forbemeldte, naar de gaae tilbage til Lauget, med en Lages Attest bevise, at de ere sunde, førend deres Ind Fud antages. 3.) De Svende, som til Underststo telse af Laugets Kasse melde sig som Syge, skal vare pligtige til, saavel ved Anmeldelsen, som ved Modtagelsen af Understøttelsen, at bevise med en Læges Attest, at de ere syge. 2 Maj. Vdn. über das Verfahren in Injurien Sachen, II Maj. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. p. 63. Von. zur Bestimmung der Grenzen zwischen dem 11 Maj. Civil Stande und dem See. wie auch Land Militair Stande, in Absicht des Rechts, der Civil und Consisto rial Gerichtsbarkeit, der Vormundschaften, des executivis schen Beystandes, der inländischen Werbung für Kgl. Truppen, und verschiedener endern Gegenstände, für Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau p. 68. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer: Br. til 14 Maj Khavns Magistrat s Maj) at Stivelse Fabrikantere, Brændeviinsbrændere, Bagere og Meelhandle. re i Khavn skal giemme deres Consumtionssedler 14 Dage, efterat Kornet er ført fra Molle, og, om no gen af Maleværks: Controlleurerne maatte forlange dem, da udlevere dem til ham. p. 215. Verf. betr. wo eingebobrne Studiofi medicinæ den 15 Maj. Doctor: oder Licentiaten Grad gewinnen müssen (f. Schleswig). p. 165. Extension der Circulair Verf. 5 Jul, 1771, daß 16 Maj. hinführo keiner, der ein richterliches Amt befleidet, sich mit einiger Advocatur befassen solle, auf die vormats Großfürstl. Districte des H. Holstein. P. 166. In Verf. w. d. Dr. od. Licent. Grads. 16 Maj. 17 Maj. 17 Maj. 18 Maj. Intimation der Verf., wo eingebohrne Studiof medicinæ den Doctor oder Licentiaten: Grad gewine nen müssen, für Holstein u. Pinneberg. P. 168. R. Kammer Pl. (Resol. 16 Maj) ang. Repartie tionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie: og andre Regimenter og Corpser, for det Aar fra 26 Oct. 1797 til Aarsdagen 1798 (som beløber sig til 8 Skill. pr. Ede contribuabelt Ager og Engs Hartkorn, og udredes med April Qvartals Stats ter 1798). P. 83- R. Kammer Pl. (Resol. 16 Maj) ang. Repartitio. nen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge for Aaret 1797 (som med April Qvartals Skatter 1798 udredes med s Skill. af hver Tde Hartkorn Ager og Eng, og 25 Skill. af hver Tde Hartk. Skov og Molle Skyld). P. 84. Pl. at Foreninger maae indgaaes for Kirs ker, Stiftelser, Beneficiarier, Lehn og Fideicoms misser, om Tiende Afgifters Bestemmelse til Born in natura, uden at anflaces til Penge, paa den Maas de, som er foreskrevet i den Kgl. Indbydelse 18 Mart. 1796. 1 §. Cancel. p. 85. Gr. Da mindelige Foreninger, om Tiendens Besteme melse til en vis og bestandig aarlig Afgift i Korn eller Penge, have paa nogle Steder fundet Vanskelighed, for saavidt som den Kgl. Indbydelse 18 Mart. 1796 for reskriver i dens 1 §, at bemeldte Afgift fulde, i Henseens de til de Tiender, som tilhøre Kirker, offentlige Stiftels fer, Beneficiarier, Lehn og Fideicommisser, fastsættes i Korn Varer, og Kornet anflaces til penge, efter de 10 sidste Aars Kapitels Taxt, og siden stedse beregnes, bvert ste Aar, efter de 10 forløbne Aare Kapitels Priiss @aa Pl. om Tiendeforeninger f. Kirker ze. Saa har Kongen, for at befordre og lette Foreningernes 18 Moj Fremgang, fundet det gavnligt, herved at tillade føl gende: Der maae herefter sluttes bestandige Kontrakter om Tiende Afgift i Korn, at svares in Natura, uden at beregnes til penge, og skal samme desuagtet ansees gyldige og kunne ventes approberede, naar der ikke ellers findes noget imod samme at erindre; Dog skal Vedkoms mende først forsøge, om Foreningerne funde tilveiebrin ges paa den i Indbydelsens I foreskrevne Maade; efterdi denne har en større Grad af Fuldkommenhed, end hiin, især med hensyn til at afværge Tvistigheder imel lem Tiendetagere og Tiendeydere, om Maalet og Godhes den af Kornet; hvilken Anledning til Misforstaaelse und ganes aldeles, naar Afgiften ikke erlægges in Natura, men betales i Penge, efter flere sammentagne Aars Korns Priser. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Com. Colles gii Br. 19 Maj til Khavns Magistrat og Stiftamtman's dene i Dmk og Nge), hvorved bekiendtgisres: At, i Følge en fra Departementet for de udenlandske Sager meddeelt Skrivelse fra det danske Gesandtskab i Haag, har det executive Direktorium i Holland udstadt et Dekret, hvorefter alle fra Østersøen kommende Skis be skal være forsynede med en Attest fra vedkommende Hollandske Rommissarier, at de i Skibet indehavende Varer ere Produkter fra Danmark, Rusland eller Sverrig. p. 216. 21 Maj. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach 26 Maj. das für 1798 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig, Holstein u. Pinneberg zu bezahlen ist. P. 87. Cans 31 Maj.

Jun.

14 Jun. Pl. om Brækmidler ze. Cancellie Pl. (Resol. 15 Maj), som forbyder Apothekere at sælge Brækmidler, de saa kaldte blodrensende Draaber og andre drastiske eller stærkt. virkende Purgeermidler, medmindre den, der begierer disse Slags Medicamenter, foreviser Recept dertil af en legitimeret Læge, m. v. p. 88. Gr. Da mange, fornemmeligen iblant Almuen, giore, i Sygdoms Tilfælde, hyppigen Brug af stærft virkende Purgeermidler, især be (faa kaldte) blodrensende Draaber, saavelsom af Brækmidler; og disse Medikamen ter, formedelst upassende Anvendelse af Ukyndige, of te have skadelige og farlige følger for dem, som ufore sigtigen betiene sig deraf: Saa bliver (for at afværge de Uheld, som, ved Misbrug af disse Slags Lægemidler, Eunne forvoldes) følgende herved befalet: Ingen Apotheker maae fælge enten Brækmidler, de saa kaldte blodrensende Draaber eller andre drasti, fe og stærktvirkende Purgeermidler, uden at dertil følger Recept, Freven af en legitimeret Læge, som deri skal anføre baade Datum og den Syges Navn, paa det at deraf kan sees, at det forlangte Lagemiddel virkeligen er anordnet for den Person, til hvem det hen tes, og for dennes Sygdoms Tilfælde, paa den Tid, Recepten frives. Dersom nogen Apotheker herimod forseer is, sal ban, første Gang, straffes med at bøbe 20 Rdlr til Stedets Fattige; hvilken Mulkt forbob bles, saa ofte Overtrædelsen igientages. Gemeiner Bescheid, betr. das remedium fupplis cationis ad thronum von den Aussprüchen der höchsten Landes Dicasterien. p. 169. Intimation der Verf., wodurch der 7 der Groß- fürstl. Vdn. 2 Sept. 1768, weg. Errichtung eines Schuld: u. Pfand Protocolls in den Städten Riel, Oldenburg u. Zeustadt, abgeändert wird. p. 170. Rea Regul. f. Landschulen. Regulatif zur fünftigen Einrichtung der sämtlichen 19 Jun. Landschulen in der Probstey Flensburg. P. 171. Anordn., hvorved de tilforn ergangne Nes 23 Jun. scripter, ang. visse Feldt-Reqvisiter, som ethvert Dras gon varteer og Infanterie Lægd i Norge, under Navn af Chambret og Lægds Eqvipage, er forbundet til at anskaffe og vedligeholde, deels fornyes, deels nøiere bestemmes. General, og Commiss. Colleg. p. 90. Gr. Da de til adskillige Tider ergangne Rescripter om visse Feldt Reqvisiter, som ethvert Dragon-Qvar teer og Infanterie Lægd i Norge, under Navn af Cham bret og Lægds Equipage, er forbundet til at anskaffe og vedligeholde, ikke i de senere Tider saa nøiagtigen, som de burde, ere blevne efterlevede, der mane have haft sin Aarsag i, at de enten ikke have været alle og enhver be. fiendte, eller og urigtigen forstaaede; saa bliver (for at forebygge den Uorden og den misbrug, som heraf kunde flyde, og paa det at Opsidderne af Dragons Qvartererne og Infanterie-lægderne kan vide, hvad de til Landets Forsvar og Tieneste ere pligtige at anskaffe eg vedligeholde, saa og paa det de ikke skal blive udfatte for vilkaarlige fordringer) herved udtrykkelis gen, og som en uafvigelig Regel for Fremtiden, fastsat og bestemt: hvad der skal forstaaes ved Chambret og Lægds:Equipage; hvem der skal anskaffe og vedliges holde den, og hvor den skal bevares: 1.) Den saa kaldte Lagos Equipage og Chams bret Sorterne skal ved den Norske nationale Armee bes staae af efternævnte Sorter: a.) Ved et Infanterie-Compagnie : For 4 Lagder: XII Deel. 1Kobber-Feldtkiedel med Casserolle Laag, fortinnet og med Seildugs Overtræk, giør pr. Compagnie a 100 Mand 25 Stke. 21 a For Adn. em Feldtreqvisiter i Nge. 1 §. 22 Jun. For 4 Lægder: For I Lagd: I Nodes eller Proviant Sak, er pr. Comp. 1 Telt Øre, er pr. Comp. 25 Stfr. 25 1 Kalveskinds Randsel med Læder-Rem, er pr. Comp. 102 1 Brød-Tornost af Seildug, ligesaa 102 b.) Ved et Skieløber Compagnie: I For 1 Læge: 1 Var Skie med Stav og Tilbehør, er pr. Comp. 102 1 Par Vadmels Snee-Sok fer, ligesaa 102 1 Kalveskinds Randsel med Læder Rem, er 102 I I I 1 Brod Tornøst af Seildug med Læder Rem, er a 102 For 10 Lagder: I Haand-Dre, er 10 I Sfie Kielfe, er B IO $ 20 - !!!! For 5 Lægder: I Proviant Saf, er c.) Ved et Dragon: Compagnie : For 1 Dragon Qvarteer: I Olieflaske. I Børste. I frabe. I Kardetsk. I Pudsesar. 4 Hesteskoe med Søm. I Sæt til Havre og Haffelse. 1 Syel med Beegtraad. 1 Tornøst eller Mulepose of Seildug, med barket Lader i Bunden, og Rem meb Spænde. 1 Grime med Læder-Skaft. 1 Trendse. 1 Vadmels Hestedækken af 5 Alen. 1 Dækken Giord af 2 Alen Giord Garn med dobbelte forede Stropper og 2 stops pede Puder. 1 Seildugs Tversak til Dragos neus Vivres eller Fødevarer. For Adn. om Feldtreqvifiter i Nge. 1-3 §. For I Dragon Qvarteer: 1 1 Tydie med Foerbaand. 2 Kourageer: Strikker. 1 Piquet Pæl med Ring. 1 Campeer-Strikke af 4 Fave nes Længde. I Par Ride Vædsker af fort Læder, hvori bevares Dras gonens Lintei og Chams bret: Sager, saavelsom den Earpe Ammunition, for saavidt denne ikke kan rum mes i Patron. Tasken. For 4 Dragon Qvarterer: 1 Hammer. +1111 I Hovtana. 1 Knibetang. I Øre. 1 Feldtkledel af Kobber med Casserolle Laag, fortinnet, og med Seildugs Over træk. 1 Jaae eller Lee. 2.) Forbemeldte Lagds Equipage og Chambret Sorter skal i fredelige Tider anskaffes og vedligehol des saaledes, at den altid findes i god og tienstdygtig Stand, af Lægdsmændene og Dragon Udrederne, enhver for sit Lægd og Qvarteer. Naar en Udmarsch berimod paakommer, saavelsom og ved indtræffende ulykkelige Hændelser, saasom Ildsvaade, vil Kongen af egen Kasse labe erstatte, hvad som af Lægde Equipagen er forkommet eller blevet ubrugbart; dog at det i sidste Tilfælde, under de til Legitimation for den steete Skade optagne Forhø rer, skal, ligesom befalet er i Henseende til Munderingss Sorter, der opbrænde paa Lægderne, oplyses og gotgieres, at endeel af Lægdsmandens øvrige Eiendom tillige af Ilden var fortæret, da det ellers vilde paaligge ham, paa egen Bekostning at forsyne sig med andre Sorter iste denfor de mistede. 3.) Det skal være en bestandig og uforanderlig Regel, at alle be opregnede Sorter, hvil 20 2 fe 22 Jun. Adn. om Feldtreqvisiter i Nge. 3 §. 22 Jun. fe egentligen faldes Lægds: Equipage, og af enhver 12 Jul. Lægdsmand eller lidreder især for hans vægd og Qvarteer anskaffes, skal af ham selv forvares par hans Gaard, og henlægges paa samme Sted, hvor de Lægdet tilhøren de Munderings og Armatur-Sorter giemmes; derimod skal alt det øvrige af Lagds-Equipagen, som henhører til Chambret Sorterne, og af flere end et Lægd og Qvars ceer besørges forfærdiget og vedligeholdt, for Erempel Feldtkiedlerne, Ørerne, m. v., bevares paa Telthusene under Compagnie Chefens nsieste Opsyn og Ansvar. Cancellie Pl. (Resol. 4 Jul.) at Sorenskris verne i Nge skal, naar der skeer forsømmelser med Posters nes Befordring, strap optage Undersøgelsesforhør desangaaende, samt at der skal giøres Indretning med Timesedler imellem hvert Post Aabner Sted. P. 94. Gr. Det er blevet Kongen forestillet, at Posterne paa endeel Steder i Norge ikke befordres med den Hurs tighed, som Anordningerne befale. Til at raade Bod paa denne Mangel i Udførelsen, er det fornødent, at de, der ere styldige i Forsømmelsen, uden Ophold blive over. beviste og straffede. Kongen har derfor befalet følgende: Enhver Sorenskriver i Norge fal, naar ham fra den vedkommende Postmester bliver tilstillet Anmel delse om, at der til Posternes Befordring er medgaaee længer Tid, end den dertil bestemte (hvilken Anmeldelse bør være forsynet med bekræftet Gienpart af Timeseddes len, for saavidt den bemærkede Forsinkelse angaaer), strap optage Forhør desangaaende, ved det første Ting, som holdes, esterat Anmeldelsen af ham er imodtaget, samt derefter uopholdeligen sende Forhøret til Amtmanden, som da dicterer de Skyldige den ved Fr. 4 Aug. 1758 bestemte Mulct. I øvrigt skal der, ligesom det allerede ved Post-Contoirerne er anordnet, indrettes Time Seda ler imellem ethvert Post-Aabner-Sted, og Postbonden VR' Pl. om Posternes Fors. i Nge. vare pligtig til, i begge Post Rytternes Overværelse, at antegne paa Sedlen, hvad klokkeslet Posten ankom til Stedet, og naar den igien derfra afgif. 12 Jul. (†) Fundats (forfattet af Khavns Magistrat d. 13 Jul. 11 Jun. 1798) for Grev 2. S. v. d. Oftens Legat til St. Hans Hospital (Som, i Følge hans Testas ment af 29 Nov. 1791 samt Tillæg af 21 og 22 Oct. 1796, er indsat til hans Universal Arving, imed at ud betale i Pensioner til hans Tienestetyende 460 Adle aarlig; til Gen. Majorinde v. Often og, efter hendes Ded, til Frøken A. S. v. Oldeland 24 Rdlr aarlig, samt til Kadet Hirschnach, naar han bliver Officeer, den Kapital 300 Note med oplagte Renter. Og udgier den. ved Skiftets Slutning af Erecutor Just. Ad Rested indleverede Kapital 23333 Rdlr 4 ME 14 Skill., foruden de til sidstnævnte Legat bestemte 300 Rdlr). Confir meret d. 13 Jul. 1798. Khavn 4to. Raadstue: Pl., hvorved Pl. 12 Aug. 1782, ang. 16 Jul. Savnskiærerne, efter given Foranledning igientages eg Vedkommende indskierpes. p. 216. (f) Taxt og Regulativ (udstedt af Gen. Told 1 Jul. kammeret) for Arbeidspengene ved Varers Ind og Udførsel til og fra Khavns Toldbodplads, m. v. Fol. Aal, see Fiskevarer. Allun 100 Po 2 Of. Amdam eller Stivelse 100 Po I Apotheker Varer, for saavidt de ikke særskilt findes anførte S B 100 Pb 2 Appelsiner, see Frugter. Aske og Potaske $ 1 Skrö 4 Beeg Blaar Blausel Blikplader 1 Tde v. 14 Lpd 1 Skyd 100 Pd I 100 Po 2 2 4 5 Bly i Klumper og Ruller I fpd 4 Bly: 21 a 3 Taxt f. Arbeidsp. v. Khavus Toldbob. 18 Jul. Blyhvidt, see Farvematerialier. Bomuld Brunrødt, see Farvematerialier. Brændeviin, see Vine, Cirroner, see Frugter. a Sfpb 4 St. Dreiler, som de finere Lærreder Daun, see Fier. 100 Pb 6 s Edike, see Vine. Enebær Elefant Tander $ Engeskiar, see Farvematerialier. Erter, see Kornvarer. 2 I Tde Ico Po 28 Farvematerialier: Blyhvidt 100 Pe Brunrødt 100 Pd I Engeffiær I Skpd 4

→ Galabler g 100 PD 2 " Hoede 100 Pe 2 Indigo

100 Pd 2 Krap I Skyd 4 Mønne Offergel 100 Pd 1 fpd 4 I " Smat 100 Po 2 . Spansgrønt 100 Pd 2 $ Zinober 100 Po 2 Figen, see Frugter. Fiskevarer: Aal 1 Ede v. 14 Lpd Graasei, Klips og Tørfisk 1 Skpb S 4

Hvalfiskebeen 100 Po 2 • Lar, røget ICO Pd 2 Negenaugen 1 Otting I " Rigskebøtter 1 Pudel 2 8 Østers Sild, saltede Fier og Duun Flasker af en Pots Størrelse Flaskekielbere, fyldte med Drikkevarer, Fles Florholt store eller smaae lebige 100 Po 100 Stft 4 I tf. 3 1 Stf. I I fpd 4 B . I @fpd 4 Frug 1 Ede 3 I Zde 4 2 . Taxt f. Arbeidsp. v. Khavns Toldbod. Frugter: Appelsiner, Citroner og Pomerantser 18 Jul. en dobbelt Kiste 4 f. en enkelt dito 2 6 5 100 Pb 2 8 Figen $ Alle andre Sorter Frugter, for saavidt de ikke sær Filt ere anførte Frs, alle Sorter, saasem Hamp, Høre og Senepesto (Have og Canarisre undtagne) Galabler, see Farvematerialier. Garn, alle Sorter Gevarer, i Kister, som indeholde 50 Stkr mindre i Forhold deraf. 1 Zbr 2 ° I de 3 100 Pd 3 G Glas, ordinairt, i Kister i Kurve Speile Graasei, see Fiskevarer. Gryn, alle Slags Gummi B = Haar, alle Slags Hagel Hamp og Hør Harpir $ Dito Frø, see Frs. Havefrs, af flere Sorter Honning af een Sort $ $ 1 Kiste 1 Kurv 4

" 1 Kiste 16 • I Tde 2 • " 100 Pd 2 100 Pd 2 8 I fpb 4 I Skpd 4 B I Sfpb I Zde 4 • 4

B 1 Ide 2 2 3 100 Pd 2 S Huder og Skind, saltede, tørre og beredte, 100 Po 4 Humle Huusblas Hvede, Farvevare, see Farvematerialier. Hvede, see Kornvarer. I Skyd 4 • 100 Po 2 Jern, alle Slags, raat eller forarbeidet, 1 Skpd 4 Indigo, see Farvematerialier. Ingefær Kaffe Kanarifrs Kaneel Kirsebær, tørre Kiss, saltet 100 Pd I 100 Pd 2 100 Pb 2 B 100 Po 4 100 Pb 2

I be eller 16 2pd 2 20 4 Klips Taxt f. Arbeidsp. v. Khavns Toldbod. 18 Jul. Klipfis, see Fiskevarer. Kobber Kochenelle Kommen Kork, tilskaaret effer ikke tifffaaret • Kornvarer, alle Slags, uformalede formalede, saasom : I Sfpb 4 Cf. 100 Po 4 2 9 100 Po 100 b 2 2 I The 2 8 Gryn I de 2 B Hvedemeel. 3 1 Tde eller 14 Lpd 2 9 Rugmcel $ Korender Krap, see Farvematerialier. Kridt, hvidt 13 po 100 Po 2

I $ rødr Krudt I Zde 100 Pd 2 $ 2 R 100 Pd 2 $ Lar, see Fiskevarer. Liim (*) Limoner, saltede Lys, Talg eller Verlys Lpsegarn Lærreder, finere end 19 Traader grovere . 100 Po I Orh. 4 2 9 " 5 1 Skpd 4 100 Po 2 100 Pb 6 100 Po 3 Mandler Matter 100 Pd 2 E 1 Dægger Megenaugen, see Fiskevarer. Meet, see Kornvarer. Monne, see Farvematerialier. Offergel, see Farvematerialier. Olie, alle Slags Oliver Oste Oretunger Østers, see Fiskevarer. 100 Po 2 8 100 PD 2 B 8 1 @fpo 4 1 16 pb 4 $ 1 Tde 2 • Papiir, Kardns: og andet stort Pakpapiir, z Mits Makulatur, Tryk og Skrivpapiir, 10 Riis Pap Peber Peberrod Pokkenholt I 4 24 Stfr I 100 Pd 2 " 1 fpd 4 1 Skpd 4 Pse C) I Taxten selv flader, ved ch Trykfeit: Liin (cfr.). Taxt f. Arbeidsp. v. Khavns Toldbod. Pomerandser, see Frugter. Dito Skaller Potaske, see Aske. Prydsing Pudder 18 Jul. 100 Pd 3 St. I de 4 JOO Pd I Polse 100 Po 2 Ravndug, see Seildug. Digskebøtter, see Fiskevarer. Risengron Rom i sædvanlige Fade, see Viin Rosiner S Nyslader, see Huder. Safran Calpeter Salt = I 100 Do I kad 4 100 Pd 2 100 Pd 4 100 Po I 1 Tde 3 Seilduger, flams Linned og Davuduge 1 Stk. Senopsfrs, see Frø. Sild, see Fiskevarer. 1 Decl Sirupper i simaae Fustager, nemlig i sædvanlige Tønder paa 4 a 500 Pd, F Sfind, see Huder. Slibestene, Gullands og almindelig $ større i Forhold dertil. I " 100 Vs 1 Tde I " 3 F 4 = 600 Po og derover Størrelse 100 Stfr 16 Smak, see Farvematerialier. Smør 1 Tde v. 14 2pd 4 mindre i Forhold dertil. 3 pr. Bundt = Spaan " Spanskgrønt, see Farvematerialier. Speilglas, see Glas. Staal Stivelse, see Amdam. I Sfpd 4 Succat $ Sukkre, raffinerte, alle Slags 100 Pd 2 T 3 100 PD I raae, i Fade af 1000 til 1 200Pund 1 Fad 8

til 2000 Pund F I 2 B Svedsker ICO Pb I $ @vovel Sabe, aron 100 Po I Tde " " 2 hvid 100 D 2 FM A a 5 Sem Zart f. Arbeidsp. v. Khns Toldbod. 1 Anm. 18 Jul. Sem Talg Dito Lys, see Lys. Zerpentin beer, alle Slags Tin Tiære s Tobaks: Blade, alle Slags Piber Zougværk Tron Se fisk, see Fiskevarer. 100 Pd 2 St. I fpb 4 100 Po I kpd 4 I Zde 100 08 2 2 $ 2 $ 4 C $ 2 I Skyd 100 Pd I Skpd 4 1 Ide 2 I Sfpd 4 " lub Salfjord Victriol i Fade a 3 til 4 kpd • B Bine, Brandevine, Edike, Rom, samt alle deslige vaade Varer: Biinsteen Wor 1 Stk. af 60 til 90 Viertler fra 40 til 60 Viertler I Orhoved eller 30 Viertler Bajonne eller Piccardan " Dito Lys, see Lys. Zinober, fee Farvematerialier. Af alt Tøndegods, som ikke foran er specificeret F Af alle forhen ubenævnte Varer, sem $ veies For alle Sorter Varer, som ikke efter Vægt, Maal eller Størrelse kan bestemmes, betales for et Vogn mands-Las I Ide 2 I Skpd 4 1 gad 10 6 . 4 9 S 3 2 4 • B I Skpd 4 I Sfpo 4 I Tde 3 100 Po og af mindre Qvantiteter i Forhold dertil. For Varer, som efter Cubicmaal udklareres, for hver Cubicfod

48 Hot Anm. 1.) Arbeidspenge erlægges ikke meer, end eengang, for een og samme Vare, naar denne over Toldboden ind- eller udflareres, og for denne Betaling mod taTaxt f. Arbeidsp. v. Khns Toldbod. 1-8 Anm. tages Godset ved Bolverket ved Udlosningen fra Slibene henføres til og fra Veierhuset, eller til og fra Pak huset, Sturene og Pladsen, og videre paa Vogne, eller ved sveværts Udførsel til Slæbestederne og Volværkerne, naar disse ligge inden for Toldbodens indhegnede Plads, samt ompasses, hvor Ompakning finder Sted, og emballeres, hvor det giøres fornødent, og naar det af Eies ren, som dertil leverer Emballage, forlanges. 2.) Udføres Varerne over Slabestedet udenfor Toldbodens indhegnede Plas, erlægges for saadant Godses Førsel til Bolværket eller Slæbestedet 2 f. mere, end anført. er, pr. Sfpd, og for Tøndegods 1 Sf. meer pr. Tønde. 3.) Det bør være Arbeidsfolkenes Pligt, uben forøget Betaling, at nedbringe udførsels-Godset i de Pramme eller Fartøier, som skal indtage det. 4.) Derimod, naar Varerne, som oplægges til videre Klarering, ophidses paa Pakhuusloftene og derfra ved Klareringen nedhidses, ers lægges Arbeidspengene for dette Arbeide dobbelt, bet er engang saa meget til, som i Torten er anført. 5.) Da Los Hamp, Blaar eg Bor, som kommer fra Skibene, ikke fan beqvemt føres til Vægten, forend det er sammens bundet, betales for dette Arbeide til Pakhunsfolkene, af ethvert Skpd Hør, Hamp og Blaar, som saaledes ved dem bindes i Pakker eller Seil, 2 f. mere, end i Taxten er ansat. 6.) Arbeidsfolkene forbydes at tage anders eller høiere Betaling, end den befalede, hvoraf følger, at det ligedes forbydes dem at gaae omkring at forlange 7ytaar af de handlende og Klarerende. 7.) 3 Formænd af Arbeidsfolkene udnævnes, som skal ansætte Arbeiderne, tilsee Godsets hurtige og forsvarlige Behand ling og modtage Arbeidspengene. Disse Formænd, som fordeles paa flere Steder, skal Told Inspecteurerne, Pakhuusforvalteren og Beiermesteren ved forefaldende Worden holde sig til. 8.) Dersom Arbeidsmændene overs 18 Jul. Zart f. Arbeidsp. v. Khns Toldb. 8-13 Anm. 18 Jul. overbevises om, at have fordret eller taget høiere Betaling, end den foranferte, for deres Arbeide ved Toldbos den; eller dersom de findes efterladne i, strax og uden Ophold at føre Godset til det Sted, som af Pakhuus forvalteren anvises, fan de vente at vorde afskedigede. 9.) Naar Handelsmænd eller andre, som indføre eller udføre Gods ved Toldboden, finde sig bessiede til at klage over Arbeidsfolkene, melde de sig derom til den Told, Inspecteur, som da er tilstede, fremføre deres Beviser, ifald den Panklagede nægter Rigtigheden af Klagen; hvorefter de Kgl. Told Inspecteurer efter Sagens Oms stændigheder enten strax hielpe Klageren til sin Net, eller, naar Sagen fordrer det, indhente derom Kamrets Resolu tion. 10.) Told: Inspectionen authoriseres til, efter foregaaende Advarsel og rettesættelse, at suspendere den Arbeidsmand, som vægrer sig ved at giøre sine Pligter. 11.) Indtil videre skal arbeidsfolkene for egen Bekostning selv vedligeholde Pakhuus-Rulle: Vognene og andre Redskaber, som bruges til Lettelse for Transporten af Varer, for hvilke de nyde Betaling, Seil og Presenninger undtagne, som haves ved Pakhu, set. 12.) Det paalægges ogsaa Arbeidsfolkene, uden Betaling at forrette alt det Arbeide, der henhører til Orden og Reenheds Vedligeholdelse paa Pladsen og i Pakhusene, Godsets Samling, Flytning og fort alt, hvad dem til den Kgl. Tienestes Fremme af Told: In spectionen, Pakhuusforvalteren, Veiermesteren og Controlleurerne paalægges. 13.) For at kunne holde sver god Orden ved Stederne, hvor Godset losses eller sættes paa Vogne, bliver til Vedkommendes Efterretning og Jagttagelse kundgiort: a) At vaade Varer ikke maae sættes paa Vogne ved det gamle Laddehul ved Vægten, saalenge det bruges til Bortførsel af tørre Varer; men vaade Varer bør saadan Tid losses ved det nye Lade De Zart f. Arbeidsp. v. Khns Toldbod. 13 Anm. tehul, eller og paa Pladsen imellem disse Paalæsnings: Steder ved Hielp af Bukke. b) At alle Skibe, som antomme til Toldboden med vaade Varer, og ikke stikke dybere i Vandet, end at de kan anlægge ved det nye Pafs huus eller det saa kaldede Rørhav, anvises Losseplads ved bemeldte Norhav; men de fibe, som stikke saa dybt i Vandet, at de først mane lægge til Broen lige for Told famret, ere pligtige til, naar Skibet er blevet faa meget lettet, at det kan lægge til Rørhavet, ligeledes der eller ved det nye store Pakhuus at losse deres Ladninger. c) Den Overbetient, som dertil af de Kgl. Told.Inspectens rer udnævnes, bemyndiges til at lade den Vogn, for hvil fen enten endnu ikke haves Fragt, eller hvis Fragt ei er Klareret, ved Arbeidsfolkene med Magt udføre af Laddes hullet, naar Vognens Rubs ei efter Anmodning godvillig vil kiøre ud med den, for at give Plads for en anden Vogn, hvis Fragt allerede er bragt til Paalæsning. 18 Jul. Vdn. zu Verhütung der Rückstände im gebungs, 20 Jul wesen der Communen und Einschränkung ihres Vorzugs bey Concursen, für die Landschaften Süder: und Norderdithmarschen. p. 95. Pl. om indenlandske Handels-Stibes Convoies 25 Jul. ring fra Flekkerse Havn til Middelhavet. p. 97. Cfr. Fr. 2 Nev. 1798. Gr. Da Kongen, af de fra alle Steder i Hans Ri ger og Lande af Hans handlende og søefarende. Under saat ter indløbende mangfoldige Klager, er overbevist om, at deres med en neutral Stats Rettigheder overeensstem mende Spehandel og Spefart ideligen forstyrres og frænkes ved voldsomme fornærmelser; saa har han be sluttet, under saadanne Omstændigheder, saalænge Fols kerettens almindeligen erkiendte Grundsætninger og Tractaternes specielle Bestemmelser, samt den fra Hans Side strængt og uafbrudt iagttagne Neutralitet ikke for mager Pl. om Skibes Convoiering. 1.5 S. 25 Jul. maaer tilstrækkeligen at værne om Hans Undersaatters Handels Rettigheder, at give den bevæbnede Beskyttel se, som han hidtil har tilstaaet Sit Handelsslag, en større Udvidelse, ved at lade Hans Undersaatters Skibe til fremmede europæiske Steder, under følgende nærmere Bestemmelser, convoiere fra en indenlandsk Havn. Til den Ende fastsættes herved følgende Regler, som en uafvigelig Rettesnoer og Forskrift for dem, der vil bes tiene sig af saadan Convoi; ligesom ogsaa herved, i hen seende til denne Convoiering, følgende befales: 1.) Til Station for de convoierende Krigskibe og til Samlingsplads for de Handelsskibe, som vil gaae under deres Beskyttelse, er Slekkerges Havn ved Christiansand Morge bestemt. 2.) Sidst i August Maaned skal en Orlogsbrig og, ved September Maaneds Udgang, en Fregat afgaae fra bemeldt: Havn; ligesom ogsaa sidst i October Maaned, dersom det efter Omstændighederne bliver mueligt, en anden Fregat derfra skal afseile til Convoi for de Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe, som ere forsynede med Kgl. Passer og øvrige foreskrevne Documenter. 3.) Disse convoierende Krigsskibe skal afgaae fra Flekkerøe lige igiennem Lordsøen og det Atlantiske Hav indtil Strædet ved Gibraltar, og paa denne deres Fart, naar de i denne Anordning befalede Forskrifter ere opfyldte, tage under deres Beskyttelse alle de Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe, saa langt disse Stibes forskiellige Bestemmelse tillader det. 4.) Chefen for Esqvadren i Middelhavet skal vorde forsynet med fornøden Ordre til at han, til de Tider, da de fræ Flekkerøe udgangne Convoier kunne forventes at ankoms me ved Strædet af Gibraltar, skal drage Omsorg for, at de med Convoien følgende Skibe endvidere i Middelhavet kan erholde den Beskyttelse, som disse Skibes forskiellige Bestemmelse tillader. 5.) For at kunne tage Deel i den Pl. om Stibes Convoiering. 57 §. i den herved tilstaaede Beskyttelse, fal, foruden den 25 Jul. Eed, hvormed hver Reder ved Erholdelsen af Kgl. Passe har at gotgiere, at i Skibet ikke er indladet nos gen Krigscontrabande efter de ved Tractaterne og senere Overeenskommelser derom fastsatte Bestemmelser, of Skipperen for hvert Skib, som begiærer at komme un der nogen af de forommeldte Convoier, endvidere tilstilles Chefen for Convoien, til ydermere Sikkerhed i den ham paaliggende Control, en eedelig forsikring, at ingen Varer eller Artikler, som efter Tractaterne eller senere Overeenskommelser kunne henregnes til Krigscontrabande, og ere bestemte til en af de krigførende Magters Havne, med hans Winde og saavidt ham er vitterligt, forefindes inden Borde paa det ham anbetroede Skib. Denne eedes lige Forsikkring sal af Skipperen efter det Sormular egenhændigen underskrives, sem i denne Henseende skal meddeles Chefen for Convoien. 6.) Endskiont der er Kongens Henfigt, at de Convoier, som skal afgane fra Flekkerøe, i Særdeleshed skal tiene til at betrygge Hans Under saatters Eiendom imod den Fare, som den under de nærværende Omstændigheder er udsat for paa Sven; saa vil Han alligevel ogfaa tillade, at den, neutrale Staters Underseatter tilhørende, Eiendom, som til det Kgl. Handelsflag bliver anbetroet, tages i Forsvar af disse Convoiskibe. 7.) Som et Bidrag til Omkostnine gerne ved disse Convoier skal, naar Skibene ankomme til en fremmed Havn, af Rederne erlægges en Recognis tion for den erholdte Convoi, som bestemmes til 3 Me pr. Commerce-Last, naar Skibet ankominer til en Havn i Nordsøen; til 4 Mk pr. Commerce-fast, naar Skibet kommer til en Havn i det Atlantiske Hav, og til 6 Mk pr. Commerce-Left, naar Skibet kommer til en Havn i Middelhavet. Denne Recognition betales tilligemed den under 24 febr. 1796 paabudne Afgift af Skibsfragter; lige25 Jul. Pl. om Skibes Convoiering. 7 §. 25 Jul. ligesom ogsaa under Benævnelsen af Nordseen, Atlantis ste Hav og Middelhavet, i nærværende Anordning fors staaes de samme Farvande med tilliggende Havne, som i bemeldte Fr. om Afgiften af Skibsfragter ere benævnte. Raadstue Pl. (Resol. 11 Jul., bekiendtgiort Khavns Magistrat og Toldstederne i Dmk og Nge ved Gen. Toldkammer Br. 21 Jul.) At Kongen, paa Gen. Told Kamrets Forestilling, har bevilget og befalet: 1.) At Knappe og Saarnaale herefter alene bør fortoldes efter Vægt, og da erlægge uden Forsfiel, enten de ere løse eller i Breve: 1 Pund i Indførsels Told 6 Still. ; Transit Told 1 Skill. 2.) At Ranadisk Bevergel eller nægte Kastor maae svare: 1 Pund i Indførsels Told 12 Still.; Transit: Told 2 Still. (See Pl. 31 Dec. 1798). 3.) Det Arbeide, forfærdiget aleene af Jernblik, som Blikkenslagerne udføre til fremmede Steder, maae afskrives efter dets Vægt paa de paa Ops lag varende Blikplader, dog ikke for mindre Qvantiteter, end I Lispund hver Gang. p. 217. 31 Jul. 3 Aug. 10 Aug. Kanzeley Pat. daß nach dem Zordstrandischen Landrechte den Ascendenten der Pflichttheil gebühre. P. 100. Extension des 1 § der d. 21 Apr. 1752 erlassenen Trauerordnung in Ansehung des Trauerjahrs auf die vormals Großfürstl. und gemeinschaftl. Districte d. §. Holstein. P. 186. Fr., som foreskriver Tvangsmidler imod Mænd, som ere separerede fra deres hustruer, og nægte eller forsømme at betale disse de Underholds ningspenge, til dem og deres Born, som de enten selv have forpligtet sig til, eller ved Separations:Bevillingen ere blevne bestemte. Caneel. p. 101. Gr. Da Fr. om separerede Ægtefæller. Gr. Da der ikke fielden føres Rlager over, at 10 Aug. Mænd, der leve adskilte fra deres Hustruer, unddrage sig fra at betale de ved Forening eller Separations Bevils ling fastsatte Underholdningspenge, til deres Koner og Bern, hvorved disse udsættes for at lide Mangel; Saa har Kongen, i Overeensstemmelse med de Grundsætninger, som forkyndes i Frt. 14 Oct. 1763 09 10 Dec. 1790 (angaaende Fædres Pligt at bidrage til deres uægte Børns Opfostring), anseet det retfærdigt og billigt, at de samme Tvangsmidler, som i bemeldte Lovgivninger ere fores strevne, ogsaa anvendes imod de Mænd og Fædre, som nægte eller forsømme, at opfylde fornævnte Pligter imod deres ægte Børn og deres Hustruer. Til hvilken Ende følgende herved befales: De forholds: Regler, som ere bestemte ved oven. anførte Anordninger, skal paa lige Maade iagttages og følges, i Tilfælde af gtefællers Separation; og skal den vedkommende Øvrighed, i Kraft deraf, uophol deligen forhielpe saadanne Qvinder og Børn til den af Manden betingede, eller ham paalagte, Understøttelse. Raadstue Pl. (Resol. I Aug., bekiendtgiort Khavns 13 Aug. Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 7 Aug.) om Told. afgift af Bygningsmaterialier. p. 218. For at opmuntre Tilførselen af Bygningsmates rialier til Khavn, og da Pl. 3 Jul. 1795 er udløben, Har Kongen bevilget: 1.) At Afgiften af frems med Ralk, som indføres til Khavn, maae nedsættes til 48 Skill. pr. Læst v. 12 Tønder. 2.) At Tolden of Muur og Tagsteen, som til Khavn indføres, mane nedsættes til det Halve, nemlig 30 Sfill. af 1000 Sift Muursteen, og 62 Still. for hvert 1000 Tagsteen, en ten de ere glasserede eller ikke. 3.) At Forhøielse Tolden for de med uprivilegerede Skibe til Khavn indkomne Bygnings-Materialier maae bortfalde. 4.) XII Deel, 236 Pl. om Told af Bygningsmaterialier. 13 Aug. At Lastepenge af de uprivilegerede Skibe, som indfø re Bygningsmaterialler til Khavn, maae beregnes lige med de indenlandske, og endeligen 5.) At alle disse Nedsættelser maae bevilges paa endnu eet Aar, fra oven. meldte Placats Udløb at regne. 13 Aug. Raadstue Pl. (Cauc. Br. 11 Aug. til Khavns Magistrat samt Stiftamt: og Amtmændene i Dmk og Nge) om Gieldsafbetalings-Terminer, indgangne ved Forligelfes Commissionen. p. 220. For Cancelliet er fremsat det Spørgsmaal, om et Sorliig, indgaaet ved forligelses Commissionen, i hvilket Debitor har forpligtet sig til at betale den Gield, som har været Forligets Gienstand, i visse Terminer, fan exeqveres, indtil alle dets Vilkaar ere opfyldte, om disse endog henlobe over 1 Mar og 6 Uger. I den An ledning maldes herved, til Efterretning og Bekiendtgiøs relse for Vedkommende: at da den 44 §i Sr. om Forlis gelses Væsenet 10 Jul. 1795 aldeles overlader til de forligende Parters eget Gotbefindende, at bestemme den Tidspunkt, inden hvilken det indganane Forliig al op. fyldes, saa kan der, i Tilfælde at Kreditor og Debitor ere blevne enige om, at den sidste skal have længere Dis lation med Gieldens Betaling, end I ar og 6 Uger, ingen Evivl være om, at Kreditor, naar den bestemte Tid er forløben, jo er berettiget til, uden videre at faae Forliget fuldbyrdet; Men giver den 44 § saaledes de fors ligende Parter Hiemmel til at forene sig om, at Forligets Gienstand ikke skal præsteres af Debitor, førend efter Aar og Dag, saa maae det endnu mere staae Parterne frit for at bestemme, at Fordringen skal betales i visse Terminer, endog da, naar disse Terminer sammenlagte udgiøre mere, end Aar og Dag, og Kreditor maae, i Følge heraf, ligesaavel i dette sidste som i første Til fælde Pl. om Betal. Term. efter Forliig. fælde være berettiget til at faae det indgangne Forliig 13 Aug. uden nogen fornyelse fuldbyrdet. Dog at Kreditor ikke udsætter Executionen for hver Termin, som er forfalden, over Aar og Dag; thi i saa Fald maae For nyelses Dom erhverves paa det desformedelst forældede Krav. Naadstue Pl. (Gen. 2. Dec. og Com. Col. 20 Aug, legii Br. 18 Aug. til Khavns Magistrat og Stiftamt. mændene i Dmk og Nge), hvorved, til de handlendes og Seefarendes Efterretning, bekiendtgiores: at fra Des partementer for de udenlandske Sager er meddeelt officiel Efterretning om, at i Petersborg er udstedt en Reiserlig Befaling, i følge hvilken franske Varer i alle det Russiske Riges Havne, i hvilke Skibe de end ere ladte, og hvem de end maatte tilhøre, skal giøres Bes flag paa, til Reprefaille for saadan Omgangsmaade af de Franske, i Henseende til Russiske Varer. p. 221. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Aug, 17 Aug.) at den nu i 6 Aar bestaaende Indretning af Ligbæringen i Khavn skal, efter de hidtil gieldende Bestemmelser, herefter vedvare; og Tiden, hvor længe Ligbærerne skal opholde sig i Liighuset, inden de fride til Forretningen, efterat de den forlangte Tid have indfundet sig, fastsættes til en halv Time. p. 222. Raadstue Pl., hvorved (saasom Kemmandantskabet 22 Ang. i Khavn har andraget, at det ofte indtraffer, at Solda terne her i Garnisonen desertere, og det ved Undersøs gelse sædvanlig erfares, at en Baad, som uforsigtig har ligget paa et eller andet Sted, er bleven borttagen, eller at de ere bortgaaede med Sandbaade eller andre herfra gaaende Baade) Vedkommende, for at forebygge dette, til. 836 2 hol Pl. om Fiskerbaade. 22 Aug. holdes, at holde dem Fr. 13 Oct. 1703 (*), samt Pl. 26 24 Aug. Jun. 176; 09 18 17ov. 1771 efterrettelige, saavel med paa Lander at opdrage og lease deres Fiskerbaade og Joller, fanit at tage arerne og løse Tofter hiem med sig i deres Huse, som ingen Passageer at medtage uden lovligt Pas, saafremt de vil undgaae den ved disse Anordninger fatte Straf. p. 222. Cancellie-Pl. (Resol. 15 Aug.) ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinske Skole fer de Liig, som begraves paa Assistents Kirkes gaardene udenfor Khavns Nørre Port. p. 102. Gr. Ved Pl. 29 Oct. 1750 var det fastsat, at der, for Jord til Begravelser i de udenfor Khavns Nørre Port indrettede Assistents Kirkegaarde, skulde betales til Kirken 8 m for et fuldvorent Menneskes Liig, 6 Mk for et halvvorent, og 4 M for et Barns, hvorimod Begravelser paa Kirkegaardene i Khavn skulde betales med 6 Rdlr 4 MF, for et fuldvorent, med 4 Rdlr 2 Mk 8 St., for et halvvorent, og med 3 Rdlr 2 Mk, for et Barns Liig. Forbenævnte Assistents Kirkegaarde vare da blot bestemte til Begravelser for uformuende, som alene benyttede sig deraf; Men da det nu i den senere Tid er blevet almindeligt, at endog de meest bemidlede Familier vælge deres Grave steder paa disse udenbyes Kirkegaarde; og da baade Kir. ferne og den latinske Skole lide en betydellg Afgang deres Indtægter, ved at tabe den høiere Betaling, som de tilførn have nydt, for Begravelser paa de indenbyes Kirkegaarde; Saa har Kongen (med Hensyn til at afværge et alt for føleligt Tab for Skolen og Kirkers ne, uden at dog Omkostningerne skulde blive trykfende for (*) I Samlingen afgre. faacr, ved en Trykfeil, 3 Oct. 1703. Pl. om Assist. Kirkegaardene. 1-2 §. for dem, som følge den fornuftige Sfif, at labe beres 24 Aug. Døde begrave udenfor Staden) foreskrevet følgende for. holdsmæssige Regler i denne Henseende, nemlig: 1.) Betalingen for de Liig, som begraves paa Ass sistents Kirkegaardene udenfor Stadens Notre Port, for Frue, Trinitatis, Zicolai, Helliggeistes og. Petri Menigheder, skal herefter fastsættes saaledes: at for de Liig, som udføres i den beste Liigvogn til 20 dir, erlægges til Kirken 4 Ndir; naar Liigvognen til 10 Rdlr bruges, betales 3 Noir; naar den til 8 eller 5 Rdlr bruges, 2 Rdlr; men for Lilg, som udføres i de ringere Liigvogne, betales ei mere, end hidindtil, nemlig I Noir 2 Mk. 2.) For de Liig, som jor des paa de, Frue latinske Skole vedkommende, 4 Rive Fers Afdelinger, erlægges til Skolen, naar den dyre. ste Liigvogn bruges, 10 Rdlr 3 Me, ligesom om Lis gene i Kirken eller Kapellet bleve begravne; Naar Liigvognene til 10 eller 8 Rdlr bruges, betales til for len 5 Rdlr I Me, ligesom om Ligene i Urtegaarden, eller de paa Kirkegaardene indhegnede Pladser, bleve bes gravne; Men, naar Liigvognen til 5 Rdlr bruges, be tales ikkuns det samme, sem hidindtil; og for de Liig, som udføres med de 2de ringeste Liigvogne, betales intet til Skolen. Pl. ang. en Soetendes Henlægning ved 24 Aug. Grunden Tolken i Grønsund, m. v. Admiral. og Commiss. Colleg. p. 104. Da det, besynderlig med haard Kuling af sydostlige Vinde, er vanskeligt, og ofte ikke vel mueligt, at Lot ferne fra Grønsund fan komme betids nok til Skibene udenfor Grunden, Tolfen kaldet, har Kongen igiennem Admiralitets og Commiss. Collegium ladet foranstalte en Spe Sønde henlagt paa den sydvestlige Rant af be, 2363 meld Pl. om en Soetende v. Tolken. 24 Aug. meldte Grund Tolken, for at tiene de Svefarende til Veiledning, at kunne gaae den udkommende Lots des sik, frere i Møde, eller at søge Ankerpladsen ved Abelviig; Samme Tønde er beliggende omtrent 3 til 4 Kabbelo Længder i O. til M. fra Hestehoved-Hukken paa Falster, paa 10 til 11 Fod Band. Skient Grunden Østen og Norden for Tønden har en Bugt ind, hvor der er 12 til 35 Fode Dybde, bør Fartøierne Bog ikke gaae Norden om Tønden, da der siden er Nevler og Grunde, som de ikke fan komme over. Paa 1 til 2 Kabbel-Længder S. S. O. fra Tenden er der II til 12 Fods Dybde reen Sandgrund, som dybner jevnt ud efter meer og meer. Naar man har bragt Tønden Norden og Østen fra sig, kan man styre Farvander ind til Abelviig med N. N. V. Kours, og have 12 til 15 Fod Band lige til Ankerplad sen sammesteds. Man kan gaae Falster Band fra Heftes Hoved zukken ind efter, paa I til Rabbel.Længde nær, og begge Sider, faavei Landet som Grunden, løs bes af paa 11 til 12 Fed Band. Londen optages aar lig ved Mortensdags-Zider eller den 11 27ov., og udlægges om Foraaret saa tidlig, som sen med Sikkerhed tillader. Til denne Tøndes Vedligeholdelse, og paa Grund af den Beiledning Skibene derved erholde, skal alle fartøier eller Skibe, som passere Grønsund, Hver Gang sandant eer, erlagge 2 Skil, dansk i Tons depenge, hvilke indfræves af Lotsen. Endvidere skal de Skibe, som søge Ankerplads ved Abelviig, uden at betiene sig af Lotferne, hver Gang erlægge fire og tyve Skil, dansk til disse, og fire kil. dansk i Tøndepenge; men lader et fib, efterat have ankret paa Abelviig, sig lotse videre igiennem Grønsund, gotgieres de ceengang betalte 24 Stil. i de fe: Giennemlotsningen, efter Anordn. 19 Jun. 1782, erlaggende Lotspenge. Jus Juftr. f. Cftianiæ Magistr. 16§. Instruction, hvorefter Magistraten i Chri, 14 Sept. ftiania skal rette sig i den samme berroede Embedsførelse. Cancel. p. 106. 1.) Christianiæ Magistrats Lemmer, nemlig: Præsidenten, Borgemesteren og de beskikkede Raadmænd skal samtligen foreface Øvrigheds Embedet i bemeldte Kiobsted; dog skal de være Stiftamtmanden underordnede, og denne bave Over Tilsyn med deres Embedsførelse. 2.) Magistraten skal vaage omhyggeligen for alt det, der vedkommer Byens Oecono mie; Den skal værge for Byens Eiendomme og Rettig heder, samt neie paafee, at der føres god unsholdning med dens Kasses Indtægter, og at der aflægges rigtigs og ordentligt Regnskab baade for disse, og for de Udgifter der udkræves til Byens Nytte og Fornødenheder. 3.) Den skal, under Stiftamtmandens Over Tilsyn, Have Bestyrelsen af Overformynderiet, og derfor staae til Ansvar, efter Lovens Orden og Forskrift. 4.) Den skal noie overholde og selv efterkomme de Regler, som Anordningerne foreskrive, faavet i Henseende til Fattigvæsenet i Almindelighed, som de milde Stiftel fer eller Legater, der ere betroede til dens Ombue og Forsvar, i Særdeleshed. 5.) Det skal være Ma gistratens Pligt, at ophielpe Vindskibelighed, underftette Borgerfliden, og, som en Falge deraf, søge at afskaffe og indskrænke fadelige Monopoler, ved hvilke Arbeidsomhed undertrykkes og Virksomhed qvæles. Hver den altsaa finder, at nogen gavnlig Indretning kunde be. virkes, med hensyn til at befordre disse Gienstande, skak den desangaaende indgive sit Forslag til Stiftamtmanden, som da indsender det til Kongen Selv, eller til det ved kommende Collegium, tilligemed sin egen Betænkning derover. 6.) Naar Klager, over private for nærmelser, enten umiddelbar indkomme til Magistraten, 26 4 eleg Instr. f. Cstiania Magistr. 6§. 14 Sept. eller samme blive den fra Stiftamtmanden tilstillede, da skal Magistraten forsøge at bevirke mindeligt Forliig imel lem Parterne, hvilke, til den Ende, skal være pligtige, efter: Indkaldelse ved Aftens Varsel, at møde personligen paa Raadstuen. I øvrigt bør i denne Henseende følgens de Bestemmelser tiene til Regel: a) lagtet der af den paaklagede Fornærmelse kunde, naar den blev paas dømt ved Retten, tilflyde Kongens Kasse Bøder, skal dog Lovens 1-22-8 ikke være hinderlig i Forliget, med mindre Sagen allerede fra Justitsvæsenets Side er Bleven paatalt. b.) Naar forening opnaacs, bor samme, tilligemed de Vilkaar, paa hvilke den er ind gaaet, neiagtigen indføres i Protocollen, og da have samme Kraft og Virkning, som en usvækket Dom. c.) Forligene udsædes beskrevne paa slet Papiir, under Raadstuens Segl og Raadstueskriverens Haand. d.) J Tvistigheder mellem Egtefolk maae ikke Foreninger, til Skilsmisser eller Egteskabers aldeles Ophævelse, antas ges; men, naar Parterne ikke kan blive forligte paa den Maabe, at be, vedblive at leve i Fælledskab med hinan den, da skal Magistraten være bemyndiget til at bevilge dem Adskillelse fra Bord og Seng, hvilken Bevilling ders efter indsendes til Stiftamtmandens Approbation. e.) Dersom nogen, der er tilsagt at møde, udebliver, uden at kunne bevise lovligt Forfald, da skal Magistraten være berettiget til at forelægge bam, under Tvangsmiddel af Beder, fra 2 til 10 Rdir, til Byens Fattig Kasse; boils ken Kiendelse fuldbyrdes, som en Rettens Dom. Paa det Vedkommende kan have den fuldkomneste Tillid til Magistratens Megling, maae der hverken føres Vide ner eller udstædes Attester om det, der af Parterne til ftanes, i Henseende til Facta, eller foreslaaes, i Henseende til Forliget selv, undtagen for saavidt samme af begge Parter er vedtaget, og udgiør virkelige Puncter af Fore nin Instr. f. Cstiania Magistr. 6-11 §. - ningen. Heraf følger da, at, naar denne ikke kan bevir. 14 Sept. kes, gives aldeles intet beskrevet af det, som er blevet fors handlet, men samme ansees som uefterretteligt og ugvl digt. 7.) Magistraten skal samles herefter, som hidindtil, 2de Gange om ugen paa Raadstuen, nemlig: hver Tirsdags og Fredags Formiddag; og ellers, t overordentlige Tilfælde, saa oste det udfordres og det af Præsidenten bliver tilsagt. 8.) Ligesom Byens og dens Indvaaneres Beste skal være Hoved Gienstanden for Magistratens Omsorg og Bestræbelser; saa skal den ogsaa jevnligen overlægge med Byens Repræsentanter, Hvad der kan føre sikkerst til dette Maal. 9.) Mas giftraten fal, tilligemed Stiftsprovsten, som Inspecteus rer over Byens Kirke, vaage for, at dens Midler siks fert udlaanes, samt paasee, at Kirken holdes vedbørligen i Stand, og at Arbeidet baade foretages betimeligen, og udføres paa den sparsommeligste Maade. 10.) J Henseende til Skole Væsenet paaligge Magistraten følgende Pligter: a.) Den skal herefter, som hidindtil, i Forening med Stifts Provsten, bave Opsigt med Be styrelsen af Christiania Cathedral Skoles Midler. E.) Den skal, tilligemed de øvrige Medlemmer af Fattige Commissionen, paasee, at den Ungdom, som bør nyde Underviisning i de andre offentlige Skoler, i Byen og Forstæderne, flittigen oplæres i de for den fattige Al mue nødvendige og nyttige Kundskaber; dog ber Ops fostringshuset forblive under Bestyrelse af den Commiss fion, til hvilken samme hidindtil har været betroet. I øvrigt skal Magistraten have flittigt Tilsyn med Ungdommens Opdragelse, og sørge for, at N. 2. 3- 20-7 efterkommes. 11.) Den skal have nøie c.) Opsigt med Laugene; vaage over, at Orden vedlige holdes i deres Forsamlinger; at der aflægges vedbørlig Rigtighed for deres Tide og Sygepenge; at de, dem 8365 veda Juftr. f. Cftianice Magistr. 11-13§. 14 Sept. vedkommende, Anordninger altid oplæses i deres ordent lige Laugs Moder, samt forklares og indskiærpes bem, til Efterretning og Efterlevelse; Endeligen, at alle de Ceremonier, der bære Prag af den uoplyste Oltids raae og vilde Sæder, afffaffes. Magistraten skal især paasee, at de Haandværkssvende, der vil tage Borgerskab, som Mestere, ikke bebyrdes med ufornødne Bekostninger og Udgifter, hvorved de Fattige ofte udelukkes fra at kunne nedsætte sig og drive det. Haandværk, de have lært; thi bet er Kongens alvorlige og uforanderlige Villie, at Næs ringsveiene, i alle deres Grene, skal lettes, og han vil ikke tillade, at der lægges Hindringer for Flid og Vind Bibelighed. I øvrigt al Magistraten tilkiendegive samtlige Mestere og Svende af Haandværkslaugene, at Kongen ikke vil taale, de skal staae under Tvang af udlæn. diske Laugs Vedtægter og Forbomme; men at de, som troe Undersantter, blot have at rette sig efter hans landsfaderlige Buds Forskrift. 12.) lagtet Politiets Bestyrelse og Forvaltning i Almindelighed ikke panligger Magistraten, skal den dog, naar den finder, at noget, til disses Forbedring, funde være at anordne, berom indkomme med Forestilling og Forslag til Stiftamtmanden, som da andrager samme for Kongen, igiennem det dan fre Cancellie. 13.) I tilfælde af Opløb, sal Magistraten, naar samme af Politiemesteren ei strax kan stilles, men overordentlige Tvangsmidler maatte udkræ ves, for at tilveiebringe Orden og Roelighed, indfinde sig paa Raadstuen, saasnart dens Lemmer derom fra Stiftamtmanden eller Præsidenten blive tilsagte, og der forblive samlet, saalænge det behøves, for at være behiels pelig med Raad og Daad, til at betrygge Borgersikkerhes den, og standse Uordenen. Dersom Opløbet skulde bære Kiendetegn af overlagt Sammenrottelse eller Stemps ling, da skal Præsidenten (naar han dertil af Stiftamt man Juste. f. Cstianic Magistr. 13115 §. manden opfordres) tilligemed 2 af Magistratens Lem 14 Sept. mer, som dertil af ham udnævnes, begive sig til det Sted, hvor saadan ulovlig Folkeforsamling er, og der, Kongens Navn, forkynde de Tilstedeværende, at enhver, der vil være anseet som god Borger og troe Undersaat, skal firar forføie sig derfra og gaae toelig til sit Htem, samt at de, der ikke adlyde denne Formaning, mage tit skrive dem selv den uheld, som rammer dem, naar Nede vendigheden kræver, at den offentlige Sikkerhed wane haandthaves med væbnet Haand imod Oprørere og Voldes mand. Ved saadan Leilighed skal Magistratens Lems mer, paa det de af enhver fan være ficnète og agtede, bare Kongens Tavn, med Krone over, heftet paa Brystet, i et grønt Baand. I øvrigt følger det af sig selv, at det er en væsentlig Pligt for Magistraten, at bidrage til, paa alle muelige Maader, at afværge og dæm pe saadanne Optrin, hvorved Medborgere udsættes for Fare og Skræf. 14.) Det samme udmærkelses Tegn skal eg bæres af de Magistrats Personer, som inde finde sig ved Ildebrand, i Byen eller dens Forstæder, naar de der have at forrette. 15.) J Ildebrandss Tilfælde, saavel i Byen, som Forstæderne, bør Magis straten, saasnart det andet Brandskud er gaact, møde, for, i Følge Brand:Anordn. 24 Febr. 1714. V Rap. 11, at give Samtykke til og bestemme, om Bygninger Skal nedrives, eller ikke, saa og for at have Tilsyn med, at Politiet og Borger Vagten vedligeholde den fornødne Orden i de Gader, som stode til Stedet, hvor Ilds vaaden er; men i øvrigt vedkommer det ei Magistraten, at foreskrive de Midler, som skal anvendes til Ildens Dæmpning, undtagen for saavidt, som i denne § er bes falet, i Henseende til Nedbrydelse af Bygninger; og da det, ved denne, som ved enhver, Foranstaltning til at standse Ilosvaade, fornemmeligen kommer an paa Sur. tig Instr. f. Cstianis Magistr. 15-20 §. 14 Sept. tigheb, saa at lange Deliberationer ofte fan have skadeli ge Følger; saa skal Brand Directeuren være berettiget til at lade nedrive enhver Bygning, som af Præsidenten (der især, naar ingen uovervindelig Hindring afholder Ham, bør altid være tilstede ved Ildebrand) eller, i hans Fraværelse, af den øverste tilstedeværende Magistrats. Person ansees at være til Hinder for Ildens Demps Enhver nina, eller at kunne befordre dens Udbredelse. af te, til Ilden ankomne, Magistrats-Personer skal ders for strax tilkiendegive Brand-Directeuren, at han er der tilstede, paa det at denne kan vide, hvilken af de Nærvæ rende har den første Stemme. 16.) Ligesom det paaligger Magistraten, i alle Dele af dens Virkekreds, uafvigeligen at rette sig efter de Regler, som Loven og Anordningerne i Almindelighed foreftrive for Øvrighe derne i Kiøbstederne; saa skal den og med Neiagtighed og Treeskab efterkomme Kongens Bud, samt med Hur tighed og Veredvillighed udføre de Kgl. Collegiers og Stiftamtmandens Befalinger og foranstaltninger, saaledes, som den derfor vil staae Kongen til Ansvar. 17.) Den skal sørge for, at alle Anordninger og Befas linger, som fra de Kgl. Collegier eller Stiftamtmanden sendes den, til Bekiendtgiørelse, strax blive kundgiorte, paa det at enhver Vedkommende kan vide at rette sig ders efter. 18.) Den skal have neie Tilsyn med de Betiente, som ere den underordnede, at disse opfylde deres Pligter. 19.) Naar Magistratens Betænkning fordres over nogen Sag af Kongen, de Kgl. Colles gier, eller af Stiftamtmanden, da skal samme ikke for fattes efter de fleste Stemmer; men den eller be af Mas gistratens femmer, hvis Mening afviger fra Pluralites tens, kal udtrykkeligen tilkiendegive fine Tanker, og Dertil faie de Grunde, paa hvilke samme ere byggede. 20.) Magistraten stal paasee, at fængslerne, i Overs eens Instr. f. Eftianice Magistr. 20:24 §. eensstemmelse med Sr. 5 Apr. 1793, stedse holdes i ved: 14 Sept. børlig Stand. 21.) Enker, Umyndige, Fattige og forsvarslöse skal være Gienstande for Magistras tens særdeles Omhue; og, naar det befindes, at saadans ne undertrykkes og fornærmes, skal Magistraten, faafremt den ei i Mindelighed kan forhielpe dem til deres Ret, indstille dem til Stiftamtmandens Forsorg, paa det han, tgiennem det danske Cancellie, kan udvirke for dem beneficium paupertatis og frit Forsvar for Domstolene. 22.) Ligesom Kongen altid med Welbehag vil ansee og imodtage de Forslage, Magistraten finder tienlige, at indgive, i Hensigt til Byens Opkomst og dens Bor geres Velstands forøgelse, Forbindelse med Statens Bel; saa vil han især, at den skal vaage over, at der has ves Forraad af de Varer, der høre til Livets første 17ødvendigheder. I øvrigt skal Magistratens Antras gende og forslage, angaaende de Ting, der vedkomme Byens Tarv og Bedste, altid overleveres Stiftamtmana den, som da uopholdeligen forestiller Kongen samme, eller eg, naar Sagens Natur det fordrer, selv foranstalter det Fornødne. 23.) Magistraten skal, paa den Maade, Loven og Rescripterne foreskrive, paasee, at Lig ningen af de borgerlige Tyngder skeer efter Billighed og med den strængeste Upartiskhed. 24.) Præsi denten skal, som den første blant Magistratens Lemmer, modtage og aabne de Befalinger, Breve og Ansøgninger, som indkomme; han skal sammenkalde til overordentlige Moder; han skal paasee, at Forretningerne, i den behø rige Orden, foretages og afgiores; han skal vaage over, at de Regnskaber, som forestaaes og føres, enten af nos get enkelt Lem, eller af hele Magistraten, i rette Tid af* lægges og indleveres, for derefter at underkastes den be falede Revision. Naar Magistraten er samlet med Byens Repræsentanter eller andre af Borgerne, tilkommer des Præs Jufstr. f. Estiania Magistr. 24-26 §. 14 Sept. Præsidenten at foredrage, i ben samtlige Magistrats Navn, hvad der, paa dens Vegne, sal tales. Præsidenten bør og have Tilsyn med Raadstueskriverstuen, at Bøgerne føres med Orden, og at Eagerne erpederes med vedbør lig Hurtighed. Med et Ord: Han skal forestane Magistraturens indvortes Politie. Det skal ogsaa derfor være haus Pligt, at paasee, at alt, hvad der er befalet angaaende Skifternes Behandling i Kiøbstederne i Nor ge, noie iagttages, samt at den Orden, som er bestemt ved Rescripterne, for Aggerhuus Stift, 9 Sebr. 1775 og 2 Jun. f. A., confereret med Rescr. for Bergen 14 Lov. 1781 (hvilket ogsaa skal være gieldende for Chris ftiania og Bragernes), i alt efterkommes i Hensigt til de Stifter, som af Magistraten og Byefogden behandles. Skulde imidlertid Præsidenten forsømme denne Pligt, saa ere de øvrige Medlemmer af Magistraturen dog et Derved fritagne fra at vaage over, at den opfyldes. Præsidenten skal desuden herefter, som hidindtil, altid have Sæde i Politie Commissionen, saavelsom i Commisfionerne for Christiania Opfostringshuus, Tugthuus, samt i Havne. Væsenet; og overalt maae han ikke, uden vigtigt forfald, mangle at være tilstede ved enhver Fors retning, som af Magistraten, enten aleene eller i Fores ning med andre Embedsmænd eller Borgere, bør udfø res. Endelig paaligger det ham, eene at ubstæde Reises passe, og derfor at staae til Ansvar. 25.) I Præs fibentens Fraværelse, eller naar dette Embede er ledigt, stal den ældste tilstedeværende Magistrats Person være pligtig, uden nogen videre Constitution, at forestaae hans Embeds Forretninger. 26.) Magistraten og Præs sidenten stane, i Følge N. 2. 1-2-6, ikke under den almindelige Ret, forsaavidt deres Øvrighedss Embeders Sørelse betreffer; men, i Tilfælde af, at nogen Anke desangaaende maatte finde Sted, ber sama me Instr. f. Cstianice Magistr. 26-30 §. me indgives til Stiftamtmanden, for af ham at an 14 Sept. drages for Kongen, igiennem det danske Cancellie, da Kongen forbeholder Sig, enten Selv umiddelbar at fors hielpe den Klagende til sin Ret, eller, naar Omstændig hederne maatte fordre det, da at forordne Commissarier, til at paakiende Sagen; i hvilket fald disses Behands ling og Dom høre under den vedkommende Overdomstoels eller Høieste Rets yderligere og endelige Afgiørelse. 27.) Magistratens Lemmer skal alle, undtagen den, som er Raadmand i Bragernæs (saalænge denne Bye hører un der Christiania Magistrat), boe og opholde sig i Chri stiania. 28.) Dersom enten Magistraten, eller nogen af dens Lemmer, skulde nedsages til, ved Lovmaal at fralægge sig nogen imod dem, i deres Em. beds Førelse, fremført Beskyldning, da stal Stifts amtmanden andrage saadant for det danske Cancellie, for derigiennem at udvirke for den Beskyldte beneficium proceffus gratuiti og frie Sagførelse. 29.) Ligesom Kongen venter, at Præsidenten og Magistraten i Chris stiania vil med Troeskab, Aarvaagenhed og Nidkiærhed i Deres Embedes Førelse, som Hans og Statens retskafue Tienere, opfylde deres Pligter, uden Persons Anseelse; saa tilsiger Han dem ogsaa herved Sin Kgl. Beskyttelse, til at forsvares i den Myndighed, deres Embeders Vig. tigheb fordrer; ligesom han ogfaa befaler, at Stiftamt manden med Alvorlighed skal haandthæve dem deri. 30.) Endeligen skal denne Instrux trykkes og offentli gen befiendegivres, til almindelig Efterretning. Cancellie Pl. at den 26 § i Fr. II Aug. 14 Sept. 1797, ang. Stifts Overretternes Indretning i Norge, skal udvides til Landstingene i Danmark. P. 115. Sr. 11 Aug. 1797, ang. Stifts Overretternes Indretning i Norge, har i 26 § bestemt, at det, i miss giernings Sager, ikke er nødvendigt, at den Anklas gede Pl. om Forhør v. Landstingene. 14 Sept. gede fremstilles, til nyt forhør, for Overretten, naar Sagen er ved Hiemtinget vedbørligen undersøgt og op lyst; og da det ofte kunde medtage lang Tid og store Omkostninger, at føre den Paagieldende, under Vagt, fra sin Arrest til Overretten; saa skal Overretten, naar denne finder, at yderligere Forklaring af den Tiltalte maatte behøves, sende Under Dommeren de Spørgs maale, som i denne Henseende ansees fornødne, og befale ham, ved et forhør, at imodtage den Anklages bes nærmere Svar derpaa; men, ifald den Arresterede er paa det Sted, hvor Overretten holdes, eller i Nærs heden af samme, skal han stilles personligen for benævnte Ret; hvorimod Sagen, naar den befindes tilstrækkelis gen oplyst ved Hiemtinget, paadommes af Overretten uden videre Examination over den Anklagede. Ved Resol. 5 Sept. 1798 har Kongen befalet, at ovenana førte Lovbestemmelse ogsaa skal udvides til Landss tingene, i Danmark, og der tiene til Regel. 14 Sept. Cancellie: Pl., at den 5 § i Fr. 22 Apr. 1772, for Hertugdommene, og pl. 9 Mart. 1796, for Khavn, skal udvides til samtlige Kgl. Riger og Lan de. p. 116. Ved Fr. 22 Apr. 1772. 5 er det bestemt, at, naar nogen med Øvrighedens Vidnesbyrd gotgiør, at have viist sig virksom ved et tilsyneladende druknet Menneskes Redning, og at have ved sin hielp reddet Hans Liv, maae ham af den Kgl. Kasse tilstaaes en Præmie af fem danske Ducater, eller, om han hellere Ønsker det, en medaille af lige Værdie, til Belønning; ligesom og Politie Pl. for Khavn 9 Mart. 1796 fast. sætter, at de udgifter, som maatte medgaae til Medis camenter, til den Druknedes Transport til Hospitalet, eller i andre Maader, sal for det første udredes af Pos litie Kassen, og Tildragelsen indberettes til Cancellier. Kon Pl. om Druknedes Redning. Kongen har nu ved Resol. 29 Aug. 1798 udvidet 14 Sept. ovenmeldte Bestemmelser til alle Hans Riger og Lande. Raadstue Pl., hvorved bekiendtgiores, at 19 Sept det i den 4de Post af de ved Rescr. 25 Maj 1793 approberede Conditioner (efter hvilke Contracter om Renovationens Bortførsel af Khavns Gader og offentlige Pladser i de fra r Oct. 1798 forestaaende 6 Aar med Vedkommende ere oprettede) er fastsat: at Biores

arlene ved deres Ankomst i Gaderne med Renovationss

Vognene skal ved en Skralle lade sig høre hele Gader igiennem, paa det at Beboerne derved kunde advares at udbringe deres Ureenlighed og lægge samme paa Vognene. P. 223. Cancellie Pl. at der fra den danske og nor 9 Oct. fe Species:Bank sættes i Omleb Sedler paa 4 Rdlr Species. p. 117. Octroien for Species:Banken 16 febr. 1791 har tilladt bemeldte Bank at udstede Sedler paa 4 Rdlr Species. Denne Banks Direktion har tilmeldet Can celliet, at dette Slags Sedler, i Følge Repræsentanters nes Beslutning, nu Fulde sættes i Omløb, efterat des res Form er af Kongen, ved Resolution igiennem Fi nants Collegium, bleven bifaldet. Denne Form er fol gende: Sedlernes Indhold er ligesom de andre Spes cies Sedlers; I de 2de øverste Hiørner er anført Seddes lens paalydende Sum, nemlig: 4 Rdlr Species, og Rummet derimellem staaer dens Nummer, under hvilket er paatrykt et Stempel, med Omskrift Fides publica; I Midten af Stemplet er anbragt en Stav, fra hvis

verste Ende udspringe 2de, hinanden omslyngende, Slans

ger, og længere nede paa Staven 2 Bygar, omfring hvilke to Hænder fatte hinanden; Paa den høire Side af dette Stempel er indformet i Papiret det danske Vaas XII Deel. € ¢ Ben, Pl. om 4 Rows Sp. Sedler. 9 Oct. 9 Oct. ben, og paa den venstre Side det Norse; hver af disse med en Skioldholder paa Yder: Siden. Endelig er en Vignette trykt i Kobber paa Seddelens høire Side. Directionen har i øvrigt berettet, at Sedlernes Unders skrift, formedelst den Mængde, som deraf udfordres, ikke kan skee ved Direktørerne selv og Bankens faste Betiente, hvilket ellers Fr. 24 Jun. 1791 bestem mer; Bankens Repræfentanter og Direktører have derfor fundet nedvendiat, enten ganske eller for endeel et lade Underskrifterne skee ved andre dertil beskikkede Mond. Efterat Cancelliet har foredraget Kongen denne Sag, har Han, i at bifalde Direktionens Forslag, under 26 Sept. befalet: "At, førend disse omhandlede 4 Sidirs Species Sedler sættes i Omløb, skal Direktionen i de offent lige Tidender kundgiore, hvilke 217ænd, der ere blev ne udnævnte til at underskrive, regiftere, notere og contranotere bemeldte Sedler, samt at der paa samme Maade i Fremtiden sal bekiendtgieres, naar nogen af be første udnævnte Mænd afgaaer, og en anden træder i hans Sted" (*). Samme paa Tyds. p. 188. Pat, (*) Overeensstemmelse bermed har Directienen for Species:Banken under 29 Dec. 1798 (i de Berling see Tidender No. 105 og Addresse Contourets Efter retninger No. 353) bekiendtgiort: At, efter Repræs sentanternes Bala, underskrives nogle af Sedlerne af Friis, Beghelder ved Species Bank n; Dems,. Protocollist ved samme; G. Busch, Contra Boghol. der ved samme. Andre af Hammerich, Ober- Krigs. Commissair; Borch, Bogholder ved Khavns of. og. Grads Ret, begge Revisorer ved Species Banken; Floor, Regimentsqvarteermester on Interessent i Sv. Banten. Men alle Scd'erne vorde noterede af J. Wilkens, Protocollift ved Courant-Banken; registrere." de af Schiellerup, Fuldmægtig hos Kassereren i So. Banten, og contranoterede af P. 2. Scilberg, Asst. stent ved Sp. Banken. Pat. w. d. 4 Rthle Sp. Zettel. Pat., welches zur Bekanntmachung des Pl. 9 Oct. 1798, weg. der von der dänischen u. norwegischen Spes cies Bank im Umlauf zu seßenden Zettel auf 4 Rthle Species, von den Kanzeln im H. Schleswig, wenn darin vorher der Ort, wo das Placat felbst in extenfo einges sehen werden kann, eingerücket worden, zu verlesen ist. P. 189. Kanzeley Pat., wodurch die den Kgl. schwedischen 20 Oct. Postillionen zugestandene Führung eines Pefthorns s. w. d. a. bekannt gemacht wird, f Schleswig, Hol stein, Pinneberg, Ranzau u. Altona (cfr. Pl. 9 Nov. 1798). P. 119. Intimation der Verf., betr. die Aufhebung der 22 Oct. Urtel des Schenefeldter Dinggerichts vom Jahr 1761, wodurch die Aufnahme fremder Bienenstöcke verbo ten worden. P. 190. Regl. og Taxt, hvorefter de af Kongen 29 Oct. privilegerede Lotser paa den siellandske Ryst udenfor Helsingøer, i Særdeleshed Hornbeck og Gilleleie, sal rette sig samt nyde Betaling for forrettet Lotstieneste, m. v. Admiral. og Commiss. Colleg. p. 120. Gr. Paa det at de kibe, som komme igiennen Kattegattet og agte sig til Sunder, fan i alle muelige Tilfælde blive forsynede med Lotser, endogsaa i Farvan, det fra Rullen ind efter til Helsingøer, da det for de Helsingserfke Lotser ikke er mueligt, saa langt ude at fun ne komme Skibene betids imøde, baade for Vindens og Strommens Beskaffenhed m. v., saavelsom og deres Lots Tienestes Opfyldelse i Farvandet indenfor, har Kongen ladet ansætte et vist Antal examinerede Lotser i Fisterleierne paa bemeldte Kyst, i Særdeleshed Gilleleie og Hornbeck, og for dem udstædet følgende Anordning: € 2 Naar 29 Oct. Regt. f. Hornbecks :c. Lotser. Naar et Skib giør det sædvanlige Signal for Lots med Flag fra Fortoppen eller den. Top, som best kan sees, i forbemeldte Farvand, ja endog efter Omstæns dighederne udenfor Rullen, naar Signalet kan sees af Lotferne enten fra Landet, eller fordi der ere nogle af Lots: Baadene i Esen; da skal disse Lotser af al Magt stræbe at komme ombord saa hastigt, som mueligt, og den, som kommer først til Skibet, skal have Fortienes ften. Disse Lotser have aleneste Ret til at lotse indtil Helsingser, og ikke længere; deres pligt er, naar Sti. bet vil opholde sig i Sundet, at bringe det tilbørligen til Ankers; men dersom Skibet uden Ophold vil passere igiennem Sundet, da skal Lotsen advare den Skibførens de, at han betids lader hidse Signal for Helsingøers Lots, som skal afløse ham, naar Stibet kommer tvers for Kronborg. I det, Tilfælde, at et fib, som var kommet indenfor Kullen, giorde Tegn efter Lots, og ins gen af disse var tilstede eller oppassede tilbørligen, da er det de andre Fiskere tilladt at lotse ind, naar den Skibførende vil betroe sig til dem, og derfor nyde Betas ling efter Taxten; og den Lots, som som for sildig ombord, er ikke berettiget til at afvise Fiskeren at gaae fra Borde, men denne kan beholde hele Loreningen, med mindre de indbyrdes blive enige, at Fiskeren vil frastaae mod en Gotgiørelse; thi den Stibførende skal ikke betale meer, end een Tort. Men er den rette Lots i Farvane det, og kan komme betids til Skiber, da bør Fiskere ikke befatte sig med Lotsningen; og ifald nogen befviet beviisligen haver sneger sig ombord for at forse og afværs ge, at den rette Lots ikke er bleven faldet, da bør han bøde, foruden det Fortiente, 2 Rdlr til Stedets Fattis ge. Alle Danske, Norske eller andre Kgl. Underseats ter tilhørende Skibe skal være pligtige, naar de i dette Farvand vil benytte sig af Lotser, at bruge disse Lotser. Disse Regl. f. Hornbecks x. Lotser. Disse Lots Baade skal være kiendelige, enten ved at 29.03. have den midterste Dug af Storseilet rød, naar Seilet er hvidt; eller, naar de roe eller ei have derte Tegn i Seilet, skal de føre et hvidt Flag, hvoraf den øverste fierde Part er, som det danske Flag, rodt med hvide Kore; men paa den hvide Deel skal staae malet det Orb PILOT. Naar nogen Uberettiget understaaer sig, at føre nogen af disse Lots Tegn, da skal de straffes med at bøde 4 Rdlr, foruden at miste Seilet eller Flaget, det Halve til Angiveren og det Halve til Stedets Fattige. Taxten, hvorefter disse Lotser skal betales, naar Lotsningen keer fra Rullen til Helsingger, bliver den samme, som Helsingsers Lotser have fra Helsingøer og til Kullen (Hvilken fer anført i Taxt 1 Dec. 1797 *). Men da det kunde træffe sig, at et fib ifte giorde Tegn efter Lots, og forsen ikke kom til Borde, førend det var kommen et Stykke indenfor Rullen, saa at der funde reise sig lenighed imellem den Skibførende og Lotsen, om denne burde have fuld Betaling for Lotsnin gen til Helsingøer, eller ikke, da, paa det at al Trætte derom kan vorde hævet, og det dog altid er vanskeligt at kunne bestemme nogen vis Distance, ligesom Skibet er mere til den ene eller anden Side i Farvandet, saa stal Reglen herefter være denne: at Skibet ansees at være tvers ud for Rullen, naar man fra samme peiler Bullens uk eller Syr i O. N. O. paa Kompasset; og naar det derfra eller indenfor, indtil Skibet er kommen i Direktionen imellem Hornbeck og sienas (det er at sige at Hornbeck peiles i S. W. paa Kompasset), give €¢ 3 Tegn (*) I den udi dette Reglement selv indroffede Taxt er Lotsernes Betaling for 19-20 Fods dybgaaende Skibe om Vinteren, ved en Trykfeil, ansat til 14 Rdlr I ME s Stil., istedenfor 14 Rdlr i Mf 15 Stil. Negl. f. Hornbecks rc. Lotser. 29 Oct. Tegn efter Lots, og Lotsen kommer betimelig til Borde, da nyder Lotsen fuld Betaling efter forestaaende Tort; men er Skibet kommet indenfor bemeldte Peiling af Hornbeck i S. W. paa Kompasset, og det da først giør Signal efter Lois, og faaer Lotsen der indenfor ombord, da betales ikkun det halve af forestaaende Taxt. Dog maae endvidere herved bemærkes: at dersom Skibet har giort Signal efter Lots, førend det kom saa langt ind, som sidstanserte Peiling bestemmer, og Lotsen har været betids i farvandet og har giort sig umage for at kom me ombord, men Skibet har ikke brafet op i Tide, men har, fordi Vinden har tilladt det, seilet ind efter, saa at Lotsen ikke for den Aarsags skyld har fundet kom me til fibet, førend det har været indenfor den sidst ommeldte Peiling af Hornbeck i S. W., da skal Lotsen desuagtet have de fulde Lotspenge; Men Fulbe der Tilfælde indtræffe, at Lotsen krydsede i Kattegattet udenfor Rullen, og mødte et Skib, som allerede saa tidligt ved Tegn eller Kalening vilde tage ham ombord, da, naar den Skibførende og Lotsen ikke ved frivillig Accord kan blive enige om det mere, Lotsen skal have for det, han saa tidlig er kommen til Borde, kan Regten blive: at Lotsen faaer i Betaling, foruden den fastsatte Taxt for Judfeilingen fra Kullen til Helsingser, Deel af dennes Beløb for hver miil, som Skibet regner sig efter sit Bestik at staae fra Kullen. Saalenge Lotsen er ombord paa noget fib, nyder han der, foruden de ham tilkommende Lotspenge, frie Rost og Tæring; men opholdes han paa Skibet over et Etmaal, da betales ham endvi dere en halv Rdlr eller 48 Skiff. for hvert paafølgende Ermaal, og følgelig for den overskydende kortere Tid efter samme Forhold. Den Skibførende er ikke forbunden at give Lotsen nogen saa faldet Drikkepenge, foruden de fastsatte Lotepenge; og dersom nogen Lots understaaer fize Regl. f. Hornbecks &c. Lotser. sig, at fordre mere Lotspenge, end efter forestaaende 29 O. Taxt er fastsat, forbryder han derved sin Lors Tieneste; undtagen i Tilfælde af Storm og saa haardt Veir, at Lotserne maatte sætte sig selv i Fare, eller bruge meer end sædvanligt Mandskab for at komme til Skibet at frelse Skib og Gods, eller og at Skibet har mistet Mast, Seil eller Roer, da er det dem tilladt, at tinge med Vedkommende over Taxten. Kan de ei blive enige, skal dog Lotsen giøre sin yderste Flid for at redde Skibet, og derefter kan Oldermanden begiere af Øvrigheden ade kyndige Mænd, som tilligemed ham skal Fionne, hvad den Skibførende bør betale; Er en af Parterne ikke fornoiet med disses Stionnende, da kan Sagen indstil les igiennem Over Lotfen til Over-Admiralitets Retten. Oldermanden for Helsingsers Lotserie er tillige Olders mand for disse. Dersom nogen Skipper angiver st Stibs største Dybgacende for mindre, end det er, ba skal ban bøde for hver Fod, han ansiger mindre, efter 4-3-24, 16 Lod Sølv. Lotferne skal stedse være forsynede med trykte Sedler, hvoraf den ene er vit tering til den Skibførende fra Lotsen for bekomne Lots penge, oa den anden Beviis fra den Skibførende til Lotsen paa Belebet af de, ham ombord betalte, Lotspenge, eller Anviisning for deres Betaling i Helsingeer. Ef tersom Lotserne ere alletider pligtige til at oppasse de Seilende, saa skal de samtlige være frie for at møde ved Enrollerings Sessionen, for alt Sydsfærd og hvad der henhører, for Kirkeværgerie, Rettens Bes siddelser og alle andre deslige Forretninger, hvorved de fra deres Lots Tieneste kunde hindres, saa at disse Byrder hverken paa Person eller Formue, under hvad Skin eller Paaskud det end funde skee, dem maae paalægges. Opkommer Trætte imellem den Skibserende og Lotsen, da tan Sagen indstevnes for Byetinget i Helsingøer, og be. hand- € 4 Regl. f. Hornbecks c. Lotser. 29 Oct. handles efter Gieste Rets Maade; Er nogen af Parterne misnøiet med Dommen, fan de indstevne den for Over Admiralitets Retten. Forfeer Lotsen sig i øvrigt paa nogen Maade i sin Tieneste, eller Skibet kommer til Skade ved hans Forseelse, da straffes han i Overs eensstemmelse med Lots Anordningen for Helsingøers Lotserie og andre i saa Henseende ergangne Kgl. Anordninger.

3° 0. Raadstue-Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis strat 27 Oct.) at, naar flere handle i et Compagnie, bor enhver for sig at tage Borgerskab. p. 224. 30 Oct. (†) of og Stadsrets Pl. (Resol. 19 Oct. (*), bekiendtgiort Hof: og Stads Retten, samt Høieste-Ret, Landsdommerne i Dmk, Stiftsoverretterne i Norge og Laugmændene i Island) at Procuratorer, som bave tils bageleveret deres Bevillinger, og Embedsmænds Fuld, magtiger maae mode, som Mandatarier, ved Forligelses Commissionerne, samt at Parterne, naar det er dem mueligt, bør selv der møde. Pat. I Anledning af indkomne Forespørgseler: 1mo) Om Procuratorer, der have tilbageleveret deres Bea villinger, samt om Embedsmænds fuldmægtiger kan antages ved Forligeises Kommissionerne, som ans datarier for andre? Og 2do.) om ikke de paagieldende Parter, naar det er dem mueligt, bør altid selv personlig møde ved bemeldte Kommissioner? har Kongen fastsat følgende Regler: 1.) Da Frr. om Forligelses Væsenet ikkun forbyde Sagførere at møde, som Mandatarier, og et andre; saa taaler denne Undtagelse fra Reglen ingen Udvidelse i dené (*) Bed Rescr. 19 Oct. 1798 er samme og afgaact tiz Stiftamt og Amtmændene i begge Riger. Pl. om Mede v. Forl. Commiss. 1:2 §. bens Fortolkning. Heraf følger: at de fornævnte Per: 30 Oct. soner ei bør afvises, naar de ere forsynede med Fuld. magt fra en Part, som, formedelst lovligt Forsaid, ikke selv kan indfinde sig ved Forligelses Kommissionen. 2.) I Henseende til det 2det Spørgsmaal befales: a) At alle, som boe indenfor enhver Forligelses-Kommiss sons Grændser, skal være pligtige til, uden Undtagelse, at møde personligen ved Kommissionen, naar de dertil indvarsles, med mindre nogen, formedelft beviisligt og lovligt forfald, derfra er forhindret; I hvilket Tilfals de han bestemt skal opgive den Aarsag, som nøder ham til at sende en anden paa sine Vegne. b) Dersom den ene Part indfinder sig personligen, og den anden lader møde ved Fuldmægtig, da bør den, som personlig har fremstillet sig, have Net til, under processen (i Tilfælde af, at mindelig Forening ei har fundet Sted) at opfordre sin Vederpart til at bevise, at det enten formedelst Sygdom ikke har været ham mueligt at møde, eller og, at han har befundet sig i saadanne Omstændighe der, som Forretningsmand, Haandteringsmand eller Huusfader, at han ikke, uden at udsætte sig for øiensyn ligt og betydeligt Tab, ved Forsømmelse af vigtige og uopsættelige pligter, har selv kunder indfinde sig ved Forligelses Kommissionen; hvilken Undskyldnings Gyldighed da af Retten bliver at paaftienne og bedøm me, efter Lov, Billighed og Tingens Natur; Men ders som den Udeblivende, efter Opfordring, ikke kan eller vil fremføre saadant Beviis om sit Paaskuds lovlige Forfald, da bør han ved endelig Dom tilpligtes at bea tale fin Modpart Processens Omkostninger, saaledes, som Sr. 10 Jul, 1795. 39 § og Sr. 20 Jan. 1797. 26 § fastsætter. c) Dersom ingen af parterne har mødt personligen i Kommissionen, og den eene af dem siden under Processen getgiør, at han, formedelst saadanne €¢ 5 Om: Pl. om Mede v. Forl. Commiss. 2 §. 30 Oct. Omstændigheder, som foran er melde, har været forhina dret fra at møde, da tilkommer ham, i saa kald, sam me Ret, som om han virkeligen selv havde modt, nems lig at han kan opfordre Wederparten til at bevise det fanime, paa fin Side, eller, i Mangel deraf, paastaae ham demt til at betale Processens Omkostninger. Skuls de det i øvrigt indtræffe, at nogen Part fandt sig bea soiet til at føre Anke over, at forligelses Rommiss sionen havde, uden lovlig Aarsag, nægtet at antage Hans Mandatarius, da skal Øvrigheden, førend Sas gen desangaaende anlægges, først søge i Mindelighed at afgiøre deslige Tvistigheder; Men, dersom Sagens Afgiørelse paa denne Maade ei kan bevirkes, og Proces desaorsag fulde finde Sted, bør Sagen umiddelbar indstevnes for siesteret; Dog fan Sorligelses Rom missarierne i saa ald vente, at blive understøttede med Beneficium proceffus gratuiti og frie Procurator, paa det at de ei fulde udsættes for Udgifter og Tab, naar de nødsages til at forsvare deres Embedshandlinger. 30 Oct. (†) Befiendtgierelse (fra Gen. Zoldkammeret) ang. et nyt Lygtefyr paa Skuddesnes. Fol. Til end mere Betryggelse for de Soefarende, som feile ind og ud, til og fra Bergens Lehd ved Skuddess næs, er bleven foranstalter paa Pynten af bemeldte Nas opfat et nyt Lygtefyr, som begynder at brænde den I Jan. 1799, og skal for Estertiden brænde efter de sam me Regler, som de øvrige Fyre, nemlig om Sommes ren fra Paaske til Mikkelsdag antændes det en Time efter Solens Nedgang, og brænder til Dagens Begyndelse, og om vinteren fra Mikkelsdag til Paaske Time efter Solens Nedgang, og brænder til Time for dens Opgang Efter indhentet Underretning tiener til videre Ef. terretning for de Secfarende, at dette Lygte Fyr hioses paa en opstaaende Mast eller Stang, ved hvilken der er Pl. om Lygtefyr paa Skuddesnes. er bygget er Skuur, som alt er hvidt malet, hvorfor 30 Oct. dette Punkt vil uden Tvivl tillige blive meget kiendeligt om Dagen i de Directioner, fra hvilke det kan sees. Lygten er omtrent 300 Fod over Bandets Overflade. Det er bekiendt, at der allerede længe har været et Blus eller Steenkuls fyr paa Hviddingsøerne og et Lpgtefyr inde ved sjevarten, dette sidste tienende til at kunne, naar man om Aftenen eller Natten er seiler Carmsundet ind, søge Ankerpladsen ved Højevarden. Naar man kommer fra Søen og enten vil eller seer sig nødt til at holde ind i Bugten og seile Carmsundet ind, da ber man med tilbørlig Opmærksomhed ikke kunne feiltage imellem Skuddesnæs og Hviddingspernes Fyre; det te, som hidses paa en saa kaldet Vippe, er et Kul eller Blussor, men det paa Skuddesnæs er, som meldt, et Lygtefyr, hvilket derfor brænder med et stadigt og enkelt Skin; og dette Fyr kan desuden, maar man kommer Ves ften fra, ikke fees, med mindre man tillige er saa svolig, at det er frit Synden for Skiæret Giætongen, eller, hvilket er det samme, at man haver det i N. O. t. 0. retvisende, og i denne Compas Streg er Farvandet reent ud fra Hviddingsøerne. Man kan altsaa, om man forst fif fun et Fyr at fee, og for en fort Tid var i Tvivl om, hvilket af dem det kunde være, styre noget østlig; thi, i Fald det da var Skuddesnes Fyr, man havde i Sigte, maatte man saaledes upaatvivlelig faae Hviddingssernes Blusfyr strax derefter at see, det maatte da ellers være besynderlig tykt, taaget Veir eller necfog; Faaer man derimod ikke, ved at have styret noget østligere, snart et Fyr endnu at fee, mane det følgelig være hviddingevens, man har i eigte, og da fan man, ved Peiling fra det, sætte Cours efter til at tage Syn af det andet; ligesom man efter Manden, som Skuddesnes Fyr staaer, og er stiult af det boie Land, fan, ifald man seer er Fyr østli gere Pl. om Engtefyr p. Skuddesnes. 30 Oct. gere fra sig, end N. O. t. O. retvisende, være vis paa, 31 OA. 2 Nov. at det mane være hviddingssens. Maar man har Kien. ding af dette, kan man derfra sikkert holde op under Skuddesnæs, da man ved det nye Fyr nu med Visheb fan vide, hvor Hukken er, og saaledes holde nær ind uns Der Landet ved Skuddesnæs og ind efter i Carmfundet. Maar man kommer henimod Smérstakken, kan man vente at see alle 3 Fyre tillige, og, naar Skuddesnes Fyr da igien bliver sfiuft af Lanbet, kan man efter de tvende andre, især det ved Høievarden, terte fin Seilade videre til at søge Ankerpladsen i denne Havn. Men er man ubefiendt, og ikke vil veve at ftyre Carmsunder ind uden Lots, eller andre Omstændigheder forhindrede Indseilin gen, saa kan Fyrene paa Hviddingesen og Skuddesnæs blive en fortræffelig Underretning for dem, som saae sig mødte til, at holde krydsende her i Bugten Natten over; men i faa Tilfælde maae man være meget agtpaagivende, om ikke Strømmen, hvilken som oftest her er meget stærk, forsætter Skibet til nogen af Siderne. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavus Mas gistrat 27 Oct.) om Skomager Svendenes Herber ge (hvorved bestemmes sammes Skildt; hvor Svendes nes Lade skal bevares; Maaden, hvorpaa ledige Svende kan søge Tieneste hos Mesterne og disse erholde Svens be til deres Arbeide; samt Indtalelsen af de forstræknin ger, Mesterne have udredet til Svendene). P. 225. Fr. at Domme, der afsiges over Umyn. dige, ikke maae fuldbyrdes, naar de Paagieldende derved ere fundne fyldige til legemlig Straf, forinden Sagen er indberettet til det danske Cancellie, m. v. Cancel. P. 125. Gr. Da det ansees tvivlsomt, i Tilfælde af, at Børn eller Umyndige dømmes til at lide legemlig Straf, om Fr. em Domme over myndige. om deres forældres eller Formynderes Erklæring 2 Nov, skal ansees gyldig, naar disse, paa deres Vegne, erkiena de, at være tilfreds med den afsagte Dom, eg derfor ei begiere den indstevnet til heiere Ret; Saa har Kongers anfeet det nyttigt, at foreskrive en vis Regel i denne Hens seende, efterdi samme ikke udtrykkeligen i Loven findes bes stemt. I at overveie denne Gienstand, er der taget & Betragtning, at saadanne Born ofte hverken have Fors ældre i Live, eller Sormyndere, der af Øvrighedens ere dem beskikkede, og at det tillige var mueligt, at disse, enten af Ligegyldighed eller mangel paa forneden Judsigt og Ryndighed, kunde efterlade at vaage for Myndtlingernes Tarv; hvorfor følgende hermed befales: Maar nogen, som ikke har fyldt det attende Aar, dømmes ved en underordnet Set til legemlig Straf of der Natur, at Appel kan finde Sted, skal den vedkommende Øvrighed, forinden en saadan Dom maae fuldbyrdes, indsende den til det danske Cancellie, tilligemed sin Betænkning derover, og bemeldte Collegium derefter paastiønne, om der findes nogen grundet Anledning eller Aarsag til at indstevne Sagen for høiere Net, effer ikke; Dog skal Appel ikke nægtes, naar de Paagieldende, eller deres Formyndere, forlange Behandlingen eller Dom men paaanket til Overdomstolene. (†) Anordn, for Convoi under danske Krigs: 2 Nov. Stibe. Adiniral, og Commiss. Colleg. Khavn Fol. Gr. Da Kongen har seet Sig i den Nødvendighed. at maatte, under visse forhen bestemte Betingelser, værs ne om Hans Undersaatters Handelsrettigheder, ved at cons voiere deres Skibe over Seen; Saa har han og tillige indseet Vigtigheden af, at Rets: og Pligte: Forholdet imellem Convoi Chefen og de Convoierede, med mere, der hidtil for det meste har beroet paa Sædvaner og Beds tegs Adn. om Convoier. 1-6 §. 2 Nov. tægter, blev ved stadige Love fastsat. Til denne Ende befales herved følgende: 1.) Den Officeer, som til at convotere bliver bes ordret, har i Almindelighed at rette sig efter Krigs.:Ar tiklerne, overholde alle de Pligter, som paaligge ham og Underhavende, samt anvende alle til hans Bestemmelse tienende Midler. 2.) I Overeensstemmelse med den hom givne Ordre, til at convoiere, haver ban yaa det Sted, hvorfra Convoi gives, at bekiendtgiøre eller ved Stedets Øvrighed lade bekiendtgiere fin Be stemmelse, samt Tiden, naar Convoien skal afgaae. Hvorefter han af enhver sig meldende Skibfører, sammes Reder eller anden dertil Berettiget, lader sig meddele Skibets Tavn, dets Skipt og indehavende Ladning, samt Bestemmelse, m. m., alt saaledes, som vedfølgen de Formular (*) tilholder. 3.) Om og hvorvidt han mane eller bør tage fremmede Tationers Sribe under Convoi, deri retter han sig efter de ham særskilt meddeelte Ordres og Instructioner. 4.) I den til Affeiling bestemte Tid maae ingen Forandring free uden. høist vigtige Warsager, som i Stibs Protocollen al ind føres. 5.) Indtræffe saadanne Omstændigheder, at han anseer det fornødent at forbyde Skibe, som ikke here under Convoien, at affeile, forinden Convoien er afgaact, da al ban, i Kongens egne Harne, dertil have Magt; ligesom og til at foranstalte, at ingen fibe løbe ud af Havnen, førend 24 Timer efterat Convoien er af seilet. Dog at dette ikke skeer uden af særdeles vigtige Aarsager, som ligeledes i Skibs Protecollen indføres. 6.) Dagen forend, eller i det seneste 12 Timer, forinden Convoien skal afseile, kalder den Commanderen, de (*) Denne Formular er trykt særskildt. Fol. Adn. om Convoier. 6-8 §. de samtlige Seibførende, som have forlangt Convoi, til sig; tilsiger dem, i hvilken Orden de skal lette Anker og seile; meddeler dem, enhver især, et Exemplar af denne Anordning med hosfoiede Signal Tabeller, af hvilke de, enten til Anfers eller under Seil, vil kunne underrettes om det, som skal iagttages; og ligeledes Koffardie Ski benes Signaler, ved hvilke de blive i Stand til at underrette den Commanderende, om de behove Hielv, ere & Ulempe, med mere; og endelig en forseglet Separations. eller Fraskillelses Paqvet, hvilken ikke maae aabnes, førend 24 Timer esterat den eller de ere blevne abfilte fra Con voien. For Modtagelsen af Foranførte meddele Skibse rerne den Commanderende deres Tilstaaelse, hvorunder be tillige forpligte dem til, at efterleve det heri Befalede. 7.) Skulde der imellem de under Convoi tagne Skibe findes et eller flere værbare Skibe, skal den Comman derende have Magt til at bruge samme til Forsvar, ja vel og til at besætte deslige Skibe med Folk, sem ere fun dige i at bruge Skiet; ligesom han og i faa Fald haver med den eller de Skibførende at aftale det Fornødne, samt meddele dem de i denne Henseende nedvendige Sig naler. Skulde et eller flere saadanne værbare Stibe, under Forsvars Brug, tilføies nogen Skade paa etib eller Ladning, sal samme erstattes af samtlige under Convoien værende fide, saavel dem, der have lidt en saadon Stade, som alle de øvrige, forholdsmæssig efter ethvert Skibs og indehavende Ladnings billige Værd. Det samme er og, om et eller flere lette Fartpier skulde behøves til at gaae forud, i Hensigt til giørende Opda gelser; i Tilfælde nemlig at Krigs fibe ikke haves ved Conveien til dette Brug. 8.) Den Com manderende skal tilholde de Skibførende, som forlange at tages under Convoi, at de forsyne sig med Vand og Provisioner for en længere Tid, end almindeligviis udfor

1 3 Nov. Adn. om Convoier. 8.15§. 2 Nov. fordres, naar der ikke convoicres; og i al Falb betybe dem, at de i denne Henseende ei kunne giore Regning paa hielp fra hans Side. 9.) Ogsaa skal han la de sig forvisse om, at ethvert Skib, som tages under Convoi, er forsynet med de befalede Seil, samt det, som udfordres til Signaleringen; i andet Fald har han Net til, at nægte et saabant Skib Convoi, med mindre bet 10.) Manglende forinden Afseilingen anskaffes. Maar eet Krigs Skib aleene convoierer, og der under Conveien ere flere, end 1o Skibe, da har den Comman derende Net til, efter bedste Skiennende, at udvælge eet af Skibene til at igientage Signalerne; og skal den fibførende af dette etib, naar han er vorden forsynet med det Fornødne, være pligtig at igientage Signas lerne. 11.) Naar ben Commanderende har erhols der Kundskab om, hvilke Skibe under Convoien ere sleta test seilende; da skal han holde disse nær til sig, same befale dem at føre alle de Seil, som Beirliget tillader; eg ellers lempe sin egen Scilads efter deres. Han skal udstede Ordet, eller Rienderaabet for Late ten, hvilket be Skibførende igien have at bekiendtgiøre 13.) den eller dem, som forestaae Nattevagterne. Han skal sørge for, at Tatte og Taage Signalerne paa 14.) I Freds Tider det tydeligste blive giorte. skal det være een eller flere af de Skidførende tilladt at gace fra Convoien, naar dette skeer for hastigere at befordre fin angivne Bestemmelse, og ikke i Nærheden af krigførende Magters Havne, hvilket han haver at rilkiendegive den Commanderende pan en for denne beviiss lig Maade; Men i Krigs Tider made en saadan Fras Fillesse ikke tilstedes, med mindre den paalideligste Viss hed haves om, at den øvrige Deel af Convoien ingen 15.) Fare løber ved eet eller flere fibes Bortgang. Naar et eller andet af de convoierede Skibe har giore 12.) Sigs Adn. om Convoier. 15 21 §. Signal for Ulempe, eller det paa anden Maade erfares, 2 Nov. at noget af dem funde være i Sorlegenhed med Land, Grund eller Skiær, eller staae Fate for i Stille at rage hinanden ombord, da haver den Commanderende at give al muelig Hielp. 16.) Naar den Commanderende har giore Signal for at være klar til at feile, skal de Skibførende inden 12 Timers Forløb være færdige til at feile, faasnart Signalet herom giøres; dog undtages her fra de Tilfælde, hvor Convoien maatte være indløbet nos gen Reed eller Havn formedelst contraire Vinde, da de Skidførende uden Ophold bør kunne gaae Seil, faasnart Signal derfor giøres. 17.) Naar Signal, for at lætte, er bleven giort, laættes der uden Ophold. Dog, hvor rimelig Frygt kan haves for, ved Lætningen at rage Nogen ombord, der skal altid de Luvartefte oppebie de Læs varteftes Affeiling. 18.) Forbliver noget Skib liggende paa Afseilingspladsen een Time efterat den Commanderende har lættet, fortsætter Convoien sin Cours, uden at oppebie dette. Skulde det siden efter indhente Convoien, melder den Skibførende sig hos den Com manderende, som da tager ham under Beskyttelse. 19.) Hvad i 15 § er befalet, skal ligeledes efterkommes af de Skibførende, med uvægerligen at sende Folk og Far. reier til Zielp, om endog ingen Signal derfor er givet. 20.) Den Skibførende bør baade Dag og Nat holde en Mand paa Udkik efter Signaler fra den Comman Derende, for bestandig at holde sig i saadan Stilling og Samling, at mindske eller forøge Seil, samle sig til Styrbord eller Bagbord, agter eller forud af den Com manderende, eller paa det snevreste Rum mueligt, saales des som den Commanderendes Signal udviser. Hvor mindste rimelige Frygt kan være for, ved Bendin ger om Dagen at rage ogen ombord, der skal altid de Forreste og Luvarteste oppebie de Agterstes og Lavartes XII Deel. 20 21.) stes Adn. om Convoier. 21:27 §. 2 Nov. ftes Vending. Skal der brases op, skal de Agterste først Brase op. Er Signal givet for at brase fuldt, da til. kommer det de Ferrefte dermed at giere Begyndelse. Ved Anluvning begynde de Luvartefte, og ved Asholdning de Lavarieste. Naar Opbraening formedelst Signal finder Sred, skal de, som ere noget adskilte fra Flaaden, be notte dem af Leiligheden til aldeles at samle sig.. 22.) Naar der givres Signal for at forcere Seil, da forstaaes derved, at tilsætte alle de Seil, som Kuling og Seegang tillade at føre. 23.) Naar der krydses med fors Piellige Halse, bør det Skib, som seiler med Bagbords Halfe, holde af for det, som seiler med Styrbords Halse. Handler Nogen herimod, ansees han efter denne Anordn: 44 §. 24.) Ingen af de under Convot værende Skibe mane løbe forud for det Krigs Skib, som anfører dem, med mindre Signal herfor er giort, eller at den Commanderende har tilkiendegivet, at ingen Hensyn skal haves til hans Vevægelser. 25.) De convoierede Skibe maae ikke reve eller bestaae Seil, fordi den Commanderende paa sit eget Skib finder det for got; men de have alene at bestræbe sia for at følge. 26.) Jntet Skib under Convoi maae, under Geil eller til Anfere paa aaben Rede, heife sit Flag, med mine dre den Commanderende har høist sit Flag; og, for at fo rebygge Misforstaaelse, forbydes det ligeledes at ophæn ge Flagge til at torres, da disse letteligen kunne blive an skeete, som Signaler. Handler nogen Stibførende heris mod, bøde han fra 20 til 100 Mole, ja vel og, efter Omstændighederne, i Krigs Tider, straffes med at arbeis de i Jern fra 2 Maaneder til 2 Aar. 27.) Naar Signal er giert for at lægge bi og drive, være sig t Haardt Weir, optrækkende Tordenveir, eller befrygtende Taage; da iagttages at bruge saadanne Seil, hvormed de Skibførende kan have Skibene i deres Magt, for at. Holde Adn. om Convoier. 27 33 §. holde af fra hinanden; og bliver det en stadig Regel, at, 2 Nov, hvorledes Vinden end under Taagen eller Tordenbygen maatte forandre sig, saa forblives der dog stedse over sam me Boug, og med samme Halse, indtil Signal for Fore andring maatte giøres. 28.) Den Commandes rende stal om Zatten, for at være kiendelig, stedse føre en Laterne udi Krydsmers, og en Laterne fra Campag nen, undtagen naar Signal er giort for at holde Ild og Lys friult. Tænder han 2de Fyre fra Campagnen, da skal alle Skibene have et Campagne For tændt. ats 29.) Dersom den Commanderende om Natten fulde uds Slukke de Fyre, med hvilke han giør sig fiendelig, eller og førend Natten have giort Signal for at holde Ild og Lys slukkede, da paaligger det ethvert Stib neie at paas see, at der ikkun haves Lys i Nathuset, hvilket endog, saa menet mueligt, bør skiules. 30.) Naar Signal giøres for at gaae under Seil, da udsætter eta hvert Skib et Fyr fra Bougsprydet, og tænder sin Cam pagne Laterne. Laternen paa Bougsprydet borttages, naar Skibet er kommet under Seil, men Campagnes Laternen holdes tændt. 31.) Bed Afholdning og Anluvning, i Vendinger for eller ved Vinden, skal paa ethvert Skib, forinden Vendingen begynder, udsættes et Fyr fra Bougsprydet, og ophidses et fra Flag stoffen, hvilke ikke maae nedtages, forend den Comman derende nedtager sine. 32.) Naar noget fib fanger en Ugle, da skal det uopholdeligen hidse 2de La terner fra Gaffelen og udsærte en paa Bougsprydet, som ikke indtages, ferend Skibet er kommen over samme Boug, som de andre Skibe, hvilket saa hastig, som mues ligt, bør iværksættes. 33.) Dersom, formedelst Bindens haftige Forandring om Natten, eller anden ris melig Aarsag, det fulde kunne formodes, at Cons voien var bleven adsplittet, da skal den Commanderen 202 De Adn. om Convoier. 33:37 §. 2 Nov. de i nogen Tid, efter Omstændighederne, enten brase op, eller ligge bi og drive; og i samme tid hvert Qvarteer eller halve Time lade afbrænde et Blik Fyr, hvoraf kan erfares, paa hvad Sted han er; alt for at Convoien fan famle sig til ham. 34.) Dersom den Commandes rende ved noget af Convoiens Skibe lader bringe Ef terretning eller Befaling til eet eller flere under Cons voi værende fibe, da skal saadant ansees, ligesom det var skret ved Signal; og skal et saadant Skib sætte sit Flag i sit Storvandt, som Beviis paa, at han bringer den Commanderendes Wrinde; hvorefter det eller de Skibe, som modtage deslige Efterretninger, have at giøre Signal, som tilkiendegiver: Jeg har forstaaet Signalet. 35.) Skulde den Commanderende være nedsaget til, at forsvare Convoien, maae ingen af Skibene stille dem imellem ham eg den Angribende, da ham derved betages Bliver imidlertid noget Stib af Brugen af flottet. et andet bevæbnet Skib overrumplet, og der er Udsigt til, at den Commanderende inden feie Tid fan komme ham til Hielp, da bar det overrumplede fib fappe fine Under Sæer til Dafs, samt Sfisder; alt for derved at 36.) vinde Tid til at indhentes og tages tilbage. Naar den Commanderende, i Tilfælde af Overmagt, seer sig nedsaget til at giøre Signal for at tage flugten i forskiellige Courser; da bor ethvert Skib styre en faas dan Cours, under hvilken Skibet pleier at vise den fors deelagtigste Seilads; dog iagttages tillige, saavidt mues ligt, at ikke 2de Skibe styre ganske og aldeles een og samme Cours. 37.) De fibe, som i foranforte Tilfælde eller ved anden Leilighed ere blevne stilte fra Convoien, have, saasnart de see sig nogenlunde fiffre, at sætte Cours til det Sted, som det medhavende forseglede Findebrev anviser som Samlingsplads fra den Heide, hvor Skilsmissen skeete. Dette Findebrev maae alene, i Tib Adn. om Convoier. 37:41 §. i Tilfælde af Skilsmisse, aabnes i een eller abe Styrs 2 Nov. mænds Overværelse, hvilke ved Dag og Datum stal bevidne naar og hvor Aabningen er skeet, og det saaledes, at de, naar forlanges, kan beedige Rigtigheden deraf. 38.) Tilfælde af Brig skal den Skibførende, naar han maatte blive taget, eller staae Sare for at tages, kaste over Bord Signal Breve, Finde Breve og alt hvad, som paa nogen Waade kunde give endog den mindste Ops lysning om den laade, til hvilken han harer. Men er bet ei i Krigs Tilfælde, da maae han ikke kaste det mindste heraf over Bord, da han paa Anfordring haver at forevise samme. 39.) For at forebygge, at ci fremmede eller uvedkommende Skibe (kulle indsnige sig i Convoien, skal det af den Commanderende ved Signal om Aftenen tilkiendegivne Ord eller Rienderaab benyts tes saaledes, at det Stib, som vil erfare, om eet effer flere Skibe høre til Convoien, raaber: hvad er Eders Skibs Tavn? hvilket besvares med det første Ord af der signalerede Kienderaab; og, naar dette er skeet, spørger det anraabte Skib: hvad Sted det antaabende Skib er kommet fra? hvilket igien af ham besvares med det sidste Orb af det signalerede Kienderaab. deraabet skal altid være indført i ethvert Skibs Journal, og gielde uafbrudt, indtil et andet bliver tilkiendegiver. 40.) Enhver Skibførende skal, naar han har Grund til Mistanke, eller naar ham forekommer noget af Bea tydenhed, Convoien vedkommende, strax give den Com manderende Efterretning derem; og, hvor han har Ans ledning til at giøre noget Signal til den Commanderen de, skal samme, om mueligt, see om Dagen, og ikke opsættes til om aftenen eller atten. 41.) Han skal rette sig efter de ham af den Commanderende meddeelte Dag, atte og Taage Signaler, og uforts vet efterkomme sammes Tilsigende. Til den Ende skal han 003 Kien om: Adn. om Convoier. 41:44 §. 2 Nov. ombyggeligen ikke alene selv giøre sig bekiendt med Sig nalerne, men endog tilholde hans Styrmænd og andre Vedkommende at have den fornødne Kundskab om sams me; da ingen Undskyldning, hvad enten han selv har væ ret paa Dekket tilstede, eller ikke, skal komme i Betragt ning, i Tilfælde af, at Signalerne et ere blevne eftersom mede. 42.) Den Skibførende skal, ved at indgaae i, og udgaae fra, saavel fremmede, som vore egne Hav ne, bolde sig ethvert Steds Politie on Havne: Love efterrettelige; da hensigten, med at give Convoi, er, at bes Eytte lovlig og ikke ulovlig Handel eller Handling. Han maae altsaa ikke, ved enten at indtage Gods eller Passages rer, eller anden Handling, foretage sig noget, som kunde være stridende imod forommeldte Anordninger, Tractater eller vedtagne Stikke. Skulde han herimod handle, da taber han ikke alene al videre Adgang til Convoiering, men vil desuden blive at ansee efter de Love, imod hvilke Han har forseet sig. 43.) Dersom en fibferente i Freds Tider, uden Nøds-Tilfælde, forlader Cons voien, forinden han har tilktenbegivet den Commandes rende fin Bortgang, skal han, foruden at staae sine Res dere til Ansvar, straffes med at betale en Mulct, fra 20 til 100 Rblr, i Forhold til hans førende Skibs Drægtigs hed. Skeer det derimod i Krigs:Tider, skal han, fors uden at betale dobbelt Mulet, efter Omstændighederne, tillige straffes med at have sit Skipper: og Borger Brev forbrudt, ja vel og med at arbeide i Jern fra 2 Maane der til 2 Nar; alt i Forhold til den større eller mindre Skade, som hans Adfærd haver eller kunde have voldet den øvrige Deel af Convoien. 44.) Dersom en Skibførende, ved ikke at bruge rigtigt Søemande stab, eller ved ikke at manøvrere saaledes, som her foreskrevet er, foraarsager Skade paa enkelt eller flere Sibe, da skal disse, naar de formene sig at have lovlig Tiltale til af ham at fordre Erstatning, sagsøge ham ved be Adn. om Convoier. 44.47 §. de almindelige Jurisdictioner efter Lovens 4de Bog. 2 Nov. Men, da der i Almindelighed ved urigtig manøvre og deraf flydende Skade tillige foraarsages Opbold for Con voien; faa skal han, i Hensyn hertil, betale en Mulce fra 20 til 100 Rdlr. 45.) Enbeer Skibforende skal uvægerligen efterkomme alt, hvad ved Sianal eller paa anden Maade bliver ham af den Commanderende tilkiendegivet. Efterlader han stigt af Stistesløshed eller Uvidenhed, uden at der af hans Forhold flyder noget væ sentligt Ophold for Convoien, da haver den Commandes rende Magt til at falde ham for sig, og foreholde ham Hans Pligters Jagttagelse; men skeer det oftere, eller bes tydeligt Ophold er foraarfaget, da mulcteres han ester Omstændighederne paa 20 til 100 Rdlr. 46.) Naar den Commanderende finder, at nogen Skibførende har forseet sig imod denne Anordnings Bud, saaledes at han fortiener at straffes, skal han sætte en Ret, som sal bestaae af hans Næstcommanderende og 2de af de un der Convoien værende fibførende, for hvilke har da, i den hans Skib medgivne Justics Protocol, i korthed frems fører eller lader fremføre, hvori hans Anke bestaaer; og naar saa den eller de Paaklagte paa samme Maade have fremført, hvad de formene at tiene til deres Retfærdig giørelse eller Undskyldning, haver denne Net, efter fleste Stemmer, i Protocollen at afgive Dem. 47.) Bil den eller de Skibførende, som til Straf er funden skyldig, paaanke den ergangne Dom, da skal saadant free ved Klage til Over: Admiralitets Retten, inden en vis Tid efterat Skibet er kommer til nogen Havn, saaledes at dersom denne Havn er i Danmark, skal Klagen inden 6 Uger, i Norge inden 8 Uger, udenfor Rigerne, men dog i Europa, inden 12 Uger, og udenfor Europa inden 6 Maaneder være indgiven til Over. Admiralitets Ketten. Men efter den Tid maae det ei være den Paa= 204 Adn. om Convoier. 47:50 §. 2 Nov. gieldende tilladt, at paaanke Dommen. Ogsaa skal den Paagieldende, naar Convoi Chefen lader Dommen for: Fynde for ham, inden 24 Timer erklære paa Dommen, om han med samme er tilfreds, eller han vil indklage den for Over Admiraliters Retten; i hvilket sidste Tilfælde Convoi Chefen paategner Dommen saaledes: "Da "N. N. haver erklæret, at ville indanske N. N. Dom for "Over Admiralitets-Retten, faa gives ham, som den Paas "gteldende, og Dommeren N. N. Herved Varsel: at "Sagen, uden videre Stevning, bliver foretaget og paa "dømt i Over Admiralitets Retten, paa det de derefter "kunne vide at rette sig." efulde den Commanderent. de selv finde, at Dommen fra hans eller Justitiens Side kunde fortiene at paaankes til Forandring og Skiers pelse, skal han paa lige Maade indvarsle de Vedkommen de, og da anføre: "At han finder fornedent, at indklas "ge Sagen for Over Admiralitets-Netten, og derfor varss "ler den Paagieldende til at lide Dom, og Demmerne "til at forsvare deres Behandling og Dom." 48.) Naar den Commanderende paa et vist Sted eller Høide afleverer Convoien til et andet Krigs: Skib, for af dette sidste at tages under videre Convoi; da haver han tillige at aflevere alt, Convotens Fortsættelse vedkommen de, og derfor lade sig meddele vedbørlig Qvittering. 49.) Alle Mulcter, som efter denne Anordning finde Sted, tilfalde Spe Qvæfthuset, og skal efter den fald ne Kiendelse strax eller ved Ankomsten i første Havn ers lægges til den Commanderende; i manglende Fald affos nes de ester Fr. 6 Dec. 1743. Erklærer den Paagiels dende, at ville paaanke den ergangne Dom, skal Mulco ten desuagtet, som meldt, erlegges og. forblive in de. pofito, indtil Sagen endeligen ved Over Admiralitets Retten er paakiendt. 50.) Jøvrigt skal det have sit Forblivende ved de om Convoiering ergangne Befalins ger, for saavidt samme ei ved denne Anordning ere hævede. Den Adn. om Convoier. S 3.) Signaler til 4.) Fors Denne Anordning er vedføiet: Signal Bog for 2 Nov. Convoi under danske Krigs-Skibe (Khavn Fol.); in deholdende: 1.) Forklaring over Brugen af Dag-Signal -Tabellen. 2.) Dag Signal Tabellen selv. Forerindring om Koffarbie Skibenes Dag den Commanderende, og disse Signaler selv. flaring over Brugen af Tabellen for Nat og Taaget Vetrs Signaler. 5.) Tabellen for Nat og Taager Veirs Signa ler fra den Commanderende. 6.) Forerindring om Coffar die Skibenes Nat og Taaget Veirs Signaler til den Com manderende, samt Signalerne selv. 7.) Vedtægter i taaget Veir. 8.) Vedligeholdelses Signaler i taaget Veir. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 2 Nov.) 3 Nov. at den ved Pl. 20 Jan. 1798 bevilgede Forhøielse paa 14 Marks Øllet maae (af de der anførte Aarsager) vedvare indtil 30 Apr. 1799 (See Pl. 29 Apr. 1799). p. 228. Fr., som forbyder Koffardie Capitainer, 9 Nov. at bruge deres Skibs Mandskab til at bære Varer fra Loffestederne i Vestindien, eller at fette Matroserne til Vægtere udenfor Magasinhuset om natten, m. v. Cancel. p. 126. Gr. Da mange af de danske Roffardie Capitainer (tvertimod det, som er Brug iblandt andre Nationer) paalægge fi66 Mandskabet at slæbe Pakker og Varer omkring i Byerne paa de Vestindiske Der, midt i Sos lens brændende Hede, og nogle af dem tillige have den fif, at de sætte en Mand af Stibets Matroser til at vaage udenfor deres Magasins Dør, om natten, uden at blive afløst; ved hvilken Behandling Skibsfol Benes helbred og Liv udsættes for Fare, under hiin for dem uvante Himmelegn, hvor alt for stærk Anstrængelse af Arbeide, om Dagen, og Luftens Usundhed, om Nat ten, i Almindelighed paadrage de fremmede Europæce Sygdomme; Saa har Kongen besluttet at sætte Grand- 205 ser Fr. om Koffardieff. Mandsk. i Vestind.1.2§. D 9 Nov. ser for disse Misbruge, ved billig og passende Lov. Til 9 Nov. den Ende bestemmes herved Skippernes og Warrosers nes indbyrdes Rettigheder og pligter, i de omhand lede Tilfælde, saaledes: 1.) Skibsfolkene skal være pligtige til at arbeide ved Losningen af Skibets Ladning, og at føre Gods fet eller Varerne til Spekanten, hvor de Vedkommende selv skal lade dem imodtage og derfra besorge bortførte til deres Magasiner eller det Sted, hvor de vil have dem oplagte og bevarede: Og det skal herefter være aldeles forbudet, at bruge Skibsmandskabet til at bringe Vas rerne fra Losse Stedet. Handler nogen herimod, skal han straffes med 100 Rdlrs Bøder til Søeqvæsthuset. 2.) Naar Skibs Capitainen anseer det fornødent, at lade holde attevagt ved Magasinet, hvor hans Ladning oplægges, da skal Nattevægteren ikke sættes udenfor, men inde i Magasin Huset, hvor der ber være opslaaer en Hænge Matte, eller indrettes en Bank, hvorpaa Vægtes ren kan hvile sig. Dersom nogen sætter en saadan Natte: Bægter ude i den farlige Matte Luft, skal han, pan lige Maade, bode 100 Rdlr. I svrigt skal politiemestes ren paa ethvert Sted vaage over, at disse Kongens Bub ikke overtrædes, og at de, som ei efterleve dem, strax tile tales og dømmes ved Politte Retten. Pl. at Kongen, med Hensyn til at befordre Posternes ubehindrede og hurtige Gang, har indgaaer en Saaban giensidig forening med Kongen af Sverrig, at de gl. danske postillioner, som reise til og fra 27orge, fkal være berettigede til at føre og betiene dem af Post-Hornet, paa deres Reiser igiennem de svenske Stater, og at de Kgl. svenske postillioner stal, paa deres Reiser igiennem de Kgl. Stater, til og fra Hamborg, tilstaaes lige Net, samt at denne fanlebes vedtagne Foranstaltning maae, fra begge Sider, sættes i Ub Pl. om svenske Postillioner. Udøvelse og Kraft d. z Jan. 1799. I Følge heraf be: 9 Nov. fales, at enhver Reisende skal vige af Veien for de Kgl. svenske postillioner, der føre Posten, naar disse betimeligen give Tegn dertil, ved at blæse i Posthors net. Dersom nogen forseer sig herimod, skal han ansees med den traf, som Anordningerne fastsætte for dem, der ikke vige af Veien for Kongens egne Poster (cfr. Par 20 Oct. 1798). Cancel. p. 128. Kanzeley Pat über die auf das Verlangen der Er 9 Nov. ben gegründete Einmischung der Obrigkeit in die Bes richtigung der Verlassenschaften, f. Schleswig, Holstein Pinneberg, Altona u. Ranzau. p. 129. Von. über die Rechte der Abwesenden in Absicht 9 Nov. ihres zurückgelassenen und des ihnen nach ihrer Entfer nung angefallenen Vermögens und die in Ansehung ders felben eintretenden obrigkeitlichen Amtspflichten, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Rauzau u. Altona. P. 130. Raadstue Pl. om Renovationen udenfor 12 Nov. Ahavns 3de Porte. p. 229. Paa det at de med Steenbroe forsynede Veie i For. ftæberne, til Beqvemmelighed for Beboerne og andre der passerende, bedre, end hidtil, kunde vorde reenholdte, ex det ved den ste post af de ved Rescr. 25 Maj 1798 approberede Conditioner, efter hvilke Contracterne em Renovationens Besørgelse i 5 Aar fra sidstafvigte I Oct. ere oprettede, blevet fastsat, at Ureenligheden, saavel af Steenbroerne udenfor Khavns vestre, nors re og østre Port, fra den yderste Bom forbi Accisebo den til de første Beboere, som efterfølgende af Beboer nes egne Strækninger, nemlig paa Vesterbroe fra Acs cifeboden til Friderichsberg Kongeport, paa 17ørrebroe indtil Assistents Kirkegaarden, og fra Blaagaard til Nør re Allee, samt paa Østerbroe til Blegdamsveien, skal bee Pl. om Renovat. udenf. Khavns Porte. 12 Nov. Besørges bortført 12 Gange om Aaret, naar Polities 12 Nov. 13 Nov. 14 Nov. mesteren derom lader tilsige, istedenfor at saadant hidtil efter Sr. 7 Maj 1777. 21 §, ikkuns tvende Gange om Zaret er skeet, og at disse Strækninger til den Ende hver Gang af Vedkommende, saaledes som ved bemeldte Fr. er befalet, skulle besørges feiede; hvilket, til fornøden Efe terretning for Beboerne i Forstæderne, herved bekiendtgiøs res; og vilde de, i Følge heraf, lade Ureenligheden paa Steenbroen, hver for sin Eiendoms eller Sæftes Grund, sammenkeie, naar derom fra politiemesteren skeer Tilsigelse, da de i Tilfælde, at saadant af dem efterlades, udsætte sig for, efter bemeldte Frs 32 §, med Mulet at vorde anseete. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 9 Nov.) at Kongen (saasom mange og næsten de fleste Haandværkere i havn, for at kunne erholde de til Bo lig og Værksted fornødne Leiligheder til taalelige Priser, ere nedsagede at søge samme i Baghuse og de overste Etager i affides liggende Gader, og paa udkanter af Byen, hvor deres Afsætning ikkuns er liden) har tilladt: at enhver Haandværksmester i Khavn maae falholde og sælge det af ham forfærdigede Arbeide, saavel i det Huus, hvor han boer og holder Værksted, som i en Boutiqve, naar han enten paa et offentligt Sted, hvor inter fra Politiets Side derimod er at erindre, eller i et andet Huus kan forskaffe sig samme. p. 230. Bestätigung d. Plans zur Errichtung einer Witte wencasse für die Wittwen der Organisten, Rüfter und bestellten ordentlichen Schullehrer in der Probstey Gote torff. P. 191. Pl. wodurch das unterm 28 März 1798 erlassene Verbot der Einfubr fremden Hornviehes in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau aufgehoben wild. p. 136. Ven. Von. weg. d. Benspruchrechts. Von weg. Abschaffung des Beyspruchrechts, 16 Nov. für Schleswig. P. 137. Circulair Verf. betr. die Bekleidung und Reinis 16 Nov. gung der zur Suchthausstrafe verurtheilten Verbrecher, vor ihrer Ablieferung in die Zuchthäuser zu Glückstadt und Leumünster, für Holstein u. Pinneberg. p. 196. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magis 20 Nov. ftrat 15 Nov.), hvorved (til Efterretning for Boghol. derne og Kassererne ved alle i Khavn værende Liig eller Begravelses: Kasser) bekiendtgiøres: at det ikke er tilladt nogen af Khavns Præster, at befatte sig med at udstes de Attester om de Personers Død, der maatte ind træffe paa Hospitalerne; men at samme alene bør uds stedes af vedkommende Præster ved Stiftelserne, og være paategnede af de ved disse værende Inspecteurer, og Controlleuren, hvor en saadan findes, saaledes som ved Pl. 12 Sept. 1793 er foreskrevet. p. 231. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinforns, 21 Nov. ingleichen des Zeus und Strohs, in Schleswig, Hols stein u. Pinneberg, f. 1799, wie auch die Bezahlung der von den Magazinpråstandis f. 1798 annech übrigen Qvantitäten, ingleichen die Bestimmung der Preise, wornach das f. 1799 nicht in natura erforderliche Magas zinkorn, Heu u. Stroh, von den Unterthanen bezahlt werden soll. P. 138. Vdn., wodurch der Unterschied zwischen Erb. und 23 Nov. wohlgewonnenen Gütern, in Absicht auf die Freyheit darüber unter Lebendigen und auf den Todesfall zu disponiren, aufgehoben wird, f. Schleswig. P. 141. Cancellie Pl. (Resol. 21 Nov.) at de Lens 26 Nov. mænd, i 27orge, hos hvilke Maanedstingene ere be stemte at holdes for et vist District, skal, for hver Gang et saadant Ting holdes i deres Huse, nyde en Got Pl. om Maanedstingene i Nge. 26 Nov. Gotgiørelse af 2 Rdlr, ligesom der betales for en Er tra Net, og at denne ringe Udgift skal lignes paa Amtet, iblandt de øvrige uvisse Omkostninger, som aarligen reparteres. P. 142. 28 Nov. Dec. $ Dec. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magia strat 24 Nov.) at Bygning, eller forandring med Bygning, skal anmeldes til Stadsconducteuren. P. 231. Naar nogen Gaard, eller Huuseier i Khavn bygger, eller ved sine Bygninger, enten ud til Gaden eller indvendig i Gaarden eller imod Naboerne, for Frems tiben foretager nogen forandring, skal saadant strat anmeltes for Stads Conducteuren; og i tilfælde, at dette forsømmes, sal saavel Bygherren, sem den Haands værker, der har giort Arbeidet, derfor ved Politieretten tiltales, og straffes med Bøder, som for andre Forseelser imod Bygnings Anordningerne. I Henseende til Udgif terne ved disse Forandringers Indtegnelse paa Brandkarterne da bør Stads: Conducteuren ikke nyde nogen ferskilt Betaling for at antyde de Bygnings- Forandrin ger, som under Brandkarternes Forfærdigelse maatte fo refalde, da det, naar disse ere færdige, nærmere skal blis ve bestemt, hvorledes med Betalingen i denne Henseende skal forholdes. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Nov.) at det i den 6§ af de Taalemagerne i Khavn under 3 Febr. 1755 forundte Laugsartikler giorte for bud, imod fremmede Drenges Indskrivning, er op. hævet; saa at det herefter ikke skal være dette Laug for. budet, at indskrive Læredrenge, som maatte være fødte udenfor de Kgl. Niger og Lande. p. 232. Kgl. Bekiendtgiørelse ang. Ophævelse af det ved Anordn, 9 Apr. 1781 bestemte Credit: og Gields. I Befiendtg. om Credit Was. v. Kberg. 1 §. Gields Væsen for Arbeiderne ved Kongsberg Solvvark, 5 Dec. m. v. R. Kammer. p. 143. Gr. Da det er befundet, at det for Arbeiderne ved Sølvværket Kongsberg hidtil værende, og ved Anordn. 9 Apr, 1781 yderligere bestemte, Credit og Gields. Væsen ikke svarer til den Hensigt, som Kongen derved har haft for Dine, efterdi en Deel af Berg-Almuen ved den Anledning er bleven indviklet i en Gield, som ned trykker manges Mod, og foraarsager hos dem Sovnag tighed og lyst til Arbeidet; saa har han, for at udfrie Almuen af denne trykkende Forfatning, besluttet, at bes meldte Credit-Indretning skal ophøre, og til den Ende af Hans Kasse at lade udbetale Leverandeurerne alle de Almuen lovligen crediterede Fordringer i samme Termi ner, som de havde Ret til at kræve dem indførtede ved Lønnebordet af hver Bergmands Løn, i Overeensstem melse med Anordningen, imod at Hans Kasse igien erhol der dette Forskud tilbagebetalt ved en mere lempelig Kore ning i Arbeidernes maanedlige Løn. I hvilken Henseens de følgende befales: 1.) Ophævelsen af Credit Indretningen skal, om mucligt, free med dette indeværende Berg: Aars Udgang paa den Tid, naar Berg Arbeidernes Lønnebøs ger omveples med nye, da, hvor der i de gamle findes Kortninger indførte, skal General Liquidation imellem hver Berg Arbeider, som Debitor, og Leverandeuren, som Creditor, foretages i Overværelse af en Oberbergs arts Assessor, Schichtmester og Geschworner, foruden vedkommende Belags:Stiner, hvorefter i de nye Lønnes bøger ingen Indskrift af private Kortninger under noget Navn maae tilstedes, ligesom Contra. Bogerne ogsaa kal indkaldes, modtages og bevares under Oberbergam tets Segl, fam under den Forretning, somt saaledes af holdes, den lovlige og anordningsmæssige Gield og sam mes Befiendtg. om Credit-Wes. v. Aberg. 1:5§. 5 Dec. mes Afbetalingsmaade bestemmes, hvorved tillige Giels bens Rigtighed skal undersages, saafremt Bergmanden tvivler derom; og endeligen skal en Mandtals Protos col indrettes efter alphabetisk Register, hvori Pal anno teres, saavel de Gieldfrie, som de Gieldbundne, samt Hvad enhver af disse skylder. 2.) Nu, da Kongen af Sin Kasse lader udbetale Berg Almuens lovlige Gield til Leverandeurerne, sal saadant fee efter approberet Lis quidation; og ligesom i Credit Anordningens 4 § Giela den er betragtet at blive Leverandeurerne betalt, deels ved maanedlig Kortning, deels paa eengang, saavidt de ade Maaneders Forftrafning angaaer, saa skal denne Gield, naar samme af Liquidations Forretningen er bleven Schichtmesteren opgivet, tilligemed Kortningens Størs relse, tilmeldes Oberberg Kassereren, for af ham at udbetales til Leverandeurerne, deels paa eengang, og deels maanedlig, saavidt de approberede Kortninger bes treffer, over hvilket alt Oberberg Kassereren skal aflegge et særskilt Regnskab. 3.) Credit ved Auctioner paa Løsøre og Effecter, saavelsom hvad Slagteqvæg, Almuen af Bønderne er crediteret, skal under forbemeld te Liquidation komme i lige Betragtning med de Hands 4.) Ved Lønne® lendes lovlige Tilgodehavende. bordet, hvor enhver efter sin Lønnebog udbetales sit Tile godehavende, skal for Eftertiden indføres den Orden; ar Lønnen ikke udbetales, uden til de rette Vedkommende; men skulde Lønnebogen findes i Uvedkommendes Hæn. der, og Klage derover skee, da skal disse tiltales og strafs fes, om de endog foregive: at Bogen af Bergmanden, eller nogen anden, paa hans Vegne, er overleveret til Lønnene Jmodtagelse. 5.) De af Berg Almuen, som i Overeensstemmelse med pl. 21 Dec. 1793 vil frafige sig deres eller deres Børns Magasin Portioner i cen eller flere Maaneder, imod at oppebare den hele Løn Bekiendtg. om Credit-Bef. v. Kberg. 5-9 §. Løn i rede Penge, maae udtælles Magasinets Beløb i 5 Dec. Penge, saavidt enhver kan tilkomme. 6.) Fore valteren ved Distributions Magasinet skal aldeles væ re forbuden at udlevere til nogen Arbeider hele Magasins Portioner, før han erholder Magasin Lifterne; men ders imod tillades det: at den halve Portion ved saare enkelte Leiligheder udleveres, dog ikke uden skriftlig Ordre fra vedkommende Oberbergamts Assessor. 7.) Nu, Diet. da Credit Væsenet ophæves, skal det være enhver ufors meent, ved Lov og Dom at indtale retmæssige For dringer hos Bergmanden, og derfor at nyde Udlæg, ikke alene i hans faste Eiendomme, men ogsaa i hans løse Effecter, dog med den Undtagelse, at Arbeiderne herefs ter, som hidtil, beholde tilbage af nødvendige Løsøre og klædevarer indtil 10 Rdlrs Værdie; til hvilken En de Bergmandens foresatte Geschvorner, Hyttemester eller andre Vedkommende, skal ved forefaldende Erccu tions-Forretninger indvarsles, for at paasee Bergmandens 8.) Nu, da Kongen lader de til Hans Kasse overgaaede Fordringer indføre i Berg Arbeidernes Bøger til Kortning for hvad Han saaledes lader udbetale til Le verandeurerne, skal tillige Gieldens Beløb for enhver Debitor anføres i den alphabetiske mandtals-Proto col, og derfra opgives Lønnings-Betienterne til den bes stemte Kortning, da bemeldte Betiente maae, for at hæve denne, nyde det bestemte Kortnings Gebyr af Kons gens Kasse; og skal Oberberg Kassereren fra Lønningse Betienterne paa den Kgl. Kasses Vegne maanedligen imodtage og beregne det kortede til Indtægt. 9.) Indkortningen til Kongens Kasse, i Erstatning for de deraf Leverandeurerne udbetalte Fordringer i de ved forbemeldte Anordning fastsatte Kortnings Terminer, skal bestemmes saaledes: at en Hauer og de, som staae i Classe med ham, ikkun fortes maanedlig i det høieste 24 XII Deel. Ee Stile Bekiendtg. om Credit Ves. v. Kberg. 9 §. 5 Dec. Skilling, og i det mindste 12 Skill.; en Sprenger i det høieste 16 Still., og i det mindste 8 Skill. ; og en Dreng i det høießte 8 Skill., og i det mindste 4 Stil ling. Men da Kongen saaledes kommer Berg Almuen til Hielp, og udfrier samme af dens Gield med betydelig Opofrelse fra Hans Kasses Side, saa er det ogsaa Hans alvorlige Villie: at enhver, som for Eftertiden viser Overhørighed, Dovenskab eller anden slet Opføre sel, og paa saadan Maade gier sig uværdig til Kongens Naade og Forsorg, al aflegges, og duelige Bergmands Børn i deres Sted antages t Drenge-Klassen. 7 Dec. Fr. om Forligelsesvæsenet paa de danske Der i Vestindien. Cancel. p. 147. Gr. Da det er Kongen magtpaaliggende, at unød vendige og bekostelige Rettergangs Trætter imellem Hans Undersaatter allevegne forebygges, ved Mellemkomst af Megling, til at bringe mindelige Forliig tilveie imellem tvistende Parter; men den, ved Fr. 31 Mart. 1755, bespikkede Sorligelses: Commission paa de vestindiske Der ikke har virket med den Kraft, Kongen ønsker; Saa har Han besluttet, at indrette Forligelses:Væsenet i Vestindien paa samme Maade, som det nu er blevet ordnet i Hans Riger her i Europa, ved de derom uds stædte silbigere Lovgivninger, hvis heldige Wirkning har svaret til Hans Diemærke. J Betragtning heraf befas les følgende: I Rap.) Ang. Forligelses: Væsenets Indrets ning. 1.) For enhver Jurisdiction al der, paa de danske vestindiske Der, bestikkes en Forligelsesa Commission, til de forekommende Tvistigheders minde lige Afaisrelse, i Overeensstemmelse med de Regler, som 2.) Paa St. Croix denne Fr. nærmere fastsætter. skal Regieringen, og paa St. Thomas Commandanten, foreslase 4 eller 6 af de meest oplyste og redelige mænd i et Fr. om Forlig. Bæf. i Westind. &c. 2-6§. i ethvert District, af hvilke da de øvrige Borgere og 7 Dec. Indvaanere, efter de fleste Stemmer, vælge 2 til For ligelses Commissarier for Jurisdiktionen. Disse bør (saas fremt de ikke have lovligt Forfald eller gyldig Aarsag til Undskyldning), hvad enten de ere Borgere, eller ikke, paas tage sig dette Embede, og forestaae samme i3 Aar; dog maae de ikke begge afgaae paa eengang, men der skal fors holdes, veb Omskiftning, paa samme Maade, som det k 3-18-3 er befalet, i Henseende til Overformyndere. I øvrigt bør Procuratorer vare undtagne fra at vælges til Forligelses-Commissarier. 3.) Disse Fredsmægs lere bør, saalange de ere i dette Embede, være befriede for alle andre personlige Onera, saalænge der findes nogen iblant det øvrige Borgerskab, som dertil er beqvem og duelig. 4.) Forligelses Commissionens Protos col føres af Byeskriveren, og authoriseres af Generals Gouverneuren paa St. Croix, og af Commandanten paa St. Thomas. 5.) Den første Gang, de udnævn te Mænd tage Sede i Commissionen, skal de i Proto collen indføre og underskrive deres Embeds.Eed saales Des: "Jeg N. N., som er valgt og udnævnt til Mag ler i Forligelses Commissionen for N. N. Jurisdiction, lover og sværger, at jeg med yderste Krefter skal søge at befordre mindelig forening imellem Parterne, i alle de Sager, som indkomme for bemeldte Commission, og at jeg dertil skal bidrage med al muelig Nidkierhed og Re delighed, efter mine Evner, samt efter min beste Overbes viisning og Samvittighed. og hans hellige Ord!" Saa sande hielpe mig Gud 6.) I Christianstad, hvor de Tilforordnede i Regieringen 60e, sal een af dens Lemmer, saa ofte andre Embeds Forretninger tillade det, tage Sæde i Forligelses Commissionen, for umiddelbar at bidrage til at befordre Enighed imellem de tvistende Parter. Denne samme Pligt skal ogsaa efterkommes af E e 2 Come Fr. om Forl. Vasi Vestind. I С.6§.IIC.10§. I øvrist skal Regieringens Lemmer, paa lige Maade, medvirke til For ligelses: Basenets Fremme i Friderichstad, naar nogen 7.) I de Sager, som af dem besøger denne Bye. 7 Dec. Commandanten paa St. Thomas. indstevnes for Politie Retten, Spe. Retten, Giæster Retten og Gields Commissionen, skal de vedkommen de Dommere selv søge at forlige Parterne, i enhver Sag, der angaaer privat Fernærmelse, forinden Sagen fages under Behandling, cller Rettergang desangaaende tilstedes. Heraf følger altsaa, at de Sager, som, efter deres Natur, here under disse Netter, ikke blive Giens stande for de almindelige Forligelses Commissioner. 8.) Disse Forligelses Indretninger skal ikke være hinders lige i, at jo General: Gouverneuren, eller Regieringen paa St. Croir, og Commandanten paa St. Thomas, bør, som Øvrighedsmænd, søge at stifte Forliig imel lem tvistende Parter, i Henseende til de Klager, som en ten indgives umiddelbar til dem, eller blive dem tilstilles de fra Kongen og de Kgl. Collegier. Og, i saadanne Tilfælde, skal Afgiørelsen være ligesaa gyldig og kraftig, som om den var skeet ved Forligelses Commissionen. 4 II Rap.) Ang. hvilke Slags Sager, der ere Gienstande for Megling og forening ved Sorligel ses:Væsenet. 9.) Alle civile Sager i Almindelighed, hvad enten de angaae Eiendomme, Rettigheder, Gields. Fordringer eller andet, skal være Gienstande for Sortis gelses Væsenet; hvorfra dog undtages: a) Segsmaale efter Verler. b) Fordringer i Stervboer og fallit. eller Opbudsboer; efterdi Processes Omkostninger ikke finde Sted, i disse Tilfælde, ved første Instance. 10.) Det bør iagttages, at, naar noget Sogsmaal begynder med forbud eller Arrest, Sagsøgeren da, efterat faas dan Forretning er skeet, indkalder sin Vederpart til Fors ligelses Commissionen. Men, dersom Forening ei der fan 7 Dec. kan bevirkes, forfølges Arresten eller Forbudet ved Stev. ning til den første Retres Dag, som holdes, efterat Sas gen er bleven henvist fra Commissionen til Domstolen.

11.) I Henseende til bet Slags Sager, som ei fan paas fisnnes uden foregaaende Grandskning paa Aasteder, da bør Vedkommende, ferend de henvende sig til Meglers ne, lade holde de fornødne Besigtelses Forretninger, til Sagens Oplysning, efter Lovens 1 B. 17 Cap.

12.) Fornærmelser, ved Ord eller Gierninger, naar samme paatales af den forurettede Part selv, bør ligeledes an drages for Forligelses Commissionen, ferend der desangaaende rides til Rettergang; Og 1-24-8 skal ikke være til Hinder i deslige Sagers mindelige Afgiørelse, omendsfient deraf kunde flyde Slagemaals, Volds eller 3 Marks Beder.

13.) Men de Sager, som af Justitsvæsenet pastales, eller anlægges, efter vedkommende Collegiers eller Øvrigheders Foranstaltninger, indstevnes strax for Retten.

14.) Endeligen bør I-5-2 09 3-4-4, der handle om cererørende Sig telser mod Ovrigheds Personer og Rettens Betiente, blive i Kraft.

15.) I Ægteskabs: Sager, naar begge Parter ere tilstede, skal Forligelses Commissionen forsøge at bringe de tvistende Parter til Enighed, og til at vedblive at leve tilsammen; Men, fan Forening ikke paa denne Maade træffes, maae Commissionen ikke bevils ge enten Stilsmisse til Ægteskabets Ophævelse, eller Ad, skillelse fra Bord og Seng, da det første skal høre til vedkommende Retters, og det sidste til Regieringens Afgierelfe; dog maae det være tilladt, i det sidstbenævnte Tilfælde, at imodtage begge Wgtefællers Forening om de Vilkaar, med hvilke de samtykke i at leve adskilte; paa det at samme kan blive til Regel, ifald Separation iden bevilges.

16.) I de Sager, som høre under Politie Retten, Spe. Retten, Giæste. Retten og Ee 3 Gields: Fr.om Forl. Væs. i Vest. IIC. 16§.III.22§. 7 Dec. Gields: Commissionen, søges Forlig tilveiebragt ved bemeldte Domstole selv, i Overeensstemmelse med denne Fre I Kap. 7 §, og uden Hensigt til 1-24-8, som ikke deri skal være til hinder. 17.) Skulde Tvistigheder opkomme imellem Borgere eller andre Civile, paa den ene, og nogen af de Militaire, paa den anden Side, ba bør disse ogsaa søges mindeligen forenede ved Forligelses Commissionen. Dog skal den høistbefalende Militaire paa Stedet først derom gives Underretning, paa det at han fan beordre den Vedkommende at indfinde sig ved Meglingen; ligesom han og, i Fald han anseer det fornebent, kan lade Auditeuren eller en Officeer være overværende, hvilken da tager Sæde i Commissionen, for at medvirke til at bilægge Sagen. III Rap.) Om forligelses: Commissionernes Pligter, og deres Fremgangsmaade, ved Sagernes Behandling, samt Soreningernes Virkning, og de flere Bestemmelser, der vedkomme forligelses. Va. senet i Almindelighed. 18.) Forligelses Com missionen paa ethvert Sted skal holdes een Gang om Ugen, og dertil fastsættes en vis Dag, som ansees bes qvemmest; Men, naar ingen Klage er anmeldt, bliver 19.) Ved de Commissionens Mode ufornødent. i 7 og 16 § benævnte Domstole foretages Sager til Forliig paa de Tider, bemeldte Retter holdes. 20.) De, der have nogen Besværing eller Anfe at føre, som, efter de foranførte Bestemmelser, er Giens stand for Megling, til mindelig Afgiørelse, skal i Forveien enten skriftligen eller mundtligen andrage sam me for Commissionen. fan være underrettet om, hvor han bar at henvende sig, i dette Tilfælde, bør Commissionerne offentligen bekiendtgiøre de Tider og Steder, som bestemmes 22.) Saasnart nogen til at imodtage Klager. Ber 21.) Paa det at enhver Fr. om Forl. Vas. i Vestind. III C. 22-26§. Besværing, eller Anmeldelse om Klage, er indkommen, 7 Dec. foranstalter den Commissarius, der har imodtaget sam me, strax begge parter tilsagte, ved en skriftlig Seddel, udstedt in duplo, at møde, til en vis Tid; Og, dersom Sagsøgeren eller Klageren ikke boer eller opholder sig i Jurisdictionen, indkaldes hans Fuldmæg. tig eller den, som paa hans Vegne har fremført Be sværingen. 23.) Indvarslingen til Forligelses- Commissionen keer ved de sædvanlige Stevningsmænd, som levere enhver, der indkaldes, den i sidste Sibe nævnte skriftlige Tilsigelse, samt derefter afhiemle sams me for Commissionen. For Indkaldelsen betales til hver af Stevne Vidnerne 24 Skill. for enhver Pers son, der varsles; hvilken Udgift Klageren udlægger, imod at ham forbeholdes Ret til Erstatning hos den anden Part, i Tilfælde af, at Klagen befindes at ha ve været beføiet. 24.) Alle Møder ved Forligels ses Commissionerne bør fee personligen af de Parter, som ere tilstede; dog maae det være tilladt, naar nos gen har beviisligt og lovligt Forfald, at sende en god Mand, i sit Sted, hvilken ba maae være forsynet med tilstrækkelig Fuldmagt til at forlige Sagen, paa Man, · dantens Vegne; men det skal aldeles være forbudet, enten at medtage eller, i sit Sted, at sende Procus ratorer til at handle ved Forligelses Commissionen. 25.) Dersom nogen, som er bleven tilsagt, for at an hore Forslage til Forening, undslaaer sig for at møde, eller han udebliver, uden beviisligt og lovligt For fald, da skal han (i Overeensstemmelse og lighed med det, der er foreskrevet i 1-5-7), som den, der fors faster Forliig, og endelig vil have Trette ved Netter gang, dømmes til at betale sin Modpact Processens Omkostninger, naar Sagen ved Dom afgiøres. 26.) Forligelses Commissionerne bør holdes inden lukte E c 4 Dors Fr. om Fort. Væs. i Vestind. IIIC. 26,30 §. 7 Dec. Dørre. 27.) Pan det at Vedkommende kan has ve den fuldkomneste Tillid til Forligelses Commissionens Megling, og de med Frimodighed og Aabenhiertighed fan indlade sig i Mellemhandling, til deres Evistigheds mindelige Afgiørelse, skal det være aldeles forbudet, enten at udstede Attester, eller at føre Vidner, om det, der af Parterne tilstaaes eller foreslaaes ved Fors ligelses Commissionen, undtagen for saavidt det af bege ge Parter bliver vedtaget, og udgiør virkelige Punkter i Foreningen selv. Heraf følger da, at, naar ikke minde ligt Forliig fan bevirkes, gives aldeles inter beskrevet af det, der er bleven forhandlet; men samme ansees som uefterretteligt og ugyldigt. I dette Tilfælde leveres da blot Besværingen den Klagende tilbage, med den Paategning, at mindelig Forening ei ved Forligelsee Commissionen blev opnaaet; og at Sagen altsaa hen vises til Afgiorelse ved Retten. Dersom Klagen bar været mundtlig, meddeles Sagsøgeren ligeledes en Attest om, at Sagen har været foretaget til megling, og at denne har været forgieves. 28.) Maar nogen modtvilligen udebliver, udsteder Commissionen en Attest herom til den Mødende, paa det at han fan betiene sig deraf ved Sagførelsen for Domstolenc." 29.) Kommer Sagen til Forliig, bør foreningen, tilligemed de Vilkaar, under hvilke den er indgaaet, nøiagtigen indføres i Protocollen, samt af Parterne underskrives, dersom de fan skrive; Og skal da en faadan Forening, hvad enten den indgaaes ved Fortis gelses Commissionen, eller ved be i 7 og 16 § benævn. te Retter, have samme Rraft og Virkning, som en usvækkelig og upaaankelig Dom; følgeligen fuldbyrdes paa lige Maade, under Evang af Execution, uden at videre Lovmaal finder Sted. 30.) Dersom Sa gen angaaer Gield, eller afgiores ved Forpligtelse til Pen= Fr. om Fort. Bas. i Vestind. III C. 30:34§. Penges Betaling, da skal en vis Tidspunkt dertil 7 Dec. bestemmes, ester Parternes Overeenskommelse. Er derimod Forligets Gienstand en vis Handling eller Gierning, som skal iværksættes (til Erempel: naar no gen forbindes til at aflede Band, sætte Hegu, udlægge Vei eller deslige), da bør der ved Foreningen altid be stemmes et passende og tilstrækkeligt Tvangsmiddel af Boder, som skal udredes, saafremt det saaledes fores revne ikke efterkommes; paa det at Cagens Afgis. relse kan være fuldstændig og endelig. 31.) De Sager, som indkomme for Forligelses Commissionen, skal være sluttede og afgiorte, inden 8 Dage, fra den Tid, de der ere blevne foretagne. I længere Tid maae de ei henstaae, uden med begge Parters Sam tykke. 32.) Til at lette og befordre Foreninger imellem Underfaatterne, tillades, at alt det, som indgi ves til, eller forhandles ved, og udstædes fra Forligelses Commissionerne, maae Prives paa ustemplet Pas piir. 35.) Dersom en forligelses Commissa rius sels er part i den Sag, der skal omhandies, eller han er nogen af Parterne saa nær beslægtet eller besvogret, som i 2det Leed, da skal han, i det første Tilfælde, strap træde ud af Commissionen; men, i det fibstbenævnte, skal han først spørge den anden Part, om denne er tilfreds med, at han, uagtet sit Slægts skads eller Svogerskabs Baand, befatter sig med Meglingen og Foreningen. Har da denne intet derimod at erindre, maae han vedblive sit Sæde; efterdi det kun de være mueligt, at han, som retskaffen og god Mand, funde endog virke med Held paa sin Frende, til at opnane Forliig. Men ønsker Modparten ikke, at han skal beholde Sædet, da ber han vige samme. 34.) Maar nogen Commissarius, af de i sidste § anførte Aarfager, eller formedelst andet lovligt forfald, ikke Ee 5 fan Fr.om Forl. Væf. i Vestind. III C. 34-38 §. 7 Dec. fan fibbe i Forligelses Commissionen, skal den tilbage blevne Megler, enten aleene, eller med en af ham dertil valgt og tiltagen god Mand, afhandle saadan enkelt Sag. 35.) Ingen Sag maae (undtagen i de Tilfælde, som i denne Anordning udtrykkeligen ere nævne re) antages til Behandling og Paakiendelse ved Domsto lene, med mindre Sagsøgeren, ved Atteft fra Forligel ses Commissionen, beviser, at mindelig Foreening bar været forsøgt, og ikke opnaaet. Hvad Tingsvidners Førelse betraffer, da forholdes dermed, i Overeensstems melse med det, som er foreskrevet i Sr. 20 Jan. 1797. 36.) General Gouverneuren paa St. Croix og Commandanten paa St. Thomas skal flittigen efters fee Forligelses Protocollerne, samt hver Gang tegne beri, at de ere dem foreviste. 37.) Bed hvert Aars Udgang skal Forligelses Commissionerne tilstille Regieringen paa St. Croir og Commandanten paa St. Thomas Fortegnelse over de Sager, som ved Com misfionen i det forløbne Aar ere blevne foretagne og afgiorte, samt derved melde, hvilke der ere blevne for ligte, og tillige anføre, i hvilke Sager nogen af Res gieringens Lemmer, effer Commandanten paa St. Tho mas, har været tilstede. Disse Indberetninger skal derefter, inden næste Kars Januari Maaneds Udgang, indsendes til Cancelliet, hvis Pligt det skal være, at forelægge Kongen samme, paa det han selv kan bes bømme Virkningen af denne velgiørende Lovgivning, og tillige paasfionne, om nogen i denne Henseende har bidraget fortrinligen, med Nidkierhed og Flid, til denne gode Sags Fremme. Paa lige Maade skal Fortegnelfer indsendes fra de Retter, under hvis Bestyrelse Fors ligelses Væsenet er betroet. 38.) I de Sager, hvor nogen anholder om Beneficium paupertatis eller Proceffus gratuiti, skal Øvrigheden altid indhente Ef ger: Jr. om Fort. Væs. i Vestind. III C. 38-42 §. terretning fra Forligelses Commissionen, om den Ans 7 søgende har vist sg villig til at forlige Sagen i Mindelighed, paa billige Vilkaar, eller ikke. Denne Efterretning skal følge Øvrighedens Erklæring over Ansøgningen, for at komme i Betragtning ved sams mes Afgiørelse; Thi Kongen vil ikke, at trættefiære Mennesker skal forundes saadanne Beneficia. 39.) Naar nogen, med uafbrudt Virksomhed og Retskaffens hed, har vedblevet at arbeide, som Forligelses Com miffarius, i 8 Aar, vil Kongen udmærke ham, som en fortient Mand, med en passende Rang, eller andet Agtelses: Tegn. 40.) Forligelfes Commissai rerne og Skriveren, der fører Protocollen, nyde, til Belønning for deres Umage, det samme i Salario, som ved Fr. 13 Maj 1769. 4 S har været bestemt for Amtmændene i Danmark, i lige Tilfælde, nemlig 2 Mk 8 af den Klagende, og 1 MF 8 6 af den Anklagede, tilsammen 64 ß Danse Cour.; hvilken Betaling dog ikkuns skal finde Sted, naar Sagen ved Forlig bliver afgiort; men, i modsat Fald, betales in tet. Den ene Trebicpart heraf tilfalder Protocolliften Skulde nogen af Parterne være saa fattig, at denne udgift ifte af ham kunde tilveiebringes, da bør Forligelsen desformedelst ei standses. følger det af sig selv, at det ogsaa under Foreningen fan bestemmes, som et Vilkaar, om een af Parterne paatager sig at udrede den foranførte Bekostning. 41.) Af benne Anordning skal der uddeles et tilstrækkeligt Antal Eremplarer, iblandt Borgerne og Indvaanerne i Vestindien, paa det at alle og enhver derom fan have fornøden Kundskab. 42.) Endeligen I øvrigt skal den Vestindiske Regiering og Commandanten paa St. Thomas uopholdeligen sætte denne Lovgivning i Udførelse, og derefter, naar Indretningen paa ethvert Sted Dec. r. om Forlig. Væf. i Vestind. III C. 42 §. 7 Dec. Sted er bleven ordnet eg bragt i Gang, indberette Kongen samme. 15 Dec. Admiral. og Commiss. Collegii Pl. (Resol. 14 Dec.), som bestemmer, hvorvidt Skibsbemandings Lister, førend de aarlige Spe Enrollerings:Sessioner cre afholdte, maae af vedkommende Enrollerings Officerer eller Toldbetiente expederes og underskrives. P. 159. Gr. Da Kongen er bleven underrettet om: at adskillige Skippere meget længe, førend de med des res Skibe ere seilfærdige, lade deres Skibs.Beman dings Lifter erpedere og underskrive af vedkommen de Enrollerings Officerer eller Toldbetiente, og disse sidste ei have fundet nægte en saadan Expedition og Underskrift, siden de om se Enrollerings Væsenet ndgangne Anordninger ikke, i denne Henseende, bestemme nogen vis Tib; Saa har han (i Hen figt til at forebygge de skadelige følger, som en for tidlig Expedition af fibs Bemandings Lifterne har for de Spe Entolleredes Udskrivning) befalet føl gende: Saalænge den aarlige Ste Enrollerings Sess sion ei i et District er afholdet, maae ingen Skips per fane fin Skibs Bemandings Lifte af vedkommen de se: Enrollerings Officeer eller Toldbetient expede. ret og paategnet, med mindre han skriftligen erklæs rer og forbinder sig til, i det længste inden 14 Dage, fra bemeldte Listes Expeditions. Dag at regue, at være aldeles seilfærdig. Befindes det siden efter, at han ei til denne bestemte Tid har været aldeles færdig til Affeiling, skal ikke alene den expederte Skibs Be. mandings Lifte være aldeles ugyldig, men de paa samme Liste anførte enrollerede Søefolk al endog, i 110= Pl. om Skibs-Bemand. Lister. Udskrivnings Tilfælde, frem for Andre udskrives til 15 Dec. Kgl. See Tieneste. Raadstue Pl. (Resol. 19 Dec., befiendtgfort 24 Des Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 22 Dec.). at Kongen, for fremdeles at opmuntre Tilførselen af Brænde til Khavn, har tilladt: at de ved pl. 28 Jul. 1797 og 18 Apr. 1798 forundte Eftergivel fer i Afgifter for Brænde og Brænde Transporter til Khavn, sem ved 1798 Aars llogang udløbe, made endnu forlænges indtil 1799 Aars Udgang. P. 233. Pat., wodurch das am 9 Oct. 1798 aus der 28 Dec. Kgl. bänischen Kanzeley erlassene Placat, weg. der von der dänischen u. norwegischen Species:Bank in Umlauf zu sehenden Zettel zu 4 Rthlr Species, bekannt ge macht wird (f. 2ltona). P. 197. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende de i Aaret 1798 givne Tillæg og nærmere Bestemmelfer ved Told, og Consumtions: Sr. I Sebr. 1797. P. 161. Gr. Kongen har ved Resol. 19 Dec. 1798 befalet Gen. Toldkammeret at samle (ligesom det skede for den da forløbne Tid ved forrige Wars Udgang) i eers Placat de Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told. og Conf. Sr. Febr. 1797, som i indevæs rende 2ar ere fundne fornødne og gavnlige, og kan tica ne til hver Mands Efterretning; Disse ere følgende: Ved Fre 9 §: Det er ved Resol. 10 Jan. 1798 tillabt, at Fartøier, som fra fremmede Steder og Hers tugdømmene føre saadanne Varer, som fornemmeligen Henhøre til Landboens Fornødenhed, maae indtil videre umiddelbar losse samme ved Sandefiords Ladeplads uden først at anløbe Laurvig, imod at Skipperne forinden Losningen begynder, melde sig med An 31 Dec. gi Pl. ang. Told og Cons. Fr. 31 Dec. givelse ved Toldstedet, hvorefter det fornødne Toldops fon under Losningen foranstaltes. Ligesaa under 18 Jul. 1798 bevilget, at i Eggersund og Sogndahl maae losses tilladte fremmede Varer, og udstibes indenlandske, uden at Skibene sulle være pligtige at anløbe Stavanger eller der giøre Told Clarering, da de i begge Henseender blive at clarere paa forbemeldte Steder. Ved 361 §, eller ved Tariffen for Indførselss og Transit Tolden: Bevergel, den canadiske el: $ ler nægte, 1 Pd Slater, Krukker o. d., som indeholde flydende Varer, der veies til Fortoldning, forteldes ikke særskilt, da de betragtes, som Omsvøb, og veies med Varerne, de indslutte, hvilke derfor nyde den fastsatte Thara. Guldtrækker Arbeide, det uægte, som uægte Guldfniplinger.

Jern Ankere for Skibe, biergede af Søen, og opfiskede ved indenlandske Strande og i indenlandske Farvande, indtil videre Joller til Skibe, indtil vi Dere Indferfelds Told. Transits Told. Ⓒfill. Still. 22 frie frie Lave Pl. ang. Told og Cons. Fr. Indforsels: Zold. 437. 1798. Transits Gold. 31 Dec. @fill. Skill. Lærreds: eller linnet Garn, I Pd under een Strængs Fiinhed, bleget eller uble. get $ 0 Lærreder af 19 Traade og derunder i en halv Tomme i Qvadrat fortol bes lige, enten de ere ble gede eller ublegede, altsaa 1 Po $ Matter, ledige Kasser, Fustager o. d., naar de ere gamle og ei Gien stand for Handel, indgaae frie. 27aale, Knappenaale og Haarnaale, fortoldes ale lene efter Bægt, enten de ere løse eller i Breve, 1 Pd Skibsredskaber, biergede. og beregnes Afgiften efter Auctions Prisen, i Tilfælde at de ved offentlig Auction bortfælges. Pundsøm fortoldes, som Søm af Jern under 3 Tommer, altsaa 1 kpd Spermaceti Olie, som Tran. 6 I 8 Procent I Procent 33 2 2008 Pl. ang. Told og Cons. Fr. 31 Dec. Vævede og farvede Tøier af Silke og Linnet, eller Uld og Linnet, sama Indforselss Told. Transit: Cold. @fill. Still. mensatte, som ublegede Lærreder over 90 Traade. Vidier til kurvemager: Ar beide, 1 Lpd

Ved 363 §: For uberedte Skind, som udføres i Matter, maae, naar Pakkerne ogsaa ere omvundne med Toug eller Liner, foruden den for Matte Omsvøbet bestemte Thara endnu gives for Toug og Liner Pros cent af Vægten i Thara.

Ved 366 § eller Tariffen for Indførsels.-Consumtionen: Brændeved, Landvarts til de Norske Stæder, eet Læs " I f. Aske, een Favn 2 ef.

Ved 368 § eller Tariffen for Udførsels: Tolden:

til Hertugdems mene. til fremmede Steder. Skill. @fill. Tangaffe, indtil videre, Skind, 100 Po 5% S Hare: og Caninfkind, hvor af Haarene ere afklippede, udgaae frie frie De kan og indgaae fra in denlandske Steder consum tions. Pl. ang. Zolds og Cons.-Fr. tionsfele, da den i Forordningen satte Udførsels-Told og 31 Dec. indgaaende Consumtions Afgift mener Skind, som Haas rene ikke ere fratagne. Web 379 §: Bondens og Landmandens Vogne i Danmark, som for Betaling i Penge føre Fragt, der ei udgiør fuldt Læs, fritages for Milepenge. Raadstue. Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas 31 Dec. giftrat 29 Dec.) at Huuseiere i Khavn skal indleves re fortegnelse over de i deres Gaarde værende Hefte, m. v. P. 234. Paa det at den ved Anordn. 7 Dec. 1770. 14 S paabudne og til den Kgl. Opfostrings Stiftelse for nyfødte Børn henlagte Afgift af heste, som i Khavn holdes, med mere Rslagtighed, end hidtil, kan blive oppebanret, skal enver Huuseier, ligesom t Henseende til Ercra Skatten i Khavn ved Anordn. 12 Maj 1767 (*) er fastsat, være ansvarlig for Skatten af de i hans Gaard hvert Hars 1 Maj og 1 Zov. værende Heste, uden Hensigt til, om samme ere ham selv eller andre tilhørende, imod at han af disse sidstes Cler lader sig betale, hvad Han saa Maade for dem har udlagt; og skal han til ben Ende være pligtig, 8 Dage i det seneste føre end forfalds Tiden, og under den i bemeldte Ana ordnings 3 § ommeldte Straf, at tilstille Qvartes rets Rodemestere en under hans Haand forfattet fors tegnelse over alle i hans Gaard staaende heste, med vedfsiet Forklaring om, hvem de tilhøre, hvad de bru ges til, og om de ere indenlandske eller fremmebe. De 3 Gamlingen af grr. staaer, ved en rykfejl, 18 Maj. 1767. XII Deel. 8 f De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedels Frr. for 1798 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger.

Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Laserne behage at erindre det samme, som i XI Deels adet Stykke p. 382 og 387 cr anmærket. 1682. 4 Nov. (†) Skomager Laugs Art.: See Pl. 31 Oct. 1798. 1701. 22 Oct. Fr., om Politiens 2om., dens IV Cap. 2 §: See Pl. 9 Jan. 1798- 1714. 24 Febr. (†) Christianice Brand Ordn., dens V Cap. 11 §: 176iere bestemt ved Jnstr. 14 Sept. 1798. 15 §- 1732. 12 Mart. (†) Artikler for Rodemesterne, 70: See Pl. 9 Jan. 1798- 1750. 11 Maj. Laugs-Arr. f. Tobakspinderne i Khavn: See Pl. 2 Maj. 1798. 1752. 8 Jan. (†) Sse Krigs Art. Brev, dets LXVI Tit. 790 fqq.: siere bestemt ved Anordn. 2 1Zov. 1798- 1755. 3 Febr. 2Laugs Art. f. Naalemagerne i Khavn: Forandrede, i hens. til fremmede Drenges Indskrivning, ved pl. 4 Dec. 1798. 31 Mart. Fr. om Juftitiens Adm. paa St. Croix &c.: Sore andret ved Sr. om Sorligelsesvæsenet 7 Dec. 1798. 1758. 1758. 4 Aug. Anordn. om Postvæsenet i Nge: 27piere bestemt ved Pt. 12 Jul. 1760. 29 Oct. Pl. om Assistents Kirkegaardene: Sorandret ved pl. 24 Aug. 1798. 1770. 1 Febr. 1 Febr. - 7 Dec. Sse Enrollerings Frr. f. Dmk og Nge: See, ang. Skibs Bemandings Lifterne, pl. 15 Dec. 1798. Anordn., om Opfostrings: Stiftelsen, dens 14: 276iere bestemt ved Pl. 31 Dec. 1798. 1777. 7 Maj. Anordn. om Khavns Renovation: See Pl. 19 Sept. 1798. cfr. pl. 18 Apr. 1798. Sammes 21 §: Sorandret ved pl. 12 17ov. 1798. 1781. 9 Apr. Anordn. f. Arbeidernes Credit og Gieldsvæsen v. Kongsberg Selvværk c.: Ophævet ved Kgl. Be Fiendtg. 5 Dec. 1798. 1782. 19 Jun. Anordn. om Lotseriet i Grønsund: Cfr. pl. 24 Aug. 1798. 12 Aug. (†) Pl. ang. Favnffiærere: Jgientaget ved Pl. 16 Jul. 1798. 1787. 6 Jun. Pl. om Fiskefangst under Island: I hens. til ud rustnings. Præmien forlænget, og nøiere be, ftemt, v. Pl. 28 febr. 1798. 1791. 24 Jun. Fr., ang. Species Banken, dens 8 §: See, ang. 4 Rdlrs Sedlerne, pl. 9.Oct. 1798. 1792. 23 Jan. Pl. ang. Conventioner med fremmede Hoffer, om Afgifts Ophævelse af udførende Capitaler, dens 9 §: 176iere bestemt ved pl. 16 Febr. 1798. 9 Mart. Fr. om Fattigvæsenet i Khavn: See aabent Brw 26 Jan. 1798. 1793. 12 Sept. Pl. ang. Liigkasser i Khavn: See Pl. 20 Zov. 1798. 1795.20 Mart. Fr. om Nams Dommes Execution: See Pl. 13 Aug. 1798. 81 2 17951795. 3 Jul. Pl. ang. Friheder ved Bygningsmaterialiers Inbf. t. Khavn: Bortfaldet d. 3 Jul. 1798. See Pl. 13 Aug. 1798. - 10 Jul. Fr. om Forligelses. Commiss.: Zsiere bestemt ved Pl. 1 febr., 13 Aug. og 30 Oct. 1798. - 15 Oct. Pl. om Told af Spiger og Som &c.: Bortfaldet d. 19 Aug. og 23 Sept. 1798. 1796. 9 Mart. Befiendtg. ang. dem, som gaae paa Isen: Cfr. Pl. 14 Sept. 1798. - 18 Mart. Kgl. Indbydelse t. Tiendeforeninger, dens 16: Fors andret ved pl. 18 Maj 1798. 1 Apr. 17 Jun. Fr. om Handel med Gift: Cfr. pl. 31 Maj. 1798. Pl. om Told af fr. KKonglas : Bortfaldet ved Udgangen af Aaret 1798. 1797. 20 Jan. Fr. om Forligelses-Indretn. p. Landet i Nge: Noies re bestemt ved Pl. 1 Febr., 13 Aug. og 30 Oct. 1798. 1 Febr. Told. og Conf. Fr.: Sorandret og noiere bestemt v. Pl. 14 Maj, 25 Jul. og 31 Dec. 1798- - 11 Aug. Fr., om Stifts: Overretterne i Nge, dens 26 §: Udvidet til Landstingene i Dmk ved pl. 14 - Sept. 1798. 1. Dec. Taxt for Helsingsers Lotser: Cfr. Regl. 29 Oct. 1798. Ala Alphabetisk Register over Frr. for 1798.

Arv og Skifte. 1798. 16 Febr. - 1. at Ophævelse af Afgiften af de Capitaler, der udføres mellem danske og preussiske lande, ogfaa strækker sig til Anspach og Baireuth. 2 Mart. r. at enhver Stifteforvalter skal indeholde de Forlovs Penge af Arv, som, i Følge 5-2- 75 R. 76, tilfalde den Kgl. Kasse, og derfor aarligen aflægge Regnskab til den vedkommende Oppebørselsbetient. 13 Mart. 1. at alle Forhandlinger og Expeditioner fra Overformynderiet i Khavn skal være forsynede med begge Overformynderes Underskrift. Asiatiske Handel og Etablissementer. 1798. 1 Mart. (†) Convention for det asiatiske Compagnie. Banqven og Bancosedler. 1798. 9 Oct. Pl. at der fra Species. Banken sættes i Omlob Sedler paa 4 Ndir Species. 6f 3 23e= Begravelse og Sørgedragt. 21 Aug. l. om Forlængelse af Liigbæringsindretningen, samt hvorlænge Liigbærerne have i Luighuset - at bie. 24 Aug. Pl. ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinske Skole, for de Liig, som begra ves paa Assistentskirkegaardene udenfor Khavns Nørreport. Bergværker. 1798. 5 Dec. Kgl. Befiendtgisrelse ang. Ophævelse af det ved Anordn. 9 Apr. 1781 bestemte Credit, og Gields. Wasen for Arbeiderne ved Kongsberg Solvværk, In D. (Anordn. 1781. 9 Apr. anmærkes, som ugiela dende). Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vand- Væsenet, Brand Affeurancer, samt Anordnin ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1798. 4 Apr. Octroi for et almindeligt Brand Affeurance Coms pagnie paa Varer og Effecter i Danmark og Nors ge, samt Hertugdommerne, Staven Kiøbenhavn undtagen. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1798. 14 Maj. l. at Stivelfe Fabrikantere, Brændevinsbræns dere, Bagere og Meelhandlere 14 Dage stal giemme deres Consumtions Sedler. Delinquenter og Delinqvent: Sager. 1798. 14 Sept. 1. at den 26 § i Fr. 11 Aug. 1797, ang. Stifts Overretterne i Nge, skal udvides til Landstingene - i Dmk. 2 Nov. Fr. at Domme, der affiges over Umyndige, ikke maae fuldbyrdes, naar de Paagieldende derved ere fundne skyldige til legemlig Straf, forinden Sagen er indberettet til det danske Cancellie, m. v. Deserteurer. 1798, 22 Aug. l. om at laase og opdrage Fiskerbaade og Joller o. f. 5. 8f4 Eg. Egteskab, Forældre og Børn. 10 Aug. Fr., som foreskriver Tvangsmidler imod Mænd, som ere separerede fra deres Hustruer, og nægte eller forsømme at betale disse de Underholdninas. penge, til dem og deres Born, som de enten selv have forpligtet sig til, eller ved Separations:Be villingen ere blevne bestemte. Fattige og Hospitaler. 1798. 26 Jan. Aab. Brev ang. hvorledes Fattigvæsenet i Khavn for Fremtiden at bestyres. - 13 Jul. (†) Fundats for Grev Ostens Legat til St. Hans Hospital. -20 Nov. pl. at Præster udenfor Hospitaler ikke maae udstæde Attester om Dedsfald paa Hospitalerne. Sæe og andre tamme Creature. 3798. 31 Dec. Pl. at Huuseiere i Khavn skal indlevere Fortegs nelse over de i deres Gaarde værende Heste. Geistligheden og især Præsterne : A. Deres Vocation og Embede. 1798. 1 Febr. l. om Forligelsesvæsenet mellem Geistlige, m. v. -20 Nov. 1. at Præster udenfor Hospitaler ikke maae ud- Bæde Attester om Dødsfald paa Hospitalerne. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1798. 18 Maj. pl. at Foreninger maae indgaaes for Kirker, Stif telfer, Beneficiarier, Lehn og Fideicommisser, om Tiende Afgifters Bestemmelse til Korn in natura, uden at anflaaes til Penge efter Kgl. Judb. 18 Mart. 1796. I §. Gield. 1798. 9 Febr. Fr., som forklarer 5-14-56 13-54, samt nærmere bestemmer, hvorvidt tøfe Qvitteringer skal anfees gyldige for Afbetalinger paa Gieidsbre ve, naar samme ei paa Brevene selv findes at væ re afskrevne. -13 Aug. 1. om Gieldsafbetalings-Terminer indgangne ved Forligelses-Commissionen. 5 Dec. Kgl. Bekiendtgisrelse ang. Ophævelse af det ved Anord. 9 Apr. 1781 bestemte Credit og Gields. $14 Handel. Væsen for Arbeiderne ved Kongsberg Selvværk, m. v. (Anordn. 1781. 9 Apr. anmærkes, som ugiel dende). 1798. 18 Jul. (†) Taxt og Regulativ fer Arbeidspengene ved Ba rers Ind- og Uoførsel til og fra Khavns Toldbod plads, m. v. -20 Aug. Pl. at i russiske Havne giores Beslag paa franske Varer. - 30 Oct. - 1. at de, som bandle i Compagnie, bør hver for sig tage Borgerskab. 12 Nov. Pl. at Haandværksmestere i Khavn maae falholde og sælge deres Arbeide i Boutiqve. Island. 1798. 28 Febr. l. ang. Wedblivelsen af den i Pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præmie, for Skibes Uoruftning til Fiske fangst under Island, endnu for det første i 5 Aar. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1798. 18 Maj. Pl. at Foreninger maae indgaaes for Kirker, Stiftelser, Beneficiarier, fehn og Fideicommis ser, om Tiende Afgifters Bestemmelse til Korn in natura, uden at anflades til Penge efter Kgl. Indb. 18 Mart. 1796. 1 §. - 24 Aug. 1. ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinske Skole for de fiig, som begraves paa Assistents Kirkegaardene udenfor Khavns Nerreport. Kiøbenhavn A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1798. 9 Jan. 1. at Borgerbreve til Rodemesterne i Khavn skal forevises. 16 Jul. pl. om Taxt for Favnfiærere i Khavn. 1. at de, som handle i Compagnie, ber hver for sig tage Borgerskab. 30 Oct. B. Dens 477 B. Dens Gader, Pladse, use og Bygninger, samt Renovation og Brolægning. 1798. 18 pr. l. om Feiningen for de afbrændte Grunde. 19 Sept. l.omRenovations Kiorekariene og deresSkralder. 12 Nov. 1. om Renovationen udenfor Khavns 3de Porte. 28 Nov. 1. at Bygning eller Forandring med Bygning i Khavn stal anmeldes til Stadsconducteuren. Kiøbstederne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1798. 14 Sept. Jnstruction for Christianiæ Magistrat. Rrig, Foranstaltninger formedelst samme. 1798. 21 Maj. Pl. at de fra Østersøen til Holland gaaende Skibe skal være forfynede med Attest v. s. v. - 25 Jul. pl. om indenlandske Handelskibes Convoiering fra Flekkerse Havn til Middelhavet. 20 Aug. Pl. at i russiske Havne giores Beslag paa franske Varer. 2 Nov. (†) Anordn. for Convoi under danske Krigsskibe. Land Militien A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dans mark. 1798. 17 aj. Pl. ang. Repartitionen af de til Landsoldaterne i Dmk forskudsonis udbetalte Marschpenge f. 1797. B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i Norge. 1798. 22 Jun. Anordn., hvorved de tilforn ergangne Rescripter ang. visse Feldt.Reqvisiter, (in ethvert Dragon: Qvarteer og Infanterie Laad i Norge, under Navn af Chambret og lægds-Equipage, skal an Staffe og vedligeholde, deels fornyes deels nsiere bestemmes. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1798. 16 Jul. l. om Taxt for gavnfiarere i havn. 12 Nov. 1. at Haandværksmesterne i Khavn maae falhol de og sælge deres Arbeide i Boutique. 28 Nov. 1. at Bygning eller Forandring med Bygning i Khavn skal anmeldes til Stadsconducteuren. 815 B. J B. J Særdeleshed. 8798. 20 Jan. 3 Nov. No. 7. Bryggere. l. om Forheielse for Brygger-Lauget paa 14 Marts Qllet. l. ang. samme. No. 35. aalemagere. 1798. 4 Dec. 1. em Tilladelse for Naalemager-Lauget i Khavn at indskrive fremmede Drenge. No. 47. Skomagere. 3798. 31 Oct. pl. om Skomagersvendenes Herberge i Khavn, 111. m. No. 56 Tobakspindere. 1798. Maj. l. om Tobakspindersvende.. Medicinal Væsenet. 1798. 31 Maj. Pl., som forbyder Apothekere at fælge Bræk midler, blodrensende Draaber og andre drastiske eller stærktvirkende Purgeermidler, med mindre den, der begierer disse Slags Medicamenter, for reviser Recept dertil af en legitimeret Læge, m. v. 14 Sept. Pl. at d. 5 §i Fr. 22 Apr. 1772, for Hertugs dommene, og l. 9 Mart. 1796, for Khavn (ang. Druknedes Redning), skal udvides til samtlige Kgl. Riger og Lande. Politiens Betiente og Behandling i Almindeligs hed. 1798. 14 Sept. 1. at d. 5 § i Fr. 22 Apr. 1772, for Hertug. dommene, og l. 9 Mart. 1796, for Khavn (ang. Drufnedes Redning), skal udvides til samts lige Kgl. Riger og Lande. Post Væsenet. 1798. 27 Jan. (†) Bekiendtg. ang. svømmende cylindriske Læder. Maschiner og underfynkende Lader til Banco-Bres ves c. Transport over det store Belt i Jisvintre, m. V. 1798. 12 Jul. Pl. at Sorenskriverne i Nge fal, naar der skeer Korsommelser med Posternes Befordring, strap optage Undersøgelses Forhør desangaaende, samt at der skal giores Indretning med Timesedler imel lem hvert Post-Aabner-Sted. Ba 9 Nov. Pl. at de Kgl. svenske Postillioner maae, fra 1799 Aars Begyndeise, fere og bruge Posthornet, igien nem Danmark, naar de reise til og fra Hamborg, samt at enhver skal vige af Veien for dem, lige som for de Kgl. Poster. Rentekammeret, fame Kgl. Regnskabsbetiente og Skatters Oppebørsel i Almindelighed. 1798. 9 Jan. Pl. at Borgerbreve til Rodemesterne i Khavn skal forevises. S3 Ca 2, Mart. Fr. at enhver Skifteforvalter skal indeholdes de Herlovs Penge af Arv, som, i Følge 5-2-75 N76, tilfalde den Kgl. Kasse, og derfor aarli gen aflægge Regnskab til den vedkommende Oppes berselsbetient. Retten A. Dens Personer og Behandling. 1798. 1 Febr. 1. om Forligelsesvæsenet mellem Geistlige, m. v. 12 Jul. l. at Sorenskriverne i Nge skal, naar der steer Forsømmelser med Posternes Befordring, strap optage Undersøgelses Forher desangaaende, samt at der skal giores Indretning med Timesedler imellem hvert Post Aabner Sted. - - 13 Aug. 1. om Gieldsafbetalings. Terminer indgangne ved Forligelses: Commissionen. 14 Sept. Pl. at d. 26 § i Fr. 11 Aug. 1797, ang. Stifts Overretterne i Nge, skal udvides til Landstingene i Dmk. 30 Oct. (†) Pl. at Procuratorer, som bave tilbageleveret deres Bevillinger, og Embedsmænds Fuldmæg tige maae made, som Mandatarier, ved Forligel ses Commissionerne, samt at Parterne, naar det er dem mueligt, bør selv der møde. 2 Nov. Fr at Domme, der affiges over Umyndige, ikke maae fuldbyrdes, naar de Paagieldende derved ere fundne skyldige til legemlig Straf, forinden Sagen er indberettet til det danske Cancellie, m. v. 1798. 1798. 26 Nov. 1., som bestemmer 2 Rdlrs Gotgiørelse til Lense mændene i Nge, for ethvert Maaneds Ting, som boldes hos dem. 7 Dec. r. om Forligelsesvæsenet paa de danske Øer i Bestindien. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1798. 26 Nov. 1., som bestemmer 2 Ndirs Gotgisrelse til Leng mændene i Nge for ethvert Maanedsting, som holdes hos dem. Skatter og Paabud: D. Havre, Høe og Halm-Leverance i Dmk cil Armeen. 1798. 17 Maj. Pl. ang. Repartitionen af den ertraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmk. 1798. Maj. Fr. at den ved Frr. 24 Febr. 1796 og 21 Apr. 1797 anordnede overordentlige Afgift af fibsfragter stal ero lægges til ult. Juli 1799. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter inge. 1798. Maj. Fr. at den ved Frr. 24 Febr. 1796 og 21 Apr 1797 anordnede overordentlige Afgift af Stibsfragter stal cr lægges til ult. Julii 1799. Skoler og Ungdommens Undervisning. 2798. 24 Aug. Pl. ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinske Skole for de Liig, som begraves paa Assistents Kirkegaardene udenfor Khavns Nørreport. Søe-Enrolleringen. 1798. 15 Dec. l., som bestemmer, hvorvidt Skibsbemandings Lifter, førend de aarlige See Enrollerings: Ses fioner ere afholdte, maae af vedkommende Enrol lerings Officerer eller Toldbetiente expederes og underskrives. Søefarende. 1798. 28 Febr. 1. ang. Wedblivelsen af den i pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præmie, for Skibes Üorustning til Fie Stefangst under Island, endnu for det første is Mar. 1798. 2798. I Maj. Fr. at den ved Frr. 24 Febr. 1796 og 21 Apr. 1797 anordnede overordentlige Afgift af Stibsfragter skal ers lægges til ult. Julii 1799. 21 Maj. pl. at de fra Østersøen til Holland gaaende Skibe skal være forsynede med Attest o. f. v. 18 Jul. (†) Zart og Regulativ for Arbeidspengene ved Varers Ind- og udførsel til og fra Khavns Told bodplads, m. v. 25 Jul. 20 Aug. 22 Aug. -24 Aug. - 29 Oct. - 30 Oct. 2 Nov. 9 Nov. l. om indenlandske Handelssibes Convoiering fra Flekkeroe Havn til Middelhavet. 1. at i russiske Havne giores Beslag paa franske Varer. Pl. om at laase og opdrage Fiskerbaade og Joller, o. f. v. 1. ang. en Soetendes Heniægning ved Grunden Toffen i Grønsund, in. v. Regt. og Taxt for Lotferne paa den fellandske Kyst udenfor Heisingser, i Særdeleshed Hornbek og Gilleleie. (†) Befiendtg. ang. et nyt Lygtefyr paa Skud. desnæs. (†) Anordn. for Convoi under danske Krigs-Skibe. Fr., som forbyder Koffardie-Capitainer, at bruge deres Skibsmandskab til at bære Varer fra Losses stederne i Vestindien, eller at fætte Weatroferne til Vægtere udenfor Magasinhufet om natten, m. v. -15 Dec. Pl., som bestemmer, hvorvidt Skibsbemandings. lister, førend de aarlige Sne. Enrollerings Sesfioner ere afholdte, maae af vedkommende Enrol terings Officerer eller Toldbetience expederes og underskrives. Søe Militair Etaten og Holmen. 1798. 2 Nov. (†) Anordn. for Convoi under danske Krigs Skibe. Toldvæsenet A. J Almindelighed. 1798. 18 Apr. Pl. om Forlængelse af Eftergivelse i Afgiften af Bræn de og Brænde-Transporter til Khavn." 18 Jul. (†) Taxt og Regulativ for Arbeidspengene ved Varers Ind- og udførsel til og fra Khavns Colds bodplads, m. v. 25 Jul. Pl. om Toldafgift af Knappenaale, Haarnaale og kanadisk Bevergel, samt Blikpladers Afskrivning pan Oplaget. -24 Des. Pl. om Forlængelse af Eftergivelser i Afgift for Bræn. de og Brænde Transporter til Khavn. 1798. 31 Dec. Pl., indeholdende de i Aaret 1798 givne Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Cold og Cons. Fr. 1 Febr. 1797- B. Særdeleshed, nemil. Tolden af ind- og udgaaende Varer, m. v. 1798. 13 Aug. Vl. om Toldafgift af Bygninasmaterialier i Khavn. (Pl. 1795. 3 Jul. og 15 Oct. samt pl. 1796. 17 Jun. anmærkes, som ugieldende). Tractater og de i Anledning deraf føiede For anstaltninger. 1798. 16 Febr. Pl. at Ophævelse af Afgiften af de Capitaler, der udføres mellem danske og preussiske Lande, ogsaa strækker sig til Anspach og Baireuth. 9 Nov. 1. at de Kgl. svenske Postillioner mane, fra 1799 Aars Bgyndelse, føre og bruge Posthornet igien nem Danmark, naar de reise til og fra Hamborg, samt at enhver skal vige af Beien for dem, lige som for de Kgl. Poster. Veie. 1798. 23 Febr. l. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Staffe til e beide paa Hoved Landeveienes nye Anlæg i Dmt fors studsviis udbetalte Bekostninger for 1796. Vestindien og Guinea. 1798. 9 Nov. Fr., som forbyder Koffardie Capitainer, at bru ge deres Skibsmandskab til at bære Varer fra Lossestederne i Westindien, eller at sætte Matros ferne til Vægtere udenfor Magasinhuset om Natten, m. v. -7 Dec, r. om Forligelsesvæsenet paa de danske Øer i Vestindien. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, same andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almins delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunde Toldkammer. XII Deels 3die Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1799. Christian VII Forordninger for 1799. 1799. 4 Jan. hvorved Trolovelser afskaffes, og det tillades enhver at indgaae Egteskab, uden denne fores gaaende Ceremonie (*). Cancel. p. 3. G 9 2 Gr. (*) Følgende i Anledning af denne Fr. indkomne Sporsz maale: "1.) Naar 2de Personer agte at indla de sig i Ægteskab med hinanden, om da ikke begge, eller dog Brudgommen tilligemed begges gerlovere, personlig bor mede hos Sognepræsten, for at til Frendegive deres Foriæt, og lade deres Begiæring em Lysning af prædikestolen indføre i Kirkebogen, samt med Forloverue underskrive Begtæringen? 2.) Om Fr. 19 Febr. 1783, om Trefovelfer, ber ane sees som den, der nu i alle Maader er ophævet ? eller om Brylluppet bor fuldbyrdes faasnart efter sidike Tillysning, som deri nævnes, og i andet Fald Warterne indkaldes og efter Omstændighederne mulce teres, samt Brylluppets videre penftand indberettes? og endelig: om det bor fra Prædikestolen bekiendt. gieres, i Fald Wedkommende, efter at Lysning for dem er sreet, forandre deres Beslutning, og om de siden atter besinde sig og ville ware hinanden, om de da forinden ber indhente illadelse dertil, og Lysning paa nye fece for dem? 3.) Om Præsterne og andre Kirke Betiente, som tilforn have haft Of fer eller anden Betaling for Eroloveisen, nu intet bor have til Wederlag for det, der ellers fragik den i denne deres Indkomst, eller for Judskrivningen, Killysningen o. f. f. ? 4.) Om det er tilladt, paa enhver tid af Dagen at forrette Brydevils:, og 0113 r. om Trolovelsers Afskaffelse. 4 Jan Gr. Da Trolovelse (fom Leven befaler, at fulle holdes af alle, der ikke ere af del eller have Rana, fors inden Egteskaber imellem dem indgaacs) baade er i sig selv en ufornsten Ceremonie, og ikke fielden er til Byrde em raken kan være berettiget til at beftemme denne Tid, uden at bindes til Timen, imellem 9 og 10, som Situalet nævner? samt om Præfen.er pligtig til at befordre sig selv til en fraliggende Kirke eller Bye, især paa en Sogndag, i saadan eller andre særdeles gorretninger, eller om Vedkoms mende bor befordre eller betale ham efter Wogn mands Taxt? 5.) Naar det bevilges, at Bela fer made forrettes af uvedkommende Praft, om der da ved denne ikke skal forstaaes en Sognepræst, sour har en ordentlig Kirkebog, hvori det fornedue fan indføres, og hvorefter Attest om Bielsen kan udsæ des?" ere ved Cancellie Br. (til Bissen i Siel lands Stift) +8 Maj. 1799 saaledes besvarede: 1.) Brudgommen behover ikke at mode hos Braften, men det staaer til ham, om han vil indfinde sig selv, eller sende en anden for sig, som kan medbringe de befalede Bebisligheder. 2.) Da Fr. 19 Febr. 783 er aldeles ophævet, faa faaer det dem, som der er lyft for, frit at holde Brullup. naar de vil. Skulle de ej ville indlade sig i Egreffab, men fou andre deres Tanker, beheves ingen flysning. 9.) Intet lan, i det omspurgte Tilfælde, forlanges. Naar Forretningen, de have bart, opborer, made og Betalingen falde bort. 4) Vræsten ber rette fia efter at mode den forlangte Tid, naar ikke ans dre uopfattelige Forretninger hindre ham deri, og ban ber kasse sig selv Befordring, naar den ej aed. villig gives bam af edfemmende. 5.) Cepulas tionen skal fee af Præst, beskikket til en vis Menic hed, uden Hensyn til, at han enten er Sognepræst eller Cavellan. Da Bevilling til den her omhandlede Copulation altid indeholder den Betingelse, at vedkommende Kirke Betiente ei maae afgaae noget i deres Rettigheder, saa følger deraf, at Stedets Sognepræst har faaet fin Betaling forinden Wielien forrettes, og, ved at betale ham, maae Brudepar ret tillige meldes for ham, til Indførelse i Ministe rial Bogen, samt alle Beviisligbeder ham forcviles, Den uvedkommende Praft fan ikke forrette Bielfen, for ban bar Gognepræstens Bevis for, at alt er i Digtighed. Fr. om Trolovelsers Afskaffelse. 25yrde for den arbeidende og nærende Klasse af Undersaatterne formedelst den Tidsspilde og de unødvendige Bekostninger, som derved forvoldes; Saa befales her ved følgende: Trolovelser skal herefter være aldeles afskaffede, og maae enhver, som vil indgaae Egreskab, lade sig vie i Kirken, uden foregaaende Trolovelse. Derimod skal den befalede Lysning fra Prædikestolen fremdeles ved, blive; ligesom og de Vedkommende fal, i Følge Lovens Forskrift, stille vederheftige Forlovere, til Betryggelse for, at intet er til Hinder imod Egteskabets lovlige Fuldbyrdelse. 4 Jan. Von. weg. Abschaffung des Beyspruchrechts, 8 Febr. f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 4. Cancellie Pl. (Resol. 20 Febr.), hvorved 1 Mart. bekiendtgieres: At Kongen, til sterre Beqvemmelighed for Indvaanerne i Lolland, Falster og Moen, har forandret det, i følge Fr. 8 Maj 1795, hidtil be. fremte Sted til Besigtelser over Stodheste paa disse Der, saaledes, at den aarlige Besigtelse for Lolland, som har den største Mængde Heste, skal skee ved Mas rieboe, og at der hvert andet Aar skal holdes en Stutterie Besigtelse ved 27yekiøbing, for Falster, samt hvert 3die Aar ved Stege, for Moen; i hvis Folae der altsaa i indeværende War bliver Stutterie Bes figtelse i Lolland og paa Meen, næste Aar i Lolland og Falster, der følgende Aar alene i Lolland, samt Aaret derefter paa alle 3 forbenævnte Steder. p. 6. Kanzeley Pat. daß künftig kein Beamter ohne höchste Erlaubniß ein Justitiariat übernehmen solle, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. P. 7. 5 Mart. Fr., hvorved Underdommerne indspierpes 8 Mart. den Pligt, at de i Politie og Inquisitions. Sager, 693 hvor L Fr. ang. Polities og Inqvis. Sager. S Mart. Hvor Procuratorer ei tilstedes at mode, bør selv søge al den Oplysning, som fan tilveiebringes, om enhver saadan Sags rette Sammenhæng, baade med hensyn til at beoise de Paagieldendes Skyld eller Uret, og lige ledes deres uskyldighed eller Net. Cancel. p. 8. Gr. Da endeel iblandt Underdommerne giøre dem et urigtigt Begreb om de pligter, som paaligge dem, i Henseende til Sagers Behandling ved Polities Retterne eller Undersøgelses: Forhører, hvor sums maris Proces finder Sted, og hvor det ei er tilladt Procuratorer at møde, efterdi nogle af disse Dommere mene, at de i saadanne Tilfælde bør, ligesom i almine Delige Nettergangs Sager, alene overlade til de veb kommende Klagere eller Anklagede selv, at fremføre alt det, som de ansee fornødent, til deres Sags Tarv og Deres Forsvar, og at Dommeren alene bør indskrænke sig til at domme efter de Beviser, som de Paagieldens de opgive og forskaffe, uden at han, fra fin Side, bis drager umiddelbar til Sagens Oplysning; Ved hvilken Fremgangsmaade Sandhed ofte kunde blive forvandsket og uskyldighed udsat for Fare, især naar den eene af de vedkommende Parter var et eenfoldigt Menneske, der tffe forstod at frembringe, hvad der kunde tiene til hand Forsvar, men den anden derimod havde Forstand og Klogskab til at benytte sig af alle de Fordele, som Oms stændighederne kunde tilbyde; Saa har Kongen, i Ber tragtning heraf, fundet fornødent, herved at indspierpe De vedkommende Embedsmænd følgende ufravigelige Sore holdsregel: Naar nogen Sag behandles inqvisitorisk, eller føres red politie. Retten, hvor det er forbudet, at Procuratorer maae mode for de Paagteldende, da skal Dommeren selv examinere baade Parter og Vidner, fame ellers ombyggeligen sege al muelig Oplysning. Fr. ang. Pelitic og Jnqvis. Sager. dm Sagens sande Sammenhæng, efter den Anledning, 8 Mart. som dertil gives, og de Omstændigheder, der forekomme, under Sagens Behandling, paa det at Retterne derved fan sættes i Stand til at bedømme med Vished, hvo der har Ret eller Uret, og hvo der er fyldig, eller ikke. Dersom nogen Dommer eller Nettens Betient efterlader denne, for Justitiens Pleie og for Borgersikkerheden magtpaaliggende, Embeds: Pligt, da bor Sagen hiem vises fra Over Retten, til nye og lovligere Behandling, paa hans Bekostning, og han desforuden, efter For seelsens Beskaffenhed og Forsommelsens Grad, tilbør ligen ansees. Raadstue Pl., hvorved bekiendtgiøres: At det 11 Mart. (i Anledning af en fra endeel af Eierne og Beboerne af de paa Slots: Pladsen opførte Interims Vaaninger indkommen Ansøgning, om at disse Bygninger maatte blive staaende endnu i 2 à 3 Mar) er Magistraten under 6 Mart. fra Cancelliet tilkiendegivet, at det skal have sit Forblivende ved pl. 25 Aug. 1796, saaledes, at bet tillades Beboerne at forblive i dem indtil Michaelis Slytte Dag 1799, men at de derefter inden Aarets Udgang skal være pligtige at borttage enhver sin Vaas ning, og at ryddeliggiøre Pladsen, eller i Mangel deraf taale, at samme til Nedbrydelse og Bortførsel for deres Regning ved offentlig Auction bliver foranstal tet bortsolgt. P. 429. Raadstue Pl. (eser. til Khavné Magistrat 8 12 Mart. Mart.), hvorved tillades, at forestanende Paaste Flyt. tedag maae udsættes i 4 uger, saa at den, istedenfor d. 12 Apr., fastsættes til d. 10 Maj 1799. (Sansom ben, i denne Vinter, indfaldende strenge og vedvarende Frost har giort det umuligt for Entrepreneurer og Huuseiere, at faae deres under Bygning staaende Gaars de og Huse færdige, og endnu mindre Værelserne i den Stand, 9 4 Pl. om Flyttedagens udsættelse. 12 Mart. Stand, at de til den almindelige Flytte Dag, som t Alar indfalder usædvanlig tidlig, kunde opfylde de med Vedkommende indgaaede Forpligtelser). P. 429. 20 Mart, Fr. ang. nogle overordentlige Afgifter (*). Gen. Told - Kammer. p. 10. Gr. Da den tiltagende Usikkerhed paa Ssen giør nye Udrustninger til Betryggelse for det danske Handelsflag og til Værn, saavel for de Kgl. Rigers som sær for de Vestindiske Øers Ryster, fornødne, og Sta tens ordentlige Indtægter tilligemed nu værende extraor dinaire Afgift ikke ere tilstrækkelige til disse overordentlige Udgifter; saa seer Kongen Sig nødsaget til at lægge, til en Tid, nogle Bidrag paa de Gienstande, som findes baade best at kunne bære dem og nærmest at nyde godt af den Sikkerhed, som Søerustningerne tilsigte. Kon gen vil derfor, at en Deel af disse fornødne overordent lige Paabud skal ydes af den europæiske og vestindiske Handel, og giver Fr. 16 Dec. 1795 herved følgende Udstrækninger og nærmere Bestemmelser: 1.) Af alle Producter og Varer, som fra frems mede Steder eller de Kgl. vestindiske Øer til de Kgl. Riger, Hertugdomme og dertil hørende Lande til Søes indføres og ved Indførselen fortoldes eller til Fortolds ning forfalde, eller som fra de der værende Oplag til Fortoløning clareres; og af alle indenlandske Producter vg Varer, som fra de Kgl. Niger og Hertugdomme, samt til disse hørende Lande, til Soes udføres til fremmede Steder eller til de Kgl. Lande eller Der uden for Europa, fal, foruden de anordnede Afgifter, ers lægges, som overordentlig Afgift, Procent af Va rernes Værdie. Værdien bestemmes efter Transittol dens (*) Denne Sr. er og udgivet paa Tydf. Khavn 4to. Fr. om overord. Afgifter 1-3 §. bens Tarif i Told. Fr. I febr. 1797, der antages for 20 Mart. at være I Procent af Varernes Værdie; men for Varer, som deri ikke ere anforte, efter Facturer, Connossemen zer eller vedkommende Toldbetientes Taration i Overs eensstemmelse med Told frs 28 §. Af Sukker fra Vestindien og America skal, istedenfor bemeldte 1 Procent, betales 1 Skil. D. C. af hvert Pund. Af Heste og Hornqvæg, som udføres til Søes, eller fra Hers tugdommene og dertil hørende Lande til Lands, til frems mede Steder, betales af Beste, Styffet 72 Sfil.; af Hornqvæg, Styffet 48 Stil. Fra foranførte overor dentlige Afgift ere fritagne: Imo) Trælast, som fra Norge udføres; 2do) indenlandske Haandværks- og Kabrikvarer; 3tio) det asiatiske Compagnies Varer efter dets Octroi; 4to) de fra europæiske Havne til Altona indkommende og derfra til europæiske Havne udgaaene. de Producter og Varer. 5to) Varer fra Ostindien og Cap de bonne Esperance behandles efter den Fr., som af Dags Dato igiennem Gen. 2. Dec. og Com merce Collegium udgives. 6to) Varer, hidkomne fra de Kgl. Etablissementer udenfor Europa, ere her

Landet frie ved Udgaaende. Alle Producter og Varer,

naar de endog ellers efter Told: Fr. eller særskilte Pri vilegier ere toldfrie, skal være dette Paabud undergivne. 2.) Zoldoppebørselsbetienterne oppebære, enhver paa sit Sted, denne Afgift, uden at derfor noget Slags Skrivervenge eller Expeditionssportel af dem eller Toldopsonsbetienterne maae Fræves eller imodtages, og uden at Veining eller Maaling alene for denne Afgifts fyld maae fordres, med mindre grundet Mistanke haves om den angivne Qvantitets Urigtighed. 3.) Dette udvidede Paalæg, som træder istedenfor det ved Fr. 16 Dec. 1795 Paabudne, vedbliver indtil Udgangen of Aaret 1800 eg falange de Omstændigheder, der fors 95 anledi Fr. om overord. Afgifter 3-7 §. 20 Mart, anledige samme, vedvare. 4.) Af alt det Sukker, som fra de danske vestindiske Øer er tilladt at udføres til fremmede Steder, erlægges ved udførselen fra Derne i overordentlig Afgift 1 Stil. V. C. pr. Pund.

5.) Af al Rum, som sammesteds fra udføres til frem. mede Steder, betales 2 Sfil. V. C. pr. Gallon.

6.) Af alle Skibe, som paa St. Thomas eller St. Jean udloffe eller indtage over af deres Drægtighed, er lægges for hver Reise 1 Nidlr V. C. af hver Commerce Last, Lasten beregnet efter Varernes Vægt til 5200 Pund eller 2 engelske Tons. Dog undtages herfra: amo) de danske vestindiske Ders egne fartpier, som og forsaavidt de alene gaae imellem disse Øer; og 2do) de Stibe, som baade indkomme og udgaae ballastede eller ikkun under og indtil af deres Drægtighed ladte.

7.) Disse i 4, 5 og 6 § paabudne Afgifter vedvare fra denne Frs Befiendtgiorelse paa de danske vestindiske Der og indtil udgangen af Aaret 1800.

20 Mart. Fr. ang. en Extra Afgift, som skal betales af alle, fra denne Frs Bekiendtgiørelse indtil Aarets Ud. gang 1800, fra Ostindien hertil indkommende Varer (neml. af al Kaffe, som forbliver i Landet, 1 fil. af Punder; men af de med private Handels: Skibe ind førte Sukkere 2 Procent; af Arrak Skil. Potten, og af andre Varer 1 Procent. For at bestride Udgifs terne til de nye udrustninger, som formedelst usikker heden paa Havet, især i Middelhavet, ere fornødne til Betryggelse for det danske Handelsflag og til Værn saa vel for de Kgl. Riger, som især for den imellem Etablis fementerne i Ostindien og de europæiske Stater værende vigtige Handels. Forbindelse). p. 13.

20 Mart. Fr., hvorved i Danmark for eet Aar paabydes en Extra Afgift af det contribuable Ager og Engs, samt Skov og Møllesyles Hartkorn (neml. 32 Stil. It. Fr. om Extra-Afg. af Hartk. i Dmk. pr. Ede, som i de 4 sædvanlige Qvartaler 1799 betales) 20 Mart. Procent, Procent, og af det contrib. Ager og Engs, Skov og Mellefkylds samt Tiende Hartkorns Værdie (neml. foruden Procent: Afgiften, altsaa i alt som i de ved Fr. 17 Jun. 1773 bestemte Terminer betales Saasom de Foranstaltninger, ved hvilke Kon gen har i adskillige Aar under Krigs. Urolighederne beskyttet Sin Handel og Skibsfart, allerede have medtaget langt større Bekostninger, end de dertil indkomne frivil lige Bidrag og overordentlige Afgifter af Skibsfart og Handel have kunnet erstatte, og han fremdeles seer Sig ved Omstændighederne tvungen til, endog i dette Aar, at udvide hine Foranstaltninger med betydeligen forøges de Udgifter; hoerfore Nødvendigheden paalægger Ham nu, at aabne lovei til disses Bestridelse ved overordent lige Paabud for cen Gang af de Næringer og Eiendom. me, paa hvilke saadan Handelens og Skibsfartens Bes tryggelse har, middelbar saavelsom umiddelbar, fordeels agtig Indflydelse). P. 15. Von. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nan 20 Mart. zu, betreffend die Ausschreibung einer von den Landdis stricten zu erlegenden Abgabe, zu einigem Ersatz der zur nothwendigen Ausrüstung eines Theils der Seemacht, in diesem Jahr, erforderlichen ausserordentlichen Kosten. P. 17. Fr. at en af Collegio medico forfattet Phar- 20 Mart. macopoea pauperum (*), som er vedhæftet denne Fr., sal tiene til Regel for alle Medici og Chirurgi, faa at disse, (*) Trykt under Titel: Pharmacopoea pauperum danica Regia auctoritate a Collegio medico havnienfi confcripta. Havn. 1799. 8vo. Samme var vedhæftet de Eremplarer af den særskildt trykte Fr., som fra Cancelliet bleve afsendte til vedkommende Embedsmænd. Fr. om Pharmacopoea paup. 20 Mart, disse, i at foreskrive Lægemidler, som betales af milde Stiftelser eller bekostes af det Offentlige, skal indskrænke deres Valg af Medicamenter til de Slags, der findes anførte i bemeldte Pharmacopoea. Cancel. p. 19. 23 Mart. Gr. Ved at anstille Undersøgelser over Fattigvæse nets Tilstand, med hensyn til at raade Bod paa dets Mangler, er det befundet, at de Lægemidler, der forbruges til Syges Helbredelse, beløbe til saa betydelige udgifter for de vedkommende Stiftelser eller det Offentlige, hvorfra disse Omkostninger udredes, at sams me medtage en alt for fter og uforholdsmæssig Deel af de Penge, der ere bestemte og udfordres til de Noolidendes Pleie og Fattig - Anstalternes Opretholdelse; hvilken Ilds gift funde for en flor Deel indskrænkes og formindskes ved fornuftig og god Huusholdning, i Henseende til Forskrifterne af Lægemidler, hvortil ofte vælges de mere kostbare Slags, uagtet der gives ringere, som ere ligesaa kraftige og virksomme. I Betragtning af foranførte bliver herved kund giort en af Collegio medico (efter Overlæg med Pleies Lægerne) udarbeidet og af Kongen approberet Pharmacopoea pauperum, der skal indeholde en fuldkommen og tilstrækkelig Opgave af alle fornødne Simplicia og Compofita, og deriblandt de fleste af saadanne Slags, som fan haves for billige Priser. Denne Pharmacopoea skal Herefter tiene til Regel saavel for Pleie Lægerne, som for alle andre Medici og Chirurgi; saa at de, i at foreskrive Lægemidler, hvis Bekostning udredes enten af milde Stiftelser eller af det Offentlige, skal være pligs tige til at indskranke teres Valg af Medicamenter til det Forraad, der findes anfert i bemeldte Pharmacopoea. R. Kammer Pl. (Resol. 20 Mart.) ang. Repar titionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hoved Indeveienes nye Anlæg i Dmk forskudsviis udbetalte 230 Pl. om Befestn. t. de nye Landeveie. Bekostninger f. 1797. (Disse udgiøre til Hovedlandes 23 Mart veienes nye Anlæg i Sielland og kven, og til Opmaas linger og Karters Optagelse over Landeveiene, m. v., i Sielland, Kyen og Jylland samt Lolland og Falster, for 1797, 41084 Rdlr 2412 fil., hvoraf dog ikkun 21887 Rdlr 85 Stil. Aaret 1797 ere udbetalte, men Resten senere. Det derfor med Jan. Qvarta!s Skatter udredende Bidrag er af samme Beisb, som der ved Pl. 23 Febr. 1798 udskrevne). p. 21. Kanzeley. Pat. wider das Verspielen von beweg: 2 Apr. lichen oder unbeweglichen Gütern, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. p. 24. Raat stue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 29 Apr. Apr.) at den ved pl. 20 Jan. og 3 27ov. 1798 bes vilgede Forhøielse paa 14 Marks Øllet maae (af de deri anførte Aarsager) vedvare indtil 1799 Aars Ud. gang (See Pl. 15 Nov. 1799). p. 430. Pat. über die künftige Einrichtung des Appella 3 Maf. tions und Ober: Criminal: Gerichts wie auch Obers Consistorii der Gr. Ranzau. p. 25. Raadstue Pl. at da der til Khavn tildeels ere ankomne 3 Maj. og tilbeels ankomme en stor Deel enroullerede Matros ser, som ei selv kan forskaffe sig de behøvende Qvarterer, og der endnu ingen Orlogsskibe ere udlagte, hvor de fan modtages; saa byder Nødvendighed, at disse i den Mellemtid i Khavn vorde indqvarterede; til hvilken En de samtlige Gaard og Huuseiere maae være beredte paa at modtage det Antal, dem af Rodemesterne blive anviste, mod den sædvanlige Betaling for det natio nale Mandskab, nemlig 1 Skill. pr. Nat for hver Mand, som den Indqvarterede selv erlegger; hvilken Indqvar tering dog ikke vedvarer længere, end til næstkommende 19 Maj, da Qvartererne vorde ryddelige for de d. 20 f. M. indqvarterende Soldater. P. 431. Raads Pl. om Laugssvend. Protocoller. 7 Maj, to Maj. $ Raadstue Pl. (Resol. 24 Apr., bekiendts giort Khavns Magistrat ved Rentekammer. Br. 4 Maj) 2t samtlige Lauges Svende i Khavn ere fritagne for at bruge stemplet Papiir til deres Protocoller, hvori fornemmeligen indføres deres Syge og Tidepenge, og hvortil de anvendes. p. 432. Pl. at enhver, der har imodtaget Betalins ger eller Penge, i Ste Stillinger, af de 2de i Christiania arresterede Personer, Pascal Paoli og Peter Essendrup, eller andre paa deres Vegne, skal anmelde saadant inden en vis Tid, m. v. Cancel. p. 28. Gr. Med Hensyn til at udrydde de falske gte Skillinger, som ere komne i Omiob i Aggershuus Stift; og paa det at de Undersaatter, som ere blevne bedragne ved denne falske mynt, kan forhielpes til Erstatning af Pascal Paolis og Peter Essendrups Midler, der ere tagne under Arrest, tilligemed deres Personer, paa Grund af de stærke Formodninger, der ere tilveiebragte imod dem, som Skyldige i den Forbrydelse, at have været deelagtige i at indføre disse falske Penge, udens lands fra, og udgivet dem iblandt deres Medborgere; befales herved følgende: 1.) Enhver, som har modtaget Betalinger eller Penge, i 8te Skillinger, af bemeldte Paoli og Effens drup, eller andre paa deres Vegne, skal uopholdeligen og, i det seneste, inden 4 Uger fra denne Befalings Kundgiørelse, anmelde saadant for efterskrevne Embedss mænd, nemlig: a) de, der boe i Christiania, for den over fornævnte Arrestanter beskikkede Kommission; b) de, som boe i andre Kiøbsteder, for Byefogderne sammesteds; og c) de, som boe paa Landet, for Fogderne Skulde nogen efterlade at adlyde denne Advarsel og dette Bud, da kan han vente at blive tiltalt og anseet, som Pl. om falske 8te Stillinger 1-5 §. som Medvider og Medskyldig i at have udbredet false 10 Maj, Mynt i Lander. 2.) Dersom nogen har falske gte Skillinger i sin Værge, da skal han, hvad enten han har faaet dem af de ovenbemeldte Personer eller af andre, inden denne bestemte Zid levere dem til foranførte Ema bedsmænd, imod disses Beviis for Imodtagelsen. I Mangel heraf, maae de Paagieldende tilskrive dem selv ikke alene den fade, de maatte libe, ved at tabe den Erstatning, dem ellers kunde tilkomme af de Skyldiges Midler, men ogsaa den Uleilighed og Straf, de page brage dem, ifald saadanne Penge siden af dem udgives, da de derfor blive dragne til Ansvar. 3.) Saasnart Anmeldelserne ere steete, skal Sogderne strap lade ved Underdommerne, paa Landet, optage nøjagtige Fore hører over alle Vedkommende, for derved at tilveies bringe de mueligste Oplysninger om Sagens Sammens hæng og hvorfra de falske Penge ere komne. Men i Christiania skal Rommissionen selv, og, i de andre Kiøbsteder, Byefogderne holde disse Forhører. 4.) Undersøgelses forhørerne skal derefter, tilligemed de falske Penge, indsendes fra Byefogderne og Fog. derne til Kommissionen, paa det at denne kan giøre det fornødne Brug deraf, under Hovedsagens Behandling. I øvrige følger det af sig selv, at de vedkommende Rez tens Betiente skal tage de falske gte Stillinger, som dem leveres, under saadan Forseigling, at det ei kan sættes i Tvivl, at de ere de selv samme, som af dem vare blevne modtagne. 5.) Endeligen skal Stiftamt manden beskikke en Prokurator, til at paastaae Erstat ning af de Skyldiges Midler, for alle dem, som ere blevne bedragne ved den falske Mynt, som af eller ved hine er udgiven og sat i Omløb. Circular Verf. betr. die Rubricirung der obrigi 16 Maj. keitlichen Berichte f. Holstein u. Pinneberg. P. 402. Vou. Ben. w. d. Veräusser. unbewegt. Güter, 17 Moj. 17 Maj. 24 Maj. 24 Maj. 30 Maj. Von. wider die Veräusserung unbeweglicher Güter in die todte hand, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 30. Fr., hvorved den ertraordinaire Afgift af Skibs fragter forhsies (faa at der nu betales fra 40 Stil. til 1 Rdlr af hver Com. Laste Drægtighed) og forlæns ges til udgangen af ar 1800. (Saasom de nærs værende Omstændigheder kræve en større Udbredelse af Beskyttelsen og paa flere farvande, end de, som foran ledigede Paabudet ved frr. 24 Febr. 1796, 21 Apr. 1797 og 1 Maj 1798). p. 32. R. Kammer. Pl. (Resol. 22 Mas) ang. Repartis tionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1798 (fom med Jul. Qvartals Skatter 1799 udredes med 5 Stil. af hver Tde Hartk. Ager og Eng, og 2 Stil. af hver Toe Ht. Skov og Mølle: Skyld). p. 38. R. Kammer Pl. (Resol. 22 Maj) ang. Repartis tionen af den extraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk inde quarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser, for det Aar, fra 26 Oct. 1798 til Aarsdagen 1799 (som beløber sig til 18 Stil. pr. de contrib. Ager. og Engs Hartkorn, og erlægges med Jul. Qvartals Skats ter 1799). P. 39. R. Kammer Pl. (Resol. 29 Maj) at Pl. 13 febr. 1789, ang. Forandring og nærmere Bes stemmelse af adskillige Poster i Sr. 5 Sept. 1787 om den finmarkske Handels Frigivelse, skal gielde uden Forandring, saalænge den ved nysnævnte Frs 4 § tilstaaes de Toldfrihed vedvater, nemlig til I Jun. 1809. P. 40. Fr. Fr. om Eieres Eed i Tyvs. Sager. Fr. at i Tyvs Sager, som forfølges paa 31 Maj. Justitiens Vegne, skal de stiaalne Rosters Eiere inds stevnes, under Faldsmaals Straf, til at aflægge deres edelige forklaring, om Kosterne ere dem frakomne imod deres Vidende og Villie, eller ikke. Cancel. p. 41. Gr. J Betragtning af, at der ved Domstolene ere forskiellige Meninger angaaende Besvarelsen af det Spørgsmaal: "om Retterne have, i Tyvs. Sager, Magt til at tvinge den Bestiaalne til at giøre sin edes lige forklaring, om de stiaalne Koster ere ham frakomne imod hans Vidende og Villie?" er det fundet fornødent, i dette Tilfælde, at bestemme følgende Regel: Ligesom begge Rigers Love, 16-17-8, 9 og 10, fordre saadan edelig Bekræftelse af Eiermans den (hvilket Bud udtrykkeligen er igientaget ved Fr. 21 Maj 1751. 5 §), saa er det og en naturlig Følgesluts ning, at han ikke maae kunne standse en Sag, sons af Justitien er bleven anlagt, eller have Magt til, veb sin Vægring, at hindre dens Oplysning og Beviiss liggiørelse paa den Maade, som Levene have fores skrevet; uagtet det vel staaer i hans Magt, at eftergive den Erstatning, bam kunde tilkomme af den Skyldige; i hvilket Fald hans udsigende saa meget mindre kan an sees, som partisk. I Overeensstemmelse med disse Grundsætninger, befales herved, at, naar Tyvs-Sager forfølges paa Justitiens Vegne, og de fliaalne Kosters Eier kaldes for Retten, til at erklære under sin Eed, om Kosterne ere ham frakomne imod hans Vidende og Villie, eller ikke, skal han dertil indstevnes, under Tvang af faldsmaals Straf, og i øvrigt dermed forholdes liges som med Widners Judvarsling. Gen. Post: Amts. Pl. ang. nogle Forans 4 Jun, bringer med den Tollandske post. p. 121. XII. Deel. Gr. 4 Jun. Pl. om d. lollandske Post 1 §. Gr. Til større Orden og Sikkerhed, saavel for de Corresponderende, som Postvæsenet, samt for at op. naae en skyndsommere Postgang for den lollandske Post, har Kongen, paa Gen. Postamters Forestilling, bestemt følgende: 1.) De raz den lollandske Posttour veb Pl. 28 Sept. 1779 efter Sædvane tilladte Afleverings-Ste der imellem Kiøbstederne skal indskrænkes til Carrise, Vindbycholt, Gaabense, Ludvigslund og Stokkemarke, hvilke maae vedblive, under følgende Vilkaar: a) I Kroen Carrife, imellem Kiøge og Vordingborg, skal modtages og afleveres lose Breve og Aviser. b) I Kroen Vindbyeholt, omtrent midtveis imellem Kiøge og Vordingborg, maae, da sammesteds gives nye Before ering, af Postføreren modtages Passagerer, af hvilke han oppebærer Fragten, beregnet fra Vindbyeholt til det Sted, hvorhen vedkommende Paffagerer agte sig, hvil fen Fragt afleveres paa nærmeste Postcontoir, og derom giores Anmærkning paa Timesedlen. c) 3 Gaabense Færgegaard pas Falster, hvorfra til den ene Side gives Landbefordring og til den anden Transport over Vander, maae imodtages og afleveres løse Breve og Aviser, liges som og Passagerer, der kan modtages under samme Vila kaar, som ved Vindbycholt er anført. d) I Kroen Ludvigslund, imellem Gaabense og Nyekiøbing paa Falster, maae imodtages og ofleveres løse Breve og viser, og e) I Kroen i Byen Stokkemarke, midtveis imels lem Marieboe og Naschou Kiøbsteder i Lolland, maae ligeledes imodtages og afleveres løse Breve og Aviser. f) Derimod maae paa de saaledes vedblivende Expedisions: Steder hverken modtages eller afleveres Penges breve eller Pakkepost Sager af pakker, Kasser, Vilde eller deslige, men disse fal, ligesom paa andre Steder i Danmark, alene modtages eller afleveres paa de Kgl. Posts Pl. om d. lollandsk: Post 1-3 §. Postcontoirer i Kiebstederne. g) Til Sikkerhed og Op: 4 Jun. lysning for de Corresponderende, skal paa forbenævnte Expeditions: Steder holdes ordentlige authoriserede Jours naler over alle til Forsendelse med Posten der afleverende Breve, og saavel Breve, som Aviser, skal forsendes imellems disse Steder og Postcontoirerne i dertil indrettede og med Laas forsynede Posttasker. h) De, som ønske at modtage deres med Posten ankommende Breve paa et af disse authoriserede Expeditions. Steder, maae anmode deres Correspondentere om, at anmærke dette paa Brevenes Addresse, da Brevene ellers, i Mangel af saadan Paategning, blive liggende paa Postcontoiret i den Kiøbsted, hvortil de ere addresserede. i) Imellem Postcontoirerne og Expeditions: Stederne betales ingen Porto; men til Erstatning for Post Expediteurernes Uleilighed og Ansvar skal de være berettigede til, at hæve I Lß for ethvert enkelt privat Brev, som afgaaer fra eller er addresseret til Expeditions. Stederne, ligesom de og oppebære den ved Postanordningerne fastsatte Porto, for hvilken sidste de aflægge Rigtighed til nærmeste Postcontoir; Ligeledes maae de og oppebære 43 Skill. Dansk for hver argang af Aviser, foruden det, som for disse skulde erlægges til vedkommende Postcontoirer. 2.) I Præstøe oprettes et Kgl. Postcontoir, saavel for Brevs som Pakkeposten; men da derfra hverken til Vors dingborg eller Vindbyeholt gives nye Befordring, sa fan ikke Passagerer der modtages paa Posten, men de, som fra Præstøe agte at reise med Posten, maae selv forskaffe dem Befordring til enten Vordingborg eller Windbyeholt. 3.) Den lollandske Post skal, for at kunne i Kiøge (over Ringsted) istedenfor i Kioden. havn modtage de med Brev og Pakkeposterne fra Ham borg til den lollandske Posttour ankommende Breve og Pakkepost Sager, for det første til et Sorsog paa eet § 5 a 21sp Pl. om d. lollandske Post 3-4 S. 4 Jun. Aar afgaae fra Kiøbenhavn bver Mandag Eftermid dag Kl. 4; i hvis Følge Indleverings Tiden i Khavn bliver for Pakker, Kasser, m. v., enten Søndag Aften imellem . 6 og 8, eller Mandag Formiddag imellem. Kl. 9 og 11, paa hvilke Tider, helst om Aftenen, de ligeledes maatte melde sig, som vil reise med Posten. Breve med Bankosedler og Myndt maae indleveres Mandag Middag imellem Kl. 11 og 12, og løse Breve imodtages samme Dag fra kl. 9 om Formiddagen og i det længste indtil kl. 2 om Eftermiddagen. Posten kan, saavel i Følge af den for andrede Afgangs:Tid fra Khavn, som de flere Foranstaltninger, der ere trufne til at befor dre dens hurtigere Gang, ventes at indtreffe i Kiøge Mandag Aften, i Præstøe Tirsdag Morgen, i Vore dingborg samme Dags Formiddag, og i Nvekiobing om Eftermiddagen, hvorfra den strap afgaaer over Sarkis bing og Mariboe, deels til Naschou og deels til Rodbye, paa hvilke sidstnævnte Steder den i Almindelighed kan indtreffe Onsdag Morgen, og skal igien derfra afgaae Torsdag Middag kl. 12, for at kunne samme Dags Estermiddag være i Mariboe, om Aftenen i Sarkiøbing, derfra om Natten over Nyekiøbing til Vordingborg, hvorfra den om Fredagen fortsætter Touren over Præstve og Kiøge til Khavn, hvor den ventes at kunne indtreffe Løverdag Morgen. Paa samtlige forbenævnte Postcons toirer udenfor Khavn skal Bankobreve, Pakker eller Kasser o. Reisende, m. v., imodtages eller indskrives inds til 2de Timer, førend Posten kan ventes eller skal afgaae; men løse Breve indtil een Time. 4-) Endskiont de i 3 § benævnte Breve og Pakkepost. Sager skal sendes over Ringsted, istedenfor over Kiøbenhavn, forbliver dog Portoen eller Taperingen inda til videre og med Hensyn til, at dette er et blot Forsøg, uforandret, følgeligen at beregne, som om de ommeldte Breve Pl. om d. lollandse Post 4 §. Breve eller Pakkepost Sager vare forfendte over Khavn, 4 Jun. dog med disse tvende Undtagelser: a.) At Fragten for Passagerer, som lade sig indskrive til at følge med den amborger Pakkepost, først til Ninasted, og derfra med Sideposten, som befordres til Vogns til Kiøge, hvorfra de videre kan komme med den lollandske Post, eller for saadanne Passagerer, som komme fra den lollandske Post med Sideposten til Ringked, hvorfra de kan følge med den Hamborger Pakkepost, ikkun beregnes for den Vei, som de virkeligen giennemreise; i hvilken Henseende Veien imellem Kiøge og Ringsted skal beregs nes for 3 Mile. b.) At Fragten for de Pakkepost: Sa ger, som forsendes imellem Ridge og Ringsted ind byrdes, ligeledes skal beregnes efter det forommeldte Miletal. Samtlige foranmeldte Forandringer antegnes fra Mandagen d. 1 Jul. 1799, paa hvilken Dag Po ften afgaaer fra Khavn em Esterm. Kl. 4. Rescr., til Oberberghauptmanden og Asses. 12 Jun. fores i Oberbergamtet paa Kongsberg, ang. Ind. skrænkninger i Sølvværkets Drift. R. Kammer. p. 124. Gr. Kongen har ladet Sig udførligen foredrage Tilstanden, saavel af Kongsberg Sølvværks, som Blaafarveværkets, Drift for Aarene 1794, 1795, 1796, 1797 og 1798, efter de fra vedkommende Bes tiente derover afgivne Extracter og Ballance Beregnin ger, og vil, i hensyn til Sølvværkets betydelige aar lige Zubuß, som Hans Kasse ikke længer kan udholde, herved have befalet sølgende: 1.) Solvværkets Setteste Gruber, efter anstille. de General Befaringer og forud optagne Carter, stal aldeles indstilles; de noget haabefulde, især de, sone formedelßt Durchflag med Stullen ikke fan opgaae med 5 3 Band, Rescr. ang. Kongsb. Solvvarf 1-7§. 12 Jun. Band, indstilles indtil videre, og de meest bekostelige og ikke forholdsmæssigen haabefulde og ergiebige Drifter i enhver Grube ligeledes aldeles indstilles; da bet paa deslige Steder anfarende Mandskab, forsaavidt samme ikke med Nytte kan anlægges paa andre Steder, skal aflægges, ester Omstandighederne, med eller uden Pension, paa den under 2 § anførte Maade. 2.) Yngre Arbeidere, som have Krafter til at ernære sig paa anden Maade, skal gives af Bergkassen eet Aars Løn til Reisepenge for at søge anden Næringsvei, og denne Foranstaltning bekiendtgiøres vedkommende Arbeis dere eet Aar før Iværksættelsen. Ligeledes maae ældre Arbeidere erholde eet Aars Len, om de vil udgaae af den faste Stok og begynde en anden Haandtering. En Hver, som har modtaget denne Understøttelse, mane fiden ikke opholde sig paa Bergstaden, uden at kunne beviislig opgive nogen lovlig Haandtering, hvoraf han kan have tilstrækkelig Underholdning, under Straf, som Le6gianger, om han sammestede derefter, uden i lovligt Wrende, antreffes. 3.) Christians nordre Stul, tilligemed de Gruber, der aleene drives som Lichtlos cher for denne Stul, mane, indtil Sølvværkets Fors fatning forandres til det bedre, indstilles. 4.) 6.) Ingen Drenge maae antages i de Arbeideres Sted, som aslægges i Anledning af Grubedriftens Formindskning. 5.) Alle de af Sølvværkets faste Stof, som have Gaars debrug, eller forstaae Haandværk, hvoraf de kan leve, bør aflægges af Værkets Arbeide, saavelsom alle de, der stane indførte i Ruflerne, som Militaire. Ingen andre, end sunde og stærke folk af Sølv. værkets faste Stok, maae herefter antages til Arbei dere i Smeltehytten, og den eller de, som undslaae sig for dette Arbeide, naar de dertil blive udseete, skal Frat aflægges fra Sølvværkets Arbeide. 7.) Tyes vogns Rescr. ang. Kongsb. Selvværk 7:9 §. vognkiøringen skal herefter forrettes af Bergarbeidere, 12 Jun. indtil Antallet af Mandskabet har naaet den nødvendige Indskrænkning, saaledes at samme ikke er sterre, end til de bygværdige Drifters Velæg udfordres, da Tyea vognkiøringen igien fan saaledes, som nu finder Sted, liciteres. 8.) Carter, hvoraf kan sees, hvormes get aarlig er arbeidet, skal Tid efter anden optages over alle Gruber, og den ertraordinaire Udgift, som dertil vil medgaae, maae udredes af Bergkafien; og: 9.) Rentekammeret bemyndiges til, at giøre Kongen nærmere Forslag til Præmier for Suusflids og Vindskibeligheds Udbredelse iblandt Bergalmuen. R. Kammer: Pl. (Resol. 12 Jun.) ang. 14 Jun Forandring i Henseende til den for Berg Almuen ved Kongsberg Solvværk ved Regl. og Anordn. 28 Jul. 1774 bestemte Tatural Forflegning af Smør. P. 127. Gr. Da den ved Reglem. 28 Jul. 1774 bestemte Natural Forfiegning af Smor for Bergarbeiderne ved Kongsberg Sølvværk er bragt i Erfaring, at være fors bunden med betydeligt Tab for den Kgl. Bergkasse, uden at det tilsigtede Gavn for Bergalmuen derved er ganske opnaaet, har Kongen været betænkt paa, at treffe saadan Forandring, hvorved Tabet herefter kunde ind- Frankes, dog at de Arbeidere, som nu allerede nyde denne Natural Forflegning, ogsaa maatte, saafremt de ønske det, fremdeles beholde samme, ligesom der og er taget Hensyn paa, at de, som herefter vorde anlagte i Sølvværkets faste Stof, fulde erholde Eotgiørelse for hvad de ved Afgang af denne Forflegnings - Artikel maatte savne til deres nødtørftige Underholdning. I dette Diemeed ere følgende Bestemmelser fastsatte: Det maae være enhver af nuværende, til Maga Ein berettigede, Bergarbeidere tilladt, at frasige sig 5354 for Pl. om Bergalm. Nat. Forflegn. 14 Jun. for bestandig fin Portion Smør, hvilken de da siden ikke maae vente sig tillagt; hvorimod de enten erholde en Gotgiørelse af 5 St. pr. Skaalpund, saaledes f. Er. at første og anden Classe, istedenfor at de nn nybe 4 Pund Smør maanedlig, imod at dem kortes 40 St., bemeldte 40 Sfillings maanedlige Affortning ophører, og de derforuden erholde 20 St. Tillæg maanedlig paa deres Løn, eller, om nogen maatte ansee sandant mere fordeelagtigt for sig, at tilstaaes Rug eller Byg, ligeledes for bestandig, istedenfor Smørret, Taaledes: at Smørret i dette Tilfælde beregnes ikkun til 10 Sf. pr. saalpund, og Nugen, samt Bygget, til nu værende Kortnings Priis, nemlig Sugen til 2 Sidir 88 St. og Bygget til 2 Rdlr 39 Sf. pr. Tønde, saadant da maatte bevilges dem; hvorimod be, som Herefter blive anlagte i Solvværkets faste Stok, stal fffe have Rettighed til at erholde Smør in Natura, eller, istedenfor dette, anden Magasin Forflegning, men, ligesom de der frasige sig Smørret mod Gorgiss relse i Penge, nyde 5 Sk. maanedlig for hvert Skaal pund, som efter deres Classe skulde tilkomme dem, Følge Reglem. 28 Jul. 1774. 18 Jun. N. Kammer Pl. (Resol. 12 Jun.) ang. visse Betingelser, under hvilke det tillades Huuseiere i Khavn at foretage Forandringer ved deres Bygninger p. 129. Endskiønt det paaligger ei alene de Brandlidte, men enhver Huuseier i Khavn, som enten vil opføre en nye Bygning eller foretage nogen Forandring ved Til bygning ved fie aus, at holde sig de i Resol. 26 Jun. 1795 (bektendtgiort ved Pl. 4 Jul. f. A.) bestemte Bygnings Regler efterrettelig, saa vil Kongen bog (pas det at enhver kan give sit Huus saa fordeelagtig en Indretning, som muligt, for saavidt samme kan be staae Pl, om Forandr. v. Bygn. i Khn. stane med den offentlige Sikkerhed for Ildsfare) herved 18 Jun. tillade: at enhver Huuseier mane, enten hans huses For og Bag Sider, eller ikkun een af Siderne, ere Grundmuur, saavelsom og naar det aldeles er af Bludingsværk, derpaa sætte en nye Etage, eller udføre en vist til et heelt Stokværk, forudsat at en saa stor Høide formedelst Gadens Brede kan bevilges, imod at han opfører een af Bygningens Gavle af Muur een Steen tyk, med en Kam over Taget, og at Gesimset,

Tilfælde at Bygningen er grundmuur, bliver af Steen,

men i andet Fald røres og beværfes. R. Kammer Pl. (Resol. 14 Jun.) ang. 18 Jun. Understøttelse for endeel af Kongsberg Sølvværks fame Blaafarveværkets Arbeideres Børn til at lære Haandværker, m. v. p. 130. Kongen har tilladt: at Shamange, saavel af Blaas farveværkers, som af Kongsberg Sølvværks, faste Ar beideres Børn, der ere fødte paa Blaafarveværkets. eller Sølvværkets Grund, og udenfor de militaire Lægs der, maae, naar de have opnaaet det 12te Alders Aar, ansættes til et eller andet nyttigt Haandværk, og Mesterne, hos hvem de sættes i Lære, nyde for hver saadan Dreng 12 Rdlr aarlig i 2 à 3 Aar, af Blaas farveværkets Kasse eller af Bergkassen, indtil Drengen fan giøre fuld Nytte i sin Lære, i hvilken han for Føde og klæde maae forblive i 7 Aar, samt: at disse Drenge mage, naar de derefter, som Svende, udgaae af Laren, erholde hver 10 Rdlr af Blaafarveværkets Kasse eller af Bergkassen. Og vil Kongen endog, for snavida Kongsberg Selvværk angaaer, tilstaae dem af forbes meldte faste Arbeideres Børn, som vil søge Berg: Ara beide udenfor Værket, eller vælge anden Læringse vei, end Haandværker, eu Understøttelse af 12 Rdlr carlig i 2 à 3 Xar ligeledes af Bergkfaffen. 565 Endeligen Gar Pl. om Bergarbeideres Børn. 18 Jun. har Kongen befalet Rentekammeret, at indkomme med 18 Jun. 21 Jun. nærmere forslag, om mueligen nogle af fornævnte Børn, og især Pigebørn, kunne anbringes til nyttig Virksom hed ved en eller anden Fabrik: Anstalt, som maatte kunne bruge Børn til Arbeide ved deres Indretninger. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Jun.) at (saasom baade Arbeids og Folke Løn, saavelsom Ar beide Materialier, men i Særdeleshed Foeringen, anseelis gen ere stegne i Priserne, siden Taxten for Latte - Re novationens Udførsel blev fastsat), saa har Kongen, efs ter Ansøgning af de Vognmænd i det lidet Laug, som forrette denne Kiørsel, bevilget, at dem, for hvad de af denne Renovation udføre, maae, indtil 1799 Aars Ud gang, forundes et Tillæg af 8 Still. for Læsset mere, end dem ved Pl. 14 Febr. 1765 og 2 Jun. 1779 er tilstaaet (See Pl. 31 Dec. 1799). P. 433. Fr. ang. Skifteforvaltningen i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Landalmuen i Danmark og Norge (*). Cancel. p. 131. Gr. (*) Bed Cancellie Br. (til Stiftamtmanden i Lolland) 20 Jul. 1799 er anordnet: At, saasom der, iblant Selveier Bønderne i Lollands Nerre Herred, findes endeel, der, paa Grund af Ordet Huusbonde, sour Loven bruger, udove Skifte Forvaltning efter deres Fæstehuusmænd, endient ingen af disse have nogen Dertil authoriseret Skifte-Protocol, m. v.; Gaa blie ver det at bekiendtgiore for Vedkommende: At Selvs eiere ikke fan tilkomme Stiste-Ret efter Huusmænd. Tillige er det, ved Cancellie Br. (til Amtmanden over Medenæs og Raabejadelauget) 19 Oct. 17997 bestemt: At, da det Spørgsmaal er fremsat: Om Fr. 21 Jun. 1799 alene ber ansees at være givet til Fordeel for de Huusmænd og Inderster, hvis fornemste Næringsvei det er, at dyrke Jorden og at arbeide hos Land-Almuen, eller: em Frs Begreb om Huusmænd og Inderster fan anfees at være saa udkraft, at derander tillige kunne indbefattes Strandfiddere og Inderster, der, fent de boe paa Landet, dog ikke giere Agerdyrkning og Vondearbeide til deres Hoved. Be Fr. om Skifter efter Huusmand c. 1-2 §. Gr. Da Skifte Forvaltningen i Stervboer efter 21 Jun. fattige Huusmænd og Inderster ikke fielden er trykkende for denne arbeidende Klasse af Land Almuen; især naar saadanne Boers ringe Effecter (hvilke for det meste bes staae i Arbeids- Redskaber og nødvendigt Huusgeraad) bortsælges; hvorved den efterlevende Egtefælle ofte sæts tes ud af Stand til at underholde og opdrage de umyndi ge Børn, som have været avlede i Egteskabet med den afs døde Mand eller Hustrue, efter hvilken Skiftet holdes; Saa har Kongen, med hensyn til at beffiærme og opret holde fornævnte talrige og trængende Klasse af Hans Un dersaatter, besluttet, at foreskrive følgende Siegler, til Jagttagelse og Efterlevelse af Skifte Forvalterne i begge Rigerne: 1.) Naar nogen Huusmand eller Inderste af Land. Almuen, eller en saadan Mands Hustrue, ved Døden afgaaer, og efterlader sig Børn, der ere avlede i Egteska bet med den efterlevende Egtefælle, da skal denne have Set til at blive siddende i uskiftet Boe med de umyndige Børn, saalange den forbliver i sin Enkestand. 2.) Dersom Enkemanden eller Enken indgaaer nyt Egtes stab, da stal Skifteforvalteren registrere Boen og lade den tapere, samt derefter beregne den Arv, som kan tils falde Børnene; dog uden at der maae holdes Auction over Huset eller Judboen, med mindre det af den efterlevende Egte: Bestiæftigelse, men derimod enten ernære eller have ernæret sig af Søen, som Skippere, Styrmænd eller Matroser, eller ere Fiskere, Haandværkere effer Berg. brydere, hvad enten de selv, foruden deres Huse, cie de Grunde de beboe og bruge, ja vel endog have tile bogflet sig enkelte Jordstykker fra en eller anden Gaard, hvilke dog ei ere skyldsatte, eller de svare Leie af Grundene, eller ei engang eie Husene? - Saa skal Frs Bestemmelser ligesaavel være anvendes lige i Henseende til disse, som til hine. Fr. om Skifter efter Huusmænd c. 2.5 §. 21 Jun. Egtefælle selv begieres; Men Skifte Retten stal alene give Børnene Udlæg, for deres Arvelodder, i huset og Indboen, med den Erklæring, at samme antages sont Pant og Sikkerhed for de derudi udlagte Borne Penge. Sil den Ende skal Skifteforvalteren strax lade Lodseddes Ten tinglyse; hvorfor Dommeren og Skriveren nyde 24 Still. i Salario, til lige Deling. 3.) Saar Inart Sønnerne have opnaaet den Alder, at de, ef ter Loven, kan være raadige over deres Arv, skal den dem udbetales; ligeledes forholdes med Dottrenes Arves fodder, naar de giftes eller ved Bevilling blive myndi ge; Men, dersom den efterlevende Fader eller Moder forinden ved Doøden afgaaer, da skal Stif Forældrene være pligtige at udbetale de i Boen indestaaende Arves Midler til Overformynderiet, som besørger dem paa lov lig Maade udsatte og betryggede. 4.) Web den længstlevende Faders eller Moders Dødsfald stal der strap holdes Skifte imellem dennes Børn og Stife Faderen eller Stif: Moderen. Børnenes Arv, efter den fiost afdøde, maae da ogsaa bestemmes ved Taxation sver Boens Effecter, uben at disse stilles til Auction; Dog skal baade Skifte Forvalteren og Børnenes For mondere neie paasee, at Myndlingerne ikke derved foru rettes, men at Tingene ansættes til deres virkelige Bær die. Til Betryggelse i denne Henseende al Tarations Mændene bekræfte med deres ed, at Forretningen er holdt efter deres Samvittighed og deres bedste Overbes viisning. 5.) For Beskrivelsen af et Skiftebrev, ester en Huusmand eller Inderste af Land Almuen, mane aldrig tages høiere, end 2 Rdlr, om samme endog skulde medtage mere, end 4 Ark. I øvrigt beregnes Skifter Salarium i Forhold af Boets Formue, ligesom i andre Stervboer. Denne Fr. skal bekiendtgieres fra Prædikes Stolene, og deraf uddeles et tilstrækkeligt Antal Exemplar rec Fr. om Skifter efter Huusmænd c. 5 §. rer iblandt Land Almuerne, paa det at de Bud, den ins 21 Jun, deholder, kunne desto vissere komme til hver Mands Kundskab. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 14 Jun.), 22 Jun som bestemmer Afgangstiden for Posten fra Bragers nes om Løverdagen, saavelsom til hvilke Tider de med denne Post forsendende Breve paa Postcontoiret samme stets bør være indleverede. p. 134. Gr. Da Posten fra Bragernes om Loverdagen maae afgaae til en saadan Zid, at den kan være anfom men til Christiania betimelig, sørend Posten fra dette. Sted til Khavn samme Dags Eftermiddag kl. s udgaaer, og Postmesteren paa Bragernes desuden have den forud fornodne Tid til Postens Expedition; Saa er (med Hens syn saavel hertil, som at de Corresponderende derhos fremdeles kan nyde den Beqvemmelighed, de hidtil ha ve haft, at kunne indlevere Breve paa Postcontoiret Lø verdags Morgen, naar de, enten formedelst Postens fila dige Ankomst eller af andre nedvendige Aarsager, skulde blive hindrede fra at indlevere alle deres Breve Dagen forud, ligesom ogsaa, at Postmesteren i dette Fald betimes lig kunde vide de Breves Antal og Bestemmelsessteder. der Løverdags Morgen vil blive indleverede, for derefter at indrette sin Leilighed i Henseende til Postens Expedis. tion) følgende fastsat: Ligesom den Post, der udgaaer fra Bragernes om Loverdagen, skal, efter den af Generalpostamtet allerede trufne Bestemmelse, afgaae samme Dags Formiddag RI. 8 eller i det seneste I. 8, faa skal og til den Ende Mangden af de Breve, som Bragernes og Strømsøe Byers Indvaanere have at afsende med samme, indleves. res paa Bragernes Postcontoir inden Fredags Aften Kl. 9; men den eller de af berørte Byers Indvaanere, der have et eller flere Breve, som det ikke var dem mues lige Pl. om Bragernæs Posten. 22 Jun. ligt til forbenævnte Tid at indlevere, al paa en Sed del under deres Haand, inden berørte Indleverings:Tids Forløb, tilmelde Postmesteren, til hvilke Steder de øvri ge fan Breve ere, saavelsom Brevenes Antal, og disse bør da indleveres paa Postcontoiret inden Kl. 6 Lovers dags Morgen; dog skal Breve, der betreffe Kgl. Tie neste, i fornødent Fald modtages endog til den yderste Tid før Postens Afgang (cfr. Pl. 21 Dec. 1799-5 §)- I Jul. Kgl. approberet Plan for Fattigvæsenets Indretning og Bestyrelse i Staden Ahavn og dens forstas der (Indstillet d. 10 Apr., approberet af Kongen d. 31 Maj og bekiendtgiort paa Directionens Vegne af Formændene og de Unævnte, efter Planens 15 §, d. 1 Jul. 1799). P. 43. Cfr. Pl. 2 Jul. 1799. Gr. Ved aabent Brev 26 Jan. 1798 blev af Kongen befalet: 1.) At det hele Fattigvæsen i Khavn, og dens Forstæder, skulde henlægges under en enkelt og særskilt Direction, som Fulde føre Navn af Fattigvæsenets Direction i Kiøbenhavn, og som med den almindelige Bestyrelse, hvilken i Aaret 1781 gif over fra Pleiedirectionen til Magistraten, skulde forene den særdeles Bestyrelse, som samtlige Sognecommissioner fiden Aaret 1771 have haft. 2.) At til Antallet af Fattige, for hvilke Fattigvæsenet under den nye Direce tion havde at drage Omsorg, ogsaa skulde henhøre be Fattige af begge Militairetaterne, og af de reformers te og den catholfke Menigheder. 3.) At, naar den nye Direction tiltraadde Bestyrelsen, skulde ben, foruden be til den fra Militairetaterne, og fra forbemeldte Mes nigheder, afgivne Fonds og andre Hielpemidler, end vi bere imodtage elle de Fonds og milde Stiftelser, Jn. ventarier, m. v., Fattigvæsenet tilhørende, som efter Rescr. 4 Apr. 1781 overdroges fra den forrige Pleiedis rection til Magistraten, os paatage sig, fra Afleverings. riden Plan f. Fattigv. i Khn. I. 1 §. I Jul. tiden af, det Ansvar og de Forpligtelser, som ved bes meldte Rescript og Anordninger ere foreskrevne; ligesom eg fra samtlige Pleiecommissioner de ved enhver forea findende Bygninger, Inventarier, Fonds og Behold, ninger, og dermed tillige Pleiecommissionernes Ansvar og Forpligtelser fra Afleveringstiden. Directionen, som ved bemeldte aabne Brev blev nedsat, fik derhos Befas ling om for det første alene at erhverve sig nøiagtige Underretninger om Fattigvæsenets Tilstand, og derefe ter at affatte en fuldstændig plan for dets tilkommende Indretning og Bestyrelse i Overeensstemmelse med de i det aabne Brev, saavelsom i adskillige ældre Anordninger, an tagne og fastsatte Grundsætninger og Regler; efter hvile ken Plan, naar den var Kongen foredraget, og af Ham bifaldet, den nye Bestyrelse skulde begynde og fortsættes. Den befalede Plan har Directionen under 10 Apr. 1799 indstillet, og Kongen har ved Befaling af 31 Maj, ber fiendtgiort Directionen ved Cancellie: Br. 3 Jun., aps proberet samme saaledes: 1.) Om Fattigvæsenets Øiemed og dets Inda retning i Almindelighed. 1.) Det er fattigs væsenets Øiemed: at antage sig alle Trængende, som ikke have, og ikke selv kan forstaffe sig, nødtørstig Underholdning; samt at sørge for, saa meget mueligt, at de Gamle og Svage blandt disse nyde Almisse; at de Are beidsføre gives Arbeide, naar de ere villige til at erhver ve, men derimod afvendes fra Lediggang, og sættes i Nødvendighed til at arbeide, naar de hellere betle, end lovligen erhverve; at de Syge helbredes, at de Unge ans føres til kundskab, Sædelighed og Arbeidsomhed; alt, paa det at den offentlige og private Godgiørenheds milde Gaver retteligen kan anvendes, virkelig Trang afhielpes eller forekommes, Berlerie aldeles afskaffes, og svage el fer uvante Arbeids Krefter styrkes og anvendes til Gavn for Plan f. Fattigv. i Khn. I. 1:5§. I Jul for den, som har dem, og til Nytte for det Alminder lige. 2.) Alle Fattige, som have opholdt sig i Khavn (dens Forstæder derunder indbefattede) i fulde tre Aar efter hinanden, henhøre til denne Stads Fats tigvæsen, og have Adgang til dets Forforg; men de, som i kortere Tid der have opholdt sig, ere at ansee, som ndenbyes Fattige, der andensteds bar forsørges. 3.) Det civile og militære fattigvæsen, og sammes Fonds, forenes med hinanden, og i Fremtiden givres altsaa ikke Forfiel paa Fattige af den civile og af de militære Etar ter, men de have alle lige Adgang til det forenede Fat tigvæsens Forsørgelse. Paa samme Maade, og under lige Forening, ophæves Forskiellen imellem Fattige af det lutherske, det reformeerte, og det catholste Relis gions. Samfund; Jtkun de Fattige af det jødiske Reli gions Samfund undtages fra Stadens Fattigvæsen, saalange dette Samfunds indvortes Indretninger lægge Hindringer i Veien for Foreningen, og saalænge det selv, som hidtil, drager Omsorg for dem, saaledes at de ikke betle. 4.) Saaledes og i saadant Øiemed foreen te, gaae de adskillige Fattigvæsenets Grene, som hidtil have været fordeelte imellem begge militære Etater, Mas gistraten og Sognecommissionerne, samt de reformeerte og catholske Menigheders Udnævnte, ind under een en= Felt Direction, som bestaaer af Embedsmænd og andre Stadens Borgere eller Indvaanere, og hvis Pligt des bliver at forestaae Stadens hele foreente Fattigvæsen, og: at udføre eller besørge udførte de forskiellige Forret ninger, som med Bestyrelsen og Tilsynet ere eller blive forbundne. 5.) Ingen Fattig maae tilstaaes Un derstøtning af Fattigvæsenet, uden at hans Trang i Forveien er ngiagtigen undersøgt og kiendt, og ingen vedblive at nyde den, uden under vedvarende Tilsya med dens rigtige Anvendelse. For at givre saadan Uns bere Plan f. Fattigv. i Khn. 1.5§. II. 6§. dersoaning og saadant Tilsyn med hvad videre, som til I Jul. en rigtig Fattigforsørgelse henhører, saa meget mere mues lig og let, inddeles Staden i 12 Hoveddistricter, og disse Hoveddistricter i faa mange mindre Districter, at ethvert af samme kan af de deri ansatte Forstandere, uden for megen Vanskelighed, oversees; huilfen Inddes ling, ligesom og de Mænds Navne, som have Bestyrel sen og Tilsynet i ethvert District, til fin Tid nærmere bekiendtgiøres. II.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse. 6.) Directionen over Fattigvæsenet, hvilken Kongen under 26 Jan. 1798 har beskikket, bestaaer af 24 Medlems mer, nemlig : a.) 5 Medlemmer, som igiennem det danske Kancellie, Financekollegium, Gen. Landoeconomies og Kommercekollegium, og begge de militære Kollegier, (en igiennem ethvert af bemeldte Kollegier) udnævnes. b.) 2de af Magistraten. Ved Vacance foreslaaer Magis straten 2de af dens Medlemmer, af hvilke Kongen uds nævner een. c.) En Assessor af Hof: og Stadsret ten, som Kongen befaler. d.) Politiemesteren paa Embeds Begne. e.) Stadsphysicus paa Embeds Vegne. f.) 2de af Stadens 32 Mænd. Ved Vacance foreslaae disse Borgerskabets Repræsentantere 2de, hvoraf Kongen udnævner een. g.) Ni andre Stadens Bors gere eller Indvaanere, som Fattigvesenets Direction selv vælger. h.) Et Medlem af hver af de reformeerte og et af den catholke Menighed. Fra hver af disse Mes nigheder foreslaaes, naar Vacance indtraffer, tvende, af hvilke Kongen udnævner een. Naar og forsaavidt Sas ger foretages, som vedkomme Veisenhuset eller For. bedrings eller Guldhuset, tiltræder cen af Directørerne for Veisenhuser, som disse nævne, samt Directøren for Forbedringshuset og for Guldhuset, saalange disse Inde retninger have en særskildt Direction, og tage Deel med XII Deel. I t Fate Plan f. Fattigv. i Khn. II. 6-8 §. 1 Jul. Fattigvæsenets Direction i dens Forhandlinger om bes 7.) Directionen har Bestyrelsen meldte Sager. over Fattigvæsenet i det hele; beraadslaaer og beslutter om alle Regler, som ved sammes Drift skal være til Følge; forvalter dets Fonds, Legater og milde Stiftels ser, saavidt de ikke ved Fundatser ere henlagte til andre Bestyrelser; beslutter om Opsigelser og Udlaan, mod lovlig Sikkerhed, af de Kapitaler, den forvalter, samt om Kontracter, som forbinde Fattigvæsenet; foreskriver og paaseer Orden og Rigtighed med Indtægter og Udgifs ter i det hele; antager, instruerer og afskediger Fat tigvæsenets Betiente; besætter ledige Pladser i de milde Stiftelser, saavidt andre dertil ikke ere berettigede; gior offentlig Rede for Fattigvæsenets Tilstand og Freme gang; forestiller for Kongen igiennem Kancelliet de Sas ger, som fra Fattigvæsenets Side blive at forestille; fører Brevverling med vedkommende Departementer og med andre, som have Sager med Bestyrelsen at afgiøre, forsaavidt Bestyrelsen i Almindelighed betreffer; og iagttager i øvrigt alt videre, som til Overopfsynet og Bestyrelsen henhører, og dermed er forbundet; alt med samme Rettigheder og Forpligtelser, som Magistraten og Sognekommissionerne, samt Bestyrerne af det mili tære og af de reformerte og cathelske Menigheders Fate tigvæsen, hidtil have været forundte og paalagte, saavidt disse Rettigheder og Forpligtelser ikke ved denne Plan ere anderledes bestemte. 8.) For desto nøiagtigere at kunne fiende, bedømme og bestyre enhver af de enkelte Hoveddele, som falder under Fattigvæsenets Om hue, fordele Directionens Medlemmer sig til forstiellige Rommissioner, nemlig: a.) Een for Forsørgelsen. b.) Een for Industrien. c.) Een for Skolevæsener. d.) Een for Sygepleien. e.) Een for fattigvæsenets Politie. hvorledes Directionens Medlemmer fordele sig Plan f. Fattigv. i Khn. II. 8-10 §. sig til disse Kommissioner, afgisre de ved mindelig For: I Jul ening imellem sig indbyrdes, efter det, enhver har meest Lyst og Beqvemhed til. Skulde til nogen af Kommiss fionerne være for faa, som meldte sig frivillig, besteme mes ved Botering af samtlige Directører, hvo der tils træder den eller de ledige Pladser. 9.) Det paas ligger enhver af disse Kommissioner, at beraadslaae og giore Forslag til Directionen om det, som vedkommer det Fag, den er anbetroet, samt at vaage over, og giøre Rede for, udførelsen af Directionens Beslutnin ger i dette Fag; og saaledes henhører under a.) fors sørgelseskommissionen: alt, hvad som vedkommer Fats tiges Antagelse til Forsørgning, samt Maaden, hvorledes, og Midlerne, ved hvilke enhver bør forsørges eller unders støttes, for stedse eller for en Tid. b.) Industriekoms missionen: samtlige Fattigvesenets Arbeidshuse, Are beider og Arbeidsanstalter, raae Materialiers og Redska bers Anskaffelse og Fordeling, forfærdigede Varers Afs sætning eller anden Anvendelse, og deslige. c.) Skoles kommissionen: alt, hvad som angaaer de fattige Børns Undervisning, og da tillige alle Indretninger og Foranstaltninger, som under Fattigvæsenet, eller i Forbindelse med samme, ere eller vorde for saadan Uns dervisning bestemte. d.) Medicinalkommissionen: det, som henhører til Fattiges Sygepleie i og udenfor de milde Stiftelser. e.) Politiekommissionen: alle Fattigvæsenets Indretninger og foranstaltninger til Bets leriets Afskaffelse og andre ordener ved Fattigvæsenet at forekomme og hæmme. De noiere Grændser for ethvert Kag, saavelsom de Sager, som for 2 eller flere af Kommissionerne kan være fælleds, blive af Directionen nærmere at bestemme. 10.) Forsørgelseskom. missionen, som den, hvis Forretninger blive af videst Omfang, bestaaer af de tolv Directionens Medlems 312 mer, Plan f. Fattigv, i Khn. II. 10-13 §. I Jul. mer, som efter 17 § have specielt Tilsyn i de 12 Hos De øvrige veddistricter, i hvilke Staden inddeles. ligesom og en tolv Directionens Medlemmer fordele sig til de fire an dre Kommissioner, 3 til hver, og saalebes bliver det enhver Directors Pligt, at være fast Medlem i een Kommission; men har nogen Lyst og Leilighed til at indtræde, som fast Medlem, i flere end een af Koms missionerne, da staner det ham frit for hver Director stedse har Adgang til, naar han har Lyst og Leilighed, at bivaane enhver af samtlige Kommiss fioners Samlinger, for at beraadslaae og give sin Bes tænkning, dog at de faste Medlemmer alene have Stems me til Afgiørelse. 11.) Det beroer paa Direcs tionen, om den, faafremt Medicinalkommissionen finder det nødvendigt, vil vælge 2de andre Læger til, foruden Stadsphysicus, at tiltræde bemeldte Kommiss sion, som extraordinare Medlemmer. I saa Fald væls ges dog ingen, som enten er Districts: eller Hospitals. Læge. De saaledes valgte Læger have ogsaa Sæde og Stemme i Directionsforsamlingen, faa ofte noget der foretages angaaende Medicinalvæsenet. Ere Lægernes Mes ninger i Medicinalfommissionen forskiellige om Kuur og Kuurmethode, tages den til Følge, i hvilken to ere enige. Have de alle tre hver fin, gielder den, for hvilken Stadsphysicus er, da han paa Embeds Vegne er Medlem. 12.) Det beroer end videre paa Directionen, om den, saalænge indtil de Fattige, der nu have Huuslye i Gars derstaldene og flere deslige i Anledning af Ildebranden indrettede Fattigboliger, fordeles omkring i Staden, finder fornødent, før disse Boliger at indrette et eller flere Hoveddistricter, hvilke blive Interimsdistricter, som siden gaae ind under de andre tolv; imidlertid blive Directørerne for disse Districter tillige Interimsmedlem mer af Forsørgelseskommissionen. 13.) Naar ens Hver Plan f. Fattigo. i Khn. II. 13-15§. I Jul. hver af Kommissionerne er sammentraadt, vælger den sig af dens faste Medlemmer en formand, hvis pligt Det bliver: at modtage og aabne Breve og Documenter, som til Kommissionen indløbe; i fornødent Tilfælde at sætte disse i Circulation blandt Medlemmerne; at tilfige Kommissionssamlinger; at foredrage Sagerne sammes steds og føre Protokol over Forhandlingerne og Besluts ningerne; at besørge de fornødne Expeditioner fra Koms missionen; at foredrage i Directionsmøderne alt hvad Directionen fra Kommissionerne bør underrettes om, for at oversee det hele, og for at afgive nye Beslutninger, hvor saadanne behøves. 14.) Af Kommissioner. nes Formand valge Directionens Wedlemmer een, som tillige bliver Directionens formand. Han passeer den fornødne Orden i Directionssamlingerne, foredrager alle indkomne Sager, forsaavidt saadant Foredrag ikke vedkommer Kommissionernes Formænd, og nedskriver i Directionsprotokollen, til videre Jagttagelse, hvad som besluttes. De 15.) Under Directions Formandens og samtlige Rommissions: Formændenes samt 3 an dre Directions: Medlemmers specielle Opsyn og Bes styrelse staaer Fattigvæsenets almindelige Kassevæsen, Bogholderie og Secreteriatsforretninger. De paa see: at samtlige disse Forretninger holdes i god Orden og Gang. De modtage og forberede til Foredrag i Directionen de Sager, som til Directionen indkomme. give Vetænkning om alle Sager, som vedkomme fors bemeldte Kassevæsen, Bogholderie og Secreteriate for retninger, især om Kasseus Tilstand og Evne til at uds rede udgifter, som foreslaaes, ligesom de og i Direc tionsmøderne fremlægge Extracter over Kassens løbende Indtægter og Udgifter. De besørge, efter Directionens Beslutninger, udfærdigelsen af alle Breve og Documen ter, som fra Directionen udgaae i Trykken eller skrift. Jiz ligen Plan f. Fattigv. i Khn. II. 15:17 §. I Jul. ligen meddeles, og underskrive i Directionens Sted, og paa dens Begne, alt hvad saaledes udfærdiges; dog at vigtige Expeditioner, naar de taale Henstand, først fores lægges Directionen i Udkast til Bedømmelse og Bifald. 16.) Formændene vedblive, som Formænd, i et Aar, efterat de ere valgte. Efter Aarets Forløb steer nyt Valg baade af Directions: og Kommissions Formænd. En fratrædende Formand kan vælges paa nye, naar de Valgende saa vil, dog kun i tre Aar efter hinanden, efter hvis Ferløb en nye skal vælges; men ved næste Valg kan ogsaa den, som forhen 3 Gange i Nad har været valgt, paa nye femme paa Valg. De tre Meds Iemmer af Directionen, som sammentræde med For mændene i det Diemed, som 15 § ommelder, afverle ester Omgang saaledes: at af de første tiltrædende afe trader Een efter to Maaneders, en anden efter fire Maas neders, den tredie efter ser Maaneders Forløb; I ene hver Aftrædendes Sted indtræder en nye, som da vede bliver i 6 Maaneder. 17.) Kommissionerne beraadslaae samtlige enhver Kommissions Medlemmer fælleds om de Sager, som henhøre til Kommissionens Fag, og om Udførelsen af det, som i ethvert Fag fores falder; men det specielle Tilsyn med udførelsen dele de Directører, som i Følge 10 tiltræbe efter Pligt, sig imellem, saavidt Forretningernes Natur tillader, paa den Maade, at Enhver faaer sit til besynderlig Fore forg; dog at ingen af de øvrige er udelukt fra, men, 1 Følge det Kommissionen i det hele paaliggende Ansvar, pligtig til, at være tilstede ved, og deeltage i, det specielle Tilsyn, hvor det forefalder, naar og saa este han har Lyst og Leilighed. Under specielt Tilsyn faaer ethvert Medlem af Forsørgelseskommissionen et af Hoveddi ftricterne, i hvilke Staden inddeles; Skolekommissionens Medlemmer hver en eller flere Stoler; Industriekommis. Gonens I Jul. Plan f. Fattigv. iKhn. II. 17.19 §. fionens Medlemmer hver et eller flere Arbeidshuse eller Arbeidsanstalter; Medicinalkommissionens Medlemmer Hver visse Gienstande for Sygepleien; og Politi som. missionens Medlemmer hver visse Gienstande for Fattigvæsenets Politie. Forsørgelseskommissionens Medlem mer vedblive, hver i sit District, saalænge de ere Webs femmer af Kommissionen, og Omverling ikke formedelst besynderlige Omstændigheder, saasom Boepels Forandring og deslige, findes nødvendig. De øvrige Kom missioners Medlemmer afverle i de specielle Fag under enhver Kommission, saaledes, som de sig indbyrdes ders om bedst kan forene, og som Directionen finder det gavnligt. Hverken de frivillige eller extraordinære Medlemmer, om hvilke i 10 og 11 § er meldet, eve pligtige til at antage specielt Fag eller District, uden forsaavidt nogen af de dertil forpligtede ved Sygdoms eller andet lovligt forfald er hindret, eller og naar nogen af Kommissionerne maatte finde de specielle Fags Forretninger saa vidtloftige, at de ikke ved de forpligtede faste Medlemmer kunne bestrides. 18.) Da de offentlige Stiftelser, almindelig Hospital, Sanct Hans Hospital, Vartou, o. f. v., udgiøre hver for sig et sær Filot Institut, som ikke til noget af forbemeldte specielle Fag kan henføres, dele Directørerne det specielle Opsyn over disse Stiftelser saaledes imellem sig, at Een af hver af de vedkommende Kommissioners Medlemmer, efter Omgang, hvert Aar udgiør den specielle Direc tion over enhver af disse Stiftelser. 19.) Til at virke med Directionen og med Kommissionerne i at ud føre, ved specielt Tilsyn og Omhue, de forskiellige For retninger, som udfordres for ar holde Fattigvæsenet i Drift og Orden, vælger Directionen Forstandere. Disse Forstandere fordeles, ligesom Directionens Med. lemmer, saavidt fornødent, til visse Fag eller Gienstan 914 de, Plan f. Fattigv. i Khn. II. 19:21 §. 1 Jul. de, saaledes: at nogle antage sig Forsørgelsesvæsenet, andre Skolevæsenet, andre Industrievæsenet o. s. v., tes. enhver i Forening med den eller dem af Kommissionernes Medlemmer, som til ethvert af forbemeldte Fag ansæt 20.) Forstanderne for Forsørgelsen i Stas den face hver sin Deel af ethvert Hoveddistrict saa stor, at den indeholder omtrent 15 Familier. Ved en Famis lie forstaaes saa mange Personer, som boe sammen og udgiøre en Hausstand. Jmod en Familie regnes tre en kelte Fattige, som boe, hver for sig, i samme uus, eller to enkelte Fattige eller Pleiebørn, sem ere, hver for sig, i forskiellige Huse. Omtrent i Forhold til saas dant Antal, og tillige med hensyn til locale Omstændig heder, som kan give Anledning til nedsættelse eller Forsgelse i Antallet, inddeles Forstanderdistricterne for det første, og saalænge, indtil Stadens meer fuldendte Opbygning, og erhvervede Erfaringer giøre det mues ligt at bestemme den faste og varige Fordeling- 21.) Forsørgelsesforstanderne vil der især paaligge: a.) At underrette sig nøie om alle Trængende i deres Districs ter, hvad enten de ere anmeldte eller indskrevne til Uns derstøttelse af Fattigvæsenet, eller ikke, og derom i fors nodent Fald at giøre Anmeldelse. b.) At afhøre i den Orden, som vedtages og anvises, alle de Fattige, som søge at erholde Understøtning, eg naar de ere afhørte, da at erkyndige sig, deels ved Eftersyn, deels ved Efters spørgsel hos dem, af hvilke de Fattige kunne være fiendte, om deres Forfatning, Alder, Trang, Levemaade, Ars beidsduelighed, Fortieneste og deslige. c.) At henvise i fornødent Fald de saaledes afhørte, naar de ere arbeidsføre, til vedkommende Arbeidsanstalt, for at der fart undersøges og derfra meddeles Forklaring over den Fats tiges Duelighed til, eller Færdighed i, det Slags Arbeide, som Fattigvæsenet kan anvise hos sig selv. d.) At med dele Plan f. Fattigv. i Khn. II. 21-23 §. dele de Oplysninger, som efter disse foregaaende Under søgninger kunne veilede til rigtigen at bestemme: om nogen, og da hvor megen, Almisse eller anden Understøts ning den Fattige kan og bør tilstaaes. e.) At have vaas get Die med enhver ved Fattigvæsenet indskreven og sig i Districtet opholdende Fattig; at opmuntre og tilholde dem til Arbeidsomhed, Huuslighed, Orden og Reen lighed; at drage Omsorg for og have Tilsyn med: at de i Sngdoms Tilfælde faae Kuur og Pleie, med videre, som til fornøden og godmodig Omhue for den Trængende og Lidende henhører. f.) At paasee, at de fattige Børn benytte den frie Skolegang, til hvilken dem gives Adgang. g.) At indsamle og til Hovedkassen at aflevere De frivillige Gaver, som i Districterne efter Subskripe tion eller i anden Maade gives til de Fattige. h.) At være, efter den nærmere Bestemmelse, som derem giøres, tilstede paa det for hvert District anviste offentlige Sted, naar den ugentlige Almisse uddeles, o. s. v. 22.) Forstanderne ved Arbeidsanstalterne, hvis Antal vil berce paa Mængden og Forskielligheden af det Arbeide, som Fattigvæsenet anviser, og har Opsyn med, o. 1. v., a.) Have det specielle Tilsyn med Arbeidet og Arbeiderne, samt med den indvortes Orden i Arbeidshusene. b.) De tilsee i Arbeidehusene med Udbetalingen af den Arbeidsløn, som de Fattige fortiene, saavidt Udbetalingen der skeer. c.) De gaae Kommissionen og dens Medlemmer tilhaande ved Opsynet med de Oplage, som maatte ind rettes for raae Materialier og forfærdigede Varer, o. s. v. 23.) Forstanderne ved Skolevæsenet, hvis Antal bestemmes i Forhold til Skolerne, paasee: a.) At de til hver Skole henhørende Børn stadigen, og til rette Tid, indfinde sig. b.) At Lærere og Læremødre iagt tage deres Pligter, og c.) Overalt: at Skolereglemen terne neiagtigen følges, og at den behørige Orden, i 915 Hens I Jul Plan f. Fattigo. i Khn. II. 23-26 §. I Jul. Henseende til den fattige Ungdoms Anførsel til Kundskab 24.) og Arbeide, holdes i og udenfor Skolerne. Endsfiondt enhver af Forstanderne saaledes har sit Di ftrict eller sit Fag, blive de dog alle pligtige til, i det, som Directionen finder fornødent, at medvirke med hinanden, og at meddele hinanden indbyrdes de Efters retninger, fem fra den ene til den anden kunne behøves; ligesom de og have at afgive hver for sig, eller flere tils lige, de Extracter, Lifter, m. v., som til Bestyrelsens Drift udfordres og nærmere foreskrives. 25.) Paa det at ikke nogen Forstanders Sygdom, eller andet Forfald, skal hindre eller standse hans Forretningers Fremme, sættes under hvert Hoveddistrict flere fors standerdistricter (helst 3 og 3) saaledes i forbindelse med hinanden, at disse Districters Forstandere kunne gives fælles Forretninger, hvor dette er fornedent, og saaledes: at een af disse Forstandere i den andens Sygdom, eller andet Forfalb, kan varetage hans Fors retninger. 26.) De første af Directionen valgte Forstandere i Districterne vedblive samlede til de dem anbetroede Forretninger, i saa mange Aar, som der ere Forstanderdistricter, efter 25 §, satte i Forbindelse med hinanden. Efter disse Aars Forløb udtræder efter Lod, kastning Een hvert Aar, saalange Lodkastning mellem de Forstantagne fan skee; Siden ligeledes een hvert Aar efter Ælde i Forstanderskabet. Ved alle saadanne Vas cancer, ligesom eg naar nogen saadan Plads bliver ledig formedelst Dødsfald, Bortflytning eller af anden Hare sag, foreslaae de tilbageværende Districtsforstandere tre, af hvilke Directionen vælger Een. Indtræder nogen i en Forstanders Sted, som, før hans Tid er udløben, fratræder, forbliver han ved Forretningerne i saa lang Zib, som for hans Formand var tilbage. En fratræs bende Forstander fan paa nye komme paa Valg; og Fulde Plan f. Fattigo. i Khu. II. 26:28 §. Skulde Nogen, af Iver for faa god en Sag, selv ville I Jul melde sig til at antage Forstanderskabet, skal han ved Bacance settes paa Valg med dem, som ellers i foran forte Orden foreslaaes. Hvad saaledes om Districtsfors standere er anført, finder ogsaa Anvendelse i Henseende til de øvrige Forstandere, saavidt det for dem kan være passende. 27.) Det formodes ikke, at nogen Fors stander vil, ved forsømmelse af pligter, eller i ans dre Maader, skade den Orden i det hele, som beroer paa Orden i hver enkelt Deel; Skulde dette, mod For modning, nogensinde befindes, giør Sagens Vigtighed det nødvendigt for Directionen, at entledige den Beds kommende, før hans Tid er udloben, eller at treffe ans den i den Henseende fornsden Foranstaltning. 28.) Maar ikke jevnligere Moder ere fornødne, og af vedkom mende Formand tilsiges, famler Directionen sig eengang hver Maaned; Enhver Kommission hver 14 Dag. Directionen, enhver af Kommissionerne, ligesom og Formands Forsamlingen, ansees fuldstændig til at beraads slaae og beslutte, naar over halvdelen af de faste Med. lemmer ere tilstede. Beslutninger tages efter de fleste Stemmer, givne af Tilstedeværende; dog skal ogsaa fras værende Medlemmers riftlige Stemmer kunne antages, naar Sagen ved foregaaende Omhandling i Forsamlin gerne, eller ved samtlige dens Dokumenters Omsendelse, er saaledes bleven dem bekiendt, at de om alt, hvad som til grundet Menings Afgivelse udfordres, ere underret tebe. Ere Stemmerne lige, giver Directionsformans dens Stemme i Directions og i Formandsforsamlin gerne, og Kommissionsformandens i Kommissionsfors famlingerne, udslaget; Dersom det, hvorom i Kommiss sions, eller Formandsforsamlingerne er forffiekig Me ning, angaaer Betænkninger eller Forslage til Direction nen, indsendes de forskiellige Meninger med Betænks ningen Plan f. Fattigv. i Khn. II. 28 §. III. 32 §. I Jul. ningen eller Forslaget. Kommer vedkommende Formand ikke betimeligen tilstede i nogen af forbemeldte Forsams linger, vælge de Tilstedeværende af deres Middel en For mand for den Gang. 29.) Naar ellers fornedent findes, forsamle sig, til bestemte Tider, og paa aftalt Beqvemt Sted, Directører med Forstandere, for med hinanden at overlægge om fælles Sager, samt at meds dele hinanden de Bemærkninger og Erfaringer, som de res Forretninger og Tilsyn give Anledning til. 30.) Under de daglige og løbende Forretninger henvende cts hvert Districts eller ethvert Fags Forstandere sig til den Director, som i dette District eller i dette Fag har spes cielt Tilsyn, naar noget forefalder, hvorem de have at anmelde, eller hvorom de tvivle, eller hvortil de troe sig at behøve nærmere Oplysning; og da Directørerne ved deres Deeltagelse i Directions og Kommissions. forretningerne destobedre kan oversee det hele, bliver de res Mening, i disse, som overalt i andre, Tilfælde, Fors standerne til Følge, indtil om vedkommende Kommis sions: og Directionsbeslutninger behøves og gives. I Bvrigt beraadslane og medvirke Directsrer og forstandere med hinanden fortroeligen og venskabeligen til det fælles Diemeed, og uden at den ene anseer den anden sig un Derordnet. III.) Om Fattigforsørgelsen i Almindelighed. 31.) Da nedtørftig Underholdning ved Arbeide eller Almisse, Helbredelse i Sygdom, Underviis. ning i Ungdom, ere de almindelige og væsentligste Nod vendigheder, hvilke Fattigvæsenet har at drage Omsorg for, saa bliver det Directionens Pligt, først og fornem melig at stræbe for, at giøre dem muelige og erholdelige for enhver, som dertil trænger, og ikke formaacr, eller veed paa lovlig Maade, selv at forskaffe sig samme. 32) Som nødtørstig Underholdning for en Fattig anfees Plan f. Fattigv. i Khn. III. 32-36 §. anfees det, som til Fode, Klæder, Huuslye og Varme, er uundværligt, for at vedligeholde Liv og Helsen. 33.) Maar, saalænge og forsaavidt den Fattige er i Stand til at erhverve det Nødtørftige ved lovligt Ars beide, bør han til saadant Arbeide, under Fattigvæsenets Forforg, henvises eller anbringes, og Almisse Fun gives, naar, saalænge og forsaavidt Kraft og Leis lighed til at erhverve ved Arbeide ophøre. 34.) Som antagelige til, i Sygdoms Tilfælde, for sig og fine, at gives frie Ruur og pleie under Fattigvesenets For sorg, og for dets Regning, ansees ikke alene de, der, som indskrevne Fattige, nyde Almisse eller anden Understorming af Fattigvæsenet, men ogsaa de, som, endfriendt de i sunde Dage, uden Tilskud fra Fattigvæsenet, fan ernære sig og Familie, dog ere i saa trængende Kaar, at de, naar Sygdom paafalder, ikke kan bekoste saadan Sygepleie, som Fattigvæsenet tilstaaer de indskrevne Fattige. Til den sidstbemeldte Klasse henhøre ogsaa de Tienestefolk, hvis Huusbonder ikke have Evne til at opfylde den huusfaderlige Pligt: at sørge for fine Tyens des Helbredelse. 35.) Ligeledes staaer den frie Skoleunderviisning under Fattigvæsenet aaben, ikke alene for de Børn, som selv, eller hvis Forældre, ere indskrevne ved Fattigvæsenet, men ogsaa for dem, hvis Forældre, friendt ikke indskrevne, dog mangle Evne til at bekoste deres Skolegang, og ei fan faae dem anbragte til frie Underviisning andensteds. 36.) Til at ashielpe foranførte Trang til Underholdning, Helbredelse og Undervisning, bør de Evner, Fattigvæsenet har eller faaer, især anvendes; men da det ogsaa er vigtige og gavnligt, at forekomme saadan Trang, saa forbe boldes det Directionen og giøres den til Pligt, naar og saavidt den ved offentlig eller privat Godgiørenhed, effer ved Besparelse, dertil kan sættes i Stand, at antage sig saadane I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. III. 36-37 §. Jul. faadanne Familier eller enkelte Personer, som ved Syg. doms eller Uhelds Tilfælde ere nedtrykte, og staae Fare for, at kunne blive Almisselemmer, og at understøtte dem i Tide ved Forskad, Gieldsbetalning, Varktsis Judløsning eller Anskaffelse, og deflige; hvorom til sin Tid det nærmere befientgiøres, naar og saavidt Midler Dertil kan udfindes. 37.) Med Antagelsen, til at gaae ind under Fattigvæsenets Forsørgelse, forholdes saaledes: Imo) Til Forstanderen i ethvert District have alle de Fattige i Diftrictet, som allerede have, eller herefter søge, Understøttelse af Fattigvæsenet, at hen vende sig om den understøtning, de behove, og vedkoms mende Fattigforstandere giøre sig, i den Orden, som foreskrives, deres Navn, Boepæl og Tilstand bekiendt. 2do) Ere de allerede afhørte, og deres Tilstand undersagt ved den foreløbige Efterspørgsel, som i sidst afvigte Sommer foregik, sammenholde Fattigforstanderne den nærmere Forklaring, de nu afgive, med den forhen af givne, og foretage eller besørge en nye Undersøgning. 3tio) Ere de ikke forhen afhørte, skeer denne Afhøring, og den dermed forbundne Undersøgning, faasnart mues ligt, efterat de have meldt fia. 4to) Ved Afhøringen og Undersøgningen søges især neiagtig Underretning om: a) hvad den Fattige selv kan fortiene, eller ved Anførsel til Arbeide sættes i Stand til at fortiene. b) Om gen har nogen Understøtning, og da hvor megen, af det Offentlige, eller af Private. c) Om noget, og da hvor meget, behøves som Almisse. d) Hvorvidt det, som bes høves, er for cengang, for en Tid, eller for bestandig. e) Hvorvidt den Ashørte er sund eller syg, har Kraft eller ikke Kraft til at arbeide, undersøges af Districtss lagen; hvorvidt den har Duelighed til det Slags Arbeis de, som Fattigvæsenet kan give, eller ved Underviis ning fan erholde samme, undersøges i et dertil anviist Arbeidss Plan f. Fattigs. ihn. III. 37:38 § Arbeidshuus. f) Efter forbemeldte Afhøring og Under 1 Jul, segning, afgive de Forstandere, som have afhørt og un dersøgt, deres Forslag om Understøtning, belagt med Attest fra den vedkommende Læge og det vedkommende Arbeidshuus, til Districts Directoren, som foredrager Sagen i Forsørgelseskommissionen, hvor da bestemmes, om og hvor meget den Fattige, som Sagen angaaer, tilstaaes; hvilket dernæst bekiendtgiores for vedkommen de Districtsforstander, som derom underretter den Fate tige. g) Dersom Noden er saa trængende, at den Fat tige ikke, uden at favne det Modtorftige, kan oppebie Forsørgelseskommissionens Beslutning, fan vedkommen de Fattigforstander, efter Overlæg med Districtsdirectos ren, i den tid, medens Undersøgningen varer, unders støtte den afhørte Fattige ved Arbeide, eller og med en Interimshielp, hvis heieste Sum ved almindelig Ne gel af Forsørgelseskommissionen bestemmes. h.) Fra den Dag af, da Understatning i Forsørgelseskommissio nen er bevilget, ansees den, samme er tilstaaet, som indskreven Fattig, og er underkaftet de Love, Wilkaar og Forholdsregler, som for indskrevne Fattige ere giel dende; om hvilke Love, Vilkanr og Forholdsregler, samt om Straffene i Overtrædelses Tilfælde, enhver Fattig, ved dens Antagelse under det nye Fattigvæsens Forsorg, gives en fort, dog fuldstændig, trykt Underretning. i) Forsaavidt nogen derimod, uden at begiere Almisse, blot søger Arbeide ved Fattigvæsenet i lang eller fort Tid, kan og bør saadant Arbeide, under fornøden Opsigt, gives, uden at Undersøgning eller Ashøring foretages om den sig anmeldendes Trang, og uden at den indskrives, som Fattig. 38). Alle indskrevne Fattige forblive, saalange de fra Fattigvæsenet nyde Understøttelse, under Opsigt af Direcs. tionen, hvis Medlemmer, i Forening med Districts forstanderne, omhyggeligen tilsee, at enhver arbeider sas meget, Plan f. Fattigo. i Khn. III. 38 §: IV. 40 §. 1 Jul. meget, som den har kræfter og Duelighed til; at ins gen oppebærer Almisse, uden forsaavidt den ikke er i Stand til at fortiene ved Arbeide; at Almissen retteligen og efter dens Diemed anvendes; at enhver, som nyder den, fører et ordentligt og sædeligt Liv, og vedligehol der Orden og Reenlighed i sin Boelig; at Sygepleien for de Syge, og Skoleundervisningen for de unge, bes hørigen benyttes, og overalt: at de Fattige, som ved milde Gaver af Fattigvæsenet understøttes, vise sig saas dan Goddadighed værdige; til hvilken Ende samtlige indskrevne Fattige bør, under Straf efter Fattigvæsenets Politielove, holde sig Directionens og vedkommende Dis strictsdirectørers og Districtsforstanderes Raad, Udvar, sel og Anviisninger efterretlige, og ingen flytte af et Dis strict i et andet, uden i Forveien at have meldet det for den Forstander, fra hvis District han flytter, og til Flyt 39.) ningen at have erholdt hans Samtykke. Som indskrevne Fattige ansees ikke de fra begge Milis tæretaterne med Pension afskedigede Underofficerer og Gemene; thi, endsfiendt disse, efter de nu trufne Fore ninger, oppebære deres Pensioner igiennem Fattigvæsenets Kasse, nyde de dog samme, som en ved got Forhold eller tilstødt Uheld i Tienesten fortient Løn, for hvilken de ikke til videre Arbeide bør forpligtes. Men trænge de til videre Understerning fra Fattigvæsenet, og erholde den, da blive de for saavidt at ansee, som andre inds Frevne Fattige, og samme Regler undergivne, som disse. IV.) Om Forsørgelse ved Arbeide i Særdeless hed. 40.) Det Arbeide, som af Fattigvæsenet, eller efter dets Anviisning, gives, bliver at anvende enten Imo) i de almindelige Næringsveie, som allerede af sig selv, og uden Fattigvæsenets Medvirkning, ere i Gang, saasom: Mark, og Haugearbeide, Vaskning og anden Huusgierning, Arbeide i og for Kattuntrykkerier og andre Plan f. Fattigo. i Khn. IV. 40-42 §. andre Fabrikker og defl.; eller og 2do) i saabanne Nærin: 1 Jul. ger og Haandteringer, som Fattigvæsenet søger, ogsaa hos sig, at sætte i Gang, eller at udvide, saasom: Spind af Hør, Blaar, Hamp, ille, Bomuld, Bind eller Seilgarnesnoning, Strifning, Svening, Hørhegling og Uleskrupning, grove uldne og linnede Varers Værke ning, o. a. v. 41.) Naar, saalænge, og for saa. vide den Fattige selv kan og vil valge og forskaffe sig i de almindelige lovlige æringsveie saadant Ar beide, af hvad Slags det end er, hvorved den kan ers hverve sit fulde Uokomme eller saa stor en Deel deraf som i nogen Green af de Arbeider, Fattigvæsenet fan anvise, er muelig, lades dertil fuld Frihed, og Fattige væsenet drager i saa Fald ingen Hænder ud fra de Na tinger, som derved ere hidtil drevne, og hvortil Hæn derne ere vante. Det staaer altsaa enhver, som vil have Arbeidere, frit for, at forene sig om Arbeidet med hvil fen Fattig han vil, imod at den Fattige, naar han ved Fattigvæsenet er indskreven, melder for Forstanderen i Districtet, hvor han opholder sig, at, og paa hvilke Vilkaar, Foreningen er skeet. Og kan ben, som fors langer Arbeide, anmelde for Forsørgelseskommissionen, hvor mange Arbeidere, samt af hvad Slags, og til hvilket Arbeide, han behøver, og hvilke Vilkaar han giver, da bemeldte Kommission søger at henvise Arbei berne til ham, for saavidt de haves af de fornødne Egens faber, og for saavidt Vilkaarene ere antagelige. Saas lenge ben Fattige saaledes arbeider, gives ham inter Arbeide for Fattigvæsenet, som deri kunde være hinder. ligt, men vel Tilskud til Understøtning, saafremt Ar beidet selv ikke giør Tilskud ufornødent, og Fattigvæse net ikke selv fan give eller anvise Arbeide, hvorved mere fortienes. 42.) Forsaavidt fuldvorne og arbeidss fete Fattige ikke vide, selv at forstaffe sig Arbeide, XII Deel. & t Deg Plan f. Fattigo. Khu. IV. 4246 §. I Jul. der indbringer saa meget, som under Fattigvæsenets An viisning funde erhverves til at udgiøre fuldt udkomme, foge Fattigvæsenets Bestyrere at sætte dem i saadant Ars beibe, som indbringer meest til Fordeel for den Arbeiden de, og som best passer sig med enhvers Leilighed, Kræf ter og Duelighed; hvorbos tillige tages Hensyn til at tilveiebringe, under get Opsyn, det meest muelige og best afsættelige Produkt. 43.) Raae Materia lier til Forarbeidning eller Forædling ved de Arbeider, Fattigvæsenet giver, anskaffer det selv, og lader forars beide for egen Regning; eller og det modtager dem efter Forening fra Fabrikantere eller andre, og leverer dem forarbeidede tilbage mod en bestemt Betaling; alt saales des, som Fattigvæsenet finder det for den Arbeidende, for sig, og for det Almindelige best og fordeelagtigst. 44.) Arbeidslønnen for det, som spindes, være sig af Her, Hamp, Blaar, Uld eller Bemuld, samt for hvad ellers forarbeides, betaler Fattigvæsenet til den Fattige efter den Forening, som træffes med Fabrikantere og andre, naar raae Materialier af dem leveres, og efter den Priis, Varerne kan bære, naar Forarbeidningen skeer for egen Regning. 45.) Naar Fattigvæsenet maatte finde det nyttigt, enten for at hielpe den Svage, eller opmuntre den Stærkere, at betale mere, end efter 44 §, bliver saadant af dets Kasse at tillægge som Als misse, eller Opmuntrings Tilskud, eller som præs mie, ikke som Forhøielse i Arbeidsløn, og regnes altsaa ikke til Varernes Priis. 46.) Ved spundet Garns, og andre paa nogen Maade forædlede Varers, Afsæt, ning følges de Regler, som for ethvert Slags kan være meest passende, og hvorved Fattigvæsenet kan have meest Fordeel. Finder det Fordeel ved, til Udsalg, eller til Brug hos sig selv, at give sit spundne Garn, eller ans dre Varer, videre Forædling ved Vævning og deslige, giør Plan f. Fattigv. i Khn. IV. 46-50 §. I Jul. giør det dertil de fornødne Anlæg; dog vogter det sig i den Henseende for, at begynde med alt for vidtløftige eller kostbare Anlæg. Hellere gaaer det frem, fra det Mindre til det Større, efterhaanden og forsigtigen; altid dog med Hensyn til, at intet mangler, for at sætte arbeidsføre Hænder i nyttigst Arbeide. 47.) Alt Slags Fas brik og Haandarbeide for Fattigvæsenets Regning, eller for andre efter Accord, foretages og udføres under dets Tilsyn og Bestyrelse, almindeligen i Fattigvæsenets offentlige Arbeidshuse, men ellers og hos de Fattige selv i deres Boliger, naar Materialier og Redskaber derhen fan betroes, og naar Arbeiderne ved huuslig Forfatning eller anden Omstændighed hindres fra at søge Arbeids husene, i hvilket Fald der kan tillades dem, at arbeide hiemme, under de Vilkaar, som Fattigvæsenets Bestys selse fastsætter. 48.) Til de Arbeidshuse, som ere indrettede, eller som berefter indrettes for frivillige Arbeidere, fordeles de Fattige, som søge Arbeidss Husene, saaledes, som efter deres Boliger er dem bea qvemmest, eller og, som Omstændighederne, især Arbeis det, de bestieftiges med, tillade eller udfordre det. 49.) For de Fattige af Skielsalder, som enten intet for Fattigvæsenet anvendeligt Haandarbeide have lært, eller som kan lære noget fordeelagtigere, end det de vide, søger Fattigvæsenet at giøre saadanne Indretninger, at dem i saadant Haandarbeide fan for en Tid gives frie Undervisning. Smedens de saaledes undervises, ers holde de i Begyndelsen fuld Underholdning frit, paa det at de kan anvende al deres Tid paa at lære, men siden aftager Understøtningen i Forhold, som de ved Arbeidet fan og bør fortiene. 50.) Med Tvangsarbeide for Fattige, som kan arbeide og ikke vil, forholdes efter 27, 130 09 157 §. $1 a V.) Om Plan f. Fattige. i Khn. V. 51-53 §. I Jul. V.) Om Forsørgelse ved Almisse, og om Al misse Indretninger i Særdeleshed. 51.) Alt hvad som gives til Fattige, uden at disse fortiene det ved Arbeide, er Almisse. 52-) Korsørgelse ved Al. misse skeer paa tvende Maader, nemlig: a.) Ved at indtage Almisfelemmer i offentlige Fattighuse, og der forsyne dem med det Nødtørstige. b.) Ved at unders støtte dem udenfor saadanne Stiftelser i private Boes liger. 53.) Som offentlige forsørgelseshuse for Almisselemmer, under Fattigvæsenets umiddelbare og særskilte Bestyrelse, ere for nærværende Tid indrettede a.) Almindelig Hospital. b.) St. Hans Hospital. I disse c.) Vartou og d.) Abel Cathrines Boder. Stiftelser, saavidt de ikke ere bestemte til Helbredelses huse for Syge for en Tid, imod, eller uden, Betaling, indtages de usteste Almisselemmer, som ikke i Staden kan forsørges, uden at være sig eller andre til Byrde, og da i a.) St. Hans Hospital: Asfindige, Vanvittige, og med ulægelige eller fysende Sygdomme beladte. b.) Almindelig Hospital, Vartou og Abel. Cathrines Boder: de aldste, svageste og mindst arbeidsføre Almisfe lemmer i saadant Antal, som ved Fundatserne er bestemt eller kan endvidere giøres mueligt; og da Pladserne i de 2de sidstbemeldte Stiftelser, især i Abel. Cathrines Bo der, ere bedre, end almindeligen, aflagte, saa bør ved sammes Besættelse for Fremtiden, tilligemed de Egenska ber, Fundatserne foreskrive, endvidere sees hen til Personernes forhen førte retskafne Vandel, og de især komme i fortrinlig Betragtning, der have udmærket sig, som Huusfædre og Huusmødre, ved Orden og Strabfom hed, eller, som Tienestefolk, ved lang og troe Tieneste paa et og flere Steder. Naar nogen ledig Plads i disse tvende Stiftelser besættes, befiendtgiores offentligen, hvo der er indtaget i den ledige Plads, samt de personlige Egen Plan f. Fattigv. i Khn. V. 53-56 §. Egenskaber, som ere tagne i Betragtning. At de Plads I Jul. ser, som Private have at besætte, fun bortgives til de Perfoner, som efter Fundatserne kan ansees berettigede; bette paasees af Directionen. 54.) Til de offentlige Forsørgelsesindretninger henhøre endvidere de, som fra Militæretaterne sættes i Forbindelse med de civile, faas som Landetatens faa faldte Depot, og den dermed for. bundne Adgang til Christianspleiehuus og Speqvæst. huset, efter de Foreninger, som desangaaende med bes meldte Etater ere trufne. 55.) Da Sognenes Arbeidshuse ere tildeels blevne Pleiehuse for Almises lemmer, fordi Plads for dem kan have manglet i forom. meldte Hospitaler, men dette ikke er disse Indretningers egentligste Bestemmelse, og sammes Bygninger bedre fan og bør bruges til Arbeidshuse og Skoler; saa bør de faste sig deri opholdende Fattige, naar de behøve Pleie i offentlige Stiftelser, efterhaanden, saavidt ikke Fundat ser skulle være derimod, gaae over til et eller andet af de i det Foregaaende nævnte Hospitaler, hvorimod de Hospitalslemmer, som have saa megen Førlighed, at de kan gaae omkring i Staden og fortiene, og af den Aarsag enten have frit Huus alene, eller tillige nogen, men ikke fuld, Almisse, bør efterhaanden afsondres fra Hospitalerne, og forsørges i Staden. 56.) Da de offentlige Forsørgelseshuse, for saavide de ikke tillige ere Helbredelseshuse, blive, efter det, som i det Foregaa ende er meldet, Opholdssteder alene for de Eldste, Svageste og mindst Arbeidssøre, som enten intet kan fortiene, eller fun lidet; faa følger deraf: imo.) At, fordi Almisse i Penge af affældige Hospitalslemmer enten eller kun sielden, retteligen og hensigtsmæssigen fan anvendes, bør drages Omsorg for, at i sammes Sted gives nødvendig føde, Klæder, og deflige. 2do) At den Underholdning, som saaledes i Pengealmises Rt 3 Sted Plan f. Fattigo. i Khn. V. 56.58 §. I Jul. Sted indføres, bør være tilstrækkelig for enhver, saa at ingen, saaledes som hidtil ved det almindelige Hospi tal har haft Sted, nødsages til at søge Midler til Uns berholdning udenfor Forsørgelseshusene. 3tio) At hvad, som efter den Forpligtelse, Lovens 2-19-8 har paalagt Hospitalslemmer, kan spares eller indvindes ved Ar. beide i Fattighusene, bør komme Stiftelserne tilgode, efter Afdrag af saa meget, som Bestyrelsen finder tien ligt at uddele til Arbeiderne, for at opmuntre til Flid. 57.) Alle virkelige fattige, Gamle og unge, som ikke indtages i de offentlige Stiftelser, forsørges i Staden paa ben Maade, som Fattigvesenets Direction finder tienligst for sig og for dem. 58.) at bestemme Forførs gelsesmaaden og Graden af Understøtningen, efter enhvers forskiellige Tilstand og Forfatning, tages især Hensyn til følgende Grundregler: 1mo) Al Almisse anslaaes i Pengebeløb, og bliver enten fuld, eller min dre end fuld, Almisse. Begge deles i 2de Klaffer, nemlig: a) Sommeralmisse. b) Vinteralmisse. Den første regnes fra 1 maj til 1 2Zov., den sidste fra I

Z0v. til 1 Maj. Den første sættes, formedelst de

færre Nødvendigheder om Sommeren, end om Vintes ren, lavere, end den sidste. 2do) Fuld Almisse kan fun gives dem, som aldeles intet fan fortiene, og fun forsørges i Staden, naar og fordi der mangler Plads i de offentlige Forsørgelsesstiftelser. Den indbefatter alts faa alt det, som er nødvendigt for en Fattig, der inter fan fortiene, til nedtorftig Huuslye, Varme, Klæder og Føde; og, naar det Heieste, der i saa Fald, som fuld Almisse, kan og bør gives, er af Directionen bes stemt, bliver bette Høieste lige for alle af lige Trang, og af lige Uførlighed til Arbeide. 3tio) giere, end det Directionen saaledes har ved almindelig Regel bestemt, kan og bør fuld Almisse ikke for nogen ansettes, men vel I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. V. 58 §. vel lavere efter Omstændighederne. 4to) De Omstæn digheder, som tages i Betragtning til Zedsættelse i fuld Almisse for dem, der intet fan fortiene, ere især følgende: a) Om den, som forsørges, ikke er fulds voren, da Almissen bestemmes i forhold til de færre Nødvendigheder, som den yngre Alder udfordrer. b) Om to eller flere Personer boe tilsammen, i hvilket Fald Almissen for enhver, med hensyn til de Besparels ser, som derved giores muclige, bestemmes forholdsmæss figen lavere, end naar de boe hver for sig; og bliver det derfor Directionens Pligt, at sørge for, at de Fattige kan, saameget mueligt, boc flere tilsammen. c) Om de ere til Huse hos, eller have anden hielp eller Un derstøtning fra, Slægt, Venner eller andre. 5to) Hvad som for Personer, der aldeles intet kan fortiene, endog med den Nedsættelse, som de foranførte tilfældige Omstændigheder give Anledning til, bestemmes, ansees dog for fuld Almisse. 6to) Mindre, end fuld Almisse, tillægges dem, der ere i Stand til, selv at kunne fors tiene noget, men ikke alt det Fornødne; eller som have anden, men utilstrækkelig, Understøtning af Legater, Tes stamenter eller anden offentlig eller privat Godgisren hed. Denne Bestemmelse til større eller mindre Dele af fuld Almisse retter sig efter Personernes Arbeidsdues lighed og andre Omstændigheder, i hvilke enhver ved neiagtig Undersøgning befindes. 7mo) Saaledes, som Almissen til 1 Maj eller 1 Zov., eller for nye Tilkoms mende i Mellemtiden, bestemmes, vedbliver den ufors andret indtil næste Termin, naar ikke indtreffende Oms stændigheder give Anledning til Forandring; hvilket Fald Almissen ufortøvet kan forhoies eller nedsættes. 8vo) Det beroer paa Directionen, om den, ved Aes cord med andre, eller for egen Regning, fan føie Anstalt til, at lødesorter, Sødemidler, Ildebrand, 4 08 Plan f. Fattigv. i Khn. V. 58 §. VI. 60 §. 1 Jul. og dest., fan for Fattige tilveiebringes imod billigere Prits, end den, de selv kan giøre muelig. I saa Fald afkortes en forholdsmæssig Andeel af det til Almisse ans flagne Pengebeløb, og vedkommende Fattige gives da Anviisningssedler til de Steder, hvor til saadan Udlevering Anstalt er føiet, imod at disse Sedler siden derfra med rede Penge, for Fattigvæsenets Regning, indløses, og imod at Fattigvæsenet forvisser sig om, at det Anviste kommer den Fattige selv og ingen anden tilgode. gno) Den Deel af Almissens Pengebeløb, der tilstaaes sem Huusleie, udbetales ingensinde til den Fattige, men opspares til Flyttetiderne; hvorimod den Fattige, som fuld Huusleie eller Hielp til Huusleien er tilstaaet, dere om gives Beviis til Sikkerhed for Berten, som, mob sammes Aflevering, fan erholde Belebet, det lyder paa, udbetalt ved Fattigvæsenets Hovedkasse. 1omo) For saavidt fattige Børn ikke, ved egne Forældre, Slægt eller Venner, kan forsørges, eiheller i offentlig Stif telse indtages, besørger Fattigvæsenet dem, ved den Un derstøtning, som for ethvert findes nødvendig, opfostre. de hos egne Forældre, eller hos gode Pleieforældre, i Staden, eller udenfor samme. VI.) Om Skolevæsenet for fattige Børn. 59.) Alle Børn i Staden, som ikke have Forældre eller Formyndere, der kan, eller andre, der vil, betale for deres kolegang, bse gives frie Undervisning, og Fattigvæsenets Direction bør drage Omsorg for, og medvirke til, at de nytte samme. 60.) Den frie Undervisning gives i de Fattig og Friskoler, som i dette Diemed ere anlagte, og ved offentlig eller privat Gedgiørenhed understøttede. Til samtlige forbemeldte Skoler bør alle Stadens fattige Børn fordeles saaledes, som best og beqvemmeligst skee kan; og, findes disse Skoler, alle tilsammentagne, ikke rummelige nok for det hele Plan f. Fattigv. i Khn. VI. 60-64 §. hele Antal af fattige Børn, sørger Fattigvæsenets Dis rection for, at flere anlægges, eller at de nu værende udvides, saasnart Evne og Leilighed dertil kan udfindes. 61.) Skolegangens Øiemed bør være, at Børnene, ved deres Siels og Legems-Kræfters rigtige lldvikling og Anvendelse, kan dannes til oplyste, gode og arbeids somme Mennesker og Borgere; at de til den Ende tidli gen hindres fra Lediggang og Laster, og vænnes til Sædelighed, Orden og Reenlighed; at de anføres til saadan Kundskab, som er nødvendig og gavnlig for Mennesket og Borgeren i Almindelighed; og at de undervises og sves i saadant Arbeide, hvorved de i Fremtiden, enten, i Mangel af andet Næringsarbeide, kan fortiene deres Underholdning, eller nyttigen befkiess tige sig i ledige Timer. 62.) Underviisningen i Skolerne skal altsaa være deelt mellem Bidenskab, Haandarbeide og nyttige Legemsøvelser. 63.) Bed Videnskab forstaaes ikke her bet, som henhører til blot Lærdom, eller blot speculativ Kundskab i egent lig Forstand, men det, som for ben menige Almue er fornedent, fatteligt og brugbart; saasom: Læsning, Skrivning, Regning, Religion og Moral, almindelig Kundskab om Naturen og dens Indretninger og Virknin ger, om borgerlige Indretninger og Pligter, om de vigtigste Sundhedsregler, om Fædrelandets og andre Landes Forfatning og Beliggenhed, o. d.; alt efter korte og simple Lærebøger, som dertil kan vælges, og med Hensyn til den Forskiel, som bør giøres i Undervisning for Drenge og Piger; ogsaa sørges for, at Børnene anføres til rigtig og harmonisk Sang, især Coraler og gode Folkesange. 64.) Haandarbeidet bør være af det Slags, som i det daglige Liv fan for Almuens Folk være almindeligt og gavnligt, og som for Børnene, efter Forfiellighed af Kion, Alder og Kræfter, findes passendes

I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. VI. 64:67 §. I Jul. de, samt hvortil i Skolebygningerne kan være Leilighed og Sum; faasom: at pille Bomuld; at karte Uld og Bomuld; at plukke og spinde Uld, Bomuld, Hør, Hamp og Blaar; at trinde, baspe, vinde, spole; at binde og strikke; at lappe paa Klæber; at stoppe Stroms per; at knytte Fiskergarn; at væve Bandler og uldne Baand; at giøre Hægter, flette Kurve, o. a. m.; og for Pigerne tillige: at tilbanne og fye Linned og klæber, Bed Arbeidets afverlende Fordeling sees, blandt m. v. andet, ogsaa derpaa: at Legemskræfterne styrkes tillige med at Øves. 65.) Legemsøvelserne bør være af det Slags, som kan bidrage til den Styrke, Smi. dighed og Behændighed, som i den arbeidende Klasse ere nødvendige og nyttige. Ved Badning om Sommeren, hvortil for enhver Skoles Drengebørn bestemmes visse Dage og Zimer, maatte disse tillige, under got Opson, gives Anvisning til at svømme. 66.) Ingen Understøttelse fra Fattigvæsenet gives til Underholdning for fattige Børn, uden under det udtrykkelige Vilkaar: at Børnene skal stadigen søge de Underviisnings- og Ars beidsskoler, hvortil de henvises; og findes Almisselemmer eller andre, som ved Fattigvæsenet ere indskrevne, for sømmelige i at tilholde deres Born, at søge Skolerne, eller de selv afholde dem derfra, advares de først, og naar Advarsler ei frugte, ansees de efter 157 §. det Børnenes egen Skyld, at de udeblive, anfees de med de Straffe, som Skolereglementerne nærmere for faadan Forseelse fastsætte. 67.) Fra forbemeldte offentlige Skolegang kan og bør ikke giøres Undtagelse, med mindre Skolekommissionen, i Overeensstemmelse med de Regler, Directionen derom fastsætter, finder gyldige Grunde til, saadant at tilstede for en Tid; men i alle Tilfælde, hvor Undtagelse saaledes tilstedes, bør em byggeligen forges for: at de Bern, som i den bestemte Er Zib Plan f. Fattigo. i Khu, VI. 67-71 §. 5II. Eid ikke møde i folerne, dog ikke savne den Unders viisning og Anførsel til Arbeide, som er folegangens Diemed. 68.) Naar og faasnart det kan see, adskilles Drenge og Pigeskoler fra hverandre, og hvert Slags gives fin særskilte, til sit Diemed passende, Indretning; imidlertid serges saa meget mueligt for: at Drenge og Piger have Underviisnings- og Arbeidstie mer, og Værelser, hver for sig, hvor saadan Adskillelse ikke allerede finder Sted. 69.) Hvor store, eller for hvor stort et Antal af Born, Skolerne kunne være indrettede, beroer paa den Plads, og de Bygnin ger, som til enhver haves eller kan faaes; storre, end for 200 Børn, bør ingen Skoleindretning være; men, hvor Leilighed dertil haves, ber Skolerne indrettes til Dette Antal, og Lærernes Antal, Bornenes Inddeling i Klasser, samt andre Indretninger derefter ordnes saales des: at paa een Eid, i eet Værelse, ikke undervises flere, end saa stort et Antal, som behørigen kan overs sees og hensigtsmæssigen sysselsættes. Skoleværelserne Bør være lyse, rummelige og luftige. 70.) Hvor tidlig om Morgenen Børnene skal møde i Skolerne; hvorledes Ziden, medens de ere der, inddeles imellem afverlende, gradeviis fremgaaende og efter deres Evner afpasset Undervisning i Kundskab, og Anførsel, effer Øvelse i Arbeide, m. v.; hvilke Læremethoder og Læres bøger skal indføres, for rigtigen at udvikle deres Evner, og at veilede mere til Selvtænken, end til udenads Læss ning; hvorledes Børnene fordeles i Klasser; dette bliver Reglementer for Skolerne i Almindelighed, eller for Hver især efter dens Locale, at fastsætte. 71.) Naar og hvor skee kan, træffes i Skolebygningerne Ind. retning til at give Børnene god og sund Middagsspise. De Børn, som saaledes faae Middagsmad, forblive t Stolen fra morgen til Aften, uden at gaae hiem om Mids I Jul. Plan f. Fattige. i Khn. VI. 71-75 §. Jul. Middagen. 72.) Endsfiendt Anviisning og Øvelse altid maae være Hoved:Diemebet for Børnenes Haandars beite i Skolerne, bliver det dog mueligt, at ogsaa noget ders ved erhverves. Hvorledes det, som ved Arbeidet erhver ves, best kan anvendes til Nytte for Børnene eller deres Forældre, bestemmer Directionen; ligesom den og lader paas fee, at de Børn, som arbeibe udenfor Skolerne, ikke af beres Fortieneste savne det, som til Underholdning og Klæber m. v., er dem fornødent. 73). De af Børe mene, som meest udmærke sig, gives endvidere, til visse Tiber af Aaret, Præmier for udviist Flid i at lære, og Vindskibelighed i at arbeide, hvorhos tillige Sades ligged, Orden og Reenlighed tages Betragtning. 74.) Fra bet 6te Hars Begyndelse skal Børnene, naar ikke Fattigvæsenets Bestyrere finde Aarsag til Undta gelse, være pligtige at søge Læse og Arbeidsskolerne. 75.) For yngre Børn under 5 Aar indrettes, naar faadant fan fee, enten i Skolebygningerne, eller ane densteds, særskilte Værelser, hvor een eller flere stikkes lige aldrende Fruentimmer fan have Omsorg for, og Tilsyn med, saadanne Born. Hovedsiemedet med dens ne Indretning er: at de yngre Børn fan aforages fra Gabeleben, tidligen vænnes til Orden, samt at Forældre, som gaae paa Dagarbeide, eller have Huusgierning, som hindrer dem fra at passe smaa Børn, kunne have et Sted, hvor de kan hensætte dem, og være forvissede om, at de have got Tilsyn. Hvad forhen er sagt om Middagsspiisning for de aldre Børn, kan og, hvor faadana ne Indretninger skee, bfive anvendeligt for de yngre. Den bestemte og formelige Underviisning, som gives de aldre Born, finder ikke Sted for disse, men alene saa dan Anførsel til smaat Arbeide og nogen Kundskab, som for deres Alber kan være passende. Egentligen bliver Segningen hertil for de yngre Børn mere en Tilladelse, end Plan f. Fattigv. i Khn. VI. 75-77 §. end en Pligt; bog maae det staae Fattigvæsenets Direce tion frit for, at giøre den til Vilkaar for Almisse eller Understøtning, naar den finder, at Bornenes Tarv bedre kan fremmes, ved saaledes at søge Skolen, end ved at være hiemme. 76.) Med Børnenes Konfirmas tion, som, efter foregaaende Overhøring og nærmere Veiledning af vedkommende Præster, skeer ved det 15de Aars Udgang, naar ikke desto bedre Kundskab eller andre Omstændigheder foranledige Undragelse, ender sig deres Skolegang i forbemeldte Fattigvesenets Skoler. Fra den Tid gaae de ud i fast Lære eller Tieneste, eller, for saavidt dertil ikke strax er Leilighed, i Fattigvæsenets Arbeidsanstalter for Vorne; men i begge Tilfælde for blive de dog, indtil deres 18de Aars Ende, under Fats tigvæsenets Bestyreres Tilsyn. 77.) Paa det at be confirmerede Børn, end ikke efter Konfirmationen, Sulle savne Leilighed til at vedligeholde eller at udvide deres Kundskaber, og paa det at de under nyttig Bes fieftigelse kunne anvende den Tid, da de ellers ved mues lige Adspredelser kunne forledes til Usædelighed, sørger Fattigvæsenets Direction for: at efterhaanden, naar Leilighed og Evne dertil kan erholdes, om Søn, og sel ligdagene, efter Kirketienesten, kunne i visse af dets Skoler, eller andre offentlige Bygninger, holdes Fores læsninger eller andre Slags Underviisninger for dem over Religionene og Moralens samt de borgerlige Loves Grundregler, ligesom og over andre saadanne Ting, som for menige Mand i det daglige og borgerlige Liv kunne være nyttige og veiledende. Disse Forelesninger eller Undervisninger holdes paa forskiellige Steder og Tider, for Mandfolk for sig, og for Fruentimmer for sig. Alle, som forhen have søgt Fattige og Friskoler, stal dertil have frie Adgang, og deres Forældre, Pleieforæl dre, Mestere, Huusfædre og Huusmødre tilstædes as være I Jul. Plan f. Fattigv.i Khn. VI. 77-78 §. 1 Jul. være nærværende, for at kunne underrette sig om: at, og hvorledes, deres Born, Myndlinger, Læredrenge, Tienestepiger o. f. v., undervises. Forelesningerne hole Des, og Underviisningen gives, af de bedste Skolelærere eller andre gode Mænd, som Fattigvæsenets Bestyrere dertil, mod eller uden Betaling, fan formaae. 78.) Opfostringsstiftelsens Øiemed er: at opdrage duelige og kyndige Lærlinger for Fabrikker og andre borgerlige Haandteringer, og Stiftelsen har dertil fine særskilte Fonds. Disse Fonds, og samtlige den forsikkrede Inda tægtskilder, beholder den for sig, og afsondrede fra de sya rige, som tilhøre Fattigvæsenet; men til dens Diemed ordnes den meer hensigtsmæssigen, og indrettes saaledes: at en mere udvidet Undervtisning gives der, end den, som kan finde Stedi Fattig og Friskoler i Almindeligs hed, og at ingen Børn af Stiftelsen antages, førend de ved visse Kundskaber dertil ere forberedte, alt efter føl gende Hovedregler: a.) De af samtlige Stadens Fattigs og Friskolers Drengebørn, som meest udmærke sig ved Kundskab og Haandarbeide, samt ved Reenlighed og Sædelighed, vælges fortrinligen til Stiftelsen, og gis ves dette Fortrin, som en Belønning; I øvrigt fasts sættes nærmere, hvor gammel en Dreng bør være, og hvad han i det mindste bør vide, for at kunne tilstædes Adgang til Stiftelsen. b.) De Drenge, som Private ere berettigede til at indsætte, skal, for at kunne antages til Stiftelsen, bave samme Kundskab og Arbeidsfærdige hed, som efter det Forauførte bestemmes for Drengene fra Fattig og Friskolerne. Begieres de antagne forin den, besørger Fattigvæsenet, at de, saalænge indtil de fan blive antagne, udsættes hos gode Pleieforældre ; Imidlertid forsørges de for Fattigvæsenets Regning, stane under dets Opsigt, og gives frie Undervisning Fattigvæsenets almindelige Skoler. Det samme gielder i tik Plan f. Fattigv. i Khn. VI. 78 §. i Tilfælde: at andre Børn udenfor Khavn begieres ans I Jul. tagne, og at Begieringen findes grundet og bevilges. c.) Drengene vedblive at lære i Stiftelsen det samme, som i de høiere Klasser i Fattigs og Friskolerne (Fulbe have været lært, naar de der vare forblevne, men med den Udvidelse og de Tilleg, som disse Drenges fortrins lige Egenskaber og den udmærkede Flid, som banede dem Beten til Stiftelsen, giøre for dem anvendelige, og som kan danne dem til en udmærket Klasse af Lærlinger for Fabrikker, Haandværker, Spevæsenet eller andre Nærins ger og Forretninger. Dem gives altsaa Leilighed til at lære flere Ting, end de, der kunne læres i de almindelige Fattig og Friskoler, saasom: Imo) Af Kundskaber a især Mathematik, Mekanik, Navigation, Tegning. ado) Af Haandarbeider: Vævning, Dreining, og ans dre practisk mekaniske Arbeider i Træe og Metaller, for hvilke Slags Arbeider passende Indretninger søges tila veiebragte i Stiftelsens Bygninger. Og bor, ved Drens genes Fordeling til disse Kundskaber og Haandarbeider, tages Hensyn til enhvers Beqvemhed og lyst til een Haandtering, frem for til en anden. d.) Endskiønds Hovedsiemedet for Drengenes Haandarbeide i Stiftelsen er: at be lære, og ikke, at de erhverve, bør dog, saas meget mueligt, ogsaa tages Hensyn til Erhverv; mena da de underholdes af Stiftelsen, bør det Erhvervede komme Stiftelsens Kasse tilgode, som hidtil; alene, as nogen Deel deraf (saasom eller Deel), til Opmuns tring, kommer dem selv (enhver for sig) umiddelbar til gode, til enten at oplægges for dem, eller til at anvens des med Overlæg til noget, for dem nyttigt. e.) Naar Drengene ere konfirmerede, gaae de ud fra Stiftelsen, for at give Plads for andre, men forblive under Fattigs væsenets Bestyreres Tilsyn, saalenge og paa samme Maade, som hidtil. Directionen sørger for, at see dem udsatte Plan f. Fattigv. i Khn. VI. 78-80 §. I Jul. udsatte til gode Mestere i de Haandteringer, som de helst vælge, eller til Sses, eller i anden gavnlig og passende Vei og slutter paa deres Vegne Accord med Vedkoma mende om deres Læreaar, m. v. f.) Den Tvangslov, som hidtil har hiemler Stiftelsen de deri opfostrede Pers foners balve Formue, naar de ved Døden afgaae uden Livsarvinger, bortfalder, og det overlades til dem selv, naar og saavidt de komme til Velstand og Formue, at betænke, efter Godtbefindende, denne Stiftelse eller de Fats tig eller Friskoler, hvor Grunden lagdes til deres Velfærd. 79.) nogen Ligning med Opfostringshusets Institut for Drengebørn søger Fattigvæsenets Direction med Tiden, naar mueligt, at indrette en særskilt Pigeskole, hvor de Pigebørn, som ved Flid, Orden og Sadelighed ub mærke sig i samtlige Fattig og Friskoler, kan, for at blive desto dueligere Tienestepiger og Huusmødre, nyde en mere udvidet Underviisning, end i bemeldte Skoler er muelig, faafom: i den finere Linned: og anden Syes ning, fiin Vask, o. d. Denne Indretning kan begynde med et mindre Antal, og efter Tid og Omstændigheder stige til et storre. 80.) Til Lærere, som unders vise i det Kundskabelige, antages, med hensyn til det, hvort de have at undervise, duelige Studentere, eller Seminarister, eller andre, som dertil ere beqvemme, og, saavidt nye behøves, i der Antal, som for enhver Skole, efter dens Forfatning, findes nødvendigt. De blive enten faste Lærere, der gives aarlig Len, eller Tis melærere. For at spare Rum til Skoleværelser i Skoles bygningerne, og for ikke at udvide disse Bygninger mere, end behøves, antages til Regel: at ingen Lærer, som Lærer, gives herefter Boepæl i Skolebyuningerne, men alene da, naar det findes gavnligt, tillige at overdrage ham saadant Opsyn over Skolen, at det er nødvendigt, at han, for Opsynets Stylo paa Stedet, boer i Sko lebyge Plan f. Fattigo. i Kbn. VI. 80-82 §. lebygningen; i hvilket fald ham deri indrømmes Bor 1 Jul pal. I øvrigt bør lærerne, som bee uben Skolebpgningerne, indfinde sig der til de dem bestemte Tider. Det samme gielder om dem, der anvise til Haandar beide, hvortil altid maae vælges Personer, som selv ere ferdige i de Haandarbeider, til hvilke de anvise, og, lige Duelighed forudsat, altid de meest Trængende 81.) I det, som foretages til Skolernes og Skole. Undervisningens forbedring, seger Directionen, hvor ikke den fulde Forbedring kan skee strax, at gaae frem efterhaanden, dog saaledes, at over denne Green af Fate tigforsørgelsen, som en af de allervigtigste, vaages med mueligste Omhue, og, at der ufortøvet sørges for: at, naar nogen nye Skole indrettes, den strax gives der Form, som, efter de her fremsatte Grundsætninger og andre Regler for et vel indrettet Skolevæsen, ansees for den vigtigste. 82.) Da samtlige Stadens Sate tig og Friskoler bør have eet Øiemed, bør de og, saas meget mueligt, følge een plan, og alt det, som uds giør eller vedkommer det frie Skolevæsen for Fattige, ubgiore et sammenstemmende Heelt. For saavidt altsaa der maatte være Fattigs eller Friskoler, som formedels Fundatser ikke komme ind under Fattigvæsenets særskilte og umiddelbare Bestyrelse, bør Fattigvæsenets Skolee Sommission, og de Directioner eller Kommissioner, som forestane bemeldte Skoler, sætte sig i neieste Fors bindelse med hinanden, saaledes: at de med hinandens sverlagge, naar Ting, tilfælles for dem alle, falde under Beraadslagning; at de meddele hinanden indbyrdes alle de Underretninger, som kunne udfordres til at fremme det fælles Diemed, og at Medlemmerne af Fattigvases nets Skolekommission og af de andre Skolebestyrelser saaledes, som imellem dem kan vedtages, jevnligen med hinanden besøge hinandens Skoler, for, hver især, sage XII. Deel. 8 1 meget Plan f. Fattigv. i Khn. VI. 82 §. VII. 84 §. 1 Jul. meget noiere at fiende Forbindelsen i det hele, eg at giøre hinanden de Bemærkninger, som enhver maatte finde Anledning til. Især bør de alle med hinanden paas see, og, i Forening med Øvrigheden, serge for, at ikke alene de ørn, hvilke, eller hvis Forældre, ved Fattigvæsenet ere indskrevne, men ogsaa andre den menige Al mues Børn betimeligen og stadigen soge Lase: og Ars beidsskoler, og der saaledes anferes til Kundskab og Arbeide, at Vankundighed og Ørkesløshed, disse Kilder til Fattigdom, kunne betimeligen og ved forenede Bes stræbelser forekommes. 83.) Alle Syge, som Fattigvæsenet, efter 34 §, bar at drage Omsorg for, gives Kuur og pleie hiemme i deres Bopæl, naar saadant kan skee, uden at deres Liv voves, eller, at be, som ere om dem, udsættes for far lig Smitte, eller for anden betydelig leilighed, eller at Kuren giøres langvarigere eller bekosteligere for Fat tigvæsenet; Men paa vedkommende Sygehospital, naar de, efter det, som her er anført, ei bor belbrebes hieme me og Hospitalsplads er ledig. For dem, der have smit 84.) tende Sygdomme, indrettes afsondrede Værelser. De Tilfælde, i hvilke den Syge ei ber helbredes hiems me, men skal indlægges i Sygehospital, ere: Fors raadnelsesfeber og Blodgang, for at hindre den farlige og lette Udbredelse; Andre hidsige Sygdomme, naar Rummet i den Eyges Bolig er saa knapt, eller Bo ligen saa aaben eller fugtig, eller Familiens Omstændig heder saa usle, eller i andre Maader saaledes beskafne, at den Syge ei kan faae den høist fornødne Pleie der, eller og Sygdommen fan befrygtes at blive ondartet, eller og Lægen af andre Aarfager ingenlunde kan vente at faae den Syge helbredet hiemme, eller og Sygdommens Tilfælde kan befrygtes skadelige for andre af Fami VII.) Om Sygepleien i Særdeleshed. lien; I Jul Plan f. Fattigv. i Khn. VII. 84-878 firn; Fnat eller slem Skurv, naar flere fan befrygtes smittede deraf i Huset; Veneris Sygdom, naar den bestaaer i mere, end blot locale Tilfælde, som ikke smitte ved den almindelige Samqvem; Affindighed, som de Omkringværende kan befrygte Skade eller betydelig Ulei lighed af; Kræft i høi Grad og andre stinkende Saar; Beenbrud og andre betydelige udvortes Beskadigelser, som ei med Sikkerhed kan behandles hiemme, eller sons fordre betydelige chirurgiske Operationer. 850) Dersom dog en Syg, i noget af de her opregnede Tils fælde, heller ønskede at blive helbredet hiemme, og Fas milien tillige ønsker det, og Lægen troer, det kan skee uden Fare for nogen af Familien, og uden at hindre Hel bredelsen, eller at foraarsage Fattigvæsenet større Bekost ning, da maae det og skee, naar derom saa hastigen, som mueligt, indhentes Sygekommissionens Samtykke. 86.) Ethvert af de Hoveddistricter, i hvilke Staden indbeles, bliver tillige et Sygedistrict, hvori en pleie læge aufertes, dog saaledes: at de nuværende Pleielæger, saalænge de vedblive dette Embede, paotage sig hver 2 Districter, hvorimod disse Pleielæger frietages for Til synet i de dem hidtil underlagte hospitaler. 87.) Til Districts Pleielæge antages ingen, som ei med god Karacteer har den Examen, der berettiger til Praris i Lander; og bør, under lige Omstændigheder, den, som Saade har medicinsk Examen ved Facultetet, og chirurgis Examen ved det chirurgiske Academie, altid gives For trin for den, som savner en af disse. Enhver Districts Pleielæge al boe i sit District, eller i nærheden af samme. Han antages og instrueres af Directionen efter Sygekommissionens Forslag. Han fratræder, efterat Save opsagt ttl Directionen, eller at være opsagt af Die rectionen, 3 Maaneder i Forveien. I tilfælde af en Pages Sygdom eller andet lovligt Forfald, besorges hand 8 1 2 Forret Plan f. Fattigv. i Khn. VII. 87-90 §. x Jul. Forretninger af Lægen i nærmeste District, eller paa an den Maade, efter Sygefommissionens Bestemmelse. Skulde nogen Læge, som ikke afgiver sig med chirurgiske Forretninger, vorde antagen som Districtslage, bør han, om de af deslige Operationer, som forefalde i Districtet, forene fia, paa eget ansvar og Bekostning, med en duelig Chirurg saaledes, at Fattigvæsenet i saa Fald ikke faaer nogen nye udgift. 88.) Under Kuur og Pleie forstanes ogsaa Fødselshielp for frugtsommelige Fattige, om hvilken Directionen søger at forene sig med nogle af Stadens eedsvorne Giordemodre paa billigste Maas be. I Tilfælde, at ved nogen Barselfones Forløsning anden Fødselshielp er fornøden, end den Giordemoderen fan give, paaligger det Districtslægen der at komme tile ftebe, eller at sende en anden duelig Fødselshielper i sit Sted. 89.) Som Sygehospitaler for de Fat tige, der ikke kan eller bør helbredes i Districterne, staae under Fattigvæsenets Direction: det almindelige Hospi tal og St. Hans Hospital, for saavidt disse Stiftelser ere eller vorde indrettede til Sygehuse; ligesom og de Indretninger til eyges Helbredelse, som fra Mili tæretaterne overdrages. I St. Hans Hospital ind lægges de, som have Kræft og deslige stinkende Sng domme, virkelige veneriske Sygdomme, samt Affin dige; I almindelig Hospital, og i de fra Militærs Etaterne overdragne Indretninger for Syge, alle 90.) svrige, som i Sygehospital skal indtages. Indretninger for Syge i de Hospitaler, som tillige ere forsørgelseshuse for Almisselemmer, bør, for faas vidt det ikke allerede er skeet, saasnart mueligt, saaledes forlægges i Stiftelsernes Bygninger, at de ere aldeles adskilte fra de Værelser, hvor Almisselemmer gives Un derholdning, og at det nøie fan paafees, at ingen Uveds kommende fan komme ind til de pge, og at disse ikke, udem I Jul. Plan f. Fattigo, i Khn. VII. 90-94 §. uben Tilladelse, fan komme til nogen af Hospitalslemmerne udenfor Sygestuerne, eiheller udenfor Stiftelsen, eller faae sig noget tilbragt uden Vedkommendes Billie. 91.) Hospitalslæger, som herefter antages, skal have samme Egenskaber, som forhen for Districtslæger ere anførte, og antages, instrueres, opsige eller opsiges, ligesom de. Saavidt Underlæger og Assistentere behøves, antages de af Directionen paa de Vilkaar, som imellem den og dem vedtages. 92.) Da Fris pladserne ved Frideriks Hospital ved Fundats ere be stemte for saadanne Fattige og Nodlidende, som ikke have Hielp af nogen almindelig eller særdeles Stiftelse, og eiheller Formue til at lade sig helbrede for, eller ere i Stand til at fortiene deres Underholdning, imedens de blive helbredede; faa følger af disse Fundatsens Ord, sammenholdte med 34 §, at denne Klasse af Trængende bliver fælles for Frideriks Hospitals og Fattigvesenets Spgepleie, saaledes: at Frideriks Hospital modtager faa mange af faadanne Trængende, som det har Friplads fer for, og at Fattigvæsenet antager sig de øvrige til Kuur og Pleie, enten i vedkommende District, eller i et af dets egne Sygehuse. 93.) For faste 50spi talslemmer fan de offentlige Forsørgelseshuse, i hvilke de til Bestandighed underholdes, ansees som deres Hiem. Det beroer altsaa paa Directionen, at bestemme og at lade bedømme, i Overeensstemmelse med de Grunds jetninger, som 83, 84 09 85 § indeholde: om og Hvorvidt saadanne Syge fan og bør gives Kuur og Pleie Forsørgelsesstiftelsen selv, eller og: om, og naar, de Sar indlægges paa et af de egentlige Fattigvesenets Sys gehuse; ligesom og Directionen, efter Omstændighederne, Bestemmer, ved hvilke Læger flige Hospitalslemmer, or faavidt de forblive i Forsørgelseshusene, beqvemmes igst og med mindst Bekostning kan tilsecs. 21 3 94.) Naar Plan f. Fattigv. i Kon. VII. 94.95 §. 2 Jul. Naar nogen søger frie Ruur og Pleie i Svatoms Tile fælde for sig eller nogen af fine ved Fattigvæsenet, on meldes det for Fattigforstanderen i det District, hvor den Syge opholder sig, hvilken Fattig forstander, faafremt den, der anmelder sia, er indskreven fattig, strax udfader Sygeseddel, til vedkommende Districtslage, som, saasnart muligt, seer til den Syge, og foreskriver det fornødne til Helbredelsen. 95.) Er den Anmeldte ikke indskreven Fattig, men angiver sig dog, som usor muende, til at udrede Omkostningerne, som Sygdom men vilde foraarfage, da fan Forstanderen, hvis der er hastende Tilfælde, indtil videre, meddele Sygeseddel til Lægen, hvorpaa er anmærket, at den Enge ikke er inds freven Fattig, og Lægen antager sig den Anmeldte paa samme Maabe, som om de indskrevne Fattige er meldet; men Forstanderen giør da strax Anmeldelse derom til Di ftrictsdirectøren, paa det at den fornoone Undersøgning fan see om den Anmeldtes virkelige eller foregivne Trang. Viser det sig ved denne Undersøgning, at den Syge vel kan i sunde Dage slaae sig igiennem, men at Fortienesten ophører i Spadommen, eller at Omkostnins gerne paa samme overgaae Vedkommendes Formue, give Districtsdirectøren og Forstanderen den Syge At. test til at indtages til frie Plads paa Frideriks Hospital; og indtil saadan Plads bliver ledig, eller, hvis den Sys ge ikke deri kan imodtages af de i.92 § enkerte Aarsager, gives ham frie Kuur og Pleie ved Fattigvæsenet. Viser det sig derimed, at den Syge har tilstrækkeligt Udkomme og ei trænger til frie Kuur og Pleie, bør han erstatte det, som derpaa for ham er anvendt. Alt hvad saaledes af vedkommende Districtsdirectører og Forstandere i hasten de Tilfælde ad interim foretages, foredrager Directøren i næste Forsørgelseskommissions Mode til Underretning og Approbation. Men befindes det ved Anmeldelsen, at baftig I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. VII. 95-98 §. haftig hielp ikke behøves, da foretages Undersøgningen, og da oppebies Forsørgelseskommissionens Beslutning, forinden Sygeset del til Districtslægen, eller Attest til Frideriks Hospital, ubstædes. 96.) Vil nogen, som til at indtages paa Frideriks Hospital er berettiget, anmelde sig til bemeldte Hospital, hellere, end til Dis strictsforstanderen, har han deri frit Valg; og han an tages da efter de Regler, som for dette Hospital ere forestrevne, alene med den Forskiel, at vedkommende Districtsdirectors og forstanders Attest i dette, som i alle andre, Tilfælde, hvor der er Spørgsmaal om Fattig dom, udfordres, istedenfor Rodemesternes og Huusværs ternes. 97.) Naar frugtsommelige Fattige sage frie Fødselshielp og anden Understøtning i forestaaende Barselseng, henvende de sig derom til Districtets Fors stander, de indskrevne 4 Uger, og de ikke indskrevne 8 Uger, førend de vente Barnefødselen. For de Indfkrevs ne udstæder Forstanderen Sygeseddel til Districtslægen og Giordemoderen; For de ikke Indskrevne udstædes ingen Sygeseddel, førend Undersøgning om den Anmelds tes Trang er foregaaet, og Forsørgelseskommissionens Beslutning er indhentet, med mindre det af en eller an den Aarsag haster med Hielpen, i hvilket fald forhol des i Overeensstemmelse med 95 §. Den, som anmel der sig, kan nævne, hvilken af Stadens Giordemødre hun formoder eller er vis paa, at ville komme hende godvilligen til Hielp, og til hende udstedes da Sygeseds. del; men nævner bun ingen, eller den Nævnte vægres sig, henvises hun til en af de Giordemødre, som Fat tigvæsenet har giort Aftale med. 98.) Fra den Tid af, nogen er antagen til Kuur og Pleie, og saa længe samme i Sygedistrictet tilstaaes, bør vedkommens de Læge og, i Tilfælde af Barselseng, Giordemode ren besøge den Syge, naar, og saa ofte, fornedent 214 er, Plan f. Fattigv. i Khn. VII. 98-102 §. 1 jul. er, og ved disse Besøg ikke alene omhyggeligen foreskrive ag anvende de Læge og Hielpemidler, som Sygdommen udfordrer, men endogsaa tdeligen og neiagtigen unters retre Vedkommende om de rigtige Forholdsregler, i Hens seende til Medicinens Brug, fanit Mad, Drikke, Reen lighed, frise Luft, o. dest. 99.) Saa bør og veds kommende Fattigforstander af og til, naar hans Lei lighed tillader det, besøge de Syge, og især have Die med, at Lægens Forskrifter efterkommes; samt i Almine delighed, og i Forening med Lægen, giøre dem opmærks somme paa: hvormeget Sundhed og Styrke beroer paa vel tillaver Føde, samt Orden og Reenlighed, Tarvelige hed og Arbeidsomhed, og hvormeget derimod Svaghed og Sygdom foranlediges af flet Fede, orden, Skiden hed, Dovenskab, samt stærk Brændeviins: og Kaffebrif. 100.) Slytter en Syg fra et Sygedistrict hen i et ans det, førend han er helbredet, hvorom betimelig Anmel delse til vedkommende Forstander skal fee, gaaer han ind under Pleielægen i det District, hvor han faaer Bo pal, hvilken Districtslage da fra den første Læge bør gives Unberretning om Sygdommen, og hvilke Lægemid ler han har brugt; dog, dersom den Flyttende ønsker det, og den første Districte læge dertil er villig, fan benne vedblive og fuldende Kuren. 101.) Op vartning hos den Syge besorges af bennes Paarerende eller dem, som ere omkring ham; J Mangel deraf, eller af nogen dertil beqvem, sættes en Sygevarter, som helst vælges blandt 2lmisselemmer. 102.) Finder Districtslægen ved det første, eller veb noget af de følgende, Besøg: at den Syge, efter de foreskrevne Regler, ikke kan eller bør blive i sin Bopæl, og der helbredes, men at han ber indtages et Hospital, da anmelder han strax: at, og hvorfor, saadant er fornes dent, til Districtsforstanderen, som ufortøvet derfor draget Plan f. Fattigo. i Khn. VII. 102-106 §. drager Omsorg; Men da det kan hænde, at den Syge, af Mangel paa Plads, ikke strax kan blive afhenter, saa bar Districtslægen vedblive imidlertid at besøge ham, som ellere. Naar den Syge afhentes, medgives ham fra Districtslægen til Hospitalslægen en fort Sygdoms: His sterie, med Underretning om de hidtil brugte Lægemids ler. 103.) Naar en Syg skal indtages paa Syges hospital, anmelder Fattigforstanderen det skriftlig for Hospitalets Inspector, som ved sin Paategning paa An meldelsessedlen tilkiendegiver, om den Syge kan inde komme samme Dag, eller naar. 104.) Saasnart Plads er ledig, sender Hospitalets Inspector Bud efter den Syge. Kan han ikke gaae derben, afhentes han paa sædvanlig Maade, naar Hospitalet er her i Staben, eg befordres, naar han indtages i St. Hans Hospital. Anmeldes flere paa eengang eller paa een Dag, da afa hentes eller befordres de først, som, i Følge Anmeldelsess sedlerne og de Vedkommende foreskrevne Regler, ansees for at trænge heiest, og, under lige Trang, de, som an meldes først. Bringes til et Hospital, uden foregaaen de Anmeldelse, Nogen, der har faaet saa betydelig Skade paa Legem eller Lemmer, at der er Fare, eller stor Trang til Hielp, bør den strax eg fortrinligen inde tages, uagtet ingen Anmeldelsesseddel fra en Fattigfors stander er afgiven eller medfølger. 105.) Fra den Tid af, en Syg er indtaget i Hospital, og medens han Der holdes under Kuur og Pleie, forholdes med ham efter den Orden og de Forholdsregler, som for ethvert Hospital ved særskilt Reglement ere eller vorde fores skrevne. 106.) I ethvert Fattigvæsenets Syges hospital skal være indrettet en Arbeidsstue, hvori alle de paa Sygestuer liggende fattige Syge, hvis Sygdom tillader dem at arbeide, skal møde hele Dagen eller visse Simer, og efter lægens Forskrift arbeide; Dem, som 215 el I Jul. Plan f. Fattige. i Khn. VII. 106-110§. I Jul. ci fan møde i Arbeidsstuen, men dog kan arbeide noget, Skal Arbeidet gives i Sygestuen. 107.) Ingen Syg mane i sin Bopæl haves længere i Kuur for ind vendig eller udvendig Sygdom, end i to Maaneder; Er den Syge i saadan Tid ikke helbredet, bestemmer Sygekommissionen nærmere, om han bør indlægges i Sofpital, eller ansees for ulægelig, eller om Kuren bør proves længere. Som alt for langvarige eller ulægelige Eygdomme ansees Epilepsie for Vorne, som har varet over et Aar, Lambed af Slagflod, fuldkommen Svind fot og Tæring, vedvarende Brystkrampe, eller Stafaans de (aftma), gammel Modersyge, gammel Brystfyge eller Hoste, gammel Beenskade, Gigt, som har varet over 1 Aar, og ei fan hæves i to Maaneder. 108.) Ingen, som er indlagt til frie Kuur paa noget af Fate tigvæsenets Hospitaler, maae derfra udgaae, forins den han er frisk, eller befunden ulægelig. For at uns dersøge og bedømme dette, saavelsom og, om nogen fra Hospitalspleien Udgaaende har Anke at føre over noget, som med ham er foregaaet, bestemmes visse Dage til ud gang, da en eller flere af Sygekommissionens Medlems mer der indfinde sig, for at paasee og lade for sig alene forklare det fornødne. 109.) De iblandt de Syge, som efter vedkommende Læges Anmeldelse, og Svge. kommissionens Undersøgning og Eragtning, findes ulce gelige, Fal, om de ere fattige, antages til Forsørgelse af Fattigvæsenet, enten ved ugentlig Understøttelse i Staden, eller ved, efter Omstændighederne, at indlægges, som Hospitalslemmer, paa et af hospitalerne. Dette giels der og om dem, som ved Frideriks Hospital erklæres for ulægelige, naar de, i Mangel af anden Understøttelse, bør førges for ved Fattigvæsenet. 110.) Forsørges Nogen, som er erfieret ulægelig, i Staden, skal den vedkommende Districtslæge hver Maaned cengang Giems Plan f. Fattigv. i Khn. VII. 110-114§. I Jul. Hiemme i den Syges Huus, naar denne ikke kan gaae ud, eller i Lægens, om den Syge fan komme til ham, un dersøge den Syges Tilstand, Trænger den Syge til oftere Tilsyn, kan samme uden videre Sygeseddel gives, og Lægen være bemyndiget til at anorbne for den Syge de Lægemidler, han finder nødvendige. II.) Naar Tienestetyende eller andre, veb i lang tid at have ligget paa nogen af Hospitalernes Sygeftuer, effer under Fattigvæsenets Sygepleie i Staden, eller og paa Frideriks Hospital, ere komne ud af deres Tieneste, eller saaledes i Trang, at de ikke vibe at ernære sig love ligen, skal de, naar de udgaae fra Hospitalet, henvises til,. og antages af, Fattigvæsenet til Understøttelse, indtil de igien kan komme i Vei til at ernære sig. 112.) For saavidt Pladser paa Fattigvæsenets Sygehospitaler maatte være ledige fra de Fattige, som have Adgang til Fattigvæsenets Omhue, kunne ogsaa andre indtages paa saadanne Pladse, imod den Betaling, som for ets hvert Hospital vorder fastsat. De nyde i saa Fald alle Ting lige med de Ubetalende, og lægges blandt de andre, undtagen Haandværkssvende, som indtages efter en bestemt Afford, og bør derfor, saameget mueligt, lægges i cen eller flere Stuer samlebe. 113.) Medica menter til de Syge, som Fattigvæsenet tager under Helbredelse i Staden eller i Sygehospitaler, foreskrives efter den befalede Pharmacopoea pauperum. Andre Læ gemidler, end de deri indførte, maae ingen Fattigvæse nets Læge foreskrive, uden Sygekommissionens Minde eller Vidende, i den Orden, som nærmere bestemmes. 114.) Med samtlige Stadens Apothekere afhandler Directionen om: at Medikamenterne for Fattigvæsenet leveres uden Ophold gode og forsvarlige, imod en billig Rabat i Prisen, hvorefter det da fan stane enhver Syg frit for, at lade det Foreskrevne afhente, paa hvilket Apo Plan f. Fattigv. i Khn. VII. 114 119 §. I Jul. Apothek, som findes beleiligst. 115.) Recepter. ne, som ubstædes for Snge i Staden, skal stemples af vebs kommende Districtsforstandere, før Medicamenterne ders efter udleveres, naar Tiden det tillader, eller strap efter Udleveringen. Hvert halve Aar indgiver enhver Apos thefer sin Regning, belagt med de stemplede Recepter, til Sygekommissionen, som, esterat have revideret samme, og bevidnet Rigtigheden, sender den tilbage, hvorefter dens Beløb udbetales af Fattigvæsenets hovedkasse. 116.) I Henseende til andre fornøden. heder, som til Sygepleien udfordres, saasom Sygekost, Bin, stærkt Øl, melk og dest., sager Sygekommiss fionen, i Overeensstemmelse med hvad, som angaaende Medicamenter er meldet, at træffe saadanne Foranstalt ninger, som findes ttenlige. 117.) De Syge, som indtages i Sygehospitalerne, eller som pleies i Di Stricterne, skal holde sig de forholdsregler efterrettelis ge, som dem af Lægerne, eller af andre, bem i ben Tid foresatte, foreskrives. Viser nogen sig herimod gienftris dig, udsætter han sig for at tabe den Omhue, som vises ham, ja vel og, saafremt han ved Fattigvæsenet er ind Freven, for at straffes, naar han er helbredet, saaledes, som Forfeeiser mod Forefatte, m. v., efter 157 § ansees. 118.) Saalange Mogen, som nyder Almisse af Fattig væsenet, gives fuld Sygepleie i Hospital eller i Staden, indeholdes derimod den Almiffe eller Pension, han i sunde Dage erholder. I Henseende til militære Pensionister forboldes, i saa Sald, efter de med disse Eras ter trufne Foreninger. 119.) Paa det at de node vendige Underretninger om 2f og Tilgang med videre om Sygevasenet kan haves, og til Forvisning om: at ingen Syg forsømmes, og, at den passende og mindst befoftelige Kuurmethede bruges; forfattes af vedkommen be Læger, efter foreskrevne Formularer, saadanne Lifter og Pl. f. Fattigv. i Khn. VII. 119§. VIII. 124§. og Eptracter, som for Spgekommissionen fan være fornødne. 120.) Forekommer nogen Fattigvæses nets, Hospitals: eller Districtslege en Sygdom, om hvis Zatur han tvivler, eller, som han finder saa haardnakket eller indviklet, at det bør være ham vig tigt, at høre Andres Mening; da henvender han sig i den Henseende til en af de Lægekyndige i Sygekom missionen. VIII.) Om Fattiges Begravelse. 121.) Naar nogen ved Fattigvæsenet indreven Fattig døer, og ingen anden sorger for dens Begravelse, drager Fass tigvæsenet Omsorg for samme, og Districtets Forstans der, for hvem Dødsfaldet anmeldes, feier den i saadan Henseende fornødne Anstalt. Har den Afdøde, førend Han ved Fattigvæsenet blev indskreven, indsat i Liigkasse, og Fattigvæsenet fortsætter hans Tilskudde, da oppebas rer det Liigkassepengene, imod at besorge saadan Jordes færd, som derfra hidtil er foranstaltet fer de Fattige, hvis Liigkassepenge det har oppebaaret. 122.) Har den Afdøde ikke indsat i Liigkasse, begraves han for Fattigvæsenets Regning, saavidt Begravelsen ikke veb hans Efterladenskab kan bekostes. 123.) Ingen Bogholder eller Kasserer ved nogen Liigkasse eller Bes gravelseskasse i Staden maae udbetale Begravelsespenge for nogen Afdød, med mindre Attesten om Dødsfaldet er paategnet af Fattigvæsenets Bogholder: "at den As dede ingen Understøtning har nydt af Fattigvæsenet, eller at det ikke befatter sig med Begravelsen." Skeer Udbetaling uden saadant Beviis, og Fattigvæsenet derved taber, skal den udbetalende erstatte Tabet. 124.) Med de militære Pensionisters Begravelse forholdes, saavidt de ere Pensionister, og de ellers ingen Unders støtning af Fattigvæsenet have haft, paa samme Maas DEA 1 Jul. Pl. f. Fattigv. 1 Khn. VIII. 124 §: IX. 129 §. a Jul. de, som hidtil, efter Militæretaternes Indretninger, har haft Sted. IX.) Om Forseelser og Straffe. 125.) Ingen, hvo det er, Gammel eller Ung, Indfødt eller Fremmed, maae betle; men enhver, som ikke fan for. forge sig eller fine, skal anmelde sin Trang for Fattige væsenet i den Orden, som 37 § foreskriver, og dere fra forsørges med Arbeide eller Almisse. 126.) For Bettere stal ansees alle de, som paa Gader eller andre offentlige Pladse, eller for Dere eller i huse, ved Ord eller Gebærder, bede om Almisse, eller modras ge samme; faaog alle de, som paa forbemeldte Steder synge eller spille, eller pan anden Maade lade sig see eller here, for at tilvende sig saadan Gave, eller, som sams mesteds fremvise Kræft, Brok eller anden virkelig eller forstilt Legems Bræf. 127.) Hvo, som betler, bør, fordi han unddrager sig fra frivilligt Arbeide, og søger Almisse paa ulovlig Maade, hens dømmes til det Tvangs Arbeidshuus, Fattigvæses net indretter, 1ste Gang fra 1 til 3 Maaneder; 2dent Gang fra 3 til 6 Maaneder; 3die Gang fra 6 Maaneder til I Aar. Betler han oftere, da i dobbelt faa løng Sid, som han sidst har været dømt. 128) Til at bestemme den længere eller kortere Tid imellem £ 09 3, 3 og 6 Maaneder, o. s. v., kommer især i Bes tragtning den Skyldiges Alder, Opdragelse, Anlednins gen til Betferiet, hans Sundhed og Førligbed, om han har betlet længe, har foreviist forstilt Skade, har bruge uanstændig Tale eller Adfærd mod den, af hvem han har betlet, om han har nødtørftig Underholdning eller ei, 8. s. v. 129.) Dersom den, som gribes i Betlee rie, staaer i virkelig militær Tieneste ved Sse eller Landetaten, og han i andre Tilfælde dømmes ved de mis litare Retter, ansees han med den Straf, som ved be Plan f. Fattigo. i Khn. IX. 129-130§. militære Love for saaban Forseelse er eller vorder fast- I Jul. sat. De i Tieneste stanende Militæres Boner og Børn, samt militære Pensionister og andre Afskedigede, med Kone og Børn, dømmes og straffes for Betterie, som civile Fattige. 130.) Fattigvæsenets Tvangss Arbeidshuus skal være afsondret fra alle andre Tugt eller Tvangshuse, og staae under Fattigvæsenets Direc tion alene, samt gives saadan Indretning, som passee til dets Diemed, og som sætter det i Forbindelse med andre Fattigvæsenets Indretninger. Hvorledes Arbeis derne, medens de sig der opholde, fordeles og behandles, m. v., dette bliver i et særskilt Reglement af Directio nen i sin Tid at bestemme efter følgende Grundsætninger: Imo.) Evangs: Arbeidshuset indrettes Arbeidsstuer, og eensomme Fængsler. 2do.) Enhver Arbeidsstue stal være indrettet rummelig og lys, for Mandfolk for sig. og Fruentimmer for sig, saaledes, at ikke for mange Personer ere samlede. 3tio.) Ethvert eensomt Fæng. fel skal være af den Størrelse, som med Straffens Hens sigt er overeensstemmende, indrettet over Jorden, tørt og reenligt. 4to.) Ingen, som for Betlerie alene dem mes til Tvangs Arbeidshuset første Gang, sættes i cen somt Fængsel; men de, som dømmes for gientagen Betlerie, eller som, under Betlerict eller Ovbringelsen, have ved Ord eller Gierning fornærmet Opbringerne, dømmes tillige til censomt Fængsel Deel af den Tid, som for deres Ophold i Tvangshuset bestemmes; dog at Politiekommissionen er bemyndiget til, naar den Jud sluttede viser kiendelige Tegn til Fortrydelse og til fors fæt om Forbedring, da at afforte den Deel af Tiden, som i eensomt Fængsel skulde henbringes. 5to.) Med eensomt Fængsel i en vis Tid, efter Politiekommisfionens Kiendelse, straffes og forseelser, som i Tvangshuset selv begaaes, og den Fængsels Tid, sem saaledes bestem mes, Plan f. Fattigv. i Khn. IX. 130 §. Jul. mes, bliver da et Tillæg til ben, som for Vedkommen 6to.) 3 des Ophold i Tvangshuset ellers er fastsat. Arbeidsstuerne taales ingen Lediggang, heller ingen Stsi eller Latter, eller nogen Samtale, anden end den, som ved Arbeidet nødvendigen udfordres. I de eensomme Fængsler maae ingen, uden Directionen Tilladelse, see eller tale med den Indsluttede, den unde tagen, som tilbringer Maden eller renser Fængselet, og da fun, naar det er høist fornødent. 7mo.) Sund og tarvelig Spise og reent got Vand gives til alle, som i Tvangehuset ere indsatte; men dem tilstæs des ikke Brændeviin, Kaffe eller deslige hidsende eller undværlige Tina, undtagen i Tilfælde, at Lægen maatte anordne det, som Medicin. 8vo.) Ved fordelingen til Arbeide lagttages: at enhver ansættes til det af de i Tvangshuset muelige Slags, som, uden at svaffe Sundhed og Krafter, kan indbringe meest, og, at ens hver arbeider saa meget, han fan. Betaling for det, som forarbeides af enhver, auslanes ham tilgode efter als mindelig gangbar Arbeidspriis, hvorimod han, faavide han er arbeidsfer, bor gotgiøre Tvangshuset det, han Der koster at underholde. Fortiener han mere, oplage ges det for ham, indtil han gaaer ud; men fan han ikke fortiene saa meget, formedelst Mangel af Krafter eller Bequemhed, tilskydes det øvrige, som Almisse. gno.) Syge, som trænge til vedvarende Kuur, bene bringes til et af Sygehospitalerne, hvorfra de igien, naar de ere helbredede, bringes tilbage til Tvangshuset, for der at forblive, indtil den for dem bestemte Tid, uden Askortning af den, som henbringes paa Hospitalet, er udløben. Iomo.) For Børn under 15 Aar indrets tes behørige Underviisnings Anstalter Tvangshuset, og Directionen bestemmer nærmere de Straffe, som der for dem maatte ansees passende. 11mo.) Naar nogen udlades Plan f. Fattigv. i Khn. IX. 130-133 §. - udlades, henvises han til Forstanderen i det District, hvor han agter at opholde sig; hvilken Forstander drager Omsorg for, at han sættes i nyttig Virksomhed til at erhverve, saavidt han har Kræfter og Duelighed, eller og, at ham under Fattigvæsenet gives videre Underviiss ning i at arbeide, eller og, at han nyder Almisse. 12mo.) I alt det Foranførte, og i øvrigt, sees ved denne Inds retning, med hvilken Politiekommissionen har særdeles Opsyn, hen til at den bliver en sand Forbedrings. Indretning, hvor de, som indsættes, fan i den Tid, de der benbringe, anføres til Orden, Sædelighed og Arbeidsomhed, og hvorfra de kan gaae ud med Forsæt og lyst til, derefter hellere at ernære sig lovligen og fiks kert, end at tage Tilflugt til der vanærende og usikkre Betlerie eller anden forbuden Haandtering. 131.) Saalenge, indtil denne Indretning kan komme i Stand, Hensættes de, for hvilke den er bestemt, i Khavns Fors bedringshuus, med hvis Director Fattigvæsenets Dis section forener sig om de Foranstaltninger, som samme. steds, saameget mueligt, fan træffes i Overeensstems melse med foranførte Grundsætninger. 132.) Ene hver Gaards eller Huuseier, eller Leier, bør, naar hos ham er til Huse nogen Betler, eller ham ubekiende Person, eller anden, hvis 27æringsvei han ikke veed, derom ufortøvet giøre Anmeldelse for Districtets forstander Forsømmer han det, bøder han fra 4 til 20 Rdlr. Herbergerere og Kroholdere, som ikke give Districtsforstanderen den ovenmeldte Efterretning, bøde derimod fra 10 til 20 Rdlr. 133.) Huusværter og andre Beboere, som, tvertimod 147 §, enter nægte at udlevere den Betler, der, for at undgaae Paagribelse, har søgt Tilflugt i et Huus, eller og ikke vil lukke op for Politiebetienterne eller Fattigfogderne, naar de i dette Tilfælde eftersøge ham, bør bøde, for XII Deel. m Svet I Jul Plan f. Fattigv. i Kbn. IX. 133-137 §. 1 Jul. Hver Gang de sig saaledes forfee, 10 Rdlr. 134.) All Opløb, Overlast og fornærmelse i Ord eller Giers ning, samt anden modtvillig Hinder imod dem, som Hvo, som opbringe Betlere, forbydes strængeligen. deri giør sig fyldig, eller ikke gaaer fin Bei, naar Ops bringerne advare dem derom, dommes, efter Omstændig hederne, enten paa Vand og Brød, fra 4 til 8 Dage, eller og t Stadens Forbedringshuus, eller, naar det er en indskreven Fattig, i Fattigvæsenets Tvangshuus, fra 1 til 6 Maaneder. 135.) Hvo, som er de for Betlerie eller andre Forseelser imod Fattigvæsenets Anordning, af Politieretten for Fattigvæsenet, eller af dets Bestyrere, hæftede Personer bes hielpelig i at komme ud af Arresten, bøder derfor fra 4 til 20 Rdlr. 136.) Forældre eller Pleieforældre som enten have befalet deres Børn at betle, eller dertil bave giver dem Medhold, eller ikke have hin dret dem derfra, naar de vidste, at de betlede, straffes, som om de selv havde betlet, efter 127 §. Børnene straffes i de 2 første tilfælde ikke, men det staaer Dis rectionen frit for, at tage dem fra Forældrene, og sørge for dem. 137). Det forbydes alle og enhver, of fentligen i Aviserne, eller paa anden Maade, uden Fattigvæsenets Directions Minde, at collectere enten for sig selv eller andre, de være indenbyes eller udenbyes Fattige i Almindelighed eller Enkelte i Særdeleshed. Til den Ende bør Ingen, som forestaaer Ugeblade eller Aviser, i dem, uden Tilladelse fra Directionen, indrykke noget Avertissement, hvori nogen anraaber om Godgiørenhed og Understøttelse for sig selv eller andre. Saa mane ciheller nogen, hvad enten han er Embeds. mand eller ikke, udstæde Attest om fattigdom, veb Hielp af hvilken den, til hvem Attesten er givet, kunde indsamle Almisse, enten for sig selv eller andre. Den, som Plan f. Fattigv. i Khn. IX. 137-141 §. som forfeer sig i nogen af disse Henseender, dømmest Jul Mulet fra 2 til 20 Rdlr. Det, som maatte være inds samlet eller subscriberet, er forfaldet til Fattigvæsenets Kasse. 138.) Befindes nogen udlænding, at have collecteret for sig eller andre, under hvad Navn det end maatte være, bør han, uagtet hane Pas og Dokumenter ere rigtige, have forbrudt til Fattigvæsenet hans medhavende Gods og de Penge, han har indfamlet, samt efter Politiemesterens Foranstaltning, paa egen Bekostning, føres ud af Landet; men befindes hans Pas og Dokumenter falske, bør han ikke alene have forbrudt til Fattigvæsenet sit medhavende Gods og be Penge, han har samlet, men ogsaa arbeide i Raspehus set i 2 Maaneder, og dernæst, saaledes som meldt, føres ud af Landet. 139.) Befindes forældre, som, for sig eller noget Barn, have eller have haft Understøttelse fra Fattigvæsenet, forsømmelige i at holde deres Børn til Skolegang, eller de opdrage dem flet, eller de lade dem blive hiemme hos sig i Ørkesløse hed, istedenfor at sætte dem ud til Haandværker eller andet nyttigt Arbeide, naar de dertil have Alder og Førs lighed, og Advarsel derom ei har frugtet, bør Børnene tages fra dem, og de desuden ansees med saadan Straf som Directionen efter 157 § bestemmer. 140.) Befindes confirmerede Børn, som af Fattigvæsenet have faaet Understøttelse, vanartige, eller de ikke vil antage Tieneste, eller beffieftige sig med noget gavnlige Arbeide, eller og de løbe af deres Tieneste eller Lære, er Directionen berettiget til at straffe dem tvende Gange paa den i 157 bestemte Maade; men skulde benue Revselse ikke virke deres Forbedring, og de oftere forsee sig, tiltales de paa lovlig Maade ved Stadens alminde lige Politieret. 141.) Dersom nogen, uden fores gaaende Tilladelse fra Directionen, understaaer sig at 5 m 2 tage Plan f. Fattiav. i Khn. IX. 141-142 §. I Jul. tage de af Fattigvæsenet udsatte Børn fra de Pleiefors ældre, til hvis Omsorg de ere betroede, straffes den Skyldige, dersom den er indskreven Fattig, efter 127§; hvis ikke, da med at bensættes i Grabens Forbedrings: 142.) huus i saadan Tie, som bemeldte § bestemmer. Enhver Gaard eller Huuseier (og, naar denne ei selv boer i Huset, da den Leier, som boer nederst mod Fore teget) bor, under Straf af Bøder fra 1 til 10 Roir, efter Sagens Veskaffenhed, være pligtig til, naar det maatte hænde, at et Menneske, som er overfaldet af Sygdom, findes paa hans Sortog, eller udenfor hans Huus, indtil Midten af Gaden, strap at indtage ham, og enten melde Tildragelsen for den Fattigforstander, som Huset hører under, paa det at den Syge uopholdeligen fan besørges afhentet, eller og selv besorge den Syge henbragt til nærmeste Barbeerstue, eller til det almin delige Hospital. I sidste Tilfælde bør han tillige, un der samme Straf, melde Forstanderen den af ham giorte Foranstaltning. Vil han ikke, af Menneskeklerlighed, seiv udrede de Omkostninger, som han har haft paa den. ne Transport, gotgiores de ham af Fattigvæsenet, for saavidt de vare nødvendige og billige. Skulde saadanne Personer findes paa Gaden om Zatten, bar Vægterne strax henbringe dem til nærmeste Barbeerstue, hvor der skal drages Omsorg for dem, indtil de, efter An meldelse af Amtschirurgen til Districtsforstanderen, fan besørges afhentede. Vægrer nærmeste Amtschi rurgus sig ved at imodtage den Syge, eller at komme Nogen i faadant Tilfælde til Hielp, naar han kaldes Sams dertil, bør han derfor bøde fra 10 til 20 Rdlr. me Straf bor Syrekudske eller Vognmænd være undergivne hvis de nægte at befordre den Syge til ved kommede Sted; Derimod gotgiøres dem Betaling af Fattigvæsenet efter Taxten, hvis de samme forlange. 143.) 1 Jul. Plan f. Fattigv. iKhn. IX. 143 145§. 143.) Drifter Nogen sig til, naar (*) en Director, Fattigforstander, eller en ved Fattigvæsenet ansat Betient indfinder sig i et Huus, for at efterforske Bets lere effer undersøge de Personers Forfatning, Opførsel eller Flid, der enten have eller attraae Understatning fra Fattigvæsenet, at giøre dem nogen Hinder eller Overlast, enten med Ord, faasom: Truesel, Skiens den eller fielden, eller med Gierning, saasom: Mods stand, Dores Tillukkelse, eller nogen anden Fortred, bør han straffes med Beder fra 10 til 20 dlr, eller og, efter Omstændighederne, med corporlig Straf i Fattigs væsenets Tvangshuus, faafcemt han er indskreven Fattig, men ellers i Stadens Forbedringshuus; og paa det ingen skal undskylde sig med Uvidenhed, skal bemeldte Personer, naar Nedvendigheden kræver det, fremvise et Rort, hvorpaa Fattigvæsenets Segl i Laf er aftrykket. 144.) Vægrer nogen Skipper eller Færgemand sig ved, for billig Betaling at bortføre nogen udenbyes Fattig fra Khavn, naar Directionen derom lader ham anmode, bør han erlægge det Dobbelte af hvad den Hats tiges Transport til Skibets Loffeplads vilde koste. Skuts de nogen Skipper eller Færgemand vidende til Khavn have indført nogen fremmed Betler, bør han bøde fra 20 til 100 dir. Saa bor og den Skipper eller Fær gemand, som bringer nogen til Staden, der et har rig. tigt pas eller Afsked, bøde fra 10 til 50 Rdlr. 145.) Den, som befindes at have kiobt, imodtaget til Pant, eller paa anden Maade tilforhandlet sig af de Fattige, Seng, Sengeklæder, noget Klædningsstoffe, Arbeidsredskaber, Anviisningssedler eller andet, som er givet eller laant dem af Fattigvæsenet, bør, foruden M m 3 at (*) I Samt. af Grr. flaaer, ved en Trykfeil: mase (cfr.). Plan f. Fattigv. i Khn. IX. 145 §-X. 148 §. 1. Jul. at levere det tilbage, bøde fra 1 til 10 Rdlr. De Klædningsstykker og andre Sager, som gives eller laanes til Fattige, skal desaarsag mærkes paa saadan Maade, som Fattigvesenets Direction vedtager og nærmere offent lig befiendtgier (*). X.) Om Polities og Rettergangsmaade i Sate tigvæsenets Sager. 146.) Det bør, som hid indtil, være det almindelige Polities Pligt, ved dets Betiente, og om Aftenen ved Vægterne, at opbringe de Betlere, som forekomme dem paa Gader og offentlige Steder. Men af Directionen for Fattigvesenet antages tillige saa mange fattigfogder, som fornedent giøres, til dagligen at gaae omkring, for at holde Staben, Hvorunder, som forhen er meldet, ogsaa forstaaes dens Forstæder, ryddelig for Betlere. Endvidere bør det og, som hidtil, være Skildvagternes Pligt, at holde Bets lere fra Voldene, hvor bog ogsaa Fattigfogderne skal have Ret til, at søge og paagribe dem, naar de der findes. 147.) Søger en Betler, for at undgaae Paagribelse, Tilflugt i Gaarde eller Huse, forlange Politiebetienterne, eller Fattigfogderne, paa en beskeden og høflig Maade af Verten eller andre Husets Beboere, hos hvem de formode ham, at han maae vorde dem udleveret. æg. tes det, forføie de sig bort, uden at bruge Magt, men indgive til Politiemesteren deres Rapport om det Foregangne. Under Sagens Forfølgning ved Politietets ten ansees Rapporten, naar ben beediges, for fuldt Beviis imod Vedkommende, for saavidt de, som have afgivet den, ere enige i, at Forseelse er begaaet. 148.) Anholder nogen selv en Betler i eller udenfor sit Huus, og da forlanger ham afhentet af Politiebes tiente (Saml. af Frr. faaer, ved en ryffeil: bekiendt (cfr.). Plan f. Fattigo. i Khn. X. 148-152 §. tiente eller af Fattigfogder, sal de strax dertil være følgagtige Om den saaledes Anholdte har betlet, bedøm mes i Overeensstemmelse med 126 §. 149.) De Fattigfogder, som Directionen antager, skal bære et Tegn, der kan vise, at de ere berettigede til at opbrin ge Betlere; hvilket Tegn de hoer Gang, naar de paas gribe en Betler, eller forlange ham udleveret, bør fores vise Betlerne og enhver, som maatte tvivle om deres Ret til at opbringe, eller vilde hindre dem i at efterkomme deres Pligt. 150.) Betlere, saavelsom de, der i Ord eller Gierning fornærme Politiebes tienterne eller fattigfogderne, naar de opbringe Bets lere, bør henbringes til det Sted, hvor Politierets ten for Settigvæsenet holdes, og der hæftes. Dog, bersem Opbringerne finde det nødvendigt, maae de og kunne afleveres til politie Arresten, eller i nærmeste Spes eller Landetatens Vagt, hvor Opbringerne ops give deres Navne, og hvor da de Opbragte holdes hæf tede, indtil Omstændighederne tillade, at de funde fø res derhen, hvor Politieretten for Fattigvæsenet holdes. 151.) Dersom Nogen, i hvo det er, sætter sig imod Politiebetienterne eller fattigfogderne, naar de ope bringe Betlere, og da søger at tilføie dem Overlast, have disse Ret til at forsvare sig, og faaer Nogen derved Skade, staae Opbringerne ikke derfor til Ansvar. Til at værge dem mod saadan Overlast, bør og Vagterne komme dem til Hielp. 152.) For Fattigvæsenet skal være en egen politieret, som træder i den hidtil værende Examinationskommissions Sted, og bestaaer af den Assessor i Hof og Stadsretten, som er medlem af Fattigvæsenets Direction, samt 2de andre Mænd, som dertil, een igiennem bvert af de 2de militære Colle gier, udnævnes, og som ikke maae være medlemmer af Directionen for Fattigvæsenet eller Fattigforstandere, Mm 4 eller I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. X. 152-153 §. Jul. eller Betiente under Fattigvæsenet. Assessoren bør, som Justitiarius i Retten, beramme Rets Holdelse, saa ofte det er nødvendigt, og imidlertid i fornødent Fald beslutte og ophæve Arrest for dem, som tiltales. Han bør og bestandig være nærværende i Retten, nane den holdes, for at styre Forhørene og først at give sit Botum til Dommen, som affattes efter fleste Stemmer, og efter hans, saafremt alle 3 ere forskiellige. I For falds Tilfælde maae en anden Assessor af Hof og Stades retten møde for ham. 153.) Politieretten for Fattigvæsenet undersøger og paadømmer: a.) Alle de Sager, som angaae Betlerie; b.) Alle dem, som i Følge 134, 141 og 143 § forfølges imod indskrevne Fattige, eller som fra Directionen for Fattigvæsenet, i Overeens stemmelse med 157 §, dertil henvises. Endvidere bør den, c.) i Tilfælde af, at Directionen maatte finde Anledning til at lade undersøge eller og tillige paadømme en og anden ved Fattigvæsenet ansat Betients Forhold i sit Embede, undersøge og, saafremt Directionen fors langer det, tillige paadomme disse Sager, for faavide de angaae Underbetiente, men alene optage Forhør, naar det er Overbetiente, som formeentlig have tilsides sat Embeds:Pligter. Endeligen bør den og d.) optage be præliminære forhører over opbragte Militære, som staae i Tieneste ved Søe: eller Landetaten, maar nogen saadan gribes i Betlerie, samt over de Personer, som, i Tilfælde af Betleres Opbringelse, maatre saales des, som 134 § ommelder, have fornærmet Opbringer. ne; men med udskrifter af disse Forhører afgives de i Tieneste staaende Militære til vedkommende Etat, foe at dømmes ved sammes militære Ret, og de af Civiletas ten, som have fornærmet Opbringerne, til Stadens Politiemester, for at dommes ved den almindelige Pos litieret. Har den, som for Betlerie er opbragt, selv fornær Plan f. Fattigv. i Khn. X. 153-156 §. fornærmer Opbringerne, o han dømmes ved Fattigvæ senets Politieret for at bave betlet, dommes han sams mesteds tillige, for Fornærmelsen imod Opbringerne, til Tvangshuset fra 1 til 6 Maaneder. Frifindes han derimod for Betlerie, henhører Sagen om Fornærmelsen ikke under Paakiendelse ved denne Net, med mindre den Sigtede er indskreven Fattig. 154) Alle Sorseelser imod Fattigvæsenet, der ikke i 153 Sere neute, som benhørende under Paatale ved Politieretten for Fats tigvæsenet, og ikke efter 157 S afgiøres af Directionen, uns dersøges og paadommes ved den almindelige politieret. Alle Pengebøder, som i der foregaaende ere benævnte, erlægges til Fattigvæsenets almindelige Kasse, og inds drives af Underfogden. 155.) Benægter den, S som tiltales, enten for Betlerie, eller for at have for nærmet Opbringerne, hvad enten disse ere Politiebettente, Fattigfogder eller Vagt, at have giort sig fyldig i den paaklagede Forsecise, og intet andet Beviis kan tilveies bringes, maae tvende Opbringeres Rapport effer Vidnesbyrd, naar samme er overeensstemmende og af dem beediges, gielde, som fuldt Beviis. Det skal ikke svække et Vidnes Troværdighed, at det selv ope bragte Betleren, eller at det var Vidnet, han berlede af. Processens Maade ved Fattigvæsenets Politieret bør i svrigt være den samme, som er eller maatte vorde befalet ved den almindelige Stadens Politieret; Saa bør og Assessoren af Hof og Stadsretten holde sig den 25 og 26 § i Sr. 3 Jun. 1796, om Rettens vedbørlige og hurtige Pleie, efterrettelig. 156.) Dersom No. gen, som er dømt ved Politieretten for Fattigvæsenet, declarerer Appel, skal udskrift af Forhør og Dom uops holdeligen tilstilles Sof. og Stadsretten, som strax, og uden nogen videre Procedure, paa det noieste skal igiennemgane Acten. Befindes da Sagen fuldkommen 2 m 5 oplofi, I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. X. 156-157 §. 1 Jul. oplyst, og den afsagte Dom lovlig, tegnes under Justi tiarii Haand paa Acten: "Den affagte Dom stadfestes"; men dersom den forandres, anføres Grundene derfor forteligen i Dommen, som enten paategnes Acten fra Politieretten for Fattigvæsenet, eller vedhæftes samme. Maar derimod under Sagen skulde mangle nogen videre Oplysning, bør Hofs og Stadsretten enten hiemvise den til lovligere Behandling, eller og selv tilveiebringe samme. I sidste Tilfælde kan den og nærmere afhøre den Tiltalte og andre, som kunde give nogen Forklaring. Disse Sager bør være afgiorte ved Hof, og Stadsretten inden 3 Dage, naar ikke særdeles og overordentlige Om stændigheder giore det umueligt, hvilke dog da skal an føres paa Acten. Det skal i øvrigt have sit Forblivende ved den i Hof og Stadsretten afsagte Dom, fra hvilken det ikke maae være nogen tilladt at appellere. 157.) For Forseelser, som ikke i det Foregaaende ere nævnte, men sem dog stride mod den Orden og Sædelighed, som de fattige, der nyde offentlig Understøttelse, bør tagttage, faasom: Uhorsomhed og Trodsighed imod Fores fatte, Drukkenskab, Uforligelighed, Modvillighed til Arbeide, slet Opførsel af Forældre mob Børn, og af Born mod Forældre, raae Materialiers fisdesløse Bes handling under Forarbeidningen, betroede Varers eller Arbeidsredskabers Forvandskning, og anden offentlig eller huuslig orden eller Udyd, bemyndiget Directionen til, istedenfor Afdrag i Understøtning, hvilket lettelig torbe lede til Betlerie, at labe, ved Districtsdirectørerne og Forstanderne, ikke alene give alvorlige Formaninger, men ogsaa at bestemme og iværksætte Straffe, som bes staae i offentlige Frettesættelser, Afbigter eller Hensæt telse i Tvangs Arbeidshuset indtil i 4 uger. Saadan Straf fan Directionen 2de Gange for Forseelse af fors bemeldte Slags lade anvende; men gise den saaledes Af straffede Plan f. Fattigv. i Khn. X. 157 158 §. ftraffede sig zdie Gang eller oftere deri skyldig, dom 1 Jul. mes han af Politieretten for Fattigvæsenet til Straf, som for igientagen Betlerie; hvoraf følger, at under den ved Politierettens Dom fastsatte Straf altid i disse Tilfælde er indbefattet eensomt Fængsel for en vis Tid. Det samme gielder ogsaa, naar Directionen 2den Gang og for igientagen Forseelse hensætter nogen i Tvangshu set. Tre of Directionens Medlemmer, eller 2 Direc tører og een forstander, eller een Directør og 2 Fors fandere, kan altid lovligen bestemme og lade erequere de Straffe, til hvilke Directionen saaledes, som meldt, er bemondiget. Straffene ere kun anvendelige paa dem, som ved Fattigvæsenet faae Understøttelse, og have fyldt deres 15de Aar. For Børn under 15 Aar anvendes de Revselser, som i Skolerne indføres, undtagen i Tilfælde af ofte igientagen og særdeles Halstarrighed, for hvilken ogsaa Børn under 15 Aar bør hensættes i Tvangs Ar beidshuset. Paa det at ingen Fattig skal undskylde sig med llvidenhed, meddeles Enhver, som ved Fattigvæses net har Understøttelse, en trykt Efterretning om de forseelser, der kunde paadrage ham Straf, samt om Straffene, som paadrages. 158.) Udenbyes Betlere, indenlandske eller udlændinge, underrettes, naar de efter 127 § for Betlerie første Gang ere straffes de, om den større Straf, de, ved oftere at betle, paadrage sig, og sendes derefter, saasnart mueligt, ub af Staden; de Indenlandske til det indenlandske Sted, hvor de senest have opholdt sig i 3 Aar, eller, hvis de ikke nogensteds have opholdt sig i saa lang Tid, til deres Fødested; de Fremmede til det Sted udenfor Kongens Riger og Lande, som Politiekommissionen finder beqvemmeft; alt, med mindre de kunne gotgiore, at de paa anden Maade, end ved at betle, kunne fortiene deres Ophold, i hvilket Fald de tillades her at forblive. 159.) Plan f. Fattigv. i Khu. X. 159-162 §. I Jul. 159.) Da det kunde indtræffe, at Nogen, som var kom. met hertil i lovligt rende, og med udsigt til at erhverve sit Ophold, her kom i trykkende Omstændig Heder; saa bør enhver saadan udenbyes Fattig, lige med de indenbyes Fattige, i saa Fald antages under Fattigs væsenets Forsorg. Befindes han da at kunne fortiene sit fulde Udkomme, gives ham Adgang til saadan Fore tieneste; men er han ikke dertil i Stand, forsendes han, saaledes som i 158 § er meldt, ud af Staden. 160.) Har en udlænding betlet her i Staden, og han paa Grund heraf skulde straffes og føres ud af Landet, men under Forhøret, som i den Henseende optages, vorder oplyst en eller anden Omstændighed, som kunde tale for ham til Formildelse, bør Politieretten for Fattig. væsenet derom indberette til det danske Cancellie, som forestiller Sagen for Kongen. 161.) Udenbyes Fattige afsendes til Vands, naar Leilighed dertil gives, og denne Forsendelses Maade er den mindst bekostelige; i andet Fald overantvordes de til den Sognefoged, som er Sraden nærmest paa den Vei, der fører til den Fats tiges Hiemmested, for ved ham at besørges landveis til næste Sognefoged, og saaledes videre. Omkostningerne, som medgaae ved Bortsendelsen til Vands eller til nærmes ste Sognefoged, udredes forskudsviis af Fattigvæsenets Kasse, men de erstattes samme af Stadens Politiekasse; Hvilket ogsaa gielder om de Omkostninger, som medgaae til Underholdning for fremmede Betlere, og for dem, der sigtes for at have fornærmet Opbringere, saalange 162.) de tiltales, og i den Anledning ere hæftede. Dersom en udenbyes, men indenlandsk, Betler vidende fordslger Sandheden om det Sted, hvor han sidst opholdt sig i 3 Aar, eller om sit Fødested, og han veb facban urigtig forklaring giver Anledning til, at han henssces til et Sted, hvor han ei hører hiemme, da skal Polle Plan f. Fattigv. i Khn. X. 162 §. XI. 1648. Politiemesteren der paa Stedet dømme ham til nærmeste Tugthuus eller Forbedringshuus, hvor faadant findes, fra 1 til 3 Aar, efter Omstændighederne. Saadan Dom fan Betleren appellere til den Ret, hvorhen, efter de paa ethvert Sted i Kongens Riger og Lande gielden de Anordninger, de Domme kan appelleres, der dømme til Tugt eller Forbedringshuus for faadan Tid, som Dommeren har bestemt. Om den Straf, der saaledes fan følge paa usandfærdig Forklaring, advares Betleren i Forveien, naar han ved Fattigvæsenets Politieret forhøres. 164.) XI.) Om Fattigvæsenets Indtægter og Ind tægts: Rilder. 163) De Indtægter og Ind. tægts Rilder, som Fattigvæsenet til dets betydelige Udgifter har at anvende og benytte, ere enten: Imo.) Egne Eiendomme, eller zdo.) Offentlige Afgifter, eller 3tio.) Frivillige Gaver, eller 4to.) Jbømte Bøder, Hvortil endnu fan henregnes Fattiges Efterladenskaber, for saavide samme tilfalde Fattigvæsenet. Som egne Eiendomme for Fattigvæsenet under dets Directions umiddelbare og særskilte Bestyrelse ansees alle de Kapitaler, Renter, Grunde, Grundafgifter, Bygninger, Inventarier, Beholdninger, o. d, hvilke Magistraten, som Directører for Fattigvæsenet, og Sognefommissionerne, efter be om samme hidtil væs rende Anordninger, have haft under Forvaltning og Ansvar. Samtlige disse Fattigvæsenets Eiendomme modtager Directionen fra de hidtil værende Bestyrere, efter derover forfattet Fortegnelse, feier dertil de Les gater og andre Fonds, som til Fattigvæsenet under dens Bestyrelse allerede ere eller herefter maatte vorde stiankede, og forvalter samme med de Nettigheder, der Ansvar og de Forpligtelser, som Bestyrerne af deslige offentlige Midler paaligge. Dette gielder følgeligen oga faa I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 164-167§. I Jul faa om de Eiendomme, eller aarlige Tilskudde, som fra begge Militæretater, efter de derom trufne Afhond linger, nu overgaae til disse Eraters med det civile fors enede Fattigvæsen. 165.) blandt de pligter, som paaligge Directionen, i Henseende til nuværende eller tilkommende Stiftelser, Legater, o. d., er ogsaa den: "at Directionen omhyggeligen vaager for, at de alle, og hver for sig, vedligeholdes og anvendes efter Stif ternes og Givernes Villie, og i Overeensstemmelse med de Grundregler, som for Fattigvæsenet ere eller vorde foreskrevne". Hvad som er givet eller gives til Fattige, uden af Giveren bestemt Anvendelse, benyt res for Fattigvæsenet i Almindelighed, saaledes som Directionen bestemmer.. Hvad som gives, eller er givet, til bestemt Anvendelse for nogen vis Indretning, eller for visse Perfoner under Fattigvæsenet, anvendes til det, som fastsat er. Enhver Stiftelse eller Indretning under Fattigvæsenet, som har eller faaer egne Rapitas ler eller andre Biendele, beholder dem for sig. Er nos get givet eller gives til Arbeidshuse, Skoler, o. b., for visse Sogne, skal faadant fortrinligen komme disse Sognes Fattige tilgode, endfriendt Arbeidshusene, Sfo lerne, o, defl., til desto mere Beqvemmelighed, omdeles til Districter. 166.) Som offentlige Afgifter til Fattigvæsenet vedblive: a.) Det bemeldte Fattigvæsen ved hidtil værende Anordninger forfikkrede Paalæg efter Grundtaxten. b.) De paabudne Afdrag af a.) civile Betientes Lønninger og Pensioner. b.) Havnepenge yed Stadens Toldbod. c.) Kortstemplingspengene. b.) Kiøbesummers Beleb. e.) Klasselotteriet og f.) fremmede Kunstneres Fortieneste. Hvortil endnu kom me de St. Hans Hospital fra visse Kirker tillagte, saa kaldte, Pesthuuspenge. 167.) Afgiften til de Fattige efter Grundtaxten betales i Overeensstemmelse meb I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 167-172 §. med pl. 13 Aug. 1764, som vedbliver uforandret, og deles imellem Fattigvæsenets Hovedkasse, Stiftelsen for nyefødte Børn og Børnehuset, saaledes som nu er, eller herefter vorder, bestemt. 168.) Afdraget af civile Betientes Lønninger og Pensioner, 1 Pros cent aarlig, indeholdes og afleveres, som hidtil. 169.) De Fattiges Andeel af Havnepengene, som er Deel af sammes Beløb, afleveres fra Toldboden. 170.) Det paabudne Afdrag af Rortstemplingspens gene er 1 Sf. for hvert Spil Kort, som sælges her t Staden. Stempletpapirsforvalteren aflægger derfor Rigtighed til Fattigvæsenet. 171.) 2f alle faste Eiendomme, som høre under Khavns Jurisdiction, samt af Skibe, som i Kiøb og Salg overdrages, seal, hvad enten det skeer ved offentlige Auctioner, eller under Haanden, men af Løsøre og Varer, fun naar de sæls ges ved Auction, betales til de fattige Procent, hvorfra ingen Undtagelse, hverken for octroierede Kompagnier, offentlige Stiftelser eller andre, skal finde Sted. For faste Eiendommes Kiøbesum betaler Kiøberen det Halve, og Selgeren det Halve, af Afgiften, men af Løs øre udreder Sælgeren den alene. Førend et Skiede tinglyses, skal med Attest fra vedkommende Fattigvæses nets Kasserer gotgieres, at Afgiften er betalt, og for Afgiften af 'de ved Auction solgte Varer og Løsøre skal enhver Incassator aflægge Rede og Rigtighed til Aucs tionsdirectørerne, som aflevere Beløbet til Fattigvæses nets Hovedkasse mod behørig Qvittering. 172.) Afgiften af Klasselotteriet, som for nærværende Tid er beelt imellem Fattigvæsenet i Almindelighed, samt Ops fostringshuset og Børnehuset, saaledes: at Fattigvæfes net deraf faaer 18000 Rdlr, Opfostringshuset 6000 Rdlr, og Børnehuset 1000 Rdir, udbetales, som fors hen, til Fattigvæsenets hovedkasse, hvorfra igien ud, talles Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 172:176 §. I Jul. talles det, som de andre Stiftelser deraf kan tilkomme. 173.) Naar Nogen faaer Tilladelse til, offentligen at lade sig sec eller høre, fem Runstner, eller at fremvise Siel denheder, Runststykker, o. des., af hvad Navn det maatte være, skal til de Fattiges Beste betales 10 Pro cent af de Indtægter, han derved indcafferer, eller i Tile fælde, at der skeer i Klubber eller private Hufe, og om Fortienesten ikke fan erholdes Vished, en vis Sum, som Fattigvæsenets Direktion bestemmer. Ingen maae alt faa begynde med at lade sig saaledes fee eller høre, førend han har melde sig ved Direktionen. 174.) Som frivillige Gaver anfees alt det, som enhver, til Beste for de Fattige, godvilligen og goddædigen giver; og da de forbemeldte Fattigvæsenets Indtægter ere aldeles util strækkelige til at forsørge det store Antal Fattige, Hovedstaden indeholder, faa tvivles ikke om, at Stadens Ind vaanere, enhver efter sin Evne, bidrage til at afhielpe af fand Nod, og derved at afværge al virkelig Aarsag til Betterie. 175.) Til at modtage de milde Gaver, som af Statens Judvaaneres Gavmildhed med Grund fan forventes, aabnes, i de hidtil værende Sognekollecters Sted, en almindelig Subscription districtviis. Til samme Diemed vedblive Indsamlingerne ved Tavler, Blokke og Bækkener, ligesom og ved Fattigbøsser, 176.) Saafnare naar og hvor dertil er Leilighed. den nye Direktion har overtaget Bestyrelsen, og firen aarligen til de Tider, som findes de beqvemmeste, indbys des til Subscription for de Fattige; og for at giøre denne Subscription desto beqvemmere for enhver, omdeles til alle Staden bosatte Familier, uden Forstiel af Stand og Religion, trykte Subscriptionsblade, indrettede saaledes, at enhver for fla, ikke alene Huusfædre og Huusmødre, men ogsaa Børn og Tienestefolt, samt andre i Familien, eller hos dem Logerende, kan deri tegne, hvormeget, og sil Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 176-178 §. 1 til hvilke Tider, de vil give til de Fattige, og forventes 1 Jul. det, at alle Huusfædre og Huusmødre, baade ved Ord og Erempel, ville opmuntre deres Børn og Huusfolk til saadan Goddedighed. Disse Subscriptionsblade samles dernæst ved Fattigvæsenets Direction, og efter dem indkræves til sin Tid det, enhver har tegnet sig for. Imod denne Subscription ophøre alle andre særskilte Kollectbøger for Stadens Fattige, ligesom og den Indvaanerne af det jødiske Religions Samfund hidtil aarligen paalignede Contingent. 177.) Deved Tavler i Kirkerne hidtil indsamlede Gaver for de Fattige forbeholdes dem fremdeles, dog at, naar og for saavidt Menighederne saaledes, som allerede ved nogle er skeet, heller paa anden Maade, end ved Tavlers Ombæren under Kirketienesten, ville see at tilveiebringe de Indtægter, som forhen ved Tavler indsamledes, maae Fattigvæsenets Direction være bemyndiget til at afhandle med vedkommende Kirkeforstandere om den Erstatning, som for Fattigvæsenet kan være fyldestgiørende. 178.) Foruden denne Indsamling af Tavlepenge, maae aar ligen paa de 3 høitidsdage, første Juledag, Paaske dag og Pintsedag, samt paa Nyeaarsdag, almindelig Bededag og Allehelgensdag, eller hvilke Dage, Direc tionen vælger i Stedet for disse, ved alle Kirker udsæt tes Bækkener for det almindelige Fattigvæsen; hvorimod de hidtil udsatte Bækkener for christne Fangers Inds løsning, for Opfostringshuset, og for andre enkelte Stiftelser under det almindelige Fattigvæsen, ophøre. Hvad Erstatning Opfostringshuset, eller andre særskilte Stiftelser under bemeldte almindelige Fattigvæsen, kan og bør gives, henhører til de indvortes Indretninger ved Fattigvæsenet, og bliver under sammes Bestemmelse at afgiore. Dersom nogen af de Dage, som her ere nævnte, skulde ved Lov være bestemte til Bækkeners Ud- XII Deel. sættelse Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 178.180 §. 1 Jul. sættelse for andre Indretninger, forener Fattigvæsenets Direction sig med Vedkommende om en anden Dag i dens Sted. 179.) Endvidere gives ogsaa Direc tionen Frihed til at vedligeholde, til Fordeel for Kattigvæsenet de ved Kirkerne og paa andre offentlige Steder nedsatte faste Fattigblokke, ligesom og til at omflytte dem, eller at anbringe nye, paa saadanne offents lige Steder, som af mange søges, og hvor de formodes at kunne staae med Nytte for Diemedet; dog, at, naar gamle Blokke omflyttes eller nye anbringes, det for nødne om Pladsen aftales med Vedkommende, som 180.) Kiøbmænd have over Grundene at sige. og Mæglere har det hidtil været paalagt, ved Kiøbslutninger, samt ved Foreninger om Fragter eller andre Ting, at betænke de Fattige med nogen Gave, og til den Ende, for saavidt deslige Kiøbslutninger skee i deres Huse, at have der, hver sin Fattigbose, hvori Gas verne efterhaanden, under Fattigvæsenets Laas, kunne famles. Ligeledes har det været foreskrevet, at Fattigbøsser skulde holdes pan visse offentlige Steder, saasom ved Hof: og Stadsretten, Politieretten, Raadstuen, Toldboden, ved høitidelige Leiligheder, saasom Bryllupper, Sammenkomster, eller for søgende Gießter i Verts- og Herbergeerhuse, i Wiinkieldere, Thee, og Kaffehuse, hos Kroholdere, Øltappere og dem, der sienke Brans deviin. Disse forpligtelser forblive fremdeles. Endvi dere bliver det Pligt for enhver bosat Familie, naar den heller, end at tegne sig for noget vist til bestemte Tider, vil give til ubestemte Tider efter sin Leilighed, da at have en saadan Bosse i sit Huus, for deri efter haanden at indlægge. Men, hvorvidt nogen ellers, være sig Klubber og deslige Selskaber, eller private Kas milier ville, foruden at subscribere, anskaffe selv, eller lade sig fra Fattigvæsenet give, en Fattigbosse, for deri ved Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 180-183§. ved Leiligheder at lade nedlægge, be Fattige til Beste, Hvad for got findes; dette beroer paa de frivillige Forenins ger, som imellem Directionen og Vedkommende kunde træffes. Til enhver af deslige Fattigbosser har Fattigs væsenet sin Nøgle, og Directionen besørger, at Beløbet for enhver afhentes til de Tider, som nærmere bestem mes, og at det antegnes og føres til Indtægt saaledes, at det kan vorde vitterligt, hvad enhver Bøsse for et hvert Sted indbringer. For at Brudebøssen ikke glems mes ved Vielser i eller udenfor Staden, drager den Præst, som forretter Vielsen, Omsorg. 181.) Den Frihed, Sognekommissionerne have haft, til at lade opføre Roncerter, for derved at tilveiebringe en Inds tægt for Fattigvæsenet, beholder Directionen, og det overdrages til den, at besørge samme i Kirkerne, effer paa andre offentlige Steder, naar, saa ofte, og saales des, som den finder bet meest værdigt og til Øiemedet Myttigt. 182.) Til Indtægt for Stadens Fattigs væsen tilstædes ogsaa, at et Skuespil aarligen maae gives. Om Tiden forener Fattigvesenets Direction sig meb Directionen for Skuespillene. 183.) Naar nogen ellers vil goddædigen give noget til Stadens Fattige i Almindelighed, eller til nogle, eller til enkelte af samme i Særdeleshed, være sig i Penge eller Varer, og han i den Henseende vil henvende sig til Fattigvæses nets Bestyrelse, staaer det ham frit for, at betroe sitt Gave til Directionen, eller til hvilken af Fattigvæsenets Directører eller Forstandere, eller Stiftelsernes Beriente, som han finder for got; eg den, som modtager samme, er pligtig, ufortøvet at anmelde det til Indførelse i offents lige Tidender. Har Giveren tilkiendegiver, hvorledes han ønsker det uddeelt, skal hans Ønske vorde opfyldt, faafremt det ikke strider imod de Grundregler, som Fats tigvæsenet ere foreskrevne; i hvilket Fald det overlades Mn 2 cil I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. XI. 183-185 § 1 Jul. til bam, at bestemine sin Gave paa anden Maade. Har han derimod ikke fastsat noget om ledelingen, tages Gaven til Indtægt for Fattigvæsenet i Almindelighed, og ans vendes efter Directionens beste Skiennende. Som Af. vigelse fra Fattigvasenets Grundregler skal det i saa Fald dog ikke ansees, om nogen vil have saadan Gave uddeelt over den Understøtning, Fattigvæsenet giver, og uden Afkortning i det, en eller anden Fattig derfra erholder. Heller ikke skal det være nogen formecnt, selv eller ved andre udenfor Fattigvæsenet, at give Understøtning, eller Tillæg til Understøtning, til hvilken eller hvilke Fattige, han selv vælger, fun at intet gives til Betlen de. Overdrager nogen til en anden, som er udenfor Fattigvæsenet, at uddele sin Gave, og han ikke opgiver den eller de Fattige, der skulle tage Deel deri, bør den, til hvem Uddelingen er anbetroet, henvende sig til Fat tigvæsenets Forsørgelses: Kommission, og med den overlægge, samt eenigen med den beslutte, hvem Gaven fan og bør tilkomme, hvorefter det staaer til ham, om han selv vil uddele den. 184.) Alle Bøder, som ved Lov, Laugsartikler eller Vedtægter ere bestemte for Fattige i Almindelighed, tilfalde og afgives til Fattigvæsenets Hovedkasse, og anvendes blandt de øvrige Indtægter eft r Directionens Bestemmelse. Enhver, som ved Fattigvæsenet har nydt Almisse eller anden ordentlig eller overordentlig Underststning, skal være pligtig, saafremt hans Vilkaar dertil forbedres, eller saavidt hans Efterladenskab tilstræffer, at erstatte Fattigvæsenet det, han derfra har oppebaaret. Naar en saadan Fattig døer, og hans Efterladenskab udbrin ges til mere, end Erstatningens Beløb, deles det Overskydende imellem den Afdødes Arvinger, naar disse ere Ægtefælle, Børn eller Livsarvinger, Fader og Moder, Sedskende, for saavidt de eller deres Børn i deres 185.) Sted Pl. f. Fattigv. i Khn. XI. 185 §: XII. 187§. Sted arve tilligemed Moder. Men findes ingen dem saa nær beslægtede, arver Fattigvæsenet det, som er over Erstatningen, og fritages i dette Tilfælde for alle paa Skiftet anvendte Omkostninger, samt for den ved Fr. 12 Sept. (*) 1792 paabudne Collateralafgift. Alle Stifter efter Fattige forrettes af den almindelige fif teret. 186.) Skulde i Øvrigt nogen Indtægt eller Indtægtskilde være Fattigvæsenet forfikkret, da skal samme, ligesom enhver anden hidtil haft Rettighed, om den end ikke her er nævnet, vedblive uforkrænket. XII.) Om forbindelsen imellem det egentlige Fattigvæsen og andre Goddadigheds Stiftelser. 187.) I det foregaaende er nævnet om 2 Slags milde Stiftelser, nemlig Frideriks Hospital og visse Fattig, eller Friskoler, hvilke, skiøndt de ganske eller tildeels have Diemed tilfælleds med Fattigvæsenet, dog ved Kune datser kunde være henlagte under særskilte Directioner. Men, da der ere endnu andre Stiftelser af lige lags, saasom: Veisenhuset, Povl fechtels Hospital, det Getreuerfke og andre Legater, saa bør ogsaa samtlige disse og alle andre Stiftelser og Legater for Fattige, de være offentlige eller private, af Stifterne overladte til Øvrighedens eller til andre Embedsmænds eller private Mænds Bestyrelse, stedse staae i nøie Forbindelse med det almindelige Fattigvæsen, og eenigen med samme virke til dets fælleds Diemed, saaledes: a) at for saas vidt Fattigdom, ent n alene, eller i Forening med andre Egenskaber, skal, efter Stifterens Villie, give Adgang til deslige Stiftelser og Legater, skal enhver her af Staden, som søger samme, for at kunne anta ges dertil, fremlægge Attest om fattigdommen fra Fate tigvæsenets Direction, hvilken Attest ikke udstedes, førs end den Søgendes Trang er undersøgt paa den i 21 § Litr. 9211 3 (*) I Saml. af Frr. faacr, ved en Trykfeil, 14 Sept. I Jul. P1. f. Fatt. i Khn. XII. 187 §. XIII. 191 §. 1 Jul. Litr. b bestemte Maade. b.) At ved Vacancer, som til bemeldre Stiftelser eller Legater for Fattige indtræffe, bør Fattigvæsenets Direction opgive dem af de den bekiendte Fattige, som den anseer meest trængende og værdige, og efter vedkommende Fundats berettigede, af hvilke, eller andre, de vedkommende Stiftelsers eller Legaters Bestyrere, efter den dem givne Ret, og efter de fra Fattigvæsenet meddeelte Attester alene, eller efter egen Undersøgning tillige, vælge, hvem de best synes. c.) At om alle de Personer, som nu ere antagne eller herefter antages til deslige Stiftelser, bør til Fattigvæ senets Direction aarligen gives fornøden Underretning i alphabetisk Orden, og med Anførsel af Enhvers fulde Navn og Bopal, paa det at ingen Fattig, som har anden offentlig Understøttelse, skal fra Fattigvæsenet kunne tilvende sig ufornødent Tillæg. Med disse Stiftels ser og Legater, samt deres Midler og sammes Anvendelse, har Fattigvæsenets Direction sig i øvrigt ikke at befatte. XIII.) Om andre Benaadninger, som veds blive at være fattigvæsenet forbeholdte. 188.) Alle Grunde og Bygninger, som Fattigvæsenet nu eier, eller herefter kommer til at eie, fal, naar de bestemmes og benyttes til Fattiges Forsørgelse, være frie for al Slags Afgift og Paalæg, sædvanlige eller usædvan lige, ligesom og for alle andre lags borgerlige Tyngder. 189.) Alle Fattigvæsenets Rapitaler fritages for Pros cento:Skattens Erlæggelse. 190.) Alle Hospitalss Lemmer, saavelsom andre indskrevne Fattige, der nyde Understøttelse til nødtørftigt Udkomme af Fattigvæsenet, skal, saalænge saadan Understøttelse gives, være fritagne for at betale Extrastat for sig og fine. 191.) Fattigvæsenet i Almindelighed, saavelsom enhver derunder henhørende Stiftelse, og enhver indskre ven fattig skal være frie for at bruge stemplet Papiir i alle Plan f. Fattigo. i Rhn. XIII. 191-1948. Saa skal og Kone slige Sager giøre 192.) Fattigvæses i alle de Forhandlinger i eller udenfor Rettergang, hvor saadant Papirs Brug ellers er foreskrevet, og alle Breve, Beviisligheder og andre Documenter, som i Følge heraf paa ustemplet Papiir udstædes, ansees og antages, som om de paa stemplet Papiir vare udstedte. Og ligesom der af Øvrigheden i disse Sager, naar de staae for Retten, skal beskikkes en Procurator til at udføre dem uden Betaling, saa stal og alle Domme, Forretninger og Documenter meddeles beskrevne paa ustemplet Papiir, og uden Betaling til Rettens Betiens te eller andre, som de forlanges af. gens Foged og Underfogden i alle Execution uden Betaling. nets Direction maae, naar den finder det for got, ved dets Betiente lade holde Auction over det, som ved Fattigvæsenet forarbeides, uden dertil at bruge eller betale de beskikkede Auctionsdirectører. Skulde ellers paa sammes Vegne sælges eller kiøbes noget, fritages det for alle Auctions.Omkostninger, for saavidt det efter Lovene kunde tilkomme Fattigvæsenet, som Sælger eller Kiøber, at betale dem. 193.) I Tilfælde at nogen, som haver nydt Understøtning af Fattigvæsenet, fagsøges til at give Erstatning, eller og Fattigvæsenet derom nedlægger Paastand paa Skifte, stal Attest fra Directionen om, hvormeget den oppebaarne Unders støttelse beløber sig til, være fuldt Beviis for Fordrin gen, som gives forlods Betaling for alt andet Krav. 194.) Alle Jurisdictioner og Rommissarier stat, naar de Fattige vorder noget tillagt i Bøder efter afs sagte Domme, eller i Gaver ved Testament, og i andre Tilfælde, anmelde det for Directionen, saasnart de ere blevne vidende om saadan Indtægt for Fattigvæse net, paa det at Directionen kan vide i Tide at søge de Fattiges Tarv og Beste. Forsømme de det, bør In 4 de I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. XIII. 194-201 §. 1 Jul. de erstatte Fattigvæsenet det derved forvoldte Tab. 195.) De, som ere dømte i Bøder til fattigvæsenet eller nogen det tilhørende Stiftelse, skal udrede eller afsone samme, uagtet Dommen har overstaaet Fatalia Executionis. 196.) Fattigvæsenet maae til alt Slags Haandværksarbeide, som til dets eget Brug udfordres, betiene sig af hvem det finder for got i dets Tieneste at antage, enten de ere indskrevne i Laug eller ei, naar de imidlertid ikke arbeide for nogen anden. 197.) Den Ret, Kattigvesenet hidtil har haft til, for egen Regning, at lade bage Brød og brygge Øl for Fattige i dets Stiftelser, maae fremdeles være det forbeholdt 198.) Naar nogen, som har Understøt telse ved Fattigvæsenet, doer, og han ikke har indsat i Liigkasse, stal ham gives frie Jord og Jords Paakas stelse. 199.) De af Fattigvæsenets Betiente, som staae for Regnskab, skal, i Henseende til Regnskabsvæsenet, ansees, som Kgl. Regnskabsførere, og Fattigvæsenet have samme prioriterede Net til bemeldte dets Berientes Midler og Effecter, som den Kgl. Kasse har til sine Betientes, hvorfor de ikke maae sælge eller pantsætte deres Eiendomme, uden Directionens Tilladelse 200.) De borgerlige Medlemmer i Die rectionen, saavelsom Fattigforstanderne, fritages, saalænge de vedblive dette deres Embede, for alle andre Byens Forretninger og personelle borgerlige Be sværinger. Ligeledes fritages de, saafremt de selv ønske det, fra borgerlig militær Tieneste, ikke alene i den Tid, de, som meldt, forestaae saadant Embede, men ogsaa derefter for bestandig, naar de have tient, som Directorer eller Forstandere ved Fattigvæsenet, i 6 War. 201.) Naar Læger og Skolelærere have tient vel ved Fattigvæsenet i 4 Aar, skal saadan deres Tieneste, i Tilfælde at de søge anden Befordring, un- ber Pl. f. Fatt. i Khn. XIII. 201§. XIV. 207§. der lige Omstændigheder med andre, altid komme i Be tragtning, som en vigtig Grund for dem til Befordring. XIV.) Om Regnskabs, Kasse og Revisionsvæse net. 202.) Directionen indretter det hele Regns Stabs, Kasse og Nevisionsvæsen saaledes, at den fornødne Orden og Nøiagtighed forenes med den mueligste Sims pelhed i Form og Sparsomhed i Lønning. 203.) Alle fattigvæsenets Indtægter samles til en Hovedkasse, og alle dets Udgifter bestrides af samme Hovedkasse. Ingen Indtægt imodtages, og ingen Udgift udtælles, uden efter behørig Indtægts: og udgifts: Ordre. 204.) Alle Indtægter, som directe til Hovedkassen kar indbetales, og alle Udgifter, som til deres endelige Be stemmelse kan directe fra Hovedkassen udtalles, anvises til og fra samme, uden at gaae igiennem flere Hænder. 205.) Indtægter derimod af det Slags, som ved ans dre, end Reffereren, maae indsamles i smaa Summer afleveres af Indsamleren til Hovedkassen med Skriftlig Designation eller Anmeldelse, hvorefter de tages til Indtægt. 206.) Udgifter, som fra Hovedkassen i samlede Summer udgives, for siden ved andre at uddeles i mindre Summer, saasom til Alinisser i milde Stiftelser, til Arbeidsløn i Arbeidshuse. Skoler c. des., udtælles imod Qvitteringer fra Vedkommende som Ude delingen i de mindre Dele anbetroes, og som derover fø re særskilt Regnskab under Hovedregnskabet. 207.) Til at forestaae Hoved Kassens Indtællinger og Udtallin. ger, og til at føre Hovedkasseregnskabet, samt til at vare. tage de øvrige Forretninger, som ved Kassevæsenet kunne forefalde, har Fattigvæsenet sin lønnede Kasserer. Til løbende Udgifter betroes Kassereren en Kasse, hvis heieste Sum bestemmes, og i forhold til hvilken han stiller Kaution. De større Pengebeholdninger indsættes, indtil de bruges, paa Folio i Banken, eller giemmes, Nn 5 tif: 1 Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. XIV. 207:209 §. 1 Jul. tilligemed Fattigvæsenets Obligationer og deslige Dokus menter, i en særskilt Kasse med 3 forskiellige Laase, til hvilke 2de af de Directionsmedlemmer, som forestane Kassevæsenet, samt Kassereren, have hver sin Nøgel. Saa ofte noget indtages eller udtages, skal de alle være tilstede. Har nogen af bemeldte Directionsmedlemmer Horfald, betroer han sin Negel til en anden af Direcs tørerne, som ingen Nogel ellers har. Hvad, som ind. lægges eller udtages, antegnes og bevidnes af alle 3 Til stedeværende. 208.) For at controllere Kassebø gerne, og at ordne alle Indtægter og Udgifter til sine Contoer, samt at samle og bevare de Underretninger, som om Fattigvæsenets Forfatning i det hele til alle Tider behøves, indrettes et Hovedbogholdercontoir, som forestaaes af en lønnet Bogholder, hver især iagts tages: a.) At paa særskilte Contoer indføres Fattige væsenets og ethvert Hospitals, Skoles, og andre Stifs telfers Fonds, Eiendomme, o. s. v., med alle de Fors andringer, som dermed efterhaanden foregaae. At Indtægt og udgift af Pengesummer anføres hver til sin Conto; Til hvilken Ende alle Indtægts Anmele delser og Anviisninger forevises og paategnes i Boghole dercontoiret, førend de gaac til Kassereren, ligesom alle Qvitteringer fra Kassen og til Kassen maae forevises for Bogholderen, og paategnes af ham til Beviis, at fors nøden Underretning for Hovedbogen er tagen. c.) At en Hovedmandtalsbog holdes over alle Stadens Fats tige udenfor de faste Pladse i offentlige Stiftelser, hvori enhvers Navn, Alder, Fødested, Bopal, den ham bevilgede Understøttelse, m. v., saaledes indføres og anmærkes, at til enhver tid kan strax findes, hvad man om enhver Fattig vil vide, for saavidt han staaer i Forhold til Fattigvæsenet. 209.) Jmod at Penge og Regnskabsvæsenet concentreres til Kasse b.) rera Plan f. Fattigo. i Khn. XIV. 209:214. ver og Bogholdercontoirerne, bør alle de, som i øv rigt have med Bestyrelsen at bestille, saasom Direc tionen, Kommissionerne, Directører og Forstandere, hver i sit Fag, saameget mueligt, fritages for Indtæl linger og Udtællinger af Penge, samt for den Regne skabsføring, Control, Cautions Stillelse, Revision, m. v., som med vel ordnet offentligt Pengevæsen altid er forbundet; hvorimod dem vil paaligge, at føre de Optegnelser, og afgive de Lister, som enhver behøver til Underretning for sig, eller som maae samles til Bog: Holdercontoiret, for der at lægges til Grund for Bogfsringen. 210.) Secretariatsforretninger, saa vidt disse finde Sted, forbindes for først med Boghols dercontoirets, i hvilket Contoir ogsaa alle Secretariats. Documenter og Protokoller holdes i Orden. 211.) Almisse Uddelingen skeer paa offentlige Steder, some dertil nærmere anvises, paa en eller visse Dage om ugen, ved Kassereren eller hans Fuldmægtig, i Overværelse af cer Districtsdirectør og fire Forstandere, som paasee, at enhver Fattig nyder sin Net. Kassererens Udtællings. Lister affattes med løbende No. efter Bogholderiets geo nerale Mandtalsbog, og til Beviis for Kassereren attesterer den overværende Director og de overværende Forstandere Udtællingens Rigtighed. 212.) Saavel Bogholderen, som Kassereren, afslutte deres Böger hver Uge og hvert Qvartal, og afgive derefter behørige Uge: og Qvartals Ertracter. Det samme gielder om dem, som under Hovedregnskabet føre de mindre Regnskaber. 213.) Den samme Orden, som holdes med Venge-Indtægt og Udgift, bør ogsaa anven des, naar og hvor Regnskab holdes over Varer, saas som Klæder, raae Materialier til Forarbeidning, Are beidshusenes forarbeidede Varer, og deslige. 214) For Regnskabsvæsenes affattes, til Lettelse baade for Bogs I Jul. Plan f. Fattigv. i Khn. XIV. 214 215§. 1 Jul. Bogføringen og for Revisionen, trykte Schemata og Blanketter over alt, hvor disse kunne finde Sted, og ved denne saavelsom ved al anden mekanisk Indretning tages, saameget mueligt, Hensyn til, at Revisionen kan umiddelbart og uden Henstand følge Bogføringen, paa det at, efter hvert Aars Slutning, ufortover kan haves den Vished om Pengevæsenets Forfatning, som en vel ordnet Revision giver. 215.) Det skal være Directionen paalagt, som Pligt, aarligen at bes kiendtgiøre ved Trykken en omstændelig Ballance over Fattigvæsenets Indtægter og Udgifter, og ved denne, samt andre rigtige og gavnlige Oplysninger, fra Tid til anden at underrette alle og enhver om Fattigvæsenets Tilstand og om Virkningerne, som i dets forskiellige Grene under den nye Bestyrelse ere sporede. I Jul. 2 Jul. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magi. ftrat 28 Jun.), hvorved fastsættes, at de tvende carlige flytte Tider i Khavn skal herefter være den tredie Tirsdag i April og October Maaneder; dog at Flytningen i det Tilfalde, at den tredie Tirsdag i April Maaned skulde indfalde Dagen efter Paaske, udsættes indtil den følgende Torsdag (Saasom Paaskes festen, hvorefter den ene af de tvende aarlige Flytte Dage er bestemt, indfalder paa forstiellige Tider, hvilket ofte foraarsager Uleiligheder, og det altsaa, for at have disse, er nødvendigt, at sætte denne Flytte: Dag ud af Forbindelse med bemeldte Paaskefest). P. 434. Cancellie Pl. at den approberede Plan til Fattigvæsenets Bestyrelse i Khavn skal være den almin delig gieldende Regel for Fattigvæsenet sammesteds, m. v. P. 135. Da Kongen ved Resol. 31 Maj d. 2. har bifaldet den af Directionen for Fattigvæsenet i Khavn, efter Befa Pl. om Planen f. Fattigv. i Khn. Befaling, udkastede Plan til Fattigvæsenets Indret= 2 Jul. ning og Bestyrelse sammesteds, samt derhos befalet, at denne, saasnart mueligt, skal tage sin Begyndelse, og Planen til den Ende af Directionen ved Trykken udgives; Saa bekiendtgiøres dette herved til enhvers Efterretning; Og da de hidtil gieldende almindelige Anordninger for det Khavnske Fattigvæsen i denne Plan ere inddragne, saa følger deraf, at berørte, og af Directionen bekiendtgiorte, Plan herefter bliver den almindelig gieldende Regel for Fattigvesenet i Khavn, og at alle ældre Anordninger, dette Fattigvæsen ans gaaende, ved den ere ophævede, Verf., f. Fehmern, weg. Bestimmung der Ge 9 Jul. bühren für Gerichts: Decrete auf Dilations: oder andere Incident Puncte angehende Gesuche. p. 404. Gen. Post Amts: Pl. ang. en Post-Dilis 12 Jul. gences Gang imellem Khavn og Corsøer. p. 136. Gr. Da Gen. Postamtet har ladet forfærdige en let Post Diligence til Brug imellem Khavn og Cerseer, i hvilken kan rummes 10 Passagerer, saa bekiendtgisres herved følgende for denne Diligences Gang fastsatte Bestemmelser: 1.) Diligencen afgaaer fra Khavn hver Loverdag om Sommeren Kl. 7 og om Vinteren Kl. 8 om Morgenen. Over denne Afgangs-Tid maae stricte holdes, og de, som ikke til det bestemte Klokkeslet indfinde sig, tabe hvad de ved Indskrivningen have erlagt. De, som vil følge med samme fra Khavn, kan lade dem inds skrive paa det altonaer og jydske Pakkepost Contoir om Fredag Eftermiddag, dog saaledes, at fra kl. 2 til 5 om Efterm. indskrives alene de, som agte at følge med Pakkeposten længere hen, end til Corsøer, og som altsaa, efterat være befordrede med Diligencen til sidst benævns Pl. om en Postd. mel. Khn. og Corf. 194 §. 12 Jul. benævnte Sred, videre følge med Pok:Jagten om Søn dagen over Beltet, og derfra med den almindelige Pakfepost. Fra Kl. 5 til 9 om Fredag Aften kan og, foruden dem, som vil længere hen, indskrives Passagerer til Stederne i Sielland, og naar flere paa cengang mel de sig, end man fan modtage, gives dem, som vil længst hen, Fortrinet. J Roeskilde, Ringsted og Slagelse kan ligeledes Passagerer medtages, naar ved Diligencens Ankomst Rum til dem haves, med Jagttas gelse af den ovenanførte Regel, i Henseende til hvem der af flere, som ikke alle kan medtages, skal have Fors trinet. 2.) Om Sommeren fan Diligencen, naar den fra Khavn afgaaer om Loverdag Morgen, være meget betimelig i Corsøer samme Dags Aften, da de, som Befordringen er overdraget, skal præstere denne i det længste i en Time pr. Miil, og i øvrigt skal Dilis gencen ikke opholdes paa Mellem: Stationerne længere, end een Time paa den Station, hvor de Reisende, om de vil, kan spise til Middag, og som bestemmes paa Udreisen at blive i Ringsted om Sommeren, og i Roeskilde om Vinteren; men paa enhver af de øvrige Sta tioner maae Opholder ikke være længere, end Time. Det maae ikke være Postillionen tilladt at bede oftere, end een Gang imellem hver Station, og det maae i det længste medtage Time. Fra disse Bestemmelser maae, end ikke med samtlige Passagerers Samtykke, paa nogen Maade afviges. 3.) Om Vinteren behøver Diligencen ikke at gaae længere Loverdag Aften, end til Krebshuset, hvorfra den igien maae afgaae Kl. 5 om Søndag Morgen, paa det at de Passagerer, som agte dem over Beltet, fan komme betids nok til Corsøer. 4.) Diligen en gaaer igien tilbage fra Corsser til Khavn, naar den fra Hamborg ankommende Pakkepost, sem om Søndagen afgaaer fra Nyeborg til Corsøer, indtreffer Pl. om en Postd. mel. Khn. og Corf. 4-5§. indtreffer paa det sidstbenævnte Sted; men skulde dette, 12 Jul. som undertiden er Tilfældet, see silde om Søndag Aften, overlades det til Passagererne, ifald de alle derom kan blive eenige, at forblive i Corsøer indtil Mandag Morgen, da i saa Fald Diligencen kan om Som meren ankomme betimelig til Khavn Mandag aften; men naar dette om Vinteren ikke fan see, mane de overligge i Roeskilde om Natten. J Tilfælde at samtlige Passagerer ikke blive eenige om, at overligge i Corsøer Natten til Mandag, og Diligencen altsaa strap derfra afgaaer, fortsætter den Reisen uafbrudt uden videre Ophold, end det, som er bestemt paa Stationerne i 2 §, og ansees Krebshuset, som det beqvemmeste Sted, hvor Passagererne kan tage Forfriskning eller spise, hvis Aarsag Diligencen skal opholde sig der i en Time. 5.) I Henseende til Passagerers Antagelse til at følge med Diligencen fra Corsoer herind, iagttages følgende: Post Contoirerne paa hiin Side Beltet skal, naar Reisende lade sig indskrive til at følge med den hertil indgaaende Pakkepost længere, end til Corsoer, underrette Vedkommende om, at de kan fra sidstnævnte Sted blive befordrede med Diligencen, da det beroer paa den Reisende selv, om den vil giøre Brug af denne Befordring, og dertil lade sig indskrive, som da i Indskrivningss Beviset anmærkes; dog erlægges ikke den for Diligencen bestemmende høiere Fragt, forinden paa Corsøer Post-Contoir; Ligeledes kan og de Reisende, som ikke fra Af. gangsstedet have ladet sig indtegne til at følge med Diligencen, vorde i Corsser indskrevne til at medfølge samme, naar Rum er tilovers. Naar fra Erederne paa hiin Side Beltet saa mange Passagerer ere indskrevne til at følge med Diligencen, at de ikke alle kan rummes, skal de, som ere komne længst borte fra, have Fortriner, og de øvrige maae da vedblive at følge med den Pl. om en Posid. mel. Khn. og Cors. 5-9 §. 12 Jul. den almindelige Pakkepost. I øvrigt kan og paa Indligesom paa Udreisen Passagerer imodtages til Diligen cen paa Stationerne i Sielland, naar Plads er tilovers. 6.) Da Sæderne i Diligencen ere numme rerede, saa overlades det de Reisende, som afgaae med samme fra Khavn, at vælge Plads i den Orden, som de melde sig til at indskrives. hvorefter paa det for Ind skrivningen fra Post-Contoiret udstædende Bevits anfø res det No. paa Sadet, som den, der er meddeelt Bes viset, skal have. Naar Diligencen gaaer tilbage fra Corsøer, iagttages, i Henseende til Passagerernes Sade, denne Orden, at de, som ere komne længst borte fra, have Valget, og, iblandt flere fra et Sted, den, som først er indskreven, hvilket paa Beviset af det Post- Contoir, hvor Indskrivningen skeer, maae anmærkes. 7.) De Reisende, som følge med Diligencen, kan, ligesom andre Reisende, der følge med Pakkeposten, med. tage 50 Punds Vægt; men da Kufferter eller Kasser ikke kan medtages 1 Diligencen, saa maae de være tilfreds med, at disse, saavelsom det øvrige Reisetoi, der ikke beqvemmeligen kan medtages i Diligencen, følger med den almindelige Pakkepost. 8.) JDiligencen maae ikke røges Tobak, og naar der bliver Spørgsmaal, om Rullegardinerne, alle eller tildeels. skulle optrækkes eller nedhænge, da maae dette afgieres imellem Passas gererne indbyrdes ved de fleste Stemmer. 9.) Fragten betales ved Indskrivningen med 24 k. dansk pr. Miil, og desuden betales de sædvanlige Indskriv nings, Litsenbroder og Attest: Penge, samt de ved Pakkepost Taxten fastsatte Drikkepenge underveis. For Børn, som ikke ere over et Par Aar Gamle, og som da af Vedkommende holdes paa kisdet, betales inter; men for ældre Børn, indtil omtrent 10 War gamle, betales halv Fragt, samt halve Indskrivnings- og Attest- Penge Pl. om en Postd. mel. Khn. og Corf. 9-10§. Penge, m. v.; dog maae der altid følge en voren Person 12 Jul. 10.) Diligencen afgaaer fra Khavn med dem. første Gang Loverdagen d. 27 Jul. om morgenen Kl. 7; t øvrigt vedbliver den almindelige Pakkepost, med hvils ken Passagerer ligeledes, som sædvanlig, kan følge, at afgaae herfra hver Loverdag Formiddag kl. 11. Fr., f. Norge, hvorved den legemlige Straf, 12 Jul som de ældre Lovgivninger bestemme, i Hensigt til dem, der ei formaae at udrede idømte Bøder, forandres og formildes. Cancel. p. 140. Gr. Endskiønt Retfærdighed, paa den ene Side, fordrer, at enhver Lovens Overtræder bør straffes; hvor af følger, at de, som ei have Midler til at udrede idømte Penge: Bøder, ikke desformedelst bør unddras ges fra Straf; saa tilsiger dog Billighed, paa den anden Side, at den legemlige Straf, som, i Mangelaf Boder, bestemmes for saadanne Uformuende, der have begaaet Forseelser, bør være mildere, end den, Loven fastsætter for virkelige Misgierningsmænd. I Betragtning heraf, har Kongen besluttet, at formilde de ældre Lovgivninger, for saavidt disse, i det om handlede Tilfælde, befale, at de Skyldige skal hensæt tes til Arbeide i Festningerne eller Forbedrings- og Tugthusene; hvor der ei hidtil er giort nogen væsentlig Forskiel imellem deres og de grove Forbryderes Vilkaar. Med saadan Formildelse skal nu først giøres Begyndelse t 27orge, hvor der, formedelst Indretningen af det (san kaldte) Rron eller Extra: Arbeide, findes et beqveme Middel til strax at kunne iværksætte denne Forandring; hvil ken ogsaa, paa samme eller lignende Maade, skal, saasnart som Mueligheden det tillader, udstrækkes til Danmark, ved Lovbestemmelser, som passe sig til dette Stiges los cale Omstændigheder. I Overeensstemmelse med fors anførte Grundsætninger befales herved følgende: XII Deel. 1.) Ens Fr. om Beders Asson. i Nge. 1-5§. 12 Jul. 1.) Enhver, uden Hensyn til, om han hører under Civil Eraten, eller han er National: Dragon, Soldat, Reserve eller Landvarn, som ikke formaaer at udrede idømte 23øder, eller Bidrag til hans uægte Borns Opfostring og Underholdning, fal, under Navn af Er tra Arbeider, afsone samme, ved at arbeide i den Fast ning, hvortil han af Militair-Etaten anvifes, i saa lang Tid, som Fr. 6 Dec. 1743, i Henseende til Veder i Almindelighed, bestemmer. 2.) Saadanne Ertra Arbeidere skal blive under bestandigt Opsyn saaledes, at Hoved: Inspectionen over dem og Arbeidet tilkom mer Vagtmester. Lieutenanten, og den daglige Opsigt dermed overdrages de, ved Kron Arbeider ansatte, Un der: Officerer. 3.) Extra Arbeiderne skal være ads skilte fra de egentlige Forbrydere; de belegges ikke heller med Jern, og gives i øvrigt al den Fribed, som kan bestaae med god Orden, i de Timer, der ikke arbeides hvorimod Forbrydere, som ere demte til Fæsts nings Arbeide, enten paa Livstid, eller paa visse Nar eller Maaneder, stedse skal være belagte med Jern, hvad enten saadant udtrykkeligen er anført i Demmen, eller ikke. 4.) Fornævnte Arbeidere fal, ligesom de almindelige Kron Arbeidere, tillægges 15 Sk. daglig af Geniets Kasse; hvoraf de selv nyde 8 Sf. til Unders holdning, men de øvrige 7 Sf. indeholdes og erlægges til den vedkommende Foged eller Rettens Betient, for af ham at tildeles dem, som tilkomme de idømte Bøder, eller udbetales til Moderen af det uægte Barn, til hvis Underholdning Faderen er pligtig at bidrage, og der for faa mange Dage, som den Paagieldende, i Følge Frr. 6 Dec. 1743 og 10 Dec. 1790, fulde været hensat til Tugthuus eller Fastnings: Arbeide. 5.) I enhver Dom eller Resolution ber der udtryffeligen onføres, at Militair Etaten bestemmer, til hvilken Fastning de ombands Fr. om Beders Affon. i Nge. 5-8 §. 6.) 12 Jul. omhandlede Extra Arbeidere skulle henføres. Straffens Fuldbyrdelse udsættes altid til saadan Tid af Aaret, som Arbeiderne kunne bruges. 7.) 20e ældre Forordninger, Rescripter og Resolutioner, for saavidt disse bestemme anden legemlig Straf entent for Civile eller nationale Militaire, som ei formaae at udrede Bøder eller Bidrag til deres uægte Børns Unders boldning, al herved være ophævede. 8.) Ens deligen skal, naar vindespersoner ikke kan betale Bøder, Sagen forestilles Kongen igiennem det Danske Cancellie, da Han Selv, efter Omstændighederne, vil formilde den Straf for disse, som ved Fr. 6 Dec. 1743 er fastsat. Fr. ang. Brandvæsenet i Khavn (*). Can- 19 Jul. cel. p. 143. Gr. Da Brandvæsenets Indretninger i Khavn trænge til Forbedring; saa har Kongen udnævnt fagfyns dige Mænd, til at sammentræde i en Commission, for at undersøge, hvilke Mangler, der maatte findes i de ældre Anordninger, som angaae denne Gienstand, og at foreslane de beqvemmeste og sikkerste Midler, til at betrygge Undersaatterne i Staden imod Ildebrand. Efterat Han nu paa det nøieste har overveiet de Ven tænkninger og Forslage, som fra bemeldte Commission ere indkomne, har Han besluttet herved at foreskrive de Regler og Pligter, som af alle Vedkommende skal iagt. tages, saavel med hensyn til at afværge Ildebrand, som, i ulykkelige Tilfælde, at dæmpe Ilden, forhindre dens 202 Udbre (*) Af denne Fr. er et udtog, for saavidt alle Indvaa nere og især Huusværterne vedkommer, bekiendtgiort af Khavns Magistrat, i Følge Kgl. Befaling 28 Jul. 1799. Erykt: Khavn 1800. 8vo. Brand Fr. f. Khn. I E. 1.4 §. 19 Jul. 1dbredelse, frelse menneskers Liv, og bierge deres Gods. Disse Bud ere følgende: I. Cap.) Om de almindelige forsigtigheds. Regler for Ildebrand at forekomme. 1.) Alle Huusfædre og Huusmødre befales herved, at have Opsyn med deres Tpende, ligesom og Huus Eierne med de i deres Huse Boende eller Logerende, at de ved deres Haandteringer varligen og agtsom omgaaes med Ild og Lys. 2.) Det skal være aldeles forbudet, at kline Lys paa Vægge, Borde, Bænke eller anden steds; at hensætte Lys om Nattetider ved Sengen, eller ved Sengegardiner, med mindre det er saaledes bevaret, at det ei fan giøre fade; at ryge Tobak paa Sengen, eller i Hørbeder, i Stalde, i Staldfamre, i Værksteder, hvor Spaane findes, eller paa andre Stes der, bvor Foder, Her, Hamp eller anden ildfængende Materie er henlagt. For enhver forseelse herimod skal den foldige, endffiendt ingen Skade derved foraars sages, bade 1ste Gang fra 2 til 10 Noir, efter Omstans dighederne, og 2den Gang libe Fængsel paa Vand og Breb, fra 4 til 8 Dage. Men dersom Skade ved saadan Forseelse opkommer, straffes den Skyldige 1ste Gang med Fængsel, saaledes som ovenmeldt, og skeer der 2den Gang, dømmes han til Forbedringshuset fra 4 lger til eet Aar. 3.) Hør, Hamp, Hoe, Halm og andre faabanne ildfængende Ting, maas ikke henlægges op til noget Skorsteens Rør; derfor skal alle Skorstene, som gaae igiennem Rum, hvor faas banne ildfængende Ting bevares, under Straf af 10 Stblr, være forsynede med en Bræde: Omklædning eller Kasse, rundt om forstenen, i 18 Tommers Afs stand fra samme paa alle Sider. 4.) Ingen made i Gaarde, Stalde, paa Lofter eller andre farlige Steder, gaae med Lys, uden i forsvarlige og vel tile lufte Brand Fr. f. Khn. &c.4.5 §. lufte Lygter; og skal enhver, som herimod forseer sig, 19 Jul. uagtet ingen Skade deraf opkommer, betale 2 e i Straf 1ste Gang, 2den Gang 4 Mk, 3die Gang 8 Mk, og saa fremdeles dobbelt for hver Gang Forseelsen oftere igientages. Wien foraarsages deraf Skade, skal han 1ste Gang lide Fængsel paa Vand og Brod i 4 Dage, og, 2den Gang, bensættes i Forbedringshuset fra 4 Uger til 1 Aar. Desaarsag skal i hver Gaard og Huus altid haves de fornødne Lygter til Brug paa Lofter og i Stalde eller andre lige farlige Steder, og disse Lygter skal ved de befalede Brand Inquisitioner fores vises. Ved den første, efter denne Forordnings Befiendtgiørelse foretagende Brand: Inquisition, skal de, som forrette samme, anmærke, hvor det fornødne Antal af Lygter, efter deres Skiennende, mangler, og skal dere ester Brand. Sessionen ved Kiendelse bestemme, hvor stort et Antal Lygter paa ethvert saadant Sted bør hole des. For hvert Zorn eller Glas, som i de anbefalede Lygter fattes eller er i Stykker, skal gives i Straf 10 Stilling, og Lygten, om den ellers findes ubrugelig, sal casseres. For hver Lygte, som fattes i det befales de Antal, skal af vedkommende Beboere gives 4 Mf til Straf. 5.) Jugen maae bære Jlo eller Gløder i aabne eller ubedækkede Bar, paa Trapper, over Gaard eller Gade, eller der gaae med antandt Tobaks Pibe uden Hytte, under 4 Rdlrs Straf; ikke heller skyde eller Faste Raketter, under Straf fra 5 til 20 Rdlr, 1ste Gang, endskiendt der ved disse forseelser ingen Skade forvoldes; men begaaes nogen af berørte Forseel ser 2den Gang, straffes den Skyldige med Fangsel paa Vand og Brød fra 8 til 14 Dage. Samme corporlige. Straf skal den Skyldige lide 1ste Gang, i Tilfælde at Skade foraarsages; men 2den Gang bensættes han i Forbedringshuset fra 4 Uger til eet Aar, alt efter For seelsens 003 Brand Fr. f. Khn. I C. 5.6 §. 19 Jul. feelsens Beskaffenhed og den Skyldiges Kaar. 6.) Skorstene, som herefter opføres, skal a) være Brandmuur af en halv Steens Tykkelse, i det mindste, paa alle Sider, samt vel forbundne, og, saavidt Gulvene, Forskalingerne og Lofterne naae, skal de have en Steens Tykkelse. b) Være saaledes indrettede, at de ikke kom me til at hænge eller hvile paa Bielkerne, men ere frie for Tommer og Træværk. c) have inden til, i den saa kaldte Lysning, i det mindste 18 Tommer paa alle 4 Sider overalt heel igiennem, fra nederst til øverst, uden at dette Waal paa noget Sted maae indknibes. d) Fra Grunden af opføres, effer sættes paa Gevalvt fra en Brandmuur til en anden, effer udkrages fra Brands muren, naar denne, ved foregaaende Undersøgelse, findes at have den fornødne Styrke til, i Jlbevaabes Tile fælde, alene at bære udfragningen. e) Opføres inden Muren og udføres igiennem Taget i det mindste Alen høiere, end Tagrygningen. f) Muren i Kiskken fors ftenene skal i de Etager, i hvilke der er Kiekfen, saavidt Luen spiller, fra alle 3 Sider opføres med en beel Steens Tykkelse, og siden aftage, dog saaledes, at den paa intet Sted bliver mindre, end Steen tyf. g) Alle nye Skorsteens Ankere skal forfærdiges af Jern, og det forbydes aldeles, at indlægge Træ- Ankere. Fremdes les skal det være forbudet, at lægge en Skorsteen horis zontal, men derimod tillades det, at trække den paa en Stoel, bog at i dette Tilfælde imellem Skorstenen og Stolen lægges en tør Muursteen paa Fladen. De faa kaldte Slunker mane ingensteds anbringes eller ops føres. Intet Rakkelovnsrør maae udføres of Kiele dere, Vinduer, Gavle eller Udvægge, men disse Rør skal altid ledes inden i Storstenene saaledes, at de, i det minds fte, gaae lige med Inderfladen af Skorstenen. Ei heller mane nogen Esse eller andet Ildsted bruges i de Brædes sture, Brand Fr. f. Khn. &c.6.9 §. $ Sure, som endnu ikke ere nedtagne. Forseelser heris 19 Jul. mod straffes med Beder fra 1 til 10 Rdlr. Skulde det, formedelst en eller anden Warfag, være nødvendigt, at lade anbringe Rnæe paa et Rakkelovns Rør i en Skorsteen, maae det være saaledes giort, at det mageligen kan aftages og ikke være til Hinder i at reengiøre Skorstenen. Naar Skorsteensfeieren finder nogen steds at være handlet imod disse Forskrifter, skal han være forpligtet til at anmelde det for Brand Sessionen, saafremt han ikke derfor vil vente, selv at drages til Ansvar. 7.) Muurmesteren skal være forpligtet til, inden han med Skorstenen kommer til Taget, at anmelde det for Stadebogmesteren, som skal have neingtigt Tilsyn med, at alt det, som er foreskrevet i Hensigt til Skorstenenes Indretning, er efterkommet og naar Skorstenen er færdig, ber den, forinden den bruges, igiennemfares af forsteensfeieren og udfraffes, og skal Skorsteensfeiermesteren i det District, hvor en nye fors steen er opført, tilligemed Stadsbygmesteren, attestere, at den heel igiennem er forsvarlig, og i øvrigt, i Over eensstemmelse med denne Frs Forskrifter, indrettet; hvilke Attester Huuseieren, til sin Sikkerhed, i paa kommende Tilfælde, skal bevare, under 2 Rdlrs Straf. 8.) Hver Vindovne i Værelser findes, skal Gulvet i en Strækning af 18 Tommer fra Kakkelovné: Døren belægges med Fliser, Sreen eller Jernblik, for at fores komme Fare af ld, som fra Deren kunde udfalde; Hvor saadant ikke er iagttaget, skal vedkommende Huuseiere ved Brand Inquifitionen atvares, og fintes det ved næste Inqvifition ikke at være rettet, da bøder Huuseieren for hver Kakkelovn, hvor det mangler, 2 Rdlr. 9.) Er nogen Rakkelovn, Ildsted eller Esse saaledes beffaffen, at Save af samme maae befrygs tes, da skal Huuseieren, eller (ifald han det forsommer, 004 efter Brand Fr. f. Khn. I C. 9:11 §. 10.) Alle Riøller skal 19 Jul. efter given Advarsel af dem, sem ere beordrede til at foretage de i 58 § anordnede Besigtelser) den vedkoms mende Brand Officiant, begiere Politiets Hielp, og, t sammes Overværelse, besorge en saadan Kakkelovn eller Ildsted nedreven, saa at der ikke, førend den igien er bleven istandsat, kan bruges. Paa samme Maade skal og forholdes med ulovlige Skorstene; og skal Huus, eieren, som ikke strax, efter given Advarsel, sorger for at afhielpe berørte Mangler, foruden at erstatte den Skade, som deraf maatte foraarsages, straffes med Bo der fra 10 til 50 Rdlr. være af reen Muur, rundt om 9 Tommer tyk, og Gris sen overalt 9 Tommer tyk, og skal alle nye Kieller være forsynede med Gevælvter. I øvrigt forholdes med Kisl lernes Indretning efter Rescr. 9 Dec. 1778 og 9 Aug. 1780, hvilke ere vedhæftede denne Fr., til Vedkommendes Efterretning. 11.) Ingen Bygning i Khavn maae beklædes med Bræder, ei helfer maae Skure, Svaler eller Altaner nogensteds af Bræder opføres, under Straf af 20 til 100 Rblr, efter Bygningens og den Skyldiges Formues Beskaffenhed; hvilken Mulct bør udredes saaledes, at det Halve betales af Huuseies ren, og den anden halve Deel af den Haandværksmester, der har forfærdiget Arbeider, hvilket desuden strax mane nedtages og forandres. Ei heller maae de Beklædninger, Gavle, Skure og Altaner af Bræder, som nu i Khavn forefindes, herefter istandsættes, naar de blive brøstfæls dige, under hvad Paaskud det maatte være; men naar deflige Træ Bygninger ikke længere, uden Hielp, kan staae, og Eieren igien vil see sit Huus med andet Luffe forsynet, da skal dermed forholdes efter 6 § i Pl. 4 Jul. 1795, som bestemmer, at alle udvendige Mure til Gave, Gaard og Naboe, skal være af Grundmuur, hvilket er at forstaae saavel om Forhuse, som Side- og Baghuse; Befindes Brand Fr. f. Khn, 1C. 11:14 §. Befindes derimod nogen Bygning eller Beklædning af for: 19 Jul. anførte Slags, efter denne Frs Bekiendtgiørelse, at være imed denne §s Forskrift istandsat, skal samme uopholdeligen nedtages, og paa den nye foreskrevne Maas de forandres, og Eieren, saavelsom den Haandværkss mester, der har haft Arbeidet, desuden forfalde i samme Bøder, som, for lige Træbygningers Opførelse af nye, foran er fastsat; Politiemesteren og Stadsbygmesteren sal især paaagte, at hvad i denne § er foreskrevet, noie følges. 12.) Vedkommende Haandværkere, som, ved at opføre Skorstene eller Kiøller, handle imod 6 eller 10 Ss Forskrifter, skal straffes med Beder fra 10 til 100 Rdlr, i Forhold af Forseelsens Grad og den deraf befrygtende Fares Storhed; og dersom Huuseieren ikke beviisligen kan eller vil angive, ved hvem saadan ulovlig Indretning er fuldført, da straffes han med samme Bo der. 13.) Naar en Bagerovn herefter opføres af nye, skal Bageren være forbunden at forsyne samme med dobbeite Gevælvter over Ovnen, og skal Stadsbyg mesteren, fra Begyndelsen af Arbeidet, have tilbørlig Opsigt med, at saadanne Ovne saaledes opsættes, at Huset kan være uden Fare; og maae det ei være tilladt, at bruge samme Ovne, førend de af Stadsbygmesteren og Brandmajoren ere befundne dygtige, og deres Attest derom er foreviist Magistraten, under Straf fra 10 til 50 Rblr. De nu værende, Bagere eller andre tilhørens de, BageKorne, som med Brandmuur ere omgivne, maae fremdeles bruges, saalange de forsvarligen kan ved ligeholdes. Bagere, som forsømme, forsvarligen at vedligeholde deres Ovne, og dog bruge dem, skal straffes med 10 Ridles Bøder, og desuden forbydes at bage t saadanne usikkre Ovne, førend Manglerne lovligen ere Dersom der endnu skulde være som ikkun med lidet Gaards: 14.) afbiulpne. Bagergaarde i Khavn, 0 0 5 T Brand Fr. f. Khn. &c. 14.15 §. 19 Jul. rum ere forsynede, saa at ved Ildsvaades Tilfælde ingen Brandspreite der kan indkomme, da skal dermed forhol des efter Resol. 28 Apr. 1739, som befaler, at naar de, som eie deslige Bagergaarde, ei længere fan betiene sig af dem, skal de af Bagergaardenes Antal uds gaae, og de Bagere, som komme i deres Sted, andre forsvarlige Gaarde til Bagerie indrette. Brygger og Bagerier, som forflyttes og anlægges i nogen anden Gaard, maae ikke der indrettes, førend Gaardsrummet, tilligemed Gaardens øvrige Beskaffenhed, er af Stadss bygmesteren og Brand Officianterne beseet og befunden bequem til denne Næringsdrift, hvorefter saadant anmel des for Magistraten, som Øvrighed, til Approbation. 15.) Enhver Bager skal have 2de Robber Tønder med Laag, til beri at svale deres Rul, under Straf af 4 Rdlr for hver saadan Tønde, som findes at mangle; og maae Kullene ikke, under Straf af 2 Rdlr, udslanes af disse Tønder, førend de deri have staaet 2de Gange 24 Timer. Dersom nogen Bager befindes at have solgt Rul, som endnu holde Ild, eller ikke ere slukkede, Da skal hon derfor bøde 10 Rdlr. Dersom nogen af Bagerens fole handler herimod, da skal dog Huuskone den selv betale den ovennævnte Mulct, fordi det paalig ger ham, heri neie at have Tilsyn med sine Tienestefolk; men den eller de af hans Folk, som have begaaet Fore seelsen, straffes med Fængsel paa Vand og Brød, fra 3 til 6 Dage, efter Omstændighederne; 2den Gang fordob les de, i hvert af foranførte Tilfælde bestemte, Bøder for Huusbonden, og Straffen ligeledes for hans Folk, ends fiendt ingen skade deraf er foraarfaget. Skeer deraf Skade, og det er iste Gang, boce Huusbonden fra 4 til 20 Rdlr, og den af hans Folk, som deri er skyldig, hensættes paa Vand og Brød fra 6 til 12 Dage; men er det 2den Gang, bade Hunsbonden 40 Rdlr, og den af hans Brand Fr. f. Khn, 1C. 15:18 §. Hans Folf, som har foraarsaget Skaden, hendemmest 19 Jul. Forbedringshuset fra 4 Uger til 1 War. 16.) De Folk, som Bryggere, Bagere og maltgiørere bruge til at forestaae deres Værker, i Særdeleshed Svendene, skal stedse bave nøieste Agtsombed med Ilden ved disse Værker, Ovne og Kieller. Maltet maae ikke lægges for nær Kiellebiørnene eller Grisen, ei heller maae uden for Gruben, hvor Ilden kunde naae eller henflyve, haves Sengeklæder eller andet saadant Toi liggende, som fan fatte Ild, efterdi Folkene ikke der maae lægge sig til Hvile, men vaagende passe paa deres Post og lagt tage Ilden. Forseelser herimod, uagtet ingen Skade derved er forvolder, straffes Iste Gang med Beder fra 5 til 20 Rdlr, og 2den Gang hensættes den Skyldige t Fængsel paa Vand og Bred fra 8 til 14 Dage. 17.) Sukkersydere, Sæbesydere, Farvere, Edikes bryggere, Pottemagere og andre, som til deres Haandteringers Drift bruge megen Ild, Tal være fors pligtede til, saavel at have beqvemme Huse, som og at besørge Ildstederne i samme, enhver efter sin Haandres ring, saaledes indrettede, at ingen Ildsfare ved deres Brug kan være at befrygte. Og dersom der ved deslige Indretninger, ved den første, efter denne Frs Bekiendt. giørelse, foretagende Brand Inquifition, befindes nogen Mongel, skal vedkommende Eiere, efter derom given Advarsel, og under Straf at bøde fra 10 til 50 Rdlr, lade samme strap istandsætte, og, indtil saadant er skeet, skal det være ham forbudet, der at bruge sit Værk. 18.) Dersom der hos Bryggere, Bagere, Maltgiørere, Sukker og Sæbesydere, Edikebryggere, Brændeviins brændere, Farvere og Pottemagere, ved folkenes eller Svendenes Soonagtighed, Drukkenskab eller anden Skigdesløshed, foraarsages nogen Skade: Jid, skal disse 1ste Gang straffes med Fængsel paa Vand og Brød fra Brand Fr. f. Khn. I C. 18-22 §. 19 Jul. fra 8 til 14 Dage. Men skeer det 2den Gang, ben sættes den Skyldige i Forbedringshuset fra 4 Uger til I 2far. 19.) Med Brændeviinsbrænderes Huse, Værker, Kioller, Ildsteder og Veedhamre, sal i alle Maader forholdes efter Laugs: Art. 27 Oct. 1741 (*) 18 og 19§, nemlig at det ikke tillades Brændeviind Brændere, at brænde Brændeviin, førend deres Værk, Kisller, Ildsteder og Veedhamre ere, efter Magistratens Fors anstaltning, blevne besigtede og befundne at kunne bruges uven Fare. Hvo, som herimob Handler, sal bede fra 10 til 100 Rdlr. Det skal og paaligge Politiemesteren, Stadss bygmesteren og Brandofficererne, at have flittigt Tilsyn, saavel med Brandeviinsbrændernes Ildsteder, som med alle øvrige, der bruges, til Værkers eller Fabrikers Drift. 20.) Til Vedkommendes noiere Efterret ning om, hvilke Bygnings Regler, der, til Sikkerhed mod Ilosvaade for de Bygninger, som herefter opføres, og hvilke Straffe for dem, som overtræde dem, ere paas budne, ere alle Anordninger, Plakater og Resolutioner, som handle herom, vedhæftede denne Fr. 21.) Bryggere, Bagere, Maltgiorere, Suffers og Sæbes sydere, Farvere, Edikebryggere, Brændeviinsbrændere og andre, som til deres Haandteringer bruge store Ilds steder, skal i deres Huse være forsynede, hver med 6 Læe der Brandspande, i det ringefte, og med en Tønde, fyldt med vand, som altid skal staae i Nærheden af Jibstedet. Befindes heri nogen Mangel, bødes I Solr for hver Brandspand, som mangler, og 2 Rdlr, naar Tønden ikke er fyldt med Band. 22.) Beb Bryggerier, Maltgiorerier, Sukker: og Sæbesy. derier, skal der tillige være en alliesprgite med Slange og Vindkiedel, af Størrelse og Indretning, som en Coms (*) Samt. af Sre, staaer, ved en Eryffeil, 17.Oct. Brand: Fr. f. Khn. I. 22.25 §. Compagnie Sprsite, under Straf at betale 10 Rdlr, 19 Jul. naar den, 6 Maaneder efter denne Frs Befiendtaiørelse, ved Brand Inqvifitionen befindes at mangle; Lige B8. der betales ogsaa for hver Gang Spreiten ved Brands Inqvifitionen findes, ikke at være i tilbørlig Stand. 23.) Naar nogen vil kaage Beeg, Tiare, Bogtryk, ker Sværte, Olie, Fernis og Terpentin, da skal saadant see paa brandfrie Steder, effer pan en rumme lig aaben Plads, under Straf at bøde fra 5 til 20 Ndir, og er det 2den Gang, lide den Skyldige Fængsel paa Vand og Brød fra 8 til 14 Dage, endfiendt ingen Skade deraf er foraarfaget. Skeer deraf Skade, firafe fes den Skyldige 1ste Gang ovenmeldt; men er det 2den Gang, henfattes han i For bedringshuset fra 4 lger til I 2ar. 24.) I Hau. ligeledes med Fængsel, som ger og Gaarde maae det være Beboerne tilladt, tik eget Brug, at opstable eller eplægge Brændeveed uns der aaben Himmel, dog ikkun i en Heide af 3 Alen, og saaledes, at intet oplægges under nogen Bindingsværks Bygning, Vinduer, Dørre eller Luger, og at i Gaar den desuden levnes Plads til derpaa at kunne vende med Heste og Vogn. Derimod skal ait forraad af Brændes veed, som oplægges til Salg, bevares i indsluttede Veedhamre under teglhængt Tag, eller i huse. For Forseelser herimod bødes fra 10 til 100 idir. Under samme Straf forbydes Garvere, at stable Barktørv i de saa kaldte Torv Rammer, med mindre disse anlægges & Huse, som ere forsynede med Luger, der i Titfælde af Ilosvaade kunne tilluffes; samt Haandværkere, som til deres Haandværks Drift behove Forraad af Trees materialier, at opstable cer oplægge samme i deres Gaarde under aaben Himmel, da disse Materias ller bør bevares i Huus under Tag. Tsmmer Horraad til Hendel, være sig: 25.) Bielker, Bræder, Brand Fr. f. Khn. I C. 25:29 §. 19 Jul. Bræder, Lægter og destige, maae alene oplægges paa de Tommerpladse, som enten allerede ere, eller herefter vorde, dertil indrettede udenfor Staden, men ingen lunde i Staden selv, under Straf fra 10 til 100 Rdlr. 26.) Oplag af Steenkul, til forhandling, maae ikke haves anderledes, end enten i grundmurede Kieldere eller paa en frie og aaben Plads, i saadan Afstand fra alt Træværk, samt Bindingsværks Bygninger, at ins gen Fare derved fan formodes; ligesom det ikke heller maae lægges op til nogen Bygnings Væg, som ikke er heel Brandmuur; alt under Straf fra 10 til 1oo Rdlr. 27.) I Henseende til Zor, Hanıp, Tiare, Beeg, Olie, Tran, Terpentin, Svovel, Rul og øvrige saadanne brændbare Varer, erindres Kiøbmænd og ane dre, som dermed handle og haandtere, herved alvorligen: at Her og Hamp, naar samme henlægges til Bevaring, bar være opbandtet, og desuden tildækket, med Haars dække, og: at Beeg og øvrige foran nævnte Varer, skal henlægges i Pakhuse, eller, om Eieren inter Pakhuus haver, da paa saadanne sikkre Steber, hvor ikke Jid eller Lys bruges i Nærheden. Findes nogen herimod at handle, beder han derfor fra 10 til 100 Rdlr. 28.) Det forbydes strangeligen alle og enhver, at hegle, ffiætte, loffe eller ompakke Hør, Hamp eller 2laar, ved aabent Lys. Hvo, som herimod befindes at handle, bøder 1ste Gang 4 Nolr, og 2den Gang straffes han med Fængsel paa Vand og Brod, fra 8 til 14 Dage, efter Omstændighederne, endskiendt ingen Skade deraf er fors aarfaget. Men dersom Skade opkommer, straffes han 1ste Gang med foranførte Fængsels Straf, og 2den Gang hensættes han i Forbedringshuset fra 4 Uger til 1 Aar. 29.) Forraad af Patroner maae frems deles forvares i de militaire Munderings Kamre; men i øvrigt forbydes det enhver, at have i sit Huus, eller pag Brand: Fr. f. Khu. IE. 29 30 §. 1 paa er Sted, mere, end 10 Pund Krud, som dog skal 19 Jul. bevares paa Lofter eller andre Steder, der ere nærmest under Taget, alt under Mulct af 10 til 100 Rdlr. Dere imod maae det herefter, ligesom hidtil, efter Fr. 9 270v. 1680 være dem, som fælge Krub, faovel som og andre, som bruge Krud, tilladt: at lade det forvare i de Kgl. Krud Taarne, hvor de kan lade det afhente ef terhaanden, som det kan bortsælges eller bruges. 30.) Bryggere, Bagere, Brændeviinsbrændere, Lysestøbere, Sæbesydere, Sukkersydere og andre, som bruge mes gen Ild, eller de, hvis Skorstene, formedelst feilage tig Indretning, eller af andre Aarsager, behøve ofte at reenaiøres, skal være pligtige til, at lade saadanne bes res Skorstene feie og reengiore, i det mindste, hver 6te lige. Andre Skorstene, som jevnligen bruges, fal, saalænge de bruges, i det mindste reengiøres hver 12te Uge, og de Skorstene, som fielden bruges, skal ren giøres hver 6te Maaned. Fra foregaaende Forskrift undtages de Skorstene, i hvilke der alene brændes Steen, kul, hvormed dog i øvrigt forholdes, som hidtil befaler, at saadanne Skorstene hvert halve Aar skriftligen anmel des for Brand Sessionens Committerede, til Efterretning for Skorsteensfeierne. Dersom nogen angiver an dre Skorstene, til Undtagelse fra Feining, end dem, som enten ikke bruges, eller i hvilke der alene brandes Steenkul, bødes derfor fra 20 til 50 Rdlr. Skorsteensfeierne skal være pligtige til, for Brand Sessionen at indberette, hvor ofte de formene, at enhver Skorsteen i de Huse, som vedkomme dem, bør feies, og, i Tilfælde at Huuseieren ikke med Skorsteensfeieren skulde blive enig om, hvor ofte Skorstenene Fulde feics, skal Brands Sessionen, esterat have indhentet fornøden Oplos. ning, i Overeensstemmelse med denne §6 Bydende, be stemme det. Brand Sessionen skal i øvrigt, om den finder Brand Fr. f. Khii. 1 C. 30.33 §. 19 Jul. finder fia foranlediget til at tvivle, om forstenene, efter den imellem Eieren og Skorsteensfeieren sluttede Fore ning, ofte nok feies, lade det undersøge paa Stedet, og derefter bestemme, hvor ofte saadanne Skorstene skal feies. 31.) Jern og Robber Rakkelovns Rør skal hver 14de Dag reengiores, saalænge de dagligen bru ges. Forsømmes dette, bøder den Paagieldende fra s til 10 Rdlr. Men dersom nogen Ild i Skorstene, formedelst Kakkelovnerørenes eller Skorstenenes Feinings Forsømmelse, opkommer, skal den Skyldige bede 20 Rdlr. 32.) Paa det at vis Efterretning kan ha ves, om Skorstenene faa ofte feies, som see bør, skal Stadens beskikkebe Skorsteensfeiere holde Bøger over alle Skorstene, og være forpligtede til, under deres Tienestes Fortabelse, ngiagtigen at optegne be Skorstene, som, uagtet deres derom givne Advarsel til Eieren, ikke ere blevne feiede og rensede, saa og dem, som ellers bes findes farlige eller ulovlige, hvorom de strap skal giøre Anmeldelse til Politiemesteren, og desuden, hvert halve Nar, derover indlevere 2de fortegnelser, den ene til Magistraten og den anden til de Committerede i Brands Sessionen, hvorefter bemeldte Brand: Session haver at dømme de Skyldige til Beder fra 1 til 5 Didle for hvert Skorsteens-Nor, som ikke, fan ofte kee burde, er blea ven feiet, og lade disse Bøder inddrive. I de Huse, t hvilke Skorsteensfeieren ikke feier Jerne eller Robbers Rakkelovns Rørene, skal han dog, naar han feier Skorstenene, være pligtig, at eftersee de emmeldte Raf. felovnerør, og, om han finder dem uforsvarlig reens holote, al han anmelde det for den, som fader Skorftenene feie, og som skal være pligtig at foranstalte Røs rene behørigen reengiorte. 33.) Dersom Skore steensfeieren forsømmer, i det seeneste Dagen efter at være faldet til at lade en Skorsteen seie, at sende de for: Brand: Fr. f. Khn. I E. 33-35§. fornødne Folk dertil, da skal han derfor bøde 2 Nolr, 19 Jul. med mindre han beviser, at han til samme Tid har væs ret bestilt paa saa mange andre Steder til Feining, at det ikke til den forlangte Tid kunde skee, uagtet han var forsynet med saa mange Folk, som han bør at holde, for at kunne forsvarligen besørge Skorstenenes Feining i hans District. 34.) forsteensfeierne bor, paa egen Bekostning, anskaffe de fornødne Redskaber, saan som Koste, Skraber, med videre, der til Skorsteenss feining behøves, og Feiningen skal forrettes forsvarligen og med Flid. De skal holde deres folk til at gane op og ned i hvert Skorsteenerør for sig, og forvisse sig om, at samme ere forsvarligen reengiorte, at al Soed, som sidder paa Glasuren, er nedfeiet, og Glasuren uds hugget af Ildstederne, saalangt som Skorsteens Kappen naaer, og den Soed, som samler sig i Bunden af de Skorsteensrør, som ere anlagte til Vindovne, reent er udbragt, under 10 Rdlrs Straf; og dersom nogen Skade eller Uleilighed skeer, formedelst deres forsømmelse og slette Feining, da forhøies Voderne ester Om frændighederne til 50 Rolt, som paakiendes, eftersom Skorsteensfeierens Brode findes større eller mindre. Skors steensfeierne staae til Ansvar for deres Folks udeblivelse eller Skiodesløshed i at feie, mod Regres til disse; og dersom de ikke formane, at gotgiøre ham Boderne, da Straffes de Skyldige med Fængsel paa Vand og Brød, fra 2 til 8 Dage, i forhold af deres Forsømmelse eller Ef terladenhed. 35.) Skorsteensfeieren maae iffé tage mere i Betaling for Seining, end der her bestemte, nemlig for een Etage 10 St., for tvende Etager 20 St., for trende 30 St., og faa fremdeles med Forøgelse af 10 f., efter Antallet af Husets Etager. Naar det er et Huns, som ikkun har et lige eller enkelt Tag, bee sales intet, forsaavidt Skorstenen gaaer igiennem Taget; XIL Deel, PP men Brand-Fr. f. Khn. &c. 35 §: II C. 39 §. 19 Jul. men for et gebrokkent Tag betales, som for en Etage, 10 Sf. 36.) Ingen af Skorsteensfeierne maae reise her fra Staden, eller nogen at blive der uden for, undtagen med Overpræsidentens Tilladelse, og efter at have anmeldt denne Tilladelse for Politiemesteren og Brandmajoren, under 2 Rdlrs Straf for hver Dag, de, uden saadan Tilladelse, udeblive. 37.) Alle de, som forsee sig mod nogen af dette Capitels Forskrifter, skal, til Strafs Undgieldelse, tiltales for Politieretten, de undtagne, som forsee sig imod den 21, 22, 30 til 34 $ inclusive, hvilke skal tiltales for Brand Sessionen; dog at, naar Bidneforhør behøves, disse da optages ved Pos litieretten. II Cap.) Om Sprøiter og Brand:Redskaber. 38.) De i Khavn værende offentlige store Sprøiter og Vagtsprøiter, 41 i Tallet, over hvilke en Forteg nelse er tilfeiet denne Fr. under Litr. A, stal stedse hols des i god og forsvarlig Stand; og for at forekomme Anledning til Klager, i det Tilfælde, at en Spreite ved Ilden mere, end en anden, maatte bruges, skal disse Sprvis ter med tilhørende Redskaber (som hidtil, hver for sig, have været vedligeholdte af forskiellige Kasser og Indret ninger) i fuldkommen Stand forevises Over Brand: eg Band:Commissionen, og siden vedligeholdes ved sammes Foranstaltning, hvorefter Bekostningerne af Vedlige holdelsen reparteres paa samtlige ommeldte offentlige Spreiter, eller de Kasser, der hidtil have udredet Bes kostningen, uden Hensyn til, hvor stor Reparationen paa enhver Sprvite har været. 39.) Da de hidtil brugte Anbringere ere befundne utilstrækkelige til at fors fyne en Sprøite med det fornødne Vand, naar Sprøis ten bruges tilbørligen med fulde Slag, og da nu de of fentlige Sprøiters Antal, efter denne Anordning, er saa betydelig forøget; saa stal herefter de store Sprøiter bruges, Brand Fr. f. Khn. II C. 39-40§. bruges, som Anbringere, og Vedkommende, som hidtil 19 Jul. have været pligtige at anskaffe og vedligeholde Anbrins gere, skal i disses Sted, og til desmere Betryggelse i Aldsvaades Tilfælde, anskaffe og vedligeholde saa kalore Cabinets Sprøiter, hvilke saa hastig, som mueligt, skal forfærdiges efter en Tegning, som fra Over: Brands og Vand Commissionen skal forelægges Kongen til Aps probation. Disse Cabinets Spreiter skal deels bruges paa saadanne Steder, hvor man ikke fan komme til Ilden med de store Spreiter, og deels som Anbringere til mindre Spreiter, hvor det ellers vilde paa ander Maade være vanskeligt, at tilbringe dem det fornødne Vand. Omkostningerne for disse Cabinets Spreiters Reparation og Vedligeholdelse, som foranstaltes af Overs Brand og Band Commissionen, skal, uden Hensyn til, huor store Omkostninger for enhver af Cabinets Sprois terne især ere medgaaede, reparteres lige paa alle dem, som hidtil have været pligtige at holde Anbringere. 40.) Til at følge til Ilden med enhver af de store Sprøiter og med Vagt Sprøiterne, skal strax anskaf fes og af dem, som bekoste Sprøiten, bestandig ved ligeholdes følgende Redskaber: 2 Ophalings: Toug; 2 Straalerør; I stor Jernstang til at rense Straalersret med; 3 Mundstokker af forskiellig Dimension; 6 Bindskruer og fornødent Læder til Brug.i Tilfælde af Slangernes Beskadigelse under Arbeidet ved Ilden; I Pund tiæret Hyssing; I Syl med Skaft; nogle Søm; de fornødne Skruenøgler til Spreiten; z Lygte og r Fortsi. For hver Sprøite lader Over-Brand: og Vande Commissionen, til foranførte Redskabers Bevaring, for færdige en beqvem Kasse, som skal vedhæftes Sprøiten, naar den føres til Ilden. Saa skal og med enhver af de store Sprøiter, Pram Spreiterne undtagne, følge: 2 Vandkar, hvert paa 6 Tender med Jernbaand, og Pp 2 5110 Brand: Fr. f. Khn. II C. 40.43 §. 19 Jul. lader til at føre dem paa, og i stor Brandhage. 41.) End videre al paa 2de forskiellige Steder i Khavn, og paa et bequeme Sted paa Christianshavn, følgende Redskaber bevares, af hvilke, ved hver Huus. Ild, Ried. skaberne fra det Ilden nærmeste Depot skal bringes til Samlings Pladsen, nemlig: 2 Krybefrager eller Kly. vestænger; 2 Brandhager af 6 Alens Længde; 2 Bræks fanger; 2 Hammere; 2 Bindører; 2 Stiffauge; 2 Meiseler; 2 Fritbore; 2 Sneglebore af 3 Tommers Giennemsnit; I liden Rednings Maskine til at hielpe Mennesker og Gods ned fra de øverste Etager; 1 Brand: Stierm til at bevare Straalemesteren mod Ildens Hede, nær ved Ilden, hvor han, uden samme, vilde være nødt til at forlade sin Post; 4 Spreitebroer; I Karre, fyldt med prepareret v: Akensk Jitsufnings Materie, og skal i ethvert saadan Depot desuden findes Forraad af Materialier til at fylde 2de Karre Tønder med den om meldte Materie; 2 Standtriin til at sætte paa Spross ferne af Brandstiger. 42.) Foruden de Sprøiter, som nu haves ved de militaire Vagter: paa Hoveds Vagten, ved Vesterport, ved Nørreport, ved Amagers port, ved Nyeboders Vagt og ved Østerport, skal der endnu anskaffes en saadan Spreite med Slange vee Toldbod: Vagten og ved Slotsholms Vagt, og det for nedne Mandskab derved ansættes. Ved enhver af Vagts spreiterne skal der være: 4 Brandspande; 1 Vandkar, paa 6 Tønder med Jernbaand, paa Slade; I Opha lings Toug; I Haandlygte; 2 Straalerør med Mund stykker, samt øvrige Redskaber, som i 40 § er befalet at haves i en hertil indrettet Kasse ved de store offentlige Sprøiter. 43.) De 84 Compagnie Sprøiter, og de flere, som Compagnierne selv anskaffe sig, seal, ligesom hidtil, forblive i Bevaring hos de borgerlige Militaire, men dog, ligesom andre offentlige og, i denne Fr. befales Brand Fr. f. Khn. II C. 43:46§. befalede, private Brand Redskaber, være under Brand. 19 Jul. væsenets Tilsyn og Bestyrelse, naar de i den herefter fores skrevne Orden skal bruges ved Ilosvaade. 44.) I ethvert af Stadens 6 Districter, som nærmere i 49 § bestemmes, skal være 6 Haar Dækkener af om. trent 20 Alens Længde og 6 Alens Brede, og 24 smaa Haar Deffener af 2 Alens Brede og 5. Alens Længde, med Jernstænger og Hager; de større for dermed i Ildsa vaades Tilfælde at kunne bebæffe Tage, Vinduer og Bindingsværks Huse, og de mindre til at bestierme Vins duer og Luger af grundmürede Huse, som staae Fare for at antændes. Disse Haardækkener skal være i Forvaring hos de i III Cap. ommeldte Districts Capitainer, for strap i paakommende Jidsvaades Tilfælde at kunne være tilrede. 45) Saa skal og til Redning for Beboerne i et Huus, hvor det ulykkelige Tilfælde indtræffer, at Trappen brænder, eller Mennesker paa anden Maade indsperres af Ilden, anskaffes 2de Rednings: Stiger, til hvilke, af det i 89 § ommeldte Nedbrydnings-Mands sab, ansættes de fornødne Folk, som skal øves i hastigen at opsætte Stigerne. En af disse Stednings-Stiger skal, ved enhver Huns:Ild, paa en Vogn strax føres til Brandstedet og, saasnart det sees, at dens Brug bliver ufors neden, efter Brandmajorens Ordre, føres tilbage til det Sted, hvor den, efter Over Brand og Vand. Coms missionens Foranstaltning, bevares. 46.) hver Gaard eller Huus her i Staden skal, hvad enten samme af Eieren selv eller af Leieren beboes, poa Eies rens Bekostning bestandig holdes følgende Brand: Rede skaber i god og forsvarlig Stand tilrede, saasom: En Læderspand for hver 50 Rdlr af den Sum, for hvile fen en Gaard eller et Huus i Grundtaxt er ansat, ind til 500 Nolr; og i de Gaarde eller use, som ere berega nede høiere i Grundtaxt, end 500 Rdir, bør endvidere Pp 3 for Brand-Fr. f. Khn. II C. 46:47 §. 19 Jul. for hver Ico Rdlr, over 500 Rdlr, holdes en Laders spand; Et Vandkar eller Vandtønde med Jernbaand forsynet, som i det mindste kan rumme en Tønde Vand; En Træ Tragt; En stor Strippe til at sse Band i Tenderne paa Branbfarrerne af de Kar, som, i V Cap. 96 S, er befalet at skulle sættes uden for Husene; Træ Propper, saa mange som behøves i ethvert Huus, for Dermed i Ildebrands Tilfælde at stoppe Nedløbene af Tagrenderne, paa det at de kunde fyldes med Vand, naar der flyver Funker, som kunde falde ned i Renderne; En Svabbert, som i Nærheden af Ilden bruges til indenfra at afkiøle de nærmeste Huses Tage, som kunne staae Fare for at tændes ved Heden, og til at slutke Fun ferne, som kunne sætte sig paa Tagene; En Brand: Iygte for hvert ste Fag af Husets eller Gaardens Størs relse, til at udhænge, for at oplyse Gaden i Ildebrands Tilfælde saaledes, som i Capitlet om Jibsvaade er befas let. Foruden forannævnte Brand Redskaber, skal ends nu for enhver Gaard eller Huus, hvor dertil er fornedent Rum, efter Over Brand og Vand-Commissionens nærs mere Bestemmelse, anskaffes: En lang og beqvem Brands ftige med Jernpigger i Enderne, og en Brandhage. Alle i denne § nævnte Brand Redskaber, som Gaards og Huus Eiere ere pligtige at have og vedligeholde, skal være tegnede med et Mærke efter Qvarterets eller Stedets Navn, og Caardens eller Husets Nummer, og altid følge og forblive ved Stederne, naar disse enten bortleies eller sælges, hvoraf følger: at i samme ingensinde maae gis. res særskildt udlæg, enten for Skatter, eller anden Gield. For Mangel af disse Brand Redskaber strafses de Skyldige fra I Maf til 2 Rdlr. 47.) Ved Stadens Kirker skal herefter bestandig, som hidtil, i Følge Rescr. 9 Mart. 1783, vedligeholdes følgende An tal af Lygter, nemlig ved Frue Kirke 40; Hellige geistes Brand Fr. f. Khn. II C. 47 §-III C. 49 §. geiftes Kirke 40; St. Nicolai 40; Trinitatis 40, 19 Jul. St. Petri 24; Reformeert 30; Garnisons 24; Vor Friderichs tydske 40; Frelsers 40; Holmens 8. 48.) Bryggere, Bagere, Slagtere, mollere og Hyrekudske, hvilke det hidtil har været paalagt at brin ge vand til Slukning, skal fremdeles dertil være fors pligtede; og da Erfarenhed har viist, at den hidtil brugte Maade, at føre Vand med Sluffer, er utilstrækkelig, og Slufferne tillige ved deres Slingring ere farlige for dem, som arbeide ved Ilden; saa ere, istedenfor disse Sluffer og hidtil brugte smaa Tønder, Rarrer anskaf fede, med 2de hiul til en hest, samt Tønder, forsy nede med Nummer, og af den Størrelse, at de kan hol de 5 Tønder Vand. Disse Karrer, med Fade og Seles tei, udleveres til de Borgere, som ere pligtige med deres Heste at føre Vand til Ildens Slukning; hvorimod benævnte Borgere for Fremtiden skal være forbundne til selv at vedligeholde og anskaffe dem. III Cap.) Om Brand-Corpset og Stadens Inde deling i 6 Districter, i Henseende til Brandvæsenet. 49.) J Brand Corpset, over hvilket den øverste Com. mando ved Dampningen af enhver opkommende Ildes brand overdrages til en af de militaire Embedsmænd, som dertil af Kongen er eller herefter vorder udnævne, og hvis Befalinger Vedkommende desaarsag skal være pligtige at adlyde, skal herefter ansættes følgende Office. rer, nemlig En Brand Major, eller første Directeur over Brandvæsenet; En Vice Brand Major, eller an den Directeur over Brandvæsenet. Disse skal boe oms trent midt i Byen. 2 Med Directeurer, som skal være Brand Majoren og Vice Brand Majoren behielpelige; 12 Capitainer; 12 Premier Lieutnanter; 24 Second. Lieutnanter. Stadens 11 Qvarterer skal herefter, i Henseende til Brandvæsenet, være inddeelte i følgende 6 Distries PP 4 Brand-Fr. f. Khn. III C. 49:50 §. 19 Jul. Districter, nemlig: Imo.) Rosenborgs og Klæbeboes Qvarterer. 2do.) Kiøbmager: og Frimands. Qvarte. rer (). 3tio.) Wester. og Norre Qvarterer. 4to.) Snas rens, Strand og Øster: Qvarterer. 5to.) St. Annæs varteer og 6to.) Christianshavns Qvarteer. Og skal i ethvert af disse Districter ansættes: 2 Capitainer; 2 Premier: Lieutnanter, og 4 Sekond-Lieutnanter. Ca pitainerne skal boe i Districtet, og Brand: Majeren, Vice Brand Majoren, Med: Directeurerne og Capis tainerne skal over Døren eller Porten, hvor de boe, have et Skildt, som Over Brand og Wand-Commissio nen foranstalter indrettet, paa det at de letteligen af en hver kan findes. Saa ofte de forandre Bolig, skal saadant af dem offentlig befienotaiores. Den hoistcom manderende Officeer, Brand Majoren, Vice: Brands Majoren og Med Directeurerne, fon af Lieutenants Clas sen vælge, hvilke de vil, til Adjutanter, og skal derfor ingen staaende eller bestandige Adjutanter ved Brand- Corpset ansættes. Den høistcommanderende Officeer, Brand Majoren og Vice Brand Majoren skal være bes rettigede, hver at udtage saa mange Adjutanter, som de finde fornødne, og Med-Directeurerne maae udtage hver een Adjutant. Til Tieneste ved Brand Corpset maae antages 6 Bud. 50.) Ved enhver af de store Sprøiter og Sugeværker skal ansættes: I Overs Brandmester; I Under: Brandmester; 4 Straalemeftere 4 Assistenter; Ligeledes skal ved enhver af disse Spreiter, Pram Spreiterne og Sugeværkerne undtagne, ansættes: 48 Brandsvende, iblandt hvilke der, foru den Tømmer og Muursvende, skal, tilligemed andre Dertil (*) Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: 1.) Rosen borg, og Frimands Qvarterer. 2.) Kiøbmagers og Bladeboe Dvarterer (cfr.). Brand Fr. f. Khn. III C. 50 §: IVC 51 §. dertil duelige Langssvende, i det mindste saavidt mueligt, 19 Jul. være 2de af Grovsmed eller Kleinsmed, 2de af Becker, 2de af Hiulmands og 2de af Skomager Professionen. Det for enhver af bemeldte proiter bestemte Antal af Officianter og Brandfolk ber, for at kunne, i den i 104 § befalede Orden, afløse hinanden i Arbeider, ved Ilden, inddeles i 2de Roder eller Afdelinger, hvoraf den ene skal bestaae af Over: Brandmesteren, 2 Straaz lemestere, 2 Assistenter og 24 Brandsvende, og den anden af: Under Brandmesteren med de øvrige 2de Straalemestere, Assistenter og 24 Brandsvende. Sam me Antal af Officianter, Straalemestere og Assistenter, skal ansattes ved de mindre Sprøiter; men Brands svendenes Antal skal være 32 til hver Sprøite, som er 16 til hver Rode. Fornævate Straalemestere, Assistens ter og Brandsvende, skal, istedenfor den dem hid. til givne Betaling, herefter, naar de bruges ved Ilden i fulde 3 Timer indtil 6 Timer, for hver Gang nyde følgende Betaling, nemlig en Straalemester 56 Sf., en Assistent 48 Sk., og en Brandsvend 40 Sk.; men, naar de ved Jiden have været brugte, i mindre end 3 Timer, erholder hver af dem kun halv Betaling. Derimod skal den Løn, som de hidtil have haft, for Fremti den bortfalde. IV Cap.) Om Opsynet med de offentlige og pri vate Brand, Redskaber; om mynstringer og Øvel ser. 51.) Brand Majoren skal paa det omhyg geligste have Omsorg for, at alle de offentlige Brand. Redskaber, Spreiter, Wandkar, med videre, stedse hol des i forsvarlig og brugbar Stand; men det umiddelbare Tilsyn og Opsigt over disse Ting skal især paaligge Vice Brand Majoren og Med Directeurerne. Brands Officererne og Brand Officianterne skal, efter Brand Dis recteurernes Ordre og Anvisning, gaae dem tilhaande i PP 5 Dette Brand Fr. f. Khn. IV C. 51:55 §. Brand-Redskaber. men. 19 Jul. dette dem paalagte Tilsyn med de offentlige Spreiter og 52.) Naar nogen Spreite eller andet Brand Redskab under Brug forkommer eller bes stadiges, da skal Over eller Under- Brandmesteren, som Sprøiten og dens Redskab sidst bar været betreet, derom strax til Brandmajoren indgive deres Rapport med Forklaring om: hvorledes Skaden er skeet, og fra Brandmajoren indberettes dette skriftlig til Brandsessios 53.) Naat Spreiter og Brand Redaber ved en Ildebrand have været brugte, skal de samme Dag, eller i det seneste næstpaafølgende Dag, af Brandmajoren foranstaltes efterseete, paa det at de Mangler, som derved findes, strax kan vorde rettede. 54.) Reparationer paa de offentlige Brand Redskaber skal Herefter forrettes af de Haandværkere, som af Over- Brand: og Band Commissionen dertil antages. Men, dersom nogen af de antagne Haandværkere befindes at giøre uforsvarligt Arbeide, maae han strax afskediges og ikke mere antages. Da det paaligger Brandmajoren, saavelsom øvrige Officerer ved Brand: Corpset, at have Tilsyn med, at de offentlige Sprøiter og Brand Redska Ger forsvarligen forfærdiges og istandholdes; saa skal det være enhver af dem forbudet, selv at paatage sig noget saadant Arbeide. 55.) Alle Stadens offentlige Brand Redskaber stal, saa ofte det af Brandmajoren ansees fornødent, og i det mindste 2 Gange om Waret, paa de Dage, som Over Brand og Band Commissio nen dertil bestemmer, og i Overværelse af Commissio nens Medlemmer, af Brandmajoren besørges provede og undersøgte. Ved denne Forretning skal alle Brands Corpsets Officerer være tilstede, og de fornødne Brand Officianter og Brandsvende ved Tilsigelse sammenkaldes at mode paa de bestemte Samlingspladse. Saa mange Spreiter og Brand Redskaber, som Brandmajoren til Prove Brand Fr. f. Khu. IV E. 55 56§. Prove bestemmer, skal da eftersees, om alting, efter det 19 Jul. forfattede Inventarium, forefindes, og er forsvarligen vedligeholdt; og dersom noget befindes paa Sprøiterne eller det øvrige Brand-Redskab at være fordærvet eller bes fadiget, da skal det, strax efter Prøven, besorges istande sat, eller af nye anskaffet, efter Brandmajorens Befas ling, og under Vice Brandmajorens og Med Directeu rernes umiddelbare Tilsyn, af de dertil antagne Haand værkere. 56.) Ved Sprøiternes og Brand-Nede Fabernes Eftersyn og Prøvning skal, efter Brandmajorens Foranstaltning, flere eller færre Spreiter med tila hørende Brandfolk være samlede, for at exerceres, saaledes: at hele Brand-Corpsets Mandskab i det minds ste een Gang om Naret øves. Disse Øvelser bør anstils les saaledes, at enhver derved kan blive underrettet om de ham paaliggende Forretninger, og hvorledes han i fin rette Orden hastigen og vel kan udføre de Befalinger, som gives ham. I øvrigt forstaaer det sig selv, at ved Prøverne, ligesom ved Forretningerne ved virkelig Ilde vaade, bør herske Stilhed og Alvorlighed. Brands Majoren skal besørge, at Vedkommende i Tide tilfiges til disse Øvelser, paa det at de fan møde med Karrer og verige Brand Redskaber til den bestemte Tid. Øvels ferne skal stee, paa hvilke Steder i Staden, Brands Majoren dertil anseer tienlige, paa aabne Pladse, i brede eller smalle Gader, ikke alene om Sommeren, men oga faa om Vinteren, naar Frostveir og Snce paa Gaderne gier Redskabernes Brug og Vandets Tilførsel vanskelig, paa det at Vedkommende kan lære at fiende enhver møs dende Vanskelighed, og efter det Lokale at virke med mucligste Fordeel. Og skal Straalemestere, Assistentere og Brandsvende, for disse aarlige Øvelser nyde samme Betaling, som om de, efter den 50 §, havde været brugte ved Ildebrand i mindre, end fulde 3 Timer. 57.) Brand Fr f. Khn. IV C. 57.58 §. 19 Jul. 57.) De sædvanlige mynstringer skal, som hidtil, fee to Gange om Afarer efter flyttetiderne; og stal Brandfolkene, for at møde ved denne Mynstring, ikke have nogen Betaling. Mynstringen skal derfor, saavidt mueligt, fee i Folkets Fritimer, og saaledes, at Ingen opholdes over to Timer. 58.) Til Forvisning om, at de Pligter opfyldes, som i I Cap. ere Indvaanerne paalagte, i Henseende til Skorstenes og Ildsteders Ind. retning og Brug, Forsigtigheds Jagttagelse med antæn delige Varers Bevarelse, med mere, samt at de befalede Brand Redskaber i ethvert Huus eller Gaard altid hol des i forsvarlig Stand tilrede, bør 2 Gange om Aaret, strax efter Paaske og Michelsdags Flyttetider, alt dette i ethvert Guus eftersees af en Brand: Officeer, en Brandmester og en Brandsvend, som dertil af Brandmajoren beordres, tilligemed de Officerer og borgerlige Militaire, som af Stadshauptmanden, i Følge hans Instruction, commanderes til denne Besigtelse. Til den Ende skal Dagen til saadan Besigtelse af Brandsessionen fastsættes, og en trykt Fortegnelse over det Brand: Redskab, som bar findes i ethvert Huus, af Over Brand og Wands Commissionen meddeles Stadshauptmanden, samt en lige lydende Fortegnelse til Brandmajoren. Fra Stadehaupte manden indgives til Brandsesfionen de Rapporter over Besigtelsen, som de borgerlige Militaire forfatte, og fra Brandmajoren indsendes til samme Session de Rapporter, som gives ham af Brand Officererne. denne Leilighed skal disse Beordrede tillige paa ethvert Sted eftersee, om Opstanderne paa Ferskvands-Renderne, Hanerne paa Springvands Opstandere og Brøndene ere tilbørligen vedligeholdte, saa at de ved paakommende Ildsvaade kan bruges uden Hinder. Dersom Nogen i deres indgivne Forretning findes at have efterladt at an mærke nogen forefunden Mangel, da skal de, som ind. give Bed Brand-Fr. f. Khn. IV C. 58 Se V C. 59 §. give saadan upaalidelig Forretning, foruden at betale 19 Jul. den Straf, som den skyldige Indvaaner ellers skulde have erlagt, ydermere af Sessionen tilkiendes at bøde fra a til 10 Rdlr. Vedkommende uus Eiere skal af Brand. fessionen tilholdes, strax at anskaffe, der, som ved Brands Redskabernes Eftersyn er befundet at mangle, samt at lade istandsætte hvad, som deraf er beskadiget, under Straf: at bøde efter 46 §. De Brandsvende, som have værer brugte ved benævnte Inqvisitioner, skal ders for, i Forhold til Tiden, betales paa samme Maade, som den 50 § bestemmer, naar de arbeide ved Ilden. V Cap.) Om Orden og Vedkommendes Plige 59.) Naar Skor ter i Ildsvaades Tilfælde. fteens. eller uus Ild opkommer, skal Eieren, eller, naar Eieren ikke boer i huset, Beboerne i samme, og hvo, som ellers først bliver Ilden vaer, strax anmel de det for den, i Districtet nærmest boende, Districts: Cas pitain, og dernæst for den nærmeste Vagt. Districtss Capitainen skal strap besørge det anmeldt for Brand. majoren. Naar Eieren eller Beboerne af Huset ei vove at forlade Ilden, skal det være de nærmeste Gienboeres Pligt, paa bans Forlangende, ufortøvet at giøre den ommeldte Anmeldelse. Fra Vagten skal da strap afsen des een Mand til Gouverneuren eller Commandanten, og en anden til den nærmeste af de 3de Kirker: Vor Frue, St. Nicolai og Vor Frelsers Kirketaarne, hvor han skal tilraabe Taarnvægterne fra Gaden, hvor Ilden er, og derfra gaae til den ved Ildebrand høist commandes rende Officeer af Militair Etaten. En af Taarnvæg. terne skal da strax gaae til Politiemesteren, Stadshauptmanden og til Holmens Chef, hvorfra det meldes til den Admiral, som har Sæde i Over Brand: og Vande Commissionen. Taarnvægterne stal strap, naar Jib opkommer, om den er i en Skorsteen, klemte 1 @lag meb Brand-Fr. f. Khn. V C. 59 §. 19 Jul. med Stormklokken, og da udhænge et Flag om Dagen, og en Lygte om Natten, til den Side, hvor Ilden er. De skal ogsaa, naar de tilkiendegive Huus Ild, klemte og udhænge Flag, ifald det er om Dagen; men flemte og udhange Lygter, dersom det er om Natten, og det paa følgende Maade, for at betegne det District, i Hvilket Ilden er opkommen, nemlig : Naar det er i Ros senborg og lædeboe: Qvarterers District (*), skal de Elemte 2de Slag af Gangen med Stormklokken, og ud hænge 2 Flag eller Lygter til den Side, hvor Ilden er; i Kiøbmager og Frimands Qvasteers District (**): slaae 3de Slag med Kloffen, hver Gang de klemte, og uda hænge 3de Flag eller Lygter; i Vester: og Torre Qvars terers District: slaae 4 lag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 4 Flag eller Lygter; i Snarens, Strand og Øster Qvarterers District: slaae 5 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 5 Flag eller Lygter; i St. Anne Østers og Vester Qvarte rers District: slane 6 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhenge 6 Flag eller Lygter, og i Chris ftianshavns Qvarteers District slane 7 Slag med Kloks fen, hver Gang de klemte, og udhange 7 Flag eller Lygter. Naar der er givet Tegn, at Ilden er udbrudt i et Huus, stal Borger. Trommen rores. Dersom der til samme Tib opkommer Jid paa 2de Steder i samme District, da skal der om Dagen udhænges et Flag, og om Natten en Lygte, ved siden af det neder. ste af de første lag eller Lygter. Opkommer imidlertid Ildsvaade i et andet District af Staden, da skal Taarn (*) I Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Rosenborge og Srimands Qvarterers District (cfr.). (**) I Saml. af Frr. staaer, ved en Trykfeil: Rigbmas gers og Klædeboe. Dvarieers District (cfr.). Brand Fr. f. Khn. V C. 59.62 §. Taarnvægterne udhænge endnu et Flag eller Lygte, høit 19 Jul. over de første; og paa den Side, hvor Tegn skal gives til det teb, hvor den nye Ild er udbrudt, udhænges Flag eller Lyater efter samme Regel, som foran for en kelt Ild er foreskrevet, og betegnes begge Districterne verelviis ved Kloffernes Klemten. De Tegn, som gives med Klemtning fra nogen af de 3 benævnte Kirker, stal strap ved de andre Birker igientages, og ved de Kirs fer, hvor ingen Taarnvagtere ere ansatte, skal Gras verne igientage de befalede Tegn med Klokkerne. Maar Taarnvægterne først, og ferend de paa foranførte Maade advares, blive Ilden vaer, skal de, uden Ops hold, klemte samt udhænge Flag eller Lygter, saaledes som foran er befalet, og strax melde det for Districts Capiteinen, Brandmajoren, Politiemesteren og Stads. hauptmanden. 60.) Naar den opkomne Ild er saa stor, at det efter Klemtningen mødte Antal af Spreiter og Mandskab ikke til Ildens Slukning findes tilstrækkeligt, skal Graverne, faasnart Brandmajoren ved en Brand Officeer befaler det, lade ringe, enhver i sin Kirke, med den største klokke, ved de Dieserver, som Officeren medbringer til Ringningen. 61.) I de farligste Tilfælde skal, efterat der, som meldt, er ringet med Klokkerne, gives Tegn med Kanonskud fra forskiellige Steder paa Voldene, med 3de Skud fra hvert Sted; dog skal dette Tegn ikkun, naar Ilden har grebet saaledes om sig, at den yderste Anstrængelse bes høves til at dæmpe den, efter Kongens, i hvert Tilfals de, dertil forud meddeelte Resolution, anvendes. 62) Naar Gadevægterne om Catten fornemme, at Ild udbryder, enten der, hvor de cre ansatte, eller andensteds i Byen, skal den eller de af dem, som først mærke det, saaledes som hidtil, støde i Piben og raabe: Brand, og, saasnart de erfare Stedet, hvor Ilden er, udrags Brand Fr. f. Khu. V C. 62:65 §. 19 Jul. udraabe Gaden eller Stedet, hvor det brænder. Og de Vægtere, som ere den Vægter, der først giør An skriig, nærmest, skal da ikke alene pibe og raabe: Brand, men tillige søge hen til ham, for at erfare Navnet af Gaden, hvor det brænder, paa det at de, ved ligeledes at udraabe Gadens Navn, saaledes i en hast kan overalt i Byen giøre det bekiendt. Jmedens Væg teren i den Gade, hvor Ilden er opkommen, giør det befalede Anskriig, skal han strax banke paa Porten eller Døren af Huset, hvor Ilden er, indtil han har unders rettet nogen af Beboerne om den udbrudte Ild. Ders efter skal han iile med at melde det for den nærmest bo ende Districts: Capitain, og derefter til nærmeste Vagt. De øvrige Vægtere skal imidlertid vedblive at gisre Ale larm, og gaae omfring fra Huus til uus, hver i sit District, ringe og banke paa Porte og Dørre, for at vække Beboerne; men fornemmelig paa de Huse, hvor nogen af Brand Officererne, Brand: Officianterne, Brandsvendene eller de, som skal pompe Vand eller med Heste bringe Sprøiter, Redskaber, Vogne og Band 63.) Web Skor. til Brandstedet, ere boende. steens Ild al Brandmajoren, een af Med Directeus rerne og samtlige det Districts Officerer, i hvilket Il den er opkommen, strap mode og træffe de Foranstaltnins ger, som de, til at afværge Skide, og til Storsteens. 64.) Ildens forsigtige Dampning, ansee fornødne. Naar Klokkerne flemte for Sførsteens: Ild, da skal strap det sædvanlige Antal af Borgerskabet med Over: og Under Gevær, som dertil af Stadshauptmanden ere commanderede, indfinde sig, for at giøre Vagt, der, hvor Ilden er opkommen. 65.) De Borgere, som efter 49ere pligtige at bringe Vand til Ilden, ffal, naar Ild opkommer i en forsteen, derved saa bastig, som mueligt, møde med 3 Barrer, fyldte med Vand, fra Brand-Fr. f. Khn. V C. 65-69 §. fra det District, hvor Ilden er, efter Omgang imellem 19 Jul, dem i Districtet, hvorover Oldermændene skal holde Bog, og bestemme det saaledes, at enhver altid veed, naar det tilkommer ham at møde. 66.) Naar Slb opkommer i en Skorsteen, skal Jagtsprøiten strap møde der, tilligemed 4 Compagnie Spreiter, hvilke sidste Districts-Officererne skal besorge Henbragte til Ilden as Vedkommende. Med Jagtsprøiten skal, til Skorsteens Aldens Dæmpning, altid følge 1 Pund fiint stødt Svovel. 67.) Ved Skorsteens: saavelsom ved Huus-Ild skal alle Skorsteensfeierne være forpligtede til strap at møde i Huset, hvor Ilden er opkommen, eller ved Brandstedet, og enhver af dem at medbringe i det mindste een Svend og een Dreng, forsynet med Kugler, Tong og Koste, for der at forrette alt, hvad dem befales, enten af Brande majoren eller andre Vedkommende. 68.) Den høistcommanderende Officeer, den 2dmiral, som er Medlem af Over Brand: og Vand Commissionen, eller den Officeer af See: Etaten, som paa hans Vegne dertil udnævnes, Commandanten, Stadshauptmans den og Politiemesteren skal ved enhver Huus Ild. strax forsamle sig i Nærheden af Ilden, for med Brands majoren, faa'ange Ilden vedvarer, at kunne overlægge, Hvad tienlige Anstalter, der af enhver, saavidt ham vede kommer, fan være at føie til Ordens Vedligeholdelse, Ildens Dæmpning og Beboernes Godses Redning. Saas fnart fornævnte Embedsmænd, eller hvilke i deres Sted bestikkes, ankomme til Ilden, og gaae ind i noget Huus, skal deres Ordinantser og Betiente opholde sig der udens. for, paa det at enhver i paakommende Tilfælde kan vide, hvor han skal søge dem. 69.) Det skal især være Commandantens, eller den i hans Sted udnævnte Of ficeers, Pligt, paa den ved Ilden høistcommanderende Officeers eller Brandmajorens Forlangende, at skaffe dee XII. Deel 2 9 fore Brand-Fr. f. Khn. V C. 69:71 §. 19 Jul. fornødne Antal af Militaire til Vagt eller til Arbeide, hvor det behøves, og Admiralens, eller den i bans Sted udnævnte Officeers, Pligt, at skaffe det fornødne Antal af Holmens Folk til Hielp, og begge at bidrage til mueligste Ordens Vedligeholdelse blandt alle militaire Arbeidende ved Ilden. 70.) De ved Hovedvage ten, Nørre og Vester: Portes, Slotsholms, Øster og Amager Portes, Nyeboders og Toldbodens Vagter ans ordnede Sprøiter fal, naar uus: Jid opkommer i et dem tilstødende District, strap til Brandstedet henføres med Mandskab fra Vagterne, som skal være pligtigt til, saalange ved Ilden at arbeide, under Anviisning af en Brand Officeer, eller af de ved Spreiterne beskikkede Brand Officianter, indtil Brandfolkene ere samlede, og Brandmajoren befaler Mandskabet at gaae tilbage til Vagterne, med eller uden Spreiterne. 71.) Naar Huus Ild opkommer, fal, faasnart med Klokkerne er givet Signal for Huus: Ild, de 10 store Sprøiter med det i 40 og 41 § befalede Tilbehør af Brand:Reds skaber møde med deres Mandskab, samt Mandskabet til 2de Vagtsprøiter, saaledes som de, efter det af Brandmajoren forfattede Regulativ, ere bestemte, paa den Tid, naar Ild opkommer, først at staae for Touren ved uus: Ild. Foruden disse Spreiter, skal endnu den store Palais-Sprøite møde med 48 Mand af Gare nisonen, hvilke Kongen af Hans egen Kasse for deres Ar beide vil betale lige med Brandsvendene. De 4 første Sprøiter, som møde, skal plantes tæt ved Ilden, og de øvrige 8 bringes til den i 81 § benævnte Samlings Plads, med mindre de commanderende Brand Officerer Saa skal og de anderledes finde fornødent at aneidne. Compagnie Sprøiter, som ere i det District, hvor Huus:Ild er udbrudt, af det ved disse ansatte Mandskab bringes til Samlings Pladsen, og, naar de bruges ved Jlben, Brand-Fr. f. Khn. VC. 71 §. lden, skal Brandmajoren, naar det behøves, late 19 Jul, Mandskabet afløse ved Reserver; dog bør een af det ved hver saadan Spreite ansatte Mandskab forblive ved same me, for at føre Straalen og passe paa Spreiten og dens tilhørende Redskab. Fire Cabinets Sprøiter skal ogsaa, efter en af Brandmajoren bestemt Orden, fores til Ilden, for, i paakommende Tilfælde, at kunne bruges af det Mandskab, som er ansat ved de store Spreiter, eller af Reserverne. Og paa det at ingen Feiltagelse skal kunne finde Sted, i Henseende til hvilke Sprøiter og Mandskab, der skal møde, skal Brandmajoren, efter et fast Regulativ, altid forud bekiendtgiøre Vedkommende, hvilke Spreiter, der staae for Touren at møde ved den første Huus Ild, saasnart der klemtes. Brand og Straalemesterne ved Pramsorgiterne skal, saa ofte Huus Ild opkommer, mode paa det Sted, hvor disse Spreiter ligge, paa det at disse, efter Brandmajorens eller Politiemesterens Befaling, og med hielp af des Mandskab, som dertil anvises, kunne bruges, som Sprøiter eller Anbringere, til at forsyne Sprøiterne eller Vandkarrene med Band. En af Brandmesterne ved Sugeværkerne skal, saa ofte Huus Ild opfom mer, strax forsøie sig til Ilden, for at erholde Brand. majorens eller Politiemesterens Ordre, om Sugevær ferne skulle bruges. De øvrige Brands og Straales mestere ved Sugeværkerne, saavelsom den Vognmand, som er ansat til at fiore disse Værker, skal ved enhver Huus Ild indfinde sig ved disse Sugeværker, og sætte alting i Beredskab, saa at de, paa Brandmajorens eller Politiemesterens Befaling, uopholdeligen kan henføre dem til det Sted, hvor de behøves, og sætte dem i Gang med det Mandskab, som dem dertil anvises. Naar der ringes med Klokkerne, efterat der er klemtet for Huus, Ild, skal strax endnu 10 andre Sprøiter meb Tilbe 292 Brand-Fr. f. Khn. V C. 71:74 §. 19 Jul. Tilbehør og Mandskab, faa og 2de Tagtsprøiter med Wandskab, mode paa Samlings Pladsen, efter den Orden og Bestemmelse, som af Brandmajoren forud er fastsat. Herforuden skal endnu 4 Cabinets: Sprøiter, uden Mandskab, saa og nærmeste Districts Compag nie Sprøiter med Mandskab bringes til Samlingse Pladsen. Naar 3 Banonskud fra hvert af de dertil ber stemte Steder løsnes, skal alle øvrige Sprøiter med Tilbehør og deres Mandskab, saa og de øvrige Cabinets Sprøiter, møde paa Samlings. Pladsen. 72.) Naar Tegnet er givet med Ranonskud, skal 2de Come pagnie Sprøiter henbringes paa hver Allarm. Plads, paa det at, dersom andensteds i Staden skulde opkomme Ild, disse Spreiter der kunne henføres; og i dette Tilfælde skal Capitainen i det District, hvor saadan Ild udbryder, eller hvilken anden Brand Officeer, som først fan paatage sig Commando, firar besorge det anmeldt for Brandmajoren, og imidlertid lade de nærmeste Coms pagnie Spreiter føre dertil, hver med de ade ved dem ansatte Mænd, for at giøre Ilden Modstand, indtil de større Spreiter, efter Brandmajorens nærmere Forans staltning, kunne ankomme. 73.) Ved hver Huus: Ild al samtlige Vandkarrer, fyldte med Wand, strap møde ved Brandstedet. Med Karrerne skal bringes Band til Ilden, saalænge den varer; bog bliver det Huusbonden uformeent, for faavidt derved ikke foraarfas ges Ophold i Arbeidet, efter Fornødenhed, at stifte Karl eller Heft ved Karren. 74) Naar Tegn gi. ves med Klokkernes Ringning, at en større Magt skal samles til Ildens Dæmpning, skal alle de, som hol de este og Arbeidsvogne (de udenlandske Ministre andtagne), være forpligtede til at holde sig færdige til, saasnart Politiemesteren forlanger det, at lade deres Ars beidsvogne, bespændte med ade Heste, møde paa Sams lings Brand-Fr. f. Khn. V C. 74-75 §. lings Platsen, for, efter Politiets nærmere Unviisning, 19 Jul. enten at Fiore Band til Ilden, eller at bortføre Flyttes gods; dog skal ikkun i det høieste det halve Antal af Hes fte og Vogne mede af Gangen, efter en foregaaende af Politiemesteren dem bekiendtgiort Bestemmelse. Efter 6 Timers Arbeide skal de afløses af det andet halve Ans tal; og paa det at man i paakommende Tilfælde kan vide, hvor stort Antallet er af disse Heste og Vogne, skal ben første Dag i den næste Maaned efter Paaskes og Mis chelsdags Flyttetider, ved Politiemesterens Foranstalts ning, forfattes en Optegnelse over dem, som holde He fte og Arbeidsvogne. Naar Tegn gives med Kanons sud, skal de forommeldte Hefte og Vogne møde pas Samlingspladsen, uden at Politiemesterens Befaling oppebies. 75.) Til de publiqve Slagpomper ved Canalerne skal af Mynstrings, Sessionen ansættes 120 Mand, af hvilke 60 Mand, med deres Brandskildter, strax, naar der klemtes for Huns: Ild, al møde ved Brandstedet, hvor Politiemesteren beordrer enhver til den Pompe, hvor hans Tieneste behøves. Efter 6 Ti mer aftases disse af de andre 60 Mand, hvilke sidstoms meldte 60 Mand dog skal holde sig færdige til, i Tilfælde at der ringes med Klokkerne, efterat der er flemtet for Huus. Ild, strap at møde paa Brandstedet, for der af Politiemesteren at ansættes ved de Pomper, som be hoves til at forsyne de flere Sprøiter. I dette tilfælde skal Militaire commanderes til Aflosning. De til disse Pomper af Politiemesteren fordeelte Borgere skal, uden mindste Ophold, forsyne de Karrer med Vand, hvis Kiøresvende forevise Politiets Tegn for, at de til den Pompe ere henviste, og de ommeldte Borgere skal ikke pompe for flere Karrer, paa det at den ene Bandkarre ikke skal opholdes af den anden. For at Slagpomperne strax fan sattes i Brug, saasnare Ild opkommer, stal 29 3 en Brand Fr. f. Khn. V C. 75 §. 19 Jul. en 17ogle og Seildugs. Slangen til enhver af Poms perne giemmes hos den nærmeste Guus Eier, og denne være forpligtet til, saasnart der med Klofferne klemtes for Huus Ild, at besorge Laasen taget fra Slagpompen, Slangen behørigen paasat, og nogle Træk giorte med Pompen. Giver den ikke Vand, skal han søge at bringe ben til at trække, ved at halde Vand i den. Forsøms mer han at iagttage der her befalede, skal han betale en Mulet af 4 Rdlr. Bruges Pompen ikke 2 Timer efter at der er klemtet med Klokkerne, stal Slangen fratages, og Pompen laafes; men gives der Tegn om, at Ilden har udbredet sig mere, skal Vedkommende strax igien sætte Pomperne i Stand til at kunne bruges. Dess uden skal der paaligge den til Slagpomperne antagne Skipper, naar der er klemtet for Huus Ild, med fine Folk strax at iile til de Pomper, som bruges, for at have Tilsyn og være behielpelig, saavel med at sætte bem i Gang, som og, om nogen Mangel under Arbeidet skulde vise sig, at søge at afhielpe den, og i øvrigt at have Agt paa, at med Redskabet, saalænge Pomperne Bruges, forsvarligen omgaaes, og at intet forkommer. De 64 Mand, som ere ansatte ved Springvands: Opstanderne og de 106 Mand, som ere ansatte veb Gadepomperne, skal strax med de disse Pomper tilhøs rende Seildugs Slanger, faasnart der klemtes for Huuss ld, forføie sig til den Pompe, hvor de ere ansatte, fatte Slangen for, og derefter sætte Pompen i Stand til at give Vand. I øvrigt skal de forrette, hvad dem af vedkommende Officerer eller af Politiet befales, saas længe, indtil de faae Ordre at forføie sig hiem. Naar de have sat Pomperne i Stand til at give Band, og der efter 2 Timers Forløb ingen Karre er kommen, for at forsynes med Vand, skal den ene af dem, forsynet med Skildt, gane til Brandstedet, for af Politiet at erholde Befa Brand Fr. f. Khn. V C. 75-77§. Befaling, om Pompen igien maae sættes i Laas og 19 Jul. Slangen fratages, og skal den anden imidlertid forblive ved Pompen. De ved Slagpomperne, Springvande Opstanderne og Gadevosterne ansatte Mænd skal være dem, som kiøre med Bandfarrerne, behielpelige at faae deres Tønder fyldte med Vand saa haftig, som muligt. De skal, saalænge de ere ved Pomperne, og imedens de bruges, have Agt paa, at med Redskabet forsvarligen omgaaes, og intet forkommer. De Borgere og andre, som ansættes ved Slagpomper, Springvands Opstandere og Gadeposter, skal være befriede for Vagter. 76.) Saa ofte Huus Ild udbryder, skal Pramlaugets For mand og Adjungerede ufortsvet lade Laugets Folk møde med 2de Baade ved hver af Byens 2de Pram Sprøiter, for at lægge disse paa de beleiligste Steder, fan nær ved Ilden, som mueligt, eller paa de Steder, som dem af Politiet anvises. I det Tilfælde, at ulyk kelig Ildevaade opkommer paa Holmen eller Flaaden, Stal bemeldte Pram Spreiter strap bringes didhen ved det fornødne Antal af Prambaade og Folk. Ved enhver Huus Ild skal Pramlaugets Formand strap indfinde sig ved Brandstedet, og der forblive, paa det at Politiemes fteren kan tilkiendegive ham, hvad der i Henseende til bisse Pram Sprøiter, Pramme eller Baade til at flytte Gods, maatte være at foranstalte; og skal han til Polis tiemesteren indberette, hvad Foranstaltning af ham er truffen, om Pram Sprøiterne bringes, eller allerede ligge, paa det Sted, hvor be beqvemmest kan bruges. Formanden skal holde Pramlaugets Mandskab færdigt til, uden Ophold, naar Politiemesteren befaler det, at hielpe enten til at dæmpe Ilden, eller til at flytte Gods. For Forsømmelse dømmes Pramfolkene af Brand:Ses. fionen til at bøde, ligesom Brandsvendene, efter 143 §. 77) Saasnart Gadevægterne om Natten erfare, hvor Ilden 29 4 Brand-Fr. f. Khn. V E. 77.79§. 19 Jul. Ilden er, sal, naar det er Buus: og ikke blot for fteens-Ild, det halve Antal af dem forføie sig til Brand. fedet, og der, indtil de erholde anden Befaling, fors Blive, for at pompe, bare Vand og arbeide ved Spreis terne, indtil det fornødne Antal af Brandfolkene er an kommen, samt holde Vagt ved Enderne og Tilgangene af Gaden, hvor Ilden er, for at udeholde uvedkom mende Tilskuere, og paa der noieste, i Henseende til alt Bette, adlyde og forrette alt, hvad dem af Brand-Offi. cererne eller Politiemesteren befales. 78.) Naar der klemtes for Huus Ild, skal fra Hovedvagten, Port vagterne og Slotsholms Vagt uopholdeligen afsendes fornødent Mandskab til at besætte Brandstedet, og hol de Uvedkommende fra samme, indtil det af det borger. lige Militaire kan afloses. For at holde ryddeligt paa de Gader, igiennem hvilke Band bringes til Brandsteder og de i Fare værende Borgeres Gods bortføres, skal tgiennem disse Gader ved hver Huus: Ild en Commande Cavallerie patroullere. 79) For at holde Orden ved Ildens Slukning, skal een Borgerofficeer og to Underofficerer af hvert Compagnie, naar Huus Ild opkom. mer, ufortøvet forføie sig til Stadshauptmanden, for hos ham at modtage de fornødne Ordres; og skal i det mindste 200 Mand Borgervagt med Over og Unders officerer møde ved hver Huus: Ild, saasnart der klemtes for samme. Stadshauptmanden og de ved Ilden com manderende Borger Officerer skal især strax foranstalte, at det Torv, den Gade eller det Stræde, hvor Ilden er, saavelsom de Gader og Strader, igiennem hvilke Bandet føres og de tomme Karrer fiøre tilbage, samt de i 81 § ommeldte Samlings Pladse og Veien fra dem til Ilden, og hvor Politiemesteren og Brandmajoren det ellers maatte forlange, holdes vel besatte meb Borgera vagt, saa at ingen Uvedkommende tillades at nærme sig Ilden, Brand-Fr. f. Khn. V C. 79-81 §. Ilden, og hindre dem, som ere ansatte til at giøre Tic: 19 Jul. neste eller arbeide derved. Og skal andre 200 Mand af Borgerskabet, med Over og Underofficerer, være bes redte til, paa nærmere Ordre, at samles, og enten af løse de første, dersom Ilden skulde vare længere, end 6 Ti mer, eller om Tegn skulde gives med Klokkernes Ringning, eller af andre Warsager en stærkere Borgervagt findes fornø den. I dette sidste Tilfelde haver Stadehauptmanden at foranstalte, at Afstningerne indtreffe efter 6 Timers Forløb. 80.) Naar der gives Tegn med Ranonskud, fordi Ilden udkræver endnu større Hielp, da skal det halve Mand. skab af hvert Borger Compagnie mode paa den eller de Allarm Pladse, hvorhen Stadshauptmanden beordrer bem; men ikkun det halve Mandskab, sont møder, skal være forsynet med Overs og Undergevær, og det øvrige made uden Gevær, for, om Noden skulde udfordre det, de første at være behielpelige til at holde Orden, og de sidste til Redning af deres Medborgeres Gods. Dog skal i dette Tilfælde, saavelsom ved enhver Huus-Ild, de Borgere fritages fra at msde paa Allarm Pladsenc, som ikke boe længere fra Ilden, end i en Afstand af 100 Alen. Og paa det at Stadshauptmanden kan være nsie underrettet, om enhver commanderet Borger er paa sin Post, skal de 3 ældste Compagnie-Chefer af Borgerskabet, som ikke andensteds ere commanderede, hver for sig vist tere de anordnede Allarm-Pladse, imedens Ilden vedvas rer, samt paa ethvert Sted lade sig meddele de Rappor ter, som Stadshauptmanden finder fornødent at indhente. 81.) Til Ordens Vedligeholdelse i Ildsvaades Tilfælde, skal det Mandskab, saavelsom og de Spreiter, Vogne og Brand Redskaber, som ikke strax bruges ved Ilden, forsamles paa de Samlingspladse, som for hver Gade, Hvor Ildsvaade opkommer, ere bestemte, efter den Fer tegnelse, som under Litr. B findes vedhæftet denne Fr., 95 09 Brand-Fr. f. Khu. V C. 81-83 §. 19 Jul. og der forblive, indtil de af Brandmajoren eller Polities mesteren beordres til Arbeide, eller affiges. Brandmes Sterne og Formændene skal nøie paasee og vaage for, at de dem undergivne Brandsvende blive ved deres Sprøis ter paa bemeldte Samlingspladse tilstede, og tilbørligen forholde sig, saaledes som de derfor kunne staae til An svar. Vognmændenes Oldermænd skal paaagte, at Vogn mandskarlene blive ved Vognene. Og skal paa Sam lingspladsen altid i det mindste 1 Borger Officeer, I Brand Officeer, I Officeer af det borgerlige Artillerie, saa og nogle Politics Betiente være tilstede, for, saavidt enhver af dem vedkommer, at paasee, at alting bliver t Orden, og er færdigt til at møde ved Ilden, saasnart det befales. 82.) De i 41 § benævnte, i det nærmeste Depot værende, Redskaber, tilligemed de i samo me ommeldte Brandskiærme, de i 44 S befalede Haardækkener for det District, i hvilket Ilden er opkommen, den ene Rednings-Stige, Spreitebroerne, 2de Brands ftiger og 2de Brandhager, skal, saasnart Huus Jlb ope kommer, føres til Samlingepladsen, ved Vognmandene, som dertil af Mynster Sessionen ansættes og i Ruflerne antegnes, saaledes som hidtil, i Henseende til Spreis ter og andre Brand Redskaber, har været iagttaget. 83) For at afværge den betydelige og farlige Forvirring, det foraarfager, naar Indvaanerne i de Huse, som ere nær ved Jlben, alle paa een Gang og uden Orden vil flytte og redde deres Geds, samt for, paa det mueligste, at forekomme, at Indbyggernes, ved saadan Leilighed reddede, Gods ikke skal blive fordærvet, eller falde i utroe Hander, skal det herefter aldeles være forbudet, at flytte noget Gods ud af husene i den eller de Gader, hvor Ilden er, og som af Borgervagten ere indsluttede, eller igiennem hvilke Band føres til Ilden, førend den veb Ilden høiftcommanderende Officeer, eller Brandmajoren, tilBrand-Fr. f. Khu. V C. 83-87 §. tillader eller befaler det; og skal Meubel-Assurance.Com 19 Jul. pagniets Folk, som redde Gods, heri være samme Or den og Opson underkastet, som andre. 84.) Men paa det, at saadan Flytning, naar den er nødvendig, kan stee med Hurtighed, Sikkerhed og Orden, skal denne vigtige Forretning, at hielpe og redde deres, i Ildsfare bestædte, Medborgeres Gods, herefter paaligge de borgerlige Artillerister, af hvilke et Rednings-Corps af 50 Mand, tilligemed 2de Officerer og 5 Under Officerer skal møde ved hver Huus - Ild, alle forsynede med Skilbter, som ere mærkede med en Canon, og som af Brand-Sessionen foranstaltes anskaffede. Veb en større Ild, naar med Klofferne ringes, efterat der er klemtet for Huus: Ild, skal andre 50 Mand af det borgerlige Artillerie strax indfinde sig, for med de øvrige at redde Gods. 85.) Da det er foranstaltet, at der hos enhver Districte Capitain skal være so nummererede, og med Districtets Mærke betegnede, Seildugs Sække, for deri at indpakke Rednings-Gods, faa stal disse Sække strap ved de ommeldte borgerlige Artillerister fra den nærmeste Brand Capitain afhentes og bringes til Samlingspladsen og, om flere behoves, da skal de hentes hos de nærmest boende Brand-Capitainer. 86.) Det skal ikke være nogen formeent, med egne eller Venners Voga ne at flytte, naar disse først, ligesom Vognmands-Vognene, ere mødte paa Samlingspladsene, og der er givet Ordre til at flytte. 87.) Bed Flytning maae ins gen understaae sig at tage anden Vei, eller at flytte til andre Gader, end til dem, som af Politiemesteren an ordnes. Og skal Politiemesteren have noie Tilsyn med, at Flytningen skeer i behørig Orden. Men de, som flytte med egne eller Venners Vogne, kan flytte saa langt bort fra Ilden, som de vil, naar de kun i de med Vagt besatte Gader tage den Bei, som dem foreskrives. 88.) Brand Fr. f. Khn. V C. 88:89 §. 19 Jul. 88.) Med enhver læsset Vogn skal følge en Mand af det borgerlige Militaire, for at bevogte Godset underveis, og at sørge for, at Vognen ikke opholdes. San skal der og udsættes tilstrækkelig Borgervagt paa de offentlige Steder, som anvises, til der at oplægge reds det Gods, med hvilket Politiet skal have noie Opsyn. Men, naar Godset, efter Elerens Forlangende, henføs res til nogen af hans Venner, paaseer Eieren selv, eller den, som paa hans Vegne følger med Vognen, det, som er læsset paa Vognen, aflæeffet og afleveret. 89.) Af de her i Staden værende Muur, Tommer- og andre Lauges Svende, som dertil findes vel skikkede, samt af de her værende Skibstømmermænd, skal udvælges 200 Mand, hvilke skal bruges til Tedbrydning af Byg ninger, naar saadant af vedkommende Hoistbefalende findes nødvendigt, til at standse Ilden. Dette Nedbryd nings Mandskab skal deles i 4 Rober, hver paa 50 Mand, af hvilke een Rode, efter Omgang, skal møde ved enhver Huus: Ild, og afløses af en anden, naar Ilden varer længere, end 6 Timer; og naar der, efter: at der er klemtet for Huus Ilo, ringes med Klokkerne, Skal den Node af 50 Mand, som staaer næst for Touren efter den første Rode, som er mødt ved Ilden, ufortøvet indfinde sig paa Samlingspladsen. Efter 6 Timers Forløs, fra Ildens Begyndelse, afløses i dette tilfælde den Rode, som først er mødt ved Ilden, af den zdie Diode, og den anden, efter 6 Timer, af den 4de, og vedbliver saaledes med Afløsningen den ene Rode af den anden, indtil Brandmajoren forløver Mandskabet. En hver af disse Roder skal anføres af deres Formand, som Dette Mandskab af Mynstrings Sessionen ansættes. Skal møde: Murerne med Hammer og Brækstænger, Huuse tommersvendene med Ører, og Skibstømmermændene beels med Drer og deels med Stiffauge. Saasnart Klok: fer= Brand Fr. f. Khn. V E. 89-91 §. ferne klemte for Huus: Ild, skal den Node, som staaer 19 Jul. for Touren, ufortøvet forføie sig til den Samlingsplads, som, efter vedhæftede Fortegnelse Litr. B, er bestemt for den Gade, hvor Ilden er udbrudt; og naar de fra Samlingspladsen af den dem foresatte Officeer, efter Brandmajorens Befaling, commanderes til Nedbrydning, skal de med Hurtighed udføre det, som bliver dem befalet. Af dette Mandskab skal i hver Rode udvælges 16 Mand, som, naar det behøves, vide haftigen at opreise Rednings-Stigen til Menneskers Redning, eller, ved Hielp af samme, fordeelagtigen at angribe Ilden. Dette Mandskab skal ogsaa bruges til at anvende den mindre Rednings Mastine, til Menneskers og Godses Reds ning. Skulde mere Mandskab til Nedbrydning behøves, da skal det af Brandmajoren, eller de høist commandes rende Officerer, reqvireres fra Holmen. Nedbrydningse Mandskabet skal, for den Tid de bruges ved Ilden, nys de lige Betaling, som for Brandsvendene i 50. § er bea stemt. 90.) Foruden Nedbrydnings: Mandskabet, al ved enhver Huus Ild 100 Mand af Reserverne mode paa Samlingspladsen, anførte af deres Formand, som udnævnes af Brand Mynstrings Sessionen, hvilke afløses af andre 100 Mand Reserver efter 6 Timers Fore løb, dersom Ilden saalenge vedvarer. Disse 100 Mand Reserver skal bruges ved Sprøiterne, og til hvad andes Arbeide og Hielp ved Ilden de af deres Forefatte comas manderes; og de skal betales, ligesom Brandsvendene. 91.) Evende Vognmands Vogne skal ved hver Huuss Ild mode paa Samlingspladsen, hver med et Læs Hes fte Gisdning, hvormed skal følge: Bærebøre og Stufe fer eller Grebe, for dermed, om det behøves, at bea baffe, og fikkre imod Ilden, Lofter, Gavl Vinduer, Kielder Vinduer og Kielder Dørre til brandfrie Kieldere, og at hielpe at tætte Dortrinene, for at stemme Bandez, Brand Fr. f. Khn. V C. 91-93 §. 19 Jul. t de use, som ere antændte, eller staae i overhængende Fare for at blive der. Naar det dobbelte Antal af Sprai ter møder, skal 4 saadanne Vogne mede paa Samlinger pladsen, og, naar alle Sprøiterne møde, da 6 Vogne. 92.) Til Tieneste for Indvaanerne, som behøve at flytte for at frelse deres Gods, skal 10 Vognmands, Vogne, efter Omgang, mode paa den bestemte Samlingsplads, for, efter Brandmajorens eller Politiemesterens Befaling, strax at kunne være tilrede at bierge og bortføre Gods. Oldermanden for Vognmands Lauget skal have nøie Tile syn med, at det her befalede bliver ufortøvet efterkoms met, saavelsom og være pligtig til, strax at forskaffe flere Vogne til Flytning, naar det af Politiemesteren forlanges. 93.) De af Magistraten beskikkede Oldermænd, for Brygger, Bagers, Vognmands, Meller. eg Slagter-Laugene, og formænd for Pram Lauget og for Hyrekudskene, hvis Svende eller Folk ere pligtige at hielpe ved Ilosvaade, skal strax mede ved lden, og tilholde enhver af deres Laugs Folk at opfylde fine Pligter, samt hastig og noie at efterkomme be Bes falinger, som gives dem af den ved Ilden høistcomman derende Officeer, Brandmajorerne eller Politiemesteren, og antegne enhver af deres Laug eller Interessentskab, som udebliver over en halv Time, og anmærke, hvor lang Tid han er udebleven. De skal, efter Aftale med de ved Ilden Commanderende, opholde sig paa et vist Sted, hvor disse strax kan finde dem. Varer Jlben længere, end 6 Timer, san skal een af Bisidderne aflose Olders manden og opfylde hans Pligter, og, efter 6 Timers Forløb, Oldermanden igien aflose ham. Naar en Olders mand eller Formand, formedelst Fraværelse eller Syg bom, ei selv kan møde, skal han strap melde det til Lau get eller Interessentskabet, som da ufortøvet foranstals ter, at den ældste Bisidder besørger hans Forretninger ved Brand-Fr. f. Khn, V. 93:95§. ved Ilden; den anden Bifidder afløser da den ældste, 19 Jul. om Ilden fulde vare over 6 Timer. Oldermanden eller Formanden skal tillige frap melde hans Forfald til Po litiemesteren, paa det han kan vide, hvem der, i Ol dermandens Sted, skal møde ved paakommende Ildss vaade. 94.) Alle Vandmesterne med deres Sven de skal, saasnart der gives Tegn til Huus:Ild, forføie sig til Jiden, og, naar det forlanges, give Anviisning, hvor Vand er at finde, og, om Nødvendigheden udfor drer det, paa de Steber, hvor saadan Indretning findes, stille Hanerne paa Vandrenderne saaledes, at Vandet henlebes til det Sted, hvor det forlanges. Paa det at Bandmesterne kan kiendes, skal de være forsynede med det hidtil brugelige Brandskildt, og strat, naar de møde ved Ilden, anmelde sig hos Politiemesteren, og af ham modtage Ordre, paa hvad Sted de skal opholde sig. Skulde det hænde sig, at Ilden vedvarede saalange, at Bandmesterne ikke kunde udholde at blive ved Ilben, til lades det, at deres Mestersvend afløser dem. Saasom Vandmesternes Tieneste til alle Tider kan blive fornøden, mage det ikke være dem tilladt, at udeblive nogen Nat af Staden, med mindre de, i Overeensstemmelse med Instr. for Vandmesterne (20 Nov. 1680) 12 §, der til have erholdt Tilladelse. 95.) Foruden de pus bliqve Lygter, som Vægterne strax bør antænde, naar Ilosvaade om Matten opkommer, skal i det District, eller i Nærheden, hvor Ilden er, og i de Gader, hvor tgiennem der fiøres med Vand eller Flyttegods til og fra Brandstedet, og hvor det ellers af Politiet tilsiges at Eulle see, til bedre Lysning og Sikkerhed for Ganende og Kiørende, strax, og saasnart Klokkerne klemte, eers eller flere Lygter udhænges for den nederste Etage af Hver Gaard og Huus, paa de dertil indrettede Steder, saaledes: at for et Huus paa 5 Fag og derunder stal adhæn Brand-Fr. f. Khn. V C. 95.978. 19 Jul. udhænges en saadan Lpate; og for de Gaarde og Huse, som ere større, seal for hvert ste Fag udhænges en Lygte. Disse Lygter besørges udhængte af Huus Eierne, naar de selv beboe Huset, og i andet Fald af den, som beboer Husets nederste Etage. Derimod forbydes det aldeles, t saadant Tilfælde, at sætte Lys i Vinduerne. 96.) Alle og enhver af Stadens Indvaanere, som ere fors fynede med vand i deres huse og Gaarde, og boe i be Ilden tilstødende eller i Lærheden værende Gader, Fal, naar Ildsvaade opkommer, strap, hver for sin Dør eller Port, og ellers i de Gader, i hvilke Politiemefieren lader det tilsige, udsætte de i 46 § befalede Vandkar eller Tønder, fyldte med Vand, hvilke, saasnart de af dem, som trænge til Band, til at forsvare deres Huse mod Flyve Ild, eller af dem, som bringe Band til Ilden, ere blevne temte, strax igien af de fornævnte Ind vaanere skal fyldes. Politiet skal antegne dem, som i denne Henseende befindes at være seendrægtige eller modt villige, at de efter 158 § kan blive straffede; Saa skal eg Politiet paa de Steder og Tider, hvor den her befas Skulde lede Foranstaltning ikke behøves, standse den. Frosten være faa haard, at Brandmajoren anseer det nødvendigt, for at hindre Bandet fra at fryse i Sprøi. terne og i Pomperne, at lade disse optoe ved kogende: Band, saa skal alle Beboere, som det af Politiet befales, at foge Band til ovenmeldte Brug, strax koge saameget Band, som de formace, og saalænge, som det afdem forlanges. 97.) Kirkernes Forsvar skal selv, eller ved Kirkeværgerne, træffe saadan Accord med Muur: og Tømmermestere, at, faafnart Ilden er i tærheden af Kirken, samme da Besættes med et tilstrækkeligt Antal af Tømmer og Muursvende, for at afværge Kirkernes Antændelse af Flyveld, som maatte lægge sig paa disses Taarne, Tage eller Udbygninger, ved strap at bortskaffe og slukke saa Dan Brand-Fr. f. Khn. V C. 97-99 §. dan Ild. 98) Naar Ildevaade opkommer, skal 19 Jul. Huuseierne eller de, som ere i deres Sted, i de Huse, som ere nær ved Ilden, sætte Ballier, Spande eller andre Rar med Vand paa Lofterne, og med de i 46§ befalede Træ Propper, omviklede med Klude, tile stoppe Nedløbene af Tag Renderne, og fylde disse med Band, tillukke Vinduer og Luger, og have alle Brands redskaber ved Haanden. Brand Officererne skal have Opsyn med, at dette nøie efterkommes, og, om nogen Indvaaner dertil behøvede Hielp, da sørge for, at staffe ham samme. Saa skal ogsaa ved alle offentlige Bygninger alle Luger hver Aften tillukkes. En Betient sal være udnævnt for hver offentlig Bygning, som skal iagttage de her benævnte Huus Eierens Pligter, og fors føie sig til Bygningen, saasnart Jlb opkommer i Nærs heden. Denne Betients Navn og Bolig skal strax, og saa ofte dermed steer Forandring, opgives til Polities mesteren og Brandmajoren, paa det at de, til alle Tis der, i alt det, som vedkommer en saadan offentlig Bygs ning, kan henvende sig til ham, og af ham faae den fors nodne Oplysning og Adgang til at eftersee Bygningens Indretninger. Denne Betient skal ogsaa være pligtig til at sørge for, at de Mangler, som maatte opdages, blive rettebe. I Huse, som Eieren ikke selv beboer, sal den, som har leiet den nederste Etage, paaligge de Plige ter, som ellers paaligge Huus: Eieren, naar Ild op. kommer i Nærheden. 99.) Matroserne paa Hans delsskibene skal, naar der klemtes med Klofferne for Huus Ild, forføie sig til deres Skibe, saafremt disse ligge i Nærheden af Brandstedet, for at forhindre Ilds funker fra at tænde Skibene, og for at holde sig færdige til, om de af vedkommende Havnemester faae Ordre, at forhale Skibene til et andet Sted. Gives der Signal om større Ild, ved Klokkernes Ringning, eller med XII Deel. Kanons F Brand-Fr. f. Khu. V C. 99:101 §. 19 Jul. Kanonskud, bør alle, uden Hensigt til, hvor Ilden er, søge hen til deres Skibe, og, naar befales, under Com mando af Havnemesteren, forrette, hvad dem foreskrives. 100.) Skulde det befiygtes, at Mandskabet, samt Hes ftene og Voanene, som ved Tegnet med Kanonskud kan erholdes, ikke maatte være tilstrækkeligt, da skal, paa Requisition af den ved Ilden høist commanderende Offi ceer, det danske Cancellie ndstæde Ordres, som strax ved Estafetter skal afsendes til Amtmændene, Regiments. Friverne og Amtsforvalterne over Khavns, Hirsche holms, Friderichysborg, Cronborg og Roeskilde Amter, samt til Magistraterne og Byefogderne i de nærmeste Kiøbsteder, og til Forvalterne paa de Kgl. Slotte, om at holde sig færdige med saa mange Vogne, med eller uden Vandtønder, Spreiter og Mandskab, som eragtes fornødne, for at kunne strap, efter Ordre, under vedkommende Øvrigheds Tilson, afsendes her til Staden. Disse skal have deres Samlingspladse paa Nørre og Vester Falleder, samt Overdrevet paa Amager, indtil de her i Staden skulle bruges. Og skal Brandmajoren her fra Staden, naar forbenævnte Steder behøve Zielp, strap dertil afsende, ester Ildens Bes skaffenhed, indtil 6 Cabinets Spreiter, tilligemed 6 Straalemeftere og 6 Værkgeseller, under en Brand: Of ficeers Commando. De, som fra forbenævnte Steder afsendes til Stabens Hielp, skal her staae under Brandmajorens Commando, saavidt Sprotterne og dertil hørende Redskaber angaaer, og under Poli tiets, saavidt Bands Tilførsel og de Brandlidtes Godses og Personers Transport angaaer; ligesom de, der her fra Staden sendes, til at hielpe i Riebste derne eller paa Landet, sal staae under Brand: Directeu rens eller Øvrighedens Commando paa det Sted, hvor be stal hielpe. 101.) Det halve Antal af væg. tere, Brand-Fr. f. Khn. VC. 101102 §. tere, som, i følge 77 9, bliver tilbage i Gaderne, 19 Jul. naar Klokkerne have klemtet for Huus:Ild, skal saaledes i Staden fordeles, at ingen Gade bliver uden Opsyn. Til den Ende skal Vægterne deles i 2de Roder, og skal saadan Indretning træffes, at, efter et fastsat Regulas tiv, som Politiemesteren skal forfatte, ikkun hver ander Vægter forlader sin Post, for at gaae til Ilden, og at enhver af de Tilbageblivende skal have Opsyn med hver fin og en tilgrændsende Vægterpost; og da de til Ilden af gaaende Vægtere ikke bør opholde sig med at tænde de offentlige Lygter, saa skal den Tilbageblivende ogsaa tænde dem, som hine ellers skulle have tændt. 102.) Til Underretning om, hvorvidt Vand. Riørselen i et Hvert Tilfælde af Vedkommende tilbørligen forrettes, bes sørger Brand Sessionen for enhver Spreite anskaffet et Antal af smaá Bliktegn, hvorpaa Sprøitens Num mer er stemplet. Disse Tegn udleverer Brandmajoren til den ved Sprøiten ansatte Brandmester, som deraf, Hver Gang en Karre med fyldt Vandtønde ankommer til Sprøiten, giver et Tegn til den, som har kiørt Kar ten. Politiet skal til enhver Kiøresvend, som hiemme fra, med fyldt Wandkarre, kommer til Ilden, levere et Tegn, fra hvilken Slag, Springvands- eller Gade-Pom pe han derefter skal forsynes med Vand, hvilket Tegn han efter 75 § skal forevise de Borgere, som ere ansatte til at arbeide ved Pompen. Naar Ilden er lukket, skal Oldermændene paa Stedet indsamle disse Tegn, og, i Overværelse af en Brand Officeer og 2de Politiebetienté, antegne, hvorunange Gange enhver har bragt Vand til Stedet, og hvo der har forsømt at møde; Dagen efter indgives denne Optegnelse og de indsamlede Tegn til Po litiemesteren, som skal mulctere, saavel dem, som ere udeblevne, som dem, der have kiørt for faa Om. gange med fyldte Tønder, med en Mulet fra 2 Mk til Sit 2 10 Brand-Fr. f. Khn. VC, 102:104 §. 19 Jul. 10 fr. Karrerne skal altid stane fyldte med Band, og paa det at de om vinteren ikke skal fryse, sal Over, Brand og Vand Commissionen ved November Maa. neds logang foranstalte udleveret til enhver Karre saa meget Salt, som af bemeldte Commission, efter nær mere Prøve, findes fornsdent, for dermed at falte Vanbet. Naar det saaledes saltede Band om Vinteren Ful de forbruges, foranstalter Over Brand: og Vand:Com missionen en lige Qvantitet Salt paa nye udleveret til Over Karre. Og paa det at et betydeligere Forraad af Vand hastigen kan møde ved Ilden, er der foranstaltet, at der ved det ridende Artilleries Stald, faa og ved Ro fenborg, ved Maltmolen og ved Veterinair: Skolen paa Christianshavn, altid skal stane Karrer fyldte, som strap Henbringes til Ilden. 103.) Enhver af Brandmesterne og Formandene, som forestaae en Node af Ned brydnings eller Reserve: Mandskabet, skal være forsynet med en Rulle over det ham undergivne Mandskab, paa det at den Brand Officeer, som mynstrer Mandska bet, kan paa samme antegne de udeblevne eller Fors sømmelige, og derom give fin skriftlige Rapport til Brandmajoren, paa det at de udeblevne og Forsammes lige derefter kan vorde afstraffede. 104.) Paa det at Brand Officerer og Brand-Officianter kan vedligeholde den tilbørlige Virksomhed, og antskabet ikke mere skal anstrenges, eller arbeide længer ved Ilden, end dets Krafter tillade, skal vel alle Brand: Officerer og de ved de mødende Spreiter anfatte Brand Officianter ved enhver Hans Ild strat indfinde sig; men, saasnart Sprots terne ere fatte i Gang, skal ikkun der halve Antal af hver Classe af Officerer, og det halve Antal af Officians terne, ved de benævnte Spreiter, forblive veb Ilden. Brand Officererne, saavelsom Officianterne og Brandsvens Dene skal derfor, i Henseende til Arbeidet til den opkomne 3106 Brand Fr. f. Khn. VC. 104:105§. Jids Dæmpning, være inddeelte i de lige store Afde, 19 Jul. linger, af hvilke den ene, i den herefter foreskrevne Orden, afløser den anden. Den første Afdeling skal bestaae af: Brandmajoren og een af Med-Directeurerne; een Capitain, een Premier og 2 Second-lieutenanter af hvert District, eller 6 Capitainer, 6 Premier og 12 Second Lieutenanter; 1 Brandmester, a Straalemes stere, 2 Assistenter. og 24 Brandsvende, ved enhver af de store Sprøiter. 1 Brandmester, 2 Straalemestere, 2 Assistenter og 16 Brandsvende, ved enhver af de mins dre Spreiter. Den anden Afdeling sal bestaae af: Vice Brandmajoren og den anden Med-Directeur, samt et lige Untal at Officerer, saavelsom Officianter og Svende, ved de større og mindre Spreiter, som for første Afdeling er bestemt. Naar den første Afdeling har været ved Ilden i 6 Timer, og der imidlertid ikke ved Kiimning med Klokkerne fra Bagttaarnene, saaledes som i 111 § befales, er givet Tegn, at Ilden er sluks ket, da skal den anden Afdeling afløse den første, og denne igien, efter 6 Timers Forløb, den anden Afde ling, og saaledes fremdeles; saa at den ene Afdeling ved Arbeidet afløser den anden, hver 6te Time, faas længe, indtil Ilden er dæmpet. Brandmajoren afløses af Vice Brandmajoren, den ene Med Directeur af den anden, og de Øvrige paa lige Maade, enhver efter sin Klasse og Post i Brand Corpset. Dersom Afløsningen, ved uforudseete Omstandigheder, i noget Tilfælde skulde opholdes over Tiden, forstaaer det sig, at de, som cre ved Jiden, bør blive paa deres Post, indtil de afløses. De afløsende Officeret og Officianter skal møde Time & Forveien, de første for at faae Kundskab om Ildens Bes skaffenhed, og de sidste for paa Samlingspladsen at samle, optegne og ordne Mandskabet. 105.) Naar Klok ferne have klemtet for Huus: Ild, skal alle de, som efter R 3 718 19 Jul. 71 § ere pligtige at møde, naar Ilden udkræver fordoblet Styrke, holde sig færdige til, paa først givne gn, strap at fremkomme; og, naar med Klokkerne er ringet, skal alle de, som ere ansatte ved de øvrige Spreie ter og Redskaber, være rede til at iile til Samlingss pladsene, og det borgerlige Militaire til Allarmpladsene, Ingen af dem, som staae nærmest for Touren til at mede ved Ilden, maae derfor, saalange Ilden ikke er dempet, lægge sig til Sengs. De geste, som skal bru ges, naar der gives Tegn til at Ilden tiltager, bør staae sablede, og Brandmesterne bør forføie sig til Sproi tehusene, for, om det behøves, strax at besørge Sproi terne med Tilbehør ordentligen og hastigen bortførte. 106.) Da det fornødne Antal af Mandskab til hver Spreite er ansat, og Pompningen desuben ikke kan ventes tilbørligen forrettet af tvungne og uvante Folf, og da Tils rækning af Band med Menneske Hænder er utilstrækkelig for de store Spreiter, naar de bruges med Kraft, og denne hielp desuden formedelst Vandkarrernes An skaffelse er ufornøden, saa skal og al presning til at pompe hermed være forbuden; men i det ulykkelige Tilfælde, at Ilden skulde have taget saa meget Over haand, at med Kanonskud er givet Tegn, tillades det enhver, som frivilligen tilbyder sig at vække hielpsom Haand, at fremstille sig under Commando af Brand-Officererne paa det Sted, hvor han troer sig skikket til at kunne giøre Tieneste.

107.) Naar Ild opkommer i Nærheden af det Sted, hvor der ere Ting af Vigtighed eller Værdie, som er nogen Embedsmand be troet, saa og naar Kanonskud løsnes, til Tegn at Jl den har grebet meget om sig, skal enhver Embedsmand møde paa sin Post. Og skal disse Embedsmænd da besørge alle vigtige Documenter og Sager, som kan staae Fare for at brænde, med mueligste Orden indpakkede og Brand-Fr. f. Khn. VC. 107-109 §. og færdige til at flyttes, saasnart Brand-Officererne an: 19 Jul. see det nødvendigt. 108.) Da det, til Ordens Vedligeholdelse, er af største Vigtighed, at saavel Veien til og fra det Sted, hvor Ilden er, fan være frie, som at det, der befales, kan iværksættes uden Hinder og Ophold; saa skal alle Indvaanerne i de Gader, som ere nær ved Ilden, og som intet ved Ilden have at forrette, saavidt mueligt, blive hiemme i deres Huse og Vaaninger, for at iagttage det, som i denne Anordning er befalet Huus: Eiere og Beboere at paaagte, og have neie Indseende med, at deres Tienestetyende og Læredrenge ikke paa den Tid komme ud af Huset, uden i nødvendige Wrinder. Det skal være alle Uvedkommende forbudet, at nærme sig Ilden, eller indtrænge sig i de med Vagt besatte Gader. De, som desuagtet giøre det, skal paa Stedet arresteres, og ders efter af Brand: Sessionen dømmes i Overeensstemmelse med 162 §. 109.) De, som i Ildsvaade, in denfor de med Vagt besatte Gader og Steder, vil komme deres Venner til Hielp, skal melde sig hos den ved Stedet vagthavende Borger: Officeer, som da skal afsende en Borgervagt med dem til det angivne Sted, og strax føre dem tilbage, naar de have forrettet deres Ærinde. Og om de vil der hos deres Venner forblive, da skal den medgaaende Vagt melde det til den Officeer af Borgerskabet, som har commanderet ham. Angiver nogen et urigtigt rinde, for at indlades indenfor Posteringen, da arresteres han og døm mes af Brand: Sessionen i Overeensstemmelse med 162 §. Skulle der samles saa mange mennesker, for at indlades, at det kunde blive til Hinder for Arbeidet, da stal Stadshauptmanden befale den Commanderende, ingen at indlade; og af dem, som indlades, maae in gen blive staaende, enten paa Gaden eller ved Ilden, 4 ment Brand-Fr. f. Khn. VC. 109-112 §. 19 Jul, men de skal forsøie sig til de Huse, i hvilke de have 110.) Jngen Uvedkommende, enten Wrinder. han er Civil eller Militair, maae tiltage sig Commando over nogen, som denne Fr. paalægger Forretninger i Ildsvaades Tilfælde. Den, som handler herimod, skal, dersom de Commanderende ved Brandvæsenet, ved det borgerlige Militaire eller Politiet, ansee det fornodent arresteres, og, efter Brand: Sessionens Kiendelse, bøde fra 10 til 100 Mdlr. III.) Naar Ilden er dæmpet, skal Taarnvægterne i et af Taarnene af Brandmajoren beordres at kime, og skal da Kiim ningen fra alle Taarnene igientages, paa det at Indvaas nerne i Staden kan overalt erfare det; men saalan ge, indtil Brandstedet er opryddet og al Ild stukket, Skal Brandmajoren beordre de fornødne Brand - Offices rer og Spreiter med Mandskab til at forblive ved Branda stedet, Stadshauptmanden postere den fornødne Vagt sammesteds, og Politiemesteren, efter Aftale med Brandmajoren, bestemme, hvormange Karrer, der skal forsyne Sprøiterne med Band, indtil Brandstedet er oprydder. Og paa det at Ilden paa Brandstedet ikke skal kunne blive farlig for Staden, saavelsom og for at forekomme, at Borgerne ikke skal besværes med ufornødne Vagter, eller Brand-Sessions Kassen med ungd vendige Omkostninger, naar Eieren af det afbrændte Sted ikke i tilbørlig Hastighed besørger Grunden opryd det, skal Politiet, paa den Brandlidtes Bekostning, uopholdelig og med største Hurtighed besørge Brandste det opryddet, saaledes, at ingen Ild mere fan ulme i samme. 112.) Hver Mand af Rednings-Corpfet betales fra 3 Timer indtil 6 Timer med 3 ME, men for 3 Timer og derunder 24 St., som af Brands Sessions: Kassen udredes, imod Regres til en billig Be taling af Eieren, hvis Gods bliver reddet, eller af Men Brand Fr. f. Khn. V. 1121115§. Meubel Assurance: Kassen for der reddede Gods, som 19 Jul, der findes forsikret. Vognene, som bruges til Flytning betales efter Taxten af de Beboere, hvis Gods de have flyttet, og efter den departition, som Politiemesteren forfatter over, hvad enhver af disse Beboere tilkommer at betale. Den Vognmand eller hans Karl, som lader sig betale mere, end Taxten, sal bede ligesaameget som han har modtaget, og betale det formes get Oppebaarne tilbage. 113.) Skulde af Brand. spande eller andre Brand Redskaber, med hvilke Huus Eierne ere forsynede, behøves flere, end de, som haves, ved Ilden, da skal en Borger eller Brand: Officeer requirere samme af de Indvaanere, som bee i Nærheden af Ilden, men som dog ikke ere udsatte for Faren, og derfor strax, om det forlanges, give Eieren et skriftligt Beviis under sit Navn for de Redskaber, han har faaet; paa det at disse Redskaber, saasnart de ikke mere behøves, kan blive enhver Eier tilbagelevere de. Befindes noget af disse Huus Eieres Brand - Redskaber, ved Tilbageleveringen, at være bortkommet eller beskadiget, skal saadant af Over:Brand- og Vand- Commissionen besørges erstattet, mod Negres til Vedkommende som ved Uforsigtighed have forvoldet Skaden

114.) Alle og enhver tilholdes alvorligen at omgaaes tilbørligen med Spreiter, Slanger, Exderspande og andre Brand: Redskaber; og skal det paaligge de commanderende Officerer og Officianter, saapidt enhvers Commando vedkommer, at have Opsyn her med, ligesom de og skal paaagte, at de Arbeidende sig ordentligen forholde, og indberette, hvad der af Sproi ter og andet Brand Redskab er bleven beskadiget eller bortkommet, og af hvad Aarsag. 115.) Brandmajorerne skal enten selv, eller ved andre dertil udnævnte Brand: Officerer, flittigen eftersee i Taarnene, Nr 5 om Brand-Fr. f. Khn. VC. 115§ VI C. 119§. 19 Jul. om Vægterne sammesteds ere paa deres Poster, og om de holde Flag, Lygter og Fyrtøi i vedbørlig Stand. 116.) I intet Tilfælde af betydelig Ildsvaade, her i Staden, maae nogen Bager, Brygger eller Møller, som selv ikke er Brandlidt, under Straf af 10 til 100 Rdlr, ophøre med sin Haandtering; og skal Magistra ten have noieste Tilsyn med, at ingen saadan Standsning i den Tid skecr. VI Cap.) Om Brand Corpset i Særdeleshed. 117.) Brandmajoren skal føre Commando over hele Brand Corpsets Officerer, Officianter og Brandfolk, som og over alt det, der vedkommer Sprøiternes Brug og Mynstring. 118.) Brandmajoren skal, naar Ild opkommer, give alle fornødne Befalinger til Ib dens Slukning, og enhver, som det ved denne An. ordning er paalagt, at giøre Tieneste ved Jlbsvaade, Skal bidrage med mueligste Flid til at opnane dette Dies med. De, som ere ham subordinerede, skal paa det nøie fte udføre hans Befalinger, og de, som tilligemed ham have nogen Bestyrelse eller Forretning ved, og i Anleds ning af, Ilden, skal følge de Planer, som af ham lægges, og hielpe at udføre dem. Derimod skal Brand. majoren selv, i Følge 49 §, rette sig efter det, som den ved Ilden høistcommanderende Officeer finder fornødent, ved Brandmajorens Foranstaltninger at fors andre, eller at tilføie, 119.) Paa det at enhver, i Tilfælde at Ilden skulde udbrede sig til flere Huse, kan vide, hvor Brandmajoren eller Vice Brandmajoren og Meb Directeuren ved Ilden opholde sig, skal, enten det er om Dagen eller om Natten, en Mand staae meb en rød Jane paa det Sted, hvor Brandmajoren eller Vice Brandmajoren er at finde, og en mand med en guul Fane skal følge med Directeuren. Og naar Brandmajoren eller Med Directeuren begiver sig ind til Jiden, Brand-Fr. f. Khn. VI C. 119:121 §. ~ Ilden, al fornævnte Mand med Fanen blive staaende 19 Jul. poa Gaden udenfor det Huus, bror de opholde sig. 120.) Den høistcommanderende Officeer eller Brand. majoren, og Vice Brandmajoren, med den ommeldte Officeers Bifald, ere ene berettigede til at give Or dre til Huses Zedbrydning, naar de finde det nød vendigt, til Ildens Standsning; dog overlades til deres egen Skiønsomhed, om de i Forveien vil overlægge det med Commandanten, Admiralen eller de Officerer, som i deres Sted ere udnævnte, samt med de 2de første Officerer ved Brand Corpset, som ere nærværende. 121.) Brandmajoren og Vices Brandmajoren vil Kons gen Selv forsyne med Instruction; og paa det at Brands Officererne, saavelsom Brandfolket, noie fan være unders rettede om, hvad enhver ved Ilden har at forrette, stal Brandmajoren meddele bemeldte Brand Officerer, Over: og Under Brandmestere, samt Straalemestere, hver sin Instruction. Brandmajoren især paaligger det at drage Omsorg for, at Brand: Corpset, under hans Ana førsel, esterhaanden mere og mere forstaffes Færdiahed i, med Orden og i Stilhed, hastigen at kunne udføre det, som behøves til Ildens Slukning, og at foreslaae alt, hvad han til dette Diemed og til de Brandlidtes Persos ners og Godses Redning anseer tienligt, saavidt det sidste ikke vedkommer Politiet. Han bor ogsaa med Stadshauptmanden og Politiemesteren overlægge, hvorles des deres forskiellige Forretninger, i Ildsvaades Tilfæls de, mere og mere kan ordnes saaledes, at alt Opheld og alle Collisioner, faameget mueligt, undgaaes, Brandmajoren Vice Brandmajoren og Med Directeus rerne paaligger det, at erhverve sig almindelig Kund stab om alle Gaders og Bygningers Beliggenhed og Sammenhæng, samt at giøre sig bekiendte med alle Haandgrebe, til Brand Redskabernes fordeelagtigste Bengts Brand-Fr. f. Khn. VIC. 121 122 §. 19 Jul. Benyttelse, for deri at undervise Officererne, hvilke = igien øve Officianterne, og disse Brandsvendene. Di ftricts Capitainerne fal, tilligemed Brand: Corpsets øvrige Officerer, hver i deres District, saa ofte skee kan, eftersee alle Gader, Stræder og Gange, og giøre sig bekiendte saavel med Husenes indvortes Bes ffaffenhed, som hvorledes de støde mod hinanden, paa det at de, i Ildebrands Tilfælde, strax kan vide, hvor der beqvemmest kan kommes til med Hielpen, og, i Nødsfald, brydes igiennem, for at virke mod Ilden med Spreiterne. Districts-Capitainerne al 2de Gans ge om Aaret skriftligen til Brandmajoren indberette de Forandringer, som med Bygningerne ere foretagne i deres Districter. Fra Brandmajoren indgives disse Beretninger til Over Brand og Vand Commissionen, hvorfra de meddeles Stads-Conducteuren. Officererne ved Brand Corpset skal, saasnart de komme til Ilden, anmelde sig hos Brandmajoren, som derefter anviser dem deres Post og Forretninger. Ikkun i det Tilfælde, hvor det ikke er mueligt, hastig nok at indhente Brandmajorens Ordre, for at afvende Fare, maae det være Brand Officererne tilladt, efter Omstændighederne og beste Skiønnende, at føle fornødne Foranstaltninger, til Ildens Dæmpning, endfiendt de endnu ikke dertil have kunnet modtage Brandmajorens Ordre; men un der ingen Forevending kan det være dem tilladt, at handle imod eller tilsidesætte de Ordres, som af Brandmajoren ere givne. Naar uovervindelige Hindringer, i at udføre de givne Ordres, skulle møde, da have de saadant strap for Brandmajoren at anmelde, for at erholde nærmere Befaling. 122.) Brandmesterne, Straaleme Sterne og Assistenterne, samt den halve Deel af Brandsvendene, som ere beordrede først at møde ved de Brand-Fr. f. Khn. VIE. 122 123 §. M de Spreiter, som skal bringes til Ilden, eller ved de 19 Jul. tolv Spreiter, som skal møde, naar der ringes med Klokkerne fra Vagttaarnene, eller ved alle Sprøiter, naar Tegn gives med Kanonskud, skal strax, saasnart det dem vedkommende Tegn gives, forføie sig, enhver til sin anviste Sprøite, bringe samme i mueligste Hast til Ilden, og i alle Maader forholde sig efter denne Ana ordning og den dem meddeelte Instruction; eg skal Brandmestere, Straalemestere og Assistenter, for des sto hastigere at kunne møde ved Spreiterne, saavidt mueligt, ansættes ved de Sprøiter, som ere nærmest deres Bopæl. Naar en Brandmester ankommer til Ilden, skal han strax melde sig hos den ved Ilden væ rende høistcommanderende Brand-Officeer, og fra ham modtage Befaling, hvor Spreiten skal plantes. Skule de han møde, førend nogen af Officererne, skal Brandmesteren plante Sprøiten efter beste Skiønsomhed, og derefter give Brandmajoren eller den Officeer, som først møder ved Ilden, tilkiende, hvad han har foretas get sig, og modtage deres nærmere Befaling. 123.) Brandmajoren skal antage et Antal Værkgeseller, some ikke maae være mindre, end 44 Mand, hvilke indskrives i Brand Corpset, og i deres Forretninger staae under de vedkommende Officerers Commando, men af Brandmajoren kan afskediges, naar han finder det fornødent- Disse Værkgeseller skal af Brandmajoren og Brand: Of, ficererne bruges til Redskabernes Eftersyn, og, i Ildes brands Tilfælde, een af dem ansættes ved enhver af Brandsprøiterne, for at gaae tilhaande ved at tage Slangerne ned og lægge dem igien sammen, ved at frue Slangerne til eller fra Sprviten, at faste Opha lings Touget til Slangen, haftigen at reparere Slangen under Arbeidet, om det behøves, og paasatte Bind- Eruer, Brand Fr. f. Khn. VI C. 123 124 §. 19 Jul. Frner, med videre, hvortil neie Kundskab om Spreis terne og tilhørende Redskaber behøves. Og ba bemeldte Folk skal afverle Dag og Nat med at have Vagt hos Brandmajorerne og paa de Kgl. Palaier, samt være tilrede, naar befales, og for alting paasee, ved opkommende Ildebrand, at være de første paa Stedet; saa skal de, foruden den Løn, de nyde af Brandmajoren, fremdeles have den dem hidtil, ved Rescr. 6 Sebr. 1733, givne Frihed, som Frimestere, at ernære sig ined de Haandværker, de have lært. Og skal de ligeledes fremdeles nyde den Gave af 40 Rdlr, som de hidril have nydt, til Deling. Disse Folk skal, som hidtil, 124.) Naar en nye være klædte i sorte Kitler. Brandmajor skal beskikkes, skal Over Brand: og Wand-Commissionen derom giøre sit Forslag, hvilket den skal indsende til Generalitets: og Commiss. Collegium, som, esterat have om samme corresponderet med det danske Cancellie, paa dets Forestilling, skal erholde Resolution, hvem Kongen til Brandmajor vil beskikke. Naar nogen anden Brand Officeer fra Brand-Corpset afgaaer, skal Brandmajoren, som den, der best kan kiende de dueligste og meest erfarne Mænd, og desuden nærmest staaer til Ansvar for deres Forretninger, forestaae den, som han anseer meest duelig og skikket til at indtræde i den ledige Plads; hvorefter han skal indgive sit Forslag til Over: Brands og Vand Commissionen, hvilken, med dens Betænkning, skal sende Forslaget til Generalitets: og Commiss. Collegium, som skal förestille Kongen det giorte Forslag, til nærmere Resolution. Brand Mynstrings: Sessionen skal, efter Brandmajotens Forslag, antage Over: eg Under:Brandmestere, Straalemestere, Assistenter og Brandsvende; dog maae ingen Borger foreslaaes til Officeer eller Officiant ved Brand: Corpset, som allerede er Over- eller Under Offis Brand Fr. f. Khn. VI C. 124:125 §. Officeer i det borgerlige Militaire. Mynstrings-Ses: 19 Jul. sionen, som skal bestaae af begge Brandmajorer, begge Brand: Directeurer og de 2de ældste Brand-Capitainer, haver i øvrigt at iagttage, at de Folk, som til Brandsvende ansættes, ere sunde, stærke og beqvemme til det Arbeide, hvortil de skal bruges. De Antagne fremstils les derefter ved Mynstringen for Over-Brand: og Vand- Commissionen, til sammes Approbation, om den intet imod dem finder at erindre. Protokollen i Mynstrings- Sessionen føres, som hidindtil, af Mynsterskriveren. Og maae ingen Haandværkssvend undslaae sig for, at ansættes, som Brandsvend, ved Sprøiterne, eller ved Nedbrydnings: Mandskabet, ikke heller Skibstømmere mænd, over hvilke Mesterne paa Værfterne hvert halve Aar skal til Brand Mynstrings: Sessionen indgive nois agtig Fortegnelse, for at ansættes ved Nedbrydnings Corpset: Ikke heller maae nogen Favnsætter, Laffer els ler Korndrager undstaae sig for, at ansættes ved Spreiterne og skal Kornskriverne og Havnefogderne til Brand Mynstrings Sessionen hvert halve Aar over dem indgive en neiagtig Fortegnelse. 125.) Mynfter Rullerne over det hele Brandvæsens Mandskab, nemlig det, som er ansat ved Sprøiterne, Reserve og Nedbrydnings-Mandskabet og de Overcomplette, som bestemmes til at indtræde i de afgaaende Brandsvendes Sted, skal besorges af Brandmajoren, og indrettes i Overeensstemmelse med det, som ved Mynstringss Sessionen besluttes; hvorefter de forelægges Brand: Sessionens Medlemmer, til Eftersyn og Underskrifts Naar nogen ved Brand-Corpset er antagen, bliver det i 126 §ommeldte Brandskildt ham overleveret af vedkommende Brandmester eller Formand. Til saaledes, som hidtil, at forfærdige de fornødne Mynster Ruller, skal holdes en Mynster-Skriver, der tillige bestandig fører Brandskr. f. Khn. VI C. 125,127§. 19 Jul. fører en Protocol in duplo over den Af: og Tilgang, som fkeer ved Brand Corpset; af hvilke ligelydende Protocoller han hver Maaned skal levere den ene til Brandmajoren. De Omkostninger, som til disse Rullers eller Pros tocollers Forfærdigelse medgaae, skal, efter Regning, 126.) getgiøres af Brand Sessions: Kassen. Paa det at Brand: Officererne ved deres Commando destobedre kan kiendes, skal de have hviid Uniform meb sorte Rabatter, Opslage og Kraver, og desuden Epau letter, som hidtil; men Overfiolen skal være lysegraae, med sort Krave og Opslag. Alle til Brand Corpset hørende, i virkeligt Nummer ansatte, Folk skal være forsonede med Skildter, og Brandmesterne skal noie paasee at deres Underhavende altid holde disse deres Brands tegn eller Skildter ubeskadigede, og ikke giøre dermed Afgaaer nogen Misbrug, ved at laane dem til andre. nogen fra Brand Corpset, skal vedkommende Over-Brands mester eller formand strax affordre ham Brandskildtet- De som et Brandskildt bortkommer, al der Skildt, som i det Bortkomnes Sted anskaffes, betegnes med sams me Nummer, og tillige derpaa sættes Bogstavet A, og, dersom dette ogsaa fotkommes, Bogstavet B, og fag videre. 127.) Hverken Brandmajoren eller Vices Brandmajoren maae nogen at udeblive fra Byen, med mindre de dertil have erholdt Kongens udtrykkelige Tilladelse, iglennem Generalitets. og Commiss. Cofler gium. Maar nogen af med Directeurerne eller de andre Officerer paa længere tid, end een Dag, vil begive sig fra Byen, skal han først melde saadant for Brandmajoren, og dertil erholde hans Tilladelse, og, om det er en Reise, som varer nogle Dage, da skal han tillige have den høist commanderende Officeers Tillas delse. Af Med.Directeurerne mane ikkun een af Gangen bortreise, og, af hvert Districts Officerer, ikkun een af hver Br. Fr. f. Khu, VIC. 127 §. VII C. 131 §. L 128.) 19 Jul. hver Classe til samme Tid være fraværende. Naar nogen af Brand Officianterne vil bortreise fra Byen, skal han melde det til Brandmajoren, paa det at han kan conftituere en anden i hans Sted. Naar nogen Brandsvend vil bortreise, eller bliver syg, skal saadant meldes for Brandmesteren eller Formanden, som strax igien andrager det for Brandmajoren, paa det at Pladsen med en Overcomplet kan besættes. VII Cap.) Om Brand: Retten, 129.) Alle Overtrædelser mod denne Anordning, hvad enten de begaaes af dem, som henhøre til Brand-Corpset, eller af nogen anden Indvaaner, sal af Brand: Sess sionen paakiendes, de Forseelser undtagne, som i I Cap. ere anforte, og som, efter 37 §, ved Polities Netten skal paatales, samt de Forseelser, som i 147 § ommeldes, hvilke ved Krigs: Ret skal afgiores. Brands Sessionen skal holdes i det seneste 3die Dag efter en Hver Ildebrand, og ellers saa ofte, som det behøves. Og skal følgende Committerede i denne Ret altid tage Sæde, nemlig: Politiemesteren, Stadshauptmanden, Brandmajoren, Vice Brandmajoren og den ældste Med. Directeur. 130.) Naar nogen af Brand:Corpset, fra Capitainer til Brandsvende, begge inclusive, for Overs hørighed eller Insubordination, skal tiltales for denne Net, da bør tillige i det mindste 2de af hver Classe, oven fra at regue, indtil den Classe, hvorunder Sagvolderen hører, indtræde, som Dommere, i Retten. 131.) Brand Sessionen skal være forsynet med en giennem braget og nummereret, af Over Præsidenten authoriseret og forseglet, Protocol. I denne Protocol, som føres af en eedsvoren Politie Fuldmægtig eller den Pro tocollist, som Politiemesteren dertil vil bruge, indføres alt, hvad i ethvert Mode foretages, hvilket tillige hver Gang af Sessionens Committerede og øvrige Assesses XII Deel. ver, Brand-Fr. f. Khn. VII C. 131:134 §. 19 Jul. rer, naar nogle, efter 130 §, ere indtraadte, under ffrives. 132.) Med Stevningers forkyndelse, Indkaldelser, som fee med mundtlig Aftens Varsel, der bør gives ved 2de Politie Betiente, med Resolu tioners og Riendelsers Udstædelse paa slet Papiir under Brand: Seglet og! Secretairens Haand, efter Protocollens Indhold, skal ellers i det øvrige forholdes saaledes, som for Politie: Sager er anordnet. Og naar de af Brand Retten idomte Mulcter ikke inden 3de Solemærker betales, skal de ved Erecution af Un derfogden inddrives. 133.) Brand Kettens Domme skal, ligesom Politie Rettens, efter Fr. 5 Jul. 1793, staae umiddelbar under sieste Ret, hvortil Vedkommende bør være berettigede at indanke samme, naar Summen enten, i Følge 1-6-18, er appellabel, eller den Anklagede er dømt til en større Grad af legemlig Straf, end 14 Dages Fængsel paa Vand og Brod. I deslige offentlige Sager, som saaledes kan indstevnes til Høieste: Ret, skal Dommene, saasnart de i Brand Retten ere afsagte, uopholdeligen af Politiemesteren, som 1ste Committeret i denne Ret, Paategnes og derefter forkyndes de Paagteldende, hvilke inden 24 Timer bør erklære, om de vil paaanke samme da Akterne, i saa Fald, strax indsendes til det danske Cancellie, som foranstalter det videre fornødne, til Sagens hastige Afgiørelse ved bemeldte sidste In stants. Dersom nogen ellers vil paaanke Brand-Ret tens Domme eller Behandlinger, da bør han udtage Stevning til eiete: Ret, inden 4 uger, efterat Dommen er bleven ham lovligen forkyndt. Forsømmer han saadant, da skal han ei siden have Magt til derpaa at tale, uden Opreisning. 134.) Naar Sagen angaaer den heiftcommanderende Officeer, politiemesteren Stadshauptmanden, Brandmajoren, Dice: Br. Fr. f. Khn. VII C. 134§. VIII C. 137§. Vice Brandmajoren eller een af med Directeus 19 Jul. rer e, da skal samme af en Commission undersøges, og derefter Kongen, igiennem det danske Cancellie, foredrages til forventende Resolution. VIII Cap.) Om Belønninger, for udviist Fliid, i Ildsvaades Tilfælde, og om Straffe, for Skis desløshed og adskillige andre forbrydelser, som, i lige Tilfælde, imod Brand: Anordningen begaaes. 135.) Den, som beviislig først, naar Huus, Ild opkommer giør Anstriig om Ildens Udbrud, førend nogen af Beboerne i det Huus, hvor Ilden er, selv har anmeldt der, maae derfor nyde en Belønning af 4 Sidle, fra hvilken Belønning Vægterne ikke skal være udelukkede. 136.) Den Vognmand eller Riøresvend som bringer den første Sprøite til det Sted, hvor Huus-Ild er opkommen, skal, naar den af ham er henbragt, førend Mandskabet havde samlet sig ved Sprøiten, have en Belønning af 4 Rdlr, og den, som paa lige Maade bringer den anden, skal have en Belønning af 2 Rdlr; men, naar det fornødne Mandskab er fulgt med Spreiterne, skal Kioresvenden nyde den halve Beløn ning og Brandsvendene den anden halve Deel, til lige Deling imellem sig. Det Mandskab, som ved Huus- Ildebrand, uden at oppebie Hestehielpen, bringer den første Sprøite til Ilden, skal derfor nyde en Be lønning af 4 Rdlr; det Mandskab, som saaledes brinzer den anden proite, skal have 2 Rdlr. I ethvert Tilfælde, hvori nogen af forannævnte Belønninger skal unne tilstaaes, maae prviten med tilhørende Red- Faber være bragt til Ilden ubeskadiget, og i saadan Eilstand, at den strax uden Ophold kan sættes i Brug. 37.) Den, som bringer den første Vogn med Brand- Redskaber; den, som bringer den første Rarre med Band; og den, som bringer det første Vandkar til Brands Brand Fr. f. Khn. VIIIC. 137-140§. 19 Jul. Brandstedet, naar Tegn til Huus-Ild er givet, skal have en Belønning af 3 Rdlr; den dernæst ter 2 Mdlr, den tredie Rdlr, og den fierde 4 Mark. 13.) De Brand: Officianter, Brandsvende, Res server, de, som høre til Ledbrydnings-Mandskabet, til Rednings-Corpset, og de, som ere ansatte ved Rednings Maskinen, maae, naar de i Ildsvaades Til fælde særdeles udmærke sig ved Virksomhed eller Dri stighed, i at give nyttig hielp til Ildens Standsning, eller, i at redde medmenneskers Liv eller Gods, som er i have for Ilden, efter Brandmajorens Forslag og Brand: Sessionens Betænkning, i Forhold til Tiene stens Vigtighed og Vanskeligheden i at udføre den, gi ves Belønninger fra 1 til 20 Rdlr, eller et Sølv: Brandskildt med passende Indskrift, hvilket de i Brand- Corpsets Tieneste, og ellers ved offentlige Heitidelighe der, kan bære. De som allermeest have udmærket sig, stal ogsaa, naar de, som Mestere, vil nedsætte sig, og intet andet heri er dem til Hinder, end Uformuenhed til at udrede de Bekostninger, som dertil udfordres, erholde den fornødne Understøttelse af Brand-Sessions: Kassen, naar de derom giøre Ansøgning til Over-Brands og Band Commissionen. 139.) Dersom nogen af de ved Ilden Tienstgiørende i Tienesten kommer til Skade, da skal han, paa Brand Sessions: Kassens Bekostning, kureres, og desuden for hans Troskab bes tonnes; og bliver han utienstdygtig, da skal han, for sin Livstid, nyde en aarlig Pension af ommeldte Kasse, efter Over Brand- og Band Commissionens Bestem. melse. Dver han, og efterlader sig Enke, skal hun ligeledes nyde aarlig Pension for fin Livstid af samme Kasse, saalange hun bliver i ugift Stand; og gifter bun sig, og atter bliver Enke, sal hun igien nyde den hende først tillagte Pension. 140.) Brand:Corp. set Brand Fr. f. Khn. VIII C. 140-143 §. set skal fremdeles have Frihed til selv at bortbære deres 19 Jul. Medbrødres Liig, uden Indsigelse af Liigbarer: Lauget. 141.) Dersom det i noget Tilfælde, hvor Skade: Ild er opkommen, ved Undersøgelsen befindes, at samme kunde været forebygget, naar vedkommende Huuseiere eller Beboere havde vist en mere end almins belig Agtsomhed eller Forsigtighed, saasom om der er gaaet Ild i en Bielke, der har lagt for nær ved et Kakkelovns Rør, eller om Brand er forvoldet ved en Sprakke i en Skorsteen, som man ikke har vidst af, nen som ved noie Eftersyn kunde have været opdaget, Ser Branden dog ansees, som tilfældig, og ingen derfor drages til Undgieldelse, enten ved Straf, eller tif at betale de første Sprsiter og Karrer, men denne Betaling bør af Brand-Sessions Kassen udredes. 142.) Det skal være enhver Huus Eiers eller Beboers Pligt, aavidt han formaaer, at søge at dæmpe eller at standse ben Ild, som hos ham opkommer; men dersom han Derhos ved Huus: Ild forsommer, strax at giøre det i 59 $ befalede Anskrig, skal han bøde fra 20 til roo Rdlr, efter Sagens Beskaffenhed og den Skyldiges Kaar. 143.) Den, som uden lovligt Kerfald debliver fra sin Post ved Ildes længer, end efterat Allarm-Tegnet er givet, fal, om han er Brandsvend Værkgesel, Reserve ved Spreiterne, ansat ved de offentlige Pomper, eller henhører til Nedbrydnings. Mandskabet, eller (i de Tilfælde, at Matroserne skulle møde paa Handelsskibene) Matros paa et af disse, Derfor bøde 2 Def, en Straalemester eller Assistent I Rdlr, og en Over: eller Under Brandmester 2 Rdlr; Udebliver nogen 1 Time, fordobles hans Straf, og udebliver han længere, end 2 Timer, da skal Brands Sessionen dømme dem, som af ommeldte Mandskab længere udeblive, til Fengsel paa Band og Brød fra I til © $ 3. Time, Brand Fr. f. Khn. VIII C. 143 146 §. Med lige Boder strafforlade deres Post ved 144.) Udebliver 19 Jul. I til 8 Dage; og Brandmesterne i lige Tilfælde bøde fra 4 til 10 Rdlr, eller hensættes fra 1 til 8 Dage i Arrest efter de Omstændigheder, som formere eller for mindske den Skyldiges Brøde. fes de, som, uden Tilladelse, Ildsvaade, førend de afløses. nogen Brand: Officeer, uden lovligt Forfald, fra Ilden længer, end en halv Time, efterat Allarm Tegnet er givet, skal ham derfor 1ste Gang gives en Tilrettesættelse af Brandmajoren, i Overværelse af de andre Brand Officerer; 2den Gang straffes han med 4 Ugers Arrest paa Hoved Vagten, og 3die Gang skal han have sit Embede forbrudt. Paa samme Maade straffes den Brand Officeer, som, uden Tilladelse, forlader sin Post ved Ilosvaade, førend han afløses. 145.) Enhver, som er pligtig at bringe vand til Jl den, og, uden lovligt Forfald, udebliver Time, efterat med Klokkerne er klemtet, inden han bringer sin Hunsbonds Karre, fuld med Vand, bøder for en Time 32 St.; udebliver han I Time, da beder han I Sidle; udebliver han 2 Timer, 5 Ndir; og udebliver han 3 Timer og derover, skal han ansees, som modtvillig udeblivende, og straffes med 8 Dages Fængsel paa Vand og Brød. Men er Huusbonden Aarsag til Udeblivelsen, skal Tieneren frifindes, og Huusbonden bøde for Time 2 Ndir, for I Time 5 Rdlr, for 2 Timer 20 Rdlr, og, for 3 Timers Udeblivelse og længere, indtil 50 Rdlr. 146.) Den Riøresvend, som, uden lovligt Forfald, udebliver Time, efterat med Klokkerne er klemtet, enten med Hesten til Sprøitens eller tilhørende Vandkars Frembringelse, eller med Vogn til andre Brand Redskabers Tilførsel, eller forsømmer paa Samlingspladsen at møde til at bortfiore lytte gods, straffes saaledes, som i 145 § er fastsat for dem, som Brand-Fr. f. Khn. VIII. 146:148 §. som forsømme at bringe Vand; og Huusbonden, hvis 19 Jul. han har forvolder Opholdet, ligeledes efter ommeldte §; og dersom det Brand: Redskab, som nogen Vognmand al bringe til Brandstedet, af Brandmajoren eller Politiemesteren befales afhentet ved en anden Vognmand, skal den Forsømmelige, foruden den fastfatte Straf, betale til denne 2 dlr. 147.) Viser nogen sig overhørig i at udføre det ham befalede, arresteres han og straffes, om han er en Brand: eller Riøresvend, med Fængsel fra 8 Dage til 4 Ulger; om han er en Brand: Officeer eller Over: eller Under-Brandmester, med Arrest fra 4 til 8 uger, eller Cassation, alt eftersom Omstændighederne formere eller formindske den Skyl diges Brøde; Er han Civil, bode han, efter Forseel sens Beskaffenhed og hans Kaar, fra 2 til 50 Rdlr; men dersom hans Overhørighed skulde befindes udmærket fror, skal han af Brand-Sessionen demmes til Fængsel fra 8 Dage til 4 Uger; Er han Militair af Land: eller Sse-Etaten, af det borgerline Militaire eller Artillerie, da dømmes han af den ham vedkommende Krigs-Ret. Hvo, som imod de Foranstaltninger, som giøres mod Ilden, med Magt modsætter sig nogen Befalingha vende, straffes med Fastnings Arbeide, eller Fængsel, paa visse Aar eller livstid, ester Omstændighederne. Bruger han Vaaben til at givre Modstand, haver han sit Liv forbrudt. 148.) Dersom nogen af Brands Corpset, eller af det til Redning eller Nedbrydning bes fremte Mandskab, eller og af Reserverne, modtager Penge af nogen af Stadens Indvaanere, for at sluk. ke Jid eller give dem Zielp, da skal han bøde ligefaameget, som han har imodtaget, og begge Summer gives til de Fattige. Naar nogen af dem, som over bemeldte Mandskab have nogen Befaling, modtager Penge, eller tillader sine Underhavende at modtage dem, 44 bøder Brand-Fr. f. Kn. VIII C. 148 151 §. 19 Jul. bøder han ligeledes saameget i Straf, som der er imodka, get, og derforuden skal han have sit Embede eller Bestilling forbrudt. Den, som tilbyder eller giver Penge eller Penges Bærd, skal betale dobbelt saameget til de Fate tige, alt efter Brand-Sessionens Kiendelse. 149.) Indenfor Vagten, som omgiver Brandstedet, maae intet Slags Drik udskienkes i Kielderne eller Husene, og hverken i Husene eller udenfor maae sienkes nogen Slags stærk Drik. Enhver, som handler herimod, skal strax arresteres, og derefter bøde fra 2 til 50 Rdlr. Derimod kan Politiemesteren tillade Vertshuusmændene, Øltappere og andre, under fornødent Tilsyn, at stiens fe offentlig og paa Gaden tyndt Øl til Arbeiderne. 150.) Befindes nogen Brandsvend eller Riøresvend, under hans Forretning ved Jiden, bestienket, bør Han strap arresteres og hensættes paa Vand og Brød i to Gange 24 Timer. Naar en Over: eller Under: Brandmester findes beskienket ved Ilden, skal han an heldes og straffes med 14 Dages Arrest. Skulde, imod Formodning, nogen Officeer paa saadan Maade forsee sig, bør han strax arresteres og straffes med 4 Ugers Arrest, og skeer det oftere. Pal han afgaae. Indfinder nogen Brandsvend sig ved Ilden, uden Brandskildt, bør han bortvises, sem uvedkommende, indtil han med Stilde kommer tilbage, og ansees han, som om han ikke var mødt, indtil han indfinder sig ned sit Skildt. Bortreiser nogen Brandsvend med sit Skilde, bør han offentligen efterlyses, og, om han andensteds antræffes, skal han der af Politie: Netten demmes til 8 Dages Fangsel paa Vand og Brød, og Betale Efterlysnings:Omkostningerne. Ingen Oldgesel maae give nogen Brandsvend, som vil bortreise, Seddel, førend han har forevist ham sit Beviis for, at han har aflevere: sit Stildt til Brandmesteren, under 1 Rdlrs 151.) Straf. Brand Fr. f. Khn. VIII E. 151154 §. - Straf. Ingen, som i Følge 124 § til Brandsvend 19 Jul, ansættes, maae undslace sig for at modtage Brands skildtet, naar det bliver ham overleveret; giør han det, skal saadant bekiendtgiores paa Laugshuset, og, om no: gen Mester da bruger ham til sie Arbeide, skal mesteren for hver Dag han holder ham i sin Tieneste, bøde 4 Mk. Ingen Mester maae udsende en Svend, som ved Brand Corpset er ansat, til Arbeide for sig paa Landet, førend han derom har meddeelt Attest til Svenden, som skal forevise Brandmesteren samme, og derhos overlevere ham Skildtet. Forsømmer Mesteren det, straffes han med at betale hver Gang dobbelt saameget i Mulet, som Svenden burde betale, om han var udebleven fra Ildebranden i een Time. 152.) Forsømmer nogen Taarnvægter, i Ildebrands: Tilfælde, strax at give Tegn fra Taarnet, bør han derfor straffes med at hensættes 14 Dage paa Vand og Brød, og have sin Tieneste forbrudt. Dersom han giver urigtigt Tegn, straffes han med Fængsel paa Vand og Brød 18 Dage. Skeer det oftere, da straffes han ligeledes med Fængsel paa Vand og Brød i 14 Dage, og zdie Gang have sin Tieneste forbrudt. Dersom han forla der sin Post, straffes han med Hensættelse i Forbe dringshuset paa 2 Maaneder, og haver sin Tieneste forbrudt. Dersom Taarnvagteren findes sovende paa sin Wagt, straffes han med Fængsel paa Vand og Brød i 14 Dage, og 2den Gang skal han have sin Tieneste forbrudt. 153.) Graverne maae ikke fordriste sig til at lade ringe med Klokkerne, saalange Ilden vedvarer, førend de dertil have Befaling fra Brandmajoren, eller tillade, at nogen, ellers sædvanlig, Ring ning saalænge foretages, under Straf af 50 Rdlr, Iste Gang, og 2den Gang at have sin Bestilling forbrudt. 154) Den Gadevægter, som imod nogen Brand- eller Bor 645 Brand-Fr. f. Khn. VIII C. 154:157 §. 19 Jul. Borger Officeer, eller Politiet, ved Ilden viser sig overhørig, eller forsømmer nogen af de ham i V Cap. 62, 77 03 101 § paalagte Pligter, firaffes Iste Gang med at bære den Spanske Rappe, eller med Fængsel paa Vand og Brød, efter Omstændighederne og Brand, Sessionens Kiendelse, og 2den Gang bør han casseres; men dersom han med Magt modsætter sig den, som Befa ling haver, straffes han efter 147 §. 155.) Naar Oldermanden eller Formanden for Bryggere, Bagere, Mollere, Slagtere, Vognmænd, Hyrekudske og Pram lauget, eller den, som paa Oldermandens eller Formans dens Vegne er beskikket at mode, efterat med Klokkerne er klemtet for Huus:Ild, uden lovligt Forfald, udeblis ver over Time, bør Politiemesteren Iste Gang give ham en Erindring; 2den Gang gives ham en offentlig Irettesættelse i Brand: Sessionen, og 3die Gang mel des det Magistraten, til at udnævne en anden Older mand eller Formand; Udebliver han over 1 Time, skal han desuden betale 5 Ndir, og over 2 Timer 20 Rdlr, og for længere udeblivelse, end 3 Timer, 50 Rdlr. Og imidlertid han er fraværende, skal en anden i hans Sted sættes af Politiemesteren, til at iagttage den Udeblev nes Tieneste. Opfylder han ikke de ham, efter 93 §, paaliggende pligter, skal Brand-Sessionen dømme ham til Bøder fra 5 til 50 Rdlr, og om han groveligen skulde have forseet sig, afsættes han fra hans Forretnin ger. 156.) Vandmesterne ansees, ligesom Ol dermændene, naar de, uden lovligt Forfald, udeblive over Time, og udeblive de længere, da bøde de, ef ter Brand Sessionens Kiendelse, fra 2 til 12 Rdlr, og opfylde de ikke de Pligter, som, efter 94 §, paaligge dem, da bode de fra 2 til 20Rdlr,og naar nogen af dem groveligen Stulde have forseet sig, afsættes han fra hans Forretninger. 57.) Forsømme Skorsteensfeierne eller deres Folk, i Følge Brand Fr. f. Khu. VIII C. 157 161 §. Følge den 67 $, at møde, eller forlade de deres Post ved J 19 Jul. den, eller Samlingspladsen, førend de af Brandmajoren have erholdet Tilladelse, da bøde hver af dem, fra 2 til 10 Rdlr, og deres Svende, om disse ere skyldige, dobbelt imod en Brandsvend, alt efter Brand Sessionens Kien delse. 158.) Den Indvaaner, som forsømmer, ved opkommen Ildebrand, at udhænge de i 95 § befalede Lygter for sit guns, beder 4 Mk for hver manglende Lygte. Den, som efterlader, efter 96 §$ Bydende, at udsætte Vand for sin Dor, hvor det er befalet, og at fylde Vandkarrene, naar de ere ud tommede, bøde 1 Rdlr. Den, som forsømmer, i Overeensstemmelse med 98 G, ved i Nærheden opkommende Ildebrand, at sætte Vand paa Lofterne, eller at iagttage, hvad videre Forsigtighed deri er befalet, straffes fra 2 til 10 Rdlr. 159.) vo, som be. findes ved Ildebrand at have feiaalet af Mogens Gods, eller at have hælet med saadanne Tyve, og hvo, som fordølger eller benægter noget ved Ildebranden reddet Gods, straffes som den, der bestialer skibbrudne Folk. 160.) Dersom noget Brand Redskab ved Ilden fors brænder eller beskadiges, sal den, til hvilken samme har været betroet, erstatte Skaden, med mindre han kan bevise, at det er skeet uden hans Skyld; Desaar sag skal Brandmajoren, strax efter enhver Ildebrand, til Brand Sessionen indberette, hvad Brand Redskab, der ved Ilden er beskadiget eller forkommet, og om saadant ved nogen af Brandfolkets Forseelse er foraars faget. 161.) Den Huus Eier eller Beboer, der paaligger Huus:Eiers Pligt, som, naar Ild opkom mer i Nærheden af huset, ikke sørger for, at det, i Overeensstemmelse med 98 §, forsvares mod Ildfuns Fer, saalange overhængende Fare ikke giør der umue ligt, men som, uden at være nødt dertil, overlader Bufet Brand-Fr. f. Khn. VIII C. 161:165 §. 163.) Ingen maae, 19 Jul. Huset til sin Skiebne, og forlader det, skal bøde fra 5 til 50 Ridle, i Forhold til hans Kaar og Formue. 162.) Uvedkommende, som indtrænge sig ved Ilde brand indenfor Vagterne, og som efter 108 § arreste res, dømmes desuden i Bøder fra 1 til 10 Rdlr; men Militaire straffes efter Krigs Artiklerne. Dersom nogen urigtigen angiver et lovligt rinde (*), for derved at indlades indenfor Posteringen ved Ilden saa at han desaarsag, efter 109 §, bliver arresteret, skal han, for saadant urigtigt Opgivende, dømmes i Boder, efter Omstændig hederne, fra 2 til 20 Rdlr. i Ildsvaades Tilfælde, uden Brand Officerernes Til ladelse, udkaste Gods af Luger eller Vinduer, paa Gade, Torv eller i Gaarde, naar man i disse arbeider mod Alden. Giør han det, og Godset er af den Be ffaffenhed, at Mennesker derved kunne beskadiges, da bør det ikke alene, om det er ham tilhørende, confisqve res til Beste for Brand Sessions Kassen; men den, som udkastede det, skal bøde fra I til 4 Relr, og des. uden være underkastet Tiltale for den Skade, som ved hans Uforsigtighed foraarsages. 164.) Den, som møder for sildig ved Mynstringen eller Ererceringen, straffes ligesom den, der udebliver fra Ilden. 165.) Ligesom alle ved Ildsvaaden Befa lende have Ret at fordre Lydighed af deres Underhaven de i alt, hvad de ved Ildebranden befale og foranstalte, saa bør de og beflitte sig paa, at omgaaes deres Underhavende med Venlighed og Mildhed. Skulde der imod nogen ved Ord eller Gierninger fornærme sine Underhavende, saa skal Brand Sessionen, efter Oms stændighedernes Beskaffenhed, dømme ham til Bøder fra (*) Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: Dersom nogen, under Paaskud at ville hielpe fine Benner, i det Sted angiver et urigtigt rinde (cfr.). Brand-Fr. f. Khu. VIII C. 165-168 §. fra 5 til 50 Rdlr, og, om Fornærmelsen er stor, til 19 Jul. Arrest fra 14 Dage til 4 Uger. Men de Underhavende, som formene sig fornærmede, skal desuagtet vedblive at adlyde den Foresatte, som de vil klage over. 166.) Hvo, som ikke formaaer at udrede de i denne Fr. fastsatte Bøder, skal lide paa Kroppen, efter Fr. 6 Dec. 1743. 167.) Alle Bøder for Forseelser imod denne Anordning, som idømines efter Brand Sessionens Kiendelse, skal herefter, som hidtil, henfalde til Brand: Sessions-Kassen. 168.) Forsømmeb ser og forseelser, som begaaes af nogen, ved Ildsvaade vagthavende, af det militaire Borgerskab, eller af det borgerlige Artillerie, eller dets Officerer, paa. dømmes, ligesom alle andre borgerlige militaire Sager, efter holdet Krigsforhør, ved Krigsret, og den Skyl dige straffes, efter hans Formue og Sagens Omstens digheder, med Bøder fra 2 Mik til 10 Ndir, uden vi dere Appel. Men skulde Sagen være af vigtigere Bes staffenhed, da dommes, i Følge Krigs. Artiklerne eller Lovene, til haardere Straf, og indsendes derefter Doms men, igiennem Generalitets og Commiss. Collegium, til Kgl. Resolution, og i begge Tilfælde, naar Doms men ikke opfyldes inden 3de Solemærker, giores Exe cution ved Underfogden, og straffes den Skylbige, i Mangel af Betaling, efter Fr. 6 Dec. 1743. 3 Øvrigt skal denne Fr. først trade i Kraft 30e Maanes der, efterat den er befiendtgiert (Udsat, indtil videre, ved Pl. 25 Febr. 1800). No. I. Samling af de i denne frs I Cap. paabes raabte Bygnings Anordninger: 1.) Rescr. (9 Dec. 1778), ang. Mattfiollernes bes dre Indretning i Khavn. Befiendtgiert ved Pl. 14 Jan. 1779. 2.) Rescr., til Over-Brand og Vand-Commissionen i Khavn, 9 Aug. 1780 (efter Ansøgning fra Bryga Bere 19 Jul Brand: Fr. f. Khn. No. I-II. A. ger Laugets Oldermand): At Forsætningen i Maltkiøllerne, som efter Rescr. 9 Dec. 1778 Skal opføres af Muur, maae i dets Sted, hvor Rummet det ei anderledes tillader, være en 2 Tomme Planke, som skal overklædes med Robber eller Jern. 3.) Pl. 4 Jul. 1795, om de Regler, som ved Bygs ninaers Opførelse i Khavn for Estertiden skal iaattages. 4.) Pl. 9 Sept. 1795, hvorledes Overtrædelser af Bygnings Anordningerne skal pantales. 5.) Pl. 23 Sept. 1795, ang. nogle nærmere Be stenam ser, som ved Bygningers Opførelse i Khavn skal iagttages. 6.) pl. 16 febr. 1796, ang. i hvilke Tilfælde Me sterne af Muur og Tommer Laugene nyde Gots giørelse for de Besigtelser, hvortil de bruges. 7.) Pl. 1 Mart. 1796, om Straf for slet murebe Gavle. 8.) Pl. 15 Mart. 1796, ang. Bygninger, som opføres pao ujævne Grunde. 9.) pl. 16 Mart. 1796, om Muursteen paa Flas den paa Lofterne at lægge, m. v. 10.) pl. 1 Aug. 1797, om hul at bryde og Blæn ding at indrette i saadanne Bygninger, som ingen Giennemgang tilstæbe. 11.) Pl. 2 Oct. 1797, ang. Forbud at anbringe Render, som uden Forskaling ere beklædte zc. 12.) pl. 28 17ov. 1798, at Opførelse af Bygnin ger, eller Forandringer ved disse, skal anmeldes for Stabsconducteuren. No. II. Samling af de til denne Sr. Henhørende Sortegnelser, m. v. A. Fortegnelse paa de offentlige Sprøiter, som nu for Tiden ere her i Staden, og hvor de ere henfatte, tilligemed de Brandredskaber, som, foruden de i Brand: Anordn. 40 og 42 befalede, derved bør være. Hos Brandmajoren skal findes: 1) Jaatforeiten med fine Slanger. En miuvre Sprotte. 16 Vaderspande, hvoraf 12 høre til Jagtspreiten, og testen til den mindre Sproits, Ved Brand Fr. f. Khu. Ne. II. A. Ved vor Frue Kirke: 2) En stor Sprøite med fine Slanger. A. En Cabinets Spreite med tilbeher. 50 Læderivande. 4 Brandtiger og 3 Brandhager. 3) Cu stor Bed Gelliggeistes Riefe.. vroite med sine Slanger. B. En Cabinets Spreite med Tilbehør. 30 Læderspande. 3 Brandtiger og 3 Brandhager. Bed St. 17icolai Ritfe: 4) En stor Spreite med fine Slanger. C. En Cabinets Spreite med tilbehør. 50 Læderspaude. 4 Branditiger og 4 Brandyager. Web Trinitatis Sirfe: 5) En stor Spreite med fine langer. D. En Cabinet Spreite med Tilbeher. 30 Vædersvande. 3 Brandstiger og 3 Brandhager. Bed St. Petet Ricke: 6) En for Spreite med fine langer. E. En Cabinets Spreite med tilbehør. so Læderspande. 4 Brandstiger og 4 Brandhager. Beb Reformeert Rirfe: 2) En stor Spreite med fine Slanger. F. En Cabinets Spreite med Tilbeher. 24 Lædertpande. 3 Brandstiger og 3 Brandhager. Beb Garnisons Ritke: 3) En stor Surgite med fine Slanger. 10 fæderspande. 1 Brandstige og 2 Brandhager. Ved vor Frelsers Kirke paa Christianshavn: 2) En for Spreite med fine langer. G. En Cabinets: Sprøite med tilbehør. 30 Læderspande. 4 Brandstiger og 4 Braudhages. 19 Jul. Bed 19 Jul. Brand Fr. f. Khn. No. II. A.

Ved Frideriks Tydsk kirke: 10) En stor Spreite med fine Slanger. 10 læderfvande. 2 Brandstiger og 2 Brandhager. Bed Tugthuset paa Christianshavn a 11) En for Spraite med fine Slauger. 30 Læderspaude. 2 Brandstiger og 2 Brandhager. Bed Christianshavns Broe: 12) En stor Spreite med fine Slanger. H. En Cabinets Spreite med tilbehør. 24 Læderfpande. 3 Brandiliger og 3 Brandhager. Ved væsthuset: 13) En stor Spreite med fine Slanger. I. En Cabinets Spreite med Tilbeher. 17 Lædersvande. 2 Brandßiger og 2 Brandhager. Ved Toihuset: 24) En stor Spreite med fine Slanger. K. En Cabinete: Spreite med tilbeber. 72 Læderspande. 2 Brandtiger og > Brandhager. Paa gammel Holm: 15) En stor Spreite med sine langer. L. En Cabinets Spreite med Tilbeher. Læderspande. Bed Tyeboder: 16) En stor Spreite med fine Slanger. M. En Cabinets Spreite med Tilbehør. 14 Læderspaude. Web Maltmollen: 17) En stor Spreite med sine Slanger. 36 Lederspande. 4 Brandßiger og 2 Brandhager. Bed Veierhuset: $8) En stor Spreite med fine Slanger. N. Eu Cabinets Sprotte med tilbehør. 12 Læderspande. Citadellet: 1) En stor Sprotte med fine Slanger, ovrigt Tilbeher og væs Derspande. Bed Brand Fr. f. Khn. 9o. II. A. Beb Laboratorium: 20) En for Spreite med fine Slanger, svrigt Tilbehør og fæs derspande. Beb Casernerne: 21) En stor Spreite med fine Slanger, evrigt Tilbehør og Læs derspaude. Veb Raadhuset: 22) En stor Sprøite med fine Slanger, øvrigt tilbehør og las dersvande. O. En Cabinete Spreite med Tilbehør. Bed Christiansborg Slot: 23) En stor Spreite og 24) En mindre Evroite med deres Slanger. Ved Charlottenborg Slot: 25) En Spreite med fine Slanger. 26) Den faa kaldte store Palais:Spreite med fine Slanger, boils fen ved hver Huus Ild skal mode. Bed Rosenborg Slot: 27) En stor Sprøite med sine Slanger. Ranalerne ligge 3 Pramsprøiter, nemlig: x ved Valaiet bag Slottet, 1 ved Bragerboden, og x ved Proviantgaarden, med deres Slanger og følgende Redskaber ved enhver af dem, saasom : 1 Træpompe med Jernstang. 6 Aarer. 4 Baadshager. 2 lange Stager. 2 Later med 4 Horn. 2 Eraadser. 2 Fanglinier, 2 Laase og Krettinger. 1 Svabert. 2 Bulkuffer. 1 Osekar, og 4 Brandipande. Tvende i Cancelliegaarden: stor Euge: Maskine, mendre dito, og Web St. Nicolai Riefe: 1 Sugeværk, med deres Slanger. Beb de militaire Vagter skal findes: 3 beqvemme lebende Spreiter med deres Slanger, nemlig : I ved Hovedvagten, 1 ved Vestervort, 1 ved Nerreport, 1 ved Osterport, 1 ved Amagerport, 1 ved Nybodersvagt, I ved Toldbodvagten, og I ved Sletsholmevagt. 19 Jul. XII Deel. I t B. Fors Brand Fr. f. Khn. No, II. B. 19 Jul. B. Sortegnelse paa Samlings Plabfene for Spreiter med tilhørende mandskab og Brandredskaber, som ikke strap bruges ved Ilden. Naar Ilden var: Poa Ostergade fra Pilestræs de til Kongens Nyetoro Ostergade fra Amagertorv til Pilestræde Biingaardstrædet og Fors tunstrædet $ $ Admiralaaden og Squale deraaarden $ 3 llegaden Dybensgade, karegaden og Hummeraaden Sterrestrædet Stranden, fra Heibroe til Store Klobmagergade, imellem Amagertorv Klareboderne Holmens Brve maatte Spreiterne holde: Kongens Nyetors Amagertorv Holmens Kirke $ Holmens Kirke s ca Vognene med tiger, Bandkar, Brandbaser :c. Paa en anden Kant of Kongens Nyetoro. Kongens Nnetorv. Kongens Nytorv. Gammel Strand. Holmens Kirke. Kongens Nytorv. Dito. Holmens Kirke. Kongens petoro Holmens Kirke Dito $ = Boldhusgaden og Amagertorv Dito fra Klareboderne til Kultorvet Kultorvet Kollegaden. Amagertorv 3 Kokkegadell. Kronprindsensgade Amagertorv. lille Gottersgaden Kokkegaden. Sukegaden Antoniestrædet Store Grennegade, Grenneaade og Peder Madsens Gang Pilestrædet Cbrißtenbernikovstræder s Store Regnegade, Kronprindsensaade Store Grennegade lille Regnegabe, værtegas Gottersgaden Den Gammel Mynt Regnegades Myutergaden og Klarebo derne Gottersgaden og Slippen Bogumageraaden Store og lille Brondstræde Landemærket Landemerket Gottersgaden tidenstrædet Aabenraae Landema: ket Moutergaden Kongens Nnetorb. Sett rogaden. Pilestrædet. Store Kiebmagergabe, forbi Looftradet. Gottersgaden. Kokkegaden. Gottersgaden. Gottersgaden. Gottersgaden. Rosenborggadett. Springgaden Rosenborggaden St. Giertrudsstræder Tornebusgaden Friderichsborggaden Kultorvet Bolden fra Nerreport tit Gottersgaden Gottersgaden fra Kons gens petoro til Myns tergaden Gottersgaden fra Monters gaden til Landemærket Gottersgaden fra landes market til Bolden Imellem Cafernerne og Merrevert Tornebufkyaden Norrevold Skidentorvet Rosenborggaden Sottersgaden I den anden Ende af Sottersgaden Bed reformeert Kicke Wed Wolden Pandemærket. Kultorvet. Kultorvet ved Nosens gaarden. Gottersgaden. Kultorvet. Nørrevold. Skidentorvet. Kongens Myetore. I den nederste Ende af Gottersgaden. I Gottersgaden ved Brondstrædet. Delbrock Brand Fr. f. Khn. No. II. B. 19 Jul. Naar Ilden var: maatte Spreiterne bolde: og Vognene med tider, Bandtar, Brandhager c. I Beldhuusgaden . Heibroe Plads Gammel Strand, fra Dai broer Plads til Mabocles Læderstræder Amasertoro til Spenstras det Hykenstræder og Naboes les Kanalen fra Assistentshuset til Raadhuusfrædet Snaregaden Det og Magstræs Compagniestrædet Badstuestræder Brvelæggertrædet Knabrocktræder fra 52ve:| gade til Broelæggerstræ Det Knabroeftrædet fra Broes Jaggerstradet til Kanas len Rimmelkaftet Mineande Lille Delliageiststræde Store Helliggeiststrade Kokkeaaden Tovstradet Amagertorv mod Wimmels Skafter. Bed Kanalen ved Assis Boldhundgad. og Strans stentshuset. Fisketorvet den. Amagertorv. Haibroe Vlade Kokkegaden. Kanalen ved Assisientos huset Amagertorv. Kuabrocßtrædet Stormgaden. Weierboden Knabroeßtrædet Hellingeistes Kirke Nyetoro ved Weisenhuset Nyetorv. Nnetoro Kokkegaden Gammel Torv netero. Ngetorv. Knabrvestrædet. Gammel Torv. Sammel Tors. Trompeteraangen Kiøbmageraade Helliggeiftes Kukegaard Store Kiøbmagergade Trompetergangen og Keifersulfelds Plads ved Graas gaden Klosterstrædet findergaden fra Kiebmas gergade til Kannikepræs Det tindergaden fra Kaunites fræder til iolstrædet fille Kannikestrædet Ulfelds Vlads Store Kannikestrædet fra Kiøbmagergade til lille Kannikestrædet Store Kannikestrædet fraj lille Kannikestræder Nørregade Klabeboderne og etouboer! gaden Lille Fiolßtradet Stidenstradet, fra Riebe Bandkonsten. Gammel Torv Nyctors. Amagertorv. Amagertorv. Amagertorv. Kokkegaden. Store Kiøbmagergade imellem lovstrædet og Skindergaden. Bimmelskaftet. bredre ülfelds Plads Ulfelds Plads Kultorvet. Frue Kirkegaard Ulfelds Plads kindergaden Gammel Cord, Gammel Toro. Kokkegaden. Store Kiøbmagergade Kaltorvet. Nørregade. Gammel Torv. til Frue Kirkegaard Frue Kirkegaard Frue Kirkegaard Slidenstrædet. Landemærket Kultorvet. Lille Fiolstræder Norregade. Skibenstrædet Stidenstrædet Merregade elidenßradet magergade til Fiolstredet etidenstrædet fra Fiststræ det til Nørregade Bederheidtfeltsstrædet og Rosengaarden Store Fiolstrædet Merrevold, fra Dorten till Nerregade Nørregade fra Volden til Ekidenstrædet Nørregade fra tidenstras des til gammel Zore Skidenstræder Kultorvet. Skidentorvet. Rofent orggade. Slidentorvet Gammel Toro. Morres 19 Jul. Naar Jiden var: Brand Fr. f. Khn. No. II. B. Norrevold fra Norregade til Larsleißtrædet Larsicistrædet Merrevold fra Larsleiftræs det til St. Pedersstrædet Teglgaardsstrædet St. Pedersstrædet fra Nors regade til Teglgaardsstræs det St. Vederstrædet fra Tegls gaardsstrædet til Bolden Studiistræder fra Norregas de til farsbiernstrædet Studiistrædet fra farsbiorn strædet til Volden Lille Larsbiernstrædet Store Parsbiernstræder Westerveld fra St. Vederstrædet til Vesters gade Vestergade Friderichsberggaden medebakken Gammel Toro Nyetoro Kattesunder fra Friderichss berggaden til Lavendel: ftræder Kattefundet fra Lavendels stræder til Bandkonsten Mikkelbruggersgade Lavendelstrædet Halmtorvet Bestetorvet Farvegaden Randhuusstrædet Wandkonsten Løngangsstrædet Stormaaden Kalleboderne fra Bandkons ften til Bigautsgade Vigantsgade Prindsensgade Kalleboderne, fra Bicantsgaden til Fæstnings Mates rialgaarden Bestervold fra Bartov til Blaataarn Bryghuset og Blantaarn Staldmester: Gaarden, Staldbetienter Bugs ningen og Kongens Bryshuus maatte Sprøiterne holde: Nerrevold forbi Teils aaardstrædet. End Kirkegaard Teglgaardsstrædet Vestervold } Teglgaardsstræder va Vognene med tiger, Bandkar, Brandhager &c. Skidentorvet. Merrevold. Halmtorvet. Nerrevold. St. Peders Kirkegaard Bestervold. Halmtorvet. Bestervold. Halmtorvet. Vestervold. Gammel Torv. Frue Kirkegaard Parsbiornstræder Bolben veb Zeglgaarddens Det Studiistrædet Wolden ved St. Per dersstrædet Gammel Toro Gammel Torv Gammel Torv Nerregade Raadhuusstrædet Gammel Toro Bandkonsten Halmtorvet Hestetorvet Hestetorvet Philosophgangen Wandkonsten Bandkonsten Stormgaden ved Kalles boderne Bandkonsten Kalleboderne Wandkonsten Omkring Ridebanen I Slotsgaarden, ved Proviantgaarden Vigantsgaden Halmtorvet. Balmtorvet. Ved Vartov paa Torver Halmtorvet. Nyetorv. Gammel Torv. Wandkosten. Nyetoro. Hestetorvet. Bandkonsten. Deßetorvet. Halmtorvet. Seletorvet mod Portete Nyetorv. Nyetorv. Philofophgangen. Philofopbgangen. Stormgaden. Philosophyangen. Dito. Stormgaden. Philofophgangen, sondre Philofophgangen, nordre Ende Prindsensgade Ridebanen Ridebanen Christiansborg Slots Res benbngutuger Ridebanen Eberstiansborg Glot og Plads Sondre Slotsplads Toihuset, Proviantgaarden og Kunfkammeret Ende. Philosophgangen. Wigantogabe. Ridebanen. Ridebanen. Nordre Slotsplads. Cancels Brand Fr. f. Khn. No. II. B. Naar Ilden var: Cancelliet, Borsen, Bans ten, ned til quineinte Vakhuus, samt Nyes bord Gammel Holm Konsens Nyerory Nnebavn, Charlottenborg) Side Nyebavn, Byens Side fra store Strandstræde Toldbodgaden maatte Spreiterne holde: Slotspladsen Kongens Nyetoro Kongeus Nyetory Botaniste bauge i Gans gen under stræng Opsist til St. Aune Plads ved Strandradet Nychavn, fra Toldbodgas den til hovedet og forbi det gamle Qvæsthuns Toldbodgaden St. Annes Plads Lille Amaliegade Lille Strandstrædet St. Anne Plads Bredaaden 649. 1799. 19 Jul. va Voanene med Stiger, Bandbar, Brandhager :c. I den fendre Slotsgaard. Kongens Kongens vetorv. nerorv. Kongens nyetore. Kongent yetery. St. Anne Plads. Garnisons Plads. Kongens Nuerorv. Amalienborg Plads. St. Annes Plads Ostersoeke Plads, fra St. Anna Plads til St. Anne Plads . Amalienborgs Plads. Nnegade vestindiske Blads Amalienborg Plads Amalienborg Plads. Resten af den sterfeeste og Store Amaliegade Store Amaliegade Toldboden Toldbodveien Store og lille Strandstræ Det Bredgaden fra Kongens Nyetoro til Tvergaden Bredgaden fra Tvergaden til Akademiegaden Friderichsgaden Bredgaden fra Akademiegade j til Toldbodveien Blanco Gaden Akademiegaden Evergaden fra Bredgaden; til tere Kongens Gade Store Konuens Gade fra Nyetorv til Lvergaden' Store Kongens Gade fra Evergaden til Akademies gaden. Store Kongensgade fra Akademiegaden til Told: bodveien Bergergaden fra Gotterss gaden til Tvergaden Borgergaden fra Evergaden til Hiortelængden Borgergaden fra Diortes længden til Neberbanen Prindsensgade Zvergaden fra Kongensgade Lille Amaliegade Amalienborg Plads Oplagspladsen Esplanaden St. Anne Plads Garnisons Plads Garnisonspladsen Bredgaden Akademiegaden Bredgaden. Store Kongens Gade Kongensgade Evergaden Tvergaden Akademiegaden Myeboder paa den nord- Bredgaden. Toldbodveien. Toldbodveien. Bredgaden. Kongens Noetorv. Kongens Nytorv. Foran i Evergaden. Amalienborg Plads. Toldbodveien. Store Amaliegade. Bredgaden. Bredgadell. Kongens Nyetorv. Akademiegaden. Toldbodveien. Evergaden. Evergaden. Nyeboder paa den efts lige Side. Borgergaden. Gottersgaden Hiortelængden lige Side Adelgaden Borgergaden Zvergaden fra Borgergaden Adelgaden til Kongens Have Helsingoersgaden Adelgaden Gortersgaden. Adelgaden fra Gottersgaden til Evergaden Evergaden Getterögaden. 213 dels til Borgergaden Store Kongensgade. Borgergaden. Brand-Fr. f. Khn. No. II. B. 1 19 Jul. Naar Ilden varmaatte Spreiterne holde: Adelgaden fra Tveraaden t: Stelemester ængs den Selvanden fra Adelgaden til Rigensgade Selvgaden fra Rigensgas den til Volden Rigensgaden Ostervold fra Krudtaarnet til Stokbufet Efolemesterlenaden fervold fra Stothufet Selvgaden Viindsensgade Adelgaden langs Volden ved Ca: fernerne de nærmeste Nyeboders Gader Niaendaade Nigensgade til servod fra Selvgaden til| Rosenbora Rosenborg Slot Bolden fra Rosenborg til] Gortersgaden Nyebodersgader Broegaden Lille Torveaaden Strandaaden fra Broegas den til Kirken Strandgaden fra Breegas den til Wilders Plads St. Anna Gaden fra Strandgaden til Snors rebroen Baadsmandsstrædet neden, Wander Overgaden neden Vander. fra lille Torvegaden til Baadsmandsstrædet Dvergaden neden Vander, fra lille Torpegaden til See laboratoriet Lille Sovbizaaden Salt: Compagniers Gade Overgaden over Bandet fra Torvet til Bodenhofs Plads Overgaden over Bandet fra) Torvet til Bolden Dronningensgade fra Zorvet til Ererceerbafet Dronningensgade fra Tor vet til Bolden Prindsensgade fra store Zorveande til forbi Frels ferens Kirke Vrindiensgade til Wolden Lille Amagergade Store Amagergade Solvaaden ved Cafers nerue Rosenborg Forgaard Paa Ererceerpladsens estre Ende Ererceerpladsen og Vognene med Stiger, Bandkar, Brandbauer sc. Selvgaden. Den everste Ende af Solos ga en. 9 fendre Ende af Selvs gaden. I en anden af de nærmes ste Nyeboders Gader. Bed Krudtaarnet. Selvgaden. Stokhuudlængden. Cologaden. 3 Gottersgaden. Gotterbanden. Bed østre Sibe af Gaden Bed vestre Side af Gaden. Christianshavn: Strandgaden ved afatis | fke Compagnie Store Kongensgade Bed asiatiske Compagnie St. Annes Gaden Bed Dokken Ved Dokken Baadsmandsstrædet . Lille Kongensgade. Bed Bornehuusbroen. Ville Kongensgade St. Anne Gaden Store Sophiegaden St. Anux: Gaden Store Sophiegaden St. Anne: Gaden Store Sophieaaden St Anne Gaden Store Sophiegaden Strandgaden ved tydsk Kirte. Pille Kongensgade. Corvet. Store Kongensgade, sts lige Ende. fille Kongensgade. Store Kongensgade, imob lille Zorvegaden. Lille Torvegaden. Torvet. Bed tndsk Kirke. Pas Torvet. • Paa Torvet. Paa Torvet. Paa Torvet. Paa torvet. . paa Torvet. Van Torvet. Sorort. Serves. Bolden Brand Fr. f. Khn. Mo. II. B-C. Naar Ilden var: Bolden fra lille Amagers gade til fore Amager gade Bolden fra store Almas gergade til Appelboes Plads Baadsmandsstrædet over Bandet maatte Spreiterne holde: Store Torvegaden. Bed Amager Port Dronningensgade St. Anne Gaden over) Bander Etore Torvegaden 19 Jul. tiger, og Vognene med Bandkar, Brandbager &c. Paa Tervet. Prindsensgade Store Sophiegaden Woldgaden Wolden, langs Appelbyes Reberbane og Plads Wilders Viads Bodenhofs Plads Dronningensgade Amager Vort Dronningensgade Overgaden over Bandet Bed Enden af Langebroe Wilders Plads Bodenhofs Plads Prindsensgade. Prindsensgade. Paa Torver. Ved Volden. Ved Bolden. Overgaden over Bandet. Strandgaden. Bed væstbufet ind i Baadsmandsstrædet. Maar Ilden, ovkommer paa Mastmagers Pladsen og Sees Arsenalet, skal gieres Ans stalt til, at Evreiterne Eunne fores over fra Snehavn. Dg opkommer Jid i Flaaden, da ligeledes fra den astersoefte Plads. Paa yeholm, da ligeledes fra plags Bakbufet. Citadeller kan baade Spreiter og Vogne holde paa Pladsen. C. Lifte paa Slag, Springvands: eg Gade: Pomperne t $70. JA 20 34 40 50 6 a 74 8 R 90 10 A 110 120 134 14 A 15a 16 a 17 A 184 190 200 210 Svor Bomven staaer. Canal: Pomper: (Bed Castels Graven ud for f Noraesgaden Sammesteds længere benimod Tolds Loden Saminefieds ud for Amaliegade Bed Toldboden Toldbodpladsen, efterfoefte Compags nie ordre Pinde Bed Sets Cadet Akademiet en for efterfeest Compagnies Valbuus Besten for dito Bed gammel Qvathund Lige for Ovefihuusgaden traa for Toldbodgaden Wed Nnebavns Canal lige for Hus fet No. 14 Imellem ftere og lille Strandrade Pige for Gartneren ved Botanike Hange Ov imod Myudien Noehavns Canal, Charlottenberg Side, langere op mod Myndten Ud for Gaarden pea pierner af hols mens Canal va Kongens Nyetoro Wed Aomiraliters: Guarden De, som boe nærmest ved Pempen. Bagten i Castellet. Eieren of No. 70 fitr. Toldbodvagten. Toldbodvagten. Compagniets Vortner. Chefen for See. Cadetterne. Compagniets Portner. Dito. Maltmellen. Eieren af No. 35. Eieren af No. 24. Eieren af No. 14. Eteren af No 6. Gartneren ved Botaniske Hauge. Eteren af No. 277. Eieren af No. 294 03 295. Eieren af Gaarden. Eleven af 9o. 399. Neden Brand Fr. f. Khn, No. II. C. 19 Jul. No. 22 4 230 240 250 26a 270 280 29A 30 a 31 a 320 534 340 350 36 a 37 a 38 a 39 a 40 A 410 42 a 430 4+4 45a 460 47 0 48 a 49 A 500 510 Hvor Pompen staaer. Neden for Holmeus Broe Bed Holmens Canal Often for boibroe Besten for dito Lige for Assistentshuset Op imod Sandfiften imod Fride richoholms Canal Zet ved Stormbroen Bed den store lotsbroes nordre Side Ved dito sendre Side Vestre Side af Prindsensbroe Lige for Materialgaarden Lige for Korg. Smede ved Prinds feasbroe I Caunten lige for den forrige Clotsfirte Imellem Dolmens Broe da Beibroe Imellem Holmensbroe og Sands Ersten Bed Bersen Ved Bersen imod Kuivvelsbroe I Canalen bag den nye Banke lige for Generalirets: Gaarden Langere ned ved samme Dan Christianshavn. I Vroegaden ved Knippelsbroe Bed Dogven Overgaden neden Vandet Jellem Snorre og Steenbroen Overgaden neden Vandet J Overgaden over Bandet Pige for Tugtbufer Paa den fondre side af Canalen 04 etre Side af Snorrebroen Ligefor Gaaben No. 175 vas den estre Side af Suorrebroen. De, som boe nærmest ved Vompen. Eieren af No. 260. Eieren af No. 247. Eieren af No. 2. Eieren af No. 6. Portneren ved Assistentshuset. Eieren af No. 20. Eieren af No. 289 09 290. Vortueren ved Prindsens Palais. Eteren af No. 326. Portneren ved Laurvigs Jerns Mas gafin. Bygnings Forvalter Dajou. Smeden sammesteds. Eieren af No. 3 ved gl. Strand. Portueren ved Cancellier. Dito. Eieren af No. 10 under Børsenta Eieren af No. 84. Bortneren ved Generalitetet. Eieren af No. 292. Eiereu af No. 1. Eieren af No. 51. Eieren af So. 160. Eieren af No. 155 og 156. Eieren af No. 166. Eieren af No. 184. Eugthufers Portner. Eieren af No. 179. Eieren af No. 175. 520 534 540 550 564 574 58a 59A 60A Ro. Hvor Pompen kaaer. Springvands-Pomper 616 3 Tveraaden van Diernet| Bandcomp. Navn, paal bois Rende Spring vandss og de publiqve Gadeposter stage. mod store Kongensgade Dfter Compagnie. 62 b J Bungaardstræde Dito De, som boe Bompen nærmest. Eieren af No. 244. Eieren af 90 139 nd til Kongens Nyetoro. J Gils Dito Universitetets 666 3 Kannikestræde Dito 970. 63b Brand Fr. f. Kon. Mo. II. C. 653. 1799. Hvor Pompen staaer. Silfegaden 64b Kokkegaden 65b Daa Ulfelds Blads Bandcomv. Navn, paa | hvis Rende Springs vandes og de publique Gadeposter stane. ter Compagnie 19 Jul. De, som boe Pompen nærmest. Eieren af No. 69. Eieren af No. 13. Eieren af No. 116. Portneren ved Eilersens Collegium. 67b 3 andemærket strap ved Kiebmageraade Rosengaardens Eieren af No. 30. 68b Baa Kultorvet Dito Eieren af No. 125. 69b Paa Kultorvet op imod Nørreport Fontainens Eieren af No. 88. 70b Aabenraae ud for refor meert Kirke Dito Eieren af No. 267 716 Nerre Bold imellem Tornes buskeaaden og Bolden 720 Paa Stidentorvet Dito Eieren af No. 71. Rosengaardens Eieren af No. 110. 736 Paa Stidentorvet ligefor, Nørregade Universitetets . 746 Bed Petri Kirke Fontainens Eieren af Sufet paa Hiers net af Norregade og Bols den No. 59. Beboeren af No. 41. 756 Studiißtræde Universitetets Eieren af No. 117. 766 3 Dyreftebsgade ved Hiers net af Frue Kirke Stofengnarbend Eieren af No. 243. De publiqve Poster: 77 Nyeboder, Klerkegaden Charlottenborg, som tilberer Kongen Eieren af No. 398. 78 Selvgaden paa Hiornet mod Adelgaden Sarvernes 79 Prindsendgade paa Hiornet mod Borgergaden Dito Eieren af No. 247 i Adele gaden. Eieren af No. 129 i Bers gergaden. So vergaden paa Hierner af Adelgaden Dito Eieren af No. 235 i Adels gaden. 31 Helsingøersgaden mod Giornet af Adelgaden Dito 3 Bordergaben paa Hiernet af Helsingoersgaden Bramerholms 83 Bredgaden foran fra Kongens Nyetoro. Garvernes 84 3 ftare Strandstræde op imod Garnisons Kirke Benefens 3 fille Grounegade op imod store Grounegade Eieren af No. 219. Eieren af No. 194 i Bors gergaden. Eieren af No. 193 i Breds gaden. Eieren af No. 133 00 134 i store Strandstræde. Eieren af No. 183. $5 Dito 86 Pedermadsens Gang Dito Eieren af Mo. 265. 87 3 Christenbernikovstræde Dito Eieren af No. 191. 88 Christenbernikovstræde lige for store Grønnegade Norre Eieren af No. 333. 89 ore Regnegade op imod Gottersgaden Benefend Eieren af No. 200. 90 Paa Diernet af Kronprind fens Gade og Pilestræde Nørre Eieren af No. 97. 215 3 Springs Eugthusets 19 Jul. Brand, Fr. f. Khn. No. II. C. No. Hvor Pompen staaer. 91 Springgades ved runde 92 Kirke 3 Bandemarket ved runde Kirke 23 3 lippen mod Gotiersgas den mellem Brendstræde og Begumagergade Wandcomp. Navn, paa] hvis Rende Soring: De, som boe Vowpen vandes og de publiqde Gadeposter stane. Eugthusets Merre nærmest. Eieren af No. 33. Eieren af No. 99. 24 3 Brondstræde 95 Paa Kultorvet s6 Aabenraae 97 Klosterstrade 98 Dito Norre Enothusets Dito Bed Pramlaugets Contoir Farvegadens 99 Paa Amagertors [Lille Bestergaded . 200 Dan beibroplads ved Sands tisten imod Heibroe Dito Eiereu af No 156 i Vogns magerenden. Eieren af No. 143 i Bogus magergaden. Eieren af No 99 paa Ros fengaarden. Eieren af No. 240. Eieren af No. 65. Eieren of No 15 ved gays mel Strand. Eieren af No 56 paa Ofters gade. Eieren af Mo. 231 i Fors tunstræde. 101 102 Dito Bræmerholms Bed Nicolai Kirke imod Fortunẞtrade 3 Etorretræde ligefor Hols mens Kirke 103 Savoldergaarden imellem Hummersad. og Laregad. Dito 104 kegaden imellem Du: 1 bensgaden og karegaden Dito 105 mellem Laregaden og Hums mergaden 106 lille Kongensgade op imod Kongens Nyetoro 107 Nyehavn ved Mynten 108 Bed Staldmestergaarden 109 Dito 11O Bed Materialgaarden 111 nye Vestergade op imod Philosophgangen 112 113 Dito Norre Charlottenborgs Christiansborg Slotos Rende Dito Cieren af No. 399. Eieren af No. 393 09 124 i Sterrestrade. Eieren af No. 104 i Ulfes gaden Eieren af No. 109 i lifes gaden. Eieren af No. 88. Bortneren ved Mynten. Portueren ved Staldmesters gaarden. Dito. Bryghusets Hoveds Forvalter Dajon ved Mas Rende Bersens Wed Westerv. imod Bartov Farvegadens J Lavendelstræde inodhiers fet af Mittelbryggersgade Dito 114 Bed Westervold imellem Ves fergade da Studiistræde St. Vedersstræde op imod Bolden 115 116 117 St. Vedersstræde Teglgaardstræde 118 Paa Hiernet af farebierns stræde og Studißtræde terialgaarden. Eieren af No. 309 00 310 ved Philofophagen. Eieren af Diernebuset i fas. vendelstræde No. 47. Eieren af Dieruchujet of enikkelbrnogersgade Lavendelstræde. Store Beftergades Eieren af No. 27. Christiansborg Slots Eieren af No. 152. Dito Store Bestergade. ejue Vestergades . Eteren af No. 154. Eieren af No. 209. leiere Eieren af No. 195. og Paa Brand-Fr. f. Khn. No. II. C-D.- 19 Jul. Me. Hvor Vompen staaer. 119 Paa gammel Toro ud for Bandcomp. Navn, paa] hvis Nende Springs vandss ou de publiqve] Gadevoster kane No. 1341 Raadhuusstræde Store Bestergades 120 Paa Nyetoro Christianshavn. Lille Bestergades . De, som boe Vompen nærmest. Eieren af No. 134 Rands bunsstræde. Eieren af No. 132. 131 Torvegaden imod Strands gaden Christianshavns Eieren af No. 262. . 122 Strandaaden imod Wils ders Plads Dito Eieren af No. 311 i Overs gaden over Bandet. 123 Paa Giornet af Kongens og St. Annagaden Dito Eieren of No. 139 og 140. 124 lille Kongensgade Dito Eieren af No 108. 129 126 Overgaden over Bauder Dito Eieren af No. 311. I Dronningensgade Dito 127 Paa Beruehuus Torvet Dito 128 3 lille Amagergade Dito 129 St. Annegade oven Bans det ved Snorrebroen Dito Bronde: 130 3 Parsleiftræde op imod Merrevold 131 Paa Skideutorvet Gottersgade mod Bolden Eteren af No. 318. Eteren af No. 242 i Drons ninaensaade. Eieren af No. 368 i store Torvegade. Eieren af No. 255. Eieren af No. 238. Eteren af No. 206. 132 Eieren af No. 224. 133 Paa petoro de saa kaides | de + Sestre Eieren af No 136, 134 Læderstræde Eieren af No. 16. 135 lille Segnegade Eieren af No. 198. 136 Eulipangaden Bandmefteren Nyboder, Meriansgaden No. 13. 137 Dito Dita. 138 Svanegaden Dito. D. Anvilaning om, fra hvilke Pomper i hvert Qvarteer Van det i Ildebrands Tilfælde skal tages. hentes Vand fra Naar Ildebrand Kanal: evrings pomper. vands Dito. Oster Quarteer. Kongens Noetorv Ditergabe Pille Kongensgade Blingaardstrade 1ste Requisition. No. 24 Stedet, hvor Boms Stedet, hvor Nage perne staae. Gl. Ste. ved Heibreel No. Dito Strand Dito Sterreßende lerne ere. 247 260 599 Fortun Brand Fr. f. Khn. No. II. D. 19 Jul. Naar Ildebrand er i hentes Band fra Kanals Springs pomper vands dito Stevet, hvor Boms perne stage. Stedet, hvor ogs lerne ere. Fortunstræde 970. 20 16 $ No. 404, 405 09 406 Neverentsgaden No. 18 Paregaden 12 Boldbuusgaden 35 Hummergaden 14 Store og lille Kirkeßt. Dybensgade 17 Sugeværket zden Requisition. Holmens Revier Nnehavn Dito Charlottb eibe ved Nicolai Kirke Nyeh. Charlott. Eide Dito ved Mynten Nyehavu Dito 64 Kokkegaden 3die Regvifition. 277 219 Gartn. ved bot. Hauge No. 295 14 24 13 Holmens Revier Storreftræde 90. 13 $ Snehavn - 35 Mellikegaden 25 Rifketorvet 26 Smedens Gang $ Bed Assistentshuset Ulkegaden = Sqvaldergaarden

Admiralgaden Stranden nebroegaden No. 62 Vingaardtræde 63 Silkegaden Bed Stormbroen Bortneren sammeftebo No. 20 289 139 69 Strand og Sna rens Qvarterer. 1ste Requisition No. 22 % 23 Gammel Strand. Dito 260 247 Stranden Læderstræde Amagertorv Naboties Hyskenstræde 24 Dite seb gebree -2 25 = 26 Nyebroegaden 28 Sugeværket 4 Sestre 2den Requisition. Fisketorvet Bed Assistent&hufet Bortneren sammesteds Wed Stormbroen ved Nicolai Kirke Van Nuetoro Holmens Revier Sterreftrade Friderichsh. Canal 136 404, 405 09 406 399 Bortneren ved Palates Mo. 326 No 20 289 <- 219 Haibroepladsen No. 20 Nyebroe 21 = Snaregaden 29 $ Magstræde 30 $ Dito Compagniestræde No 76 Nørregade 243 1 a 2 Pramfp. 3 die Requisition.. Brolæggerstræde Bimmelkkaftet No. 31 Friderichsh.Canal ved -325 Nyegade Kladeboderne Raadhuusstræde. Gammel og Nvetorv Knabrocstrade adfinestræde ekoubocgadep 111 32 3+ 35 $ - 36 Prindsendbroe Dito ved Materialg. Bygningsf. Dajon Canalen v. Slotskirt. No. 3 Slots: Plads. mellem Heibr.og Holmensb. No. 63 Sillegaden Slotsplads. ved Heib. 64 Kokkegaden sulfelds Plads. No. 69 - 3 13 -116 Portneren vedCancell. Wester Brand Fr. f. Khn. No. II. D. - 19 Jul. hentes Band fra Naar Aldebrand er i Steder, hvor Bom Kanal pomper Springs) vands diro perne faae. Stedet, boor Nag lerne ere. Vester varteer. Bestergade Friderichsberggaden Lavendelstræde Farvegaden rse Requisicion No. 25 = 26 27 $ 28 Stutterieanden Bandkunsten Lengangsstræde 29 $ 30 Dire Fifetorvet Bed Assistentsbufet Mnebroegaden Bed Stormbroen Friderichsh. Canal 4 Sestre No. 130 Nuetoro Dortneren sammesteds 289, 290 No. 6 No. 20 Vortneren ved Palaiet 90. 326. 135 65 64 Koffegaden Ulfelds Piads 13 - 116 2den Requisition Mo. 31 Ved Prindsensbroz -325 32 $ 24 23 Bed Materialgaarden Bygningsf. Daion Gl. Strand ved Heibr. No. 2 Gammel Strand 22 Dito Dramfo. 247 260 Stormgaden Bigantsgaden Nne Konaendaade Friderichsh. Canal Raadhuusstrade Gammel og Nyetorv Gaasegaden Hestemollestræde . Kattefunder Smedebakken Mikkelbryggersgade Bolden fra Vestergas! de til Langebroe I @ 2 3die Requisition 920 33 34 35 $ 36 111 Nørre varteer. Gammel Torv Vestergade Studiistrade St. Vedersstræde Norregade Barßleißtræde Teglgaardstræde Store farsbieruftr. Bester og Nerre Bold Lige for Kong. Smede Smeden sammesteds ved Prindsendbroe Canalen ved Slotsk. Slotspladsen Dito ved Deibroe. No. 74 Wed Vetri Kirke 75 Studiiftræde 76 Ved Frue Kirke. 1ste Requisition 4 Sestre No. 133 No. 25 26 27 28 F 29 30 Fisketorbet Ved Asistentshuset Wyebroraaden Bed Stormbroen Friderichsh. Canal Dito No. 74 Bed Vetri Kirte 75 Studiißtræde 76 Bed Frue Kirke. zden Neqvifition No 24 -23 $ 22 31 32 3 S1.Strand ved Høibr. Ditu Dito Bed Prindsendbroe No. 3 Bortn. ved Cancelliet No. 3 41 17 243 6 Vortnerensammesteds 90. 20 289, 290 Portneren ved Palaies Wo. 326 41 117 243 -2 247 <-261 325 Ved Materialgaarden Bugningsf. Dajon No. 72 Sfidentorvet 73 Dito for Enden af 3die Requisition 34 $ 35 36 Nørregade No. 110 -59 Lige for Kong. Smede Smeden sammesteds ved Print sendbroe Canalen ved Slotst. Slotspladsen Dito ved Heibrce. Vortn. ved Cancelliet No. 3 20. 3 Fra Vestergade til No. 33 Norregade No. 64. Brand-Fr. f. Khu. Mo. II. D. 19 Jul. heused Bund fra Naar Jidebrand er i Kanals pomper Springs vands Stedet, hvor Pom: perne stade. Stedet, hvor Negs lerne ere. dito No. 64 Roffecaden 65 utfelds Plads No. 13 116 66 Store Kannikestrade Eilersens Collegium Klæbebee Apart. 1ste Neqvifitiou Klædeboderne No. 24 Bed Seibroe 25 Skindergaden Store Kannikeßrade) Lille Kannikestræde Stidenstræde Rosengaarden Rosenborggaden 26 $ 27 Fisketorver Ved Assistentshuset Bortneren sammesteds nebroegaden No. 76 Bed Frue Kirke 75 Studiißtræde 74 Bed Vetri Kirke 71 Bold.ded Tornebuskg. 67 fandemerket 66 Store Kaunifestræde Eilersens Collegium 970. 2 No. 20 243 117 +1 71 90 Bolden fra Gotters: til Nørregade = aden Requisition. Sestre No. 133 Nocterv 73 Nerregade Violstræde Vecerhvidtfeltsgrade tident. ved Norreg. 72 Fidentorvet 70 Aabent. ved ref. Kirke) 69 Friderichsborggaden 68 Kultorvet No. 136 -59 110 88 -125 64 Roffegaden 13 65 Ulfelds Winds 116 die Reqvifition Lille Kiøbmagergade No. 22 Kultorvet 23 St. Gertrudsstræde - 28 Tornebuskegaden. 29 30 31 Gammel Strand. Diro 260 247 Bed Stormbroen 239 Friderichsh. Canal Portner. ved Palaier Friderichsborggaden FriemandeQvarte travißition Dito Dito ved Prindsendbr. No. 3:6 345 Amagertorb No 22 Gammel Strand 260 Bimmelskaftet 23 Dito 247 tore Helliggriftstr. 24 Dito ved Høibroe -2 Lovstræde 25 = Fisketorvet 6 Skindergaden 26 No. 20 27 Sugeværket 289 zden Requisition Store Kiobmagergade No. 28 Lille Hellingeißstræde Kolleaaden 29 F Bed Assistentshuset Dortneren samme steds Nyebroegadell ved Nicolai Kirke Bed Stormbroen Friderichsh. Canal No. 63 Silkegaden 64 Rokkegaden Zugtbuusporten Ulfelds Plads 3die Requifition Trompetergangen. 920. 30 Keifersaden Klot.rfcade 31 65 Ulfelds Blade 66 Kannikestræbe 68 Kultorvet Friderichsh. Canal Dito ved Prindsensbr. Vortner. ved Palaiet No. 69 <-13 116 Eilersens Collegium No. 125 326 -325 Skouboes Brand, Fr. f. Khn. No. II. D. 19 Jul. hentes Band fra Naar Ildebrand er i Kanals Sprinas pomper VANDS Dito Stedet, hoor Poms perne tane. Stedet, hvor Noglerne ere. Grosbergaben de 4re Softre Mo 1331 Nyetoro 67 landemærket 74 Bed Petri Kirke. 75 Studiißtræde 76 Bed Frue Kirke. Kiøbmag. Qvart. te Requisition Klareboderne Ryntergade Kronprindsendgade Regnegade Grønnegade Antonießtræde Silkegaden Dftergade StoreKiebmagergade No. 16 20 17 31 24 25 Suse værket No. 66 den Negvisition Nyehavn Holmens Revier vehavn Charl. eide Sterrestræde ved Høibroe Sikketorvet ved Nicolai Kirke Store Kannikestrade Snehavn Dito Charlett. Cide Gammel Strand ved Assistentshuset Kulturver No. 15 18 23 26 No. 69 68 Dito 3die Requisition No. 22 27

28 $ Gammel Strand Nyebroegaden ved Stormbroen No. 6 Viingaardstræde - 63 Silkegaben 64 Rottenaden 65 Ulfelds Plads 67 Bandemærket Wilestræde Christenbernikovstr. Gammel ant Diderichbadfiærsg. Pedermadiensgang Bag Hovedvaaten Lille Grønnegade. fra Myuterande til Kongens Nyetoru Rosenborg Avart. se tequisition Store Kiebaaergade No. 15 No. 135 90 41 117 243 6 -404, 405 09 406 277 399 ―2 Ellerfens Collegium Mo. 14 Gartn. ved bot. Hauge Mo. 247 Vortneren sammesteds 90. 83 -125 <- 260 !!!!!!!! -20 289 139 69 13 116 90 Sille Kiobmagergade St. Giertrudsstræde Pustervig Springgaden 16 17 3 18 20 21 Wyehavn Dito Dito Charlott. Side Dito Dolmens Revier Sterrestræde 920. 67 Landemerket 68 Kultervet 69 Dito 70 Aabenraae vehavn <-14 - 6 277 Gartn. ved Bat. Hanae No. 404, 405 03 406 399 90 125 88 aben Neqvifition Aabenrane Woonmagergaden Tornebufkegaden Gottersgaden fra Myntera. til Bolden Klareboderne No, 14 24 19 Dito ved Monteu 295 23 = Gammel Strand 247 24 Dito ved Deibroe Fisketorvet 2 G 3die Requisition Mynteraaden No. 73 Store Brondstræde Fidentorvet ved Norregade 59 fille 19 Jul. Brand Fr. f. Khn. No. II. D. bentes Band fra Naar Ildebrand er i Kanal: Springpomper vands dito Stedet, hvor Voms perne face. Stedet, hvor Negs lerne ere. Lille Brondstræde No. 26 Landemærket 27 No. 65 Bed Assistentsbufet Nyebroegaden utfelds Blads Bortueren sammesteds No. 20 66 Kanni estrade 7 Boldgaden Slidentorvet 116 Eilerfeus Collegiuur No. 71 <-110 Slippen Rosenborggaden Bolden fra Sottereg. til Tornebustegaden St. Anne Oster Qvarteer. 1ste Neqvisition Nyehavn, beageGider No. 16 St. Anne Vlads St. Annegade Dronningens Lverg. Academiegaden Blancogaben - 17 I Friderichsgaden = Wychavn Dito Charlott. Side ved Citadelsgraven Dito Dito henimod Toldb. Dito vedSoecadetscademiet Ditersses Compagnie No. 62 Binanardstræde 63 Silkegaden 6 277 Basten i Citadeller Dito No. 70 A Toldbodvagten Inspect. ved Heademiet Portneren sammesteds No. 139 - 69 Toldbodveien Store Kongensgade No. 14 Kongens Nyeters Noraesgade Store Strandstræde Lille Strandstræde Amaliegaden Toldbodgaden Lvæßthuusgaden. aden Requisition Nyebavn ved Cold: bodgaden Dito 5535 $ 1 Brampreite Sugeværker 3die Requisition ved Toldboden 24 14 Toldbodvaaten ved iterf. Comvagn. Compagniets Portner Nyehavn veo Avast: No. 35 huusgaden. ved Nicolai Kirke So. 12 ved gammel 19 F 18 = vasb. No. 295 Nyehavn ved Wonten Dito Charlott. Sine ved Toldboden Maltmellen Sartu. ved bot.Hauge Toldbodvagten No. 61 Hornet af store Kons No. 244 gensg. og Evergaden | St. Anne Vester Qvarteer. 1ste Requisition Gottersg. eftre Side, No. 1 Heisingoersaaden Dronningens Everg. Prindsensgade Solvgaden Klerkegaden Hiortelangen Caninlengen Bruggerlengen Adelgaden Bordergaden Store Kongensgabe ved Citadelsgraven Dito Nyebavn F Dito benimod Toldb. Dito F Dito Dito Charloit. Side Ciro $ Sses Caderacademiet Dftersees Compagnie Dito Baaten i Citadellet Dito No. 70 Toldbedvagten 970. 14 6 277 Gartu.ved bot. Hange Inspect sammeftede Portneren sammesteds Dito No. 61 Evergaden ved store No. 244 Kongensgade Rigens: Brand Fr. f. Khn. No. II. D. 19 Jul. bentes Band fra Naar Aldebrand er i Kanal Springs pomper vands Stedet, hvor Boms perne stage. Stedet, hvor Nege lerne ere. dito Rigensgade 12eugev. No. 14 19 20 $ 21 68 Kaltorvet 69 Dite aden Neqetsition $ Mych. ved Toldbods Toldbodvagten Dito ved Muuten Dolmens Revier Sterrestræde red Toldboden Dito No. 62 Bangaardstræde 63 Sillegaden 3die Requisition No. 12 13 22 404, 405 09 406 399 Foldbodvagten Dito No. 139 - 69 Bet al. vaßbuus Malemoen Nyeb.v.vasthuusg. No. 35 200 ved gammel Strand <-247 No. 67 landemerker <- 90 125 88 No. 295 Christionébavn neben Wander: 1ste Requisition No. 43 naebrocaden c Zorveaaden trandanden zore Kongensgade le Kongensande t. Annagaden. bergad. ned. Bandet Overg. neden Vand. 160 44 Dito 155, 56 45 Dito 166 ved Knippeldbroe -I 42 $ ved Doqven 51 46 $ Overa. oven Bander 184 47 IA 2 Euge værker. 2den Requisit ou No. 43 49 38 37 36 1 Brams Spreite. 3die Negotition 920. 39 40 34 $ $ Dito ved Bornehuser Bortueren Overgad. over Band. No. 179 Dito oed Barfen ved Kappelsbroe Slotsvlads. ved Deib. 175 10 under Bersen 84 3 Dito ved polmensor. Dortneren vedCancell. Bag v. den nye Banke Caualen længere ned Canalen v slotstirt No. 123 Overgad. overBaudet 124 Dronningensgade Torta. ved Generalis. No. 92 Christianshavn oven Vandetberg den ronningensgade indiensgade XII Deel. 3 193 318 125 Dito vid Vernebuust. 242 126 Dronningensgade 318 1ste Requisition No. 46 184 47 $ Overg. oven Bandet Dito ved Bernehuset Vortnerensammesteds Dito vedSnorrebroen No. 179 Dito længere need -175 11 # Unagers Brand Fr. f. Khn. No. II. D-E. 19 Jul. hentes Band fra Naar Jidebrand er i Stedet, hver Dom: Kanal: pomper Springs vands perue staae. Stedet, Boor Nags lerne ere. dito Amagerstræde Wolden Baadsmandsstræde St. Annegaden Torvet Store Torvegade Sophiegaden Gender Boldstræde No.43 Overg. neden Wandet No. 160 44 Dito 45 Dito den Requisition . No. 41 ved Knivvelsbroe 42 ved Dogven 38 37 36 35 3die Reqvifition 920. 39 $ 40 - 34 $ No. 124 - ved Borfen peb Knippelsbroe Slotspl. ved Høibroe. Dito v. Holmensbroe Vortn. ved Cancelliet Konalen bag Berfen Dito Dito ved Slotskirken Dronningensgade 125 Bernebuustorvet 126 Dronningensgade 121 Konsensg. v. Diornet| af St Annegaden 122 lille Kongensgade 155, 56 <-166 I 51 10 under Bersen -I 3 Bortn ved Generalit. 970. 92 3 318 242 318 - 139, 140 -108 E. Anviisning om, igiennem hvilke Gader Vandet i Jlbe brande Tilfalde skal Fioreo meb Karrerne. Kieres med Wandkarrerne Naar Ildebranden er i Dertil Derfra Habenraae Slippen Landemarket. Selfingoersgaden Helsingeersgaden Adelgaden, Dronningens Zveraade oy St. Kons gensgade. Adelgaden og Gottersgaden. Dronningenbande Dito dito. Adelgaden fra Sotterdaaden tu Helfingeersgaden. fra Belinseers til Dronningensgade fra Dronningens til Vrindiensgade fra Brindsensgade til Hiortelangen delgade, fee lille Nne Academicgaden Grenneaade. Admiralgaden Amagertore File Umagerstræde Store Amagerstræde Amaliegaden fra Garnisonss til Friderichs Plads' fra Friderichs Pladsen til Toldboden et Annaaden i Kobenhavn Sr. Aunapiads eller Garnisonspla Prindsensgade orgesgade Boldhuusgaden Heibroeplads Store Torvegaben Dito orgesgade og fonspladsen Friderichs Blads Garnisonspladsen Norgesgaben Dito dito. Blancoaaden. Admiralgaden til den Side, boor den ikke.er. Bender og samme Wei tils bage. Lille Amagerstræde. Store Amagerstræde. Garni Toldbodgaden. Blanconaden eller Frides richsgaden. Toldbodgaden til begge Sis Der. Dito dito. @t. Brand Fr. f. Khu. No. II. E. Naar Ildebranden er i St. Anneaaden paa Chris) stianshavn: Oven Bandet 19 Jul. Derfra Kieres. med Vandkarrerne Dertil Dronningenßaade eller Prindsensgade Kongensgade fra lille Tor vegaden Kiebmagers og eitfegaden Reben Bandet Intoniestræde ssistentsbuusgaden, fee Kongens netoro nebroegade. Bag Hovedvagten Saadsmandsstræde Badstuestræde fra Bimmelsafter til Broclægaerstrædet. fra Broelæggerstræde til Compagnießtrade. St. Annagade til den Sis de, hvor Jiden ikke er. Dito dito Pilestredet, Rennegade og Chrißtenbernikovstrade. Kongensgade fra St. An: Baadsmandsstræde til den Lille Grenneaade. Side, hvor Jiden ikke er. Badstueftrede til Compags bag Bersen ag Stalden nægaden Broelæggerstræde niestræde. Raadhuuss og Compag: Compagniestræde og naboes mestræde Fra Cancelliet Friderichsholms Canal til Saffen eller Smedebakken Friderichsberggaden. lancocaden oregaden eller Nye Bors oldhuusgaden Brindlensbroe Norgesgaden Storspladsen 188. Bag om og under den nye Banke. Noc Kongenseade og vides re til begge Sider." Kattefunder Academiegaden. Slotsholms Bagt. Gammel Etrand fra Hois Gammel Strand mod Hole mensbrse og videre. orgeraaden fra Gottersgaden til belfigeersgaden ril Tvergaden fra Evergaden til Prindsensgade til Nyeboder redgaden, fee Norgesgade. roclæggerstræde broe Dronningens Tvergade Helsingeersgaden og dels gaden. Dito dito Adelgaden. Dito dito Dito. Borgergade til Prindseuss Dite. gade fra Raadhuuss til Knas Raadhuusstræde broeftræde fra Knabroer til Badstues Trade roegaden Nyetoro Sluttiegaden Kuabrocftrade. Lille Torvegade neden om Strandsaden og St. Ans Vakhuset ved Canalen nægaden. Mantergade og Boonmas Boonmagergade til Landes igiennem Broegaden geraade market eller Slippen. Vognmagergade og store Store Breudstrade til Gots tersgaden. Selvgaden. tore Brendßtrade We Brondstrade ifernerne Brondstræde Bolden naar Ilden er indvendig Bolden igiennem Casernes og Gaarden ud til Gelogad. Imens Canat ristiansborg ristianshavns Zora riftenbernikooẞtrade mpoonieftræde roestræde Baugen Kongens nyetoro . Stormbroen Overgaden oven Bandet fra Snorrebroent af Kongens Nyetore og Ofters gade Sterreftræde. Heibroe. Steenbroen og lille Torves gaden. Dftergade til Amagertorv. fra Raadhunds til Kuas Raadhundstr. fra Straus Raadhuusstr. eg Breslægs Ben af u = serstræde. fra Brand Fr. f. Khu. Mo, II. E. 19 Jul. Waar Ildebranden er i fra Knabroestrade til Oy fenfirade Diderich Badfiærd Gang Dronningens Tvergade Rieres med Vandkarrerne Dertil (Knabroeßtr fra Stranden Knabroer. til Bimmels Store Grønnegade fra Norges til Kongensstore Kongensgade nade fra Kongens til Borsetore Kongensgade aeraaden fra Borgergaden til Adels Borgergaden gaden Dronningensgade paa Chris fricne boon fra Bolden til store Tors beaaden fra Sorvet til St. Ans nagaden fra St. Aunegaden til Bandsmondsstræde Dobensaade fra Nelikegaden tilSqvals bergaarden fra qvaldergaarden til Admiralgaden Forveaaten fra Maadbuuse til Heftes derfra melstoftet Christenbernikovstræde. Dronningensgade til Bore geraden Dronningensgade til Ners yesonde. Dronningensaade til store Kongensgade. Sophieaaden fra Overgas den oven Bander Dronningensande til den 1 Side, hvor Ilden ikke er. let St Annegaden fra nor rebroen Dito dito. tullegaden til Sterres Biingaardstræde eg Utes gaden I stræde. Biingaardstræde og Admis Amiralgaden til Sterres ( strade. ralgaden aadhuusstræde Compagniestræbe. fra Seftemellestrade til Wandkunsten og Gaafegas Farvegaden til Raadhuuks mellestrade Dalmtorvet Store Fiolfirade Lille Fiolstræde den Kristalanden frade. Stidenstrade. Kannikerade fra Norres Konuttefrade til Riebmas Fisketorvet Fortunstræde Friderichsbergaaden fra gammel toro til Kats refunder fra Kattefundet til Bols Den Friderichsburggaden Friderichsaade Friderichsholms Canal fra Vandkunsten Stoimaaden til fra Stormgaden til Vie gantsgade fra Bisautsgade tit prind: fensgade fre Drindfenegade Brnebunsgaden Gaafecaden Gammel Mont til) fra Autonistræde til Reg. negaten fra Regnegaden til Myns teraoden Gammel Strond fra Dobrocplads tilBold: huusaaden fra Bordbunsgaden til Holmensbroe Gommel Torv gade Beibroeplads Gammel Strand Gammel Torp Gammel Toro og Frides (richsberggaden Kultorvet Friderichspladsen Nyebroegaden nebroegaden Friderichsholms Canal fra Nyebroegade Dito dito Vandkunsten Store Grønnegade Store Reanegade fra Gots tersgaden. gergade Tilbage til benne Cider. Bender til begge Sider. Vender til begge sider. Kattefundet. Bender til begge Sider. Bender til begge Eider. Magstræde og Snarregade. Stormgaben. Bigantsaade. Prindsensgade. Bender og tilbage igien. Antoniftrade on videre efs ter bvers Bestemmeife. Regnegaden til Pilestrædet 0 0. Berbroeplads til Sands Bender og fiarer tilbage, Eiften Boibroepladsen Randhuusstræde bver efter sin Demmelse Boldhuusgaden. Kladeboderne. et. Brand Fr. f. Khn. 9o. 11. E. Naar Ildebranden er i t. Giertrudsstræde otterBaaden fra Kongens netere til Granues og Borgerga:] Den fra Grønnegade til Adels aaden fra Requegaden til myn Tergadent fra unterenden tilStore Brentkræde til Clippen fra lippen til Rosens borggaden fra Rosenborggaden til Bolden raaebredrestrade Store Grenegade He Grønnegade allands Aas, see Kous cens Wartorv. almtorvet Store Delligatenkrade Elle Delliggiestræde estemollestræde elsingsersgaden esbroepladsen ummergaden nikenstræde nte aden St. Jorgensgade Reisergaden Store Kannifeftræde Derfra 19 Jul. Kieres med Bandfarrerne Dertil Kultorvet Konaend Noetore, hvor de bolde for Enden af Gotrerdaaden Gottersgaden fra Kongens Wnetorv Dito dito Dito dito Dito dito Dito dito Dito dito Klosterstrædet fra Vimmel after Gettersgaden fra Kongens 97netorv Store Grønnegade fra Gots terogade Farregaden Pille Delligaiestræde Amagertorv Farvegaden fra Raadhunds Aræde Bergergaden fra Gotters: anden Stranden Bender oa tiorer tilbage, hver efter sin Bestemmelse. Bender der oa fierer, hver efter hin Bestemmelse. Store Grønnegade. Regnegaden eller Adelgaden. Myntergaden Store Brendsvæde Slippen Rosenborggaden kindergaden. Gottersgade og Regnegade. Store Grennegade til Chris Stenbernikovstræde. Friderichsberggaden. Lovstræde. Bimmelkaftet. Saafegaden og Wandkans stell Borgergaben til Dronnins Geus Evergade. Læderkrade og Store Kirs testræde Biingaardstræde og Ukes Sterrestræde. anden Naboeles Lille Kongensg. ostre Ende Diro dito. Skindergaden fra Kiøbmas gergade Læderstræde Store Kirkestræde. Dito Shinderanden til Klosters stræde. fra Merregade til Fioleille Fiolftræde fra Stine Store Kannikestræde til Bræde fra tolstræde til' like Kannikestræde fra lille Kannikestræde til Ki bmagergaden ille Kannikestræde Rattefundet Store Kiebwagerande fra Amagertorv til Sils! fecaden fra Silkegaden til Hellias geiftstræde fra Helliggeiftstræde til Levstrade fra Lovstræde til fins Dergaden dergaden Dito dito Kannikestræde til Norres Klobinagergade. gade. eile Kannikestræde . Dito dito. Skindergaden fra Klosters Stindergaden til Kiøbma: strede gergade. Bandkunsten og Heftemelles Stutteriegaden til Nges Prade Amagertorv Kiebmagergade til Ama: (gertorv Dito dito Dito dito Bender og tilbage til begge Sider. Sillegeden. Kronprindiensgade eller hele liggetstræde. Lovgrade. 3 fra Brand Fr. f. Khn. No. II. E. 19 Jul. Raar Ildebranden er i fra Skindergaden til Stis! denstræde kille Kiøbmagergade '. Store Kirkestræde Lille Kirkestræde Klareboderne Klædeboderne Kierkegaden Klofferhoien, see Norres vold. Klosterstræde fra Bimmelkaftet til Graaebredreftræbe Kieres med Vandkarrerne dertil Kiebmagers. til Amagert. Store Kiebmagergade C Derfra Landemerket eller tidens stræde. Pandemarket er tidens fræder efter enhvers Bes fremmelse. Seibroevlade fra Stranden Bender samme Wei tilbage. Deibroeplabs fra Stranden Bender samme Bei tilbage. Riebmagergade tit Amagers Rooftræde. гorv Gammel Torv fra Read: bunsstræde Qiortelangen fra Borgers gaden offenftrate Samme Bet tilbage. delgaden til begge sider. Amagertere eller Bimmele Raftet. fra Graaebrødre til Skins Klosterstræde til Amagers Graaebrødreftrade. bergaben Kollegaden torv pas nordre Side of Helligs Seikke Helliggieststræde gießted Kirke vestre Side af Kirten Store Kongensgade fra Kongens Nnetorv til Everaeden fra Tvergaden til Acades miegaden fra Academiegaden til Toldbodveten Ville Kongendunde fra Konaeus Nyetoro til Ulkegaden fra tikegaden til St. Jors gengaate The Kongensgade baglots tet Store Kongensgade paa Christianshavn fille Kongensgade fra Torvegaden til So: phiegaden fra Sophiegaden til 2as boratoriet Kongens getorv Kongens Broggerbuus Kronprindjensgade Krisalgaten Kultorvet Pæderstræde Landemærket 1 Langebroegaden, see Broes! gaden. Store fersbiorngrade tille Larsbiernstræde Amagertorv Zuathuusporten og feve stræde Sykenftræde. Kongens netore for Ens Bender derfra, hver til sin I den af Kongensgade Evergaden fra Norges: gade Academieaaden fra Nor gesgaben ulkegaden Admiralgaden Side. Store Kongensgade st Kongens Nyetoro. Dito dito. Integaden og Ostergade. iet. Jorgensgade og Osters gade. Friderichsbetins Canal fra Friderichsholme Caual os Nyebroegaden et. Annegade fra nor: rebroen 7 Eorvegaden fra Bernes bundbroen Kongensgade fra Torves gaden fieres til og fra paa alle Sider. Friderichsbolms Canal Beyobuysgaden. Kongensande til den Eide hvor Ilden ikke er. Store Kongensgade. Sophiegaden. Bragbunegaden og ofben. Riebmagergabe fra mas Kiebmagergade og rovstras aeriorv Litle rolftræde fra etius dergaden Pile Riebmagergade Naboelos fra Stranden Springgaden Bestergade fra gatimet Torn Store lacobiernstræde de. Skidenstræde En af de paaftedende Eas der. Syfkenstrade. Pandemærket til den Side, hvor Ilden ikke er. medebakken.. Stublistræde til Norregade, Cards Brand Fr. f. Khn. No. II. E. Waar Ildebranden er i Barslenftræde Lavendelstræde Bengangsfirade kevstrade Paregaden fra Admiralgaden til Uls tegaden fra Ulkegaden til ellifes gaben fra Mellikegaden til Res verentsgaden Magfirade Mittelbryggersgade Myutergaden Naboelas Merregade fra sammet Torv til Studiißtræde fra Studiistræde til Stis Denstræde fra tidenstræde til Bols Den Gammel Norreport, Skidentornet. Nerrevoldgade fee fra Norregade til Tegls saardstræde fra calgaardstrade til Vestervolb Norgesaade fra Kergens Nyetere til Garnisonspladsen til Dronningens Evers gade til Briderichsgaden til eademiegaden til Sofdbodveien Nye Adelgade, Grennegade. 19 Jul. Kieres med Wandkarrerne dertil St. Vedersstræde fra Nor: reande Nyetoro og Slutteriegaden Bandkunsten Lille Helliggieststræde . Cavaldergaarden til Sters reftrede fegaden fra Storretræs de derfra St. Vedersstræde og fards bisruftræde Katresnuder eller Mikkels brngacrsgade. Gaafegaden. Trompetergangen. Sqvaldergaarden og Bilus caardstræde livgaden til Biinanards træde Melikegaden fra Hummers Nelikegaden til Biingaards gaden fræde. Knabtoestræde tilStranden Knabreestræde til Compag viestræde. Lavendelstrædet fra Kattes favendelstrædet til Halms funder Gammel Mynt Sikketorves Gammel Tors til Merres nade Morregade fra gammel Toro torvet. Monteraaden til den Side, boer Jiden ikke ec. Snatregaden. Klædeboderne. Studiestræde eller Kannikes stræde. Stidenstrade. Dito dito Morreaade forbi Ildes brandssteder Teglgaardfræde. Norreveld til Norregade. Teglgaardtrader Kongens petoro til Nor: Beyder derfra til begge gedgade Garnisonspladsen Moraesgade fra Garnisonssj pladsen Friderichsgaden Blankogaden fee Liste Nye Bors, fee Bardgas den. Nyeboeder imellem Store Kongenes og Borgergaben imellem Borgers og det: gaden imellem Adelgaden vg Ri gensgade Nyebroegaden Nnegade Ryesore Store Kongensgade Borgergaden Adelgaden Knabroeßtræde Raadhuusstrade

0 4

Sider. Noraescade til Kongens Nyetoro. Dronningens Evergade. Soraesaade til Kongens peKorn. Academiegaden. Bergergaden. Adelgaden. Rigensgaden. Nyebrocande til den Side, voor den ikke er.. Nnetoro til gammel Zero Zilbage igien. Noegade. Nges 19 Jul. Brand Fr. f. Khn, No. 11. E. Riares med Wandkarrerne Naar Jidebranden er i Snehavn. Byens Side Dertil derfra fra Norgesgade til lille Strandstræde Kongens Nnetero Store Strandßtrade. Dito fille Strandstræde. fra lille Strandstræde til Toldbodgaden fra Toldbodgaden tilito Qvæstbuusaaden Sebavn, Charlottenborg Gide Kongens nyetors Nye Vestergade, fee Bis Elfer Bram: Spreiten gantsgade. teraade fra Amagertorv til Piles stræbe fra Vilestræde til Chris ftenbernitorstræde fraChristenbernikovftrede til Kongens neturv Overgaden neden Bander fra Steenbroen til So: phiegaden fra Sophiegad n'til 2a: boratoriet fra Steenbroen til nors rebroen till fra Snorrebroen Baadsmandsstræde Overgaden even Vaudet fra Torvet til Copbiegas) Den fra Sovbicgaden til Vols Den fra Tervei til Baads: mandsstræde fra Baatsmandsstræde til Bodenhors Vlads Peder Hvitfeltsstræde Peder Madsens Gang Distolstræde og St. Vedersstræde fra Norreaade til Pars: Biornstræde fra Earobierustrade til Wolden Philofopbganaen Toldbodgaden. Bender ved Mynten og tils baue igien. antwoars i Canalen, og der fornødne Vand derved frembringes. Admirafaade og St. Jer: teraade til den Side, boor Siden ikke er. gensgade Pterande fra Amagers vilestræde. Kongens Nyetoro til Ens Bender til begge sider. den af Ostergade Steenbroen eller Bernes fille Torveaaden o. v. efter buusbroen Overgaden fra Broen enhoers Bestemmelse. Sophiegaden og ville Kons aensuade. St. Bunegaden fra Strans Overanden til den Side, gadeu Bernehupstorvet Overgaden fra Torvet St. Annegaden fra Suor: rebroen Overgaden fra Snorres ? broen hvor Ilden ikke er. Bender hver til sin Bestems melfe Covbtenaden og Dronnins gensgade. Overanden til den Side, boor Ilden ifte er. Baadsmandsstræde til Drons ningensaade. Stidenstræde fra Risbras Seidenstræde til Folstræde. gergade Bandet tilføres for bease Ender, nemlig mod Oftergabe, boor Tilerfelen skeer fra magertorv va Bortfieries len over Ronaens Nyetoro; mo Grounegade keer tils fierfelen fra Robmagergade, Silkegaden og Antontes ftræde, on Bortfierielen igiennem lille Grennegabe over Kongens Noerore. fra Bryghuset til Prinds o fendgade orregade fea Gammel efidenstræde. Toro lille Parebiernstræde Bryahuusgaden fra Brindsensgade til Prindsensgade Stormgaden fra termgaden til Halms torvet Prindsensgade, see nne Kon gensgade. Stormgaden St. Bedersstræde til Nors regade. Bolden og Stormgaden. Dito dito. Bolden og Farvegaden. Prindsensgade ved Ngebos Adelgaden fra Gotters Adelgaden til Hiortelangen. Der gaden Prinds Brand Fr. f. Kn. No. II. E. 19 Jul. Kiores med Wandkarrerne Dertil derfra. Naar Jidebranden er t Prindiensnade paa Chrift anshavn fra Torvegaden til Wols Den Sophieaaden fra Drons ophieaaden omkring Vals (ningensgade den til Torvegaden. fra Torvegaden til St.St Annayaden fra Snors St. Anneaaden oa Amas Annægaden Pustervig Avasthuusgaden Naadbuusstræde fra Masstræde til Com piauienrade fra Compagnies til Broes læggerstræde Store og lille Regnegade Reverentsgaden Rigensgade Rosengaden, see Nyeboder imellem Adelgaden og Nis gensgade. Rosengaarden Rosenborggaden Rofenborg Slos Silkegaden Slidenstræde fidentorvet Skinderaaden rebroen gerstrædet eller Prinds fensaade til Torpeaaden. Tilfiorfelen fra Kiebmaneranden til Kultoreet: Burts Eterfelen tatenmem Pederboldiseldesstræde og Stidensres iolie02. de tal St. Annapiads Friderichsholms Canal Raadhuusstræde fra Bands funsten (Noehavn til Kongens Noes tore. Bender paa Vandkunsten og tilbage igien. Compagniestræde. Pilestræde og Svartegaden | Gammel Mynt til Grens Konsens Nyetoro Sologaden Pille Kiøbmagergade Kultorvet Regade. Bingaardstræde Den nærmeste neboderss gade til Adelgaden. 09 pederhvidtfeldtsstræde. Kultorvet og St. Gier: Refeuborggaden tif den Sis trudsstræde Gottersgaden de. hvor Ilden ikke er. Selvgaden. Kiobmagergade fra Ama: Kiøbmagergade og hellig Gertory ateststræde. Store Kiøbmagergade Pandemarket. Scultorvet og Friderichs: Morregade. borggaden fra Kiebmagergade tilille Belliggieststræde og Trompeteraangen fra Trompetergangen til Klosterstræde fra Klosterstræde tilskous boegaden folementcrlængen, see Trompetergangen ile elisaieftüræde. Ülfelds Plads og Keisers gaden Klosterstrade Kierkegaden. Stouboegaden Wimmelskaftet Slippen Boanmagergade Slotsridebane, begge Sis Marmorbroen der Elutteriesaden Nyetoro Smedebakken, see Bakken, Smedens Gang gens Nyetoro naregaden Sondervoldstræde Sophiesaden Stindergaden og Klosters itræde. kinderanden til den side, hvor Jiden ikke er. Stindergaden til Kiobmas gergade. Knabroestræde. fandemærket. Slotskirkeporten og deels ioiennem lorret." Bender og tilbage igien. Vingaardstræde fra Kons Bringaardstræde og Ulkegas Stranden Overgaden oven Bänder fra Bort iaiennem det ander Torvet Dronningensgade den. aboeins og fæderstræde. Tverstrade til Dronnins aensgade Gopbienaden til den Side, hvor Jiden ikke er. Sorte Brand Fr. f. Khn. No. II. E. 19 Jul. Rieres med Bandkarrerne Maar Ildebranden er i Sorte Christianstroa, fee Dronningens Evergade. Sqvalder carden Springgaden Steenkulgaden Sterrestræde Stormgaden Stranden Dertil Klareboderne Derfra Myntergaden. Boldbuusgaden og laregas Coregaden til Reverenesans den Pladfen lige ud for Robos ders Materialgaard Stranden Friderichshelms Canal tsiennem Stormgaden fra Holmens Bree til Seibroe Plads og Stran: Fortuakrade Strandgaden fra lille Torvegaden til) Kirken fra Torvegaden til Wildere Viacs Store Strandstrade £lle Strandstræde @tudiißtrade fra Norregade til Larss biernstræde fra Larsbiernstræde til Wolden Sværtegaden Teglgaardtræde Toldbodgaden Toldbodveien den Strandgaden St. Annægaden Kongens vetorv til Strandstræde, bror de Store Strandstræde til Pladsen for Eaden af Lille Strandstræde Norregade fra Gammet Torv . Store farsbiernstræde . Biteftræde St Pedersstræde fra Nors regade St. Annegaben fra Store Kongensgade (Morgesgade til Norgesgave fra Norgesgade til Told: boden Lornebuskegaden Crore Torvegaden fra Torvet til Prinds sensgade fra Vrindsensgade Amagerport Lille Torvegaden Amaliegabe den, eller qvaldergaars den til den Side, book Jiden ikke er. Misendanden eller en af nes boders Gader. En af de nærmeste Tvergas der. Bolden til begge sider. Boldhundgaden. Lille Torvegaden til begge Sider, hver efter sin Bes ftemmelse. Strandgaden til den Side, hvor den ikke er. vende og komme tilbage. St. Annes Vlads til Nors gesaade eller og Toldbode gaben. Kannikestræde. Studiiftrede til Nørregade. Gammel Mout eller Krons prindfensgade. Barsbiornstræde. Bender og tilbage igien. Store Kongensgade. Morgesgade. Rosenborggaden fra Kuls Rosenborggaden til Gots torvet of St. Annegade og Drons nindensgade tilt Aunagade og Brinds sensgade fra Steenbroen til Strand gaden fra Strandgaden til Ka talen Trompetergangen Engthunsvorten Tvergaden, fee Dreamins gens Everande. Ulfelds Plads Store Kongensgade Stranden tille Helligaießtrade Euathausporten tersgaden. Torvet og Bernehuusbroens Torvegaden til Torvet. Torvegaden til den Side; bvor Alden ikke er. Torregaden til Kongens gade. 9 Ruttervet eg Keisergaden Store Helliggieststræde . Rolkegaden. Bille Bellissiefiftræde og trompetergangen efter Keis Engthuusporten fergades. 11Eegas Brand Fr. f. Khn. No. II. E. 19 Jul. Kiored med Mandfarrerne nar Sldebranden er i Dertil Derfra Ulkegaden fra Storreftræde til Biius (Boldbnusgaden og taper Caregaden til Reverentsoas gaardstræde fra Viingaardtræde til Lille Kongensgade Bandmolestræde, see Raade hunsstræde. Bandkunsten Bestergade gaden den, eller kegaden til den Side, hvor Ilden ikke er Fortunaræde og Viin: Bungaardtræde til Kons gaardstræde gens Noctorv. Friderichsholms Canal Raadhuusfræde og Coms fra Torvet til Smedes Gammel Toro balken fra Smedebakken til Bol Dell Bestervold fra Friderichsberggade til Beftergade derfra til Studiistræs de fra Studiistrade til et Smedebakken Salmtorvet fra lavendel fræde Dito studiistræde Friderichsbolins Canal istennem Bigantsgaden pagniestræde. Bender igien til benge Ste der, hver efter sin Bes stemmelse. Bestergade til Gammel Torv. Friderichsberggaden, Westergade. Belden til Bestergade. Bolden til begge sider. frá Kongens Ryetoro til Sterrestræde og utega: Juffeanden til eine Kons Den Pedersstræde Bigantsgaden Biingaardstræde Ulkegaden ralgaden Bimmelffaster fra Klosterstrædet til Badstueftrede Skouboeg den fra Ullegaden til AdmisDito dito Vognmagergade Boldgaden fra Friderichdborggaden til Gotterogaden gensande, eller Bringaards ürede til tranden. Ultesaden til Kongensgade ellet Bilanoardfiræde til Kongens Wactory. Vimmelskaftet til den Side, hoor Jiden ikke er. Gostersgaden og Store Vognmagergade til den Sis Brondstrade Tornebuskegade de, hvor den ikke er. Boldgaden til den Side, hoor Jiden ikke er. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Jul 19 Jul.) at Auctions Sold over Loadre og Varer, som nogen i havn imod Betaling af Vedkommende paatoger sig, skal anfees at være en borgerlig æring, og de, som dermed afgive sig, altsaa være pligtige at tage Borgerskab, ligesom Commisfionairer i andre Tilfælde, samt deraf svare den borgerlige Lærings Skat, som bem, t Liighed med andre deres Medborgere, vor Der paalagt. P. 435- Schube 7 Aug. 7 Aug. 13 Aug. Schulordn. f. Eckernförde. Schulordn. f. Eckernförde, mit Kgl. Bestätt gung. P. 405. Raadstues Pl. (Resol. 2 Aug., befiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 6 Aua.) At de ved Pl. 13 Aug. 1798 forundre Friheder og Lettelser for Bygnings Materialiers Tilførsel til Khavn mane endnu tilstaaes i eet Aar, fra den Kgl. Resolutions Dato af at regne. P. 436. Gen. L. Dec. og Com. Coll. Pl. (Resol. 2 Aug.) ang. en Forandring og nøiere Bestemmelse { Fr., om Sild og Torske fiskeriet i fosens Fogderie i Tronhiems Stift, 21 Dec. 1792. P. 3°5. Kongen har tilføict Fr. 21 Dec. 1792, om ild og Torskefiskeriet i Fosens Fogderie udi Tronhiems Stift, følgende noiere Bestemmelser og Forandring: 1.) Naar Udenboygds Todtfiskere (hvorved de uden. for Præstegiefdet forstaaes), hvilke det ved Fr. 21 Dec. 1792. § er forbudet, efter Augufti Maaneds Udgang, at indfinde sig med Nodikasti Schiørens og Biugnens Fiorder, beviteligen befindes, directe eller indirecte, at overtræde dette Bud, da skal de være forfaldne i en Mulet, der efter Omstændighederne vorder at erlægge med 5 til 10 Relr, hvilke Mulcter Fat fordobles saa ofte Forseelsen af en og den samme igientages; ligesaa skal og den paa saadan Tid forhvervede Fiskefangst være forbrudt til lige Deling mellem Anaiveren og Sognets Fattige. 2.) Dersom en 27odtfisker, i Medhold af bes meldte Frs 7 §, tvinger en Garnfisker til at optage fine udsatte Garn, hvad enten han har faaet noget paa Girnene eller ei, faa skal den første tildele den sidste en afetters Lod, enten han arbeider paa Nodten eller ei, af hrad Fangst, som maatte free; og arbeider han tillige paa Nedten, da desuden en Mands Lod. Raad Pl. om Kobbersmeddrenges Indskrivn. Naadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Aug. 16 Aug.), hvorved den 8 § af Robbersmedenes Laugss Artikler 25 Sept. 1741 ophæves saaledes, at dette Laug herefter ikke skal være forbudet at indskrive Lære: Drenge, som ere fødte udenfor. de Kgl. Riger og Lande. P. 437. Intimation d. Verf., betr. den bessern Betrieb 29 Aug. der Geschäfte bei dem holsteinischen Landgericht. P. 421. Intimation d. Verf., betr. den bessern Betrieb der 29 Aug. Geschäfte bei der holsteinischen Landes Regierung, dem Pinneberg: u. Altonaischen Oberappellations: Gericht u. dem Ranzauischen Appellations.Gericht. P. 423. Pat. betr. die Art und Weise, wie in Zukunft bei 17 Sept. der Taxation herrschaftlicher Gebäude, um darnach die künftige Ablieferung derselben zu bestimmen, verfahren werden soll. p. 306. Verf. betr. das Alter der Kinder, die zu Confir: 23 Sept. mation zuzulaffen sind, f. Holstein, Pinneberg, Nan zau u. Afrona. P. 425. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 13 25 Sept. Sept.) at Vognmands.Lauget i Khavn maae (i Betragtning af de nu næsten i et War vedvarende høie Fo ber: Priser), til 1799 Aars Udgang, tage en fierde Deel mere for Gadevogns Kiørselen, end Taxten 14 Sept. 1767 fastsætter. P. 437. Fr., som nærmere forklarer og bestemmer 27 Sept. Trykkefrihedens Grændser (*). Cancel. P. 307. Gr. (*) Nojere bestemt ved følgende Cancellie: Be, til Volis tiemesteren i havn, s Oct 179, som d. 12 Oct. nælefter er communiceret Stift- ogAmtmændene i Dm, Sige og Joland, samt den vestindiske Regiering: lin. der 27 Sept. Fr. om Trykkefriheden. Gr. Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Willie, at enhver af lndersaatterne stal nyde al den Fribed, der 29 Sept. 1799 er fra Politiemesteren i Sbaen inde kommen følgende Forespørgseler: 1.) Om det Til fo, som paaiægges Politiemesteren i Khavn i Hen fcende til her udkommende Strifter, alene tal straffe sig til dem, som udgives i det Danske og Tydske, der begge kunne anfees, som landets prog? eller: om dette Tilson maaffee tillige skal omfatte hvad der i andre, der være sig dode eller levende, Sprog maatte udkomme? 2.) Om Frs Bestemmelser ogsaa maatte være at anvende paa nye og uforandrede Oplag af Skrifter. hvilke for sammes Befiendtgiorelse ere ud komne, og i Særdeleshed paa de deriblandt, som i forite udgave bare Forfatternes Navne, oa altsaa til forn, i Solae Rescr. 3 Dec. 1790, ikke fulde af Boatrofferen indleveres til politiemelleren? 3.) Om dladelser i Indlægge til Netterne, naar faa danne Judlægge enten for sig, eller i forbindelse med de Sager, de vedkomme, bekiendtgiores ved Trykken, kunne betragtes, som Gienkande fer Politiementerens Opion, faafrent det med verificerede udskrifter fra Retterne bevises, at de aftrykkes saaledes, som de ere fremlagte? eller: em (aabanne Skrifters Bedemmelse ea de i Denicende til dem giorende Foranstaltninger alene bor anfees at vedkomme den eller de Retter, hvorunder Cagens gaafiendelje benborer? 4.) Om Anfoaninger til s Majestæt, Hans Collegier eller andre Embedsmænd, hvad enten Originalen der til forecives at være indleveret paa behorige Steder, eller ikke, maac, naar de indeholde Besværinger, til Stædes udgivne ved Trykken, forinden Manuskriptet til vedkommende Departement har været indsendt, eller om disse falle behandles lige med andre trykte Strif fer? 5.) Om politiemesteren, naar Forfatter el fer Overfætter i det Lilfælde, som Frs 8 § omtaler, nævner fin Diemmet til det af bain grem forte, er befoiet til at afæske ham Bevus for dette Opgi Bendes Rigtighed, oa, indtil denne Diemmel beduslige giores, eller nærmere Forholds: Ordre er erhvervet, at standse Skriftets udsalg ? 6.) Om det, naar Befoldninger af faatan Befaffenbed, som 10 some melder, fremfores mod Kgl. Embedsmænd, ce pligt for Tolitiemederen, eller maakee for Embedsmande nes Forefatte, at indberette det Tafferede til vedkom mende Collegium, og om Skrifters udsalg i forite Fald skal handses, indtil nærmere Resolution er skal ben? 7-) Om bet ifte, den ingen berefter i Bele ge Fr. om Trykkefriheden. Fribed, som fan beftane med Orden i Staten; faa pn 27 Sept. der Han og især Trykkefriheden, fordi han anseer denne, ge Frs 56 maae udeve Boatrykkerkunsten, uden der til at være privilegeret, og siden Bogtrykkere intet Laud have, beorfra Efterretning Funde indbentes, maatte være nedvendigt, at det i de udfærdigende Privilegier uberpffelig paalagtes Bedtemmende, at melde sig hos det Steds Politiemefter, hvor de agrede at nedsætte sig, og at forevise de dem meddeelte Pris vilegier, forinden dem tittades at benytte sig af samme? 8.) Sm den Befalina, som indeholdes i 3rs 30 §, skal ansees at gielde ethvert Manußript fra de gorfattere, hville, i Overeenstemmelie med bemeldte r., ere tiendre foldige i Misbrug af entfefecbeden, endog om det maatte everstige den i 265 omtalte Stor relse, eller om den iftun er at anvende paa Afhandlinger, der ei udgiore mere, end 24 Art? 9. Om den, i Følge 21%, offentlig befiendtgierende Advarsel, om at aflevere Exemplarer af paatalte @krifter, ikke i Almindelighed paaligger den Ret, hvor Gagen paa tales? 10) Om Bolitiemesteren i Shaon, paa Grund af Frs 23 §, kan ansees forpligtet til Opfon med de uden kandet trykte og hertil indbringende Poger? og om dette, efter Analogien af den 24 S, skat trætte fin til Beger i det danske Sprog alene, eller maaffee til flere? 11.) Om det, da Skrifter af nogen Bidtloftigbed, fiendt de endog kunde udgiore. en sammenhængende Deel, undertiden troffes i fore Fiellige Officiner, i nategie af 8r6 26 5, paaligger enhver Bogtrykker, som maatte have dermed at bes file, paa tige Maade, som i Henseende til andre Skrifter befales, at indlevere der Pensum, der hos ham er bleven fuldført, naar samme ikke overstiger den faksatte Stor else af 24 Arf? effer: om i faa Fald denne liar ffan vedtommer Soriæggeren af det Dele, faafremt dette tilsammentaget ikke overgaar den bestemte Storrelse? Endelig 12.) Da ikkun neate goranfaltninger i de Sager, som reise sig af Trykkefrihedens Misbrug, efter Fr. 27 Sept. 1799 vedkomme Politiet, men Sacens egentlige Behand ling, som hidindtil, efter Refr. 3 Dec. 1790, henho rer til det ordinaire Forum, saa sporges: om i det mues lige tilfælde, at en Bogtrykker eller Forlænger (fem efter rs 17 § funde ansees pligtig at indestaae for Forfatterens Elitedeblinelfe) neatte, til sin Sikkerhed, finde det fornødent, at benytte fa af det Beneficium, som Lovens 123-7 forunder den, der er sat til Borgen, ilte den hos Qvrigheden requirerede Asst.

cuce, Fr. om Trykkefriheden.

27 Sept. benne, som det virksomste Middel, til et ubbrebe Op lysning og almeennyttige Kundskaber iblandt alle Bors gera stence, ifald den endog begiertes for Gans Anlæg, ber gives af Kongens geged, og ei af Politiemetieren? Derpaa har Kongen den 4de Oct. 1799 afgivet følgende Resolution: 1) At, da Krs 26 § gier det til Pligt for politiemederen, at indsende til Can celliet alle saadanne Skrifter, som kunne vorde Gien Band for Juftitsvafeners Opmærksombee, eg paalag ger Boatrakkerne, at tilstille denne Embedsmand et Eremplar af ethvert Skrift, som ei uda er mere, end 24 Ark; saa er det en gelge af disse bestemte og flare Ord, at Politiemesterens Elfyn ikke er indifrænket til det, der trykkes i det danske eller tydske Sprog alene. 2.) Da et frift, bois Indbold er arafuaærdigt, ikke forandrer Natur, fordi det, af angel raa forne ben Orfft. bibindrif bar undaaact Jufrsens Paatale; og, da det er Begtrykkeren paalagt, at sende Polities mesteren et Exemplar af alt, hvad der herefter vorder trykt, uden at Lovgivningen gier nogen undtagelse i Henfiat til nve Oplage; faa følger deraf, at Frs Bes femmelser ogfaa ere anvendelige paa disse. 3.) Ligesom Fr. ikke indrømmer nogen indragelse i dette Bitfalde, faa vilde det eufaa aabne Bei til at eludere dens Bestemmelse og dens Diemærke, dersom det skulde være tilladt, under Navn eller Form af Indlæane til Retterne, at eve Forbrydelse imod hiin Lous For Prifier Især funde da en forfatter, som var tiltalt for Misbrug af Tryffefriheden, bave Ads gang til at lade trykke i fine Indlægue de ftrafværdig. Ae Perioder af det Skrift, for hvilket han var fat under Tiltale, nagtet friftet feln var bleven taget under Politicmetterens Bevaring, i Følge Frs 21 Sp paa det at udbredelsen og Kundgioreise af dets Inbe hold kunde afværges, faafremt samme ved Dom blev Fiendt strafværdig. Heraf flyder altiaa, at Indlærage til Retterne bore under Politiemesterens Opfigt, naar de ved Troffen abgined, og at Srs Belemmelfer og faa ere anvendelige paa dette Slags trykte Skrifter. 4.) Henseende til dette Sporgsmaal gielder den samme Regel, som indeholdes under No. 3. 5.) Det følger af sig fein, at Volitiemesteren er berettiget til at handle saaledes, som omfrurgt. 6.) I dette Eilfælde bor Politiemefteren strax indsende Skriftet til Cancelliet, men ikke standse udsalget, inden han dertil faaer nærmere Ordre. 7.) Dette vil blive iagtta 8.) get ved saadanne Privilegiers udfærdigelse. gré 20 giver ikke minoße Anledning til at indgrante Nege Fr. om Trykkefriheden. ger Klaffer. Med hensyn til at fremme en for Men 27 Sept. neskeheden saa velgierende Sag, har Han, fort efter Hans Regierinas Tiltrædelse, ophævet Censuren, og derved aabnet Vei for enhver oplyst og retsfaffen Wand, til at kunne meddele offentligen Resultaterne af fine Grandskninger, og ubehindret yttre fine Tanfer og Mes ninger om hvad der kunde bidrage til det almindelige Beste. Men, ved ubegrændset Frihed, maatte Pressen blive allehaande uædle Lidenskabers Verftsi, til Fadelige Følger for den offentlige Rolighed og den pri vate Sikkerhed. Trykkefriheden maae altsaa, ved Los vens forskrift, ledes til Almeenvel, som er dens Diemærke, og den mane, som en Deel af den offentlige Undervisning, være Regieringens Tilsyn undergiven. Det paaligger Ham derfor, som Konge og Lovgiver, at sætte Skranker for bens Misbruge, saaledes, at der ei stal udarte til toilelss Frækhed, og blive et Middel for Ondskab, til at kunne, ustraffet, undergrave Stas tens Grundstøtter, og forstyrre den borgerlige Sikkerhed, der staaer i uadskillelig Forbindelse med sand Borgerfris Heb. mod saadanne Misbruge er der igientagne Gange advaret, 9.) 10.) Volis Regelen. Det er en Følge baade at Lovgivningens Mand og dens Boastav, at $5 Bestemmelse ber efters leves, hrad enten Skriftet er lidet effer stort. Denne ligt paaligger Politiemefteren. tiemesterens specielle Eiffon ftrækker sig i dette tilfælde ikke til Skrifter, der ere trykkede udenlands i fremmede Sprag. I ovrigt skal Boghandlerne være pligtige til, dersom der til Forhandling eller uddelelse fra deres Bog lader fulde komme dane Skrifter, der ere truffede udenlands, strap at sende Politiemesteren det første Eremplar, somn af dem udgives. under den i Krs 269 foreskrevne Straf. 11.) Bogtrykkerne ber boga ftaneligen efterkomme Frs 26 s, ou fente Volitiemetes ren alt, hvad der hos dem troffes, naar faume ikke ube gier mere, end 24 Ark, uden Hensyn til, at der bos andre kunde trykkes noget, som stod i Gammenhæng dermed. 12.) Dette nedfemmer, efter Gagens Nas tur, Kongens Fogeds Embede. XII Deel, æ p Fr. om Trykkefriheden. Vel 27 Sept. advaret, især ved Rescr. 3 Dec. (befiendtglort ved pl. 4 Dec.) 1790. Men Kongen erfarer med yderste Mishaa, at Hans Lovgivninger desangaaende endnu uden Ophør overtrædes, eg at nogle ildesindede Perso ner med strafværdig Frækhed dagligen antaste og forhaane alt hvad der, i ethvert Borgersamfund, er belligt og agtbart, samt jevnligen udbrede false Forestillinger, og søge at forplante vrange Meninger om de, for Mennestet og Borgeren vigtigste, Gienstande; hvorved den mindre oplyste Deel af Almuen, især den uerfarne Ungdom, letteligen fan misledes og fordærves. forebygges saadan Udaad allerfikkerst ved Skrifters Cens sur, førend de til Trykken maae befordres; men, da dette Middel medfører en ubehagelig Tvang for enhver god og oplyst Mand, der har lyst til at gavne med fine Indsigter, vil Kongen ikke givre Brug deraf; Ders imod vil han forsøge, saa bestemt og nøie, som mueligt, nærmere ved lov at fastsætte Trykkefrihedens Grandser, og at tilføie passende Straffe for dem, som vove at over. træde Hans landsfaderlige og velmeente Buds Forskrif fer. I øvrigt har han besluttet, at formilde de Straffe, der ere fastsatte i 2-21 S. 20-4, samt 6-17, farvelsom 6-4-1, 2 og 9, for faavidt disse kunne taale Formildelse, uden at forfeile deres Hen figt; hvorimod Han, med hensyn til at værne kraftigen om den borgerlige Aatelse, som er en af de belligste Nettigheder i Borgerfelskabet, har anseet det fornødent, at anvende legemtige Straffe imod arove refriendere. Og, som det har viist fia, at lum og nedrig Ondskab i Almindelighed saer fiul under Anonymitet; men Retfærdighed fordrer, at enhver bør vedstane ligefaas vel det, hon lader offentligen trykke, som hvad han Friftligen eller mundtligen yttrer, og at han altsaa ikke mindre bør være sit Navn befiendt i hiint, end i disse sidst, Fr. om Trykkefriheden. 14 §. ~ sidste, Tilfælde; saa anseer Han det tienligst, at forbyde 27 Sept. al Anonymitet, og at paalægge enhver, der udgiver noget trykt Skrift, den Pligt, at nævne sig, J Overs eensstemmelse med foranførte Grundsætninger, befales følgende:

1.) Hvo, som befindes, i noget ved Tryffen ud, givet Skrift, at tilskynde eller raade enten til forans dring i den, ved Fædrenelandets Grundlov bestemte, Regieringsform, eller til Opstand imod Kongen, eller til at imodsætte sig Kongens Befalinger, bør have sit Liv forbrudt.

2.) Dersom nogen, i et tryft Skrift, lafter, forhaaner eller søger at udbrede ad og Misnoie imod disse Rigers Constitution, eller imod Kongens Regiering, enten i Almindelighed, eller i enkelte Handlinger, da straffes han med Landsforviis ning; og dersom ban, efterat være ført udenfor Grænde serne, igien indfinder sig i Kongens Riger og Lande, uden dertil at have erholdt Tilladelse, bør han arbeide i Jern sin Livs Tid.

3.) Dersom nogen, paa lige Maade, laster eller forhaaner monarkisk Regieringsform i Almindelighed, al han dømmes til Landsforviisning, fra 3 til 10 Nar, i Forhold af For, seelsens større eller mindre Grad.

4.) Omends friendt Kongen, for sin egen Deel, foragter personlige Fornærmelser imod ham selv, og Han veed, at de Kgl. Prindser og Prindsesser tænke t denne Henseende, ligesont Han; saa fan Han dog, som Lovgiver, ikke forbigaae, at fastsætte Straf for saadan Forbrydelse; Der befales derfor, at dersom nogen, ved Trykken, søger at udbrede bestiæmmende eller fornærmende Rygter imod Kongens, eller Dronningens, eller de Kongelige Prinsers og Prindsessers Personer, da skal den Skyldige dømmes til Landsforviisning, enten for bestandig, eller fta 3 til 10 Aar, i forhold af Forbrydelsens Grad. 5.) $200, X 2 Fr. om Trykkefriheden. 5.7 §. 27 Sept. 5.) Hvo, som udgiver noget @krift, der sigter til at nedbryde Læren om Guds Tilværelse og den mennes ftelige Sials udødelighed, saa og de, der, i trykte Skrifter, laste eller forhaane den christelige Religions Lære, som, i Følge Kongens Rigers Constitution og Landets Love, skal fortrinligen beskyttes og haandthæves, bør straffes med Landsforviisning, fra 3 til 10 Nar. Og da Kongen vil, at ethvert andet Religions-Sam fund, som taales i Hans Riger, ogsaa skal nyde Bes ffiærmelse i deres Gudsdyrkelse; saa befales, at dersom nogen søger at forarge faadanne Menigheder, ved at drive Spot med deres Treesbekiendelse eller Religion, skal den Skyldige, naar det paaflages, straffes med Fang 6.) fel paa Vand og Brød, fra 4 til 14 Dage. Dersom nogen, i trykte Skrifter, udbreder lognagtige Beretninger om nogen vigtig Deel af Statens Til stand, eller om Regieringens Beslutninger og for. anstaltninger, seal ban bommes til at arbeide i Forbe dringshuset, fra 2 Maaneder til 2 Aar, i Forhold af den Skade eller Uleilighed, som den udspredte løgnags tige Efterretning funde have tilsigtet, eller, efter dens Beskaffenhed, have forvoldet. 7.) Da Kongen at aldeles ikke vil, at redelige og oplyste Mænd skulle hin dres fra, med Frimodighed og Anstændighed offentligen at tilkiendegive deres Taufer, om hvad der, efter deres Indsigt, kunde bidrage til at fremme det almindelige Beste; saa skal det eiheller være nogen forbudet, yttre fin Mening, angaaende hvad han troer, der funde være at forbedre eller rette i Landets Love, Ans ordninger og offentlige Indretninger; dog følger det af sig selv, at Forfatteren bør udtrykke sig med Beste denhed, og ei tilsidesætte den Erbodighed, han, som Borger og Undersaat, er Regieringen og Lovgiveren Tyldig. Skulde nogen forsee sig herimod, ved at skumle med Fr. om Trykkefriheden. 7.ro §. med Bitterhed over Regieringen, eller ved at indklæde 27 Sept. fine Anmærkninger over dens Foranstaltninger i utilbørlige og usømmelige udtrykke, men dog ikke i den Grad, at han kande ansees efter 2 §, da bør han døm mes til at sættes i Fængsel paa Vand og Brød, fra 4 til 14 Dage. 8.) Dersem, i Kongens Niger, no. get Skrift vorder trykt, der fornærmer fremmede, i Venskab med Ham særende, Magter, enten ved at laste og forhaane de regierende Personer, eller, uden at nævne sin Htemmel, at tillægge saadanne Regieringer uretfærdige og skammelige Handlinger, da straffes den Sfyldige med at arbeide i Forbedringshuset, fra 3 Maas neber til 3 Aar, efter Kornærmelsens Grad. 9.) Udgives noget trykt Skrift, hvorved Sædelighed og Blufærdighed krænkes, straffes Forfatteren med Fæng sel paa Vand og Brød, fra 4 til 14 Dage. 10.) Fremføres der, i trykte Skrifter, Beskyldninger imod de gl. Collegier, Retter eller andre Embeds. mænd, deres Embedsforvaltning angaaende, da skal Sagen, faafremt den er af Vigtighed, Kongen forestils les, til Overveielse og Beslutning, om den bør nærmere undersøges, paa det at enhver, som findes skyldig, fan blive draget til Ansvar og fortient Straf. I øvrige tal enhver Embedsmand være pligtig til, naar han beskyldes for Uretskaffenhed i hans Embedsførelse, at fralægge sig samme ved Dom (hvortil ham skal gives beneficium proceffus gratuiti), da Kongen forbeholder Sis, efter Omstændighederne, at afgiore, om han, indtil Sagen er paakiendt, maae vedblive at forrette sit Embede, eller ban, i Overeensstemmelse med 3-4-41 skal afholde sig derfra imidlertid. Men, dersom Ves syeningen er i høi Grad fornærmelig, og det der. Hos er aabenbart eller sandsynligt, at den er false, da vil Kongen, især naar den angaaer Hans Collegier, Retter

3 Fr. om Trykkefriheden, 10:12 §.

27 Sept. Retter eller vigtigste Embedsmænd, lade Skrifters Forfatter tiltale ved General Fiskalen eller en anden dertil bes skikket Actor. Det følger ellers af sig selv, at den Tib talte, saavel i dette Tilfælde, som i enhver anden pris vat Injurie: Sag, bør, naar den af ham giorte Bes fyldning er bestemt, være berettiget til at bevise dens Nigtighed; Dersom Injurianten derimod intet vist eller individuelt Factum har opgivet, men ikkun giort nbestemte Beskyldninger imod Embedsmanden, eller en anden Medborger, fan det et tilstædes ham, under Paaskud af, at ville føre Beviser, at anftille Inqvist tion over den, hvis Rygte han har angrebet. II.) Fornærmelser, som tilføies private Personer, ved Trykkefrihedens Misbrug, overlades til de Vedkom mende selv at paatale ved Lovmaal. Men, da det er magtpaaliggende for Kongen og det Almindelige, at de Kgl. Embedsmænds Rygter ere ubesmittede, skal de være pligtige til, naar der endog blot giøres ærerørige Beskyldninger imob deres private Baracteer og Hands linger, at fralægge dem samme ved Dom. 12.) Ligesom Eresiænderie og uforffyldte Angreb paa Meb borgeres gode Navn og Rygte ere, med hensyn til Virke ningen, mere frankende for de Vedkommende, naar samme kundgiøres offentligen ved Trykken, end naar de blot mundtligen fremføres; saa er og Forbrydelsen, fra Moralitetens Side betragtet, større i det første, end i det sidste, Tilfælde, efterdi Handlingen da udføres med Overlæg; Straffen (hvis Diemærke er: at værne om den borgerlige gtelse) bør altsaa fastsættes i Forhold dertil. Det befales derfor, at hvo, som i et trykt Skrift tillegger nogen uskyldig mand saadanne ære. rørige Beskyldninger, som 6-21-2, 3 og 7 om handle, fal, naar Beskyldningen er i høieste Grad æres krænkende, og dertil ei er givet mindste Anledning fra Fr. om Trykkefriheden. 12:16§. fra den fornærmedes Side, foruden den Straf, der 27 Sept. foreskrives i bemeldte Artikler, dammes til Tugchunks Arbeide, fra 2 Maaneder til 2 War, efter Sagens Bes saffenhed; og, dersom Forseelsen er af det Slags, der findes anført i bemeldte Capitels 4 Artikel, da straf fes den fyldige med tilstrækkelige Pengeboder, fra 50 Rdlr til 1000 Rdlr til Stedets Fattige, i forhold af Fornærmelsens Grad. 13.) Dersom det strafværdige eller fornærmende i et trift er indklædet i. Allegorie eller Ironie, hvoraf dog Meningen og den onde Hensigt er umiskiendelig, da skal Forfatteren bemmes fyldig til samme Straf, som om han havde udtrykket sig ligefrem og uden Forstillelse; Men, dersom det kan ansees tvivlsomt, om Meningen deraf er strafværdig eller fornærmelig, skal Dommeren, i at frifiende For fatteren for Straf, foreholde ham hans Uforsigtighed, i Doms Slutningen, og advare ham, at bruge heref ter bedre Overlæg i hvad han maatte skrive. 14.) De Bestemmelser, der indeholdes i 9 og 13 §, gielde ogsaa om usædelige og allegoriske Robber: og Træfuit Stykker, eller andre Billeder, som falholdes eller udgives. Paa disse skal ogsaa Robberstikkeren sætte sit Navn, under Straf af 200 Rdlrs Bøder til Stedets Fattige. 15.) Ingen maae udeve Bogtrykkere Ronsten, uden dertil at have erholdet Kgl. Privile, gium, som udfærdiges igiennem det Danske Cancellie; Og de nu værende Bogtrykkere, der ei allerede ere pris vilegerede, kan, paa Ansøgning, vente samme gratis mebbeelte. 16.) Enhver, som lader trykke noget Skrift (lidet eller stort), skal paa Titelbladet nævne sig, som forfatter, ved sit fulde Tavn, Embeds eller anden Raracteer, eller Haandtering, samt om han selv, eller hvilken anden, er forlægger; faa skal og Stedet, hvor Skriftet er trykket, tilligemed Bogtrykkeren næv

* *

nes. Fr. om Trykkefriheden. 16.1, §. 27 Sept. nes. I øvrigt maae intet trykkes, uden hos de privile. gerede Bogtrykere. Dersom nogen handler herim.od, skal Skriftet confisteres, og saavel Forlæggeren, fot Bogtrykkeren, dømmes til at bøde 200 Rdlr til Stedets Fattigvæsen, samt des foruden til lige Straf med Forfat teren, ifald Indholden af det udgivne Skrift befindes at være strafværdig. 17.) forlæggeren og Trykkeren af et Skrift skal ogsaa begge indestaae for, at den dera paa navngivne Forfatter er den sande, samt at han, dersom Skriftet paatales, er og forbliver tilstede, saa at han ved Lovmaal og Dom kan drages til Ansvar og Undgieldelse for dets Indhold. Brister saadan hiemmel dem, da skal de staae i Forfatterens Sted, og bømmes til at lide den Straf, som vilde have rammet ham, ifald han havde været tilstede. 18.) Der som nogen er sat under Justitiens Tiltale, forme delft Misbrug af Trykkefriheden, maae ingen Bog trykker antage et Skrift fra ham til Trykning, saalænge han staaer under offentlig Anklage, med mindre en bos siddende Borger giver sin friftlige Erklæring, at ville indestaae for Skrifters Indhold. I mangel af saa dan Borgen, skal Bogtrykkeren staae til Ansvar og dømmes, ligesom om han selv var Forfatter af Skrif. tet. tionen. Naar Justits Action anlægges imod nogen, for Misbrug af Trykken, skal samme derfor strap bekiendtgiøres til Vedkommendes Efterretning, i alle in denrigske Aviser, fra den Øvrighed, som befaler Ace 19.) I alle Journaler og periodiske Blade skal ikke alene forlæggeren og Bogtrykkeren, men tillige forfatteren af hver Artikel, saavelsom Rea dacteuren, nævnes; hvilken sidste sal staae til 2nsvar, ligemed Forfatteren, for hvad der indføres i Journalen eller Bladet. I Aviser eller offentlige Tidender skal Redacteuren paa lige Maade navnes, og være ansvar. lig Fr. om Trykkefriheden. 19,21§. Og lig for Indholden, tilligemed Udgiveren. De, som 27 Sept. forsee sig herimod, straffes efter denne Frs 16 §. 20.) Ingen maae, efterat han ved Dom er bleven fiendt skyldig i Overtrædelse af denne Anordning, lade noget frist tryffe, forinden Manuscriptet er blevet foreviist Stedets Politiemester og af bam paategnet, at det maae trykkes; hvilken Paategning skal aftrykkes paa det første Blad. Dersom en Bogtrykker handler herimod, og trykker noget Skrift for en Forfatter, der saaledes er bleven dømt, uden at Manuscriptet findes paategnet af Politiemesteren, da skal han have sit Privés legium forbrudt, og desuden, ifald Indholden er straf værdig, dømmes til lige Straf med Forfatteren. paa det at ingen Bogtrykker skal kunne undskylde sig med Uvidenhed, i dette tilfælde, skal enhver Net, som doms mer nogen, enten til Straf eller Advarsel, for Mis. brug af Trykken, paa den Skyldiges Bekostning, uopholdeligen lade Doms Slutningen bekiendtgiøre i alle indenlandske Aviser. I øvrigt skal den Forfatter paa hvilken foranførte Regel er anvendelig, være forbunden til at levere Politiemesteren 2 Exemplarer af Manuscriptet, hvoraf denne beholder det ene (der bør være umakuleret, og forsynet med Forfatterens Navn) til sin Sikkerhed, for at afværge, at ikke det af bam paategnede Exemplar skal kunne forfalskes ved Forandringer eller Tilsætninger. 21.) Naar et Skrift, formes delst dets strafværdige Indhold, paatales af Justitien, skal det være Pligt for enhver, der har samme til forhandling eller uddeling, efter offentlig defiendtgiore Advarsel, ufortøvet at aflevere til Stedets Politiemester alle de Exemplarer deraf, som han har i sin Værge. Disse skal forblive under Politiamesterens Bevaring faas længe, indtil Sagen ved endelig Dom er afgiort; og dere som da Forfatteren vorder aldeles frikiendt, tilstilles de

# 5

igien Fr. om Trykkefriheden. 21.25 §. 27 Sept. igien Vedkommende; men, i det modsatte Tilfælde, fotanstalter Politiemesteren dem opbrændte. Skulde nogen, efterat den offentlige Opfordring, til at aflevere et saa dant Skrift, er skeet, desungtet vedblive at uddele eller falholde det, eller at have tilbageholdt Exemplarer deraf, da skal han derfor bøde 500 Röle til Steders Fattigvæsen. Skeer det oftere, da boder han dobbele saa meget, og skal tillige, ifald han er Borger eller privilegeret Boghandler, have sit Bergerskab eller Pri vilegium forbrudt. 22.) Hve, som forlægger, trykker, falholder eller uddeler noget Skrift, der ved Dom er kiendt strafværdigt, skal ansees efter denne Anordnings 17 §. 23.) Dersom nogen Kgl. Un dersaat lader udenlands trykke noget Skrift, hvis Indhold er strafværdig, i Følge denne Anordning, da Skal baade Forfatteren og den, der falholder eller udde ler et saadant Skrift i de Kgl. Riger og Lande, ansees med den samme Straf, som om det her i landet var udgivet. 24.) Ingen maae i det danske Sprog oversætte noget Skrift, der indeholder Forbrydelser imod denne Fre 1, 2, 3, 4, 5 og 9 §. Hvo, som handler herimod, skal straffes, som om han selv havde været Forfatter. I øvrigt skal Oversætteres Tavne, ligesom Forfatteres, onføres paa Skriftets Titelblad, 25.) Dersom nogen falholder eller paa andre Maader uddeler Haandskrifter, hvis Indhold, ifald de vare trykte, maatte ansees strafværdig, da skal saadant Vaas fund, til at undgaae Virkningen af denne Anordning, fffe fritage enten Forfatteren, eller dem, der sælge og uddele deslige Haandskrifter, fra Straf; men de Pass gieldende skal anfees paa samme Maade, som om de havde kundaiort dem ved Trykken. Hvo, der opstaaer Skandskrifter, dømmes efter 6-21 - 8; hvilken dog formildes saaledes, at den, i Slutningen af bemeldte Arti Fr. om Trykkefriheden. 25, 27 §. 26.) Lige: 27 Sept. Artikel fastsatte, Livs Straf bortfalder. som det, ved Rescr. 3 Dec. (befiendtg. v. pl. 4 Dec.) 1790, er befalet politiemesteren i Khavn, at indsende til det Danske Cancellie alle saadanne Skrifter, der kunde vorde Gienstand for Justits. Væsenets Opmærks somhed; saa igientages herved dette Bud paa det alvore ligste. Endvidere befales, at der af alle Aviser, Jours naler og periodiske Blade, saavelsom af ethvert Skrift, som ei udgiør mere, end 24 Ark, skal fra Bogtrykkerne tilstifles Politiemesteren et Eremplar, før. end saadanne uddeles eller udsælges til andre. Denne Regel skal gielde, hvad enten Skriftet udgives, som heeft, eller som en Deel af et større; i hvilket sidste Tilfælde de Dele, der stykkeviis udkomme, skal sendes Polities mesteren, naar hver for sig ikke indeholder over fornævnte 24 Ark. Efterlader nogen Bogtrykker denne Pligt, skal han derfor bøte 100 Sibir til de Fattige; hvilken Bulkt fordobles, saa ofte Forseelsen igientages. Dersom Politiemesteren finder noget strafværdigt eller util børligt i et saadant Skrift, ftal han strax forbyde Udfalget og tage alle trykte Exemplarer under Forsegling, samt indsende Skriftet, med sin Betænkning, til Can celliet; hvilket Collegium uopholdeligen skal overveie og beslutte, om Salgets Standsning skal ophøre, eller, i modsat Fald, foranstalte det videre fornødne. I øve rigt vil Kongen beskikke Politiemesteren en Medhielp, til at giennemgaae de udkommende Skrifter, paa det at Tilsynet dermed kan desto bedre overholdes, og med Hur tighed udføres. 27.) De samme Regler, som i 26 § ere bestemte, Henseende til Skrifter, som vorde trykte i Khavn, skal ogsaa efterleves paa ethvert andet Sted; ikkun med den Forstiel, at Politiemesterne skal, naar de ansee noget Skrift at vare lovstridigt, desan gaaende henvende dem til den vedkommende Stiftamt: mand Fr. cm Trykkefriheden. 27/28 §. 27 Sept. mand eller Aintmand, som igien indberetter Sagen til Cancellier. 28.) Skulde Cancelliet finde nogen Politiemester eller Befalingsmand efterladen i det Tilsyn, som denne Anordning giør dem til Pligs, da kal bemeldte Collegium drage den forsømmelige Embedsmand til Ansvar. I øvrigt skal Cancelliet selv med Nickie:hed og Kraft haandthæve og overholde disse Bub, saaledes, som det derfor vil staae Kongen til Regnskab. 4 Oct. Efterat Kongen, ved denne Anordning, har ber stemt Trykkefrihedens Grændser, og derved omhyggeli gen søgt at hemme dens Misbrug, uden at lægge Hin dringer i Veien for gode, oplyste og retfafne Mænds frimodige Tanke Yttring; vil Han, med hensyn til at afværge al Mistydning og urigtig Fortolkning af det Orb: at laste (fom i affillige af denne Lovgivnings Paragrapher er anvendt, fordi det er generisk, og vore ældre Loves Sprog), endnu tilføie den Anmærkning, at bemeldte Udtryk betyder, at tillægge den Person eller Zing, om hvilken der handles, en saadan Ufuldkommen hed, som ei kan bestaae med dens Hensigt. (til Exempel) laftes Statens Regieringsform og den ved Landers Love beskyttede Religion, naar disse tillægges saadanne Mangler, at Borgersamfundets Fore maal (borgerlig Frihed, Sikkerhed og Almeensel) ikke derved funde spnaaes eller bestaae. Saaledes Cancellie Pl. (Resol. 25 Sept.) at der fre Institutet til handelens Tarv i Khavn, ved den bertil udnævnte Committé, maae udstedes rentebæ rende Sedler, og at Institutet, for dets udlaan, maae have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere sorundte Species: Banken, m. v. P. 319. Da ben i Khavn til Handelens Tarv udnævnte Committé har forestillet, at Grofferer: Societetet, i Forventning af Kgl. Bifald, har (for at afhielpe den, ved Pl. om Committé: Sedler. ved de nærværende Conjuncturer, foraarsagede Mangel paa det, til Penge Omlebet fornødne, Numeraire) taget den Beslutning, at oprette et Laane Institut, som, mod Sikkerhed i Varer og andre Effekter, skulde give Laan, i rentebærende Sedler, udstedte paa ustems plet Papiir af benævnte Committé, til hvilken Planens Udførelse er overdraget, og Committéen derhos har ans søgt, at dette Institut maatte bevilges den samme Bes tryggelse i de pantsatte Varer, som Species Banken er tilstaaet; saa har Kongen, efterat denne Ansøgning er blevet Ham foredraget, givet bemeldte Forslag og Bes giering Sit Bifald, og tilstaaet fornævnte Institut, Henseende til dets Udlaan, de samme Rettigheder og Sikkerheder, som de, der ere den Danske og Norffe Species Banke bevilgede ved bens Octroi, nemlig: 1.) at de Effekter og Varer, som Institutet tager une der Laas og Lukke, maae ansees, som haandfaaet Pant, og følgelig ved Bepel-Obligationer kunne pantsættes, uden Tinglysning; og 2.) at disse Panter, i Mangel af Betaling til den bestemte Tid, af Institutet, uden fore gaaende Dom eller Indførsel, ved Auction kunne bortsælges. 4 Oct. Fr. at naar de Vedkommende ei fan treffe 4 Oct. mindelige Foreninger om Leie, for strandet Godses Bevaring, al samme bestemmes af Amtmanden. Cancel. p. 320. Gr. Da Kongen har taget i Overveielse, at den Huse Teie, som, i Sr. 21 Mart. 1705. 17 §, er fastfat, at skulle betales af indstrandet og bierget Gods, ikke er forholdsmæssigen bestemt; efterdi saadan Leie derved ansættes, for de første 3 Maaneder, til 12 Sfilling af Hvert 100 Rdlr, som de strandede Varer have fostet, uben Hensyn til det større eller mindre Rum, Varerne kunne indtage, eller til disses øvrige Beskaffenhed, af Tyng Fr. om Leie f. strandet Gods. 4 Oct. Tyngde, Fugtighed og andre Omstændigheder, som, ester Billighed, burde komme i Betragtning, ved at be stemme Betalingen, for deres Bevaring; Ligesom det og af de Lovkyndige ansees tvivlsomt, om det er Frs Mening, at de fornævnte 12 Stil. af 100 Rdlr skal betales for alle 3 Maaneder, tilsammentagne, eller for hver Maaned; Saa har Han besluttet, at afhielpe disse Mangler i hiin ældre Lovgivning. Og da det i øvrigt findes retfærdigt og billigt, at Suseleie af biergede Vas ter bør rette sig efter det større eller mindre Rum, som disse indtage, og den større eller mindre Uleilighed, som Huusleieren derved forvoldes; Saa befales herved følgende: 4 Oct. Naar de Vedkommende ikke i Mindelighed kan treffe Forening om Leien, for strandet Godses Bevas ring, da skal Amtmanden, i Analogie af D. og 8. 2. 4-4-2, bestemme samme, efter Billighed og hvert Steds Leilighed og locale Beskaffenhed. Fr. at Laugretterne i Norge skal herefter, ved ethvert Nettergangsmøde, underskrive Tingpres tocollen, tilligemed Dommeren; og at derimod deres Forsegling paa Doms: Acter og Tingsvidner skal være afskaffet. Cancel. p. 322. Gr. Da Dommes og Tingsvidners forsegling af Laugrettet, som er befalet i 9. 2. 1-5-20 og 1-7-5, baade er forbunden med endeel Vanskelig. heder, formedelst Akternes Omsendelse, og derved tillige foraarsages Ophold i disses udfærdigelse, for nemmeligen i de Egne, hvor Underdommernes Districter ere vidtløftige, saa at Laugrettesmændene boe langt fra hinanden, og endnu længer fra den vedkommende Sorens frivers Bopal; ligesom det og undertiden kan hænde, at disse Mænd, naar 2fter sendes dem til Forsegling, ikke findes hiemme, fordi deres Næringsveie eller andre Syslet Fr. om Laugretterne i Nge. Sysler have faldet dem til at giøre Reiser andensteds; Saa anfees det gavnligt, at bortrydde den Hindring. som derved forvoldes i Rettens hurtige Pleie; dog paa saadan Maade, at Lovens Diemærke, nemlig Betryg gelse for de udstædende Akters Rigtighed, ikke sættes ud af Sigte. Og da denne Betryggelse ikke alene kan ops naaes med fuldkommen Vished, naar Laugrettesmans dene, ved enhver Sessione Slutning, underskrive Ting protokollen, tillinemed Dommeren; men saadan Befræss telse om Sandheden og Rigtigheden af det, som deri er anført, endog da kan af dem gives med større Sikkerhed, end naar de, efter nogen Tids Forlab, forsegle Akterne ; efterdi det er mueligt, at de paa den Zid ikke kunde ngi agtigen erindre alt hvad der, i enhver Sag, ved Ketten har været foregaaet; Saa bliver herved følgende befalet: Laucretternes Forsegling paa Doms Akter og Zingsvidner al berefter være afffaffet; Derimod skal Laugrettesmændene, hvad enten de have Sæde i Nets ten, som Meddomsmænd, eller som Vidner, under, Skrive Protokollen, tilligemed Dommeren, ved ethvert Rettergangs Modes Slutning; og dersom nogen af dem ei fan frive, al ban, i dets Sted, tegne sit Bos mærke i Protokollen, til Bekræftelse om Sandheden af det, som deri findes anført. Bed Afternes Udstædelse stal Dommeren derefter vaategne, at samme ere overs eensstemmende med Protofoffen, og at Laugrettesmen dene virkeligen deri have underskrevet det, som i 2ften, under deres Navne, findes anfert; hvilken Paateaning kal have Troværdighed, og give den saaledes udfærdigede Aft fuldkommen Goldighed i dens Form. Oct. Gen. Post Amts T. (Refel 18 Oct.) ot, i Bes 21 Det. tragtning af de vedvarende høie Priser saavel paa Havre, som Hee eg Halm, maae Vognmandslangente paa Hoved Touren i Stelland og Fyen, nemlig i bern, Roess Pl. om Vogum. Taxten i Dmk. 21 Oct, Roeskilde, Ringsted, Slagelse, Corfper, Tyborg, Odense, Assens og Middelfart, samt Vognmandslaugene i Helsingøer og Ridge, iar, anregnet fra 1 27ov. 1799 indtil 1 Maj 1800, oppebære 8 Stil. mere vr. Miil, end Vognmands Taxten bestemmer, samt at alle øvrige Vognmandelange i Danmark, eller de, som besørge de Reisendes Befordring paa de Steder, Hvor intet Laug er oprettet, maae i samme Tidsrum ligeledes oppebære 4 Skil. mere pr. Miil, end Vogns mands Taxten for ethvert Sted fastsætter (See Pl. 8 Apr. 1800). P. 324. 25 Oct. 25 Oct. Cancellie Pl. (Resol. 18 Oct.), som bes fremmer Rettens Betientes Salarium for Tiendes Skisders Tinglysning, Paategning og Indførelse & fiode og Pante. Protocollen, naar Tiender overdras ges til derne selv. p. 325. Ligesom det, ved den Kgl. Indbydelse, til mins delige Foreninger om Tiende Ydelsen, 18 Mart. 1796, er foreskrevet, hvormeget Rettens Betiente maae fordre f Betaling for saadanne Contracters Tinglysninger; faa har Kongen endvidere (med Henson til at befordre Tiendernes Overdragelse, ved Salg, til yderen) befalet, at Nettens Betientes Salarium, for Tiende: Skip ders Tinglvening, Paategning og Indførelse i Protov follen, fal, naar Tienden sælges til yderne selv, og ei til andre, bestemmes til 48 Skil. for hvert Skiøde, uden Hensigt til Kiøbe Summens Størrelse, samt at die 48 Stil. skal deles lige imellem Dommeren og Skris veren; Derimod skal Gebyret, for Udskrifter af Pante og Skiøde: Protokollen (i Tilfælde af at faabanne fore fanges), betales, som sædvanligt. Cancellie: Pl. (Resol. 18 Oct.) at d. 26de i Sr., em Politie: Væsenet paa Landet i Danmark, 25 Mart, Pi, om ustempl. Pap. i Pol. Sager. Mart. 1791 (fom bestemmer, at alt, hvad der i Poli: 25 Oct. tie Sager paa Landet forhandles,maae gives bestrevet paa ustemplet Papiir, samt at dette maae bruges saavel til Protocollen, som til de Dokumenter, der fremlægges i Netten) skal udvides til begge Riger, og tillige gielbe for Kiøbstederne. p. 326. Cancellie. Pl, at ligesom Sognefogderne i 25 Oct. Danmark ved Sr. 11 1700. 1791 ere fritagne for Vei. Arbeidet, og for at saare Brevenge; saa har Kongen, i Betragtning af deres mange Forretninger ved Policies og Veivæsenet, tillige befriet dem for at tage Deel i de Udgifter, som medgaae til Veienes og Broernes Istand. sættelse og Vedligeholdelse. P. 327. Anordn. for det privilegerede Lotsselskab i 25 Oct. Khavn. Admiralit, og Commiss. Colleg. p. 329. Gr. Saasom Admiralitets: og Commissariats. Col. legium har forestillet, hvorledes Khavn mangler et or dentligen indrettet og lovbestemt Lotserie, fra hvilket de Ssefarende og Handlende, i fornødne Tilfælde, med Vished og Sikkerhed kan vorde betiente, og ikke, som hidtil formedelst denne Mangel, behøve at henvende dem til Dragões Lotferie, hvis Fraliggenhed ei alene for aarsager skadeligt Ophold saavel for be Seefarende og Handlende, som for Dragees Lotser selv, men giver ends og Anledning til, at uberettigede og ukyndige Per foner befatte sig med at lotse Skibe; Saa vil Kongen herved, til besto større Beqvemmelighed for Søefarten og Handelen, have indrettet et Lotserie i Khavn, som skal bære Navn af Kiøbenhavns privilegerede Lotes Selskab, og hvorom følgende anordnes: 1.) Khavns Lots Selskab skal bestaae af 4 faste og 3 reserve Lotser, og skal en af de faste Lotser være Lots Oldermand, dog at han tillige forretter Lotsning, XII Deel. ПAAF Adn. f. Lotferne i Khavn. 1:4 §. 25 Oct. naar de andre Lotser ere fraværen'e. I lots. Oldermans dens Fraværelse skal af de tilstedeværende Lotser deit, som er ældst Lots, forrette det, som forefalder, Older mands Tienesten vedkommende. 2.) Disse faste Lotser kal være indfødte, ædruelige, paapasselige og fyndige Ssemænd, som ei alene i Almindelighed vide, hvorledes et Stib skal regieres saavel under Seil, som under Varpning; men og i Tærdeleshed ere bekiendte med Farvandet, for meb Sikkerhed at kunne lotse Sfi bene fra Reden indtil Bærferne, og fra Verferne ub pra Reden, samt fra Khavn eller dens Reed rit Hel fingser, saavelsom igiennem Drogden til Dragse Tønde, baade igiennem Konge, og der Dybet, hvad enten Vine den er rom eller fral; ligesom de og mane fiende saavel Strømmens Løb udi Farvandet, som Tvær og Lang Mærkerne til alle de udeliggende Werker, Tønder og Bagere, saa at de med Sikkerheb fan lotse, hvad enten duse Mærker ere udlagte eller ikke. Reserve Lotferne tal ligeledes være indfødte, ædruelige og paapasselige Seemand, hos hvem man, efter nogen mere Erfaren hed, kan vente den samme kyndighed og Duelighed, som fordres hos de faste Lotser. 3.) Over Lotsen antager saavel de faste som Reserve Lotserne, efterat de i Forveien ere examinerede og befundne duelige; dog haver han at forestille Admiralitets og Commiss. Colle gist de nye antagne Lotser, samt opgive de Grunde, paa hvilke deres Antagelse er bygget; hvorefter dette Colles gium beslutter, om Antagelsen kan blive at bifalde eller ikke. Naar Adm. og Commiss. Collegium har approberet en Lotses Antagelse, meddeles ham af Over Lotsen et Certificat: at han er ansat, som Lots, ved Khavns privi legerede Lots: Selskab. 4.) Ligesom Over Lotsen antager Lotserne, saaledes foreslaaer han og, ved fore faldende Vacance, Lots Oldermanden, som, efter nær mere Adn. f. Letferne i Khavn. 4-9 §. mere Approbation, meddeles Bestalling af Adm. og 2; Oct. Commis. Collegiet. 5.) Jugen maae, enten som Lots Oldermand eller Lots, forrette den Lots: Tieneste, til hvilken han er antagen, forend han af Over Lotsen er tagen i Eed, og derved har bekræftet sit Løfte om at vise Troskab, Paapassenhed og Flid i Tienesten, same ikke for nogen vedkommende skriftligen eller mundtligen at aabenbare Farvandets Beskaffenhed eller Mærkerne, uden særdeles Befaling fra Over Lotsen, som dertil for sig maae have høiere Ordre. 6.) Da samtlige Khavne Lotser ere pligtige til alle Tider at betiene dem, som deres Potsning forlange, saa skal de og alle være frie for at mede ved Enrollerings Sessionerne, faas veliom og for de Byens Bestillinger, ved hvilke de i deres Lots Tieneste kunde hindres. 7.) Khavns privilegerede Lots Selskab er i Almindelighed alene indrettet for Roffardie: Sarten, og ikke for enten Kongens egne eller fremmede Nationers Orlogskibe, etheller for det asiatiske Compagnies fibe, hvilke samtlige be tienes of Dragees og Helsingsers Lotferier; Dog kan Khavns Lotser, i særdeles Tilfælde, af Over Lotsen beordres til at lotse udenfor deres her anførte egentlige Bes stemmelse. 8.) Ligesom ingen Skipper skal være forbunden til at tage Vots, naar han formener at kunne undvære samme; saa maae han eiheller, naar han i det udi 2 § ommeldte Farvand vil bruge Lots, benytte sig af andre, end de dertil privilegerede Khavnske Lotser. Handler han herimod, bør han bade for hver Gang 5 Mole, og desuden betale til det privilegerede Khavnske Lots Selskabs Lots Kasse den efter Taxten bestemte Lots. Penge; og maae det ei tiene ham til Frifindelse, at han i Loreningen blot har benyttet sig af Personer, der paa Ski, Bet have af ham været antagne, som Siouere. 9.) Rotser nogen Uvedkommende noget Skib fra Varferne V 2 igien Adn. f. Lotferne i Khavn. 9-12 §. 25 Oct. igiennem Bommen, eller længere ud paa Reden, elles berfra ind til Barferne, eller og fra Renden til Dragse eller Helsingøer, da skal han for hver Gang bøde 2 Rdlr, og desuden have forbrudt de fortiente Lots. Penge til det privilegerede Khavnske Lots-Selskabe Pensions Kasse. 10.) Da enkelte Tilfælde kunne indtræffe, i hvilke flere Lotser, end de i 1 § fastsatte, paa een og samme Tib kunne behøves; saa bor Lots Oldermanden fiende saas danne Kolf, som han i deftige Tilfælde kunde bruge, som Sielpe Lotser; og skal en saadan Hielpe Lots for over Gang, han lotser, have Oldermandens skriftlige Tillas delse, hvilken tilbageleveres Oldermanden hver Gang Lotsningen er tilendebragt. Hvad en saadan hielpe Lots fortiener, det beholder han uden Deling eller Af fortning til Lots Selskabet; dog maae han ikke tage heiere Lots Penge, end Taxten tillader, under Straf af at forbryde alt det Oppebaarne til Lots: Selskabers Pensions-Kasse. 11.) Paa det alle Vedkommende fan vide, hvor de skal henvende dem, for at erholde kots, stal der paa Khavns Toldbod være et Contoir, over hvis Der skal faae et Skildt med Indskrift: Kiøbenhavns privilegerede Lots:Selskabs:Contoir. I dette Cons toir skal bestandig, saalænge Dagen varer og farten er aaben, een af Lotferne, efter den af Lots Oldermanden imellem dem fastsatte Omgang, have Bagt; og maae denne vagthavende Lots ei forlade Contoiret, førend Gans Eftermand der til Vagthold indfinder sig. Ogsaa skal i dette Contoir paa Bordet ligge en Bog, hvort Vedkommende fan tegne ved Dag og Klokkeslet, hvad de af Lotseriet ere begierende. Hvorefter den paa Stedet verende Lots uforcovet skal foranstalte det Fornødne til hastigste Udførelse. 12.) Paa det ogsaa enhver kan kiende de Khavnske Lots Fartpier, baade naar de seile og naar de roe, skal de have en rød Dug i Midten af hvid Adn. f. Lotferne i Khavn. 12:15§. vid saavel Fok: som Storfeil; og en hvid malet Gang 25 Oct. undt om ved Reilingen, og hele forstavnen malet vid med de Bogstaver KL. Forbrister nogen Uvedommende sig til at føre disse Lots: Marker, straffes an med at bøde 10 Rdlr. 13.) Saasnart en Lots kommer ombord, for at lotse et Skib, bør han rkyndige sig om tibets Beskaffenhed, samt efterfee, om Anfer og Toug ere klare. Ved Lotsningen haver han at tilfige, naar der skal vendes for Grund eller Strom mens Virkninganfres med eet eller flere Ankere - hvor meget Toug der skal stikkes - naar der skal let tes mindskes eller sættes flere Seil til buperes bringes Varp ud, m. v.; Saa skal han og give Under retning om, hvorledes der skal styres; og naar han af Skibets Mandskab, som stedse ber holde udfif, bliver advaret om eget, der kan hindre Seiladsen, saasom til Ankers liggende eller mødende Cibe, m. m., da skal han ligeledes give Underretning om, paa hvad Side ber bør holdes af, for at undgaae Fare og leilighed, saavel for det Skib, han lotser, som de, der kunne ligge ubeleilige for Seiladsen. 14.) Da Letsen ei er den, der commanderer Skibets Mandskab; saa bliver det i Almindelighed fun hans Pligt, betimeligen at underrette Skipperen, som commanderer Skibet, om Alt, hvad der bør skee; og da paaligger det denne, at tilholde Mandskabet med beberig Drift og Hurtighed at udføre det, som af Lotfen forlanges at bør free. 15.) Fremdeles haver Skipperen at sørge for, at Lotsens Baad, naar han nemlig fører en saadan med sig, bliver forsynet med paalideligt Slæbetoug; thi tager Baden fade, eller aldeles vorder tabt, formedelst at f. Er. Touget sprang, eller andet deslige, da stal Skipperen erstatte Skaden og Tabet. V v 3 16.) Aon. f. Lotserne i Khavn. 16 §. 25 Oct. 16.) Taxt, hvorefter Lotferne skal betales for forrettet Lotsning. Fra Ronden udenfor Tre Kroner til Rode Pæller Toldboden, og derfra op til Verferne, og ligeledes ira Bærferne til Toldboden og derfra til Renden: Fra Renden til Røde Pæl eller Toldboden betales for 10 Fod og derander II, 12, 13 14, 15, 16 17, 18 B 9 • B F 2 Rdlr 3 4 5 19, 20 og berover Denne Distance eragtes deelt i 4 Dele, og Betas lingen derefter; Naar Lotsningen keer fra Renden til det nordre Batterie, betales Deel; Fra Renden til omtrent midt imellem begge Batteri erne, det Halve; til Sønden for det inderste Bats terie betales Deel, men til Røde. Pæl eller Toldboden for den hele Distance, og ligesaa om vendt ud efter. Fra Røde Pæl og til Knippels, Broe alle Skibe indtil 15 Fod og derover Os fra Røde pæl igiennem Knippels Broe til Værferne paa den anden Side, uden Forskiel af Dybgaaenhed, " 2 Rdlr. 3 3 Fra Khavns Rende eller udenfor Tre Kroner og til Dragge Sandrevs Tønde 3 Mk af hver Fod Ski bet er dybyaaende. Da fra sammesteds, nemlig Khavns Rende, og til enten Malmge eller Landskrone 3 Mk 8 St. af hver Fod. Ovenstaaende Taxter ere for Sommeren, det er: fra Apr. til 30 Sept. inclufive; men fra 1 Oct. til 31 Mart. inclufive, som regnes for Vinters Maaneder, betales mere; hvorved er at marke: at naar et Skibs Dobgaaende er imellem 2de Fod. maal, faasom imellem 8 og 9, da betales for fulde 9, og faa fremdeles. Fra Adn. f. Lotferne i Khavn. 16.20 §. Bra Kiøbenhavns Rende, eller udenfor Tre Kroner, og 25 Oct. til Helsingser: Fra 1 Apr. til 30 Fra 30 Sevt. til 31 Sept. inclufive. Mart, inclufive. af hver som gise i af hver som aier i For 8 Fob og Foo berunder dyb meet. alt d. Me St. Mt St Fod alt d. Me 1. gaaende Skibe 3 12 5 4 II 61 8 = 9 dito 3 12 53 124 II 7 3 • IO . 3 12 6 I 8 4 II 74 14

I I

$ F 3 12 65 I1

12 13 • 14 3 12 3 12 I I 83 2 9 9! 4 [ I 10

15 3 12 II 105 10

15

3 4 12 II SII 16 " 4 10 5 5 13 3 8

17 $

4 I2 I 15 15 I 6 = 18 4 82 13 3

19

" 17 7 6121 I15 Og saa fremdeles 5 Mt 6 95 10 17 Sf. om Sommeren, og fib, 6 Mf 11 St. om Vinteren, for hver Fod mere. 17.) Saalange Lotsen er ombord paa noget tilkommer ham, foruden Lots: Pengene, frie Rost og Tæring; men opholdes han der over et Etmaal, stal ham desuden for hvert af de følgende Ermaal betales 48 St. Dansk; og skulde det sidste Ermaal ei være gandske udløbet, saa betales ham for den deraf forløbne Tid i ct tilberligt forhold. 18.) Fordrister nogen Lots sig til at fordre mere, end foranforte Lots og Etmaals Penge, da haver han dermed forbrudt sin Lots Tieneste. 19.) Dersom nogen Skipper angiver sit Skibs største Dybgaaende for mindre, end det virkeligen er, da skal han for hver Fod, Skibet er mere dybgaaende, end angivet, bøde 8 Rdlr, og desuden have Skade for Hiems gield, om Skibet under Leteningen, formedelft denne hans urigtige Angivelse, er kommen til Skade. 20.) Naar Helsingsers Lotser lotse et Skib Nord fra til Khavn, fan Stibet efter Leilighed gaae til Anters enten i Rens 21 4 Abn. f. Lotferne i Khavn. 20:22 §. 2) Oct. i Renden, eller indenfor Tre Kroner; men fra den Tib af, at det paa et af Stederne haver ankret i Sifkerhed er denne Lotsning endt, saa at, em Skibet derfra skal lotses videre ind efter til Toldboden eller Vars ferne, bør amme skee ved Khavns Lotfer. Denne sam me Regel gielder og for Dragse Lotser, som lotse Sp den fra. 21.) Jntet Skib, enten indfeilende eller udgaaende, maae ankre eller fortoie sig i Løbet, saa at det kan blive til nogen hinder for Kongens egne ber ankommende eller til Ankers liggende Skibe; Lige Tom og Handels-Skibene, naar de fortsie, skal sætte de res Ankere saa hoit op paa grundt Vande, at ingen Orlogsmand kan drive paa dem, samt mage det saaledes, at løber et af deres Touge spærres. Endelig bliver og her, til nøiagtig Efterlevelse, indffiærpet den 7 § i Anordn om Havne. Væsenet 18 Apr. 1744, som befas ler at ingen Sibe maae ligge i Kanalerne andre til Fortred og Skade eller Hindring i Ladning og Loffen; og at be derfor alle Tider skal saaledes ligge, at der i og udenfor Kanalen er frie Passage til Ind og udfart for ondre Skibe; samt at ingen Skipper maae indlægge sit Stib, førend ham af Havnefogden er anviist Sted, uns der 2 Rdlrs Straf; Ligesom eibeller nogen maae lægge sig midt Farvaters, eller fortoie sig over Vandet, at bet er til Hinder for andre Skibe eller Chalupper, eiheller anfre eller fortoie i det dybeste Løb en Cabbellængde udenfor Castels Pynten, alt under 4 Noirs Straf. 22.) Siden det meget fielden vil blive tilfældet, at en Lots fører fin egen Baad med sig, naar han lotser et etib fra Khavn til Helsingser eller Dragse, saa haver Lotsen betimeligen, førend Skibet kommer til et af disse Steder, hvor hans fetsning aldeles skal have Ende, at anmode, Skipperen om, at der mase blive bidset Flag fra Sortoppen, hvoraf Lotserne paa Afløsnings-Stedet kan Oct. Udn. f. Lotferne i Khavn. 22 23 §. fan vide, at de strax have at besørge en Jolle ud til 25 Stibet, for at i land sætte den der ombord værende Khavns Lots. For denne Jlandsætning betaler den Khavnske Lots af den fortiente Lots Hyre til Jolle. s. teren Rdlr. 23.) Paa det der, i Hensyn til Lots Selskabet, fan imellem Skippere og Lotser haves den fornødne Orden og Rigtighed, skal der indrettes trykte Lots:Sedler i de Nationers Sprog, som meest befare dette Farvand, af følgende Indhold: Den Skipperen under sin Haand skal give Lotsen: Jeg underskrevne N. N., førende Stibet N. N, største Dybgaaende N. Fod, er bleven lotset af den privilegerede Kiøbenhavnske Lots N. N. fra N, N. til N. N., hvorfore jeg haver betalt ham For N. Dages Ophold ombord N. So. N. f. N. Sf. N. N. i alt N. b. N. mf. N. St. N. N. Og i øvrigt opført sig N. N. Datum Den Lotsen under sin Haand skal give Skipperen: Jeg underskrevne N. N. privilegeret Kiøbenhavns Lots haver lotset Skibet N. N., førendes af N. N., fra N. N. til N. N. og derfor bekommet Lotss Penge N. Rd. N. Mr. N. St. For N. Dages Ophold ombord N. N. i alt N. N. Datum N. N. privilegeret Kiøbenhavns Lots. Af begge disse Slags Lots Sedler skal bestandig være et tilstrækkeligt Antal paa Lots Contoiret, hvor enhver Lots, som beordres til Lotsning, overleveres 2de saadanne Sedler, en af hvert Slags, efferat det, som i Sedlerne er in blanco, er bleven udfyldt i Overcenss stemmelse med den forestaaende Lotsnings Omstænigheder. Forsømmer Lotsen at tage forommeldte Beviis af Skips 9 9 5 peren Adn. f. Lotserne i Khavn. 23-28§. 25 Oct. peren for oppebaarne Lots Penge, eller det behørigen for Oldermanden at anvise eller giere Rigtighed, da bebe han for hver Gang Rdlr. 24.) Ligesom Lotss Oldermanden og Lotferne skal være Over Porsen, saa skal og Lotserne være Lots Oldermanden, horige og Ipdige i alt, hvad dem befales, Lots Væsenet vedkoms mende. Forseer nogen sig herimed, da bør han, efter indkommen deviislig Klage, enten bede fra 2 til 10 Rdlr, eller og miste sin Lots Tieneste; alt saaledes, som Adm. og Commiss. Collegium, efter Omstændighederne, finder passende at bestemme. Men skulde hans Over. hørighed være enten udmærket stor eller forbunden med nogen anden forbrydelse, der, efter Lovene, kunde medføre større Straf, end forommeldt, da hen vises Sagen til Søe Retten, hvor See: Rrigs: Pros cureuren, efter given Ordre, haver at tiltale den Inde flagte. 25.) Paa samme Maade, som i 24 § er fastsat, skal og forholdes, naar fra nogen Skipper ind kommer beviislig Klage over Lotsens slette Forhold, med enten at have været trobßig, eller at have yppet Klammerie med Skipperen eller Skibsfolkene, eller og paa anden Maade viist en i hei Grad uanstandig Opførs fel. 26.) Haver nogen Lots grundet og beviislig Klage over Skipperens Forhold, da sagsøge han Skip peren ved Søe Retten; til hvilken Sag ham, efter Adm. og Commiss. Collegiets Anbefaling, skal af Cancelliet vorde meddeelt beneficium paupertatis. 27.) Befindes nogen Lots drukken, naar han paa Lots Contoiret ankommer for at have Vagt, eller og han der, medens han haver Vagt, drikker sig druffen, da skal han for hver Gang bede 4 Sole; men overbevises en Lots, som skal lotse et fib, at være kommen drukken om bord, da stal han ifte Eang bade 10 Ridir, og 2den Gang miste sin Lots Tieneste. 28.) Kommer et 8Fib Adn, f. Lotserne i Khavn. 28:31. Skib under Loteéningen paa Grund, eller lider Skade 25 Oct. formedelst Lotsens Forseelse, da skal Lotsen erstatte Sfas den, oa efter forseelsens Grad straffes med enten at mi ste sin Lots Tieneste, eller at arbeide i Jern udi eet Aar. Men sætter en Lots med forsæt Skib paa Grund, eller med Forset lotser saaledes, at det kommer til Skade, da skal Lotsen, foruden at erstatte Skaden, efter Om stændighederne straffes med enten at arbeide udi Jern sin Livstid, eller at halshugges. 29.) Skulde en Lots. for nogen Uvedkommende skriftligen eller mundtligen aabena bare farvandets Beskaffenhed eller Mærkerne, da straffes han, efter Sagens Beskaffenhed, med at arbeide i Jern fra 1 til 3 Aar. 30.) Søe Retten i Khavn skal være Værneting for alle de Sager, som. vedkomme eller reise sig af det ved denne Anordning inde rettede Lotsvæsen, og skal disse Sager sammesteds giestes retsviis behandles og paadsmmes. Sve Rettens Domme og øvrige Behandlinger i bemeldte Sager paaanfes for Over Admiralitets Retten, som sidste Instants. 31.) Alle Bøder, som Nogen efter denne Anordning. idømmes, tilfalde det Khavnske Lots Selskabs Pensionsa Kasse. . (†) Gen. Post Amts Bekiendtg. (i de of 26 Oct. fentlige Tidender) ang. den finmarkske Vinter-Post over Torneå. Khavn Fol. Ligesom der, i Følge Resol. 20 Jun. 1798, blev, til et Forsøg i sidstleden Vinter, anlagt en Post mel fem Alten i Finmarken og Torneå i Sverrig, til Come municationens Lettelse med Finmarken og den nordligste Deel af Nordland; saa har nu Kongen, i Betragtning af, at en saadan Pest ansees at være af Vigtighed og Gavnlighed, i Særdeleshed for Indbyggerne i Finmarker, under 25 Oct. 1799, efterat det Fornødne betreffende denne Postindretning forud paa ny var bleven afhandlee med Bekiendtg. om d. finm. B. Post. 115§. 26 Oct. med den svenske Regiering, resolveret, at berørte Post endnu indtil videre maae vebblive, under Navn af: Den finmarkste Vinter Post over Torneå, og i faa Hen seende anordnet følgende: 1.) Posten fal, ligesom ved Forføget, gaae om Winteren t be 6 Maaneder fra Zov. Maaneds Begyn delse til udgangen af Apr. Maaned. Brevene befordres mellem Khavn og helsingser med den daglige helsingøerske Post, og mellem softbenævnte Sted og Torneå med be ordinaire svenske Poster over Stokholm. Tillige bliver, Henseende til de Breve til og fra Steder i den sydlige Deel af Norge (hvorunder ogsaa Trondhlems Amt er at forstane), som maatte ønskes sendte med denne nye Post, feiet den Anstalt, at disse Breve kan gaae over Friderikshald og Stromstad, uden at passere over Khavn. 2.) Istedenfor hver anden uge, som Posten i sidstleden Winter gif, skal den for Fremtiden ikkun gaae Hver 4de Uge, efterdi den ordinaire finmarkske Post mellem Alten og Vardsehuus, formedelst dette Lands locale Beffaffenhed, ikke med nogen Nytte kan gaae oftere. 3.) For dem tilstundende Vinter sal Posten udgaae fra Khavn d. 3 Nov., I og 29 Dec. 1799, samt 26 Jan., 23 Febr. og 23 Mart. 1800. Fra Alten udgaaer den for første Gang, saa. snart den første Post fra Khavn dertil er indlsben, som vil free i Begyndelsen af Dec. Mamed. Men for den føl. gende Tid bliver Afgangsdagene af Generalpostamtet at Bestemme og i de offentlige Tidender betimeligen forud at bekiendtgiøre. 4.) Breve eller pakker, der veie Pund, saavelsom Breve med Penge eller andre Sager af Værdie udi, maae ikke med denne Post afsendes, da de i ferstbemeldte Tilfælde ikke blive zmottagne i Posten, og Postkassen i sidstbenævnte Tilfælde tingen Henseende staaer til Ansvar for samme. over 8 Lod eller 5.) For Bekiendtg. om d. finm. B. Post. 5-7 §. For Breve med denne Post erlegges efterskrevne Porto, 26 Oct. der af alle Breve uden Undtagelse betales, nemlig: a) Mellem Khavn og Alten saavelsom mellem Alten oa Steder i den sydlige Deel af Norge 28 St. Lyös b) Mellem Khavn og Kontokeino c) Mellem Alten og Routokeino d) Mellem Alten og Torneå . B

25

F . 3 8 14 $ 5 e) Mellem Alten og Rusland (hvilke Bres ve skal være franco bborfors) • Mellem Koutofeine og Torneå g) Mellem Koutofcino og Rusland II Denne Porto forstaaes alene om enkelte Breve, Hvori intet er indlagt. Skulde derimod i et Brev være indlagt flere Breve, da betales for ethvert Brev fuld Porto efter foranførte Taxt. Breve, hvori Documens ter ere indlagte, betales derimod efter Vægten, hvert 6.) Fore Lod beregnet til et enkelt Brevs Porto.. aden foranferte Porto ber der endvidere af Brevene (for saavidt de ikke efter Anordningerne gaae portofrie) erlæge ses Porto ester Pl. 21 Apr. 1777 (*), saavidt de tils lige befordres med den ordinaire nordlandske og finmatk fe Post, og efter Fr. 31 Dec. 1734 og senere i den Henseende trufne Bestemmelser, for faavidt de gaae til og. fra Steber i de danske og tydske Provindser udenfor Khavn. Men derimod bør de Breve, der ere bestemte til udenrigske Sieder, være adresserede til en Mand t Khavn, der kunde, ved deres videre Afsendelse herfra, frigiøre samme i Overeensstemmelse med Taxt 2 270v. 1767. 7.) Breve til og fra Khavn eller derover (de i 6 §, til udenrigske Steder bestemte, undtagne), fans velsom Breve til og fra Steder i den sydlige Deel af 27orge, fan afgaae i Franko eller Porto efter Afsende rens (*) Befiendtgørelsen selv aacr, ved en Trykfeil: 21 Apr. 1771. Bekiendtg. om d. fium. V. Post. 7:10§. 26 Oct. rens eget Forgetbefindende. Derimod mae Brevene til Sverrig være af Afsenderne frigforte til Torneå, og de til Rusland være frigiorte til Abberfors; ligesom ogsaa Modtagerne af Breve fra Sverrig og Rusland maae erlægge Porto af samme, af de førstbenævnte fra Torneå af, og af de sidstbenævnte fra Abborfors af, alt efter den i 59 anførte Taxt og øvrige Bestemmelser. 8.) For Portoen af de Breve, der med denne Post be fordres, skal vedkommende Postaabnere i den ordinaire nordlandske og finmarkske Posttour, saavelsom Postaabneren i Koutofeino, til Posterpediteuren ved Aiten aflagge Rigtighed og til ham indsende de af dem oppebærende Postpenge. 9.) De Breve, der betreffe Kgl. Tieneste eller det Almindelige, maae fere Paategning derom, til Efterretning for vedkommende Postbetiente, Der skal give Regning derover til Gotgiørelse af vedkom, mende Kgl. Kasser. 10.) Vel følger det af sig selv, at det maae staae enhver frit for, om og hvorvidt Han vil benytte sig af denne Post, eller af Pesten over Trondhiem; Imidlertid bliver dog, i Henseende til Brevenes Forsendelse med disse zde Poster, i den Tid af Aaret, da hiin Post gaaer, følgende Regler at iagttage: a.) De Breve til og fra Finmarkens Amt, der ere bestemte til og fra samt over Khavn, saavelsom til Sver rig og Rusland, sendes med Posten over Torneå, med mindre Afsenderen ved Paategning paa Brevet tilkiendegiver, at det skal gaae med Pesten over Trondhiem. b.) Derimod blive deslige til og fra Zordlands Amt bestemte Breve, saavelsom de Breve, der gaae til og fra Steder i den sydlige Deel af Norge, sendre med Po ften over Trondhiem, saafremt Afsenderen ikke paateg ner Brevet sit Forlangende om, at det maae befordres med Posten over Torneå. For Resten mane det i fornævnte Tilfælde iagttages, at Brevene ere efter 4 § quali. Bekiendtg. om d. finm. V.Post. 1013§. qvalificerede til Befordring med sibenævnte Pest, da 26 Oct. de i ander Fald, uagtet det maatte være begiert, at de Skulle gaae med denne Post, ften over Trondhiem. alligevel bor sendes med Pos 11.) Indleveringen af Breve maae i Khavn skee paa det der værende no Te Poste contoir, Dagen før Postens Afgang, til de Tider, der for Brevene til Norge ere bestemte. For Brevenes Ind. levering til Pastexpeditionen i 2lten kan ingen visse Dage bestemmes; men de Breve, som der ere afleverede effer dertil med den ordinaire nordlandske og finmarkske Post indløbne, inden Posten over Torneå derfra afgaaer, blive medtagne. Jorge indleveres de paa de der værende Postcontoirer til de der sædvanlige Indleveringe Tider. 12.) Ved Alten skal være en Posterpedi teur, der af Generalpostamtet beskikkes, hvilken skal forrette Expeditionen baade af den finmarkske Vinterpost over Torneå, som ogsaa af den ordinaire nordlandske og fins markske Post; hvorimod der i Talvig, hvor Posterpedi tionen for Finmarken hidtil har været, ikkun bliver et Postaabnerie. 13.) I øvrigt skal Posten mellem Alten og Vardgehuus, i den Tid af Aaret, den fins markske Vinterpost over Torneå gaaer, ligesom denne, gaae hver 4de 1ge, og dens Expedition fra Alten aldeles lempes efter Torneå: Postens Gang. Cancellie: Pl. (Resol. 30 Oct.) at Lobedage ffal, 31 Oct. i visse Tilfælde, tilstaaes i Hensigt til protesterede Ver. ler (cfr. Pl. 7 Nov. 1799). P. 328. Gr. Det er blevet Kongen forestillet, at det, i denne vanskelige Tidspunkt, da Krediten allevegne er svækket, formedelst de hyppige Sallissementer, som ere indtrufne paa udenlandske Steder, ikke er mueligt for noget Handelshuns, at forudsee, hvilke Verler der kan komme tilbage med Protest; saa at endog de beste og rigeste Gandelshuse, naar de overrumples afflige Ver (c: 8 Pl. om protest. Berler. 1-3 §. 31 Oct., lers Jhændehavere, kan sættes i Forlegenhed, og nø des til at erklære Opbud, uagtet be havde tilstrækkelig Formue og Midler til at indfrie Verlerne, seafremt dem dertil blev givet Tid. J Betragtning beraf, og med Hensyn til at afværge saadanne uheld, hvilke ere til I Nov. fade baade for dem, der skal indfrie, og for dem, der Have Fordringer, efter flige Verler, efterdi disse sidste udeholdes lang Tid fra at erholde deres Betaling, naar hine have muatret opgive deres Boer, har Kongen befas let følgende: 1.) Naar nogen Verel kommer tilbage med Pro test, da skal den have de samme Løbe Dage, som om den var truffen paa det Handelshuus, hvor Betalingen fræves, nemlig 8 Dage, som Debitor har Ret til, i Følge Verel Lovene, og 2 Dage, som det stager i Præsentantens Magt at tilstaae eller at nægte ham. Disse Lebe Dage skal regnes fra den Tid, Kreditor har anmeldt Verelen hos den vedkommende Debitor; hvil fet bevises ved dennes Paategning eller skriftlige Til staaelse. 2.) Naar en Verel bliver protesteret, som er truffen paa et dansk eller norsk Handelshuus, og accepteret af samme, skal denne Kegel ogfaa gielbe, i Hensigt til Endossenterne, ifald Kreditor vil holde sig til disse. 3.) Dog skal de fornævnte Bestemo melser ikke vedvare i længer Tid, end 3 Maaneder, fra den Kgl. Resolutions Bekiendtgiørelse paa ethvert ted. Pl., hvorved udførsel af indenlandske Korn varer fra Norge forbydes, og Indførsel af fremmede Kornvarer til Torge toldfrie tillades, indtil videre. (Ophævet ved Pl. 30 Maj 1800). p. 341. Kongen finder fornødent, at forbyde Udførsel af Hvede, Rug, Byg, Havre og Bælgfrugter, samt Malt, Meel, Gryn, Brød og Skibstvebakker fra Norge Pl. om Kornvarers Udf. f. Nge c. Torge brade landværts og søvarts til fremmede Ste: 1 Nov. der. Dette Forbud, som træder i Kraft fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse paa ethvert Sted, vedbliver indtil videre, og saalange, indtil de Natur Aarsager og øvrige nærværende Omstændigheder, som have foranlediget det, forandre sig. Imidlertid have alle vedkom mende Øvrigheder, samt Toldbetience, paa det nøjagtigste at overholde denne Befaling; og i Tilfælde, at Nogen ved dem eller andre antræffes eller overbevises om at handle derimod, skal den Skyldige have Varerne eller beres Vardie forbrudt. Dog blive de fremmede Korns varer paa Transit eller Credit: Oplagene i Norge, og de deraf beviisligen tilberedte Meel eller Grynvarer, undtagne fra forbudet. Samme Undtagelse gielder, til Sofartens Befordring, om de Provisioner, hvilke et Hvert afseilende Skib til sin Fornødenhed behøver at medtage. Ligeledes bliver, indtil videre, Tolden eftergivet af alle fremmede Kornvarer, som til Norge indføres, og af det sammesteds paa Oplag værende Korn, for saa vidt dette til Fortæring i Landet selv fra Oplagene indclareres

Fr. at det unge Mandskab i Norge skal I Nov. allevegne herefter udskrives til Krigstienesten i Forhold af Districternes Folkemængde, uden Hensigt til Læg, dernes Inddeling, m. v. Cancel. P. 342. Gr. Da den Forpligtelse, som, i følge Fr. 28 Sebr. 1705 (*) og Resol. 18 febr. 1726, paaligger Eiere af privilegerede Godser, saavelsom Borgere, der besidde store Gaarde, til at stille Dragoner og Solda ter, i forhold af de Lægder, som deres Eiendomme udgiøre, ikke alene baner Vei til Misbruge og vile () Kaare Samlingen af Grr. staaer, ved en Trykfeil, 38 October 1705. XII Deel. 3% r. om kandmilitien i Nge. 1.3 §. I Nov. Faarlig Behandling imod det unge Mandskab, som er føtt paa deslige Godsers Grund, efterdi samnes Ciere, under Paaskud af hiin Forpligtelse, ofte tilegne sig Stavnés boands Magt over Mandskabet, ca fremstille til, eller fritage fro, Krigstienesten, hvilke af Godsets unge. Mandskab, de finde for got; men denne Indretning endeg er skadelig for Rekruterings: Væsenet, efterdi mange derved unddrages fra at bidrage til Fædrenelandets Værn; hvilken undersaattelige og borgerlige Pligt, baade efter Retfærdighets og Stats Klogfkabs Grundsætninger, bør være personlig og almindelig for enhver, uden Hen. figt til, om han er født paa et privilegerer Gods, eller ikke; Saa har Kongen besluttet, at hemme saadanne Misbruge, red herved at foreskrive følgende Regler: 1.) Mandskabet skal herefter udskrives til Krigss Tienesten, i Forhold af Districternes Folkemængde, uden Hensigt til den nu varende Inddeling af Lægderne og Dragon Qvartererne; dog skal disse fremdeles ved Blive, forsaavidt som de øvrige Pligter betræffe, hvilke paaliage Lægderne, i Følge Frr. 30 Apr. 1692 09 28 Febr. 1705, samt de flere givne Anordninger, i Henseende til Lægds Equipagens Underholdning, Tilsy, 2.) net med det unge Mandskab, og saa videre. Udskrivningen skal strafte sig til alt tienstdygtigt ungt Mandskab, som ikke udtrykkeligen ved gieldende Love derfra ere undragne. 3.) Eierne af de priviles gerede Gaarde, med underliggende Gods, saavelsom Kiøbstedsborgere og Proprietærer, udenfor Bondestanden, der besidde Gaarde, som ert henlagte under Læge derne eller Dragon Qvartererne, ere herefter fritagne for den dem, ved Restr. 4 Oct. 1720 og Resol. 18 Sebr. 1726, paalagte Pligt, at stille Soldater eller Dragoner, for deres eiende Lægder eller Dragon Qvars terer; Derimod skal der, i Henseende til Mandskabet paa Fr. om Landmilitien i Nge. 3-4 §. paa Sadegaardene og Proprietair: Lægderne, i alle I Nov. Dele forholdes paa samme Maade, som med det unge Mandskab, der hører til Bønder Lægderne. 4.) Naar nogen, udenfor Bondestanden, eier en Gaart, som indbefatter et Lægd eller mere, da skal hans Søn ner være frie for Udskrivning; dog med det Vilkaar: at han, for ethvert saadant Lægd eller Dragon: Ovars teer, som han eier eller bruger, opbygger et uus, og tillægger samme 16 Maal Jord (hvert Maal bes regnet til 56 Allen), og der boesætter en Bondefami lie, med lovlig Contract. Pat. betr. eine einstweilige Bestimmung in An- 1 Nov. sehung der Hebungen bey den Kgl. Cassen in Schless wig, Holstein, Pinneberg, Rangau u. Altona. p. 344. Cancellie Pl. (Resol. 6 Nov.), hvorefter de ved 7 Nov. Resol. 30 Oct. (bekiendegiort v. Pl. 31 Oct.) 1799 bestemte Forholds Regler, i Henseende til Omgangss maaden med protesterede Verler, ligeledes skal være gieldende for de danske vestindiske Øer. p. 347. Pl., hvorved Rescr., for de vestindiske Øer, 8 Nor. 22 Sept. 1769 (*) nærmere forklares. P. 348. Cancel. Gr. J at udtanke alle de Midler, som retfærdig Stats flogskab tillader, for at betrygge Undersaatterne imod de Uheld, som, under de nærværende kritiske Omstændighe der, true Handelen og den offentlige Kredit, har Kon. gen laat Mærke til, at det Bud, der indeholdes i den 1 § af Rescr., til General Gouverneuren over de vestin diske Der, 22 Sept. 1769, funde, ved at følges aldes les bogstaveligen, uden Hensyn til Rescriptets Indleds 312 ning, (*) Anfort i gogtmans Saml. af Rescr. VI Deel I Bind p. 192, Pl. ang. vestind. Bexler. 8 Nov. ning, vare underkastet en feiltagende Fortolkning, efterdi bemeldte udtrykker sig saaledes: Saasnart en Verel kommer tilbage med protest, for Non-Acceptation, ftal Trassenten være pligtig til at betale i Recambio 10 pro Centum, m. v.; hvorimod denne Lovgivning forudsætter, som dens Aarsag for at paalægge Verel. Ud stædere at betale dette overordentlige Recambium, at sammie har til Diemærke: at forebygge ulovlig Omgang med at tage Betaling for Verler, som forud vides ikke at blive accepterede; hvoraf følger, at hiin Be stemmelse ikke sigter til rebelige Trasenter, der have haft god Grund til at vente, at deres Berler maatte blive Honorerede af Traffato. Paa det at Tvistigheder kunne afværges, om den rette Forstaaelse af det omhandlede Rescripts Mening, er det derfor anfeet tienligt, at bea kiendtgiøre følgende, som authentist Fortolkning: 8 Nov. Fornævnte overordentlige Recambium af 10 pro Centum bor ikke finde Sted, undtagen i det Tilfælde, at det tydeligen kan frionnes, at Udstæderen af en Verel maatte forud kunne have vidst, eller rimelige viis formodet, at den ei vilde blive accepteret, men kunde ventes tilbage, med Protest, for non acceptatione.

Raadstue-Pl. (Resol. 30 Oct., bekiendtgiort Khavns Magistrat og den vestindiske Regiering ved Gen. Toldkammer Br. 5 Nov.) om Tolden af fremmede Bas rer, der med indenlandske Skibe udføres til St. Croix. P. 438. Kongen har, i Henseende til fremmede Varers Inde førsel og fortoldning paa St. Croir i Vestindien, nærmere bestemt den 1 § af Fr. 3 Maj 1797 saaledes: at fremmede Varer, som i indenlandske Skibe, udredede fra indenlandske Havne, indtages paa Udreisen og udfø res til St. Croix fra fremmede Steder uden Forstiel, ved Pl, om fr. Varers Ubf. t. St. Croir. vedblive at indgaae efter Tariffen i Fr. 19 Apr. 1779, 8 Nov. dog saaledes, at kun den sammeftede til 5 pro Cent ansatte Told bliver uforandret, men Solden for mindre Nødvendigheds Varer nedsættes fra 10 til 7 pro Cent, og for Lurus Varer fra 25 til 10 pro Cent; saa at Tolden, istedenfor de hidtil bestemte respective 5, 10, 25 pro Cent, bliver herefter for fremmede Varer, indtagne (*) paa fremmede Steder i indenlandske Skibe, respective 5, 7 og 10 pro Cent. (†) Havnecommissions.Pl. at det, efter Ansøge 8 Nov. ning fra Khavns Pram og Steenfører. Laug, som Forpagter af den, ved Fr. 15 Dec. 1724, paabudne Afgift af den til Khavn indførende hvide Gulv eller Stroesand, er samme tilladt, at anlægge en Bom for Lange Broe til denne Afgifts Oppebørsel, paa Vilkaar: at Lauget stedse holder en Mand ved Bommen, som be sørger, at ellers ingen, som vil passere igiennem Breen, Skal lite mindste Ophold i sin Fart. Denne Bom skal aabnes om morgenen en Time efterat Reveillen er slagen, og om Sommeren og høsten tillukkes en Time for Res traitten, men fra 15 Oct. til 15 Apr. Kl. 4 om Efter middagen, og efter den Tid igien, en Time før Tappens stræg flaner. Pat. Pl. ang. en Deposito Kasses Oprettelse. 13 Nov. Cancel. p. 350. Gr. Da den Danske og Norske Species Banke ved den udenlands indtrufne Forvirring i Credit: Væsenet, og sammes ogsaa her sporede Virkninger, har seet sig i den Mødvendighed, at inddrage og indskrænke sine Uds laan, hvorved ikke blot den Handlende, men tillige olle øvrige 3 3 (*) Gaml. af Frr. Baaer, ved en Erykfeil, imod. tagne (cfr.). Pl. om Deposito Kassen. 1.3 §. 23 Nov. svrige Claffer af Undersaatterne, maae savne den Unterstøttelse ved Laan af Banken imod foreffreren tilbørlig Sikkerhed, som de i de nærværende Omstændigheder alfermeest trænge til; Saa har Kongen, paa Finants-Colle gii (efter Forening med Species Bankens Direction, grundet paa dens Representanters Samtykke) Forslag, bifaldet og besluttet en Indretning, som træder i Speciess Bankens Sted, saalenge, indtil denne igien kan virke, ligesom forhen. Hvorfor herved følgende befales: 1.) Der aabnes, faasnart stee fan, under Kgl. Garantie, i havn en Deposito Kasse, af hvilken, under Jagttagelse af de, den Danske og Norske Species: Banke, i Henseende til dens Udlaan, foreskrevne Reg. ler, fan tilstaaes temporaire Laan, imeb sikkert Pant og 4 Procent aarlig Mente. 2.) Som Pant an tages alene saadanne Pante Obligationer, Kongelige By andre Institutere Obligationer, hvorpaa Species Banken kan tilstaae Udlaan, Actier, ædle og uædle Metaller, og i Almindelighed saadanne Sikkerheder, som ved Octroien for den Danske og Norske Species Banke ere bestemte; dog med den Undtagelse, at Laan paa Varer indskrænkes alene til rane og fabriqverede Pros ducter af de gl. Riger og lande, samt østersøiske Vas rer, og at Laan ogfan kan tilstaaes paa de af Speciess Banken udsædte Aktie: Breve. Paa Berel: Obligatio ner og i Almindeligbed paa saadanne Forskrivninger, som alene beroe paa personlig Credit, fan ingen lolaan af Deposito Kassen tilstaaes. 3.) Det skal dog der hos være Directionens Pligt, saavidt det kan bestaae med denne Indretnings Diemeed, paa eucligste Made at indskrænke, og, saasnart free fan, at formindske de Summer, den sætter i Omløb; af hvilken Aarsag Uds laan, sem have nye Anlags og Indretningers Fremme cher Eiendommes Kiss til Diemeed, ikke af Deposito Kassen Pl. om Depofito Kassen. 3-8§. Kassen kan bevilges, hverken til offentlige Instituter eller 13 Nov. til private Personer, endskiont derfor tilbydes banks massig Sikkerhed; men fornemmelig fun saadanne Udlaan skal tilstaaes, som søges i Hensigt til at fyldestgiøre allerede indgaaede Forbindtligheder, eller til at understøtte nyttige og i Drift værende Austalter og Anlæg i landet, fem paa ingen anden Maade kan erholte den nødvendige frovanlige Credit; og stal Directionen være bemyndiget til at æske de Oplysninger og Beviisligheder, som den i saadan Henseende finder fornødne. 4.) Den Di rection, Kongen til denne Kasses Bestyrelse har udnævnt, bestaaer af 2de Finants Collegii Medlemmer, et Medlem af Courant Bankens Realisations: Commis fion og Directionen for Species Banken, af hvilken, efter indbyrdes Forening, verelvits 2de Medlemmer af Gangen tiltræbe forbemeldte Direction. 5.) Denne Direction bedømmer og modtager Pinterne, bestemmer, tilstaaer eller afslaaer Laanene, og har Bestyrelsen af alle forefaldende Forretninger, og Tilsynet med, at den fornødne Orben deri iagttages. Den foreslaaer de til Forretningernes Besørgelse fornødne Betiente, som af Kongen udnævnes. 6.) Deposito Kassen tilstaaes samme Rettighed, i Henseende til dens Panter, og samme Frihed, i Henseende til stemplet Papiirs Brug, som er Species Banken bevilget. 7.) Bogernes Strelse, Formen af de Forskrivelser, som udstedes til Deposito Kassen, og alt det øvrige, som angaaer For retningernes Drift, indrettes paa samme mande, som ved Species Banten finder Sted, og Directionen har i den Henseende de samme Pligter at opfylde, som ere Bankens Direction foreskrevne. 8.) Paa det at denne Indretning nu strap uden Ophold kan tage sin Bes gyndelse, se Udlaanene af Deposito Kassen i Courants Bank. Sedler, som Courant Banken til dette Buz 33 4 over. Pt. em Deposito-Kassen. 8:10§. 3 Nov. overleverer samme; men da den Summa af disse Sedler, som Deposito Kassen alene for en Tid udlaaner, igien skal inddrages, saasnart Omstændighederne tillade det, og i øvrigt den for Courant Bantens Realisation lagte Plan skal vedligeholdes, faa skal alle de Sedler, som Courant Banken afleverer til Deposito: Kassens Brug, Betegnes med et Stempel paa den bageste Side; dog stal de saaledes stemplede Sedler gielde og gaae i Handel og Vandel fra Haand til Haand, samt modtages og uds gives ved de Kgl. Kasser, lige med de nu i Omleb værens be Courant-Sedler. 9.) Efterhaanden, som Spe cies Banken seer sig i Stand til at bevilge Laan, eller at overtage de af Deposito Kassens Udlaan, hvis videre Fornyelse maatte ansees hensigtsmæssig, ophører Deposito Kassen i samme Forhold at virke. 10.) Saasnart denne JIndretning kan tage sin Begyndelse, stal saadant, tilligemed Efterretning em Stedet, hvor Deposito Kassen holdes, og Tiden, paa hvilken mas der kan melde sig, m. v., af Directionen i de offentlige Tidender bekiendtgiøres (*). 15 Nov. Raadstue Pl. (Resol. 13 Nov., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 14 Nov.) At Bryg: gers (*) Under 15 Nov. 1799 (i Adrese Contourets Efter retninger No. 309) har Directionen for Deposito Kassen bekiendtgiort: At denne Indretning tager fin Begyndelse d. 18de f. ., og at Directionen famles for det ferite hver mandag og Torsdag Formiddag, fra Sil. 10 til 12, i Banqve Commissariernes Ve relse i Courant Banqvens Byaning. Ligeledes har Directionen d. 19 Nov. næstefter (i Adr. Cont. Ef terretn. No. 312) befiendtgiort: Ar enhver, som ens Fer at erholde Laan af Deposito Kassen, har at hens vende sig til Directionen med skriftlig Begiering, i hvilken anføres den Summa, sem forlanges til laans, de Sikkerheder, som derfor tilbydes, hvilke ved en færskilt Optegnelse specificeres, tilligemed en omfan delig forklaring om Laanets Anvendelse. Pl. om Øllets Forheielse. ger. Lauget i Khavn maae fra denne Resolutions Be: 15 Nov. kiendtgiørelses Dato, og indtil 1800 Aars udgang, lade sig betale 14 Marks Det med 20 ME, og S Marks Bilet med 10 Mk, men at 6 Marks Dller skat forblive uforhøiet, og at det (paa det at sidstnævnte Sort kan blive de Fattige forbeholdet) skal være Brandeviinsbrænderne forbudet, saalange forbenævnte Forhøielse vedvarer, at bruge samme Sort Øl til Paasæt, under den i lige Tilfælde forhen fastsatte Straf af 4 Nelt til Politiekassen. Endelig og, at Dragerpengene herefter maae forhøics fra 4 til 8 Sf. pr. Tønde, og for de mindre Træer i Forhold derefter, alt imod at Lauget bliver pligtig til betimeligen at forsyne sig med det Be- Høvende til Ølbrygning saaledes, at ingen Mangel paa forsvarligt Øl af de forskiellige Sorter skal finde Sted. Hvorhos og samtlige Vertshuusholdere og Øltappere i Khavn advares, at de, saalænge denne Forhsielse ved varer, ei tage mere for 1 Pot af det beste, eller 20 Marks Øllet, end 3 f.; og blive Dragerpengene, som ere forheiede fra 4 til 8 Sf. pr. Tønde, at ers lagge med 4 f. for en halv Tende, med 2 Sf. for en Fierding, og med I St. for en Otting. Af denne Plas cat skal enhver Vertshuusholder og Øltapper have et Eremplar i sin Stienkestue opslaget. P. 439. (†) Raadstues Pl., hvorved befiendtgieres: 16 Nov. at Kongen (ved Rescr., til Khavns Magistrat, 5 Mart. 1790) har bevilget, at Lærredshandlerne i Khavn maae have Frihed til at falholde til Søe og andre Almues Folk Klednings: Stykker af Seildug eller Lærreder, som de selv ved hielp af deres hustruer og Familie have ladet forfærdige, uden dertil at betiene sig af Skrædere; dog med det Vilkaar, at de, i Henseende til alle andre Klæder, holde sig pl. 6 Jan. 1790 vedbørlig efterrettelig. Pat. 385 Verf. Verf. w. d. Unterconfistorien. 19 Nov. 21 Nov. 22 Nov. Verf. betr. die anderweitige Bestimmung der Win. ter. Termine zu Haltung der Unter Consistorien in den Nemtern Gottorff u. Gutten. p. 426. (†) Bekiendtg. (fra Gen. Toldkammeret) ang. et Lampefyr paa Anholts Syrtearn. Pat. Gr. Det er for Gen. Toldkammeret andraget, at, fordi Syret paa Anholt, som er 112 Fod over Bands speilet, fan fees i en meget lang frastand og toner hoit, kan be Spefarende ved Forbifeiling enten troe dem at være denne Øe nærmere, end de virkelig ere, da pret kiendes saa tydeligt, og derfor holde fan nær over mod den svenske kyst, at de, naar Vinden falder vestlig, kunde finde Meie ved at lægge Kullen forbi for at komme ind til Sundet, eller, fordi de vide, at bes meldte Fyr er høit, troe dem at være længere derfra, end de virkeligen ere, og funde saaledes komme paa Res vet. For at forebygge disse Vanskeligheder, er forestanet et Lampe For, omtrent paa den halve Heide af Taars nets østlige Side. Da Kongen har paa Kammerets Forestilling bifaldet, at saadant Lampe: Fyr til Forsøg skal anbringes; saa bliver herved, til Efterretning for Esefarende og andre Vedkommende, bande inden og uden lande, følgente befiendtgiort: Et Lampe Syr, som er anbragt pea omtrent den halve side af den østlige Side paa Sprtaarnet paa Anholt, og vender ud imod Revet og Sfiaret Rnos ben, samt fan fra Siderne af noget sees baade Sønder og derd fra, men fintes af Taarnet selv for dem, som femme Vester fra, bliver antandt d. 1 Jan. 1800, hvorefter det brænder hver at, tilligemed Hoved; fyret selv, indtil videre. Fr. ang. den Gotgierelse, som Jordeiere skal nyde for Grunde, der afgives til Lotsmærkers Anlæg eller Udvidelse. Cancel. p. 353- Sr. Fr. om Grunde t. Lotsmærker. Gr. Da det er af yderste Vigtighed, at de, til 22 Nov. Betryggelse for Spefarten fornødne, Lotemærker (vare fia, at samme bestaae af Skovplantninger eller andre, til dette Brug sigtende, Indretninger) vedligeholdes, og paa visse Steder udvides eller forøges; Og da det, med Hensigt til at vaage over denne, for Lotsvæsenet magts paaliggende, Gienstand, kan findes nødvendigt, at ders til, paa enkelte Steder, maatte afgives nogen Grund fra de tilgrandsende Jordlodder; Saa bliver, i Overs eensstemmelse med de Grundsætninger, som, i lige Tile fælde, ere antagne i Henseende til Veivæsenet, herved følgende befalet: Ligesom enhver tilgrændsende Jords Eier eller Bru ger er pligtig til, i følge Fr. 13 Dec. 1793. 14 §, at afstaae den Grund, som behøves til de nye Beies Anlæg, eller de gamle Veies større Brede, imod billig Gotgiørelse; saa skal og denne samme Pligt paaligge Grundeiere, af hvis Jordlodder noget maatte udfor bres, til de fornødne Lotsmærkers Anlæg eller Uovi, delse; hvorimod de vedkommende Eiere skal gives billig Erstatning derfor; hvilken Erstatning skal bestemmes i Følge de Regler, fem, ved den fornævnte Fr. om Veivæsenet, ere foreskrevne. Circular Verf. gegen die Misbräuche der Preß: 25 Nov. freiheit, an alle Obrigkeiten d. H. Schleewig. p. 427. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, 27 Nov. ingleichen des Zeus und Strohs, in Schleswig, Holstein u. Pinneberg, f. 1800; wie auch die Bezahlung der von den Magazinpråstandis f. 1799 annoch übri gen Qvantitäten; ingleichen die Bestimmung der Preise, wornach das f. 1800 nicht in natura erforderliche M gazinkorn, Heu u. Stroh von den Unterthanen bezahlt werden soll. P. 355. (†) Bee 28 Nov. 6 Dec. Bekiendtg. om Lindesnes Fyrt. (†) Bekiendtg. (fra Gen. Toldkammeret) ang. et Syrtaarn paa Lindesnes. Pat. Da Spret paa Lindesnæs hidtil har været ans bragt paa Nesset selv uden Taarn og uden Dagmarke; saa har Kongen, paa Gen. Told Kammerets Forestilling, berved ladet befale den Forandring, at et Taarn er ops fort paa samme Punkt, hvor Fyret tilforn har staaet, Hvilket Taarn, som er 10 Alen høit og 9 Alen i Siir Fant, er anstrogen med hvid Farve for at tiene tillige til Dagmærke. Paa dette Taarn antændes et Bluss fyr den 1 Febr. 1800, og vedligeholdes derefter til samme Tider og efter samme Negler, som det nuværende Fyr paa Næsset selv. Syret paa Markoe, lige over for Lindesnes, forbliver derimod uforandret, som hidtil. Cancellie Pl. (Resol. 29 Nov.), som tilla der, at Disconto Præmie mane bestemmes og betales saavel over, som under, den nu ellers her i Landet bes stemte Rentefod, m. v. P. 357- Gr. Da Discontoen af Berler og Verel Obliga. tioner, som, i Følge Oktroien for Species Banken (16 Febr. 1791), hidtil ikkuns er betalt her med 4 Pro cent, ligesom for Laan paa Hypothefer, ikke er paa frems mede Handelssteder i Almindelighed og Hamborg i Særs delesheb enten ved Lov eller Vedtægt bestemt til noget vist, men stiger og falder over og under 4 Procent, eftersom Mangel eller Overflødighed af Penge fremviser sig og Handels Konjunkturer eller Vare Lagere giøre, at de blive meer eller mindre begierte; ligesom det og er Bemærket, at naar Verel. Discontoen paa fremmede Steder, og især i Hamborg, mærkeligen stiger, har dette, i Forbindelse med den her værende lavere og faste Disconto, en besværende Indflydelse paa de Danske Stas ters offentlige Pengevæsen, i det at Penge, baade ved Berel Pl. om Dicconto: Præmie. Berel Disconto i Species Banken og igiennem andre Veie, trækkes ud fra Cirkulationen her i landet til Hamborg, hvor de med langt større Fordeel, end her, kunne benyttes; Saa har Kongen (for, saameget som mueligt, at sætte fine Undersaatter i Stand til at giøre sig de lovlige Fordele, som Omstændighederne tilbyde) tilladt følgende: Disconto. Præmien maae bestemmes og betales saavel over, som under, den nu ellers her i Landet be stenite Rentefod, ligesom paa andre udenlandske Han delssteder er Brug; dog at saavel Banken, som de pris vate Disconterende, fra Tid til anden sætte og offent lig bekiendtgiøre en ordentlig Disconto Cours. 6 Dec. Fr. om Skiftevæsenets bedre Indretning 6 Dec. paa St. Croix i Vestindien. Cancel. p. 359. Sce Pl. 18 Apr. 1800. Gr. Da det Øiemærke, som har været tilsigtet ved Sr., om Skiftevæsenet paa St. Croix, 17 27ov. 1779, ei er opnaaet ved de Bestemmelser, der indes holdes i bemeldte Lovgivning; men Skifteforvaltningen der paa Stedet, uagtet de anseelige udgifter, den Kgl. Kasse desformedelst har haft, aldeles ikke er bleven frems met med den Orden og hurtighed, som Rettens vede borlige Pleie kræver; Saa har Kongen søgt at udfinde beqvemmere Midler til at sætte denne vigtige Deel af Justitsvæsenet i saadan Virksomhed, at samme kunde svare til Hans Hensigt og Villie. Til den Ende har Han besluttet, at fordele Arbeidet imellem flere, saa. ledes, at det, uden overdreven Anstrængelse, kan overs kommes, og at sætte Skifternes Behandling under noie Control og Overtilsyn af den, dertil forordnede, Øvrighed, samt endeligen at forene Skifteforvalternes egen fordeel med Forretningernes hastige Tilendebrin gelse. Fr. om Stiftevas. p. St. Croix. 1:6 §. 6 Dec. gelfe. I Overeensstemmelse med disse Grundsætninger, befales følgende: 1.) Alle usluttede Skifter, der staae under Bes Handling of den almindelige Stifte-Commission pan St. Croir, skal strax overleveres til en conftitueret Skif teforvalter, som er beskikket, til at fuldføre dem, og bringe dem til Endskab, uden Ophold. 2.) De ved Skifte Commissionen nu ansatte Betiente skal ved. blive at forrette kriveriet og det øvrige, ved disse Stifter forefaldende, Arbeide, som dem af den conftis tuerede Skifteforvalter maatte anvises. 3.) Den almindelige Skifte. Commission paa St. Croix ophæves Derimed skal der være en særskilt Skifteret i Christiansted og Friderichsted, til at behandle alle de Skifter, som forefalde i enhver af bemeldte Stæder, med tilliggende Jurisdictioner; Hvilken nye Indretning træder i Kraft, faasnart den, i 1 § benævnte, Overlevering af de ældre Stifter har taget sin Begyndelse. 4.) Saavel i Christiansted, som Friderichsted, skal Skif te Retten bestaae af Bycfogden og en Kil. Skiftefor valter; hvilken sidste tillige skal være Skifte Skriver. 5.) Stifteforvalteren skal altid være tilstede, for at besorge de daglige og løbende Forretninger, der forefalde, sassom: Forseglinger, Registreringer, Acters og Ud, Frifters 11bfærdigelse, m. v.; og han skal være ansvar lig for, at alt det, som er besluttet af Skifteretten, uds føres med Hurtighed og Orden. 6.) Der skal, 2 Gange hver uge, holdes ordentlig Stifteret, hvor Byefogden skal have den afgiørende Stemme, i Til falde af, at Stifteforvalterens og hans Vota eller Wes ninger skulle være forskiellige; dog bør Skifteforvalte rens Votum tillige indføres i Acten. I disse Stifte Samlinger (hvortil visse beqvemme Dage fastsættes af Regieringen) skal alle Beslutninger tages, Kiendelser af gives Fr. om Skifteves. p. St. Croix. 68 §. 7 gives og Koranstaltninger foies, som vedkomme Skiftes 6 Dec. forvaltningen; og alt, hvad der forhandles, skal strap paa Stedet indføres i Protokollen, og underskrives af begge Kettens Semmer. 7.) Endsfient det egents ligen paaligger Stifteforvalteren, at besørge de løbende Forretninger, og tilline, som Skriver, at udfærdige Acter, Lodsedler og Udskrifter, m. v.; Saa stal dog Byefogden, som det første Medlem af Skifteretten, paasee, at intet i denne Henseende efterlades; og det skal være Hans Pligt, at vaage over, at alle Ting holdes i veds børlig Orden paa Skifte. Comptoiret, og at Arbeidet udføres med Nøiagtighed og hurtighed. Naar nogen Uorden eller forsømmelse af ham opdages, da skal han stray anmærke saadant i Protokollen, og store Ers indring om, at derpaa raades Bod; men, dersom Ads varselen ikke agtes, da skal han andrage Sagen for Res gieringen, som skal være pligtig og bemyndiget til, une der Tvang af Bøder eller Suspension, at forelægge Skifteforvalteren en vis og passende Tid, til at bringe Manglerne i Nigtighed. 8.) Over Opsigten med Stiftevæsenet, i det hele, anbefales paa det alvors ligste til General Gouverneurens og Regieringens Narvaagenhed og Ombu; Dog skal det jevnlige Tilsyn især paaligge den lovkyndige Regierings Raad, som skal være forbunden til at indfinde sig ved Skifte Ret. terne cen Gang hver Maaned, og der lade sig forevise Bøgerne, samt fordre de fornødne Efterretninger om alt, hvad der hører til at betrygge den ham betroede Cons trol. Især skal han henvende sin Opmærksomhed paa, at de Forholdsregler røiagtigen efterkommes, som ved Rescr. 19 Aug. 1791 cre foreskrevne, i Henseende til Incaffationerne af Stervboers og Fallitboers Fordringer eller Midler. Paa lige Maade skal der haves Orfigt med Behandlingen af de ældre Skifter, som, i Følge I §,

Fr. om Skiftevæs. p. St. Croix. 8:10§.

6 Dec. 1 §, overdrages til Afgiørelse og Slutning af den dertil constituerede Skifteforvalter. Saa bør og bemeldte Res giering paasee, at Overleveringen af de Protokoller og Dokumenter, som vedkomme de ældre uafgiorte Stifter, skeer uden Ophold, og i behørig Orden. Skulde der desangaaende føres grundede Klager fra den constitues rede Skifteforvalter, da skal Regieringen, som Øvrige hed, være bemyndiget til at afgiore samme ved Resolus tion, og foreskrive visse Tidspuncter, inden hvilke det bør efterkommes, som befindes at være retteligen og bil ligen paastaaet, samt dertil føle passende Tvangsmidler af tilstrækkelige Bader, for hver Dag, som dermed ops holdes, efterat de fastsatte Terminer ere forløbne. 9.) Skifte Netterne skal 4 Gange om Aaret (nemlig hver 3die Maaned) sende Regieringen fuldstændige De fignationer og Sorklaringer over de Stifter, som staae under Behandling, eller ere blevne afgiorte, i det sidst forlobne Zidsrum. Dersom Regieringen da finder, at noget Skifte, uden gyldig Aarsag, opholdes, skal den Skriftligen erindre vedkommende Skifte Ret om, at bringe Skiftet til Endskab; hvilken Erindring skal indfores i Stifte: Protokollen og den udsædende Act, til Efterretning ved Overdomstolene, paa det at de Skyle dige, som forgieves have været adparede, kunne blive desto alvorligere straffede, naar deres Behandlinger paas klages. Endelig skal Regieringen, ved ethvert Aars Udgang, indsende de fornævnte Skifte: Designationer til det Danske Cancellie, med Beretning om Skiftes væsenets Tilstand overalt paa de Vestindiske Der, samt dertil føie fin Betænkning, om hvad der maatte ansees nødvendigt eller gavnligt, at anordne eller foranstalte, med Hensyn til Nettens vedbørlige og hurtige Pleie, for faavidt denne Gienstand betreffer. 10.) De same me pligter, som paaligge de almindelige Skifte Retter, staf Fr. om Skiftevæs. p. St. Croix. 10:13 §. skal ogsaa efterkommes af alle overordentlige Skiftefors 6 Dec. valtere, være sig Commissarier eller Executores teftamenti, hvor saadanne ere beskikkede eller udnævnte; og disse skal, paa lige Maade, som hine, fene under Regierin gens Opsigt og Tilsyn; følgeligen ogsaa være forbundne til at indsende de, i 9 § befalede, Forklaringer om Skif ternes Tilstand og Fremgang. 11.) Til at afværge unyttige og ufornødne Opsættelser, hvor saadanne fra nogen vedkommende Part eller Sagfører begieres eller paastaaes, befales, at Skifteforvalterne skal noie overa holde det Bud, som er foreskrevet i Fr. 3 Jun. 1796. II Cap. 7 §. 12.) I Tilfælde af, at Borgraa det ikke forestaaer Incaffationen i et Boe, men dertil maatte udtrykkeligen være indsat nogen anden, enten ved Testament eller Commissorium, skal Skifte Retten paas see, at en saadan Incassator betimeligen aflægger Rigs tighed for de Penge, hvis Indfordring er ham betroet; og dersom han i denne Henseende skulde befindes efterlas ben eller modtvillig, da skal Skifte Retten anvende de Tvangsmidler, som ere bestemte i Sr., om Skiftefor. valtningens bedre Indretning i Danmark, 12 febr. 1790. 11 §. Denne Regel skal ogsaa Borgraadet hol. be sig efterrettelig, forsaavidt den, af samme antagne, Incassator betreffer. 13.) Befindes nogen Skifte. forvalter, at have opholdt et Skifte ulovligen, da skal han dømmes til at erstatte de vedkommende Creditorer eller Arvinger det dem derved forvoldte Tab, og desfors uden straffes med Bøder, fra 100 Rdlr til 500 Nole, efter Sagens Befaffenhed; hvilke Bader anvendes til faadant offentligt Brug, som Regieringen bestemmer ; Dog bør der giøres Indberetning til Cancelliet om den Maade, paa hvilken Boderne ere blevne anvendte. Bes gaaes saadan Overtrædelse 2den Gang, da straffes de Paagteldende med dobbelte Bøder; men igientages sam. XII Deel. 20 a # me Fr. om Stiftevas. p. St. Croir. 13:17 §. 6 Dec. me 3die Gang, da straffes de Sfyldige med Embeds- Forbrydelse. 14.) Det skal, under lige Straf, være Skifteforvaltere forbudet, under hvad Paaskud det maatte være, at beholde noget 3oes Penge hos sig, men disse skal uopholdeligen indsættes i Borgraadets Kasse. 15.) Paa det at Skifteforvalterens egen Fordeel kan blive en medvirkende Bevægaariag for ham, til at befordre Skifterne til Endskab, med den hurtigs hed, som tilsigtes ved denne Lovgivning, skal ban herefter lønnes med det reglementerede Skifte. og Skriver Salarium, som hidtil har været inddraget i den Kgl. Kasse, til Erstatning for de Lønninger, som derfra cre blevue betalte til de, ved Skifte. Stetten ansatte, Ber tiente; hvorimod Skifteforvalteren selv holder Comptoi ret og de dertil fornødne Skrivere, for sin egen Reg ning. I øvrigt maae intet Salarium af ham oppebes tes, eller til ham anvises, for noget Skifte, forinden det er blevet aldeles sluttet. 16.) Istedenfor de visse Lønninger, som Byefogderne i Christiansted og Friderichsted have været tillagte af den Kgl. Kasse, for deres Deeltagelse i Arbeidet, som Medlemmer af fifte Retten, tillægges hver af dem Auctions: Forvalters Tienesten i det District, som ligger under hans Ju risdiction. 17.) Skifte Retternes Behandlinger og Riendelser skal, med hensigt til Sagernes desto hur tigere Afgiørelse, indstevnes umiddelbar for Høieste. Ret, naar den Gienstand, om hvilken der tvistes, uds gior saa meget, som 200 Rdlr Vestindisk Courant, eller sammes Værdie; men i Sager, der angaae en mindre Sum, al fornævnte Behandlinger indankes for en Over Skifte Ret, hvis Lemmer skal bestane af den lovkyndige Regierings Raad og Landsdommeren. I Tilfælde af, at disses Meninger ere forskiellige, skal Re gierings Naadens Votum gielde, til Doms Assigelse. H. Kame Pl. om Metalfløbere c. p. Kberg. R. Kammer Pl. (Resol. 19 Jul.) at det 6 Dec. skal være Metalstøbere og Giortlere forbudet for Fremtiden at nedsætte sig paa Bergstaden Kongsberg, samt at ingen andre, som sammesteds opholde sig, maae befatte sig med Giørtler Arbeide eller Metal støbning; med mindre nogen paa nærværende Zid der bosat allerede skulde have erholdet udtrykkelig Borgers fabs: Brev paa at drive faaban Profession, da herefter ingen derpaa maae meddeles Borgerskab; Hoo, som efter Bekiendtgiørelsen af dette Forbud befindes herimod at have handlet, skal ved Bergamts Retten paa lovlig Maade tiltales til Mulkters Udredelse efter Sagens Bee skaffenhed, hvilke Mulkter skal tilfalde Bergstadens Syge Huus. p. 365. Fr., som indeholder almindelige Regler for 6 Dec. Hoveriet i Danmark. R. Kammer. p. 366. Gr. Efterat Kongen ved flere Anordninger har til. kiendegivet Sin Billie: at Hoveriet eller gt og Urbeide, som Gaardfæstere ere deres Jorddrotter og Huuss bønder pligtige, til giensidig Betryggelse og Gavn for begge Parter, Fulde vorde nærmere bestemt, end ved fr. 12 Aug. 1773 er ffect, og til den Ende indbudet Vedkommende til selv derom at forene sig, men, hvor saadanne Foreninger ikke funde treffes, beskikket Com missarier til ved Mægling at bevirke samme, og, naar dette ikke var at opnaae, da imellem Parterne at afsige Riendelse, som, i Tilfælde af nogens Anfe, skulde af Rentekammeret yderligere paakiendes; saa har han med Velbehag erfaret, at Huusbonder og Bønder have paa de fleste Steber, efter Hans Ønske, indbyrdes indganet Foreninger om Hoveriet, i Overeensstemmelse med de derfor foreskrevne Grundsætninger, og at, hvor mindes lig Ashandling mellem Parterne ikke er kommen i Stand, 2 a a 2 denne Fr. om Hoveriet i Dmk. 1-3§. 6 Dec. denne vigtige Sag dog allevegne, paa nogle faa Godser nær, er tilendebragt, deels ved Commissariernes Mel lemhandling, deels ved deres Kiendelser og Rentekamme rets Resolutioner paa nogle af disse, som didhen ere inde ankede. Men endsfiont Kongen, til Agerdyrkningens Forbedring og Velstandens, deraf flydende, Udbredelse iblandt Hans Undersaatter, snsfer: at alt overie in natura ved frivillige Foreninger kunde paa alle Steder i bemeldte Rige, til fælles Gavn for Huusbonder og Gaards fæstere, snart ophæves imod en bestemt aarlig Afgift, saa er det dog ikke at vente: at denne Forandring vil kunne free, uden Tid efter anden, ligesom Omstandig bederne i ethvert enkelt Tilfælde tillade det. For da imidlertid at betrngge de Jorddrotter og Huusbonder, der ere berettigede til at fordre Hoverie, saavelsom Benderne, der skal forrette det, mod Fornærmelse fra enten af Si derne, har Kongen været betænkt paa, foruden de spe cielle Bestemmelser, som ved Soreninger ere vedtagne, eller ved Riendelser fastsatte, at foreskrive følgende al mindelige Regler for Hoveriet: 1.) Fr. 12 Aug. 1773, om Hoveriet i Danmark, stal vare aldeles ophævet, ligesom ogsaa de i Følge bee meldte Fr. for ethvert Jordegods forfattede Hoverie.Reg. lementer allerede ved de senere Vestemmelser ere satte ud af Kraft. 2.) Alt Hoverie eller Arbeide, som af Gaardfæsterne i Danmark forrettes for deres Jord drotter eller Huusbonder, skal være og herefter forblive be stemt, da det er Kongens Villie, at ubestemt Hoverie aldrig herefter maae igien indføres eller forrettes. 3.) Den Bestemmelse for Hoverie: Arbeidet, som nu paa ethvert Sted er fastsat, enten ved mindelige fors eninger imellem Jordbrotter og Bender, eller ved de af Kongen beskikkede Commissariers eller Rentekammer rets Riendelser, skal gielde for de nu værende Gaard fæstere, Fr. om Hoveriet i Dmk. 3:48. fastere, saaledes at det ikke maae være Jorddrotten til 5 Dec. ladt, at slutte nogen nye Forening med disse om Hoveriets Forøgelse. 4.) Paa det at den hoveriegiss rende Bonde kan være tilstræffelig underrettet om, hvad Arbeide han bør forrette, skal Jorddrotten være pligtig til, for saavidt saadant ikke allerede efter den inbgaaede Forening eller ved Hoverie Commissionernes Foranstalt ning er skeet, at hæfte ved enhver Bondes originale Sæstebrev en med den indgangne Forening, eller (hvor Forening ikke har fundet Sted) med den afsagte Kiendelse, overeensstemmende Sortegnelse over alt det 50: verie Arbeide, som af Fæsteren skal forrettes; i hvil fen Fortegnelse Tal anføres Hovmaalenes Størrelse efter Qvadrat Indhold og Længde: Maal, hvor Avlings-Hos vertet saaledes er bestemt; Pløics, Spands og Gangs dagenes Antal, hvor Avlings: Hovertet efter disse fors rettes, iligemaade Spænd og Gangdagenes Antal for det øvrige Hoverie, samt, hvor disse Dage ikke ere bes stemte at kunne anvendes til alt Slags Arbeide, hvor mange til ethvert Slags Arbeide ere bestemte, og, saar vidt saadant ved Forening eller Kiendelse er bestemt, hvor meget Arbeide til en Dags Gierning udfordres; og skal Huusbonden, hvor det ikke allerede er skeet, meddele enhver Byes hoveriegierende Bender en ordlydende Afskrift under sin Haand af foreningen eller Riendelsen. Dette skal af Jorddrstten efterkommes inden I Maj 1800, de faa Godser undtagne, for hvilke Hoveriet ikke endnu ved endelig Kiendelse er bleven bestemt. Og skal den Jorddrot, som befindes at have efterladt denne Pligt, bede een Rdlr for hvert Fæstebrev, som ved Foreviisning for Amtmanden findes at mangle den fore ommeldte Fortegnelse; hvilken Mulet siden maanedligen igientages, indtil Fastebrevet i anordnet Form forevises Amtmanden (Nøiere bestemt ved Pl. 14 Maj 1800). 5.) Liges 21 a a 3 Fr. om Hoveriet i Dmk. 5.7§. 6 Dec. 5.) Ligesom det nu bestemte Hoverie bliver Reglen for det Arbeide, der af de nu værende Gaaidfæstere sal for rettes, salænge, indtil de med Jorddrotten forenes om Hoveriets Ophævelse eller Formindskelse imod bestemt Af gift, saa kan ogsaa Jorderotterne, ved nye Sæstedre. ves Udstædelse, betinge sig af tilkommende Fæstere det samme Hoverie. 6.) Det skal paaligge Jord drotten, som Pligt, ved ethvert fæstebrev, hvorved det samme Hoverie betinges, som for Godsets øvrige Bønder er bestemt, at hæite en nøiagtig fortegnelse sver alt det Arbeide, som af Fæsteren bør forrettes, ordlydende med den, som i Følge 4 § har været Gaar dens forrige Fæfter meddeelt. Denne Fortegnelse ever Hoverie Arbeidet skal Jorddrotten, forinden den vedhæf tes Fæstebrevet, besørge af Stedets Dommer confere ret med den i Jorddrettens Værge værende originale Ho verie Bestemmelse (som enten indeholdes i den nu inds gaaede Forening, eller i Hoverie: Commissionens eller Rentekammerets Kiendelse), og har Dommeren da at forsyne Fortegnelsen med Paategning om Overeensstemmelse hvorfor han nyder fire og tyve Stil., som udredes af Jordbrotten. Den Jorddrot, som efterlader de her befalede Pligter, skal for hver Gang, han findes i samme Brøde, betale en Mulct, fra ti til eet Sundres de Rdir, efter Omstændighederne. 7.) Dersom nogen Jorddrot herefter skulde forene sig med en nye Sæfter om mere overie, end det, der for nærværende Zid er bestemt, enten ved de mindelige Foreninger, eller Commissionens, eller Rentekammerets, Kiendelser, da skal han, forinden Fæstebrevet udstades, anmelde saas dan Forening for Rentekammeret, som da foranstalter paa Jorddrottens Bekostning undersøgt, om dette fors sgede Hoverie er faadant, at Fæsteren, ved at forrette samme, fan overkomme at dyrke sin Festejord tilbørlis gen, Fr. om Hoveriet i Dmk. 7-8 §. gen, og at udrede de ham paaliggende Skatter og 2ff: 6 Dec. gifter, og derefter, i Følge af de b fundne Omstændig Heber, enten bevilger, eller nægter, den indganane Fors enings Stadfæstelse, i Overeensstemmelse med de ved Instructionen for Goverie: Commissionen ferestrevne Grundsætninger. I dette Tilfælde fral paa samme Maa de og under lige Straf, som i 6 § er fastsat, en Fors tegnelse over Hoverie Arbeidet vedhæftes Fæstebrevet; hvilken Fortegnelse ligeledes skal af Stedets Dommer paas tegnes, som confereret med den originale Forening og Rentekammerets Resolution. Befindes det, at nogen Jorddrot herefter, uden at have paa forommeldte Maade indhentet Rentekammerets Resolution, fulde udstæde et Fæstebrev, hvorved er betinget mere hoverie, end det, der for nærværende Tid er bestemt, enten ved de mindelige Foreninger, eller ved Commissionens og Rentekammerets Kiendelser, da skal saadant Fæstebrev, for saavidt den skeete Forøgelse af hoveriet anganer, være ugyldigt, og Fæsteren ei være pligtig at forrette mere Hoverie, end det, der nu er bestemt fer den af ham fæstede Gaard; og Jorddrotten, som findes skyldig i Forsømmelse af de her befalede Pligter, skal desuden bøde eet Hundrede Rdlr. 8.) Alt det Hoverie, som er bestemt til Ploie, Spænd: og Gangdage, kgl. forrettes efter rigtig Omgang imellem de Hoveriegiørende, med mindre nogen af dem er forhindret ved lovligt Forfald, saasom egen eller Tienestefolkes Sygdom, smit som Syge iblandt Heste og Qvæg, Brandskade, og saa videre; i hvilke Tilfælde Jorddrotten maae være beretti get til at lade Omgangen i Hoveriet gaae en saadan Gaard forbi, efter Skadens Beskaffenhed, dog i intet Tilfælde længere, end ect Aar, og i den Tid fordre Hoveriet forrettet af Godsets øvrige Bønder. I øvrigt skal det være Jorddrotterne eller Forpagterne og Bønderne tilladt, at 2 a a 4 for Fr. om Hoveriet i Dmk. 8:9 §. 6 Dec. forenes indbyrdes om et eller andet Arbeides udsættelse formedelst slette Beie eller andre tilfældige Aarsager; og skal da saadant Arbeide i det Aar, for hvilket Foreningen er skeet, af Bonden forrettes paa den Tid, som ved Aftalen er fastsat, om han end derved kommer til at giøre i cen Uge flere Arbeidstage, end ellers for 1lgen er bestemt. Men uden Bondens Samtykke bør saadan udsættelse af Arbeide ei finde Sted, ligesom saa dan Forening eißeller bør gielde for længere Tid, end det løbende Hoverie Aar. Bestemmelserne af Arbeidsdage for en uge i de forskiellige Aareté Tider mane ikke fore staaes derhen, at Benderne skal være pligtige til saa mange Arbeidsdage i enhver lige; men at dette Antal af Arbeidsdage er det høieste, som i en uge efter Aares tiden af dem maae fordres. Handler nogen Jorddrot eller Forpagter imod de i denne § indeholdte Forskrifter, bør han, naar derpaa klages, bode fra een til ti Rdlr. 9.) Paa det at den tilbørlige Orden kan iagttages ved Hoveriet efter rigtig Omgang imellem de hoveriegiørende Gaardfæstere, skal enhver Jorddrot eller forpagter holde Protocol over hvad Hoverie der daglig forrettes; i hvilken Protocol, som tillades at holdes paa ustems plet Papiir, hvert Slags Arbeide, som de Hoveriegiøs rende forrette, bør have fin særskildte Rubrike, og det forrettede daglig indføres. Jorddrotterne skal betimelia gen til Amtmanden indsende et efter Godsets Indretning forfattet Schema til Protocollen, som Amtmanden, naar han finder det tydeligt og passende, skal approbere, men i modsatte Tilfælde forandre. Denne Protocol skal ved Qvartals Skatternes Betaling forevises enhver af de Hoveriegiørende, som forlanger det, paa det at ban deraf kan erfare, at ved Omgangen ingen er gaaet forbi uden lovligt Forfald. Samme Protocol skal desuden cengang aarlig forevises Amtmanden; Dersom en Jord Fr. om Hoveriet i Dmt. 9:10 §. Jorddrot eller Forpagter, efterat Amtmanden derom har erindret Vedkommende, enten til den af ham fores lagte Tid ikke tilstiller ham Protocollen, eller den befindes ikke at være holdt i den foreskrevne Orden, da Skal Amtmanden foranstalte den fyldige tiltalt ved Pos litie Retten, som dømmer ham til en Mulct, fra tyve til eet Hundrede Rigsdaler, efter Forseelsens Beskaffens hed. De Hoveriegierende skal, saavidt Arbeidet ikke er bestemt til Hovmaal, gives en Seddel for bver Ploie, Spænd. og Gangdag, som de forrette. Disse Sedler stal forfærdiges af Pappapiir, paa den ene Side Bondens Navn være skrevet, og paa den anden Side Hoveds gaardens Navn eller Jorddrottens Signet paatrykt. Paa det at Feiltagelser ved Sedlernes Udlevering fan fore bygges, skal Pløiedags-Sedlerne være trekantede, Spænds dags Sedlerne fiirkantede, og Ganadags Sedlerne runde. Sedlerne skal leveres den Hoveriegisrende paa det Sted, hvor han har fuldendt det Arbeide, hvortil han har været tilsagt; Dog stal Setler for Reiser leveres forud paa det Sted, hvorfra Reisen skeer. Cægter Jorddrotten eller Forpagteren at meddele den Hoveriegis. rende Seddel for Hoveriedagen, da bør han for hver Gang, han overbevises om saadant, bode to Rdlr. Skulde det befindes, at nogen Huusbonde eller Forpagter havde efterladt at bruge de her befalede Sedler, da bør han, om endog Bønderne i denne Deel af Frs Overtræs delse skulde med ham være enige, bøde eet Hundrede Rdlr. 10.) Paa de Godser, hvor det ved den nu steete Hoverie Bestemmelse er overladt til Jorddrots ten, at anvende Spænd, og Gangdags: Hoveriet til hvil fet Brug, han finder for got, skal det være ham, eller Forpagteren, tilladt, at fordre en Spanddag i Stedet for en Pisiedag, og to Gangdage for en Spenddag; men paa anden Maade maae Pløie, Spænd. og Gangdage A A A 5 ikke 6 Dec. Fr. om Hoveriet i Dmt. 10:11 §. 6 Dec. ikke imod hinanden ombyttes. Det skal ikke heller være Jorddrotten eller Forpagteren tilladt, at lade giøre Hover rie til Afregning paa det følgende overie: Aar, hvilket altid skal regnes fra første maj til sidste April, undtagen paa de Steder, hvor Hoverie Narets Begyn delse ved Foreninger anderledes er bestemt. Eiheller skal det være tilladt, at føre Hovdage til Restance fra et Hos verie: Nar til det andet; Men der, hvor Omgangen ender ved Hoverie: Marets Usløb, derfra skal den igien regnes ved næste Hoverie: Aars Begyndelse. Saaledes f. Er., dersom paa et Gods, hvor der ere 50 Hoveries giørende, Omgangen ved Hoverie Aarets Slutning ikke har naaet længere, end til No. 20 af disse Hoveriegiørens de, stal Omgangen ved næste Hoverie Aars Begyndelse regnes fra No. 21, og saaledes fremdeles vedblive i den for Omgangen fastsatte Orden. Paa det at de Hoverie gierende ikke skulde spilde Tid, ved at drage frem og tile bage fra deres Hiem til Arbeidsstedet, bør de ikke tilsiges at forrette andet, end fulde Pleie, Spænd og Gangdage, men ikke til at forrette halve eller fierdendeel Dage. II.) Endsfient de nu værende Fastere herefter ei mane tilsiges at forrette mere hoverie, end det for enhver af dem allerede bestemte, skal det dog være Jorddrotten uformeent saavel Imo) at opdyrke saadanne Hovedgaardens Jorder, som hidtil hverken have været anvendte til Korn eller se Avling, som og 2do) i det hele aarligen at dyrke mere Ager effer Eng, end tilforn er skeet. Men paa det at Bøndernes Hoverie ikke derved i nogen Deel skal kunne forøges, bør følgende iagttages: 1mo) I første Tilfælde, nemlig hvor en blot Omskiftning steer af forhen udyrkede imod hidtil dyrkede Jorders Drift, skal Jorddrotten for egen Regning labe de tilforn udyrkede Hovedgaardsjorder, som Han bestemmer enten til Agerland eller Engbund, rense for Fr. om Hoveriet i Dmk. 11 §. for Steen, Tuer og Rødder af Traer eller Buske, samt 6 Dee. Vandet aflede og derefter Agerlandet opbryde. Ønsker han derpaa, at deflige nye Ager og Eng: Jorder (naar de saaledes ere fatte t'den Stand, at begge uden Skade for Bøndernes Hefte og Stedskaber fan behandles til Korn- og Hee: Avling) maatte drives ved Hoverie, da skal faadant ogsaa være ham tilladt, imod at Bønderne, a) for saavidt deres Arbeide er bestemt efter Hovmaal, fritages for en ligesaa stor Strakning Agerland og Engbund af det, de hidtil have drevet: at deres Arbeide ikke ved Om bytningen bliver besværligere, end forhen, og at de nye optagne Jorder ikke ligge betydeligen længere borte fra Hovedgaarden, end de, som fragaae, eller, i modsat Tilfalte, at Byrdens Forøgelse, formedelst den længere Vei, erstattes Bønderne ved forholdsmæssig Gorgiørelse i deres Hovmaal; og b) for saavidt Hoveriet er bestemt, ikke til Hovmaal, men til Ploies, Spænd og Gangdage at Huusbonden, naar Beien paa denne Maade forlænges, tager forholdsmessig Deel i Arbeidet efter rigtig Omgang, paa det at Bøndernes Hoverie ikke i neget ar desformedelst skal kunne forøges. Kan Jord drotten og Bønderne i det ene eller andet af disse Tilfælde ikke forene sig om Gotgiørelsen, da skal Sagen af Rentekammeret, efter foregaaende Undersøgning, af giores. 2do) Naar Hovedgaardens Avling udvides fans lede, at i det hele mere Agerland besaacs eller Engs bund hostes aarligen, end hidtil er skect, da al Jorddrotten a) for, egen Regning, og uden Bøndernes Ar beide eller Bekostning, besørge det mere under Drift tagne dyrket og høstet; b) tage en bestemt Deel, efter Omgang, i Mogagningen, Terningen, Kornrensnin gen og Kornægterne, i forhold til udsædens eller Heeavlingens Forøgelse; og c) opføre og vedligeholde for egen Regning saavel de flere Bygninger, som det nye Segn, Fr. om Hoveriet i Dmt. 11-12 §. 6 Dec. Gegn, der formedelst den saaledes udvidede Avlsdrift maatte vorde nødvendige. Men forinden nogen Jord. drot iværksætter saadan Udvidelse af sin Hovedgaards Ave ling, skal han indberette sit Forehavende til Rentekams meret, som, efter foregaaende Undersøgning, bestem mer hans Deeltagelse i de under Litr. b nævnte Arbeider og Kiørseler. 12.) Dersom den hoveriegiørende Bonde formener: at det ham anviste Hovmaal, eller Arbeide anviste Maal, eller (paa de det til Dags Steder, hvor gterne ikke ere bestemte til et vist Sred) den til Reise anviste Vei er større eller længere, end samme, i Følge den freete Bestemmelse, maae være; da tal han desuagtet, i Overeensstemmelse med Fr., om god Ordens Haandthævelse ved Hoveriet, 25 Mart. 1791. 16 §, og under den deri fastsatte Mulct, faafremt det af Jorddrotten eller Forpagteren paastaaes, forrette det ham anviste Arbeide. Men dersom han derefter ikke t Mindelighed kan forene sig med Jordbrotten eller For pagteren om at rette Feilen, da har han at henvende sig med Blage til Amtmanden, som, i Mangel af mins delig Afgiorelse, henviser Sagen til politie: Retten, Hvilken, efterat den af udnævnte fyndige Mænd er un dersøgt, og Klagen befunden enten grundet eller ugrundet, skal dømme den klagende Bonde eller Huusbonden, at betale Undersøgningens og Processens Omkostninger, og i Tilfælde, at Bonden har klaget uden Grund, paa lægge bam at betale en Mulet fra een til ti Rdlr, men i Tilfælde, at Huusbonden eller forpagteren har fors urettet Bonden, da hiin at betale til Bonden for en Pleiedag fire Rdlr, en Spenddag to Rdlr, og en Gangdag fire Mark, og desuden en Mulet fra ti til eet Sundrede Rdlr, foruden Arbeidets eller Neisens Erstatning til den Forurettede; Og findes enten Bonden oftere at klage uden Grund, eller Huusbonden oftere at være skyl dig Fr. om Hoveriet i Dmk. 12/13 §. dig i samme Slags Fornærmelse, da skal disse Mulcter 6 Dec. for hver gientagen Forseelse forholdemæssigen forhøies. I Henseende til de udnævnte Mænd bør iagttages, hvad i Loven for Synsmænd i Almindelighed er foreskrevet; og kan den af Parterne, som finder sig misfornøiet med Forretningen, begiære nye Eftermaaling ved et dobbelt Antal Synsmænd. Til at overvære Forretnin gen og til at veilede Synsmændene, skal, naar en af Parterne forlanger det, giennem Rentekammeret vor de udnævnt en Landmaaler eller Landinspecteur, som derfor nyder billig Betaling. Dersom Jorddrotten got giør, at have ladet de omtvistede Hovmaale eller Veie opmaale og afsætte ved en Landmaaler eller Landin. specteur, da skal denne, saafremt det befindes, at llrig tigheden har fundet Sted, formedelst hans Forseelse, være pligtig at give Fæsteren Erstatning for Taber, han har lidt ved det for meget forrettede Hoverie; i hvilken Hens seende Rentekammeret bemyndiges til at paalægge Land. maaleren eller Landinspecteuren, foruden Erstatning til den fornærmede Bonde, Mulet fra ti til halvtredsinds tyve Rdlr, efter Forseelsens Beskaffenhed, og endelig, naar det af Jorddrotten forlanges, at lade forseelsen paa Landmaalerens eller Landinspecteurens Bekostning rette. 13.) Naar Hoved Grøfter, Grøfter, som følge Mark. skiellet, samt Grøfter, som gaae igiennem Engene, ere eengang aarlig paa den ved Bestemmelsen foreskrevne Tid af Bønderne istandsatte og ved Syn befundne for. svarlige, da skal det paa de Steder, hvor Grøfte: Ar beidet er ansat til Hovmaal, paaligge Jorddrotten, den øvrige Deel af Aaret at vedligeholde dem, med mindre han efter Forening eller Kiendelse er berettiget, dertil at benytte sig af de Bønderne paaliggende Gangdage. Det Hegn, som det paaligger Benderne at vedligeholde, skal de istandsætte til de tvende Aarets Tider, da, i Følge Fr. Fr. om Hoveriet i Dmk. 13 §. 6 Dec. Jr. om Hean og Fred 29 Oct. 1794. 178, over Hegn skal tages lovligt Syn; og skal Bønderne i al den øvrige Tid af Aaret være befriede for dette Arbeide, med mindre Jorddrotten ved Forening eller Kiendelse er be rettiget, dertil at bruge Spandeer Gangdage; dog und tages herfra Tanggierder, med hvilke forholdes efter 2§ af Fr. om Ordens Haandthævelse ved Hoveriet. Den Bonde, som ved Synet over Grøfterne eller Hegnet befindes at have forsømt at istandsætte de ham heraf til deelte Maal, skal for hver Favn Hegn, eller Hoved eller Skielgrøft, som ei er istandsat, bøde to Skil., og for de mindre Grøfter een Skil.; men dersom hon, gte Dage efter at Brøstfaldigheden er ham tilkiendegiver, ikke har istandsat det manglende, da stal han for hver Favn, som ci er istandsat, bode dobbelt, og Jord drotten eller forpagteren være berettiget til, paa hans Be fostning, at lade det Manglende istandsætte. Den fornødne Gierdsel til Riisgierder sal saa betimelig og til saadanne Tider anvises Bønderne, at de ikke, formes Delft Hegnings Arbeidet, forsinkes i deres Ploie:, Sæde= eller Hestetid. Da der ved Fr. om gegn og Fred er sørget for, at levende Gierder kan fredes og Riisgier derne i Tiden formindskes, saa skal Benderne ikke lane gere, end 10 Aar fra denne Frs Befiendraiørelse, være pligtige enten at sætte eller vedligeholde Riisgierder eller Jordvolde, ved hvilke der ikke ere plantede de til varigt Hegn fornødne Pile eller andre planter; men Hegnings Arbeidet ved de Riisgierder og Jordvolbe, veb Hvilke, efter forbemeldte Frs Bydende, ere plantede leven de Gierder eller Pile, skal de hoveriegierende vedblive fremdeles at forrette; hvorimod de ogsaa bør nyde fors holdsmæssig Lettelse i Hegninas: Arbeidet, naar det halve med levende Gierder eller Pile beplantede Hegn, i Overeensstemmelse med Fr. om Hegn og Fred 11 og 12 §, fan Fr. om Hoveriet i Dmk. 13:16 §. fan afgives til paastødende Naboer. Ligeledes skal Ben: 6 Dec. derne vedligeholde de Steengierder, beplantede Volde eller Gierder, levende Gierder og Grøfter, som i Stedet for Riisgierder og de ommeldte Jordvolde opfø res, samt, naar det forlanges, kappe eller styvne Pilene og de levende Gierder, eller efter Anvilsning knække dem. I de Egne, hvor Riisgierder ei bruges, og hvor les vende Gierder vanskelig kan vore, bør de Hoveries giørende vedblive, som hidtil, at forrette Hoveriet veb Jordvoldene og Tørvdigerne. 14.) Dersom det indtreffer, at Vinter Kornet er udgaaet, eller og at det afædes af Snegle eller Infecter, da skal Benderne, foruden det dem ellers i Følge Bestemmelsen paaliggende Arbeide, være pligtige til at ompleie og besace med Baarkorn de Strækninger, som Jorddrotten eller Fors pagteren anviser dem, og paa hvilke Kornet er bort gaaet. Paa de Steder, hvor Arbeidet er bestemt tik Soomaal, skal saadant Arbeide forrettes af de Bouder, paa hvis Hovmaale Staden er skeet; hvor derimod Ars beidet er bestemt til ploies, Spænd: og Gangdage, der skal det her ommeldte Arbeide forrettes af hele Godset, ester Omgang, som meldt, foruden det dem ellers paaliggende Arbeide. 15.) Ligesom i Almindelig hed alt Hoverie Arbeide skal, som hidindtil, skee veb Bøndernes sædvanlige Redskaber, med mindre de gode villig forene sig med Jorddrotten om at bruge andre, saa skal og Pleiningen skee ved saadanne Plove, som Ben derne selv sædvanligen bruge; eiheller skal Bønderne være pligtige at bruge andre, end deres sabvanlige Harver. 16.) Bønderne skal paa de Steder, hvor de ikke harve deres egne Jorder rundt eller overtvers, eibeller være pligtige at barve i Hoverie rundt eller overtvers; eibeller skal de være pligtige at overharve Jorderne oftere, end det er Skik, at Bønderne sædvanligen overharve deres egne Fr. om Hoveriet i Dmk. 16:18§. 6 Dec. egne Jorder, med mindre saadant ved Forening eller Kiendelser udtrykkelig er anderledes fastsat. 17.) Dersom Moddingstedet, hvorfra Giødningen skal udkiss res, er af den Beskaffenhed, at Polevandet behøver at udoses, førend Mogen kon udkiores, da skal saadant af Jorddrotten eller Forpagteren besørges, og Arbeidet hers med maae ikke paalægges Benderne, med mindre den indgangne Forening, eller affagte Kiendelse, udtrykkelis gen dertil forbinder dem. Paa de Steder, hvor mød dingstedet ikke er brolagt, og hvor Bunden ikke er saa haard, at Brolægning er overflødig, skal Jorddrot ten inden 3 Aar fra denne Frs Bekiendtgiørelse foran, ftalte det for egen Regning brolagt, saafremt de for nødne Steen dertil kan tilveiebringes i en Omkreds af en halv Miil fra Moddingstedet; og Bønderne skal, for uden det dem ellers paalingende Hoverie, være pligtige at tilføre Stenene til saadan Brolægning paa beleilige Tider. Ligeledes skal Bønderne være pligtige at tilkiøre Fylden til Moddingstedernes Brolægning, imod at bem i de til Vandstedernes Rensning bestemte Dage gotgis res saa mange Dage, som til dette Arbeide anvendes. Jorddrotten eller Forpagteren skal have Ret til at paasee, at ikke Riøresvendene ved Msgagningen, for at blive destofør færdige med Arbeider, mishandle deres Huusbon. ders Hefte, og, ved at kiøre for hastig, spilde Giødnin gen. Til den Ende skal, naar Jorddrotten eller Forpage teren forlanger det, Kiøresvenden gaae ved siden af Vognen, for at fiore Hestene, og forst da sætte sig paa Vognen, naar den er aflæsser. Det skal staae Jorddrot ten eller Forpagteren frit for, at lade Giødningen ude føre til hvilken Jord i Hovmarken, han vil, og at la de Gisdningen lægge tykkere eller tyndere, ligesom han selv finder for got, for fanvidt ikke denne Post ved Fors ening eller Kiendelse er anderledes fastsat. 18.) Dere Fr. om Hoveriet i Duk. 18 20 §. Dersom nosen Jordbrot ønsker at indrette Hostningen 6 Dec. af Hoe eller Korn paa en anden og fordeelagtigere Maade, end hidtil er skeet, da skal Benderne være pligs tige at forrette Arbeidet efter hans Anvisning; dog at be derved ikke bebyrdes med mere Hoverie, og at Jorddrotten, saafreme mere Arbeide ved saadan Hestnings. maade udfordres, besørger for egen Regning dette mere Arbeide. I tilfælde af Evistighed herom, afgiøres samme paa den i 11 § befalede Maade. 19.) Der som det paa de Steder, hvor Hestarbeidet forrettes af Bønderne ester Inddeling af Hovmaal, indtreffer, at Bælgkornet ved Storm bortføres fra et Hovmaal til et andet, da skal alle de Bender, som paa deres Hovs maale have haft Bælgkorn, der ikke før Stormen er bles ven indhøstet, være forpligtede til, i forhold til Hove ningernes Inddeling i hele eller mindre, at deeltage i Bælgkornets Jasbiergning; dog skal Jorddrotten eller Forpagteren i saa Fald drage Omsorg for faadant Flengés Arbeides snarest muelige Fremme, og søge at fane det inddeelt enten i Noder eller Løder, eller til enhver Mand fin Andeel. 20) Joe: og Born:often maae ikke flere. Bønder tilsiges at fiøre med Hoe eller Korn, end der kan anvises dem Steder nok til at stikke af ved; faa bør der og være tilstrækkeligt Antal af folk til at tage imod Kornet i Husene, i hvilken Henseende Jords drotten eller Forpagteren bør have giort sin Indretning efter det sædvanlige Antal af Vogne, som fra hver Hov, ning kan ventes, alt efter den Aftale, som, før Høstens Begyndelse, bør være giort imellem Huusbonden, eller Forpagteren, og de Hoveriegiørende om: med hvor mange Vogne enhver af disse vil, møde. Jagttager Jorddrotten eller Forpagteren ikke dette, og det desfors medelst (uden at Veirliget har Skyld deri, eller Bøns derne selv forvolde Opholder) skeer: at flere end 3 Gange XII Deel. 23 6 6 saa Fr. om Hoveriet i Dmk. 20:21 §. komme til A) paa de 6 Dec. saa mange Vogne, som de, der læsse af, at holde oa bie paa Aflæsning, da skal Steder, hvor Arbeidet er bestemt efter Hovmaal, af de Bønder, hvis Vogne have udgiort det større end tre dobbelte Antal af dem, der holde, imod dem, der af læsse, de, som holde længst fra Aflæsnings Stederne, være berettigede til at fiøre hiem, naar de have aflæffet, og Jorderotten eller Forpagteren desuden være pligtig at Betale to Ndir til enhver af dem for deres Tidsspilde; saaledes f. Er. dersom der afstikkes paa 5 forskiellige Ste der, da skal paa samme tid ikke flere end 15 Vegne, for uden de, der aflæsses, vare pligtige til at bie paa Af læsning udenfor flasnings Stedet. B) Paa de Ste der, hvor dette Hoverie er bestemt til Dags: Arbeide, sal Bønderne, naar saadant Ophold steer af forom. meldte Warfager, ei være pligtige at blive tilstede ved Ar beidet længere, end 6 Timer, og derefter være berettigede til at fiore hiem, samt at paafiaae Spænd eller Gangs dagen afskreven ligesaa fuldt, som om de havde forrettet det ellers til Dags Gierning ansatte Arbeide; og skal Jorddrotten eller Forpagteren desuden til hver af dem, som paa foranførte Maade er bleven opholdt, betale to Rdlr, som en Erstatning for de flere Høstdage, som af denne Narfag medgaae, og ellers funde have været spa rebe for Bønderne. De Vogne, sem enten formedelst Regn eller indfaldende mørke et kan blive aflæsebe, bør Bonden være pligtig at lade blive efterstaaende til Aflæs ning den neste Morgen. Bonde at læse paa Vognen eller at Piove ind af Marfen, førend den Tid, til hvilken han er tilsagt at miss de, da skal han være pligtig at blive holdende med sit Læs, indtil de først tilsagte ere færdige med deres Arbei de, samt desuden bøde to Rdlr. Begynder nogen Ho geriegiørende at Tase, meje, vende soe, sette i Stak, 21.) Begynder nogen. binde Fr. om Hoveriet i Dmk. 21:24 § binde Korn, eller at forrette andet saadant Høst. Ar: 6 Dee, beide, før den Tid, til hvilken han er tilsagt, da bør Han ved Politie: Rettens Dom tilfindes at betale Jord. drotten den derved foraarfagede Skade efter uvillige Mænds Sigelse, samt desuden, for saadan selvraadig Adfærd, tilpligtes at bøde, fra to til ti Rdlr. Kom mer nogen Bonde til Hoe og Korn. Indagningen fils digere, end han, efter Tilsigelsen, er pligtig, paa de Steder, hvor de hoveriegiørende Bønder ogsaa sende Hovbud til at imodtage det indhøstede Hoe eller Korn, 69 han derved et Skyld i, at flere Vogne, end skee bør, komme til at holde, for at bie paa Aflæsning, da skal ban, naar saadant af Jorddrotten, Forpagteren eller Bønderne paatales, Bode to Rdlr. 22:) Til de Beste, som Benderne medbringe, og som ere nødvens dige til Hoverie Arbeidet, skal i en nærliggende Hovs mark anvises den fornødne Græsning, medens Hviletimerne vare. 23.) De, som tærske, skal være pligtige at tærske alle Slags af Korn og Bælgfrugter fuldkommen teent, samt dagligen bære den udtærskede Halm eller Foderet til de Steder, som anvises dem paa Gaarden eller i husene, saafremt ikke anderledes veb Förening eller Kienbelse er bestemt. Klager Jordbrotter ller Forpagteren over skisdeslos Tærskning, da skal Sognefogden med tiltagne 2de Mænd syne det tærskede Korn, og den befundne Skyldige derefter ved Politie. Mettens Kiendelse dømmes til at betale een Reiri Mulet, samt til hver af ynemendene cen Mark, eg til Sognes fogben fire og tyve Stil. Disse Sonsforretningens Omkostninger udlægges of Jorddrotten eller forpagteren, og blive for hans egen Regning i Tilfælde at Klagen er abeføiet. 24.) Spænddags Arbeide, som ikke ruges til Avlingens Drift, maae ikke fraves af Bøn. erne paa de Tider, naar Veiene ere ufremkommelige, b ba cher Fr. om Hoveriet i Dmk. 24-26 §. 6 Dec. eller naar stærkt Sneefog indfalder. 25.) Da det ved Skovningen er, formedelst Træernes forskiellige Beskaffenhed, vanskeligt for Jorddrotten at tildele hver Mand lige Maal af Arbeide, bar Bønderne, naar alle Træer, som skal skoves, ere udviste (dersom de ikke paa anden Maade kan forenes om Arbeiders Fordeling ved fovningen), dele det hele Antal af Træer i visse Lodder, og derefter ved Lodkastning bestemme, hvilken Lod, der skal tilfalde enhver paa Godset at sove. Bøn. berne skal fælde Træerne efter Jorddrottens eller bans Berients Anviisning saaledes, at de ved Faldet saa lider, som mucliat, beskadige de omkringstaaende Træer, og, dersom Jorddrotten forlanger det, bør Træerne fældes faa nær ved Jorden, at den tilbagestaaende Stub, eller Stødet, ingensteds bliver mere, end en halv Alen høi over Jorden. De til Stovningen fornødne Redskaber, saasom Bull Drer, store Sauge, Vægge eller Kiler, Jern Modde, og saa videre, skal Bønderne, der, hvor det hidtil har været Stif og Brua, medbringe, ligesom hidtil. Ved Brændets Ziemkiørsel maae det staae Bønderne frit for, at tage store eller smaa Las, ligesom de selv vil, naar de ikkun skaffe deres Andeel fremført. Og skal de ei være pligtige at hiemskove sterre Kiævler eller Tommerstoffe, end saadanne, som med 2 dygtige Bønderhefte kan hiemkiøres fra Sfoven. Siemifkovningen bor ikke skee paa de Alarets Lider, naar Veiene ere ufremkommelige; saa bør og ved dette Arbeide Bon dernes Leilighed saaledes iagttages, at de ikke derved forhindres i deres Ploies, Sæde eller Høste Arbeide. 26.) Ved Torveskiæringen skal Bønderne skiare Tor. ven paa de Steder og til den Dybde, som af Jorddret. ten eller hans Betiente anvises dem. Ligeledes skal de udjævne den øverste Jord og Torvesmulerne paa den Maade, som dem foreskrives. Paa de Steder, hvor Dand Fr. om Hoveriet i Dmk. 26:29 §. Band er i Moserne, i hvilke Terven (fiores, skal 6 Dec. Jorddrotten for egen Regning beforge dette Vand afledet, saaledes, at Bønderne, uden at hindres deraf, kan Stære Torven. Imellem Stedet, hvor Torven fiæres, og Sættepladsen mane ikke være mere, end 200 Allen. 27.) Brakmarkens eller dlægsmarkens Ploining made ikke, imod den Hoveriegierendes Villie, paalægges ham, førend hans egen Vaarsed er lagt. 28.) Jorddrotter og Forvagtere skal være uberettigede til i Sade: og ofte Tiderne, forinden Bonden har ind høftet eller tilfaaet, at tilsige Bønderne til Reiser i Hoverie; de, til Sedekorn at hente, nadvendige Rei ser undtagne, hvilke deg ei skal kunne træves til længere fratiegende Sted, end til fire Miil fra Hovedgaarden, med mindre en længere Vei er bestemt paa enkelte Stea ter, enten ved Kiendelser, eller ved de indgaaede For eninger. Til andre Reiser, som ere over tre miil, maae Bønderne ei tilsiges, uden i der Mellemrum fra Baarsaden er lagt, indtil Hochøsten begynder, samt om Vinteren, naar Veiene ere fremkommelige. Dersom Benderne ved deres Hoverie. Reiser maae betale Bom, Bro eller Pramipenge frem eller tilbage, da skal Jord Drotten eller Forpagteren erstatte dem det saaledes udlagte, om endog Bønderne, ved at fiøre en længere eller flettere Bei, kunde have undgaaet saadant Udlæg. Hove. ric Reiser med Fisk, hvor saadant Hoverie er bestemt, Skal Benderne, for at bevare Fiskene, være pligtige at forrette om Natten, dog ikke uden i Maaneskin eller lyse Nætter. 29.) Dersom nogen Jordbrot herefter tilforhandler sig flere Tiender, end de, der oppebæres til Gaarden paa ben Zid, Hoverie: Bestemmelsen er skeer, enten ved Kiendelser eller Foreninger, ta, paa det at Bønderne ikke derved skal besværes med mere Earsk ning, Korarensning, Kornægter og Møgagning, bor 2 6 6 3 Jord: Fr. om Hoveriet i Dmt. 29:32 §. 6 Dec, Jordbrotten, saafremt disse Tiender oppebæres in natura til Hovedgaarden, tage en forholdsmæssig Deel med de Hoveriegiørende Bender i alt ovennævnte Arbeide, efter rigtig Omgang. Men dersom Jorddrotten beviser, at have, ved Accord med Tiende yderne, overladt dem for Betaling en Andeel af Hovedgaardens Eiendoms: Tiender, som tilforn blev oppebaaret til Gaarden, og som er kommen med i Betragtning ved Tærskningens, Kornrensningens, Kornægternes og Mogagningens Be stemmelse, da skal Jorddrotten ikke paa foranførte Maa de være forpligtet at tage videre Part i de forommeldte Dele af Hoveriet, end den nye erhvervede Tiende befin des at udgiøre mere, end den Bønderne overladte. Jorddrotten og Bønderne ikke i Mindelighed forene sig om, hvor stor Part han i denne Anledning bør tage i disse Dele af Hoveriet, da afgiores Sagen paa den Maas de, som i 11 § er fastsat, i tilfælde af Avlingens Uds videlse. 30.) Zil at forrette Hoveriet, bør i alle Tilfælde sendes saadanne Hovbud, som kan udføre det Arbeide, hvortil de ere tilsagte; I modsat Fald er Jorda brotten eller Forpagteren berettiget til at leie for Bone dens Regning en anden i det sendte Hovbuds Sted; og bør Bonden desuden for hvert hans Hovbud, som ikke er arbeidsført, bøde to Mark, 31.) De i denne Kan Fr. nævnte Boder skal altid tilfalde det Sogns Fattige, i hvilket den Gaardfæster, som Sagen angaaer, boer. 32.) Dersom nogen Huusbonde bar Klage over be hove riepligtige Bønders Overhørighed, Efterladenhed eller anden forseelse i at forrette det dem paaliggende Arbeide, ligesom og, naar nogen Bonde troer sig fors nærmet derved, at ham affordres andet eller mere Ar beide, end han er pligtig at forrette, da forholdes dere med i alle Maader efter Sr., om god Ordens Haandthe velse ved Hoverier, 25 Mart. 1791. 16, 17 og 18 §. Mon Fr. om Hoveriet i Dmk. 32 §. Men dersom der imellem Huusbonde og Bonde tvistes 6 Dec. om Forstaaelsen af den imellem dem indgaaede Hoves rie Forening eller den til Hoveriets Bestemmelse af sagte Ziendelse, da, for saavidt der ikke ved Forenin gen eller Kiendelsen selv er fastsat, paa boad Maade Tvistigheden bør afgiores, skal den af Amtmanden eller Forligelses Commissionen, til hvilken Parterne have at henvende sig, søges i Mindelighed bilagt, og, naar Mægs ling er funden forgieves, henvises til Domstolenes Paas fiendelse ved ordentlig Proces. Og skal Amtmanden eller Forligelfes Commissionen i faa Tilfælde indberette Sas gen til Rentekammeret, og tillige yttre fin Formening, om der er Grund for at anbefale Bonden til at erholde Beneficium paupertatis. Alle andre Tvistigheder, Hos verist vedkommende, bor, naar de ved Dom skal paakiens des, i Overeensstemmelse med fornævnte Fr., behandles, som Politie Sager. Er det en forpagter, som troer sig bessiet til at klage over Bønderne, i Henseende til det Hoverie, de for ham ere pligtige at forrette, da har han derom at holde sig til Hausbonden eller hans Fulda mægtig, og denne igien til Bønderne, saafremt det ikke ved Overeenskommelse imellem Jorddrotten og Forpags teren er anderledes fastsat. I øvrigt skal oftbemeldte Sr. 25 Mart. 1791 forblive i Kraft, hvilken, for paa nye at indskiærpe alle Vedkommende de dem efter samme paaliggende Pligter, er befalet at fulle vedhæf tes denne Anordning, af hvilken et Exemplar skal hens lægges hos Oldermændene i Byerne paa vedkommen de Steder. Bekiendtg. (fra Gen. Postamtet) ang. Gods, 14 Dee. som forsendes med Pakkeposten. p. 386. Gr. Da de, som indlevere Gods til Forsendelse med Pakkeposten, ofte, til deres egen Skade, afgive sams me saa flet emballeret, at Godset desaarsag underveis 93 6 6 4 Besta Befiendtg. om Pakker m. Posten. 1-3 §. 14 Dec. beskadiges, og hvorfore da fra Postvæsenets Side ikke gotgieres nogen Erstatning; saa er det fundet fornødent, til Efterretning og Gavn for vedkommende Afsendere, herved at igientage og paa nye at bekiendtgiøre følgende Regler on Sorskrifter, som deels indeholdes i Pakkepost Taxten 23 febr. 1788, og deels ved særskildte Bekiendtgiørelser senere ere fundgiorte: 1.) Større og tyngere Pakker, end som beqvem meligen kan føres paa en Postvogn, især paa de i Siele land og Fven endnu brugelige mindre Vogne; ligeledes Sager, der enten ere fare ved, som Krudt, eller vans ftelige og væmmelige at føre, som stinkende Viktuas lier; saa og Sager, der siensynlig ere saa slet indpaks kede, at forud fan ffionnes den Skade, de enten selv vil tage eller tilfsie andre ved dem liggende Sager, blive aldeles ikke imodtagne til Befordring med Posten. 2.) Ligesom alt, hvad paa Posten afleveres, maatte være got og forsvarligen indpakket, og især de store Pakker med stærkt Reeb behørigen ombundne; ligeledes alt ude vendig være forsynet, ikke alene med et mærke, men og med Stedets Tavn, hvorhen det er bestemt (hvilket Mærke paa store Pakker, som ligge blotte paa Vognen, maatte til desto større Sikkerhed sættes paa mere, end een Side). Saaledes maatte og det til Pakken benhørende Adresse Brev være tydeligen forfeet med samme Mærke; og haver Afsenderen at tilskrive sig selv, om Godset ene ten formedelst slet Indpakning kommer til Stade unders veis, eller af Mangel paa tydelig Mærke bliver opholdt ved Ubleveringen. Adresse: Brevet mane nok være forseglet, men dog ikkun et enkelt Brev; thi ellers bliver det, som er mere, end et enkelt Brev, taxeret efter Brevpost Tors ten. 3.) Penge: Fouftager, som leveres pas Po ften, maae være forsynede med tilstrækkeligt Haandgreb af Strikker i begge Enderne, ligesom det og ansees forns dent, Bekiendtg. om Pakker m. Posten. 3-5§. dent, naar de skal kunne befordres med Sikkerhed og Be. 14 Dec. qvemhed, at de ere belagte med Baand overalt, samt ikke 4.) I Henseende til veie meget over 200 Pund. Vildts Indpakning i Særdeleshed mane iagttages, at Kurve med Bildt, især af nogenledes Størrelse, der ikke

Forhold til samme Sterrelse og Bægt ere forsonede

med forsvarlig og fuld Emballage, paa det at Indholden Tilfælde af, at Kurven gaaer itu, ikke skal falde ud og forkomme, samt hvis Indhold ikke tillige er neiagtig ans givet efter Slags og Stykker, ei modtages til Forsendelse paa Posten, og aldeles ingen Fieder Kreaturer løse eller uden forsvarlig Indpaknina. Indpakning af Bastmatte saavelsom Trækaffer med Pinde eller aabne Spiler kan ikke med Sikkerhed føres paa Posten; men antre Træ kasser derimod og Foustager af behørig Styrke, med eller uden borede Lufthuller, kan beqvemmeligen fører. Ha rer i Strane, dog bedre i Gran eller Lung, fon og, naar de cre fast emballerede, ganske got frembringes. 5.) I Henseende til flydende Varers Forsendelse er det meest sikkert for Vedkommende, at forsyne samme med dobbelte Fade, eller at lægge Fouẞtagerne i Kasser; dog modtages ogsaa enkelte Foustager, men de maae være forsynede med Baand nesten heelt igiennem, af hvilke de for Enden maae være tilslagne med Som eller og et af Baandene for hver Ende af Jern; og maae ingen Indpakning af Lærred eller deslige om Fouftagerne finde Sted, forinden Foustagernes Forsvarlighed forud er efterseet paa Post- Contoiret. Regl. ang. Veienes Vedligeholdelse i Dan 20 Dec. mark, om vinteren, især naar stærk Snee falder eller Sneefog indtreffer. Cancel. p. 388. Gr. General. Vei: Kommissionen har foredraget, at Erfaringen, i afvigte Vinter, har vist, at de i Vei Fr. (13 Dec. 1793) 64 § givne forskrifter, om Sneekastnin 8665 gen, Regl, om Sneefastn. i Dmk. 1-3 §. 20 Dec. gen, ikke allevegne hensigtsmæssigen og betimeligen ere blevne anvendte; hvoraf følgen har været, at det usæds vanlig stærke Sneefog, der indtraf i bemeldte Vinter, saaledes opfyldte og fordærvede Veiene, at de Reisende vare, paa mange Steder, udsatte for Livsfare; saa at bet har været fornødent, at anvende overordentlige For anstalminger og betydelige Omkostninger, for at giøre bet mueligt for de Veifarende, at komme frem. Mid Hensyn til at afværge saadan Uleilighed i Fremtiden, og paa det at Færselen, den hele Vinter igiennem, med Sikkerhed skal kunne vedligeholdes og være ubehindret, saavel for Posterne, som de Reisende, blive, i Overeensstemmelse med General Bei Kommissionens derom indkom ne Forestilling og Forslage, følgende Forholdsregler hers ved fastsatte: A.) Om Deeltagelse i Arbeidet og dets Indde: Ting. 1.) Sneekastningen kan ikke henregnes til det sædvanlige Vei: Arbeide, men er en Forpligtelse, der, til det Almindeliges og fælles Nytte, paaligger ens Hver Gaard og Huus Beboer, som grændser til Veien, i den, ved denne Anordnings 2 og 5 S, bestemte Fra stand, uden Forskiel af Jurisdiktion, og uben Hensyn til den Repartition, hvorefter Veien ellers er inddeelt, til bestandig Vedligeholdelse. 2.) Da dette Ar beide uopholdeligen bør gieres, soafnart Sneen falder, og samme desuden forefalder paa en Aarets Tid, i hvil ken de forte Dage, og Vanskeligheden i at komme frem igiennem Sneen, giør det umuligt for de langt fralige gende Beboere, at udføre det saa haftigen, som Nedven digheden udfordrer; saa bsr (saalænge det i 5 S omtalte Tilfælde ikke indtræffer) Miil i lige Linie fra Veiers vare den længste Frastand til Inddelingen. 3.) Alle Gaard og Huus: Beboere, der ikke boe længere, end Miil, fra Veien, henlægges, uden lindtagelse, tif Disse Regl. om Sneekafin. i Dmk. 3:6§. disse Beies Ryddeligholdelse, og uden Henson til, om 20 Dec, Beboeren hører til samme Amt, hvori Veien ligger, eller til et ander Amt. 4.) Imellem disse, til en hver Vei henlagte, Beboere fordeles Veien, til Reen. holdelse; og for ethvert Stykke bestemmes den Embedsmand Sognefoged eller Oldermand, der skal besørae Tilsigelsen, og føre Opsynet over det daglige Arbeide. Inddelingen bør free sogneviis; og der skal sættes Rien demærker, af Træer, Pale eller Steen, imellem Af delingerne, hvilke bør være Sognefogderne note bekiendte, saa at disse paa Stederne kan tilmaale enhver sit Styffe, og giøre Fordelingerne af Arbeidet saaledes, at dette bliver forholdsmæssigt, eftersom Eneen paa nogle Ste der er mere eller mindre hoi. De Sogne, der ere mine dre, end 100 Tønder Hartkorn, eller af hvilke, for medelst deres Beliggenhed, mindre end 100 Tønder Hartkorn kommer til at tage Andeel i Arbeidet paa Landeveiene, efter foregaaende §, skal sammenlægges med et af Nabo Sognene; eg den af Sognefogderne, af hvis Sogn det meste Hartkorn er henlagt til Veiens Ryddiggiorelle, sal da forestane Bestyrelsen af Arbeidet, for begge samlede Sogne. I øvrigt skal Herredsfog derne og Birkedommerne noie paasee, at Fordelingen af Arbeidet gistes saaledes af Sognefogderne, at ingen derved forurettes. 5.) Naar overordentlige Tils fæide indtreffe, der udfordre flere Arbeidere og hastig Hielp (for Erempel: naar Storm og Sneefog giør det umueligt t adskillige Dage at arbeide paa Veien, og der ved foraarsages, at Huulveie eller andre Steder saaledes blive opfyldte og spærrede, at Arbeidet er uoyerkomme ligt for de til saadanne Beistykker henlagte Beboere), da skal ogsaa de længer fraliggende, dog ikke over i Miils Frastand (efter den vedkommende Herredsfogeds eller Birkedommers Foranstaltning), komme til Hielp. 6.) Arbeis Negl. om Sneekastn. i Dmk. 6:7 §. 20 Dec. Arbeidets Inddeling keer efter hele og halve Gaarde. Beboere, saavel af samler, som parcelleret, Hovedgaards: Taxt, samt Præste og andre beneficerede Gaardes og Huses Beboere, skal tage Deel i Arbeidet, saaledes, som det forholdsmæssig, efter Amtmandens paa Lokal: Omstændigheder grundede Forslag, bestemmes. Alle arbeids fare Huusmænd og Inderster skal hver forrette 1 à 2 Dages Arbeide, naar Beboere af balve Gaarde forrette 2 à 4 Dages Arbeide. J Kiøbstederne ber de Gater, igiennem hvilke Landeveien løber, uopholdeligen ryddelige holdes af hele Bnen, enten ved lerede Folk, der betales af Kiemner Kassen, eller efter Fordeling paa samtlige Byens Indvaanere. Beboerne af de Landsbyer, igien nem hvilke Landeveien løber, bør forlods reenholde beres Vyes Gade; Denne Strækning hører altsaa ikke med under Repartitionen. Sortogene ved de paa Lande veiene liggende Broer, udenfor Landsbyerne, reparteres, til Nyedeligholdelse, med Veien selv. B.) Om Arbeids: Maaden. 7.) Hoved. Reglerne, i henseende til dette Arbeide, bør sære, at Sncen opkastes lige indtil Bunden af Veien, saaledes, at 2de store Vogne eller Slader mageligen fan fiore bin anden forbi; Men naar et, i mange Dage vedvarende, Sneefald giør det umuligt for Arbeiderne at holde Veien reen; eller naar Binden sammenblæser store Banker af Ence, som, formedelst vedvarende Uveir og Sneefog, ikke fan ryddes ganske af Veien; saa bør Sneen bort. stuffes til begge Sider paa foranførte Brede, og Snees veien bankes og planeres, for at bane Veien for Slæder og Vogne. Denne Sneevei bør, i saa Fald, dagligen eftersecs, og, naar den ved megen Farsel faaer Elag og Huller, bør disse, enten efter Omgang i Sognet, eller ved dertil leiede Rolf, paa Sognets Bekostning strap op fyldes og stampes fast med den ved Siderne henlagte Snee. Regl. om Sneekaftn. i Dmt. 7:11 §. Enee. Hvor det er giørligt, bør man ogsaa være be: 20 Dec. tænkt paa, at aabne en Vei for Siæderne ved siden af Kioreveien; og Kastningen bør der skee saaledes, at man derved ikke fordærver Føret for læder, paa den, jevn sides med Kiøreveien gaaende, Sucevei. 8.) Paa ethvert af de, ved Inddelingen, efter 4 §, bestemte smaa Veisiykker anskaffes og vedligeholdes, paa hele Ams tets Bekostning, faa mange Snee-plove, som behøves, til at planere Sneen paa Sneeveien. Disse Ploves Ind retning og Størrelse findes tegnede paa en, til samtlige Amtmænd skikket, Afridsning i Kobberstik. Naar disse Plove skal bruges, tilsiges de til Veistykket hens lagte Gaardmand, efter Omgang, at møde med de fornødne Heste til Arbeidet. Det øvrige Mandskab bor, efter Tilsigelse, indfinde sig, og medbringe Skuffer, Spader og Hakker. 9.) Saafnart Sneen falder, eller i det seneste Dagen bør den enten samme Dag, derefter, kastes fra Veien; Til den Ende bør den veds kommende Opsynsmand for ethvert Beistykke (nemlig Sognefogden, for de, under hans Tilsyn lagte, Stræf ninger, samt Oldermanden i de Bper, igiennem hvilke Landeveien løber, og Magistraten eller Byefogden i Kiebr stederne) strap tilsige alle Vedkommende, at de, til be stemt Tid, indfinde sig paa det, den tildeelte, Veistykke, med heste og Needskaber, for, ved Ploining og Stuf ning, at jevne Veien. 10.) Paa de mindre Lans de: Veie, hvor ifte Broer ere lagte over alle Vandløb, bør saadanne Vandløb opises, til en breed Boans Bres de, indtil de Neisende, naar Isen bær, fan fiøre der over ved siden af der opisede. 11.) Sneen t Vei Grøfterne, hvor disse af samme ere tilstoppede, bør opkastes, og tillige alle Hindringer i de, til eller fra Vet Grøfterne ledende, Vand: Grøfter bortryddes, saavidt Wander, formedelst dem, naar Tøebrud indtreffer, kunde Regl. om Sneekasin, i Dmk. 11:13§. 20 Dec. funde standse ved Veien, eller oversvømme den; hvilket Arbeide ogsaa forrettes af de Sogne, som Snce. Arbets det paaligger. Ved indfaldende Tseveir og Regn bør ogfaa, paa mueligste Maade, sørges for Vandets Aflos fra Velene selv, og, til den Ende, strax skuffes eller Bugges Rabninger os Afløbs Render i den, ved Siden af Veien opkastede, Snee; dog forstaaes dette alene om Arbeidet paa Encen og Jsen. Alt andet Arbeide, paa Veien og ved Grøfterne, bør besørges af dem, der paas ligger Veiens eller Grøfternes sædvanlige Vedligeholdelse. C.) Om Opsynet. 12.) Stiftamtmænde ne, Amtmændene, samt Herredsfogderne og øvrige vedkommende Betiente, bor, hver i deres Distrikter, paasee og vaage over, at disse Forskrifter vedbørligen iagttages. General Vei: Kommissionen skal alene henholde sig til Stiftamtmændene og Amtmandene; derimod skal disse igten tilholde deres Underhavende, saaledes at opfylde deres Pligter, at Posterne og de Veifarende ikke Herefter standses eller opholdes, formedelst opdynget Suec. 13.) Saasnart dyb Snee falder, bør Sognefogdett eller Opsynsmanden for ethvert Distrikt strax, og uden først at oppebie Øvrighedens Befaling, foranstalte Sneekastningen. Ligeledes bør de vedkom mende Herredsfogder eller Birk dommere, uden at oppebie Amtmandens Ordre, ufortover indfinde sig paa Veiene, og der foranstalte det fornødne, samt daglig have Tilsyn med, at Arbeider hensigtsmæssigen bliver fuldført. Amtmanden bør og, saa ofte, som mueligt, tage Veiene i Diesyn, og tilholde fauntlige Vedkommende, at opfylde deres Pligter, samt hver Uae, saalange Arbeidet vebvarer, efter hoslagte Formular (*), indberette til Gea neral (*) Dette Schema til Indberetningerne er trykt paa c farfild: Qvartblad. Regl. om Sneekaftn. i Dmk. 13-14 §. neral Vei Kommissionen de Foranstaltninger, som ere 20 Dec. trufne, hvad derved hver Dag er bleven udrettet, og hvorledes Veienes Tilstand befindes at være. Paa de Steder, hvor een Birkedommer forestaaer flere Birker, tal han alene føre Opsynet over der Birks Distrikt, i hvilket han boer; men, for de øvrige, beskikkes andre Opsynsmænd. Naar en Birkebommer ikke boer i Birs ket, skal han, paa sin egen Bekostning, holde en, af Øvrigheden authoriferet, paalidelig Mand der paa Stes det, som, paa hans Vegne og Ansvar, besørger det ham paaliggende. Fra ethvert Sogn afgives, saalænge Sneekastningen ikke er fuldført, og hvor det behøves, dagligen en Mand, til at gaae Sognefogden tilhaande, ved at bringe Efterretning til Herredsfegden eller Birkes dommeren, og imodtage deres Befalinger, saavidt de ikke selv paa Stedet have fundet give dem; faa at Sogne fogden ikke hindres fra at være bestandig tilstede ved Ar beider. Ligeledes afgives, hvor det behøves, dagligen et ridende Bud, til at bringe Herredsfogdens og Birkes dommerens Indberetninger til Amtmanden, og igien at modtage bans Orbres. I øvrigt nyde alle Embedsmænd og Opsynsmænd, ved dette Arbeide, fri Befordring. 14.) I Henseende til Straf, for uteblivelser og for. sømmelser, forholdes efter de, i Vei Frs 33 § givne, Forskrifter; dog skal de i bemeldte §, formedelst forsøme Vei Arbeide, bestemte Mulkter fordobbles, i tilfælde af forsømmelse ved Snce Arbeide; efterdi det, der tabes. ved saadan Forsømmelse, ikke, uden dobbelt Bauskeligs hed, kan erstattes. Af samme Aarsag skal ogsaa de fors holdsmæssigen straffes, som, endskiønt de ere tilstede, dog ikke arbeide, efter den befalede Forskrift, eller ikke arbeide faa meget, som de bør. En Sognefoged eller Opsynsmand, der efterlader de ham paaliggende Plig. ter, mulkteres, efter Forseelsens Beskaffenhed, fra i tif 2 Noir Regl. om Sneekasin. i Dik. 14 §. 20 Dec. 2 Rdlr daglig, og, ifald det behøves, kan Herredsfogden eller Birkedommeren konstituere en anden, i din Straf sfyldiges Sted, paa hans Bekostning. Da, veb bette Arbeide, alting kommer an paa bastig Joærksættelse; fordi Veien, ved en Dags Forsømmelse, tan fordærves for den hele Winter; faa skal 17u(kterne, for Udeblivelse fra Sneekastningen, uden Ophold inddrives af Beds kommende; til hvilken Ende Opsigtsførerne bør tilholdes, om mueligt, hver Dag at anmelde for Øvrigheden, Hvilke der ere udeblevne. Endeligen skal Amtmandene, i deres ugentlige Indberetninger til Gen. Bei Kommiss fionen, udtrykkeligen nævne de Herredsfogder og øvrige vebkommende Embedsmænd, der have udmærket sig ved dette almeennyttige Arbeide; saavelsom dem, der have viist sig forsømmelige. I svrigt skal Amtmændene være bemyndigede til, naar det behøves, at konftituere en anden til Opsigtsmand over Arbeidet, paa den for sommelige Embedsmands Bekostning, paa det at Tiden ikke skal spildes. 21 Dec. Gen. Post Amts. Pl. (Resol. 13 Dec.) aug. Postens hurtigere Gang mellem Christiania og Trondhiem, samt Afgangsdagenes Forandring for sams me, saavelsom for endeel af de i Forbindelse med berørte Post staaende Poster. P. 395. Gr. For, saavidt mueligt, at afhielpe de Ophold, som Posten mellem Christiania og Trondhiem, ved paa beage Steder, hver Gang, i nogle Dage at overligge, hidtil har været underkastet, dog at derhos vedkommende Øvrigheder, saavelsom Postmesteren i Christiania, kunne have den fornødne Tid, sra Khavns Postes Ankomst til, og Trondhiems Postes Afgang fra, Christia nia, de Forstbenævnte til at erpedere de med Khavns Post ankomne Embeds Breve, der ikke taale at opholdes til næste Trondhiemspostes Afgang, og den Sidstbenævnte cil Pl, om Post. mel. Estiania ogThient. 14§. til at expedere saavel Bragernas og Kongsberg Poster, 21 Dec. Tamt den Westerlandske Post, der udgaae om Torsdagen, Som de med Khavns Post ankommende Breve og viser, ber med Trondhiems Post maae sendes til Underveis:Ste berne, samt tillige for, ved at indskrænke berørte Ope Bold, saavidt mueligt, at tilveiebringe en lettere poste Communication med den Deel af Norge, hvor bemeldte Post mellem Christiania og Trondhiem passerer og ellers taaer i Forbindelse med, hvilket formodes at ville, i det mindste til de fleste Tider af Aaret, være at opnaae fade ledes, at der i den Tid, som nu medgader, kunde vindes omtrent 8 Dage eller en Postdag, er, indtil videre, føle Bende fastsat: 1.) Posten til Trondhiem skal afgade fra Christia nia Torsdag Eftermiddag præcise Kl. 2, noar Posten fra Khavn er ankommen til Christiania inden kl. 9 sams me Dags Formiddag; men, naar Khavns Post kommer fildigere, da 5 Timer efter dennes Ankomst, dog saales des, at naat sidstbenævnte Post skulde indløbe til Chris Riania efter Kl. 6 Torsdag Aften og inden Kl. 5 Fredag Morgen, skal Trondhiems Post afgaae Fredag Formide Dag Kl. 10, og kommer Khavns Post efter Kl. 5 Fres bag Morgen, da Trondhiems Post at afgaae 5 Timer, efterat Khavns Post er indløben. 2. Fra Tronds hiem skal Posten til Christiania afgaae Tirsdag Middag præcise Kl. 12, uanseet til hvad Tid den Christiania end maatte være ankommen. 3) @fulde Trondhiems Post ikke være ankommen til Christiania ins den Kl. s Loverdag Efterm., som den Tid, Posten til Khavn sal afgaae fra Christiania, maae fiestbenævnte Postes Afgang, efter hiin Post, opholdes, dog ikke læn gere, end til Kl. 11 Løverdag aften. 4.) Com en Følge af denue Indretning skal de forige Poster, hoorpaa samme haver Indflydelse, fra efterskrevne Stes XII Deel, €¢ ¢ ges Post fra Det Pl. em Post. med. Estiania og Thiem 4-8 §. 21 Dec. der afgaae til de hosfsiede Daae og Tider, nemlig: Imo) fra Kongevinger, Fredag Middag Kl. 12. 2do) fra Trondhiem: a) til Molde og Christianssund, Tires dag Efterm. Kl. 6. Men kulbe Posten fra Christiania ikke til den Tid være ankommen til Trondhiem, da saas snart denne indløber. b) til Nordland og Finmarken, Fredag Middag kl. 12. 3tio) fra Christianssund: a) til Molde, Onsdag Formiddag kl. 10. b) til Tingvold, Loverdag Form. Kl. 9. 4to) fra Molde: a) til Trondhiem og Christianssund, Loverdag Middag kl. 12. b) til Bergen, Laverdag Form. Kl. 9. gen til Molde, Loverdag Form. Kl. 9. 5.) De Breve, betreffende Kgl. Tieneste eller det Almindelige, til hvis Expedition Tiden, formedelst fornævnte Foran dringer, bliver indskrænket, skal imodtages til den yders ste Tid før Posternes Afgang (*). 6.) Postmestes 5to) fra Bers ren i Trondhiem skal, naar Posten fra Christiania indis ber sildig om Mandagen, udlevere de dermed ankomne Breve indtil kl. 11 samme Dags Aften, forudsat, at de 3 Timer, hvori Karterne, efter Postens Ankomst. bør være udhængte, ikke inden den Tid ere udløbne. 7.) Foranførte Bestemmelser skal tage deres Begyndelse fra 1 febr. 1800. 8.) Med Hensyn til Postens tiltagende Tyngde, same Postsækkens udfordrende Ster relse, (*) Ved Gen. Postamte Br., til Postmesteren i Christia Ria, 18 Jan. 1800 (hvoraf det fornødne er bekiendte giort i Christiania og Trondhiems Aviser) er det bes stemt: A ved den yderste Eid, hvorom Plac. 55 malder, at forstaaes en halv Time for Postens Af gang; dog skal vedkommende Embedsmænd een Time for Ponens Afgang Friftlig underrette vedkommende Tofim fer om, til hvilke Steder de Greve, der saa fildig vil blive indleverede, ere bestemte, paa det han imidlertid kunde ganske færdiggiere Breipoferne og Vakkerne til de Steder, hvortil ingen Breve efter dess Tid ere at vente. Pl. om Post. mel. Eftiania og Thiem. 8 §. - reffe, mellem Christiania og Trondhiem, af hvilke Aars 21 De sager Posten ikke beqvemmelig fan transporteres ridende, fastsættes end videre, at Posten mellem Christiania og' Trondhiem skal, for Fremtiden, befordres paa s maa lette Vogne eller saa kaldede Riærrer, undtagen om Vin teren, naar den beqvemmere kan fortbringes paa Slæde; i hvilken Henseende bestemmes: Imo) Postbønderne i Posturen mellem Christiania og Trondhiem skal anskaffe og vedligeholde deslige Riærrer, saaledes, at der haves en Kiarre ved hver Station; og skal disse Kiærrer være auskaffede inden April Maaneds Udgang 1800. 2do) for berørte Kierrers Anskaffelse og Vedligeholdelse maae vedkommende Postbønder nyde et aarligt Tillæg til Poststytslønnen af 2 Sf. pr. Miil, der beregnes fra 1 Jan. 1800, efterdi der strap mane begyndes med Kiarrernes Anskaffelse. Og Fr., hvorved den, for yppighed ved 27 Dece Bryllupper, givne Straflov, i pl. 9 Aug. 1781 og Sr. 12 Mart. 1783, ophæves; hvorimod Land: Al muen formanes til anstendig Tarvelighed, uden Evang. Cancel. p. 398. Gr. Erfaring har lært, at det velgiørende Giemær Fe, som har været tilsigtet, ved Pl. for Norge 9 Aug. 1781, og Sr. for begge Niger 12 Mart. 1783, ikke er blevet opnaaet ved de Bud, der indeholdes i bemeldte Lovgivninger, i Henseende til at indskrænke Overdaadig hed iblandt Land: Almuerne, ved Bryllupper og andre Gilder; tillige har Kongen, i at overveie denne Sag, taget i Betragtning, at de omhandlede Anordninger ikke fan overholdes paa anden Maade, end ved Suus Søgs ninger, som han ikke vader. Kongen har (hvormeget det end er ham magtpaas liggende, at fee Fabelis yppighed afskaffet), af de foran. forte Aarsager, herved ophævet de Serbude, som inde holdes ( cc 2 Fr. om Yppighed v. Bryllupper. 27 Dec. holdes i 3 og 4 § Pl. 9 Aug. 1781, samt Sr. 12 Mart. 1783. Derimod venter han, at enhver retskaffen og fornuftig and iblandt Hans Underfaat ter af Bondestanden vil, med gtensidig Hengivenhed, gaae Hans landsfaderlige Ønske i møde, og selv ind see, at anstændig Tarvelished, i Forening med Virk somhed og Flid, er et sikkert Middel til varig Welstand on fortient Agtelse. I øvrigt befales de Kgl. Embedss mænd, og især Præsterne (i hvis Hænder Læren em Religionen og Sæderne er betroet), at de, saa ofte nos gen bequem Leilighed frembyder sig, til at bandle om denne Gienstand, skal sege at oplyse Almuen om, at den faderlige Formanina, sem her er givet, istedenfor den nu afskaffede Tvangslov, sigter, ligesom etbvert Kgl. Bud, ene og alene til at fremme Undersaatternes eget Gavn. 37 Dec. 31 Dec. Von. über die, Prälaten u. Ritterschaft, nebst den Besitzern der adelichen Güter in Schleswig u. Holstein, sowohl überhaupt, als insonderheit in An febung der sogenannten Manfgüter, zustehenden Jagds befugnikke. p. 400. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 Dec-) at Kongen ( Betragtning af de vedvarende høie Priser paa Foring af alle Slags) har bevilget, at be Vognmænd i det lidet Laug, som udføre Latte: Res novationen, maae fra 1 Jan. 1800, da den dem veb Pl. 18 Jun. 1799 tilstaaede Forhøielse ophører, og indtil samme Aars Udgang, forundes en Forhøielse af 12 Skill. i den sædvanlige Betaling for hvert Læs Natte-Renovation, de udføre. p. 440. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Laserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stt. P. 382 0g 387 cr anmærket. 1681. 16 Apr. Commerce-Fr., dens VI Cap. om Verelretten: See, ang. Vestindien, pl. 8 17ov. 1799. cfr. pl. 31 Oct. 1799. 1685. 25 Jul. (†) Kirke Ritualet, dets VIII Cap.: Sorandret ved Fr., om Trolovelsers Afskaffelse, 4 Jan. 1799* 1692. 30 Apr. Fr. om Land Rytterie og Dragoner i Nge: For andret, i gens. til udskrivningsmaaden, ved fr. 1 17ov. 1799. 1694. 6 Febr. Fr. om Egteskabslafter med Ja Ord: See Fr. 4 Jan. 1799. - 25 Dec. Post: Ordn., dens 6 : Forandret ved pl., om Christiania og Trondhiems Posten, 21 Dec. 1799. 1705. 28 Febr. Fr, om Landmilitien i Nge: Sovandret, i gens. til Udskrivningsmaaden, ved Fr. I Nov. 1799. € 3 1705. 1705. 21 Mart. Fr., om strandede Skibe og Gods, dens 17 §: forandret, i Hens. til Leiens Bestemmelse, ved Sr. 4 Oct. 1799. 1708. 24 Sept. Fr. om Betlere 2. i Khavn: See Plan 1 Jul. 1799. 1713. 1 Apr. Seddel, ong. de Fattiges Frihed for Auctions Sa larium: See, ang. Khavn, plan 1 Jul. 1799. 192 §. 1724. 31 Mart. Fr. om Postens Afgangstid fra Christiania zc.: Sors andret ved Pl. 21 Dec. 1799 og, i gens. til - Indleveringstiden i Bragernæs, ved pl. 22 Jun. 1799. 15 Dec. Fr. om Afgift af den til Khavn indførende hvide Strandsand: Cfr. pl. 8 17ov. 1799. 1726. 3 Maj. Pl. om Jurisdictionernes Pligt i Khavn, naar de Fattige noget i Mulcter &c. vorder tillagt: See Plan 1 Jul. 1799. 194 §. 1727. 21 Jul. 2abet Brev ang. Beisenhuset: See plan. I Jul. 1799. 187 §. 1741. 25 Sept. Laugs. Art. f. Kobbersmebene: Forandret, i Hens. til 8 §, ved pl. 19 Aug. 1799. 1743. 6 Dec. Fr., ang. Pengeboder og Straf paa Kroppen, dens 14 : See, ang. Norge, Sr. 12 Jul. 1799. 1748. 23 Febr. Fr., ang. Hospitalers 2. Regnskaber: See Plan f Khavn 1 Jul. 1799. 199 §. 1749. 9 Maj. Brand Ordn. f. Khavn: See Brandv. Fr. 19 Jul. 1799. 5 Dec. Fr. om Fattiges Arv: See, ang. Khavn, Plan I Jul. 1799. 185 §. 1751. 21 Maj. Fr., om Delinqvent: Sager, dens 5 §: Tpiere bestemt ved Fr. 31 Maj 1799. - 18 Dec. Fr. om friedesløs Omgang med Ild og Lys og Toe bafs Rogen: See Br. Fr. f. Khavn 19 Jul. 1799. 2:5 1753. 1753. 29 Jun. Fundats f. Opfostringshuset forandrede v. Plan I 29 Jun. (†) Segl. for famine JJul. 1799. 78 § cfr. 172 §. 1754. 18 Sept. Pl. om Collect af Fremmede: See Plan 1 Jul. 1799. 138 §. 2 Oct. Pl., om Flyttetiden, dens 1 §: Forandret ved pl. 1 Jul. 1799. 1755. 3 Dec. pl., om Tienestefolf i havn, dens 20 §: See Plan Jul. 1799. 34 §. 1756. 6 Aug. Fundats f. Friderichs Hospital: Cfr. Plan. 1 Jul. 1799.92 §. 1757.28 Mart. Pl. om Betleres Angivelse c.: See Plan 1 Jul. 1799. 132 134 §. 1758. 4 Aug. Mon. om Pestvæsenet i Nge: Sec, ang. Befor dringsmanden og Skytslønnen mellem Cftiania og Trondhiem, pl. 21 Dec. 1799. 8 §. 1759. 19 Jun. Pl. om Collectering til Fattigvæsenet: See Plan I Jul. 1799. 176 §. 1764. 13 Aug. l. om Afgift af Grundtaxten til Fattigvæsenet: Cfr. Plan 1 Jul. 1799. 167 §. 1767. 2 Oct. Pl. at Skorstene i Khavn, som alene til Steenkul Brug ere indrettede, maae fritages for Feining: See Brand: Fr. 19 Jul. 1799. 30 §. 1771. 16 Nor. Fr. om Pleie Anstalten i Khavn: See Plan s Jul. 1799. 1773. 17 Apr. Pl. om Betleres Paagribelse: See Plan 1 Jul 1799. 125 136 § og 146 156 §. - 12 Aug. Fr. om Hoveriet: Ophævet ved Fr. 6 Dec. 1799. 1774. 28 Jul. Regl. ang. Kongsberg Bergalmues Natural: Fore flegning: Forandret, i gens. til Smørret, ved Pl. 14 Jun. 1799. 1775. 27 Nov. Stemplet Papiirs Fr., dend 25 6: See Plan I Jul. 1799. 191 §. Ccc 4 1777. 1777. 26 Febr. Fr. om Overlast mod Fattigfogderne: See Plan Jul, 132, 134, 151 og 183 § cfr. 2 §. II Mart. Pl. at Sse Etatens Bagter skal assistere Fattig fogderne: Cfr. Plan 1 Jul. 1799. 151 §. 21 Apr. l. ang. ben nordl. og finmarkske Post: See Bekiendtg ang. den finmarkske Vinterpost over Torneå, 26 Oct. 1799. Dens 1 §: Forandret ved pl. 21 Dec. 1799. 46 No. 2 litr. b. 24 Nov. Anordn. om Opfostringshusets Børns Lære ▪ Aar: See Plan 1 Jul. 1799. 78 § litr. e. 1779. 19 Apr. Fr., om den vestindiske Handel, bens 8 §: Sorane dret ved pl. 8 17ov. 1799. - 28 Sept. 1. ang. den lollandske Post: Sorandret ved Pl. 4 Jun. 1799. 17 Nov. Anerdn. om Skifteretten paa St. Croir: See fr. 6 Dec. 1799 (*). 1780. 10 Maj. Adn., om Executores Teftamenti i Vestindien, dens 4 : See Sr. 6 Dec. 1799. 10 §. 1781. 9 Aug. Pl. om hviins Brænden og Brug: Forandret ved Sr. 27 Dec. 1799. 1783. 19 Febr Fr. om Trolovelser: See Fr. 4 Jan. 1799. 12 Mart. Fr. om Overdaabiaheb hos Bondestanden: Forane dret ved Fr. 27 Dec. 1799. 1786. 10 Mart. (†) Fund. f. de aetreuerste Stiftelser: Cfr. Plan 1 Jul, 1799. 187 §. 1788. 23 Febr. (†) Agende Post Taxt: See Pl, om Diligencen til Corsoer, 12 Jul. og Bekiendtg., om pak. kers Eniballering, 14 Dec. 1799. (*) Og Rescr. 27 Nov. 1767. 1789" 1789. 13 Febr. Pl. ang. Forandring og nærmere Bestemmelser i Fr. om den finmarkste Handel, 5 Sept. 1787: Giel der, i følge Pl. 30 Maj. 1799, til 1 Jun. 1809. 20 Febr. Fr. ang. Straf for Tyve og Halere: Skierpet ved Khavns Brand. Fr. 19 Jul, 1799. 159 §. 31 Jul. (†) Instrux f. Vægterne, som om Dagen paagrise Betlere: See Plan 1 Jul. 1799. 146 §. 1790. 6 Jan. P. om nye klæders Falholdelse: See Pl. 162700. 1799. 4 Dec. Pl. om Trykkefriheden: 276iere bestemt og inds skrænket ved Fr. 27 Sept. 1799. 10 Dec. Fr. om uægte Børns Fædres Hensættelse til Arbeide, m. v.: See, ang. Torge, Sr. 12 Jul. 1799- 1791. 16 Febr. Octroi f. Spec. Banken: Cfr. Pl., om Depositor Kassen, 13 Nov. 1799. - - Sammes 20 §: See Pl., om Disconto:Præs mie, 6 Dec. 1799. 25 Mart. Fr., om Politievæsenet p. Landet i Dmk, bens 266: Udvidet til begge Riger og Riobstederne ved pl. 25 Oct. 1799. 24 Jun, Dl. om Hoverie-Foreninger: See Fr. 6 Dec. 1799. 11 Nov. Fr. om Sognefogder: 27piere bestemt v. pl. 25 Oct. 1799. 23 Dec. Pl. om Hoverie Foreninger: See Sr. 6 Dec. 1799, 1792. 9 Mart. Fr. om Fattigvæsenet i Khavn: See Plan 1 Jul, 1799. 7 Aug. Pl, at ingen maae tage Opfostringsbørn fra Pleies forældre: Cfr. Plan 1 Jul. 1799. 141 §. 12 Sept. Fr. om Afgift af Collateral Arv: See Plan Jul, 1799. 185 S. 21 Dec. Fr. em Fiskeriet i Fosens Fogderie: Gorandret og ngiere bestemt v. Pl. 13 Aug. 1799. €¢¢ 5 17931793. 21 Aug. P. om Hoveriecommissionernes udsættelse: See Fr. 6 Dec. - 12 Sept. Pl. ang. Kasserere ved Liigkasser: See Plan I Jul. 1799. 123 §. 13 Dec. Vet Fr., f. Dik, dens 64 §: 276iere bestemt og forandret v. Regl. 20 Dec. 1799. 1795. 8 Maj. Ft. om Stodhengste i Dmk: Forandret, i gens. til Besigtelsesstedet for Lolland, Falster og Moen, ved pl. 1 Mart. 1799. - - - - LOG 13700 5 Jun. Pl. om Hoveriecommissariers 11dnævnelse: See Sr. 6 Dec. 1799. 5 Jun. Instr. f. Hoveriecommissarierne: See Sr. 6 Dec. 1799.7 §. 15 Jun. P. om neie Opfon med Jlb og Lys: See Brands Sr. 19 Jul. 1799. I og 30 §. 4 Jul. Pl. ang. Regler ved Bygningers Opførelse i Khavn: Sorandret ved pl. 18 Jun. 1799. 17 Jul. Pl. om Hytter paa Slotspladsen: See Pl. 11 Mart. 1799. 15 Oct. Pl. om Brandkassens Afregningsbevisers Transport: Bortfaldet, da disse nu ere indfriede. 16 Dec. Fr. om ertraord. Afgift af Varer: See Fr. 20 art. 1799. 1796. 18 Mart. al. Indbydelse til Tiendeforeninger: Cfr. pl. 25 - Oct. 1799. 31 Mart. P. om nærmere Bestemmelser f. de 2 Hoveriecom missioner: See. Sr. 6 Dec. 1799. 17 Maj. pl. on Posten mellem Christiansund og Molde: Forandret, i gens. til Afgangstiden, ved pl. 21 Dec. 1799. 4 §. 25 Jul. P. om Jntqvarterings-Frihed for nye eller ombygte Huse: Bortfaldet, efter de 3 Aars Forløb, i Jul. 1799. 1796. 1796. 25 Aug. Pl. om Byaninger paa Slotsplatsen i 3 Aar: See pl. 11 Mart. - 24 Oct. Pl. at de, som have Bygninger paa Slotspladsen, skal besorge Feiningen, m. v.: See Pl. 11 Mart. 1799. 24 Nov. Pl. om Forandring i Tiden til Hoveriecommiss. Kiendelsers Paaanke: See Sr. 6 Dec. 1799. 1797. 8 Apr. Pl. om udsættelse i Tiden, hvorfra det nye bestemte Hoverie skal begynde: See Fr. 6 Dec. 1799. 3 Maj. Fr. om Afgifter af Varer, som fores til Vestindien, dens 1 §: 27piere bestemt v. pl. 8 ov. 1799. 29 Nov. Fr. om Ophævelse af den ertr. Afgift for Oplagsvas rer: See Sr. 20 Mart. 1799. 1798. 26 Jan. Nab. Br. om Fattigvæsenet i Khavn: See Plan Jul. 1799. 13 Aug. Pl. om Toldafgift af Bygningsmaterialier i Khavn: See Pl. 7 Aug. 1799. 20 Nov. Pl. ang. Dods. Attestere udstedelse: See Plan I Jul. 1799. 123 §. O AlphaAlphabetisk Register over Frr. fra 1797 til 1799.

Arv og Skifte. 1798. 16 Febr. pl. at Ophævelse af Afgiften af de Capitaler, ber udføres mellem danske og preussiske Lande, ogsaa fræffer sig til Anspach og Baireuth. 2 Mart. r. at enhver fifteforvalter skal indeholde de Forlovs Penge af Arv, som, i følge 5-2-75 R76, tilfalde den Kgl. Kasse, og derfor aarligen aflæage Regnskab til den vedkommende Oppebor felsbetient. 13 Mart. 1. at alle Forhandlinger og Expeditioner fra Overformynderiet i Khavn skal være forsynede med begge Overformynderes Underskrift. 1799. 21 Jun. Kr., ang. Stifteforvaltningen i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Land-Aimuen, i Dan mark og Norge. - 6 Dec. r., om Stiftevæsenets bedre Indretning paa St. Crop Belindien. ( 726 P. 3 maj og 1779 Anordn. 17 2700. anmærkes, som ugieldende). Asiatiske Handel og Etablissementer. 1797. 16 Jun. r. om den ostindiske Handel, for de danske eu ropæiske Stater, faint for de danske Etablisse. menter i Ostindien. 1.) Om . I.) Dm Handelen imellem de danke europæiske Stater og Ostindien. II) Om Mellem Handelen i Oftindien. III.) Om Fragt arten paa Ostindien. IV.) Adskillige Bestemmelser ang. Handelen og de Handlende samt Seefolk og andre ved Handelen ansatte personer. V.) Om Fragt Gods og Passagerers Afsendelse med Skibene. 1798. 1 Mart. (†) Convention for det asiatiske Compagnie. 1799. 20 Mart. Fr. ang. en Extra Afgifts Paabud af alle indtil Narets udgang 1800 fra Ostindien hertil indkommende Varer. (1777 Sr. 3 270v.; 1783 pl. 12 170v.; 1785 Regul. 20 Jul. og pl. 25 Jul.; samt 1796 pl. 7 Dec. anmærkes, som ugieldende). Auctioner. 1799. 26 Jul. Pl. at Auctionsholdere i Khavn skal tage Bors gerskab. Banqven og Bancosedler. 1798. 9 Oct. Pl. at der fra Species Banqven sættes i Omlsb Sedler paa 4 Rdir Species. 1799. 13 Nov. Pl. ang. en Deposito Kasses Oprettelse. GO Begravelse og Sørgedragt. 1798. 21 Aug. 1. om Forlængelse af Liigbæringsindretningen, samt hvorlænge Liigbærerne have i kughuset at bie. 24 Aug. Pl. ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinske Skole, for de Ling, som begra des paa Assistentskirkegaardene udenfor Khavns Nørreport. (1793 Pl. 12 Sept. anmærkes, som ugieldende). Bergværker. 1798. 5 Dec. Kgl. Befiendtgiørelse ang. Ophævelse af det ved Anordn. 9 Apr. 1781 bestemte Credit og Gieldss Væsen for Arbeiderne ved Kongsberg Selvværk, m. v. 1799. 12 Jun. Rescr., til Oberbergamtet paa Kongsberg, ang. Indskrænkninger i Sølvværkets Drift. 14 Jun. Pl. ang. Forandring i Henseende til den for Berg- Almuen ved Kongsberg Solvværk, ved Regt. og Adn. 28 Jul. 1774, bestemte Naturalforflegning af Smer. 1799. . 1799. 18 Jun. Pl. ang. Understøtteffe for endeel af Kongsberg Ssivværks samt Blaafarveværkets Arbeideres Bern til at lære Haandværker, m. v. - 6 Dec. l. ang. Forbud paa, at Metalfiobere og Giortlere maae nedsætte sig paa Bergstaden Kongsberg, eller nogen saadan Haandtering der drives. (1776 Pl. 13 Maj, og 1781 Anordn. 9 Apr. anmærkes, som ugieldende). Brandforanstaltninger; neml. Brand: og Vands Væsenet, Brand Asseurarcer, samt Anordnin ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1797. 12 Oct. (†) Pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Westerbroe bevilgede Wand, udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Sfiode paa dife Eiendomme maae læses, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 1798. 4 Apr. Octroi for et almindeligt Brand Affeurance Com pagnie paa Varer og Effecter i Danmark og Norge, samt Hertugdommerne, Staden Khavn undtagen. 1799. 19 Jul. Fr. ang. Brandvæsenet i Khavn. I Cap.) Om de almindelige Forfigtigheds Megler for Jidebrand at forekomme. 11.) Om Spreiter og Brand Redskaber. III.) Om Brand Corpset og Sta dens Inddeling i 6 Districter i Henseende til Brandvæ fenet. IV.) Om Opsynet med de offentlige og private Brandredskaber; em Mynitringer og velier. v) Om Orden og Vedkommendes Pligter i Ildsvaades Til fælde. VI.) Om Brand Corpfct i Særdeleshed. VII.) Om Brand Retten. VIII.) Om Belønninger for ud viift liid, i Ildsvandes Tilfælde, og om Straffe for Skisdesløshed og adskillige andre Forbrydelser, som, i lige Tilfælde, imed Brand Anordningen begaaes. No. 1.) Camling af de i denne grs 1 Cap. paaberaabte Bygnings Anordninger. No. II.) Samling af de til denne Fr. benhørende Kors tegnelser, m. v., neml. A.) Fortegnelse paa de offent lige Sprøiter, som nu for Tiden ere i Khavn, og hvor de ere hensatte, tilligemed de Brandredskaber, som, for, uden de i Brandanordn. 40 og 42 § befalere, derved bør være. B.) Fortegnelse paa Samlingspladsene for Sprotter med tilberende Mandskab og Brandredskaber, som ifte firar bruges vid Ilden. C.) Lifte paa Slag, Springvands oa Gadevomperne i Khavn. D.) Anvis. ning om, fra hvilke pomper i hvert parteer Bandet iIlde . i Ildebrands Tilfæ de skal tages. E.) Anvisning om, igiennem hvilke Gader Bandet i Jidebrands Tilfælde skal fiores med Ka rerne. (1749 Br. Ordn. 9 Mai; 1767 pl. 2 Oct.; 1795 Pl. 15 Jun. og 15 Oct. anmærkes, som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1799. 27 Sept. Fr., som nærmere forklarer og bestemmer Tryffe frihedens Grændser. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1797. 1 Febr. Fr. om Tolden og Kiebsted Consumtionen i Dan marf og Norge. (See Toldvæsener). 19 Oct. Pl. om Credit paa Consumtionen af Rom fra det danske Bestindien. 20 Nov. Pl. om consumtionsfrie Indførsel af Torv af udgarvet Bark. 1798. 14 Maj. Pl. at Stivelse: Fabrikantere, Brændevinsbræn Bagere og Meelhandlere 14 Dage skal giemme deres Consumtionssedler. dere, (1682 Fr. 24 Jan. 768 Sr. 26 170v.; 1773 pl. 9 Jan. og 27 170v.; 1775 Pl. 9 Jan.; 1778 pl. 27 Apr.; 1780 pl. 23 Aug. og 31 Aug.; 1782 Pl. 18 Sebr., 27 Sebr., 18 Mart. og 22 Jul. 1783 Sr. 13 Jan. og 17 Mart., Pl. 19 maj og 24 Zov.; 1784 PL 7 Jan. og 20 Apr.; 1785 Pl. 21 Mart; 1786 Pl. 30 Maj.; 1789 Pl. 2 Jul.; 1790 Pl. 4 170v.; 1791 Sr. 13 Maj; 1792 Fr. 22 Jun.; og 1795 Sportel: Regl. 30 Dec. anmærkes, som ugieldende). Delinquenter og Delinqvent. Sager. 1797. 5 Maj. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Atrefter af Kirkebøgerne i Delinqvent: Sager. 1798. 14 Sept. Pl. at den 26 § i Fr. 11 Aug. 1797, ang. Stifts. Overretterne i Nge, skal udvides til Landstingene i Dmk. 2 Nov. Fr. at Domme, der affiges over Umyndige, ikke maae fuldbyrdes, naar de Paagieldende derved ere fundne fyldige til legemlig Straf, forinden Sagen er indberettet til det danske Cancellie, m. v. 1799. 773 . 1799. 12 Jul. Fr., f. Ng, hvorved den legemlige Straf, som de ældre Lovgivninaer bestemme, i Hensigt til dem, der ei formage at udrede idømite Boder, forandres og formides. (1782 Pl. 27 Febr. anmærkes, som ugieldende). Deserteurer. 1798. 22 Aug. pl. om at laase og opdrage Fiskerbaade og Joller, s. f. 5, Egteskab, Forældre og Børn. 1798. 10 Aug. Fr., som foreskriver Tvangsmidler imod Mænd, som ere separerede fra deres hustruer, og nægte eller forsømme at betale disse de Underholdnings penge, til dem og deres Bern, som de enten selv Have forpligtet sig til, eller ved Separations. Bevillingen ere blevne bestemte. 1799. 4 Jan. r., hvorved Trolovelser afskaffes, og det tillas des enhver at indgaae Egteskab uden denne fores gaaende Ceremonie. 27 Dec. r., hvorved den, for yppighed ved Bryllupper, givne Straflov, i Pl. 9 Aug. 1781 og Fr. 12 Mart. 1783, ophæves; hvorimod Land: Almuen formanes tt anstændig Tarvelighed, uden Tvang. (1694 Sr. 6 Febr. og 1783 Sr. 19 febr. anmær Fes, som ugieldende). Sabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. (1728 Sr. 1 Dec.; 1741 Pl. 27 Febr.; 1745 Fr. 16 Jul.; 1751 Sr. 13 Jan. og pl. 8 mart.; 1755 Sr. 3 Sebr. og pl. 18 febr.; 1758 Pl. 13 Mart.; 1760 St. 25 Mart.; 1764 Pl. 31 Ang. og 25 Dec.; 1766 forb. 25 Tov.; 1787 Pl. 6 Jun.; og 1792 Pl. 28 mart. anmærkes, som ugieldende). Fattige og ospitaler. 1798. 26 Jan. Aab. Brev ang. hvorledes Fattigvæsenet i Khavn fo - Fremtiden skal bestyres. 13 Jul. (†) Fundats for Grev Ostens Legat til St. Hans Hospital. 20 Nov. Pl at Præster udenfor Hospitaler ikke maae udskæde Ato tester om Dødsfald paa Hospitalerne 1799. 20 Mart. Fr. at en af Collegio medico forfattet Pharmacopoea pauperum ftal tiene til Regel for alle Medici og . og Chirurgi, faa at disse, i at foreskrive Læges midler, som betales af milde Stiftelfer eller be kostes af det Offentlige, skal indskrænke deres Balg af Medicamenter til de Slags, der findes anførte i bemeldte Pharmacopoea. 1799. 1 Jul Kgl. approberet Plan for Fattigvæsenets Indrets ning og Bestyrelse i Stadenkbavn og densforstæder. 1.) Om Fattigvæsenets Diemed og dets Indretning i Almindelighed. II.) Om Fattigvæsenets Bestyrelse. III.) Om Fattigforførgelsen i Almindelighed. IV.) Om Forsorgelse ved Arbeide i Særdeleshed. v.) Om Forsorgelse ved Almiffe, og om Almisse Indretninger i Særdeleshed. VI.) Sm Skolevæsenet for fattige Born. VIII.) Om VII.) Om Sygepleien i Særdeleshed. Fattiges Begravelse. IX.) Om gorseelser og Straffe. X.) Om Politie og Rettergangsmaade i Fattigvæse nets Sager. XI.) Om Fattigvæsenets Indtægter og Indtægts Kilder. XII.) Dun Forbindelsen imellem det egentlige Fattigvæsen og andre Goddadiaheds-Stife telfer. XIII.) Om andte Benaadninger, som vedblive at være Fattigvæsenet forbeholdte. XIV.) Om Regne abs, Kasse og Revisionsvæsenet. Jul. Pl. at den approberede Plan til Fattigvæsenets Bestyrelse i Khavn skal være den almindelig giels dende Regel for Fattigvæsenet sammesteds, m. v. (1708 Sr. f. Khavn 24 Sept.; 1726 Pl. 3 Maj; 1754 Pl. 18 Sept.; 1757 pl. 28 mart.; 1759 Pl. 19 Jun.; 1771 Fr. 16 2700.; 1773 pl. 17 Apr.; 1777 St. 26 Sebr. og Anordn. 24 17ov.; 1789 Instr. 31 Jul.; 1792 Sr. 9 Mart.; 1793 Pl. 12 Sept.; og 1798 Pl. 20 170v. anmærkes, som ugieldende). Sinmarken. 1799. 30 Maj. Pl. at den Forandring og nærthere Bestemmeffe af adskillige Poster i Kr. 5 Sept. 1787, om der finmarkste Handel, som ved Pt. 13 Febr. 1789 5. er fastfat, skal vedvare indtil i Jun. 1809. 26 Oct. (†) Befiendtg. ang. Den finmarkske Vinterpost over Torneå. Fiskerie. A. J Danmark. (1770 Sr. 24 Dec. anmærkes, som ugieldende). XII Deel. DO O B. 3 . B. Jorge. 1797. 13 Oct. 1. at alle Fiskende i Norge maae udsætte deres Garn baade Søndags Aften og de Astener, der foregaae Son og Helligdagene. 1799. 13 Aug. Pl. ang. en Forandring og neiere Bestemmelse i Fr., om Sild: oa Torskefiskeriet i Fosens Fogdes rje i Trorhiems Stift, 21 Dec. 1792. (1753 Pl. 12 Sept.; og 1774 Sr. 14 Mart, anmærkes, som ugieldende). Sremmede. Sæe. 1798. 31 Dec. (1754 pl. 18 Sept. anmærkes, som ugieldende), 1. at Huuseiere i Khavn skal indlevere Fortegs nelse over de i deres Gaarde værende Heste. 1799. 1 Mart. P., som forandrer de ved Fr. 8 Maj 1795 be femte Steder til at holde Besigtelser over Stods Heste for Lelland, Falster og Moen. (1786 Pl. 30 Maj. anmærkes, som ugieldende Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1797. 1 Dec. Fr. om Tamper Retternes Afskaffelse i Danmark og Norge, samt at de Norske Confistorii Retters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geista lige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Hoiefte Ret, m. v. 1798. Febr. Pl. om Forligelsesvæsenet mellem Geistlige, m. v. 20 Nov. 1. at Præter udenfor Hospitaler ikke maae udsæde Ata tefter om Dødsfald paa Hospitalerne. (1798 1. 20170v. anmærkes, som ugieldende). B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1798. 18 Maj. Pl. at Foreninger maae indgaaes for Kirker, Stiftelser, Beneficiarier, Lehn og Fideicommis fer, om Tiendeafgifters Bestemmelse til Korn in natura, uden at anflaaes til Penge efter Kgl. Indb. 18 Mart. 1796. I S. 1799. 25 Oct. Bl., som bestemmer Rettens Betientes Salarium for Tiende Skidders Tinglysning, Paategning og Indførelse i Stiede og Pante Protocollen, naar Liender overdrages til Deerne selv. Gield. Gield. 1797. 20 Jan. Fr. at Bidner ei maae føres, forinden Hovedfas gen er bleven indklaget for Forligelfes Commiss sionen, samt at Sogsmaale, efter Berel Obligas tioner, ikke herefter skal være undtagne fra as indkomme for bemeldte Commission, forend dess angaaende skrides til Rettergang. 4 Mart. (†) Fundars og Convention ang. Credit Kassen for Huus Eiere i Khavn. 24 Jun. Pl. ang. Nedsættelse i Renten af Umyndines Mida ler, som herefter indtages i den Kgl. Kasse. 18 Aug. Pl. at ingen Bogholder eller Kasserer, under Fia nants Departementet, skal være pligtig at antage Embedsmænds eller Pensionisters Anvisning pas deres Gager eller Pensioner. 29 Sept. Pl. ang. Bægt af Fisk og Meel i Island, fame Tilfigelse af et rentefrit Laan for de Handlende, som vil indrette Oplag af Nodvendigheds. Baree paa disse Steder i den nordlige Deel af Landet. 12 Oct. (†) pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Vesterbroe bevilgede Band udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Sfisde paa disse Eiendomme maae læses, nden Attest fremlægges, at ingen faadan Restance derpaa hæfter. 15 Dec. Fr., som forbyder, at giøre Arrest eller Indføra sel i Haandværks Redskaber eller andre saadanne Ting, der ere nødvendige til Skyldneres Nærings Drift, saalænge der findes andre Ting i Debitors Boe, som ere tilstræffelige til Sikkerhed eller Fyl destgiørelse for Creditors lovlige Fordring. 1798. 9 Febr. Fr., som forklarer 5-14-5613-54, fame nærmere bestemmer, hvorvidt løse Qvitteringer skal anfees gyldige for Afbetalinger paa Gieldsa breve, naar samme ei paa Brevene selv findes at være afskrevne. 13 Aug. Pl. om Gieldsafbetalingsterminer, indgangne ved Borligelsescommissionen. 5 Dec. Kgl. Befiendtgiørelse ang. Ophævelse af det ved Anordn. 9 Apr. 1781 bestemte Credit: og Gields Væsen for Arbeiderne ved Kongsberg Sølvværk, 1. V. 2 3 0 2 1799. . 1799. 4 Oct. 1. at der fra Institutet til Handelens Tarv i Khavn, ved den dertil udnævnte Committé, mage udstædes rentebærende Sedler, og at Institutet, for dets Udlaan, maae bave samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundre Species, Banken, m. v. 31 Oct. Pl. at Lebedage fal, i visse tilfælde, tilstaaes, i Hensigt til protesterede Berler. 7 Nov. l ang. samme for de danske vestindiske Der. 8 Nov. Pl., hvorved Rescr., for de vestindiske Der, 22. Sept. 1769 nærmere forklares. 13 Nov. 1. ang. en Deposito Kasses Oprettelse. 6 Dec. Handel. 1. at Disconto Præmie maae bestemmes og be tales saavel over, som under, den nu ellers her i landet bestemte Rentefod, m. v. (1781 Anordn. 9 Apr.; 1782 Pl. 27 febr.; 1784 Pl. 7 Jan. og 1795 Pl. 15 Oct. anmær kes, som ugieldende). 1797. 11 Aug. Pl. om Tilladelse for Benderne paa Areltorvet i Khavn at falholde Smør, de enten selv have til virket eller i landet opkiebt. 15 Oct. 31 Aug. Pl. em Apeltorvets Henlæggelse til sit forrige Sted i Shavn, og dettes Rydning for Sturer og Materialier. i. at Spekhoferne i Khavn af Landmanden paa bans Bopæl maae fiabe Smør og Fødevarer. 1798. 18 Jul. (†) Taxt og Reaulativ for Arbeidspengene ved Varers Ind: og Udførsel til og fra Khavns Told. - bodplads, m. v. 20 Aug. Pl. at i russiske Havne gieres Beslag paa fransfe Varer. 30 Oct. 1. at de, som handle i Compagnie, bør hver for sig tage Borgerskab. 12 Nov. Pl. at Haandværksmestere i Khavn maae falholde og fælge deres Arbeide i Boutique. 1799. 4 Oct. 1. at der fra Institutet til Handelens Tarv i Khavn, ved den dertil udnævnte Committé, mage udstædes rentebærende Sedler, og at Institutet, for dets Udlaan, maae have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundre Spe cies Banken, m. v. 16 Nov. (†) pl. at lærredshandlerne i Khavn maae fale holde til Almues Folk Klædningssipffer af Seil dug, m. v. (1730 (1730 Pl. Mart.; 1734 Forb. 20 Aug. og Fr. 8 Oct.; 1751 Sr. 4 Jan.; 1764 PI 31 Aug. 1771 Pl. 2 Oct.; og 1773 Pl. 16 Sept. anmærkes, som ugieldende). Havnevæsenet. 1797. 2 Dec. (†) Pl. ang. Passagen over Langebroe. 1799. 8 Nov. (†) Pl. om Bommen for Langebroe. Bellig, Seft og Bede Dage, samt Sabbatens Belligholdelse. 1797. 13 Oct. 1. at alle Fiskende i Norge maae udsætte deres Garn, bande Sondags Aften og de Aftener, der foregaae Son og Helligdagene. Indqvarteringen. 1799. 3 Maj. Pl. om Indqvartering af enroullerede Matroser. (1796 Pl. 25 Jul. anmærkes, som ugieldende). Island. 1797. 29 Sept. l. ang. Vægt af Fisk og cel i Island, samt Tilfigelse af et rentefrit Yaan for de Handlende, som vil indrette Oplag af Nedvendigheds. Varer paa visse Steder i den nordlige Deel af Landet. 1798. 28 Febr. l. ang. Wedblivelsen af den i Pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præmie, for Skibes Udrustning til Fi stefangst under Island, endnu for det første i 5 Aar. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1798. 18 Maj. l. at Foreninger maae indgaaes for Kirker, Stiftelser, Beneficiarier, Lehn og Fideicommis. fer, om Tiende Afgifters Bestemmelse til Korn in natura, uden at anslaaes til Penge efter Kgl. Indb. 18 Mart. 1796. I §. 24 Aug. 1. ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinske Skole for de Lig, som begraves raa Assistents Kirkegaardene udenfor Khavns Nørreport. 2003 Kiøb Kiøb og Salg. 1797. 11 Aug. Pl. om Tilladelse for Benderne, paa Areltorvet i Khavn at falholde Siner, de enten selv have tilvirket eller i Landet opfiebt. 12 Oct. (†) Pl. at hvad, som til de aarlige Reparatio ner, paa det Beboerne paa Vesterbroe bevilgede Band, udfordres, hæfter paa Gaardene og Hu sene, og at intet Sfisde paa disse Eiendomme mane læses, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 16 Oct. 1. at Spæfhekerne i Khavn af Landmanden paa Hans Bopal maae fiobe Smør og Fødevarer. 30 Dec. (†) Pl. at Sfieder paa Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hofs og Stadsretten, uden Samtykke fra Stadens Side forevises. 1799. 25 Oct. 1., som bestemmer Rettens Betientes Salarium for Tiende Sfiøders Tinglysning, Paategning og Indførelse i Skisde: og Pante: Protocollen, naar Tiender overdrages til yderne selv. (1730 pl. 2 Mart.; og 1757 Pl. 22 Aug. ans mærkes, som ugieldende). Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1797. 28 Jul. Pl. om Opmuntringer for Tilførsel af Brænde til - baon. 30 Dec. (†) pl. at Skieder paa Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hof og Stadsretten, uden Sams tyffe fra Stadens Side forevises. 1798. 9 Jan. Pt. at Borgerbreve til Rodemesterne i Khavn skal forevises. = 16 Jul. 30 Oct. 1799. 26 Jul, Pl. om Taxt for Favnfiærere i Khavn. 1. at de, som handle i Compagnie, bør hver for sig tage Borgerskab. 1. at Auctionsholdere i Khavn skal tage Bor gerskab. B. Dens Gader, Pladse, Zuse og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1797. I Aug. Pl. om Hul at bryde, og Blænding at indrette, i saadanne Bygninger i Khavn, som ingen Giennemgang tilstæde. 1797. 1797. 31 Aug. 1. om Arcstorvers enfancffe til sit forrige Sted i Khavn, og dettes Rydning for Slurer og Mate 3 rialter. 2 Oct. 1. om Forbud at anbringe Nender, som uden Forskaling ere beklædte, paa Bygninger i Khavn og disses udkrogede murede Gesimser. 11 Oct. pl. om Bugnings Gruus at aflose paa Dæmningen mellem Weblinges og St. Jorgens See. 2 Dec. (†) 1. aug. Passagen over Langebroe. 1798. 18 Apr. 1. om Feiningen for de afbrændte Grunde. - 19 Sept. 1. om Renovations Kistekarlene og deres Skral der. 12 Nov. Pl. om Renovationen udenfor Khavns 3de Porte. 28 Nov. Pl. at Bygning eller Forandring med Byaning & Khavn skal anmeldes til Stadsconducteuren. $799. 11 Mart. Pl. om Slotspladsens Ryddeliggiørelse. 18 Jun. 1. ang. visse Betingelser, under hvilke det tile lades Huuseiere i Khavn at foretage Forandrin ger ved deres Bygninger. 8 Nov. (†) Pl. om Bommen for Langebroe. (1795 Pl. 17 Jul.; 1796 Pl. 25 Aug. og 24 Oct. anmærkes, som ugieidende). C. Dene Porte og Sæstningsværker, samt Port og Passage- Penge. 1797. I Maj. Pl. om Fobgiængeres Befrielse for Bompenge ved Khavns Porte, m. v. 2 Dec. (†) Pt. ang. Passagen over Langebroe, (1754 Pl. 11 Dec.; og 1772 Pl. 7 Oct. ane mærkes, som ugieldende). D. Dens Skyde Compagnier. 1795.20 Nov. (†) Det Khavnske Skyde-Selskabs Forening (Er anført i XII Deels I Stf. p. 3). (1765 Convent. 19 Apr. anmærkes, som ugiels dende). Kiøbstederne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1798. 14 Sept. Instruction for Christiania Magistrat. Rrig, Foranstaltninger formedelst samme. 1798. 21 Maj. pl. at de fra Østersøen til Holland ganende Skibe skal være forsynede med Attest, v. s. v. 2004 1799. 1798. 25 Jul. pl. om indenlande Handelskibes Convoiering fra glef. ferse Havn til Middelhavet. -W 20 Aug. Pl. at i russiske Havne giores Beslag paa franske Varer. 2 Nov. (†) Anordn. for Convoi under danske Krigsskibe. Land Militair: Etaten. 1799. 12 Jul. Fr., f. Nge, hvorved den legemlige Straf, som de ældre Lovgivninger bestemme, i Hensigt til dem, der ei formaae at udrede idømte Bøder, forandres og formildes. Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dan mart. 1797. 6 Jun. l. ang. Repartitionen af de til kandsoldaterne i Dmk forskudsvus udbetalte Marichpenge f. 1796. Ligeledes 1798. 17 Maj (f. 1797) og 1799. 24 Mai (f. 1798). 21 Nov. 1. at Lagosforstandere, der ikke betimeligen til stille Land og Krigs:Commissairerne deres Lægbs fedier, samt Afs og Tilgangs-lister, m. v., skal anfees med Strafboder til Sognets Fattige. B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i Norge. 1798. 22 Jan. Anordn., hvorved de tilforn ergangne Rescripter, ang. visse Feldt Reqvisiter, som ethvert Dra gon Qvarteer og Infanterie-kægd i Norge, under Navn af Chambret og lægds-Eqvipage, skal an Staffe og vedligeholde, deels fornyes, deels notere bestemmes. 1799. I Nov. Fr. at det unge Mandskab i Norge skal allevegne herefter udskrives til Krigstienesten, i Forhold af Districternes Folkemængde, uden hensigt til Lægdernes Inddeling, m. v. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark. 1797. 8 Apr. 1. ang. udsættelse af den, i Hoverie. Commissariernes Infte. 5 Jun. 1795 32 5, fastsatte Tib, fra hvilken Hoveriet efter den nye Bestemmelse fulde tage fin Be gyndelse. - II Ang, 1. om Tilladelse for Bønderne, paa Axeltorvet i khaun at falholde Smør, de enten selv have tile virket efter i Landet opfisbt. 1799. 1799. 21 Jun. Fr. ang. Stifte Forvaltningen i tervboer efter Huusmænd og Inderster af Land, Almuen i Dmk - 1 - og Rae. 25 Oct. Pl., som bestemmer Rettens Betientes Salaris um for Tiende fiaders Tinglysning, Paategning og Indførelse i Sfiede- og Panteprotocolien, naar Tiender overdrages til Veerne selv. 25 Oct. 1, som fritager Sognefogderne i Dmk for de, til Beies og Broers Istandsættelse og Vedligehol delse, udfordrende Uogifter. 22 Nov. Fr. ang. Den Gotgiørelse, som Jordeiere skal nyde, for Grunde, der afgives til Lotsmærkers Anlæg eller Udvidelse. 6 Dec. Fr., som indeholder almindelige Regler for Ho veriet i Dmk. (1773 Sr. 12 Aug.; 1791 Pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1793 Pl. 21 Aug.; 1795 pl. 5 Jun.; 1796 Pl. 31 Mart. og 24 Tov.; samt 1797 Pl. 8 Apr. anmærkes, som ugieldende). B. Jorge. 1799. 21 Jun. Fr. ang. Stifteforvaltningen i Stervboer efter Huusmænd og Inderster af Land Almuen i Dnif og Nge. Laug og Haandværker. A. J Almindelighed. 1797. I Aug. Pl. om Haandværkssvendes Hverving til Divi sionerne og Haandværksstokken. 15 Dec. 1798. 16 Jul. r., som forbyder, at giere Arrest eller Indfør. sel i Haandværks Redskaber eller andre saadanne Ling, der ere nødvendige til Skyldneres Ræs rings Drift, saalænge der findes andre Ting i Debitore Boe, som ere tilstræffelige til Sikker. hed eller Fyldestgiarelse for Creditors lovlige Fordring. Dl. om Eart for Favnfiærere i Khavn. 12 Nov. Pl. at Haandværksmesterne i Khavn maae falholde og sælge deres Arbeide i Boutique. 28 Nov. l. at Bygning eller Forandring med Byaning i Khavn skal anmeldes til Stadsconducteuren. 1799. 7 Maj. Pl. om Fritagelse for Yangssvendene fra at bruge stemplet Papiir td deres Protocoller. 2005 1799 1799. 18 Jun. l. ang. Understøttelse, for endeel af Kongsberg Selvværks samt Blaafarveværkets Arbeideres Born, til at lære Haandværker. (1777 Anordn. 24 Tov. anmærkes, som ugiel dende). B. J Særdeleshed. No. 7. Bryggere. 1798. 20 Jan. Pl. om Forheielse for Bryggerlauget paa 14 Marks 3 Nov. 1799. 29 Apr. F 15 Nov. Ollet. Pl. ang. samme. Plang. samme. Vl. em Sorhotelse paa 14 og 8 arts det, m. v. No. 9. Bundtmagere. (1767 Pl. 8 Jun. anmærkes, som ugieldende). No. 13. Feldberedere. (1734 forb. 20 Aug. og Fr. 8 Oct.; samt 1772 Pl. 15 Oct. anmærkes, som ugieldende). No. 17. Giørtlere. 1799. 6 Dec. pl. ang. Forbud paa at Metalskobere og Giert Tere maae nedsætte sig paa Bergstaden Kongsberg eller nogen saadan Haandtering der drives. No. 29. Robbersinede. 1799. 19 Aug. Pl. om Ophævelse af den 8 §i Kobbersmedenes Laugsartikler 25 Sept. 1741. (1746 forb. 6 Apr.; og 1751 Sr. 4 Jan. an mærkes, som ugieldende). No. 35. aalemagere. 1798. 4 Dec. 1. om Tilladelse for Maalemager Lauget i Khavn at indskrive fremmede Drenge. (1755 Pl. 24 Febr. anmærkes, som ugiel dende). No. 37. Poffementmagere. (1744 Pl. 13 Jan. anmærkes, som ugieldende). No. 47. Skomagere. 1798. 31 Oct. 1. om Skomagersvendenes Herberge i Khavn, II. m. (1742 (1742 Pl. 31 Dec. anmærkes, som ugieldende). No. 48. Strædere. $799. 16 Nov. (†) Pl. at Lærredshandlerne i Khavn maae skal holde til Almues Folf Klædningsstykker af Seil. dug, m. v. No. 56. Tobatspindere. £798. 2 Maj. pl. om Tobakspindersvende. No. 61. Vognmænd. $797. 7 Mart. l. at der, indtil videre, skal betales for 4 Miil imellem Bindbyeholt og Kiøge. 1799. 18 Jun. Pl. om Tillæg for Renovations- Kierfel. i 25 Sept. Pl. om en Kierdede:16 Forboielse i Prisen for Gade veguskierseen. 21 Oct. l. at Vognmandslaugene i Dmk maac, fra i Nov. 1799 til Maj 1800, tage høiere Betaling, end Taxten fastsætter. 31 Dec. Pl. om Sorhoielse for udforfet af Natterenovationen Leie, og især Huus Eiere og Leiere. 1797. 13 Mart. Befiendtgiorelie, til Hunsværterne i Khavn, om en rollerede Matroser. 15 Sept. Pl. om enrollerede Sofolk og deres Bærter. 1799. 12 Mart. l. om udsættelse af Flyttedagen. Jul. . om Bestemmelse af Flyttedagen til 3die Tirsdag i April og October. 4 Oct. Fr. at naar de Vedkommende ei kan træffe mindelige Foreninger om Leie, for strandet Godses Bevaring, skal samme bestemmes af Amtmanden. Livrente: Societeter. 1797.27 Mart. Pl. ang. en bestemt Præfcriptions. Tid for de Ins teressenter i Livrente Societeterne af 1747 og 1757, som i 5 Aar og derover lade deres Live renter henstaae uaffordrede i Kassen, samt de af døde Interessenters Arvinger, som forsømme at oppebære de den Afdøde, fra sidst hævede Livrentes Termin og til Dedsdagen, tilkommende Renter. Maal og Vægt samt Vragning. 1797. 29 Sept. 1. ang. Vægt af Fisk og Meet i Island, fame Sitsigelse af et rentefrit faan for de Handlende, som vil indrette Oplag af Medvendighedsvarer paa visse Steder i den nordlige Deel af Landet. (1789 (1789 Pl. 2 Jul.; og 1790 Pl. 4 270v. an mærkes, som ugieldende). Medicinal Væsenet. 1798. 31 Maj. Pl., som forbyder Apothekere at fælge Brækmid. ler, blodrensende Draaber og andre drastiske eller ftærftvirkende Purgeermidler, med mindre den, der begierer disse Slags Medicamenter, forevi fer Recept dertil af en legitimeret Læge, m. v. 14 Sept. Pl. at d. 5 §i Fr. 22 Apr. 1772, for Hertug dommene, og Pl. 9 Mart 1796, for Khavn (ang. Druknedes Redning), skal udvides til samtlige Kgl. Riger oa Lande. 1799. 20 Mart. Fr. at en af Collegio medico forfattet Pharmacopoea pauperum skal tiene til Regel for alle Medici og Chirurgi, faa at disse, i at foreftrive Læge. midler, som betales af milde Stiftelfer, eller bekostes af det Offentlige, sal indskrænke deres Balg af Medicamenter til de Slags, der findes anførte i bemeldte Pharmacopoea. Myndtvæsenet. $799. 10 Maj. l. at enhver, der har imodtaget Betalinger eller penge, i gte Stillinger, af de ade i Christiania arresterede Perfoner, Pascal Paoli og Peter Es fendrup eller andre paa deres Begne, skal anmel de saadant, inden en vis Tid, m. v. Opløb. (1724 Sr. 14 Jun.; og 1791 Pl. 9 17ov. an mærkes, som ugieldende). (1730 Pl. 17 Maj.; og 1777 St. 26 Febr. ana mærkes, som ugieldende). Pest, Soranstaltninger formedelst samme. 1797. 17 Nov. 1. at Skippere, der komme fra Middelhavet eller Vestindien, og ei ere forsynede med Sund beds Passer, kal give vedkommende Sundheds Commissioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. Poli: Politiens Betiente og Behandling i Almindelig, hed. 1797. 1 Dec. Fr. at Politie Commissionernes Domme, i Nors ge, skal berefter staae umiddelbar under Herefte Rets Paakiendelse, naar Sagen angaaer 50 Rdlr eller haardere Straf, end 14 Dages Fængsel paa Band og Brød; men at de, i mindre vigtige Tilfælde, bør være inappellable. 1798. 14 Sept. Pl. at d. 5 § i Fr. 22 Apr. 1772, for Hertug dommene, og l. 9 Mart. 1796, for Khavn (ang. Druknedes Redning), skal udvides til samtlige Kgl. Riger og kande. 1799. 8 Mart. r. at Underdommerne i Politie: og Inquifitionss Sager, hvor Procuratorer et tilstædes at made, bør selv sege al den Oplysning, som kan tilveie bringes, om Sagens rette Sammenhæng, baade med Hensyn til at bevise de Paagieldendes Skyld eller Uret, og ligeledes deres Üy.dighed eller Ret. 25 Oct. Pl. at d. 26 §i Fr., om Politievæsenet paa Lans Det i Duk, 25 Mart. 1791 skal udvides til begge Riger og til Kiøbstederne. 27 Dec. Fr., hvorved den, for Ppvighed ved Bryllupper, givne Straflov, i Pl. 9 Aug. 1781 og Fr. 12 Mart. 1783, ophæves; hvorimod Land Almuen formanes til anstændig Tarvelighed, uden Tvang. (1789 Instr. 31 Jul. anmærkes, som ugiela dende). Post. Væsenet. 1797. 13 Maj. pl. ang. Forandring i de for Posten imellem Sta vanger og Bergen ved Pl. 8 Dec. 1786 bestemte Afgangsdage. 20 Sept. l. ang. Portofrihed for Stifts Overretterne i Norge. 1798. 27 Jan. (†) Befiendtg. ang. fvømmende cylindriske Læder. Maschiner og underfynkende Lader til Banco. Breves c. Transport over det store Belt i Jise vintre, m. v. 12 Jul. Pl. at Sorenskriverne i Norge fal, naar der skeer Forsømmelser med Posternes Befordring, firar optage Undersøgelses Forher desangaaende, famit at der skal giores Indretning med Limesedler imellem hvert Post Aabner Sted. 1798. 1798. 9 Nov. 1799. 4 Jun. 22 Jun. 1. at de Kgl. fvenffe Postillioner mage, fra 1799 Aars Begyndelse, føre og bruge Posthor. net, igiennem Danmark, naar de reise til og fra Hamborg, samt at enhver skal vige af Veien for dem, ligesom for de Kgl. Poster. l. ang. nogle Forandringer med den sollandske Post. 1. om Afgangstiden for Posten fra Bragernes om Laverdagen, samt til hvilke Tider Brevene paa Postcontoret sammefieds bør være indleverede. 12 Jul. Pl. ang. en Post Diligence imellem Khavn og Corsoer. 26 Oct. (†) Befiendtg. ang. den finmarkske Vinterpost over Torneå. 14 Dec. Befiendtg. ang. Pakkepost Taxten 23 Febr. 1788. 21 Dec. Pl. ang. Postens hurtigere Gang mellem Christia nia og Trondhiens, samt Afgangsdagenes Forans dring for samme, saavelsom for endeel af de i Fors bindelse med berørte Post staaende Poster. Reisende, samt Fri: Skyds og Konges Reiser. 1797. 7 Mart. Pl. at der, indtil videre, skal betales for 4 Mil imellem Bindbyeholt og Kiøge. - 24 Jun. l. ang. en Udvidelse i Pl. 5 Mart. 1781 i Hens seende til de Angivelser, som de imellem Khavn og fybek farende Skippere skal afgive over de med følgende Reisende c. Rentekammeret samt Kgl. Regnskabsbetiente og Starters Oppebørsel i Almindelighed. 1798. 9 Jan. Pl. at Borgerbreve til Rodemesterne i Khavn skal forevises. 2 Mart. Fr. at enhver Skifteforvalter skal indeholde de Forlovs Penge af Aro, som, i Følge 5-2- 75 R 76, tilfalde den Kgl. Kasse, og derfor aartis gen aflægge Regnskab til den vedkommende Oppe børselsbetient. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1797. 20 Jan. r. om Forligelses Indretninger paa Landet i Norge. I Cap.) I Cav.) Ang. Forligelses-Væsenets Indretning paa Landet i Nge. II.) Ang. hvilke Slags Sager, der hore til Mæating ved Forligelses Væsenet. III.) Om Forligelses Commissionernes pligter og deres Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Forenin gernes Bifning og de flere Bestemmelser, der vedkom me Forligelsesvæsenet i Almindelighed. 1797. 20 Jan. Fr. at Vidner et maae fores, forinden Hovedsas gen er bleven indflaget for Forligelfes Commis stonen, samt at Segsmaale, efter Berel Obliga tioner, ikke herefter skal være undtagne fra at indkomme for bemeldte Commission, forend des angaaende rides til Rettergang. 5 Maj. Fr. at der herefter skal, paa Landet i Norge, hol.. des overordentlige Tinge, til Rettergangs. Evi stigheders hastigere Fremme og Afgiorelse, ved Underretten, m. v. 11 Aug. Fr., hvorved der i Norge beskikkes Stifts Over. retter, i Over Hof-Rettens og Laugtingenes samt Raadstue Retternes Sted, m. v. I Cap.) Ang. 4 Overretters Stiftelse i Norge, i Over-Hof-Rettens, Laugtingenes on Raadstue-Retter nes Sted. II) Ang. Overretternes Birkekreds og hvilke de Sager ere, der skal hore under disse Domioles Af giorelfe. III.) Ang. Kald og Varsel til Overretterne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstole. 20 Sept. Di. ang. Portofrihed for Sufts Overretterne i Norge. 12 Oct. (†) pl. at hvad, som til de aarlige Reparationer, paa det Beboerne paa Westerbree bevilgede Wand, udfordres, hæfter paa Gaardene og Husene, og at intet Sfiode paa disse Eiendomme maae læfes, uden Attest fremlægges, at ingen saadan Restance derpaa hæfter. 1 Dec. Fr. at Politie Commissionernes Domme, i Norae, skal herefter staae umiddelbar under Høiefte Rets Paakiendelse, naar Sagen angaaer 50 Noir eller haardere Straf, end 14 Dages Fæng fel paa Band og Brød; men at de, i mindre vigs tige Tilfælde, bør være inappellable. I Dec. Fr. om Tamper Retternes Afskaffelse i Dmk og Nge, samt at de Norske Confistorit Retters og Landemoders Behandlinger og Domme, i geistlige Sager, skal herefter indstevnes umiddelbar for Høieste Net, m. v. 17971797. 30 Dec. (†) Pl. at Sfisder paa Grunde omkring Khavn ikke blive læste i Hofs og Stadsretten, uden Sam tykke fra Stadens Side forevises. 1798. 1 Febr. Pl. om Korligelsesvæsenet mellem Geistlige, m. v. 12 Jul. Pl. at Sorenskriverne i Nge skal, naar der skeer Forsømmelser med Posternes Befordring, strap optage Undersøgelses. Forhør desangaaende, samt at der skal giores Indretning med Timesedler imellem hvert Postaabner Sted. - 1 13 Aug. Pl. om Gieldsafbetalings. Terminer, indgangne ved Forligelsescommissionen. 14 Sept. Pl. at d. 26 §i Fr. 11 Aug. 1797, ang. Stifts Overretterne i Nge, skal udvides til Landstingene i Dmk. 30 Oct. (†) Pl. at Procuratorer, som have tilbageleveret deres Bevillinger, og Embedsmænds Fuldmægti. ger maae mode, som Mandatarier, ved Forligels fescommissionerne, samt at Parterne, naar det er dem mueligt, bør selv der møde. 2 Nov. Fr. at Domine, der afsiges over Umyndige, ikke mage fuldbyrdes, naar de Paaaieldende derved ere fundne skyldige til legemlig Straf, forindent Sagen er indberettet til det danske Cancellie, m. v. 26 Nov. Pl., som bestemmer 2 Rdlrs Gotgørelse til Lensmændene i Nge, for ethvert Maaneds. Ting, som holdes hos dem. 7 Dec. Fr. om Forligelsesvæsenet paa de danske Øer i Bestindien. 1 Cap.) Ang. Forligelses Væsenets Indretning. II.) Hvilke Slags Sager, der ere Gienstande for Mess ling og Forening ved Forligelses. Væsenet. III.) Om Borligelfes Commissionernes pligter og deres Freme gangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Forenin gernes Virkning, og de flere Bestemmelser, der vede komme Forligelses. Væsenet i Almindeligbed. 1799. & Mart. r. at Underdommerne i Politie, og Juqositions: Sager, hvor Procuratorer ei tilstædes at mode, bør selv søge al den Oplysning, som fan tilveiebringes om Sagens rette Sammenhæng, baade med hensyn til at bevise de Paagieldendes Skyld eller Uret, og ligeledes deres uskyldighed eller Ret. 31 Maj. Fr. at i Tyvs Sager, som forfølges paa Justi. tiens Begne, skal de stiaalne Kosters Eiere inde stevnes, under Faldsmaals Straf, sil at aflægge - deres deres edelige Forklaring, om Kofterne ere dem frakomne imod deres Bidende og Billie, eller ikke. 1799. 4 Oct. Fr. at Laugretterne i Nge skal herefter, ved et hvert Rettergangsmøde, underfrive Ting-Proto collen, tilligemed Dommeren; og at derimod deres Forsegling paa Doms Acter og Tings. Bioner skal være afskaffet. (1726 Pl. 3 Maj; 1778 Instr. 14 Jan.; 1788 Pl. 6 Jun. og 1796 pl. 24 Zov. anmærkes som ugieldende). B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1798. 26 Nov. Pl., som bestemmer 2 Rdlrs Gotgiørelse til Lens. mændene i Nge for ethvert Wraanedsting, soms holdes hos dem. 1799. 25 Oct. Pl., som bestemmer Rettens Betientes Salarium for Tiende Skisders Tinglysning, Paategning og Indførelse i Skiedes og Pante: Protocollen, naar Liender overdrages til Yderne selv. Skatter og Paabud. D. Havre, Høe og Balm Leverance i Dmk til Armeen. 1797. 11 Aug. Pl. ang. Repartitionen af den ertraord. Bekoffning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. Ligeles des 1798. 17 Maj og 1799. 24 Maj. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmk. 1797. 31 Jan. l. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Ura beide paa Landeveiene 1 Dmt forskudsvis udbetalte Bes foftninger f. 1795. (See Beie). 21 Apr. Fr., hvorefter Terminen, da den ved Fr. 24 Febr. 1796 befalede Fraat Afgift fulde ophøre, forlænges paa eet War. 6 Jun. Pl. ang. Repartitionen af de til Landsoldaterne i DmE forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1796. (See Landa militien). 29 Nov. Fr. om Ophævelse af den, ved grr. 23 Jul. 1794 09 16 Dec. 1795, paabadne ertraordinaire Afgift for Barce fra Transit og Credit-Oplagene. 1798. Maj. Fr. at den ved Frr. 24 Febr. 1796 og 21 pr. 1797 anordnede overordentlige Afgift af Skibsfragter stal cre lægges til ult. Julii 1799. 1799. 1799. 20 Mart. r. ang. nogle overordentlige Afgifter. - 1797. 20 Mart. Fr. ang. en Ertra-fasts Paabud af alle indtil Aarets Udgang 1800 fra Oftindien hertil indkommende Varer. so Mart. Fr., hvorved for ecet ar paabydes en Extra Afgift af det contribuable Hartkorn og af dets Værdie i Dmk. 17 Maj. Fr., bvorved den ertraordinaire Afgift af Skibsfragter forboies og forlænacs. (1797 Sr. 29 Zov. anmærkes, som ugieldende). K. Andre meest ertraordinaire Skatter i Nge. 21 Apr. Fr., hvorefter Terminen, da den ved Fr. 24 Febr. 1796 be falede Frant Afnist fulte opbere, forlænges paa eet Mar. 29 Nev. Fr. om Ophævelse af den, ved Fr. 23 Jul. 1794 08 16 Dec. 1795, paabudne ertraordinaire Afgift for Varer fra Transit og Credit Oplagene. 1798. 1 Maj. Fr. at den ved Fr. 24 Febr. 1796 00 21 Apr. 1797 anord nede overordentlige Afgift af Skibsfragter skal erlægges til ult. Juli 1799. 1799. 20 Mart. Fr. ang. nogle overordentlige Afgifter. 17 Maj. Fr., hvorved den ertraordinaire Afgift af fibsfragter forbeies og forlænges. (1797 Sr. 2917ov. anmærkes, som ugieldende). Skienk og Gave. (1777 Pl. 18 Sept. anmærkes, som ugieldende). Skoler og Ungdommens Undervisning. 1798. 24 Aug. l. ang. den Betaling, som tilkommer Kirkerne og Frue latinite Stole for de Liig, som begraves paa Assistentskirkegaardene udenfor Khavns Nor report. Stemplet Papiir. 1799. 7 Maj. Pl. om Fritagelser for Langssvendene fra at bruge ftemplet Papiir til deres Protoceller. 25 Oct. Pl. at d. 26 § i Fr., om Politievæsenet paa Lan. det i Dik, 25 Mart. 1791 skal udvides til begge Riger og til Kiebstederne. (1795 Pl. 15 Oct. anmærkes, som ugieldende). See Enroulleringen. 1797. 13 Mart. Befiendtgierelse til Huusværterne i havn om enroul lerede Macrofer. 1797. 1797. 15 Sept. 1798. 15 Dec. - f. om enroullerede Soefolk ca derek Bærter. pl., som bestemmer, hvorvidt Skibsbemandingd Lister, forens de aartiae Soc.Euroullerinas:8: fioner ere afboidte, mane af vedkommende Enroullerinas Officerer eller Toldbetiente expederes og underskrives. Søefarende. 1797. 21 Apr. Fr., hvorefter Terminen, da den veh gr. 24 Schr. 1796 5: falede Fragt Afgift tutde opbore, forlænges paa et ar 26 Maj. pl. at be, som for deres fibe erholde Kat. la tinske Ssevaffe ved Stiftsbefalingsmændene i Reg eller Oberpræsidenten i Altona, skal til disse, for uden Passenes almindelige Betaling, crlæge 64 Stil. Dansk, som Betaling for Expeditionen. 24 Jun. Pl. ang. en Udvidelse i Pl. 5 Mart. 1781 i Hens feende til de Angivelser, soin de imellem Khavn - og Lybeck farence Skippere sal afgive over de medfølgende Reisende &c. 16 Aug. Pl., hvorved de fremmede fibe, som kiøbes af danske Undersantter, fritages for den ved Fr. 20 Apr. 1796 befalede Afgift af 10 bir pr. Come merce Yaft, naar saadanne fibes Eiere forpligte sig til, inden 2 Aars orieb, at indføre med disse Skibe til Khavn 6 Hovne Brænde for bøer Commerce last af Skibenes Drægtighed. 17 Nov. Pl. at Stippere, der komme fra Middelhavet eller Vestindien og ei ere forsynede med Sundheds. Passe, skal give vedkommende Sundheds: Com missioner Underretning om deres Ladningers Beskaffenhed, m. v. 1 Dec. Taxt, hvorefter kotsselskabet i Helsingser fra 1798 Aars Begyndelse skal nyde Betaling for for retter Lots Tieneste, efter fibenes Dybgaaende. 18 Dec. 1. om Tilladelse for indenlandske Skibe, fra St. Croir til indenlandske Havne at benføre og der uotesse deres Retour ladninger af St. Croix Pro ducter, Suffer undtagen, m. v. 1798. 28 Febr. pl. ang. Vedblivelsen af den i Pl. 6 Jun. 1787 bevilgede Præmie, for fibes torustning til v stefangst under Island, endnu for det første i 5 Aar. Ece 2 1798. $798. 1 Maj. Fr. at den ved Frr. 24 Febr. 1796 og 21 Apr 1797 anordnede overordentline Afgift af Skibsfragter skal er lægges til ult. Juli 1799. 111 11 ||| 21 Maj. pl. at de fra Østerssen til Holland gaaende Skibe skal være forfynede med Attest, o. f. v. 18 Jul. (†) Taxt og Regulativ for Arbeidsrengene ved Varers Jud og Udførsel til og fra Khavns Told bodplads, m. v. 25 Jul. 20 Aug. . o indenlandske Handelsskibes Convolering fra glef Feroe Havn til Middelhavet. 1. at i russiske Havne giores Beslag paa franske Varer. 2 Aug. Pl. om at laafe og opdrage Fiskerbaade og Joller, o f. b. 24 Aug. l. ang. en Soetøndes Henlægning ved Grunden Solfen i Grønsund, m. v. 29 Oct. Regi. og Taxt for Lotferne paa den fiellandske Kyst udenfor Helsingser, i Særdeleshed Hornbek og Gilleleie. 30 Oct. (†)Befiendtg. ang. et nytkygtefyr paaSkuddesnæs. 2 Nov. (†) Anordn. for Convoi under danske Krigs Skibe. 9 Nov. Fr., som forbyder Koffardie Capitainer, at bruge deres Skibsmandskab til at bære Varer fra Los. festederne i Bestindien, eller at sætte Matroferne til ægtere udenfor Magasinbufet om Ratten, m. v. 15 Dec. Pl., som bestemmer, hvorvidt Skibsbemandings. Lifter, forend de aarlige. Ese-Enrollerings. Sese Stoner ere afholdte, maae af vedkommende Earol lerings Officerer eller Toldbetiente expederes og underskrives. 1799. 17 Maj. Fr., hvorved den ertraordinaire Afgift af Skibsfragter forhøies og forlænges. 1 1 4 Oct. Fr. at, naar de Vedkommende ei fan treffe mindelige Foreninger om Leie for strandet Godses Bevaring, skal samme bestemmes af Amtmanden. 25 Oct. Anordn. for det privilegerede Lots. Selskab i Kio benhavn. 21 Nov. (†) Bekiendtg. ang. et Lampefyr paa Anholts Fyrtaarn. 22 Nov. Fr. ang. den Sotgierelse, som Jordeiere skal nyde for Grunde, der afgives til Lotsmærfers Anlæg eller Udvidelse. 28 Nov. (†) Befiendtg. ang. Fyrtaarnet paa Lindesvæs. (1742 Pl. 11 Sept.; 1748 pl. 24 Apr.; 1754 Pl. 15 Jul.; 1776 Pl. 18 mart. og 22 Jul.; 1778 1778 Pl. 4 Jun.; 1780 Pl. 4 SFebr., 23 Oct. og 18 Dec. anmærkes, som ugieldende). Søe-Militair Eraten og Holmen. 1797.1 Aug. Pl. om Haandværkssvendes Hverving til Divisio nerne og Haandværksstokken. 1798. 2 Nov. (†) Anordn. for Convoi under danske Kriaskibe. (1702 r. 29 Maj.; 1776 pl. 18 Mart. og 22 Jul. anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 1797. 1 Febr. Fr. om Tolden og Kiobsted: Consumtionen i Dafts mark og Norge. I Afd.) Om Told og Consumtions Væsener i Almindelighed. 1. Om Barchandelen, som Gienstand for Afgifter. a. Hvilke Varer mane ind og udføres. a. Fra og til fremmede Steder. 1, 2.5. b. Indenrigs og mellemrigs. a. Mellem Rigerne. 3. B. Mellem Rigerne og Hertugdommene. 4, S. b. Om levende Creaturer, som Handelsvarer. 6. c, Særdeles Anordninger a. For off og veftindik, islands &c. Handel. 7. b. For Korn, Qvægs, Tralantbandelen. 8. II. Loffen og Laden samt Anmeldelser ved Koldeder k A. Skibe. a. Til og fra fremmede Steber. 9.11. b. Mellemrigs. 12. c. Indenrigs. 13. d. Indenfiorde. 14.. e. Ülevlig fossen og laden. 15. B. Varer og Creaturer til lands. 16. III. Afgifterne af Skibe on Varer. a. Afaifter til Told og Consumtions. Kassen. a. Afgifter af Varer ved Jud og udførsel. 17:19. b. Afgifter af Stibe. 20. c. Afgifter ved Malevæsenet m. v. i de confuntionspligtige St. der. 21, 22. b. Afgifter til Stæderne selv og til offentlige Indretninger. 23:25. c. Sportels Afgifterne til Told, og Consumtionsvæsenets Besiente. 26. IV. Jaattagelser ved Afgifternes Beregning. 37- a. Taration. 28, 29. b. Ruding og Gradering. 30, 31. Ee 3 c. Wei e. Beining og aaling. 3236. d. Bragning. 37- e, libémaaling. 38147. f. Monten, beori fgifterne betales. 48. g. Forboiclestold fer privilegerede. 49. h. Differents-Told. so. i, fatftöfribeb. 51.54. V. Om Oplage. 55. 1. Transitoplag. 56:64. 2. Creditoplag. 65 75. VI. Om erlagte faifters Tilbageaivelse eller Gotaiorelfe. 76.80., VII. Om Regnskabsforingen eg Opfunet ved Told og Cent. Bafenet, og Betienterne ved famine, samt Straffe for gorgribelfer imod dem, m. v. 81-99. VIII. Om Tiden for Cold og Consumtionsvæsenets Forretninger. 100, 101. IX. Om Toib, og Consumtionsvæsenets Laas sa Seal. 102 105. X. Om contrabande Handel, same Cold cg Conf. Svig, m. v. 106. 112. XI. Om Cenfitationers Behandling, Boders Inddrivelse og confiskerede Varers samt Boders Deling. 1. Varers Anboldelse til Confiration. 113.115. 8. Daatale, 16:121, 3. Varernes Udlevering mod Caution. 122. 4. Mangel af Daatale. 123. 5. Confiskerede Varers Bortsælgelse. 124, 125. 6. Boders Inddrivelse. 126-128. 7. Proces. Omkostninger. 129, 130. 8. Confikerede Varers og Beders Deling. 131135. XII. Om Toler og Conf. Soigé Opdagelse ved andre, end Told og Conf. Betiente. 136. II Afd.) Om indkommende Varer og Skibe, og den Orden, som dermib bor holes. A. Om Gibene, for de til Foldederne ankomme. 157'143. B. Om Stibene ved Eoldstederne. a Den første Anmeldelse til Efterfon, m. v. 144 149. b. Skippernes generale Angivelse. 150.154. c. Glibsafgifternes Erlæggelse. 155, 156. d. uolosningen. 157 160. e. Urigtige generale Angelfer, 161, 161, f. On specielle Ungineffer, 163-167. a. Varer til udførsel. 168. b. Varer til Credit Oplag. 169. c. Varer til Forteldning. 170-174. d. rigtige Specielangivelser. 175. C. Om Shibe udenfor Toldstederne. 176-179. D. Om Strømmetoldvæsenet. 180. E. Om ftrandede Skibe og Varer. 181-191. F. Om Baret, som indføres til Lands. 1. Fra fremmede Steder og Hertugdommene. a. Med Pakkeposterne. 1921200. b. Wed Fragtvogne eg ved Leiligheder. 201-203. 9. Sta 2. Fra 2anbet til Siebstederne, og fra Siebted til Riebled indentigo. 204.215. G. Om Dvartalsafregningerne med Credit-Oplagene. 16 229.1 III Afd.) Om udgaaende Varer og Sfide, og den Orden, som ber.. veb al iagttagee. A. Om bibning ved Kelp@cderne. 1. Mundtlig Anmeldelse, m. v. 230, 231. 2. Skriftlig Angivelse. 232. a. Speciel nainctie a. For Varer i Almindeligbed. 233, 234. b. For Creditoplagsvarer. 235.241. c. For Transitoplansvarer. 242:246. d. Fremmede forteldede eller frie Varer. 247. e. For indenrigske Varer. 248-250. b. General Angivelse. 251.259. c. Bolbeplenet under en efter Judladningen. 160-163. d. gorfeeffer ved Jubtadamaen. 264-271. B. Udibning fra Ladesteder udenfor Coldstederne. 272.274. C. Udførsel til Lands, 1. Til fremmede Steder eller Hertugdommene. a. Med agende Vakkeposter. 275-282. b. Med Fragtvogne eller anden Leilighed. 283. 2. Fra Kiobstederne til Landet, og fra Kiebsted til Kiebsted. 2. Varer, fer beilfe Consumtionen fræves tilbage. 284-289. b. Andre Varer. 290 297. D. Losningsattefter eller de faa kaldte Rack Attester. 298-303. IV fb.) Om Maleverket og Brandeviinsbrandingen, m. v., i Kiøbr steder og consumtionspligtige Bper, samt hvad derved i Hen. feende til Consumtionévesenet er at iagttage. 1. Om Kornvarer og sammes Formaling. Hvor Korn ber males. 304-308. Consumtionspligtigt Sterns ameibelse til Formaling. 309, 310. Consumtionsafaiftens Betaling. 311. Consumtionsseddel. 51. Heelt og formalet Korns Vægt. 313, 314. Bilforselen til Melle. 315 317. Kornet paa Mellen. 318 321. Fraferselen fra ellen. 322:324. Kornet hos Brændevunsbrænderen, efterat være formalet. 325-327. Forseelser imod den foreskrevne. Orden, og Boder, som derfor fade Sted. 3281340. Consumtionsfrit Korn. 341 343. II. Om Brændeeunsbranden af andre Ting, end Sernvarer. 344 351. III. Om Opfonet ved Malevafenet va Brandeviinsbrænden, m. r." Bed Told og Conf. Betienterne. 352:356. Wed Skildvagt paa Voldene. 357. IV. Deo der made brænde Grandevin i Rielßiederne. 3584360. Cee4 V 26 V Afdeling. Tarif for Indførselstolden og Transittolden. 361. Waret, som kan tages paa Credit Oplag, og deres Dvantitet. 362. Regler for Beregningen af Thara. 363. Om Transit og Oplans.Afgiften. 364, 365. Tarif for Indforfels Consumtionen af indeniande Varer. 366.367. Tarif for Ueforfelstelden. 368 369. Lastepenne af Skibe og Ranzenpenge. 370-376. Afaift af Korn, for formates til Bred, Stivelse, Oll og Creaturers Fede, samt af Korn og andet, sem til Brændevinsbranden an. vendes. 377. Milepenge eller Afgifter af Fragtvogne i Danmark. 378:386. Reglement for Sportlerne ved Told, og Consumtionsvæfenct. 387-395. Formularer til adtillige Documenter ved Coldvæsenet: 1. Angivelser (generale). A. For Skippere, som komme fra fremmede Steder. B. For Skippere, som komme fra indenlandske Steder. II. Anawelfer (fpccielle) til Credit Oplag eller Fortoldning. III. Angine:fer (foccielle) ved udgaaende a. Waa indenlandske frie og fremmede frigierte Varer. b. Paa indenlandske Baret, bvorfor Consumtionsgotgiereffe finder Sted. IV. Angivelser (generale) for Sfippere til indenlandske og fremmede Ste der. V. Anaivelser (specielle). a. Paa Varer fra Credit Oplaa. b. Paa tolofrie Varer for Fabrikantere. Extract of Toldfr. 26 Nov. 1768. XXIII. Cap. 14 og 15 Art. 1797. 3 Maj. Fr. om Afgifterne af Varer, som udføres til de danske vestindiske Øer, og af dem, som fra Best indien til Rigerne hidføres. - - - B 28 Jul. 19 Oct. 1. om Opmuntringer for tilførsel af Brænde til buun. Pi. om Credit paa Consumtionen af Rom fra det danske Vestindien. 29 Nov. Fr. om Ophævelse af den, sed grr 23 Jul. 1794_08 16 Dec. 1791, paabudne ertraordinaire Afgift for Ba rer fra Transit og Credit Oplagene. 12 Dec. Pl. om Afskrivning af indenlands fabrifferede To baffer. 27 Dec. pl. om Maanedsfrist til at give Underretninger, Beviser og Svar til udsættelfers Oplysning i de Khavnske Toldregnskaber. 30 Dec. 1798. 18 Apr. Pl., indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmele fer ved Told, og Consumtions Fr. 1 Febr. 1797. pl. om Forlængelse af Eftergivelse i Afgiften af Brænde by B. aude Transporter til Khavn. 1798. 1798. 18 Jul. (†) Taxt og Regulativ for Arbeidspengene ved Varers Ind. og Udførsel til og fra Khavns Told. G - bedplads, m. b. 25 Jul. Pl. om Toldafgift af Knappenaale, Haarnaale og kanadisk Bevergel, samt Blikpladers Afskrivning raa Oolaget. 24 Dec. 31 Dec. 2. om Forlængelse af Eftergivelse i Afgift for Brænde ou Brænde Transporter til Shavn. 1., indeholdende de i Aaret 1798 givne Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told: cg Conf. Fr. 1 Febr. 1797. 1799. 20 Mart. Fr. ang. nogle overordentlige Afgifter. 20 Mart. Fr. ang. en Ertra faifts Paabud af alle indtil Aarets urgang 1800 fra Ostindien hertil indkommende Varer. (1702 Sr. 29 Maj; 1726 Pl. 4 Jul. og 20 2lug.; 1727 Pl. 29 Mart.; 1728 Pl. 1 Dec.; 1730 Pl. 17 Maj; 1742 Pl. 11 Sept.; 1748 Pl. 24 Apr.; 1753 Pl. 12 Sept.; 1754 Pl. 15 Jul.; 1768 Sr. 26 Tov.; 1769 pl. 28 Febr. og 5 Apr.; 1770 pl. 24 Apr.; 1771 Sr. 25 Febr. og 1. 27 Aug.; 1773 Pl. 10 97aj. og Pat. 20 Dec.; 1775 Pl. 9 Jan.; 1776 P!. 18 Mart. og 22 Jul.; 1777 pl. 18 Sept.; 1778 Pl. 26 Jan. og 4 Jun.; 1780 pl. 23 Aug, 2 Oct., 23 Oct., 20 17ov., 18 Dec. og 30 Dec. 1781 Pl. 5 Febr.; 1782 PI. 27 febr. og 5 Sept. 1783 Pl. 27 Taj., 16 Aug., 12 1700., 15 1700. og 24 tiov. 1784 Pl. 7 Jan., 20 Apr., 10 Jun. og 14 Jun.; 1785 Fr. 2 Mart. og pl. 14 Maj.; 1786 begge frr. 12 Apr. og Pl. 20 Apr.; 1787 Pl. 6 Jun.; 1790 pl. 28 Dec.; 1792 PI. 28 Mart., 26 Oct. og 28 Dec.; 1793 Sr. 31 Maj.; 1794 Pl. 22 Jul.; 1795 Fr. 16 Dec. og Pl. 24 Dec. samt Spor tel:Regl. 30 Dec., og 1797 Sr. 29 Lov. anmærkes som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml. Tolden af ind og udgaaende Varer m. v. til Tarifen henho rende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 1797. 20 Nov. Pl. em consumtionsfrie Indforsel af Torv af udgarvet Bark. 798, 13 Aug. Pl. om Toldafaift af Bygningsmaterialier i Khavn. Eee 5 1799. 1799. 7 Aug. 1. om Forlængelse paa eet Aar af Fribederne og lettel ferne for Bygningsmaterialiers Tilforsel. -- 1 Nov. Pl., hvorved Udsorsel af indenlande Kornvarer fra Norge forbydes, ep Indførsel af fremmede Kornvarer til Norge toldfrie tillades, indtil videre. (1724 Sr. 14 Jun.; 1730 pl. 2 Mart.; 1734 forb. 20 Aug. og Sr. 8 Oct.; 1741 Sorb. 27 febr. og 10 170v.; 1742 Pl. 31 Dec.; 1744 pl. 13 Jan. 1745 Sr. 16 Jul.; 1746 Sorb. 6 Apr.; 1751 Frr. 4 Jan. og 12 Jan., pl. 8 Mart. og 14 Dec.; 1755 Sr. 3 Febr., pl. 18 Febr. og 24 Sebr.; 757 Pl. 22 Aug.; 1758 pl. 13 mart.; 1760 Fr. 25 Mart.; 1761 pl. 24 Febr.; 1764 Pl. 25 Dec.; 1766 pl. 25 170v.; 1767 pl. 8 Jun.; 1768 Fr. 26 270v; 1769 Pl. 27 Jun.; 1770 Sr. 24 Dec.; 1771 Pl. 21 Jan. og 25 Mart.; 1772 Pl. 13 Apr. og Sr. 15 Oct.; 1774 Pl. 9 mart., Sr. 14 Mart. og pl. 28 117aj.; 1775 Pl. 15 Apr.; 1776 Pl. 13 maj., 21 Aug., 4 Zov. og 20 Dec. 1777 alle 3de Pl. 19 Zov.; 1778 Pl. 27 Apr., 30 Apr. og 10 Jul.; 1779 pl. 10 Jun., 20 Aug, 11 Sept. og 9 700.; 1780 pl. 24 Jan.; 1781 begge Pl. 19 Mart., pl. 13 Jun. og 13 Aug; 1782 pl. 11 Jan., 16 Febr., 18 Febr., 18 mart. og 10 Apr.; 1783 Pl. 29 Mart, 25 Aug. og 1 Sept.; 1784 DI. 28 17aj; 1785 Pl. 7 Jan. og 14 Sept.; 1787 Pl. 9 maj. og 13 Jun. 1788 Pl. 26 Sevt.; 1790 Pl. 1 mart; 1791 Pl. 9 700.; 1792 Pl. 22 Febr. og fr. 22 Jun.; 1795 Pl. 3 Jul. og 15 Oct.; samt 1796 pl. 17 Jun. og 7 Dec. anmærkes, jom ugieldende). Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger.

1798. 16 Febr. Pl. at Ophævelse af Afgiften af de Capitaler, Der udføres mellem danske og preussiske Lande, ogr faa ftræffer sig til Anspach og Baireuth. - 9 Nov. P. at de Kgl. svenske Postillioner maae, fra 1799 Hars Begyndelse, fare og bruge Posthornet igien nem Danmark, naar de reise til og fra Hamborg, samt at enhver skal vige af Beien for dem, lige som for de Kgl. Poster. Tyves Tyverie. 1799. 31 Maj. Fr. at i Tyos: Sager, som forfølges paa Jufti. tiens Vegne, tal de stiaalne Kosters Eicre indstev. nes, under Faldsmaals Straf, til at aflægge deres edelige Forklaring, om Kofterne ere dem frakom. ne imod deres Bidende og Billie, eller ikke. Veie. 1797. 1 Jan. - Pl. ang. Repartitionen af de af den Rat. Kasse til Are beide paa Landeveiene i Dmk forskudsvis udbetalte Bes Eostninger f. 1795. Ligeledes 1798. 3 Febr. (f. 1796) og 1799. 23 Mart. (1.1797). 17 Mart. P. ang. nærmere Bestemmelse af Bei Fr. 13 Dec. 1793. 31 §. 1799. 25 Oct. P., som fritager Sognefogderne i Dmk for de, til Beies og Broers Istandsættelse og vedligehol delse, udfordrende loguter. 20 Dec. Regt. ang. Veienes Vedligeholdelse i Dmk om Winteren, især naar fært Suee falder, eller Sneefog indtræffer. A.) Om Deeltagelse i Arbeidet og dets Inddeling. B.) Om Arbeidsmaaden. C.) Om Opfpnet. Vertshuse. (782 Pl. 18 mart., eg 1792 Sr. 22 Jun. an mærkes, som ugieldende). Vestindien og Guinea. 1797. 3 Maj. Fr. om Afgifterne af Varer, som udføres til de danske vestindiske Øer, og af dem, som fra Bests indien til Rigerne bidføres. 19 Oct. Pl. om Credit paa Consumtionen af Rom fra det danske Vestindien. 18 Dec. Pl. em Tilladelse for indenlandske Skibe, fra St. Croix til indenlandske Havne at henføre og der udloffe deres Retourladninger of St. Croix Pro ducter, Suffer undtagen, m. v. 1798. 9 Nov. Fr., som forbyder Koffardie Capitainer, at bruge Deres Skibsmandskab til at bære Varer fra Lossesederne i Bestindien, effer of fætte Matroferne til Bægtere udenfor Magasinhuset om Natten, m. v. 1798. goo 1798. 7 Dec. Fr. om Forligelsesvæsenet paa de danske Øer i Bestindien. 1799. 7 Mov. - - I Kap.) Ang. Forligelses Wesenets Indretning. II.) Ana. hvilke Slags Sager, der ere Gieniande for Megling og Forening red Forligelses.Basenet. III.) Om Forligels ses Kommissionernes Pligter og deres Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Virkning, ca de flere Bestemmelser, der vedkomme Forligelsess æsenet i Almindelighed. Pl., for de danske vestindiske er, at Leb dage fal, i visse Tilfælde, tilstaaes, i hensigt til protefferede Berler. 8 Nov. Pl., hvorved Rescr., for de vestindiske Der, 22 Sept. 1769 nærmere forflares. 8 Nov. Pi. om Colden af fremmede Varer, der med ins denlandske Skibe udføres til St. Croix. 6 Dec. Fr. om Skiftevæsenets bedre Indretning paa St. Croix i Bestindien. (1773 Pl. 9 Jan. og 16 Sept.: 1779 Anordn. 17 17ov.; og 1781 Pl. 19 Taxt. anmærkes, som ugieldende). Æresager. (1782 Pl. 27 Sebr. anmærkes, som ugieldende). Trykfeil I den 2den udgave af udtoget: I Deel Pag. 28. Lin. 19 og 20: frie Rigens Stad læs: frie Ri gens Stand, P. 328. . 32: 24 art.M læs: 24 Mart. P. 457. 2. 5: 18 Apr. 1. 8 Apr. III Deel p. 191. 2. 20: P. 323. 2. 20 XI Afd. 1. IX Afd. Fr. 23 Nov. 1783-19 §. 1. Fr. 23 Apr. 1781. 19 §. P. 550. 2. 17: tillt 1. tillige, P. 552. 2. ult. I ge 1. lige. IV Deel p. 9. i Noten L. 3: Tsimestere 1. Toivattere. P. 402. 2. 19: Under: Rets Domme, som 1. Unders Rets Domme (i Danmark), som. P. 443. i Roten 2. 3.) P. 445. I Noten 2. 1. 31 Nov. 1. 30 2700. P. 448. Noten V Deel p. 68. 2. 1: Dec. 8 1. 8 Dec. P. 85. 2. 20: Hvormed 1. Zermed. VI Deel p. 94. L. 6: efter 9 §. 1. efter 8 §. IX Deel p. 195. 2. 25: berørt 1. berørte. ibid. f. 26 & 27: beefalet 1. befalet. X Deel p. 375. 2. 11: moderligt 1. morderligt. 3 fortsættelsen af udtoget: XI Deel p. 48. sidste L. der 1. deres. P. 76. 2. 12: fifter, 1. Skiftet, til. P. 485. 2. 35: No. 57. 1. No. 58. KII Deel p. 363. 2. 21: 1 Jul. 1. 18 Jul.