Spring til indhold

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808)

Tilføj links
Fra Wikisource, det frie bibliotek

Hofbogtrykker Christensen Kiøbenhavn


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf/4 Titelside

Dette værk er ikke beskyttet af ophavsret i Danmark, da ophavsmanden døde senest 31. december 1955. Det er ikke beskyttet efter amerikansk ophavsret, da det blev udgivet før 1. januar 1931.


Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, famt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Affeffor Jacob. Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XIV Deel. Som indeholder K. Christian VII Frt. fra 1804 til 1808. Siebenbaon, rgos. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hes hofbogtrykker Christensen.

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, famt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Underſaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ded Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XIV Deels Iste Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1804. Kiøbenhavn, 1805. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen.

TAINS Christian VII Forordninger for 1804. 1804. r. ang. Befordringsvæsenet i Danmark. 27 Jan. Jr. Cancel. p. 3. Gr. Efterat have undersøgt Befordringsvæsenets Tile fand i Danmark, og befundet, at samme kunde imodtage. Forbedring, med hensyn til den Beqvemmelighed for de Reisende og den hurtighed i Forbindelse med Orden som bør finde Sted i denne Deel af de offentlige Indretninger, har Kongen besluttet, at foreskrive passende Forholdsregler, samt dertil at feie saadanne Bestemmelser, i Henseende til Controller og Opspn dermed, at han dere ved kunde forvisses om Efterlevelsen af Sine, til dette Diemeed sigtende, Befalinger. Diffe ere følgende: I Cap.) Om Befordringsvæsenet i Alminde lighed. 1.) De til Reisendes og anden Befordring nuværende Vognmandslauge maae overalt i Danmark fremdeles vedblive, og der skal end videre drages Omsorg for, at Bognmandslauge vorde oprettede i de Kiobsteder og paa Landet, hvor der nu ingen ere, naar de maatte anfees gavnlige til haftigere og beqvemmere Befordring. Dersom de locale Omstændigheder paa et eller andet Sted derimod forhindre Vognmandslauges Oprettelse og det paa saadanne Steder eiheller vorder mues 25 2 ligt, Fr. om Befordringsvæs. i Dmk. I. 1-3 §. paatage is befe 27 Jan. ligt, at face en enkelt and til at paatage sig hele Be fordringen, famt naar det Tilfælde maatte indtreffe paa de Steder, hvor Vognmandslauge ere oprettede, at alle Vognmænd vare i Reise eller faa nylig hiemkomine, at deres Heste ikke have hvilet i ligesaa mange Timer, som beres sidste Befordring var Mile lang; da stal Befordringen paa hvert Sted, under en Mulet til Stedets Fattigkaffe af 5 Ndle for Enhver, som nægter saadant, udredes af alle de af Byens Indvaanere, der enten til at drive de of Byens Jorder, som be have i Brug, eller til andet Næring holde heste og Vogn, uden at noget personelt eller reelt Privilegium herfor kan fritage dem. De Indvaa nere, som i forommeldte Tilfælde udrede Befordringen, stal, efter denne Frs Forskrifter, efterkomme de samme Pligter og nyde samme Rettigheder, som de i Laug indskrevne Bognmænd og deres Postkarle. 2.) Paa det Befordringsvæsenet paa ethvert Sted, hvor intet Vognmandslang befindes, snarest mueligt kan vorde indrettet, skal Magistraterne i Kiobstederne eller, hvor ingen Magistrat er, Byefogden, og paa Landet vedkom mende Herredsfogder eller Birkedommere, sammentræde med Postmesterne eller Andre, som ifølge denne frs III Cap. af Gen. Postamtet vorde udnævnte til at have Opsynet over Befordringsvæsenet, eg, inden 6 Uger efter bemeldte Opsynsmænds Ansættelse, indhente Indyaanernes Erklæringer, om Vognmandslauges Oprettelse eller Befor dringens Bestridelse, i Overeensstemmelse med de i denne Fr. befalede Forskrifter, samt tilstille vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand deres Forslage desangaaende, hvilke Forslage Stiftamtmændene og Amitmændene med deres Betænkninger indsende til Gen. Postamtet, som der efter gior Kongen Forestilling om, hvorledes Befordringsvæsenet paa hvert Sted bør indrettes. 3.) Saavel seb Vognmanoslauges Oprettelse, sem ved nye Vogn Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 3-4 §. Vognmænds Optagelse i de nuværende Lauge, bør føl: 27 Jan. gende Forskrifter iagttages: a) At Laugene, med Hensyn til den mindre eller større Befordring, der forefalder paa ethvert Sted, ikke komme til at bestaae af færre eller flere enkelte Laug eller Ruller, end der udfordres til Befordringens Bestridelse; og, naar Gen. Poftamtet til dette Diemeeds Opnaaelse finder fornedent, at indskrænke eller forege Antallet af Vognmændene i Laugehe, da maae dette skee, og de ovrige i Laugene værende Vognmænd skal være uberettigede til derimod at giøre Indsigelse; dog skal det, uden Hensyn til et Vognmandslaugs Forøgelse eller Formindskelse, være Enken efter en afbed Vognmand tilladt, at vedblive Befordringen for det eller de enkelte Laug eller Ruller hendes Mand har haft i Vognmandslauget, imod at hun lader Befordringen bestride ved en Postkart, sem har de i denne Frs IV Cap. be falede Egenskaber, og i øvrigt efterkommer alt det, som i denne Fr. er foreskrevet. b) Ut der til Vognmænd ikkun vælges faabanne Personer, som formodes at kunne opfylde de dem efter denne Fr. paaliggende Pligter; og c) At ingen Vognmand herefter maae indtegnes i noget Vognmandslaug for flere, end 2 enkelte Laug eller Rul- Ter. 4.) Efter denne Frs Bekiendtgiorelse skal Gen. Postamtet ved Brevverling med vedkommende Øvrigheder forud afgiore, hvorledes de i Vognmandslaugene indtref fende Vacancer pan hvert Sted især bor besættes; paa det de i 2 § Litr. a anførte Grundregler i ethvert enkelt Tilfælde kan vorde anvendte, stal Opsynsmanden, haar og faa ofte Vacance indtreffer, indberette saadant til Gen. Postamtet, og derhos forestille, om Vacancen bor befcettes eller ikke, hvilket ligeledes afgiores af Gen. Postam tet, efterat de fornødne Oplysninger ere indhentede. Besluttes det da, at Vacancen igien bor besættes, og det der- Hos anfees fornødent, at paalægge den afdøde Vognmands 2 3 g Sterba Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 4- §. 27 Jan. Stervboe, eller den Vognmand, som i andre Tilfælde udtræs der af Lauget, at vedblive Befordringen, indtil en nye Vogn mand kan vorde antaget, hvilket i det høieste ikke maae vare længere, end Aar fra den Tid Vacancen indtraf, da skal den afdøde Vognmands Stervboe, eller den Vognmand, som fratræder Befordringen, uvægerligen efterkomme dette Paalæg; dog maae det, naar der i et Stervboe ere umyndige eller fraværende Arvinger, være tilladt, at Boet formaaer en anden til, paa dets Vegne, forsvarligen at bestride Befordringen. Den, som ifølge heraf vorder bestemt til Vognmand, skal, forinden han udnævnes eller vinder Borgerskab, for Opsynsmanden forevise de ifølge denne Frs Forskrift til Befordringen behøvende Reqvisiter. 5.) Over de i et Vognmandslaug værende Vognmænd holder Opsynsmanden paa hvert Sted, ifølge III Cap. 49 §, en neiagtig fortegnelse, hvori enhver skal anføres under sit eget No., og den Vognmand, som i Vognmands- Lauget har flere Ruller eller enkelte Laug, anføres paa Fortegnelsen med færskilte No. for hvert enkelt Laug eller Rulle. Men over de Indvaanere, som, ifølge denne Frs 1 §, ffal forrette Befordringen paa de Steder, hvor intet Vognmandslaug har kunnet oprettes, eller og komme Vognmandslaugene til Hielp, naar Vognmændene alle ere i Reife, fal berimod vedkommende Øvrighed paa Hvert Sted især ved hvert Aars Paaske Flyttetid meddele Opsynsmanden en Fortegnelse. Efter disse Fortegnelser, og i den Orden Vognmændene derpaa ere anførte, stal Befordringen altid fee i Omgang; dog med Forstiel af lange og forte Toure, saaledes som Vedkommende enten felv derom kan forenes, eller saadant af Gen. Poskamtet for hvert Sted især vorder bestemt. 6.) Bognmæns dene skal være pligtige, at bestride al Befordring, hvad enten famme forlanges til næste Poststationer, eller i korte Toure udenfor Byen til Steder, hvor ingen Poststationer be= Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 6- §. Det befindes, hvorimod de og, udenfor de i næste § ommeldte 27 Jan. Tilfælde, skal være ene berettigede til Befordringen. Befales derfor herved, at Jugen paa de Steder, hvor Vognmandslauge ere oprettede, maae udleie deres geste og Vogne til Befordring udenfor Byen, hvad enten samme forlanges af Reisende eller Byens Indvaanere. Enhver, som handler herimod, skal for hver Gang bode 4 Rdlr, og desuden erstatte Vognmandslauget den famme for deslige Befordringer tilkommende Fragt; Men er det en i Laug indskreven Vognmand, som forfeer sig Herimod, da skal han for saadan Svigagtighed med sine Laugsbrødre straffes med dobbelte Bøder, foruden Frag tens Erstatning til Vognmandslauget; og naar en Vogn mand saaledes flere Gange har forseet sig, maae Gen. Postamtet udelukke ham af Lauget. Og for saavidt mueligt at forebygge alt Indgreb i Vognmandslaugenes Rettighe der, skal Opsynsmanden dermed have noie Indseende, ligesom Vognmændene og fremdeles maae have en Oldermand, som med een eller flere af Vognmændene kan ef tersøge de Uberettigede, og af dem oppebære den forbe meldte Mulet og Erstatning, i hvilken Henseende Politiet Skal vise Vedkommende al muelig Assistence. Opsynsmændene, Oldermændene eller andre, som angive og beviisliggiøre saadanne Indgreb i Vognmandslaugenes Ret tigheder, skal være berettigede til den halve Deel af de fasts fatte Mulcter, hvorimod den anden halve Deel tilfalder Gen. Poftamtets Fattig-Kaffe. 7.) Foruden den Rettighed, som er tillagt Gen. Poftamtet, at kunne efter Akkord lade Posterne befordre ved Contrahentere, maae end videre Efterfølgende afbenytte anden, end Vognmands Befordring, nemlig: Imo.) Alle og Enhver, fem selv holde gefte og vogn, kan befordre sig selv og Andre uden Betaling. 2do.) Kræmmere og Haandværksfolk, som forfende deres Varer til og fra Marke 2 4 der, Fr. om Befordringsvaf. i Dmk. I. 7 §.3 27 Jan. der, hvilket bog med Zvrigheds Attest bør bevises. 3tio.) Enhver, som har flyttegods at forsende, eller som leier Vogne til Agerdyrkning, til Varers Ind eller udslibning eller til at hente Bygnings Materialier og deslige. 4to.) De i Kgl. Tieneste staaende Officerer og Stabsbetiente, naar de efter de hidtil værende Anordninger teise i gl. Tieneste; dog skal de Officerer, som ikke commandere et Regiment, Detachement eller Corps, være forsynede med den hoistcommanderende Chefs Attest. 5to.) Commandeurer, Skippere og Skibsfolk, som ere antagne til Fart med de for det almindelige Fiskefangst- Etablissement til Island og Grønland udgaaende Stibe, ligesom og de, der ere antagne til at fare med de til Hval- og Robbefangsten i Stratdavis og ved Spitsbergen udru stede Skibe, naar de forevise de i Reglem. 2 Jul. 1781. 15 § og pl. 13 Oct. 1784. 4 § befalede Attester. 6to.) Lærere, Beriente og Studerende ved Sorge Academie kan lade sig befordre ved Bender af Acedemiets Gods, imed Attest fra en af Academiets Professorer. til at tabe fi andre, som med særdeles Bevilling bevise, at de maae tage Befordring udenfor Vognmandslaugene. 8vo.) Fattige folk, ligesom og Mattoser, Soldater og Tienestefolk, som med Øvrigheds Attest bevise, at være uformu ende til at lade sig befordre med Pakke eller Ertrapost. gno.) De, fom fra Landet indkomme til en Poststation med Bondebefordring, mane beholde samme hos sig, og betiene dem deraf tilbage, naar det skeer inden 24 Timer efter Ankomsten. 1omo.) Proprietairer eller uusbonder fan bed deres Bonder lade føre til og fra Kiobsteb, head de fornødent eragte. 11mo.) Mollere og Blegfolk, for saavidt deres Næring vedkommer; Og endelig: 12mo.) Bonder og andre, som komme til en Poststation; disse maae fere Varer tilbage, naar det ikke skeer til Fornærmelse for Pakkeposten. Dog skal alle Bedkom menFr. om Befordringsvas. i Dmk. I. 7- §. mende, som i denne § ere ommeldte fra 17o. I til 9 in: 27 Jan. clusive, være pligtige til paa Afgangsstedet at forsyne sig meb Pafseer-Seddel hos Opsynsmanden, som uden Betaling uvægerligen stal meddele samme, ligesom den og uden Betaling af vedkommende Opfynsmand bør paategnes paa alle øvrige Stationer, hvor de Reisende ankomme. 8.) Naar Kgl. Personer, eller andre, som reise i Kgl. Tieneste, skal efter Pas fra de Collegier, som ere beretti gede til at udstede passer til fri Befordring, have fam me fra Kiebstederne udenfor Kiobenhavn, da skal Vogn mændene i den sædvanlige Omgang afgive Befordringen for Byen, imod at dem af Byens Kasse udbetales Fragten, med mindre anden Vedtægt eller Forening finder Sted, hvorved det, naar Gen. Postamtet derom underrettes, maae have fit Forblivende (*). 9.) Vognmændene paa Hovedtouren frå havn til Hadersleb, saavel over Assens, font over Middelfart, nemlig: i Khavn, Roeskilde, Ringsted, Slagelse, Corsoer, Nyborg, Odense, Assens, Middelfart og Colding, faa og udenfor bemeldte Hovedtour i Helsingser og Ridge, fal, inden 2 Aar fra denne Frs Bekiendtgiørelse, for ethvert enkelt Laug eller Rulle være forsynede med en gol fteens og en mindre Postvogn, ligesom og Transport forvalteren paa Snoghoy Færgested, der er pligtig at afgive Befordring, inden fornævnte 2 Aars Forløb ber anaffe og holde et af Gen. Postamtet nærmere bestemmende Antal Holsteenske og mindre Vogne. De Holsteenske Postvogne skal i et og alt neiagtig indrettes efter en Prøvevogn, fom Gen. Postamtet, faasnart mueligt, tilstiller ethvert af de forbenævnte Steders Vognmandslaug, og de mindre Postvegne bør være gode, viide, almindelige Bor: 25 (See, ang. Poftfarlenes Drikkepenge for Frireiser, Cancellie Br. 17 Nov. 1804. Fr. om Befordringsvas. i Dmk. I. 9-11 §. 27 Jan. Borgervogne, hvorpaa det Læs og de Reisende, som Vognmændene ere pligtige at fore, beqvemmeligen Eate rummes, samt være forsynede med en Kurvefadning, der faavel foran, som ved Bagfmækken og til alle Sider, bør være saa tæt, at de Reisendes Tvi ikke kan tabes, ligesom og Agestolene ter indrettes med Ryg og Sidelæner, samt forsynes med stoppede Hynder. Saavel paa de Holsteen, ske, som paa de mindre Postvogne, bor Stations: Stes det og det Zummer, Eieren har i Lauget, være malet pan Bagsmækken i guul Grund med sorte Bogstaver. Til de Holsteenske Vognes Indførelse kan Vognmændene vente paffende forskudde, naar de derom henvende sig til Gen. Postamtet, og stille saadan Sikkerhed for Vognenes Un- Staffelse og Forskuddenes Tilbagebetaling i taalelige Termi ner eller ved Afdrag i Fragten, som Gen. Postamtet nærmere bestemmer. 10.) Paa det Hensigten meb de Holsteenske Vognes Indførelse desbedre kan opnanes, tal enhver Vogumand, efterat have anskaffet en saa dan Bogn, forinden den made bruges til Befordring, være pligtig at lade den syne af den paa Stedet værende Opsynemand og en tiltagen duelig og upartis Hiulmand, hvilken sidste derfor af Eieren nyder bils lig Betaling, og Vognen skal, efterat den ved dette Syn er befunden at være aldeles indrettet efter Prevevoga nen, strar af Postmesteren eller Opsynsmanden mærkes med et Stempel, som Gen. Postamtet dertil lader forfær dige. 11.) De Holsteenste Vogne stal bruges overalt paa Hovedlandeveiene fra Khavn til Hadersleb, saavel over Assens, som over Middelfart, samt imellem Kiebenhavn, Helsingeer og Kiege, ligesom og paa alle øvrige Veie, hvor Chauffeer nu ere eller herefter vorde anlagte ; og maae paa diffe Veie, efter 2de Wars Forløb fra denne Frs Bekiendtgiørelse, ingen af de mindre Vogne bruges til Befordring, under en Mulct af 1 Rdle første Gang, 2 Rdlr Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. -13§. II. 2 Rdle anden Gang, og siden for hver Gang 4 Rdlr; 27 Jan. hvorimod de mindre Vogne maae bruges paa de Sideveie, hvor ingen Chauffeer ere anlagte, naar eg faa ofte diffe Veie ere ufremkommelige med de Holsteenske Vogne, eller de Reisende forlange de mindre Vogne; dog skal det endog paa de Steder, hver Sideveiene ikke foraarsage Hindringer i at fremkomme med de Holsteenske Vogne, være Vognmændene uformeent, aldeles at afskaffe de mindre Vogne, og alene at bruge de Holsteenste Vogne. 12.) Med de foran beskrevne Vognmands-Vogire ber bestandig, naar de ere i Reise, under 1 Rdlrs Mulct, følge, en Reiseøre, eller i dens Steb, under Mulet af 24 St. for hver Deel, som mangler, en liden Haandøre, en Skruenegle, en Knibtang og et Fritboer; desuden stat der med Vognen, under en lige Mulet af 24 St. for hver Deel, som mangler, altid følge en reserve Vognkiep, Sem, Reeb og nogle Stykker tert Træe, tienlige til Nagler og deslige, samt en Botte med Smørelse; ligesom der og, medens det er merkt, skal følge en liden Haandlygte og fornødent Fyrtei, alt paa det Vognmændene eller Posts Karlene underveis i paakommende Tilfælde selv kan hielpe sig, og i Hast afhielpe de indtreffende Mangler. 13.) Paa Hovedtouren fra Khavn til Hadersleb, samt i Hels singøer og Kioge, skal paa hver Station snarest mueligt, og i det seneste inden den Tid de Holsteenske Vogne indføres, til de Reisendes Beqvemmelighed anskaffes saa mange Calescher eller Ugestole med Læder: Gardiner og Dverfals Læder for Fødderne, som Gen. Postamtet pan ethvert Sted anseer fornødne. Det overlades til Vognmændene, om de paa fælleds Regning vil anskaffe og holde disse Calescher; men dersom de vægre sig derfor, da bemyndiges Gen. Postamtet til, at paalægge ethvert Steds Opsynsmand at holde samme, saalænge han ved bliver Opsynet over Befordringsvæsenet; men naar han ved Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 13-15 § 27 Jan. veb Deben afgaaer, eller paa anden Maade fratræder be meldte Opsyn, ba skal det atter være Stedets Vognmands laug tilladt, at holde Ealescherne paa fælleds Regning. Dersom Vognmændene derimod fremdeles erklære, ikke at ville holde disse Calescher, da skal dette attet paalægges den Opsynsmand, som vælges i den Afgaäendes Sted. For Calefcherne skal de Reisende, som forfange samme, betale i Leie 12 St. pr. Miil. 14.) Dersom Vogn mændene til de Reisendes Befordring for fælleds Negning helde een eller flere Rarether, Chaiser, Phaetons, Diabler eller andre lignende Vogne med heelt, halvt eller ingen Fordæk, da skal de Reisende, som forlange famme, foruden Tarten for Forspand, betale i Leie for en tosædig eller fivesædig Kareth, eller for en Bogn med heelt Fordæk, 2 Mk pr. Miil, og for en Chaife, eller deslige Vogne med halvt eller ingen Fordæk, I Met 8 St. pr. Miil. Skulde Vognmændene derimod ikke for fælleds Regning ville holbe disse Vogne til de Reisendes Befordring, ba kan Opsynsmændene eller andre, som vil anskaffe fore nævnte Vogne, igiennem Gen. Postamtet søge Tilladelse til dermed at befordre de Reisende i en særskilt Omgang, uden at være bundne til Vognmandslanget. Befordringen med de forommeldte Vogne skal altid bestilles hos Opsynsmanden og de, som holde slig Befordring, ere samme Pligter undergivne, og nyde lige Rettigheder med de i Laug værende Vognmænd og deres Postkarle. 15.) I Henseende til de nu værende Vognmænd i Laugene paa den forommeldte Hovedtour imellem Khavn og Hadersleb, famt i Helsingøer og Ridge, mane det forblive ved det Antal geste, de ifølge de hidtil værende Anordninger bør holde for hvert enkelt Laug eller Rulle, nemlig: fire He fte i Khavn (foruden dem, som bruges til Gade- og Renova tionsvogne) og 2de Hefte paa de øvrige Steder. Men det befales derimod herved, at de Vognmænd, som efter den. 212 Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 15-18 §. ne Frs Bekiendtgierelse indtræde i Laugene paa bemeldte 27 Jan. Hovedtour, samt i Helsingser og Kiege, for hvert enkelt Laug eller Nulle skal være forsynede med fire dygtige Heste, med mindre Gen. Poftamtet, med Hensyn til Stedernes Leilighed, i enkelte Tilfælde finder det passende, at indskrænke dette Antal. Disse heste bor i det mindste være 10 Qvarteer heie efter Danse Anlægs Maal, være sunde, og i det Hele besidde de Egenskaber, at Befordringen dermed fan see i den dertil bestemte Tid og med Sikkerhed. Det Seletoi, som bruges til Hestene, bør være stærkt og hens 16.) San sigtsmæsig indrettet til god Befordring. vel i Sidestederne udenfor bemeldte Hovedtour i Siel land og Fyen, som i alle Steder i Jylland, Lolland, Falster, Langeland og Moen, skal de nuværende og efterkommende Vognmænd i de Vognmandslauge, som nu ere eller herefter vorde oprettede, for hvert enkelt Laug eller Rulle, indtil Veiene komme i Stand og de Holsteenste Vogne indføres, være forsynede med en rummelig Rur pevogn og et par forsvarlige gefte, famt Seletei, alt af saadan Beskaffenhed, som i de foregaaende §§ er anordnet. 17.) De Vognmænd, som i Laug ere indffrevne, fal anskaffe og stedse vedligeholde den for Post- Farlene i IV Cap. 59 § befalede Postmundering, med Poststildt og Posthorn, ligesom og Vognmandslauget paa hvert Sted bør have nogle Poststilbter og Posthorn i Beredskab, naar Indvaanerne efter 1 § komme Lauget til Hielp med fornøden Befordring. Til de Indvaanere, som ifølge I § forrette Befordringen paa de Steder, hvor intet Vognmandslaug er oprettet, skal derimod de behevende Posthorn og Postfildter anskaffes paa Byens Bekostning. 18.) For efterskrevne Befordringer fastsæts tes herved følgende almindelige Tapt, hvorefter de Reisende skal betale for hver Miil, naar Befordringen bestilles, sansom: For hver forspands Hest, hvad enten den Fr. om Befordringsvæs. i Dmk. I. 18-20 §. 27 Jan. den bruges til de Reisendes egne Vogne, eller til de i 9 til 11 § anordnede Holsteenste Postvogne (for hvilke Vognmændene ingen aparte Gotgiørelse nyde) 2 ME Dans; men for enhver Hest, som bruges til Befordring med de mindre Postvogne, betales iffun I ME 12 St. Dansk. For en hest til Estaffette betales 3 Me 8 St., og for en Heft til ridende Courerer 3 ME; men enhver Hest til kiørende Courerer betales med Hensyn til Weis en, hvorpaa Befordringen seer, som Forspands Hest for de Holsteenske og mindre Vogne. For hver Hest til en Cariol betales efter den forbemeldte almindelige Forfpands- Tart 2 Mt pr. Miil. Foruden bemeldte Fragt skal de Reisende overalt erstatte Vognmændene Milepengene, aden at dem derfor afkortes noget i Fragten. 19.) Paa det Vognmændene desneiere kan opfylde beres Pligt, efter Forskrifterne i 21 §, at møde med Befordringen i rette Tid, ber de jevnligen erkyndige dem om, naar deres Tour i hver Omgang forefalder. Paa Hovedtouren fra Khavn til Hadersleb, samt i Helsingøer og Kioge, sal 3 af Vognmændene paa hver Station, som staae først for Touren til Befordring, altid Sommer og Vinter holde deres Postheste paa Stald, og deres Vogne i Beredskab. Til de Tider, Pakkeposten sal befordres, hvad enten den udgaaer fra Khavn, eller ankommer fra Hertugdemmene og Jylland, skal derimod samtlige Vognmænd paa Hovedtouren holde deres Postheste og Vogne parate. I alle Steder udenfor Hovedtouren stal 2de af de næst for Touren staaende Vognmænd altid Sommer og Vinter holde deres Postheste og Vogne i Beredskab, og et dobbelt Antal paa de Stationer, hvor Pakkeposten afgaaer eller passerer, nemlig paa første Afgangssted til den Tid bemeldte Post skal afgaae, og paa alle ovrige Steder, naar den kan ventes at ankomme. 20.) Vognmæns dene og de Indvaanere, som efter denne Fr. ere pligtige at Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 20-22 §. at afgive Befordring, bor aldrig, efter Tilsigelse, uden 27 Jan. antagelige og beviislige Grunde, nægte saadant; men dersom de formene, ved Tilfigelsen at være fornærmede, maae de, efter fuldendt Reise, føre deres Anke for Gen. Postamtet; Dersom de derimod modvilligen nægte at afgive den tilsagte Befordring, fal de for første Gang bøde 4 Rdle, anden Gang 8 Rdlr, og dersom det skeer oftere, da ligeledes hver Gang 8 Rdlr, hvorhos Gen. Poftamtet bemyndiges til, naar en Vognmand saaledes flere Gange har vist sig gienstridig, at udelukke ham af Vognmandslauget.

21.) Naar de Reisende eller Andre forlange Befordring faa hastigt, som mueligt, da fal den, efter Tilsigelse, møde paa det forlangte Sted uden Ophold, og i det seneste til Estaffetter og ridende Courerer inden Time, til de Kgl. Pakkeposter inden Time, og til Extraposter eller Reisende og kiørende Courerer inden Time; men dersom der ved Tilsigelsen fastsættes en længere Tid, da ber Vognmanden holde sig samme efterrettelig. udebliver Befordringen over den bestemte Tid, skal Vogns manden bøde for det første varteer 3 ME, for en Tis me 1 Rdir, for Time 2 Rdlr, eg for en heel Time 4 Rdlr; og naar det Tilfælde indtreffer, at den tilsagte Vognmand ikke møder til den bestemte Tid, da skal den næst for Touren staaende Vognmand strap tilsiges, at fremkomme med Befordringen. Møder da den sidst tils sagte Vognmand ferend den første, eller paa famme Tid, som denne, da bør han forrette Befordringen, og der først tilsagte Vognmand fal, foruden den foran bestemte Mulet for Opholdet, have fin Tour i Omgangen forbrudt; men møder den først tilsagte Vognmand faa betids, at han forretter Befordringen, da bør den sidst tilsagte Vognmand, dersom hans Befordring forgieves er mødt, have sin Tour tilgode, og nyde Halvdelen af den Mulct, som den første er ifalden... 22.) Efterat den tilsagte Vognmand har Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 22-24 § 27 Jan. har indfunden sig paa det bestemte Sted, stal han, uden Gotgierelse, opholde sig efter de Reisende eller de Vedkommende, som have forlangt Befordring, i en halv Time; og naar Pakkeposten befordres, eller Befordringen forud er forlangt af Reisende, som ikke ere ankomne til Stationen, da en heel Time; men naar Befordringen op holdes længere, fal Webkommende, som have forlangt famme, betale Vognmændene for hvert Par Heste i Opholdspenge for hver halv Time 1 Mt Dansk; og skulde Befordringen i det Hele vorde opholdt over 2 Timer fra den Tid, den er ankommen til det bestemte Sted, da maae den drage hiem, og Vedkommende, som have bestilt samme, stal, naar de ankomme til Stationen, igien oppebie den Tid, inden hvilken Befordringen er pligtig at møde, og desuden for hvert Par Heste, som forgieves var mødt, betale Bognmændene i det hele i Opholdspenge 4 Mk Dansk. Dersom den Reisende derimod gotgier, at han ved Hin dringer fra Befordringsvæsenets Side er bleven opholdt, da skal Vognmanden i dette Tilfælde være uberettiget til, at fordre Opholdspenge, og Opsynsmanden tillige derom meddele den Reisende et Beviis til Foreviisning paa de næstfølgende Stationer. 23.) De Reifende eller andre Vedkommende, som have bestilt Befordring, fan, forinden dens Afgang, enten ganske eller tildeels frasige fig samme; og dersom det skeer, forend Befordringen er mødt, erholder Vognmanden ikke derfor nogen Gotgie reise; men er Befordringen allerede mødt paa det bestemte Sted, forinden den vorder afsagt, da maae af Fragten m. v., som de Reisende ved Befordringens Bestillelse forud have betalt, afkortes Fragt og Drikkepenge for en Miil, fom tilkommer Vognmanden for hans forgieves hafte Uleilighed, og Opfpnsmanden tilkommer dobbelte Tilsigelsespenge for den Uleilighed, han har haft med Befordringens Til: og Affigelse samt Omskrivning i Protocollen., 24.) Vogns Fr. om Befordringsvas. i Dmt. I. 24-25 §. Bognmændene bor, efter denne Frs Forskrifter, altid hol: 27 Jan. de deres Vogne og heftetoi i god Stand. Dersom en Vognmand efterlader dette, og til de Reisendes eller anden Befordring fremsender en brøstfældig Vogn, udygtige geste, eller der ved Seletsiet ere saa væsentlige Mangler, at Opsynsmanden tilligemed de Reisende eller andre Bedkommende stionner, at Befordringen ikke dermed uden Ophold eller Fare kunde bestrides, da skal Vognmanden for hver Gang faadant steer, efter Mangelens Beskaffenhed, bede fra 2 til 5 Rdlr, og have sin Tour i Om gangen forbrudt, i hvilket Tilfælde den næst for Touren staaende Vognmand tilsiges. Den Bognmand, som til Vognmands Befordring bruger een eller flere Heste, som have Flyve: Ruller, eller den Uvane at være løbske, og som derom er vidende, bøde, foruden den Erstatning, sont derved maatte foraarfages, 10 Rdlr for hver saadan Heft. Dersom han i Henseende til en eller anden Hest, som har en af bemeldte Feil, af vedkommende Opsonsmand er bleven advaret, og han bruger den alligevel til Vognmands Befordring, bøde han derfor 20 Rdlr. 25.) Paa en med 2de este bespændt Holsteens Vogn skal tages til Læs Vinter og Sommer med den Kgl. Pakkepost indtil fulde 1100 Pund, og med Ertrapoft indtil fulde 800 Pund. Er Vægten over 1100 indtil fulbe 1200 Pund paa et Pakkepostles, og over 800 til fulde 900 Pund paa et Ertra Postlæs, da skal over den i 18 § fastsatte Tart betales 6 St. af Milen for Overvægten med Pakteposten, og 8 St. af Milen for Overvægten med Ertras posten. Dersom Vægten er over 1200 til fulde 1500 Pund paa et Pakkepostlæs, og over 900 til fulde 1300 Pund paa et Ertra- Postlæs, da ber den 3die Zest fores spændes og betales. Større Vægt, end 1500 Pund, maae ikke tages paa en Vogn med Pakkeposten, ligesom 300 Pund og skal være den høieste Vægt, Vognmændene. $3 cre Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 25-26 §. 27 Jan ere pligtige at tage paa en Vogn med Ertrapost. Paa de mindre Postvogne stal Vognmændene tage til Læs med Pakkeposten om Sommeren, fra 1 Apr. til Sept. Maaneds Udgang, 950 Punds Vægt, og om vinteren, fra I Oct. til Mart. Maaneds Udgang, 850 Punds Vægt, famt med Ertraposten 700 Punds Vægt saavel Vinter, som Sommer. Naar de Reisende selv have Holsteenske eller andre aabne Kurvevogne, skal den forommeldte Vægt paa Hovedtouren og Sideveiene ligeledes tages paa deres Vogne. I den forommeldte Vægt skal en voren Person med fit eget Reisehynde, uden Undtagelse, berege nes til 150 Pund, en halvvoren Person fra 3 til 15 War gammel til 75 Pund, men et Barn under 3 Nar regnes ikke. En Calesche eller Agestoel med Fordæk, hvad enten de Reisende medføre samme, eller den ifølge 13 § erholdes paa Stationerne, anstaaes stedse for 100 Pund. 26.) Skulde der i Henseende til de i 25 § fastsatte Bestemmelser, om den Vægt der skal tages paa Postvognene eller de Reisendes forommeldte egne Vogne, opstane Tvist imellem de Reisende og Vognmændene eller deres Postkarle, og Opsynsmændene ikke i Mindelighed kan forene Parterne, da bor Godset, som de Reisende medføre, veies; og dersom Vognmandens eller Post: Karlens Paastand befindes ugrundet, bor Vognmanden, imod Regres til Postkarten, foruden Veinings-Omkostnin gerne, betale de i 21 § bestemte Mulcter for det derved foraarsagede Ophold; men er det Kiobmands- eller Flytte gods, bodes ikkun halvt saameget. Befindes derimod de Reisendes Paastand at være ugrundet, da bor de, foru den Veinings-Omkostningerne, i Overeensstemmelse med den 22 §, betale Vognmændene 1 Mk for hver halv Time samme desformedelst ere blevne opholdte. Skulde der ikke befindes nogen Vægt paa den Station, hvor Tvi ftigheden opstaaer, da skal Opsynsmanden bestemme An tal: Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 26-27 §. tallet af de Hefte, hvormed de Reisende bor befordres, 27 Jan. hvilken Bestemmelse begge Parter bor holde dem efterrettelig; men det skal dog være den af Parterne, som derved troer fig fornærmet, tilladt, paa Ankomststedet, hvor Bægt maatte forefindes, at lade Godset veie, og den af Parterne som da befindes at have Uret, ber, foruden Beis nings Omkostningerne, bøde for Opholdet, som foran meldt; Og naar Vognmanden eller Postkarlen i dette Tils fælde efter Vægten havde været berettiget til at bruge et sterre Untal Heste, end de, hvormed han har befordret, da bør den Reisende betale Fragten for det Antal Hefte, som Vognmanden eller Postkarlen havde været berettiget at bruge. Naar Godset saaledes een Gang er veiet, skal Opsynsmanden uden Betaling give de Reisende en fortegnelse over Godset og et Beviis for dets Vægt, for derved at forebygge al videre Tvist paa de øvrige Stationer de Reisende passere. 27.) Ved Befordring med Rarether, Chaiser og deslige Vogne, som egentlig ere indrettede til de Reisendes beqvemmere Befordring, og ikke til at indtage Kiøbmands - Gods eller andet Stykgods, skal i Henseende til det Antal Beste, som bør forspændes, følgende Forskrifter iagttages: En Rareth og lignende lukt Vogn til 4 vorne Personer, naar dermed ikkun følge 5 eller færre Personer, Domestikerne iberegnede, skal med paahavende Kufferter, Badsække og andet Neisetoi, befordres med 4 Heste; men naar dermed følge flere, end 5 Personer, bør dertil tages 6 Heste. Karether og lignende lukte Bogne til 2 vorne Personer, naar dermed ikke folge flere, end 3 Personer, Domestiker iberegnede, skal meb paahavende Kufferter, Vadsække og andet Reisetei, befor dres med 3de Heste; men naar dermed følge flere, end 3 Personer, da bør dertil tages 4 Heste. Chaiser, Diabler og deslige halvlukte eller aabne Reisevogne skal befordres med 2de Heste, naar dermed i alt ikke følge flere, Ba ene Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 27-28 §. 27 Jan. end 2 Personer med deres Kufferter, Vabsække og andet Reifetei, og de ikke have nogen Kuffert uden paa Vognen; men naar 2 Personer have en Kuffert uden paa Vognen, ligesom og naar med en saadan Vogn følge 3 Personer, da bør dertil tages 3de Heste, og naar dermed følge 4 eller flere Personer, da 4 Heste. Dersom saadanne halv lukte eller med ingen Fordæk forsynede Reisevogne, imob deres egentlige Bestemmelse, ere læffede med andet end forbemeldte Reisetoi, da skal Antallet af Hestene beregnes efter Vægten, saaledes som i 26 § er bestemt. - En Cariol med een eller to Personer og Neisetoi skal stedse befordres med 2de Heste. Postillionerne regnes ifte til forbemeldte Personers Tal. 28.) Maar der efter Forskrifterne i foregaaende §§ behoves 4 eller 6 Forspands Heste, da skal det være den for Touren staaende Vognmand, som har 4 Heste, tilladt, dermed at befordre, imod at han forbigaaes en lige Tour i næste Omgang; thi en Befordring med 2, hoist 3, Heste regnes for een Tour, og med 4 Heste for 2de Toure; Men dersom den for Touren staaende Vognmand ikke kan eller vil paatage sig Befordringen med 4 Heste, bør den under lige Betingelse overlades den næst for Touren staaende Vognmand, og saa fremdeles. De nye Vognmænd paa Hovedtouren, som efter denne Fr. bør holde 4 Heste, skal derimod altid være pligtige at befordre med samme, med mindre nogle af deres Heste allerede ere paa Reise. I Henseende til Befordringen med 4 eller 6 geste fastsættes følgende Regs ler til almindelig Efterlevelse: a) Den Vognmand, som afgiver 4 Heste, maae ikkun lade een Postkart følge med samme, med mindre de Reisende ved Befordringens Bes stillelse forlange Forrider, da dette i saa Fald maae efterkommes. b) Vognmændenes Heste spændes for Vognen i den Orden, Vognmændene efter deres Tour i Om gangen ere tilsagte, saa at den først tilsagte Vognmands Hee Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 28-30§. Heste spændes for Stangen eller nærmest Vognen, og faa 27 Jan. videre. c) Naar der paa de Reisendes Vogne befindes frive Hamler, maae derpaa ikke bindes lose Hamler, men til de forreste Heste stal Vognmændene, naar det af de Reisende forlanges, være pligtige, uden Betaling, at afgive de fornødne Forstiæer eller Hamler. d) I de Tilfælde, at flere Rarle følge med hestene, maae dog ikkun den forst tilsagte Vognmands Postkarl sidde paa Kudskesæ det, men de øvrige skal ride; og faafremt de Reisende forlange det, eller der ikke er indrettet noget Kudskesæde paa Vognen, bør de alle ride. Den Vognmand eller Posts karl, som handler herimod, skal for hver Gang bode 2 Rdlr. 29.) Med Postvognene skal altid følge det til de Reisendes Sagers Indpakning fornødne Straae, og det skal ogsaa være Vognmændene tilladt, naar de befordre med egne Vogne, at lade medfølge noget Hestefoder hvilket dog bør lægges saaledes i Vognen, at de Reisende ikke derved foraarsages nogen Uleilighed eller deres Sager derved vorde beskadigede; Men bruge de Reisende derimod deres egne Vogne, maae Vognmændene ikke, uden de Reisendes udtrykkelige Samtykke, besvære deres Vogne med Hestefoder, og endnu mindre derpaa binde Sadler eller andet Slags Gods. Handle Vognmændene herimod, skal de bode I a 2 Rdlr, og dersom de Reifendes Vogne eller Gods vorder beskadiget, bør de erstatte Tamme. 30.) Paa Hovedtouren imellem Khavn og Hadersleb samt paa de Veie, hvor Chausseer nu ere eller herefter vorde anlagte, skal faavel om Vinteren, som om Sommeren, Estafetter og Courerer til hest befordres hver Miil i Time; Pakke- og Ertraposterne, samt fisrende Courerer, hver Miil i een Time; men paa de Sideveie, hvor ingen Chausseer ere anlagte, fal Estafetter og ridende Courerer om Sommeren befordres hver Miil i Time, og om Vinteren i een Time; Pakke, Ertraposter B 3 og Fr. om Befordringsvæs. i Dmk. I. 30-32 §. 27 Jan. og fiørende Courerer om Sommeren, fra I Apr. til Sept. Maaneds Udgang, hver Miil i cen Time, og om Vinteren,. fra 1 Oct. til Martii Maaneds Udgang, i 1 Time. For hvert Qvarteer Befordringen steer senere, bebes 24 St., med mindre grundet Ophold, som i mødende Tilfæl de bør bevises, derudi maatte have giort Hindring. Naar Veien er over 3 Mile lang, tilstaaes ved Pakke- og Ertras posters samt fierende Courerers Befordring følgende Bede tid, som om Sommeren indbefattes i, og om Vinteren tillægges, den Tib, i hvilken Befordringen, som foran meldt, bør forrettes, forinden Mulcten beregnes, nemlig: For en Vei over 3 til 4 Mile Time, over 4 til 6 Mile Time, og over 6 Mile en heel Time. De Kgl. Brevposter skal derimod altid befordres i den Tid, de dermed følgende Timesedler udvise. 31.) Dersom de Reisende enten ved Reisens Tiltrædelse, eller ved at fortsætte famme, formedelst paakommende Svaghed, Uveir, eller indfaldende Mørke og deslige, ønske at tage ind eller holde Nattequarteer paa et Sted underveis, da maae saadant ikke nægtes dem, uagtet det Sted, hvor de ønske at tage ind eller holde Natteqvarteer, ligger en Miils Vei affides fra Veien; men de Reisende bør i saa Fald staffe Postkarlen frit Logie og Fortæring samt Staldrum og Foder for hans Heste, og, naar Stedet ligger afsides, desuden efter Tarten betale for den længere Vei. 32.) Vognmændene maae ikke befordre længere, end fra den Poststation, hvor de ere boefatte, til næste Poststation eller det Sted, hvor Laug er oprettet; ligesom de eiheller mane afgive Befordring udenom eller forbi nogen Poststation, naav den nærmeste tilladelige Vei til det Sted, hvorhen de Reisende udenfor Poststationen ønske fig, løber samme paa Miil nær. Den Vognmand, som befindes at handle herimod, ved at fiore igiennem eller forbi en Poftstation, stal for hver. Gang bøde 4 Rdir, og desuden erstatte Vogn= mands Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 32-33 §. mandslauget paa den Poststation, han har fiert igien 27 Jan. nem eller forbi, den samme tilkommende Fragt. 33.) Det overlades til Vognmændene eller deres Postkarle, som ankomme til en Poststation, om de derfra vil søge Retour: Befordring, eg det skal ligeledes beroe paa de Reisendes fri Billie, om de paa den Poststation, hvortil de ankoms me, naar Retour Befordring der er tilstede, vil benytte sig af samme eller ikke. Angaaende denne Retour Befor dring fastsættes herved følgende Forskrifter: a) Naar den, som befordrer, vil have Retour, bør han, saasnart han ankommer paa næste Poststation, ved den medbrin gende Timefeddels Foreviisning melde det for Opsynsmanden men han maae ikke tiltræde Retouren, forinden hans hefte have hvilet i ligesaa mange Timer, som den Tour, han har befordret, var Mile lang. b) Efterat denne Hviletid er udløben, maae han ligge efter Retour i 6 Timer om Dagen. Dagtiden regnes om Somme ren, nemlig fra 1 Apr. til Sept. Maanebs Udgang, fra Kl. 5 om Morgenen til kl. 9 om Aftenen; og om Vinteren, nemlig fra 1 Det. til Mart. Maaneds Udgang, fra Kl. 7 om Morgenen til kl. 7 om Aftenen. c) Dersom Postkarten om Dagen ankommer faa fildig til næste Station, at den forbemeldte Hvile og Liggetid ikke udlø ber til det bestemte Klokkeslet om Aftenen, og der om Natten ikke indtreffe Neisende, som ønske Retour, da beholder han det øvrige af Liggetiden tilgode til næste Dags Morgen; men hviletiden udløber derimod ligesaavel om Natten, som om Dagen; Til Erempel: Naar en Postkart om Vinteren befordrer fra Khavn til Roeskilde, hvorimellem der er 4 Mile, og ankommer til Roeskilde Kl. 3 om Eftermiddagen, udløber hans Hviletid Kl. 7 om Aftenen, og han kan da, dersom ingen Reisende indtreffer efter den Tid om Aftenen eller Natten, som vil have Retour, søge famme anden Dags Morgen fra kl. 7 i 6 Timer; det 24 ſamFr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 33-34 §. 27 Jan. famme vorder ogsaa Tilfældet, naar Postkarten ankommer om Aftenen eller Natten, og hans Hviletid udløber for anden Dags Morgen Kl. 7. dring om Sommeren og den Skeer den samme Before ankommer til Roeskilde Kl. 3 om Eftermiddagen, udløber Hviletiden Kl. 7. Foruden de 2 Timer Postkarlen altsaa ifølge det forestaaende kan ligge efter Retour til kl. 9 om Aftenen, maae han endvidere, dersom han ingen Befordring erholder om Nats ten, søge Retour anden Dags Morgen fra Kl. 5 til 9, da Natten aldeles ikke regnes til Liggetid. d) For Re tour Befordring skal ikkun betales Dele af den i 18 § fastsatte Tart for al Slags Befordring paa Henreisen; men til Postkarlen erlægges ligesaa meget i Drikkepenge, fom for Henreisen er anordnet. e) Det skal være Indvaanerne paa den Station, hvorfra Befordringen skeer, tilladt, naar de ikke reise længere, end til næste Poststation, og Bognmanden der vil søge Retour, at beholde Befordringen hos fig, for dermed at reise tilbage, og dersom de ikke opholde sig længere paa den Station, hvortil de ere ankomne, end foran er bestemt til Vognmændenes vile: og Liggetid, bør de ikkun betale den Fragt, som i 18 og denne § er anordnet for Tour og Retour, samt be fulde Drikkepenge til Poftfarten saavel for Hen, som for Tilbagereisen; men naar de vil opholde sig længere, bør de om den øvrige Tid accordere med Vognmanden; dog maae Postkarten i det heieste ikke opholde sig længere, end 24 Timer, paa en Station, Hvile- og Liggetiden iberegnet. 34.) Naar enten Indvaanerne paa den Poststation, hvorfra Befordringen skeer, eller de til Stationen ankomne Reisende forlange Befordring ud paa Landet eller til et Sted, hvorhen Beien hverken gaaer igiennem eller nær forbi en anden Poststation, da tal Vognmanden være pligtig at befordre dem tilbage, naar det fleer inden 24 Zimer efter den Tid, han er an- kom Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. I. 34-37 §. kommen paa det bestemte Sted. For de første 6 Timers 27 Jan Ophold stal Vognmanden ikke være berettiget at fordre nogen Gotgiorelfe; men dersom de Reisende vil opholde sig længere, da skal de staffe Postkarlen frit Logie og Fortæring, famt til Hestene Staldrum og fornedent Foder. I øvrigt betales ikkun i Fragt for Retouren det, som i 33 §er an- 35.) Til ordnet, foruden Fragten for Henreisen. de Udgifters Bestridelse, som Befordringsvæsenets bedre Indretning og det dermed forbundne større Opsyn nu og i Tiden vil medføre, skal der i Danmark, ligesom det nu finder Sted i Slesvig og Holsteen, oprettes en fond, hvortil af den i 18 og 33 § anordnede Fragt for Tour og Retour afkortes Vognmændene i Siælland og Fyen 4 St. Danfe af hver Rdlr; men Vognmændene i alle øvri ge Steder afkortes derimod 8 Sk. af hver Rdlr. 36.) Dersom Postkarlene, hvad enten de kiere Posten eller afgive anden Befordring, underveis komme til Skade, da skal alle i Nærheden boende, paa Anmodning og imod billig Betaling, uopholdeligen vise dem al muelig Hielp, det være med Hefte, Vogne eller i andre Maader, under en Mulet til Stedets Fattigkaffe af 2 til 10 Rdlr for enhver, som enten aldeles nægter saadant, eller ved Brangvillighed foraarsager Ophold, ligesom og vedkommen de Øvrighed, Sognefoged eller Oldermand, i forom meldte Tilfælde paa Forlangende stat give Póstkarlen den fornødne Assistence. 37.) Alle og enhver, uden Hensyn til deres Stand, skal være pligtige, under en Mulct af 5 Rdlr til Stedets Fattigkaffe, at vige af Veien for Postkarle, som, naar de kiore eller ride, i Vognmandsreise bære den i IV Cap. 59 §, befalede Postmundering eller have det anordnede Postskildt, og i en Afstand af 20 til 30 Skridt, ved at blæse i Posthornet, give deres Ankomst tilkiende, ligesom det ogsaa under lige Straf forbydes Postkarte og andre, som ikke i Vogn= 5 mands Fr. om Beford. i Dmk. I. 37 §. II. 39 §. 27 Jan. mandsreise forrette Befordring, at benytte sig af Poststilot eller Posthorn, for derved at tvinge andre Reifende til at vige af Veien for dem. Under den forommeldte Mulct stal Ertraposterne ligeledes vige for Brev og Pakkepos sterne. deleshed. II.) Om Befordringsvæsenet i havn i Sær 38.) Da Vognmandslauget i Khavn ikke er indrettet alene til Posternes og de Reisendes Befor dring, men der af dette Laug fordres flere Pligter i Henseende til Kiorselen i Staden og paa dens Grunde, saa skal Magistraten i bemeldte Hovedstab, i Overeensstem melse med de i saa Henseende eristerende Anordninger, fremdeles foranstalte de i Vognmandslauget indtreffende Vacancer besatte, ligesom den og maae antage saamange Vognmænd, som ansees fornødne til at bestride bemeldte Kiørfel; men naar og faa ofte nye Vognmænd ifølge heraf optages, eller en Vognmand, som allerede er i Lauget, indskrives for 2de enkelte Laug eller Ruller, stal saadant af Magistraten tilkiendegives Gen. Postamtet som paafeer, at Vedkommende opfylde alt, hvad i denne Fr. er befalet. Det skal derimod ikke være Magis straten tilladt, uden Gen. Postamtets foregaaende Sams tykke, at formindske Antallet af de 30 enkelte Laug eller Ruller, hvoraf Vognmandslauget i Khavn for nær værende Tid bestaaer. 39.) Al Befordring, hvad enten samme forlanges til Pakkeposten, Ertraposter, Cou rerer eller Estafetter, saa og naar Befordring forlanges med Karether, Chaiser, Phaetons, Diabler og deslige Vogne til næste Station eller et nærmere Sted udenfor Hovedstaden og dens Grunde, skal herefter bestilles paa Tilsigelses: Contoiret, og udredes af Vognmændene efter saadan Omgang, som af Gen. Poftamtet nærmere vorder bestemt; dog skal det i den saakaldte Rildetid, da det Fr. om Befordringssas. i Dmk. II. 39:41 §. det ifølge Pl. af 16 febr. 1780 er Benderne tilladt, at 27 Jan. afgive Befordring herfra Staden til Stoven, ligeledes være Bognmændene uformeent, uden Omgang, hiemme at udleie Befordring til deslige Landeller Skovtoures men de skal desuagtet i bemeldte Kildetid være pligtige til, at befordre Pakkeposten, de Reisende og andre, som fra Tilfigelses Contoiret forlange Befordring, til de næste Poststationer og andre bestemte Steder, Skovtourer undtagne. 40.) prekudskene i Khavn maae fremdeles, efter de nuværende Anordninger, med deres Kare ther, Chaiser, Phaetons og Holsteenske Vogne, Fiore Lysttoure paa 1 à 2 Mile fra Hovedstaden; og naar nogen af den Kgl. Familie opholder sig længere borte, maae de ligeledes kiøre dertil, og om Befordringen accor dere med Vedkommende; dog maae de ikkun fiore med 2de Heste for deres Vogne, og ikke spænde deres Heste for fremmede Vogne; Dersom derimod nogen af den Kgl. Familie opholder sig saa langt fra Hovedstaden, at der imellem denne og Heistsammes Opholdssted er oprettet et Vognmandslaug, maae Hyrekudskene ikke afgive Befor bring længere, end til det Sted, hvor Vognmandslaug befindes. Handle Hyrekudskene imod disse forskrifter, skal de ansees efter det, som er anordnet i I Cap. 6 § for dem, der giøre Vognmændene Indgreb i deres Rettiga heder. 41.) Naar det Tilfælde indtræffer, at der af Vognmandslauget vorder forlangt saamange Hefte, Kas rether, Chaiser, Phaetons, Diabler eller Postvogne, at Vognmændene ikke kan bestride Befordringen, fordi deres Heste og Vogne alle ere i Reise, eller saa nylis gen hiemkomne fra Reise, at Hestene ikke have hvilet i lis gefaa mange Timer, som deres sidste Tour var Mile lang, da stal Hyrekudskene heri Hovedstaden, for Betas ling efter Vognmandstarten, komme Lauget til Hielp med de Heste og Bogne, som til de Reisendes Befordring pan Fr. om Befordringsvæf. i Dmk II. 41-43 §. 27 Jan. paa Tilsigelses Contoiret vorde forlangte og derfra tilfagte, under Mulct af 5 Rdle for hver Gang vedkommende Hyrekudsk derudi findes modvillig. Til den Ende bor Ma gistraten efter hvert Wars Paaste Flyttetid forfatte og tilstille Gen. Poftamtet en Fortegnelse over de Zyrekude ste, fom saadanne Reifer kan forrette, paa det de i foranførte Tilfælde derefter kan vorde tilsagte; og naar Hyrekudskene saaledes besørge Befordringen, skal Vognmandslauget forsyne deres Karle med Postmunderinger, Poststildtet og Posthorn. Hyrekudskene og deres Karle, som i foranførte Tilfælde bestride Befordringen for Bogn mandslauget, nyde i Øvrigt lige Rettigheder, og ere famme Pligter og Straffe undergivne, som Vognmændene og deres Postkarle. 42.) Med Hensyn til Forin gens Kostbarhed i Khavn, hvor Vognmændene til alle Tider holde deres Heste paa Stald, og at de ikke fielden tila figes til korte Lysttoure, eller til Steder, hvor ingen Post stationer ere anlagte, hvilke Toure Vognmændene, ifølge foregaaende 39 §, efter Tilfigelse uvægerligen bør forrette, stal dem for saadanne korte Toure, naar de ere under een Miil, betales som for een Miil; og faafremt de ere fuldt een Miil og under 1, betales som for 1 Miil; for fulde 1 og for 12, betales som for 2 Miil, og for fulde 2 Miil indtil fulde 2, betales fom for 2 Miil; men naar Veien er over 2 Miil, beregnes Betalingen li gefrem efter den i I Cap. bestemte almindelige Tart uden nogen videre Gotgiørelse. 43.) Opsynet med Be fordringsvæsenet i havn skal ffee ved en egen dertil ansat Postmester, ligesom og et Tilsigelses Contoir i dette DDiemeed skal indrettes paa Postgaarden, hvor Befordringen til Pakkeposten, Ertraposterne (hvorunder Lysttourene tillige indbefattes), Courerer og Estafetter bestilles. I dette Tilsigelses: Contoir skal en af de der ansatte Bes tiente og en Ligenbroder altid Nat og Dag være tilstede. pao Fr. om Beford. i Dmk. II. 43 §- III. 46 §. paa det Vedkommende, som forlange Befordring af Vogn: 27 Jan. mandslauget, ikke skal foraarsages noget Ophold. Postme steren og de andre ved dette Contoir ansatte Betiente have i Øvrigt saavel ved Tilfigelser og Timesedlers Ubstedelse, fom i andre Henseender, at rette sig efter Alt, hvad i dens ne Fr. er foreskrevet; dog vorder i Khavn ikke udstedt Passeer Sedler til dem, som betiene sig af anden Befor bring, end den, som vorder tilfagt af Vognmandslauget, undtagen naar Befordringen gaaer til næste Station; og da der saavel for Postmesteren, som de øvrige Betiente ved Tilfigelses Contoiret, er reglementeret fast Gage, saa sal Tilsigelsespengene heri Staden tilfalde Befordringsvæsenets Fond. 44.) De Bestemmelser, som dette Capitel indeholder for Vognmandslauget og Befordringen fra Khavn, skal ansees som undtagelser fra det, som i Almindelighed er befalet i denne Fr., hvilken for det Øvris ge paa bemeldte Laug bliver at anvende; ligesom det og herved bestemmes, at da dette Capitel alene betreffer Befordringen udenfor Staden og dens Grunde, saa skal det i Henseende til prekudstene og det lille Vognmands laug famt Gadekiørserne i Khavn og paa dens Grunde, forblive ved de hidtil værende Anordninger. 312 III.) Om Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet 45.) Til at have Opsyn med Befor dringsvæsenet skal Gen. Postamtet, efter Omstændig hederne, udnævne Postmesteren, eller en anden duelig Mand, paa hvert Sted, hvor Befordring afgives, hvilke Opsynsmænd i Ulmindelighed skal paasee, at 2lt, hvad i denne Fr. er anordnet og foreskrevet, paa det noieste vors der efterlevet, ligesom disse Opsynsmænd og selv i Særdeleshed have at iagttage de Pligter, som i dette Capitel paalægges dem. 46.) De bør ved Befordringens Afgivelse lægge mærke til, om Vognmændene, i Overs sesstemmelse med Forskrifterne i denne Fr., holde deres He- ste Fr. om Befordringsvæf. i Dmk. III.46-47 27 Jan. fte og Hestetei, Vogne med Tilbehør, Postmunderinger, Poststiloter og Posthorn, i behorig Stand; og naar de befinde nogen mangel, skal de strar erindre Vedkom mende om, at fee samme afbiulpen men virker ikke faas dan Udvarsel, og Vognmændene desuagtet fremsende Bes ferdring af den Beskaffenhed, at de Reisende kunde udsæt tes for Fare eller Uleilighed, faasom: at Hestene have Flyve Kuller, ere løbske, pe eller stædige og deslige, at Vognen eller Seletviet er brøstfældig, at Postkarlene ikke have de i IV Cap. 58 § befalede Egenskaber, eller de, veb at møde med Befordringen, ere bestienkede, maae Opsynsmændene endog uden de Reisendes Klage, ikke tillade, at flig Befordring afgaaer; men den næst for Touren staaende Vognmand bør strar tilsiges, og den Vognmand, som afgiver en saadan Befordring, hvoraf formedelst Mangler ikke kan gieres Brug, skal anfees med de derfor fastsatte Boder. Og paa det Gen. Poftamtet kan erholde forne den Oplysning om, at Vognmændene altid holde beres Befordrings Reqvisiter i god Stand, stal Opsynsmandent paa hvert Sted, hvor Laug er oprettet, ved hvert Qvars tals Udgang eftersee Vognmændenes Befordrings- Reqvifi ter, og med den i 56 § befalede Indberetning om Afgiften med videre, tillige til Gen. Postamtet indsende en Forklaring over Reqvisiternes Beskaffenhed, med Forslag om Manglernes haftigst muelige Afhielpning. 47.) All Befordring til Pakkeposten, Ertraposter, Cous rerer og Estafetter, bestilles herefter hos Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet, og disse Betiente skal ved Befor dringens Bestillelse af de Reisende oppebære Tilfigelsespengene Fragten, famt Milepenge, Bom: og Bropenge, hvor de stdste ere anordnede; og endelig den for Karether, Chaiser og deslige Vogne eller Calescher bes stemte Leie, alt til næste Station eller det Sted, hvor hen Befordringen forlanges; men naar Estafetter beſtils Tes Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 47-48 §. les længere hen, end til næste Station, stal Opsyns: 27 Jan. manden paa det Sted, hvor Estafetten først afgaaer, op pebære hele Fragten og Tilfigelsespenge lige til Estafettens Bestemmelsessted, saafremt dette ligger i Kongens Niger og Lande, og derpaa uden Ophold tilstille Opsynsmanden paa hver Station underveis det, Vedkommende tilkommer for Befordringen til næste Station. De forommeldte Mile:, Bom og Bropenge leveres ved Tilsigelsen til den Vognmand, som forretter Befordringen, for, udenfor Khavn, at beforge Milesedlen indløst, samt Bom og Bropengene underveis erlagte. 48.) Opsynsmændene skal ligeledes herefter til Pakkepostens, de Reia sendes, Courerers og Estafetters Befordring besørge Vognmændene tilfagte, hvilket bør skee i den vedtagne eller befalede Omgang; og endsfiondt det i I Cap. 19 § er giort Vognmændene til Pligt, felv at erkyndige sig om, naar deres Tour i Omgang forefalder, og at holde et vist Antal Hefte og Bogne i Beredskab, stal Opsynsmændene bog iagttage, at foruden den eller de Vognmænd, som tilsiges at forrette den bestilte Befordring, det i havn tilkiendegives de 2de næst for Touren staaende Vogna mænd, at de staae først for Touren; i alle øvrige Stær der i Danmark udenfor Khavn, hvad enten Befordringen adredes af de i Laug værende Vognmænd eller af Indvaas nere, bør den næst for Touren staaende Vognmand ligeledes derom advares; dersom det desuagtet indtreffer, at en eller anden af Vognmændene udebliver over den bestem te Tib, da skal strap den næst for Touren staaende Vognmand tilsiges at møde med den forlangte Befordring; men dersom Tiden, inden hvilken den sidst tilsagte Vognmand skulde mode, ligeledes drager hen, da bør Opsynsmanden accordere med andre om Befordringens Beſtridelse, og den først tilfagte Vognmand bor, foruden den bestemte Mulct, erstatte det mere, som Opsynsmanden for Befordringen maatte have accor Fr.om Befordringsvæf. i Dmk. III. 48-49 §. 27 Jan. accorberet. 49.) Paa det der kan haves noie Ope syn med, at Tilfigelserne see forsvarligen, og at Fragter med videre rigtig beregnes, fal Opsynsmændene i en dem hver især for hvert Aar fra Gen. Poftamtet tilstillet, authoriseret, pagineret, igiennemdraget og forseglet Protocol, først foran indføre en nøiagtig Fortegnelse over Intereffenterne i Vognmandslaugene, eller, hvor intet Laug er oprettet, over de Indvaanere, som da, efter den dem fra Stedets Øvrighed ifølge I Cap. 5 § meddelende Forteg nelse, bør forrette Befordringerne; hvorefter diffe i den Orden, Bestillingen og Tilsigelsen skeer, skal indføres i Protocollen under visse særskilte Rubriker, som indeholde: a) Lobe-Numeret, som maae være overeensstemmende med de i næste § ommeldte Timesedler. b) Dagen og Tiden, Befordringen er bestilt og tilsagt. c) Dagen og Tiden, Befordringen afgaaer. d) De Reisendes Navne, Stand eller Betiening, men ved Pakkepostens Befordring nævnes alene den Kgl. Pakkepost; og naar Estafetter befordres, anføres, om det er en Kgl. eller privat Estafette. e) Med hvad Slags Vogne Befordringen er forlangt. f) Hestenes Antal. g) Den Vognmands Navn, som er tilsagt at forrette Befordringen. h) Om han selv fiorer, eller det skeer ved en Postkarl, i hvilket Tilfælde dennes Navn tillige maae anføres. i) Hvorhen Befordringen er forlangt. k) Milenes Antal. 1) Fragtens Beløb, og endelig m) Afgiftens Beløb. I denne Protocol maae intet udkraffes eller gieres ulæseligt; men skeer nogen Feilskriv ning, maae det alene understreges saaledes, at det altid kan sees, hvad der er skrevet. Desuden skal Opsynsmanden holde en af Gen. Poftamtet authoriseret Bog over de Postkarle, sem paa Stedet, hvor de ankomme, melde sig om Retour-Fragt, hvori anføres Tiden, naar de ere ankomne, med hvad Slags Befordring og Heste-Antallet, lis gesom og deri anmærkes, om de have erholdt Retour Bea fox= Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 49-51 §. fordring eller ikke; men naar de erholde samme, anføres 27 Jan. Retour Befordringen, saaledes som meldt ved Tour - Befordringen, under det løbende No. i Hoved Protocols len. Endvidere skal han holde en af Gen. Poftamtet authoriseret og over de Attester, som udstedes til de Personer, der ifølge I Cap. kan lade sig befordre ved ans dre, end Vognmændene. 50.) Til hver enkelt Bee fordring, hvad enten samme skeer med Pakkeposten, de Reisende, Courerer eller Estafetter, ligesom og, naar Retour finder Sted; stal Opsynsmanden med sin Unders skrift udstede en Timeseddel, hvortil Gen. Postamtet tils stiller ham de behøvende stemplede og numererede Blan ketter, hvori han conform med Protocollen skal indføre: Bognmandens og, om han ikke selv befordrer, tillige hans Postkarls Navn, som forretter Befordringen; de Reisene des Navne, Stand eller Betiening; med hvad Slags Vogne Befordringen afgaaer, Bestemmelsesstedet, Milemes Antal, Fragtens Beløb (samt in margine Mile, Bro og Bompenge), Afgangsdagen og Tiden. Denne Timeseddel leveres den Bognmand, som er tilsagt til Befordringen, for af ham at leveres til den Postkarl, som forretter Kierfelen. Skulde den i Timesedlen anførte Afa gangstid vorde overskridet, enten fordi de Reisende opholde Befordringen, eller fordi Postkarten ikke mødte i Tette Tid, da stal Opsynsmanden enten felv eller ved sit Tilsigelsesbud, hvilket, saavidt mueligt, altid bør være tilstede, ved de Reisendes Afgang paategne den rette Afgangstid og Aarsagen til Opholdet. 51.) I Hen seende til de Trætter, som forinden de Reisendes Afgang maatte forefalde imellem dem og Postkarlene, angaaende den Vægt, disse efter Forskrifterne i I Cap. ffal tage paa Bognene, eller det Untal Heste, der bør forespændes, med videre, seal Opfynsmændene ved megling see samme hævede, for at forebygge Ophold; men naar saadan min- XIV Deel. S be= Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 51-53 §. 27 Jan. delig Afgiørelse ikke kan tilveiebringes, bør de uopholdelig kræve Stedets Politiemesters Assistence til Sagernes Afgiørelse og Vedkommendes vedbørlige Afstraffelse. 52.) Naar Postkarlen, efterat han er ankommen til den i Timesedlen bestemte Station, og har erholdt de Reisendes Paategning, producerer Timesedlen for Opsynsmanden paa Ankomststedet, og det da befindes, at de Reisende ikke have ført nogen Anke over Postkarten eller den afgivne Befordring, leveres Timesedlen ham tilbage, forsynet med Opsynsmandens Paategning om Ankomsttiden, med hans Navns Underskrift; men dersom de Reisende paa Timesedlen have anført nogen af Postkarlen begaaet Forseelse, eller de have klaget over, at Befordrings-Reqvisiterne ikke have været i behørig Stand, med videre, maae Opfynsmanden paa Ankomststedet ikke levere Timesedlen tilbage til Postkarlen; men han bør strap, imedens Postkarlen og de Reisende endnu ere tilstede, søge at tilveiebringe alle muelige Oplysninger og Beviisligheder om Forseelsens eller Mangelens Beskaffenhed, samt derom ved Timefedlens Indsendelse med næste Brev eller Pakkepost upphol delig giøre Indberetning til Gen. Postamtet, ligesom han og derom bør underrette Opsynsmanden paa Afgangsste det, hvilken sidste altid, naar Postkarlen ikke tilbagebringer Timesedlen, skal tilbageholde Fragten, om end Postkarlen foregiver at have tabt Timesedlen. 53.) Uagtet de Reisende ikke føre nogen Anke over Vognmæn dene eller deres Postkarle, skal Opsynsmændene dog i ethvert Tilfælde, hvor de vorde vidende om, at nogen Vognmand eller Postkarl har handlet imod det, som i denne Fr. er befalet, faasom: at Befordringen udebliver over den bestemte Tid; at de, som befordre, vælte; at der til Befordring paa Hoved Landeveiene bruges andre end de Holsteenske Bogne, efterat disse ere indførte, og faa videre, strap efter Pligt nærmere undersøge samme og uophol Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 53-56§. holdelig melde det til Gen. Postamtet. 54.) Op: 27 Jan. synsmændene over Befordringsvæsenet bør faaledes paa den ene Side neie paasee, at Vognmændene, eller deres Postkarle, opfylde de dem efter denne Fr. paaliggende Pligter, og i modsat Fald foranstalte Sagen behørigen oplyst, samt derom giøre Indberetning til Gen. Postamtet; hvorimod de og paa den anden Side, hver for sin Station, bor drage Omsorg for, at Vognmændene og deres Postkarle ikke fornærmes, hvad enten dette skeer af de Reisende eller andre, i eller udenfor Vognmands laugene; hvorhos iagttages, at naar Fremmede og udenlandske Reisende eller andre, som ikke bevise deres Opholdssted, fornærme Vognmændene eller Postkarlene, mane de efter VI Cap. 86 § ikke befordres videre, forinden de efter Øvrighedens Kiendelse eller paa anden Maade have tilfredsstillet Vedkommende, eller givet Caution for Sa gens Udfald. 55-) Raar Postkarlene med de tilba gebringende Timesedler for Opsynsmanden paa det Sted, hvor de afgaae, bevise, at Befordringen forsvarligen er skeet, udbetaler han dem den af ham forud oppebaarne Fragt, efterat deri er afkortet den i I Cap. 35 § befalede Afgift til Befordringsvæsenets Fond, hvilket saaledes altid iagttages, hvad enten Befordringen er Tour eller Retour, og hvad enten den afgives til Pakkeposten, de Reisende med Ertrapost, Courerer eller Eftafetter. Ifølge heraf ber Opsynsmanden paa det Sted, hvorfra Retour: Befordring afgives, med første Pakkepost eller, hvor ingen Pakkepost gaaer, med første Brevpost, efter Afgiftens Fras drag, tilstille Opsynsmanden paa det Sted, hvor Befordringen hører hiemme, den Vognmændene tilkommende Fragt, imod at Timesedlen sendes tilbage med vittering for det saaledes modtagne. 56.) Opsynsmænde ne, som ifølge denne Fr. have tilsagt Befordringerne og udstedt Timesedlerne paa de Steder, hvorfra Befordrin- ( 2 ger: Fr. om Befordringsv. i Dmk. III. 56-57 §. 27 Jan. gerne ere afgaaede, sal, efter hver Maaneds Udgang, med første Pakkepost (og, hvor ingen Pakkepost gaaer, meb første Brevpost, dog under Udskrift: Pakkeposten vedkom mende) til Gen. Postamtet indsende de af dem i den forløbne Maaned udstedte Timesedler, ligesom de og in den 14 Dage efter hvert Qvartals Udløb til Gen. Postamtet skal indberette, hvormeget Befordringsvæse nets Fond tilkommer i Afgift eller paa anden Maade, famt hvad Gen. Poftamtets Fattigkasse i det forløbne vartal er tilfalden i Bøder. En lige Indberetning til stilles Postkassereren med den derefter havende Beholdning. Efter ethvert Aars Udgang skal de ligeledes i det feneste inden een Maaneds Forløb til Gen. Postamtet indfende den i 49 § befalede Protocol, hvori til Slutning anføres en summarise Beregning over hele Warets Indtægter og Udgifter. Med denne Protocol ftal tillige følge de i bemeldte § anordnede Bøger over Retour Befordring og de udstedte Paffeer-Sedler. Dersom Opsynsmænde ne ikke neiagtig efterkomme dette, eller de udeblive med deres Antegnelsers Besvarelse over den dem af Gen. Postamtet forelæggende Tid, skal de, som Regnskabsførere, anfees efter pl. 28 Maj 1771. 57.) Til Opsyns mændene ved Befordringsvæsenet udenfor Khavn skal (foruden det, som tilstaaes dem af Befordringsvæsenets Fond) for al Befordring til Pakkeposten og de Reisende med Ertrapoft betales i Tilsigelsespenge 6 St. Danse for hvert Par Heste, hvad enten de bruges for Postvogatene eller til Forspand for de Reisendes Vogne, og ligeles des 6 St. for hver Tilfigelse til Courerer og Estafetter, om end dertil ikkun behøves een Hest; dog skal de nuvæ rende Oldermænd eller Vognmestere, som nu forrette Tilsigelserne (Khavn undtagen), indtil deres Tid er forlø ben, eller de enten ved Deden afgaae eller paa anden Maade dermed ophøre, beholde de nehavende 4 Skil. af Tilsigelses pena Fr. om Beford. i Dmk. III. 57 §. IV. 59 §. pengene, hvilke de ugentlig kan oppebære hos Opsynsman 27 Jan dene; hvorimod fornævnte Oldermænd eller Vognmestere kal være pligtige til, paa hines Forlangende og Ansvar. at forrette Tilsigelserne; men naar Opsynsmændene komme til at oppebære de fulde Tilfigelsespenge, stal de og selv besorge Tilfigelserne. IV.) Om Postkarlene eller dem, som forrette Riørselen. 58.) Ingen mane bruges, som Postkarl, til at befordre de Kgl. Poster, Ertrapos ster, Courerer eller Estafetter, naar han ikke er over 18 Aar gammel, samt sund og stærk; desuden bør han vel forstaae at Fiore saavel 4 som 2 Hefte, og nøie Fiende Stationens Veie. Dersom desuagtet en Post- Earl, som ikke har disse Egenskaber, afsendes til at forestaae eller forrette Befordringen, skal Vognmanden, for hver Gang faadant skeer, efter Omstændighederne, bøde fra 2 til 5 Rdlr; ligesom ogsaa den, der har ladek fig fæste hos en Vognmand for Postkarl, uden at have diffe Egenskaber, tillige skal bøde fra 1 til 2 Rdlr; og faafremt de Reisende formedelst en saadan Postkarls Forseelse tilføies negen Skade paa Person eller Gods, stat Vognmændene, efter Omstændighederne, bøde fra 5 til 20 Rdir, og imod Regres til Postkarlen erstatte Staden. 59.) De Postkarte, hvis Huusbonder i Laug ere indrevne, bør stedse, naar de ere i Reise, være iklædte Postmundering, bestaaende af en kraprød Troie eller Overliertel med guul Krave og Opflage, samt et Par lans ge Lærreds- eller blaae uldene Beenklæder, og have et Postskildt fæstet foran paa Pullen af en rund Hat eller Kabus, hvilket alt skal indrettes efter en Prove Mun dering eller Tegning, som fra Gen. Postamtet vorder tilstillet Bognmandslaugene; ligesom Postkartene ogsaa als tid paa Reisen bør have et godt Posthorn, hvori de til børligen maae funne blæse. Paa de Steder, hvor intet € 3 Vogn: Fr. om Befordringsv. i Dmk. IV. 59-62 §. 27 Jan. Vognmandslaug har kunnet oprettes, og Befordringen desaarsag udredes af Stedets Indvaanere, skal diffes Postkarle derimod i Vognmands - Reise altid have det i I Cap. 17 § ommeldte Poststildt, og være forsynede med Posthorn Det samme skal ogsaa iagttages, naar Indvaanerne forrette Befordringen i de Tilfælde, at alle Laugets Heste ere i Reise. For enhver Deel, som mangler, fal Huusbonden bøde 3 Mk; dog imod Regres til Postkarlen, faafremt Manglen kan henregnes til hans Skisdesløshed

60.) Dersom en Postkarl, efterat han med Befordringen er fremkommen til det Sted, hvorfra samme sal afgaae, imod Forventning nægter at befordre de Weisende, da skal han derfor 1ste Gang bøde 4 Rdlr, 2den Gang 8 Rdlr. Skeer det 3die Gang paa Afgangsstedet, eller Postkarlen, efterat Reisen er tiltraadt, underveis skulde nægte at befordre de Reisende til det i Timesedlen bestemte Sted, da stal han straffes med Fengfel paa Vand og Brød, eller anden alvorlig Straf efter Omstændighederne; Desuden bør Vognmanden, imod Res gres til Postkarlen, give de Reisende billig Erstatning for de derved foraarsagede Udgifter og det lidte Ophold. 61.) Saafremt en Postkarl nægter at efterkomme de Forftrifter, som i I Eap. 28 § ere givne, angaaende, naar han maae sidde paa Kudskesædet, og i hvilken Orden flere Vognmands Heste skal forespændes, med videre, stal han bøde fra 1 til 2 Rdlr. 62.) Uagtet Vognmændes ne ikke selv eie de i I Cap. 13 § ommeldte Calescher eller Ugestole med Fordæk, maae Postkarlene under Mulct af I til 2 Rdlr ikke nægte, at de vorde spændte paa Postvognen, ligesom de og under samme Mulct uden Betaling skal være pligtige til at føre Calefcherne tilbage. Dersom disse Calescher formedelst Veltning eller skiødesles Behandling underveis komme til Skade, skal Postkarlen erstatte samme; og dersom han imod Forventning volds Fr. om Befordringsv. i Dmk. IV. 62-65 §. 63.) voldsom tilføier bemeldte Calescher Skade, skal han des- 27 Jan. uden straffes med Fængsel paa Vand og Brød. Postkarlene skal, under Mulet af 1 til 2 Rdlr, være Posten og de Reisende behielpelige med Paa: og Aflæs ningen, samt derved og eilers underveis bruge al muelig Forsigtighed og Tilsyn med Postgodset og de Reisen des Sager, hverken henkaste eller støde det, men altid sørge for, at Mellemrummene forsynes med Straae, og at det beqvemmeligen lægges, saa at de Reisende kan have tilbørlig Plads; Skulde de Reisendes Toi desuagtet, formedelst Postkarlenes Skiødesløshed' eller Uforsigtighed, komme til Skade, bør samme af dem erstattes. 64.) Forinden Postkarlene kiøre fra det Sted, hvor Befor dringen er tilsagt at mode, skal de under 1 Rdles Mulct forevise de Reisende deres Timeseddel, paa det de kan eftersee, om Afgangstiden rigtig er antegnet; ligesom de og, naar de ankomme til det Sted, hvorhen Reisen efter Timesedlen er bestemt, atter under lige Mulet stal forelægge de Reisende Timesedlen, og anmode dem om deres Paategning, om og hvorvidt de med Befordringen have været fornøiede eller ikke. 65.) Postkarlene stal blæse i posthornet saavel ved Afreisen, som ved Ankomsten, saa og underveis, hvor der ere hule og snevre Weie, hvilket ogsaa ber skee, naar de møde andre Vogne, som efter Forskriften i I Cap. 37 § bør vige af Veien; dog bør de efter bemeldte § blæse betids, og i en Frastand af 20 à 30 Skridt, paa det de Mødende kan have Tid nok til beqvemmelig at vige. ten ganske at blæse, eller det ikke skeer betids, skal Postkarlene vige til høire Side, og give de Mødende halv Vei; ligesom de og, naar de reise tilbage med ledig Vogn eller Heste, ei alene bør vige af Veien for andre Vogn mænd eller Postkarle, som have Fragt; men de maae i dette Tilfælde eiheller understaae dem at blæse i Pofthor €54 Efterlade de en- net, Fr. om Befordringsv. i Dmk. IV. 65:69 §. 27 Jan. net, for derved at tvinge andre til at vige af Veien for dem. 66.) Postkarlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til et Sted, hvor der er fæstning og Vagter udsatte for Portene, stat holde stille for første Vagt og tilkiendegive, hvem de Reifende ere, paa det de kan vorde eraminerede; Dersom Postkarlene efterlade dette og fiøre forbi Bagten, forinden de dertil erholde Tilladelse, eller det befindes, at de have giort en urigtig Ungivelse, maae de tilskrive sig Følgerne ved Vagten, og desuden vente, at vorde anseete med Straf paa Band og Brød. 67.) Pakkeposten, de Reisende, Courerer og Estafetter skal befordres i den Tid, som er bestemt I Cap. 30 §; men Postkarlene skal desuagtet Fiøre for sigtig, ligesom de og bør bruge tilbørlig Agt og Var somhed imod de Reisende, være høflige, villige og tienstagtige, om end de Reisende ved Overilelse kunde give Anledning til Trætte, i hvilket Fald de have at anmelde det Passerede ved deres Ankomst til Opsynsmanden, fom efter III Cap. 54 § er pligtig at foranstalte deres Anke undersøgt og endelig afgiort. Forseer nogen Posts karl sig herimod, skal han, efter Forseelsens Beskaffenhed og den Vedkommende tilfsiede Skade eller Overlast, an fees med tilstrækkelig Penge Mulct, Fængsel paa Band og Brød, eller anden alvorlig Straf. 68.) Postfarlene bør under Reisen altid være aarvaagne og ædrue, paa det de ikke desaarsag ved Veltning eller paa anden Maade skal tilføje de Reisende Skade eller Ulempe. For Hver Gang de velte, skal de, naar saadant af den Reis fende anmeldes, uden Hensyn til nogen Undskyldning, bode 2 Rdir; og faafremt de have været bestienkede eller have sovet, da Vognen veltede, skal de, efter Befindende, straffes med større Bøder, Fængsel paa Vand og Brød, og i begge Tilfælde tal de desuden erstatte den ved Beltningen forvoldte Skade. 69.) De maae imod Fr. om Befordringsv. i Dmk. IV. 69-72 §. imod de Reisendes Billie ikke underveis bruge længere 27 Jan. Bedetid, end i I Cap. 30 § er tilstaaet, ligesom de eiheker uden de Reisendes udtrykkelige Samtykke under Reis fen maae røge Tobak. Forsee de sig herimod, skat de for hver Gang bøde 1 Mk 8 Sk. 70.) Ligesom Postkarlene ifølge pl. 16 Aug. 1775 fra en Riebsted til en anden, hver Postindretning finder Sted, ikke maae medtage Breve, faaledes maae de eiheller efter Pl. 8 17ov. 1791, paa de Dage Pakkeposten afgaaer, uden for Posten medtage Penge, Bankosedler eller Pakker og Sager under 50 Punds Vægt; men naar de Reisende paa de Dage, Pakkeposten ikke afgaaer, paa Afgangsftedet tillade Postkarlene at medtage de forommeldte Pakkepostsager, eller de Reisende ikke have noget imod, at Postkarlene underveis modtage enten Pakkepostsager eller lese Breve, maae saadant være dem tilladt, imod at de paa første Station aflevere de Sager og Breve, som ere bestemte længere hen, til Postmesteren paa Stedet, for at befordres videre med Posten. Dersom Postkarlene handle herimod, skal de efter ferommeldte Placater for Hvert løst Brev eller Pakke med Penge, samt for hver Pose eller Pakke med Gods under 50 Punds Vægt, bøde 2 Rdlr, foruden den Porto eller Fragt, som er befalet, naar diffe Breve eller Sager gik med Posten. 71.) Saa ofte Pestkarlene underveis finde væsentlige Mangler paa Veiene, skal de uopholdeligen angive saadant for Opsynsmanden paa den Station, hvorunder de forefundne Mangler nærmest henhere, og made Stedet, hvor Manglerne ere, tilligemed sammes Beskaffenhed nøie forklares, hvorefter Opspnsmanden bør anmelde saadant for Vedkom mende til videre Foranstaltning. 72.) De Pofttarle, som kiore Pakkeposten, maae ikke holde og afsætte de Reisende eller noget Gods paa andre Steder, end paa Postgaarden, hvortil de altid der fiere; men derimod fø € 5 tes Fr. om Befordringsv. i Dmk. IV. 72-73 §. 27 Jan. res de Reisende med Extrapost og deres Gods hen til den Giestgiver Gaard, eller andet Huus, hvor de forlange det. Saafnart de Reisende ere aftraadte og Godset aflæs set, sal Postkarlen strar begive sig til Opsynsmanden, for at erholde hans Paategning paa Timesedlen om Unkomsttiden; og dersom noget er hændet ham underveis, hvorved Ophold er skeet, bør det paa Ankomststedet anmeldes for Opsynsmanden, for at vorde antegnet, tillige med de Omstændigheder, hvormed Postkarten troer at kunne bevise sin Anmeldelses Rigtighed. For enhver Timeseddel, som enten bortkommer, eller ikke, som foran meldt, af de Reisende er paategnet, fal Postfarlen bøde 1 Rdlr. 73.) Postkarlene skal, naar de neiagtig opfylde de dem heri paalagte Pligter, nyde i Drikkepenge for Pakkepostens Befordring fra Stas tion til anden 8 St. Danse, og desuden ligesaameget for Hver Reisende, de have paa deres Vogne. Naar de derimod befordre Extraposter enten med Vogn eller For spand, skal hver. Postkart af de Reisende betales 8 St. pr. Miil, uden Hensyn til Hestenes Untal. Den Posts karl, som mod vedkommende Reisende yttrer sig utilfreds med de lovligen bestemte Drikkepenge, sal derfor bøde 1 Rdir; er Yttringen af denne Utilfredshed ledsaget med Grovhed, straffes han, efter Omstændighederne, med Arrest paa Vand og Brød, fra een til fire Dage efter Gen. Postamtets Kiendelse. For private Courerer og Estafetter nyde de samme Drikkepenge, men for dem, der befordres for Postkassens Regning, erholde de ikkun 8 St. for hver Station, med mindre Stationen er over 4 Mile, da dem i saa Fald tilstaaes 12 St., hvilke Driks kepenge altid udbetales paa Ankomststedet. Desuden skal de Postkarle, som forsvarligen forrette Befordringen, saalænge de forblive i saadan Tieneste, være frie for alle personlige Tyngder (Land- og Søemilice Tienesten und: Fr. om Befordr. i Dmk. IV. 73§ V. 77 §. undtagen) og maae ikke af Nogen anhverves til Krigs: 27 Jan. 74.) Dersom Vognmændene selv kigtienesten

re, og saaledes forrette Postkarlenes Tieneste, skal de være de samme Pligter og Straffe undergivne, som for Postkartene i dette Capitel ere bestemte; ligesom de og maae oppebære de Postkarlene i 73 § tilstaaede Drikkes penge. Desuden skal Vognmændene, som Huusbonder, imod Regres til Postkarlene, betale de Bsder, som diffe vorde paalagte, og til Vedkommende, som tila feies Skade, udrede de omforklarede Erstatninger. V.) Om Post: og Giestgiver: Gaarde. 75.) Ligesom der nu næsten allevegne paa Hovedtouren fra Khavn til Hadersleb og i flere Stæder udenfor Hovedtouren ere privilegerede Post: og Giestgiver: Gaarde, hvor Posten og de Reisende kan indtage, saaledes, vil Kongen og med Velbehag ansee, at saadanne Post: og Giestgiver Gaarde vorde indrettede i alle øvrige Kiebsteder i Danmark, hvor Hoved-Landeveie og Pakkeposten gane, og hvor megen Passage med Reisende forefalder. 76.) I enhver af diffe Post- og Giestgiver Gaarde skal om tatten bestandig brænde en Lampe, og en paas lidelig Person være tilstede, paa det Posten og de Reifende, som ankomme sildig eller ved Nattetid, strar kar faae fornøden Lysning og Hielp til deres Sagers Afpakning. De Karle, der tiene, som Ligenbrødre, i Post- og Giestgiver Gaardene udenfor Khavn, maae, saa ofte deres Hielp af de Reisende forlanges og afbenyttes, oppebære i Lizenpenge 6 Sk. for en Extra Postvogn, og 10 St. for en Kareth, Chaise eller anden Vogn, hvortil der bruges flere, end 2de Heste. 77.) Der maae ogfaa i Post og Giestgiver Gaardene forefindes saadan Leilighed, at der for de Reisende i det mindste er er egen rummelig og reen Stue, hvilken om Vinteren altid bør være varm, og om en eller anden af de Reisende be= gies Fr. om Befordringsv. i Dmk. V. 77:79 §. 27 Jan. gierer et Værelse eller Kammer for sig selv, bør det lige ledes mod Betaling forstaffes dem, tilligemed gode og reenlige Senge famt al anden Beqvemmelighed, som med Billighed kan forlanges. 78.) Giestgiverne bør vise de Reisende al Tienstfærdighed og anstændig f Tighed, samt sørge for, at de efter deres Stand og Kaar borde beværtede med hvad de begiere og efter Stedets Leilighed kan erholde, imod at de derfor erlægge Betaling efter den Text, som vrigheden sætter, hvilken Tart til Efterretning for de Reisende bør findes opslaget i Giestestuen. Paa de Steder, hvor de Reifende med Pakkeposten pleie at tage ind og spise eller nyde anden Forfriskning, maae Giestgiverne derpaa altid være saaledes beredte, at Maden, eller hvad de Reisende efter Postens Ankomst forlange, i hast kan vorde frembragt, da denne Postes bestemte Gang ikke taaler langt Ophold. 79.) Saafremt Giestgiverne ikke holde deres Gaarde og Gieftgiverie i vedbørlig Stand, ikke beværte de Reisende forsvarligen, eller lade sig betale over den fastsatte Tart, samt enten selv eller deres Folk begegne de Rei fende uhøfligt og uanstændigt, sal de efter Omstæn dighederne mulcteres fra 2 til 20 Rdlr, hvilken Mulet tilfalder Stedets Fattigkaffe; Og paa det saadant desbedre kan vorde opdaget, skal der i Gießtestuen paa hvert Giestgiversted, hvor Posten og de Reisende tage ind, fo refindes en af Stedets Øvrighed authoriseret Bog, fom Giestgiverne selv bekoste, hvilken Bog skal forevises de Reisende, for deri at antegne, om og hvorvidt de med Herbergeringen og Bevertningen samt den derfor fordrebe og etlagte Betaling have været fornoiede eller ikke. Bemeldte Bog eftersees af Magistraten eller Byefogden i Kiøbstederne, samt vedkommende Herredsfoged eller Birkebommer paa Landet, efter ethvert Qvartals Udløb i Begyndelsen af Januar, Upril, Juli og October Maaned; Fr. om Beford. i Dmk. V. 79 § VI. 82 §. ned; og faafremt det da befindes, at de Reisende have 27 Jan. indført nogen Klage, skal diffe Embedsmænd uopholde lig undersøge Sagen, og derom afgive Indberetning til Stiftamtmanden eller Amtmanden til videre Foranstalt aring. 80.) De af Giestgiverne, til hvilke Opsynet over Befordringsvæsenet overdrages, skal derimod, naar Pakkeposten tager ind hos dem, og de noie ope fylde de dem i denne Fr. paalagte Pligter, være befriede for alle borgerlige og pens Bestillinger samt personlige Tyngder, ligesom deres til at imodtage Posten og de Reisende brugende Gaarde, sasvel i Krigs: som Fredstider, skal være frie for ordinair og ertraordinair Indqvartering; de fal eiheller af deres brugende Giests giverie svare Næringsskat eller andre Tyngder. 81. VI.) Jagttagelser for de Reisende. Udenfor de Undtagelser, som i I Cap. 7 § ere foreskrevne, maae ingen Reisende lade sig befordre ved andre, end Vognmændene, saafremt de vil undgaae den Uleilighed, som kunde flyde af, at Vedkommende, der imod denne Frs Bud afgive Befordring, vorde anholdte og anseete efter I Cap. 6 §. De Reisende bør derfor om al anden Befordring henvende sig til Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet, som ifølge III Cap. ere pligtige at forstaffe samme. Naar Befordringen bestilles, erlægges Fragten, ligesom og Mile: og Tilsigelsespenge samt Port: og Bompenge, alt til næste Station, hvorefter de Reisende ingen Udgifter have underveis; men ved deres Unkomst til Stationen betales de i IV Cap. 73 § befalede Drikkepenge til Postkarlen; og naar Lizenbrødrenes Hielp forlanges og afbenyttes, bør de Reisende ved deres Afgang betale de i V Cap. 76 § anordnede Ligenpenge. 82.) Paa de i III Gap. 50 § befalede Timesedler, som Postkarlene ved deres Afgang og Ankomst forevise de Reis sende, bør disse anføre, om de have været tilfreds med den Fr. om Befordringsv. i Dmk. VI. 82-86 §. 27 Jan. den hafte Befordring eller ikke. I sidste Fald bør de Reisende, foruden deres skriftlige Paategning paa Timesedlen, tillige andrage deres Anke for vedkommende Opsynsmand saafremt det Paaklagede er af den Beskaffenhed, at om Sagen i begge Parters Overværelse bør søges Oplysning. Ligeledes bør de Neisende i den efter V Cap. 79 § paa Giestgiverstederne forefindende Bog anføre, om og hvorvidt de med Logie, Beværtning med videre have været tilfreds eller ikke. 83.) Det paaligger de Reisende at begegne Opsynsmændene, Giestgi verne og deres folk samt Vognmændene og deres Post- Karle hofligen, og ikke paa nogen Maade at foranledige ubillige Trætter eller Uenighed, faafremt de vil undgaae at vorde anseete efter Forseelsens Beskaffenhed. 84.) De bør ligeledes paa Postgaardene og Giestgiverstederne opføre sig anstændigen, og ikke ved usømmeligt Forhold foraarfage Allarm eller Uroe; men dersom dette desuagtet imod Forventning skeer, og de Reisende ikke efter Advarsel opføre sig anstændigen, ber Postmesteren eller Giestgiveren paa lovlig Maade forge for, at staffe sig og øvrige Vedkommende Roe og Huusfred. 85.) De Reisende med Pakkeposten bør være høflige mod Postføreren og de maae hverken paa Stationsstederne eller underveis føre nogen Befaling over Postkarlene, da dette alene tilkommer Postføreren, som den der staaer til Ansvar for Posten og dens Befordring. Naar de Neisende med Pakkeposten derimod maatte have grundet Anke at føre over Postkarlene, andrages saadant for Postføreren, eller paa første Station for Postmesteren eller Opsynsmanden, da det paaligger diffe Betiente, efter Omstændighederne, at fors anstalte Sagen undersøgt og afgiort. Skulde de Reisende imod Forventning vorde ilde begegnede af Postføreren, maae de derom indgive Klage til Gen. Postamtet til Sa gens Undersøgelse og Afgiørelse. 86.) De Reisende med Fr. om Beford. i Dmk. VI. 86§ VII. 88 §. med Ertrapost maae hverken paa Stationerne eller uns 27 Jan. derveis begegne Vognmændene eller Postkarlene med Skieldsord, og endnu mindre med Zug eller Slag. Steer dette, og Vognmændene eller Postkarlene flage derover for vedkommende Opsynsmand, bør denne uophol delig anmelde Sagen for vedkommende Øvrighed, og pansee Klagerens Tarv. Dersom det befindes, at en Fremmed eller udenlandsk Reisende har fornærmet Vognmændene eller Postkarlene i en faadan Grad, at deraf kunde flyde 23øder eller anden Straf, da maae de ikke befordres videre, førend de efter Øvrighedens Kiendelse, ved at stille Gaution for Sagens Udfald eller paa anden Maade, have tilfredsstillet Vedkommende, hvilket ligeledes finder Sted, naar de Reisende, som foregive at opholde sig i de Kgl. Riger og Lande, ikke behørig kan bevise deres Opholdssted. VII.) Om Sagernes Behandling og Afgisrelse 87.) General Postamtet bemyndiges herved til at paakiende og endelig afgiore alle Sager, hvorved nogen af Postvæsenets Betiente eller Under givne, nemlig: Postmestere eller Opsonsmænd, Vognmænd, Postkarle og Lißenbrødre, tiltales for at have over traadt de Kgl. Anordninger om Befordringsvæsenet, for saavidt Forbrydelser maatte kunne afsones med Pengemulct eller Fængsel paa Vand og Brød; deg overlades det til Gen. Poftamtet, at henvise deslige Sager til Afgiørelse ved den Politieret, hvorunder de Paagieldende henhøre, naar Gen. Postamtet finder, at Omstæn dighederne dertil give Anledning. Injurier, hvad enten de ere verbales eller reales, paakiendes ikke af Gen. Postamtet, men paaankes for vedkommende Ret. 88.) De Sager derimod, hvori der maatte være Spørgsmaal, om ikke forbemeldte Postvæsenets Betiente og Undergivne bør ansees med en hoiere Straf, end i 87 § er benævnt, eller som angane nogen Tiltale imod de Reisende, skal frems Fr. om Befordringsv. i Dmk. VII. 88-89 §. 27 Jan. frembeles, som hidtil, paakiendes af vedkommende Giestet eller Politieret. I øvrigt skal vedkommende Øvrigheder og Rettens Betiente paa Begiering af Gen. Pofte amtet. Postmesterne eller Opsynsmændene, ex officio gaae dem til Haande med de fornødne Forherers Optagelse, eller andre Oplysningers Erhvervelse, famt Bodernes Inddrivelse, hvilke Boder skal tilfalde Gen. Postamtets Fattigkaffe, for saavidt i denne Fr. ikke anderledes er bestemt. 89.) Paa det denne Fr. kan vorde almindelig bekiendt og være i bestandigt Minde, skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer tilstilles Øvrighederne overalt i Dan mark til Bekiendtgierelse; ligesom og et Exemplar skal tilstilles hver af Opsynsmændene famt Giestgiverne og Vognmændene; og desuden skal et af Gen. Poftamtet foranstaltet kort Udtog af samme i det danske, tydske og franske Sprog tilstilles samtlige Giestgivere, hvilket Udtog skal være i Giestestuen til alle Vedkommendes Underretning. Denne Fr. træder i Kraft, for saavidt Khavn angaaer, d. 1 Apr. 1804, og med Hensyn til alle øvrige Steder i Danmark b. 1 Maj 1804. 27 Jan. 31 Jan. 1 Febr. Pat. betr. die Bildung einiger Viehärzte auf der Veterinairschule zu Ropenhagen, für die Landdi stricte des H. Schleswig. p. 327. Plan zur verbesserten Einrichtung des Armenwe fens auf Pelworm. p. 329. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 27ov. 1802 paabudne Afgift af Skibsfragter, med hensyn til indenlandske Producters Afskibning til fremmede Steder (*). Gen. L. Oec. og Commerce -Colleg. p. 52. Gr. Da det er fundet nødvendigt, ved en foran. dret Indretning med Oppebørselen af den ved Fr. 10 (*) Denne Pl. er og udkommen paa tyd for Hertugeeme mene. Pl. om Afgift af Skibsfragter. 1-4 §. 30 17ov. 1802 paabudne Afgift af Skibsfragter, forfaa: 1 Febr. vidt angaaer Afslibningen af de Kgl. Rigers og Landes vigtigste Export Artikler til fremmede Steder, at betrygge Stats Kassens Indtægt, samt tillige at inddrage under samme Afgift den fra Norge udgaaende Trælast, saa bliver hermed følgende befalet: 1.) For Fiskevarer, som udføres fra Norge, samt for Rornvarer, som udgane fra Danmark og hertugs dommene, skal den veb Fr. 10 270v. 1802 paabudne Afs gift af Skibsfragter herefter beregnes ved Ladningernes Ud= Klarering fra Toldstederne, samt oppebæres af Toldbetienters ne tilligemed de anordnede Læstepenge, uden Forstiet, hvad enten Ladningerne udføres med indenlandske eller fremmes de Slibe. 2.) Paa samme-Maade betales og oppe bæres denne Afgift af al Trælast, som udføres fra Norge være sig med indenlandske eller med fremmede Stibe. 3.) Afgiften beregnes, med Hensyn til de forehavende Reisers Forskiellighed, i Overeensstemmelse med forbemeldte frs II Art.; til hvilken Ende enhser Skipper, som i fit førende Skib haver indtaget saadanne Varer, af hvilke den paabudne Afgift af Skibsfragter skal svares ved- Udgaaende, er pligtig at opgive til vedkommende Toldbe tient, paa hvad Sted disse Varer ere bestemte at losses. 4.) Ikke desmindre skal de Kgl. Underſaatter, som med Landets Skibe udføre de fornævnte Produkter, fremdeles være pligtige, efter Labningernes Udlosning i nogen frem med Havn, at udstede den i Sr. 10 Lov. 1802. IV Art. befalede Revers, som af den Kgl. Consul eller Handels- Commissair bliver Gen. L. Dec. og Commerce Collegium tilstillet, alene med den Forstiel, at det bliver anført paa Reversen, at den paabudne Afgift af Skibsfragter er bes talt paa Udslibningsstedet. Gen. L. Dec. og Commerce Collegii Pl. 6 Febr. (Refol. 25 Jan.) at af enhver af saadanne Concessio XIV Deel. D ner Pl. om Betaling for Concessioner :c. 6 Febr. ner og Privilegier, fom giennem Gen. 2. Oec. og Commerce Collegium hidtil ere blevne bevilgede uden Betaling, stal for Eftertiden erlægges 2 Role, hvilke, i Folge Fr. 21 Oct. 1803, blive at beregne Skatkam merfonden til Indtægt. p. 54. 1 Mart. 2 Mart. Circular-Verfüg. f. Holstein, Pinneberg u. Ranzau zur nähern Bestimmung der wegen Vergütung der Qvartiere bei Durchmarschen und Cantonnements der Truppen erlassenen Verfügungen. p. 344. Reglem. for det borgerlige Artillerie- Corps i Helsingser. Cancel. p. 55. Gr. Da de Grundsætninger, i Følge hvilke Borgervæbningen i Danmarks øvrige Kiøbsteder, ved Regl. 4 Jun. 1802, er bleven ordnet, i mange Dele ere uanvendelige paa Helsingøer, faa har Kongen, til denne Byes Sikkerhed og Forsvar, fundet det nødvendigt, sammesteds at træffe en særskildt, og efter dens Beliggenhed mere paffende, borgerlig militair Indretning. Ligesom Han derfor, ved det d. 27 17ov. 1801 approberede Reglement, har stadfæstet et borgerligt Artillerie-Corpses Oprettelse i Helsingøer, og ved Refol. II Mart. 1803 befalet at dette skulde forbindes med Borgervæbningens iste Afdeling, samt at begge Corpfer, efter nærmere tagende Beslutning, skulde ordnes til et borgerligt Artillerie; saa vil han og, da fammes Organisation nu er tilendebragt, ved denne Anordning have fastsat følgende Regler for det helsingserske borgerlige Artillerie:Corps, ved hvilke Regl. 2717ov. 1801 famt de i Refol. 11 Mart. 1803 foreskrevne Bestemmelser ophæves. 1.) Til Helsingsers borgerlige Artillerie:Corps henregnes: Imo.) Det hele Borgerskab; 2do.) Det værndygtige unge Mandskab af Borgerstanden; og 3tio.) De af de Kgl. Embedsmænd, som frivilligen derved tage Tie Regl. for Helf. borg. Artillerie. 1-3 §. 2.) Tieneste og hvis Forretninger kan bestaae med de Corpfet 2 Mart. paaliggende Pligter; dog undtages de Perfoner af Bors gerstanden og Færgelauget, som ved Brand Corpset ere ansatte, eller ansatte vorde, og ligeledes de, som formes deist Svaghed ere uskikkede til Tienesten. Dets Hensigt er: at bidrage til Stadens og Gronborg Fæstnings Forsvar imod fiendtligt Overfald i Krigstid, og i øvrigt til Ordens Opretholdelse i Byen. Dette Corps stal bestaae af en hoistcommanderende Officeer, en Major, en Regimentsfeldtskiær og en Auditeur, som udgjøre Staben; samt af 3 virkelige Capitainer, 3 Stabs-Capitainer, 3 Premier Lieuttenanter, 6 Second Lieutenanter, 6 Fyrværkere, 3 Comman deer-Sergeanter, 30 Bombarderere, 60 Over Constabler, 240 Under-Constabler, 6 Tambourer og 3 Pibere, som inde deles i 3 Compagnier. Skulde de Tienstpligtiges Untal overs ftige foranførte, ansættes diffe, til videre, som Reserve-Ar tillerister, og fordeles lige imellem Compagnierne. Foruden at Corpset forpligtes til den Troskab og Lydighed, enhver Undersaat er Kongen, som sin Urve og Enevolds Herre, skyldig, skal hvert af dets Lemmer, ved sin Indtræ delse i samme, Ober- og Under-Officererne skriftlig, og Constablerne mundtlig, aflægge følgende Troskabs: Eed: "Jeg lover og sværger, at være Hans Majestæt, min alter: "naadigste Arve-Konge og Herre, Kongen af Danmark og "Norge 2c. 2c. og Arve Successorer, troe og lydig; med "Redelighed og Iver at efterkomme de Befalinger, Aller: "heiftsamme enten allerede har givet, eller i Tiden allers "naadigst maatte finde for godt at give, det helsingøerske "borgerlige Artillerie Corps betreffende; i Krigstid at for "svare min Post, som det en ærekiæer og tapper Wand ege "ner og anstaaer; og endelig, naar jeg dertil af mine Fos "resatte beordres, bidrage til Ordens Opretholdelse i Hels "singoers Bye; saa sandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord1" 3.) Paa det at Corpset kan faae, og stedse D 2 bee Negl. f. Helf. borg. Artillerie. 3 §. 2 Mart. beholde den fornødne Færdighed i at bruge Skydt, fat famme 2 Gange om ugen i 3 Maaneder af Naret træde sammen paa saadanne Tider, som den Hoistcom manderende finder meest overeensstemmende med de flestes Leilighed, saavel for at eve fig med Kanoner, Morsere og Haubiger, som og for at lære, hvad en duelig Artilles rift i øvrigt bør vide, i Henseende til Ammunitions Fors færdigelse m. v., alt under Veiledning af en Kgl. Artille rie-Officeer, indtil Corpset har faaet den fornødne Færdig hed; men naar samme er opnaaet, maae al Exercitie stee under Bestyrelse af Corpsets egne Officerer. Det tillades i øvrigt den Høistcommanderende, at fritage de Artillerister, som ved Flid og Agtpaagivenhed have erhvervet sig de fornødne Færdigheder og Kundskaber, for faa mange Ererceer Dage han finder passende, faalænge de vedblive at give Prove paa at besidde den Duelighed de bor have. Hvert Aar, paa den Dag den Hoistcommanderende bestemmer, seal Corpset, ved, en General Mynstring, aflægge offentlig Prove paa, hvad Fremgang det i Aarets Lob har giort. I Tilfælde af en Ildsvaade skal Corpset stille en Commando af I Lieutenant, 3 Under-Officerer og 30 Mand, for at besætte de tilgrændsende Gader og paasee Ordens Vedligeholdelse. Denne Commande mane altid i Forveien være tilsagt at holde sig parat, saaledes at den, faafnart Brand-Signalet gives, ftrar kan indfinde sig ved Ilden. End videre maae en Reserve Commando af lige Styrke være tilfagt, for at afløse den første, ifald Ilden skulde vedvare over 6 Timer, eller for at besætte Gaderne, om en anden Ild paa samme Tib skulde opstaae. Naar Oplob eller anden orden i Byen finder Sted, som ikke, uden ved væbnet Magt, kan dæmpes, og Politie mesteren hos den Hoistcommanderende reqvirerer Corpsets Hielp, skal denne strar lade udcommandere faa mange Folk, som til Hensigtens Opnaaelse er nødvendigt. Laa der Regl. f. Hels. borg. Artillerie. 3-6 §. der den Høistcommanderende, enten i benne eller anden 2 Mart. Henseende, slaae Generalmarsch, skal det hele Corps, inden en halv Times Forløb, indfinde sig paa den bestemte 4.). Da Subordinationen er en Allarmplads. faa væsentlig Sag ved enhver Militair Indretning, at uden den intet hensigtsmæssig kan udrettes, skal det være ethvert af Corpsets Medlemmer alvorligen paalagt, i alt hvad Tienesten angaaer, uden Modsigelse eller Indvending, strar med Hurtighed og Noiagtighed at efterkomme, Hvad hans Foresatte befale ham. Troer han end, at er fandan Befaling er urigtig, eller finder han sig derved for nærmet, skal han ligefuldt udføre den paa den Befalendes Ansvar; men han kan siden indgive fin Klage til Satis factions Erholdelse. 5.) De, som tiene under dette Gorps, ere berettigede til at fordre Afskeed, naar de have opnaaet en Alder af 50 War, saafremt de ikke, af egen Drift og af Iver for det Almindelige, selv enste at vedblive Tienesten, hvilket ei paatvivles at ville skee. I øvrigt maae ingen, som ved dette Eerps er ansat, derfra afskedi ges, uden meget gyldige Aarsager, faasom: Svaghed, Befordring i Kgl. Tieneste, eller Bortreise fra Staden; men enhver skal blive i Corpfet og giore Tieneste, faalænge hau dertil findes duelig. Naar negen reiser fra Byen i læn gere Tid, end 2 Dage, skal han melde sin Afreise for den Heistcommanderende; og naar han kommer tilbage, ſkal han strap igien tilkiendegive Ham sin Ankomst. I Krigstid, naar Helsingeers Bye eller Cronborg Fæsts ning enten virkelig angribes, eller trues med et fiendtligt Anfald fra Søes eller Landsiden, og erklæres i Beleirings- Tilstand, skal dette Gorps træde ind under Commando af den høiskcommanderende General i Provindsen, og staae under Commandanten paa Cronborg, samt være Krigslovene underkastet. Den commanderende General ordner da den bevæbnede Krafts Anvendelse til Stadens og Sæst- 57267 D 3 6.) nin Regl. f. Hels. borg. Artillerie. 6-7 §. 2 Mart. ningens Forsvar, og giver den Hoistcommanderende ved Corpset de i denne Henseende fornødne Befalinger, som denne igien har at meddele de ham subordinerede; og stal da ethvert af dette Corpses Medlemmer være forbundet, uden Hensigt til viffe Dage eller Tider, stedse og naar forlanges at være færdig til Tienesten, samt med Neiagtighed, Mod, Iver og hurtighed at efterleve de Befalinger, fem ham af Vedkommende maatte gives. Dog at faaban Tieneste ikke fordres udenfor Fæstningen og de Batterier, som nu, eller i Tiden, paa dens eller Stadens Grund ere, eller vorde, anlagte. 7.) Det skal være den Soiftcommanderende af dette Corps paalagt, at vaage over, at Kongens desangaaende givne, eller herefter given, be, Befalinger neiagtigen efterleves; han skal af yderste Evne bidrage til, at Corpset bringes til den meest muelige Grad af Fuldkommenhed, og stedse paasee, at enhver i famme efterkommer sine Pligter. Han skal beskytte enhver i fine Rettigheder, og saameget, som mueligt, forebygge, at ingen fornærmes. I alt, hvad der angaaer Tienes ften eller Commando, haver han at henvende sig directe til H. Kgl. Hoibed Kronprindsen, som vil meddele ham Resolution derpaa, saavelsom i alle slige Tilfælde give ham de fornødne Befalinger til Efterlevelse; Ligeledes har han at tilstille Ham alle Forestillinger til Afgang, saavelfom Forslage til Uvancements, i Over Officeers Claffen; men desuagtet stiles alle slige Sager, som sædvanlig, til Kongen. Alt øvrigt, udenfor disse Puncter, sendes, som fædvanlig, til vedkommende Collegier, hvilke nærmere forelægge Kongen faabant til Resolution. De ledigblivende Under Officerers Poster maae han selv besætte, men haver bog stedse at indmelde, saavel af som Tilgang i denne Claffe, til Kronprindsen. I øvrigt skal han, saavel i fine Forslage til Over-Officeers-Posternes Besætteise, som i Henseende til Avancementet iblant Under Officererne, Fette Negl. f. Hels. borg. Artillerie. 7:10 §. rette sig efter Ancienneteten, og ingen forbigaae uden 2 Mart. gyldige Aarsager, hvilke han da skriftlig haver at indgive ved Forslaget eller Meldingen. 8.) Majoren skal assistere den Heistcommanderende i Corpsets Over Com mando, efter de specielle Forholds Regler, som denne fin der fornødent at give ham. I den Heistcommanderendes Fraværelse træder han i dennes Steb, og iagttager hans Pligter; dog maae han, i hvad som kan taale Ophold, oppebie den Hoistcommanderendes Resolution. Giver den Hoistcommanderende en Befaling, som efter hans Me ning er skadelig, skal han, ferend Executionen, med Beskedenhed give ham fine Tanker berom tilkiende; men bliver den Høistcommanderende ligefuldt ved sin Mening, skal han strap bringe Befalingen i udøvelse. 9.) Regimentsfeldtstieren skal betiene de af Corpsets Medlemmer, som i Tienesten komme til Skade, med Forbinding og videre chirurgisk Behandling. Han skal derfor, i Tilfælde af fiendtligt Angreb, eller ved Skarpskydning og Bombekastning, være tilstede paa Batterierne, for strap at kunne assistere. De af Artilleristerne, som af den Heistcommanderende erklæres for Fattige, samt deres Koner og Born, skal han i Sygdoms Tilfælde give den fornødne medicinske og chirurgiske Hielp. Naar en Artillerist melder sig om Understøttelse af Syge-Kaffen, stat han undersøge, om denne dertil er qvalificeret, og derom udfærdige sin Attest. Hans Udlæg for Bandage erstattes ham enten af Syge-Kaffen, eller af den, som nød hans Hielp; men for hans Umage nyder han ingen Gotgiørelse. 10.) Auditeuren administrerer Retten paa lovbefalet Maade. Han besørger Corpsets Correspondence, under Bestyrelse af den Høistcommanderende, og fører Regnskabet saavel over Corpfets Fond, som over Artilleristernes Liig og Syge= Kasse, saaledes som i dette Reglement er, eller herefter vorder, befalet; hvorfor han aarlig nyder saadan Gotgiø D 4 rel: Regl. f. Helf. borg. Artillerie. 10-15 §. 1 2 Mart. relfe, fom han med Corpset kan blive enig om. II.) Compagnie: Cheferne bør sørge for, at alting i deres Compagnier er i god Orden og overeensstemmende med de, angaaende det borgerlige Artillerie Corps, ergangne Befalinger. De imedtage og udføre med Neiagtighed de Drdres, som dem af den Heiftcommanderende eller Majos ren, Corpsets Sager betreffende, gives; og naar nogen Forandring, Mangel eller Mislighed indtræffer i deres Compagnier, da skal de saadant ufortovet for den Hoists commanderende og Majoren anmelde. 12.) Stabs: Capitainerne ber assistere Compagnie - Cheferne i Compagniernes Bestyrelse. I Compagnie Chefernes Fravæ relse træder Stabs Capitainen i hans Sted og iagttager Hans Pligter. 13.) Lieutenanterne ber være Eas pitainerne behielpelige i forbemeldte deres Pligters Ude velse. De imodtage og udføre behorigen de Orbres, som dem af deres Forefatte gives, Tienesten betreffende; og naar nogen Mangel, Mislighed eller Forandring ind treffer, have de saadant ufortovet for Compagnie Chefen at anmelde. 14.) Det skal være alle Over:Officerernes Pligt, ikke alene at erhverve sig fuldkommen Rundstab om den almindelige Exercitie med Kanoner, Morfere, Haubiger og Side Gevær, samt den practife Artilleriekunst; men de skal endog, saavidt deres Ev ne og Leilighed tillader, lægge sig efter Artillerie Vi denskaben, paa det de, med besto større Sikkerhed og Notte, kan rette og veilede deres Underhavende. De bor til den Ende flittigen sege Forelæsningerne, naar Corpset kan foranstalte saadanne holdte. 15.) Foru den den almindelige Erercitie med Kanoner, Merfere eg Haubiber, stal Under Officererne tillige lægge sig faameget efter den practiste Artilleriekunst, som fornødent er, for med Nytte at beklæde deres Post; Ogsaa de skal derfor flittigen søge de i 14 § ommeldte forelæsninger, 09, Regl. f. Hels. borg. Artillerie. 15-16 §.

  • g, førend de til Officeers Posten kunne bringes i For 2 Mart.

flag, lade sig, i Dverværelse af Stabs Dfficererne og Compagnie Cheferne, examinere af Exerceermesteren eller den, som holder Forelæsningerne, og med Eramina tors Attest gotgiere, at de besidde fuldkommen Kundskab om "Mechlenburgs practise Anviisning for Artil- Terister", og samme Forfatters "Jagttagelser ved Batterie Tienesten". Foresattes Ordres med Noiagtighed og Hurtighed, samt besorge Tilfigelserne. Især paalægges det Bombarde: De skal imodtage og udføre deres rerne, i det ringeste een Gang ugentlig, at visitere hos de dem underordnede Artillerister, for at eftersee, om de have deres fulde Armatur, samt om den er pudset og i forsvarlig Stand. De skal hver Loverdag desangaaende afgive skriftlig Rapport til deres Compagnie Chefer, og deri melde, om alt har været i god Orden, eller, i modsat Fald, hvad Mislighed de have forefundet. Forsommer en Bombardeer saadant, og noget af Armaturen derover forkommer, stal han, foruden at ansees for Overberighed, for samme være ansvarlig, imod Regres til vedkommende Artillerist. 16.) Det skal være Artillerifterne paalagt, at vise fig lydige og høflige imod deres Foresatte, samt agtpangivende og lærvillige, paa det de, fom deres Pligt er, desto snarere kan forstaffe sig fornoden Færdighed i, saavel med Behændighed og Accura tesse at behandle og bruge en kanon, Merser eller Hau- Big, som i at forfærdige Ammunition, alt til den Grad af Fuldkommenhed, som den Hoistcommanderende agter nødvendigt; hvilke Forretninger dog ikke oftere maae fordres af dem, end i 3 § er fastsat. De skal møde paa Ererceerpladsen eller i det Huus, som bruges til Labora torium, præcise til den bestemte Tid, altid reenligt og anstændigt klædte. Ligeledes skal de, naar de ere tilsagte at holde sig parate i paakommende Ildsvaade, strap, saa- D5 snart Regl. f. Hels. borg. Artillerie. 16-19 §. 2 Mart. snart Brand Signalet gives, forfeie sig til Ilden, med Side Gevær og Uniform, for at iagttage, hvad dem af deres Forefatte befales. Slaaes Generalmarsch, stal de, inden en halv Times Forløb, mode, ligeledes med Side Gevær og i Uniform, paa den bestemte Allarm plads, for at udføre, hvad den Høistcommanderende finder fornødent at anordne. Den dem betroede Armatur og Læ dertoi skal de stedse holde reen og i hensigtsmæssig Stand, og forevise den til den visiterende Under-Officeer, samt ders for være ansvarlige. 17.) Tambourerne skal være pligtige at slaae Trommerne, og Piberne at pibe, ved Ererceringen, Ind- og Udmarscher, samt de første at gaae de Ærender, som Stabs Officererne, eller deres Compagnie Chefer, i Corpsets Forretninger, finde fornødent at sende dem. Tambourerne skal ogsaa, efter Omgang, flaae Trommen i Byens Antiggender, imod sædvanlig Bes taling; dog at de hver Gang af Magistraten hos den Heistcommanderende reqvireres. For den dem betroede Uniform, Trommer, Piber og Tilbehør, staae de Corpset til Ansvar. 18.) Corpsets samtlige Lemmer skal, imedens de staae i virkelig Tieneste, og saalænge andre Borgere dertil ere at faae, være fritagne for at være Rodemestere, Fattiges Forstandere, Kirkeværgere, Overformyndere og Riemnere; men naar de fra Corpset afskediges, ophører denne Fritagelse. 19.) De Haandværkssvende, som i Følge Reglem. 27 7ov. 1801 have, ved at gaae ind i Corpset, erholdt Frihed til at nedsætte sig, som Frimestere i deres lærte Professioner, og derpaa at erholde Borgerbrev, imod at betale det halve af det, som en Laugsmesters Borgerbrev koster, samt at antage til Medhielp og Oplærelse en Dreng, beholde fremdeles denne Frihed; men for Fremtiden maae den ikke meddeles flere, end at der i alt bestandig kan være i Corps set af saadanne Frimestere: 2 Temmermænd, 2 Sned- Eere, Regl. f. Helf. borg. Artillerie. 19:20 §. fere, eller tilfammen 4 af begge Professioner, 3 Hiuls 2 Mart. mænd, 3 Grov eller Kleinsmede, og 2 Sadelmagere, Tambourer og Pibere uberegnede. Saalænge der iblandt de allerede antagne findes saa mange af de forbenævnte Pro fessionister, som fastsat er, maae ingen nye antages. Disse Frimestere skal være pligtige, uden Betaling, at istandsætte de smaae Bröstfældigheder, sem under Brugen kunne finde Sted ved Krigsredskaberne, naar faadanne Reparationer kan giøres i den Tid de ellers maae anvende ved Erercitien. Dersom nogen af diffe Artillerifter i Tienesten saaledes vorder beskadiget, at han derved blev sat ud af Stand til at arbeide eller ernære sig af sin Haandtering, vil Kongen end videre have tilladt, at han maae holde en Svend eller endnu en Dreng til Hielp, hvorhos Kongen tilfiger ethvert af Corpsets Medlemmer, som i Tienesten kommer til Skade, Sin Forsorg De af Artilleristerne udlærte Drenge skal, i vedkommende Laug, som Svende indskrives, naar de kan giøre et forsvarligt Svendestykke. De af Tambourerne og Piberne, som ere Professioniffer, nyde samme Net tighed, som de i denne § ommeldte Artillerister; men de, som ikke ere Professionister, kan drive en anden borgerlig Haandtering, uden derpaa at vinde Borgerskab eller deraf at svare Næringsskat. 20.) Over og Under-Officererne af dette Corps bære Uniform efter den af Kongen approberede Tegning, samt borgerlige Distinctions Epauletter, og i Hatten en hvid Fiær med blane Top; Over Officererne 2de Epauletter, og Under Officererne een; Stabs Officererne, famt Compagnie Cheferne og Stabs- Eapitainerne, bære Armeens Feldtegn, og rangere med Officererne af samme Grad ved det borgerlige Artillerie- Corps i Khavn. I Henseende til Artilleristernes Uniform, da fal Kiolen være af kraprødt klæde med mørkeblaae Krave, Rabatter og Opslage, og i øvrigt liig den for Overs Regl. f. Helf. borg. Artillerie. 20-24 §. 2 Mart. Over- og Under Officererne approberede. Overconstabler ne bære en Treffe Epaulet paa den venstre Skulder. Ingen mane i Fremtiden forundes Borgerskab, förend han har sin Uniform i complet Stand, og derfor fremlægger den Heistcommanderendes Attest. De nuvæ rende Borgere, som ingen Uniform have, anskaffe fig famme inden 2 Aar, og det øvrige unge Mandskab faafnart mueligt. 21.) Corpset maae have fit eget Segl efter den af Kongen approberede Tegning. 22.) Naar en, som ikke er Kongens indfødte Undersaat, er indtraadt i dette Corps, og han formedelst sin gode Conduite og Anciennetet i Tienesten er kommet saa vidt, at han kan bringes i Forslag til at vorde Over:Officeer, da stal, i Henseende til hans Taturalisation, giøres Kongen Forestilling, som, i faadant Falb, vil have Sig forbeholdet derpaa nærmere at resolvere. 23.) In gen af dette Corpses Medlemmer maae til anden militair Tieneste, hverken i den Kgl. Soe: eller Land - Etat, hverves eller antages, med mindre han fremviser Affreed fra Corpset, eller hans Chef det tillader, i hvilket Tilfælde han da først forafskediges. 24.) De til Øvelserne fornødne Ranoner, Haubiger og Morsere, med Karrer og øvrige Tilbehør, kan af Cronborg Arsenal udleveres Corpset til Brug, naar det hver Gang bli ver Dagen i Forveien skriftlig requireret af Corpsets Chef eller den heistcommanderende Officeer; dog saaledes, at naar dette ei bruges af Corpfet, faa forblive de fornævnte Ting i de Kgl. Urtillerie Bygninger paa Eronborg under Laas og Lukke, og Arsenal-Betienterne have Neglerne dertil. Sabler eller Raarder og Lædertoi leveres dette Corps af det Kgl. Arsenal, ligesom det er skeet ved det Khavnske borgerlige Artillerie-Corps, og bliver ved samme, til Brug og Vedligeholdelse. Igiennem Generalitets- og Commiss. Collegium skal det nærmere blive Corpset tilkiendegi Regl. f. Helf. borg. Artillerie. 24-28 §. begivet, hvormeget Krudt og Rugler samme aarligen 2 Mart. kan vente tilstaaet til dets Øvelser, og hvorfra dette sent blive at udlevere. 25.) Ingen maae tilforhandle sig, eller som Gave eller Pant imodtage, noget af den Artilleristerne betroede Armatur med Tilbehør, eller nogen af Corpsets Effecter, faasom: Tambourernes Mun dering, Instrumenter, m. v. Svo, som handler heri mod, stal ei älene, uden Erstatning, tilbagelevere det bes komne, men desuden straffes med en Mulct fra I fil 10 Rolt til Corpsets Fond, efter Sagens Beskaffenhed. 26.) For at bestride de almindelige udgifter, faasem til Armaturens Vedligeholdelse, til Protocollers, Bogers og Skrivmaterialiers Anskaffelse, Præmier for bedste Stud m. v., Sal Corpset have sit eget Fond, til hvilket ens hver, ved sin Indtrædelse og videre Avancement, haver at erlægge: Den hoistcommanderende Officeer Majoren En Compagnie - Chef En Stabs Capitain En Premier Lieutenant En Second Lieutenant En Fyrværker En Commandeer - Sergeant En Bombardeer En Over Konstabel 20 Rdlr. 18 16 J4 TO 8 6 3 En Konstabelt an En Tambour eller Piber I Dg maae i ovrigt alle ved Gorpset faldende Mulcter afgives til dette Fond. 27.) Foranferte Fond skal bevares i den Heistcommanderendes Huus, i en dertil indrettet Kasse med 3 Laase for, til hvilken han, tilligemed de tvende næst ham commanderende, skal have hver sin Nogle.. Regnskab besorges aarlig aflagt og revideret paa behørig Maade. 28.) Paa det Artilleristerne i Tilfælde af Sygdom, eller naar de eller deres Koner ved Døden afs gade, Regl. f. Helf. borg. Artillerie. 28-31 §. 2 Mart. gade, kan nyde den behøvende hielp, Fal for dem oprettes en Syge og Liigkasse, hvortil enhver Artillerist, saas velsom Tambourerne og Piberne, ved sin Antagelse sal erlægge 4 Rölt og siden ugentlig 4 Skill.; og naar en faa dan Artillerist, Tambour eller Piber, bliver syg, made ham ugentlig tilstaaes 7 Me, samt, naar han ved Deben afgaaer, hans Enke 24 Ndir, og endelig, hvis hans Hu strue deer, maae ham til hendes Begravelse tillægges :6 Moir. De, som formedelst Skrøbelighed forafskediges, nyde samme Understøttelse, naar de vebblive at svare de ugents lige Bidrag. 29.) Denne Kasse stal forvares og Regnskab derover føres, ligesom i 27 § er anordnet, an gaaende Corpsets Fond, dog separat fra dette. Comman deer Sergeanterne hæve de ugentlige Bidrag, og aflevere famme maanedlig til Kasse-Commissarierne, for i Kassen at deponeres. 30.) Naar nogen af Corpsets Medlem mer, eller formedelst Skrøbelighed Forafskedigede, eller des res Koner og Born, ved Doden afgaae, maae de - Stabs Officererne, Compagnie Cheferne og Stabs: Cas pitainerne, ved Under Officerer og de øvrige ved Artil lerister, som dertil efter Omgang commanderes, bortbæres, og Liigfolget ved Corpsets egne indbydes, uden at Bedemænd eller Liigbærer Laug have noget derved at fors bre. Ved Over og Under: Officerers Jordefærd retter Antallet af de Bærende og Følgende sig efter den Afdødes Grad i Tienesten. Til at bortbære en Artillerist eller hans Kone, commanderes 18 Mand, og, til at følge ham, 2 Over og 6 Under Officerer af Compagniet; men med hans Kones Liig folge kun 4 Under-fficerer, og med hans Bern ingen, med mindre de bertil godvilligen kan formades. 31.) Til at undersøge og paakiende alle Forseelser, Tienesten vedkommende, sal i enhver Sag neds sættes en, i Overeensstemmelse med Krigs-Artiklerne orgas niseret, borgerlig Krigoret. Denne Ret dømmer i Angs Regl. f. Hels. borg. Artillerie. 31:34 §. Analogie af Krigs - Artiklerne; dog faaledes, at de deri 2 Mart. benævnte Straffe (med Hensyn til den Paagieldendes Formue) reduceres til Penge Mulcter eller Arrest, nemlig: for smaa Forseelser fra 1 til 1o Rdlr, og for Overhørighed eller Opsætsighed indtil 100 Rdlr, eller Arrest i Sta dens Arresthuus paa fort eller længere Tid. Er den Paagieldende ikke fornoiet med Rettens Riendelse, og famme lyder paa Arrest, eller en Mulet af 33 Rdlr og. derover, maae Sagen, forsynet med General - Auditeus rens Betænkning, igiennem Generalitets og Commiss. Collegium forelægges Kongen til Resolution; men lyder Dommen paa en Mulct under 33 Rdlr, forbliver det ved samme. Tambourer og Pibere, som pantsætte eller forkomme den dem betroede Uniform, Trommer, Piber m. v., kan, uden Appel, dommes til at sidde paa Vand og Brob i 4 Dage i Stadens Arresthuus, og hvis de ikke tilveice bringe det Forkomne, da i dobbelt saa lang Tid. 32.) Vil den Paagieldende ikke godvilligen indstille sig for Retten, naar han paa lovlig Maade er indstævnt, lader den Høistcommanderende ham ved en Commando afhente. 33) Hvis de idemte Boder ikke udredes inden den i Dommen bestemte Tid, lader den Høistcommanderende foretage Udpantning ved Auditeuren og 2de Under Officerer. 34.) For ellers, faavidt mueligt, at forekomme Videloftigheb og Rettergang i ubetydelige Sager, mace det være den sistcommanderende tilladt, for begangne smaa Forseelser, at mulctere en Over Officeer indtil 10 Rdlr, en Under Officeer indtil 5 Rdlr, en Artillerist indtil 3 Rdle, en Tambour og Piber indtil 2 Rdlr. Dog, hvis den Paagieldende ikke er fornoiet med saadan den Hoistcommanderendes Kiendelse, maae det staae ham frit for, at appellere til Krigsretten. s Raadstue Pl. (Rente Kammer Br. til 5 Mart Khavns Magistrat 25 Febr.), hvorved (i Anledning af, at Stads Pl. om Bygnings Afgifts - Restancer. 5 Mart. Stabs- Conducteuren Professor Ravert har forestilt, at der vil medgaae en lang Tid, forinden han kan see tilendebragt alle de Opmaalinger, som ere forlangte i Henseende til de Rum, der beboes af Almisselemmer, og dem, der ere under 64 Qvadrat-Alen, og der mueligt i den Wellemtid kunde see Kiøb og Salg af Huse og Gaars de i Khavn, samt paa dens Grunde, hvorpaa der hæfter Restancer af Bygnings- Skatten) bekiendtgiores: At Kieber og Sælger ved Salget imellem sig maae afgiore, at Rigberen skal betale den Rest, som paa Bygnings: Afgiften findes, naar endelig Opgiorelse i den Henseende steer. Ligeledes at enhver, som er pligtig at svare Byg nings: Afgift, skal betale samme efter de dem af Rodemesterne leverende Billetter; siden den Gotgiørelse, forts kunde tilkomme enten den ene eller anden Eier, først tan ventes ved den senere Judkrævning, som steer, efterat Be rigtigelsen er foregaaet. p. 513. 9 Mart. 14 Mart. Kanzeley Pat. betr. nähere Vorschriften über einige Puncte des Verfahrens bei den Landmilitair: Sessionen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ransau. p. 68. du Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 8 Mart.), hvorved bekiendtgieres, at faasom Interessenterne i det libet Vognmandslaug, som udføre Natte Renovationen, have anholdt om Forhøielse i den ved Pl. 2 Jun. 1779 for Udførelsen af dette Slags Renovation satte Tart, paa Grund af, at Priserne paa Havre, Hestefoder og Vognmas terialierne ere i en langt heiere Priis, end da Tarten blev fat; saa er det bevilget, at bemeldte det lidet Vognmandslaugs Interessentere, som udføre Tatte: Re novationen, maae, indtil Septembers udgang 1804, tade sig betale en Ottendedeel mere for hvert Læs, end veb pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet. (Forlænget ved Pl. 24 Dec. 1804). p. 514. Pr. Pl. om. d. afskedigede Mandskab. 1-2 §. 65. 1804. Pl. at den Deel af Armeen, der aarlig 16 Mart. afskediges, stal, i det første Aar efter Mandskabets Afgang, i Tilfælde af Opbrud og Marsch, være pligtig at indfinde sig ved de Regimenter, hvor de have staaet; dog uden at kunne i samme Aar indkaldes til Garnisons Tieneste eller den aarlige mynstring. Cancel. p. 73. Gr. Da det ved udførelsen af de Bud, som ere fores skrevne i Fr. 11 Jun. 1802, er befundet, at der udfordres et heelt Nar til efterhaanden at øve i Vaaben de Mænd, som af Landet udskrives til Regimenterne, for der at giøre Tieneste. Og dette vil have til Folge, at et hvert Regiment, fra den Tid af, da de udtiente og affeedigede forlade samme, og indtil de nye udskrevne ere øvede i Vaaben, bliver Deel ringere af Antal, end det burde være, og at hele Armeen saaledes for bestandig sava ner Deel af det Mandskab, som er anseet nødvendigt til at forsvare Statens Grændser. Saa har Kongen, paa det Hans Rigers og Landes Forsvar kan betrygges uden alt for stor Byrde for dem af Hans Undersaatter, som det, efter deres Alder, Stilling og Færdigheder, nærmest paaligger at værne om Fædrenelandet, funden fornø dent at giøre visse nærmere Bestemmelser, hvorved de udtiente af Landlægberne, uden i Fredstider at besværes, funde i Krigstider bidrage det nødvendige til Statens Sikker hed. Til den Ende befales herved følgende: 1.) De, som i dette Foraar, med 7 Aars Tiene ste, have faaet Asskeedspas, skal desuagtet, paa nærmere Ordre, være pligtige, at indfinde sig ved de Regie menter, hvor de sidst have staaet, for fammestebs at giøre Tieneste saalænge, indtil de nye udskrevne have lært Vaabenøvelserne.

2.) De, som herefter, i Følge Fr. 11 Jun. 1802, ere berettigede til Afskeedspas efter 7 eller 6 Aars Krigstieneste, skal være lige Pligt unders XIV Deel. E give Pl. om d. afskedigede Mandskab. 2:6 §. 16 Mart. givne; men derimod vil Kongen fritage dem for, ved Tienes stetidens Udløb, at mode paa Sessionerne, hvor de ikke desto mindre skal antegnes, som udtiente, og derefter, ved næs ste Hars Session, meddeles det dem tilkommende Afskeedspas. 3.) Endstient de, der saaledes have udtient, ikke strar erholde Afskeedspas, saa skal de dog ikke, liges saalidet, sem de med 7 Aars Tieneste allerede afskedigede, under noget Paaskud indkaldes enten til Garnisons-Tieneste, eller til de aarlige mynstringer; men de stal blot holde sig beredte til at mode ved Regimentet, efter nærmere Indkaldelse, i Tilfælde af Opbrud og Marsch. 4.) Skulde det da indtræffe, at disse udtiente bleve indkaldte til Regimentet, saa skal dem ei alene udbetales de ved Fr. 20 Jun. 1788 bestemte 5 Rdlr; men, saafremt det findes nødvendigt, at de forblive i Tienesten, indtil næste Session, skal dem, foruden sædvanlig Lenning og Betaling for Undermundering, m. m., lige med de andre tienstgigrende, end videre tilleg ges for det Aar, de saaledes heelt tilbringe ved Regimen tet, 2 Rdlr Douceur-Penge, som efter Sr. 11 Jun. 1802 tilkommer den udskrevne Rekrut for ethvert af de 2de Aar, han ligger i Garnison. 5.) Fremdeles skal de udtiente der saaledes blive staaende i Beredskab, for at møde ved Regimenterne i Tilfælde af Opbrud og Marsch, hvad enten de indkaldes eller ikke, derfor gotgiores et Aar i den Tid, de ellers, i Følge Fr. 11 Jun. 1802, burde have staaet ved det virkelige Landeværn, faaledes, at de, der skulde have feed efter 7 Aars Tieneste, gaae over til Landeværnets i det omhandlede Tilfælde, yngre Reserver, naar 2 Uar ere forløbne, og de, som skulde have Afskeed efter 6 Wars Tieneste, naar 5 Aar ere forløbne. 6.) Hvad de Krigsmænd betreffer, der med 8 Aars Tieneste enten allerede ere i Aar afskedigede eller herefter afskediges, da vil Kongen, saavidt mueligt, fri: Pl. om. d. afskedigede Mandskab. 6 fritage dem for faaledes at indkaldes til Regimenterne, 16 Mart. om endog dette skulde finde Sted i Henseende til dem, der med 7 eller 6 Wars Tieneste have faaet Afskeed; men skulde imidlertid Nedvendigheden giere saadant uundgaaeligt da skal dem gives dobbelt Douceur imod de andre, især med Hensyn til, at de ei træde ind i det virke lige Landeværn, hvor de med 6 og 7 aarig Tieneste afstedigede nyde Getgierelse, ved at eftergives et Wars Tieneste: Tib; og i øvrigt vil Kongen tillægge Regimenterne Befaling om, at de ufortøvet skulde hiemsende dem, saa snart de nye udskrevne ere saaledes øvede i Vaaben, at de, som udlærte, kunde ankomme til deres Faner. Gen. Postamts: Pl. (Resol. 9 Mart.) at 17 Mart. der fra 1 Apr. 1804 fal oprettes et postcontoir i Borgensund i Sondmoers Fogderie. I Folge heraf ophæves den ved pl. 2 Apr. 1803 fastsatte Bestemmelse, at Brevene til Borgensund skulde addresseres til Molde, da de for Fremtiden blive at addreffere directe til hint Sted; derimod bliver bemeldte Placat i alle øvrige Punkter, som angaae Postens Gang, Brev-Posttarten, m. v., fremdeles gieldende i Henseende til Borgensunds Postcontoir. p. 76. R. Kammer Pl. (Refol. 14 Mart.) ang. Reparti: 19 Mart. tionen af den extraordinaire Bekostning paa den, efter Fr. 28 Jul. 1784, anstaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Cavallerie og andre Negimenter og Corpser for det Uar fra 26 Oct. 1803 til Uarsdagen 1804. (Som beløber sig til 28 Skil. pr. Tde af det contribuable Ager og Engs Hartkorn og etlægges med Apr. og Jul. Qvartalers Skatter 1804). P. 77- Pat. weg. Instandsegung der Wege im H. Schles: 20 Mart, wig. p. 345- Pat. betr. die nähere Bestimmung des Abgangs 23 Mart. der ausgedienten Landsoldaten von den Regimentern 2 und Pat. w. d. ausgedienten Landsoldaten. 23 Mart. und Corps, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Rans 23 Mart. zau. p. 78. Kgl. Bekiendtgierelse om Rosse Udbærin gens Ophævelse fra det Kgl. Værft. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 80. Da Kongen har ladet Sig forestille Gavnligheden for Hans Tieneste, ved at afskaffe Roffets Udbæring fra Hans Holme og Docquen, ligesom allerede er fleet ved den Ham tilhørende Bodenhoffs Plads, saa befales herved: at saadan udbæring skal være aldeles forbudet fra 30 Apr 1804, og at den eller de, som forsøge paa at udbære eller virkelig udbære Ros fra bemeldte Dag, det være lidet eller meget, aabenlyst eller fiult, i Knipper, Net eller Sække, og under hvad Navn eller Paaskud være maatte, stal ansees, som for Tyverie, i Følge Krigs- Art. Br. for Land Tienesten ved Søe Etaten (29 Jul. 1756) 620 §. Derimod har Kongen tilstaaet de af Holmens og Doquens Haandværkere, for hvis Redskab falder Ros, den samme Gotgiørelse, som er tilstaaet Ur beiderne paa bemeldte Bodenhoffs Plads, nemlig en Under Officeer 8 Skilling, en Over- Kammerat 6 Stil., og en Under-Kammerat 3 Sfif. for hver Dag de arbeide; Og stal diffe Roffe Penge blive de Vedkommende udbetalte maanedlig. Videre har Kongen, for at fornævnte Ars beidere fan for en billig Betaling erholde den til deres Huusholdninger fornødne Brændsel, anordnet og herved tilladt, at enhver til Ros hidtil berettiget Holmens Un der Officeer og Arbeider maae erholde 2 à 3 Las Ros om Aaret, imod at betale for hvert Læs, saa stort, som 2 Heste for en Vogn kan udslæbe, af Brænde - Ros 2 Rdlr, af Hugge Spaane Ros 1 Rdlr. Og vil Admira litets og Commiff. Collegium nærmere bekiendtgiore, til Hvem Arbeiderne skal henvende dem om Anvisning pas dens Bekiendtg. om Rosse - Udbæringen. 69. 1804. benne Brændsel, samt hvor og hvilke Dage Udleverin 23 Mart. gen skeer. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 9 Mart.) at 23 Mart. fnafom Oldermanden for det store Vognmandslaug har andraget, at Priserne paa Havre og Foder saavelsom Vognmaterialier ikke staae i Forhold til den for Lauget under 14 Sept. 1767 udfærdigebe Tart; saa har Kongen bevilget Interessenterne i bemeldte det store Vognmandslaug en Forhøielse i den for Gadekiørselen fatte Tart faaledes, at de, indtil Septembers Udgang 1804, maae labe fig hvert Læs betale med en Ottendedeel mere, end ved Tart 14 Sept. 1767 ct fastsat; dog at Beregningen saaledes affattes, at hvad, som udgiør en halv Skilling eller derover indtil en heel Skill., betales som en heel Skilling, og hvad, der er under en halv Skill., bortfalder. p. 515. 3 R. Kammer Pl. (Resol. 2 Mart.) at 9 Apr. Tapationer, som efter Fr. 13 Dec. 1793 og pl. 6 Aug. 1800 foretages over Grunde, der ved Hoved. Landeveienes Anlæg indtages eller beskadiges, herefter fan bestyres af en Veimester eller en Vei Conducteur. p. 81. Gr. For at befordre Bestemmelsen og udbeta lingen af den Gotgierelse, der, i Anledning af de nye Hoved Landeveies Unlæg og Vedligeholdelse i Danmark, efter Fr. 13 Dec. 1793. 14 og 16 § og Pl. 6 Aug. 1800 tilkommer Vedkommende faavel for de Grunde, der til Veienes Unlæg og til Gruusgrave indtages, som for den red Vei Arbeidet tilfsiede Skade, har Kongen, paa Gen. Vei Commisionens Forestilling, befalet følgende: Herefter skal Veimesterne og Vei-Conducteurerne bestyre Tapationerne til fornævnte Gotgiorelses Bestemmelse, enhver paa den Weistrækning, hvor han fører Opsigt over Arbeidet, og disse Tapationer aarligen, strax efter € 3 Bei Pl. om Tarat. af Grunde t. Landeveie. 9 Apr. Bei Arbeidets Slutning, foretages; hvorefter Rentekammeret, forsaavidt angaaer de for Eierne for bestandigen tabte Grunde, foranstaltet de tarerede Grunde beregnede til Hartkorn. For hver saadan Tapations Forretning er Beimesteren eller Bei Conducteuren bevilget 5 Rdlr, der udbetales af det Districts Veikaffe, for hvis Regning Arbeidet er skeet. Og er det i øvrigt forbeholdet Vedkommende, der formene sig fornærmede ved en saaledes under en Veibetients Bestyrelse afbolden Tarations-Forretning, naar de derom. inden Forretningens Afhiemling melde sig, at faae den afgivne Jord eller tilføiede Skade omtareret ved en Over: Syns: Forretning under en Landinspec teurs Bestyrelse i Beibetientens Nærværelse; hvilken For retnings Bekostning, i Tilfælde at Gotgiorelsen derved bestemmes høiere, end ved den første Forretning, skal udredes af Veikassen, men i andet Fald af den, der har forlangt Over Syns: Forretningen. II Apr. Bekiendtgierelse (fra Khavns Magistrat) om Bærestole til at transportere Druknede. p. 516. Da den hidtil brugelige Maade, med at transpor tere druknede Mennesker paa vægterstiger, ansees at være ligesaa anstødelig mod den offentlige Sædelighed, som den er farlig for deslige druknede Mennesker, fordi diffe derved kan tilfeies saadan Skade, som hindrer dem fra at bringes til Live; saa har Khavns Magistrat, for at forekomme dette, for det første ladet anskaffe 6 Stkr Bærestole, fom, istedenfor Stiger, skal bruges til at transportere druknede Mennesker; hvilke Stole ere henbragte pan følgende Steder: 1.) I Gen. Consul Groves Huus No. 41 og 42, næstved det gamle Qvæst huus. 2.) I Assistents - Gaarden. 3.) Paa Agent Erichsens Plads ved Langebroe. 4.) I Grev Schimmelmanns Sukker-Raffinaderie ved Knippelsbroe. Derfom Porten er lukket, henvender man sig til Vaaningsa huset, Pl. omt Bærestole t. Druknede. 71. 1804. huset. 5.) Paa Toldboden, som anvises af Told-Inspecteu II Apr. ren. Og 6.) I Artilleriets Sygehuus ved Langebroe. Ved at bekiendtgiøre dette anmodes tillige de, som forefinde druknede Mennesker, at ville henvende sig til disse benævnte Steder, for at erholde de der hensatte Berestole, hvorfra de da maatte transporteres til de i pl. 1 Jul. 1800 opgivne Steder, hvor Redningsredskaberne og Oplivningsmidlerne findes bevarede. Cancellie Pl. (Refol. 21 Mart.), hvor: 17 Apr. ved (i Overeensstemmelse med hvad i Vei Fr. 13 Dec. 1793. 94 § forhen er bleven fastsat) befales: at der, for at bevirke den i Fr. om Veivesenet i Danmark omtalte Afskaffelse af høie Comhoveder i Vognhiulene, skal paa alle de nye Landeveie, hvor Chauffeer ere anlagte eller her efter anlægges, fra 1 Maj 1805 af, for alle Vogne, der befindes at have andre Som i Giulene, end forsænkede i Skinnerne og med flade hoveder, paa de Chausseer, hvor Bompenge oppebæres, erlægges dobbelte Bompenge. p. 83. Pat. betr. die Entrichtung der unterm 12 Sept. 17 Apt. 1792 angeordneten Collateralabgabe von jeder Erbmaffe, welche 100 Rthlr und darüber beträgt. p. 84. Pl. ang. hvorledes med Jords Udlæg til 18 Apr. Skolerne paa Landet i Danmark efter pl. 25 Lov. 1801 skal forholdes, naar under Hoved Skolerne henhøre Byer, for hvilke, formedelst Hovedskolernes Fralig genhed, særskilte faste Skoler ere oprettede. R. Kammer. p. 85. Efter Omstændighederne har Kongen fundet det billigt herved at anordne: at Beboerne i de yer paa Landet i Danmark, som ere den Hoved-Skole, hvorunder de henhøre, saa langt fraliggende, at deres Børn ikke kan søge den, skal, naar formedelst saadan Hoved: Skolens 4 Fra Pl. om Jord til Skolerne i Dmk. 18 Apr. Fraliggenhed særskilte faste Skoler ere oprettede, være fritagne for, efter pl. 25 270v. 1801, at udlægge Joro in natura til goved: Skolen, eller derfor at give Vederlag i Penge; da de saaledes alene blive pligtige til at udlægge Jord til deres egne faste Skoler, eller at give Vederlag derfor i Penge, i Overeensstemmelse med bemeldte Placat. Det skal altsaa i dette Tilfælde paaligge Beboerne i de Byer, der ere Hoved Skolen faa nær beliggende, at deres Bern kan søge samme, uden hielp fra hine Beboere, at afgive Jord til Ho ved-Skolen eller derfor at udrede Penge-Erstatning. 20 Apr. Pl., for Danmark og Norge, som bestem mer, hvorvidt de handelsbetiente, som fare med Riebmands Sribe, fal indrulleres til Soe-Tieneste. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 86. Gr. Da der er opstaaet Tvivl om, hvorvidt de Han delsbetiente, fom fare med Kiøbmands:Skibe, skulle hens here under Indrulleringen; saa har Kongen herved befalet følgende: Om Handlende lade nogen af deres Betiente eller Risbmands Rarle, alene for Handelens Skyld, følge med Roffardie:Skibe, skal saadanne Vetiente eller Karle ikke af denne Aarsag indrulleres, naar de i øvrigt ikke henhøre under Indrulleringen; dog skal enhver Skipper være pligtig paa fine Folkelister navnligen at anføre dem, som fare med Skibet under Navn af Handelsbetiente eller Kiøbmands Karle; og disse bor, forsaavidt de ikke ere indrullerede, møde for Soe: Sesfionen, som offentligen i det indrullerede Mandskabs Nærværelse undersøger, hvor vidt enhver Kiobmands Karl enten, i Folge det Skibs Størrelse eller Drægtighed, med hvilket han har faret, maae henregnes til Skibets Bemanding, eller har paa Skibet (udenfor Nods Tilfælde) giort Soemands Tienefte inden Borde; paa det at han i begge disse Tilfælde strar kan Pl. om feefarende Handelsbetiente. 73. 1804. kan indskrives til Soe-Tienesten, efter 10 og 11 §i Soe: 20 Apr. Indr. Fr. for Danmark 8 Jan. 1802, og for Norge 3 Jun. 1803. Pl., som bestemmer, hvorvidt Læredrenge 20 Apr. i Riobstederne i torge maae fritages for at udskri ves til Sve-Tieneste. Admiralitets- og Commilf. Colleg. p. 87. Gr. Eftersom det er Kongen forestillet, at Embedsmænd Handelsmænd og Haandværkere i orges Risbsteder vilde lide Mangel paa de til deres Forrets ningers og Næringsveies tilbørlige Drift nødvendige folk, dersom alle der fødte og, i Folge den 1 § i Fr. 3 Jun. 1803, indrulleringspligtige Børn af Mandkionnet uden Undtagelse skulde være underkastede Udskrivning; saa bliver herved følgende befalet: Endsfiont alle i Norges Seestæder fødte Børn af Mandkionnet, hvis Fædre ikke ere Embedsmænd eller privilegerede Personer, eller Borgere efter meddeelt Borgerbrev paa at drive en vis ved Loven og Anordninger bestemt borgerlig Haandtering, fremdeles skal, i Folge Indr. Fr. 3 Jun. 1803. 1 §, anfees at henhøre under Søe- Indrulleringen, og med dem i denne Henseende forholdes ligesom med andre Indrulleringspligtiges Bern; mane dog saadanne Born af Mandkionnet, hvis fædre ikke ernære sig af eller paa Soen, indtil de have fyldt deres 22de Aar, fritages for Udskrivning til Soe-Tienesten, naar det aarligen for Sessionen gotgieres, at de fra deres 15de Aars Begyndelse, efter lovligen oprettede Lære- Contrakter, have staaet og endnu staae i Lære hos en Haandværker, eller ere oplærte hos en Riobmand eller paa en Embedsmands Contoir; og naar de inden det 22de Aars Forløb med Øvrighedens Attest bevise, at de, efter fuldendt Lære, ere antagne som Haandværks: € 5 Sven: Pl. om kæredrenges Frihed f. Seetieneste. 20 Apr. Svende, Risbmands Karle eller Skriver: Rarle, stal de aldeles udslettes af Soerullerne; men i andet Fald skal de efter bemeldte Tids Udløb være udskrivning undergivne, lige med andre Indrullerede. 23 Apr. 38 Apr. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Refol. 9 Mart. og 20 Apr), som indeholder nærmere Be stemmelser i Søe-Indrul. Fr. for Torge 3 Jun. 1803, i Henseende til Skipperes Sønner og den Land: Lægdernes Mandskab tilstaaede Fiske-Rettighed. p. 88. Gr. Til nærmere Bestemmelse af det, som Søe: Indr. Sr. for Norge 3 Jun. 1803 foreskriver i 1 §, om Skipper-Sonners Indskrivning i Søerullerne, og i 4 §, om Landlægdernes Mandskabs Rettighed til at bruge Fi- Ferie, har Kongen refolveret følgende: 1.) Ved Extra:Soe-Sessionerne skal efterstaaende Personer fritages for Soe Indrulleringen, og, forfaavidt de allerede ere tilførte Søerullerne, igien deraf udflettes, nemlig: a) forhenværende Skippere, som ganske have forladt Søefarten, og nu drive anden borgerlig æring, hvortil udfordres Borgerskab. b) De af disses Sønner, sem ere fødte efterat Fædrene have begyndt faadan anden borgerlig tæring, og som ei have anvendt sig til Sóefarten. c) Skipper Sønner, fom have opnaaet 20 Aars Alder, uden nogensinde at have anvendt fig til Spefarten. d) Skipper Sønner, fom have faret paa Prove, men for Ertra-Sessionen erklære, at de igien have forladt Soefarten, og tillige bevise, at de ere i en anden Vei. 2.) Landlægdernes Mandskab, som boer langs med Fiordene, seal bestandig være berettiget til at ernære sig af hav= Sisterie, uden desaarsag at overgaae til Soe-Etaten. Regulativ f. die Stadtschulen in Burg auf Fehmern. p. 346. Re: Regul. f. d. Landschulen in Tondern. Regulativ zur fünftigen Einrichtung der sämmtli- 28 Apr. chen Landschulen in der Probsten Tondern. P. 351. Provisorische Approbation der Schulordnung für 30 Apr. die Real: und Bürgerschule der Stadt Wilster, nebft einer Instructión für sämtliche Lehrer an dieser Schule. P. 396. Raadstue-Pl. (Refol. II Apr., befiendtgiort Khavns 4 Maj. Magistrat ved Canc. Br. 28 Apr.) at Kongen har befalet, at de om Riollers Indretning seete Anordninger af Khavns Magistrat skulle indskiærpes til neie Efterlevelse, og den Bestemmelse igientages, at ingen maae lade nogen Biolle opføre eller forandre, uden efter en af Over:Brand: og Vand:Commissionen forud appro beret Tegning (See Brand Fr. 19 Jul. 1799. 10 §). P. 517. R. Kammer-Pl. (Refol. 2 Maj) at i Dan 9 Maj. mare made, fra I Jul. 1804, Huusmænd, som eie eller have Fæste paa Huse, hvortil enten irgen Jord eller ei over 2 Siepper Hartkorn er henlagt, og Inderster paa Landet, samt Dagleiere i Risbstederne, Khavn undtagen, nyde saadan Moderation i den ved Fr. 23 Sept. 1762 paabudne maanedlige Ertrastat, de for sig eg Familier efter de hidtil gieldende Anordninger have at erlægge, at dem, naar de have 2 eller flere Born un der 8 Aars Alder hiemme hos sig, gotgieres hver Skattens Beløb for een person. p. 9o. Gemeiner Bescheid zur Erneuerung und näheren 9 Maj. Bestimmung einiger wegen Verhandlung der auf das holsteinische Landgericht eincitirten Rechtssachen erlassenen Vorschriften. p. 452. Pl. ang. de i samtlige danske Kiobsteder 11 Maj. oprettende Fonds til Borgervæbningens Fremme. Cancel. p. 91. Gr. II Maj. Pl. om Borgervæbnings-Fonds. 1 §. Gr. I def Kongen, Tib efter anden, har givet Borgervæbningen, saavel i Khavn, som i de øvrige Kiebsteder i Danmark, en forbedret Indretning, er det ei undgaaet Spans Opmærksomhed: at udøvelsen af den Værnepligt, fom i Folge Loven paaligger famtlige Kiobsteds Borgere, nødvendigen maae blive enkelte blant disse mere byrde fuld, end andre. Han har derfor været betænkt paa, hvorledes de, som, efter deres Stilling eller Næringsbrug, billigen for faadan personel Tynge burde forskaanes, kunde gives Leilighed til, paa anden og for dem beqvemmere Maade, at medvirke til Forsvars Indretningens Fremme, og, ved Bidrag af deres formue, at giøre den borgerligmilitaire Tieneste - Pligts Opfyldelse mindre besværlig for deres Medborgere. Ligesom Han, med Hensyn dertil, ved pl. 11 Febr. 1803 for Khavn, har tilladt, at Fri tagelser for borgerlig-militaire Forretninger, under fær beles Omstændigheder, sammesteds maatte bevilges; og befalet, at de Riendelser, som i Anledning deraf eslægges, skulde indflyde i det for denne Stad oprettede Fond til Borgervæbningens Understøttelse; saa vil han og, at lige Fritagelser, under lignende Vilkaar, herefter maae bevilges faavel i Hovedstaden, som i Danmarks øvrige Risbsteder, og at af de faaledes erlæggende Kiendelser tal paa ethvert Sted oprettes et særskildt Fond til Borgervæbningens Gavn; I Henseende til hvilke Fonds der overalt paa felgende Maade skal forholdes: 1.) Det Giemeed, i hvilket samtlige disse Fonds blive stiftede, er: at den mindre Formuende, ved Hielp af samme, efter Muelighed kan erstattes det Tab i daglig Arbeids- Fortieneste, som Opfyldelsen af den borgerlig-militaire Tieneste Pligt for ham befindes at medføre; og tile lige at de Borgere, hvis Stilling maatte giøre dem denne personelle Tynge mere byrdefuld, end andre, kunne vorde Lettede for samme, imod paa anden Maade at bidrage til Bors Pl. om Borgervæbnings Fonds. 1-9 §. Borgervæbningens Gavn. Diemeed kan opnaaes, har Kongen bemyndiget det Danske Cancellie til, under lige Omstændigheder, som de i pl. 11 Febr. 1803 benævnte, at meddele Borgere, saavel i Hovedstaden, som i Danmarks øvrige Kiobsteder, Fria tagelse for den dem paaliggende Værnepligt, imod en Kiendelse til Stedets Borgervæbning, hvilken Kiendelse bestemmes til en Sum fra 50 Ndlt til 500 Rdlr een gang for alle. 3.) Skulde saadan Fritagelse, i særdeles Tilfælde, kunne ventes bevilget for en modereret Betaling, bør derom af Cancelliet giores Kongen Forestilling. 4.) De for flige Fritagelser indkomne Bidrag oplægges paa ethvert Sted, til Borgervæbnins gens Fremme. Det oplagte udsættes paa Rente, mod Lovlig Sikkerhed. 5.) I Riobenhavn anvendes de Bidrag til Borgervæbningens Fond, som udgiøre 100 Rdlr eller derunder, saaledes som i pl. 11 febr. 1803 er bleven bestemt; men i Henseende til hvad der i ethvert Tilfælde overstiger 100 Rdlr, forholdes paa lige Maade, som i de øvrige danske Kiebsteder. 6.) Af Renterne tillægges de Borgere, hvis 17æringsvei er saadan, at de ei kunne drive den ved andres Zielp (de nemlig, som alene ernære sig ved deres egne Hænders Arbeide), en paffende Gotgiørelse, for den Tid de anvende i borgerligmilitaire Tieneste - Forretninger. 7.) Saadan Got- 2.) Paa det at forommeldte II Maj. giereise tilkommer ingen, førend han allerede har erhvervet sig den Færdighed i Vaabens Brug, at han med Nytte kan bidrage til Stedets Forsvar. 8.) Gotgiørelsen bestemmes til me for Tieneste Forretninger, hvortil behoves en Tid af 3 Timer eller derunder; men til 2 Mk for saadanne Tieneste Forretninger, som vedvare fra 3 til 6 Timer; og i Forhold dertil, for den længere Tid, som medgaaer til samme. 9.) Bestyrelsen af de Fonds, sem stiftes til at afgive saadanne Gotgiørelser, over= Pl. om Borgervæbnings-Fonds. 9-13 §. 11 Maj. overdrages paa ethvert Sted til en Commission, bestaa ende af: Den Hoistcommanderende ved Stedets Borgers væbning, en af Magistraten (eller Byefogden, hvor ingen anden Magistrat er bestikket) og en blandt de tienstgive tende Borgere af Haandværks Classen. 10.) Denne Commission, som forsamles een Gang hver Maaned, modtager de Bidrag, hvilke, i Folge Bevillinger fra Cancelliet, erlægges for Fritagelser fra den borgerlig - militaive Tieneste-Pligt. Commissionen serger for, at de indkomne Summer, paa befalet Maade, giores frugtbringende, og aflægger Regnskab, for Fondets Capital og for Anvendelsen af Renterne, til Over Øvrigheden. Denne indsender narlig Beretning til Cancelliet om Tilstanden af de forskiels lige Borgervæbnings-Fonds i hans Embeds-District. I Khavn indsendes saadan Beretning fra Stadshauptmandskabet til bemeldte Collegium, i Forbindelse med det for Borgervæbningen i øvrigt aflæggende Regnskab. II.) Saalænge Renterne af den indsamlede Capital findes utilstrækkelige til deraf at bestride Gotgiorelse for alle de Personer, som denne kunde tilkomme, har Commissionen at uddele Rente Beholdningen saaledes, at de meest ufors muende blandt hine tillægges hver en forholdsmæssig Anpart deraf, og at den, som engang af Nodvendighed er forbigaaet, kommer i fortrinlig Betragtning ved næste Uddeling. 12.) Paa det at Commissionen herved kan have den fornødne Veiledning, bor ethvert Compagnies Chef maanedlig tilstille Commissionen en Liste over de, ved hans Compagnie ansatte, mindre formuende Borgere, hvem saadan Gotgiorelse, efter hans Formening, især kunde tilkomme, og, i at opgive diffe, tillige ved enhver bemærke, hvad Tieneste Forretninger i den forløbne Maaned af denne ere blevne udførte. 13.) Naar Fondet derimod er vopet saameget, at den forhen bestemte Gotgiørelse kan tillægges enhver, som dertil er berettiget, bør den almin des Pl. om Borgervæbnings-Fonds. 13:14 §. delige Bestemmelse neiagtigen følges, og Compagnie Ches 11 Maj., fernes til Commissionen indgivende Lister derefter indrettes. 14.) Skulde Renterne i Tiden kunne afgive noget Overs skud, da bliver dette paa ethvert Sted at tillægge Fondets Capital, for, paa lige Maade som denne, at anvendes til Borgervæbningens Fremme. (†) Ererceer-Regl. for de borgerlig-mis 14 Maj. litaire Infanterie Corpser (authoriseret ad interim af Generalitets- og Commiff. Collegio, indtil Eperceer - Reglementerne for den hele Borgervæbning kan forelægges Kongen til Approbation). Khavn 1804. 8vo. Gen. Postamts Pl. (Resol. 11 Maj) ang. 18 Maj. en forandret pofttart for de mellem Torge og England gaaende Breve, faalænge diffe befordres med de til og fra Gothenborg i Sverrig pafferende engelske Pats Fetbaade. p. 95. Gr. Til Lettelse for Correspondencen, saavelsom til Besparelse i Udgiften for de Corresponderende, er truffen den Foranstaltning, at ligesom de fra England til Torge bestemte Breve allerede en Tid lang ere gaaede med de engelske pakketbaade til Gothenborg i Sverrig, saaledes kan ogsaa Brevene fra Norge til England for Fremtiden forsendes over Gothenborg med bemeldte Pakketbaade; og da disse Breve herefter vil blive befordrede mets lem Friderichshald og Gothenborg ved den giennem Sver tig passerende norske Post, uden at nogen Porto for Lands Befordringen bliver at gotgiere af det engelske Postvæsen, som for egen Regning besørger Sve - Transporten; Saa har Kongen, paa Gen. Postamtets Forestilling, i Henseende til Brev Posttarten for bemeldte Land Befordring, refolveret følgende: Uf de Brebe, som for Fremtiden forfendes mellem orge og England med de til og fra Gothenborg gads Pl. om Tart f. Breve mel. Nge og Engl. 18 Maj. gaaende engelske Pakketbaade, skal der, faalænge denne 18 Maj. 18 Maj. Indretning vedvarer, erlægges 5 Lybftstilling i Porto for et enkelt Brev, og for tykkere Breve eller Pakker i Forhold dertil, efter de Bestemmelser, som pl. 28 mart. 1801. 3 § indeholder. Og da denne Porto bliver at era lægge for Befordringen mellem Friderichshald og Gos thenborg ved den giennem Sverrig passerende norske Post, faa blive bemeldte 5 Lybststilling at tillægge den mellem Afsendelses saavelsom Modtagelsesstedet og Friderichshald forhen paabudne Porto. Den hele saaledes beregnende Porto skal erlægges af Afsenderen for de til Eng Land bestemte, og af modtageren for de fra England kommende, Breve. Von. weg. Bestrafung der Veruntreuung der den frachtfahrenden Schiffern anvertraueten Raufmanns güter, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 96. Confirmation paa en (under 16 Mart. efter Affeffor Zeuthens Forslag oprettet) Fundation for Stiftelsen: Understøttelses Anstalt for trængende Efterslægt af medlemmerne i den ophævede civile og adskillige Stenders Enkekasse (hvis Fundation var confirmeret d. 30 Apr. 1736). Cancel. p. 308. Den civile og adskillige Stænders Enkekasse skal her efter være en Stiftelse for nødlidende Enker og ugifte Fruentimmer, samt fattige forældre og faderløse Børn, som ere Paarørende af Kassens Interessenter, faalænge nogen af disse ere til; men naar disse uddøe, eller ingen af Interessenternes Paarerende melde sig, da enten tildeels, eller ganske, for andre af ovennævnte 276dlidende; og skal Stiftelsen bære Navn af: Understøttelses -Anstalt for trængende Efterslægt af meds lemmerne i den ophævede civile og adskillige Stæn ders. Fund. f. en Ünderstettelses Anstalt. 1-7 §. ders Enkekasse. 1.) Til den anførte Hensigt fast 18 Maj. sættes, som hovedfond, en Capital af 120,000 Rdlr. 2.) En Capital af 30,000 Rdlr bliver en Reservefond, hvis Renter anvendes til Administrations Omkostninger, famt muelige Tab paa Kassens Panter, og hvad da overskyder, anvendes ligeledes til anførte Understøttelse. 3.) Den heieste aarlige Understøttelse ansættes for hver Person til 40 Rdlr, der, som hidtil, uddeles tvende Gange om Aaret, nemlig ultimo Junii og ultimo December. Deer nogen Pensionist i dette Mellemrum, udbetales Un derstøttelsen, Dødsfaldet uagtet, for det lebende halve Aar, fom Begravelseshielp. 4.) Enker, ugifte Fruentims mer, forældre og vanføre faderløse Børn, hvis Slægt eller Paarørende, paa Fædrene eller Modrene Side, have væ ret Interessenter i Entekaffen, ere, naar de befindes at være trængende, paa den Maade og i den Orden, som hers efter anføres, berettigede til at nyde forbemeldte Unders ftøttelse af Stiftelsen. Skulde trængende Paarørende melde sig til Understøttelse, som ved andet Tilfælde, end Dedsfald, savne deres Mænd eller Forsorgere, overlades det til Repræsentantskabet, efter Omstændighederne, at til- Lade saadanne Personer Adgang til Understøttelse. 5.) Enkerne og ugifte Fruentimmer nyde Pensionen, saalænge de ere ugifte, og Børnene sidste Gang i det halve War, i hvilket de fylde det 16de Aar; men Vanføre, for Livstid. 6.) Understøttelsen cefferer, naar de, som nyde den, ved tilfalden Arv, eller paa anden Maade, ophøre, at være trængende. 7.) Et Aar, førend Uddelingen af denne Stiftelse tager fin Begyndelse, skal faadant bekiendtgióres i alle offentlige Tidender; og paa det at enhver, som har Adgang til Understøttelse, kan faae Kundskab om denne deres Rettighed, skal forinden forfattes trykte fortegnelser paa dem, som ere eller have været Interessenter i Kassen, saavelsom deres Hus XIV Deel, F strus Fund. f. en Understettelses Anstalt. 7:10 §. 18 Maj. struer, eller hvem andre Indtegningen er skeet for; hvilke Fortegnelser sendes til famtlige Øvrigheder i begge Konges rigerne og Fyrstendemmerne, samt udleveres fra Comptei ret. Diffe Fortegnelser skal ogsaa vise: naar Indtegnin gen er skeet, samt hvormeget Pension enhver Pensionist har oppebaaret. 8.) De fornævnte Interessenters Slægt og Paarerende, som legitimere fig at være trængende til Understøttelse, kaldes hertil efter folgende Hovedind deling: Iste Classe: Descendenter af Mand, som har tegnet Indskuddet med den Hustrue, som Indskuddet har været tegnet for, naar Konen har overlevet Manden, og faaledes været Pensionist ved Kassen. Imellem lige bevettigede af denne Elaffe gives dem Fortrinet, hvis Stammes moder haver nydt mindst Fordeel af det giorte Indskud, uden Hensyn til Portionernes Antal, samme har været Intereffent for. 2den Classe: Descendenter af det Ægtepar, i hvilket Konen er død for Manden. 3die Claffe: Descendenter af Son eller Datter, som der har været giort Indskud for. 4de Classe: Descendenter af Fader med en anden Hustrue, end den, for hvilken han har giort Indskud i Kassen. 5te Classe: Descendenter af Paares rende i Sidelinierne, som der har været giort Indskud for. 6te Classe: Descendenter af dem, der har været giort Indskud for, og ei have været Paarorende af den, der for dem giorde Indskuddet. 7de Classe: Paarerende i Sis delinierne i Almindelighed, uden Anvendelse af forestaaens de Classification. 9.) Af de foranførte fpv Elaffer udelukker den første den anden, og saa fremdeles. 10.) Concurrenterne i bemeldte syv Hovedclaffer have Aldgang til Understøttelse i følgende Orden: a) foreldred eller faderløse 23ørn, der have saadan Sinds eller L gemsmangel eller Svaghed, som hindrer dem fra at koms me i Levebrød eller Næringsvei. b) Dernæst forældreløse Børn, som vel have Sindes og Legems- Forlighed, men træn Fund. f. en Understøttelses Anstalt. 10-15 §. trænge til Opdragelse. c) Trængende Enker, og 18 Maj. ugifte Fruentimmer, som ei ere i Stand til at fortiene deres Underholdning. 11.) Da een Familie kan ef terlade sig flere til Understøttelse berettigede Paarørende, end en anden, og en saadan dog ikke bør udelukke andre Familiers Trængende fra Understøttelse, fastsættes: at tvende af een og samme Samilie maae ikke, paa een og samme Tid, nyde Understøttelse, faalænge lige beretti gede af andre Familier, som have legitimeret sig, endnie ere uforsørgede. 12.) Bliver der Spørgsmaal mel- Tem tvende Ansøgende, som baade efter Classificationen i. 8 og 10 § ere i et og samme Prædikat, og altsaa lige berettigede, deciderer imellem disse den nærmeste Slægts stabsgrad; men er Slægtskabsgraden ogsaa lige, deciderer Lodkastning, iværksat af dem, som bestemme Understøttelsen.

13.) Understøttelsen tager Begyndelse til ultimo Jun. 1805, og hvad Renterne af den i I og 2 § etablerede Hoved og Reservefond, efter Afbrag af Omkostningerne, udgiere meer, end det Kassen er pligtig at udbetale som Pension til de gamle Enker, uddeles da som Understøttelse. 14.) Skulde i Tiden Antallet af Interessenternes Paarørende, som ere berettigede til Understøttelse, saaledes aftage, at al Renten, efter den i 3 § giorte Bestemmelse, ei behøvedes dertil at ana vendes, da skal Overskuddet oplægges til Reservefonden, indtil denne bliver 40,000 Rdlr; naar denne Capital er opnaaet, da først kan Trængende, som ei ere Interessenters nes Paarerende, i den udi 10 § enforte Orden, antages til Understøttelse, dog saaledes, at de første, naar nogen igien melder sig, altid beholde Fortrinet, og Understøttels fen for de sidste ikkun bliver at ansee som en Gave, den de igien miste, hvis faamange Paarerende siden melbe fig, at diffe ei kan erholde understøttelse, med mindre den tages fra en Fremmed. 15.) Efterat den i 7 § bes 2 nævn Fund. f. en Understøttelses Anstalt. 15-17 §. 18 Maj. nævnte offentlige Bekiendtgiørelse er skeet, antages An søgninger om Understøttelse indtil Aarets Udgang, og saa fremdeles for Eftertiden til hvert Aars Udgang; de Ansøgninger, som ikke til den Tid ere indkomne, komme ikke i Betragtning til at nyde Understøttelse i det paafølgende Aar, i hvilket det, inden Martii Maaneds Udgang, paa den herefter anforte Maade, skal være afgiorthvilke Unsegende der bør antages til Understøttelse. De faaledes antagne nyde første Gang Understøttelse i paafelgende ultimo Junii; men skulde de være bortdøde, forin den de komme til Oppebørsel, henfalder Understøttelsen til Kassen. 16.) Sidstnævnte faavelsom den ved 25 § benævnte og andre tilfældige Besparelser henlægges til Refervefonden. 17.) Enhver Ansøgning om Understøttelse skal være indrettet paa folgende Maade: Imo.) anføres og forklares Slægtskabet til den eller dem af Kassens Interessenter, sem Ansøgeren nedstammer fra, og vedfoies et Schema, som viser Slægtstabs - Forbindelsen, efter Eremplet i (den Fundationen selv) vedhæf> tebe Tabel. 2do.) De forældre eller faderløse Born, som have Sinds eller Legemsmangel eller Svaghed anføre: a) deres Alder, samt at Fader, eller begge For ældre, ere døde. b.) Hvori deres Svagelighed, Sinds= eller Legemsmangel bestaaer. c.) Hvor og hos hvem de opholde sig. d.) Hvad deres Forældre have efterladt dem til Understøttelse. e.) Om de af den Kgl. Kasse, eller an den offentlig eller privat Kasse eller Stiftelse, nyde Pension eller Understøttelse, og hvormeget. 3tio.) Forældreløse Børn, som ansøge Understøttelse til deres Opdragelse, an føre ligeledes de under a. c. d. og e. æftede Forklaringer (*). 4to.) (*) Samlingen af Grr. er "askede" ved en Trykfeil udeladt. Fund. f. en Understettelses Anstalt. 17-20 §. 4to.) Enker anføre: a.) deres Alder og Helbreds Til: 18 Maj. stand. b.) Om de have Born, eller ingen. c.) Om de sidde i Næringsvei, eller have nogen Formue. d.) Om de af den Kgl. Kasse 2c. som forhen anførte e. 5to.) Ugifte Fruentimmer giøre samme Forklaring, som Enkerne, undtagen at de, istedenfor det under b anførte, forklare, hvor og hos hvem de opholde sig. 18.) Til Legitimation for det i Ansøgningerne anførte Slægtskab udfordres enten Attester af Kirkebøgerne, eller lovformelige Tingsvidner; men da det kunde blive for byrdefuldt for Ansøgerne, herpaa at anvende Bekostning, før end de have Vished om at kunne erholde den ansøgte Understøttelse, overlades det til deres eget Walg, om de finde for got at lade Beviset for Slægtskabet følge. strap med Ansøgningen, eller om de blot deri ville anføre samme paa den forskrevne Maade, og saaledes som de, naar det forbres, kunde bevise det. Saasnart de da have Underret ning om, at Ansøgningen er bevilget, have de til Directionen at indsende Legitimation, og forinden dette er ſfeet, antegnes de ikke til at erholde Understøttelse; men indsendes Legitimationen ei inden Aarets Udgang, bliver Understøttelsen en Anden tildeelt. 19.) Da det vilde være til megen Lettelse saavel for Kassens Bestyrere, som for de Træn gende, der attraae Understøttelse, om der ved Comptoiret havdes Slægtregistere over de Familier, som have vævet Interessenter i Kassen, anmodes de, som enten allerede have eller kan tilveiebringe slige Hielpemidler, af Velvilligheb imod Institutet og det Offentlige, behagelig at ville indsende samme til Enkekassens Comptoir. 20.) Unførsel af Sinds eller Legemsmangel eller Svaghed attesteres paa Ansøgningen af Landphysicus, Districtschirurgen eller en promoveret Læge, og verificeres af Øvrighe den, som udstædt af en saadan Embedsmand. De F 3 Umyn Fund. f. en Understettelses Anstalt 20-26 §. 18 Maj. Umyndiges Alder, som ansøge Spielp til Opdragelse, bevi 23.) fes med Dobe Attest, samt ligeledes de ugifte Frnen timmers. Alle øvrige æftede Sorklaringer attesteres paa Unsøgningen af Sognepræsten og Svrigheden paa det Sted, hvor den Ansøgende opholder sig. Samtlige i benne § benævnte Attester og Paategninger made findes pas Ansøgningen, eller følge ved samme, naar den til Direc tionen indsendes. 21.) Ansøgninger, som ikke ere indrettede efter Forskriften, eller ikke paa den anordnede Maade ere attesterede, henlægges og komme albeles ikke i Betragtning. 22.) Ansøgningerne, saavelsom Atresterne strives paa ustemplet Papiir. Skulde det befindes, at Nogen enten havde anført Urigtigheder i deres Ansøgninger, fortiet eller forringet den Understøttelse, som de andensteds fra have, udelukkes de ei alene fra Understøttelse ved Kassen, men ere endog pligtige at filbagebetale, hvad de arettelig have oppebaas 24.) Qvitteringerne for Understøttelsen efter 3§ skal være attesterede af Stedets Sognepræst for Enker, ugifte Fruentimmer og de Umyndige, som faae Hielp til Opdragelse: "at de ere i Live, og trængende til Understøttelse og de tvende førstnævnte Slags: "at de ere i ugift Stand;" og desuden for dem, som have Sinds eller Legemsmangel eller Svaghed: "at denne endnu ei er ophørt." 25.) Den Pensionist i Danmark og Hertugdommene, som ikke i 2 Aar, og den Pensionist i Norge, som ikke i 3 Aar affordrer Understøttelfen, har tabt fin Ret til deu, efter bemeldte Tids Forløb, ukrævede Pension. ret. 26.) Ingen Arrest, Dom, Pant eller Indførsel made tages eller giøres i den Pension eller Understøttelses Penge, som nogen af denne Stiftelse er tillagt. 27-50.) Ungaae Stiftelsens Capitaler, de holdende Protocoller, dens Fund. f. en Understøttelses Anstalt. 27-50§. bens Repræsentanter, Directeurer, Commissarier, Reviso- 18 Maj. rer, Decisorer og Beghelder samt Kasserer (*). Kanzeley Pat. betr. die Entrichtung eines Wege- 19 Maj. geldes für die Transitwaaren, welche durch die Her zogthümer verfahren werden. P. 99. Kanzeley Pat. betr. fernere Vorschriften wegen 22 Maj. der Påffe für Reisende in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 1оI, R. Kammer Pl. (Refol. 16 Maj) at, til Gotgie: 23 Maj. relse for Bekostningerne paa de til gl. Tieneste for 1804 fornødne Rornvarers Anskaffelse og som Erstatning for den forhen ydede Kornskat, bliver, i Overeens stemmelse med Sr. 23 Sept. og Refol. 23 Sept. samt 16 170v. 1803 (foruden de ved bemeldte Fr. til Erlæggelse med afvigte Oct. Qvartals Skatter paabudne 80 St. pr. Tde Hartkorn Ager og Eng, og 40 St. pr. de Skov- og Welleskyld), end videre med Julii Qvartals Skatter 1804 at udrede 1 Rdlr 8 SF. af hver Ede Ager og Engs og 52 Sk. af hver Tde Skov: og Molleskylds contribue rende Hartkorn i Danmark, Amager Lands og Hirsch holms Godses contribuerende Hartkorn undtaget, for hvil tet anden Foranstaltning i denne Henseende er føiet. p. 103. Pat. weg. Errichtung eines Sanitäts-Collegiums, 25 Maj. f. Schleswig, Hotstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona, P. 104. 4 Fr., Den særskilt trykte Sundation er desuden vedføict ade Tabeller, som indeholde Erempel paa det i 17 § an forte Sbema, samt en alphabetist Sortegnelse over afdøde og endnu levende Interessenter i den civile og adskillige Stænders Enkekasse, med Forklaring omnaar Indtegningen er feet, samt hvormegen Pension enhver Pensionist har oppebaaret. Fr. om 2. Overretten i Vestind. I. 1-3 §. 25 Maj. Fr., hvorved der for de Danske Vestindiske Øer beskiftes en Lands-Over: Ret. Cancel. p. 107. Gr. Ligesom Kongen, ved Lovgivningerne om Fortis gelsesvæsenet og Rettens vedbørlige Pleie, har søgt at afs værge unyttige processer, og afskaffe al ufornøden Vidtløftighed i Sagforelfen, paa det at denne ikke stulde falde dem alt for besværlig, som, i Mangel af mindes lig Forening, maatte nødsages til at indtale eller forsvare deres Ret ved Domstolene; Saa har han og, med Hen syn dertil, allerede paa en Deel Steder i Sine Riger stif tet overordnede Provincial: Retter. Og da diffe fuldtommelig spare til Hans Diemærke, har han besluttet, paa lige Maade, at beskikke en almindelig Lands-Over- Ret for Sine Vestindiske Øer; til hvilken Underſaatterne kunne med Tillid henvende sig, naar de maatte have billig Anke at føre over de underordnede Retters Behandlinger og Domme. Hans Bud desangaaende ere følgende: I Cap.) Ang. en Lands Over-Rets Stiftelse paa St. Croix, for samtlige Danske Vestindiske Ger. 1.) Landstinget paa St. Croir og Over Retten paa St. Thomas skal være ophævede. I diffes Sted stal der beskikkes en almindelig Over Ret for alle Kgl. Der i Vestindien, hvilken skal føre Navn af den Vestindiske Lands-Over Ret; og denne skal uopholdeligen ordnes. og sættes i Virksomhed. 2.) Lands-Over-Retten skal holdes i Christiansted, hvor Kongen med Tiden vil foranstalte, at den dertil fornødne Bygning vorder opført; og, indtil denne kan blive færdig, maae Retten hots des i Gouvernements: Huset paa den Vestindiske Regietings Forsamlings-Sahl. 3.) Retten stal i Almindelighed holdes eengang hver uge, paa en vis bestemt Dag, som General Gouverneuren finder at være dertil bes Fr. om 2. Overretten i Vestind. I. 3-6 §. beqvemmest. Dersom Sagernes Mængde, Wibtloffighed 25 Maj. eller andre Omstændigheder udkræve det, skal den holdes flere Dage; da Justitiarius, i faa Fald, efterat have indhentet Efterretning fra Gen. Gouverneuren, om den Tid, som dertil er beleilig, betimeligen lader tilfige baade Rettens Lemmer og de vedkommende Parter, eller disses Sagførere, at møde til den fastsatte Tid. 4.) J gen af Rettens Tilforordnede maae udeblive fra at mode, uden bevisligt og lovligt Forfald; hvilket skal anfø res i Protocollen. 5.) Gen. Gouverneuren skal I Folge heraf være Præsident i Lands-Over-Retten. skal det være hans Pligt, saa ofte hans øvrige Embedsforretninger det tillade, at tage Sæde i Netten, for at paasee, at den holdes med Værdighed, og at Nettergangs- Politiet føres med Orden og Noiagtighed. Dersom Præfidenten fornemmer, noget Misbrug at indsnige sig, da bør han paaminde Retten, og især Justitiarius, at samme afskaffes eller rettes; men, dersom saadan Erindring fulde tee forgieves, da skal han desangaaende giøre Indberetning til Kongen selv, igiennem det Danske Cancellie. I øvrigt skal han ikke tage nogen Deel i Sagernes Behandling eller Paakiendelse; men samme skal høre til Justitiarii og de øvrige Tilferordnedes Afgiorelse, og diffe derfor alene stane til Ansvar for Hoieste-Net. 6.) De tilforordnede Dommere i Lands Over Retten skal være: Justitiarius og 2 Affeffores; Saa skal der og, i bemeldte Ret, være en Justits - Secretair, som fører Protokollen, samt udfærdiger Stævningerne og Afterne. Til Hielp ved det forefaldende Skriverie ansættes tillige 2 Ropiifter. Disse Embedsmænd lennes af Kongen; hvorimod Rettens Gebyhr tilfalber den Kgl. Kafle, og imedtages af Secretairen, fom derfor aflægget aarligt Regnsab til det Vestindiske Nente og Gen. Toldkammer; hvilket Regnskab attesteres af Justitiario. Secretairen skal tegne paa 5 Fr. om L. Overretten i Vestind. I. 6-9 §. 25 Maj. paa ethvert Document, baade med Tal eg Bogstaver, hvor meget derfor er blevet ham betalt. 7-) Retten made ej sættes med et mindre Antal af Tilforordnede, end, det i 6 § bestemte. Dersom nogen af disse, formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald, ikke skulde kunne inds finde sig, da melder Justitiarius det for Præsidenten, som herved bemyndiges til, i saadant Tilfælde, at conftituere en lovkyndig Embedsmand, i den manglende Assessors Sted; hvilken da tager samme plads i Retten, Tom den Affeffor, hvis Sted han beklæder. Paa lige Maas de forholdes der, naar nogen af Rettens Lemmer, forme delst saa nær Slægtskab eller Svogerskab med Parterne, fom i andet Leed, eller af anden lovlig Aarsag, er besøiet til at vige fit Dommer - Sæde. 8.) Justitiarius skal (uden Hensigt til Nang formedelst Caracteer eller Tittel) have det øverste Sæde i Retten, næst efter Gen. Gouverneuren; Ellers stal Juftitiarii Embeds-Rang være lige med Affefforernes i Hoieste- Ret, og de Tilfor ordnedes lige med den, som er tillagt Affefforerne i havns Hof- og Stads - Ret. 9.) Det skal være Justitias rii Embedspligt, at foranstalte alt det extrajudicielle, fom vedkommer Retten. Han skal besorge, at Sagerne opflaaes og foretages, i den Orden, Stævningerne ere udtagne. Han skal vaage for, at de ikke unødvendigen opholdes hos Assessorerne, naar de gaae om iblandt dem, til Botering. Han skal forfatte Dommene, efter de fleste Stemmer, og oplæse dem offentligen for Retten, samt adstæde dem under sin Haand og Rettens Segt. Han seal paasee, at Protocollerne rigtig føres, og at Acterne adfærdiges med vedbørlig Hurtighed. Med eet Ord: Han skal bestyre og udføre alt det, som hører til Domstolens indvortes Politie, og besørge alt det, som udkræves til at vedligeholde Orden i Hensigt til Rettens Plete. I øvrigt stal han tage lige Deel med de andre Tilforordnede i Sa Fr. om L. Overr. i Vestind. I. 9 § II. 14 §. Sagernes Behandling og Afgiørelse. I Justitiarii Fra: 25 Maj. værelse forestaaes hans Embede af den øverste Assessor i Retten. 10.) Lands-Over-Retten skal have fit eget Segl; hvilket Kongen, igiennem det Danske Cancellie, vil tilstille General-Gouverneuren. 11.) Sportlerne eller Rettens Salarier ffal, indtil videre, erlægges i Overeensstemmelse med den Placeat, som desangaaende er udstædt under denne Dags Dato. II.) Ang. Lands-Over-Rettens Virkekreds, og Hvilke de Sager ere, der skal høre under denne Dom stoels Afgiørelse. 12.) Alle de Slags Rettergangs -Sager, som tilforn have været indstævnte til Landstinget, eller til Over-Retten paa St. Thomas, stal herefter, i Tilfælde af Paaklage, appelleres til Lands- Over Retten, naar Sagen angaaer mere, end 10 Rdlr, eller sammes Værdie. 13.) Commiffariers Dom me skal ligeledes indstævnes til Lands Over Retten, naar den Sum, om hvilken der tvistes, ikke beløber sig til 200 Rdir Vestindisk Courant; men dersom Gienstanden er en høiere Sum, eller Sagen af større Værdie, da indstævnes den untiddelbar for øieste-Ret. Saa maae og Klager over Rettens Sornægtelse og voldsomme Tvang indankes lige for Høieste Ret, paa det at Hovedsagen ei stal lide ufornødent Ophold; dog har den Flagende Part Valget, om han heller vil indstævne disse Slags Sager for Lands-Over-Retten. 14.) Foru den den dømmende Myndighed til Rettergangs Træfters Afgiørelse, som i Folge 12 og 13 § er overdraget til Lands- Over Retten, skal den ogsaa udføre alle andre Forret ninger, som hidtil have været henlagte til Landsdommer Embedet, og Over Retten paa St. Thomas, af hvad Navn det end maatte være; Skibs-Certificatsers Udstædelse paa St. Thomas (hvortil Kongen har bemyn diget Commandanten sammesteds) alene undtagen. 15.) Fr. om 2. Overr. i Vestind. II. 15 § III. 19 §. 25 Maj. 15.) De Sager, som ere indstævnte for Landstinget, og ei der ere blevne paakiendte, naar Lands Over - Ret ten tager sin Begyndelse, skal (efter de ved den førstnævnte Domstoel udtagne Stævninger) udføres og paakiendes ved Lands-Over-Retten; men de, som da allerede ere foretag ne ved Over Retten paa St. Thomas, fal paadom mes ved denne sidstbenævnte Ret. I øvrigt skal Gen. Gouverneuren, saasnart denne Fr. er kommen ham til Hænde, drage Omsorg for, at den bliver sat i Udførelse, inden en Maaned, samt at det bliver kundgiort for alle Kgl. Underfaatter paa samtlige Vestindiske Der, hvilken Dag denne, af Kongen stiftede, almindelige Lands-Over- Net tager sin Begyndelse. III.) Ang. Rald og Varsel til Lands-Overvetten, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstoel. 16.) Stævningerne, faavelfom Acterne, udfærdiges i Justitiarii og de Tilforordnedes Navn, under Nettens Segls og de første udstædes med Secretai rens Underskrift, men de sidste under Justitiarii Haand. 17.) Ved Stævninger til Over Netten gives 8te Dages Varsel til dem, som boe paa St. Croir, 3 Ugers Varsel til Indvaanerne paa St. Thomas, og 4 Ugers Varsel til dem paa St. Jean. I øvrigt skal Loven, og fr. 3 Jun. 1796. V Cap. 16 §, tiene til Regel. 18.) Sagførelsen ved Lands-Over-Retten skal skee skriftligen, og forfattes i det danske Sprog. I øvrigt skal de Regler paa det noieste efterleves og overholdes, som i Henseende til Proceduren ere fastsatte ved Fr. 3 Jun. 1796, angaaende Rettens vedbørlige og hurtige Pleie. 19.) Rettens Tilforordnedes Vota skal være skriftlige, og Doma mene forfattes af Justitiario, efter de fleste Stemmer, famt af ham eplæses for Retten, og derefter udskædes uns der Lands Over Rettens Segl og Justitiarii Haand, saa Tedes som i denne Frs 9 § er foreskrevet. Det følger af fig Fr. om 2. Overr. i Vestind. III. 19-21 §. sig selv, at baade Vota og Dommene bør indføres i Vo: 25 Maj. terings og Dom - Protocollerne. 20.) Da det, i Misgierninge-Sager, ikke er nødvendigt, at den Anklagebe fremstilles til nyt Forhør for Over-Retten, naar Sagen er ved Underretten bleven vedbørligen undersøgt og oplyst og da det ofte kunde medtage baade Tid og Omkosts ninger, at føre den Paagieldende, under Vagt, til Over: Retten paa St. Croir, naar han var arresteret paa en af de andre Der; saa befales herved, at Lands-Over-Retten, dersom den maatte finde, at yderligere Forklaring af den Tiltalte behoves, da skal, i saa Fald, sende Under: Dommeren de Spørgsmaale, som i denne Henseende anfees fornødne, og paalægge ham, ved et forhør, at imodtage den Anklagedes nærmere Svar derpaa; men, ifald den arresterede Person er paa det Sted, hvor Lands-Over-Retten holdes, eller i Lærheden af samme, da stilles han personligen for benævnte Ret. Endeligen, dersom Sagen findes at være tilstrækkelig oplyst ved Hiemtinget, paadommes den af Lands-Over- Retten, uden videre Gramination over den Anklagede. 21.) I de Sager, som angaae Tvistigheder om Eiendoms Grændser eller deslige, til hvis Afgiorelse der, i Folge D. Lovs 1 B. 17 Eap., udfordres Grandfening paa Wastedet, skal der altid optages Situations: Karter, i Overeensstemmelse med Fr. 31 Mart. 1719, paa det at Lands Over Netten derefter kan være i Stand til at be domme bemeldte Slags Sager, uden selv at mede paa det Sted, der er Gienstand for Tvistigheden. Skulde det imidlertid indtræffe, at Underdommerens Forretning panklages, som falt eller urigtig, da skal dog en af Over Rettens Lemmer, naar nogen af Parterne det be gierer, tilligemed tvende kyndige Mænd, som dertil af bes meldte Ret udnævnes, befare Aastedet, og undersøge Klas gen; og skal da denne Over-Syne- og Grandsknings: for i 1804. 94 Fr. om 2. Overret. i Vestind. III. 21-23 §. 25 Maj. Forretning fremlægges, tilligemed Situations, Kartet, 25 Maj. ved Lands-Over-Netten, som, i at paakiende Sagen, ber tillige domme den Skyldige, hvad enten det er Dommeren eller Klageren, til at betale de til denne Forretning med gaaede Omkostninger. 22.) Lands Over Reta tens Domme stal paaankes inden Aar og Dag efter at de ere affagte. 23.) De Procuratorer, som have Bevillinger til at fere Sager ved de hidtil værende Over-Nutter i Vestindien, skal ogsaa, i Kraft af fornævnte deres Bevillinger, antages til at gaae i Rette ved Lands Over-Retten; dog med det Vilkaar, at de boe i Christians sted, hvor samme hoides, paa det at de kan tage lige Deet i den fælles Pligt, at udføre befalede Sager. I øvrigt igientager Kongen herved Sin Befaling i Fr. 3 Jun. 1796. 40 §, i Henseende til de Forholdsregler, som skal iagttages ved Procuratorers Bestikkelse. Pl. ang. Forhotelse i de Salarier eller Betalinger, som ved Lands-Over-Retten paa de danske vestindiske Øer tal erlægges. Cancel. p. 113. Gr. Da Kongen under Dags Dato har anordnet en Lands Over Ret for de Danske Vestindiste er, og bestemt for de Embedsmænd, som ved denne Ret vorde ansatte, Lønninger, der staae i Forhold til deres Arbei de; saa har Han og, paa det den Kgl. Kasse, af hvila ken disse Lenninger skal udredes, kan holdes skadeslos for de større Bekostninger, som denne nye Indretning udfordrer, fundet fornødent herved at paabyde en Forhoielse i nogle af de Betalinger eller Salarier, hvilke hidtil have været erlagte ved Landstinget paa St. Croir og ved Over Retten paa St. Thomas, men i Fremtiden blive at erlægge ved Lands Overretten, for faadanne Forretninger, der næ henhore under bemeldte Rets Virkekreds. Diffe Geby rer skal derfor, indtil videre, beregnes paa folgende Maade: a.) Naar Pl. om Salarier v. d. vestind. L. Overret. a.) Naar Summen eller Værdien af den Eiendom 25 Maj. eller Ting, der er Gienstand for Nettens Afgiorelse eller Forhandling, beløber til mindre, end 5000 Role V. C., erlægges ikke mere i Salario, end det, som hidtil har væ ret betalt til Landsdommeren paa St. Croir, eller til Overretten paa St. Thomas; Er Summen derimod større, da betales: b.) Fra 5000 Rdlr til 10,000 Rolr V. C. ett Fierdedeel mere, end hidtil; c.) Fra 10,000 Rolr tif 15.000 Rolr . E. en halvdeel mere; d.) Fro 15,000 Rdlr til 20,000 Rdlr V. E. tre Fierdedeel mere; og e.) Fra 20,000 Rdlr V. E. og derover, det dobbelte, mod hvad tilforn har været erlagt. Fr., hvorved en Deel af Formalings-Af 25 Maj. giften til Brændeviin lægges paa Brændings- Redfaberne. Gen. Toldkammer. p. 115. Gr. For at indbringe meer Liighed i 17æringen af Brændeviinsbrændingen i de Danske og Norske Kiøbstæder, Har Kongen besluttet at borttage en Deel af Formalings- Afgiften til Brændevin, og at lægge denne Deel paa de Redskaber, hvorved Brændevin udbringes, i Forhold til disse Redskabers Størrelse, Til hvilken Ende følgende bes fales: 1.) Af Rigernes Kiobstæders Brændevinsbrænding, det er af den Behandling, hvorved det i Giæring fatte Korn eller hvad andet, som i Stedet derfor anvendes, overdrives i Kiedlen eller Panden til Brændeviin, betales fra I Oct. 1804 Afgift, der beregnes efter Maskekarrets og Riedlens med dertil hørende Hats cubiste Indhold i sammentaget Forhold. 2.) Til den Ende skal alle Meskefar, Riedler og disses hatte, som ved Brændeviinsværkerne nu haves, eller i Fremtiden anskaffes og til Brænding kan anvendes, strap og overalt udmcales til Tonder af 136 Potter og stemples; i Kiøbenhavn ved den Fr. om Afgift af Beiinsbr. Redsk. 2-5 §. 4.) Afgiften, 25 Maj. den eller de af Magistraten paa Brændevinsbrænderlaugets Vegne udnævnte og dem, som Gen. Toldkammeret dertil beordrer, og i de øvrige danske og norske Kiøbstæder ved en af Stedets Dotighed udnævnt og Consumtions Inspec teuren; overalt uden Bekostning for Eieren. 3.) De maalte Maskekar og Kiedler, samt dertil hørende Hatte, stemples strar faa nær ved Kanten, fom mueligt, med de Stempler, som fra Gen. Toldkammeret tilstilles Wedkommende. Ere ved een Kiedel flere Mæstekar, eller haves flere end een Kiedel med tilhørende Maskekar, mærkes de flere af hvert Slags for fig med 1; 2 0. s. v. Over de saaledes stemplede Redskaber og deres Maal forfattes strar en forretning, som ogsaa under- Strives af Værkets Eier eller Bruger, eller den, som paa hans Vegne bivaaner Undersøgelsen. Denne Forretning indsendes til Gen. Toldkammeret. som herefter bliver i de danske og norske consumtionspligtige Stæder at svare af hver Brænding, beregnes faaledes, at Maskekarrets enkelte og Kiedlens samt Hattens dobbelte Tendetal sammenlægges; for bver Tonde, som udkommer betales 9 Sk., og for de mindre Dele indtil Tønde i Forhold, saa at indtil 9 Potter over hver ottende Deel Tonde ikke agtes; men 9 Potter og derover regnes for en ottende Deel. Saaledes, dersom f. Er. til en Brænding skal bruges en Riedel og Hat paa 2 Tender og 59 Potter, det er 2 Tonde, og et Maskekar paa 9 Tender og 77 Potter, det er 93 Tende, da betales for den Brænding i Brændings Afgift 1 Rdlr 33 Sk., efterdi Kiedlens eg Hattens dobbelte Indhold lægges til Karrets enkelte, og bet Udkomne tages 9 Gange. 5.) Paa det Contoir, hvor formalings Afgiften erlægges, henter Brændes viinsbrænderen, inden Brændingen begynder, mod Betas ling af den afgift, hvortil Værket efter sin Størrelse efter 4 § er ansat, en Seddel til Brændingen eller vittes ring Fr. om Afgift af Bviinsbr. Redsk. 5-9 §. ring for Brændingsafgiftens Betaling, hvori, naar 25 Maj. han har flere Værker eller flere, end eet Maskekar til Værket, Nummeret af Kiedlen, hvori skal brændes, og Nummeret af Maskekarret, hvorfra skal brændes, anføres efter den Forklaring, han giør ved Afgiftens Erlæggelse. Denne Seddel forevises for Vedkommende, naar forlanges, imedens Brændingen varer, og en Seddel, ældre end 2 Døgn, giælder ikke, naar den ei imidlertid er bleven paa Contoiret fornyet. 6.) Derimod nedsættes den i Toldfr. (1 febr. 1797) 377 § paabudne Formalings- Afgift til Brændevin saaledes, at den fra 1 October 1804 bliver: i Kiøbenhavn i de andre dans ffe og norske Stæder: -88 St. Af Hvede, 1 Tønde - andre Kornvarer, 1 Tde Klid og andet Kornaffald, I de I Tde Sukkervand, holdende 136 Potter 1 Balle Sukkerskum paa 102 Potter 1 Nd. 72 Sk. I-56- =-72->> - 56- =-56- 32- =-14- 22- =-14- 100 Pund Sirup 56-

-35

= I Balle eller 102 Potter Mallast eller Opstikning 2 76 I-72 =200 Pund raat Sukker 76 2 7.) I Henseende til Indførsels: Consumtionen af indenlandsk Rornbrændeviin og Consumtiones Gotgiørelserne for Kornbrændeviin, som udføres, bliver det uden Forandring ved det, som derom i Told Fr. I Febr. 1797 i 366 § og 78 og 80 § er bestemt. 8.) Naar Betalingen af denne almindelige Brændings - Afgift udfalder med en Brøk under Sk., bortkastes Brøs fen; men St. og derover indtil I St. betales med 1 St. 9.) Dersom nogen brænder, uden at have taget Seddel, altsaa uden at have betalt Afgiften, eller dersom nogen brænder med forældet Seddel, bor han, XIV Deel. for: Fr. om Afgift af Bviinsbr. Redff. 9-12 §. 25 Maj. foruden at erlægge den paabudne Afgift af Bærkets Redfaber, betale 5 Gange saa meget i Mulkt. Dersom Nogen, uden Anmeldelse, forandrer sin Riedel til Fors størrelse under og indtil I Tende, eller fit 17æskekar lis geledes under og indtil 4 Tønder, eller dersom Nogen bruger ustemplet Riedel eller ustemplet Mæftetar, bør han bode, første Gang det befindes, fra 20 til 200 Ndir efter Overtrædelsens Beskaffenhed og Besvigelsens Størrelse. Men dersom Nogen igientager Brug af ustemplet Redskab, eller uanmeldt foretager med det stemplede større forandring, end anført er, eller igientager Forstørrelse under og indtil de respective I og 4 Tonder, da ber han have fin Rettighed til at brænde forbrudt. For at forandring med Redskaberne kan blive lovlig, maae den, inden med de forstørrede Redska ber foretages nogen Brænding, meldes for Consumtions- Contoiret. Naar da Forandringen er fleet, foranstaltes ligesaadan Forretning, som i 3 § for nye Kar er bestemt. 10.) Af Boderne tilfalder det Halve Opdageren, en Fierdedeel Stedets Fattige, og en Fierdedeel Under - Consumtions Betienternes Pensions: Kasse. 11.) Til Fordeel for den indenlandske Kornbrændesiins Afsætning tilstædes fremmed Rornbrændeviin herefter ikke Adgang til Creditoplaget. 12.) Af Brændingsafa 25 Maj. giften svares desuden Tillæg til Skatkammerfondet. Fr. om det stemplede Papiirs Brug i Danmark og Norge. R. Kammer. p. 121. Gr. Ligesom Kongen ved Fr. 21 Oct. 1803 bar paabudet forhoielse i det stemplede Papiirs Tart, saaledes skal og Tarten desuden efter Værdien af de Documenter, for hvilke Papiret er bestemt, stige videre, end hidtil. Derhos behøve endeel af de for det stemplede Papiirs Brug nu gieldende Forskrifter og Befalinger ogsaa i adskillige an Fr. om d. stemplede Papiir. 1-2 §. 99. 1804. andre Henseender efter Omstændighederne at forandres 25 Maj eller nøiere at bestemmes. Desaarsag bliver herved r. 27 170v. 1775, om det stemplebe Papiirs Brug i Danmark og Norge, med 1804 Aars Udgang ophævet, og derimod fra Aar 1805 og for den følgende Tid an ordnet følgende: 1.) Af stemplet Papiir fal, som hidtil, være 2de Klasser. For begge Klaffers Papiit, under hvis Tart nu tillige er beregnet den ved Fr. 21 Oct. 1803 til Indtægt for Skatkammerfonden paabudne Forheielse af en Ottendes deel, ere Stemplerne bestemte saaledes, som i Fr. selv er aftrykt (nemlig et for Danmark og et andet forskielligt for Norge). Desuden paatrykkes Papiret Narstal, Nummer, Tart og til hvilken Klaffe det henhører. 2.) Det til første Klasse henhørende Papiir er følgende: No. I til 27 § for det Document, som indeholder mere, end 10 Rd. indtil 50 Rd. incl. 2 # = Rd. 54 B 50 100

3

[redigér]

1-12 100 200 = 4 = I 66 200 300 = = F = 5 = 2 24 300 400 6 = 2-78 400 500 7 = 3- 36 500 600 8 = 3 90 600 700 9 = 4 48 700 800 = 10 = 5 6 800 900 = II : 5 60 900 1000 = 12 = 6 18 1000 IIOO

13

[redigér]

6 72 1100 1200

14

[redigér]

7 - 30 1200 1300

15

[redigér]

7

16

[redigér]

8 = 17 : 9

18

[redigér]

19 9 IO = 20 = 10 = 21 II = 22 = II - = 23 = 12 1 1 1 1 1 1 || 1 84 1300 1400 42. 1400 1500 M 1500 1600 54 1600 1700 12 1700 1800 66 1800 1900 24 1900 2000 78 2000 2100 36 21OQ 2200 G2 No. 24 , Fr. om d. stemplede Papiir. 2 §. 25 Maj. No. 24 til 12 Rd. 90 F for det Document, som indeh. mere, = 25 = 13

  • 26 = 14

=27 = 14 = 28: 15 - 48 6 - - - 60 18 =2915 - 72 = 30 = 16 = 31 32 = = 16 17 3318 = 34 = 18 = 35 = 19 = 36

19

=:37 = 20 38 = 20 39 21 = 40 = 21 3 41 22 42 23 = 43 = 44 = 23 = 24 = 45 = 24 - 30 - - - - - - - 84 42 54 12 78 6 end 2200 Rd. indtil 2300 Rd. incl. - - - 4100 11111111 2300 2400 2400 - 2500 - 2500 2600 2600 2700 - 2700 2800 2800 2900 2900 3000 3000 3100 - 3100 3200 3200 3300 3300 3400 - 66 - 3400 3500 24 3500 3600 3600 3700 36 - 3700 3800 - go 3800 3900 48 3900 4000 4000 60 4100 4200 18 - 4200 - 4300 - 72 4300 4400 - 30 4400 4500 - 84 4500 4600 - 42 4600 4700 4700 4800 - 54 - 4800 4900 4900 5000 66 5000 5100 24 - 5100 5200 - 5200 5300 36 5300 5400 90 - 5400 5500 48 5500 5600 - 6 5600 5700 = 59 = 32 - 60 5700 5800 60 = 33 - 18 5800 5900 = 61 = = = 33 6234 = 63 = 34 64 = 35 65 = 36 - - - 72 5900 6000 - 30 6000 6100 84 - 6100 42 6200 6300 111 6200 6300 6400 No. 66 = 46 = 47 = 25 25 = 48 = 26 = 49 = 27 = 50 = 27 = 51 = 28 = 52 = 28 = 53 = 29 = 54 = 29 = 55 = 30 = 56: 30 = 57 = 31 = 58 = 32 - - - - - - 12 78 Fr. om d. stemplede Papiir. 2 §. IOI. 1804 No. 66 til 36 Rb. 54 § for det Document, som indeh. mere, 25 Maj. end 6400 Rd. indtil 6500 Rd. incl. = 67 37 - 12 6500 6600 3 68 = $ = 37 69: 38 38

70

[redigér]

= 71 = 39

  • 72 = 39

= 73 = 40 = 74 = 41 = 75 = 41 76 = 42

  • 77 = 42

- - - - - - - - 6 60 - 66 6600 6700 24 - 6700 6800 78 6800 6900 36 - 6900 7000 90 7000 7100 48 7100 7200 - 7200 7300 7300 7400 18 7400 7500 72 - 7500 7600 = 78 = 43 - 30 - 7600 7700 - - - - = - = 89 - - - - - - = 79 = 43 = 80 = 44 = 81 = 45 82 = 45 = 83 = 46 = 84 = 46 = 85 = 47 = 86 = 47 = 87 = 48 = 88 48 - - = 49 48 = 90 = 50 = 91 = 50 9251 = 93 = 51 = 94 = 52 ÷ 95 = 52 = 96 = 53 = 97 = 54 = 98 = 99 = 55

54

= 100 = 55 = 101 = 56 = 102 = 59 = 103 = 64 = 104 = 70 = 105 = 75 = 106 = 81 = 107 = 87 - - - - - - - - - 66 24 6 30 90 54 18 - - 14000 15000 84 7700 7800 42 7800 -7900 = 7900 8000 54 - 8000 8100 - 12 - 8100 8200 66 - 8200 8300 24 - 8300 8400 78 8400 8500 36 8500 8600 - 90 8600 8700 8700 8800 6 8800 8900 60 8900. 9000 18 - 9000 9100 72 9100 9200 30 - 9200 9300 84 9300 9400 42 9400 9500 9500 9600 54 9600 9700 12 9700 9800 9800 9900 - 9900 10000 - 10000 11000 66 - 11000 12000 - 12000 13000 - 13000 14000 15000 - 16000 11111 3 No. 108 Fr. om d. stemplede Papiir. 2 §. 25 Maj. No.108 til 92 Nb. 78 = 109 98-42 = IIO: 104- 6 = III - 109- 66 - = 112 115-30 = for bet Decument, fom inbeh. mere, end 16000Rb. inbt. 17000d. inc. 19000 - 17000 18000 - 18000 - 19000 - 20000 20000 21000 = 113 120 - 90 - 21000 22000 = 119 = 120 II4 126- = = 115 132 = = 116:137 = 117: 143 118=149 154 -- - 54 22000 23000 - 18 23000 24000 - 78 24000 25000 - 42 25000 26000 - 6 - 26000 27000 66 27000 28000 160 - 30 28000 29000 = 121:165 122 123 177 = 124 182 - 90 29000 30000 171 -- 54 30000 31000 - 18 31000 32000 - 78 32000 33000 = 125 188 - 42 33000 = 126194- 6 34000 - 34000 35000 = 127 = 199 - 66 35000 36000 > 128 205 = - 30 36000 37000 3 1295 = 210 - 90 37000 38000 - 130 216 - 54 38000 39000 - 131 222 = - 18 39000 40000 132227 - 78 40000 41000 133 233 - 42 41000 42000 134 239 - 6 42000 43000 135 244- 136 250- - 66 43000 44000 30 44000 45000 = 137 = 255 - 90 45000 46000 = 138 261 54 - 46000 47000 = 139 = 267 18 47000 48000 = 140 272- = 141278 F - 142 284- 143 289-66 4 = 144 295 = = 145 300 90 - 78 48000 49000 - 42 49000 50000 6 50000 51000 - 51000 52000 - 30 - 52000 53000 53000 54000 F 146 = 306 54 - 54000 55000 = = 147 312-18 = 148 317-78 = = 149 323 42 - - 55000 56000 56000 57000 - 57000 58000 - No. 150 Fr. om d. stemplede Papiir. 2 §. No.150til329Rd. 6 ß for det Document, som indeh. mere, 25 Maj. end 58000Rd. indt. 59000Rd.inc. 151 334 66 59000 60000 152 340 30 60000 61000 = 153 345 90 61000 62000 = 154 351 54 62000 63000 = 155 357 18 63000 -64000 156 362 78 64000 65000 157 368 42 65000 66000 158 374 6 66000 67000 • 159 379 66 67000 68000 = 160 = 385 30 68000 69000 161 390 90 69000 70000 = 162 = 396 54 70000 71000 = 163 = 402 18 71000 72000 = 164 407 78 72000 73000 = 165 413 42 73000 74000 = 166-419- 6 74000 75000 = 167=424 66 75000 76000 168 430-30. 76000 77000 = 169 435 90 77000 78000 = 170 441 54 78000 79000 171 447 18 79000 80000 = 172 452 78 80000 81000 ⚫ 173 458 42 81000 82000 174 464- 6 82000 83000 = 175 469 66 83000 84000 176 475- 30 84000 85000 177 480- 90 85000 86000 = 178 486 54 86000 87000

  • 179 492

18 87000 88000 = 180: 497 78 88000 89000 = 181:503 42 89000 90000 = 182 509 6 90000 91000 183 514 66 91000 92000

  • 184 520

30 92000 93000 = 185 525 90 93000 94000

186:531

54 94000 95000

  • 187 537

18 95000 96000 • 188 542 78 96000 97000

  1. 189 548 42

97000 98000 190 554 6 98000 99000 • 191 559-66 99000 1 100,000 $ 4 No. 192 2. 1804 104 Fr. om d. ftemplede Papiir. 2 §. 25 Maj. No.192 til 576b-548 fee bet Docum., fem inbeh. mere, enb 100,000No.inbt. 110,000b.inc. = 193 194 604-66- - 110,000

  • 195

632-78-120,000 660-90-130,000

196 = 689 6

- 140,000 197717- - 120,000 - 130,000 - 140,000 150,000 200 801 201 207 > 208 1026 - 209 1054- 210 1082 211 11 TO - 212 - 213 1167 =214 1195 - 18-150,000 198 745-30-160,000 - 199 773 42 170,000 54 180,000 829-66-190,000 202 857-78-200,000 203885-90 210,000 204 914-6-220,000 205942-18-230,000 970-30-240,000 998-42-250,000 206 - 1139- 54 260,000 66 - - 270,000 78-280,000 - 90290,000 6 18 - - 300,000 30-320,000 160,000 - 170,000 - 180,000 - - 190,000 200,000 - 210,000 220,000 230,000 240,000 250,000 260,000 270,000 280,000 - 290,000 300,000 310,000 310,000 320,000 330,000 - - 215 1223 42 330,000 -- 340,000 = 216 1251-54-340,000 217 1279-66-350,000 = 218 1307-78-360,000 219 1335-90-370,000 220 1364- - 6-380,000 1392-18 221 222 1420- = - 390,000 30 400,000 350,000 360,000 - - 42 410,000 - 66 - 223 1448 =224 1476-541 2251504 = - 226 153278- - - 420,000 - 430,000 370,000 380,000 390,000 400,000 410,000 420,000 430,000 440,000 - 440,000 - - 450,000 460,000 227 1560-90-450,000 228 1589- = 229 = = 1617 - 6-460,000 - 18 470,000 - 230 1645-30-480,000 231 1673 42-490,000 232 = - 1700- = - - 470,000 480,000 490,000. 500,000 - - - 500,000 Rd., i hvor hoi Sum: - - - - - men end maatte være. Pea Fr. om d. stemplede Papiir. 2 §. 105. 1804. Paa dette Papiir skal skrives: Obligationer, hvortil 25 Maj. Bodmerie- og Re- Berel-Obligationer dog ei henregnes. fpondentia-Breve efter den laante Capitals Størrelse, uden Hensigt til den betingede Præmies Beløb. Biilbreve. Contracter om Kiob, Forpagtning, Leie eller andet, være sig med hvad Navn nævnes kan (de Contracter om Kiøb eller Magestifte af faste Eiendomme, hvorom meldes i zdie §, undtagne). Dog behøver alene Original: Contrac ten at skrives paa stemplet Papiir, da derimod den af Contrahenterne, som beholder denne i sin Forvaring, er plig tig deraf paa ustemplet Papiir at give sin Med-Contrahent en vidnesfast verificeret Gienpart, som tillige bør vise, hvad stemplet Papiic, efter Nummer og Tart, til Hoved- Documentet er brugt. Og, hvad i øvrigt forpagtninge eller Leie Contracter i Særdeleshed betræffer, da skal dertil bruges stemplet Papiir efter Beløbet af eet Wars Afgift eller Leie, hvad enten Contracterne lyde paa kortere eller paa længere Tid, end eet Aar; dog at i sidste Fald, dersom Afgiften eiler Leien ei hvert Aar er lige, den høieste aarlige Afgift eller Leie da tages til Bestemmelse for Papia rets Tart. Skioder eller Kiobebreve efter Kiøbesummens Storrelse. I Tilfælde af, at Eiendomme sælges imod carlig Afgift i Stedet for Kiøbesum eller og imod Kiøbe fum og aarlig Afgift tillige, da skal, hvad enten saadan Afgift betinges som bestandig vedvarende eller paa en navngiven Persons Livstid, Kiøbesummen, til Bestemmelse for det stemplede Papiirs Tart, udregnes paa den Maade, at en Capital af 100 Rdlr anflaaes for hver 4 Rdlr af AF- giften, og at til den Sum, som saaledes udkommer, desu den lægges hvad bestemt Kiobesum, der tillige maatte være betinget. Magestiftebreve. Gavebreve. Wgtepag ter, som tyde paa Penge eller Penges Værd. breve efter de beholdne Midler. Lodsedler. Indfør fels- eller Udlægsforretninger, hvorved Eiendomme, være $ 5 Stifte fig Fr. om d. templede Papiir. 2-3 §. 25 Maj. a enten terlige eller urarlige, everbcages til anden Mand uden Auction, efter den Sum, hvorfor Indførsel eller Udlæg giores. Og i Almindelighed alle Documenter, fem tyde pan Wenge eller Penges Barb og ere af lige Bes faffenheb, fom be her anferte, være fig meb boab Ravn. navnes fan, beert efter sit Indhold eller Værdie, fo 3.) Zil anden lasse henheter ef foreskrevet er. terffrevne Papiir: No. 1 tilb. 4 2 : 14 6 12 for bet Document, som indebolber indtil 100 Rd. incí. - for det Doc., som indeholder mere, end 100 Rd. indtil 200 Rd. incl. -

  1. 10 =

= II : - - 36 4- 48 5-60 6 - 72 3 = - 200 300 4 = = - 27 - 300 400 = = 5 = - 54 - 400 500 6 = I 12 - 500 1000 = 7 = 2- 24 - 1000 2000 8 = 3 2000 3000 9 = - 3000 4000 - 4000 5000 - 5000 6000 - 6000 7000 - 7000 8000 - 8000 9000 9000 10000 = 16 = 17 > 14 - 10000 - 15000 15000 - 20000 - 25000 20000 - 25000 30000 35000

I2

[redigér]

13

[redigér]

14

[redigér]

15 = 7 9- 10 II - - 84 = 12 24 6 19- 66 - 1825-30 = 19 = 30-90

20

[redigér]

36-54 18 21 42 = 22 = 47 = = 2353 2459- - - =2564- - 78 42 - 30000 - 35000 - - 40000 40000 45000 - 45000 50000 6 - 66 - - 50000 55000 60000 55000 60000 65000 65000 70000 70000 75000 80000 75000 80000 85000 2670- 30 = 27 = 75 = 28 = 81 = 29 = 87 - 90 - - 54 - 18 78 42 - 85000 - 3092- 3198- - 111111111112 90000 No. 32 Fr. om. d. stemplede Papiir. 3 §. 107. 1804. No. 32 til 104 Rd. 6 ß for det Document, som indeh. mere, 25 Maj. end 90000Rd.indt.95000Rd.incl. = 33 109-66 95000 - 100000 34 115- - 100000 Rd., i hvor høi Sum men end maatte være. Paa dette Papiir skal, efter den Sum eller Værdie, hvert Document indeholder, følgende skrives, saasom: Alle Documenter, hvis Indhold ei overstiger 10 Rdlr, sient de efter deres Beskaffenhed henhøre til dem, som i 2den § ere anførte. Opsigelser. Afkald. Verel Obligationer. Reverser, der udstædes for en kort Tid, ikke længere end to Aar, for Summer, hvoraf Rente ei svares, og som ei i rede Penge udlaanes. Contracter, som oprettes om Kiøb eller Magestifte af faste Eiendomme og ikkun gielde, som personlige Forbindelser, for en kort Tid, indtil Skiøder eller Magestiftebreve paa saadanne Eiendomme kan udfærdiges. For Resten gielder i Henseende til disse Contracter, under lige Bestemmelser, hvad som i Henseende til andre Contracter i 2den § er fastsat, at nemlig ikkun Original Contracten behøver at skrives pan stemplet Papiir. Og, hvad ellers Mageskifte Contracter i Almindelighed angaaer, da kan vel dertil bruges stemplet Papiir alene efter Værdien af det Gods, som fra den ene Contrahents Side mageskiftes. Men herved maae dog iagttages, at, naar det Gods, som den ene. Contrahent overdrager, er af større Værdie, end det, han derimod erholder i Magestifte, skal det stemplede Papiirs Tart bestemmes efter det Gods, som faaledes har den største Vær die. Mortificationer. Skadesløsbreve eller Cautioner, de undtagne, som Kgl. Betiente stille for de dem betroede Oppeberseler, hvortil særdeles stemplet Papiir herefter er bestemt. Assurancebreve eller Policer paa hoiere Sum, end 500 Rdlr, de undtagne, som udstedes af det octroierede Khavnske Affurance Ccmpagnie, hvilke i 13de § for fit bestemte Papiir ere ansatte. Erecutionsforretninger, hvor r. om d. stemplede Papiir. 3-6 §. 25 Maj. hvorved Eiendomme, være sig enten rørlige eller urørlige, udlægges, for derefter ved Auction at opbydes til Salg. Og maae hverken disse Forretninger eller de under 2den § nævnte Indførsels- eller Udlægs Forretninger skrives paa Domme. Notarial Instrumenter, som angaae Penge eller Penges Værd, samt alle andre deslige Documenter. 4.) Pant, endog i faste Eiendomme, kan gives ved ethvert Gieldsbeviis, hvad enten samme efter Fordrin gens Beskaffenhed, hvorfor Pantet stilles til Sikkerhed, bor Strives paa stemplet Papiir af 1 fte Klasse, eller og er af den Natur, at dertil ikkun udfordres 2den Klaffes stemplet Papir. Men, endsient altsaa Pant ogsaa kan stilles for de paa Verel Obligationer laante Summer, maae dog denne Pantsætning ikke, som tilforn i enkelte Tilfælde erfares at være brugt, see ved særskildt Declaration eller Document, men bør indrykkes i Yerel Obligationen selv; og bliver faadan Pantsætning følgelig, Tinglæsningen uagtet, uden Kraft, saasnart Berel - Obligationen er forfalden, uden at derpaa i rette Tid tales. 5.) Transporter maae ikke skrives paa Obligationer, Verel- Obligationer, Contracter, Skiøder eller andre Documen ter, men dertil bør særskilt bruges samme Sort stemplet Papiir, som for Hoved Documentet er anordnet. Og fal ligeledes Paategning paa Obligation eller Gieldsbrev, hvorved nogen paatager sig en andens Gield efter samme, være aldeles forbuden og ansees som streven paa ustemplet Papiir. 6.) Endstient i Almindelighed alle Beviser som udgives paa ubestemt Tid for laante eller modtagne rede Penge, hvad enten af samme svares Renter eller ikke, henhøre til de i 2 § anførte Documenter, og altsaa bør skrives paa det for diffe anordnede stemplede Papiir, maae det dog være tilladt, paa ustemplet Papiir at meddele Beviser for Deposita af Penge, naar diffe Deposita kan ansees, som fuldkommen regulaire, og ere faaledes bed Fr. om d. stemplede Papiir. 6-10 §. ved Forsegling forvarede, at den, som modtager samme, 25 Maj. ikke kan bruge dem, og han i sin Tid tilbageleverer dem i famme Stand og uden al Omverling til Deponenten eller andre i dennes Sted berettigede. For Depofita af Gods eller Varer kan Beviser i alle Tilfælde skrives paa ustemplet Papiir. 7.) Tilladte Verler, som staae i det Forhold og ere af den Beseffenhed, som fr. 26 Lov. 1731 foreskriver, maae, indtil anderledes anordnes, fremdeles som hidtil, udstædes samt gaae og gielde paa ustemplet Papiir, faalænge derom ingen Nettergang føres. Men, naar en saadan Verel fremlægges i Retten, bør den afferives og fidemeres paa stemplet Papiir af anden Klasse efter dens Indhold, og denne Afskrift vedhæftes Origina len. Ligesaa forholdes og med Certepartier. I Henseende til Proforma og andre ulovlige Verlers Afskaffelse forbliver det i alle Maader ved Fr. 26 Liov. 1731; ligesom og det ved Fr. 14 Maj 1754. 4 § feete Forbud paa at udstæde Verel Obligationer eller andre Gieldsbreve med Zavn og Datum in blanco herved alvorligen igientages, under den derfor fastsatte Straf. 8.) Anviisninger eller Assignationer mane det være tilladt at skrive paa ustemplet Papiir. Men, naar ins denbyes Anviisninger forsynes med skriftlig Acceptation, ansees de, som Obligationer, og bør være skrevne paa det for diffe anordnede stemplede Papiir. 9.) Ustemplet Papiir maae og bruges til Kiebmands, Haandværkeres og Andres Regninger, hvorpaa ingen Accep tation skrives, saavelsom til Qvitteringer. Med Regninger, som ved Paategning accepteres, skal derimod i Henseende til stemplet Papiirs Brug forholdes efter hvad, der i 3 § er bestemt, angaaende Reverser. Dog forstaaes ei herunder Kiøbmændenes Conto Couranter eller ge nerale Liquidations: og Balance-Regninger. 10.) Den, som indgaaer Caution for Opfyldelsen af nogen Oblis Fr. om d. stemplede Papiir. 10-12 F. 25 Maj. Obligation, Verel-Obligation, Contract eller andet Docus ment, tillades det ved Paategning paa Hoved-Documentet sig dertil at forbinde, naar saadant tilligemed Cautionistens Navn forud i Hoved Documentet er indført. Men, Mangel heraf, bor Cautionen skrives paa det for Stades Lesbreve eller Cautioner i 3 § anordnede stemplede Papiir. 11.) Ligesom ved Fr. 1 Febr. 1797. 18 § er fastsat, at stemplet Papiir ei skal bruges ved Told og Consum tionsvæsenet, da Erstatning derfor beregnes under Told- og Confumtions- Afgifterne, saaledes skal det og herefter derved have fit Forblivende. Saa skal eg stemplet Pa piirs Brug til de aarlige Toldbøger være ophævet. Men til Skibsmaalebreve skal fremdeles bruges stemplet Pac piir af 2den Klaffe, nemlig: No. 2 til No. 6 B til et Maalebrev for et Skib paa 5 Læster og derunder, = 4 = 5 = 0 27 fra 5 til 8 54 8 = 20 201 40 = 6 1-12 72-24 83-36 9 4 48 40 = 60 60 100 inclusive. - 100 Læster og derover. 12.) Til efterskrevne Documenter og Protocoller, der angaae Landbruget, skal bruges stemplet Papiir af 2den Klaffe, og dermed saaledes forholdes: Imo.) Skat Fæstebreve paa Steder og Jorder udstædes in duplo paa følgende Sorter stemplet Papiir, saa at Fæsteren bekoster og beholder det ene Eremplar, og Jorddrotten eller den, der bortfæster, bekoster og beholder det andet med Fæste rens paategnede Revers til Sikkerhed for Fæstebrevets Ef terlevelse, nemlig: a) Fæstebreve paa Boelssteder, Huse, Fifferleier og Jorder, der ei ere ansatte for mere, end t Tonde Hartkorn, hvert Eremplar paa No. 4 til 27 B; og b) Fæstebreve paa Bøndergaarde, samt i Almindelighed paa Steder og Jorder, der ere ansatte for mere, end I Tone Fr. om. d. stemplede Papiir. 12 §. III. 1 Tonde Hartkorn, faa og paa Møller og privilegerede 25 Maj. Kroer, hvert Eremplar paa No. 5 til 54 B. Dog skal, naar noget Kongen selv tilhørende eller til Kirker, Skoler, Fattige, Hospitaler eller andet gudeligt eller offentligt Brug henlagt Gods bortfæstes, ikkun Original Fæstebrevet, som Fæsteren bekoster og beholder, skrives paa stemplet Papiir; men Reversal Fæstebrevet herefter, som tilforn, udfærdiges paa ustemplet Papiir. 2do.) Skal ved ethvert Fæstebrevs Udstædelse indrettes en Qvitteringsbog, forsynet med et Ark af lige stemplet Papir, som til Fæstebreve, bør bruges, i hvilken Qvitteringsbog, som Fæsteren bekoster og beholder, bør afskrives, hvad aarlig svares i Skatter, Landgilde og andre Afgifter, saa længe Fæstet staaer ved Magt. 3tio.) Er enhver Jorda drot eller uusbonde, samt enhver, som pro officio er benaadet med Jordegods, pligtig at helde: a) en Hoved eller Kasse Bog, som med Fæsternes Skatte- og Landgilde Bøger bor komme overeens, til Sikkerhed for Fæsterne, i Tilfælde at en eller anden af dem skulde miste sin Qvitteringsbog; b) en fæfte Protokol, hvori indføres alle paa Godset udgivne Fæstebreve med deres Revers fer; og, c) forsaavidt Godserne i Danmark angaaer, en Stifte-Protokol, hvori alle paa Godset forefaldende Skifteforretninger indføres; I hvilke Boger, som alle bør være indbundne, paginerede, igiennemdragne, samt af vedkom mende Amtmand behørigen auctoriserede, forseglede og med Attest om Sidernes Untal forsynede, det første og sidste Ark hvert skal bestaae af følgende stemplet Papiir, ſaafom: af No. 6 til 1 Rdir 12 ß, naar Godset udgiør 200 Tonder Hartkorn eller derunder; af No. 7 til 2 Rdle 24 8, naar det udgier mere, end 200, men ei over 500 Tonder Hartkorn; og af No. 9 til 4 Rdlr 48 ß, naar det udgier over 500 Tender Hartkorn. Lige Protokoller skal og holdes for det Kongen selv tilhørende, saavelsom det til Kir Fr. om d. stemplede Papiir. 12-13 §. 25 Maj. Kirker, Skoler, Fattige, Hospitaler eller andet gudeligt eller offentligt Brug henlagte Gods; men disse kan indrettes uden stemplet Papiir, dog at de vorde indbundne, paginerede, giennemdragne og af Vedkommende, som Ina spection over Godset er betroet, vedbørligen auctoriserede, forseglede og med Attest om Sidernes Antal forsynede. Da det stemplede Papiirs Tart for de her anførte Docu menter og Protokoller er bestemt efter Hartkornet, og Jorda brug i Norge derimod ei er ansat for Hartkorn, men for anden Matriculfkyld, saa skal i denne Henseende den ved Fr., om Rostienestefkatten der i Riget, 22 Apr. 1682 for Matriculfkattens Beregning til Hartkorn skeete Be stemmelse tiene til Regel. Og forstaaes det af sig selv, at, hvad foran er fastsat om Fæstebreve, tillige gielder em de norske Bygsel-Sedler. Med stemplet Papiirs Brug til de flere Documenter, der kan vedkomme Landvæsenet, end i denne § ere nævnte, og altsaa ogfaa til Fæstebreve paa Tiender eller Contracter om Tiende-Forpagtninger, forhol des efter hvad om stemplet Papiirs Brug til Documenter efter deres Indhold og Beskaffenhed i denne Fr. i Almin. delighed er foreskrevet. 13.) Stemplet Papiir af anden Klaffe skal bruges til efterfølgende Documenter, der ikke egentligen lyde paa Penge eller Penges Værd, men deels ere Justitien, deels andet Brug, vedkommende, nemlig: No. 2 til 6 ß til: Kalds- Sedler, Stævninger og Indlægge til Byeting og andre Underretter. Præste-Attester eller Ertracter af Kirkebøgerne om Vielse, Barnedaab, Begravelse, med videre. Det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatte-Qvitteringsbøger for Selveier -Huusmænd, saavelsom Gaard og Huuseiere i Kiøbstæderne i Danmark. No. 3 til 12 ß til: Opsættelsers Beskrivelse for Retterne, være sig Over- eller Underretter, saa og Ertrac ter Fr. om d. stemplede Papiir. 13 §. 113. 1804. ter af Rets Protokoller, naar Parterne samme forlange, 25 Maj. dog at ethvert Document eller separat Act, som af en Nets Protokol skal gives Extract af, ertraberes paa sit særskilte stemplede Papiir. Skudsmaal og Paffe for Ties nestetyende af vindekiønnet. Borgerskabs-Documenter for Haandværkere og Fabrikanter i Kiøbstæderne, Kiobenhavn undtagen, saa og for Kieldermænd, som ingen bestemt Næringsvei bruge. Ind No. 4 til 27 til: Stævninger til bevilgede Coms missioner og alle Overretter, Hoiesteret undtagen. lægge til famme Netter. De 3 første Ark af alle Under- Besigtelses-Forretninger. rets-Domme. vidner. Fuldmagter. Beskikkelser. Requisitioner til Rettens Betiente. Tingss Arrest, Sequestrations- og Relarations-Forret ninger. Skudsmaal og Paffe for Tienestetyende af Mandkiønnet. Assurance Breve eller Policer, som udstedes af det Khavnske Assurance-Compagnie. Alle andre Assurancebreve eller Policer, naar de ei lyde paa hoiere Sum, end 500 Rdlr eller derunder. De 3 første Ark af Auctionsforretninger, hvorefter det Solgte ei udgiør over 300 Rdlr. De 3 første Ark af Skiftebreve eller Negistere i Boer, hvor intet bliver tilovers, naar Gielden er betalt. Notarial Instrumenter, som ei lyde paa eller angane Penge eller Penges Værd, men til anden Handling henhøre. Ansøgninger til Kongen selv og Memorialer til de Kgl. Collegier om Benaadninger og Dispensationer fra Anordningerne. Det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatte-Avitteringsbøger for Præster og enkelte Bøndergaardes saavelsom Mollers og udstyks kede Jordlodders Eiere. Borgerskabs Documenter for Kieldermænd og Spethekere i Kiøbenhavn. Borgers fabsbreve for Brændevinsbrændere, Øltappere og Spet hekere i Kiøbstæderne, Kiøbenhavn undtagen. XIV Deel. No. Fr. om d. stemplede Papiir. 13 §. 25 Maj. No. 5 til 54 ẞ til: De 3 første Ark af bevilgebe Commissioners og alle Overretters Domme, Heiesterets, Domme undtagne. Testimonier. Raadstue Vidner. Stævninger til Høiesteret, faamange Ark, som saadanne Stævninger, efter det om Høiesteret udgangne Patent 10 17ov. 1774, maae være. De 3 første Ark af Indlægge til Høiesteret. Seepaffe, som af Stædernes Dvrighed udstædes. De 3 første Ark af Auctionsforretninger, hvorefter det Solgte udgiør over 300 Rdlr. Be= Stallingsbreve for de Betiente, som Magistraterne i Kiobstederne, Khavn undtagen, er tilladt at antage. Lærebreve Borgerskabsbreve for Haandværkere, Fabrikan ter, Brændeviinsbrændere og Dltappere i Khavn. Borgerskabsbreve for Kiobmænd, hvad enten de holde aaben Boed, eller ikke, samt Biinhandlere i Kiøbstæderne, Khavn undingen. No. 6 til 1 Rdlr 12 ß til: Bestallingsbreve, som Magistraten i Khavn udstæder til de Betiente, som den er tilladt at antage. Præstekaldsbreve, som af Proprietai rer udgives. Bestallingsbreve, som Grever, Friherrer eller andre Proprietairer, der Birkerettighed have, udstæde for Birkedommere og Birkeskrinere. Degnekalbsbreve. Testamenter. Borgerskabsbreve for Kiøbmænd, Kræm mere, Bryggere og Viinhandlere i Khavn. Borgerskabsbreve for Commissionairer og Auctionsholdere saavel i Khavn, som i de andre Kiøbstæder. Det første og sidste Ark i alle Protokoller ved de Underretter, hvorfra directe Indstævning til Høiesteret i Almindelighed ikke kan skee. De 3 første Ark af Høiesterets: Domme. Det første og sidste Ark i Laugsbøger i Kiebstæderne, Stifternes Hoveds stæder undtagne. Det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatte-Avitteringsbøger for ucomplette Jor degodsers Eiere. No. Fr. om d. stemplede Papiir. 13:14 §. No. 7 til 2 Rdir 24 ß til: Det første og sidste 25 Maj. Ark i Protokoller ved alle Sverretter, samt ved de Underretter hvis Domme i Almindelighed kan indstævnes lige Udmeldelser af Opbudsmænd i Opbudsfor Høiesteret. boer efter danske Lovs 5-14-42 N. 13-40. 2Egtepagter som ei egentligen lyde paa Penge eller Penges Værd. Det første og sidste Ark i enhver Laugsbog i Stifternes Hovedstæder. Det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatte-Avitteringsbøger for complette Jora degodsers Eiere. No. 9 til 4 Rdlr 48 ß til: Det første og sidste Ark i Kiøbmandsbøger i samtlige Kiøbstæder i begge Ria ger, De Cautioner, som Kgl. Betiente (Magistratspers soner og Byefogder i Kiøbstæderne undtagne, hvilke for stemplet Papiirs Brug til deslige Cautioner fremdeles, som hidtil, aldeles fritages) stille for dem betroede Oppeborseler dog saaledes, at, naar en saadan Oppeborselsbetient eengang ved Embedets Tiltrædelse har til vedkom mende Collegium indleveret det til hans Caution forord nede stemplede Papiir, da maae hvad Caution eller, i dennes Sted, Panteforskrivning, han siden stiller Kongen til Sikkerhed, modtages paa ustemplet Papir. 14.) I ethvert Skiøde bor, naar det til Tinglæsning skal kunne antages, udtrykkeligen være nævnt den betingede Risbesum; ligesom og i ethvert Gavebrev, Magestif. tebrev, eller andet Document, hvorved Eiendom enten bortskienkes eller uden Betaling i Penge paa anden Maade overdrages, bør være indført eller og ved særskilt Paatega ning paa samme af de Contraherende forklaret, og anmelde den Værdie, til hvilken Eiendommen retteligen kan og ber anslaaes, paa det at vedkommende Rettens Betiente, naar deslige Documenter ved Retterne forekomme, kan paafee, at den rette og efter enhver paalydende Sums eller Bærdies Størrelse forordnede Sort stemplet Papiir dertil 2 ex Fr. om d. stemplede Papiir. 14 §. 25 Maj. er forbrugt. Og maae desuden intet Skisde eller magestiftebrev paa Jordegods eller anden Eiendom, hvorom skriftlig Kiobe- eller Magestifte Contract forud er oprettet, ved nogen Ret, være sig Over: eller Underret, antages til Læsning og Protokollering, uden at Risbe eller Magestifte Contracten derhos forevises; da Rettens Betiente ved den Paategning, som de, paa et saadant Skiede eller Magestiftebrev, om dets Læsning og Protokollering meddele, tillige have at bekræfte: at Kiøbe- eller Magestifte-Contracten er dem forevist, samt befunden at være skreven paa anordnet stemplet Papiir. Skulde derimod et eller andet Stiede eller Magestiftebrev anmel des uden foregaaende skriftlig Riobe: eller Magestifte: Contract at være udstædt, da bor, til Beviis for bette Foregivendes Rigtighed, famtlige vedkommende Parter, dersom de paa den Tid og Sted, naar og hvor Skiodet eller Magestiftebrevet seat tingleses, ere tillige nærværende, men i andet Fald den eller de af dem, der ere tilstede, ved skriftlig Paaátegning bevidne, eg saaledes, som de sig tiltroste, naar forlanges, med Eed at stadfæste, forsik fre: at ingen Riote eller Magestifte Contract, skriftlige Conditioner eller noget andet saadant Document om Kies bet eller Magestiftet, forend Stiødet eller Magestiftebrevet blev udstedt, imellem dem eller andre paa deres Vegne er passeret; hvorefter da et saadant paategnet Stiode eller Magestiftebrev, uden Contract derfor at æskes, til Læsming og Protokollering ved Retten kan antages. Ligesaa mane ingen Obligation eller Panteforskrivning, naar deri ikke er bestemt en vis Tib, til hvilken, eller viffe Vilkaar, under hvilke Gielden uden videre Opsigelse skal betales, af Pantebøgerne ved nogen Ret udslettes, forend enten Opsigelsen, streven paa behørigt stemplet Papiir (hvilken Creditor, naar Capitalen af ham er opsagt, seal være pligtig, imod Capitalens Betaling, at levere til De= bis Fr. om d. stemplede Papiir. 14-16 §. bitor), i Retten er fremlagt, samt paategnet at være fores 25 Maj. viist, eller og Hoved: Documentet af Creditor og Debi tor, eller, naar de ikke begge tillige ere nærværende, da af den tilstedeværende, paa den Maade, som i foranførte Tilfælde i Hensigt til Kiøbe og Mageifte Contracter er foreskreven, er forsynet med Paategning og Forsik Fring om, at ingen skriftlig Opsigelse er skeet. 15.) Documenter, Breve og deslige, som efter deres Befaffenhed kan skrives paa ustemplet Papiir, kan her efter og i Retterne fremlægges, uden at afskrives paa stemplet Papiir, forsaavidt de ei ere, iblandt de Documen ter, for hvilke faadan Afskrivning udtrykkeligen er befalet. Og, som alt, hvad ved Forligelses: Commissionerne forhandles, er tilladt at frives paa ustemplet Papiir, saa seal det heller ikke nægtes nogen at faae et ved en Forligele ses-Commission indgaaet Forliig tinglast, hvilke Bilkaar dette end maatte indeholde, sfiont til samme ei er brugt stemplet Papiir. Men Tinglæsningen giver dog, naar Forliget angaaer Gield, Vedkommende ikke anden eller større Ret, end den, som erholdes ved en 17amsdoms Tinglasning, nemlig: at Debitor i saa lang Tid, som pl. 18 Jan. 1788 bestemmer, hindres fra at sælge eller pantsætte sit Gods; hvorimod der, naar Hensigt haves til at erholde særskilt Panteret i nogen enkelt Ting, bør udstædes Panteforskrivning paa anordnet stemplet Papiir; ligesom i øvrigt simple Gieldsfordringer i Folge Foreninger, som indgaaes ved Forligelses Commissioner og ikke ere grundede paa foregaaende paa behørigt stemplet Papiir udstædte Forskrivninger, skal ikke længere, end eet Aar, være gyldige paa ustemplet Papiir, men bør efter den Tids Forløb udstædes paa stemplet Papiir af der Klasse og det Nummer, der svarer til Summens Størrelse og Fordringens Natur. 16.) Alle af udenlandske eller imellem Udenlandske og Indenlandske paa frem $3 mea Fr. om d. stemplede Papiir. 16-18 §. 25 Maj. mede Steder oprettede og ikke paa det i denne Fr. anordnede stemplede Papiir skrevne Contracter og andre Documenter, hvortil stemplet Papiirs Brug af Kongen er befalet, skal, naar de i de Kgl. Riger fremlægges i nogen Ret, eller og desangaaende hos Kongen eller hos de Kgl. Collegier giores Ansøgning, afskrives og fidemeres paa det til flige Documenter forordnede stemplede Papiir, og Afftrifterne vedhæftes Originalerne. 17.) Naar to eller flere Indenlandske paa et fremmed Sted ind gaae nogen Forening eller anden Handel om iendomme eller andet, som findes i eller henhøre til de Kgl. Riger og Lande, bør det Document, som de derom oprette, være sig Skiøde, Obligation, Contract eller andet, hvortil stemplet Papiirs Brug i denne Fr. er befalet, inden 6 Uger, efterat den af Parterne, som har Docu mentet i hænde, i de Kgl. Niger og Lande er tilbagekom men, indsendes til Rentekammeret, hvor det da kan forsynes med sit behørige Stempel imod bettes enkelte Betaling; men i andet Fald anfees det paa lige Maade, som om det her i Rigerne var udstedt paa ustemplet Pa piir. Og skal ei den Frihed for stemplet Papiirs Brug, hvormed nogen i Hertugdommene Slesvig og Holsteen kan være benaadet, komme Vedkommende tils gode, i Henseende til deres Handlinger eller Godser i Kons gerigerne Danmark og Norge. Men til Documenter, som angaae saadanne Handlinger eller Godser, bør af dem, ligesom af andre Kgl. Undersaatter i bemeldte Riger, bru ges anordnet stemplet Papiir. 18.) Enhver bør skrive de Documenter, hvortil stemplet Papiir er anordnet, paa bette Papiir selv; faa at det herefter, son hidtil, skal være forbudet at belægge Documenter med Stemplet Papiir, istedenfor at skrive dem paa samme; hvorfor og alle Documenter (være fig faavel de, hvilke Ereditorer af deres Debitorer modtage, Contrahenter imellem fig Fr om d. stemplede Papiir. 18-20 J. fig oprette, eller i andre Tilfælde udskædes, som de, der 25 Maj. vedkomme Justitien, med videre), naar de iffun ere be lagte med, men ei skrevne paa, behørigt stemplet Papiir, skal ansees, ligesom om intet stemplet Papiir dertil var brugt. 19.) Indtræffer det ved Documenters udfærdigelse eller Af fkrivning paa stemplet Papiir, at Papiret formedelst Skrivfeil eller anden Forseelse giøres ubrugeligt, og Mettens Betient eller Stedets Øvrighed, eller og, hvor disse ei ere tilstede, tvende troværdige Mænd ved Paategning be vidne, at ingen mislig Omgang derunder kan formodes, tillabes det, at det ubrugeliggiorte Papiir af Stempletpapiirs forvalteren eller af Stempletpapiirsforhandleren paa nærs meste Sted med et andet Stykke stemplet Papiir af samme Nummer og Tart mane ombyttes. Dog er herunder ei at forstaae Documenter, som med Zavns Underskrift allerebe ere eller have været forsynede, eller hvorpaa det Sted, paa hvilket Underskriften kan have staaet, er med Blæk eller andet giort ukiendeligt, og heller ikke det Papiir, som det strevne er fraskaaret, da samme ei til Omverling af Stempletpapiirsforvalteren eller Stempletpapiirsforhandleren maae antages; og overalt har enhver, som ønsker noget af Forseelse ubrugeliggiort stemplet Papiir ombyttet, sig dermed hos Stempletpapiirsforvalteren eller Stempletpa piirsforhandleren uopholdeligen og inden det Aars Udgang, for hvilket Papiret er stemplet, at melde; thi stemplet Papiir for et forløbet War maae ei til Omverling med det for det løbende Aar antages; ligesom ellers og Documenter, der ere skrevne paa stemplet Papiir for et andet Aar, end det, hvori de ere udstedte, ansees som skrevne paa ustemplet Papiir. 20.) Documen ter, som høre til første Klasse, maae ei skrives paa det til anden Klasse med ringere Tart, fient lige Nummer, stemplede Papiir. Men betiener nogen sig af et saadant Ark Papiir, som i begge Klasser haver lige Tart, skiont 5 4 for: Fr. om B. stemplede Papiir. 20:21 §. L 35 Maj. forffielligt Nummer, og ikkun tager Feil af Klafferne ved at bruge et Ark for et andet af samme Barbie, skal derpaa, naar det brugte Papiirs Tart eller Værdie svarer til Documentets Indhold efter den Klasse, hvortil det retteligen henhører, ei ansees, eller Vedkommende derfor nogen Til tale eller Straf være undergivne. 21.) Ved Rentekammeret er føiet den Anstalt, at Kiøbstæderne overalt vorde forsynede med faameget stemplet Papiir af ferskiellige Sorter, som ansees fornødent. Skulde det imidlertid hænde, at en Stempletpapiirsforhandler mangler et Zummer, som hos ham til et Document forlanges, og et andet Nummer af samme Tart eller Værdie, men forskiellig Klaffe, ei heller hos ham er at fate; da maae det være tillabt til Decumentet at bruge flere Nummere, hvis Tart tilsammen udgiøre ligefaameget, som det Num mers Tart, der til Documentet efter dets Indhold stulbe have været brugt; dog at Forhandleren i faa Fald strar ved famtlige Nummeres Udlevering paa hvert af disse under fin Haand tegner en ligelydende Forklaring om, at de i Mans gel af det forlangte Nummer ere udleverede, for tilsammen at gielde i samme Nummers Sted. Men, fan Manglen ei heller paa denne Maade afhielpes, og Documentets Uds stædelse intet Ophold taaler, da kan det skrives paa ustem plet Papiir, hvorimod den, som Documentet modtager, fal med Attest fra Stempletpapiirsforhandleren om, at beherigt stemplet Papiir ei var i Behold, enten indsende det med første eller anden afgaaende Post til Rentekammeret, eller og, saafremt Documentet er af den Beskaffenhed, at Han ønsker det strar tinglast, uden Ophold aflevere det til vedkommende Rettens Betient, fom da bliver pligtig, faafnart Tinglasningen er fleet, med fornævnte Stempletpapiirsforhandlerens Attest at indsende det til Rentekamme ret, der i begge Tilfælde kan antage det til Stempling imod enkelt Betaling. Holder Modtageren, imod hvad her foreFr. om d. stemplede Papiir. 21:26 §. foreskrevet er, Documentet forsætlig tilbage, bliver 25 Maj. han at ansee, som om han uden Nødvendighed havde modtaget det paa ustemplet Papiir. 22.) Dersom ellers noget andet uventet eller uformodet Tilfælde skulde indtræffe, hvorved nogen, uden sin Skyld eller Forsømmelse, hindres fra at erholde stemplet Papiir til et Document, som ufortovet maae udstedes, saa at det af Nødvendighed bliver skrevet paa ustemplet Papiir, og fandant med troværdige og neiagtige Beviser gotgiores, kan Documentet ogsaa i saa Fald antages til Stempling imob Stemplets enkelte Betaling, naar det, med berørte Beviser, enten af Modtageren, eller, faafremt det strar tinglæses, da af vedkommende Rettens Betient, til Rentekammeret aden Ophold indsendes. Og, da Contracter, som ops rettes om at bierge strandet Gods, indgaaes paa en Tib, da ingen tilstrækkelig Underretning kan haves, enten om hvad Gods, der kan bierges, eller om sammes Værdie, skal det altid være tilladt at skrive diffe Contracter paa astemplet Papiir, imod at Vedkommende Fal være pligtige sil i ethvert Tilfælde, naar Biergningen er forbi, og Biergelønnens Sum eller Værdie paa Contracten anført, aopholdeligen at levere Contracten til Stedets Amtmand, fom med sin Paategning indsender den i Rentekammeret til Stempling, hvilken da foranstaltes imod enkelt Betaling. 23.) Til Documenter om Donationer til Kirker, Sko: Ter, samt fattige og offentlige Stiftelser, kan, liges som forhen, ustemplet Papiir bruges. 24.) Ligesaa feres og frives de Sager, som angaae Kgl. Tieneste es Interesse, fremdeles, fom hidtil, paa ustemplet Pa piir. 25.) Militaire Personer af Soe- og Land- Etaten skal i de Sager, som angaae det militaire Væsen og Kgl. Tieneste, være frie for stemplet Papiirs Brug. Men i alle blot private Sager bør de bruge det forordne de stemplede Papiir. 26.) Ligeledes skal Kirker, Sko- $25 Ter, Fr. om d. stemplede Papiir. 26:27 §. 25 Maj. ler, ospitaler, Tugt og fattig use, og i Almindelighed alle offentlige af Kongen indrettede eller confir meerte Stiftelser, ved Retterne, samt, naar dertil laanes Penge, til de Documenter, som i Anledning deraf udstædes, være frie for stemplet Papiirs Brug. Men, oprette de Contracter eller udlaane Penge, skal det forordnede stemplede Papiir til de Documenter, som i den Anledning udstedes, bruges og af deres Medcontrahenter eller Debitorer bekostes. 27.) Naar noget Document, hvortil stemplet Papiir er anordnet, hvad enten samme henho rer til første eller til anden Klasse, befindes at være i ans dre, end de enkelte Nødvendigheds-Tilfælde, hvori saadant i denne Fr. under visse Betingelser udtrykkeligen er tilladt, strevet paa ustemplet Papiir, eller og at være udstedt paa stemplet Papiir af ringere Tapt, end dertil er forordnet, da bør den, som har modtaget fligt et Document, erlægge i første Fald 20 Gange saa meget, som det stemplede Papiirs Beløb, der til Documentet burde have været brugt, og i sidste Fald 20 Gange saa meget, som Forskiel len imellem det brugte stemplede Papiirs Beløb og dets Beløb, hvorpaa Documentet burde have været skrevet, Halvdelen til Kongens Kasse og Halvdelen til Rentekame merets Fattigbøsse, imod at erholde Documentet i Rente kammeret med det rette Stempel forsynet, samt i øvrigt imod Regres efter Omstændighederne til Udstæderen, forsaavidt denne maatte have Deel i den begaaede Forseelse. Dog vil Kongen i følgende Tilfælde have denne Straf modereret og forandret, nemlig: Imo.) Naar det Document, med hvilket Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, indeholder ei mere, end 100 Rdlr, men dog over 10 Rdlr, bliver, dersom Docu mentet er udstædt paa ustemplet Papiir, det stemplede Papiirs Beløb, som dertil burde have været brugt, og, der som det er skrevet paa for ringe Sort stemplet Papiir, Forftiel Fr. om d. stemplede Papiir. 27:28 §. 123. 1804. friellen imellem det brugte og rette stemplede Papiirs Be: 25 Maj. lob, ikkun at betale 10 Gange. 2do.) Naar Documen tets Indhold ei overstiger 10 Rdlr, betales det stemplede Papiirs Beløb, som dertil burde have være brugt, ikkun fire Gange. 3tio.) Naar Documenter, hvormed Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, findes i Stervboer, Opbudsboer eller Fallit. boer, og uopholdeligen, faasnart de sammesteds ere fundne, indsendes til Rentekammeret med behørig Attest fra vedkommende Stifteret eller Erecutores Testamenti, betales, i hvor stor end deres Indhold og Værdie er, dog ikkun fire Gange saa meget, som Beløbet af det stemplede Pa piir, der til Documenterne burde have været brugt, eller fom Forstiellen imellem det brugte og rette stemplede Papiirs Beløb, eftersom de enten ere skrevne paa ustemplet eller paa for ringe Sort stemplet Papiir. 4to.) Med Ansögninger og Memorialer om Benaadninger og Dispens fationer fra Anordningerne bliver, naar dertil ei er brugt anordnet stemplet Papiir, fremdeles at forholde efter Fr. 3 Apr. 1771. 28.) Det paaligger famtlige Kgl. Betiente at være opmærksomme paa de forseelser imod denne Fr., som dem maatte forekomme, famme til Rentekammeret uopholdeligen at indberette, og de for dem fremlagte eller dem tilhændekomne, ei i Overeensstemmelse med Fr. indrettede, Documenter til Kammeret at indsende, hvilket har at foranstalte de Skyldige, naar de ei godvilligen vil rette for sig, ved Kammeradvocaten paa lovlig Maade tiltalte. I Særdeleshed bliver herved alvorligen befalet: Imo.) Rettens Betiente, saavel Dommere, som Skrivere, faa og alle Skiftecommiffarier og Skifteforvaltere paa det nøieste at holde dem denne Fr. efterret telig, saa at, naar noget Document, der er skrevet enten paa ustemplet eller paa for ringe Sort stemplet Papiir, i Retten eller i de under deres Behandling værende Boer for Fr. om d. stemplede Papiir. 28-29 §. 25 Maj. for dem forekommer, de da samme stray anholde og med deres Beretning til Rentekammeret indsende; og 2do.) Amtmændene at have neie Indseende med, at til de Landvæsenet vedkommende Protokoller og Documenter bru ges det forordnede stemplede Papiir, i hvilken Henseende. Jordegodseiere eller Forvaltere faa og Beneficiarier have a) i Danmark, under 2 Rdlrs Mulet til Sogue-Distric tets Fattige for hver Uges Udeblivelse, aarligen for vedkom mende Amtmand paa den Tid og det Sted, han tilfiger, og b) i Norge, under 2 Rdlrs Mulet til Sognets Fattige for hver Maaneds Udeblivelse, ligeledes for vedkommende Amtmand eller og for den Embedsmand eller anden paalidelig Mand, som Amtmanden paa sine Vegne dertil cons stituerer, naar og faa ofte, famt hvor de, i Overeensstemmelse med den Foranstaltning, som for ethvert enkelt Sted i den Hensigt er føiet, derom tilsiges, at forevise de for Godserne indrettede og i 12 § nævnte Protokoller, famt ubstædte Reversal: Fæstebreve, saa og derover hver for sig at levere ham en rigtig forfattet og underskreven Specifica tion; da Amtmanden, eller den af ham i sit Sted Constie tuerede, hver Gang, Protokellerne ham forevises, deri under sin Haand tegner, hvad Dag, samme ere ham forevis ste, saa og forsyner Specificationerne efter Befindende med Attest, hvorefter Amtmanden, der i øvrigt er bemyndiget til at dictere og lade ovenmeldte Mulcter for Udeblivelsen inds drive, har uopholdeligen at indsende de attesterede Specifi cationer til Rentekammeret med Forklaring om, hvad anordningsstridigt, ved bemeldte Protokollers og Documenters Eftersyn, maatte være befundet. 29.) Naar Dom i en Sag ved nogen Ret, være sig enten Over- eller Unders ret, eller og ved nogen Commission afsiges, bør Dommeren eller Commissarierne ved Paategning paa Dommen udtrykkeligen attestere: at det Sagen tilhørende stemplede Papiir ved den Ret eller Commission virkeligen dertil er brugt, Fr. om d. stemplede Papiir. 29-32 §. brugt. 30.) Skulde imod Formodning nogen Ron: 25 Maj. gen med Eed og pligt forbunden Betient antage, oversee eller fortie noget Document, der ikke er skrevet paa behørigt stemplet Papiir, eller paa andre Maader, enten ved Efterladenhed i denne Frs Overholdelse, eller ved Zaushed til dens Overtrædelse, handle imod sin pligt, bor han derfor, efter Sagens beskaffenhed, bøde iste Gang fra 10 til 50 Rdlr til Rentekammerets Fattigbøsse, 2den Gang fra 50 til 100 Ndir, og 3die Gang hans utils berlige Forhold Kongen af Rentekammeret forestilles tit Resolution, hvorledes ban da enten med Mulct eller Embeds Forbrydelse efter Omstændighederne bør ansees. Ligefaa bør og de Skifte Commissarier eller Skifteforvaltere der ei ftaae i Kgl. Tieneste, hvilke dog ere forbundne til, under den dem overdragne Skifteforretning, at paaagte det stemplede Papiirs anordningsmæssige Brug, naar de befindes at have tilsidefat denne deres Pligt, ders for efter Sagens Beskaffenhed bode 1ste Gang fra 10 til 50 Rdlr til Rentekammerets Fattigbøsse, 2den Gang fra 50 til 100 Rdlr, 3die Gang fra 100 til 200 Rdlr; eg faa fremdeles hver Gang dobbelt. 31.) Da denne Fr. først træder i Kraft fra Begyndelsen af Aar 1805, faa beholde alle, indtil Udgangen af ar 1804, efter Fr. 27 17ov. 1775 udstædte og indrettede Documenter, Protokoller eller Bøger deres Gyldighed, nemlig: Documen terne, indtil de derved paadragne Forpligtelser ere opfyldte, famt Protokollerne eller Bøgerne, indtil de ere fuldskrevne, uagtet i Henseende til stemplet Papiirs Brug til et elles andet Document, eller til en eller anden Protokol, anders ledes ved denne, end ved hiin Fr., er foreskrevet. 32.) Hvorledes med de før 1804 Aars udgang ei paa be hørigt stemplet Papiir udfrædte Documenter skal for holdes, derom har Kongen meddeelt Resolution til Rente kammeret, hvor Vedkommende sig desangaaende have at mel Fr. om d. stemplede Papiir. 32-33 §. 25 Maj. melde. 28 Maj. 28 Maj. 30 Maj. 15 Jun. 33.) I øvrigt forstaaes det af sig selv, at den Frihed for eller Moderation i stemplet Papiirs Brug, som ved specielle Privilegier, Resolutioner eller Anordninger fan være nogle her i Rigerne forundt, enten for deres Personer, eller i Henseende til visse Docus menter, fremdeles vedbliver, forsaavidt samme ei heri udtrykkeligen er ophævet; dog at Vedkommende, som ikkun er tilstaaet Moderation i det stemplede Papiirs Brug, tillis ge betale den Forhøielse, som i denne Fr. er tillagt de Sorter Papiirs Tart, de efter den den forundte Benaada ning bruge. Verf. f. Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona, betreffend die Confirmation der Rinder ausserhalb der Parochie der Eltern. p. 455. Pat. f. Holstein, Pinneberg u. Ranzau, betreffend die Ansehung der Landsoldaten als Unterofficiere oder Gefreiete. p. 456. Raadstue-Pl. (Refol. 25 Maj, bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer: Br. 26 f. M.) at indtil Udgangen af 1805 made fremmed Brænde, indført til Khavn, naar det bestuer meer, end det halve af Skibets Læste Drægtighed, fritages for Fragt: Afgift efter Fr. 10 Zov. 1802, og behandles i Henseende til Lastepenge som kommet fra indenlandskt Sted, samt, om det føres i uprivilegeret Nations Skib, fritages for Forhøielsestold efter Told: Sr. (1 febr. 1797) 49 §. Ligeledes eftergives Differencen mellem fremmede og indenlandske Lastepenge ved lidgaaende, naar saadanne Skibe udgaae ballastede. p. 517. Tart (bekiendtgiort af Khavns Magistrat), hvorefter justeret Vægt og Maal udsælges og Juste ringen betales ved Justeer-Rammeret i Khavn. P. 518. 3368Tart f. just. Vægt og Maal. Booker Arbeide. 127. 1804. Rdlr. Sk. 15 Jun, 1 Steenkul-Tonde koster 5 64 Dito 3 32 Dito 3 2 Dito 3 I 8 Dito 64 1 Salt og Korn-Tende = 5 64 Dito I Dito 3 32 I Skieppe 8 Dito 64 Dito 48 Dito 40 Dito 16 IIslands Tran-Tønde Dito Dito En 8 Pots Kutting En 4 Pots Dito 1 Maaneds Maal paa 21 Skieppe Dito = F 1 Uge Maal paa 5 Ottingkar Dito I Kostmaal paa 3 Skieppe 1 Dito, 3 Dito 1 Dito, 1 Dito I Dito paa 17 Ottingkar I Dito, 15 Dito 1 Dito, 12 Dito I Dito, 7 Dito 1 Dito, 1 Dito Robber Maal. Et 8 Pots Maal à Po. 64 Sk. Et 4 Pots Dito 1 Kande I Pot Pot I Væl Voel Pæl I Coldkar uden Hanker maal ere uden For Alle disse Kobbertinning.

72 72 60 8 80 60 3 2 48 I 64 2 I 72 72 = 88 3 40 I 80 I 24 = 68 44 32 24 72 Tine 15 Jun. Tart f. just. Vægt og Maal. Tin Maal. Rdlr. St. I Kande Maal 2 32 I Pot Pot I 56 D 84 I Pæl = 52 Pæl 44 Peel 32 Pol 24 Blik Maal. I Kande I Det Pot 1 Pæl uden hanke. Poel Pol 181965 64 14 Træ Maal. I Pot Pot f. 16

12 I Melke-Kop 12 1 Tiæres Maal = 24 I Alen 20 1 Smor.Kop " 10 Bismere c. En 6 Skpbs Bismer) 100 1 Skpds Dito 16 = 4 Lpds Dito Alle med deres tilhe 2 48 = 2 Lpbs Dito rende Metal-Lodder. 2 32 • 2 Wangs Dito 2 I Wangs Dito I 80 I ordinair Jern Alen = 64 1 Raadstue Alen 1 Justeet Jern C7 til Smer-Fouftager = Danske Metal: Lodder. I = I 3 Et 10 Lpos Lod = 5 Lpds = = 4 Lpds 2 Lpds = 1 Lpòs = 8 Pos

  • 4 Pds

= 2 32 $ $ 19 16 64 8 32 4 33 2 64 I 64 (SC Tart f. just. Vægt og Maal. Et 2 Pds Lod = 1 Pds = Pds - Pos - 4 Lod • 2 Lod = = I Lod Lod 1 Qvintin Qvintin à En Indsats Kasse Vægt fra I Pd til Qvintin inclusive Et 3 Lpds Lod. = 36 Pds = 100 Pos = 50 Pbs = 25 Pos = 150 Pds = 20 Pds 10 Pos Et Skpds Bismer-Lod Et ordinairt Dito En ledig Træ-Kaffe til Vægt-Lodder Rolnik eller Sølv: Vægt. 1 Lyds Metal-Lod 50 Pds Dito 25 Pos Dito 12 Pos Dito 8 Pds Dito 4 Pos Dito 2 Pbs Dito 1. Pds Dito Pos Dito Pos Dite 4 Lod = F = = 2 Lod I Lod Lob 1 Qvintin Avintin XIV Deel. 129. 1804. Rdlr. St. 15 Jun. I 16 56 36 18 14 12 IO 8 2 = 10 64 8 48 24 = II 80 6 48 32 = 5 = I 48

= 16 15 55733o 32 64 64 80 F 2 16 I 24 56 36 24 22 14 12 a 10 En Tart f. just. Vægt og Maal. 15 Jun. En Indsats Kasse Vægt fra 1 Pd til Rdlr: Sk. Qvintin inclusive Jern: Lodder. Et 10 Lpds Lod = 5 Lpds = 4 Lyds = 2 Lpds = 1 Lpds = 8' Pos =-36 Pds = 100 Pos = 50 Pos ♬ 25 Pds Et nyt Brænde Favne Maal, som Magis straten lader giøre og brænde, sælges for For Justeringen betales: Af 1 Bark og Steenkul-Tonde Steenkul-Tonde = Dito = Dito Dito I Salt og Korn-Tonde Dito = Dito = 1 Skieppe Dito Dito = Dito 2 16 IO 64 5 64 4 2 32 I 64 I 16 2 80 Z 32 3 64 2 = 3 24 12 8 6 5 20 12 6 = 5 = Dito = 1 Islands Tran-Tende Dito Dito = en 8 Pots Kutting en 4 Pots Dito = 1 Maaneds-Maal paa 2 Sfp. Dito Uge-Maal paa 5 Ottingkar. = Dito M = I Kost-Maal paa 3 Skieppe 3 20 12 4 2lf Tart f. just. Vægt og Maal Af 1 Kost Maal paa 31 Skieppe = 1 Dito, 1 Dito = 1 Dito paa 17 Ottingkar I Dito, 15 Dito 1 Dito, 12! Dito = 1 Dito, 7 Dito = 1 Dito, 1 Dito = = 1 Brændevins-Tonde Dito = 1 Øl-Tonde og Dito, à I gammel l-Tonde 1 Ahme C = Dito I Anker Dito = 1 Tin Kande = I Pot = Pot = I Pal 131. 1804. Rdlr. Sk. 15 Jun. = 12 8 8 8 8 4 12 8 6 = 1 Pæl 1 Pot af Træ 3 = = Peel Pet af Blik Dito og Dito, á Dito og et Tiere-Maal, 3 3 2 = 1 Melke: Kop I = I Kobber Told - Kar 8 = 1 Raadstue Alen 16 I ordinair Jern Alen 8 = 1 Træe-Ulen 4 = 1 Brænde-Favne-Maal 64 I gammelt smaat Brænde-Maal 24 1 Favne Maalestok I Skpds Bismer = 4 Lpós og 2 Lpds Dito, à = 10 Lpds Metal Loo = 5 Lpds Dito 12 24 16 64 4 Lpds = 2 Lpds = 1 Lvds 20 16 12 8 I 2 2f Tart f. just. Vægt og Maal. 15 Jun. Rdlr. Sk. Af 8 Pds Metal-Lod = 4 Pds, 2 Pds og 1 Pds, à = Pd6 = 1 Pds = 3 Lpds = 36 Pds = 100 Pos

  • 50 Pos

= 25 Pds - 150 Pd = 20 Pes 6 4 3 = 2 F 14 16 24 16 12 24 10 = To Pos = 1 Lyds Solv: Vægt: Lod = 8 Pds og 4 Pos Dito, à = 2 Pos Dito en Indsats 2 Pds Sølv-Vægt Dito Dansk Vægt 8 16 12 6 24 20 = 10 Lpds Jern-Lod = 5 Lpds Dito = 4 pds = 2 pds > I Lyds = 8 Pds = 36 Pds = 200 Pos > 100 Pos = 50 Pds 25 Pds = For gammelt Blyes Omsmeltning à Pd. = 1 Fadde Kiedel = 1 Sukkervands-Tonde F I Mallast-Balle I Smor-Fierbing 16 Jun. 24 20 16 12 8 6 16 32 24 16 12 2 5 16 = 8 8. 4 Gen. Postamts Pl. ang. Brevpostens = Gang 2de Gange ugentlig mellem Khavn og Chri. stiania. p. 119. Til Lettelse saavel for Brevverlingen, som for Befor bringen, har Kongen ved Refol. 11 Maj befalet: "at Bret's Pl. om d. norske Brevpost. 133. 1804. Brevposten mellem Khavn og Christiania fra 1 Jul. 1804, 16 Jun, eller saasnart mueligt, skal gaae 2de Gange ugentlig, og dens Afgang fra begge Steder, saavelsom Indleveringstiden for Brevene paa ethvert af vedkommende Steder, samt de ankommende Breves Udlevering bestemmes efter Genes ralpostamtets Forslag." I den Henseende fastsættes følgende: 1.) Posten afgaaer: a) fra Khavn: Tirsdags og Loverdags Aftener Kl. 10. b) fra Christiania: Mandags og Torsdags Aftener Kl. 9. 2.) De afgaaende Breve indleveres: a) i havn: Tirsdag og Løverdag fra kl. 12 til 6 Eftermiddag. h) i Helsingser: Tirsdags og Loverdags Aftener fra Kt. 6 til 9. c) i Friderichshald saavel ser som nordefter: Mandags og Torsdags Aftener fra Kl. 7 til 9, og Tirsdags og Fredags Formiddage fra kl. 8 til 10. d) i Friderichsstad: sørefter: Mandags og Torsdags Aftener fra Kl. 6 til 9, og Tirsdags og Fredags Formiddage fra kl. 8 til 9; nordefter: Tirsdags og Fredags Eftermiddage fra kl. 2 til 6. e) i Moss: forefter: Mandags og Torsdags Aftener fra Kl. 5 til 9; nordefter: Tirsdags og Fredags Aftener fra Kl. 5 til 9; og f) i Chriftiania: Mandags og Torsdags Eftermiddage fra kl. I til 6. 3.) Karterne over de ankemne Breve skal udhænge i 3 Timer; dog om Aftenen ei efter kl. 10, og om Morgenen ei førend Kl. 6 om Sommeren og Kl. 7 om Vinteren. I Khavn og Christiania giælder (formedelst den kortere Tid, som paa disse tvende Steder bliver til Brevenes Besvarelse med den første Post) den Undtagelse, at naar Posten ankommer faa sildig, at Karterne ikke kan udhænge i 3 Timer om Aftenen førend de ovenfor bestemte Afgangsdage; faa udhænges de ikke om Morgenen, men Brevene skal da betimelig ombæres til Vedkommende af de dertil anordnede Postbude. 4.) Fors ommeldte Indretning tager fin Begyndelse Torsdagen 3 den Pl. om d. norske Brevpost. 16 Jun. den 5 Jul. 1804, da Posten for første Gang efter denne nye Indretning afganer fra Chriftiania (*). 19 Jun. 23 Jun. 23 Jun. Regulativ zur künftigen zweckmäßigen Einrichtung der Fleckensschule in Cappeln. p. 458. R. Kammer:Pl. (Refol. 22 Jun.) ang. Reparti tionen af de af den Kgl. Kasse til Landfoldaterne i Dan mark forskudsviis udbetalte Marschpenge f. 1803 (Som med Jul. Dvartals Skatter 1804 udredes med 5 Skil. af hver The Hartkorn Ager og Eng, og 2 Skil. af hver de Ht. Skov og Molle: Skyld). p. 152. (†) Bekiendtgierelse fra Directionen for den Kongl. Fødsels- og pleie: Stiftelse i havn, ang. forøget og forlænget Betaling, m. v., for de Børn, som efter 1 Jul. 1804 fra Stiftelsen udsættes til Pleie, eg Opfostring paa Landet og i Risbstederne udenfor Khavn. Khavn 1804. 4to. Gr. Efterat Kongen ved Resol. 18 Maj 1804 har befalet, at den hidtil værende Commission for Fødselsstiftelsen og Direction for Pleie og Opfostrings: Stiftelsen Herefter skal være samlet til een Direction, og føre Navn af: Directionen for den gl. Fødsels: og pleie: Stiftelse, bar Han end videre deels forandret, deels nois ere bestemt Adskilligt disse Stiftelsers Vedligeholdelse og Forbedring angaaende. Disse Forandringer og Bestemmelser, for faavidt de angaae de forladte Børns udsættelse paa Landet og i Kiøbstæderne udenfor Khavn, er Direc tionen bemyndiget til at bekiendtgiøre. De ere følgende: A.) Enhver fra Landet eller Kiebstæderne udenfor Khavn, som vil modtage Bern fra Pleie: Stiftelsen til Opfostring, melder sig derom paa Stiftelsens Contoir i Ama (*) Den afgif første Gang fra Chriftiania den 11te og fra Khavn den 13 Oct. 1804. Bekiendtg. ang. Pleiebørn. 135. 1804. i Amaliegaden i Khavn, med Uttester fra vedkommende de 23 Jun res Præster om deres Ordentlighed og Skikkelighed, ligesom og, naar spæde Børn forlanges, Pleiemødrene selv, saaledes som meldt, bør indfinde sig, for af Lægen eller Reserve Lægen at bedømmes, med mindre de endnu ligge inde efter egen Barselfærd, hvilket da i Præsteattesten bør forklares. Men dersom fra Landet eller fra Kiøbstæderne udenfor Kiøbenhavn forlanges Børn, som ikke længere behove Die, da er det ikke fornødent, at Pleiemødrene selv indfinde sig. B.) For ethvert Barn, som fra Pleie: Stif telsen udsættes, betaler Stiftelsen i Barnets første Aar udenfor Khavn ugentlig 2 ME 8 Sk.; i dets 2det, 3die, 4de, 5te og 6te Aar ugentlig 2 Mk; i dets 7de og 8de Aar ugentlig 24 St.; i dets gde og 10de Aar ugentlig I Mk; i dets 11te, 12te, 13de og 14be War aarlig 2 Ndir; og ved Confirmationen, som formodes at skee i det 15de Aar, til Klæder og deslige 5 Ndir; hvorforuden Pleieforældre fra Landet og fra Kiøbstæderne udenfor Khavn, ved hvert Barns Modtagelse, erholde 2 Rdlr, og ere herefter, som hidtil, for deres Personer frie for Ertraftat i 6 Aar fra Modtagelsen af, for saavidt det modtagne Barn hos dem beroer. C.) Foruden forbemeldte Betaling skat Pleieforældrene være berettigede til at have famme Gavn og Tytte af de pleieborn, de opfostre, som af deres egne Born, indtil det 20de Aar, saaledes at Pleiebørnene indtil den Tid ere pligtige til at tiene dem for Roft og klæder uden Len; og skal det herefter, som hidtil, staae Pleieforældrene frit for, istedenfor deres egne Sønner, at afgive deres pleiesønner til Landsoldater, Recruter eller Sselimitter, ifald de dertil findes dygtige; dog ere de her ommeldte Rettigheder alene at forstaae om de Pleieforældre, som have opdraget Pleiebørnene de fulde 15 War, eller i det mindste fra det 1ode Aar af. Saa antages og i Henseende til Pleiedottee № 4 den Bekiendtg. ang. Pleiebørn. 23 Jun. den Indskrænkning, at dersom de kan blive ved Gistermaal forsørgede inden deres 20de 2ar fuldendt, maae faadant Giftermaal dem ikke af Pleieforældrene forholdes. D.) Imod den Betaling, Pleieforældrene efter det foranførte gives, og de Rettigheder, dem over Pleiebornene tilstaaes, skal de være pligtige til at. omgaaes dem og førge for dem, saaledes som gode forældre omgaaes og sørge for deres egne Bern; følgeligen bor de ogsaa vaage over, at Børnene betinieligen og stadigen sege Skole og komme i rette Tid til Confirmation; at de i Sygdomstilfælde nyde den Cuur og Pleie, som efter Stedernes Beliggenhed er muelig, og at de, saafremt de ved Doben afgaae, blive begravne, til hvilken Begravelse Pleieforældrene udenfor Khavn for ethvert Barn betales, som hidtil, 1 Rdlr. E.) Naar Pleieforældre have modtaget Pleiebørn, mane de ikke give dem tilbage, eller overdrage dem og deres Rettigheder over dem til andre, uden Pleieftiftelsens Directions Tilladelse. Derimod er Stiftelsens Direction berettiget til, naar det befindes, at Børnene ikke behand les vel, at tage dem fra Pleieforældrene, og hensætte dem til andre. F.) Jngen, uden Pleiestiftelsens Direction, end ikke de, der foregive eller endog bevise sig at være Pleiebørnenes naturlige Forældre, maae fratage Børnene fra Pleieforældrene. Ønsker Fader, Moder eller andre, selv at drage Omsorg for noget Barn, efterat det er udsat til Pleteforeldre, maae de henvende sig med Begiering derom til Pleieftiftelsens Direction, som da efter Omstændighederne seer at bevirke, at Barnet med Pleie forældrenes Minde kan overgives dem, og da tillige bestemmer, hvad til Erstatning for de paa Barnet anvendte Be kostninger bør betales. G.) Saalænge den Tid varer, i hvilken pleiebørnene staae under Pleieftiftelsens Ombue eller Pleieforældrenes Værge, ere de frie for alle ordi naire og ertraordinaire Skatter og Paalæg. I famBekiendtg. ang. Pleiebern. 137. 1804. samme Tid have de ligemed Fattige, som understøttes af det 23 Jun. Offentlige, frit Tilsyn i Sygdoms Tilfælde af vedkommende Districts Læger; saa skal og Pleieforældrene være frie for Udgifter ved deres Skoleundervisning og Confirmation; og, naar noget Barn ved Deden afgaaer, faaer det frie Jord og Jordspaakastelse. H.) Ders fom noget af de udenfor Khavn udsatte Børn i den Tid, medens fer dem af Stiftelsen betales, befindes.beladt med fandan betydelig Bræk eller ulægelig Svaghed, at det maatte falde det Offentlige til Byrde, da skal ikke det Steds Fattigvæsen, hvor Pleieforældrene boe, men deris mod Khavns Fattigvæsen være pligtigt til at antage sig Barnet og at forsørge famme. Dersom Pleieforældrene ved Døden afgace, eller deres Tilstand faaledes forandres, at de ikke kan have Pleiebornene hos sig, skal Pleiestiftelsen drage Omsorg for, at de udsættes til andre imod den Betaling, som er bestemt i Forhold til deres Alder, eller med noget Tillæg til samme efter Omstændighe derne. Skulde dertil ikke findes Leilighed, skal det for fattige Børn forhen stiftede Opfostringshuus saavelsom Beisenhuset i Khavn, som hidtil, være forbunden til, efter diffe Stiftelsers Regler, at sørge for saadanne Bern. For anforte forøgede Betaling og øvrige Vilkaar tage Begyn delse fra 1 Jul. 1804, og gielde altsaa for de Børn, som fra den Dag af udsættes. I Henseende til de Børn, som før den Dag ere udsatte, forholdes efter de forrige Anordninger; dog saaledes, at det Tillæg af 8 St. ugentlig som var bestemt at ophøre ved Udgangen af 1804, vedbliver for alle før i Jul. 1804 udsatte Born, og betales altsaa for ethvert af dem, indtil de have fyldt det 6te Nar efter Udsættelfen, 2 ME ugentligen. Instruction für die beiden Stadtvógte und Auc 7 Jul. tions Verwalter in der Stadt Schleswig. p. 462. I 5 Reg. Regl. for Khavns borg. Artillerie. 1-2 §. 13 Jul. Reglem. for det borgerlige Artillerie- Corps i Khavn. Cancel. p. 153. Gr. Da det borgerlige Artillerie-Corps i Khavn, hvile ket Kongen den 19 Jun. 1789 har ftadfæstet, Tid efter anden er givet en større udvidelse og forbedret Indretning, faa har Han fundet det passende, ved en nye Anordning, nærmere at bestemme samtlige til dette Corps henhørende Personers Rettigheder og Pligter. De bemeldte Corps, i dets Begyndelse, givne Hoved Regler ophæves derfor, for saavidt disse ei i denne Anordning findes inddragne; og skal alle det Rigs benhavnske borgerlige Artillerie Corpses Lemmer efter følgende Reglement sig i Fremtiden skikke og forholde:

2.). 1.) Corpfet seal bestaae af en hoistcommanderende Officeer, en Premier Major, en Second Major, en Regiments Feldsticer og en Auditeur, hvilke udgiøre Stas ben; famt af 6 Capitainer, 6 Stabs- Capitainer, 6 Pre mier Lieutenanter, 12 Second Lieutenanter, 12 Fyrvær kere, 6 Commandeer Sergeanter, go Bombarderere, 90 Over Constabler, 810 Under Constabler, 12 Tambourer og 6 Pibere; og inddeles i 6 Compagnier. Over: og Under:Officererne af dette Corps fal bestaae af Haandværksmestere og andre flikkelige Borgere, af hvilke den høistcommanderende Officeer antager hvem, som godvilligen vil lade sig engagere og han finder beqvemmeft; dog maae han ingen foreslane til Over eller antage til Under -Officeer, der i saadan Qvalitet allerede staaer ved noget andet borgerligt Corps, forend de fra samme have erholdt deres Afskeed. Artilleristerne stal bestane af Haandværkssvende, uden Forskiet af Profession eller Laug, fumt af saadanne, der herefter maatte begiere at drive borgerlig Næring i Khavn, som Spækhokere, Jern Fræm: Regl. for Khavns borg. Artillerie. 2-4 §. Fræmmere, Marketentere, Fiskeblødere, potte: 13 Jul. Fræmmere, Theestiænkere, Billardholdere, Marschandisere, Vertshuusholdere eller Øltappere, saaleenge Vacance i det borgerlige Artillerie Corps finder Sted; men naar dette Corpses Antal er complet, skal de, som, inden Vacance indtreffer, vil nedsætte sig paa en af de herommeldte Næringsveie, derpaa tage Borgerskab. I Øvrigt skal det ingen være formeent, som dertil har Lyst og Bequemhed, at gaae ind i Cerpfet, naar ingen Pligt deri er ham til Hinder. 3.) Foruden at Corpfet forpligtes til den Troskab og Lydighed, enhver Undersaat er Kongen, som sin Arve og Enevolds Sperre, skyldig, skal hvert af dets Lemmer ved sin Indtrædelse i samme, Over- og Under Officererne skriftlig, og Constablerne mundtlig, aflægge folgende Troskabs- Eed: "Jeg lover og sværger, "at være Hans Majesteet, min allernaadigste Urve- Konge "og Herre, Kongen af Danmark og Norge 2c. c. og Arve- "Successorer, tree og lydig; med Redelighed og Iver at "efterkomme de Befalinger, Allerheistsamme enten allerede "har givet, eller i Fremtiden allernaadigst maatte finde for "godt at give, det Kiobenhavnske borgerlige Artillerie-Corps "betreffende; samt især i Krigstid at forsvare min Post, "som det en ærekiær og tapper Dannemand egner og an- "staaer, og ikke forlade den, uden min Foresattes Befa- "ling; faa fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord!" 4.) Paa det at Corpset kan faae og stedse beholde den fornodne Færdighed i at bruge Vaaben til Stadens For svar, skal samme hvert Aar, 2 Gange ugentlig, fra Maj Maaneds Begyndelse til Julii Udgang, træde sammen, paa de Tider og Dage, som den høistcommanderende fficeer bestemmer, for at øve sig med Kanoner, Haubiger, Merfere og fimaa Geværer, og hvad videre til Artillerie-Erercicen henhører, samt derhos aarligen, ved en General- Mynstring, vise, hvad Fremgang det i det forbigangne Nav Negl. for Khavns borg. Artillerie. 4-5 §. 13 Jul. Nar har giort; Dog maae diffe Øvelser ei foretages paa den Artillerie-Corpset tilstaaede Plads, uden forud at aftale saadant med den hoistcommanderende Officeer ved det Kgl. Artillerie. Det tillades i øvrigt den Hoistcommande rende, at fritage de Artillerister, som ved Fliid og Agtpaa. givenhed have erhvervet sig de fornødne Færdigheder og Kundskaber, for faa mange Ererceer-Dage, han finder pass. sende, faalænge de vedblive at give Prove pan at besidde den Duelighed de tør have. Ligeledes skal hver Artille rist, der som Haandværkssvend er indtraadt i Corpfet, aarligen i 26 Dage, naar han af fine Foresatte tilsiges, giore Tieneste i Arsenalet eller paa Laboratoriet, enten ved Haandværks Arbeide i den Profession han har lært, eller og med Ammunitions Forfærdigelse. Saadant Arbeide, Hvorom i Forveien gieres Aftale imellem de høistkommanderende Officerer ved begge Artillerie Corpfer, forrettes af de borgerlige Artillerister, under Tilsyn af biffes egne Over- og Underofficerer, efter den fra det Kgl. Artillerie - Corps erholdte Ordre og Bestemmelse om, hvilket Arbeide og hvorledes dette skal giores. Og skal de borgerlige Artillerie Officeret, som have Tilsyn med Arbeidet, staae til Unsvar for dets Forsvarlighed og Godhed, samt for Afleverina gen til Artillerie Corpset. Endelig skal samtlige Artillerister paa den Maade, som Fr. 19 Jul. 1799 foreskriver, giere Tieneste ved at redde Brandlidendes Gods, imod at ayde den derfor bestemte Gotgiørelse. 5.) Da Subordinationen er faa væsentlig en Sag ved enhver milis tair Indretning, at intet uden den hensigtsmæssig og med Fliid og Hurtighed kan udrettes, saa skal det være ethvert af Corpsets Medlemmer alvorligen paalagt, i alt hvad Ties nesten angaaer, uden Modsigelse eller Indvending, med Hurtighed og Noiagtighed at efterkomme, hvad hans Fore fatte befale ham. Troer han end, at en saadan Befaling er urigtig, eller finder han sig derved fornærmet, skal ban lige= Regl. for Khavns borg. Artillerie. 5-7 §. Tigefuldt udføre den paa den Befalendes Ansvar; men 13 Jul. han kan siden indgive fin Klage til Satisfactions Echoldelse. Ingen maae reise fra byen i længere Tid, end 2 Dage, uden at melde sin Reise for den Heistcommanderen de; og naar han kommer tilbage, skal han igien firar tilkiendegive ham sin Ankomst. 6.) Ingen, som i dette Corps er antaget, kan derfra afskediges, uden me get gyldige Warsager, saasom Alderdom, Svaghed, Befor dring i Kgl. Tieneste, eller Bortreise fra Staden, men enhver skal forblive i Corpset, og giøre sin Tieneste, saas længe han dertil findes duelig. Reiser nogen Artillerist fra Byen, og kommer siden tilbage, for der at drive sin Næring, skal han igien være pligtig at træde ind i Corpset, om den Hoist commanderende det forlanger. Naar nogen af de ved Corpset staaende Artillerister giør Mesterstykke og derpaa tager Bergerskab, maae han derfor ikke fra Corpset forafskediges; men ved Vacance, og naar intet par hans Conduite og Duelighed er at udsætte, skal ban, fremfor nogen anden, forfremmes til Underofficeer. Er ingen Vacance, ansættes han, som surnummerair, indtil samme indtreffer. 7.) I Krigstid, naar Khavn enten virkelig angribes, eller trues med et fiendtligt Anfald fra Søes eller Landsiden, skal dette Corps være Krigslovene underkastet, og træde ind under Gouvernementets Over- Commando, som giver den Heistcommanderende af det borgerlige Artillerie Corps de fornødne Ordres, hvilket denne igien har at meddele de ham subordinerede; og skal ethvert af dette Corpses Medlemmer da være forbunden, uden Hensyn til viffe Dage eller Tider, stedse, og naar forlanges, at være færdigt til Stadens Forsvar, og med Neiagtighed, Mod, Iver og Hurtighed efterkomme de Ordres som ham af Vedkommende gives; dog at der ikke fordres anden Tieneste af nogen, end paa Stadens Bolde, og ved fornødent Arbeide i Toihuset, Laboratoriet og Krudts Regl. for Khavns borg. Artillerie. 7-9 §. 13 Jul. Krudtmagasinerne. 8.) Det skal være den sist commanderende af dette Corps paalagt, at vaage over, at Kongens desangaaende givne eller herefter givende Be falinger noie efterleves; Han skal af yderste Evne bidrage til, at Corpset bringes til den mueligste Grad af Fuldkommenhed, og stedse paasee, at enhver i samme efterkommer fine Pligter; Han skal beskytte enhver i sine Rettighe der, og saa meget, som mueligt, forebygge, at ingen fornær mes. I alt, hvad der angaaer Tienesten eller Commando, haver han at henvende sig directe til H. Kgl. Heihed Kronprindsen, som vil meddele ham Resolution derpaa, saavelsom i alle flige Tilfælde give ham de fornødne Befa linger til Efterlevelse; Ligeledes haver han at tilstille Ham alle Forestillinger til Afgang, saavelsom Forslage til Avancements, i Over Officeers Claffen; men desuagtet stiles alle slige Sager, som sædvanlig, til Kongen. Alt øvrigt, udenfor disse Puncter, sendes, som sædvanlig, til vedkommende Collegier, hvilke nærmere forelægge Kongen saadant til Resolution. De ledigblivende Under-Officeers Poster maae han selv besætte, men haver dog stedse at indmelde faavel Af: som Tilgang i denne Elaffe til Kronprindsen. I øvrigt skal han, saavel i fine Forslage til Over Officeers Posternes Besættelse, som i Henseende til Avancementet iblant Under Officererne, rette sig efter Ancienneteten, og ingen forbigaae uden gyldige Aarsager, hvilke han da skriftlig haver at indgive ved Forslaget eller Meldingen. 9.) Majorerne skal hver paatage sig Inspection over 3 Compagnier, og i øvrigt assistere den Hoistcommanderende i Corpsets Overcommando, efter de specielle Forholdsregler, som han i denne Henseen de finder fornødent at give dem. I den Hoistcommanderendes Fraværelse træder Premier Majoren i hans Sted og iagttager hans Pligter; dog maae han i hvad, som kan taale Ophold, oppebie den Heistcommanderendes Resolus tion. Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 9-12 §. Han skal tion. Giver den Hoistcommanderende en Befaling, som 13 Jul. efter hans Mening ikke er gavnlig for Corpset, sal han, forend Executionen, med Bestedenhed give ham sine Tanker derom tilkiende; men bliver den Heistcommanderende ligefuldt ved sin Mening, skal han bringe Befalingen i Udøvelse. I Premier-Majorens Fraværelse iagttager Se cond Majoren hans Pligter. 10.) Corpsets første Læge stal have erhvervet sig den for Regiments-Chirurger befalede Examen ved det chirurgiske Academie. betiene de af Corpsets Medlemmer, som i Tienesten komme til Skade, med Forbinding og videre chirurgisk Behandling; til hvilken Ende han i Tilfælde af et fiendtligt Angreb, eller ved Skarpskydning og Bombekastning, mane være tilstede paa Batterierne, for strar at kunne assiftere. De af Artilleristerne, som forlange hans Hielp, samt deres Koner og Børn skal han i Sygdoms Tilfælde give den fornødne chirurgiske og medicinske Hielp. Naar en Artillerist melder sig om understøttelse af Sygekassen, kal han undersøge, om han dertil er qualificeret, og derom udfærdige sin Attest. 11.) Auditeuren. administrerer Krigsretten paa lovbefalet Maade. Han besorger Corpsets Correspondence, under Bestyrelse af den Hoist commanderende, og fører Regnskabet, faavel over Corpsets Fond, som over Artilleristernes Liig og Syge kasse, saaledes som i dette Reglement er, eller herefter vorder, befalet. Han hæver den i 18 8 for Corpsets Medlemmer bestemte Gage, og udbetaler den igien mod Avittering. For denne Oppeborsel maae han stille vedbørlig Caution. 12.) Capitainerne ber enhver for sig sørge for, at alting i deres Compagnier er i god Or den og overeensstemmende med de angaaende Corpset er gangne Kgl. Befalinger; De modtage og udføre behørigen de Ordres, som dem af den hoistcommanderende Officeer eller Majorerne, Corpsets Sager betreffende, gives, og naar Negl. f. Khavns borg. Artillerie. 12-16§. 13 Jul. naar nogen Forandring, Mangel eller Mislighed inds treffer, da skal de ufortovet anmelde saadant for den Høist commanderende, og for den Major, under hvis Inspecs tion deres Compagnie, efter 9 §, henhører. 13.) Stabs Capitainerne ber assistere Compagnie Cheferne i Compagniets Bestyrelse. J Compagnie Chefens Fravæ relse træder Stabs - Capitainen i hans Sted, og iagtta ger hans Pligter. 14.) Lieutenanterne bør være Capitainerne behielpelige i focommeldte deres Pligters Opfyldelse, imodtage og behørigen udføre de Ordres, som dem af deres Foresatte, Tienesten angaaende, gives, og, naar nogen Mangel eller Mislighed indtreffer, da saadant for deres Compagnie Chef anmelde, som i Folge 12 § besane gaaende afstæder nærmere Rapport til den Hoistcomman derende og den vedkommende Major. 15.) Det skal være alle Over Officerernes Pligt, ei alene at erhverve fig fuldkommen Indsigt i den almindelige Exercice med Kanoner, Haubiger, Morsere og Geværer, samt i den practise Artillerie Konst; men de sal endog, saavidt des res Evne og Leilighed tillader, lægge sig efter Artillerie: Videnskaben, til hvilken Ende de flittigen bor søge Fore læsningerne, paa det de med desto større Sikkerhed og Nytte kunne rette og veilede deres Underhavende. 16.). Foruden den almindelige Exercice med Kanoner, Haus biger, Mersere og smaa Geværer, skal Under Officererne tillige lægge sig efter Artillerie Videnskaben, forsaavidt Batterie Tienesten angaaer. De skal til den Ens de flittigen søge de i 15 § ommeldte Forelesninger, og, forend de til Officeers Poster kan bringes i Forslag, lade fig, i Overværelse af Corpsets Stabs Officerer, af Ererceermesteren examinere, samt med Attest fra Eraminator gotgiere, at de besidde de Indsigter, som ere fornødne, for med Nytte og Hæder at beklæde en Officeers = Post i Corpset. Det paaligger dem, at udføre deres Foresattes Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 16-17 §. Ordres med Noiagtighed og Hurtighed, samt at paasee, 13 Jul. at intet af Armaturen forkommer, som og, at Artilleristerne møde anstændigen klædte ved Ererceringen. Især paalægges det Bombarderetne, i det ringeste eengang ugentlig at visitere hos de dem underordnede Artillerifter, for at eftersee, om disse have deres fulde Armatur, samt om den er pubset og i forsvarlig Stand. De skal hver Loverdag desangaaende afgive Rapport til deres Capitais ner, og deri melde, om alt har været i god Orden, eller, i modsat Fald, hvad Mislighed de have forefundet. Forsommer en Bombardeer fandant, og noget af Armatus ren derover forkommer, skal han for samme være ansvare lig, imod Regres til vedkommende Artillerist. 17.) Det skal være Artilleristerne paalagt, at vise sig Ipdige og høflige imod deres Foresatte, samt agtpaagivende og lærvillige, paa det de destosnarere, som deres Pligt er, kan forstaffe fig fornøden færdighed i, faavel med Bes hændighed og Accuratesse at behandle og bruge en Kanon, Haubik eller Morser, som at erercere med smaa Geværer, og endeligen at forfærdige Armatur og Ammunition, alt tit den Grad af Fuldkommenhed, som den hoistcommandes rende Officeer eragter at være nødvendigt; hvilke Forret ninger i Fredstider dog ikke oftere maae forbres af bem, end i 4 § er fastsat. De skal møde paa perceerpladsen, Tsihuset eller Laboratorium, præcise til den bestemte Tid, altid reenlige og anstændigen klædte; Ligeledes skal de, naar de ere tilsagte at holde sig parat i paakommende Ildss vaade, saasnart Kloffen klemter til Suusild, forføle sig paa Allarmpladsen, der, hvor be fee Corpsets Brandfane er plantet, hvor de skal forblive og forrette det, som deres Foresatte befaler dem, samt ikke forlade Stedet, førend de dertil af ham fane Tilladelse. Den dem anbetroede Armatur skal de stedse holde pubset og i hensigtsmæssig Stand, og forevise den til deres Under Officeer, fan ofte XIV Deel. K han Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 17:19 §. 13 Jul. han kommer til dem, samt for samme være ansvarlig. Tambourerne skal være pligtige at slaae Tremmen, og Piberne at pibe, ved Exerceringen, Ud- og Indmarscher, samt de første at gaae de 2Grinder, som Stabs-Officererne eller deres Capitainer, i Corpsets Forretninger, finde fornodent at sende dem. For den dem betroede Uniform, Trontmer, Piber og Tilbehør m. v. staae de Corpset til Ansvar. 18.) Kongen har tillagt Officererne og Betienterne ved det borgerlige Artillerie-Corps folgende Geger: Den Hoistcommanderende. De 2de Majorer, hver 400 Ndlr. De 6 Capitainer, hver 300 Ndle. De 6 Stabs Capitainer, hver 100 Rdlr Regiments Feldtskiæren med Assistent Auditeuren for at administrere Krigsretten og at føre Regiments Qvarteermester - Embedet

De 12 Tambourer, hver 80 Rdlr. Og de 6 Pibere, ligeledes hver 80 Rdlr Tilsammen 600 Mblr 800 1800 600 450 200 960 480 5890 Rdlr. Auditeuren nyder fremdeles, som Correspondent og Bogholder, aarlig af hver Over Officeer 4 Rdlr, og af bver Under-Officeer 3 Noir, som Capitainerne hver for fit Compagnie indfordre og til ham udbetale. Majoretne ved dette Corps forundes Rang med Capitainer, Compagnie Cheferne med Premier: Lieutenanter, og Stabs Capitainerne med Second Lieutenanter, i Armeen. Alle ved Corpfet antagne Over- og Under Officerer maae, faalænge de giøre Tieneste ved samme, for al anden borgerlig militair Tieneste være fritagne, saavelsom og for Byens forretninger, saasom at være Rodemestere, Fattis ges Forstandere, Kirkeværger, m. m.; men denne Fritagelse ophører, naar de udtræde af Corpset, for hvilken Aarsag det end maatte være. 19.) Alle ved dette Corps staaende Artillerifter af Haandværksstanden mane, ligesom andre Frimestere, have Frihed til, at ers Bære Regl f. Khavns borg. Artillerie 19-22 §. nære sig med egne Hænder af den Profession, enhver af 13 Jul. dem har lært, samt at holde en Svend, eller at oplære en Dreng. De skal hver udsætte et Skildt pas deres Bo pæl, overeensstemmende med den af Kongen approberede Tegning, og hvad Arbeide, de have forfærdiget til Salg, maae de uformeent opsætte i deres Vinduer, Derre eller hvor de ellers have bedst Leiligbed. De øvrige ved dette Corps staaende Artillerister, som ikke ere afgaandværksstanden skal have Frihed at ernære sig ved en af de i 2 § benævnte Næringsveie, uden at tage Borgerskab; dog at de ved Antagelsen betale til Stadens Kasse det Halve af det et Borgerbrev i samme Næringsvei koster, og siden aarlig svare den Afgift til samme, som dem i Folge deres borgerlige Næring billigen kan paalægges, hvorimod de, naar dem meddeles ærlig Afskeed fra Corpset, berettiges til, at erholde Borgerskabsbrev uden Betaling, og i Følge samme at vedblive det Næringsbrug, de som borgerlige Ara tillerister have drevet. Tambourerne og Piberne nyde famme Rettigheder, som Artilleristerne, og, naar de ernære sig ved en af de ommeldte borgerlige Næringsveie, fritages de desuden saavel for at erlægge Kiendelse til Stadens Kasse, som for at betale aarlig Afgift til samme. 20.) Dersom en Artillerist, ved Exerceringen eller i Zienesten, vorder saaledes beskadiget, at han derved blev sat ud af Stand til at arbeide, og ernære sig, tillades endvidere, at han mane holde enten 2 Svende eller 2 Drenge, eller een Svend og een Dreng. 21.) Med de hos Ars tilleristerne arbeidende Svende og Drenge forholdes i alle Maader efter Fr. 21 Mart. 1800. Svendene skal betale de sædvanlige Tidepenge til Laugene af de Profess Koner, de have lært, og derimod være berettigede til i Syg doms Tilfælde at nyde lige Understøttelse af Sygekassen, med andre Svende af samme Laug. 22.) De ved dette Corps staaende Artillerister af Haandværksstan. $2 den, Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 22-27 §. 13 Jul. den, saavelsom Tambourerne og Piberne, ere fritag ne for at svare borgerlig Læringsskat; de svare ogsaa kun halv Extrastat for dem, deres Koner og Born. 23.) Over og Under Officererne ved dette Corps skal bære Uniform, efter den af Kongen approberede Teg ning, samt borgerlige Distinctions-Epauletter, og i Hatten en hvid Fieder med rød Top. Over Officererne barre tvende Epauletter, men Under Officererne kun een, nem lig paa den høire Skulder. Stabs Officererne, Compag Artilleri nie Cheferne og Stabs Capitainerne bære Armeens Feldttegn, og Regiments Feldstieren samt Auditeuren de for disse Embedsmænd ved Armeen reglementerede Uniformer, dog at Kiolen bliver af carmosinrødt Klæde. sternes Uniform skal være liig Over og Under: Officerer nes, dog at Kiolen er af kraprodt klæde. Over: Con stablerne skal bære en Treffe Epaulet paa den venstre Skulder, men de øvrige Artillerister ingen. 24.) I Henseende til Rangen imellem Over og Under Offi cererne ved dette Corps, samt Over og Under Officererne ved det borgerlige Militaire, da skal samme be fremmes imellem dem efter den Anciennetet enhver har i fit Corps. 25.) Corpset maae have fit eget Segl, efter den under 19 Jun. 1789 af Kongen approberede Tegning. 26.) Naar een, som ei er Kongens ind fødte Underseat, har ladet sig engagere ved dette Corps, og han formedelst fin Anciennetet og øvrige Conduite er kommen saa vidt, at han kan bringes i Forslag til at være Over Officeer, da bør der om hans Laturalisation giores Kongen Forestilling, Som i saa Fald vil have Sig forbeholdet derpaa nærmere at resolvere. 27.) In gen af dette Corpses Lemmer mane til anden Militairs tieneste, hverken i Soe: eller Land-Etaten, hverves eller antages, med mindre han viser Afskeed fra Corpset, eller hans Chef det tillader, i hvilket Tilfælde han da ferst fors af Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 27-32 §. afskediges. 28.) Ved Ind og Udtoge, samt andre 13 Jul. hvad Post det borgerlige Festiviteter, skal det aftales med den heiffcommanderende Officeer ved det Kgl. Artillerie, Artillerie Corps skal have. 29.) De til Corpsets Øvelser fornødne Ranoner, Haubiger og Morsere, med Karrer og óvrige Tilbehør, maae fra Arsenalet udleveres til Brug, naar det hver Gang bliver Dagen i Forveien skriftlig reqvireret af Corpsets Chef eller den høista commanderende Officeer; dog saaledes, at de fornævnte Ting, naar de ei bruges af Corpset, forblive i Teihuset under Laas og Lukke, hvortil Arsenal - Betienterne have Nøglerne. 30.) Igiennem Generalitets- og Com miss. Collegium vil Kongen lade Corpset tilkiendegive, hvormeget Krudt og Rugler samme aarligen kan vente tilstaaet til dets Øvelser. 31.) Den behøvende Armatur og Lædertoi til Haand og Kanon-Exercicers maae udlaanes fra Arsenalet imod den heistcommanderende Officeers Beviis, og imod at Corpset selv vedligeholder samme, samt indestaaer for, at det ikke kommer til Skade, hvorved dog ikke skal forstaaes, hvad det ved Sliid i Tidens Længde maatte lide; Og naar noget af bemeldte Armatur og Lædertei, formedelst lang Brug, i Tiden ikke kunde svare til sin Hensigt, maae andet i dets Sted, imod det gamles Tilbagegivelse, ubleveres. 32.) Til at bestride de almindelige udgifter, saasom til Armaturens Vedligeholdelse, til Protocollers, Bogers og Skrivmaterialiers Anskaffelse, Præmier for bedste Skud ved Exerceringen, m. v., skal Corpset have sit eget Fond, til hvilket enhver ved sin Antagelse eller Avancement haver at erlægge: Den høistcommanderende Officeer En Major En Capitain En Stabs-Capitain En Premier Lieutenant En Second Lieutenant K 3 = = = = 20 Ndle 18- 16 14 12 8 En Regt. f. Khavus borg. Artillerie. 32-37 §. 13 Jul. En Fyrværker og Commandeer-Sergeant En Bombardeer Artilleristerne, samt Tambourerne og Piberne, hver 3 5 Rdlr 4 2 Sg maae i øvrigt alle ved Corpset faldende Mulcter afgives til dette Fond. 33.) Foranferte Fond skal bevares i den høistcommanderende Officeers Huus, i en dertil indrettet Kasse med 3 Laase, til hvilken begge Majorerne, famt den ældste Capitain, skal have hver sin Nøgle. Regn Stabet besorges aarlig aflagt og revideret paa behørig Maade. 34.) Til den for Artilleristerne oprettede Syge og Liigkasse skal enhver Artillerist, Tambour eller Piber, ved sin Indtrædelse i Corpfet, erlægge 4 Noir, og siden ugentlig 4 St. Hvorimod en saadan Artillerist, Tambour eller Piber, naar han bliver sengeliggende Syg, igien nyder ugentlig af Staffen 7 Mt. Maar han ved Doden afgaaer, udbetales hans Enke 24 Ndle; men dera som hans Hustrue deer førend han, nyder han til hendes Begravelse 16 Rdle, forsaaviot Kassen tillader at udrede benne Summa. 35.) Denne Kasse skal forvares, og Regnskab derover holdes, ligesom i 33 § er anordnet, angaaende Corpsets Fond, deg feparat fra dette. mandeer Sergeanterne hæve de ugentlige Bidrag, og aflevere samme maanedlig til Kasse Commiffarierne, for i Kassen at deponeres. 36.) Naar en Artillerist, hans Hustrue eller Barn ved Doben afgaaer, maae de ved Artillerifter af Corpset, som dertil efter Omgang comman deres, bortbæres, og bør ved Artilleristens eget Liig 2de af hans Compagnie Officerer og 6 Under Officerer medfolge; men med hans Hustrues Liig alene 4 Under-Officeret, og med hans Berns ingen, med mindre de bertil gobvilligen kunne formaacs. 37.) Indtil Corpset Com faaer sin egen Straffelov, sal, til at paakiende alle For feelser, Tienesten vedkommende, nedsættes en i Overeens stemmelse med Krigs Artiklerne organiseret borgerlig Krigss Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 37-40§. Krigsret. Denne Ret dommer i Unalogie af Krigs- 13 Jul. Artiklerne, dog saaledes, at de deri benævnte Straffe res duceres til Penge - Mulcter, med Hensyn til den Paagiel dendes Formue; nemlig for smaa Forseelser og Forsom melser, fra 1 til 10 Rdle, og for Overhørighed eller Opsætsighed, indtil 100 Rdir eller Arrest paa Hovedvagten eller Toihuusvagten paa kort eller længere Tid. Er den Paagieldende ikke fornoiet med Rettens Dom, og den. ne tyder paa Arrest eller en Mulct af 33 Rdlr eller derover, maae Sagen, forsynet med General-Quditeurens Betænkning, igiennem Generalitets- og Commiss. Colle. gium, forelægges Kongen til Resolution; men lyder Dommen paa en Mulct under 33 Rdlr, forbliver det ved samme. Artillerister, Tambourer eller Pibere, som fælge, pantsætte eller forkomme den dem betroede Armatur, Mundering, Tromme eller Pibe, med Tilbehør, stal, foruden at erstatte hvad samme haver kostet, dommes til at hensættes paa Vand og Brød i 4 Dage i Tøihuus Arresten, og hvis de ikke tilveiebringe det forkomne eller dets Værdie, da i dobbelt saa lang Tid. 38.) Vil den Paagieldende ikke godvilligen indstille sig for Retten, naar han paa lovlig Maade er indkaldet, lader den Høistcommanderende ham ved en Commando afhente. 39.) Hvis de idømte Boder ikke udredes inden den i Dommen bestemte Tid, lader den Heistcommanderende foretage Udpantning ved Auditeuren og 2de Vidner. 40.) For ellers, saavidt mueligt, at forekomme Vidtloftighed og Rettergang i ubetydelige Sager, maae det være den Hoist. commanderende tilladt, for begangne smaa Forseelser, at mulctere en Over Officeer indtil 10 Rdir; En Unberofficeer indtil 5 Rdlr; En Artillerist, Tambour eller Piber indtil 2 Rdlr. Dog, hvis den paagieldende ikke er fornoiet med saadan den Heistcommanderendes Kien- St 4 del: Regl. f. Khavns borg. Artillerie. 40 §. 13 Jul. delse, maae det stade ham frit for at appellere til Krigs- 26 Jul. 27 Jul, 31 Jul, retten. R. Kammer-Pl. (Refol. 20 Jul.) ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1803 (Diffe udgiøre 48632 Rdlr 48 fill., hvortil kommer de for Aarene 1801 og 1802 manglende 28252 Rdlr 52 Still., saa at til den Kgl. Kasse stal betales i alt 76885 Rolt 4 Still. Det derfor med Jul. og Dct. Qvartalers Skatter udredende Bidrag belø ber til 72 Skill. for det, efter de i Vei Sr. 13 Dec. 1793. 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoist ansatte Harttorn; for det andet i Forhold dertil). p. 166. Cancellie Pl. (Refol. 20 Jul.) at enhver Borger, fom benaades med noget Kongeligt Embede, civilt eller militairt, og som derhos tillades at fortsætte fin borgerlige læring, skal være fritagen for alle borgerlige Ombudde. p. 171. Gen. Postamts: Pl. ang. at Breoposten ffal gaae 2de Gange om ugen mellem Christiania og Trondhiem. p. 170. J Continuation af ben ved Pt. 16 Jun. 1804 bekendtgiorte Indretning: at Brevposten mellem Khavn og Chriftiania sal gaae tvende Gange ugentlig frem og tilbage, har Kongen ved Resol. 20 Jul. end videre befalet: "At Brevposten mellem Christiania og Trondhiem fal fra 1 Aug. 1804, eller faasnart mueligt derefter, gaae tven de Gange ugentlig, og dens Afgang fra diffe Stæder, saas velsom Indleveringstiden for Brevene paa samme, saavela som for den dermed i Forbindelse staaende Post til og fra Kongsvinger, m. m., bestemmes efter, hvad Gen. Postamtet i sin Forestilling har yttret". De af Gen. Postamtet i bemeldte Henseende foreslaaede Bestemmelser ere: 1.) Po: Pi. om Brevpost. mel. Cstiania og Thiem. 1.) Posten skal afgaae: a) fra Christiania inden 6 Timer, 31 Jul. esterat Posten fra Khavn dertil er ankommen; dog naar denne Post kommer efter Kl. 9 om aftenen, da ikke forend næste Dags Formid. Kl. 9. b) fra Trondhiem: Onsdags og Loverdags Aftener Kl. 1o. c) til og fra Rongsvinger aa) fra Chriftiania med Posten, sem afgaaer til Trondhiem, naar den Post, som er afgaaet fra Khavn om Leverdagen, er ankommen til Christiania. bb) fra Kongs vinger: Loverdags Aften Kl. 10; og skal Posten fra Trondhiem, naar Posten fra Kongsvinger af en eller anden Aars fag ikke skulde indløbe betimelig, opholdes efter denne paa vedkommende Poststed i Ullensager, deg ikke længere, end til kl. 4 Sondays Eftermiddag. 2.) De afgaaende Bre ve indleveres: a) i Christiania: an) med Posten til Trondhiem: Onsdag og Leverdag fra kl. 9 Form. til kl. 2 Efterm. bb) med Posten til Kongsvinger: Onsdag til samme Tider. b) i Trondhiem: Onsdags og Lovers dags Efterm. fra kl. I til 6. c) paa Kongsvinger: Leverdags Efterm. fra Kl. 4 til 8. 3.) Carterne over de ankomne Breve skal paa de forommeldte Steder udhænge i 3 Timer; dog om aftenen ei efter Kl. 10, og om Mor genen ei førend Kl. 6 om Sommeren, og Kl. 7 om Vin teren. I øvrigt vil Publicum igiennem de offentlige Ti dender vorde underrettet om, naar Indretningen tager fin Begyndelse (*). Pat. betr. die Repartition der Vergütungssumme 13 Aug. für die im Jahre 1801, auf Veranlassung der Truppenbewegungen in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona, geleisteten Fuhren und Dienste. p. 172. § 5 Can- (*) Efter denne nye Indretning afgif Bosten første Gang fra Chriftiania den 17de og fra Trondhiem den 24 Oct. 1804. Pl. om Br. Forfif. Præmiens Nedsættelse. 14 Aug. 14 Aug. 15 Aug. Cancellie Pl. (Refol. 10 Aug.) at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har bestemt: At det, ved Anordn. 17 Jul. 1795, til Khavns Brand: Forsik: Frings Annuitets Gields Forrentning og Afbetaling, befalede aarlige Tilskud, af pro Cento af der hele forsikrede Sum, maae, for 11 Sept. Termin 1804 og fremdeles, nedsættes til pro Cento aars lig. p. 175. Verf. weg. Bestrafung der Veruntreuung der den Frachtfuhrleuten anvertraueten Güter, f. Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. p. 471. Raadstue Pl. om Almisselemmers Fritagelse for Bygningsafgiften. p. 522. See Pl. 8 Oct. 1804. Til Rigtighed ved den Almisse Lemmer tilstaaede Fritagelse for den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Byg nings Afgift af de Leiligheder, som de beboe, har kon gen (ved Refol. 20 Jul. 1804, bekiendtgiort Khavns Magistrat ved R. Kammer-Br. 7 Aug.) bifaldet følgende Bestemmelser, for faavidt Khavn angaaer: a.) De Fats tige, som have Almisse: Kort, gives tilkiende ved deres Forstandere, at de ere fritagne for Afgiften, og deres Werter betydes, at den for dem af Fattigvæsenet betales. b.) I ethvert Fattig-Distrikt feer nu strar en Undersøg ning ved Fattig forstanderne, om og hvorvidt de Leis ligheder, som beboes af Almiffelemmer, ere saadanne, at de, om de ikke beboedes af Almisselemmer, vare afgiftspligtige eller ikke, da de i første Fald antegnes paa en Lis fte, tilligemed Almiffelemmernes Navne og Afgiftens Bea leb; ligesom i øvrigt deslige Lister hvert halve Aar blive at forfatte. c.) I Tilfælde af, at Fattig forstanderne og Verterne ikke kan blive enige om Maalet, som bes ftemmer Afgiftens Beløb, skal Stads-Condutteuren maale Leis Pl. om Almissel. Frit. f. Bygningsafgift. Leilighederne, og beregne Afgiften. d.) Verterne, som, 15 Aug. tilligemed Afgiften af deres øvrige Værelser og Leiligheder, have at erlægge Afgiften af de paa bemeldte Lister anteg nede Leiligheder, blive derimod, ved hver Flyttedag, fra Fattigvæsenets Direction giennem Distrikterne udbe talte, hvad dem tilkommer gotgiort for den erlagte Afgift af sidstnævnte Leiligheder for det sidste halve Aar, for hvilken Gotgiørelse de da paa Listerne skal qvittere. e.) Diffe med Svitteringer forsynede Lifter indsendes derefter samlede til Rentekammeret, som det snareste mueligt foranstalter Fattigvæsenet det til Verterne udbetalte gotgiert af Kongens Kasse. f.) Det, som saaledes betales og erstattes, ftal egentligst være for de Familier og Almisselemmer, som stadigen boe paa eet Sted, fra en Flyttedag til en anden; da de Omvankende ikke komme i Betragtning, hvorhos dog de enkelt mødende Tilfælde, at en Familie imellem Flyttetiderne nødsages til at flytte, kan anføres paa Listerne. g.) Near et Almisselem boer i et afgiftspligtigt Rum hos nogen anden, som ikke nyder Almisse, eller et Almisfelem leier en stor Bolig, for deraf at bortleie til Logerende eller andre saameget, at det selv er fri for Leie, sal i ethvert af disse Tilfælde iftun Afgiftens Beløb af 64 Alen beregnes til Gotgie relse; og h.) Naar flere Almisselemmer tilsammen bes boe et vist afgiftspligtigt Rum, bliver Afgiftens Be Lob af det hete Rum at beregne til Gotgiørelse, ligesom af det afgiftspligtige Rum, som et Almisselem for sig selv eene beboer, hvor stort samme end er. Ved at bekiendta giøre denne Resolution mældes tillige, efter bemeldte Rentekammers Skrivelse, at enhver af Landmilitair: Etas tens Pensionister, som ikkun haver 12 Rdlr i Pension om Aaret, og som nyder denne udbetalt igiennem Fattigvæsenet mane, i Henseende til Bygnings- Afgiften, ansees som Almisselem, eg at Directionen for Fattigvæ = Pl. om Almiffel. Frit. f. Bygningsafgift. 15 Aug. væsenet er anmodet at foranstalte, at der med disse Pens sionister iagttages et lige Forhold, som for Almistelemmer ne, ved foranførte Kgl. Refol. 20 Jul. d. A., er befalet. Pat. betr. die Aufhebung der Vorschrift des 6ten 28 Aug. 31 Aug. § der Feste:Von. 26 Mart. 1772. P. 473. Fr., som fastsætter de Regler, hvorefter med Skyds og Indqvartering paa Landet i Norge, i Krigstider og ved overordentlige militaire Foran staltninger, ber forholdes. Cancel. p. 175+ Gr. Da de Grundsætninger, efter hvilke den almindelige Friskyds i Norge, ved Fr. 20 Aug. 1784, er paas buden, ikke, uden større Byrder for visse Districter end for andre, kan anvendes i saadanne Tilfælde, naar en ten Landets Værn eller Borgersikkerhedens Haandthævelse maatte kræve overordentlige militaire Foranstaltnin ger; San har Kongen, saavel med Hensyn til diffe Soranstaltningers Fremme, som til Land Almuens Tarv, fundet det nødvendigt, herved at foreskrive de Regs ler, hvilke under flige Omstændigheder skal følges, ved de Kgl. Troppers Befordring til Lands eller Bands; Ligesom der og for disses Indqvartering, i ethvert Compagnie District, hvor de paa deres Marsch fremkomme, skal drages Omsorg paa saadan Maade, som i denne Anordning befales: 1.) Den Pligt at give Skyds til de Kgl. Troppers Befordring under Krigs - Uroeligheder, eller til overordentlige militaire Foranstaltningers Udførelse paa andre Rider, bør, uden Undtagelse, og uden Hensyn til særdeles Privi- Tegier, paaligge enhver af de Kgl. Undersaatter, fom boe og ernære sig paa Landet i Norge. 2.) Til faas dan Befordring bør og enhver afgive faa mange efte, og saa mange brugelige Fartoier, fem ved Tilfigelsen forefindes. Dog bør den Skyds, som fordres, efter Muelig hed, fordeles paa alle Beboere, sem ere underlagte den Skyds= Fr. om Skyds og Indqvart. i Nge. 2-5 §. - Sfpbs Station, hvorfra samme bestrides, i Forhold til 31-Aug.. det Antal Heste og Farteier, af hvilke enhver er i Besid delse; saa at den eene ikke, uden Nedvendighed, paalægges større Byrder, end den anden. 3.) For denne Skyds fastsættes Betalingen saaledes: a.) Landskydsen betales med 16 St. Milen for hver Hest, paa hvad Aarets Tid end Skydsen forrettes. For Tilsigelsen erlægges desuden 2 St., og i Drikkepenge til den Skydsende ligeledes 2 St., pr. Miil, for hver Hest. b.) Skydsen til Vands betales, i Overeensstemmelse med det denne Fr. tilfeiede Regulativ Litr. A. c.) De, som boe over 2 Mile fra det Sted, hvor de tilsiges at mode med Skyds enten til Lands eller Bands, skal derhos nyde halv Betating for hver Miil de have længere til Skydsstedet, end de fornævnte 2 Mile. 4.) Betalingen erlægges for skudsviis af det Regiment, Corps eller Detachement, som benytter Skydsen; dog at den commanderende General eller Admiral, ligesom ved alle Friskyds. Passe, udstæder den fornødne Ordre, paa hvilken bestemt anføres, ved Landskydsen, hvormange Hefte, og ved Bandskydsen, hvors mange Baade eller Fartsier, med fornødne Folk, den Høistcommanderende anseer nødvendige til Transportens fiks kre og beqvemme Fortbringelse. Saadan Ordre ber stedse fremlægges til Legitimation fer de over Skyds-Udgifterne afs fattende Beregninger. 5.) Diffe Beregninger tilstilles Stift Amtmanden over Aggershuus Stift, i det Tilfælde, at Skydsen eller Transporten har været af den Beskaffenhed, at Udgiften dertil bor fordeles paa hele Ri get, da den af ham fotanstaltes saaledes lignet. I andet Fald tilstilles Beregningerne vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand for de Districter, sem det paaligger at udrede disse Omkostninger. Lignings: Maaden, enter paa hele Riget eller paa enkelt District, forbeholder Kone Gen Sig, efter foregaaende Forestilling fra vedkommende Ema Fr. om Skyds og Indqvart. i Nge. 5-8 §. 31 Aug. Embedsmænd, igiennem det Danske Cancellie, Selv at bestemme. 6.) Naar extraordinaire Marscher eller Transporter forestaae, ber den Zoistcomman derende af Land- eller See-Etaten betimeligen derom una derrette vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, igiennem hvis District famme komme til at gaae, paa det at denne i Tide kan foie de nødvendige Foranstaltninger tit den overordentlige Skydses Regulering og Tilveiebringelse. 7.) Skulde den Hoistcommanderende for Land eller Soes Magten, enten formedelst de marscherende Corpsers Størs relse, eller den fortbringende Transports Betydelighed, eller andre mødende Omstændigheder, ansee det nødven digt, at en civil Embedsmand medfølger, for at befordre Marschen og Transporten, samt for at træffe de Foranstaltninger, som uforudseete Hindringer kunde foran- Tedige, bør han derom henvende sig til vedkommende Stifts amtmand eller Amtmand. Denne haver da, paa saadant den Heistcommanderendes Forlangende, at udnævne enten en af de Kgl. Embedsmænd, eller hvem han ellers dertil maatte finde best stikket, til at følge den marscherende Trop, eller fortbringende Transport, og at meddele ham Fuldmagt til, i Stiftamtmandens eller Amtmandens Navn, at foranstalte alt hvad Omstændighederne maatte giøre neda vendigt. Den udnævnte Embedsmand eller Befuldmægs tigede nyder paa denne Reise i Dietpenge 2 Ndir daglig. 8.) Paa det at der med Vandskydsen kan holdes den fornødne Orden, ber Indrullerings Cheferne strar ved Toldbetienterne lade forfatte neiagtige Fortegnelser eller Lister over alle de i Districtet forefindende Baade og Fartsier, som kan ansees tienlige for Transport-Væsenet; Hvilke Lister derefter aarligen bør rettes og completteres. Gienparter deraf meddeles saavel den vedkommende Stiftamtmand eller 2mtmand, som de Heistcommandes rende for Land og Søe Magten. Og bør alle diffe Lis ster Fr. om Skyds og Judqv. i Nge. 8-11 §. fter gives den Form, som det denne Fr. vedfoiede Sche- 31 Aug. ma Litr. B. udviser. 9.) Alle forommeldte Baade og Fartgier, der paa nogen Maade kan benyttes ved Transport-Basenet, skal gives hver fit Tummer, hvilket tegnes med sort Farve, saavel paa Forstavnen, som paa Overkanten af Storseilets staaende Liig; De skal derhos, paa samme Steder, mærkes med det første Bogstav af Indrullerings Districtes Benævnelse. 10.) Lots: Baadene bor, lige med alle andre Baade, gives Nume mer og Mærke, paa det at Lotserne ikke i Tilfælde af overordentlige Transport-Requisitioner skulle ansee sig mere befriede, end andre Baade Eiere; Dog ber Lotser med deres Baade ei benyttes, naar andre kan haves, eiheller bor Districtet aldeles blottes for Lotser. 11.) Naac de Kgl. Tropper, i Tilfælde som foranførte, beordres at marschere, tilkommer det alene den commanderende Genes ral og General Oparteermesteren, at regulere sammes Marsch og Indqvartering. Til deres Beiledning i denne Henseende bør derfor enhver Conipagnie - Chef, saa snart han dertil erholder Ordre, forfatte en efter hosfola gende Schema Litr. C. indrettet Tabel, hvoraf de Leis ligheder, som i hans Compagnie-District gives til Troppera nes Indqvartering, noiagtigen kan erfares. Af diffe Tabeller bør saavel den commanderende General og Generals Avarteermesteren, som vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand, meddeles hver sin Gienpart. Litr. A.) Regulativ for Vandskydsen. Stibe fra 100 til 81 Commercelæfter incl., betales mana nedlig med 350 Rdle = = % = 80 = 61 60 = 41 40 = 36 35 31 30 26 25 = 21 20 = 16 = 300 250 3 225 = 200 3 175 = 2 A = 150 100->> Min. Fr. om Skyds og Indqvart. i Nge. Litr. A. 31 Aug. Mindre Skibe og Baade betales miileviis saaledes: Fattoier paa 13, 14 eg 15 Læster, pr. Norse Miil, IO, II og 12 med 1 Rdlr 18 St. M I 12 = = = I 6 = = I = = = 90 P = = = 84 0 = 9 = 8 2 7 i 6 = 5 F 4 = " = 3 = 2 I = 2 M 52 48 Ale mindre Baade betales med 12 St. for hver Mand, og 12 Sk. for Baaden, for hver Norse Miil. Stibe, som betales i maanedsviis, betales for en halv Maaned, naar de bruges i kortere Tid, end 14 Dage, men over 14 Dage indtil en Calender Maaned, for den fulde Maaned. Nabne og lukte Jagter, samt Baade fra 1 læst til 15 Læster inclusive, betales for Opholds Dage 24 St. baglig for hver Mand af Besætningen. Dersom Fartoier under 15 Læsters Drægtighed skulle bruges til Transport imellem Danmark og Norge, da betales diffe maanedsviis, i Forhold til den for de større be stemte Summa. Hvad Indretninger det maatte findes nødvendigt at giøre i Skibene for Transportens Styld, ftal for Kgl. Neg ning besørges. Ethvert Skib eller Fartei skal leveres tilbage i samme Stand, som det til Transporten blev modtaget. Alle Udgifter ved Farteiernes Equipering, Klarering, Lotspenge, eller under Seiladsen paagaaende Omkostninger, besorges af Reberiet. Skulbe Mangel af Matroser giere det nødvendigt, at der blev commanderet Folk til diffe Transport Skibe, da Skal dog Rederiet betale dem Kost og Lon. ScheFr. om Skyds og Indqvart. i Nge. B-C. Schema. Litr. B.) Liste over Baade og fartgier i N. N. District. Hrad Ans Bans Denes Hvor de have. hiemme. Hvad Fart tal af Folk Hvem de tilhere. De benyt de bes No. tes til. quemmelig tan rumme. Schema. Litr. C.) Tabel, hvorefter Tropper, i Tilfælde af Indqvartering, beqvemmeligst kunde være at fordele i det N. N. Compagnie District under N. N. Regiment, bestaaende af N. N. Sogne, og N. N. Anneyer, udi N. N. fogderie og N. Ñ. Amt. 532 as Samtlige Gaarded tricul Hvor mange Maud der bes qvemmelig kan indqvarteres. Hvor mans Om Sommes | Om Wintes ge efte ren. ren No. og Pladsers Navne. der holdes Carats Jus Sins paa Gaars Cavalfante

lerte. lerie. fantes dene. rie. tie. I N. N. Gaarb IO 20 5 IO 3 2 N. N. Plabs : 3 N.N.Præstegaard 12 4 N.N.Compagnies Chefsgaard = = 4 = P 24 6 8 8 4 8 2 2 2 5 N.N. Herregaard 16 30 8 12 12 6 N.N. Plads 4 = = 0. s. v. I Tilfælde af Troppers Giennemmarsch igiennem Compagnie Districtet og deres mueligen da fornødne Nats teqvarieer eller Rendez-vous, opgives end videre: 1.) Igiennem Compagnie - Districtet gaaer Kongeveien N. N. fra N. N. til N. N., N. N. Mile. 2.) Derpaa er Skyds Stationerne eller Giæstgiverierne N. N. XIV Deel. 3.) 31 Aug. Fr. om Skyds og Judqvart. i Nge. Litr. C. 31 Aug. 3 Sept. 3.) Nærmest, indtil i Müls Afstand paa begge Sider fra Kongeveien, ligge følgende Gaarde og Pladfe Nummer 1, 3, 5, 6, 0. s. v. 4.) N. N. Gaarde ere beqvemme til Officeer varte rer, og N. N. Gaard i Tilfælde beqvem til Stabsvarteer.

5.) I Compagnie Districtet er Ladepladsen N. N., beliggende N. N. Miil fra Kongeveien, og kan der indquarteres omtrent N. N. Mandskab af Eavallerie og N. N. Mandskab af Infanterie. Admiralitets- og Commis. Collegii Pl. (Re fol. 17 Aug.), hvorved det forbydes at optage eller flytte de eenfligede Ankere, fom, efter Admiralis tets og Commiss. Collegii Foranstaltning, udlægges paa Khavns Reed. p. 184. Gr. Da det nogle Gange har været Tilfældet, at de eenarmede eller eensligede Ankere, som udlægges paa Khavns Reed til Brug ved de Kgl. Stibes Varpning og for derved at befæste Soe-Tonder, ere optagne af uberettigede Personer, som derefter have fordret Bierge: Ign eller Betaling af Soe-Etaten for de samme tilhørende og faaledes opfiskede Ankere; saa har Kongen, paa Admiralitets - og Commiff. Collegii Forestilling, befalet følgende: Da de eenfligede Ankere, sem, efter Admiralitets- og Commiff. Ecllegii Foranstaltning, udlægges paa Khavns Reed til Soe Tondernes Befæstelse og de Kgl. Skibes Varpning, ikke ere skadelige eller til Hinder for de Svefas rende; saa forbydes det Fiskere og alle andre, som ikke dertil af Vedkommende ere beordrede, at optage eller flytte saadanne Ankere, om endogsaa de ved samme sædvanligen værende Tønder eller Mærker af en eller anden Aarsag skulde være borttagne eller ikke befindes derved. Handler nogen imod dette forbud, skal han ikke alene være uberettiget til Biergelen efter D. L. 4-4-5, eller Anterets Værdie efter pl. 8 Jun. 1770 og 16 Apr. 1783; men han ber desuden ansees med Bøder eller anden vilfaar: 163. 1804. faarlig Straf; og paa det ingen i saadant Fald skal kunne 3 Sept. undskylde fig med Uvidenhed, bør enhver, som vil opfiske et Anker paa Khavns Reed, forud melde sig til Holmens Heist Commanderende, for at erfare, om det er et af de i denne Resolution omhandlede eenfligede Unkere, eller ikke.

4 Sept. Pat. weg. Bestrafung der Veruntreuung der den Frachtfuhrleuten anvertraueten Güter (f. Schles wig). P. 474.

13 Sept. Verf. betr. die Aufhebung des in der Landschaft Sůderdithmarschen stattfindenden Gerichtsgebrauchs, wornach ein Beklagter, der auf dreimalige Vorladung vor Gericht nicht erschienen, sofort für sachfällig erklärt wird. p. 476.

13 Sept. Verf., wodurch allen und jeden Juden und Judengemeinen freigestellet wird, ihre Leichen erst nach dem dritten Tage des Absterbens beerdigen zu lassen, f. Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. p. 477.

17 Sept. Extension der Verfüg., weg. der bei den Præsentationen und Wahlen zu Predigerbedienungen und zu Adjuncturen zu beobachtenden Ordnung, auf den vorhin großfürstlichen und gemeinschaftlichen District im H. Holstein. p. 478.

Eircular Verf. weg. der zur Versammlungszeit 20 Sept. der Landeswehrmannschaft im Civilarrest befindlichen Landeswehrleute und der desfalls den Batallonschefs von den Obrigkeiten mitzutheilenden Nachrichten. p. 479.

21 Sept. Pl., som indeholder nærmere Bestemmelse om, hvem det er tilladt at fare til Spes, som Volontair eller Frivillig, i Følge Fer. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 185. 1803. 2 Gr. Pl. om seefarende Volontairer. 1-2 §. 21 Sept. Gr. Endsfiont Kongen ved den, i Indr. Sr. for Danmark 8 Jan. 1802 og for Norge 3 Jun. 1803. 13 §, givne Tilladelse (at Embedsmænd og Borgere, bris Sønner ikke høre under Indrulleringen, maae lade deres Børn indskrive i Soe Rullerne under Navn af Frivillige eller Volontairer) ikkun har haft til Hensigt, at opmuntre faadanne Forældre udenfor Almue - Claffen, som give des res Børn en god Opdragelse og videnskabelig Dannelse, til at anvende beres Sonner udi Seefarten, uden Frygt for Udskrivning til Matroser, imedens de fare til Soes i de gugre Uar, for at forstaffe sig practise Erfaring i Forening med theoretiske kundskaber; saa er det deg ved Indberet ninger fra Søe Indrullerings Districterne i Danmark og Norge bragt i Erfaring, at adskillige Embedsmænd og Borgere have forlangt deres Sonner saaledes indskrevne i Rullerne, uden Hensyn til, om de ere eller i Tiden kunne blive dannede til videnskabelige Ssemænd, og paa denne Maade gavne Kongens Flaade og deres Fodeland, enten som udmærket gode Styrmænd, eller i paakom. mende Tilfælde som Maanedslieutenanter. Det er derfor fundet fornødent, at foreskrive følgende nærmere Bes stemmelser, som blive at iagttage og følge i Henseende til Bolontairerne, samt deres Antagelse og Dannelse. 1.) Sonner af Skippere og af andre Borgere, som for denne Placats Bekiendtgiørelse have erholdet lovformelige Borger Breve, mane, i Folge den I og 13 §i Indr. Fr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803, samt i Overeenssteme melse med denne Placat, forundes Volontair Patenter; men for fremtiden mane i Almindelighed ingen antages til Volontair, uden Sonner af Embedsmænd og betydelige Handelsmænd, samt af saadanne Coffare die: Capitainer eller Skippere, som have ført eller frem deles føre Skib paa China, Oft eller Vestindien, samt Kysten af Guinea. 2.) Enhver Embedsmand eller Bors Pl. om seefarende Volontairer. 2-7 §. Borger, som for sin Son attraaer Volontair Patent, ffal 21 Sept. ved en skriftlig Begiering anmelde sig for den forsam lede Spe: Session, paa de Tider og de Steder, hvor famme, efter Anordningerne, holdes, og skal ved saadan Begiering (som maae ftrives paa ustempler Papiir) følge den nærmeste Øvrigheds Erklæring, om den ansøgende (for saavidt han er Borger) besidder Formue til at sørge for sin Sons videnskabelige Dannelse, som Soemand, og Underholdning i Goffardie Farten, medens Sonnen farer som Volontair. 3.) Efter Sessionen indsendes alle faas danne indkomne Begieringer til Admiralitets- og Com miss. Collegium med Sessions Deputationens Betænk ning, hvorefter Admiralitetet haver at afgiøre, hvilke og Hvormange af de ansøgte Volontair-Patenter efter Omstæn dighederne og Districternes Beskaffenhed kan bevilges. 4.) Soe Sessionerne maae ei antage nogen Ansøgning om Volontair Patent til Fremsendelse til Admiralitets- og Commiss. Collegium, forinden det enten af Sessionens Deputerede selv er undersøgt og befundet, eller med paalis delige, Ansøgningen 'vedlagte, Attester gotgiort, at den, som Patentet ansøges for, fan regne Regula de tri i hele Tal, samt skrive en ordentlig og god Skrift. Ingen maae indskrives som Volontair, forend han har fyldt sit 13de Aar; og skal lovligt Beviis herom følge med Ansøgningen. 6.) Den Volontair, der ei fra sin Fødsel af er indrulleringspligtig, og som ikke finder sig stikket eller har lyst til at vedblive Ssefarten, kan igien blive udslettet af Spe Rullen, naar han inden 2 Wars Forløb fra den Tid, han begyndte at fare til Sees, henvender sig med skriftlig Begiering derom til Søe - Sessio nen, og da tilbageleverer det ham meddeelte Volontair- Patent. 7.) I Henseende til de Søe Reiser, en Bolontair skal have giort, og de Prøver, han bør aflægge paa sin Duelighed, forend ham meddeles Styrmands:Pa 23 5.) tent, Pl. om seefarende Volontairer. 7 §. 25 Sept. 21 Sept. tent, forholdes efter be Regler, som udi en Anordning om Tavigations-Eramina nærmere vil blive bestemte. Regulativ für die sämmtlichen Landschulen der Probstey Hütten nebst der Landschaft Stapelholm. P. 480. 2 Oct. 3 Det. 3. Oct. 8 Oct. Cancellie: Pl. (Refol. 27 Sept.) at ved det Udtryk i pl. 13 Dec. 1793 "Kongelige Birkedomme re" alene bør forstaaes Bickedommere, som af Kongen bestikkes i Allerheistsammes egne Birker, og ikke de Birkedommere, som kaldes af Private, og hvis Bestallinger blot af Kongen confirmeres. p. 188. Raadstue Pl. (Refol. 26 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 27 Sept.) at der af Museliner, flette og broderede, over 70 Traade i Qvadrat af Tomme, herefter skal erlægges i Indføre fels Told I Pund 5 Rolr, og i Tranfit Told I Pund 50 SP. (See Pl. 30 Jan. 1805). p. 524- Raadstue-Pl. (Refol. 26 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 27 Sept.) at der af Talgips fra fremmede Steder herefter skal svares ved Indførselen i Danmark i Told 8 Rdlr 11 St. pr. Skpo, og Transit: Tolden ansættes til 53 St. pr. Skpd. (See Pl. 30 Jan. 1805). P. 525. Raadstue Pl. (R. Kammer-Br. til Khavns Magistrat 8 Sept.) om fritagelse fra Bygningsafgiften. p. 526. Gr. Khavns Magistrat har, i Anledning af en indkommen Forespørgsel, om ikke Skure eller halvtags huse, som til Huusbeboernes Brændefornødenhed bruges, ere undtagne for Afgiften efter Sr. 1 Oct. 1802, til Rente Kammeret indsendt Stads Conducteuren Prof. Xaverts derover afgivne Betænkning, hvorved han har forlangt en nærmere Bestemmelse, om hvilke Skure eller Halv Pl. om Bygningsafgiften. 167. 1804. Halvtags-Huse der ere at fritage for Bygnings-Afgift, og 8 Oct. derhos tillige forespurgt, om Pensionister, der have været Matros eller Soldat, og deslige Fattige, der paa anden Maade nyde Pension eller Almiffe, saasom de af den jødiske Nation, af Handels-Compagnier og Laug, skulle ansees, som Almiffelemmer, og være fritagne for Afgift. J Anledning heraf har R. Kammeret, til Efterretning og Bekiendtgiørelse for Vedkommende, tilmældt Khavns Magistrat folgende: De Rum i For, Side: eller Baghuse, som benyttes til Brænde, maae ansættes til Afgift, ligesom den øvrige Deel af Bygningen, hvori de ligge, og mane ved Skure ikkun forstaaes aabne eller utillukkede Huse med Tag over. Hvad de fattige Joder er angaaende, da kan diffe, efter R. Kammer: Br. 7 Aug. (bekiendtgiert ved Pl. 15 Aug. 1804), iffun fritages for Bygnings Afgif> tens Svarelse, for saavidt de henhøre under den alminde lige Fattigvæsens Bestyrelse. I Henseende til Compag niernes Fattige, Pensionister og andre, som med dem maatte være i lige Tilfælde, da kan disse ikke kom me i Betragtning til Fritagelse for Bygnings- Afgiften. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Oct. 28 Sept.) om Omahmingen af Pram: og Steenfører: Laugets Pramme, Baade og fartpier. p. 527. Gr. Ved den 6 §i Laugsart. for Pram: og Steenførerlauget i Khavn er det bestemt, at samtlige Laugets Pramme, Baade og Farteier skal hvert Foraar anlægge ved gammel Holm, og der eftersees og ahmes paa deres rette Mærke, paa det at man stedse kan være forvisset om, at disse Fartøier ere i forsvarlig Stand og kan indtage hvad de bor; bemeldte Laug har nu anholdt om, at Xaugsart. 6 § maatte forandres derhen, at Lauget fritages for at lade ahme flere af dets Fartoier, end de nye anskaffede, og de, hvis Drægtighed ved Ombygning er forandret ; 24 Pa Pl. om Prammes c. Omahming. 12 Oct. paa Grund af 1.) Ut naar alle Laugets Fartoier aar ligen skulle ahmes, vilde saadant medtage lang Tid, og foraarfage Lauget stort Tab og udgift; 2.) At Stas dens Indvaanere og fremmede Skibe vilde lide Ophold i den Tid Farteierne maatte henligge under Ahming, og 3.) At det er Lauget selv vigtigt, at Fartsierne kan føre den Last, de ere ahmede til, fiben Folkene, som betales efter Læsternes Antal, i modsat Fald fik høiere Hpre, end dem tilkom. Efterat have taget denne Sag tilligemed den af Admiralitets- og Commiff. Collegium derover meddeelte Betænkning i noieste Overveielse, befales hermed følgende: 16 Oct. 17 Oct. Den ved 6 § i Laugsart. for Pram: og Steenførerlauget 17 Sept. 1784 befalede aarlige Omahming af samtlige Laugets Pramme, Baade og Fartoier maae forandres derhen, at Fartsierne skal omahmes hvert 3die Aar, faaledes at denne Omahming foretages aarligen med Deel af Laugets Fartøier. Hof og Stadsrets Pl. (Rescr. til Hof- og Stadsretten 12 Oct.) at enhver, som vil have Documen ter læste ved Khavns Hof: og Stads: Ret om Manda gen, skal være pligtig til at indlevere diffe paa Rettens Brevskriver-Contoir i det seneste inden Loverdag middag kl. 2 lgen forhen; og at Retten maae være beminn diget til at lade de Documenter, som senere indkomme, overligge til læsning den paafelgende Netsdag; dog at derfra undtages Arrestforretninger, hvilke skal antages til Læsning om Mandagen, naar de indleveres samme Dags Morgen inden 1. 9. p. 188. Pl. ang. Ophævelsen af den Indskrænk ning, som hidtil, i Folge Fr. 28 Sept. 1775, bat fundet Sted ved Khavns Tommerhandel, m. v. Gen. L. Oec. og Commerce - Colleg. p. 189. Gt. Pl. om Temmerhandelen i Khavn. 1-3 §. Gr. Ligesom det stedse har været Kongens Diemeed, 17 Oct. at befæste og, efter Omstændighederne, at udvide Hande lens Frihed i Hans Stater, saa har Han og i samme Hensigt været betænkt paa, at den de Ham tilhørende Temmerpladse ved Fr. 28 Sept. 1775 tillagte Generettighed til Oplag af Tømmermaterialier til Forhandling kunde hæ ves, saasnart den i Leiecontracterne for disse Pladser be stemte Forpagtningstid var udløben. Og da denne Tidspunkt nu er indtruffen, faa befales hermed følgende: 1.) De ved Ryffensteens Bolværk og paa Dronningens Enghauge anlagte Tommerpladse blive ikke, som hidtil, eene privilegerede til Tømmerhandling; men denne Handel bliver frie for alle og enhver, som dertil kan erholde eller paa egen Bekostning vil anlægge Tem merpladse paa beqvemme Steder udenfor Kiøbenhavn paa Stadens Grund, hvor saadant efter Omstændighederne maatte funne tillades dem. 2.) Hvo, som efter dens ne Tilladelse agter at anlægge nye Tommerpladse uden for Khavn paa Stadens Grund, skal være pligtig at an melde faadant for Gen. L. Dec. og Commerce Collegium hvorfra behørig Concession kan ventes meddeelt, saasnart det Fornødne saavel fra Brandvæsenets som fra Stadens og Fæstningens Side er paaseet og iagttaget. 3.) De saakaldte Liggedage, i hvilke det er tilladt de Skippere, som med Tommer og Trælast ankomme til Khavn, af deres Stibe at udsælge deres hidbragte Ladninger, skal fremdeles, som hidtil, udstrækkes for fremmede, Finlapperne derudi indbegrebne, til de første tre uger, og for indenlandske til fer Uger, fra Ankomstens Datum at regne. Dog skal saadan Udsalgs Tilladelse for Skippere ei Længere være indskrænket til de Partier, som i Fr. 28 Sept. 1775. I §, i Medhold af Fr. 4 Aug. 1742. 8, ere fastsatte; men det skal være Skipperne tilladt, at fælge deres Ladninger i store og smaa Partier, ligesom 25 faaz Pl. om Temmerhandelen i havn. 3-5 §. 17 Oct. faadant af dem maatte forlanges. 17 Oct. 4.) Saa sal eg Slipperne herefter ikke længere være forpligtede til ftrar efter Liggedagenes Forleb at sælge deres Beholdninger til Tømmerhandlerne eller ved Auction paa Borsen, men det skal staae dem frit for, enten at sælge deres Ba holdninger eller, efter Overeenskommelse med Vedkom mende, at oplægge dem i Commission paa een af Temmer pladsene til Forhandling. 5.) De ældre Anordninger om Tommerhandelen i Khavn, og i Særdeleshed Sr. 28 Sept. 1775, blive herved ophævede og satte ud af Kraft. Pl. ang. Brugen af det Kgl. Navns Chif fre i det danske Coffaroie. Flag paa den middellandske Se (*). Gen. L. Oec. og Commerce Colleg. p. 191. Gr. Uagtet det veb Fr. 25 Mart. 1757 er befalet, at Riøbmandsflagget paa de Kgl. Underfaatters Coffardiefkibe, som beseile den middellandske Soe, skal i Rotset være forsynet med det Kgl. Tavns Chiffre, for derved giøre Forfiel imellem de Kgl. Underfaatters og de Matthesiske Skibes Flagge, er dog denne Indretning i den senere Tid tilsidefat, hvorved lettelig kunde gives Anledning til Ophold og flere Uleiligheder for Undersaatternes Seillads paa de ovenmeldte Farvande. For herefter at forebygge og afværge deslige Uordener, bliver forbemeldte Fr. 25 Mart. 1757 herved paa det alvorligste igientaget og indstiærpet til alle Vedkommendes Efterretning og Efterlevelse. Skulde desuagtet nogen Kgl. Undersaat befindes deri at være forsømmelig, og saadant efter Embedspligt af de Kgl. Consuler og Hans (*) Denne Pl. er og udkommen paa Tyd for Hertugdommene. Pl. om Coffardie-Flaget i Middelhavet. Handelscommissairer for Gen. L. Dec. og Commerce-Colle- 17 Oct. gium bliver andraget, da skal den Skyldige ansees med en Mulkt af 50 Ndir til forbemeldte Collegii Fattigbeffe, og desforuden som de Kgl. Fers Overtræder tiltales og straffes. Circular Berf. betr. eine nähere Bestimmung 18 Oct, des 2 § d. Renzelei Pat. 2 Apr. 1803, weg. Anfüh rung der mit ihren Eltern aus Dannemark nach den Her zogthümern, und aus den Herzogthümern nach Dannes mark, ziehenden noch unbeeidigten Söhne in den La geregistern, f. Holstein, Pinneberg u. Ranzau. p. 501. Pl. ang. Oprettelsen af en Direction for 19 Oct. Ovarantaine-foranstaltningerne i Danmark, Norge og Hertugdommene (*). Cancel. p. 192. Gr. Ligesom de mange smitsomme Syger, der i de senere Tider have anrettet Ødelæggelse paa forskiellige Steder i og udenfor Europa, have bevæget Kongen til at vælge de kraftigste Midler til at sikkre Hans Riger og Lan de mod diffe Epidemiers Indbringelse i fanume; Saa har Han og været betænkt paa, at sætte alle de Foranstalt ninger, som i denne Henseende udkræves, og som tilform have henhørt under adskilt Bestyrelse, i en nærmere For bindelse meb hinanden. Kongen har fundet det passende, under Dags Date, at anordne en Direktion for samtlige Avarantaines Anstalter i Hans Riger og Hertugdomme, hvilken Han har befalet at overtage alle de Pligter, i Henseende til Avarantaine-Besenets Bestyrelse, som hidtil have paalagt enkelte Collegier, og især det danske og tydske Cancellie. Til denne Direction, hvilken er tillagt umiddelbar Foreftilling til Kongen Selv, er det i Overeensstemmelse her= Denne Pl. er og udkommen paa Tyds for Hertugs dommene. Pl. om Qvarantaine - Directionen. 19 Oct. hermed bleven overdraget: at have noie Indseende med, at famtlige Kgl. Anordninger og Resolutioner, Quarantaine Væsenet vedkommende, blive overholdte og efterlevede, og at forge for, at alle de Unstaltet blive feiede, som i ethvert Tilfælde kan bidrage til Diemedets Opnaaelse. Og lige fom Kongen, med hensyn hertil, vil: at forbemeldte Dis tection fal beftaae af et Medlem fra hvert af følgende Collegier, nemlig: Det Danske og Tydske Eancellie, Ads miralitets- og Commiffariats: Collegium, Generalitets- og Commiffariats-Collegium, Finants-Collegium, det Bestins diste Guin ifte Rente- og General-Toldkammer, fanit Ges neral Land Deconomie: og Commerce Collegium; faa bes fales og herved alle Kgl. civile og militaire Embeds mænd, samt alle de i Kongens Riger og Lande anordnede Qvarantaine og Sundheds Commissioner, ufors tevet at iværksætte enhver Drdre, Qvarantaine- Væsenet Betræffende, som de fra denne Direction modtage, til hvilken de og have at hanvende sig med alle de Beretnin ger og Forespørgsler i denne Henseende, der ellers til fors ommeldte Collegier maatte have været at afgive eller indsende. 19 Oct. Pl., hvorved alle i Norge udstædte Sees Indrullerings Patenter, som ere ældre, end de sidst afs holdte Ertrasessioner, og i hvilke Fr. 1 Febr. 1770 findes paaberaabt, tilintetgiores; famt bestemmes, hvorledes de Seefarende hos Vedkommende kan, imod de gamle Patens ters Aflevering,, erholde nye og gieldende Søe - Indrulles tings Patenter. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 194. Da Kongen ved de i Norge afholdte See: Ertra Sessioner har, med Hensyn til Rullernes Paalidelighed, Ladet de i samme indførte Seefolk meddele nye Patenter, hvorefter de, i Overeensstemmelse med Indr. Sr. 3 Jun. 1803, fan fare til Søes og benytte de de indrullerede Sets Pl. om de gl. See-Indrul. Patenter. Seefolk forundte Friheder og Rettigheder; Saa vil Han, 19 Oct. for at afværge de gamle Patenters Misbrug, ved benne Placar have alle de i torge udstædte Spe-Indrullerings Patenter, som ere ældre, end de sidst af holdte Ertra Sessioner, og i hvilke Fr. 1 Febr. 1770 findes paaberaabt, aldeles tilintetgiorte og cass serede, saa at de i ingen optænkelige Maader skal komme i Betragtning til at udøve de See: Indrulleredes Friheder, Rettigheder og Fordele. Og paa det de Seefolk, som ei have mødt eller kunnet møde ved forommeldte Ertra-Sese sioner, og desaarsag ere i Besiddelse af de ældre nu tilins tetgiorte See-Indrullerings Patenter, ei skal mangle Leilighed til at erholde de nye og nu alene gieldende Patenter; faa fal disse Svefolk ufortovet henvende dem til vedkommende Indrullerings-Chef, Sse- og Land- Krigs Commisfair eller Toldbetient, for hos dem at bekomme de nye See - Indrullerings- Patenter, imod de gamles Aflevering. Til hvilken Ende de Kgl. Told - Be tiente al af See Sessionens Deputerede vorde tilstillede et passende Antal Blanqvetter til Spe-Indrullerings Patenter, hvilke de kan udfylde og meddele de Begierende imod de ældre Patenters Aflevering; disse ældre Patenter sendes derefter til Districtets Indrullerings-Chef eller Søe og Land Krigs-Commiffair, tilligemed en Liste over dem, som have bekommet nye Patenter, og som blive i Soe-Nullerne at tilføre. Pl. betr. eine weitere Ausdehnung der unterm 23 Oct. 8 170v. 1802 auf die Entdeckung und gerichtliche Anzeige von Unterschleif mit den über Lübeck und Riel nach Copenhagen gehenden Transitgütern gefesten Præs mie. p. 195- Publicandum, daß die seerodrts oder von der Eider 23 Oct. and Hever kommenden Fahrzeuge, wenn sie über die Watten gehen wollen, vorher über die Unverdächtigkeit bet Public. w. d. über d. Watten geh. Waaren 23 Oct. der darauf befindlichen Reisenden und geladenen Waaren die nöthigen Beweise beyzubringen haben. p. 502. 26 Oct. Fr. ang. hvad der herefter ber iagttages ved Gieldsbreve, som udstedes af dem, der ikke ere fuld myndige. Cancel. p. 196. Noiere bestemt ved Pl. 14 Dec. 1804. Gr. Kongen er kommet i Erfaring om, hvorledes egen nyttige Mennesker, istedenfor at lade sig afholde ved Lo venes Forbud mod unødvendige Pengelaan til Umyndige og Mindreaarige, ei alene have vidst, at udfinde nye Midler til at besnære de nerfarne Unge, men endog at give diffe Anledning til svigagtig Omgang, og især til fal ske Underskrifters Tilveiebringelse paa de af dem udstedte Gieldsbeviser, for paa denne Maade at hindre Forældre, Bærger eller Curatorer fra, at fremkomme med de lovlige Indsigelser mod Gielden, hvilke, efter 3-17 N. 19-34 09 5-1-13 famt Fr. 14 Maj 1754, ellers maatte være dem, til den Umyndiges Beste, forbeholdne. Han har desaarsag fundet nødvendigt, ved paa nye at indskicerpe Lovenes Bydende om Umyndiges og Mindreaariges For pligtelser, tillige herved at anordne et strengere Tilsyn med disse, og at foreskrive saadanne 23estemmelser i Hen seende til Gieldsbeviser, som udstedes af dem, der ikke, i Følge Lovene eller særdeles Bevillinger, ere fuldmyndige, at disse kan verde betryggede mod de Snarer, der lægges for dem, uden deg at hindres fra at indgaae saadanne For pligter, der maatte være dem nødvendige og gavnlige. Med Hensyn dertil befales følgende: 1.) Alle Contracter om Penge eller Penges Værd, som udstædes af dem, der ikke ere fuldmyndige, stal, i Kiøbstæderne, indgaaes for en Øvrigheds Person, eller for Notarius Publicus, og paa Landet for Dommeren, eller for den Embedsmand, til hvem Notarial - Forretnin ger= Fr. om Umyndiges Gieldsbreve. 1-6 §. gerne der paa Stedet ere overdragne. 175. 1804. 2.) Samtlige 26 Oct. ved Contracten forpligtede Perfoners Underskrift og Sora segling paa Documentet bør fee i forommeldte Embedsmands, og det af ham tilkaldte Vidnes, Overværelse og Paasyn. For at overvære Forretningen, paategne det udfærdigede Document, og derefter indføre samme i sin Embeds-Protocol, nyder Øvrighedspersonen, Dommeren, eller Notarius, for sig og Vidne, i alt 1 Rdlr 48 Sk. 3.) Naar alle de personer, sem ved Contracten forpligtes, opholde sig paa eet og samme Sted, bør den Embedsmand, som overværer Handlingen, ved Paateg ning paa Documentet bekræfte: At samme i hans og det nævnte Vidnes Overværelse er bleven underskrevet og forseglet af alle Bedkommende (hvis Navn, Embede eller Haandtering, udtrykkeligen anføres) samt: at disse ere ham personligen befiendte, eller i andet Fald for ham have bevist at være de Personer, de udgive sig for. 4.) Opholder een eller flere af de Contraherende sig paa an det Sted, da bør med hver af disses Underskrift, hvorved de tiltræde den inbgangne Contract, forholdes paa lige Maade (hvad enten saadan Underskrift skeer paa Hoved- Documentet felv, eller paa en særskilt Forskrivning udstædt i Anledning af samme), og lige Paategning, paa hvert Sted, gives om hver af disses Underskrift, som den i foregaaende § ommeldte. 5.) Naar Gieldsbreve ub stædes af dem, der ikke ere fuldmyndige, ber den Valuta, som derimod gives, hvad enten samme bestaaer af Penge eller Penges Værd, udtrykkeligen nævnes i Forskrivningen, og den af forommeldte Embedsmænd, som overværer Handlingen, ved sin Paategning paa Forskrivnin gen, bekræfte: at den i samme nævnte Valuta er, ved Documentets Overlevering til Creditor, virkeligen af denne bleven erlagt. 6.) Paa lige Maade forholdes og med Transporter, Qvitteringer og andre af dem, der Fr. om Umyndiges Gieldsbreve 6-7 §. 26 Oct. der ei ere fuldmyndige, ubstædende Beviser, som have laante Penge eller afgiorte Fordringer til Gienstand (*). 7.) Alle Contracter eller Forpligter om Penge eller Penges Værd, som af dem, der ei ere fuldmyndige, udstæ des paa anden Maade, end foranførte, skal, endog om derimod ingen Indsigelse giøres, være aldeles ugyl dige; og Klager eller Søgsmaal i Unledning deraf hver ken antages ved Forligelses-Commissionerne eller ved Dom stolene, enten mod Hoved Debitor, eller mod nogen an den, som med ham har deeltaget i den indgangne Forpligt. Ligeledes tillades ei heller nogen Slags Undersøgelse on saadan ulovlig Gields Beskaffenhed, eller om de paa Dos cumentet værende Underskrifters Rigtighed eller Falskhed, og den ved sammes Affattelse eller Udstædelse brugte Omgang; Hvorimod enhver, der modtager et saadant ulovstikket Document, ber, paa Grund af den mod ham værende Formodning om, at have brugt et misligt Forhold, og at have forledet den Uerfarne til ulovlige Handlinger, tage Skade for Hiemgield, og have alt Segsmaal forbrudt saavel imod den Umyndige eller Mindreaarige, som imod enhver anden, hvem Sagen ellers kunde ansees at vedkomme. 31 Oct. Von. betr. den Gebrauch des gestempelten Papiers f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 204. Gen. (*) Bed Cancellie Br., til Stiftamtmanden over Aggershuus Stift, 16 Mart. 1805 er det (i Anledning af Forespørgsel, om Affalde bør forstaaes under de vits teringer, som i Følge 65 af Fr. 26 Oct. 1804 fal attesteres af Notarius, naar de udgives af dem, som ikke ere fuldmyndige) bestemt: At da bemeldte Fr. blot har laante Penge og med den Mindreaarige opgiorte Fordringer til Gienstand, faa kan den ikke være at anvende paa Afkalde, som Mindreaarige med Curato res udsæde. Pl. om Cichorie-Caffe-Fabrikker. 177. 1804. Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Pl., 2 Nov. hvorved bekiendtgieres: at Kongen har befalet, at ingen maae foretage noget Anlæg til Cichorie-Caffes Præparation til forhandling i Danmark, Norge og Hertugs dommene, uden dertil igiennem Gen. L. Dec. og Commerces Collegium at have erhvervet fig Kgl. Concession (*). p. 199. Brand-Von. f. die Insul Helgoland. p. 234. Raadstue Pl. (Refol. 24 Oct., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Told Kammer- Br. 1 Nov.) at Ind. førselstolden af fremmed Ralk til Sielland herefter skal forhøies fra 1 Rdlr til 2 Rdlr pr. Læst. Pl. 30 Jan. 1805). p. 528. (See 7 Nov. 7 Nov. Publicandum betr. die Einrichtung der Atteste, 8 Nov. welche die Schiffer und Wattenfahrer den zur Deckung der avarantaine Anstalten stationirten bewafneten Sahrzeugen zu produciren haben, und die von selbigen auszustellende eidliche Versicherung. p. 504. Verf. daß ohne unmittelbahre Erlaubniß keine 9 Nov. öffentliche Maskeraden angestellet werden sollen. p. 506. Raadstue Pl. (Refol. 26 Oct., befiendts 9 Nov. giort Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 3 Nov.) at Kongen har bifaldet, at den nye Gade ved Rosenborg Gauge mane tillægges Navn af Kronprindseffens Gaz de, og at Pladsen imellem det forrige Høibrostrede og Færgestræde maae kalbes Goibro plads. p. 529. Gen. Postamts Pl. ang. en ugentlig Pos 10 Nov. ftes Anlæggelse igiennem Indherredet og Tummeda. len i Trondhiems Stift, faavelsom et Poftcontoirs Ope rettelse for denne og den nordlandske post. p. 200. For (*) Denne Placat er og udkommet paa tyde for Hertug dommene. XIV Beef. Pl. om Posten i Indherredet c. 1-3 §. 10 Nov. For at forstaffe Indbyggerne i Indherredet og Kummedalen i Trondhiems Stift en større Beqvemmelighed i Henseende til Post-Communicationen, og for tillige at tilveiebringe en lettere forbindelse med den 17ordlandske post med Hensyn til de ved denne Post forehavende og tildeels allerede anordnede Forandringer, har Kongen ved Resol. 2 Tov. befalet, at der fra I Jan. 1805 sal anlægges en regulair ugentlig Port mellem Trondhiem og Grændsen af Nordlands Amt paa denne Side, og at der ved denne Grændse skal oprettes et regnskabsførende Postcontoir, under Navn af: Det Nordlandske postcontoir; samt at Portoen ved den nye Post oppebæres for Postkassens Regning, og at de i denne Postes Tour for nærværende Tid eristerende private Postindretninger, i Folge Fr. 4 Aug. 1758, fra bemeldte Tid ophøre, saavelsom at der ogsaa i andre Henseender forholdes ved den nye Post efter bemeldte Fr., forsaavidt ikke senere Anordninger deri have fastsat Forandringer, alt efter de af Gen. Poftamtet i dets Forestilling forestanede nærmere Bestemmelser. I Overeensstemmelse med disse fastsættes herved: 1.) Indherreds Posten stal afgaae: a) fra Trondhiem hver Tirsbags Aften Kl. 10. b) fra den i Overhalden i Zummedalen etables rende Posterpedition: 'aa) videre nordefter til det Nordlandste Postcontoir firar efterat Posten fra Trondhiem er antommen; bb) tilbage til Trondhiem hver Fredags Form. Kl. 1O. c) fra det ordlandske Postcontoir tilbage til Overhalden hver Tirsdags Form. Kl. 10. 2.) Til Frosten, Yttersen og Tærsen sal anlægges Side: Poster, hvilke skal hver Gang afgaae ftrar efterat Hos vedposten er pafferet de Postaabnersteder i Posttouren, som til Brevenes Expedition for samme blive henlagte. Disse Side-Poster stal gaae tilbage til vedkommende Postaabners steder efter 24 Timers Ophold. 3.) Brevene skal ind: Teve Pl. om Posten i Indherredet c. 3-4 §. leveres a) i Trondhiem Tirsdags Efterm. fra Kl. 4 10 Nov. til 8. b) ved de øvrige Steder inden nedenbenævnte Tider, nemlig: aa) til Postexpeditionen i Overhaldennordefter Torsdags Form. Kl. 9; forefter Fredags Form. Kl. 9. bb) til det nordlandske Postcontoir Tirsdags Form. Kl. 9. cc) til Poftaabnerierne; een Time førend Postens forventende Ankomst, beregnet efter 1 Time pr. Miil til Befordringen. 4.) Tapten bliver for et enkelt Brev: Strinde Fogderie Stordalens Værdalens mellem Trondhiem og Indergens Nummedalens M = 2 £ß = = = 21 F 3 mellem Strinde Fogderie og Stordalens Fogderie

Værdalens F Indergens Nummedalens Trondhjem Bærdalens Fogderie mellem Stordalens Fogderie og 2 £ß Indervens 9 Nummedalens Strindens Trondhiem 2 mellem Vardalens Fogderie og Indersens Fogderie 2 LB Nummedalens 2- Stordalens = 2 Strindens F 2- Trondhiem 2- mellem Indersens Fogderie og Nummedalens Fogderie 2 £§ Værdalens 2 Stordalens 2 Strindens Trondhiem 2 3 111] [11] [111] || 1111 2 26 22232 mel M2 Pl. om Posten i Indherredet ic. 4 §. 10 Nov. mellem Tummedalens Fogderie, hvorunder Wordlands Postcontoir indbefattes, og 2 B Indersens Fogderie Bærdalens Stordalens Strindens Trondhiem Fogderierne og mellem Stederne indbyrdes i 2 3 4- 1111 225 For de Breve, som gaae med Posten mellem bemeldte Fogderier og de paa denne eller den søndre Sis de af Trondhiem værende Steder, bliver, foruden den i første Rubrique af denne § anførte Porto mellem Tronds hiem og meerbemeldte Fogderier, tillige at erlægge den fors hen anordnede Brev-Porto for Stederne i Norge ved Breva posttapt 13 Dec. 1743 og, i Henseende til Portoen met lem Trondhiem og Christiansund og Molde, pl. 8 Dec. 1786, samt for Danmark og Hertugdømmene ved pl. 28 Mart. 1801; derimod bliver Brevportoen mellem forbenævnte Fogderier og Fogderierne iZordlands og Finmarkens Umter at beregne efter Pl. 21 Apr. 1777. I Henseende til Portoens Erlæggelse af de til Bornholm, Færøerne, Island og de Danske Vestindiske Der, samt udenrigste Steder bestemte Breve, Brevenes Tarationsmaade og Portoens Erlæggelse af fam me, m. v., bliver at forholde efter pl. for 17orge 28 Mart. 1801. Istedenfor den Postaabnerne ved Sr. 4 Aug. 1758 tilstanede Fritagelse for at fvate Underveis -Porto af deres egne Breve, skal dem tillægges noget vist aarlig til Erstatning for samme; hvorimod bemeldte Fritagelse for Postaabnerne ved forommeldte nye Post ikke finder Sted. Brevene til Stederne i Tordlands og Finmarkens Amter, og omvendt fra disse Stes der til andre Steder udenfor samme, addresferes til det Nordlandske Postcontoir og carteres didhen. De mellems Ind Pl. om Posten i Indherredetic. 4§. Judherredet og Tummedalen eg Stederne paa denne 10 Nov. Side af Trondhiem gaaende Breve addresferes derimod til Trondhiem og carteres didhen. De Steder, hvorfra de forommeldte Side: Poster skal, udgaae, ere: for Po ften til Frosten: Postaabnerstedet i Stordalen; for Poften til yttersen, hvorunder Mosvigen og Værran tillige er indbefattet: Postaabnerstedet i Roven paa Indersen; og for Poften til Tersen: Posterpeditionsstedet i Overhalden for de sendre og Postaabnerstedet i Kolvereid for de nordre Breve. Deffentlicher Befehl wider das unregelmässige 20 Nov. Wasserstauen in der obern, um die Dorfschaften Seeth and Bromsbill, Amts Tondern, liegenden Gegend. P. 507. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, 21 Nov imgleichen des Zeus und Strohs in Schleswig, Hol stein u. Pinneberg, f. 1805, wie auch die Bestimmung der Preise für die in gedachtem Jahr in natura nicht erforderlichen vantitäten desselben. p. 290. Kanzeley-Pat. betr. die Befreiung solcher Bürger, 24 Nov. die Kgl. Aemter erhalten, von bürgerlichen Ver richtungen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. p. 292. Gen. Postamts: Pl. (Resol. 2 Nov.) ang. 24 Nov. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Bancosedler, som forsendes med Posten (*). p. 293. Gr. Til desstorre Sikkerhed ved Forsendelse af Bancosedler med Posten, har Kongen paa Gen. Postamtets Forestilling befalet følgende: M 3 1.) Ban (*) Denne Pl. er og udkommen paa tydse for Hertugdommene. 1. om Breve med Bancosedler. 1 §. 24 Nov. 1.) Bancosedler, som forsendes med Posten, blive at indpakke paa folgende Maade: "Forst boies et firkantet Stykke papiir af behørig Størrelse omkring dem, saa at dets Ender paa alle fire Sider næsten naae heelt over dem; herpaa lægges denne Pakke i b en Convolut, som, naar den d a e udfoldes, har den ved Siden staaende Form; Stykket b, som mace være lige eller næsten li gefaa stort, fom a, lægges først over, derpaa c, fom ikke mane nace længere, end til midt paa C a, og tilsidst d og e; c lakkes fast paa b, og d og e paa b og c. Dernæst sættes først Afsenderens Segl i Midten, og endelig i den nes eller Overbringerens Nærværelse af Postmesteren i egen Person Postseglet paa begge Sider af biint Segl, ☑ faa at alle tre Segl komme til at staae i en skraae Linie. Saaledes erholder Brevet ved staaende Figur, hvor a betyder Afsenderens Segl og P P Postseglene. Naar Bancos sedlernes Mængde er saa stor, at et heelt Ark Papiir af Pl. om Breve med Bancosedler. 1 §. af sædvanlig Størrelse ikke er tilstrækkeligt til deres Indpak: 24 Nov. ning efter foranførte Forskrift, faa skal de fordeles i flere Pakker, hvoraf hver enkelt indlægges i Papiir, og da enten couverteres og forsegles hver særskilt Pakke for sig, faaledes som foreskrevet er, eller og de emballeres alle i Pakpapiir, Vordug eller Lærred, og hele Pakken tilbindes fast med stærkt Seilgarn over Kors, saaledes at Forsider af Pakken først lægges paa Midten af Seilgarnet, hvor med slaaes en enkelt Knude paa den modsatte Side af Pakken, og ombindes da atter paa Kors med en dobbelt fast Knude paa Forsiden; hvorved er at iagttage, at Seil garnet maae være ustadt, og ingenlunde sammenknyttet, og at begge dets Ender, naar de fra Midten af, hvor Knuden er slaaet, lægges hver til sin Side langs med Pakfen, maae naae saa langt, som denne er; dernæst foresættes Afsenderens Segl i nogen Afstand fra Knuden paa begge Sider af denne Flades længere Linie, og Postkontoirets, Segl anbringes saa yderlig, som skee kan; dog at Enderne as Seilgarnet, hvormed Knuden er slaaet, blive tilsyne, efterat de anord nede Segl ere paatrykte Seil garnet, som hos staaende Figur nærmere udvi:. ser. "Saavel til Brevenes som Pakkernes For Lakket. segling skal fsenderne levere Anderledes couverteerte og forseglede Breve og paa anden Maade emballerede pakker med Bancosedler mane af intet Postcontoir antages eller derfra forsendes, og af ingen Postfører modtages. I M 4 Øv= Pl. om Breve med Bancosedler. 1-2 §. 24 Nov. øvrigt beroer det endnu, som hidtil, paa Afsenderne selv, om de vil levere deres Breve og Pakker med Bancofedler uforseglede paa Postcontoiret, eg der lade Pengene eftertælle, eller de vil afgive dem forseglede i en ef ter forestaaende Forskrift indrettet Convolut eller Pakke. I sidste Fald forventes, at Affenderne, for deres egen Sif kerheds Skyld, indrette deres Breve og Pakker med Bancofebler faaledes, som her er foreskrevet; og paalægges det da kun Postbetienterne, at de neie paasee, at der i Henfeende til den udvortes Form ingenlunde finder nogen Afvigelse Sted fra den her givne Forskrift. Naar Breve eller Pakker afgaae under egen Forsegling, maae eiheller forfemmes at Poftseglet, fom ovenfor foreskrevet, ogsaa hostrykkes, og i Overbringerens Nærværelse de Ord tilføies: "under egen forsegling;" og indestaaer Postvæsenet, i Henseende til saadanne Breve og Pakker, ikke for videre, end at Brevet eller Pakken ubeskadiget kommer sin Eier til Hænde. 2.) Paa de Poftrouter, hvor en Postfører folger med, at hver efterfølgende postfører, og paa de andre Router enhver efterfølgende Postmester, noie undersøge, om alt, hvad som her er foreskrevet i Henseende til de med Posten befordrende Breve eller Pakker med Bancosedler, er iagttaget; og skulde det da befindes, at ikke alle her givne forskrifter noiagtigen vare efterkom mede, eller og at faadanne Breve eller Pakker skulle være beskadigede mere eller mindre, saa seal Postmesterne, uden at aabne dem eller forandre det mindste ved den Tilstand, hvori de forefindes, i begge Postførernes eller i fine Cone toirbetientes Nærværelse, forsyne dem med et nyt Omslag, saaledes som foran er foreskrevet, og sættes i faa Fald Postcontoirets Segl tillige der, hvor ellers Affendernes Segl er anordnet; hvorved han tillige bør bruge den For sigtighed, at de feilfulde eller beskadigede Breves Segl venbes mod Convolutens Bagfide, for at hine ved dennes For Pl. om Breve med Bancosedler. 2-4 §. Forsegling ikke skulle vorde varme og komme til at flæbe 24 Nov. fast. Slige Tilfælde skal hver Gang anmærtes paa Kara terne og i Reiseprotocollen, og indberettes til Gen. Postamtet. Og strækker denne Fremgangsmaade sig saavel til Breve og Pakker, der videre skal befordres, som til dem, der paa Stedet skal forblive. 3.) De Breve og Pakker med Bancosedler, som paa den foreskrevne Maade ere couverteerte, forseglede og emballeerte, maae enhver postmester saalænge, indtil de enten med Posten videre af gaae eller af ham udleveres, ikke tabe af Sigte eller lade komme ud af sit eget Gienime. De Breve og Pakker, som videre skal befordres, skal han med egen Haand overlevere til Postføreren, som selv skal nedlægge dem i Poftladen, hvorefter Postmesteren og Postfereren fælleds stal tillukke Laden og enhver tage sin Nøgle til sig. Ifald Posten gaaer uden Postfører, da skal Postmesteren med egen haand nedlægge de afsendende Breve og Pakker med Bancosedler i Laden og selv til- Iukke denne, samt omhyggeligen giemme Nøglen dertil. Bed Udleveringen af de med Posten ankomne Breve og Pakker med Bancofedler, skal vedkommende Postbetiente, i Overeensstemmelse med Pakkeposttarten 23 Febr. 1788 (III 2rt. almind. Anmærkn. Zo. 4), iagttage at samme ikke afleveres, uden imod fyldestgiørende Qvittering; og har Modtageren, forinden han udskæder denne, at aabne og eftersee Brevet eller Pakken, enten paa Postcontoiret eller i Overbringerens Paaspn. Sade fremt denne forsigtighed forsømmes, saa tan ingen- Tunde tages Hensyn til, om siden skulde føres Unke over en eller anden befunden Mangel. Desuden har Modta geren ved Aabning af saadanne Breve eller Pakker at iagttage, at han, faameget mueligt, lader Seglene ubesta digede, paa det at diffes Tilstand i mødende Tilfælde noiagtig kan oplyses, 4.) Den Postmester eller Postfø M5 rer Pl. om Breve med Bancosedler. 4 §. 24 Nov. rer, som ikke iagttager og efterkommer enhver af disse Forskrifter, der fra I Jan. 1805 af træde i Kraft, har ei alene at vente Straf efter Gen. Postanitets Eragtning, men skal ogsaa, hans Ret deg med alle Vedkommende forbeholden, være pligtig at erstatte de Bancosedler, som maatte mangle i et Brev eller en Pakke, forsaavidt Posts væsenet selv derfor staaer til Ansvar. 24 Nov. (†) Gen. Postamts Pl. (Resol. 2 Nov.) ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Bancosedler, som forfen des saavel med den norske Brevpost, som med den mellemt Khavn og Kongsberg gaaende Kgl. Expresse. Khavn 4to. Gr. Til des større Sikkerhed ved Forsendelse af Bancosedler faavel med den Norte Brevpost, som med den mel lem Khavn og Kongsberg pafferende Kgl. Expreffe, har Kons gen, paa Gen. Postamtets Forestilling, befalet følgende: End- 1.) Bancosedler, som skal forsendes med bemeldte Post og Expresse, blive at indpakke paa folgende Maas de: (der er ligesom den, hvilken i pl. for Danmark 24 170v. 1804. 1 § er anordnet). Saavel til Brevenes som Pakkernes Forsegling skal Uffenderne levere Lakket. nu er at anmærke, at i Tilfælde af, at Afsenderens Segl ei kan erholdes, da foresættes Postseglet ogfaa paa de Steder af Pakken, hvor hiint her er foreskrevet. Anderle des convoluterede og forseglede Breve og paa anden Maade emballerede Pakker med Bankosedler maae af intet postcontoir pan Afsendelsesstedet antages eller derfra forsendes, forinden det Foreskrevne er efterkommet. I øvrigt beroer det endnu, som hidtil, paa Afsenderne selv, om de vil levere deres Breve og Pakker med Bane cosedler uforseglede paa Postcontoiret, og der lade Pengene eftertælle, eller de vil afgive dem forseglede i en ef ter Pl. f. Nge om Breve m. Bancosedl. 1-2 §. ter forestaaende Forskrift indrettet Convolut eller Pakke. 24 Nov. I sidste Fald forventes, at Affenderne, for deres egen Sifkerheds Skyld, indrette deres Breve og Pakker med Bancosedler saaledes, som her er foreskrevet; og paalægges det da kun Postbetienterne, at de noie paafee, at der i Henseende til den udvortes Form ingenlunde finder nogen Afvigelfe Sted fra den her givne Forskrift. Naar Breve eller Pakker afgaae under egen Forsegling, maae eiheller forsømmes, at Postseglet, som ovenfor foreskrevet, ogsaa hostrykkes, og i Overbringerens Nærværelse de Ord tilfoies: "under egen forsegling;" og indestaaer Postvæsenet, i Henseende til saadanne Breve og Pakker, ikke for videre, end at Brevet eller Pakken ubeskadiget kommer sin Eier til Hænde. 2.) Enhver Postmester, til hvis Contoir saadanne Breve og Pakker med Bancosedler ankomme, skal neic undersøge, em alt, hvad som i den Henseende her er foreskrevet, er iagttaget; og skulde det da befindes, at ikke alle her givne Forskrifter noicgtigen vare efterkomme de, eller og, at saadanne Breve eller Pakker skulde være beskadigede mere eller mindre, saa skal Postmesterne, uden at aabne dem, eller at forandre det mindste ved den Tilstand, hvori de forefindes, i sine Contoirbetientes og, for saavidt de gaae med Erpressen, tillige i den Kgl. Expresses Overværelse, forsyne dem med et nyt Omslag, saaledes som ovenfor er foreskrevet, og sættes i saa Fald Postconteirets Segl tillige der, hvor ellers Afsenderens Segl ex anordnet; hvorved han tillige bør bruge den Forsigtighed, at de feilfulde eller beskadigede Breves Segl vendes med Convolutens Bagside, for at hine ved dennes Forsegling ikke skulle vorde varme og komme til at flæbe fast. Slige Tilfælde skal hver Gang anmærkes paa arterne, eg, forsaavidt de ere indtrufne med Erpressen, tillige i Reises protocolten, og desuden indberettes til Gen. Postamtet og strækker denne Fremgangsmaade fig saavel til de Bree PL. f. Nge om Breve med Bancos. 2-3 §. 24 Nov. Breve og Pakker, der videre skal befordres, som til dem, der paa Stedet skal forblive. 3.) De Breve og Pakker med Bancosedler, som paa den foreskrevne Maade ere con voluterede, forseglede og emballerede, maae enhver Postmester saalange, indtil de enten med Posten videre afgaae eller af ham udleveres, ikke tabe af Sigte eller lade komme ud af sit eget Giemme. De Breve og Pakker, som videre skal befordres, stal han fortere og sammenbinde, eftersom de ere bestemte til særskilte Postcontoirer, og skal han end videre forsyne disse saaledes samlede Breve med en Convolut, med Postsegl og Adresse til Bestemmelsess stedet, hvortil feies: NB. B. Br. De Breve derimod, som ere adresserede til Underveissteder, skal samles og behandles, som her er foreskrevet, eftersom de skal afgives til det eller de underveisbeliggende Postaabnersteder; eg skal saadanne Pakker med Bancobreve noteres paa den med Posten følgende Timeseddel; og paalinger det enhver Postaabner hvor saadanne Pakker passere, foruden at anmærke paa Timesedlen, om Pakkerne ere rigtig ankomne, og hvil Ee af dem ere afgaaede videre, tillige noie at eftersee, om de ere i behørig Stand efter Forskriften; og i Tilfælde af, at nogen Mangel er befunden, da skal han søge paa bedst muelige Maade at afhielpe samme, og med første Post melde det til den Postmester, hvorunder hans Postaabnersted henhører, at Postmesteren uopholdelig kan foranstalte det i saa Henseende Fornødne, hvilket denne har med forste Post at indberette til Gen. Postanitet. I Henseende til de Breve og Pakker, hvis Eiere opholde sig paa Stedet, er at iagttage, at disse ikkun maae afgives imod fyldestgiø rende vittering; og har Modtageren, forinden han ud- Stæder denne, at aabne og eftersee Brevet eller Pakken, enten paa Postcontoiret eller i Overbringerens Paasyn. Saa fremt denne forsigtighed forsømmes, faa an ingen lunde tages Hensyn til, om siden skulde føres Anke over ch Pl. f. Nge om Breve med Bancof. 3:58. en eller anden befunden Mangel. Desuden har Modtages 24 Nov. ren ved Aabningen af saadanne Breve eller Pakker at iagttage, at han, faameget mueligt, lader Seglene ubeskadi gede, paa det at diffes Tilstand i mødende Tilfælde noiag tigen kan oplyses. I Henseende til saadanne Breve eller Pakker, som ere bestemte udenfor Posttouren, da staaer Postkassen, i Dvereensstemmelse med pl. 1 Jun. 1802. 3 Punct, ei længere til Ansvar for samme, end til de ere komne til det sidste Postconceir eller Postaabnersted, hvorfra Eieren selv maae besorge dem afhentede, og der iagttage de her givne Forskrifter. 4.) De Postmester, som ikke iagttager og efterkommer enhver af diffe Forskrifter, der fra 1 Apr. 1805 træde i Kraft, har ei alene at vente Straf efter Gen. Postamtets Eragtning, men skal ogsaa, hans Ret deg mod alle Vedkommende forbeholden, være pligtig at erstatte de Bancosedler, som maatte mangle i et Brev eller en Pakke, forsaavidt Postvæsenet selv derfor staaer til Ansvar. Ved disse Forskrifter vil erholdes større Sikkerhed for de med Posten forsendende Bancosedler; men da bemeldte Forskrifter ei kan efterkommes, med mindre det anmeldes paa Postcontoirerne, naar de indleverende Breve og Pakker indeholde Bancosedler, saa er end videre befalet: 5.) At for Fremtiden maae ingen Bancosedler forsendes med den norske Brevpost, med mindre Affenderne anmelde for vedkommende Postbetient saadanne Summers Beløb veb Paategning paa Omslaget, foruden anden Rigtighed, ifald Pengene forevises; og skal den eller de, som herimed maatte handle, evlægge en Mulet af een Procent af det Forsendtes Beløb eller Værdie tit Gen. Postamtets Fattigkasse, hvilken Mulct, ligesom det maatte eragtes beqvemmest, kan indfordres enten hos Afsenderen eller, ved det Forsendtes Tilbageholdelse, Hos Modtageren; og at det, i Henseende til Postkassens Ansvar for deslige Forsendelser, skal have sit Forblivende ved Pl. 25 Pl. f. Nge om Breve m Bancosed. 5-6 §. 24 Nov. 27 Nov. 30 Nov. 25 Febr. 1788, 28 art. 1801 og 1 Jun. 1802. 6.) Deg maae Postmesterne og Postaabnerne, med Hensyn til saadanne Breve, hvori det kunde formodes, at der vare affendte Penge i Banco, uden at være anmeldte, ikke paa staae, at enten Afsenderen eller Modtageren skal aabne samme, med mindre saadant skeer efter udtrykkelig Ordre fra Gen. Poftamtet. Det vil faaledes komme an paa vedkommende Eiere af saadanne Breve, om de, i Tilfælde af at Postmesteren eller Postaabneren yttrer nogen Tvivl i Henseende til diffe Breves Judhoid, vil oplyse saadant, eller om de vil lade Brevene forblive i Postvæsenets Bevaring faalænge, indtil Gen. Postamtet har afgivet nærmere Bestemmelse i, hvorvidt den yttrebe Tvivl maatte befindes grundet, og desaarsag saadanne Breves Aabning paa Postcontoiret eller Postaabnerstedet maatte eragtes for-- noden. Pat. betr. einige nähere Bestimmungen des 25 $ der Strandordnung 30 Dec. 1803. p. 508. Cancellie Pl. (Refol. 19 Oct. efter Gen. Veicommissionens Forestilling) at Bekostningerne til nye Broers og Steenslusers förste Anlæg, paa de nye Hovedlandeveie, skal adskilles fra de til det egentlige Veiarbeide medgaaende Omkostninger. p. 297. Gr. Da Erfarenhed i de sidst forløbne Aar har viist, at de til Brobygningerne paa de nye Hoved - Landeveie nødvendige Udgifter ikke kan bestrides med de Bidrag, der indkomme i den almindelige Bei Kasse, naar den aarlige Repartition ikkun skeer i Forhold til Veiarbeidet, der i ethvert Aar paalægges det contribuerende Hartkorn at fors rette in natura; Saa befales følgende: 1.) Fra 1804 Aars Begyndelse af, skal de til nye Broers samt Steenslufers første Anlæg paa de nye Hoved Landeveie udfordrende Omkostninger adskilles fra Pl. om Bek. til Broer og Steenslus. 1-3 §. 2.) De fra de øvrige til det egentlige Veiarbeide medgaaende Be: 30 Nov. kostninger, og for sig selv reparteres over det samtlige til den almindelige Bei Kasse bidragende Hartkorn, uden Forstiet af Umtet eller Stiftet, hvori Anlægget er skeet, dog efter den i Vei Sr. (13 Dec. 1793) 30 § for de for: Stiellige 9 Staffer fastsatte Proportion, samt ogsaa det contribuerende Hartkern, som har forrettet Beiarbeide in natura, ikke fritages for Bidrag til denne udgift. af Kongens Kasse forskudte 29194 Rdlr 93 flat paa samme Maade reparteres til Erstatning i 4 paa hinanden følgende Aar; og til den Ende skal Gen. Veis Commissionen i disse 4 Aar derefter faameget mueligt indskrænke Forslagene til nye Brobygninger paa de under Arbeide værende nye Hoved-Landeveie; og 3.) Denne nær mere Bestemmelse af Vei-Frs 30 § seal, ved en igiennem det Danske Cancellie udfærdiget Placat, bekiendtgiøres. St. Radostne Pl. (Reser. til Khavns Magistrat 23 Nov.) 30 Nov. at Kongen har tilstaaet Intereffenterne i mollerlauget i Khavn en saadan forhøielse i Malerlonnen, at de, for eet War, maae lade sig betale for hver Tonde hvede, som males groft, 20 Sbill., og for hver Ide Rug, som figtes, 36 Skill., men at det i ovrigt skal have fit Fors blivende ved de Bestemmelser, som indeholdes i Laugs Art. 15 Jan. 1684, saavelsom Loven og Anordningerne. P. 529. Kanzeley: Pat. betr. die Größe des Landbesiges 7 Dec. in Flecken, welche landmilitairpflichtig macht, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nauzau. p. 298. Cancellie Pl. ang. Fornyelse af Gields 14 Dec. breve, hvilke, førend Fr. 26 Oct. 1804 blev kundgiort, ere udstædte af dem, der ikke vare fuldmyndige. p. 299. Ligesom Kongen, ved Fr. 26 Oct. 1804, har foreskrevet, hvad der bør iagttages ved Gieldsbreve, fem, efter be: Pl.om Forn. aftmynd. Gieldsbreve. 1-4§. 14 Dec. bemeldte Frs Kundgiørelse, udstedes af dem, der ikke ere fuldmyndige; saaledes har Han ogsaa ved Resol. 7. Dec. d. U. endvidere befalet: 1.) At alle Gieldsbreve eller Forskrivninger angaaende Pengelaan, hvilke, førend Fr. 26 Oct. 1804 blev publiceret, ere udstædte af Perfo ner, der ikke vare fuldmyndige, skal, om de endog i øvrigt kunde være gieldende, ikke anfees gyldige i længere Tid, end 3 Maaneder efterat denne Resolution, ved Pl. igiennem Cancelliet, er bleven bekiendtgiort; med mindre de, ved Debitors og alle andre Vedkommendes Paateg ning paa Gieldsbrevet eller Forskrivningen, inden ovenmeldte 3 Maaneders Ubleb, lovligen fornyes. 2.) At saadan Sornyelse bør skee paa lige Maade, som i Fr. 26 Oct. 1804, i Henseende til de af dem, der ei ere fuldmyndige, i Fremtiden udstædende Gields - Beviser, er anordnet, og for de i bemeldte Frs 1ste § nævnte Embedsmænd, hvilke dog, for deres Forretning i dette Tilfælde, ikkun skal nyde halvdelen af den i Frs 2 § fastsatte Betaling. 3.) At ethvert af dem, der ei vare fuldmyndige, forhen udstædt Gieldsbeviis, som ikke inden forom meldte 3 Maaneder paa saadan Maade fornyes, seal, naar Fordringen siden paatales, behandles og bedømmes efter Fr. 26 Oct. 1804, uden Hensyn til Bevisets ældre Datum, og Creditor saaledes tage Skade for Hiemgield, i Folge bemeldte Anordnings Bydende, samt have sin Ret forbrudt, saavel mod Debitor, som mod alle andre ved Fors skrivningen eller Gieldsbrevet forpligtede Personer, være sig Forældre, Værger eller Euratorer, som have givet Sama tykke dertil, eller Cautionister, som have paataget sig at indestaae for Gielden. Og endelig: 4.) At Creditor ikke mindre i dette, end i alle andre Tilfælde, hvor Gields- Forpligter udstædes af dem, der ei ere fuldmyndige, selv ber drage fornøden Omsorg for det udstædende Docu ments Lovlighed og for alle vedkommende Personers Vire Pl. om Fornyelse af Umynd. Gieldsbreve. virkelige Underskrift, samt for de giorte Paategnin: 14 Dec. gers Rigtighed; Ligesom han og selv bør sørge for Paalideligheden af de Attester eller Documenter, hvoraf han, til sin Betryggelse, agter at giore Brug, for at bevise Debitors Alder, saafremt denne ved Gieldsbrevets Udstædelse angives at være fuldmyndig; saa at den Umyns dige eller Mindreaarige i ingen af foranforte Henseender kan drages til Ansvar. Verf. den Gebrauch des Stempelpapiers und die 14 Dec, Erlegung der Gebühren in Deichsachen betreffend. P. 510. Von. weg. Aufhebung der Leibeigenschaft f. 19 Dec. Schleswig u. Holstein. p. 301. (†) Declaration ang. en giensidig Op: 21 Dec. hævelse af Aforagsretten mellem de Kgl. Danske og de Rurfyrstelig Würtembergske Stater (*). Udenl. Departement. Khavn 4to (**). Kongen har med Kurfyrst Friderich den Anden af Würtemberg truffet en giensidig Overeenskommelse, angaaende Ophævelsen af det Afdrag eller den Afgift, der hidtil har fundet Sted ved Rapitalers Udførelse imellem Begges Stater og Lande for saavidt samme Afdrag hidtil er indflydt i den Kgl. eller i s Durchls Landsherrelige Kasse saaledes, at der hverken af Kongens Undersaatter, som af Hans Kongeriger og samtlige Lande drage ind i de Kurfprstelig - Würtembergske eiheller af de Arvekapitaler og Legater, hvilke - Kon ( Bed Cancellie: Br. 30 Mart. 1805 ere Eremplarer af denne Overeenskommelse, ang. gienfidig Ophævelse af Decimations Erlæggelse, tilstillede samtlige Stift. og Amtmænd samt Biskopper i begge Riger, for at blive alle Bedkommende bekiendtgiort. (**) Er og trykt paa Sydse. Cepenb. 4to. XIV Deel. M Decl. om Afdragsret. m. Würtemberg. 21 Dec. Kongens Riger og samtlige Lande tilfalde en Kurfyrstelig- Würtembergs Undersaat, skal fordres og inddrages nogen Efterskat eller noget Afdrag, følgelig at ogsaa i omvendt Fald det samme skal iagttages fra Kurfyrstelig Würtembergft Side, og fra nærværende Afdrags Forening itfun undtages den Afgift, der i de gienfidige Stater hæves af underordnede Øvrigheder, Stiftelser og Patri monialjurisdictioner, ifølge en særegen Ufdragsrettighed, der samme maatte tilkomme. 24 Dec. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 21 Dec.), hvorved det, i Anledning af en fra Interessenterne i det lidet Vognmands Laug indkommen Ansøgning, er bevilget, at bemeldte Interessentere, som udføre tZatte-Renovationen, maae, indtil Majmaaneds Udgang 1805, lade sig betale Deel mere for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet. p. 530. 27 Dec. 28 Dec. 28 Dec. 29 Dec. Verf. f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona, daß die 17otarien bei ihren Protocollen von den Belegen der Havarie Rechnungen Abschriften zurückbehalten follen. p. 511. Pat. samme ang. f. Slesvig. p. 513. Regulativ betr. die Vergütung, welche dem Militair in Fällen, wo dessen Hilfe von Civilbehörden reqviriret wird, geleistet werden soll. p. 511. Kanzeley Pat. betr. das Verfahren wider die aus. getretenen Landmilitair - Reserven, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Nanzau. p. 306. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. for 1804, maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel ber, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stf. P. 382 0g 387 er anmærket. 1683. 5 Mart. (+) Vognmændenes Laugs Art.: Forandrede og noiere bestemte ved Sr. om Befordringsvæsenet 27 Jan. 1804. 1695. 5 Mart. Fr. om Herberge og Vertshuse i Dmk: See Fr. 27 Jan. 1804, 75-80 §. 1724. 31 Mart. Fr. om Postens Afgangstid fra Christiania zc.: See pl 16 Jun. 1804. 1728. 2 Aug. Pl. ang. Hyrekudske: Csiere bestemt ved Sr. 27 Jan. 1804. 40 og 41 §. 1736. 30 Apr. Fundats for en civil Enkekasse: See Fund. 18 Maj 1804+ 1742. 4 Aug. Commerce Fr., dens 8 §: Forandret, i ens til Tømmerhandelen, ved pl. 17 Oct. 1804. 1751. 20 Sept. Pl. ang. Hprekudskenes Kiørsel, samt at de og Bognmændene skal anmelde Reisende ved Bagterne: Tsiere bestemt og forandret ved Sr. 27 Jan, 1804. 66 §. 2 1753De ved Frr. f. giorre Forandringer. 1753. 27 Apr. Nye Art. f. Vognmændene i Khavn: 27piere be stemte og forandrede ved Fr. 27 Jan. 1804. 1754 14 Maj. Fr. om Umyndiges og Mindre - Aariges Credit: 27piere bestemt ved Fr. 26 Oct. 1804, 1755. 31 Mart. Fr. om Justitiens Administration paa de vestindiffe Der: Sorandret ved Fr. om Lands Overretten 25 Maj 1804. 1757. 25 Mart. Fr. om det Kongl. Navns Chiffre i Goffardie Flaget: Jgientaget og kierpet ved pl. 17 Oct. 1804. 1758. 4 Aug. Fr., om Postvæsenet i Nge, dens II Art. 2 §: For andret ved pl. 10 Zov. 1804. 4 §. 1762. 23 Sept. Ertraftats Fr. f. Dmt: Sorandret, i ens. til Huusmænd 2c., ved pl. 9 maj 1804. 1763. 9 Sept. Fr. ang. Reisendes Befordring: See Fr. 27 Jan. 1804. 1766. 1 Dec. Pl. om de nye Tømmerpladse: See Pl. 17 Oct. 1804. 3770. 8 Jun. Pt. ang. blinde Ankeres Opfiskning: Loiere bes stemt, i ens. til eenfligede Ankere paa Khavns Reed, ved pl. 3 Sept. 1804. 1771. 15 Jun. Fr., om Hof og Stadsretten, dens 14 §: See, ang. Documenternes Indleveringstid, pl. 16 Oct. 1804. 1775. 16 Aug. Pl. om Forbud at sende Breve med Leilighed: 27piere bestemt ved Fr. 27 Jan. 1804. 70 §. -28 Sept. Adn. om Temmerhandelen i Khavn: Ophævet ved pl. 17 Oct. 1804. 27 Nov. Stemplet Papiirs-Fr.: Ophævet ved Fr. 25 Maj 1804. 1779. 22 Febr. Pl. at Kiøbesummen bor nævntes i Stieber: See stemplet Papiire-Fr. 25 Maj 1804. 14 §. 1780. 16 Febr. Pl., om utilladelig Kierfel zc. paa Khavns Grund, dens 3 §: Cfr. Sr. 27 Jan. 1804. 39 §. 1781. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1781. 4 Apr. pl. ang. Frimesteres Skildt: See Regl. f. Khavns borgerl. Artillerie 13 Jul. 1804. 19 §. 1782. 13 Dec. Pl. om Breves Indlevering paa Friderikshalds Postcontoir: See Pl. 16 Jun. 1804. 2 § litr, c. 1784. 20 Aug. Fr. om Friskyds i Nge: 2piere bestemt ved Sr. 31 Aug. 1804. -17 Sept. Laugs: Art., f. Prams og Steenfører Lauget, deres 6 §: Sorandret ved Pl. 12 Oct. 1804. 1786. 15 Febr. Fr. om Bompenge: Forhøiet, i Zens. til nogle Vogne, ved pl. 17 Apr. 1804. 1788. 18 Jan. Pl. om Creditorers Forhold med Namsdomme c.: See Stempl. Pap. Sr. 25 Maj 1804. 15 §- 23 Febr. (†) Agende-Post-Tart: See, ang. Breve og Pak- Fer med Bancosedler, Pl. 24 170v. 1804. - 28 Oct. Pl. om Vognmandskarlenes Timesedler og Statio nens Navns Paamaling: giere bestemt ved Fr. 27 Jan. 1804, 9, 50, 52, 55, 56, 64 09 72 §. 1791. 8 Nov. Pl. om Pakkepostsager, som sendes med Leilighed: See Sr. 27 Jan. 1804 70 §. 1792. 7 Aug. Pl. at ingen uden Tilladelse maae tage Spfostringsftiftelsens Bern fra Pleieforældrene: See Bekiendtg. 23 Jun. 1804. litr. f. 1793. 13 Dec. pl. ang. Skifte Forvaltningen paa Landet i Dmk.. 176iere bestemt i Hens til "Kgl. Birkedommere " ved pl. 2 Oct. 1804. 13 Dec. Bei Fr. f. Dmk, dens 30 §: 176iere bestemt ved pl. 30 Lov. 1804. Sammes 89 §: 276iere bestemt og foran dret ved Fr. 27 Jan. 1804. 37 og 65 §. 90 §: See fr. 27 Jan. 1804. 9 §. 94 §: See Pl. 17 Apr. 1804. 1794. 31 Dec. Pl. om Pleieforældres Ret til at stille deres Foster fenner til Landfeldater: See Bekiendtg. 23 Jun. 1804. C. 3 3795De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1795. 17 Jul. Adn., om Khavns Brandforsikring, dens 3 § litr. d: Dep. c. ere nedsatte til P. c. ved pl. 14 Aug. 1804. 1797. I Febr. Told Fr.: forandret, i gens. til formalings Afgiften til viin 2., ved Fr. 25 Maj 1804. See, ang. Talgips, pl. 3 Oct.; ang. Muselis ner, pl. 3 Oct.; ang. fremmed Brænde, pl. 30 Maj; og, ang, fremmed Kalk, pl. 7 17ov. 1804. 1799. 19 Jul. Brand-Fr. f. Khavn, dens 10 §: Cfr. pl. 4 aj ab 1804. - 6 Dec. Fr. om Skiftevæsenet paa St. Croix, dens 17 §: Forandret ved Sr. om Landsoverretten 25 Maj 1804 (*). 21 Dec. Pl. om Posten mellem Christiania og Trondhiem: Forandret ved pl. 31 Jul. 1804. 1800. 21 Mart. Fr., om Haandværkslaugene i Khavn, dens II Cap.: See Regl. f. Khavns borgerl. Artillerie 13 Jul. 1804. 19-21 §. - - 0] 1 Jul. Pl. om Rednings-Anstalter for Druknede: See pl. II Apr. 1804. 6 Aug. Pl. om Gotgiørelse for afstaaet Grund til Landeveie: Forandret, i gens. til Tapationens Bestyrelse, ved pl. 9 Apr. 1804. 31 Oct. Pl. at Fr. 9 Sept. 1763 udvides til Colding: See Sr. 27 Jan. 1804. 9 §. 14 Nov. Quarantaine Fr.: See, ang. Directionen for Qvarantaine Anstalterne, pl. 19 Oct. 1804. 1801, 23 Mart. Pl. em Frimestere 2c. See Regl. f. d. borgerl. Artillerie 13 Jul. 1804. 21 §. (*) Og Refer. 12 Oct. 1804. 1801. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1801. 28 Mart. Pl. om Brevposttarten f. Nge: See, ang. engelske Breve, pl 18 Maj 1804. 1802. Sammes 5 §: 176iere bestemt ved pl. f. 17ge 24 Tov. 1804. 5 §. 7 Aug. Pl. om Breves Indlevering paa Friderikshalds Postcontoir: See pl. 16 Jun. 1804. 2 § litr. c. 1 Oct. Fr. om Afgift af Eiendomme i Dmk: Tiere be stemit, i ens. til Bygnings-Afgiften i havn, ved pl. 5 Mart., 15 Aug. og 8 Oct. 1804. 25 Nov. Pl. om Jords Udlæg til Skolerved pl. 18 Apr. 1804. 8 Jan. Soe Indrullerings Fr. f. Dmkpiere bestemt piere bestemt, i Hens. til Handelsbetiente, ved pl. 26 Apr. 1804, og, ang. Volontairer, ved pl. 21 Sept. 1804. 4 Jun. Regl. f. Borgervæbningen: See, ang. Borger væbn. Fonds, pl. 11 Maj 1804 og, ang. Zel fingoers borg. Artillerie, Regl. 2 Mart. 1804. II Jun. Fr. om Landeværnet: 27piere bestemt ved pl. 16 Mart. 1804. 10 Sept. Pl. om det borgerl. Artillerie Corps i Khavn: See Regl. 13 Jul. 1804. 2 og 6 §. 10 Nov. Fr. om Afgift af Stibsfragter: piere beftemt og forandret ved fr. I febr. 1804. 1803. 11 Febr. Pl. om Khavns borgert. Militaire: Sorandret ved PI. 11 Maj 1804, 2 og 5 §. cfr. Regl. f. det borgerl. Artillerie 13 Jul. 1804. 3 Jun. See Indrullerings Fr. f. Nge: 27piere bestemt, i Hens til Handelsbetiente, ved pl. 20 Apr. 1804; ang. Skippersønner og Landlægdernes Sifterettighed, ved pl. 23 Apr. 1804; ang. Volontairer, ved pl. 21 Sept. 1804, og, ang. Patenterne, ved Pl. 19 Oct. 1804. 4 SamDe ved Str. f. giorte Forandringer. 1804. Sammes 1 §: forandret ved pl. 20 Apr. 1803. 23 Sept. gr. om Kornftatspengene: Cfr. pl. 23 Maj - 1804- 21 Oct. Fr. om Skatkammer Fonden: See Pl. 6 Febr. 1804. 21 Oct. Fr. om Forheielse i det stempt. Papiir: See stempl. Pap. Fr. 25 Maj 1804. 1 §. Alphabetisk Register Arv over Frr. for 1804. og Skifte. 1804. 21 Dec. (†) Declaration ang. en gienfidig Ophædelse af Afdragsretten mellem de Kgl. danske og de Kurfyrstelige würtembergske Stater. Banqven og Bancosedler. 1804. 24 Nov. Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Paffer med Bancosed- 3804. ler, fom forsendes med Posten. 24 Nov. (†) 1. ang det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Ban cofedler, som forsendes saavel med den Norske Brevpost, som med den mellem Khavn og Kongsberg gaaende Kgl. Expresse. Brandforanstaltninger; nemlig Brand: og Vand Væsenet, Brand Assurancer, samt Anordninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 4 Maj. Bl. til Indierpelse af Anordningerne for Kistlers Indretning. 14 Aug. 1. ang. Nedsættelse i det ved Anordn. om Brandforfiffringen i Khavn paabudne aarlige Tilskud 5 af Alphab. Register over Frr. f. 1804. af den forfiffrede Sum til Annuitets Gieldens Forrentning og Afbetaling. Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1804. 25 Maj. Fr., hvorved en Deel af Formaiings-Afgiften til Brændevin lægges paa Brændinge-Redskaberne. Egteskab, Forældre og Børn. 1804. 23 Jun. (†) Befienota ang foreget og forlænget (aling, m. v., for de Børn, som efter 1 Jul 1804 fra Fodfels eg Pleie Stiftelsen Khavn ud a tes til Pleie og Opfostring paa Landet og i Kiotstæderne udenfor Khavn. Enke og andre Pensions-Kasser. 1804. 18 Maj. Confirmation paa Fundationen for Stiftelsen: Understøttelses Anstatt for trængende Efterflægt af Medlemmerne i den ophævede civile og adskilli ge Stændere Enketasse. Sabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1804. 2 Nov. 1. at ingen maae anlægge nogen Eichorie-Caffe- Fabrik i de Kgl. Stater, uden dertil at have er hvervet sig Kgl. Concession. Fattige og Hospitaler. 1804. 18 Maj. Confirmation paa Fundationen for Stiftelfen: Understøttelses - Anstalt for trængende Efter slægt 1 - I J af Medlemmerne i den ophævede civile og ads ffllige Stænders Enkekasse. 23 Jun. (†) Befiendtg. ang forøget og forlænget Betaling, m. v, for de Born, som efter 1 Jut. 1804 fra Fødsels og Plete Stiftelsen i Khavn udsæt tes til Pleie og Opfostring paa Landet og i Kiøbstæderne udenfor Khavn. 15 Aug. 1. om Almiffelemmers Fritagelse fra Bygnings afgiften. 8 Oct. pl. om Fritagelse fra Bygnings-Afgiften. Si Alphab. Register over Grr. f. Fisterie. B. J Norge. 203 1804, 23 Apr. l., som indeholder nærmere Bestemmelser i See Indrullerings Fr. f. Norge 3 Jun. 1803, Gield. i Henseende til Stipperes Senner og den Landlægdernes Mandskab tilstaaede Fiskerettighed. 1804. 26 Oct. Fr. ang. hvad der berefter bar iagttages ved Gieldsbreve, som udstædes af dem, der ikke ere fuldmyndige. 14 Dec. 1. ang Kornyelse af Gieldsbreve, hvilke, førend Fr. 26 Oct. 1804 bieb fundgiort, ere udstædte af dem, der ikke vare fuldmyndige. Handel. 1804. 6 Febr. Pl. ang. 2 Roirs Erlæggelse til Skatkammerfona den af enhver af saadanne Concessioner eller Privilegier, som hidtil igiennem Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium have været bevilgede uden Betaling. 20 Apr. Pl., f. Dmk. og Nge, som bestemmer, hvorvidt de Handelsbetiente, fom fare med Kiøbmands- Skibe, skal indrulleres til See-Tieneste. 17 Oct. 1. ang. Ophævelsen af den Indskrænkning, som bidtil, i Kølge Fr. 28 Sept. 1775, har fundet Sted ved Khavns Tommerhandel, m. v. (1766 Pl. 1 Dec. og 1775 Adn. 28 Sept. attmærkes som ugieldende). Hittegods. 1804. 3 Sept. Pl., hvorved det forbydes at optage eller flytte de cenfligede Anfere, som, efter Admiralitets- og Commiff. Collegii Foranstaltning, udlægges paa Khavns Reed. Ind Alphab. Register over Fer. f. 1804. Indqvarteringen. 1804. 31 Aug. Sr., fom fastsætter de Regler, hvorefter med Siyos og Indqvartering paa Landet i Norge, i Krigs Tider og ved overordentlige militaire Foranstaltninger, bør forholdes. Kiøb og Salg. 1804. 5 Mart. P. om Betaling af Bygnings-Afgifts Restancer. (1779 Pl. 22 febr. anmærkes, som ugieldende). Riøbenhavn A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 1804. 11 Maj. pl. ana. de i samtlige danske Kiøbstæder oprettende Fonds til Borgervæbningens Fremme. - 1804. 14 Maj. (†) Exerceer Regt. for de borgerlig militaire Infanterie- Corpfer. 13 Jul. Regl. f. det borgerlige Artillerie-Corps i Khavn. 27 Jul. Pl. at de Borgere, som forundes Kgl. Embeder, skal fritages for borgerlige Ombudde. B. Dens Gader, Pladse, use og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 9 Nov. 1. om Navn for Kronprindsessens Gade og Høibroe Plads. Riøbstæderne, deres Magistrat, Borgerskab og tilhørende Jorder. 1804. 2 Mart. Regl. for det borgerlige Artillerie Corps i Hel- - fingser. II Maj. f. ang. de i famtlige danske Kiøbstæder oprets tende Fonds til Borgervæbningens Fremme. 14 Maj. (†) Exerceer-Regt. for de borgerlig-militaire Infanterie Corpser. 1804. Alphab. Register over Frr. f. 1804, 27 Jul. l. at de Borgere, som forundes Kgl. Embeder, skal fritages for borgerlige Ombudde. Land Militair Etaten. 1804. 2 Mart. Regl. for det borgerlige Artillerie Corps i Hel fingver. -16 Mart. Pl. at den Deel af Armeen, der aarlig afskedi ges, fal i det første Aar efter Mandskabets Afgang, i Tilfælde af Opbrud og Marsch, være pligtig at indfinde sig ved de Regimenter, hvor de have staaet, dog uden at kunne i famme Aar indkaldes til Garnisone-Tieneste eller den aarlige Mynstring. - 14 Maj. (†) Eperceer - Regl. for de borgerlig - militaire Jufanterie-Corpfer. 13 Jul. Reglem. for det borgerlige Artillerie Corps i Spaon. Land Militien A. Samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1804. 16 Mart. Pl., at den Deel af Armeen, der aarlig affediges, fal i det første Aar efter Mandskabets Afgang, i Tilfælde af Opbrud og Marsch, være pligtig at indfinde sig ved de Regimenter, hvor de have slaaet; dog uden at funne i famme Aar indkaldes til Garnisons-Tieneste eller den aarlige Mynstring. 23 Jun. l. ang. Revartitionen af de af den gl. Kasse til Landsoldaterne i Dmt forskudsviis udbetalte Marsch penge f. 1803. B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i orge. 1804. 23 Apr. pl., som indeholder nærmere Bestemmelser i Sve Jadr. Fr. f. Norge 3 Jun. 1803 i Henseende til Skipperes Sonner og den landlægdernes Mandskab tilstanede Fiskerettighed. Lande Alphab. Register over Frr. f. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder A. J Danmark. 1804. 18 Apr. Pl., hvorledes med Jords Udlæg til Sfoferne paa Landet i Danmark efter Pl. 25 Nov. 1801 skal forholdes, naar under Hoved-Skolerne ben here Byer, for hvilke, formedelst Hoved-Skolernes Fraliggenhed, særskilte faste Skoler ere oprettede. Lang og Haandværker A. J Almindelighed. 1804. 20 Apr. Pl., som bestemmer, hvorvidt Lærebrenge i Kiobstæderne i Norge maae fritages for at udskri des tu Soetieneste. B. J Særdeleshed. 170. 33. Muurmestere. (1766 Pl. 1 Dec. anmærkes, som ugieldende). 170. 34. Møllere. $204. 30 Nov. Pl. om Forbøielse for Mollerlauget i et Aar. No. 39. Prammænd. 1804. 12 Oct. l. om Omahmringen af Pram og Steenfører: Laugets Pramme, Baade og Kartoier. No. 51. Snedkere. (1775 Adn. 28 Sept. anmærkes, som ugiels dende). 17o. 58. Tømmermestere. (1766 Pl. 1 Dec. og 1775 dn. 28 Sept. an mærkes, som ugieldende). 17o. 61. Vognmænd. 1804. 27 Jan. Fr. ang. Befordringsvæsenet i Danmark. I Cap.) Alphab. Register over Frr. f. 1804. 14 Mart. 23 Mart. Leie. I Cap.) Ang. Befordringsvæsenet i Almindeligbed. II) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III.) Om Opiprismændene ved Befordringsvæsenet, IV.) Om Vofkarlene eller dem, fom forrette Kierfe len. V.) Om Post- og Giestgiver-Gaarde. VI) Jagte tagelser for de Reisende. VII.) Om Sagernes Bes handling og Afgiorelse. Pl. om Korbeielse for det lidet Vognmandslaug; li geledes 1804. 24 Dec. Pl. ein Forboielse for det store Vognmandslaug. (1763 Sr. 9 Sept. og 1800 pl. 31 Oct. anmærs kes, som ugieldende). (1766 Pl. 1 Dec. anmærkes, som ugjeldende). Maal og Vægt samt Vragning. 1804. 15 Jun. Tart, hvorefter justeret Bægt og Maal udfælges og Justeringen betales ved Justeerkammeret i Soavn. 12 Oct. Pl. om Omabmingen af Pram og Steenfører- Laugets Pramme, Baade og Kartsier. Medicinal Væsenet. 1804. 11 Apr. Befiendtgiorelse om Bærestole til at transpor tere Druknede. Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1804. 19 Oct. Pl. ang. Oprettelsen af en Direction for Quarantaine Foranstaltningerne i Dmk, Norge og Hertugdommene. Postvæsenet. 1804. 27 Jan. Fr. ang. Befordringsvæsenet i Danmark. -17 Mart. I Cap.) Om Befordringsvæsenet i Almindelighed. II) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III) Om Oplynsmændene ved Befordringsvæsenet. IV.) Om Poikariene eller dem, der forrette Kierse- Jen. V) Om Post- og Giefigiver-Gaarde. VI.) Jagttagelser for de Reisende. VII) Om Sagernes Be handling eg Afgiorelse. 1. ang. et Postcontoirs Oprettelse i Borgenfund i Sondmoers Fogderie. 18 Maj. Pl. ang. en forandret pofitagt for de mellem Norge og England gaaende Breve, saalænge disse be= Alphab. Register over Srr. f. 1804. Befordres med de til og fra Gothenborg i Sverrig passerende engelske Pakketbaade. 1804. 16 Jun. Pl. ang. Brevpostens Gang 2de Gange ugentlig mellem Khavn og Christiania. 1 31 Jul. Pl. at Brevposten skal gaae 2de Gange om ugen mellem Christiania og Trondhiem. 10 Nov. 1. ang. en ugentlig Postes Anlæggelse igiennent Indherredet og Nummedalen i Trondhiems Stift, faavelsom et Postcontoirs Oprettelse for denne og den nordlandske Post 24 Nov. Pl. ang. det, som for Fremtiden fal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Bancosed ler, som forsendes med Posten. 34 Nov. (†) Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Bancofedler, som forfendes saavel med den Norske Brevpoft, som med den mellem Khavn og Kongsbera gaaende Kgl. Erpresse. (1724 Sr. 31 Mart.; 1763 fr. 9 Sept.; 1782 Pi. 13 Dec. og 1801 pl. 7 Aug. anmærkes, som ugieldende). Privilegerede Personer. 1804. 27 Jul. 1. at de Borgere, fom forundes Kgl. Embeder, Eal fritages for borgerlige Ombudde. Reisende samt Friskyds og Konge- Reiser. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet i Danmark. I Cap.) Om Befordringsvæsenet i Almindelighed. II.) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III.) Ou Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet. IV.) Om Postkarlene eller dem, som forrette Kiorselen. V.) Om Post og Giestgiver Gaarde. VI) Jagtta gelser for de Reisende. VII.) Om Sagernes Behande ling og Afgiorelse. 31 Aug. Fr., som fastsætter de Regler, hvorefter med Skyds og Indqvartering paa Landet i Norge, i Krigstider og ved overordentlige militaire Foranstaltninger, bar forholdes. (1763 Sr. 9 Sept. og 1800 pl. 31 Oct. anmers kes, som ugieldende). Ren Alphab. Register over Frr. f. Rentekammeret samt Kgl. Regnskabs-Betiente og Skatters Oppebørsel i Almindelighed. 1804. 6 Febr. Retten l. ang. 2 Roirs Erlæggelse til fatfammerfons den af enhver af faadanne Concessioner eller Pri vilegier, som hidtil igiennem Gen. 2. Dec. og Commerce Collegium have været bevilgede uden Betaling. A. Dens Personer og Behandling. 1804. 25 Maj. kr., hvorved der for de danske vestindiske Øer bes stiffes en Landsoverret. I Cap.) Ang. en Lands Overrets Stiftelse paa St. Croir for samtlige danske vestindiske Der. 11.) Ang. Lands Overvettens Virkefreds, og hvilke de Sax ger ere, der skal bore under denne Domstoels Afgios relie. III) Ang. Kald og Barsel til lands-Oberrets ten, samt Rettergangs-Maaden ved bemeldte Domstoel. 2 Oct. 1. at der ved det lotryk i Bl. 13 Dec. 1793 "Kongelige Birkedommere" alene bør forstaaes Birkedommere i de Kgl. Birker. 16 Oct. 1. at enhver, som vil have Documenter læste ved Khavns Hof: og Stadsret om Mandagen, skal indlevere disse paa Mertens Brevfkriver-Cons four inden køverdag Middag Kl. 2 Ugen forven. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1804. 25 Maj. pl. ang. Fordvielse i de Salarier eller Betalins ger, som ved Landsoverretten paa de danske vests indiske Der skal erlægges. 1804. Skatter og Paabud. B. Ertra og Rangskatten i begge Riger. 9 Maj. Pl. ang. Moderation i Extraskatten for visse Huusmænd og Inderfter paa Landet famt Dans lecere i Kiøbstæderne, Khavn undtagen, i Danmark.. XIV Deel. D. Have Alphab. Register over Frr. f. 1804. D. Havres, Bøe og Balm Leverance til Armeen i Dmt. 1904. 19 Mart. Pl. ang. Repartitionen af den ertraordinaire Bekost ning paa den, efter Fr. 28 Jul. 1784, anskaffede Sourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser for det Aar fra 26 Oct. 1803 til Aarsdagen 1804. E. Rornskatten i Dmk. 1804. 23 Raj. l. ang. Repartitionen af Bekostningerne paa de til Kgl. Tieneste for 1804 fornødne Kornvarers Anskaffelse. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 1804. I Febr. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 Nov. 1802 paabudne Afgift af Skibsfragter med Hensyn til indenlandske Producters Affibning til fremmede Steder. 5 Mart. P. om Betaling af Bygnings-Afgifts Restancer. 15 Aug. l. om Almisse Lemmers Fritagelse fra Byg ningsafgiften. 8 Oct. Pl. om Fritagelse fra Bygningsafgiften. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Norge. 1804. 1 Febr. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 Nov. 1802 paabudne Afgift af Sfibsfragter med hensyn til indenlandske Producters Afskibning til fremmede Steder. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1804. 18 Apr. pl. ang. hvorledes med Jorde Udlæg til Skolerne paa Landet i Dmk efter Bl. 25 Nov. 1801 skal forholdes, naar under Hovedskolerne benbere Byer, for hvilke, formedelst Hovedskolernes Fraz Irggenhed, særskilte faste Skoler ere oprettede. Stem Alphab. Register over Frr. f. Stemplet Papiir. 1804. 25 Maj. Fr. om det stemplede Papiirs Brug i Danmark og Norge. (1775 Sr. 27 17ov.; 1779 pl. 22 Febr. og 1803 Fr. 21 Oct. anmærkes, som ugieldende). Suppliquer. 1804. 6 Febr. Pl. ang. 2 Rdlrs Erlæggafe til Statfammerfonden af enhver af faadanne Concessioner eller Pri vilegier, som hidtil igiennem Gen. . Dec. og Commerce Collegium have været bevilgede uden Betaling. Søe: Indrulleringen. 1804. 20 Apr. Pl, f. Dm og Nge, som bestemmer, hvorvidt de Handelsbetiente, fom fare med Kiebmandskibe, skal indrulleres til Seetieneste. - 1 - 20 Apr. pl., fom bestemmer, hvorvidt kæredrenge i Kiobstæderne i Norge maae fritages for at udskrives til Soetieneste. 23 Apr. 1., som indeholder nærmere Bestemmelser i Sec-Indr. Fr. f. Norge 3 Jun. 1803 i Henseende til Skipperes Sønner og den Landlægdernes Mandskab tilstaaede Fierettighed. 21 Sept. 1, som indeholder nærmere Bestemmelse om, hvem det er tilladt at fare til Sees, som Bolon tair eller Frivillig, i Feige Frr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803. 19 Oct. Pl., hvorved alle i Norge udstedte See Indrullerings Patenter, som ere aldre, end de sidst af holdte Extrasessioner, og i hvilke Fr. 1 Febr. 1770 findes paaberaabt, tilintetgiores; famit be stemmes, hvorledes de Soefarende hos Bedfommende fan, imod de gamle. Patenters Aflevering, erholde nye og gieldende Sse-Indrullerings -Patenter. 2 Søe Alphab. Register over Frr. f. Søefarende. 1804. 1 Febr. 1. aug. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 Nov. 1802 paabudne Afgift af Sfibsfragter med hensyn til indenlandske Producters Afskiba ning til fremmede Steder. 3 Sept. l., hvorved det forbydes at optage eller flotte de eenfligede Anfere, som efter Admiralitetss og Commiff. Collegii Foranstaltning udlægges paa Khavns Reed. 17 Oct. Pl. ang. Brugen af det Kgl. Navns Chiffre i det danske Coffardie Flag paa den middellands fe Soe. Sse Militair Etaten og Holmen. 1804. 23 Mart. Kgl. Befiendtgiørelse om Roffe Udbæringens Ophævelse fra det Kgl. Bærft. 1804. 1804. THIS 3 Sept. l., bvorved det forbydes at optage eller flotte de eenstigede Ankere, som efter Admiralitets- og Commis. Collegii Foranstaltning udlægges paa Khavns Reed. Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 30 Maj. P. om Fritagelse for Fragtafgift af fremmed Brænde til 1805 Aars Udgang. B. J Særdeleshed. 3 Oct. Pl. om Judforselss og Transit Told af Muffeliner. 3 Oct. Pl. om Indførsels- og Transit Told af Talglys fra fremmede Steder, 7 Nov. Pl. om Forhoielse af Indførselstolden for fremmed Kalk. Trac Alphab. Register over Frr. f. Tractater og de i Anledning deraf føiede Foranstaltninger

1804. 21 Dec. (†) Declaration ang. en giensidig Ophævelse af Afdragsretten mellem de Kgl. danske og de Kurs fyrstelig würtembergske Stater.

  • 804.

T Veie. 9 Apr. pl. at Taxationer, som efter Fr. 13 Dec. 1793 og Pl. 6 Aug. 1800 foretages over Grunde, der ved Hoved-kandeveienes Anlæg indtages eller bestadiges, berefter fan bestyres af en Beimester eller en Bei Conducteur. 17 Apr. 1. at der, fra 1 Mai 1805, ffal erlægges doba belte Bompenge for Bogne, som have andre Som i Hiulene, end forfænkede i Skinnerne og med flade Hoveder. 26 Jul. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1803. 30 Nov. 1. at Bekostningerne til nye Broers og Steenslufers ferste Anlæg, paa de nye hoved Landes veie, skal adskilles fra de til det egentlige Bei- Arbeide medgaaende Omkostninger. Vertshuse og Krohold samt Brændeviins brænden. 1804. 27 Jan, Fr. ang. Befordringsvæsenet i Danmark. I Cap.) Om Befordringsvæsenet i Almindelighed. II) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III) Om Ovionsmændene ved Befordringsvæsenet. IV.) Om Postkarlene eller dem, som forrette Siorses len. V.) Om Post og Giestgiver Gaarde. VI.) Jagttagelser for de Reisende. VII.) Om Sagernes Hehandling og Afgiørelse. 1804. 25 Maj. r., hvorved en Deel af Formalingsafgiften til Brændeviin lægges paa Brændingsredskaberne. (1763 Fr. 9 Sept. anmærkes, som ugieldende). 3 Vests Alphab. Register over Frr. f. Vestindien og Guinea. 1804. 25 Maj. Fr., hvorved der for de danske vestindiske Der bestikkes en Lands-Overret. - I Cap.) Ang. en Landsoverrets Stiftelse paa St. Croir for samtlige danske vestindiske Der., II) Ang. Landsoverrettens Birkekreds, og hvilke de Sager ere, der skal høre under denne Domroels Afgiorelfe. III.) Ang. Kald og Barsel til landsoverretten samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domsoel. 25 Maj. l. ang. Forhsielse i de Salarier eller Betalin ger, som ved Landsoverretten paa de danske vests indiske Der skal erlægges. Christian VII Forordninger.

for 1805.

1805. Neabftue - Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 4 Jan.) z Jan. at Bryggerlaugets Interessentere i Khavn maae indtil udgangen af 1805 lade sig 14 Marks Øllet betale med 21 Mk og 8 Marks llet med 11 Me, samt 6 Marks Dllet med 7 ME 8 St., og at be forhøiede Dragers penge til samme Tib mane vedvare. p. 455. Pl. ang. de norske Lodfers Betaling for 11 Jan. forrettet Lodstjeneste m. v. Admiralit. og Commiff. Colleg. p. 3- See Fr., ang. Tabellerne over Mile Distancerne, 17 Maj 1805. Gr. Da de om Lobsvæsenet i Norge udgangne Anordninger i adskillige Poster ere blevne saaledes mise forstaaede og urigtigen anvendte, at derved er givet Anledning til Lodfernes Forurettelse og Uenigheder, fade vel mellem Lodserne og Oldermændene indbyrdes, som mellem dem og de Soefarende; og den Lon, som, veb Sr. 19 Maj 1763, er tilstaaet de norske Lodser, hverkeit med hensyn til Pengenes nu værende Værdie, eller i Sammenligning med det, som hos andre handlende Nationer bliver erlagt for Lobsning, Enn ansees som en tilftræt: Pl. om norske Lotsers Betaling. 1 §. II Jan. ftrækkelig Betaling for deres Arbeide; saa har Kongen be sluttet ved en almindelig Lobs - Anordning for Norge, ikke alene, saavidt mueligt, i Fremtiden at forekomme al Tvivl om Lodsernes Pligter og Rettigheder; men tillige at for bedre disse Mænds Kaar, paa saadan en Maade, at de derved kan forfiffres nedtorftig Underholdning, og opmuntres til med Aarvaagenhed og Driftighed at iagttage deres for Handelen og de Seefarende vigtige Kald. Iplant de Midler, som til denne Hensigts Opnaaelse ere fores flaaede, bifaldes fortrinligen, at, ved en taalelig Afgift af Lodsernes Fortieneste, oprettes og vedligeholdes et Fond til Understøttelse for aldrende og svage Lodser, samt deres Enker og umyndige Børn; men da den almindelige Lods- Anordning bør indeholde stadige Regler om denne Indretning, og disse ikke kan foreskrives, forinden det ved Er faringen er oplyst, hvorvidt et saadant Fond kan bestaae alene ved de Bidrag, som Lodferne formane dertil at gjøre af deres Fortjeneste ved de Skibe, som nu ere Ledspligtige, uden at de indenrigs Skibe tillige skulde betynges med Lodspligt, eller større Afgifter til Lodsvæsenet, end de, som for nærværende Tid paaligge dem; saa er det Kongen herved vil foreløbigen give de efterfølgende Bestemmelser Lovs Kraft, hvilke sigte til deels at forbedre Lodsernes Vilkaar, deels at betrygge dem de Indtægter, som ved de gieldende Love allerede ere dem tilstaaede: 1.) Den i Fr. 19 Maj 1763. 13 og 14 § fastsatte Lods Tart ophæves; hvorimod alle Skibe, som ere Lodspligtige, eller bruge Lods, skal, uden Forskjel af Bygningsmaade, erlægge for Indlodsning i havn, naar Indseilingen, i den lige Linie efter Seilings - Lobet, fra de yderste Skier, eller det Sted, hvor Lodsen kommer ombord, indtil Ankerpladsen ikke er over een Miil: I Sommer Maanederne, eller fra 1 Apr. til 30 Sept. inclusive: For Pl. om nouffe Lotfers Betaling. 1 §. For 6 Fobs 69 beruaber bebganenbe 3 = fibe eller Fartøier 2 Rdlr = Sk. 6 til 7 Bobs bpbgaaende Stibe eller 7: 8 8 = 9 9 = JO = 10 = II

II 12 12 = 13 > 13 = 14 14 15 15 16 = 16 = 17 = 17 18 = = 18 = 19 5 = = = = Fartsier F 2 3 3 - - 48 48 4 48 5 5 48 6 48 6 7 = = = 8 = 9 - - - - = 64 48 48 og saaledes for hver Fod 1 Rdlr mere, Skibet er over 19 Fob bobgaaenbe. I Vinter Maanederne eller fra 1 Oct. til 31 Mart. inclufive: For 6 Fobs og berunder bybganenbe Stibe

  1. 6 til 7 Jobs bybganenbe Stibe eller

= = 7 = 8 8 = 9 9 = 10 3 F IO II = ° II. 12 = M = 12 13 = = Fattoier eller Fartøier 2 Rdlr 48 Sk. 3 - 12 = 3 72 4 - 36 5 = 5 60 = 24 = 6 - 84 7 II Jan. = 13 14 = 14 = 15 = 15 = 16 = 16 = 17 = 17 = 18 18 19 = 3 = = = = M 3 = = 8 8 9 10 II - - - - 48 12 72 56 60 84 - og saaledes i Rdlr 24 St. mere for hver Fod, Stibet er evct 19 ob debgaaende. For udlodsning erlægges, naar Udfeilingen fra Affeilings -Stedet indtil uden for de yderste Skier, eller til det Sted, hvor Lobsen ferlader Stibet, ikke er over een tiil: P 3 3 Caml. af grr. faaer ved en Treffeil: 12 Gf. Fra Pl. om norske Lotfers Betaling. 1-2 §. II Jan. Fra 1 Apr. til 30 Sept. inclufive. For 6 Febs og berunder bydgaaende Stibe eller Fartøier 1 Rdlr 32 St. 6 til 7 Jobs bpbgaaende Stibe eller Fartsier I 2 - - 64 F F 7 = 8 F 8 = 9 - 32 - F 9 = IO M 2 64 F IO II 3 II = 12 F 3 - 32 = 12 13 3 64 = 13 14 4 = = 14 15 4 32

15

[redigér]

16 • 16 17 17 18 F = 19 F = 18 5 - - 64 IO 64 32 - eg saaledes 64 Skil. mere for hver Fod, Skibet er over 19 eb bpbgaarner. Fra 1 Oct. til 31 Mart. inclusive: For 6 Fods og derunder dybgaaende Skibe eller Fartsier I Rblr 64 St.

6 til 7 Fobs dybganende Skibe eller

5 F M 6 - ° 7 = 8 F F 0 8 = 9 = 2 9 = 10

  1. IO = II

= IT 12 = 12 13 = 13 14 = = 14 15 = 15 16 = 16 17 17 = 18 F = 18 19 = F Fartøier 2 - 8 2 2 3 3 4 - - - - 48 88 32 72 16 56 - 5 5 40 5 80 6 37 7 - 8 7 88 F og saaledes 80 Stil. mere for hver Fod, Skibet er over 39 Job bybganenbe. 2.) Miletapten, fem inbehelbed ubi ben 15, 16 og 17 §i Fr. 19 Maj 1763, forandres saaledes, at, naar Indfeilingen eller Udfeilingen er over 1 Miil, faaveljom i alle andre Tilfælde, hvor et Stab enten indenfriars eller Pf. om de norske Lotsers Betaling. 24 §. eller udenskiæers lobses længer end een Miil af den samme 11 Jan. Lods, skal for hver Miil af den øvrige Distance erlægges: Fra 1 Apr. og til 30 Sept. inclusive: For 6 Fods og derunder dybganende Skive eller Fartøier 6 til 7 Fods dybgaaende Skibe eller 7

8

[redigér]

= 8 9 9 = 10 TO = II = = Rdlr 36 Sk. Fartøier 40 44 = 48 52 56 60 II = 12 12 13 = 13 14 14 15 = 15 5 16 16 17 = 17 = 18 og de derover dybgaaende Skibe I Fra 1 Oct. til 31 Mart. inclusive: For 6 Fods og derunder dybgaaende Skibe 64 68 72 76 80 69 til eller Fartoier Rdlr 45 St. = 6 til 7 Fods dybgaaende Skibe eller Fartvier ○ 50 = 7 = 8 55 C 8 = 9 = V 60 F 9 = 10 = F 65 = 10 = II 0 M = 70 II I2 3 = 12 13 13 • 14 = 14 = 15 15 16

16

[redigér]

17 amre 75 80 85 90 95 4 24 = 17 = 180g de derover dybgaaende Skibe I 4.) 3.) For halve Mile, Fierdendele og mindre Dele af en heel Mil betales Milepenge forholdsviis efter den, i 2 §, for Mile Distancen satte Tart. Porsgrunds Lodser skal være berettigede til dobbelte Milepenge for at lodse Skibe den Miil imellem Porsgrund og Scheen, i Betragtning af Farvandets Vanskelighed. 4 5.) Pl. om de norske Lotsers Betaling. 5-9 §. II Jan. 5.) For at hæve de hyppige Stridigheder om Lodsernes Ret til Dagpenge, bliver den 20 §i Sr. 19 Maj 1763 hermed saaledes noiere bestemt, at for de Stibe, som gaae til eller fra Trondhiem, giennem hvilketsomhelst af Los bene mellem Flaaværnsøerne og Frozgerne, flat Dagpen gene ikke begynde at lobe eller beregnes, førend fulde 4 Jevndøgn efter at Lodsen er kommet ombord eller tilstede for Skibets Tieneste. Lodses Skib fra aaben See til Molde eller derfra udi aaben Søe, begynde Dagpengene at beregnes efter 2 Jevndøgns Forløb. Naar Skibe gane ind til eller ud fra Bergen ved Skuddernæs, begynde Dagpengene at løbe efter 3 Etmaals Forløb; men gjennem alle øvrige Løb til eller fra Bergen efter 2 Etmaal. Ved Lodsning til eller fra Christiania, Drammen og Moss beregnes Dagpenge efter 2 Etmaal. I alle andre, Tilfælde og paa alle øvrige Steder beregnes Dagpenge, faasnart Lodsen er opholdet i Skibets Tieneste længere end 1 Etmaal eller 24 Timer. 6.) Af alle ordinaire og extraordinaire Lodspenge, som betales for Lobsning til eller fra Havn, eller Udhavn, om Skibet endog ikke ber loffer eller lader, skal af hver Rigsdaler afgives 20 St., hvoraf 6 St. i Følge den 27 §i Fr. 19 Maj 1763 tilfalde den Oldermand, under hvis District Lodsen henhører; 4 Sk. henlægges til en Understøttelses Kasse for Lodserne, og 10 St. tilkomme Indrullerings Fondet. 7.) Den ved 6 § Understøttelses Baffen tillagte Ans deel skal indtil videre indbetales i Indrullerings-Fondet, da det nærmere vil blive bestemt, hvorledes med Anvendelsen deraf skal forholdes. 8.) Den Afgift, som i Folge den 23 § i Sr. 19 Maj 1763 erlægges af de Skibe, som ikke ere Lodspligtige, skal herefter beregnes i Folge ovenstaaende forandrede Lods- og Mile Tart. 9.) I Henseende til Oppeborselen af Lops Afgifterne og Lods Regnskabernes Forelse, forholdes indtil vides Pl. om de norske Lotsers Betaling. 9-10§. videre efter de gjeldende Anordninger. Placat træder i Kraft den 1 Apr. 1805. 10.) Denne 11 Jan. Raadstue Pl. (Reser. til Khavns Magi: 11 Jan ftrat 21 Dec. 1804) ang fordelingen af det nedlagte Nicolai Segn. p. 455- See Pl., om Ministerialbøgerne, 19 Jul. 1805. Kongen har fastsat folgende: Imo.) Det skal have fit Forblivende ved Refol. 27 Jun. 1800, der bestemmer at Ticolai Kirke skal nedlægges, uden at en ny Kirke der igien sal opbygges; og 2do.) Den til St. 17icolai Kirke forhen henhørende Menighed, efter den under 7 Jan. 1800 nedsatte Commissions Forslag, stal henlægges til andre Kirker her i Staden, saaledes at: Til Frue Kirke henlægges 1.) Kongens Bryghuus. 2.) Møllebeksgangen indtil Stormgaden. 3.) den søndre Side af Stormgaden. 4.) hele Vigantsgaden. 5.) hele Prindsensgade. 6.) Friderichsholms Kanal indtil Stormgaden. Til Helliggeistes Kirke lægges 1.) den østre Side af Naboeles. 2.) Veierbod og Bragebod Kanal ved Stranden. 3.) hele Læderstræde. 4.) hele Amagertorv indtil Hyskenstrædet. 5.) Høibroepladses vestre Side. 6.) Lille Helliggeiststrædet. 7.) Store Helliggeiststrædet. 8.) Amagertorv fra lille Helliggeiststrædet indtil Kiøbs magergaden. 9.) Kiøbmagergaden fra Østergaden indtil Kronprindsensgaden.

10.) Kronprindsensgadens og Regnegadens sondre Side ind. til Gothersgaden. 11.) hele Silkegaden, Antoniftrædet og Grønnegaden. 12.) Østergadens nordre Side. 13.) hele Pilestredet indtil Kronprindsens- og Regnegaden. 34.) hele Christenbernicostrædet og Gammelmynt indtil Regnegaden. P 5 15.) ~ Pl. om Nicolai Sogns Fordeling. II Jan. 15.) hele Pedermadsens Gang. 16.) hele nye Adelgaden. 17.) Gothersgadens vestre Side fra Kongens Nytorv inbtil Regnegaden. Til Trinitatis Kirke lægges 3.) Klareboderne og Myntergadens sondre Side. 2.) Kronprindsensgadens og Regnegadens nordre Side. 3.) det Stykke af Kiebmagergade fra Kronprindsensgade til Klareboderne. 4.) begge Siber af Pilestrædet fra Kronprindsensgade og Regnegaden indtil Klareboderne og Myntergaden. 5.) begge Sider af Gammelmyndt imellem Regnegade og Myntergaden. 6.) det af Gothersgadens vestre Side, som er imellem Regnegaden og Myntergaden. 7.) hele Bergergadens sondre Side indtil Hindegaden. 8.) det Stykke af Gothersgadens østre Side, som er imellem Borgergaden og store Kongensgade. 9.) begge Sider af det Stykke af Dronningens Tvergade, som er imellem Borgergaden og store Kox. gensgade. 10.) Hindegadens vestre Side. 11.) Store Kongensgadens nordre Side fra Gothersgaden indtil Hindegaben. Til Garnisons Kirke lægges 1.) Store Kongensgades søndre Site. 2.) hele Norgesgaden. 3.) hele Amaliegaben. 4.) hele Toldbodgaben og nye Toldbodgaden, 5.) Qvæsthuusgaden. 6.) Toldbodveien. 7.) Kadetgaden. 8.) St. Annegaben. 9.) Store Strandstrædet. 10.) Lille Strandstrædet. 11.) Kongens Nytorv imellem store Kongensgabe og Nor gesgade. 12.) Nyehavns Kanal paa begge Sider tilligemed Charlottenborg

Til Holmens Kirke lægges 1.) hele Østergadens fondre Side. 2.) Store Kirkestræde og lille Kongensgabe. 3.) Pl. om Nicolai Sogns Fordeling. 3.) Fortun og Viingaardstrædet. 4.) Dybensgade og Delphinstrædet. 5.) Boldhuusgaden. 6.) Lille Kirkestrædet. 7.) Amagertorvs ostre Side fra Østergaden indtil Hol mens Broe. 8.) Admiralgaden og Nicolai Hvelving indtil Østergade. 9.) Sqvaldergaarden. 10.) Halmstrædet. 11.) Ulkegaden. 12.) Integaden. 13.) Siden af Kongens Nytorv fra Reverentsstrædet ind. til Østergade. Hvilken Fordeling beg ikke fal tage fin Begyndelse. før I Jul. 1805, ligesom og det, der efter denne Fordes ling tillægges Garnisons Kirken, og de 2de Quareer imel lem Borgergaden og store Kongensgade, der henlægges til Trinitatis Kirke, seal igien afgives til Friderichs Kirke, naar denne Kirke bliver opbygt. II Jan, Nähere Bestimmung bei Aufhebung der Leibeis 14 Jan. genschaft im H. Holstein, imgleichen die einzusendenden Verzeichnisse von den Familienstellen betreffend. p. 385. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Re: 17 Jan. fol. 12 Oct. 1804) ang. en Soetondes med Vageres Udlægning ved Indseilingen til Ulfshale Lobet ved 27peord. p. 9. Gr. Da Lodferne paa 7yeord ved Meen ofte, formedelst stærk Storm, i Særdeleshed med østlige og nordostlige Binde, hindres i at udkomme betimelis gen til de Skibe, som skal seile ind igiennem Ulfshales Løbet; saa har Kongen, efter Admiralitets og Commis fariats Collegii Forestilling, refolveret følgende: Paa det til Veiledning for de Seefarende beqvem meste Sted ved Indfeilingen til Ulfshale Løbet stal udlægges en Søetønde med tvende Vagere, til hvilke Mærkers Vedligeholdelse alle Skibe og Farteier (undtagen be Pl. om en Seetende c. ved Nyeord. 17 Jan. de paa Moen eller Nyeord hiemmehørende Fiskerbaade eller aabne Fartøier, som ei ere brændte for Lester) seal, hver Gang de paffere dette Farvand, til Lodsen erlægge Fire Skilling dansk i Tonde-Penge; Saa skal og Overlodsen, paa den ved Søe og Lods Markers Bekiendtgiørelse sædvanlige Maade, i de offentlige Tidender tilkiendegive, naar og paa hvilket Sted ovenbemeldte See-Tende og Vagere første Gang udlægges, saavelsom de Forandringer derved i Fremtiden maatte forefalde eller foretages. 18 Jan. 25 Jan. Pat. daß allen dingpflichtigen Untergehörigen der mit Jurisdiction nicht versehenen adelichen Gu ter frey stehen solle, ein Folium in dem Schuld und Pfand Protocoll des Amts, woselbst sie dingpflichtig find, zu suchen (f. Schleswig). p. 386. Fr., hvorved der i Danmark beskikkes Landsoverretter i Landstingenes og Raadstueretternes Sted. Cancel. p. 10. See, ang. Værdien af de Sager, som kan indankes for Høiesteret, m. v., Fr. 6 Sept. 1805. Gr. Som det stedse har været en Gienstand for Kongens Omhu, ved paffende Love og Foranstaltninger, at fremme Rettens vedbørlige og hurtige Pleie; faa er det og blevet Ham magtpaaliggende, at give Domstolene selv en forandret Indretning, naar Adgangen til Lovenes Beskyttelse, ved saadan Forandring, end videre kunde lettes Undersaatterne. I Overeensstemmelse hermed har Han fundet det gavnligt, i nogle af de danske Provindser, at anordne nye Over-Retter: hvor nemlig disse beqvemmeligen kunde sættes istedenfor de hidtil værende Landstinge og de, visse Kiøbstæder bevilgede, Naadstue= Retter. Han har, ved denne Forandring, ei alene taget Hensyn til, hvorledes Behandlingen og Afgjørelsen af Tvistigheder kunde fremskyndes; men ogsaa været betænkt pan, Fr. om Landsoverretter i Dmk. I. 1-7 §. paa, at hæve de Besværligheder, som hidindtil have været 25 Jan. forbundne med Kiebe og Pante Breves Læsning ved Landstingene, og med Dommes Execution, i Tilfælde at denne, efter de celdre Loves Forskrift, skulde foretages af Ridemænd. Hvorfor følgende befales: I Cap.) Ang. Lands-Over-Retters Stiftelse i Danmark, i Landstingenes og Raadstue-Retternes Sted. 1.) Landstingene i Sielland og moen, i Syen og Langeland, i Laaland og Falster, samt i 17orre-Jylland, saavelsom Raadstue-Retterne i disse Provindsers Kiøbstæder, skal være ophævede til den Tid, som i denne Fr. bestemmes. 2.) I diffe Retters Sted skal tvende Lands Over Retter beskik Ees, nemlig: a.) En for Sielland, Moen, Fyen, Lan geland, Laaland og Falster, samt hosliggende mindre Der; og b.) en for Morre Jyllands 4 Stifter. 3.) Den første af disse Lauds Over - Retter skal forbindes med Risbenhavns of: og tadsret, faaledes, at Justi tiarius og øvrige Tilforordnede i sidstnævnte Net tillige skal være Dommere i Lands-Over-Retten. 4.) Kivbenhavns Hof eg Stadsret skal derfor herefter føre Navn af den Kongelige Lands Over-Ret, samt gof: og Stads Ret, i Riobenhavn; og begge disse Netter holdes paa det Hof- og Stadsretten anviste, eller herefter. anvisende, Sted. 5.) Af denne Rets Tilforord nede skal i det mindste saa mange, som efter Hof: og Stadsrettens nu værende Indretning fordres til at udgiøre den dømmende Ret, være tilstede og votere i alle de Sager, som ved Lands-Over-Retten pankiendes. 6.) Over-Retten for tørre Jylland skal bestaae af Justis tiarius og 2 Affeffores. Den skal føre Navn af den Kongelige Lands Over: Ret i Viborg, og holdes paa det hidtil værende Landstingshuus sammesteds. 7.) Stiftamtmanden over Viborg Stift ber, saa ofte an dre Fr. om Landsoverretter i Dmk. I. 7-10 §. 25 Jan. bre Embeds - Forretninger det tillade, tage Sæde i Lands- Over-Retten for Norre-Jylland, for at paasee, at Retten holdes med Værdighed, og at Rettergangs Politiet føres med Orden og Neiagtighed. Skulde han, i denne Henseende, finde nogen Misbrug at indsnige sig, da bør han paaminde Retten, og især Justitiarius, at samme maae afffaffes og rettes. Men dersom saadan Erindring skulde free forgieves, da skal han derom giøre Indberetning til Kongen Selv, igiennem det Danske Cancellie. I øvrigt fal Stiftamtmanden ikke tage nogen Deel i Sagernes Behandling eller Paakiendelse, men samme skal høre til Justitiarii og de øvrige Tilforordnedes Afgiorelse, og disse derfor alene staae til Ansvar for Høieste - Ret. 8.) Denne Lands Over Ret maae ikke sættes med et mindre Antal af Tilforordnede, end det i 6 § bestemte. Skula de nogen af disse, formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald, ikke kunne indfinde sig, da skal Justitiarius met de det for Stiftamtmanden over Viborg Stift, som herved bemyndiges til, i saadant Tilfælde, at constituere en eller flere lovkyndige Mænd af Magistraten, eller andre saadanne Embedsmænd, i de Manglendes Sted. De Conftituerede tage famme Plabs i Retten, som de Tilforordnede, hvis Steb de beklæde. Paa lige Maade forholdes der, naar nogen af Rettens Lemmer, formedelst saa nær Slægtskab eller Svogerskab med Parterne, som i andet Leed, eller af anden lovlig Aarsag, er beføiet til at vige fit Dommer Sæde. 9.) Justitiarierne i begge fornævnte Lands-Over-Retter sal, uden Hensigt til Rang formedelst Caracteer eller Titel, have det øverste Sæde i Retten. Ellers skal deres Embeds Rang være lige med Affefforernes i Høieste-Ret, og de svrige Tilforordne des lige med den, som er tillagt de nu værende Landsdommere. 10.) Begge Lands-Over-Retter skal være ordnede og satte i Virksomhed til Martii Maaneds ud: Fr. om Landsoverretter i Dmk. I. 10-14§. Udgang 1805. 11.) De stal holdes hver uge, 25 Jan. og begynde den første Søgnedag, om Morgenen Kl. 9, samt vedvare uafbrudt til Ki. 2, saalænge der er noget at forrette. Dersom Sagernes Mængde eller Vidtløftighed udkræver det, bør de holdes flere Dage; og Justitiarius da betimeligen tilfige baade Nettens Lemmer, og de vedkommende Parter, eller diffes Sagførere, at møde til den bestemte Tid.int 12.) Det skal være Embeds pligt for Justitiarius i enhver af disse Retter, at foranstalte alt det ertrajudicielle, som vedkommer Retten. Han stal besorge, at Sagerne opslaaes og foretages i den Orden, Stevningerne ere udtagne; Han fal vaage over, at de ikke unødvendigen opholdes hos Affefforerne, naar de gaae om iblandt dem til Votering; Han fal forfatte Dommeme efter de fleste Stemmer og oplæse dem offentligen for Retten, samt udstæde dem under sin Haand og Rettens Segl; Han skal paasee, at Protocollerne rigtig føres, og at Keterne udfærdiges med vedbørlig Hurtighed. Med eet Ord: Han skal bestyre og udføre alt det, som hører til Domstolens indvortes Politie, og besørge alt det, som udkræves til at vedligeholde Orden, i Hensigt til Rettens Pleie. I øvrigt skal han tage lige Deel med de andre Tilforordnede i Sagernes Behandling og Afgietelse. I Justitiarii Fraværelse forestades hans Embede af den overste Affeffor i Retten, 13.) Begge Lands-Over-Ret ters Segl ffal være: Danmarks Riges Vaaben, med Rettens Navn i Omskriften. 14.) Ved Lands-Over- Retten i Norre-Jylland bestikkes en Secretair med reglementeret Lon. Men ved Siellands og de flere Dere Lands Over Net stal Secretariatet overtages af Hof: og Stads-Rettens nu værende Justits Secretair, famt benne Rets 23revskriver; og ftat Forretningerne deles imellem disse paa den Maade, som i Henseende til sidst. nævnte Ret er anordnet ved Reglem. 15 Jun. 1771, Ders Fr. om Landsoverr. i Dmk. I. 14 §. II. 18 §. 25 Jan. Dersom flere Copiifter ved denne Ret, i Anledning heraf, blive nødvendige, skal samme derved ansættes. Rettens Archiv bevares af Hof- og Stads Rettens Archivarius, som derfor skal staae til Ansvar. 15.) Da Kongen vil tillægge samtlige Embedsmænd ved forommeldte Lands-Over-Retter passende Lönninger, saa skat alle de Gebyhrer, som ved disse Retter vorde erlagte, tile flyde den Kgl. Kasse. 16.) Med Hensyn hertil skal Secretairerne ved samme oppebære de faldende Gebyh rer, og derover holde rigtig Bog, samt til Rentekamme ret aflægge aarligt Regnskab, hvormed Justitiarius stat have Indseende og attestere Regnskabernes Rigtighed. 17.) Sportlerne for disse Over-Retters Forretninger skal, indtil videre, beregnes i Overeensstemmelse med det, som ved Fr. 19 Dec. 1800 er foreskrevet, i Henseende til Landstingene med Tillæg af den paabudne Forhsielse af 12 Procent. Denne Regel gielder ogsaa for Acters Bestria velse. I øvrigt skal et Bidrag til Domhusenes Vedligeholdelse liigt det, som ved Landstingene er paabudet, erlægges af vedkommende Parter ved Lands-Overe Retterne. II.) Ang. Lands Over Retternes Virkes Freds, og hvilke de Sager ere, der skal høre under disse Domstoles Afgiørelse. 18.) Alle de Sager som tilforn, efter Loven, have været indstævnte fra Hiemtinget til Landstinget, eller til Raadstue-Retten, skal herefter indankes for Lands Over Retterne Dog maae ingen Sag antages ved diffe Retter, med mindre den anganer 10 Rdlrs Værd eller derover (*). 19.) (*) Anledning af at Landsover famt Hof- og Stades Retten i Khavn har forespurgt: "om der under den Bærd, som Fr. 25 Jan. 1805. 18 befaler, at en Say fal angaae for at kunne indstevnes for Overs retten, tillige fulde forstaacs de idømte Omkostninger, eller Fr. om Landsoverr. i Dmk. II. 19-20 §. 19.) Commissariers Domme og Magistraternes 25 Jan. Skifte Behandlinger skal ligeledes indstævnes for Lands-Over-Retten, naar den Sum, om hvilken der tvistes, ikke beløber sig til 100 Rdlr eller sammes Værdie. Men angaaer Sagen denne Sum eller derover, skal Commissariernes Dom, i Tilfælde af Paaanke, indstævnes umiddelbar for Høieste Ret. Saa maae og Klager over Rettens fornægtelse eller voldsomme Tvang indans kes lige for Høieste Ret, paa det at Hoved Sagen ei skal lide ufornødent Ophold. 20.) Endskiont Lands- Over-Retterne træde i Landstingenes vg Raadstue- Retters nes Steb, saavel hvad den dømmende Myndighed til Reta tergangs Trætters Afgiørelse angaaer, som og i andre Tile fælde, f. Er. naar Opbuds -Commissarier skal udnævnes, eller Actores og Defensores i befalede Sager beskikkes; Saa skal dog alle de Tinglysninger, som tilforn burde skee ved Landstingene, herefter foretages ved det Herreds ting, eller det af Kongens egne Birker, under hvils ket Eiendommen er, eller ifald Godset ligger i flere Juriss dictions Districter, da ved det Herreds eller Kongelige Birketing, hvorunder den Hovedgaard, til hvilken samme henhører, er beliggende. For saadan Tinglysning nyde vedkommende Rettens-Betiente ved diffe Under-Retter den Betaling, som ved Sportel: Reglem. 19 Dec. 1800 er bestemt for Landstingene; hvorimod den paabudne For hoielse af 12 Procent, faavel i dette, som i alle andre Tilfælde, beregnes Kongens Kasse til Indtægt. Ligeledes ffal og Executioner af Domme, i de Tilfælde, hvor Diffe eller om derved, i Analogie af 1-6-1%, alene skal haves Hensyn til Hovedstolen" er det ved Cancellier Br. 28 Dec. 1805 tilmeldt bemældre Net: at der til en Sage Indßtevning for Overretten udfordres, at dens Hovedstol selv beløber sig til den i bemældre Ansordning bestemte Word. Fr.om Ldsoverr. i Dmk. II. 20 §. III. 25 §. 25 Jan. disse i Folge Loven burde skee ved Ridemænd, herefter fes retages af vedkommende Herredsfoged eller Kongelige Birkedommer, mod den ved Sportel Reglementet, for denne Embedsmands Forretninger, bestemte Betaling. 21.) De Sager, som ved Martii Maaneds Udgang 1805 henstaae uafgiorte ved Landstingene og Raadstue- Retterne, skal forfølges for og afgiøres ved disse Retter, Hvilke til den Ende skal vedblive, indtil samtlige der inds ftævnte Sager ere paadomte. Dog skal dette være fuldført inden Junii Maaneds Udgang 1805; og dersom saadant ei kan skee ved de ordinaire Rets Sessioner, skat Ertra Sessioner dertil berammes. Og maae ingen længere udsættelse finde Sted, med mindre dertil erholdes Kgl. Tilladelse igiennem det Danske Cancellie. III.) Ang. Rald og Varsel til Lands Overs Retterne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstole. 22.) Stævningerne til Lands-Over- Retterne udfærdiges i Justitiarii og øvrige Tilforordnedes Navn under Nettens Segl, og med Secretairens Underskrift. 23.) Den Indstævnte gives 14 Dages Vara sel, dersom han boer i det Stift, hver Retten holdes; men epholder han sig i et andet Stift i Danmark, tilkommer ham 4 Ugers Varsel. Og naar den Pangieldende er udenfor Danmark, bliver Loven og Fr. 3 Jun. 1796, V Cap. 16 § til Følge. 24.) Sagførelsen ved Lands Over Retterne skal skee skriftligen. I øvrigt skal de Regler, som i Henseende til Proceduren ere foreskrevne i den sidstnævnte Lovgivning, ang. Rettens vedberlige og hurtige Pleie, paa det noieste overholdes og efterleves. 25.) Assessorernes Vota skal være skriftlige, og Dommen forfattes af Justitiario efter de fleste Stemmer, samt af ham oplæses for Retten, og derefter udstædes under Rettens Segl og Justitiarii Haand, saaledes som i denne Anordnings 12 § er foreskrevet. Det følger af sig selv, nt Fr. om Landsoverr. i Dmk III. 25-27 §. at Vota og Dommene bør indføres i Voterings- og Dom: 25 Jan. Protocollerne. 26.) Da det i misgiernings-Sa ger ikke er nødvendigt, at den Anklagede fremstilles til nyt Fether for Over Retten, naar Sagen er ved Hiems tinget bleven tilbørligen undersøgt og oplyst; og da det ofte kunde medtage baade lang Tid og store Omkostninger, at føre den Paagieldende, under Bagt, fra sin Arrest til Over-Retten; saa gientages herved Kongens Befaling f pl. (*) 14 Sept. 1798, at naar Over-Retten fulde fins de, at yderligere Forklaring af den Tiltalte maatte bes hoves, da skal bemeldte Net sende Under-Rets-Dommeren be Spørgsmaale, som, i denne Henseende, ansees forned ne, og befale ham at modtage den Anklagedes nærmere Svar derpaa; men ifald den arresterede Person er paa det Sted, hvor Over Retten holdes, eller i nærheden af famme, da stilles han personligen for bemeldte Ret. Ens deligen, dersom Sagen findes at være tilstrækkeligen ops lyst ved Hiemtinget, paadommes den af Over Netten, uden videre Examination over den Anklagede. 27.) I de Sager, som angaae 2lasteds og Eiendomss Trætte, til hvis Afgiørelse der, efter D. L. 1-17, uds fordres Grandßning paa Aastedet, skal der altid optages Situations Charter, i Overeensstemmelse med Fr. 31 Mart. 1719, paa det at Over-Retterne derefter kan være istand til at bedømme bemeldte Slags Sager, uden selv at møde paa det Sted, der er Gienstand for Tvistigheden. Skulde det imidlertid indtreffe, at Under Dommerens Forretning packlages, fom urigtig eller false, da skak Amtmanden, naar nogen af Parterne det begieret, uds nævne 2 kyndige Mænd, som Commissarier, til at befare Wastes 2 (*) 3 Samlingen af Frr. fraaer, ved en Trykfeil: Fors orbningen, Fr. om Landsoverr. i Dmk. III. 27-30 §. 25 Jan. Nastedet og undersøge Klagen; og da skal benne Overfyns- og Grandsenings Forretning fremlægges, tilligemed Si tuations-Chattet, ved Lands-Over-Retten, som, i at paafiende Sagen, bør tillige dømme den Skyldige, hvad en ten det er Dommeren eller Klageren, til at betale de til denne Forretning medgaaede Omkostninger. 28.) Lands Over Retternes Domme stal paaankes inden Har og Dag, efterat de ere afsagte. 29.) Terminen til Execution efter de ved Lands-Over-Netterne affagte Domme bor i Almindelighed bestemmes til 8 Uger efter Dommens lovlige Forkyndelf. 30.) De Procuratorer, som bave Bevillinger til at føre Sager ved de nu værende danske Over-Retter, skal ogsaa, i Kraft af fornævnte deres Bevillinger, antages til at gaae i Rette ved Lands-Over-Retterne; dog under Vilkaar, at de, saafremt de ikke have Boepæl i den Bye, hvor Lands-Over- Retten holdes, forpligte sig til, der at fere befalede Sas ger, uden at fordre fri Reise og Diætpenge. 25 Jan. Fr. ang. Forhoielse af 12 Procent paa de Sportler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmændene ved Underretterne i Danmark og Norge (*). cel. p. 19. Can- Lige 3 Belge CancellieBe., til Amtmanden over Friderichss borg, Cronborg og Hiridholms Amter, 2 Mart. 1805 bor den ved Fr. 25 Jan. 1805 paabudne Forhøielse af 12 recent paa de Sportler og Gebyre form ere tillagte Embedsmænd, ogfaa udredes af Skiftes og Skriver Salarium. Ligeledes, er det (paa Fore fpørgsel, om denne Forbeielse al betales: 1.) Af den Sum, der erlægges for Mænds udnævnelse, hvad enten disses Antal er 2de eller flere; 2) Uf de Indrioninespenge, fem til Toaden betales for Indforelie i Skattes og Odelsskatte Mandtaller; 3.) Af Erecutions Gebyrer, naar samme ere under 1 Rdle; og 4. Af det, som for en nye Skattebogs Medde- Ielfe ertrages) ved CancelliesBr. 8 Jun. 1805 tile mældt Amtmanden over Lister og Mandals Amter: at den Fr. om Forheiclse p. Sportler c. 1-2 §. Gr. Ligesom Kongen under 21 Oct. 1803, i Anted: 25 Jan. ning af et fatkammer-Fonds Oprettelse, har paabudet en Forhøielse af 12 Procent paa alle de Sportler og Gebyrer, som beregnes Hans Kasse til Indtægt, ved Collegierne, Øvrighederne og Retterne; faa finder han det og nødvendigt, for at tilveiebringe et fond til Justits Væsenets Fremme i begge Rigerne, at paabyde en lige Forheielse paa de Sportler og Gebyrer ved Netterne sammesteds, som ere tillagte vedkommende Embedsmænd, istedenfor Lon. 1.) Alle de Sportler og Gebyrer, som i Folge Sportel Reglem. for Danmark 19 Dec. 1800, og for Norge 11 Jun. 1788, samt efter de under Dags Dato udgangne 2de Frr. om Lands-Overretterne i Danmark, og om Executioner hos Privilegerede i Norge, ere tillagte Embedsmændene ved Under-Retterne, stal, fra den Tid denne Fr. er bleven kundgiort, paa ethvert Sted for hoies med 12 procent eller 12 St. af hver Rigs daler, hvilken Forhøielse beregnes Justitsvæsenets Fond til Indtægt. 2.) Disse 12 Procent opvebæres af vedkommende Embedsmænd, tilligemed de dem selv tillagte Ges byrer; men afleveres Qvartaliter til nærmeste Amtstue, imod 3 den ommældte Forheielies Afgift bør svares i de under No. 1, 3 og 4 benævnte Tilfælde; hvorimod sams me bortfalder i det under No. 2 nævnte Tilfælde, da Indskrivningspengene tilkomme ogden, som Oppeberfels Betient. Endelig er det ved Cancellie: Br. 18 Jan. 1806 (i Anledning af Forespørgsel, om der af ringlæste Auctions Piacater skal svares den ved Fr. 25 Jan. 1805 paabudne Afgift til Justits-Konden) tils mældt Amtmanden over Vordingborg, og Tryggevælde Amter: At naar Auctions Placater begieres læste tl Linge, bor deraf, saavelsom af alle andre tinglyfte Documenter, udredes det befalede til Juftits Fonden, hvorimod Cancelliet formoder, at Auctions Placaters Læsning til Tinge, som det ikke indseer at være ned. vendig eller noget keds hiemlet, ikke paatvinges nogen. Fr. om Forheielse p. Sportler se. 2-3 §. 25 Jan. imod Qvittering in duplo; af hvilke vitteringer den ene, med en Qvartals- Ertract, tilstilles det danske Cancellie. 3.) Ved Aarets udgang indsendes af Rettens-Betiente paa ethvert Sted, til bemeldte Collegium, et fuldstændigt Regnskab for Beløbet i det afvigte Aar, forsynet med Dommers og Skrivers, eller om begge Embeder ere fores nede i een Person, da med dennes, Paategning under Embeds Eed, om at intet videre er oppebaaret, end hvad der findes anført. 25 Jan. 26 Jan. Fr. ang. at Erecution af Domme hos adelige og privilegerede Personer i norge berefter bor skee ved Fogderne. Cancel. p. 20. Gr. Da Dommes Execution hos privilegerebe Personer, naar denne skal foretages ved Commissarier, i Folge N. L. 1-22-38 09 44 Art., si alene er besværlig for Sagsøgeren, men endog til Tab for Sagvolderen, som derved paadrages flere Omkostninger end de sædvanlige; og da Kongen finder det paffende, at der i flige Tilfælde forholdes efter samme Regler paa Landet, som i Risbstæderne, af hvilke Aarsager Han ogsaa, ved den under Dags Dato udgangne Fr, om Lands Over Retter i Danmark, har giort Forandring i D. L. 1-24-36 og 42 Art., forsaavidt Ridemænd ans ganer; Saa befales hermed følgende: Executioner af Domme hos Adelige eller lige med Adelen privilegerede Personer i Norge fal i alle de Tilfælde, hvor faadanne Forretninger tilforn ere blevne udførte ved Commiffarier, herefter paa ethvert Steb free ved de Kgl. fogder, bvilke, for diffe Forretninger, nyde den ved Sportel: Reglem. II Jun. 1788 ellers for dem fastsatte Betaling. Gen. Postamts Pl. ang. at Brevposten sal gaae 2de Gange om ugen imellem Christiania og Kongsberg. p. 21. I Con Pl. om Posten mel. Chstiania og Kongsb. I Continuation af den ved Resol. II Maj 1804 26 Jan. Bestemte og ved Pl. 16 Jun. 1804 bekiendtgiorte Ind retning: at Brevposten mellem Kiøbenhavn og Christiania kal gaae tvende Gange ugentlig frem og tilbage, har Kongen, ved Resol. 25 Jan. 1805, end videre befalet: "At Brevposten mellem Christiania og Kongsberg skal, faasnart som de i saa Henseende udfordrende Foranstalt ninger kan være trufne, gaae tvende Gange om ugen, og dens Afgang fra disse Steder og det mellemliggende Postcontoir, faavelsom Indleveringstiden for Brevene paa samme, bestemmes efter det, som Generalpostamtet i sin Forestilling har foreslaaet." I Folge heraf bestemmes herved: 1.) Posten skal afgaae: a) fra Christiania: 2 Timer efterat Posten fra Khavn dertil et ans kommen; dog naar, denne Post kemmer efter kl. 9 om Aftenen, da ikke førend næste Dags Morgen Kl. 7. b) fra Bragernes: aa) naar Posten kommer fra Christianiauopholdelig bb) naar den kommer fra Kongsberg: Sondags og Onsdags Morgen Kl. 7. c) fra Rongs berg: Tirsdags og Loverdags Aften Kl. 10. 2.) De afgaaende Breve indleveres til vedkommende Postcontoirer: a) i Christiania: Tirsdags og Fredags Aften fra kl. 6 til 9. b) paa Bragernes: aa) naar Pojken stal passere til Christiania: Tirsdags og Loverdags Aften fra Kl. 6 til 9. bb) naar den skal gaae til Kongsberg: Onsdags og Loverdags Formiddag fra kl. 8 til 11. c) paa Rongsberg: Tirsdags og Loverdags Eftermiddag fra Kl. 5 til 8. Paa Grund af disse Bestemmelser blive Pl. 22 Jun. 1799 og 18 Sept. 1802, vedkommende Posten mellem Christiania, Bragernes og Kongsberg, herved ophævede. Det skal i de offentlige Tidender blive tilkiendegivet, naar den forommeldte Indretning tager fin Begyndelse (*). 24 Den tog fin Begyndelse den 1 Apr. 1805. Pat. 28 Jan. 28 Jan. 30 Jan. Pat. w. d. gelben Fiebers. Pat. zur Bekanntmachung der in den oesterreichis fchen Staaten wegen des gelben Siebers getroffenen Veranstaltungen und des Verbots wider die Einfuhr roher Wolle aus oder über Holland, f. Holstein, Pina neberg u. Ranzau. p. 387. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magis strat 4 Jan.) om Forhold med Druknedes Liig. p. 458. Gr. Stadsphyficus i Khavn Doctor Scheel har anholdt om Tilladelse til at lade bringe de druknede og i det dertil indrettede Skuur ved Langebroe henbragte Menneskers Liig til Veterinairskolen, for der at obduceres. Efterat denne Sag tilligemed de derover afgivne Betænk ninger er taget i noieste Overveielse, befales hermed føls gende: Saavel den nu værende som efterkommende Stadsphysici i Riøbenhavn maae obducere de druknede Menneskers Liig, som forefindes i de i Khavn eller omkring famme værende Vande, naar diffe Liig om Soms meren efter 2 og om Vinteren efter 3 Dages Forløb enten ikke ere Fiendte af deres Venner eller Paarørende, eller ikke af disse ere forlangte udleverede for at begraves men skal jordes paa offentlig Bekostning; dog skal Obductionen foretages enten i det Skuur ved Langebroe, hvor de Druknedes Liig nu henlægges, i hvilket Diemeed dette Skuur bør indrettes saa beqvemt som mueligt, eller og i det grundmurede Liighuus, som er bestemt at fulle opføres paa Brændemagasinets Plabs nær ved Slæbestes bet, naar dette Liighuus cengang kommer i Stand. Gen. Toldkammer- Pl., indeholdende nære mere Bestemmelser ved Told- og Conf. Fr. 1 Febr. 1797. P. 23. Ligesom Kamret flere Aar har samlet i Placater be Forandringer og nærmere Bestemmelser, som aarlig ere fore= Pl. ang. Told og Conf. Fr. forefaldne i Told og Consumtions Fr. I Febr. 30 Jan. 1797, faaledes bekiendtgiøres ogsaa herved end videre de, fom i afvigte Aars Lob have fundet Sted: Ved Frs 4 § b: Maar blegede af fremmed Hor tilvirkede Lærreder fra 36 Traade og derunder i Qvadratet af Tomme indføres fra Hertugdommene til mme indfø Rigerne, drages fra den Told, som ved Indførselen er bestemt, den af Herren i Hertugdommene erlagte Told, i det Forhold, at 70 Pd saadant Lærred regnes for at være oparbeidede af 100 Po raa uheglet Hor. Ved 100 §: Expeditionstiden ved Toldboden i Bigbenhavn bliver (*): A. Fra I Jan. til sidste Febr. begge inclusive: fra kl. 9 Formiddag til Kl. 3 Eftermiddag. B. Fra 1 Mart. til 30 Apr. begge inclufive: fra Kl. 8 Form. til Kl. 3 Efterm. C. Fra 1 Maj til 31 Aug. begge inclusive: fra kl. 7 Form. til Kl. 3 Efterm. D. Fra 1 Sept. til 31 Oct. begge inclusive: fra Kl. 8 Form. til Kl. 3 Efterm. E. Fra 1 Nov. til 31 Dec. begge inclusive: fra kl. 9 Form. til Kl. 3 Efterm. Hvorved dog bliver at iagttage: 1. Alle Eftermiddage før indfaldende Helligdage vedvarer Toldbodtiden, faalænge det er fornødent, altsaa faalænge Nogen forlanger Erpedition, og Dagslyset det tillader. 2. J Vintermaanederne, naar Soen er tillagt, møde Betientene paa Toldboden kun 3 Gange ons Ugen, nemlig Mandag, Onsdag og Fredag, i de foran bestemte Timer af Dagen. 3. Paa det Forretningerne i Toldbodtiden kan des hur tigere og uafbrudt gaae frem, er det de kongelige Toldindspecteurer overladt, naar et Skib, som ved Toldboden ligger under Losning eller Ladning, enten 5 fors (*) Dette var forben bekiendtgiort ved Gen. Toldkam mer pl. 27 Nov. 1804 ang. Erveditions Tiden ved Toldboden og i Havnene i Khavn. Pat. , 30 Jan. Pl. ang. Zold og Cons. Fe. forsommer det i Toldbodtiden eller seendrægtigen fortsætter det, at beordre Skibet at vige Pladsen for et andet, som af Tiden og Leiligheden vil benytte sig. Expeditions Tiden ved Contoirerne i havns Havne bliver: A. Fra 1 Jan. til sidste Febr.: fra kl. 8 Form. til Kl. 1 Efterm., og fra Kl. 3 til Kl. 4 Efterm. B. Fra 1 til 31 Mart.: fra kl. 7 Form. til Kl. 1 Efterm., og fra Kl. 3 til Kl. 5 Efterm. C. Fra 1 Apr. til 30 Sept.: fra Kl. 6 Form. til Kl. 1 Eftetm., og fra Kl. 3 til Kl. 7 Efterm. D. Fra 1 Oct. til 15 Nov.: fra kl. 7¡ Form. til Kl. 1 Efterm., og fra Kl. 3 til Kl. 5 Efterm. E. Fra 16 Nov. til 31 Dec.: fra Kl. 8 Form. til Kl. 1 Efterm., og fra Kl. 3 til Kl. 4 Efterm, Bed 361 §:

  • Brændeviin af Korn og Ge

never kan ikke tages paa Creditoplag. Indførselss told. Transittold

Rd. St. Rd. St. Guld i Barrer I Lod Ralk til Sielland 12 Tor 2 Musseliner over 70 Traade 1 Pd 5 50 Mont fremmed frie Piastres spanske ½ p. E. Skind og guder af stort Qvæg og Hefte tørre over 28 Pd af Vægt Stykket uden Hoved, Horn og Hale eller over 32 Pd. af Vægt Styks ket med diffe Ertremiteter, samt Bof-| fel Pl. ang. Told- og Conf. Fr. felhuber, for Gar verier Skind og guder af stort Qvæg og Heste af Vægt Stykket faltede over 56 Pd Indførsels: told. Tranfita 30 Jan tolb. Rd. St. Rd. St. frie uden Hoved, Horn oghale eller over 64 Pd af VægtStykket med disse Extremite: ter, for Garverier Sólv i Barrer I Lod frie 8 II I-> 7 87 Talglys Danmark = I Skpd Norge AM 3 53 Wed 362 § D: Hvide Cattuner kan til og fra trives Oplaget 50 Pd ab Gangen. Ved 377 §: (Forandret, saavidt Rigbenhavn angaaer, ved Fr. 20 Sept. 1805). i de andre i Rieben: danske og havn. norske Ste der. Rd. St. Rb. St. Hvede til Brændeviin 1 Tb el ler 14 kpd I 72 88 deviin andre Kornvarer til Bræn + Kliid og andet Rornaffald til Brændevin Id I Id I 56 72

  1. 56 F

56 Sukkervand til Brændevin 136 Potter F 22 = 14 Sukkerskum til Brændeviin 102 Potter = 22 F 14 Siruv til Brændeviin 100 Pe Mallast til Brændeviin 102 56 35 Potter 2 76 I 72 vaat Sukker til Brændeviin 200 Pb 2 76 I 72 Ved Pl. ang. Tolds og Cons. Fr. 30 Jan. 4 Febr. 8 Febr. Red 379 § 6.) Konge- og andre frie Reiser i de Kiøbstæder, hvor Vognmandslauget forretter dem for sædvanlig Vognmands Tart af Kemner Kassers ne; imod at Attest af Magistraten eller Byfogden meddeles Vognmanden, hvilken Attest afleveres til Consum tions Betienten paa det Sted, hvortil Befordringen er bestemt. Verbot der Einfuhr aller rohen Wolle aus oder über Holland (f. Schleswig). P. 389. Fr. ang. Qvarantaine Væsenet i Dans mark og Norge (*). Cancel. p. 26.) See Instr. f. Lotserne I Mart. 1805. og, ang. de fra Nordamerica kommende Skippere, Pl. 15 Maj 1805. Gr. Da Kongen med Henfrn til de farlige smittende Sygdomme, hvoraf adskillige Steder i og udenfor Europa i den senere Tid ere blevne angrebne, har fundet nødven digt, at udvide de Foranstaltninger, ved hvilke Hans Undersaatter kunne betrygges mod lignende Farer; faa har Han ladet samtlige i Hans Riger og Lande hidtil gieldende Anordninger, Qvarantaine Væsenet betreffende, noiagtigen giennemgaae, og tillagt famme de Forandringer og nærmere Bestemmelser, hvorved deres vigtige Diemeed, som er, at afholde flige Landeplager fra Hans Grændser, end sikkrere kunde ventes opnaaet. Og ligesom Han, efter de af Ham prøvede og bifaldte Grundsætninger i denne Sag, vil tillægge vedkommende Øvrigheder og Sundheds- Commissioner de videre fornødne Befalinger i denne Hens seende, saa har han eg, paa det at enhver af Hans Undersaatter kan vorde underrettet om, hvad han har at agte paa (Under 15 Mart. 1805 er ogiaa en avarantaine Fr. udgivet paa Tods for Slesvig, Holsteen, Vinneberg, Ranjan og Altona. Fr. om Qvarantaine Vasenet. 1-2 §. paa, for at medvirke til det fælles Diemeed, ladet alt, 8 Febr. hvad her til Lands vedkommer varantaine Væsenet i Almindelighed, inddrage i denne Fr., ved hvilken alle for Danmark og Norge tilforn udgangne Frr. og særdeles Befalinger, angaaende Foranstaltninger med smittende Sygdommes, Indbringelse i disse Riger, formedelst Skibsfarten, aldeles skal være ophævede; hvorbos Kon gen er betænkt paa, ved en lige Anordning, at foreskrive de samme Regler for begge Hertugdommene. I Overeensstemmelse hermed befales folgende: 1.) Ligesom allerede Sundheds- eller Qvarantaine Commissioner have været anordnede i adskillige af de vig tigste Soestæder i de Kgl. Riger og Lande, saa skal end videre i enhver af de øvrige Søestæder sammesteds, hvor Skibe fra fremmede Steder kunne ankomme, være nedsat en Sundheds Commission, bestaaende af en Øvrighedsperson, Stedets Physicus eller anden Læge, en af de Kgl. Soe: Officerer, saafremt nogen sig der paa Stedet opholder, eller en anden soekyndig Mand, tilligemed den, som sammesteds fører overste Opsyn med Toldvæsenet, eller hvem Kongen ellers maatte finde fornødent at lade udnævne. Samtlige disse Commissioners Pligt og Forretning skal være, nu og i Fremtiden, naar smit tende Sygdomme herske uden for Landet, da at forestane og drage Omsorg for de Foranstaltninger, som til saadanne Sygdommes Afværgelfe ere fornødne. De skal og, pas det at med fælles Kræfter kan virkes til eet Diemeed, for Qvarantaine Directionen i Kiebenhavn anmelde ethvert i deres District indtruffet Tilfælde, som fra Avarantaine Væsenets Side maatte fortiene Opmærksomhed, og til be meldte Direction indberette, hvad af dem i Anledning deraf er eller bliver foranstaltet. 2.) Til i samme Hensigt at holde Orden veb Krster og Strande udenfor Seestæ derne, skal ethvert Ssedistricts Amtmand, forsaavidt iffe Fr. om Qvarantaine-Vesenet. 2-4 §. 8 Febr. ikke han selv, eller i Danmark vedkommende Herreds eller Birkefoged, i Norge vedkommende Sorenskriver eller Foged, boer Kysten saa nær, at nogen af dem i mø dende Tilfælde snart kan fage Underretning om hvad fores gaaer, og give Befaling og Anordning til, hvad ffee ber, conftituere en eller anden kyndig og anseet Embeds: eller anden Mand, hvilken, saavidt Foranstaltninger til smita tende Sygdommes Afværgelse fra Kysterne angaaer, fan træde i Øvrigheds Sted, og vaage over det fornødne, i al Fald indtil Befalinger fra Amtmanden ere indhentede. Saavidt det er mueligt, bør, i det mindste paa hver 2 Miil, være en saadan virkelig eller conftitueret Øvrige hedsperson, og Almuen, hvor nogen constitueres, una berrettes om, hvo det er. 3.) Sundheds: Com missionerne i Seestæderne og Ovrighederne i Sees Districterne skal giøre fælles Sag i forbemeldte Forrete ninger, til hvis Fremme alle de dem underordnede, samt andre Kgl. og offentlige Betiente, især Tolds, Consumtionss og Politie-Betiente, Havne-Fogder i Stæderne, Lehnsmænd, Sognefogder, Bondefogder, Brandfogder, Toldbetiente, Lobs-Oldermænd og Forbiergere paa Landet, skal gaae dem velvilligen og virksomt til Haande. Og ligesom det i Ala mindelighed er Pligt for menige Almue i Kiøbstæder og paa Landet, ved saadan Leilighed at møde til Wagthold og anden Tieneste, naar tilsiges, saa paaligger dette især bem, der til Borger-Værn, Land-Værn, Kystmilits, eller Kgl. Soe Tieneste ere indskrevne. I fornødent Fald kart Opsynet ventes skiærpet ved militaire Commandoer fra næra meste Garnisoner. 4.) Naar i noget Land, fra hvil Tet Skibsfart og Handel til de Kgl. Riger og Lande i Eus ropa kan føres, pestartet Sygdom, efter derom inbloe ben Efterretning, er udbrudt, fal Qvarantaine Direc tionen i havn under fit Navn bekiendtgióre saadant, web Skrivelser til Sundhebs Commissionerne og Øvrighe ber Fr. om Qvarantaine Væsenet. 4-6 §. berne, som og i den Khavnske Handelstidende og de Rets 8 Febr. lingske Tidender, samt i de Provincial Blade, som ellers trpkkes i begge Riger. Lige Bekiendtgiørelser skal og flee fra samme, near Sygdommen nogensteds saaledes er standset, at ingen Fare derfra er at befrygte. Skulde det hænde, at et Skib kunde til nogen Havn bringe tid. ligere Efterretning om faadan Sygdoms Udbrud nogensteds, end den til Qvarantaine-Directionen er indløbet og derfra bekiendtgiert, da skal Skipperen, eller den, som Skibet fører, derom give Forklaring til nærmeste Sundheds- Commission, og faafremt han kommer fra det Sted, hver Sygdom er udbrudt, underkaste sig den Qvarantaine, Commissionen maatte bestemme; og skal samme Commis fion da ufortøvet, ved Skrivelse til parantaine Directio nen, og ved Bekiendtgiørelse i den offentlige Tidende, sem nærmest trykkes, meddele den Underretning den har faaet, naar samme kan ansees paalidelig. 5.) Fra den Tid af, da det er kundgiort, at vestartet Sygdom paa fremmede Steder er udbrudt, og indtil fra Avarans taine Directionen offentligen er anmeldt, at Sygdommen ikke alene er ophørt, men at Varer, uden Frygt fer. Smitte, der fra Stedet kan føres, maae fra intet Skib, fremmed eller indenlandsk, fra fremmed eller indenlandse Sted, Nødstilfælde undtagne, sættes folk eller Gods i Land nogensteds, ved Kyster eller Udhavne, med mindre Stibet fra en indenlandsk Soestad har Sundheds: Bes viis, og samme ved Landingen kan forevises. Det er Lodstilfælde, naar et Skib indstrander, eller Mand- Sabet ved Storm nødsages til at forlade Skibet og sætte i Land, eller naar Skipperen af Mangel paa Vand og Fø demidler, eller formedelst andet Uheld, nødes til at søge Hielp, hvor denne kan findes. 6.) Alle Skibe, som ankomme til Soestæderne i forommeldte Tid, skal være de der værende Sundheds Commissioners Opsigt og Uns Fr. om Qvarantaine-Væsenet. 6-7 §.. 8 Febr. Undersøgning undergivne, og følgelig for Commissio nen anmeldes; men efter Stedet, hvorfra de komme, og Omstændighederne, der giøre dem mistænkelige eller ikke, retter sig faavel Anmeldelsen og Undersøgningen selv, som de Foranstaltninger, hvilke derpaa grundes. Og ba diffe Foranstaltninger ei alene have Hensyn til Skib og Ladning, men og kan vedkomme det paa Skibet værende Mandskab og Passagerer, saa paalægges det enhver Skipper, som er Kgl. Undersaat, paa enhver Reise at have et Exemplar af denne Anordning ombord, og at giøre sammes Indhold bekiendt for alle med Skibet farende Personer, samt advare enhver af disse om, at holde sig de her foreskrevne Regler efterrettelige, forsaavidt ham maatte vedfomme. 7.) Imod de Skibe, som komme fra inden landske Stæder, eller fra fremmede Lande, om hvilke ingen Bekiendtgiørelse i Henseende til pestartet Sygdom er given, kan ikke være Mistanke, med mindre de paa Reifen have haft Samqvem med noget smittet eller mistænkeligt Skib, eller selv have haft, eller have smittende Sygdom inden Borde. I Henseende til saadanne Stibe har altsaa Stedets Sundheds-Commission alene at besørge, at Skipperne, som føre dem, ved en paalidelig og paa beqvemt Sted posthavende Lods, Havnefoged, Told- eller Consum tions-Betient, eller anden af den dertil betroet Mand, ved Ankomsten, eller førend nogen træder i Land, adspørs ges: a) vorfra han kommer? b) Om Skibet paa Netfen har haft, eller ved Ankomsten har nogen Syg eller Dod inden Borde? c) Om det paa Reisen har haft Samqvem med noget andet Skib, faaledes, at Folk eller Gods ere komne fra det ene Skib til det andet? Dere som Skipperen besvarer de tvende sidste af disse Spørgsmaal med "Zei," kan den, som er betreet til at spørge ham, tillige være bemyndiget til at tillade ham og flere fra Stibet at gaae i Land, dog at han strap melder sig for Fr. om Qvarantaine-Besenet. 7-9 S. for den af Sundheds Commissionens Medlemmer, til 8 Febr. hvem Commissionen overdrager at modtage deslige Anmetdelser, hvilket Medlems Navn skal, efter Commissionens Foranstaltning, og for at forekomme Ophold, blive Skipperen paa Stedets Toldcontoir bekiendtgiort. Maar saadan Anmeldelse er giort, og ingen Aarsag haves til Mistanke mod Skib, Ladning eller Mandskab, meddeles Stipperen en Attest fra Stedets Sundheds- Commission, der indeholder: at Skibet kan tilstædes frie Samqvem med alle Kyster og Stæder i de Kgl. Riger og Lande. Men vise Skipperens Svar, at Stibet, som forammeldt, har paa Reisen haft Samqvem med andet Skib, eller at det har haft Syge eller Døde ombord, da maae hver ken han eller nogen anden, ei heller mindste Gods tilstædes at komme i Land, førend Sundheds- Commissionen har foranstaltet nærmere Undersøgning, og dertil givet Tilladelse. 8.) Mistænkelige ere alle de Skibe, fom: a.) ankomme fra Lande eller Stæder, i hvilke pestartet Sygdom har yttret sig; b.) have Varer ombord, soms ere komme fra disse Lande eller Stæder, eller der emballerede; c.) have paa Reisen haft eller ved Ankomsten have nogen Syg, hvis Sygdom til de ondarteve og smittende kan henregnes; eller d.) have i Søen eller under Land haft Samqvem med noget Skib fra smittede eller mistænkelige Steder, saaledes at Folk eller Gods ere komne over Og til diffe Slibe er det fra det ene Skib til det andet. især, at Sundheds Commissionernes Opmærksomhed skal være henvendt. 9.) Paa det at saadanne Skibe, mod hvilke der haves Grund til Mistanke, firar kan vorde kiendte og afsondrede fra andre, skal diffe, ved Ankomsten til Kgl. Havne eller Kyster, tilkiendegive sig ved et særskildt Flag, hvilket skal hidses fra Stortoppen. Alle Skibe, som tilhøre Kgl. Undersaatter, skal derfor, hvad enten de fare paa lange Reiser, eller de seile i Nordsøen, XIV Deel. Østers M Fr. om Qvarantaine-Væsenet. 9-10 §. 8 Febr. Østersøen og indenlandske Farvande, stedse være forsynede med det til saadant Brug anordnede Flag, hvilket skal være af grøn farve, og omtrent 2 Alen i Firkant. Saa fal og ethvert indenlandsk Skib medhave en Blik Kasse (*), med Laag og vedhæftet liden Jernkiæde, hvori en Snor kan fastgiores, til Brug i saadanne Tilfælde, som herefter ommeldes. Hvad fremmede Skibe angaaer, da siden disse ei altid kan formodes at have lignende Flag ombord, skal ake Lodser, dermed være forsynede, naar de gaae ud med deres Baade, i den Tid, det er befalet at have Agtsomhed paa ankommende mistænkte Skibe, paa det at saadanne Flag i fornødent Fald af dem kan overlades Skips perne, mod 2 Ndles Betaling for hvert. Til Kiebstædernes og Byernes Lodser anskaffes diffe Flag første Gang for Byens Kemner- Kasses Regning, men paa Landet og ved Kysterne vil Kongen Selv lade dette besorge ved Overlodserne. Er Skibet ikke ved Indseilingen bleven forsynet med forommeldte grønne Flag, da bør det tilkiendegive sig ved at hidse sin Nations Flag fra Stortoppen. 10.) Naar noget saadant mistænkeligt Skib ankommer til nogen Soestad, og det paa den i 9 § befalede Maade har tilkiendegivet sig ved gront Flag, eller om dette ikke haves, da ved sin Nations Flag fra Stortoppen (hvormed det skal blive liggende, indtil nærmere Forholds-Ordre er given), eller Stedets Sundheds Commission ellers har Underret ning om, at det er mistænkeligt; da skal en eller flere af Commissionens Medlemmer, eller hvo Commissionen betroer til saadant 2Œrinde, helst en Lægekyndig, faasnart skee kan, begive sig ud til Skibet, gaae samme til Luvart, og, i det samtlige paa Dækket fremkaldte Mandskabs Paahør, ved Spørgsmaal fra Baaden affordre Skipperen bestemt

Samlingen af Srr. staaer, ved en Trykfeil: Blit Klaffe. Fr. om Qvarantaine-Vesenet. 10-11 §. ftemt og noiagtig forklaring om: "Hans og Skibets 8 Febr. Navn? Hvorfra han kommer, og hvilke Steder han paa fin Reise har anløbet? Paa hvilket eller hvilke Steder han har indtaget Ladningen, og hvilken Ladning? Om han har Sundhedspas eller ikke? Om han nogensteds har lagt i Qvarantaine, og da hverlænge og naar? Om han paa Reisen har haft eller nu har Syge eller Døde ombord, og da af hvilken Sygdom, saavidt han har kunnet stienne? Om han paa Reisen har haft Folk, eller faaet Gods. Breve eller Pakker, ombord fra andet Skib, og da fra hvilket, hvor og naar?" Disse Spørgs maale advares Skipperen at besvare faa sandfærdigen, fors han drister sig til, om og naar forlanges, med Eed at bekræfte. Hans Svar antegnes, hvorefter den eller de fra Sundheds Commissionen udsendte bestemmer ham Tid og Sted, hvor han skal fremlægge fine Skibs Documenter, og i fornedent Fald giøre nærmere Forklaring. Vægrer en Skipper sig ved at give neiagtigt Svar paa noget ham forelagt Spørgsmaal, eller at fremlægge hans Skibs-Documenter, faa forbliver Skibet under Afsondring og Be vogtning, paa hans Bekostning, indtil han afgiver det Forlangte. Befindes en Skipper, eller hvo Skibet fører, at have lagt Skiul paa Sandheden, eller at have giort urigtig forklaring, eller at have fremlagt urigtige Documenter, da ansees han, som den der har villet tils fnige sig forbuden Samqvem med Landet, og straffes saaledes, som denne Anordning i det følgende bestemmer. 11.) Efter de Oplysninger, som af en med mistænkeligt Stib ankommende Skippers Forklaringer og de fremlagte Slibs Documenter erholdes, bestemmer den Sundheds- Commission, som foranstalter Undersøgningen, om Skibet bør ligge i Losnings Ovarantaine i Christiansand, hver en afsondret og ordnet Qvarantaine Indret ning til Varers Losning og Enges Flandbringelse er foran- R 2 stal: Fr. om Qvarantaine-Væsenet. 11-12 §. 8 Febr. ftaltet, eller det kan forblive paa Stedet, hvor det er, i Observations Qvarantaine uden Losning, eller det kan fritages for begge Dele. 12.) I Christianfand i Norge, og ingen andensteds, skal alle de Skibe, fra hvilke Smitte især kunde befrygtes, lægges i Losnings -varantaine; altsaa blive strap dertil at henvise: Imo.) Skibe med Ladning af giftfængende, eller i giftfængende Emballage indsluttede giftfrie, Varer fra smittet Sted (d. c. fra noget af de Steder, som navnligen ere bekiendtgiorte for at være smittede, og fra hvilke Qvarantaine Directionen endnu ikke offentligen, har erklæret, at Varer, uden Frygt for Smitte, kunne føres), om no get saadant Stib endog maatte have Sundhedspas, som kan være udstædt før eller efter at Sygdommen paa det smittede Sted var herskende. 2do.) Skibe med Ladninger af giftfængende, eller i giftfængende Emballage indsluttede, Barer fra mistænkte Lande (d. e. de Lande, i hvilke de med pestartet Sygdom smittede Steder ere be liggende), naar Skibene ikke medhave formelige Sundhedspaffer, af hvilke, saavelsom af Skibenes øvrige Documen ter, tan erfares, at ingen pestartet eller smittende Sygdom sporedes paa det Sted, hvorfra Skibet er udgaaet, paa den Tid, da det var der, ei heller i den omliggende Egn, og at Varerne ere indtagne paa Steder, hvor ingen Smitte er sporet. 3tio.) Stibe, i hvilke paa Reisen fra forbemeldte Lande og Steder, eller ved Ankomsten her, er funden eller findes saadan Sygdom blandt Mandskabet, som kan anfees for pestartig smittende. 4to.) Skibe, som i Søe eller under Land have haft Samqvem med smittet Skib, eller Skib fra smittet Sted, og fra samme har faaet Folk eller Gods ombord. Alle disse Skibe skal udloffes i Christiansand, hver med Varerne og Mandskabet skal forholdes efter de strænge Qvarantaines Regler, i Overeensstemmelse med hvad ved andre lige Ind- rets Fr. om varantaine Vesenet. 12-14 §. retninger er brugeligt. Paa Grund heraf, bor enhver 8 Febr. Skipper, der veed fit Skib at være i noget af forommeldte Tilfælde, giøre sig al Flid for, uopholdeligen at anløbe Christiansands Havn i Norge; og dersom Vind eller Om stændigheder ei tillade dette, bør han søge nærmeste Havn derved, for derefter at gaae, faasnart det er mueligt, til bemeldte Christiansands estre Havn. 13.) Til Obs servations Avarantaine i Christiansand, og i enhver Soestad, hvor Sundheds Commission er nedsat, kan, maar ingen smitsom Syge paa Reisen eller ved Ankomsten har været eller er inden Borde, antages: a.) Skibe fra fmittede Steder, naar de have enten ingen Ladning, eller og Labning af ikke giftfængende Styrte-Gods, saas fom Salt, Kornvarer, og deslige. b.) Skibe fra de Lande, hvori smittede Steder ere beliggende, hvad enten de føre giftfængende eller ikke giftfængende Barer, naar Skibene medhave saadanne Sundhedspaffer og Documenter, som i 12 § No. 2 ere nævnte. c.) Skibe, som i Søen eller under Land have haft Samqvem med Skibe fra smittet Sted, uden fra samme at have faaet Folk eller Gods ombord, eller med Stib fra usmittet Sted i mistænkt Land, om de endog derfra have faaet Folk og Gods ombord. Diemedet af Observations Qvarantaine er, at forbinde med saa liden Tvang for Skibsfarten, som mueligt, den Forsigtighed, som, ihenseende til de i mindre Grad mistænkelige eller farlige Skibe, kan være fornøden. 14.) Paa det at ethvert Skib, som kunde blive pligtigt til at holde nogenslags varantaine, kan, lige med andre, finde al den Hielp, som til dets Sikkerhed er fornøden, skal Lodser ne, naar noget Skib kommer under Kysterne, og gior Signal for Lods, ikke alene anvende yderste Flid for at komme ud til Skibet, men endog uvægerligen gaae om bord paa samme, naar saadant forlanges, for at bringe R 3 det Fr. om Qvarantaine Væsenet. 14 §. 8 Febr. det til sikker Havn eller Ankerplads. Dog maae Lodsen, naar han er kommen ombord paa Skibet, ikke forlade dette, førend Stedets Sundheds Commission, hvor han ankommer, dertil har givet Tilladelfe, og foreskrevet ham de Regler, som han har at iagttage. Juiedens Lodsen er ombord, bliver han tillige at betragte som en af Sundheds- Commissionen udfent Opsynsmand, i hvilken Egenskab bet paaligger ham, at underrette den Skibførende om Hvad han, ifølge denne Anordning, har at iagttage, ligesom og Lodsen har at paasee, at saadant noie efterleves, og derfor at være Sundheds-Commissionen ansvarlig. For den Tid Lodsen saaledes opholder sig ombord, stal ham bes tales 1 Rolr D. C. daglig, foruden de sædvanlige Lodspenge, og derhos en billig Gotgiorelse for hans Hiemreise; hvilken Gotgierelfe, naar Skipperen og Lodfen ikke derom kan blive eenige, bestemmes af Sundheds Commissionen. Dersom Beir, Tid og Omstændigheder tillade det, kan den Skibførende advare Lobsen om, at denne, uden at gaae over i Stibet, maae lodse det, ved at feile foran i sin Baad; men naar Lodsen erklærer, ikke at kunne paatage sig dette, under sin Ansvarlighed, skal Skipperen være pligtig at imodtage ham ombord. Begiærer Skipperen, at Loosens Folk skal, tilligemed ham, gaae over paa Skibet, da blive de alle underkastede de samme Regler, som ere bestemte i Henseende til Lodsen, og enhver af dem tilkommer da den samme daglige Gotgiørelse, som Lodsen felv; men kommer flere ombord, end Skipperen forlanger, da bestemmer Sundheds-Commissionen, hvorvidt diffe kan være berettigede til Gotgiørelse. Hvor et saabant Skib kommer ind, skal det lægges paa en god Ankerplads, men, saavidt mueligt, affides fra andre Skibe, og vedblive at føre det i 9 § befalede Signal Flag. Dersom fammesteds er Fæstning, Batterie eller Bagtskib, bør det lægge sig under fammes Ranoner og der forblive, indtil det er Fr. om Qvarantaine-Besenet. 14-18 §. er meddeelt nærmere Forholds Ordre. 15.) Da 8 Febr. Bestemmelsen af Qvarantainen for endeel beroer paa, om Varerne, som et Skib har inde, kan henregnes til giftfængende eller ikke giftfængende, saa stal Qvarantaine Directionen, i Anhang til denne Anordning, bekiendtgiøre en Fortegnelse over ethvert Slags. 16.) I Tilfælde at noget Skib, som efter sin Ladnings Beskaffenhed, og Øvrige i 13 § anførte Omstændigheder, har Abgang til Observations Qvarantaine, maatte indehave nogen Deel fængende Varer, ikke større, end at de paa Skibet selv beherigen kan luftes, reges og renses, da skal dette ikke være hinderligt i, at Skibet kan tillades Observations ava rantaine, imod at denne forlænges, og disse Varer, efter vedkommende Sundheds-Commissions Forskrift, paa Skibet selv behandles. 17.) Naar et Skib, efter at være gaaet ud fra smittet Sted eller mistænkt Land, med eller uden Ladning, har lagt under formelig varantaine paa noget af de udenlandske Steder, hvor fuldstændige Qvarantaine Indretninger ere, eller i Christiansand, og det, forsynet med behørigt Bevis desangaaende, ikke siden har anlebet noget befængt Sted, eller haft Samqvem med noget befængt eller mistænkt Skib, ei heller paa Reisen har haft eller har nogen Syg eller Dod inden Borde, kan det fritages for al Qvarantaine, og, faafnart Under. søgningen af vedkommende Sundheds- Commission er tilendebragt, tillades uhindret Landing for Folk og Losning for Varer. 18.) varantaine-Tiden bliver: A.) near Sygdom findes inden Borde, som kan anfees for farlig smittende: ikke under men vel over 40 Dage, for Stib, Mandskab og Barer, efter Omstændighederne og vedkommende Qvarantaine Commissions Bestemmelse. B.) naar ingen faadan Sygdom findes inden Borde: a.) for Varer, som efter 12 § skulle have Losnings: Qvavantaine, 40 Dage. h.) for giftfængende Vas R 4 rer, Fr. om Qvarantaine-Besenet. 18 §. 8 Febr. rer, som efter 16 § kan tillades Rensning i Obferva tions Qvarantaine, ligeledes 40 Dage. Dog dersom Skipperen, eller den, som ellers staaer for Varerne, vil, for at forkorte Tiden, beviisligen nedsænke dem i Søen til Forblivelse, kan Stibet, fra den Dag af, da dette er skeet, ansættes til saadan Observations Avarantaine, som det vilde have faaet, naar bemeldte Varer ikke havde været ombord. c.) for Varer, som ellers efter 13 § kan ligge i Observations-varantaine uden at losses: a.) naar Stibet er kommen fra smittet Sted, 14 Dage; b.) naar det kommer fra mistænkt Land med Sundheds pas og Documenter efter 12 § No. 2, 4 Dage. I alle Tilfælde, naar Skibe have Varer inde, retter Ova rantaine-Tiden for Skib og Mandskab sig efter den for Varerne. Er varantainen for tomt Skib eller for Mandskab alene, da skal, saafremt 30 Dage ere forløbne, fra den Tid, da Skibet gik ud fra smittet eller mistænkt Sted, eller har haft Samqvem i Søen med mistæn keligt Skib, alene 4 Dage bestemmes, efter at Skibets Mandskab selv og alle dets Klæder gientagne Gange ere regede. Men ere ikke 30 Dage forløbne, lægges til de bemeldte 4 Dage faa mange, som mangle i de her nævnte 30 Dage. Naar nogen Lods eller anden har haft Samqvem med noget quarantaine pligtigt Skib, før eller imedens det ligger i Qvarantaine, skal varantainen for ham rette sig efter den for Skibet eller dets Mandskab. Tiden for Losnings Ovarantaine begynder fra den Dag af, da de sidste Varer loffedes. Den for Observations-Qvarantaine fra den Dag, da Qvazantainen af vedkommende Commission bestemmes. Der som nogen Omstændighed under Qvarantainen viser sig, fom giver nye Mistanke mod Mandskab eller Varer, faasom: om nogen af Mandskabet bliver syg, om Ungivelsen af Barer findes urigtig, o. f. v., da fal Tiden efter Om: Fr. om Qvarantaine-Vesenet. 18-20 §. Omstændighederne og vedkommende Sundheds- Commis: 8 Febr. fions Bestemmelse forlænges, eller begynde fra nye af, eller Skibet henvises til Losnings-Qvarantaine i Christiansand. Dette skal især og ufortovet skee, naar Sygdom formærkes inden Borde, som kan ansees for at være farlig smittende. 19.) Medens Skibe ligge under Losnings Qvarantaine i Christiansand, eller under Ob servations Qvarantaine der eller andensteds, skal be Reglementer og Ordres, som til vedkommende Commissioner paa ethvert Sted om varantaine ere eller vorde givne, neie iagttages; i Særdeleshed vaages over, at Skibene, som ligge under Qvarantaine, stedse holdes afsides fra andre Skibe og Fartsier: at de imidlertid have grønt Flag fra Toppen: at lige Flag føres af den eller de Baade, som efter Sundheds Commissionens Foranstaltning bruges til at fare til og fra Borde: at ingen, i hvo det er, kommer fra Landet, eller fra andre Fartsier til Qvarantaine -Skibene, undtagen de, som Commissionen udsender, og ingen fra Skibene til andet Sted eller paa anden Maade, end Commissionen anviser: at alt, hvad Commissio nen ellers foreskriver til Luftning, Røgning og Rensning af Skib, Folk, Klæder, Gods og Varer, rigtigen iværksættes: at en eller flere af Commissionens betroede Opspnsmænd, enten paa Skibet selv, eller i Baade nær samme, har Tilsyn med den tilbørlige Orden, og at, forsaa vidt disse Opsynsmænd eller nogen anden, i hvad Tilfælde det kunde være, have haft Samqvem med nogen af et Qvarantaine Skibs Folk, eller vedrørt Gods eller Varer fra samme, de da afsondres til lige Qvarantaine med Sti bet, eller længere efter Omstændighederne, samt at de røs ges og renfes, ferend dem tillades frie Omgang med an dre. 20.) Behøves der Bud i Land fra et quarantaine pligtigt Skib, eller fra Skib, som allerede er taget under varantaine, og dette ei af den ombord R 5 væren= Fr. om Qvarantaine-Basenet. 20 §. 8 Febr. værende Lods eller Opsynsmand, ifølge dennes Instruk tion, kan besørges; kan Skipperen tilkiendegive saadant, ved at hidse Flag i Siouv. Paa dette Signal skal en eller flere af de Personer, som dertil af Sundheds: Commissionen ere udnævnte, ftrar være pligtige til at feile ud til Skibet, for at erfare Skipperens Forlangende, og bes førge Budet, imod billig Betaling. Forbliver Skibet no: gen Tid paa Stedet, kan Sundheds-Commissionen bestemme et Fartsi fra Land, til at være bestandigt Sendebud fra Skibet, og dersom de Vedkommende et kan blive eenige om Betalingen, bør denne fastsættes af Sundheds-Commissionen. I øvrigt maae ingen i de Baade, som komme til et saadant Skib, enten tage noget Toug fra Skibet, eller røre noget derfra, førend det har været kastet i Søen, eller er bleven afskyllet i Søevand. Vil Skipperen sende Breve eller Papirer i Land, da er det den ombord værende Opsynsmand, eller om ingen saadan er ansat, da Skippe ten selv, tilladt, at lægge saadanne Papirer i den tilforn (9 §) omtalte Blik Kasse. Der hæftes da en Snor ved den paa Kassen fastgiotte Jern-Kiæde, hvorefter Kassen, tilligemed Enden af Snoren, holdes i Soevandet; og da er det Folkene i den ved Skibet liggende Baad tilladt at affficere Snoren ved Kiæden og at føre Blik-Kaffen i Land. Den saaledes modtagne Kasse afleveres uaabnet, og uden at noget, som er deri, røres, paa det Sted Sundheds- Commissionen bestemmer, hvor et Medlem af denne, med behørig Forsigtighed, udtager Papirerne med Jerntænger, trækker dem igiennem Eddike, roger dem, og sender dem fiden til deres Bestemmelse. I den samme Kasse kan og de Penge lægges, fom gives i Betaling for Baaden, eller til andet Brug. Men de maae ligefaalidt som Papirerne udtages af andre, end et af Sundheds- Commissionens Lemmer. Er det Metal Penge, da afvaskes de stærkt i Søevanb; men bestaae de af Banco Sebler, behandles diffe lige= Fr. om Qvarantaine-Vasenet. 20-24 §. ligesom de øvrige Papirer. 21.) Bover nogen uden 8 Febr. Commissionens Tilladelse at gaae fra eller til Qva rantaine-Skib, eller derfra at føre Gods i Land eller til andre Fartsier, skal de, naar det formærkes, derfra afholdes med Magt, saafremt Advarsel ikke frugter; og tager nogen veb saadan Leilighed, for sin Modtvilligheds Skyld, ved Skud eller paa anden Maade, Skade paa Liv eller Lemmer, da tilskrive han sig det selv; Har han uhin. dret eller ubemærkt fuldbyrdet sin Forseelse, straffes han faaledes som denne Frs 39 § bestemmer. 20 22.) Paa det at den fornødne Orden kan holdes, skal Sundheds- Commissionerne i de Séestæder, hvor der kan ventes, at Skibe kan blive lagte under Observations-Ovarana taine, være betænkte paa, at vide sig paalidelige Folk til, i Tilfælde, at kunne ansættes som Vogtere eller Opfynsmænd paa Skibene, eller ved samme i vagtholdende Baade; samt een eller flere Baade til Brug i Qvarantaine: Tiden; og endelig, efter ethvert Steds Beskaffenhed, saadanne Leis ligheder, hvor Brevskaber kan reges og renses, hvor Skipperne kan komme i Land, og, afsondrede fra andre, giøre Forklaring, naar behoves, hvor en eller anden Person, som i lovligt Wrinde efter Commissionens Anvisning, eller ved Tilfælde, kan have haft Samqvem med mistæn keligt Skib, kan holdes i Qvarantaine, og Qvarantaine Bandene kan lande og ligge i Afstand fra andre Bande. 23.) Naar Ovarantaine-Tiden er udløben, lader vedkommende varantaine eller Sundheds-Commission, ved Undersøgning paa samme Maade, som da Skibet ankom, sig give Bished om, at alt Mandskabet paa Skibet endnu er sundt, og naar dette befindes, meddeler den Skibet formeligt Qvarantaine Beviis. Forinden dette af Skipperen er modtaget, er han ikke løst fra Qvarantainen. Skulde han forinden dette er erholdt, affeile, straffes han efter denne Unordnings 39 §. 24.) Hvad i det fore= Jr. om Qvarantaine-Vesenet. 24-27 §. 8 Febr. foregaaende er fagt om Skibes Qvarantaine, gielder baade om Brigs: og handels Skibe, indenlandske og fremmede, som vil lande Folk og loffe Varer nogensteds i Kongens Niger og Lande, ligesom og om Handels Skibe, der vil paffere Øresund og 25elterne til Østersøen, og da standse ved Helsingøer, Nyeborg eller Fridericia, for der at klarere. 25.) Duster en til Øresundet kom mende Skipper, hvis Stib er pligtigt til Obfervations: Qvarantaine, at gaae fra gelsingøer til Rigben Havn, for der at ligge under Qvarantaine, kan dette sil- Lades, imod at han, efter den fra Sundheds: Commissio nen i Helsingøer ham givne Anviisning, gaaer op med varantaine Flag fra Stortoppen, og lægger sig paa det Sted ham anvises. 26.) Da en uforsigtig Omgang Hidtil ofte hav fundet Sted, med at bringe saadanne Pers foners Efterladenskaber, som paa Spe-Reiser ere dode, i Land fra Skibe, som ikke have været quarantais ne pligtige, og ved saadanne Afdødes Klæber Smitte letteligen kan udbredes; saa skal herefter enhver Skibfører, som er Kgl. Underfaat, være forpligtet til, naar nogen af Hans Skibs Mandskab eller Passagerer paa Reisen er død, inden Borde eller i Land, og deres Efterladenskab føres til noget Sted i de Kgl. Riger og Lande, endog om Skibet kommer fra sundt Sted, og hvad enten smitsomme Syger paa den Tid herske udenlands eller ikke, strax ved sin Ankomst melde for Stedets Sundheds Commission, at han har saadant Efterladenskab inden Berde, paa det at samme, efter den af Commissionen givne Forskrift, kan blive behandlet, forinden noget deraf til Skifte Retten eller an dre Vedkommende udleveres. 27.) Da Undersøgningen om ankommende Skibe, i Tider, da farlige Syger herske udenlands, stal saaledes, som i det foregaaende er anført, være bunden alene til Seestæderne, saa bliver i faadan Tid i Søedistricterne udenfor Søeftæderne ales Fr. om Qvarantaine-Besenet. 27-31 §. 28.) Naar et Skib viser sig for alene at paafee: a.) at ikke Folk eller Gods fra noget 8 Febr. Skib bringes i Land, førend der er Vished om, at Skibet ikke er mistænkeligt. b.) at ved Leilighed af Strandin ger, og andre Nødstilfælde, Hielp kan gives uden at Lan det sættes i Fare. nogen Kyst eller Havn, og det mærkes, at der haves Hensigt til at sætte Folk eller Gods i Land, skal vedkommen de Lodser, eller andre nærmeste Strandbeboere, advare om, at Landing af Folk eller Gods ikke kan tillades, med mindre der medbringes Beviis fra en indenlandsk Sundheds Commission. Haves dette, skal det bringes næste vedkommende Øvrighed, som tillader Landing; haves dette ikke, henvises Skibet til nærmeste Søestad. 29.) Medens dette foregaaer, maae hverken Folk eller Gods fra Skibet komme i Land, ei heller nogen fra Land gaae ombord. Al Samtale med Folkene paa Skibet bør skee fra Baade, som holde sig til Luvart i nogen Ufstand fra Skibet. Dersom nogen, den givne Advarsel og Henvisning uagtet, vil søge at gaae i Land, ber de derfra afholdes med Magt. Kommer nogen ubemær ket i Land, stal de vises tilbage til deres Skib og enhver afholde sig fra Omgang med dem. 30.) Ved Far ten igiennem Øresund og Belterne er det ikke usædvan ligt, at Skippere lade sig og andre fra Skibet sætte fra Borde ved Strandkanten, for over Land at gaae til Helsingeer, Nyborg eller Fridericia. Dette kan i nærværende Tid og ellers, naar Qvarantaine - Foranstaltningerne, som nu, ere satte i Virksomhed, ikke tilstædes. De mane alene sættes i Land til forommeldte Steder selv, og ingen Lods, Fisker eller anden, til andet Sted befordre dem, ligesom ikke heller Strandbebeerne maae tillade dem, at lande paa Kysterne. 31.) Jblandt de Skibe, paa hvilke i Søedistricterne bør haves meest Opmærksomhed, ere de, som fra Søestæderne ere henviste til Qvarantaine i Chris Fr. om Qvarantaine-Besenet. 31-33 §. 8 Febr. Christiansand, fordi disse ere at ansee iblandt de farlige. Paa det at saadant Skib kan kiendes, skal den Sundheds- Commission, som henviser det, ufortovet give skriftlig Underretning om Stibet og Skipperens Tavn, samt en saa omstændelig Beskrivelse over Skibet, som mueligt, til nærmeste Øvrigheder i Søedistricterne, disse igien strar meddele Underretningen og Beskrivelsen til næste Øvrigheder, og faa fremdeles fra District til District, langs See Kysterne, for at faadant Strandbeboerne kan bekiendtgiøres ved Kirkestævne, eller paa anden Maade. Biser et saadant Skib sig nogensteds under Kysterne, stal bet strar nærmeste Øvrighed tilkiendegives, og Strandvagter af Strandbebeerne holdes, indtil Skibet afgaaer, for, Medstilfælde undtagne, at afværge al Landgang. 32.) Skulde formedelst Mangel af Vand eller fødemidler et Skib søge Landet, da kan det tillades Folk fra Skibet at hente Band, og Fødemidler dem overlades, men de bør da, saafremt der kan haves mindste Formodning om, at de komme fra mistænkt Skib, stedse holdes i behørig Afstand, d. e. i det mindste 50 Skridt, fra landets Be- .boere. Det, dem overlades, bør henlægges til dem, til selv at tage det, og det, de betale, ligeledes henlægges. Er det klingende Mynt, bør de afvaske samme i Søes Vand; er det Sedler, behandles de paa samme Maade, som i 20 § er foreskrevet. 33-) Indstrander Skib, maae det ikke være det strandede Mandskab formeent, at redde sig til Landet. Heller ikke bør Folk fra Landet holde sig tilbage fra at komme de strandede, saa snart og saa meget mueligt, til Hielp; men saavel de, der reddes, som de, der redde, bør holde sig afsondrede fra andre Strandbeboere, indtil af Øvrigheden, som ufortøvet om Strandingen bør underrettes, er skeet Undersøgning i Overeensstemmelse med 7 og 10 §; og erfares det da, at Skibet kommer fra smittet Sted eller mistænkt Land, eller fan Fr. om Qvarantaine-Væsenet. 33 §. 261. 1805. kan have Smitte inden Borde, al noie iagttages: 8 Febr. A.) i Henseende til folkene: At de i Land komne, ligesom og de, der have reddet dem, vedblive at holde sig affondrede og i behorig Frastand fra andre. At de afføre fig deres egne Klæder og, saafremt de ikke ved Stranding og Biergning allerede ere overskyllede, vaske sit Hoved og hele Legemet med Soevand. At dem gives andre rene Klæber til Brug, og at deres egne af dem selv udskylles i Soevand, og derefter tørres og udluftes. At de begive sig til et, saavidt mueligt affides liggende, og af Øvrighe anvist Huus, hvor ingen anden maae opholde sig. At de der forsynes med fornødne Fødemidler. Ut Huset hotdes under streng Vagt, for i fornøden Afstand at hindre al Samqvem med andre. At hvad dem bringes af Klæ der eller Fødemidler, eller andre Fornødenheder, aflægges udenfor Huset, og hentes af dem selv, efter at de, som bringe det, ere bortgangne. Ut nærmeste Sundhedsa Commission bestemmer, om og hvorlænge det biergede Mandskab, og de, som have bierget dem, bør holdes i Observations Avarantaine paa det Sted, hvor de indlægges hvilket skal rette sig efter de Regler, som i 18 § ere foreskrevne. B.) Henseende til Godset: At ingen maae begive sig til Stibet, efterat Folkene have forladt det, eller bierge endog det mindste af det strandede Gods, førend af Øvrigheden, efter Overlæg med nærmeste Sundheds- Commission, er bestemt, om og hvorvidt maae bierges eller ikke. Ut saadan Tilladelse ikke maae gives for de Skibe, som efter 12 § skal gaae til Losnings-Qvarantaine i Christiansand, hvilke Skibe, med hvad de indehave, bør antændes og opbrændes. At derimod fra de Skibe, som efter 13 og 16 § kan tages under Observations Qvarantaine, Biergning kan flee: Fra Skibet, naar a.) Skibet, førend noget derfra udtages, stærkt igiennemcages; b.) De giftfængende eller i giftfængende Emballage ind= Fr. om Qvarantaine-Basenet. 33 §. 8 Febr. indpakkede Varer nedsænkes i Søen; c.) Tonder og Kase fer, vori ugiftfængende Varer forefindes, afskylles i Seevand, helst paa Skibsdækket selv, og henlægges, efter Veirligets Beskaffenhed, een eller flere Dage paa Stranden; d.) Varerne af Skibet udtages, saa meget mueligt, ved Skibets eget Mandskab, og e.) efterhaanden som en Deel udtages, Regningen skeer paa nye. Paa Stransaavidt de ere den, naar a.) de i Land drivende Varer, giftfængende, opbrændes paa Stedet, uden at vores med Hænder; b.) Tender og Kasser, hvori ugiftfængende Barer, efterat være overskyllede af Søevand, henligge endnu een eller flere Dage bevogtede paa Stranden. Alt dette skal foregaae under Opsigt og Veiledning af den vedkommende Øvrighedsperson, eller en paalidelig mand, som han dertil ansætter, med hvem alle andre Betiente og Opsynsmænd, som ved Strandingen have Forretning, stal forene fig, for at fremme den fornødne Orden. I de Egne især, hvor Strandinger jevnligen forefalde, skal Øvrigheden udsee Zuse, som, efter Overeenskommelse med Beboerne, kan i fornødent Fald gieres ryddelige, for deri at indlægge de Personer, som i Strandings-Tilfælde bør for en Tid holdes afsondrede; ligeledes bør Øvrigheden være forud betænkt paa, hvorledes i sligt Fald de fornødne Klæder til Brug for Strandede kan være tilrede; alt imob billig Gotgiørelse til Vedkommende. Til Lye for det første kan hytter af Jord, Tang og deslige, i Forveien, efter ethvert Steds Leilighed opsættes. De udgifter, som til disse Foranstaltninger og Gotgiørelser kan forefalde, meldes til Qvarantaine-Directionen, sem besørger dem anviste. Derimod kan ingen Erstatning tilstaaes for Skibe eller Ladninger, som, i Følge den af vedkommende Øvrigheder eller Sundheds- Commissionen trufne Foranstaltning, opbrændes, nedsænkes i See, eller paa anden Maade tilintetgiores, eller beskadiges og forrin= ges Fr. om varantaine-Besenet. 33-36 §. ges i deres Værdie. Det overlades desaarsag enhver, selv 8 Febr. at drage Omsorg for sin Betryggelse i slige Tilfælde ved fornøden Assurance, da han ellers maae tilskrive sig selv 34.) Hvad som i 33 den deraf flydende Skade. er anført om Behandlingsmaaden af Gods, som med Skib indstrander, gielder ogsaa om Gods, som løst inddriver fra Havet, uden at man kan vide, hvorfra det kommer. 35) Kommer af strandet Mandskab fra mistænkeligt Skib nogen Syg i Land eller falder i Sygdom efter at være kommen i Land, skal det strap meldes Øvrigheden, og nærmeste Læge hentes for at ffionne om Sygdommens Beskaffenhed. Viser det sig da, eller det kan befrygtes, at Sygdommen er farlig smittenbe, da besørger Lægen alt hvad som udfordres til den Syges Kuur og Pleie, og Øvtigheden foranstalter alt hvad som til hans faa meget mues lige Afsondring fra de øvrige, som med ham ere biergede, eller have bierget, kan være fornødent; ligesom ogsaa Avarantainen derefter forlænges. 36.) Doer nogen af de Biergede, under Biergningen eller efter at være kommen i Land, og Skibet erfares at være smittet eller mistænkeligt, da skal Øvrigheden, som derom ufortovet bør underrettes, selv, og efter Overlæg med nærmeste Læs ge, foie alle muelige og de hurtigste Anstalter til: Liget strap bliver jordet i en Grav fire Alen dyb, i Nærheden af det Sted, hvor det er; At Klæderne, som der Dede har baaret og hvorpaa den har ligget, jordes med Liget eller brændes; Ut ingen uden de allernødvendigste Personer, og bå først de indstrandede, hvor Stranding et ffeet, ere nærværende; Ut hverken den Dede, eller det Toi, som omgiver ham, umiddelbar berøres med Hænder; At de, som behandle Liget, holde sig, saa meget mueligt, paa den Side, hvorfra Binden blæser; At de, saasnart Jordefærden er forbi, afføre sig de Klæder, som de have været iførte, hvilke lægges i Vand og siden udluftes; Ac XIV Deel. At Fr. om Qvarantaine Væsenet. 36-38 §. 8 Febr. de, førend at iføres andre Klæder, vaste sig over hele Le gemet med Edike, naar samme kan haves, eller i andet Fald, med Soevand; At de dernæst holde sig i Qvarantaine affondrede fra andre i 40 Dage; At de Klæder, de have brugt under Qvarantainen, saavelsom alle der i Hu set værende Klædestykker, Linned og Sengeklæder, samt andre giftfængende Ting, uopholdeligen udbringes og opbrændes; At Huset derefter fast tillukkes, og lades ubebeet, indtil videre Foranstaltning af Øvrigheden er bleven føiet; og overalt: at alle de Forsigtigheder anvendes, som, til at hindre Smittes Udbredelse, kunne eragtes tienlige og fornødne. Dersom, udenfor Strandings Tilfælde, Liig inddriver, som er ukiendt, da iagttages saameget af forestanende Regler, som maatte findes anvendeligt. Men Qvarantainen for dem, der have været med at jorde saadant Liig, bestemmes af Øvrigheden fra 4 til 14 Dage efter Omstændighederne, uden at diffes Klæder behøve at opbrændes. 37.) I øvrigt skal det være samtlige Sundheds-Commissioner og Øvrigheder paalagt, at, faas fremt det, de foreskrevne Forsigtigheder uagtet, skulde hæn de, være sig ved mistænkelige Stibes Ankomst under Kysterne eller til Seesteder, eller ved Qvarantainerne, hvor disse holdes, eller ved Strandinger eller anden Leilighed, at nogen af Kiebstedernes eller Landets Beboere fulde, paa hvad Maade det end skeer, have haft Samqvem med nogen Person eller noget Gods fra mistænkeligt Skib, førend dens eller dets Qvarantaine er forbi, der va ufortevet foranstaltes, at det eller de Huse, hvor fandant Samqvem har været, og den eller de Personer, som saadant Samqvem har haft, tages under Bevogtning og afsondres fra andre, indtil saadan Qvarantaine er holdt, som, i Forhold til Omstændighederne med det vedkommende Stib, maatte eragtes passende. 38.) Ligeledes skal samtlige Stads- og Land Physici, især i de Fr. om varantaine-Besenet: 38-39 §. de Steder og Egne, hvor mistænkelige Skibe have været, 8 Febr. eller Qvarantainer paa Stibe eller i Land ere holdte, være opmærksomme paa de Sygdomme, som der vise sig; og saafremt de bemærke, at nogen saadan kan henføres til det Slags, denne Anordning har til Diemeed at afværge, da ei alene underrette Sundheds- Collegiet i Khavn om det forefaldne, men derhos strap anmelde saadant for vedkom mende Øvrighed, som derom har at giøre Indberetning til Qvarantaine Directionen, og imidlertid at foie de Foran staltninger, hvortil Fr. 17 Apr. 1782 og denne Fr. give Unledning og Veiledning. 39.) Imo.) Forsøms mer nogen Lods at medbringe det anordnede grønne Flag, naar han, i den Tid det er befalet at være opmærks fom paa Skibe fra smittede eller mistænkte Steder og Lande, gaaer ud med sin Baad, bøder han fem Rdlr, hvil ken Mulet fordobles, dersom Forseelsen igientages. Men befindes det, at Skylden er Lodsoldermandens, bøder denne i Lodsens Sted, og dobbelt. 2do.) Befindes det, at en indenlandsk Skipper, ved Udgaaende fra noget af de Kgl. Toldsteder, ikke, som befalet er, har forsynet fig med et Exemplar af denne Fr., hvilket. stedse bør felge Skibet, da bøder han ti Ndlr, og udclareres ikke, førend han har anskaffet sig et saadant Exemplar, faafremt bet paa Stedet er at faae, og derhos erlagt den foroma meldte Mulet. 3tio.) undlader Stipperen at giore fit Skibs Mandskab og fine Passagerer bekiendt med denne Anordnings Indhold, saavidt dem vedkommer, da straffes han i deres Sted, naar nogen iblandt dem af uvidenhed forseer sig imod samme. 4to.) forsommer en Skipper, som er pligtig til ved Ankomsten til nogen af de Kgl. Kyster eller Havne at melde sig til Undersøgelse eller holdende Avarantaine, at tilkiendegive Skibets Sorfatning ved et af de, i 9 §, befalede Sig naler, da ber han, saafremt han befindes at være koms © 2 men Fr. om Qvarantaine Væsenet. 39 §. 8 Febr. men fra smittet Land, fiendt ikke fra smittet Sted, bøde Et Hundrede Rdir. Men er han kommen fra bes fængt Sted, fra hvilket han ei har kunnet erholde reent Sundheds Pas, eller han har smitsom Syge inden Borde, da straffes han med Fæstnings- Arbeide fra I tik 3 Aar. 5to) envises noget Skib, efter Undersøgelse af Sundheds- Commissionen paa det Sted, hvor det er indkommen, til Losnings Qvarantaine i Christianfand, eller andet dertil bestemt Sted, og Skipperen ikke gior sig umage for at efterkomme dette, men derimod unyttigen anløber andre Steder, eller med Flid forfeiler Reisen, da straffes han for dette sit Forhold med at bøde Et Tusinde Rdlr, og skal, om han er Kgl. Undersaat, være uværdig til nogensinde at føre Skib. I øvrigt bes handles han paa ethvert Sted, hver Skibet underveis hens kommer, efter denne Anordnings Bydende. 6to.) For Tader nogen Skipper den ham paalagte Qvarantaine, suben Sundheds- eller varantaine Conimissionens skriftlige Samtykke til Skibets Afreise fra Stedet, behandles og straffes han i alt paa lige Maade, som under foregaaens de No. 5 er meldt. 7mo.) Aflægger den Skibførende urigtig forklaring ved den første efter 7 og 10 § foretagende Undersøgelse, da boder han fra Ti til Et Hun drede Rdlr. Gior han, ved den af Sundheds: Commis sionen paa det bestemte Sted afholdende nærmere Epamination, Brug af falske Documenter, eller fordolger Papirer, som han kunde og burde fremlægge, og han derved tilsniger sig anden Beslutning om Avarantais ne, end den, som, naat Omstændighederne vare rigtigen oplyste, burde efter denne Fr. bestemmes; da straffes han med Fæstnings Urbeide fra 6 til 12 Nar. Men dersom Stibet kommer fra noget med Smitte befængt Sted, eller det har, eller har haft, smitsom Syge inden Borde, eller det har overtaget Gods eller Personer fra smic Fr. om Qvarantaine-Wesenet. 39-40 §. smittet Skib, eller det har Varer inde, som vitterligen 8 Febr. ere komme fra smittede Steder; og saadant af den Skibførende, ved sidstmeldte Examination, lægges Skiul paa; da bør han, faafremt paa Grund heraf mildere Dvas vantaine, eller Samqvem med Landet, tillades, og denne Tilladelse benyttes, have fit Liv forbrudt. Svo.) Er Sfibet kommet fra noget Land, om hvilket det maae være den Skibførende bekiendt, at smitsom Syge der er udbrudt, fient ikke fra noget allerede befængt Sted; da skal enhver, sem, uden Sundheds-Commissionens Forevidende og Tilladelse, gaaer fra Borde; enhver, fom sætter nogen fra Skibet i Land, og ligeledes dent Skibførende, som tillader, at Fartei dertil fra Skibet brus ges; fremdeles: enhver, sem gaaer ombord og igien forla der Skibet; enhver, som paa anden Maade, end anordnet er, derfra sender Breve, Pakker, Klædestykker eller Varer i Land; og endelig enhver, som, vidende om Slibets Forfatning modtager flige Ting; straffes med Bøder fra Et Hundrede til Fem Hundrede Noir, eller, i Mangel af Betaling, med Arbeide i Forbedringshuset fra 1 til 6 Maaneder, gno.) Men er Skibet kommet fra befængt Sted, fra hvilket det ei har kunnet erholde reent Sundhedspas, eller har det allerede smitsom Syge inden Borde; da skal enhver, som paa nogen af de i næstfovegaaende No. 8 benævnte Maader forseer fig, straffes paa Livet. 10mo.) Bryder nogen Qvarantainen i Syges Huus eller Lazareth, ved at gaae ud af samme, forinden fandant er bleven ham tilladt af rette Vedkommende, eller ved at udbringe Klæder eller Gods derfra, da straffes han paa Livet. 11mo.) Sorsommer nogen Skibførende ben i 26 § befalede Anmeldelse af Dodes Efterladensaber, da bøder han fra Ti til Halvtredsindstive Rdlr. 32mo.) Alle i denne § ommeldte Boder tilfalde Ava rantaine Væsenet. 40.) Paa det at denne An- Ⓒ 3 ord= Fr. om Qvarantaine-Besenet. 40 §. 8 Febr. ordning desto vissere kan vorde kundgiort for enhver Vedkommende, skal et tilstrækkeligt Antal deraf trykkes, og hver Lods, saavelsom og enhver, til hvem noget Opsyn med Sundheds Foranstaltningerne langs de Kgl. Kyster er betroet, leveres et Eremplar, saa og deraf omdeles saamange, som behøves, iblandt Undersaatterne, der boe ved Kysterne eller Fiordene i Kongens Riger og Lande. Alle Skibs Redere skal ogsaa uopholdeligen forsyne baade deres fraværende og nærværende Skippere med Erems plarer deraf; fan skal og Magistraterne levere enhver Skipper, naar han aflægger sin Borger Eed, et Erems plar. Endelig skal Frs Hoved-Indhold kundgieres fra Prædikestolene, og de Stykker deraf, som nærmest kan vedkomme Stedets Beboere, Ord til andet oplæses, nemlig paa Landet: 5, 7, 8, 9, 27, 28, 29, 30, 32, 33, 34, 35, 36 og 39 §, og i Kiøbstæderne: 4, 5, 6, 7, 8, 9, 20, 21, 22, 26, 32, 33, 34, 35, 36 09.39 §; hvilken Bekiendtgiørelse og Oplæsning bør skee, baade nu strar, og herefter eengang om Aaret ved Skibsfartens Aabning. I øvrigt venter Kongen, at saavel Qvarantaine eller Sundheds- Commissionerne, som de vebkoms mende Øvrigheder, vil med Omhu og Noiagtighed vange over fornævnte Befalingers Efterlevelse, saaledes, at de derfor kunne stane Ham til Unsvar. Fortegnelse over Varer, som ved avarantais ne: Anstalter, efter hidtil hafte Erfaringer, sædvanligen ansees for giftfængende eller ikke giftfængende (Bekiendtgiort d. 8 febr. 1805 af Direc tionen for Qvarantaine-Foranstaltningerne). Giftfængende. 1. Uld; Bomulb; Silke; Bast; Haar; Fier og Pens nefier; Duun; Her; Hamp; Blaar; Straa; Svamp. 2. Alt hvad af disse Materialier er forfærdiget, altsaa: Traad eller Garn, af alle Slags; Uldne, Bomulds, Silke, Linnede eller Haar-Teier, Gang- eller SengeAnhang t. Fr. om varantaine-Besenet. Klæder, af alle Slags; Konstige Blomster; Sno- 8 Febr. rer; Hatte; Fletninger; Matter; Netter; Sigter; Papiir af alle Slags, og følgelig Boger c. d. L.; Tougværk, som ikke er ticeret; Klude og Lapper, alle Slags. 3. Huder; Skind; Pels og Foerværk; Læder; Pers gament; og alt hvad af disse Materialier er forfærdi get, tilberedet eller sammensat. 4. Dyr, som bære Uld, Haar, Børster eller Fier. Horn og Been i raa og uforarbeidet Tilstand. 5. Cochenille og raspet Farvetræe. 6. Alle Slags Mynt eller Penge. Jkke-giftfængende. 1. Korn-Varer, alle Slags, faasom: a. Hvede, Boghvede, Nug, Byg, Riis, Mais. b. Bælgkorn, faafom Erter, Bonner, Vikker o. d. 1. c. Alt hvad af korn er formalet, bagt eller paa anden Maade tilberedet, saasom Gryn, Meel, Brød, Stivelse o. s. v. 2. Kiod, Flest, Fist, alle Slags, og paa hvad Maade det end ved Saltning, Regning, Torring o. d. 1. er tils beredet. Saa og: Smer, Ost, Fedt, Talg, Honning, og hvad ellers af Dyreriget til Fodennidler an vendes. 3. Frugter, alle Slags: a. Bløde, saasom Eitroner, Pommerantser, Appelfiner Lemioner, Viindruer, Rosiner, Corender, Figener, Oliver, o. d. l., hvad enten de ere friske, tørre, syltede, eller paa anden Mande tilberedte. b. Haarde, saasom Kaffe, Cacao, Nodder, Mandler, o. d. 1. c. Jordfrugter, alle Slags, saasom Kartofler, Rodder, Haugeverter, o. d. l. 4. Flydende Varer, alle Slags, faafom: a. Vine, Brændevine, Liqueurer, Spiritufer, Cider, Mied, Olier, Vande naturlige eller konstige. b. Frugt, Plante- eller Træ-Safter, alle Slags. 5. Specerier, alle Slags, saasom Kaneel, Safran, In, gefær, Peber, Negliker, o. d. 1. 6. Drogerier og alle andre Apotheker Varer i Alminde lighed, simple eller sammensatte. 4 7. Plans Anhang t. Fr. om Qvarantaine-Væsenet. 8 Febr. 7. Planter, og diffes Blade, Stilke, Rødder og Freer, hvad enten de ere friske eller tørre; hertit henhører altsaa: Thee, Tobak, Humle, og overalt af Planteriget alt hvad som ikke blandt de giftfængende Ting udtrykkelig er nævnt. 8. Træsorter, alle Slags, i Blokke, Tommer, Plan ker, Bredder, Tonder, Kasser eller andet Slags Træarbeide; saa og alt hvad fra Træe fremkommer, Fars vetræe undtagen, saasom Uste, Kul, Kionrøg og Ticere, Gummi, Harpir, Kolfonium. 9. Jordarter, i raa eller foræblet Tilstand, saasom alt Fajance, Porcellain, andre Leerkar, o. d. I. 10. Stene og Metaller, race eller i Urbeide (Mynt undtagen), Steenful, Kalk, Svovet, Ulun, Bia triol, Blyhvidt, Salpeter og alle andre Fossilier og Mineralier, eller hvad deraf er tilberedet, samt hvad fra Soebunden erholdes, saasom Rav, Conchylier, Koraller, o. d. 1. 11. Farve og Maler Stoffer, faasom Indigo, Cobolt, Minie, o. d. 1. 12. Glas, alle Slags. 13. Alt hvad ved Forædling eller Sammensætning eller anden Tilberedning af forbemeldte, ikke giftfængende Materialier og Barer fremkommer, faasom Salt, Sæbe, Krudt, o. a. m. Anm. 1. Naar giftfængende Ting ere (f. Er. i Teier eller paa anden Maade) sammensatte eller indblan dede med ikke-giftfængende, ansees det hele som giftfængende. 2. Naar itle-giftfængende Varer ere omsvøbte med eller indpakkede i giftfængende Ting (f. Er. Straa, Biaar, c. f. v.) anfees og behandles de som giftfængende, indtil de ere skildte fra Emballagen. 3. Naar der er Tvivl, om en Ting eller Vare hen hører til de giftfængende eller ikke giftfængende, bliver derom at afgiøre af vedkommende vas rantaine Commission, som til den Ende forsys nes med de fornedne Underretninger. 4. Dersom Erfaringer end videre maatte veilede tit at henregne en eller anden Bare til den giftfæn gende Klaffe, som hidtil er anfeet for ikke-giftfæn gende, skal derom nærmere vorde bekiendtgiort. 5. Fore Anhang t. Fr. om Qvarantaine Besenet. 5. Fordi en Vare eller Emballage er ikke giftfen: 8 Febr. gende, er den dog ikke fritagen for Røgning, Luftning, Vaskning eller anden Rensning i for fiellig Tid og paa forfiellig Maade; hvorom enhver varantaine Commission vil foreskrive det fornødne. Pat. betr.d. Gerichtsstand und die Vorrechte 8 Febr. einzelner privilegirter Häuser in Städten, Flekken und Landdistricten; f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. p. 56. Gen. Postamts: Pl. ang. at en Post skal 11 Febr. anlægges imellem Frideriksværk og Frideriksborg, fame om en Forandring i Postens Gang imellem sidstbes nævnte Sted og Sirschholm. p. 57. Paa Gen. Postamtets Forestilling har Kongen ved Refol. 8 Febr. fastsat: at der skal anlægges en Poft imellem Frederichsværk og Frederichsborg, til hvis Erpedia tion paa Frederichsværk en Post Expediteur af Gen. Postamtet skal antages, samt, at Portoen for Brevene til og fra Frederichsværk skal fastsættes i Overeensstemmelse meb Grundsætningerne i Brevposttapt 28 Mart. 1801. Da der imellem Frederichsværk og Frederichsborg er 3 Mile, saa flyder deraf følgende: Miletal og Tart for et enkelt Brev imellem Frederichsværk og Mile. Enb St. Mile. Syb St. Halborg Aarhuus 68 8 Eckernførde 51 7 52 7 Elmshorn. 61 7 Altona 64 8 Eutin 60 7 Apenrade Arensborg Affens 394 6 Fladstrand 65 8 Flensborg. 31 5 Friderichsborg 43% 80 Bogense 30 5 (Hillerød) 3 Bramsted 59 7 Friderichstadt 52 7 Bredsted 48% 7 Fridericia. 42 6 Burg 65 8 Glückstadt 60 7 Christiansfeldt +37 6 Hadersleb 135 5 5 Hals 91. om Posten m. Frværk og Frborg c. II Febr. Miletal og Tart for et enkelt 23rev imellen Friderichsværk og Mile. Cob Mile. Enb St. Hals 71 8 Nysted 29 Hamborg,. 65 8 Odense 26 Heide 55% 7 Oldenborg 61 7 Heiligenhaven 63 7 Oldeslohe 62 Helsingeer 6 2 Hierring 75 9 Pinneberg Pleen 63 58 Hirschholm 6 2 Præstee 21 Hobroe 611 7 Preez 56 Holstebroe 65 8 Randers 57 Horsens 47 7 Rendsborg 52 Husum 50% 7 Rive 41 Thehoe 58 7 Ringkiobing 59 Kellinghusen 59 7 Ringsted 12 Kiel 54 7 Roeskilde. 8 Kiøbenhavn 9 2 Rødbye 32 Kioge 15 3 Sarkis bing 29 Kolding 39 6 Sæbye 82 10 Korsoer 18 3 Segeberg 60 Lemvig 66 8 Skagen 85 110 Lübeck 632 8 Slagelse 16 Lütjenborg 584 7 Slesvig 48 Lunden 53 7 Sorve 14 Lyngbye Marieboe 30 5 Stege Meldorf 7 2 Sønderborg 56 7 Stubbekøbing 48 7 25544427+7440732550703237. St. 8 7 26 4 27 4 Nachschou 344 5 Svendborg 27 4 Nestved 15 3 Tønder 49 7 Neumynster 567 Tenningen 54 7 Meustadt 62 7 Ulzborg 61 7 Nordborg 51 7 Wandsbeck 65 8 Nordtorf 54 7 Warde 49 7 Nyborg 22 4 Weile 43 6 63 8 Falster Nrfisbing paa Wiborg 27 5 Wordingborg 23 41 I øvrigt bliver ovenmeldte Brevpofttart og de efters for Brevposten gieldende Anordninger aldeles at anvende paa denne nye Post. End vibere har Kongen refolveret: at Postens Gang imellem Hirschholm og Friderichs borg Pl. om Posten m. Frværk og Frborg :c. borg skal forandres saaledes, at den skal gaae Sondag 11 Febr. og Torsdag istedenfor Mandag og Fredag, men vedblive, som hidtil, at gaae om Onsdagen, samt at bemeldte Post stal, dog ikkun til en Prove paa et Aar, gaae over Fre densborg. I Folge af det sidste, kan med denne Post vorde befordret til og fra Fredensborg, ligesom hidtil til og fra Frederichsberg, Passagerer, naar Antallet ikke overftiger 4, Breve med Bankosedler og alt hvad der ellers henhører til Pakkeposten; og er derhos den Foranstaltning truffet, at de Passagerer, som med bemeldte Post ankom me fra Frederichsborg og Fredensborg til Hirschholm, blive fra dette sidste Sted befordrede til Kiobenhavn for almin delig Pakkepost: Fragt, emendskiendt der ikke maatte være Plads for dem paa den samme Dag fra Helsingøer ana kommende til Khavn bestemte Postvogn. Fragten for Passagerer og Gods med bemeldte Post seal betales efter Anordningerne for Pakkeposten, i Forhold til Miletallet, ber, efter Postens forandrede Gang over Fredensborg, bliver imellem Kiøbenhavn og Frederichsborg Fredensborg Lyngbye og Frederichsborg Fredensborg " 6 Mile D 5 = = 4/ P $ 3/2 3 Hirschholm og Frederichsborg = 3 F 3 Frederichsborg og Fredensborg I - Fredensborg F - For Breve med Banko-Sedier og Documenter, som med Posten imellem Hirschholm og Frederichsborg forsendes betales Portoen efter Grundsætningerne i Breva posttapt 28 Mart. 1801, saaledes at Portoen for et enkelt Brev imellem enhver af de Stationer, som denne Post befas rer, beregnes til 2 Lybsk Skilling. Saavel den ovenmeldte ape Post, som Postens forandrede Gang imellem Hirsch)= holm og Frederichsborg og de i Folge deraf foreskrevne Bes stemmelser, tager sin Begyndelse fra den 20 Febr. 1805. Rege Regl. om Kirkegaard. u. f. 9. Port. 1-3 §. 15 Febr Reglement, hvorefter der i Fremtiden ved Kirkegaardene uden for Kiøbenhavns Nørreport skal forhol des. Cancell. p. 60. 1.) Ethvert Sogns hele Kirkegaard inddeles i faa mange Begravelses-Pladser, som Rummet tillader; Til Hver Plads bestemmes der Areal, som behøves, dog ikke over 5 Alen i Længden og 4 i Breden, naar først de fors nodne Gange efter en med Smag forfattet Tegning ere aflagte. Derefter gives hver Grav fit Zummer i fort Lobende Tal, og dette Nummer sættes paa en Steen i det ene Hiørne; ogsaa indrettes for hver Kirkegaard en Pro tocol, hvori hver Grav gives det Nummer, som staaer paa Stenen, og ved hvert Nummer anføres i sin Tid, hvo der paa dette Sted er begravet, Tiden naar dette er seet, om Pladsen maatte være nogen forbeholden, m. v. 2.) De Dode begraves i den Orden, hvori Pladserne felge paa hinanden fra Nummer I og faa fort videre, uden Forskiel af Stand, Rang eller Betaling; og naar alle Nummere ere optagne, begyndes anden Gang med Num mer I, hvad enten Liig i ethvert optaget Nummer er nedfat, eller ikke; deg, at i Tilfælde, at Længden af Graven til et Barns Liig ikke behøver at være mere, end i det høies ste 2 Alen, den anden halve Deel af den til Graven afdeelte Jorb forbeholdes til et andet Barns Liig, da Betalingen indskrænkes til det halve; men vil Vedkommende betale Gravens hele Beløb, bør Pladsen ikke nægtes dem. 3.) Det skal være enhver tilladt at faae anviist saa mange af de fortløbende Gravnummere paa et Steb, som han ønsker sig, naar ethvert Gravsted strar betales efter den Pris, som er fastsat for Liig, der begraves med den beste Liigvogn; og Vedkommende siden, hver Gang Liig nedsæt tes paa et af de saaledes optagne, men endnu ubrugte, Gravsteder, end videre betale et saadant Tilskud, som staaer i Forhold til de Aar, der ere forløbne fra den Tid, at Regt. om Kirkegaard. u. f. N. Port. 3-6 §. at Gravstedet blev optaget, paa det at Gravene fra Ned: 15 Febr. sættelsens Dato kan være frigiorte i 20 Uar, uden Tab for Kirken. Skulde nogen ønske, at en Begravelse længere end 20 Aar maatte blive urort, kan dette tillas bes, naar en lige Sum erlægges for de følgende 20 Aar, som den, der første Gang er bleven betalt. 4.) Bes talingen for Gravstederne paa Kirkegaardene uden for Stadens Nørre Port fastsættes for Fremtiden saaledes: a.) For Liig, som udføres med bedste Liigvogn til 20 Rolr, betales til vedkommende Kirke 8 Rdle. b.) Naar Liigvognen til 10 Rdlr bruges, betales 6 Rdlr. c.) Naar Liget udføres med Liigvogn til 5 eller 8 Rdlr, erlægges 4 Ndtr. d.) Men for Liig, som udføres i de ringere Liigvogne, 2 Rdlr. Naar Monumenter opreises paa Gravstederne, betales desforuden til Kirken ligesaameget, som for Gravsted til Liig, der udføres med beste Liigvogn, nemlig 8 Rdlr. For Liigstene betales det halve, nem lig 4 Rdlr. Betalingen for Grassted, Monument eller Liigsteen, erlægges paa nye hvert 20de Aar; J andet Fald ere diffe, efter 20 Aars Forløb, Kirken tilhørende. Endelig skal de Vedkommende tillige gotgiøre Kirken, hvad af samme er udlagt, for at sætte en Steen med Nummet paa Gravstedet. 5.) Dersom nogen ønsker sig an det eller større Rum anvist til Gravsted, end det, der omtales i iste §, f. Er. til derpaa at indrette murede eller aabne Begravelser, da skal dette modtages i Udkanten af Kirkegaarden, og i saa Fald skal der for hver Alem betales en halv Deel mere, end for lige Begravelsessteder, beregnede efter den høieste Betaling, saavel strap, som i Fornyelse hvert 20de Kar; men der bes tales da intet for Liig, som nedsættes. Betales Fornyelser ikke hvert eode Aar, skal Gravstebet være hiemfalden til Kirken. 6.) Enhver Grav skal være 3 Allen dyb eller dybere, i forhold til Kistens Heide, saa at intet Alen af de sædvan Riig Regl. om Kirkegaard. u. f. M. Port. 6-12 §. 15 Febr. Liig har mindre end 2 Alen Jord over sig fra Jordens Overflade. 7.) All Grovning til Liig skal stee om Dagen, og maae aldrig foretages i Morkningen eller om Natten. Stedet, hvor der skal graves, skal paavijes af en af Graverne, og Gravningen skee under hans Opfigt.

8.) Paa Kirkegaardene maae enhver ind gaae om Sommeren fra Klokken 8 til 12 Formiddag, og om Efterm. fra Kl. 4 til 8, men om Vinteren paa førstnævnte Tid om Formiddagen; dog at ingen nedtræder Gravene eller foretager noget, som kan foraarfage Uorden. Det panligger Graverne, strængeligen og neiagtigen at paas see Overholdelsen af denne Post, hvormed og Politiet tils lige skal have Indseende. 9.) Det skal ligeledes være strængeligen forbudt at græsse Rreaturer paa Kirkegaardene. 10.) Kirkegaardene skal af Gras verne stedse holdes rene og ryddelige, samt Gravene i eet Aar, efterat Liig deri ere nedlagte, vel opklappede; og det skal desuden være Benner og Paarørende af de Afdøde tilladt at besørge dette i længere Tid, efter Anmels delse derom til Graverne. Skulde nogen ønske een eller flere Grave pyntede med Blomster, eller paa anden ans stændig Maade, bør det være de Vedkommende uformeent, efter Anmeldelse derom til Graverne, selv at foranstalte saadant. Begiære de derimod, at Pontningen skal see af Graverne, maae de med disse herom afhandle det fornødne. 11.) Fra den Tid, den nye Kirkegaard er indrettet, seal Begravelse paa den nuværende gamle Kirkegaard ophøre i 20 Aar, undtagen for dem, som der eie eller kiobe Pladser; Ligeledes undtages herfra Vartou Kirkegaarb, hvorpaa endnu er tilstrækkelig Plads; Endelig skal det og være Kirkepatronerne tilladt, herfra at giøre Undtagelse, naar dertil findes grundede Aarsager, og saadant kan flee, uden at aabne nogen Grav, som ikke har lagt urørt i 20 War. 32.) Det panligger politiet, Kirkepatronerne, Ries kevær Regt. om Kirkeg. u. f. N. Port. 12-14 §. keværgerne og alle andre Vedkommende, at have 15 Febr. særdeles Forsorg og Omhu for Kirkegaardene, samt Fred holdelse over de Dede. Desforuden skal det paaligge den første Graver ved hvert af de Sogne, som her have Kirkegaard, ugentlig nogle Gange at indfinde sig der, for at paafee Overholdelsen af det befalede, og strap, til vi dere Foranstaltning, at anmelde for Politiet og Kirkepas tronerne, om nogen Overtrædelse har fundet Sted. Til den Ende skal Graverne ved disse Kirkegaarde være pligtige at meddele bine de fornødne Oplysninger. Paa de vedkommende Kirkers Regning seal antages en buelig Gartner til at udføre Anlægget, at beplante Gangene med Træer, og siden at vedligeholde saadant Anlæg. 14.) Ved disse Kirkegaarde ansættes ade Gravere, hvilke have at forholde sig efter den Instruc tion, fom Kongen under Dags Dato bar approberet. Dg vil Han Selv udnævne disse 2de Gravere. 13.) Instruction, hvorefter Graverne ved Kirke: 15 Febr gaardene udenfor Khavns Nørreport sig skal rette. Cancel. p. 64. 1.) De skal negennyttigen behandle alle og enhver, som noget i Anledning af Kirkegaardene have med dem at handle, og vise al muelig velvillighed mod disse. 2.) De ved Kirkegaardene ansatte 2de Gravere stal stiftes til, hver uge, at have Tilsyn med samme; I Sygdems Tilfælde forrettes Tienesten af den, som er frisk. 3.) Alle visse Indtægter af Liig, samt alle de, som paa nogen Maade staae i Forbindelse med Kirkegaardene eller Gravernes Tieneste, og ikke tilhøre Kirkerne, skal deles saaledes, at enhver af de 2de Gravere erholder Part, og den første Graver ved det Sogn, paa hvis Kirkegaard Liget begraves, Part. 4.) De 2de Gravere skal antage det fornødne Antal af Graverkarle, hvis Anta gelse deg skal bifaldes af Kirkeværgerne.. 5.) Ligene fal Instr. f. Graverne. 5-13. §. 15 Febr. tal begraves paa den Maade og i den Orben, som veb Reglementet for Kirkegaardene er fastsat. 6.) Gras verne skal sørge for, at enhver Grav bliver 3 Alen dyb eller dybere i Forhold til Kistens Heide, saa at intet Liig har mindre end 2 Alen Jord over sig, under Jordens Overflade. 7.) Den Graver, som har Ugen, feat holde Journalen, hvori alle Liig indføres paa den i Reglementet befalede Maade. Journalen skal være ind rettet efter et (Instructionen selv vedføjet) Schema. Skulde nogen nægte at opgive enten Sygdommen, ellee de øvrige Omstændigheder, som Schema indeholder, da anmeldes saadant strap for Politiemesteren, som har at foranstalte, at de Forsømmelige ved lovlige Tvangsmidler tilholdes at efterkomme deres Pligter. 8.) Hver Fredags Uften, inden Kl. 6, skal Graverne indlevere til Politiekammeret en General: Liste paa alle i ugen fra Fredag til Fredag begravede, tilligemed Efterretning, af hvilke Sygdomme de ere døde. 9.) Hver 24 Des cember, inden Kl. 6 om Aftenen, skal til Politiekamme tet leveres en General Liste over de fra næstforegaaende 24 Dec. paa Kirkegaarden begravede, med Bedtegning af Sygdommene, hvoraf de ere døde. 10.) Al Grav II.) ning skal skee om Dagen, og maae aldrig foretages naar det er mørkt, eller om natten. Graverne vaaligger det at have Opsyn med Gravningen, og de staae til Ansvar for at Gravene have deres behørige Form og Dybde. Under ingen Indvending, eller noget mueligt Foregivende maae noget Liig optages, uden udtrykkelig Ordre af Kirkepatronerne, som skal være foreviist Politièmesteren og af ham paategnet. 12.) Saasnart et Liig er nedsat Hal Jorden strap paakastes, og Graven opklappes in ben Aften. 13.) Paa Kirkegaardene maae en hver indgaae om Sommeren fra Kl. 8 til 12 Form. og om Eftermidd. fra Kl. 4 til 8; men om Vinteren pad forst Instr. f. Graverne. 13:20 §. førstnævnte Tid om Formiddagen. Til andre Tider made 15 Febr. ingen tilstædes Adgang, uden de, som komme i Forretnin ger. 14.) Graverne maae ikke tillade, at enten 2de eller Drikkevarer falholdes eller fortæres paa Kirkegaardene, eller at der paa samme holdes Musik, eller foretages noget, som ligner Lystighed. Tillige skal de neiagtigen paasee, at intet Rreatur der græsses. 15.) Skulde herimod handles, og Vedkommende ikke paa Gravernes Erindring vil afholde sig derfra, reqvireres As fistence af Politiet. 16.) Graverne skal paasee, at Kirkegaardene altid ere rene og ryddelige, samt holde Gravene i eet Aar, efterat Liig deri ere nedlagte, vel opklappede. 17.) Vil nogen bekoste en Gravs Prydelse, enten med Blomster, eller paa anden anstændig Maade, maae Graverne, naar saadant dem overdras ges, besørge det mod en billig Betaling; Ellers bør det tillades Vedkommende, efter Anmeldelse til dem, selv at foranstalte saadant, dog uden at andre Grave derved bes stadiges. 18.) Graverne skal forsyne sig med behø tigt Beviis om Jordspaakastelse, naar den vedkom mende Præst ikke folger Liget. 19.) Skulle Om stændighederne fordre, at noget tillægges eller forandres i denne Instruction, da skal saadant vorde Gras verne bekiendtgiort fra det Danske Cancellie, og af dem efterkommes ligefaafuldt, som om det her bogstaveligen var anført. 20.) Jagttagelsen af denne Instruction skat Graverne med Eed bekræfte. Enhver Overtrædelse straffes med Pengemulct, Afskeed, eller anden Straf, efter det danske Cancellies Bestemmelse, eller vedkommende Rets Dom. Gemeiner Bescheid betr. den Ort der Eingaben in 19 Febr. Beziehung auf das Schleswigsche Landgericht. p. 390. XIV Deel. 5 AdPl. ang. Vagere i Kattegattet c. 1-3 §. ~ 21 Febr. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Refol. 18 Jan.) ang. Vageres Udlægning i Kattegattet og ved Dragse-Tonde. p. 69. Gr. Ligesom der allerede ved nye Fyrers og Søemær kers Unlæg, Tid efter anden, er draget Omsorg for, at faavel fremmede som indenlandske Seefarende kan, med større Sikkerhed end tilforn, befeile Vandene omkring de danske Stater; saaledes har Kongen end videre, i samme Diemeed og paa Admiralitets- og Commiss. Collegii Fore stilling, resolveret, at Vagere skal udlægges paa negle af de, for Skibsfarten i Kattegattet, farligste Steder, famt ved Dragee-Tonde. 1.) Vagere vil for Fremtiden blive udlagte pace be efterfølgende Steder: a.) Ved den Grund Norden for Læsse, som kaldes Trindelen, lægges 2de Vagere, omtrent paa 30 Feds Dybde, faaledes at een ligger paa hver Side af Grunden. b.) Langs med den yderste Kant af det Rev, som strækker sig omtrent i S. S. O. fra Syrodden, eller Ost-Enden af Læsse, lægges 4 Bagere i en Afstand af lidet over en halv Miil fra hinans den, saa at den yderste Vager bliver lagt ved Enden af Revet, kaldet Robbergrunden. Den af diffe Vagere, som er nærmest Syrodden, lægges paa 24 Fobs Dybbe; de 3 øvrige paa 30 Fods. c.) Ved den yderste Ende af det Rev, som gaaer ud i Østen fra Anholt, lægges I Vager ved den Steen, som kaldes Knoben, faa at, naar de Seefarende gane uden om Vageren, ere de fiktre for Revet. d.) Bed Dragge-Tonde lægges 1 Vager. Ovenmeldte Vagere skal bestaae af opreiste Stager, som ere forsynede med Riisknipper paa den øverste Ende, og række 20 Fed over Wandspeilet; dog blive de 2de Wagere, som ere nærmest Syrodden, noget lavere. 3.) Diffe Vagere, som første Gang udlægges i indeværende Aaz 1805, faasnart Beirliget tillader at transportere og reife bem, Pl. ang. Bagere i Kattegattet c. 3-5 §. 4.) De Steder eller Punkter, dem, skal ikke indtages em Eftevaaret; men dersom 21 Febr. de om Vinteren ved Jisgangen borttages, blive om Fors aaret, faa betimeligen som mueligt, andre Vagere udlagte paa de rette Steder. hvor de her omhandlede Bagere ere bestemte at lægges, blive antegnede i de Spe. Rorter, som fra det Kgl. Soe-Kort-Archiv udgives. 5.) Det paaligger alvors ligen de Mænd, som Opsynet med Vagerne betroes, at de i denne Henseende ikke giøre fig skyldige i Forsoms melse; men skulde nogen Mangel ved Vagerne befindes, saasom at de aldeles vare borttagne, eller formedelst Jise gang og andre Aarsager drevne fra tette Sted, eller Stas gerne brækkede o. f. fr., da bliver det herved de udenlands fe Seefarende tilkiendegivet, at de kan, og de indenlandske befalet, at de, faasnart mueligt, flat, giøre nøiagtig na meldelse berom til nærmeste Øvrighed, paa det at Mangs lerne, til de Soefarendes eget Beste, kan blive afhiulpne. Fr. for Danmark og Norge, som forbyder 22 Febr. nye Gravsteders Indretning i Kirkerne, og foreffris ver de Vilkaar, under hvilke de nuværende Eiendoms begravelser maae afbenyttes. Cancel. p. 71. Gr. Da Kongen ikke finder det sommeligt, at Bygninger, indviede til det Hoieste Væsens Dyrkelse, tils lige afbenyttes som Giemmesteder for Legemer, der overgis ves til Forraadnelse; og da den fra mindre oplyste Tider nedarvede Skik, at begrave de Debe i Kirkerne, ofte har haft farlige Tilfælde, endog helbreds Tab for de Ef. terlevende, til Følge; faa spfordres Han til, at foreskrive saadanne Regler i Henseende til Brugen af de i Kirkerne allerede værende Begravelsessteder, at diffe kan giøres uskas delige; i det Han drager Omsorg for, at Templerne i Hans Riger herefter kan vorde forbeholdne til deres egentlige Best stemmelse. Hvorfore følgende befales: $ 2 a.) Des Fr. om Begravelser i Kirkerne. 1-5 §. 22 Febr. 1.) Der mane herefter intet nyt Gravsted opta ges eller indrettes i nogen Kirke i begge Kongens Riger. Ei heller mane noget efter denne Tid begravende Liig entere jordes eller bensættes i de nu værende Eiendoms- Begra velser i Kirkevne, uden med den Forsigtighed, som i bet Folgende ommeldes. 2.) Men paa det at ogsaa diffe Eiendoms Begravelser efter Muelighed kan vorde afskaffede, paalægges de Kirkers foresatte, hvor saadanne Begravelser findes, strar at træde i Underhandling med Vedkommende, for at formade disse til, at afstane deres Ret til Gravstedets Afbenyttelse for Fremtiden, mod Vederlag af en beqvem Plads paa Kirkegaarden, til Eiendoms Begravelse for dem og deres Familie. Forhandline gerne herom indsendes derefter til Approbation i det Dan fe Cancellie. faadan Afstaaelse, da maae det vel tilstedes ham og Fa milie, fremdeles at afbenytte deres Eiendoms-Begra velse, men under Vilkaar: at intet Liig deri vorder indfat, førend 2 Aar fra Dodsdagen ere forløbne, med mindre det behørigen balsameres, under en i Districtet ansat offentlig Læges Tilsyn, og derom fremlægges dennes At test. 4.) Vorder Liget ikke balsameret, da bør Kirkens Foresatte anvise den, som dets Begravelse paaligger, et paffende Sted, hvor Liget kan henføres og beva res, indtil det efter forommeldte 2 Aars Forløb maae ind sættes eller begraves i Kirken. 5.) Til den Ende skal vedkommende Foresatte, paa de Kirkers Vegne, i hvilke Eiendoms Begravelser for Fremtiden kan benyttes, førge for, at, faafremt ved Kirken er noget Rapel, i hvil ket disse Liig i de nævnte 2 Aar kan bisættes, og hvis Indgang er saaledes bevaret, at ingen Stank paa nogen Maade derfra kan indtrænge i Kirken, dette da vorder indrettet til forommeldte Brug. I andet Fald ber Kirkens Foresatte være betænkte paa, enten, at den Kirke, i hvil 3.) Findes nogen utilboielig til fen Fr. om Begravelser i Kirkerne. 5-9 §. Fen intet saadant Kapel kan indrettes, erholder Sikkerhed 22 Febr. for, at kunne i fornødent Tilfælde faae Plads til Lig i en anden Birkes, paa ovennævnte Maade indrettende, Rapel, eller og, at en liden og passende Bygning til faadan Bisættelſe opføres paa Kirkegaarden, for Kirkens Regning, efter derom giørende Forslag, som indsendes til Cancelliets Bedømmelse og Approbation. 6.) Da faadan Foranstaltning medfører Udgifter for Kirkerne, bor, til nogen Erstatning for famme, etlægges 4 Me maanedlig for ethvert Liig, som paa denne Maade bisættes, til den Kirkes Kasse, hvor Gravstedet er. 7.) I Tilfælde, at Liig bisættes i en anden Kirkes Kapel, bor den Kirkes Betiente, til hvilken Liget egentligen hen hører, nyde samme Betaling, sem hidindtil har været fastsat, hvorimod Betienterne ved den Kirke, i hvis Kapel Liget bisættes, i denne Henseende intet have at fordre. 8.) Begieres det at maatte opsætte Epitaphier i Kirken over Afdøde, som paa Kirkegaarden ere begravne, da kan faadant tillades, dog efter Kirkens Leilighed, og mod en Kiendelse til sammes Kasse. 9.) Endelig skal vedkommende Foresatte drage Omsorg for, at enhver Rioba sted-Kirke, som ikke har Kirkegaard udenfor Byen, i. det seeneste inden 2 Aar erholder en beqvem Plads til samme, af saadan Størrelse, som efter Menighedens Folkemængde er tilstrækkelig, hvilken Kirkegaard, naar den til dette Brug er indrettet, bor, ved en passende Tale af Sognepræsten, dertil høitideligen indvies. Regulat. für Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Al 25 Febr. tona, betr. die dem Militair in den von den Civilobriga Feiten reqvirirten Hülfsfällen zu leistende Vergütung. P. 391. Pl. zur Einschärfung der in der Vormünder-Von. 28 Febr. 28 Sept. 1767 enthaltenen Vorschriften, die Vormundschaften der den Gerichten der Klöster und adelichen 3 Gu Pl. weg. d. Vormünder-Bon. 28 Febr. Güter im H. Holstein unterworfenen Personen betref fend. p. 392. I Mart, Instrur for Lotferne i Danmark og Norge betreffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. (Udstædt af Admiralitets- og Commiff. Collegio). p. 73. 1.) Enhver Lods har at giøre sig nøie bekiendt med Fr. 8 Febr. 1805, ang. Cvarantaine Væsenet, af hvilken Fr. ham overleveres et Eremplar, paa det at han ei atene selv kan holde sig Kongens Befalinger, om Behandlingen af mistænkte Skibe, efterrettelig; men ogsaa være i Stand til, at meddele enhver ankommende fremmeb Skipper fornøden Oplysning. 2.) Fra den Tid det, ifølge nysnævnte Frs 4 §, er bleven Lodserne tilkiendegivet af deres Foresatte, at Pest eller anden farlig smittende Sygdom er udbrudt i noget Land, fra hvilket Skibsfart og Handel føres til Danmark eller Norge, og indtil at de Lande, i hvilke Sygdom har herftet, paa lige Maade erklæres frie for Mistanke, maae ingen Lods gane ud med sin kods:Baad, uden at medbringe det anordnede grønne Flag, for dermed at kunne forsyne den ankommende Skips per, naar saadant maatte behøves. Skeer herudi For sommelse, da straffes den Skyldige efter Qvarantaine Frs 39 §. 3.) De Lodser, som ikke allerede have mode taget faadanne Flag, kan vente sig diffe tilstillede af des res Oldermænd; og bliver enhver ansvarlig for de Flag ham overleveres. Bemærkes det, at Flaggene ere forkomme eller ubrugelige, bor andre strar anskaffes af Oldermanden, der har at holde sig til den Lobs, som derfor burde staae til Ansvar. 4.) Enhver vedkommen de Lods er pligtig til, at gade de Ekibe i Mode, som med bet antagne Lodstegn, nemlig deres Nations Flag fra Fortoppen, eller fra den Top, som bedst kan sees, ere dem kaldende, og uvægerligen gaae ombord i Skibet, for bez Instr. for Lotserne. 4-5 §. 285. 1805. der at forrette sin Lodstieneste og give Skibet i saa Hen: 1 Mart. seende al behøvende Hielp. Dog, dersom Veir, Bind og andre Omstændigheder giøre det mueligt for Lodsen, at bringe Skibet til Havn ved at feile forud i sin Baads og han finder Betænkelighed ved at gaae over i Skibet, fordi det maae formodes at medbringe Smitte; da kan det vel tillades ham paa denne Maade at udføre Lodsningen. Men seer han, at han ikke under sin Ansvarlighed kan saa Tedes lodse Skibet, eller begiærer den Skibførende, at han skal komme ombord, da bør han uden mindste Modsigelse gaae ever i Skibet, og anvende sin yderste Flid, for at bringe det i Sikkerhed, da de Seefarendes Veiledning, under Seiladsen til eller fra Havn eller Ankerplads, er Lobsens første Pligt. Naar Lodsen gaaer ombord, da bør han ikke medtage sine folk, med mindre Skipperen Begiærer, at diffe tillige skal gaae over i Skibet, eller Om stændighederne giøre dette nødvendigt. 5.) De for ste Zieblik Tiden og Seiladsen tillader det, bør Lodsen foge Oplysning om: hvorfra Stibet kommer? og om det har Sundheds - Beviis fra nogen indenlandsk Svestad eller ikke? Er Skibet forsynet med skriftligt 2eviis fre nogen Sundheds- eller avarantaine Commission i Danmark, Norge eller Hertugdommene, hvoraf det kan fees, at der paa denne dets Reise ei kan være Mistanke mod samme, da er Lodsen berettiget til, at føre Skibet til hvilken Havn eller Ankerplads Skipperen forlanger, og ber at gaae i Land med Skipperen; da ingenslags va rantaine finder Sted for Skibe, der meddeles forommeldte Sundheds Beviis. Haves intet saadant Beviis fua nogen indenlandsk Sundheds Commission, da ber Lodsen end vibere adspørge Skipperen: om Skibet paa sin Neise har haft, eller nu har, Syge ombord? og om det underveis har haft Samqvem med noget andet Skib, saatedes at Folk eller Gods ere komne fra det ene Skib til det 4 Ans Instr. for Lotserne. 5-7 §. 1 Mart. andet? Erfares det af Slipperens Svar, at Skibet er kommen fra et indenlandsk Sted, eller fra saadanne fremmede Lande, om hvilke det ei er bekiendtgiort, at smittende Sygdom der er udbrudt; og det tillige befindes, at ingen ombord har været angrebet af Syg dom paa Reisen, samt at Skipperen ikke paa omspurgte Maade har haft Samqvem med noget andet Skib; da har Lodsen at tilkiendegive Skipperen: at det vel kan blive ham tilladt at gaae i Land, naar Skibet er kommen til en Seestad, hvori der er Sundheds-Commission; men at han strar ved Ankomsten bør melde sig for denne, saas ledes, som i Qvarantaine Frs 7 § er befalet. For at paasee, at saadant skeer, bør Lodsen felge med Skipperen, naar denne gaaer i Land, og tillige med ham melde sig for Stedets Sundheds. Commission. 6.) Stienner Lodsen, at Skibet, efter hvad den 8 §i Qvarantaine-Fr. bestemmer, made være mistænkeligt, da har han at paa see, at det strar hidser det anordnede grønne Flag, og saa ledes melder sig til Undersøgelse af vedkommende Sundheds Commission. Det samme bør og fee i ethvert Tils fælde, hvor Lodsen er i Tvivl, om Skibet bor ansees for mistænkeligt eller ikke. grønne Flag er hidset, ombord værende Personer 7-) Fra det Dieblik det bliver Stipperen og alle andre forbundne til at rette sig i alt Hvorimod ban, som Opsynsefter hvad Lodsen tilsiger. mand over Skib, Mandskab og Paffagerer, staner til Ansvar for, at intet foretages mod Qvarantaine:Fr. For mærker han nogen mistænkelig Adfærd hos folkene eller Passagererne, bør han strar derom advare Skippe ren; og dersom noget foregaaer, der er stridende mod An ordningerne, da, faasnart og paa hvad Maade skee kan, giore Anmeldelse derom til nærmeste Qvavantaine : Commission eller vrighed, paa det at Undersøgelse kan an stilles, eller de nødvendige Foranstaltninger mod slige Uors Instr. f. Lotferne. 7-11 §. 287. 1805. Uordener vorde trufne. Saalange Skibet fører det grøn: 1 Mart. ne flag, maae Lodsen ikke gaae fra Borde, uden Sundheds-Commissionens Tilladelse. Er han efterladen i at opfylde de ham, som Opsynsmand, paaliggende Pligter, da maae han vente at blive straffet, som deeltagende i de Forseelser, om hvilke han har været vidende. 8.) Saalænge Lodsen forbliver paa Skibet, bør han, efter Muelighed, holde sig paa Dækket, og, ifald der er Syge blandt Mandskabet, aldeles ikke gaae ned i deres Lukaf, eller have nær Dmgang med disse. 9.) Hvor et mistænkeligt Skib indlodses, skal det lægges paa en god Ankerplads, men, saavidt mueligt, affides fra andre Skibe, og vedblive at føre det i Qvarantaine Frs 9 § befalede særdeles Flag. Dersom sammesteds er fæstning, Batterie, eller Vagtskib, bor Skibet lægge sig under fammes Kanoner, og der forblive, indtil det er meddeelt nærmere Forholds - Ordre. 10.) For den Tid Lodfen opholder sig ombord, som Opsynsmand over Skibet, nyder han, for denne sin Forretning, daglig 1 Rdlr foruden Rosten (hvorimod hans Etmaals Penge som Lods ophøre), samt en billig Gotgiørelse for sin hiemreise, hvilken Gotgiørelse bestemmes af Sundheds-Commissionen, faafremt han ikke derom kan blive enig med den Skibførende. Ere de Folk han havde med sig, efter Skipperens Forlangende, ganet over i Skibet tillige med ham, da have disse i alle Maader at forholde sig ligesom Lodsen selv, og enhver af disse tilkommer den sammie daglige Betaling og Kost, som ham. Men komme flere ombord, end Skipperen forlanger, da bestemmer Sund heds Commissionen, hvorvidt disse kan være berettigede til Godtgiørelse. 11.) Naar Lodsen forsyner Skipperen med det anordnede grønne Flag, da bør denne, saafremt han bruger det mere end een Dag, betale Lodsen 2 Rdlr derfor, hvorimod han kan beholde Flagget. Bes 25 hol Instr. for Lotserne. 11-12, §. I Mart. holder han det, da bor Lodsen, faasnart han kommer hiem, ftrar melde saadant til Lods-Oldermanden, eller den, som er betroet at uddele Qvarantaine Flag til Lodserne, og af levere de bekomne 2 Ndir, paa det at et nyt Flag uophol beligen kan anskaffes. Boe Lodserne paa saadanne Stes der, hvor de ikke selv kan forstaffe fig disse Flag, skal deres Overlods, til hvem de have at henvende sig, være dem bermed behielpelig; ligesom de og for ham have at anmelde, naar det Eremplar af Qvarantaine Fr., som er bleven bem meddeelt, af en eller anden Narsag maatte være for= Fommet. 12.) Saasnart et Skib kommer ind i' tegen Havn eller Udhavn, og fører det grønne Flag, eller sin Nations Flag paa Stortoppen, skal den Lods, som først bemærker, at Skibet har kastet Unker, strar gaae ad til samme, og fra Baaden erfyndige sig: hvorfra Skibet er kommet, og om det har Lods ombord? hvorefter han uopholdeligen anmelder saadant, med alle de Omstæn digheder, som blive ham bekiendte, til nærmeste Lodsolders mand eller Øvrighed. 4 Mart. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 15 Febr.), hvorved bekiendtgieres: at saasom Veiermefter Thomsen har ansøgt, at Betalingen for Maaling af Steenkul og Salt maatte vorde forhøiet i Betragtning af Tidernes Dyrhed, m. v.; Saa har Kongen, efterat have taget denne Sag, tilligemed Grofferer Societetets, samt Gen. L. Dec. og Commerce-Collegii derover meddeelte Bes tænkninger, saavelsom Magistratens Erklæring i neieste Overveielse, befalet: at Maalerne i Khavn maae for Salt og smaa Steenkuls Maaling lade sig betale 20 Skilling pr. Læst, eller naar diffe Varer udsælges i Zondeviis, da 1 Skil. pr. Tonde, og Beiermesteren for hver Læst tilstaaes 6 Skil. p. 460. Berf. Verf. w. Bekanntm. d. Strandungsfälle. Verf. daß die Strandungsfälle auch durch die 5 Mart. Schleswig Holsteinischen Anzeigen bekannt zu machen seyn (f. Schleswig). p. 395- Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 11 Mart. Magistrat samt Stiftamt- og Umtmændene i begge Riger, inden hvis Jurisdictions Grændser der ligge Fæstninger, 5 Mart.), hvorved bekiendtgiøres, at, efter Generalitets: og Commiss. Collegii Meldende til Cancelliet, har H. Kgl. H. Kronprindsen tilskrevet Generalitetet, at naar Commandanterne maatte finde det fornødent, at en Opisning, af fæstnings Gravene seer, da er det Pligt for Borgerskabet i Festningen, paa Commandan tens Forlangende, at understøtte dette Arbeide saavel med Mennesters Hielp, som med de fornødne Redska ber, og at Borgerne i samtlige Fæstninger til den Ende Skulde bringes i Erindring denne dem siden Alders Tid paaliggende Pligt. p. 461. Randstue Pl., hvorved den 8 § af Reglem. for 11 Mart. Kirkegaardene 15 febr. 1805 bekiendtgieres. p. 462. Reglem. für den ersten Schleswigschen Deich: 12 Mart. band. p. 78. Von. weg. Bestrafung fremder Werbungen, 13 Mart. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. P. 98. Pl., hvorved Fr. 11 Maj 1775, aug. 22 Mart. Skolevæsenet i Danmark og Norge, i nogle Dele forandres og nærmere bestemmes. Cancel. p. 100. See Instr. f. Directionen for Universitetet og de leerde Stoler 13 Sept. 1805. Gr. Da den Reform af de lærde Skoler, som, efter en af Kongen bifaldet Plan, er bleven indført i dens hele Omfang ved Cathedralskolerne i Khavn, Christiania og Odense, alene kan udbrede sig over de rigere doterede Un Pl. ang. Skolevæsenet. 1-2 §. 22 Mart. Undervisnings Anstalter; og da den, selv i disse, formedelst de Forberedelser den udkræver, maae gaae frem med langsomme Skridt; Saa findes det nødvendigt, at foreskrive visse almindelige Regler, i Folge hvilke end og de mindre formuende lærde Skoler, i begge Rigerne, kan gives de Forbedringer, som nærmest behøves for at sætte dem i Stand til, paa en med Tidens Tarv overeensstemmende Maade, at opnaae deres vigtige Diemeed. Hvor for følgende befales: 1.) Af de saakaldte Lectier, eller latinske Claffer, skal der for Fremtiden hverken være flere eller færre i no gen Skole, end fire i alt. Hvor en Skole hidtil har haft færre, skal den, faasnart mueligt, sættes i Stand til, at kunne bestride Omkostningerne ved een eller flere nye Lære Claffers Indretning. Dette bør skee, enten ved taalelige Skolepenges Oppebærelse af ikke uformuende Fors ældres Sonner; eller, saafremt denne Indtægt ikke skulde findes tilstrækkelig, ved Bidrag af en Naboe-Stoles Over- Bud. Men i de Skoler, hvor der hidtil har været flere Lectier, skal disse nedsættes til fire, og Lærerne i de Lectier, som indgaae, være forpligtede til, at undervise i saadanne Lærefag, hvortil de af vedkommende Rector foreflaaes og befindes duelige. De Efterretninger, som behøves til at elige. De indlede, og siden at udføre, disse Forandringer, skal, paa Forlangende, uopholdeligen meddeles den angaaende Uni versitetet og de lærde Skoler nedsatte Commission. Hvor hos det paalægges bemeldte Commission, at den, saafremt det efter anstillende Undersøgelser befindes, at en eller anden Skole aldeles kunde undværes, skal giøre Kongen Forslag til sammes Ophævelse. 2.) Hvad Skolebygningerne angaaer, da, som det er upassende, at to eller endog flere Afdelinger af Disciple paa eengang undervises i en fælles Læresat, have Skolens Forstandere, med Rector, og i fornødent Fald med en bygningskyndig Mand, at over- lægge, Pl. ang. Skolevæsenet. 2-3 §. lægge, hvorledes den, med en faa ubeqvem Indretning 22 Mart. forbundne, Uleilighed pan den mindst bekostelige Maade kan afbielpes, og i det tingeste 4 til 5, fra hinanden adfilte, lyfe og rummelige Lærestuer i Skolebygningen bringes tilveie? Tillige skal Vedkommende angive alle de Mangler ved Skolebygningerne, der kan giore Opholdet i samme modbydeligt for Lærere eller Disciple, eller vel endog have skadelig Indflydelse paa deres Helbred. De Planer, der vedkomme faadanne Forbedringer af Skolebygningerne og deres Inventarium, fal, tilligemed Overslag over Omkostningerne, indsendes til Skole Commissionen, for Stifts Øvrigheden, der har at ledsage dem med sin Betænkning. 3.) De gamle Sprog, og de Discis pliner, der Skolefr. 11 maj 1775 nævnes, som Grene af Undervisningen i de lærde Skoler, bør fremde les dyrkes i diffe, med den Flid og Omhu, hvorved Grundighed i det lærde Studium, og den Ungdoms hensigtsmæssige Dannelse, som bestemmes dertil, ene kan frem mes og opnanes. Men da det, med Hensyn til Skole- Ungdommens tilkommende Bestemmelse, er af megen Vigs tighed, at den, foruden en vis Grad af Færdighed mundtligt og skriftligt Foredrag i Modersmaalet, ogsaa allerede fra Skelen medbringer til Universitetet Bekiendts Fab med et og andet af de nyere fremmede Sprog, og nogle mathematiske Forkundskaber, saa befales: Imo.) At Undervisningen i den danske Grammatik, og, som er Fortsættelse deraf, Anvisning til de forfiellige Slags skriftlige udarbeidelser, og dermed forbundne praktiske Øvelser, skal fra I Maj 1805 i alle lærde Skoler udgiore en særskilt, igiennem alle diffes Claffer fortgaaende, " Lection. 2do.) At hvor og faasnart en Skoles Omstæn digheder tillade det, ogsaa af de nyere fremmede Sprog, Fransk og Tydsk, der skal læres. 3tio.) At Underviiss ningen i Arithmeti skal fortsættes igiennem alle Claffer; men Pl. ang. Skolevæsenet. 3-5 S. 22 Mart. men at istebet for Sphærica, der hidindtil var et eget læs refag, Undervisning i Elementargeometrien skal indføres, og hvad af Sphærica er fornødent for Skole- Unga dommen, forbindes med den geographiste Cursus, deels ved dens Begyndelse, deels ved dens seenere Gientagelse og Udvidelse, 4to.) At Undervisningen i Kunstfærdighe der, i de lærde Skoler, for nærværende Tid skal inde frænke sig til Calligraphien, men Øvelserne heri forts fcettes igiennem flere Claffer. 4.) Da den offents lige Underviisning i ethvert Lærefag betydeligen vine der i fastere Sammenhæng og planrigtig Eenhed, nane den af samme Lærer fortsættes igiennem alle Class fer, skal enhver Rector eller p. t. Vicarius Rectoris, inden 6 Uger fra denne Placats Bekiendtgiørelse, ves Stiftets Bistep, til Skolecommissionen indsende en mue ligst noiagtig Besvarelse af følgende Spørgsmaale: Imo.) hvilken eller hvilke af de hidtilværende effer nye tilkoms mende Læregienstande, han ønsker at forbeholde fig; 2do.) til hvilke han anseer de alt ved Skolen ans fatte Lærere i den Grad duelige, at Undervisningen i bette eller hiint bestemte Lærefag, igiennem alle dets Clas ser, uden Betænkelighed kunde betroes dem; og 3tio.) hvilke Sprog eller Discipliner, eller hvilke Claffer i diffe, der endnu vilde fattes Lærere, som tilstrækkelig vare dem vorne, og som følgelig, faafremt de ikke ellers alles rede skulle være der paa Stedet, eller i nærheden, maatte kaldes derhen. 5.) Om Læregienstandenes Fordeling i de enkelte Claffer fastsættes i Almindelighed: At i de større Skoler, i hvilke for Fremtiden, ligesom i de tre allerede forandrede Cathedralskoler, Disciplene skal være inddeelte i fire Hoved Afdelinger, skal Undervisningen i Modersmaalet, i den latinskephilologie, i Religione læren, i Geographie, istorie og Arithmetik, liges som i nysnævnte Skoler, gaae gradeviis frem igiennem alle Pl. ang. Skolevæsenet. 5-6 §. 293. 1805. alle Glaffer, fra den nederste til den øverste. Derimod 22 Mart. skal den græske og franske Sprog-Undervisning først be gynde med Disciplene af anden latinske Claffe. Ligeledes skal undervisningen i det tydske Sprog eg i Elemen tar Geometrien begynde med Disciplene af tredie latinfle Claffe; Undervisningen i det hebraiske, for de Dis sciple, der tænke engang at lægge sig efter det theologiske Studium, først i den fierde Claffe tage sin Begyndelse 3 og Øvelserne i Calligraphie indskrænke sig til de tre ne derste latinske Classer. Men skulde der, i Henseende til denne Fordeling, i de Skoler, hvor der for det første mane blive mindre end 4re Elaffer, mede nogen Vanskelighed, have vedkommende Rectores, ved Stiftets Biskop, at benvende sig til den angaaende Universitetet og de lærde Skaa Ter nedsatte Commission, og som Rettesnor at følge de af denne giorte Bestemmelser, der ligeledes igiennem Biskops pen skal komme dem tilhænde.t 6.) Paa det at diffe Gienstande for Undervisningen kan behandles efter samme Plan i alle lærde Skoler, uden deg at hindre Opfyldelsen af det Ønske, adskillige fortiente Rectores ofte have pttret, em et mindre indskrænket Valg i Henseende til de latinske og græske Skribenter, som i Skolerne bør læses og for flares; har Kongen tildeelt Skole - Commissionen Befas ling, at giennemgaae det Bilag til den nye Anordning for de tre forandrede Cathedralskoler, som er betegnet No. I og har den Overskrift: "Om Undervisningens Omfang 2c., samt deri at optage de Forandringer, hvilke med Hensyn til de Skolers Tarv, som denne Placat angaaer, maatte ansees fornødne. Af denne Anviisning, som blie ver at forelægge Kongen til Upprobation, skal det fornødne Untal Exemplarer vorde alle Rectores ved bemeldte Skoler tilstillet. Hvorefter det paaligger dem, som en vigtig Deel af deres Embeds Pligt, ei alene selv noiagtigen at følge ben givne Forskrift, men og at drage Omsorg for, at ents hver Pl. ang. Skolevæsenet. 6-8 §. 22 Mart. hver af deres Med- og Under-Lærere holder sig denne efterrettelig 7.) I Henseende til Lærebøger opfote dres Rectores til, for Skole-Commissionen at anmelde, om de, til Ledetraad ved deres egen Undervisning, ønske at beholde de til Skolernes Brug hidtil indførte, eller hvilke andre i deres Tanker beqvemmere, de hellere vilde betiene sig af. Over dette Spørgsmaal sal de og inde hente de underordnede Læreres Svar, for faavidt Lærebøs gerne i alle dem betroede Undervisnings: Fag angaaer, og indsende samme, ledsagede af deres egen Betænkning og Forslag, til Skole Commissionen, af hvilken da forven tes, at den, i at bifalde eller forandre de indkomne Fors flag, vil gaae tilværks med mucligste Omhu og Forsigtigs hed. 8.) Da den, de lærde Skolers Disciple paas Tagte, Sang Opvartning i og uden for Kirken har haft adskillige Misbrug og Uleiligheder til Folge, og da den i Særdeleshed har foraarfaget hyppige Forstyrrelser i Skolefliden, hvilke allermindst herefter kan taales, naar denne i en større Grad syffelsættes; saa skal denne Discip fernes Sang-Opvartning, saavelsom Lærernes Degne-Forretninger, aldeles ophøre til 1 Det. 1805. Men da saadan Forandring bør skee paa den til de forstiellige Localomstændigheder meest passende, og for Skolerne mindst byrdefulde, Maade, sal Biskopperne, snarest mueligt, til det Danske Cancellie indsende specielle, og fuldstændig ops lysende, Beretninger, om den i enhver Skole i deres Stift endnu brugelige Kirke og Sang- Opvattning, saavel af Lærere fom Disciple. I samme have de tillige at opgive, ei allene hvad faste Indtægter Skolen i saadan Henseende er tillagt, men ogfaa, efter et Giennemsnit af de 5 sidste Uar, Beløbet af de uvisse Indkomster, som Skolen, Læ terne ved samme, eller dens Disciple, aarligen have oppebaaret, af Offer, Collecter, Ligbegiængelser eller Vielser, i eller uden for Kirkerne, hvad enten det indkomme er ble= Pl. ang. Skolevæsenet. 8-10 §. 295. 1805, Meven erlagt efter bestemt Tart, eller ikke. Til Indbes 22 Mart. retningen herom have Biskopperne at foie deres Forslag, hvorledes, efter Omstændighederne, Latinskolens Befrielse fra Kirke og Sang-Opvartningen, uden Tab af dens hids til hafte Indkomster, eller dog med faa liden Formindskelse deri, som mueligt, kan iværksættes. Over de indkomne Beretninger bliver Skole Commissionens Betænkning at indhente, og, efter at Alt har været Kongen foredraget, Sal Hans Bestemmelse, i Henseende til disse Anliggenders tilkommende Regulering ved de lærde Skoler, offentlig vorde bekiendtgiort. 9.) Endelig bemyndiges for nævnte Commission til, angaaende de lærde Skolers Sti pendier og Kassevæsen, deres fonds, og de ved dem værende Bogsamlingers og videnskabelige Apparas ters Tilstand, at indhente de Oplysninger, den i nogen Henseende behøver, for at kunne give de Indberetninger og Forslag, hvilke den, om diffe Gienstande, har at fores lægge Kongen, den fornødne Fuldstændighed og Noiagtig hed. 10.) I Henseende til den Fremgangsmaade, fom herefter, inden og ved Disciplenes Dimission til Universitetet, bliver at iagttage, henvises Rectores og andre Bedkommende til den under Dags Datum udgangne Sr., Examen artium angaaenbe. I alle øvrige Punkter, der ikke ved nysnævnte Anordning, eller ved denne Placat, eller ved det i 6 § omtalte Bilag, forandres eller ophæves, fal de i Stoleft. 11 Maj 1775 indeholdne Bestemmels ser forblive i deres fulde Kraft. Fr. ang. Examen artium ved Khavns 22 Mart. Universitet. Cancel. p. 106. Gr. Ligesom det er og bliver en vigtig Gienstand for Kongens Omhu, at sætte de lærde Skoler, i hvilke en bea tydelig Deel af Statens tilkommende Embedsmænd skal dannes, i Stand til alt mere og mere at kunne opfylde deres Bestemmelse; Saa har Han og været betænkt paa, XIV Deel U at Fr. ang. Examen artium. 1 §. 22 Mart. at give den for længst anordnede Examen artium, veb Universitetet i Khavn, en saadan Indretning, at denne Prove ei alene kan tiene til at gotgiere, hvorledes de unge Studerende have anvendt deres Tid i Skolerne, men ogfaa blive et tilstrækkeligt Beviis for deres Modenhed til at bes nytte den academißte Undervisning, eg, ved hielp af dens ne, at giøre større Fremskridt paa Videnskabernes Bane. Hvorfor, i Henseende til denne første academiske Prove, følgende fastsættes: 1.) Enhver, som herefter ved Khavns Universitet optages i Studenternes Tal, bør tilforn, ved Examen artium, have aflagt saadanne Prøver paa sin Modenhed til de academiske Studeringer, som i denne Anordning fores frives. Forpligtelsen, til at underkaste sig bemeldte Examen, skal være lige for Alle, hvad enten de fra offentlige Skoler, eller fra Instituter, eller privat Infors mation, i Danmark og Norge, til Universitetet dimitteres. Og da Undtagelse fra denne almindelige Regel ei mane finde Sted; saa kan ingen Ansøgning om Dispensation i denne Henseende ventes bevilget, paa hvad Grund det end maatte være. I Folge heraf ophører altsaa: a.) den i Fundatsen for Khavns Universitet 7 Maj 1788, II Cap. 2 § (*), givne Tilladelse, at lade sig privat infcribere, og siden at tage en faakaldet Præliminair-Eramen; b.) den Cathedralskolerne i Khavn, Christiania og Odense, ved de for diffe udstedte nyeste Anordninger, indtil videre meddeelte Rettighed til, selv at afgiøre deres Dimittenders Modenheb; og c.) den lignende Bevilgning fom, efter Ansøgning, under 27 17ov. 1795 var be norske Skoler forundt. Derimod kan Inscription, uden ( Samlingen af Frr. faace, ved en Erykfeil: 11 §. Fr. ang. Examen artium. 1-3 §. uden foregaaende Examen, i Fremtiden ligesom hibinb: 22 Mart. til, finde Sted, for de Studerende, som, esterat de allerede paa Universitetet i Kiel, eller paa udenrigs Unis versiteter, ere immatriculerede, her agte at fortsætte deres academiske Studia, eller at promovere. 2.) I Henseende til de Rundskaber, for hvilke bemeldte Examinander have at giøre Rede, fastsættes i Almindelighed den Regel: At det, der i en offentlig Skole, ifølge de af Kongen foreskrevne Bestemmelser, skal læres, ei alene bliver at fordre af dens egne Dimittender, men og af alle Privatister, hvilke den, i 87 og 88 § af Skolefr. 11 Maj 1775 angivne, Forpligtelse mod denne Skole paaligger; dog saaledes, at der ved Bedømmelsen af de af dem fordrende Prøver, særdeles i Begyndelsen, tages billigt Hensyn paa, hvor lang Tid de have haft til at nyde Undervisning i de nye tilkomne Lærefag. 3.) Som almindelige og ufravigelige Regler, efter hvilke Dommen over Dimittendernes Modenhed eller Umodenhed til Universitets Undervisningen skal rette sig, bestemmes føl gende: a.) Ut enhver Dimittend bør have opnaaet den Fær dighed, at han med Orden og Tydelighed, uden gramma ticalske Feil, i det danske Sprog skriftlig kan udtrykke fine Ideer over en saadan Opgave, til hvis Behandling ikke fordres en større Grad af Forstandscultur, end den, som kan og bør forudsættes hos den, der afganer til Universitetet. b.) Ut han i det latinske Sprogs Studium bør have giort faadan Fremgang, at ban ei alene i Mos dersmaalet kan oversætte saadanne Steder hos enhver Skribent, hvor hverken usædvanlige udtryk og Talemaa der, heller ikke indviklede Constructioner, fierne Hentyöninger eller lignende Omstændigheder giøre det vanskeligt at fatte Meningen; men og paa Latin fremsætte fine Tanker, over en ham tilstrækkelig bekiendt Materie, uden saa banne grammaticalfe Feil, eller ulatinske Ord og Tale: 11 2 maas Fr. ang. Examen artium. 3 §. 1805. 298 22 Mart. maader, hvoraf hans Uvidenhed i dette Sprog med Grund kan sluttes. c.) At han maae være bevandret i alle europæiske Rigers og Staters Geographie; og, forsaavidt de andre Verdensdele angaaer, i det mindste vide Landenes og Staternes Hovedinddelinger, og hvad der i Almindelighed kan være at anmærke om diffe. d.) At han bør kiende de vigtigste Folkeslag, de mærkeligste Personer blandt samme, og Hovedbegivenhederne, i den gamle og nye Verdenshistorie tilligemed Epokernes Tidsbestemmelse, men især have anvendt Flid paa den ældre, og navnlig den græske og romerske Historie, som den der er Grundvolden til alt videre historisk Studium ved Universitetet. e.) Desuden fordres af alle, uden Undtagelse, som dimitteres til Universitetet fra de offentlige Skoler og andre Instituter; fremdeles af alle dem, som have bestemt sig til det theolo giffe eller medicinske Studium; og endelig af alle, som ønske at nyde academiske Beneficier: at de forstaae de Pensa, der forelægges dem af de græske Skrifter, hvilke de i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler have læst, og at de have bragt det til Færdighed i den grammaticalfe Analyse. De øvrige, som ikke henhøre under no gen af de omtalte Bestemmelser, kan, naar det i den Bes retning om deres Forberedelsesstudia, som den dimitterende Lærer, efter denne Anordn. 6 §, skal indsende, forlanges, fritages fra Eramen i det græsfe; men desmindre maae, ved deres Eramen, de to Rubriker for de nyere fremmede Sprog enten findes ubesatte, eller betegnede med en maa delig Characteer. Den, hvis aflagte Prøver staae i ew meget mærkelig Afstand tilbage fra de under Litr. a. b. c. d. angivne Fordringer (af hvilke dog den førstnævnte naturligvis bortfalder for dem, hvis Modersmaal ikke er dansk), han er umoden til den academiske Undervisning, og bør af Eramenscensorerne henvises til at indhente det forsømte, og til at erhverve sig den fornødne Modenhed. 4.) Dens Jr. ang. Examen artium. 4-6 §. 4.) Denne første ramen, hvortil ingen mane anta- 22 Mart. ges, førend han har opnaaet den i Anordn. 11 Maj 1775 bestemte Alder, holdes herefter kun eengang aarlig, nemlig om Efteraaret, i den sidste Halvdeel af Octo ber, og maae være sluttet ved Maanedens Udgang. En overordentlig Examen finder, det i 20 § omtalte Tilfælde undtagen, kun Sted for de fra Island dimitterede, naar Vanskeligheder ved Overfarten forfinke deres Hidkomst. 5.) Profeffores ordinarii og extraordinarii ved Universitetet, især de, som ere ansatte i det philosophiske Fas cultet, ere ordentligviis Epaminatores ved denne Eras men. Eftersom Antallet af de anmeldte Dimittender giør det fornødent, nedsættes af Universitetets Patronat et pas sende Antal Examensdeputationer, som aarlig for nyes. Enhver af disse bestaaer af een Eraminator i de gamle Sprog, een i Religionslæren, een i Historien og een i Mathematiken. Dog er Balget af de Medlemmer, hvoraf enhver Examensdeputation skal bestaae, ikke indfkrænket til Universitetslærere alene. Men Patronatet er berettiget til, ogsaa at indbyde andre dertil skikkede Lærde, og i Særdeleshed Lærere ved de offentlige Skoler i og udenfor Hovedstaden. 6.) Alle offentlige og private Lærere, som agte at dimittere Disciple til Universitetet, Seal faa betimelig sende Decanus for det philosophiste Fa cultet en skriftlig Anmeldelse om disse, at den inden 1 Aug. kan være ham tilhændekommet. I denne Unmeldelse opgives enhver Dimittends Navn, hans med hose Lagt Debe Uttest bekræftede Alder, og den Tid han hos dem har nydt Undervisning i hvert af de enkelte Lærefag; tillige meddeles noiagtig Efterretning om Dimittendens Anlæg, Evner og Sædelighed, og om hans hidtil udviiste Flib og giorte Fremgang i Sprog og Videnskaber; ogsaa Hosfoies en Angivelse af de med ham i de to sidste Forbes sedelses Uar giennemlæste latinske og græske Skribenter, famt 21 3 Fr. ang. Examen artium. 6-9 §. 22 Mart. famt af de ved hans Undervisning i Sprog og Videnska ber brugte lærebøger. hvilke Data fan tiene Eraminatorerne til Veiledning for deres Fremgangsmaade, især veb den mundtlige Prøvelse. 7.) Disse Indberetnin ger udstædes, i de allerede forandrede Skoler, af Nector og Skoleraadet, i de øvrige af Rector. Indberetningerne om Dimittender fra Instituterne udskædes af disses Forstandere eller øverste Lærere, og om de øvrige Privatister af den Lærer, der dimitterer dem. Efter disse Indberetninger forfatter Decanus i det philofophiffe Facultet fire Lister paa de ommeldte Dimittender; den 1ste indbefatter Navnene paa Dimittenderne fra de offentlige eller private Undervisnings: Anstalter eller Lærere i Hovedstaden og dens District; den 2den Dimittendernes Navne fra de svrige Skoler i Siællands Stift, famt fra Fyen, Laaland og Falster; den 3die Dimittendernes Navne fra de jydske Skoler; og den 4de Dimittendernes Navne fra Norge og Island. 8.) Disse Lister indsendes, tilligemed Original Indberetningerne, hvoraf de ere uddragne, til Universitetets Patronat, som ved deres Tilbagesendelse foranstalter en saadan Fordeling af Dimittenderne, at et omtrent lige Untal Eraminander bliver hver af Gramensdeputationerne anvist. Samtlige Dimittenders Eramen fra Hovedstaden og dens District betroes en egen Deputation, der skal sammensættes af Mænd, som ikke ftaae i nogen Forbindelse med Skolerne eller Instituterne, enten som Lærere, eller Inspecteurer, eller Directions: Medlemmer. Skulde Antallet af de til denne Deputa tion henviste Dimittender tillade det, optages ogsaa i denne Afdeling Dimittender fra de Skoler udenfor Hovedsta den, hvori den nye Indretning er indført. fnart Eramensdeputationerne ere udnævnte, circulere de fra de offentlige og private Lærere indkomne Beretnin ger, der angaae samtlige en vis Deputation tilbeelte Di. 9.) Saa mit Fr. ang. Examen artium. 9-11 §. mittender, imellem denne Deputations Medlemmer; men 22 Mart. den paa Patronatets Foranstaltning bestemte Orden af Examinanderne, tilligemed Navnene paa den Examensdes putations Medlemmer, hvilken de ere henlagte under, og Dagene, der ere fastsatte til den skriftlige og mundtlige Prove, blive af det philofophiste Facultets Decanus, 8 Dage for Examen, paa sædvanligt Sted bekiendtgiorte. 10.) Den fierde Dag før Eramens Begyndelse melde vedkommende Dimittender sig hos det Medlem af Eras mensdeputationen, der i hüin Bekiendtgiørelse er nævnet først; han antegner deres Navne, og bestemmer dem Sted og Time, hvor og naar de skal indfinde sig til Prøvelse. Tillige blive de, i Følge 6 §, indsendte originale Dobes attester, der skal folge med de i hver Deputation circules rende Beretninger, dem tilbageleverede. 11.) Eras men deles i den skriftlige og mundtlige. Hiin gaaer foran, og indbefatter Prever af Dimittendernes Fremgang, faavel i Sprog, som i Videnskaber. Den skriftlige Epamen i Sprog bestaaer: a.) i udarbeidelse af en fandan Opgave i Modersmaalet, som i 3 § Litr. a. er betegnet; b.) i en bans Oversættelse af et i Pennen dice teret latins Pensum, der, med hensyn til de i 3 § Litr. b. ommeldte Egenskaber, er bleven valgt af et eller andet classisk Skrift, hvilket Eraminanden endnu ikke har læst; c.) i en latinsk Stiilprove, hvortil et hensigtspassende dansk Thema dicteres. For de Examinander, der, i Folge de indkomne Beretninger, have i det mindste eet Aar haft Leilighed at nytte Undervisningen i det tydske og franske Eprog, kommer endnu en dobbelt Oversættelsesprøve til, nemlig d.) een fra det tydske, og e.) een fra det franske, i dans; til begge vælges Pensa af Skrifter, der med Eras minanderne endnu ikke ere læste. Men for dem, der i det mindste to Ular have nydt en saadan Undervisning, bes ftaaer den fierde Prove i en Oversættelse fra dansk paa 11 4 tyof Fr. ang. Examen artium. 11-12 §. 22 Mart. tyoff, og den femte i en Oversættelse fra danse paa fransk. Den skriftlige Eramen i videnskabelige forkundskaber bestaaer: f.) i Besvarelse af tvende Spørgsmaale af der christelige Religionslære, og cet af den bibelske Historie; g.) i Besvarelse af tvende Spørgsmaale af den ældre, og ligesaa mange af den nyere Verdenshistorie. For dem, der, inden deres Dimission fra Skolen, have i det minds ste i eet Uar haft Undervisning i Arithmetiken, og i to Har i Elementargeometrien, h.) i 2 arithmetiske, og i.) i 2 geometriske Opgaver. I øvrigt gielde, saasnart Underviisningen i de nyere Sprog og i Mathematiken den bestemte Tid har været indført i de offentlige Skoler, for alle Privatister uden Undtagelse, i Henseende til be Sprog og Videnskaber, de til Examen artium ber profie tere, de samme Fordringer, som giøres til Dimittender fra den offentlige Skole, med hvilken de stane i det veb Skolefr. 11 Maj 1775 87 og 88 § bestemte Forhold. Af ovenmeldte Spørgsmaale skal de af den gamle Historie besvares paa Latin; de øvrige besvares paa dansk, medmin dre nogen maatte tiltree fig den Færdighed, at kunne bes Handle et eller andet af bemeldte Spergsmaale i et af de nyere fremmede Sprog. Men de, hvis Fritagelse fra et examineres i det Græske, paa den i 3 § Litr. e. bestemte Maade, udtrykkelig er forlangt, fal være forpligtebe til, at besvare et af Spørgsmaalene af den nyere Verdenshis storie paa fransk, og et af Religionslæren paa työs, effec omvendt, dette paa franse og hiint paa työst. 12.) Til de skriftlige udarbeidelser fastsættes, i 4 ras mensdage, 4 Formiddags og 4 Eftermiddags Timer. Med den Opgave, som er betegnet Litr. a., blive Eraminanderne sysselsatte den 1ste Formiddag. Om Efter middagen med den latinske Oversættelsesprøve Litr. b. og ben ene arithmetiske Opgave Litr. h. Den 2den Formidbag, med to historiske Spørgsmaale, det ene af den gamle, Det og e. Fr. ang. Examen artium. 12-14 §. 303. 1805. det andet af den nyere Historie. Om Eftermiddagen med 22 Mart. be tvende andre historiske Sporgsmaale, Litr. g. Den 3die Formiddag, med de under Litr. f. benævnede. Om Eftermiddagen med den latinske Stiilprove Litr. c. og den anden arithmetiske Opgave Litr. h. Den 4de For middag, med de to geometriske Opgaver Litr. i. Om Eftermiddagen med de to Oversættelses Prover Litr. d. 13.) Med de skriftlige Udarbeidelser blive samtlige blandt Examensdeputationerne fordeelte Eramis nander at sysselsette paa selvsamme Dage, og i ligefaamange Universitetssale, som der ere Examensdeputationer. Pensa og Themata dertil aftales Dagen i Forveien, i éen af Deputationerne, som Patronatet overdrager denne Forretning i Særdeleshed, og denne paaligger det ogfaa at førge for, at de Opgaver, som skal udarbeides hver For- og Eftermiddag, forseglede tilstilles de tilstedeværende Opsynsmænd i enhver Afdeling af Examinander, naar disse allerede ere forsamlede paa Stedet. 14.) Under Udarbeidelsen skal med Eraminanderne holdes et uafbrudt nøie Opsyn. I intet Tilfælde maae det tillades dem, at bruge noget andet Hielpemiddel, end en Ordbog, Hvilken bør være den samme i alle Afdelinger af Eraminander (*). Forseer nogen fig herimod, skal han, uden 115 vides (+) Dette er forandret ved de i Collegial Tidenden for 1805 No. 43 p. 677 679 inderkkede Forholdsregler ved Udarbeidelsen af de friftlige Prover til Examen artium; vis 7 fastsætter folgende: De Examinans der, som ere forsamlede i eet Auditorium, fordeles imellem de 2de stedse tilstedeværende Opsynsmænd. Diffes Hovedpligt er uafbrudt og uafvendt Opmærk fombed paa, at under Opgavernes udarbeidelse ingen Art af Meddelelse, den bestaae hvori den vil, incen Brug af noget Hielpemiddel, tryft eller frevet, fra Eras minandernes egen eller nogen fremmed Haand, kan finde Sted; da efter Kgl. nærmere Befaling, isteden for det, som i Brugen af en Ordbog var tilladt, ffal træ Fr. ang. Examen artium. 14-16 §. 22 Mart. videre, fra Udgang til Eramen for denne Gang udelukkes. Dog er den Eramensdeputation, som Opgavernes Valg af Patronatet er overdraget, berettiget til, at tilføie det til Udarbeidelse i Modersmaalet opgivne Thema (11 § a.) en kort skriftlig Opgivelse af en og anden hovedidee, der kunde tiene til at vække Opmærksomheden, og komme især de Langsommeres Eftertanke til Hielp. De under bes meldte Opgave anmærkede Vink komme da, i samme Form, til alle enkelte Afdelinger af Examinander, uden at i nogen af diffe, enten ftriftligen eller mundtligen, det mindste videre maae tilføies. 15.) Ved Opsynet afverle Eras mensdeputationernes Medlemmer (saafremt dette ikke paa anden Maade skulde med tilbertig Sikkerhed lade sig ordne) efter fælles Aftale med hverandre, dog saaledes, at i det mindste to Orsynsmænd bestandig ere tilstede. I øvs rigt er hver Deputation ansvarlig for, at dette Opsyn fulds kommen opfylder, hvad der ved samme tilsigtes; hvorhos det paaligger den, at førge for, at ingen betroes Opsynet, fom ei forener de fornødne Egenskaber til at kunne fores stane denne Forretning med den ffrengeste Narvaagenhed. Og da det er af den yderste Vigtighed, at al mislig Oms gang herved paa det ombyggeligste forebygges, og at de Skriftlige Provers Paalidelighed betrygges, fal egne Love affattes, som bestemme Examinandernes Forhold, og Opfynsmændenes pligter. Diffe Love fal forelæses hver Gang, paa den første skriftlige Eramensdag, for de i en hver Afdeling forsamlede Eraminander, og have alle Vedkommende alvorligen at vaage over deres noiagtigste Efter levelse. 16.) Eftersom enhver enkelt udarbeidelse er bleven færdig, afleveres den i en dobbelt Ufskrift, den ene træde et andet, der ved Oversættelses Opgaverne vil fortaffe alle Examinanderne den ved Drdbogen tilsigsede Bættelse. Fr. ang. Examen artium. 16-17 §. ene med, den anden uden, Forfatterens Navn, til en af 22 Mart. de tilstedeværende Opsynsmænd. Afskriften uden Navn betegnes paa Stedet med et Nummer, der bliver det samme for alle Eraminandens skriftlige udarbeidelser, og sæt tes, saasnart hver Formiddags- og hver Eftermiddagsprøve er til Ende, uopholdeligen i Circulation imellem den vedkommende Examensdeputations Medlemmer; hvorimod de med Navn forsynede Afskrifter paa Stedet forsegles, og aabnes ikke, førend de skriftlige Provers Censur er tilende. Ethvert af Examensdeputationens Medlemmer udkafter for sig selv sin Dom over enhver Classe af disse Prøver, og betegner Nummerne deri med en af følgende 6 Characterer: Udmærket godt. Meget godt. Godt. Temmelig godt. Maadeligt. Slet. Efter denne Privatcensur, der mane være tilendebragt i den samme forste uge, forsamler Deputationen sig, for at affatte en almindelig Censur over enhver Claffe af de skriftlige Prever, efter Sammenligning af deres enkelte Censurlister. Først efter at denne Censur over de enkelte med deres Nummer betegnede Udarbeidelser er tilendebragt, indført i et Schema med trykte Rubrikker, og dette underskrevet af samtlige Medlemmer, bliver den Convolut, der indeholder Afskrifterne med Navne under, aabnet, og Forfatternes Navne tilfoies deres in margine staaende Nummer. 17.) Derefter begynder strar den mundtlige Eramen, i ligesaa mange academiske Høresale, som der for denne Gang ere Examensdeputationer. Ved denne bliver, hvad Sprogene betreffer, a.) i det Latinste, af de Prosaister eller Digtere, der, efter de indkomne Beretninger, i de to sidste Forberedelsesaar have været læste af Graminanderne, et eller andet Sted forelagt, og med hensyn til Sprog og Indhold giennemganet; herved undersøges tillige, saavel Eraminandernes Fasthed i Grammatiken, som Omfanget af deres øvrige philologiske Kundskaber; b.) i det Græske over: Fr. ang. Examen artium. 17-18 §. Skulde de, som ikke lade sig exa- Hebraiske, dog i Fremtiden be- 22 Mart. overfettes og forklares et eller andet udvalgt Pensum af en Prosaiker eller Digter, som Examinanderne i de to fidfte. Undervisningsaar have left; hvorved tillige prøves deres Fremgang i det græske Sprogs Grammatik; c.) be, som have nydt Undervisning i det hebraiske, skal, hvis der ikke, i de af deres Lærere indsendte Beretninger, udtrykkeligen er meldt, at deres forhenværende Bestemmelse til det theologiske Studium, ved deres Afgang til Univers fitetet, er forandret, ogsaa underkaste sig en Prøve i dette Sprog, ved at oversætte et og andet af dem allerede læst bibelsk Sted, og giøre Regnskab for den Grundvold, de i dette Sprog have lagt. minere i det Græske og Stemme sig til Theologien, da bør de i en af de næste offentlige Examina artium indstille sig til Prøve i det græske og hebraiske Sprog, og ved denne i det mindste erholde Characteren Godt, førend de kan antages til den anden academiske Eramen, eller siden til Embedsexamen. En lige Forpligtelse paaligger, i Henseende til Proven i det Græske, dem, som, uden deri at være bleven examines rede, i Tiden bestemme sig til det medicinske Studium. d.) Den videnskabelige Deel af den mundtlige Eramen angaaer Geographien, med Indbegreb af de uundvær ligste Forkundskaber af den mathematiske Geographie. Eftersom Leilighed frembyder sig, tilføies saadanne Spørgs maal af historien, især Fædrelandets, der i Folge deres Natur bedre kan forelægges mundtlig end skriftlig. 18.) Ved den mundtlige Eramen fal i det mindste, foruden Eraminator, to af Eramensdeputationens Medlem mer være tilstede. Hver af dem betegner sin Dom over Prevens Udfald i ethvert af de omtalte fag med en af ovenmeldte 6 Characterer. Naar Antallet af Examinander gier det fornødent, deles diffe. Har den ene Halvdeel været til den latinske Eramen den første Formiddag, sas inde Fr. ang. Examen artium. 18-20 §. 19.) indstiller den anden sig om Eftermiddagen til den i Geo- 22 Mart, graphie og Historie; den anden Formiddag holdes den las tinske Examen med denne, og om Eftermiddagen den geographise historiske med hiin; den tredie og fierde Formiddag finder en lignende Afdeling Sted ved Eramen i det Græske, og den tredie Eftermiddag holdes den hebraiske Prove. Skulde til en eller anden af disse mundtlige Prever den bestemte Tid ikke have været tilstrækkelig, skal der fierde Eftermiddag anvendes til at fuldende samme. Den derpaa folgende Dag samles hver Eramensdeputation for fig, for at affatte en endelig Censur, hvori ikke blet Characteren for de Kundskaber, der ere forbeholdne den mundtlige Prove, fastsættes, men ogsaa den, der er tillagt de skriftlige Udarbeidelser i Latin og i Historie, med Hensyn paa de seenere mundtlige Prøver, efter fælles Overlæg, endelig bestemmes; herpaa bliver hver Specials characteer indført i det trykte Schema, som indbefatter famtlige denne Eramens 12 Rubriker, ved Siden af den Eramineredes Navn, under Rubrikerne for de enkelte Sprog og Videnskaber, hvori han har underkastet sig der ftriftlige eller mundtlige Prove, eller begge tillige; den ne af Eramensbeputationen underskrevne Originalcensur sendes, uden at deraf uddrages nogen saakaldet Hovedchas racteer, til Decanus i det philosophiske Facultet; tillige besørger Deputationen en Udskrift af de Specialcharacterer, der angaae hver Examineret især, i Form af et academise Testimonium, hvilken Udskrift, ligeledes undertegnet af samtlige Medlemmer, sendes til Rector Univerfitatis. 20.) De, som ved den skriftlige Prove, endog blot i en af de to Rubriker: dansk Stiil og Latin, tilkiendes Characteren maadelig, eller, i den Rubrik: latinsk Stiil, Characteren Slet, seal, faasnart Censuren over de skriftlige Prøver er tilendebragt (16 §), privatim unders rettes om Deputationens Dom, at de for denne Gang itte Fr. ang. Examen artium. 20:21 §. 22 Mart. ikke fan stædes til den mundtlige Eramen; og derhos meddeles dem det med deres Omstændigheder meest passende Raad, hvorledes de bør indrette deres Studia, for at funne, med Haab om en bedre Characteer i disse Rubriker, fremstille sig til næste Eramen. Men de, som ved den i 19 § omtalte Censur, endog blot i een af de Rubriker: Religion, Geographie, istorie, tilkiendes Characte ren Maadelig, og, i Fald de efter 3 § e ligeledes skulde eramineres i det græske, eller istedet derfor i de tvende nyere Sprog, eller efter 17 § c ogsaa i det hebraiske, i nogen af disse Rubriker erholde fornævnte Characteer, ere forpligtede til, at underkaste sig en overordentlig Eramen, der for dem skal ansættes i næste April, og derved i bemeldte Sprog eller Videnskaber at aflægge en skriftlig eller mundtlig Prøve med forbedret Characteer, inden de kan have Adgang til, at nyde noget academise Beneficium, eller at indstille sig til den anden academiske Examen, eller siden til Embeds:Eramen. Have de i mere, end tre af disse Rubriker, tillige erholdet Characteren Maadelig, eller og blot i een af disse erholdt Characteren Slet, eller endogsaa ladet eet af de dem efter denne Anordnings Bydende forelagte Spørgsmaale, eller Opgaver, være aldeles ubesvaret, bør de i næstfølgende Examen artium i biffe. Fag paa nye underkaste sig den offentlige Prove, paa hvis Udfald deres Adgang til academiske Beneficia, eller til den anden academiske Eramen, eller i Tiden til Embeds - Eramen, vil beroe. Om diffe Forpligtelser underrettes Vedkommende, efter at Gensuren er til Ende, af den Deputa tion de ere examinerede under; og Anmeldelsen om, at dette virkeligen er skeet, sendes tilligemed Originalcenfuren, til det philofophiste Facultets Decanus, der har at indføre den i Facultets-Protocollen. 21.) Universi tetets Patronat, hvortil fra hver af Eramensdeputationerne skal gieres Indberetning om Eramens Udfald, bør lade Fr. ang. Examen artium. 21-23 §. W labe sig det være magtpaaliggende, faafremt enkelte Di: 22 Mart. mittender, i de vigtigste Forberedelses - Kundskaber, skulde befindes aldeles forsømte, at foranledige en nærmere Undersøgelse, om derved fra de dimitterende Læreres Side nogen pligtstridig forsømmelse skulde have fundet Sted. I dette Tilfælde stat 1ste Gang den i Skolefr. 11 Maj 1775 fastsatte Mulct af disse uden Forfiel erlægges; 2den Gang fordobles Mulcten; og 3die Gang skal den offentlige Lærer have sit Embede forbrudt, og den private tabe fin Ret til at dimittere. 22.) Eramens deputationernes Censurlister stal, dog med Udelabelse af bem, der ikke ere stædede til mundtlig Eramen, trykkes i Universitetets Bogtrykkerie, efter Navnenes alphabetiske Drben, med hosfeiet Ungivelse af den Skole eller der private Information, hvorfra enhver er dimitteret, og den Tid, han i denne eller hiin har nydt Undervisning. Hver Liste trykkes særskilt, med Benævnelsen af de Medlemmer, som denne Gang udgiorde Eramensdeputationen. Untal af Urk, som Censurlisterne fylde, sal beregnes Unis versitets Bogtrykkeren under Summen af de trykte Ark, fom han er forbunden til aarlig at levere Universitetet uden Betaling. Det paaligger Decanus i det philofophiffe Fas tultet, saa meget mueligt, at paaskynde Trykningen. 23.) Umiddelbar efterat Gensurforretningerne ere tilende- Bragte, skeer Inscriptionen (ved hvilken, foruden de Personer, som hidtil have overværet samme, ogfaa ommeldte Decanus bør være tilstede) i Rectors Boepal; og overleveres da Enhver af dem, som indskrives, tilligemed Matrikelen og de academiske Love, ogfaa den i 19 § om meldte Udskrift af de ham tilkiendte Specialcharacterer. Ved denne Leilighed betales og de famtlige Inscriptions: Udgifter, i hvad Navn og Bestemmelse de end maatte have, i een Sum, hvilken er fastsat til 11 Ndlr D. E.; Denne distribueres af Rector imellem alle Vedkommende Det efter 3TO Fr. ang. Examen artium. 23-24 §. 22 Mart. efter enhvers Andeel, saaledes som under Dags Datum, ved Rescript til Consistorium, er bleven bestemt. Bed denne Anordning bortfalde alle andre, den academiske Ins fcription i nogen Maade vedkommende, Udgifter, og en hver videre Fordring. 24.) Den hidtil sædvanlige Proclamation, eller de saakaldte Honores, finder Fremtiden alene Sted ved følgende tre Klasser af de Eras minerede: Den første Klasse bestaaer af dem, som i alle denne Examens tolv Rubriker, nemlig: danse Stiil, Latin, latinsk Stiil, Græs, Hebraise, Tyds, Franse, Religion, Geographie, Historie, Arithmetik, Clea mentargeometrie (deg med Undtagelse af det hebraiske for dem, der ikke studere Theologie), have erholdet Characteren Udmærket godt; disse tildeles desuden, som fortient Opmuntring for deres roesværdigen anvendte Flid, Unis versitetets Priismedaille i Solv. I den anden Klasse optages de, som i de tre første Rubriker have erholdet Characteren Udmærket godt; og i Fald de ogsaa ere blevne prøvede i Græsk, eller bande i Græsk og Hebraise, have i disse, og i alle øvrige Rubriker, erholdet i det minds ste Characteren Meget godt; men i Fald de hverken ere eraminerede i det Græske eller Hebraiske, i alle de syv sidste Rubriker have erholdet, om ikke Characteren Uds mærket godt, saa dog ikke i flere, end tre af disse Rus briker, en ringere Characteer, end Meget godt. Den tredie Klasse indbefatter dem, som ikke blot i de fire første Rubriker, men ogsaa i Religion, Geographie og Historie, ere blevne udmærkede, og i ingen af de øvrige Rubriker, hvis de, efter de i II og 17 5 opgivne Bestemmelser, ogsaa i dem ere provede, have faaet en ringere Characteer, end Godt. Beslutningen om, hvem denne offentlige Berømmelse stal vorde til Deel, affattes i en Forsamling af samtlige Eramensdeputationer, og den vedtagne Claffe- Inddeling underskrives af samtlige diffes Med= Fr. ang. Examen artium. 24-26 §. Medlemmer. Derpaa felger Tavnenes Proclamation 22 Mart. og Specialcharacterernes Oplæsning ved Decanus, der ledsager den med en passende Opfordring til bemeldte Stu diosi, ved deres academiske Flid at opfylde de ved deres Skoleftid om dem opvakte Forhaabninger. Denne Actus stat i Fremtiden holdes paa Universitetsfesten til Erindring om den danske Kirkes og Universitetets Reformation, strar efter at den sædvanlige latinske Tale er til Ende. Alle ordentlige og overordentlige Lærere ere ved Embedspligt fors bundne til, ligesaavel at bivaane denne Heitidelighed, som den ved Proclamationen af de academiske Priisskrifter, og ved Uddelingen af præmierne. 25.) Den, herved befalede, nye Organisation af Examen artium, tager sin Begyndelse med indeværende Aars October. 26.) Da det er overeensstemmende med Billighed, at skride gradeviis frem i Udførelsen af denne nye Anordning, førend den i sit fulde Omfang iværksættes, saa skal til sin Tid, med særdeles Hensyn paa de første Gang fra de dimitterende Lærere indkomne Beretninger, en egen Ins struction udstædes, og derved Fremgangsmaaden i Bes gyndelsen, saavidt den angaaer Examinatorernes Fordrine ger og Eensur, nærmere vorde bestemt. Pat. zur Einschärfung der von 4 Aug. 1788, we: 26 Mart. gen des pflichtmässigen Einschusses in die allgemeine Witwenkaffe, f. Schleswig. p. 395. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 27 Mart. 22 Mart.) om Renovationsskattens Sothoielse. p. 462. Gr. I Skrivelse til Cancelliet har Magistraten andraget at de paa Renovationens Bortførsel og Stabens Gaders og publiqve Pladsers Feining seete og af bemeldte Collegium approberede Bud paa 3 Aar fra 1 Oct. 1804 til Sept. Maaneds Udgang 1807 have forøget Res novations Kassens Udgifter saa betydelig, at den ikke vil kunne bestride samme uden Fotheielse i Renovationss XIV Deel.

Stats Pl. om Renovationsskatten. 1-3 §. 1805. 312 27 Mart. Skatten, samt at Resultatet af den, angaaende denne Stats Regulering, for Fremtiden nedsatte Commissions Undersøgelser har været, at Renovations Kassen for det første mangler 4000 Rdlr til at bestride sine i sidst afvigte October Qvartal foregede Udgifter, og at den i øvrigt behøver en aarlig forhoiclse af 12678 Rdle 4 TE 9 SE., som ikke vil kunne tilveiebringes uden ved Ligning. Efterat have taget det af Magistraten i Anled ning deraf indgivne Forslag saavelsom Finants: Collegit Betænkning derover i neieste Overveielse, bliver hermed følgende fastsat: 1.) De 4000 Rdir, som Renovations Kassen mange ler til at bestride dens i October Qvartal 1804 forøges de Udgifter, mane tages af Fattig Grundskattens Overskud, som Zid efter anden er bleven i Behold, hvilken Sum dog blot skal benyttes som Forskud, og erstattes i sin Tid af Renovations-Kassens Overskud. 2.) Renovationss Skatten mane fra 1 Jan. 1805 forhøies med den ovennevnte Sum 12678 Rblr 4 Mf 9 St., og denne Sun indfræves i Begyndelsen af ethvert Qvartal. 3.) Denne forhoielse skat beregnes saavel efter Grundenes Maal til Gaderne, som Etagernes Antal, i Overeens stemmelse med den af Vægterinspecteur Berg gierte tabela lariske Beregning, hvorefter Af Pakkieldere betales Uf Baaningskieldere = Indhegnede Pladser M Bygninger paa I Etage I Etage og vist 2 Etager = 1 St.) F = = = 2- 2 5- 6- Qvartaliter for hver Ulen af Grundes 8 nes Strækning til 2 Etager og vist = 9- Gaden. 3 Etager 10¹ 3 Etager og vist 3 II 4 Etager = 12 5 Etager 13- For Pl. om Renovationsskatten. 3-9 §. 313. 1805. For Vaaningsfieldere flat for Resten saadanne 27 Mart. anfees, som bebors, eller hvori findes Værksteder, eller drives Handel eller anden borgerlig Næring. Andre Rieldere derimod, hvad enten de have Epgang til Gaden eller ikke, stal ansees som Pakkieldere, og af disse stal, font meldt, kun betales det halve af det, der er bestemt for Baaningskielbere. 4.) Qviste, der ikke strække sig til Bygningernes halve Brede, og ligeledes Qviste over 4de Etage eller paa Hiørnehusene, skal ikke beregnes til Stats Svarelse. 5.) ubebyggede Grunde, samt Gaards- eller Haugepladser, hvilke med Muur eller Plankeværk eve indhegnede, beregnes til Afgift efter deres Alenniaat til Gaden. 6.) For enhver Port frategnes 5 Alen af Kielder-Etagen. 7.) For Hiørnehuse til 2 Gader gotgieres en Fierdedeel, og for Hioener til 3 Gader en Trediedeel af hvad der efter den hele sammenlagte Strækning til Gaben ellers maatte blive at svare. Leiere af forhusenes Værelser og Kieldere skal være pligtige at gotgiøre Eieren den forhøjede Renovationss Skat af de leiede Værelser eller Kieldere. 9.) Denne Forhøielse skal ikkun vedvare i 3 Aar eller til udgans gen af Maret 1807. I øvrigt skal denne Resolution ved en Naadstue-Placat kundgiores. 8.) Pat. zur nähern Einschärfung der den Beamten 28 Mart, nach der Von. 4 Aug. 1788 obliegenden Pflicht, durch Einschuß in die allgemeine Witwenkaffe ihren Ehefrauen eine bestimmte Pension zu versichern, f. Holstein, Pinnes berg, Ranzau u. Altona. p. 397. (†) Tart (bekiendtgiort af Khavns Magistrat), hver: 29 Mart. efter justeret Vægt og Maal udsælges og Justerin gen betales ved Justeer-Kammeret i Khavn. (See Taxt 31 Jan, 1806). Pat. 2 Gen. Pl. om Posten m. S. og N. Sundmeer. 30 Mart, Gen. Postamis-Pl. ang. en Postes Anlæge gelse mellem Sondre og tordre-Sundmoer i Romsdals Amt. p. 120. For at lette Communicationen med den sendre Deel af Sundmoers Fogderie, har Kongen, paa Generalposts amtets Forestilling, refolveret: "At der, saasnart mueligt, fal anlægges en Post mellem ordre og Søndres Sundmper i Romsdals Amt, paa de Vilkaar og med de Bestemmelser, som af Generalpostamtet ere foreslane de." I Folge heraf er det foranstaltet, at bemeldte Post nu tager sin Begyndelse fra den 7 Maj 1805, og at den passerer een Gang ugentlig frem og tilbage mellem Borgensund og voldens Præstegield. Post henhørende Bestemmelser ere: 1.) Post-Tapten for et enkelt Brev: mellem Borgensund og De til denne Lybse Still. Ulvfteens Præstegield Heroe Prestegield Boldens Præstegield mellem Ulvsteens Præstegield og 5 2 3 4 Borgensund Herve Volden 2 2 3 mellem Herse Præstegield og Borgenfund = Ulvsteen Bolden = 2 mellem Voldens Præstegield og Borgensund Ulosteen Herve For de Breve, som gaae mellem forbemeldte Steder og andre i de øvrige Posttoure værende Steder, hvilke Breve addresseres og carteres til Borgenfunds Postcon toir, bliver, foruden foranførte Porto, tillige at erlægge Porto efter Pl., ang. Borgenfunds Post, 2 Apr. 1803 09 Pl. om Posten m. S. og N. Sundmser. 2.) Poften 30 Mart. og de beri paaberaabte flere Tarter. fal afgaae: a.) fra Borgensunds Postcontoir: Tirsbags Formiddag kl. 10. b.) fra Postaabnerstedet for Volden tilbage til Borgenfund: 24 Timer efter dens Unkomst til hiint Sted. 3.) Brevene maae paa ved kommende Poststeder være indleverede i det seeneste: a.) til Borgenfunds Postcontoir saavelsom til Postandneriet for Volden: een Time førend Postens bestemte Afgangstider. h.) til de øvrige Postaabnerier: een Time forend Postens forventende Ankomst dertil. I øvrigt blive ogsaa de ellers gieldende Anordninger for Brevpoften at anvende paa denne nye Post. Regulatif, betr. die bessere Verwaltung der Land- Firchen-Mitteln in der Probftey Hadersleben. p. 398. 2 Apr. Eircular-Verf. an sämtliche Obrigkeiten in Holstein, 4 Apr. Pinneberg u. Ranzau, betr. die künftige Einrichtung der Listen und Berechnungen bei ausserordentlichen Winqvartierungen. p. 408. Cancellie Pl. (Refol. 20 Mart.) at Amt: 13 Apr. manden over Frideriksborg Amt, fra 1 Maj 1805, stal overtage Bestyrelsen af Kiebstederne Helsingéer, Slangerup, Friderikssund og Hillerød; hvorimod Skifteforvaltningen i bemeldte Amt, forsaavidt den har været bestyret af Amtmanden, til samme Tid skal overdrages til vedkommende Rettensbetiente, af hvilke Stifterne herefter skal behandles. p. 122. R. Kammer Pl. (Refol. 10 Apr.) ang. Repartitio. 13 Apr. nen af den extraordinaire 23ekofining paa den efter Sr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser for det ar fra 26 Oct. 1804 til Marsdagen 1805 (Som beleber sig til 24 Skil. pr. Ide af det samtlige contribu able Uger og Engs-Hartkorn og erlægges med Apr. og Jut. Qvartalers Skatter 1805). p. 123. 3 Cans Pl. ang. Landeværns-Tambourerne. 1-4 §. 16 Apr. Cancellie Pl., som indeholder adskillige nærmere Bestemmelser i Henseende til Landeværns. Tambourernes Udskrivning og Tienestetid. p. 124. Gr. Da Erfaring har vist, at adskillige af de Ne ferver, som, i Folge Pl. 28 Aug. 180i, med 24 Aars Alder ere udskrevne til Tambourer ved Landeværs net, ere befundne uduelige til denne Tjeneste, og Uarsagen dertil anføres at være, at de i den Alder ere dertil min dre slikkede, end de Yngre; saa har Kongen foreskrevet be Regler, hvorefter med flige Tambourers Udskrivning for Fremtiden bør forholdes, paa det at dertil ikke anvendes andre, end de, om hvilke der haves rimelig Formodning. at de ere brugbare, uden dog derved at svække Rekrutte cingsmaffen. Diffe Regier ere følgende: 2.) 1.) Landeværnets Tambourer udskrives af det ange Mandskab, der staaer for Udskrivning med 21 og 22 Wars Lagdsrulle Ulder, men formedelst Undermaal af I heel Tomme er forbigaaet; facfremt det fornedne Antal derved ikke erholdes, da tages de undermanlige Reserver af 23 Wars Lægdsrulle Alder, der ej til det 24 Mar kan ventes at naae det bestemte Soldatermaal, og fan fremdeles opad i den hørere Alder; dog at de, som allerede ere Gaardbrugere, fritages for Udskrivning til denne Tieneste. Ved de aarlige Landmilice Sessioner fal Landevær nets virkelige Tambourer i Compagnie.Districtet være tilstede, for at tilkiendegive de Deputerede, hvilke af det til Tambourer bestemte Mandskab dertil synes dem beqvemmest

3.) Tienestetiden for Landeværnets Tambourer sal herefter være 12 War, dog at ingen derveb kommer til at tiene længere, end til 36 Wars Fylde. De første 8te War tal de giøre Tieneste ved det Compagnie, hvortil de ere udskrevne, og maae, faaleenge disse Aar af Tienestetiden vedvarer, ikke forlade Umts-Districtet. 4.) De Landeværns Tambourer, som allerede ere, eller heref= ter Pl. ang. Landeværns-Tambourerne. 4 §. ker blive, kasserede, bør af Landeværnets Forefatte ufor: 16 Apr. tovet anmeldes for vedkommende Land og Soe-Krigscommisfair, og ved næste Wars Session igien tilføres Lægdszullerne, for derefter i paakommende Tilfælde, at kunne paa anden Maade anvendes til den Kgl. Tieneste. R. Kammer-Pl., hvorved befales Anmel 16 Apr. delse af de Midler og Effecter, som maatte tilhøre afdede Amtsforvalter for Roeskilde Amt C. . Kierulff og ikke af Vedkommende allerede eve angivne, samt tillige indskierpes Fr. 30 Jan. 1793. 2 og 4 §, hvorefter til Kgl. Oppeborselsbetiente i Danmark ie mane betales Skatter eller Afgifter før Forfaldstiden, samt Oppeborselsbetienternes Qvitteringer for betalte Skatter og Afgifter skulle meddeles i de for de Skatydende anordnede Ovitteringsbøger, og ei paa lose Sedler. p. 126. Pa afdøde Amtsforvalter for Roesflide Amt, C. . Rierulff, bliver til den Kgl. Kasse mere skyldig, end af de i hans Stervboe forefundne Eiendomme og Effecter, ans givne Gieldsfordringer og de for ham stillede Cautioner kan adbringes, fan blive alle og enhver, saavel de, der have haft hans Pengesager, Papiver og andre Ting under Hænder, som og de, der selv til ham have været noget fyldige, være fig efter Obligationer, Beret-Obligationer, Reverser, liquiderede og uliquiderete Regninger, eg i andre Maader, eller Penge, Gods, rorligt saavelsom urorligt, Gieldsfordringer, eller andet til Pant, Forvaring, eller anden Anvendelse, af ham have modtaget, og fandant ikke allerede for vedkommende Stiftevet eller paa behorige Steder have angivet, herved tilholdte: at de, inden 12 uger fra denite Placats Bekiendtgiørelse, enten selv, eller ved deres foresatte Zvrighed, derom giere skriftlig Anmeldelse i Rentekammeret, og det saaledes, fom enhver, dersom det fornødent eragtes, med freift Sam vittighed edeligen tør bekræfte. Dersom nogen, uagtet 4 den: Pl. om Amtsforv. Kierulffs Midler 2c. 16 Apr, denne offentlige Advarsel, med faadan Anmeldelse længere, end til foranførte Termin, udebliver, og saaledes lægger Delgsmaal paa hvad, den Kgl. Kasse, til forag paa den Skyldiges Gield, med Rette tilkommer, da bliver han ei alene pligtig at betale det Fortiede, men underkastes endog General Fiskalens Tiltale til videre Undgieldelse efter Om stændighederne. Derimod skal den eller de, som, naar de ei selv i Sagen ere deeltagende, efter forbemeldte Tids Forløb opdage nogen af benævnte afdøde Amtsforvalter Kierulffs fortiede Midler og Gieldsfordringer, samt faadant, saasnart de derom erholde Kundskab, i Kammeret behørigen angive, i Følge det i lige Tilfælde ergangne Pat. 13 Aug. 1745 og siden udstedte Kammer-Placater, nyde 10 Procent af den Sum, der saaledes opdages og i den Kgl. Kasse virkeligen indkommer, ligesom og deres Navne, ifald de forlange det, vorde fortiede. Det er i øvrigt bragt i Erfaring, at afdøde Amtsforvalter Kierulff har deels ladet sig Kgl. Oppeberseler betale før Forfaldstia den og deels for betalte Skatter udstædt Qvitteringer paa lose Sedler, uden at indføre samme i de for de Skatydens de anordnede Qvitteringsbøger. Efter Fr. 30 Jan. 1793. 2 § skal enhver, som til nogen Stengelig Oppeborselsbetient i Danmark erlægger en Skat eller Afgift, der ikke til Betaling er forfalden, tage Skade for Hiemgield, og slig Betaling i Tilfælde af befunden Mistighed hos Betienten, ansees som ikke steet til den Kgl. Kasse; og, da det ved famme Frs 4 § er, under en deri bestemt Mulct, forbudet de Kgl. Oppebørselsbetiente her i Riget at udstede Qvita teringer for betalte Skatter eller staaende aarlige Afgifter paa lese Sedler, undtagen i de enkelte Tilfælde, at en Skatydende forglemmer, naar han betaler sin Skat, at medbringe fin Qvitteringsbog, eller andre Aarsager, uden Oppeborselsbetientens Skyld, forvolde, at Qvitteringen ikke firar i vitteringsbogen kan indføres, i hvilke Tilfælde Be= Pl. om Amtsforv. Kierulffs Midler :c. 319. 1805. Betienten vel ikke er formeent at udgive paa en los Sed: 16 Apr. del sin Interims Qvittering, hvori Aarsagen til dens Udstædelse i saadan Form tillige forklares, men denne Interims Qvittering dog inden 3 Ugers Forløb ber indføres i den ordentlige Qvitteringsbog, saafremt Betienten ikke hver Gang, en saadan Interims.Ovittering befindes ældre, vil underkastes den fastsatte Mulct; faa forstaaes det af sig selv, at Oppeberfelsbetientes Interims Qvitteringer, der ere ældre end 3 Uger, eller vel ere yngre, men derhos udslædte enten i andre, end benævnte Tilfælde, eller paa anden Maade, end som Fr. foreskriver, kan, i Tilfælde af Mislighed hos Betienterne, ikke til Fordeel for de Skatydende gielde, som noget Beviis for deres Skatters og Af gifters Betaling til den Kyl. Kasse. Endskiont nu ikke ha ves Grund til at formode, at nogen af de nærværende Kgl. Oppeborselsbetiente skulde giøre sig fyldig i saadan mistig Omgang med Skatters Modtagelse før Forfaldsti. den eller Interims Qvitteringers Udstædelse, som afdøde Amtsforvalter Kierulff saaledes, som forommeldt, har forevet, blive dog, i Folge Kgl. Befaling af 3 Apr. 1805, de anførte 2 og 4 § af Fr. 30 Jan. 1793 tillige herved bragte i Erindring, og alle Vedkommende paa det alvorligste advarede: at de hverken med Penge eller ved Liquidation af de Godtgiørelser, dem af den Kgl. Kasse, saa som: for udskreven Fourage, for Rytterhestehold, med vis dere, kan tilkomme, maae til gl. Oppebørselsbetiente betale Skatter eller Afgifter før forfaldstiden, saa velsom og at de for betalte Skatter og staaende aarlige Afgifter have at forsyne sig med Oppebørselsbetienternes Qvitteringer i de anordnede Qvitteringsbøger, famt, naar de i de ovenfor anførte enkelte Tilfælde paa den i saa Fald tilladte Maade have modtaget Interims Qvitteringer, da have at sørge for, at diffe Interims: Qvitteringer inden de bestemte 3 ugers forløb indføres i Qvitterings- X 5 bøger: , Pl. om Amtsforv. Kierulffs Midler ze. 16 Apr. bogerne, da enhver Slatydende, som handler berimod, fan ufeilbarligen vente for Eftertiden i paakommende Tilfælde uden nogen Eftergivelse at maatte tage Skade for Siemgield. 19 Apr. Cancellie-Pl. ang. adskillige til Vaccina tionens udbredelse sigtende Foranstaltninger. p. 129. Gr. Da flere Aars Erfaringer, baade her til Lands og paa andre Steder, tilstrækkeligen have gotgiort, at Vaccinationen, eller Inbpodningen af Koe Kopper, ved rigtig Behandling, fiffrer mod de for Menneskene nature lige Koppers Boldsomhed; saa har Kongen, paa det at denne for det Almindelige yderst vigtige Sag end mere kunde fremmes, befalet folgende: 1.) De i begge Rigerne bestikkede Medici og Chirurgi feal, paa Forlangende, anvises nogle Subjecter, iblandt de Born, i deres Embeds Krebs, som nyde offentlig Opdragelse, Undervisning eller Understøttelse, som ikke have haft de naturlige Kopper, og ere funde; for at vaccinere diffe, og derved at vedligeholde den friske Indpodmings Materie. 2.) Naar nogen befindes syg af de naturlige eller saa kaldte Børne- Ropper, hvad enten diffe ere frembragte ved Inoculation, eller ved anden Aarsag, skal der, saavel med Sygdommens Anmel delse, som med de Foranstaltninger, der have til Hensigt at forekomme Smittes Udbredelse, i alle Maader forholdes efter Fr. 17 Apr. 1782 for Danmark, og pl. 3 Jun. 1791 for Norge, angaaende hvad i Tilfælde af smittende Sygdomme bør iagttages. 3.) de, som paatage sig at indpode Roe: Ropper, fat, til Beviis for den af dem fuldbyrdede Vaccinations Paalidelighed, med, dele enhver, der heldigen har giennemganet samme, en Alttest, af sandant Indhold, som hostryfte Schema udviser, og hvortil authoriserede Blanqvetter skal vorde Øvrighe denne tilsendte, for at uddeles til dem, der befatte sig med Dg Bac Pl. ang. Vaccinationen. 321. 1805. Baccinationen; dog at sige Attester ikke medgives andre, 19 Apr. end dem, hvis Bacciner den 8de, gde eller rode Dag efter Indpodningen ere befundne at være genuine eller ægte. Dy paa det at denne Placats Indhold kan komme til mesrige Mands Kundskab, blive et paffende Antal Exemplater tilstillede Øvrighederne, for at uddeles, faavel i Kiebstæderne som paa Landet, i begge Rigerne. Roekoppe Indpodnings Attest. den Nav N. N. fod i N. N. og boende i N. N. gammel, er af mig underskrevne, Aar indpodet med, og har ordentlig giennemgaaet, de cegte Koe:Kopper, som betrygge ham (hende) for Borkopper i Fremtiden; hvilket herved paa Ære og Sam vittighed bevidnes af N. N. den War N. N. (Embeds Titel.) Pl. for Danmark og Norge, angaaende: 19 Apr. hvorledes med udlændinge, som hendommes til offent ligt Arbeide, skal forholdes, naar diffes Straffetid er udloben. Cancel. p. 131. Gr. Da Udlændinge, som under et kort Ophold i de Kgl. Niger og Lande have giort sig fyldige i Forbrydelser, eg desaarsag ere blevne hendømte til offentligt Arkeide, ikke fielden efter udstanden Straf forblive her, uden at vide sig Udgang til lovlige Næringsveie; Saa bliver, paa det at saadanne Fremmede ikke skal falde de Kgi. Stater, og Pl. ang. Forhold m. straffede Udlændinge. 19 Apr. og det i samme ordnede Fattigvæsen, til Byrde, her ved følgende fastsat: 19 Apr. Naar en udlænding, som ikke forhen i 3 Aar har haft stadigt Ophold og lovlig eringsvei paa. noget Steb i be Kgl. Riger og Lande, for begangen Forbrydelse henfættes til offentligt Arbeide, da bor han, faasnart Straffetiden er udløben, ved Politiets Foranstaltning bringes ud af Landet. Men dersom han igien her indfinder sig, da bliver han at hendemme til offentligt Arbeide af samme Art, i dobbelt saa lang Zid, som tilforn, og, efter udstanden Straf, atter paa lige Maade at bortsende. Pl. ang. Skifternes Forvaltning efter de under Landmilitair-Etaten i Danmark henhørende Personer, m. v. Cancel. p. 132. Gr. Saasom det militaire Skifte, Auctions- og Overformynderie - Væsen i Kiøbenhavn, ved Fr. 15 Jun. 1771 og senere Anordninger, er overdraget de civile Øvrigheder eg Embedsmænd; Saa findes det, af lige Grunde, hensigtspaffende: at med de Land - Militair- Etaten i Danmark vedkommende Skifter, Auctioner og Foranstaltninger til Sikkerhed for de Umyndiges Midler, overalt paa lige Maade forholdes. Hvorfor følgende befales: 1.) Den Skifte Jurisdiction, samt deraf flydende Ret til en Deel af Auctions forvaltningen, som hidtil har tilkommet General Auditeuren og andre militaire Embedsmænd ved Land-Etaten i Danmark, og de Pligter i Henseende til Umyndige, sem deraf have været en Følge, seal, fra denne Plakats Befiendtgisrelse, paa ethvert Sted, være de af Kongen beskikkede civile Øvrigheder, og Rettens: Betiente overdragne. 2.) De Boer, som forinden bemeldte Tid ere tagne under militair Skiftebehandling, men i hvilke ikke enda Pl. om Skifter efter Militaire. 2-4 §. endnu er udstædt og bekiendtgiort Proclama, stal strar overleveres vedkommende civile Stifteforvaltere; dog at de militaire Embedsmænd, som have begyndt Skiftet, erhols de Gotgiørelse af Beet for de Forretninger de allerede i samme have udført. 3.) Ethvert Boe derimod, i hvilket Proclama fra de hidtil værende militaire Stifteforvalteres Side, før Befiendtgiørelsen af denne Plakat, har været udstædt, skal behandles og sluttes af disse; hvorhos de og skal foretage Auction over fammes Eiendomme, for saavidt de ferhen dertil vare berettigede. 4.) De Midler, som nu henhøre under militairt Overformynderie ber, snarest mueligt, afleveres til veb. kommende civile Øvrigheder. For disse skal og de Boer, fom, efter 3 §, forblive under militair Stiftebehandling, uopholdeligen anmeldes, samt vedbørlig Rigtighed til dem aflægges for de Arvemidler, som ved sammes Slutning maatte være Umyndige tilfalone. 19 Apr. Pl., som nærmere bestemmer den 7 § i 19 Apr. Fr. 19 Maj 1763, i Henseende til fremmede Skibes og Fartøiers Lotspligtighed i Norge. tets- og Commiff. Colleg. p. 133. Admirali- Gr. Da der paa adskillige Steder i Norge er opstaaet Tvivl om, hvorvidt den Befaling, som indeholdes i Fr. 19 Maj 1763. 7 §, at alle fremmede Skibe, som søge nogen Havn, eller beseile noget Losse eller Lade: Sted i Norge, skal være pligtige at bruge Lobs, ogsaa ber anven des paa Baade og andre smaa Fartpier; Saa er fun det fornødent, til saadan Uvished i Fremtiden at forekomme nærmere at bestemme Lods- Anordningens Bydende, paa folgende Maade: 1.) Alle fremmede Baade og andre Fartpier, som ere mere end 5 Commerce- Lester drægtige, skal fremdeles være lodspligtige efter Fr. 19 Maj 1763. 7 §. 2.) Fremmede Bande og Farteier, som ikke ere mere end Pl. om fr. Skibes Lotspligtighed. 2:3 §. 19 Apr. end 5 Commerce Lester drægtige, og fare fra en til anden norsk Havn, enten med Fragt, eller for at søge Fragt, skal, naar de ikke bruge Lods, dog erlegge en Fierdedeel af de ordinære Lodspenge til Lods - Besenets Vedligeholdelse. 3.) Om saadanne Baade og Fara teier, som i 2 § ere ommeldte, directe beseile norske Hav ne, enten for at afhente norske producter, eller afs sætte deres egne Varer, eller i 2rinder, som ikke ere Handelen vedkommende, da skal de ei være pligtige at bruge Lods, eller at erlægge noget til Lods - Wæsenet, naar de ingen Lods bruge. 20 Apr. 20 Apr. 26 Apr. 27 Apr. 30 Apr. 30 Apr. 4 Maj. Reglem. für den 2ten Schleswigschen Deich band. p. 135. Reglem. für den 3ten Schleswigschen Deich band. p. 148. Pat. betr. die Dienstverhältnisse der Untergehöris gen auf den adelichen Gütern f. Schleswig u. Holstein. p. 164. Kanzeley Pat. betr. die Ertension der Von. 19 Dec. 1804 und des Pat. 26 Apr. 1805 auf die klosters lichen Districte in d. H. Schleswig und Holstein. p. 166. Kanzeley Pat. enthaltend eine authentische Erklä rung, was unter bestimmten Diensten und Leistun gen zu verstehen sey, f. Schleswig u. Holstein. p. 167. Berf. für die Fälle, wo Jurisdictions - Streitig keiten zwischen den Beamten in den dänischen und deutschen Provinzen, über die Berichtigung einer Verlassenschaft, entstehen (f. Schleswig). p. 410. R. Kammer-Pl. (Resel. 1 Maj) ang. Repartitioners af Bekostningerne paa de til Kgl. Tieneste f. 1805 fornødne Rornvarers Anskaffelse. (Er ligesom Pl. 23 Maj 1804, undtagen at i dette Aar skal udredes 1 Rdie 9 St. af Tbe Uger. og Engs, men 523 St. af Tde Skov- og Mølle: Skylds Hartkorn), p. 168. Raade Pl. om Conf. Frihed f. Nom og Arrak. Raadstue: Pl. (Refol. 10 Upr., bekiendtgiort Khavns 8 Maj. Magistrat ved Gen. Toldkammer: Br. 27 Apr.) at Rom og Arrak fra Vestindien og Ostindien maae, naar disse Barer ere udførte fra consumtionspligtige Steder, for Estertiden indgaae consumtionsfrie til indentiga" fte og mellemrige Steder som fremmede og frigiotte Barer efter og med Paffeersedler og ligesom franske Bræn devine; eg at altsaa Consumtions: Gotgiorelse ved Udførselsstedet for fandan Rom og Arrak til danske og nors ste consumtionspligtige Steber ophører. Dog ved bliver denne Gotgiørelse som forhen for Rom og Arra til fremmede og frie Steder og til gertugdommene; ligesom Transporten fra et confumtionspligtigt Sted til et andet, som Credit Splag paa disse Varer er tilstaaet, vedbliver i den befalede Orden. Men Consumtionen af de Partier, som fra Oplagene udføres til danske og norske consumtionspligtige Steder, og ikke der tages paa Oplag, erlægges og beregnes til Indtægt ved Ovartals fregningerne paa Udførselsstedet. (See Pl. 24 Dec. 1805). p. 465. Bekanntmachung, daß das d. 24 u. 25 Maj 1805 9 Maf. einfallende Pferdemarkt zu Broacker in diesem Jahre nicht statt finden, und kein Pferde Transport dahin erlaubt seyn soll. p. 411. Pl. ang. at danske Skippere, som afseile 15 Maj, fra nordamericanske evne til Europa, skal forsyne sig med Sundheds: Attester fra den danske Consul eller Vice-Consul paa Uflädningsstedet (*). Gen. L. Oec. og Commerce-Colleg. p. 169. Gr. (*) Denne V. er og udkommen paa tudie for Hertug dommene. Pl. om Sundhedsatt. fra Nordam. 1-3 §. 15 Maj. Gr. Ligesom Kongen, ved at anordne fuldstændige Quarantaine Indretninger, har draget Omsorg for Hans Rigers og Landes Betryggelse imod smitsomme Sygdommes Indbringelse, saa er det og Hans Villie, at handel og Skibsfart stal nyde al den Lettelse, som kan bes staae med disse Indretningers vigtige Diemed. Og da med Hensyn til de forenede Zordamericanske Staters lange Fraliggenhed og udstrakte Søekyse særdeles Forfigtighed er fornøden, for at forvisses om Sundhedens Tilstand paa de Steder, hvorfra Skibe kunde komme til de Kgl. Havne, naar ikke Quarantaine Lovenes fulde Strænghed paa dem i ethvert Tilfælde skulde anvendes; saa har Han til den Ende herved anordnet felgende: 1.) De af Kongen beskikkede Consuler i de forenede Nordamerikanske Staters Havne feat, saavel som de dem underlagte Vice Consuler, være forpligtede til, foruden de af vedkommende Øvrigheder udstædende Sundhedspaffe, efter nøiagtig Undersøgelse at forsyne de Kgl. Undersaatters Skibe, som fra deres respective Districters Havne ere bes stemte til at afgaae til Europa, med en særskilt 2ttest, hvoraf Sundhedstilstanden der paa den Tid, Skibene bleve afladede, noiagtigen kan erfares; til hvilken Ende Formularer, hvorefter disse Attester skal indrettes, blive dem tilstillede. 2.) Det paaligger enhver af Kongens fibførende Undersaatter, der med sit førende Stib er bestemt at afseile fra en Nordamerikansk Havn til nogen Seeplads i de Kgl. eller andre Europæiske Stater, at begiære saadan Attest sig meddeelt fra den Kgl. Conful eller Vice-Consul paa det Sted, hvorfra han tiltræder Reisen, under Straf, i Forsømmelses Tilfælde, hvergang at erlægge en Mulct af 50 Rdir, som tilfalder varans tainevæsenet. 3.) Da be Kgl. Confuler og de deme anderordnede Vice-Consuler i de forenede Nordamerikanske Staters Havne ere autoriserede til, efter Begiæring, at med- dele Pl. om Sundhedsatt. fra Nordam. 3 §. dele lige Attester for amerikanske og andre frem: 15 Maj. mede til de Kgl. og andre ved Østersøen beliggende Staters Hanne bestemte Stibe; faa stal herefter, og fra den Tid, da denne Anordnings Indhold paa ethvert Sted er bekiendtgiort, intet fra Zordamerika kommende Skib, nagtet det maatte producere reent Sundheds- Pas, tilstæ des fri Adgang til nogen Havn i de Kgl. Riger og Lan de, med mindre det tillige er forsynet med en saadan Attest fra vedkommende Kgl. Conful eller Bice Consul, som viser, at det er aldeles umistænkeligt. I modsat Til fælde skal det behandles, som mistænkt for finitsom Syge, og underkastes den i Sr. om varantainevæsenet i Danmark og Norge (8 Febr. 1805) befalede Behandling. Pl., som bestemmer Straffen for dem 17 Maj. iblandt See: Etatens Mandskab ved Divisionerne og Toihuus-Compagniet, som ere forsømmelige i Tienesten. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 171. Gr. Da det ikke ved Krigs Artiklerne er nøiagtigen foreskrevet, hvorledes der skal forholdes med dem iblant Mandskabet ved Divisionerne og Toihuus-Compagniet i Soe Etaten, som udeblive fra den Tieneste. eller det Urbeide, hvortil de ere commanderede; Saa har Kongen givet den 672, 697 og 698 §i Krigs-Art. Bre pet for Land: Tienesten ved Søetaten (29 Jul. 1756) følgende nærmere Bestemmelser og Tillæg: 1.) Naar den, som er commanderet til Arbeide, Vagt eller anden Tieneste, uden lovligt Forfald udeblis ver, eller, efterat have medt, bortgaaer derfra 4 Dage i en Uges Tid, eller 5 Dage i 2 uger, eller 6 Dage i I Maaned, eller 8 Dage i 2 Maaneder, da skal han tiltales og dømmes ved Retten, hvad enten de Dage, i hvilke han saaledes har forsømt, ere fulgte umiddelbar efter hins anden, eller have været adskilte ved een eller flere Dage, paa hvilke han har været tilstede. 2.) Forsømmer XIV Deel. Y han Pl. om Straff.See-Et. fors. Mands. 2-5 §. 17 Maj. han Arbeidet eller Tienesten, men dog ikke saaledes, at han endnu i Folge 1 § maae tiltales for Retten, da er vedkommende Chef bemyndiget til at lade ham revse med Arrest paa Fridagene eller Helligdagene, eller med Tamp fra 27 til 50 Slag. 3.) Første Gang nos 17 Maj. gen fældes ved Retten for Udeblivelse fra Arbeidet eller Tienesten, skal han straffes med 54 eller 81 Slag af Tamp; 2den Gang med 27 til 54 Slag af Kat; zdie Gang dommes han til Arbeide i Forbedringshuset, faaledes som udi Pl. 23 Sept. 1796 cm Haandværksstokkens Mandskab sagt er; men, om han derefter findes skyldig i Forsømmelse, skal han, i Følge den 698 § i Krigs - Art. Br. for Landtienesten ved Soe-Etaten, ansees som liderlig og hendommes til Arbeide i Jern paa visse Aar. 4.) Ved at bestemme Graden af den Skyldiges Straf, stal Retten tage Hensyn paa Antallet af de Absenter, for hvilke han tiltales, om Absenterne ere betalte, om han for nos gen af dem er revjet i Følge 2 §, og om han tillige har væ tet ude af Qvarteret om Nætterne. 5.) Med dem, som, efter at have medt, bortgaae uden Tilladelse fra Urbeidet, skal derhos i øvrigt forholdes efter den 197 og 672 §i Sve-Krigs-Articuls-Brevet for Landtienesten. Fr. ang. de fra Sec-Kaart Archivet uds givne Tabeller over Mile Distancerne i de norske Lots Farvande, samt disse Tabellers Trykning og Salg. Admiralitets- og Commiff. Colleg. p. 173. Da de Tabeller over Mile-Distancerne i Lods= Sarvandene paa de norske Byster, som efter Admira litets og Commissariats Collegii Foranstaltning og under fammes Opsyn udgives fra Spe-Rort-Archivet, seat, tilligemed de vedhæftede Regler, tages til Folge ved Lobs Hyrens Betaling; men adskillige ordener og misbrug i denne Henseende ere at befrygte, dersom uvedkommende Personer, som hverken kan formodes at have almindelige Toca* Pl. om Miletab. f. de norske Lotsfarvande. locale Kundskaber, eller at anvende den tilbørlige Neiag: 17 Maj. tighed, tillades at sammenskrive og bekiendtgiøre deslige Tabeller; Saa befales hermed, at Ingen, uden de, sem dertil af Bestyrerne ved See Kaart-Archivet ere antagne, maae trykke eller forhandle saadanne Tabeller eller Beregninger over Mile Distancerne i Lods-Farvan. dene paa de norske kyster; Og skal enhver, som handler imed dette forbud, have forbrudt 300 Rdle til lige Deling imellem Soe Kaart Archivet og væsthuset, samt alle forefindende Exemplarer til den Bogtrykker, fom med See Kaart Archivets Tilladelse trykker og forhandler Mile Tabellerne. Instructionen für die Kirchen und Schul- Offi 20 Maj. cialen, namentlich für die Kirchspielsmänner, Kirchenju raten und Schulvorsteher, in der Probstep gutten. p. 411. Fr. ang. Delinquentsagers Indstævning 31 Maj. til Lands: og Stifts-Overretterne i Danmark, Norge og Island. Cancel. p. 174. Gr. Til at fremme Rettens Pleie i de Sager, som angaae Forbrydelser, har Kongen, i Henseende til diffe Sagers Indankning og Behandling for Lands og Stifts, Over Netterne i Danmark, Norge og Island, anordnet følgende: 1.) Naar nogen, som er sat under offentlig Til tale for Misgiernings: Sag, begieter den ved hiemtinget afsagte Dom appelleret, eller Sagen er af den Beskaffenhed, at den, i Følge Anordningerne, bør fra Justitiens Side indstævnes til høiere Ret, skal Uce terne uopholdeligen tilstilles den Øvrigheds- Person, som herefter nævnes, paa det at denne kan foranstalte det vi dere fornødne. 2.) Fra Underretterne i Dans mark og Island, samt i de torske Riøbstæder, frems sendes Doms Acten til vedkommende Stiftamtmand elles Amtmand. Paa Landet i 17orge derimed til Fogden, Y 2 af Fr. om Delinqv. Sagers Indstevn. 2-7 §. 31 Maj. af hvem Sagen paa Embedsvegne har været pantalt. 3.) Saasnart den fremsendte Doms Act er kommen Øve righeden til Hænde, bør denne strar, veb Paategning paa den ergangne Giemtingsdom, tilkiendegive saavel den eller de Tiltalte, som og alle andre vedkommen de: at Dommen, i Folge denne Anordning, indstævnes for Landss eller Stifts-Over-Retten, og der iblant de forste Sager vorder foretagen; til hvilken Ret alle Pangiels dende, uden at kunne vente andet Barsel, indkaldes, for i Sagen at svare og Dom at libe; Hvorhos og Underdom meren paa lige Maade indvarsles til, fin afsagte Dom at forsvare. Denne Barsels- Paategning har Øvrigheden at besørge lovlig forkyndt for alle Vedkommende, i Overeens stemmelse med Fr. 7 Jun. 1760. 4.) I Tilfælde at Sagens Indstevning til Over-Retten foranstaltes af Fogden, har denne, ved Paategning paa Doms- Uc ten, at erklære: at han for sit Vedkommende modtager det samme Barsel, som i Sagen er givet. Tillige paaligs ger det ham strar at giøre Indberetning til Amtmanden om den fleete Appel, og med samme at fremsende en Gien part af den ved Underretten afsagte Dom. 5.) Er Elærer den Tiltalte sig tilfreds med Dommen, bør en Udskrift af samme strar tilstilles Amtmanden, som sienner, om Appel fra Justitiens Side maatte agtes nødvendig. 6.) Naar Forkyndelsen er skeet og paa Acten bevidnet, indsendes samtlige Sagens Documen ter til Juftitiarius i Lands eller Stifts:Over-Ret ten, som har at foranledige, at Actor og Defenfor beskik Ees, og at paasee, at Sagen uden Ophold fremmes efter den af Actor strar udtagende Stevning, hvilken, med Aftens Varsel, forkyndes for Defensor. 7.) Endelig, da det ikke bør være nogen, som af Justitien tiltales, for meent, endog uden Stevning fra sin Side, at lade an drage, hvad han til fin Tarv maatte ansee fornødent, og, der: Fr. om Delinqv. Sagers Indstevn. 7 §. berfom den ergangne Dom indstævnes for høiere Ret, at 31 Maj. paastaae famme forandret eller underkiendt, saa skal de Contrastevninger i Delinqvent: Sager, som ved Fr. 19 Aug. 1735. 6 § bleve hiemlede, i Fremtiden aldes les være afskaffede. Cancellie-Pl. f. Danmark (Refol. 17 Maj) 6 Jun. ang. de fuldførte nye Hovedlandeveies Inddeling til bestandig vedligeholdelse. p. 176. Ligesom det allerede i den seeneste almindelige Fr. 13 Dec. 1793, om Veivæsenet i Danmark, er fastsat, at Kiøbstæderne skal alene tage Deel i Beiarbeidet, i Forhold til deres Hartkorn, saa skal det samme ogsaa skee ved de fuldførte nye Hovedlandeveies bestandige Bedligeholdelse, saaledes at: 1.) Naar en nye Hoveds Landevei igiennem et Amt er færdig, skal den strap inddeles til samme Amt, paa den i Veifrs 43 §. fore ffrevne Maade, og skal de i Amtet beliggende Kiøbstæder ikke tildeles større Beiparter at vedligeholde, end i Forhold til deres Hartkorn; Disse, Kiøbstæderne tilfaldende, Weiparter skal tilmaales dem nærmest Kiøbstædens Porte; den øvrige Deel af Hovedlandeveien skal derimod vedligeholdes af Umtet, uden Hensyn til, om den ligger paa Kiobstedens eller Amtets Grund. 2.) Den nye anlagte Broelægnings Vedligeholdelse paa de Gader, der ere en fortsættelse af Hovedlandeveien, paaligger. det enhver Kiebsted at besørge; men til denne Vedligeholdelse skal Umtet udrede de halve Omkostninger; dog faaledes at paa de Steder, hvor Hovedlandeveien løber over et Torv, eller hvor Gaden har en større Brede, end de til Landeveien fastsatte 20 Alen, tager Umtet ikkun Deel i en Brede af 20 Alen. For at undgaae Bidtløftighederne af aarlige Beregninger og Repartitioner over hvad Brees lægningens Vedligeholdelse har kostet, sal det, naar den fuldførte Hovedlandeveis Inddeling steer, eengang for 2 3 alle Pl. ang. de nye Hovedlandeveie. 2-3 §. 6 Jun. alle taperes og bestemmes efter Gadens Længde i Fav 7 Jun. 14 Jun. nemaal, hvormeget Broelægningens Vedligeholdelse, paa den Brede af 20 Alen i det heieste, et Aar i det andet beregnet, Favneviis kan anflanes til aarlig at koste, og bet halve af denne Sum skal fra samme Aars Begyndelse af, i hvilket Inddelingen skeer, af Amtet aarlig erlægges til Stadens Kasse, hvorfor da Kiebsteden for bestandig paaligger den hele Gades Vedligeholdelse. 3.) Denne Lettelse skal ogsaa fomme Kiøbstæderne i de Amter i Sielland tilgode, i hvilke Hovedlandeveiene allerede vare fuldførte, førend Veifr. 1793 udkom, og som ere omtalte i bemeldte Frs 30 S. Til den Ende ber, forfaavidt diffe Hovedlandeveie allerede ere inddeelte til bestandig Bebligeholdelse, enten Repartitionen herefter forandres naar først den hele Wei er fat i en lige god Stand, eller og paa den Strækning, der tilfalder Amtet af Kiøbstedens hidtil hafte Veipart, Arbeidet forrettes ved leiede Folk for Amtets Regning; ligesom og bemeldte Amters Bidrag til Vedligeholdelsen af de nye anlagte Hovedgaders Broelægning fat fra indeværende Uar tage sin Begyndelse. Med Hensyn hertil, seal General-Bei-Commissionen strar foranstalte den under foregaaende No. 2 befalede Taration, samt til nærmere Kgl. Resolution foreslaae, hvor høit ethvert Amts Bidrag til vedkommende Kiebsteds Kasse derefter kan ansættes. Raadstue-Pl. (Refol. 22 Maj, bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 1 Jun.) ang. Indførsels: og Tranfittold af Muffeliner eller Cambridges (See Pl. 24 Dec. 1805). p. 466. Fr., hvorved en nye Pharmacopoea danica befales indført til Brug i Danmark og Norge. Cancel. p. 178. Gr. Da den i Karet 1772 udgivne Pharmacopoea danica nu, efter de Fremskridt Lægevidenskaben og Che- misn Fr. om en nye Pharmacopoea danica. mien i de senere Tiber have giort, ikke længere fan op: 14 Jun. fylde sit Øiemeed; og desaarsag en nye Anviisning til at behandle og tilberede de Lægemidler, som i Apothe ferne bør falholdes, maae agtes fornøden; San har Kongen bifaldet det fra Sundheds-Collegium i Khavn ders til indgivne Forslag, ligesom han og herved anordner og befaler følgende: Den af Sundheds- Collegium nyelig affattede, og under Titel af Pharmacopoea danica, Regia Autoritate a Collegio Sanitatis Regio Medico - Chirurgico Hafnienfi confcripta, Hafniæ 1805, hos Moller og Sen trykte, og med et Stempel (der indeholder Bogstas verne R. C. S. i Kobberstik) forsynede Pharmacopee skal i begge Kongens Riger indføres og felges, sem en ufravigelig Regel, hvorefter Lægemidler overalt i Apothekerne skal anskaffes, holdes og tilberedes. Til den Ende skal det herefter paaligge famtlige Apothekere i Danmark oy Norge, uppholdeligen at forsyne deres Officiner med de i denne Pharmacopoea danica anførte fimplicia og compofita, af hvilke alle de, som i Pharmacopeen opregnes, bør forefindes i ethvert af Hovedstadens og de betydeligere Stæders Apotheker, og i det mindste saamange deraf, som i den Pharmacopeen vedtrykte felectus medicaminum ere nævnte, være at erholde paa hvert af de øvrige Apotheker. Ligeledes bør og samtlige Apothekere noiagtigen følge den i Pharmacopeen foreskrevne præparations Maade, og ved Medicamenternes Salg rette sig efter den for dem allerede fatte, eller herefter anordnende Tart (See Medicinal Tart. 28 Jan. 1806). Saafremt nogen Apothe ker maatte befindes herimod at handle, skal han derfor paa lovlig Maade tiltales, enten til sit Privilegii Forbry delse, eller til Penge Beder, efter Forseelsens Beskaffenhed. I øvrigt skal faavel Sundheds Collegium i Khavn, som vedkommende Provincial: og Stads-Phy Y 4 fici, Fr. om en nye Pharmacopoea danica. 14 Jun. fici, famt de paa ethvert. Sted ellers practiserende Læ ger, baade i Almindelighed, og især ved de befalede aarlige Visitationer, noie efterfee, at intet af de i denne Pharmacopee ommeldte enkelte og sammensatte Lægemid- Ter favnes i noget Apothek, forsaavidt de der bør falholdes; famt at Apothekerne paa det neieste følge den dem givne Anvisning og foreskrevne Tart. 24 Sun. 25 Jun. 25 Jun. 28 Jun. Roadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 21 Jun.) at Interessenterne i det lidet Vognmandslaug i Khavn, som udfører Tatterenovationen, mane, indtil Sept. Udgang 1805, lade sig betale Deel mere for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet. (Forlænget ved Pt 28 Oct. 1805). P. 467. Cancellie-Pl. (Refol. 14 Jun.), hvorved befiendtgiores, at Kongen (i Overeensstemmelse med de foregaaende Lovgivninger) har befalet: At de fra Danmark afgivende Zationale, saavel i deres 2 første Tienesteaar, som naar de ellers giøre Garnisonstieneste, stal, i Henseende til Værnetinget, behandles paa samme Maade, som med de forrige Landrekrutter eller fas kalbte Tationale Gevorbne har fundet Sted. p. 180. Plan zu einer Pensionsanstalt für die Witwen der Organisten, Küfter, Haupt- und Districtschullehrer in der Probstey Eyderstedt. p. 428. Pl. at enhver fremmed Seil, Flag- og Compasmager, der sem Mester vil nedsætte sig i de Kgl. Riger og Lande, skal være pligtig til, lige med de fammesteds optagne Mestere, at aflægge den anordnede Prove paa sin Duelighed i Rompasmager Ronsten, forinden det tillades ham her at udøve fanime. (Saasom det er vigtigt for Spefarten, at erholde der mueligste Sikkerhed for de af Seil, Flag og Compasma. ger Pl. om fr. Seit, Flag- og Compasm. gerne forfærdigende Compaffers fuldkomne Paalidelighed; 28 Jun. Hvorfor det er fundet nødvendigt, forsaavidt bemeldte Professionister angaaer, nærmere at bestemme den, fremmede Haandværksmestere i Almindelighed, ved Privil 29 17ov. 1748 (*) 7 §, tilstaaede Rettighed til, uden foregaaende Preve paa deres Duelighed, at kunne nedsætte sig som Meflere i de Kgl. Riger og Lande). Cancel. p. 180. Kanzelep Pat. betr. die Befreiung der Deichsar 29 Jun. beitsgelder vom Arrest, f. Schleswig, Holstein, Pinnes berg u. Ranzau. p. 181. Kanzeley Pat. betr. die Errichtung eines Vaccinations Instituts f. Schleswig, Holstein, Pinneberg,. Ranzau u. Altona. p. 182. 2 Jul. R. Kammer:Pl. (Refol. 3 Jul.) ang. Repartitionen 4 Jul. af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk f. 1804 og til Landeværnstambourerne f. 1803 og 1804 (medens disse have været underveis til og fra de Regimen ter, hvorved de ere blevne oplærte i Trommeslagning) forskudsvis udbetalte Marschpenge (Som med Jul. Qvars tals Skatter udredes med 5 Skil. af hver Tonde Hartk. Ager og Eng, og 2 St. af hver The Hartk. Skov og Molle Skyld). p. 185. R. Kammer-Pl. (Refol. 3 Jul.) ang. Repartitionen 4 Jul. af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlan deveies samt Broers og Steenslusers Unlæg i Dans mark, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger f 1804. (Diffe udgiere i alt 89528 Rdlr. 51 Sk. eller (efter Afdrag af de i Pl. 30 Nov. 1804 nævnte, til Broers og Steenslusers Anlæg i den foregaaende Tid medgaaede 29194 Rolt 93 St.) 60333 Rolr 54 St. Til, faavidt mueligt, at erstatte denne sidste Sum saavelsom 25 () 'Samt, af Frv. staaer ved en Tryffeil: 1749. Deel af Pl. om Bekostn. paa Landeveiene ze. 4 Jul. af bemeldte 29194 Rdlr. 93 St., bliver, i Overeensstemmelse med Vei-Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og pl. 30 1700. 1804, det med Jul. og Oct. Qvartalers Skatter udre dende Bidrag til det egentlige Bei: Urbeide 72 Stil., og til Broers og nye Steenslusers Anlæg 15 Stil. pr. de for det efter de i Bei Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler haiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 186. 5 Jul. Pl., hvorved Salg og Uddeling af H. . Hauges Skrifter forbydes. Cancel. p. 190. Gr. En Person, navnlig Hans Zielsen Hauge, af Thunse Sogn i Uggershuus Stift, har ved adskillige i Trykken udgivne fanatiske Skrifter segt at stadfæste den famme vildfarende Lære, hvilken han og Tilhængere have bristet sig til at udbrede paa forskiellige Steder, forneme meligen i Norge, i de med Almuen holdte Forsamlinger. Kongen har tillige med Bekymring erfaret, at flere blandt ben mindre oplyste Mængde ei alene have taget Anledning af de Sætninger, som indeholdes i forommeldte Skrifs ter, til utidig Grublen over mange af den christelige Religions Sandheder, og til ængstelige Tvivl imod famme; men endog derved ere blevne forledede til, at unddrage sig fra deres lovlige Næringsbrug, og, isteden for at virke til Gavn for sig og andre, at tilbringe deres Tid i en sørgmodig Drkesløshed, der ikke fielden har bragt bem til Mishaab og Fortvivlelse. Som Kongen derfor allerede har ladet foie de alvorligste Foranstaltninger mod H. N. Hauge selv, og mod de af hans Tilhængere, der fremdeles maatte vove, af egennyttige Hensigter, at mislede de Uerfarne, faa finder Han det og fornødent, at standse de skadelige Folger, en videre Udbredelse af oven meldte Skrifter kunde medføre. Af denne Aarsag befales følgende: En Pl. ang. H. N. Hauges Skrifter. Enhver, som maatte have modtaget noget af for: 5 Jul. nævnte Hans Vielsen Hauge forfattet, eller af ham oversat, eller udgivet, trykt Skrift, til forhand ling eller uddeling, skal uopholdeligen aflevere samtlige Exemplarer deraf til Stedets Politiemester, under hvis Bevaring de skal forblive, indtil den mod bemeldte Hans Nielsen Hauge begyndte Sag er tilendebragt, og det under samme, eller i Forbindelse dermed, endeligen et bleven afgiort, hvorledes med diffe Skrifter videre kan blive at forholde. Befindes nogen at have tilbageholdt, endog et eeneste Exemplar, af forommeldte Skrifter, eller at have solgt eller paa anden Maade overdraget famme, efter at denne Befaling er bleven kundgiort, da bør han ei alene have forbrudt Eremplarernes Værs die efter den derpaa satte Priis, men tillige bøde 50 Rdlr til Sognets Fattigkaffe. Raadstue-Pl. (Refol. 12 Jun., bekiendtgiort 5 Jul. Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 29 Jun.) at Kongen, efter de Ham foredragne Omstændigheder, har tilladt, at for Fremtiden maae Bygninger i forstæderne uden for Kiøbenhavn og paa Stadens Grund uden for Portene, uagtet det derimod efter Pl. 4 og 28 Jul. 1795 hidtil gieldende Forbud, opføres af Bindingsværk. p. 468. Raadstue-Pl. (Refol. 21 Jun., bekiendtgiort 5 Jul. Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 29 Jun.) at Overformynderne i Riøbenhavn mane tillægges i Admi nistrations Gebyhr I pro mille aarlig af alle de Capitaler, der henstaae i Overformynderiet, og tilhore myndige eller mindreaarige Personer, efterat flige Capitaler have indestaaet i Overformynderiet i 5 2ar. p. 468. (†) Tillæg til Anhanget til Sve-Krigs- 5 Jul. Artikels Brevene, betreffende nogle Forandringer og neies Tillæg til See-Krigs-Art. Brevene. 5 Jul. neiere Bestemmelser i Anordn. 21 Mart. 1794 ang. Ceremoniellet i Søe Etaten. Admiralitets- og Commiff. Colleg. Khavn 1805. 4to. 6 Jul. Gen. Postamts Pl. at Brevposten skal gaae 2de Gange om ugen i den vesterlandske Posttour, og i Posttourene mellem Christiania og Bergen, og mellem Trondhiem og Borgenfund. p. 192. I Continuation af den ved Refol. 11 Maj (bes Kienbtgiort ved Pl. 16 Jun.) 1804 bestemte Indret ning at Brevposten mellem Kiøbenhavn og Christiania feal gaae tvende Gange ugentlig frem og tilbage, har Kongen under 21 Jun. 1805 endvidere authoriseret General postamtet, at iværksette Brevpostens dobbelt ugents Lige Gang paa den foreslaaede Maade, og med de an brague Bestemmelser for Vestlandet indtil Christianss sand, deels over Moss, deels over Christiania, efter Ste dernes Beliggenhed; mellem Christiania og Bergen, og mellem Tronhiem og Borgensund. De af Gemeralpostamtet foreslaaede og ved sidstbemeldte Resol. aps proberede Bestemmelser ere: 1.) Poften til Vestlan det skal, til den mueligst hurtige Befordring af Brevene, afgaae saaledes, at de sondenfra kommende Breve sendes fra Moss over Horten, og de nordenfra kommende Breve fra Christiania, og samles i Tønsberg, saaledes at den derfra kan afgaae under eet med alle Breve fra begge Sider videre vestefter den hele Tour til Christianssand. Paa famme Maade forholdes, naar Posten kommer fra hiin Side, saaledes at den i Tønsberg fordeles og derfra gaaer med de sørefter bestemte Breve over Horten til Moss, og med de nordefter bestemte Breve til Christiania, alt efter Stedernes Beliggenhed i Forhold til Postens forskiellige Gang. De til Posttouren mellem Christianssand og Stavanger henhørende Breve befordres fremdeles med bemeldte Post, ligesom det for nærværende Tid skeer, uag tet Pl. om 2 ugentl. Brevposter i Nge. 2-4 §. tet Posten i denne Strækning for det første ikkun kommer til at paffere, som forhen, eengang ugentlig. 2.) For Holmestrands Correspondence med Stederne mellem Moss og Kiøbenhavn sal gaae en særskilt Post for Postkassens Regning fra og til Horten, hvor den foreenes med - og adskilles fra Hovedposten. 3.) Den hidtil værende særskildte post mellem Christianssund og Molde ophører fra Begyndelsen af den dobbelt ugentlige Postes Gang mellem Tronhiem og bemeldte Steder, og vil Brea vene mellem hine tvende Steder fra den Tid af, ligesom det fandt Sted, forend benævnte særskildte Post blev eta bleret, blive befordrede over Postaabnerstedet Tingvold. I fna Henseende bliver pl. 17 maj 1796 ophævet. 4.) Posten skal afgaae: A.) fra Moss til Vestlandet: Inden Time efterat Posten fra Khavn der er expederet til Christiania. B.) fra Christiania: a.) til Vestlandet: Tirsdags og Fredags Middag Kl. 12. Denne Post oppebier i Tonsberg den fra Moss over Horten gaaende Post til den øvrige Deel af Vestlandet. b.) Til Bergen: Inden 3 Timer efterat Posen fra Khavn er ankommen; dog, naar denne Post kommer efter kl. 9 om Aftenen, da ikke førend næste Dags Form. Kl. 8. C) fra golmestrand til Horten: Sondags og Onsdags Formiddag kl. 9. D.) fra Brevig til Scheen: Inden 1 Time efterat Hovedposten er erpederet derfra videre veftefter. E.) fra Scheen: Tirsdags og Loverdags Uften Kl. 10. F.) fra Krageroe: Tirsdags og Loverdags Aften Kl. 7. G.) fra Østreriisser: Tirsdags og Loverdags Middag Kl. 12. H.) fra Chriftiansand: oftefter: Mandags og Free bags Eftermiddag Kl. 1. Da Posten skal fordeles i Tonsberg, for at sendes deels over Christiania, deels over Moss; Saa skal den til Moss bestemte Deel deraf, naar Transporten over Horten Fiord en eller anden Gang maatte være ugierlig, afgaae fra Horten ved ertra Befordring af 6 Jul. PoftPl. om 2 ugentl. Brevposter i Nge. 4-5 §. 6 Jul. Postbønderne over Holmestrand til Christiania Sondags og Onsdags Form. Kl. 8, for fra Christiania at afgaae med Khavns Post. Fra Moss skal den vesterlandske Post i lige Tilfælde gaae til Chriftiania, og derfra ved ertra Befordring af Postbønderne sendes til Tensberg, hvor Pos ften altid oppebier Posten fra Moss over Horten. I.) fra Bergen til Christiania: Tirsdags og Fredags Efterm. Kt. 5. K.) fra Tronhiem til Christianssund, Molde og Borgensund: Mandags og Torsbags Efterm. Kl. 6; dog, dersom Posten fra Christiania ikke til den Tid er ankommen, da saasnart samme er indløben. L.) fra Christianssund: Tirsdags og Fredags Efterm. Kl. 1. M.) fra Molde: a.) nordefter: Tirsdags og Fredags Aften Kl. 6. b.) førefter: Sondags og Torsdags Form. Kl. 9. Skulde Poften fra Tronhiem ikke være aukommen til den Tib, afgaaer ikke hiin Pest, førend sidstbemeldte Post er ankommen. Med Posten, som afgaaer forefter om Søndagen, afsendes tillige de Breve, som ere bestemte zil Posttouren mellem Molde, Bergen og Stavanger paa hiin Side af Drschoug. N.) fra Borgensund; Søndags og Torsdags Form. Kl. 9. Med Posten om Sens dagen afsendes de Breve, som ere bestemte til Stederne i Posttouren over Ørschoug til Bergen og Stavanger, hvile ten Post forbliver paa den nuværende Fod. 5.) Bre vene skal indleveres til vedkommende Postcontoirer: A.) i Moss til Vestlandet: Tirsdags og Fredags Form. fra Kl. 8 til 12. B.) i Chriftiania: a) til Vestlandet: Tirsdags og Fredags Form. fra kl. 7 til 10. b.) til Bergen: Tirsdags og Fredags Efterm. fra Kl. 5 til 9. C.) i Holmestrand, til Moss og derover: Tirsdags og Coverdags Aften fra kl. 7 til 9, og Søndags og Onsdags Form. fra kl. 7 til 8. D.) i Bragernes, Holme strand, Tonsberg, Laurvig, Brevig og Arendahl, saavel sør som nordefter med den vesterlandske Post, i 3 Timer: Pl. om 2 ugentl. Brevposter i Nge. 5 §. mer; dog saalebes, at Indleveringstiden ophører 2 Timer 6 Jul. førend Postens forventende Ankomst. E.) i Scheen, saavel ost som veftefter: Tirsdags og Loverdags Efterm. fra Kl. 5 til 8. F.) i Kragerøe, ligesaa: Tirsdags og Leverbags Efterm. fra kl. 2 til 5. G.) i Østreriisser, ligeledes: Tirsdags og Loverdags Middag fra kl. 7 til 10. II.) i Christianssand: Mandags og Fredags Form. fræ Kl. 7 til 10. I.) i Bergen: Tirsdag og Fredag fra kl. 10 Form. til Kl. 2 Efterm. K.) i Tronhiem: Mandags og Torsdags Efterm. fra Kl. I til 4. L.) i Christians. sund: Tirsdags og Fredags Form. fra stl. 7 til 10. M.) i Molde: a.) nordefter: Tirsdags og Fredags Efterm. fra Kl. I til 4. b) sørefter: Loverdags og Onsdags Aften fra kl. 7 til 9, og Sondags og Torsdags Form. fra kl. 7 til 8. N.) i Borgenfund: Indtil Sondags og Torsdags Form. Kl. 7. Og bliver i øvrigt bemeldte Indretning at iværksætte fra forbenævnte Postcontois rer fra den Tid at Posten, som afgaaer fra Kiøbenhavn den 16 Jul. 1805, er ankommen til vedkommende Steder. Regulativ, wornach es bei der Ablieferung und Uebernahme der Dienstgebäude und Ländereien cum pertinentiis unter den Forstbedienten Serhalten werden soll. p. 196. 9 Jul. Rescript til Overberghauptmanden og As: 10 Jul. feffores i Overbergamtet paa Kongsberg, ang. Sølvværkets Indstilling. R. Kammer. p. 203. Gr. Ved Kongsbergs Golvværks aarligen tiltas gende Zubuß finder Kongen Sig foranlediget at nedlægge dette Værk. For derved at tage Omsorg for Bergalmuens Tarv, er en Commission nedsat og befalet at overlægge, hvorledes denne Beslutning meest passende kunde være at udføre, samt hvorledes de aldrende og svage blandt Selvværkets Mandskab, der ved bemeldte Værks Indstilting sættes ud af deres hidtil hafte Næringsvei, kunde være aarli R. ang. Kongsberg Selvværk. 1805. 342 10 Jul. aarligen at understøtte og nye læringsveie og Fore tieneste derimod, saavidt mueligt, at udfinde for de arbeidsføre, hvilke ere i Stand til felv at erhverve sig Underholdning, og af hvilke forventes, at de med Lyst modtage det Arbeide, som dem tilbydes, naar de selv ikke kan forskaffe sig Næringsvei. Og, esterat Commissionen des angaaende har indgivet sit Forslag, og dette af Mentekammeret udførligen er blevet Kongen foredraget, befales her sed følgende: Den veb Resol. 24 Oct. 1804 bestemte Indstils ling af Kongsberg Sølvværk skal skee med 11te Bergmaaneds udgang 1805, faa at fra den Tid feat Bærkets Drift aldeles ophøre. Dog kan, dersom nogen, efterat Sølvværket er indstillet, vil drive een eller flere af dets Gruber, og imed Betaling levere det Udbragte til Smeltehytten, saadant paa nærmere Ansøgning efter Omstændighederne ventes tilladt, og Vedkommende imod fuld Betaling forsynes med Materialier fra Selvværkets Be Holdninger, forsaavidt samme kan tilstrække eller fra andet Brug undværes. Istedenfor Solvværket skal et Jern værk anlægges paa Kongsberg, hvis Indretning Rente Fammeret er paalagt nærmere at foreslaae. Desuden er bemeldte Kammer bemyndiget til at søge andre passende Vindskibeligheds Grene anlagte paa Kongsberg, hvorzil er bestemt et vift Fond af Kongens Kasse. Og er det end videre paalagt Rentekammeret, saasnart mueligt, at giøre Forestilling om en hensigtsmæssig Indretning af Fattigvæsenet paa Kongsberg, hvormed baade en udvis det og for Modtvillige med Tvangsmidler understøttet Arbeids Anstalt og et vel indrettet Skolevæsen blive at forbinde. Den Kongsbergfte Circumference: Rettighed bliver at anvende til Fordeel for de Værker, som, i Anledning af Sølvværkets Indstilling, anlægges paa Kongsberg. Bed Selvværkets Indstilling afskediges Berg N. ang. Kongsberg Selvværk. 1-4 §. Bergmandskabet, og befales i faa Henseende: 1.) At 10 Jul. alle Bergmænd (hvorunder Stigere ogsaa henregnes) af den faste Stok ved Sølvværket, som have en Alder af 55 Aar og derover, saavelsom og alle de Bergmand af den faste Stok, ber formedelst Svagelighed aldeles maatte være uskikkede til noget Arbeide, tillægges i aarlig Pension deres fulde reglementerede Lon tilligemed den Fordeel, de hidtil have haft ved at faae Magasin Portion til ringere Priser, end 6 Role pr. Tende Rug, 3½ Ndir pr. Tonde Byg og Malt, og 50 Noir pr. Tonde Smer; 2.). At alle arbeidsføre Bergmænd af den faste Stok, som ere eller have været gifte og ere over 45, men under 55, Alar gamle, famt, iblandt de arbeidsføre Bergmænd af den faste Stok, der ere eller have været gifte, og ere over 22, men ikke over 45, Aar gamle, dem, som enten have mange Børn eller svageligt helbred, tilstanes lige Pension, som de under foregaaende Post nævnte, men ikkun paa 5 ac, og, forsaavidt de ikke selv forskaffe sig Arbeide, under Forpligtelse paa hvad Sted, dem maatte anvises, at forrette det Arbeide, der maatte vorde dem tils budet, for billig Betaling og imod desuden, for Livstid, saalænge de, naar de have Kræfter dertil, vedblive at arbeide, at nyde en aarlig Understøtning efter Omstændighederne indtil det halve af den dem forundte Pension, hvil ken Pension for det øvrige, endskiont de bestemte 5 Nar ikke ere udløbne, dog strar ophører, naar Arbeidet anvises dem. Og kan slig Understøtning ogfaa tilstaaes dem, naar de selv ere betænkte paa at forstaffe sig udkomme ved eget 'Arbeide, eller efter Accord med Private, eller paa hvilken Maade det maatte være. 3.) At dog de paa Landet boefatte Bergmænd, naar de kan henføres til nogen af ovenanførte tvende Klasser, men eie saa megen Jord, at de derpaa kan føde en Roe, ikkun erholde Dele af den for disse Klaffer bestemte Pension; 4.) At de arbeidsfere 3 Bergs XIV Deel. R. ang. Kongsberg Solvværk. 4-7 §. 1805. 344 10 Jul. Bergmænd af den faste Stof, fem til ingen af forbe meldte Klaffer kan henføres, men ere eller have været gifte og ere ei over 45 2ar gamle, gives 2 Wars fen, og at de arbeidsføre Bergmænd, der hverken ere eller have været gifte, og ikke kan henregnes under den una der No. 1 anførte Klaffe, gives, naar de ere 50 Aar eller derover gamle, ligeledes 2 Wars, men, naar de ere uns der 50 Aar gamle, eet Aars Lon til Reisepenge for at sege anden Næringsvei, hvortil Rentekammeret er befalet paa alle muelige Maader at søge at forhielpe dem og alle øvrige arbeidsføre Bergmand; 5.) At de i Sølvværkets Tieneste anlagte Drenge gives hver eet Aars Løn og desuden 6 Rdlr til fornødne Klæder og Reisepenge for at sættes i Lære hos Haandværkere, eller for at lære Soevæs senet; at den Haandværker, hos hvem de sættes i Lære, erholder 12 Rdlr aarlig i 3 Aar; samt at Drengene, naar de blive Svende eller bevise at være foevante, gives 20 Rdle hver een Gang for alle; 6.) At den Deel af Bergs mandskabet, som faaledes aflægges med eet til to Aars Lon, hvilken Understøtning deg ei maae udbetales Bergmændene, førend de bevise at have forskaffet sig anden Næringsvei, eller Drengene, førend de ere antagne i Lære af en Haandværker eller Soemand, desuden nyder sin reglementerede Løn og Gotgiørelse for Magasin Portion, beregnet paa den ovenfor bestemte Maade, indtil 5te Berg maaneds Udgang 1806. Og er det bestemt: at i Zilfæls de, at nogen af de arbeidsføre Bergmænd, som hverken ere eller have været gifte, ikke selv forskaffer sig nye Næs ringsvei, og ikke vil modtage den Næringsvei, som dem tilbydes, skal i Norge et Pionier - Corps oprettes, og i Danmark, i Fald det behøves, et lige Corps, i hvilke Corpfer nysnævnte Bergmand, naar de til fornævnte 5te Bergmaaneds Udgang 1806 ikke kan godtgiere at have forskaffet sig anden Næringsvei, skal ansættes; 7.) At nogle of R. ang. Kongsberg Selvværk. 7-11 §. af den forommeldte Commission navngivne Argblinge 10 Jul. blant Bergalmuens Bern, som ikke kan i nogen Næringsvei fortiene Livets Ophold, tillægges hver en aarlig Pens fion af 25 Rdle; 8.) At for Bergmands Børn, der ikke ere anlagte i Sølvværkets Tieneste, vedblive de ved Refol. 14 Jun. 1799 (*) og 16 Apr. 1800 for dess lige Børn bestemte Understøtninger; 9.) At efter Bergs mænd, der doe, imedens de, som saadanne, have Pens fion, erholde Enkerne Pension efter det under 10 Mart. 1721 approberede Pensionsreglement, deg at saadant ikke kommer tilgode for Enken efter den Pensionist, som, efterat han med Pension er aflagt, indlader sig i nyt ga testab; 10.) At de her bevilgede Understøtninger og Pensioner mistes, naar Vedkommende veb set Opførsel giøre sig uværdige til denne Naade og 11.) At de 8 Arbeidere, som, i Folge Refol. 8 Jul. 1803 og 19 Dec. 1804, ere antagne til Undervisning ved Bergseminariet paa Kongsberg, beholde den Understøtning, som dem i saa Henseende er tillagt. Fremdeles skal nærværende Magasin Indretning paa Kongsberg ved Sølvværkets Indstilling ophæves, og al Udlevering af Malt og Smør fra Magasinet fra den Tid ophøre, men et Magasin af Rug og Byg derimod i 5 Aar holdes paa Bergstaden, hvorfra de Bergmænd, som nu aflægges med Pension, faalænge de nyde denne, og de Bergmænd, der indtil 5te Maaneds Udgang 1806 vedblive at nyde Løn, imidlertid skal være berettigede til imod saadan Betaling, at Kongens Kasse derved kan være skadesløs, at erholde lige Portioner Rug, som de, imedens de vare i Sølvværkets Ties neste, have nydt, og saa store Portioner Byg, som de fors her 32 (*) I Samlingen af Frr. faaer, ved en Trykfeil, 21 Jun, See Pl. 18 Jun. 1799. R. ang. Kongsberg Selvværk. 11 §. 10 Jul. hen af Byg og Malt tilsammentagne have erholdt. I Sager, som angane Udførelsen af denne Nesolution, forsaa vidt Sølvværkets Indstilling, Bergmandskabets Affledi gelse og Magasin-Indretningens Ophævelse betræffer, ete Kammerjunker og Major D. F. Petersen, og Fogden J. Collett, beordrede at tiltræde Overbergamtet. 17 Jul. 19 Jul. 19 Jul Von. betr. die von den klosterlichen und Gutsuntergehörigen zu leistenden Dienste, und die mit ihnen zu errichtenden Dienst- und Ueberlassungs-Contracte, f. Schleswig u. Holstein. p. 207. Gerichts Ordnung f. die adelichen und andere mit Gerichtsbarkeit versehenen Güter in d. H. Schleswig u. Holstein. p. 218. Pl. ang. Oprettelsen af en Direction for Universitetet og de lærde Skoler i Danmark og Norge. Cancel. p. 226. See Instr. 13 Sept. 1805. Da samtlige lærde Underviisnings-Anstalter i begge Rigerne, ved at sættes i en nærmere Forbindelse med hinanden, end mere kan bidrage til deres fælles Diemeed; og da det er vigtigt for det Almindelige, at lige Sikkerhed kan haves for den studerende Ungdoms rigtige og omhyggelige Dannelse, hvad enten denne gives i private eller i offentlige Instituter; Saa har Kongens fundet for godt, at henlægge under en fælles Direction alle de Sager, som vedkomme Indretningen og Bestyrel sen af Universitetet og det lærde Skolevæsen i Danmark. og Norge, og som hidtil have været fordeelte imellem det Danske Cancellie, Patronatet for Khavns Universitet, samt den angaaende bemeldte Universitet og de lærde Skoler nedsatte Commission. Denne Direction, som er tillagt umiddelbar Forestilling i det Geheime Stats Raad, sal bestaae af 3 Medlemmer, og føre Navn af: Directio nen for Universitetet og de lærde Skoler. Den stal, Pl. om Directionen f. Univers. 2c. 347. 1805. stal, foruden Bestyrelsen af Risbenhavns Universi: 19 Jul tet og af de lærde Skoler i begge Rigerne, tillige have et Over-Tilsyn med samtlige Privat:Instituter i Dans mark og Norge, i hvilke Eleverne forberedes til acades mist Studering. I Overeensstemmelse hermed, seal hvert saadant Instituts Bestyrere carligen til Directionen indsende en Rapport om alt, hvad den egentlige Undervisning i deres Institut angaaer; hvilke Rapporters Hoved-Indhold skal indføres i den General-Rapport, som bliver at forelægge Kongen hvert Uar, om Tilstanden og Fremgangen af samtlige lærde Undervisnings-Anstalter i begge Rigerne. Saa skal og herefter intet nyt Privats Institut, hvis Formaat er Forberedelse til academisk Studering, kunne oprettes uden Kgl. Tilladelse; til hvilken Ende Planen dertil hvergang foreløbigen bør indfendes til Directionens Prøvelse. Derimod bliver flige Instituters Deconomie, med alt hvad ikke angaaer den egentlige Undervisning, Directionen uvedkommende. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns 19 Jul. Magistrat 13 Jul.) om Attester af Zicolai Kirkebøger. p. 469. Biskoppen over Siellands Stift har til Cancelliet indsendt en Forespørgsel fra Stiftsprovst Dr. Plum, an gaaende om ikke Rescr. 13 Oct. 1797 (som befaler Provsten ved en Præstes Dod, eller Ferflyttelse, at modtage alle Embedsbøger, og give Vedkommende fit Beviis for samme) bør saaledes anvendes ved Ticolai Kirkebetienteres Afgang, at de afgaaende Præster, saavelsom Klok teren, overlevere alle deres Embeds, Kirke og Mis nisterial Bøger til Stiftsprovsten, som da henlægger dem i Forvaring i Stiftsprovstiets Archiv, til hvilket de, der behøve Oplysninger eller Attester af disse Bøger, have at henvende sig? Wed at tilmelde Khavns Magistrat, at Cancelliet har bifaldet dette Forslag, som efter Om- 3 3 stæna Pl. om Attester af Nic. Kirkebøger. 19 Jul. stændighederne hensigtspassende, anmodes samme om, at foranstalte bekiendtgiort for alle forhenværende med- 24 Jul. 26 Jul. lemmer af det samlede Nicolai Sogn, at de, for at erholde Attester af den nedlagte Nicolai Kirkes Ministes rialbøger, have at henvende sig til Stiftsprovften, sem udstæder dem for den forbigangne Tid indtil I Jul. 1805. Naadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat samt Stiftamt og Amtmændene i Danmark og Norge 16 Jul.) hvorved bekiendtgiores: at Departemen tet for de udenlandske Sager har tilmeldt Cancelliet, at den Svenske Gesandt har officielt underrettet samme om, at tvende smaa bevæbnede Fartgier ere beordrede at krydse langs de Skaanske Ryster, for at forebygge Snighandel, og til den Ende at undersøge de Baabe og andre Fartsier, som anløbe eller gaae ud fra nogen Havn, Bugt eller Losseplads paa bemeldte Ryfter; famt at den Svenske Gesandt har ønsket, at Danske Skippere og Baadførere maatte blive underrettede herom, paa det at de, som ere bestemte til den Svenske Kyst, ikke skulde blive satte i Forlegenhed, naar de af diffe Farteier blive, praiede eller maaskee examinerede. p. 470. Pl. at da de Omstændigheder, der have foranlediget de ved pl. 27 Apr. 1791 givne Forskrifter og Bestemmelser, i hvis Folge Smedene i Siellands Stift famt Lolland, Falster og Langeland, ikkun efter dertil erhvervede Privilegier maatte forfærdige Zoe Leer og Stiære Knivé, nu ei længere finde Sted; saa mane Forfærdigelsen af meerbemeldte for Landmanden nødven bige Agerbyrknings- Redskaber herefter være frie og uden nogen Indskrænkning, saa at Privilegiers Erhvervelse dertil herefter ei skal være fornøden. Gen. L. Oec. eg Commerce-Colleg. p. 227. Pat. Pat. betr. d. Gerichtsordnung. 349. 1805. Pat. enthaltend einige auf die Gerichtsordnung 30 Jul. får die adelichen und andere mit Gerichtsbarkeit versehenen Güter in Schleswig u. Holstein 19 Jul. 1805 fich beziehende Vorschriften (f. Schleswig). p. 432. Pat., wodurch der von der Stadt Hamburg überlaffe- I Aug. ne Antheil der Dorfschaft Boisbüttel dem Umte Tremsbüttel incorporirt wird. p. 434. Pat., wodurch die von der Stadt Hamburg überlass 1 Aug. fene Dorfschaft Bilsen der Herrschaft Pinneberg incor porirt wird. p. 435. Kanzeley Pat. betr. das Verhältnis der Verthei: 17 Aug. Lung des jährlichen Landmilitair-Contingents auf die einzelnen Districte, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. p. 228. (†) Bekiendtgiørelse (fra Gen. Toldkamme 24 Aug. ret) ang. et Lampefyr paa Chriftianspe. Pat. Da Kongen har befalet, at til Veiledning for de Ssefarende i Østersøen skal antændes et Lampefyr paa Christiansse, saa bekiendtgieres herved (efter i Forveien indhentet Underretning fra Hr. Commandeur, Gen. Adjutant og Overlods Lovenørn) felgende: Efterdi den største Deel af Østersøens Seillads falder forbi Christianspe, kan Skibe lettelig om atten forlise paa denne eller omliggende smaa Der og Skiær. For faavel at forebygge dette, samt til videre Veiledning for de Seefarende, er der i indeværende Aar indrettet, i Det store Taarn paa Christiansøe et Lampefyr med 9 store Reverbeer Speile, som gaaer omkring i 3 Minuter, saa at, hvor man staaer fra det, feer man i den Tid 9 stærke Skin, følgelig mellem hvert af disse Stin forløber en Tid af omtrent 20 Secunder og i Mellemtis derne forsvinde samme; deg, naar man ikke er paa for 3 4 long Bek. ang. Fyret p. Christiansse. 24 Aug. lang Afstand, vil man stedse see Lysning af Lamperne. Fyrets Heide over Bandet er 92 Fod. Det er givet be meldte Indretning, at man ikke i noget Tilfælde skal kunne forverle det med det for nogle Aar siden ved Nordhukken af Bornholm aalagte Blus eller Steenkuls Fyr, som Dette sidste Fyrs Høide er RTS 30 Aug. brænder med en stadig Lue. hvorved man i sigtbar Beir 272 Fod over Vandspeilet, kan see det paa en betydelig Frastand af 5 til 6 Mile og derover efter Heiden paa Stibet, det sees fra. Ovens meldte paa Christiansøe oprettede Fyr antændes første Gang den 1 Oct. 1805, og fra den Dag af forholdes dermed efter Fr. 21 Mart. 1705 og pl. 1 febr. 1779, faa at det om Sommeren, eller fra Paaske til Mikkelsdag, Ipfer 1 Time efter Solens Nedgang til dens Opgang, og om Vinteren, eller fra Mikkelsdag til Paaske, Time efter Solens Nedgang til dens Opgang. Fr. ang. Ølbrygningen i Kiøbenhavn. Cancel. p. 230. Gr. Efterat Bryggerlaugets Forfatning i Khavn er bleven undersøgt, og en Overeenskommelse truffet med Laugets nuværende Medlemmer, bliver, i Henseende til Ølbrygningen fammesteds, følgende anordnet: a 1.) Bryggerlauget i Khavn skal, ved 1805 Aars. Slutning, aldeles være ophævet, og Ølbrygningen fammesteds bliver, fra den Tid af, en borgerlig ring, som ikke er Laug eller Laugs Indretning uns dergiven. 2.) Enhver, som i fremtiden vil drive denne borgerlige tæring, skal vinde Borgerskab, og af Magistraten forsynes med en Concession, der meddeles ham uden Betaling, hvorved han giores deelagtig i de Ret tigheder, og paalægges de Forpligtelser, som ved denne Anordning ere, eller herefter vorde, Bryggerne i Almindelighed tildeelte. 3.) Saadanne Concessioner skal og, uden Betaling, tilstaaes, saavel de nuværende Fris brygFr. om Ølbrygningen i Khavn. 3-9 §. 6.) Enhver, som driver Brygges bryggere, som dem blandt det ophævede Laugs Interess 30 Aug. sentere, der maatte attraae, lige ved andre, paa nye at drive Bryggerie. 4.) I Almindelighed skal Brygs gerierne anlægges og drives i Staden selv; og intet indrettes udenfor samme paa dens Grund, med mindre Kgl. særdeles Tilladelse dertil, igiennem det Danske Cancellie, erholdes. 5.) Forend nogen i eller udenfor Staden mane benytte et Bryggerie, hvortil Concession er ham meddeelt, ber han gotgiore, at Bryggeriet er i alle Henseender indrettet efter Brand-Anordningerne, og efter de Forskrifter, som ellers for Bryggerierne ere eller vorbe givne. rie efter Concession, maae have fuld Frihed til at brygge, naar og saa ofte han vil, og hvilke Slags Øl han vil, samt at afsætte det, til hvem der vil modtage det, k store og smaa Qvantiteter; dog uden at holde udfalg i eller fra Skienkestuer. 7.) Bryggeriernes Si fal ikke være Tart undergivet, men enhver Brygger være berettiget til, at lade sig betale for sit D1, hvad der efter dets forskiellige Styrke og Godhed, samt efter Tis dernes Priser, kan være billigt. 8.) Den hidtil værende Ølvragning ophører; men Bryggeriernes DI stal, ligesom andre Spise- eller Drikkevarer, som udsælges, staae under Politiets Opsyn; og Vedkommende drages til Ansvar for Politie Retten, naar Øllet befindes forfal stet eller skadeligt for Sundheden. 9.) Brænde viinsbrænding og Ølbrygning vedblive at være adstildte Næringsbrug, som ikke af samme Mand eller i famme Gaard maae drives; men derhos bevilges: at naar nogen nuværende Brændeviinsbrænder, i de nærmes ste 10 Aar, tilkiøber sig en af de med Laugsbrygger Ret ved Udgangen af 1805 forsynede Bryggergaarde i Staden, maae han dertil henlægge fit Brændeviinsværk, og i denne Gaard drive begge Næringer; dog uden at holde Stiens 35 Fr. om Ølbrygningen i Khavn. 9-13 §. 30 Aug. Stienfestue og uden at sælge Paasæt. Afgiften af Rorns varer bestemmes med hensyn hertil, efter Getteral-Coldkammerets nærmere Forslag, saaledes at Kongens Kasse betrygges (See Fr. 20 Sept. 1805). 10.) F øvrigt skal de Bestemmelser, som ved Anordningerne hidtil ere givne i Henseende til de Khavnske Bryggeres Ret, til at brygge i og for Staden og for 2 Miles On Freds om samme, vedblive indtil videre uden Indskrænk ning, ligesom og uden Udvidelse for Bryggerierne i Fremtiden. De Brændeviinsbrændere, som ikke efter 9 § drive Bryggerie, skal, som hidtil, tage deres Paafats: Øl ved Bryggerierne, men have Frihed til at tage det, fra hvilket Bryggerie de vil, kun ikke fra dem, med hvilke Brænderie bem, med i samme Gaard er forbundet. II.) Til Forsikring om, at fornødent Forraad af Rorn til Malt, og af Malt til Ølbrygning, ikke favnes i Staden, ber et- Hvert Bryggerie ved Vinterens Indtrædelse være forsynet med en vis Qvantitet Korn, og ved Sommerens Begyn delse med en vis Qvantitet Malt. Disse Qvantiteter bestemmes aarligen af Magistraten; for første Gang inden Slutningen af September Maaned 1805; og Undersøgs ningen, om det bestemte Forraad er tilveiebragt, fkeer ved Politiet. 12.) Enhver Brygger, som ikke inden 27ovember og Maj Maaneders Udgang befindes at have anskaffet sig det hele Qvantum Rorn eller Malt, hvormed han til det følgende Halvaar bør være forsynet, stal af Politie-Retten tilpligtes at bøde fra 20 til 50 Rdlr til Stadens Fattigvæsen, og derhos forelægges en Tid af 8 eller 14 Dage, inden hvilken han beviisligen ber have tilveiebragt det Manglende, under en af Retten bestem mende daglig Mulct. 13.) Hvad angaaer den Forplig telse, at fremskaffe vand i Ildebrands Tilfælde, som hidtil har været Bryggerlauget paalagt, da skal samtlige tilkommende Bryggere heri tage Deel med andre, efter det An: Fr. om Ølbrygningen i Khavn. 13-16 §. Antal Heste de holde, og paa saadan Maade, som nær 30 Aug. mere skal vorde bestemt. 14.) Da det nuværende. Brygger-Laug ophører ved dette Aars Udgang, saa tager den nye Indretning fin Begyndelse d. 1 Jan. 1806, 15.) Inden 14 Dage fra denne Anordnings Bekiendtgiorelse have de nuværende Bryggere, hver for sig, at ev

  • lære, om de ønske at fortsætte Brygningen under

den nye Indretning, eller de nedlægge deres Bryggerie. De Bryggere, som ikke erklære sig inden bemeldte Tid, stal i Eet Uar, altsaa til 1 Jan. 1807, være forpligtede til at brygge, under lige Bilkaar med dem, der have begiert Concession, og saaledes til befalet Tid have det bestemte Forraad, samt i Forheld dertil bidrage til Stadens Forsy ning. 16.) Samtlige Bryggerier skal være undergivne den Control, som for Bryggerierne i Almindelig hed, eller ethvert i Særdeleshed efter locale Omstændighe der, maatte fra Consumtionsvæsenets Side være eller blive anordnet. Fr., hvorved D. L. 1-6-18 og Fr. 10 6 Sept. Apr. 1750 nærmere bestemmes. Cancel. p. 233. Gr. Saavel med hensyn til den, ikke længer nod vendige, Forstiel, der er imellem Danske og Norske Lov, i at bestemme Størrelsen af de Fordringer, hvilke for Høieste-Net kan paatales; som og i Betragtning af de Uleiligheder, der ere forbundne med Ziemtings Dom mes umiddelbare Indstævning for Landets øverste Domsteel, befales følgende: 1.) Den samme Regel, som for Norge er foreskrevet i 17. 2. 1-6-16, i Henseende til Værdien af de Sager, der kan indankes for Hoieste Ret, skal ogsaa være gieldende i Danmark, for saavidt Lands Over-Netterne, Hof og Stads-Retten, Politie-Retten og Sve-Ret ten i Khavn, famt Hef og Stads Rettens Skifte Com mission betreffer; og 2.) Kongens egne Birkes dom: Fr. ang. 1-6-18 og Fr. 10 Apr. 1750. 6 Sept. dommeres Behandlinger og Domme, hvilke hidtil, i Følge Fr. 10 Apr. 1750, umiddelbar kunde indstævnes for Høieste Ret, sal i Fremtiden paaankes for den vedkommende Provincial-Over Ret. 13 Sept. Instruction for den Kgl. Direction for Cancel. p. 234. Universitetet og de lærde Skoler. Gr. Ved at anordne en særskilt, til dette Fag alene indskrænket, Direction for Universitetet og de lærde Skoler, har Kongen haft til Hensigt, at Bestyrelsen af disse for Staten faa vigtige Instituter maatte føres med udeelt Omhu, og saa meget større Virksomhed, paa det at bemeldte Instituter desto sikkrere maatte kunne opnane det Diemeed, hvortil de af Hans Forfædre og Ham ere stiftede og haandthævede, nemlig at danne duelige Embedsmænd, og at fremme videnskabelig Cultur og Lærdom. For nu at denne Hensigt desto sikkvere kan opnaaes, maae Direc tionen kiende Omfanget af, og Grændserne for, dens Plig ter og Forretninger, samt Maalet, hvortil, og Maaden, hvorpaa den skal virke efter sin Bestemmelse. Han vil derfor til Befalingen af 3 Jul. 1805, ved hvilken Di rectionen er beskikket, end videre foie folgende Instruction, som indeholder de flere almindelige Regler, efter hvilke Directionen haver at rette sig: 1.) De Undervisningsanstalter, som Kongen har henlagt under Directionens Overbestyrelse og Overopsyn, ere: a.) Samtlige Skoler og Instituter i begge Kongerigerne, i hvilke Ungdommen forberedes til acade mis Studering. b.) Academiet i Sorse. c.) Universätetet i Khavn, tilligemed alle de Indretninger, som staae i Forbindelse med samme, den botaniske Have undtagen, faalænge Kongen finder for godt at lade denne blive under dens nærværende særskildte Bestyrelse. 2.) J Al mindelighed skal det være Directionens pligt, at vange over og bidrage til, at alle de foranførte Stiftelser og Ind- ret Instr. f. Directionen f. Univers. c. 2-6 §. retninger, hver for sig, og alle i Forbindelse med hinan 13 Sept. den, stedse mere og mere nærme sig det vigtige og velgiorende Diemeed, for hvilket de ere blevne til, og af Kongen og Hans Forfædre haandthævede og hævdede. I Folge heraf haver Directionen i Særdeleshed at agte pag følgende: A.) Om de offentlige Skoler. 3.) Direc tionen maae først søge at skaffe sig en saa neiagtig og fuldstændig Kundskab, som mueligt, om enhver Skoles nærværende Tilstand. Med Hensyn herpaa, saavelsom paa de øvrige locale Omstændigheder, udarbeider den for hver enkelt Skole et forslag til at udfore, saasnart mues ligt, de Forandringer, der i pl. 22 Mart. 1805 ere fastsatte som første Grund til Skolernes videre Forbedring. Den maae allerførst antage sig de Skoler, som, med Henfyn paa en offentlig lærd Stoles Fornødenheder, frem for andre, trænge til hastig Forandring. 4.) Dersone nogen Skole, efter indhentet Underretning, skulde befin des i en saadan Stilling, at Directionen, i Medfer af bemeldte Placats 1 §. maatte tree fig befeiet til at tilrnade dens Ophævelse som lærd Skole, da skal Directionen derhos tillige foreslane, hvorledes det Sted, som mister sin lærde Skole, kan faae Erstatning for dette Tab ved en anden, efter de locale Omstændigheder indrettet, Unders viisningsanstalt. 5.) Naar en Skolelærer formedelst Alderdom, Svaghed eller andre Omstændigheder, ikke længere findes istand til at opfylde sine Embedspligter, enten i Henseende til Undervisningen eller til den fornødne Skoleordens Haandthævelse, da haver Directio nen til Kongen at indberette saadant, og derhos at angive, hvorledes den formener, at der paa anden Maade med Billighed og Mildhed kan sørges for en faadan Skolelærer, da Han derom vil tilkiendegive Sin Billie og Befaling. 6.) For strap at kunne bringe denne Forskrift i Udførelse Deb Infir. f. Directionen f. Univers. c. 6-8 §. 13 Sept. ved den forestanende Reform af de lærde Skoler, mane Directionen, faasnart mueligt, forfatte en Liste over de Skolelærere, som ønske at entlediges fra deres Em bede, eller at ansættes andensteds, eller som af Wedkommende allerede ere dertil bragte i forslag. Denne Liste forelægges Kongen, tilligemed en anden, der skal indeholde Navnene paa de Subjecter, der med paalibelig Wished ere Directionen bekiendte, som Mænd af saadanne Egenskaber, at de med Held kunne efter foreskrevet Plan besørge en eller anden vigtig Deel af Undervisningen i de lærde Skoler. Ved hvert Aars Slutning skal denne sidste Liste, efter paa nye at være giennemfeet, til Kongen indleveres, og i famme ved enhvers Navn tilfoies i tabellarise Form en kort, men dog mueligst neiagtig, Ungivelse af Alt, hvad angaaer Mandens særegne Talenter, Læregaver, sæ delige Egenskaber og udvortes Forhold, samt den Tid, i Hvilken han har forberedet sig til, eller allerede befattet sig med, Ungdommens Undervisning. 7.) Ved at udarbeide fine Forslag til de ledige Læreembeders Besæt telse i de offentlige Skoler, som Kongen uden Undtagelse vil have Sig forbeholden, maae Directionen blant de Dueligste Subjecter, der kan komme i Betragtning, søge at treffe et saadant Valg, som synes at ville være det meest passende og gavnligste, for af alle Skolens Lærere at sam mensætte et Heelt, hvis Medlemmer, hver i sin anviiste Kreds, og alle indbyrdes, med forenede Kræfter kan stræbe fremad til den hurtigste og fikkreste Opnaaelse af Skolens Diemeed. Tillige maae Directionen omhyggeligen søge at forebygge de skadelige Følger, som uadskilleligen ere forbundne med en hyppig Afverling af Lærere; dem iblandt disse, der udmærke sig i Opfyldelsen af deres Embedsplig ter, mane den søge at beholde ved Skoleundervisningen, og nære og oplive deres Iver ved Forbedring i deres Kaar og ved andre passende Opmuntringer. 8.) I Hen feen Instr. f. Direct. f. Univers. c. 8-9 §. seende til den egentlige Skoleunderviisning selv, skal 13 Sept, Det paaligge Directionen: a.) Ur serge for, at de fors skrifter udføres, som under 26 April 1805 ere givne, angaaende de manglende Læse og Lærebogers Tilveie bringelse, og de allerede indførtes videre Forbedring. b.) At foranstalte i enhver Skole indført en velordnet Lecs tionstabel, inddeelt efter Klasser, Dage og Timer, og at revidere disse Tabeller hvert Kar, førend det nye Skor lecurfus begynder. c.) At giennemgade og bedømme de Qvartals Indberetninger, som fra hver Stoles famt: Lige Lærere efter nærmere Anvisning skal indsendes til Directionen, om de i de sidste 3 Maaneder afhandlede Undervisnings penfa og den derved brugte Methode. d.) Uafladelig at vaage over: at ingen Afvigelse fra nogen Forskrift finder Sted, og, om nogen saadan Afvigelse opdages, da ufortøvet at sætte Stranfer for samme; at de til Skoledisciplinens Overholdelse fastsatte Skolelove punctlig iagttages; at be Examina, der holdes i Sko- Terne, ikke forfeile deres væsentlige Diemeed, og at de Bes retninger, som indsendes om disse Examiners udfald, xholde den tilbørlige Paalidelighed; og endelig, at ingen Skole fattes de nødvendigste hielpemidler for Lærerne til hensigtsmæssig Forberedelse til deres Lectioner og til astandset Fremgang i egne Studeringer. 9.) Ligesom det ved Lovens 2-18-4 og ved andre Kongens og Hans Forfædres Anordninger er befalet, at ikke alene Flid i Studeringer, men ogsaa Reenhed i Sæder og Anstændighed i Adfærd, skal ved Skolerne noie paasees, saa skal Directionen omhyggeligen vaage over Skoleynglingens fœes delige Dannelse, og træffe de virksomste Anstalter til, at der hersker baade vedholdende Flid og sædelig Adfærd i en- Hver Skole, og at Lærlingerne vænnes ikke alene til puncta lig Lydighed og Orden, men ogsaa til tækkelig Anstand, beskedent Forhold og uskyldig Munterhed. B.) Om Instr. f. Direct. f. Univers. c. 10-11 §. 13 Sept. B.) Om private Skoleinstituter. To.). Da alle disse Instituter, saa mange de nu ere eller maatte Herefter fremstaae, ere satte under Directionens Overtilsyn paa den Maade, fom pl. 19 Jul. 1805 foreskriver, faa følger deraf, at Directionen er ikke alene berettiget, men endog forpligtet, til at indhente Kundskab om saadanne Instituter, for saavidt der kan spørges om, hvad? af hvem? og hvorledes der læres i samme? Til den Ende ber Insti tuterne til Directionen indlevere aarlige Beretninger, i hvilke efter tabellarise Form angives Lærernes Navne, Alder og academiske Egenskaber, Lærlingenes Antal i enhver enkelt Klaffe, de dem givne Sprogs og Videnskabs Lectioner, de derved brugte Lærebøger og andre disciplinariske Indretninger. Saa bemyndiges ogsaa Directionen til at lade sig underrette om, til hvilke Tider der i Instis tuterne holdes Skoleepaminer, paa det at et eller flere af Directionens Medlemmer, eller hvem af Academiets Lærere det af Directionen maatte blive overdraget, kunne være tilstede, for saavidt Instituterne ere i eller nærved Hovedstaden, og andre sagkyndige Mænd af Directioners kunne formades til at indfinde sig paa dens Vegne ved de Justituter, som maatte være længere bortliggende. Skul de de Erindringer, Directionen, i Henseende til de k denne omhandlede Gienstande, maatte ansee fig beføiet til at giøre, imod Formodning ikke paaagtes af Bedkommende, og de anmærkede Mangler ikke afhielpes, da har Directionen at indberette saadant til Kongen, og at vente Hans nærmere Befalinger. 11.) Inden hvert Aars April Maaned forelægger Directionen Kongen en Oversigt over Fremgangen i dens Bestræbelser, for at befordre en hensigtsmæssig Undervisning, og hvad ders til hører, i samtlige saavel offentlige sem private Skoles instituter. C. Om Instr. f. Directionen f. Univers. c. 12 §. 12.) Directionen 13 Sept. C.) Om Universitetet. made stedse være betænkt paa at sætte Skole og Univer fitets lindervisningen i sammenstemmende Forhold til hinanden. Til den Ende haver Directionen at ferge for: a.) At Universitets Undervisningen planincs fig udbreder sig over alle de Hoved og Hielpe-Videnskabet, som den studerende Ungdom, efter fin forstiellige Bestem melse, behøver til sin intellectuelle Dannelse og Dueliggies telse for Statens Tieneste. b.) At Flid i at holde og i at søge de forelæsninger, Examinatorier og Øvelser, fom henhøre til en velordnet og fuldstændig Universitetss Epclus, underholdes og opmuntres saaledes, at Universites tets Eursus for de Studerende ikke ved skadelig Tilsidesæt telse af vigtige Hielpekundskaber, eller paa hvilkensomhelst anden Maade, indskrænkes inden for snævre Grændser, og at endelig pligtmæssig Virksomhed paa den eene og Grun dighed i academiske Studeringer paa den anden Side veb ethvert hensigtsvarende Middel befordres. c.) At til den Ende, og med særdeles Hensyn til Begynderens Tarv, affattes en Studieplan, eller en hensigtsmæssig Anviise ning for de Studerende til de i ethvert Videnskabsfag uom gængelig fornødne Lectionet og Øvelser og den Orden, hvilken de bør følge hinanden; og at denne Plan fra Lid til anden giøres fuldkomnere og stedse følges noiagtigere. d.) At de til ethvert Fag henhørende Rundstaber ikke alene foredrages theoretist, men at der tillige forges for Leilighed og Tilskyndelse til at anvende practist, hvad der theoretisk er lært, sad at den vordende Religionslærer og civile Embedsmand, ligesaalidet som den practise Læge, favner Anledning og Hielpemidler til at forberede sig beb passende Øvelser til sin tilkommende Bestemmelse. e.) At der treffes passende og virksomme Foranstaltninger til, at de Lærere, som Universitetet behover, kan dannes ved dette Universitet selv, til værdigen at beklæde de acade* XIV Deel. 21 a mife Instr. f. Direct. f. Univers. c. 12-14 §. 13 Sept. miste Lærestole; at ethvert Talent, som fortrinligen uda mærker fig, understøttes, opmuntres og fremledes til dets videre Udvikling; at den saa gavnlige Kappelyft anspores og næres; og at tillige de academiske Promotioner holbes i det Værd, de efter deres oprindelige Bestemmelse bør have, for at kunne destomere fremskynde Lyst og Iver til at erhverve sig videnskabelige Fortienester. f.) At alle til Universitetet henhørende Indretninger, som have Undervisning og videnskabelig Dannelse til Hensigt, sættes mere og mere istand til at opfylde deres Besteme melse, saa at de hver for sig og alle med hinanden kan, faameget mueligt, befordre Leilighed til og Iver for at ers hverve og udbrede nyttige Kundskaber, og saaledes vedligez holde og forøge Universitetets Heeder. g.) At det pedac gogiske Seminarium, som Kongen har sat ind iblandt diffe Indretninger, stedse bliver en frugtbar Planteskole for duelige og værdige Mænd, som ungdommens Opdragelse og Undervisning trygt kan betroes. 13.) I Hen seende til de academiske Examina, især de faa kaldte Embedseraminer, søger Directionen at treffe fandanne Forholdsregler: a.) Ut der ikke alene omhyggeligen prøves, hvilke Rundskaber Gandidaten har indsamlet, men at det tillige med nogenlunde Sikkerhed kan erfares, til hvilken Grad Candidatens intellectuelle Evner ere cultiverede ved hans Studeringer. b.) At den Universitetslærerne paaliggende, tildeels byrdefulde, Pligt at examinere, ef terhaanden, naar og saavidt Omstændighederne tillade det, lettes dem, i det mindste saaledes, at de ikke formedelst disse Graminer skulle berøves en for deres Hovedforretnin ger, som academiske Lærere, nødvendig og kostbar Tid, og at de ei heller sulle nedes til at afkorte de dem tilstaaede retmæssige Ferier." 14.) Da Universitetets Colle gier og Stipendier, som staae under Directionens Overs tilsyn, have en faa vigtig Hensigt og Bestemmelse, faa made Instr. f. Direct. f. Univers. c. 14-17 §. maae Directionen med særdeles Omhu vange over, at 13 Sept. Stifterens veldedige Diemeed med hine Collegier i sit hele Omfang vorder opnaaet. Over det hele Stipendievæsen mage Directionen sege at staffe sig den tydeligste og fuldstændigte Oversigt, og være betænkt paa saadanne Indrets ninger og foranstaltninger, hvorved den med Stifternes Diemeeb meest overeensstemmende Anvendelse og uddelingsmaade af de academiske Beneficier kunne vedligeholdes og betrygges, uden at bebyrde Ephorerne med oeconomiske Forretninger og Regnskaber; og Stipendiaterne opmuntres ved Hanbet om at kunne, eftersom de troeligen opfylde de foreskrevne Betingelser, stige fra et mindre til et større Stipendium; men derimod Hanbet om at beholde et tils deelt Stipendium ganse betages Enhver, som ved acades mist Usiid giør sig uværdig dertil. 15.) Endelig stat Directionen inden hvert Aars April Maaned forelægge Kongen en Generalrapport om den litteraire Tilstand ved Universitetet, om Beskaffenheden af alle dets Læreans statter, eg om Anvendelsen af samtlige academiske Bes neficier. D.) Om Universitetets og Skolernes Cecos nomie. 16.) Til Directionens Virkekreds hører ogs faa Overtilsynet med Oeconomien af samtlige ben uns derordnede offentlige Underviisningsanstalter. Det paalægges den derfor at samle sig neiagtige Efterretninger om alle Indtægtskilder, hvad enten de bestaae i Jordegods, Tiender og andre faste Eiendomme, eller i Kapitaler, Rets tigheder o. f. v. Alle de Fundatser og Udkomstbreve, sous derom kan give tilforladelig Oplysning, indføres i dertil indrettede Protocoller. 17.) I Henseende til de of fentlige Skolers oeconomiste Anliggender, fal Directionen treffe de fornødne Foranstaltninger til at fiftre disses retmæssige Eiendom, og tillige vaage over, at benne. benyttes paa den for Skolernes Interesse fordeelagtigste A a z Mags Instr. f. Direct. f. Univers. c. 17-18 §. 13 Sept. Maade. Directionen corresponderer med vedkommende Collegier om, hvorledes de Foranstaltninger, som til dette Diemeed maatte anfees tienlige, best lade sig foreene med de bestaaende Anordninger eller andre tilværende Omstæn digheder. Den forfatter for enhver af de offentlige Skoler en Beregning over alle dens Indkomster, og et fast Reglement for Udgifterne, hvilket sidste forelægges Kongen til Approbation, og maae heri ingen Forhøielse finde Sted, førend Hans Samtykke dertil er indhentet. Directionen paaseer, at Skoleregnskaberne i rette Tid aflægges, at deres Revision og Decision holdes i foreskreven Gang. Med den i 11 § befalede Oversigt over Underviisningens Til stand i samtlige Skoleinstituter fremlægges tillige hvert Aar Indberetning om alle offentlige lærde Skoleinstituters peconomiske Tilstand. 18.) Da Overopsynet over Universitetets og Communitetets hele Deconomie og Rentevæsen er Directionen overdraget, faa er det dens Pligt at giøre sig bekiendt med alle derhen hørende Forrets ninger; den maae være underrettet om, hvad Fremgang der giores i de Operationer, fom, i Overeensstemmelse med den af Kongen approberede Plan, foretages med Universitetets og Communitetets Godser. Alle Forespørgsler og Indstillinger, som angaae hine Operationer eller Universitetets og Communitetets Tiendevæsen, gaae igiennems Directionen til vedkommende Collegier, og de herpaa faldende Resolutioner tilstilles igien Vedkommende igiennem Directionen. Denne sørger for, at der forfattes noiagtige Regulativer over de forskiellige Kassers Indtægter og Udgifter; at Administrationen af disse Kasser og Regnskabsførelsen ved samme sættes paa en saa sikker og simpel Fod, Tom mueligt; og at der med de academiske Regnskabers Revision og Decision iagttages den foreskrevne Orden. Endelig skal Directionen hvert Aar forelægge Kongen, tils ligemed den i 15 § befalede Generalrapport om den litte= raire Instr. f. Direct. f. Univers. c. 18-22 §. raire Tilstand ved Universitetet, en Indberetning om Uni: 13 Sept. versitetets oeconomiske Forfatning og dets Regnskabsvæsens Beskaffenhed. 19.) De Sa E.) Almindelige Forskrifter. ger, over hvilke Directionen haver at indkomme til Kon gen med Forestilling, ere i Almindelighed, hvad af synderlig Vigtighed kan forefalde; men især: a.) Forans dringer i eller enkelte Undtagelser fra de Anordninger og Befalinger, som af Kongen eller Hans Forfedre ere giv ne, eller nye Regler, som maatte anfees fornødne af Ham at foreskrives. b.) Planer til nye Læreanstalters Anlæggelse eller hidtilværendes Forandring, Forbedring eller Dphævelse c.) Embeders Besættelse og Entledigelse fra samme. d.) Alle Afhandlinger om Forbeielse eller Nedsættelse i Indtægter, af hvilket Slags de end ere. e.) Bestemmelse af faste Lenninger, Lennings Tillæg, Pensioner og andre Udgifter, som reglementeres. f.) Forslag til uvisse Udgifter, som for enkelte Gange bevilges, naar de udgiøre hver for sig 100 Rdlr og derover. Mindre Up gifter af dette Slags kan tilstaaes af Directionen paa Kgl. Approbation, til hvilken fammes specificerede og sammendragne Beløb, ved hvert Qvartals eller hvert Halvaars Udgang, eftersom de ere flere eller færre, foredrages. 20.) I alle Sager, hvori fælles Overlæg med de Kgl. Collegier eller andre af Kongen fatte Autoriteter fan være fornøden, haver Directionen derfra at indhente Betænkninger, førend de Kongen foredrages, eller af Direc tionen afgiøres. 21.) Alle Expeditioner, som under Kgl. Segl skal udgaae, blive fra Directionen at tilstille det Danske Cancellie, for igiennem samme at udfær diges. 22.) Sagernes Gang i Directionen selv, og i det samme underordnede Contoir, vedtager og bestemmer den saaledes, som god Orden i Collegial- og Contoirforretningers Drift fordrer og tilraader. 21 a 3 Fr. 20 Sept. 24 Sept. Fr. om Consumt. Afg. ved Ølbrygn. c. Fr. om Consumtions-Afgifterne ved Ølbrygning og Brændevinebrænding i Ahavn. Gen. Toldkammer. p. 244. See Pl., ang. Told: og Conf. Fr., 24 Dec. 1805. Gr. Da den forandrede Indretning, som med Ølbryggerierne i Rigbenhavn fra Begyndelsen af Aaret 1806 finder Sted, gior andre Bestemmelser i Hens seende til Formalings- Confumtionen og Brændings-Afgif ten nødvendige; saa befales herved følgende: 1.) Fra 1 Jan. 1806 erlægges i Khavn i formas lings-Consumtion til Øl eller til Brændeviin af 9 Lp6 brutto alt Slags Malt 1 Rdir. 2.) Bræn dings Afgiften, som i Overeensstemmelse med Forskrif terne i Fr. 25 Maj 1804 fvares af hver Brænding, bli ver fra 1 Jan. 1806 i Khavn 16 Sf. pr. Tonde af Ma Rekarrets enkelte og Kiedlens samt, paa den bestemte Maade, Hattens dobbelte Tondetal. 3.) Derimod nedsættes den i Fr. 25 Maj 1804 paabudne Formalingsa Afgift til Brændeviin i Khavn saaledes, at den fra I Jan. 1806 bliver: Af Hvede 14 Lyd brutto andre Kornvarer 1 Tønde Klid og andet Kornaffald 1 Zonde, eller af Sirup 100 Pd • Sukkervand 136 Potter, eller af Sukkerskum 102 Potter F = • Mallast eller Opftifning 102 Potter, eller af raat Sukker 200 Pb = I Noir 16 St. I 38- - 15- I-84 - 4.) Af ovennævnte Afgifters Belob erlægges desuden Tillæg til Ekatkammer-Fondet. Pat. betr. die Fuhren und Cvartiere zum Behuf des Truppen:Marsches, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Ultona. p. 246. pat. Pat. w. d. Gerichtsst. d. Landsoldaten. Pat. betr. den Gerichtsstand der dienstthuenden 25 Sept. Landsoldaten f. Schleswig, Holstein, Pinneborg u. Ranzau. p. 281. Fr. om Skovenes Udskiftning, Bedli 27 Sept. geholdelse og Fredning i Danmark. R. Kammer. P. 247. Gr. Da Slovenes Vedligeholdelse og Fredning i Danmark er af største Vigtighed, og Erfaringen har vist, deels at Skovene betydeligen aftage der, hvor Fælled skab i samme findes, og deels at de gieldende Kuordnin ger paa endeel Steder her i Riget ikke længere ere tilstræk. želige til at afholde Skoveiere fra at sdelægge deres Skove, især efterat Skovenes Borthugning i de seenere Tider er begyndt at blive en Hoved: Speculation ved Jor degodsers Kieb; saa har Kongen fundet nødvendigt, ved denne Fr., saavel at bestemme, hvorledes Fælledskab i Skovene herefter skal ophæves, fom og at søge den Ulempe, som ved hiin Skovenes Ddetæggelse forvoldes Staten, paa mueligste Maade standset, uden at indskrænke Eiernes Raadighed over deres Skove mere, end til dette Diemeeb er fornødent. I. Cap.) Om Skovenes udskiftning. 1.) Ult Fælledskab i Skove i Danmark, naar det finder Steb imellem Overstovseiere og andre til Græsning i Skos vene Berettigede eller imellem Overskovseiere indbyrdes, skal herefter ophæves, og ved Udskiftningen af saadant Fællesskab iagttages de Regler, som desangaaende i det Følgende fastsættes. Denne Udskiftning bør skee inden 5 Aars Forløb fra 1805 Uars Udgang, de enkelte Tilfælde undtagne, hvor Rentekammeret, paa indkommende Ansøgninger og efter derved oplyste særdeles Omstæn digheder, maatte bevilge en længere Tid. 2.) Naar i Græsninger eller Overdreve, som med Overskov ere Bevorede, er Fælledskab saaledes, at een eller flere eie 2 4 4 Sto Fr. om Skovene i Dmk. I. 2-3 §. 27 Sept. Stoven, og andre tilligemed ham eller dem ere berettis gede til Græsningen, bor Skoveierne ved udskiftningen tildeles de dem med Rette tilkommende Græsnings-Parter der, hvor enhvers meste eller største Skov falder, og de Græsningsberettigede, som ingen Skov have, saavidt mues ligt, deres Parter pan de Steder, hvor ingen Skov findes. 3. Men, dersom den, som eier Overskoven, ved at ndlægges sin Græsnings Part der, hvor hans Skov staaer, ikke fan faae fin hele Skovspart ind i fin Lod, eg de øvrige til Græsning Berettigede altfaa ikke for deres Græsning kan faae fuldt Bederlag paa Steder, hvor ingen verskov findes, eller han eier alene Skoven og ikke nogen Græsning i samme, da, saavidt de Græss ningsberettigede ikke med Skoveieren kan forenes om at modtage Skov i Gotgiørelse, bliver Skoven paa en Strafning at borttage, for at give de Græsningsberettigede den dem tilkommende Andeel for Græsningen. I den Hens feende skal Skovgrunden i den Skovspart, som Stoveie ren ikke, som ommeldt, kan faae ind i sin Lod, eller, naar han eier alene Skov uden nogen Græsning.i samme, da Skovgrunden i hans Skov beregnes og tareres paa efa terskrevne Maade, nemlig: Imo.) fal, da Skovgrund strækker sig saa langt, som Træernes Grene lude og Rødder rinde, de Skovftrækninger, i hvilke Træerne staae saa nær ved hinanden, at de fleste af dem naae fam men med Grenene, af Landmaaleren noie betegnes paa Kortet, og disse Skovstrækningers Indhold beregnes fom Skovgrund; men de Træer derimod, som staae en- Felte, optælles og optegnes i Klaffer efter den Mængde af Brænde, ethvert af dem taxeres at indeholde, f. Er. af 1, 2, 3, 4, 5, 6 Favnes Størrelse, og Tareringsmæn dene efter Skovens Beskaffenhed derefter angive, hvormangelen et Træe af hver af de forstiellige Klaffer, efter de fleste Træers Toppes Størrelse, bør antages at inb. Fr. om Skovene i Dmk. I. 3 §. 367. 1805. indtage med Grenene, hvilket da bliver at ansee som 27 Sept. Skovgrund, dog at eenligen staaende Purrer, hvis. Stammer ikke ere over 3 Tommer i Giennemsnit, ikke tomme i Betragtning; 2do.) ftal Taperingsmænde ne, naar Skovgrunden faaledes er udfunden, og dens Areal af Landinspecteuren er beregnet, tapere, hvor hoit den, som Græsning, i den Tilstand, den da, med Træer begroet, befindes, kan ansættes i forhold til beste Agerjord, hvorefter Landinspecteuren skal af sammes Beløb, i Henseende til den Fordeel, som de Græsningsberettigede vinde, naar Skoven borttages, ved da at kunne benytte deres Undeel baade til Sæd og til Græsning, fraregne den tredie Deel Skoveieren tilgode; 3tio.) stal Skoveieren erklære sig, om han vil bekofte Jorden, ved Træernes og Stenes Bortrydning og skadeligt Wands Afgravning, fat i den Stand, at den uden Hinder kan pløies, eller om han alene vil afhugge Træerne paa det Stykke, som udlægges de Græsningsberettigede for deres Anpart; og 4to.) skal derpaa Tareringsmændene i første Tilfælde med hensyn til Jordens naturlige Beskaffenhed tarere Jorden i Forhold til beste Ugerjord saa heit, som om alle disse Hindringer vare ryddede af Veien, og i sidste Tilfælde, som om Træerne alene vare borthuggede. Til forestaaende Bestemmels fers Oplysning anføres her følgende Exempel: Dersom af en Strækning, som bestaaer af 400 Tonder Land, 200 Tonder Land ere begroede med samlet Skov, og Arealet, som de enkelte omkringstanende Træer indtage, efter den her bestemte Beregnings - Maade, er blevet ansat til 100 Tender Land, saa er Skovgrunden her i alt 300 Tender Land. Ansættes nu Græsningen paa denne Skovgrund at være til eet Hoveds Græsning 10 Tender Land, eg tareres eet Hoveds Græsning til en Tonde Land beste Jord, saa beløber den for de Græsningsberettigede i alt 30 Ton= 2 a 5 Fr. om Stovene i Dmk. I. 3-4 §. 27 Sept. 30 Tender Land beste Jord, fra hvilke fal afbrages Deel, og følgelig skal til dem foruden de 100 Tonber Land, der ikke ere blevne anseete som Skovgrund, udlægges 20 Tender Land beste Jord af Skovgrunden. Dg, finde da Taperingsmændene Skovgrunden af den Beskaffenhed, at, naar Træerne borthugges uden at ryddes, kan Græse ningen ansættes til Decl imod beste Jord, men at den, naar Træerne bortryddes, Vandet afgraves, med videre, Ean ansættes til halvt imod beste Jord, faa seal, foruben de 100 Tender Land, i første Tilfælde udlægges til de Græsningsberettigede 60 og i sidste Tilfælde 40 Tonder Land. Efterat Tareringen er fleet, skal Landinspecs teuren i Overeensstemmelse dermed beregne og udkaste Udskiftningsplanen til Bestemmelse af den Strækning, paa hvilken Skoven bor borttages for at give de Græss ningsberettigede den dem, efter det foran fastsatte, tilfome mende Andeel. Og skal da til de Græsningsberettigede først udlægges de Strækninger af Græsningen, paa hvilke Træerne staae meest adspredte, og dernæst, om de ikke ved diffe Strækninger, naar Træerne paa famme borttages, kan fane fuldt Bederlag, af den mere sluttede Skov det afftieres, som ligger meest pan udkanten af Skoven og beleiligst for de Græsningsberettigede, samt staaer i mindst god Bert, og hvis Affiering mindst fordærver Slovens Figur, dog at i intet Tilfælde noget borttages fra Skovens vestre Side, da den ovrige Skov ved faaban Borttagning vilde forvoldes Skade. 4.) Naar Udskiftmingsplanen af Lodseierne er antagen, og saaledes, eller egfaa ved Landvæsens-Commissionens eller ved Rentekam merets endelige Kiendelse, er bestemt,hvilken Strækning de Græsningsberettigede skal udlægges, da skal, ifald Lodeeierne ikke kan foreene fig om Tiden, til hvilken Skoven i be Græsningsberettigedes Lodder skal være borttagen, og Joven, i Tilfælde at Sloveieren vil bekoste den paa den om Fr. om Skovene i Dmk. I. 4-6 §. 369. 1805. ommeldte Maade ved Rydning, med videre, forbedret, bør 27 Sept. anfees at kunne erholde en saadan Grundforbedring, at ben kan svare til den steete sidste Tapering, Landvæsens- Commissionen derom give fin Kiendelse med hensyn til Træernes Mængde, som skal borthugges, og Mueligheden for Stoveieren uden Lab at kunne giore dem i Penge, samt til den større eller mindre Banskelighed, der er for bunden med at forbedre og opdyrke den Strækning, hvor paa Stoven borttages. Den længste Tid, som maae bestemmes til Skovens Borttagning, seal være 5, og til Græsningens Forbedring og Opdyrkning, 10 far, med mindre særdeles Omstændigheder skulle giore Bestemmelsen af en længere Tid nødvendig, i hvilke Tilfælde Rentekam. meret er bemyndiget til, naar derom til samme indkommer Ansøgning, at bevilge Tidens Forlængelse. Og kan, forinden den Tid, som i Overeensstemmelse hermed fastsættes, Fællesskabet imellem Skoveieren og de Græsningsberettigede ikke aldeles ophere, med mindre derom skeer Foreening. 5.) Har Skoveieren paataget sig, som ommeldt, at bes koste den fornødne Grundforbedring ved Rydning, med videre, i de Græsningsberettigedes Lodder, skal han, faafremt han ikke med de Græsningsberettigede kan forenes om i den Henseende til dem at udrede en vis Hielp, felv besorge Grundforbedringen iværksat i den bestemte Tid fans ledes, at de Græsningsberettigede, naar Arbeidet er fær digt, dermed kan være fornøiede, da han, i Tilfælde af Tvist, bør, ved en af Tareringsmændene afholdt Synsforretning, gotgiere, at Grundforbedringen er fleet forsvarligen eller og efter Tareringsmændenes Stiennende erstatte de Græsningsberettigede saavel de endnu fornødne Omkostninger til at sætte Jorden i dyrkelig Stand, som og Uffavnet af Jorden, indtil den kan komme i saadan Stand. 6.) Dersom i Græsninger eller Overs breve, som deels med Overskov og deels med gegs ningsFr. om Skovene i Dmk. I. 6 §. 27 Sept. nings- eller Underskov ere bevorebe, nogle eie Overs stoven, andre eie gegnings: eller Underskoven, og andre ere berettigede til Græsningen, da skal, efterat Overskovseierne paa foranførte Maade have faaet deres Lodder udlagte, Hegnings eller Underskoven tareres til Værdie med Hensyn til hvad den aarlig kan indbringe i beholdne Penge efter det Untal af Hegnings Lees, som deri aarlig kan hugges, samt Græsningen ligeledes efter bens Indbringende tareres til Pengeværdie, og enhver til deles sin Lod i Forhold til sin Eiendoms Værdie. Saameget mueligt skal Landinspecteuren sege at tillægge dem, som have eiet den meste Hegnings- eller Underskov, igien den meste Hegnings- eller Underskov i deres Lodder. Skulde i enkelte Tilfælde den, som tildeles Hegnings: eller Un derskov istedenfor Græsning, ikke finde sig tient med at modtage den til en heiere Værdie, end Græsningen, fordi han ikke selv behøver den og ikke har Leilighed til at giøre den i Penge, da skal Landvæsens Commissionen søge at foreene Lodseierne om, hvorledes i den Henseende skal forholdes, og, ifald Foreeningen ikke kan træffes, Sagen afgiøres ved Landvæsens Commissionens eller Rentekammes rets Kiendelse. Paa lige Maade forholdes med Udskiftning af Fælledskab imellem Gegnings- eller Underskovs eiere og Græsningsberettigede, hvor ingen Overs skov findes, saafremt nogen af Lodseierne attraaer saadan Udskiftning. Og bliver det i øvrigt ved Foreening efter og ved Landvæsens-Commissionens eller Rentekammerets Kiendelse at bestemme, om Underskovseierne endnu i visse Aar maae benytte sig af den gegning, som groer paa deres forrige Hegningsmaal, og som ikke falder i deres egne Lodder, hvilken Benyttelse dog ikke maae vare læn gere, end 6 Aar, efterat Udskiftningen er fleet, ligesom ogfaa Hugsten alene bør skee i rette Tid om Vinteren, og ikke senere, end sidst i April Maaned, samt ingen anden UnFr. om Ekovene i Dmk. I. 6-8 §. Underskov afhugges, end den, som er huggefærdig. 7.) 27 Sept. De foran fastsatte Bestemmelser i Henseende til Fælledskabets Ophævelse imellem Overstovseiere og Græsningsberet tigede skal dog i det Tilfælde, at Jordbunden i Skoven findes saa slet, at Græffet mane aftage, og Jorden bevores med Lyng paa de Steder, hvor Træerne borttages, og den altsaa vil der frembringe mindre Græs, end hvor Træerne blive staaende, ikke uden de Græsningsberettiges des Samtykke kunne tages til Følge. Derimod skal de Græsningsberettigede i saadant Tilfælde, naar disse Bes fremmelser ikke følges, være pligtige paa det Sted, som til Skovs Opelfening ansees beqvemmest, til Skoveieren at afgive til Fredning ved regulair Hugst en femte Deel af Skoven, hvorfor de ingen Gotgiørelse skal nyde, da ung Skovs Opelskning i dette Fald ligesaavel er dem, som Skoveieren, til Nytte. Og, naar den unge Skov paa den til Fredning indtagne Strækning er opvoret saaledes, at den ei længere af Creature kan beskadiges, skal Stræk ningen igien udlægges til Græsning, og, isteden for same me, et andet ligesaa stort Stykke til Fredning indtages, samt saaledes fremdeles fortfares med hele Skoven. Ved Udskiftning af Fælledskab, som finder Sted imet lem Skoveiere indbyrdes, skal, naar de ikke kan selv forenes om Skovens Værd, Træerne af uvillige og fagkons dige Mænd tareres til Bygnings-, Skibs og Bødker Tømmer, samt andet Gavntræe, og det øvrige, som ikke dertil er tienligt, til Brænde i Favnemaal. Og skal der næst saavel alt Tømmeret, som hver Favn Brænde, efter Træarternes Beskaffenhed, tareres i Penge, hvorved skal tages Hensyn til Skovens för Afsætning mete eller mindre fordeelagtige Beliggenhed og til Omkostningerne, som medgane til Træernes Fældning og Tildannelse og Skoveffetternes Transport. Efterat Skovens Værdie paa denne Maade er ansat, stal Skovftrækningerne udskiftes saaledes, 8.) GI Fr. om Skovene i Dmk. I. 8-10 §. 27 Sept. at enhver af Lobselerne kan faae den ham i Forhold til hans Eiendoms Barbie tilkommende Skov for sig selv udlagt og indhegnet aldeles uden Fælledskab med andre Lodseiere, og, faameget mueligt, der, hvor han allerede eier den meste Skov. 9.) I alle Tilfælde, hvor god fluttet verterlig Skov nødvendig maae borthugges, naar Fælledskab fat ophæves, ber i øvrigt Landinspecteus ren og kandvæsens Commissionen, om samme tilkaldes, søge at tilveiebringe Forening saaledes, at, om mueligt, enten den, som eier den Skov, der skulde borthugges, sæls ger den anden Lodseier sin Skovspart, eller ogsaa, at hiin af denne kiover Græsnings Rettigheden. 10.) J Almindelighed skal ogsaa, hvor en Jordbrot, fient udert Fælledskab med fremmede Lodseiere, eier Skovftræknin ger, hvori hans fæstebonder bruge Græsningen, denne, inden 5 Aars Forløb fra dette Aars Udgang, udfiftes fra Overßoven, og derved følges de samme Regter, som foran ere fastsatte for udskiftning af Overskov og Græsa ning imellem fremmede Lodseiere. Deg maae det være Jorddrotten tillabt, saafremt han heller ønsker saabant, enbog uden for det i 7 § nævnte Tilfælde, isteden for den ne Udskiftning, til Skovs Fredning ved regulair Hugst, at indtage af den Skovstrækning, hvori hans Fæstebonder bruge Græsningen, et Stykke, i det mindste en femte Deel, forsaavidt Bonderne, efter Landvæsens Commissionens Skiennende, kan, uden at nogen Gaard derved blis ver utilstrækkelig til en Gaardmands Families Underhold ning, afgive Græsningen i samme, hvilket Stykke, naar ben unge Skov derpaa er opvoret faaledes, at den ikke læn gere af Kreature kan beskadiges, da igien skal udlægges til Græsning, og, isteden for samme, et andet ligefaa stort Stykke indtages til Fredning, og faa fremdeles, hvorveb da den hele Skovstrækning bliver bestandig conserveret som Skov. Men i saa Falb bør han, naar det i 7 § nævnte Tile Fr. om Skovene i Dmk. I. 10-13 §. 373. 1805. Tilfælde ei finder Sted, for Græsningen i det Stoffe, 27 Sept. han første Gang indtager til Fredning, give Fæsterne Gotgiørelse efter Fr. 8 Jun. 1787. 1 §. 11.) Det fat ogfaa staae Jorddrotten frit for, ved Sæfteforans dringer, aldeles at forbeholde Skoven til indfredet Skov og at udelukke Benderne fra Græsningen. Og tila lades det end videre en Jordbrot ved Fæsteforandringer eller med Fæsternes godvillige Samtykke at nedlægge en kelte Bøndergaarde, for at indtage fammes Jorder til Skovs Fredning og Opelskning, eller for deraf at give Benderne Vederlag for anden til Skovs Fredning og Op elfining indtagen Jord, med Bilkaar: Imo.) at, førend Nedlæggelsen seer, skal Jordbrotten derom giøre Zumeta delse til Rentekammeret; 2do.) at den til Skov indtagne Jord bestandigen til samme Brug bør anvendes; gtio.) at i hver nedlagt Gaards Steb indrettes 2de nye huse med Tillæg til hvert af 3 Tender Land Middeljord, for hvilke Huses bestandige Bedligeholdelse Jordbrotten bliver ansvars lig under den i St. 25 Mart. 1791. 3 § fastsatte Straf; og 4to.) at Hoveriet for de nedlagte Gaarde ikke kommer nogen hoveriegiørende Bonde til Last. 12.) Det paaligger enhver 2mtmand indtil videre aarligen at giore Indberetning til Rentekammetet, angaaende, hvor vidt Skovfælledskabets Ophævelse i det ham betroebe Amt fremmes, for at bemeldte Kammer kan paasee, at denne vigtige Sag ei forhales. 13.) I de Tilfælde, hvor ved denne Fr. ei anderledes er bestemt, fal for Res sten i Henseende til udskiftningen af Skovfælledskab fors holdes efter hvad ved Fr. 23 Apr. 1781 i lige Tilfælde i Henseende til udskiftning af Jordfælledskab er fastsat; ligesom og alle af nærværende Srs I Capitel hidrørende Sager, i Overeensstemmelse med bemeldte Sr. 23 Apr. 1781, 31 og 32 §. henhore under Landvæsens Commiss sionernes og tilsidst Rentekammerets Paakiendelse. II Cap.) Fr. om Skovene i Dmk. II. 14 §. 27 Sept. II Cap.) Om Skovenes Vedligeholdelse og Fredning. 14.) Ligesom det hidtil har været forbudet at omhugge Skov for Fode, vil Kongen ogsaa herefter, at den Strækning, hvorpaa nu staaer Overstov, ikke fal kunne forvandles til Ager, Eng eller Græs ning, dog følgende Tilfælde herfra undtagne), nem lig: Imo.) naar Skov borthugges til Fælledskabs:Ophævelse i Overeensstemmelse med de i I Cap. foreskrevne Bestemmelser; 2do.) naar en Jordbrot eier en Skov og beri, uden noget Fælledskab med andre, selv bruger Græsningen, i hvilket Tilfælde han til Erstatning for denne kan ved en Landinspecteur, hvis Forretning bliver at indsende til Rentekammerets nærmere 2pprobation, lade fig af Skoven udlægge en Strækning, der udglør Dele af Græsningens Værdie paa Skovgründen, tareret paa den i I Cap. 3 § bestemte Maade, og beri borthugge Træerne, imod at han indtager den øvrige Skov til Fred ning; og 3tio.) naar Skovelere af Rentekammeret, paa berom til samme indkommende Ansøgninger, efter bes fundne Omstændigheder tillades at omhugge eet eller ans det Skovstykke, hvilken Tilladelse de dog i intet Tilfælde kan vente sig meddeelt, naar de ikke för bemeldte Kammer gotgiere, at de i det Hele ved Skovs Opelskning forbedre deres, Skove. Handler nogen herimod, ved i andre, end benævnte Tilfælde, at omhugge sin Skov for Fode, bør han for hver Tonde Land eller 14000 Allen geomes triset Maal af den Stræknings Indhold, hvorpaa Skoven er omhugget, bøde til Kongens Kasse 8 Role aarligen, indtil han for Rentekammeret lovligen gotgier, til Stovs Opelfining igien at have indfredet samme, eller en anden lis gesan stor til Skovdyrkning ei forhen bestemt Strækning, og siden 4 Noir aarligen, indtil han ligeledes for Rente kammeret gotgiør, at den unge Skov paa den indtagne Strækning har naaet en saadan Wert, at den, om dess enda Fr. om Skovene i Dmk. II. 14-17 §. endog var uindhegnet, ikke af Kreaturer kunde beskadiges. 27 Sept. 15.) Det skal paaligge enhver Skoveier at vedligehol de og frede fin Skov, saavel den, han allerede uden noget Slags Fælledskab med andre nu eier, som den, ham ved den i denne Frs I Cap. befalede Udskiftning bliver udlagt. Og stal en Skov ikkun anfees at være tilberligen frebet, naar ingen Kreaturet, Sviin undtagne, deri græffe, ingen Hreflet deri under Træerne foretages, og den tillige er anordningsmæssigen indhegnet; hvilken Indhegning, hvor den ikke allerede er feet, bor, naar i Skoven ei er Fæls Tedskab, see inden 3 Aars Forløb fra 1805 Nars Udgang, men, naar Fælledskab i Skoven finder Sted, da fra den Tib, Fælledskabet efter I Capitels Bestemmelser ophæ ves, forsaavidt Rentekammeret ikke paa indkommende Unsegninger efter befundne særdeles Omstændigheder i ett kelte Tilfælde bevilger en længere Tid. 16.) Fra den her befalede Vedligeholdelse og Fredning maae alene undtages: Imo.) den Skov, som Eieren efter de fores gaaende Bestemmelser og i de foran nævnte Tilfæl de kan være berettiget, eller og har erholdt Tilladelse eller til Fælledskabs Ophævelse paadraget fig Forpligtelse til at borthugge; 2do.) den Skov, som af Eieren er indtagen til Dyrehauge; og 3tio.) Skovhauger og smaa að- spredte Skovstykker, der ere saa ubetydelige, at de ei kan ansees værd at indfrede, hvilke, faavelsom den til Dyrehauge indtagne Skov, det dog, i følge 14 §, er forbu det at ombugge for Fode. San mane det og være tilladt, hvor Enge findes i indfeebede Skove, paa disse Enge at flaae Hee og toire Kreaturer. Dog skal denne Tilladelse ei tiene Eieren til Undskyldning, ifald fred i slige Skove fulde finde Sted. 17.) Det overlades vel til Skovcieren selv, paa hvilken Maade han vil gaae frem med ung Skovs Opelfening, enten ved at opelske ung Skov i hele Skoven, eller, i Tilfælde af, at han ved regulaire 25 Hug XIV Deel. Fr. om Slovene i Dmk. II. 17-18 §. 27 Sept. Hugfter vil benytte Skoven, veb alene at opelske ung Skov der, hvor Hugften forstmæssigen foretages. Men, bes stemmer han sig til den sidste Maade, skal han, da denne Behandlings Maade ikkun lidet er bleven brugt her i Riget, og Skoven uden den fornødne Forsigtighed ved samme let kunde ødelægges, isteden for at opelstes, samt da Det Locale ikke allevegne tillader den, derom, inden 1806 Aars Udgang, giøre Indberetning til Amtmanden, som med sin Betænkning indsender denne Indberetning, der tillige bør indeholde Oplysning om Skovens Stør relse og Beskaffenhed, til Rentekammeret; og, skulde da Rentekammeret, efter de derved erholdte Oplysninger eller efter de Undersøgelser, som det maatte ansee fornøs bent i den Anledning ved forstkyndige Mænd at foran stalte, finde den opgivne Plan til Skovs Opelsining ikke at være tilstrækkelig til Skovens forstmæssige Vedligehol delse, da skal Skoveieren være forpligtet til at rette fig efter de Forandringer, som bemeldte Kammer i den Hen seende finder at burde free i Planen. 18.) Enhver Amtmand bør søge, saavidt mueligt, at være underret tet om, hvorledes Skovene i hans Amt holdes i Fred, og Hvorvidt de i Fred tagne Skove, saavidt deri ikke ved na turlig Besaaening frembringes ung Skov, af Eierne bea Taaes eller beplantes faaledes, at Skovenes Vedligeholdelse derved virkeligen opnanes. Og, faasnart han i saa Hens seende erfarer nogen orden, skal han derom giøre Ind beretning til Kentekammeret, for at samme kan føie den i Anledning deraf fornødne Foranstaltning; ligesom han og om Skovenes Behandling i det ham anbetroebe Amt stal for Resten efter Rentekammerets nærmere Forskrift meds bele det aarlig Efterretning. Desuden skal Rentes kammeret saa ofte, det anseer det nødvendigt, lade Skor vene her i Riget besee ved forstkyndige Mænd, som al giøre Indberetning til samme om Fredningens og Op Fr. om Skovene i Dmk. II. 18-20 §. Opelfeningens Tilstand, og i øvrigt være pligtige til om 27 Sept. Maaden, hvorledes Skove bør behandles, naar ung Skov deri skal opelskes, at underrette de Skoveiere, som derom maatte være uvidende. 19.) Befindes nogen Skoveier ikke at have holdt de Skovstrækninger i tilbørlig Fred, som han efter denne Fr. til ung Skovs Opelsk ning skal frede, eller han forhugger samme saaledes, at ung Skov deri ved naturlig Befaaening af de tilbageblis vende Træers Free ikke kan opelskes, bør han derfor til Amtets Fattigkaffe, efter Skadens af kyndige ved Netten paa lovlig Maade udmeldte Mænd befundne Størrelse og Sagene øvrige paa lige Maade oplyste Beskaffenhed, bes tale fra 1 til 5 Role i Mulct for hver Tonde Land eller 14000 Alen geometriskt Maal af de beskadigede Stræk. ningers Indhold, hvilke desaarsag, hvor det behøves, blive at opmaale paa Eierens Bekostning. Over den Skov, som saaledes er bleven forhugget eller ei har været holdt & tilbørlig Freb, skal desuden af Amtmanden til videre Ind. beretning foranstaltes aarligt Syn paa Eierens Bekoffning, indtil den findes forsynet med tilstrækkelig Opvert. Saa ofte Eieren findes paa nye skyldig i Forseelsen, gien tages Mulcten, eg, skulde han ved det aarlige Eftersyra 3de Gange befindes paa famme Maade at have forfeet sig, og Skoven ikke, hvor det behoves, forstmæssigen beplantes eller besaces, faa al den paa den Mande, som Kongen paa Rentekammerets Forestilling vil nærmere bestemme, paa Eierens Bekostning tages i forstmæssig Bedrift. 20.) De ved Skovfr. 26 Jan. 1733. 34 03 38 § for Selve eiere og ucomplette Sedegaardes Eiere bestemte Indskrænke ninger, i Henseende til Hugst til Salg i deres Skove, vorde herved for Fremtiden ophævede. Derimob maae ingen, som herefter ved Kisb bliver Eier af en Skov, hvad enten han eier en complet Sædegaard eller ikke, i de første xo 2ar efter Rigbet, i denne Skov hugge noget 2362 tif Fr. om Skovene i Dmk. II. 20-22 §. 27 Sept. til anbet Brug, end til hans egen og hans Godses Fornos 27 Sept. 8 Oct. 8 Det. II Oct. II Oct. denhed, med mindre han forud for Rentekammeret har bevist, at Hugsten ei er Skoven til Skade, og han dertil har erholdt dets Tilladelse. Handler nogen herimod, da skal han til Amtets Fattigkasse have forbrudt det Huggede, eller, i Tilfælde at dette ikke kan tilveiebringes, den Pen geværdie, hvortil det paa hans Bekostning af uvillige Mænd, ansættes. 21.) De Sager, som angane Forseelser imod denne Frs sidste Capitel, blive at behandle ved almindelig Rettergang. 22.) I øvrigt forbliver det ved Skovfr. 26 Jan. 1733 i de Poster, hvori den ei ved denne eller andre allerede ubgaaede Unordninger er ophævet eller forandret. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magistrat 21 Sept.), hvorved bekiendtgieres: at Cancelliet (i Anledning af, at der hos famme er forlangt Bestemmelse for: hvad der ber forstaaes ved Benævnelsen "Trakteur ") har tilmeldt Magistraten, at der, ved Trakteur, ei bør forstaaes andre, end Herbergerere eller Gieftgivere og at følgeligen Billardholdere og de, som have of fentlige Spisegvarterer enten for Fornemme eller Middela stands Personer, ikke kan henregnes til Trakteurer, med mindre de tillige have fremmede Neisende til Huse. p. 471. Verf. betr. die Befregung der Prediger im H. Schleswig von der Einlösung und Unterhaltung der Pres diger-Gebäude. p. 436. Pat. betr. die Befreyung ber Prediger und Schullehrer in den Städten und Flecken von der Haussteuer (f. Schleswig). p. 438. Verf. weg. der Anwendung der Von 19 Dec. 1804 auf die Parcelisten c. (f. Schleswig). p. 439. Intim. betr, die nähere Bestimmung der Vorschriften der §§ 13, 15 und 16 bet Ven. 19 Dec. 1804 f. Holstein. p. 440. PL Pl. betr. d. Cantonnement. 379. 1805. Pl. betr. die Beschaffenheit des Zachtlagers und 13 Set. der Schlafstellen für die Unter Officiere, Spielleute und Gemeinen, bej dem jetigen Cantonnement, wie auch die Erneuerung und Einschärfung einiger altern Verfügungen (f. Schleswig). p. 441. Pat. zur Einschärfung und Befolgung der am 8 Jul. 14 Oct. 11. 25 Aug. 1803 erlaffenen Verfügungen, sowohl wegen Beförderung der von dem General quartiermeisterftaab nach irgend einem Dete commandirt werdenden Officiere, Feldjäger 2c., als wegen unentgeltlich zu leiftender Burecht weisung der von dem Wege nach ihrer Bestimmung sich etwa verirrten Ordonanzen, f. Holstein, Pinneberg, Ran zau u. Altona. p. 442. Pat. f. Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona, 14 Oct. betr. die bei gegenwärtiger Einqvartierung der Mann schaft anzuweisende Schlafstellen und das derselben zut reichende Bettzeug. P. 444. Gemeiner Bescheid des Gottorfffchen Obergerichts, 15 Oct. betr. die Procuraturgebühr. p. 446. Pl. weg. det den Officieren bei dem jezigen Can 17 Oct. tonnement der Kgl. Truppen in den Herzogthümern ic. zu verschaffenden Feutung und des Lichts (f. Schleswig). p. 446. Brand.Von. f. das Etablissement Christiansfeld 18 Oct. in dem Umte Hadersleben. p. 259. Cancellie-Pl. (Refol. 27 Sept.) at der i de 18 Oct offentlige Tidender aldeles ikke maae indføres Ryg ter om almindelige eller offentlige foranstaltninger, eller om Borgernes huuslige Stilling og private Liv, under Mulct fra 50 Rdir til 200 Rdir til de Hats tige, eller anden Straf, forsaavidt Rygterne, efter deres Beskaffenhed, maatte funne henføres under en eller anden af be veb Fr. 27 Sept. 1799 fastsatte Bestemmelser; Samt at al Udraaben og Syngen pas Gaden med Di 236 2 Pl. ang Rygter, Viser re. 18 Oct. Pifer, Beger, Almanaker og fortællinger, trykte eller skrevne, skal aldeles være forbuden, under Straf, 18 Oct. 25 Oct. 27 Oct. 27 Oct.. 28 Oct. 28 Sct. for første Gang, af Fængsel paa Band eg Brød i 8 Dar ge, for anden Gang i 14 Dage, og, for oftere Igientagelse af saadan Forseelse, af 3 Maaneders Arbeide i Forbe dringshuset. p. 282. Cancellie-Pl. (Refol. 27 Sept.) at Skifte. forvaltningen i Ringkiobing Amt, forsaavidt saadant ikke allerede er fleet, seat af den fratrædende Amtmand afgives til vedkommende Rettens-Betiente. p. 283. Pat, daß kein Juftig und Polizeibeamter Advocatur treiben dürfe, f. Schleswig, Holstein, Pinnes berg, Nanzau u. Altona. p. 283. Pat. weg. der bey dem jesigen Cantonnement det Kgl. Truppen den Wachen zu verschaffenden Seurung und Licht, f. Schleswig. p. 448. Pat. daß bey dem jeßigen Cantonnement der Kgl. Truppen in den Herzogthümern 2c. für die Wachtstuben Seurung und Licht anzuschaffen fey (F. Holstein). P. 449. Cancellie Pl. at Kongen efter Cancelliets Forestilling har befalet: At uægte 2orns Moore, naar de henvende sig til Øvrigheden, for at forhielpes til de dem hos deres Borns Fædre tilkommende Bidrage til Børnenes Opdragelse, alene skal være berettigede til at erholde Bidraget for det sidste 2ar inddrevet ved de, i Fr. 14 Oct. 1763, 10 Dec. 1790, eg 12 Jul. 1799, bestemte Tvangsmidler, men at be, i Henseende ti! den Opdragelseshielp, som i de forbigangne Marin ger var forfalden, ikkun skal have personlig Tiltale til Børnenes fædre. p. 284. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 25 Oct). at Intereffenterne i det lidet Vognmandslaug i Khavn, fors Pl. om Betaling for Natterenovat. fom udføre Tatterenovationen, mane, indtil Maj: 28 Oct. maaneds Udgang 1806, labe fig betale Deel mere for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilftaaet p. 472. Von. f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau, I Nov. wegen Aufbewahrung und eventueller Ablieferung gewiffer Fourage Vorråthe. p. 285. Fr. om en ertraordinair Leverance af 3 Skpr 1 Mov. Havre (i hvis Sted dog i Lolland og Falster kan leveres 2 Skpr Byg) af hver The Ager- og Engs Hartkorn i Danmark (Degneboligers undtagen) for en nærmere bes Stemmende Betaling, til de i Hertugdommene cantonnerende Tropper samt anden Kgl. Tieneste. Men Eulbe noget af det udskrevne Korn ikke behøves, skal Vedkom mende derom blive underrettede inden Maj Maanebs udgang 1806. p. 287. Pl. ang. hvilke Øvrigheds- Personer det i Nov. tilkommer at udstade Reise Passer (*). Cancel. p. 289. Gr. J Anledning af indkomne Forespørgseler: Om bet enten tilkommer Over eller Undersvrighederne i Kiebstæderne og paa Landet, at udfærdige Reisepaffer for dem, som dermed skal være forsynede, naar de enten bea 6 4 give (*) Bed Cancellie Br. 29 Mart. 1806 er der tilskrevet Stiftamtmanden i Trondhiem: At Pt. 1 Nov. 1805 ikke har haft til Hensigt, at betage vedkommende Øvrige beds Personer, som det paa den Tid tilkom at udsæde Reisepaffer, denne Net og de dermed forbundne Emolumenter, hvorimod Placatens Bestemmelse itfun an tages at gaae ud paa, at Politiemesterye fal overdra ges Reisepaffers udfærdigelse ved de Personers Afgang, som, da placaten udkom, vare i Besiddelse af Ret til at udfærdige Passer, hvilket end ydermere beftyrkes ved det deri indeholdte udtryk: "i Fremtiden." (See Cols leg. Tidenden f. 1806 No. 17 p. 260). Pl. om Reisepassers Udstædelse. I Nov. give dem fra et Sted i de Sgt. Riger og Lande til et andet, eller reise ud af Riget, bliver herved, for at al Tvivlsmaal i faa Henseende kan vorde hævet, følgende foreskrevet: I Nov. Reisepasser bør i Fremtiden udstedes af den un derordnede Øvrigheds Person, i Kiobsteden eller paa Landet, til hvem politiets Bestyrelse der paa Stedet er overdraget; dog, at med de følgesedler og Amtspasfer som ber meddeles det under Lægderne henhørende Mandskab, forholdes som hidindtil. Fr. aug. Brandvæsenet i Kiøbenhavn. Cancel. p. 296. Gr. Da Omstændighederne have fremkalbet nogle Forandringer i det kiøbenhavnske Brandvæsens Indrets ning og Bestyrelse, og flere Aars Erfaringer ved Uibførelsen af den, under 19 Jul. 1799, berom udgangne Fr., tilraadet viffe nærniere Bestemmelser i dennes Forskrifter; saa har Kongen ladet bemelbte Anordning nois agtigen giennemgaae, og, efter de Ham giorte Forslag, tillagt samme de Forbedringer, som ere fundne nødvendige. Det befales derfor, at fra I Jan. 1806, til hvilken Tib ovennævnte Fr. 19 Jul. 1799 fattes ud af raft, stal i Henseende til Brandvæsenet i Riobenhavn forholdes paa folgende Maade: I Cap.) Almindelige forsigtigheds-Regler til at forekomme Ildebrand. 1.) Alle Huusfæ dre og Huusmodre skal holde noie Opsya med deres Tyende, ligesom og Huuseierne med de i deres Huse boende eller logerende, at de ved deres Haandteringer varligen og agtsom omgaaes med Jlb og Lys. 2.) Det skal være aldeles forbudet, at kline Lys paa Vægge, Borde, Bænke, eller andensteds; at hensætte Lys om Nat tetider ved Sengen, eller veb Sengegardiner, med mindre det er saaledes bevaret, at bet ei kan giere Skade; at tyge Tobak pan Sengen, eller i Horboder, i Stalde, i Stalbs Brand-Fr. for Khavn I. 2-4 §. 383. 1805. i Stalbkamre, i Verkfisket, hvor Spaaner findes, eller 1 Nov. paa andre Steder, hvor Foder, Hør, Hamp eller nogen anden ilbfængende Materie er henlagt. For enhver For feelse herimod skal den Skyldige, endsfiendt ingen Skade berved foraarfages, bode 1ste Gang fra 2 til 10 Rdir, efter Omstændighederne, og 2den Gang lide Fængsel pac Vand og Brød, fra 4 til 8 Dage. Men dersom Skade ded saadan Forseelse opkommer, straffes den Skyldige Ifte Gang med Fængsel, faaledes som ovenmeldt, og fleer bet 2den Gang, demmes han til Forbedringshuset fra 4 Uger til eet Nac. 3.) Hør, Hamp, Zoe, Halm og andre saadanne ildfængende Ting maae ikke henlægges op til noget Skorsteens Ror; derfor skal alle Skorstene, fom gaae igiennem Rum, hvor saadanne ildfængende Ting bevares, under Straf af 10 Ndlr, være forsynede med en passende Bræde-Omklædning, eller Kasse, rundt om Stors ftenen, i 18 Tommers Afstand fra samme paa alle Sider. 4.) Ingen maae i Gaarde, Stalde, paa Lofter, eller andre farlige Steder, gaae med Lys, uden i forsvarlige og vel tillukte Lygter, og skal enhver, som herimod forfeer fig, ungtet ingen Skade deraf opkommer, betale 2 Me i Straf 1ste Gang, 2ben Gang 4 MF, 3bie Gang 8 Me, og faa fremdeles dobbelt for hver Gang Forseelsen oftere igientages. Men foraarsages deraf Skade, skal han ifte Gang lide Fængsel paa Vand og Bred i 4 Dage, og 2den Gang hensættes i Forbedringshuset fra 4 Uger til eet Uar. Desaarjag skal i hver Gaard og Huus altid haves de fornødne Lygter til Brug paa Lofter og i Stalde, eller paa andre lige farlige Steder. Disse Lygter skal anffaffes og vedligeholdes af Gaard eller Huus Eieren, og ved de Befalebe Brand Inquisitioner forevises. De, som forrette Brand Inqvifitionen, ftat anmærke, hvor det fornødne Antal Lygter, efter deres Skionnende, mangler; og fal den af Kongen anordnede Brand-Commission ved Kiendelse 28 b 5 be= Brand-Fr. for Khavn. I. 4-6 §. 1 Nov. beftemme, hvor stort et Antal Bygter paa ethvert faabant Sted bor holdes. For hvert Horn elle Glas, fom i de befalede Lygter fattes, eller er i Stykker, sal gives & Straf 10 St., og Lygten, om den ellers findes ubrugelig, cafferes. For hver Lygte, som fattes i det bestemte Antal, sal af vedkommende Huus eller Gaard-Eier gives 4 ME i Straf. 5.) Ingen maae bære Ild eller Gløder i aabne eller ubedækkede Kar, paa Trapper, over Gaarb eller Gade, eller ber gaae meb antændt Tobaks Pibe uder Hytte, under 4 Rdlrs Straf, ikke heller spde, eller kas ste Raketter, under Straf fra 5 til 20 Rolt, rste Gang, endsfiondt der ved disse Forseelser ingen Skade forvoldes; men beganes nogen af berørte Forseelser 2den Gang, straffes den Skyldige med Fængsel paa Band og Bred fra 8 til 14 Dage. Samme corporlige Straf skal den Styl bige lide rste Gang, i Tilfælde at Skade foraarsages; men aben Gang hensættes han i Ferbedringshuset fra 4 Uger eil eet War, alt efter Forseelsens Beskaffenhed og den Skyle diges Kaar. 6.) Skorstene, som herefter opføres, stal a.) være Brandmuur af en halv Steens Tykkelse, i det mindste, paa alle Sider, samt vel forbundne; men, saavidt Gulvene, Forffalingerne og Lofterne naae, have een Steens Tykkelse; b.) være faalebes, indrettede, at de ikke komme til at hænge eller hvile paa Bielkerne, men ere frie for Tommer og Træværk; c.) holde inden til, i den saa kaldte Lysning, i bet mindste 18 Tommer paa alle 4 Siber heelt igiennem fra nederst til øverst, uden at dette Maal paa noget Sted maae indénibes; d.) fra Grunden af opføres, eller sættes pan Gevælvt fra en Brandmuur til en anden, eller udkrages fra Brandmuren, naar denne, ved foregaaende Undersøgelse, fin des at have den fornødne Styrke til i Ildsvaades Tilfælde alene at være Udkragningen; e.) opføres inden Muren, og udføres igiennem Taget i det mindste Alen højere end Brand-Fr. for Khavn. I. 6 §. 385. 1805. end Tagrygningen. f.) Muren i Riskken-Skorste: I Nov. nene skal, i de Etager, i hvilke der er Kiokken, saavidt Luen spiller, fra alle 3 Siber opføres med en heel Steens Tykkelse, og siden aftage, dog faaledes, at ben paa inter Sted bliver mindre end Steen tyk. g.) Alle nye Jern, og des Skorsteens Ankere skal forfærdiges af forbydes aldeles at indlægge Træeankere. Fremdeles skal det være forbudet at lægge en Storsteen horizontal, men derimod tillabes det, at trække den paa en Stoel; dog at i dette Tilfælde, imellem Skorstenen og Stolen, lægges en tor Muursteen paa Fladen. De saa kaldte Slunker maae ingensteds anbringes eller opferes. Intes Bakkelovnsrør maae udføres af Kieldere, Vinduer, Gavle eller Udvægge, men disse Rør skal altid ledes inden i Skorstenene, saaledes at de, i det mindste, gaae lige med Inderfladen af Skorstenene. Ei heller maae nogen Effe eller andet Ildsted bruges i de Brædesture, som endnu ikke ere nedtagne. Forseelser herimod straffes med Bøder fra 1 til 10 Rdlr. Skulde det, formedelst en eller anden Aarsag, være nødvendigt, at lade anbringe Rnce paa et Rakkelovns Rør i en Skorsteen, maae det være saale des giort, at det mageligen kan aftages og ikke være til Hinder i at reengiore Skorstenen. Dg paa det at der stedse kan haves det fornødne Opsyn med, at Skorste nene og Ildstederne indrettes i Overeensstemmelse med diffe Befalinger, skal ethvert Districts Skorsteensfeier, til hver Paaske og Mikkelsdags Flyttetib, under Mulct af 10 Rblr, og faafremt han ikke vil vente, felv at dra ges til Ansvar for det, som maatte være handlet mod diffe Forskrifter, indgive en General Rapport til Districtets Brandcapitain, og deri anføre, om nogen Mangel i Dis strictet er forefundet, eller ikke; samt, i første Fald, hvil en Mangel, og paa hvad Sted. Det af Storsteens. feieren saaledes rapporterede fal Brandcapitainen i Udtog inba Brand-Fr. for Khavn. I. 6-9 §. I Nov. indberette til Brand Commissionen. 7.) Muur mesteren og Guuseieren fal, een for begge og begge for een, være forpligtede til, forinden der begyndes med Skorstenens Opførelse, at anmelde faabant for Brandmajoren og Stadsbygmesteren, paa det diffe hver for sig kan beforge det fornødne Tilsyn med sammes Spførelse, og paasee, at alt det, som er forestrevet i Henfeende til Skorstenes Indretning, neiagtigen efterkommes. Mangel af faadan Anmeldelse, eller i Tilfælde at famme skeer for silde, bødes 20 Rdlr. Naar Skorftenen er færdig, bør den, forinden den bruges, giennemfares af Skorsteensfeieren og udkradses; derefter sal Stadsbygmesteren, Brandmajoren og Storsteensfeieren attestere, at Skorstenen heelt igiennem er forsvarlig, og i pvrigt indrettet i Overeensstemmelse med denne Anordnings Forskrifter. De saaledes meddelende Attester stal Huuseieren, til sin Sikkerhed i paakommende Tilfælde, bevare, under 2 Roles Straf. 8.) Hvor Vindovne i Ves relser findes, seat Gulvet i en Strækning af 18 Tommer fra Kakkelovns Doren belægges med Flifer, Steen eller Jernblik, for at forekomme Fare af Ild, som berfra kunde udfalde; hvor faadant ikke er iagttaget, skal vedkommende Huuseiere ved Brand-Inqvifitionen advares; og findes det ved næste Inquifition ikke at være rettet, da bøder Huuseieren for hver Kakkelovn, hvor det mangler, 2 Rdlr. 9.) Er nogen Rakkelovn, Ildsted eller Esse saaledes beskaffen, at Fare af samme mane befrygtes, da stal Huuseieren, eller (ifald han det forsømmer, efter given Advarsel af dem, som ere beordrede til at foretage de i 58 § anordnede Besigtelser) den vedkommende Brand Of ficiant, begiere Politiets Hielp, og, i sammes Overværelse, besorge en saadan Kakkelovn eller Ildsted nedreven, saa at den ikke, førend den igien er bleven istandsat, kan bruges. Paa samme Maade fla! og forholdes med ulovlige Skorftene; Brand-Fr. for Khavn. I. 9-12 §. 387. 1805. ftene; og fal Huuseieren, som ikke ftrar, efter given I Nov. Advarsel, førger for at afhielpe berørte Mangler, foruden at erstatte den Skade, som deraf maatte forgarsages, straffes med Bøder fra 10 til 50 Rdlr. 10.) Ulle Riol. ler skal være af reen Muur, rundt om 9 Tommer tyk, og Grisen overalt 9 Tommer tyk, og skal alle nye Kiøller være forsynede med Gevælfter, efter en af Brand: Com missionen approberet Tegning. I øvrigt forholdes med Kiøllernes Indretning efter Refer. 9 Dec. 1778 (bekiendtgiort ved Pl. 14 Jan. 1779) og 9 Aug. 1780 (anført ved Slutningen af Brand: Fr. 19 Jul 1799. No. I. 2). 11.) Bedkommende Haandværkere, fom, veb at opføre Skorstene eller Rioller, handle imod den 6 eller 10 §3 Forskrifter, skal straffes med Boder fra 10 til 100 Rdlr, i Forhold til Forseelsens Grad og den deraf befrygtende Fares Storhed; og dersom Huuseieren ikke beviistigen fan eller vil angive, ved hvem sandan ulovlig Indretning er fuldført, da straffes han med lige Beder. 12.) Ingen Bygning her i Staden maae beklædes med Brader, ei heller maae Skure, Svaler eller AL- taner nogensteds der af Bræder opføres, under Straf af 20 Solr til 100 Ndir, efter Bygningens og den Skyl diges Formues Beskaffenhed; hvilken Mulct bør udredes saaledes, at det halve betales af Huuseieren, og den anden halve Deel af den Haandværksmester, der har forfær diget Urbeidet, hvilket desuden strap bør nedtages og forandres Ei heller mane de Beklædninger, Gavle, Sture og Altaner, af Bræder, som endnu her i Staden forefins des, herefter istandsættes, naar de blive breftfældige, under hvad paastud det maatte være; men naar deslige Træ-Bygninger ikke længere, uden hielp, kan staae, og Eieren igien vil see sit Huus med andet Lukke forsynet, da fat dermed forholdes efter den 6 §i pl. 4 Jul. 1795, som bestemmer, at alle udvendige Mure til Gade, Gaard og Brand-Fr. for Khavn. I. 12-13 §. 1 Nov. og Naboe, skal være af Grundmuur, hvilket er at fors staae saavel om Forhuse, som Side- og Baghuse; befindes berimod nogen Bygning eller Beklædning af foranførte Slags, efter denne Frs Bekiendtgiørelse, at være imob denne Sphs Forskrift istandsat, skal famme uopholdeligen nedtages, og paa den nys foreskrevne Maade forandres, og Eieren, saavelsom den Haandværksmester, der har haft Arbeidet, desuden forfalde i samme Bøder, som, for slige Træbygningers Opførelse af ny, foran er fastsat. Polis tiemesteren, Brandmajoren og Stadsbygmesteren fal især paafee, at hvad saaledes er foreskrevet, neie følges og paa det at disse Embedsmænd kan komme til Kundskab om, hvor der foretages nogen Forandring eller Ombygning af de i denne § ommeldte Beklædninger, Fiæls Testure, Brade Gavle, Altaner og Svaler, skal vedkommende Haandværksmestere og Huuseiere, een for alle og alle for cen, giøre Anmeldelse til enhver især af bem, forinder der begyndes paa Arbeidet. I Mangel af saadan Un meldelse, eller i Tilfælde samme skeer for silde, bedes 20 Rdlr. 13.) Naar en ny Bagerovn opføres eller en gammel udbedres, stal Bageren og Muurmesteren, liz gesom i 7 § er befalet, og under en lige Mulct, som ben beri bestemte, anmelde bet agtende Arbeide for Brand majoren og Stadsbygmesteren, som fra Begyndelsen af Arbeidet skal have tilbørlig Opsyn meb, at Bagerovnen, faafremt den bygges af ny, bliver forsynet med dobbelte Gevælfter over Ovnen, og at den, under alle Omstæn digheder, saaledes opsættes, at Huset kan være uden Fare; og maae det ei være tilladt at bruge famme Done, førend de af fornævnte Embedsmænd ere befundne dygtige og des tes Uttest derom er meddeelt, under Straf fra 10 til 50 Rdlr. De nu værende, Bagere eller andre tilhørende, Bagerovne, som med Brandmuur ere omgivne, made fremdeles bruges, faalænge de forsvarligen kan vedligeholbes. Brand-Fr. for Khavn. I. 13-15 S. bes. Bagere, som forsømme, forsvarligen at vedligeholde & Nov. deres Ovne, og dog bruge dem, skal straffes med 10 Rdlrs Boder, og desuden forbydes at bage i saadanne usikkre Done, forend Manglerne lovligen ere afhiulpne. 14. Dersom der endnu skulde være Bagergaarde her i Sta den, som ikkun med lidet Gaardsrum ere forsynebe, saa at ved Jibsvaades Tilfælde ingen Brandspreite der Zen indkomme, da skal dermed forholdes efter Refol. 28 Apr. 1739, som befaler, at naar de, som eie deslige Bas gergaarde, ei længere kan betiene sig af dem, fal disse af Bagergaardenes Untal udgaae, og de Bagere, som komme i deres Sted, andre forsvarlige Gaarde til Bagerit inds rette. Bryggerier og Bagerier, som forflyttes og an lægges i nogen anden Gaard, maae ikke der indrettes, Forend Gaardsrummet, tilligemed Gaardens øvrige Bes staffenhed, er af Stadsbygmesteren og Brand Officianter ne beseet og funden bequem til denne Næringsdrift. 15.) Enhver Bager skal have tvende Robber Tonder meb Laag, til deri at svale sine Kul, under Straf af 4 Role for hver faaban Tonde, som findes at mangle; og mans Kullene ikke, under Straf af 2 Rdlr, udslaaes af disse Zender, førend de deri have faaet 2de Gange 24 Timer. Dersom nogen Bager befindes at have solgt Kul, som ends nu holde Ild, eller ikke ere stukkede, da skal han derfor bede 10 Ndir. Dersom nogen af Bagerens Folk handler herimod, da skal dog Husbonden selv betale den ovennævnte Mulet, fordi det paaligger ham, heri noie at have Tilsyre med sine Tienestefolk; men den eller de af hans Folk, som have begaaet Forseelsen, straffes med Fængsel paa Vand og Brød fra 3 til 6 Dage efter Omstændighederne; ader Gang fordobles de, i hvert af foranferte Tilfælde bestemte, Bøder for Husbonden, og Straffen ligeledes for Hans Folk, endsfiondt ingen Skade deraf er foraarfaget. Sfeer berimod Skade, og det er 1ste Gang, bøde Husbonden fra 4 til Brand-Fr. for Khavn. I. 15:17 §. I Nov. 4 til 20 Rolr, og den af hans Folk, som beri er skyldig, hensættes paa Vand og Brød fra 6 til 12 Dage, og er det aden Gang, bøde Husbonden 40 Rdlr, og den af Hans Folk, som har foraarfaget Staden, hendemmes i Forbedringshuset fra 4 Uger til 1 War. Under lige Straffe skal det være alle andre forbudet, at hensætte varm Aske i Trækar; men naar Nødvendigheden skulde forbre, at Uffe maae borttages af Skorstenen, medens den endnu er varm, eller førend den i et Par Dage har hen lagt i en Krog af Skorstenen for at kielnes, bør den hen sættes i Kar af Metal, Steen eller Leer, paa det at Fare deraf kan forekommes. 16.) De folk, som Bryg gere, Bagere og Maltgiørere bruge til at forestaae deres Værker, i Særdeleshed Svendene, skal stedse have neieste Ugtsomhed med Ilden ved disse Værker, Ovne og Kioller. Maitet maae ikke lægges for nær Kiellebiørnene, eller Grisen, ei heller maae uden for Gruben, hvor Ilden funde naae eller henflyve, haves Sengklæder eller andet saadant Tei liggende, som kan fatte Ild, efterdi Folkene ikke der mane lægge sig til Hvile, men vaagende passe paa deres Poft, og iagttage Ilden. Forseelser herimod, uage tet ingen Skade derved er forvoldet, straffes 1ste Gang med Bøder fra 5 til 20 Rdlr, eg 2den Gang hensættes den Skyldige i Fængsel paa Vand og Brod fra 8 til 14 Dage. 17.) Sukkersydere, Sæbesydere, Sars vere, dikebryggere, Pottemagere og andre, som til deres Haandteringers Drift bruge megen Ild, stat være forpligtede til, saavel at have beqvemme Huse, som og at besørge Ildstederne i samme, enhver efter sin Haand tering, faaledes indrettede, at ingen Ildsfare ved deres Brug kan være at befrygte. Og dersom nogen allerede tilværende Indretning af ovennævnte Slags ved Brand- Inquifitionen befindes at have Mangler, skal vedkommenta de Eier, efter derem given Advarsel, og under Straf at bebe Brand-Fr. for Khavn. I. 17-19 §. bøde fra 10 til 50 Rdle, lade samme strap istandsætte, I Nov. og, indtil saadant er feet, skal det være ham forbudet der at bruge sit Værk. Naar i øvrigt nogen af de i denne omhandlede næringsbrugende Borgere agter at giøre nye Indretning til et Ildsted, eller Forandring ved det gamle, stal saavel han, som de vedkommende Handværksmestere, være pligtige, under lige Mulct, som den i 7 § bestemte, at anmelde det agtende Urbeide for Stadsbygmesteren og Brandmajoren, der under Arbeidet skal foranstalte fornø dent Tilsyn med, at samme skeer i Overeensstemmelse med de foreskrevne Regler. 18.) Dersom der hos Bryggere, Bagere, maltgiørere, Sukker og Sæbesydere, dikebryggere, Brændevinsbrændere, Satvere og Pottemagere, ved folkenes eller Svendenes Soonagtighed, Drukkenskab eller anden Skiodesløshed, foraarfages nogen Skade:Ild, skal diffe 1ste Gang straffes med Fængsel paa Vand og Brød fra 8 til 14 Dage. Men skeer det 2den Gang, hensættes den Skyldige i For bedringshuset fra 4 Uger til 1 Aar. 19.) Naar no get af de nuværende Brændeviinsværker sælges eller bortleies, fal Sælger og Kisber, eller Eier og Leier, een for begge og begge for een, under 10 Rdlrs Mulct, være pligtige til, forinden Leilighederne tiltrædes af Kieber eller Leier, at anmelde saadant for Politiemesteren, Brands majoren og Stadsbygmesteren, paa det at disse kan besørge den fornødne Besigtigelses - Forretning over Huus, Bærk, Kiolle, Ildsted og Weedhammer; og, naar samme ere be fundne i forsvarlig Stand, skal Brandmajoren og Stadsbygmesteren meddele Kioberen eller Leieren en Attest desangaaende. Ferinden denne har erholdet en faadan Attest, sal det ikke være ham tilladt at brænde Brændeviin eller bruge Kiellen. Ligeledes maae og ingen, som agter at ane lægge noget nyt Brænderie, begynde paa Indretningen, forinden de efter 7 og 10 § fornødne Anmeldelser og Be XIV Deel. Sc fig= Brand-Fr. for Khavn. I. 19-22 §. 1 Nov. figtigelser ere feete, hvorom tilbørlig Rigtighed bliver at forevise Magistraten ved Borgerskabs Tagelse. 20.) Bryggere, Bagere, Maltgiørere, Sukker: og Sæbesydere, Farvere, Edikebryggere, Brændeviinsbrændere og andre, som til deres Haandteringer bruge store Ildsteder, skal i deres Huse være forsynede hver med 6 Læder Brandspande i det ringefte, og med en Tonde, fyldt med Vand, som altid skal staae i Nærheden af Ildstedet; og skal den anordnede Brand Commission ved Kiendelse be stemme, hvilke næringsbrugende Borgere, der i saa Henfeende skal agtes lige med de her udtrykkelig nævnte; ligesom ogsaa, hvilke blandt hine og disse, der skal have et større Untal end 6 Brandspande, og med hvormange flere de i saa Fald bør være forsynede. Befindes nogen Mangel i det, som efter denne § bør være anskaffet, bødes I Rolr for hver Brandspand, som mangler, og 2 Rdlr, naar Tonden ikke er fyldt med Vand. 21.) Ved Bryggerier, Maltgiorerier, Sukker og Sæbesyderier, skal der tillige være en Balliefprøite med Slange og vindkies del, af Størrelse og Indretning, som en Compagnie- Spreite, under Straf af 10 Rdle, naar den, ved næste Brand Inquisition, befindes at mangle; lige Bøder betates ogsaa for hver Gang Spreiten ved Brand Inqvisitio nen findes, ikke at være i tilbørlig Stand. 22.) En hver, hvis Haandtering udfordrer Raagning af Beeg, Tiære, Bogtrykker Sværte, Olie, Sernis og Tera pentin, skal forevise Politiemesteren og Brandmajoren det Sted, de agte at afbenytte til saadant Brug, og, hvergang Kaagningen der foretages, fornd anmelde saadant til Politiemesteren og Brandmajoren, paa det diffe altid kan være i Stand til at foranstalte det fornødne Tilsyn under Kaagningen, naar de maatte finde faadant nødven bigt. Finde de fornævnte Embedsmænd da noget ved Stedet at erindre, og Manglerne ikke ved passende Ind sete Brand-Fr. for Khavn. I. 22-23 §. retninger kan afhielpes, eller vide de Vedkommende sig ingen I Nov. bequem Plads til dette Brug, bør saadan Plads efter Unmodning udvises dem af Politiemesteren og Brandmajo. ren. Foretager nogen den her omhandlede Kaagning, uden at have giort den befalede Anmeldelse, straffes han iste Gang med Beder fra 5 til 20 Rdlr, og 2den Gang med Fængsel paa Vand og Brød fra 8 til 14 Dage, om end ingen Skade deraf er foraarfaget. Skeer derimod Skade, Straffes den Skyldige 1ste Gang med Fængsel, som ovenmeldt, men anden Gang hensættes han i Forbedringshus set fra 4 Uger til I Xar. 23.) I Hauger og Gaarde maae det være Beboerne tilladt, til eget Brug, at ops ftable eller oplægge Brændeveed under aaben Him. mel, dog ikkun i en Høide af 3 Alen, og saaledes, at intet oplægges under nogen Bindingsværks Bygning, Vinduer, Dørre eller Luger, og at i Gaarden desuden levnes Plads til derpaa at kunne vende med Heste og Vogn. Forseer nogen Huus- eller Gaard-Eier sig herimod, beder han fra 5 til 50 Rdlr, efter Forseelsens Beskaffenhed. Lige Mulct skal og de vedkommende Leiere være undergivne, som bes findes ikke at afbenytte den af Huus eller Gaard Eieren dem anviste Plads paa anordnet Maade; og skal Huus- eller Gaard Eieren, hvem det paaligger at have Opsyn med Husets Beboere, være ansvarlig for den Mulct, Leieren saaledes maatte blive idemt, i Tilfælde at denne ikke kan betale samme. Derimod skal alt Forraad af Brændeveed, fom oplægges til Salg, bevares i indsluttede Veedhamre under teglhængt Tag, eller i Huse. For Forseelser herimod bødes fra 10 til 100 Rdlr. Under samme Straf forbydes Garvere at stable Barktørv i de faakaldte Torv= Rammer, med mindre disse anlægges i Huse, som ere forsynede med Luger, der i Tilfælde af Ildsvaade kan lukkes samt Haandværkere, som til deres Haandværks Drift behøve Forraad af Træmaterialier, at opstable eller Eca ops Brand-Fr. for Khavn. I. 23-27 §. Nov. oplægge samme i deres Gaarde under aaben Himmel, da diffe Materialier bor bevares i Huus under Tag. 24.) Tommer Forraad til Handel, være sig: Bielfer, Bres der, Lægter og deslige, maae alene oplægges paa de Tommerpladse, som enten allerede ere, eller herefter vorde, dertil indrettede uden for Staden, men ingenlunde i Sta den selv, under Straf fra 10 til 100 Rdlr. 25.) Oplag af Steenkul, til Forhandling, maae ikke haves anderledes end enten i grundmurede Kieldere, eller paa fri og aabne Pladse, under Straf fra 10 til 100 Rdlr. I øvrigt skal alle Pakhuse, hvori eller hvorved oplægges Varer, der enten i denne Unordning nævnes som ildfangende, eller af Brand-Commissionen ansees som faadan ne, inden en vis af denne Commission bestemmende Tib og under en baglig Mulet, være forsynede med Luger og udvendige Dorre af Jern. 26.) I Henseende til Hør, Hamp, Tiere, Beeg, Olie, Tran, Terpentin, Svovel, Rul, og øvrige saadanne brændbare Varer, erindres Kiobmænd og andre, som dermed handle og haandtere, herved alvorligen: at Her og Hamp, naar samme henlægges til Bevaring, bør være opbundtet, og desuden tildækket med Haardække, og: at Beeg, Tiære, Terpentin og andre saadanne Barer, som ved Antændelse kunne bevirke en flydende Ild, skal bevares i Kieldere eller andre under Jordens Overflade fordybede Steder. Findes nogen herimod at handle, beder han derfor fra 10 til 100 Rdlr. 27.) Det forbydes alle og enhver, at hegle, skiætte, lokke eller ompakke ør, Hamp eller Blaar ved aabent Lys. Hvo, som herimod befindes at handle, boder iste Gang 4 Rdlr, og 2den Gang strafs fes han med Fængsel paa Vand og Brød fra 8 til 14 Da ge, efter Omstændighederne, endskiendt ingen Skade deraf er foraarsaget. Men dersom Skade opkommer, straffes han 1ste Gang med foranførte Fængselsstraf, og aden Gang Brand-Fr. for Khavn. I. 27-29 §. boder fra 10 Gang hensættes han i Forbedringshuset fra 4 Uger til I Uar. Og den Husbonde, som tillader eller overseer med, at ved saadant Arbeide bruges aabent Lps, eller som ikke berved har tilborligt Opsyn med sine Folk, til 50 Rdlr. 28.) Sorraad af Patroner maae fremdeles bevares i de militaire Munderings-Kamre; men i øvrigt forbydes det enhver, at have i fit Huus eller sam let paa eet Sted mere end 10 Pd Rend, sem dog skal giemmes i et laafet Blik eller Kobber: Rum, og være ope hængt under Taget over Hanebielkerne; alt under Mulct af 10 til 100 Rdir; og skal alle med Krud Handlende, tvende Gange om Maret, under Mulet af 10 Rdlr, ane melde saadan Handel for Brand Capitainen i det District, de boe, som derover haver at holde en særskildt Bog. I øvrigt maae det herefter, som forhen, efter Fr. 9 270v. 1680 være dem, som sælge Krud, saavelsom og andre, der bruge Krud, tilladt, at lade det forvare i Kongens egne Krud-Taarne, hvor de kan lade det afhente efterhaanden, som det kan bortsælges eller bruges. 29.) Bryggere, Bagere, Brændeviinsbrændere, Lysestøbere, Sebefydere, Sukkersydere, og andre, som bruge megen Ild, eller de, hvis Skorstene, formedelst feilagtig Indrete ning, eller af andre Uarfager, som af Brand. Commissio nen bestemmes, ofte behøve at reengiores, skal være plig tige til at lade saadanne deres Skorstene feie og reengiore i det mindste hver 6te Uge. Andre Skorstene, som jævnligen bruges, skal, saalænge de bruges, i det mindste reengiores hver 12te Uge, og de Skorstene, som sielden bruges, skal reengiøres hver 6te Maaned. Fra foregaaen de Forskrift undtages de Skorstene, i hvilke der alene brændes Steenkul, hvormed dog i øvrigt forholdes, som hidtil befalet: at saadanne Skorstene hvert halve Nar Skriftligen anmeldes for Brand Commissionen, til Ef terretning for Skorsteensfeierne. Dersom nogen angiver E & 3 alt= I Nov, Brand-Fr. for Khavn. I. 29-31 §. I Nov. andre Skorstene, til Undtagelse fra Feining, end dem, som enten ikke bruges, eller i hvilke der alene brændes Steenkul, bødes derfor fra 20 til 50 Rdlr. Skorsteensfeierne skal være pligtige til, for Brand - Commissionen at indberette, hvor ofte de formene, at enhver Storsteen i de Huse, som vedkomme dem, bør feies; og, i Tilfælde at Huuseieren ikke med Storsteensfeieren skulde blive enig om, hvor ofte Storstenene skal feies, fal Commissionen, efter at have indhentet fornøden Oplysning, i Overeens stemmelse med denne §s Bydende, bestemme det. Brand- Commissionen sal i øvrigt, om den finder sig foranlediget til at tvivle, om Skorstenene, efter den imellem Eieren og Skorsteensfeieren sluttede Foreening, ofte nok feies, lade det undersøge paa Stedet, og derefter bestemme, hvor ofte faadanne Skorstene skal feies. 30.) Jern og Rob. ber-Rakkeloons:Rør skal hver 14de Dag reengieres, saas længe de dagligen bruges. Forfemmes dette, bøder den Paagieldende fra 5 til 10 Rdle. Men dersom nogen Ild i Skorstene, formedelst Kakkelovnsrørenes eller Skorstenes nes Feinings Forsømmelse, opkommer, skal den Skyldige bede 20 Rdlr. 31.) Paa det at vis Efterretning fan haves, om Skorstene saa ofte feies, fom skee bør, Stal Stadens beskikkede Skorsteensfeiere holde Bøger over alle Skorstene, og være forpligtede til, under deres Tienestes Fortabelse, neiagtigen at optegne de Skorstene, som, uagtet deres derom givne Advarsel til Eieren, ikke ere blevne feiede og rensede, saa og dem, som ellers befin des farlige eller ulovlige, hvorom de strar skal giøre Anmeldelse til Politiemesteren, og desuden hvert halve Aar derover indlevere en Fortegnelse til Brand Commissionen, hvorefter bemeldte Commission haver at dømme de Skyla dige til Beder fra 1 til 5 Rdlr for hvert Skorsteens - Rør, som ikke, faa ofte skee burde, er bleven feiet, og lade disse Beder inddrive. I de Huse, i hvilke Skorsteensfeie Brand-Fr. for Khavn. I. 31-33 §. feieren ikke feier Jern eller Robber Kakkelovns Rørene, I Nov. stal han dog, naar han feier Skorstenene, være pligtig, at eftersee de ommeldte Kakkelovnsrør, og, om han finder dem uforsvarlig reenholdte, skal han anmelde det for den, som lader Skorstenene feie, og som skal være pligtig at foranstalte Rørene behorigen reengiorte. 32.) Dero fom Skorsteensfeieren forsommer, i det seeneste Das gen efter at være kaldet til at lade en Skorsteen feie, at sende de fornødne Folk dertil, da skal han derfor bøde 2 Rdir, med mindre han beviser, at han til samme Tid har været bestilt paa saa mange andre Steder til Feining, at det ikke til den forlangte Tid kunde skee, uagtet har var forsynet med faa mange Folk, som ban bør at holde, for at kunne forsvarligen besørge Skorstenenes Feining i Hans District. 33.) Skorsteensfeierne ber, pas egen Bekostning, anskaffe de fornødne Redskaber, sans som: Keste, Straber, med videre, ber til Skorsteensfeis ning behøves, og Feiningen skal forrettes forsvarligen og med De skal holde deres Folk til at gaae op og ned i hvert Skorsteensrør for sig, og forvisse fig om, at samme ere forsvarligen reengiorte, at al Soed er nedfeiet, at Glasfuren er udhugget af Ildstederne, saa langt som Storsteens-Kappen naaer, og at den Soed, der fame ler sig i Bunden af de Skorsteensrør, som ere anlagte til Windovne, reent er udbragt, alt under To Rdlrs Straf, og dersom nogen Skade eller Uleilighed skeer, formedelst deres Forsømmelse og slette Feining, da forhoies Boderne efter Omstændighederne, indtil 50 Rble, ligesom Stors steensfeierens Brøde tiendes større eller mindre. Store steensfeieren staaer til Ansvar for fine Folks Udeblivelse eller Skiødesløshed i at feie, mod Regres til diffe, og ders som de ikke formane at godtgiore ham Boderne, da straffes de Skyldige med Fængsel paa Vand og Brød fra 2 til 8 Dage, i Forhold til deres Forsømmelse eller Efterladen. liid. C 4 hed. Brand-Fr. for Khavn. I. 33 §- II. 37 §. I Nov. heb. 35.) 34.) Skorsteensfeierne maae ikke tage mere i Betaling for feining, end det her bestemte, nemlig: for een Etage 10 St., for tvende Etager 20 St., for trende 30 Sf., og saa fremdeles med Forøgelse af 10 St., efter Antallet af Husets Etager. Maar det er et Huus, som ikkun har et lige eller enkelt Tag, betales intet, for saavidt Skorstenen gaaer igiennem Taget; men for et ge brokkent Tag betales, som for een Etage, 10 St. Ingen af Skorsteensfeierne maae reise her fra Staden, eller nogen at blive derudenfor, med mindre Tilladelse dertil meddeles ham af den Embedsmand, til hvem øverste Befaling ved Brandvæsenet er betroet, og efter at denne Tilladelse er Politiemesteren og Brandmajos zen bekiendtgiort, under 2 Roles Straf for hver Dag han, uden saadan Tilladelse, udebliver. 36.) Alle de, fom forfee fig mod nogen af dette Capitels Forskrifter, feal, til Strafs Undgieldelse, tiltales for Politieretten, be undtagne, som forsee sig imod den 20, 21, 29 til 33 §§ inclusive, hvilke skal tiltales for Brand Commissio. nen; dog at, naar Vidneforhører behoves, disse da optages ved Politieretten. II.) Om Sprøiter og Brand-Redskaber. 37.) De her i Staden værende 41 offentlige store Sproiter og Vagtsproiter med Tilbehør skal ved Brand Commis fionens Foranstaltning stedse holdes i god og forsvarlig Stand. Til den Ende skal der, naar de 41 nye Slan ger, om hvilke Kongen har tillagt de Vedkommende Be faling, ere forfærdigede, aarligen anskaffes 4 nye, og 4 af de ældste, saafremt de findes ubrugelige, cafferes. Bes foftningerne paa diffe Spreiters og dertil fornødne Redabers Vedligeholdelse reparteres paa samtlige offentlige Sprøiter eller de Kasser, der hidtil have udredet Bekost ningen, uden Hensyn til, hvor stor Reparationen paa enhver enkelt Sproite har været. Over den Pengesum, der hen: Brand-Fr. for Khavn. II. 37-39 §. henlægges til Spreite-Slangernes Bedligeholdelse, faavel. I Nov. som over den aarlige Besparelse ved samme, og over hvad der maatte indkomme ved casserede Slangers eller andre Brand Redskabers Salg, skal holdes særskildt Regnskab. 38.) Da de forhen brugte Anbringere ere befundne utilstrækkelige til at forsyne Spreiterne med det fornødne Band, og de offentlige Sprøiters Antal betydeligen er forøget, saa skal herefter de store Spreiter bruges som Anbringere, og Vedkommende, som tilforn have været pligs tige at anskaffe og vedligeholde Anbringere, skal i disses Sted og til desmere Betryggelse i Ildsvaades Tilfælde, anskaffe og vedligeholde faa kaldte Cabinets: Sprøiter, Hvilke, saa hastig som mueligt, skal forfærdiges, efter en af Kongen approberet Tegning. Diffe Cabinets-Spreiter seal deels bruges paa saadanne Steder, hvor man ikke kan komme til Ilden med de store Spreiter, og deels som Anbringere til mindre Sproiter, hvor det ellers vilde paa anden Maade være vanskeligt at tilbringe diffe det fornødne Vand. Til forommeldte Cabinets-Spreiter seal, efter 10 Aars Forløb, aarligen anskaffes 2de nye Slanger; men derhos noie paafees, at ingen Slange cafferes, eller nogen nye i dens Sted anskaffes, forend den gamle er befunden uduelig. Meo Bekostningernes Repartition, og med Regnskabet over Udgifterne og Besparelsen, forholdes paa samme Maabe, som i 37 § er foreskrevet. 39.) Til at følge til Ilden med enhver af de store Sproiter og med Vagt-Sprøiterne, skal strar anskaffes, og af dem, som bekofte Sprøiten, bestandig vedligeholdes, følgende Redskaber: 2 Ophalings-Toug, 2 Straalerør, r Jernstang til at rense Straalerøret med, 3 Mundstykker af forskiellig Dimension, 6 Bindskruer og fornedent Læder, til Brug i Tilfælde af Slangernes Beskadigelse under Arbeidet ved Ilden, I Pund tiæret Hyssing, I Syl med Staft, nogle Som, de fornødne Skruenøgler til Sprøis €¢ 5 ten, Brand-Fr. for Khavn. II. 39-41 §. I Nov. ten, I Lygte og I Fyrtøi. For hver Spreite lader Brands Commissionen, til foranførte Redskabers Bevaring, for færdige en beqvem Kasse, som skal vedhæftes Sprøiten, naar den føres til Ilden. Saa ffal og med enhver af de store Sprøiter, Pram: Sprøiterne undtagne, følge: 2 Bandkar, hvert paa 6 Tønder, med Jernbaand, og Slæder til at føre dem paa, og I stor Brandhage. 40.) End videre fal, i hvert af de paa dertil beqvemme Steder i Kiøbenhavn og paa Christianshavn indrettende Depots huse, følgende Redskaber bevares, af hvilke, ved hver Huus Ild, Redskaberne fra det Ilden nærmeste Depot skal bringes til Samlings-Pladsen, nemlig: 2 Krybekra ger eller Klyvestænger, 2 Brandhager af 6 Alens Længde, 2 Brækstænger, 2 Hammere, 2 Binderer, 2 Stiksauge, 2 Meiseler, 2 Fritborer, 2 Snegleborer af 3 Tommers Giennemsnit, I liden Rednings- Maskine til at hielpe Mennesker og Gods ned fra de øverste Etager, 1 Brand= Stierm til at bevare Straalemesteren mod Ildens Heede, nær ved Ilden, hvor han, uden samme, vilde være nødt til at forlade fin Post, 4 Spreitebroer, I Karre, fyldt med præpareret v. Akensk Ildsluknings-Materie; og skal i ethvert saadant Depot desuden findes Forraad af Materia lier til at fylde 2de Karre-Tender med den ommeldte Mas terie; 2 Standtrin til at sætte paa Sprofferne af Brandftiger. 41.) Foruden de Spreiter, som nu haves ved de militaire Bagter: paa Hoved Vagten, ved Vester port, ved Nørreport, ved Amagerport, ved Nyeboders Bagt og ved Østerport, skal der endnu anskaffes en faadan Sprøite med Slange ved Toldbod-Vagten og ved Slotsholms Vagt, og det fornødne Mandskab derved ansættes. Ved enhver af Vagtsprøiterne skal der være: 4 Brandspande; 1 Vandkar paa 6 Tonder, meb Jernbaand, paa Slæde; 1 Ophalings Toug; 1 Haandlygte; 2 Straalerør med Mundstykker, samt øvrige Red- ftas Brand-Fr. f. Khavn. II. 41:44 §. 401. 1805. Faber, som i 39 § er befalet at haves i en hertil indrettet 1 Nov. Kasse ved de store offentlige Spreiter. 42.) Af de 84 Compagnie-Sprøiter, som ved Stads Compagniers ne ere anskaffede, skal de 48 herefter overtages under Brandvæsenet og stedse vedligeholdes for offentlig Regning, hvorimod de øvrige, naar denne Anordnings 21 § iværk sættes, blive ufornødne. Ved de 2de aarlige Brand-Inqvifitioner skal det neie paasees, at diffe Spreiter stage i vedkommende Stads: Compagnier paa terre og forsvarlige Steder, saa at de i ingen Henseende ere underkastede Bedærvelse, men til alle Tider kan være i brugbar Stand. Disse Compagnie Spreiter fal, ligesom de andre offentlige. Sprøiter, fremføres ved de aarlige Prøver med Stadens offentlige Brand-Redskaber, som foretages af Brandmajos ren i Brand-Commissionens øvrige Lemmers Overværelse. Med de da befindende Manglers Istandsættelse skal forhol des paa den Maade, fom i 55 § nærmere foreskrives. 43.) For ethvert af Stadens 6 Districter, som nær mere i 49 § bestemmes, stal anskaffes 6 Haar Dækkener af omtrent 20 Alens Længde og 6 Alens Brede, og 24 smaa Haar Dækkener af 2 Alens Brede og 5 Alens Længde, med Jernstænger og Hager; de større for dermed i Ildsvaades Tilfælde at kunne bedække Tage, Vinduer og Bindingsværks Hufe, og de mindre til at bestierme Vinduer og Luger af grundmurede Huse, som staae Fare for at antændes. Disse Haardækkener skal bevares i Des pothusene, og fremføres paa de Vogne, hvoraf een i Tilfælde af Ildebrand møder ved hvert Depothuus. 44.) Saa skal eg til Redning for Beboerne i et Huus, hvor det ulykkelige Tilfælde maatte indtreffe, at Trappen bræn der, eller Mennesker paa anden Maade indsperres af Ilden, anskaffes 2de Rednings-Stiger, til hvilke, af det i 89 § ommeldte Nedbrydnings- Mandskab, ansættes de fornødne Folk, som skal øves i hastigen at opsætte Sti- ge Brand-Fr. for Khavn. II. 44-45 §. I Nov. gerne. En af disse Rednings Stiger stal, ved enhver Huus Ild, paa en Bogn strar føres til Brandstedet, og faasnart det fees, at dens Brug bliver ufornøden, efter Brandmajorens Ordre, føres tilbage til det Sted, hvor den, efter Brand Commissionens Foranstaltning, bevares. 45.) I hner Gaard eller Huus her i Staden skal, hvad enten samme af Eieren selv, eller af Leieren, beboes, paa Eierens Bekostning bestandig holdes folgende Brand-Redskaber i god og forsvarlig Stand tilrede: En Læderspand for hvert 1000 Rdir af den Sum, Gaardens eller Husets Bygninger ere forsikkrede for i Stadens Brand- Assurance Kasse, indtil den Summa 20,000 Rdlr. Fr Assurance Summen større end 20,000 Rdlr, fal Brand- Commissionen bestemme det Antal Spande, der, i Forhold til Stedernes Beliggenhed og øvrige Omstændighe der, endvidere skal holdes. Deles Assurance Summen ikke ved 1000, skal der, naar det overskydende er fulde 500 Röle og derover, svares en Spand for dette Overskud, ligesom for fulde 1000 Rdir; men er det overskydende mindre end 500 Rolt, fvares ingen Spand for dette Overskud; Et Vandkar eller Vandtonde, med Jernbaand forsynet, som i det mindste kan rumme een Tonde Band; En Træ Tragt; En stor Strippe, til at ese Band i Tenderne paa Brandkarrene, af de Kar, som i V Cap. 96 § er befalet at skulle sættes uden for Husene; Træs propper, faa mange, som behøves i ethvert Huus, for dermed i Ildebrands Tilfælde at stoppe Nedlebene af Tage renderne, paa det at de kunde földes med Vand, naar der flyver Funker, som kan falde ned i Renderne; En Svabbert, som i Nærheden af Ilden bruges til inden fra at affiole de nærmeste Huses Tage, der staae Fare for at teendes ved Heden, og til at slukke Funkerne, som kan sætte sig paa Tagene; En Brandlygte for hver 15 Alen af Husets eller Gaardens Strækning til Gaden, til at udhæn = Brand-Fr. for Khavn. II. 45-47 §. Hænge, for at oplyse Gaden i Ildebrands Tilfælde faale: I Nov. des, som i Capitlet om Ildsvaade er befalet. Foruden forannævnte Brand Redskaber, skal endnu for enhver Gaard eller Huus, hvor dertil er fornødent Rum, efter Brand Commissionens nærmere Bestemmelse anskaffes: En lang og beqvem Brandstige med Jernpigger i Enderne, og en Brandhage. Alle i denne § nævnte Brand-Redskaber, som Gaard og Huus-Eiere ere pligtige at have og vedligeholde, skal være tegnede med et Mærke, efter varterets eller Stedets Navn, og Gaardens eller Husets Nummer, og altid følge og forblive ved Ste derne, naar disse enten bortleies eller sælges, hvoraf følger: at i samme ingensinde maae giores særskildt Udlæg, enten for Skatter, eller anden Gield. For Mangel af disse Brand Redskaber, straffes de Skyldige fra x Me til 2 Rdlr. 46.) Ved Stadens Kirker skal herefter bestandig, som hidtil, i Folge Refer. 9 Mart. 1783 vedligeholdes følgende Antal af Lygter, nemlig ved Frue Kirke 40, Helliggiestes 40, St. Nicolai 40, Trinitatis 40, St. Petri 24, Reformeert 30, Garnisons 24, Vor Frelseres 40, Friderichs tydske 40, Holmens 8 Lygter. 47.) Til opkommende Ildsvaades Slukning skal Vand fremføres deels ved Tonder paa Sluffer, og deels ved dertil indrettende Karrer med Læggelser, i den Orden, fom 65 og 73 § nærmere foreftrive. Sluffer med Tøns der skal fremføres af Slagtere, Møllere og Hyrekudske, saa at 31 Slagtere fremføre hver een Stuffe, 4 indenbyes Mollere ligeledes hver een Sluffe, og 20 Hyrekudske hver 2 Sluffer. Fremførelsen af Karrer med Læggelser skal derimod for Eftertiden liciteres, og Licitations-Bilkaarene indsendes til det Danske Cancellies Approbation; og skal de dertil medgaaende Udgifter aarligen lignes paa alle dem, som holde Heste, i Forhold til det Untal Heste, de holde; dog de Borgere undtagne, hvilke, enten som ovennævnt, pligBrand-Fr. for Khavn. II. 47 §- III. 49 §. I Nov. pligte at fremføre Sluffer med Tonder, eller henhøre til Vognmandslauget, og paa Grund deraf er paalagt anden Tieneste ved Brandvæsenet. 48.) I Henseende til Karrernes Bevaring, som herefter bliver at besørge for offentlig Regning og paa dertil indrettede Steder, vil Kongen igiennem Brand-Commissionen foranstalte det fornød ne. Dog paalægges det de Vedkommende, for hvem det hidindtil har været Pligt at fremføre disse Karrer ved inds treffende Ilosvaade, at de tilbørligen bevare samme, ind til de fra Brand-Commissionen affordres dem. net. III.) Om Brand Corpset, og Stadens Ind deling 6 Districter i Henseende til Brandvæse- 49.) I Brand Corpset, over hvilket den øverste Commando ved Dæmpningen af enhver opkommende Ildebrand overdrages til en af de militaire Embedsmænd som dertil af Kongen er eller herefter vorder udnævnt, og hvis Befalinger Vedkommende desaarsag skal være pligtige at adlyde, skal følgende Officerer ansættes, nemlig: En Brand Major, eller første Directeur over Brandvæsenet; En Vice Brand Major, eller anden Dis recteur over Brandvæsenet; Disse stal boe omtrent midt i Byen. 2 Med-Directeurer, som skal være Brand-Majo ren og Vice-Brand-Majoren behielpelige; 12 Capitainer; 12 Premier Lieutenanter, og 24 Second Lieutenanter. Stadens 11 Qvarterer skal herefter, i Henseende til Brandvæsenet, være inddeelte i følgende 6 Districterzmo Rosenborg og Klædeboe Qvarterer. 2do.) Kiøb. mager og Frimands-Qvarterer. 3tio.) Wester: og Nørres Dvarterer. 4to.) Snarens:, Strand og Øster Qvartes ser. 5to.) St. Annæ-Qvarteer og 6to.) Christianshavns Qvarteer. Og skal i ethvert af disse Districter ansættes: 2 Capitainer, 2 Premier Lieutenanter, og 4 Second-Lieu tenanter. Capitainerne skal boe i Districtet, og Brands Majoren, Vice Brand Majoren, Med-Directeurerne og Capis Brand-Fr. f. Khavn. III. 49-50 §. 405. 1805. Capitainerne skal over Dorren eller porten, hvor de 1 Nov. boe, have et Skildt, som Brand:Commissionen foranstal ter indrettet, paa det at de letteligen af enhver kunne fine des. San ofte de forandre Boelig, sal saadant af dem offentligen bekiendtgiores. Den heistcommanderende Of ficeer, Brand-Majoren, Vice-Brand-Majoren og Med-Di recteurerne kan af Lieutenants: Claffen vælge, hvilke de vil, til Adjutanter, og skal derfor ingen staaende eller bes standige Adjutanter ved Brand Corpset ansættes. Den høistcommanderende fficeer, Brand Majoren og Vice- Brand Majoren skal være berettigede hver at udtage saa mange Adjutanter, som de finde fornødne, og Med - Dis recteurerne maae udtage hver een Adjutant. Til Tiene ste ved Brand Corpset maae antages 6 Bud. 50.) Ved enhver af de store Sprøiter og Sugeværker stat ansættes: 1 Over-Brandmester, 1 Under Brandmester, 4 Straalemestere, og 4 Assistenter. Ligeledes skal ved enhver af disse Spreiter, Pram: Spreiterne og Sugevær kerne undtagne, ansættes: 48 Brandsvende, iblandt hvilke der, foruden Tømmer- og Muursvende, skal, tilligemed andre dertil duelige Laugssvende, i det mindste, saavidt mueligt, være 2de af Grovsmed- eller Kleinsmed, 2de af Bedkers, 2de af Hiulmands og 2de af Skoemager - Pros fessionen. Det for enhver af bemeldte Spreiter bestemte Untal af Officiantere og Brandfolk bør, for at kunne, i den i 104 § befalede Orden, afløse hinanden i Arbeidet ved Jlben, inddeles i 2de Roder eller Afdelinger, hvors af den ene skal bestane af Over Brandmesteren, 2 Straalemestere, 2 Assistenter og 24 Brandsvende, og den anden af Underbrandmesteren med de øvrige 2de Straalemestere 2 Assistenter og 24 Brandsvende. Samme Untal af Officianter, Straalemestere og Ussistenter, stal ansæt tes veb de mindre Spreiter, men Brandsvendenes Un tal skal være 32 til hver saadan Spreite, som er 16 til Hver Rode. Fornævnte Straalemestere, Assistenter og Brands Brand-Fr. for Khavn. III. 50 § IV. 54 §. 1 Nov. Brandsvende skal, naar de bruges ved Ilden i fulde 3 Timer indtil 6 Timer, for hver Gang nyde følgende Betaling, nemlig en Straalemefter 56 St., en Assistent 48 St. og en Brandsvend 40 St.; men naar de ved Ilden have været brugte i mindre end 3 Timer, er holder hver af dem kun halv Betaling. Derimod skal den Lon, som de tilforn have haft, for Fremtiden bortfalde. IV.) Om Opsynet med de offentlige og pri vate Brand Redskaber, samt om Mynstringer og Øvelser. 51.) Brand Majoren skal paa det om hyggeligste have Omsorg for, at alle de offentlige Brand: Redskaber, Spreiter, Vandkar, med videre, stedse holdes i forsvarlig og brugbar Stand; men det umid delbare Tilsyn og Opfigt over diffe Ting fal især paaligge Vice-Brand-Majoren og Med-Directeurerne. Brand-Officererne og Brand - Officianterne skal, efter Brand Direc teurernes Ordre og Anvisning, gaae dem tilhaande i dette dem paalagte Tilsyn med de offentlige Spreiter og Brand- Redskaber. 52.) Beskadiges eller forkommer no gen Sproite eller andet Brand-Redskab under Brugen, da stal Over eller Under Brandmesteren, som Sprøiten og dens Redskab sidst har været betroet, derom ftrar til Brandmajoren indgive deres Rapport, med Forklaring om: hvorledes Skaden er feet; og fra Brandmajoren indberettes dette skriftlig til Brand-Commissionen. 53.) Naar Sproiter og Brand- Redskaber ved en Ildebrand have været brugte, skal de samme Dag, eller i det seneste næstpaafølgende Dag, af Brandmajoren foranstaltes efters feete, paa det at de Mangler, som derved findes, strar fan vorbe rettede. 54.) Reparationer paa de of fentlige Brand Redskaber skal herefter forrettes af de Haandværkere, som af Brand-Commissionen dertil antages. Men, dersom nogen af de antagne Haandværkere befindes at giere uforsvarligt Arbeide, bor han strar afskediges, og ikke mere antages. Da det panligger Brandmajoren, saavelsom Øvri= Brand-Fr. for Khavn. IV. 54-56 §. ovrige Officerer ved Brand Corpfet, at have Tilsyn med, I Nov. at de offentlige Spreiter og Brand Redskaber forsvarligen forfærdiges og istandholdes, saa skal det være enhver af dem forbudet, selv at paatage sig noget faadant Arbeide. 55.) Alle Stadens offentlige Brand Redskaber skal, saa ofte det af Brandmajoren ansees fornødent, og i det mindste 2 Gange om Aaret, paa de Dage, som Branda Commissionen dertil bestemmer, og, i Overværelse af Come missionens øvrige Lemmer, af Brandmajoren besørges prøvede og undersøgte. Ved denne Forretning skal alle Brand Corpfets Officerer være tilstede, og de fornødne Brand-Officianter og Brandsvende ved Tilsigelse sammenkaldes at møde paa de bestemte Samlingspladse. Sas mange Spreiter og Brand Redskaber, som Brandmajoren til Prøve bestemmer, skal da efterfees, om alting, efter det forfattede Inventarium, forefindes, og er forsvarligen vedligeholdt, eg dersom noget befindes paa Sprøiterne eller det øvrige Brand - Redskab at være fordærvet eller beskadi get, da skal det, strax efter Proven, besørges istandsat, eller af nye anstaffet, efter Brandmajorens Befaling, og under Vice-Brandmajorens og Med Directeurernes umids belbare Tilsyn, af de dertil antagne Haandværkere. Det istandsatte skal derpaa strap forevises de af Brand-Commis sionens Lemmer, som dertil maatte blive udnævnte, ders som Manglerne have været saa betydelige, at Commissio nen anseer saadant Eftersyn nødvendigt. 56.) Maar Sprøiterne og Brand-Redskaberne efterfees og prøves, skal, efter Brandmajorens Foranstaltning, flere eller færre Spreis ters Brandfolk tillige samles, for at exerceres, faaledes at hele Brand:Corpsets Mandskab, i det mindste een Gang om Naret, øves. Disse Øvelser bør anstilles pac fandan Maade, at enhver derved kan blive underrettet om de ham paaliggende Forretninger, og hvorledes han i sin cette Orden hastigen og vel kan udføre de Befalinger, som XIV Deel. D D gives Brand-Fr. for Khavn. IV. 56-58 §. I Nov. gives ham. I øvrigt forstaaer det sig selv, at ved Preverne, ligesom veb Forretningerne ved virkelig Ilosvaade, ber hersße Stilhed og Alvorlighed. Brandmajoren stat besorge, at Vedkommende i Tide tilsiges til disse Øvelser, paa det at de kan møde med Sluffer, Karrer og øvrige Brand Redskaber til den bestemte Tib. Øvelserne skal stee, paa hvilke Steder i Staden Brandmajoren dertil ans feer tienlige, paa aabne Pladse, i brede eller smalle Gas der, ikke alene om Sommeren, men ogsaa om Vinteren, naar Frostveir og Snee paa Gaderne giør Redskabernes Brug og Vandets Tilførsel vanskelig, paa det at Vedkommende kan lære at fiende enhver mødende Vanskelighed, og efter det lokale at virke med mueligste Fordeel. Og skal Straalemestere, Assistenter og Brandsvende, for diffe aarlige Øvelser nyde samme Betaling, som om de, efter den 50 §, havde været brugte ved Ildebrand i mindre end fulde 3 Timer.. 57.) De sædvanlige mynstringer, hvilke i Fremtiden holdes af Brand Commissionen, fal, fom hidtil, free to Gange om Waret efter Flyttetiderne, og sal Brandfolkene, for at møde ved denne Mynstring, ikke have nogen Betaling. Mynstringen skal derfor, saavidt mues ligt, flee i Folkets Fritimer, og saaledes at ingen ophol des over to Timer. 58.) Til Forvisning om, at de Pligter opfyldes, som i I Cap. ere Judvaanerne paalagte, i Henseende til Storstenes og Ildsteders Indretning og Brug, Forsigtigheds Jagttagelse med antændelige Varers Bevarelse, med mere, samt at de befalede Brand - Redska ber i ethvert Huus, eller Gaard altid holdes i forsvarlig Stand tilrede, bør 2de Gange om Aaret, strar efter Paaske og Mikkelsdags-Flyttetider, alt dette neie eftersees af dem af Brand Corpsets Personale, som Brandmajoren til saadan Inqvisition beordrer; derimod skal herefter ingen af det borgerlige Militaire dertil commanderes. Da gen til Besigtigelsen skal af Brand: Commissionen fastsæt= tes, Brand-Fr. for Khavn. IV. 58 §. 409. 1805. tes, og denne Commission meddele de Vedkommende Fors I Nov, tegnelser over de Brand-Nedskaber, der bor forefindes i et Hvert Huus eller Gaard, ligesom ogfaa Schemata, der kan vise alle saavel almindelige, som særdeles Pligter og Forsigtigheds. Foranstaltninger, hvilke Anordningerne paa byde for at forekomme Ildsvaade. Ved de faaledes fores tagende Inquifitioner stat de dertil Beordrede tillige paa ethvert Sted eftersee, om Opstanderne paa Ferskvands Rendeme, Hanerne paa Springvands Opstandere, og Brøndene, ere tilbørligen vedligeholdte, faa at de ved paa: Kommende Ilosvaade kan bruges uden Hinder. Om de afholdte Forretninger skal de indgive deres skriftlige Rapporter til Brandmajoren, som haver at forelægge Brand Commissionen samme, tilligemed sin Betænkning og fine Bemærkninger. Dersom det erfares, at nogen forefunden Mangel ikke i Rapporten er bleven anmeldt, da skal de, som indgive faadan upaalidelig Beretning, foruden at betale den Straf, som den skyldige Indvaaner ellers skulde have erlagt, ydermere af Brand Commissio nen tilkiendes at bede fra 2 Nele til 10 Rdle. Vedkom mende Huuseiere skal af Brand: Commissionen tilholdes, strar at anffaffe det, som ved Brand - Redskabernes Eftersyn er befundet at mangle, samt at lade istandsætte, hvad deraf maatte være beskadiget, under Straf at bøde efter 45 § og om nogen i øvrigt befindes, at have efterladt Anordningernes Bydende, være sig enten i Henseende til deres Bygninger og deri havende Indretninger, eller i Henseende til de mod Ilosvaade befalede Forsigtigheds- Regler, skal den Skyldige idommes den for enhver Forfeelse eller Mangel bestemte Straf. De Brandsvende, som blive brugte ved benævnte Inqvisitioner, skal derfor, i Forhold til Tiden, betales paa samme Maade, som 50 § bestemmer, naar de arbeide ved Ilden. 20 2 V.) Om Brand-Fr. for Khavn. V. 59 §. Ildsvaades Tilfælde. I Nov. V.) Om Orden og Vedkommendes Pligter i 59.) Naar Skorsteens eller Huus Ild opkommer, fal Eieren, eller, naar Eieren ikke boer i huset, Beboerne i samme, og hvo, som ellers først bliver Ilden vaer, uopholdelig anmelde det for den i Districtet nærmest boende Districtss Capitain, og dernæst for den nærmeste Vagt. Districtss Capitainen skal strax besorge det anmeldt for Brandmas joren. Naar Eieren, eller Beboerne af Hufet, ei vove at forlade Ilden, skal det være de nærmeste Gienboeres Pligt, paa hans eller deres Forlangende, ufortøvet at giøre den ovennævnte Anmeldelse. Fra Vagten skal da strap afsendes en Mand til Commandanten og den ved Ila debrand høistcommanderende Officeer; og en anden til den nærmeste af de zde Kirker: Vor Frue, St. Nicolai, og Vor Frelseres, hvor han skal tilraabe Taarnvægterne fra Gaden, hvor Ilben er, og derefter anmelde saadant i Gammelholme Vagt, paa det at det derfra kan tilkiende gives den Officeer af See-Etaten, som er beordret at møde ved Ildebrand. Saa fal og en af Taarnvægterne ufortøvet rapportere det forefaldne til Politiemesteren og Stabshauptmanden. Taarnvagterne ftal strar, naar Slb opkommer, om den er i en Skorsteen, flemte I Slag med Stormklokken, og da udhænge et Flag om Das gen, og en Lygte om natten, til den Side, hvor Ilden er. De fal ogsaa, naar de tilkiendegive Hnus Ild, Elemte og udhænge Flag, ifald det er om Dagen; men klemte og udhænge Lygter, dersom det er om natten, og det paa følgende Mande, for at betegne det District, i hvilket Ilden er opfommen, nemlig naar det er i Ros senborg og Bladeboe: Qvarterers District, skal de flemte 2de Slag af Gangen med Stormklokken, og udhænge 2 Flag eller Lygter til den Side, hvor Ilden er; i Risbmager og Srimands Qvarterers District, place 3 Slag I Nov. Brand-Fr. for Khavn. V. 59-60 §. 411. 1805. Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 3 Flag eller Lygter; i Vester og tørre Qvarterers District, flane 4 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og ubhænge 4 Flag eller Lygter; i Snarens, Strandeg Øster Ovarterers District, flaae 5 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 5 Flag eller Lygter; i St. Annæ Øster: og Vester Qvarterers District, Slane 6 Slag med Klokken, hver Gang de flemte, og ube hænge 6 Flag eller Lygter, og i Christianshavns Qvars teers District, slane 7 Slag med Klokken, hver Gang de klemte, og udhænge 7 Flag eller Lygter. Naar der er gi vet Tegn, at Ilden er udbrudt i et uus, ffal Borgers Trommen røres. Dersom der til samme Zib opkommer Ild pan 2de Steder i samme District, da skal der om Dagen udhænges et Flag, og om Natten en Lygte, ved Siden af de første Flag eller Lygter. Opkommer imidler tid Ildsvaade i et andet District af Staden, da skal Taarnvægterne udhænge endnu et Flag eller Lygte høit over de første; og paa den Side, hvor Tegn skal gives til det Sted, hvor den nye Ild er udbrudt, udhænges Flag eller Lygter efter samme Reget, som faran for enkelt Ild er foreskrevet, og betegnes begge Districterne verelviis ved Klokkernes Klemten. De Zegn, som gives med Klemtning fra nogen af de 3 benævnte Kirker, skal strar ved de andre Kirker igientages, og ved de Kirker, hvor ingen Taarnvægtere ere ansatte, skal Graverne igientage be befas lede Tegn med Klokkerne. Naar Taarnvægterne først, og ferend de paa foranførte Maade advares, blive Jiden vaer, skal de, uden Ophold, klemte, samt udhange Flag eller Lygter, saaledes som foran er befalet, og strar melde det for Districts Capitainen, Brandmajoren, Politiemeste ren og Stabshauptmanden. 60.) Maar den ope komne Ild er fra stor, at det efter Klemtningen mødte Antal af Spreiter og Mandskab ilke til Ildens Sluk DD 3 ning 412 Brand-Fr. for Khavn. V. 60-62 S. I Nov. ning findes tilstrækkeligt, skal Graverne, saasnart Brandmajoren ved en Brand Officeer befaler det, lade ringe, enhver i sin Kirke, med den største Klokke, ved de Reserver, som Officeren medbringer til Ringningen. 61.) I de farligste Tilfælde stat, efter at der, sons' meldt, er ringet med Klokkerne, gives Tegn med Kanonstud fra forskiellige Steder paa Boldene, med 3de Skud fra hvert Sted; dog skal dette Regn ikkun, naar Ilden har grebet saaledes om sig, at den yderste Anstrængelse bes hoves til at dæmpe den, efter Kongens, i hvert Tilfælde, dertil ferud meddeelte Resolution, anvendes. 62.) Naar Gadevægterne om 17atten fornemme, at Ild udbryder, enten der, hvor de ere ansatte, eller andensteds i Byen, skal den eller de af dem, som først mærker det, saaledes som hidtil, stede i Piben og raabe: Brand! og faasnart de erfare Stedet, hvor Ilden er, udraabe Gaden eller Stedet, hvor det brænder. De Vægtere, fem ere den Vægter, der først gier Ansfrig, nærmest, skal da ikke alene pibe og raabe: Brand! men tillige foge ben til ham, for at erfare Navnet af Gaden, hvor det brænder, paa det at de, ved ligeledes at udraabe Gadens Navn, saaledes i en Haft fan overalt i Byen giøre det bekiendt. Imedens Vægteren i den Gade, hvor Ilden er opkommen, giør det befalede Unstriig, stat han stear banke paa Porten eller Derren af Hufet, hvor Ilden er, indtil han har underret tet nogen af Beboerne om den udbrudte Jlb. Derefter. al han iile med at melde det for den nærmest boende Dis stricts Capitain, og derefter til nærmeste Bagt. De øvri ge Vægtere seal imidlertid vedblive at giere Allarm, og gaae omkring fra Huus til Huus, hver i sit District, ringe og banke paa Porte og Dorre, for at vække Beboerne; men fornemmelig paa de huse, hvor nogen af Brand-Officererne, Brand Officianterne, Brandsvendene, eller de, fom seat pompe Band, eller med Hefte bringe Spreiter, Red Brand-Fr. for Khavn. V. 62-67 §. Redskaber, Vogne og Vand til Brandstedet, ere boende. I Nov, 63.) Ved Skorsteens Ild skal Brandmajoren, een af Med Directeurerne, og samtlige det Districts Officerer, i hvilket Ilden er opkommen, strap mode og træffe de Foranstaltninger, som de, til at afværge Skade, og til Skorfteens Ildens forsigtige Dæmpning, anfee fornødne. 64.) Naar Klokkerne klemte for Skorsteens Ild, da stal strar det sædvanlige Untal af Borgerskabet, med Over og Under Gevæhr, som dertil af Stabshauptman den er commanderet, indfinde sig for at giore Bagt der, hvor Jlben er opkommen. 65.) De Borgere, som efter 47 §ere pligtige at bringe Vand til Ilden paa Sluffer, skal, naar Ild opkommer i en Storsteen, mede berved, saa hastig som mueligt, med 6 Sluffer med Tonder fyldte med Wand, efter saaban Smgang imellem dem indbyrdes, som af vedkommende Eldermænd bestemmes. Ved denne Bestemmelse bør fornemmelig tages Hensyn til, at Hielpen ufortøvet kan gives, og til den Ende bør Omgangen faaledes ordnes, at dette nærmest paaligger dem, fom boe i Districtet eller i Nærheden af samme. Over den bestemte Omgang ber Olbermændene holde Bog, paa det at enhver altid kan blive vidende om, naar og i hvilket District det tilkommer ham at mode. 66.) Naar Ild opkommer i en Storsteen, fal Jagtsprøiten strap mede der, tilligemed 4 Compagnie Spreiter, hvilke sidste Districtets Brand-Capitain skal besorge henbragte til Jlben, ved Folk, som dertil ansættes under Brand - Corp- ſet. Med Jagtsprøiten skal til Skorsteens - Ilds Dæmp ning altid følge et Pund fiint stødt Svovel. 67.) Red Skorsteens, saavelsom ved Huus-Ild, skal alle Skor steensfeierne være forpligtede til strar at mode i Huset, Hvor Ilden er opkommen, eller ved Brandstedet, og en- Hver af dem medbringe i det mindste een Svend og een Dreng, forsynet med Kugler, Toug og kofte, for der at 20 4 for Brand Fr. for Khavn. V. 67-71 §. I Nov. forrette alt, hvad dem befales, enten af Brandmajoren eker andre Vedkommende. 68.) Den høistcome manderende Officeer, Commandanten, og den Of ficeer af Spe Etaten, som beordres til at møde ved Ildebrand, saavelsom Politiemesteren og Stadshaupt manden, skal ved enhver Huus Ild strar forfamle fig i Nærheden af Jlben, paa det Sted, hvor Brand Corpsets Fahne i saa Tilfælde er plantet, for med Brandmajoren, faalænge Ilden vedvarer, at kunne overlægge, hvad tiene lige Anstalter der af enhver, saavidt ham vedkommer, kan være at foie til Ordens Vedligeholdelse, Ildens Dampning og Beboernes Godses Redning. Saasnart fornævnte Embedsmænd, eller hvilke i deres Sted bestikkes, antomme til Ilden, og gaae ind i noget Huus, sal deres Ordi nontser og Betiente opholde sig der uden for, paa det at enhver i paakommende Tilfælde kan vide, hvor han stat søge dem. 69.) Det skal især være Commandan tens og den udnævnte Soe Officeers Pligt, efter ders ved Ilden Heistcommanderendes eller Brandmajorens For Langende, at skaffe det fornødne Antal af Militaire eller af golmens folk, til Bagt eller Hielp eller Arbeide ved Siden, og at bidrage til den mueligste Ordens Vedligehol delse blandt diffe, under det dem anviste Arbeide. 70.) De ved Hovesvagten, Nørre og Vefter Portes, Slots holms, ster og Umager: Portes, Nyeboders og Toldbo dens Vagter anordnede Sproiter feat, naar Guus-Ild opkommer i et dem tilstødende District, ftrar til Brandste det henføres ved Mandskab fra Vagterne, som skal være pligtigt til, faalænge ved Ilden at arbeide, under Unviisning af en Brand Officeer, eller af de ved Spreiterne befrikkede Brand-Officianter, indtil Brandfolkene ere samlede og Brandmajoren befaler Mandskabet at gaae tilbage til Bagterne, med eller uden Sprøiterne. 71.) Naar Buus Ild opkommer, ftat, faasnart med Klokkerne er givet Brand-Fr. for Khavn. V. 71 §. 415. 1805. givet Signal for saadan Ild, de 10 store Sproiter, I Nov. med det i 39 og 40 § befalede Tilbehør af Brand: Redskaber, møde med deres Mandskab, samt Mandskabet til 2de Vagtsproiter, saaledes som de, efter det af Brandmajoten forfattede Regulativ, ere bestemte, paa den Tid, naar Ild opkommer, først at stage for Touren ved Huus Ild. Foruden disse Spreiter, skal endnu den store Palaiss Sprøite møde med 48 Mand af Garnisonen, hvilke Kongen af Sin egen Kasse for deres Arbeide vil betale lige med Brandsvendene. De 4 første Soroiter, som msde skal plantes tæt ved Ilden, og de ovrige 8 bringes til den i 81 § benævnte Samlings-Plads, med mindre de commanderende Brand-Officerer anderledes finde fornødent at anordne. Saa fal og de Compagnie Sprøiter, som ere i det District, hvor Huus-Ild er udbrudt, af det ved disse ansatte Mandskab bringes til Samlings Pladsen; og naar de bruges ved Ilden, skal Brandmajoren, dersom det behøves, lade Mandskabet afløse ved Reserver, dog ber een af det ved hver saadan Spreite ansatte Mandskab forblive veb samme, for at føre Straaten og passe paa Spreiten og dens tilhørende Redskab. Fire Cabinets: Sproiter skal ogsaa, efter en af Brandmajoren bestemt Orden, føres til Ilden, for i paakommende Tilfælde at kunne bruges af det Mandskab, som er ansat ved de store Spreiter, eller af Reserverne. Dg paa det at ingen Feile tagelse skal kunne finde Sted, i Hefifeende til hvilke Sprsis ter og Mandskab, der skal mode, at Brandmajoren, ef ter et fast Regulativ, altid forud bekiendtgiøre Bedkom mende, hvilke Spreiter der staae for Touren at møde ved den første Huus Jid, faasnart der klemtes. Brand: og Straalemesterne ved Pram Sprøiterne fal, faa ofte Huus Ild opkommer, møde paa det Sted, hvor diffe Spreiter ligge, paa det at diffe, efter Brandmajorens eller Politiemesterens Befaling, og med Hielp af det Mand Db 5 Brand-Fr. for Khavn. V. 71-72 §. 1 Nov. Mandskab, som dertil anvises, kunne bruges, som Spreis ter eller Anbringere, til at forsyne Sproiterne eller Bandfarrene med Band. En af Brandmesterne ved Sugeværkerne skal, saa ofte Huus Ild opkommer, strap forfoie sig til Ilden, for at erholde Brandmajorens eller Politiemesterens Ordre, om Sugeværkerne stal bruges. De øvrige Brand: og Straalemestere ved Sugeværkers ne, saavelsom den Vognmand, som er ansat til at fiere diffe Værker, skal ved enhver Huus Ild indfinde sig ved diffe Sugeværker, og sætte alting i Beredskab, saa at de, paa Brandmajorens eller Politiemesterens Befaling, ucpholdeligen kan henføre dem til det Steb, hvor de behoves, og sætte dem i Gang, med det Mandskab, som dem dertil anvises. Naar der ringes med Klokkerne, efter at der er klemtet for Huus Ild, fal strar endnu 10 andre Sprøiter med Tilbehør og Mandskab, saa og tvende Vagtsproiter med Mandskab, møde paa Samlings-Plads fen, efter den Orden og Bestemmelse, som af Brandmajoren forud er fastsat. Herforuden skal endnu 4 Cabis nets Sprøiter, uden Mandskab, saa og nærmeste Di ftricts Compagnie Sprøiter med Mandskab, bringes til Samlings Pladsen. Naar 3 Kanonskud fra hvert af de dertil bestemte Steder løsnes, skal alle øvrige Spreiter med Tilbehør og deres Mandskab, faa og de øvrige Cas binets Spreiter, mede paa Samlings Pladsen. Naar Tegnet er givet med Ranonsend, stal 2de Com pagnie Eproiter henbringes paa hver Alarm: Plads, paa det at, dersom andensteds i Staden skulde opkomme Ild, diffe Spreiter der kan henføres; og i dette Tilfælde skal Capitainen i det District, hvor faaban Ild udbryder, eller hvilken anden Brand Officeer, som forst kan paatage fig Commando, strar beforge det anmeldt for Brandmajoren, og imidlertid lade de nærmeste Compagnie Sproiter føre dertil, hver med de ade ved dem ansatte Mænd, for at giore 72.) Brand-Fr. for Khavn. V. 72-75 §. giore Ilden Modstand, indtil de større Spreiter, efter 1 Nov. Brandmajorens nærmere Foranstaltning, kan ankomme. 73.) Ved hver uns Ild skal, faasnart det sædvanlige Tegn gives, familige Vedkommende uopholdeligen mede ved Ildstedet med Sluffer og Tonder fyldte med Vand, og disse skal forsyne Spreiterne, indtil det fornødne Antal Karrer med Læggelser maatte være ankommen, hvilke stal træde i Sluffernes Sted, som da forlade Brandstedet. Med Karrerne skal bringes Band til Ilden, saalænge den varer; dog bliver det Huusbonden uformeent, forsaavidt berved ikke fornarfages Ophold i Arbeidet, efter Fornødenhed, at stifte Karl eller Heste ved Karren. 74.) Naar Tegn gives med Klokkernes Ringning, at en større Magt skal samles til Ildens Dæmpning, skal alle de, som holde heste og Arbeidsvogne (de udenlandske Ministre undtagne), være forpligtede at holde sig færdige til, saasnart Politiemesteren forlanger det, at lade deres Arbeidsvogne, bespændte med 2de Heste, mode paa Samlings Pladsen, for, efter Politiets nærmere Anviisning, enten at fiøre Vand til Ilden, eller at bortføre Flyttegods, dog skal ikkun i det heieste det halve Antal af heste og Vogne møde af Gangen, efter en foregaaende af Politiemesteren dem bekiendtgiort Bestemmelse. Efter 6 Timers Arbeide skal de afloses af det andet halve Antal. Og paa det at man i paakommende Tilfælde kan vide, hvor stort Antallet er af disse Heste og Vogne, skal den første Dag i den næste Maaned efter Paaske og Mikkelsdags Flytterider, ved Politiemesterens Foranstaltning, forfattes en Optegnelse over dem, som holde Heste og Arbeidsvogne. Naar Tegn gives med Kanonskud, skal de forommeldte Heste og Vogne mede paa Samlingspladsen, uden at Politiemes sterens Befaling oppebies. 75.) Til de publique Slagpomper ved Canalerne skal af Mynstrings- Sesfionen ansættes 120 Mand, af hvilke 60 Mand, med deres 1 Brand Fr. for Khavn. V. 75 §. I Nov. deres Brandskildter strar, naar ber klemtes for Huus-Ild, skal møde ved Brandstedet, under den dertil indrettebe Fahne, hvorfra de modtage Politiemesterens Ordre, og forsyne Bandtenderne med Vand af de Pomper, som de ansættes ved, og til hvilke de, som skal tilbringe Wand, af Politiet henvises. Efter 6 Timer affefes diffe af de andre 60 Manb, hvilke sidstommeldte 60 Mand dog skal holde sig færdige til, i Tilfælde at der ringes med Klokkerne efterat der er klemtet for Huus Ild, strar at møde paa Brandstedet, for der af Politiemesteren at ansættes ved de Pomper, som behøves til at forsyne de flere Spreiter. I dette Tilfælde skal Militaire commanderes til Aflesning. For at Slagpomperne strar kan sættes i Brug, faasnart Ild opkommer, fal en 1ogle og Seilougs: Slangen til enhver af Pomperne giemmes hos den nærmeste uus Eier, og denne være forpligtet til, faasnart der med Klokkerne Elemtes for Huus-Ild, at beserge Laa sen taget fra Slagpompen, Slangen behørigen paafat, og nogle Træet giorte med Pompen. Giver den ikke Vand, skal han søge at bringe ben til at træffe, ved at hælbe Vand i den. Forsømmer han at iagttage det her befas lebe, seal han betale en Mulct af 4 Rdlr. Bruges Poms pen ikke 2 Timer efterat der er klemtet med Klokkerne, seal Slangen fratages, og Pompen lacses; men gives der Tegn om, at Jiden har udbredet sig mere, skal Vedkommende strar igien fette Pomperne i Stand til at kunne bruges. Desuden skal det paaligge den til Slagpomperne antagne Skipper, naar der er klemtet for Huus Ild, med sine Folk strap at iile til de Pomper, som bruges, for at have Tilsyn, og være behielpelig faavel med at sætte dem i Gang, som og, om nogen Mangel under Arbeidet skulde vise sig, at søge at afhielpe den, og i øvrigt at have Agt paa, at med Redskabet, faalænge Pomperne bruges, for. farligen omgaaes, og at intet forkommer. De 64 Mand, som Brand-Fr. for Khavn. V. 75-76 §. som ere ansatte ved Springvands-Opstanderne, og de 1 Nov. 106 Mand, som ere ansatte ved Gadepomperne, sal strar med de disse Pomper tilhørende Seilbugs: Slanger, saasnart der klemtes for Huus - Ild, forfoie fig til den Pompe, hvor de ere ansatte, sætte Slangen for, og deref ter sætte Pompen i Stand til at give Vand. I øvrigt skal de forrette, hvad dem af vedkommende Officerer eller af Politiet befales, faalænge indtil de faae Ordre at forfeie sig hiem. Naar de have sat Pomperne i Stand til at give Band, og der efter 2 Timers Forleb ingen Karre er kommen, for at forsynes med Band, skal den ene af dem, forsynet med Skildt, gane til Brandstedet, for af Politiet at erholde Befaling, om Pompen igien mane sættes i Laas og Slangen fratages, og skal den anden imidlertid forbliveved Pompen. De ved Slagpomperne, Springvands-Op standerne og Gadeposterne ansatte Mænd skal være dem, sem fiere med Bandkarrerne, behielpelige at fane deres Zonder fyldte med Band saa haftig, som mueligt. De seal, saalænge de ere ved Pomperne, og imedens de bru ges, have Agt paa, at med Redskabet forsvarligen oms ganes, og at intet forkommer. De Borgere og andre. som enten allerede ere ansatte, eller herefter ansættes ved Slagpomper, Springvands-Opstandere og Gadepofter, skal samtlige henhore under Brands Corpset. 76.) Saa ofte Huus Jlo udbryder, skal Pramlaugets Formand og Adjungerede ufortovet lade Laugets Folk møde meb 2de Baade ved hver af Byens 2de Pram Spreiter, for at lægge disse pan de beleiligste Steder, saa nær ved Ilden, som mueligt, eller paa de Steder, som dem af Politiet an vises. I det Tilfælde, at ulykkelig Ildsvaade maatte op tomme paa Holmen eller Flaaden, al bemeldte Pram- Spreiter strap bringes didhen ved det fornødne Antal af Prambaade og Folk. Ved enhver Huus Ild fal Pram. laugets Formand og Adjungerede strar indfinde sig ved Brand: Brand-Fr. for Khavn. V. 76-78 §. I Nov. Brandstedet under Canal-Pompe-Mandskabets Fahne, og der forblive, paa det at Politiemesteren kan tilfiendegive ham, hvad der i Henseende til diffe Pram Eproiter, Pramme eller Baade til at flytte Gods, maatte være at foranstalte; og skal han til Politiemesteren indberette, hvad Foranstaltning af ham er truffen, om Pram Spreis terne bringes, eller allerede ligge paa det Sted, hvor de beqvemmest kan bruges. Formanden skal holde Pramlaugets Mandskab færdigt til, uden Ophold, naar Polis tiemesteren befaler det, at hielpe enten til at dæmpe Ilden, eller til at flytte Gods. For Forsømmelse dømmes Pramfolkene af Brand Commissionen til at bøde, ligesom Brandsvendene, efter 143 §. 77.) Saasnart Gadevægterne om Natten erfare, hvor Ilden er, skal, naar det er Haus, og ikke blot Skorsteens Ild, det halve Antal af dem forføie fig til Brandstedet, og der, indtil de erholde anden Befaling, forblive, for at pompe, bære Band, og arbeide ved Spreiterne, indtil det fornødne Untal af Brandfolkene er ankommet, samt holde Vagt ved Enderne og Tilgangene af Gaden, hvor Ilden er, for at udeholde uvedkommende Tilskuere, og paa det nøieste, i Henseende til alt dette, adlyde og forrette alt, hvad dem af Brand-Officererne eller Politiemesteren befales. 78.) Naar der klemtes for Huus Ild, skal fra Hovedvagten, Portvagterne og Slotsholms Vagt uopholdeligen afsendes fornødent Mandskab til at besætte Brandstedet, og holde Uvedkommende fra samme, indtil det af det borgerlige Militaire kan afløses. For at holde ryddeligt paa de Ga der, igiennem hvilke Vand bringes til Brandstedet, og de i Fare værende Borgeres Gods bortføres, skal igien nem disse Gader ved hver Huus: Ild en Commando Cavallerie patroullere, hvilken Commando skal rette sig efter den Anvisning, som Politiemesteren, efter Overeenskommelse med den Hoistcommanderende, maatte finde forno dent Brand-Fr. for Khavn. V. 78-80 §. 79.) For at holde I Nov. dent paa Stedet at give famme. Orden ved Ildens Stukning, skal een Borgerofficeer og to Underofficerer af hvert Compagnie, naar Huus: Ild opkommer, ufortovet forfeie fig til Stabshauptmanben, og hos ham modtage de fornødne Ordres, og skat i det mindste 200 Mand Borgervagt med Over og Unders officerer møde ved hver Huus- Jid, faasnart der klemtes for famme. Stadshauptmanden og de ved Ilden com manderende Borger Officerer stal især stear foranstalte, at det Torv, den Gade, eller det Stræde, hvor Ilden er, saavelsom de Gader og Stræder, igiennem hvilke Vandet fores og de tomme Karrer fiøre tilbage, samt de i 81 § ommeldte Samlings Pladse og Veien fra dem til Ilden, og hvor Politiemesteren og Brandmajoren det ellers maatte forlange, holdes vel besatte med Borgervagt, saa at ingen Uvedkommende tillabes at nærme sig Ilden, og hindre dem, som ere ansatte til at giore Tieneste eller Arbeide derved. Og skal andre 200 Mand of Borgerskabet, med Over, og Underofficerer, være beredte til, paa nærmere Ordre, at famles, for enten at aflose de første, der sem Ilden skulde vare længere end 6 Timer, eller og at støde til diffe, om Tegn fulde gives med Klokkernes Rings ning, eller af andre Warsager en stærkere Borgervagt findes fornøden. I sidste Tilfælde haver Stadshauptmanden at foranstalte, at Afløsningen indtreffer efter 6 Timers Forløb. 80.) Naar der gives Tegn med Ra nonskud, fordi Ilden udkræver endnu større Hielp, da skal det halve Mandskab af hvert Borger Compagnie møde paa den eller de Allarmpladse, hvorhen Stabshauptmanden beordrer dem, men ikkun det halve Mandskab, som møder, skal være forsynet med Over- og undergevæhr, og det øvrige møde uden Gevæhr, for, om Noden skulde ud fordre det, de første at være behielpelige til at holde Or den, og de sidste til Redning af deres Medborgeres Gods. Dog Brand-Fr. for Khavn. V. 80-82 §. I Nov. Dog skal i dette Tilfælde, saavelsom ved enhver Huus-Ilb, de Borgere frietages for at møde paa Allarmpladsene, fom ikke boe længere fra Ilden, end i en Afstand af 100 Alen. Og paa det at der kan haves Wished om, at enhver commanderet Borger er paa sin Post, skal de 3 ældste Compagnie Chefer af Borgerskabet, som ikke andensteds ere commanberebe, hver for sig visitere de anordnede Allarmplabse, imedens Ilden vedvarer, famt paa ethvert Sted lade sig meddele be Rapporter, som Stadshauptman den finder fornødent at indhente. 81.) Det Mandfab, saavelsom og de Spreiter, Vogne og Brand: Redska ber, som ikke strap bruges ved Ilden, skal møde paa viffe, efter Gadernes Beliggenhed forud bestemte, Samlings pladse, over hvilke enhver Bedkommende bør meddeles en trykt fortegnelse, og der forblive, indtil de af Brandmajoren eller Politiemesteren beordres til Arbeide, eller efter Omstændighederne, og med den Heistcomman derendes Minde, anvises en beqvemmere Samlingsplads eller affiges. Brandmesterne og Formændene skal noie paafee og bange for, at de dem undergivne Brandsvende blive ved deres Spreiter paa de bestemte Samlingspladse tilstede, og tilbørligen forholde sig, saaledes som de derfor kan staae til Unsvar. Vognmændenes Oldermænd skal paaagte, at Vognmandskarlene blive ved Vognene. Og kal paa Samlingspladsen altid i det mindste 1 Borger. Officeer, I Brand Officeer, I Officeer af det borgerlige Artillerie, saa og nogle Politiebetiente, være tilstede, for, saavidt enhver af dem vedkommer, at paasee, at alting bliver i Orden, og er færdigt til at møde ved Ilden, saa. fnart det befales. 82.) De i 40 § benævnte, i det nærmeste Depot værende, Redskaber, tilligemeb de i samme § ommeldte Brandstierme, de i 43 § befalede Haardækkener for det District, i hvilket Ilden er opkommen, den ene Rednings-Stige, Spreitebroerne, 2de Brands Brand-Fr. for Khavn V. 82-85 §. Brandstiger og 2de Brandhager, Fal, faasnart Huus.Ild Nov. opkommer, føres til Samlingspladsen, ved Vognmændene, som dertil af Mynstrings Sessionen ansættes og i Nullerne antegnes, faaledes sem hidtil, i Henseende til Spreie ter og andre Brand Redskaber, har været iagttaget. 83.) For at afværge den betydelige og farlige Forvirring, det foraarsager, naar Indvaanerne i de Huse, som ere nær ved Jiden, alle paa een Gang og uden Orden, vil flytte og redde deres Gods, famt for paa det mueligste at ferekomme, at Indbyggernes, ved saadan Leilighed redde de, Gods ikke skal blive fordærvet, eller falde i utroe Hæns der, skal det Herefter aldeles være forbudet, at flytte nos get Gods ud af husene i den eller de Gaber, hvor l den er, og som af Borgervagten ere indsluttede, eller igiennem hvilke Vand føres til Ilden, førend den ved Its den høistcommanderende Officeer, eller Brandmajoren, tillader eller befaler det; Og skal Møbel- Assurance Cons pagniets Folf, som redde Gods, heri være samme Orden og Opsyn underkastebe, som andre. 84.) Men paa det at saadan Flytning, naar den er nødvendig, kan fee med Hurtighed, Sikkerhed og Orden, fal denne vigtige Forretning at hielpe og redde deres, i Ildsfare bestræbte, Meda borgeres Gods, paaligge de borgerlige Artillerister, af hvilke et Rednings- Corps af 50 Mand, tilligemed 2de Officerer og 5 Under-Officerer, skal mode ved hver Huuse Ild, alle forsynede med Skildter, som ere mærkede med en Kanon, eg som af Brand- Commissionen foranstaltes anskaffede. Ved en større Sib, naar med Klokkerne tine ges, efter at der er klemtet for Huus Ild, skal andre 50 Mand af det borgerlige Artillerie ftrar indfinde sig, for med de øvrige at redde Gods. 85.) Da det er fora anstaltet, at der hos enhver Districts: Capitain skal være 50 nummererede, og med Districtets Mærke betegnede, Seilduge-Sukke, for deri at indpakke Rednings- Gods, XIV Deel. fas Brand-Fr. for Khavn. V. 85-89 §. 3 Nov. saa skal diffe Sække stvar ved de onmeldte borgerlige Artillerifter fra den nærmeste Brand-Capitain afhentes og brin ges til Samlingspladsen, og om flere behøves, da skal de hentes hos de nærmest boende Brand-Capitainer. 86.) Det skal ikke være nogen formeent, med egne eller Venners Vogne at flytte, naar disse først, ligesom Vognmands Vog sene, ere mødte paa Samlingspladserne, og der er givet Ordre til at flytte. 87.) Ved Flytning maae in 88.) gen understaae sig at tage anden Vei, eller at flytte til andre Gaber, end til dem, som af Politiemesteren anordnes. Og skal Politiemesteren have noie Tilsyn med, at Flytningen skeer i behørig Orden. Men de, som flytte med egne eller Benners Vogne, kan flytte saa langt bort fra Ilden, som de vil, naar de kun i de med Vagt befatte Gaber tage den Bei, som dem foreskrives. Med enhver læeffet vogn skal følge en Mand af det borgerlige Militaire, for at bevogte Godset underveis, og at sørge for, at Vognen ikke opholdes. Saa skal der og udsættes tilstrækkelig Borgervagt paa de offentlige Steder, som maatte anvises til der at oplægge reddet Gods, med hvilket Politiet skal have noie Opfyn. Men, naar Godset, efter Eierens Forlangende, henføres til nogen af Hans Venner, panseer Eieren selv, eller den, som paa Hans Vegne folger med Vognen, det, som er læsset paa Vognen, aflæeffet og afleveret. 89.) Af de her i Staden værende Muur, Tommer- og andre Lauges Svenbe, som dertil findes vel stikkede, samt af de her værende Skibstømmermænd, skal udvælges 200 Mand, hvilke skal bruges til 17edbrydning af Bygninger, naar saa dant af vedkommende Heistbefalende findes nødvendigt, til at standse Ilden. Dette Nedbrydnings. Mandskab skal deles i fire Reder, hver paa 50 Mand, af hvilke een Node, efter Omgang, skal møde ved enhver Huus- Ild, eg afløses af en anden, naar Ilden varer længere end 6 Brand-Fr. for Khavn. V. 89-90 §. Timer; og naar der, efterat der er klemtet for Huus Ild, Nov. ringes med Klokkerne, skal den Node af 50 Mand, som stader næst for Touren, efter den første Rode, som er mødt ved Ilden, ufortøvet indfinde sig paa Samlingss pladsen. Efter 6 Timers Forløb, fra Ildens Begyndelse, afloses i dette Tilfælde den Rode, som først er modt ved Ilden, af den 3die Rode, og den anden, efter 6 Timer, af den 4de, og vedbliver saaledes med Afløsningen der ene Rode af den anden, indtil Brandmajoren forløver Mandskabet. Enhver af disse Roder skal anføres af deres Formand, som af Mynstrings.Sessionen ansættes. Dette Mandskab skal møde: Murerne med Hammer og Bræks stænger, Huustømmersvendene med Ører, og Skibstoms mermændene deels med Drer og deels med Stiksauge. Saasnart Klokkerne klemte for Huus Ild, skal den Robe, som staaer for Touren, ufortøvet forføle sig til den Samlingsplads, som forud er bestemt, eller i Folge 81 § anvises, for den Gade, hvor Ilden er udbrudt; og naar de fra Samlingspladsen af den dem forefatte Officeer, efter Brandmajorens Befaling, commanderes til Nedbrydning, stal de med Hurtighed udføre det, som bliver dem befalet. Af dette Mandskab skal i hver Rode udvælges 16 Mand, som, naar det behøves, vide haftigen at opreise Rednings Stigen til Menneskers Redning, eller til, ved Shielp af samme, fordeelagtigen at angribe Ilden. Dette Mandskab Skal ogsaa bruges til at anvende den mindre Redningss Maskine, til Menneskers og Godses Redning. Skulde mere Mandskab til Nedbrydning behøves, da skal det af Brandmajoren, eller de høistcommanderende Officerer, requireres fra Holmen. Nedbrydnings- Mandskabet al, for den Tid det bruges ved Ilden, nyde lige Betaling, som for Brandsvendene i 50 § er bestemt. 90.) Forus den Nedbrydnings-Mandskabet, skal ved enhver Huus-lb 100 Mand af Reserverne mode paa Samlingspladsen, 2 Brand Fr. for Khavn. V. 90-93 §. a Nov. anførte af deres Formiand, som udnævnes af Brand-Myn strings: Sessionen, hvilke afloses af andre 100 Mand Reserver efter 6 Timers Forløb, dersom Ilden faalænge ved varer. Diffe 100 Mand Reserver skal bruges ved Spreiterne, og til hvad andet Arbeide og Hielp ved Ilden, de af deres Forefatte commanderes, og de skal betales ligesom Brandsvendene. 91.) Tvende Vognmands-Vog ne skal ved hver Huus Ild mode paa Samlingspladsen, hver med et Læs geste Giødning, hvormed skal følge Bærebore og Skuffer eller Grebe, for dermed, om det behøves, at bedække og filtre imod Ilden Lofter, Gavi Vinduer, Kielder-Vinduer og Kielder Derre til brandfrie Kieldere, og at hielpe at tætte Dortrinene, for at stemme Bandet i de Huse, som ere antændte, eller staae i overhængende Fare for at blive det. Maar det dobbelte Antal af Spreiter møder, skal 4 saadanne Vogne mede paa Samlingspladsen, og naar alle Sproiterne mode, da 6 Vogne. 92.) Til Tieneste for Indvaanerne, som behøve at flytte for at frelse deres Gods, fal 10 Vognmands Vogne, efter Omgang, møde paa den bestemte Samlingsplabs, for, efter Brandmajorens eller Politiemesterens Befaling, strap at kunne være tilrebe at bierge og bortføre Gods. Oldermanden for Vognmands. Lauget skal have noie Tilsyn med, at det her befalede bliver ufortovet efterkommet, saavelsom og være pligtig til, strar at forstaffe flere Bogne til Flytning, naar det af Politiemesteren forlanges. Oldermændene og formændene for de Lauge, hvis Svende eller Folk ere pligtige at hielpe ved Ildsvande, skal strap møde ved Ilden, under Canal Pompe-Mandska bets Fane, og tilholde enhver af deres Laugs Folk at op fylde sine Pligter, samt hastig og nøie at efterkomme be Befalinger, som gives dem af ben ved Jiben hoistcom manderende Officeer, Brandmajoren eller Politiemesteren; De skal og antegne enhver af deres Laug eller Intereffents skab, 93.) Brand-Fr. for Khavn. V. 93-95 §. ab, som udebliver over en halv Time, og anmærke, hvor I Nov. lang Tid han er udebleven. Varer Ilden længere, end 6 Timer, saa sfat een af Biesidderne afløse Didermanden eg opfylde hans Pligter, og, efter 6 Timers Forløb, Dibermanden igien afløse ham. Naar en Oldermand eller Formand, formedelst Fraværelse eller Sygdom, ei selv kan møde, skal han strap melde det til Lauget, eller Interessentskabet, som da ufortevet foranstalter, at den ældste Biesidder besørger hans Forretninger ved Ilden; den ans den Biesidder afleser da den ældste, em Ilden skulde vare over 6 Timer. Didermanden eller Formanden skal tillige strap melde sit Forfald til Politiemesteren, paa det han kan vide, hvem der, i Dldermandens Sted, skal møde ved paakommende Ildsvaade. 94.) Alle Vandmesterne med deres Evende fal, faasnart der gives Tegn til Huus Ild, forføie sig til Ilden, ligeledes under Canal- Pompe Mandskabets Fane, og, naar det forlanges, give Anvisning, hvor Band er at finde, og, om Nødvendigheden udfordrer det, pan de Steder, hvor saadan Indret ning findes, stille Hanerne paa Vandrenderne saaledes, at Bandet henledes til det Sted, hvor det forlanges. Par det at Bandmesterne kan kiendes, skal de være forsynede med det hidtil brugelige Brandseildt. Skulde det hænde fig, at Ilden vedvarede faalænge, at de ikke kunde udhol de at blive ved Jiden. tillades det, at deres Mestersvend afløser dem. Saasom Wandmesternes Tieneste til alle Tider kan blive fornøden, mane det ikke være dem tilladt at udeblive nogen Nat af Staden, med mindre de, i Over eensstemmelse med Instr. for Vandmesterne (20 Tov. 1680) 12 §, dertil have erholdt Tilladelse. Foruden de publiqve Lygter, som Vægterne strar ber antænde, naar Ildsvaade om Natten opkommer, skal i det District, eller i Nærheden, hvor Ilden er, og i de Gas der, hverigiennem der kiores med Vand eller Flyttegods e 3 95.) til Brand-Fr. for Khavn. V. 95-96 §. I Nov. til og fra Brandstedet, og hvor det ellers af Politiet tilsiges at skulle skee, til bedre Lysning og Sikkerhed for Gaaende og Kierende, strar, og faasnart Klokkerne klemte, een eller flere Lygter udhænges for den nederste Etage af hver Gaard eller Huus, saaledes: at for et uus af 15 Alens Strækning til Gaden, eller derunder, skal ude Hænges een Lygte, og for de Gaarde eller Huse, som ere sterre, seal for hver 15 Alen udhænges een Lygte; for det overskydende Alenmaal, naar dette er 7 Alen eller mere, udhænges een Lygte, i medsat Fald, ingen. Til den Ende skal enhver Gaard eller Huus-Eier forsyne sine Bygsinger til Gaden med fastgierte Kroge efter Lygternes bestemte Antal i 4 Alens Afstand fra Jordens Overflade. Disse Lygter besørges udhængte af Huus Eierne, naar de felv beboe Huset, og i andet Fald af den, som beboer Husets nederste Etage. Derimod forbydes det aldeles i saaa bant Tilfælde at sætte Lys i Vinduerne. 96.) Alle eg enhver af Stadens Indvaanere, som ere forsynede med vand i deres Huse og Gaarde, og boe i de Ilben tilstødende eller i nærheden værende Gaber, skal, naar Ildsvaade opkommar, ftrat, hver for sin Dor eller Port, vg ellers i de Gader, i hvilke Politiemesteren lader det tilsige, udsætte de i 45 § befalede Vandkar eller Tønder, fyldte med vand, hvilke, saasnart de af dem, som trænge til Vand, til at forsvare deres Huse mod Flyves Ild, eller af dem, som bringe Band til Jiden, ere blevne temte, strar igien af de fornævnte Indvaanere skal fyldes. Politiet ffal antegne dem, som i denne Henseende befindes at være seendrægtige eller modtvillige, at de efter 158 § kan blive straffede; Saa skal og Politiet paa be Steder og Tider, hvor den her befalede Foranstaltning ikke behøves, ftandse den. Skulde Frosten være saa haard, at Brandmajoren anseer det nedvendigt, for at hindre Bandet fra at fryse i Spreiterne og i Pomperne, at Brand-Fr. for Khavn. V. 96-98 §. at lade disse optee ved kogende Band, fan skal alle Bes I Nov. boere, som det af Politiet befales, at koge Vand til ovenmeldte Brug, strar koge saameget Band, som de formane, og faalænge, som det af dem forlanges. 97.) Kirs Fernes Forsvar skal selv, eller ved Kirkeværgerne, træffe faadan Accord med Muut og Temmermestere, at, face fnart Ilden er i Tærheden af Kirken, famme da be sættes med et tilstrækkeligt Antal af Tommer og Tuure svende, for at afværge Kirkernes Antændelse af Flyves Ild, som maatte lægge sig paa diffes Taarne, Tage eller Udbygninger, ved strar at bortskaffe og slukke saadan Ild. Og skal Brandmajoren commandere een eller flere af Brand-Corpsets Officerer til, under lige Omstændigheder, at møde ved Kirkerne, for at have Opsigt med og give de fornødne Ordres til de der anfatte Tømmer og Muur svende, 98.) Naar Ildsvaade opkommer, skal Huuseierne eller de, som ere i deres Sted, i de Huse, som ere nær ved Ilden, sætte Ballier, Spande eller andre Rar med vand paa Lofterne, og med de i 45 § befalede Træ: Propper, omviklede med Klude, tilstoppe Nedløbene af Tag - Renderne, og fylde disse med Vand, tillukke Vinduer og Luger, og have alle Brandredskaber ved Haanden. Brand Officererne skal have Opsyn med, at dette neie efterkommes, og, om nogen Indvaaner dertil behøvede Hielp, da sørge for at skaffe ham samme. Saa fkal ogsaa ved alle offentlige Bygninger alle Luger Hver Aften tillukkes. En Betient skal være udnævnt for hver offentlig Bygning, som skal iagttage de her benævnte Huuseierens Pligter, og forfeie fig til Bygningen, faasnart Ild opkommer i Nærheden. Denne Betients Navn og Boelig skal strap, og faa ofte dermed skeer Forandring opgives til Politiemesteren og Brandmajoren, paa det at de, til alle Tider, i alt det, som vedkommer en saadan offentlig Bygning, kan henvende sig til ham, Ee 4 og Brand-Fr. for Khavn. V. 98-100 S. 1805. 430 I Nov. og af ham face den fornødne Oplysning og Adgang til at eftersee Bygningene Indretninger. Denne Betient stat ogfaa være pligtig til at sørge for, at de Mangler, som maatte opdages, blive rettede. I Huse, som Eieren ikke selv beboer, skal den, som har leiet den nederste Etage, paaligge de Pligter, som ellers paaligge Huus-Eieren, naar Ild opkommer i Nærheden. 99.) Matroserne paa Handelsskibene skal, naar der klemites med Klok: Ferne for Huus Ild, forfeie sig til deres Skibe, saafremt diffe ligge i Nærheden af Brandstedet, for at forhindre Ildfunker fra at tænde Skibene, og for at holde sig fær dige til, om de af vedkommende Havnemester faae Ordre, at forhale Skibene til et andet Sted. Gives der Signal cm større Ild, ved Klokkernes Ringning, eller med Kas nonskud, bør alle, uden Hensyn til, hvor Ilden er, søge hen til deres Skibe, og naar befales, under Commando af Havnemesteren, forrette, hvad dem foreskrives. Skul de vedkommende Havnemester, formedelft andre Forretnin ger, ikke kunne være tilstede, da have Havnefogberne at overtage hans Pligter, efter Politiemesterens Ordre. 100.) Skulde det befrygtes, at Mandskabet, samt Hestene og Vognene, som ved Tegnet med Kanonskud kan erholdes ikke maatte være tilstrækkeligt, da skal, paa Requisition af den ved Ilden hoistcommanderende Officeer, det danske Cancellie ubstæde Ordres, som strar ved Estafetter skal afsendes til Amtmændene, Regimentsskriver ne og Amtsforvalterne over Khavns, Hirschholms, Friderichsborg, Cronborg og Roeskilde Amter, famt til Magistraterne og Bpefogderne i de nærmeste Riobsteder, og til Forvalterne paa de Kgl. Slotte, om at holde sig færdige med saa mange Bogne, med eller uben Bandtender, Spreiter og Mandskab, som eragtes fornødne, for at kunne strap, efter Ordre, under vedkommende Øvrigheds Tilsyn, afsendes her til Staden. Disse sfat Brand-Fr. for Khavn. V. 100-102 §. skal have deres Samlingspladse paa Morre- og Vester Fæl: 1 Nov. leber, samt Overdrevet paa Amager, indtil de her i Sta den skal bruges. De, som fra forbenævnte Steder afsens des til Stadens Hielp, stat her stane under Brandmajo rens Commando, saavidt Spreiterne og dertil hørende Redskaber angaaer, og under Politiets, saavidt VBands Tilførsel og de Brandlidtes Godses og Personers Transport angaaer, ligesom de, der her fra Staden sendes, til at hielpe i Kiøbstæderne eller paa Landet, sal staae under Brand Directeurens eller Øvrighedens Commando paa bet Sted, hvor de skal hielpe. Og skal Brandmajoren her fra Staden, naar forbenævnte Steder maatte behove Zielp, strap dertil afsende, efter Ildens Beskaffenhed, indtil 6 Cabinets. Spreiter, tilligemed 6 Straalemestere og 6 Værkgeseller, under en Brand-Officeers Commando, 101.) Det halve Antal af vægtere, som, i Folge det der er befalet i 77 §, bliver tilbage i Gaderne, naar Klokkerne have flemtet for Huus:Ild, skal faaledes i Sta. den fordeles, at ingen Gade bliver uden Opsyn. Til den Ende skal Vægterne deles i 2de Roder, og skal faadan Indretning træffes, at, efter et fastsat Regulativ, fom Politiemesteren forfatter, ikkun hver anden Vægter fortader sin Post, for at gaae til Ilden, samt at enhver af de Tilbageblivende kan have Dufyn med sin egen og en tilgrændsende Vægterpost; og da de til Ilden afgaaende Vægtere ikke bør opholde sig med at tænde de offentlige Lygter, saa bør de Tilbageblivende ogsaa tænde dem, som hine ellers skulde have tændt. 102.) Paa det der tan haves Vished om, at Vand-Riørselen til Ildebrand tilbørligen og hurtigen bliver forrettet, haver Politiemeste ren og Brandmajoren at overteægge, hvorledes den nødven dige Control med alle Vedkommende kan holdes, enten ved Tegn, som medbeles dem, der bringe Band til Sproiterne, eller paa anden saadan Maade, hvorved denne Anordnings 5 Hen Brand-Fr. for Khavn. V. 102-104 §. 1 Nov. Hensigt, Vandets hurtige Frembringelse, og den fornødne Ordens Vedligeholdelse, sikkerst og beqvemmeligst kan vorde opnaaet. Naar Ilden er slukket, skal det, af Laugenes Oldermænd og af Politiet, strar paa Stedet optegnes, hvilke der have vist sig forsemmelige i at tilføre Band, og hvilke der aldeles ere udeblevne. Beretning derom indgives Dagen efter til Politiemesteren, som har at foranstalte de Skyldige tiltalte og straffede. 103.) Enhver af Brandmesterne og Formændene, som forestaae en Rode af Nedbrydnings- eller Reserve - Mandskabet, skal være forsys net med en Rulle over det ham undergivne Mandskab, paa det at den Brand-Officeer, som mynstrer Mandskas bet, kan paa samme antegne de udeblevne eller Fors sommelige, og derom give sin skriftlige Rapport til Brandmajoren, saa at de Ubeblevne og Forsømmelige ders efter kan vorde afstraffede. 104.) Paa det at Brand: Officerer og Brand Officianter kan vedligeholde den tilbørs lige Virksomhed, og Mandskabet ikke mere skal anstræns ges, eller arbeide længer ved Ilden, end dets Kræfter tillade, skal vel alle Brand: Officerer og de ved de mødende Spreiter ansatte Brand Officianter ved enhver Huus: Ild strar indfinde sig; men faasnart Spreiterne ere satte i Gang, skal ikkun det halve Untal af hver Classe af Officeæer og det halve Antal af Officianterne, ved be benævnte Spreiter, forblive ved Ilden. Derfor skal Brand-Officererne, saavelsom Officianterne og Brandsvendene, i Henseende til Arbeidet til den opkomne Ilds Dæmp, ning, være inddeelte i 2de lige store Afdelinger, af hvilke den ene, i den herefter foreskrevne Orden, afløser den anden. Den første Afdeling skal bestaae af: Brandmajoren og een af Med-Directeurerne; een Capitain, een Premier og 2 Second-Lieutenanter af hvert District; eller: 6 Capitainer, 6 Premier og 12 Second Lieutenanter; I Brandmester, 2 Straalemestere, 2 Assistenter og 24 Brand: Brand-Fr. for Khavn. V. 104-105 §. 1 Branb. I Nov. Brandsvende ved enhver af de store Sprøiter. mester, 2 Straalemestere, 2 Assistenter og 16 Brandsven de, ved enhver af de mindre Spreiter. Den anden Afdeling skal bestaae af: Vice Brandmajoren og den anden Med-Directeur, samt et lige Untal af Officerer, faavelsom Officianter og Svende, ved de større og mindre Spreiter, som for første Afdeling er bestemt. Naar den første Afdeling har været ved Ilden i 6 Timer, og der imidlertid ikke ved Kiimning med Klokkeene fra Bagttaarnene, faaledes som i 111 § befales, er givet Tegn, at Ilden er stuks ket, da skal den anden Ufdeling afløse den første, og dens ne igien, efter 6 Timers Forløb, den anden Afdeling, og saaledes fremdeles, saa at den ene Afdeling ved Arbeibet afløser den anden, hver 6te Time, saalænge indtil Ilden er dæmpet. Brandmajoren afloses af Vice:Brandma foren, den ene Med-Directeur af den anden, og de øvrige paa lige Maade, enhver efter sin Klaffe og Post i Brand- Corpset. Dersom Afløsningen, ved uforudseete Omstæn digheder, i noget Tilfælde skulde opholdes over Tiden, for staaer det sig, at de, fom ere ved Ilden, bør blive paa deres Post, indtil de afløses. De aflosende Officerer og Officianter skal møde Time i Forveien, de ferste for at faae Kundskab om Ildens Beskaffenhed, og de sidste for paa Samlingspladsen at samle, optegne og ordne Mandskabet.

105.) Naar Klokkerne have klemtet for Huus Ild, skal alle de, som efter 71 § ere pligtige at mode, naar Ilden udkræver fordoblet Styrke, holde sig færdige til, paa første givne Tegn, ftrar at fremkomme, og naar med Klokkerne er ringet, skal alle de, som ere ans fatte ved de øvrige Spreiter og Redskaber, være rede til at iile til Samlingspladserne, og det borgerlige Militaire til Allarmpladserne. Ingen af dem, som staae nærmest for Touren til at møde ved Ilden, maae derfor, faalænge Ilden ikke er dæmpet, lægge sig til Sengs. De Bes Brand-Fr. for Khavn. V. 105-108 §. 1 Nov. Geste, som skal bruges, naar der gives Tegn til at Ilden tiltager, bør staae fadlede, og Brandmesterne bør forfeie fig til Spreitehusene, for, om det behøves, strap at beforge Spreiterne med Tilbehør ordentligen og hastigers bortførte. 106.) Da det fornødne Antal af Mandskab til hver Sproite er ansat, og Pompningen besuden ikke kan ventes tilbørligen forrettet af tvungne og uvante Folk, og da Tiltækning af Vand med Menneske Hænder er utilstrækkelig for de store Spreiter, naar de bruges meb Kraft (hvilken Hielp desuden formedelst Bandkarrernes Anskaffelse er ufarnoden), saa skal og al presning, til at pompe, hermed være forbuden; men i det ulykkelige Tilfælde, at Ilden skulde have taget saa meget Overhaand, at med Kanonskud er givet Tegn, tillades det enhver, som frivilligen tilbyder sig at række hielpsom Haand, at fremstille sig under Commando af Brand Officererne paa det Sted, hvor han troer sig stikket til at kunne giøre Tieneste. 107.) Naar Jlb opkommer i Nærheden af det Sted, hvor der ere Ting af Vigtighed eller Værdie, som ere negen Embedsmand betroede, saa og naar Kanonstud løsnes, til Tegn at Ilden har grebet meget om sig fal enhver Embedsmand møde paa sin Post. Og sent diffe Embedsmænd da besorge alle vigtige Documenter og Sager, som kan stane Fare for at brænde, med mueligste Orden indpakkede og færdige til at flyttes, saasnart Brand- Officererne ansee det nødvendigt. 108.) Da det, til Ordens Vedligeholdelse, er af største Vigtighed, at faavel Veien til og fra det Sted, hvor Jlben er, kan være frie, som at det, der befales, kan iværksættes uden Hin der og Ophold; faa sal alle Indvaanerne i de Gader, som ere nær ved Ilden, og som intet ved Ilden bave at forrette, saavidt mueligt, blive hiemme i deres Huse og Baaninger, for at iagttage bet, som i denne Anordning er befalet Huus: Eiere og Beboere at paaagte, og have noie Brand-Fr. for Khavn. V. 108-111 §. nøie Indseende med, at deres Tienestetyende og Lære: I Nov. drenge ikke paa den Tid komme ud af Huset, uden i nedvendige rinder. Det skal være alle uvedkommende forbudet, at nærme sig Ilden, eller indtrænge sig i de med Bagt besatte Gader. De, som desuagtet giøre det, seal paa Stedet arresteres, og derefter af Brands Commissionen demmes i Overeensstemmelse med 162 §s Bydende. 109.) De, som i Ildsvaade, inden for de med Vagt besatte Gader og Steber, vit komme deres Venner til hielp, fal melde sig hos den ved Ste bet vagthavende Borger Officeer, som da skal afsende en Borgervagt med dem til det angivne Sted, og stear føre dem tilbage, naar de have forrettet deres Ærinde. Og om de vil der hos deres Venner forblive, da skal den medgaaende Vagt melde det til den Officeer af Borgerskabet, som har commanderet ham. Angiver nogen et urigtige 2rinde, for at indlades inden for Posteringen, da arre steres ban og bemmes af Brand Commissionen i Overeens stemmelse med 162 §. Skulde der samles saa mange Mennester, for at indíades, at det kunde blive til Hine der for Arbeidet, da stal Stabshauptmauben befale den Commanderende, ingen at inblade. Af dem, som indiades, maae ingen blive staaende, enten paa Gaden eller Deb Ilden, men de skal forføie sig til de huse, i hvilke de have einder 110.) Ingen Uvedkommende, enten han er civil eller militair, maae tiltage sig Com mando over nogen, som denne Fr. paalægger Forretnin ger i Jlbsvaades Tilfælde. Den, som handler herimod, sal, dersom de Commanderende ved Brandvæsenet, ved det borgerlige Militaire eller Politiet, ansee det fornødent, arresteres, og, efter Brand-Commissionens Kiendelse, bøde fra 10 til 100 dtr. 11.) Naar Ilden er dæm pet, sal Taarnvægterne i et af Taarnene af Brandmajos ten beordres at kiime, og at da Kiimningen fra alle Taat: Brand-Fr. for Khavn. V. 111-113 §. 1 Nov. Zaarnene igientages, paa det at Indvaanerne i Staden kan overalt erfare det; men faalænge, indtil Brandstedet er opryddet og al Ild slukket, sal Brandmajoren beordre be fornødne Brand Officerer og Spreiter med Mandskab til at forblive ved Brandstedet, Stadshauptmanden lade ben fornødne Vagt postere sammesteds, og Politiemesteren, efter aftale med Brandmajoren, bestemme, hvormange Karrer der skal forsyne Spreiterne med Vand, indtil Brandstedet er opryddet. Og paa det at Ilden paa Brandstedet ikke skal kunne blive farlig for Staden, faas velsom og for at forekomme, at Borgerne ikke skal before res med ufornødne Vagter, eller Brand Commissionens Kasse med unødvendige Omkostninger, naar Eieren af bet afbrændte Steb ikke i tilbørlig Hastighed besorger Grunden opryddet, skal Politiet, paa den Brandlidtes Bekostning, aopholdeligen og med største Hurtighed, besorge Brandstes bet opryddet, saaledes, at ingen Ild mere kan ulme i fams 112.) Hver Mand af Rednings: Corpset betales fra 3 Timer indtil 6 Timer med 3 Mk, men for 3 Timer og derunder 24 St., som af Brand Commissio mens Kasse udredes, imod Regres til en billig Betaling af Eieren, hvis Gods bliver reddet, eller af Meubel: Assu rance Kassen for det reddede Gods, som der findes forsik= Fret. Vognene, som bruges til Flytning, betales efter Tarten af de Beboere, hvis Gods de have flyttet, og efter den Repartition, som Politiemesteren forfatter over, hvad enhver af disse Beboere tilkommer at betale. Den Vogn maub eller hans Karl, som lader sig betale mere end Tarten, skal bøde ligesaameget, som han har modtaget, og betale det formeget Oppebaarne tilbage. 113.) Skulde af Brandspande, eller andre Brand Redska ber, med hvilke Guus Eierne ere forsynede, behøves flere, end de, som haves, ved Ilden, da skal en Borger eller Brand Officeer reqvirere samme af de Indvaanere, me. fom Brand-Fr. f. Khavn. V. 113 §. VI. 118 §. som boe i Nærheden af Ilden, men som dog ikke ere uds I Nov. fatte for Faren, og derfor strar, om det forlanges, give Eieren et skriftligt Beviis under fit Navn for de Red- Faber, han har faaet, paa det at disse Redskaber, saasnart de ikke mere behøves, kan blive enhver Eier tilbageleverede. Befindes noget af disse Huus Eieres Brand - Redskaber, ved Tilbageleveringen, at være bortkommet eller bestas diget, skal faadant af Brand Commissionen besorges ers stattet, mod Regres til Vedkommende, som maatte ved Uforsigtighed have forvoldet Skaden. 114.) Alle og enhver tilholdes alvorligen at omgaces tilbørligen med Spreiter, Slanger, Læderspande og andre Brand: Red- Faber, og skal det paaligge de commanderende Officerer og Officiantere, saavidt enhvers Commando vedkommer, at have Opsyn hermed, ligesom de og skal paaagte, at de Arbeidende sig ordentligen forholde, og indberette, hvad der af Spreiter og andet Brand - Redskab er bleven beskas diget eller bortkommet, og af hvad Aarsag. 115.) Brandmajorerne skal enten selv, eller ved andre dertil udnævnte Brand Officerer, flittigen eftersee i Taarnes ne, om Vægterne sammesteds ere paa deres Poster, og om de holde Flag, Lygter og Fyhrtoi i vedbørlig Stand. 116.) I intet Tilfælde af betydelig Ildsvaade her i Stas den, maae nogen Bager, Brygger eller Moller, som ikke selv er Brandlidt, under Straf fra 10 til 100 Rdlr. ophøre med sin Haandtering, og skal Magistraten have neieste Tilsyn med, at ingen saadan Standsning i den Tid fleer. VI.) Om Brand Corpset i Særdeleshed. 117.) Brandmajoren skal føre Commando over hele Brand-Corpsets Officerer, Officianter og Brandfolk, som og i Henseende til alt hvad der vedkommer Sproiternes Brug og Mynstring. 118.) Han skal, naar Ilb opkommer, give alle fornødne Befalinger til Ildens Slub Brand-Fr. for Khavn. VI. 118-121 §. Nov. Slukning, og enhver, som det ved denne Anordning ev paalagt, at giøre Tieneste ved Ildsvaade, skal bidrage med mueligste Fliid til at opnaae dette Diemeed. De, som ere Brandmajoren subordinerede, stal paa det nøieste udføre hans Befalinger, og de, som tilligemed ham have nogen Bestyrelse eller Forretning ved, og i Anledning af, Siben, Fal følge de planer, som af ham lægges, og hielpe at adføre dem. Derimod skal han selv, i Folge 49 §, rette sig efter det, som den ved Fiden hoistcommanderende Officeer finder fornødent, ved Brandmajorens Foran ftaltninger at forandre, eller at tilføie. 119.) Paa det at enhver, i Zilfælde at Ilden skulde udbrede sig til flere Huse, kan vide, hvor Brandmajoren eller Vice-Brandmajoren og Med Directeuren ved Jlben opholde sig, stal, enten det er om Dagen eller om Natten, en Mand staae med en rod Sane paa det Sted, hvor Brandmajoren eller Vice Brandmajoren er at finde, og en Mand med en gnul Fane skal følge Med-Directeuren. Dg naar Brandmajoren eller Med-Directeuren begiver sig ind til Ilden, skal de fornævnte Mænd med Fanerne blive staaende paa Gaden uden for bet Huus, hvor diffe Office rer opholde sig. 120.) Den hoist commanderende Officeer, eller Brandmajoren og Vice Brandmajoren, med den ommeldte Officeers Bifald, ere ene berettigede til at give Ordre til uses tedbrydning, naar de finde bet nedvenbigt, til Ildens Standsning; dog overlades tit deres egen Skiensomhed, om fandant i Forveien bør overlægges med Brand-Commissionens øvrige Tilforordnede, samt med de zbe første Officerer ved Brand: Corpset, som ere nærværende. 121.) Brandmajoten og Bite:Brandma joren vil Kongen Selv forsyne med Instruction. Og paa det at Brand-Officererne, faavelsom Brandfolket, noie kan være underrettebe om, hvad enhver af dem ved Ildenhar at forrette, skal Brandmajoren meddele bemeldte Brande Offi Brand-Fr. for Khavn VI. 121 §. Officerer, Over og Under: Brandmestere, samt Straale- 1 Nov. mestere, hver sin Instruction. Brandmajoren især paaligger det: at drage Omsorg for, at Brand-Corpfet, uns der hand Anførsel, efterhaanden mere og mere forstaffes Færdighed i, med Srden og i Stilhed, haftigen at kunne udføre det, som behøves til Ildens Slukning, eg: at fo teslane alt, hvad han til dette Diemeed og til de Brandlidtes Personers og Godses Redning anseer tienligt, faavidt det ofte ikke vedkommer Politiet. Han bor ogsaa med Polia tiemesteren overlægge, hvorledes deres Forretninger, i Ildsvandes Tilfælde, kan ordnes saaledes, at alt Ophold og alle Collisioner, saameget mueligt, undgaaes. Brand: majoren, Vice Brandmajoren og Med Directeu berne paaligger det, at erhverve sig almindelig Kundskab om alle Gaders og Bygningers Beliggenhed og Sammena hæng, samt at giøre sig bekiendte med alle Haandgrebe, tit Brand Redskabernes fordeelagtigste Benyttelse, for deri at undervise Officererne, hvilke igien øve Officianterne, og disse Brandsvendene. Districts-Capitainerne ffal, tilligemed Brand: Corpsets øvrige Officeret, hver i deres District, faa ofte free Ean, eftersee alle Gader, Stræder og Gange, og giøre sig bekiendte saavel med Husenes inda vortes Beskaffenhed, som hvorledes de støde mod hinana ben, paa det at de, i Ildebrands Tilfælde, strap kan vide, hvor der beqvemmest kan kommes til med Hielpen, eg, i Nødsfalb, brydes igiennem, for at virke med Alden med Spreiterate. Districts Capitainerne skal 2de Gange om Aaret skriftligen til Brandmajoren indberette de Forans bringer, som med Bygningerne ere foretagne i deres Dis stricter. Fra Brandmajoten indgives disse Beretninger til Brand: Commissionen, hvorfra de meddeles Stads Con ducteuren. Officererne ved Brand-Corpset skal, saasnart de komme til Ilben, anmelde sig hos Brandmajoren, som berefter anviser dem deres Post og Forretninger. Iffun i XIV Deel. $ f bet Brand Fr. for Khavn. VI. 121-123 §. I Nov. bet Tilfælde, hvor det ikke er mueligt, hastigt nok at indhente Brandmajorens Ordre, for at afvende sare, maar det være Brand-Officeretne tilladt, efter Omstændighederne og bedste Skiennende, felv at foie de nødvendige For anstaltninger, til Jibens Dæmpning, endsfiendt de endnu ikke dertil have funnet modtage Brandmajorens Ordre; men under ingen Forevending kan det være dem tilladt at handle imed eller tilsidesætte de Ordres, som af Brands majoren ere givne. Naar uovervindelige Hindringer, int adfore de givne Ordres, skulle mode, da have de saadant strar for Brandmajoren at anmelde, for at erholde nærs mere Befaling. 122.) Brandmesterne, Straa Temesterne og Assistenterne, samt den halve Deel af Brandsvendene, som ere beordrede at møde ved de Sprai ter, som forst skal bringes til Ilden, eller ved de tolv Spreiter, som flat møde, naar der ringes med Klokkerne fra Bagttaarnene, eller ved alle Spreiter, naar Tegn gi ves med Kanenskud, skal strar, faasnart det dem vedkom mende Legn gives, forføie fig, enhver til sin anväste Spreite, bringe famme i mueligste Hast til Ilden, og i alle Maader forholde sig efter denne Anordning og den dem meddeelte Instruction; og stal Brandmestere, Straa Lemestere og Assistenter, for desto haftigere at kunne møde ved Spreiterne, saavidt mueligt, ansættes ved de Spreiter, fom ere nærmest deres Boepal. Naar en Brandmester ankommer til Ilden, skal han strar melde sig hos den ved Ilden værende høistcommanderende Brand Officeer, og fra ham modtage Befaling, hvor Sprøiten skal plantes. Skulde ingen af Sfficererne endnu være mødt, fkat Brandmesteren plante Spreiten efter beste Stiensomhed, og derefter give Brandmajoren, eller den Officeer, som først møder ved Ilden, tilkiende, hvad han har foretaget fig, og modtage deres nærmere Befaling. 123.) Brand majoren skal antage et Untal Værkgeseller, som ikke mage Brand-Fr. for Khavn. VI. 123-124 §. maae være mindre end 100 Mand, hvilke indskrives i I Nov. Brand-Corpset, og i beres Forretninger stane under de veda kommende Officerere Commando, men af Brandmajoren kan afskediges, naar han finder det fornødent. Diffe Værkgeseller skal af Brandmajoren og Brand - Officererne bruges til Redskabernes Eftersyn, og, i Ildebrands Tilfælde, een af dem ansættes ved enhver af Brandsprøiterne, for at gaae tilhaande ved at tage Slangerne ned og lægge bem igien sammen, ved at skrue Slangerne til eller fra Sproiten, at fæste Ophalings-Touget til Slangen, haftis gen at reparere Slangen under Arbeidet, om det behøves, og paasætte Bindskruer, med videre, hvortil nøie Kundskab om Spreiterne og tilhørende Redskaber behøves. Og da bemeldte Folk skal afverle Dag og Nat med at have Bagt Hos Brandmajorerne og paa de Kgl. Palaier, samt stane tilrebe, naar befales, og ved opkommende Ildebrand være de første paa Stedet, faa skal de, foruden at nyde den Løn, dem er tillagt, fremdeles være berettigede til, i Fol ge Restr. 6 Febr. 1733 09 30 Jul. (bekiendtg. ved pl. 4 Aug.) 1802, som Friemestere, at ernære sig med de Haandværker, de have lært, og hver at holde een Svend til sin Professions Drift. Værkgesellerne feat, som hidtil, være klæbte i forte Kitler. 124.) Naar en nya Brandmajor skal beskikkes, haver Brand Commissionen derom at giøre Forslag, hvilket den skal indsende til Generalitets og Commiff. Collegium, som, efter at have om famme correfponderet med det Danske Cancellie, paa dets Forestilling, sal erholde Resolution, hvem Kongen til Brandmajor vil beskikke. Maar nogen anden Brands Officeer fra Brand Corpset afgaaer, stal Brandmajoren, som den, der best kan kiende de dueligste og meest erfarne Mænd, og desuden nærmest staaer til Unsvar for deres Forretninger, foreslaae den, som han anseer meest duelig og stikket til at indtrade i den ledige Plads, og indgive fa bette Brand-Fr. for Khavn. VI. 124-125 §. I Nov. Dette fit Ferslag til Brand Commissionen, hvorfra det, ledsaget med Commissionens Betænkning, skal fremsendes til Generalitets- og Commiff. Collegium, som fore stiller Kongen det giorte Forslag til Resolution. Brand: Mynstrings-Sessionen seal, efter Brandmajorens Forslag, antage Over: og Under Brandmestere, Straalemestere Assistenter og Brandsvende; dog mane ingen Borger foreslaaes til Officeer eller Officiant ved Brand- Corpset, som allerede er Over eller Under Officeer i det borgerlige Militaire. Mynstrings: Sessionen, som Skal bestaae af begge Brandmajorer, begge Brand Direc teurer og de 2de celdste Brand - Capitainer, haver i øvrigt at iagttage, at de Folk, som til Brandsvende ansættes, ere sunde, stærke og beqvemme til det Arbeide, hvortil de skal bruges. De antagne fremstilles derefter ved Mynstringen for Brand - Commissionen, til sammes Approba tion, om den intet imod dem finder at erindre. kollen i Mynstrings Sessionen fores, som hidindtil, af Mynsterskriveren. Og maae ingen Haandværkssvend undflaae sig for, at ansættes som Brandsvend ved Sprøiterne, eller ved Nedbrydnings-Mandskabet, ikke heller Skibstommermænd, over hvilke Mesterne paa Bærfterne hvert halve Har skal til Brand Mynstrings-Sessionen indgive neiagtig Fortegnelse, for at ansættes ved Nedbrydnings Corpset; Ikke heller mane nogen Favnsætter, Loeffer, eller Korndras ger undslaae sig for, at ansættes ved Sproiterne, og stal Kornskriverne og Havnefogderne til Brand Mynftrings- Proto- Sessionen hvert halve Mar over dem indgive en nøjagtig Fortegnelse. 125.) Mynster - Rullerne over det hele Brandvæsens Mandskab, nemlig: saavel det, der ane sættes ved Sprøiterne, som og Reserve og Nedbrydnings- Mandskabet, og de Overcomplette, der bestemmes til at indtræde i de afgaaende Brandsvendes Sted, og endelig det, der efter 75 § ansættes ved Pomperne, skal besorges af Brand-Fr. for Khavn. VI. 125-127 §. af Brandmajoren, og indrettes i Overeensstemmelse med 1 Nov. det, som ved Mynstrings Sessionen besluttes, hvorefter de forelægges Brand-Commissionens Medlemmer, til Eftersyn og Underskrift. Naar nogen ved Brand Corpset er antagen, bliver det i 126 § ommeldte Brandskildt ham overleveret af vedkommende Brandmester eller Formand. Til saaledes, som hidtil, at affatte de fornødne Mynster Ruller, skal holdes en Mynster-Skriver, der tillige bestandig fører en Protocol in Duplo over den Uf- og Tilgang, som skeer ved Brand Corpset, af hvilke ligelydende Protocoller han hver Maaned skal levere den ene til Brandmajoren. De Omkostninger, som til disse Rullers eller Protocollers Forfærdigelse medgaae, seal, efter Regning, gotgiøres af Brand Commissionens Kasse. 126.) Paa det at Brand Officererne ved deres Commando destobedre kan kiendes, skal de have hvid Uniform med sorte Rabatter, Opslage og Kraver, og desuden Epau letter, som hidtil; men Overfiolen skal være lysegrade, med fort Krave og Opslag. Alle til Brand-Corpset hørende, i virkeligt Nummer ansatte, Folk skal være forsynede med Skildter, og Brandmesterne stal neie paasee, at deres Underhavende altid holde disse deres Brandtegn eller Skildter ubeskadigede, og ikke giøre dermed nogen Misbrug, ved at laane dem til andre. Afgaaer nogen fra Brand- Corpset, skal vedkommende Over: Brandmester eller Formand strax affordre ham Brandskildtet. Dersom et Brandfkildt bortkommer, skal det Skildt, som i det bortkomnes Sted anskaffes, betegnes med samme Nummer, og tillige derpaa sættes Bogstavet A, eg, dersom dette ogsaa forkommes, Bogstavet B, og faa videre. 127.) Hver ken Brandmajoren eller Vice Brandmajoren maae nogen Tat udeblive fra Byen, med mindre de dertil have erholdt Kgl. udtrykkelig Tilladelse, igiennem Generalitets og Commiff. Collegium. Naar nogen af Med- Ff 3 Di Brand-Fr. f. Khavn. VI. 127 §- VII. 131 §. 1 Nov. Directeurerne eller de andre Officerer par længere Tid, end een Dag, vil begive fig fra Byen, skal han forst melde saadant for Brandmajoren, og dertil erholde Hans Tilladelse, og, om det er en Reise, som varer nogle Dage, da stal han tillige have den heißtcommanderenbe Officeers Tilladelse. Af Med-Directeurerne maae iffun een af Gangen bortreise, og af hvert Districts Officerer iffun een af hver Claffe til samme Tid være fraværende. 128.) Naar nogen af Brand-Officianterne vil bortreise fra Byen, skal han melde det til Brandmajoren, paa det han kan constituere en anden i hans Sted. Naar nogen Brandsvend vil bortreise, eller bliver syg, skal faadant meldes for Brandmesteren eller Formanden, fom ftrat igien andrager det for Brandmajoren, paa det at Pladsen med en Overcomplet kan besættes. VII.) Om Rettergangsmaaden i Sager, Brandvæsenet vedkommende. 129.) Alle Overtrædelfer mod denne Anordning, hvad enten de begaaes af bem, fom henhøre til Brand-Corpfet, eller af nogen anden Ind vaaner, fal af Brand Commissionen paakiendes, de Forseelser undtagne, som i det Iste Capitel ere anforte, og som, efter 36 §, veb Politie Retten stal paatales, samt de Forseelser, som i 147 § ommeldes, hvilke ved Krigs Ret skal afgieres. Brand-Commissionen stal hotdes i det seeneste 3die Dag efter enhver Ildebrand, og ellers faa ofte, som det behøves. 130.) Dens ne Commission sal bestaae af den Heistcommanbes rende ved Brandvæsenet, Politiemesteren, Brandmajoren, og et af Magistratens Lemmer, som Kongen felv efter det Danske Cancellies Forslag vil udnævne. Dens Protocoller authoriseres af bet Danske Cancellie, og fores af den af Politie Fuldmægtigerne, som til Commissionens Secretair bestikkes. 131) forhand lina Brand Fr. for Khavn. VII. 131-134 §. lingerne i ethvert Mede nedskrives strar i Protocollen, I Nov. og underskrives af ethvert af Commissionens Medlemmer, som har overværet samme. De udskrifter, som deraf bevilges, meddeles paa ustemplet Papiir, under Secretai rens Haand. 132.) Rettergangsmaaden for den; ne Commission er summarise. Indkaldelser i Rets: Sa ger see med Aftens Varsel ved 2de Politie: Betiente. Voteringen tilføres Protocollen; Dommen affattes af Politiemesteren, og udfærdiges under Commissionens Segl og Hans Underskrift. De Mulcter, som ikke inden den bestemte Tid, efter Dommens Forkyndelse, erlægges, inddrives ved Underfogden. I øvrigt forholdes, i Henseende til Rettens Pleie og Straffedommes Execution, pan lige Maade, som ved Politie Retten. 133.) Brands Commissions Domme fal, ligesom Politie: Rettens, staae umiddelbar under siefte-Ret, hvortil Vedkommen de bør være berettigede at indanke samme, naar Summen enten, i Folge Fr. 6 Sept. 1805, et appellabel, eller den Anklagede er dømt til en sterre Grad af legemlig Straf end 14 Dages Fængsel paa Vand og Brod. I offentlige Sager, fom saaledes kan indstevnes til Høiefte -Ret, fal Dommene, faasnart de i Brand Commissio nen ere afsagte, uopheldeligen af Politiemesteren paateynes og derefter forkyndes de Paagieldende, hvilke inden 24 Timer bør erklære, om de vil paaanke samme, da Akterne, i saa Fald, strap indsendes til det Danske Cancellie, som foranstalter det videre fornødne, til Sagens haftige Afgiørelse ved bemeldte sidste Instants. Dersom nogen ellers vil paaanke Brand-Commissionens Domme, eller Behandlinger, da bor han udtage Stevning til Hoiestes Net, inden 4 Uger, efter at Dommen er bleven ham lovligen forkyndt. Forsommer han saadant, da stal han ei fiden have Magt til derpaa at tale, uden Opreisning. 134.) Naar Sagen angaaer den hoist commanderende $f 4 d Offi Brand-Fr. f. Kh. VII. 134 §- VIII, 137 §. Nov. Officeer, Politiemesteren, Brandmajoren, Vice- Brandmajoren, eller nogen af Med Directeurerne, da skal samme af en Commission undersøges, og derefter Kongen, igiennem det Danske Cancellie, foredrages til fors ventende Resolution. VIII.) Om Belønninger for udviist Fliid, Ildspaades Tilfælde, og om Straffe for Skiddesløshed og adskillige andre forbrydelser, som, i lige Tilfælde, imod Brand-Anordningen begaaes. 135) Den, som bevislig først, naar Huus-Ild epkommer giør 2nstriig om Ildens Udbrud, forend nogen af Beboerne i det Huus, hvor Jiden er, selv har anmeldt det, maae derfor nyde en Belønning af 4 Rdly, fra hvil fen Belønning Vægterne ikke skal være udelukkede. 136.) Den Vognmand eller Rigresvend, som bringer den første Sproite til det Steb, hvor Huus Ild er opfommen, skal, naar den af ham er henbragt, førend Mand sabet havde samlet sig ved Sprøiten, have en Belønning af 4 Mblr, og den, som paa lige Maade bringer den anden, skal have en Belønning af 2 Rbir; Men naar det fornødne Mandskab er fulgt med Spreiterne, feal Kiere fvenden nyde den halve Belenning, og Brandsvendene den anden halve Deel, til lige Deling imellem fig. Det Mandskab, som ved Huus: Ildebrand, uden at oppebie Bestehielpen, bringer den første Sproite til Ilden, skal derfor nyde en Belonning af 4 Rolr; det Mandskab, son saaledes bringer den anden Sproite, skal have 2 Rdlr. I ethvert Tilfælde, hvori nogen af forannævnte Belønninger skal kunne tilstaaes, mane Spreiten med tilhørende Redskaber være bragt til Ilden ubeskadiget, og i faadan Tilstand, at den strap uden Ophold kan sættes i Brug 137) Den, som, naar Tegn for Huus-Ild er givet, bringer den første Sluffe med vand; den, fom bringer den første vogn med Brand Redskaber; den, Brand-Fr. for Khavn. VIII. 137-140 §. den, som bringer den første Karre med Vand; og den, I Nov.- som bringer det første Vandkar til Brandstedet, feat nyde en Belønning af 3 Rble, den dernæst efter 2 Rdlr, den tredie 1 Rble, og den fierbe 4 Mark. 138.) De Brand Officianter, Brandsvende, Reserver, de, som here til Nedbrydnings- Mandskabet, til Rednings-Corpset, og de, som ere ansatte ved Rednings- Maskinen, maae, naar de i Ildsvaabes Tilfælde særdeles udmærke sig ved Virksomhed eller Dristighed, i at give nyttig Hielp til Ildens Standsning, eller i at redde Medmenneskers Liv eller Gods, som ere i Fare for Ilden, efter Brandmajorens Forslag og Brand: Cominissienens Betænkning, i Forhold til Tienestens Vigtighed og Vanskeligheden i at udføre den, gives Belønninger fra 1 til 20 Rblr, eller et Sølva Brandskildt med passende Indskrift, hvilket de i Branda Corpsets Tieneste, og ellers ved offentlige Heitideligheder, fan bære. De, som allermeest have udmærket sig, seal ogfaa, naar de, som Mestere, vil nedsætte sig, og intet andet heri er dem til Hinder, end Uformuenhed til at udrede de Bekostninger, som dertil udfordres, erholde den fornødne Understøttelse af Brand Commissionens Kasse, naar de derom giøre Unsøgning. 139.) Dersom nogen af de ved Ilden Tienstgiørende i Tienesten kommer til Skade, da skal han, paa Brand:Commissionens Kasses Bekostning, kureres, og desuden for hans Troefab bes lennes; og bliver han utienstbygtig, da fal han for fin Livstid nyde en aarlig Pension af ommeldte Staffe, efter Brand Commissionens Bestemmelse. Deer han, og efterlader sig Enke, al hun ligeledes nyde aarlig Pensions for sin Livstid af samme Kasse, faalænge hun bliver i ugift Stand, og gifter hun sig, og atter bliver Enke, skal hun igien nyde den hende først tillagte Vension. 140.) Brand Corpset at fremdeles have Frihed til selv at bortbære deres Medbrødres Liig, uden Indsigelse of f 5 Liig Brand-Fr. for Khavn. VIII. 140-143 §. 1 Nov. Ligbærer: Lauget. 141.) Dersom det i noget Tilfælde, hvor Skade Ild er opkommet, ved Undersøgelsen befindes, at samme kunde været forebygget, naar vedkom mende Huuseiere eller Beboere havde vist en mere end almindelig Agtsomhed eller Forsigtighed, faasomom der er gaact Ild i en Bielke, der har lagt for nær ved et Kakkelovns Rer, eller om Brand er forvoldet ved en Sprække i en Storsteen, som man ikke har vidst af, men som ved noie Eftersyn kunde have været opdaget, ber Branden dog ansees som tilfældig, og ingen derfor drages til Undgieldelse, enten ved Straf, eller til at betale de første Spreiter og Karrer, men denne Betaling ber af Brand Commissionens Kasse udredes. 142.) Det skal være enhver Guus Eiers eller Beboers Pligt, faa vidt han formaaer, at søge at dæmpe, eller at standse, den Ild, som hos ham maatte opkomme; men dersom han berhos ved Huus: Ild forsommer, strap at givre det i 59 § befalede Anseriig, sal han bode fra 20 til 100 Rdlr, efter Sagens Beskaffenhed og den Skyldiges Kaar. 143.) Den, fom uden lovligt Forfald udebliver fra sin Post, ved Ilden, længer end Time, efter at Alarm-Tegnet er givet, seal, om han er Brands svend, Berkgesel, Reserve ved Spreiterne, ansat ved de offentlige Pomper, henhørende til Nedbrydnings- Mandfabet, eller (i de Tilfælde, at Matroserne sulle møde paa Handelsskibene) Matros paa et af disse, derfor bøde 2 Mk, en Straalemester eller Ussistent 1 Röle, og en Over eller Under Brandmester 2 Rdlr; Udebliver nogen I Time, fordobles hans Straf, og udebliver han læn gere end 2 Timer, da fal Brand: Commissionen dømme dem, som af ommeldte Mandskab længere udeblive, ril Fængsel paa Vand og Brød fra 1 til 8 Dage; og Brandimesterne i lige Tilfælde bede fra 4 til 1o Nble, eller henfattes fra 1 til 8 Dage i Urrest, efter de Omstændighe ber, Brand-Fr. for Khavn. VIII. 143-146 §. ber, som formere eller formindske den Skyldiges Brøde. 1 Nov. Med lige Bøder straffes de, som, uden Tilladelse, forlade deres Post ved Ildsvaade, førend de afløses. 144.) udebliver nogen Brand Officeer, uden lovligt Forfald, fra Jlben, længere end en halv Time, efter at 1- larm Tegnet er givet, skal ham derfor 1ste Gang gives ers Tilrettesættelse af Brandmajoren, i Overværelse af de andre Brand Officerer, 2den Gang straffes han med 4 ugers Arrest paa Hoved-Wagten, eg 3die Gang skal han have sit Embede forbrudt. Paa samme Maade straffes den Brand- Officeet, som, uden Tilladelse, forlader sin Post-ved Ildsvaade førend han afloses. 145.) Enhver, som er pligtig at bringe vand til Ilden, og, uden lovligt Forfald, udebliver Time, efter at med Klokkerne er klems tet, bøder for Time 32 St.; udebliver han 1 Time, da baber han 1 Rdlr; udebliver han 2 Timer, 5 Rdlr, og udebliver han 3 Timer og derover, stal han ansees, som modtvillig udeblivende, og straffes med 8 Dages Fængsel paa Band og Bred. Men er Husbonden Aarsag til Udeblivelsen, skal Tieneren friefindes, og Husbonden bede for Time 2 Rble, for 1 Time 5 Rolr, for 2 Timer 20 Ndir, eg for 3 Timers Udeblivelse og længere, indtil 50 Rdlr. 146.) Den Rioresvend, som, uden Tovligt Forfald, udebliver Time, efter at med Klokferne er klemtet, enten meb Hesten til Sprøitens eller tilhorende Bandkars Frembringelse, eller med Vogn til an dre Brand-Nedskabers Tilførsel, eller forsømmer paa Sams lingspladsen at møde til at bortkiøre Flyttegods, ftraffes saaledes, som i 145 § er fastsat, for dem, der forsømme at bringe Band; og Husbonden, hvis han har forvoldet Opholdet, ligeledes efter ommeldte §; og dersom det Brand- Redskab, som nogen Vognmand skal bringe til Brandstedet, af Brandmajoren eller Politiemesteren befales afhentet ved en anden Vognmand, skal den Forsommelige, for: , Brand-Fr. for Khavn. VIII. 146-149 §. I Nov. foruden ben fastsatte Straf, betale til denne 2 Rble. 147.) Viser nogen sig overhørig i at udføre det ham befalede, arresteres han, og straffes, om han er en Brand- eller Kjøresvend, med Fængsel fra 8 Dage til 4 Uger; om han er en Brand-Officeer eller Over- eller Under-Brandmester, med Arrest fra 4 til 8 Uger, eller Eassation, alt eftersom Omstændighederne formeere eller formindske den Skyl diges Brøde; er han Eivil, beder han, efter Forseelsens Be- Staffenhed og hans Kaar, fra 2 til 50 Rdlr; men dersom Hans Overhørighed skulde befindes udmærket stor, skal han af Brand-Commissionen demmes til Fængsel fra 8 Dage til 4 Uger; er han Militair af Land- eller Sse Etaten, af det borgerlige Infanterie eller Artillerie, da demmes han af den ham vedkommende Krigs-Net. Hvo, som imod de Foran staltninger, der giøres mod Jiben, med Magt modsætter sig nogen Befalinghavende, straffes med Fæstnings-Arbeide, eller Fængsel pan visse Aar eller Livstid, efter Omstændighederne. Bruger han Vaaben til at giøre Modstand, haver han sit liv forbrudt, 148.) Dersom nogen af Brand- Corpset, eller af det til Redning eller Nedbrydning bestemte Mandskab, eller og af Reserverne, modtager Penge af nogen af Stabens Indvaanere, for at flukke Ild, eller give dem Zielp, da skal han bede ligesaameget, som han har imodtaget, og begge Summer gives til de Fattige. Naar nogen af dem, som over bemeldte Mandskab have nogen Befaling, modtager Penge, eller tillader sine Underhavende at modtage dem, beder han ligeledes saameget i Straf, som der er imodtaget, og derforuden skal han have sit Embede eller Bestilling forbrudt. Den, som tilbyder eller giver Penge eller Penges Værd, skal betale dobbelt saameget til de Fattige, alt efter Brand-Commissionens Kiendelse. 149.) Inden for Vagten, fom omgiver Brandstedet, maae intet Slags Drik udftienkes i Kielderne eller Husene, og hverken i Husene eller Brand Fr. for Khavn. VIII. 149-151 §. eller udenfor mane fiænkes nogen Slags stærk Drif. I Nov. Enhver, som handler herimod, ftat ftrar arresteres, og derefter bøde fta 2 til 50 Rdlr. Derimod fan Politiemesteren tillade Vertshuusmændene, Ditappere og andré, under fornødent Tilsyn, at selenke offentlig og paa Gaders tyndt D1 til Arbeiderne. 150.) Befindes nogen Brandsvend eller Kiøresvend, under hans forretning ved Ilden, bestienket, bor han strat arresteres og hensættes paa Band og Brod i to Gange 24 Timer. Naas en Over eller Under Brandmester findes bestienket ved Ilden, skal han anholdes og straffes med 14 Dages Arrest. Skulde, imod Formodning, nogen Officeer paa saadan Maade forsee sig, bør han strar arresteres og straffes med 4 Ugers Arrest, og skeer det oftere, stal han afgane. 151.) Indfinder nogen Brandsvend sig veb Ilben, uden Brandskildt, bør han bortvises, som uvedkommende, indtil han med Skildt kommer tilbage, og ansees han, som om han ikke var mødt, indtil han indfinder sig med sit Stilbt. Bortreiser nogen Brandsvend med sit Skildt, bør han offentligen efterlyses, og, om han andensteds an træffes, skal han der af Politie-Retten dommes til 8 Da ges Fængsel paa Vand og Brod, og betale Efterlysningss Omkostningerne. Ingen Oldgefei maae give nogen Brandsvend, som vil bortreise, Seddel, førend han har foreviist ham fit Beviis for, at han har afleveret sit Skildt til Brandmesteren, under 1 Ndles Straf. Ingen, som i Folge den 124 § til Brandsvend ansættes, mane und flace sig for at modtage Brandskildtet, naar det bliver ham overleveret; giør han det, sal saadant bekiendtgiores paa Laugshuset, og om nogen Mester da bruger ham til sit Arbeide, seal Mesteren, for hver Dag han hol der ham i sin Tieneste, babe 4 Mt. Ingen Mester maae ndsende en Svend, som ved Brand Corpset er ansat, til Arbeide for sig pad Landet, ferend han berom har med , Brand-Fr. for Khavn. VIII. 151-155 §. 1 Nov. meddeelt Attest til Svenden, som stal forevise Brandmeste ten samme, og derhos overlevere ham Skildtet. ge. Forsem mer Mesteren det, straffes han med at betale hyer Gang dobbelt saameget i Mulct, som Svenden burde betale, om Han var udebleven fra Ildebranden i een Time. 152.) Sorsommer nogen Taarnvægter, i Ildebrands Tilfælde, strar at give Tegn fra Taarnet, bør han derfor straffes med at hensættes 14 Dage paa Vand og Brød og have sin Tieneste forbrudt. Dersom han giver urigtigt Tegn, straffes han med Fængsel paa Vand og Brod i 8 Das Steer det oftere, da straffes han ligeledes med Fengsel paa Band og Brød i 14 Dage, og 3die Gang have sin Tieneste forbrudt. Dersom han forlader sin post, straffes han med Hensættelse i Forbedringshuset paa 2 Maaneder og haver sin Tieneste forbrudt. Der fom Taarnvægteren findes sovende paa fin Vagt, straffes Han med Fængsel paa Band og Brød i 14 Dage, og 2den Gang fal hon have sin Tieneste forbrudt. 153.) Ingen Graver maae fordrifte sig til at lade ringe med Klokkerne, faalænge Jlben vedvarer, forend han dertil har Befaling fra Brandmajoren; ei heller tillade, at nogen, ellers sædvanlig, Ringning faalænge foretages, under Straf af 50 Rdlr 1ste Gang, og 2den Gang at have sin Bestilling forbrudt. 154.) Den Gadevægter, som imod nogen Brand eller Borger: Officeer, eller Pelitiet, ved Jlben viser sig overhørig, eller forsommer nogen af de ham i V Cap. 62, 77 og 101 § paalagte Pligter, strafe fes 1ste Gang med Fængsel paa Band og Bred, efter Omstændighederne og Brand-Commissionens Kiendelse, og 2ben Gang bør han cafferes; men dersom han med Mage modsætter sig den, som Befaling haver, straffes han efter 147 §. 155.) Naar nogen Oldermand eller Formand for Mellere, Slagtere, Vognmænd, Sprekudfe og Pramlauget, eller den, som paa Oldermandens eller Fore Brand-Fr. for Khavn. VIII 155158 § 1805. Formandens Vegne er beskikket at møde, efter at meb 1 Nov. Klokkerne er klemtet for Huus Ild, uden lovligt Forfald, udebliver over Time, ber Politiemesteren 1ste Gang give ham en Erindring, 2den Gang gives ham en offentlig Tilrettesættelse i Brand-Commissionen, og 3die Gang mel des bet Magistraten, for at en anden Oldermand eller Formand kan vorde udnævnt; Udebliver han over 1 Time, skal han desuden betale 5 Rdlr, og over 2 Timer 20 Rdlr, og for længere udeblivelse, end 3 Timer, 50 Rdle. Og imidlertid han er fraværende, skal en anden i hans Sted sættes af Politiemesteren, til at iagttage der Udeblevnes Tieneste. Opfylder han ikke de ham, efter 93 §, paaliggende pligter, sal Brand Commissionem domme ham til Bader fra 5 til 50 Rdlr, og om han gros veligen fulde have forfeet fig, afsættes han fra hans For retninger. 156.) Vandmesterne anfees, ligesom Oldermændenennar de, uden lovligt Forfald, udeblive over Time, og udeblive de længere, da bode de, efter Brand-tommissionens Kiendelse, fra 2 til 12 Rdlr. Ops fylde de ikke de Pligter, som efter 94 § paaligge bem, da bede de fra 2 til 20 Rdir, og naar nogen af dem groveli gen skulde have forfeet sig, afsættes han fra hans Forret ninger. 157.) Forfemme Skorsteensfeierne eller deres Folk at møde, i Følge den 67 §, eller forlade de deres Post ved Ilden, eller Samlingspladsen, førend de af Brandmajoren have erholdet Tilladelse, da bøder hver af dem, fra 2 til 10 Rblr, og deres Svende, om disse ere skyldige, dobbelt imod en Brandsvend, alt efter Brand- Commissionens Kiendelse. 158.) Den Indvaaner, som forsømmer, ved opkommen Ildebrand, at udhænge be i 95 § befalede Lygter for fit Huus, beder 4 ME for hver manglende Lygte. Den, som efterlader, imob den 96 §s Bydende, at udsætte Vand for sin Der, hvor det er befalet, og at fylde Vandkarrene, naar de ere- uda Brand-Fr. for Khavn. VIII. 158-163 §. I Nov. udtømmede, bøder i Rdlr. Den, som, naar Ilden er i Mærheden, forsømmer at sætte Vand paa Lofterne, i Overeensstemmelse med 98 §, eller at iagttage, hvad di dere forsigtighed beri er befalet, straffes fra 2 til iö Rolr. 159.) Hvo, som befindes ved Ildebrand at have stiaalet af nogens Gods, eller at have hælet med faadanne Tyve, og hvo, som fordølger eller benægtet noget ved Ildebranden reddet Gods, straffes som den, der befticeler skibbrudne Folk. 160.) Dersom noget Brand Redskab ved Ilden forbrænder eller bestadiges, seal den, til hvilken samme har været betroet, ere statte Skaden, meb mindre han kan bevise, at det er fleet aden hans Skyld. Desaarsag fal Brandmajeren, strap efter enhver Ildebrand, til Brand Commissionen indberette hvad Brand Redskab der ved Jiben er beskadiget, jeller forkommet, og om saadant ved nogen af Brandfolkets Forscelse er foraarfaget. 161.) Den Huus: Eier, eller Beboer der paaligger Huus-Eiers Pligt, fom, naar Ild opkommer i Nærheden af Huset, ikke sørget for, at det, i Overeensstemmelse med 98 §, forsvares mod Ildfunker, faälænge overhængende Fare ikke gier det umueligt, men som, uden at være nødt dertil, overlader Buset til sin Skiebne, og forlader det, skal bøde fra 5 til 50 Rotr, i Forhold til bans Kaar og Formue. 162.) itvedkommende, som indtrænge sig ved Fldebrand inden for Wagterne, og som efter 108 § arresteres, dom mes desuden i Bøder fra 1 til 1o Rdle, men Militaire straffes efter Krigs - Artiklerne. Dersom nogen, under Paastud at ville hielpe fine Benner, i bet Steb angiver et nrigtigt rinde, for derved at indlades inden for Pcfteringen ved Jlben, saa at han desaarfag, efter 109 §, bliver arresteret, skal han, for saabant urigtigt Opgivende, dommes i Bader, efter Omstændighederne, fra 2 til 20 Role. 163.) Ingen mane, i Fldsvaades Tilfælde, iden Brand-Fr. for Khavn. VIII. 163-168 §. uben Brand Officerernes Tilladelse, udkaste Gods af I Nov. Luger eller Vinduer paa Gade, Torv, eller i Gaarde, naar man i diffe arbeider mod Ilden. Giør han det, og Godset er af den Beskaffenhed, at Mennesker derved kunne beskadiges, da bør det ikke alene, om det er ham tilhørende, confisqveres til Beste for Brand - Commissionens Kasse; men den, som udkastede det, skal bøde fra 1 til 4 Rdlr, og desuden være undergiven Tiltale for den Skade, som ved hans Uforsigtighed foraarsages. 164.) Den, som møder for sildig ved Mynftringen eller Eperce ringen, straffes ligesom den, der udebliver fra Ilden. 165.) Ligesom alle ved Jidsvaaden Befalende have Ret at fordre Lydighed af deres Underhavende i alt, hvad de ved Ildebranden befale og foranstalte, saa bør de og beflitte sig paa, at omgaaes deres Underhavende med Venlighed og Mildhed. Skulde derimod nogen ved Ord eller Giernins ger fornærme sine Underhavende, saa stal Brands Commissionen, efter Omstændighedernes Beskaffenhed, bemme ham til Bøder fra 5 til 50 Rdlr, og, om Fornærmela sen er stor, til Arrest fra r4 Dage til 4 Uger. Men de Underhavende, som formeene sig fornærmede, skal desuagtet vedblive at adlyde den Foresatte, som de vil klage over. 166.) Hvo, som ikke formaaer at udrede de i denne Fr. fastsatte 23øder, skal lide paa Kroppen, efter Fr. 6 Dec. 1743. 167.) Alle øder for Forseelser imod denne Anordning, som nogen idømmes ved Brand Commissio nen, skal henfalde til bemeldte Commissions Kasse. 168.) Forsømmelser og forseelser, som begaaes af nogen, ved Ildsvaade vagthavende, af det militaire Borgerskab, eller af det borgerlige Artillerie, eller dets Office rer, behandles og paadommes ligesom alle andre borgerlige militaire Sager. Ved Dommenes Appel, Indstilling og Execution forholdes paa saadan Maade, som de bemeldte Corpser meddeelte Regler er foreskrevet. G g XIV Deel. Kans Pat. betr. d. Söhne alter Hofbefizer re- 2 Nov. 8 Nov. 8 Nov. 9 Nov. 13 Nov. Kanzeley-Pat. betr. die Befreiung der Söhne alter Hofbesiger oder Witwen vom Landmilitairdienst, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau. p. 290. Von. betr. die Aufbringung einer Abgabe von 6 Rthlr pr. Pslug, zur Bestreitung aufferordentlicher Linqvartirungskosten, in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 291. Pat. betr. den Unterricht und die Versorgung der Taubstummen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 294. Raadstue-Pl. (Reser. til Khavns Magistrat 1 Nov.) at den Afgift, som efter Refr. 14 Mart. 1781 er fastsat at skulle erlægges til Helliggeistes Kirkes Præs ster og dens Betiente af de i Helliggeistes Sogn boende jødiske Samilier, maae ophøre ved de nu værende Præsters og øvrige Kirkebetientes Afgang i Helliggeistes Sogn, eller faasnart de 400 Rdlr, som nu, i Følge Restr. 21 Dec. 1804, erlægges af den Deel af Nicolai Menighed, hvormed Helliggeistes Sogn er bleven forøget, vorde ophævede; hvorefter de jødiske Familier i Sognet have at erlægge de sædvanlige Præste og Degnepenge, som ved Reskr. 21 Oct. (bekiendtg. ved Pl. 24 Oct.) 1757 og 4 Maj 1781 ere paalagte alle frems mede Religionsforvandte i Stadens Sogne to Gange aarfigen at erlægge. p. 472. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 8 Nov.) hvorved Hofbedemandens og de øvrige Bedemænds giensidige Rettigheder nærmere bestemmes. P. 473- Bedemændene her i Staden skal tilkomme Bedes mands Forretningerne: a.) Hos alle de i pl. 14 Maj 1783 nævnte Borgere, Betiente og gaandværksmes ftere, saalænge de ingen Gage nyde af den Kgl. Kasse elles Pl. om Bedemændene i Khavn. 457. 1805. eller boe i de Kyl. Huse. b.) Hos Stadens Magistrat, 13 Nov. saaledes som hiotil, hvad enten de have andet Kgl. Em bede tillige, og derfor nyde Kgl. Gage, eller ikke. c) Hos Stadens samtlige Borger og Brand Officerer, hvad enten de nyde Gage af den Kgl. Kasse eller det borgerlige militaire Fond, naar de ikke boe i Kgl. Huse; og d.) Hos alle hertil Staden ankommende og som Giester sig ophol dende Reisende, som ikke ere adelige, Rangspersoner eller Embedsmænd, som have Gage. Derimod Seal Hofbedemanden tilkomme Bedemands: Forretninger hos alle andre, inclusive Holmens Kirkes Betiente. Verf. zur Beförderung der Vollständigkeit einer hers 15 Nov. auszugebenden Schleswig Holsteinischen Landeszei tung. P. 450. Pat. betr. die Angabe protocollirter Forderun: 22 Nov. gen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Als tona. p. 368. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 22 Nov. 15 Nov.) ang. Reberbanerne udenfor Khavns Perte. P. 474 Gr. Kongen har anseet det nødvendigt, at der, i Hens feende til Indretningerne ved Reberbanerne uden for Sta dens Porte, foies saadanne Foranstaltninger, at ingen Fare af Ildebrand derved kan være at befrygte, og til den Ende anordnet følgende: 1.) Eierne af Neberbanerne paa Broerne uden for Kiebenhavn maae i deces Tiærehuse for Fremtiden ikke koge Tiere eller indkoge Tougværk ved Lys, endog i Lygte. 2.) De skal, efter Muelighed, opføre Vægs gen imellem Tierehusene og Reberbanerne af Grundmuur, heelt igiennem Taget med en Kam ovenfor samme af Alen, og forsyne dette Skillerum med Jerndørre; og 3.) Skal de ogsaa tække Ticerehusene og faameget af Re. 9 2 bers Pl. ang. Reberbanerne. 3 §. 22 Nov. berbanerne, som støder dertil, med Tagstene, og anbringe Jernankere i Skorstenene og Jerndarre for Ildstederne. 25 Nov. Verf. f. Holstein, Pinneberg u. Ranzau, weg. der den Telegraphisten zu leistenden obrigkeitlichen Beis hülfe. p. 452. 29 Nov. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, imgleichen des Heus und Strohs, in Schleswig, Holstein u. Pinneberg, f. 1806. p. 369. 29 Nov. Landeswehr Von. für die Insel Helgoland. 7 Dec. 14 Dec. P. 371. Politie Pl., at da H. K. H. Urveprinds Friderik ved Deden er bortkaldet, saa skal med al offentlig In strumental Musik indeholdes saalænge, indtil det høie Liig er begravet. p. 475. R. Kammer Pl. (Refol. 13 Dec.) ang. en nærmere forklaring af den 7 § i Hoverie: Fr. for Danmark 6 Dec. 1799. P. 378. Gr. For at forebygge urigtig fortolkning af den 7 §i goverie:Fr. 6 Dec. 1799, har Kongen, i Unledning af nogle forekomne Tilfælde, resolveret saaledes: Ligesom ingen Undtagelse fra de Regler, som Fr. 6 Dec. 1799. 7 § foreskriver at fulle iagttages, naar en Jordbrot i Danmark ved Foreening med en nye Gaardfæ ster betinger sig forøget Hoverie, enten efter Frs Ord, eller efter dens Hensigt, finder Sted, men diffe Regler derimod ere ufravigelige Forskrifter ei aleene for Jorddrotten, men endog for Fæsteren, saa at end ikke denne sidste har Ret til at famtykke i Efterladelse af deres Opfyldelse, saaledes ere bemeldte ved Fr. 6 Dec. 1799. 7 § foreskrevne Regs ler, under de i samme § for Forsømmelse af deres Jagts tagelse bestemte Følger og under den derved fastsatte Straf, gieldende til Efterlevelse ogsaa i det Tilfælde, hvor Jords drotten af en nye Gaardfæster vel betinger sig en vis Pens Pl. ang. HoveriesFr. for Dmk. 459. 1805. Penge eller Rorn Afgift for Hoveriet, men det ders 14 Dec hos tillige bestemmies, at Fæsteren, naar han vil, mane, istedenfor den hele Afgift eller en Deel deraf, forrette Boverie eller Natural Arbeide efter en i Foreeningen fastsat Tart, og dette Hoverie: eller Natue ral: Urbeide kan beløbe mere, end det, som den forrige Sæster af Gaarden har været pligtig at forrette. Raadstue-Pl. (Resol. 6 Dec., bekiendtgiort 16 Dec: Khavns Magistrat ved Cancellie- Br. 10 Dec.) at Resol. 8 Jun. 1803 (der tillader, at enhver, som ved det Khavne ske Brandkorps er ansat, maae, i Tilfælde af at han vinder Borgerskab, fritages for at indtræde under noget andet borgerligt militair Korps, saalænge han vedbliver at giøre Tieneste ved Brandkorpset) ikkun maae femme dem af Brandkorpsets Personale til Deel, der maatte have tient ved Corpset som Assistentere eller Straalemestere, eller være af de Haandværkere, hvilke den borgerlige Enrout Leringscommission maatte sienne at være væsentlig nødvendige for Brandcorpsets Tieneste, i hvilket sidste Tilfælde de dog ber have tient i det mindste 3 Aar ved samme, forinden de skal have Udgang til at nyde got af forberørte Resolutions Bestemmelse. p. 475. Gen. Postamts-Pl., hvorved bekiendtgieres, 21 Dec. at ligesom Gen. Poftamtet under 6 Apr. 1802 har tilkiendegivet vedkommende Post-Contoirer, at de skal tile holde de Postillioner, som befordre Posterne, behøri gen at afgive portfedlerne, naar de passere igiennem Kiebenhavns Porte, samt at holde stille, imedens de af give samme, og ei at Fiore, forinden de dertil erholde Tilladelse, samt at de maatte tilskrive sig selv Folgerne, om de efterlade at iagttage deres Pligter ved Vagterne; faaledes fastsætter og Sr. 27 Jan. 1804. 66 §, at Poste Farlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til € 9 3 Pl. om Postkarles Pligt v. Bagterne. 21 Dec. et Steb, hvor der er Fæstning og Vagter udsatte for 01 Dec. Portene, skal holde stille for første Vagt, og tilkiendes give, hvem de Reifende ere, paa det de kan vorde eramis nerede, og at, dersom Postkarlene efterlade dette, og fiøre forbi Vagten, forinden de dertil erholde Tilladelse, eller det befindes, at de have giert en urigtig Angivelse, mane de tilskrive sig Følgerne ved Vagten, og desuden vente at vorde anseete med Straf paa Vand og Brød. De foranførte Bestemmelser, som, efter Anmeldelse til Gen. Postamtet, ikke hidtil vedbørlig ere blevne efterlevede, vorde herved paa upe indstierpede enhver Postillion, som enten kiorer Posten, Diligencerne eller Reisende, og kan den Postillion, som fordrifter sig til at være samme overhørig, og ikke viser den vagthavende Officeer, Under- Officeer og Vagten den tilbørlige Ugt og Lydighed, forvente strar at verde efter Omstændighederne paa det alvorligste tiltalt og straffet i Overeensstemmelse med de detom ergangne Unordninger. p. 380. Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Pl. (Refol. 13 Dec.) ang, at de Skippere, som det, i Folge pl. I febr. 1804, paaligger at giore Rigtighed for den paabudne Afgift af Skibsfragter ved Udgaaende, skal forsyne sig ved Toldstedet med en trykt Qvittering, Hvilken de, under en Mulet af 5 Rdir, have at aflevere til Consulen i den Havn, hvor de loffe (*). p. 381. 1.) De Skippere, som det, i Folge Pl. I Febr. 1804, paaligger at giøre Rigtighed for den paabudne Afgift af Skibsfragter ved udgaaende fra en inden landsk Havn, skal forsynes med en særskildt Attest eller Ovittering fra Toldstedet (**), hvilken de have at afle vere (*) Denne Pl. er og udkommen paa Tydse for Hertugdommene.

(**) Til diffe Qvitteringer er følgende Formular tilsende vedkommende Toldsteder: Pl. om Afgiften af Skibsfragter. 1-3 §. vere til den danske Consul eller Vice Consul i den Havn, 21 Dec. hvor de udloffe Ladningen. 2.) En saadan Qvit tering eller Attest bliver Skipperen, ved Udclareringen fra Toldstedet, meddeelt in duplo, paa det han, efter foranførte, kan aflevere den ene til Consulen paa Udlosningsstedet, og beholde den anden ombord til egen Afbee nyttelse. 3.) Enhver Skipper, som, imod denne Placats Forskrift, forsømmer at aflevere forommeldte trykte vittering til Consulen eller Vice: Consulen, i den Havn, hvor han udloffer sin Ladning, forfalder i en Mulet af Fem Rigsdaler, for hver Gang han saadant efterlader. Gen. Toldkammer Pl., indeholdende nær 24 Dec mere Bestemmelser ved Told: og Conf. Sr. I febr. 1797. p. 382. Ligesom Kamret flere Uar har samlet i Placater de Forandringer og nærmere Bestemmelser, som aarligen ere befalede i Told og Consumtions Sr. I febr. 1797. faaledes bekiendtgiøres ogsaa herved til Enhvers Underret ning de, som paa lige Maade i indeværende Uars Løb have fundet Sted: Bed Frs 78 §: Rum og Arrak gaae fra og til con fumtionspligtige Steder som fremmede og friegiorte Varer og lige med franske Brændevine; dog vedbliver Consum tionens Gotgiørelse til fremmede Steder og Transport fra en consumtionspligtig Stads Oplag til en Andens. Ved 100 §: Erpeditions Tiden i Maleværks: Consumtions Contoiverne i Khavn bliver: G9 4 Fra At Skipper Skibet bestemt til førende Commerce-Laster Havn, bar, ifølge drægtigt, for den herfra udskibede Ladning acaten af 1 Februarii 1804, ved dette Toldßied aflagt Rigtighed for den paabudne Afgift af Skibsfragter ved Udklareringen herfra; det bevidnes herved. Toldkammer, den Pl. ang. Told og Cons. Fr. 24 Dec. Fra 1 Jan. til sidste Febr. begge ibegrebne: fra kl. 8 Formiddag til Kl. 2 Eftermiddag. Fra 1 Mart. til 31 Oct. ligeledes: fra kl. 7 Form. til KL. 2 Efterm. Fra Nov. til 31 Dec. ligeledes: fra Kl. 8 Form. til Kl. 2 Efterm. Men Dagen for Sendage og hellige Dage, faalænge Expedition forlanges. Contoirtiden for Confumtionsvæsenet i de danske Riøbstæder uden Kiebenhavn bliver: Om Sognedage fra kl. 7 Morgen, men i Maanederne Jan., Febr., Nov. og Dec. fra Kl. 8 Morgen til Kl. 12 Middag, og fra kl. 2 til kl. 7 Efterm. Om Sondage og bellige Dage, til Formalings og Brændings Sedles udfærdigelse, fra kl. 8 til Kl. 9 Form. Ved 204 §: For Overtrædelsen betales en Kien delse af 1 Ndir til Stedets Fattige. Ved 332 og 333 §: Overvægt eller Overmaal maae være under det Halve af den angivne Vægt eller Maal for ikkun at virke femfold Afgift i Straf. Men naar det Halve eller meer end det Halve over det Angivne befindes, forfalder det saaledes Befundne til Confiscation. Wed 361 §: Indførsels Transit told. told. Rd. St. St. Cattuner: eensfarvede 1 Pd over 80 Traade 66 6% fra 80 til 60 Traade 34 31/1 under 60 Traade 14 Musseliner eller Cambrid ges: broderede 1 Pd over 70 Traade 5 4 abroderede 1 Pund over 120 I V6 = 1 Pd fra 120 til 70 Traade = under 70 Traade Traade 2 48 20 I = 72 22 24 10 6 Bev Pl. ang. Told, eg Cons. Fr. 463. 1805. Brænde: 24 Dec. Web 362 § A. b: De almindelige Vine, vine og Edike maae fraskrives Creditoplaget i halve Ankere. Wed 377 §: i Kiøben havn. Rd. St. Malt alt Slags til l eller til Brænde: Hvede til Brændevin andre Kornvarer til Brændeviin 1 Tende Kliid og andet Rornaffald til Brændeviin viin 9 Lpd Brutto I = 14 Lpd Brutto I 16 I $ 38 5 15 0 15 38 102 Potter I 84 I 84 1 Tønde Sukkervand til Brændeviin 136 Potter Sukkerskum til Brændeviin 102 Potter Sirup til Brændevin Mallast eller Opstikning til Brændeviin = 100 Po raat Sukker til Brændeviin 200 Pund Raadstue Pl. (Earcellie: Br. til Khavns Magistrat 24 Dec. 23 og 24 Dec.) at Arveprinds Frederiks Liig Procession er berammet den 4 Jan. 1806, og at gusene her i Byen blive paa Processions - Dagen illuminerede som fædvanligt i de Gader, hvorigiennem det heie Liig pafferer, nemlig: Amaliegaden, St. Anne Plads, Bredga den, Kongens Nyetorv, Østergade, Amager Torv, Vin melkaftet, Nyegade, Gammel Torv, igiennem Friderichsberggade og ud af Vester Port. p. 476. 9 5 De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Srr. f. 1805 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stk. P. 382 og 387 er anmærket. 1682. 7 Nov. Fr. om Begravelser: See St., om Gravsteder i Kirkerne, 22 Febr. 1805. 1683. 1685. 5 Maj. Mon., om Maatere zc., dens II Post 7 §: Foran dret ved Pl. 4 Mart. 1805. 3 Jan. Fr. om Kalleboe Huses Deling imellem Frue og Ni colai Kirke: See PL., om Ticolai Sogns For deling, 11 Jan. 1805. 1686. 2 Mart. Fr. om Sogneffiellet til Trinitatis Kirke: See pl., om Nicolai Sogns fordeling, II Jan. 1805. 1690. 4 Mart. Regl. om Commiffarier, som giore Indførsel, 2c.: Forandret ved Fr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 20 §. 1719. 31 Mart. Fr. ang. adskilligt, Justitien vedkommende, dens 4 §: See Fr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 27 §. 1730. 14 Jul. Fr. om Militaires Skifter: Forandret ved pl., om Landmilitaires Skifter i Dmk, 19 Apr. 1805. 1733 De ved Srr. f. giorte Forandringer. 1733. 26 Jan. Skov Fr.: Forandret og nøiere bestemt ved Skov-Fr. 27 Sept. 1805. 20 §. Sammes 34 09 38 §: See Sr. 27 Sept. 1805. 1734. 15 Mart. Fr. ang. Arbeidet ved Kongsberg: See Rescr., om Selvvæskets Indstilling, 10 Jul. 1805. 1735. 19 Aug. Fr. om Justitien i Nge: See Sr., ang. Dommes Execution bos Privilegerede ved Fogderne, 25 Jan. 1805. Sammes 6 §: De her ommeldte Contras stevninger i Delinqventsager ere afskaffede ved Fr. 31 Maj 1805. 7 §. 1736. 27 Jan. Fr. ang. Inqvifitions commissionen over Solvtyverie: See Rescr., om Solvvarkets Indstilling, 10 Jul. 1805. 1739. 28 Dec. Fr. om Brygger Ligningen: See Fr. 30 Aug. 1805. 1741. 27 Oct. Laugs:Art. for Seil, Flag- og Compasmagere: See pl., om fremmede Compasmagere, 28 Jun. 1805. 1743. 25 Jan. (†) Bryggerlaugets Convention: See Fr., om Øl brygningen, 30 Aug. 1805. 1746. 14 Oct. Fr. om Rangen: See, ang. Justitiarius og Asfessorer i Landsoverretterne i Dmk, Sr. 25 Jan. 1805. 9 §. 1748. 29 Nov. Privil. f. Fremmede, deres 7 §: Forandret, i Hens seende til Compasmagere, ved Pl. 28 Jun. 1805. 3750. 10 Apr. Fr. om Birkedommerne ved Rytterdistricterne re., deres Dommes Indstevning: Forandret ved Fr. 6 Sept. 1805. 2 §. 1752. 16 Jun. Fr. om Militaires Auctioner i Dmk: See Pl., om Landmilitaires Skifter i Dmk, 19 Apr. 1805. 1755. 13 Jun. Fr., hvorved Omgangs: Brygningen og Ligningen forandres: See Sr., om Ølbrygningen, 30 Aug. 1805+ 1755. De ved Fre. f. giorte Forandringer. 1755. 24 Nov. Extract af Fr. 13 Jun. 1755: See Fr. om Øls brygningen 30 Aug. 1805. 1756. 29 Jul. (†) Krigs- Art. Br. f. Landtienesten: 17oiere be stemt, i gens. til 672, 697 og 698 §, ved Pl., om forsømmelse i Tienesten, 17 maj 1805. 1760. 7 Jun. Fr. om Delinqventsagers Indstevning til Høiesteret: See Fr., ang. deres Indstevning til Lands: og Stifts Overretterne, 31 Maj 1805. 29 Oct. Pl. om Assistentskirkegaardene: Forandret og noiere bestemt ved Negl. 15 febr. 1805. 1762. 29 Jan. Pl. om hvad der skal svares til Jyllands Domhuus: See Fr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 17 §. 1763. 25 Febr. Pl. om hvad der skal svares til Siellands Lands. tingshuus: See Sr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805. 17 §. 19 Maj. Fr. om Lotsvæsenet i Norge: Forandret og nøiere bestemt ved Pl. II Jan. 1805. Sammes 7 §: Apr. 1805. siere bestemt ved pl. 19 1766. 22 Jul. Fr. ang. Belønninger for Sølvtyveriers Opdagelse: See Rescr., om Sølvværkets Indstilling, 10 Jul. 1805. 1770. 6 Febr. Alm. Smedetart f. Kongsberg: See Rescr., om Sølvværkets Indstilling, 10 Jul. 1805. 1771. 13 Jun. Fr. om Sundhedspaffe: Ophævet ved Ovarans taine-Fr. 8 Febr. 1805. - 15 Jun. Fr. og 1 15 Jun. Régl. f for Hof og Stadsretten: See Sr. om Landsoverretterne 25 Jan. 1805 og, ang. Værdien af de Sager, der for Spiesteret kan indankes fra Hof: og Stadsretten, dens Skiftecommission og Speretten, fr. 6 Sept. 1805. I §. IP7I. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1771. 28 Oct. Adn. om Lotfernes Forhold i Hens. til Qvarantaine: Ophævet ved avarant. Fr. 8 febr. 1805. 19 Dec. Qvarantaine-Regl.: Ophævet ved avarant. Fr. 8 Febr. 1805. 1772. 16 Jul. Fr. ang. Pharmacopoea c.: See Sr., ang. en nye Pharmacopoea, 14 Jun. 1805 og Medicis naltart 28 Jan. 1806. 24 Dec. Pl. om Qvarantaine: Unstalterne: Ophævet ved Qvarant. Fr. 8 Febr. 1805. 1775+ 11 Maj. Fr. om Skolevæsenet: Forandret og nøiere bes stemt ved pl. 22 Mart. 1805. 11 Maj. Fr. om examina academica: forandret og ngiere bestemt ved fr., om examen artium, 22 Mart. 1805. 15 Dec. pl. om Betalingen for Magasinvarers Transport til Kongsberg: See Rescr., om Sølvværkets Ind stilling, 10 Jul. 1805. 1777. 26 Nov. pl. om Renovationsskatten: Forhøiet i 3 Aar ved pl. 27 Mart. 1805. 1778. 21 Jan. Pl. om Dommes Erecution hos Privilegerede: See Fr., ang. Execution ved Fogderne i tige, 25 Jan. 1805 og Sr., om Landsoverretterne f Dmk, 25 Jan. 1805. 20 §. 1779. 14 Jan. Pl. em Malt-Kieller: See Brand-Fr. 1 170v. 1805. 10 §. 1780. 28 Febr. Adn. for Nyeords Lotserie: Cfr., ang: Søeton der 2c., pl. 17 Jan. 1805. 1781. 2 Apr. Pl. ang. Forbud paa Metalstøbning i Flesberg Præs stegield: See Rescr., om Sølvværkets Indstil ling, 10 Jul. 1805. 18 Apr. Skov-Fr.: See Skov-Sr. 27 Sept. 1805. 23 Apr. Fr. om Fælledskabets Ophævelse: See, ang. Sko venes udskiftning, Sr. 27 Sept. 1805. 1782. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1782. 17 Apr. Fr. ang. smitsomme Sygdomme i Dmk: See Qvas rant. Fr. 8 Febr. 1805. 38 § og pl. om Vacci nationen 19 Apr. 1805. 2 §. 17 Jul. Pl. om Attester 2c. ang. Pest: Ophævet ved Avas rant. Fr. 8 Febr. 1805. 1783. 12 Febr. Pl. om Reisepaffe fra Kongsberg: See Rescr., om Sølvværkets Indstilling, 10 Jul. 1805. 14 Maj. Pl. om Bedemændene i Khavn: 27piere bestemt ved Pl. 13 270v. 1805. 29 Dec. 2on. om die Metaller: See Rescr., om Sølvs værkets Indstilling, 10 Jul. 1805. 1785. 13 Maj. Fr. om Landrecruterne, dens 8 §: See Pl., om de Tationales Værneting, 25 Jun. 1805. 1786. 1787. 20 Maj. Pl. om den vesterlehnske Posttour: Forandret ved Pl. 26 Jan. og 6 Jul. 1805. 8 Dec. Pl. om Posten mellem Stavanger, Bergen og Mol de: Forandret ved Pl. 6 Jul. 1805. 8 Jun. Fr., om Fæstebønders Jorder, dens 1 § Litr. b: See Skov-fr. 27 Sept. 1805. 10 §. 1788. 7 Maj. Fund. f. Khavns Universitet: Sorandret ved Fr., om examen artium, 22 Matt. 1805 og pl., - ang. Directionen for Universitetet 2c., 19 Jul. 1805. 11 Jun. Sportel-Regl. f. Nge: See Sr., ang. Erecution hos Privilegerede, 25 Jan. 1805 og Jr., om 12 p. c. forbøielfe, 25 Jan. 1805. 1790. 10 Dec. Fr. om Fædres Bidrag til uægte Born: 17piere be stemt ved Pl. 28 Oct. 1805. 1791. 27 Apr. Pl. om Deholms Fabriks Privilegier: See Pl. 26 Jul. 1805. - 3 Jun. Pt. om smitsomme Sygdomme i Norge: See pl., om Vaccinationen, 19 Apr. 1805. 2 §. 1793. 30 Jan. Fr. om Skatternes Oppeborsel: Igientaget og noiere bestemt i gens. til 2 og 4 § ved Pl. 16 Apr. 1805. 1793. De ved Ser. f. giorte Forandringer. 465 1793. 5 Jul. Fr., om Politie Indretningen i Khavn, dens 12 §: See, ang. Værdien af de til H. R. indstevnens - de Sager, Fr. 6 Sept. 1805. I §. 6 Dec. Fr. ang. Soerettens Dommes Indstevning: See, ang. Værdien af de til H. R. indstevnende Sa ger, Fr. 6 Sept. 1805. 1 §. 13 Dec. Wei Fr.: 176iere bestemt ved pl., om hoveds landeveienes Inddeling til Vedligeholdelse, 6 Jun. 1805. 21 Dec. Pl. om Naturalforflegningens Salg paa Kongsberg: See Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 1794. 21 Mart. (†) Anhang til Søe. Kr. Art. Brevene: Forandret 05 og nøiere bestemt ved Tillæg 5 Jul. 1805. 1795. 28 Jul. Pl. om Bygninger i Khavns Forstæder &c.: Forandret, i zens. til Bindingsværk, ved Pl. 5 Jul. 1805. 1796. 19 Febr. Befiendtg. om Opløb p. Kongsberg c.: See Rescr., om Sølvværkets Indstilling, 10 Jul. 1805. 17 Maj. Pl. om Posten mellem Christiansund og Molde: Ophævet ved Pl. 6 Jul. 1805. 3 §. 1797. 1 Febr. Told og Cons. Fr.: forandret og nøiere bestemt ved pl. 30 Jan., fr. 20 Sept. og pl. 24 Dec. 1805. cfr. pl. 8 maj og 7 Jun. 1805. 11 Aug. Fr., om Stiftsoverzetterne i Nge, dens 19 §: See Sr., ang. Erecution hos Privilegerede ved Fogderne, 25 Jan. 1805. 17 Nov. Pl. om Skippere, som ei have Sundhedspaffe: Ophævet ved avarant. Fr. 8 Febr. 1805. 1798. 24 Aug. Pl., om Betaling for Liig paa Assistentskirkegaardene, dens 1 §: Sorandret ved Regl. 15 febr. 1805, 4 S 1798. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1798. 14 Sept. Pl., hvorved Fr. 11 Aug. 1797. 26 § udvides til Landstingene i Dmk: See Fr. om Landsoverret terne 25 Jan. 1805. 26 §. - 5 Dec. Bekiendtg. om Greditvæsenet ved Kongsberg: See Refer. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 1799. 12 Jun. Reser. om Indskrænkning i Solvværkets Drift: Sec Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. - 55 14 Jun. Pl. om Bergalmuens Naturalforflegning: See Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 18 Jun. Pl. om Bergarbeidernes Born: See Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 22 Jun. Pl. om Bragernæs Posten: Ophævet ved pl. 26 Jan. 1805. 19 Jul. Brand: Fr. f. Khavn: Ophævet ved Brand: Fr. I 17ov. 1805. 27 Sept. Trykke Fr.: Tsiere bestemt ved pl., om Rygters Indførelse i offentlige Tidender, m. m., 18 Oct. 1805. 6 Dec. pl. om Metalstøbere zc. paa Kongsberg: See Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 6 Dec. Hoverie Fr. dens 7 §: Zoiere bestemt ved pl. 14 Dec. 1805. 21 Dec. Pl. om Posten mellem Christiania og Trondhiem: See Pl. 10 Nov. 1804 og 6 Jul. 1805. 1800. 20 Jun. Pl. om Lotsbetalingen i Norge: See Pl. 11 Jan. - 1805. 7 Jul. Pl. om Nicolai Kirkes Nedlæggelse: See Pl. II Jan. 1805. 14 Nov. Fr. om Qvarantaine Indretningen: Ophævet ved Ovarantaine-Fr. 8 Febr. 1805. 1800. De ved Fer. f. giorte Forandringer. 1800. 18 Dec. Instr. f. Lotserne i Hens. til mistænkte Stibe: Op. hævet ved avarantaine Sr. 8 Febr. 1805. 19 Dec. Sportel Fr. for Dmk: See Fr., om 12 p. c. Sorhøielse, 25 Jan. 1805 og Sr., om Landss overretterne, 25 Jan. 1805. 17 og 20 §. 1801. 18 Jul. Regulat. for Pukværks) See Refer., om Rongs Schichterne og berg Solvværks Indstil - 18 Jul. Regl. f. Scheidningen: ling, 10 Jul. 1805. 28 Aug. Pl., om kandværnet, dens 11 §: Sorandret og noiere bestemt ved pl., om Lando. Tambou rerne, 16 2pr. 1805. 2 Oct. Regl. f. Cathedralskolen i Khavn, dets 36 §: Fors andret ved Fr., om examen artium, 22 Mart. 1805. 1 §. 25 Nov. Pl. om Uvedkommendes Ophold paa Kongsberg: See Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 5 Dec. pl. om Drenge veb Kongsberg Solvværk: See Rescr. om Sølvværkets Indstilling 10 Jul. 1805. 1802. 5 Febr. Pl. om Tinglysning ang. Parceller 2c.: See Sr., om Landsoverretterne, 25 Jan. 1805. 20§ (*). - 4 Aug. Pl. om Brandkorpsets Barkgeseller: See Brands Sr. 1 17ov. 1805. 123 §. 18 Sept. Pl. om Postens Afgangstid fra Christiania til Bras gernæs: Ophævet ved pl. 26 Jan. 1805. 6 Oct. Pl. ang. Assistentskirkegaardene: See Regl. 15 febr. 1805. 8 §. 5 Nov. Pl. om nordamerikanske Stibes Quarantaine: Opa hævet ved varent. Sr. 8 febr. 1805. (*) Og Refer. 3 Jul, 1795. XIV Deel. 1803De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1803. 2 Apr. Pl. ang. Borgensund Poft: Sorandret, i gens. til Afgangsdagene, ved pl. 6 Jul. 1805. - 21 Oct. Fr. om 12 p. c. Forheielse paa Sportler c.: See Sr. 25 Jan. 1805. 1804. 27 Jan. Fr., om Befordringsvæsenet, dens 66 §: See Pl. 21 Dec. 1805. 1 Febr. Pl. om Ufgift af Skibsfragter: 27piere bestemt ved Pl. 21 Dec. 1805. 25 Maj. Fr. ang. Afgift af Bviinsbr. Redskaber: forandret, saavidt Khavn angaaer, ved Fr. 20 Sept. 1805. 15 Jun. Tart for justeret Vægt og Maal: Er bortfaldet ved Tart 29 Mart. 1805 og denne igien ved den senere Tart 31 Jan. 1806. 19 Oct. Pl. ang. Qvarantaine Directionen: See Sr. 8 Febr. 1805. AL Alphabetisk Register Academier: ober Frr. for 1805. B. Lærde; nemlig Khavns Universitet, de ridderlige Academier samt der chirurgis ske Academie. 19 Jul. 1805. 22 Mart. Fr. ang. Examen artium ved Khavns Universitet. l. ang. Oprettelsen af en Direction for Univers fitetet og de lærde Skoler i Danmark og Rorge. 13 Sept. Jnstruction for den Kgl. Direction for Universe tetet og de lærde Skoler. Anmeldelse af fordulgre eller feqvestrerede Midler. 1805. 16 Apr. l., hvorved befales Anmeldelse af de Midler og Effecter, som tilhøre afdøde Amtsforvalter for Roeskilde Amt C. H. Kierulff og ikke af Bedkommende allerede ere angione, famt tillige indskiærpes Fr. 30 Jan. 1793. 2 og 4 S, hvors efter til Kgl. Oppeborselsvetiente i Dmk ikke maae betales fatter eller Afgifter før Forfaldss tiden, samt Oppeborselsbetienternes Qvitterine ger for betalte Skatter og Afgifter skal meddeles iQvitteringsbøgerne, og ei paa lose Sedier. 5 2 Arv Alphab. Register over Frr. f. 1805. Arv og Stifte. 1805. 13 Apr. 1. at Amtmanden over Frideriksborg Amt fra 1 Maj 1805 overtager Bestyrelsen af Kiøbstæders ne Helsingser, Slangerup, Friderikssund og Hillerød, samt at Stifteforvaltningen i bemeldte Amt fra samme Tid skal overdrages til de ved Fommende Rettens Betiente. 19 Apr. l. ang. Stifternes Forvaltning efter de under Landmilitair-Etaten i Danmark henhørende Per. foner, m. v. 5 Jul. Pl. om Overformyndernes Administrations, Gebyr. 18 Oct. 1. ang. Stifteforvaltningens Overdragelse i Ringkiebings Amt. Auctioner. 1805. 19 Apr. 1. ang Stifternes Forvaltning efter de under Landmilitair-Staten i Danmark benhørende Per foner, m. v. (1752 Fr. 16 Jun. anmærkes, som ugieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1805. 28 Jan. Bl. om Forhold med Druknedes Liig. 15 Febr. Reglem. ang. hvorledes i Fremtiden skal forhol des ved Kirkegaardene udenfor Khavns Nørreport. 15 Febr. Jnr. for Graverne ved Kirkegaardene udenfor Khavns Rorreport. 1805. 1805. 22 Febr. r. for Danmark og Norge, fom forbyder nye Gravsteders Indretning i Kirkerne, og foreftris ver de Bilkaar, under hvilke de nu værende Eien doms Begravelser maae afbenyttes 11 Mart. Pl. om gilladelse til at indgaae paa Kirkegaardene. 13 Nov. Pl. om Hofbedemandens og de øvrige Bedes mænds Rettigheder. Bergværker. 10 Jul. Refer. til Overbergamtet paa Kongsberg, ang. Soloværkets Indstilling. og Brandforanstaltninger; nemlig Brand Vandvæsenet, Brand Assurancer, fame An ordninger mod stiødesløs Omgang med Ild og Lys. I Nov. Fr. ang. Brandvæsenet i Khavn. I Cap.) Alphab. Register over Frr. f. 475 I Cap.) Almindelige Forsigtigheds Regler til at forekomme Ildebrand. II) Om Sproiter og Brands redskaber. III.) Om Brandcorpset og Stadens Ind- 99 deling i 6 Districter i Henseende til Brandvæsenet. IV.) Om Ovinnet med de offentlige og private Brand redskaber, samt om Monsringer og velfer. V.) Om Orden og Bedkommendes pligter i Ilosvaades Tilfælde. VI) Om Brandcorpset i Særdeleshed. VII) Om Rettergangsmaaden i Sager Brandvafenet ved kommende. VIII.) Om Belonninger for udvist Flid i Ildsvaades Tilfælde, og om Straffe for Skiodesleshed og adskillige andre Forbrydelser, som, i lige ilgfælde, imod Brand Anordningen beganes. 1805. 22 Nov. 200 1. ang. Reberbanerne udenfor Khavns Porte. 16 Dec. pl. om Befrielfe for Brandcorpsets Personale for borgerlig militair Tieneste. (1799 Fr. 19 Jul. og 1802 Pl. 4 Aug. anmærkes, som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1805. 17 Maj. Fr. ang. de fra Soe-Kaart-Archivet udgivne Ta beller over Mile Distancerne i de norske Lotsfars vande, samt disse Tabellers Trykning og Salg. 5 Jul. Pl., hvorved Salg og Uddeling af Hans Nielsen Hauges Skrifter forbydes. 3-805. 18 Oct. 1. ang. Forbud mod Rogters Indførelse i of fentlige Tidender og Kalholdelse af Bifer, Beger, Almanakker m. v. ved Udraab paa Gaden. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 8 Mai. Pl. om Consumtionsfrihed for Rom eg Arrak. 20 Sept. Fr. om Confumtionsafgifterne ved Dibrygning og Brændevinsbrænding i Khavn. Delinqventer og Delinqventsager. 1805. 19 Apr. Pl., f. Danmark og Norge, ang. hvorledes med Udlændinge, som hendommes til offentligt Arbeide, skal forholdes, naar diffes Strafferid er udløben. 31 Maj. Fr. ang. Delinquent Sagers Indftevning til Lands og Stifts Overretterne i Danmark, More ge on Island. (1798 Pl. 14 Sept. anmærkes, som ugieldende). $24 3 Egte: Alphab. Register over frr. f. 1805. Egteskab, Forældre og Børn. 1805. 28 Oct. Pl. ang. i hvilke Tilfælde Modre til uægte Born fan vente den Opdragelseshielp, som tilfommer dem hos diffes Fædre, inddreven ved Øvrighe dens Foranstaltning. Fabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. 1805. 26 Jul. Pl. at Smedene i Siellands Stift, Lolland, Langeland og Falster, maae forfærdige Hee Leer og Stiære Knive, uden dertil, efter Pl. 27 Apr. 1791, at erhverve Privilegier. Fremmede. 1805. 19 Apr. 1., for Danmark og Norge, angaaende: Hoore ledes med Ublændinge, som hendammes til of fentligt Arbeide, skal forholdes, naar disses Strafs fetid er udløben. 28 Jun. 1. at fremmede Seils, Flags og Compasmagere, som i Danmark og Norge vil nedsætte sig, "fal aflægge Prove paa deres Duelighed i Compass mager Konsten. Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 1805. 19 Jul. Pl. om Attester af Nicolai Kirkebøger. 1805. B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 9 Nov. Pl. om Erlæggelse af Præste, og Degnepenge af de jødiske Familier i Helligaeiftes Sogn. Gield. Joland. (1685 Fr. 3 Jan. anmærkes, som ugieldende). (1802 Pl. 5 Febr. anmærkes, som ugieldende). 1805. 31 Maj. Fr. ang. Delinquentfagers Indstevning til Lands og Stifts Overretterne i Danmark, Norge og Island. Js= Alphab. Register over Frr. f. Jøder. 1805. 9 Nov. pl. om Erlæggelse af Præste og Degne-Penge af de jødiske Familier i Helliggeistes Sogn. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1805. 11 Jan. Pl. om Fordelingen af det nedlagte Nicolai Sogn. 15 Febr. Regt. aug. hvorledes i Fremtiden skal forholdes daved Kirkegaardene udenfor Khavns Nørrevort. 15 Febr. Jnfir. for Graverne ved Kirkegaardene udenfor Khavns Rorreport. 22 Febr. Kr., f. Danmark og Norge, fom forbyder nye Gravsteders Indretning i Kirkerne, og foreskris ver de Bilkaar, under hvilke de nuværende Eien doms Begravelser maae afbenyttes. 11 Mart. Pl. om Tilladelse at indgaae paa Stirkegaardene. 2001 (1685 Fr. 3 Jan. og 1800 pl. 7 Jul. anmær kes, som ugieldende). Riøb og Salg. (1802 Pl. 5 Febr. anmærkes, som ugieldende). Riøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere samt Byens tilliggende Eiendomme. 1805. 11 Mart. Pl. om Borgerskabets Forpligtelse at hielpe ved Fæstningsgravenes Opiisning. 805. 30 Aug. Fr. ang. Ølbrygningen i Khavn. 27 Sept. Pl. ang. Bestemmelse af Benævnelsen: Tracteur. 16 Dec. 1. om Befrielse for Brandcorpsets Personale for borgerlig militair Tieneste. B. Dens Gader, Pladse, huse og Syg ninger, samt Renovation og Broelæg ning. 11 Jan. 1. om Fordelingen af det nedlagte Nicolai Sogn. 27 Mart. Pl. om Renovationsskattens Forheielse. 55 4 1805. Alphab. Register over Frr. f. 1805. 5 Jul. Pl. om Bygninger i Forstæderne udenfor Khavn og paa Stadens Grand udenfor Portene. 22 Nov. 1. ang. Reberbanerne udenfor Khavns Porte. (1685 Sr. 3 Jan. anmærkes, som ugieldende). Risbstederne, deres Magistrat og Borgerskab og tilhørende Jorder. 1805. 11 Mart. Bi. om Borgerskabets Forpligtelse at hielpe veb Kæstnings-Gravenes Opiisning. 13 Apr. 1. at Amtmanden over Frideriksborg Amt fra I Maj 1805 overtager Bestyrelsen af Kiebsteder. ne: Helsingser, Slangerup, Friberikssund og Hillerød, famt at Stifteforvaltningen i bemeldte Amt fra famme Tid skal overdrages til de ved kommende Rettens-Betiente. Kongen og det Kongelige Huus. 3805. 7 Dec. Pl. om Instrumental Musik formedelft Arveprindsens Ded. 24 Dec. Pl. om Arveprinds Frideriks Liigprocession. Land Militair: Etaten. 1805 11 Mart. l. cm Borgerskabets Forpligtelse at hielpe ved Fæstningsgravenes Opiisning. 19 Apr. l. ang. Stifternes Forvaltning efter de under Landmilitair-Etaten i Danmark henhørende Per foner, m. v. 25 Jun. Pl. ang. Værnetinget for de fra Danmark afgi vende Nationale i deres Garnisons Tienestetid. 21 Dec. pl. at Poftfartene, som fere Fremmede eller Reis fende fra og til et Sted, hvor der er Fæstning og Bagter udsatte for Portene, kal holde stille for første Bagt og tilfiendegive, hvem de Reisen- De ere. 30 (1785. Sr. 13 Maj anmærkes, som gieldende). Land: Militien A. Samt Mandskaber paa Godserne i Danmark. 1805. 16 Apr. l., fom indeholder adskillige nærmere Bestem meifer i Henseende til Landeværns Tambourernes Uoskrivning og Tienestetid. 1805. Alphab. Register over Srr. f. 1805. 25 Jun. $1. ang. Bernetinget for de fra Danmark afgi vende Nationale i deres Garnisons.Tienestetid. 4 Jul. V. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landfoldaterne i Dmt for Aaret 1804 00 til Landes værustambourerne for 1803 og 1804 forudsviis uds betalte Marschpenge. (1785 Sr. 13 Maj, om Landrekruterne, ans mærkes, som gieldende): Landvæsenet, Proprietairer og Bønder A. J Danmark. 1805. 14 Dec. pl. ang. en nærmere Forklaring af den 7 § i Ho maverie Fr. for Danmark 6 Dec. 1799. 1805. (1802 Pl. 5 Sebr. anmærkes, fom ugieldende). Laug og Haandværker A. J Almindelighed. (1802 Pl. 4 Aug. anmærkes, fom ugieldende). B. J Særdeleshed. 170. 7. Bryggere. 7 Jan. Pl. om Forboielse paa Oltarten. 30 Aug. r. ang. Dibrygningen i bavit. (1743 Convention 25 Jan. og 1755 St. 13 Jun. samt Extract 24 17ov. anmærkes, som

  1. gieidende).

170. 40. Reebslagere. 1805. 22 Nov. Pl. ang. Reberbanerne udenfor Khavns Porte. No. 43. Seil, Flag og Compasmagere. 1805. 28 Jun. l. at fremmede Seils, Flag og Compasmagere, som i Danmark og Norge vil nedsætte sig, $ 5 stal Alphab. Register over Srr. f. 1805. skal aflægge Breve paa deres Duelighed i Com. pasmagerkonsten. No. 50. Smede. 1805. 26 Jul. 1. at Smedene i Siellands Stift, Lolland, Lan geland og Falfter, maae forfærdige Heer leer og 1805. Skære:Knive, uden dertil, efter Pl. 27 Apr. 1791, at erhverve Privilegier. 170. 61. Vognmænd. 24 Jun. V. om Forheiclse for Natterenovationens udførsel. 28 Ort. Pl. ang. det samme. 21 Dec. 1. at Poftfarlene, som føre Fremmede eller Reifende fra og til et Sted, hvor der er Fæst ning og Bagter udfatte for Portene, skal holde ftille for første Bagt, og tilkiendegive, hvem de Reifenoe ere. Løsagtighed. 1805. 28 Oct. pl. ang. i hvilke Tilfælde Medre til uægte Born. fan vente den Opdragelseshielp, som tilkommer dem hos diffes Fædre, inddreven ved Øvrighe dens Foranstaltning. Maal og Vægt samt Vragning. 1805. 4 Mart. Pl. om Betaling for Maaling af Steenful og - Salt. havn. 29 Mart. (+) Tart, hvorefter justeret Bægt og Maal udsælges og Justeringen betales ved Juicerkammeret i (1804 Capt 15 Jun. anmærkes, som ugiel dende). Medicinal Desenet. 1805. 28 Jan. Bl. om Forhold med Druknedes Liig. r9 Apr. pl. ang. adskillige til Baccinationens Udbredelse figtende Foranstaltninger. 1805. Alphab. Register over Frr. f. 481 1805. 14 Jun. Fr., hvorved en nye Pharmacopoea danica bea sefales indført til Brug i Danmark og Norge. (1772 Sr. 16 Jul. anmærkes, som ugieldende). Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1805. 8 Febr. Fr. ang. Quarantaine Basenet i Danmark og Norge. I Mart. Inftrup for Lotferne i Danmark og Norge, be treffende deres Forhold ved Stibe, som ere miss tanfte for fmitfom Syge. 15 Maj. l. at danske Skippere, som affeile fra nordame ricanske Havne til Europa, skal forsyne fig med Sundheds Attester fra den danske Consul eller Bice Conful paa Afladningsstedet. (1771 Sr. 13 Jun; Anordn. 28 Oct. og vas rant. Regl. 19 Dec.; 1772 Pl. 24 Dec.; 1782 Pl. 17 Jul. 1797 Pl. 17 17ov.; 1800 Fr. 14 Nov. og Instr. 18 Dec. famt 1802 Ph 5 17ov. anmærkes, som ugieldende). Politiens Beriente og Behandling i Almindes lighed. 1805. I Nov. l. ang. hvilke Øvrighedspersoner det tilkommer at udslæde Reisepaffe. Postvæsenet. .8082 1805. 26 Jan. Pi. at Brevposten skal gaae 2de Gange om ugen imellem Christiania og Kongsberg. - 11 Febr. 30 Mart. 1. at en Post skal anlægges imellem Frideriks værk og Frideriksborg, samt om en Forandring i Postens Gang imellem fiofibenævnte Sted og Hirschholm. 1. ang. en Postes Anlæggelse imellem Sondres og Nordre Sundmeer i Romsdals Amt. 6 Jul. Pl. at Brevposten skal gaae 2de Gange om ugen i den vesterlandske Posttour, og i Posttouren mel lem Chriftiania og Bergen, og mellem Tronhiem og Borgenfund. a1 Dec. 1. at Postkarlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til et Sted, hvor der er Fæst- ning Alphab. Register over Frr. f. Do ning og Bagter udfatte for Portene, skal holde stille for første Bagt og tilkiendegive, hvem de Reisende ere. (1796 pl. 17 Maj; 1799 PI. 22 Jun. og 21 Dec. famt 1802 Pl. 18 Sept. anmærkes, som ugieldende). Privilegerede Personer. 1805. 25 Jan. Fr. at Execution af Domme hos abelige og pris vilegerede Personer i Norge herefter bør stee ved Fogderne. Reisende samt Friskyds og Kongereiser. 1805. 1 Nov. Pl. ang hvilke Øvrighedspersoner det tilkommer at udstade Reisepasse. 1805. 21 Dec. 1. at Postkarlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til et Sted, hvor der er Fastning og Baater udfatte for Portene, skal holde stille for første Bagt og tilfiendegive, hvem de Reisende ere. Religionen samt Secter og fremmede Reli gioner. 5 Jul. Pl., hvorved Salg og Uddeling af Hans Nielsen Hauges Skrifter forbydes. Rentekammeret, famt Kongl. Regnskabsbetien te og Skatters Oppebørsel i Almindelighed. 1805. 16 Apr. Pl., hvorved befales Anmeldelse af de Midler og Effecter, som tilbere afdøde Amtsforvalter for Roeskilde Amt C. H. Kierulff og ikke af Bede fommende allerede ere angivne, famt tillige indfierpes Kr. 30 Jan. 1793. 2 og 4 S, hvorefter til Kgl. Oppeberfelsbetiente i Dmt ikke maae be tales Skatter eller Afgifter for Forfaldstiden, famt Oppebørselsbetienternes Qvitteringer for betale Alphab. Register over Frr. f. 483 Retten betalte Skatter og Afgifter skal meddeles i Quit teringebøgerne og ei paa lose Sedler. A. Dens Personer og Behandling. 1805. 25 Jan. Fr., hvorved der i Danmark beffiffes Sands, overretter i Landstingenes og Raadstueretternes Sted. I Cap.) Ang. Lands-Overretters Stiftelse i Dans mark i Landstingenes eg Raadstueretternes Sted. II.) Ang. Landsoverretternes Birkekreds, og hvilke de Gas ger ere, ber Kulle here under diffe Domstoles Afgies relse. III.) Ang Kald og Barsel til Landsoverrete terne, samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Dom stole. 25 Jan. Fr. at Execution af Domme hos adelige og pris vilegerede Personer i Norge herefter bør skee ved Kogderne. 31 Maj. r. ang. Delinquentsagers Indstevning til Lands og Stiftsoverretterne i Danmark, Norge og Island. 25 Jun. l. ang. Bærnetinget for de fra Danmark afgis vende Nationale i deres Garnisons-Tienestetid. 6 Sept. Fr., bvorved D. 2. 1-6-18 og Fr. 10 Apr. 1750 nærmere bestemmes. (1798 pl. 14 Sept. og 1802. pl. 5 febr. an mærkes, som ugieldende). B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1805. 25 Jan. Kr. ana. Korhaielse af 12 Procent paa de Sports ler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmændene ved Underretterne i Dik og Nge. Statter og Paabud D. Havre, hoe og Balm Leverance t Dmt til Armeen. 1865. 13 Apr. Pl. ang. Nepartitionen af den ertraordinaire Bekost ning paa den efter Sr. 28 Jul. 1784 anfaffeye out rage til de i Dmk indquarterede Cavallerie og andre ReAlphab. Register over Frr. f. 1805. Regimenter og Corpser for det Aar fra 26 Oct, 1804 til Marsdagen 1805. E. Rornskatten i Dmt. 4 Mai. Pl. ang. Repartitionen af Befestningerne paa de til Kgl. Tieneste for 1805 fornødne Kornvarers Anskaffelse. 1 Nov. Fr. om en ertraordinair Havre og Byg Leverance af Alger og Engs Hartkorn i Dik, for Betaling, til Kgl. Tieneste. H. Andre, meest extraordinaire, Starter i Dmt. 1805. 25 Jan. Fr. ang. Forhsielse af 125 procent paa de Sporte ler og Gebyrer, fom ere tillagte Embedsmæn. dene ved Underretterne i Dmk og Nge. - 21 Dec. l. at de Skippere, fom, Folge Pl. 1 Febr. 1804, al giore Rigtighed for den paabudne Af gift af Sfibsfragter ved Udgaaende, skal forsyne fig ved Coldstedet med en tryft Qvittering, hvile ken de under 5 Roirs Mulet ffal aflevere til Confulen i den Havn, hvor de losse. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Norge. 1805. 25 Jan. Fr. ang. Forhoielse af 12 Procent paa de Sports ler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmæn dene ved Underretterne i Dinf og Norge. 21 Dec. 1. at de Skippere, som, i Folge Pl. 1 Febr. 1804, ffal giare Rigtighed for den paabudne Afgift af Sfibsfragter ved Udgaaende, skal forsyne fig ved Coldstedet med en trykt Qvittering, hvil fen de under 5 Roirs Mulct skal aflevere til Confulen i den Havn, hvor de losse. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1805. 22 Mart. Pl., hvorved Fr. 11 Maj 1775, ang. Skolevæ fenet, i nogle Dele forandres og nærmere bes stemmes. 19 Jul. Pl. ang. Oprettelsen af en Direction for Univer fitetet og de lærde Skoler i Dmk og Nge. 13 Sept. Jafir. for den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Stoler. Skov: Alphab. Register over Frr. f. Skovvæsenet A. J Danmark. 485 1805. 27 Sept. r. om Skovenes Udskiftning, Bedligeholdelse og Fredning i Danmark. I Cap.) Om Stovenes Udstiftning. Skovenes Bedligeholdelse og Fredning. Søefarende. II.) Om 1805. 11 Jan. Pl. ang. de norffe Lotsers Betaling for forrettet Lotstieneste, m. v. 17 Jan. 1. ang. en Soetondes med Bageres Udlægning ved Indfeilingen til Ulfshale-Lobet ved Ny-Ord. 21 Febr. 1. ang. Bageres Udlægning i Kattegattet og ved Dragee Conde. I Mart. Instrny for Lotferne i Dmk og Mge, betreffende deres Forhold ved Stibe, som ere mistænkte for fmitsom Syge. 19 Apr. l., fom nærmere bestemmer den 7 i Kr. 19 Maj 1763 i Henseende til fremmede Skibes og Fartsiers Lotspligtighed i Norge. 15 Maj. 1. at danske Skippere, som afseile fra nordame ricanske Havne til Europa, stai forsyne sig med Sundheds Attester fra den danske Conful eller Vice Consul paa Afladningsstedet. 24 Jul. 17 Maj. Fr. ang. de fra Soe Kaart Archivet udgivne Tabeller over Milediftancerne i de norske Lotsfars vande, samt diffe Tabellers Trykning og Salg. 1. om 2de svenske Krydsere. 24 Aug. (†) Befiendtg. ang et Lampefyr paa Christiansse. 21 Dec. 1. at de Skippere, fom, i Folge Pl. 1 Febr. 1804, fal giore Rigtighed for den paabudne Afs gift af fibsfragter ved Udgaaende, skal forsyne fig ved Toldstedet med en trykt Qvittering, hvile fen de, under 5 Roirs Mulct, skal aflevere til Confulen i den Havn, hvor de lose. (1771 Anord. 28 Oct.; 1797 pl. 17 17ov.; 1800 Fr. 14 Lov. og Instr. 18 Dec. samt 1802 Pl. 5 Lev. anmærkes, som ugieldende). Søe: Militair: Etaten. 1805. 17 Maj, Pl. ang. Straffen for dem iblandt Sse Etotens Mandskab ved Divisionerne og Toihuus:Compag niet, som ere forsømmelige i Tienesten. 1805. Alphab. Register over Frr. f. 1805. 5 Jul. (†) Tillæg til Anhanget til Sse-Krigs-Art. Bres vene, betr. negle Forandringer og notere Bestems melser i Adn. 21 Mart. 1794 ang. Ceremonieues ved Sse-Staten. Toldvæsenet A. J Almindelighed. 1805. 30 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ved Cold og Conf. Fr. 1 Febr. 1797.

  • 805.

1805. 20 Sept. Fr. om Confumtionsafgifterne ved Øfbrygning og Brændevinsbrænding i Khavn. 24 Dec. 1. indeholdende nærmere Bestemmelser ved Tolt og Cons. Fr. Febr. 1797. B. J Særdeleshed, neml. Tolden af ind: og udgaaende Varer m. v. til Tariffen henhørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 7 Jun. Pl. cm Told af Musseliner. Deie. 6 Jun. Pl., f. Danmark, ang. de fuldførte nye Hoveds landeveies Inddeling til bestandig Bedligeholdelse. 4 Jul. W. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveies famt Broers og Steenslufers Anlæg i Dmk. m. v. forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1804. Vertshuse og Rrohold samt Brændeviine brænden. 1805. 27 Sept. l. ang. Bestemmelse af Benævnelsen: Tracteur. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XIV Deels 3die Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1806. Kiøbenhavn, 1807. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen.. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIV Deel (1804–1808).pdf/493 Christian VII Forordninger for 1806. 1806. Naadstue-pl. (Refol. 13 Dec. 1805, bekiendt 3 Jan. giort Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 24 f. M.) at det skal være de Barbeersvende, som nu stane ved det borgerlige Artilleriekorps, eller for Fremtiden indgaae under samme, og som hidtil, uden at have underkastet sig ben ved Fr. 22 Jun. 1785 befalede chirurgiske pas men, have afgivet sig med at aarelade, udtrække Tænder og sætte Klysteer, uformeent, at ernære sig ved at barbere og sætte Rlysteer, men at det derimod forbydes aldeles saavel nu værende som tilkommende Barbeerspende ved bemeldte Korps at aarelade og udtrække Tænder, forinden de af det Kgl. chirurgiske Academie ere bes fundne duelige dertil, og herom have erhvervet sig Acas demiets Vidnesbyrd. p. 222. Kanzeley-Pat. betr. die Errichtung förmlicher Con: 4 Jan.. tracte, bey dem Verkaufe adelicher Güther, f. Schleswig u. Holstein. p. 3. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 6 Jan. 5 Nov. 1805) at Interessenterne i Bager og adskillige andre Lauge, samt Srimestere 2c., som drive disse Pros fessioner ved Hielp af Svende, skal hver Gang anmelde Sia beres Pl. om Svendes Anmeld. f. Oldermanden. 6 Jan, deres Antagelse eller Afskedigelse for Oldermanden. P. 223. Gr. Eftersom Oldermanden for Bagerlauget i Khavn har andraget, at han anseer det nødvendigt, saavel til Ordens Vedligeholdelse ved den for Svendene befalede Klasse Inddeling, som i andre Tilfælde, at Laugets Interessentere bleve paalagte at anmelde, naar de stifte Svende; og det derhos af de Erklæringer, som Magistras ten har indhentet fra samtlige Lauge, er bragt i Erfaring, at flere Lange ikke alene attraae en lige Foranstaltning, men endog ønske samme udvidet til borgerlige Artillerister, 07 Frimestere og alle andre, som have Tilladelse at holde Svende; saa bliver (saavel i Betragtning heraf, som hvad 2 Jan. Magistraten i sin berover afgivne Betenkning har puttet, famt i Analogie af Fr. 21 Mart. 1800. 3 §. 2 Afd.) folgende fastsat: Interessenterne i Bager, Taalemagers, Gars vers, Guldsmed, Seltbereder, Giørtler, Snedker, Reebslager, Stolemager, Bogbinder, Blytækker, Bundtmager, Parykmager, Uhrmager, Skræders, Maler, Robbersmed- og Væver-Langene, samt de, der enten som Frimestere, borgerlige Artillerister eller i Følge speciel Tilladelse brive en af diffe Profes fioner ved Zielp af Svende, skal være pligtige, at anmelde for Oldermanden hver Gang de antage eller afskedige Svende, under Mulet af 2 Rdlr til Khavns Fattigvæsen for hver Svend Vedkommende efterlade at anmelde for Oldermanden. N. Kammer-Pl. (Refol. 3 Jan.) ang. Til læg og forandring i den 26 § af Sr., om Jordfælledskabets Ophævelse i Danmark, 23 Apr. 1781. p. 3. Gr. I Følge den Bestemmelse i Fr. om Jordfælled fabets Ophævelse i Danmark 23 Apr, 1781, 26 §, hvor- efter Pl. ang. beneficerede Gaarde. 491. 1806. Da efter en Fæster eller Beboer af en Anner, Mensal eller 7 Jan. anden beneficeret Gaard, der ikke faälebes, som Præste gaarde, Degneboeliger og andre beneficerede Embedsmænds Boepæle, bruges og beboes af Beneficiario selv, fal. naar Han bestrider Bekostningen paa dens Udskiftning og videre Forbedring, meddeles Arvefæste paa Gaarden imod en billig Indfæstning, kan Fæsteren eller Beboeren ved Arvefæstets Meddelelse ikke paalægges af Gaarden at svare en Heiere Afgift, end han forhen af samme har erfagt. Beneficiarius saaledes i dette Tilfælde for bestandigen mister en forøget Indtægt af Gaarden, som han mues ligen under andre Omstændigheder kunde gjore Fordring paa, og Hovedaarsagen til forberørte Bestemmelse var, at opmuntre til Jordfælledskabs Ophævelse, men en saa stor Opmuntring efter de heldige Fremskridt, denne Sag i den senere Tid har haft, ikke længere anfees nødven dig, faa hat Kongen taget under Overveielse, hvorledes bemeldte Bestemmelse kunde til Folge for Fremtiden gives en passende Forandring, og i faa Henseende refolveret faaledes: Den Bestemmelse i Fr., om Jordfælledskabets Ophævelse i Danmark, 23 Apr. 1781. 26 §, hvorefter en Fæster eller Beboer af en Anner, Mensal eller anden beneficeret Gaard, der ikke faaledes, som Præstegaarde, Degneboeliger og andre beneficerede Embedsmænds Boes pæle, bruges og beboes af Beneficiario selv, seal, naar han bestrider Bekostningen paa dens Udskiftning og videre Forbedring, meddeles Arvefæste paa Gaarden imod en billig Indfæstning, som af Amtmanden og Landvæsens-Commisfairerne bestemmes og af enhver tiltrædende nye Beboer bliver at erlægge, gives herved følgende Tillæg og for andring, nemlig: at den Fæster eller Beboer, som i Fremtiden bekofter en saadan beneficeret Gaards Udskiftning og videre Forbedring, og desaarsag, i Folge ovendod

Sig meldte Pl. ang. beneficerede Gaarde. 7 Jan. meldte Bestemmelse, meddeles Arvefæste paa Gaarden, fkal da, foruden den befalede Indfæstning, istedenfor den Jordebogs-Afgift, som af Gaarden til den Tid har været erlagt, deraf svare en saadan haiere aarlig Afgift, som Gaarden, efter Amtmandens og Landvæsens-Commissai rernes Skjønnende, samt Rentekammerets Kjendelse, kan taale at udrede; i hvilken Afgift, faafremt Beneficias rius, der i saa Henseende har frit Valg, ikke erstatter Fæsteren eller Beboeren Bekostningen paa Gaardens Udstiftning og videre Forbedring, skal finde et forholdsmæssigt Afslag Sted, der dog i intet Tilfælde bør overs flige 4 rocent af bemeldte Bekostnings Beløb. I det Tilfælde, at Beneficiarius gotgior gæsteren eller Bes boeren oftmeldte Bekostning, forstaaes det af sig selv, at der bliver at forholde efter den 2den Punkt i 26 § af Sr 23 Apr. 1781, i Henseende, til hvorvidt og paa hvad Maade Beneficiario eller hans Arvinger herfor kan tilkomme Erstatning af hans Eftermand i Embedet. De Jas ftere eller Beboere, der, ved i den forløbne Tid at have bestriot Bekostningerne paa flige beneficerede Gaardes Udskiftning og videre Forbedring, allerede have erhvervet fig Rettighed til, men endnu ikke erholdt Arvefæste, bør derom melde sig inden Junii Maaneds Udgang 1806, naar de vil vente at erholde Arvefæste under de Betingelser, som ved Fr. 23 Apr. 1781. 26 § vare bestemte, hvorimod de af disse Fæstere eller Beboere, som ikke inden fornævnte Tid melde sig om Arvefeeste, mane underkaste sig de ved denne Resolution fastsatte forandrede Bestemmelser. 13 Jan. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 6 Dec. 1805) at Interessenterne i det store Vognmandslaug i Khavn maae, indtil October Maaneds udgang 1806, nyde en Forhøielse i Tarten for Gadekiørselen, saaledes at de, for ethvert læs, mane lade sig betale mere, end ved Pl. ang. Tart for Gadekiersel. ved Tart 14 Sept. 1767 er fastsat; dog at Beregningen 13 Jan. affattes saaledes, at hvad der udgier Skill. eller derover indtil en Skilling, betales som en heel, og hvad der er under Skill. bortfalder p. 224. Raadstue:Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 6 Dec. 17 Jan. 1805) at Kongen har tilstaaet Interessenterne i Mollerlauget i Khavn en saadan Forhøielse i Malerlønnen, at de indtil udgangen af 1806 maae lade sig betale for Hver Tonde Hvede, som males groft, 20 Sfill., og for Hver Tonde Rug, som sigtes, 36 Skill.; men at det i Henseende til Tarten for Rug, som mates groft, skal have sit Forblivende ved de Bestemmelser, som indeholdes i Laugs-Art. 15 Jan. 1684. p. 225. Circular-Berfüg. weg. des Verfahrens zur Bewirkung 21 Jan. der Vorschußweise aus Kgl. Kasse auszuzahlenden Vergü tungsgelder für die beqvartirten Districte (f. Schleswig). p. 183. Cancellie-Pl. (Refol. 17 Jan.), hvorved 24 Jan. bekiendtgiores, at ligesom Kongen under 4 Jun. 1770 har forbuden at indføre i den altonaiske Mercur nogen Efterretning, som maatte angaae fremmede Lotterier, saaledes forbydes det ogsaa, at indføre fremmede Lotterie Planer, enten in extenfo eller i Udtog, i de øvrige indenlandske offentlige Tidender, periodiske Blade og Journaler; under Mulet af 50 Role til Stedets Fattig Kasse. p. 6. (†) Taxa feu Pretium tam simplicium 28 Jan, qvam compositorum juxta Pharmacopoeam Danicam. 3: Medicinal-Tart, hvorefter Apothekerne i Danmark og Norge skal sælge de i Pharmacopoea Danica anførte simplicia og composita. Efter Kgl. Befaling udgiven af det Kgl. medicinsk-chirurgiske Sundheds-Collegio i Khavn. Khn 1806. 4to. Ji4 Liges 28 Jan Medicinaltart. Ligesom det gl. medicins chirurgiske Sundheds-Collegium i Khavn har for kort tid siden udgivet en nye Pharmacopoea danica, som ved Fr. 14 Jun. 1805 er befac let indført til Brug i Danmark og Norge, faa fremkommer ogsaa nu herved den i Fortalen til fornævnte Pharmacopoea ommeldte medicinals Tart, saaledes indrettet: at Apothekerne i Kiøbstæderne, baade i Dmk og Norge, kan sælge Medicamenterne for de i benævnte Tart fastsatte Prifer, ej alene uden deres Skade, men endog med en saa passende fordeel, at de derved kan være i Stand til at holde deres Officiner i god og forsvarlig Stand, fornemmeligen naar de, som de bor, forskrive deres Materialier fra de behørige Steder. Denne Tart har Kongen ved Res fol. 3 Jan. 1806 bifaldet. End videre har Han, under famme Date, refolveret: At Sundheds-Collegium aars lig skal ved Tovember Maanede Udgang bestemme, hvad Sorandring der efter Omstændighederne bør giores i den anordnede Medicinal-Tart for enkelte raae Materialier eller Simplicia, faavel i Khavn som for de andre Apothekere i Begge Rigerne, og at til den Ende Provindsernes Apothekere skal henvende sig til Sundheds-Collegiet med Bes giering derom forend Udgangen af October Maaneb; hvorefter de saaledes af Sundheds-Collegio giorte Forans bringer skal indsendes til Cancelliet, for derefter at blive meddeelte samtlige Oversvrigheder til videre Bekiendtgiørelse for Vedkommende; samt at naar de beskikkede Physici eller Provincial Districts Læger forlange: at et eller andet Medicament, fimplex eller compofitum, uben for dem, der i Pharmacopoea Danica ere anforte at skulle forefindes i ethvert Apothek, i Kiøbstæderne uden for Kiebenhavn, skulde der holdes eller forfærdiges, skat Apothekerne uden Bægring anskaffe eller tilveiebringe famme. Fr. Fr. om Hielp til Bendeeg. Drift. 1-2 §. Fr. ang. Hielp, som i Danmark bør gi 31 Jan ves til de Bøndergaarde, hvis Drift ved Hunsbons dens Fraværelse gjøres vanskelig, og til det ovarbeis des Forrettelse, som kunde blive uoverkommeligt, maar Landsoldaterne i overordentlige Tilfælde indkaldes til Regimenterne. Cancell. p. 6. C Gr. Da det, naar Landsoldaterne i Danmark i overe ordentlige Tilfælde indkaldes til Regimenterne, kan indtræffe, deels at endeel Bøndergaardes Drift imidlertid ded Huusbondens Fraværelse gieres vanskelig, og deels at de hoveriepligtige Bonder ikke kan bestride alt dem panliggende ovarbeide, og det derhos er billigt, at de øvrige Landboere i stige Tilfælde, uden Bekostning for hine til Kgl. Tieneste fra deres Hjem og det sædvanlige Arbeide bortkaldte Landboere, udrede Hielp til bemeldte Gaardes Drift og Hovarbeides Forrettelse; saa har Kongen fundet fornødent ved denne Anordning at foreskrive, hvorledes herefter i saa Henseende skal forholdes. 1.) Naar Landfoldaterne i Danmark ere indkaldte sil Regimenterne i overordentlige Tilfælde (nemlig: hver Gang de, efter de 2de første Aars Udleb, i hvilke de, efter Fr. 11 Jun. 1802. 3 §, ffal gigre bestandig Tieneste ved Regimenterne, indkaldes til Tieneste uden for de aarlige 28 Ererceerdage), skal de Bøndergaarde, som ved faadan Leilighed maatte savne deres Eiere eller Fæstere, og derved fornødne Hænder til deres Drift, kommes til Hielp af de øvrige Gaarde i 2yen eller Sognet aiden Betaling saaledes, at hine Gaardes Jorder kan vorde ligesaa got drevne, som de øvrige Gaarde i Byen eller Sognet. 2.) Ligesaa skal de Gaarde og Huse, hvoraf forrettes Hoverie, og som i ovenmeldte Anledning maatte favne deres Fæstere, ved det Hovarbeide, som de ere pligtige at forrette, uden Betaling kommes til hielp af Gods 315 Fr. om Hielp til Benderg. Drift. 2-5 §. 31 Jan. Godsets øvrige hoveriegiórende Beboere; dog at Jorddrotten med disse tager forholdsmæssig Deel i Arbeis det, forsaavidt nogen Deel af Hoveriets Bestridelse, i Følge Forening eller Bestemmelse, maatte paaligge ham. 3.) Det skal paaligge Jordegodseierne paa de sam lede Godser, men Sognefogden med tvende tiltagne paalidelige mænd af Sognet paa Selveier: og Stres godserne, for Amtmanden at foreslaae, og denne derpaa at bestemme den i I § befalede Hielps Juddeling og Ligning paa Vedkommende, hvorefter da Jordegodseierne paa de samlede Godser, men Sognefogden med de tiltagne tvende Mand paa Selveier- og Streegodserne, have noie at paasee Arbeidet forrettet saaledes, at Agerbrus get efter Omstændighederne paa beste Maade og betimeli gen fremmes. Hielpen stal i Almindelighed skee byeviis, men i de enkelte Sogne, i hvilke den maatte falde een eller anden Bye overlegen, skal Repartitionen skee over hele Sognet. For samlet Gods ffal her anfees det een eneste Eier tilhørende Gods, som indbefatter den hele Bye pan de Steder, hvor enhver Bye i Sognet kan udrede bes meldte i 1 § befalede Hielp. Men, hvor Sognet mane komme een eller anden Bye til Hjelp, skal det een og sam me Eier tilhørende Gods indóefatte hele Sognet, for at kunne ansees for samlet Gods. 4.) Til det i 2 § ommeldte Hovarbeide skal den befalede Hielps Indde ling og Ligning paa Vedkommende foreslaaes af Jorddrotten for Amtmanden, som det derpaa tilkommer at bestemme samme. Og skal Repartitionen see over hele Godsets tilbageværende hoveriegierende Beboere eller samte lige Hovninger, dog af Gaardfæsteres Hovarbeide alene paa Gaards Hovninger og af Huusfæsteres alene paa Huusfæstere. 5.) Jntet enten af Hovarbeidet eller af Hielpen til de i 1§ ommeldte Gaardes Drift maae paas Tægges fom Flængs Arbeide, men enhver skal tildeles fin Fr. om Hielp til Bonderg. Drift. 5-8 §. 1806. fin Undeel eller Lod efter Vedkommendes beste Skion: 31 Jan, nende. 6.) Ligesom det skal paaligge Stiftsbesa lingsmændene og Amtmændene, i paakommende Tillg fælde, neie at paasee denne Frs haftigste og beste Esterles velse, saaledes vil Kongen ogfaa: at de, i Tilfælde, at nogen fulde opkaste Tvivl om dens rigtige Forstaaelse og Anvendelse, da endelig skal afgiore, hvorledes efter samme og de locale Omstændigheder skal forholdes, og strap foranstalte det fornødne iværksat. 7.) Skulde nogen, imod Formodning, vise Overhørighed eller Forsømmelse i at forrette det ham i ovenmeldte Henseender efter denne Fr. paalagte Arbeide, da bliver han at ansee paa famme Maas de, som ved Fr. 25 Mart. 1791 er befalet i Henseende til udvist Forsømmelse ved Hoveriet. 8.) Paa det at denne Fr. kan blive saa meget mere almindeligen bes fiendt, al et Eremplar deraf leveres faavel til hver Sognefoged, som og til Oldermanden hver Lands bye, og skal den oplæses fra Prædikestolen i alle Kirker paa Landet, hvilket sidste skal gientages, faa ofte Landsoldas terne i Danmark i overordentlige Tilfælde indkaldes til Regimenterne. Pl. at Kongen (paa Gen. L. Dec. og Com 31 Jan. merce Collegii Forestilling om Forlængelsen af den i pl. 15 Dec. 1802 bevilgede Understøttelse for Stibes udrustning paa Robbe og Hvalfiftfangst i Strat-Das vis og ved Spitsbergen) har bevilget, at den i bemeldte Placat udlovede Præmie af 8 Rdlr d. C. pr. Commers ce:Last for Skibe indtil 130 Commerce - Læsters Drægtighed, som fra Havne i Danmark og Norge samt Hertugdommene udsendes paa denne Fangst for de i bemeldte Kgl. Stater bosatte Borgeres egen Regning, endnu i 3 paa hinanden følgende Aar, fra 13 Oct. 1805 at regne, maae vedblive og udbetales under de Betingelser og nærmere Bestemmelser, som i pl. 13 Oct. 1784 og 18 Dec. Pl. ang Robbes og Hvalfiskfangsten. 31 Jan. 18 Dec. 1789 ete fastsatte (*). Gen. L. Oec. og Commerte -Colleg. p. 9. 81 Jan. Reglem. for Kongens Livjæger - Corps. Cancel. p. 11. See Tillæg 21 Nov. 1806. Gr. Da Kongen onsfer, at give Sit, i Aaret 1801 oprettede, frivillige Livjæger Corps en saadan Organisation, hvorved det erholder mere fasthed og Varighed, faa har han fundet det passende, ved en nye Anordning nærmere at bestemme samtlige til dette Corps henhørende Personers Rettigheder og Pligter. Derfor ophæves de bemeldte Corps, i dets Begyndelse, givne Hoved-Regler, for saavidt diffe ikke i denne Anordning findes inddragne; og befales: at alle Livjaeger-Corpsets Lemmer skal sig i Fremtiden efter følgende Reglement stikke og forholdetuter

1.) Corpset bliver herefter, ligesom nu, et frivillige borgerligt Corps, men det forøges til 480 Mand, og inddeles i 4 Compagnier; det organiseres, vedligeholdes og retter sig i alle Dele efter folgende det meddeelte Sta 2.) Corpsets egentlige Bestemmelse stal være: at værne for den Kgl. Residents Stad Riobenhavn; men findes det fornødent, at det bruges uder for Staden, skal det lade sig bruge der, hvor Kongen be faler det, inden for Siællands Grændser. 3.) Skulde Kongen, under Krigs Uroligheder, forlade Sin Residents og begive Sig til et andet Sted i Siælland, ba stal Livjæger-Corpset, ligesom Livgarderne, og tilligemeb famme, anvises Tieneste der, hvor Kongen opholder Sig. 4.) Enhver, som antages i dette Corps, maae enten være født i Kongens Riger eller Lande, eller og være be nandet med Indfødsret. 5.) Ingen antages, som C) Denne Pl. er og udkommen paa tyds for Hertugd. er Regt. for Kongens Livi. Corps. 5-11 §. er ældre end 24 Aar, eg han forbliver i Corpset til 31 Jan. han har fyldt fit 36te Aar, med mindre han befordres til Embede, aldeles forlader Kiøbenhavn, eller formedelst Sy gelighed eller andre Warsager foraffediges. 6.) Skulde nogen, som allerede er ansat ved et af Stadens borgers lige militaire Corpser, attraae at overgane til Livjægera Corpset, og dets Chef ønsker at antage ham, da mñae det paa ingen Mande formenes ham, faafremt han ei har fyldt den Alder af 25 Mar. 7.) De af Corpsets Lemmer, fom ere Borgere, befries for alle borgerlige persos nelle Tynger, faalænge de staae i Corpset, og de, fom, efterat have tient til det 36te 2lar, afskediges, fritages for al anden borgerlig Militairtieneste. 8.) Corpsets Offis cerer, som alle udnævnes af Kongen, rangere med Ofs ficerer af Landeværnet, og bære Armeens Feldttegn. 9.) Naar en Officeer afgaaer fra Corpfet, maae han t det mindste have tient alt i 20 2ar ved Gorpset, fotina ben han kan vente, ved sin Afgang, Tilladelse at bære Armeens Feldttegn og Corpsets Uniformi med een Epaulet; dog bør denne Tilladelse gives ved Kgl. Resolus tion og anføres i hans Afskeed; thi ellers bæres hverter Feldttegn eller Uniform. Fra denne Regel undtages de, som for nærværende Tid fraae som Officerer ved Corpset eller forhen maatte have været Officerer i Urmeen. 10.) Ved alle Heitideligheder, hver Livgarden til Hest og fods paraderer, faasom ved Hoiesterets Uabning m. v., skal tillige dette Corps, elle et Detachement deraf, paradere, og anvises fin Plads paa venstre Flei af Garden til Fods; men i Tilfælde at dette Corps træder sammen med noget andet af Armeens Regimenter eller Corpser, da indrangeres det efter sin Anciennetet; hvorimod dette Corps stedse placeres paa hoire Floi af alle borgerlige Corpser, hvormed det sammentræber. 11.) Corpset Plæder og underholder sig selv, men forsynes fra Arsenalet med Regt. for Kongens Livj. Corps. 11-15 §. 31 Jan. med Urmatur, Patrontasker og Krudthorn. I Tilfælde af Cantonnement meddeles det Vognpaffe til frie Transs port for dets Feldtskiæer, samt de andre Fornødenheder, sem det tillades at medtage. Ligeledes leveres det i fan Tile fælde de fornødne Brødvogne, Krudtkarre med Bespænding og Kieretsi, Feldtflasker og Brødfække, fra Arsenalet og Bare-Depotet. 12.) I Krigstider, eller i Tilfælde af Marsch til et Sted uden for Kiebenhavn, da lonnes Corpset af Kongen, og gives selvsamme portioner in natura, som Armeens øvrige Jægercorpfer er tilstaaet eller tilstaaes. 13.) I Krigstider eller naar Marsch er befalet, staaee Corpset under den commanderende General i Sialland, eller den Officeer, som han beor dret, og haver at adlyde alle af dem givne Befalinger, li gesom ethvert andet Corps af Armeen. Til den Ende staaer det i sligt Tilfælde gandske under Krigslovene, blot med den Forandring, at de corporlige Straffe forandres til læns gere eller kortere Arrest. 14.) Troe Tieneste ved Corpset og udviist Bravoure i Krigstider fal give fors trinlig Adgang til Befordring i bet Givile, naar den Sogende besidder lige Embedsduelighed med andre. 15.) De videre Bestemmelser, som maatte agtes nodvendige, tillades Corpset selv at giøre Forslag til, og derefter indfende samme til nærmere approbation. Til den Ende skal det af Corpsets nuværende Lemmer udnævnes en Coms mission, som haver at overveie folgende: a) Hvad ethvert Medlem af Corpfet kan paalægges at bidrage til sammes Kasse. b Hvorledes Tienesten og Epercicen best kan regleres, saa at den i Fredstider bliver faalidet trykkende, fom muligt, for Corpfets Lemmer, der hver især mane fore modes tillige at have andre Sysler at varetage. c) Hvors lebes Corpsets Uniform ber være beskaffen. d) Hvilke Straffe der maatte anfees paffende, samt hvilken Freme e) gangsmaade ved diffes Anvendelse kan finde Sted. Efter Regl. for Kongens Livj. Corps. 15 §. Efter hvilke Regler Forfremmelse til Overjæger, samt 31 Jan, Forslag til Officerer, bør skee. Nähere Verhaltungs-Regeln weg. des Verfahrens zur 31 Jan. Bewirkung der vorschußweise aus Kgl. Kasse auszuzahlenden Vergütungsgelder für die beqvartierten Districte (f. Schleswig). p. 184. Tart (bektendtgiort af Khavns Magistrat), 31 Jan. hvorefter justeret Vægt og Maal udsælges og Justes ringen betales ved Justeerkammeret i Khavn. p. 226. Bødker Arbeide. I Steenkul-Tende koster Dito I Dito Dito Dito 1 Salt- og Korn-Tønde Dito Dito I Skieppe = = Rdlr St. 6 2 3 48 2 16

I 24

= 72

6 a 3 48 2 16 I 24 3 M 72 56 Dito Dito Dito Dito ° 133 48 = 18 IIslands Tran-Tonde 6 Dito 3 48 Dito 2 16 En 8 Pots Kutting 80 En 4 Pots dito 68 1 Maaneds Maal paa 2 Skieppe 2 Dito 5 I 8 I Uge Maal paa 5 Ottingkar Dito I Kostmaal paa 3 Skieppe I Dito, 3 Dito I Dito, 13 Dito 1 Dito paa 17 Ottingkae I Dito, 15 Dito 1 Dito, 12 Dito I Dito, 7 Dito 1 Dito, 1 Dito $ 80 60 3 = 2 48 I 64 2 2 = I 72 I 72 $ 88 40 Rob: 31 Jan, me Tart for just. Vægt og Maal. Robber Maal. Et 8 Pots Maal] à Pd. 80 St. Et 4 Pots Dito I Kande I Pot Pot uden I Pæl Pel Hanker. Pal 1 Toldkar maal ere uden For Alle disse Kobber tinning. Rdlr St. 2 32 I 56 84 NO++ 52 44 32 88 Tin-maal. 1 Kande Maal I Pot Pot 1 Pæl Pol Pæl Pæt 1 Kande I Pot Blik-Maal. 2 38 I $ 84 3 $ = 52 44 32 24 66**** 56 64 20 16 Pot I Peel Pol uden hanke. II Peel Træ:Maal. I Pot 16 Pot 12 z Melke Kop 1 Tiere-Maal 1 Alen I2 24 20 10 Bismere 2. 3 1 Smør-Kop En 6 Skpds Bismer) I Skpds Dito = 4 Lvds Dito = 2 Lpds Dito = 2 Waags Dito I Waags Dito I ordinair Jern Ulen Alle med deres tilhø rende Metal-Lodder, 100 O 17 2 80 2 64 2 $80 2 64 64 I Nanda Tart for just. Bagt og Maal. Vægt 1 Raabue ten 1 Jufleet-Jen C7 til Smer-Suflager Danske Metal-Lodder. Et 10 Lods Lod 503. 1806. bir et. 31 Jan I 9 F5 Lpds 4 pbs = 2 Lpbs 1 Lyds = 8 Pds = 4 Pos = 2 Pds - 1 Pos Pds Pds > = 4 Lod • 2 Lob • Lod Lod 40 4 22 3 18 64 3 9 32 = 5 32

3 = I 80 = $ I 48 € C 64 3 = 40 3 3 20 3 16 14 12 I vintins à Avintin) En Indsats Kasse Vægt fra I Pd til 2 3 Qvintin inclusive = Et 3 Lpe6 Lod = 36 Pos = 100 Pds • 50 Pos = 25 Pds • 150 Pos = 20 Pos = 10 Pos JO 2 3 12 IO 64 28 14 3 7 5 37 5 48 3 5 48 16 = 16 Et Studs Biomer:Lob Et ordinair Dito 3 En ledig Træ-Kaffe til Vagt-Ledber Reinist eller Solv-Vægt. 1 Lpbs Metal-Lod 50 Pos Dito 25 Pos Dito 12 Pds Dito 8 Pos Dito 4 Pbs Dito XIV Deel. 5 80 18 6-4 8 64 4 16 3 32 2 2 64 RE 2 ba 504 31 Jan. Tart for just. Vægt og Maal. 2 Pds Metal-Lob J Pds Dito Pos Dito Pos Dito 4 Lod 2 Lod I Lob Lod 1 Qvintin Qvintin à 0 Rdlr St. I 48 64

40 I 28 24 16 14 19 En Indsats Kasse Vægt fra 1 Pb til Qvintin inclusive Jern-Lodder. Et 10 Lpds Lod = 5 lpds

  • 4 Lpbs

- 2 Lpds = 1 Spbs = 8 Pos = 36 Pos 100 Pos = 50 Pds = 25 Pds H Et nyt Brænde Favne Maal, som Magi straten lader giøre og brænde, sælges for For Justeringen betales: Af 1 Bark og Steenkul Tønde Steenkul Tonde Dito Dito Dito 1 Salt og Korn-Tende Dito I Dito - I Skieppe Dito Dito 09 48 900 10 64 5 64 4 2 32 I 64 I 16 2 8a 7 32 3 64 2 3 24 12 8 6 5 20 = Dito Dito 4 = 1 Islands Tran-Tonde 3 20 2ff Tart for just. Vægt og Maal. AfIslands Tran-Tende Dito = en 8 Pots Kutting 505. 1806. Role S. 31 Jan. 12 8 en 4 Pots Dito

I Maanebs Maal paa 24 Skp.

[redigér]

Dito = = I Uge-Maal paa 5 Ottingkar = Dito = I Kost Maal paa 34 Skieppe 1 Dito, 3 Dito 1 Dito, 1 Dito = 1 Dito paa 17 Ottingkar = 1 Dito, 15 Dito 1 Dito, 12 Dito I Dito, 7 Dito I Dito, 1 5 8 7 4 12 12 8 8 8 8 Dito 4 D 8 6 4 1 Brændevins-Tende Dito = 1 Øl-Tønde og Dito, à I gammel Di Tonde 3 = I Abme = Dito = 1 Anfer = • Dito = Tin-Kande > I Pot = Pot = 1 Pal = Pal = x Pot af Blik = Dito = I Pol og Dito, å I Pot af Tree Dito og et Tiere-Maal, à = 1 Melke-Kop • I Kobber Told-Kar 1 Raadstue Alen = I ordinair Jern Alen • 1 Træ Alen

  • 1 Brænde Favne Maal

a 12 8 6 4 3 2 I 8 16 8 4 G 64 RE 2 XF Tart for just. Wagt og Maal. 31 Jan. Afx gammett fmane Beanbe-Maal 1 Favne Maalestet = I Skpds Bismer = = = 4 Lpds og 2 Lpos Dito, à = 10 Lpds Metal Lod 5 Epbe Dito • 4 £pbs = 2 Lpds = 1 £pbs = 8 Pds = = = F F Role Ct. S 24 16 5 64 12 C 24 20 = 16 = 12 8 6 4 3 = = 2 = a 14 16 = 24 = 16 4 Pos, 2 Pds og 1 Pos, à 19050 Pds F 3 = 3 Lpds 36 Pes = 100 Pd6 = 50 Pos = 25 Pds = 150 Pds = 12 24 = 20 Pos = 10 Pds = = 10 = 8 1 Lobe Solv-Vægt-Led = 8 Pos og 4 Pos Dito, à 2 Pos Dito = = 16 = 12 6 en Indsats 2 Pds Sølv-Vægt 0 = 24 Dito Dansk Vægt 10 Leds Jern Led = 5 Lpds Dito = 4 £pds 2 Lpds = 1 Lpbs = 8 Pds = 36 P = = 50 Pos = = 200 Pos = 100 Pos • 25 Pds = 9 Fer gammelt Blyes Emsmeltning, à pe. = 1 Fade-Kiedel = = 1 Sukkervands-Tonde = 1 Mallast Balle = 1 Smer-Fierding = = = = 20 3 24 3 20 = 16 = 12 2 8 6 16 F 32 = 24 = 16 | 12 S 2 16 8 V 8 4 RaadPl. om Afgiften af fr. Brænde. 507. 1806. Raadstue Pl. (Refol. 24 Jan., bekiendtgiert Khavns 3 Febr. Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 28 Jan.) at de ved Refol. 25 Maj 1804 (bekiendtgiort ved pl. 30 Maj) forundte Lettelser i Afgifter af fremmed Brænde, som indføres til Khavn, maae forlænges til udgangen af 1806. P. 234. Raadstue-Pl. (Refol. 10 Jan., bekiendtgiort 3 Febr. Khavns Magistrat og samtlige Toldsteder ved Gen. Toldkam mer:Br. 25 Jan.) at der for Fremtiden kun skal erlægges 5 Roir pr. Læst af fremmede Skibe, som Biobes til Fiskefangst, hvad enten Fiskene føres levende eller faltede til Landet, og at denne Nedsættelse tilstaaes, faalænge slige Skibe virkeligen anvendes til Fiskefangst i aaben Sse. p.235- Pat., die vollständige Führung der Todtenproto: 4 Febr. volle betreffend (f. Schleswig) p. 186. Instruction für die Schulvorsteher in der Probstey 5 Febr. Gottorff. P. 187. Gemeiner Bescheid des Obergerichts zu Gottorff, die 11 Febr. Auslösung der Ober- und Landgerichtlichen Ausfertigungen betreffend. p. 192. Gemeiner Bescheid des Obergerichts zu Gottorff, die 7 Mart. Advocaten betreffend. p. 193. Provisorische Approbation der Schul-Ordnung für 27 Mart. die Real und Bürgerschule im Flecken Uetersen, nebst einer Instruction für die sämmtlichen Lehrer in dieser Schule. p. 193. Pat. betr. die Verbindlichkeit eines jeden Stellvertreters, alle feinem Steller in Ansehung des Militairdienstes obliegenden Verpflichtungen zu erfüllen (f. Schleswig). p. 208. 1 Apr. Circular Verfüg. f. Holstein, Pinneberg u. Ranzau, 5 Apr. betr. die Berbindlichkeit der Stellvertreter zur Ueberneh mung aller dem Steller in Ansehung des Militairdienstes obliegenden Verpflichtungen. p. 209. 3 Pat. 11 Apr. II Apr. Pat. w. d. Züchtlinge.. Pat. betr. die Erhöhung der Detensions: und Verpflegungs Gelder für die in die Zuchthäuser zur Glückstadt und Leumünster aufzunehmenden Buchta linge, f Holstein, Pinneberg u. Nangau. p. 210. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat r Upr.) om Tidepengenes Forhøielse for Skrædersvende, samt deres Erlæggelse af de Ledige. p. 236. I Skrivelse af 12 Jan. 1806 til Khavns Magistrat, have Olbermanden, Labemesterne, samt Oldgefellerne ved Skrædderlauget andraget, at deres Svendelades Underballance daglig forøges, deels ved det store Antal Svende, der aarlig indlægges paa Hospitalerne for venerist Sygdom, deels derved, at Antallet af de faa kaldte ledige Svende daglig stiger, af hvilke ikkun faae erlægge i rette Zid hvad de bør; hvorfor de, med Hensyn til den sidste Deel af deres Andragende, somt for at ophielpe Laden, anholde om: 1.) At de ledige Skræddersvende eller saadanne, som ikke arbeide hos Mesterne, skal, naar de lade et vars tal udløbe, uden at erlægge deres pligtige Tidepenge, og altsaa maae søges for Politieretten, forpligtes til, foruden at betale hvad de ere skyldige til Laden, endnu at etlægge Halodelen af Restancens Beløb i Mulkt til Svendelaben; men naar de udeblive et heelt Aar, at de da maatte ubflettes albele af Lauget, som samme og Laben uvedkommende i Sygdoms -Tilfælde. 2.) At Tidepengene, som nu ere 3 Mark 8 Stil. for hver Svend qvartaliter, maae for inde værende Qvartal og fremdeles, faalænge Laden er i Underbalance, forhoies til 4 P. 8 Skil. for hver Svend qvartaliter. Khavns Magistrat har i den Anledning ind ftilt, at, for faavidt angaaer Ansøgningens iste post, der i saa Henseende maatte forholdes paa samme Maabe ved Skrædderlauget, som ved Cancellie-Br. 1 Nov. 1803 er bestemt for Skomagerlauget; og betreffende den aber Poft Pl. ang. Skræderfo. Zidepenge. Post om Tidepengenes forhøielse af 1 Mark qvar: 11 Apr. taliter, at famme deres Begiering maatte dem tilstaaes, i Betragtning af, at den ansees fornøden, og alle Vedkommende deri ere enige. Da Cancelliet intet veed her imod at erindre, men albeles made bifalde hvad Magistra ten har indstilt, meldes saadant herved til Efterretning og Bekiendtgiørelse for Vedkommende Ved at bekiendtgiore denne Cancelliets Resolution til alle Vedkommendes Efter retning og Efterlevelse, meldes tillige, at Cancellie: Br. 1 27ov. 1803, som ved Placat er bekiendtgiort den 8de næstefter, gaaer ud paa: at Indkrævningen af de Sygepenge, som de ledige Svende, der ei ere udgaaede af Lauget, skal betale, overtages af Oldgesel- Terne, som, ved hvert Qvartals Udgang, derfor have at aflægge Rigtighed til Oldermanden, og skulde Oldgefellerne ikke kunne erholde Tidepengene til de fastsatte Tider, have de at forholde dem efter Pl. 8 Dec. 1785. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 14 Apr. Magistrat 5 Apr.), hvorved bekiendtgiores, at Cancelliet har bifaldet Magistratens Forslag, at Betalingen for Liigs forflyttelse fra et Gravsted til et andet paa Asa fiftents Kirkegaarden uden for Nørreport saaledes maatte bestemmes, at den ikke maae overstige 8 Rdlr for et vorent Liig, naar Flytningen skeer om Vinteren fra Mikkelsdag til Paaske, og 6 Role om Sommeren fra Panske til Mikkelsdag, men at der for Børns Liig maae betales Part mindre i samme Forhold til Winter og Sommer; dog med den Bestemmelse: at dersom Graverne ikke vil besorge Flytningen for den fastsatte Betaling, maae det staae de Vedkommende frit for at besorge den selv. p. 237. Kanzelen-Wat. betr. die Vorrechte, welche die im 19 Apr, Kgl. Kriegsdienste beschädigten genießen sollen, får Schleswig, Helstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 14. R 4 Sr. 30 Apr. 510 Instr. for Over-Adm. Netten. I. 1-4. §. Fr. indeholdende Over Admiralitets- Rettens Instruction. Admiralitets- og Commiff, Coll. p. 15. Gr. Krigs-Artikelsbrevet for Landtienesten ved See-Etaten (29 Jul. 1756) handler vel i dets 762 § om Over-Admiralitets Retten; men bestemmer ikke nøie not, enten Rettens Form, eller Rettergangsmaaden, eller hvilke Sager derunder skal henhøre. Paa det at i diffe Henseender kan haves en fast Regel, og da Kongen derhos finder det hensigtsmæssigt, at Over-Admiralitets Rettens Virkekreds udvides til alle de Sager, hvilke efter deres Natur og de Særkundskaber, som til deres Paakiendelse udfordres, beqvemmere kan behandles der, end ved de ordentlige Over-Retter; saa fat efterstaaende Instruction. for Over-Admiralitets-Retten af alle Vedkommende følges I Rap.) Om Over-Admiralitets-Rettens Ind retning og dens Lemmer, 1.) Over-Admiralis tets Retten skal bestaae af følgende Dommere, nem lig: a) Samtlige Deputerede i Admiralitets- og Commiss fariats Collegio, eller i det mindste tre af de Deputerede, fom da ansees for at udgiere Collegium. b) General Aus diteuren i Soe-Etaten; og c) een Assessor i Speiesteret. Men naar General Auditeuren tillige er Deputeret i Admis valitets og Commiffariats Collegio, indtræde tvende Høiester Rets Affefforer i Over.Udmiralitets-Netten. 2.) Jus ftits-Secretariatets Forretninger forestaaes og udføres ved Admiralitets-Secretairen. 3.) Retten stal hola des i Kiøbenhavn. 4.) Jngen Riendelse eller Dom maae affiges af et mindre Antal Dommere, end det, som i § er fastsat; og naar Stemmerne af de voterende Rettens Lemmer ere lige, bliver den verstes den afgiørende. øvrigt, derfom nogen af de fornævnte ens ten formedelst Sygdom eller andet lovligt Forfald ikke skulde Fun Instr. f. Over-Adm. Retten. I. 4§. II. 8 §. 511. 1806. kunne inbfinde sig i Retten, maae dog ingen Sag desfor- 30 Apr. medelst lide Ophold; Men naar Zilfældet skulde træffe nogen af Hoieste-Rets Tilforordnede, da har Justitiarius, faasnart han derom underrettes, ftrar at tilfige en anden af Rettens Lemmer at træbe i bens Sted, som af fornævnte Aarsag ei kan mode; og naar General-Auditeuren skulde. have saadant Forfald, vil Kongen Selv udnævne en paalide lig Mand til at tage Sæbe i Retten, paa hans Wegne. 5.) Over-Admiralitets-Retten feat være den sidste Instants i alle de Sager, som ere Gienstande for dens Paa kiendelse. 6.) Spe-Krigs-Procureuren skal ude føre alle de Sager, i hvilke han af Admiralitets- og Com miffariats.Collegio befales, og i øvrigt holde sig den ham givne Instrur efterretlig. 7.) I denne Ret maae ellers ingen Sagfører møde, uden Udvoraterne af Hoies fte-Ret, og de Procuratorer, der ere beskikkede ved Landss Over samt Hof- og Stads-Reften. II.) Ang. Over-Admiralitets-Rettens Virke kreds, og hvilke Sager, der skal høre under denne Domstoels Paakiendelse. 8.) Til Over- Udmi ralitets Retten sal de vedkommende underordnede Ret. ters Domme, i Tilfælde af Panante, indstevnes, i folgende Slags Sager, nemlig: a) Alle de, der angaae fremmede Skibes Anholdelse eller Opbringelse, det være sig formedelst Kaperie, See-Roverie, ulovligt Fiskezie paa Kongens Flober og Strømme, eller nogen anden Krænkelse af Hans Territorial-Ret paa Hans Kyster, af Hvad Navn det maatte være; Dog skal de Forholds Regler, der ere bestemte i Refer. 10 Tov. 1779, iagttages, maar noget neutralt Skib er blevet opbragt af en anden Fremmed Nations Krigsstib, eller Kaper, faa nær ved de Kgl. Kyster, at Opbringelsen, i Folge bemeldte Rescript, ansees at være ulovlig. b) Alle de, der angaae Lodsvæsen net, eller Lodsernes Rettigheder og Pligter, forsaavidt sams R 5 me Instr. f. Over-Adm. Rett. II. 8 §. III. 12 §. 30 Apr. me høre til Afgiørelse ved Rettergang. c) Skifte Rets ternes Behandlinger i Friderichsværn og paa Christis anspe. d) Den combinerede Rets Domme i de Sa ger, fom angane Soe-Etatens civile Betientes Embedsfø relse. c) Domme i Convoi Sager, hvilke ved Fr. 2. Lov. 1798 ere henlagte under Over-Admiralitets-Rettens Paakiendelse. f) Ligeledes de Sager, ved hvilke Nogen tiltales for Misbrug af Kgl. Flag og Vimpel. III.) Ang. Rettergangsmaaden, samt Bald og Varsel. 9.) Stevningerne til Over-Admis valitets-Retten udfærdiges i Nettens Navn og under Admiralitets - og Commiffariats.Collegii Segl, med Secres tairens Underskrift. 10.) Den, som vil indanke nos gen Dom eller Retsforhandling til Over-Admiralitets-Retten, ffal til Secretairen indgive et, af ham selv, eller hans Fuldmægtig, underskrevet udkast til den Stevning, der forlanges, hvorefter denne uopholdeligen af Secretairen ubstæbes. 11) Naar da Stevningen er bleven lovli gen forkyndt for de Vedkommende, leveres den til Secres tairen, som, efter Admiralitets- og Comissariats-Collegii Ordre, tegner Berammelsen derpaa til Sagens Fore tagelse, hvilken Gitanten besørger forkyndt, med Aftens Varsel, for den indstevnte Part, eller dennes Fuldmægs tig i Kiøbenhavn. Og paa det at Eitanten kan være underrettet om, hvo den er, for hvilken Berammelsen her paa Stedet bør forkyndes, al den Indstevnte, eller bens nes Sagfører, faasnart Sagen er bleven ham overdragen, melde sig hos Secretairen, hvor da Citanten erholder den i saa Henseende fornødne Efterretning. 12.) Dersom Nogen, der er lovligen indstevnet til Overs Admiralitets-Retten, efterlader at melde sig hos Secres tairen, paa den, i 11 §, foreskrevne Maade, skal Sagen dog foretages og fremmes, i Følge Stevningen, uagtet Berammelsen ei er bleven forkyndt, og den Vedkommende mage Instr. f. Over-Adm. Netten. III. 12-16 §. maae da tilskrive sig selv den Skade, som kunde flyde af 30 Apr. hans Forsommelse. 13.) Varsels-Tiden for Stevningens forkyndelse til Over-Admiralitets Retten skal være: I Siælland 14 Dage, i Fyens og Lollands Stif ter 21, og i Jylland 28 Dage. I Henseende til Norge, Hertugdømmene, Colonierne og udenrigste Steder, skal de Bestemmelser, der indeholdes i Fr. 3 Jun. 1796, V Rap. 16 § (*), tiene til Regel. I Henseende til Convoi Sagers Indanke for Over Admiralitets - Retten forholdes efter Sr. 2 Tov. 1798. 14.) Paa det at der ikke skal skee Ophold med Stevningers Udfærdigelse i de Sager, der indankes fra Retterne paa be Kgl. Colonier uden for Europa, skal den høteste Øvs righed sammesteds være bemyndiget og pligtig til, paa Over Admiralitets Rettens Vegne, at udstæde de Stevninger som der maatte behoves; hvorefter den vedkom mende Øvrighedsmand uopholdeligen sender det, til ham indgivne, Udkast til Admiralitets- og Commiffariats Colle gium. Paa lige Maade skal der forholdes, i Tilfælde af Sagens Indstevning fra Island, Færge og Grøn land. 15) Sagførelsen skal være skriftlig. I øvrigt skal Lovgivningerne om Rettens vedbørlige Pleie i alle Dele, hvor samme er anvendelig, paa det nøjeste efterleves og overholdes. 16.) Over Udmiralitets-Nettens Lemmer skal give deres Vota skriftligen, og, naar disse i Retten ere blevne samlede, forfatter General- Auditeuren, efter de fleste Stemmer, Dommen; hvil ken offentligen oplæses af Protocollen for Parterne ved General-Auditeuren, og derefter udstedes under Admiras litets- og Commissariats Collegii Segl, og den øverste af Over Samlingen af Fr. staaer, ved en Treffeil, 6 Rap. 16 9. Juftr. f. Over-Adm. Retten. III. 16:19 §. 30 Apr. Over-Admiralitets-Rettens Lemmers Haand. Det følger ellers af sig selv, at Bota ligeledes indføres i en dertil indrettet Protocoll. 17.) Ingen Sag maae indtomme for Over-Admiralitets-Retten, der angaaer en rin gere Sum eller Værdie, end de, der kan antages til Paakiendelse i Høieste - Ret. 18.) Over Admiralis tets-Rettens Domme ereqveres paa samme Maade, som de, der affiges i Høieste-Ret. 19.) Ved Over-Admiralitets Retten svares udi Rettens Gebyhr det sam me, som ved Lands-Over- samt Hof- og Stats-Retten. 9 Maj. Fr. for Danmark og Norge, ang. hvorles des der skal forholdes med Indqvartering og det videre, som bliver at udrede i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger (*). Cancel. p. 20. Gr. Til nærmere Bestemmelse af det, de Indqvarteringspligtige Underfaatter, i Tilfælde af overor dentlige Troppeforsamlinger, bør udrede, og for destobedre at opnade den Hensigt, at lette Indqvarteringsbyrden for de Districter, i hvilke Tropperne rykke ind for at cantonnere eller igiennem hvilke de marschere, ved pass sende Gotgiørelser i Penge og ved at fordele disse over famtlige Kgl. Riger og Lande, anordnes og fastsættes følgende: 1.) Naar en overordentlig Forsamling af de Kgl. Tropper bliver befalet, da skal Øvrigheden paa ethvert Sted, hvorigiennem Tropperne marschere, eller paa nogen Tid forblive, i Forbindelse med Regimentsqvarteer mesteren eller den dertil Commandeerte, og i Overeensstemmelse med de Marschrouter og Lifter over Regimentets eller Corpsets Styrke, som denne har at meddele dem, paa det beste sørge for, at Tropperne indqvarteres saa got, (*) Denn: Fr. er og udkommen paa tyd for Hertugd. Fr. om overord. Indqvartering c. 1-6 §. got, som det efter Stedets Leilighed og Omstændighederne 9 Maj. Fan see. 2.) Naar et Regiment eller Corps rykker ind i det Cantonnements-District, der bliver famme an viist, da bestemmer General-varteermester Staben, hvilke Kiøbstæder, Landdistricter, Landsbyer og enkelte Gaarde der skal belægges med Indqvartering, og Dv tighederne have noiagtigen at efterkomme alt, hvad Genes ral varteermester Staben i saadan Henseende anordner. 3.) Den specielle Fordeling af Militairet, paa de en kelte Steder der belægges med Indqvartering, foranstaltes berimod af de civile Øvrigheder, i Forening med den vedkommende militaire Befalende. De førstnævnte bør især førge for, at Fordelingen, saa meget mueligt, feer fors holdsmæssig lige. 4.) Skulde der desuagtet i Be gyndelsen af et Cantonnement opstane Ulighed i Inds qvarteringen, og der ikke gives særdeles Befalinger, hvorefter et Sted sal belægges med et større Untal Trops per, end et andet, da paaligger det Øvrigheden, i Forening med den vedkommende militaire Befalende, at hæve denne Ulighed. Dog maae en saadan Forandring i de anviste Qvarterer ikke fee, uden uomgiængelig Fornødenhed, og General varteermester Staben bør strap derom underrettes. Men hele Cantonnements Districtet maae i intet Tilfælde udvides eller forandres, uben General Qvarteers mester Stabens Bidende og Samtykke. 5.) Overs Øvrigheden, tilligemed den Hoistcommanderende af Negimentet eller Corpset, bør i Forening søge at hæve enhver Misforstaaelse, som maatte opstaae Indqvarteringen bea treffende, mellem den civile Øvrighed paa Stedet og de Militair Befalende. Men kan saadant derved ikke bevirkes, da bør Sagen indberettes til General Qvarteer mester Staben, som enten selv, eller i fornøden Tilfælde efter General Commandoens Resolution, endelig afgior beslige Tvistigheder. 6.) Naar Nødvendigheden fors drer Fr. om overord. Indqvartering c. 6-10 §. g Maj. drer det, tillades det, vel de Militaire, efter Foreviisning af den ihændehavende Befaling eller Qvarteer-Unviisning, i forbindelse med Godsforvaltere, Sognefogder og andre flige Personer, som paa Landet nærmest træde i Øvrighedens Steb, at anordne vartererne; bog sal be sidstnævnte uopholdeligen anmelde saadant for deres Øvrighed. Derimod er ingen Militairperson bes rettiget til, uden Øvrighedens eller de ommeldte Personers Vidende, og uden at tage dem med, egenmægtigen at indqvartere sig selv eller andre Militaire. 7.) I Tilfælde af overordentlig Forsamling af Troppers ne, og hvad enten disse ere paa Marsch eller i Cantonnes ments Svarterer, skal intet Privilegium, der maatte være meddeelt til Fritagelse for Indqvartering eller Riørsel, ansees gieldende; men alle Underſaatter have, aden undtagelse, uvægerlig og uopholdelig at adlyde de Requisitioner, som de i den Henseende maatte modtage fra de civile og militaire Befalende. 8.) Eantonnements inddeles i Winter: og Sommer-Cantonnements. Vinters Cantonnementet regnes fra 1 Oct. til 30 pr., og Sommer Cantonnementet fra 1 Maj til 30 Sept. 9.) I den til Vinter- og Sommer-Cantonnement bestemte Tid erholder: a) En Divisions:General 4 Værelser til eget Brug, 1 Værelse til hver af hans Adjutanter, I Stue for hans Ordonanzer, og I for hans Betiente, tillige med Leilighed til at indrette sit Feltkiokken. b) En Brigades General erholder 3 Værelser til eget Brug, I for hans Adjutant, 1 Stue for hans Ordonanzer, og 1 for Betienterne. c) Chefen eller Commandeuren for et Regiment eller Corps gives 2 Værelser til eget Brug, 1 Stue fer fine Or donanzer, og en for Betienterne. 10.) Naar de (9 §) benævnte Qvarterer ikke kan anvises i et og samme Huus, uden derved at forstyrre Husets Beboere i deres nødvendige huusiige Indretninger eller Næringsveje, da bør Fr. om overord. Indqvartering c. 10-14 §. bør de tilgrændsende Huse tages med til Hielp, ligesom 9 Maj. og en Indskrænkning efter Omstændighederne ber finde Sted, dersom Localet ikke tillader Qvarterernes Unvisning ganske overeensstemmende med ovennævnte Bestemmelser. 11.) Fremdeles erholder i den tilWinter, ogSommer-Cantons nement bestemte Tib: a) Stabs-Officererne hver 2 Værels fet. b) Cheferne og Commandeurerne for et Compag nie eller en Escadron, enhver 2 Værelser, eller i Mangel deraf et Værelse med en Alcove. c) Regiments-Adjutan ten og Regiments-Qvarteermesteren hver 2 Værelser. d) Second-Ritmesterne, Stabs-Capitainerne, de ov rige Adjutanter, alle subalterne Officerer, Auditeus ren, Regimentsfeltstiæren, Bataillons- og Unders Chirurgerne, med enhver der nu og for Fremtiden regnes at henhøre til Mellemstaben, hver et Bærelse. 12.) Diffe Værelser (9. 10. 11 §) bør af Huusverten forsp nes med de fornødne Senge og nødvendige Meubler. I den til Vinter-Cantonnementet bestemte Tid leverer han ligeledes, til at oplyse dem, et godt Talglys for hvert Værelse, og, til at varme dem, Brændsel, af det Slags, som er brugeligt paa ethvert Sted. 13.) For diffe Præstationer (9-12 §) erholde Huusverterne, Forhold til det Antal Bærelser der tilkommer og virkeligen er anvist den Indqvarterede, i den til Vinter Canton nementet bestemte Tid en Gotgiørelse af 5 Rdlr maa nedlig for hvert Værelse, og i den til Sommer Can tonnementet bestemte Tid en Gotgiørelse af 1 Rdle maa nedlig for hvert Værelse. 14.) De i 9-12 § fores skrevne Bestemmelser, i Henseende til de Qvarterer, fom bør anvises Generaler og Officerer, ere ikke anvendelige, naar et Cantonnement i det hele ikke varer over 14 Dage, da enhver af bemeldte Personer i saa Tilfælde maae neies med den Leilighed, som efter Omstændighe berne kan anvises. Dog bør Huusverterne sørge for, at De Fr. om overord. Indqvartering c. 14-19 §. 9 Maj. de anviste Værelser i Vinter Maanederne forsynes med Brændsel og Lns i Overeensstemmelse med 12 §. 15.) I den til et Vinter Cantonnement bestemte Tid bør Huusverten anvise de indquarterede Underofficerer, Spillemænd og Gemene, saavelsom alle, der henregs nes til Understaben, de fornødne Senge paa et sundt og tørt Sted i Huset, ligesom han og bør tilstede dems Adgang til et varmt og oploft Værelse. Istebet for Sengeklæder med Fiær, kan der leveres en med Hak telse, Mos eller Boghvedeavner stoppet Matrads, en lige nende Hovedpude, og et Heste eller andet Dækken, saas velsom de til Sengen hørende Lagener. I den til et Som mer Cantonnement bestemte Tid ber derimod de bes nævnte Indquarterede behielpe sig med det fornødne Strade til at ligge paa og Dækkener. 16.) Naar Tropperne marschere til eller fra deres Cantonnements, da blive disse Bestemmelser (15 §) ikkun, forsaavidt det er mueligt, at følge. 17.) Fremdeles ber enhver Huues vert daglig give den hos ham indqvarterede Underofficeer, Spillemand eller Gemeen, med alle, som høre til Una derstaben, hvad enten de befinde sig paa Marsch eller & Cantonnement, et Maaltid varm Mad, imod 3 St., som den Indquarterede betaler af fin Lonning, dog uden Brød, hvormed Soldaten selv er forsynet. 18.) For det Huusverten saaledes udreder (15 17 §), erhols der han i den til et Vinter Cantonnement bestemte Tib en Gotgiørelse af 6 Sk. daglig, foruden de (17 §) omtalte 3 St. for enhver hos ham Indqvarteret, og i den til et Sommer-Cantonnement bestemte Tib en Gotgiorelse af 4 Sk. daglig. 19.) Saalænge Cantonnes mentet vedvarer, udbetales diffe Gotgiørelsespenge fors studsvis af vedkommende Regiments- eller Corps Kasse, i Forhold til Antallet af de Indquarterede, og de erlægges til vedkommende Over-vrighed strap efter udgangen af essa Fr. om overord. Indqvartering c. 19-25 §. enhver Maaned; i Tilfælde af Cantonnements-For- 9 Maj. andringer, skal de derimod altid erlægges førend Tropa pernes Afmarsch. 20.) Øvrigheden skal forge for, at disse Penge uden Ophold betales Guusverterne, da enhver ber have den ham for den forløbne Maaned tilkommende Gotgiørelse i de første Dage af den derpaa følgende Maaned. 21.) De, efter hostrykte Sches ma (Litr. A.) indrettede og af den Heistcommanderende paa hvert Sted attesterede, Lister, over den Indqvartering, som i den forløbne Maaned har fundet Sted, skal, tilligemed en for hvert Regiment eller Corps i Særdeleshed forfattet summarist Fortegnelse over de Gotgiørelsespenge, som ere beregnede i de enkelte Lifter, ved Over-v righeden foranstaltes og af denne, i det seeneste 14 Dage efter enhver Maaneds Udgang, tilsendes General-Qvarteermester -Staben. 22) Naar Giennemmarscher finde Sted, da bør Øvrigheden paa ethvert Sted, førend Troppernes Afmarsch, forsyne sig med en af den militaire Befalende attesteret Fortegnelse over Styrken af Mandfabet og Angivelse af den Tid det paa Stedet har været indqvarteret, ligesom og de Militair Befalende ere forpligtede til at meddele saadanne Attester, førend Troppernes Afmarsch. 23.) Øvrigheden paa ethvert Sted bor strar tilstille Over-Ovrigheden disse Attester (22 §), og denne har igien i det seeneste inden 14 Dage efter Trops pernes Afmarsch at indsende dem til General-varteers mester Staben, tilligemed en summarist Sortegnelse over det hele Beløb af Gotgiørelsespengene, som derefter tilkommer de med Indqvartering belagte. 24.) Det nødvendige Rum for de reglementerede este bor saavel i Tilfælde af Cantonnements, som paa Marscher, anvises i og ved Qvartererne, alt efter Aarstidens Beskaf fenhed. 25.) Paa ethvert Sted, hvor Vagter ere fornødne, bør Øvrigheden, i Forbindelse med den militaire 4XIV Deel. £ 1 Bea Fr. om overord. Indqvartering :c. 25-31 §. De 9 Maj. Befalende, anvise det fornødne Rum til Vagtstuerne, og i den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid lade Of ficerernes Vagtstue forsyne med 1 Lys, og den for de Ges mene med 2 Lys, samt begge Stuer med den til fornøden Varme paa ethvert Sted brugelige Brændsel, alt for Communens Regning. 26.) I den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid gotgieres Communen for en Officeer Vagtstue med Brændsel og Lys maanedlig 5 Rdlr, og for de Gemenes, tilligemed Brændsel og lys, maanedlig 6 Rdlr. I den til et Sommer-Cantonne ment bestemte Tid fastsættes denne Gotgiørelse til Role maanedlig for hver af de ommeldte Vagtstuer. 27.) Dersom der udfordres særdeles Indretninger for Vagtstuerne da bor Øvrigheden paa den høistcommanderende Officeers Reqvifition foranstalte saadanne iverksatte. dertil medgaaende Penge-Udlæg blive at erstatte Communen. 28.) De for de cantonnerende Regimenter og Corps nødvendige Sygehuse, eller Sygestuer leveres af den eller de Communer, inden for hvis Kreds et Regiment eller Corps cantonnerer, og anvises af Øvrigheden i Foreening med Regiments- eller Bataillons - Chirurgen. 29.) Den samme Commåne leverer ogsaa til hver Sygeftues Oplysning 2 Lys, og til fornøden Varme saadan Brænds fel, som sædvanlig bruges paa Stedet, for hvilket alt ve righeden bør forge. 30.) For Sygehusene erholder Communen for enhver Stue, der er anvist til at benyttes som Sygestue, Brændsel og Lys indbefattet, i den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tib, en Gotgiørelse af 6 Rdlr maanedlig; men i den til et Sommer-Cantonnement bestemte Tid, den nødvendige Oplysning af Sygestuen med indbegreben, en Gotgiørelse af 2 Rolr maa neblig. 31.) De til de Syge fornødne Senge blis ve paa Øvrighedens Foranstaltning og efter Requisition af Regiments- eller Bataillons-Chirurgen leverede af den eller 3 be Fr. om overord. Indqvartering c. 31-36 §. de Communer, som have anskaffet Sygehuset. En faa dan Seng bør bestaae af en Straae-Matrads eller Underdyne, en Hovedpude, samt et ulbent Dækken om Soma meren og to om Vinteren, tilligemed to Par Lagener. 32.) Communen erholder 48 St. maanedlig i Leie for enhver saadan Seng. Sengene blive, naar de ere afbenyttede, tilbageleverede Commünen. De Senge, som paa Grund af smitsomme Sygdomme ere blevne übrugbare, og som efter Regiments- eller Bataillons-Chirurgens Er- Elæring bør opbrændes, blive lovligen at tapere, og deres Værdie at erstatte Communen. 33.) Øvrigheden besorger, efter Reqvifition af den heistcommanderende Offi ceer, de Indretninger med øvrige fornødenheder for Sygehuset, som Regiments: eller Bataillons Chirurgen anseer nødvendige, og de dertil medgaaende Penge Udlæg erstattes Communen. Derimod bør Regimentet eller Corps fet selv sørge for fine Syges Pleie, ligesom og for deres 1. Vask. 34.) Øvrigheden bør forfatte et fuldstændigt Inventarium over de Reqvisita (27 og 33 §), fom faaledes anskaffes for Vagtstuerne og Sygestuerne. Den høistcommanderende Officeer bør attestere dette Ins ventarii Rigtighed, og foranstalte, at de ommeldte Reqvi fita, førend Troppernes Ufmarsch, afleveres til Øvrigheden paa Stedet. Denne bor derpaa giore Indberetning herom til Feldt-Commiffariatet, som nærmere beordrer det Fornøds ne angaaende diffe Reqvisiters Salg ved offentlig Auction. 35.) De for Tropperne paa ethvert Sted fornødne Magas finer og nødvendige Skure til at bevare Korn og Fourage, samt andre Fornedenheder, anvises af Øvrigheden paa Requisition af Feldt Commissariatet, som efter Øvrigs hedens Forslag nærmere bestemmer den Leie, Communen derfor tilkommer. 36.) Hvor Ererceer: og Allarm pladse udfordres, har Øvrigheden, paa Forlangende af den Militair-Commanderende og i Foreening med ham, at an- 212 vise 9 Maj. Fr. om overord. Indqvartering ic. 36-40. 9 Maj. vise saadanne. Befaaede eller til Græsgang benyttede Ugre og Enge bør, saavidt mueligt, forstaanes. Men er det nødvendigt at tage dem, da ber den af dem forven tende Korn og Hoe-Host, eller Græsning, forud lovligen bestemmes, og, ved Hielp deraf, bliver da, naar Pladsen ikke benyttes længer, den virkelig foraarsagede Skade lovligen at tapere, og Eieren at gives Erstatning, i Overeensstemmelse med denne Taration. 37.) Naar Broer eller Veie maae anlægges til Brug for de Militaire, eller naar de maae udbedres, uden at saadant for deres sædvans lige Brug havde været fornødent, da stal Øvrigheden paa Requisition af den commanderende General, eller efter Forlangende af General Qvarteermester-Steben og de fra samme beordrede Officeret, ufortovet foranstatte det Fornodne iverksat. De dertil udfordrende Penge Udlæg blive Communen erstattede. 38.) Feldt Commiffariatet bor i Foreening med General Qvatteermester Staben, hver Gang, efter Omstændighederne, nærmere bestemme den Gotgiørelse, der for Indqvarteringen af Ar meens Hovedqvarteers Personale bor tillægges den Kiebsted eller Commune, hvor dette Personale har været anvist varterer, hvilke i den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid forsynes med Brændsel og Lys. 39.) Dersom et Cantonnement, i Tilfælde af en overordents lig Troppeforsamling, i det hele ikke skulde vare over 14 Dage, da bor ingen anden Gotgiørelse finde Sted, enb de i 18 § for Underofficerer, Spillemænd og Gemene tils staaede 4 og 6 Sk. pr. Mand. 40.) Over Øve righeden bør ved udgangen af enhver Maaned til General-varteermester-Staben indsende de af den Høistcommanderende attesterede fortegnelser over de anviste Officeers: Qvarterer (9, 11 §), for Hovedovarterets Personale (38 §), Bagtstuer (25 §) og Sygehusene (28 §), over Qvartererne over de anviiste alt i Overeens stems Fr. om overord. Judqvartering c. 40-44 §. 9 Maj, stemmelse med de hostrykte Schemater (Litr. B. C. D.). Fremdeles indsendes specificerede Regninger over de Gotgiørelser, som ere tilstaaede for Brugen af Ererceers og Allarmpladse (36 §), og over Bekostningerne paa Broer eg Veie (37 §), tilligemed en summarisk Beregning over de Gotgiørelser, som, i Overeensstemmelse med denne Anordnings Bydende, tilkomme enhver Commune for fig. 41.) De (21, 22, 23 §) ommeldte Lister og Attester over den hafte Indqvartering, tilligemed de (40 §) omtalte Sortegnelser og Regninger, blive alle reviderede af General: Ovarteermester Staben og, efter befunden Rigtighed, attesterede. 42.) De Li fter, Attester, fortegnelser og Regninger, der saaledes af General Qvarteermester Staben ere attesterede Som rigtige, tilbagesendes Over-Øvrigheden for de Communer og Kiøbstæder, eller de Regimenter og Corps, som efter samme tilkomme Gotgiørelser eller Erstat ning, hvilken uopholdelig skal blive Bedkommende anviist igiennem Rentekammeret af Kongens Kasse, naar de bec meldte attesterede Lifter, Fortegnelser m. v. ere tilsendte Rentekammeret. 43) Øvrigheden haver maas nedlig til Stabs:Chirurgen at indsende Sortegnelser over de leverede Sygesenge (31 §), tilligemed Tarations= Forretninger over de opbrændte Senge (32 §), hvilke alle bør være forsynede med Regiments- eller Bataillons: Chi rurgens Uttest. Naar Stabs-Chirurgen har befundet dem rigtige, attesterer han dette, og sender dem derpaa til Selot-Commissariatet, som anviser de Summer, Communerne derefter tilkomme i Erstatning. 44.) Beregningerne over den Leie, som tilstaaes for Brugen af Magasinerne (35 §), tilligemed de attesterede Regninger over Omkostningerne paa de særdeles Indretninger i Vagt: 21 3 Fr. om overord. Indqvartering c. 44-475 9 Maj. Vagthusene (27 §) og i Sygehusene (33 §), bør maas nedlig indsendes til Feldt-Commissariatet, som anvi set de Summer, hvilke derfor tilstaaes Communen som Gotgiørelse. 45) Samtlige i denne Fr. bestemte Gotgiørelser skal beregnes fra 1 Jan. 1805, og vorde Com> münerne derefter udbetalte. 46.) Beløbet af alle, ved denne Anordning foreskrevne og, efter Rentekammerets eller Felbt-Commiffariatets Anvisning, af Kongens Kasse forskudsviis betalte Gotgiørelses og Erstatnings penge blive, beregnede fra I Jan. 1805, af Rente kammeret at repartere paa samtlige Kongens Riger og Lande, uden at nogen paa Grund af Privilegier fat an sees befriet fra dertil at bidrage. (Cfr. Pl. 19 Jul. 1806). 47.) Alle foregaaende foranstaltninger og Bestemmelser betreffende Indqvarteringen og det, som ellers, naar Tropperne i overordentlige Tilfælde forsamles, paa Matschen og i Cantonnements: Qvartererne bør udredes, blive herved ophævede. Til denne Fr. høre følgende, S. 525-528 anførte, Schemata: Litr. A, B, C, D. A.) Schema Schema Litr. A. 525. 1806. 9 Maj. A.) Schema tif en Quatterslifte og Beregning over baft ertenordinair Indqvartering Basnet paa de Regimenternes med Judquartes ring belägte Ster der. eller Corpserned Naar og hvorlenge Indqvarteringen har fundet Sted. 9 den til Sommer:Cans, den til Winter Cans tonnement bestemte tid tonnement bestemte tid. 6 6. daglig pr. Mand. 48. daglig pr. Mand. Belobet fen. Dages web Navne. fra tif Antal fra til incl. Dages Mands Danes skabets tes Antal Antal. Autal. incl. af Got: med 119 gierels nerf. Rdlr B. M. N. Kiebstad 92.9. Regiment 15 Jul. 24 Jul. 10 25 Jul. 31 Jal. 7 295 308 2950 122 88 2156 89 So den 25 Jul. ere Sum. 212 72 endnu 13 Mand tomne til. effer 9. M. Amts N. M. Landsbne 8de Compagnie af N. N. Regiment

9. N Landsbye] 20. 11 11 11 1 Oct. 14 Oct. 14 96 1344 84 IC. 2C. IC. 20. 3C. 2c. den 140ct, afmars scherte den bele Styrke igieu. Anm. For ethvert Regiment etter Eorpd forfattes en ferilt fiste, builfen i tilfælde af Cantonnements indsendes til Genes ralquarteermefterstaben i det seneste 14 Dage efter enhver atender maaned udgang. En lignende liste med tils berende Bilage over des Gotgierelfe, fom i tilfælde af Giennemmarfeber tilstaaes for Spife. ber i det seneste 14 Dage efter Troppernes Afmarsch indsendes til Generalasarteermesterstaben. OversOfficerer, Regiment&quarters Kun Under Offi mestere Auditeurer, Regimentdfeltitiarer og underchirurger regues ei med for deres Personer. cerer, Spillemænd og Gemene, og andre, som kan sættes i Claffe med dem, faafom Compagnie-Feldtskiærer, Besses Te med dem manere, Gevaldigere. Officerernes Zienere med fiere, anferes." Gotgierelfes Dagene beregnes inclufive, B. e. den Daa, paa boilken en Mand ankommer oa eeholder et varmt Maaltid, regnes med, men den Daa, paa bvilken ban iaien afmarfcherer faa tiblia, at ban intet saadant Maaltid bekommer, kan ikke regues wed, da der fer samme tilstaaes Gorgiorelse i det nafte Lonrteer. B.) Liste 214 9 Maj. 1806.526 Schema Litr. B. B.) Lifte ever be barterer, fom i tilfalbe af extraordinair Jabovartering anvifes Dfficerer eller ambre, four flane i Claffe meb bem, af Kiebstæden, Amtet eller Godset N. N. Naar og hvorlenge Indqvarteringen har fundet Sted. I den til Sommer:Can: 13 den til Winters Caus tonnement bestemte Zid. tonnement bestemte Zid. Hvors F Hvem Anvils ningen steer. D. 9. Amt i Eandobnen 9. 97. ved 9. M. web 9. 9 Duiffe Officerer mange der erholde Qvars Barels terer. Dages Ies Dages Gotalas Summa nes relsens fer. fra til Alural fra incl. til Antal Beløb. Summas rum. Anmerk. incl. Geu. Lieut. N. 9. 4 I Mai 31 Maj 3% - 4 Rd. Den samme fom Div. General I I Maj Bed N. N. 31 Mai 31 - I Major M. N. aft M. N. Regmt 2 i Raj 12 Mai 12 Wed N. N. 1 Rd. - 368. Lieut. N. 9. ved Janime Neamt 8 Compagnie I I Mai 31 Mai 31 - M. M. Landsbye ved N. M. ⋅ Od. 60. 366. Lieut. 02. 2. ved 9. M. Megmes Grenad. Comp. + Oct. 17 Dec. 14 2Nd 3:6.2Rd. 3:ß- I den til farfilt Life for hver Maaned Anm. Alle Beregninger over Gotgierelfespense forfatted fra den ene Ealendermanned til den anden ligesom og en endog i det tilfælde, at der fun ere faa Dage at aufere af den folgende Maaned. Die Lister indsendes strax efter Udaangen af enhver Maaned til Generalquarteermefterstaben. Dersom Qartererne paa et Sted ei have været anviste en beel Calendermaaned, da bar Gereiereifen beregnes dagviis (det Tilfælde undtagen, som omtales i gr. 39 6), f. Er. derfom der i . . ber beregnes Gotaiorelse fra 17 Jun. til 17 us, faa beregnes Jun. og Aug. Maaneder Dagviis, men Jul. Maaned derimod som en heet Calendermaaned. Sommersantonement befemte Eid (fra 1 Mai til 30 Sept.) aortgieres maanedlig for ethvert ærelse 1 Rd., og i den til VintersCantonnement bestemte Tid (fra 1 Oct. til 30 Apr.) 5 Rd. aaued lia for hvert værelse. Steer Beregningen dagvits, da gotgieres i den til Sommersantonnement bestemte Zid 3 s. Daalia for ethvert Barelfe, og i den til Winters Cantonnement bestemte Tid 16 ß. daglia. 3 evrigs anfares Gotgierelless Dagene inclufive pan Listen, d. e. den Dag, paa hvilken der rnffes ind i Qvarteret, bereques med, men relse i det næste Quarteer. den Dag, paa boilten parteret forlades, regnes ikke med, da der for samme tilstaaes Gotgies I C.) Lifte Schema Litr. C. 527. 1806. 9 Maj. 7 C.) Biste over, be Wagtstuer, som i Tilfælde af ertenorbinair 3ndobartering amvises af Riobftaben N. N. (eller Amtet N. N. eller Godset N. N.) Din der ans vifes eller en Uns ders Naar og hvorlænge Waatstuerne ere auviste. I den til SommersCans 3 den til Winter Cons connement bestemte Tid. tonnement bestemte Tid.. Anmærk. D.) Liste Baa bvilket Sted Anviidningen er steet. For hvilket Troppe Corv6. Offis offis ceerss ceerss Baat. Bagt. Dages nes Dages Belebet af Summa ues Gorgias fra til Antal fra til Antal relsen. Sums marum. incl. incl. eller 52. M. Kiebstad 92 92. Stegme i . 9. Aime bet samme Desuden Apr. 30 Apr. 30 II Rd. - 1 Apr. 30 Apr. 30 6107. 17 Rd. Landsbyen N. i landsbyen N.M. 6te Compag. af M. N. Megmt Gren. Comp. af N. N. Negmt I 6 Jun 30Jun. 25 - 75 9. 39 8. 1 No. 188.1 11 Jun 23Jun. 13 uw. Alle Beregninger over Gorgisrelfedpenge forfatted fra den ene afendermaaned til den anden, og en særkite Bitte for hver manned, endog i det tilfælde, at der kan ere fan Daae at anfore af den folgende Maaned. Diffe Dersom Bags Lister indsendes drar efter udgangen af enhoer Maaned til Genecafqvarteermesterstaben. terne paa et ted ei have været anviste eu heel Calendermaaned, da bar Gotgierelfen beregnes dagviis (undtagen i det tilfælde, fom is 39 6 omtaler), f. Er. dersom der i M. N. har været en Vagt fra 17 Jun. til 17 Aug., saa beregnes Junii og Augusti Maaneder dagviis, men Julii Maaned derimod som en heel Calenderimaaned. I den til Sommersantonnement bestemte Zid (fra maj til 30 Sept.) gotgieres den hele Enlendermaaned bande for Officeerss og UnderofficeerdsWanter med 1 Rd. I den til Binter Cantonnement bestemte Tid (fra I Det. til 30 ur.) betales berimod en Officeers Wagtstue med 5 Rd., og en Underofficeerd Bagtstue med 6 d. maanedlig I den til om meran tonnement bestemte Zid aufertes eubver Officeers og enhver Underofficeers Bogt til 3 . daglig, naar Beregningen skeer dagviis. I den til inters Eautonnement bestemte Eid gotgieres efter avrigs denne Bereguing daglig 16 St. for eu Officeers Baat, ca 19 St. for en Underofficeers Baot. ahmærtes det, at Gotgiere!fesdagene anfores inclufive paa liften, d. e. man beregner Dagen, hvor der trafted pan Bagt, men te den, boor der afmarscheres, da denne gotgieres i naste vartere 913 9 Maj. J D.) Lifte over be Srgestuer, fom tilfalbe of extraordinair 3nbqvartoring antifes af Riebflæben N. N.. eller Amter N. N. eller Gebfet M. M. Suges fruernes Maar og hvorlænge Sngestuerne ere anviste. I den til SommersCans 3 den til Binter Can tonuement bestemte Zid. tonnement bestemte Tid. Befabet af Summa Gorgias Sums marum. E. Baa hvilket Sted Anvisningen er Beet. For hvilket Troppe Corps. Dage: Dages Antal, fra til fra til Res relfett. Antal. Antal. N. N. Kiobsted 9. N. Regmt Det samme 4 Maj 31 Maj 28 I 11 Maj 23 Maj 13 x19td. 36k 848 eller 11.14 9. N. Landsbye i M. N. Amt, N. N. Regmits, 3 Oct. 27 Oct.] 25 9 d. 86 B Schema Litr. D. 9 Rd. 86 ß Num. Alle Beregninger over Gotgierelfedpenge forfattes fra den ene Calendermaanes til den anden, ligesom og en farfilt tiste for boer Maaned, endog i det tilfælde, at der kun ere faa Dage at anføre af den følgende Maaned. Diffe Lister indsendes ftrar efter udgangen af, enboer Maaned til Generalquarteermesterstaben. Dersom Engeftuerne tilliaemed Brændsel og 2ys paa et Sted el bave været anviste en heel Calendermaaned, da ber Gots gierelfen, beregnes dagvis (undtagen i det tilfælde, som rd 39 5 omtaler), f. Er. dersom Stedet . N. tilkommer en Gotatereffe fra 17 Jun. til 17 Aug., fan beregnes Juni og Augusti Maaneder dagotis, men Julii Maaned fem en heel Calendermaaned I den til Sommers Eantonnement bestemte Zid (fra. Mai til 30 Sept.) gotgies res 2 d. maanedlia for bver Sygeftue, og i den til Winter: Eantonnement bestemte Zid (fra 1 Oct. til 30 Apr.) 6 Rd moanedlia for hver Spaestue. Men feer Beregningen dagviis, da gotgieres i den til Sommers Cantonnement bestemte Tid for enhver Sygestue 6 8. daglig, og i den til inters Eauton nement. bestemte Zid 19 B. daglig for hver Svgestue. 1fte og 2det Comp. Rand: Pl. om Consumt. af Hvedebred. 529. 1806. Raadstue-Pl. (Refol. 25 Upr., bekiendtgiort Khavns 9 Maj. Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 6 Maj) at af al Slags vedebrød, haardt og blødt, fom til Khavn indføres, skal, uden Forskiel, fra d. 15 Maj af svares 9 Sk. pr. Lpd i Indførselsconsumtion (See Pl. 3 Jan. 1807). p. 238. Gen. Postamts-Pl. (Resol. 9 Maj) at det 17 Maj, ffal paaligge Vognmændene og dem, som ellers befordre Reisende, at afgive en enkelt geft, naar denne forlanges til forspand, imod derfor at gotgiøres famme Betaling, som for en gest til Estafet-Befordring. (Saasom nogle Vognmænd have nægtet at afgive en enkelt For: - spands:Hest til en Eenspænder Vogn, hvilket og kunde indtraffe, naar en Reisende, som kiørte sin tospændige Vogue med egne Heste, i Tilfælde at en af disse tilstødte noget Uheld, forlangte een Vognmands -Hest til at gaae i Fors spand med sin egen). p. 31. (†) Raadstue-Pl. at, i Overeensstemmelse 19 Maj. med Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 10 Maj, fastsættes Betalingen for Lügskamlers Brug ved Begra velser paa Kirkegaarden uden for 17ørreport herved faaledes, at for Fremtiden betales: a) For Liigskamler til de Liig, som udføres i 20 Rdlrs Liigvogn, 1 Rdlr. b) Til dem i Liigvogne fra 5 Ndle til 10 Rdle inclusive 64 Skill. c) Til Liig i ringere Liigvogne 24 Skill. d) Til de Fatti ges Liig, som erholde fri Jord, naar Skamierne af Ved-ul kommende forlanges, 16 St. Khavn. Pat. Pl. betr. die Ausschreibung der nach Pat. 29 Jan. 24 Maj. 1800, für die allgemeine Deichskaffe, von sämtlichen Marschen, ferner zu entrichtenden Beiträge. p. 32. Fr. ang. videre Forhøielse i den ved Fr. 6 Jun. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Vesiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark. R. Kammer. p. 35, Ft. om Afgift af Jorder c. i Dmk. 6 Jun. 6 Jun. Gr. Da de Foranstaltninger, som Kongen under mut værende Conjuncturer har manttet foie til Fædrenelandets Betryggelse, have foranlediget og vedblive at foran ledige overordentlige Omkostninger, og Skatkammerfondet, hvoraf diffe Omkostninger fulde udredes, ei et tilstrækkeligt til deres Bestridelse, saa finder Han edvendigt, indtil videre at forhøie adskillige forhen paabudne Afgifter. I denne Henseende har Han blandt andet befalet folgende: Foruden den Fierdedeel, hvormed den ved Fr. x Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark veb Sr. 21 Oct. 1803 er forhøiet, skal denne Afgift fra I Jul. 1806 og indtil videre være forhøiet med endnu een Sierdedeel af dens oprindelige Beløb, dog med folgende noiere Bestemmelser: 1.) at Tiende-Afgiften skal fra denne sidste Forhøielse være undtagen i det Tilfælde, at Tienden er afhandlet for bestandigen til berne imod en fast og uforanderlig aatlig Penge-Betaling; og 2.) at, fors faavidt Paabudet af Arvefestejord angaaer, ftal, naar den aarlige Arvefæste Afgift af slig Jord er bestemt til en fast og uforanderlig Penge-Betaling, Afgiftseieren være fritagen for at udrede, og Arvefæsteren saaledes ikke være berettiget til af ham at fordre gotgiort, nogen Deel af der herved anordnede Forhoielse i bemeldte Paabud. Fr. ang. videre Forhøielse i den ved Fr. I Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmartens Fogderie undtaget. R. Kammer. p. 36. Gr. ere ligesom de til næstforegaaende Fr. f. Dmk. Foruden den Ottendedeel, hvormed den ved Fr. I Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkens Fog- derie Fr. om Afgift af Jorder c. i Nge. berie undtaget, veb Fr. 21 Oct. 1803 er forhøiet, sal 6 Jun, denne afgift fra I Jul. 1806 og indtil videre være forhøiet med endnu een Ottendedeel af dens oprindes lige Beløb, dog med følgende nøiere Bestemmelser: 2) at Tiende Afgiften fat fra denne sidste Forhøielse være undtagen i det Tilfælde, at Tienden, hvad enten den bestaaer i Korn, Smaaes eller Fiske:Liende, er afhandlet for bestandigen til Yderne imod en fast og uforanderlig aars lig Penge-Betaling; og 2) at, forsarvidt Paabudet af Arvefæstejord angaaer, skal, naar den aarlige Urvefæstes Afgift af slig Jord er bestemt til en fast og uforanderlig Penge-Betaling, Afgiftseieren være fritagen for at udrede, og Arvefæsteren saaledes ikke være berettiget til af ham at fordre gotgiort, nogen Deel af den herved anordnede For høielse i bemeldte Paabud. Fr., for Danmark og Norge, hvorefter 6 Jun. den ved Fr. 10 Tov. 1802 og pl. 1 Sebr. 1804 paabudne Afgift af Skibsfragter forhøies til en Tid (*). Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 37. · Gr. Da overordentlige udgifter, som nuværende Tids Omstændigheder foranledige, giøre det nødvendigt, at Statens Indtægter forhøies til en Tid, og da det er fundet, at saadan Forheielse, saavidt angaaer den ved Fr. 10 170v. 1802 og pl. 1 febr. 1804 paabudne Afgift af Skibsfragter, rettest sættes i Forbindelse med den ved Fr. 21 Oct. 1803 paabudne Afgift til Skatkammerfondet; saa forordnes til den Ende følgende: Den ved Fr. 10 27ov. 1802 og ved Pl. 1 Febr. 1804 paabudne Afgift af Skibsfragter skal indtil vis dere, naar og hvor den forfalder til Betaling, fra denne Frs Bekiendtgiørelse i begge Rigerne, etlægges med mere, end (*) Denne Fr. er og udkommen paa tyds for Hertugd. Fr. om Afgift af Skibsfragter. 6 Jun. end hidtil; hvilken een Fierdedeel beregnes og afleveres par samme Maade, som de til Skatkammerfondet henlagte 6 Jun, Indtægter. Jr., for Danmark og Norge, hvorved Afgiften efter Fr. 21 Oct. 1803 forhøies. Gen. Toldkammer p. 39. Gr. Da overordentlige udgifter, som nærvæs rende Tids Omstændigheder foranledige, giøre det nødven digt, at nogle af Statens Indtægter forhøies til en Tid, og da det er fundet, at saadan Forhøielse rettest staaer ved Siden af den ved Fr. 21 Oct. 1803 paabudne Afgift til Skatkammer-Fondet; saa bliver herved, saavidt Tolden og Consumtionen samt andre dermed i Forbindelse satte Afgifter vedkommer, følgende forordnet: 1.) Foruden det ved Fr. 21 Oct. 1803 paabudne Tillæg, som er af de i bemeldte Frs I § anførte Hovedafgifter, betales fra I Jul. 1806 af indtil videre endnut 3, saa at i alt fra den Tid betales meer, end govedafgifterne lyde paa. 2.) Af hver Rigsdaler, betales altsaa 24 Sk. Af fom Hovedafgiften beløber, Rigsdalernes Dele saaledes: na af 2 Sk. eller derunder i Tillægs-Afgift intet af det, som er over 2 Sk. til det, som er over 63 St. 1 St. D = 6 $ 10 14 = 18/ 22 26 = 2 C 10 2 01 = 14 = 3 18 P 4 22 = 26/ D = 30 = 0 56 7 30 34 8- 34 +38 9 38 = 42 = IO- 42 46 F II 46 50 = 12- af Fr. om Told og Cons. Afgift. Forheielse. af det, som er over 50 St. til det, som er over 54% Sf. 13 St. 6 Jun, = 3 54 58 = 62

  1. 66

= = 70 8 = 58 • 14 = 62 = 15- = 66/ 16- 70 = 17 74 = 18 78 19 3 82 = 20 86

  1. 21

90 22- 90

= 94 74

  1. 78%

= 82 // 86 94 23- = 24- 3.) Sormalings Afgiften af Hvede, Rug, Byg, Havre, Erter, Benner, Vikker og Boghvede til Meel og Gryn fritages for Afgift efter denne Fr.; hvorimod det for diffe Artikler forbliver ved det Tillæg af til Hovedafgifterne, som ved Sr. 21 Oct. 1803 er paabudet. 8911 Won., wodurch die unterm 21 Oct. 1803 angeord: 6 Jun. nete Zulage zu den Zollabgaben erhöhet wird. p. 41. Bdn. betr. die Erhöhung der unterm 15 Dec. 6 Jun. 1802 ausgeschriebenen Grund- und Benuzungssteuer von Ländereien in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 43. R. Kammer Pl. (Resol. 6 Jun.) at de i 7 Jun, Sr. 19 Mart. 1790 og den 11 § i Sr. 15 Jun. 1792 indeholdte Bestemmelser om Bøndergaardes Bortfæstelse eller Bortforpagtning ere gieldende ogfaa i Henseende til Selveier og Arvefæste: Bøndergaarde, m. v. p. 45. Kongen har, i Anledning af nogle forekomne Tilfælde, resolveret saaledes: Ligesom det Forbud, som indeholdes i r. 6 Jun. 1769 imod Bondergaardes Nedlæggelse, forsaavidt som derfra ikke ved Fr. 25 Mart. 1791 og den 11 § i Fr. 27 Sept. 1805 er skeet Undtagelse, 207 giel Pl. om Selveier og Arvefæste Gaarde. 7 Jun. gielber i Henseende til alle Bendergaarde, hvad enten de henhøre til samlet Gods eller ere Selveier- eller Urvefæste gobs, og det ikke alene er stridende imod dette Forbud, at labe en Bondegaard henligge ubebygget over den til dens Bebyggelse fastsatte Tid, men og, endffient den er bebyge get, ikke inden den foreskrevne Tid paa anordnet Maade at forsyne den med Beboer; saaledes ere de i Sr. 19 Mart. 1790 og den 11 § i Sr. 15 Jun. 1792 indeholdte Be stemmelser om Bøndergaardes Bortfæstelse eller Bortforpagtning gieldende ogsaa i Henseende til Selveier - og Arvefæste Bøndergaarde, saa at altsaa en slig Selveier eller Arvefæste Bondegaard ikke mane bortleies, uden enten ved Fæste paa Fæsterens og hans hustrues Livstid, faalænge hun er Enke, eller, naar Gaarden er speciel udskiftet af alt Fælledskab, da ogsaa ved Bortforpagts ning paa tvende eller flere Personers Livstid, eller paa et bestemt Aaremaal, hvilket ikke maae være kortere, end 50 Aar, for Forpagteren og hans Arvinger, eller hvem han eller de, i Overeensstemmelse med Contracten, ville overdrage deres Ret, dog at Forpagteren, naar det enten udtrykkeligen i Contracten er blevet bestemt, eller Parterne berom siden kunne blive enige, mane have Net til, inben nysnævte Tids Forleb, at opsige Forpagtningen. diffe i bemeldte Sv. 19 Mart. 1790 og den nævnte § i Sr. 15 Jun. 1792 indeholdte Bestemmelser bemyndiges Dog Rentekammeret til i enkelte Tilfælde paa Grund af neiagtigen oplyste særdeles Omstændigheder, efter indkommende Ansøgninger, at bevilge en Jordeier, som blot er i Besiddelse af en enkelt Bondegaard, pass sende Undtagelse. II Jun. Fra Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 6 Jun.) at Interessenterne i det lidet Vognmandslaug i Khavn, som udføre Matterenovationen, maae, indtil Sep tembers udgang 1806, lade sig betale Deel mere for Pl. om Betal. for Natterenovat. Udf. for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet. 11 Jun. (Forlænget ved Pl. 13 Oct. 1806). p. 239. Pl. ang. Oprettelsen af bestandige trans: 13 Jun. portable Statsfonds til 3 Procent aarlig Rente (*). Finants-Coll. p. 49 Gr. Da der af Flere er yttret det Ønske, at an lægge Capitaler i transportable Statsfonds, men den ved Pl. 18 Febr. 1801 for de da oprettede bestandige transportable Statsfonds bestemte Summa allerede i nos gen Tid har været fuldstændig, faa har Kongen besluttet, at fundere en Summa i nye transportable Statsfonds til hvis Forrentelse er anvist den fornødne aarlige Summa, ligesom og den til Statsgiefdens 2fbetaling indrettede synkende Fond ved en bestemt Summes Opkieb aarligen skal sørge for Capitalens Inddragelse. I saadan Hensigt befales folgende: 1.) Der oprettes fra I Jan. 1807 nye transpor table Statsfonds til et Belob af 2,500,000 Rdle Species, som fra bemeldte Dag af bære en aarlig Rente af 3 Procent, der udbetales til hvert Aars 11 Dec. i Species Mynt, udpræget til 9 Note Marken siin. 2.) Diffe Statsfonds kan, ligesom de under 18 Febr. 1801 oprettede, ikke opsiges, men, ligesom diffe, alene ved Transport i de dertil indrettede Bøger, og mod Bevisers Udstædelse, overdrages fra Eier til Eier. 3.) Transs portbøgerne, der blive indrettede ligesom de, der holdes over de allerede oprettede transportable Statsfonds, og føres i det for diffe indrettede Comptoir, aabnes Aavet 1807, da de, som have deeltaget i disse nye Statsfonds, i Bogerne blive antegnede hver for fin Andeel, og for de antegnede Summer erholde Beviser i Overeensstemmelse (*) Denne Pl. er og udkommet paa tyds for Heringe. XIV Deel. Mm med Pl. om transport. Statsfonds. 3-8 §. 13 Jun. med de herved trykte Formularer. 4.) Til Trans porten af diffe Statsfonds, som dog alene kan skee i Species, er Transportcomptoiret aabent i 2 Timer, hver Onsdag og Loverdag Formiddag. 5.) I Henseende til Omgangsmaaben ved Transporten og Renternes Oppebærelse, blive for disse nye Statsfonds de samme Bestemmelser gieldende, som for de celdre ved Pl. 18 Febr. 1801 ere fastsatte, men for faavidt Summernes Deling angaaer, tillades det, at Transporten kan fee i Rigs- Balere. Ligeledes skal ogsaa de, i bemeldte Placats 9 §, Betienterne ved Transportcomptoiret foreskrevne Forpligs telser paaligge dem i Henseende til de nye Statsfonds. 6.) Deeltagerne i disse Statsfends, de være Kgl. Unders faatter eller Fremmede, skal sanvel i Krigs: som i Fredes Tider uyde de dem tilkommende Renter, der anfees hppothequerede i Statens Indkomster, fuldt udbetalte uder rogen Slags Afkortning, Opheld, Beslag eller udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være; ligesom ogsaa Renternes Anvisning og Udbetaling, Omskrivelsen i Transportbøgerne og Bevisernes udstedelse skal fee uden nogen Udgift eller Omkostning for Eierne. 7.) Den syna fende fond skal være forpligtet til, fra næste Wars Begyndelse af at regne, aarligen at opkiøbe af disse Statsfonds, i det mindste til et Belob af a Procent af den hele affatte Summa, saavidt de ere at erholde til en Priis, der ikke overstiger deres paalydende Summe. Under hvilke Betingelser en Deel af disse Statsfonds kan overlades, derom vil, i Overeensstemmelse med Kongens Refol., see nærmere Bekiendtgiorelse fra Finants. Coll. 8.) Formular til hoved-Beviset for de bestans dige transportable Stats Fonds til 3 Procent Rente: I Folge den os dertil allernaadigst meddeelte Hutorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Placat of 10 Pl. om transport. Stassfonds. 537. 1806. , i af 13 Junii 1806 oprettede beftandige transportable 13 Jun. Stats Fonds, at Overeensstemmelse med bemelbte allernaadigste Placat, er i benævnte Comptoirs autoriferte Hovedbøger, una der nedenstaaende Datum, Nummer og Mærket: = , antegnet som Eier af den Summe = 0 3 AM Rigsdaler, river = = Rigsdaler Species, af hvilken aarlig betales 3 Pros cent Rente i Species, hvilten, i Følge bencevnte Placats § 6, faavel i Krige: som i Freds-Tider, fuldt udbetales, uden negen Slags Afkortning, Ophold, Beslag eller Udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiøbenhavn, den i Hovedbogen Folio Conto N. N. Noteret i Contrabogen Folio Conto N. N. Bestandige transportable Stats-Fonds til 3 Pret. Rente, Formular til Duplicat Beviset for ovenmeldte Stats Fonds, imod hvis Foreviisning Renten oppebæres: I Folge den os dertil allernaadigst meddeelte Autorisation, bevidne vi underskrevne Bogholdere og Registrator ved Comptoiret for de ved Kongelig Pla cat af 13 Jun. 1806 oprettede bestandige transpors table Stats Fonds, at hændehaveren af dette Beviis, i Overeensstemmelse med bemeldte allernaadigste Placat, er i benævnte Comptoirs autoriserte Hovedbøger, under nedenstaaende Datum, Nummer, og Mærket: , antegnet som Eier af den Summe Ndir, skriver = Rigsdaler Species, af hvilken aarlig betales 3 Procent Rente i Species, hvilken, i Folge benævnte Placats § 6, faavet i Krigs: som i Freds-Tider, fuldt udbetales, uden nogen Slags Afkortning, Ophold, Beslag eller Udsættelse, under hvilket Paaskud det end maatte være. Kiebenhavn, den i Hovedbogen Conto Folio N. N. Moteret ! Contrabogen Folio Conto N. N. Bestandige transportable Stats-Fonds til 3 Proc. Rente. Duplicat: Beviis. ma Den 13 Jun. Pl. om transport. Statsfonds. Denne Placat er vedføiet: 1.) Udtog af pl. 18 febr. 1801, for saavidt pl. 13 Jun. 1806, ang. transportable Statsfonds Opret telse til 3 Procent, dertil refererer sig. (Som indeholder den 3, 4, 5, 6, 7, 9, 11, 13 og 14 § af førstnævnte Placat). 2.) Bekiendtgiørelse (fra Finants Collegio) af 20 Jun. 1806: I Overeensstemmelse med pl. 13 Jun. 1806. 8 § er Finants-Collegium ved Resol. af samme Dato bleven autoriseret til at bekiendtgiere, at Deeltagelsen i be ved bemeldte Placat oprettede transportable Statsfonds til 3 Procent aartig Rente kan fee under følgende Wilkaar: 1.) Der aabnes i saadan Hensigt næstkommende 14 Jul. en Subskription, som vedvarer indtil Maanedens Ud. gang, foafremt ikke den bestemte Summa forinden maatte være optaget. 2.) Subskriptionen aabnes paa samme Zid i Riobenhavn og i Altona. Den modtages paa ferste Sted af de 2de Medlemmer af Courant-Bankens Realisations Commission, Justitse. Bertelsen og Lunding, de 2de Medlemmer af Statfammer-Administrationen, Jus stitse. Grønland og Kammer. Elafen, og Meddirecteuren ved det Kgl. Bank-Comptoir U, M. Thygesen. I Altona modtages den af de 3 Directeurer for det Kgl. Bank-Comptoir fammesteds, og de 2de bestandige administrerende Directeurer ved den Slesvig-Holsteenste Species Banke. Af diffe Embedsmænd skal i det mindste zde paa den Tid og det Sted, som nærmere af dem vil blive bekiendtgiort, til Subskriptionens Modtagelse være tilstede. 3.) Ind fuddet til disse Fonds fleer i Species Penge eller i en med diffe lige rede Baluta. 4.) Den ringeste Summe, hvorfor der kan subsriberes, er 10 Rigsdaler Species, og ingen Summe antages uden den, der lader sig dele med JO. 5.) For de antegnede Summer meddeles, ved sammes Erlæggelse, Beviis til Antegnelse i bemeldte Statsfonds, lydende en tredie Deel hoiere end den indskudte Sum mes Beløb, saaledes, at den, der bar indskudt 100 Rigss daler Species, erholder i bemeldte transportable, Stats fonds en Summa af 133 Rigsdater Species, og i fams me Forhold gives for hver indskudte To Rdlr 13 Rdle i Statsfonds. 6.) Foruden dette Tillæg tilstaaes endnu Subskribenterne en Præmie, hvis Størrelse bestemmes paa felgende Maade: Det hele Beleb af den Summa i Stats Pl. om transport. Statsfonds. 539. 1806. Statsfonds til 3 Procent, som nu skal overlades til Sub- 13 Jun. stribenterne, deles i 4 lige Dele, hvoraf hver betegnes med Nummer fra 1 til 4. Beviserne for de betalte Indskudde forsynes ligeledes med Nummere fra 1 til 4. De samme Nummere, hvormed de 4 Afdelinger af den subscriberte Summe og de derfor udstædte Indskuds-Beviser betegnes, nemlig, No. 1, 2, 3, 4, blive lagte i et Lykkebiul, og ved Udtrækning af samme efter hinanden bestemmes den Præmie, som tilfalder de med det udtrufne Nummer forsynede Indskuds: Bevia ser, efter den Orden nemlig, hvori Nummerne udtrækkes, faaledes at a) For det Nummer, som udkommer i den ferste Trækning, gives for hver 10 Ndle Indskud en Præs mie af 1 Rolt, og altsaa for hvert 100 Rdir i Præmie 10 Rdlr. b) For det Nummer, som udkommer i den anden Trækning, for hver 10 Rdlr Indskud en Præmie af 1 Ndir, eg altsaa for 100 Rdlr: 15 Rdlr. c) For det Nummer, som forst udkommer i den zdie Trækning for hver 10 Rdle Indskud en Præmie af 2 Ndir, altsaa for 100 Rdlr: 20 Rdlr. d) For det Nummer, som tilsidst adtrækkes, for hver 10 Rdle Indskud en Præmie af 3 Rolt, altsaa for 100 Ndir: 35 Rdlr. Hvilken Præmie udbetales i Species-Mynt. 7.) Enhver uden Forfiel, enten han er Kgl. Undersaat eller frems med, der er i Stand til at opfylde sin som Deeltager indgaaede Forpligtelse, kan lade sig antegne, enten i sit eget Navn, eller for andre, dog kan i sidste Tilfælde Foreviidningen af den ham dertil meddeelte Fuldmagt forlanges, for faavidt ikke Subskribenten vil og kan indestane for fin Committent. Ubekiendte made, naar det forlanges, stille Sikkerhed eller antagelig Caution for Opfyldelsen af deres Subskription. 8.) Indskuddenes Betaling skeer is Terminer. Den iste begynder den 18 Aug. 1806 og varer i 12 Dage, altsaa indtil den 30 Aug., som er den sidste Dag. Den 2den begynder den 15 Sept. 1806 og varer indtil den 30 Sept. inclusive. Den zdie Termin finder Sted paa samme Tid, som Transport Bøgerne for diffe Statsfonds aabnes, og Præmien til Deeltagerne uds betales; den begynder den 1 Mart. 1807, og vedvarer til famme Maaneds Udgang. I den 1ste Termin betales af den subskriberte Summe, altsaa af hver 10 Rdir 4. Rble; i den 2den Termin atter 2, og i den sidste Termin Deel. Dog staaer det enhver frit for, i den første Termin, isteden for de bestemte 3, at betale, eller og Mm 3 det Pl.om transport. Statsfonds. 33 Jun. det hele Indskud, og ligeledes i den anden Termin, foruben de bestemte Deie, ogfaa at indbetale den 3die Termins Beløb. 9.) For hver Maaned, den, hvori Indskudter skeer, fra dens Begyndeise med iberegnet, og indtil 31 Dec. 1806, gotgiores af den indbetalte Summe maanedlig Procent i Rente. Fra 1 Jan. 1807 begynde derimod Renterne at løbe med 3 Procent af de for de indskudte Summer meddeelte Statsfonds, og betales første Gang den 11 Dec. 1807. 10.) For Indskuddet til den første Termin erhelder Betaleren et Modtagelses Beviis, af Ind hold at, efter 2den og 3die Termins Betaling til de bee stemte Tider og dette Bevises Tilbagelevering ved fibste Termins Indbetaling i Mart. 1807, ben forholdsmæssige Summa, efter ovenstaaende 5 §, i de nye funderte transportable Statsfonds vil vorde ham tilgodeskreven, og tillige den ham i Folge Trækningen af det Nummer, hvor med hans Beviis er forsynet, tilkommende Præmie, samt Procent maanedlig Rente indtil Udgangen af Aaret 1806, blive ham udbetalte. Paa samme Beviis tegues Qvitteringen for den eden Termin. Beviserne kan lyde paa Navn eller Ibændehaver, ligesom det af Subskriben ten forlanges. Det staaer ham og frit for at bestemme, med hvilket Nummer han vil have Beviserne for sit Ind. skud forsynet, eller og at fordele dette paa flere Nummere, for faavidt nemlig der paa saadant Nummer endnu er Plabs aaben. Dog kan intet Beviis udstedes paa ringere Summe end 10 Noir Species, 11.) Hver Subskribent maae erlægge Betalingen af fine Indskuds- Terminer paa det Sted, enten her eller i Altona, hvor han har las det sig antegue. Den, der udebliver med nogen Termin, taber for den hele subskriberte Summe, hvilken han, i Følge fin ved Underskrift i Subskriptions: Protocollen inde ganede Forpligtelse, stedse bliver pligtig at erlægge, de ovenanførte Fordele, saavel af Tillæg som Præmie. 12.) Trækningerne af de Nummere, hvorefter den, enhver Deeltager for fit Indskud tilfaldende, Præmie bestemmes, See i Kiøbenhavn. Den første Trækning foretages 1 Oct. 1806, den anden den 1 Nov. 1806, og den tredie den 2 Jan. 1807. I hver af de 2 første Trækninger udtræk- Zeb eet Nummer, og i den sidste de 2de øvrige, og den Orden, hvori disse udkomme, bestemmer, som ovenmeldt, Præmien, der tilfalder hver Deeltager. Trækningen freer offentlig under de ovennævnte 5 Embedsmænds Opfen, som Pl. om transport. Statsfonds. 541. 1806. fom modtage Subskriptionen, og af disse nedlægges ogsaa 13 Jun. den første Trætnings Dag de 4 Nummere offentlig i Lyl- Echiulet. 13.) Indskuds Bevisernes udstedelse steer alene af de Embedsmænd, som i Khavn og Altona modtage Subskriptionen, siben Indskuddenes Betaling tun tan fee par disse Steder. Denne erlægges i Khavn i Depofito -Kassen, og i Altona til det Kgl. Bank Comptoir fam mesteds, hvilke tvende Justituters Kasserere ogfaa unders frive Indskuds - Beviserne. 14.) For saavidt Indskuddenes Betaling ikke steer i Species Mynt, eller Spe cies Bank Sedler, beroer det paa diffe Embedsmænd, efter den dem givne Instruction, at bestemme, hvorledes de Penge: Sorter, som lige med Species kunne antages, efter Gehalt eller Cours skulle beregnes. 15.) Den 1 Mart. 1807, efterat Transport Bogerne over de transportable Statsfonds til 3 Procent ere aabnede, bliver den sidste Termin af Indskuddet tilligemed Beviset for de foregaaende Terminer afleverede til Transport-Comptoiret, hver da en- Hver Deeltager for fit Indfeud antegnes i Bogerne, og erholder de derfor, i Svereensstemmelse med pl. 13 Jun. 1806, udstædte Beviser, tilligemed en Anvisning paa Deposito Kassen for den ved Trækningen paa bans Num mer faldne Præmie og den ham tilkommende Rente. Dog kan ogsaa Betalingen af den zbie Indskuds-Termin free i Altona, naar de 2de første Terminer samme steds eve betalte. Ligeledes kan ogsaa de i Altona udstedte Indskuds: Beviser hos de sammesteds til Subskriptionens Modtagelse ardnævnte Embedsmænd vorde ombyttebe imeb Statsfonos: Beviserne, naar Vedkommende hos bem betimelig have anmeldt, hvorledes de forlange disse udstedte, og meddeles da tillige ved disses Udlevering hver Deeltager en Unviisning for den ham tilkommende Præmie og Rente paa det Kgl. Bank-Comptoir fammesteds. Naadstue-Pl. (Nefel. 30 Maj, bekiendtgiort Khavns 13 Jun. Magistrat ved Cancellie-Br. 7 Jun.) at Tarten paa Hvede og Suurbrød, samt Rugtvebakker, fremdeles mane være ophævet indtil udgangen af Junii 1807. P. 240. Gen. Postamts-Pl. ang. 2de Post- Kare: 14 Jun. thers daglige Gang mellem Khavn og Gelfinger. p. 46. m4 Gr. P1. om Postkar. m. Khn og Helsing. 1-5 §. 14 Jun. Gr. Da General-Postamtet til et Forsøg paa nogle Maaneder agter, isteden for den hidtil brugte Diligence, at lade Posten mellem Khavn og Helsingser med Passageter befordre ved 2de lette og beqvemt indrettede Post-Karether, der indvendig kan rumme 4 og udvendig 3 Paffagerer, og fom i Sommermaanederne 2de Gange dagligen fal gaae imellem bemeldte Stæder; saa bekiendtgiores herved følgende for denne Foranstaltning foreløbigen fastsatte Bestemmelser: 1.) Hver Morgen præcise Kl. 7 afgaaer den første Post-Rareth fra Khavn til Helsingøer, hvor den skal ana komme Kl. 12. Den anden Post Kareth afgaaer om Eftermiddagen præcise Kl. 3, for at indtræffe i Helsingøer Kl. 8. Til samme Klokkeslet afgaae og ankomme daglig Post Karetherne fra Helsingeer til Khavn. 2.) Med diffe Karether kan forsendes lose Breve, og smaa Paka ker til i det hoieste 9 Lods Vægt. Indleveringstiden for samme, og Anmeldelsestiden for de Reisende, som deraf vil betiene sig, fastsættes fra Kl. 7 til 9 om aftenen for den Kareth, som afgaaer om morgenen, og fra 1 til 2 Middag for den, som afgaaer om Eftermiddagen. Fra Hirschholm og Lyngbye fan Passagerer medtages, naar der ved Post-Karethernes Unkomst sammesteds befin des at være ledige Pladser. 3.) De Passagerer, som ankomme directe fra Khavn eller Helsingøer med denne Befordring, have fortrinnet frem for andre til ved samme at blive befordrede tilbage, naar de strar ved Ankomsten til diffe Stæder dertil lade sig indskrive. 4.) Da Sæderne i Post-Karetherne ere nummererede, saa overlades det de Reisende at vælge plads i den Orden, som de melde sig til at indskrives, og bliver derefter No. paa det valgte Sade aufort paa det af Postkontoiret til den Reisende udstædende Indskrivnings-Beviis. 5.) Enhver Reifende med diffe Karether kan medføre Reisetgi til 50 Punds Pl. om Postkar. m. Khn og Helsing. 5-78. Punds Vægt, der, for saavidt det er indpakket i Man: 14 Jun. telsække, Pudehynder, Bylter eller deslige, kan med: følge Karethen; men, for saavidt det indeholdes i Kufferter eller Kasser, der ei med Karetherne kan befordres, made afgaae med den hver Dags Formiddag kl. 9 afgaaende aabne Postvogn; hvorhos det dog udtrykkeligen fastsættes, at under foranførte Vægt forstaaes allene Reisetoi og Gangklæder, men ingenlunde Barer eller andre Sager, som en Reisende ellers vilde føre med sig, for at spare Fragten. Med det Reisetoi, som følger med Karethen, maae de Reis sende selv, efter Pakkepost-Tart 23 febr. 1788, have Tilsyn underveis. 6.) I Karetherne maae aldeles ikke ryges Tobak. Naar der maatte blive Spørgsmaal, om Vinduerne sulle aabnes eller lukkes, maae dette afgiores mellem Passagererne ved de fleste Stemmer; i Tila fælde of lige Stemmer giver den, som har Sædet No. r, Udslaget. 7.) Fragten betales ved Indskrivningen, og fastsættes saaledes: for hver Passageer indvendig i Vognen: imellem Khavn og Helsingøer Khavn og pirschholm eller Hirschholm og Helsingøer Khavn og Lyngbye eller Hirschholm og Lyngbye Lyngbye og Helsingøer 2 Rdlr. 1 Rdlr. 16 St. D. 3 64 St. D. 1 Rdlr. 48 St. D. for hver Passageer udvendig paa Vognen: imellem Khavn og Helsingøer Khavn og Hirschholm eller Hirschholm og Helsingøer = I Note, F = 56 Sf. D. M 28 Sf. D. Khavn og Lyngbye eller Hirschholm og Lyngbye Lyngbye og Helsingøer

66 St. D.

og desuden betales 4 St. Dansk Indskrivningspenge og ligeledes 4 Sk. Dansk for Beviset. I Drikkepenge betales til Poftillionen imellem Schavn og Helsingøer, saa og imellem Helsingøer og Lyngbye, 8 St. Dansk, imellem Mm 5 Rau Bl. om Postkar. m. Khn og Helsing. 7-9 §. 14 Jun. Khavn og Hirschholm og imellem Helsingeer og Hirschholm 6 St. Danse, og imellem Khavn og Lyngbye eller Hirschholm og Lyngbye 4 St. Dans. Born mebtages ikke t Karetherne, uden imod fuld Fragt, med mindre de ere faa fmaa, at de kan sidde paa Skiodet; dog naar det Tilfælde indtræffer, at en Reisende medbringer 2de Bern, der kan rummes paa det Sæde, som er bestemt for een Reisende, skal ikkun af dem begge erlægges Fragt, som for en voren Person, og for hver af dem halve Indskrivnings- og Attestpenge. 8.) I Forbindelse med forestaaende Foranstaltning, skal den aabne Postvogn, som hidtil fem Gange ugentlig har gaaet mellem Khavn og Helsingøer, fremdeles vedblive at gaae daglig imellem bemeldte Stæder, og medtage Passagerer, lose Breve, Pengebreve, Pakker, Fouftager, Kufferter, Kasser og deslige, og blive de angaaende Indskrivningss og Indleverings: famt Afgangs- Tiden for bemeldte Post hidtil fastsatte Bestemmelser albe Les uforandrede, ligesom det og stal staae de Reisende frit for, at lade sig indskrive til Afgang med Post-Kavetherne eller den aabne Postvogn. 9.) Post-Karetherne afgaae første Gang, saavel fra Khavn som Helsingøer, Tirsdagen den 1 Jul. 1806. $4 Jun. Admiralitets- og Commiss. Collegii Pl. (Refol. 6 Jun.) at de i Spe-Indr. Sr. f. Dmt. 8. Jan. 1802. 17 og 53 S omhandlede Slottepasse til Søe-Ind rullerede ikke maae udstædes, efterat Districts Ches ferne hvert Aars sidste Tovember have opgivet deres udskrivnings Masse til Gen. Krigscommissairen, og indtil at Spe-Sessionen er afholdt for det Sted, hvor den eller de Indrullerede, som begiere Flottepas, opholde fig. (For at forebygge de Misbruge, fom See-Inda rullerede kunde giøre med Flottepaffe, naar de henimod ben Tid, eller kort forend, at Soe-Sessionerne Bulle holdes, begiere saadanne Paffe, blot for derved at unddrage sig fra at Pl. em See-Indrulleredes Fløttepaffe. at møde ved Sessionen og deeltage i Udskrivningen til den 14 Jun. Kgl. Soetieneste). p. 59. Cancellie-Pl., hvorved det forbydes at ud, 17 Jun. kaste Seieskarn og anden Ureenlighed paa Risbenhavns Gader. p. 60. Gr. Paa det at de Uleiligheder, som opstane deraf. at Glas, Potteskaar, Frieskarn og anden Ureenlighed fra Husene udkastes paa Gaden, kunde vorde hævede, har Kongen bifaldet folgende Forandring i den 11 § af 21- ordn., om Renovationsvæsenet i Khavn, 7 Maj 1777. 1.) Den i bemeldte § indeholdte Tilladelse til at hen lægge Seieskarn m. v. fra Husene, paa de ved Gadefeiningen samlede Bunker, skal herefter ophøre; saa at til ingen Tid af Naret noget Slags Ureenlighed fra Husene maae udkastes paa Gaden; derimod bør alt fandant for Fremtiden umiddelbar henlægges paa Renovations: Vognene; Zil hvilken Ende Kiørekartene ved disse bør være forsynede med Skraller, hvormed de, paa ethvert Sted hvor de holde, have at anmelde Vognenes Ankomst. 2.) Samtlige Hunsverter skal være pligtige til at forffaffe, eg i deres Gaarde eller Forstuer hensætte, en eller flere ders til beqvemme Kasser eller Fierdinger, hvori alt det Asfald, der sædvanligt henregnes til Feieskarn, kan af Husets Beboere henkastes. Bemeldte Kasser eller Fierbinger paalægges det Verterne daglig at besørge udbragte til Renos vations Bognene, saasnart disse indfinde sig, og, efterat de deri ere udtømte, hensatte paa det sædvanlige Sted. Den ne forandrede Indretning tager sin Begyndelse d. 1 Jul. 1806, fra hvilken Tid de, som befindes at handle berimod, Blive derfor at ansee og straffe efter den 32, 38 09 39 § i Anordn. 7. Maj 1777. Pl., wodurch die Ausfuhr des Holzes im H. gol 20 Jun. stein überall freygegeben wird. p. 62. R. Kanz P1. om Bekostn. f. Korn til Kgl. Tieneste. 28 Jun. 28 Jun. I Jul. R. Kammer-Pl. (Refol. 27 Jun.) ang. Reparti tionen af Bekostningerne paa de til Kgl. Tieneste for 1806 fornødne Kornvarers Anskaffelse. (Er ligesom Pl. 23 Maj 1804, undtagen at i dette Aar skal udredes 1 Rd. 20 Skil. pr. de Uger: og Engs, men 581 Stil. pr. de Skovs og Molleskylbs Hartkorn). p. 63. R. Kammer-Pl. (Refol. 27 Jun.) ang. Repartitio nen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne og Landeværnstambourerne i Dmk f. 1805 forskudsviis ud betalte Marschpenge (Som med Jul. Qvartals Skatter 1806 udredes med 5 Skil. af hver Tde Hk. Ager og Eng, og 2 Skill. af hver Tde Hk. Skov- og Molleskyld). p. 64. Bekiendtgiørelse (fra Directionen for Universitetet og de lærde Skoler; Refol. 27 Jun.) ang. nogle nøiere Bestemmelser i den 1 § af Sr 22 Mart. 1805, om Examen artium ved Khavns Universitet. p. 65. 1.) Naar Nogen, som i Danmark og Norge er i offentlig Skole eller Institut eller ved Privatinformation forberedet til academiske Studier, vil gaae til et andet Universitet, end Kiøbenhavns, da skal han, hvis han siden vil lade sig inscribere ved Universitetet i havn, først gotgiere, at han ved det Universitet, som han først søgte, har studeret i det mindste eet Aar. 2.) Førend nogen saaledes Inscriberet kan admitteres til Embedsexamen maae han ikke alene have underkastet sig den philofophifke og philologiske Eramen, men og, førend han kan indstille sig til biffe, i en foregaaende Examen Artium have aflagt skriftlige Prøver i de Sprog- og videnskabelige Kundskaber, hvorfor kun i denne og ikke i de øvrige academiske Eramina giøres Rebe, og for ingen af disse Skriftlige Prøver have erholdt en ringere Characteer end Temmelig godt. Eir= Verf. w. d. Dvartiere b. auff. Truppenvers. Circular Verfüg. betr. einige in Hinsicht der Vdn. I Jul. 9 aj 1806, weg. der Qvartiere bey aufferordentli chen Truppen. Versamlungen, zu beobachtende Punkte (f. Schleswig). p. 211. Verfüg., die Verwaltung der Justiz auf dem Gute Stoltelund betreffend. p. 212. I Jul. Pat. betr. die Repartition der Vergütungsgel: 5 Jul. der für die vom Jahre 1803 an bis zum 30 Sept. 1805 in Schleswig, Holstein, Pinneberg u: Ranzau geleisteten Suhren für die daselbst cantonnirenden Truppen. p. 66. (†) Naadstue-Pl. (Reser. til Khavns Ma- 11 Jul. giftrat 4 Jul.) at Kongen, i Henseende til Repartitionen af de til Brandvæsenets Organisation paa Broerne uden for Rigbenhavn medgaaende udgifter, saavelsom Tilbagebetalingen af den hertil af den Kgl. Kasse forskudte Sum, har fastfat: 1.) Ut den aarlige 2fbeta ling af de 1719 Rdir, som af den Kgl. Kasse er forskudt til Brandvæsenets Organisation paa Khavns Broer, sal lignes paa Gaarde og Huse i Forstæderne efter Bygningernes Brand-Assurance-Summa, og at, dersom en felte Bygninger ikke skulle være affurerede, de da skal taperes til derefter at udrede Skatten, og paa samme Maade skal der forholdes med alle de øvrige udgif ter, som Forstæderne pligte at udrede til diffes og Khavns fælleds Brandvæsen. 2.) At der med Pengenes Indfordring og Inddrivelse skal forholdes paa samme Maade, som i Henseende til Afgiften til Brandvæsenet for Khavn er befalet; og 3.) At Udgifterne skal tilsvares af Gaard, og Huuseierne, hvilke have at søge Regres hos Leierne efter den imellem dem trufne Overenskom melse. Khavn. Pat. R. Kammer Pl. (Refol. 18 Jul.) ang. Reparti 19 Jul. tion af den Deel, som af de fra I Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaarde af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte extra l. om extr. Indqv. Omkostn. f. Dmk. 19 Jul. extraordinaire Indqvarterings- Omkostninger, m. 19 Jul. 19 Jul. v., tilfalder Kongeriget Danmark (i Følge Fr. 9 Mai 1806. 46 §) at udrede. (Som erlægges med Jul. og Oct. Svart. Skatter 1806 af alt saavel privilegeret, font uprivilegeret Hartkorn, af hvab Navn nævnes tan, med 64 Sk. pr. Tonde Ager og Eng, og 32 Sf. pr. Ide Skov og Møllefkyld; dog at Bidraget af Bornholms Land ikkun udredes med det halve Beløb. Hvad, som i øvrigt ved denne Repartition indkommer mere, end der Deel beløber, som af disse Omkostninger tilfalder Danmark at udrede, sal vorde Yderne tilgodeberegnet ved dess lige Omkostningers Repartition for den folgende Tid), P. 67. R. Kanimer Pl. (Refol. 18 Jul.) ang. Repartis tion af den Deel, som af de fra I Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kgl. Kasse forskudsviis abbetalte extraordinaire Indqvarterings Omkostninger, m. v., tilfalder Kongeriget 17orge (i Folge Fr. 9 Maj 1806. 45 §) at udrede. (Som etlægges af at saavel privilegeret, som privilegeret Matricul Skyld, af hvad Navn nævnes kan, Sinmarkens Foge derie undtaget, med 1 Rdle 48 St. pr. Skippund Tunge, 1 Rdir pr. Løb Smør, I Rolt pr. Spand Korn og 48 St. pr. Bog Fife, Halvdelen til det næstkommende, og den anden halve Deel til det derpaa folgende Skatteting. Dg forstaaes det af sig selv, at de øvrige Skyld-Species blive ved bette Bidrags Beregning paa sædvanlig Maade at reducere til een af de her nævnte, Hvad, som ved denne Repartition indkommer mere, end den Deel beleber, som af disse Omkostninger tilfalder Norge at udrede, skal vorde derne tilgodeberegnet ved deslige Oma Festningers Repartition for den felgende Tid). p. 69. R. Kammer-Pl. (Refol. 18 Jul.) ang. Revartis tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hoved. Pl. ang. Bekostning. paa Landeveiene c. Hovedlandeveies samt Broers og Steenslusers Unlæg 19 Jul. i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1805. (Diffe udgiøre i alt 102,746 Rdlr. 37 Skil. eller - efter Afdrag af de endnu uerstattede 21,896 Rdlr 22 Stil. eller af de i Pl. 30 Nov. 1804 nævnte, til Broers og Steenslusers Anlæg i den foregaaende Tid medgaaede, 29,194 Rdle 93 Skill. - 80,850 Rblr 15 Still.. Til, faavidt mueligt, at erstatte denne sidste Sum, saavelsom 7298 Rdlr 71 Stil. af bemeldte 21,896 Role 22 St., bliver, i Overeensstemmelse med Vei-Fr. 13 Dec. 1793- 66 § og pl. 30 270v. 1804, det med Jul. og Oct. Qvart. Skatter udredende Bidrag til det egentlige Wei-Urbeide 72 Skill., og til Broers og nye Steenslusers Anlæg 24 Stil., pr. Tde for det, efter de i Bei-Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hviest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold Dertil). p. 70. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns as Jul. Magistrat 15 Jul.) om Tidepenge af ledige Snedkersvende. p. 240. Khavns Magistrat har, veb Skrivelse af 4 Jul, til Cancelliet indsendt et P. M. fra Sldermanden, Oldgefels lerne og Repræsentanterne for de danske eller gifte Sned: Fersvendes Lade i Khavn, hvori de andrage, at deres Labe mere og mere kommer i underballance, formedelst de faa Svende, som nu ere ved Amtet, og hvis Antal be standig aftager. De anhelde derfor om, at det maatte blive giert de Snedkersvende, som ikke arbeide hos Laugets Mestere, Srimestere og de borgerlige Ar tillerister, til Pligt, at betale Tidepenge til Laden med I Mark 8 Skill. Hver 4de utge, der af Oldgefellerne, som dertil ere villige, skal indkræves, og hvorfor de til Ola dermanden skal aflægge behørig Rigtighed. Da en lige. Foranstaltning allerede finder Sted i Henseende til de les dige Pl. om Tidepenge af ledige Snedkersv. 21 Jul bige Skomager og Skræderfvende, faa finder Cancelliet intet at erindre mod det Ansøgte. 28 Jul. 5 Aug. 8 Aug. 9 Aug. x2 Aug. Politie Pl. ang. Forbud mod at sætte Urtepotter og deslige paa Tage, Skure, Altaner, i aabne Vinduer 2c. p. 241. lagtet de, som have udsat Urtevotter og andet lignende paa Tage, Skure, Altaner, i aabne Vins duer og andre Steder, uden at de Sikkerheds Midfer have været anvendte, som kunne betrygge det Offent lige for Fare veb Nedfaldende, enten formedelst Blæst eller andre Aarsager, fra Politiekammeret have været advarede om, at afholde sig fra et saadant Foretagende, har denne Advarsel dog ikke tilstrækkelig opfyldt Hensigten. Det er derfor fundet nødvendigt herved offentlig at advare imod denne uskik, med Tilfeiende, at den, som maatte befin des at handle herimod, vil blive anseet meb Mulkt, og, i Tilfælde af at Stade tilfoics, herforuden kaldes til Straf og Undgieldelse efter Loven. Verfüg. weg. Verbots bes Colligirens für auswärtige Unterstügungs-Anstalten (f.Solstein). p. 214. Pat. betr. die Verhütung der Vertreibungen von Samilien dienstthuender Militairpersonen (f. Schleswig p. 215. Pat. betr. die Aufbringung einer Abgabe von 6 Rthlr pr. Pflug zur Bestreitung ausserordentlicher Einqvartirungskosten c. in Schleswig, Holstein, Pins neberg, Ranzau u. Altona. p. 74. (†) Regulativ (approberet af Kongen d. 8 Aug.) for 12 Stipendiarier, der skal nyde Kgl. Understøttelse (af 100 Ndle aarlig i 3 Aar) til at dyrke de chis rurgist: medicinske Videnskaber, for at ansættes i Landmilitair Etatens Tieneste. (Bekiendtgiort af Ge neralitets- og Commiff. Collegio). Pat. Vers Berf. weg. d. losen Hunde. 551. 1806. Verfüg. zur Hemmung des losen Umherlaufens 15 Aug. der Hunde (f. Schleswig). p. 216. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 15 Aug. 8 Aug.) at ingen mane foretage nogen Forandring med Broelægningen uden for deres Gaarde eller use i Khavn, uden at have anmeldt faadant for Broelæg nings Commissionen og dertil erholdt sammes Tilladelse (Saasom Broelægnings Commissionen til Cancelliet har andraget, at det ikke fieldent indtræffer, at Gaard og Huuseierne, foni forhøie eller synke deres Porte- eller Gaardspladse, tillige, uden derom at have giort Anmeldelse, foretage Forandring med Broelægningen i selve Gaden uden for deres Gaarde og Huse, hvilket ikke alene forvolder Bakker og Slag i Gaderne, men Broelægningen paa deslige Steder foretages ei heller fan tilbørlig, some free burde). P. 242. Verfug. das Maaß der Reuter- wie auch der Dras 22 Aug. goner und Husaren Pferde betreffend (f. Schleswig). p. 217. Verfüg, betr. den Empfang der Vergütungsgel 22 Aug. der für ausserordentliche Einquartierung und deren Vertheilung (f. Schleswig). p. 218. Bekanntmachung der Kgl. Resolution, wodurch das 25 Aug. Maaß der Reuter Pferde für die Zukunft herabgesezt worden, f. Holstein, Pinneberg u. Ranzau. p. 219. Verfüg. wider den Unfug des Supplicirens und 26 Aug. Qverulirens unter erdichteten Auftragen (f. Schleswig). p. 220. (†) Brandcommissionens Pl. ang. dens 28 Aug. Rettigheder og pligter. Khavn. Pat. Web ben Brand Commissionen i havn under 11 Jul. 1806 tillagte Instrup har Kongen befalet føl gende: 1.) Brand Commissionen indtræder i alle be XIV Deel. Nn Rece Pl. ang. Brandcommiss. i Khavn. 1-2 §. 28 Aug. Rettigheder og overtager alle bé pligter, hvilke saavel Over Brand og Vand Commissionen, saavidt Brandvæsenet angit, som Brandfessionen, tilforn har haft, alt i Overeensstemmelse med Brand Fr. 1 170v. 1805; og faaledes skal alt, hvad paa nogen Maade maatte vedkomme ovenmeldte Brandvæsen i Khavn, dens Forstæder og saavidt dens Grund strækker sig, stane umida delbar under Brand Commissionens Over Opsyn og Over Bestyrelse, ligesom ogsaa alle og enhver, saavel de, der henhere under Brand Corpset, som de øvrige Stadens Indvaanere, og de, som opholde sig paa dens Grund, skal i samtlige Sager, der betræffe Brandvæsco met, henvende sig til Brand Commissionen, og rette sig efter dens Beslutninger, Riendelser eller Domme; Alt faaledes og for faavidt den ovenmeldte Brand - Fr. og de i Forbindelse med samme staaende Anordninger, Placater og Rescripter hiemle Brand Commissionen Net til at bea slutte, kiende og dømme. 2.) Brand-Commissionen skal have neie Opsyn med, at de ved Brand-frs I Rap. befalede almindelige forsigtigheds Regler, i Foreening med de gieldende Bygnings-Anordninger, blive af Stadens Huus og Gaard Eiere, samt øvrige Indvaanere, enhver for sit vedkommende, paa det nøiagtigste efterlevede. Til Hvilken Ende Brand - Commissionen især skal paasee, at den ved Brand Frs 58 § befalede Jnqvisition 2 Gange om Aaret foretages, og udføres med mueligste Noiagtig- Hed. Og paa det at Hensigten med disse Inquisitioner kan opnades, skal Brand-Commissionen igiennem Brands Majoren forsyne de Officerer, Officianter, m. fl., fom hver Gang udnævnes til at inqvirere, med de i Brand-Fr. befalede Schemata og Fortegnelser, og med alle de færdes les Bemærkninger og Oplysninger, der maatte være nødvendige med Hensyn til enhver Bygning eller Indretning; Alt i Overeensstemmelse med og med hensyn til de locale Om Pl. ang. Brandcommiss. i Khavn. 2-6 §. Omstændigheder, samt saaledes som enten de foregaaende 28 Aug. almindelige Inquisitioner eller særdeles Besigtigelser maatte give Commissionen Anledning til. 3.) Brand-Commis sionen skal foranstalte og have Overopspnet med alt det fornødne med Stadens og Forstædernes offentlige til Brandvæsenet hørende Værker, Bygninger, Sproi ter og Redskaber med Tilbehør, saavel naar noget nyt fal opføres, indrettes og anskaffes, fom naar Reparation eller Forandring skal foretages. Ligeledes skal Commissionen have Opsigt med, og foranstalte alt det fornødne, i Henseende til saavel de i Ildebrands - Tilfælde til Vands Fremførelse befalede Karrer med Læggelser, naar disse paa den Maade, som Kongen allerede har befalet, ere blevne satte i forsvarlig Stand, som de til sammes Bevaring nødvendige Bygninger, alt saaledes som Brands Frs II og IV Rap., sammenholdte med Rescr. 1 1700. 1805, anganende Manglernes Istandsættelse ved Brandvæsenet, besteminer. 4.) Samtlige i Staden værende offentlige, til Brug i Ildebrands-Tilfælde anbragte eller herefter anbringende, Pomper, hvad enten Vandet ledes til dem fra Canaler, eller igiennem de Wand-Nender, fom gaae til Staben, samt øvrige til lige Brug anlagte og i Tiden anlæggende Bassins effer Bronde, sal staae under Brand Commissionens Over-Opsyn, og deres Anaffelse og Vedligeholdelse af den foranstaltes. 5.) Forz faavidt Brand Commissionen udgier en dømmende Ret, skal den holde sig, i Almindelighed de gieldende Love om Rettergangsmanden og Rettens Pleie, og i Særdeleshed Brand: Frs VII Rap., i alle Maader efterrettelig. Saavet i den sidstnævnte Egenskab, som ved udøvelsen af Commissionens øvrige Pligter og Rettigheder, skal den noie paasee, at Brand Frs Bydende, forsaavidt samme paa nogen Maade vedgaaer den, i det hele og paa det nøiag tigste efterkommes. 6.) Samtlige Brand-Commissionens Mn 2 fors P. ang. Brandcommiss. i Khavn. 6 §. 28 Aug. Forhandlinger, foretagender og Resolutioner, dens Domme alene undtagne, hvilke i Følge Brand-Frs 133 § staae umiddelbar under Høiesteret, skal i Tilfælde af Anke foredrages for det Danske Cancellie, fom efter Omstæn dighederne forelægger Kongen Sagen til nærmere Res solution. 28 Aug. (†) Vandkommissionens Pl. ang. dens Rettigheder og pligter. Khavn. Pat. Bed den Vand-Commissionen i Khavn under 11 Jul. 1806 tillagte Instrup hat Kongen befalet følgende: 1.) Vand:Commissionen indtræder i alle de Rettighe der og overtager alle de Pligter, som Over Brand- og Vand Commissionen og den til vandvæsenets Fora bebring forhen nedsatte Commission, for faavidt Vandvæsenet angaaer, have haft, og følgelig skal alt, hvad der betræffer Stadens Vandvæsen og de Soer, hvorfra den faaer sit Band, stane under Band-Commissionens. Overs Opsyn og Over-Bestyrelse; ligesom ogfaa alle Bandvæsenets Bedkommende skal i Sager, der betræffe Wandvæsenet, rette sig efter Commissionens Beslutninger desanganende. 2.) Vand-Commissionen skal deels felv, og deels ved Vandinspecteurerne, have neie Opsyn med, og ombyggelig vaage over, at Stadens Ferskvands-Sper, og diffes Doserin ger og Vandløbs-Render, m. v., hverken i Henseende til Eiendomi og Rettighed, eller i andre Maader, af nogen krænkes eller fornærmes; og i Tilfælde at saa dant enten skulde være skeet, eller herefter af nogen forøves, feal Vand: Commissionen foranstalte Bandvæsenets Ret paa lovlig Maade paatalt mod de Vedkommende, hvortil Com missionen kan forvente sig forundt beneficium processus gratuiti og fri Prokurator igiennem alle Instantser, naar derom ved Sagens Undragelse feer Begiering igiennem des Danske Cancellie. 3.) Alle Tvistigheder imellem Vand inspec Pl. ang. Bandcommiss. i Khavn. 3-5 §. inspecteurerne indbyrdes, eller imellem dem og Vand: 28 Aug. mesterne, saavelsom alle andre i Vand-Fundationen benævnte, Vandvæsenet vedkommende, Tilfælde skal, for faavidt Tvistighederne ikke angaae fandant, som efter Unordningerne bør ved Retterne paatales, afgiøres ved Band- Commissionens Resolution, hvilken Vedkommende skal holde sig efterrettelig. 4.) Band-Commissionen skal, saavidt mueligt, drage Omsorg for, at alt det Vand, som paa Khavns Amt i Nærheden af Stadens Ferskvands-Seer og Vandledninger afledes, som skadeligt eller overflødigt Band for Jordbrugerne, fra deres Jorder, ledes paa lovlig Maade ved Grøfter til Stadens Søer og Vandledninger, hvori ingen ubefoiet eller ulovlig Hindring maae af nogen lægges Vandvæsenet i Veien. Til hvilken Ende, og da Vandløbene paa Khavns Amt ofte staae i Forbindelse med, eller have Indflydelse paa Stadens Vandvæsen, skal Amtets Landvæsens-Commission underrette Band:Commissionen om, naar nogen Sag angaaende skadeligt eller overflødigt Bands Afledning under den forhandles, for at Commissionen derunder kan fremkomme med de Forslage og Paastande, den maatte eragte nødvendige. Og stat Landvæsens Commissionen under eet med Hovedsagen paas kiende diffe, ligesom andre deus Behandling og Paakiendelse andergivne Landvæsens Sager, iOvereensstemmelse med Fr. 23 Apr. 1781 og 25 Jun. 1790. 5.) Samtlige Band-Commissionens Forhandlinger, Foretagender og Resolutioner skal, i Tilfælde af Unke, foredrages for det Danske Cancellie, som efter Omstændighederne forelæg ger Kongen Sagen til nærmere Resolution. Kgl. Resolution ang. Ophævelsen af de tydske Rigslandes Forbindelse med det tydske Rige. (Hvorved Kongen befiendtgier for Sine øvrige danske og norske Understatter, hvad under Dags Dato i det tydske Sprog Mn 3 9 Sept. Kgl. Refol. ang. de tydske Rigslande.. 9 Sept. Sprog er funbgiert Underfaatterne i Hertugbommene Sless vig og Holsteen). Cancell. p. 76. Gr. Da Forbindelsen imellem det tydske Riges Lemmer, tilligemed fornævnte Riges Constitution, er ophørt, ved nogle af de anseeligste Stænders, under 1 Aug. 1806, for den almindelige Tydske Rigs Forfams fing afgivne Erklæring om deres Udtrædelse af Rigs For bundet, samt ved den fra Hans Romersk-Keiserlige Majeftats Side paafulgte, og af Ham under 6te i f. M. fundgiorte Nedlæggelse af Hans Værdighed fom Rigets Overs hoved; og da det er en Følge heraf, at alle de Baand, ved hvilke de Rigstande, fom ere Kongens Regiering underlagte, have været forbundne med den Romerske Keiser og det Tydske Rige, og ligeledes alle derpaa grundede For hold og Pligter, ere oploste og hævede; Saa har Kongen fundet Sig bevæget til, om diffe Hans forhenværende Tyd- The Rigslandes Forbindelser og tilkommende Forfatning, at erklære, fastsætte og befale, følgende: Hertugdommet Holsteen, Herskabet Pinnenberg, Grevskabet Rangau og Staden Altona, fal herefter, under den fælles Benævnelse af Hertugdommet Hol steen, være forbundne med det Hele Kongens Scepter andergivne Monarchie, fom en i enhver Henseende fuldkommen uadskilt Deel af famme, og saaledes, fra nu af, alene staae under Hans Egen uindskrænkede Regiezing. Med Hensyn til, at bemeldte Landes Forhold til de forrige Tydske Rigs Retter nu ere ophørte, har Kons gen og forordnet og beskikket Over-Dicafteriet i Glückstadt til, under Navn af den Kgl. Holsteenste Over ret, at være den øverste, Ham Selv alene underordnede, Domstoel i dette Hertugdom Holsteen. Dog skal den fammesteds værende adelige Landret tillige, under Kongens Egen allerhøießte Authoritet, som før, og indtil videre, vedblive. Endelig: Omendstient de Tydske Rigss Love, Kgl. Resol. ang. de tydske Rigslande. 557. 1806. Love, formedelst Ophævelsen af dette Riges Constitution, 9 Sept. vg Opløsningen af den Forbindelse, hvori fornævnte Kgl. Lande tilforn have staaet, i disse ere satte ud af Kraft; Saa bliver dog hermed befalet, at indtil en anden almin delig Lov kan vorde indført, hvortil de fornødne Befas linger allerede ere givne, skal alle Nets - Sager i Hertug kommet Holsteen paa ethvert Steb behandles og paadommes efter de Love og vedtagne Retter, som der have været gieldende, Rigslovenes Forskrifter indbegrebne, for faavidt disse angaae den borgerlige og den criminelle Ret. Fr., for Danmark og Norge, ang. den 12 Sept. Sikkerhed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler mane udlaanes. Cancel. p. 78. Gr. Da det er Kongens Dnske, at Adgang til Laan af Stiftelsers og Umyndiges Midler, imod vedbørlig Sikkerhed i faste Eiendomme, kan lettes, og Land - Al muen i begge Rigerne, især den mindre formuende Deel af samme, forstaanes for de Besværligheder og Udgifter, som ere forbundne med særskildte Tapationer i saadan Anledning, faa anordnes følgende: 1.) Den hidtil gieldende Bestemmelse, at Stiftels fers og Umyndiges Midler, som begiertes til Laans i faste Eiendomme, ikke maatte udsættes uden paa første Prioritet, bortfalder. Derimod skal det herefter være samtlige Bestyrere af slige offentlige Midler tilladt, at udlaane disse saavel mod anden, tredie eller følgende prioriteter, som mod første Prioritet, i faste Eiendomme, naar det noiagtig paasees, at Pantet ikke i alt behæftes med mere, end To Trediedele af den ved lovlig Tara tion derpaa satte Værdie. 2.) Ligeledes bemyndiges og fornævnte Midlers Bestyrere til at samtykke, at det for Laanet udstædende Pantebrev, paa Debitors Forlan gende, saaledes clausuleres: at Stiftelsen eller den Umynbige ikke skal optræde i ældre Panthavers Ret, naar dents. M14 Fr. ang. Stiftelf. og Umynd. Midler 2-3 §. 12 Sept. benne udløses, dog under Forudsætning, at Eiendommen ei, ved saadan Forandring, behæftes yderligere end tilforn. 3.) Naar der, for aan af offentlige Midler, tilbydes Sikkerhed i Joro - Eiendomme, ber disse, saafremt de, der ere Laan begierende, fandant forlange, antages at være af den Værdie, som ved de af Kongen, i Anledning af Sr. 1 Oct. 1802, udnævnte Amts: og Districts:Com missioner beviisligen derpaa er fat og af Kongen aps proberet; og Vedkommende faaledes have Adgang til, at erholde Laan af de Midler, der ere Stiftelser eller Umyns dige tilhørende, indtil To Trediedele af forommeldte paa Eiendommen fatte Værdie, uden at anden, eller videre, Zaration enten strar eller i Fremtiden hehøves. 12 Sept. 13 Sept. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 5 Sept.) at det herefter skal være Pligt for enhver Interessent af Skomagerlauget i Khavn, efter Tour og Omgang at følge med Laugsbudet, naar denne veb Hvert Qvartals Slutning gaaer omkring til Laugets Intereffentere og indsamler frivillige Bidrag til Langets trængende Enker, samt at den Mester, som unddrager sig fra denne Forretning, dertil ved Retten kay fringes, dog skal den Mester herfor fritages, som har haft anden Forretning i Laugets Anliggender. P. 243. N. Kammer-Pl. (Refol. 12 Sept.) ang. nogle noiere Bestemmelser i Henseende til de ved Fr. 29 Oct. 1794: 17 § befalede Gierdesynsmænd. p. 80. 1.) De ved Sr., om Hegn og Fred for Jorder i Dane mark, 29 Oct. 1794. 17 § befalede Gierdesynsmænd fal inden 8 Dage efterat ethvert Hegns- Syn er afholdt, paa den Dag, som politiemesteren nærmere for dem ben stemmer, mede hos ham, og enten skriftligen eller mundtligen for ham afgive noiagtig Sorklaring om deres For setnings udfald og alle befundne egne.Mangler; da Pl. ang. Gierdesynsmænd. 1-3 §. sa ban, ifald de afgive Forklaringen mundtligen, har 13 Sept. at forfatte den skriftligen for dem, imod at de derfor betale ham 12 St. for hvert Ark jævn og forsvarlig Skrift, ligesom han, ifald de ikke med tilstrækkelig Tydelighed kan forklare sig, har at beordre dem igien at efterfee Tingene paa Stedet, og inden 8 Dage derom at afgive nye Forkla ring; hvorefter Politiemesteren bliver pligtig at meddele vedkommende Jordbrotter eller Jordbrugere, naar det af dem forlanges, udskrifter af Forretningerne imod en Betaling ligeledes af 12 Skil. for hvert Ark jævn og forsvars Lig Skrift. 2.) Ligesom alle Sager, der angaae Overholdelsen af fornævnte Fr. 29 Oct. 1794, ere Politie-Sager, saaledes skal ogsaa Gierdesynsmændene for forsøm. melse i deres Bestilling tiltales ved Politieretten, og derhos for slig Forsømmelse være underkastede en Mulct af 64 Skil. til 2 Rdlr, som bestemmes af Politiemesteren efter Forseelsens Beskaffenhed, og inddrives samt anvendes paa den veb bemeldte Frs 50 § fastsatte Maade. 3.) Det paaligger Øvrigheden og nærmest politiemesteren, derudnævner Gierdesynsmændene, at paasee og vaage over, at de opfylde de dem paalagte Pligter. R. Kammer-Pl. (Refol. 12 Sept.) at Kon 13 Sept. gen har forhøiet de for 2mtmanden og Landvæsens: Commissarierne, ved Sr. 23 Apr. 1781. 33 §, bestemte Dietpenge af 2 Rdle dagligen til hver for Alasteds: Forretninger i Landvæsens-Sager i Danmark med 1 Rdlr, saa at Amtmanden og Landvæsens Commissarierne for Eftertiden skal af vedkommende Lodseiere nyde i Diæts penge hver 3 Rigsdaler dagligen for deslige Forretninger. p. 81. Pl. betr. eine, unter gewissen Umständen, den Råth: 16 Sept. nern und Inften auf dem Lande, ingleichen den Tage= Iohnern in den Städten der H. Schleswig u. Holstein Nn 5 mite Pl. w. d. Kopfsteuer. 16 Sept. mit Ausnahme von Altona, zugestandene Remission in der Ropfsteuer. p. 82. 19 Sept. Fr. om en extraordinair Havre- og Byg-Leves vance af Ager og Engs Hartkorn i Dmk, for Betaling, til Kgl. Tieneste. (Er ligesom den ved Fr. 1 Nov. 1805 udskrevne Beverance). p. 83. 19 Sept. 19 Sept. 19 Sept. 20 Sept. Pl., hvorved det XII Capitel af den islandske Lovs Landsleie-Balk, om sekiøb, i cet og alt ophæves. Saasom ved denne Lovgivning (hvorefter den Mand, som har Hoe tilovers, er pligtig at afhænde det til dem, som maatte trænge dertil) er paalagt Landmanden i Island et Baand, der nu ei længere ansees at være nødvendigt, men derimod befindes at være til hinder for Landoekonomien sammesteds (*). R. Kammer. p. 85. Von. f. Schleswig u. Holstein, weg. Aufbewahrung und eventueller Ablieferung gewiffer Souragevorräthe. p. 86. Raadstue-Pl. (Refol. 5 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie-Br. 13 Sept.) at al Tart paa Rigd seal være hævet i tilstundende Slagtertid fra 15 Oct. til 15 Tov., imod at det i famme Tid skal være alle og enhver tilladt at indføre og paa Torvene i Khavn, efter Politiemesterens nærmere Anviisning, falholde alle Slags flagtet Qvæg. p. 243+ R. Kammer Pl. (Refol. 19 Sept.) ang. Betalingen for Opmaaling og udskiftning af Skove i Danmark. p. 88. 1.) For Skoves Opmaaling i Danmark, famt Korter og Beregninger derover, til paafølgende Udskiftning efter Fr. 27 Sept. 1805, skal betales fra 10 til 16 Skil. for hver 14000 Qvadrat-Alen, og, hvor der tillige Denne Pl. er og udkommen paa Islands. skeer Pl. om Betal. f. Stoves Opmaal. 1-5 §. 3.) Der skal, i Anledning feer speciel Opmaaling af enkelte Skovskifter, som hver 20 Sept. Zodseier især maatte have eiet i Fælledskabet, desuden fra 4 til 8 til. for hver 14000 Qvadrat-Alen af det faaledes speciel Opmaalte, alt efter Opmaalingens større eller mins dre Vanskelighed, og, i Tilfælde af Tvist, efter Landvæ sens Commissionens Eragtning, eller, faafremt Vedkom mende ikke dermed ere fornøiede, efter Rentekammerets endelige Kiendelse. 2.) For Stoves Udskiftning efter for nævnte Fr. skal den Landinspecteur, som dertil antages, syde, naar han selv har forrettet Opmaalingen, 6, men, naar han ikke selv har forrettet Opmaalingen, 8 Stif. for Hver 14000 Qvadrat Ulen. af bemeldte Udskiftning og Opmaaling, desuden gives Lande inspecteurerne og Landmaalerne frie Befordring frem og tilbage, eller, om ingen af Lodseierne vil give dem samme in natura, da Betaling derfor efter Vognmandstarten, li gefom de for de forgieves Moder, som dem af Lodseierne maatte foraarsages, skal nyde 2 Rdlr dagligen i Diætpenge og frie Befordring. 4.) Forbemeldte Betas ling, med videre, for Skovopmaaling og Skovudskiftning skal udredes af Lodseierne i forhold til de dem ved Udfiftningen tillagte Strækningers Areal; og 5.) I øvrigt bliver, i Henseende til Betalingens Erlæggelsestid, dens Inddrivelse hos de Lodseiere, der uretteligen maatte vægre fig for deraf at erlægge deres Unpart, med videre, at for hoide efter hvad, som nu efter Anordningerne gielder i Hens seende til den ved fr. 23 Apr. 1781 bestemte Betaling for Opmaalinger og udskiftninger til Jordfælledskabets Ophævelse. Kanzeley Pat. betr. die veränderte Benennung 20 Sept. der Königl. deutschen Ranzeley, für Schleswig und Holstein. (Det skal herefter kaldes: bet Kgl. Slesvig- Holsteenfte Cancellie), p. 90. Bes Bekiendtg. ang. et Blusfyr paa Langel, 25 Sept. 26 Sept. Befiendtgiørelse (fra Gen. Toldkammeret) at der til Veiledning for de Sofarende, som beseile Belterne og de estlige holsteenske Koster, skal antændes et Blusfyr paa den sydlige Ende af Langeland, og meddeles herved følgende fra Commandeur og Overlods Lovenorn indhene tede Underretning: Ut efter foregaaende Undersøgelse om det i saa Henseende paffeligste Sted, hvorfra Fyret vil Funne sees i den største Omkreds og til meest Nytte, er der bleven bygget et Sprtaarn pan bet saa kaldede Jakke bierg, hvilket ligger omtrent i N. N. O. paa Compaffet Miil fra den yderste sydlige Zuk af Langeland og formedelst Biergets Hoide bliver paa det nærmeste 125 Fod over Vandspeilet. Dette Steenfuls eller Blusfyr bliver efter de nye Indretninger med en Overbygning eller Lanterne af Vinduer omkring, saa at Luen i alle Slags Veir vil brænde stadig. Tiden, naar det skal antændes for bestandig at brænde, vil nærmere blive bekiendtgiort. Men det tilkiendegives tillige herved for de Seefarende, at da med dette Fyr visse Prøver vil blive at foretage, saa bliver det antændt adskillige Gange i næste Maaned til at anstille bemeldte Prøver, hvilket i øvrigt ikke kan forvilde de Sofarende, da der ingen andre Fyre ere i dette Farpand. (See Bekiendtg. 18 Nov. 1806). (*). p. 91. Raadstue Pl. (Refol. 19 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 20 Sept.) at Kongen, ved at anordne en Commission angaaende Ølbryggeriernes bedre Indretning, tillige har resolveret: At ingen nye Ølbryggeriers Unlæg enten i havn eller dens forstæder maae tillades, førend bemeldte Commissions Forhandlinger have været Kongen forelagte, der skal fee inden 6 Maaneders Forløb. p. 244. (†) An Denne Bekiendtgiorelse er og udkommen paa Tydik. Anh. t. Kr. Art. Br. f. Bandt. v. See Et. , , (†) Anhang til Krigs Artikels Brevet 3 Oct. for Landtienesten ved Soe-Etaten (29 Jul. 1756), betreffende en forandring og nøiere Bestemmelse i sammes 456 § ang. Lat Ronderne paa yeholm, hvorved befales, at det skal paaligge Chefen paa 27yeholms Hovedvagt, at examinere alle til bemeldte Wagt kommende Nat Ronder uden undtagelse; og bør han, som en Folge deraf, af dem fordre, ligesom de ere pligtige til ham, paa Forlangende, at give Feldtraab, Losen eller Pas tol. Admiralitets- og Commiff. Coll. Khavn 4to. R. Kammer Pl. (Refol. 3 Oct.), hvorved 4 Oct. bekiendtgiores, at da de ved Fr., om de Kgl. Skove og Torvemoser i Danmark, 18 Apr. 1781. 3 § for de Bender og Jordbrugere, til hvis Gaarde Eiendommen eller Herligheden er Kongen forbeholden, bestemte Belønnin ger for Steengierdere eller andet dertil svarende Hegns Sætning og Mulcter for Efterladenhed heri, famt de ved samme Frs 68 og 69 §§ for Bønderne paa Ripbenhavns, Friderichsborgs, Kronborgs og Hirschholms Districter og det Kgl. Odsherredske Gods bestemte Belønninger for Piles og andre Træers Plants ning og mulcter for forsømmelse herif, ei langere anfees nødvendige, saa fal bemeldte Belønninger og Muleter fra 1 Jan. 1807 oplyóre, og de i de nævnte tre § § af forberørte Sr. derhen horende Bestemmelser faaledes fra den Tid være ophævede; hvorimod det forstanes af sig selv, at de i Fr. 29 Oct. 1794 indeholdte Bestemmelser om Hegns Opførelse, med videre, blive fremdeles uden nogen Forandring gieldende ligesaavel for fornævnte Bon der og Jordbrugere, som for andre Bender og Jordbrus gere her i Riget. p. 92. Pat., welcher Behörde die Entscheidung der auss ferordentlichen Einqpartierungs-Angelegenheiten, in so fern dieselbe bloß die Civil. Behörden angehen, zuste 7 Oct. Pat. w. Entscheid. d. Einqv. Angelegenh. 7. Oct. zustehen solle; imgleichen die Repartitions Art der, mehreren Districten gemeinschaftlich auferlegten, Leistun gen betreffend (f. Schleswig). p. 221. 10 Oct. Provisorisk Reglement for Almtue-Skolevæsenet paa Landet (som, efter Kyl. Befaling, indtil videre bliver at felge) i Sielland, Syen, Lolland og Falster (bekiendtgiort af det danske Cancellie). p. 94* I Cap.) Om Skole Districterne. I §.) Skole Districterne paa Landet her, saavidt Stedernes Beliggenhed det tillader, inddeles saaledes, at de, der skal undervises i Skolen, ikke have længere Bei dertil fra des res Hiem, end Miil. Saa skal der og ved Inddelingen tages Hensyn til de Unges Antal, saa at ikke flere henlæge ges til een Skole, end at det kan blive mueligt for Skolelæreren, at have det fornødne Opsyn med Børnene og tile berligen undervise dem. 2.) Til saadan Inddeling af Skole:Districter i de under ect Amt henhørende Sogne, og til Skolelærernes anstændige Lønning sammesteds, ber den for Amtet anordnede Skole Direction (31 §), snarest mueligt, udkaste en fuldstændig plan og forelægge sams me til det Danske Cancellies Approbation. Ved denne Plan bliver der overalt at tage hensyn til, at famtlige Degnekald paa Landet, som blive ledige, skal nedlægges, og Indkomsterne deraf anvendes til Skolevæsenets Fremme. 3.) Hvor flere Skolers Oprettelse, eller en anden Fors deling af de skolesøgende Børn, findes uundgaaeligen nødvendig, bør dette strap, efter at Planen er bifaldet, iværks sættes, dog uden Tab for de allerede beskikkede Skolehol dere. I andet Fald bør Forandringen efterhaanden, som Degnekald i et eller andet Sogn vorder ledigt, udføres. 4.) Fordrer Beliggenheden eller andre særdeles Omstændig heder, at Stykker af tvende eller flere Sogne maae inddrages under eet Skole District, da bør det, ved Planens Approbation, bestemmes, til hvilket af disse Sogne bet Regt. f. Almue-Skolevæs. I. 4§ II. 9 §. det samlede Skole District i fin Zid maatte blive et hen: 10 Oct lægge, og saadant derefter iværksættes, naar Vacance indtræffer i det Præste Embede, som derved vilde tabe. 5.) Det bør paasees, at der til hver Skele haves beqvemme Veie eller Stier, samt at disse istandsættes, vedligeholdes, og, naar Snee er falden, opkastes, saaledes, at de Born, der søge Skolen, kan komme frem til denne. Skulde det findes nødvendigt, at anvise nogen nye Skolestie over ene Mark, hvor der hidtil ingen har været, bør Grundens Bes sidder ei hindre saadant; men dersom han formeener, at den ikke behøves, da afgiores Sagen paa den Maade, som Wei-Fr. 13 Dec. 1793. 18 § foreskriver. II.) Om Ungdommens Antagelse og fordeling i Skolerne, og om Tiden til Undervisningen. 6.) Intet Barn maae antages i Skolen, fovend det har fyldt fit 6te War; men det staaer til Forældrene, om de vil udsætte Barnets Skolegang, instil det er 7 Aar gammelt. I øvrigt skal Ungdommen antages i Skolen, enten til I Maj eller 117ov., efter at den i IV Cap. an ordnede offentlige Prove er forbi. Paa andre, end disse 7.) Børnene to fastsatte Tider, antages den ikke. inddeles, i Forhold af deres Alder, samt Kundskaber og Færdigheder, i to Blaffer, i hvilke der gives særskilt Undervisning, faaledes som herefter i 22 § er anordnet. 8.) Lære Timerne i Skolerne skal være følgende: Fra den 1 Apr. til den sidste September fra Kl. 7 til kl. II em Formiddagen, og fra Kl. 4 til 6 om Eftermiddagen. I Mart. og Oct. Maaneder fra kl. 8 til 12 om Form., og fra kl. 2 til 4 om Efterm. I Nov., Dec., Jan. og Febr. Maaneder fra kl. 9 til 12 om Form., og fra kl. til 3 om Efterm. Men Loverdags Eftermiddag holdes in- 9.) Underviisnings: Tiden indde Tes saaledes, at de, som høre til den nederste Klasse, gaae i Skole om Eftermiddagen, og de, der høre til den øverste gen Skole. Klasa Regl. f. Almue-Skolevas. II. 9 §. III. 14 §. 10 Oct. Klaffe, om Formiddagen. 10.) I fire uger, frå Bornhøstens Begyndelse at regne, ophører Skoles gangen, paa det at Børnene i den Tid kan være deres Forældre eller Huusbonder til Hielp ved Hestarbeidet, og Skolelærerne tillige have Leilighed til at udvide deres egne Kundskaber. 11.) Forældre og Huusbonder, som ere Gaardbrugere, maae ogsaa have Ret til at beholde deres Born hiemme fra Skolen 12 til 18 Dage i Sædetiden om Foraaret, og 8 til 14 Dage i Sædetiden om Efteraaret; alt efter den for Sognet anordnede Skole-Commis sions (33 §) paa de locale Omstændigheder grundede Be stemmelser. I øvrigt mane enhver Gaardbruger have Ret til at vælge diffe Dage saaledes, fom han til sin Avlings- Drift finder det beleiligst, hvorom Skolelæreren forud bør gives Underretning. 12.) For Børnene i øverste Blaffe stal om Sommeren, nemlig i Jun., Jul. og Aug. Maaneder, ikkun holdes Skole 2 Gange om ugen, hvilke Sammenkomster med disse Born anvendes af Stoles tærerne, til at gientage hvad de om Vinteren have lært. III.) Om udeblivelse fra Stolen, og om Sko lebørnenes Kirkegang. 13.) De Børn, som have smittende udslet, maae ei, forinden de ere helbredede, besøge Skolen, og bor, om de der indfinde sig, strap af Skolelæreren hiemvises, ligesom og denne har at anmelde saadant for Sognets Skole Commission. Dersom Forældre eller uusbonder vise sig forsømmelige i at besorge saadanne Borns Helbredelse, da skal de derfor straffes med Mulcter fra 2 Mk til 2 Ndir, som tilfalde Skolekassen. For de uformuende Forældre skal den til Børnenes Helbredelse udfordrende Bekostning udredes af Fattigkaffen. 14.) Bliver noget Barn sygt af Ropper, Meslinger, Forraadnelsesfeber, Blodgang eller nogen anden saadan smitsom Syge, da maae det ikke tomme i Stolen, førend 3 Uger efter at det er helbre det, Negl. f. Almue-Skolevæs. III. 14-16 §. det, og Sygdommen er ophørt i Huset. 567. 1806. 15.) Paa 10 Oct. det at intet Barn, ved at flytte fra et Skole:District til et andet, skal kunne unddrages fra Skolegangen, sal de vedkommende Forældre, Værger eller Huusbonder, være pligtige til, at anmelde enhver Forandring af et Barns Opholdssted for Presten i det Sogn, hvor Barnet flyts ter hen; og denne al igien ftrar tilkiendegive dets Uns komst i hans Sogn for Skole-Commissionens øvrige Lems mer, som med ham drage Omsorg for, at Barnet indseris des i Stolen sammesteds. 16.) Da Børnene i en hver Klasse skal undervises pan eengang, og Skolens Inds retning ikke tillader, at det, som til bestemte Tiber bør læs res, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udes blive fra den fælleds Undervisning; saa er det nødvenbigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid. Paa det at denne Hensigt kan opnanes, bor Præsterne hvert Halvaar, den første Sondag efter at Examen i Skolen er bleven hole bet (23 §), fra Prædikestolen advare Foraidre og Huusbons ber om, at holde deres Bern og Tyende til stadig Skoles gang, og paa en paffende Maade forestille Menighedere Nytten og Nødvendigheden af denne Foranstaltning. De Forældre eller Huusbonder, som desuagtet holde deres Børn eller Tyende fra Skolen, stal, efter Skele-Coms missionens Sigelse, bøde 2 Skilling for hver Dag Barnet eller Tyendet er udebleven; men vedblive de saaban Overe hørighed, da skal Boderne af Commissionen forhøies til 4 og 8 Stilling baglig for hvert Barn, som er holde fra Skeien. Dem, fom ei formaae at betale diffe Mulcter, foranstalter Umtmanden, efter Commissionens Anmeldelse derom, straffede paa Kroppen efter Sr. 6 Dec. 1743, første og anden Gang med Fængsel paa Vand og Brød, og for oftere gientagen Forseelse med Tvangs Urbeide. XIV Deel. 17.) Regl. f. Almue-Skolev. III. 17 §-IV. 20 §. 10 Oct. 17.) Foreldrene kan selv tage de mindre Børn med sig i Kirken, men de, som høre til den overste Klaffe i Skolen, og ere over 12 Aar gamle, skal om Son- og hellig dagene mode Stolelæreren ved Kirken og følge ind nieb ham, samt forblive der, faalænge Gudstienesten varer. I øvrigt skal Skolelæreren anvise faa mange af dem Plads i Choret, som, foruden Confirmationsbørnene, der kan rummes, og han bør dertil især vælge dem, som have de beste Stemmer, og kan best holde Tonen i Sangen. Til Brug for Skolebørnene, ber Kirkepatronen forsyne Choret med de fornødne Bænke. 18.) Naar Forældre eller Huusbander undertiden maatte behøve et Barn om Søn- eller Helligdagene, for at have Tilsyn i huset, skal det være dem tilladt at beholde samme hiemme; dog faaledes, at det Barn, som har været hiemme den eene Sondag, kommer den næste i Kirken; hvormed Skolelæreren skal have behørigt Tilsyn. 19.) Paa det at Skolegangen ikke skal afbrydes ved Lügprædikener, Barnedaab eller Brudevielser, bor i alle de Districter, hvor Stoles lærere forrette Degne Embedet, Ligene være K. 11½ paa Kirkegaarden, og ovennævnte Kirke Forretninger berammes til lige Tid. Paa en saadan Dag skal Læsningen i Skolen ophøre Kl. 11, og om Vinteren, naar Eftermiddags Skolen begynder Kl. 1, skal Skolelæreren Dagen forud tilkiendegive det for de smaa Børn, og tilsige dem at komme en halv Time fildigere i Skolen, end sædvanlig. IV.) Om Undervisningen, og om Skolebør nenes offentlige Overhørelse, samt Udgang af Skolen.

20.) Ved Børnenes Undervisning skal ber i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode eg retskafne Mennesker, i Overeensstemmelse med den evans gelisk-christelige Lære og sund Fornuft, samt at bibringe dem saadanne Kundskaber og Færdigheder, at de ved sammes Anvendelse kan blive nyttige Borgere i Staten. I den Regl. f. Almue-Skoleves. IV. 20-23 §. denne Hensigt blive samtlige Skolelærere at meddele den 10 Oct. af Kongen bifaldte Instruction, som foreskriver dem deres Pligter, og omhandler den Undervisningsmaade, de have at bruge; ligesom det og paalægges de vedkommende Sko le:Commissioner at vange for, at denne Instruction nois agtigen efterleves. 21.) Der skal i Skolerne unders vises i Religion, Skrivning og Regning, samt i Læs ning. Ved Læsningen skal fornemmelig saadanne 236: ger benyttes, som kan give Almuen et fort Begreb om dens Fædrenelands Historie og Geographie, samt meddele den Kundskaber, der kan tiene til Fordommes udryddelse, og blive den til Nytte i dens daglige Haandtering; og bør der ved al Undervisning feges Leilighed til passende Forstands Øvelser for de unge. 22.) Til Skolens første eller nederste Klasse here alle fmaa Born (dog intet Barn, som er yngre end fer Aar), tilligemed de Børn, som ikke endnu have lært at læse tydelig, og at frive Tal og Bogstaver, samt ikke have giennemgaaet Luthers Catechismus og de vigtigste bibelske Historier. I den anden eller overs fte Klasse optages de, der have erhvervet forommeldte Kundskaber, naar de tillige ere over 10 Mar. 23.) Bornene skal 2de Gange om Aaret, nemlig i April og October Maaneder, i den for Sognet anordnede Skole: Commissions Nærværelse, offentligen overhores, og giøre Rede for, hvad de have lært. Beb saadan offentlig Prøve, som i alle Skoler bør være fuldført forinden ben i Maj og 1 Nov., skal det paaftiennes, hvilke det i hver Klaffe have lært meest, og hvis Fliid, Sæder og Opførsel have været de beste; saavelsom hvorvidt de, der vil udskris ves af Skole-Protocollen, have erhvervet de fornødne Kunds skaber, eller om de behøve endnu at forblive Stolen. Og maae intet Barn antages til Confirmation, ferend Sog nets Skole: Commission finder, at det kan udskrives af Skolen, og intet Barns Skolegang ophere, ferend det har 202 Regl. f. Almue-Stoles. IV. 23 §- V. 29 §. 30 Oct. været til Confirmation. 24.) Ethvert Barn skal, forinden det udskrives fra Skolen, tunne læfe Dansk, saavel hvad der er trykt, som hvad der er tydelig revet; famt kunne giøre fornuftig Rede for Christendommens Lærdomme, efter de arthoriserede Læreboger. Det meds beles paa Forlangende en Attest fra Sognets Skole-Come mission om de Kundskaber, det i Skolen har erhvervet sigs og i dette Beviis anføres tillige, hvorledes bets Opferset har været. 25.) For den Ungdom, som har været til Confirmation, men desuagtet ønsker at blive ved at foge Stolen, for der at øve sig i Skrivning eller Regning, eiler at tage Deel i anden nyttig Undervisning, sal der, efter Overlæg med Stole Commissionen, holdes Vinters Skole to Gange om ugen. Til denne Undervisning ber anvendes een Time hver Gang, saaledes at der gives een Time ugentlig til Karlene om Aftenen, og een Time til Pigerne om Dagen, alt efter Sognets Skole-Commissions nærmere Bestemmelse. V.) Om Skole-Disciplinen. 26.) Børnene fal møde i Skolen til de bestemte Tider, reenlige og femmeligen paaklebte, famt medbringe de Bøger, som be der bruge, saasom ABE Bogen, Luthers Catechismus, Lærebogen i Religionen, Psalmebogen, eller hvilke andre Bøger, der i Fremtiden allernaadigst for dem maatte an- 27.) Naar Skolebørnene ikke holdes reena lige, ber deres Forældre eller Huusbonder, ifald disse befindes at have Skylb deri, betale en Mulet fra 4 til 8 Sfilling, efter Skole Commissionens Sigelse, for hver Gang de i denne Henseende befindes i Brøde. Børnene skal vise Skolelæreren ordnes. 28.) rbodighed og Lydig hed, og nøie rette sig efter de Forskrifter, som han maatte give, i Henseende til god Ordens Vedligeholdelse i Sfoa 29.) Alle haarde Straffe Instrumenter i Skolerne fat afskaffes, og ingen Mishandling af Børnene len. finde Regl. f. Almue-Skolev. V. 29 VI. 349. Finde Steb. Den, naar et Barn beganer nogen Feil, da 10 Oct. bør Skolelæreren søge at rette bet ved Formaninger, og naar disse ikke frugte, straffes Barnet saaledes, som i Ina structionen for Stolelærerne bestemmes. Skulde nogen Skolelærer forsee sig, ved at bruge haard og vilkaarlig Adfærd mod et Barn, da have dets Forældre eller Huus. bond, i dette, som i andre Tilfælde, hvor de maatte finde fig beføiede til Anke over Skolelæreren, at henvende sig til Sognets Skole Commission, som, efter at have undersøgt Klagens Rigtighed, drager Omsorg for, at Skolelæreren, faafremt han findes skyldig, vorder straffet med Frettesæt telse, Mulet eller Afsættelse, efter Omstændighederne. 30.) De Born, som udmærke sig ved god Opførsel og Slid, skal af Skolelæreren ved passende Midler opmun tres, i Dscreensstemmelse med det, som desangaaende i Instructionen for Skolelærerne er anordnet. 31.) VI.) Om Tilsynet med Skolevæsenet. Opsynet over et heelt Amts Skolevæsen paa Landet paalægges Amtets Skole-Direction. Denne skal bestaae of Amtmanden og den geistlige Embedsmand i Amtet, som dertil af Kongen vorder udnævnt, og har at forholde sig ester hvad samme igiennem det Danske Cancellie nærmere tilkiendegives. 32.) Amtets Stole Direction fol samles paa Amtmandens Boepel een Gang hvert Fierdingaar, med mindre indtrufne Omstændigheder oftere maatte giere dens Samling fornøden. I disse Samlinger Pal alle de Sager foredrages og afhandles, som ere henlagte til bemeldte Directions Beslutning eller endelige Afgios relse. 33.) Det nærmeste Tilsyn med Almues Skolevæsenet bør paaligge Skole-Commissionerne, hver i fit Sogn. Diffe Commissioner stal bestaae af samtlige Stole Patroner i Sognet og Præsten i dette, og af eer eller to Skoleforstandere. 34.) Er der ingen Skoles Patron i Sognet, da bor Amtets Skole-Direction, efter 903 indRegl. f. Almue Skoleves. VI. 34-39 §. 10 Oct. indhentet Oplysning, udnævne den af Sognets Grundeiere, som maae formodes best at kunne medvirke til Skole-Commissionens Diemeed, til at indtræde i famme. 35.) Skoleforstanderne skal vælges af Directionen for Ame tets Skolevæsen blandt de hæderligste Bender i Sognet. De vedblive dette Ombud i det mindste i 2 Uar. 36.) Sognenes Sbole-Commissioner seal, hver i sin kreds, vaage for alt det, som kan have Indflydelse paa Skolevæs senets Beste og Fremme, efter den Veiledning, som de dem foreskrevne Regler give. 37.) Dersom Nogen troer sig befeiet til at klage over en eller anden af Soga nenes Skole:Commissioner, bør han andrage saadant for Amteis Skole-Direction. Finder denne, at Commiss fionen, eller noget Medlem deraf, forsætlig har tilsides fat fine pligter, skal den være bemyndiget til at dictere den Pangieldende en Mulct, indtil 10 Rdlr, og, ifald Forseelsen gientages, at fordoble Mulcten; men steer det oftere, da skal den indberette Sagen til Cancelliet, paa det at de Skyldige kan blive tiltalte ved Retten, og der donte til fortient Straf. I øvrigt skal de Kiendelser, fom Amts Skole Directionen har Ret til at afgive, være inappellable, naar de ikke angane mere end 10 Rdlrs Værdie; men dersom Gienstanden er større, bør Sagen, faafremt de Paagiældende begiære det, andrages for Cancelliet til videre Resolution. 38.) Grevskaberne og Friherskaberne høre ogfaa, i Henseende til deres Skos levæsen, under Amternes Skole-Directioner; dog stal Gree verne og Friherrerne være berettigede at tiltræde Direction nen for det eller de Umter, hvori deres Lehne ere belige gende. 39.) Biskopperne skal fremdeles have noie Tilsyn med samtlige Skoler i deres Stifter, og være pligtige til at undersøge deres Tilstand, sanvel ved deres Vist tatser, som ved enhver anden Leilighed. De skal ogsaa være berettigede til, fra Umts Directionerne, og tillige igiens Regt. f. Almue Skolev. VI. 39 §. VII. 42 §. igiennem diffe, fra Sognenes Skole Commissioner, at ind: 10 Oct. hente alle de Efterretninger, som i Anledning deraf maatte ansees fornødne. I øvrigt bør de vaage over, at Skolevæsenet, i Overeensstemmelse med diffe Forskrifter, frems mes, og at mødende Hindringer, efter Muelighed, ryddes af Veien. Saa stal de og paa deres Visitatser overhøre Ungdommen, og til Cancelliet indsende deres Beretninger om, hvorledes de have befundet enhver Skoles Ungdom underviiſt. 40.) Bestyrelsen af det hele Almue-Skolevesen forbliver under Cancelliet, sem aartigen har at fremlægge for Kongen en Udsigt over sammes Tilstand. me. VII.) Om Skolelæreres Bestikkelse. 41.) Ingen maae antages til Skolelærer, med mindre har besidder de fornødne Egenskaber til vel at forestane et saa dant Embede, og allerede er indtraadt i sit 21 de Aar. Til den Ende bør enhver, som ønsker at blive Skolelærer, for Vedkommende med paalidelige Attester gotgiere sin Alder, sin Duelighed og sit gode Forhold. I ovrigt skal de, som ved de Kgl. authoriserede Seminarier ere blevne duelig giorte til Skole Embedet, have fortrinlig Udgang til sams 42.) De, som ved et eller andet Kgl. Se minarium ere blevne examinerede, og derfra have ers holdet Attester om deres Duelighed, stal, naar de kaldes til Skolelærere, fritages for videre at eramineres ved Embedets Tiltrædelse, saafremt de dertil beskikkes inden et Nar, efterat de have forladt Seminariet. Men skeer det sildigere, da fal de igien proves enten i Seminariet eller af Amts Directionens geistlige Medlem, og meddeles nyt Widnesbyrd om deres Beqvemhed til at undervise Ungdommen, forinden de af Sognets Præst maae indsættes i det dem anbetroede Embede. De, som ellers kaldes til at være Skolelærere, skal ligeledes, forinden de indsættes, examineres af forbemeldte geistlige Embedsmand, og bør det ved saadan Overhørelse tillige proves, hvad Færdighed 504 DE Regl. f. Almue-Skolevæf. VII. 42:46 §. 10 Oct. de Graminerende besidde i at catechisere for Almuen. 43.) Enhver, der attraaer at beskikkes til Skolelærer pac Lander, maae i det mindste a.) kunne læse tydelig og meb Færdighed; b.) kunne fornuftig og med egne Ded forklare Luthers Catechismus og Lærebogen i Religionen; c.) fors stane at regne vel de 4 Species og Regula de tri; d.) fkrive en reen og læselig Haand; e.) skrive uden betydelige ortographiste Feil; og f.) synge de almindeligste Pfalmer rigtig og i en reen Tone; hvilket sidste iscer skal forbres af bem, der tillige beskikkes til Kirkesangere. 44.) Den, der er berettiget til at kalde Skolelærer, bor kalde ett dertil duelig Person inden 6 Uger efter at Bacance i Embedet er indtruffen. Befindes den, som er kaldet, ved Prove at være ubuelig, bør en anden, inden 3 Uger, bringes i Forslag. Skeer dette ei, eller ere i første Fald 6 Uger forløbne, uden at nogen er bleven udnævnt af den Kaldsberettigede, da kalder Amts Directionen i dennes Sted. 45.) Ingen Skolelærer maae herefter fors flyttes fra et ringere Kald til et bedre, med mindre han tilveiebringer gode Attestet om hans Embedsførelse, fra Bis oppen og den vedkommende Sogne-Commission. 46.) I ethvert Skole District skal følgende være berettigede til at kalde Skolelærere; nemlig: a.) De, der have funderet eller herefter fundere Skoler, som de selv under holde og hvor de lenne Skolelærere, uden at de øvrige Hartkorns Eiere bidrage noget dertil. b.) De, som have bygget eller herefter bygge Skoler, der koste over 500 Rdle, og ere grundmusede, eller af Muur: og Bindingsværk, og saa store, at deri baade er beqvemt Rum for Ungdommen, og beleilig Boelig for Skolelæreren. c.) De Proprietais rer, som eene eie det, Districtet underlagte, Hartkorn, eller som eie i det mindste 32 Tonder Hartkorn i samme. d.) I de Districter, hvor der ere forskiellige Lodseiere, skal de, som eie over 32 Tonder Hartkorn, ansees som Stoles Pas Regt. f. Alm. Skol. VII. 46 § VIII. 49 §. Patroner, og have Ret til at falde een Gang for hver 32 10 Oct. Konder Hartkorn; faa at betsom nogen har to, tre, eller flere Gange faameget Hartkorn, da maae han derfor alde ligesaa mange Gauge, som han har 32 Tonder Hartkorn. Derefter falder den største Lobseier næst efter hani, og faaledes fremdeles. Men i det District, som tilhører flere Lodseiere, af hvilke ikke hver eier saameget som 32 Tonder Hartkorn, sal Umts: Directionen falde, i forhold til alt det Hartkorn, som tilhører de mindre Lodseiere, nemlig een Gang for hver 32 Tønder Hartkorn. 47.) Naar et Degnekald indgaaer, og dets Indkomster henteægges til Skolerne, skal den, som havde Kalderettighed til Deg nekaldet, for Fremtiden kalde Skolelærer i det Skole-Di strict, i hvilket Degnen forhen boede. Har den Kaldsbe rettigede tillige Hartkorn i Sognet, da kalder han desuden Stifteviis med de andre Lodseiere (cfr. § 46. d.). 48.) Paa det at Udgifter til nye Skolelæreres Lon saameget mueligt kunne spares, ffat enhver Degn, i Overeensstemmelse med hvad i Sr. 23 Jan. 1739 er befalet, være pligtig at modtage den Skole, som anvises ham i hans Sogn. Men findes han uskikket til at lære Ungdom men, da bør han lade Skolen forsyne ved en Substitut, som, efter foregaaende Prøve af Sognets Stole-Commis sion, dertil ansees duelig. Vægrer Degnen sig, for at opfylde denne Pligt, da bør en dygtig Skolelærer pea hans Bekostning antages af Bedkommende, og han selv, efter Foranstaltning af Amtets Skole-Direction, tiltales, til at have fit Degne- Embede forbrudt. 49.) VIII.) Om Skolernes Bygning og vedlige holdelse, samt om Skolelærernes Lonning. Skoleftuen bør være rummelig, og af en med Skolebernenes almindelige Antal passende Størrelse. Skolelæ zeren bør desuden have det fornødne Huusrum til sig og Samilie, samt til 2 Keer og 6 Faar, saa og til at bevare 5 fit Regl. f. Almue-Skeleves. VIII. 49-52 10 Oct. fit Foder og Brændsel, samt den ham tillagte Jords Uvling. Stolestuen bør i det mindste være 4 Alen hoi fra Gulvet og til Bielkerne. Taget, Derre og Vinduer bør være tætte, og de sidste saaledes indrettede, at de kan luks kes op. Gulvet bør være af dobbelte Bræder med Leer imellem, og anbringes saaledes, at imellem samme og Grunden er et Luftrum, for at hindre Fugtighed. 50.) Foruden de fornødne Indretninger af Borde, Bænke og Boghylder, skal ved hver Skole anskaffes en fort malet Træ Tavle af 14 Alens Speide og 2 Alens Brede i det mindste, hvilken fal ophænges ved siden af Skolelærerens Plads. Saa skal der og til Skolelæreren selv indrettes en saadan Sorhoining, at et Bord og en Stoet derpaa kan staae. 51.) Det skal især paaligge Skole -Patronerne, eller dem, som efter 34 § træde i disses Sted, at drage Omsorg for Skolernes Bygning og Ved ligeholdelse efter de Regler, som ere foreskrevne Sognes nes Skole-Commissioner. De Materialier, som dertil bea hoves, ere de gaardbrugende Beboere pligtige at tilføre. Diffe bor tillige forsvarligen vedligeholde gegnet omkring Skolens Gaard, Hauge og Jordlod. Huusmændene og Indsidderne i Skole Districtet bør derimod, efter rigtig Omgang, forrette alt gaandlanger-Arbeide ved Stoler nes Opbyggelse og Vedligeholdelse. 52.) Enhver Skolelærer bør, efter Amts Directionernes nærmere Fors flag (2 §), tillægges saaden Lon, at den kan staae i Forhold til hans vigtige og meisommelige Arbeide. I Hens seende til den Jord, som tilkommer ham, blive pl. 25 Ham bør des- 170v. 1801 og 18 Apr. 1804 at følge. uden, til hans og Skolens Fornødenhed, aarligen tillægges 6 Favne Bøgebrænde, eller saameget af anden Brænd sel eller Torv, som Amts-Directionen finder at være af lige Værdie dermed. Denne Brændsel skal vedkommende Jordegodseiere og Selveiere udrede, i Forhold af det Hart forn, Regl. f. Almue-Skoleves. VIII. 52:56 §. korn, som er underlagt Skole Districtet; og Bonderne i 10 Oct. samme, skal være pligtige Torven at fficere, skrue og hiemføre, og Brændet at skove og hiemkiere til Skolen. Af Foder til Creature bør Skolelæreren nyde 4 Læs Søe, hvert til 32 Lispund, og 8 Læs Halm, hvert til 24 Lispund, hvilket ligeledes af de bende tilføres ham. 53.) Alle de udgifter, som efter approberet Plan udfordres til Sto lebygningers Opbyggelse, Forbedring og Vedligeholdelse, famt til de øvrige ved Skolerne befalede Indretninger, saa velsom til Skolelærernes Lenning, bør for ethvert Sogn udredes af samtlige dets Beboere, paa lige Maade, som for Udgifterne til Fattigvæsenet, ved Reglem. 5 Jul. 1803. 35 §, er fastsat, nemlig ved Ligning, efter Beboernes eiens de Hartkorn, deres Formues Tilstand eller deres Leilighed. Forslaget til denne Ligning affattes aarligen af Sognets Skole:Commission med 4 af de hæderligste Mænd i Sognet, og indsendes til Amts-Directionens Approbation eller nærmere Bestemmelse. 54.) De Bidrag, enhver af Sognets Beboere, i Følge den approberede Ligning, er pligtig at erlægge til Skolen eller dens Lærer, bør udres des til den ved Repartitionen bestemmende Tib. I andet Fald inddrives de ved Udpantning efter Amtmandens Foranstaltning. 55.) Skulde et Sogn befindes faa fattigt, at det ikke formaaer at afholde alle forommeldte Udgifter, bør saadant af Amtets Skole-Direction indberettes til Cancelliet, som er bemyndiget til at staffe Sognet Understøttelse, ved Ligning paa Amtet blandt de øvrige offentlige udgifter. 56.) Hvor Skoler findes at være funderede, skal det, i Henseende til Indtægterne og sammes Anvendelse, forblive ved de oprettede Fun datser, naar Skolehusene af de til Skolen siænkede Midler kan vedligeholdes, og Skolelæreren deraf lønnes lige saa vel, som andre Skolelærere; men dersom noget mangler heri, da skal det, saavidt mueligt, tilveiebringes, i Over= eens Negl. f. Almue-Skolev. VIII. 56§-IX. 60§. 10 Oct. eensstemmelse med dette Reglement, og ved de i samme fo reskrevne Midler. Og stal Biskopperne paa deres Visitat ser noie erkyndige sig, om Fundatferne efterleves, og i modfat Tilfælde indberette det til Cancelliet, paa det at derfra videre Foranstaltning kan verde foiet. 57-) Paa det at Skolelærernes Lon, uden alt for stor Byrde for Landbo erne, kan forbedres, blive, naar de nuværende Degne af gaae, Degne-Indkomsterne herefter at fordele imellem Skolelærerne i Sognet, saaledes, at enhver nyder Degne Indkomsterne for hans Skole-District; dog under de Vila taar, som i Skolelærernes Instruction bestemmes. Dersom der ere flere Skolelærere i eet Sogn, skal den af dem, fom Sognets Skole. Commission finder best stikket til at være Kirkesanger, beskikkes dertil, og derfor nyde ro Ndle mere, end hvad ham ellers, som Skolelærer, kunde tilkom- 58.) De Degneboeliger og tilliggende Jorder, som ikke behøves til de nye indrettende Skoler, skal sælges eller bortleies, til Beste for Skolelærernes Enker; dog at den sidste Degn, samt hans Enke og Arvinger, for= Tods erholde, hvad dem tilkommer, efter Restr. 8 Maj 1751, i tilfælde af, at Boeligen har været kiebt; og ders fom den har været lovligen pantsat, bør den laante Capital med Renter iligemaade først til Vedkommende udredes. 59.) Hvorledes Skolelærerne herefter sal iagttage de Fors retninger, som hidtil have været Degnene paalagte, uden at forsømme deres Skole-Embede, er ved den Instrucs tion, som meddeles Skolelærerne, bestemt. me. IX.) Om Skolekassernes Indtægt, udgift og Bestyrelse. 60.) Til ethvert Sogns Skotekasse fal henlægges følgende Indkomster: Imo.) De saakaldte Kirke Lysepenge. 2do.) Frivillige Gaver, hvilke skat an tegnes i en dertil indrettet Bog, som i Skolen bevares, tilligemed Givernes Navne. 3tio.) De Penge, som paa Fastelavns Sondag og Søndagen efter Mikkelsdag ind- FORT Regt. f. Almue-Skolevæf. IX. 60-63 §. komme i de Tavler, som da stal ombares for Skotekaffen. 10 Oct. I denne Anledning skal Præsten, den foregaaende Sondag, opmuntre Menigheden til, efter Evne, at vise Geddedighed imod Skolerne. 4to.) Eiere eller Brugere af Konge- og Kirke Tiender skal betale 1 Skilling i Afgift til Stole kassen for hver Tonde Hartkorn, af hvilken de oppebære Tienden. 5to.) Endeligen skal de Boder, som nogen maatte vorde tilpligtet at udrede, formedelst Overtrædelser imob dette Reglements Bud, altid tilfalde Skolekassen i bet District, Forseelsen er begaaet. Saabanne Boder ind Fræves af Skoleforstanderen, men, i Mangel af mindelig Betaling, udpantes de ved Sognefogden. 61.) Af Skotekaffen skal udredes: Imo. Udgiften til de nødvendiga ste Lærebøger for fattige Børn, hvis Forældre eller Fræns der ikke kan bekoste famme. ado.) Skrivpapiir, Penne og Black til samtlige Skolebørn, samt Negnetavler til Brug i Stolen. 3tio.) Bibler og faadanne Læsebøger, af hvilke der behøves flere til Undervisning i Skolen. 4to.) Bo ger, som Skolelæreren behøver til at udvide fine egne Kundskaber, samt Land-Kaarter og andre Ting, som uds fordres til Børnenes Undervisning; hvilket alt forblis ver ved Skolen, som dens Inventatium og Eiendom. 62.) Skotekassen sfat af Sognets Stole: Commission saaledes bestyres, at deraf først. bestrides de Udgifter, som ere uundgaaeligen nødvendige; dernæst de nyts tige udgifter, forsaavidt Kassen tilstrækker. Til diffe sidste henregnes Boget, som ere gavnlige, endfriendt de ikke ere aldeles nedvendige, samt Kaarter, Instrumens ter, og Belønninger for de Børn, som udmærte sig ved fortrinlig Flild og Sædelighed. 63.) Skolelærerers skal føre Regnskabet over Skolens Inventarium, og bør aflægge samme til Sognets Skole. Commission, 2 Gange om Waret, nemlig til 1 Maj og 1 November, da det af Commissionen revideres og decideres; og bør Sogs nets Præst paa Regnskabet attestere, at han har efterfect alle Regl. f. Almue-Skolevæs. IX. 63-64 §. 10 Oct. alle Inventarii Stykker, samt i hvad Tilstand han har befundet dem. 64.) Regnskabet for Skolekassen bør føres af Skolens Patron, eller en af Sognets Skole- Commissions øvrige Medlemmer, og aflægges til bemeldte Commission ved hvert Aars Udgang, hvorhos Pengebe- Holdningen forevises. Dette Regnskab revideres af et af Commissionens Lemmer, som dertil af samme udnævnes, og indsendes derefter til Amtets Skole: Direction, for af denne at vorbe decideret og qvitteret. Med Regnskabet indsendes tillige en summarise Extract af samme, der viser Skolekassens hele Indtægt i det forløbne Aar, samt hvor meget deraf til Skolens Brug er udgivet, og til hvilke Poster. Efter disse fra samtlige Stole Commissioner i Amtet indkomne Extracter, som blive at bevare af Amtets Stole Direction, har denne at affatte og at tilstille Cancelliet en Tabelle over samtlige i Amtet værende Almueskos lers Judtægter og Udgifter, til Ufbenytteise ved den aarlige Beretning, som efter 40 § bør forelægges Kongen. Dette Reglement ere folgende Bilage vedfoiede: I.) Instruction for Lærerne i 2lmue-Skolerne paa Landet. 1.) Skolelæreren bør paa det neiagtigste holde sig det Kgl. Reglement for Skolevæsenet 10 Oct. 1806 efterrettelig, og efterkomme alt hvad ham, i Overeenss stemmelse dermed, af vedkommende Foresatte befales, til Skolevæsenets Fremgang. 2.) Han bør stedse fores gaae Ungdommen med Erempel af et christeligt og sædeligt Levnet, samt ved besteden Opførsel, lærerig Omgang og nyttig Veiledning, søge at forstaffe sig den 2gtelse, som ene kan give Undervisningen den sande Wirksomhed og Kraft. 3.) I fit forhold mod Børnene bør Han foreene Kierlighed med Alvorlighed, og vide at rette sig efter Børnenes Fatte Evne og Gemptstemming, samt vogte fig for at afskrække dem ved ublid Behandling, dog uden at forglemme sin Værdighed og Anseelse, som lærer. 4.) Skole-Regl. I Bilag. 4-9 §. 581. 1806. 4.) Reenlighed er en nødvendig Egenskab hos velopdrag 10 Oct. ne og dannede Mennester; den er ogsaa vigtig med Hensyn til Helbredens Vedligeholdelse. Skolelæreren bør derfor omhyggeligen paasee, at Børnene holde sig reenlige. Ers fares det modsatte, og det kan siennes, at det er Barnets egen Skyld, skal han advare dette, og, naar faadant intet frugter, giøre Barnet opmærksommere paa sig selv, ved at afsondre det fra de øvrige Børn, og anvise det en særdeles Plads i Skolen; hvorhos Forældrene eller Huusbonden bør gives Underretning derom. Befindes det, at Skylden har været hos Forældrene eller Huusbonden, da søger han at formaae disse til en bedre Omsorg for deres Born; men dersom de vise sig forsømmelige, anmelder han det for Sognets Skole: Commission, til sammes via dere Beslutning. 5.) Det er ogsaa vigtigt, at Bornene vænnes til Orden. I denne Henseende har Sko- Telæreren at paasee, at de, hver Gang de forlade Skolen, forvare deres Regnetavler, samt Skrive og Læsebøger, paa et bestemt Sted, som Læreren skal anvise dem; han stal og have Tilsyn med, at Bøgerne holdes ordentlige og reenlige. 6.) For at vise deres Lærer den tilbørlige 2Erbodighed, skal Børnene hilse ham staaende, naar han kommer ind i Skolen, og ligefaa naar han og de, efter fuldendt Skole Tid, adskilles. Ligeledes bør han venligen modtage eg hiemsende dem, og, ved blid Omgang og kierlig Behandling, søge at vinde deres Tillid, og giøre dem Undervisningen behagelig. 7.) I de ved Regtementet bestemte Tider skal han, hver Søgnedag, holde Skole for den Ungdom, som hører til hans District. 8.) Stolestuen bar til alle Tider holdes reenlig, og i det mindste feies tvende Gange om ugen. Naar Skoletiden er forbi, og Børnene ere hiemsendte, bør Vinduerne lukkes op, og Stuen udluftes. 9.) I Henseende til Bernenes Inddeeling i to Klaffer, ligesom i alt andet, Skole Regt. I Bilag. 9-13 §. 10 Oct. andet, Undervisningen og Skoletiden vedkommende, har han paa det noieste at efterkomme det, som besan gaaende i Reglementet er foreskrevet. med lige Omsorg og uden forstial Børns Undervisning og Oplæærelse. 10.) Han ber antage sig alle 11.) Fremfor alting bør Skolelæreren føge at opvække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ikke falde ham vanskeligt, naar han, fornemmelig ved Læsebøgernes Afbenyttelse, kommer Bernenes naturlige Nysgierrighed til Hielp, og ved fornuftig Veiledning søger at forvandle den til gavnlig Videlyst. Denne Hensigt vil best kunne opnaaes, deels ved fattelige Anmærkninger over det, som læses, deels ved Samtaler ons enfelte Ting i Naturen, som falde i Sandferne; deels ved lærerige Fortællinger, som give Unledning til at væffe Indbildningskraften og ove Hukommelsen; hvormed tillige bør forbindes en oftere gientagen Henvisning til den nyts tige Anvendelse, der i sin Tid vil kunne giøres, af de Kundskaber og Færdigheder, som Bornene skal erhverve fig i Stolen. En faadan Leeremaade bør især iagttages ved de mindre Bern i 1ste Klaffe, fem mere behove Veiledning til at tænke rigtigt over hvad der gior dem op mærksomme, end Undervisning i Ordets egentlige Bes mærfelse. 12.) For at giere Undervisningen beha gelig og nyttig for Bernene, hør han beflitte sig paa et tydeligt Foredrag, eg neie lægge Mærke til, hvorvide Bernene have fattet det, som giennemgaaes eller læses. I Henseende til Undervisningens forskiellige Dele, bor han benytte sig af en god Afverling, og paasee, at Bør nene ikke besticeftiges med de samme Ting i længere Tid, end een Time. 13.) Skolelæreren bør søge, at ans vende enhver i Undervisningen forekommende Leilighed, til at lede og danne Børnenes moralske Tænkemaade. Især bør han tidligen indprente dem Agtelse for Sandbed og Retskaffenhed, samt, ved passende Eremplers Frema stila Skole-Regl. I Bilag. 13-16 §. 583. 1806. stillelse, ove deres Demmekraft i at udfinde, hvad Fors 10 O. fficel, der er imellem gode og slette Handlinger, og hvilke Følger de drage efter sig. 14.) Bed Underviisnins gen i Religionen har han især at beflitte sig paa et til Sagens Vigtighed svarende og værdigt Foredrag. Relis gionens Sandheder bør et alene forklares for Forstanden, men tillige lægges Børnene paa Hiertet. Han bør derfor især udbrede sin Undervisning over de fatteligste Lærdomme og Grundsætninger, og, af samme Aarsag, ved sinaa Børns Undervisning, ikke opholde sig ved den 4de og ste Part af Catechismen, fordi de Sandheber, som deri indeholdes, ikke kan giøres tydelige nok for disse. 15.) Undervisningen om Formiddagen begyndes altid med ans dagsig Sang og Bon, og endes med en kort Ben og et Vers. Sangene bør vælges med Overlæg, saaledes at Børnene kan forstaae dem. Bennen forretter han selv, saavelsom Børnene, staaende. Kommer et Barn for fil digt, skal det staae udenfor eller ved Døren, for ei at fors styrre Unbagten. For de smaa Børn, som komme om Eftermiddagen, søger Skolelæreren Leilighed til, ved at bibringe dem de første Begreber af Christi Lærdomme, tillige at forklare dem Bønnens Hensigt, og give dem passende Exempler derpaa, samt udtolke for dem et eller andet fatteligt Bers, som opgives dem, til at læres udenad. 16.) I Henseende til den øvrige Undervisning i Regs ning, Skrivning, Geographie og Historie, har han at rette sig efter det, som desangaaende i Reglementet er fastsat, og den nærmere Veiledning, ham af Skole- Commissionen gives. Ved Skrivningen paasfees, at Børnene skrive faadanne Ting, som kan hielpe til at udvide deres Kundskaber, i Forbindelse med det, som ved Undervisnin gen er foredraget, samt at de ikke ved dette Arbeide sættes i nogen Stilling, som enten giver Anledning til en slet Skrift, eller endog kan være skadelig for Helbreden. Saa XIV Deel. P p bø Skole-Regl. I Bilag. 16:20 §. 1806. 584 10 Oct. bør og de ældre Børn flittigen oves til selv at føre i Pens nen, hvad de have lært i Skoletimerne. Under Regneøvels ferne søger Læreren tillige at vænne Børnene til at giøre smaa Beregninger i Hovedet, uden Hielp af Tavle eller Skrift. 17.) Da Undervisningen bør skee efter en bestemt plan, faa skal Skolelæreren udkaste en Label, som indeholder Hans Forslag til de Slags Undervisninger, han formener at være de meest passende til hver Dag i Ugen, i de bes stemte Timer, fra 1 Maj til 1 November, og fra I November til 1 Maj; hvilken Tabel han betimeligen haver at sende vedkommende Sogne-Commission, til sammes Upprobation eller Forandring. Derefter stal Tabellen opslanes i Skoleftuen, paa det at enhver kan læse hvad der i hver Time skal foretages. Skolelæreren maae ikke, uden vigtige Aarsager, afvige fra denne Tabel, og naar saadant steer, bør han antegne det, tilligemed Aarsagen dertil, i fin Journal over Børnenes Skole-Fliid. 18.) Ordenen, efter hvilken Børnene skal sidde i Skolen, bestemmes ikke efter Alderen, eller den Tid de have gaaet i Skolen, ei heller efter deres Evner og Kundskab alene; men god Opførsel, Kundskab, Opmærksomhed og Evner, samlede, give et Barn Fortrinnet i Sæde, frem for et andet, og naar alle disse Egenskaber findes i lige Grad hos flere Bern, da stal, blandt dem, det have Fortrinnet, som er ældst. I øvrigt mace intet Barn forandre sin plads i Skolen, uden efter Befaling af Skolelæreren, der anviser enhver fit Sted, hvorved tillige iagttages, at Drengene sættes paa særskildte Bænke, og ligeledes Pigerne, saa at ikke begge Kion sidde imellem hinanden. 19.) Skolelæreren skal imellem hver Time tillade Børnene at gaae ud af Skolen og forfriste sig; hver Gang et halvt Qvarteer. 20.) Skolelæreren skal holde en ordentlig Protocol over alle Børn i hans Skole-District, som endnu ei have været til Confirmation, og som kan føge Skolen, fra den Tid de have Skole-Regl. I Bilag. 20-23 §. have fyldt det 6te Aar. 21.) Det paaligger Skole: 10 Oct. læreren at paasee, at Børnene ikke forsømme Skolen eller Kirken. For at opfylde denne Pligt, skal han i Jours nalen over Børnenes Fliid (17 §) anføre, om et Barn er kommet til rette Tid, eller for fildig, eller gandske er udeblevet af Skolen. Ligeledes anmærkes deri: om det har været flittigt og anstændigt, eller giort sig strafffyldigt. I denne Journal anføres tillige, naar Skolen ikke er ble ven holdt, og af hvad arsag. Journalen maae altid være i Skolen, og, efter Forlangende, forevises i Sognes Commissionen, og til de Medlemmer af samme, eller ans dre Foresatte, som begiære at see den ved deres Besøg i Skolen. 22.) Et Barn, sem adskillige Gange har forsømt Skolen, uden gyldig Aarsag, skal af Skolelæreren, naar det er Barnets Skyld, ligesaa mange Dage, som det er udeblevet af Skolen, udelukkes fra al Deeltas gelse i de Fornøielser og Friheder, der tillades de øvrige Børn. Men skulde Barnet saaledes vedblive en heel uge, da skal Læreren desuden, ester Omstændighederne, rykke det een eller flere pladser ned, og dersom en saadan Straf endnu ikke hielper, da har han at anmelde det for Sognets Skole: Commission, som nærmere bestemmer, hvorledes et faadant Barn, for gientagen Forfømmelse, bør straffes. Er derimod Skylden hos Forældrene eller Huusbonden, da forholdes efter Neglementets 16 §. 23.) Skolelæreren skal paasee, at Børn, som have smitsomme Sygdomme eller smittende udslet, ikke tillades at besøge Skolen, forinden de ere fuldkommen helbredede. Til saadanne Sygdomme henregnes især Fnat og Skurv, saavels som de flere, der i Reglementets 14 § ere nævnte. Skuk de Forældrene eller Huusbonden sende et Barn til Skolen, der har saadan Sygdom eller udslet, da bor Læreren ufortøvet sende det tilbage til sit Hiem, og lade Forældrene eller Huusbonden vide Aarsagen dertil. Saa bør han og ans Pp 2 mels Skole-Regl. I Bilag. 23-27 §. 10 Oct. melde det for Sogne-Commissionen, til fammes videre Foranstaltning. 24.) Skolelæreren bør søge at be fordre Børnenes gode Opførsel og Fliid, deels ved at opmuntre de sædelige og flittige, deels ved at paalægge de vanartige og efterladne en forholdsmæssig og til Forbedring figtende Straf. 25.) Han skal ved den ham betroede Skoletugt omhyggeligen vogte fig for Partiskhed, Lidenskab og deraf flydende Overilelse. Især maae han ved er forsigtig Uddeling af Opmuntringer og Straffe forebygge at Børnene ikke veb Opmuntringerne forledes til Egen nytte eller Forfængelighed, og at de ved Straffene hverken forhærdes eller giøres modløse. 26.) De Børn, som udmærke sig ved flittighed og fædelig Opførsel, maae Skolelærerne belønne og opmuntre: Imo.) ved at give dem Tilladelse til at øve sig i adskillige Leege, efter at Undervisningen i Skolen er endt, naar Uarets Tid og Veirliget tillader det; 2do.) ved at undervise dem, sons Have Lyst og Evne dertil, i at plante, pode, og udføre andre deslige Haugedyrknings- Sysler; 3tio.) ved at betroe de sindigste og skikkeligste et Slags Opsigt over de øv rige ved deres fælleds Leege. 4to) Ligeledes ventes det af Skolelæreren, at han, saafremt han er musikkyndig, vil ana vende Undervisning i at spille paa et eller andet Instru ment, som en Belønning for de flittige Børn, der findes ikkede til at modtage saadan Undervisning. 27.) I Henseende til Straffene ber Skolelæreren især afholde sig fra al saadan Behandling, som enten kunde have adelig Indflydelse paa Børnenes Legemer, eller være den med Straffen tilsigtede Forbedring i Veien. Han mane aldrig tillade sig at give Børnene Ørefigen, Stød eller Slag med Haanden, at knibe dem, eller bruge Skieldsa ord imod dem. Foruden de Revselser, som i det Fores gaaende ere bestemte for Børn, der ei iagttage den for aedne Reenlighed, saavelsom for dem, der forsømme Sto Ten, Skole-Regl. I Bilag. 27-30 §. Yen, har Skolelæreren et Tvangsmiddel mod de uskikkelige 10 Oct. eller ulydige Børn, ved ei at tillade dem at tage Deel i nog=" le af Leege: Timerne. De Born, som ere under 10 Aar, har han desuden Ret til at straffe med et lidet Riis; de større med en tynd Tamp, uden Knuder. I Tilfælde, Hvor Skolelæreren anseer de Straffe, som det er ham tilladt at bruge, for at være utilstrækkelige. efter Forseelsens Beskaffenhed, bør han indberette det til Sognets Skole= Commission, og af samme vente nærmere Forholds-Reglet. 28.) Ved den i Reglementet befalede Underviisning for dem, som have været til Confirmas tion, bor Skolelæreren tage Anledning til at udvide og Befæste de Kundskaber, som disse allerede forhen have er hvervet sig, samt især benytte sig af den Indflydelse, em saadan vedvarende Undervisning vil give ham, til at giøre dem bekiendte med de Pligter, som deres modnere Alder og forandrede Vilkaar medføre, og saaledes efter Muelighed at fremme Sædelighed, Fliid og huuslig Lyksalighed blande Land-Almuen. 29.) Med den ham anbetroede Ungdoms Forældre eller Værger bør Skolelæreren stedse søge at leve i god forstaaelse. Han bor ved givne Leilig heber underrette dem om deres Børns Opførsel og giorte Fremskridt, samt, efter Evne, være dem behielpelig meb gode Raad i Hensigt til Børnenes Opdragelse. Naar de besoge Skolen, bør han ogsaa der venligen imodtage dem, og tillade dem at være overværende ved Undervisningen, dog at denne ikke derved i nogen Maade afbrydes. Med lige Omhu ber han efterkomme fine pligter imod de foresatte, som skal have Tilsyn med hans Embedsførelse, samt villigen gaae dem tilhaande i deres Forretnin ger ved Skolevæsenet. Saa stal han og til Skole: Commissionen indberette, naar der maatte møde Vanskeligheder eller Hindringer i Henseende til Skolevæsenets Frems me, og tillige giore Forslag om de Midler, ved hvilke han P 3 30.) for Stole Regl. I Bilag. 30:33 . 10 Oct. formener diffe kunne bortryddes. 31.) Naar Skoles læreren tillige er Birkesanger, bør han troeligen og orbentligen iagttage de ham i denne Henseende paaliggende Pligter. Til Lettelse og Hielp for ham skal der i hvert Sogn antages en Huusmand under Navn af Kirkebud, der skal udføre saadanne Erinder, som det vilde falde Skolelæreren alt for besværligt selv at udrette. Hertil regnes især at Kirkebuddet befordrer Embedsbrevene imellem Præs fterne, og besørger Kirkens Reengiørelse, m.v., som bam af Kirkesangeren maatte overdrages, dog alt under dennes Opsyn. For diffe Forretninger tillægges Kirkebuddet en aarlig Lou, fom Umtets Stole Direction fastsætter, og reparterer paa dem, som nyde Indkomster af det nedlagte Degnekald. 32.) Paa de Steder, hvor Skolelærerne tillige ere Kirkesangere, paaligger det dem selv at forrette alt det øvrige, fom vedkommer Degne:Embedet; og naar flere Skoles lærere ere i eet Sogn, da stifte de hver sin Uge med at a.) læse Bonnen i Chorsdøren, for og efter Gudstienester, b.) besørge Tillysnings-Bogen og Bedeseddelen for de Syge, førend Tienesten begynder, henlagt paa Prædikestoelen, og lade Præsten vide, naar der synges paa det sidste Vers for Prædiken. I øvrigt fører Skolelæreren i Kirkebyen den úgentlige Tillysningsbog, og indskriver deri alt hvad det Almindelige angaaer, faafom: hvad Menigheden efter Sædvane skal vide om Solens Op: og Nedgang, Anrets Tid, første og sidste Tieneste, Skriftemaal, Altergang, Catechisation, Skolegang, Collecter, Visitatser, Ertraftats- Mandtaller, med Af- og Tilgangs Lifternes Forfattelse, famt hvad videre der skal bekiendtgieres, i Overeensstems melse med Anordningerne. Tillysning til Egteskab, og naar der skal skee Lysning for Kirkegangs-Koner, eller Bøn for de Syge, antegnes af enhver Skolelærer for fit District, i en dertil indrettet Bog. 33.) Enhver Skolelærer forretter derimod alene, hvad der i hans District forefalder om Skole-Regl. I Bil. 33 § II Bil. 2 §. em Sognedage ved ministerielle Forretninger, faafom 10 Oct. ved Bryllupper, Liigbegangelfer, m. v. 34.) Kirkebyens Skolelærer besørger alene Klokkernes Ringning Morgen og Uften, samt til sædvanlig Gudstieneste, saa velsom Kirkens Reengiørelse, Alterklædernes Vast og Kirke Uhrets Optrækning. Ligeledes antegner han, efter Prædiken, de folk, som agte sig til Alters, og ere tilstede ved Skriftemaalet. For disse ham især paalagte Forretninger nyder han det Tillæg i Lon, som ved Planen til Skoledistricternes Fordeeling vorder bestemt. 35.) Samtlige Skolelærere i Sognet staae hos hverandre i Degnestolen, og den, der er ældst i Embedet, staaer øverst, undtagen imedens der falder Offer ved en ministee riel Forretning; thi da staaer den Skolelærer, til hvis Skole District de Vedkommende henhøre, øverst i Stolen, faalænge han modtager Offeret. 36.) Sangen bes styres af den Skolelærer, som synger best; hvilket Skoles Commissionen har at bedømme og forud at bestemme. 37.) Enhver Skolelærer skal føre nogle af sine Skolebørn, som best kan synge, med sig til Kirken, hvor der, efter Reglementets 17 §, bør indrettes Bænke for dem i Choret, saa vidt Pladsen det tillader, paa det at de tidligen fan vænnes til ordentlig Sang og til Opmærksomhed under Gudstienesten; til hvilken Ende Skolelæreren Dagen tils forn bør giennemgaae Sangen med Børnene. II.) Regler til Jagttagelse af Sognenes Skoles Commissioner. 1.) Stole Commissionen i ethvert Sogn, til hvis Omhu dets tilvorende Ungdom betroes, har at vaage over, at Kongens landsfaderlige hensigt med dennes bedre Dans nelse paa det nøieste vorder opfyldt. 2.) Samtlige Commissionens Lemmer ber derfor drage Omsorg for, at Reglementet efterleves, at Skolelærerens Embede holdes i Agt, og at han nyder den Løn ham tilkommer for sit Ar= Pp 4 beide. Skole-Regl. II Bilag. 2-3 §. 10 Oct. beide. De bør flittigen besøge Skolerne i Sognet; veis lede Skolelæreren med deres Raad; opmuntre ham, naar Han troeligen efterkommer fine Pligter, og advare ham, naar Han feiler. Bliver Udvarselen forgiæves, da er Sognes Commissionen bemyndiget til at mulctere Skolelæreren inda til 2 Rdlr. Men viser han kiendelig Efterladenhed i sit Kald, eller forbryder han sig mod sin Embeds - Pligt, da ber Commissionen, efterat have undersøgt Sagen, andrage famme for Amtets Stole Direction. 3.) I Sær deleshed paaligger det: a.) Skolepatronen at paasee, at Skolernes Bygninger holdes i forsvarlig Stand, og at nye opføres, naar famme anfees fornødne. I sidste Fald Bør han giøre Anmeldelse derom i Commissionen, og denne indstille hans og fit Forslag til Amts Skole Directionens Overveielse og Bestemmelse. Han bor drage Omsorg for, at Skolens Inventarium stedse holdes vedlige, at Skoles Lærernes Indtægter ikke ulovligen formindskes, men tvertimod ved forefaldende Vacance i Degne-Embederne, og ellers, i Overeensstemmelse med Reglementet, forøges. b.) For Sognets Præst bliver det især Pligt, at veilede Skolelærerne i deres Embedsførelse. Han ber i det mindste Hver fiortende Dag besøge enhver Skole i hans Sogn, og deels ved at here paa Undervisningen, deels ved Samtale med Bernene, og ved at lade sig forevise diffes Skrift, samt ved at eftersee Stole Journalen, underrette sig om Sko- Lens Tilstand og Børnenes Fremgang. Ligeledes bør han og, ved at opmuntre de Børn, som udmærke sig ved god Opførsel og Flittighed, samt ved at formane dem, der fins des efterladne, saavelsom de Forældre og Huusbonder, der ikke i Henseende til Børnenes Reenlighed eller Skolegang opfylde deres Pligter, føge at giøre alle Vedkommende ops mærksomme paa Skole-Inbretningens velgiørende Diemeed. Hver Gang, han har besøgt Skolen, skal han i Journalen antegne saadant, og derefter ved næste Samling i Sog- nets Skole-Negl. II Bilag. 3-4 §. nets Skole Commission anmelde hvad han maatte finde 10 Oct. fornødent at erindre. Har Skolelæreren feilet i et eller andet mindre betydeligt, da bør Præsten, forinden saabant for Commissionen andrages, med Godmodighed advare Skolelæreren om ar rette Feilen; men dersom denne Advarsel skulde blive frugtesløs, bør Commissionen derom underrettes. Er Forseelsen derimod af Betydenhed, bor Præ ften uden foregaaende Ubvarfel indberette samme til Skoles Commissionen, da Commissionen er bemyndiget til at indkalde Skolelæreren og enten at give ham en alvorlig Fret tesættelse, eller panlægge ham en Mulet af 1 eller 2 Ndir. Forandrer Skolelæreren ikke derefter sit Forhold, bør saa dant andrages for Umtets Skole Direction, som kan bictere ham høiere Beder indtil 10 Ndir. Men dersom ogs saa denne Straf er uden Frugt, bør Skolelæreren, efter Amtets Stole Directions Foranstaltning, tiltales paa sit Embede. c.) Skoleforstanderne skal saa ofte, som mueligt, og i det mindste een Gang hver 14de Dag, indfinde fig i de Skoler, som ere betroede til deres Opsyn, for at tilfee, om alting der er i vebbørlig Orden. Saafremt nogen Mangel befindes, bør de erindre Vedkommende, at derpaa raades Bod. Men dersom Feilen desuagtet ikke afhielpes, bor Skole-Forstanderne indberette det til Skoles Commissionen. 4.) Sognets Skole - Commission samles i Almindelighed een Gang hver Maaned; deg kan dens Samlinger i Hostens Tid udsættes noget længere, om fornedent giøres. Dagen og Tiden bestemmes efter de flestes Leilighed. Forsædet i disse Samlinger tilkommer den ældste Skole- Patron, eller, i dennes Forfald, Sognets Præst. Samlingen holdes i en af Sognets Skoler, faafremt Commissionens Lemmer ikke om et andet bequemt Sted kunne foreenes. Skulde der forefalde faa mange Forretninger, at de ikke i een Samling kunne afgiøres, eller noget Tilfælde indtræffe, som udfordrede et overor PP 5 dent Stole-Regl. II Bilag. 4-7 §. 10 Oct. dentligt Mode, da stal Commissionen holde Ertra. Same linger. 5.) Den, som har forsædet i Commis sionen, modtager de Anmeldelser og Breve, som indkoms me til samme. Han paaseer, at Sagerne ordentlig fores tages, og indfører Commissionens Beslutninger i Protocollen, som hver Gang underskrives af samtlige tilstedevæ rende Medlemmer. Correspondencen med Amts-Directio nen og andre Vedkommende besørget af ham; ligesom han og i alle andre Henseender har at udføre eller besorge udført, hvad af Commissionen, eller de fleste i samme, besluttes. Hos ham bevares ogsaa Commissionens Protocol tilligemeb alle samme vedkommende Papirer. 6.) Skole-Commissionen bør i dens maanedlige Samlinger eftersee de Protocoller, enhver Skolelærer, i Folge sin Instruction, bør holde, og lade sig af ham give Underretning om, hvor meget han af hvert Slags Undervisning i den sidst forlobne Maaned har foretaget; samt hvad han i den næste Maaned agter at foretage. I Henseende til de anordnede eller herefter anordnende Bøger, Tabeller, Landkaarter, Forskrifter, m. v., paaligger det Skole: Commissionen at bestemme for enhver Skolelærer, hvilke af disse han, efter Omstændighederne, skal betiene fig af. Dersom nogen Skolelærer ønsker at benytte sig i Skolen af en eller an den Bog, som ei endnu er anordnet til saadant Brug, da har Skole Commissionen at indsende hans derom giorte Forslag, tilligemed sin Betænkning, til Amtets Skole-Direction. 7.) Ved at bestemme for enhver Skolelæ rer, hvilken Undervisnings:Maade han bør bruge, og Hvad Børnene skal undervises i, bor Commissionen altid have Hensyn til Lærerens Evner og Kundskaber, og heller paalægge ham færre Ting at undervise i, end lade ham give Undervisning i det, hvortil han ikke befidder fornøden Kundskab. Skulde Commissionens Lemmer ikke kunne blive enige om Undervisnings. Maaden, eller Skole-Regl. II Bilag. 7-11 §. eller om Balget imellem de anordnede Bøger, da skal faas 10 Oct. bant foredrages Amts Directionen, som endelig afgier Spørgsmaalet. 8.) For desbedre at underrette fig om Undervisningens Tilstand, ber Skole Commisfionen fra Tid til anden lade sig forelægge Børnenes Pros ve Skrift og Regnebøger, samt to Gange om Naret bivaane de i Reglementet befalede Eramina, og bedømme, hvilke Børn der kan forflyttes fra den første Klasse til den anden, og hvilke der kan aldeles udskrives af Skolen. 9.) Skole Commissionen har at drage Omsorg for, at de fyge Skolebørn holdes hiemme, og forsynes med vedberlig Cuur og Pleie. Den bør tillige ugentligen lade sig af Skolelæreren forelægge Fortegnelse over de Børn, som have forsømt Skolen, og overveie, hvorvidt de, eller deres Forældre, derfor ber straffes. Commissionen skal ogsaa bedømme og bestemme, hvilke Belønninger og Opmuntringer der mane gives de Børn, som have udmærket sig ved Fliid og god Opferfel; ligesom den ogsaa skal lade sig give Underretning om de Opmuntringer og Straffe, Skolelæreren har tilkiendt Børnene, og, naar det findes fornødent, lade sig forklare Grundene til hans herb brugte Fremgangsmaade. Viser noget Barn sig modvilligt, ulydigt, eller i anden Maade opfører sig saa slet, at de Straffe, som det er Skolelæreren tilladt at bruge, anfees at være utilstrækkelige, efter Forseelsens Bes skaffenhed, da bor Commissionen, efter foregaaende Undersøgelse, indberette Sagen til Amtets Stole Direction, paa det at det nærmere kan vorde bestemt, hvorledes med et saadant Barn bør forholdes. 10.) Commisfionen skal paasee, at der holdes vedbørlig Rigtighed over Skolens Inventarium og Skolekassens Indtæg ter; at Skolen forsynes med de fornødne Bøger, Regne og Skrive-Tavler og Skriv-Materialier, og at Stolestuen forsynes med den fornødne Brændsel. II.) Stul Stole-Regl. II Bil. 11 §- III Bif. 4. §. 10 Oct. Skulde, imod Formodning, nogen af Skole-Commiss sionens Lemmer ikke iagttage de pligter, som paña ligge dem, da skal de øvrige Medlemmer af Commissionen advare den Vedkommende; men dersom saadant ikke frag ter, skal det forefaldne af Commissionen indberettes ti! Amtets Skole-Direction til fammes Paakiendelse eller videre Foranstaltning. I øvrigt skal den, over hvem der saaledes fores Klage, texde ud af Commissionen, faalænge der hand- Les om denne Sag. 12.) Sognenes Skole - Cont missioner skal hvert halve Aar, nemlig først i Junii og først i December Maaned, tilstille Umtets Skole-Direc tion, in duplo, deres Indberetning om hvab, Skolevæsenet betreffende, i det afvigte halve Aar, af Vigtigheb er forefaldet; da der, efter Omstændighederne, enten af Amts: Directionen, eller efter fammes Forestilling til Cancelliet, kan ventes foiet de nedvendige Foranstaltninger. III.) Underretning for Amts Stole Direc tionerne. 1.) Det paaligger Skole Directionen i ethvert Amt, at vaage over alt det, som kan bidrage til Skolevæsenets Fremme i Umtet, og med Nidkicerhed at paasee Skoles Reglementets Sensigt opfyldt. 2.) Som Sogne Skole Commissionernes nærmeste foresatte, ftal Amtets Stole Direction have Ret til at fordre diffes Betænkninger afgivne, i alle de Tilfælde, hvor samme maatte behøves. 3.) Af be Indberetninger, som Sognets Skole-Commissioner ere pligtige at indsende hvert halve War, om Skolevæsenets Forfatning og Fremgang i hvert en- Felt District, fal Amts-Directionen beholde den ene, til fin Efterretning, og indsende den anden til det danske Cancellie, med sin Betænkning om, hvad der til Skolevæsenets Fremme maatte findes at erindre. 4.) Skul be der fra Sogne Commissionerne indløbe Sager af den Betydenhed, at be ikke af 2mts Directionen kunne afgiøres, da bør denne ufortøvet indberette det til Cancelliet, til Skole-Regl. III Bilag. 4-9 §. 5.) I Henseende til Umts til videre Foranstaltning. Directionens Riendelser, og de 236der, som denne maatte finde sig befeiet at panlægge nogen, forholdes der efter hvad i Reglementet er bestemt. 6.) Amtss Directionens Lemmer, og især Provsten, fat, efter Muelighed, flittigen besøge Skolerne, og paasee, at Skoles Tærerne, saavelfem Skoleforstanderne og andre Sognes Commissionens Medlemmer, troeligen opfylde deres Pligs ter. Provsten ber og, paa sine Reisec i Umtet, javulis gen i Kirkerne overhøre Ungdommen, paa det at dennes Fremgang i Christendommen deraf kan erfares. 7.) Amts Directionen stal især paasee, at ingen antages til Skolelærer, med mindre han besidder de Egenskaber og Færdigheder, samt har aflagt de Prøver, som i Reglemen tet ere foreffrevne, saa og at de, der beskikkes til diffe Embeder, have tilveiebragt paalidelige Attester om deres moralske Caracteer. 8.) Dersom det fra Sogne-Commissionerne indberettes, eller paa anden Maade bringes & Erfaring, at der iblandt Skolelærerne findes nogen, som ikke har forhvervet fig tilstrækkelige Kundskaber, eller formedelst Alderdom og Svaghed er uduelig til at vede Blive fit Kald, da fal Umts Directionen melde det til Cancelliet, der er bemyndiget til at give en sandan Sto. kelærer Afskeed med Pension, efter Omstændighederne. 9.) I Henseende til Opsynet med Skolernes oecos nomiske forfatning, Bygningernes Reparation og Vedligeholdelse, m. v., har Umts Directionen nøie at efterkomme og overholde det, som berom i Reglementet er befalet. 10 Oct. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 10 Oct. 3 Oct.) om nogle Bestemmelser for det store Vogns mandslaug. p. 245. 1.) De i Sr. 27 Jan. 1804. 38 § ommeldte 30 enkelte Laug eller Ruller i det store Vognmandss laug Pl. ang. det store Vognmandslaug. 1-4 §. 10 Oct. laug i Khavn mane, ved indtræffende Vacance imellem de nu besatte 26 Ruller, nedsættes til 25 Laug, imod at det skal være Pligt for Vognmændene, for ethvert enkelt Laug eller Rulle herefter at holde 6 heste og 2 af de anordnede Postvogne til Postens og Reisendes Before dring, foruden de Heste, de bruge til Befordring med de res egne Karether og andre Bogne, som udredes i særskilte Smgange uden Hensyn til Postvogns- eller Forspands-Befordringer. 2.) Det maae være Vognmændene til ladt i den folgende Tid at holde for hvert Laug, foru den de 2 Vogne, som udsættes paa Pladserne, 3 ies vogne, hvilke de maae udleie hiemme; og skal Vognmæns dene i Khavn, ligesom forhen, udsætte 2 Gadevogne ved Gammelstrand og Nyhavns Kanal for ethvert af de Laug eller Ruller, de have, faaledes at det halve Antal af bemeldte Vogne kommer til at holde paa ethvert af disse Steder; hvorimod de Vognmænd, som boe paa Christianshavn, skal lade deres 2 Vogne holde paa Børnehuustorvet fammesteds. 3.) Der skal erlægges en Mulkt af 4 Role for enhver Gade eller Bievogn, som nogen Vognmand maatte befindes at have over det fastsatte Antal, hvilken Mulkt skal tilfalde Vognmandslaugets Kasse. Og 4.) Det skal være Pligt for Oldermanden, stifteviis med een eller to af Vognmændene, som han derom hver Gang skal tilfige, at holde noie Opsyn med, at ingen af Laugets Interessentere have flere, end det her bestemte Antal Gade og Bievogne, samt, naar det befindes, at Interessenterne handle herimod, at de Opsynshavende da strap skal anmelde faadant for Politieretten, paa det at den eller de Skyldige der kan vorde indkaldte og afstraffede med den derfor bestemte Mulkt. Raadstue-Pl. (Refol. 26 Sept., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer-Br. 4 Dct.) at ingen toldbare Varer, som indføres til Bigbenhavn enten 10 Oct. landPl. ang. Toldseddel m. frigiorte Barer. landværts eller fra andre Toldsteder i Rigerne og Hertugs 10 Oct, dommene søeværts, herefter maae indgaae til Khavn, som friegiorte, undtagen naar de ledsages med Toldseddel, som bestemt opgiver Zummeret i Toldbogen, under hvil fet, og Dagen, paa hvilken de ere fortoldede, naar denne Fortoldning ikke er ældre end eet Uar, og naar paa Toldsedlen tillige vedføies Told Opsynets Attest for, at Barerne siennes at være af de samme, som under det opgivne Nummer ere blevne fortoldede. Fra denne Bestem melse undtages: a.) brugt Fløttegods, ffient fremmed. b.) Markedsvarer, med hvilke forholdes, som hidtil, kun at den samme Folgeseddel, som har fulgt dem til Markedet, kommer tilbage derfra med Paategning om hvad paa Markedet er affat, og at Varerne indføres ad samme Port ved Khavn, igiennem hvilken de udførtes, og e.) smaa og ubetydelige nye Ting, fiont fremmede, bestemte til en Families eget Brug, ikke til Handel, hvorom Kam ret i enkelt Tilfælde, naar Told.Opsynet maatte have Tvivl, stionner. (See Pl. 3 Jan. 1807). p. 246. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 10 Oct.) 13 Oct. at Intereffenterne i det lidet Vognmandslaug i Khavn, som udføre Tatterenovationen, maae, indtil Septembers udgang 1807, lade sig betale Deel mere for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet. P. 247. Pat. betr. den Gebrauch der gestempelten Spiel: 17 Oct. Karten, f. Schleswig u. Holstein. p. 129. Pl., wodurch die Einfuhr aller ungestempelten und 17 Oct. fremben Spielkarten in Schleswig u. Holstein verboten wird. p. 131. R. Kammer-Pl. (Resol. 17 Oct.) ang. Repartitio: 18 Oct. nen af den extraordinaire Bekostning paa den, efter Fr. 28 Jul. 1784, anskaffede Sourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie: og andre Regimenter og Corpser for Det Pl. ang. Bekostu. f. Fourage. 18 Oct. det Uar fra 26 Oct. 1805 til 2arsdagen 1806. (Som beløber fig til 12 Stil. pr. Tde af det samtlige contribuable Ager og Engs Hartkorn, og erlægges med Oct. Qvartals Skatter 1806). p. 133. 24 Oct. Fr., for Danmark og Norge, ang. at Procuratorer ved Underretterne ber tillægges Sa Tarium i befalede Sager. Cancel. p. 134. Gr. Da Antallet af Procuratorer ved Underreta terne i begge Riger, Tid efter anden, saavidt er bleven formindsket, at langt flere befalede Sager, end tila forn, nu mane tildeles enhver af bemeldte Sagførere Saa findes det billigt, at diffe ei alene, som hidtil, got giøres deres hafte Omkostninger ved flige Sagers Udfø relse, men at dem ogsaa tilstaaes en passende Lon for deres derpaa anvendte Moie. 1.) Enhver procurator, som af Øvrigheden beors bres, ved Underretterne i Danmark eller Norge, at udføre nogen Delinqvent, Justits- eller beneficeret Sag, fkal være berettiget til, efter derom under Sagen nedlagt Paastand, at erholde et billigt Salarium for fin med famme hafte Umage. Lige Ret tilkommer og enhver, som, formedelst Mangel af beskikkede Sagførere i Districtet, eller af andre Aarfager, i enkelte Tilfælde meddeles Cons stitution af Øvrigheden, til at udføre saadanne Sager, 2.) Med Hensyn dertil haver Dommeren, ved alle pus bliqve og beneficerede Sagers Paakiendelse, ligesaavel at bestemme, hvormeget Sagførerne, efter Sagens Vidtloftighed og deres anvendte Flib, bør tillægges i Salarier, som han, i Folge pl. 21 Mart. 1800, ved Dom bør fastsætte, hvormeget diffe, naar Sagen har giort Reiser nødvendige, kan tilkomme i Dietpenge. 3.) De Salarier, som i Folge denne Anordning tilkiendes Saga førerne, bør, faafremt Sagen er publik, udredes paa lige Maade, som Delinquent-Omkostningerne, og altsaa, i Overs Fr. om Sal. f. Proc. i benef. Sager. 3-4 §. i Overeensstemmelse med Frr. 13 Jan. 1747 og 5 Apr. 24 Oct. 1793, enten afholdes af Sigt og Sagefalds-Kaffen, eller lignes paa Almuen. Er Sagen derimod beneficeret, bør det Salarium, fom tilkommer den befalede Sagfører, lignes paa Umtet blandt dettes øvrige offentlige udgifter, for fanvidt det ei kan erholdes hos den af Parterne, dér ved Dom er tilpligtet at udrede samme. 4.) Bed Overretterne, hvor de Karfager, som have fremkaldet ovennævnte Bestemmelser, ikke finde Sted, forholdes paa lige Maade, for hidindtil. Extract af de om Port- og Paffage-Pen: 5 Nov. genes Oppebørsel ved Khavns Porte udgangne Anords ninger. (Bekiendtgiort af Khavns Magistrat). p. 248. . 2.) 1.) Den i Politie Fr. 22 Oct. 1701 (II post VI Cap. 1 §) ommeldte Port Stilling erlægges, faas længe Portene ere aabne, med 1 Skill. af alle Vognmænd, Mollere, Bonder og andre, som med Læs eller Fragt her i Staden indkiøre, hvorimod den ikke svares af Karether, Chaiser, Jagtvogne og Carioler, ei heller af de Vogne, der indføre Fourage til de Kgl. Stalde og Mas gasiner, samt Gardens Fornødenhed, naar dermed følger Attest fra Vedkommende, saa og ikke af Stadens Post- og Arbeidsvogne, saavelsom Urtegaardsmændenes, Bleegs mændenes, Sandagernes og Renovations-Vogne. Alle Sognedage om Aftenen, efterat Vagtklokkert Har ringet (som er i Jan. og Dec. Maaneder Kl. 4- Febr. og Nov. Kl. 5, Mart. og Oct. Kl. 6, Apr. og Sept. Kl. 7, Maj, Jun., Jul. og Aug. Kl. 8) og indtil Portene lukkes, etlægges de ved Fr. 2 Jul. 1695 paabudne Passage Penge: Af hver Kareth, Chaise, Jagt eller ana den Vogn med Dæksel paa, med 12 St. Af hver aaber Jagtvogn, Catiot, ster eller liden Postvogn, samt Kane, med 6 Sk., og af en tidende Person med 4 St. XIV Deel @q 3.) 09 Ertr. af Adn. om Khavns Portpenge. 3 §. 5 Nov. og helligedage fra Portens Aabning indtil Kl. 4 Efterm., samt om Aftenen efter at Vagtklokken har ringet, betales af Riprende og Ridende de i 2 § ommeldte Passages Penge, men fra K. 4 til Bagtklokken har afringet, ikkun det halve deraf. 14 Nov. Pl., for Danmark, ang. hvorledes med Regimenternes aarlige Complettering herefter stal forholdes (*). Cancel. p. 135. Gr. Da det, ved at regulere Statens Forsvarsvæsen, ikke er mindre nødvendigt, at tage Hensyn til Unders faatternes Tv, end til Krigshærens fornødne Veda ligeholdelse; eg da Erfaring har vist, at Regimenternes Complettering i Danmark paa den hidtil befalede Maade borttager et alt for stort Antal af Landets Sønner fra Landbruget; saa har Kongen omhyggeligen overveiet, hvorledes udskrivningen til Krigstienesten, i bemeldte Rige, faameget som mueligt kunde vorde fettet for Land-Almuen. Til at opnaae dette Diemeed, bliver, som det tienligste Middel, følgende befalet: Regimenternes aarlige Complettering, ved udskrivs ning, skal nedsættes fra en Siettedeel til en Ottendes deel. Men paa det at faadan Lettelse i Udskrivningen kan finde Sted uden Tab for Landets militaire Indretnin ger, er det tillige Kongens Villie: at enhver, som herefter udskrives, eller for nærværende Tid allerede er udskreven, til noget Regiment eller Corps, begge Garder - Corpserne undtagne, skal, efter at have tilbagelagt den nu foreskrevne Tienestetid af 6 War, endvidere i 2 Aar blive staaende i Tummer ved det Regiment eller Corps, hvortil har er udskreven, for, i Tilfælde af Opbrud eller Marsch, at kunne møde ved samme, og ikke meddeles Afskedspas ders (*) Denne Pl. er og udkommen paa tydsk. Pl. om Regiment. aarl. Complettering. derfra, forinden de nye udskrevne have lært Vaaben: 14 Nov. Øvelserne. Cancellie: Pl. (Refol. 14 Nov.) at de Pengeskyd: 15 Nov. fende i Norge maae, indtil udgangen af Maj Maaned 1807, af de Reisende oppebære 32 Sk. pr. gest for hver Miil, istedenfor den ved Fr. 20 Aug. 1784 I Afd. I § for Pengeskyds bestemte Betaling. p. 137. Bekiendtgiørelse (fra Gen. Toldkammeret) 18 Nov. at det til Veiledning for de Sofarende, der befeile Belterne og de østlige holsteenske Kyster, i Kamrets Bekiendt giørelse 25 Sept. 1806 ommeldte Steenkuls eller Blusfyr med en Overbygning eller Lanterne af Binduer, som er anlagt paa det saa kaldede Fakkebierg, der ligger omtrent N. N. O. paa Compasset Miil fra den yderste sydlige guk af Langeland, hvilket Fyr, formedelst Biergets Høide, er paa det nærmeste 125 Fod over Vandspeilet, bliver den 15 Dec. 1806 antændt for at brænde bestandig; og fra den Dag af forholdes dermed efter Fr. 21 Mart. 1705 og Pl. I Jebr. 1779, saa at det om Sommeren, eller fra Paaske til Mikkelsdag, Ipfer een Time efter Solens Nedgang til dens Opgang, og om Vinteren, eller fra Mikkelsdag til Paaske, en halv Time efter Solens Nedgang til dens Opgang (*). p. 137. Tillæg til Reglem. 31 Jan. 1806 for 21 Nov. Kongens Livjæger-Corps. Cancel. p. 138. Gr. Kongen har, efterat have ladet Sig forebrage et fra Hans Livjæger-Corps indgivet Forslag, tillagt det for bemeldte Corps, under 31 Jan. 1806, udfærdigede Reglement folgende nærmere Bestemmelser: I.) I.) Om Corpset i Almindelighed. Til Chef for Livjæger-Corpset vil Kongen Selv, uben vi- 29 2 dere (*) Denne Bekiendtgiorelse er og udkommen paa Tydk. Zill. t. Negl. f. Kgs Livj. Corps. I. 1-7 §. 21 Nov. dere Forslag, stedse udnævne den Han dertil finder bebst stikket, uden Hensyn til om han staaer eller har staaet i Corpset eller ikke. 2.) Naar en subalterne Offts ceerpost skal besættes, da haver Chefen dertil at bringe deft ældste Overjæger i Forslag, hvis han dertil er dueligs thi Uncienniteten bor her, ligesom i alle andre Corpser, i Almindelighed følges. J Tilfælde derimod, at en Overs jæger har taget en udmærket god Examen, kan han, fiendt yngre, foreslaaes til Officeer, fremfor den eller de ældre, som enten have bestaaet maadelig i deres Eramen, eller slet ingen taget. 3.) Ingen bør foreflaaes til Officeer, med mindre han er Borger, eller kan ansees lige med Borgere; og bør den foreslagne derhos besidde de udi Ind. fødsretten fastsatte Egenskaber. 4.) Avancement i Officeer-Classerne gaaer stedse efter Ancienniteten, uden å det Tilfælde, at ben for Touren staaende ei besidder de udfordrende Egenskaber; thi da kan han overspringes. Men naar fligt indtræffer, da skal Chefen stedse anføre i Fors laget, af hvad Grund og Karfag den Vedkommende er forbisprungen. Ligeledes haver Chefen i Forslagene at an føre Natsagen, naar en Overjæger udenfor Ancienniteten foreslaaes til Officeer. 5.) Naar en Overjægerpost skal besættes, da haver hver Compagnie-Chef at fore face den værdigste og dueligste Livjæger af Compagniet til Chefen for Corpfet, og af disse saaledes foreslagne udvælger og bestemmer da Chefen den, som skal være Overjæger. 6.) Skulde nogen, som foreflanes til Officeer eller Overjæger, ville frabede sig en saadan Post, da bør det ei formenes ham, ligesom og den, der allerede er Overjæger, og skulde ønske at træde tilbage som Livjæger, skal have Ret dertil, naar han paa behørig Maade derom ansøger, igiennem sin Compagnie-Chef, til Corpsets Chef. 7.) Enhver, som herefter bliver Officeer, er forbunden at underkaste sig den for Corpset befalede Examen i de militaire Vis Till. t. Regl. f. Kgs Livj. Corps. I. 7:15 §. Widenskaber; saasom i det fornødne af Mathematik, Felbt: 21 Nov. fortifikation, Feldttieneste og Kaarttegning. Stulbe nos gen af Corpset have taget denne Eramen førend han blis ver Officeer, da bør det komme i Betragtning ved Avans tements. 8.) Den, fom ikke inden halvandet Aar, efter at være bleven Officeer, har taget den ovenmeldte Eramen og erkiendes duelig, taber sin Anciennitet, og bliver faalænge staaende som yngst Officeer ved Corpset. 9.) Examen holdes fac ofte, som nogen forlanger at erami neres, og ber, foruden den Heistcommanderende og Lærerne, 2de Officerer af Corpset udnævnes af den Heistcommandes rende til at censurere de besvarede væstioner. 10.) Avæstionerne gives af Lærerne, og besvares skriftlig; de circulere siden imellem Dommerne; af disse bør een stedse være tilstede, imedens Qvæftionerne besvares, dog undtages herfra Lærerne. 11.) Corpset tilstaaes en Regiments Chirurg og 2de Compagnie-Chirurger, som beskikkes paa famme Maade, som Armeens, 12.) Regiments Chirurgen sorundes Rang med No. 2 i 8de Klasse af Rangforordningen. Han staaer alene under Corpsets Chef. Han bor folge Corpset i Krigstider, iTil fælde af Udmarsch, ligesom han og i Fredstider bør uden Betaling kurere det gagerede Personale ved Corpset. Compagnie-Chirurgerne stade under Regiments-Chirur gen; de antages og afskediges af ham. De bor i Krigstider følge med Corpset, naar det udmarscherer, og i det mindste bør een være tilstede ved de aarlige Ererceringer og andre Øvelser. 14.) Til at beforge Corpsets Regi fabsvæsen, haver Chefen at bringe et af Corpsets Medlems mer i Forslag, som Kongen vil beskikke til Regiments. quarteermester, og forunde Rang med Premierlicutemanter af Corpfet. Ferinden Regimentsqvarteermesteren tiltræder sit Embede, haver han at stille sikker Caution for den Kassebeholdning, som betroes ham. 293 13.) 15.) Veb Corps Zill. t. Regl. f. Kgs Livi. Corps. I. 15:22 §. 21 Nov. Corpset ansættes en Auditeur til at administrere Retten paa lovbefalet Maade, og til at besorge Corpsets Corres spondence. Den, som Chefen bringer Kongen i Forslag til denne Post, bar have sustineret latins juridisk Examen. Han bor tillige, forinden han tiltræder fit Embede, have aflagt Prove hos General-Auditeuren paa fine Kundskaber i den militaire Ret. Auditeuren rangerer med Seconds lieutenanter.i Corpset. Han fan, faafremt han ved Examen juridicum har erholdt bedste Caracteer, giøre sig Haab om samme Adgang til Befordring, som den, der er tilstaaet de øvrige Auditeurer i Armeen. 16.) 23øffe mageren og de fornødne Valdhornister og halvmaaneblæsere antages og afffediges af Corpsets Chef. Vald: Hornisterne staae alene under Corpsets Chef, men Halvs maaneblæserne stane tillige under Compagnie Cheferne. 17.) Beffemageren, Waldhornisterne og Halvmaaneblæ ferne tilstaaes, faalænge de staae ved Corpset, de samme Rettigheder, som de, der ere forundte det borgerlige Are tillerie. 18.) Enhver, som indtræder i Corpset, bør aflægge Kongen Troskabs ed i Overværelse af den Hoist commanderende, en Officeer af det Compagnie, hvor ved han er ansat, og Auditeuren. 19.) Til at bes Stride Corpsets udgifter, erlægges af ethvert Medlem aarlig Fire Rdlr, foruden Tre Mark til Skydebanen; de 4 Rdlr erlægges med 1 Rdlr qvartaliter, og betales forud; de 3 Mark indkasseres tilligemed Contingenten for Julii Qvartal. 20.) Det ved ovenmeldte Bidrag samlede Sond skal bevares i den Heistcommanderendes Bolig i en dertil indrettet Kasse meb 3de Laase for, til hvilke de 3de ældste efter Chefen folgende Officerer, som Kasse-Commiffarier, skal have hver sin Nøgle. 21.) Regnfabet derover aflægges og revideres ved hvert Aars Udgang, da tillige en Extract af samme besørges trykket og uddeelt til ethvert af Corpsets Medlemmer. 22.) Restan cerne Till. t. Regl. f. Kgs Livj. Corps. I. 22-29 §. cerne af den aarlige Contingent inddrives paa lige Maa: 21 Nov. de, som i det følgende bestemmes i Henseende til Mulc ter. 23.) Ingen af Corpsets Medlemmer kau an tages i nogen anden militair Tieneste, forend de have foreviist deres Afskeed fra Corpset. 24.) Naar nogen af Corpset ved Doden afgaaer og begraves af Corpset med militaire Honneurs, som hidtil er brugt, da maae Vedkommende være frie for at betale Liigbærere, imo at Kirkens Betiente intet fragaaer i deres Rettigheder. 25.) Corpset tillades at bruge et eget Segl, efter den approberede Tegning. 26.) Corpsets Feldt-Uniform bestaaer af: a.) En ferkantet Rasket af sort Læder med en grøn riflet Rem paa Midten af Pullen, grøn Fiær og Cocarde, grønne Cordons for Livjægerne, men Selv-Cordons for Overjægerne; rundt Haar, og sort Halstørklæde med hvid Kant. b.) En mørkegrøn Klædes Troie med forte Manchesters Bryst Rabatter, Krave og Opflage, gule kugelrunde Knapper, og forte Kanter og Snorer. Overjægerne bære en Guld Epaulet paa den heire Skuls der. c.) Pantalons af mørkegraat meleret Klæbe, befatte med sorte uldne Enorer, Halvstøvler med sorte Avaster. Diffe ovenanførte Uniforms Stykker skal bæres overeensstemmende med de approberede Modeller.. 27.) Den hidtil brugte Stadsuniform afskaffes ganske, saavel for Overjægere, som Livjægere; men vedbliver for Officererne, som bære den ved alle Hoitideligheder, hvor Corp fet paraderer, dog med den Forandring, at istedenfor Cafquen bruges en Kasket, af samme Form, som den til Feldts Uniformen hørende, men forsynet med Guldlidser og Snorer, overeensstemmende med den approberede Tegning. 28.) Foruden den befalede Feldtuniform tillades det Corpfet, uden for Tienesten, som hidtil, at bære den engang antagne Pelstrøie med tilhørende Hue. 29.) Valdhornisterne og Salomaaneblæserne bære Corpsets 294 Feldt: 21 Nov. Feldtuniform, dog med den Forskiel, at Valdhornisterne tillige bære Svalereder med Guldqvafter, og Halvmaanes blæserne Svalereder med gule uldne Snorer og Quaster.

30.) For Regiments-Chirurgen reglementeres følgende Uniform: Mørkegrøn Kiole med gule Knapper, grow Fleiels Krave og Opslage med Guldtreffer om, af samme Couleur grønt, og samme Façon Guldtreffer, som Armeens Regiments. Chirurger bære; hvid West og graa Pantalons, famt trekantet Hat med Guldkrampe og Knap. For Conta pagnie Chirurgerne bestemmes samme Uniform, som Regimentschirurgens, paa det nær, at disse ingen Gulds treffe made bære paa Krave og Opflage.

31.) Audis teurens Uniform fal være en mørkegrøn Kiole med gule Knapper, forte Fløiels Opslage og Krave med en Guldtreffe om, ligesom Armeens Auditeurer; hvid West og gran Pantalons, samt en trekantet Hat, ligesom Auditeurers nes i Armeen.

II.) Om Corpsets Vaaben Øvelser.

32.) Den aarlige Erercering foretages hver Soudag Formiddag og hver Torsdag Eftermiddag, fra 1 Maj af indtil Revuen er forbi eller medio Junii. Desforuden foretas ges om Efteraaret nogle Dage Erercering for at øve Feldttienesten.

33.) Officererne og Overjægerne erer ceres forud i Marts og April Maaneder, 2de Gange om Ugen, Sendag og Torsdag Formiddag; dog overlades det til Chefen, at forkorte denne Zid efter Omstændighederne.

34.) Rekrut Eperceringen beferges i en perceers stole, som foreftaaes af en Capitain, som Forstander, tilligemed faa mange Officerer og Overjægere, som Chefen finder fornødent, med hensyn til Rekrutternes Untal.

35.) Foruden Ererceringen bør Rekrutten i Skolen tillige Tære, at behandle sin Riffel, eg bringe det saa vidt, at Han kan giøre Patroner, lade og flyde med Kugle, samt tiende og forstaae at adfille og sammensætte hver enkelt Deel Till. t.Rgl. f.K. Livi.Eps. II. 35§-III. 40§. Deel af sin Riffel. 36.) Uagtet Skolen bør føge 21 Nov. at bibringe Rekrutterne den hoieste Grad af Færdighed i Baaben: Øvelserne, saa bør det dog paafees, at ikke dera paa anvendes mere Tid, end med Hensyn til enhvers Stilling er høist fornøden. 37.) Saavel det Brud, som forbruges ved Ererceringen, som og det finere Krud og Blye ved Skydeøvelserne, forundes Corpset fremdeles, ligesom hidtil, af Arsenalet, paa den Soistcommanderendes Requisition. 38.) Fra 1 Julii til midt i October foretages Skydeøvelserne efter Skiven, trende Gange om Ugen, nemlig Sendag Formiddag, Onsdag og Torsdag Eftermiddag. Evende af disse Dage commanderes af hvert Compagnies daværende Styrke, under en Offi ceers Inspection, sem paaseer, at disse Øvelser foretages hensigtsmæssigen, i strængeßte Orden og med Forsigtighed; den tredie af disse Dage er Skydebanen aaben under Inspection af en verjæger, da det staaer enhver af Corps fet frit for at wwe fig. Ligesom Corpset forøges, bestem mer den Høistcommanderende flere frivillige Skydedage. 39.) Web Skydeøvelserne holdes fremdeles, ligesom hidtil, en Protocol, hvori den Inspectionshavende anfører, hvorledes enhver har skudt; og fal, efterat Skydeøvelserne for hvert Uar ere ophørte, en Commission of Corpsets Chef og Compagnie - Cheferne sammentræde, for at revidere Protocollen og tilkiende de gode Skytter et Udmærkelsestegn, bestaaende af et Sølv- Krudmaal, som bæres i Knaphullet, isteden for det med Riffelen leverede. Udgifterne i denne Anledning udredes af Corpsets Kasse. Denne Distinction tilkiendes strar dem af Corpfets Mebs lemmer, som efter den hidtil førte Protocol kunne tilkom me samme. III.) Om Sorseelser og Straffe. 40.) Of ficererne ved Corpset, saavelsom det gagerede Perso nale ved samme, ere Brigslovene undergivne, paa lige 295 Man Till. t. Negl. f. Kgs Livj. Cps. III. 40-49 §. 21 Nov. Mande, som andre Militaire. 41.) Overjægere og Livjægere fortere under Corpsets Jurisdiction i Tienes fresager. I alle andre Sager bliver med dem at forholde efter de civile Love. 42.) De Straffe, som ved Corpset tilkiendes Overjægere og Livjægere for Overhe righed og Forseelser i Tienesten, bør bestemmes til Arrest i Corpsets Arreststue, paa kortere eller længere Tid, eller til Pengemulcter, efter Omstændighederne. 43.) Overjægerne bør i alle slige Tilfælde straffes dobbelt imod Liv jægerne. 44) Mukterne for fildigt Møde og ureglementeret Paaklædning tilkiendes af Compagnie. Che fen; Arrest indtil 12 Timer tilkiendes af Corpfets Chef, der ogsaa er bemyndiget at dictere Mulcter indtil 10 Rdlr. Men i alle andre Tilfælde bør der sættes en paa sædvanlig militair Maade organiseret Krigsret. 45.) Naar nogen under Tienesten forseer sig i den Grad, at der der Øverstcommanderende skulde finde det fornødent, øiebliks kelig at lade ham arrestere, da har han Ret dertil; dog bør han derom, faasnart mueligt, afgive fin Rapport til sine Foresatte. 46.) Det staaer enhver, som af fine Forefatte er tilkiendt Arrest, frit for, naar han troer fig forurettet, at begiere Krigsrets: Dom. Men dersom den paalagte Arrest findes hiemlet, og den over samme førte Anke bevises at være ugrundet, bør Klageren, for sin ubefoiede Klage, efter Omstændighederne idømmes en høiere Straf. 47.) Det afvigte Aars Mulcter og Straffe for Forseelser komme ikke det paafølgende ved, hvorimod de i samme Aar gientagne Sorseelsers Straffe stedse forhøies. 48.) De idømte Boder betales i det seneste 8 Dage efterat Mulcten er dicteret eller Dommen forkyndt; forsømmes det, da lader den Hoistcommanderende foretage Udpantning ved Auditeuren og tvende Overjægere. De mulcter, som nogen ved Corpset paas lægges, tilfalde Corpsets Fond, 49.) Det skal være AudiTill. t. Regt. f. Kgs Livi. Eps. III. 49-57§. Auditeuren paalagt, at holde en Protocol, hvori anfe: 21 Nov. res deres Navne og Forseelser, som ere mulcterede eller straffede; og ber ingen i to Aar foreflaaes til nogen Slags Avancement, som i et Aar har tilsammenlagt siddet 24 Timer i Urrest. 50.) Enhver Overjæger og Liv jæger skal være forbunden, at møde til Erercering og anden Tieneste, naar han dertil commanderes; bliver nogen borte fra Tienesten uden Tilladelse, da bør han sidde en fierdedeel længere Tid i Arrest, end den Tieneste har varet, hvortil han var commanderet; dog ber Arrestert ei være kortere, end paa 4 Timer. 51.) Skulde nogen ønske sig fritagen for den Tieneste, hvortil han er commanderet, da bør han henvende sig desangaaende skriftlig eller mundtlig til Compagnie Chefen, sem mane dertil give Tilladelse, naar Vedkommende opgiver uopsættelige Forretninger eller andre gyldige og antagelige Grunde. 52.) Skulde det siden bringes i Erfaring, at den, der saas ledes er bleven fritagen for Tienesten, ikke har haft saas banne uundgaaelige Forretninger eller antagelige Grunde, som de han har opgivet, da ansees han med dobbelt saa lang Arrest, som den i 50 § omtalte. 53.) De Commanderede møde præcise til den Tid, de ere tilsagte, fuldkommen reglementeret paaklædte; ligesom de og udenfor Tienesten ei maae bære ureglementerede Munderingsstykker. 54-) Den, som ikke er tilstede, naar Compagnie Chefen opstiller Compagniet, boder første Gang 4 Mk, anden Gang 1 Rdlr, og tredie Gang straffes med fo Timers Arrest. 55.) De famme Straffe gielde for dem, som møde ureglementeret i Tienesten, eller udenfor Tienesten bære ureglementerede Mun deringsstykker. 56.) De, som møde efter Afmarschen, ansees som de, der tvende Gange ere komne for fildig. 57.) Enhver bør under Tienesten vise Stilhed, Orden og Paapassenhed, samt med Hurtighed og Nid= ill. t. Negl. f. Kgs Livj. Eps. III. 57-62 §. 21 Nov. Midkiærhed udføre hvad ham af sine Foresatte befales; og om han end skulde finde Ordren urigtig eller troe sig fornærmet, bør han ligefuldt strar adlyde; hvorimod han fiden kan paatale sin formeentlige Net. Saa bør og enthver i alle Tilfælde vise fine Officerer den skyldige Agtelse. 58.) Skulde en Overjæger enten med Drd eller Giernin ger vise i Tienesten usömmelig Opførsel imod en Livjæger, da ber Sagen, saasnart saadant paaankes, uns dersøges af Chefen, eller ved et Krigsforhør, og den Skyl dige ansees med Mulct indtil 5 Role eller Arrest; eller ogsaa ophøre for en Tid eller ganske at være Overjæger. 59.) Sfulde en Overjæger eller Livjæger finde sig be foiet til Klage over een eller flere af Officererne, ens ten for personlig Fornærmelse i Tienesten, eller Tilsides sættelse af deres Rettigheder, da kan den fornærmede desa angaaende indgive en Klage til Corpsets Chef, hvilken Klas ge bør være forsynet med Compagnie-Chefens Paategning; og bør da Sagen undersøges, og efter dens Beskaffenhed paakiendes, enten af Chefen eller ved en Krigsret, og der eller de Skyldige dømmes til Mulct indtil 20 Rdle, eller efter Omstændighederne til Arrest paa Hovedvagten, paa kortere eller længere Tid. 60.) Enhver er forbun den at møde for Krigsretten i Uniform, naar han for den indkaldes; vægrer han sig eller bliver aldeles borte, da afhentes han med en Commando. nogen er dømt til Arrest, og Dommen af Vedkommende er ham forkyndt, da haver den Dømte godvillig at begive sig til Urresten, og der at forblive, faalænge Dommen bestemmer; vægrer han sig ved at indfinde sig der godvil lig, da henbringes han ved en Commands. 62.) Den 61.) Naar til Arrest dømte begiver sig did i Uniform, og afgiver ved sin Ankomst fin Sabel til den dertil commandeerte inspectionshavente Overjæger, som igien indfinder sig, naar den Arresterede skal løslades, for at tilbagelevere ham sin Sas Till. t. Negl. f. Kgs Livj. Eps. III. 62-68 §. Sabel. 63.) For Subordinationsfeil og andre 21 Nov. grove Forbrydelser dømmes den Skyldige af Krigsreta ten i Analogie med Krigslovene, til Arrest paa kortere eller længere Tid, eller og efter Omstændighederne, efter udholdt Straf, kasseres af Corpset, og hans Navn gieres of fentlig bekiendt. 64.) Ingen Overjæger eller Liv jæger maae forlade Byen paa mere end 8 Dage, uden at melde det for Compagnie Chefen, ligesom han og strap bør melde sin Hiemkomst; forfemmes det, da bør en Liv jæger sidde 8, men en Overjæger i 16 Timer, i Arrest. 65.) I perceertiden maae ingen reise bort fra Byen uden Permission, som dog ikkun gives i færdeles Tilfælde. 66.) Reiser nogen fra Byen i den Hensigt at vælge sig et andet Opholdssted, og paa Grund deraf afskediges fra Corpset, men siden efter kommer tilbage, for at bo sætte sig her, forinden han har fyldt fit 36 Aar, skal han være pligtig at melde sig, og indgaae i Corpset, om Ches fen forlanger det. 67.) Enhver bør være ansvars Lig til den ham betroede Armatur, Lædertsi, m. v. Handles der skiødesløst dermed, saa at det forkommer eller bedærves, da ber Compagnie-Chefen uopholdelig sørge for, at det af Vedkommende istandsættes. Vise de sig dertil forsemmelige eller uvillige, da besørger Compagnie - Cheferr det manglende istandsat paa Vedkommendes Regning, og i Mangel af mindelig Betaling forholdes dermed, som ved Inddrivelsen af Mulcter. 68.) Skulde nogen af Corpset blive af den civile Ret belagt med personlig Arrest, da bør vedkommende Øvrighed anmelde det for den Høistcommanderende. Denne har da at giøre sig i Zibe bekiendt med Sagens Sammenhæng, paa det at den, fom i nogen hei Grad maatte have forfeet sig, kan vorde abfat af Corpfet, forinden ham overgaaer en saadan Dom, Hvorved han maatte blive uværdig til at tiene ved famme. Plan til den ved 7 § anordnede Examen. De Bidenskaber, hvilke til denne Eramen bør læres, ere føla gen= Zill. t. Regl. f. Kgens Livj. Corps. 21 Nov. genbe: A. Arithmetik, saameget som der udfordres til at forstaae og anvende Geometrien. B. Geometrie: 1.) Trianglernes Congruenz. 2.) Paralelle Liniers Theos rie. 3.) Paralellogrammers Egenskaber, samt firekantede og trekantede Figurers Udregning. 4.) De vigtigste Sæts ninger om Cirklene Egenskaber. 5.) Om ligedannede Figus rer og deres proportionale Sider. 6.) At beregne en Polys gons og en Cirkels Indhold. 7.) Nogle af de vigtigste Sæt ninger om Sammentegningen af flade Figurer. Arithmes tik og Geometrie læres efter Bugge. C. Stereometrie, forsaavidt angaaer, at kunne practise udmaale Legemer. D. Fefotfortificationen, efter Scharnhorst. E. Feldttienesten, efter Du Plat. F. Raarttegning. 28 Nov. Fr., for Danmark og Norge, ang. bvorles des med heste, som ere angrebne af smitsom Syge, bør forholdes. Cancel. p. 151. Gr. Da det, ved gientagne Undersøgelser og Prøver, er bragt til Wished, hvorvidt de, hidindtil bekiendte, smits tende Sygdomme blant Hestene kunne forebygges eller hæves, og i hvilket Tilfælde der intet andet Middel gives til at standse Smittens Udbredelse, end det syge Creaturs Drab; faa findes det nødvendigt, herved at siærpe Tils synet med disse vigtige Huusdyr og deres passende Behands ling i Sygdoms Tilfælde, til Betryggelse saavel for vebkommende Eiere, som for det Almindelige. 1.) De Heste Sygdomme, hvis Standsning, og muelige udryddelse, ved denne Anordning nærmest tilsigtes, ere Ulmuen bekiendte under følgende Navne: a.) Skab (Fnat, Udflet, Klee); en Sygdom, der er fælles for Hes ftene og for de øvrige Huusdyr, ligesom den og fra disse kan blive anstikkende for Menneskene. b) Cværke (Qværsild, Krop, Quale); c.) Sestekopper (Spring orm, Sot), og d.) Snive (Roff, Snip eller Snue); Sygdomme, der alene angribe Hestene og de Dyr, som høre Fr. ang. syge Heste. 1-4 §. 613. 1806. Høre til Hesteflægten. 2.) I Henseende til forom: 28 Nov. meldte smittende Sygdomme er det, ved de senere Tiders Erfaringer, gotgiert, at værkesygen næsten altid, og Skabbet i de fleste Tilfælde, ved passende, betimeligen anvendte, Midler kan helbredes; men at Hestekopperne, naar de have naaet en vis Grad, ere ligesaa ulægelige, som den egentlige Snive, hvilken, fient den ikke til alle Tis der yttrer sig med lige Hæftighed, stedse er befunden at være dræbende for ethvert Dyr af Hesteslægten, som deraf angribes. 3.) Det paalægges derfor samtlige Dyrs læger, og ligeledes Grovsmeddene hver i fit District, at holde vaaget Die med alle dem forekommende Heste, hos hvilke Spor til en eller anden af ovennævnte, eller andre, fmittende Sygdomme bemærkes. De bor, faasnart de have Wished om Sygdommens Tilværelse, ei alene derom underrette det søge Dyrs Eier, og abvare denne; men tila lige, dersom Sygdommen befindes at være Skab, Hestekopper eller Snive, eller nogen anden smitsom Syge end Qværke, firap anmelde saadant for Stedets Politie, og derhos, faafremt Hesten er kommen andensteds fra, inds berette det forefaldne til Politiet der, hvor dens Eier er Boende. Ligeledes bor og Politiets Betiente i Kiøbstæderne og paa Landet, samt Lehnsmændene og Sog nefogderne, saasnart de komme til Kundskab om, at nogen farlig smitsom Syge blant Hestene spores, uopholdeli gen afgive Rapport derom til deres Foresatte, paa det at de nødvendige Foranstaltninger strar kan vorde foiede. 4.) I Almindelighed bør enhver hest, hos hvilken der findes Tegn til nogen smitsom Syge, strar afsondres fra andre Hefte; og, naar den har Stab, tillige fra alle andre Huusdyr. Saa bor og den Deel af Stalden, hvori nos gen med Skab, Hestekopper, eller Snive, befængt Hest har staaet, tilligemed alt hvad Hesten umiddelbar har bes rørt (være sig Krybbe, Hække, Spiltougsvæg og Gulv, Sadel, Dækken, Seeletei eller andet), og ligeledes hvad der Fr. ang. syge Heste. 4-8 H. 28 Nov. der nyelig er bleven brugt til dens Reenholdelse (faasom Strigler, Børster, m. v.), efter Dyrlægens Forskrift, eller Politiets Befaling, enten overfylles eller afvaskes med koghedt Band, og derefter være fuldkomment tørt, forinden det bruges til sunde Heste. De Ting, som ikke taale saa dan Behandling, bør giennemtørres i en maadelig hedet Bager-Ovn. 5.) Hvor Heste, der efter Unseende ere sunde, have staaet sammen med snivede, ber hine ligeledes i nogen Tid holdes afsondrede, indtil det maae formodes, at de ikke ere angrebne af Smitten. Efter et Halvt Aars Forløb bør slige Heste igien underfages, paa det at der kan erholdes fuldkommen Bished om deres Sundheds Tilstand. 6.) undlader Zestens Eier at efterkomme, hvad ham i Henseende til Uffondring, Rensa ning, Undersøgelse m. v., foreskrives og befales, da bør faabant fra Politiets Side foranstaltes udført paa hans Bekostning, og han desuden, for hver Dags Forsømmelse, af Politieretten ansees med. Mulet fra 1 til 5 Rdle til Stedets Fattige. 7.) Finder Dyrlægen Hestens Sygdom af saadan Beskaffenhed, at den kan hæves, da er det Pligt for ham, at drage al muelig Omsorg for bet afsondrede syge Dyrs Helbredelse. I denne Henseende har han paa det nøieste at folge de Regler, som af Veterinaire Skolens Lærere, ved mundtlig undervilening og i Skrifter, ere ham meddeelte, og at anvende de Lægemidler, som ester samme bør anfees at være de tienligste. 8.) Naar den stabbede Hest er helbredet, eller de for Snive og Hestekopper mistænkte Heste findes at være, efter Anseende, sunde, ber Dyrlægen meddele Eieren Attest derom, og tillige indberette saadant til Politiet. I Atteften bør ikke alene Eieren nævnes, men hesten tillige paa det asieste beskrives, ester Kion, Lod, Aftegn, Alder, Speide, Sulb, m. v. Saa bor og den Sygdom bestemt opgives, hvormed Hesten var beladt, og Dpriægen derhos, under sin Eeb. Fr. ang. syge Heste. 8-11 §. 615. 1806. Eed, bevidne: at denne Hest nu maae ansees at være saa: 28 Nov. ledes helbredet af sin Sygdom, at ingen Fare deraf er at befrygte. 9.) Sorinden saadan Attest er bleven meddeelt og Politiet foreviift, bør den befalede Af sond ing af de med Snive, Hestekopper eller Skab befængte eller for diffe Sygdomme mistænkte Heste itle, under hvad Paaskud det maatte være, hæves. Ligeledes bør og den Afsondring, som i Anledning af værke eller i andre Sygdoms Tilfælde er foranstaltet, vedblive, indtil Dyrlægen erklærer, at den ikke længer er nødvendig. Fors seer Eieren sig herimod, eller lader fine med nogen smits fom Syge befængte Heste komme paa anden Mands Grund, eller iblandt andres Heste, da skal han, efter Sagens Beskaffenhed, dømmes til at bøde fra 10 til 50 ble til Sognets Fattige, og derforuden erstatte Skaden, naar Smitte derved udbredes. 10.) Sfionnes det ved den syge Hests Besigtelse, eller under dens videre Behand ling, at den snittende Sygdom, hvormed den er behæftet, enten allerede er Snive, eller dog saaledes bestassen, at den maae antages snart at ville overgaae til denne ulæs gelige Syge, da bor Dyrlægen strap anmelde saadant for Stedets Politiemester, og denne derefter foranstalte, at det syge Dyr, efter at Eieren derom er underrettet, under Politiets Tilsyn vorder dræbt. 11.) I ethvert Tils fælde, hvor syge Hestes Thielslagning, af foranferte eller andre særdeles Aarsager, iværksættes, bor Dyrlægen til lige aabne den dræbte gest, og affatte en noiagtig skrifts lig Beretning om Sygdommens Beskaffenhed og det aabnede Dyrs Tilstand. Ved denne Undersøgelse og der om afgivende Beretning blive de Regler at tage til Følge, som ere omhandlede i den af Profeffor E. Viborg uds givne, og Dyrlægerne bekiendte, Anviisning til at bes handle Qvarke, Gestekopper og Snive. Berets ningen paategnes af Stedets Politiemester, eller af den, XIV Deel. R: som Fr. ang. syge Heste. 11-13 §. 28 Nov. som paa hans Vegne har været tilstede ved Thielslagnino 12.) gen, og tilstilles Over Øvrigheden, for af denne at vore de fremsendt til Veterinair-Skolens Forstander. Da det ved Erfaring er gotgiort, at Rigdet af saadanne Heste, som have været behæftede med nogen af de her oms meldte Sygdomme, og desaarsag vorde dræbte, er aldeles askadeligt; og at den aftagne Hud, naar den vedbørli gen er tørret eller strap bragt i Kalkekulen til Garvning, le længere kan giemme Smitten hos sig; faa ophæves Herved det, som i foregaaende 2 ordninger var befas let, om ihielslagne Hestes Tedgravning i Jorden til yderligere Sikkerhed; hvorimod det bør være Eieren ufors meent, faavel at giore Brug af det dræbte Dyrs Hub, naar ovennævnte Forsigtighed iagttages, som og at anvende dets Kiod (saafremt det ikke af tilfældige Narfager mane ans sees for brandigt) til andre Creaturers Fede. Dog ber Politiet have Indseende med, at intet Aadsel bevares sag længe, at deraf kan opstaae Stank, i hvilket fald det strap bar nedgraves i Jorden. 13.) Befindes nogen at have været vidende om, at een eller flere ham tilhørende Heste vare angrebne af Skab, Bestekopper eller Sni ve, og at have fordulgt saadant, da bør han erlægge en Mulet til Sognets Fattige, fra 4 Me til 2 Rdlr for hver Hest, som derefter ved Undersøgelse befindes at være bea hæftet med saadan smitsom Syge. Har han endog bes nyttet den eller de, med foranforte Sygdomme befængte, Heste, paa nogen saadan Maade, at Skade deraf kunde opstace for andre, da bøder han dobbelt, ligesom har og bliver pligtig at erstatte Skaden, om nogen er foraars faget. Men overbevises han om at have paa offentlig Torv eller Marked falbudet nogen Hest, som kunde stiennes at være angreben enten af Qværke, Skab, Zestekopper, Snive, eller anden smitsom Syge, da bøder han fra 10 til 50 Role til det Steds Fattige, hvor Fr. ang. syge Hefte. 13:17 §. , Hvor Forseelsen er beganet; hvorhos Kiabet, om noget et 28 Nov. sluttet, bør være ugyldigt, og Kieberen gives de betalte Penge tilbage. 14.) Til ydermere Sikkerhed for denne Anordnings noiagtige Efterlevelse, bemyndiges Overs Øvrighederne i begge Riger og Politiemesteren i Rios benhavn til, hver i sit Embeds District, at foranstalte, at en eller flere Dyrlæger (eller andre Sagkyndige Mænd, hvor ingen Dyrlæge haves) indfinde sig paa Markederne, for at agte paa de Heste, som der falbybes, og i fornodent Fald, ved Politiets Medvirkning, at bortvise de mistænkelige, og anholde dem, som findes besoe fængte, saavelsem diffes Eiere. 15.) Ligeledes skal eg forommeldte. Øvrigheder, naar indtrufne Omstændighes der det fordre, være bemyndigede til, at lade alle i et eller andet District hiemmehørende eller andensteds fra indbragte efte, ligesom og de Heste, der sættes paa fæt les Græsgange, syne ved en dertil udnævnt Dyrlæge; paa det at med dem, som befindes mistænkelige, kan blive forholdet efter denne Anordnings Forskrift. Hvad Riga benhavn og Khavns Amt i Særdeleshed angaaer, hvor der mane formodes et større Samqvem imellem sunde og smittede Heste, end paa andre Steder, da bør et saadant Eftersyn der foretages en eller to Gange om Karet, saavel i Staden og Forstæderne, som i ethvert af Amtets Sogn. 16.) De Omkostninger, som medgaae til syge gestes Affondring, Cuur og Plete, eller, naar Omstændighederne fordre det, til deres Thielslagning, m. v., bør falbe Eieren, og ikke det Offentlige, til Last. Ligeledes sal og den Gota giørelse for ihielslagné Beste, som tilforn i nogle tils fælde kunde ventes bevilget, herefter bortfalde. 17.) Da Dyrlægerne ere fuldkommen berettigede til, af veda kommende Eiere at erholde en billig Betaling for deres Umage med de hine tilhørende syge Dyrs Undersøgelse og Behandling, famt for anvendte Lægemidler, og for de RI 2 8 § Fr. ang. syge Heste. 17-18 §. 28, Nov. 8 § ommeldte Attester; saa al Øvrighederne paa ethvert Sted være Dyrlægerne behielpelige til, at faae deres retmæssige Tilgodehavende, ved Politierettens Medvirkning, paa lovlig Maade inddrevet. 18.) For de Forretninger, hvortil Dyrlægen af Øvrigheden beor dres, nyder han daglig, til Diæt og i Betaling, i alt 1 Rdlr, der udredes paa lige Maade, som andre offentlige Udgifter; og til de Reiser, som han i Anledning af slige Forretninger nødsages at foretage, gives ham fei Be fordring. 29 Nov. R. Kammer Pl. (Refol. 28 Nov.) ang. hvorvidt stemplet Papiir bor bruges til Sorliig, som i Danmark og Norge indgaaes udenfor forligelses-Com missionerne. p. 157. Gr. Efter Anordningerne om Forligelsesvæsenet her i Rigerne og den 15 § af Stempletpapiirs-Fr. 25 maj 1804 kan til Forliig, fons for Forligelses Commissionerne indgaaes, bruges ustemplet Papiir. Derimod er ei veb nogen Anordning bevilget Fritagelse for stemplet Papiirs Brug til Forliig, som uden for Forligelfes Commissionerne indgaaes og angaae Penge eller Penges Værd. Til flige Forlig bor derfor, i Følge de almindelige Bestemmelser, fom indeholdes i Stempletpapiirs. Frs 2 §, stemplet Pa piir bruges. Imidlertid skal deg derom være opkommen Tvivl, der kunde foranledige en skadelig Misbrug til de Kgl. Stempletpapiirs Intraders Formindskelse. For at forekomme al videre Tvivl i denne Henseende, bliver desaarsag følgende herved bekiendtgiort: Forliig, der indgaaes uden for Sorligelses Com missionerne og angaae Penge eller penges Værd, ber, i Overeensstemmelse med Stempletpapiirs-Fr. 25" Maj 1804. 2 §, i Danmark og Norge skrives paa stemplet Papiir af Ifte Klasse efter deres Indhold; hvorimod Sorliig, der ikke angaae Penge eller Penges værd, fan Pl. ang. stempl. Papiir til priv. Forliig. Fan skrives paa ustemplet Papiir, endskiont de ere ind- 29 Nov. gaaede uden for Forligelses Commissionerne. Fr., for Danmark, ang. hvorledes med 5 Dec. Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bor forholdes. Cancel. p. 158. Gr. Eftersom lidovelsen af de Pligter, der i Følge Lovene paaligge Provsterne, i Henseende til Rettens Pleie, Auctioners og Stifters Behandling, samt Omsorg for Umyndige, oftest er forbunden. med større Besværs lighed for diffe geistlige Øvrigheder, end for andre Embedsmænd og Rettens Betiente, faa bliver, i Anledning heraf, folgende befalet: 1.) Den Skifte Jurisdiction, og de af samme flydende Pligter i Henseende til Umyndige, der hidtil har været tillagt Provsterne i Danmark, saavelsom den Ret til en Deel of Auctions-Forvaltningen, som har tilkommet diffe Embedsmænd, stal, efterhaanden som nuværende Provster afgaae, overtages af de paa ethvert Sted af Kongen beskikkede civile Øvrigheder og Rettens Betiente; og de Midler, sem here under geistligt Overformynderie, derefter snarest mueligt afleveres til Bedtommende.

2.) Ligeledes stal og fornævnte civile Embedsmænd være pligtige til, naar nogen af de nuvæ ende Provster faadant forlanger, at modtage den Skifte g Auctions-Jurisdiction, med tilhørende Overformynderie, om har været Provsten anbetroet; dog at alt afleveres i edbørlig Orden, og at de Boer, som strar fan sluttes, orst bringes til Endskab. 3.) Naar noget Boei Følge I og 2 § afleveres, bør vedkommende geistlige Skifte orvalter, eller dennes Stervboe, være berettiget til derfra t erholde Gotgiørelse for de Forretninger, som alles ebe i famme ere udførte. 4.) Rets-Sager, der ikke Rr 3 Fr. om Geistliges Stifter c. i Dmk. 4-6§. 5 Dec. ikke angaae geistlige Embedsmænds Pligter eller Forhold i Embedsførelse, skal ikke ansees som geistlige Sager, men uden Undtagelse, hvad enten de Vedkommen de stævnes som Parter eller Vidner, behandles og paakiens des ved de almindelige Domstole. 5.) Naar Provs ste-Ret anordnes, til geistlige Sagers Paakiendelse i første Instants, bør den civile Underdommer og Skriver pan bet Sted, hvor Retten holdes, riftræde samme some Medlemmer. Underdommeren og Provsten skal tage Sa de i Retten efter deres Rang. 6.) Ligeledes bør og civile Actores bestikkes i de Sager, som ved slige Retter forhandles. 5 Dec. Fr. ang. Amtsprovfters Bestikkelse i Danmark (*). Cancel. p. 160. Gr. Med Hensyn til de vigtige Fordele, som kunde opnaaes for det Almindelige, naar alt, hvad i ethvert Ame er anbetroet Geistlighedens Omhu, henlægges under eet fælleds og stedse uafbrudt Tilsyn, har Kongen fundet Sig Bevæget til at anordne følgende: 1.) Der skal i Almindelighed, Tib efter anden, i ets Hvert Amt i Danmark bestikkes een geistlig Embedsz mand, til hvem Herredsprovsternes forretninger i Umtet kan overdrages. I dette Diemeed befales: at naar et Herredsprovste-Embede vorder ledigt, maae intet Valg paa nye Herredsprovst foretages; men de Forretninger, fom have tilligget den Afgaaedes Embebe, skal, naar ingen Amtsprovst allerede er bestikket, indtil videre udføres ved den af Herredets Præster, som dertil af Stiftets Biskop constitueres. 2.) I Henseende til Stiftsprovstierne uden for Sielland vil Kongen, naar disse Embeder vor= (*) See Refer. 13 Dec. 1806 (anført i Colleg. Tidenden f. 1806. No. 50. p. 789). Fr. ang. Amtsprovfter i Dmk. 2-6 §. vorde ledige, nærmere bestemme, om de særsildt skal ved: 5 Dec. Elive, eller forenes med Amtsprovstierne. Derimod skal Stiftsprovstiet i Sielland, og Provstiet over Holmen og Garnisonen i Khavn, fremdeles, som hidtil, vedblive. 3.) Amtsprovsterne vil Kongen Selv udnævne, og tils lægge de dertil beskikkede den Rang, Han herved forunder famtlige Stiftsprovfter i Danmark og Norge, famt Provsten ved Holmen og Garnisonen i Khavn, nemlig med Kgl. Hofpræster, efter Rangfts (14 Oct. 1746) V Classe Co. 8. 4.) De Forretninger, som paalægges Amtsprovsterne, skal i Almindelighed være: at have et Overopsyn med Almaeskolerne, med Fattigvæsenet, med Geistligheden og dens Embedsførelse, med Kirkerne og diffes Indtægter, samt med Præsteboligerne; og endelig, et varetage alle de Pligter, som ved Lovene og Anordnins gerne ere Herredsprovsterne paalagte. Dog fritages Amtsprovsterne for at forrette Ministerialia hos Præsterne i Amtet; hvorimod det overlades til disse, enten selv, eller ved andre Præster, at besorge de i deres Familier forefaldende Ministerialia. 5.) Foraden hvad anden Indkomst, fom Kongen vil bestemme for Amtsprovsterne, tillægges diffe: a) Sem Rdlr aarlig af hver Kirke i Umitet, som kal erlægges istedenfor den ene Rdlr Herredsprovsterne hidtil have mydt af hver Kirke i Herrebet; dog saaledes, at Amtsprovsten ikkun nyder de 4 Rdlr af hver Kirke i de Herreder, i hvilke der endnu ere Herredsprovster, som have Net til at oppebære den 5te Rdlr. b.) De Gotgiørelfer for en eller anden Embeds Forretning, fom ellers efter Lovene havde tilkommet Herredsprovsten, naar den af ham var bleven udført. c.) Endelig anvises Amtsprovften frie Boepel, som, naar ben ikke paa anden Maade fan tilveiebringes, ber anskaffes paa Amtets Bekostning, paa det beleiligste Sted, helst i Nærheden af Amtmanden. 6.) Da det ikke skal beroe med Amtsprovstens Beskik R14 Pels Fr. ang. Amtsprovster i Dmk. 6.§. 5 Dec. telfe, indtil samtlige Herredsprovstier i Amtet vorde 6 Dec. ledige, saa seal de Amtsprovster, som af Kongen udnævnes, strar overtage alle provftelige Forretninger i de vacante Herreder, og, som Biskoppen underordnede Øvrige hedspersoner, have pyn over de tilbageværende Herreds provster i Amtet, hvorimod det skal være diffe tilladt, hvor en Amtsprovst er bestikket, at fratræde Herredsprovste-Embedet, imod tillige at afstene den dom tillagte 1 Role af hver Kirke, samt de ovrige Emolumenter, der kan ansees som Len for provftelige Forretninger. Cancellie Pl. (Resol. 5 Dec.) ang. tiensts dygtige nationale geftes Unskaffelse til de cantonerende Cavallerie-Regimenter, m. v. (*). p. 163. 1.) Ulle de nationale Cavallerie este, som uns der nærværende Armee Samling kasseres, og Tienesten have faaet den Skade, hvorfor de udsættes, fal gotgieres Udrederne af Kongens Kasse med den Summa, hvortil Hestene ved afsendelsen fra udrederne til vedtommende Regiment eller Corps, forordningsmæssig, have været vurderede; dog at samme ei overstiger 66 Rdlr; hvorimod Ubrederne fal fritages for at præsentere nye Heste, forinden Cavallerie Regimenterne fomme tilbage i deres Standqvarterer. 2.) De nye geste, som Regimenterne i dette mellemrum behove, fiebes for Kgl. Regning, men sælges igien ved Hiemkomsten, og maae, naar de af udrederne fiobes, stilles paa nye, forsaavidt de ved Auctionen erklæres tienstdygtige. 3.) Samtlige Ubredere erholde de 5 Rdlr aarlige Remonte - Penge, men ikke be 7 Rdlr, fom aarlig gives til Hestenes unterholdning hvilke bortfalde fra dette Aars Begyndelse af, og indtil Cavallerie Regimenterne komme tilbage i de- (+) Desne Pl. er og udkommen paa tyds. res Pl. ang. Heste t. cant. Caval. Regim. 3-5 §. res Garnisoner. 4.) De udredere, hvis Heste ere 6 Dec. komne til Skade i Tienesten, og som allerede have faaet den Summa gotgiort, hvortil Hestene vare vurderede ved Afsendelsen til Regimenterne, samt derefter have igien Teveret nye hefte til vedkommende Regiment eller Corps, skal det overlades: om de vil tage de leverede Heste tilbage, paa det at disse Nummere, med de øvrige, kan remontes res for Kgl. Regning, eller om de til Kgl. Tieneste vil afhænde dem efter en billig Burdering. 5.) Hvad an gaaer de af adskillige udredere fremsendte utienstdygtige geste, som allerede ere blevne udsatte, da skal bes meldte Ubredere noies med den Summa, hvortil Hestene udbringes ved Auction, efter den vedkommende Regiment eller Corps nærmest værende Amtmands Foranstaltning. Fr. ang. hvorledes i Kiebstederne i Norge 12 Dec. med efterstaaende Kgl. famt Bye: Skatters og Afgif ters Inddrivelse herefter skal forholdes. R. Kammer. P. 164. Gr. Ligesom ved Fr. 18 Apr. 1781, famt pl. 16 Jul. 1788 og 11 Jun. 1790, er fastsat, hvorledes med Udpantninger og Erecutioner for efterstaaende Skatter paa Landet i Norge skal forholdes, saaledes har Kongen nu fundet nødvendigt ved denne Anordning at foreskrive almindelige Bestemmelser til Folge ved Inddrivelsen af de Skatter eller offentlige Afgifter, som i Kiøbstæderne i bez meldte Rige ei til de rette Forfaldstider blive erlagte. Thi befales følgende: 1.) I Kiøbstæderne i Norge skal alle Skatters og Afgifters Inddrivelse, hvad enten de tilflyde Kongens eger eller Kiøbstædernes offentlige Kasser, hos forsømmelige Bes talere skee ved Udpantning. 2.) Enhver Magis strat eller i de Kiobstæder, hvor ingen Magistrat er, en Hver Byefoged skal derfor, 3 uger efter den til enhver Skats Rr 5 Fr. om Skatters it. Inddris. i Nge. 2-5 §. 12 Dec. Slats eller fgifts Betaling ved Anordningerne fastsatte Termin, kunne og i det allerseeneste inden det næstpaafolgende Cvartals Udløb være forpligtet til at indgive til vedkommende Stiftamtmand en rigtig for tegnelse over Beløbet af de Skatter og Afgifter for det forløbne Qvartal, med hvis Betaling enhver Statyber staaer tilbage, og af fornævnte Øvrighed forlange udpantnings foranstaltning. For Restance Liftens Rigtighed ber Magistraten eller Byefogden i alle Maas ber staae til Ansvar under den, i Rammerrets Ordn. 18 Mart. 1720. I Cap. 8 Art., fastsatte Straf. 3.) Naar berørte af Magistraten eller Byefogden forfat sede Restance Liste af Stiftamtmanden er approberet til Inddrivelse, foretages Udpantningen efter samme ved Byefogden og tvende tiltagne Mænd, hvilke sidste tillige vurdere bet Gods, som ubpantes, hvoriblandt dog ins tet Haandværks Webskab eller andet, som er Skyldneren eit hans Nærings-Drift uomgiængeligen nødvendigt, maae udlægges, faalænge andre undværligere Effecter forefindes. Har Byefogden Forfald, maae det være ham tilladt at Tade Underfogden møde ved Forretningen i fit Steb. 4.) Det udpantede Gods tages ftrar under Byefogdens Fore varing, og foranstaltes af ham, naar det i 14 Dage har staaet til Løsning, efter foregaaende Bekiendtgiørelse, ved offentlig Auction, til Restancens Betaling, borts folgt. 5.) Udpantningen foretages paa een Dag hos faa mange Skyldnere, som efter Omstændighederne mues Tigt. Af enhver, hos hvilken skeer fuldt udlæg for Restancen, tilkommer Byefogden 16 Stilling Udpantnings- Gebyhr, og hver af hans Mænd 4 Stil., men derimod intet af dem, hos hvilke til Restancernes Betaling ikke kan ffee tilstrækkeligt Udlæg; ligesom Udpantnings Forretnin gen, naar den behøves beskreven, altid udstædes uden Bes taling. Det for Byefogden bestemte Gebyhr tilfalder Uns Fr. om Skatters se. Inddriv. i Nge. 5-6§. retningen. Unberfogden, naar han i Byefogdens Sted møder ved For 12 Dec. 6.) For Gebyhrerne skal Vedkommende være berettigede til, i Mangel af deres mindelige Betaling. at giøre Udpantning hos Skyldnerne, dog at Haand værks-Redskaber og i Almindelighed hvad, som uomgiænges ligen behøves til hver enkelt Skyldners egentlige Nærings- Drift, heller ikke i dette Tilfælde udtages, faalænge andet forefindes. Pat. betr. die Ausschreibung des Magazinkorns, 12 Dec. imgleichen des Heus und Strohs in Schleswig u. Holftein f. 1807, wie auch die Bestimmung der Preise für die vom Jahre 1806 in natura nicht reqvirirten Avantis täten beffelben. p. 167. Pl. ang. Bestyrelsen af de lærde Skolers 12 Dec: Pengevæsen, samt Regnskabsføringen ved samme. Cancel. p. 169. Gr. Med Hensyn til de Forandringer, som veb de lærde Skoler i Danmark og Norge ere indførte, har Kongen om disse Skolers Pengevæsen og dertil hørende Regnskabsfering anordnet følgende: 1.) Overtilsynet med samtlige lærde Skolers Penz gevæsen og Revisionen og Decifionen over Skoles regnskaberne skal fremdeles forblive under Stiftsøvrighes derne; det specielle Tilsyn og den specielle Forvalts ning paa ethvert Sted vedbliver ligeledes under de veb Anordningerne bestemte Skoleforstandere, som paa ethvert Sted ere: Stedets Øvrighed og dets første Sognepræst, blandt hvilke Rectorerne ved de fuldstændige lærde Skoler, og Overlærerne ved Middelskolerne, indtræde som Medfor standere. 2.) Ingen Rector ved de fuldstændige lærde Skoler, og ingen Overlærer ved Middelskolerne, skal det herefter være paalagt, som Embedspligt, at fore Skolens Regnskab; men samtlige forstandere vælge af Pl. om de larde Skolers Pengev. 2:4 §. 12 Dec. af deres Middel, eller ogsaa uben for famme, en paas lidelig og vederheftig Mand, som oppebærer Skolens Indtægter, udtæller dens Udgifter, og fører behørigt Regnskab over famme, imod derfor at nyde aarligen 2 Procent af de Indtægter, han oppebærer indtil 5000 Rdlr, og 1 Procent af det, som de aarlige Indtægter beløbe sig heiere end denne Sum.

3.) I Almindelighed have Forstanderne med Nibkierhed at vaage over Skolernes Capitaler og Eiendomme, deres Indtægter og Udgifter, faaledes, at Capitalerne altid ere og blive sikkert udsatte paa Rente, de øvrige Eiendomme i god Orden vedligeholdes, Indtægterne efter Muelighed forøges, og Udgifterne ikke overgaae det Nødvendige. J Særdeleshed panligger det dem at være neie underrettede om Skolernes Indtægter og Indtægtskilder; at holde i den dertil ved hver Skole indrettede Bog alle Skolens Fundationer, Gavebreve og Legater neiagtigen indførte; at instruere Regnskabsføreren om de Pligter, han har at iagttage; at paafee, at han noiagtig opfylder dem; at lade sig af ham stille saadan Eausion, som de, til deres Betryggelse og i Forhold til de Op peberseler, han paa eengang kan have i Kasse, ansee tilstræks Felig; at meddele ham de til hans Regnskabs Belæg fornedne Indtægts- og Udgifts:Ordres; at lade sig betimeli gen tilstille hans Regnskabs- Ertracter, Regnskaberne selv og Antegnelsernes Besvaring, for at indsende samme til Stiftsovrigheden. Dersom nogen Skole ved dens Fors ftanderes Forsømmelse nogensinde liber Tab, staae de derfer een for alle og alle for een til Ansvar.

4.) Regnskabsføreren skal med Flid og Troskab indkræve Skolens Indtægter til de Tider, naar de forfalde; rigtigen og betimeligen udbetale de Udgifter, til hvilke Forstanderne give Orbres og Unviisninger, og over Indtægter og Udgifter føre et ordentligt og neiagtigt Regnskab. For hans Oppeborsel og Regnskabsfering staaer han til Ansvar pad famPl. om de lærde Skolers Pengev. 4-8 §. , famme Maade, som andre offentlige Oppeborsels- og Regn- 12 Dec. slabs Betiente. 5.) Paa det at Regnskabsføreren kan være underrettet om, hvad han har at oppebære, ftal Skolens forstandere meddele ham en neiagtig Fortegnelse over alle de Indtægter, som Stolen aarligen tilkommer, med Underretning om, til hvilken Tid enhver Indtægt forfalder. Til udgifterne meddele de ham en» ten staaende Ordres, efter de af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler tilstillede Reglementer, eller og særskilt for andre tilfældige Udgifter. Uden Udgifts: Drdres, som vedlægges Regnskabet, maae han intet udbetale. 6.) Bed hver maaneds, Qvartals og Aars Udgang fat Regnskabsføreren til Forstanderne afgive Extract af Regnskabet over de i Maanedens, Qvartalets og Aarets Lob forefaldne Indtægter og Udgifter Maaneds Extracterne beholde Forstanderne for sig til Underretning; Ovartals Extracterne og General Extracten for hele Aaret afgiver han i trende Afskrifter, af hvilke For standerne beholde een og sende de øvrige tvende til Stifts- Øvrigheden, som giemmer det ene Eremplar og indsender Det andet til Directionen. 7.) Ved ingen Manneds, Qvartals eller Aars Afslutning maae Regnskabsføreren bes holde større Sum, end 2 à 300 Rdir i Kasse. Alt hvad som Extracterne vise at være derover, sal Forstanderne da, uden Henstand, af Regnskabsføreren modtage, og siden deraf igien til ham udtælle, hvad han efterhaans den til løbende udgifter behøver. 8) Til at giemme de Skolens Penge, som faaledes og ellers komme i Stole forstandernes Værge, sal, som hidtil har været anordnet, paa ethvert Steds Randstue være hensat en jernbunden. Kasse, med trende dirkefti Laase, til hvilke trende af Fors standerne, nemlig en af Magistraten, Sognepræsten og Rector, eller ved Middelskolerne Overlæreren, have hver fin Nøgel. Saa ofte Kassen aabnes, stal de alle tre være tils Pl. om de lærde Skolers Pengev. 8-13 §. 12 Dec. tilstede. Er nogen hindret ved Sygdom eller andet lovligt Forfald fra at mode, kan han afgive fin Nogel til de øv rige Forstandere, af hvilke i det mindste tvende skal være tilstede ved Kassens Aabning. 9.) Ved de Stipen dieforflage, som aarligen indsendes til Directionen til Approbation, vil nærmere blive bestemt, hvad som for Stie pendiater skal oplægges. Disse Oplagspenge skal ogsna nedlægges til Giemme i forbemeldte Kasse. 10.) Enda vibere skal Kassen bevare de Obligationer og andre Dos cumenter af Vigtighed, som vedkomme Skolens Pens gevæsen, ligesom og tvende af Stiftsovrigheden authorises rede, giennemdragne og forseglede Protocoller, af hvilke den ene skal være bestemt til, at Forstanderne deri, una der deres Hænder, indtegne hver Gang de møde, og hvilke Summer, Skolen tilhørende, da nedlægges eller udtages. 11.) Naar de bestemte aarlige Stipendier modeles, skal det see i en Forsamling af Forstanderne paa Ragd stuen til Disciplenes Forældre eller Værger, eller hvens disse dertil give Fuldmagt, som derfor quittere paa en Fors tegnelse, som til den Ende mane være affattet. Dette Document afgives til Regnskabsføreren, for at tiene til Bilag ved Regnskabet. 12.) Til Underretning for Revisionen om Skolens frugtbringende Capitaler og om Sikkerheden, som for samme haves, sal Forstanderne aarligen afgive til Regnskabsforeren en Sortegnelse over diffe hver især, samt over de Pantar eller andre Sikkers heder, hvori de ere udestaaende, hvilken Fortegnelse veds lægges Regnskabet. Forsaavidt Capitalerne i Huuspanter ere udsatte, stal nu strap, og siden i det mindste hvert tiende Aar, en lovlig Synsforretning af Sagkyndige over Panterne holdes, hvilken Synsforretning vedlægs ges Regnskabet. 13.) Med Skolebygningerne, og hvor særskilte offentlige Bygninger maatte være for Lærerne, have Forstanderne Tilsyn, at de tilbørligen beda Pl. om de lærde Skolers Pengev. 13-16§. , vedligeholdes paa Kirkernes Bekostning, hvor Vedligehol 12 Dec. delsen, ifølge 2. 2-22-71 (*), for Kirkerne er Pligt; for Skolekassens Regning, hvor Kirkerne ved speciel Anordning ere fritagne. I sidste Tilfælde skal Forstanderne være bemyndigede til, uden Forespørgsel, at foranstalte Reparationer indtil 50 Rdlrs Beløb. For dem fro 50 Role indtil 100 Rdle indhentes Stifteøvrighedens Sam tykke; for dem af 100 Rdlr og derover giøres Forestilling af Stiftsovrigheden til Directionen. 14.) Med Sko lernes Bogsamlinger have Rectorerne, ved Middelskolerne Overlærerne, Tilsyn, og stane derfor til Ansvar.cz Alle de Bøger, som allerede haves eller herefter tiøbes eller gives, skal findes indførte i en dertil indrettet Protocol. Over dem, som aarligen ere kiobte, og Prisen, til hvilker be ere fiebte, lægges aarlig en af Rector, ved Middelskolerne af Overlæreren, attesteret Fortegnelse ved Skoleregns skabet. Naar en Rector, ved Middelskolerne en Overlæ rer, ved Døden afgaaer eller forflyttes, skal af Skolens Forstandere neie efterfees, om alle Bøger, saaledes som be i Cataloget findes indførte, virkeligen ere tilstede. Mang ler nogen, al den afgaaende Rector, eller Overlærer, eller deres Arvinger tilsvare famme. Paa samme Maade feer formelig Overlevering til enhver ny tiltrædende Rece tor eller Overlæter. 15.) Over Skolernes øvrige Inventarier forfattes ved hvert Wars Udgang af Rector, ved Middelskolerne af Overlærerne, Fortegnelse, hvilken, ligesom Fortegnelsen over de kiøbte Bøget, afgives til Regne absfereren, for at vedlægges Regnskabet. 16.) Et». Hvert Nars Regnskab skal være forfattet og til Forstans berne afgivet inden 4 uger efter Aarets Sorisb. Forstanderne tegne pan Regnskabet, om de derved have noget (*) 7. 8. 22-63. Pl. om de lærde Skolers Pengev. 16-17 §. 12 Dec. noget at bemærke eller ikke, og indsende det derpaa ufortevet til Stiftsovrigheden til Revision og Decision. Af de reviderede og deciderede Regnskaber indsendes Afskrifter til Directionen. 17.) Samtlige foranførte Bestemmelser træde med Begyndelsen af Aaret 1807 isteden for de Negler, hvilke angaaende de lærde Skolers Pengevæsen og Regnskabsfering ved Fr. 11 Maj 1775 have været foreskrevne; dog undtages Skolerne i Rigbenhavn, Christiania, Odense, Frederichsborg og Here lufsholm, for hvilke særskilte Indretninger finde Sted. 12 Dec.. Fr. ang. en forandret Bestemmelse for de lærde Skoler i Vordingborg, Ronne, Zakskov og Kongsberg; og diffe Skolers Indretning for Fremtiden. Cancel. p. 174. Gr. Da ikke alle de hidtilværende Latinskoler her i Rigerne have egne midler til at bestride de Omkostnin ger, som fuldstændige lærde Skoler, efter nuværende Tiders Fornødenheder, fordre, og det vilde være de mere formuende Skoler formeget til Besvær og til Standsning i deres egen Fremgang, naar de skulde saa tilstræk keligen understøtte samtlige mindre formuende Ekoler, at de alle kunde blive fuldstændige; saa har Kongen, i Betragtning heraf, ligesom og med Henspik til, at Antallet af de fuldstændige lærde Skoler for nærværende Tid ansees tilstrækkeligt, fundet for got, for det første, og indtil der skulde findes Aarsager til anderledes at forordne, at give Latinskolerne i Kiøbstæderne Vordingborg, Rønne og Nakskov i Danmark, og i Bergstaden Kongsberg i Norge, en i visse Henseender mere indskrænket, til deres Stilling og Indtægtskilder mere passende, Bestemmelse; Thi befales Herved folgende: 1.) I fornævnte fire Skoler, hvilke skal adskilles fra de andre, ved Navn af middelstoler, skal gives den Underviisning i det danske og det latinske Sprog, Religion, GeoFr. ang. Middelskolerne. 1-3 §. Geographie, Historie og Arithmetik, som den af Kongen 12 Dec. approberede trykte Underviisningsplan for de fuldstæn bige lærde Skoler af 24 Apr. 1805 bestemmer for de tven de nederste Klaffer i ethvert af bemeldte Sprog og Videnfaber (*). Igiennem begge Klaffer gives tillige unders. viisning i Calligraphie; for Disciple i den anden Klaffe fal endnu en Elementarklasse i det græske Sprog komme til, og, hvis det enten strap eller siden maatte findes giøre ligt, ogsaa een Klasse i det tydske og een i det franse Sprog. I enhver af bemeldte Klasser seal for Alt, hvad som Undervisningens Gienstande, Form og Grændser ans gaaer, forbemeldte Undervisningsplan tiene til almindelig Regel. 2.) Middelskolernes Lærere ftat være een Overlærer og faa mange ham underordnede Adjuncter eller Timelærere, som maatte udfordres til, tilligemed ham, at forsyne de bestemte Lærefag i det foreskrevne Om fang. Overlæreren og de med fast Gage ansatte Adjunca ter vil Kongen ved diffe, som ved de fuldstændige lærde Skoler, Selv udnævne og med Bestallinger lade forsyne. 3.) Til Undervisning i Middelskolerne skal ikke alene de Lærlinge have Adgang, som ere bestemte til Universi tetsstudier, men ogsaa de, for hvilke, siondt de ikke til Universitetsstudier ere bestemte, dog onskes en mere udvidet Dannelse, end den, som Ulmueskolerne i Almina belighed kan give. Saadanne Disciple fan, naar og fors faavidt deres Forældre og Værger det forlange, fritages faavel for den latinske som for den græffe Undervisning, imob (*) Denne underviteninge: Plan for de lærde Skoler t Danmark og Norge af 24 Apr. 1805 er, efter Kg. Befaling affattet af Commissionen for Universitetet og de lærde Stoler. havn 1805. 4to. Ligeledes er en Undervisnings Plan for Cathedralskolerne i Bharu, Chriftiania og Odensee under samme Dato affattet af bemeldte Commission. Sharn 1805. 4to. XIV Deel, Fr. ang. Middelskolerne. 3-6 §. 32 Dec. imod at de, i de Læretimer, mebens diffe Sprog blive læfte, fyffelsættes med saadanne andre dem nyttige Unviisninger og Øvelser, som Omstændighederne ved enhver Skole tillade, især med Veiledning til Naturvidenskaber. 4.) De Disciple, som til Universitetsstudier ere bestemte, og de, hvis Bestemmelse endnu er uvis, skal benytte alle Læretimer i samtlige Specialklaffer, og naar de i Middelskolerne have opnaaet de Forkundskaber, som disse kan og skal meddele, da dimitteres de, efter afholdt offentlig Skoleeramen, med Overlærerens skriftlige Vidnesbyrd om deres Naturgaver, Flid, Fremgang og Sæder, for, saafremt de forlange det, at optages i en af de fuldstændigere lærde Skoler, og der i de høiere Læreklaffer at fortsætte og fuldende deres Skolestudier. Denne Dimission, som ikke kan finde Sted uben een Gang om Maret, paa den Tib nemlig, naar den offentlige Skoleeramen er afholdt, træ der istedenfor Dimissionen til Academiet, hvilken herefter for Middelskolerne bortfalder. 5.) Ligesom i de fuldstændige lærde Skoler, faaledes skal ogsaa i Middelskolerne være Gratistpladse og Stipendier for Bern af uformuende Forældre, som bestemmes til at studere, og med gode Unlæg forene Flid og fædelig Opførsel. faavel af Gratiftpladse, som af Stipendier, skal for enhver af Middelskolerne nærmere blive bestemt, og med disse Skolebeneficiers Fordeling skal forholdes, ligesom for alle øvrige lærde Stoler vil blive anordnet. Ligeledes skal de Skolepenge nærmere vorde fastsatte, der blive at erlægge for de Børn, som ikke til forbemeldte Understøtning ete 6.) Maar Disciple, som til Understøt ning ere trængende, gaae over fra Middelskolerne til de fuldstændige lærde Skoler med fortrinligt Widnesbyrd om Anlæg, Flib og Opførsel, da skal de nyde Abgang til den fuldstændige Skoles Beneficier lige med denne Stoles øvrige Disciple. Hvis de i Middelskolen allerede trængende, ende, gaae ove Antallet have Fr. ang. Middelskolerne. 6-8 §. have nybt fri Undervisning, beholde de denne, og stulbe 12 Dec. allerede et Stipendium have været dem tildeelt, vebblive de, under de Bilkaar, der for alle Skoler vil blive bestemte, at oppebære dets Beløb, og det udredes af den Middelstole, som de forlade, indtil et af den fuldstændige Skoles egne Stipendier kan dem forundes. 7.) De for nærværende Tid i bemeldte fire Middelskoler værende Disciple, som ere bestemte til Universitetsstudier, og med gode Unlæg og Evner have giort saadanne Fremskridt i de gamle Sprog, at de uden Betænkning kan træde i der tredie latinske og den anden græfte Sprogklaffe i en af de fuldstændige lærde Skoler, skal forundes fri Adgang til en af de sidstmeldte Skoler. Til den Ende haver Dia rectionen for Universitetet og de lærde Skoler at forans stalte, at saadanne Disciple af Wordingborg og Ronne Skoler, forsaavidt deres Forældre maatte funtykke heri, skaffes Plads, deels i Roeskilde, deels i Friderichsborg Skole, de af Takskov Skole i Zyekiøbing, og be af Kongsberg Skole i en af 17orges Cathedrals stoler. De beholde i disse Skoler ikke blot fri Underviisning, men og, i Overeensstemmelse med 6 §, de Stis pendier, som hidtil have været dem tildeelte. De i Mids delskolerne, efter deres Reform, tilbageblevne Disciple beholde ligeledes fri Undervisning og de hidtil hafte Stis pendier. 8.) I øvrigt befales Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, i Henseende til Middelskolernes indvortes Indretning, Læretimernes Drs den og Fordeling, Lærebøgernes Valg, Skole Opsyn og Disciplin, Censurprotokoller og Svartalsindberetninger, Skoleferier og Skoleeramen, Disciples Optagelse og Ops flyttelse, Lærernes giensidige Forhold, at ordne og fors anstalte det Fornødne, i Overeensstemmelse med forans førte Forskrifter, og de Grundsætninger, som Kongen ved det lærde Skolevæsens Reform har approberet. 542 Can18 Dec. 19 Dec. 24 Dec. Pl. om Committeefedlerne. Cancellie Pl., at der fra Grosferer-Societetet i Khavn, ved den dertil udnævnte Committee, maae udstedes rentebærende Sedler, og at Commits teen for dette Udlaan mane have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundte Species-Ban- Fen. p. 178. Da Grofferer-Societetet i Khavn, paa Grund af den i Handelen formedelst nærværende politiske Conjuncturer indtrufne almindelige Standsning i Vareomsætningen og deraf flydende Pengemangel, har indgivet Forslag om, at der til Handelens Tary nu maatte foies en lige Forana staltning, som under den i Aaret 1799 indtrufne Handelscrisis blev iværksat; saa har Kongen tilladt, at bemeldte Grofferer-Societet, ved en af samme dertil udnævnt Com mittee, mane giøre udlaan paa Sorraad af Handelss varer og andeleeffecter, i rentebærende paa diffe Panter hvilende Sedler; samt derhos tilstaaet fornævnte Committee, i Henseende til dets Udlaan, de famme Ret tigheder og Sikkerheder, som be, der ere den danske Species Banke bevilgede ved dens Octroi, nemlig: 1.) at de Effecter og Varer, som Committeen tager under Laas og Lukke, maae ansees som haandfaaet Pant, og følgelig ved Berel-Obligationer kunne pantsættes uden Tinglysning; og 2.) at diffe Panter, i Mangel af Betaling til den bestemte Tid, af Committeen, uden foregaaende Dom eller Indførsel, ved Auction kunne bortsælges. Pat. weg. Vercufferung der Meierhöfe und ans derer Grundstücke von adelichen Gütern, f. Schles wig u. Holstein. p. 179. Pl., wodurch die Erhebung der Eider Tonnen und Baakengelder, nach einem veränderten Verhältniß, angeordnet wird. p. 181. Raads Pl. ang. Bragningen i Khavn. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 31 Dec. 24 Dec.) at den ved Fr. 5 Maj 1683 (III Afd.) befas lebe Vragning paa den saa kaldte Bragerbroe i Khavre maae herefter free i Kiøbmændenes og Vare: Eiernes Pakhuse og Oplagssteder, og Varerne der forsynes med Mærke, uden at henføres til Bragerbroen, hvor alene de Varer, der siebliklig ved Unkomsten skal sælges, bør unders føges og mærkes; dog paa de Vilkaar, at Dragerne ved Bragerbroen og Stadens Kasse intet derved tabe i deres hidtil af Bragningen hafte Indtægter, samt at de Varer, som ankomme til Bragning paa Wragerbroen, medens Brageren er i lige Forretning andetsteds, der skal forblive, indtil han kommer tilbage og kan befatte sig med diffes Brags ning. p. 249 yo ng 3 De +8801 De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for 1806 maae anmærkes i Udtoget af des forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, fom i XI Deels adet St. P. 382 09 387 er anmærket. 1682. 28 Jan. Fr. om Moratorier og bem, fom fallere: Sammes 6 § paaberaabes endnu i de af Øvrigheden i Fridericia udstædende passe. 1683. 5 Maj. Fr. om Maalere 2c., dens III Afd. ang. Bragere: See Pl., om vragning i Eiernes Pakhuse 2c., 31 Dec. 1806. 1693. 19 Dec. Fr. om Auctionsvæsenet: See Fr., oni Skifter og Auctioner efter Geistlige i Dmk, 5 Dec. 1806. 1721. 28 Mart. Instr. for Præsterne ang. Skolerne : - 28 Mart. Inſtr. f. Skolemeſterne i Rytterbiſtvicterne: } See Regl. for Sielland, Syen, Lolland og Falster, 10 Oct. 1806. 1740. 29 Apr. Pl. ang. Skolerne paa Landet i Dmk: See Regl. for Sielland, Syen, Lolland og Falster, 10 Oct. 1806. 1746. 14 Oct. Rangers V Classe No. 8: See, ang. Amtsprovs fter, Stiftsprovfter og Provsten ved Holmen, Fr. 5 Dec. 1806. 3 §. Sammes VIII Claffe No. 2: See Tillæg til Regl. f. Livjægerne 21 170v. 1806. 12 §. 1756. 29 Jul. (†) Kr. Urt. Br. for Landtienesten ved Sees Etaten: Sorandret og nøiere bestemt, i Henseende til 456 §, De ved frr. f. giorte Forandringer. 456 §, ved Anhang om Zatronderne paa yeholm 3 Oct. 1806. Sammes 762 §: 7piere bestemt ved Fr., ang. Overadmiralitets Rettens Instruction, 30 Apr. 1806. 1769- 6 Jun. Fr. om Bondergaardes belæggelse: Cfr. Pl., om Selveier og Arvefæste-Gaarde, 7 Jun. 1806.. 1773. 28 Jan. Pl. ang. stabbede Heste i Khavn: See Sr. om Beste, angrebne af smitsom Syge, 28 17ov. 1806. 1774 14 Sept. Fr. ang. Landmilitien i Dmk, samt om Rytterheste: Cfr., ang. de cantonnerende Regimenter, Pl. 6 Dec. 1806. 1775. 11 Maj. Fr. om de latinske Skoler: Forandret og nøiere. bestemt ved fr., om Skolernes Pengevæsen, samt Fr. om Middelskolerne, 12 Dec. 1806. 1777. 7 Maj. Anordn., om Khavns Renovation, dens 11 §: Forandret ved pl. 17 Jun. 1806. 15 Maj. Pl. om den agende Post mellem Khavn og Helsingser: Cfr. Pl., ang. Poft Raretherne, 14 Jun. 1806. 20 Aug. Fr. om Khavns Brolægning: See Pl. 15 Aug. 1806. 24 Sept. Pl. ang. Landmilicens Undermundering, it. om Ryt terheste, befængte med Snive: See Fr. om Hefte angrebne af smitsom Syge, 2817ov. 1806. 1779. 8 Dec. Pl. om Heste, befængte med Snive: See Sr. om Dic. Pt. om. Beste, angrebne af smitsom Syge, 28 17ov. 1806. 1781. 18 Apr. Fr. om Udpantninger zc. paa Landet i Norge: See, ang. Kiøbstæderne, Sr. 12 Dec. 1806. 18 Apr. Fr. om de Kgl. Skove: Forandret i Henseende til 3, 68 og 69 §, ved pl., om Hegns Sæt ning samt Piles Plantning, 4 Oct. 1806. S$ 4 1781. De ved Frr. f. giorte Sorandringer. 1781. 23 Apr. Fr., om Jordfælledskabets Ophævelse, dens 26 §: Sorandret og nøiere bestemt ved pl. 7 Jan. 1806. Sammes 33 §: forandret ved pl., om Diæt pengenes forhøielfe, 13 Sept. 1806. 3783. 29 Sept. Pl. om Heste, befængte med Snive: See Sr. om Beste, angrebne af smitson: Syge, 28 Nov. 1806. 1784. 20 Aug. Fr., om Friskyds i Nge, dens I Afd. 1 §: Cfr. pl. 15 270v. 1806. 1785. 22 Jun. Fr. om det chirurgise Academie, dens 12 §: See, ang. Barbeersvende ved det borgerlige Artil Terie, pl. 3 Jan. 1806. 1788. 1789. 8 Dec. Pl. om Haandværkssvendenes Tidepenge: See, ang. Skræderne, pl. 11 Apr. 1806. 193 7 Jun. Pl. om Hegn paa Frideriksborg og Gronborg Umter: See Pl. 4 Oct. 1806. 16 Jul. Pl. om smitsom Syge blant Hefte i Nge: See Sr. om Heste, angrebne af smitsom Syge, 28 170v. 1806. 3 Apr. 1. om Heste, befængte med smitsom Syge i Nge: See Sr. om gefte, angrebne af smitsom Sy ge, 28 Zov. 1806. 1790. 19 Mart. Fr. om Fæstebanders Udvisning af deres Gaarde: 1 See, ang. Selveier og Arvefæste - Gaarde, Pl. 7 Jun. 1806. 23 Apr. Pl. om Stifter efter Organister: See Sr., om Skifter og Auctioner efter Geistlige i Dmk, 5 Dec. 1806. 1792. 15 Jun. Fr. om Jorddrotter, som udskifte Bendergods, bens 11 §: See, ang. Selveiers og Arvefæste-Gaarde, pl. 7 Jun. 1806. 1793. 20 Dec. Pl. om Gotgiørelse for ihielslagne Hefte i Nge: See Sr. om geste, angrebne af smitsom Syge, 28 70v. 1806. 1794 De ved frr. f. giorte Forandringer. 1794. 29 Oct. Fr., om Hegn og Fred, dens 17 §: piere beftemt ved pl., om Gierdesynemændene, 13 Sept. 1806. 1795 10 Apr. pl. ang. offentlige Stiftelsers Midler, dens 2 §: See Sr., om Sikkerhed for offentlige og Umyndiges Midler, 12 Sept. 1806. disk 1796. 20 Apr. Fr. om Afgift af fremmede Skibe: See, ang. de til fiskefangst kiøbte Skibe, pl. 3 Sebr. 1806. 2 Nov. (†) 2dn. om Conveier: See Fr., ang. Overads miralitetsrettens Instruction, 30 Apr. 1806. 1798. 1799. 4 Oct. Pl. om Committee-Sedler: Cfr. Pl. 18 Dec. 1806. 1800, 21 Mart. Pl. om Dietpenge i Delinquent og Justits Sager: See Sr., om Salarium i befalede Sager, 24 Oct. 1806. 1801, 18 Febr. Pl. em transportable Statsfonds: Cfr. pl., om Statsfonds til 3 p. c., 13 Jun. 1806. 1802. www 5 Aug. Pl. om Jordlodders Indhægning paa Frideriksborgz og Cronborg-Amter: See pl. 4 Oct. 1806. 8 Jan. Soe Indr. Fr. f. Dmk: Tsiere bestemt, i gen seende til de i 17 og 53 § ommeldte Fløttes passe, ved pl. 14 Jun. 1806. 21 Apr. Extract af Anordn, om Port: Penge: See Extract 5 17ov. 1806. II Jun. Fr. om Landeværnet samt Landmilice Tienestens Fors kortelse: See pl., om Regimenternes aarlige Complettering, 14 27ov. 1806. 1 Oct. Fr. om Afgift af Eiendomme i Dmk: Forhøiet, i Hens. til Jorder og Tiender, ved Fr. f. Dmk 6 Jun. 1806. 1 Oct. Fr. om Afgift af Eiendomme i Nge: Forhøiet, i Hens. til Jorder og Tiender, ved Sr. f. Lige 6 Jun. 1806. 10 Nov. Fr. om Afgift af Skibsfragter: See Sr., om Sam mes Forhøielse, 6 Jun, 1806. $5 1802. De ved Srr. f. giorte Forandringer. 1802. 15 Dec. Pl. om Skibes Ubrustning paa Robbes og Hvalfangst: See Pl. 31 Jan. 1806. 1803. 21 Oct. Fr. ang. Forhoielse i Afgiften af Jorder og Tiender i Dmt: Sorhøiet med ved Sr. f. Dmk 6 Jun. - 1806. 21 Oct. Fr. om Forhoielse i Afgiften af Jorder og Tiender i Nge: Forhoiet med ved Sr. f. 7ge 6 Jun. 1806. 21 Oct. Fr. om Zold og Conf. Afgifternes Forhøielse: Sorved Sr., om Told og Conf. Af hoiet med gifterne, 6 Jun. 1806. 1804 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet: See Pl., om en en- 006 Felt Heft's Afgivelse til forspand, 17 maj 1806, og, ang. de i dens 38 § ommeldte Rul lers Ledsættelse til 25, pl. 10 Oct. 1806. 1 Febr. Pl. om Afgiften af Skibsfragter: See Sr., om sam mes forhøielse, 6 Jun. 1806. 16 Mart. pl. om det aarlig afskedigede Mandskab: See Pl., om Regimenternes aarlige Complettering, 14 170v. 1806. 25 Maj. Stemplet Pap. Fr.: See Pl., om stemplet Papiir til private forliig, 29 17ov. 1806. 13 Jul. Regl. for Khavns borgerlige Artillerie: See, ang. Barbeersoende, pl. 3 Jan, 1806. 1805. 22 Mart. Fr. ang. examen artium: Zoiere bestemt ved Bekiendtg. 1 Jul. 1806. 30 Aug. Fr. om Ølbrygningen i Khavn: Cfr. pl. 26 Sept. 1806. 27 Sept. Fr. om Stovene i Dmt: See Pl., ang. Betaling for Udstiftning 2., 20 Sept. 1806. Al 64% 008 Alphabetisk Register over Frr. for 1806. Academier:0.m B. Lærde, nemlig: Rbavns Universitet, Bad de ridderlige Academier, samt det chi rurgiske Academie. 1806, I Jul. Befiendtg. ang. nogle nsiere Bestemmelser i 1 5 af Fr. 22 Mart. 1805 ou examen artium ved Khavns Universitet. rtium v 12 Aug. (†) Regul. for 12 Stipendiarier, der skal nyde Sgt. Understøttelse til at dyrke de chirurgisk medi cinske Bidenskaber, for at ansættes i Land Mili tatt-Etatens Tieneste. daydodon Arv og Skifte. 1806. 12 Sept. Fr., f. Dmk oa Nge, ang. den Eifferhed, mod boilfen Stiftelsers og Umyndiges Midler maae 1806. udlaanes. 5 Dec. Fr., f. Dmk, ang. hvorledes med Sfifter og Auc tioner efter Perfoner af geifilig Stand, samt med geistlige Sagers Paademmelse i første Instants, bør forholdes. Auctioner. 5 Dec. Fr., f. Dmk, ang. hvorledes med Stifter og Aue sioner efter Personer af geistlig Stand, samt med geiste Alphab. Register over Frr. f. geißllige Sagers Paademmelse i første Instants, ber forholdes. Begravelse og Sørgedragt. 1806. 14 Apr. Vl. om Betaling for Lings Forflettelse paa 28 - 1806. sistentskirkegaarden. 19 Maj. (†) 1. om Betaling for Liigskamlers Brug pas Kirkegaarden udenfor Nørre-Port. Brandforanstaltninger, nemlig: Brand: og Vandvæsenet, Brand Assurancer, samt An ordninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. II Jul. (†) Pf. ang. Repartitionen af de til Brandvæses nets Organisation paa Broerne udenfor Khavn medgaaende Udgifter, m. v. 28 Aug. (†) pl. ang. Brand Commissionen i havn, dig dens Rettigheder og Pligter. 28 Aug. (†) 1. ang. Band-Commissionen i Khavn, dens Rettigheder og Pligter. Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. dost 1806. 24 Jan. Pl. ang. Forbud mod fremmede Lotterieplaners Indførelse i offentlige Blade. 1806. Consumtionen og de dermed forbundne Afs gifter. 9 Maj. Ml. om Indførselsconsumtion af Hvedebred. 6 Jun. Fr., f. Dmt og Rge, hvorved Tolds og Consume tions Afgiften efter Fr. 21 Oct. 1803 forhøies. Delinqventer og Delinqvent-Sager. 1806. 24 Oct. Kr., f. Dmk og Nge, ang. at Procuratorer veb Underretterne bør tillægges Salarium i befalede Sager. Fattige og Hospitaler. 1806. 12 Sept. Fe, f. Dmk og Nge, ang. den Sifferhed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler maae udlaanes. Sæe Alphab. Register over Str. f. Sæe og andre tamme Creature. 919 2806. 28 Nov. Fr., f. Dmk og Nge, ang. hvorledes med Hefte, fom ere angrebne af fmitfom Syae, bor forholdes. (1773 Pl. 28 Jan.; 1779 Pl. 8 Dec.; 1783 pl. 29 Sept. 1788 Pl. 16 Jul. og 1793 Pl. 20 Dec. anmærkes, som ugieldende). 1806. - Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Docation og Embede. .008% 5 Dec. r., f. Dinf, ang. bvorledes med Stifter og Auctioner efter Berfoner af geiftlig Stand, fame med geistlige Sagers Paadommelse i første Ins fants, bør forholdes. 5 Dec. gr. ang. Amtsprovsters Bestikkelse i Danmark. Gield. 1806. 13 Jun. Gasle l. ang. Oprettelsen af beffandige transportable Statsfonds til 3 Procent aarlig Mente. 12 Sept. Fr., f. Dmk og Nge, ang. den Sikkerhed, mod nobodien Stiftelsers og Umyndiges Midler maae ublaanes. 12 Dec. Fr. ang. hvorledes i Kiebstæderne i Norge med anosh efterstaaende Kgl. famt Byeskatters og Afgifters Inddrivelle herefter ffal forholdes. 18 Dec. 1. at der fra Grofferer Societetet i Khavn, ved den dertil udnævnte Committee, maae udstædes rentebærende Sedler, og at Committeen for dette Uolaan maae have samme Betryggelse og Reta tigheder, som de, der ere forundte Speciess Banten. (1682 Fr. 28 Jan. anmærkes, som gieldende). Grønland. 1806. 31 Jan. 1. ang. Bebblivelsen af den hidtil bevilgede Præ mie for Sfibes ornftning paa Robbe og Hvals filfangsten i Strat Davis og ved Spitsbergen. (1802 Pl. 15 Dec. anmærkes, som ugieldende). Zandel. 1806. 18 Dec. Pl. at der fra Grofferer Societetet i Khavn, ved den dertil udnævnte Committee, mage udstædes Tele 1806. - Alphab. Register over Frr. f. 1806. rentebærende Sedler, og at Committeen for dette Se Uolaan maae have samme Betryggelse og Reto tigheder, som de, der ere forundte Species Banken. Indqvarteringen. 9 Maj. r., f. Dmk og. Nge, ang. hvorledes der skal forholdes med Indqvartering og det videre, som bliver at udrede, i Tilfælde af overordentlige ælbe at one Troppeforsamlinger. 19 Jul. Pl. ang. Repartition af den Deel, som af de fra Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte ertraordinaire Ind qvarterings - Omkostninger, med videre, tilfalder Dans mark at udrede. 19 Jul. Pl. ang. samme for Norge. Island. 1806. 19 Sept. Pl., hvorved den islandffe Lovs Landsleie-Balfs 12 Cap. om Haefiob ophæves. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. Doe 1806. 14 Apr. Pl. om Betaling for Liigs Forfløttelse paa Assi - stents-Kirkegaarden. 12 Sept. r., f. Dmt og Nge, attg. den Sikkerhed, mod hoilfen Stiftelsers og Umyndiges Midler maae udiaanes. Riøb og Salg. 1806. 19 Sept. Pl., hvorved den islandske Lovs Landsleie-Balks 12 Cap. om Heekieb ophæves. Riøbenhavn. X806. b. od A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 3 Jan Jan. Pl. ang. hvorvidt Barbeersvende, der staae ved det borgerlige Artillerie, mane aarelade og ud træffe Tænder, m. p. B. Dene bedlodia Alphab. Register over Frr. f. 1806. 645 B. Dens Gader, Pladse, huse og Bygnin ger, samt Renovation og Broelægning. 1806. 17 Jun. Pl., hvorved det forbydes at udfaste Feieskarn og anden Ureenlighed paa Khavns Gader. - 28 Jul. l. ang. Forbud mod at sætte Urtepotter og dess lige paa Tage, Sture, Altauer, i aabne Bin. duer 2c. 15 Aug. Pl. ang. Anmeldelse af Forandring med Brolæg ning udenfor huse og Gaarde. C. Dens Porte og Fæstningsværker samt Port og Passagepenge. 1806. 5 Nov. Extract af de om Port- og Passagerengenes Op. peborsel ved Khavns Porte udgangne Anord, ninger. (1802 Extract 21 Apr. anmærkes, som ugieldende).

Risbstæderne, deres Magistrat og Borger stab samt tilhørende Jorder. 1806. 12 Dec. Fr. ang. bvorledes i Kiøbstæderne i Norge med efterstaaende Kgl. famt Bye Skatters og Afgif ters Inddrivelse herefter skal forholdes. Kongen og det Kgl. Huus. 1806. 9 Sept. Kgl. Resolution ang. Ophævelsen af de tydske Rigolandes Forbindelse med det tydske Rige. 1806. Land Militair-Eraten. 31 Jan. Reglem. for Kongens Livjæger-Corps. 9 Maj. r., f. Dmt eg Nge, ang. hvorledes der skal forholdes med Indqvartering og det videre, som bliver at udrede, i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger. 13 Aug. (†) Regul. for 12 Stipendiarier, der skal node Kgl. Understøttelse til at dyrke de chirurgisk-medio cinske Bidenskaber, for at ansættes i Land- Mili euro cortair-Statens Tieneste. 1806. 3 646 Alphab. Register over Fer. f. 1806. 1806. 14 Nov. l., f. Dmk, ang. hvorledes med Regimenters nes aarlige Complettering herefter skal forholdes. 21 Nov. Tillag til Reglem. 31 Jan. 1806 for Kongens Liviæger-Corps. 1.) On Corpfet i Almindelighed. II.) Om Cerpe fets Baaben-velser. III.) Om Forfeelser og Straffe. 6 Dec. 1. ang. tiensoygtige nationale Hestes Anskafe felfe til de cantonnerende Cavallerie Regimens ter, li. b. Landmilitien A. samt Mandskaber paa Godserne i Dmk. 1806, 31 Jan. Kr. ang. Dielp, som i Dmk bor gives til de Bender. gaarde, hvis Drift ved Hunsbondens Fraværelfe gisres vanskelig, og til det Hovarbeides Forres feife, som kunde blive uoverkommeligt, naar Landfoldaterne i overordentlige Tilfælde indkal des til Regimenterne. Jipa mo? - 1806. 28 Jun. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne og landeværnstambourerne i Dmt for 1805 forskudsviis udbetalte Marschpenge. 14 Nov. 1., f. Dmt, ang. hvorledes med Regimenter.. nes aarlige Complettering herefter fkai forbolbed. 6 Dec. . ang. tienfiopgtige nationale heftes Anskaffelse lod til de cantonnerende Cavallerie-Regimenter, m. 5. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder A. i Danmark. 7 Jan. 1. ang. Tillæg og Korandring i ben 26 § of r om Jordfælledskabets Ophævelse i Dmk, 23 Apr. 31 Jan. Jr. ang. Hielp, som i Danmark bar gives til de 1781. Bondergaarde, bois Drift ved buusbondens Fra værelse giøres vanskelig, og til det Hovarbeides Forrettelse, fom funde blive uoverkommeligt, naar Landfoldaterne i overordentlige Tilfælde indkal des til Regimenterne. 7 Jun. Pl. at de i Fr. 19 Mart. 1790 og den 11 § i kr. 15 Jun. 1792 indeholdte Bestemmelser om Ben dergaardes Bortfæstelse eller Bortforpagtning ere Biels Alphab. Register over frr. f. 647 gicldende ogsaa i Henseende til Selveier: og Arves fæft Bondergaarde, m. v. 1806. 13 Sept. Pl. ang. nogle noiere Bestemmelser i Henseende til de ved Fr. 29 Oct. 1794. 17 § befalede Sier - 1806. 1806. 2806. desynsmænd. 13 Sept. pl. ang. Forheielfe i de for Amtmanden og Lands væsens Commissarierne, ved Fr. 23 Apr. 1781. 33 §, bestemte Diatpenge for Aaftedsforretninger i Landvæsens-Sager i Duk. 20 Sept. Pl. aug. Betalingen for Opmaaling og udskift. ning af Sfove i Dmk. 4 Oct. Pl. ang. de ved Fr. om de Kgl. Stove og Tor. vemoser i Dmk 18 Apr. 1781. 3, 68 og 69 §, for Steengierbers eller andet dertil svarende Hegns Sætning, samt for Piles og andre Træers Plants ning, bestemte Belenningers og for fammes Ef terladelse fastsatte Mulcters Ophævelse. (1788 Pl. 7 Jun. og 1801 Pl. 5 Aug. anmars sites, som ugieldende). Laug og Haandværker. A. i Almindelighed. 6 Jan. Pl. at Interessenterne i Bagers og adskillige an bre Lauge, faint Frimestere 2c., som drive diffe Professioner ved Hielp af Svende, fal anmelde Deres Antagelse og Afskedigelse for Oldermanden. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 13 Jun. Pl. om Opbævelse af Tarten paa Hvedes og Suurbrød samt Rugtvebakker til Junii Udgang 1807. 170. 2. Barberere. 3 Jan. Pl. ang. hvorvidt de Barbeersoende, der flaae ved det borgerlige Artillerie, maae aarelade og ydtrække Tænder, m. v. XIV Deel. 270. 7. Alphab. Register over Ser. f. 17o. 7. Bryggere. 3806. 26 Sept. Pl. at ingen nye Dibryggerier indtil videre maae Assisted anlægges. go m7o. 34. Møllere. 1806. 17 Jan. Pl. om Forhoielse i Malerlønnen for Hvede til udgan gen af 1806. 17o. 47. Skomagere. 1806. 12 Sept. Pl. at Skomagerlaugets Intereffentere skal følge amed Laugsbudet, for at indsamle frivillige Bidrag til Enkerne. No. 48. Strædere. 1866. 1 Apr. l. om Tidepengenes Forhoielfe for Sfrædersvens de, samt deres Erlæggelse af de Ledige. 17o. 49. Slagtere. 3806. 19 Sept. Pl. om Ophævelsen af Earten paa Kiod i Slagtertig den 1806. 17o. 51. Snedkere. 1806. 21 Jul. Pl. om Sidepenge af ledige Snedkersvende. 1806. 17o. 61. Vognmænd. 13 Jan. Pl. om Forhoielje i Tarten for Gadefiørsel til Oct. ildgang 1806. 17 Maj. Pl. at Bognmændene skal afgive en enkelt Hest til Forfpand, imod at erholde Betaling, fom for en Hest til Estafet. Befordring. 11 Jun. Pl. om Forheielse i Betalingen for Matterenovationen til Sept. Udgang 1806. 10 Oct. Pl. indeholdende nogle Bestemmelser ang. det store Bognmandslaug. 13 Oct. Pl. om Forboielie i Betalingen for lidførsel af Nattes renovationen til Sept. 1dgang 1807. 15 Nov. Vl. ang. en Forboielse i Betalingen for Pengeskydsen i Norge indtil udgangen af Maj 1807. Lyk Alphab. Register over Srr. f. Lykkespil. 1806. 24 Jan. 1. ang. Forbud mod fremmede Lotterieplaners Indførelse i offentlige Blade. Maal og Vægt samt Vragning. 1806. 31 Jan. Eart, hvorefter justeret Bægt og Maal udsælges, og Justeringen betales, ved Justeerfammeret é fbaun. 31 Dec. 1. at Bragning maae fee i Eiernes Pakhuse og Oplagssteder. Medicinalvæsenet. 1806. 28 Jan. (†) Medicinal-Tapt, hvorefter Apothekerne i Dmk og Mae skal fælge de i Pharmacopoea danica an farte Simplicia og Compofita. 12 Aug. (†) Requi. for 12 Stipendiarier, der skal nyde Kgl. Understøttelse til at dyrke de chirurgisk-medis cinske Bidenskaber, for at ansættes i Land Milie tair-Etatens Tieneste. Politiets Betiente og Behandling i Alminde lighed. 1806. 28 Jul. l. ang. Forbud mod at sætte Urtepotter og dess lige paa Tage, Gfure, Altaner, i aabne Bins duer c. Postvæsenet. 1806. 14 Jun. l. ang. 2de Poffarethers daglige Gang mellem Khavn og Helsingser. Reisende samt Friskyds og Kongereiser. 1806. 17 Maj. 1. at Bognmændene skal afgive en enkelt Hest til Forfpand, imod at erholde Betaling, som for en heft til Estafet-Befororing. 15 Nov. Pl. ang. en Forhoielse i Betalingen for Pengeskydsen i Norge indtil udgangen af Maj 1807. It 2 Ren Alphab. Register over Frr. f. Rentekammeret samt Kgl. Regnskabsbetiente og Skatternes Oppebørsel i Almindelighed. 1806. 12 Dec. Fr. ang. hvorledes i Kiebstæderne i Norge med efterstaaende Kgl. famt Byestatters og Afgifters Inddrivelse herefter skal forholdes. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1806. 30 Apr. Fr. indeholdende Overadmiralitetsrettens In struction. - 1806. I Cav.) Om Overadmiralitetsrettens Indretning og dens Lemmer. 11) Om dens Virkefreds, og hvilke Sager, der skal here under denne Domstoels Vaaliendelse. III) Ang. Rettergangsmaaden samt Kald og Barsel. 9 Sept. Kgl. Refolution ang. Ophævelsen af de tydske Rigstandes Forbindelse med det tydske Rige. 24 Oct. Fr., f. Dmk og Nge, ang. at Procuratorer ved Underretterne ber tillægges Salarium'i befalede Sager. 5 Dec. r., f. Dmk., ana. hvorledes med Stifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadommelse i første Jn. stants, bør forholdes. Skatter og Paabud. D. Havre, øe og Salm Leverance i Dmk til Armeen. 18 Det. l. ang. Repartitionen af den ertraordinaire Befoftning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anffaffede Fourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser for det Aar fra 26 Oct. 1805 til Aarsdagen 1806. E. Kornftatten i Dmt. 1806. 28 Jun. Pl. ang. Repartitionen af Befolkningerne paa de til Kgl. Tieneste 1806 fornodne Kornvarers Anskaffelse. 1806. Alphab. Register over Ser. f. 651 1806. 19 Sept. Fr. om en ertraordinair Havre og Byg Beverance af Ager eg Engs Hartkorn i Dmk, for Betaling, til Kgl. Zieneße. 1806. 1 3806, H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmt. 6 Jun. Fr. ang. videre Forhsieffe i den veb Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmk. 6 Jun. r., f. Dmk og Nge, hvorefter den ved Fr. 10 Nov. 1802 og Pi. 1 Febr. 1804 paabudne Afgift af Stibsfragter forhaies til en Tid. 19 Jul. Pl. ang. Repartition af den Deel, som af de fra Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kgl. Kasse forudsvis udbetalte ertraordinaire Indquarteringsomkostninger, m. v., tilfalder Danmark at udrede. K. Andre, meest extraordinaire, Skatter i rige. 6 Jun. Fr. ang. videre Forhsielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Mytte og Brug af Jorder og Tiender i Nge, Finmar fens Fogderie undtaget. 6 Jun. Fr., f. Dmk og Rge, hvorefter den ved Fr. 10 Nov. 1802 og Pl. 1 Febr. 1804 paabudne Afgift af 19 Jul. Pl. ang. Repartition af den Deel, som af de fra r Jan. 805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kgl. Kasse forskudsviis udbetalte ertraordinaire Ind qvarteringsomkostninger, m. v., tilfalder Norge at fibsfragter forhøies til en Tid. udrede. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1806. 12 Sept. Fr., f. Dmk. og Nge, ang. den Sifferbed, mob hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler maar udlaanes. 10 Oct. Provisorisk Reglem. for Almue Skolevæsenet paa Landet i Sælland, pen, Lolland og Falster, I. Cap.) Om Skoledistricterne. II.) Om Unabom. mens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om iden til Undervisningen. III) Om deblivelse fra Stolen, 2:3 D ) Alphab. Register over Srr. f. 1806. og om Skolebørnenes Kirkegang. IV.) Om Undere viisningen, og om Stolebørnenes offentlige Overhørelse famt Udaang af Skolen. V.) Om Stole-Disciplinen. VI.) Om ilfonet med Skolevæsenet. VII.) Om Skolelæreres Beffiffelse. VIII.) Om Skolernes Byg ning og Bedligeholdelse, famt om Stolelærernes Lone ning. IX) Om Stolekassernes Judtægt, Udgift og Bestyrelse Dette Reglement ere folgende Bilage ved foicde: No. 1.) Instruction for Lærerne i Almuesko- Terne paa Landet. 2.) Regler til Jagttagelse af Gognenes Stolecommissioner. 3.) Underretning for Amts. Stole Directionerne. 1806. 12 Dec. P. aug Bestyrelsen af de lærde Skolers Penges væsen, famt Regnskabsføringen ved samme. 12 Dec. Rr. ang. en forandret Bestemmelse for de lærde Skoler i Bordingborg, Renne, Naftov og Kongs berg, og disse Skolers Indretning for Fremtiden. Skovvæsenet A. i Danmark. 1806. 20 Sept. Pl. ang. Betalingen for Opmaaling og udskiftning af Sfove i Daut. 4 Oct. Pl. ang. de ver r. om be Kgl. fove og Torve mofer i Dmk 18 Apr. 1781. 3. 68 og 69 §, for Steengierders eller andet dertil svarende Hegns Sætning, famt for Piles og andre Træers Plant ning, bestemte Belonningers og for fammes Ef terladelse fastsatte Mulcters Ophævelse. Stemplet Papiir. 1806. 29 Nov. 1. ang. hvorvidt stemplet Papiir bor bruges til Ferling, fom Dmk og Norge indgaaes udenfor Forligelfescommissionerne. Sse Indrulleringen. 1806. 14 Jun. Bl. ana. nærmere Bestemmelse i Soe-Indr. Fr. f. Dmk 8 Jan. 1802, i Henseende til Flotte-Pas ses Udstædelse til See: Indrullerede. Søefarende. 1806. 31 Jan. Pl. ang. Bedblivelsen af den hidtil bevilgede Præ mie for fibes Uorustning paa Robbe og val fitfangsten i Stratdavis og ved Spitsbergen. 1806. Alphab. Register over frr. f. 653 1806. 3 Febr. pl. at der iffun fal erlægges 5 Rdir pr. Læst af fremmede Sfibe, fom fiebes cl Fiskefangst. 6 Jun. r., f. Dmk vg Rge, hvorefter den ved Kr. 10 Nov. 1802 og Pl. 1 Febr. 1804 paabudne Afgift af Stibsiragter forbaies til en Sid. 25 Sept. Befiendtg. ang. et Blusfyr paa den sydlige Ende af Langeland. 18 Nov. Betjendtg. ang. et Blusfor paa det faa kaldte Faffebierg paa den sydlige Huf af Langeland. B& (1802 Pl. 15 Dec. anmærkes, som ugieldende). Søe Militair Etaten. 1806. 30 Apr. r. indeholdende Overadmiralitetsrettens In struction. 1806. 1806. I Cap.) Om Overadmiralitetsrettens Indretning og dens Lemmer. II.) Ang. dens Birkekreds og hvilke Sager, der skal høre under dens Paakiendelse. Ang. Rettergangsmaaden samt Kald og Barsel. 111.) 3 Oct. (†) Anhang til Krigs-Art. Brevet for Landtiene sen ved Sve Etaten, ang. Natronderne pas Nyeholm. Toldvæsenet A. i Almindelighed. 3 Febr. Pl. om Lettelse i Afgift af fremmed Brænde til ud gangen af 1806. 6 Jun. r. f. Daf og Nge, hvorved Told og Consume tions-Argiften efter Kr. 21 Oct. 1803 forbates. 10 Oct. Pl. at ingen toldbare Barer maae indgaae til Khavn, som frigiorte, uden at ledsages med Toldseddel. B. i Særdeleshed, neml. Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen henhørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre.

9 Maj. Pl. om Indførselsconsumtion af Hvedebrød. Trac Alphab. Register over Ser. f. Tractater og de i Anledning deraf føiede Fors anstaltninger. 2806. 9 Sept. Kgl. Resolution ang. Ophævelsen af de tydske Rigelandes Forbindelse med det tydske Rige. Deie. 1206, 19 Jul. Pl. ang. Repartitionen af de af den tal. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveies famt Broers og Steenslufers Anlæg i Dmk, m. v., forskudsviis udbes talte Bekostninger for 1805. aninside silled no ed Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, famt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almine deligbed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Assessor Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XIV Deels 4de Stykke. Som indeholder K. Christian VII Frr. for 1807 og 1808. Kiøbenhavn, 1808. Erykt, pan Forfatterens Bekostning, hos Hofbogtrykker Christensen. Christian VII Forordninger

for 1807.

1807. Den. Toldkammer Pl., indeholdende nærmere 3 Jan. Bestemmelser ved Told- og Conf. Fr. 1 Febr. 1797- 9. 3. Ligesom Kammeret har flere Aar samlet i Placater de Forandringer og nærmere Bestemmelser, som Kongen marligen har befalet i Told og Conf. Fr. I febr. 797, saaledes bekjendtgiøres ogsaa herved til enhvers Una Derretning de, som pan lige Maade i afvigte Aar have fun. Det Sted. Wed 290 297 §§: Ingen toldbare Varer, som indføres til Rigs benhavn, enten landværts eller fra andre Kjøbstæder i Rigerne og Hertugdemmene søværts, indgade fom frigiorte, undtagen naar de ledsages med Toldseddel, som bestemt opgiver Nummeret i Toldbogen, under hvilket, og Dagen, paa hvilken de ere fortoldede, naar denne Fortolding ikke er ældre end cet ar, og naar paa Toldfedlen tillige vedføies Toldopsynets Attest for, at Varerne skjennes at være af de amme, som under det opgivne Nummer ere blevne fortols dede. Fra denne Bestemmelse undtages: a) brugt Slyt Un 2 3 Jan. Pl. ang. Told og Conf. Fr. Flyttegods, fiendt fremmedt; b) Markedevarer. med hvilke forholdes som hidtil, ikkun at den samme Folges seddel, som har fulgt dem til Markedet, kommer tilbage derfra med Paategning om, hvad paa Markedet er affat, og at Varerne indføres ad samme Port ved Kiøbenhavn, giennem hvilken de udførdes; og c) smaa og ubetydelige nye Ting, fiendt fremmede, bestemte til en Fas milies eget Brug, ikke til Handel, hvorom Kamret i enkelte Tilfælde, naar Toldopsynet maatte have Tvivl, ffionner. Wed 366 §: Brød af vede, haardt og blødt, uden Forstiel til Kis henhavn, I Lpd. 9 Sf. Lap, saltede, saavidt de indføres hele og ikke i Stykker saarne, som røgede. 5 Jan. R. Kammer-P. (*) (Refol. 2 Jan.) ang. Repar tition af den Deel, som tilfalder Danmark at udrede af extraordinaire Indqvarterings: Omkostninger, m. v., fer de 6 sidste Maaneder af Aaret 1806 og Janu arii Maaned 1807. (Er ligesom pl. 19 Jul. 1806, undtagen at det betalende erlægges med Jan. og Apr. Qvart. Skatter 1807 med 48 Skill. pr. de Ager og Eng, og 24 Skill. pr. Ede Skov- og Molleskyld). p. 4. 5 Jan. 5 Jan. 9 Jan. N. Kammer Pl. (Resol. 2 Jan.) ang. famme for 17orge. (Er ligesom pl. 19 Jul. 1806, undtagen at det betalende erlægges med 1 Rdlr. 12 Still. pr. Skippund Tunge, 72 Skill. pr. Lob Smor, 72 Still. pr. Spand Korn, og 36 Skill. pr. Vog Fif). p. 5. Pat. betr. die Aufbringung einer Abgabe von 6 Rthlr. pr. Pflug zur Bestreitung aufferordentlicher Einqvartis rungskosten c. in d. H. Schleswig u. Holstein. p. 7. Pat. betr. den Umlauf der, auf die, nach d. 9 § der Von. 21 Oct. 1803, auszufertigenden anticipirten Anweis

3 Samt. af Frr. ftaaer, ved en Tryffejl: Patens. Pat. w. d. ausserord. Einqvartirungskosten. weisungen auf die Einnahmen des Schankammerfonds, 9 Jan. auszustellenden Scheine. p. 8 Pl., hvorved det befales Beboerne paa 16 Jan. Anholt, efter Omgang, at udlægge den ved Rnoben værende Vager, m. v. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 10. 1.) Inspecteuren ved Anholts Fyyr skal strax efter denne Befalings Bekjendtgjørelse og fremdeles hvert Aar udnævne, efter Omgang imellem Dens Almue, 13 Mand, fom skal være forpligtede, saa ofte de af ham tilsiges, enten alle eller faa mange, som blive tilsagte, at møde paa den Tid og det Sted, som ved Tilsigelsen bestemmes, med een eller to Baade, eftersom Omstændighederne udfordre det, for under Fyyr-Inspecteurens Anførsel, og efter hans Or dre, at udlægge den Wager, som i Følge pl. 21 Febr. 1805 (*) skal være Østen for Den, ved den Steen, sonr Haldes Rnoben; eller at flytte Bageren paa sit rette Sted, maar den derfra er bortdrevet, og i øvrigt foretage deslige Handlinger, som paaleægges dem, for at holde denne Vager aaledes opreift, som ved den anførte Plakats 2den § er be Falet. 2.) Tilsigelsen bor, naar det er mueligt, flee saa betimeligt, at de Tilsagte kan beqvemmeligen mode til Den berammede Tid. 3.) Kan nogen af de Tilsagte, for medelft lovlig indring, ikke selv møde, bor han sende en anden til Arbeidet duelig Mand i sit Sted. Forsommer San dette, beder han Rdlr for hver Gang, om endogsaa Arbeidet ved de Mødende bliver besørget. 4.) Mode de Tilsagte uden de fornødne Baade, eller vise sig uvillige Eil at gjøre hvad som befales dem, da skal de bøde, som m de vare aldeles udeblevne. 5.) Bøderne tilfalde det Fond, som er henlagt til Bagerens Vedligeholdelse. De tlægges strar, naar de ere forfaldne, til Fpyr Inspecteu U u 3 rent. Samlingen af Grr. faaer, ved en Trykfejl, Pl. 5 Febr. P1. om Vageren ved Knoben 5-8 §. 16 Jan. ren, paa Unfordring og mod hans Qvittering. 23 Jan. 23 Jan. 6.) Da alle de til Vagerens Oppasning udnævnte Mænd skal være lige pligtige at brage Omsorg for, at det Untal, som bliver tilsagt, møder til rette Tid; saa bør de og, alle for een og een for alle, være ansvarlige for de Boder, hvori een eller nogle af dem forfalde. 7.) 3 Mangel af Betaling, naar paafordres, skeer Udpantning for Bos derne. 8.) Enhver af de til at oppasse Bageren uds nævnte 13 Mænd forundes 2 Rdlr aarlig af det til Vas gerens Vedligeholdelse henlagte Fond. Fr. ang. Straffens Skiærpelse for unedig Trætte ved Høiesteret. Cancel. p. II. Gr. For end ydermere at hemme utidig Trætte lyft, ugrundet Paastand, og modtvillig udeblivel fe, i Sager, som til Højefte Ret indankes, har Kongen fundet det nødvendigt, at skicerpe den ved Sr. 23 Dec. 1735 bestemte Straf for temere litigantes; hvorfor føls gende befales: Enhver, fom herefter ansees for unødig Trætte ved Høieste Ret, fal, efter Sagens Natur og Høiestes Rets Skisanende, idommes Bøder fra 24 til 200 Rdlr. Raadstue Pl. (Refol. 15 Jan., bekiendt giort Khavns Magistrat, samt de andre vedkommende va righeder, ved Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Br. 17 Jan.) at Gen. L. Dec. og Commerce Collegium er authoriseret at tilkiendegive vedkommende Øvrigheder, at pl. 19 Oct. 1754, for saavidt famme forbyder Indførselen af alle Slags Sukkere til Khavn og Siellands Stift famt Laaland og Falster, aldeles er ophævet, og at felgelis gen de i Helsingøer og andre indenlandske Steder raffine rede Sukkere kan indføres til Khavn imod tilstræks keligt Beviis, at det virkeligt er indenlandsk raffineret Suk Fer og ikke fremmed, hvis Indførsel er forbuden. p. 175* R. Kans Pl. om Bendergodses Afhændelse 20. R. Kammer Pl. (Refol. 23 Jan.) at den 26 Jan. Tilladelse, som hidtil er bleven meddeelt complette Sæ degaardes Eiere i Danmark, til, uden Tab af 30- vedgaardstarternes Frihed, at afhænde Bondergodferne, i Fremtiden ikke kan ventes tilstaaet, ligesom og, at de i 12 § af Fr. 15 Jun. 1792 ommeldte Parceller herefter ikke kan med saadan Frihed afhændes fra Ho vedgaardsjorder. p. 12. Gr. Da Kongen, efter den heldige Fremgang, som Selveiendoms Udbredelse og hoveries Ophævelse in natura, deels ved Bondergodses Afhændelse fra Hovedgaarde, og deels ved betydelige Hovedgaardsjorders Udparcellering, i den senere Tid har haft i Danmark, ei længere anseer nødvendigt ved saadanne Benaadninger, som hidtil, at opmuntre til denne Sags Befordring, fan har han res folveret følgende: 1.) Saadan Tilladelse, som (i Overeensstemmelse med de ved Nentekammerets Circulairer til Umtmænde ne 21 Dec. 1784, 2 Aug. 1785, 19 Mart. 1791 og 15 Mart. 1800 bekiendtgiorte Kgl. Refol. 8 Dec. 1784, 13 Jul. 1785, 9 Mart. 1791 og 12 Mart. 1800) paa indkomne Ansøgninger hidtil er bleven meddeelt com plette Sædegaardes Eiere i Danmark, til Tid efter anden med fuldkommen Eiendomsret at afhænde enten alt eller en Deel af det til Gaardene liggende Bendergods til Beboerne selv eller andre Lysthavende, uden at Hovedgaardstarterne ved saadan Afhændelse tabe den Skattefrihed og andre Rettigheder, som, i Folge Loven og fra Alders Tid, have tilhørt dem, kan i Fremtiden ikke ventes tilstaaet andre, end de enkelte Sadegaardseiere, som, førend denne Resolutions Bekiendtgiørelse, om en saadan Tile ladelse have indgivet Ansøgning og tillige allerede opfyldt be ved Refol. 12 Mart. 1800 forestrevne Bilkaar; 4 00 Pl. om Bondergodses Afhændelse :c. 26 Jan. og 30 Jan, 30 Jan. 2.) ogsan den i Slutningen af 12 § i Fr. 15 Jun. 1792 meddeelte Tilladelse til at afhænde Parceller fra Hovedgaardsjorder med Hovedgaardstarts Frihed skal herefter være ophævet, ligesom altsaa heller ikke nogen, sem fra en Hovedgaard bortsælger noget af det til dens Complettering fornødne Bondergods af 200 Tonder Hart- Forn, herefter fa! kunne, i Overeensstemmelse med fors nævnte af Sr. 15 Jun. 1792, erhverve fig Rettighed til desuagtet at beholde Hovedgaardstarts Frihed vek at ubparcelleve Hovedgaarden. Gen. Postamts-Pl. at da det er bragt i Ere faring, at Poftillionerne optage Passagerer underveis imellem Riøbenhavn og Helsingøer, saavel med Postkaretberne, som paa den aabne Postvogn, faa anmodes herved enhver medfølgende Reisende, at anmelde dette paa det postcontoir, hvor de aftreebe; og, ligesom de berned bidrage til Ordens Vedligeholdelse og til at afværge Tab for Postkassen, saaledes overlades det og til Anmels deren at bestemme, hvem der skal tilfalde den halve Deel af den Mulct, som Poftillionen skal erlægge, i hvilken Hens seende Postcontoirerne er tillagt den fornødne Forholds- Ordre. General Postamtet holder sig i øvrigt forviffet om, at de Passagerer, som ikkun have erlagt Betaling, for at have Sæde uden paa Karetherne, ei ville tage Plads underveis inden i Raretherne, naar dertil maat. te være Leilighed, uden at anmelde dette pad det første Postcontoir, hvortil de ankomme, og der at erlægge den i Folge deraf forhøiede Betaling. (Nojere bestemt veb pl. 6 Jun. 1807). p. 14. Fr. ang. hvorledes god Orden skal haandts hæves ved det Ugedags- eller andet Pligtsarbeide, som Suusmend eller Huusbeboere i Danmark, efter de reb Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide 1 §. res Fæstebreve eller Leiecontracter, ere fyldige at forrette 30 Jan, for Jorddrotterne. R. Kammer, p. 15. Gr. Da Jorddrotterne paa mange Godser i Danmark, efter Kongens til Ugerdyrkningens Forbedring og Velstan dens deraf flydende Udbredelse iblandt Undersaatterne sigtende Ønske, eftethaanden have foréenet sig med Gaardfæs Sterne om Ophævelse af diffes Hoverie in natura, og Vans skeligheden, som de have maattet finde ved at faae det, især til store Gaardes og et forbedret Avisbrugs Drift, nødvendige Antal Tienestefolk og Dagleiere, har foranlediget, at Antallet af Huusmænd eller Huusbeboere, der efter Fæstebreve euer Leiecontracter forrette Ugedagss eller andet Pligtsarbeide for Jorddrotterne, i den senere Tid er blevet meget forøget, og at dette Arbeide for Jorddrotterne er blevet af større Vigtighed, end forhen; saa har Kons gen taget under Overveielse, hvad der til god Ordens Frem me ved bemeldte Arbeide kunde være tienligt at fastsætte, faaledes at Jorddrotterne gives Sikkerhed for i vette Tid at erholde Arbeidet forrettet; at baade de og Huuss mændene eller Huusbeboerne betrygges for vilkaarlig Behandling, og at de Sager, fom i Anledning af Arbeidet opstaae, kan med ringe Bekostning og mueligste Hastighed vorde afgiorte. Thi bliver nu herved, i Hens feende til fornævnte Ugedagss eller andet Pligtsarbeide, som Huusmænd eller Huusbeboere her i Niget efter deres Fre stebreve eller Leiecontracter ere skyldige át forrette for Jords brotterne, folgende anordnet, forsaavidt ikke. desangaas ende ved Fæstebrevene eller Leiecontracterne maatte være andre lovlige Bestemmelser fastsatte: 1.). Naar den arbeidspligtige Huusmand eller Huus beboer tilsiges at forrette Arbeide, da skal han forrette bet efter sin bedste Evne, i Overeensstemmelse med sit Fæs stebrev eller den indgaaede Leiecontract. Han bor derved vise sig hørig og lydig faavel imod Jorddrotten, som u 5 imod Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide 1-4 §. 30 Jan. imod dem, denne betroer Tilsynet ved eller Bestyrelsen af Urbeidet. 2.) Huusmændene eller Huusbeboerne ber, saavidt ikke anderledes ved deres Contracter er vedta get, tilsiges Aftenen, for de skal møde, samt dem, faavidt mueligt, tilkiendegives hvad Arbeide, der skal forret tes, paa det at de kan belave sig dertil og være forsynede med de til Arbeidet brugelige Redskaber; dog maae det i se: og Rornhøsten være Jordbrotten tilladt, alene at advare dem Dagen forud om det Arbeide, som, ifald Veirs Tiget vil tillade det, skal foretages, og derefter samme Dag, Arbeidet skal stee, ferst bestemt at tilsige dem til famme. Det forstaacs af sig selv, at saadant Arbeide, som ikke af Jorddrotten kan forudsees, naar det behøves, saasom: Hects Redning ved hastigen paakommende Oversvømmels fer; paa de Steder, hvor Tanggierder bruges, Tangens Biergning fra Soen, naar den af samme er opkaftet; og hvad mere af lige Beskaffenhed, der maatte forefalde og ei taaler Opheld, mane kunne tilsiges strar, naar det er fors nodent. 3.) Ligefaa forstaaes det af sig selv, at hvad i 2 § er befalet, alene vedkommer Huusmæn denes eller Huusbeboernes Arbeide for Jorddrotten og ikke det for det Almindelige fornødne Arbeide, Vagts hold, o. f. v., som det efter Lovene paaligger de Kgl. Em bedsmænd og tildeels Jorddrotterne at foranstalte. Saas ledes stal disse, for Erempel, i Tilfælde af Ildsvaade, Qvægfyge, eller andre ulykkelige Tildragelser, være bereta tigede at tilsige Huusmændene eller Huusbeboerne, og de forbundne til, uden mindste Ophold, at mede og at. fors rette det, som dem befales, da denne Fr. ikke maae mistydes til at lægge Embedsmændene eller Jorddrotterne Hine dringer i Veien for Anordningernes Haandhævelse. 4.) Saavel Jordbrotterne selv, som de Betiente, de bruge ved Arbeidet, skal vise Huusmændene eller Huusbeboerne uden Haardhed tilrette, og sege ved god Begegnelse at op= muntre Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide 4-8 §. muntre dens til deres Pligters villige Opfyldelse. 5.) 30 Jan. Ved det Slags Arbeide, som er tildeelt Huusmændene eller Huusbebeerne efter bestemt Maal eller Andeel, fal ene hver have Frihed til at gaae hiem, naar hans Arbeide er forrettet. Dog skal Jorddrotten være berettiget at til holde Huusmændene eller Huusbeboerne at arbeide 10 Timer, om Dagens Længde det tillader, og Arbeidet ikke i kortere Tid er blevet fuldført. Men ved alt andet Arbeide bør Huusmændene eller Huusbeboerne arbeide To Timer, faalænge Dagen det tillader, og i øvrigt holde vileti mer efter Stik og Brug paa Godset, dog uden Afgang i de bestemte 10 Arbeidstimer. Paa den Tid af Karet ders imod, Dagene ere faa Forte, at, naar Hviletiden fras regnes, ikke To Timer blive tilovers til Arbeidet, fræ Solens Opgang til dens Tedgang, ber Huusmæns dene eller Huusbeboerne ikkun nyde een Times Hvile, fra kl. 12 til 1, men dog møde til Arbeidet ved Solens Opgang, og ikke forlade det, førend ved dens Nedgang. 6.) Den Huusmand eller Huusbeboer, som uforsvarlis gen forretter Arbeidet, skal Jorddrotten eller hans Bes tiente være berettigede til at vise ud af Marken eller fra Arbeidet. Og dog skal han, saasnart han igien tilsiges til det for ham da tilbagestaaende Arbeide, være pligtig til at forrette det, og desuden bøde til Sognets Fattige 16 Skilling, naar Arbeidet ikke har været tilbørligen forrettet, i Hostens Tid, og ellers 8 Skilling. End videre bør den Skyldige erstatte den Skade, som, ved saadan Forseelse, kan være forvoldet Jorddrotten. 7.) Rommer nogen for fildig, da skal han for hver Time, han forsømmer, betale 4 Stilling til Sognets Fattige. 8.) udebliver nogen, da skal han tilsiges en anden Dag at forrette det forsømte Arbeide, og desuden, saafremt han ingen uomgiængelig Forhindring har haft, da bode 16 Skil ling til Sognets Fattige. Er det i Høsten, da skal han betale Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide 8-13 §. 30 Jan. betale dobbelt. 10.) 9.) Viser nogen sig ulydig eller opsætsig ved Urbeidet, da skal han derfor bøde til Sognets Fattige fra 8 til 48 Stilling efter Forseelsens Beskaffenhed. Forseer nogen sig herudi i flere til Arbeide Samledes Paas fyn, og derved giver diffe et ondt Exempel, da skal den Skyldige straffes dobbelt. Og ber han tillige have fit Fæste, eller sin Rettighed efter den indgaaede Leieçontract, forbrudt, naar han 3die Gang heri forseer sig. Skulde nogen forgaae fig faavidt, at han søger at forføre andre til lige Opsætsighed, maae Jordbrotten lade hans Person arrestere, og han dømmes til at bøde til Sogs nets Fattige fra 4 til 10 Rdle, men, dersom Forbrydelsen er udmærket stor, til at hensættes flere Maaneder eller Har i nærmeste Tugt- eller Forbedringshuus, og i sidste Tilfæl de tillige til at have fit Fæfte, eller fin Nettighed efter den indgaaede Leiecontract, forbrudt. 11.) Hvo, der ikke formaaer at betale de idemte Bøder, skal afsone dem med Fængsel paa Vand og Brød, efter det, som i Fr. 6 Dec. 1743 er bestemt. 12.) Skulde nogen, Imob Formodning, vise sig-saa opsætsig og driftig, med Ord eller Gierninger, personligen at angribe Jord. drotten, eller dem, denne betroer Tilsynet ved eller Bestyrelsen af Arbeidet, da skal den Skyldige dømmes til en følelig Pengemulct til Sognets Fattige, eller til at hensættes i Forbedringshuset eller Zugthuset eller nærmeste Fæstning, endog pan Livstid, alt efter Forbrydelsens Bes skaffenhed, i Hensigt til den Fornærmedes Person og Sas gens øvrige Omstændigheder; og skal han, om han har forgrebet sig paa Jorddrotten, tillige forvises Herredet. 13.) Alt Søgsmaal, i anledning af Huusmænds eller Huusbebeeres Ugedags: eller andet Pligtsarbeide, sal bes handles og paadommes, som Politiefag, paa den Maade og efter den Orden, som er foreskreven ved Fr. 25 Mart. 1791 om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Lan- det Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide 13 §. det i Danmark, dens 20 og følgende §§, dog at al 30 Jan Paatale seat fee strap, og ingen Klage modtages over nogen Fornærmelse ved bemeldte Arbeide, enten af Jordbrot eller af Huusmand eller Spuusbeboer, naar den er æla dre, end 4 uger. Schulordnung für die Stadtschule in Apenrade. 13 Febr. p. 132. made, Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 20 25 Febr Febr.) at Interessenterne i Møllerlauget i Khavn indtil Udgangen af 1808, lade sig betale for at male og sigte 1 Tonde Hoede 3 Me, for at male og figte 1 Tde Rug 2 M 12 St., for at male 1 Ide Rug groft til Meel 20 St., famt 4 St. i Rigrepens ge, og for at male 1 Tbe Hvede til Skraae lige Male og Kiovelen. p. 176. Cancellie Pl. (Refol. 13 Febr.), hvorved 3 Mart, ben 4 §i Fr. 5 Sept. 1794 forandres. p. 20. Kongen har ophævet det Bud, som indeholdes i Sr. 5 Sept. 1794. 4 §, Følge hvilket Præsterne, de Iønnede Læger og Godseierne, ved ethvert Aars Udgang, fulle tilstille Umtmændene fuldstændige Indberetninger, om der i Districtet, i Sognet, eller paa Godset, havde yttret sig i det forløbne Aar nogensomhelst venerisk, skora butisk eller anden farlig Syge, der medfører Smitte, famt hvilke Anstalter mod samme vare feiede; Dg derimod befalet: Imo.) Ut det skal paaligge famtlige Land- Physici, Districts Chirurger, samt militaire og an dre practiserende Læger, at meddeele punctviis og udforlig Efterretning og Besvarelse paa alle de Spørgsmaale, fom Sundheds Collegium nu eller herefter, ved aarligen til Over Øvrighederne oversendende Schemata, maatte affordre dem. 2do.) At Over- Øvrighederne skal paas see, at samtlige Vedkommende til dem afgive de befaleds Efters Pl. om Indberetit. om smits: Sygdom. 3 Mart. Efterretninger, og, naar alle disse ere indkomne, indsenbe 9 Mart, famme til Sundheds- Collegium, ledsagede med Anmærk ninger og Oplysninger, om saadant gjøres fornedent; samt 3tio.) at Sundheds Collegium, efterat have igiennem gaaet famtlige Efterretninger, skal indsende disse med sin Betænkning til det Danske Cancellie, for at vorde Kongen forelagte. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 3 Mart.) om en Erstatnings-Fond for Byg ninger nær Glaciet. p. 177. Ligesom Kongen ved Refol. 10 Jan. 1798 har faftfat, at naar fortificationsvæsenet maatte forlan ge til Fæstningsværkers Anlæg nogen Grund udlagt eller Bygning nedbrudt udenfor Khavn omkring dens Fæstningsværker, skal de, som, efterat bemeldte Resolus tion var afgiven, tilkiobe sig nogen Grund fammesteds, era holde en billig Erstatning efter uvillige Mænds Tapa tion, undtagen i Tilfælde af fiendtligt Angreb eller Beleis ring, famt at det til saadan Erstatning fornødne Fond sfulde tilveiebringes derved, at der af de Grunde og Byga ninger, som Staden afhændede til Eiendom, og som laae udenfor den Omkreds, hvor Fortificationsvæsenet hidtil. havde udøvet denne Rettighed, skulde afgives til Finants kassen 5 pro Gent for eengang af den fulde Kiobefum, og at der faaledes veb Opsamling af Renten og Renters Renter fulde dannes en egen hertil udelukkende bestemt Fond; saaledes har han d. 3 Oct. 1806 fastsat: at en almindelig forsikrings- eller Erstatningsfond ops rettes for de Bygninger, som enten ere opførte, eller med Generalitets- og Commiff. Collegii Tilladelse herefter bleve opførte i en Afstand af over 300 Alen og indtil 1000 Alen fra Foden af Khavns og Christianshavns Fæstnings Glacie; saaledes at, naar Eierne af de alt tilværende. Byg: Pl. om Erstatn. Fond f. Bygn. nær Glaciet. Bygninger inden Mart. Udgang 1807, og Eierne af 9 Mart. be tilkommende Bygninger strap efter sammes Fuldfø relse og Assurance i Brandkassen, eengang for alle era lægge 5 pro Cent af Bygningernes Brandassurances Beløb til den ved Refol. 10 Jan. 1798 oprettede Fond, dem da meddeles Forsikkring om, at erholde Erstat ning efter Taration, indtil den fulde Brandaffarances Sum, i Tilfælde, at Bygningerne af Fortificationsvæse net i andre Tilfælde, end formedelst fiendtligt Angreb eller Beleiring, i Fredstider forlanges nedbrudte. Kanzeley Pat. betr. die Befreiung und Dienstzeit 14 Mart. derjenigen Landsoldaten, welche durch den Tod ihres Vaters einen Bauerhof erhalten, imgleichen die Bestim mung der Dienstzeit der Stück und Feld Rutscher, f. Schleswig u. Holstein. p. 21. Authentische Interpretation des Pat. 7 17ov. 17 Mart. 1803, die Einverleibung einiger Hufen und Kathenstellen des adelichen Guts Tostorff in die Aemter Gottorff und Flensburg betreffend. p. 141. Circular Verfüg. betr. das Verfahren bei ausseror: 18 Mart. dentlicher Einqvartierung und Austheilung der vartier Billets in den Städten und Flecken d. H. Schleswig u. Holstein. p. 22. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 18 Mart. Magistrat 12 Mart.) om Passagefrihed igiennem Bom mene ved Khavns Porte. p. 178. I Anledning af Forespørgsel fra Kammerherre Grev Danneskiold Samsøe og Capitain Baron Holsten, som Cautionister for Forpagterne af Bomintraderne ved Khavns Porte, har Cancelliet tilmældet Magistraten: at da den, vedkommende Embedsmænd og Betiente, i Folge Rescr. 4 Jul. 1806, tilstaaede frie Passage igiennem Stadens Porte, ikkun kan ansees som personel for Tegnets Kier, 18.07. Pl. om Pass. Frih. v. Khns Port-Bomme. 18 Mart, Eier, og forundt ham blot med Hensyn til de Embeds, og A06 20 Mart. 24 Mart. Tieneste Forretninger han i Sperretiden kunde have uden for Portene, faa flyder deraf, at Tegnet ikke fritager Bog nen, men at Embedsmanden eller Betienten selv bør være i Vognen og forevise Tegnet, faafremt Voge nen, maar der kiorer nogen i samme, stal kunne frit paffere Bommene. Henseende til de ledige Vogne, der ere brugte eller skal bruges af de til frie Passage Berettigede, da har Cancelliet anfeet det passende, at, naar den ledige Bogn, som skal paffere Porten, er en prevogn, Kuds fen da bør være forsynet med et skriftligt Beviis fra. Tegnets Eier, at Vognen enten er benyttet eller skal be nyttes af ham, hvilket Beviis ikkun gielder for den ene Gang det er givet, samt skal afleveres i Bomhuset, og bor Hyrevogne, som ei medbringe saadant Beviis, ingenlunde tilstædes frie Passage, om de end foreviste Paffagetegnet. Er det derimod vedkommende Embedsmands egen Equi page, som passerer Bommen, enten for at hente ham, eller efterat den har affat ham, ansees det tilstrækkeligt, at hans Tiener eller Kuds foreviser Tegnet, og den ledige Bogn kan, i saa Tilfælde, tilstedes Passage, uden at skriftligt Beviis behøves. Herved bør dog see den Undta gelse, i Henseende til de ved det Danske Hof accrediterede fremmede Gesandte, at diffes Equipage og Vogne under alle Omstændigheder tilstædes Passage, naar Tegnet forevises. Pat. weg. Haltung der Zunde, f. Schleswig ut. Holstein. p. 25 Cancellie Pl. (Refol. 27 Febr.) at Overbestyrelsen af færge- og Sund-Stederne i Danmark fal henlægges under det Kgl. General Postamt; dog at Færgelobet imellem 17pested og heiligenhafen, ind til videre, forbliver under det Kgl. Rentekammers Tils fyn og Bestyrelse. p. 30. Raads Pl. om nye Huusnummere i Khavn. Raadstue-Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 25 Mart. 6 Mart.) om Maalebreve og nye Huusnummere. p. 179. Kongen har befalet: "Imo.) At alle Gaard, Zuns og Grandeiere i Khavn og dens Forstæder skal være pligtige til, efter Magistratens nærmere Bestem melse, at melde sig paa Stadsconducteurens Contoir med deres Maalebreve, for at faae samme paategnede de Tummere, Gaardene, Husene og Grundene nu til komme efter de forfattede nye Matriculs Registere, samt at Stadsconducteuren for denne af ham underskriven de Paategning paa hvert Maalebrev skal betales 6 Skilling; og 2do.) 2t famtlige disse Eiere, ligeledes inden en vis af Magistraten bestemmende Tid, skal lade deres Gaarde og guse paamale med tydelige Tal de nye Tummere, fom de i de nye Matriculs Registere ere givne, og derimod lade de gamle Gaard- og Huus Nummere udslette." Wed at bekiendtgiøre diffe Kgl. Befalinger til alle Vedkommens des Efterlevelse, fastsættes herved, i Folge 1ste Post, Tis den, naar Maalebrevene skal indleveres, fra d. 1 til 25 2 pr. 1807 (hvorhos i Placaten selv er bestemt, paa hvad Dag de for ethvert af Stadens Qvarterer skal leveres); Og kan de igien afhentes paa Stadsconducteurens Cons toir den fierde Dags Eftermiddag efterat de dertil ere indleverede. Henseende til d. 2den Post fastsættes tillige herved at enhver Gaarde, Huus- og Grund Eier, saavel her i Staden som paa dens Grund udenfor Portene, seal, esterat de saaledes ere blevne underrettede om deres Stes ders nye Matriculs Tummere, labe disse Nummere med tydelige og vel udfyldte danske Tal paamale des res Steder tæt oven over Porten eller Doren, eller, hvor dette ikke, formedelst anbragte Zirater eller andre Aara fager, kan lade sig giere, da paa et passende Sted ved Sta den af Porten eller Doren, i lige Heide med disse, saaledes, XIV Deel. F at Pl. om nye Huusnummere i Khavn. 25 Mart. at Tallene paamales med sort Sarve paa en hvid Grund, og at diffe maae være 5 a 6 Tommer høie, ligesom Eierne og da skal besorge de gamle Gaards og Huus Nummere udslettede; hvilket alt maae være tilendebragt til 30 Jan. 1807, da de nye Matricule. Regi stere skal træde i Kraft Dagen efter. 3 Apr. 3 Apr. Pl. at da Kongen, i Betragtning af de nuværende Conjunkturer, har fundet Sig foranlediget til at ophæve den ved Sr. 10 17ov. 1802, dens VI Art. Litr. a og b, tilstaaede Fritagelse for Afgiften af Skibsfragter for de Reiser, som i diffe Afdelinger ere specificerede; saa befales hermed, at bemeldte Afgift here efter skal beregnes og oppebæres af saadanne Reiser, i Overeensstemmelse med hvad desangaaende i bemeldte Anordnings II og III Art. er foreskrevet (*). Gen. L. Oec. og Commerce Coll. p. 31. Fr., for Danmark, hvorved det giores til Pligt for Giestgiverne i Riøbstæderne og Krohol derne paa Landet, at antage sig Opsynet ved Bes fordringsvæsenet paa de Steder, hvor Gen. Postame tet maatte finde faadant nødvendigt. Cancel. p. 32. Gr. Da det er bragt i Erfaring, at det saavel i adstillige smaa Kiebstæder i Danmark, som paa de Steder paa Landet, hvor de Reisende befordres af Bender, skal være vanskeligt, og undertiden umueligt, at faae fris villige Opsynsmænd ved Befordringsvæsenet, uagtet de Fordele, som ved Sr. 27 Jan. 1804 ere diffe tilstaaede; Og da det findes passende og tienligt for de Reisendes Beqvemmelighed, at Opsynet over Befordringsvæsenet og Gieftgiveriet paa ethvert Sted, faavidt mueligt, brin ges i Forbindelse med hinanden; Saa befales herved folgende: (*) Denne Pl. er og udkommet paa Tyds. Giest Fr. om Opsynet v. Befordringsvæs. i Dmk. Giestgiverne i Danmarks Kiøbsteder udenfor 3 Apr. Khavn, og Kroholderne paa Landet, sal herefter ans tage sig og bestyre Opsynet ved Befordringsvæsenet paa de Steder, hvor Gen. Postamtet finder fornødent at panlægge dem faadant, med de Forpligtelser og Nettighe der, som Fr. 27 Jan. 1804 bestemmer i Henseende til Opsynsmænd; Og hvor de Giestgivere og Kroholdere, som Gen. Postamtet saaledes udnævner til Opsynsmænd, ikke strap kan erholde de fulde Tilsigelses-Penge, der efter bemeldte Fr. ere bevilgede Opsynsmændene, skal det Manglende tillægges disse af Befordringsvæsenets Fond, indtil de Personer, som, forend Sv. 27 Jan. 1804 uds kom, vare berettigede til at oppebære Tilfigelsespengene, enten ved Døden eller paa anden Maade afgaae, Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 3 Apr Magistrat 24 Mart.) at naar Varer ved Auction frems bydes til Salg, paa Vilkaar, at de, om forlanges, sal leveres vragede, Vragningen da ber fee forinden Auctionen holdes. (For at forekomme alle Judsigelser mod Auctionsforretningers Efterrettelighed i Henseende til Auce tions Salarii Beregning). p. 182. Raadstue. Pl. (Resot. 3 Apr., bekiendtgiort Khavns 13 Apr. Magistrat ved Gen. Toldkammer - Br. 7 Apr.) at de ved Refol. 25 Maj (bekiendtgiort ved Pl. 30 Maj) 1804 forundte Lettelser i Afgiften af fremmed Brænde, som indføres til Khavn, endnu maae forlænges til 1807 Aars Udgang. p. 183. Fr. ang. Skifternes Forvaltning og Tils 17 Apr. synet med samme paa Derne St. Thomas og St. Jan Bestindien. Cancel. p. 33. Gr. Kongen har efter lige Grundsætninger, som de, paa hvilke Fr. 6 Dec. 1799, om Stiftevæsenets bedre Indretning paa St. Croix, er bygget, fundet det gavnligt

  1. # 2 Fr. om Stiftevef. p. St. Thomas c. 1-6§.

17 Apr. at anordne folgende, i Henseende til Stifternes Forvalte ning og Tilsynet med samme, paa St. Thomas og St. Jan; 1.) Stifteforvaltningen paa St. Thomas skal herefter være adskilt fra Byefogdens og Byeskriverens Embede sams mesteds, og henlægges til den Stifteret, som herved ans ordnes. Denne skal bestane af 2de Tilforordnede, af hvilke den sidste tillige skal være Stifteskriver. 2.) Det skal i Almindelighed paaligge Rettens første Med lem, at varetage samme Pligter, som de, der ved Fr. 6 Dec. 1799 ere foreskrevne Byefogderne i Christianstæð og Frederichstad, i Henseende til Skifternes Behandling i des res Districter. Tillige flat Notarii publici Forretnin ger og Indkomster der paa Stedet være foreenede med dette Embede. 3.) Det andet medlem af denne Net skal altid være tilstede, for at besørge de daglige og løbende Forretninger, der maatte forefalde, faafom: Fore feiglinger, Registreringer, Ucters og Udskrifters Udfærdigelse, m. v. Og fal han være ansvarlig for, at alt det, fom af Skifteretten er besluttet, udføres med Hurtighed og Noiagtighed. 4.) Skifteretten bor ordentligvis holdes tvende Gange hver uge. I disse Skiftesamlin ger, hvortil visse beqvemme Dage fastsættes af Commandanten, skal alle Beslutninger tages, Kiendelfer afgives og Foranstaltninger føies, som vedkomme Stifteforvaltningen; og alt, hvad der forhandles, flat strar paa Stedet indføres i Protocollen, og underskrives af begge Rettens Lemmer. I Tilfælde at disse have været af forffiellige Meninger, hvilket da tilligemed enhvers Grunde tilferes Protocollen, har det første Medlem den afgiorende Stemme. 5.) Skifteforvaltningen paa St. Jan skal, som hidtil, for blive hos Landfogden paa Stedet. 6.) Det paalægges Commandanten paa St. Thomas og St. Jan, som nærmeste Over-Øvrighed, at have Tilsyn med Stiftevæ fenet paa disse er, og maanedlig at indhente Underretning Un Fr. om Skiftevees. p. St. Thomas c. 6-8 §. om sommes vedbørlige Fremme. Saa ber og det lovkyn: 17 Apr. dige Medlem af den Bestindiske Negiering, 4 a 6 Gan ge om Aaret, til ubestemt Tid, indfinde sig ved Stiftes retterne paa hvert af fornævnte Steder, for der, ligesom i Henseende til St. Croir er befalet, at lade sig forevise Bos gerne, samt fordre de fornødne Efterretninger om alt, Hvad der hører til at betrygge den ham betroede Control. Især skal han henvende fin Opmærksomhed paa, at de For holdsregler neiagtigen efterkommes, som ved Reser. 19 Aug. 1791 ere foreskrevne, i penseende til Incaffationen af Stervboers eg Fallitboers Fordringer eller Midler. 7.) Stifteretterne paa St. Thomas eg St. Jan skal 4 Gange om Aaret, nemlig hver tredie Maaned, til Comman danten fremsende fuldstændige Designationer og forklas ringer over de Stifter, som stane under Behandling, eller ere blevne afgiorte i det sidst forløbne Tidsrum; hvilke Desi fignationer og Forklaringer Commandanten har at tilstille den vestindiske Regiering, ledsagede af de Bemærkninger, han maatte finde fornedent at tilføie samme. Dersom Regieringen da finder, at noget Skifte uden gyldig Aars. fag opholdes, skal den skriftligen erindre vedkommende Stifteret om, at bringe Sliftet til Endskab; hvilken Erindring skal indseres i Stifteprotocollen og den udstædende Act, til Efterretning ved Overdomstolene, paa det at de Skyldige, som forgiæves have været advarede, kunne blive desto alvorligere straffede, naar deres Behandlinger paaklages.

Med fornævnte Stifte Defignationer bliver i øvrigt at forholde efter den 9 5 i Fr. 6 Dec. 1799. 8.) De famme Pligter, som paaligge de almindelige Stifte retter, skal ogsaa efterfommes af alle overordentlige Stifteforvaltere, være fig Commiffarier eller Executores testamenti, hvor saadanne maatte være beskikkede eller udnævnte; og disse sal, paa lige Maade som hine, staae under Regieringens Opsigt og Tilsyn; følgelig ogsaa være

    • 3

fors Fr. om Skifteves. p. St. Thomas c. 8-128. 17 Apr. forbundne til at indsende de i foregaaende § befalede For Flaringer om Stifternes Tilstand og Fremgang. 9.) Til at afværge unyttige og ufornødne Opsættelser, hvor faadanne fra negen vedkommende Part, eller Sagfører, maatte begieres eller paastanes, befales, at Stifteforval terne skal noie overholde det Bud, som er foreskrevet i Sr. 3 Jun. 1796. II Cap. 7 §. 10.) I Tilfælde at Borgraadet paa St. Thomas eller St. Jan ikke forestaaer Incassationen i et Boe, men dertil maatte uds trykkeligen være indsat nogen anden, enten ved Testament eller Commissorium, ffat Skifteretten paasee, at en fans dan Incaffator betimeligen aflægger Rigtighed for de Pena ge, hvis Indfordring er ham betroet; og dersom han i benne Henseende skulde befindes efterladen eller modvillig, da skat Skifteretten anvende de Evangsmidler, som ere bes stemte i Fr., om Stifteforvaltningens bedre Indretning i Danmark, 12 febr. 1790. 11 §. Denne Regel skal ogs faa Borgraadet holde sig efterrettelig, forsaavidt den, af famme antagne, Incaffator betreffer. 11.) Befin des nogen Skifteforvalter, at have opholdt er Skifte ulovligen, da skal han dømmes til at erstatte de vedkommende Creditorer eller Arvinger det dem derved forvoldte Tab, og desforuden straffes med Beder fra 100 Rdle til 500 Rdlr, efter Sagens Beskaffenhed; hvilke Bøder anvendes til saadant offentligt Brug, som Regieringen bes stemmer; dog bør der gieres Indberetning til Cancelliet om den Maade, paa hvilken Boderne ere blevne anvendte. Begaaes saaban Overtrædelse anden Gang, da straffes de Paagieldende med dobbelte Boder; men igientages samme tredie Gang, da straffes de Skyldige med Embeds Fors Brydelse. 12.) Det skal, under lige Straf, være Skifteforvalteren forbudet, under hvad Paaskud det maatte være, at beholde noget Boes Penge hos sig, men diffe feal uopholdeligen indsættes i Borgraadets Kasse. Fr. o. St. Ves. p. St. Thomas c. 12-138. I øvrigt maae intet Salarium af ham oppebæres, eller 17 Apr. til ham anvises, for noget Skifte, forinden det er bleven aldeles fluttet. og Biendelser ffal, med Hensyn til Sagernes desto hur tigere Afgiorelse, indstævnes umiddelbar for Høieste- Ret, naar den Gienstand, om hvilken der teistes, udgior faameget, som 200 Rdie vestindisk Courant, eller sammes Værdie; men i Sager, der angaae en mindre Sum, skulle fornævnte Behandlinger indankes for den Vestindis ste Lands-Overret. 13.) Skifteretternes Behandlinger (†) Fundats for Doostumme-Institutet 17 Apr. i havn. Cancel. Khavn 800. Gr. Da Kongen, med Hensyn til det ikke lidet Antal af Dovstumine, som findes i Hans Riger, og til Bedste for diffe Ulykkelige, der ikke ved sædvanlige Undervisnings- Unstalter kan ledes til Kundskaber og Dannelse, har befas let, at et offentligt Institut til Dovstummes Underviis ning og Opdragelse fal oprettes i Kiobenhavn; Saa blis ver, paa det at denne Stiftelse kan vorde fiendt og nyttet, Herved kundgiort følgende derem fastsatte Hovedbestemmelser: 1.) Institutets Formaal skal være Døvstummes Dannelse til Brugbarhed for det borgerlige Liv. 2.) De devstumme Drengebørn, som optages i Institutet, maae ikke være under det 8de og ikke over bet 14de Aar; dog skal det i de 3de første Aar være tilladt, at en eller anden Devstum, med udmærkede Siele Evner, optages, uagtet han er over den foreskrevne Alber. Pigebørn, Hvis Siele: Evner almindeligen udvikles tidligere, kan optages i Institutet, naar de have fyldt deres 7de Aar. Men, saalange ingen fuldkommen Adskillelse mellem Børn af forskielligt Kion finder Sted i Institutet, bør intet Pis gebarn forblive i samme, efterat have fuldendt bet 13de Aar. De Børn af begge Kion, som optages i Institutet,

  • 4

made Fund. f. Døvstumme-Instit. i Khn 2-9 §. 17 Apr. maae ikke give Tegn til Vanvittighed, eller, foruden Devstumheden, være behæftede med nogen saadan Les gems Svaghed, som kan ansees at være til Hinder for deres Undervisning. 3.) Eleverne inddeles i zde Klasser, i hvilke deres Undervisning begyndes, fortsættes og fuldendes, efter en af Institutets Forstander forfattet Læreplan, som det Danske Cancellie har at forelægge Kons gen til Approbation. 4.) Der bor, ved anstændige og gavnlige Adspredelser, samt ved Reenlighed og Orden, forges for, at Elevernes physiske uddannelse holder lige Skridt med den moralske. 5.) Elevernes Unders viisning bør tilendebringes i 5 Aar, dog at enkelte Undtagelser, paa Forstanderens nærmere Forestilling, af det Danske Cancellie mane bevilges; hvorved i Henseende til Pigebornene dog bor iagttages, at diffe ei kan forblive i Institutet længere, end til de have fyldt det 13de Nar. 6.) Efter Elevernes Udtrædelse af Institutet bør de, naar de opholde sig i Kiøbenhavn og dens Forstæder, forblive under Institut Forstanderens Tilsyn og formyn derskab, for saavidt de ikke have tilstedeværende Forældre; Drengene, faalænge de ere i Lære Aarene, og Pigerne, indtil de blive gifte. Udenfor Kiebenhavn bor Præsten i det Segn, hvor den Dovstumme ophelder fig, træde i Forstanderens Sted. 7.) Institutet bestyres af dets første Lærer og Forstander, under det Danske Cancellies Overopsyn. 8.) Antallet af Eleverne ved dette Institut bestemmes for det første til 40; dog at dette Antal ikke strar, men Tid efter anden, optages. Dy, da Under viisnings arene ere ansatte til 5, maae bet antages, at en aarlig Optagelse af 8 eller 9 Elever stedse vil holde In ftitutet fuldtalligt. 9.) Lærer Personalet bes femmes til: En forstander, der tillige er første Lærer; En anden Lærer, fom forandes Prædicat af Catechet, og ordineres til Præst; En tredie Lærer, og En Læs verin Fund. f. Devstumme-Inftit. i Khn 9-13 §. rerinde. De tvende første blive at udnævne af Son: 17 Apr. gen selv; de tvende sidste ansættes af Cancelliet saaledes, at de kan forlade Tienesten efter Aars Opsigelse. 10.) Foruden den aarlige Lon, Kongen har bevilget en hver af disse, skal dem og tilstaaes fornodent Brænde og Lys, famt frie Bopæl i Institutets Locale, hvilke Emolumenter Cancelliet nærmere har at reglementere og ordne efter Justitutets Tarv. 11.) Den aarlige Betas ling for Elevernes Kost, Klædning, Pleie og Reenlighed, fastsættes til 70 Ndle for hver; hvilken Betaling udredes af Eleverne selv eller diffes Forældre, for saavidt de dertil have Formue, men i manglende Fald af det Amts eller den Kiobsteds Fattigkaffe, hvorunder den Døvftumme henho Ter. 12.) Til de øvrige faste Udgifter ved Institutet bar Kongen bevilget den for det første nødvendige Sum af Sin Kasse. 13.) Paa Confirmationsdas gene skal i alle Kirker i Danmark og Norge ombæres en Tavle, hvis Indbringende af Cancelliet ber samles og op lægges til et Fond for Devstummes Undervisning. Saa ber og deres Navne, som til dette Diemeed maatte slicnfe nogen betydelig Gave, offentligen bekiendtgiores. Tart, hvorefter det privilegerede Lots: 20 Apr. Selskab i Helsingser fra 1 maj 1807 fal, indtil videre, nyde Betaling for forrettet Lotstieneste efter Skibenes Dybgaaende. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 37+ Fra Helsingser til Dragse Conde. Fra 1 pr. til Fra 1 Oct. til 30 Sept. incl. 31 Mart. incl. For 8 Fods og derunder dyb dir | M| St. Ndir | Mt | St. gaaende Skibe Fra 8 9 Fods dybg. Skibe 7 8 4 8 8 A TO = 9:10 = M dito 9 = = II I 8 10:11 = J 10 A 12 3

II:12 = = = II 3 13 4 8 12:13 = 12 T 15 = T Sea Xx 5 20 Apr. Tart for Helsingeers Lotser. Sra gelfingger til Dragée Conde. Fra 1 Apr. til fra 1 Oct. til 30 Sept. incl 31 Mart. incl. Rble Me St. Rdir | Mt St. = Fra 13-14 Fods dybg. Skibe 13 14:15 • 15-16 ⚫ 16:17 = = 16 8 = 14 = 17 3 " 15 = 18 4 8 16 3 = 20 3 12 = 17:18 9 18 = = 22 3 F • 18.19 = 3 19 3 = 24 4 • 19:20 5 21 3 26 I 8 22 3 28 ° 12 24 = $ 30 # 4

  • 20-21

21:23 = 22:23 I 25 3 = 31 5 og saa fremdeles 1 Rdlr 3 ME om Sommeren, og 1 Mbit 5 t 4 St. om Binteren, for hver feb mere bebgaaende. Til Khavns Reed eller saavidt Stibet feiler ind og brin ges til Anfers inbenfer Tre Kroners Batterie. For 8 Fods og derunder dyb gaaende Sfibe Fa8 9 Jobs bybg. Stibe Fra 1 Apr. til Fra 1 Oct. til I 30 Sept. incl 31 Mart, incl. dir | Mt St. Rdle Mt St. 5 $ = 6 8 5 4 4 7 = 12 > 9:10 3 dito 6 2 8 8 = = $ 10:11 = 0 F 7 = 12 8 5 4

11:12. 2

12:13 7 5 = 4 = 8 3 4 IO 3 12 3 > 13-14 9 8 II

= 14:15 3 9 5 12 12 2 = 15-16

10 4 = 13 I 82 48 5 16:17 I2 $ = 15 M 17:18 = 13 2 = 16 4 18.19 = 14 4 3 18 2

  • 19:20 •

16 C 20 = = 20:21 17 2 3 21 4 = = 21:22 = 22:23 = 18 4 = 23 2 2 3 20 = 25 og saa fremdeles 1 Rdir 2 Mk om Sommeren, eg I Role 4 Mt om Vinteren, for hver god mare bpbgaaenbe. Fra Tart for Helsingøers Lotfer. Fra Helsingser til Kullen. For 8 Fods og derunder dyb gaaende Skive Fra 8-9 Fods dybg. Stibe =9:10 Fra 1 Apr. till Fra 1 Oct. til 30 Sept. incl. 31 Mart, incl. bir at St. Rdir Mt St. = 20 Apг. 4 5 4 5 5 dito 5 2 6 4 3 10:1 I II-12 0 6 7 3 = 6 4 F 8 2

  • 12:13

= 13-14 $34:15 $15-16 0 3 7 9 I 0 8 10

3 S 4 3 TO 5 3 9 " II 4 = 16-17 17:18 3 IO 12 3 II 13 5 I2 > 18:19 12 2 3 15 2 8

  • 19:20

% 13 3 16 5 4

  • 20-21

= 21:22 F $ 14 4 18 2 2 15 5 19 4 12 =22:23 F 3 17 21 I 8 og faa fremdeles 1 Rdie Mk om Sommeren, og 1 Ndle 2 M 12 St. om Vinteren, for hver Fod mere dybganende. Foruden forestaaende Betaling for Lotsning, erlæg ges til Lots Bogholder og Kassereren for Lots: Seds lens Udstedelse og Erpedition paa Lots Contoiret 24 Stil. i Sfriverpenge af hvert Skib. Fortanger nogen Lotsning fra Helsingøer til Malmse, da betales det efter samme Tort, som til Dragoe Tende; men fra Helsingeer til Landscrone Deele af det, som betales til Khavn. Maar et Skib under Lotsningen fra Helsingeer til Kullen enten formedelst Forandring af Vind, Strøm eller Beirlig m. v. feer sig foranlediget at vende tilbage til Helsinge sers Reed, og det begieres af Lotfen at bringe det tilbage, da, dersom Lotfen er endnu ombord, naar dette forlanges, betales, foruden den fulde Lots Syre for Udlotsningen, det Halve af Lots Tarten for Tilbagelotsningen; men haver Lotsen med den Commanderendes Samtykke forladt Skibet, 09 Tart for Helsingeers Lotser. 20 Apr. og der giøres Signal for Lots, da, om den samme kommer ombord igien, nyder han fuld Vetaling for Tilbagelotsning ligefom for Ublotsningen. Da Skibe, som ere over 23 Fod dpbgaaende, ikke formedelst Steene og Banker kan pass sere Drogden eller Farvandet forbi Dragee, foruden at have udloffet, saa skal de dog, i Betragtning af den sterre Ban felighed derefter at lotse dem, erlægge Lotspenge efter den Dpbgaaenhed, de havde forinden de begyndte Udlosningen for at paffere Farvandet. Saalænge Lotsen er ombord pas noget Skib, nyder han der, foruden de ham tilkommende Lotspenge, fri Kost og Tæring; men opholdes han paz Stibet over eet Etmaal, da betales ham endvidere en halv Role eller 48 Skilling for hvert paafolgende Eimant, og følgelig for den overskydende kortere Tid efter samme Forhold. 20 Apr. 22 Apr. Tart, hvorefter de privilegerede Lotser paa den fiellandske Ryst udenfor Helsingder, Gorne beck og Gilleleie, fra 1 Maj 1807 skal, indtil videre, nyde Betaling for forrettet Lotstieneste efter Skibenes Dyba gaaende. Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 42. Fra Rullen til Helsingser (er ligesom næstfere gaaende Tart, for Helsingeers Lotfer, fra Helsingser til Rullen, indtil disse Ord: "for hver fod mere dyb gaaende"). I øvrigt skal det have fit Forblivende ved de i Regl. 29 Oct. 1798 for diffe Lotser fastsatte Negler. pl., hvori nogle nærmere Bestemmelser indeholdes, som vedkomme Handelen og Risbstederne paa Island (*). R. Kammer. p. 44- Gr. Da de 20 Aar, hvori den islandske Handel ved pl. 18 Aug. 1786 er forundt Frihed for Told og Con- ( Denne VL er og udkommet paa Eydst. fumz Pl. om d. islandske Handel c. 1-5 §. fumtion, med videre, nu ere udløbne, har Kongen taget 22 Apr. under Overveielse, hvorvidt Handelen endnu maatte trænge til denne Frihed, samt hvilke nærmere Bestemmelser der ellers, med Hensyn til bemeldte Handel og de islandske Kiebsteder, nu for Tiden kunne ansees passende. Thi anordnes følgende: 1.) Den Told og Confumtions Frihed, som ved pl. 18 Aug. 1786 har været den islandske Handel i 20 War forundt, sal endnu, for det første og indtil videre Bestemmelse, vedvare, hvorimod de anordnede indenland. fte Skibsafgifter herefter ogfaa blive at erlægge ved Toldstederne af alle de Skibe, som udgaae til Island eller indkomme derfra. 2.) For de islandske Soepasse, hvilke nu, ligesom andre Expeditioner der udstedes igiennem de Kgl. Collegier, udfærdiges paa ustemplet Papiir, bliver herefter, istedenfor de 2 Rdle, som hidtil ere blevne erlagte for ethvert faadant Pas, at betale til Kongens Kasse 32 Stilling for hver Commercelæst af Skibets Drægtighed, og desuden til Statkammerfonden 4 Sfilling for hver Com merceleft. 3.) Vestmannge og Grundar efter Grønnefiord i Island, hvilke ved Anord. 17 Lov. 1786 bleve forundte Kiøbsteds Friheder, udgaae for Frems tiden af. Kiebstedernes Tal, og skal blot være authoriserede Udliggersteder. 4.) Det stal herefter være enhver i en islands Kiobsted bosat Riobmand, som driver stadig Handel fammesteds baade Vinter og Sommer, til ladt at handle paa ethvert udliggersted, som enten dectil ved Handelens Frigivelse er antaget, eller af Rente kammeret, i Folge Kgl. Authorisation, herefter oprettes i Island. 5.) Med det istandse poststib skal for Fremtiden, ligesom i de senere Aar har fundet Sted, forholdes saaledes: at Postfibet afgaaer fra Kiobenhavn sidst i September Maaned, overvintrer i Island, og vender derfra tilbage fan betimeligen, at det kan ankomme til Khavn, inden Kioba Pl. om d. islandske Handel c. 5-6 §. 22 Apr. Kiøbmandsskibene afgane derfra om Foraaret, med hvilke Postkassen da opsendes. 6.) For det øvrige for bliver det ved de for den islandske Handel og de islandske Kiøbsteder nu gieldende Anordninger. 4 Maj. 8 Maj. Gen. Toldkammer Pl. (Refol. 1 Maj), hvorved bekiendtgiores, at Kongen, paa Kamrets Forestilling, har refolveret: "At Udførsels Told af Bark bestem mes herefter fra Danmark til 20 St. for 100 Pund." (*). (See Fr. 20 Nov. 1807). P. 46. Fr. om Sukkerhandelen og Afgifterne af Sukker i Dmk og Nge. (Til Sukkerhandelens Lettelse). Gen. Toldkammer. p. 46. 1.) De race og dækkede Sukkre, som fra Vests indien og Amerika hidferes, indgaae i Rigerne, de Brune og Hvide fra de danske vestindiske Der i alt mod to St. Pundet i Told og 2 St. Pundet i Tillægsafgift, men fra andre vestindiske og amerikanske Steder de Brune mod St. Pundet i Told og Sk. Pundet i Tillægsafgift, og de Hvide eller Daffede mod 2 St. Pundet i Told og 3.) St. Pundet i Tillægsafgift; hvilke Afgifter erlægges inden 14 Dage efter Udlosningen uden Hensyn til, om Suffrene i Rigerne forblive eller igien derfra udføres. Derimod ophøre saavel den ved fr. 1 Oct. 1802 paas budne extraordinaire Afgift af Suffer, som den ved Fr. 6 Jun. 1806 paabudne Tillægsafgift deraf. Af alt raat og dækket Sukker, som i Rigerne forbliver eller ikke beviistigen derfra igien er bleven udført, betales, foruden fornævnte Told, i Consumtion, af de Brune og Hvide fra de danske vestindiske Der og af de Brune fra andre vestindiske og amerikanske Steder, samt fra Ostina bien, Sk. Pundet foruden Sk. Pundet i Tillægsafgift, (*) Denne Pier og udkominet paa Tyds. men Fr. om Sukkerhandelen ic. 2-6 685. 1807. men af de Hvide eller Dækkede fra fremmede vestindiske og 8 Maj. amerikanske Steber og fra Ostindien St. Pundet i Con fumtion og St. Pundet i Tillægsafgift. 3.) De taae og bækkebe Suffre, fom fra Vestindien, Amerika eller Ostindien hidføres, kan af de Grofferere, for hvis Regning de oplosses, eller af andre paa Vest- og Ostindien Handlende, til hvem de ere consignerede, tages paa Cres ditoplag for Confumtions.Afgiften. De kan mellem dem indbyrdes transporteres fra Oplag til Oplag, som andre Creditoplags-Barer. Men Salg til Raffinaderier, Urtes Fram og anden Detail Handel ansees, i Henseende til Opa Web Ops lagshaverne, som Salg til Forblivelse i Landet. lagstagelsen debiteres Oplagshaverens Conto for Consums tionen og Tillægsafgiften, som ved Oplagenes Qvartals- Undersøgelse paa sædvanlig Maade betales efter Anordnin gerne af det Pundetat, som ikke kan forevises og ikke bes viisligen er bleven udført. Sukkvene til og fraftrives Ops lagene i ikke ringere Partier end 1000 Pund ab Gangen. 4.) Den Beholdning af rane og dækkede vestindiske og amerikanske Suffre, sem ved denne Frs Bekiendtgiørelse has ves, bliver af vedkommende til Oplag Berettigede at angive, af de Kgl. Toldbetiente at eftersee, efterveie og med Lofsebes gerne at sammenligne. For det, som derefter virkelig forefinbes, tilbagebetales for Pundet af de brune vestindiske og amerikanße Suffre St., og for Pundet af de hvide eller dækkede Vestindiske og Amerikanske St. af Kongens Kasse; hvorefter disse Partier tages paa Creditoplaget, hvis Conto debiteres for Consumtionen og Tillægsafgiften deraf. 5.) For raffineret Sukker, men ikke for Sirup, fom, efter Angivelser af Raffinadeurerne og under Fors pligt efter Zoldforordningen, beviislig fra Rigerne til frema mede og frie Steder udføres, tilbagebetales Consum tionen med 1† Sf. Pundet, naar saa meget paa cengang adferes, at Consumtionen beleber 6 Rdlr. 6.) Tran Fr. om Sufferhandelen c. 6 §. 8 Maj. Tranfittolden af rane og raffinerede Sukkre samt Sirup per fra fremmede europæiske Steder bestemmes herefter til 2 Procent af Værdien. 12 Maj. Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Pl. (Res fol. 8 Maj) ang. Forhøielse af den bestemte aarlige fa fte Contingent for Risbstedernes almindelige Brandforsikring i Danmark, og sammes Betaling forud. P. 49. Gr. Da Erstatningen for Brandskader under den almin delige Brandforsikring for Rigbstederne i Danmark, ved de i Anordn. 29 Sebr. 1792. 14 § befalede aarlige 10 St. af hvert forfiffret 100 Rele og den i fornebent Falb anordnede Repartition, ikke altid har kundet tilveiebringe til den i bemeldte Anordnings 9 § bestemte Tid, uden jevn lige Forskud af den Kgl. Kasse; deels fordi de aarlige 10 St. af 100 Rdte ikke dertil have været tilstrækkelige, og deels fordi disse, saavelsom de behovende Tilskud til de i Løbet af hvert ar indtrufne Brandskader, ikke reparte res, førend ved Enden af hvert Aar, det regnes fra d. 1 Jul. i det ene til d. 30 Jun. i det næstpaafolgende Aar; faa har Kongen refolveret følgende: Den ved Anordningen bestemte faste aarlige Cons tingent af 10 St. af 100 Ndle skal herefter forhøies til 20 St. af 100 Rdlr, som altid beregnes for et ar forud, og første Gang ved Junii Udgang 1807, fra 1 Jul. 1807 til 30 Jun. 1808; men mane til Lættelse for de Contribuerende erlægges med 5 St. af 100 Rdir hvert Hierdingaar, og første Gang, tilligemed Brandhielpen for indeværende Aar, ved Junii Udgang 1807; da i Øvrigt, naar Udgifterne noget Aar fulde udfordre mere, end det, som saaledes forud qvartalviis erlægges, det Mangs lende udredes efter Repartition paa samme Maade, som hidindtil. Gen. Pt. om Brand Conting. for Landet. Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Pl. (Nesol. 12 Maj. 8 Maj) ang. at den bestemte aarlige faste Contingent under den almindelige Brandforsikring for Landet i Danmark skal betales forud. p. 50. Gr. Da Erstatningen for Brandskader under den almindelige Brandforfittring for Landet i Danmark, ved de i Anordn. 29 Febr. 1792. 15 § befalede aarlige 10 St. af hvert forsikkret 100 Ndir og den i fornodent Fald anord nede Repartition, ikke altid har kundet tilveiebringes til den i bemeldte Anordnings To § bestemte Tid, uden jevnlige Forskud af den Kgl. Kasse; deels fordi de aarlige 10 St.. af 100 Rdlr ikke dertil have været tilstrækkelige, og deels fordi diffe, saavelsom de behøvende Tilskud til de i Lobet af hvert Aar indtrufne Brandskader, ikke reparteres, ferend ved Enden af hvert Aar, der regnes fra d. I Jul. i det eene til d. 30 Jun. i det næstpaafølgende Aar; faa har Kongen refolveret følgende: Den ved Anordningen bestemte faste aarlige Cone tingent to St. af 100 Rele skal herefter erlægges forud og første Gang, fra I Jul. 1807 til 30 Jun. 1808, tilligemed Brandhjelpen for indeværende Uar ved Junii Ud gang 1807; og skal i Øvrigt, naar Udgiften noget Aar skulde udfordre mere, end det, som saaledes forud erlægs ges, det Manglende da udredes efter Repartition paa sams me Maade, sem hidindtil. Cancellie: Pl. (Refol. 8 Mai) at det (med 15 Maj. Sensyn til, at adskillige, som ikke besidde den fornødne Kunde Fab, tillave og falholde et Lægemiddel, der udgives for hallise Medicin) skal i begge Rigerne være forbudet alle andre, end Apothekere og Materialister, at udsæle ge den Medicin, som det i Aaret 1753 blev tilladt det Halliste Waisenhuus ved alle og enhver at lade udsælge i de XIV Deel. danske Pl. om d. Halliske Medicin. 15 Maj. danske Stater, under Navn af den halliske Medicin (*). 19 Maj. 19 Maj. 29 Maj. P. 51. Pat. daß die vormals zu dem adelichen Gute Aarup gehörig gewesene Bohlsstellen, Grônnebeckgaarde bes nannt, den beykommenden Justigbeamten der im Ainte Arenrade belegenen Süderrangstrupharde übertragen werden sollen. p. 143. Pat. weg. d. Gerichtsbarkeit über die im Dorfe Tombull, der Lundtoftharde, Amts Tondern, belegenen, vormals zum abelichen Guth Grúngrift gehörig gewese nen 18 Bohlsbefizer, 2 Parcellisten und 5 Inflen. p. 145. Fr. ang. de vestindiske Sagers Indvarsling til øieste: Ret, og deres foretagelse samme steds. Cancel. p. 52. Gr. For at forekomme alt ufornødent Ophold ved de Vestindiske Rets: Sagers endelige Afgiørelse, har Kongen fundet det passende, at udstrække det Lovbud, som indeholdes i den 2§ af pl. 18 Apr. 1800, til alle de Nets Sager, som fra de Vestindiske Der indankes til Høiestes Ret, og derhos nærmere at bestemme Varsels Tiben i samme. Overeensstemmelse hermed anordnes følgende: 1.) Varsels: Tiden i alle de Sager, som fra be Kgl. Vestindiske Der indstævnes til Høieste Net, bestem mes herved til 6 Maaneder, fra Stevningens lovlige Fors kyndelse at regne; og flat diffe Sager stedse være anticipes rede ante omnes til Foretagelse ved bemeldte Ret. 2.) Til den Ende skal det ved enhver saadan Stævnings Udstædelse, hvad enten samme udfærdiges fra Hoieste- Rets Juftits Contoir, eller af General: Gouverneuren, iagttas ges og paasees af Vedkommende, at det udtrykkeligen beti nævnes, at Sagen, efter fornævnte Indvarsling, Denne Pl. er og udkommen paa Tydi. uops Pl. om vestind. Sag. Indvarsl. t. H. R. 2§. aopholdeligen vorder foretagen til Paakiendelse i Heieste 29 Maj. Ret, uden videre særdeles Bevilling til Anticipation. Pl. at ingen, fra denne Placats Bekiendts 29 Maj. giørelse og indtil videre, maae i Danmark og Torge brænde Brændeviin af nogen anden, enten malet eller umalet, Kornfort, end goede med den fornødne Tilsætning af malt, under Straf af Varernes Confifcation, samt en Mulet af Ti Role for hver Gang, nogen befindes herimod at handle. Lige Straf skal og den eller de Mollere være undergivne, som betræbes at grøtte eller frane nogen anden Kornfert til Brændeviinsbrænden, end Hvede og det til Tilsætning fornødne Malt. Af diffe, faas vel Confiscationer, som Mulcter, nyder Angiveren den halve Deel og Stedets Fattige den øvrige halve Deel. (Saasom det i nærværende Tid er heist vigtigt, saavidt mueligt, at formindske Forbruget af det i Kongens Riger og Lande almindelige Brodkorn, faa meget mere, som det forrige Aars Rughost i det hele ikkun har været ringe. (Forandret ved Pl. 4 Dec. 1807). (*). R. Kammer. p. 53. Laugs Artikler for Isenkræmmerne i 5 Jan. Khavn. Cancel. p. 55. See Pl. 26 Jun. 1807. Gr. Da Kongen har fundet for got, efter derem gior te Ansøgning, at ophæve den hidtil værende Forbindelse imellem Urte- og Isenkræmmerne, samt Sukkerba gerne, i havn, eg at tillade Isenkræmmerne at udgiøre et særskildt Lang; Saa foreskrives herved dette' Laug de Regler, efter hvilke bet fig i Fremtiden haver at rette, og hvorved Laugs Art. 10 Jun. 1693, forsaavidt sene Fræmmerne anganer, sættes ud af Kraft. 1.) Ingen mane drive Isenkramhandel i Khavn, eller der holde nogen Krambod med varer, som hen Y y 2 Denue Pl. er eg udkommen paa yok. here faugsart. f. Isenkram. i Khavn 1-5 §. 5 Jun. høre til denne Handel, med mindre ban derved er oplært, og paa den Maade, som i det følgende befales, er bleven antaget til Intereffent i Isenkræmmer Lauget, samt derhos har aflagt Borger- Eed. Forseer nogen sig herimod, da bøder han første Gang 10 Rdir; anden Gang 20 Rdlr; og tredie Gang forbryder han de Isenkram Vater, som hos ham maatte forefindes. 2.) Det skal være Pligt for famtlige Laugets Interessentere, til alle Tider at have et tilstrækkeligt forraad af gode og brugbare Varer, for nemmeligen af saadanne, som Haandværkerne til deres Professioners Drift, og Landmanden til fit Agerbrug, be hove; og at udsælge disse Varer til billigste Priis. Fremdeles bor de være ombyggelige for, at anskaffe fig Hans delsvarerne fra første Haand, og saameget som mueligt fra indenlandske Fabrikker og gaandværkere. 3.) Med Hensyn hertil, paalægges det Isenkræmmerne, at holde den i Jægersborg Dyrehauge anlagte Raadvads Dams Fabrik, som er Laugets Eiendom, i forsvarlig Drift. Og ligesom Kongen, under saadant Bilkaar, frem deles forfikkrer Lauget de bemeldte Fabrik under 5 Maj 1759 forundte, og ved privil. 21 Mart. 1769 udvidede Friheder og Rettigheder; saaledes vil det ogsaa være Ham kiert, at denne gavnlige Fabrik, til Laugets og det Almine deliges Beste, bringes til den muelig største Fuldkommen hed. 4.) Bemeldte Fabrik bør derfor stedse være en Gienstand for Laugets særdeles Omhue. Kongen paalæge ger de Mænd, til hvis Bestyrelse den anbetroes, at vaage over, at ei alene de Anlæg til Isenkramvarers For færdigelse, som allerede ere giorte, vedligeholdes og forbe dres; men at ogfaa flere af lignende Art, naar Leilighe den dertil maatte indbyde, efterhaanden vorde indrettede; famt at drage Omsorg for, at alt, hvad der fra denne Fa brik leveres, kan i Godhed og Priis stane ved Siden af Fremmedes Arbeide. 5.) Isenkræmmerne maae og bør Laugsart. f. Isenkrem. i Khavn 5 §. . ber falholde alle Sorter og Slags af efterskrevne 5 Jun. Varer: Narelade Jern og Snepperter, samt Lancetter, med sg uden Futteraler. Ablater. Ambolter og Sparhorn. Baadshager. Bakker, lakerede, pletterede og forgyldte, saasom Bakker til Lysefare, Glas, Flasker, Theemafiner, samt Præfenteerbakker, o. d. 1. Barbeer Strygere. Bestiare Jern, til Bogbinderes og Sadelmageres Brug. Beflager af Jern, fortinnede og ufortinnede; af Messing, Kobber, pletterebe, forgyldte og emaillerede. Bielder. Blik- Plader, fortinnede og ufortinnede. Blikkenslager Arbeide. Blyant, famt rødt og sort Kride, saavel heelt som staaret og stødt. Blyants: og Rødkrids Penne. Blye, i Ruls ler og Klumper, samt gammelt Blye. Blæk og Sand- Huse. Bolde og Fieber-Bolde, samt Ketsere dertil. Borer. Brifker af Straae. Brændeglas. Borstenbinder-Arbeide. Boffemager Arbeide. Caffekander, af Messing, Robber eller Blik, saavel som lakerede og pletterede. Eaffemeller. Cantiller. Pailletter, spanske Kiæder o. d. l., samt Lahn. Daafer af Papir og anden Materie. Dambrætter med Tilbehør. Digler, til alle Slags Smeltninger. Dreier: Arbeide, af Been, Horn, Træe, Jern og Messing. Dukketei, af Messing, Blik, Tin, Træe o. d. 1. Dunkrafter. Elefant Tender. Farvelader, ledige, eller med Farver, famt Pastele Farver. File og Rasper. Filee Skruer, Naale, Pinde og hvad dertil hører. Fingerbøller. Fiskekroge og Fiskerredskaber. Fiskebeen, raat og forarbeidet. Flaskefoder, med og uden Flasker. Former af Træe og Been, til Knap per. Fuglebure. Futteraler. Fyrstaal. Fyrfade, af Jern og Messing. Fyrtøier. Galanterie Barer. Gardinskruer, Tridser og Esser, med Tilbehør. Giordgarn og Giorder, uldne og linnede. Grifler. Gryder, samt alle andre Slags støbte Jernvarer. Haar- og Dyre Filt. Haar- eller Sigte-Dug. Has gel og Kugler af Blye. Haiskind og Skavgræs. Haner til Viin og Dl. Hegler. Hierter til Spænder, af Jern og Messing. Horn, raat og forarbeidet. Hægter og Mals ler, af Messing og Jern. Jern, Stang og Baand-Jern. Jern og Staal Arbeide, saavel flebet og poleret, som upoleret. 93 Jern- Plader, Laugsart. f. Isenkram. i Khavn s §. 5 Jun. Plader, smeddede og valtsede, fortinnede og ufortinnede, saavel fremmede som indenlandske. Kakkelovne af Jern. Kiedler og Bækkener af Klokker. Knapper af Kaarde og Sabel: Klinger. Kammager Arbeide. Karter. Messing. Kikkerter og Briller. Staal eller anden Metal, af Horn, Been og Træe. Knive til forskielligt Brug, saasom Bord Knive, Folde Knive 0. s. v. Kradsbørster, til Guldsmeddes og Giørtleres Brug. Krudt; (Den Forsigtighed, som derved ber iagtta ges, foreskrives i Brand Fr. I ov. 1805. 28 §). Krudthorn. Krolhaar. Kufferter. Lak. Liim. Linealer. Lunter. Malm og Messing, rant eller forarbeidet, saavel dres vet, valtset, støbt og smeddet, som pletteret, fortinnet, fors gyldt eller emailleret; samt gammelt Malm og Messing. Masker og Dukke Ansigter. Mathematiske Juftrumenter. Messingtrand, sort og blank. Metal Guld, Solv og Robber, i Blade; samt Knitter: Messing. Mufferter og Kiler. Mundharper. Musikalske Instrumenter, af Træe, Messing o. d. 1., samt alt dertil hørende, saafem Stema gafler, Stemhamre, Resonants Bræder og andet mere. Muur Stifter og Hager. Maalehuse. Naalemager: Arbeide. Nitnagler. Nytn berger Varer. Optiske Instrumenter. Overfald med Kramper, af Jern og Messing. Pander, af Jern eller anden Metal, med og uden Beslag. Pap Paptir. Carduus- og alt andet Papiir, det være hvidt, farvet, malet, linieret, forgyldt eller fors felvet. Peberqværne. Pergament Blade. Perler af Glas eller anden Composition. Pibehoveder og Piberør, famt dertil hørende Beslager, Lænker, Hytter og Kradsere. Pidste, saavel ordinaire, som fine. Pinde til Skomageres Brug. Poleer Staal. Pofer af Skind og Læder, saas som til Hagel, Gnavspil, Pudder o. d. 1. Proptrækkere. Pustere til Pudder og Ild. Pusteror. Rammer til Skilderier og Silhouetter, af Træe eller Messing, samt pletterede og forayldte. Regnepenge og Jettons. Ringe til Meubler, Finger Ringe, Speringe, o. d. l. Rokkesnore. Rotte og Mufe: famt Muldvarpes og andre Falder. Rottinger og Spanferør. Ruller tit Kridsnore vg Fiskelinier. Ruller til Senge, meb Tilbehør. Sadels Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 5 §. Sadelmager Urbeide med og uden Beslag. Sauge 5 Jun. Seilplader. Sirkler eller og Saugblade. Saug - Udlæggere. Sare. Seilgarn og Hyefing. Sigter og Solde. Paffere. Steer, af Trær, Sporn, Jern, Blik, Messing, Tin, lakerede, forfelvede og pletterede o. d. 1. Skildpadde. Skriverlader, saavel af Træe og Messing, som lakeret og pletteret Blit, med alt hvad dertil borer; famt Reise-Chatoller. Snore til Gardiner, Kridsnore, Uhr, Dreiers, Rokke, Kabus- og Stegevender Snore. Skoiter. Snøres baand. Soelvisere. Spaan til Bogbindere, Skomagere og Sukkerkogere. Spadserestekke. Speile. Speil Folio. Sporemager Urbeide. Spreiter. Spænder. Staal, saa Staal vel raat som forarbeidet. Staal- og Jerntraad. til Skomageres, Garveres og Slagteres Brug. Stegevens dere med Tilbehør. Stene, saasom Bryne:, Hved, Olies, Striffes Melle, Slibes, Flinte og Fyrstene, o. s. v. pinde af Staal, Jern, Messing, Træe og Fiskebeen. Stings jern af Messing, Malm og Jern, med og uden Belte, samt Glede og Preffejern. Strenge til Instrumenter, saasom af Tarme, Sille, Metal, Staal, og overspundne. Svas bere til Skibsbrug. Svamp, saavel Waste: som Ildsvamp. Sværdfæger Arbeide. Syeßrine. Syle og andre Redfaber for Sko og Sadelmagere. Som, Dykkerter og Stifter. Tavler, samt Tavlebøger. Tegnebøger og Brevtasker, med og uden Instrumenter. Theemaskiner, af Kobber, Messing, Blik, lakerede eller pletterede, o. f v. Theepote ter, af Tin, Messing, Blik, lakerede, pletterede, o. s. v. Theeftrine, med og uden Daafer. Timeglas. Tin, face vel Stænger og Blokke, som forarbeidet; ligeledes gammelt Tin. Tobaks Punge. Tommie- og Maalestokke. Trom mer. Træe, couleurt, facfem Burbem, Pokkenholt, Ibens holt, o. a. fl. Tusk, fort og couleurt. Uhre til Born, af Tin eller Messing, forgyldte eller pletterede. Uhr - Fiebre, Nøgler, Glas, Wisere, Kiæder, Baand og Skiver, famt alt ührmager - Nedskab. Baffel og Goderaads, samt andre Kagejern. Virke- Jern til Heste. Vorstabler og Borstabelstager, af Mes fing og Jern, pletterede og forgyldte. Bægt til Medicin og Dukater. Vægtskaaler, med og uden Balancer. Zink. Æsker og Stuflader, af Papiir, Tree, Strane, o. d. 1. Wy 4 Dren augsart. f. Isenkram. i Khavn 5-7 §. 5 Jun. Drenringe og Bendeloover, af Bly, Jern, Messing, Tombak (med eller uden Forgyldning); samt andet smaat Arbeide af forommeldte Metaller. Dog skal det tillige være Urtekræmmerne tilladt, fremdeles som hidtil, i deres Boder at udsælge følgende blandt ovennævnte Varer, nemlig: Ablater; Blyant; Rodkridt; Blyantspenne og Griffer; rede Leer-Digler til Guldfmeddenes Brug; Fiskebeen, raat og forarbeidet; Snores baand; Vaskesvampe; Kort; Lak; Liim; Pensler, som ikke ere Borstenbinder- Arbeide; Rokkesnore; Seilgarn og Hyssing; Skriv- og Postpapiir, Median, Real, Tryk., Maculatur og Carduus: Papiir; Cpenaale; Knappenaale; Fingerboller; endelig: alle de Sorter Træe, som nævnes i Laugs Art. 1ode Junii 1693. 6.) Laugets Forretninger skal bestyres af en Older mand, som vedbliver denne Bestilling i 2 Aar. Han væl ges af Laugets Interessentere ved fleste Stemmer, og stads fæstes af Magistraten, faafremt der ikke fra dens Side maatte haves noget mod det steete Valg at erindre. Dldermandens Pligt bliver det: at paafee den nødvendige Drden i alt til Lauget benhørende; at vaage over, at Lovene og de til Lauget udgangne Befalinger kundgiøres og overs holdes; at hemme og paatale Misbrug, som i Lauget maatte indsnige sig, eller Forurettelser, som af andre tilfeies famme; at forberede og derefter i Laugets Samlinger fremsætte alt, hvorom bettes Beslutning ber indhentes; at afgive de Erklæringer og Betænkninger, som af Collegierne, Retters ne eller Øvrigheden blive fordrede; og endelig: at aflægge vedbørlig Rigtighed til Lauget for alt, hvad der, paa dets Vegne, af ham er bleven foretaget. 7.) Olberman den skal tilforordnes tvende Bifiddere, hvilke skal være pligtige at gaae ham til Haanbe, i hvad der vedkommer Lauget. De vælges paa lige Maade blandt Laugets Ju teressentere, og vedblive deres Forretninger i 2 Xar; dog faaledes, at den ældste hvert Aar afgaaer, og en anden væl ges i hans Sted. Derfom Balget atter falder paa den Fratrædende, bliver han efter Detenen den yngste. JDL ber Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 7-11 §. dermandens Forfald paaligger det den ældste af Bifidderne, 5 Jun. at overtage de af hans Forretninger, som ikke kan taale Uds sættelse. 8.) Naar Oldermand eller Bisiddere væls ges, bør det stedse iagttages, at i det mindste een af de 3 Interessentere, til hvem Bestyrelsen af Raadvads.Dams Sabrik er betroet, tillige kan deeltage i Laugets almindelige Bestyrelse. 9.) Laugets Skriver antages og afflediges, efter Oldermandens Forslag, af ham og Bisidder ne. Hans Lon bestemmes af Interessenterne, og udbetales ham af Laugets Kasse. 10.) Til Intereffent i Lau get maae ingen antages, forinden han har fyldt sit 25de Aar, eller har erholdt Myndigheds Bevilling. Desuden bør han have aflagt Prove paa, at han, med den nøds vendige Indsigt i Handelsvidenskaberne og ordentlig Regns fabsforing, forener noie Bekiendtskab til de Barer, hvilke hes Isenkræmmerne bør falholdes, faa at han ei atene seed, fra hvilke Steder disse Varer fanes, og hvortil de fornemmeligen bruges; men ogsaa retteligen kan bedømme deres Fortrin eller Mangler, og derefter beregne deres sande Værdie, samt giore Rede for Maaden, paa hvilken de ber behandles og giemmes. 11.) Saadan Prøve foretages, i cen af Magistrats Personernes Overværelse, of Oldermanden og flere fagkyndige Mænd, hvoriblandt ogsaa en bekiendt Mechanikus eller Kunstner. Og der den, som har fremstillet sig til Proven, ikke af fornævnte Eraminas torer meddeles Attest om, at han har aflagt samme, med mindre han er befunden kyndig i det, som enhver Handlende i Almindelighed, og den, der agter at handle med Isenkram i Særdeleshed, bor vide, af Regnskabsføring, Kiebmands Correspondence, behørig Onigang med Verler, Handels: Geographie, famt Technologie; og derhos over Barer, som forevises ham i et Oplag eller en Boutik, har afgivet et saadant Skien, at han maae erfiendes for at bes sidde tilstrækkelig Kundskab om de Varer, med hvilke en Isen

  1. 5 Laugsart. f. Jsenkram. i Khavn 11-16 §.

5 Jun. Isenkræmmer bør være forsynet. 12.) Enhver tiltræ dende Interessent ber, paa den i Conventionen 9 Mart. 1768 foreskrevne Maade, tage Deel i Raadvads Dams Fabrik, og til beherig Tid indfrie de 2de Actier i samme, hvilke, i Folge bemelote Convention, og den derpaa meddeelte Stadfæstelse af 21 Mart. 1769, til ham blive at ubstæde. Derhos erlægger han til Laugets Kasse 25 Rd., til Oldermanden 5 Rd., og til Laugsskriveren 2 Rdlr. 13) Ingen Isenkræmmer, hvad enten han handler alene eller i Gompagnie, maae have mere end een aaben Bod, under 25 Roles Straf, for første Gang han saaledes forseer sig. Gior han sig anden Gang skyldig i lige Brøde, da bøder han dobbelt; og forseer han sig trebie Gang, bør han ei alene bøde 100 Rdle, men Boden og deri befindende Varer tillige, paa Oldermandens Requisition, tages under Politiets Forseigling, indtil Lauget er givet Sikkerhed for, at lige Overtrædelse ikke oftere af ham skal vorde begaaet. 14.) Jugen Interessent i Lauget maae antage nogen til Compagnon i Isenkram Handelen, under hvad Firs ma det end maatte være, med mindre den, som vil træde i Compagnie med ham, gotgier, at han er oplært ved Isenkram Handelen, og paa den i 10 og 11 § foreskrevne Maas de har aflagt Prøve paa fin Duelighed til selv at forestane en lige handel. 15.) Ophæves et saadant, efter foregaaende 14 § lovlig indganet, Compagnie, og enhver af de forhen affocierede agter at handle for sig selv, da bør den, som udtræder af Fælledsskabet, og ikke allerede er Interessent i Lauget, opfylde hvad i 1 og 12 §§ er fores skrevet, førend det kan tilstædes ham at begynde en egen Handel. 16.) Dersom nogen Interessent reiser bort fra Staden, og tager Boepal andensteds, da bør han enten strap, eller i det seneste inden Aar og Dags Forløb, abmelde sig af Lauget, og afgiøre hvad han til samme og til Raadvads Dams Fabrik maatte være skyla dig; Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 16-19 §. big; i hvilket Fald ham forbeholdes Ret til, uden vis 5 Jun. bere, igien at indtræde i de forrige Rettigheder, naar han kommer tilbage. Men forsømmer han saadant, an fees hau, efter sidstnævnte Tids Forløb, som udganet af Lauget; og dersom han siden skulde enske at antages pag nye deri, efterat have afgiort, hvad han til Fabriken og Lauget maatte være skyldig, da forholdes med ham, som meb enhver nye Interessent. 17.) Naar nogen Isens kræmmer ved Døden afgaaer, da skal det være hans efters ladte Enke uformeent, at fortsætte Handelen, faalænge hun forbliver ugift; dog under Vilkaar, at hun lader Hans delen bestyre af en saadan Mand, der selv, i Folge 10 og 11 §, kunde antages som Intereffent i Lauget; og at bun i øvrigt efterkommer de Pligter, som i diffe Artikler fores skrives. Kan Enken selv ei paa denne Maade face fin Handel bestyret, da stal Lauget drage Omsorg for, at den bliver forestanet af en Mand, om hvis Duelighed der haves tilstrækkelig Vished. 18.) Det skal aldeles være forbudet saavel Mands: som Qvindes: Personer, at omløbe med nogen saadan Bare, som af Isenkræmmerne bor falholdes, eller dermed at drive Handel paa offentlige Steder, under Varernes Forbrydelse, og desforuden 1 Rdlrs Mulct for første Gang, anden Gang dobbelt, og faa frems deles for hver Gang de oftere i lige Forseelse betræffes. Ei heller made nogen fremmed Tilreisende eller anden udenbyes Mand, her i Staden, paa sine egne Værelser eller andensteds, udsælge Isenkramvarer, eller betiene fig af Omlebere til at forhandle diffe, under 50 Notes Straf for første Gang, anden Gang dobbelt, og den, som tredie Gang beganer slig Brøde, forbryder alle de Varer, som hos ham maatte forefindes. Skulde nogen af Laugets Interessentere befindes at holde Omisbere, ber han bede 25 Rdlr. 19.) Forældre eller Værger, som ønske deres Sonner eller Myndlinger oplærte til Isenkram- handelen augsart. f. Isenkram. i Khavn 19-21 §. 5 Jun. handelen, have derom at melde sig hos Laugets Oldermand, eller hos den af Intereffenterne, til hvem de ville sætte Barnet i lære. Naar nogen antager en saadan Dreng, da skal derom oprettes skriftlig Contract, hvori faavel Læres Zarene, som alle andre Vilkaar, noie bestemmes. Denne Contract, tilligemed en bekræftet Gienpart af samme, bør zopholdeligen indleveres til Oldermanden, som antegner fandant i Laugets Protocol, og meddeler sin Attest derom paa den ham foreviste originale Contract. For Antegnelsen og Attesten erlægges til Oldermanden 4 Mk. Maar Lærlingen siden erklæres for Svend, betales for hans Indskrivning i Lauget ligeledes 4 Me, og for det Vidnesbyrd, ham derom meddeles, i alt 2 Rdlr 3 Mk. 20.) Naar den ved Contracten bestemte Læretid er udløben, bor Lærlingens Fremgang proves, af de i II § ommeldte Eraminatorer, forinden han maae erklæres for Svend. Ved denne Prove undersøges: a) om Læringen besidder fuldstændig Kundskab i Regning, Verelregning, og den Deel af Bogholderiet, som udfordres i Detail: Handelen; b) om han kan forklare sig skriftligen, faavel paa dans som paa tydst, over en ham opgiven paffende Materie; c) om han skriver en god Haand. Befindes han at mangle saadan Rundstab og færdighed, ber Huusbonden gotgiore, at Drengens Undervisning ikke fra hans Side er bleven forsømt. Bevises dette, stal Huusbonden være ans gerlos, og Drengen maae da tilregne fig felv, at han ikke vorder antagen og indskreven som Svend. I modsat Fald bor Oldermanden serge for, at Drengen andensteds, paa Huusbondens Bekostning, gives den ham endnu manglen de Undervisning. Og dersom hvad dertil medgaaer, ikke af Huusbonden til bestemt Tid erlægges, bor dette ved Politiets Foranstaltning paa lovlig Maade inddrives. 21.) Naar nogen er indstreven som Svend, staaer det ham frit for at antage Tieneste som saadan, hos hvilken af Laus Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 21-25 §. Laugets Intereffentere, der maatte behøve en Svend; 5 Jun. og at forenes med denne om Tiden og Bilkaarene, under hvilke han forbliver i hans Tieneste. Er ingen Opsigels sestid udtrykkelig bestemt, da ansees begge Contrahenterne at have forbeholdt sig at hæve den indgangne Forbindelse, efter foregaaende 3 Maaneders Opsigelse, til næstpaafølgens de 1 Maj eller 1 Nov. 22.) Svende og Drenge stal med Troskab og Toiagtighed stræbe for, at frem me deres Huusbondes Gavn; og i Særdeleshed vel omgaaes med de Varer, de have at behandle, saa at disse ikke ved deres Skiedesløshed eller uagtsomhed fordærves eller beskadiges. Tilfoies det, som dem er anbetroet, nogen Skade ved deres Efterladenhed, da bør de, eller deres Cautios nister, svare dertil. Forbryde de sig ved utroskab eller andre grove forseelser, da straffes de efter Lovene, og Huuse bonden er i saa Fald tillige berettiget til firar paastaae den indgaaede Contract ophævet. eller Dreng maae, faalænge han staaer i Lære eller Tienes ste, handle med noget for egen Regning; eiheller maae de, uden deres Huusbondes Vidende og Samtykke, modtage noget i Commission for andre at ferhandle; alt under Straf af Varernes Forbrydelse; og det tredobbelte af disses Værdie i Boder. 24.) Ingen Isenkræmmer 23.) Ingen Svend made forlede den andens Svende eller Drenge til at tage Tieneste hos sig selv eller andre. Forseer nogen sig herimod, da boder Huusbonden 10 Rdir, og Svenden, for Hver Maaned han for Tiden forlader sin Tieneste, 4 Rdlr; hvorhos han har forbrudt den ham for denne Tid ellers til kommende Lon. 25.) Ligesom det er Pligt for Ols dermanden at paage for Laugets Beste, saa skal han og være berettiget til, med Politiets Assistence, ved 2. dertil af ham udnævnte Laugs Intereffentere, at lade eftersøge dem, som med uberettiget Handel fornærme Lauget, og at indkalde disse, hvad enten de paa denne Maade, eller ved Laugsart. f. Isenkram. i Khavn 25-26 §. 5 Jun. ved udstedte Qvitteringer, eller ved Vidner, overbevises at have folgt Isenkram, til Strafs Lidelse, for Polities Retten. 26.) Alle ved diffe Artikler fastsatte Bøder, faavelsom hvad der indkommer for de Varer, som i Følge samme forbrydes, bør tilfalde Laugets Kasse, og anvendes til Understøttelse for dettes Pensionister og øvrige Træn gende. 6 Jun. 6 Jun. Gen. Postamts Pl. (Refol. 29 Maj), som fastsætter Mulet for de Reisende, der af Postillioners ne lade sig optage paa de Kgl. Poster, uden at være indskrevne til at følge med Posten, og tillige stiærper Straffen for Postkarlene, der optage saadanne Reisende. p. 66. For at forebygge det Misbrug, fom har indfrieget sig, at Postkarlene, som befordre de Kgl. Poster, ofte optage Reisende, som ikke paa vedkommende Postkontorer have indskrevet sig til at følge med Pesten, har Kongen, paa General Postamtets Forestilling, fastsat: at den, som af en Postillion, der kierer nogen Kgl. Post, lader sig optage underveis imellem Poststationerne, uden at have paa vedkommende Postkontor indskrevet sig til og betalt for at følge med Posten, skal ei alene erlægge den Fragt til Postkassen, som er bestemt imellem de Stationer, hvor han saaledes uindskrevet følger med Posten, men endog dobbelt saameget i Mulkt, hvoraf den halve Deel stal tilflyde Gen. Postamtets Fattigkaffe, og den anden halve Deel overlades til Anmælderens Disposition; og at Genes ral Postamtet i paakommende Tilfælde skal paakiende, om Postkarlen, som har optaget Reisende underveis paa Pes sten, skal afsone denne Forseelse med Mulct, eller hensættes nogle Dage paa Vand og Brod. R. Kammer Pl. (Refol. 5 Jun.) ang. Repar titionen af Bekostningerne paa de til Kgl. Tieneste for Pl. om Bekefin. f. Kornvarer t. Kgl. T. for 1807 fornødne Kornvarers Anskaffelse (Er ligesom 6 Jun. Pl. 23 Maj 1804, undtagen at i dette Aar skal udredes I Note 24 Skil. af hver de ger- og Engs og 60 Sfil. af hver The Skovs- og Molleskylds Hartkorn). p. 67. Cancellie. Pl. (Refol. 5 Jun.), som indehol: 9 Jun. der Forskrifter i Henseende til Fortinning. p. 68. I Betragtning af den Sare for Selbreden, som den blyblandede Fortinning kan afstedkomme, har Kongen resolveret: Ut den blyblandede Fortinning, som paas sættes ved Hielp af Harpir, seal herefter være aldeles-forbudet ved alle Rar, der bruges til madlavning, eller til Opbevarelse af mad. eller Drikkevarer; og at samtlige Kobbersmedde, eller andre, der give fig af med at fortinne, stat være pligtige til, under Mulet fra 2 til 10 Rdle i Overtrædelses Tilfælde, ei at bruge nogen anden, end den faakaldede Salmiakfortinning, om end Vedkommende selv forlangte en blyblandet Fortinning paasat; dog at Harpirs Fortinningen, og en Tilsætning af 1 Deel Bly til 3 Dele reent Tin, made fremdeles bruges ved Thees vands Riedler, som og ved store Riedler paa en eller flere Tonder, naar disse ikke ere bestemte til deri at koge sure Ting, hvorved Fortinningen kunde opløses. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magi: 15 Jun. Strat 9 Jun.) at al Tart paa Rigd skal være hæ vet i tilstundende Slagtertio fra 15 Oct. til 15 Tov. 3807, imod at det i samme Tib skal være alle og enhver tilladt at indføre og paa Corvene her i Khavn, efter Pos litiemesterens nærmere Anvisning, at falholde alle Slags flagtet Qvæg. p. 184. Raadstue Pl. (Refol. 5 Jun., bekiendt 15 Jun giert Khavns Magistrat og samtlige Toldsteder i Dmk og Nge, ved Gen. Toldkammer Br. 9 Jun.) at pakker, Kasser, Souftager og deslige, fom, naabnede og uden st Pl. om Transittolds Bestemmelse. 15 Jun. at Indholden kan vides, gaae igiennem Transit Oplaget, al herefter ansættes til Transit-Told efter Omfan get, faaledes, at saadanne Foustager, naar Omfanget er over 16 Cubikfod, ansættes til 4 Stil. pr. Cubikfod; naar Omfanget er imellem 16 og 4 Fod, begge ibagrebne, til 8 Skil. pr. Cubikfod; naar Omfanget er 3 indtil 4 Cubikfod til 27 Stil. ialt; naar det er 2 indtil 3 god, til 20 Skil.; naar det er 1 indtil 2 Fob, til 11 Stil.; og nane det er under 1 Fod, til 12 Skil. Transit Told betales efs ter Omfang kun da, naar Indholden ikke, uden at aabne, kan vides, og Toldbetienternes Skion om Ind holden gielder, med mindre Affenberen beviser det modsatte ved at lade aabne; hvorfra blet undtages de indpakkede Barer, som fertoldes efter Traadetal, eller efter Dimensio ner, der fordre Ubpakning af Varernes enkelte Stykker, f. E. Lærreder og Glas, da det tillades at Transit: Tolden af slige Pakker eller Kifter, om end Indholden kunde kiendes, etlægges efter Eubikmaalet. p. 184. 19 Jun. 19 Jun. Cancellie Pl. (Refol. 12 Jun.) at Natte- Renovationen i Risbenhavn herefter skal bortføres om Sommeren fra 11 til 5 Slet, og om vinteren fra 11 til 6 Slet; samt at ingen Latte Renovations: Vogn, end ikke tom, maae komme paa Gaden, førend Kl. 11 om Aftenen. p. 69. Fr., som nærmere bestemmer, hvilke Do Eumenter Skippere og indrullerede Matroser seal, med hensyn til Spe-Indrulleringen, være forsynede med, famt Betalingen for deslige Documenters Expedition, m. v. (*). Admiralitets- og Commiss. Coll. p. 70. Gr. Da det er Kongen forestillet, at hvad som i Srr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803 om Soe: Indrullerine (*) Denne Sr. er og udkommen paa Tyds. ger For hvilke i denne Liste anfertig, Som Handelsbetient 1 Kiebenha Mynstret og passerer 1807. 19 Jun. 15 Jun. 19 Ju 19 Ju at 9 llerede Malati

  1. ac

Distrikt, a Sorta ne,c Siellands feen Brunt Dine Fyens dre o Sort H 1ste Siels Tandste. bred føer Lyst Ha ne, zdie Jydske. dre c Redt 2det Siels landske. ne, b og fn Brunt ne, Siellands Skul Slesvig Sort fmat Fyens See: Limit Been Brunt Friderichs ne, bi hald. føer d Lyft Sac smal Stavanger Been Sort He Trondhiems Shrianfands See:Limit See Limit maad bre o Brunt ne, mo dre og Rødt H Øster Jyllands 11e, Stull Fr. om Skipperes Documenter c. 1-3 §. gen i Danmark og Norge, samt i andre, Tid efter anden, 19 Jun. udgangne Anordninger findes foreskrevet, angaaende de Dokumenter, hvormed See- Indrullerede, som tiene paa private Skibe, og de Skippere, som de fare med, skal være forsynede, saavelsom om deslige Dokumenters Pantegning og den Betaling, som derfor bør erlægges, behöver udi adskillige Dele at forandres og nærmere at bestemmes; Saa befales herved følgende: 1.) Det, som er anordnet for 17orge i a. pl. 31 Mart. 1778 ang. at alle til udenrigste Steder farende Skippere skal slutte særskilte hyre Contrater med deres Mandskab; b.) Fr. 3 Jun. 1803. 28 § Litr. c, "at Indrullerings- Cheferne og Soe- og Land Krigs Commis fairerne, hver Gang et Patent efter fuldendt Togt tilbageleveres nogen af Mandskabet, bør annotere paa famme, hvor mange Spe-Togter med de Kgl. Skibe han har giort;" c.) Sidstmeldte Srs 56 § Litr. a, "at en Skip. "per skal være forbunden, naar han hyrer en Matros, at "give ham en Contrabog, hvori han indfører den mellem "dem oprettede Contract, og siden alt, hvad han berpaa har "udbetalt Karlen," sal herefter ligeledes gielde og iagttages i Danmark og Hertugdommene. Derimod blive de udi Frr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803. 5, 11, 5609 57 §§ be falede Certificatser til Seereiser herved afskaffede; men den befalede Indretning, at enhver See Indrulleret skal været forsynet med et Soe Patent, vedbliver. De udi 56 og 57 §§ af Indrullerings Sorordningerne anordnede Skibs-Bemandings Lifter skal indrettes efter vedfølgende med Erempler oplyste Formular. 3.) Pl. 21 Jun. 1777 og 1 Maj 1789. 6 § forandres saaledes, at den Indrullerings Officeer eller Betient, som undersøger og paategner Bemandings Lifterne, stal være berettiget til at lade sig derfor betale efter følgende Taxt: XIV Deel, 3% 2.) For Fr. om Skipperes Documenter c. 3:49 19 Jun. For en Band, et Fartoi eller Stib under og indtil 3 Commerce-Lester inclusive betales Rd. 6 St. fra 4 til 9 IO = 14 <- 15 19 <-20 24 25 = 29 30 34 3539 40 = 44 45 49 50 - 59 = S = IO = 16 24 " 32 40 56 = 64 • 80 = I = : I = 26 60 = 69 $ I = 46 70 79 80 = 89 9099 100 109 110:119 I 266 I = 86 120 129 G = 2 = IO 2 = 30 250 2 = 70 2 = 90 = 3 14 3 34 3 3 54 3 3 = 74 3 = 94 4 18 4 38 130 139 140:149 150 159 - 160:169 170 179 180-189 - 190:199 - 200 og derover For Læst betales det samme, fom for en heel, f. Er. af et Fartei, som er 19 Læst, betales som for 20 Læster, nemlig 32 St. Dog mane denne Betaling ikkun modta ges for Listernes Paategning, naar Skibene udgaae; men fudkommende Skipperes Lister skal uden Betaling undersø ges og paategnes. Denne Tart gielder overalt bande i Danmark, Norge og Hertugdømmerne. 4.) Naar Skipperne, istedenfor selv at anskaffe og udfylde deres Bemandings Lister, vil overdrage det til den Indrullerings Officeer eller Betient, som paategnet Listerne, da bør han besørge det, imod derfor at erholde for en Baad eller et Factsi under 3 Commerce. Læfter 8 St., Fr. om Skipperes Documenter c. 4-5 §. St., og af større Fartoier for de 3 første Commerce-Lafter 19 Jun. 8 St., og siden 1 St. for hver Læst, Fartøiet er mere drægtigt. Paa de Steder, hvor der ere placerede yn. sterskrivere tilligemed Indrullerings Chefer, tilfalder det Mynsterskriverne at besørge bemeldte Lifter for Skippers ne, naar disse overdrage det til Indrulleringen, ligesom de og da tilkomme den derfor bestemte Betaling. 5.) Den Indrullerings Officeer eller Betient, som paategner Bemandings-Listerne, skal tillige, uden Betaling, unders søge og attestere Contrabøgerne, famt, hvor ingen Vaterskout er, paasee, at Matroserne erholde de befalede Hyre-Contracter, hvorved altsaa de Pligter, som i denne Henseende ere paalagte Magistraten og Byefogderne ved Pl. 28 Jun. 1781. 1 §, bortfalde. Diffe Bud blive herved bekiendtgiorte, paa det at de Kgl. See Officerer, Indrullerings Betiente, Tolderne, samt alle andre Weds kommende i de Kgl. Riger og Hertugdømmer kan vide, hvora efter de have sig at rette. 3 Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magis 26 Jun. Strat 5 Jun.) om Adskillelse af Isenkræmmernes, Urs tekræmmernes og Sukkerbagernes forenede Laug, m. v. p. 185. Kongen har fastsat: Imo.) At ürte: og Isenkræmmers famt Sufferbagernes foreenede Laug i Khavn skal adskilles saaledes, at Isenkræmmerne herefter skal udgiøre et særs stilt Laug, under Bestyrelse af Forefatte, valgte iblande dette Laugs Interessentere, og 2do.) At Isenkræmmerne nu og i Fremtiden skal overtage deres egne Pensionis sters Forsørgelse. I øvrigt har Kongen under 5 Jun 1807 ved nye Laugsartikler bestemt de Pligter og Rets tigheder, som kan tilkomme senkammerne, samt i diffe Artikler tillige fastsat, hvilke Bareforter Urtekræmmerne, lige med Isenkræmmerne, maae falholde og sælge. Bes treffende derimod Urtekræmmerne og Sukkerbagerne, 312 da Pl. om Isen og Urtekræmmere 2c. 26 Jun. da skal biffes Laugsartikler 10 Jun. 1693, efter hvad bemeldte Refeript endvidere fastsætter, fremdeles være giels dende og blive i Kraft, indtil Kongen finder for got ander ledes at bestemme. 26 Jun. 3 Jul. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 19 Jun.) at Kongen har forandret den i Refer. 3 Oct. (bekiendtgiort ved pl. 10 Oct.) 1806. 2 § indeholdte Bestemmelse saaledes: at Vognmandslaugets samtlige In teressentere, saavel i Risbenhavn som paa Christians. havn, skal udsætte een Gadevogn for hvert Laug hver 3die Dag paa Børnehunstorvet efter rigtig Omgang imellem dem, og at de Vognmænd, som boe paa Chris stianshavn, derimod skal have lige Ret med dem, som boe i Kiøbenhavn, til at udsætte een vogn daglig for hvert Laug paa enhver af de øvrige 2de Gadevogns: Pladser, nemlig ved Gammelstrand og ved Nyhavns Kanal. p. 186. Kongelig Bekiendtgiørelse, at da adskillige af Spe= Etatens Mandskab og af Marin Regimentet have vovet at tage fig selv til rette, i Anledning af nogle imellemt enkelte af dem opkomne Uenigheder, og fordriftet sig til, at forstyrre den almindelige Noelighed ved at overfalde hin anden paa Gader og andre Steder, endog med mordiske Geværer, Knive og Stene; Saa har Kongen fundet det nødvendigt, paa det at Orden ufortovet kan vorde tils veiebragt, at nedsætte en combineret Stand Ret, til at undersøge de Forbrydelser af dette Slags, fom, af nogen til Søes eller Land Etaten henhørende, herefter maatte beganes, samt til at foranstalte de Skyldige heftede, dømte og uopholdeligen afstraffede, efter Krigs Lovene. Ved at kundgiøre denne Befaling, tilfeier Kongen den alvorligste Advarsel til enhver, om at asholde sig fra lignende Uordener, og ikke giøre Brud Bekiendtgiørelse om en comb. Standret. Brud paa den fred og Borgersikkerhed, hvilken det 3 Jul. er Hans Pligt og Billie, paa det kraftigste at beskytte (*). P. 73- Circular: Verf. weg. Einrichtung der Berichte, 3 Jul. Vorfragen, Anzeigen und officiellen Eingaben (f. Schleswig). p. 147. R. Kammer Pl. (Refol. 3 Jul.) ang. Repartition 4 Jul. af den Deel, som tilfaldet Danmark at udrede af extras ordinaire Indqvarterings-Omkostninger, m. v., for Febr., Mart., Apr., Maj og Jun. Maaneber 1807. (Er ligesom Pl. 19 Jul. 1806, undtagen at det Betalende erlegges med Jul. og Oct. Qvartals Skatter 1807 med 32 St. pr. de Uger og Eng, og 16 St. pr. Toe Skov og Molleskyld). p. 74+ R. Kammer: Pl. (Refol. 3 Jul.) ang. famme for 4 Jul. Norge. (Er ligesom Pl. 19 Jul. 1806, undtagen at det Betalende erlægges med 72 St. pr. Skippund Tunge, 48 St. pr. Lob Smor, 48 St. pr. Spand Korn, og 24 St. pr. Bog Fist). p. 75. Pat. betr. die Aufbringung einer Abgabe von 4 4 Jul. Rthlr. pr. Pflug zur Bestreitung aufferordentlicher Einqvartirungskosten c. in den H. Schleswig u. Holstein. P. 77. Raadstue Pl. (Refol. 3 Jul., befiendtgiort 8 Jul. Khavns Magistrat ved Cancellie: Brev 4 Jul.) at Caps ten paa alt det 23rød, som ikke falbes grovt Rugbrod, maae indtil videre være ophævet. p. 187. R. Kammer Pl (Reset. 10 Jul.) ang. Repartiti 11 Jul. onen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne og Landeværnstambourerne i Dmk for 1806 forskudsviis 33 uda (*) Samlingen af Frr. er denne Bekiendtgiorelse atter eindrykket pag. 156. Pl. om Landsold. e. Marschpenge. II Jul. udbetalte Marschvenge (Som med Jul. Qvartals Skats ter 1807 udredes med 4 St. af hver The Hartkorn Ager og Eng, og 2 St. af bver Tde Hartkorn Skovs og Mølles fpld). p. 78. 20 Jul. 24 Jul. Cancellie Pl., hvorved Anordningerne mob Uberettigedes Handel indstiærpes. p. 79. Det har ingensinde efter Lovene været tilladt, at udstaae med Varer, eller offentligen at falbyde disse, paa andre Steder end de, som af Øvrigheden dertil ers Fiendtes passende; Og det er strængeligen forbudet at dria ve nogen Slags Handel, det være sig med gamle eller nye, rage eller forarbeidede, Varer, uden at være til faas dan Handel berettiget. Som uberettigede i denne Hen feende, mane alle de af Stadens Indvaanere, faavel civile fom militaire, ansees, der ikke ved Øvrighedens Bevilling, eller vedkommende Forefattes skriftlige Tilladelse, ere bempndigede til at fælge de Varer, de falbyde. Frx. 27 Jul. 1742 og 26 Dec. 1770, famt Reser. 31 Jul. 1744 g 23 Oct. 1751, have, til at afværge utilladeligt Salg, fastsat Pengeboder indtil 50 Rdlr, eller derimod svarens de corporlige Straffe, nemlig: indtil 8 Gange Spidss rod for Soldater, indtil 27 Slag af Kat for Matroser, og indtil 6 Maaneders Tvangs- Urbeide for alle andre Mands eller Qvindesperfoner, som paa saadan Maade forsee fig. Lige Straffe ere og bestemte for enhver, som kiøber med dem, der ere uberettigede til at fælge. Cancelliet er, ved nyelig indtrufne Omstændigheder, bleven foranlediget til, at bringe disse Anordninger i Erindring og at advare mob Jammes Overtrædelse, i hvilket Fald de nødvendige Forans staltninger ere trufne. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 17 Jul.) at de, ved Bagernes Laugsart. 23 Jun. 1683. 18 §, bestemte Bagerpenge, fom Rigbenhavns In Jul. Pl. om Bagerpengenes Forhejelse. 709. 1807. Indvaanere skal erlægge for det Brød, de hos Bagerne labe 24 bage, maae forhoies saaledes, at der herefter betales 6 St. for hver Stieppe Meel, naar Indvaanerne selv deine Brødet, og 7 St. for hver Stieppe, naar Deien af Bas gerne altes og tilberedes. p. 188. Cancellie: Pl. (Refol. 24 Jul.) ang. at der 4 Aug. ved Arresthusene seal anskaffes Inventarii Linned, m. v. p. 80. 1.) Ved ethvert Arresthuus skal der anskaffes et, efter Jurisdictionens Størrelse, paffende Untal grove Blaars lærreds Skiorter, Halstørklæder og uldne Strømper, til Brug for de Arrestantere, hvilke ikke selv eie det fornødne Linned; og skal der ligeledes ved ethvert Arrests 2.) Det huus anflaffes nogle Riæmmekamme. skal være Pligt for Arrestforvarerne, at paafee Arrestans ternes Reenlighed; samt besorge Arresthusets Inventariis Linned m. v. vasket mod billig Betaling, og 3.) De hertil medgaaende Omkostninger skal lignes paa det Dis strict, som bruger Arresthuset. Fr., for Danmark og Norge, som bestems 7 Aug. mer, hvormeget herefter skal erlægges i underholdningssc penge til Gields-Arrestantere. Cancel. p. 81. Gr. Ligesom Kongen veb Fr. 12 Apr. 1793 har fundgiort, at det er Hans Billie, at Gields.Arrestantes res Kaar skal være faa taalelige, at de ikke, imedens de ere betagne deres Frihed, skal mangle det fornødne til Livets Ophold, desaarsag Han allerede da har forbøiet beres Underholdnings Penge indtil 72 St. ugentligen; Saaledes har Han, i Overeensstemmelse med de samme Grundsætninger, og med hensyn paa de hoie Priser, til hvilke Levnetemidler og andre 276dvendigheds-Va zer nu ere stegne, endvidere herved befalet følgende:d 314 Enhver 7 Aug. 11 Aug. 20A 13 Aug. Fr. om Gieldsarrestanter. Enhver Gields-Arrestant skal herefter nyde ugents ligen til sin Underholdning 1 Rdlr, istedenfor de 72 St., som hidtil efter bemeldte Fr. have været ham tillagte; og skal med diffe Underholdnings: Penge, som hver uge forud bør erlægges af Creditor, i øvrigt forholdes efter nysnævnte Anordnings Bud. Politie Pl. At da et stort antal af arbeidsfort Mandskab behøves til at fremme Forsvarsanstalterne til Fædrenelandets Værn og Betryggelse, faa har Kongen befalet, at opfordre alt det arbeidsføre Mandstab, som opholder sig under Khavns Jurisdiction, at anmelde sig til ovenanførte Tieneste. Saadanne Frivillige skal (fors uden fri Underholdning og den Betaling, som er bes stemt for de enroullerede Soe-Folk) strar ved deres An tagelse hver nyde en Gave af 15 Rdle; saa skal de og i Sygdoms Tilfælde nyde fri Lægemidler og Pleie. Kongen forventer, at denne Opfordring vil vorde tilstrækkelig til at fremkalde den Pligt at værne om det elskte Fædrenes land, da han nødig ved Tvang eller Præsning vil søge at tilvejebringe det fornødne Mandskab til Sin og Statens Tieneste. p. 157. Zenete. P. Bekiendtgiorelse fra Kronprindsen, at Han, efters at have bragt alt i den Orden, som Tid og Omstændig heder bød, iiler til Armeen, for med den, saasnart mueligt, at virke til Sine kiære Landsmænds Vel, dersom ikke fnarlig Omstændigheder indtræffe, som kan afgiøre alt paa en efter Hans Dnske ærefuld og fredelig Maade. p. 158. 14 Aug. siad Politie: Pl. at da der endnu ikke har meldt sig et faa tilstrækkeligt Antal Frivillige til forsvarsanstal terne, som Nødvendigheden træver, faa opfordres herved flere at melde sig paa Politiekammeret inden i Morgen Ef. term. l. 6, paa det andre Midlers Brug, til at evholde det behøvende Mandskab, kunde undgaaed. Denne Bes 200 fiendt Pl. om Frivil. til Forsvarsanst. kiendtgiørelse har enhver Huus. Eier strap at underrette de 14 Aug. i hans Huus værende Personer om. p. 158. Brand commissionens Pl. at ved fiendtligheders 15 Aug. Udbrud, hvortil Allarm Trommen tiener som Signal, fordrer Sikkerheden, at i hver Gaard og hvert Huus blive Folk tilstede, for at paasee og besørge, at Vand bliver sat udenfor Gaarden eller Huset, og at Tag-Rens derne blive tilstoppede med Propper, samt at Lofterne blive forsynede med fornødent Band. p. 159. and Naadstue Pl. at da det under nærværende Omstæn: 15 Aug. digheder er fornodent, at det Kgl. Artillerie-Rorps forsynes med de fornødne Zeste og vogne til de ideligen forefaldne Transporter og Kierseler af Artillerie-Vogne og Ammunition, faa og Rideheste famt andre løse Beste til Feltbatterie og anden Artillerie: Tieneste, og det ikke paatvivles, at de af Khavns og dens Forstæders Beboere, som have Heste og Vogne, i disse vigtige Dieblikke vil overlade samme til Kongens og Statens Tieneste; Saa anmo des forannævnte Beboere herved om, snarest mueligt at opgive paa Raadstuens 2det Secretariats Kontoir, hvor mange heste og Vogne de saaledes kan overlade, da de derefter nærmere skal blive underrettede om Tiden og Stebet, hvor disse skal møde (Efr. Pl. 22 Aug. 1807). p. 188. Gen. Major Peymanns Pl., hvorved, efter aller: 16 Aug. hoieste Befaling, erklæres: at da Fiendtlighederne fra en gelse Side ere begyndte, saa skal alle engelske Eiendomme være lagte under Beslag; og have alle og enhver strap at anmelde de sig her befindende engelske Eien domme, Penge eller Penges Værd, for Politiet, som foranstalter det nærmere. Enhver, soin fordølger eller ikke opfylder denne Befaling, vil blive anseet som en Fore ræder imod Fædrenelandet. (See Pl. 9 Sept. 1807). P. 159. 335 Politie Pl. om Mandskab t. Flaadens Tieneste. 16 Aug. 17 Aug. 17 Aug. 19 Aug. Politie Pl. at da der endnu behøves 400 Mand til Flaadens Tieneste, faa opfordres det Offentlige, til Politiekammeret ftrar at aflevere dette Tal. p. 160. Gen. Major Peymanns Pl. ang. at Khavn paa den meest troiøse Maade er overfalden af en engels Krigsmagt, m. v. p. 160. Raadstue Pl. (Gen. Major Peymanns Br. til Khavns Magistrat 17 Aug.) at Omstændighederne ere af den Beskaffenhed, at det mueligen kunde blive en tvingende Tødvendighed, at lade forstæderne eller de saa kaldte Broer afbrænde. Hvorfor Magistraten i Khavn, ved at avertere Broernes Indvaanere herom, tillige mane tilkiendegive dem, at man paa ingen Maade kan tillade, at de med deres Gods indlades giennem Fæstningss portene i Staden, men det forbydes dem at søge Tilflugt ind til Fæstningen. Derimod bliver den sikkreste Vei for dem, ifald Afbrænding befales, at søge Redning for sig og Gods til Frederiksberg og videre ud i Landet. p. 189. R. Kammer Pl. (Refol. 18 Aug.) ang. Reparti tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeibet paa de nye Hovedlandeveies famt Broers og Steenflufers Anleg i Dmk, m. v., forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1806. (Diffe udgiøre i alt 101088 Rdle 94 St. eller - efter Ufdrag af de enènu uerstattede 14597 Rolr 47 St. af de i Pl. 30 Nov. 1804 nævnte, til Broers og Steenslusers Unlæg i den foregaaende Tid medgaaede, 29194 Rdir 93 Sk.-86491 Rdle 46% St. Zil, faavidt mueligt, at erstatte denne sidste Sum saavelsom 7298 Rd. 71 St. af bemeldte 14597 Rdle 47 eensstemmelse med Vei Sr. 13 Dec. 1793. 665 og pl. 30 270v. 1804, det med Oct. Qvartals Skatter udredens de Bidrag til det egentlige Vei: Arbeide 72 Sk., og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 24 Sk. pr. Tde for det, St., bliver, i Overs efter Pl. om Bekostningerne p. Landeveiene. efter de i Bei Frs 30 og 31 § foreskrevne Regler, hoiest 19 Aug. anfatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil. p. 82. Politie Pl. om Middel til at bevare Vand saavel 19 Aug, til Huusholdningsbrug, som det allerede paa Lofter og Gader hensatte. p. 161. Raadstue Pl. (Gen. Major Peymanns Br. til Khavns 19 Aug. Magistrat 19 Aug.), hvorved de af Khavns Borgere, som velvilligen sende Levnetsmidler til vore brave Tropa quar pers Vederqvægelse, anmodes at ville herefter aflevere samme til det oprettede Feldtcommissariats Magasin i Christiansborg Ridehuus (Efr. Pl. 21 Aug. 1807). p. 190. Raadstues Pl. at da det er Magistraten berettet, at 19 Aug. adskillige af Khavns Indvaanere foriysie Priserne paa de af dem udsælgende Fødevarer, og dette deres Fors hold under nærværende Omstændigheder findes at være als deles utilbørligt; fan advares herved de af bemeldte Inds vaanere, som ere undergivne Tapt, at holde sig de nu giels dende efterrettelige, ligesom det og forventes af de andre Handlende, at de ikke af beres Medborgere tage hoiere end de gangbare Priser. p. 191. Raadstue. Pl. at da der til Troppernes forsy: 20 Aug. ning i Khavn og dens Forstæder behøves dagligen en vis vantitet Øl til 15 Mart, samt til Garnisonen i Citadellet nogle Tønder 6 Marks og 20 Marks D1, foruden de sædvanlige Dragerpenge; saa paalægges det herved de Bryggere, som ere forsynede med Ølbrygnings. Conces fion, at fortaffe famt til de Steder og Tider at aflevere hvad der hos dem af ovennævnte iforter maatte vorde forlangt af Kamner og Brygger Leisner, som er overs draget at sørge for disse Ølforters Tilveiebringelse. p. 191. Politie Pl. at da det er enhver Givers Hensigt, at 21 Aug. Hans velvillige Gave kommer til sand Gavn, hvilket ikke kan slee, uden med en vis Ordens Overholdelse, fac anmodes herved om, at alt, hvad som frivillig ydes, være Pl. om frivillige Gavers Aflevering. 21 Aug. være sig stærke Drikkevarer eller andre Gaver, af hvad Navn nævnes kan, maatte leveres i Christiansborgs Ridehuus, hvor Feldt-Commissariatet vil sørge for, at famme, i en vis Orden, bliver uddeelt. p. 162. 21 Aug. 22 Aug. 22 Aug. 24 Aug. Gen. Major Peymanns Bekiendtgiørelse ang. Mid- Ter til at forebygge skadelige Folger af nedfaldende Bom bers Virkning, i Tilfælde af et Bombardement. p. 162. Fr. om en extraordinair Rorn og Fourage Les verance af alt ger og Engs Hartkorn i Dmk (Degnebos figers undtagen), for Betaling, til Kgl. Tieneste (nemf. pr. de Ht. 1 Sfp. Rug, 3 Sfpr Havre, 9 pd. 6 Pd. Spee, og 7 pd. 8 Pd. Halm; dog kan i Lolland og Fals ster leveres 1 Sfp. Hvede istedenfor 1 Sfp. Rug, og 2 Sfpr Byg istedenfor 3 Skpr Havre. Cfr. Fer. 14 Nov. eg II Dec. 1807). p. 86. Raadstue Pl. at Seldtcommissariatet for Khavns og Friderikshavns Festninger har forlangt, at Ejerne af de geste, som frivillig ere leverede af Khavns Inde vaanere og ansatte ved Feldtbatterierne zc., maatte paalags ges at levere Fourage af Havre, Hoe og Halm til Hes stenes Foering. p. 192. (†) Cancellie Pl., hvorved bekiendtgieres: At Kongen har, under nærværende Omstændigheder, anordnet en interimiftist Regierings Commission for Torge, bestaaende af Gen. Major Prinds Christian Au. gust af Augustenborg, der fører Præsidium, saa ofte den ham overdragne militaire Commando tillader ham der at være tilstede, Stiftamtm. over Uggershuus Stift Khr. Gr. 17oltke, og Justitiarius i Aggersh. Stiftsoverret Et. Rd. Falsen; og at Han derhos har tillagt denne Coma mission Ordre om, paa eget ins og Tilsvar, at afgiore alt, hvad den til Landets Tarv anseer fornødent, og hvortil den ei betimelig kan erhverve speciel Agl. Re Pl. om Reg. Commissionen i Norge. Resolution, samt befalet, at alle Over: og Under-v: 24 Aug. righeder i Norge uden Undtagelse skal indhente forholds Ordre fra denne Commission (*). Pat. Politie Pl., hvorved Khavns Indvaanere (da 26 Aug. det kunde være mueligt, at Fienden vil afftiere Vandet fra Staden) anmodes om, at de faa hastig murligt søge at forikaffe sig et Vandbehold af Pompevand, og Ind retning til at opbevare det Regnvand, som mueligen kunde falde, samt at spare alt mueligt færst Vand. p. 163. Be= (*) Bed Ordre 2 Sept. 1807 blev Amtm. over Smaaleh. nenes Aint Shr. M. G. Rosenkrans befalet at tiltræ de denne Regierings-Commisfion. Tillige blev den under samme Dato tillaat Kgl. Befaling: At da Regierings Commissionen fal levnes Tid til at tænke og virke for det heles Beste, faa skal den paa ingen Maade bebyrdes med Forretninger og Expeditioner af den Natur, fom enten fan uden Skade udfattes eller uden Betænkelighed overlades til Stiftebefalingsmændenes Afgierelic. Stiftsbefalingsmændene kal derfor, une der nærværende Omstændigheder, meddele temporaire Bes villinger, og afgiore alle Sager af det Slags, som i Folge de Kgl. Anordninger kan anfers, som expediti juris. Til den Ende bemyndiges berved Regierings. Commissionen til at bestemine, bvilke Sager der kan henlægges til Stiftsbefalingsmændene at afgiore; lige som Kongen og har tillagt Collegierne og Departemens terne Ordre om at meddele Commissionen alle fornødne Oplysninger i saa Henseende. J evrigt overlades det til Regierings Commissionen selv at organisere fine For retningers Gang. Di Hensigten med Reg. Commissios nen alene er, at den i alle paatrængende og for Sorges Earv vigtige Tilfælde fal være i Besiddelse af den Myndighed, at kunne iværksætte alt, bvad kongen ellers igiennem Sine forfiellige civile Collegier og Departes. menter lader foranstalte, saa vedkommer dens Forret ninger ikke den egentlige Commando, som er overdra get vedkommende Generaler, hvilke derimod i deres Inftructioner ere beordrede at henvende sig til Reaierings Commissionen i alle de Tilfælde, hvor Forsvarsvæsenet og det Militaire maatte træve civile Seranstaltninger at det Slags, som Stiftsbefalingsmændene ei ere bes myndigede til at iværksætte. (Collegial Tidenden f. 1807 0. 43. P. 677). Pl. om Hielp af Vægteree. v. Ildebrand. 26 Aug. 26 Aug. 31 Aug. Bekiendtgiørelse (fra Politiemesteren i Khavn): at der til Hielp, i Tilfælde af Bombardement, er befalet, at 2de Vægtere paa deres sædvanlige Poster skal være tilstede, og at ligeledes i ethvert Qvarteer er ansat 8 Mænd, for at ile til hielp ved en muelig antændende Jid; tillige anmodes om, at disse maatte gives al mues lig frivillig Hielp, saalenge ingen Fare er til, paa det at de i saa Tilfælde kunde bruges med Held til det Offents liges Gavn. p. 164. Bekiendtgiørelse (fra Politiemesteren) ang. de Steder i Khavn og paa Christianshavn, hvor Brøndvand findes, m. v. p. 164. Rappels: og Pardons Patent for dem af Lands og Spe Etaten i Danmark og Norge, som befinde sig udenlands, og komme tilbage inden 4 Uger fra Befiendtgiøs relsen heraf paa det Sted, hvor de opholde sig. p. 89. Wed de nu udbrudte Krigs-Uroligheder befales herved, at de Kgl. danske og norske Soemænd, som ere i udens rigst Tieneste, uopholdeligen skal søge at komme hiem til Fædrenelandet, hvor de strap have at melde sig hos den vedkommende Indrullerings Officeer paa det Steb i de Kgl. Riger og Lande, hvor de ankomme. Ligesom Kongen er forviffet om, at enhver kjæk og ærekjær Mand af Hans Seefolk ikke vil mangle at adlyde denne Indkals delse; saa erklærer Han og herved, at de, som enten maats te være undvegne fra Hans Tieneste, eller, uden Tillas delse og Pas, have taget pre pac fremmede Skibe, ffal (naar de inden fire Uger fra Bekiendtgiørelsen af bette Rappels: og Pardons Patent paa det Sted, hvor de opholde sig, indfinde og anmelde sig) vorde fritagne for ben Straf, som de, ved saadan deres Forseelse, have fors sient, og derhos nyde Got af alle de Privilegier, Friheder eg Rettigheder, som, i Folge See: Indrullerings Fr., tils komme de Kgl. Seefolk. Derimod skal de, der ikke inden for Rap. og Pard. Pat. f. L. og Soe Etaten. foranførte Termin efterkomme denne Indbydelse, an 31 Aug. sees som trolese og uværdige til Kongens Naade. Paa lige Maade, og under samme Vilkaar, indkaldes og benaades alle de af Kongens Land- Krigsmagt, som ere rømte fra hans Tieneste, naar de frivilligen komme tilbage, og da strar melde sig ved de Regimenter eller Corps, hvors fra de ere undvegne. Dog skal denne Benaabning for Straf, som tilsiges samtlige Paagiældende af Kongens Land- og Søefolk, ikkun gielde, forsaavidt deres Forbrydelse, fom Remningsmænd, angaaer, saa at de, der have begaaet andre Misgierninger, ikke gieres deelagtige deri. I øvrigt skal dette Patent kundgiøres fra Prædikestolene, og opslaaes paa alle Grændse- og Færgesteder i begge Rigerne. Bekiendtgiørelse fra den commanderende General I Sept. Peymann til Garnisonen og samtlige Indvaanere i Khavn ang. Engellændernes Opfordring og hans Svar. p. 170. Raadstue Pl. at Magistraten, i Folge Gen. Major 8 Sept. Peymanns Brev, har feiet Anstalt til, at Trinitatis og Helliggiestes Kirker uopholdeligen indrømmes til Tile flugtsted for de Brandlidte i Khavn, som ingen Huuslye have, og at Vedkommende desangaaende have at henven be sig til Bærgerne for bemeldte 2 Kirker. p. 193. Fr., som bestemmer, hvorledes der skal for: 9 Sept, holdes med Personer, Varer og andet, som under nærs værende Krig med Storbritannien bliver at anholde. Cancel. p. 90. See Pl. 30 Oct., Kgl. Befaling 24 Dec. og Fr. 24. Dec. 1807 famt Pl. I Upr. 1808. cfr. Fr. 4 Mart. 1808. Gr. Da Kongen, ved Refol. 16 Aug. d. U., har befalet, at alle engelske Underfaatter og alle diffe tilhørende Stibe, Varer, Penge og Penges Værd, uden Undtagelse, tal anholdes og lægges under Beslag, saa har Han funs Det Fr. om engl. Pers. og Varer :c. IC. 1-5 §. 9 Sept. det for got, til noiere Underretning og Efterlevelse, hers ved endvidere at fastsætte og befale følgende: I Cap. (Ang. de personer, som skal anholdes. I §.) Enhver Englænder, uden Undtagelse, anholdes overalt i de Kgl. Niger og Lande. 2.) Paa enhver saadan Anholdelse bør følge umiddelbar Undersøgelse. Skulde det ved Undersøgelsen befindes, at den anholdte Person enten har vundet Borgerskab i nogen af de Kgl. Kiebsteder, eller og besidder fast Eiendom i de Kgl. Niger og Lande, saa opfordres han til at aflægge sin Eed paa, at han ikke staaer i noget Forhold som Undersaat til den storbrittanniske Regiering, og at han vil afholde sig fra al, saavel directe som indirecte, Brevverling med Samme og med dens Underſaatter. Saasnart han aflægger saadan Eed, sættes han i personlig Frihed; dog at Øvrigheden stedse holder vaaget Die med, at han forholder sig efter Pligt og Eed. Drifter han sig derimod ikke til at aflægge Eden, da behandles han som engelse Underfaat, saaledes som i bet følgende er befalet. 3.) Med alle Fabrikarbei dere, Manufakturister, Haandværkere eller Con toirbetiente af engelsk fødsel, som ere i Tieneste hos danske Borgere og som kan stille en dansk Borger eller boesiddende Mand til Borgen for deres Opførsel, forholdes paa samme Maade, som i 2 § er foreskrevet. 4.) Engelske Indfødte, som have Borgerskab i neutrale og med Kongen i venskabelig Forbindelse staaende Sta ter, overlades det at vælge, enten de vil aflægge den i 2 § befalede Eed, eller og føres over Grændserne med Betyden de, ei oftere under Krigen at maatte betræde det Kgl. Territorium da de i manglende Fald seal anfees og behandles fom storbrittanniske Undersaatter. 5.) Alle Engels Tændere, paa hvilke de foregaaende SS ei ere anven delige, behandles paa folgende Maade: a.) De milie tære afleveres som Krigsfanger til den nærmeste Hoist com Fr. o. engl. Pers. og Barer:c. I. 5 § II. 13 §. 1 commanderende Officeer. b.) De civile sættes under 9 Sept Huusarrest; hvornæst Øvrigheden har at tilspørge dem, om de ere villige til selv at sørge for deres Underholdning, da Staden Viborg, i faa Fald og saafremt de maatte ønske det, kan anvises dem til Opholdssted, indtil der findes Leilighed til at lade dem tilbagesende til deres Fedeland. 6.) Til Staden Viborg transporteres de under bea horig Varetægt, dog paa egen Bekostning, og sættes derunder almindeligt Politieopsyn, saaledes at de i Staden og under dens Jurisdiction nyde personlig Frihed; imod at de engang dagligen gotgiore deres Tilstedeværelse for Stiftamtmanden eller den Øvrighedsperson, han i sit Sted uds nævner. 7.) Roner og Born dele i alle Henseena der Mandens og Faderens Skiebne, dog have de Tilladelse at gaae frit om i den Bye, hvor han er arrefteret. 8.) Den Arresterede tillades det ligeledes, under behørig Ops figt, dagligen at giere sig fornøden Bevægelse i frie Luft. 9.) De Arresterede, som dertil have Evne og Formue, betale selv deres Underholdning, saavelsom de øvrige med Huusarresten forbundne Omkostninger. 10.) For faavidt de Arresterede mangle Sormue dertil, udredes disse Omkostninger af det Offentlige og foranstaltes af Stes dets Øvrighed. 11.) Alle, som staae i den stors brittanniske Regierings Sold, eller af samme nyde Varts penge eller Pension, ere at ansee som Engellændere og bes handles som saadanne. II.) Ang. engelske Skibe, Varer, Verler og Gieldsfordringer. 12.) Paa al engelsk Eiens dom, Skibe og Varer, uden Undtagelse, lægges Beslag, hvor de findes, uden Hensyn til, i hvis Værge de ere. 13.) Til den Ende skal alle Handlende, som have Varer af engels Oprindelse i Forraad, paa Oplag, eller og i Commission til Forhandling eller til Forsendelse, være pligtige at opgive samme for. Stedets Dvighed, inden 3 XIV Deel. 2 a a Dage Fr. om engl. Pers. og Barer :c. II. 13-20 §. 9 Sept. Dage fra denne Frs Bekiendtgiørelse, under Straf af Vas rernes Fortabelse (Efr. Pl. 13 Nov. 1807). 15.) 14.) Stedets Dommer i Forening med Toldinspecteuren bør 1opholdeligen undersøge de opgivne og anholdte Varers Qvantitæt og valitat, og derover forfatte noiagtigt Inventas rium, i den tabellariske Form, som vedføiede Schema udviser. For saavidt Skibene angaaer, tage de alle Skibspapirer og Documenter under Bevaring, samt forfatte ligeledes derover neiagtig Fortegnelse og Angivelse. Til Oplysning om, hvorvidt de arholdte Skibe eller Varer ere engelsk Eiendom, skal alle Personer, som derom kan give Forklaring, ftrar edeligen afhøres, og til den Ende skal diffe være pligtige at mode, uden Varsel og sine exceptione fori, naar de af Dommeren indkaldes. 16.) Naar denne Forretning er sluttet, indsendes samme til Over Øvrighederne, hvilke paa det nøieste have at uns dersøge, om Forretningen vedbørligen er afholdt. 17.) Det paaligger Øvrigheden paa Stedet i Forening med Told- Inspecteuren at sørge for, at de anholdte Skibe og Varer bringes under sikker Bevaring. De Varer, som ere hastig Bedærvelse underkastede, foranstalte de bortsolgte ved offentlig Auction og Belobet strax deponeret i den Kgl. Kasse. 18.) Alle Vedkommende gives, sub poena præclusi et perpetui silentii, en Frist af 6 Uger, efterat den ovenfor (14 og 15 §) befalede Undersøgelse er sluttet, inden hvilken de have at indkomme med deres Res clamationer til Over Øvrigheden. 19.) Naar ingen Reclamation skulde finde Sted, inden den foramdte Frist er forløben, da forblive de anholdte Skibe og Varer, indtil nærmere Kgl. Resolution, under de i 17 § nævnte Embedsmænds sikkre Bevaring og Tilsyn. Berets ningerne desangaaende indsendes til det Danske Cancellie. 20.) Skulde derimod nogen Reclamant, under fornævn te Frist, malde sig, bør han giøre det skriftligen og derhos Fr. om engl. Perf. og Barer 2c. II. 20-26§. derhos tillige opgive de Beviser, paa hvilke han grunder 9 Sept. 21) Til disse Beviser bør især regfin Paastand. nes et af Reclamantens Øvrighed udstadt Certificat, at der imod Reclamantens lovmæssige Besiddelse af de reclas merede engelske Varer for Dieblikket intet er at erindre. 22.) Finder Over Øvrigheden, ved disse Bevisers nærmere Undersøgelse, at samme tilveiebringe tilstrækkelig fors modning om, at de anholdte Skibe eller Varer førend den 13 Aug. d. U. have været Reclamantens fulde Eiendom, og Reclamanten er villig til, med corporlig Med at bekræfte den veb Beviserne tilveiebragte Formod ning, faa bemyndiges Over Øvrigheden til, naar saadan Eed er aflagt, strar at ophæve Beslaget. 23.) Tils veiebringe Beviserne derimod, efter Over Øvrighedens Skiønnende, ingen tilstrækkelig formodning om Rea clamantens fuldkomne Eiendomsret førend den 13de Auz gust d. A., eller drifter denne sig ei til at aflægge Eden, saa henvises Sagen til Afgiørelse ved Domstolene, hvor der i første Instants behandles summarise, paa den Maade, som om Giesteretssager er anordnet. 24.) I Hen seende til de Skibe eller Barer, som ved endelig Dom frakiendes Reclamanten, forholdes i Overeensstemmelse med det, som i 19 § er befalet. 25.) Alle Verler, som ere trasserede eller endofferede af nogen storbrittannise Undersaat, skal fremdeles honoreres efter Verelretten, dog saaledes, at Betalingen ikke maae fee umiddelbar til Præsentanten, men til en Committee, som Kongen, for Hans Riger og Hertugdømmer, til det Dianced vil anordne i Altona; hvilken Committee det skal paaligge at undersøge og forvisse sig om, hvorvidt den udbetalende Sum maatte være engelsk Fordring, da den i faa Fald bliver at depos nere i den Kgl. Kasse indtil videre; i modsat fald erhols der Præsentanten Verelens Beløb udbetalt (Noiere bestemt ved Pl. 16 Oct. 1807). 26.) Det befales alle og ¡Ens 20 2 Fr.0. engl. Perf. o. V. c. II. 26 §- III. 30§. 9 Sept. Enhver, inden 3 Dage fra denne Fus Bekiendtgiørelse, at opgive til Stedets Øvrighed hvad han til nogen storbrittannis Undersaat er fyldig, af hvad Natur end Giels den maatte være, hvilken Gields Beløb til Forfaldstiden bliver at deponere i Kongens Kasse. Skulde det siden bes findes, at nogen havde fortiet saadan Gield, da skal han, foruden Gieldens Beløb, erlægge ligefaameget i Bøder til Kongens Fiscum. 27.) Derimod vil Kongen, at alle de fordringer, som storbrittanniske Undersaatter maatte have, bestaaende i Capitaler, Livrenter, Tontiner, Renter af Kgl. Forskrivninger eller Statspapirer, fom ogsaa Bankernes, Bankcontoirernes, Credits Kassernes, Laaneinstituternes, og overhovedet alle offentlige af Kongen garantecede Instituters Obligas tioner, skal, ligesom de til Betaling forfalde, udbetales i den stipulerede Myntfort til det slesvig-holsteenske Laaneinstituts Kasse i Kiel, og haver Laaneinstitutets derværende Administras tion at modtage saadanne Summer, som et samme betroet Depositum, der bør beholdes i Forvaring, faalænge indtil de med Sikkerhed og uden Ophold kan betalestil den retmæssige Greditor selv, eller den, der producererhans gyldige Fuldmagt. III.) Ang. utilladelig Brevverling. 28.) Alle Breve, uden Undtagelse, som komme fra Engelland, eller ere bestemte didhen, faa og alle Breve til storbrit tanniske Underfaatter, skal, naar og hvor de antræffes, indsendes til Stiftamtmanden og ingenlunde udleveres efter Adressen. 29.) Alle andre Breve, der indløbe til saadanne Perfoner, som ere under Huusarrest, skal ikke udleveres til disse umiddelbar, men til Øvrigheden paa Hvert Sted, som under Unsvar bør forvisse sig om, at diffe Perfoner ingen Brevverling føre paa Engelland, hverken birecte eller indirecte, eiheller nogen Brevverling ved det faste Lands Beboere, som kunde være skadelig for Kongez eller Hans Riger og Lande, 30.) Hvad endeligen an- gager Fr. om engl. Perf. og Varer c. III. 30 §. gaaer de Personer, som i Folge 2 §, efter aflaat Eed, ere 9 Sept. frigivne, og med hvilke det er Øvrigheden paalagt at have vaaget Die, da er denne, i Tilfælde af mistænkelig Brevs verling fra diffes Side, befsiet og forpligtet til, paa behørig Maabe at forviffe sig om Brevverlingens Uskadelighed (*). Gen. Major Peymanns Pl. at det ved Pl. 16 9 Sept. Aug. 1807 paa al her værende engelsk Eiendom lagte Beslag herved ophæves. (See Pl. 23 Oct. 1807). p. 171. Cancellie Pl. at de, som under Khavns to Sept. Bombardement have modtaget fremmed bierget Gods, skal anmælde det for Politiemesteren, m. v. p. 171. Efr. Pl. 17 Oct. 1807. I Følge de Grundsætninger, som under lignende Omstændigheder ere værdigede allerhøjeste Bifald, og med den højstcommanderende Generals Forevidende, befaler Cancelliet herved i Kongens Navn: 1.) De, som under Hovedstadens nyelig foregaaede Bombardement have modtaget fremmed bierget Gods i deres Værge, uden at samme af Eierne er dem betroet til Bevaring, ffal uopholdeligen, og i det seneste inden 8 Dage fra denne Befalings Kundgiørelse, enten skriftligen eller mundtlis gen anmelde det for Politiemesteren, og neiagtigen fors klare, hvilke saadanne Ting ere, som de have i deres Giem Aa a 3 me. (*) Den særskilt udgivne Fr. er vedfoiet: Schema, hvor efter et Inventarium over de auboldre Varer, iføl ge 145, bør forfattes; som indeholder folgende Ru brikker: 2.) I bvis Bevaring 3.) Afsenderen. 1.) Anholdelses-Stedet. det Anholdte forefindes. 4.) Modtageren paa Anholdelses Stedet. 5.) Ejerens Navn og Opholdssed. 6.) Barernes Avantitet og Qvalitet. 7.) Den angivne Bærdie. 8.) Rede Denge og Fordringer, som maatte tilbere Engelffe. 9.) Om det anholdte er bestemt eller formodentlig engels Ejendom 10.) Andre Bemærkninger, som Anholdels fen eller Undersøgelsen maatte foranledige. Pl. om fremmed bierget Gods. 1-3 §. 10 Sept. me. 14 Sept. 2.) Dersom nogen efterlader at meddele Pos litiemester fornævnte Efterretning, og saaledes lægger Delgsmaal paa det fremmede Gods, da skal han ansees som Tyv derfor, og straffes i Overeensstemmelse med Love givningerne i Henseende til dem, der bestiale skibbrudne Folk. 3.) Ligesom det, i felge Fr. 21 Mart. 1705, er tilladt fibbrudne, uden Hinder, at lade inqvi rere efter det dem frakomne Gods, hvor de have Mistanke om, at det kunde findes; Saa seal og alle de, som havde Boepæl i de under Bombardementet afbrændte eller odes lagte Bygninger, have lige Ret til, ved Politiet, at bes virke saadan Inqvisition paa ethvert Sted, som de, efter rimelig Formodning, anvise og opgive. Reglement for Kaperfarten og Prisernes lovlige Paadsmmelse (*). Cancel. p. 97. See Kgl. Befal. 24 Dec. 1807. 4 §. I Henseende til de Kapere, som udrustes under den nære (*) Bed Cancellie Br. 15 Dec. 1807, til Stiftamtmane den over Volland oa Salfter, er det (i Anledning af ind fomne Forefoorgfeler: a.) Om mindelig Forening imels Iem Varterne kan tilfærdes i Kaperiager; b.) Om Pro curatorer maac mode ved Priisretten; c.) Om der for de Forretninger, som Eal optages efter den 15 i Neg Iementet, skal betales noget til Stedets Dommer eller de 2de cedsvorne Mand; og d.) om Briisretten og Nets tens Skriver tilkommer Salarium oa i saa Fald_bvor- Jedes ?) bestemt: a.) At mindelig Forening i disse Sas ger ikke kan finde Sted, da det itfe er Kavernes Fordeel ales ne, men tillige Statens Interesse, hvorom der under Opbringelses Gager bliver Spørgsmaal, hvilket ogiaa red Circulaire 8 Dec. 1807 er tilfreven Priisretterne; b) At da Sagerne skal behandles summaris, og der paaligger Dommeren alene, ligesom i Politie-Rets Sager, at paafee Sagens neiagtigfte Oplysning, fan Pros curatorer ikke tilfædes Adgang; c.) At Dommeren i det omspurate Tilfælde fom for Besigtelser bør node 2 Rdlr, og hver af mændene 1 Rdlr, for fulde 6 Arbeids -Timer; og d) At Salarium for Rettens Betiens te bør bestemmes efter hvad der er faffat for Gieffercts= Sager. (Colleg. Tidend. f. 1808 No. 8 p. 119). Regl. f. Kaperfarten c. 1-3 §. 725. 1807. nærværende Krig med den storbrittanniske Krone, skal der 14 Sept forholdes saaledes: 1.) Ingen mane fare paa Com mis, eller udove Kaperi, med mindre han dertil er forsynet med lovmæssigt Raperbrev, som udfærdiges i Danmark og Norge af den i Provindsen commanderende General, og af Stiftamtmanden, samt under Generalcommandoens Segl; i Hertugdommene derimod af Statholder og Feldt marskallen, under dennes Segl. 2.) Slige Kaperbreve skal være saaledes lydende: Efter Hans Kongelige Majestæts allernaadigste Bes faling giøres vitterligt for alle og enhver, som dette maatte forefomme: At N. N., ejende Stibet N. N, drægtig N. N. Commercelæfter, har, ifølge Kongelig allernaadigst Neglement af 14 Sept. 1807, erholdt Tilladelse til, at udruste bemeldte fit Stib, fert af..., mod Statens Fiender, med N. N. Kanoner, i den Hensigt, dermed at opbringe, og, naar fornødent giøres, ødelægge Skibe og Fartøier tila hørende den Storbrittanniske Krone eller dens Undersantter, famt ligeledes at indbringe til nærmere Undersøgelse de Skis be, som ere mistænkte for at tilhøre denne fiendtlige Magt, eller med samme at staae i Forbindelse. Rederiet har giort Rigtighed for den ved forbemeldte Reglement foreskrevne Caution, ligesom og Skibsføreren, ved sin derpaa aflagte Ged, har forpligtet sig til, at holde sig samme Reglement og Seekrigsartikelsbrevet, saavidt ham vedkommer, allerunderdanigst efterrettelig. Givet i Staden N. N. den .... 1807. (Navn og Signet). 3.) Den, som attraaer Tilladelse at fare paa Kaperi, skal derom henvende sig med Begiæring i Danmark og Norge til Stiftsbefalingsmændene, og i Slesvig og Hols steen til Statholderen, og skal han da, hos en af bemeldte Øvrighedspersoner, stille Borgen til Sikkerhed for Erstat ning af al den Skade, som ved misligt Forhold under Be nyttelsen af Kaperbrevet kunde afstedkommes. Beløbet af faadan Borgen skal rette sig efter Antallet af de paa Skibet værende Kanoner, faaledes, at der stilles Borgen af 500 Rdlr for hver Kanon, indtil 10 Kanoner, Skulde nogen, der 2004 Regl. f. Kaperfarten c. 3-6 §. 14 Sept. der vilde fare paa Kaperi, føre over ro Ranoner paa sit Skib, forhøies dog ikke Borgen over 5000 Rdlr. Ligele des skal han, naar han modtager Kaperbrevet, ved skriftlig Eed forbinde sig til, paa det noieste at efterleve denne 2nordning. 4.) Enhver, der er forsynet med saadant lovligt Kaperbrev, ffal tage og opbringe, til Priisdemmels se, alle, den Storbrittanniske Krone eller Storbrits tanniske Underfaatter tilhørende, Skibe og fartøjet; saa maae det og være ham tilladt, at indbringe til lovs lig Undersøgelse alle saadanne Skibe og Fartøjer, som maatte giore sig mistænkte ved en eller anden Afvigelse fra de i 9 § givne Bestemmelser, og i hvis Papirer han finder grundet Formodning om, at de ikke tilhøre venskabelige eller neutrale Magters Underfaatter; ligesom ogsaa alle de Skibe og Fartøier, sem ved Fiendtlighedernes udbrud have været Storbrittannise Ejendom, uagtet de ved seenere Kieb eller anden Contract maatte være overdragne til andre Nas tioners Underſaatter, naar det ikke ved rigtige Paffe og Svebreve gotgiores, at de have været i venskabelige eller neutras le Magters Havne, efterat de ophørte at være Storbrita tannist Ejendom. 5.) Ingen med Kaperbrev for synet Krydser made, under fit Kaperbrevs Fortabelse, an holde noget Skib, eller paa nogen Maade giøre Brug af det ham meddeelte Kaperbrev, paa venskabelige eller neus trale Magters Territorium, som antages at strække sig een Spemiil fra Landet. 6.) Da Kongen erfien der som en ufravigelig Grundsætning: at frit Stib giør fri Ladning, faa forbydes paa det alvorligste de med Kas perbreve forfynede Krydsere, at opbringe noget Skib tilhø rende neutrale eller i venskabelig Forbindelse med Kongen stanende Magter, hvem Ladningen end maatte tilhøre, naar Skibspapirerne befindes at være i behørig Orden, og naar Slibet ikke er labet med Krigscontrabande, bestemt til de under Storbrittannis Sperredømme værende Riger og Lande. 7.) Liges Negl. f. Kaperfarten c. 7-8 §. 727. 1807 7.) Ligesom frit Skib giór fri Ladning, saaledes gier 14 Sept. ogfaa fiendtligt Skib fiendtlig Ladning, med mindre det tilstrækkeligen bevises, at Skibets Ladning er neutra! Ejendom, indtaget for Krigens Udbrud, eller fer den var bleven bekiendt paa det Sted, hvor Indladningen skeede, og forinden Skibets Papirer bleve udfærdigede. 8.) De Papirer, som ifølge den 6 § bør findes i behørig Orden paa Slibet, ere følgende: a.) Soepas, udstædt af det Lands Regiering, hvoraf Skibsejeren er Underfaat, eller, efter samme Regierings Befaling, af en dertil authoriseret Øvrighedsperson. b.) Stibets Biils eller Bygningsbrev, og, saafremt den, der har ladet bygge Skibet, har afhændet det til en anden, da tillige Risbebrevet eller Skisdet, med mindre saadanne indeholdes i eet Document. Skulde Skibet forhen være bleven opbragt som Prise, og som saadant condemneret, da gielder Condemnationsac ten istedenfor Bilbrevet, samt ligeledes for Kiebebrevet, dog ikkun naar den over Skibet afholdte Auctionsforretning eller andet Overdragelses Beviis er tilført Condemnations- Acten. c.) Et Maalebrev, hvilket skal være udstædt af de til Skibets Macling i den vedkommende Stat beskikkede Embedsmænd. d.) Eqvipagerulle eller folkelifte, som bør være vedbørligen attesteret af vedkommende Embedss mænd, og sem skal indeholde Forklaring over alle paa Sfibet sig befindende Personer. Denne Equipagerulle bør fremdeles gotgiore, at ingen Cargador, Factor, Commis, eller anden Skibsofficiant, fom er Storbrittannist Underfaat, findes ombord paa Skibet, og at af Mandskabet, Styrmændene indbegrebne, ikke over Deel ere Storbrits tanniske Underfaatter. e.) Tolds og Clareringssed del, som bør vise, at Ladningen virkeligen er indtaget par bet Steb, Passet ommelber, og endelig f.) Certepartiet og Connossementer over Ladningen, hvoraf bør kunne fees, at den virkeligen er destineret til det Sted, som i Pas- 20 a 5 set Regl. f. Kaperfarten c. 8-11 S. 14 Sept. fet ommeldes. (Og desuden Øresunds Toldpas efter pr. 9.) Som god 14 Nov. 1807. cft. Pl. 6 Jan. 1808). Prise skal ansees: alle Skibe, som tilhøre den Storbrit tanniske Krone eller Storbrittanniske Undersaatter, i hvilken Verdens Deel disse end maatte boe. Fremdeles Fan, efter nærmere Undersøgelse, og Sagens befindende Omstændigheder, dømmes som gode Priser: alle andre. Skibe, som mødes i Søen, a.) naar de aldeles ingen Soepasse have; b.) naar deres Seepaffe og andre Skibsdocumenter ved Undersøgelse befindes falske; c.) naar de ftyre anden Cours eller Seilads end den, som i deres Søes passe angives, med mindre dette foraarsages af Storm og Uveir, Forfølgelse af en Fiende, eller lignende Nødstilfæl de, hvilket med Skipperens Journal maae gotgiores; d.) naar de ere ladede enten heelt eller tildeels meb Krigscons trabande, som ved nærmere Undersøgelse befindes at være bestemt til Storbrittanniske Havne, eller og have ombord Officerer og Krigsfol, som ere antagne eller skal antages i Fiendens Tieneste; e.) naar et Skib af Kaperen anhol des, og det sætter sig til Modværge; og endelig f.) de Elibe og Fartsier, der mantte nærme sig en Esquadre, som bloquerer en Dansk Stad, Havn, eller Provinds, for at drive Handel med samme, eller for at bringe den Proviant eller Mundprovisioner. 10.) For Krigscontrabane de, hvilke i fornævnte 9 § Litr. d. omtales, skal ansees: Kanoner, Morterere, alle Slags Vaaben, Pistoler, Bom Her, Granater, Kugler, Geværer, Fyrstene, Lunter, Krudt, Salpeter, Svovl, Kyratser, Pikker, Kaarder, Gehæng, Watcontasker, Sadler, og Tommer, dog med Undtagelse af en saadan Qvantitet, som kunde behøves til Skibets eller dets Mandskabs Forsvar. II.) Naar en med Kaperbrev forsynet Krydser møder noget Skib, som til berer venskabelige eller neutrale agters Underfaatter, kal han praje Skipperen, for at lade denne komme ombord med Regl. f. Kaperfarten c. 11-13 §. med fine Slibepapirer. Dersom han da finder alt i behe. 14 Sept. rig Orden, skal han strap lade Skibet ubehindret fortsætte fin Reise, uden at affordre Skibsføreren noget af hvad Navn nævnes fan. Finder han grundet Anledning til Mistanke om ulovligt Forhold, da staaer det ham frit for, at gaae ombord paa Skibet, for nærmere at undersøge Omstændig hederne. 12.) Ingen Skibsfører, sem er forsynet med Kaperbrev, maae understaae sig paa det Skib, som han visiterer, at aabne eller bryde Skab, Aflukker, Kis ster, Skrine, Tonder, Fouftager, eller andet, hvori noget af Ladningen kan være forvaret, ciheller tillade sig at aabne Kasser, Baller, Pakker, eller hvad andet af Ladningen, fom mantte ligge løst i Slibet, men naar han bærer Tvivl om, at Krigscontrabande deri skulde være forvaret, skal han lade Skipperen med sine Folk selv aabne og igien tillukke og forvare samme, med mindre Skipperen heller skulde vælge at lade sig opbringe til nærmere Undersøgelse. Den, soma forseer sig herimod, fal have fit Kaperbrev forbrudt, er statte Staden, og desuden efter Omstændighederne ansees med Straf efter Lovene. 13.) Naar den med Kas perbrev forsynede Skibsfører opbringer noget Skib, mane han eiheller, under lige Straf, som i 12 § er faftfat, Ioffe, fælge, forbytte, eller paa anden Maade afhænde eller forkomme noget af Ladningen, men han ber, i Forening med Skipperen og Skriveren eller Styrmanden paa det opbragte Skib, forsegle hele Ladningen, og føre Skibet med Ladningen naabnet og uforrykket til et af de Steder, som nedenfor bestem mes. Dog skal det ei være ham formeent,i Nodstilfælde at tage Victualier eller Ammunition af det opbragte Skib, imod at Han giver Skipperen en friftlig Specification derover under fin Haand. Bliver det opbragte Skib ham siden efter tilkiende som Prise, beregnes det saaledes borttagne i hans Bytte, men fradømmes Prisen ham, skal han være pligtig stas besløs at erstatte det han har taget fra Skibet.. Alle Ski- Bets Regl. f. Kaperfarten c. 13-15 §. 14 Sept. bets Papirer, Passe, Breve og Journaler fal Kaperen, efterat han har giennemseet dem, i Stipperens og 2 af Mandskabets Overværelse, forsegle med sit eget Segt, hvors til Skipperen tillige foier fit; derefter beholder ham dem i sin Værge, indtil de i ubrudt Stand kan overleveres til den vedkommende Øvrighed paa det Sted, hvortil Elibet indbringes. 14.) Raperen skal seile ud fra en un der Kongens Herredømme værende Havn; de Priser, som han tager, maae han indføre til hvilken Dansk, Norsk, Slesvigt eller Holsteens Kiobsted, han finder meest bes teiligt; men ikke, under Kaperbrevets og Cautionens For tabelse, til andre eller fremmede Steder, med mindre Storm, Uveir, Mangel paa Provisioner, eller fiendtlig Forfølgelse tvinger ham dertil, og naar saadant er Tilfæl det, skal han, uden at bryde Lasten, være pligtig, sans snart Binden feier fig, at begive sig til en Kiobfted i Kon gens Riger og Lande. Skulde derimod Ladningen bes stane af let fordærvelige Varer, eller Skibet, formes delst avarie, ikke kan fortsætte fin Reise fra det Sted, hvortil det bliver forslanet, saa skal det være ham tilladt, at henvende sig, om det er i Kongens Niger og Lande, til nærmeste Øvrighed, og, om det er i fremmede Lande, til den nærmeste Danske Consul, som da haver at foranstalte, hvad de til Skibets og Ladningens Beste finde meest pas fende. 15.) Saafnart Koperen ankommer med nos gen Prise til en Riobsted i de Kgl. Riger og Lande, stal han strar anmelde sig hos Stedets Dommer, som inden 24 Timers Forløb skal, efter Aftens Kald og Barsel, holde et Forhør, saavel over Kaperen med hans Skriver, Officerer og Matrofer, som over den opbragte Skipper med hans Skibsfolk og Passagerer, noie examinere og confron tere dem om Skibets Fart efter Journalen og andre Om stændigheder, om Eqvipagerullens Rigtighed, Paffagerers nes Passe, Condition, Reise og rinde; ligesom om Stes det Regl. f. Kaperfarten c. 15-17 §. bet, hvor Skibet er bleven anholdt, om Kaperens Forhold 14 Sept. og Medfart bande før, under og efter Opbringelsen, og andet deelige, som kan ansees fornødent til Sagens Oplys ning. Derpaa sfat Dommeren med 2 eedsvorne og boesatte Borgere besigtige Skibet og Ladningen, og derover forfatte 16.) Naar dette er et rigtigt Inventarium. (*). fleet, ber Dommeren uden Ophold sende det optagne Fore hor, Inventariet og alle øvrige Documenter til Priisrets ten, som ftrar udstyrer Stævning uden Lavdag med 8 Da ges Varsel, og paadommer Sagen inden 24 Timer, efterat Ved Dommens Affats Stævningen er falden i Rette. telse skal alle Omstændigheder paa det nøieste tages i Bes tragtning, men dog maae ingen andre Breve eller Be viisligheder tages under Paakiendelse, end de, som fandtes paa Skibet ved dets Opbringelse, da det alene skal tilkom. me Overadmiralitetsretten at paaffienne, hvorvidt det kunde tillades nogen af Parterne at fremkomme med nye Oplysninger eller Beviisligheder. 17.) For hvert Stift i Danmark og Norge, samt for ethvert af Hers tugdømmerne, vil Kongen anordne en Ret, som, under Navn Folge Cancellies Br. (til famtlige Oversvrigheder, Prijsretter og Overadmiralitetsretter i Danmark og Nors ge) 12 Dec. 1807 bor Regl. for Kaperfarten 14 Sept. 1807 dets 155 (fom befaler Stedets Dommer med tils tagne Mænd at besigtige de af Kaperne indbragte Stis be og Ladninger samt over dife at forfatte Inventarium) forffaaes saaledes: At Juventariet over Ladningen affattes efter Skibspapirernes Udvisende og Skipperens faint Skibsfolkenes Uosigende (hvilke dog ikke samlede, men enhver for sig, blive at afhere), og at de indbragte Stibe itte i faa Henseende underkastes Udlosning, for inden Paadommelse har fundet Sted, med mindre enten Kaveren udtrykkelig maatte forlange det eller Domme ren maatte bave grundet Formodning om Misligbeder, som ved Udlosningen kunde opdages, eller og en og aus eden Onitændighed maatte giore uolosningen nødvendig for Ladningens Conservation (Coll. Tidende f. 1807 No. 52 p. 819). 916 Regl. f. Kaperfarten :c. 17:20 §. 14 Sept. Navn af Priisret, ffal domme i alle deslige Sager, og have sit Sæde i ethvert Stifts Hovedstad, for Slesvig i Flensborg, og for Holsteen i Altona. En saadan Ret skal bestaae af en Priiscommissair, som Kongen dertil vil be- Rifle, famt af Dommeren paa det Sted i Stiftet eller Hertugdømmene, hvor Retten holdes. Protocollen i denne Priisret bør fores af Rettens Skriver paa Stedet. 18.) Vil nogen af Parterne appellere den ergangne Dom, Feal han erklære faadant inden 24 Timer efter Dommens Forkyndelse, og derefter inden 4 Uger, om det er i Dans mark og Hertugdommene, og inden 8 Uger, om det er i Norge, udtage Stævning til Overadmiralitetsretten, som holdes i Rendsborg, samt give Dommeren og sin Ves derpart lovlig Kald og Barsel efter Fr. 30 Apr. 1806, indeholdende Overadmiralitetsrettens Instruction. Naar Sagen af denne Ret er paakiendt, tilstædes ingen videre Appel. (Forandret ved Pl. 12 Dec. 1807 og 27 Apr. 1808). 19.) Naar det befindes, at en Raper hav opbragt et Skib, uden nogen ved denne Anordning hjemlet Aarsag, bør han erstatte al den billige Omkost wing og Skade, som deraf beviisligen flyder; men dersom det opbragte Skib ikke har rigtige Documenter med sig, da bliver Kaperen angerløs for Opbringelsen, endfiendt Sti bet, paa Grund af Omstændighederne, frikiendes, i hvilket Tilfælde Skibet skal udrede de af Sagen og Opbringelsen flydende Omkostninger. 20.) Naar noget opbragt Skib bliver tildømt Opbringeren som god Prise, maae han ikke, efter eget Forgotbefindende, disponere over Skib og Ladning, men famme skal ved offentlig Auction bortsæls ges paa det Sted, hvor det er opbragt; og skal da erlægs ges af Auctions-Beløbet, foruden det sædvanlige Salarium, Procent til Seeqvæsthuset i Kiøbenhavn, hvilke Doms meren bør indkræve, og tilstille Directionen for bemeldte Stiftelse, imod vittering. Derimod tilstaaes dem, som erg Regl. f. Kaperfarten . 20-22 9. ere forsynede med lovligt Kaperbrev, Frihed for Told, Con fumtion, Accise og Lastpenge, samt alle andre Afgifter af de opbragte Skibe og Varer. (See Pl. 10 Febr. 1808). 21.) Det Mandskab, som findes paa et opbragt og priisdømt Skib, haver Stedets Øvrighed at levere, for saavids de ere Storbrittanniske Underſaatter, til den nærmeste Fæst ning, hvor de blive at betragte som Krigsfanger, og, fors faavidt de ere Underfaatter af venskabelige eller neutrale Magter, til diffes Consuler. 22.) Af dette Reglement skal stedse et Exemplar forefindes paa ethvert Kaperskib. 14 Sept. Politie Pl. at da det fra i Dag er tilladt nogle en: 14 Sept gelffe Commissarier, samt Officerer, baade af Land. og Spe Etaten, som ere forsynede med Passer fra deres Chefer, at paffere ind og ud af Khavn imellem Reveillen og Tappenstreg; faa advares herved alle, om at afholde sig fra al fornærmelse imod dem, og ikke at afvige fra den Anstændighed og Hoflighed, som i Almindelighed bor vises Fremmede. Enhver, som forseer sig herimod, maae vente strængeligen at vorde anseet. p. 173. Raadstue Pl. (R. Kammer: Br. til Khavns Magi: 16 Sept. ftrat 15 Sept.) at Kammeret, paa forventende Kgl. Upprobation, samtykker i, at Begieringer om forretningers foretagelse, i Anledning af den paa endeel Huuse og Gaarde i Khavn ved Bombardementet lidte Skade, maae skrives paa ustemplet Papiir. p. 193. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Br. 16 Septe til Khavns Magistrat 15 Sept.) at i Følge erholdet Communication fra General: Commandoen i Khavn har Com mandøren af den Storbrittanniske Seemagt i Østersøen, Admiral Gambier, samtykket i, at alle Sartsier, bestem te fra Riobenhavn til Provindserne, som forevise et Pas fra Gen. Major Peymann, contrafigneret eller paategnet ved en Capitain af et af de Engelske Skibe un der Pl. om Passe for Skibe. 16 Sept. der benævnte Admirals Commando, maae frit og ubehin dret passere til sin Bestemmelse. p. 194. 17 Sept. 17 Sept. 18 Sept. Raadstue Pl. (R. Kammer-Br. til Khavns Magistrat 12 Sept.) at Rammeret paa forventende Kgl. Approbation, og efter nærmere dertil indkommende specielle Ansøgninger fra dem af Khavns Indvaanere, hvis Huuse eller Gaarde, formedelst det Staden overgangne Bombarde ment, ere afbrændte, vil foranstalte den anordnede Sort stemplet Papiir uden Betaling udleveret til Rigbes contracter og Skidder, som udstedes af Brandlidte til Brandlidte i Khavn om afbrændte Pladse, samt til Brandlidtes Contrakter om Bygningsmaterialier og Bygningers Opførelse paa de afbrændte Pladse. p. 195. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce-Coll. Br. til Khavns Magistrat 17 Sept.) at, efter Overeenskoms melse mellem Gen. Commandoen og den engelske Admiral, har denne samtykket og vedtaget, at Proviantskibe indtil 25 Lasters Drægtighed, og Brændeskibe indtil 50 L sters Drægtighed, kommende fra nogen Havn eller Sted i nogen af de Danske Provindser, mane frit og ubehindret indseile til Kiøbenhavn, faafremt de ikke ere labede med andre Artikler, end Levnetsmidler og Brænde til Khavns Forsørgelse, og saafremt benævnte Stibe ikke indlobe i nogen anden Havn i Sielland, eiheller løbe ind i Khavn uden at henholde sig til det Engelske Vagtskib, fom skal anvises at undersøge alle deslige Skibe. Ligeledes er Farten til de norske Havne bleven tilstædet Proviant Stibe fra alle Danske Provindser. p. 196. Fr. betr. Udstædelsen og Omlebet af dansk Courant repræsenterende Assignationsbeviser i 17orge. Finants. Coll. p. 105. For at forebygge de Uleiligheder, som Mangel paa de mindre danske Courant, Pengesorter under de nær værende Fr. om Assignationsbeviser i Norge. værende Omstændigheder kunde frembringe i Norge, har 18 Sept. Kongen besluttet, at lade udfærdige et midlertidigt Repræfentativ af dansk Courant under Navn af Assignas tions: Beviser. Diffe Beviser, lydende paa Een, Sem og Ti Rigsdaler dansk Courant, som i Folge den, den Norske Regierings-Commission i Christiania dertil meddeelte, Authorisation af famme besorges udstædte i Overeensstemmelse med den vedtrykte Beskrivelse, og satte i Omløb i Norge, kan for deres paalydende Beløb i danse Courant i Handel og Vandel gaae imellem mand og Mand, og skal af famtlige Kgl. Kasser i Danmark og Norge i alle Ops peberseler modtages lige med den Khavnske Courant-Bans kes Sedler og Sølvs samt Kobbermynt. Paa Forlangende og ved Foreviisning vil disse Assignations Beviser blive ombyttede med danse Courant i Rendsborg og Aals borg veb de Kgl. derværende Kasser, som til den Ende ere forsynede med de til Ombytningen fornødne Fonds i danse Courant. Saasnart Omstændighederne maatte tilvaade diffe Assignations Bevisers Inddragelse ved lige Valuta i danse Courant, sal derom slee den fornødne offentlige Bekiendtgiørelse. Beskrivelse over de for Kongeriget Norge udstædte Assignationsbeviser. Assignationsbeviserne forsynes oven med et Nummer, den paalydende Værdie i danse Courant, og med tvende Stempler, hvoraf det ene indeholder det Kongelige Baas ben, og det andet Hans Majesteets Chiffre. Paa den ene Side er anbragt en Vignette og Indhelden er saaledes som følger: Paa Forlangende erholder Jhandehaveren af denne Assignation ved foreviisning Rigadaler dans Courant enten ved den Slesvig Holsteenfte Caffe i Rendsborg eller den Kongelige Amtstue Aalborg. Imidlertid validerer denne Assignation, XIV Deel. Bbb indtil Fr. om Assignationsbeviser i Norge. 18 Sept. indtil samme vorder indkaldt, imellem mand og Mand for Rigsdaler danst Courant og modta ges saaledes i alle Kongelige Oppeborseler. 18 Sept. 18 Sept. Udstædt i Følge Allerhøieste forordning af 18de September 1807, og efter 2Authorisation fra den Kongelige norske Regierings Commission. Chris stiania den iste October 1807. Assignationsbeviserne paa 1 Rigsdaler underskrives af tvende dertil befuldmægtigede Personer og en Notant, og Beviserne paa 5 og 10 Nigsdaler Courant af de tvende Medlemmer af den for Kongeriget Norge interimistisk udnævnte Caffe Direction og en Notant, samt desuden af en Registrant. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 17 Sept.) at ingen maae foretage fig at opbygge nogen af de Tomter i Khavn, hvor Huuse og Gaarde ved Bombardementet ere afbrændte, førend der, angaaende de afbrændte Grundes Bebyggelse, er falden Resolu tion. (See Pl. 5 Oct. 1807 og 28 Mart. 1808). p. 197. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce - Coll. Br. til Khavns Magistrat 18 Sept.) at den engelske Admiral Gambier, for deftomere at fremme den tilladte Skibsfart til Khavn og Norge med Provisioner og Brænde, har tilstæbet: Ut Steenkul, Salt og Stp gcds maae paffere frit, og da Udførselen af vestindiske producter tillige enfees fornøden til Hensigtens Opnaaelfe, har han ogsaa bevilget saadant, under Betingelse af, at paa det Pas, som af den commanderende General i havn gives ethvert Stib, seilende til de danske Provindser med vestindiske Producter ombord, tilfoies en forsikring om, at 1Ep porten deraf er abfolut nødvendig, for at forsyne Khavn og dens Omegn med Proviffoner, Brænde og andre Artikler af første Nødvendighed for Khavn og dens Omegn. Med Hensyn til denne Forsikkring har der com= Pl. om Steenkul, Salt c. 737. 1807. 18 Sept. commanderende General bestemt, at ethvert Skib, som herfra afgaaer, for at bringe Provisioner til Norge, eller for at hente Provisioner og Brænde til Khavn, maae af vestindiske Producter, som kan henregnes til Fornødenheds- Artikler, indlade indtil 1000 Pd af Sukker eller affe, og derforuden 1 a 2 Jade Rom eller Tobak. p. 197.

21 Sept. Raadstue-Pl. (Cancellie- Br. til Khavns Magistrat 18 Sept.) at det er Ejerne af de ved Bom. bardementet i havn afbrændte Huuse og Gaarde, faavelsom andre, der vil bebygge disse Steders Grun de, tilladt, at betiene sig til Grufets Bortførsel, og til de fornødne Materialiers Transport, af hvilken Mands (inden eller udenbyes) Befordring, som dertil for billigst Betaling kan erholdes, uden nogen Tiltale af Vognmandslaugene, p. 198.

21 Sept. Raadstue-Pl. at, paa det den Mængde af Gruus, som fra de ved Bombardementet i Khavn afbrændte Bygningers Grunde ved Oprydningen vil blive at udføre, ikke skal vorde henlagt paa saadanne Steder, hvor det i Passagen kunde være hinderligt, eller forvolde anden Uleilighed, er det (efter Correspondence med Commissionen for de Fonds, som ere henlagte til at afbetale de til Ga dernes Udvidelse affiøbte Grunde) derfra foranstaltet, at bemeldte Gruns fan modtages i Torre Sandgrav, hvortil en Nedkiørsel i den dybe Grav ved Markmandens Boelig bliver anlagt. Tillige bliver det Bedkommende paaa lagt, ikke at aflosse Gruset paa noget andet offentligt Sted, end i forannævnte Norre Sandgrav, faafremt de ikke, i andet Fald, vil underkaste sig den Straf, som Anordningerne for ulovlig Aflosning fastsætte (*). p. 199. Raads 26b2

(*) Bed Politiemefterens Bekiendtgiørelse 24 Sept. 1807 er det, efter Bestemmelse af den commanderende Genes ral, Pl. om Passe f. Proviantskibe. 21 Sept. 24 Sept. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce - Coll. Br. til Khavns Magistrat 21 Sept.) at følgende Regler stal iagttages for de Skibe, som fra de Danske Stater vil af. gaae til Norge med Provisioner: Imo.) at de skriftli gen henvende sig til General:Commandoen i Khavn med Ansøgning om Pas, hvorved de have at opgive Stibets Navn og Drægtighed, det Sted, hvorfra bet gaaer ud, og Skipperens Navn, hvorefter de af den høistcommanderende General kan vente det fornødne Pas med Paategning af det her stationerede Engelske Vagtskibs Chef, hvilket Pas uopholdeligen vil blive Vedkommende tilsendt. De Provisionsskibe, som afgaae directe til Khavn, kan derimob afgaae uden Pas; og 2do.) at 2ntaller paa de Stibe, fom mane afgaae herfra ubehindret, indtil andre retournes re her til Staden, efter den Engelske Admirals Bestemmels se, er fastsat til 150, hvoraf 100 allerede have erholdet Pas. p. 200. Raadstue: Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce = Coll. Br. til Khavns Magistrat 24 Sept.) at General Commandoers har tilvejebragt den engelske Admiral Gambiers Samtyffe til, at Stibe kan bringe Glas, Tagsteen, Ralk, Muursteen og Suusbygnings: Tommer til Khavn, samt at slige Skibe fra General: Commandoen kan erholde de formodne Passe. p. 201. Pl. ral, tilladt: At Gruus fra de afbrændte Grunde fan henlægges paa gamle Kongevej, Sarimagsvejene, l leerne og andre Byens Veje, som hertil maatte være anvendelige, dog at der med de hertil brugende Vogue altid folger een, som kan udjævne Grufet. Vedkom mende ville derfor Dagen forend udforfelen anmælde fig paa Politiekammeret, da Politiets Betiente fal berom blive underrettede for at have den fornodne Opsigt. (Collegial Tidenden f. 1807 No. 39. pag. 012). Pl. om Anmeld. af Krud c. 739. 1807. Pl. at alt Forraad af Krud, Salpes 25 Sept. ter og 23lye, fal angives for Øvrigheden. Cancel. p. 107. See, ang. Svovl, Pl. 20 Nov. 1807. Da Kongen under de nærværende Krigs-Uroeligheder anseer det nødvendigt at kiende ethvert Forsvars Middel, som findes i hans Stater, saa befales herved, at alle og enhver, som maatte have, enten til Eje eller Bevaring, noget Forraad af Reud, Salpeter og Blpe. skal, under en haard Pengemulet, eller corporlig Straf efter de befindende Omstændigheder, ufortovet for vedkommende Øvrig hed angive forraadets Størrelse, famt, indtil videre, ikke udlevere, forbruge (*) eller afhænde noget deraf, men holde det i Beredskab til Statens Tieneste mod billig Erstatning af dets Værdie. Om de angivne Beholdninger have de vedkommende Gvrigheder uopholdeligen at giøre Indberetning til det Danske Cancellie, og derhos at ane mærke, hvad der baade af Krud, Salpeter eg Blye maatte være angivet blandt engelske Varer. I øvrigt følger det af sig selv, at det Beslag, som allerede maatte være lagt paa nos gen Deel af alle 3de Sorter, forsaavidt de ere engelske Vas ver, under ingen Omstændighed kan hæves, forinden nærs nere Kgl. Refolution derom bliver meddeelt. P1. at Kongen, for at afhjelpe den ved 25 Sept. de nærværende Omstændigheder foranledigede Mangel paa Smaaniynt i de Danske Provindser, har besluttet, at lade en forholdsmæssig Summe i Fireftillinger udmyns te, hvilke udpræges af 4 ledigt Selv til 15 Rdlr Courant Marken fiin; og i den Anledning befales hermed, at disse nye Firestillinger, hvis Præg er paa den ene Sibe Kons gens Navn i Træk med Krone over, og paa den anden Side 86 b 3 der (*) I Saml. af Frr. faacr, ved en Erytfeil: forbringe (cfr. Pl. om nye Firestillinger. 25 Sept, den Indskrift: 4 Stilling Dansk Skillemynt, stal i alle Courant Betalinger i Danmark og Torge gaae og gielde, og af Underfaatterne antages, for deres paalys dende Værdie. Finants-Coll. p. 108. 26 Sept. 28 Sept. 2 Det. Naadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Br. til Khavns Magistrat 25 Sept.) at det (til Forebyggelse af, at de Paffe, som meddeles fra General Commandoen for Skibe til at hente Provisioner eller Brænde til Khavu, ikke benyttes til andre Reiser, men at disse Skibe uden Ophold komme tilbage, for at aabne Adgang til nye Paffers Erholdelse for andre Skibe til lignende Reiser) er anseet nødvendigt, at der, førend Udleverelsen af noget Pas, skal affordres enhver Skipper og Skibs Reeder, naar han er nærværende, en Revers, hvori de forpligte fig, under Straf i Contraventions. Tilfælde af 200 Rdir, som skal hæfte paa Stibet, ikke at bruge det medtagne Pas til andre, end de ommeldte Reiser, men efter indtaget Ladning ufortovet at retournere til Khavn, og efter fulbs endt Reise til Gen, L. Dec. og Commerce Collegium at aflevere det medhavende Pas, der ikke kan gielde for flere Reiser. Paffernes Udlevering vil free fra dette Collegium, imod ommeldte Revers, hvortil det approberede Formus lar ogsaa vil blive enhver Skipper meddeelt. p. 201. Raadstue Pl. (Reser. til Khavns Magistrat 25 Sept.) at faasom mangfoldige Gaarde og huse i Khavn ere ved Bombardementet faaledes blevne beskadigede, at deres fuldkomne Istandsættelse vil fordre en længere Tid, end den, der haves til forestaaende Flyttedag, som indfal der d. 20 Oct.; saa sfat Tirsdagen d. 3die 17ov. 1807, for denne Gang, anfees fom rette flyttedag for Khavn og dens forstæder. p. 202. (†) Pt. at Kongen efter Omstændighederne har fun den det nyttigt og nødvendigt, at tilstaae for Indførsel af Levnetemidler til alle 27orske Savne fra denne Pla cat6 Pl. om Levnetsmidlers Tilfersel t. Norge. cats Bekiendtgiørelse indtil 1807 Aars Udgang følgende 2 Oct. Præmier: for hver Tde Hvede, Rug og Erter 1 Rdir; Byg eller Malt 72 St.; Kartofler og Havre 48 St.; For Gryn dobbelt san meget, som for den Kornart, hvoraf Grynene ere malede; for hver Tde Smør, Flest og faltet eller reget Kied 2 Rtle, Salt 1 Rdlr. Naar Varernes udlosning i en Norsk Havn er bevist og Stedets Øvrighed har attesteret deres Brugbarhed som gode Rigbmands Varer, bliver Præmien ved Unviiening paa de Kyl. Kasser at udbetale, uden hensyn til, om Tilførselen er steet med indenlandske eller neutrale Skibe. (Forlænget veb Pl. 28 Dec. 1807). Rendsborg 4to. Bekiendtgierelse (fra Politiemesteren) at de engel 5 Oct. fte Soldater (efter Overeenskommelse imellem de Hoistcommanderende) maae besee det indvendige af Khavn. Morgen og fremdeles vil derfor forskiellige Afdelinger, ikke heiele end 12 Mand, uden Skydegevær, under en Sergeants Anførsel, paffere Byens Gaber; hvorom det Offentlige herved underrettes, og paatvivles ikke, at alt Sammenleb og alt, som kunde give Anledning til Uers. den, vil paa det omhyggeligste søges forekommet. p. 173- boderne. Raadstue Pl. (Cancellie-Br. til Khavns 5 Oct. Magistrat 3 Oct.) Ut efterskrevne ved Ilden ødelagte Strækninger i Khavn, hvor ingen forandring uda fordres at free, kan strap, i Overeensstemmelse med Byg nings Anordningerne, bebygges, nemlig: 1. Klædes 2. Graaebrødre Torv, med Undtagelse af Grunden No. 99. 3. Nørregade. 4. St. Pedersstræde. 5. Skidenstræde. 6. Landemærket, dog at Grundene No. 173 og 174 indtil videre undtages. 7. Lille Kiebmager gade med Undtagelse af de nærmest Kultorvet beliggende Grunde No. 83, 84, 85, 0g 192. 8. Kultorvet, med Undtagelse af Hiørnegrunden til Rosengaarden. 9. Fris 2bb4 de= Pl. om afbr. Strækningers Bebyggelse. 5 Oct. derichsborggaden. 10. Skidentorvet, de 2de Grunde paa Hiørnerne af Fiolstrædet undtagne. 11. Norre Bold, 6 Oct. 7 Oct. med Undtagelse af de 2de Grunde paa Hiornet af Larsleis strædet, og 12. St. Giertrudstræbe. (See Pl. 28 Mart. 1808). p. 203. Raadstue Pl. (Gen. L. Dec. og Commerce Coll. Br. til Khavns Magistrat 6 Oct.) at Foranstaltninger ere føiede fra Engelsk Side til at spærre Communicationen imellem Sielland og Derne Lolland, Falster og pen, i hvis Folge alle Sibe, gaaende til eller kommende fra de sydlige Der, vil blive anholdte, saavelsom og Passagerer, der ei ere forsynede med beskrivende Reifepoffe. Paa- Grund heraf bliver fra General Commandoen ingen Passe meddeelte for Skibe til diffe Ders Beseiling, og i Ulmindes lighed ingen flere Soepasse udstedte. p. 204. Raadstue Pl. at, efter Judberetning fra Oldermans den for Muurlauget, ere de af bemeldte Laugs Interesa sentere, som besigtige og tapere den Skade, der ved Boma bardementet er tilfoiet Hufene og Gaardene i Khavn, villige til at foretage enhver sandan Forretning, naar den ikkun vedvarer een Dag, mod 1 Role 2 TE til enhver Mester. p. 205. 16 Oct. Cancellie Pl. (Refol. 16 Oct.), som indes holder nærmere Bestemmelser i Henseende til de af Storbrittanniske Undersaatter trasserede eller endoss serede Verler. p. 109. 1.) Ligesom det ved den 26 § i Fr. 9 Sept. 1807, ang. hvorledes der skal forholdes med Personer, Varer og andet, som under nærværende Krig med Storbrittannien bliver at anholde, er bestemt, at enhver, der efterlader den deri befalede Angivelse af Gjeld til Storbrittanniffe Unders faatter, fal, foruden Gjelbens Beløb, erlægge ligefaa meget i Bøder til den Kgl. Fiscum; saa stal og den samme Straf Pl. om engelske Verler. 1-4§. Straf anvendes, naar nogen efterlader den i bemeldte 16 Oct. Frs 25 § befalede Angivelse af alle Verler, der ere trasserede eller endofferede af Storbrittanniße Underscatter. 2.) Enhver, der er i Besiddelse af en Beret, som er trasferet eller endofferet af en Storbrittannis Undersaat, Pat være pligtig, dersom han er Kongens Underfaat, under alvorligt Tvangsmiddel efter Øvrighedens Foranstaltning, til Forfaldstiden at nedlægge en fandan Vepel hos den i Altona anordnede Vepelcommission. 3.) Dets som Vereleus Besidder ikke er Kongens Undersaat, og efterlader at indlevere den omhandlede Werel, da bor Acceptanten, naar han i den ferestrevne Orden har udres det Betalingen, lade sig noie med en Revers af den neds fatte Committee, hvilken Revers stal for ham være til strækkelig Sikkerhed. 4.) Til Beviis om, at den Verelgjeld, hvorom der er Sporgsmaal, ike tilhører nos gen Storbrittannist Undersaat, stal Verelens Besidder ikke alene være pligtig til, for Committeen at fremlægge fine Handelsbøger eller en Notarial-udskrift, forsaavide denne Deel af samme betræffer, men endog, om det skulde findes nødvendigt, da for Retten aflægge en saadan Eed om fit Foregivendes Rigtighed, som af Committeen vorder ham foreskreven. Cancellie Pl. at, saasom under seeneste 17 Oct. Krigs: Uroeligheder i Sielland adskilligt Gods, især Boehave og Creaturer, er, deels ved Flytning, deels og ved indtrufne Uheld eller paa andre Maader, frakommet dets Eiermend, imod disses Villie; San, paa det at saadanne Ting igien, snarest mueligt, kan blive deres retmæssige Eiere tilstillede, opfordres herved Enhver, som i fornævns te Zid maatte være kommen i Besiddelse af fremmed Gods, uden at vide sig lovlig Siemmel dertil, at anmel de saadant for Stedets Politiemester, inden 8te Dage, 2665 efterat Pl. om bortkommet Gods. 17 Oct. efterat denne Placat er bleven der offentligen kundgiort. 19 Oct. 23 Oct, 23 Oct. Forsommes denne Anmeldelse, da maae den Skyldige vente sig at blive anseet og straffet som Tyv, hvad enten hans Brede opdages ved den af Politiet efter Vebkommens des Begiæring anstillende Inqvisition, eller ved anden Fors følgning efter Lovene. p. 174. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat og Amimændene i Sielland 19 Oct.) at det, efter Sunda heds Collegit Indberetning, mane, for at forekomme Ub bredelsen af den iblandt de engelske Tropper herffende smitsomme Øiensvaghed, ansees fornobent, at alle de Værelser, der have været brugte som Spgeftuer eller Ho spitaler, vel udluftes, afvaffes, giennemróges med Saltsyre og Falkes, samt derefter behorig torres, forinden de igien tages til Beboelse eller Brug. p. 206. Fr. at Kongen finder fornodent herefter og indtil videre at forbyde al Udførsel, saavel til Lands, som til Vands, af Egetræ og Egetommer fra famtlige Kgl. Riger og Lande til fremmede Steder, under Straf af Vas rernes Confiscation og ligesaa meget i Mulct for enhver, som antræffes eller overbevises om mod dette Forbud at handle eller have handiet (cfr. Pl. 30 Oct. 1807). (*). Gen. Toldkammer. p. 110. Gen. Major Peymanns Pl. at da ben i Capitula. tionen for Sielland bestemte Tid af 6 Uger nu er forløbet, og denne Provinds atter er i Krigs Tilstand med England tilligemed Kongens øvrige Stater, faa erklæ res: At det Beflag, som forend Capitulationen var lagt paa alle Engelske Eiendomme, men i Følge Capitulation nens 9 § hævet, igien skal udføres, da alle og enhver strar has ve at anmælde de fig i Khavn og i Sielland befindende Engelske Eiens (*) Denne Fr. er og udkommen paa Tyde. Pl. om Beslag p. Engelske Eiendomme. Eiendomme for hvert Steds Politiemester, under den i 23 Oct. pl. 16 Aug. 1807 bestemte Straf (See Fr. 9 Sept. 1807). p. 174. Raadstue Pl. (Cancellicts og den i Khavn 29 Oct. commanderende Generals Br. til Khavns Magistrat 26 og 27 Oct.) at det, indtil nærmere Bestemmelse skeer, alde les er forbudet at opføre noget Slags Bygning, faa vel i Forstæderne og andre Sæstningen nærliggende, ferhen bebyggede, Pladse, fom paa Tommerpladsen udenfor Holdens Bastion. Dog haves intet imod, at de Bebkommende opføre Interims Plankeværker til Indhegning, imed at diffe, naar det befales, strar igien ned rives, og at Gierne anmelde for Øvrigheden, naar saa danne Indhegninger free. p. 206. Pl., hvorved Præmie bestemmes for Lev: 30 Oct. netsmidlers Tilførsel til Khavn, Sielland, Lolland, Falster og Møen; og udførselen derfra forbydes, indtil udgangen af 1807. Gen. Toldkammer. p. III. Forlænget ved Pl. 28 Dec. 1807. For at see Sielland med omliggende Øer inden Vin teren forsynet med Fornødenheder, er det ikke alene tilladt Skibe med Provisioner, Levnetsmidler og Brænde at afgaae fra famtlige Havne og Ladepladser i Fyen og Jylland til Kiøbenhavn, Sielland, Lolland, Falster og Moen, og mellem diffe 4 Der indbyrdes; men der skal ydermere for Tilførselen af Levnetsmidler fra Fyen og Iplland til Khavn og fornævnte Øer tilstaaes, fra denne Placats Bekiendtgiorelse paa hvert Steb indtil udgangen af 1808, følgende Præmier, nemlig: For hver Tende Smør, Flest og saltet eller røget kied 3 Fleſt og falte Hvede, Rug, Erter eller Salt= Byg eller Malt I Nd. 48. 36 §. 24 B. = art, hvoraf de ere malebe. Geyn dobbelt saa meget som for den Korn- Naar for hver Tende Kartofler eller Havre Pl. om Levnetsmidlers Tilf. t. Khavn :c. 30 Oct 30 Oct. Naar Varernes Udlosning i Khavn eller i nogen anden Havn i Sielland, paa Lolland, Falster eller Moen er beviist, og naar Stebets Øvrighed har bevidnet, deres Brugbarhed som gode Rigbmandsvarer, bliver Præs mien ved Anvisning paa de Kgl. Kasser at udbetale. Der imod forbydes fra nu af indtil 1807 Aars udgang al Udførsel af Levnetsmidler og Provisioner fra Khavn, Sielland, Lolland, Falster og 2776en. Pl., som fastsætter Straffen for Handel og Samqvem med Landets Fiender. Cancel. p. 113. Gr. Da al Handel og Samqvem med Kongens og Landets Fiender i sig selv er en forbrydelse, og i Sær deleshed under nærværende Krig, ifelge Sr. 9 Sept. 1807, ikke bør finde Sted, saa er det anseet nødvendigt at faste sætte følgende Straffe for dem, som maatte giore sig fyldig i denne Forbrydelse: 1.) Enhver Slags Handel med Storbrittans niske Understatter skal, uden Undtagelse, og om samme endog maatte føres middelbart, straffes med baardt Fængs set efter Dommerens Stiennende; men befindes Handelen af den Beskaffenhed, at umiddelbart Samqvem med Kongens og Landets Fiender derved finder Steb, da skal den Skyldige have sit Liv forbrudt. 2.) Desuden fal de Varer, fom ere Gienstand for saadan Handel, være Confiscation undergivne; men skulde samme ikke være at finde, da ubrebes deres Værdie af den Skyldige. 3.) Den, som beviisligen angiver nogen faadan utillades Lig Handel, erholder i ethvert Tilfælde af Kongens Kasse en Belønning af 50 til 100 Rdlr, i Forhold til de med Handelen forbundne Omstændigheder. Denne Belønning adredes igien af den Skyldige, og inddrives af hans Boe. 4.) Foruden den i 3 § bestemte Belønning skal Ungiveren endvidere nyde den halve Deel af de confistecede Vas ters Wardie. (†) Pl. Pl. om Egetræes Salg. 747. 1807. (†) Pl., hvorved det i Danmark og Norge 30 Oct. indtil videre forbydes, uden Admiralitets: og Commiss. Collegii foregaaende Indvilgelse, at sælge enten tildannet Egetømmer, der til Skibbyggerie kan være anvendeligt, eller i Almindelighed noget til Skibstommer tienligt Egetræe, hvad enten samme staaer paa Roden eller er sovet. R. Kammer. Kiel 4to. See Pl. 13 Upr. 1808. Gr. Da det under nærværende Omstændigheder er af Vigtighed, at alt til Søe. Etatens Brug tienligt Eegetræe, som findes i de Kgl. Riger og Lande, ei til mindre paatrængende Anvendelse afhændes, saa befales Herved følgende: Indtil videre maae ingen, hvo det end være maatte, i Danmark og Torge, uden Admiralitets- og Commiss. Collegii foregaaende Indvilgelse, sælge enter tildannet egetømmer, der til Skibbyggerie fan være anvendeligt, eller i Almindelighed noget til Skibstóm mer tienligt egetræe, hvad enten samme staaer paa Ros den, eller er skovet. Handler nogen imod dette forbud, da skal det Solgte eller, dersom dette ikke kan tilveiebringes, da den Pengeværdie, hvortil det paa Sælgerens Bekostning af uvillige Mænd ansættes, være forbrudt til Kongens Kasse, og Sælgeren desuden være underkastet en Mutct Ligeledes til Kongens Kasse af samme Beleb, som det Solga tes Bærdie. Og, dersom nogen Skoveier fulde overs træde Forbudet 3de Gange, da skal han den 3die Gang tillige have tabt sin Net til, for Eftertiden at hugge i fir Skov uden Udviisning. Dog seal, i Tilfælde at nogen i bemeldte Riger til uundværligt Brug vil bygge eller rea parere et Skib eller en Baad, eller til Band- og Broe-Byg ninger eller Reparationer paa Suusbygninger nødvendigen Behever eet eller andet til Skibsbrug tienligt Stykke Eeges tomPl. om Egetræes Salg. 30 Oct. tømmer, vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand være bemyndiget dertil at tillade saadanne Stykker Eegetømmers Salg, efterat han forud ved tilforladelig Undersøgning har forviffet sig om Kieberens Trang til Tommer i ommeldte Henseende. I øvrigt skal Stiftamt: og Amtmændene saavel selv, som ved de dem underordnede Øvrigheds-Perfoner, paa det alvorligste vaage for det ovenanførte Fore buds Overholdelse. -6 Nov. Pl., for Danmark, ang. hvorledes med Udskrivs ningen til Landtienesten til næste Session bør forhol bes. p. 114. See Fr. 5 Febr. 1808. Gr. Da Fædrelandets nuværende Stilling op fordrer Kongen til, at filtre Spans staaende Heers mueligst Hurtige Recrutering i overordentlige Tilfælde; Saa ere nogle Afvigelser fra de gieldende Anordninger fundne nede vendige, i Henseende til den Udskrivning for Kongens Land- Tieneste, som i dette Uar bliver at foretage; Ligefom Han og, paa det at hiint Djemeed, uden feleligt Tab for Lands bruget, kan vorde opnaaet, har været betænkt paa, hvorledes de, for hvilke Krigstienesten maatte blive meest besværlig, kunne, efter Muelighed, tilstaaes Fritagelse for samme. 1.) Alle Reserver af Landlægderne, fra 19 til 36War, begge inclusive, skal møde, efter Indkaldelse, ved den i De 12.) cember 1807 paa ethvert Sted holdende Session. Reserverne af 19 og 20 Aars Alder skal, ved bemeldte Ses sion, ikkun maales og besigtes paa sædvanlig Maade. 3.) Derimod blive alle tienstdygtige Reserver, fra det 21de til det 26de Aar inclusive, at udskrive til Kgl. Tieneste ved den staaende Armee. 4.) Fra saadan Udskrivning fritages dog Gaardmænd, og de Huusmænd, som drive deres Jord med egen Plov og egne Heste. gelebes skal og gamle Gaardmænds og Gaardbrugende Enters Sonner forfkaanes, som hidindtil. Li 5.) af dem, fome Pl. om Udskrivn. t. Landt. i Dmk. 5-11§. fom udskrives (efter 3 §), blive først de ældre og der 6 Nov. næst de yngre at ansatte i Tummer, for at afgives til de forskiellige Negimenter og Corpser. Dog skal de Res server, der vare gifte og borfatte førend denne Befalings Kundgiørelse, forbiganes, faafremt der haves Reserver nok af lige, eller et Wars yngre, Alder. 6.) Enhver Ud skreven, der ikke strap ansættes i Cummer (efter 5 §), gives Vedtegning af Sessionen og anføres i Lægds. Rule Ien, som Reserve: Soldat. 7.) De Reserver, fam holde 60 Tommer eller derover, indtil 61 Tommer, adtages ikke til Tienesten, som Land-Soldater, men blive til samme at anvende som virkelige Landeværnemænd. 8.) Ligeledes blive og Reserverne fra det 27de til det 36de 2ar inclusive at anvende som virkelige Landeværnsmænd. 9.) Af de i7 og 8 § benævnte Reserver, som ere pligtige at indgaae under Landeværnet, blive ikkun saadanne at fritage, der enten ere Gaardbrugere, eller med egen Plov og og egne Heste drive den Jord, som tilligger deres Huse, eller og staae i Tieneste, som Avlskarle, hos Præster eller andre Kgl. Embedsmænd paa Landet. 10.) De efter 7 og 8 § udskrevne Landeværnsmænd ber, paa det at de kan vorde øvede i at bruge Vaaben, uopholdeligen afgaae til den Garnison, som for ethvert District bestemmes, og der forblive i 6 til 8 uger. 11.) Naar disse nye Landeværnsmænd, efterat være tilstrækkeligen øvede, afgives til det vedkommende Landeværns: Regiment, bor ei alene alle til samme henhørende ældre Landeværns.Reserver. forloves til deres Hiem, men ogsaa de Gaard og Jord brugere, som nu henhøre til Landeværnets yngre Referver, saavelsom til de virkelige Landeværnsmænd, efter Muelighed, ligeledes forløves. Raadstue Pl. (Refol. 30 Oct., bekiendt: 6 Nov. giort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer: Br. 4 Nov.) at Bygningsmaterialierne, Balk, muur. og Lag. steen, Pl. om Toldfrihed for Bygningsmat. 6 Nov. fteen, Tommer, Planker, Bræder og andre til Huus: 7 Nov. 13 Nov. bygning anvendelige Træsorter, saavelsom Vinduesglas Spiger og Som, samt valsede og sagne Jerne plader, maae indtil 1807 Aars udgang til Rigbenhavn indføres aldeles toidfrit fra fremmede, venskabelige og neutrale Steder og Havne; at de fremmede, venskabelige eg neutrale Skibe, som til Khavn henbringe fornævnte Bygningsmaterialier i hele Ladninger, mane, om de end ere uprivilegerede, i dette Tidsrum fritages for høiere Lastepenge, end de mellemrigske ved Indgaaende, ligeson og ved Udgaaende, naar de afgaae enten med Ballast eller med Ladning under den halve Drægtighed; at fremmed Jern, hvorfra det Engelske deg ganske og aldeles und tages, ligeledes i Løbet af Aaret 1807 mane indføres til Khavn mod Tarifeus halve Told og uden forhøielsess Told, om Skibet er uprivilegeret; og endelig at i 2laret 1808 samtlige fornævnte Varer maae indgaae til Khavn mod Tarifens Told, med Fritagelse for den halve For boielse, for faavidt de tilføres i fremmede, venskabelige og neutrale Skibe, som ere uprivilegerede. p. 207. Raadstue Pl. at da der efter heieste Befaling seat indqvarteres flere Tropper i Khavn, hvis Styrke formodentlig vil udgiere 4 à 5000 Mand, som indtræffe her d. 9de dennes om Morgenen, og denne Inbqvarte ting skal free uden Anseelse af Privilegium, der slet ikke herved maae tages i Betragtning; Saa ville Stabens Ind vaanere være betænkte paa, at modtage det Mandskab, der, efter den noiagtigste Negulering, vil blive enhver tildeelt af denne Indqvartering. p. 208. Cancellie: Pl., hvorved bekiendtgiores, at Kongen har refolveret: At der i Riøbenhavn skal nedsættes en Commission, bestaaende af Politiemesteren Etatsraad H. Haagen, Etatsraad og 3die Deputeret i Gen, Pl. om en Commission ang. engl. Eiendom. Gen. Toldkammeret 17. Tonder Lund, Assessor i Heie: 13 Nov. steret P. Moller, og Overfrigs. Commissair samt Chef for det 2det Departements: Contoir under Admir. og Coms miff. Collegium 3. C. Smith, til at iagttage de pligter og udføre de Forretninger, som ved Sr. 9 Sept. 1807, i Henseende til Angivelse af engelsk Eiendom og ens gelske Verer, ere paalagte Øvrighederne i Kiøbstæderne; samt: at alle Paagieldende, til denne Commission, paa nye, og inden 3 Dages forløb, efter denne Placats Befiendtgiørelse, sal opgive saadanne Varer, som de, der omtales i Sr. 9 Sept. 1807, dens 12 og 13 §, under den der fastsatte Straf. p. 117. Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 13 Nov. 13 Nov) at Cancelliet, i Forventning af Kgl. Approbation, har bifaldet, at Slagtertiden for i Ular forlænges til 270v. Maaneds Udgang. p. 209. (†) Pl. at ligesom det ved Frr. 7 Nov. 13 Nov. 1682 og 13 Sept. 1737 er forbudt alle dem, som ikke Have murede Grave, at bruge Liigkifter af Eeg, saaledes vil Kongen ikke alene gientage dette Lovbud, men endog udvide samme derhen, at det herefter ikke skal være tillade til noget Liig, hvilket det end maatte være, at bruge Ege Liigkifter, under den i Fr. 7 17ov. 1682. 4 § fastsatte Mulct. Cancel. Rendsborg 4to. Fr. om en extraordinair Rug Leverance af alt 14 Nov. Ager og Engs Hartkorn i Sielland (Degneboligers undtagen) til Kgl. Tieneste imod Betaling (neml. 2 Skpr Rug pr. Toe Hartkorn foruden den ved Fr. 22 Aug. 1807 udffrevne Leverance. Cfr. Fr. 27 Febr. 1808). p. 118. Cancellie Pi. at Kongen har resolveret: At 14 Nov. Øresunds Toldpas bor for de Skibe, fom have passeret dette Sund, i Fremtiden henregnes iblant de Skibss papirer, som efter den 6 og 8 § af Reglem, for Ras XIV Derl pers Pl. om Øresunds Toldpasse. 14 Nov. perfarten 14 Sept. 1807 udfordres til at gotgiøre Skibets Neutralitet. (Nøjere bestemt ved Pt. 6 Jan. 1808). 20 Nov. P. 120. 14 Nov. Kanzeley Pat. betr. das Verbot des Gebrauchs des Eichenholzes zu Sargen f. Schleswig u. Holstein. p. 149. Cancellie Pl. at ligesom det ved Pl. 25 Sept. 1807 er befalet, at alt Forraad af Krud, Salpeter og Blye, som maatte haves i de danske Stater, skal, under vedbørlig Straf, paa ethvert Sted angives for vedkommende civile Øvrighed og opbevares til Kongens og Landets Tieneste, desaarsag intet deraf maae sælges eller udføres af Landet; saa har og Kongen resolveret: at der skal forholdes pan famme Maade med alt det Svovl, som forefindes i Danmark og Norge, samt Slesvig og Hol steen, eg at der, i Henseende til de angivne Beholdninger af denne Vare-Artikel, ligeledes uopholdeligen skal af Dvrigheden giøres saadan Indberetning, som i bemeldte Placat er befalet. p. 120. 20 Nov, 21 Nov. (†) Fr. at Kongen finder fornedent, herefter og indtil videre at forbyde al udførsel, faavel til Lands, som til Bands, af gebark, fra famtlige Hans Riger og Lande til fremmede Steder, under Straf af Barkens Confiskation og ligesaameget i Mulct for enhver, som antræffes eller overbevises om mod dette Forbud at handle eller have handlet. Gen. Toldkammer. Rends borg 4to. (†) Cancellie Pl. (Nesol. 20 Nov.) at den for Norge etablerede Laane Indretning maae tilstaaes den Rettighed: imo.) at de Effecter og Varer, som Committeen tager under Laas og Lukke, mane ansees som haandfaaet Pant, og følgeligen ved Verelobligationer kun ne pantsættes uden Tinglysning; og 2do) at diffe Pan ter, i Mangel af Betaling til den bestemte Tid, af Laanes Ind Pl. om Laane Indretn. i Nge. 753. 1807. Indretningen uden foregaaende Dom eller Indførsel ved 21 Nov. Auction funne bortsælges. Rendsborg 4to. Cancellie Pl. ang. de Gotgiørelser, som, a3 Nov. under nærværende Cantonnement, tillægges de i Bhavis indqvarterede Officerer, p. 121. Gr. Da i Riøbenhavn ingen Indqvartering in natura for Officererne finder Sted, og varteerpenge alene tilstaaes de Officerer, der ikke ligge i Kaserner, faa kan den Gotgiørelse, som Sr. 9 Maj 1806 tillægger Huusvers terne for varteer, Brændsel og Lys, ikke i Khavn tilfalde diffe, men de Officerer, der selv maae leie deres vara teer og skaffe sig Brændsel og Lys. Desaarfag har Kongen bestemt følgende: Samtlige Officerer af Khavns Garnison, som ei ligge i Rasernerne, fal, til at skaffe sig Qvarteer, Staldrum og Lys, gotgieres maanedlig, saavel om Some meren som om Vinteren, saaledes som følger, nemlig: I. For de i Fr. 9 Taj 1806. 9 § anførte Klaffer gotgiøres

a.) Divisions Generaler, hver 40 Rdlr. b.) Brigade Generaler, hver $ c) Chefer eller Commandeurer for Regimens 35 Rdlr. ter eller Corpfer, hver II. For de i Frs 11 § anførte Klaffer gotgieres: a) Stabs Officerer (Munderingskammer 30 Rdlr. iberegnet), hver = 25 Rdlr, b.) Compagnie Chefer eller Commandeurer (Munderingskammer iberegnet), hver 20 Rdlr. 6.) Regiments Adjutanter, Regiments- Svarteermestere, Regiments-Chirurger, hver d.) Second-Nitmestere, Stabs Capitainer, de øvrige Adjutanter, alle fubalterne Officerer, Kuditeurer, Bataillons: og Under Chirurger, hver 15 Rdlr. F 5 Rdlr, Desuden al alle de udi forommeldte Klasser under 31§ af Indqvarterings Fr. omtalte Officerer forsynes frit af de Kgl. Skove med een Favn Brænde for hver. €602 Pl. om Milit. Qvarteerpenge i Khavn. 23 Nov. Og da den Kgl. Kasse herfor mane tillægges en billig Bea taling, der af Rentekammeret nærmere bringes i Forslag, skal denne Betaling, ligesom foremmeldte varteerpenge, reparteres over hele Landet, saaledes som den 46 § i Sr. 9 maj 1806 bestemmer. Den her bestemte Gotgiørelse i Qvarteerpenge og Brænde skal blot finde Sted under nærværende Cantonnement, uden ringeste Feige for Frems tiden. 23 Nov. 27 Nov. 28 Nov. 4 Dec. 4 Dec. Raadstue Pl., hvorved, ifølge heieste Befaling, befiendtgiøres: at enhver af Khavns Indvaanere, som endnu er trængende til Brænde fra Stadens Magasin, skal derom indgive skriftlig Begiering paa Raadstuen, m. v. p. 209. Pat. betr. die Angabe aller Vorråthe von Schwes fel bei der Obrigkeit f. Schleswig u. Holstein. p. 149. Ganzelei Pat. betr. eine nähere Bestimmung des Raperreglem. 14 Sept. 1807, in Ansehung derjenigen Schiffe, welche durch den Oeresund gehen, f. Schleswig u. Holstein. p. 150. Cancellie Pl. at indeværende Aars 11 December Termin maae (i følge Kgl. Resolution) forlænges paa een Maaned; dog saaledes, at 11 Jan. 1808 ansees som den sidste Dag, der, i Folge D. 2. 5-14-3, kan henregnes til god Betalings Tid; og at de Skyldnere, som til den Tid udbetale Capitalerne, ogfaa ber eilægge de imidlertid paalebne Renter for cen Maaned. p. 123. (†) Pl. at Kongen, med Hensyn til Oma stændighederne, vil herved have det i Danmark og Norge ved pl. 29 Maj 1807 anordnede Forbud imod Brænt, deviinsbrænden af nogen anden Kornfort, end Hvede med den fornødne Tilsætning af Malt, faalebes indskræns ket: at det vel fremdeles indtil videre skal i fornævnte Ris ger være forbudet at brænde Brændeviin af Rug eller Havre, enten malet eller umalet, under den ved forbes meldte Placat fastsatte Straf saavel for dem, der befindes her= Pl. om Brændeviinsbrænden af Rug :c. herimob at handle, fom for de Mellere, der betrædes at grette eller frane Rug eller Havre til Brændeviinsbrænden; men at det derimod herefter skal være tilladt til dette Brug at anvende alle andre Rornsorter (See Pl. 27 Apr. 1808). R. Kammer. Rendsborg 410. 4 Dec. (†) Bekiendtgierelse fra Gen. Poftamtet 4 Dec. ang. Sorholdsregler for at hæmme Brevverling med Engeland og Storbrittanniffe Undersaatter (*). Pat. I Folge (*) Tillige er ved Cancellie Br. ste, gde og 12 Dec. 1807 tilkrevet Stift- og Amtmændene i Dmk og Nge: At Generalpoftamtet har tilmeldet Cancelliet, at H. Kgl. 5. Kronprindfen bar faßfat følgende Forholdsreg. ler til at hæmme al Brevverling med Engeland og storbrittanniske Undersaatter: 1.) Alle Breve uden Undtagelse, der ere bestemte at gaac ud af Landet til noe get fremmed Sted, saavelsom og de, der ere bestemte til Altona, Sufum, Tuningen, Friederichsstadt, Helsingser, Frederichehald og Kongsvinger, maae af intet Kgl. Poftcontoir modtages til Forsendelse med Posterne, forinden vedkommende vrighedsperson paa Afsendelsesstedet ved Eftersyn har forrisfet fig om, at Dert ikke indeholdes negen middelbar eller umiddelbar Brerverling med Engeland eller med forbrittanniske Underiaatter, og til Beviis derom har forsynet Brevet med fit Seal. 2.) De Kal Pofcontoirer i Aitona, n fum, Tonningen, Friederichsstadt, Helsingøer, Free derichshald og Rongsvinger, maae ei heller til videre Fersendelse i Kongens Riger og lande modtage noget Brev, forinden det i samme Diemeed og paa lige Maade at Stedets Pvrighed, eller paa Kongsvinger af Com mandanten, er eftersect og til Beviis derom forsynet med Segl. 3) Fra fornævnte Habning og Eftersyn fritages dog alle Breve, som afsendes fra eller ankome me til det Kgl. Huus, de Kgl. Statsministre, de kg!. Collegier, Corps diplomatique og overhovedet alle Kgl. Embedsmænd, som ere qvalificerede til at meddele Attest for, at saadanne Breve angaae den Rgt. Sieneke; Endvidere kan og frietages de enkelte Breve uden Indlag, fou enten fra et indenrigt Sted afsendes til Als tena, Husum, Tönningen, Friedrichsstadt, Heifingoer, Federichshald eller Kongsvinger, eller omvendt fra et af disse benævnte Steder til et indenrigsk Sted, naar e paa Afsendelseskedet bekiende Person skriftligen vedkien- der , Befiendtg. ang. Forhold med Breve sto 4 Dec. Følge boießte Befaling ere Post Contoirerne, iblandt mere, instruerede at iagttage: At intet Brev fra private Pers der sig at være Afsenderen og bevidner, at Brevet ei in deholder noget anordningsstridigt, hvorved dog tillige bliver at iagttage, at intet Brev i Convolut antages for enkelt Brev. 4.) Maar nogen Pefibetient fin der et eller andet Brev mistenkeligt, maac ban af v vigheden forlange samme efterfeet, naar han angiver Grunden for fiu Mistante; ligeledes paalægges det og Postcontoirerne, efter orighedens Requisition, at udlevere denne til Efterfan ethvert Brev, som Øvrighe den maatte have Grund til at anfee for mistænkeligt, 5.) ovrigt fal de Breve, som afsendes imellem inden rigße Steder, ikke underkastes noget Eftersyn eller aab nes. 6.) Øvrighederne, som fulle eftersec Breves ne, made inftrueres derben, at de indgaaende Breve ved det befalede Eftersyn ikke komme til at overligge læns gere, end een Postdag. 7) Ethvert Brev, som ved befalede Eftersyn befindes enten ganske eller for endeel at være krevet med Chiffre, Caracterer eller Jødes srift, anfees som mistænkeligt og tilbageholdes. 8.) Maar Doriabeden eller de, til hvem Brevenes Eftersyn er overdraget, antreffe et Brev eller Indlæg i et Brev, fom giver Oplysning om utilladelig Handel, Brevverling eller desligente, da indsendes samme til Operøvrige heden til videre Foranstaltning. 9. De fra frems mede Steder indgaaende Breve, hvis Indhold Tvrig. heden finder af den Beskaffenbed, at fammes Befordring ei kan tillades, indsendes ligeledes til Over vrighe den eller de paa viffe Steder anordnede Commissioner, som i dennes Sted fungere. 10.) Naar derimod et af de afgaaende Breve, som forinden Judleverin gen paa Voftcontoirerne fal efterfees, findes at være af utilladelige Indhold, faa tilintetgieres et saadant Bres i den forevisende Afsenders Overværelse, med mindre det fu be indeholde Oplysninger om grove Forbrydelser eller Efterretninger af det Slags, som kunne anfees vigtige for det Offentlige. I sidste tilfælde indsendes saadant Brev ligeledes til Overovrigheden. 11.) I private Anliggender maae aldeles intet Brev per Estafette befordres, med mindre saadant Brev, paa den is fastfatte Maade, forud er efterfeet og forfeglet af Bedkom mende. 12.) Postbetienterne bave, i Soreening med Qort bedspersonerne og efter fællebs Overlæg med diffe paa den hensigtsmæssige Maade at vaage over, at alle isbruge af falfe Cvrigheds-Segl, mt. D., forebygged Bekiendtg. ang. Forhold med Breve c. Personer eller i private Anliggender, som er bestemt til 4 Dec. at gaae ud af Landet til noget fremmed Sted, eller til Altona, Husum, Tonningen, Friederichsstadt (i Slesvig), Helsingøer, Frederichshald og Kongsvinger,maae paa noget Postcontoir modtages til, Forsendelse med Posterne, forinden vedkommende Øvrighedsperson paa Afsendelsesstedet ved Eftersyn har forviffet sig om, at deri ikke indeholdes nogen middelbar eller umiddelbar Brevvers ling med Engeland eller med storbrittanniske Underſaatter, og til Beviis derom har forsynet Brevet med sit Segl; dog ere fra dette Eftersyn undtagne de enkelte Breve uden Indlæg, som fra et indenrigst Sted afsendes til Al tona, Husum, Tonningen, Friederichsstadt, Helsingser, Fres derichshald eller Kongsvinger, naar en paa Afsendelsesste det bekiendt Person skriftligen vedkiender sig at være Affenderen og bevidner, at Brevet ei indeholder noget anord ningsstridigt, hvorved dog iagttages, at intet Brev i Convolut ansees som enkelt Brev. I øvrigt blive de Breve, som afsendes med Posterne mellem andre indenrigste Steder, end dem, som foran ere benævnte, medtagne paa Post- Contoirerne uden foregaaende Eftersyn. I privat An liggende maae derimod aldeles intet Brev til noget Steb ved Estafette befordres, med mindre famme paa den forar ommeldte Maade forud er efterseet og forseglet af Vedkommende. Til Forsendelse med Pakkepofterne maae intet Gods og ingen Pakke modtages, med mindre Afsenderen skriftligen under sin Haand angiver Indhol det og in specie bevidner, at deri hverken findes Breve eller Bare, som i følge Fr. 9 Sept. 1807 ere ufrie og utilladelige; saa modtages eiheller noget Brev med Ban co-Sedler under Afsenderens egen Sorfegling, men dette Slags Breve skal først eftersees af Post Contoirerne og derefter forsynes med disses Segl. De, som vil afsentde Breve med Posterne her fra Khavn, der efter det foranførte

cc 4 Befiendtg. ang. Forhold med Breve it. 4 Dec. førte ffal forinden afleveres til Øvrighebens Eftersyn, ans modes at henvende sig til Khavns Politiekammer. 9. Dec. 11 Dec. 12 Dec. 12 Dec. 21 Dec, Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 27 Nov.) at Intereffenterne i det lidet Vognmandslang i havn, som udføre Catterenovationen, maae indtil Sept. Udgang 1808 lade sig betale Deel mere for hvert Læs, end ved Pl. 2 Jun. 1779 er dem tilstaaet. p. 210. (+) Fr. om en extraordinair Rug: og Havre-Le verance af alt Ager og Engs Hartkorn (Degneboligers undtagen) i Jylland og Syen til Kgl. Zieneste for Betaling (neml. pr. Tde Hartkorn 2 Sfpr 3 Fierbingkar Rug og 4 Skpr. Havre, foruden den ved Fr. 22 Aug. 1807 udffrevne Leverance). Rendsborg 4to. Kanzelei Pat. betr. eine Abänderung d. 18§ des Raperreglem. 14 Sept. 1807 f. Schleswig u. Holstein. P. 151. (†) Cancellie Pl. (Refol. 11 Dec.) at Kons gen har giort folgende Forandring i den 18de § af Reglem. for Raperfarten 14 Sept. 1807: at Overadmiralis tets Retten i Riobenhavn skal i anden og sidste In ftants paakiende Priissagerne i Rigbenhavn, Sielland eg omliggende Ger; og at en for Norge anordnet Overadmiralitetsret, som har fit Sæde i Chriftiania, fal paakiende alle deslige Sager for bemeldte Rige. Rends borg 4to. Cancellie Pl. at Fr. 9 Maj 1806, em den extraordinaire Indqvartering, skal (i Følge Kyl. Resolus tion), forsaavidt Underofficerernes, Spillemændenes og de Gemeenes Ovarterer angaaer, under nærværende overordentlige Troppe Samling ogsaa ansees gieldende for Staden Risbenhavn; og at der, med Hensyn hertil, skal nedsættes en extraordinair Indqvarterings Commission, for at paasee, at ovennævnte Anordnings By Pl. om Underoff. c. Qvarteer i Khavu. Bydende vorder opfyldt, paa en Maade, der baade svarer 21 Dec. til Hensigten, eg tillige kan giøre Indqvarteringen saa lidet byrdefuld, som mueligt, for Stadens Indvaanere. p. 124. Pat. betr. die Trennung verschiedener Tepers 23 Dec. Hofe (in Schleswig) von den Gütern, wozu sie vorher gehöret, und deren Aufnahme in die Zahl adelicher Gus ter. p. 152. Pl., f. Norge, ang, hvorledes med udskrivningen 24 Dec. til Landtienesten i Aaret 1808 bør forholdes. (Saasom Fædrelandets Forsvar, under nu værende Omstændigheder, Fræver nogen forandring i maaden, hvorpaa den Norske Krigshær sædvanlig recruteres, hvorfore det er fundet fors nedent at paabyde en overordentlig Udstrivning til samme, for næstkommende Aar, efter lige Grundsætninger, som de, der følges i Danmark og Hertugdommene). p. 125. 1.) Ligesom det allerede er anordnet, at ingen hvervet Soldat i Krigstider mane bevilges Afskeed; saa seal herefter ei heller nogen tienstbygtig eller i Nummer staaende Tas tional Cavallerist eller Infanterist forloves, faalære ge Rrigen vedvarer. Derimod skal enhver, som befindes ustikket til at væerne om Fædrelander, strap ubsættes. 2.) Paa det at alte, ved saadan udsættelse eller ved Dødss fald ledigblevne, Nummere ufortøvet kan vorde befatte med Tienstdygtige, skal det fornødne Mandskab, faavel til de gevorbne Corpfer og tienftgiørende Grenadeer: Coms pagnier, som til de Nationale, for denne Gang, udskrives ved en Mandskabs-Tegning i ethvert Tational Com pagnies District, og for hvert Regiment i dettes eget Regiments: District. 3.) Til den Ende bør der paa ethvert Sted, af Compagnie Chefen tilligemed Fogden (eller, i dennes Forfald, en anden af Amtet conftitueret Embedsmand), strap berammes og holdes en Mandskabs: Tegning, ved hvilken alle Referver fra 21 til 26 War, begge iberegnede, skal indkaldes og mode Ccc 5 til Pl. om Udske. t. Landtien. i Norge. 3-7 §. 24. Dec. til Udskrivning. 24 Dec. 4.) De udskrevne har Sessions, Deputationen derefter, i Overeensstemmelse med Regimen tets forud affattede Overslag og Beregning over bets Bas cancer, at fordeele saaledes, at baade Regimentets gevorb ne og dets nationale Styrke kan blive fuldkommen coms plette et med tienstdygtigt Mandskab. 5.) Bed denne Udskrivning skal først de ældre og siden de yngre Reserver udtages, og Tiden saaledes bestemmes, at famtlige udskrevne kan til d. 15 Mart. 1808 afleveres i de Regiments Garnisoner, hvor de henhøre, for der at oves i Vaaben. I alle øvrige Henseender skal det have fit Forblivende ved de hidtil udgangne Anordninger; Og Har Sessions Deputationen at panfee og være Kongen an fvarlig for, at den noiagtigste Orden og strængeste Upars tisthed iagttages. 6.) Fra ommeldte Udskrivning und. tages alle Gaardbeboere, som holde egne Heste til at drive deres Avling; ligeledes eneste Sonner af 60aarige Gaardbeboere og af alle Gaardbeboeres Enker; og endeligen de, fom for tenne Placats Bekiendtgiørelse vare gifte og tillige boesatte. Dog skal alle diffe, naar de ere i den under 3 § nævnte Alder, møde ved Mandskabs-Tegningen. 7.) Da Fædrelandets nuværende Stilling alene har fremkalbet denne overordentlige Udskrivning af ældre Reserver for de yngre, saa stal og de, som ved diffe Mandskabs-Tegninger i næste Aar udskrives, ikkun tiene i 6 Aar ved de ges vorbne, og i 8te Aar veb de nationale Regimenter. Kgl. Befaling ang. Confiskation af engelsk Eiendom. Cancel. p. 127. Gr. Den Storbrittannie Regierings Fremfærð mod Kongen og Hans Underfaatter opfordrer ham til, at erklære al engelße Eiendom, fom, i Følge Fr. 9 Sept. 1807, er, eller vorder, anholdt i hans Stater, for con fisteret. Hvorfor følgende befales: 1.) Al Befal. om engl. Eiendoms Confiskat. 1-48. 1.) Al engelsk Eiendom, som nu eller herefter forefin: 24 Dec. des i Kongens Stater, saavelsom alle Varer af engelsk Ops rindelse, om hvilke det er paa nogen af de i Fr. 9 Sept. 1807 befalede Maader er bleven gotgiort, eller herefter gotgiores, at de før den 13 Aug. 1807 have ophørt at være den Storbrittanniske Krone eller dens Undersaatter tilhørende, skal være den Kgl. Kasse hiemfalden. 2.) Disse, Kongens Kasse hiemfaldne, Eiendomme sal, for saavidt de ee umiddelbar kan anvendes til Gavn for Staten eller Kongens Tieneste, eller og, i Følge den 27 § i ovenmeldte Fr., allerede ere, blevne realiserede, bortsælges veb offentlig Auction; hvorved der,i Henseende til de Varer, som ei mane forblivei de Kgl. Riger og Lande, bør forholdes efter Told - Ans ordningerne. 3.) Auctionen bliver paa ethvert Sted at afholde efter Gen. Toldkammerets Foranstaltning; Desaarfag skal alle de i Følge Fr. 9 Sept. 1807 indkom ne eller herefter indkommende Beretninger tilstilles bemeldte Collegio, til hvilket enhver har at henvende sig i alle de Sager, som vedkomme de confiskerede Varers Salg, 4.) Ligesom der, ved de ovenmeldte confiskerede Barers Bortsælgelse, bør forholdes efter Told-Unordningerne, saa ber der og fra Toldvæsenets Side haves noie Tilsyn med alle priisdomte Barers Salg, for at forebygge, at cons trabande Varer, som af Kapere opbringes, ei forblive i be Kgl. Riger og Lande. Fr. ang. hvorledes der ber forholdes med 24 Dec. Skibe, som ankomme fra de storbrittanniske Øer, Colonier og Besiddelser, eller medbringe Varer af ene gelsk Oprindelse. Cancel. p. 128. Gr. Da det er Kongens Billie, paa det strængeste at affiæene Hans og Landets Fiender al Handels Samqvem med Hans Stater, saa befales herved følgende: 1.) Jntet Skib, under hvad Flag det end farer, maae imodtages eller tillades at forblive i nogen Hava under Fr. om Skibe fra England 1-5 §. 24 Dec. under Kongens Herredømme, saafremt det enten umiddels bar kommer fra de ftorbrittanniske Øer, Colonier og Besiddelser, eller og paa sin Reise har anløbet samme; beviisligt Tilfælde af overhængende Fare alene undtaget. 2.) Til den Ende skal enhver Skibsfører, uden Undta gelse, som indløber i nogen Havn eller Udhavn i Kongens Riger eg Lande, strar og umiddelbar efter Ankomsten lade Skibs Journalen og øvrige Skibepapirer forevise, saavel for vedkommende civile Embedsmand, som for ben militaire Soiftcommanderende paa Stedet; famt, paa een af disses Forlangende, udlevere bemeldte Journal og Papirer til nærmere Undersøgelse, hvilken, uden Ophold, paa Embedsvegne ber foretages af Stedets Dommer, eller, faafremt Stedet alene staaer under militair Befaling, af ben, som dertil fra militair Side beordres. Ved denne Undersøgelse bør Skibsførerens og Skibsfolkenes Ud sagn og særskilt afgivne eedelige forklaring modtages; og naar derved tilstrækkeligen bevises, at Skibet hverken umiddelbar kommer fra de storbrittanniffe Der, Colonier og Besiddelser, eller paa sin Reise har anløbet samme, da først ber det tilstedes Adgang til, at forblive i den Havn eller Udhavn, hvor det er inbfommet, eller der at Ioffe. Alle Skibe derimod, uden Undtagelse, som efter det fores gaaende ei kan tilstædes Adgang til de Kgl. Havne, skat ufortøvet afvises af vedkommende civile og militaire Eme bedsmænd og Betiente. 4.) Saafremt et saaledes efvist Skib, udenfor beviisligt Neds: Tilfælde, søger Samqvem med Landet eller Landets Indbyggere, eller giør fig mistænkeligt ved ikke at benytte den første foie lige Bind og Leilighed til Affeiling, da skal det tages under Beslag, i Overeensstemmelse med de Forskrifter, som inbeholdes i Fr. 9 Sept. 1807. 5.) Bover Skibsføs reren, uagtet Afviisningen, at bryde Lasten og forsøge at indsmugle noget af Labningen, da underkastes Skib 3.) og Fr. om Skibe fra England 5-9 §. og Labning Confiskation. 6.) Skulbe nogen af Kons 24 Dec. gens Linderfaatter fordrifte sig til, at søge Samqvem med et saadant afviist Skib, da straffes han med Fængsel paa Vand og Brød fra 4 til 14 Dage, eller, efter Oms ftændighederne, med Arbeide i Forbedringshuus fra 2 Maaneder til 1 War. 7.) Naar et Stib, som i Følge bet foregaaende fulde afvises, indkommer under saadant svært Havarie, som kan ansees at medføre overhængen de Fare, da bor de vedkommende Øvrigheds: Perfoner og Embedsmænd paasee, at Skaden snarest mueligt istands fæettes, og at Skibet derefter ufortovet afvises, uden at dets Last brydes. Skulde Skadens Istandsættelse giere det nødvendigt, at Laften brydes, da bliver med Lads ningen at forholde i Overeensstemmelse med Sr. 9 Sept. og Kgl. Bef. 24 Dec. 1807. 8.) Befindes noget Skib, under hvilketsomhelst Flag, i nogen Havn eller Uds havn under Kongens Herredømme at udlosse nogen Vare af engelsk Oprindelse, hvorunder storbrittanniste Cos Ionialproducter tillige indbefattes, da skal der med saas danne Varer ligeledes forholdes overeenstemmende med Sr. 9 Sept. 1807 og forommeldte seenere Befaling; uans feet, at Varerne i en neutral Havn maatte være omladede, eller seenest affribede fra en neutral Havn. 9.) Den Befaling, som er tillagt samtlige Toldsteder: At ingen udclarering, under hvilketfomhelst Flag, maae tillades til noget Sted under storbrittannist herredømme, ind fficerpes herved paa nne, og samtlige Kgl. civile og militaire Embedsmænd befales at vaage for sammes Overholdelse. Gen. Toldkammer- Pl. om Forlængelse af 28 Dec. pl. 2 og 30 Oct. 1807 til Apr. Maaneds Ugang 1808, m. v. (*). p. 131. (*) Denne Pl. er og udfemmet paa Tvos. Fora Pl. om Levnetsmidlers Udførsel. 28 Dec. 29 Dec. 30 Dec. Forlænget, i Henf. til Udførsels Forbudet, ved Pl. 7 Mai 1808. cfr. Pt. 1 Mart. 1808. Efter høieste Befaling fundgieres: 1.) At Pl. 30 Oct, 1807, i Henseende til Leonetsmidlers og Provisioners Udførsel fra Sielland, Lolland, Falster og Moen, bliver i Kraft indtil April Maaneds Udgang 1808, faaledes: a.) At alle Kornforter saavelsom de Levnetsmidler, hvis Indførsel belønnes med Premier, ikke mane udfø res fra fornævnte 4 Der; eiheller de provisioner, som blot ved Forædling frembringes af bine, faasem Kornbrændevine, t, bagt Brød; eiheller ferskt Kjød. b.) At Udførsel til fremmede Steder ikke maae fee af Suf ker, Vine, Viinedike og Druebrændevine, vestindisk Rom, Talg, Tran, Linolie, Bomolie, Hampolie, Noeolie, og af Risengryn og Sirup i Ulmindelighed, men fra Khavn kun for endeet og indtil et bestemt Ovantum; og at disse Barer, ligesaalidt som de under Litr. a anførte, maae ti fremmede Steder, udføres fra de øvrige danske, eiheller fro de slesvigske og holsteenske Steder og Havne; dog bliver Handelen med de i denne Post opregnede Varer mellem Statens Dele uindskrænket, ligesom og den landvætts Hans del mellem de holsteenske og de tilgrændsende fremmede Dis stricter. 2.) At Præmierne for Tilførsel af Leve netsmidler til Torge, i Folge Pl. 2 Oct., og til Siel land, i Følge Pl. 30 Oct. 1807, maae vedblive indtil Apr. Udgang 1808. Pat. betr. die nähere Bestimmung der städtischen Polizei f. Schleswig u. Holstein. p. 154. Raadstue Pl. (Gen. Toldkammer: Br. til Khavns Magistrat 24 Dec.) at en Indførsels Præmie af 2 Rd. mane bevilges for hver Stud eller andet lige stort Slag teqvæg, som fra Jylland, Syen eller Hertugdømmes ne, fra nu af overføres til Sielland, indtil videre, og ſag= Pl. om Indf. Præmie f. Slagteqvæg. faalænge Præmie for Korn og Fedevarer til Sielland vedva 30 Dec. ter. p. 211. (†) Bekiendtgiørelse fra Cancelliet: At Kons 31 Dec. gen har under 22 Dec. d. A. udnævnt Gen. 2djut. Com mandeur Georg Albrecht Rofoed af Soe-Etaten til Gouverneur over Bornholm og Christiansse, faalænge Rrigen varer, samt befalet ham at føre denne GCommando under . Kgl. . Kronprindsens Overbefaling. Ligeledes er Gen. Adj. Kofoed ved Kgl. Fuldmagt Bleven bemyndiget at føre Commandoen over Bornholm og Christiansøe faaledes, at famtlige militaire og civile Embedsmænd, Øvrighedspersoner samt enhver Indbygger paa Bornholm og Christiansee uden Undtagelse er pligtig at lyde og udføre enhver Befaling, han maatte finde for got at give til disse Ders Forsvar. End videre er han bemyndiget til at beordre alle Kgl. og ofs fentlige Kasser at udbetale Penge til Vedkommende, for hvilket alt han ikkun staaer Kongen til Ansvar; og er han i øvrigt befalet ved sin Ankomst til Bornholm at producere for Vedkommende fin Bestalling og Fuldmagt. Dette be Fiendtgiores herved til fornøden Efterretning og nøie Efters Levelse. Pat. Christian VII Frr. for 1808. 1808. Gen. Toldkammer-Pl., hvorved, efter høieste 5 Jan. Befaling, bekiendtgieres: Ut Losningen af de Transit: eller andre tilladelige udførsels. Varer, som til neutrale eller venskabelige Steder angives fra de danske og norske Havne, ber (for saavidt Stederne, hvorfra de udsøs res, ligge udenfor Sundet og Belterne, altid, og, forsaavidt de ligge i Østersøen og indenfor Sundet og Bel Pl. om Losningsattest for udf. Varer. 5 Jan. Belterne, da naar Varerne ere bestemte til Steder udenfor Østersøen) bevises med danse Confulers Uta tester, notariale Toldbod Attester eller andre tilstrækkelige Dokumenter; og bør Afladeren stille Borgen for Loss nings: Bevisets Indlevering inden de i Toldfrs (1 febr. 1797) 301 09 303 §§ fastsatte Tidsrum, og forpligte sig til at tilsvare Varernes Markeds Priis paa Udslibnings stedet, eller, i Henseende til uaabnede Transitvarer, den Sum, som General Toldkamret ifølge af Toldfrs 301 § bestemmer, naar Lesningen paa et neutralt eller venskas beligt Steb ikke i Tide er bleven beviist. (*). p. 3. 6 Jan. Raadstue: Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat samt Stift- og Umtmændene i Dmk og Nge 2 Jan.) om opbragte Skibe, som mangle Øresunds Pas. p. 112. Gr. Til Cancelliet er indkommet en Forespørgsel: "om Slibe, som mangle Øresunds Coldpas, og føls gelig ikke have betalt Tolden i Øresund, skal ene af den Karfag, efter 9 § i Reglem. for Raper Farten 14 Sept. 1807, ansees som gode priser; eller om Mans gelen af Øresunds Toldpas paa Skibe, som opbringes til lovlig Undersøgelse, blot skal bevirke, at Raperen, i Hvordan endog Undersøgelsen udfalder, erholder sine Oms Postninger gotgiorte, og at Coldvæsenet faaer Leis lighed til at indfordre Tolden, samt efter Omstændig hederne at faae Skipperen tiltalt for Toldsvig?" Anledning heraf fastsættes, efter heieste Vefaling, følgende: Den blotte Mangel af Øresunds Toldpas kan ikke alene begrunde et opbragt Skibs Priisdemmelse; men Mangelen af dette Pas bor i hvert Tilfælde foranledige, at Raperen, som opbringer Skibet til Undersøgelse, erholder (*) Denne Pl. er og udkommet paa Tydsk. fine Pl. om Skibe uden Øresundspas. fine Omkostninger gotgiorte, hvorhos ham endvidere 6 Jan. tilfalder den dobbelte Told- Afgift, som Stibet etlægs ger i Mulet, foruden den ordinaire Told: Afgift. Priis- Retterne maae desaarfag i saadanne Tilfælde claufulere Frifindelses Dommen saaledes, at samme ei effectue res (*), ferend den tredobbelte Øresunds Told paa ovena nævnte Maade er erlagt, faaledes, at den enkelte Told-Ufgift erlægges til Øresunds Toldkammer, og den fordobblede Told-Ufgift tilfalder Kaperen. Kgl. Befaling, at da den of K. Christian V 8 Jan under 9 Mart. 1683 forordnede Lovgivning for Armeen, under Navn af Artikels: Brev og Krigsrets:Instruc tion, faavelsom den af K. Frederik IV under 19 Jun. 1703 udgivne forklaring over bemeldte Krigsrets: Instruction, ere affattede i det tydske Sprog, uden at nogen af Kongen authoriseret dansk Oversættelse deraf haves, og da det er Kongens Billie, at Udarbeidelsen af andre, med Tidens and mere overeensstemmende, Krigsartikler flat beroe, indtil den nye almindelige crimi nelle Lovgivning kan udkomme, paa det at Grundsætnin gerne i begge kan blive de samme, saa er det fundet fornodent, at lade de hidtil udkomne forfieilige udgaver paa Danse af ovenmeldte Artikels-Brev og Krigsrets:Instruc tion, med dens Forklaring paa nyt giennemgaae, og, efters at en forbedret Oversættelse er bleven Kongen forelagt, har Han befalet, at samme ved Trykken skal bekiendtgiøres. Dette paa Dansk oversatte Krigs Artikels: Brev, med tilhørende Krigsrets Instruction og dens Forklaring, tillægges derfor herved Lovs Kraft, og stat Krigsretterne ved de Kgl. Armeer derefter domme; foa Stat (*) Samt. af Frr. faaer ved en Tryffeil: affectueres (cfr). XIV Deel. 266 offid 10 258 Befaling ang. Krigsart. Brev. 8 Jan. ffat og alle og enhver sed Landmilitair - Etaten staaende 1683. Officever, Soldater og ovrige Betiente, fra den høies fte til den ringeste, sig derefter rette og forholde; bog faas ledes, at alle Landmilitair: Etaten vedkommende Frr., Res scripter og andre Befalinger, som deels allerede ere udfomme, silbigere end Publicationen af Christian V Artikels Brev og Krigsrets Instruction, deels herefter maatte uds komme, fremdeles ffal forblive i Kraft (*). Gen. og Commiss. Coll. p. 5. Brigs Artikels: Brev. I. Cap.) Om Gudstienesten. 1.) Da Krie 9 Mart. gens Lykke og Velsignelse kommer alene fra Gud og af ham maae udbedes, saa skal det være enhver af Kongens Krigsmænds første pligt, af gandske Hierte at paakalde Gud, at frygte og ære hans Almagt, famt, tilligemed et christeligt Levnet og en christelig Wandel, at beflitte sig paa Tapperhed og alle andre Dyder. 2.) Derfor maae og ingen, som befat ter sig med noget Slage Trolddomekonfter, eiheller Tates re, taales blandt Kongens Krigsfolk, men skal efter Omstæn bighederne straffes med Døden, Kagstrygning eller Forviis ning. 3.) Hvo, som ideligen sværger og bander, laster Guds Navn, eller offentligen i Tale eller Gierning bespotter Guds hellige Ord, hvad enten det skeer i Drukkenskab eller i ædrue Tilstand, stal, naar han derom med 2de lovfaste Vidner overbevises, efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Kroppen eller Livet. 4.) Alt Krigsfolket stal flits tigen bivaane Gudstienesten faaledes, som den af Kons gen ved Armeen eller Garnisonen er anordnet. I modsat Fald, skal den Skyldige 1ste Gang af Præsten paamins des, og 2den Gang, naar det er tilfjendegivet Capitainen eller (*) Endeel Anordninger, fom for andre eller nøjere bestemt me Krigs Art., Krigs-Rets Instructionen og dens Fors flaring, ere anforte ved det af mig forben giorte Udtog af diffe Lovgivninger i I Deel pag. 254-318 og II Deek pag. 75 80. Krigs-Art. Brev I Cap. 4-8 §. 769. 1808. 1683. 9 Mart, eller Obersten (hvilket Præsten, hvor ingen anden klager, 8 Jan. selv skal gjøre, straffes: en Gemeen med Halsjernet, en Underofficeer med at miste en halv Maaneds, og en Overofficeer to Maaneders Gage. 5.) Paa det Krigsfolket og Garnisonerne stedse kan blive forsynede med vel- Pikkede ca duelige Præster, mane ingen uden foregaaende Tovbefalet Eramen til nogen Kirketieneste og noget Prædikes Embede ordineres, eibeller af Obersten, men af Kongen alene, ved Regimenterne forordnes og beskikkes. Enhver Feldtpræst skal føre et christeligt Levnet; i Prædiken lære Guds Orb reent efter den hellige Skrift og den uforandres de augsborgse Confession, faaog til Opbyggelse med Skjønsomhed forhandle de deri og ellers omtvistede Troens Ur tikler; ligeledes flittigen formane Officererne og de Gemene til Orders Hørelse og til de hellige Sacramenters Brug; alt under Straf efter Feldt-Consistorii Tilforordnedes Kiendelse. 6.) Præsten maae under Embeds Fortabelse ikke ægtevie nogen Soldat, med mindre at Soldaten ders til har fin Compagniechefs skriftlige Tilladelse, og at Brus defolkene have lovgyldigt Beviis for, at de ere ledige Pers foner; samt: at Forældrene, eller Formynderne, hvis diffe ere saa nær, at deres Samtykke kan indhentes, med Ægte- Skabet ere tilfredse. 7) Ingen Marketenter eller nogen, som anskaffer Levnetemidler, tillades før eller under Prædiken, Bedetimen eller anden offentlig Gudstieneste, at udtappe Drikkevarer eller at fiebe og sælge andre Ting, med mindre det er til en Sygs Nodtørst. Hvo herimob handler, skal straffes med Varernes Fortabelse og Halsjerstet.

8.) Ult Slags Beværtning og Drikkelaug under Gudstienesten, eller om Søndagene og paa andre hellige Dage, seal, saavel i Feldten som i Garnisonerne, være afskaffet, paa det at ikke Fienden derved skal gives Anledning til noget Anslag; handler en Officeer herimod, tal han affortes en halv Maaneds Tractement, men ez 2002 det Krigs-Art. Br.IC. 8§ II Cap. 11 §. 8 Jan. det en Gemeen, skal han straffes nogle Timer med Pælei eller Træhesten. 1683. 9 Mart, 9.) II Cap.) Om Befaling og Lydighed. Paa det enhver kan vide, hvorledes han skal befale, adlyde samt holde andre til Lydigheb, og faaledes være vel kyndig i Krigslovene, hvorefter Officererne og Soldaterne nærmest have sig at rette; saa stal først og fornemmelig famtlige høje og andre Officerer, uden undtagelse, ligeledes Ryttere og godfolk, og i Almindelighed alle Krigsbetiente, ef ter deres til Kongen og Hans Urve Successorer aflagte Eed og Forpligtelser, være Ham, som deres Enevolds Arve Konge, ypperste Hoved og Krigs: Herre, tree, hulde og lydige, efter skyldigst Pligt, respectere og ære Ham ftedse, og fremme alt hvad til Hans og Armeens Opkomst og Velfærd tienligt er, ligesom de og stal hjelpe til i Tide at afvende og forekomme al Vanheld og Fare, og dersom de sligt skulde mærke at være forhaande, det aldeles ikke taale, men i famme Dieblik paa behørigt Steb aabenbare og kundgiore, under Straf paa Kroppen eller Livet. Næst Kongen skal alle Officerer og Soldater gaae Feldtmarstallen, eller den af Kongen bestikkede Commandeur over Armeen, som den, der forestiller Kongens Person, naar Hen ikke er tilstede, saa og de paa ham folgende Genera fer, Krigsraader, Commissarier, og andre til Gene ral Staben henberende Betiente, med den enhver skyl dige Wrbedighed tilhaande, og altid villigen efterleve og adlyde hvad diffe, faalænge de ere i Kongens Tieneste, of nogen paa Hans Wegne begiære; hve, som handler herimod eller forgriber fig imod dem ved ærerørig Tale, Haand eller Værges Blottelse, skal straffes paa Livet. 11.) li gemaade skal alle Officerer og Soldater veb Regimenterne og Compagnierne vise deres Oberst, Oberstlieutenant, Major, Ritmester, Capitain, og andre Befalings mænd, i Almindelighed den Lavere mod den høiere, 10.) efter Krigs-Art. Br. II Cap. 11-16 §. efter Krigs Ordningen, og saaledes som Chargerne følge 8 Jan. paa hinanden, i Kongens Tieneste, men især i Commando. Sager, Wre og Lydighed, under haard Straf paa Kroppen, eller efter Sagens Befindende paa Livet. 12.) Naar en Capitain med en anden Capitains subalterne Officerer og undergivne Soldater vorder udcommanderet, og han befaler dem at giøre hvad Nødvendighed udkræver, og Krigsfolkets Skyldighed er, saa skal han heri adlydes, ligesaa fuldt, som om deres egen Capitain havde befalet det. 13.) Desforuden fal enhver Rytter eller Soldat bevise Kongens andre Officerer, endstient diffe ikke ellers over ham have at befale, tilborlig Ere, og særdeles i hans egen Officeers Fraværelse være dem lybig i alt hvad der angaaer Kgl. Tieneste. 14.) Alle og enhver, som henhøre til Kongens Krigsmagt, skal (uden Hensyn til, af hvad Religion eller Nation de maatte være) elske hverandre christeligen og ingen bevise den anden enten med Ord eller Gierning nogen Spot; faa og i alle Krigs Tilfælde tros fig staae hinanden bi, som det retsfafne cerlige Kamme vader vel egner og anstaaer; hvo derimod handler, stat Straffes paa Kroppen eller Livet. 15.) Befaler nogen Officeer fine subalterne Officerer eller underhavende Gemene noget, som ikke vedkommer Kongens Tieneste, eller i egne Anliggender behandler dem ubilligen med Drd eller Gierninger, eller slaaer dem, da skal Regimen tets Oberst eller Chef, eller, om han selv sligt havde begaaet, da Generalen, efter indkommen Klage, firar lade saadanne Sager undersøge, over ben Skyldige holde Krigs Net, og ham efter Sagens Beskaffenhed vedbørligen afstraffe, og paa ingen Maade hermed see igiennem Fingre, eftersom det er billigt, at de, sem ved Disciplin og Krigsret forbin des, ogsaa ved samme Ret bestiermes. 16.) Ligele des, naar Salvegarder, Paffer, Convoy eller anden Sikkerhed meddeles af Kongen, af Feldtmarskallen, eller 2008 an= 1683. 9 Mart, Krigs-Art. Br. IIC.16 - III C. 20 §. 1683. 8 Jan. andre Generals Personer, hvem Kongen dertil har givet Magt og Myndighed, da skal disse af alle Kgl. Officerer og Soldater holdes i vedbørlig Agt, og ei derimod oves no- 9 Mart. gen Fiendtlighed eller Wold, med Plyndren, Røven eller paa hvad Art og Maade ellers see kan, under Straf paa Kroppen eller Livet. III Cap.) Om Krigsfolkets pligt og Arbeide. 17.) Ingen maae vægre sig ved at forrette, hvad ham til Kongens Gavn befales, enten med at arbeide, neda rive eller opbygge, i Leiren, i Standser og Fæstninger, eller ogsaa ved at slæbe og lofte til Artilleriets Fortbringelse paa Marschen, naar peste mangle, eller paa hvilken anden Maade end maatte være; hvo, som modvilligen og uden beviislig Legems Svaghed unddrager sig derfra, eller vægs ver sig derfor, skal straffes paa Kreppen, men den, der opsætter sig mod Dfficeren, som dertil giver Befaling, paa Livet. 18.) Officererne skal alvorligen fremme Volds og fæstnings Arbeidet, eller hvad andet Arbeide i Leiren eller Garnisonen maatte behoves, og flittigen Holbe Soldaterne dertil, paa det at ingen Hindring og Sp Hold skal foraarsages; ifald derimod ved deres Efterladen hed anlediges Skade, skal de for Krigs Netten tiltales, og efter Befindende med den fortiente Straf uopholdeligen ansees. 19.) Enhver seal, efter sin Eed, uden nogen Indvending, vise sig villig, ved Dag og Nat, til Lands og Bands, i halve og hele Faner, eller Roder, til og fra Fienden, i Besætninger og i Marken, i Tog, Skarmybses ler, Feldtflag, Storm, Beleiringer, Vagt, Arbeide, og alt andet, hvad til Krigs Netterft og til Kongens Tienes fte udkræves, og beri ingen Fare eller Meie feye, faalænge Gub ftienfer Liv og Kræfter. 20.) Det skal være Officererne, under Ebarges Forbrydelse, aldeles forbu det, til deres private Tytte og egen Tieneste at anmo be Krige: Art. Br. III C. 20§-IV E. 24 §. be Soldaterne om noget svært Urbeide, eller dem det at pca- Lægge. 8 Jan- 9 Mart. IV Cap.) Om Misgierninger og nogle andre 1683. Mishandlinger. 21.) Forgribelse imod Kongens Ma jestæt, forsætligt Manddrab, Mord, unaturlig Omgæn gelse, Blobskam, Woldtægt, dobbelt ægteskab, dersom samme paa en bedragerst Maade med Bidende og Villie fuldbyrdes, dobbelt Ægteskabs: Brud, Boldførsel, Mens neste Ran, Mordbrand, Stratenroverie, Stiemands- Værk, Kirke Roverie, False (dog efter Sagens Omstans digheder og med Hensyn til, hvor ofte, ondskabsfuld og skadelig False er begaaet) og andre flige udadiske handlinger og aabenbare Misgierninger fal, enhver efter sin Art og Størrelse, ifølge Lovene med haard Dødsstraf ansees. 22.) Men skulde et Manddrab see uden forsæt, enten af grov Uforsigtighed eller af Baade, eller strap og paa staaende Fod formedelst aftvungen Nedværge (naar den, som overfaldes, ikke uden hans Legems, Livs og gode Navns Fare og Forkrænkelse kan undvige) eller formedelst andre Omstændigheder, saa skal de til en saadan Sags Afgiørelse forsamlede Krigsdommere kiende deri efter Guds og Kongens Love, og efter Sagene Beskaffenhed enten frifinde Gierningsmanden, eller fælde ham til vedbørlig Afstraffelse. 23.) Hvo, sem lader sig kisbe, eller i andre Maader bes stikke og antage, til at dræbe noget Menneste, han ska!, ligesaavelsom den, der har formaaet eller fiebt ham til saa dan Misgierning, omendfiondt han ei fuldførte sit onde Forfæet, henrettes med Svarb; men naar Gierningen fulds byrdes, skal hans Krop, andre ligesindede Misgiernings. mænd til Erempel og Affeye, parteres i fire Dele. Hve, som hugger eller stikker efter nogen med en Rnio, fom et lumskt og mordiskt Gevær, ham fal Kniven slaaes igiennem Haanden, og rives ud imellem Fingrene; men hoo, som skaber nogen dermed, skal have fit Liv forbrudt. 3604 24.) 25.) Krigs Art. Br. IV Cap. 25-28 §. 9 Mart. 8 Jan. 25.) I Almindelighed forbydes hermed strængeligen alt Tpverie, faavel i Feldten, som i Garnisonerne. Ringe 1683. Tyverier fat, efter Forseelsens Beskaffenhed og Omstæn digheder, naar det stiaalne Gobs igien er bragt tilstede, ansees, efter Krigs-Rettens Befindende og Kiendelse, med haardt Fængsel, Spidsrod, eller anden vilkaarlig Straf; men dersom Tyveriet er fleet ved Indbrud, eller Indstigen, og det med væbnet Spaand og paa de Steder, hvor man ellers ikke stiger ind, eller naar Epven befindes 3die Gang at have stiaalet, og Kofterne ere af nogen Bærd, skal fade banne Tyverier straffes med Galgen. I lige Straf fors folde ei alene Tyvens Medhielpere, som have været med i Haandgierningen og nydt noget af det stiaalne Gods, men ogsaa de, som fiebe Tyve Koster eller hæle Tyveriet, og det ikke vedbørligen aabenbare. 26.) Saavel Offie tererne, som Soldaterne, skal aldeles afholde sig fra alle ærerørige Skieldsord, Spotten og Skienden, og ins gen, enten han er Soldat eller ei, i nogen Maade dermed fornærme; men skulde nogen desformedelft blive foraarsas get for Retten at klage, sal saadan gienstridig Stiendes Giest og Injuriant være pligtig, naar Krigsretten befinder den Fornærmede uskyldig, at gienkalde sine Ord, og at giøre ham christelig Afbigt, eller straffes med Fængsel, ja endog med Bortjagelse fra Regimentet. 27.) Ingen meae, faalænge han staaer i Krigstienesten, ved Gierning eller Ord oprippe noget gammelt Siendskab eller Træt. te, eiheller øve nogen gævn, men han skal andrage Sa gen faaledes, at han enten lader den forlige ved Feldtmar fallen, eller ved de under denne værende Befalingsmænd, eller betiener sig af ordentlig Nettergang. 28.) Hvo, som blotter fit Verge ikke til sin Nodværge og til fit Forsvar, men til at fornærme; eller drager sin Kaarde imod nogen anden, som ei staaer under hans Commando, eller naar han ifølge Krigsartiklerne ei dertil er berettiget, han. feal, Krigs Art. Br. IV Cap. 28-35§. 9 Mart. fal, uanseet han ingen Stade gior, belægges med haard 8 Jan. Straf paa Kroppen. 29.) Svo, som giver nogen værbar Mand en Munddast, stat i den Officeers (under 1683. hvilken den Fornærmede staaer) eller og i Corporalskabets eller i det hele Compagnies Nærværelse, eftersom faa eüer mange vare tilstede, da han gav den, udholde og igien ane namme slig Munddast af den Forurettede; og venter Kons gen, at be, som dagligen omgaaes med Gevar, vogte og stamme sig for at begaae flige pobelagtige Handlinger. 30.) Hvo, som med Rasten, Slag eller Prygl voldes ligen overfalder og bestiemmer nogen, være fig: Sols dat, Borger eller Bonde, disses Hustrue, Born og Tyende, paa hvad Maade det og skee kunde, i Feldten, Garnis fonen eller yaa deres egne Værelser, sal ansees med Straf paa Kroppen eller Livet. 31.) Med samme Straf fal ben ansees, som #ióber, overtaler, og giver Anledning, eller forleder nogen, til at iværksætte saadan Fors brydelse. 32.) Naar nogle uformodentligen komme i Strid med hinanden, skal de Tilstedeværende ei tage Partie, men troeligen stifte Forliig, hvorefter de foreenede Parter ere fyldige at holde sligt Forliig ubrødeligen, saas længe de forblive i Krigstienesten. 33.) Dersom den, fom ikke vil lade sig styre til Rette, faaer Skade, eller endog mister Livet, faa at hans Bederpart saa got som har maattet bruge Nodværge imod ham, har han det fig selv at tilstrive; dog skal de begge derfor stande til Rette, og deri kiendes efter Tidens og Stebets Leilighed. 34.) Svo, naar Sorliig er giort, med fit Gevær fyder efter, eller faarer nogen, som ligger vægelos pan Jorden, eller fom for at stifte Forliig er nærværende, stal, hvis det er en Soldat, ansees med haard Straf paa Kroppen, og hvis det er en Officeer, uden Afregning og Pas cafferes; mei beer den Saarede, al Gierningsmanden uden at Naade straffes paa fin Hals. 35.) Paa det Krigsbetienters 2005 Krigs: Art. Br. IV Cap. 35-38§. 8 Jan. ne, hvilke, efterat have aflagt Troeskabs-Eeden og annammet Besoldningen, ikke mere ere sig selv raabige, ei skulle 1683. blive uduelige til den Tieneste, de Gud til Wre, og Kone 9. Mart. gen til Beste, kan og skal udrette, saa maae ingen af dem, fra den Hoieste til den Laveste, indlade sig i modvilligt Slagsmaal og Duel, enten ved at udfordre eller mode, meget mindre faare eller ihielslaae hverandre, under Straf paa Kroppen eller Livet. Ogsaa de, som lade sig bruge til at udfordre eller fecondere, skal ligeledes have forbrudt Livet. 36.) Derfor skal den, som overgaaer nogen Bestiemmelse, ftrar anmelde saadant for sin Oberst, og alle Injurier enten i Ord eller Gierning (dersom de Bedkommende ei kan ved de commanderende Officerers Forliig, for at redde deres Wre eller Liv, anderledes vorde tilfredss stillede) skal ved ordentlig Krigsret paadømmes, og den Forurettede tilkiendes lovlig Satisfaction; paa det den mærkelige Skade, som Kongens Tieneste ved den stiændige Duelleren tilfoies, maatte afvendes, og end mere den Fare, at miste sin evige Salighed, hvori de modvillig Duellerende viffeligen styrte fig, undgaaes. 37-) Dersom noget Widne for Krigsretten forsætligen aflægger en false seed, enten af Had, for Stient og Gave eller deslige, saa at en anden derved foraarsages Skabe paa Ere eller Gods, stal han ei alene straffes ved at afbugges fine to forreste Fingre, Hvormed han svoer, men tillige, som en meenedig Stielm, forvises Compagniet og Regimentet, ja endog Kongens Riger og Lande; men skulde den, mod hvilken han aflagde false Vidnesbyrd, desformedelst uskyldig være Bleven henrettet, fal Meenederen, efterat slig Gierning er Ham lovligen overbevist, have forbrudt sit Liv. Ligeledes fal den straffes, som med Vidende og Willie har været Ops havsmand til faadan false Eed. 38.) Eftersom af Drik og modvilligt fylderie pleier at felge allehaande Ulykker, faa befales herved, at enhver skal beflitte sig pace ct Krigs Art. Br. IVE. 385-VC.41 §. 1683. 9 Mart. et ædrueligt og sædeligt Levnet, og ingen nede hinanden 8 Jan. til umaadelig Drikken, langt mindre, naar nogen undslaaer fig for at drikke, oppe Klammerie med ham; men dersom det imod Forventning hændte sig, at ligt stedte, og nogen, enten Officeer eller Gemeen, i Drukkenskab begik en Fors feelse eller Misgierning, seal han desformedelst ei være undskyldt men underkastet skarpere Straf, end om han ædrue havde beganet saadan Misgierning. 39.) Dersome nogen Officeer fulde befindes i stedsevarende Drukkens skab, skal Feldtmarskallen eller Obersten, uben nogen vi dere Proces, fratage ham hans Charge og give den til en værdigere. Dersom og ellers en Underofficeer eller Ges meen skulde paa Gaben eller paa Marschen betræbes san drukken, at han hverken kan bruge fin Fornuft eller fineSand. fer, eiheller til Nedtorft staae eller gaae, skal Gevaldigeren, hvor hau antræffer ham, anholde og fængsle ham i Jern. 40.) Skiøgerne skal, naar de efter foregaaende Paamins delse ei begive sig bort, første Gang opbringes af Gevaldi geren, og ved hans Folk bortføres af Leiren eller Garnisonerne; anden Gang, naar de der igien lade sig finde, stal de af Skarpretteren pibfkes med Riis og forvises. V Cap.) Om Opløb (Tumult), Oprør, samt Misdæderes Fordølgelse og Borthielpning. 41.) Alle mistænkelige forsamlinger, som skee uden den i Leiren eller Garnisonen heistbefalende Officeers Vidende og Willie, forbydes hermed aldeles, og i Falb faadanne af Ges mene blive anstillede, skal Ophavsmændene og Anfererne auden at Naade, og blandt de svrige de, paa hvilke Lodden efter Krigsbrug ved Terningkast falder, hænges. Skulde Derimod nogen af Officererne have foraarsaget, eller tillabt saadant, under hvad Skin det og være maatte, eller og veb Uretfærdighed, Forflegningens Tilbageholdelse, og andet sligt, givet de Gemene Anledning dertil, da skal des. lige Officerer, i Paasyn af diffe deres Underhavende, dem de Krigs-Art. Br. V Cap. 41-48 §. 1 6 8 3. 8 Jan. de burde have foregaaet med et got Erempel, straffes pas Livet og Æren. 42.) Ingen made, enten med Ord, Gierning eller Skrifter, hverken felv eller ved andre, give 9 Mart. Anledning til Opløb eller Oprør, eiheller foraarsage Allarin eller foretage fig noget, hvorfra flig Ulempe funde reise sig; hvo deri betrædes, eller har været vidende derom, og ei strap har aabenbaret det for sine foresatte Officerer, skal efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Livet, eller an fees med vilkaarlig Straf paa Kroppen. 43.) Naar Trætte, Striid eller Slagsmaal yppes blandt de Gemene, maae ingen understaae sig at kalde sine Landsmænd, Rammerader, Religions forvandte eller andre til Sielv, saaledes at derved noget Opløb eller Oprør kunde anlediges, meget mindre maae nogen ophidse Soldater af en Nation imod andre, eiheller opmuntre til at floae; hvo 44) faabant giør, eller dertil er behielpelig, skal hænges. I Almindelighed fal alt Opror, Mytterie, modvillig og haardnakket Opsætsighed, uden al Naade straffes. med Galgen. 45.) Enhver skal være pligtig at staae Retten bi, og hielpe til at tvinge og at faae afstraffede dem, som imodsætte sig eller lægge Hindringer iveien, eller forfølges for offentlige Misgierninger; ligeledes skal enhver være pligtig at vise den Eftersøgende al bielpsom og nødvendig Bistand, indtil Misdæderen er hæftet. 46.) Derfor mane ingen vidende huse og hæle nogen Mis dæder, meget mindre stiule og hielpe ham bort, uns der Straf paa Kroppen eller Livet. 47-) Naar Ge valdigeren har modtaget en Misdæder til Forva ting, maae ingen voldeligen unddrage ham fra Netten, eiheller hemmeligen eller aabenbare borthielpe ham, eller i nogen Maade stille sig for ham; den eller de, som deri blive grebne, eller have været farfag eller hiulpet dertil, kal uden at Naade libe Straffen istedenfor den Misdæder, som de have staffet los. 48.) Paa det at alle og enhver Krigs Art. Br. V C. 48 §- VIE. 53 §. 1683. 9 Mart. enhver, baade hoie og lave Officerer samt Gemene, for de 8 Jan. res Forbrydelser vedbørligen kan vorde straffede, og Ret' og Retfærdighed uden Forskiel haandthæves, fal, naar i Feldten eller Garnisonen nogen Misgierning beganes og der ikke er en lager, de høie og Stabs-Officererne ved General Gevaldigeren, men Over- og Underofficererne samt de Gemene ved Regiments- Gevaldigeren, drages for Retten, og Sag af diffe anlægges, under Chars ges Fortabelse eller Straf paa Kroppen. 49.). Enhver Oberst, som Justitien er anbetroet, sal, endstient der ingen Klager er, paa Embeds Vegne, under sin Juris dictions Fortabelse, vedbørligen og ved Rettens Tvang afstraffe alle Forbrydere. 50.) Alle Officerer, som ere vidende om deres underhavende Soldaters Forbrydel fer og Mishandlinger, og som ikke lade disse derfo: stande. til Rette, skal afsættes fra deres Charger. 51.) Ins gen maae hindre General eller Regiments Gevaldi. geren, eller nogen af disses underhavende Justits Be tiente, i deres Einbeds-Forretninger eller sætte sig op imod bem; meget mindre paa nogen Maade overfalde eller fors hindre Skarpretteren, naar han erequerer det, som Nets ten og den affagte Dom tilholde, under Charges eller Æres og Livs Fortabelfe efter Krigsrettens Kiendelse. 52.) Maar en Misdæder modvilligen sætter sig til Værge imod den, der er commanderet til at anholde ham, saa at man ei kunde gribe ham, og han derover dræbes, da er den, som dræbte ham, fri for Straf. VI Cap.) Om forræderie, Bortløben, Over Ioben, Capitulation med Fienden, eller Accord og Fæstningers Overgivelse. 53.) vo, som giver Fienden eller hans Allierede nogen Rundstab, Tegn, eller Oplysning, det see paa bvad Maade end være maatte, eller i andre Henseender hielper dem, eller ikkun beri samtykker, eller det fortier, efterat han har bekommet nogen Krigs: Art. Br. VI Cap. 53-59 §. 9 Mart. 8 Jan. nogen Kundskab om sligt, og ikke strar advarer sin Overs Officeer derom; faa og: hvo med Fienden og hans Allieves 168 3. de, eller disses Trompetere, Tambourer, eller andre misa tænkelige Personer, uden Kongens egen eller hans i Leia ren eller Fæstningen foresatte Commandeurs Forevidende og Befaling, har Samtale og Omgang, eller verler, an nammer, eller overbringer fiendtlige Breve, skal, naas han hermed betrædes, straffes, som Ferræder, paa Livet og Wren. 54.) Saa skal og den, der har forræderie eller sig anden udaad for, skiønt Gierningen ikke fuld. føres, være ligesaa hoi Straf undergiven, som ifald han havde begaaet den. 55.) Ingen Officeer, meget mindre en Gemeen, mane strive noget om Krigsfager, om Kons gens Armee, eller Fæstninger, eibeller derom med andre verle Breve, under hans Charges og Æres Fortabelse, ja endog Live Straf efter Krigsrettens Befindende og Kiendelse. 56.) Alle de Budskaber og Breve, som komme fra Fienden, stal af Vedkommende, efter Wre og Pligt, uopholdeligen og uden foregaaende Undersøgelse eller Giennemlæsning tilstil les den, som i Feldten eller Fæstningen har Over: Commandoet.

57.) Hvo, som er vidende om, at der i Leiren eller Garnisonen findes nogen Spion eller andre mistænkelige Personer, og ikke strap anmelder fandant for en af fine foresatte høiere Officerer, skal ansees med haard Straf paa Kroppen, eller, dersom det er skeet i onb Hensigt, straffes paa Livet. 58.) Lige Straf stal den være underkaftet, som, enten felv, eller efter andres Ubladelser, bringer i Omløb falske og forræderske Tis dender, hvorved Krigsfolket kunde giores mismodigt; Derimod skal enhver, som hører slige eller andre Tibender, Hvilke fra Fienden kunde indkomme, være pligtig, under haard Straf paa Kroppen, i Stilhed at anmælde samme, saavelsom den, fra hvem han har dem, for fin nærmest foresatte Officeer. 59.) vo iovrigt bemærker, eller felv Krigs Art. Br. VI Cap. 59:64 §. felv udtænker noget, som kunde geraade Kongen eller de 8 Jan. Kgl. til fordeel, og fienden til Skade, han skal strar 9 Mart, melde det til sin forefatte Officeer, og kan til Erfiendtlig, 1683. Heb derfor vente en efter Sagens Beskaffenhed passende Be- Tenning. 60.) Ligeledes maae ingen i Kongens Ara mee, under haard vilkaarlig Straf, drifte sig til at bære Fiendens Uniform eller Feldtegn. 61.) Enhver, som vil begive sig fra et Compagnie til et andet, eller andensteds hen, og forlade Fanen, fal tage vedbørligt Pas fra sin Capitain med Oberstens Tilladelse; Hovo hers imod handler, og løber bort, eller, efter erholdet Fors lov, ganske udebliver, og ikke igien indfinder sig ved fit Compagnie, han, saavelsom de, der bortlobe, naar man drager imod Fienden eller beleires, skal ved Udblæsning eller Trommeslag i 6 Uger, 3 Gange efter hverandre, inds stævnes for Krigs Retten, og i Tilfælde af udeblivelse (nemlig naar han til bestemte Frist og Dag ei indstiller og fyldestgiørende undskylder sig) demmes som Meeneder, og Dommen ligefaa fuldt, som var han selv tilstede, uden Opsættelse publiceres, og hans Navn slaaes paa Galgen; men ifald han paagribes, skal han hænges; Hvo vidende omgaaes med flige Forbrydere, hvor det end maatte være, fac og hvo der fordelger dem, skal ansees lige med disse. 62.) Capitainerne maae under Livsstraf ei forføre hvers andres Soldater, eller giore dem afspænstige. Eiheller mane nogen Soldat lade sig indskrive og mynstre under flere Compagnier, eller overtale noget anden til, uden Afskeed at begive sig fra et Compagnie under et andet. Hvo heri betrædes, fat, endsfient hau paa den Maade forbliver i Kgl. Tieneste, dommes til at arbeis de nogen Tid Jern i Fæstningen. 64.) Naar nogen Undvigt antræffes at have taget Tieneste under et andet Compagnie, og igien fordres tilbage, stal han, tillige med sin medbragte Mundering, strap udleveres den Capis 63.) tain, Krigs Art. Br. VI Cap. 64-71 $ 8 Jan. tain, fra hvis Compagnie han er leben bort. 1683. 9 Mart. 65.) Hvo, som gaaer over til Fienden, hans Navn skal slaaes paa Galgen, og han, som en Forreber, fiendes frebles, da det staaer enhver feit at gribe ham, og skal han, ifald han betrædes, uden at Naade hænges. 66.) Ingen mane, uden Ordre og før han afloses, frivillig og uovers vældet begive fig bort fra det Sted, være sig Broe, Pas, Bresche, Batterie, Redoute, Standse eller Lebegrav, som ham er befalet at bestierme og vogte. Hvo herimod handler, straffes paa Livet. 67.) Ingen maae i en Beleiring holde Nand, meget mindre raabe eller skrige, at Pladsen eller Fæstningen skal overgives til Fienden; eis heller maae nogen undslaae sig for at fægte, og vore sit Liv og Blod til det yderste, eller for at ardeide, heller ikke med Ord eller Gierning giore andre modløse og uvillige til Forsvar, alt under Straf af Galgen. 68.) Naar et befæstet Sted, uden Kgl. Befaling, eller den commana derende Generals Ordre, eller og uden den høieste Ned, overgives, skal Commandanten, eller den øverste Befa lingsmand fammesteds, straffes paa Liv og Wre, samt Hans Gods confifteres. 69.) Tier Garnisonen til faadan unødvendig Overgivelse, og ikke efter mueligste Evne raader Commandanten derfra, eller heri modsætter sig, du skal den straffes fem meeneedig og æreløs. 70.) Men overbevises Garnisonen om at have tvunget Com mandanten til Stedets Overgivelse, eller paa nogen Maas de dertil at have raadet eller forledet ham, da skal alle i benne Handling fylbige Officerer, og af de Gemene hver tiende Mand efter Lodkastning, have forbrudt Livet. 71.) Ifald Officerer eller Soldater, som heti have giort sig style bige, godvilligen tage Tieneste hos fienden, og igien efterhaanden maatte blive fangne, skal faa mange af dem, fom paagribes, straffes med Galgen. Bevifer derimod nogen, at han ikke paa foranforte Maade (70 §) har giort fig Krigs Art. Br. VI Cap. 71-75 §. 1683. fig fyldig, men at han efter Evne har modsat sig Overgis 8 Jan. velsen, da stal en saadan være angerlos, famt desuden nyde get deraf og kunne vente Befordring. retfærdiggiøre en fæstnings Overgivelse, mane især folgende Omstændigheder tages i Betragtning 72.) For at at der har manglet fornøden Besætning, Proviant eller Munition, faafremt Commandanten ikke har forsømt betimeligen at underrette Kongen derom; at ingen undsætning har været at haabe; at Defensions Værkerne have været bragte i saa flet Tilstand, at de ikke bave kunnet udbedres; at der bar været skudt betydelig Brefche; at to eller tre Storme have været udholdte; at man ikke med Rimelighed har kunnet formode andet, end at Fæstningen alligevel inden kort Tib, med den hele Garnisons undergang og Tab, maatte være kommen i Fiendens Hænder. I Overeensstemmelse hers med skal af Krigsraadet, eller Retten, for hvilken Com mandanten, famt Officererne og de Gemene, have at mode, eragtes; og ffal Commandanten, Officererne eller de Ges mene enten kiendes frie og kravesløse, eller tilkiendes Straf fum foranført. 73.) De Generaler og commandes rende Officerer, fom ligge nærmest ved en Fæstning, hvilken Fienden er isærd med at angribe, skal med de Tropper, som de kan tilveiebringe, undsætte den saaledes, fom de for Kongen kan forsvare det. 74) Den Come manderende i en Fæstning skal i Tide giøre et Overslag over sit havende forraad, og derefter bestemme uddelingen; samt, faameget mueligt, spare og holde til Raade, fom han det vil forsvare; og skal han labe alt hvad af Pros viant, Munition og andet i Fæstningen enten haves eller indbringes, ufortovet optegne, samle og forvare, ved de bertil bestilte Forvaltere og Skrivere. Spvad deraf maatte tilhore private Personer, og til Kongens Krigsfolks Fornos denhed heistnødvendigen anvendes, det vil han labe dem efter Billighed betale. 75.) Efter foranforte Bes XIV Deel. ee stems 9 Mart, Krigs. Art. Br. VI C.75 § VII C. 82 §. 1683. 8 Jan. stemmeffer i Henseende til Festningers Capitulationer skat og forholdes, naar et Regimen eller Compagnie uden Kongens eller Feldtmarskallens Forevidende og Tilladelse skulde indlade sig i nogen Underhandling eller Forening med Fenden. 9: Mart. VII Cap.) Om Vagt, Allarm, Marsch eller Togs Ordninger, Slagt-Ordninger og Storme. 76.) Svo, som udebliver fra sin Vagt, eller paa Vaga ten forbryder sig, skal straffes paa Kroppen eller pag Livet, alt efter følgende Bestemmelser. 77-) Dem Skildvagt, som sover paa sin Post, eller forlader den, for han er aflost, saa at den staaer ledig, skal arkebuseres, og de andre Vagthavende skal efter Eed og Pligt anmelde flig Forbrydelse. 78.) vo, fom, naar han kommer paa Vagt, eller imedens Vagten varer, befindes druks Fen, saa at han ei kan iagttage sine Bagtpligter, skal føre. ste og anden Gang ansees med hoi vilkaarlig Straf; mem tredie Gang med Livsstraf. 79.) Hvo, som i Druk Fenstab forsover sig, istedenfor at giøre Fienden Modstand, skal efter Sagens Beskaffenhed straffes paa Livet. 80.) vo, som uden den commanderende Officeers Tilla delse i Feldten eller Fæstningen gaaer bort fra Vagten, og ved dens Visitering eller andre forefaldende Tilfælde ei findes der tilstede, skal arkebuseres. 81.) Ingen maae stige af sin gest paa Cavallerie-Vagten, uden hans Officeers Tilladelse, og skal han i saa Tilfælde stedse holde Hesten ved Teilen. Officererne skal især paasee, at faas dant ei skeer uden Aarsag. Men sligt skal under haard Straf paa Kroppen ci være tilladt Skildvagten, som den, der uafbrudt maae være opmærksom, paa det at Fienden ei skal ankomme uventet. Sg sal alle, fom have Wagt, noie indprente sig, at den hele Krigshær forlader sig paa deres Narvaagenhed, og at Vagten er Leirens og Fæst ningens Liv. 82.) Ingen mage, under Straf paa Kroppen Krigs Art. Br. VII Cap. 82-86§. 1683. 9 Mart, Kroppen, Tabe nogen anden, uden fin Capitains Vidende 8 Jan. og Billie, forrette Vagt for sig; men skulde nogen bli ve fry, skal han lade saadant anmelde i Tide, og forinden Bagten opføres. Eibeller mane nogen tage med sig paa Bagten en anden, som ei paa famme Sted har Bayt. 83.) Enhver skal, fan ofte Losenet gives ham, noie lægge Marke til samme; thi, hvo fom forglemmer Lofenet, eller befindes med et urigtigt, eller aabenbarer det for dem, som ei bør vide det, han skal stilles for Retten, cefter dens Befindende demmes til Straf paa Kroppen, Livet eller Eren; og sal den, som bør at uddeele Losenet, under samme Straf, vel see til, at han ingen giver det, uden den, det tilkommer. 84.) Enhver skal tilbørligen resvecs tere Skildvagter og andre Vagter, samt foare dem med Beskedenhed, naar han antaabes eller tilspørges. $200 herimod handler, sal alvorligen straffes; men skulde nogen blotte sit Værge mod dem, eller endog lægge Haand pas dem, han skal straffes paa Kroppen eller Livet. 85.) Alle Ritmestere og Capitainer, tilligemed de efter dem staas ende Officerer og Soldater, skal villigen, og uden nogen Gienstridighed, enten i Ord eller Gierninger, adlyde Ges nerals Majorerne og de hoie Officerer, hvilke efter deres Embeders Medfør anordne og besøge Vagterne, eller i andre Henseender maatte befale noget, samt rette sig efterbisses Foranstaltninger. Hvo herimod handler, skal stilles for Krigsretten, og som en Ulydig og Gienstridig efter Sas gens Beskaffenhed str ffes paa Kroppen, 2Gren eller Livet. 86.) Svo, fom med utilborlige Ord forgriber sig paa den Officeer, der gaaer Ronden og efterfeer Vagten, eller forretter Patrollen, og straffer nogen, enten han er Offis seer eller Soldat, formedelst urigtigt Forhold, uagtsomhed eller foraarfaget Tumult, skal derfor vilkaarligen, tog ala vorligen, ansees; men blotter nogen Bærge imod ham, eller endog lægger Haand paa ham, stal en saadan have forbrud. € 2, fie Krigs-Art. Br. VII Cap. 86-93§. 8 Jan. fit Liv. 87.) En Soldat, som hører til Vagten, stat, under Straf paa Kroppen, indfinde sig til bestemte 1683. Tid i fuld Rustning hos sin Officeer, Corporatskab eller Trop, og trække op tilligemed de andre. 9. Mart. 88.) Efter at Vagten er sat, naar den om Aftenen er opført, og før Reveillen den paafelgende Morgen er slagen, maae ingen, under Straf paa Kroppen eller Livet, enten paa Gaden eller i Husene, volde unødvendig Skriig og Larm, eiheller blotte sit Værge mod negen, dermed slane eller saare, meget mindre flyde noget Gevær af, uden saa er, at Noa den det heiligen udfræver, eller at det udtrykkeligen befales. 89.) Ligesom enhver skal paa Vagten være stille og afholde sig fra al Raaben og Tumult; saa seal og særdeles den, der forsætligen skriger, eller gier Bulder, naar man iværksætter noget Anslag mod Jienden, famt naar Stilhed ellers er bleven befalet, ansees med forbemeldte Straf. 90) Naar Allarm paakommer, saa og naar der flaces eller blæses Allarm, skal enhver, som ei ved Legems Svaghed derfra forhindres, under Livs Fortabelse, indfinde sig i. rette Tid hos sin Fane, og paa den forordnede Allarmplads, i fuld Rustning og forsynet med behøvende Krudt og Kugler. 91.) Eiheller maae negen, under Straf paa Kroppen eller Livet, gane ud eller ind af Fæstningen, tillukte Steder og Leire, undtagen igiennem de sædvanlige Porte. 92.) Den Officeer, som har Vagt i Fæstningen, Leiren, eller paa andre Poster paa Volden, ved Porten eller i Feldten, skal derfor være ansvarlig; forfemmer han derved noget, som paaligger ham, eller har han ei til rette Tid meldt det Fornødne, skal han, formedelst den deraf flydende Fare og for Folgernes Skyld, bea lægges med haard og exemplarisk Straf, efter Krigsrettens Kiendelse. 93.) Under samme Straf skal han flittig give Ugt paa, hvad til Vogns eller Skibs inds eller udføres, hvilke Folk, Mands, eller Qvindes. Personer, unge eller gamle, Krigs Art. Br. VII Cap. 93-98 §. gamle, komme ind eller reise ud, vedbørligen udspørge 8 Jan. dem, og, dersom han ved dem finder noget mistænkeligt, anholde, og til videre Undersøgelse slikke dem til Comman: 1683. danten, uden hvis Tilladelse han ikke, efterat Bagten er fat, bør ind eller ublabe nogen. 9 Mart. 94.) Alle Erceffer, famt Penges, Barers eller Levnetsmidlers voldsomme Bes mægtigelse, som under Vagten begaaes, skal straffes paa Kroppen eller paa Livet. 95.) Naar der er givet Ordre til Marsch, og tilbørligen dertil er blæst eller trom met, skal enhver Officeer og Soldat i fuld Rustning ufortovét indfinde sig ved sin Fane. Hvo, som uden betydelig Sygdoms Tilfælde, og anmeldt Tilladelse, udebliver, koms mer forfildig, eller ved Bagagen begiver sig paa en Vegn, stal straffes med 8 Dages Fængsel i Bolt og Jern paa Vand og Brød. 96.) Paa Marschen skal Capis tainerne og Ritmesterne saaledes holde deres Compag nier sammen, at ingen, uden vigtig Aarfag og deres Tilladelse, maae under Straf paa Kroppen gane ud af fit Geleed og Orden; men ifald een eller flere maatte vise sig heri alydige og gienstridige, da have Officererne at bringe dem med Magt igien i Orden. Skulde nogen herimod sætte fig til Værge, og derved blive dræbt, da ligger han paa sine Gierninger, 97.) Den Soldat, som uden sine høie Officerers Tilladelse og lovligt Pas, paa Marschen tover og lader fig finde en halv miil bag efter Krigs- Hæren, eller og udenfor sin Garnison længere, end Fæstningens Stykker kan naae, stal straffes efter Krigsrettens Kiendelse paa Kroppen eller Livet. 98.) Ved Compagnierne maae ikke antages eller taales flere Sol dater eller Heste, end de, som ere mynstrede og virkelig i Tieneste. Derfor maae eiheller Obersterne tilstæde, at under deres Regimenter findes Volontairer, som ikke ligemed de andre ere indførte i Rullerne, forrette den hele Tieneste, og ere Kongen med Pligt og Lydighed forbundné. Eeez 99.) Krigs-Art. Br. VII Cap. 99: 104 § 9'Mart. 8 Jan. 99.) Naar Befaling er givet til Angreb og Slag, ffal Officererne af Infanteriet, under Wres og Lempes 1683. Fortabelse, i Tide stige af deres geste, lade disse bringe bort, og paa anordnet Sted stille sig i fuld Rufining fors an deres Soldater, eller i forreste Geleed. Soldaterne derimod skal, under Straf paa Kreppen eller Livet, adlyde saavel i Henseende til Foring, som hvad dem ellers af Offi cererne til topper Modstand vorder befalet. 100.) Ingen maae søge Skarmydsler, eller indlade sig deri, uden Befaling, naar ei stor Fordeel derved er at haabe. Iliges maade maae ingen egenraadigen angribe Fienden eller giøre Udfald; alt under forbemeldte Straf. 101.) Ingen mane aabenbare, ikke engang for sin egen Kammerad, noget hemmeligt, ham betroet, Anslag imod Fienden; og naar paa Marschen eller i Træfningen paabydes Tauss hed, for at Officerernes Befalinger desbedre kan høres og alt ordentligen efterkommes, maae ingen handle derimod. Trompeterne og Tambourerne skal da ogsaa rette sig efter famme Befaling, og ei lade sig høre, under haard Straf efter Krigsrettens Kiendelse. 102.) Enhver Officeer og Gemeen seat, under Æres og Livs Fortabelse, være skyl dig og pligtig at staae fine Rammerader bi mod fienden, at forsvare Artilleriet, og, faavidt mueligt, at bestierme fin Standart eller Fane. 103.) Hvo i Træf ning eller Stormloben viser sig feendrægtig og ved ugyl dige Udflugter søger at unddrage sig, eller endog gior Begyndelse til Flugt, mane firar paa Stedet af de nærs mest staaende drives frem med Slag, Hug og Sted; og bliver end en saadan feig Karl derved dræbt, maae ingen forgribe sig paa Gierningsmanden, da han deri har hand. Let som en ærlig Soldat. 104.) Skulde hele Regis menter, Eskadroner eller Compagnier, under Træfs ningen saa aldeles forglemme deres Eed og Pligt, at de, uden at vise skyldig Tapperhed, samt uden stor Nedvendig. heb Kr. Art. Br. VII C. 104 § VIII C. 109 §. hed og grundet Aarsag, snarligen vendte Frenden Nyggen 8 Jan. og toge en fricendig Flugt, da skal Officeterne, som maatte befindes Aarsag til saadan skammelig Bortleben, 1683. have forbrudt Liv, Ære og Gods; men blandt Underoffi cererne og de Gemene skal hver 1ode Mand, som Lodden ved Tærningekast falder paa, hænges. 105.) Naar Slag og Træfning ere endte, maae ingen under Livs straf begive sig bort fra fit Regiment eller Compagnie, for at forfølge Fienden og giøre Fanger, eller for at plyn dre paa Balpladsen og giøre Bytte, med mindre han der til har sin Officeers udtrykkelige Tilladelse. 106.) Naar nogen udcommanderes for at indhente Kundskab om Fienden, eller paa Streiferie, maae han, under Livss straf, hverken tilfeie Kongens egne Undersaatter, eller dem, som ere under Contribution og under Hans Beskyttelse, nogen Overlast, men skal rette fig efter sin Ordre og vedberligen efterleve den. 107.) Skulde nogen Fæst ning eller andre Poster ved Storm blive indtagne, da maae ingen, under Straf paa Kroppen eller Livet, samme steds plyndre eller drikke sig drukken, forinden Besæts ningen har nedlagt fine Vaaben, samt alting er sat i Sif kerhed, og Ordre til at giere Bytte er given. VIII Cav.) Om Qvarteer, Leir og Garnison. 108.) Enhver Officeer og Gemeen skal lade sig nøie med de Avarterer og pladser, som dem af Qvarteermesterne og Fourererne i Leiren og Feldten, eller af Magistraten eg Billettererne i Fæstningerne og Stæderne, anvises. Skuls de nogen herover yppe Trætte med dem, og forandre de opskrevne Navne; eller uden for sit Qvarteer frive, eller meddele Salvegarde, da skal han, eftersom han har vist sig mere eller mindre gienstridig, straffes paa Kroppens eller Livet. 109.) Ingen Officeer, fra den Heieste til den Laveste, maae, under haard og alvorlig Straf, nogens finde, enten i Stæderne eller paa Landet, egenmægtig Ecc 4 fordre 9 Mart. Krigs-Art. Br. VIII Cap. 109-115 §. 9 Mart. 8 Jan. fordre noget af Geistlige, Hospitaler, Skafferier, Moller, Smedier og Bærter, meget mindre fratage dem Penge 16,83. eller Penges Værd, eller fordærve hvad dem tilhører. 110.) Ingen Officeer maae, under fornævnte Straf, betynge Vognmændene paa Veiene, eller Skipperne paa Farvandene, med noget Slags Panlæg af Discretion eller Commandant Penge, men naar de have fremvist deres vedbørlige Passe, og erlagt den sædvanlige Told, skal de paa alle Steder sikkre og ubebindrede passere. 111.) Hvo, som modvilligen og forsætligen overfalder Øvrigheds Personer, eller sin Vært, Værtinde, disses Børn, Slægt og Tyende, eller tilføier dem Skade pan Gods, Wre eller Legeme, sal, efter den tilfoiede Skades Bestaffenhed, uden Naade ansees med haard Straf paa Kroppen. 112.) Regimentsgevaldigerne skal strap stikke Visken ud i Leiren, og naar nogen, som er karf og sund, forret ter sin Nødtørst paa et forbudet Sted, skal han selv giøre Stedet reent, og straffes med 3 Dages og Nætters Fængsel i Jern paa Vand og Brød. 113.) Samme, eller efter Sagens Beskaffenhed, endnu haardere, Straf stat de være underkastede, som vaske i det Vand, hvoraf der drikkes, giøre det skident, eller lade Heste drikke beraf. Ligeledes hvo, som i Qvarteret eller Leiren slagter og forcarfager Ureenlighed paa Steder, som ikke af Gene ral-Gevaldigeren eller hans Folk dertil ere anviste. 114.) Ingen Officeer eller Gemeen maae, under Straf paa Kroppen eller Livet, plyndre noget Menneske, enten denne er Kongens Underfaat eller ikke; eibeller, enten paa Landet, i Landsbyerne, eller i Kiøbstæderne, fratage Folk noget med Magt. 115.) Naar enten paa Landet eller i Kiøbstæderne begaaes Plyndring, fal Officererne, for paa Stebet have Commando, eller som ligge der i Nær heben (da de tillige ere beskikkede til at beskytte Kongens Undersaatter), stane til Ansvar og give de Ubplyndrede Era statning, Krigs Art. Br. VIII Cap. 115 120§. 1683. 9 Mart, statning, faafremt de ikke kan bevise at have hæftet Giet 8 Jan. ningsmanden, eller dog i saa Henseende at have giort alt hvad der stod i deres Magt. Skulde det derimod befindes, at de havde feet igiennem Fingre med Forbryderne, eller endog nytt noget af det røvede Gods, blive de derfor at straffe som Revere. 116.) Barselqvinder, frugtsommeli ge Roner, gamle folk, Præster, Kirkebetiente, Born og andre, som ingen modstand kan giore, maae Krigsfolkene ei fornærme, og skal de aldeles skaane Rir- Fer, ospitaler og Skoler, under haard Straf paa Kroppen. 117.) Ingen maae ødelægge Møller, Bagerovne, Bergværker, Saltsyderier, Bryggerier, Brønde, Smedier, Vogne, plove og diffes Tilbehør; eiheller giøre nogen Skade i husene og gas verne, paa Ovne, Vinduer, og andet Huusgeraad, Plankeværker, Indhegninger og Frugttræer; eiheller lade Biin, Miod, D, Korn, Meel og andre Provisionsforter løbe ud og spildes, uden det for vigtige Aarsagers Skyld maatte være faaledes af Generalitetet befalet, alt under Straf paa Kroppen, eller, efter Sagens Beskaffenhed, paa Livet. 118.) Hvad Skade Officererne selv uden Nødvendighed, og forsætligen, tilfoie Afgrøden paa Marken, Fiskes parkerne, Skovene, Dyrehaverne eg Indhegningerne, eller som de ikke afværge, skal de efter Krigsrettens Kiendelse betale, og desforuden vilkaartigen straffes. 119.) Med Fourageringen forholdes efter den derom af Generalen giorte Unordning, og mane ingen, uden udtrykkelig Befas ling, i faadan Hensigt begive sig ud af Leiren eller Fæstningen til andre Steder, under Straf paa Livet. 120.) Hvilken Officeer eller Gemeen modvilligen og forsætligs viis, uden Generalitetets Befaling, sætter Ild paa Byg ninger paa Landet, og i Kiøbstæderne, eller paa Leiren, naar man bryder op, eller, tvertimod giort Forbud, kræver Brandstat af nogen, han skal have sit Liv forbrudt. Ee 5 121.) Krigs-Art. Br. VIII C. 121 §- IX C. 128 §. 9 Mart, 8 Jan. 121.) Men, naar saadan Brand, formedelst stor uagtsom hed eller Forseelse fra Officerernes eller de Gemenes Side, 1683. opkommer i Qvartererne, stal de, som deri ere skyldige, efs ter Foliig med den Forurettede, eller efter Rettens Kiendelse, betale Skaden, og desforuden andre til Erempel, straffes vilkaarligen. 122.) De Officerer og Gemene, som garrisonere i en fæstning, skal, under Straf paa Kroppen eller Livet, adlyde den samme steds af Kongen beskikkede Com mandant, og efterkomme hvad han til Kgl. Tieneste befaler. IX Cap.) Om Mundering, Gevær og andet Krigs Redskab. 123.) Ingen Krigsmand mane modvilligen fordærve sin Mundering, Gevær eller Best, heller ikke under Arbeidet ødelægge noget af Krigs- Materialierne, lade dem efter fig i Feldten, fælge, for spille, eller paa andre Maader lade dem forkomme. Svo herimod forsætligen handler, seal, hvis det er en Ofs ficeer, miste sin Charge, og, hvis det er en Gemeen, lide Straf paa Kroppen. 124.) Eiheller maae nogen tage til Dant, Eisbe, eller ved Spil tilvinde sig Krigs mændenes Mundering, Gevær, andre Vaaben eller Hefte; under Straf paa Kroppen, faavelsom Pantets og be berpaa laante, eller derfor givne, Penges Forliis. 125.) Enhver Krigsmand, som bestieler Artilleriet, Um munitionen, Provianthusene, Rustvogne og Telte, feal, uden al Maade, hænges; og dersom nogen vitterligen hæs Ter det stiaalne Gods, eller kieber det af Tyvene, skal han være lige Straf undergiven. 126.) En Tiener, fom fravender sin Herre noget med Utroskab, bestialer ham, eller er andre behielpelig i at sticle fra ham, seat straffes med Galgen. 127.) Enhver skal omgaaes vaersom med fit Gevær, og ingensinde i Spog bruge det, eller holde det mod en anden; giør han det, og derved skeer Ulykke, skal han straffes, ligesom han havde giort det med Forfat. 128.) Ingen mane, under haard Straf paa Krigs-Art. Br. IX C. 128 §. XC. 133 §. paa Kroppen, have hos sig eller antænde Ild ved Artil: 8 Jan. Teviet, Krudttaarnene eller paa andre farlige Steder, eiheller der skyde. Saa skal og den ved samme ansatte Bagt staae til Ansvar derfor. X Cap.) Om Stæders, Sæstningers og Leires Indtagelse, samt de deri erholdte Sanger og Bytte. 129.) I de ved Kongens Vaaben indtagne Stæder, Fæstninger, Leire og Slotte, forbeholder Han Sig alt svært Skyts, med tilhørende Munition, Brude og Rugler, saavelsom alt Forraad af Proviant og Vic tualier, som findes enten i offentlige Oplagssteder, eller i private Huse, og skal alt saadant, uden negen Forevending, være Kongen hiemfaldet og alene forbeholdet. San maae og de erobrede Pladser og overvundne Folk, naar de ere tagne til Naade, ei videre tilføies nogen Skade, meges mindre brandskattes, under Livsstraf. 130.) Alle Fanger, som giøres i de indtagne Stæder og Pladser, faas velsom i almindelige Feldtslage, skal tilhøre Kongen alene; men naar Fanger of sman Partier indbringes, tilkomme de Partiets Unfører. 131.) Dog skal enhver, som har indbragt Sanger, tagne fra Fienden, inden Aften frema stille dem for den, der i Qvarteret har Overcommando, og efter hans Befaling lade dem hos General Auditøren inde skrive og afhøre, samt derefter til Forvaring overantvorde til General Gevaldigeren, eller i hans Fraværelse til hans Lieutenant. 132.) Ingen, enten høie eller lave fa ficerer, maae lade Fanger, som ere lovede Pardon, dræbe, eiheller, uden Feldtmarskallens Vidende og Tillas delse, løslade dem, under Æres og Livs Fortabelse. Saa maae eibeller nogen med Magt fratage hinanden sine Fans ger og giorte Bytte, eller paa anden Maade stille dem derved; men opstaaer ved Byttets Deling nogen Tvist og Uenighed, da skal samme ved de øverste Officerer afgiores. 133) Dfficeretne mane ei giere nogen Paastand om det Bytte, 1683. 9 Marti Krigs Art. Br. XC. 133 §: XI C. 138 §. 8 Jan. 25ytte, som deres underhavende Soldater med Rette have faaet, meget mindre fratage dem det, under Charges 1683. Fortabelse og fuld Erstatning for det Fratagne. 134.) Hvad Sienden i 24 Timer har haft i sin Vold, skal regnes for got Bytte. 9 Mart. XI Cav.) Om Mynstring. 135.) In gen Regiments, Bataillons: eller Compagnie-Chef maae, under Straf af Caffation, vægre fig for at lade sig og underhavende Mandskab mynstre og befee, til hvad Tid og Time det med Forevidende af Overcommandeuren i Felds ten, Qvartererne og Garnisonerne, af Krigscommissairen paa Kongens Vegne begieres, og han dertil opfordres. 136.) Alle Krigsmænd, fom have svoret Kongen den sædvanlige Eed, eg ere pligtige at giøre Tog og Vagt, at følge Fanen, og virkeligen derunder at tiene, saatenge Han behøver dem, skal paa Mynsterpladsen af Krigscommiss fairen, og ei af Ritmesteren eller Capitainen, opskrives i Rullen, deres Døbe og Tilnavn, Fødested og Alder an tegnes, og overeensstemmende dermed rigtige Ruller efter Mynsterordren forfærdiges. Efter saadan Hoved.Myn fter Rulle skal og alle andre Ruller indrettes, efter Cors poralskaber og Roder inddeles, og af Capitainen understris ves, famt ved Revuen overleveres til Generalitetet eller Commissariatet. Ved de Bortløbnes Navne tegnes en Galge. 137.) De Syge fal enten fremstilles ved Mynstringen, eller eftersees af Commissairen, eller og skal deres Sygdom ved Feldtftiærernes Attest bekræftes; men for de Fravæs rende eller udcommanderede stal Officerernes Ordre eg Widnesbyrd fremlægges, faa og de i de Afgangnes Sted. nye Antagne strap igien for Commissariatet indrulleres. 138.) Naar Overcommandeuren begierer at vide Untallet af de virkelig Tilstedeværende og af Combattanterne, skal alle Chefer for Regimenter eller Eskadroner og Batail: Loner tilsende ham en ugentlig eller maanedlig Extract, affattet Krigs Art. Br. XI Cap. 138: 141§. affattet paa folgende Maade, og under den commanderen: 8 Jan. be Officeers Haand: Extract den iste Maj 1683 af Oberste N. N. 1683. Regiment eller Bataillon. Cas vientes Fans Under: Corpos Grenas Spil. Geft. Sums 9 Mart. pis naut. drik. Offic. ral. derer. vases ma. mene. tain. Oberst Comp. 0. I. 7. Capit. N. Comp. I. 6. 3. 102. 123 2. 102. 120. Capit. N. Comp. Eavit. N. Comp I. I, 3. 100. 120. } I. I. 5. 6. 3. 92. III. Sanma 2. 4. 3. 25. 11. 22. 11. 395. 474. 139.) Paa alle mynster Pladser skal ei alene Ryttere og fodfolk, men endog alle Officerer selv, naar deres Befolding skal gotgieres dem, være tilstede, og, s under Straf af een Maaneds Sold, være forsynede med deres fulde Rustning, uden nogen Mangel, ligesom de fulde gaae i Feldtslag. Derhos skal de bidrage alt mues ligt til Hielp, Befordring og Bistand for de anordnede Mynster Commissarier, i Henseende til Udførselen af den diffe tillagte Befaling. 140.) Ingen mane paa Myn stringen lade sig indskrive med et falskt Tavn, eller møde ved samme med en laant gest eller laante Vaaben, eibela ler laane andre fliat, under den laante Equipages For brydelse, samt Straf paa Kroppen og Wren efter Nettens Kiendelse. 141.) Den Oberst eller Cavitain af Cavalleriet eller Infanteriet, som enten felv beganer Sviig ved Mynstringen, eller derunder laaner en anden Offi ceer Folk, for med dem at forstærke Roderne, Corporalskas berne eller Compagnierne, skal af Mynstrings: Commiſſaia ren strax ved Mynstringen suspenderes fra sin Charge, og ders Krigs-Art. Br. XI Cap. 141 149 §. 9. Mart. 8 Jan. derefter stilles for Krigsretten, samt efter Befindende strafs fes paa Charge, Liv eller Ære. 142.) Alle Paffevo- 1683. fants, eller de, som til Mynstringen eller paa en kort Tib lade sig leie og bruge til Bedragerie, seal, naar saadant ved Mynstringen opdages og bevises, uden videre Preces, iste Gang lobe Spidsrod, 2den Gang af Skarpretteren pidskes, og befindes nogen 3bie Gang i samme Brode, straffes han pan Livet. 143.) Med Krigsfolkets Armatur og Mundering skal forholdes efter de derom udgivne Anordninger; og skal Commissairerne ved Mynstringen efterfee og antegne, om samme ere brugbare og overeensstemmende med hvad af Kongen er anordnet; og dersom nogen heri maatte findes efterladen, samt ikke, som det sig ber, til fulde og nødvendigen forsynet cg udrustet, skal han derfor ftraffes meb Decourt i sin Gage, og desuden efter Sagens Beskaffenhed paa Kroppen. 144.) Med Compagniernes Antal eller Styrke, samt Complettering, Rekrutte ring og Remontering, skal forholdes efter Eopitulationer ne og de Kgl. Anordninger. 145.) vo, som ei anvender Rekrutteringspengene, eller ei uddeler Rest monterne, fal, foruden saadanne annammede og beholdte Penges Erstatning, have forbrudt Charge og Ere. 146.) Officererne stat, under beres Charge Fortabelse, anvende tilbørlig Flid paa at undervise de unge Soldater i Exercitien, paa den af Kongen forordnede Maade, samt deri at øve og vedligeholde de Gamle. 147.) Ingen Krigscommissaire maae, under Livs og Æres Fortabels fe, tage Penge eller Gaver, for at bølge de ved Myns stringen befindende Mangler. 148.) Ingen Krigs commiffaire mane i Mynstringen, særdeles ved Garnisos nerne og i Fæstningerne, lade paffere nogen Soldat, hvis Navn ei 8 Dage tilforn hos ham har været indrulleret og som ikke er præsenteret. 149.) vo under Myn stringen angriber nogen Commissaire eller fornærmer ham, Krigs-Art. Br. XI C. 149 §. XII E. 153 §. 18.09. ham, enten med Drd eller Gierning, naar han med Beskés 8 Jan denhed forretter fit Embede, og anmærker de forefundne Mangler, for at fremstille disse til vedbørlig og lovmæssig 1683. Correction, skal have fit Liv forbrudt. 150.) Naar Ryttere eller Fobfolk ved forefaldende Krigs-Tilfælde sætte Livet til, eller paa anden Maabe bortdoe, eller af fous lig for fag forloves, skal deres Tavne strap anmeldes for Commissairerne; men steer saabant itke, mane ingen Rekrutter derpaa gives, og Ritmesteren eller Capitainer skal ikke desmindre være pligtige at holde Compagniet complet. 151.) I øvrigt skal ved indtreffende Dødsfald imellem Krigsfolket, naar Dødsdagen er optegnet og an meldet for Commissariatet, den Afdødes efterladte Armas tur og Mundering være Kongen hiemfalden, og ved Pladsens Besættelse anvendes af Obersten eller Capitninen, eftersom Tilfældet maatte være; men hvad videre af hans efterladte Gods og resterende Sold derefter bliver tila overs, skal, naar hans Gield saavelsom Begravelses Bes kostning først deraf er betalt, tilhøre hans rette Arvinger, og dem, med et rigtigt, af Auditeuren underskrevet, Ins ventarium, være folgagtigt. Skulde derimod Enken eller Bornene ikke inden Aar og Dag, eller andre rette Ar vinger med gode Beviser ikke inden 6 Maaneder, anmel de sig og giøre Fordring paa fligt Efterladenskab, skal sam me auctioneres og gives til Krigshospitalet. XII Cap.) Om Antagelse, Tractement og Aftakkelse. 152.) Med National Milicens Udskrivning, Opbud, Fordeling og Underholdning, forbli ver det ved de derem udgangne, eller efter Omstændighe derne herefter udkommende, Forordninger og Patenter. Antages fremmede og hvervede Tropper, skal Kons gens, med disses Befalingsmænd ved Hvervingen oprettede, Capitulationer holdes. 153.) Naar verving for Kongen behoves, og Han lader udtælle de dertil fornødne Hvervs 9 Mart. Krigs Art. Br. XII C. 153-155 §. 9 Mart, 8 Jan. Zverv: og Haandpenge, da stal Ham derimod i en vis bestemt Tid, og inden den i Fordraget fastsatte Frist, les 1683. veres tappre, ærlige, ei til anden Tieneste forbundne, og ikke heller tvungne Soldater; og maae herved ingen Evig eller Underfundighed bruges. Antage Hververne vitterliger uærlige, bortrømte eller forviiste misdædere, og utienstdygtige Omløbere, da stal disse ikke gotgiores dem, men bortjages fra Compagnierne, eller paa Anmobs ning udleveres til vedkommende Øvrighed; hvorimod Hvers verne skal være pligtige til, paa egen Bekostning, at staffe andre i saadannes Sted. 154.) Men skulde nogen Hverv Officeer gaae bort med Pengene, skal han tre Gange i 6 Uger, hver Gang med fiorten Dages Varsel, ved offentlig Trompeteklang eller Trommeslag ordentligen indstævnes til at forsvare sig. Moder han da ikke, eller kan han ikke for sin Udeblivelse fremføre nogen lovlig ar fag, og derved bevirke længere Opsættelse, skal han udraabes for en Bedrager og Skielm, hvorhos hans Navn og Revers, ifald han har udstædt noget, sal slanes paa Galgen. 155.) Naar en Capitain vil antage nogen Soldat, Pal han forst examinere ham, om han har tient eller ei; har han tient, skal han kunne fremvise sin vedborlige Afskeed fra den Capitain, under hvis Compagnie ban har staaet; thi ellers maae ingen Capitain, under sin Charges Fortabelse, antage ham. Findes en Soldat, som har tient, uden rigtig Ufffeed, seal han strap udleveres til den, der med Beviis kræver ham tilbage; men har en Soldat fin rigtige Afskeed, og Capitainen antager ham, da stat han (Capitainen) tage til fig og forvare faadan Afskeed, og give Soldaten en fidimeret Gienpart deraf med Beviis, at han har annammet Originalen, hvilken han da først igien indhændiger Soldaten, naar denne engang fra Compagniet bliver forlovet og afskediget. 156.) Capitainen stat strap lade alle nye og til Antagelse bestemte Soldater frems Krigs. Art. Br. XII Cap. 156-160 §. 1683. 9 Mart, fremstille for Stedets Krigscommissaire, vedbørligen S Jan. indruflere og tage i Eed. Hvo over 14 Dage behelder en mye hvervet Cavallerist eller Infanterist ved Compagniet, eiske fremstiller ham paa benævnte Mande til Eeds Af faggelfe, fat bave forbrudt en heel Maaneds Gage. 157.) Blandt Kongens Krigsfolk maae ingen antages effer tantes, fom engang er dømt paa sin re, og paa hvem faaban Dom er epeqveret, eiheller den, der for sine Miss gierningers Skyld har været under Skarpresteren Hænder.

158) Da man ofte i Krigen af Mangel paa behorig Kundskab selv maae undgielde, Fal, ved Offices rernes Ansættelse, sees paa deres Erfarenhed, og ikke letteligen Ritmesters eller Capitains Charge tildeles noe gen, som ikke i det mindste i 5 Aar virkelig har tient Krigen; eibetter Lieutenants Plads gives nogen, sons ikke har tient i fire Aar. Før nogen forestilles til Cornet eller Sendrik, flat han ogsaa virkeligen have tient i tre 2or, og giert fine Tog og Vagter. Iligemande maae in gen befordres til varteermesters Bestilling, eller til Hellebarder, for han fulde tre Aars Tid har giort virkes lig Tieneste, og baaret Pique eller Musket, med mindre han forinden dertil maatte findes duelig, eller i en og anden Action færdeles have udmærket fig. 159.) Alle og enhver, ingen undtagen, som til Kpt. Krigstieneste udfēris ves, hverves, og efter dette Artikels Brev, fantenge man behøver dem, antages, fal, naar deres Navne indrulleres, eller og paa første Monsterplads, for Krigscommiffairen, eller ved Bestallingernes Modtagelse, med oprakte Fingre uvægerligen fværge, og aflægge folgende Troftabs og Ly digheds Bed: 160.) i samtlige her tilstedevæs rende Officerer og øvrige Krigsfelt love og fværge, byer for fig, at ville være den stormægtigste Konge og Sperre, - Konge til Danmark og Norge t. t. vores allernaadigste Kons ge og Herre, eg Hans Kgl. Majestæts retmæssige Arves XIV Deef Success. $ff Krigs-Art. Br. XII Cap. 160:162 §. 9 Mart. 8 Jan. Successorer i Regieringen tree, hulde og lydige, deres Gavn og Beste med heieste Flid befordre, Skabe og Fordærv 16 3. af yderste Evne hindre og afværge; Især af al Evne derhen tragte og stræbe, at H. K. Majestæts Souverainitet og Arve- Rettighed over Allerheistfammes Riger og Lande uforanderligen vorder vedligeholdt, og paa H. K. Majestats resmæssige Arve Successorer forplantet. Og skal enhver af os adly de og folge sin Officeer, eller den som har høiere Comman do; ciheller tillade, meget mindre fortie, at ved Mynstringen eller andetsteds noget Underslæb eller Bedragerie fores gaaer, men strar Generalitetet og Krigscommissairerne det aabenbare. Desligeste skulle og ville vi os, mod alle H. K. Majestæts Fiender, og overalt til Lands og Vands, med Liv og Blod uvægerligen lade bruge. H. Kgl. Majes stats Artikelsbrev og Krigsrettens Instruction, samt alle andre allerede udgangne og herefter udgaaende Kgl. Forordninger, os allerlydigst efterretteligen holde, og i øvrigt os saaledes forholde, som troe Tienere og ærlige Krigsfolk egner og vel anstaaer. Saa sandt hielpe os Gud ved Jesum Christum, Amen!" 161.) Officerernes Tienere skal ikke indføres i Mynster-Rullen, men ikkun deres Navne sættes for sig selv neden for, eller bag efter de sluttede Ruller. Dog skal saadanne Tienere aflægge Troeftabs: Eed. til Kongen og være Artikelsbrevet undergivne, og made ingen forlade fin Herre, før Karet er ude, eller til rette Tib; men skulle nogen Officeer bruge en Soldat til fin Opvartning og Tieneste, sem Tiener, skal ban straffes fom trolos. 162.) Det i Kongens Tieneste staaende Krigsfolk skal rigtigen erholde cg nyde fit Tractement, eller sin maanedlige Underholdning, (to og tredive Dage regnede for een maaned) efter Forflegnings: Ordonnan cen, bvilken Kongen forbeholder Sig at forhøie eller at nedsætte efter Tid og Omstændigheder. Og skal en saadan, i Kongens Navn bekiendtgiort, Ordonnance, som byder, hvor Krigs Art. Br. XII Cap. 162-166 §. 9 Mart. vorledes og paa hvad Maade Milicen skal forfleges med 8 Jan. Ronning, Commiss, Fourage og Service, og hvorledes dermed ellers skal forholdes, her som en Krigs-Artikel ansees 1683. Ord til Ord igientaget; ligeledes sal alle Officerer og Solater, under Straf paa Kroppen eller Livet, være pligtige at rette sig derefter. 163.) Dem af Krigsfolket, som maatte under Beleiringer udholde een eller flere Storme, ller feire i Feldtslag, skal ikke, paa Grund deraf, gives eiere Befoldning; men da de i denne Hensigt ere antagne, Eal de lade sig nøie med den sædvanlige Gage. 164.) igeledes maae ingen fordre hoiere Sold, end han er an laget for, og ifald nogen Tvist, angaaende de ved Antaelsen fastsatte Bestemmelser, maatte finde Sted, skal faas ant underkastes Kongens Kiendelse. Eiheller mane nogen cegre sig ved at modtage, hvad Penge eller Proviant, Sommiffairen paa Kongens Vegne tilbyder ham i Betaling, nder Degradation for en Officeer, og Straf paa Kroppen Jor en Gemeen. 165.) Indtræffer det, at den bevilgee Sold ikke allevegne fuldt ud, eller i rette Tid kunde rlægges, fordi Pengenes Ankomst enten derved, at de skal ransporteres til Soes eller over Strømme, eller ved Fienden, ller ved andre Uheld er bleven opholdet og hindret, skal dog Officererne og Soldaterne, under Straf pan Kroppen eller Liet, ligefuldt være fyldige, villigen at forrette Kongens Tieneste, og derhos lade sig saalænge noie med en Inte ims Underholdning in natura. Hvad dem derefter iføle Afregning Lan komme tilgode, skal dem gotgiores, og igtigen vorde betalt. 166.) Derimod skal Provi nts Forvalterne og Skriverne sørge for, at altid leeres gat forsvarligt Proviant til Krigsfolket, at med Commis Brodets Bagning omgaaes reenligen, samt t det tilpas fyres og vel udbages, saa og leveres efter ved erlig Vægt. Hvis grundede Klager herover maatte dkomme, eller Brødet i saa Henseende paa anden Maade Fffe befin Krigs: Art. Br. XII Cap. 166-171 §. 9 Mart, 8 Jan. befindes, skal de Skyldige ftrar afsættes fra deres Embedet, og tillige efter Omstændighederne endnu haardere firaffes, 1683. 167.) poo offentligen, naar Soldaterne ere forsamlede, eller paa et Tog, for at udføre noget med Fienden, fordree Penge eller begierer sin Afregning, stal straffes paa Livet, eftersom enhver, ene og for sig selv, ffal med vede berig Respect andrage fin Trang for Over Officererne, eller desangaaende henvende sig med Unsøgning til Commiss fariatet. 168.) Naar Marketentere, eller negen som anskaffer Levnetsmidler, (hvortil dog ingen Jode maae antages) tillades at indfinde sig i Leire eller Garnisos ner, ffal diffe være Artikels Brevet i alle Puncter unders givne, og rette fig efter, hvad hvergang af den Hoistcoms manderende forordnes eg dem befales, angaaende Victuas liers og Drikkevarers Forset, Salg, Priis, Tort og Maal, famt om Torve: Pladsene. Og mane ingen Marketenter om 17atten paa utilbortig Tid, og efter Tappenflreg, eller for Reveillen, under Straf paa Kroppen, udtappe Viin, D1, eller anden Drik, uden alene til de Syges Behov. 169.) Ingen Officeer eller Gemeen, enten of Cavalles riet, Infanteriet eller Artilleriet, maae drive merketen terskab, under Fortabeise af det, som han med og hos fig haver, Caffation, eller Straf paa Kroppen. Med Forflegnings- Pengenes uddeling skal forheldes efter de derom udgivende Anordninger. Og skulde Kongen blive til Sinds, at lade dem udtælle til enhver især, da maae Officererne intet have at bestille med Soldaternes Be taling, men enhver Officeer og Soldat skal selv modtage 171.) Dersom det fine Penge af Commissairerne. 170.) fulde bedage Kongen, at lade diffe Penge levere til Ober sterne eiler til Regimenterne, faa stal Obersten, naar Han veb fin Regimentequarteermester lader ved hvert Qvar tal, eller hver Maaned, giore Afregning ved Commiffatias set, og paa fit underhavende Regiment annammer Penge, labe Krigs. Art. Br. XII Cap. 171-175 §. Lade saadanne Penge strap ved Regimentsqvarteermesteren 8 Jan. videre uddele til Compagnie Cheferne, i de andre hoie Negiments Officerers, især Majorens, Overværelse. Dg skal 1683. ba fcemdeles enhver Capitain, i Overværelse af fine subalterne Officerer ved Compagniet, lade Pengene ved Svars teermesteren eller Foureren efter Forflegnings Ordonnante fen, paa Lenningsdagene, eller og mannetligen, igien udteelle til fine Underhavende. Over hvilken Betaling Myne Serseriverne skal holde rigtige Ruller og Protocoller. 172.) I nubenævnte Tilfælde, at alle Majorer, Regis mentsqvarteermestere, saa og alle Qvartecrmestere, Foures ser og Mynsterskrivere ved Compagnierne tages i speciel Bed, angaaende forflegnings Pengenes Betaling og Uddeling, og tilholdes, at de om alt Underfleet, som veb Mynstringen og Betalingen maatte indtræffe, faavel i Almindelighed som i Særdeleshed, til Generalen og Generals Commiffariatet ufortovet indgive Beretning, og derfor væ re ansvarlige. 173.) Maar nogen af Krigsfolket dser i den løbende Maaned, skal ikke desmindre hans fulde Tractement indtil Maanedens Udgang af Commissairerne betales til Compagniet, paa det at Begravelses Omkostnin gerne deraf kan erstattes. 174.) Den Officeer, der forholder eller afkorter sine Soldater deres Sold, Len ning, Proviant, Kleeder, eller hvad ellers paa dem gotgio res, eller giver dem mindre, end han paa dem har annammet, eller forringer eller fermindsker saadant, han skal stil Ies for Retten, og efter dens Kiendelse fratages Kaarden, den han derefter aldrig maae bære, fordi han mere har fulgt Krigen af Egennytte, end for at erhverve sig Ære og Beremmelse; men feec sligt af Zahl eller Proviants- Betiente og Skrivere, da stal disse for deres Utroskab firaffes efter Rettens Kiendelse paa Kroppen eller livet. 175.) 8 paa det slig utilladelig Handel destosnarere og bedre mace kunne opdages, skal det være Underofficerers ff3 ne, 9 Mart Krigs: Art. Br. XII Cap. 175-180 §. 1683. 9 Mart. 8 Jan. ne, famt de Gemene, ubehindret og tilladt, dersom de af deres Capitain eller andre paa denne Maade forurettes, og de ere visse paa, at det sig faa forholder, saadant ved to blandt dem, enten hos Obersten eller Generalen, eller og hos General Commissariatet, med Høflighed og Beste, denhed, uden nogen Tumult eller Sammenrottelse, mundte ligen eller skriftligen at andrage. 176.) Har en Of ficeer forstrakt noget til en nødlidende eller anden Sol dat, der ei holder sig i tilbørlig Mundering, da skal i Compagniets eller Commissairens Nærværelse, naar Betalingen feer, derover giores Afregning, og denne Gield saaledes afdrages fra Soldatens Sold, at Soldaten alligevel kan have sit Ophold, og at Kongens Tieneste ikke forsømmes. 177.) Den Officeer, som naar paa Krigsfolket leveres Sold eller Commiss, lader sig betale og give paa flere Soldater, end han har, stal cafferes, samt derhos, efter Sagens Beskaffenhed, straffes paa Livet eller Æren. 178.) Med Servicerne eller Standqvartererne, som bestaae alene i Huuslye og Natteleie, skal det forholdes ef ter de derom udgangne Frr. 179.) Arrestanterne, famt de Syge, eller de som ved Fienden og ellers paa ærlig Maade ere komne til Skade, stal intet miste af deres Besoldning, men holdes og lønnes ligemed de Sunde. Og fal Krigscommiffairerne drage særdeles Omsorg for de Sys ge, og have flittig Opfyn med, at til deres Behov indrets tes hospitaler, hvori de for deres Sold kan nyde tilbørlig Underholdning. Ifald Nogen i Kongens Tieneste, ved at opfylde sin Pligt, bliver lemlæstet, skal ham af Com miffairerne tillægges paffende Reisepenge til sit Hiem, eller og vil Kongen, efter Skadens Beskaffenhed, lade bam inds tage i Krigshospitalet. 180.) For Krigsfangerne, som ere blevne Fienden til Deel, skal Commissariatet, tilligemed General Auditeuren, bære Omsorg og, faas vidt mueligt, antage fig dem, ved at forstaffe dem Unders holds Krigs: Art. Br. XII Cap. 180 185 §. 183.) 9 Mart, holdning, faa og ved Udverling eller Ranson, paa det at de 8 Jan. ikke, formedelst fammes Udeblivelse skal nodes til at tage Tieneste hos Fienden, men kan forblive Kongen troe i dette 1683. deres Uheld. 181.) Formebelft Gieldssager, maae, faalænge Toget varer, ingen Arrest lægges paa Person eller Mundering. 182.) Ingen Capitain maae, efterat Compagniet er oprettet og mynstret, egenmægtig for Tienesten fritage og aftakke nogen af hans Underofficerer eller Soldater, under Livs og Æres Fortabelse. Dersom en Soldat, som vedbørligen er antaget og har afs lagt fin Eed, begierer femmeligen sin Afskeed, efterat han en Tid lang har været i Tienesten, og han det tilforn i Tide har tilkiendegivet for fin Capitain, da skal han med den commanderende Generals eller Oberstes Vidende og Tilladelse, eller og paa Mynstringen af General Commissais ren, efter befundne fyldestgiørende og beviislige Warsager, aftakkes, og med Pas af sin Oberst eller commanderende Officeer forsynes. Saadan Afskeed skal da for gyldig aga tes, naar den bliver foreviist Commiffariatet, og en af de Kgl. Krigscommiffairer etsteds paa venstre Side af Paffet skriver: "dette Pas er produceret for Krigscommissariatet", eg fætter fit Navn under denne Paaskrift. 184.) En Capitain skal ogsaa tilkiendegive Generalitetet, Commiffa riatet og Obersten, om han skulde nødsages at afskedige nogen, enten formedelst Sygdom, Lamhed, og saadan Strobelighed, at denne ikke længere kan giøre virkelig Krigstieneste, eller og formebelst modløshed, Drukkenstab, og andre deslige feil. 185.) Ikke heller maae nogen meddele den, der ikke har tient, eller for holdet sig mod fienden vedbørligen, Afskeed og Pas lige ved andre, og deri ommelde, at han havde staaet sig vel imod Fienden; men i saadant Afskeedsbrev skal blot anføres, at han har tient og faaet Afskeed, paa det at den vetskafne Soldat ene kan nyde den ham tilkommende Be Fff4 rome Sr: Art. Br. XII C. 186 §. XIII E. 190 §. 9 Mart, 8 Jan. rømmelse. 186.) Ingen Officeer maae forlade Krigstienesten, naar han skal til Feldts, eller paa an- 1683. ben Mande udcommanderes; men naar han, efterat Toget er endt, vedbørligen anholder derom, og han dertil har gyldige Grunde at anføre, maae Afskeden gives ham, dog at Kongens udtrykkelige Tilladelse først indhentes. 187.) Almindelig Afskedigelse steer efter kg!. Befalin ger og Anordninger; hvorimod ingen mane giore Indsigel se, under Livs og Æres Fortabelse. XIII Cap.) Om andre ubenævnte Tilfælde og nærmere bestemte Bud og forbud, samt om Brigs Artiklernes Jagttagelse. 188.) Alle andre mis litairiske Tilfælde, faa og forseelser, hvilke heie og Lave Krigsmænd maatte begaae mod Ordre og Disciplin, og hvilke ikke i disse Krigs-Artikler udtrykkeligen benæv nes, seal enten til en vis og nærmest dertil henhørende Artikel henføres, og efter dens Indhold udtydes og dømmes, eller og fal Krigsretten efter Billighed, Lovene, alminde lig vedtagen, og ikke mod dette Krigs-Artikels-Brevs Grund. sætninger stridende, Krigsbrug, derover kiende og dømme, hvorved da skal tages noiagtigt Hensyn til den begangne Misgieruing, og til den for Kongen deraf flydende Fare og Ekade, faa og til dens ende Følger, samt til Sagens hile og sande Beskaffenhed, paa det at Justitien til alles Gavn kan over enhver, af høi eller ringe Stand, uden Persens Anseelse, vorde retteligen forvaltet. 189.) Skulde og herefter Nødvendighed og Kongens Tieneste ubkræve, at foruden disse Artikler noget Bud eller Forbus ved offentlig Trompeteklang eller Trommeslag skulde blive ubraabt og forkyndt, da stal enhver være forpligtet og tilholdt, med Lydighed at efterleve sams me, ligesom det i Artikels Brevet Orb til Ord var inde ført, under den ved Udblæsningen eller Trommeslaget fors kyndte Straf. 190.) Paa det diffe Artikler kan fom. me Krigs Art. Br. XIII C. 190 192 §. 9 Mart. me til alles Kundskab, og paa det at ingen skal kunne und 8 Jan. skylde sig med uvidenhed, skal Auditeurerne og myn sterskriverne, i det ringeste fire Gange om Aaret, 1683. offentlig oplæse dem for Regimenterne og Compagnierne, til Advarsel for enhver, at Eye Skam og Stiendsel, og at vogte sig for den visse paafolgende Straf; men derimod at stræbe efter Retskaffenhed, Zapperhed og Ære. 191.) Sfald nogen of Rigsfolket ikke skulde have været tilstæde, imedens disse Artikler bieve oplæste og derpan blev fvoret, eller og kort derefter fulde være indtraadt og ans tagen i gl. Tieneste, da stal han dog ligefaa fuldkom men være forpligtet, under den deri bencevnte Straf, at holde saaban Eed og disse Artikler, som om han personli gen havde været nærværende og derpaa svoret, efterdi det er en Følge af, at han har begivet sig i Kgl. Tieneste, Kongen ogsaa desaarsag har ladet dem ved offentlig Tryk bea Fiendtgiore, da enhver Officeer deraf skal have et Eremplar, under en halv Maaneds Gages Fortabelse til væsthuset. 192.) Thi befales herved paa det alvorligste, at enhver, uden Forskiel, fra Feldtmarskallen til den ringeste Soldat, desligste alle Krigscommiffariats. og Proviant: Betiente, Marketentere og i Almindelighed enhver, som staaer ved Kongens Krigsmagt til Lands, i hvilken Post det end maat. te være, skal rette og forholde sig efter disse Rrigsar tikler; og skal intet Privilegiuin, Gothed, Rettig Hed, eller hvad andet nogen maatte forevende, kunne befrie ham fra at være dette Krigs Artikels Brev underkaftet, faalænge han, som en Krigsbetient, nyder Kgl. Gage og Lonning. Krigs Rets Instruction. 1.) I Cap.) Om Rettens Holdelse. Paa det at Ret og Retfærdighed kan haandhæves ved Ars raeen, den Gode til Beskyttelse og den Onde til Straf, 8ff5 famet Krigs Rets Instr. I Cap. 1-5 §. 9 Mart. 8 Jan. samt baade i civile og criminelle Sager uden Persons Anseelse vorde forvaltet ordentligen og tillige summarise, saa 1683. anordnes for Armeen en Over, og Underret, i hvilke alle forefaldende Klager, Tvistigheder og Forseelser, noie stal overveies, samt efter dette Artikels Brev paakiendes og straffes. 2.) Efterdi alle Sager og Forseelser ere undergivne Paakiendelse af dem, til hvem Kongen tilligemed Overcommandoen har betroet Justitien, faasom over Armeen Feldtmarstallen, i Garnisonerne Commandanterne, ved Regimenterne Obersterne, og flige Sager og Forseelser altsaa af dem skal afgiøres og straffes; saa er det dog ikke nødvendigt, at de kalde en ordentlig Krigsret sammen, undtagen naar Sagen er civil, og angaaer Penge og Gods, eller criminel, og medfører haard Straf paa Krops pen, Livet, eller Æren. 3.) Da saavel Kongens Regierings Beffiermelse, som Hans Rigers og Landes Bele færd og Sikkerhed, næst Gud, beroer paa en med gode og og dygtige Soldater velforsynet Krigsmagt, og god Krigsordning saa skal Feldtmarskallen og alle Overbefalings. mænd lade sig være høistmagtpaaliggende, at overholde en saadan Krigsdisciplin og Ordning, paa det samme ikke fal geraade i Forfald, og Kongen tilligemed den hele Krigshær derved tilføies mærkelig Skade. 4.) Saafremt en Oberst ikke i alle Dele vedbørligen iagttager og forvalter den ham ved sit Regiment betreede Justitie, da fat Justitien fratages ham, og faadan Regimentsret heniægs ges til en anden militair Jurisdiction, som er under Aus thoritet af den Generalmajor, til hvis Brigade Regimentet henhører; og skal alle, Regimentet vedkommende, Personer og Sager være denne Rets Dom undergivne. 5.) I alle militaire Sager ere Krigsartiklerne og de øvrige. Krigslove Regelen, hvorefter ved alle Over- og Under: Krigsretter skal bemmes, fom følger: I den Sag imels Le Klageren N. N. paa den ene og Indklagte N. N. paa den Krigs- Nets Instr. I C. 5 § II C. 10 §. 1683. ben anden Side, er, efter indgiven Klage, Svar, og alti 8 Jan. Retten Fremførte, samt erholdet fornøden Oplysning on Vidnesbyrd, af Præsidenten og Bifidderne i denne Krigsret, kiendt for Ret: "at Indklagte N. N. ved sin Forseel=" se, (ber bliver Factum neiagtigen anført) har handlet imod den N. Artikel, og med den derfor anordnede Straf bor at ansees." (Her bliver Straffen anført). 6.) Forefal de extraordinaire Krigstilfælde, som ikke i Krigsar tiklerne bestemmes, og heller ikke ved rigtige Slutninger dertil kan henføres, da skal forespørges hos den, som da har Overcommando, og kiendes deri efter den 188 Krigss artikel. Men i Henseende til andre almindelige fors brydelser, skal kiendes og dømmes efter Guds og Kon gens Lov. 7.) Ved Rettens Pleie skal man og fors nemmelig have i Agt, hvorledes den af Kongen ved Armeen i Feldten, og ved Garnisonerne i Fæstninger- 'ne er anordnet, og vel giøre Forffiel imellem virkelige Krigs- og Freds. Tider. 8.) Capitainerne kan vel lade en Soldat af deres underhavende Compagnie, arre stere; men uden Regimentschefens eller Commandantens Tilladelse maae de ingen igien løslade, medmindre den Arresterede har været saggiven og af Retten er bleven fris kiendt. 9.) For at undgaae Misbrug med Arrestes ring, skal enhver, som formedelst gyldige og retmæssige Harsager belægger nogen med Arrest, være pligtig, faadan Arrest ufortøvet at forfølge, og ved Krigsretten at giore Sagen anhængig, samt den inden 6 Uger udføre; skeer dette ikke, skal Arresten ophæves og agtes ugyldig. II Cap.) Om Under eller Regiments - Ret. 10.) Under eller Regiments - Retterne anordnes af Obersterne ved de dem betroede Regimenter, i Overs eensstemmelse med den dem i denne Henseende af Kongen tillagte Myndighed, og skal af disse Retter afgieres og paas doma 9 Mart, Krigs Rets Instr. II C. 10-12 §. 8 Jan. dømmes alt, hvad der ikke henhører til, eller staner under General Commandoen, faasom: baade almindelige og mi: 1683. litaire Mishandlinger og Forseelser, sem af nogen Overs eller Underofficeer og Gemeen begaaes mod Artiketsbrevet 9 Mart, og Anordningerne, faaog de Tvistigheder og Ettidigheder, fom i civile Sager forefalde imellem bemeldte Officerer indbyrdes, eller med deres underhavende Soldater. II.) I alle Regimentssager, sem angane Liv eller Ære, fat Obersten selv sidde i Retten, og ikke lade Obersts Lieutenanten eller Majoren præfidere, uden saa er, at han er fraværende i Kgl. Tieneste, eller hindres derfra ved an dre lovlige Aarsager. Bifidderne maae han selv udvæl ge af fit Regiment blandt Over- og Underofficererne, faaog efter Sagens Beskaffenhed dertil kalde nogle af de ældste og meest erfarne Gemene; dog at han derved panseer, at Ans tallet af dem, hvilke skal holde Retten, i det mindste ude gier, Præsidenten indbegreben, i alt tretten Personer. Skulde derimod hans Regiment ligge faa abspredt, at han ikke kunde have Officerer nok til Rettens Holdelse, da skal den, som sammesteds har Overcommando, dertil beordre nogle af de næstliggende Officerer. 12.) Naar de til Regimentsretten kaldte Affefforer have forsamlet sig, stal Præsidenten lægge Artikelsbrevet paa Bordet, og til faadanne forordnede Dommer: Embeders besbebre Frem me, samt Justitiens upartiffe Pleie, lade dem alle ved Auditeuren forelæse efterstaaende Eed, hvorpaa de corporlig fværge: "Vi til nærværende Krigsret forsamlede Dommere "sværge ved den almægtige Gud, at vi, i den her ved Ret "ten forfaldende Sag, hverken formedelst Venskab, Frænds "skab, eller Gunst, eiheller formedelst Skien og Gave og "langt mindre af Frygt, Fiendskab, Had eller Nid; men "alene efter Klage og Tilsvar, ville demme overeensstems "mende med Hans Kongelige Majestats til Danmark ze., "vor Krigs Rets Justr. II Cap. 12:16 §. "vor allernaadigste Konges og Herres Krigsartikler, Love 8 Jan. "og Unordninger, saaledes som vi ville, at Gud paa den "yberste Dag sal domme og kiende over os " Medens Auditeuren oplæser denne Eed, sulle Præs ses og Assessorerne, staaende, række deres tre Fingre i Veiret, og efterat Eden er forelæst, samtlige fige: "Ja dette free!" 13.) Dernæst sætte Over Officererne sig, men Underofficererne, tilligemeb de Gemene, blive staaende, hvors paa Parterne blive indkaldte, for at andrage, vad de agte fornodent. Dota blive ikke regnede efter Personernes Uns tal, men efter Chargerne, og Dommen forfattet efter de fleste Stemmer, hvilke samles i Netten. De Gemene vos tere forst, derefter Underofficererne, dernæst Fendrikkers ne, og faa videre. Enhver Classe underskriver fit Botum, og dersom de ikke selv kan strive, dictere de Auditeuren det. Men Dommen underskrives af Præfes alene, samt bliver af Auditeuren parapheret, og derpaa offentlig aflæst. 14.) misgiernings- eller res-Sager flat Præses erindre Assessorerne ved deres Ced, at holde deres Vota tause eg hemmelige. 15.) De eedsvorne Regiments-Ans diteurer skal iagttage Proceffens form de simplici et plano, efter Lovene og almindelig vedtagen Krigsbrug. Naar der er Tvivl om factum, at de i forveien ops tage ved borlig Undersøgelse, samt eedeligt Vidneforhør, og alt, hvad i Retten fremføres, rigtig nedskrive i Protocollen, forfatte Dommen efter de fleste Stemmer, forelægge Præs ses den til Underskrift, den selv paraphere, og derncest efter erholdet Crore offentligen aflæse. Men forefalder nogen for bem vanskelig casus juris, flat de derom correspon bere med General-Aubiteuren, og indhente hans Underviisning og Belæring. 16.) Naar den affattede Dom tilkiender en Capitain, Lieutenant eller Cornet Straf paa Kroppen, Livet eller ren, da stal Obersten, før Dommens Publicering, indberette det til ben, som fører 1683- 9 Mart. Krigs-Nets Justr. II C. 16 §- III C. 21 §. 9 Mart. 8 Jan. General Commando, og hans Mening derom fornemme. 17.) Endskiont i criminelle eller piinlige Sager ingen 168 3. Appel tilstædes eller antages, skal dog Obersterne altid, før Executionen, forevise Feldtmarskallen alle i Regimentsretten affattede og publicerede Domme, og oppebie hans Befaling derom. Men saafremt Kongen Selv er tilstæ de ved Armeen, skal, efter Hans Egen Resolution, dermed enten til Execution eller Benaadning forfares. 18.) Paa det at allesteds kan blive ordentlig procederet, seal i Underretterne, naar ingen fremstaaer som Klager, Regis mentsgevaldigeren paa Justitiens og hans Embeds Vega ne, indklage og foredrage alle Misgierninger og Forseelser, som af Soldaterne ere begangne, og til Underrettens Kiens delse henhøre; saa skal han og, efter Dommens Affigelse, være tilstæde ved alle Erecutioner, og give Agt paa, at de vedberligen fuldbyrdes. 19.) Ingen Officeer eller Soldat, som har siddet med i Krigsretten, maae giøre nogen Sorbon om Naade; eiheller maae nogen anden høi eller Overofficeer, under Straf, eller endog Ema beds Fortabelse, dertil fordriste sig, uden saa er, at Middæderen er nær i Slægtskab med ham. 20.) Naar Officerer og Soldater blive fra deres Regiment skikkede under en anden Officeers Commando paa Partie, eller andensteds hen, og nogen derved ei iagttager sin skyldige Pligt, eller i andre Dele forbryder sig, skal den comman berende Officeer (faafremt ham ikke tilligemed Comman doen er given Justitien) lade den Skyldige arrestere, og derefter med behørig Klage aflevere til hans ordentlige Vær neting, paa det han vedbørligen kan blive straffet. III Cap.) Om Stand Ret. 21.) Skul de blandt Krigsfolket, i Feldten eller i Garnisonerne, bes ganes slige aabenbare grove Erceffer og Misgierninger, som, formedelst deres hoistfarlige Folger, uden Ophold bør Straffes, og Gierningen i sig selv er baade Unklager og Vidne, Krigs Nets Juftr. III C. 21 § VC. 24 §. Widne, og udkræver en Standret, da gives den, som Justitiens Administration er betroet, fri Magt, saadan Stand- Ret uden nogen videre Undersøgelse at holde, og sirar at lade ereqvere; dog skal han vedbørligen, og som han agter at forsvare det for Kongen, dermed forfare. 22.) IV Cap.) Om Garnisons: Ret. Justitien skal være Gouverneurerne og Commandan terne i Fæstningerne paa lige Maade overdraget og bes troet, som den commanderende General over Armeen er bes falet at fremme den, og at lade den efter Krigsbrug forvalte saa at en Commandant har Magt at lade anordne og holde Garnisonsret over de Compagnier til Hest og Feds, som fra deres Regimenter ere adskilte, og i den ham anbe troede Fæstning til Besætning indlagte, samt ellers inden hans Commandements Grændser indquarterede og ham anviste. 23.) Saafremt derimod i den ham anbetroebe Fæstning befindes hele Regimenter, med deres Stab og sluttede Batailloner eller Eskadroner, saa at disse selv kan holde en Ret, da tilkommer vel Rettens Administra tion vedkommende Oberster og Befalingsmænd; men de skal dog hver Gang give Commandanten vedbørlig Unders retning om den forestaaende Erecution, og efter hans inds hentede Samtykke lade den fuldbyrde. Skulde Comman danten tage nogen af saadanne Regimenter eller Bataillo. ner i Arrest, formedelst begaaet Forseelse, da skal han inden 24 Timer lade det anmelde for Vedkommende Oberst og Befalingsmand, paa det den Skyldige af denne sin Foresatte efter Fortieneste kan blive afstraffet. V Cap.) Om Consistorial eller geistlig Krigs Ret. 24.) Paa det der i alle Sager, som angaae Kirken og Geistligheden, kan blive fiendt og dømt paa en ligesaa ordentlig Maade i Feldten, som ellers; saa forordnes hermed ved Armeen en Confiftorial Krigsret, hvilken Kongens Hofprædikant, eller, i hans Fraværelse, Feldt: 8 Jan. 1683. 9 Mart. Krigs-Nets Instr. V E. 24 § VI E. 28 §. 9 Mart, 8 Jan. Feldtprovsten skal præsidere, da han til Affefforer har at tage, foruden Regimentspræsterne, nogle erfarne Officerer 1633. med Aubiteuren af det Negiment, hvorved Judklagte staaer. 25.) Dem gives og overdrages herved Magt og Myndiga hed til at behandle alle ved Armeen forefaldende Ægtes, ftabs- og Capitulo Sager, og til at afgiore famme ef ter Guds Lov og Rickcordonantjen, hvothes udtrykkelig bes fales, at alt hvad de overeensstemmende hermed handle, fiende og domme, fal være ligefaa kraftigt og gyldigt, font var det in consistorio ordinario affagt. 26.) Ins gen Oberst maae, uden Confiftorii Medienmmers Vidende og Billie, enten antage eller afskedige en Feldtpræst. langt mindre affette bam fra hans Embede; men saafremt han efter Oberftens Klage for Consistorio befindes ugudelig og ryggeslos, famt af en forargelig Bandel, da skal de, ef ter Sagens Beskaffenbed, afsætte ham fra sit Præste-Ems bebe. 27.) Findes ingen Klager, og Præstens forargelige Levnet og Wandel dog er nofsom bekiendt ved Armeen, da skal Consistorium kalde ham for fig, og bes ikke en anden Feldtpræst til Klager imod ham, paa det at al Forargelse, faameget mueligt, fan afværges, og Krigss folket derimod, ved Præsternes gode Lære, opmuntres til Gudsfrygt og Dyd, samt ved deres exemplariske Levnet vorde opbygget. VI Cap.) Om General og Over Krigs Ret. 28.) Til Præses i General og Overretten forordnes Feldtmarskallen, som skal være personlig tilstede, og Haandhæve Retten meb hoieste Alvorlighed og Anfeelse; men er Sagen ikke hoivigtig, og han med andre Forretnins ger er bebyrdet, kan ban lade Metten holde ved en General som tilligemed General Auditeuren, der under eet med ham har Votum, kan udvælge sig saamange Oberster, Oberstlieutenanter, Majorer og Capitainer til Assessorer, at Antallet i det ringeste belober sig med Præsidenten til tretten Krigs Rets Instr. VI Cap. 28 30§. 815. 1808. 29.) Naar 1683. 9 Mart, tretten Personer; dog maae vel Retten stærkere sammen: 8 Jan. kaldes, og efter Sagens Vigtighed besættes med dobbelt faamange, nemlig fem og tyve Personer. Præsidenten og Assessorerne have efter Rangen taget deres Pladser, skal General Auditeuren, for de sætte sig ned, forelæse dem den sædvanlige Dommer Eed; saa stal han og, naar Parterne mod hverandre ere forhørte, og Sagen til Dom er optagen, famle, efter Glassernes Antal fra den sidste af, Dommernes Vota, hvilke disse egens hændigen underskrive, affatte Dommen efter de fleste Stemmer, og lade Præses underskrive den, hvorpaa han selv sætter sin Haand derunder, og ftrar publicerer den, faafremt ikke af Kongen anderledes vorder befalet. 30.) Til General og Over: Krigsrettens Forhør, Kiendelse og Dom, henhøre følgende Forbrydelser: Sørst, Fors gribelse mod Kongens Heihed, om nogen understod sig hemmelig at eftertragte ham, og enten med Ord, hvorved Hans Majestæt, Souverainitet og Urve-Rettighed kunde forkræn kes, eller i Gierningen at angribe Ham; fremdeles, om nogen driftede sig til, med Fienden at holde hemmelig Cor respondence, eller at underhandle, og fra Kongen forraade Hans Fæstninger, Skibsflaade, eller Krigsfolk, eller iværksætte noget andet, hvorved Ham og alle Hans mærkelig Skade og Forfang kunde tilføies. Hertil skal ligeledes de regnes, som om sligt ondt Foretagende og Anslag have væ ret vidende, og det ikke paa behørigt Sted aabenbaret. Herforuden hører til Overrettens Kiendelse, om noger med æærerørige og haanlige Ord fornærmer og angriber Feldtmarskallen eller Generalen, som han er pligtig at Inde og ære, eller opsætter sig imod dem, eller endog ombringer dem. Jligemaade henhører derunder alle Mishandlinger og Forseelser, som begaaes af hele og halve Regimenter eller Compagnier, saavelsom alle Stridigheder, Tvedragt og Uenighed imellem Dfficererne og Soldaterne, naar Una XIV Deel. G99 bere Krigs-Rets Instr. VI Cap. 30-33 §. 9 Mart. 8 Jan. derretten, enten directe eller indirecte, er interesseret i dess lige Sager, eller af andre vigtige Warsager mane holdes for 1683. ei aldeles upartis. Videre: Fæstningers, Leives og andre Posters unødvendige Overgivelse og Forladelse. Jlige maade om en Capitain, Lieutenant eller Fændrik besværer sig over Underretten for Rettens Fornægtelse, og agter at tiltale bemeldte Domstoel, for at have enten nægtet eller spildt hans Ret. 31.) Foruden dette henhøre og til Sverretten alle Sager, som angaae Penge og Gods, endskiøndt de ved Underretten ere paadomte, naar nogen af Parterne finder sig befoiet til at paaanke Behandlingen, og at indstevne samme til Overretten; hvorfor i saa Fald Un- Derretten, naar en Part har erklæret at ville appellere, og derefter er fleet Forbud, aldeles ikke maae fuldføre sin as fagte Dom, eller lade den ereqvere, indtil Appellationen har haft sin tilborlige Fremme, og Sagen er bleven Unberretten remitteret. Den derimod, som ikke inden sep Uger, fra Dommens Afsigelse at regne, har udtaget Stevs ning til Overretten, maae saadant ei siden tillades, men Underrets: Dommen have usvækket Kraft. 32.) Pers sonerne, som henhøre under General Krigsretten, ere Generalerne, Obersterne, Oberst Lieutenanterne, Majovers ne, tilligemed alle de, som befinde sig ved Armeen, og ikke faae under Regimentsretten. Naar Artillerie: Betien. terne ikke ere saa mange i Feldten, at de kan udgiere en Ret, saa svare de for Overretten, saalænge de ligge i Ho vedqvarteret. 33.) General Auditeuren skal have Opsyn med Justitien, at ben, i Kongens Navn, efter disse Krigsartikler og de under offentlig Udblæsning og Trom meslag kundgiorte Befalinger, faavel ved Armeen, som i Garnisonerne og Qvartererne, overholdes, famt retteligen atdeves; og, naar han bringer i Erfaring, at faadant ikke Sfeer, stal han give Feldtmarskallen det tilkiende, og efter dennes Ordre tilholde Obersterne at administrere Retten red= Krigs Rets Instr. VI Cap. 33-38 §. vedbørligen, hvorhos han, dersom endda maatte spores no, 8 Jan. gen Forsømmelse, har at lade de Skyldige ved Krigsfiska- Ten tiltale. Jligemaade skal ban tilkiendegive Feldtmar Skallen, hvad vigtigt ellers forefalder. 34) Genes ral Auditeuren stal ogsaa bestyre Processens form, overeensstemmende med Krigsret og Krigsbrug i Generals og Overretterne, hvori summarise forfares, og mere sees paa Realiteten end Formaliteten; lade med Feldtmarskala lens Forevidende vedbørligen udfærdige og forkynde Widnes og Dom Stevninger; omgaaes ordentligen med Bevisers nes Forelse; affatte Dommen efter de fleste Stemmer, og føre alt rigtigen til Prototol, samt beholde alle i Overrets ten fremlagte Acter i god Orden hos sig, paa det at disse, efter fuldendt Campagne, kan af ham indleveres i Krigs: Cancelliet. 35.) I Folge heraf seal Brigsfiskalen, General:Gevaldigeren, dennes Lieutenant og de øve rige Justits: Betiente, være pligtige at vise General Aus diteuren Lydighed i alle Embeds-Forretninger, dagligen at indfinde sig hos ham, for at erfare, hvad paa Justitiens Vegne maatte være at befale, ligeledes at berette ham alt Hvad forefalder, at melde ham, naar nogen kommer i Ars rest, enhvers Navn og Forseelse, og ingen at løslade af Ges meralstokhuset, uden hans Vidende. 36.) Testas menter, Obligationer, Contracter, Soreninger og deslige, som maatte forfattes i Feldten, skal ansees for gyldige og kraftige, naar de af General Auditeuren ere underskrevne. 37.) Saa skal han og have Opsigt meb de Personer, som opholde sig ved Armeen, men i Særs Deleshed give Agt paa, om de foretage mistænkelige Bandlinger, og i dette Tilfælde skaffe dem bort. Alle fra Fienden Fangne, naar de blive ham af Generalis setet tilslikkede, skal han examinere, rigtig nedrive deres Udsagn, og derom give Generalitetet Efterretning; saa skal han og holde en Liste over de Fangne, samt lade dem ved Ggg 2 38.) Gt; 1683. 9 Mart Krigs Rets Instr. VI Cap. 38:43 §. 8 Jan. Generalgevaldigeren vel bevare og forsyne med vedborlig una, 39.) Alle Stridigheder, som forefals 168 3. de mellem Krigsfolket, Marketenterne og Risbmæns derholdning. 9 Mart. dene, henhøre til General Auditeurens Paakiendelse, hvors for ban og er bemyndiget til, uden videre at indkalde en Of ficeer for fig. 40.) Desuden skal han give Agt paa Maal, Vægt, og alt ved Urmeen forefaldende, og sætte Tart for Levnetsmidlerne, samt tage Marketenterne i Eed, og give dem ved Generalgevaldigeren den fornødne Ordre. 41.) Med de i General: og Overretterne affagte Doma mes Erecution skal i Fredstider, eller ifald Kongen selv befinder sig ved Armeen, naar den er i Hans Riger og Lande, forholdes efter Hans af General Auditeuren der over indhentede Resolution og Anordning; men staaer, Armeen udenfor Riget, og Kongen Selv ei derved er nærs værende, da lader Generalen, efter den ham medgivne Fuldmagt og Instruction, Dommene ereqvere. 42.) Findes i en Sag for Overretten ingen Klager, da stal Krigsfiskalen, eller i hans Fraværelse Generalgevals digeren, paa Embeds og Justitiens Vegne, anklage, ligefom og diffe ere pligtige nøie at paaagte, og for Overretten at andrage, alle Misgierninger og Overtrædelser, hvilke enten i Almindelighed eller af nogen i Særdeleshed begaaes, og til Overrettens Kiendelse henhore, samt ordentligen at udføre Sagerne. Hvad deri bliver fiendt og dømt, stal Generalgevaldigeren vedbørligen lade ereqvere. 43.) Generalgevaldigeren har paa Embeds Vegne Myndig hed til at anholde, og vedberligen forvare, alle dem, som handle imod de Kgl. Krigsartikler og publicerede Forbud, famt betrædes i offentlige Mishandlinger, om han end ikke. dertil har nogen særdeles Befaling; men han maae ingen lade afstraffe, eller af Arresten løslade, uden Feldtmar skailens Forevidende. Lige Frihed og Ret skal og Regis ments Profofferne have i Regimenterne, ved hvilke De Krigs Rets Infr. VI C. 43 § VII C. 49 §. 1683. 9 Mart. de stage. 44.) Enhver Officeer og Soldat, som 8 Jan. bringes til Generalgevaldigeren for at arresteres, skal ikke alene efter sin Stand affinde sig med ham for Gebyh rerne, men ogsaa rigtig betale al sin Fortæring hos ham; bliver derimod nogen sluttet i Jern, skal han desuden give Stokmesteren fine Slutterpenge; hvilket ligeledes skal iagttages ved Regimenterne. 45-) Regim ntss Gevaldigerne skal i deres Qvarterer have noie Tilsyn med, at Marketenterne ikke i Gaderne eller foran Regimenterne udtappe noget, eiheller have Ildsteder, eller paa ane dre Maader giere Ureenlighed, faaeg at de, strar efter at Zappenstreg er slaaet, udslukke Ilden. Derhos skal de (Re gimentsgevaldigerne), faasnart Krigsfolket er indquarteret, sætte Stænger og Kiendetegn, omtrent 300 Skridt udenfor Leiren, holde Qvartererne og Gaderne rene, og lade det overflødige Mog, samt de døde Heste, bortføre. 46.) Dersom en Fange, hvis Forvaring er paalagt Generalgevals digeren eller nogen Regimentsgevaldiger, undkommer for medelst bans Skiedesløshed, uagtet han har været forsynet med tilbørlig Vagt, eller af ham løslades, uden udtrykke lig Ordre eller Rettens Kiendelse, skal han træde i den Undkomnes Sted, og udstaae Straffen, som denne er tilkiendt. 47.) Naar Armeen marscherer, skal Generalgevaldis geren, samt hans Lieutenant-Rumormester og Bes tiente være fordeelte foran, paa begge Sider og bag ved, for at afværge allehaande Erceffer og Insolentier, som paa Marschen kunne forefalde, ligesom han og, saavel desangaaende, som i Henseende til andre hans Embeds Forret ninger, altid har fra Generalitetet at modtage sine Ordres, hvilke han troligen og flittigen skal efterleve. VII Cap.) Om Straffene efter Dom. 48.) Alle Bøder og Pengestraffe, som Officererne eller Solbaterne vorde idomte, skal tilfalde det i Kjøbenhavn oprettes de Krigshospital og Avasthuus. 49.) Almin G 9 9 3 delige Krigs-Rets Juftr. VII Cap. 49-52 §. 9 Mart! 8 Jan. delige Straffe paa Kroppen ere: naar nogen bliver straffet med at bære Baaben, fem Dobbelthakker, Muss 1683. quetter, Sadeler. Jligemaave med taaleligt Hængfel i Bolt og Jern paa Band og Commisbrod, eller med Træehæften, eller Pælen. 50.) Ved haarde eller piinlige Les gemsstraffe forstaaes i Krigsartiklerne, naar nogen belæge ges med haardt Fængsel, eller maae føres igiennem Spids rødderne. Jligemaade naar nogen af Skarpretterne pidskes brændemærkes, afficeres Drene, afbugges Haand els ler Fingre. 51) Straffe pac Livet see ved Arkes busering, Halshugning, Hængen, Radbrækning, Partes ring og Brændning. 1703. 19 Jun. 52.) re: Straffe ere, naar en Officeer bliver degraderet, eller uden Rest og Pas borts jaget fra Regimentet, eller naar nogen forvises Kongens Riger og Lande, bans Navn slanes paa Galgen, eller hans Kaarde bliver brudt af Starpretteren, og han erklæret for en Stielm. Forklaring over Krigsrettens Instruc tion, hvorefter saavel Fæstnings- Commandanterne, som Regiments Chefer og øvrige Officerer, tilligemed alle andre Vedkommende, sig i Fredstider skal rette. 1.) Intet maae foretages i en festning, være sig Forher eller Krigsret, Arrestering eller de Arresteredes Loss Tadelse, uden at Commandanten derom vedbørligen er bleven underrettet. 2.) Af Proviant Commissai rerne eller Forvalterne skal Commandanten hvert Qvartal gives en rigtig og tilforladelig fortegnelse, over Fæstnins gens Proviant og Levnetsmidler. 3.) Alle Efters retninger, som Commandanten forlanger, Garnisonen vedkommende, og som ikke angaae et Regiments eller en Bataillons særdeles Unliggende, maae ikke nægtes ham, og har han Grund til Mistanke om, at Listen ikke er rigtig, staaer det ham frit for at eftersee det i hans Fæftning garnisonerende Mandskab. 4.) Ligesom ingen OffForklaring ov. Kr. Rets Instr. 4-8§. 1703. 19 Jun. Officeer er berettiget til, uden Commandantens Widende, 8 Jan. at bortstikke nogen ud af fæstningen, mane ikke helfer Commandanten fende nogen bort, uden i Forveien at labe Chefen underrette berom. 5.) Permitterin ger paa kort Tid saaledes, at de Permitterede igien inds finde sig for Tappenftreg, maae Capitainerne vel meddele, naar Antallet ei overstiger den rode Mand. Skal ders imed Tilladelsen udstrækkes til nogle Dage, eller læn gere Tid, faneg til at gaae ud af Landet, da maae same me ikke gives, uben Commandantens Vidende og Sams tykke. 6.) Alle Haandværksfolk, som ere Frifolk fea Regimenterne, og ere betingede til Kgl. Arbeide, staae under Garnisons: Jurisdictionen. 7.) Naar Forbør eller Krigsret er holdet, giar den anden Person, som har Beklædet samme, Commandanten melding derom, og brin ger ham, dog kun i Sager, som efter hans Forlangende ere komme under Krigsrettens Kiendelse, Gienpart af Doms men; undtagen i det Tilfælde, at en Officeer er dømt par Liv eller re, eller til corporlig Straf, thi da gaaer Sagen lige til Kongen. 8.) Haarde Legemsstraffe, sada fom: Spidsrod og deslige, hvilke i en Krigsret ere tildemte, maae ikke, uden Commandantens Bidende, formil. des. Ikke heller maae Straffe, som i en af Commandan ten anordnet Krigsret ere paalagte, nogensinde formils bes, uden hans Samtykke og Approbation; hvilket især gielber om de Sager, hvori Commandanten selv har været Klager. Samme Beskaffenhed har det med de arbitraire Straffe, hvormed Commandanten belægger Forseelser, udøvebe af Folk, som ere permitterede fra deres Regimenter. Skulde derimod vedkommende Chef ansee en saadan vilkaarlig Straf alt for haard, staaer det ham frit at fora lange en Krigsret derover. En upartist Brigsret maae ikke besættes med Officerer af de Regimenter, hvortil Pars terne henhere, faslenge man dertil kan tage aldeles fremmade

894 Forklaring ov. Kr. Rets Justr. 8-17 §. 8. Jan. mede Officerer; men skulde man nødfages at tage nogle Officerer af de i Sagen interefferede Regimenter, da maae 1703. Antaflet, saavel paa den ene som paa den anden Side, om 9.) Naar af forskiellige Res 19 Jun. mueligt, være lige. gimenter eller Batailloner noget forbrydes, og Sa gen ikke ved dem selv vet kan afgiores, da skal Comman danten derover anordne en upartist Krigsret, hvilket fans meget mere efter Krigsartiklerne gielder om enkelte Com pagnier. 10.) Naar res eller Livsstraffe, hvors paa behøves Kgl. Stadfæstelse, skal fuldbyrdes, mane saas dan Kgl. Confirmation forinden in originali forevises Commandanten. 11.) Alle Straffe, som ikke an gane ren og Livet, og som for et Regiments eller en Bataillons Afmarsch fra Garnisonen kan ved Retten afs giores, skal og fuldbyrdes. 12.) Ingen Skildvagter maae udsættes eller forandres, uden Gemmandantens Befaling. 13.) I Henseende til Ronder og Patrouils Ter, stal Officererne forholde sig efter Commandantens Anordning og Bestemmelse. 14.) Naar Rekruter ere ankomne i en Fæstning, stat de fremstilles for Commandanten, bog blot paa det han kan vide, hvorledes de ledige Pladser igien besættes; men Deserteurerne skal strap bringes til Commandanten, paa det han kan spørge dem om, hvad han anseer fornødent. 15.) Isteden for at Soldaterne tilforn, naar Alarm paakom, have forsamlet sig ved deres Capitainers Qvarterer, skal de hers efter forsamle sig paa det Sted, som dem af Comman danten bliver anviist. 16.) Det er billigt, at en Soldat af et fremmed Regiment afstraffes paa det Sted, hvor han har forfeet fig; deg bør hans Oberst i Forveien tilmeldes, at over ham skal holdes Forhør og Krigsret, paa det denne kan dertil sende nogle af fine Officerer, for at paasee, at den Skyldige ingen Uret skeer. Sager forefalde mellem Soldater og Borgere, Rei 17.) Naar fende, Forklaring ov. Kr. Nets Juftr. 17-22 §. 19 Jun. fende, eller hvem det være kunde, saaog naar ellers no. 8 Jan. get foregaaer paa Parader. Vagter eller Arbeide, og derover klages hos Commandanten, henviser han Sagen 1703. til det Regiment, hvorunder Soldaten staaer, med Befa ling, at ved samme skal over denne holdes Forhør og Krigss Ret. Derhos kan Commandanten efter eget Gotbefinden de, og til Sagens bedre Oplysning, indtil tre Gange labe opsætte Spørgsmaale, ifelge hvilke Soldaten i-Klagerens Overværelse fal forhores, da Commandanten af dette Ferber skal forderligst gives Gienpart, ligesom i øvrigt i alle Maader skal paasees, at Borgerne, eller hvo det end er, bekomme al billig Gotgiørelse og Erstatning for tilfoiet Skas de, hvorover Regiments- og Bataillons Cheferne skal paa alle Maader eftertrykkeligen holde. 18.) De vagthas vende Officerer ffal i alle Maader være ansvarlige til det, som dem paa deres Poster er anvist, em noget deraf maatte forkommes. 19.) Det paaligger den, som ved et Regiment, eller ved en Bataillon, forretter Majors. Tieneste, at overlevere Commandanten Listerne, famt give ham Rapport, naar nogen haard Legems Straf skal fuldbyrdes. 20.) Naar en Bataillon eller Eskadron ligger i en Fæstning, blive Fanerne, eller Estandarterne hes samme; og skulde en Stabsofficeer med 2de Compagnier befinde sig der, fan Fanen ligeledes forvares hos ham. 21.) Efter Krigsrers Instructionens 22 § heldes faamange Compag nier for en Bataillon, som til en Krigsrets Besættelse udkræves, hvilket og fal gielde om Artillerie Betienterne. 22.) Vagtmester: Lieutenanten og Garnisons Adjus tanten, saaog enhver anden, som forretter Stads-Majo. rens Tieneste, skal vises samme Lydighed og Respect, som en virkelig Major tilkommer, og naar Mandskabet er opstillet paa Paraden, skal det strap staae under Commando af Stads. Majoren, eller af den, som besørger hans For retninger, faa at Regiments Adjutanterne ikke have over Mand 9 9 5 Forklaring ov. Krigs-Rets Instr. 22-24 §. 8 Jan. Mandskabet at befale, for det igien afløses. 1703. 19 Jun. 9 Jan. 23.) Og efterdi alle forefaldende Tilfælde ikke kan her noie bes stemmes, faa finber Kongen nødvendigt, for at hindre al Uorden og til Hans Tienestes bedre Fremme, at anordne: at en Inferieur i Commando Sager ei maae raisos nere, men skal uden Indvending og Modsigelse adlyde. Troer han derimod, at ham er fest for nær, kan han siden paa vedbørligt Sted besvære sig derover. 24.) I øvrigt skal enhver, i det som her ikke er forandret, rette fig efter Brigsrets Juftructionens nærmere Indhold. Bekiendtgiørelse (*) fra Rentekammeret; At ligesom fra Rentekammeret er steet Bekiendtgjor lse under 9 Dec. 1807 om Assurance, for Kgl. Regning, imod fiendtlig Opbringelse og Seemolest for Skibe med Korn, Fedevarer og andre Levnetsmidler, som i denne Vinter, faalænge Seers er seilbar, føres fra Jylland, Fren og de mindre omlig gende er samt Hertugdommene til Torge (†), faaledes bekiendes (*) Bed en Tenffeil er denne Bekiendtg. i Saml, af Grr. dateret d. 8 Jan. (t) Denne Bekiendtg. 7 Dec. 1807 er tryft i Rendsborg 4to. Assurance Premien for Stib og for Ladning vac 7 v. C. til de Sondenfieldste og 8 p. C. til de Nordenfieldske Steder; den erlagdes til Coldtaffereren paa Indladnings Stedet, hvis Beviis derfor anfanes som Volice Ligeledes har Commissionen for Siellande, Lollands og flere Pers Providering ved Bekiendtg. 7 Dec. 1807, efter Kronprindsens Befaling, fundgiore en ligesaadan Affurance for Skibe med Fødemidler samt Brænde, som i denne Vinter føres fra Dmk, Sielland undtagen, samt Dertuadommene til Khavn, imod Præs mte af 6 p. E. fra Jyllands og Hertugdommenes velis ge Kyk, 4 p. C. fra sammes oflige Kyst, 3 p. E. fra vens Langeland, Lolland, Alsen, Eroe, Femern og øvrige ome liggende er, og 2 v. C. fra Falder og Moen. Hvilken Assurance ved Bekiendtg. 1 Dec. 1807, fra bemeldie Commission, cr udvidet til fibe med Godemidler og Brænde, som feres fra Siellandske Soe Steder til Khavn imod 2 p. E. Præmie; faint til Skibe, som ud gaae fra Shavn eller andre indenlandske Steder, for at bente Bekiendtg. om Assurance f. Skibe. 13 Bekiendtgiores herreb end vibere, efter Kgl. Befaling, at 9 Jan. den interimistiske Regierings: Commission for Norge er bemyndiget til at lade aabne en Assurance for Kgl. Regning imod fiendtlig Opbringelse og Spemoleft for Stibe, som, efterat have fort Levnetsmidler til Tors ge, derfra inden midten af Mart. 1808 feile tilbage til deres Hiemsted i Jylland, Fren og de mindre omliggen de Der, samt Hertugdommene, eller som inden samme Tid fra norske Havne udseile, for at hente Fødemidler fra fornævnte danske Provindser og Herugdommene til Norge, imod en Præmie af 7 p. C. for Skibe, der uds gaae fra de søndenfieldske, og 8 p. C. fra de nordenfieldske Havne; men for Varerne, sem Skibene paa disse Reiser medføre, assureres ikke. (**). p. 4. Raadstue: Pl. (Refol. 24 Dec., bekiendtgiort Khavns 15 Jan. Magistrat ved R. Kammer: Br. 9 Jan.) at Khavns brandlidte Indvaanere eftergives den personelle Eps traftat, tilligemed Ansætningen for de Fattige, for Jul. og Aug. Maaneder 1807. p. 113. (†) Pl. at da det under nærværende Om 15 Jan. stændigheder findes hensigtmæssigt at standse Udførsel af rane Huder og garved Læder, saa forbydes herved indtil skdere al udførsel af raae Suder og af garved Læder fra Danmark og Hertugdømmene Slesvig og Holsteen til fremmede Steder: Hvo herimod handler, skal have Ba rerne eller deres Værdie forbrudt og desuden betale liges faas bente bemeldte Slags Varer til Kbavn, eller, efterat have fert flige Varer dertil, feile zilbage Assurances Præmien for faadanne Skibe var lige om den, der, efter Stedets Fraliggenhed, blev betalt for Reifen til Khavn. Begge diffe Bekiendtgiorelser ere trofte i Kbavn i Vatent Format (See Coll. Tidende for 1807 No. 50 pag. 783 og No. 52 pag. 825). (**) Denne Befiendtgiørelse er og udkommen paa Tydr. Pl. om Udførsel af Huder c. Gen. 15 Jan. faameget i Mulct til Anholderen eller Opdageren. Toldkammer. Rendsborg 4to. 20 Jan. Fr. betr. nogle Forandringer og neiere Bestemmelser i Forskrifterne for Landmilitairetatens Indretning. Cancel. p. 65. Gr. Da Kongen har besluttet nogle deels Foran dringer, deels neiere Bestemmelser, i Forskrifterne for Landmilitairetatens Indretning; sea bliver, til Iværksæt telfe deraf, herved følgende befalet: I.) Ang. Armeernes Inddeling. 1.) Paa Fredsfod skal den danske Armee inddeles i tre, og den norske i to Divisioner. Hver Division har er eget Dis ftrict, og staaer under en Generalspersons Commando. 2.) Til hver Division hører: alt Artillerie, Cavallerie og Infanterie, famt alle lette Tropper, som vorde henlagte i dens District; ligesom og alle deri værende Fæstninger, Skandser og Batterier. 3.) De militaire Læreanstalter hendere ikke til nogen Division, men staae, indtil videre, umiddelbar under den heißtcommanderende General. 4.) Divisionernes Districter skal være: A. Den danske Armees iste Divisionsdistrict: Sielland, Lolland, Fals ster, Moen og Bornholm med Christiansoe. 2det Dis visionsdistrict: Norre: Jylland, Fyen, Samsøe, Lans geland, Taafinge og Ærree. 3die Divisionsdistrict: Hertugbommene Slesvig og Holsteen med tilhørende Der, Wrree undtagen. B. Den norske Armees iste Divi fionsdistrict: Aggershuus, Christiansands og Bergens. Stifter. adet Divisionsdiftrict: Trondhiems Stift. 5.) Hver Division inddeles i saa mange Brigader, som dens Styrke udkræver. 6.) Den hoistcommanderende General er, naar Opbrud skeer, ikke bunden til Fredss fodens Inddelinger, men samler de marscherende Corps i Divisioner og Brigader, efter Omstændighedernes Krav, som Fr. om Landmilitairetaten I. 7 § II. 13 §. som han selv bedømmer. 7.) Generalspersoner: 20 Jan. nes Inddeling i Generaler, Generallieutenanter og Gene ralmajorer, vedbliver i Landmilitairetaten; men Benæv nefferue: "af Cavalleriet" og "af Infanteriet" bortfalde fra au af. Generalerne skal alle være bekiendte med ethvert Vaabens Brug og Anvendelse, og skal rangere imellem hinanden, efter Grad og Anciennetet, uden Hensyn paa, ved hvilket Vaaben de forhen have tient, eller endnu tiene. 8.) Inspecteurer af de forskiellige Vaaben vedblive i Armeerne. De vælges af Generalsclasserne, uden Hensyn paa Grad eller Unciennetet. De ansættes af Kongen, og virke i det dem ved Ansættelsen anviste Inspections district, efter de Instructioner og Befalinger Kongen har tildeelt, eller herefter maatte tildele dem. 9) Armeens heistcommanderende General, de fem Divisionsgeneraler, Inspecteurerne og øvrige i Function værende Generalspersoner, stat kaldes og udgiøre Armeens Generalitet; ved hvilket Commandevæsenet i Freds: og Krigstid skal bestyres. 10.) En Generalstab skal indrettes under eet for begge Armeer ne. Den skal, forsaavidt den er samlet, staae umiddelbar under den høistcommanderende General. Dens Standa qvarteer er Kiøbenhavn. 11.) Hver Divisionsgeneral al tildeles en egen Divisionsstab, hvis Personale med de Undtagelser, som herefter (64 §) anføres, opholder sig ved hans Generalsqvarteer. 12.) Roflotiller al indrettes og sættes i Forbindelse med Landarmeerne, for i Krigstid at virke i Fælledskab med disse. II.) Ang. Armeernes Bestyrelse. 13.) Un der den høistcommanderende General skal Landmilitairs etatens Commando- og Justitsvæsen staae, samt, af det saakaldte Gratialvæsen, alt hvad der er egentlig militai ris og paa nogen Maade under Commandofaget kan henføres. Til ham gaaer alle Lister, Meldninger og Forslage, i Commando Tieneste- og militairvidenskabelige Sager; alle Una Fr. om Landmilitairetaten II. 13:15 §. 20 Jan. Ansøgninger og Forestillinger om Rettens Pleie, og alle Domme, hvorpaa Kgl. Resolution udkræves; alle Forsla ge og Ansøgninger angaaende militaire Ansættelser, Afskeder, Pensioner, Pardoner, Gifte og Reisetilladelser, o. s. v. Han har i alle deslige Sager umiddelbar Forestilling til Kongen, imodtager Hans Befalinger til udførelse, og af gier selv, hvad som Kongen, ifølge den ham meddeelte Ins struction, ei vil have Sig forelagt. Han staaer ingen, uben Kongen Selv, til Regnskab og Ansvar. 14.) Divisionsdistricterne ere tillige Generalcommando: Dis stricter. Divifionsgeneralerne skal imodtage, videre bes fordre, og efter erholdt hoiere Befaling udføre, alt hvad der i deres Districter vedkommer Commando: og den ovenmeldte Deel af Gratialvæsenet. De rette dem heri efter de Instructioner, som Kongen for dem alt har givet, eller herefter giver. 15.) Over det militaire Justitsvæs sen skal Generalauditeurerne, som hidtil, efter Krigss lovene og deres Instructioner, vaage. Enhver Dom, hvore paa Kgl. Resolution udkræves, skal de, med cterne og des tes Relation, indsende til den høistcommanderende Genes ral, som i Fredstid, samt i Krigstid naar Kongen Selv er ved Armeen, forelægger Ham det hele. Er Kongen f Krigstid ikke Selv ved Armeen, da haver den hoistcommane berende General paa Dommene at refolvere, eller desangaas ende at giøre Kongen Forestilling, alt efter medfør af den større eller mindre Magt, Han tilligemed den heieste Coms mando har overdraget ham. Generalauditeurerne indret te herefter deres Relationer, og stile dem enten til Kongen Selv eller til den heistcommanderende General. I øvrigt fal for Fremtiden Sagens Natur, og ikke Dommens Uds fald, bestemme, om heiere Resolution udkræves; og pas bet Generalauditeurerne besbedre kan have Indseende her med, og med Juftitsens Forvaltning overhovedet, skal de bem underordnede Auditeurer, ved hvert Qvartals Udgang, tilfende Fr. om Bandmilitairetaten II. 15:19 §. ilfende dem tabellariske Fortegnelser over alle i Qvartalet 20 Jan. behandlede Sager efter et Schema, som hver Generalaudis teur felv giver. ciats Collegium i Kiebenhavn, som herefter stal kaldes: Det Bal. General commiffariats. Collegium, og sons altid skal have en Generalsperson til Præsident, beholder Fremdeles under Bestyrelse: Landmilitairetatens Decono mies og forsørgelsesvæsen i dets videste Udstrækning, famt alt Regnskabsvæsen, og den Deel af Gratialve. fenet, som kan kaldes den borgerlig - militaire. 16.) Generalitets- og Commissa Til dette Collegium gaae alle Lister, Meldninger og Forslage, Muuberings og Forpleiningsvæsenet vedkommende; alle Regnkaber, alle Ansøgninger om Testamenters Confirmation, Facultas testandi, Myndighedsbevillinger, em at sidde i uftiftet Boe, m. v. Det har i alle deslige Sager umidbelbar Forestilling til Kongen, imodtager Hans Befalinger til Udførelse, og afgiør selv de Sager, hvilke Han, ligesom hidtil, ikke vil have Sig forelagte, forsaavidt de endnu hen hore under dets Reffort. 17.) Dette Collegium stat og fremdeles udfærdige, og Kongen, forsaavidt befalet er, til Underskrift forelægge, samt paa sædvanlig Maade paras phere, ei alene de Erpeditioner der vedkomme dets eget Fag, men endog alle Forordninger, Bestallinger, Paritionspatena ter, Afskeder, Pardoner, Bevillinger, m. v., hvorom Kgl. Res folution og Befaling gives den heistcommanderende General, g af denne Collegiet meddeles til udfærdigelse. 18.) Endvidere skal det, som for, sørge for alle Gebyrers Indfordring, famt decidere paa de Ansøgninger, som inds fomme, om Ubfattelse med Betalingen, deelviis Betaling, Eftergivelse, o. f. v., eller efter Omstændighederne forelæg ge Kongen faadanne Ansøgninger til Resolution. 19.) Endelig fal Generalcommiffariats Collegium beholde dets Archiv udeelt, og deraf, faavelsom af de ældre, under bets Opfyn veevende, Landmilitairetatens Archiver, meddele den Fr. om Landmilitairetaten II. 19-24§. forlanger. 20 Jan. den hoistcommanderende General de Efterretninger, som han 20.) Det norske Generalitets- og Com missariats Collegium, som fra nu af skal kaldes: det Kgl. norske Commissariats - Collegium, vedbliver i samme Forbindelse med Generalcommissariats Collegium, som hidtil, og indskrænker sig til de Fag, som for dette ere an viiste. 21.) Naar der i Norge forekommer Tilfælde i Commissariatsfaget, som ikke ere lovbestemte, men hvis Afgiørelse eiheller kan opsættes, uden Kgl. Tiene stes Skade, skal det norske Commiffariats Collegium, uden foregaaende Forespørgsel, tage de fornødne Beslutninger; men derefter, faasnart mueligt, tilmelde Generalcomniiffa riats Collegium, hvad der er skept. 22.) Foruden disse (16. 20 §) benævnte Collegier, stat, naar den heistcommanderende General med nogen Deel af Armeerne gañet i Feldten, et Feldtcommissariat ved hans Hovedquarteer indrettes. Dette Collegium overtager, for den marscherens de Armee, Forsørgelsesvæsenet eller saameget deraf, som Kongens Ordre hver Gang ved dets Oprettelse bestemmer. Feldtcommissariatet refererer til den heistcommanderende General, og staaer alene under ham. 23.) Regis menter, Corps eg Commandantskaber have i enhver Sag, som under nogen af Commiffariatscollegierne henhører, dis recte Forestilling til diffe, uden at gaae igiennem Divis fionsgeneralerne. 24.) Ethvert af disse Collegier er berettiget til at udfærdige Fribefordringspaffe for mili taire Personer og Sager. De meddele disse, enten ifølge almindelige Lovbestemmelser, eller efter speciel Bevilling af Kongen eller af den høistcommanderende General. Genes talcommiffariats, Collegium udsteder saadanne Paffe i Dan mark og Hertugdømmene; det norske Commissariats-Colles gium i Norge; dog i Fredstid med den Indskrænkning, fom Fr. 20 Aug. 1784 bestemmer; og Feldtcommiffarias terne for deres, ved den Kgl. Instruction, hver Gang an viiske Virkekreds. III.) Ang. Fr. om Landmilitairetaten III. 25-32 §. III.) Ang. Generalstaben i Almindelighed. 20 Jan. 25.) Generalstaben inddeles i Generaladjutantstaben og Ges neralquarteermesterstaben. Enhver af disse Stabe skal have en Chef, som staaer umiddelbar under den heistcommandes rende General. 26.) Generaladjutantstaben seal bestane af: 1 Generaladjutant som Chef, 2 Generalabjus tant Lieutenanter, 4 Overadjutanter, 4 Divisionsadjutans 27.) Generalqvarteermesterstaben skal bes staae af: 1 Generalqparteermester som Chef, 3 Generals quarteermester Lieutenanter, 4 Overquarteermestere, 4 Dis visionsqvarteermestere, 10 Adjoints eller færre, men, inds til anderledes befales, ei flere. 28.) De her benævne ter. te Personer erholde Gage, varteerpenge og Rationer efter en Betalingsplan, som Kongen igiennem Generalcoms missariats Collegium vil lade udfærdige. 29.) Fra den Dag af at nogen ansættes i en af folgende Poster i Generalstaben, erholder han, uden Hensyn paa hans foregaaende Stilling, Bestalling og Ancienneret i Armeen saaledes: den virkelig tienstgiørende Generaladjutant og Generalqvars teermester som Oberst; en Generaladjutant Lieutenant og Generalqvarteermester Lieutenant som Oberst Lieutenant; en Overadjutant og Overquarteermester som Major; en Divisionsadjutant og Divisionsqvarteermester som Ritmes fter eller Capitain. 30.) Deg skal de, faalænge de beklæde nogen af disse Poster i Generalstaben, stace à la suite i Armeen, og ikke nogensinde tillige have eller være ansat ved noget Regiment eller Corps. Herfra undtages blot Generalqvarteermesteren, som altid skal være Chef for Feldtjægercorpset, hvilket herefter skal fore Navn af Guides corps, og under hans Stab henhøre. 31.) Genes raladjutants og Generalqvarteermesterposten vil Kongen, besætte med hvem han finder det tienligst, i eller udenfor Generalstaben, uden ait Hensyn paa Anciennetet. 32.) De forblive i deres Poster, indtil Kongen finder for XIV Deel, got Fr. om Landmilitairetaten III. 32-37 §. 30 Jan. got at bruge dem i andre Embeder, eller at meddele dem Afskeed af Krigstienesten. 33.) Generaladjutant Lieutenants: og Generalqvarteermester Lieutenants, Oreradjutants, og Overqvarteermestersposter vil Kongen ligeledes besætte med hvem Han finder det tienligst, i eller udenfor Generalstaben. Skeer Besættelsen af Ges neralstaben, da skal Ancienneteten, som gaaer under eet igiennem begge Generalstabens Grene, folges; skeer den ikke af Generalstaben, da skal dog de, som forhen deri have tient, fortrinlig komme i Betragtning. 34.) Til Divisionsadjutantere og Divisionsqvarteermestere vil Kongen lade Sig foreslaae de dueligste af de ved Generals qvarteermesterstaben ansatte Adjoints, uden Hensyn til Ans ciennetet. 35.) De foregaaende (33. 34 §.) benævnte Personer forblive i deres poster, indtil Kongen finder for got at beafskedige dem af Krigstienesten, eller forunde dem videre Befordring, enten i Generalstaben selv, eller til passende Poster i Armeen, nemlig: Generaladjutants Lieutenanter og Generalqvarteermester Lieutenanter til Res giments eller Corps Chefer; Overadjutanter og Overqvars teermestere til Oberst Lieutenanter ved Cavalleriet, eller Bataillonscommandeurer ved Infanteriet og de lette Trops per; Divisionsadjutantere og Divisionsqvarteermestere til virkelige Majorer. 36.) Generaladjutant - Lieutenan terne og Generalqvarteermester Lieutenanterne gane meb Armeens øvrige Oberst-Lieutenanter efter deres Anciennes ter til at blive Chefer for Regimenter eller Corps. For de øvrige (35 §) benævnte Personer af Generalstaben vil kons gen almindeligvis i den danske Armee, samt i de to gevorbne Regimenter og Jægercorpset af den norske Armee, have hver tredie Vacance, af Oberst: Lieutenants: eller Bataillonscommandeurs famt af virkelige Majorsposter, forbes 37.) Naar den høistcommanderende Genes ral finder, at i Brigstid et større Antal af de (33-34 §) holdet. opreg Fr. om Landmilitairetaten III. 37 43§. opregnede Personer havdes forneden, end forhen (26. 27 §) 20 Jan. er bestemt, da haver han derom at giøre Kongen Forestil ling. De, som da ertraordinair ansættes, blive, naar Kris gen er forbi, staaende overcomplet i Generalstaben og à la suite, indtil de enten der kan oprykke i virkeligt Nummer," eller paa anden passende Maade befordres, efter den høists commanderende Generals nærmere Forslag. 38.) Ads joints ved Generalqvacteermesterstaben ansættes af dent heistcommanderende General, og vælges imellem de Offis cerer ved Armeens Regimenter og Corps, som kan formos des best stikkede til at dannes for Generalstaben. 39.) Adjoints forblive, imedens de giøre Tieneste ved Genes talstaben, ftaaende i Lummer og Gage ved deres Res gimenter og Corps, men kan af disse til ingen Tienestefors retning commanderes. 40.) Divisionsgeneralerne og .41.) Inspecteurerne af Armeen skal hver for sig, til hvert Nytaar, tilsende den heist commanderende General Lister paa de Subjecter under deres Diviffon eller Inspection, som fors modes stikkede til at ansættes ved Generalstaben. For at kunne komme paa en faadan Liste, maae en Offie ceer have udmærket fig ved et af Academierne eller Milia tairinstituterne. Han maae have hurtigt Begreb, god Huttommelse og Dømmekraft, fund Legems Beskaffenhed, got militairifet Die (coup d'oeil) og Lost til Tienesten. Ders hos mane han kunne tale og skrive Dansk, Tydsk og Frank. 42.) Adjoints fan igien afgaae fra Generalquarteermesters staben efter den heistcommanderende Generals Ordre. De træde da tilbage i deres Regimenter, og have ingen For dring pan de Tillæg og Nationer, de som Adjoints have haft, eller paa negen Gotgiørelse derfor. 43.) Naar den høistcommanderende General finder det fornødent, fart han ogsaa ansætte Adjoints ved Generaladjutantstas ben. Han commanderer dertil saamange Officerer af Ges neralquarteermesterstabens Adjoints, eller af Regimenter og 5hhe Corps, Fr. o. Landmil. Etat. III. 43 §- V.51 §. meen. 20 Jan. Corps, som han behover. Om disse gielder alt det samme, som om Generalquarteermesterstabens Adjoints er forestrevet og herefter foreskrives. - 44.) Adjoints rans gere i Tienesten indbyrdes efter deres Anciennetet i Ars 45.) Generalstabens Personale, med Undta gelse af Adjoints. bærer de for samme Stab reglementerede Uniformer. Generaladjutanten og Generalqvarteermes steren bære, naar de ingen hoiere Grad have, Oberstes Dis stinctions Epauletter, til Forfiel fra de øvrige Generals adjutanter og Generalqvarte ermestere, som bære de Epaus letter, der for disse Charger særskilt ere reglementerede. Adjoints bære deres Regimentsuniform, og til Distinction den røde Fiær, de af Generaladjutantstaben uden, de af Generalqvarteermesterstaben med guul Top. 46.) Of ficerer af Generalstaben stal, naar yngre Officerer i Armeen avancere dem forbi, erholde deres Anciennetet. reserveret. anden. IV. Ang. Generaladjutantstaben i Særdeless hed. 47.) Generaladjutantstabens Perfoner stane i fuldkommen militairif Subordinationsforhold til hina 48.) Generaladjutantens Embedspliga ter bestemmes ved den Specielinstruction, som den høists commanderende General meddeler ham. 49.) Ges neraladjutantskabens øvrige Personales Tienestepligter rette dem efter de Befalinger, som den høistcommanderens de General selv, eller Stabens Chef, enten i denne Genes tals Navn eller af egen Embedsmyndighed, giver. V. Ang. General quarteermesterstaben i Særs deleshed. 50.) Generalquarteermesterstabens Pers foner staae i fuldkommen militairist Subordinationsfors hold til hinanden. 51.) Generalqvarteermeste rens Embedspligter bestemmes vel og ved den Speciels instruction, som den heistcommanderende General meddes ler ham; dog tillægges ham endvidere folgende Pligter og beca Fr. om Landmilitairetaten V. 51 §. 835. 1808. dermed forbundne Rettigheder: a) Hen udsteder Fribe: 20 Jan. fordringspasse i Danmark og Hertugdømmene -famt c) i Norge, naar han der med den høistcommanderende Genes rat skulle være tilstede for alle større og mindre Troppes corps, som han tildeler Marschrouter, samt for alle enkelte Personer, som af den heißtcommanderende General eller af ham commanderes nogensteds hen, og Fribefordring kunne tilkomme. Han meddeler i Fredstid Generalcommiffariats- og i Norge Commissariats Collegium hvert Qvartal, og i Krigstid Feldtcommissariatet hver Maaned, Efterretning om, til hvem og paa hvilken Befordring han har udstedet Pasje. b) Bed hastig paakommende Marscher udfærdiger han ligeledes, eg med Marschrouterne afsender, Anviis. ninger paa Brød og Sourage; men dette indberetter han strap til det vedkommende Collegium; fom, for at fætte ham i Stand til udførelsen heraf, forsyner ham med Efterretning om, hvor Oplag af Rug og Fourage haves, og tilkendegiver ham, hver Gang heri steer Forandring. Ingen nye Veie maae anlægges eller gamles Gang forane bres, førend det af Veicorpset i Danmark, Beiintendancer i Norge, og Overlandveiinspecteurerne i Hertugdommene er tilmeldt Generalquarteermesteren, og denne har tilkiendegivet vedkommende Departement, at han bifalder Fors flaget. Finder han sig befoiet af militairiske Grunde, at giøre Modforestilling, da maae Arbeidet ikke foretages, fors inden alt er Kongen foredraget, og han derpaa har resolveret. d) Ingen nye seilbare Ranaler maae graves af Private, uden at det samme af dem forud er iagttaget, som for Veivesenet er foreskrevet. Foreslanes nogen saadan Kanal gravet paa offentlig Bekostning, da mane vedkom mende Collegium ikke forelægge Kongen Forslaget, uden at Generalquarteermesterens Betænkning derved findes. Generalqvarteermesteren rapporterer den hoistcommans derende General saadanne Forfald, forinden han indgiver 5453 e) fin Fr. om Landmilitairetaten V. 51:57 §. 20 Jan. fin Modforestilling eller Betænkning. f) Har Generals qvarteermesteren Formodning om, at Veie eller Broer, som ere i slet Forfatning, kunne behoves til Troppers Marsch, gior ban Erindring om deres Istandsættelse til vedkommen de Departement, som da er forpligtet til ufortøvet at see Manglerne afhiulpne. g) Generalqvarteermesteren skal, ved hvert Aars Udgang, indgive til den høistcommanderens de General Forslag til de theoretiske og practise militaire Arbeider, hvori ban troer, at hans Stabs. Personate i bet paafolgende Aar bor sves, og derpaa forvente hans Res folution. h) Til samme Tid indleverer han omstændelig Rapport over udfaldet af det forløbne Aars Arbei der, hvilke of Staben derved bave udmærket dem, og hvil te der ikke have opfyldt hans Forventning. 52.) Ge neralqvarteermesterstabens øvrige Perfonales Tienestes pligter rette dem efter de Befalinger, som den heistcoms manderende General selv, eller Stabens Chef, enten i denne Generals Navn, eller af egen Embedsmyndighed, giver. 53) Ved Generolquarteermefterstaben skal ansættes to Lærere i de militaire Bidenskaber: en Lærer i Natur: og Folkeretten, og en Sproglærer. 54.) 210= joints skal undervises og oves i de med deres Bestems melse paffende Bidenskaber, efter en Forskrift, som derom af den hoistcommanderende General gives. Det skal paasees, at enhver forstaaer at anvende det Lærte til Tib og Sted, da den blotte theoretiske kundskab er for en Militair til liden eller ingen Nytte. Der skal ved Generalqvarte ermefterstaben holdes en aarlig Eramen, bvortil Adjoints indstille dem. Dens Udfald indberettes den høistcommanderende General. 57.) Denne Eramen skal fee i Overværelse af sex Dommere, hvoraf den heistcommanderende General udnævner to. De øvrige vælger Generalqvarteermesteren af sin Stab. 55.) 56.) VI Fr. om Landmilitairetaten VI. 58-64§. VI. Ang. Divisionsstaben. 58.) Af Ar: 20 Jan meens Generalstab tildeler den hoistcommanderende Genes ral hver Division een Officeer af Generaladjutantstaben, og sen af Generalquarteermesterstaben. 59.) Officeren af Generaladjutantstaben forretter Generaladjutantes Tieneste hos Divisionsgeneralen, og er tillige Chef for hans Commandocontoir. Han følger med Neiagtighed den Instruction, den høistcommanderende General for bam lader udfærdige, og udfører i øvrigt fin Generals Befalins ger. 60.) Officeren af Generalquarteermesterstaben forretter Generalqvarteermester Tieneste hos Divisions generalen, og har til den Ende for hans Divisions Vede kommende, i hastig paakommende Tilfælde, de Pligter og Rettigheder, som (51 § Litr. a vg b) tillægges Generalquarteermesteren over det hele. Han felger med Noing tighed den Instruction, som den høistcommanderende Ges neral for ham lader udfærdige, eg udfører i øvrigt fin Ges nerals Befalinger. 61.) Den ældste af disse Offices ter er tillige Commandeur for Divisionsstaben, og har som saadan at vaage over, at de-givne Instructioner overs holdes, og at alle Befalinger til rette Tid udføres. Af sin Division maae Generalen selv vælge sig en Officeer fom Adjoint. Denne bærer Uniform og Distinction, ligefom (45 §) for Generalstabens Adjoints er foreskrevet. Hans nærmeste Forretning er, at være Officeren af Genes raladjutantstaben til Hielp ved Forretningerne i Divisio nens Commando contoir; dog skal han, faavidt hans Tid tillader det, tillige gane Officeren af Generalqpaiteermesters staben tilhaande med Skrivning og Tegningers Afcopiering. 63.) Ved enhver Divisions Commandocontoir er endvidere ansat en Commandoſkriver, som eene staner under Bes faling af Contoirets Chef. 64.) Den høistcommane derende General vælger for hver Division en Soeofficeer og en Ingenieurofficeer af dem, som i Divisionsdistric 52554 62.) tet Fr. o. Landmilitairetat. VI. 64 §. VII. 69 §. 20 Jan. tet ere ansatte. Disse tilforordnes Divisionsgeneralens Stab; dog forblive de i deres Stationer, og indfinde dem kun, naar og hvor Generalen befaler. 65.) Spe. officerens pligt er at gane den Divisionen commanderens de General tilhaande, med Oplysninger, i hvad der til Soevæsenet benberer, at udføre hans Befalinger i famme Henseende, og at forsyne hans Archiv med paalidelige Søe fort over de Vande, som støde til Divisionens eget, og til de nærmest angrændsende Districter. 66.) Jnges nieurofficerens pligt er at forsyne Generalens Archiv med accurate Grundtegninger og Profiler af alle Befæst ninger og Batterier i Districtet, give aarlig Rapport om Deres Tilstand, Forslage til Forbedringer, Angivelse af de Puncter, hvor nye Værker med Fordeel kan anlægges, tils Tigemed Overslag over Omkostningerne; hvilket alt Genes talen haver at overveie, og overeensstemmende dermed affatte fin aarlige Rapport til den hoificommanderende General, over denne Green af Forsvarsvæsenet. Hvor Forslaget bes træffer Søebatterier, ffal Ingenieurofficeren forud overlægs ge med Seeofficeren, og vedlægge dennes skriftlige Betænks ning. 67.) Den yngre af de fra Generalstaben til en Division detacherede Officerer, saavelsom den derved ans fatte Sorofficeer og Ingenieurofficeer have hver i sit Fag directe Andrag til deres General, og imodtage umiddela bar hans Befalinger. Dog al de underrette Divisions. ftabens Commandeur om alt, paa det at denne bestandig kan tiende Kiedent af Forretningernes Gang. De Tillæg og øvrige Gotgiørelser, som Kongen har bes stemt de ved Divisionsstabene ansatte Personer, blive at anføre paa den Betalingsplan, fom for Generalstaben (28 §) udfærdiges. 68.). 69.) Hvor Afs VII.) Ang. Roflotillerne. delinger af Reflotiller blive stationerede i en Divisions Dis strict, mane ingen af dem hverken i Freds: eller Krigstid fors Fr. om Landmilitairetaten VII. 69 70§. forlade fin Station, uden Divifionsgeneralens Forevis 20 Jan. 70.) Hvor i Krigstid Divisions. dende og Samtykke. Generalen eller en anden Unfører af et Armeecorps staaer i Nærheden af en Roflotilles Station, mane han ikke giøre nogen forandring i fin Stilling, som kunde have Indflydelse paa Roflotillens Operationer, uden derom at uns berrette sammes Hoistcommanderende, hvorved han da ens ten anordner, hvad denne haver at foretage, eller overlader det til hans egen Stiensomhed, alt efter Omstændighederne. Raadstue Pl. (Refer. til Khavns Magistrat 15 Jan.) 25 Jan. at den ved Reser. 22 Mart. (bekiendtgiort ved pl. 27 Matt.) 1805 tilstanede forhøielse i Renovationsa skatten skal vedvare til 1803 Aars Udgang. p. 114. Raadstue Pl. (Resol. 8 Jan., bekienetgiort Khavns 29 Jan. Magistrat ved R. Kammer: Br. 23 Jan.) at den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Afgift af Bygninger i Khavn, fra I Jul. 1807, tages til Afgang for de Bygninger, som under det fiendtlige Bombardement cre afbrændte, famt for de Værelser og Leiligheder, der ved samme Anled ning ere blevne ubeboelige; hvilken Afgang for famtlige diffe Bygninger, Bærelser og Leiligheder faaledes, til Lets telse for de Skadelidte, kan vedvare indtil udgangen af Junii 1808, uagtet nogle af dem maatte forinden igien være opførte eller istandsatte. (See Pl. 29 Febr. 1808). p. 114. Bekiendtgiørelse, fra Commissionen for Siellands, 5 Febr. Lollands og flere Øers Providering, ang. Rornvarers Tilførsel fra Lolland og Falster til Khavn, m. v. P. 81. Raadstue Pl. (Resol. 5 Febr., befiendt: 10 Febr. giort Khans Magistrat ved Gen. L. Dec. og Commerce= Coll. Br. 8. Febr. og Stiftamtmændene i Norge 13 Febr.) at den ved Fr. 20 Apr. 1796 paabudne 21fgift of 10 Xble pr. Læst af fremmede tilkiøb. se Skibe, skal være indbefattet med under den Af= 5555 gifts: Pl. om priisdemte Skibe. the 10 Febr. gifts Frihed, som i Raper: Reglem. (14 Sept. 1807) 20 § er bestemt for opbragte fiendtlige Skibe, naar diffe under de nærværende Conjuncturer priisdemmes og fælges for at bruges i Seefarten. p. 115. 13 Febr. Bekiendtgierelse, fra Cancelliet, om Bornekopper p. 83. Det er til Cancelliet indberettet, at den, under Nav net Børnekopper bekiendte, farlige smitsomme Syge er paa nogle Steber i Khavn udbrudt. Regieringens Ombu for, at denne Huus- og Landeplage aldeles kunde verde fos rebygget ved Roekopve: Indpodningen, som det eenes ste sikkre Middel derimod, er saaledes ved Enkeltes Liges gyldigheb, eller Uvillie til at benytte dette Middel, bleven Stuffet. For at hemme denne begyndte Sygdoms videre Udbredelse, finder Cancelliet fornodent herved at opfordre enhver, som vides, eller formodes, ikke at have haft de naturlige Kopper, og ikke er bleven vaccineret, til uforte vet at anmelde sig for Vaccinations: Commissionen, om hvilken der gives nærmere Underretning of Regiments: Chirurgus Stebuss paa det chirurgiske Academie i Norges Gabe, for efter bemeldte Commissions Bestemmelse at uns berkaste sig Indpodningen af Roe: Ropperne, og efter Muelighed at medvirke til, at dette Forebyggelses- Middel kan komme flere til Nytte. Det brfales dernæst: Imo.) At de Huuse eller Gaarde i Khavn, i hvilke Roppesyge dommen allerede er udbrudt, eller herefter maatte vise fig, ftrar skal giøres kiendelige derved, at en trykt Sede del, som indeholder de Ord: "Her er Børnekopper" paaklistres Gadedøren eller Porten, og lige Sedler paas hæftes alle Indgangene til den Families Værelser, hos hvilken den Syge opholder sig. 2do.) At enhver, som angribes af denne Sygdom, skal, faasnart Omstændig heberne det fordre og tillade, aldeles affondres fra alle andre Bekiendtg. om Børnekopper. 841. 1808. andre, end dem, som have at varetage hans eller hendes 13 Febr. 3tio.) Ut enhver Huusfader eller uns Kuur og Pleie. moder, af hvem Roppe:Sygdommen spores, og liges ledes enhver Læge, som erfarer faabant, skal være pligtig, ufortøvet at giore Anmeldelse derom til Stadsphysicus, Hof: Medicus Doctor Scheel, boende paa den Kgl. Fødfelsstiftelse i Amaliegaden, under Ansvar og Straf. Dg endelig: 4to.) At enhver, der forsommer at anmelde sig til at blive vaccineret, og siden befindes at have paadraget slg Roppesygen, ved Smitte fra Andre, skal, til Betryggelse for det Almindelige, indlægges i et offent lig Sygehuus paa egen Bekostning. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark 15 Febr. ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. Gr. Ligesom Kongen har draget Omsorg for, med Næringsbrugenes mueligste Skaansel, at sikkre Udskrivnin gen til hans staaende Hær; saa har han endvidere paa det nøieste overveiet, hvorledes Landets Senner best funde foreene deres kræfter til Landets Wern; eg det er i Over eensstemmelse med den dertil lagte Plan, at følgende herved befales: 1.) Den hidtil gieldende Indretning af det dan fe Landeværn, i Folge hvilken samme har været fordeelt i særskilte, uden Forbindelse med Linietropperne bestaaende, Regimenter, skal herefter være ophævet tilligemed alle derom udgangne Anordninger og Befalinger. 2.) Derimod skal der af det mandskab, som tilforn børte under Landeværnet i Danmark, og som ikke allerede er eller bliver udtaget, blandt de udtiente Cavallerister i de 2de Siellandske Districter, for Hs. Hoihed Prinds Fride. rich Ferdinands Dragon. Regiment, oprettes 19 Ba tailloner Infanterie, I Bataillon Jægere, 2 Bataillos net Fr. om Landeværnets Ophav. 3-7 §. 15 Febr. ner lette Tropper, og ro Compagnier Artillerie; hvil ke Batailloner og Compagnier, paa den Maade, som i dens ne Anordning foreskrives, blive at complettere og recrutere. 3.) Af forommeldte 19 Batailloner Infanterie, flal tven de forbindes med ethvert af de 9 Infanterie-Regimens ter, som udskrives i Danmark, under Navn af disse Regimenters 3die og 4de Bataillon; hvorimod den Batails Ion, som paa Derne Langeland og Tasfinge oprettes, skal udgiøre en Afdeling for fig, under Navn af den Lans gelandske Infanterie Bataillon, med hvilken det paa 2rge anordnede Auriliair Compagnie sættes i Forbins Delse. 4.) Infanterie Bataillonerne inddeles til 4 Compagnier, hvert paa 200 Mand; og naar en Bas taillon, saaledes bestaaende af 800 Mand, er samlet, uds tages af hvert Compagnie de 40 mindste og behændigste Karle, af hvilke dannes et 5te Compagnie, og som blive Jægere. Men foruden ovennævnte fafte Styrke, bor endvidere for hvert af de 4 Compagnier ansættes 50 Ov r complette, pan det at samtlige Compagniet, ved indtræf fende Bacancer, frar igien fan giores fuldtallige. Den nye oprettende Bataillon Jægere, ligeledes bestaaens de af 800 Mand faste og 200 Overcomplette, fal forbins des med det Siellandske Jæger Corps; og de zde nye Batailloner lette Tropper, hver af samme Styrke, med den første og anden Siellandske Bataillon let Ins fanterie. 6.) Af de ovennævnte 10 Compagnier Artillerie, skal de 8, som ubtages i Sielland, formere een Bataillon, og denne, saavelsom de øvrige 2de Coms pagnier, fra Nerre Jylland, forbindes med den danske Artillerie Brigade. Ethvert af disse 10 Artillerie-Compagnier skal bestane af 160 Mand, og desuden tillægges 40 Overcomplette, som ved forefaldende Vacancer strap kan indtræde i de faste Nummere. 7.) Under foroms 5.) meldte, til de danske Regimenter og Corps annecte= rede Fr. om Landeværnets Ophæv. 7-11 §. rede, Batailloner og Compagnier blive, af det tienfts 15 Febr. dygtige Mandskab, følgende, nu og i Fremtiden, at ans sætte: a.) Alle de, som, efter at have tilbagelagt den foa reffrevne Tienestetid, under iste eller anden Bataillon, ved noget Regiment eller Corps, være sig Cavallerie eller Infanterie, fra samme have erholdet Afskeed; b.) De, fom i Folge P. 6 Zov. 1807 ere udseete til, at anvens des som Landeværnsmænd; og endelig, for den tilkommens de Tib, c.) Alle de tienstdygtige Reserver, som ikke, fors inden de have fyldt det 27de Aar, ere udskrevne til der staaende hær. 8.) For saadan Ansætning til Tienes sten blive dog, faavidt mueligt, følgende at fritage: a.) Alle Gaardbrugere og Huusmænd, sem med egne Heste og egen Plov drive deres Jord; b.) Alle som ere gifte; c.) Enhver 60 aarig Gaardmands, og enhver Gaardbrugende Enkes eeneste hielpende Son; og endelig d.) De Landsbye. Smede og Hiulmænd i ethvert Sogn, som af Amtmanden stiennes at være nødvendige for dette, og fom af ham meddleles Bevilling til der at drive deres Haandtering. I øvrigt bør den Ældre stedse fritages for den yngre, faalænge der haves Mandskab nok til at complettere det i det foregaaende bestemte Antal; Hvorved dog tillige bør paasees, at Halvdelen, eller i det mindste Deel, af dem der saaledes udtages til Tienesten, have forhen tient ved Armeen. 9.) Enhver der uda skrives, enten som fast Mand, eller som Overcomplet, og ikke allerede har erhvervet Øvelse i de Baabens Brug, hvorved han skal tiene, bør strap, i perceerskolen, dera til dresseres. 10.) Tienestetiden for enhver, der, ansættes ved disse til Regimenterne og Corpferne annectez rede Batailloner og Compagnier, som fast Mand eller Overcomplet, bestemmes til 8 Mar. II.) Ends tient det er Kongens Willie, at de, som paa nogen af disse Fr. om LandeværnetsOphav. 11-16 §. 15 Febr. disse Maader forbindes med den staaende spær, ikkun i Krigstider skulle fremkaldes til Tienesten; faa skal det dog være Pligt for enhver af dem, at indfinde sig til sams me, naar han dertil af sin Øvrighed eller fine Officerer opfordres, ligesom han og, faa ofte det befales, bor møde ved Mandskabets Vaabenovelser. 12.) Naar dette Mandskab indkaldes til Tienesten, og for den Tid det i sam me forbliver, staaer det paa lige Maade under de militaire Love, og nyder lige Rettigheder, Gotgiørelser og andre fordele, som de øvrige udskrevne Krigsmænd. Dog, dersom Tiden til en fandan Indkaldelse ikke overstiger de 28 Dage, som ere bestemte til Linie Troppernes Samling, nyde de Indkaldte ikke den dem ellers tilkommende Dous ceur. 13.) De, som i Folge denne Fr. ansættes ved Regimenterne og Corpserne, overgane, efter den i rode § bestemte Tids Forløb, i en særskildt Reserve: Klasse, og blive deri staaende, indtil de have fyldt det 45 Aar, hvorefter de aldeles udgaae af Rullerne. 14.) De, som efter 8de § ikke ansættes i Tienesten, indtræde strap i fornævnte Reserve: Klaffe, hvori de ligeledes blive staas ende til de have fyldt det 45de Aar, da de udgane af Rul lerne. 15.) Reserve Klassens Mandskab fritages. aldeles for at møde i Ererceerskolen og ved Baabenevelsers ne. Der skal eiheller nogen af denne Klasse indkaldes til Tienesten, med mindre det Compagnies bestemte Styrke, til hvilket Reserven hører, skulde lide en saadan Afgang, at samme ei ved de i 4de, 5te og 6te § omhandlede Overs complette kan erstattes; eller og Kongen Selv, foranledis get af Nødvendigheden, paabyder Reservernes Indkaldelse. 16.) I Overeensstemmelse med disse Grundsætninger, blis ve samtlige i Danmark nu oprettende Batailloner og Coms pagnier faaledes at fordele, til de Regimenter og Corps, med hvilke de skulle forbindes: I Siels Fr. om Landeværnets Ophav. 16:17 §. 3 Sielland. Til det danske Liv - Regiment norske Liv Regiment Kongens Regiment til Fods = den danske Artillerie Brigade, 8 Compagnier, som formere 15 Febr. 2 Batailloner. 2 Batailloner, 1 Bataillon. 1 Bataillon. Paa moen, i Lolland og paa Falster. Hs Heihed Prinds Christian Friderichs Regiment

3 Sven. Til Kongens Regiment til Fods 2 Batailloner. I Bataillon. Hs. Kgl. H. Kronprindsens Regiment 2 Batailloner, Paa Langeland og Taasinge. Til den Langelandske Infanterie-Bataillon 5 Compagnier. Jorre: Jylland. Til det Fyenste Infanterie Regiment = 1ste Jydske Infanterie Regiment 2det Jydske Infanterie: Regiment 3die Jydske Infanterie-Regiment det Siellandske Jæger-Corps den rste Siellandske Bataillon let Infanterie -2den Siellandske Bataillon let Infanterie danske Artillerie. Brigade = 2 Batailloner. 2 Batailloner, 2 Batailloner. 2 Batailloner. I Bataillon, I Bataillon, I Bataillon. $ 2 Compagnier, 17.) Det skal ikke være nogen af dette Mandskab fors meent, hvad enten han er udseet til Tienesten eller staner i Nummer som Reserve, at forandre sit Ophold, og paa fortere eller længere Tid at begive sig andetsteds hen i Kongens Riger og Lande. Dog bør ingen, som endnu staaer i Rule terne, forandre Opholdsted, uden at have anmeldt sin Borte reise for Stedets Øvrighed og for den høistcommanderende Officeer ved det Compagnie, hvortil han hører, samt af disse erholdet skriftligt Beviis for, at faadan Anmeldelse er steet. Med dette Beviis har han, inden 4 Dage efter sin Ankomst til det Sted, hvor han agter at opholde sig, at melde sig hos dette Steds Øvrighed og hos den høistcoms manderende Officeer ved det nærmeste Compagnie i Diftrics, tet, hvorom disse skal meddele ham deres Tilstaaelse paa Det Fr. om Landeværnets Ophav. 17:21 §. 15 Febr. det medbragte Beviis. 19 Febr. 18.) Skeer saadan Slytning iffun paaar, eller kortere Tid, da bliver den Flyte tende staaende i Rullerne for det District, hvor han tilforn opholdt sig. Forandrer han derimod Opholdssted paa læns gere Tid end et halvt Aar, da bør han indføres i Ruls lerne for det Bataillons District, hvori hans nye Opholdssted er beliggende, eller som er samme nærmest; hvorimod han, naar dette bevises at være feet, udslettes af de Rul ler, i hvilke han tilforn var antegnet. 19.) De, fom tilforn hørte under Landeværnet, og ved denne Frs Bekiendtgiørelse opholde sig i nogen Rigbfted, uden at have der vundet Borgerskab, skal ligeledes strap anmelde fig for Øvrigheden og vedkommende høistcommanderende Officeer, for at indføres i nærmeste Bataillons og Com pagnies Ruller. 20.) forlader nogen fit Opholdss sted, uden at være forsynet med den her ovenfor befalede Rigtighed, da straffes han, efter Omstændighederne, meb Boder til Stedets Fattige, fra 2 Rdlr til 4 Ndlr, eller med Fængsel paa Vand og Brød fra 4 til 8 Dage. Lige Straf skal ogsaa den være undergiven, som ikke inden 4 Dage efter Ankomsten til sit nye Opholdssted anmelder sig hos vedkommende Øvrighed og heistcommanderende Of ficeer. Begaaes Forseelsen oftere, ber Straffen fordoba bles. 21.) Alt, hvad der vedkommer den her oms Handlede Udskrivning til Kgl. Tieneste, faavelsom Mands Sabets Af og Tilgang og dets Overførelse i Reserve-Klass sen, bør forhandles ved de aarlige Landmilice Sessioner. Naadstue Pl. (Refer. til Khavns Magis strat 5 Febr.) at Slagterne i Khavn og dens Forstai der ikke maae tillade andre, end de af Over: Rabbis nerne og Repræsentanterne for den jødiske Menighed her i Staden authoriserede saakaldte Schechtere eller Skjærere, at slagte hos sig det saakaldte coscher Rigd, under Mulct fra 10 til 50 Rdlr. p. 116, (†) Fr. Fr. om Udførsel af Hamp re. 847. 1808. (†) Fr. At Kongen finder fornedent heref: 19 Febr. ter og indtil videre at forbyde al udførsel, saavel til Wands som til Lands, af Hamp, hør, Tjære, Tous værk og andre til Skibes udrustning fornødne materialier fra famtlige Kgl. Riger og Lande til frems mede Steder, under Straf af diffe Varers Confiskation og ligefanmeget i Mulct for enhver, som antreffes eller overbevises om, mod dette Forbud at handle eller have handlet. Gen. Toldkammer. Rendsborg 4to. Fr. ang. Kystmilicens Indretning i Dant: 26 Febr. mark. Cancel. p. 91. See Regler for Kystmilicen 1 Mart. 1808. Gr. Ligesom Kongen under 27 17ov. 1801 hat ftadfæstet den i 17ørre. Jylland da oprettede Kystmilice, og seenere befalet eller samtykt lignende Indretninger paa flere Steder; faa har han endvidere fundet det nødvens digt, at ordne Kysternes Bevogtning og Forsvar overalt i Danmark paa een og samme Maade, og derom at fores fetive folgende almindelige Regler: 1.) Det skal fremdeles, som hidtil, være Kystmilicens Bestemmelse, i Feide:Tid at afværge enkelte Plyndrins ger ved Strandkanterne, og at beskytte egne Arnesteder mod faadan fiendtlig Overraskelse, som kunde udføres, forinden det blev Krigsfolkene i Nærheden mueligt at komme til Hielp; samt, i dette Diemeed, og fra de Poster, som bez troes denne Milices Ombu, at vaage for Kysternes Siks kerhed, og varetage de Signaler, som ber gives, for at fammenkalde Omegnens Beboere, naar Omstændighederne det fordre. 2.) Hensigten af denne Indretning giør det nødvendigt, at alle Landboer ved Havet og Siors dene, fra Strandkanten af og henved 2 mile ind i Lans det, sættes i Forbindelse med hinanden. Til den Ende Skal Amtmændene, strap efter denne Frs Bekiendtgiørelse, XIV Deel. .Si i Overs Fr. om Kystmilicen i Dmk 2-6 §. 26 Febr. i Overeensstemmelse hermed fastsætte Grændserne for ethvert District paa deres Umter, i hvilket Kystmilicen har at virke, og derved følge den almindelige Sogne-Ind deling saaledes: at naar de to Trediedele af et Sogn ligger indenfor de bestemte 2 Miles Afstand fra Kysterne, hens lægges det hele Sogn under Kystmilice Inddelingen; i modsat Fald afganer Sognet derfra. 3.) Enhver vaabendygtig mand, fra den, som begynder det 20de, til den, som har fyldt det 50de Aar, der boer eller ops holder sig i noget saadant District, og er eller har været tienstpligtig, skal, uden Undtagelse, saafremt han ikke Henhover til noget militairt Corps eller er kaldet andetsteds hen til Kongens og Statens Tieneste, være pligtig at ind. gane under Kystmilicen, og til den Ende lade sig antegne i de over samme affattende Ruller. 4.) Ligeledes seal og alle de i forommeldte Strækning værende Referver, om hvilke der handles i Fr. 15 febr. 1808, saa. velsom alle Søelimitter, være pligtige at indgaae under Kystmilicen, saalonge de ikke paa anden Maade kaldes til Fædrelandets Tieneste; Det samme fordres og af alle de sig i Districtet opholdende Fremmede, som tillades der at fors blive, og som ernære sig af Bonde-Haandtering eller Fiskerie, uagtet de ikke i andre Henseender ere tienstpligtige. 5.) Af foranførte Mandskab skal alle de, som boe ieet Sogn, efter Tilsigelse fremstille sig for Sognepræsten og Sognefogden, paa den Tid og det Sted, som diffe bestemme, for af dem at vorde indførte i Rullerne efter det Schema, som er denne Fr. vedfoiet; Og skal diffe Ruller derefter ufortøvet tilsens des vedkommende Amtmand. 6.) Amtmanden haver derpaa, efter de samlede Ruller, at fordele det antegnede Mandskab a.) i forstanderier, hvoraf ethvert skal be stane af 50 Mand; og b.) i Districts Afdelinger, befrane ende hver af 4 til 8 Forstanderier. Forstanderierne gis ves hvert sit Tummer, som altid bliver uforandrets hvor- imod Fr. om Kystmilicen i Dmt. 6.10 §. imod Districts. Afdelingerne, uden at gives Nummer, 26 Febr. benævnes efter det Sogn, til hvilket den største Deel af Districtet henherer. 7.) Enhver, som antegnes uns der Kystmilicen, ber være betænkt paa, at kunne i paafome mende Tilfælde strap vorde forsynet med et eller flere faabanne Vaaben, hvormed han, efter denne Milices Bes temmelse, kan værge sig mod en angribende Fiende. Til faadanne Vaaben henregnes ei alene Skydegevær og Sabler, men ogsaa Baadshager, Hvegafler, Knippeler, o. a. fl. Dg vil Kongen, for end mere at lette dette Mandskabs Væbning, lade ethvert Amt tilstille et Antal Piquer eller Spyd, hvilke paa beqvemme Steder i Amtet skal bevares, og, haar Omstændighederne det fordre, udleveres dem, som ikke elv ere i Stand til at forstaffe sig andre passende Vaaben. 3.) For ethvert Forstanderies Mandskab udnævnet Amts manden en Anfører, som af ham beskikkes til Underbefas ingsmand. Hver Districts. Afdeling foresættes en Bes falingsmand, hvilken, efter Amtmandens Forslag, bers il udnævnes af den commanderende General, og hvis Bes kikkelse underskrives af begge disse Embedsmænd. 9.) Fredstider skal samtlige Kystmilice:Districter i eet Amt, alle Henseender, staae under Amtmandens Bestyrelse, om Overbefalingsmand. Ligeledes skal og de samlebe Districter paa Grevskaberne og Baronierne stane under Grea pens eller Baronens Bestyrelse og Overbefaling. Sads el Amtmændene, som Lehnsbesidderne, have i alt, hvad Kystmilicens Indretning betræffer, at henvende dem til en commanderende General, til hvem ogsaa alle Lister og Rapporter besangaaende indsendes. 10.) Naar Kysts nilicen derimod opbydes til Landets Barn i Feide Tid, g saaledes sættes under militair Befaling, da vil Kongen, it Chef for hver af denne Milices Hoved. Afdelinger, uds ævne en meb Egnen bekiendt Officeer, til at anordne og estpre alt, hvad der vedkommer Tienesten, og derom at Jifa giøre Fr. om Kyfimilicen i Dmk. 10-13 §. 26 Febr. giøre Indberetning umiddelbar til den commanderende Genes ral; hvorimod saavel enhver Afdelings militaire Chef, som Afdelingens øvrige Foresatte, i alt hvad der kræver civile Foranstaltninger, have at henvende dem til Kystmilicens sædvanlige Overbefalingsmænd, hvilke dertil bør udstede de fornødne Ordres. 11.) Alle under et Kysta 12.) milice District boesatte eller fig der opholdende Jorde gods Wiere og andre Landmænd, som ellers i Almins delighed fritages for at opfylde Værnepligten, skal være fors bundne til, uvægerligen at paatage sig Befalingsmænds og Underbefalingsmænds Poster ved Kystmilicen, naar de dertil af Vedkommende udnævnes og beskikkes. Ethvert Forstanderie bør anvises en beqvem Allarm-Plads, paa hvilken alle dets Samlinger foretages og afholdes. Den af disse Pladser, som dertil findes beqvemmeft, vælges til Brug for Districts: Samlingerne. Disse saavelsom de først omtalte Samlinger bestemmes, efter Omstændighe derne, af den Heistbefalende. af, at Kystmilicen i Feide-Tid opbydes, efter vedkommende militaire Authoritets Foranstaltning eller Forlangende, staaer den, i alt hvad den militaire Tieneste angaaer, under Krigs Lovene. Dog Fat Straffene lempes i Forhold til de civile Loves Straffe i nærmest lignende Tilfælde, og Sagen, naar Forseelsen er betydelig, forestilles Kongen Selv, til allerhoieste Resolution. I øvrigt bør enhver Bes falende, i sin Virkekrebs, til alle Tider vises den Lydighed og Agtelse, som Lovene og god Ordens Vedligeholdelse fordre. 13.) Fra det Dieblik Denne Fr. er vedfølet folgende Schema: for Sogne-Liste Amt over Sogn, alt det Mandskab fra det 20de Nars Begyndelse til det 50be Aars Fylde, der opholder sig i District, og i Folge Fr. om Kystmilicen i Dmk. 851. 1808. Folge Forordningen 26de Febr. 1808, henhører til Ryfts 26 Fehr, anilicen: Indeholder 10 Rubrifter, nemt. Mandskabets 1.) 2mt. 2.) Sogn. 3.) Navn. 4.) Fodested. 5.) Alder. 6.) Boepel eller Opholdssted. 7.) Gift. 8.) Ugift. 9.) Næringsbrug. 10.) Særskilte Bedtegninger efter Mandskabets Angivelse, som indstilles til nærmere Bedømmelse. Fr. ang. en extraordinair Hvede, Rug- og Byg: 27 Febr. Leverance af alt Ager og Engs Hartkorn (Degneboeligers amdtagen) i Sielland og paa Moen (af 2 Skpr Hvede eller Rug og 4 Sipr Byg pr. Tde Hartkorn) samt i Lol land og Falster med underliggende Der (af 6 Skpr Hve de og 3 Skpe Byg pr. Tde Hk.) til Kgl. Tieneste (foruden de ved Frr. 22 Aug. og 14 270v. 1807 udferevne Leves rancer; Hvorfor betales ved Liquidation i de Kgl. Skatter i Sielland og paa Moen 7 Ndle for en The Hvede, 5 Role 64 Stil. for en Tde Rug, og 2 Role 88 Stil. for en Tee Byg, og i Lolland og Falster med underliggende Der 6 Rdlr 48 Stil. for en de Hvede, og 2 Ndir 88 Skil. for en de Byg). p. 96. Raadstue Pl. (R. Kammer Br. til Khavns Magi 29 Febr. ftrat 20 Febr.) at Kammeret har intet imod, at Bygningsafgiften for de Huse efter enkelte Etager, Værelser eller Leiligheder, som med vedkommende Rodemesteres Attest bevises at være ved Bombardementet blevne gior te ubeboelige, enten for det hele eller for en Deel af famme, efter et i sidste Tilfælde af Rodemesterne angivet ongefærligt Maal, passerer til Afgang for den ved pl. 29 Jan. 1808 bevilgede Tid. p. 116. Regler (approberede af Kongen d. 26 Febr. 1 Mart. og bekiendtgierte af Cancelliet) til Jagttagelse ved Rystmilicen i Danmark. (Bilag til fr. 26 Febr. 1808). P. 98. J113 I.) Om I Mart, Regler for Kystmilicen. I Afd. A. 1.) Om Rytmilicens Øvelser, og dens For hold i Tilfælde af fiendtlig Landgang. Da Ryst. milicens Bestemmelse er, at forebygge Overrump ling fra Søesiden, og enten at forhindre fiendtlig Lands gang, fanfremt den dertil havende Magt er tilstrækkelig, eller, i Tilfælde af at saadant ikke er gierligt, da at lægge Fiendens videre Fremgang de mueligste Hindringer i Veien, indtil de regulaire Tropper kan fonime Kystbeboerne til Hielp; saa bør ogsaa alle Øvelser, der ikke sigte til dette Til Maal, som unødvendige og tidspildende bortfalde. denne Milices Dannelse udfordres derimod, at den vænnes til med Fordeel at bruge fine Vaaben, og at den gieres opmærksom paa, hvorledes den har at forholde sig i Tilfæl de af fiendtlig Landgang. Dertil meddeles her en kortfats tet Anvisning; ligesom det og paalægges Kystmilicens Overbefalingsmænd at vaage for, at samme af de dem uns derordnede Befalingsmænd og Underbefalingsmænd noiag tigen følges. A.) Øvelser med Skydegevær og andre Vaas ben. De Kystbevogtere, som ere forsynede med Skyves Gevær, men, efter den af deres Forefatte anstillede Pres ve, befindes at mangle Færdighed i at skyde med Rugle- 23offe, bor hver Sondag efter Gudstienesten, paa et ders til beqvemt Steb, eves i at skyde til Skiven, og de, som et skyde got, anvises at skyde med Rendekugler, som leta tere træffe. De af disse Skytter, hvis Gevarer ere forsys nede med Bajonetter, eves tillige i at fælde Geværet, for saaledes at kunne gaae los paa Fienden. Tempo og Erit ere just ikke fornødne, men Nødvendigheden af, ved deslige Angreb, at blive tæt sluttede til hinanden, og holde nogenlunde lige Linier, bør noie forklares Manda fabet, og Efterlevelsen af denne Bestemmelse overholdes. Bed disse Øvelser made Mandskabet ei stilles paa mere end 3 Geleder. Det til Øvelserne fornødne Krudt og Blye til Kugler, Regler for Kystmilicen. I Afd. A. Kugler, for faavidt Mandskabet selv ei dermed maatte være i Mart. forfonet, leveres fra de Kgl. Arsenaler, efter Ordre af den i Provindsen commanderende General. Den Deel af Kystbevogterne, fom er bevæbnet med Landser, Hoegafler, Stænger med Pigge paa, o. f. v., oves ligeledes om Sendagen, men ikkun til, i større eller mindre Sobe, eller Linier, at fælde disse Vaaben, og i tæt sluttede Vinier, Arm ved Urm, at gaae raft og uforfærdet les paa Fienden. Linierne, hvori de opstilles, mane være nogenlunde lige; eg paa hoiere end 3 Geleder bør en Linie ikke stilles, siden de bageste Geleder ellers vilde blive uvirksomme; ligesom det og noie bør paasees, at de Kystbevogtere, som have de korteste Vaaben, komme i forreste, og de, som have de længste Baaben, i bagefte Geleed. For at kunne paa Plainer beflytte sig mod Cavallerie-Ungreb, maae Folkene øve sig i at Igbe sammen og formere Kredse om deres Befalingss mænd eller Underbefalingsmænd, hvorved iagttages, at flige Kredse maae være tæt sluttede, Folkene strap folde deres Baaben, og sætte deres heire Fod noget tilbage, for bestobedre at staae fast og at kunne modstane et Angreb eller Choc. Naar Mandskabet formerer Kreds, bør Skytterne staae inderst, eller i de bageste Geleder, for at skøde ud igiennem Lukkerne paa Fienden; Over 100 Mand bør ikke fomme sammen i een Kreds. Kredsene bør stane saaledes, at den ene ikke er den anden i Beien, men at hver Kreds stedse beholder Fronten frie, til at kunne skyde paa den angribende Fiende. Saalænge man er paa Plainen, og har bet fiendtlige Gavallerie i Nærheden, bor enhver Retraite, fom befales, free i Kredse, og disse først brydes, naar man fommer til en Gienstand, der kan dække Folkene for det fiendtlige Cavallerie. Indtil en Kystmilice-Trop skal angribe made man søge at dække den, saavidt mueligt, bag Gixrder, Huse, Bakker, o. s. v., for Fiendens Ild. Naar Kystbevogterne ere opstilte i Linier, staae de, som ere bes Jii4 væb= Regler for Kysimilicen. I. Afd. A = B. I Mart. væbnede med Skydegevær, almindeligviis paa Fleiene, og sendes ud mod Fienden, for at harcellere, opholde eller fors uroelige ham, førend det kommer til Attaqve; og under Actionen selv søge de ved Ommarscher at vinde Fiendens Flanker eller Ryg. Naar Kystmilicen trækker sig tilbage, dække Skytterne Retraiten og søge at lokke Fienden i Baghold. Alle 21ttaquer med fældede Waaben ledsages med et stærkt Skrig af alle Mand, da saadant ofte forvirrer og indjager Fienden Skræk, og ved slige Attaquer mane man stedse søge at overfloie Fienden, og derved komme en Deet af hans Magt i Ryggen. B.) Jagttagelser ved fiendtlig Landgang. Maar det formodes, at Fienden vil lande, da sendes strar, fra den paa nærmeste Allarmplads forsamlede Kystmilice, stærke Patrouiller frem imod Kysten, og haves Skytter, da følge diffe med; af hine udsendes mindre Patrouiller, som gaae frem med Varsomhed, og fan fiulte, som mues ligt. Sees det, at Fienden er for stærk til, at man med Fordeel kan binde an med ham, da meldes det til Als Jarmpladsen; Patrouillerne skyde imidlertid paa Fienden i Baadene, sege, ved at udbrede sig, lade sig fee af Fienden, og giøre al muelig Stoi, at indbilde ham, at de ere meget sterke. Have de Trompeter eller Trommer med sig, da lade de, i nogen Frastand, Folk blæse eller flane derpaa; Lander Fienden desuagtet, trække de sig, efter Omstændig hederne og Terrainets Beskaffenhed, langsomt eller haftigere tilbage mod de til Soutien fremilende Linie Tropper eller Kystmilice Corps, og fege at drage Fienden til et Bagheld, fer saaledes at omringe og afficere ham fra Baadene, som Derefter, ved Detaschements, der sendes paa Omveie, tages i Besiddelse. Finde de udsendte Patrouiller derimod, at den landende Fiende er svagere, end de, og troe de med Fordeel at kunne angribe ham, da skydes ikke, men alt Mandskabet holder sig skiult, til Fienden er i Land, og ryffec Regler for Kystmilicen. I Afd. 13- II Afd. rykker frem; hvorpaa han angribes fra flere Sider med I Mart. Raskhed; og naar han er taget til Fange eller dreven op i Landet, da bemestrer man sig Baadene, som strar trækkes paa Land, hvorhos Uarer, Seil og Roer tages af dem og bringes i Sikkerhed. Kan man ikke bemestre fig Bandene, da mane man sege at ruinere, eller, som er bedre, at ops brænde dem. Hvor Terrainet giver Anledning dertil, bor Kystmilicen i Særdeleshed oves i at lægge sig i Bags hold, for paa denne Maade at lokke Fienden i Snarer. I store Plainer maae Kystmilicen ikke engagere sig med Fienden, med mindre den er understøttet af Linie Trapper, eller den er meget stærkere end Fienden. I modsat Falb bør den retirere, dækket af Skytterne, indtil den støder paa andre Tropper, som den da forener sig med, og derefter rykker frem, for at tilbagedrive Fienden. En af Kystmilis cens Hovedpligter er, at avertere de bag ved staaende Tropper eller stærkere Kystmilice Corpser, om Fiendens Landgang, hans videre Foretagender, Styrke, Marsch Dis rection, og hvorledes han er bevæbnet. Der, hvor Linies Tropper ere tilstede, maae diffe, som allerede er befalet, stedse understøtte Kystmilicen. Den høistcommanderende Officeer udkaster Dispositionen, og afgiver de fornødne Ordres til de Bevægelser, som, efter Terrainets Beffaffens hed samt Fiendens Styrke og Foretagende, findes meest passende til det fælleds Diemeed: at flade og fordrive Fiens den. Maar det ei, ved særdeles Leiligheder, anderledes befales, bør Mandskabet, saavel ved Patrouilleringer, som naar Fienden er landet og skal fordrives, være særdeles stille og taus, da al Støi og Allarm kun tiener til Advars sel for Fienden, og desuden kan have den Folge, at denne destohaftigere facer Forstærkning fra de Fartoier, hvorfra Mandskabet er udsendt. II.) Om Rystsignalernes Indretning og Brug. Hensigten med at anlægge Signaler langs kysterne er: Jii5 at Regler for Kystmilicen. II Afd. I Mart. at funne haftigen underrette dem, som feat forsvare Kosten, om, hvorhen de bør ile, naar Fiendtligheder forefalde fra Soesiden, enten i deres eget District, eller i Nærheden beraf. Derfor bør de til Signaler udsøgte Puncter være af den Beskaffenhed, at man derfra ei alene overskuer Kysten, men tillige fan correspondere med Hovedpuncter læns gere inde i Landet, der ligeledes bor vælges, med Hensyn til Fiendtligheder fra Seesiden, nær ved Kystmilicens Allarm pladser, eller andre vigtige Steder. Foretages Signaleringen ei efter hensigtsmæssigt Overlæg og forsigtig, vil den let kunne mislede Kystbevogterne, bringe dem fra deres Pos ster, og sætte hele Districtet uden Nytte i Allarm; altsaa skade, istedenfor at gavne. Da det Locale paa enkelte Stes der, f. Er. i skovrige Egne, kunde lægge Hindringer i Veien for Forplantningen af de Signaler, der ellers ere synlige i Lang Afstand, hvorimod andre Hielpemidler, som allerede haves, kunde afbenyttes, f. Er. forskiellige Gradationer af Ringning med Kirkeklokker, faa foreskrives ikke bestemte als mindelig gieldende Regler for Signaleringen, hvilken bør indrettes passende til det Locale; dog kan en syftematise Overeensstemmelse finde Sted imellem de forskiellige Signaler, ved at iagttage følgende: De ved Kysterne af de Commanderende befalete Observations Patrouiller af Kystmilicen, være sig til Hest eller Fods, vil, saavel om Dagen som om Natten, strar kunne bemærke, naar Fienden forsøger Landgang. Naar Antallet af den landende Fiende er saa ubetydeligt, at den tilstedeværende Kysts milice eller anden militair Besætning er stærk nok til at feire over Fienden, saa gives intet Signal om Bistand. Er den fiendtlige Magt noget større, saa at den tilste deværende Besætning behøver Understettelse, da antændes et enkelt Rog- eller Ildsignal, og hvis der signaleres meb Kirkeklokker, slaaes dermed enkelte Slag, som da opfordrer Vedkommende til at sende Forstærkning. Kom mer Regler for Kystmilicen. II Afd. 857. 1808. mer Fienden med en stor Magt, faa antændes to Sig: 1 Mart. naler i 5 a 6 Alens Afstand, i stille Beir ved siden af hinanden, men i Blæst over hverandre (med Kirkeklokkerne ringes Storm), hvorved Egnens hele Forsvar opbydes. Naar der signaleres paa en af de ved Kysten anlagte Sta tioner, og Revetitioner til Siderne, eller paa Mellemstationer, ei ere fornødne i Communication, faa gientages Signalet fun paa den længere inde i Landet anlagte Hovedpunct, da de, der ere ved Kysten, paa begge Sider af den forst signalerende Station, ville om Dagen selv kunne see, hvorvidt det er raadeligt at concentrere sig; om Natten forbyder Forsigtighed dem, at forlade det Sted, de bevogte. Til Dagsignaler, som kan sees i lang Afstand, tages store Knipper af velterret Halm, som bindes fast oventil, men ere løse og noget spredte forneden; paa det at de ikke strap skulde fænge Ild overalt, befugtes de udenpaa, til hvilket Diemeeb der stedse bør være Vand ved Haanden; indvendig maae ethvert Halmknippe derimod være saa tørt, at det brænder villigt; derved fremkommer en stærk, mørk Røg, tienlig til Varsel om Dagen. Til Tatsignaler antændes gamle Tiæretonter, hvis øverste Bund er flaaet ud, og paa hvis Sider ere borede negle Huller, som give Træk, for at Jiden kan brænde levende og lyse stærs kere. Medens Tenderne heldes i Beredskab, bør de stane med den lukkede Bund opad, for ei at blive vande indvendig af Regn. Halmknipperne giemmes i de Vagthytter, fom enhver Station mane være forsynet med; og bør der i famme opbevares et godt Fyrtoi med Tilbehør, for hastig at kunne antænde Signalet. Saavel Dag: som Natsignas lerne maae ikke antændes for nær ved Huse eller ildfængende Ting. Da stærk Regn og Stormveir m. v. mueligt kunde giore Signaleringen usikker, ja endog, uanvendelig, faa bør i Nærheden af hver Signalstation stedse holdes en Hest i Beredskab, for at Ridende kunne melde det Fores faldne; Regler for Kystmilicen. II-III Afd. I Mart. faldne; ligeledes bør enhver Ordre, Rapport eller Efters retning, som haftig skal afsted, altid sendes ved ridende Bud⭑ Pan de Kyster, hvor der ligge Militaire, forrette diffe de langs Stranden fornødne Patrouiller; men, hvor ingen militaire Tropper ere, besorges Patrouilleringen af Kystmilicen, hvortil helst bør vælges øvede Skytter, ellevi det mindste de, som ere forsynede med Skydegevæer, og som øves i at omgaaes med Baaben. Saavel denne Patrouil lering, som alle andre Kystmilicen paaliggende personelle Byrder, bør af enhver Afdelings Befalende, efter rigtig Omgang, reparteres paa ethvert Sogns Kpfimilice. Mandflab. I øvrigt overlades det til den Heißtcommanderende, i Krigstid, at foreskrive, hvad der i ovennævnte Henseen der ansees passende, saavel til Omstændighederne, som for det Sted, hvor den ham anbetroede Deel af Kystmilicen fkal virke. ten. III.) Ryftmilicens Uniform. For Kystmilicen er anordnet et fælles udmærkelses Tegn, bestaaende af en rod Hatte-Rokarde med et hvidt Rors i Mids Denne Kokarde bør, i Tieneste Forretninger, stedse bæres saavel af Mandskabet som af alle dets Foresatte. Mandskabet møder i øvrigt til Tienesten i dets sædvans lige Dragt. Men skulde det selv ønske at anlægge en Uniform, da bør denne være: en mørkeblaa Kiole eller Troie med hvide Opslage og Krave. Underbefalings mændenes Uniform bliver herefter: en mørkeblaa Riole med Overslag af samme Farve, hvide Opslage og Krave, glatte gule Knapper; hvid Best; lange mørkeblaa Burer; rund Hat med en bred Guldtresse om Pullen, og ophæftet med en Guldkrampe. De bære Sidegevær med Feldttegn af Sølv og grøn Silke, og paa hoire Skulder een civil Guld Epaulet uden nedhængende vaster. Befas lingsmænderes Uniform bliver som Underbefalingsmæn denes, dog med tvende civile Epauletter af Guld, uden neda Regler for Kystmilicen. III Afd. 859. 1808. nedhængende vaster; en bred Guldtreffe om Opslage og 1 Mart. Krave; og paa Hatten en hvid Fier. Deres Feldttegn er af Guld og grøn Silke, faafremt de ikke tilforn have været Officerer og i Naade ere afgaaede fra Krigstienesten; thi da bære de Armeens Feldttegn. Amtmændene bære, fom Kystmilicens Overbefalingsmænd, deres sædvanli ge Embeds Uniform, med denne Milices Kokarde. eve rigt skal Overfalingsmændenes Dragt og Feldttegn i Almindelighed være som Befalingsmændenes, med den Forskiel: at de bære trekantet hat med Guldkrampe, og hvid Fier; samt tvende civile Guld Epauletter, hver med zde nedhængende Guldqvafter foran. De mis litaire Overbefalingsmænd, som i Krigstider foresættes nogen Kystmilice Afdeling, bære til forommeldte Uniform Armeens Cordon og Feldttegn, og paa de civile Epaus letter det Distinctions Tegn, som tilhører deres Grad i Armeen. Det tillades forresten samtlige til Kystmilicen henhørende Personer, at benytte den for enhver hidtil aps proberede Uniform, saa at den, som ved dette Reglement er bestemt, ikkun anlægges efterhaanden, ligesom den for rige bliver ubrugbar. 4 Gen. Toldkammer-Pl., hvorved, efter høies I Mart. ste Befaling, bekiendtgiores: At den Undtagelse, som for en Deel og indtil et bestemt Qvantum fra Kiøbenhavn har fundet Sted i forbudet 28 Dec. 1807 mod Rifengryns Udførsel, herefter ophorer, og at ingen Risengryn fra nu af maae udføres fra Riobenhavn, Sielland, Lols land, Falster og omliggende Smaaser. p. 106. Gen. Toldkammer - Pl. at, efter heieste Be- 4 Mart. faling, er al udførsel fra Sielland af Droguerier samt Medicinal og Apotheker Varer fra nu af og inds til videre forbuden. p. 106. Fr, Fr. om svenske Personer og Eiend. 1-3 §. 4 Mart. Fr. ang. hvorledes i Henseende til de i Danmark og Lorge værende Svenske, og med hvad der sammesteds er den svenske Krone eller dens Undersaatter tilhørende, bør forholdes. Cancel. p. 107. Gr. Da Kongen har fundet Sig bevæget til, at er: Elære H. M. Kongen af Sverrig Krig, saa skal der i Henseende til de i de Kgl. Riger sig opholdende Svenske, faavelsom med alt hvad der samme steds 1 tte være den Svenske Krone eller dens Undersaatter tilhørende, forholdes paa folgende Maade: 1.) Euhver sig her i Rigerne opholdende Mands: eller Qvindes Person, der er svensk af Fødsel, eller paa nogen Maade staaer i Forbindelse med den svenske Stat eller dens Regiering, seal, inden 3 Dage efter denne Frs Be- Fiendtgiørelse, personligen anmælde sig for en af de herefter nævnte Øvrigheder, og for denne opgive sin Boepæl og Næringsvei. 2.) Anmeldelsen bor i Alminde lighed see for vedkommende Stiftsbefalingsmand eller Amtmand. Men, for saavidt den nordostlige Deel af Sielland angaaer, have de i 1 § nævnte Personer, som op holde sig i Riøbenhavn, samt paa Amager og Salt holmen, at henvende sig til Politiemesteren i Khavn, Etatsraad Haagen; de fra Rigbenhavns og Hirschholms Amter, til Politiemesteren paa Khavns Amt, Justitsraad Nielsen; de fra Helsingser og denne Bres tilliggende Grunde, til Byefogden sammesteds, Cancellie raad Schouboe; og de fra Cronborg Amt, til Birkes dommeren over Eronborgs og Hellebeks Birker, Lemvigh. 3.) Det bør af dem, til hvilke faadan Anmeldelse giøres, strap undersøges, em og hvorvidt denne i Almindelighed er rigtig eller ikke, og tillige a.) hvilke blandt de Anmeldte der her have vundet Borgerskab, eller have faste Eiens domme, eller nogen Fabriksdrift, eller anden faadan Tovlig æringsvei; b.) hvilke der ere i fast Arbeide eller Fr. om svenske Personer og Eiend. 3-9 §. eller stadig Tieneste, og hvorlænge disse have opholdt sig 4 Mart. her i Landet; og c.) hvilke der ikke have nogen stadig Tes ringsvei, Profession eller Tieneste, famt, hvorvidt disses Forhold hidtil har været ustraffeligt, eller ikke. 4.) De, som befindes at henhøre blandt dem, der i zdie § Litr. a ere omhandlede, opfordres til at aflægge deres Eed paa: At de ikke stane i Forbindelse med den svenske Regiering eller med nogen af den danske Stats Fiender, samt, at de hverken umiddelbar eller middelbar vil indlade dem i nogen Brevverling med samme, eller foretage noget, som i mindste Maade kunde skade den danske Stat, eller gavne dens Fiender. 5.) Med dem, som i 3die § benævnes un der b, indkaldes tillige deres Mestere, Huusbonder eller Madmedre. Hine adsperges da: om de vil aflægge en Eed af lige Indhold, som den i 4 § foreskrevne; og, i Tilfæl de at de hertil erklære sig villige, om de tillige vil forpligte fig til, at forblive i den Tieneste, hvori de nu ere, og ikke forlade samme, uden med den Øvrigheds Vidende og Tilladelse for hvem de nu have anmeldt sig? 6.) Alle de, som aflægge den befalede Eed, og opfylde de fores skrevne Betingelser, forfikkres roelig Besiddelse af deres Eiendomme, og kan ubehindret vedblive det Arbeide og de Forretninger, hvortil de have bestemt fig. 7.) De, som ikke kan henføres til nogen af de i 3 § under a og b benævnte Classer, og desaarfag maae blive at ansee som løse og omvankende Personer; ligeledes de, der ikke vil aflægge den foreskrevne Eed, skal henbringes til det eller de Steder, som af de i 2den § nævnte Embedsmænd an vises dem, og der sættes under vedkommende Øvrigheders noieste Tiffyn, af hvilke tillige bør drages Omsorg for, at de, som mangle Formue, forskaffes saadant Arbeide, hvora ved de kan ernære sig.. 8.) Roner og Børn dele, i alle foranførte Henseender, Mandens, Faderens eller Forfergerens Stiæbne. 9.) Forlader nogen Arbeider, eller Fr. om svenske Personer og Ejend. 9-11 §. 10.) 4 Mart. eller noget Tienestetpende, det Arbeidé, eller den Tienes ste, hvori han eller hun, efter det foregaaende, er tilladt at forblive, da bør faadant af Mesteren, Huusbonden, eller Madmoderen, ufortovet anmeldes for Stedets Politieme ster, under Mulet fra 5 til 50 Rolr efter Politiemesterens Kiendelse og med Hensyn til de Skyldiges Vilkaar. De, som befindes at handle mod den af dem aflagte Eed, eller at overtræde, hvad der i Folge samme foreskrives, maae vente sig at blive anseete som Landets Fiender, og at vorde straffede efter Lovenes Strenghed. 11.) Paa alle de her i Rigerne befindende Eiendomme, Skibe og Varer, som ved denne Frs Bekiendtgiørelse maatte være den svenske Krone eller dens Undersaatter tilhørende, lægs ges Beslag, i Overeensstemmelse med de Forskrifter, soms indeholdes i Fr. 9 Sept. 1807; og i Henseende til de af svenske Undersantter herefter trasferede eller endofferede Ver Ter, forholdes efter pl. 16 Oct. 1807. 14 Mart. Cancellie Pl. (*), hvorved, efter høieste Befaling, fundgieres: At Kongen har fundet Sig bevæget Med til, at erklære Kongen af Sverrig Krig. Hensyn dertil forbydes al Handel og Samqvem imels lem de danske og svenske Stater, under den i Pl. 30 Oct. 1807 bestemte Straf. Derhos erklæres de i Følge Regs lement 14 Sept. 1807 udstedte eller herefter udstedens be Raperbreve for gieldende mod alle Landets Ziens der; Ligesom og Kaperne opfordres til, i Overeensstemmels se med bemeldte Neglement, at opbringe alle, den svens Fe (*) Endient denne og de 2de følgende placater ere uds givne i K. Frederik Vires Regierings Tto, har jeg dog anfert deni iblandt S. Chr. VIIdes Frr., da de i Sams lingen af Frr. ere anførte iblandt diffe; hvilket formos dentlig er feet, fordi K. Chr. VIIdes Dod, fom indtraf i Rendsborg den 13de Mart., og K. Fr. Vites Trons bestigelse ikke blev bekiendtgiort i Kbavu, forend den 16 Mart. 1808. Pl. om Krig med Sverrig. 863. 1808. ste Krone eller dens Undersnatter nu tilhørende, Skibe og 14 Mart. Farteier. p. 110. Den for de fremmede Troppers Indqvarte: 15 Mart ring i Khavn anordnede Commissions Pl. at da endeel fremmede Tropper ffal indqvarteres i havn og paa Broerne, saavelsom deres medbringende geste, og det endvidere er Commissionen overdraget, at givre de i faa Henseende fornødne Indretninger og Foranstaltninger; faa anmodes herved Stadens og Forstædernes Indvaanere, at ville, naar nu med det snareste de om Qvarterernes (*) Beskaffenhed nærmere underrettede og til sammes Besteme melse authoriserede mænd indfinde sig hos dem, for at ude see den dertil fornødne Leilighed, vise dem al muelig Zielp somhed i at see de fornødne Qvarterer og Staldrum faaledes tilveiebragte, at siden efter hverken i Henseende til disse, som i Henseende til de ved Svartererne medfølgende Senge, maatte være grundet Anledning til Klage fra de Indqvarteertes Sides i øvrigt anmærker Commissionen endnu, at Sengene, der i al Fald kan bestaae af sammenslagne Bræder, og kan indrettes til 2de Personer, made, foruden Halm i Bunden, være forsynede i det mindste med en Underdyne, en Overs Syne eller Dække, en Hovedpude og et Par Lagener;. liges som ogsaa, at der maae anvises de Indqvarterede Leilige hed til paa en Storfteen at Fasge deres mad, og dem dertil gives den fornødne Ildebrændsel. p. III. Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 16 Mart, Magistrat 15 Mart.) at de for ethvert af Khavns Qvars terer udnævnte Medlemmer af de 32 Mænd, i Forees ning med Rodemesterne, ere blevne bemyndigede til, at paalægge alle Vedkommende her i Staden, hvad enten de (*) 3 Saml. af Srr. ftaaer, ved en Trykfeil: Omqvartes rernes. XIV Deel. REE Pl. om Avarterer til frem. Tropper. 16 Mart. de ere Huus og Gaard Eiere eller Leiere, at afgive de Qvarterer, som af dem anfees fornødne til at modtage de her forventende fremmede Tropper; hvorhos det tilli ge er bestemt, at Eierne af Hufene og Gaardene ikke cre pligtige til, at give Leierne nogen Gotgiørelse for den Leilighed, de sidste maatte afstaae, ligesom disse eiheller, uanseet saadant er bestemt i Leie: Contracterne, kan blive tilpligtede at erstatte den Skade, der mueligen kunde tils feies Værelserne af de Indquarterede. p. 117. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst K. C. VII Srr. for 1807 og 1808 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stf. pag. 382 og 387 er anmærket. 1682. 7 Nov. Fr. om Begravelser, dens 4 §: Gientaget og udvis det ved Pl. 13 1700. 1807. 1683. 9 Mart. (f) Krigs-Art. Brev og Krigs-Rets Instr.: See den danske Oversættelfe, authoriseret ved Kgl. Bes fal. 8 Jan. 1808. 23 Jun. (†) Bager: Laugs: Art., deres 18 §: See Pl., om Bagerpengenes Forhsielfe, 24 Jul. 1807. 1693. 10 Jun. (†) Urte- og fenkræmmer: Laugs Art: Ophævede, saavidt Isenkræmmerne angaaer, ved disses Lauge: Art. 5 Jun. 1807; cfr. Pl. 26 Jun. 1807. 1703. 19 Jun. (†) Forklaring over Krigs- Rets Instr.: See den danske Oversættelse, authoriseret ved Kgl. 23efal. 8 Jan. 1808. 1735De ved C. VII Frr. f. og 1808 giorte Forand. 1735. 23 Dec. Fr. om temere litigantes, dens 1 §: Skierpet ved Fr. 23 Jan. 1807. 1742. 27 Jul. Fr. om Handel med gamle Klæder c.: See Pl. 20 Jul. 1807. 1754. 19 Oct. Pl. om Sukkerraffinaderier i Khavn: Forandret ved pl. 23 Jan. 1807. 1770. 26 Dec. Fr. om Søe - Militaires Handel: See Pl. 20 Jul 1807. 1771. 8 Maj. Pl. om Husenes Nummerering: See pl. 25 Mart. 1807. 1777. 21 Jun. Pl. om Toldernes Betaling for Bemandingslister: See Sr., om Skipperes Documenter 2c., 19 Jun. 1807. 3 §. 1778. 31 Mart. Pl. ang. Skibsfolks Hyre: Contracter: Denne pl. gielder og for Danmark, i følge Fr. 19 Jun. 1807. 1 §. 1779. 2 Jun. Pl. om Priveters zc. Udførsel, Litr. A. 7§: Fors andret ved pl. 19 Jun. 1807. 1781. 28 Jun. Pl. em Forhyrings Contracter, dens 1§: Forane dret ved Fr. 19 Jun. 1807. 5§. 1786. 18 Aug. Pl. om den islandske Handels Frigivelse: 27piere bestemt og forandret ved pl. 22 Apr. 1807. - 17 Nov. Non. om de islandske Kiøbstæder: See Pl. 22 Apr. 1807. 3 og 4 §. 1787. 7 Mart. pl. om de islandske Soepasse: Sorandret ved Pl. 1789. 22 Apr. 1807. 2 §. 1 Maj. Fr. om Soe: Indrulleringen i Nge, dens 6§: Sore andret ved Fr., om Skipperes Documenter c., 19 Jun. 1807. 3 §. 1792. 29 Febr. Brandforfikkrings: Udn. f. Kiøbstæderne i Dmk: See, ang. den aarlige Contingents Forhøielse, pl. 12 Maj 1807. Rf 2 1792, De ved C. VII Srr. f. og 1808 giorte Forand. 1792. 29 Febr. Brandforsikkrings Adn. f. Landet i Dmt: See, ang. den aarlige Contingents Erlæggelse, pl. 12 Maj 1807. 15 Jun. Fr. om Jorddrotter, som udskifte Bøndergods, dens 12 §: Forandret ved pl. 26 Jan. 1807. 2 §. 1793. 12 Apr. Fr. ang. Gields. Arrestanter: Sorandret ved Fr., om Underholdningspengenes forhøielse, 7 Aug. 1807. 23 Apr. Pl. om den islandske Handel: See Pl. 22 Apr. 1807. 1794 5 Sept. Fr. om vakfalvere 2c., dens 4§: Sorandret ved pl. 3 Mart. 1807. 1796. 20 Apr. Fr. om Afgift af fremmede Skibe: See, ang. priiss dømte Stibes Frihed, pl. 10 febr. 1808. 1797+ I Febr. Told og Conf. Fr.: Forandret og nøiere bestemt -ved Pl. 3 Jan., 4 Maj og 15 Jun. 1807 samt 5 Jan. 1808. 1 Dec. Tart for Helsingoers Lotser: See Tart 20 Apr. 1807. 1798. 29 Oct. Regl. og Tart f. Lotferne udenfor Helsingser: Fore andret ved Tart 20 Apr. 1807. 1799. - 6 Dec. Fr. om Stiftevæsenet paa St. Evoip: See, ang. St. Thomas og St. Jan, Sr. 17 Apr. 1807. 6 Dec. Hovetie-Fr.: See, ang. Huusbeboeres pligtsarbeide, Fr. 30 Jan. 1807. 1800. 18 Apr. Pl. om Proclamiata i Vestindien 2c., dens 2§: See St. 29 Taj 1807. 1801. 19 Jan. Fr. om Landeværnet: 24 Apr. pl. om Landeværnets Frihed for Er- Landevær traftat: See Sr. om nets Ophæ 28 Aug. Pl. om neiete Bestemmelser ved Lan- velse 15 Febr. deværnet: 1808. 27 Nov. Pl. om Kystmilicen i Jylland: See Kystmilices Sr. 26 febr. 1808. 1802, De ved C. VII Frr. f. og 1808 giorte Forand. 1802. 8 Jan. Fr. om See: Indrulleringen i Dmk: 176iere be- - ftemt og forandret, især i Henseende til 28 § Litr. c, famt 5, II og 57 §, ved Fr., om Skipperes Documenter, 19 Jun. 1807. 11 Jun. Fr. om Landeværnets Inddeling i Classer i Forbindelse med Landmilice Tieneftens Forkortelse til 6 War: See Fr., om Landeværnets Ophævelse, 15febr. 1808. I Oct. Fr. om Afgifter af Warer, dens 2 §: Ophævet ved Fr., om Sukkerhandelen, 8 Maj 1807. 1 §. 10 Nov. Fr. om Afgift af Slibsfragter: Sorandret, izens. til VI Art. Litr. a og b, ved pl. 3 Apr. 1807. 1803. 3 Jun. Fr. om Søe Indrulleringen i Nge: 176iere bez stemt og forandret, især i gens. til 5, 11 og 56 §, ved Fr., om Skippernes Dokumenter, 19 Jun. 1807. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet, dens III Cap.: See, ang. Giestgiverne og Kroholderne, Fr. 3 Apr. 1807+ 1805. 21 Febr. Pl. om Bageres Udlægning: See, ang. Anholt, pl. 16 Jan. 1807. 1806. 27 Mart. Pl. om Renovationsskattens Forhøielse, dens 9 §: Forlænget, til 1808 Aars udgang, ved pl. 25 Jan. 1808. 16 Apr. Pl. om Landeværns-Tambourerne: See Fr., om Landeværnets Ophævelse, 15 febr. 1808. 9 Maj. Fr. om overord. Indqvartering: Cfr. pl. 23 170v. og 21 Dec. 1807. 6 Jun. Fr. om Told: og Conf. Forheielse: Tillægs Afgiften af Sukker ophører i Sølge Fr. 8 Maj 1807. 1 §. 21 Alphabetisk Register ober C. VII Frr. fra 1804 til 1808. Academier: B. Lærde, nemlig: Khavns Universitet, de ridderlige Academier, samt det chi rurgiske Academie. 1805. 22 Mart. Fr. ang. Examen artium ved Khavns Univer- 1806. 19 Jul. fitet. . ang. Oprettelsen af en Direction for Universitetet og de lærde Skoler i Danmark og Norge. 13 Sept. Instruction for den Kongelige Direction for Üniversitetet og de lærde Skoler. 1 Jul. Befiendtg. ang. nogle neiere Bestemmelser i r§ af Fr. 22 Mart. 1805 om Examen artium ved Khavns Universitet. 12 Aug. (†) Regl. for 12 Stipendiarier, der skal nyde Kgl. Understattelse til at dyrke de chirurgisk-medicinske Videnskaber, for at ansættes i Land- Militair Etatens Tieneste. Anmeldelse af fordulgte eller seqvestrerede Midler. 1805. 16 Apr. Pl., hvorved befales Anmeldelse af de Midler og Effecter, som tilhøre afdøde Amtsforvalter for Roeskilde Amt C. H. Kierulff, og ikke af Bed- fou Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. kommende allerede ere angivne, samt tillige ind ftiærpes Fr. 30 Jan. 1793. 20g 4 §, hvorefter til Kgl. Oppebørsels Betiente i Danmark ikke mace betales Skatter eller Afgifter for Forfalds. Tiden, samt Oppeborselsbetienternes Qvitterin ger for betalte Skatter og Afgifter skal medde les i Qvitterings Bogerne, og ei paa løse Seoler. Arv og Skifte. 1804. 21 Dec. (†) Declaration ang. en giensidig Ophævelse af Aforagsretten mellem de Kgl. Danske og de Churfyrstelige Bürtembergste Stater. 1805. 13 Apr. l. at Amtmanden over Friderichsborg Amt fra 1ste Maj 1805 overtager Bestyrelsen af Kiebstæderne Helsingser, Slangerup, Friderichsund og Hillerød, samt at Efifteforvaltningen i be meldte Amt fra samme tid stal overdrages til de vedkommende Rettens Betiente. - 19 Apr. l. ang. Skifternes Forvaltning efter de under Landmilitair-Staten i Danmark henhørende Perfoner m. v. 5 Jul. Pl. om Overformyndernes Administrations-Ge byr. 18 Oct. pl. ang. Skifteforvaltningens Overdragelse i Kingfisbings Ant. 1806. 12 Sept. Fr., for Danmark og Norge, ang. den Siffer hed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler mane udlaanes. 5 Dec. Fr., for Danmark, ang. hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, faint med geistlige Eagers Paadømmelse i før ste Instants, bor forholdes. 1807. 17 Apr. gr. ang. Stifternes Forvaltning og Tilsynet med samme paa Herne St. Thomas og St. Jan i Vestindien. Auctioner. 1805. 19 Apr. Pl. ang. Stifternes Forvaltning efter de under Landmilitair Staten i Danmark henhørende personer, m. v. 1806.. 5 Dec. Fr., for Danmart, ang. hvorledes med Sfifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, REF 4 fant Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. samt med geistlige Sagers Paadommelse i første Instants, bør forholdes. 1807- 3 Apr. l. om Bragningen af Barer, der frembydes til Auction. (1752 jr. 16 Jun. anmærkes som ugieldende). Banqven og Bancosedler. 1804. 24 Nov. Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Banco- Eedler, som forfendes med Posten. 24 Nov. (†) Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagt. tages i Henseende til Breve eller paffer med Banco Sedler, som forsendes saavel med den Norske Brevpost, som med den mellem Khavn og Kongsberg gaaende Kgl. Expresse. 1807. 18 Sept. Fr. betr. Udstædelsen og Omløbet af dansk Courant repræsenterende Assignationsbeviser i Norge.

Begravelse og Sørgedragt. 1805. 28 Jan. Pl. om Forhold med Druknedes Liig. 15 Febr. Reglem. ang. hvorledes i Fremtiden skal forhol des med Kirkegaardene udenfor Khavns Nørre Port. - 15 Febr. Infirup for Graverne ved Kirkegaardene udenfor Khavns Nørre Port. 22 Febr. Fr., for Danmark og Norge, som forbyder nye Gravsteders Indretning i Kirkerne, og fore skriver de Vilkaar, under hvilke de nuværende Eiendoms Begravelser made afbenyttes. 11 Mart. Vl. om tilladelse til at indgaae paa Kirkegaardene. 13 Nov. Pl. om Hofbedemandens og de øvrige Bedemænds Rettigheder. 1806. 14 Apr. Pl. om Betaling for Liigs Forflettelse paa As. fiftents-Kirkegaarden. 19 Maj. (†) l. om Betaling for Liigskamlers Brug paa Kirkegaarden udenfor Norre-Port. 1807. 13 Nov. (†) Pl., hvorved det aldeles forbydes at bruge Ege-Lingfister.. Berge Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. -1808. Bergværker. 1805. 10 Jul. Refer. til Overbergamtet paa Kongsberg, ang. Selvværkets Indstilling. 1804. 1805. Brandforanstaltninger, nemlig: Brand: og Vandvæsenet, Brand Asseurancer, samt Anordninger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1806. - 1807. 4 Maj. . til Indfierpelse af Anordningerne for Kiellers Jadretning. 14 Aug. Pl. ang. Redsættelse i det ved Anordn. om Brandforsikringen i Khavn paabudne aarlige Tilskud af den forsikkrede Sum til Annuitets- Gieldens Forrentning og Afbetaling. I Nov. Fr. ang. Brandvæsenet i Kiøbenhavn. i Cap.) Almindelige forsigtigheds Regler til at forekomme Jdebrand. II.) Om Sprsiter og Brand- Redskaber. III) Om Brand Corpset og Stadens Inddeling i 6 Districter i Henseende til Brandvæses net. IV.) Om Opfonet med de offentlige og private Brand Redskaber, samt om Mynstringer og Øvelser. V.) Om Orden og Bedkommendes Pligter i Ildsvaa des Tilfælde. VI.) Om Brand Corpset i Særdeless hed. VII.) Om Rettergangsmaaden i Gager Brand- Bæsenet vedkommende. VIII.) Om Belenninger for udvijst Stid i Ildsvaades Tilfælde, og om Straffe for Skiodesløshed og adskillige andre Forbrydelser, som i lige tilfælde imod Brandanordningen begaaes. 22 Nov. 1. ang. Reberbanerne udenfor Khavns Porte. 16 Dec. 1. om Befrielse for Brand-Corpsets Persona le for Borgerlig militair Tieneste. 11 Jul. (†) Pl. ang. Repartitionen af de til Brandvæs senets Organisation paa Broerne udenfor Kiss benhavn medgaaende Udgifter m. v. 28 Aug. (†) pl. ang. Brand Commissionen i Kiøben Havn, dens Rettigheder og Pligter. 28 Aug. (†) 1. ang. Vand Commissionen i Kiøben havn, dens Rettigheder og Pligter. 12 Maj. pl. ang. Forhøielse af den bestemte aarlige Con tingent for Kiøbstædernes almindelige Brandforfikkring i Danmark, og sammes Betaling forud. 12 Maj. pl. at den bestemte aarlige faste Contingent un der den almindelige Brandforsikkring for Landet i Danmark stal betales forud. Siff 5 1807. Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1808. 1807. 15 Aug. Vl. at Band fal sættes udenfor Gaarde og Huse. (See Krig). 26 Aug. Bettenety tereffe ang. hvor Brendvand findes i Khavn va paa Chriftiansbarn. (1799 Sr. 19 Jul. og 1802 Pl. 4 Aug. anmærkes som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1805. 17 Maj. Fr. ang. de fra Soe Kaart Archivet udgivne Tabeller over Mile Distancerne i de norske Lots- 1806. Farvande, samt disse Tabellers Trykning og Salg. 5 Jul. Pl., hvorved Salg og Uddeling af Hans Nielsen Hauges Ekrifter forbydes. 18 Oct. 1. ang. Forbud mod Rygters Indførelse i offentlige Tidender og Falholdelse af Viser, Bo ger, Almanakker, m. v., ved Udraab paa Gaden. 24 Jan Pl. ang. Forbud mod fremmede Lotterieplaners Indførelse i offentlige Blade. Consumtion og de dermed forbundne Afgifter. 1804. 25 Maj. Fr., hvorved en Deel af Formalings Afgiften til Brændevin lægges paa Brændings Redsta berne. 1805. 1806. 8 Maj. Vl. om Cenfumtions Frihed for Rom og Arraf. 20 Sept. Fr. om Confumtions Afgifterne ved Ølbryg ning og Brændevinsbrænding i Khavn. 9 Mai. Vl. vm Indførsels Consumtion af Hvedeorad. 6 Jun. Fr., for Danmark og Norge, hvorved Told- og Consumtions Afgiften efter Fr. 21 Oct. 1803 forhøies. Delinquenter og Delinqvent: Sager. 1805. 19 Apr. Pl., for Danmark og Norge, ang. hvorledes med Udlændinge, som hendommes til offentligt 1806. Arbeide, skal forholdes, naar diffes Straffetid er udleben. 31 Maj. Fr. ang. Delingvent Sagers Indstevning til Lands og Stifts Overretterne i Danmark, Norge og Island. 24 Oct. Fr., for Danmark og Norge, ang. at Procuratorer ved linderretterne bør tillægges Salarium i befalede Sager. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1807. 4 Aug. Pl. ang. at der ved Arresthusene skal anskaffes Inventarii Linned, m. v. 1804. 1805. (1798 Pl. 14 Sept., om forhør ved Landss tingene, anmærkes, som ugieldende,. Egteskab, Forældre og Børn. 23 Jun. (†) Bekiendtg. ang. forøget og forlænget Betaling, m. v., for de Bern, som efter 1 Jul. 1804 fra Fødsels og Pleje-Stiftelsen i Khavn udsæt tes til Pleje og Opfostring paa Landet og i Kiøbfrederne udenfor Khavn. 28 Oct. 1. ang. i hvilke Tilfælde Modre til uægte Børn kan vente den Opdragelses Hielp, som tilkom mer dem hos disses Fædre, inddreven ved Øvrighedens Foranstaltning. Enke og andre Pensions: Kasser. 1804. 18 Maj. Confirmation paa Fundationen for Stiftelsen: Understøttelses- Anstalt for trængende Efterflægt af Medlemmerne i den ophævede civile og adstillige Stænders Enkekasse. Fabriquer, Manufakturer og deslige Anlæg. 1804. 2 Nov. 1. at ingen maae anlægge nogen Cichorie Kaffe- Fabrik i de Kgl. Stater, uden dertil at have erhvervet sig Kgl. Concession. 1805. 26 Jul. Pl. at Smedene i Siellands Stift, Lolland, Langeland og Falster, mace forfærdige Hoeleer og Skiereknive, uden dertil efter Pl. 27 April 1791 at erhverve privilegier. 1807. 23 Jan. Pl., hvorved Pl. 19 Oct. 1754, faavidt den forbyder Udførsel af indenlandsk Sukker, ophæves. 1804. Fattige og ospitaler. 18 Maj. Confirmation paa Fundationen for Stiftelsen: Understøttelses Anstalt for trængende Efterslægt af Medlemmerne i den ophævede civile og adskillige Stænders Enkekasse. 23 Jun. (†) Befiendtg. ang. forøget og forlænget Betaling, m. v., for de Bern, som efter 1 Jul. 1804 fra Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1808. 1804. 15 Aug. 8 Oct. 1806, 12 Sept. Fiskerie. fra Fødsels og Pleje Stiftelsen i Khavn udsæt tes til Pleje og Opfostring paa Landet og i Kiebstederne udenfor Khavn. Pl. om Almisse Lemmers Fritagelse for Bygnings Afgiften. 1. om Fritagelse for Bygnings Afgiften. Fr., for Danmark og Norge, ang. den Siffer hed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Mid. ler maae udlaanes. B. Jorge. 1804. 23 Apr. Pl., som indeholder nærmere Bestemmelser i Sve Indrullerings-Fr. for Norge 3 Jun. 1803 iHenseende til Skipperes Sønner og den Land Lægdernes Mandskab tilstaaede Fiskerettighed. 1805. Fremmede. 19 Apr. l., for Dmk og Norge, ang. hvorledes med Ud. lændinge, som hendømmes til offentligt Arbeide, skal forholdes, naar diffes Straffetid er udløben. 28 Jun. l. at fremmede Seil, Flag- og Compasmagere, som i Danmark og Norge vil nedsætte sig, skal aflægge Prove paa deres Duelighed i Compasmager Konsten. Fæe og andre tamme Creature. 1806. 28 Nov. Fr., for Danmark og Norge, ang. hvorledes med Heste, som ere angrebne af smitsom Syge, 1805. bør forholdes. 6 Dec. pl. ang. tiensdygtige nationale Hestes Anskaf felse til de cantonnerende Cavallerie-Regimen ter, m. v. (1773 Pl. 28 Jan.; 1779 pl. 8 Dec.; 1783 pl. 29 Sept.; 1788 pl. 16 Jul.; og 1793 Pl. 20 Dec. anmærkes som ugieldende). Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 19 Jul. Pl. om Attester af Nicolai Kirkebøger. 1806. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1806. 5 Dec. Fr., for Danmark, ang. hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, famt med geistlige Sagers Paadommelse i første Instants, bør forholdes. - 5 Dec. Fr. ang. Amtsprovsters Bestikkelse i Danmark. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 1805. 9 Nov. Pl. om Erlæggelse af Præster og Degnepenge af de jødiske Familier i Helliggiestes Sogn. (1685. Fr. 3 Jan. anmerkes som ugieldende). Gield. 1804. 26 Oct. Fr. ang. hvad der herefter bor iagttages ved Gields Breve, som udskædes af dem, der ikke ere fuldmyndige. 3806. - - I -

  • 807.

14 Dec. 1. ang. Fornyelsen af Gieldsbreve, hvilke, førend Fr. 26 Oct. 1804 blev kundgiort, ere ud stædte af dem, der ikke vare fuldmyndige. 13 Jun. l. ang. Oprettelsen af bestandige transpor table Statsfonds til 3 p.C. aarlig Rente. 12 Sept. Fr., for Danmark og Norge, ang. den Sikkerhed mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler maae udlaanes. 12 Dec. Fr. ang. hvorledes i Kiebstederne i Norge med efterstaaende Kgl. samt Byeskatters og Afgifters Inddrivelse herefter skal forholdes. 18 Dec. 1. at der fra Grofferer Societetet i Khavn, ved den dertil udnævnte Committee, maae udstæs des rentebærende Sedler, og at Committeen for dette Udlaan maae have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundte Species- Banken. 7 Aug. Fr. ang. hvormeget herefter skal erlægges i Underholdningspenge til Gieldsarrestanter. 18 Sept. Fr. betr. Udstædelsen og Omløbet af dansk Courant repræsenterende Assignationsbeviser i Norge. 21 Nov. (†) l. om de Rettigheder, som tilstaaes den for Norge etablerede Laane Indretning. 4 Dec, Pl. ang. at 11 Dec. Termin 1807 mane forlænges yaa cen Maaned, m. m, (1802. Alphab. Reg. over C. VII frr. f. 1808. (1802 Pl. 5 Febr. anmerkes som ugieldende, hvorimod 1682 Sr. 28 Jan. anmærkes, som gieldende). Grønland. 1806. 31 Jan. Pl. ang. Bedblivelsen af den hidtil bevib gede Præmie for Skibes Uorustning paa Robbe og Hvalfisk Fangsten i Strat Davis og ved Spitsbergen. 1804. 1806. 1807. Handel. (1802 Pl. 15 Dec. anmærkes som ugieldende.) 6 Febr. Pl. ang. 2 Rdies Erlæggelse til Skatkammers fondet af enhver af saadanne Concessioner eller Privilegier, som hidtil igiennem Gen. L. Dec. og Commerce Collegium have været bevilgede uden Betaling. 20 Apr. Pl., for Danmark og Norge, som bestemmer, Hvorvidt de Handels Beciente, som fare med Kisbmands-Skibe, skal indrulleres til Sve-Tienesten.

17 Oct. 1. ang. Ophævelsen af den Indskrænkning, fom hidtil i Folge Fr. 28 Sept. 1775 har fundet Sted ved Khavns Tømmerhandel, m. v. 18 Dec. Pl., at der fra Grosserer Societetet i Khavn, ved den dertil udnævnte Committee, maae udste des rentebærende Sedler, og at Committeen for dette Udlaan maae have samme Betryggelse og Rettigheder, som de, der ere forundte Species Banken. 8 Maj. r. om Sufferhandelen og Afgifterne af Suf fer i Danmark og Norge. 20 Jul. Pl., hvorved Anordningerne mod Uberettigedes Handel indstiærpes. 9 Sept. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med Pere soner, Varer og andet, som under nærværende Krig med Storbrittannien bliver at anholde. I Cap.) Ang. de Personer, som fat anholdes. II.) Ang. engelske Stibe, Barer. Berler og andre Gieldsfordrineer. 111.) Ang utilladelig Brevverling. 25 Sept. 1., at alt Forraad af Krud, Salpeter og Blye stal angives for Øvrigheden. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1807. 2 Oct. (†) Pl. om Præmie for Beonetsmidlers Judførsel til Norge. - 1808. 16 Oct. 1. ang. nærmere Forskrifter i Henseende til de af storbrittanniske Underſaatter trafferebe og endosserede Berler. 30 Oct. l., hvorved Præmie bestemmes for Levnets midlers Tilførsel til Khavn, Sieland, Lolland, Falster og Møen, og Udforselen derfra forbydes til 1807 Aars Udgang. 30 Oct. Pl., som fastsætter Straffen for Handel og Samqvem med landets Fiender. 28 Dec. 1. om Forlængelse af pl. 2 og 30 Oct. 1807, 1. v. 30 Dec. Pl. om Indforfelspræmie for Glagteqvæg. 5 Febr. Bekiendtgiorelie om Korn-Tilforiel til bavn. (1766 Pl. 1 Dec. og 1775 Adn. 28 Sept. an mærkes som ugieldende). Hittegods. 1804. 3 Sept. Pl., hvorved det forbydes at optage eller flytte de eenfligede Anfere, som efter Admiralitets- og Commiss. Collegii Foranstaltning udlægges paa Kiøbenhavns Reed. Indqvarteringen. 1804. 31 Aug. Fr., som fastsætter de Regler, hvorefter med Skyds og Jadqvartering paa Landet i Norge, i Krigstider og ved overordentlige militaire For anstaltninger, bor forholdes. 1806. - 1807. 9 Maj. Fr., for Danmark og Norge, ang. hvorledes der skal forholdes med Indqvartering og det videre, som bliver at udrede i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger. 19 Jul. V. ang. Repartition af den Deel, som af de fra i Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kal Kasse forskudsviis udbetalte extraordinaire Indquarterings. Omkostninger, m. v., tilfalder Daninarf at udrede. Ligeledes 1807. s Jan. (fra Jul. 1806 til Jan. 1807) og 4 Jul. (fra Febr. til Jun. 1807). 19 Jul. Pl. ang. famme for Norge. Ligeledes 1807. 5 Jan. og 4 Jul. 7 Nov. Pl. om forøget Indqvartering i Khavn. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srs. f. 1808. 1807. 23 Nov. Pl. ang. de Gotgiørelser, som under nærvæ rende Cantonnentent tillægges de i Khavn indquarterede Officerer. 21 Dec. 1., at Fr. 9 Maj 1806 stal, forsaavidt Underofficerernes, Spillemændenes og de Gemeenes Qvarterer angaaer, udvides til Khavn, m. m. 1808. 15 Mart. l. ang. endeel fremmede Tropper, som ind qvarteres i Khavn og paa Broerne. - 16 Mart. Pl. om Eieres og Leieres Afgivelse af Qvarterer til fremmede Tropper. Island. 1805. 31 Maj. Fr. ang. Delinqvent Eagers Indstevning til Lands og Stifts Overretterne i Danmark, Norge og Island. 1806. 19 Sept. Pl., hvorved den Islandske Lovs Landsleje Balfs 12 Cap. om Høekisb ophæves. 1807. 22 Apr. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser, veds kommende Handelen og Kiebstederne paa Jss land. Jøder. 1805. 9 Nov. Pl. om Erlæggelse af Præste og Degne-Penge af de jødiske Familier i Helliggiestes Sogn. 1808. 19 Febr. Pl., at Slagterne ei maae lade Uberettigede slagte hos sig det saakaldte Coscher-Kiod. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1805. 11 Jan. Pl. om Fordelingen af det nedlagte Nicolai Sogn. - + 15 Febr. Regl. ang. hvorledes i Fremtiden skal forhol des ved Kirkegaardene udenfor Khavns Morre Port. 15 Febr. Instruction for Graverne ved Kirkegaardene udenfor Khavns Nørre Port. 22 Febr. Fr., for Danmark og Morge, som forbyder nye Gravsteders Indretning i Kirkerne og forestri ver de Vilkaar, under hvilke de nuværende Eien doms Begravelser made afbenyttes. 11 Mart. Pl. om Tilladelse at indgaae paa Kirkegaardenc. 1806, Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1806. 14 Apr. Pl. om Betaling for Liigs Forflettelse paa Assistents Kirkegaarden. 1807. 12 Sept. Fr., for Danmark og Norge, ang. den Giffer. hed, mod hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler maae udlaanes. 8 Sept. Pl. om Huusine for de Brandlidte i Trinitatis og Helliggieftes Kirker. (1685 Sr. 3 Jan. og 1800 pl. 7 Jul. anmærskes som ugieldende). Risb og Salg. 1804- 5 Mart. Pl.om Betaling af Bygnings Afgifts Restancer. 1806. 19 Sept. Pl., hvorved den Islandske Lovs Landsleje Balks 12 Cap. em Hoekiev ophæves. 1807. 17 Sept. Pl. om frit stemplet Papir til Kiebe Contrac ter og Skidder fra Brandlidte til Brandlidte, famt Bygningscontracter. - 1804. 30 Oct. (†) Pl., hvorved det forbydes, uden Admira litets og Commiss. Collegii Judvilgelse, at sæls ge enten tildannet Egetræ, der til Skibsbyggerie fan være anvendeligt, eller i Almindelighed noget til Skibstommer tienligt Egetræ, enten samme staaer paa Roden eller er stovet. 23 Nov. Pl. om Brænde: Udsalg af Magißratens Magasin. (1779 Pl. 22 febr. og 1802 Pl. 5 Febr. ans mærkes som ugieldende). Riøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. II Maj. Pl. ang. de i samtlige danske Kiebstæder opret tende Fonds til Borgervæbningens Fremme. 14 Maj. (†) Ererceer Regl. for de Borgerlige Militaire Infanterie Corpfer. 13 Jul. Regl. for det Borgerlige Artillerie Corps f Chain. 27 Jul. l. at de Borgere, som forundes Kgl. Embeder, stal fritages for borgerlige Ombudde. Pl. om Borgerskabets Forpligtelse at hielpe ved Fæfinings Gravenes Opiisaing. 30 Aug. . ang. Ølbrygningen i Kiøbenhavn. 1805. 11 Mart. - XIY Deel 211 1805. Alphab. Reg. over C. VII Sre. f. 1808. 1805. 27 Sept. Pl. ang. Bestemmelse af Benævnelsen "Trac- - teur." 16 Dec. 1. om Befrielse for Brand Corpsets Perso nale for Borgerlig Militair Tieneste. 1806. 3 Jan. Pl. ang. hvorvidt Barbeersvende, der staae ved det Borgerlige Artillerie, maae aarelade og ud trække Tænder, m. v. 1807, 23 Nov. Pl. om Brænde. Udsalg af Magistratens Magasin. B. Dens Gader, Pladse, Huse og Byga ninger fame Renovation og Broelæg ning. 1804. 9 Nov. 1. om Navn for Kronprindsessensgade og Høi broe-Plads. 1805. II Jan. Pl. om Fordeelingen af det nedlagte Nicolai - 11 Sogn. 27 Mart. pl. om Renovationsskattens Forhøielse. 5 Jul. Pl. om Bygninger i Forstæderne udenfor Khavn og paa Stadens Grund udenfor Portene. 1806. 17 Jun. - 22 Nov. Pl. ang. Reberbanerne udenfor Khavns Porte. Pl., hvorved det forbydes at udkaste Feieskarn og anden Ureenlighed paa Khavns Gader. 28 Jul. Pl. ang. Forbud mod at sætte Urtepotter og deslige paa Lage, Skure, Altaner, i aabne Vinduer c. 15 Aug. 1. ang. Anmeldelse af Forandring med Broe lægning udenfor Huse og Gaarde. 1807. 9 Mart. Pl. om en Erstatningsfond for Bygninger nær Glaciet. 25 Mart. Pl. om Maalebreve og nye Huusnummere i 19 Jun. Pl. om Tiden, paa hvilken Natterenovationen bor bortføres. 18 Sept. Pl. ang. Forbud indtil videre at bebygge de afbrændte Tomter 21 Sept. Pl. ang. Tilladelse for Brandlidte at lade Gruus bortføre og Materialier bringe med al Slags Befordring. 21 Sept. Pl. om Grufets Udførelse til Sandgraven. 5 Oct. Pl. om de afbrændte Strækninger, der strap kunne bebygges. 29 Oct. Pl. ang. Forbud at bygge paa de forhen bebyg gede Pladser nær Fæstningen. 1808. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1808. 25 Jan. Pl., at Forbeielsen i Renovationsfatten skal vedvare til 1808 Aars Udgang. 1806. (1685 Fr. 3 Jan. og 1771 Pl. 8 Maj anmers kes som ugieldende), C. Dens Porte og Fæstningsværker, samt Port og Passagepenge. 5 Nov. Ertract af de om Port og Passagepengenes Op peborsel ved Khavns Porte udgangne Anordninger.

1807. 9 Mart. Pl. om en Erstatningsfond for Bygninger nær - 1804. - - Glaciet. 18 Mart. Pl. om Passagefrihed giennem Portbommene ved hbaon. 29 Oct. i. ang. Forbud at bygge paa de forhen bebyg gede pladser nær Fæstningen. (1802 Extract 21 Apr. anmærkes som ugiels dende). Risbstæderne, deres Magistrat, Borgers skab og tilhørende Jorder. 2 Mart. Reg!, for det Borgerlige Artillerie Corps i Hel fingser. II Maj. l. ang. de i samtlige danske Kiøbstæder oprets tende Fonds til Borgervæbningens Fremme. 14 Maj. (†) Ererceer Regl. for de Borgerlige Militaire Infanterie Corpser. 27 Jul. Pl. at de Borgere, som forundes Kgl. Embe der, skal fritages for borgerlige Ombudde. 1805. 11 Mart. Pl. om Borgerskabets Forpligtelse at hielpe ved Fæstningsgravenes Opisning. 1806. 13 Apr. pl. at Amtmanden over Friderichsborg Amt fra 1 Maj 1805 overtager Bestyrelsen af Kiøbstederne Helsingeer, Slangeruv, Friderichsfund og Hillerød, samt at Skifteforvaltningen i be meldte Amit fra samme Tiid stal overdrages til de vedkommende Rettens-Betiente. 12 Deo. Fr. ang. hvorledes i Kiebfiæderne i Norge med efterstaaende Kgl. samt Byestatters og Afgif ters Indrivelse herefter skal forholdes. £11 2 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1807. 1807. 22 Apr. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser, ved tommende Handelen og Kiøbstæderne paa Js land. 1805. 1806. 1887. 11111 11 Kongen og det Kongelige Huus. 7 Dec. Pl. om Jnrumental Musik formedelft Arveprindsens Dod. 24 Dec. Pl. om Arveprinds Friderits Liigprocession. 9 Sept. Kgl. Refol. ang. Ophævelsen af de tydste Rigs landes Forbindelse med det tydske Rige. Rrig; Foranstaltninger formedelst samme. 11 Aug. Pl. ana. Opfordring til alt arbeidsført Mandskab at tage frivillig Tieneste. 12 Aug. Bekiendtgiorelse fra Kronprindsen. 14 Aug. Vl. at flere Frivillige fal melde sig til Forsvarsan Halterne. 15 Aug. 1 at Vand fal sættes udenfor Gaarde og Huse. 15 Aug. Pl. om Indbydelse at overlade Vogne og heste til Feldtbatterier o. s. v. 16 Aug. Pl. at al engels Eiendom fal være lagt under Beslag. 16 Aug. P om 400 Mand til Slaadens Tienesie. 17 Aug. P. ang. Khavns Overfald af den engelske Krigsmagt. 17 Aug. Pl. om Afbrænding af Forskæderne." 19 Aug. Pl. om Middel at bevare Band saavel til Huushold ningsbrug, som det allerede paa Lofter og Gader hens fatte. 19 Aug. Vl. em Aflevering af velvillig indsendte Levnetomid. ler til Feldtcommiffariatet. 19 Aug. Pl. om Forbud mod Prisernes Forhøielse paa Levnets midler. 20 Aug. Pl. om Ølleverance til Tropperne. 21 Aug. l. ang. hver frivillige Gaver bør afleveres. 21 Aug. Befiendtgiorelse om Midler mod nedfaldende Bombers Virkning. 22 Aug. Pl. om at levere Foring til de frivillig leverede Hefte. 24 Aug. (†) pl. om en interimistisk Regieringscommiss sion i Norge. 26 Aug. 1. om at Sienden vil affiære Bandet fra Khavn. 26 Aug. Befiendtgiorelse at 2 Bægtere paa deres sædvanlige Pofter og 8 Mand i hvert varteer fal i Tilfælde af Bombardement ile til hielp ved antendende Ild. 26 Aug. Befiendtgisrelse ang. hvor Brondvand findes i havn og paa Christianshavn. 1 Sept. Bekiendtaiorelse fra den commanderende General til Garnisonen og Indvaanerne i Khavn, ang. den en gelse Opfordring. 8 Sept. 1. om Hausfye for de Brandlidte i Trinitatis es Helliggiestes Kirker. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. 1808. 807. 9 Sept. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med Per foner, Barer og andet, som under nærværende Krig med Storbrittannien bliver at anholde. I I Cap.) Ang. de Versoner, fem skal anholdes. 11.) Ang. engelske Stibe, Barer, Berler og Gieldsfordren ger. III.) Ang. utilladelig Brevverling. 9 Sept. Pl., at Beslag paa engel Eiendom er ophævet. 10 Sept. 1. ang. Anmeldelse af det under Bombarde mentet biergede fremmede Gods, m. v. 14 Sept. Reglem. for Kaperfarten og Prisernes lovlige Paadommelse. 14 Sept. Pl. om engeiffe Officerers Tilladelse at komme ind i Kbavn. 16 Sept. Bl. om Tilladelse at bruge uftemplet Papiir til For. retninger over Skade ved Bombardementet. 16 Sept. Pl. om Bas for Sartoier fra khavn til Previndserne. 17 Sept. l. om Proviant- og Brændeßibes udehindrede Inde feiling. 18 Sept. Pl. om frie Paffage for Steenful, Salt og Styfgods, 111. v. 21 Sept. Pl. om Pas for Skibe med Presiñioner til Norge. 24 Sept. Pl. ang. Tilladelse for Stibe at bringe Glas, Tags freen, Salt, Muursteen, o. f. v. 25 Sept. pl., at alt Forraad af Krud, Salpeter og Bly stal angives for Øvrigheden. 26 Sept. Pl. om Revers for Bruget af Generalcommandoens Wasser. 2 Oct. (†) 1. om Præmie for Levnetsmidlers Indforfel til Nerge. 5 Oct. Bekiendtgiorelse om de engele Soldaters at besee det Indvendige af havn. iadelse 6 Oct. 1. ou Paffers Nægtelse for Stibe til Polland, Fal fter og Moen. 7 Oct. 16 Oct. l. om Betaling for Besigtelse af Bombardements. kade. 1. ang. nærmere Forskrifter i Henseende til de af storbrittanniske Undersaatter trasserede eller endofferede Berler. 17 Oct. 1. om Anmeldelse af fremmed Gods, som un der Krigs-Uroelighederne i Sielland er frafommet Ejeren. 19 Oct. Pl. om Sorsigtigbeds Austaltet ved de engelske Sy.. gestuer. 23 Oct. l. at Beslag igien lægges paa de i Khavn eg Siel land befindende engelske Eiendomme. 30 Oct. Pl., hvorved Præmie bestemmes for Levnetsmidlers Tilførsel til Khavn, Sielland, Lolland, Fal- 211 3 ster Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1807. - 1 11 - 1808. IIT fter og Moen, og Udførselen derfra forbydes til 1807 Mars Uogang. 30 Oct. Pl., fom fastsætter Straffen for Handel og Samqvem med Landets Fiender. 13 Nov. 1. ang. en Commissions Nedsættelse i Khavn til at lagttage de Pligter, som ved Fr. 9 Sept. 1807 ere paalagte Øvrighederne i Kiobstederne. 14 Nov. Pl., hvorved Kaperreglem. 14 Sept. 1807 nær mere bestemmes i Henseende til de Skibe, som passere Øresund. 20 Nov. Pl., at alt gorraad af Svovel, som forefindes i de danske Stater, stal angives for Øvrigheden. 4 Dec. (†) Bekiendtgiørelse ang. Forholdsregler for at hæmme Brevverling med Engeland. 12 Dec. (†) pl. ang. Forandring i Reglem. for Kaper farten 14 Sept. 1807. 18 §. 24 Dec. Kgl. Befaling ang. Confistation af engelst Eiendom. 24 Dec. Fr. ang. hvorledes der bør forholdes med Stibe, som ankomme fra de storbrittanniske Der, Colonier og Besiddelser, eller indbringe Barer af engelsk Oprindelse. 28 Dec. Pl. om Forlængelse af Pl. 2 og 30 Oct. 1807, 111. v. 30 Dec. Pl. om Indførselspræmie for Slagteqvæg. 31 Dec. (†) Bekiendtgiørelse at Gen. Adi. Kofoed er be stikket til Gouverneur over Bornholm og Christiansee, saalænge Krigen varer. 6 Jan. Pl. om opbragte Skibe, som mangle Øresunds Toldpas. 9 Jan. Bekendtgisrelse ang. Assurance mod fiendtlig Opbrins gelse og Soemoleft for Stibe, som, efterat have fort Levnetsmidler til Norge, derfra inden Midten af Mart. 1808 feile tilbage, m. v. Febr. Bekiendtgiorelse om Korn-Tilførsel til Khavn. 26 Febr. Fr. ang. Kystmilicens Indretning i Danmark. I Mart. Regler til Jagttagelse ved Kystmilicen i Dmt. I.) Om Symilicens velser og dens Forhold i Tilfælde af fiendtlig Landgang. II) Om Kystsignas lern Jadretning og Brug. III.) Om Kotmilicens Uniform. 4 Mart. Fr. ang. hvorledes i Henseende til de i Dmk og Nge værende Svenske, og med hvad der sams mesteds Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. -1808. mesteds er den svenske Krone eller dens Under faatter tilhørende, bør forholdes. 1808. 14 Mart. Pl. at Kongen har erklæret Kongen af Sverrig - Krig, m. v. 15 Mart. Pl. ang. endeel fremmede Tropper, som ind. quarteres i Khavn og paa Broerne. Land Militair: Etaten. 1804. 2 Mart. Regl. for det Borgerlige Artillerie Corps i Hel singeer. 16 Mart. 1. at den Deel af Armeen, der aarlig af 14 Maj. stediges, stal i det første Aar efter Mandskabets Afgang, i Tilfælde af Opbrud og Marsch, være pligtig at indfinde sig ved de Regimenter, hvor de have staaet, dog uden at kunne i famme Aar indkaldes til Garnisons Tieneste eller den aarli ge Mynfiring. (†) Ererceer Reg!. for de Borgerlige Militai re Infanterie-Corpser. 13 Jul. Reglem. for det Borgerlige Artillerie Corps i Kiobenhavn. 1805. II Mart. Pl. oni Borgerskabets Forpligtelse at hielpe ved Fæstningsgravenes Opisning. - 19 Apr. l. ang. Stifternes Forvaltning efter de under Land Militair Etäten i Dmk henhørende Personer, m. v. 25 Jun. 21 Dec. 1806. 31 Jan. 9 Maj, 1. ang. Værnetinget for de fra Danmark af givende Nationale i deres Tienestetid. ., at Postkarlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til et Sted, hvor der er Fastning og Bagter udsatte for Portene, stal holde stille for første Bagt og tilkiendegive, hvem de Reifende ere. Regl. for Kongens Livjæger Corps. Fr., for Danmark og Norge, ang. hvorledes der stal forholdes med Indqvartering og der videre, som bliver at udrede, i Tilfælde af overordent lige Troppeforsamlinger. 12 Aug. (†) Reglem. for 12 Stipendiarier, der skal ny de Kgl. Understøttelse til at dyrke de chirurgiftmedicinske Videnskaber, for at ansættes i Land- Militair Etatens Tieneste. £1! 4 1806. Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. 1808. 1806. 14 Nov. pl., for Dangarf, ang. hvorledes med Regi inenternes aarlige Complettering herefter skal 1807. - - 1808. 1 - forholdes. 21 Nov. Tillæg til Reglem. 31 Jan. 1806 for Kongens Livjæger Corps. I) Om Corpfet i Almindelighed. II.) Om Corps sets Vaabenevelser. III.) Om Forseelser og Straffe. 6 Dec. 1. ang. tiensdygtige nationale Hestes Anskaf felfe til de cantonnerende Cavallerie-Regimenter, m. v. 3 Jul. Kgl. Befiendtgiørelse ang. en combineret Standrets Nedsættelse til at paademme de Forbrydelser, som af nogen til Soc. og Land Etaten benberende begaaes imod den almindelige Rolighed. 6 Nov. Vl., for Dint, ang hvorledes med drivningen til Landtienesten ved næste Session ber forholdes. 23 Nov. Pl. ang. de Gotgierelser, som under nærvæ rende Cantonnement tillægges de i Khavn indi quarterede Officerer. 24 Dec. 8 Jan. 1., for Norge, ang. hvorledes med udskrivningen til Landtienesten i Aaret 180x bor forholdes. Kgl. Befaling, hvorved den danske Oversættelse af Krigs-Art. Brevet og Krigsrets Instructionen 9 Mart. 1683, samt Forklaring over Krigsrets Instructionen 19 Jun. 1703, tillægges Lovs Kraft. 20 Jan. Fr. ang. nogle Forandringer og nøiere Bestem melser i Forskrifterne for kandmilitairetatens Indretning. I.) Ang. Armeernes Inddeling. II.) Ang. Armeernes Bestyrelse. III.) Ang. Generalstaben i Almindeligbed. IV.) Ang. Generaladjutantitaben i Særs deleshed. V.) Ang. Generalqvarteermesterskaben i Sær deleshed. VI.) Ang. Divisionsstaben. VII.) Ang. Roflotillerne. 15 Febr. Fr., hvorved Landeværnet i Dmk ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. (1785 Sr. 13 Maj, om Landreruterne, an mærkes som gieldende). Lands Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1804. 16 Mart. Pl., at den Deel af Armeen, der aarlig af skediges, skal i det første Aar efter Mandskabets Sifgang, i Tilfælde af Opbrud og Marsch, være pligtig at indfinde sig ved de Regimenter, hvor de have staaet, dog uden at kunne i samme Aar indkaldes til Garnisons Tieneste eller den aarlige Mynstring. 23 Jun. pl. ang. Hepartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dmk torffudsvis udbetalte Marfchpen ge for 1803. 1805. 16 Apr. pl., som indeholder adskillige nærmere Bestemt melser i Henseende til Landeværns- Tambourernes Udskrivning og Tienestetid. - 25 Jun. 1. ang. Bærnetinget for de fra Danmark af givende Nationale i deres Garnisons. Tienestetid. 4 Jul. 1. ang. Repartitionen af de af den Sal. Staffe til Landfoldaterne i Dmk for Naret 1804 og til Landeveinss Tambourerne for 1803 09 1804 forskudsvis udbe talte Marschpenge. Ligeledes 1806. 28 Jan. (f. 1805) 03 1807. 11 Jul. (f. 1806). 1806. 31 Jan. Fr. ang. Hielp, som i Danmark bør gives til de Bondergaarde, hvis Drift ved Huusbondens Fraværelse giores vanskelig, og til det Hovar beides Forrettelse, som kunde blive uoverkomme, ligt, naar Landfoldaterne i overordentlige Tilfælde indfaldes til Regimenterne. 1807. 14 Nov. Pl., for Danmark, ang. hvorledes med Regimens ternes aarlige Complettering herefter stal for holdes. 6 Dec. pl. ang. tienstdygtige nationale Heftes Anskaffelse til de cantonnerende Cavallerie Regimen ter, m. v. 6 Mov. Pl., for Danmark, ane. hvorledes med udskrivningen til Landtienesten ved næste Session bor forholdes. 1808. 15 Febr. Fr., hvorved Landeværnet i Dank ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. 26 Febr. Fr. ang. Kystmilicens Indretning i Dmk. (1785 Fr. 13 Maj, om Landrecruterne, an mærkes som gieldende). 2115 B. Samt Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. 1808. 1804. 1807. B. Samt Landrytteriet og Dragonerne i 17orge. 23 Apr. l., fsom indeholder nærmere Bestemmelser i Sve Indr. Fr. for Norge 3 Jan. 1803 i Hen seende til Skipperes Conner og den Landlæge dernes Mandskab tilstaaede Fiskerettighed. 24 Dec. Pl., for Norge, ang. hvorledes med nofkewoningen til Landtienesten 1 Aaret 1808 bor forholdes. Landvæsenet, Proprictairer og Bønder. A. J Danmark. 1804. 18 Apr. Pl., hvorledes med Jords Udlæg til Skolerne paa Landet i Danmark efter pl. 25 Nov. 1801 stal forholdes, naar under Hovedskolerne hens høre Byer, for hvilke, formedelst Hovedstoler nes Fraliggenhed, særskildte faste Skoler ere oprettede. 1805. 14 Dec. pl. ang. en nærmere Forklaring af den 7 §i Ho verie Fr. for Dmk 5 Dec. 1799. 1806. 1 - 7 Jan. Pl. ang. Tillæg og Forandring i den 26 § af Fr., om Jordfælledskabets Ophævelse i Dik, 23 Apr. 1761. 31 Jan. Fr. ang. Hielp, som i Dmk bor gives til de Bøndergaarde, hvis Drift ved Huusbondens Fraværelse givres vanskelig, og til det Hovar beides Forrettelse, som kunde blive uoverkom meligt, naar Soldaterne i overordentlige Til fælde indkaldes til Regimenterne. 7 Jun. Pl., at de i Fr. 19 Mart. 1790 og den 11 § i Fr. 15 Jun. 1792 indeholdte Bestemmelser, om Bøndergaardes Bortfæstelse eller Bortforpagt ning, ere gieldende ogsaa i Henseende til Selvejer og Arvefæste Bøndergaarde m. m. 13 Sept. 1. ang. nogle nøiere Bestemmelser i Henseende til de ved Fr. 29 Oct. 1794. 17 § befalede Gierdesynsmænd. 13 Sept. 1. ang. Forhoielse i de for Amtmanden og Landvæsens Commissarierne ved Fr. 23 April 1781. 33 bestemte Diætpenge for Aastedsfor retninger i Landvæsens-Sager i Danmark. 1806. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1806. 20 Sept. pl. ang. Betalingen for Opmaaling og Udstiftning af Skove i Danmark. 4 Oct. l. ang. de ved Fr. om de Kgl. Skove og Fors vemoser i Dmk 18 Apr. 1781. 3, 68 og 69 § for Steengiærders eller andet dertil svarende Hegus Sætning, samt for Piles og andre Træers Plantning, bestemte Belønningers og for fam mes Efterladelse fastsatte Mulcters Ophævelse. 1807. 26 Jan. Pl., at den Tilladelse, som hidtil er bleven meddeelt complette Sædegaardes Eiere i Dmk til, uden Tab af Hovedgaardstarternes Frihed, at afhæn de Bøndergodserne, i Fremtiden ikke kan ventes tilstaaet; samt at de i 12 § af Fr. 15 Jun. 1792 ommelote Parceller herefter ikke kan med saadan Frihed afhændes fra Hovedgaardsjorder. 1804. 1806. 30 Jan. r. ang. hvorledes god Orden skal haandhæ ves ved det Ugedags eller andet Pligtsarbei de, som Huusmænd eller Huusbeboere i Dmk, efter deres Fæstebreve eller Letecontracter, ere styldige at forrette for Jorddrotterne. (1788 pl. 7 Jun., 1801 Pl. 5 Aug., og 1803 Pl. 5 Febr. anmerkes som ugieldende). Lang og Haandværker. A. J Almindelighed. 20 Apr. 1., fom bestemmer, hvorvidt Læredrænge i Kiøbsiederne i Norge maae fritages for at udskrives til Søetienesten. 6 Jan. Pl., at Interessenterne i Bager- og adskillige andre Lauge, samt Frimestere zc., som drive disse Professioner ved Hielp af Svende, skal anmel de deres Antagelse og Afskedigelse for Older manden. (1802 Pl. 4 Aug. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 2806. 13 Jun. Pl. om Ophævelse af Tarten paa Hvedes eg Suurbred samt Rugtvebakker til Jun. Ildgang 1807. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1804 1808. 1807. 8 Jul. Pl. om Ophævelse af Tart paa Brod (groot Rug brød undtagen) indtil videre. 1866. 24 Jul. Pl. om Forhsielse af Bagerpengene. No. 2. Barberere. 3 Jan. Pl. ang. hvorvidt de Barbeersvende, der staae ved det Borgerlige Artillerie, maae aarelade og udtrække Tænder, m. v. No. 7. Bryggere. 1805. 7 Jan. Vl. om Sorboieife paa utarten. 30 Aug. Fr. ang. Ølbrygningen i Kiøbenhavn. . at ingen nye maae anlægges. 1806. 26 Sept. llbryggerier indtil videre 1807. 20 Aug. 1. om l-Leverance til Tropperne. 1807. (1743 Convent. 25 Jan. og 1755 Fr. 13 Jun. famt Extract 24 Lov. anmærkes som ugiels dende). No. 25. Jsen: 2c. Kræmmere. 5 Jun. Laugs Artikler for Isenkræmmerne i Khavn. 26 Jun. Pl. om Adskillelse af Jfenfræmmernes, Urte fræmmernes og Sufferbagernes forenede Laug. No. 29. Robber-Smede. 1807. 9 Jun. l., som indeholder Forskrifter i Henseende til Fortinning. 1807. 1804+ 1806. 1807. No. 33. Muurmestere. 7 Oct. Vl. om Betaling fer Besigtelse af Bombardements skade. (1766 Pl. 1 Dec. anmærkes, som ugieldende). No. 34. Møllere. 30 Nov. Pl. ont Forbeielse for Mellerlauget i et Mar. 17 Jan. l. om Forbeiclse i Male Lonnen for Hvede til Uds gangen af 1806. 25 Febr. 1. on Forbeielse i Malelennen til Aarets udgang. Ro. 39. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. No. 39. Prammænd. 1804. 12 Oct. Pl. om Omfahmingen af Pram- og Steenfører. Laugets Pramme, Baade og Fartsier. No. 40. Reebslagere. 1805. 22 Nov. Pl. ang. Reberbanerne udenfor Kiøbenhavns porte. No. 43. Seil, Slags og Compasmas gere. 1805. 28 Jun. Pl. at fremmede Seils, Flag og Compasma gere, som i Danmark og Norge vil nedsætte sig, stal aflægge Preve paa deres Duelighed iCom pasmager Konfien. No. 47. Stoemagere. 1806. 12 Sept. Pl. at Sfoemagerlaugets Interessentere skal følge med Laugsbudet for at indsamle frivillige Bidrag til Enkerne. 1806. 1806. 1807. No. 48. Skrædere. 11 Apr. Pl. om Tidepengenes Forhøielse for Skræder. svende, samt deres Erlæggelse af de Ledige. No. 49. Slagtere. 19 Sept. Pl. om Ophævelse af Earten paa Kiod i Slagtertiden 806. Ligeledes 1807. 15 Jun. (f. 1807). 13 Nov. Vl. om Forlængelse af Slagtertiden til Nov. Ildgang. 1808. 19 Febr. Pl. at Slagterne ei maae lade Uberettigede slagte hos sig det saakaldte Coscher Kisd. 1805. No. 50. Smede. 26 Jul. Pl. at Smedene i Siellands Stift, Lolland, Langeland og Falsier maae forfærdige Høeleer og Stiæreknive, uden dertil efter pl. 27 April 1791 at erhverve Privilegier. No. 51. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808 No. 51. Snedkere. 1806. 21 Jul. Pl. om Tidevenge af ledige Snedkersvende. (1775 dn. 28 Sept. anmærkes som ugiel dende). No. 58. Tømmermestere. (1766 Pl. 1 Dec. og 1775 Adn. 28 Sept. an mærkes som ugieldende). Ro. 61. Vognmænd. 1804. 27 Jan. Fr. ang. Befordringsvæsenet i Danmark. I Cap.) Ung. Befordringsvæsenet i Almindelige hed. II.) Om Befordrinasvæsenet i Siebenhavn i Særdeleshed. III.) Om Opionsmændene ved Befor dringsvæset. IV.) Om Voftfarlene eller dem, som for rette Kierfelen. V.) Om Vofi og Gieffgivergaaarde. VI.) Jagttagelser for de Reisende. VII.) Om Sa gernes Behandling og Afgiorelse. 1805. F 1806. 1807. 14 Mart. Fl. om Forboielse for det lidet Vognmandslaug; ligeledes 1804. 24 Dec. 23 Mart. Pl. om Forhøielse for det store Vognmandslaug. 24 Jun. Pl. om Sorboielse for Natterenovationens Udførsel. 28 Oct. Pl. ang. det samme. 21 Dec. Pl., at Postkarlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til et Sted, hvor der er Fæstning og Vagter udsatte for Portene, stal holde stille for første Bagt, og tilkiendegive, hvem de Reisende ere. 13 Jan. Pl. om Forheielse i Zarten for Gadefiørsel til Oct. Udgang 1806. 17 Maj. pl., at Bognmændene skal afgive en enkelt Heft til Forspand, imod at erholde Betaling som for en Hest til Estafet Befordring. 11 Jun. l. om Forboielse i Betalingen for Renovationen til Sept Udgang 1806. Ligeledes 1806. 13 Oct. (f. 1807.) ca 1807. 9 Dec. (f. 1808). 10 Oct. 1., indeholdende nogle Bestemmelser ang. det store Vognmandslaug. 15 Nov. Vl. ang. en Forboielse i Betalingen for Pengeskydsen i Norge indtil Udgangen af Maj 1807. 6 Jun. Pl., som fastsætter Mulct for de Reisende, der af Postillionerne lade sig optage paa de Kgl. Poster, uden at være indskrevne, og stiærper Straf fen for Posikarlene. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1807. 19 Jun. Pl. om Tiden, paa hvilken Natterenovationen bør bortføres. - 1807. 26 Jun. Pl. om lige Rettighed for Vognmandslaugets Kiobenhavnske og Christianshavnske Interes sentere. 21 Sept. pl. ang. Tilladelse for Brandlidte at lade Gruus bortføre og Materialier bringe med al Slags Befordring. Leie. (1763 fr. 9 Sept. og 1800 pl. 31 Oct. an mærkes som ugieldende). 28 Sept. l. ang. Flottedagens udsættelse til d. 3 Nov. d. A. 1808. 16 Mart. Pl. om Eieres og Leieres Afgivelse af Qvarte rer til fremmede Tropper. Lykkespil. (1766 Pl. 1 Dec. anmærkes som ugieldende). 1806. 24 Jan. Pl. ang. Forbud mod fremmede Lotterieplaners Indførelse i offentlige Blade. Løsagtighed. 1805. 28 Oct. Pl. ang. i hvilke Tilfælde Mødre til uægte Born kan vente den Opdragelses-Hielp, som tilkommer dem hos disses Fædre, inddreven ved Øvrig hedens Foranstaltning. Maal og Vægt samt Vragning. 1804. 15 Jun. Tart, hvorefter justeret Vægt og Maal udsælges of Justeringen betales ved Juskeerkammeret i Kiobenhavn. 12 Oct. Pl. om Omahmingen af Prams og Steenfører Laugets Pramme, Baade og Fartsier. - 1805. 4 Mart. Pl. om Betaling for Maaling af Steenkul og Salt. 29 Mart. 1806. 31 Jan. (†) Eart, hvorefter iufteret Vægt og Maal udsælges on Justeringen betales ved Justeerkammeret i Khavn- Tart, hvorefter justeret Bægt og Maal udsælges og Justeringen betales ved Justeerkammeret i Kiobenhavn. 31 Dec. pl. at Bragning maae stee i Eiernes Pakhuse og Oplagssteder. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1808. 1807. 3 Apr. Pl. om Bragningen af Varer, der frembydes til Auction. (1804 Tart 15 Jun. anmærkes som ugiel dende). Medicinalvæsenet. 1804. II Apr. Befiendtgiørelse om Bærestole til at transpor tere Druknede. 1805. 28 Jan. 1. om Forhold med Druknedes Liig. - 19 Apr. pl. ang. adskillige til Vaccinationens Udbre delse sigtende Foranstaltninger. 14 Jun. Fr., hvorved en nye Pharmacopoea danica ber fales indført til Brug i Danmark og Norge. 1806. 28 Jan. (†) Medicinal Taxt, hvorefter Apothekerne i Danmark og Norge skal sælge de i Pharmacopoea danica anførte Simplicia og Composita. 12 Aug. (†) Regul. for 12 Stipendiarier, der skal nyde Kgl. Understøttelse til at dyrke de chirurgisk-medicinske Videnskaber, for at ansættes i Landmis litair Etatens Tieneste. 1 1807. 3 Mart. Pl., hvorved den 4 § i Fr. 5 Sept. 1794, om smitsomme Sygdomme, forandres. 15 Maj. l., hvorved det forbydes alle andre, end Apos thekere og Materialister, at udfælge den saakald te halliske Medicin. 9 Jun. Pl., som indeholder Forskrifter i Henseende til Fortinning. 19 Aug. Pl. om Middel at bevare Band, faavel til Suusholds ningsbrug, som det allerede paa Lofter og Gader hens fatte. 19 Oct. Pl. om Forsigtighedsanstalter ved de engelske Syge fruer. 1808. 13 Febr. Bekiendtgiørelse om Børnekopper i Khavn. (1772 Fr. 16 Jul. anmærkes som ugieldende). Myndtvæsenet. 1807. 18 Sept. Fr. betr. Udstædelsen og Omløbet af danse Courant repræsenterende Assignationsbeviser i Norge. 25 Sept. Pl. ang. nye udmyntede Firestillingers Omlob i Danmark og Norge. Pars Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. Pardons Patenter. 1807. 31 Aug. Rappels. og Pardons Patent for dem af Land og Soes Etaten i Dmk og Norge, som befinde sig udenlands og komme tilbage inden 4 Uger fra Bekiendtgiørelsen heraf. Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 1804. 19 Oct. Pl. ang. Oprettelsen af en Direction for Qvas rantaine Foranstaltningerne i Danmark, Norge og Hertugdømmene. 1805. 8 Febr. Fr. ang. Quarantaine Væsenet i Dmk og Norge. I Mart. Instr. for Lotferne i Dmk og Norge, betræffende deres Forhold ved Skibe, som ere mistænks te for smitsom Syge. 15 Maj. . at danske Skippere, som afseife fra nords amerikanste Havne til Europa, stal forsyne sig med Sundheds Attester fra den danske Consul eller Vice-Consul paa Afladningsstedet. (1771 Fr. 13 Jun., Anordn. 28 Oct. og vas rant. Regl. 19 Dec.; 1772 Pl. 24 Dec.; 1782 Pl. 17 Jul. 1797 pl. 17 17ov.; 1800 Fr. 14 17ov. og Instr. 18 Dec. samt 1802 Pl. 5 17ov. anmærkes som ugieldende). Politiets Betiente og Behandling i Alminde lighed. 1805. 1 Nov. Pl. ang. hvilke Øvrigheds, Personer det tilkom mer at udsæde Reise-Passe. 1806. 28 Jul. Pl. ang. Forbud mod at sætte Urtepotter og deslige paa Tage, Skure, Altaner, i aabne Vinduer :c. Postvæsenet. 1804. 27 Jan. Fr. ang. Befordringsvæsenet i Danmark. XIV Deel. I Cap.) Om Beforeringsvæsenet i Almindeligbeb. II.) Om Befordringsvæsenet i Kiebenhavn i Særde. leshed. 11.) Om Opfunsmændene ved Befordringsvæsenet. IV. Om Postkarlene eller dem, der forrette Kierfelen. V.) Dm Tofte og Gießgiver Gaarde. VI.) Jagttagelser for de Reisende, VII) Din Sagernes Behandling og Afgiørelse. Mmm 2804. Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1808. 1804. 17 Mart. Pl. ang. et Postcontoirs Oprettelse i Borgen sund i Sundmoers Fogderie. - I - 18 Maj. pl. ang. en forandret Posttart for de mellem Norge og England gaaende Breve, faalænge disse befordres med de til og fra Gottenborg i Sverrig passerende Engelste Pakketbaade. l. ang. Brev-Postens Gang 2de Gange ugent lig mellem Kiøbenhavn og Christiania. 16 Jun. 31 Jul. 10 Nov. 1., at Bres Posien sal gaae 2de Gange om Ugen mellem Christiania og Trondhiem. 1. ang. en ugentlig Postes Anlæggelse igien nem Indherredet og Nummedalen i Trondhiems Stift, saavelsom et Postcontoirs Oprettelse for denne og den nordlandske Post. 24 Nov. Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Bankd Sebler, som forsendes med Posten. 24 Nov. (†) Pl. ang. det, som for Fremtiden skal iagttages i Henseende til Breve eller Pakker med Banfo: Sedfer, som forsendes saavel med den norske Brevpost, som med den mellem Khavn og Kongs berg gaaende Kgl. Expresse. 1805. 26 Jan. - I - Pl. at Brev-Posten skal gaae 2 Gange om ugen imellem Christiania og Kongsberg. 11 Febr. 1., at en Post stal anlægges imellem Fride rifsværk og Frideriksborg, famt om en Zoran dring i Postens Gang imellem sidstvenævnte Sted og Hirschholm. 30 Mart, Pl. ang. en Postes Anlæggelse imellem Sondre og Nordre Sundmser i Romsdals Amt. 6 Jul. Pl., at Brev-Posten skal gaae 2 Gange om Ügen i den vesterlandske Posttour og i Positouren mellem Christiania og Bergen og mellem Trondhiem og Borgensund. 21 Dec. Pl., at Postkariene, som føre Fremmede eller Keifende fra og til et Sted, hvor der er Fæstning og Bagter udsatte for Portene, stal holde stille for forste Bagt og tilkiendegive, hvem de Reisende ere. 1806. 14 Jan. Pl. ang. 2de Posikarethers daglige Gang mellem Khavn og Helsingøer. 1807. 30 Jan. Pi. ang. Poftillionerne, som optage Passagerer underveis mellem Khavn og Helsingøer, saavel med Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. -1808. 897 med Postkaretherne, som paa den aabne Postvogn.

1807. 24 Mart. Pl. ang. at Færge og Sund Stederne i Dif ere henlagte under Gen. Postamiers Overbesys I relse. 3 Apr Fr., f. Dmk, at Giestgiverne i Kioósiederne og Kroeholderne paa Landet stal antage sig Opsynet ved Befordringsvæsenet paa de Steder, hvor Gen. Postamtet maatte finde faadant nødvendigt. 6 Jun. Pl., som fastsætter Mulct for de Reisende, der af Poftillionerne lade sig optage paa de Kongel. Poster, uden at være indskrevne, og skiærper Straffen for Postkarlene. 9 Sept. Fr. ang. hvorledes der skal forholdes med Per foner, Barer og andet, som under nærværende Krig med Storbrittannien bliver at anholde. I Cap.) Ang. de Personer, som ffal anholdes. II.) Ang. engelske Skibe, Varer, Werler og Gieldsfordrins ger. III.) Ang. utilladelia Brevverling. 4 Dec. (†) Bekiendtg. ang. Forholdsregler for at hæm me Brevverling med Engeland. (1724 Sr. 31 Mart.; 1763 Sr. 9 Sept; 1782 pl. 13 Dec.; 1796 pl. 17 Maj; 1799 pl. 22 Jun. og 21 Dec.; 1800 Pl. 31 Oct.; 1801 Pl. 7 Aug. og 1802 Pl. 18 Sept. anmærkes som ugieldende). Privilegerede Personer. 1804. 27 Jul. Pl., at de Borgere, som forundes Kgl. Embe der, skal fritages for borgerlige Ombudde. 1805. 25 Jan. Fr., at Execution af Domme hos adelige og pri vilegerede Personer i Norge herefter bør skee ved Fogderne. Reisende, samt Friskyds og Konge: Reiser. 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet i Danmark. I Cap) Om Befordringsvæsenet i Almindelighed. II.) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III. Om Opsynsmændene ved Befordrinasvæsenet. IV.) Om Vonkarlene eller dem, som forrette Kiorfe len. V.) Din Post og Giestgivergaarde. VI.) Jaat. tage fer for de Reisende. VII.) Om Eagernes Bebandling og Afgiørelse. Mmm 2 1804. Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. -1808. 1804. 31 Aug. Fr., som fastsætter de Regler, hvorefter med Efyds og Indqvartering paa Landet i Norge i 1805. Krigstider og ved overordentlige militaire For anstaltninger bør forholdes. I Nov. Pl. ang. hvilke Øvrigheds-Personer det tilkom mer at udsæde Reisepasse. 21 Dec. Pl., at Postkarlene, som føre Fremmede eller Reisende fra og til et Sted, hvor der er Fastning og Bagter udsatte for Portene, skal holde stille for første Bagt, og tilkiendegive, hvem de Reisende ere. 1806. 17 Maj. Pl., at Vognmændene skal afgive en enkelt Hest til Forfpand, imod at erholde Betaling, som for en hest til Estafet Befordring. 15 Nov. 1807. 30 Jan. - 1805. 1804. 3 Apr. P. ang. en Forbdielse i Betalingen for Pengefydsen i Norge indtil udgangen af Mai 1807. Pl. ang. Poftillionerne, som optage Passagerer underveis imellem Khavn og Heisingøer, saavel med Postkaretherne, som paa den aabne Postvogn.

24 Mart. Pl. ang. at Færge og Sundstederne i Dmk ere henlagte under Gen. Poftamtets Overbestyrelse. r., f. Dmk, at Gieffgiverne i Kiøbstæderne og Kroholderne paa Landet skal antage sig Opsynet ved Befordringsvæsenet paa de Steder, hvor Gen. Poftamtet maatte finde faadant fornsvent. 6 Jun. Pl., fom fastsætter Mulct for de Reisende, der af Pestillionerne lade sig optage paa de Kgl. Pos fter, uden at være indstrevne, og stiærper Straf fen for Postkarlene. (1763 Sr. 9 S pt. og 1800 pl. 31 Oct. ans mærkes som ugieldende). Religionen, samt Secter og fremmede Relis gioner. 5 Jul. Pl., hvorved Salg og Uddeling af Hans Nielfen Hauges Skrifter forbydes. Rentekammeret, samt Kgl. Regnskabs-Betiente og Skatters Opbebørsel i Almindelighed. 6 Febr. pl. ang. 2 Rdirs Eriæggelse til Skatkammers Fonden af enhver af saadanne Concessioner el ler Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. ler Privilegier, som hidtil igiennem Gen. L. Dec. og Commerce Collegium, have været bevilgede uden Betaling. 1805. 16 Apr. Pl., hvorved befales Anmeldelse af de Midler og Effecter, som tilhøre afdøde Amtsforvalter for Roeskilde Amt C. H. Kierulff og ikke af Bedkommende allerede ere angivne, samt tillige indstiærpes Fr. 30 Jan. 1793. 2 og 4 §, hvor efter til Kgl. Oppeborsels Betiente i Dmk ikke maae betales Skatter eller Afgifter før Forfalds. Tiden, samt Oppeborsels-Betienternes Qvitteringer for betalte Skatter og Afgifter skal meddeles i Qvitterings-Bogerne og ei paa lose Sedler. 1806. 12 Dec. Fr. ang. hvorledes i Kiebstederne i Norge med efterstaaende Kgl. samt Byeskatters og Afgifters Inddrivelse herefter skal forholdes. Retten. A. Dens Personer og Behandling. 1804. 25 Maj. Fr., hvorved der for de danske Bestindiske Øer bestikkes en Landsoverret. 1 Cap.) Ang. en SandsoverretsStiftelse paa St.Croir for samtlige danske vestindie Der. II.) Ang. Lands Overrettens Birkefreds og hvilke de Sager ere, der skal hore under denne Domftoels Afgiorelfe. III) Ang. Kald og Barsel til Landsoverretten samt Rettergangsmaaden ved bemeldte Domstoel. 2 Oct. Pl., at der ved det Udtryk i pl. 13 Dec. 1793 "Kgl. Birkedommere" alene bør forstaaes Bir fedommere i de Kongelige Birfer. 16 Oct. 1., at enhver, som vil have Documenter læste ved Khavns Hof og Stadsret om Mandagen, stal indlevere disse paa Rettens Brevskriver Contoir inden Loverdag Middag kl. 2 Ugen forben. 1805. 25 Jan. Fr., hvorved i Duk bestikkes Landsoverretter i Landstingenes og Raadstueretternes Sted. I Cap.) Ang. Landsoverretters Stiftelse i Dmk i Landstingenes og Raadftueretternes Sted. II.) Ang. Landsoverretternes Birkekreds og hvilke de Gager ere, der skal høre under disse Domstoles Afgiorelse. III.) Ang. Kald og Varsel til Landsoverretterne, samt Ret tergangsmaaden ved bemeldte Domstole. Mmm 3 1805. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. -1808. 1805. - 25 Jan. Fr., at Execution af Domme hos adelige og privilegerede Personer i Norge herefter bør stee ved Fogderne. 31 Maj. r. ang. Delinqvent Sagers Indstevning til Lands og Stiftsoverretterne i Danmark, Norge og Island. 25 Jun. l. ang. Værnetinget for de fra Dmk afgivende Nationale i deres Garnisons Tienestetid. 6 Sept. Fr., hvorved D. L. 1-6-18 og Fr. 10 Apr. 1750 nærmere bestemmes. 1806. 30 Apr. Fr., indeholdende Overadmiralitets Kettens Instruction. i Cap.) Om Overadmiralitets Rettens Indret ning og dens Vemmer. II. Om dens Virkekreds og hvilke Sager der skal høre under denne Domstols Vanfiendelse. III.) Ang. Rettergangsmaaden, samt Kald og Barsel. 9 Sept. Kgl. Resolution ang. Ophævelsen af de tydske Rigslandes Forbindelse med det tydske Rige. 24 Oct. Fr., for Dmk og Norge, ang. at Procuratorer ved Underretterne bør tillægges Salarium i be falede Sager. 5 Dec. Fr., for Dunk., ang. hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af geistlig Stand, samt med geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør forholdes. 1807. 23 Jan. Fr. ang. Straffens Stiærpelse for unødig Trette ved Høiesteret. 29 Maj. Fr. ang. de vestindiske Sagers Judvarsling til Høiesteret og deres Foretagelse sammesteds. 3 Jul. Kgl. Befiendtgiorelse ang. en combineret Standrets Nedsættelse til at paademme de Forbrydelser, som af nogen til See og Land Etaten henherende begaaes imod den almindelige Rolighed. 14 Sept. Reglem. for Kaperfarten og Prisernes lovlige Paadømmelse. 12 Dec. (†) pl. ang. Forandring i Regl. for Kaperfara ten 14 Sept. 1807. 18 §. 1808, 8 Jan. Kgi. Befaling, hvorved den danske Oversættelse 6383 af Krigs Art. Brevet og Krigsrets Instruct. 9 Mart. 1683 famt Forklaring over Krigsretss Instructionen 19 Jun. 1703 tillægges Lovs Kraft. (1798 pl. 14 Sept. og 1802 Pl. 5 Febr. ans mærkes som ugieldende). B. Dens Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. B. Dens Gebyr og Betientes Indkomster. 1804. 25 Maj. Pl. ang. Forhrielse i de Salarier eller Betalinger, som ved Landsoverretten paa de danske vestindiske Her skal erlægges. 1805. 25 Jan. Fr. ang. Forhsielse af 12 p.C. paa de Sport ler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmæn dene ved Underretterne i Danmark og Norge. Skatter og Paabud. B. Errra og Rang Skatten i begge Ri gerne. 1804. 9 Maj. Pl. ang. Moderation i Extra Skatten for visse Hunsmænd og Inderster paa Landet, samt Dags lejere i Kiøbstederne, Khavn undtagen, i Duk. 15 Jan. Pl., at Ertrafkatten for Jul. og Aug. 1807 eftergives de Brandlidte i Khavn. 3808. 1904. 1807. 3304. 1805. D. Havres, Høe og Halm: Leverance til Armeen i Danmark, 19 Mart. Pl. ang. Repartitionen af den ertraordinaire Bekosk ning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 ankaffede Fourage til de i Dmk indquarterede Cavallerie- og andre Regimenter og Corpser for det ar fra 26 Det. 1803 til Aarsdagen 1804. Ligeledes 1805. 13 Apr. 031806 18 Oct. 22 Aug. Fr. om en ertraordinair Korn, og Sourage Leverance af Ager og Engs Hartkorn Dmk, for Betaling, til Kgl. Tieneste. E. Rorn Skatten i Danmark. 23 Maj. Pl. ang. Repartitionen af Bekostningerne paa de til Kgl. Tieneste for 1804 fornødne Kornvarers Anskafe felie Ligeledes 180s. 4 Maj (f 1805); 1806. 28 Jun. (f. 1806); 1807. 6 Jun. (f. 1807). Nov. Fr. om en ertraordinair Havres og Byg Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark for Betaling til Kgl. Tieneste. 1806. 19 Sept. Fr. om en ertraordinair Havre- og Byg-Leverance af Ager va Engs Hartkorn i Danmark for Betaling til Kgl. Lieneste. 3807. 22 Aug. Fr. om en ertraerd. Korn og Jourage Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Dmk, for Betaling, til Kgl. Tienese. Mmm 4 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1807. 1808. 1804. - 14 Nov. Fr. om en ertraord. Rug - Leverance af Ager og Engs Harttorn i Sielland til Kgl. Tieneste. 11 Dec. (†) Fr. om en ertraord. Rug og Havre - Leverance i Jylland og Fyen for Betaling. 27 Febr. Fr. ang. en extraord. Hvede, Nug- og Byg-Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Sielland og paa Moen, fumt i Lolland og Falster med underliggende Der, til Kgl. Tieneste. H. Andre, meest extraordinaire, Skatter i Dmk. 1 Febr. l. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 Nov. 1802 paabudne Afgift af Skibsfragter med hensyn til indenlandske Producters Afstioning til fremmede Steder. 5 Mart. Pl. om Betaling af Bygnings- Afgifts Re stancer. 15 Aug. Pl. om Almisse Lemmers Fritagelse fra Bygs nings Afgiften. 8 Oct. 1805. 25 Jan. I - 1806. - - 1807. 1. om Fritagelse for Bygnings Afgiften. Fr. ang. Forhøielse af 12 p. C. paa de Sporte ler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmænde ne ved Underretterne i Danmark og Norge. 21 Dec. 1., at de Skippere, som i Folge Pl. 1 Febr. 1804 ftal giore Rigtighed for den paabudne Afgift af Skibsfragter ved Udgaaende, stai forsy ne sig ved Toldstedet med en trykt Qvittering, hvilken de under 5 Rdlrs Mulet skal aflevere til Confulen i den Havn, hvor de losfe. 6 Jun. Fr. ang. videre Forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Dmk. 6 Jun. Fr., for Dmk og Norge, hvorefter den veo Fr. 10 Nov. 1802 og Pl. 1 Febr. 1804 paabudne Afgift af Skibsfragter forhøies til en Tid. 19 Jul. Pl. ang. Repartition af den Deel, som af de fra r Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kal Kasse forudsvis udbetalte ertraord. Indqvarterings Omkostninger m. v. tilfalde Dmt at udrede. (See Indqvartering). 3 Apr. pl. at Afgiften af Skibsfragter herefter bør erlægges af de Reiser, som hidtil, i Følge Fr. 10 Nov. 1802. 6 § Litr. a og b, for samme have været fritagne. 1808. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 3808. 1804. 29 Jan. Pl. om Afgang i Bygningsafgift for afbrændte og ubes boelige Bnaninger til Jun. Udgang 1808. 10 Febr. 1. om Afgiftsfrihed af fremmede priisdømte Skibe. 29 Febr. V. em Bygningsafgift for de ubeboelige Huse ic. at paffere til Afgang. K. Andre, meest ertraordinaire, Skatter i Norge. 1 Febr. l. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 10 Nov. 1502 paabudne Afgift af Skibsfragter med hensyn til indenlandske Producters Afslibning til fremmede Steder. 1805. 25 Jan. Fr. ang. Forhsielse af 12 p. C. paa de Sportler og Gebyrer, som ere tillagte Embedsmæn dene ved Underretterne i Danmark og Norge. 21 Dec. 1., at de Skippere, som i Folge Pl. 1 Febr. 1804 fal giøre Rigtighed for den paabudne Afgift af Skibsfragter ved Udgaaende, stal forsyne sig ved Toldstedet med en trykt Qvittering, Hvilken de under 5 Noirs Mulet stai aflevere til Consulen i den Havn, hvor de losse. 1806. 6 Jun. Fr. ang. videre Forhøielse i den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne aarlige Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Norge, Finmarkers Fogderie undtaget. I 1807. 6 Jun. Fr., for Danmark og Norge, hvorefter den ved Fr. 10 Nov. 1802 og Pl. 1 Febr. 1804 paabudne Afgift af Skibsfragter forhøjes til en Tid. 19 Jul. Pl. ang. Repartitionen af den Deel, som af de fra Jan. 1805 til 30 Jun. 1806 medgaaede og af den Kgl. Kasse forudsvis udbetalte ertraordinaire Indqvarterings Omkostninger m. v. tilfalder Norge at udrede. (See Indqvartering). 3 Apr. Pl., at Afgiften af Skibsfragter herefter bør erlægges af de Reiser, som hidtil, i Folge Fr. 10 Nov. 1802. 6 § Litr. a og b, for samme have været frietagne. 1808. 10 Febr. Pl. om Afgiftsfrihed af fremmede prisdømte Skibe. Stoler Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. 1808. Stoler og Ungdommens Undervisning. 1804. 18 Apr. Pl. ang. hvorledes med Jords Udlæg til Skoferne paa Landet i Dmk efter pl. 25 Nov. 1801 ffal forholdes, naar under Hovedskolerne henhøre Byer, for hvilke, formedelst Hovedstoler nes Fraliggenhed, særskildte faste Skoler ere oprettede. 1805. 22 Mart. Pl., hvorved Fr. 11 Maj 1775 ang. Skolevæ fenet i nogle Dele foranores og nærmere be stemmes.. - 19 Jul. Pl. ang. Oprettelsen af en Direction for Universitetet og de lærde Skoler i Dmk og Norge. 13 Sept. Jufr. for den Kgl. Direction for Universitetet og de lærde Skoler. 1806. 12 Sept Fr., for Dunk og Norge, ang. den Sikkerhed, mod Hvilken Stiftelsers og Umyndiges Midler maae udlaanes. - - - 10 Oct. Provisorisk Regl. for Almue-Skolevæsenet paa Landet i Sielland, Fyen, Lolland og Falster. I Cap. Om Skoledificicterne. 11.) Om Ungdommens Antagelse og Fordeling i Skolerne, og om Tiden til undervisningen. III.) Om deblivelse fra Skolen og om Skolebarnenes Kirfegang. IV.) Om Undervisningen og om Stolebernenes offentlige Overs. børelse, samt udgang af Stolen. V.) Om Skoledis fciplin. VI.) Om Tilfonet med Skolevæsenet. VII.) Om Skolelæreres Bestikkelse. VIII.) Om Skolernes Bngning og Vedligeholdelse, samt om Stolelærernes Lonning IX.) Om Skolekaffernes Indtægt, Udgift og Bestyrelse. Dette Reglement cre folgende Bilage vedfoiede: No 1.) Inftruction for Lærerne i Almue- Skolerne paa landet. 2.) Regler til Jagttagelie af Sognenes Stole Commissioner. 3. Underretning for Ants Stole Directionerne. 12 Dec. Pl. ang. Bestyrelsen af de lærde Skolers Pengevæsen, samt Regnskabsføringen ved samme. 12 Dec. Fr. ang. en forandret Bestemmelse for de lærde Skoler i Vordingborg, Rønne, Nakskov og Kongsberg, og disse Skolers Indretning for Fremtiden. 1807. 17 Apr. (†) Fundats for Devstumme Institutet i Kiøben havn. Skov: Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. Skovvæsenet. A. J Danmark. 1805. 27 Sept. Fr. om Skovenes Udskiftning, Vedligeholdelse og Fredning i Danmark. I Cap) Om Skovenes Udfiftning. II.) Om Stos venes Vedligeholdelse og gredning. 1806. 20 Sept. Pl. ang. Betalingen for Opmaaling og Udstift ning af Skove i Danmark. - 4 Oct. 1. ang. de, ved Fr. om de Kgl. Skove og Torvemoser i Dmk 18 Apr. 1781. 3, 68 og 69 § for Steengierders eller andet dertil svarende Hegns Sætning, samt for Piles og andre Træers Plantning, bestemte Belønningers og for sam mes Efterladelse fastsatte Mulcters Ophævelse. 1807. 30 Oct. (†) Pl., hvorved det forbydes, uden Admiralitets - og Commiss. Collegii Indvilgelse, at sælge enten tildannet Egetræ, der tif Skibbyggerie kan være anvendeligt, eller i Almindelighed noget til Skibstommer tienligt Egetræ, enten samme staaer paa Roden eller er stovet. B. J Norge. 1807. 30 Oct. (†) Pl., hvorved det forbydes, uden Admiralitets og Commiss. Collegii Indvilgelse, at sæl ge enten tildannet Egetræ, der til Skibbyggerie kan være anvendeligt, eller i Almindelighed noget til Skibstommer tienligt Egetræ, enten sam me staaer paa Roden eller er skovet. Stemplet Papiir. 1804. 25 Maj. Fr. om det stemplede Papirs Brug i Dmk og Norge. 1806. 29 Nov. pl. ang. hvorvidt stemplet Papiir bør bruges til Forlig, som i Dmk og Norge indgaaes uden for Forligelses Commissionerne. 1807. 16 Sept. Pl. om Tilladelse at bruge unemplet Papiir til Bor rerninger over Stade ved Bombardementet. 17 Sept. Pl. om frit stemplet Papiir til Kiebe: Contrac ter Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. ter og Skiøder fra Brandlidte til Brandlidte, samt Bygningscontracter. (1775 Sr. 27 17ov.; 1779 Pl. 22 Febr. og 1803 Sr. 21 Oct. anmærkes som ugieldende). Suppliquer. 1804. 6 Febr. Pl. ang. 2 Rdlrs Erlæggelse til Skatkammer fonden af enhver af saadanne Concessioner eller Privilegier, som hidtil igiennem Gen. L. Dec. og Commerce Collegium have været bevilgede uden Betaling. Søe Indrulleringen. 1804. 20 Apr. Pl., for Dmk. og Norge, som bestemmer, hvor, vidt de Handels-Betiente, som fare med Rieb mands: Skibe, skal indrulleres til Søetieneste. 20 Apr. 1., som bestemmer, hvorvidt Læredrenge i Kiøbstederne i Norge maae fritages for at udstrives til Søe. Tieneste. - - 1806. 23 Apr. l., som indeholder nærmere Bestemmelser i Sve Indr. Fr. for Norge 3 Jun. 1803 i Henseende til Skipperes Sonner, og den Landlæg dernes Mandskab tilstaaede Fiskerettighed. 21 Sept. Pl., som indeholder nærmere Bestemmelse, om hvem det er tilladt at fare til Soes, som Volontair eller Frivillig, i Folge Frr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803. 19 Oct. Pl., hvorved alle i Norge udstædte See-Indrullerings Patenter, som ere aldre, end de siost afholdte Extrasessioner, og i hvilke Fr. 1 Febr. 1770 findes paaberaabt, tilintetgieres, famt bes stemmes, hvorledes de Soefarende hos Beds kommende fan, imod de gamle Patenters Afte vering, erholde nye og gieldende See-Indrul lerings Patenter. 14 Jun. Pl. ang. nærmere Bestemmelse i Søe Indr. Fr. for Dmk 8 Jan. 1802, i Henseende til Flette- Passes Udstædelse til See Indrullerede. 1807. 19 Jun. Fr., som nærmere bestemmer, hvilke Documen ter Skippere og indrullerede Matroser stal, med Hensyn til See Indrulleringen, være forsyne- be Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. -1808. 1804. - - 1805. - ! 1 de med, samt Betalingen for deslige Documen ters Expedition, m. v. Søefarende. I Febr. I. ang. en nærmere Bestemmelse af den, ved Fr. 10 Nov. 1802, paabudne Afgift af Skibs fragter med Hensyn til indenlandske Producters Afslibning til fremmede Steder. 3 Sept. Pl., hvorved det forbydes, at optage eller flytte de eenfligede Ankere, som efter Admiralitets- og Commiss. Collegii Foranstaltning udlægges paa Khavns Reed. 17 Oct. Pl. ang. Brugen af det Kgl. Navns Chiffre i det danske Coffardie Flag paa den middelland; ste Søe. 11 Jan. 1. ang. de norske Lotsers Betaling for forrettet Lotstieneste, m. v. 17 Jan. pl. ang. en Seetendes med Bageres Udlægning ved Indfeilingen til Ulfshale Lebet ved Nye Ord. 21 Febr. l. ang. Bageres Udlægning i Kattegattet og ved Dragee. Tonde. 1 Mart. Instr. for Lotferne i Danmark og Norge, be træffende deres Forhold ved Stibe, som ere mistænkte for smitsom Syge. 19 Apr. l., som nærmere bestemmer den 7 § i Fr. 19 Maj 1763 i Henseende til fremmede Skibes og Fartsiers Lotspligtighed i Norge. 15 Maj. pl., at danske Skippere, som affeile fra nordamerikanske Havne til Europa, stai forsyne sig med Sundheds Attester fra den danske Consul eller Vice-Conful paa Afladningsstedet. 17 Maj. r. ang. de fra Soe Kaart Archivet udgivne Tabeller over Mile Distancerne i de Norske Lots Harvande, samt disse Tabellers Trykning og Galg. 24 Jul. 1. om 2de svenske krydsere. 24 Aug. (†) Befiendtg. ang. et Lampefyr paa Chrifti Ansoe.

  1. 805. Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. 1808.

1805. 21 Dec. pl. at de Skippere, som i Folge Pl. 1 Febr. 1804 al giore Rigtighed for den paabudne Afgift af Skibsfragter ved Udgaaende, skal fors syne sig ved Toldstedet med en trykt Qvittering, Hvilken de under 5 Rdlrs Mulet skal aflevere -til Confulen i den Havn, hvor de losse. 1806. 31 Jan. Pl. ang. Vedblivelsen af den hidtil bevil gede Præmie for Stibes Udruffning paa Rob - - 1807. T 1 be og Hvalfifangsten i Stratdavis og ved Spitsbergen. 3 Febr. Pl., at der ikfun skal erlægges 5 Rdlr pr. Læst af fremmede Skibe, som kisbes til Fiskefangst. 6 Jun. Fr., for Danmark og Norge, hvorefter den ved Fr. 10 Nov. 1802 og Pl. 1 Febr. 1804 paa budne Afgift af Skibsfragter forhøies til en Tid. 25 Sept. Bekiendtg. ang. et Blusfyr paa den sydlige Ende af Langeland. 18 Nov. Befiendtg. ang. et Blusfyr paa det saakaldte Faffebierg paa den sydlige Huk af Langeland. 16 Jan. 1., at Beboerne paa Anholt, efter Omgang, skal udlægge den ved Knoben værende Bager, m. v. 3 Apr. Pl., at Afgiften af Sfibsfragter herefter bør erlægges af de Reiser, som hidtil, i Folge Fr. 10 Nov. 1802. 6§ Litr. a og b, for samme have været fritagne. 20 Apr. Tart for det privilegerede Lotsselskab i Hel fingser. 20 Apr. Tart for de privilegerede Lotser paa den fiellandfte Kyst udenfor Helsingøer, Hornbek og Gil lefeie. 19 Jun. Fr., som nærmere bestemmer, hvilke Document ter Skippere og indrullerede Matroser skal, med Hensyn til Søe Indrulleringen, være for fynede med, samt Betalingen for deslige Do cumenters Expedition, m. v. 16 Sept. Pl. om Vas for Farteier fra Khavn til Provindserne. (See Krig). 1807. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1807. 14 Nov. Pl., hvorved Kaper: Neglem. 14 Sept. 1807 nærmere bestemmes i Henseende til Skibe, som passere Øresund. 1808. 24 Dec. Fr. ang. hvorledes der bør forholdes med Skibe, fom ankomme fra de storbrittanniske Øer, Co lonier og Besiddelser, eller medbringe Barer af engelsk Oprindelse. 6 Jan. Pl. om opbragte Skide, som mangle Øresunds Toldpas. 9 Jan. Befiendtg. ang. Afurance imod fendtlig Opbringelse eg Goemolest for Skibe, som, efterat have sort Leve netsmidler til Norge, derfra inden Midten af Mart. 1808 feile tilbage, m. v. 10 Febr. 1. om Afgiftsfrihed af fremmede priisdømte Sk be. (1771 Adn. 28 Oct.; 1797 Pl. 17 270v. og Tart 1 Dec.; 1800 Sr. 14 Zov. og Instr.. 18 Dec.; 1802 Pl. 5 17ov. og 15 Dec. ans mærkes, som ugieldende). Soe Militair: Etaten og Holmen.

  • 804. 23 Mart. Kgl. Bekiendtg. om Rosse Udbæringend Ophas

velse fra det Kgl. Værft. 3 Sept. Pl., hvorved det forbydes at optage effer flytte de eenstigede Ankere, som efter Admiralitets- og Commis. Collegii Foranstaltning udlægges paa Khavns Reed. 1805. 17 Maj. Pl. ang. Straffen for dem iblandt Søe Eta tens Mandskab ved Divisionerne og Toihuus Compagniet, soni ere forsømmelige i Tienesten. 5 Jul. (†) Tillæg til Anhanget til See Krigs Art. Brevene, betr. nogle Forandringer og nøiere Bestemmelser i Adn. 21 Mart. 1794 ang. Ceres moniellet ved Søe-Etaten. 1806. 30 Apr. Fr., indeholdende Overadmiralitetsrettens Instruction.

I Cap.) Om Overadmiralitetsrettens Indretning og dens Lemmer. II.) Ang. dens Wirkekreds og bvid fe Sager, der skal here under dens Vaakiendelse. IIJ.) Ang. Rettergangsmaaden, samt Kald og Barsel. Nna 1806. Alphab. Reg. over C. VII Srr. f. 1808. 1806. 3 Oct. (†) Anhang til Krigs. Art. Brevet for Landtienesten ved See-Etaten, ang. Natronderne paa Nyeholm. 1807. 3 Jul. Kat. Bekiendtg. ang. en combineret Standrets Redsættelse til at paadomme de Sorbrydelser, som a nos - T 1804. gen til Soe og Land Etaten henborende beganes imod den almindelige Rolighed. 30 Oct. (†) 1., hvorved det forbydes, uden Admira litets- og Commis. Collegii Indvilgelse, at fiel ge enten tildannet Egetræ, der til Skibbyggerie kan være anvendeligt, eller i Almindelighed o get til Skibstommer tienligt Eget æ, enten sam me staaer paa Roden eller er stover. Toldvæsenet. A. J Almindelighed. 30 Maj. Pl. om Fritagelse for gragtafgift af fremmed Brænde til 1805 Aars llogang. 1805. 30 Jan. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser ved Cold og Conf. Fr. 1 Febr. 1797. - 1806. 1807. 20 Sept Fr. om Consumtions Afgifterne ved Ølbryg ning og Brændevinsbrænding i Khavn. 24 Dec. 1., indeholdende nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions Fr. 1 Febr. 1797. 3 Febr. Pl. om Lettelse i Afgift af fremmed Brænde til Ud gangen af 1806. 6 Jun. Fr., for Dmk og Norge, hvorved Told-og Con fumtions Afgiften efter Fr. 21 Oct. 1803 for hvies. 10 Oct. Pl., at ingen tolbbare Barer maac indgaae til Khavn som frigiorte, uden at ledsages med Lodieddel. 3 Jan. Pl., indeholdende nærmere Bestemmelser ved Told og Cons. Fr. 1 Febr. 1797. 8 Maj. Fr. om Sufferhandelen og Afgifterne af Suf ker i Dmk og Norge. 15 Jun. Pl. ang. Bestemmelse af Transittolden efter Om fang c. 6 Nov. 1. our Toldfrihed for Bygningsmaterialier. 1807. Alphab. Reg. over C. VII Fer. f. 1808. 1807. 14 Nov. Pl., hvorved Kaper Reglem. 14 Sept. 1807 nærmere bestemmes i Henseende til de Skibe, som passere Øresund. 10 1808. 1804. 1805. 28 Dec. Pl. om Forlængelse af Pl. 2 og 30 Oct. 1807 (om Præmier og Barers Udførsel) m. v. 5 Jan. Pl. ang. Beviis for Losningen af Barer til fremmede Steder. 6 Jan. 1. om opbragte Skibe, som mangle Øresunds Coldpas. (1777 Pl. 21 Jun. anmærkes som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml. Tolden af ind og udgaaende Varer m. v. til Tariffen henhørende, samt Forbud eller Tilladel paa visse Varer at ind eller udføre. 3 Oct. Pl. om Indførsels: og Transit Told af Muffeliner. 3 Oct. Pl. em Indforfels: og Tranft Told af Talglys fra fremmede Steder. 7 Nov. 1 om Borheiclse af Indførsels.Tolden for fremmeb Kalk. 7 Jun. P. om gold af Muffeliner. 1806. 9 Maj. Pl. om Indforfelsconsumtion af Hvedebrød. 1807, 23 Jan. Pl., hvorved Pl. 19 Oct. 1754, faavidt den forbyder Indførselen af indenlandsk Sukker, ophæves.

- 13 Apr. Vl. ang. Forlængelse af Lettelsen i Afgift af fremmed Brænde til Aarets udgang. 4 Maj. Pl. ang. Høiere Udførselstold af Bark fra Dmk. 23 Oct. Fr., hvorved Egetræes og Egetsmmers Udfor sel fra Dunk og Norge forbydes. -30 Oct. Pl., hvorved Præmie bestemmes for Levnetsmid lers Tilførsel til Khavn, Sielland, Lolland, Fab sier og Moen, og Udførsel derfra forbydes. 6 Nov. 1. om Toldfrihed for Bygningsmaterialier. 20 Nov. (†) Fr., hvorved Udførsel af Egebark forbydes. 28 Dec. Pl. om Forlængelse af Pl. 2 og 30 Oct. 1807 (om Præmier og Barers Udførsel) m. v. RHN 2 1808.. Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1808. 1808. 15 Jan. (†) Pl., hvorved Udforsel af raae Huder og garvet læder fra Dmk til fremmede Steder for bydes. 19 Febr. (†) Fr., hvorved Udførsel af Hamp, Hor, Tiare, Couværk og andre til Skibes Uorustning fornøds ne Materialier fra Dunk og Norge forbydes. 1 Mart. Pl., hvorved Udførsel af Risengryn fra Khavn, Sielland, Lolland, Falster og omliggende Der forbydes. 4 Mart. 1, om Forbud mod Udførsel fra Sielland af Droguerier og Apotheker Barer. Tyverie. 1807. 10 Sept. 1. ang. Anmeldeffe af det under Bombardes mentet biergede fremmede Gods, m. v. 17 Oct. Pt. om Anmeldelse af fremmed Gods, fom un der Krigsurolighederne i Sielland er frakommet Eieren. Tractater og de i Anledning deraf føiede Fors anstaltninger. 1804. 21 Dec. (†) Declaration ang. en giensidig Ophævelse af Aforags Retten mellem de Kgl. danske og de kurfyrstelig würtembergske Stater. 1806. 9 Sept. Kgl. Resolution ang. Ophævelsen af de tydske Rigslandes Forbindelse med de tyoste Rige. 1804. Peie. 9 Apr. Pl., at Tarationer, som efter Fr. 13 Dec. 1793 og Pl. 6 Aug. 1800 foretages over Grunde, der ved Hoved Landevejenes Anlæg indtages eller beskadiges, herefter kan bestyres af en Beimes fter eller Bei-Conducteur. 17 Apr. 1., at der fra 1 Maj 1805 ffaf erlægges debbelte Bompenge for Vogne, som have andre Semi Hiulene, end forsænkede i Skinnerne og med flade Hoveder. 1804. Alphab. Reg. over C. VII Frr. f. 1808. 1804. 26 Jul. Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveienes nye Anlæg i Dmt m. v. forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1803. 1805. Liges Jedes 1805. 4 Jul. (f. 1804); 1806. 19 Jul. (f. 1805) og 1808. 19 Aug. (f. 1806). 30 Nov. Pl. at Bekostningerne til nye Broers og Steen- Slusers forste Anlæg, paa de nye Hoved Landes Veie, skal adskilles fra de til det egentlige Beis Arbeide medgaaende Omkostninger. 6 Jun. Pl., for Dmk, ang. de fuldførte nye Hovedlan deveies Inddeling til bestandig Vedligeholdelse. Vertshuse og Krochold, samt Brændeviinss brænden. 1804. 27 Jan. Fr. ang. Befordringsvæsenet i Dmk. I Cap.) Om Befordringsvæsenet i Almindelighed. 11.) Om Befordringsvæsenet i Khavn i Særdeleshed. III.) Om Opsynsmændene ved Befordringsvæsenet. IV.) Om Postkarlene eller dem, som forrette Kiorfelen. V.) Om Poft og Gicsgiveroaarde. VI.) Jagttaacl ser for de Meisende. VII.) Om Sagernes Behands ling og Afgiorelse. 25 Maj. Fr., hvorved en Deel af Formalings-Afgiften til Brændevin lægges paa Brændings. Redskaberne.

1805. 27 Sept. pl. ang. Bestemmelse af Benævnelsen: "Tras teur." 1807. i 1 3 Apr. Fr., f. Dmt, at Giæstgiverne i Kiøbstæderne og Kroholderne paa Landet skal antage sig Opsynet ved Befordringsvæsenet paa de Steder, hvor Gen. Postamtet maatte finde faadant nødven bigt. 29 Maj. Pl., hvorved det forbydes at brænde Brænde viin af anden Kornfort, end Hvede med den fornødne Tilsætning af Malt. 4 Dec. (†) P., hvorved de Kornforter, af hvilke der efter Pl. 29 Maj. 1807 indtil videre ikke maae brændes Brændevin, indskrænkes til Rug og Havre. (1763 Sr. 9 Sept. anmærkes som ugieldende). Vests Alphab. Reg. over C. VII Ser. f. 1808. $ Vestindien og Guinea. 1804. 25 Maj. Fr., hvorved der for de danske vestindiske Øer bestikkes en Lands-Overret. - I Cap.) Ang. en Lands Overrets Stiftelse paa St. Croir for famtlige danske vestindiske Der II.) Ang. Lands-Overrettens Birkekreds, og hvilke de Sager ere, der fal hore under denne Domtols Afgiorelle. III.) Ang. Kald og Barsel til Lands-Overretten, samt Net tergangsmaaden ved bemeldte Domiol. 25 Maj. 1. ang. Forhøielse i de Salarier eller Betas finger, som ved Lands Overretten paa de dans ste vestindiske Øer skal erlægges. 1807. 17 Apr. Fr. ang. Skifternes Forvaltning og Tilsynet med samme paa Herne St. Thomas og St. Jan. i Vestindien. - 29 Maj. Fr. ang. de vestindiske Sagers Indvarsling til Højesteret, og deres Foretagelse sammesteds.

e Exp gifte Cop ever bet Socialbe Mandi, fom farce me mis Underfree, forende Gallealen Speculationen, blemmchenende i Riebenhavn, og bragtig, efter Malefice of 19 April 1806, 58 Commerce Laßter, beermed jeg na agter mig herfra til fibers. Die 2 B fo Qing an D t 2.4 M N " a D 44444444 For feilte i denne tile for 13 Seefelt jeg feed forfinder mig til, mis fimfom ere tilers Colegsing gene ben i Babreetings Mosching befalte Rigg fler. Jens Nebree Cem astebetet Ribes, be aber fret og sefere Kirbenfare ben 10e Meril 306, N. N Start of Geber. S (15)

Hentet fra "https://da.wikisource.org/w/index.php?title=Chronologisk_Register_over_de_Kongelige_Forordninger_og_Aabne_Breve,_samt_andre_trykte_Anordninger_som_fra_Aar_1670_af_ere_udkomne,_..._XIV_Deel_(1804–1808)&oldid=171048"