Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828)

by ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Ud to g af de endnu gieldende, forsaavidt samme i Alminde lighed angaae Underſaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, Ridder af Dannebrogen. Fortsat, fra Aaret 1825, ved BIBLIOTHER Dr. Professor Rolderup Rosenvinge. XIX Deel. HAFNICH Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1823 til 1828. Kiøbenhavn, 1829. 7600 Tryft med Kongeligt allernaadigft Privilegium, paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos Peter Thr. Brünnich. 5189 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf/7 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, fame andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XIX Deels Iste Stykke. BIBLIOTHER MAFT Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1823. Kiøbenhavn, 1824. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos H. 3. Popp. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XIX Deel (1823–1828).pdf/9 P. Frederik VI Forordninger for 1823. 1823. at. ang. den ved Regimenterne og Corpferne ind. 7 Jan. treffende tilfældige Afgangs Erstattelse f. Slesvig og Holsteen. p. 3. Pl. f. Danmark, indeholdende nærmere Bes 8 Jan. stemmelser ana. hvad der skal iagttages ved Testamenter og Bestikkelser m. v. [C. E. p. 33]. Cancell. P. 4. Gr. For at give visse borgerlige Handlinger den tilsigtede Paalidelighed, samt i Særdeleshed, for at sikkre mod de Tvivl, der efter død Mand kunne opstane om hans erklærede sidste Willie, har Kongen fundet det passende herved at anordne folgende: 1.) I Fremtiden kan ingen Confirmation ventes meddeelt paa noget Testament, eller nogen Bebrevels se, der behøver særdeles at stadfæstes, med mindre samme af den Embedsmand, der fungerer som Notarius publicus, er attesteret at indeholde Vedkommendes Billie, tilkiendegivet i en Tilstand, hvori denne var fin Fornuft fuldkommen mægtig, eller der ved Tingss vidne er tilveiebragt Wished herfor. 2.) Kan den Afdødes sidste Billie ikke anderledes end med Tingss vidne bevises, saa bliver dette til Cancelliet at indsende, paa det at det der kan siennes, om det formentlige Tes stament fan confirmeres eller iffe. 3.) Ligesom de Testamenter, der før denne Anordnings Publication 212 ere Pl. om Testamenter og Bestikkelser 3-7 §. 8 Jan. ere affattede, blive i deres Bard, saafremt de enten ere forsynebe med Kgl. Stadfæstelse, eller have Hiemmel i Loven og Anordningernes Forskrifter, eller i dertil meddeelte facultates testandi, saaledes vil og de alles rede oprettede Testamenter endnu kunne ventes confir merede i Overeensstemmelse med de hidtil gieldende Megler, naar de til Cancelliet fremsendes inden 6 Maaneder efter denne Placats Kundgjørelse, saafremt Testators Død eller andre Omstændigheder have foraarfaget at han ikke har kunnet gientage sin sidste Villie under de former, som, efter de foranførte Bestemmel ser i I §, vilde være fornødne. 4.) Saa vil og Kongen have Sig forbeholdet, i enkelte Tilfælde, at giøre Undtagelse fra foranførte Bestemmelser, naar et Testament, hvorpaa der efter Teftators Dod søges Kgl. Stadfæstelse, synligen bærer Præg af heelt igien nem at være revet med den Afdødes Haand og der svrigt ere særdeles Omstændigheder, som anbefale slig Undtagelse. 5.) I de Tilfælde, hvor et Testas ment er gieldende uden Kgl. Confirmation, bør og Testamentets Ægthed bekræftes paa den i I § fores Erevne Maade, dog undtages herfra de Testamenter, som af Selveiere oprettes paa den i Fr. 13 Maj. 1769 fastsatte Maade, ligesom og de særdeles Bestemmelser blive ved Magt, som ere givne om de Testamenter, der giores i Feldten eller inden Skibsborde. 6.) Ved Bestikkelser skal de mundtlige Svar, som af de Paagieldende gives, ikke imod disses Benægtelse komme i Betragtning, med mindre Beskikkelsen er udført af Notarius publicus. 7.) Det skal under strængeste Embedsansvarlighed være Notarius paalagt, personlig at udføre de Handlinger og modtage de Erklæringer, som han attesterer. Dog kan, hvis det behøves, en anden paalidelig Mand constitueres i Kiøbenhavn af Cancel: Pl. om Testamenter og Bestikkelser 7-8 §. 5. 14. 13, 26429 Cancelliet, og udenfor Khavn af vedkommende Amts 8 Jan. mand, til i bemeldte Embedsmands Forfald, at uds føre hans Forretninger, og bør dette, hvor Forrets ningen af en Saadan foretages, anføres i den Act fom udfærdiges 8. Endelig bør Notarius 218045 herefter til alle de Forretninger, som af ham udføres, bruge 2de Vitterligheds Vidner, og vil Kongen, med Hensyn hertil, forunde ham et Tillæg af = Deel til de ham ved Sportelreglem. 22 Mart. 1814. VII Afd. tillagte Gebyrer, hvoraf han haver at betale Bidnerne for deres Umage. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 10 Jan. 400,000 Rbdr Sølv aarlig af den ved Sr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tienber. R. Kammer. p. 7. Gr. J Betragtning af de endnu vedvarende, for Besiddere af Landeiendomme ugunstige, Tidsom stændigheder har Kongen, for at disse Undersaatter i Danmark funne erholde en billig Lettelse, besluttet, i et Tidsrum af 3 Aar, fra I Jul. 1822 at regne, aars ligen, i ethvert af bemeldte 3 War, at eftergive 400,000 Rbor Solv af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tiender. Derimod vil ingen saadan Korn Udskrivning, som den, der i de zde fiestforløbne Aar har været paabuden ved Frr. 2 Aug. 1820, 20 Jul. 1821 og 19 Jul, 1822, finde Sted i noget af de herefter følgende Aar, i hvilke den nu bes vilgede Eftergivelse vedvarer. Thi befales folgende: 1.) I et Tidsrum af 3 Aar, fra den 1 Jul. 1822 at regne, bevilges aarligen, for ethvert af bes meldte 3 Mar, følgende Eftergivelse i den ved Fr. 15 Apr. 21 3 (*) See C. Br. 12 Ju'. 1823 (p. 436). Fr. om Eftergivelse i Landskatten 1 §. 10 Jan. 15 Apr. 1818 paabudne Landsat saavel af Jorder. som af Tiender: I.) af Jorder: 1.) af privilegeret Hartkorn: a. for hver de Hartkorn Ager og Eng 72 Rbkskil. Selv; b. for hver Toe Hartforn Skov og Molleskyld 36 Rikskil. Sølv; 2.) af uprivilegeret eller contribuerende Hartkorn: a. for hver Ede Hartkorn Ager og Eng I Rbdr 4 Skil. Sølv; b. for hver Tde Hartforn Skov- og Molleskyld 50 Rbkskil. Solv; II.) af Tiender: 1.) for hver de tiendeydende Hartkorn, for enhver af de 2de Ziende Andele, Konge og Kirke: Tienden:

a. naar Tienden er afhandlet for bestandigen til Yderen imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling, 1 Rokstil. Solv af de i Fr. 15 Apr. 1818. 2 S II. I. a. paabudne 4 Rökskil. Sølv; b. naar den er under andre Vilkaar for bestandigen overdragen deren, 6 Rbtil. Sølv; c. naar Embedsmænd, der ere beneficerede med Tiender, have før Begyndelsen af Aaret 1808 imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetas ling for deres Embedstid bortaccorderet samme til yderen, I Rokstil. Selv af de i Fr. 15 Apr. 1818. 2 § II. I. c. paabudne 5 Rökskil. Sølv; d. naar Tienden i andre Tilfælde er overladt Ydes ren for en vis Tid, eller den hæves i Riarven, 6 Nbkskil. Solv; 2.) for Fr. om Eftergivelse i Landskatten I §. 71823. 2.) for hver Ede uprivilegeret matrikuleret Konge: og 10 Jan. Kirke Tiende Hartkorn 4 6kskil. Sølv. Dog skal, med hensyn til forben gieldende særdeles Bes stemmelser, Eftergivelsen for Hirschholms Gods, samt for Amager og Bornholm, være saaledes fastsat, nemlig: A.) for Hirschholms Gods: I.) af Jorder: 1.) af privilegeret Hartforn: a. for hver Tde Hartkorn Ager og Eng 66 Rbkfil. Sølv; b. for hver de Hartforn Skovskyld 33 Rbkfeil. Selv; 2.) af uprivilegeret effer contribuerende Hartforn: a. for hver Tde Hartkorn Ager og Eng I R6de Sølv; b. for hver Tbe Hartkorn Skov og Mølleskyld 48 Stoffkil. Sølv; II.) af Tiender: S for hver Tønde tiendeydende Hartforn, for enhver af de 2de Tiende Andele, Konges og Kirke-Tienden, den samme Eftergivelse, som foran for det tiendes ydende Hartkorn i Almindelighed er bestemt. B.) for Amager: I.) af Jorder: 1.) for hver de privilegeret Hartforn Ager og Eng 66 Rbil. Sølv; 2.) for hver Ede uprivilegeret eller contribuerende Hartkorn Ager og Eng 1 Rbdr 9 Stil. Solv; II.) af Tiendersaavel for hver Tde tiendeydende Hartkorn, for en hver af fornævnte 2de Tiende Andele, Konge, og Kirke Tienden, som for det uprivilegerede matrifu lerede Tiende Hartkorn, den samme Eftergivelse, som foran 21 4 Fr. om Eftergivelse i Landskatten 1:4 §. 10 Jan. foran for det tiendenbende Hartforn, og for det upris vilegerede matrikulerede Tiende: Hartkorn i Alminde lighed er bestemt. C.) for Bornholm: I.) af Jorder: for hver Tde Hartforn 32 Rbffkil. Solv; II.) af Tiender: for hver de tiendeydende Hartforn, for enhver af fornævnte 2de Tiende Undele, Konge og Kirke-Liens den, Deel af den Eftergivelses Beløb, som foran for det tiendeydende Hartforn i Almindelighed er bes stemt. 2.) Ligesom den i 1 § bevilgede treaarige Efters givelse af en Deel af den, ved Sr. 15 Apr. 1818 paabudne, Landsats Beløb ophører ved udgangen af Jun. 1825, saa bliver efter denne Tids Forløb den fulde Skat, uden Medsættelse, igien at svare i Over eensstemmelse med Fr. 15 Apr. 1818. 3.) Til Berigtigelse af, eller Afdrag paa, de Restancer i de Kgl. Statter, som ere paadragne for den før I Jul. 1822 forløbne Tid, have vedkommende Skyldnere i et hvert af forbemeldte 3 Aar, eller, dersom Restancerne forinden blive berigtigede, da indtil saadant steer, at indbetale den fulde, ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne, Landskat, da Beløbet af den dem, ifølge nærværende Fr. tilkommende, Eftergivelse afskrives paa deres Nes stancer. Skulde for nogen Skyldner disse Restancer udgiøre et større Belob, end at de i fornævnte 3 Aar funne paa foranførte Maade blive berigtigede, da vil Kongen have Rentekammeret bemyndiget til at bestemme, i hvilke taalelige Terminer den saaledes overskydende. Rest bliver endeligen at afdrage. 4.) Da i Henseen de til Udredelsen af de Skatter, der hvile paa de Geista ligheden i Danmark, som Embeds Indkomst, tillagte Jorder B Fr. om Eftergivelse i Landskatten 4 §. Jorder og Tiender, ved Sr. 11 Sept. 1822 er forundt 10 Jan. Lettelse, bliver den ved nærværende Fr. bevilgede tem poraire Eftergivelse af en Deel af Landskattens Beløb. iffe at anvende paa bemeldte Jorder og Tiender, unde tagen forsaavidt angaaer de i Fr. 11 Sept. 1822, 6 § omhandlede uprivilegerede Anners og Mensal Godses Jorder, for hvilke Eftergivelsen bliver at beregne paa samme Maade, som ovenfor under I § er foreskrevet i Henseende til det uprivilegerede eller contribuerende Hartforn i Almindelighed. Pl. ang. forlænget Henstand med de for Eien 10 Jan. bomsbesidderne i Slesvig og Holsteen tilbagestaaende Bankrenter f. 1813 til 1818 inclusive. p. 12. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Sr. 9 Jul. 10 Jan. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Lytte og Brug, f. Slesvig og Holsteen, f. 1823. p. 14. Pl. ang. en Eftergivelse i 3 Aar af 25 pCt. i 10 Jan. Skatten af Besiddelse, Tytte og Brug, f. Sless vig og Holsteen. p. 15. Directionen f. Statsgielden og d. synkende 11 Jan. Fonds Pl. f. Danmark (Resol. 10 Jan.) ang. Rentes fodens Ledsættelse for de Laan, der ere bevilgede af de extraordinaire Laanefonds, samt for de Oblis gationer, der ere udstedte for Skatte. Reftancer af Landeiendomme for 1817. p. 17. Kongen har befalet: Imo) at Renterne af de Laan, der i Danmark ere bevilgede af de i Narene 1818 og 1819 oprettede extraordinaire Laanefonds, fal, fra 11 Dec. 1822 at regne, nedsættes: af Laanene af Laanefonden for 1818, fra 6 til 5 Procent, og af Laanene af samme Fond for 1819, fra 5 til 4 Procent; og 2do) at ligeledes de 5 Procent Renter, der ere betingede i de Panteobligationer, som veds 215 foms IO Pl. om Renter af Laanefonds 2c. II Jan. fommende Eiendomsbesiddere i Danmark have, i Overs eensstemmelse med Refol. 3 Jun. 1818, udstedt til den Kal. Kasse for resterende Skatter af deres Landeiendomme for Aaret 1817, Fal, af hvad der endnu staaer tilbage paa disse Obligationer, fra 11 Dec. 1822, nedsættes til 4 Procent aarligen. 23 Jan. Cancellie: Pl. f. Danmark, ang. de i en Convention med den Meklenborg. Streligste Re giering, om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige, indeholdte Bestemmelser. p. 18. 1.) Alle fra H. M. Kongen af Danmarks Armee og H. Kgl. H. Storhertugen af Meklenborg Strelißes Tropper deserterte eller for Fremtiden deserterende Mis litairpersoner skal giensidigen udleveres. 2.) Som Deserteurer skal, uden Forstiel af Grad eller Vaabens flags, alle de ansees, som efter de, for enhver af begge Stater, gieldende Lovbestemmelser, henhøre til nogen Afdeling af den staaende Hær eller Landets bevæbnede Magt, og som ere Staten forbundne ved Eed og Pligt, med Indbegreb af de ved Artilleriet eller ved Trodset ansatte Rudske. 3.) Skulde det tilfælde indtræffe, at en Deserteur fra en af de contraherende Parter alle rede tidligere er deserteret fra en anden Stat, saa skal dog, selv om der med denne sidste finder Cartels Forening Sted, Udlevering stedse see til den af de cons traherende Parter, hvis Tieneste han sidst har forladt. Naar fremdeles en Soldat, af en af de contraherende Sta ters Tropper, deserterer til en tredie Magt, og derfra igien til den anden contraherende Stats Lande eller Tropper, saa kommer det an paa, om den sidste Stat har Cartel med hiin tredie Stat; i saa Tilfælde bliver Deserteuren afleveret derhen, hvorfra han sidst er undveget, men i modsat Fald udleveres han til den af de contra Pl. ang. Convent. m. Meklenb.- Str. 3:7 §. II contraherende Stater, hvis Tieneste han først har for: 23 Jan. ladt. 4.) Kun følgende Tilfælde blive at erkjende som Grunde til at nægte en Deserteurs Udleve. ring: a.) Naar en Deserteur er født i Kongen af Danmarks Stater, eller Storhertugen af Meklenborg- Strelißes Lande, og altsaa ved Desertion kun vender tilbage til sit Hiem. b.) Naar en Deserteur har bes gaaet en Forbrydelse i den Stat, hvorfra han er und veget, for hvilken Landslovene fordre, at han skal straffes, forinden han udleveres. Naar Deserteuren, efter udstanden Straf, udleveres, skal de ham vedkom mende Undersøgelses Acter, enten i Original eller & Udtog og i verificerede Affkrifter overleveres, for at det kan siennes, om en slig Deserteur endnu er skikket til Militairtieneste eller ikke. c.) Naar Deserteuren har bosat sig forinden den 31 Dec. 1820 i den Stat hvorhen han er undveget. Gield eller andre af en Deserteur indgaaede Forpligtelser, give derimod iffe den Stat, hvor han opholder sig, Ret til at nægte hans Udlevering. 5.) Forpligtelsen til at udlevere strækker sig ogsaa til Beste, Sadel og Ridetoi, Armas tur og Munderingsstykker, som Deserteuren maatte have taget med sig. Disse Ting skal udleveres om endog Deserteuren selv, efter Bestemmelserne i 4 S, iffe bliver udleveret. 6.) udleveringen steer ordentligviis frivillig og uden først at oppebie en Requisition. Saasnart derfor en Militaire eller Civil- Øvrighed opdager en Deserteur fra den anden Stat, har den strax at foranledige udleveringen, saavel af ham som af de Effecter, Heste, Vaaben, m. v. som hos ham maatte forefindes. 7.) Men fulde en Deserteur undgaae Øvrighedens Opmærksomhed i den Stat, hvorhen han er undveget, bør hans udlevering, paa den første derom giorte Requisition, strap foregaae, endog Pl. ang. Convent. m. Meklenb. - Str. 7-9 §. 23 Jan. endog da, naar han har fundet Leilighed til at blive ansat i hiin Stats militaire Tieneste. Udleveringen kan alene udsættes, naar der er Tvivl om Rigtigheden af væsentlige i Requisitionen angivne Omstændigheder, der udgiøre Betingelser for Udleveringen, saa at en nærmere Forklaring derom er nødvendig mellem den res qvirerende og den reqvirerte Øvrighed. 8.) En Deserteur, hvis udlevering reqvireres, skal udleveres. paa Grændsen af respective det Danske eller Meklenborg Strelitske Gebeet, og den reqvirerende Øvrighed stal derfra lade ham afhente. Requisitionen om Udlevering af danske Deserteurer, som maatte være antagne til Meklenborg Strelitz Krigstieneste, skeer til Lands regieringen i Neustrelit; men i alle øvrige Tilfælde, naar den Reclamerte opholder sig i Fyrstendommet Raßes burg, til Landfogderiet i Schönberg, og naar han opholder sig i Hertugdommet Meklenborg Strelig, til Landsregieringen i Neustrelit. Requisitioner angaaende Udlevering af Meklenborg-Streligfte Deserteurer, som maatte være fomne i Kgl. danse Tieneste, skeer til General Commandoen i den Provinds, hvor Desers reuren befinder sig, men i alle øvrige Titfelde til vedkommende Kgl. danske høieste Civil: Øvrigheder. Disse ere Politiedirecteuren i Kiøbenhavn; i Danmark udens for Kisbenhavn Amtmændene; i Slesvig, den Sles vigste Overret i Slesvig; i Holsteen, den Holsteen- Lauenborgske Overret i Glückstadt; for Altona den der værende Overpresident, og for Lauenborg den Lauens borgske Regiering i Raseborg. 9.) I Unders holdnings: Omkostninger, bliver for erhver Desere teur, som udleveres, fra den Dag han haftes indtil den Dag han udleveres, inclusive, at gotgiere: fra dansk Side daglig 16 Rbs. S. M. eller 5 Lybskß., for en Cuirasseer Hest a Skpe Havre, 9 Pd. Hoe og 6 Pd. Pl. ang. Convent. m. Meklenb. Str. 9-11 §. B Pd. Straae, for en Landseneers, Dragon, og Hufars 23 Jan. Hest daglig fpe Havre, 7 Pd. Hoe og 6 Pd. Straae dansk Maal og Vægt; og fra Meklenborg-Stres ligst Side for en Deserteur daglig 5 fill. af de saas faldte neue Stykker, som herved tages for fuld Bes taling, for en Cuirasseer Hest daglig Sfpe Havre, 9 Pd. og 9 Lod Hoe, og 6 Pd. 6 Lod Straae; for en Landseneer, Dragons og Husar Hest daglig Sfpe Havre, 7 Pd. 7 Lod hoe og 6 Pd. 6 Lod Straae, lybs Maal og Vægt. Beregningen af Foder Omkost ningerne feer efter Torvepriserne paa det Sted, hvor Anholdelsen er skeet, eller i den Bye, som er samme nærmest, og Betalingen erlægges uden ringefte Vanskes lighed strar ved udleveringen. Maar der paa de Des serteurer, som udleveres, efter den, for Udleveringens Skyld, foranstaltede Anholdelse, er formedelst Sygdom anvendt høiere Forpleiningsomkostninger, blive disse ligeledes uopholdeligen at erstatte ved udleveringen, dog efter en særskilde Beregning, som derom meddeles. 10.) Foruden disse Omkostninger og den i 11 § bestemte Belønning, kan ikke under noget Paaskud vis dere fordres, om endog den, der udleveres, har været hvervet til Tropperne i den Stat, der har at udlevere ham, det være sig Haandpenge, Lonning, Bevogtning og Transport, eller andet af hvad Navn nævnes fan. 11.) Den Undersaat, der indleverer en Deserteur, erholder en Gratification af 6 Rbdlr 4 Mt. S. M., eller, forsaavidt Lauenborg angaaer, af 4 Ridle 8 B Hamborger Courant, (fra Meklenborg Strelit Side af 4 Role 18 Still. af de saakaldte neue Styffer, som herved tages for fuld Betaling), for en Mand uden Hest, og af 13 Rbdlr 2 Mk. S. M., eller fors saavidt Lauenborg angaaer, af 8 Role 16 fill. Hams borger Courant (fra Meklenborg-Strelisse Side af 8 Role Pl. ang. Convent. m. Meklenb. Str. 11- §. 3 23 Jan. Ndle 36 fill. af de faakaldte neue Stykker, som herved tages for fuld Betaling) for en Mand med Hest; hvilken Gotgivrelse forskydes af den udleverende Part, og ved Afleveringen igien erstattes. Med Hensyn til andre undvegne Værnepligtige, som iffe efter 2 G høre til de egentlige Deserteurer, falde disse Cartelpenge bort. 12.) For Modtagelsen af de i 9 og 11 S omhandlede Omkostninger og Gratificationernes Erstate ning, har den udleverende Øvrighed at qvittere; en Deserteurs Udlevering maa ikke opholdes, fordi Be løbet af Omkostningerne ei strax fan opgiores, naar forresten ingen Betænkeligheder derimod gives. 13.) Alle Øvrigheder, især Grændse Øvrighederne, bliver det giort til ufravigelig Pligt, at have et vaaget Die med Deserteurer fra den anden contraherende Stat, og derfor strap, uden at oppebie nogen Requisition, at tage enhver, hvis udsagn, Kladedragt, Vaaben eller andre Kiendemærker vise, at han er en saadan Deser teur, under Opsigt, eller, efter Omstændighederne, arres stere ham. 14.) Alle, der, efter enhver af de contraherende Staters Forfatning, ere Reserver, Landeværn, eller iøvrigt Værnepligtige, og, som fra denne Conventions Publication af, begive sig til Kongen af Danmarks eller Storhertugen af Meklens borg Strelißes Lande, eller til en af de contraherende Staters Tropper, ere, efter foregaaende Reclamation, ligeledes underkastede udlevering, ved hvilken udlevering der iøvrigt, saavel i Henseende til den Form, som derved skal iagttages, som og med hensyn til de Fore pleinings Omkostninger, der skal erstattes, bliver at forholde, saaledes som i denne Convention er bestemt, med hensyn til udleveringen af militaire Deserteurer. Men ved alle saadanne Udleveringer, der bevirkes af Øvrigheden efter Requisition fra den anden Side, borts $ falde Pl. ang. Convent. m. Meklenb.-Str. 14-18 §. falde Cartel Pengene. 15.) Begge Staters Øvrig 23 Jan. heder og Undersaatter er det strengt forbudt, at antage til Krigstieneste Deserteurer eller saadanne Værne pligtige, som ikke tilstrækkeligen fan bevise deres Bes frielse fra saadan Pligt, at fordølge deres Opholdssteder, eller at befordre dem til længer bortliggende Egne, for at unddrage dem fra muelige Reclamationer; heller ikke maa det tillades, at nogensomhelst fremmed Magt, indenfor begge Staters Grændser, hverver dess lige Personer. Ogsaa kan det kun tillades Kgl. danske Undersaatter at nedsætte sig i det Meklenborg-Strelitzs se Gebeet, og Meklenborg Streligße Undersaatter at nedsætte sig i de danske Stater, naar samme fan gots giøre, at de enten aldeles ikke ere værnepligtige, eller have opfyldt Værnepligten i deres Fædreland. 16.) Hvo som vidende giør sig skyldig i at fordølge en Deserteur eller Værnepligtig, eller at befordre hans Flugt, bliver at ansee med en eftertrykkelig Penges eller Fængselsstraf. 17.) Ligesaa skal det være begge contraherende Staters Undersaatter forbudt, at #iøbe eller paa anden Maade at tilvende sig af en Deserteur fra den anden Stat Heste, Sadel og Ridetoi, Ar. matur og Munderingsstykker. Overtræderen heraf er ikke alene forpligtet til, uden mindste Erstatning, at udlevere disse Ting, eller at erstatte deres Værdie, men skal endog ansees med Penges eller Fængselsstraf, ſaas fremt han beviislig vidende har fiebt eller tilvendt sig noget af en Deserteur. I saadant Overtrædelses Til fælde bliver den danske Undersaat at ansee enten med Bøder fra 5 til 50 Rbdir, eller med Straf af Fængsel paa Vand og Brød indtil 3 Gange 5 Dage. 18.) Enhver voldsom eller hemmelig verving paa den anden Stats Territorium, Sorlokkelse af den anden Stats Soldater til Desertion, eller af andre af sammes Undersaatter til Pl. ang. Convent. m. Meklenb. Str. 18:20§. 23 Jan. til Bortrømning, for at unddrage sig deres Bærnepligt, er strengt forbudt; den danske Undersaat, som giør sig Fyldig i Overtrædelse heraf i de Meklenborg Strelitske Lande, bliver at ansee efter Srr. 9 og 25 Jun. 1819 om Forbud mod verving til fremmed Krigstieneste. Men hvo, der ved Flugt unddrager sig denne Straf, eller fra fit Fædreland af, paa ovennævnte Maade, søger at virke paa den anden Stats Undersantter, bliver, efter Reqvisition desangaaende, i fit Fædreland at drage. til Undersøgelse og Straf, hvilken da, for den danske Undersaat, bliver Fængselsstraf eller Strafarbeide inds til I Aar, alt efter Omstændighederne. 19.) De Deserteurer eller undvegne Værnepligtige, som inden 2 Maaneder, fra denne Conventions Bekiendtgisrelse af at regne, igien vende tilbage til den Stat, hvorfra de ere undvegne, blive iffe at ansee for deres undvigel- ſe. 20.) Begge de contraherende Staters indfødte Underſaatter, som, ved Publicationen af Conventionen, virkelig befinde sig i militair Tieneste hos den anden Stat, skal det staae frit for, enten at vende tilbage til deres Fødested, eller at forblive i den Tieneste, hvori de befinde sig. Dog mane de, i det seneste inden eet Uar efter denne Conventions Publication, bestemt ers Elære sig, da de, som vil vende tilbage til deres Hiem, uden Vægring skal erholde Afskeed. Med Hensyn til frivillige Capitulantere træde disse Bestemmelser først i Kraft efter Capitulationens Udløb. Ovenstaaende Be stemmelser skulle, efter Bekiendtgiørelsen af denne Anordning, tiene til ufravigelig Nettesnor for alle Vede kommende, indtil anderledes maatte bestemmes. 28 Jan. Cancellie Pl. (Refol. 15 Jan.) At Fr. 20 Oct. 1819, ang. at betroede Retsgebyhrer og de dermed forbundne Afgifter kan inddrives ved Udpante ning, maa udvides til at gielde om alle med Retss hand, Pl. om udvid. af St. 20 Oct. 1819. 1823. handlinger forbundne Afgifter til det Offentlige, 28 Jan. saasom om den ved Adn. 22 Dec. 1808 og pl. 18 Dec. 1816 paabudne Auctionsafgift til Bersen, og den ved Anordningerne ligeledes paabudne Afgift til Fattigvæsenet af Auctionsbeløbet. [E. . p. 81]. p. 25. Cancellie-Pl. ang. Behandlingen af Sa: 30 Jan. ger om ulovlig Brændeviinsbrænden og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber, samt Overtræs delser af Fr. 13 febr. 1775. [C. 2. p. 83]. p. 26. Paa Cancelliets Forestilling, har Kongen resol veret: Imo) At de ved Pl. 29 Mart. 1813 fores frevne Regler herefter skal udvides til alle Sager an gaaende ulovlig Brændeviinsbrænden og ulovlig Beside delse af Brændeviinsredskaber efter Sr. 2 Aug. 1786 samt Overtrædelser af Bestemmelserne i 3r. 13 febr. 1775 saaledes, at disse Sager, under de nærmere Bes stemmelser, Placaten indeholder, saavel i Iste Instants, som i Tilfælde af Appel, behandles efter de for Polis tiesagers Drift gieldende Anordninger. 2do) At liges som Indstevningen af de i Sr. 2 Aug. 1786 oms handlede Sager, forsaavidt Landet angaaer, ifølge Bestemmelserne i Refol. 16 Sept. 1789, feer til vedkommende Amtsoverpolitieretter og iffe til Grevs fabernes og Baroniernes Overpolitieretter, uagtet den vedkommende Greve eller Baron, ifølge Fr. 25 Mart. 1791, i andre Politiesager er den rette Overpolities dommer, den samme Regel ogsaa herefter skal gialde for de i Sr. 13 febr. 1775 omhandlede Sager. 20 Mali 1835/ Instruction hvorefter Dispacheurerne i 31 Jan. Rhavn sig i deres Embede skal rette og forholde. Cancell. p. 27. 1.) Saasnart Documenterne til en Dispaches Opgiorelse ere Dispachzuren overleverebe, bør han strap XIX Deel. B giennems Justr. f. Dispacheurerne i Khn 1-4 §. 31 Jan. giennemgaae samme, og hvis han da finder dem ufulds stændige, eller af den Beskaffenhed, at Sagen iffe af Ham efter dem kan reguleres, da bør han inden 14 Dage fra den Tid han har modtaget Documenterne, underrette den, der har begiært en Dispache opgiort, om hvilke yderligere Oplysninger dertil endnu maatte udkræves. 2.) Naar de fornødne Documenter ere ham tilstillede, haver han at forfatte Dispachen det snareste mueligt og dermed være færdig i det seneste inden 4 Ugers Forløb, med mindre Arbeidet skulde være af stor Vidtløftighed, da der i et saadant enfelt Zilfælde tilstaaes ham i det høieste 8 Uger til Dispa chens Forfattelse. Opholder han nogen Sag længere hos sig uden Bedkommendes Samtykke eller antagelig Aarsag, da har Magistraten, naar saadan hans For sommelse. paaklages for Samme, at forelægge ham en fort bestemt Tid, inden hvilken han bør fuldende Arbeidet under en daglig Mulct af I Rödle Solv, der tilfalder Stadens Fattigvæsens Hovedkasse. Vedbliver han at forhale Arbeidet over den forelagte Tid, har Magistraten paa Vedkommendes Begiæring hver 8de Dag at forhøie Mulcten for saadan fortsat Efterladens hed, ligesom den og, naar Vedkommende forlange det, fan paalægge ham under tilbørlig Mulct ftrar at tils bagelevere de modtagne Documenter, uden at der tils fommer ham nogen Betaling for hans hafte Uleilighed. 3.) Forinden han opgior Dispachen, skal han lade sig tilstille en af Skipperen udfærdiget noiagtig For flaring, eller saa kaldet Manifest over hele Ladningens Indhold med hosfoiet Erklæring, at iffe flere eller andre Varer have været i tibet, ligesom han og af Veds kommende bør fordre lovligt Beviis saavel om Ski. bets, som Ladningens værdie, samt Sragtens Bes løb. 4.) Under Dispachens Opgiørelse retter han sig Instr. f. Dispacheurerne i Khn 4 7§. sig efter de om Sseskade og Havarie: Sager gieldende 31 Jan. Love og Anordninger, samt i de Tilfælde, hvor disse ingen Bestemmelse afgive, da efter almindelige Retss Regler og Søecoutume. 5. Dispachen udfærs diges paa ustemplet Papiir, og forsynes med hans Navns Underskrift og Embeds: Segl. 6.) Han bør holde en authoriseret Dag Journal, hvori skal indføres: vaar, samt fra hvem Documenter ere blevne ham tilstillede til en Dispaches Opgiørelse, naar han har reqvireret yderligere Oplysninger, og hvilke, naar han har modtaget disse begiærte Oplysninger, samt Tiden naar Dispachen blev færdig, og til Vedkommende afleveret. Ligeledes skal han og i en authoriseret Pro, tocol indføre alle opgiorte Dispacher, saa at han til enhver Tid deraf kan give Affkrifter til enhver Paas gieldende. Den nævnte Journal og Protocol bør være forsynede for og bag med et Ark stemplet Papiir af 2den Klasse No. 7. 7.) De Protocoller, som Dispacheuren efter det foregaaende bør fore, authoriseres af Kisbenhavns Magistrat, der ogsaa meddeler ham det fornødne Embeds: Segl. For denne Øvrighed er Dis pacheuren ogsaa pligtig til ved hvert Aars Begyndelse at forevise disse Protocoller, for i samme at erholde Vedtegning om, at de ere befundne førte i tilbørlig Orden. Skulde det ved dette Eftersyn befindes, at han ikke har iagttaget det forngone, fan Magistras ten derfor dictere ham en Mulet fra 10 R6dle til 50 Sibdir Sølv. Ved Dispacheurens Dødsfald eller Afgang fra Embedet, afleveres hans Protocoller,' saavelsom hans Embeds: Segl til Opbevaring i Sta dens Raadstue Archiv for derfra i fremtiden at kunne afbenyttes til udfærdigelse af udskrifter, eller andre Oplysninger. De fuldskrevne Protocoller blive til 2 samme Instr. f. Dispacheurerne i Khn 7:10 §. 31 Jan. Samme Sted at indlevere i foranførte Diemed. Dispacheur Salariet fastsættes saaledes: 1) for Havariegrosse: 8.) a) naar Havarier kan ansees som compliceret, det er, naar et Skib har været nødsaget til at anløbe en Nodhavn og der udlosse, maa Dispacheuren beregne sig i pt. af de forfte 10000 Sibblr, pCt. af de næste 5000 Mbdir, pet. af de naste 5000 Rbdir, og 2 pr. mille af den øvrige Sum, som den Kapital udgiør, der skal concurrere til at bære Erstatningen for Havariegrosse. b) naar Havariet er simpelt, saa at ikke nogen Loss ning eller Søgen til Nodhavn har fundet Sted, da faßtsættes Salariet til 2 pct. af de første 10000 Rbblr, pct. af de næfte 5000 bble og 2 pr. mille af den øvrige concurrerende Kapital. 2) for Stranding Sagers Opgiørelse maa Dispas cheuren, saaledes som hidtil har været Brug, bes regne sig en billig Betaling i Forhold til Arbeidets større eller mindre Vidtløftighed. 3) for particulair Havarie beregnes Dispacheur Sas lariet efter de samme Regler, som for Havariegrosse, eftersom Havariet har været simpelt eller compliceret, dog med den Forskiel, at Betalingen beregnes af den assurerede Sum. 4) for Affrift af en Dispache betales I Rbdlr rede Sølv pr. Ark. 5) for en Extract eller Attest 2 Rbdlr rede Sølv. 9.) I de Tilfælde, at en Dispache ved Rettens Dom forandres i een eller flere Poster, da skal Dise pacheuren være forbunden at omgiøre den overeensstems mende med Dommen, uden videre Betaling, end den han for sin første Forretning tilkom. 10.) Sor drer Dispacheuren høiere Betaling for fit Arbeide, end her foran er tilstaaet ham, da bør han foruden at tilbagebetale hvad han saaledes urigtigen har oppebaaret, bode dobbelt saa meget til Stadens Fattigvæsens Hoveds kasse. Giør han sig fyldig i anden mislig eller util. børlig Embedsførelse, da vil han derfor være at an see med Straf efter Forseelsens Beskaffenhed. Fr. Fr. om Mortific. p. Gieldsbreve 1-3 §. Fr. f. Danmark indeholdende Bestemmelser 7 Febr. om Mortification paa bortkomne Gieldsbreve. [C. it 24apil 1827 09 10 Sette og 2. p. 105]. Cancell. p. 32. 1828. Gr. Da Kongen har besluttet, ved en almindes lig Anordning for Danmark at foreskrive de Regler, som blive at følge i Henseende til Mortificationer paa bortkomne Gieldsbreve, ligesom han ogsaa har fundet Sig foranlediget til at lette Omkostningerne ved slige Mortificationer, saa befales herved følgende: 1.) For at Mogen fan erhverve Mortificationss dom paa et bortkommet Gieldsbrev, skal det fremdeles, som hidtil, være fornodent, at han i Cancelliet har erhvervet Bevilling, der bemyndiger ham til, ved Stevning i de offentlige Tidender, med Aar og Dags Varsel at indkalde den eller dem, der maatte være i Besiddelse af Gieldsbrevet, til inden foreskrevne Tids Forløb at melde sig med Gieldsbrevet, og beviisliggiore sin Adkomst til samme. 2.) Alle Kongelige eller af offentlige Instituter udstædte Obligationer og Penges Effecter, som, enten ifølge disse Papirers oprindelige Indhold, eller efter foregaaet Transport, ere i de Bøger, som hos vedkommende offentlige Authoriteter holdes over saadanne Effecter, noterede som lydende paa Thændehaveren, fan aldeles ikke være Gienstand for Mortification. Derimod kan alle deslige Gieldsbreve mortificeres, naar de efter deres oprindelige Indhold, eller efter Transport, ere i bemeldte Bøger noterede som lydende paa et bestemt Zavn. Transporter paa. fornævnte Penge Effecter fomme altsaa, med hensyn til Mortificationer, iffe i Betragtning, naar de ei ere noterede i de ovenmeldte Bøger. 3.) Saafremt der til saadanne Obligationer, som fan mortificeres, hore Rente Coupons, saa mortificeres disse tilligemed Obligationen og blive følgelig døde og magtesløse, naar 25 3 Den Fr. om Mortific. p. Gieldsbreve 3-8 §.

7 Febr. den Obligation, hvortil de ere henhørende, ved Dom er mortificeret. Dog skal, uagtet Coupons saaledes ansees som accessoria til Obligationen, saavel Mortis fications Bevillingen som Stevningen og Dommen uds trykkelig omtale de til Obligationen hørende Coupons. 4.) Alle Mortifications: Stevninger angaaende Stats: eller Bank Papirer, skal i Danmark udtages til Lands Over: samt Hof- og Stads Retten, uden Hensyn til hvor den, som søger Mortificationen, har sit personlige Hiem. 5.) Naar den Obligation, der skal mortificeres, giver Pant i en fast Eiendom, Sal Mortificationen altid søges ved den Jurisdiction, hvorunder Pantet er beliggende. Skulde dette ligge under flere Jurisdictioner, er det nok, at Mortis fications Stevningen udtages til een af disse. 6.) Andre Gieldsbreve skal søges mortificerede ved den Ret, under hvis Jurisdiction Gieldsbrevet er udstedt. Hvor imidlertid denne Regels Anvendelse maatte medføre særdeles Vanskeligheder, for Erempel, hvis Gieldsbrevet var udstedt af en dansk Undersaat i Uds landet, skal Cancelliet være bemyndiget til, paa Ansøgning fra Vedkommende, at giøre Undtagelse fra denne Regel, og bestemme, ved hvilken Jurisdiction Mortificationen kan søges, hvilket da udtrykkelig bliver at indføre i Mortifications Bevillingen. 7.) Naar det Gieldsbrev, hvorpaa Mortification soges, lyder paa en ringere Sum end 500 Rbdlr Sølv, bliver den dertil fornødne Mortifications Bevilling i Cancela liet at udstæde uden Betaling. 8.) I dette Tilfælde fal Mortifications: Stevningen trende Gange indrykkes i vedkommende Provindsialblade, Stats, tidenden og den Altonaiske Mercur saaledes, at den første Gang indføres ordlydende og de tvende følgende Gange i Udtog, ved hvilket Gienstanden tilstrækkelig betegnes Fr. om Mortific. p. Gieldsbreve 8-10 §. betegnes og tillige henvises til det første Blad og sammes 7 Febr. Nummer. 9.) Naar Gieldsbrevet lyder paa ringere Sum end 200 Rbdle Sølv, bliver for den i 8 § foreskrevne Indrykkelse af Mortifications Stevningen i de danske Aviser fun at erlegge Deel, og for Inde rykkelsen i Altonaer Mercur Deel imod den Betaling, som ellers finder Sted, og under Mortifications-Sagen erlægges intet Retsgebyhr. 10.) Det i Sportel reglem. 22 Mart. 1814 paabudne pro mille Gebyhr bortfalder i alle Mortifications: Sager. Gen. Toldk. og Commerce Coll. Pl. (Re. 15 Febr. fol. 15 Jan.) at den Riendelse, som efter Adn. om Børsens Holdelse 22 Dec. 1808. 4 § al erlegges i Khavn for hver Auction over Kiøbmandsvarer, der holdes udenfor Borssalen, herefter skal modificeres saaledes, at, naar paa slige Auctioner Kiøbmandsvarers nes samlede Beløb er mindre end 500 Rbdlr Sølv, svares ingen Kiendelse; er Belebet 500 Rbdlr S. eller derover beregnes Kiendelsen saaledes, som i pl. 18 Dec. 1816 er fastsat for Borssalens Afbenyttelse. Auctions: Directeuren i Khavn beregner og indkræver saavel denne Kiendelse, som den ved pl. 18 Dec. 1816 for Børssalens Afbenyttelse bestemte Afgift (*). p. 35. Pl. at det Landboere ved Pl. 22 Jun. 1808 19 Febr. tilstaaede Udsalg af Rigd og flest paa Areltorvet i Risbenhavn skal indskrænkes derhen, at det alene tillades dem at falholde ommeldte Artikler om Mandagen, Onsdagen og Loverdagen indtil Kl. 12 Formide dag. Hvilken nærmere Bestemmelse af Placaten træder i Kraft d. 1 Apr. 1823. [C. E. p. 153]. Cancell. P. 36. 234 Raad (*) See C. 25r. (1823. p. 282). Pl. om Khns Municipal - Afgifter. 21 Febr. Raadstue Pl. (Refol. 7 Febr. befg. Khns Magiftrat v. C. Br. 20 Febr.) at Municipal. Afgifterne for Rigbenhavn, med Undtagelse af Fattigskatten, maae f. 1823 opkræves saaledes: 1. Borgervæbningsskatten 12,429 Sbb. 70 B. Sølv. 2. Indqvarteringsskatten 36,540 50- 3. Renovationsskatten. 4. Vægterskatten 28 Febr. 28 Febr. 20 Mart. 22 Mart. 5. Lygteskatten 6. Sprøiteffatten 20,000 ° • 48,074 1 39- 12,000 20,000 30,000 24,000 56,446 7. Broelægningsskatten 8. Vandskatten. og 9. Næringsskatten. [E. E. p. 155]. p. 139. Raadstue Pl. om Bager. Tarten. p. 140. Raadstue. Pl. (Refol. 5 Febr. bekg. Khns Magistrat v. C. Br. 22 Febr.) at den i Silke, UI. den: og Lærredskræmmer. Laugets Art. 7 Jul. 1688. I fastsatte Straf for 3die Gang begaaet Indgreb i Laugets Nettigheder, maa forandres til en Mulct af 100 Rbolt til 200 Rbdlr Sølv, som i ethvert senere Gientagelses Tilfælde bliver at fordoble og hvilke Bøder blive at dele imellem Politiekassen her i Staden og Laugets Fattige. [C. 2. p. 169]. p. 141. Cancellie Pl. At Qvartals Coursen for Apr., Maj. og Jun. 1823 er bestemt lige med den for indes værende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 med 100 Species eller 200 Rbdir Sølv, saa at 1 Modle Solv i alle foranførte tilfælde kan betales med I Rodle 24 B. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 37. $ (†) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 21 Mart.) at Vognmandstarten i Danmark f. Apr., Maj. og Jun. 1823 vedbliver uforandret saaledes, som den var for Pl. om Vognmandstarten. 25 1823. for Qvartalet Jan.-Mart. (see Pl. 22 Sept. 1821) 22 Mart. Khavn. 4to. Raadstue: Pl. om Bager Tarten. p. 142. 26 Mart. Cancellie: Pl. f. Danmark ang. de i en 29 Mart. Convention med den Meklenborg-Schwerinste Regiering om Udlevering af Deserteurer og undvegne Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. p. 38. 1.) Alle Militairpersoner, som fra Kongen af Danmarks Armee og Storhertugen af Meklenborg Schwerins Tropper enten allerede ere deserterede eller Herefter desertere middelbar eller umiddelbar til den Andens Lande eller Sammes Tropper, om disse ogsaa befinde sig udenfor deres Fædreneland, al giensidigen udleveres. 2.) Som Deserteurer skal, uden For fiel af Grad eller Vaabenslags, alle de ansees, som efter de for enhver af begge Stater gieldende Lovbestems melser henhøre til nogen Afdeling af den staaende Hær eller Landets bevæbnede Magt, og som ere Staten fors bundne ved Eed og Pligt, med Indbegreb af de veb Artilleriet eller ved Trodset ansatte Kudske. 3.) Skulde det Tilfælde indtreffe, at en Deserteur fra en af de contraherende Parter allerede tidligere er desers teret fra en anden Stat, saa fal dog, selv om der med denne sidste finder Cartel Forening Sted, Udleves ring stedse see til den af de contraherende Parter, hvis Tieneste han sidst har forladt. Maar fremdeles en Sol dat af een af de contraherende Staters Tropper desers terer til en tredie Magt, og derfra igien til den anden contraherende Stats Lande eller Tropper, saa kommer det an paa, om den sidste Stat har Cartel med hiin tredie Stat; i saa Zilfælde bliver Deserteuren afleveret derhen, hvorfra han sidst er undvegen, men i modsat Fald udleveres han til den af de contraherende Stater, 23 5 hvis Pl. ang. Convent. m. Meklenb.-Schw. 3-7 §. 29 Mart, hvis Tieneste han forst har forladt. = 4) Kun føle genbe Tilfælde blive at erfiende som Grunde til at nægte en Deserteurs Udlevering: a.) Naar en Deserteur er født i Kongen af Danmarks Stater eller Storhertugen af Meklenborg Schwerins Lande, og altsaa ved Desertionen kun vender tilbage til sit Hiem. b.) Naar en Deserteur har begaaet en Forbrydelse i den Stat, til hvilken han er undvegen, for hvilken Landslovene fordre, at han skal straffes forinden han udleveres. Maar Deser teuren efter udstanden Straf udleveres, skal de ham vedkommende Undersøgelses Acter enten i Original eller i Udtog og i verificerede Afskrifter overleveres, for at det kan skiønnes, om en slig Deserteur endnu er skikket til Militairtieneste eller ikke. c.) Naar Deserteuren har boesat sig som faft Eiendoms: Besidder forinden d. I Jan. 1820 i den Stat, hvorhen han er undvegen. Gield eller andre af en Deserteur indgaaede Forpligtel ser give derimod ikke den Stat, hvor han opholder sig, Ret til at nægte hans udlevering. 5.) Forpligtels sen til at udlevere strækker sig ogsaa til Heste, Sadler og Ridetoi, Armatur og Munderingsstykker, som Deserteuren maatte have taget med sig. Disse Ting skal udleveres om endog Deserteuren selv, efter Bestem melserne 4S, ikke bliver udleveret. 6.) Ud. leveringen sfeer ordentligviis frivillig, og uden først at oppebie en Requisition. Sansnart derfor en Mili tair eller Civil: Øvrighed opdager en Deserteur fra den anden Stat, har den strap at foranledige Udleveringen saavel af ham som af de Effecter, Heste, Vaaben m. v., som hos ham forefindes. 7.) Men fulde en Des serteur undgaae Øvrighedens Opmærksomhed i den Stat, hvorben han er undvegen, bør hans udlevering, paa den første derom giorte Requisition, strar foregaar, endog da, naar han har fundet Leilighed til at blive ansat Pl. ang. Convent. m. Meklenb.-Schw. 7-8 §. ansat i hiin Stats militaire Tieneste. Udleveringen 29 Mart. fan alene udsættes, naar der er Tvivl om Nigtigheden af væsentlige i Reqvifitionen angivne Omstændigheder, der udgiøre Betingelser for Udleveringen, saa at en nærmere Forklaring derom er nødvendig mellem den res qvirerende og den reqvirerte Øvrighed. 8.) En Deserteur eller Værnepligtig, hvis udlevering foran staltes, skal udleveres paa Grændsen af respective det Danske eller Meklenborg Schwerinske Gebeet, og vedkommende Øvrighed skal derfra lade ham afhente. De Danske Deserteurer og Værnepligtige, der skal udleveres, blive til den Ende at aflevere til Matzeburg til den derværende Militair: Øvrighed, og de Meklenborge Schwerinske Deserteurer og Værnepligtige til Boizens burg, hvor den der residerende Vice Kreds Politics mester skal modtage dem, ligesom han og besørger Uds leveringen fra Meklenborg Schwerinse Side til den Danske Øvrighed. Paa Dansk Side ere de Øvrige heder, hvem deslige Requisitioner paaligge, hvad Res qvifitioner af egentlige Deserteurer angaaer, vedkom mende Regimenter og Corps, men naar der handles om Udlevering af Landmilitair Reserver, Lands og Sve frigscommissairerne i Danmark og Landkrigscommissais rerne i Slesvig, Holsteen og Lauenborg, til hvem Øvrighederne derfor have at henvende sig i de Zilfælde, hvor undvegne Værnepligtige sal reclameres. Maar derimod Udlevering maatte være at forlange fra Meks lenborg Schwerinse Side, er Vice Kreds Politiemestes ren i Boizenburg at ansee som den eneste competente Reqvirent. Reqvifitionen om udlevering af Danske, saavel Deserteurer som undvegne Værnepligtige, seal af vedkommende Danske Militair: eller Civil Øvrighed stiles umiddelbar til den Storhertugelig Meklenborg- Schwerinske Regiering. Reqvifitioner ang. Udlevering af Meklenborg Schwerinske Deserteurer, som maatte 5 være Pl. ang. Conv. m. Meklenb.-Schw. 8:10 S. 29 Mart. være fomne i Danse Tieneste, see til General Com A = mandoen i den Provinds, hvor Deserteuren befinder sig, men i alle øvrige Tilfælde til vedkommende Danske Høieste Civil Øvrigheder. Disse ere Politie: Direc teuren i Kiøbenhavn; i Danmark udenfor Khavn Amte mendene; i Slesvig den Slesvigste Overret i Slesvig; i Holsteen den Holsteen Lauenborgske Overret i Glück stadt; for Altona den derværende Overpræsident, og for Lauenborg den Lauenborgske Regiering i Raseborg. 9.) I Underholdnings: Omkostninger bliver for enhver Deserteur, som udleveres, fra den Dag han hæftes indtil den Dag han udleveres inclusive at got giore: fra Dansk Side daglig 16 bß S. M. eller 5 Lybs; for en Cuirasseer Hest Sky. Havre, 9 Po Hue og 6 Po Straae, for en Landseneers, Dras gon og Husar Hest daglig Sfp. Havre, 7 Pd Hoe 0g 6 Pb Straae dansk Maal og Vægt; og fra Meklens borg Schwerins Side for en Deserteur daglig 5 B Lybsk, og for en hest daglig 10 Po Havre, 8 Pd Hoe og 6 Pd Straae. Beregningen af Foder Omkostnins gerne keer efter Torvepriserne paa det Sted, hvor Ans holdelsen er feet, eller i den Bye, som er samme nærs mest, og Betalingen erlegges uden ringeste Vanskelige hed strap ved udleveringen. Saar der paa de Desers teurer, som udleveres, efter den for Uoleveringens Skyld foranstaltede Anholdelse, ere formedelst Sygdom anvendte høiere Forpleinings Omkostninger, blive disse ligeledes uopholdeligen at erstatte ved Udleveringen, dog efter en særskilt Beregning, som deroni meddeles. 10.) Foruden disse Omkostninger og den i II S bestemte Belønning, fan ikke under noget Paaskud videre fors dres, om endog den, der udleveres, har været hvervet til Tropperne i den Stat, der har at udlevere ham, det være sig Haandpenge, Lønning, Bevogtning og Trans. port Pl. ang. Conv. m. Meklenb.-Schw. 10-14 §. 8 • 11.) 29 Mart. port eller andet af hvad Navn nævnes fan. Den Undersaat, som opdager en Deserteur og fors anstalter ham hæftet eller selv hæfter ham, erholder en Gratification af 6 Rbdle 4 Mk S. M. eller, forsaavidt Lauenborg angaaer, af 4 Mole 8 ß grov Courant (fra Meklenborg Schwerins Side ligeledes af 4 Ridle Meklenborgs Courant) for en Mand uden Hest, og af 13 bdlr 2 Mk S. M. eller, forsaavidt Lauens borg angaaer af 8 Rdlr 16 ß grov Courant (fra Meklenborg Schwerinsk Side ligeledes af 8 Rdlr 16 Meklenborgs Courant) for en Mand med Hest; Hvilken Gotgiørelse forskydes af den udleverende Part og ved Afleveringen igien erstattes. Med Hensyn til andre undvegne Barnepligtige, som ikke efter 2 § høre til de egentlige Deserteurer, falde disse Cartelpenge bort. 12.) For Modtagelsen af de i 9 og 11 §§ omhandlede Omkostninger og Gratificationernes Erstate. ning har den udleverende Øvrighed at qvittere; en Deserteurs Udlevering maa ikke opholdes, fordi Beløbet af Omkostningerne ei ftrar kan opgiores, naar forresten ingen Betenkeligheder derimod gives. 13.) Alle Øvrigheder, især Grændse: Øvrighederne, bliver det giort til ufravigelig Pligt at have et vaagent Øie med Deserteurer fra den anden contraherende Stat, og derfor strar, uden at oppebie nogen Regvisition, at tage enhver, hvis udsagn, Klædedragt, Vaaben eller andre Kiendemærker vise, at han er en saadan Desers teur, under Opsigt, eller efter Omstændighederne arres ftere ham. 14.) Alle, der efter enhver af de contraherende Staters Forfatning ere Reserver, Lans deværn, eller isvrigt Værnepligtige, og som fra denne Conventions Publication af begive sig til Kongen af Danmarks eller Storhertugen af Meklenborg Schwes rins Lande, eller til en af de contraherende Staters Eropper, Pl. ang. Conv. m. Meklenb.-Schw. 14-17 §. 29 Mart. Eropper, ere, efter foregaaende Reclamation, ligeledes underkaftede Udlevering, ved hvilken Udlevering der iovrigt saavel i Henseende til den Form, som derved ffal iagttages, som og med Hensyn til de Forpleinings Omkostninger, der skal erstattes, bliver at forholde saaledes, som i denne Convention er bestemt med Hen syn til Udlevering af militaire Deserteurer. Men ved alle saadanne Udleveringer, der bevirkes af Øvrigheden efter Requisition fra den anden Side, bortfalde Cartel, pengene. 15.) Begge Staters Øvrigheder og Undersaatter er det strengt forbudt at antage til Krigss eller anden Tieneste Deserteurer eller saa danne Værnepligtige, som ikke tilstræffeligen kan bevise deres Befrielse fra saaban Pligt, at fordølge deres Opholdssteder, eller at befordre dem til længer bortliggende Egne for at unddrage dem fra muelige Res clamationer; heller ikke maa det tillades, at nogensome helst fremmed Magt indenfor begge Staters Grændser hverver deslige Personer. Ogsaa kan det kun tillades danske Underſaatter at nedsætte sig i det Meklenborgs Schwerinske Gebeet, og Meklenborg - Schwerinste Uns dersaatter at nedsætte sig i de danske Stater, naar de have gotgiort, at de enten aldeles ikke ere værnepligtige, eller have opfyldt Værnepligten i deres Fædreneland. 16.) Hvo som vidende giør sig fyldig i at fordolge en Deserteur eller Værnepligtig, eller at befordre hans Flugt, bliver at ansee med en eftertrykkelig Penge- eller Fængselsstraf. 17.) Ligesaa skal det være begge contraherende Staters Undersaatter forbudt at Kiøbe eller paa anden Maade at tilvende sig af en Deserteur fra den anden Stat Hefte, Sadel og Rider toi, Armatur og Munderingsstykker. Overtræde ren heraf er ikke alene forpligtet til, uden mindste Erstatning, at udlevere disse Ting, eller at erstatte deres Værdie Pl. ang. Conv. m. Meklenb. Schw. 17:20 §. Værdie, men skal endog ansees med Penge- eller Fang: 29 Mart. selsstraffe, saafremt han bevitelig vidende har kisbt eller tilvendt sig noget af en Deserteur. 18.) Ens hver voldsom eller hemmelig verving paa den anden Stats Territorium, Forlokkelse af den anden Stats Soldater til Desertion, eller af andre af sammes Un dersaatter til Bortrømning for at unddrage sig deres Værnepligt, er strengt forbudt. Den, som giør sig skyldig i en saadan Overtrædelse, sal straffes efter de i de respective Stater gieldende Anordninger. Hvo der ved Flugt unddrager sig denne Straf, eller fra fit Fæs dreneland af paa ovennævnte Maade søger at virke paa den anden Stats Undersaatter, bliver, efter Reqvifition desangaaende, i sit Fædreneland at drage til Unders søgelse og Straf. 19.) De Deserteurer eller und vegne Værnepligtige, som inden 2 Maaneder fra denne Conventions Bekiendtgiørelse af at regne, igien vende tilbage til den Stat, hvorfra de ere undvegne, blive ikke at ansee for deres Undvigelse. 20.) Begge de contraherende Staters indfødte Undersaatter, som ved Publicationen af Conventionen virkelig befinde sig i militair Tieneste hos den anden Stat, skal det staae frit for, enten at vende tilbage til deres Fødested, eller at forblive i den Tieneste, hvori de befinde sig. Dog maae de i det seneste inden eet Aar efter denne Conventions Publication bestemt erklære sig desangaaens de, da de, som vil vende tilbage til deres Hiem, uden Bægring skal erholde Afskeed. Med Hensyn til frivil lige Capitulantere, som iffe qualificere sig til udleves ring, træde disse Bestemmelser først i Kraft ved Capis tulationens Udløb. Ovenstaaende Bestemmelser skal efter Bekiendtgiørelsen af denne Anordning tiene til ufravigelig Rettesnor for alle Vedkommende, indtil anderledes bestemmes. Cancellies Pl. om Muur- og Tømmersv. Daglon. 29 Mart. 4 Apr. 7 Apr. 9 Apr. al Cancellie Pl. f. Kiobenhavn (Stefol. 26 Mart.) at Daglønnen for Muur: og Tømmersvendene i Rigbenhavn i Apr. og Sept. Maaneder 1823 fastsættes til 4 Mt 8 B Sølv dagligen, og at Arbeidss tiden i disse Maaneder skal være fra kl. 6 om Mors genen til kl. 12 om Middagen, samt fra kl. I om Efterm. til kl. 7 om Aftenen; hvorimod Daglønnen i maj., Jun., Jul. og Aug. 1823 skal fastsættes til Mi Solv om Dagen, og Arbeidstiden fra Kl. 5 til II om Formiddagen og fra kl. I til 8 om Aftenen. [C. 2. p. 217]. p. 45. 5 3 Cancellie Pl. (Refol. 29 Mart.) at Kongen har befalet, at der i Kiobenhavn fal ansættes en Vices politiedirecteur, hvortil er udnævnt Assessor i Khavns. Politieret Christian Jacob Cosmus Bræstrup; hvilken Embedsmand er forpligtet til at fungere saa ofte og saalænge i enhver Politiedirecteur : Embedet vedkoms mende Forretning, som Politiedirecteuren selv derfra maatte finde sig forhindret, hvorhos der er forundt ham Sæde og Stemme i alle de Directioner, Commiss fioner og Sessioner, hvoraf Politicdirecteuren paa Em. bedsvegne er Medlem, dog ikkun, naar Politiedirec teuren selv ei der er tilstede. Kongen har iøvrigt tils ladt, at han maa bære den for Politiedirecteuren i Rhavn reglementerede Uniform. p. 46. = Raadstue Pl. (Reser. t. Khavns Magistrat 19 Mart.) at Kongen, i Anledning af derom indkoms men Ansøgning, har tilladt, at den Gade i Khavn, som hidtil har ført Navn af Ikegaden, herefter maa benævnes Holmensgade. p. 144. Pl. at vittering for Brændeviinsbrænding skal løses førend Meffningen. Gen. Toldk. og Commerce Coll. p. 47. Kongen Pl. om Qvitt. f. Bviinsbrænden 1-3 §. $ Kongen har fundet Sig foranlediget til at bes 9 Apr. stemme følgende: 1.) Den i Sr. 25 Maj. 1804. 5 § omhandlede Qvittering for Brændings Afgiftens Betaling skal løses og være tilstæde i Brænderiet førend der begyndes med Meskning. Den indeholder Num meret paa det Kar, der er anmeldt til Maskning, og gielder 5 Gange 24 Timer, uden at kunne fornyes. 2.) Forefindes Mæstning i noget af de stemplede Kar eller i Destillations Redskaberne uden Qvittering for Afgiften, eller i et andet af de stemplede Kar end det, Qvitteringen lyder paa, da betales og bødes derfor efter Sr. 25 Maj. 1804. 9 S som for Mangel af Bræn dings: Seddel. 3.) Dersom Maskning forefindes i Maskevarmeren paa andre Tider, end naar Destillationen er i Gang, og uden at det Mæskefar, hvors til Maskningen hører, kan paavises samt Qvittering derfor fremlægges, ansees det som Brug af ustemplet Kar. Denne Placat træder i Kraft den 1 Maj. 1823. Cancellie Pl. f. Danmark (Resol. 6 Apr.) 15 Apr. at (foruden det som, ifølge Circul. 3 Aug. 1819, skal iagttages ved det for Landmilice sessionerne mødende Mandskab, med hensyn til de Attester de have at frems lægge til Beviis for at de ere vaccinerede eller have haft de naturlige Børne: Ropper m. v.) skal det fremdeles paaligge Amtmændene, at drage Omsorg for, at de Reserver, som iffe fan fremlægge forans førte Attester, blive vaccinerede forinden de afgeae fra Lægderne til de respective Experceerskoler, og at Recrutterne ved deres Mode til Regimenterne og Korps serne medbringe deres Vaccinations: Attester eller Beviis for, at de have haft de naturlige Kopper; ligesom ogsaa Land og Spekrigscommissairerne, paa de aarlige Lister, som tilstilles Regimenterne over XIX Deel. € Scrute Pl. om d. udskr. Mandskabs Vaccination. 15 Apr. Recrutterne, ved enhver især bør tilføre, om han har haft de naturlige Kopper eller er vaccineret. p. 49. 22 Apr. 30 Apr. 3 Maj. 3 Maj. 9 Maj. Pat. ang. Auctionariernes Rettigheder og Plig. ter i Henseende til Auctionspengenes Inddrivelse og Aflevering f. Slesvig og Holsteen, med Undtagelse af Altona. p. 50. Raadstue Pl. om Bager Tarten. p. 145. 3 Pat. aug. de Sorsikringer, som ved indtrufne Brandskader skal tilveiebringes om Anledningen til Branden, f. Slesvig og Holsteen. p. 53. Gen. Postdirections Pl. (Refol. 4 Apr.) At den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed ankomme fra Lus beck til Rigbenhavn, eller afgaae derfra til Lübeck, maa, veb i Overeensstemmelse med Refol. 12 Apr. 1814 nu igien at træde i Kraft, reguleres paa den Maade, at de ved bemeldte Fr. i dansk Courant be femte forskiellige Afgifts: Beløb, overgaae til Rigsbankpenge Sølv med Tillæg, men dog saaledes, at der til Lettelse ved Oppebæringen beregnes en rund Sum, naar der ved dette Tillæg maatte udkomme ulige Stillinger ("). p. 54.. = R. Kammer Pl. (Resol. 7 Maj.) at, da de 2 Nar nu udløbe, hvori det, saaledes som ved Pl. 12 Maj. 1821 blev bekiendtgiort, var tilladt at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder: Syssel i Nords og Øster Amtet i Jsland; saa har Kongen fremdeles bevilget, at fornævnte Raudarhavn maa, uden at autoriseres som Udliggersted, endnu i en Zid af 2 Nar beseiles, og at derpaa i dette tidsrum maa drives Handel under de Vilkaar, som nu for Handel paa de autoriserede Udliggersteder ere foreskrevne. p. 57. pl. (*) Et ved Resol. 6 Febr. 1824 ophævet indtil videre. Pl. om Afgiftsfrihed af Varer t. Vestind. Pl. f. Danmark (Refol. 16 Apr.) at for 10 Maj. 1823 saavel Extra Afgiften maa være ophævet for indenlandske Producter, der udføres til de danskvestindiske Øer, som ogsaa, at ved saadan udførsel den fulde erlagte Indførsels: Consumtion, uden Afkortning af Tillægget efter Fr. 6 Jun. 1806, maa gotgiøres. (Forlænget v. Pl. 8 Jan. 1824). p. 58. Cancellie Pl. f. Danmark ang. Afdrags- 10 Maj. rettens Ophævelse imellem Danmark og de Store hertugelig hessiske Lande. p. 59. $ Gr. Under 13 Jan. 1823 er udstædt en Des claration om giensidig Ophævelse af Afdragsretten imels lem Danmark og Slesvig paa den ene, og samtlige Storhertugelig Hessiske Lande paa den anden Side, hvis Bestemmelser herved bekiendtgiøres til Efterretning og behørig Jagttagelse. Efterat Kongen af Danmark og Storhertugen af Hessen, i Betragtning af de Byrder, som ere fors bundne med de af omflyttende og bortdragende Unders saatter, saavelsom i Arvefald og andre Tilfælde, hidtil fordrede Afdrag og udførsels: Afgifter, ere komne overeens om ganske at ophæve denne Afdrags Ret imels lem det egentlige Kongerige Danmark og Hertugdommet Slesvig paa den ene Side (ligesom dette allerede er fleet i Følge den 18 Art. af den tydske forbunds.Act 18 Jun. 1815 og den tydske Forbundsforsamlings Beslutning 23 Jun. 1817, med Hensyn til Hertugs dommene Holsteen og Lauenborg) og samtlige Storhers tugelig Hessiske Lande paa den anden Side, skal der af de danske Undersaatter, som i Fremtiden bortflytte med deres Formue fra Danmark og Slesvig til Store hertugdommet Hessen, eller af de Storhertugelig Hess fiske. Undersaatter, som i Fremtiden maatte have Arv at C € 2 hæve Pl. om Convent. m. Storhert. Hessen. 10 Maj. have i Danmark og Slesvig, og vil indføre denne i Storhertugd. Hessen, ikke kunne fordres eller eppebæres under nogen Benævnelse noget Afdrag, Afgangspenge, Tiendepenge eller Bortflytnings: Afgift, de almin delige Afgifter undtagne, sem de Kgl. Danske eller Storhertugelig Hessiske Undersaatter i saadanne Tile fælde have at svare til deres egen Landsherre. Jøvrigt skal denne giensidige Ophævelse af forbemeldte Afdrag, Afgangspenge, Tiendepenge og Bortflytnings Afgift ikke alene udtrykkelig strække sig til Udvandrings: og Arve. Tilfælde, men og til alle andre, hvori efter Sædvane eller per modum retorsionis Erleggelsen af flig Afgift under hvilkensomhelst Benævnelse hidtil har været brugelig. I øvrigt er det i en ved de giensidige Erklæringers Udverling optaget Protocol bestemt, at den ovenmeldte Afdragsfrihed skal antages at være traadt i fuld Virksomhed med d. 17 Mart. 1823. 12 Maj. = Raadstue Pl. (Resol. 23 Apr. bekg. Khns Magistrat v. C. Br. 6 Maf.) at Kongen har stadfæstet en mellem Isenkræmmer og Silkes, Ulden og Lærs redskræmmer: Laugene i Khavn indgaaet Forening betreffende Forhandlingen af visse Varer; hvilken Forening bestaaer af følgende Puncter: Imo.) At Ude salg af Uhrbaand med og uden Ninge og Zirater, samt Paraplyer og Parasoller, saavelsom Guld- og Sølvtreds ser, Fryndser, Snore og Galoner, ægte eller uægte skal være fælleds for begge de nævnte Lauge. 2do.) At liges ledes Handelen med Perler og Berloffer af Flus fal være fælleds, men derimod være Isenkræmmerlauget ene forbeholden, naar de nævnte Varer ere forfærdigede af Metal eller Glas. 3tio.) At Jenkræmmerne skal være ene berettigede til at sælge Rediculer af Læder eller Saffian med eller uden Laase, men Handelen med Res diculer af hvilkensomhelst Manufacturvare med Laase være Pl. om Isen. og Silke: c. Kræm.: Langene. være fælleds for begge Lauge, hvorimod Silkes, Ulden 12 Maj. og Lærredskræmmerlaugets Interessentere sal alene have Net til at falholde Rediculer af Manufacturvarer uden Laase. [C. T. p. 320]. p. 146. Cancellie: Pl. ang. den Fortrinsret, som 14 Maj. fan gives for de forstrækninger, der giores til Plantagernes fornødne Drift paa St. Croix (*). Cancell. p. 61. Gr. Det er for Kongen oplyst, hvorledes det formedelst den, andre Creditorer tilkommende, Fortrinss ret er vanskeligt for Plantageeierne paa St. Croir, at forskaffe sig Credit paa de til Plantagernes Drift fors nødne Judkieb. Da nu denne Forlegenhed ikke alene kunde have en, baade for Panthaverne og for Eierne, saavelsom for hele Den, fordærvelig Standsning t Plantagernes Drift til Folge, men endog vilde udsætte Plantagenegerne for at mangle den Underholdning, som efter Retfærdighedens og Menneskelighedens Fordringer, under alle Omstændigheder, skyldes dem af de Plantas ger, hvortil de høre, og til hvilken Underholdning den offentlige Bestyrelse maa være pligtig at forhielpe dem; saa har Kongen overbeviist Sig om, at det er en lige saa retfærdig, som nødvendig og for alle Paagieldendes Tarv tienlig, Forholdsregel, under saadanne nærmere Bestemmelser, som kunne fiffre mod Misbrug, at til lægge de Fordringer, der reise sig af de til Plantagernes Drift fornødne Forstrækninger, fortrinlig Betaling i den Høst, som der ved Hielp af slige Forstrækninger tilveiebringes, fremfor alle andre paa Plantagerne heftende Fordringer, de Kongens Kasse tilkommende Skatter derfra ikke undtagne. Han har derfor, i For bindelse € 3 (*) Cfr. Reser. 9 Maj. 1823 (C. E. p. 328) og Resol. 30 Maj. 1823 (E. I. p. 432). Pl. om Fortrinsr. f. Credit t. Plantag. 1-3 §. 14 Maj. Bindelse med nogle flere Begunftigelser, hvorved Han har besluttet at fremme Sens Providering, anordnet Følgende: 1.) Maar nogen vil forsyne en planter paa St. Croip med de til hans Plantages Drift hørende fors nødenheder, eller forstrække ham med penge til flige Sornødenheders Anskaffelse, fan han, for den Fordring han derved erhverver paa Planteren, betinge sig Ret til i det næste Aars Hest, hvis Forstrækningen. gives efter 1 Jun., eller i det løbende Aars Host, hvis den gives i Aarets første 5 Maaneder, at nyde fortrins lig Betaling, fremfor alle andre paa Plantagen heftende Fordringer, være sig Kgl. Skatter eller andre offentlige Afgifter eller Pantegield. Dog bør, for at saadan Fortrinsret skal kunne finde Sted, det Beviis, Des bitor udstæder for den givne Forskrivning, være forsynet med en Paategning af den Vestindiske Regiering, som viser, at Fordringen virkelig er qvalificeret til at nyde hiin Fortrinsret, med hensyn til hvilken Paas tegnings Meddelelse, Regieringen haver at iagttage, hvad der i de følgende §§ paabydes. 2.) Fornævnte Regiering bør i Forbindelse med tvende af de meest anseete og velhavende plantere paa Den, som den t dette Diemed tilkalder, undersøge og bestemme, hvor meget der i Forhold til enhver Plantages Fornødens heder og disses Priser maa med den ovennævnte Fors trinsret optages. 3.) Regieringen bør lade inds rette et neiagtigt Bogholderie, over hvad der, efter den i Folge 2 § giorte Bestemmelse, maa optages paa enhver Plantages nærmeste Host, og hvad der virkelig derefter er optaget, hvorom der bør gives enhver Vede kommende fornøden Oplysning. Med Hensyn paa de Udgifter, denne Indretning medfører, skal der af ene hver Fordring, der ved den i I § omhandlede Paateg & Reglan vr grunder sich pan Skathe. ning alms Ragles, at gran aller feien geged. Mjelde de Pl. om Fortrinse. f. Credit t. Plantag. 3-5 §. ning erhverver Net til fortrinlig Betaling i Plantagens 14 Maj. Host, erlægges et Gebybr af I pCt. 4.) Maar det forlanges, at Regieringen ved den i 1 § omhand. lede Paategning skal tillægge en Fordring Ret til at nyde den ovennævnte fortrinlige Betaling, saa haverden at undersøge, om Fordringen efter sin Størrelse og Beskaffenhed samt med hensyn til de Fordringer, der allerede forud maatte have faaet slig Paategning, har Hiemmel i den i Medhold af 2 § trufne Bestem melse. Det bliver derhos at iagttage, at Gieldsbevisets. Udstæder personlig møder for Regieringen og vedkiender sig Bevisets Udstædelse, med mindre der haves Notariale Attestation om Bevisets Rigtighed. 5.) De For dringer, som have erholdt foranførte Paategning, fan uden Lovmaal og Dom inddrives ved Execution, hvilken bør søges inden den høst, hvori Sikkerhed er givet, er bragt til Ende, saafremt Creditor ikke vil have tabt sin Fortrinsret. Pl. ang. Opbuds- og Fallitboers Extradi: 14 Maj. tion, efter Proclamas Udstædelse, naar de anmeldte Creditorer deri samtykke. [C. 2. p. 307]. p. 64. Cancell. Gr. Kongen har fundet det tienligt for Opbuds- og Fallitboers Fremme, ved en Lovbestemmelse at afgiøre det Spørgsmaal, hvorvidt et udstedt, men ei endnu ude lebet, Proclama fan være til Hinder i, at Boet, med. de anmeldte Creditorers Samtykke, tilbagegives den Opbydende eller Fallerende; til hvilken Ende Folgende anordnes: Proclamas Udstædelse i et til Stiftebehandling opgivet Boe, skal ikke være til Hinder for Boets Overdragelse til den Opbydende eller Fallerende, naar alle Creditorer, der have anmeldt sig, dertil give deres Sams € 4 Pl. om Opbuds: og Fallitboers Extradition. 14 Maj. Samtykke, omentffiendt den ved Proclama givne Bars selstid ikke er udløben. 14 Maj. 15 Maj. 20 Maj. V Raadstue Pl. (Gen. Toldk. og Commerces Coll. Br. t. Khns Magistrat) at det (for at Toldvæses net udenfor Kisbenhavn kan sættes istand til at controls lere Fabrikmærkerne paa de fra Bhavn afsendende Partier indenlands raffinerede Sukkere) er befundet fornødent, at Afsenderen af saadanne Sukkere paa 25 po og derover, skal i følgesedierne, som de afgive paa Sukkerne, anføre af hvilket Raffinaderie disse ere; samt endvidere, at det til en befalet Control paa Indførselsstederne med raffinerede Sukkere som forsendes fra Riøbsted til Rigbsted, er nødvendigt, at de paa Udførselsstæderne udstedte Passeer: eller følge. Sedler paa bemeldte Sukkere indeholde bestemt Anførsel om, til hvem Sukkerne afsendes, hvor stor Qvantitet til Enhver, og af hvad Slags. p. 147. Cancellie Pl. (Resol. 7 Maj.) at det for Hertugdømmene anordnede Maal og Vægt maa giøres ene gieldende i Ribe Kiobsted, samt at Mis. brug deraf maa ansees med samme Straf, som Miss brugen af dansk justeret Maal og Vægt. [C. T. p. 337]. p. 65. Fr. f. Danmark ang. Forandring i Tolden af visse Varer, m. v. Gen. Toldk. og Commerce- Coll. p. 66. Gr. Med Hensyn til Tidsomstændighederne, har Kongen fundet sig foranlediget til at anordne nogle Fors andringer i de nu bestaaende Bestemmelser for Indførs sels og Tranfittolden m. v.; thi befales Folgende: 1.) Indførsels: og Transittolden for de herefter nævnte Varer skal fra den tid, denne Fr. ved hvert Fr. om Forandring i Tolden m. v. 1 §. hvert Toldsted bliver befiendtgiort, beregnes og erlægges 20 Maj. med følgende Størrelser, nemlig : Indførs Transitfelold

1371 Zold. Rbd. B. 360. 8. 3 80 1 P0 = 6 3 0 1 P0 = I de 3 frie. Brændeviin af Druer I Orhoved Caffe, allevegne fra i faller. Fist, ferse Østers Andre Slags (Skildpadde undtagen

faltet eller fyltet Ansioser, krydrede, Lampretter, Negenaugen, Østers og Mus.}= linger Sardeller Aal Lar, heel 0 Andre Slags 24 2 Fierding 1 Po 100 Pd 2 1 Ede 100 Do 3 12 F 881 71 HP 5 I Zde 80 S 5 a.) i Tønder, samt Rogn, hvad enten Tenderne ere fyldte eller ei . I I de I I 32 109 18 09 3½ de be handles forholdsviis. b.) tør saltet, saasom Klipfife 2c.) 10105 5 100 Po 80 tørret 100 Po 80 3 54 røget Aal 100 Po 2 8 Lar I Zde = 100 6 24 $ 4 16 B • 25 Andre Slags 1000 80 655 5 Glasvarer Bouteiller, grønne 100 Stfr af Indhold under Pot hver I 4 3 - over I Pot fra ¾ til I 29 G 56 6 WIN af hver 100 Potters Indhold I 29 B 61 € 5 Glass Fr. om Forandring i Tolden m. v. 1 §. 20 Maj. Glasvarer Tranfit 2010. Indforfelds Cold. Rbd. p. ROD. B. Flasker, af hver Pots Indhold hvidt Glas 4

grønt

Glas til Lommeuhre B I Stf. B I F Vinduesglas a.) arent Glas 1 Kiste 3 16 15 16 b.) Kronglas, 1 Kurv 4 Tommer i Diameter 5 64 28 Mo. I. 35 40 5 16 B 25 No. 2. 4 64 $ 23. 4 20 40 3 80 19 970.3. 40 3 16

16 Ruder af Kronglas 100 Tomm. Mo. I. Mo. 2. Mo. 3. @fof. 31 3 E 84 B 4 LETTIR 12 c.) Taffelglas, I Bundt eller 4 d.) Lægerglas, I Bundt eller Ⓒfot Retorter, Kolber og deslige til chemist og physikalsk Brug, I pd Medicinglas, grønne eller hvide 100 PD Senepsglas Glaskapsler til Taffeluhre, Vaser og deslige Andre Glasvarer (Speilglas und tagen) uslebne Sebne B Jern O D 4 I 4 $ 5 4 Doork I 64 50 I d 4 16 pt. I pCt. I Po 8 I Pd I E 16 Ruejern og Sfoldjern, eller Jern fun tienligt til Omsmeltning. 100 PD frit. E 4 Stang og Baandjern Ballastjern 100 Po 35 6 100 Po] = 25 E 3 Jern Jern Fr. om Forandring i Tolden m. v. 1 §. 43 1823. Stobegods, saasom Gryder, Raf. felovne, Kugler, Plader 2c. Judfor: fels: Cold. Traufits Cold. 20 Maj. 8. bd. B. Kanoner • 100 Pd I 54 10003 12

IO = I 2 Skibsanfere opfiskede ved indenlandske Strande eller i indenlandske Farvande Som og Spiger af 6 Tommer og derover, under 6 til 5 Tommer incl. 1 Po B a 100 Po I 54 % 12 frie. I Pd] = $ 5-4 4-3 - 3 Tommer Jern og Staaltraad. I Do

I Pd $ 141234 53 P 4 I pd 0 100 0 3 12 20 Angler eller Kroge til Fiskerie, I 0 = 5 $ 12 43 Blikplader forte eller ufortinnede, 100 Pb 2 8 16 hvide eller fortinnede, 100 Pa 2 33 $ 20 Blikkenslager Arbeide eller Jern bliktoi, alle lage hvidt. 4 I Pd 16

laferet eller malet 1 Po $ 32 $ 2 Ha I Klinger til Kaarder og Sabler de finere polerede eller med incrus sterede, forgyldte eller anløbne Zirater forsynede, de grovere 1 Pd B 40 9 4 I Po % 12 Jernkram, eller Jern og Staal i Arbeide, ei andensteds i Tarif fen ansat til Told, upoleret, saasom Leer, Uldsare, fiærefnive, Segle, Spader, Hakker, Brer, File, Raspe, Høvle, Borer, Hamre c. 100 Po I 54 poleret eller fortinnet, saasom Knive med deres Skafte (naar disse ikke ere af Sølv eller plet terte), Sare, Staalknappe, 25 Jern Fr. om Forandring i Tolden m. v. 1-3 §. 20 Maj. Indfors fels: Told. Abd. s. Transit Told. Abd. ß. Jern Jernkram Svle, Spender, fortinnede Stigboiler 2c. I Pd IO 12 HP Staal slebet i Facetter eller incrusteret Pottemager:Arbeide, alle slags Staal i Arbeide, see Jern. Steentoi eller fajance, eensfarvet! I Pd 48 5 100 PD 50

1000 I 4 $ 12 42 11/01 24 Maj. Tiære Tobak Blade og Stilke 100 PD 3 20 I de $ 48 4 1/1/201 mea 100 Pb 2 8 S 10 100 Po 6 24 40 Røgtobak, almindelig og Porto rico Snustobak, almindelig, samt | Rapveer i Stænger eller Ka rotter 100 0 8 32 Revne Rappeer, spansk Snustos Viin bak, alle finere Snusarter, samt heel og saaren Knafter paa Flasker 0 I Po I Orhoved 20 00 40 20 B I B 48 HP I Bouteille : 16 6 2.) Af de Varer, paa hvilke Afaiften ved I § er forbøict, tillades det creditoplagsberettigede Hands lende, efter de hidtil gieldende Tarifbestemmelser mod contant Betaling at clarere de Partier, sem de ans give til Fortoldning fra Credit eller Transit Oplagene i det seneste 14 Dage efter at denne Fr. er dem af Tolds stedet bekiendtgiort. 3.) Den paa Udførselen af Rapseed hvilende Ertraafgift efter Fr. 1 Oct. 1802 med senere Tillæg nedsættes til 8 Rbß Sølvmynt pr. Tde. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 16 Maj.) ang. noiere Bestemmelse for udøvelsen af Pl. om Secindrolleredes Rettigheder 1-2 §. af de, de Speindrollerede tilstaaebe, Rettigheder til 24 Maj. at drive visse borgerlige æringsveie (*). p. 72. 9 Gr. Admiralitets- og Commiss. Collegiet har for Kongen andraget, at der om Forstaaelsen af Pl. 7 Jul. 1821 har, i Henseende til de gifte Soeindrolles redes Rettigheder, været yttret adskillige Tvivl, i det nogle formene at de gifte Indrollerede ifkuns funde uds øve de dem forbeholdne Næringsveie i de 4re Vinter. maaneder, hvorimod andre have antaget, at de ogsaa den øvrige arstid kunde drive dem, naar de ikke funde faae Hyre; og har Collegiet i denne Henseende udbeder sig Kongens nærmere Bestemmelse; Som derefter har resolveret saaledes: 2.) 1.) Den de gifte Indrollerede ved Pl. 7 Jul. 1821 forbeholdne Rettighed til at sælge groft Rugbrød, tappe Øl og Brændeviin, samt at holde Marqvetenterie, tilkommer dem iffe blot for de 4re Vintermaaneder, men og for den øvrige Aarstid, naar de ikke kunde faae Hyre, ligesom de og, lige med de ugifte Indrollerede, ere berettigede til at arbeide med egne Hænder i de Konster og Haandværker be have lært, og som det efter Sr. 8 Jan. 1802. 14 S er dem tilladt at drive. Men for at forebygge Misbrug af de, de Indrollerede tilstaaede, Rettigheder, bestemmes tillige at ingen Ind rolleret for sin Person er berettiget til, i længere Tid end de 4re Vintermaaneder at drive nogen af de subsi. diaire Næringsveie, med mindre han: a.) beviisliggior, at han i det mindste har giort tvende Togter med de Kgl. Krigsskibe, eller at han, efterat have opnaaet sit fertende Aars Alder, har faret i det mindste to Aar til Søes med Coffardieskibe, samt at han i begge Zilfælde har erhvervet sig Caracteren af heel eller halvbefaren Matros (*) See C. Br. (1823 p. 497). Pl. om Sveindrolleredes Rettigheder 2 §. 24 Maj. Matros i Søeindrolleringsrollen, eller deri er indtegnet enten som Styrmand eller Skipper. og b.) at han, hvis han i længere tid end et Aar har uafbrudt været ude af Spefarten, med Attest fra Indrolleringss Officeren eller Betienten, eller Vaterskouten, got giør, at han jevnlig har henvendt sig til nogen af dem om at forhielpes til Hyre til Søes; men at han af Mangel paa saadan Hyre, ikke har kunnet erholde samme, eller og at han skielligen beviser ved Sygdom at have været forhindret fra at søge Hyre. Dog skal de i Sseindrolleringens Extra Roller staaende Folk være fritague for at føre det her foreskrevne Beviis om Sygdom eller Mangel paa Hyre, og desuagtet ei tabe deres Rettigheder, om de end i længere tid have været ude af Farten. 30 Maj. 30 Maj. Raadstue Pl. om Tart for Orekiød fra I Jun. 1823. p. 148. Raadstue: Pl. (Refol. 7 Maj. bekg. Khns Magistrat v. Gen. Toldk. og Commerce Coll. Br. 27 Maj.) at Kongen (paa Collegii Forestilling, ang. Let telser for Transithandelen med Suffre, m. v.) blandt andet har resolveret: Imo.) at for Sukkre fra frem. mede Steder, som fra Transitoplaget i Khavn udføres til fremmede Steder, maa udbetales en Udførsels: Præmie af 16 Rbsel. Tegn pr. 100 po; 2do.) at denne Præmic ogsaa maa gives Anvendelse paa de Pars tier Suffre, som fra det derværende Transitoplag ere udførte senere end den 21 Sept. 1819; og 3tio.) at for Sukkre fra St. Croip, som fra Rhavn ud, føres til fremmede Steder efter Bekiendtgiørelsen af denne Resolution, maa udbetales en lignende udførfels Præmie af 16 Rbfel. S. M. pr. 100 Pd. p. 149. Raadstues Pl. om Bager-Tarten. 47 1823. Raadstue: Pl. om Bager Tarten. p. 150. 30 Maj. R. Kammer Pl. (Resol. 21 Maj.) ang. Repar- 31 Maj. tition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1822. (Efter Afdrag af hvad de, ifølge pl. 22 Jun. 1822, indkomne Bidrag til den almindelige Veikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Dmk, med videre, indtil udgangen af 1821, foreskudte Bekostnings-Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Veifasses i 1822 hafte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for et Aar indtil 31 Dec. 1822 af det ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, har den, for Veis og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter, af den Kgl. Kasse for 1822 foreskudte Sum i alt beløbet sig til 14,729 Rbd. 56 Skil. Sølv. Til at erstatte samme bliver, i Overs eensstemmelse med fr. 13 Dec. 1793. 66 §, og pl. 30 17ov. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter 1823 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 12 Rbskil. og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 6 Roskil. Sølv pr. Tonde for det, efter de i Bei Frs 30 og 3 $6 foreskrevne Regler, hsiest ansatte Hartkorn, for det andet i Forhold dertil). p. 74. N. Kammer Pl. (Refol. 21 Maj.) at Øns 31 Maj. underford i fefiords Syssel i Jslands Bester - Ame maa være autoriseret Utliggersted, uagtet dette Sted iffe er anført, som saadant, i Sr. 11 Sept. 1816. P. 77. R. Kammer Pl. (Refol. 30 Maj.) ang. de 31 Maj. Amtsforvalterne i Danmark tillagte Skriverpenge af de Hovedgaarde, som ifølge Bevilling have beholdt Com Pl. om Amtsforvalternes Skriverpenge. 31 Maj. complette Jordegodsers Rettigheder, uagtet det til Com pletteringen fornødne Bøndergods derfra er afhændet, samt af Hovedgaards Parceller. p. 78. 2 Jun. Paa Rentekammerets Forestilling har Kongen res solveret: at de Amtsforvalterne i Danmark tillagte Skriverpenge for Afskrivningen af Skatter og andre Afgifter skal, fra I Jul. 1823, beregnes som af ucomplette Jordegodser deels af Hovedgaarde, der ifølge Bevilling have beholdt Friheder og Rettigs heder lige med complette Jordegodser, uagtet alt eller en Deel af det til Completteringen fornødne Bønders gods derfra er blevet afhændet, deels, forſaas vidt Hovedgaarde ere eller blive udstykkede, ikke alene af Hovedgaardenes Hovedparceller, naar disse iffe for sig have et Tilliggende af det til at udgiøre complet Gods fornødne Bondergods, men ogsaa af bemeldte Hovedgaardes øvrige Parceller, forsaavidt disses Eiere ere forpligtede til Rytterhests Holdelse. Derimod blive af disse sidstnævnte Hovedgaards Parceller, fors saavidt sammes Eiere ikke ere forpligtede til Rytters hests Holdelse, Amtsforvalternes Skriverpenge iffun at beregne efter de for anden Selveiendom anordnede Classificationer, eftersom de nemlig have meer, end I Tonde Hartkorn, eller ikkun 1 Tde Hartkorn og der under. I øvrigt skal det, i alle andre, her ikke i Særdeleshed omtalte, Tilfælde fremdeles have sit Forblivende ved de almindelige Bestemmelser, angaaende Amtsforvalternes Skriveupenge, som indeholdes deels i Fr. 23 Jul. 1812, sammenholdt med pl. 5 Oct. 1813, deels i Fr. 14 Jul. 1819. Pl. at Kongen under nærværende Conjuncturer har befalet, at St. 4 Maj. 1803, ang. hvorledes de Handlende og Seefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede Soemagter, sal træde Pl. at Fr. 4 Maj. 1803 tr. i Kraft. 1823. træde i Kraft paa ethvert i de Kgl. Lande fra den 2 Jun. Dag, da denne Befaling der bliver kundgiort, og som Folge deraf skal ethvert Kgl. Undersaatter tilhørende Skib, efter de i bemeldte Fr. givne Forskrifter, fors synes med Kgl. latinsk Soepas for hver Reise til nogen Havn eller Kyst vestlig for Linien imellem Cas lais og Dover, dog med Undtagelse af Grønland, Is. land og Færøerne. (Sat ud af Kraft v. Pl. 24 Dec. 1823). p. 80. Fr. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til 3 Jun. Bielbreve, samt til de Kongelige latinske og de al gierske Soepasse, m. v. (Sat ud af Kraft v. Pl. 24 Dec. 1823). p. 81. Raadstue. Pl. (Canc. Br. t. Khns Magi: 4 Jan. strat 31 Maj.) at Barbeerfrimesterne i Kiøbenhavn maae bruge, som Skildt, eet fra Muren paa deres Boepel udhængende Messing. Barbeer: Bækken med Overskrift "Barbeer. Friemester" til Forfiel fra Amtsbarbererne, som ere berettigede til at afbenytte flere end eet Baffen som Skildt. p. 152. Pat. ang. Criminal: Omkostningers Udredelse 5 Jun. f. Slesvig og Holsteen. p. 85. Raadstue Pl. (Gen. Toldf. og Commerces 18 Jun. Coll. Br. til Khns Magistrat 24 Avr.) at de til Handel med Tobakker, men ei til sammes Fabrikation, Berettigede maae herefter iffe have paamalet deres Boutiqver saadanne Figurer som Tobaksspinderne als mindeligen bruge, hverimed de ved simpel Paaskrift over eller paa Boutiqverne kan tilkiendegive deres Ud. salg af Tobakker. p. 153. Cancellie: Pl. at Qvartals: Coursen f. Jul., 20 Jun. Aug. og Sept. 1823 er bestemt lige med den for indes værende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod XIX Deel, D 100 Pl. om Qvartals - Coursen. 20 Jun. 100 Species eller 200 Rödlr Sølv, saa at I Ribble Sølv kan betales med I Modle 24 Bi Rigsbanksedler og tegn. p. 87. 20 Jun. 24 Jun. 30 Jun. 8 Jul. 30 Jul. 19 Aug. Raadstue: Pl. om Tart paa Lammekiød fra 25 Jun. m. m. p. 153. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 21 Jun.) at Vognmandstapten i Dmk f. Jul., Aug. og Sept. 1823 vedbliver uforandret. Khavn 4to. Bekiendtg. fra Politiet (Cancellie: Br. til Politiedirecteuren i Khavn 22 Apr.) at det er tillade Gartnere og andre uden for Khavn boesatte Lands mænd paa Torvene at udsælge deres indførte Srugter, uden Indskrænkning, i store og smaae Partier, hvorhos Vandkunsten og St. Annæ plads herefter ville være de Steder, hvor de, som til Fods indbringe Fruge ter hertil Staden, siddende eller staaende kan falholde samme, da Salg af bemeldte Artikler herefter kun vil tillades paa Høibroeplads af Vogne. p. 167. $ Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en nærmere Bes stemmelse med hensyn til Indførselstolden for Ma. hagonitræe, Afgifterne for Transitvarer og Gebyh. ret for Skibes forsegling. p. 88. B F Raadstue Pl. om Bager Tarten fra I Aug. 1823. p. 154. = Cancellie Pl. ang. en Udvidelse og nærmere Bestemmelse af Rescr. 7 febr. 1794. 2 § og Fr. 21 Jun. 1799. [C. T. p. 475]. p. 89. Gr. Ligesom der i 2 § af Rescr. 7 febr. 1794, der indeholder et approberet Udkast til en Anordning ang. Sikkerheden og Rigtigheden for Umyndiges Midler, og i Fr. 21 Jun. 1799, om Skifteforvaltningen i Stervboer efter Hunsmænd og Inderfter af Landalmuen, ere givne særdeles Bestemmelser om, hvorledes Børnes midlerne Pl. om Sikkerhed f. Borns ze. Arv. 5I midlerne i visse Tilfælde funne fiffres, naar der skiftes 19 Aug. imellem en Afdøds umyndige Børn eller Børnebørn og den Efterlevende af disses Forældre eller Bedsteforældre, saaledes har Kongen, paa Cancelliets forestilling, ende videre i denne Henseende befalet Folgende: ifs 13 april 1824. Hvor der, i Medhold af Refer. 7 febr. 1794. 2 § eller Sr. 21 Jun. 1799, er givet Børn eller Børnebørn for deres Arv efter den Forstafdøde af deres Forældre eller Bedsteforældre Udlæg i det lose eller faste Gods, som den Længstlevende beholder i Bea siddelse, kan efter sammes Død saavel hiin Arv, som den, der endvidere falder efter den Længstlevende, fremdeles blive henstaaende imod samme eller lige Sifa kerhed hos den efterlevende Stiffader eller Stifmoder, Stifbedstefader eller Stifbedstemoder, naar saavel vedkommende Værge som Overformynder finde, at denne ei kan skaffe større Sikkerhed, og at de Umyndige ere bedre tiente med at lade deres Arv intestaae i Boer imod saadan Sikkerhed, end at tvinge Stiffaderen effer Stifmoderen, Stifbedstefaderen eller Stifbedstemoderen til Realisation. Saafremt Overformynderen finder Betænkelighed ved at stadfæste saadan Værgens Me ning, vil Sagen blive at foredrage Amtmanden til Resolution. Bekiendtg. fra Politiet (Refer. t. Politie: 22 Aug. directeuren i Khavn 20 Aug.) at da det (saaledes som han i en til Cancelliet indgiven Forestilling har andras get) for adskillige af de Personer, der ikke have for. mue, fast æringsvei eller anden Stilling, hvor. ved de uden Skade eller Fare for det Offentlige fan ere nære sig, og som derfor efter Anordningerne ere pligtige at søge Arbeide hos andre, ikke er mueligt at erholde fast Tieneste, og en saadan for de svrige heller ikke altid strax er at faae i det Dieblik de entlediges fra en 22 fores Bekg. om Tilsyn m. erhvervløse Personer. 22 Aug. foregaaende Tieneste, men det dog vilde være uovereenss stemmende med bemeldte Anordningers Hensigt, om slige Personer skulde være fritagne for paa anden Maade at sage lovligt Erhverv, saa vil Kongen (med hensyn til hvad Politiedirecteuren har yttret angaaende de Tvivlss maal, som bemeldte Anordninger og i Særdeleshed Pl. 3 Dec. 1755. 18S foranlediger) have Politiedirecteu ren paalagt, at have noieste Tilsyn med alle Personer, som ere i ovenanførte tilfælde, og ideligen affordre dem Rede og Rigtighed for, hvoraf de ernære sig og hvor med de beskiæftige sig, samt, naar den Forklaring de desangaaende afgive, ikke findes tilfredsstillende, at meddele dem saadanne nærmere Anviisninger og Forholdsregler der sikkre det Offentlige for at de virkes ligen søge lovligt Erhverv. Naar den Paagiældende da ikke inden den ham af Politiedirecteuren forelagte Frist beviser, at han i Overeensstemmelse med det ham givne Tilhold har søgt lovligt Erhverv, bliver han at behandle efter Anordningerne om Løsgiængerie. [E. . p. 481]. p. 167. 28 Aug. 28 Aug. Gen. Toldf. og Commerce: Coll. Pl. for Danmark (Refol. 16 Aug.) at fremmede raae Sukkere maae, indtil videre, indføres til forbrug i Danmark fra fremmede Steder i Europa, og fortoldes, de brune med 2 Rbd. 33 B. Sølvmynt pr. 100 Pd, og de hvide eller dækkede med 3 Rbd. 62 ß. Selvmynt pr. 100 Pd, hvilken Told skal betales, førend den frie Saadighed over Barerne erholdes, da Creditoplag iffe tilstaaes for disse Varer. p. 91. (†) Skuespil Directions Pl. (Neser. til Cancelliet 26 Aug.) at den ved Pl. 4 Dec. 1819 (*) fastsatte (*) Ved denne placat var Tiden (i Telge Refol. 3 Dec. 1819) indskrænket til 10 minuter. Bekg. ang. Meningsyttr. over Skuespil. fastsatte Tid, hvori det, efter Forestillingerne paa det 28 Aug. fongelige Theater, tillades at yttre fin mening om Skuespillet, herefter bestemmes til fem minuter, efter hvis Forløb enhver lydelig Meningsyttring bliver efter Anordningerne at behandle som forsætlig Forstyrs relse af den paabudne Rolighed og Orden, og vil de fem minuters Forløb vorde tilkiendegivet ved et fra Theatret trende Gange gientaget Slag paa en Gon gon. Pat. Raadstue: Pl. om Bager: Tarten fra I Sept. 30 Aug. 1823. p. 156. Pl. ang. Forandring og nærmere Bestem: 3 Sept. melse af Sr. 19 Dec. 1693. 7 §. [C. T. p. 515]. Cancell. p. 92. Gr. Da Bestemmelsen i Sr. 19 Dec. 1693. 7 §, om at Auctionsforretninger strap skal indføres i Auctionsprotocollen, ved Losøre-Auctioner ofte ikke uden Vanskelighed kan iagttages, hvilken Vanskelighed isærs deleshed finder Sted med Hensyn til Auctioner, som afholdes paa Mark eller i Skov, saa har Kongen givet foranførte Lovbud følgende nærmere Bestemmelse: Naar Auctionsforretninger over Løsøre ikke strap kan foretages til Auctionsprotocollen, skal det være tilstrækkeligt, at vedkommende Embedsmand, som afholder Auctionen, i Auctionsprotocollen strar giør Bemærkning om sammes Afholdelse, med henvisning til den særskilte Forretning, hvilken bør være giennem dragen og forsynet med vedkommende Auctionsbetients og Auctionsreqvirents Segl, samt strap efter Auctionen underskrives af Auctions directeuren, Auctionsvidnerne. og Reqvirenten. De saaledes i eet Aars Lob afholdte særskilte Forretninger skal ved Aarets Udgang samlede indbindes eller sammenhæftes, og ved det befalede Efters 23 syn Pl. om Auctionsforretninger. 3 Sept. fyn af Embedsprotocollerne følge Auctionsprotocollen som Bilage. 8 Sept. 9 Sept. 12 Sept. 12 Sept. Saadstue Pl. (Resol. 30 Aug. befg. Khavns Magistrat v. C. Br. 2 Sept.) at da Frifolkene af de i Kiobenhavn garnisonerende Regimenter og Corps indkomme til Exercice i Uar i 23 Dage og møde den 20 Sept., skal de, tilligemed Kronens Regiment til fods, i fornævnte Tid indqvarteres i Khavn og sam mes Forstæder. p. 158. Pat. ang. den Prove, hvilken de Skippere, der ønske at erholde et Patent som Elb-Skippere, have at underkaste sig f. Holsteen. p. 93. 3 Pl. ang. den slesvig holsteenske Landcommiss fions Ophævelse, samt Landcommissariers Uds nævnelse f. Slesvig og Holsteen. p. 96. Pl. f. Danmark, at Kongen, for at fores bygge fremmede Lykkespils Udbredelse her i Riget, vil have det Forbud, der indeholdes i pl. 20 Dec. 1771 Dg 24 Jan. 1806, imod at colligere for fremmede Lotterier, eller at indføre fremmede Lotterieplaner i offentlige Tidender, periodiske Blade og Journaler, indskiærpet og udvidet til enhver anden Art af flige Planers Udbredelse; hvorhos Kongen vil have den i foranforte Placater fastsatte mulct, for Overs trædelse heraf, bestemt indtil fra 100 til 300 Rbdle Solv efter Omstændighederne, af hvilken Mulet den i halve Deel skal tilfalde Angiveren og den anden halve Deel vedkommende Fattigkasse. Cancell. p. 98. 17 Sept. Pl. ang. Ueskrivningen af Magasinkorn, Søe og Balm i Slesvig og Holsteen f. 1824, tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fourage Qvantiteter f. 1823, fom in natura cre et blevne reqvirerede, sal betales. p. 99. Pl. Pl. om Qvartals Coursen. pl. at Avartals Coursen f. Oct., 27ov. og 20 Sept. Dec. 1823 er bestemt lige med den for indeværende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbdir Selv, saa at i Rbdir Sølv fan betales med I Rbole 24 ß i Rigsbanksedler og Tegn. p. 100. Raadstue Pl. (Refer. t. Khavns Magistrat 22 Sept. 19 Sept.) at alle Haandværkssvende, med Undtagelse af dem, som allerede ere gifte, skal arbeide paa 117c. fternes Verkstæder, forsaavidt ikke Arbeidets Natur kræver, at det maa forrettes andetsteds; og at det ikke skal være Mesterne tilladt at dispensere Svendene fra ovenanførte deres Pligt ved at tillade dem at forrette Arbeidet paa deres Hiem; dog er det derhos bestemt, at denne Befaling først skal træde i Kraft til Foraars Flyttedagen 1824. [. . p. 553]. p. 158. Raadstue Pl. (Refer. t. Khavns Magistrat 22 Sept. 12 Sept.) at det ved pl. 1 Sept. 1762 befalede Svendestykke for Giørtlerlauget i Kiøbenhavn maa forandres derhen, at det skal bestaae i at forfærdige et Par forsølvede Lysestager eller et Beslag til en Cabinets Lampe, samt at denne forandrede Svendeprøve ei alene sal paalægges de i Kiøbenhavn Ublærte, men at samme ogsaa skal affordres dem, der for Fremtiden giøres til Svende i de øvrige Kiebsteder, naar de siden ville optages som Svende ved Giørtlerlauget i Khavn. [C. T. P. 531]. p. 159. Pat. ang. Berettigelse til, i Stedet for en vaa 23 Sept. Rigsbankpenge Solv: Værdie lydende, i Panteprotocollen foran Linien udslettet Forskrivning, at lade pros tocollere Capitaler i Sølvmynt, af lige Beløb, f. Slesvig og Holsteen. p. 101. 24 Cancel Pl. om Artillerickudskes Udskrivning. 25 Sept. 27 Sept. 27 Sept. 29 Sept. 30 Sept. F Cancellie Pl. (Refol. 20 Sept.) om Forandring i Artilleriekudskenes Udskrivning. [C. T. p. 565]. p. 102. Kongen har befalet: 1) 2t de 50 Artilleriekud, fte, som aarlig reparteres paa Danmark, udskrives af det Mandskab med 24 Aars Alder, og smaa Feil, som efter det gieldende Regulativ henhøre til Batteriekudskes Massen; 2.) at for saavidt dette Mandskab ikke findes tilstrækkeligt, maae de manglende Rudske udskrives ved Lodtrækning blandt Forstærknings Bataillonernes Recrutter af 24 Aars Alder, og med Heide fra 61 til 60 Tommer inclusive; 3.) at ingen Reserve for Fremtiden maa udskrives med Lul: Maal til Artilles riekudsk, men disse Folk fremtidig regnes til Trainkudske Massen. 3 Bekkiendtg. fra Politiet om Hundetegns Udlevering gieldende fra 1 Oct. 1833 til 1 Oct. 1824. p. 168. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 26 Sept.) at Vognmandstarten for Danmark i Oct., 170v. og Dec. 1823 maa vedblive uforandret, nemlig for et Par Forspands Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste 5 Mk og for en mindre Vogn med 2 Heste samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 MF 8 6. Sølv pr. Miil (See Pl. 23 Dec. 1823); og at Drikkepengene for Postillionerne nedsættes for Extrabefordring og private Estafetter til 8 ß. Sølv, og for Kgl. Estafetter til 6 ß. Sølv pr. Miil. Khavn 4to. Naadstue Pl. om Bager-Tarten fra 1 Oct. 1823. p. 160.

Cancellie Pl. f. Riebenhavn (Refol. 24 Sept.) at Deglønnen for Muur: og Tømmersvendene i Khavn maa fra I Oct. 1823 til 1 Apr. 1824 fasts sættes til 3 We 8 ß Solv. [C. T. p. 566]. p. 103. Pat. Pat. om Beders 2c. Classification. 57 1823. Pat. ang. hvorledes Boder og Confiscations 30 Sept. Summer skal i Concursboer classificeres, f. Slesvig og Holsteen. p. 112. Cancellie Pl. for Danmark (Refol. 24 4 Oct. Sept.) at uagtet Kongen vil, at Analogien af Pl. 14 Sept. 1798 og 1 Jul. 1813, der udlove Belønninger for tilsyneladende Druknedes Redning, fremdeles stal være anvendelig paa den, som har reddet nogen, der, uden at kunne henregnes til tilsyneladende Druknede, har været i Fare for at drukne, saa skal dog hverken Medaillen eller den fulde Pengebelønning i disse Tilfælde forundes den Reddende, hvor Redningen ei har været forbunden med særdeles Kiæthed eller Anstrængelse, hvorimod endeel af forommeldte Pengebes lønning, efter Cancelliets Skion, skal tilstaaes den Paagieldende, hvis det findes, at hans Forhold desuagtet fortiener nogen Opmuntring. [C. 2. p. 579]. p. 104. Cancellies Pl. f. Danmark ang. de i en 4 Oct. Convention med den fri Hansestad Hamborg, om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige, . indeholdte Bestemmelser [cfr. C. T. p. 600]. p. 105. Gr. Efter at der er afsluttet en Convention imellem den Kgl. Danske Regiering og den fri Hanses stad Hamborg, om giensidig Udlevering af Deserteurer og Værnepligtige, blive de Bestemmelser, som inde holdes i denne Convention, ifølge Kgl. Befaling, hers ved bekiendtgiorte til Efterretning og behørig Jagttagelse:

1.) Alle fra Kongen af Danmarks Armeer og Hamborgs Tropper, deserteerte eller for Fremtiden deserterende Militairpersoner skal giensidigen udleveres. 2.) Som Deserteurer skal, uden Forskiel af Grad 25 eller Pl. om Convent. m. Hamborg 2-4 §. 4 Oct. eller aabenslags, alle de ansees, fom efter de, for enhver af begge Stater, gieldende Lovbestemmelser, henhøre til nogen Afdeling af den staaende hær eller Landets bevæbnede magt, og som ere Staten fors bundne ved Eed og Pligt, med Jndbegreb af de ved Artilleriet eller ved Trodset ansatte Kudske. 3.) Skulde det tilfælde indtræffe, at en Deserteur fra en af de contraherende Parter allerede tidligere er deserteret fra en anden Stat, saa skal dog, selv om der med denne sidste finder Cartel Forening Sted, Udleves ring stedse fee til den af de contraherende Parter, hvis Tieneste han sidst har forladt. Naar fremdeles en Soldat, af en af de contraherende Staters Tropper, deserterer til en tredie Magt og derfra igien til den anden contraherende Stats Lande eller Tropper, saa kommer det an paa, om den sidste Stat har Cartel med hiin tredie Stat; i saa Tilfælde bliver Deserteuren afleveret derhen hvorfra han sidst er undveget, men i modsat Fald udleveres han til den af de contraherende Stater, hvis Tieneste han først har forladt. Kun følgende Tilfælde blive at erfiende som Grunde til at nægte en Deserteurs Udlevering: a.) Naar en Deserteur er født i Kongen af Danmarks Stater eller paa Hamborgs Territorium og altsaa ved Deser tion Fun vender tilbage til sit Hiem. b.) Naar en Deserteur har begaaet en Forbrydelse i den Stat, til hvilken han er undveget, for hvilken Landslovene for dre, at han skal straffes forinden han udleveres. Maar Deserteuren, efter udstanden Straf, udleveres, sal de ham vedkommende Undersøgelsesacter, enten i Original eller i Udtog og i verificerede Affkrifter overleve. res, for at det kan siennes, om en slig Deserteur endnu er skikker til Militairtieneste eller ikke. Gield, eller andre af en Deserteur indgaarde Sorpligtelser 4.) give Pl. om Convent. m. Hamborg 4-8 §. give derimod, lige saalidet, som den Borgerret Pers 4 Oct. sonen maatte have tilsneget sig i en af de contraherende Stater, den Stat, hvor han opholder sig, Ret til at nagte hans udlevering. 5.) Forpligtelsen til at utlevere strækker sig ogsaa til geste, Sadel og Rides toi, Armatur og Munderingsstykker, som Desers feuren maatte have taget med sig. Disse ting skal ude leveres, om endog Deserteuren selv, efter Bestemmels serne i 4 §, ikke bliver udleveret. 6.) Udleves ringen keer ordentligviis frivillig og uden først at oppebie en Requisition. Saasnart derfor en Militair eller Civil Øvrighed opdager en Deserteur fra den anden Stat, har den strar at foranledige Udleveringen, saavel af bam som af de Effecter, Heste, Vaaben, m. v., som hos ham maatte forefindes. 7.) Men Fulde en Deserteur undgaae Øvrighedens Opmærksomhed i den Stat, hvorhen han er undveget, bør hans Udlevering, paa den første derom giorte Requisition, ftrax foregaae, endog da, naar han har fundet Leilighed til at blive ansat i hiin Stats militaire Tieneste. Udleveringen fan alene udsættes, naar der er Tvivl om Rigtigheden af væsentlige i Neqvifitionen angivne Om stændigheder, der udgiøre Betingelser for Udleveringen, saa at en nærmere Forklaring derom er nødvendig mel lem den reqvirerende og den reqvirerte Øvrighed. 8.) En Deserteur, hvis Udlevering reqvireres, skal ud. leveres paa Grændsen, af respective det danske eller Hamborgste Gebeet, og den reqvirerende Øvrighed sal derfra lade ham afhente. Reqvifitionen om udleve ring af danske Deserteurer steer, naar de maatte være antagne til hamborg Krigstieneste, til Chefen for den Hamborgske Garnison, men i alle øvrige Tilfælde til Politiedirecteuren i Hamborg. Requisitioner angaaende Udlevering af Hamborgfke Deserteurer steer, naar de maatte Pl. om Convent. m. Hamborg 8-10 §. 4 Oct.

maatte være fomne i Kgl. dans Tieneste, til General: Commandoen i den Provinds, hvor Deserteuren befinder fig, men i alle øvrige Tilfælde til vedkommende Kgl. danske høieste Civil Øvrigheder. Disse ere Polities directeuren i Riobenhavn; i Danmark udenfor Khavn, Amtmændene; i Slesvig, den Slesvigske Overret i Slesvig; i Holsteen den Holsteen Lauenborgske Overret i Glückstabt; for Altona den derværende Overpræsident, og for Lauenborg den Lauenborgste Negiering i Razer borg. 9.) I Underholdnings: Omkostninger bliver for enhver Deserteur, som udleveres, fra den Dag han hæftes indtil den Dag han udleveres, inclusive, at gotgiøre: fra dansk Side daglig 16 Rbß S. M. eller 5 Lösel.; for en Cuirasseer Hest Stp. Havre, 9 Pd Høe og 6 Po Straae, for en Landses neer, Dragon eller Husar Hest daglig 7 Sfp. Havre, 7 Pd Hoe og 6 Pd Straae, danse Maal og Vægt; og fra hamborg Side for en Deserteur daglig 5 26skl., for en Hest daglig Sfp. Havre, 9 Po Hoe og 6 Po Straae, hamborg Vægt og Maal. Beregningen af Foder Omkostningerne seer efter Torvepriserne paa det Sted, hvor Anholdelsen er skeet, eller i den Bye, som er samme nærmest, og Betalingen erlægges uden ringeste Vanskelighed strap ved udleveringen. Naar der paa de Deserteurer, som udleveres, efter den for Udleveringens Skyld, foranstaltede Anholdelse, er fors medelst Sygdom anvendt hoiere Forpleinings Omkostninger, blive disse ligeledes uopholdeligen at erstatte ved Udleveringen, dog efter en særskilt Beregning, som derom meddeles. 10.) Foruden disse Omkostninger og den i 11 § bestemte Belønning fan ikke under noget Paaskud videre fordres, om endog den, der udleveres, har været hvervet til Tropperne i den Stat, der har at udlevere ham, det være sig Haandpenge, Lønning, $ Bevogt Pl. om Convent. m. Hamborg 10-14 §. Bevogtning og Transport, eller andet af hvad Navn 4 Oct. nævnes fan. 11.) Den Undersaat, der indleverer en Deserteur, erholder en Gratification af 6 Rbdir 4 Mk S. M., eller, forsaavidt Lauenborg angaaer, af 4 Rdlr 8 6. Hamborger Courant (fra hamborgse Side ligeledes af 4 Rdlr 8 B. eller 12 ME 8 B. Hamborger Courant) for en Mand uden Hest, og af 13 Rbdir 2 Mt Solv Mynt, eller, forsaavidt Lauens borg angaaer, af 8 Sidlr 16 B. Hamborger Courant (fra Hamborgs Side ligeledes af 8 Rdlr 16 B. eller 25 Me Hamborger Courant) for en Mand med Hest; hvilken Gotgiørelse forskydes af den udleverende part, og ved Afleveringen igien erstattes. Med Hensyn til andre undvegne Værnepligtige, som iffe efter 2 § høre til de egentlige Deserteurer, falde disse Cartelpenge bort. 12.) For Modtagelsen af de i 9 og 11 § omhandlede Omkostninger og Gratificationernes Erstate ning, har den udleverende Øvrighed at qvittere; ent Deserteurs Udlevering maa ikke opholdes, fordi Beløbet af Omkostningerne ei strap fan opgisres, naar forresten ingen Betænkeligheder derimod gives. 13.) Alle Øvrigheder, især Grændse. Øvrighederne, bliver det giort til ufravigelig Pligt, at have et vaaget Die med Deserteurer fra den anden contraherende Stat, og derfor stray, uden at oppebie nogen Requisition, at tage enhver, hvis udsagn, Klædedragt, Vaaben, eller ans dre Kiendemærker vise, at han er en saadan Deserteur, under Opsigt, eller, efter Omstændighederne, arrestere ham. 14.) Alle, der, efter enhver af de contra= Herende Staters Forfatning, ere Reserver, Landes værn, eller iøvrigt Værnepligtige, og som, fra denne Conventions Publication af, begive sig til Kons gen af Danmarks Lande eller Hamborgs Gebeet, eller til en af de contraherende Staters Tropper, ere, efter fores Pl. om Convent. m. Hamborg 14-18 §. 4 Oct. foregaaende Reclamation, ligeledes underkastede Udlevering, ved hvilken Udlevering der iovrigt, saavel i Henseende til den Form, som derved skal iagttages, som og med hensyn til de Forpleinings: Omkostninger, der fal erstattes, bliver at forholde, saaledes som i denne Convention er bestemt, med Hensyn til Udleveringen af militaire Deserteurer. Men ved alle saadanne Udleves ringer, der bevirkes af Øvrigheden efter Reqvifition fra den anden Side, bortfalde Cartelpengene. 15.) Begge Staters DØvrigheder og Undersaatter er det strengt forbudt, at antage til Krigstieneste Deserteurer eller saadanne Bærnepligtige, som ikke tilstræffeligen fan bevise deres Befrielse fra saadan Pligt, at fordølge deres Opholdssteder, eller at befordre dem til længer bortliggende Egne, for at unddrage dem fra muelige Reclamationer; heller ikke maa det tillades, at nogene somhelst fremmed Magt, indenfor begge Staters Grændser, hverver deslige Personer. 16.) Hvo som vidende gier sig fyldig i at fordølge en Deser teur eller Værnepligtig, eller at befordre hans Flugt, bliver at ansee med en eftertrykkelig Penge: eller Fængs selsstraf. 17.) Ligesaa Fal det være begge de contraherende Staters Undersaatter forbudt, at Kiøbe, eller paa anden Maade at tilvende sig af en Deser teur fra den anden Stat Heste, Sadel og Ridetvi, Armatur og Munderingsstykker. Overtræderen heraf er iffe alene forpligtet til, uden mindste Erstatning, at udlevere disse Ling, eller at erstatte deres Værdie, men skal endog ansees med Penge: eller Fængselsstraf, ſaas fremt han vidende har fiebt eller tilvendt sig noget af en Deserteur. 18.) Enhver voldsom eller hemmes lig verving paa den anden Stats Territorium, Sovs lokkelse af den anden Stats Soldater til Desertion, eller af andre af sammes Under saatter til Bortrømning, for Pl. om Convent. m. Hamborg 18-20 §. for at unddrage fig deres Værnepligt, er strengt og 4 Oct. under forholdsmæssig Straf forbudt. Hvo der ved Flugt unddrager sig denne Straf, eller fra fit Fædres land af, paa ovennævnte Maade, soger at virke paa den anden Stats Undersaatter, bliver, efter Requisition desangaaende, i sit Fædreland at drage til Undersøgelse og Straf. 19.) De Deserteurer eller undvegne Vernepligtige, som inden 2 Maaneder, fra denne Conventions Befiendtgiørelse af at regne, igien vende tilbage til den Stat, hvorfra de ere undvegne, blive iffe at ansee for deres Undvigelse. 20.) Begge de contraherende Staters indfødte Undersaatter, som, ved Publicationen af denne Convention, virkelig bes finde sig i militair Tieneste hos den anden Stat, skal det staae frit for, enten at vende tilbage til deres Fødested, eller at forblive i den Tieneste, hvori de bes finde sig. Dog maae de, i det seneste inden et Aar efter denne Conventions Publication, bestemt erklære sig, da de, som vil vende tilbage til deres Hiem, uden Væg ring sal erholde Afskeed. Med hensyn til frivillige Capitulantere træde disse Bestemmelser først i Kraft ved Capitulationens udløb. Ovenstaaende Bestemmel ser sal, efter Bekiendtgiørelsen af denne Anordning, tiene til ufravigelig Rettesnor for alle Vedkommende, indtil anderledes bestemmes. Pl. ang. Udskrivningen af de, ifølge Pl. 29 14 Oct. Jan. 1800, af samtlige Marslande i Slesvig og Hol steen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 113. B Raadstue Pl. (Resol. 8 Oct. bekg. Khns Magi: 15 Oct. strat v. Cancellie Br. 14 Oct.) at Fattigstatten for Bigbenhavn i Aaret 1823 bestemmes til Arealskats tens oprindelige Beløb taget 1 Gang. [C. E. p. 604]. P. 162. Cancellies 28 Oct. 28 Oct. 28 Oct. 31 Oct. I Nov. Pl. om Kisbsted. Møller. E Cancellie: Pl. f. Danmark (Refol. 8 Oct.) at hvor de i Riøbenhavn og andre Rigbsteder uds stædte Møller Privilegier ikke indeholde nogen sær Jndskrænkning, fan det ikke formenes Molleren at indrette saamange Oværne i sit Værf, som han maatte attrane og Omstændighederne tillade; ei heller at be nytte Mollen saavel til Sigtning som til Grovmas ling; hvorimod der til Grynmaling fremdeles som hidtil behøves særskildt Bevilling, ligesom det og følger af sig selv, at enhver Moller bør ansættes i større eller ringere æringsskat, i forhold til det Omfang, hvori Hans Melleværk tilstæder ham at benytte sin Næring. [. . p. 627]. p. 115. Pat. ang. Forbud imod at befordre Spillen i udenlandske Lotterier, f. Slesvig og Holsteen. p. 116. Bekiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Tyeno des Tienestestifte til Nov. Skiftetid 1823. p. 169. Raadstue Pl. om Bager-Tarten fra I Nov. 1823. P. 162. Gen. Postdirections Pl. (Refol. 15 Aug.) ang. det i Middelfart værende Pakkepostkontoirs Ops rettelse til fra I Jan. 1824 tillige at være et Hoveds og Regningsførende Postkontoir for Brevposten. p. 117. Paa Generalpostdirectionens Forestilling, har Kons gen tilladt, at der fra Begyndelsen af 1824 maa op rettes et Hoved og Regningsførende Postkontoir for Brevposten i Middelfart, og Befordringen af Breve til og fra dette Sted (der hidindtil er bleven besørget ved en Bipost for vedkommende Postmesters egen Regs ning, imod at denne har oppebaaret en vis Porto for hvert Brev) overtages for Postkassens Regning, samt Portoen, ifølge den nu for Posten til Middelfart be stemte Altona Apenrade Arensborg • Assens Bogense Bramstedt Pl. om Postcont. i Middelfart. 65 1823. stemte Gang, beregnes i Forhold til Veilængden over Kolding og Snoghøi til Middelfart. I Overeensstem melse hermed vil portoen i Rbß Sølv blive at ero lægge efter folgende: Tart for et enkelt Brev, Malborg Starbuus. 13 Holbek 8 Holstebroe 22 Horsens 10 Husum 22 Jeboe 8 Kallundborg 11 Kellinghusen 19 Kiel mellem Middelfart og 16 Ploen 13 Prech 8 Brasse 16 Randers 19 Rendsborg 16 Ribe 19 Ringkiabing 16 Ringsted 19 19 16 9 II 16 I Nov. II 13 Bredstedt 13 Kiobenhavn 16 Roeskilde 13 Burg 22 Riege. 4 13 Rudkisbing 4 II Cappeln 19 Kolding 4 2 Rodbye 18 Christiansfeldt 5 Koisser 11 Sarkiobing 18 Ebeltoft. 13 Lemvig 13 Segeberg 19 Eckernforde 16 Lübeck 22 Skagen 18 Elmshorn 4 19 Lütjenborg 19 Slagelse II Eutin 19 Bunden 16 Slesvig 13 Baaborg 11 Lyngbye 16 Gorge 13 glensborg 13 Mariboe. 18 Stege 16 Frederiksborg 16 Meldorf Brederikshavn 16 Nafskou 19 Stubbekiobing 16 18 Svendborg IE Frederikstadt 16 Nestved 13 Sæbye 4 18 Grederits. 5 Neumünster. 19 Sonderborg 13 Glückstadt 19 Reustadt Grenage 13 Nordborg Dadersleb 6 Mordtorf. Hamborg 9 Deide. 22 Nyborg 16 Myfiobing Heiligenhaven 19 Mosted 16 Condern 16 Conningen 16 lgborg 11 Bandsbeck • 16 16 19 22 18 Varde 8 18 Beile. S Helsingoer 16 Odense . 8 Biborg 13 Hirsholm 0 16 Oldenborg 19 Vordingborg 16 Siering 16 Oldeslobe 9 19 Wyck 16 Hobroe 11 Pinneberg 16 22 Croeskiobing Ved denne Tart udgaaer Middelfart af den i Brevposttarten 28 Mart. 1801. 3 § No. 3 anførte Fortegnelse over de Steder, hvortil Breve iffe direkte kan afsendes og betales, og henhører derimod nu til de i dens 1 § No. 2 benævnte Steder, hvortil Brevene ligefrem kan betales, ligesom og denne Tart i alle dens øvrige Punkter, forsaavidt samme endnu maatte være XIX Deel. E giels Pl. om Postcont. i Middelfart. I Nov. gieldende, bliver, tilligemed Brevposttapt 15 Jul. 1818, udvidet til Middelfart. 15 Nov. 18 Nov. 19 Nov. 26 Nov. 28 Nov. 6 Dec. Brandforsikkrings:Directionens Bekiendtg. (Refol. 23 Oct. bekg. samme v. Direct. f. Statsgielden og den synkende Fonds Br. 29 Oct.) at det aarlige Tilskud af pCt., som Interessenterne i Rhavns Brandforsikkring, indtil 11 Dec. 1826 inclusive, have at erlægge til 2fbetaling paa Brandkassens Annuitetsgield, forsaavidt der forfalder efter 11 Jun. 1823, maa nedsættes til det Halve, imod at Tiden, hvori det skal erlægges, fordobbles, saa at Brandkass sens Interessentere, istedenfor at tilsvare pCt. aar ligen af Brandassurance summerne, fra 11 Jun. 1823 til 11 Dec. 1826 inclusive, have at erlegge Pros cent aarlig, fra 11 Jun. 1823 til 11 Jun. 1830 inclusive, hvorimod Afgiften, som indtil II Jun. 1823 inclusive allerede var forfalden, bliver at svare med dens fulde Beløb. p. 119. Pat. ang. en nærmere Bestemmelse angaaende Straffen for tredie Gang begaaet Tyverie, f. Slees vig og Holsteen. p. 120. Politiedirecteurens Pl. (Cancellie: Br. til ham 15 Nov.) om Mynstringen f. 1823 af det Mandskab af forstærkningsbataillonerne som opholder sig i Rhavn. p. 170. Fr. at den ved Fr. 23 Sept. 1762 anordnede Ertraftat, fra I Jan. 1824 af, i de dertil pligtige Districter i Slesvig og Holsteen, ikke skal erlægges, forinden Yderne have fyldt det 16de Aar. p. 122. Raadstue Pl. om Tart for Orekigd fra 1 Dec. 1823. p. 164. Pat. ang. Fastsættelse af visse Dage til Tieneste tyendes Skiftetid i Holsteen paa de Steder, hvor saadan Pat, om Tienestetyendes Skiftetid. saadan Omskiftning nu sfeer til Paaske og Michaelis. 6 Dec. p. 123. Raadstue: Pl. (Refer. t. Khns Magistrat 10 Dec. 28 Nov.) at Imo) enhver Lærling ved Skoemagerlauget i Riøbenhavn skal ved Indskrivningen, fors uden hvad Fr. 21 Mart. 1800 bestemmer, erlægge I Mk Sølv til Laugets Kasse og ved udskrivningen liges saa meget, samt desforuden 2 Rbdr 4 Mf Sølv til Svendeselskabet; 2do) at Oldermanden ved bemeldte Laug maa ved Svendeprøven, til Erstatning for Los cale i hans Huus, Tilsyn med Prøven, samt Tidsspilde og Udgifter i den Anledning, betales af enhver Udlær ling, om Sommeren, regnet fra 1 Apr. til ultimo Sept., 4 ME Solv, og om Vinteren, regnet fra I Oct. til ultimo Mart., 1 Rbdr Solv. [C. T. p. 775]. p. 165. Pl. f. Danmark (Kiøbenhavn undtagen) 17 Dec. ang. Omkostningerne ved Tapations og Skigns, forretninger over Panter, der stilles for Laan af offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler, m. v. [C. 2. p. 781]. Cancell. p. 124. Gr. Til Nedsættelse af de Bekostninger, som, efter Sportelregl. 22 Mart. 1814, ere forbundne med Erhvervelsen af de Beviser, som maae tilveiebringes for Tilstrækkeligheden af de Panter, der stilles for Umyndiges eller andre, under offentlig Bestyrelse værende, Midler, samt for at ophæve den Ulighed, der, for Tiden, findes mellem de i saa Henseende giels dende almindelige Forskrifter, og de Regler, som gielde for enkelte Steder, vil Kongen, saavel for Kiebstederne (dog Kiobenhavn deri ikke indbefattet, hvor det forbliver ved de derfor fastsatte særskilte Regler) som for Landet, have fastsat Folgende: 1.) For € 2 Pl. om Bet. f. Panters Zaration 1-3 §. 17 Dec. 13 April 1831. 1.) For at udmelde Mænd til Tapationss Forretninger over Eiendomme, hvori Laan søges af offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler eller til de ved Refol. 11 Apr. 1821. 3 befalede Skionsfors retninger, samt for at modtage Forretningernes Best edigelse, skal betales til Dommeren 60 ß Sølv, naar fun to Mænd udnævnes, men, naar flere udmeldes, endvidere 20 ß for hver af disse; og til Skriveren er lægges for Udskriften, sædvanlig Arfebetaling, 3° ß Sølv for hvert Ark, samme udgiør. Desuden betales til enhver af Rettens Betiente 20 ß Sølv for Forrets ningernes Bekræftelse, hvorimod de øvrige i Spor telregl. 22 Mart. 1814 for Forretninger af det oms meldte Slags bestemte Gebyhrer bortfalde. 2.) Ens Hver af de udmeldte mænd nyder, uagtet der til Forretningen maatte fordres særdeles Sagkyndighed, fun den i Sportelregl. 148 § bestemte enkelte Betas ling, nemlig for hver halve Dag, Forretningen varer, 54 ß Solv, samt, for at møde i Retten og beedige Forretningen, 14 ß Sølv, dog, naar Forretningens Gienstand er en Jordeiendom af mere end 4 Tønder, frit eller 8 Tender ufrit Hartforn, eller en Bygning, der er forsikret i Brandkassen til 10,000 bblr Sølv eller derover, tilkommer dem den dobbelte Betaling, som den nævnte S af Sportelreglementet har bestemt, i de Tilfælde, hvor der til Forretningen udfordres Mænd af særdeles Sagkyndighed. 3.) Naar den, der begiærer en Forretning afholdt, erklærer, at det Laan, han derved søger at erholde af offentlige Stiftelsers eller Umyndiges Midler, ei skal udgiøre over 200 Rbble Sølv eller en dertil svarende Sum i Sedler, erlægges der saavel til Dommeren og Skriveren, som til Mens dene, kun halv Betaling; men, i saadant Tilfælde, kan Forretningen heller ikke paa nogen Maade bruges som Diemmel Pl. om Bet. f. Panters Taration 3-5 §. 4.) En 17 Dec. Hiemmel for større Laan end det angivne. hver offentlig Stiftelse og ethvert Overformynderie stal, forsaavidt Omstændighederne tillade det, søge at lette Byrden for Debitorerne ved at reqvirere de, ved Refol. 11 Apr. 1821. 3 § paabudne Signsforret ninger, afholdte under Eet, for alle under een og samme Jurisdiction hørende Panter; og bør derfor fun betales, som for een samlet Forretning, hvis udgifter blive at fordele paa samtlige vedkommende Debis torer. 5.) Ved disse Bestemmelser ophæves de i Rescr. 1 Apr. og 1 Jul. 1757 for Siallands Kiobe steder givne særskilte Forskrifter, angaaende Mænds Udmeldelse og Betaling af Forretningerne, hvoraf flyder, at i bemeldte Kiebsteder, Mændenes Udmeldelse, ligesom i de øvrige Kisbsteder og i Landjurisdictionerne, bør see fra Retten. $ Cancellie Pl. at Qvartals Coursen for Jan., 20 Dec. Febr. og Mart. 1824 er bestemt lige med den for indes værende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbole Sølv, saa at I Rbblr Sølv kan betales med 1 Rodle 24 s. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 127. R. Kammer. Pl. (Resol. 3 Dec.) ang. en 23 Dec. temporair Afgifts: Frihed for Risbstedborgere i Jsland. p. 128. Alle de, som enten for nuværende Tib ere Bors gere i nogen af Jslands Riobsteder, eller inden 20 2ar fra denne Resolutions Datum nedsætte sig som Borgere i nogen af bemeldte Kiebsteder, vil Kongen have fritagne for, indtil forbemeldte 20 ar udløbe, at udrede den Ham tilkommende Tiende Unpart af løst og fast Gods, fat, Giaftold, Laugmandstold og andre Afgifter til Statens Tieneste, forsaavidt samtlige €3 = Pl. om Kiebstederne i Island. 23 Dec. samtlige disse Afgifter hæfte deels paa de Jorder, der i Overeensstemmelse med Anordn. 17 17ov. 1786. 4 § ere i sin tid blevne skienkede, eller herefter maatte frienkes, til Kiobstederne, deels paa de Creaturer og Baade, med mere, der af bemeldte Borgere selv holdes og bruges paa disse Jorder, deels endelig paa al anden Formue. Derimod skal denne Afgifts Frihed ikke angaae bemeldte Borgeres Næringsbrug af egentlig Bondejord, ligesom Borgerne ogsaa have at deeltage iffe alene i de sædvanlige Commune Afgifter, men for Eftertiden tillige i Udredelsen af de til Forsørgelse af Districternes Fattige medgaaende udgifter, da det i pl. 18 Aug. 1786. 22 § ommeldte aarlige Bidrag fra Kongens Kasse til de Fattige i Island for Frems tiden bortfalder. 23 Dec. (†) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 19 Dec.) ang. Vognmandstarten f. Dmt i Jan., Febr. og Mart. 1824, samt om Leien af Voiturer og Retour fra næste Station, m. v. Khavn 4to. Kongen har, paa Gen. Postdirectionens Forestila ling, bevilget: At Vognmandstapten for Danmark maa for Jan., Febr. og Mart. 1824 vedblive uforandret saaledes som i indeværende Qvartal, nemlig for et Par Forspands Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste 5 Mt og for en mindre Vogn med 2 Heste samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 8 ß Sølv pr. Miil; og derhos indtil videre bifaldet: At Leien af Voiturer nedsættes og bestemmes saaledes: for en Kareth eller Vogn med heelt Fordæk for en Chaise, Wiener- eller Offenbakker Vogn for en dito med Stuf for en Calefche 2 Mk 8 ß Sølv pr. Miil I 14 2 I- At Fragten for 100 Pds Overvægt bestemmes med Pakkeposten til 8 B, og med Extraposten til 10 ß Selv pr. Miil. At Pl. om Bognmandstarten. 71 1823. At Bestemmelsen i Pl. 10 Mart. 1812 om Bes 23 Dec. taling for fra forskiellige Steder i Kjøbenhavns Qvars terer at afhente Reisende, som fremdeles bliver Bogns mændenes Pligt efter Forlangende, ganske bortfalder, naar Reisen gaaer til en Poststation, men at dem ders imod tilstaaes 12 ß Sølv for hver Person eller hans Gods som afhentes efter det første Møde til Tourer paa Landet som er mindre end en Distance af 4 Mile; samt: At det skal være Pligt for Vognmændene, naar en Stations Indvaanere eller andre fra Stedet forlange Befordring frem og tilbage til og fra næste Sta tion, at opholde sig efter ham, dog ikke længere end 24 Timer efter Ankomsttiden, og det uden nogen Got giørelse i de første 6 Timer, men for den øvrige Tid, at den Reisende giver Postkarlen frit Logie og fortæ ring, samt til Hestene Staldrum og fornødent Foder, alt imod tartmæssig Tourfragt, og den halve Deel deraf i Retourfragt, saavel for Befordringen som for heel og halvlukte Vogne eller Kalescher, naar samme bruges. Pl. f. Danmark ang. Forbud mod at bære 24 Dec. Raardestokke eller andre deslige stiulte Vaaben. Cancell. p. 129. Gr. For at forebygge de Misbrug, hvortil Kaardestokke og andre deslige skiulte Vaaben kunde give Anledning, har Kongen anordnet Følgende: 1.) Det skal for Fremtiden være Enhver forbudt, at falholde eller bære Raarde, Dolk eller andre Vaaben, siulte i Stoffe, eller paa anden Maade, saaledes at de ei have udseende af Vaaben. Ligeledes Skal det være forbudt at forfærdige eller istandsætte saadanne stiulte Vaaben. 2.) Overtrædelse af foranførte Bestemmelser straffes med Bøder, Iste Gang fra 10 til 50 Rbble Sølv, 2den Gang fra 20 til 100 Rbdir, og saaledes bliver stedse, ved enhver nye Overs trædelse, fordobblede Bøder at anvende. Bøderne dica teres af Politieretten og tilfalde, den halve Deel Polis Miefass 4 Pl. om Forbud p. Kaardestokke 2:4 §. 24 Dec. tiefassen, og den anden halve Deel Angiveren. 24 Dec. 30 Dec. 3° Dcc. 31 Dec. 3.) Den, som bruger saadant Vaaben imod 17ogen, skal, om det skeer under et tilfældigviis opstaaet Klam merie, straffes med dobbelte Bøder mod dem, han for at bære sligt Vaaben, har at udrede, foruden, naar han giør Skade, at ansees med den Straf, der, efter Lovens almindelige Regler, kan være ham at paalægge for den tilføiede Skade. 4.) Den derimod, der med Overlæg overfalder nogen med fligt Vaaben, fal, forsaavidt iffe Gierningen, efter de dermed for bundne Omstændigheder, i Overeensstemmelse med Lo vene, medfører en større Straf, ansees med Arbeide i Festningen eller Forbedringshuset fra 2 til 6 War. Pl. at Kongen, efter nærværende Omstendigheder, har sat ud af Kraft saavel Pl. 2 Jun. 1823 (hvore ved Sr. 4 Maj. 1803 igien blev sat i Kraft, og i Følge deraf Brugen af latinske Soepasse paa nye inde ført), som og den dermed i Forbindelse staaende Fr. 2. Jun. 1823 ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Bielbreve m. v.; og vil herefter, med hensyn til Handel og Skibsfart, alene de Regler være at iagttage, som vare gieldende forinden bemeldte Anordninger ud fom. p. 131. Reglement for Officialerne ved Bankinstitutet i Altona. p. 132. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Nedsættelse i Indførselstolden paa raae upoleret Messingtraad og paa Salt. p. 136. Pl. f. Danmark, at Kongen, med Hensyn til at fremme Parters personlige Mede ved Forligelses: Commissionerne, har anordnet: At Forpligtelsen til at møde personligen i forligelses: Commissionen maa udvides til dem, der boe udenfor Commissio nens Pl. om Mode v. Forlig. Commiss. nens District, men dog ikke længere end 4 Mile fra 31 Dec. det Sted hvor Commissionen holdes, og at de, som ere i dette tilfælde, saalidet som de, der have hiemme indens for Forligelses Commissionens Grændser, sal, om de endog have Forfald, være berettigede til at lade møde ved en Procurator, hvorimod dette blot maa være tils ladt, hvor Parten boer udenfor Forligelses Commiss fionens Grændser, og tillige over 4 Mile fra det Sted, hvor samme holdes. [C. T. 1824. p. 17]. Cancell. P. 137. Raadstue Pl. (Reser. t. Khns Magistrat 31 Dec. 24 Dec.) at Mesterstykket i handskemagerlauget i Rigbenhavn for Fremtiden skal bestaae i at forfærdige et Par laskede Handsker med stiv Krave, som Cavals leriet nu bruger, og Svendestykket i bemeldte Laug i at forfærdige et Par Handsker med rund Som. [C. 2. 1824. p. 31. p. 166. € 5 De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1823 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark.

Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læ. serne bebage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke P. 382 0g 387 er anmærket. 1681. 23 Dec. Fr. om Laugene: See Pl. 22 Sept. 1823. 1688. 7 Jul. Kræmmer Laugs Art. d. 1 S: Forandret v. pl. 28 febr. 1823. Sammes 2 §: Mærs V mere bestemt v. pl. 12 Maj. 1823. 1690. 4 Mart. Fr. om Arvs og Gields Fragaaelse, dens 2 §: 176iere bestemt v. Fr. om Mortificationer paa Gieldsbreve 7 Febr. 1823. 1693. 19 Dec. Fr. om Auctions Værket, dens 7 S: Forandret og nærmere bestemt v. Pl. 3 Sept. 1823. 1698. 10 Jan. Fr. om Vægt og Maal: See, ang. Ribe, pl. 15 Maj. 1823. 1738. 31 Jan. Adn. om Notarial. Instrumenter 2c.: See Pl. 8 Jan. 1823. 6:8 §. 1753 24 Sept. Pl. om orden paa Comoediehuset: See Pl. 28 Aug. 1823. 1755. 3 Dec. Pl. om Tienesteryende i Khavn, dens 18 §: Tærmere bestemt v. pl. 22 Aug. 1823. 1756. 3 Mart. Pl. em Haandværks: Laugene i Khavn: Fors andret i Hens. t. Handskemagernes Mesters stykke v. pl. 31 Dec. 1823. 1762. I Sept. pl. om Haandværks: Laugene i Khavn: For. andret i hens. t. Giørtlernes Svendestykke v. pl. 22 Sept. 1823 og i Hens. t. Hand. femagerne v. pl. 31 Dec. 1823. 1771. 20 Dec. Pl. ana fremmede Lotterier: Stiærpet v. Pl. 12 Sept. 1823. 1775. 13 Febr. Fr. om Omlsben m. Varer: See, ang. disse Sagers Behandling, Pl. 30 Jan. 1823. 1780. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1780. 22 Mart. Fr. om Vaaleg f. Reisende m. Khavn va Lus beck: See Anmærkn. v pl. 3 Maj. 1823. 5 Mart. Pl. om Paalæg f. Reisende m. Khavn og Lubeck: See Anmærkn. v. pl. 3 Maj. 1823. 14 Jun. Fr. om Tobakshandelen: See pl. 18 Jun. 1823. 1781. 1786. - - 1792. 1795. 1797. 2 Aug. Fr. om Brændeviinsbrænden 2c. See, ang. disse Sagers Behandling, pl. 30 Jan. 1823. 18 Aug. Pl. om d. Jslandske Handels Frigiv., dens 22 §: See Pl. 23 Dec. 1823. 17 Nov. 2dn. om Kiebsted. p. Island: See, ang. en temporair Afgiftsfrihed, Pl. 23 Dec. 1823. 23 Jan. Pl. om Afgifts Ophævelse v. Capitalers Udfø relse: See, ang. Storhert. Hessen, pl. 10 Maj. 1823. S 10 Jul. Fr. om Forligelfes Commissioner: 17ærmere bestemt, i zens. t. Parters personlige Mo. de, v. Pl. 31 Dec. 1823. 1 Febr. Told Fr.: Forandret v. Sr. 20 Maj. 1823. 24 Jun. Pl. om Skipperes Angivelser, s. fare m. Khavn og Lübeck: See Anmærkningen v. Pl. 3 Maj. 1823. 1798. 14 Sept. Pl. om Druknedes Redning: See Pl. 4 Oct. 1823. 1799. 1800. 21 Mart. Fr. om Laugene, dens 14 § 2den Post: See, ang. Skoemagerne, pl. 10 Dec. 1823. 21 Jun. Fr. om Skifte efter Huusmænd 2c.: Udvidet og nærmere bestemt v. pl. 19 Aug. 1823. 1802. I Oct. Fr. om Afgifter af Barer: See, ang. Extras afg. af Rapsæd, Sr. 20 Maj. 1823. 3 §. 1803. 4 Maj. Fr. om Søefart i Krigstider: Cfr. pl. 2 Jun. og 24 Dec. 1823. 1804. 25 Maj. Fr. om Afgift af Bviinsbrændings Redskaber, dens 5 : ærmere bestemt v. Pl. 9 Apr. 1823. - 1806. 1807. 14 Aug. Pl. om Brandfors. Præmies Nedsættelse: See Bekg. 15 Mov. 1823. 24 Jan. Pl. om fremmede Lotterier: Skiærpet v. pl. 12 Sept. 1823. 5 Jun. 2. Art. f. Isenkræmmerne, d. 5 §: ærmere best. v. Pl. 12 Maj. 1823. 1812. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1812. 1814. 1 10 Mart. Pl. om Reisendes Befordring m. v.: Foran, dret v. Pl. 23 Dec. 1823. 23 Jul. Fr. om Amtsforvalternes Skriverpenge: See Pl. 31 Maj. 1823. 22 Mart. Sportel Real.: Forandret, i Hens. t. Tapas tions: og Signs: Forretninger ang. Pane ter f. offentl, og Umyndiges Widler, v. pl. 17 Dec. 1823. Og pro mille Gebyhr borts falder i Mortifications Sager i Sølge fr. 7 Sebr. 1823. 10 §. 2 Apr. Fr. om Tolden i Dmk, dens 2 §: Forandret, i gens. t. race Sukkere, v. pl. 28 Aug. 1823. 1816. 11 Sept. Fr. om Handelen p. Jsland, dens 6 §: See, ang. Onunderford, Pl. 31 Maj. 1823. 1818. 1819. 1821. 1822. 15 Apr. r. om Landskatten: See, ang. en treaarig Eftergivelse, Sr. 10 Jan. 1823. 13 Jun. Fr. om Sufferhandelen: Cfr. Raadstue - Pl. 14 og 30 Maj. samt pl. 28 Aug. 1823. 15 Jul. Brevpofttart: See, ang. Middelfart, Pl. I 2700. 1823. 18 Jul. Pl. om Betaling f. Landbefordring: Sorandret v. pl. 27 Sept. og 23 Dec. 1823. 14 Jul. Fr. om Amtsforvalternes Skriverpenge: See pl. 31 Maj. 1823. 17 Jul. Pl. om den Vægt, Vognmænd skal paatageforandret i Sens. til Betalingen, v. pl. 23 Dec. 1823. 25 Sept. Pl. om Vognmandstarten m. v.: See Pl. 27 Sept. og 23 Dec. 1823. 20 Oct. Fr. om Udpantning f. Retsgebyhrer: Udvidet v. pl. 28 Jan. 1823. 13 Nov. Pl. om Leten af Viener: Vogne zc.: See Pl. 23 Dec. 1823. 12 Maj. Pl. om Raudarhavn: See Pl. 9 Maj. 1823. 7 Jul. Pl. ang. See-Indrollerings Fr.: 27piere best. v. pl. 24 Maj. 1823. II Sept. Fr. om Lettelse i Geistligh. Skatter: See Sr. 10 Jan. 1823. 4 §. Alpha1823. Alphabetisk Register over Frr. for 1823. Arv og Skifte. 8 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. hoad der skal iagttages ved Testamenter og Bestikkelser, m. v. 10 Maj. 14 Maj. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og de Storhertugelig Hessiske Lande. 1. ang. Opbuds og Fallitboers Ertradition, efter Proclamas Udstedelse, naar de anmeldte Creditorer deri samtykke. 19 Aug. l. ang. en udvidelse og nærmere Bestemmel se af Refer. 7 Febr. 1794 (om Umyndiges Midler) 2 § og Fr. 21 Jun. 1799 (om Skif ter efter Huusmænd c.). 17 Dec. 1. for Danmark (Riobenhavn undtagen) ang. Omkostningerne ved Tarations: og tionsfor retninger over Panter, der stilles for laan af offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler, Auctioner. 1823. 28 Jan. I 15 Febr. m. v. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning for Retsgebyhrer c.). 1. ang. Modification i Kiendelsen efter Børs. anordn. 22 Dec. 1808 for Auctioner over Kisbmandsvarer udenfor Børsen, m. m. 3 Sept. 1. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Fr. om Auctionsværket 19 Dec. 1693. 7 §. Banken Alphabetisk Register over Frr. f. Banken og Bankosedler. 1823. 20 Mart. Pl. ang. Qvartals. Coursen for Aor., Mai. og Jun. 1823. Ligel. 20 Jun. f. Jul., Aug. og Sept.; 20 Sept. f. Oct., Nov. og Dec. 1823 og 20 Dec. f. Jan., Febr. og Mart. 1824. Brandforanstaltninger. 1823. 15 Nov. Bekiendtg. ang. en Udsættelse med Betalingen af dept., som Interessenterne i Khavns Brandforsikkring have at erlægge til Annuitetss gielden. (1804 Pl. 14 Aug. anmærkes, som ugiel dende). Consumtion. 1823. 9 Apr. Pl. at Qvittering for Brændeviinsbrænding stal loses førend Maskningen. Delinqventer og Delinqv. Sager. 1823. 24 Dec. Pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige stiulte Baaben. Deserteurer. 1823. 23 Jan. Pl. ang. de i en Convention med den Meklens borg Streliste Regiering, om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige, indes holdte Bestemmelser. 1 29 Mart. l. ang. de i en Convention med den Meklens borg Schwerinste Regiering, om Udlevering af Deserteurer og undvegne Bærnepligtige, indeholdte Bestemmelser. 4 Oct. 1. ang. de i en Convention med Hamborg, om Udlevering af Deserteurer og undvigte Barnepligtige, indeholdte Bestemmelser. Drab. 1823. 24 Dec. Pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige friulte Baaben. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1823. 14 Maj. Pl. om Fabrikmarkerne paa indenlands raffi nerede Sukkere. Fattige Alphabetisk Register over Frr. f. 1823. 79 Fattige og Hospitaler. 15 Oct. Pl. om Fattigfatten for Khavn 1823. Fæe og andre tamme Creature. 27 Sept. Befg. om Hundetegns udlevering. Gield. 1823. 11 Jan. 1823. - - - 28 Jan. 7 Febr. 14 Maj. 1. ang. Rentefodens Medsættelse for de Laan, der ere bevilgede af de extraordinaire Laanes fonds, samt for de Obligationer, der ere udstædte for Skatte-Restancer af Landeiendomme for 1817. Plang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning f. Retsgebyhrer 2c.). Fr. indeholdende Bestemmelser om Mortificas tion paa bortkomne Gieldsbreve. pl. ang. den Fortrinsret, som fan gives for de Forstrækninger, der gieres til Plantagernes fornødne Drift paa St Croix. 14 Maj. . ang. Opbuds og Kallitboers Extradition, efter Proclamas Udstedelse, naar de anmeldte Creditorer deri samtykke. 19 Aug. Pl. ang. en Udvidelse og nærmere Bestemmelse af Refer. 7 Febr. 1794 (om Umyndiges Midler) 2 § og Fr. 21 Jun. 1799 (om Skif ter efter Huusmænd 2c.). 15 Nov. Befg. ang. en udsættelse med Betalingen af de pCt., som Interessenterne i Khavns Brandforsikkring have at erlægge til Annuis tetsgielden. 17 Dec. 1. f. Danmark (Kiebenhavn undtagen) ang. Omkostningerne ved Taxations- og Skiensforretninger over Panter, der stilles for Laan af offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler, Handel. 1823. 30 Jan. 31 Jan. 15 Febr. m. v. Pl. ang. Behandlingen af Sager om ulovlig Brændeviinsbrænden og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber samt Overtrædelser af Fr. 13 Febr. 1775. Instruction for Dispacheurerne i Kisbenhavn. 1. ang. Modification i Kiendelsen efter Bors. anordn. 22 Dec. 1808 for Auctioner over Kiøbmandsvarer udenfor Børsen m. m. 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. 1823. 1823. 19 Febr. Pl. ang. Indskrænkning i den Landboere ved Pl. 22 Jun. 1808 tilstaaede Net til at ind I T } 1823. 1823. føre og forhandle Kisd og Flest paa Axeltorvet i Khavn. 9 Maj. l. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder. Syssel i Nord og Øster Amtet i Jsland. 30 Maj. 31 Maj. Pl. om Lettelser for Transithandelen med Suffer. pl. ang. Autorisation af Ønunderford i Ise. fiords Syssel i Jslands Bester Aint, som Udliggersted. 2 Jun. l. hvorved Fr. 4 Maj. 1803, om hvorledes de Handlende og Soefarende fia have at forholde, naar krig finder Sted imellem fremmede Goes magter, sættes i Kraft. 18 Jun. 30 Jun. 24 Dec. Pl. om Forbud mod Tobakshandlernes Brug af Tobaksspindernes Boutikfigurer. Bekg. om Frugt. Udsalg af Gartnere og udenbyes Landmænd. Pl. hvorved Bestemmelserne ang. Brugen af latine fe Soepasse m. m., ifølge pl. og Fr. 2 Jun. 1823, sættes ud af Kraft. Indqvarteringen. 8 Sept. Pl. om Indqvartering af de indkaldte Frifolk. Island. 9 Maj. 1. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at beseile og handle paa Raudarhavn i Norder Syssel i Nord og Øster: Amtet i Jsland. 31 Maj. Pl. ang. Autorisation af Ønunderfiord i Ise fiords Syssel i Jslands Bester: Amt, som Udliggersted. 23 Dec. 1. ang. en temporair Afgifts Frihed for Kiebstedborgere i Jsland.. (1821 pl. 12 Maj. anmærkes, som ugiels dende). Kisbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere ic. Instruction for Dispacheurerne i Kiøbenhavn. l. om Khavns Municipalafgifter f. 1823. 1823. 31 Jan. 21 Febr. 24 Maj. . ang. noiere Bestemmelse for Udovelfen af de, de Sveindrollerede tilstaaede, Rettigheder til at drive visse borgerlige Næringsveie. B. Dens Alphabetisk Register over Frr. f. B. Dens Gader, Pladse :c. 81 1823. 7 Apr. Pl. om at Ulkegaden herefter maa kaldes Hol mensgade. Kiebstederne. 1823. 24 Maj. Pl. ang. noiere Bestemmelse for udøvelsen af de, de Sseindrollerede tilstaaede, Rettigheder til at drive visse borgerlige Næringsveie. 23 Dec. Pl. ang. en temporair Afgifts Frihed for Kiøbstedborgere i Island. Krig. 1823. 2 Jun. Pl. hvorved gr. 4 Mai. 1803, om hvorledes de Handlende og Soefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede See magter, sættes i Kraft. 24 Dec. Pl. hvorved Bestemmelserne ang. Brugen af latinfe Soepasse m. m., ifølge Pl. og Sr. 2 Jun. d. A., sættes ud af Kraft. Land Militair: Etaten. 1823. 15 Apr. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes, for at forvisse sig om det udskrivende Mandskab er vaccineret eller har haft de naturlige Børnefopper.

25 Sept. pl. om Forandring i Artilleriekudskenes Ud. fkrivning. 19 Nov. Vl. om Forstærkningsbataillonernes Mandskabs Mynstring 1823. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godferne i Danmark. 1823. 15 Apr. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes, for at forvisse sig om det udskrivende Mandskab er vaccineret eller har haft de naturlige Børnes Fopper. 25 Sept. Pl. om Forandring i Artilleriekudskenes Ud. skrivning. Landvæsenet 2c. A. I Danmark. 1823. 19 Febr. Pl. ang. Indskrænkning i den Landboere ved 1. 22 Jun. 1808 tilstaaede Ret til at indføre og forhandle Kiod vg Flest paa Apeltorvet i baon. XIX Deel, f 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. 1823. 31 Maj. Pl. ang. de Amtsforvalterne i Dmk tillagte Striverpenge af de Hovedgaarde, som ifølge Bevilling have beholdt complette Jordegodsers Rettigheder, uagtet det til Completteringen fornødne Bondergods derfra er afhændet, samt af Hovedgaards Parceller. $ 30 Jun. Berg. om Frugt Udsalg af Gartnere og uden. byes Landmænd. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1823. 22 Sept. Pl. at Haandværkssvendene skal arbeide paa deres Mesteres Bærksted. 24 Dec. pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige stiulte Baaben. B. Særdeleshed. No. I. Bagere. 1823. 28 Febr. l. om Tart for Bagerne. Ligel. 26 Mart.; 30 Apr.; 30 Maj.; 30 Jul.; 30 Aug.; 29 Sept. og 31 Oct. No. 2. Barberere. 1823. 4 Jun. Pl. om Barbeerfrimesterskildte. No. 17. Giertlere. 1823. 22 Sept. Pl. om Forandring af Giørtlerlaugets Svendes stykke. No. 20. Handskemagere. 1823. 31 Dec. Pl. om Mesterstykket i Handskemagerlauget. No. 25. Jsenfræmmere. 1823. 12 Maj. Pl. om en Forening mellem Isenkræmmers og Silfe-, Ulden og Lærredskræmmer Laugene. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere.

1823. 29 Mart. Pl. f. Kbavn ang. Daglonnen for Muur, og Tome mersvendene indtil 1 Oct. 1823; ligel. 30 Sept. fra Oct. 1823 til 1 Apr. 1824. I No. 34. Alphabetisk Register over Frr. f. No. 34. Mollere. 83 1823. 28 Oct. Pl. ang. Forstaaelse af de Kisbsted: Mollerne forundte Privilegier. No. 44. Silfe, Ulden- og kærreds Krammere.

1823. 28 Febr. Pl. om Forandring af Mulct for Indgreb i Silke:, Ülden og Lærredskræmmer Laugets Rettigheder. 12 Maj. pl. om en Forening mellem Isenkræmmer- og Silke, Ulden og Lærredskræmmer Laugene. No. 47. Skoemagere. 3 1823. 10 Dec. Pl. ang. Lærlingene i Skoemagerlauget m. v. No. 49. Slagtere. 1823. 30 Maj. Pl. om Slagter Carten. Ligel. 20 Jun. og 28 Mov. No. 56. Tobakspindere. 1823. 18 Jun. Pl. om Forbud mod Tobakshandlernes Brug af Tobakspindernes Boutikfigurer. 1823. No. 58. Temmermestere. 29 Mart. I. f. Khavn ang. Daglonnen for Muur- og Tom mersvendene indtil 1 Oct. 1823; ligel. 30 Sept. fra 1 Oct. 1823 til 1 Apr. 1824. No. 62. Vognmænd. 1823. 22 Mart. - 27 Sept. (†) pl. om Vognmandstarten i apr.-Jun. 1823; ligel 24 Jun. f. Jul. - Sept. (†) Pl. om Vognmandstarten i Oct.-Dec. 1823 samt om Redsættelse i Postillionernes Driffepenge. 23 Dec. (†) Pl. om Bognmandstarten i Jan.-Mart. 1824 famt om Leien af Voiturer og Retour fra næste Station, m. v. (1819 Pl. 25 Sept. og 13 7ov. anmærkes, som ugieldende). 8 2 Lykke: Alphabetisk Register over Frr. f. Lykke-Spil. 1823. 12 Sept. pl. f. Dmk ang. Forbud mod fremmede Lykke. spils Udbredelse her i Landet. Maal og Vægt 2c. 1823. 15 Maj. pl. ang. Indførelse af slesvig holsteenst Maal og Bægt i Ribe Kiøbsted. Medicinal Væsenet. = 1823. 15 Apr. pl. ang. hvorledes der bør forholdes, for at forvisse sig om det udskrivende Mandskab er vaccineret eller har haft de naturlige Børne. fopper. 4 Oct. Pl. ang. en Forandring i Pl. 14 Sept. 1798 og 1 Jul. 1813 (om Druknedes Redning). Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1823. 4 Apr. 1823. 1823. 22 Aug. 28 Aug. 24 Dec. l. ang. en Vicepolitiedirecteurs Ansættelse i Soast. Befg. om Tilsyn med erhvervlose Personer. (†) Pl. om Tiden til Menings Yttring om Skuespil. pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige stiulte Baaben. Post Væsenet. I Nov. l. ang. det i Middelfart værende Bakkepost Contoirs Oprettelse til fra I Jan. 1824 til lige at være et Hoved og Regningsførende Postcontoir for Brevposten. Reisende samt frie Skyds og Konge-Reiser. 22 Mart. 3 Maj. (†) pl. om Bognmandstarten (Apr.-Jun. 1823. Ligel. 24 Jun. f. Jul.-Sept. Pl. ana. hvorledes den ved Fr. 22 Mart. 1780 paas budne Afgift of Reisende og Gods, som med Gtibs. leilighed ankommune fra Lübeck til Khavn, eller afgaae derfra til Lübeck, for Fremtiden vil blive at erlægge. 27 Sept. (†) 1. om Vognmandstarten i Oct.-Dec. 1823 samt om Medsættelse i Postillionernes Driffepenge. 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. 85 1823. 23 Dec. (†) Pl. om Vognmandstarten i Jan.-Mart. 1824 famt om Leien af Voiturer og Retour fra næste Station, m. v. (1780 Sr. 22 Mart.; 1781 Pl. 5 Mart.; 1797 Pl. 24 Jun. samt 1819 pl. 25 Sept. og 13 Zov. anmærkes, som ugieldende). Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente c. 1823. 31 Maj. Pl. ang. de Amtsforvalterne i Dmk tillagte Efriverpenge af de Hovedgaarde, som ifølge Bevilling have beholdt complette Jordegodsers Rettigheder, uagtet det til Completteringen fornødne Bondergods derfra er afhændet, samt af Hovedgaards Parceller. 1823. 8 Jan. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. hvad der skal iagttages ved Testamenter og Bestikkelser, m. v. 1823. 1 28 Jan. 7 Febr. 31 Dec. Pl. ang. Udvidelse af gr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning f. Retsgebyhrer 2c.). Fr. indeholdende Bestemmelser om Mortifica tion paa bortkomne Gieldsbreve. Pl. indeholdende Bestemmelse ang. Parters personlige Mode ved Forligelses- Commissio nerne. B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. 8 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. hvad der skal iagttages ved Testamenter og Bestikkelser, m. v. 28 Jan. 30 Jan. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning f. Retsgebyhrer zc.). 1. ang. Behandlingen af Sager om ulovlig Brændeviinsbrænden og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber, samt Overtrædelser af Fr. 13 Febr. 1775. 17 Dec. 1. for Danmark (Kiøbenhavn undtagen) ang. Omkostningerne ved Taxations: og Stionsfor. retninger over Panter, der stilles for Laan af offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler, Skatter m. v. F 3 Alphabetisk Register over Frr. f. Skatter og Paabud: H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 1823. 10 Jan. r. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbdir Solv aarlig af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsats Beløb af Jorder og Tiender. II Jan. l. ang. Rentefodens Redsættelse for de Laan, der ere bevilgede af de extraordinaire Laane. fonds, samt for de Obligationer, der ere udstædte for Skatte-Restancer af Landeiendomme for 1817. Soe Indrolleringen. 1823. 24 Maj. Pl ang. nsiere Bestemmelse for udøvelsen af de, de Søeindrollerede tilstaaede, Rettigheder til at drive visse borgerlige Næringsveie. Soefarende. 3 Maj. 1823. 31 Jan. Instruction for Dispacheurerne i Kiøbenhavn. Pl. ang. hvorledes den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed ankomme fra Lübeck til Khavn, eller afgaae derfra til Lübeck, for Fremtiden vil blive at erlægge. 1 I 2 Jun. Pl. hvorved Fr. 4 Maj. 1803, om hvorledes de Handlende og Seefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede Seca magter, sættes i Kraft. 2 Jun. Fr. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Bielbreve, samt til de Kgl. latinske og de algierske Sorpasse m. v. 24 Dec. l. hvorved Bestemmelserne ang. Brugen af latin ste Soepasse m. m., ifølge Pl. og Fr. 2 Jun. 1823, sættes ud af Kraft. (1780 Sr. 22 Mart.; 1781 Pl. 5 Mart. og 1797 Pl. 24 Jun. anmærkes, som ugieldende). Tienestefolk og Losgiængere. 1823. 22 Aug. Befg. om Tilsyn med erhvervlose Personer. 28 Oct. Bekg. om Anmeldelse af Egendefiften. Told Bæsenet: A. i Almindelighed. = 1823. 9 Apr. l. at Qvittering for Brændevinsbrænding stal loses forend Maskningen. 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. 1823. 10 Maj. Pl. ang. Afgiftsfrihed i 1823 for indenland. ste Producter, der udføres til de dansk vest. indiske Øer. - 14 Maj. 20 Maj. l. om Fabrikmærkerne paa indenlands raffi nerede Suffere. Fr. ang. Forandring i Tolden af visse Varer m. v. B. i Særdeleshed. 1823. 20 Maj. Fr. ang. Forandring i Tolden af visse Varer 1 m. v. 28 Aug. Pl. ang. Tilladelse til, indtil videre at inds føre fremmede raae Suffere fra Stæder i Europa. Tractater. 1823. 23 Jan. Pl. ang. de i en Convention med den Meklens borg Streligste Regiering, om Udlevering af Deserteurer og undvigte Bærnepligtige, indes holdte Bestemmelser. 29 Mart. Pl. ang. de i en Convention med den Meklen borg-Schwerinske Regiering, om Udlevering af Deserteurer og undvegne Bærnepligtige, indes holdte Bestemmelser. 10 Maj. 4 Oct. Veie. 1823. 31 Maj. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og de Storhertugelig Hessiste Lande. 1. ang. de i en Convention med Hamborg, om Udlevering af Deserteurer og undvigte Bærnepligtige, indeholdte Bestemmelser. Vl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Dmt, forskuds. viis udbetalte Bekostninger f. 1822. Vertshuse :c. 1823. 30 Jan. Pl. ang. Behandlingen af Sager om ulovlig Brændeviinsbrænden, og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber, samt Overtrædelser af Fr. 13 Febr. 1775. 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. 1823. 9 Apr. l. at Qvittering for Brændeviinsbrænding stal loses førend Mastningen. Vestindien og Guinea. 1823. 10 Maj. Pl. ang. Afgiftsfrihed i 1823 for indenlandske Producter, der udføres til de dansk, vestindiske Der. 14 Maj. 1. ang. den Fortrinsret, som kan gives for de Forstrækninger, der giøres til Plantager. nes fornødne Drift paa St. Croix. 30 Maj. 1. out Lettelser for Transithandelen med Suffer. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, samit andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et neiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register, ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, Ridder af Dannebrogen. XIX Deels 2det Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1824. Kiøbenhavn, 1825. Erykt, paa Forfatterens Bekostning, hos H. 8. Popp. motons of ad alle mindenk Frederik VI Forordninger for 1824. 1824. Pl. 7 1. f. Slesvig og Holsteen ang. en Strafbestemmelse 7 Jan. for at fordølge Connossementer og fragtbreve i de Tilfælde, naar Varer ved Toldstederne aldeles forties. p. 3. Gen. Tolde. og Commerce-Coll. Pl. f. Dan 8 Jan. mark (Resol. 31 Dec. 1823) at den ved Pl. 10 Maj. 1823 tilstaaede Afgiftsfrihed og Gotgjørelse af den erlagte fulde Indførsels: Consumtion i Aaret 1823 for indenlandske Producter, som udførtes til de danske vestindiske Øer, maa gjelde for det Forste endnu i Marene 1824 og 1825. p. 4. Fr. ang. de academiske Grader og Vær: 9 Jan. digheder ved Kiøbenhavns Universitet, og de med sams me forbundne Rettigheder. [C. 2. p. 89]. Direct. f. Univers. og de lærde Skoler. p. 5. Gr. Da de nu gieldende Bestemmelser i Hens seende til de academiske Grader ved Khavns Universitet, og de med disse forenede Rettigheder og Fortrin, iffe have den tilbørlige Fuldstændighed, og de desuden kunne modtage adskillige til Videnskabernes Fremme og Aus seelse gavnlige Forandringer, har Kongen ladet sammens drage i een Anordning alle de Bestemmelser, som her efter al iagttages med hensyn til disse Værdigheder; og skal de derom hidtil gieldende Regler, som ikke ved denne Fr. ere stadfæstede, herefter være ophævede. G 2 1.) Ved 9 Jan. Fr. om de academiske Grader. 1-3 §. 1.) Ved Universitetet i Kiøbenhavn skal herefter, saavel af det philosophiske, som af de andre Faculteter, funne meddeles baade en høiere og en lavere academisk Værdighed. Den høiere er Doctorgrad eller Doctors værdighed i Theologie, Lovkyndighed, Medicin og Philosophie; den lavere er Licentiatgrad i Theologie, Lov kyndighed og Medicin, Magistergrad i Philosophie. 2.) Adgang til Licentiatgraden i det theologiske, juridiske og medicinske Facultet staaer aaben for dem, der have erholdt bedste Character i vedkommende Facul tets Embedsexamen ved Universitetet i Khavn, eller have opnaaet saadan Character i Hertugdommene ved at un derkaste sig Eramen paa den der befalede Maade. Ad. gang til Magistergraden have umiddelbart: a.) De, som have erholdt bedste Character i nogen af ovennævnte Examina; b.) De, som med bedste Character have abs solveret den for overordnede Lærere ved de lærde Skoler ved Fr. 24 Oct. 1818 anordnede Embedseramen; c.) De, som i sin tid hæderligen ere dimitterede fra det forhenværende pædagogiske Seminarium. Men saafremt Nogen, uden at være i noget af ovennævnte Tilfælde, attraaer Magistergraden, bør han, for at opnaae Ads gang til samme, underkaste sig en Magisterconference i Overeensstemmelse med Universitetets Fund. 7 Maj. 1788. V Cap. 4 §. 3.) Til at erhverve Licens tiat: eller Magistergraden udfordres, at Candidaten over et Emne, hvilket han selv kan vælge, forfatter, og til vedkommende Facultet indsender en Afhandling i det latinske Sprog: at Facultetet antager denne; samt at Forfatteren offentlig, efterat Afhandlingen er bleven trykket tilligemed Facultetets Dom derover, forsvarer den i samme Sprog og absqve præsidio saaledes, at Facultetet finder ham værdig til den Grad, som han attraaer, hvorefter Directionen for Universitetet og de lærte Fr. om de academiske Grader. 3-7 §. lærde Skoler derom har at giøre Indberetning til Kgl. 9 Jan. Resolution, forinden hvis Meddelelse Graden ikke kan confereres. 4.) Adgang til Doctorgraden i det theologiske, juridiske og philosophiske Facultet skal være forbeholdt Mænd af bekiendt Lærdom, der ere i anseelige Embeder, eller ved videnskabelige Skrifter have udmærket sig, hvad enten disse forhen have erholdt Licentiats eller Magistergraden, eller ikke. Men ingen af disse sidstnævnte Grader skal, naar den senere end denne Fr. er erhvervet, medføre i og for sig nogen Adgang til den theologiske, juridiske eller philosophiske Docs torgrad. I det medicinske Facultet derimod maa Licentiatgraden fremdeles give Adgang til Doctorgraden. 5.) Doctorgraden i alle Faculteter erhverves paa famme Maade, i samme Orden og under samme Betins gelser, som angaaende Licentiat og Magistergraden i 3 § er foreskrevet. Dog vil Kongen fremdeles have Univer sitetet tilladt, saavel at indbyde Videnskabsmænd, der ere i anseelige Stillinger, eller ved Skrifter have udmarket sig, til at erhverve Doctorgraden ved en latins Afhandlings offentlige Forsvar, som ogsaa, efter Meds delelse af Kgl. Tilladelse, at conferere samme Grad ved Eresdiplom uden foregaaende Disputats. 6.) Liges ledes maa den Udgang, som ved Univers. Sund. 7 Maj. 1788. V Cap. 6 S er tilstaaet fremmede Lærde til at erhverve academiske Grader paa samme Maade og under samme Betingelser, som for Indfødte ere bestems te, fremdeles vedblive. 7.) Licentiater og Mas gistre, saavel de nuværende som de tilkommende, have Ret til at holde academiske forelæsninger over de Discipliner, som henhøre under det Facultet, i hvilket de ere promoverede, hvorhos de sidstnævnte beholde den i Sr. 7 Zov. 1809. 98 § omtalte Dimissionsret, dog saaledes, at de inden eet Nar, før de vil benytte 3 Denne Fr. om de academiske Grader. 7-11 §. Dimittendens Navn for 9 Jan. denne Nettighed, bør anmelde I det philosophiste Facultets Decanus. 8.) Docto rer i Theologien have Rang i VI Classe No. 3, Doce torer i Lovkyndigheden i VIII Classe No. 1, Doctorer i Medicinen og i Philosophien, de sidste med den i 11§ fastsatte nærmere Bestemmelse, i VIII Classe No. 2, efter Rangfr. 14 Oct. 1746. Derhos medfører ens hver Doctorværdighed samme Rettigheder som den lavere Grad i vedkommende Facultet, og endvidere Ret til at bære, som academisk Hæderstegn, en Doctorring med et for alle Faculteter fælles Emblem, liig den, som bruges ved Doctorers Creation. 9.) Ved Anmels delsen af academiske forelæsninger have Doctorer, Licentiater og Magistre at forholde sig efter Pl. 25 Jul. 1821. 2 Post. 10.) Med Promotionen til Docs torværdigheder og Meddelelsen af Licentiats og Magister Graden skal fremdeles forholdes som hidtil, forsaa vidt denne Fr. ikke deri medfører nogen Forandring. 11.) De i 8 § ommeldte Rettigheder skal ogsaa tilkoms me Doctores Theologiæ, Juris og Medicinæ, som alles rede have erholdet saadan Grad. Ligeledes skal de nue værende Magistri artium et Doctores philosophiæ, som ere i anseeligt Embede, saasom Professorat eller Rectorat, nyde de i denne Frs 8 § bestemte Rettigheder. Men andre Magistri artium et Doctores philosophia beholde alene de Rettigheder, af hvilke de nu ere i Bes siddelse, dog, naar nogen af dem herefter maatte indtræde i anseeligt Embede, eller have giort sig bekiendt ved lærde Skrifter, kunne ham, naar han dertil af Dis rectionen for Univers. og de lærde Skoler for Kongen indstilles, blive forundte lige Rettigheder med de herefs ter creerede Doctorer i Philosophien. Dem, som før denne Fr. have erholdet Licentiatgraden, skal deres Ret til at melde sig for at disputere for Doctorgraden være fors Fr. om de academiske Grader. 11 §. forbeholdt, forsaavidt det ikke ved Gradens Meddelelse 9 Jan. er anderledes bestemt. Pat. indeholdende nærmere Bestemmelse af For 17 Jan. Frifterne ang. Sandel med Arsenik f. Slesvig og Holo steen. p. 9. Bekiendtg. f. Politiet, hvorved Fr. om Vaccina: 20 Jan. tionen 3 Apr. 1810, bens 14, 15 og 16 §§, bringes i Erindring. p. 218. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Strafbestem 21 Jan. melse de Tilfælde, naar Luger eller Indgange til Ladning og Giemmer i Fartsier forties af Skippers ne. p. 10. 1 Raadstue: Pl. (Refol. 10 Dec. 1823) at det 26 Jan. (i Anledning af et af Oldermanden for Slagterlauget i Khavn indgivet Andragende og i Kraft af Kgl. meddeelt Bemyndigelse) er bestemt: at den, ved pl. 8 Sept. 1815 og 27 Mart. 1818, fastsatte Svendeprøve ved Slagter Lauget endvidere skjærpes saaledes, at den paa gieldende Lærling sal Dagen efter at han har slagtet den til Prøve behandlede Stud, tillige rykke eller stille denne midt ned ad Rygraden, med saadan Neiagtighed at Vægten paa den ene Halvdeel af Kroppen kun maa differere omtrent 3 Pd fra den anden halvdeel, naar den Stud, som rykkes, veier under 30 Lpd, og omtrent 4 Pd, naar Studen veier 30 Lpd og derover. p. 155. Raadstue Pl. (Refol. 28 Jan. bekg. Khus Ma: 4 Febr. gistrat v. Canc. Br. 3 Febr.) at Municipal Afgifs terne for Rigbenhavn, med Undtagelse af Fattigskat ten, maae for 1824 opkræves saaledes: 1. Borgervæbningsffatten m. 12,380 Rbd. 90 ß Solv. 2. Indqvarteringsskatten 3. Renovationsskatten 4. Vægterskatten - 36,387 20,000 700 48,129 46- 4 5. Lygs 96 Pl. om Khons Municipal-Afgifter. 4 Febr. 5. Lygtefkatten. 4 10,000 Rbd. 6. Sprøiteskatten 4 6 20,000 30,000 - 7. Broelægningsskatten 8. Vandskatten. og 9. Næringsskatten. [. . p. 60]. p. 156. 22,400 - 0 43,240 - 5 Febr. Cancellie-Pl. f. Kiøbenhavn (Resol 28 Jan.) at den ved fr. 21 Apr. 1812. 9 § bestemte extraor dinaire Vandskat for Brændeviinsbrændere, Bryggere, Garvere, Feldberedere, Kattuntryffere, Farvere og Stivelsefabrikører, maa nedsættes til det halve i Sølv af det i Anordningen paabudne Beløb. [C. T. p. 64]. p. 12. 6 Febr. 6 Febr. Fr. ang. en extraordinair Korn: Leverance af Ager og Engs Hartforn i Danmark, m. m. (for at lette Besiddere af Landeiendomme i Danmark Udredelsen for 1824 af de Kongen tilkommende Skatter af Landeiens domme. Cfr. Fr. 19 Jul. 1822 og 25 Aug. 1824) P. 13. Fr. at det Beløb i Sølv, hvortil Landstatten af Jorder og Tiender i Danmark er bestemt, stal, fra I Jan. 1824 og indtil anderledes derom be stemmes, erlægges med Sedler og Tegn, Daler for Daler og Skilling for Stilling. R. Kammer. p. 18. I Henseende til Ydelsesmaaden af den paa Jorder og Tiender i Danmark hvilende Landskat, har Kongen bevilget en midlertidig Forandring saaledes, at det Bes løb i Sølv, hvortil denne Skat er bestemt, nemlig inds til den 1 Jul. 1825 ved Fr, 10 Jan. 1823, og for den derefter følgende Tid ved Fr. 15 Apr. 1818, Pal, fra d. 1 Jan. 1824 at regne og indtil anderledes derom anordnes, erlægges med Sedler og Tegn, Das ler for Daler og Skilling for Stilling. Forestaaende Bestemo Fr. om Forandr. i Landskatten. 97 1824. Bestemmelse bliver ogsaa at anvende ikke alene paa den 6 Febr. Landskat, der, i Overeensstemmelse med Sr. 11 Sept. 1822. 6 §, er vedbleven at hæfte paa uprivilegeret An. ners og Mensal Godses Jorder, men tillige paa den Afgift af I Rbdlr Sølv pr. Tende Hartkorn, der ved fammes 2 § er paalagt Præstegaards Jorder i Almindelighed og andre, Geistligheden tillagte, privileges rede Jorder. Instruction, hvorefter Land-Physicus paa 25 Febr. Jsland sig i sit Embede har at rette og forholde. Cancell, p. 19. Instruction, hvorefter samtlige Districts: 25 Febr. Chirurger paa Jsland sig i deres Embeder skal rette og forholde. Cancell. p. 31. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 10 Mart. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug, f. Slesvig og Holsteen, f. 1824. p. 44. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Udvidelse i Be: 16 Mart. stemmelserne med hensyn til de Søefarendes Anmel delse for Toldopsynet i Solnis. p. 45. Pl. ang. Henstand med de hos Eiendomsbesidderne 17 Mart. i Slesvig og Holsteen tilbagestaaende Bankrenter for Tidsrummet fra 1 Oct. 1818 til 1 febr. 1819. p. 46. R. Kammer: Pl. (Resol, 9 Mart.) at det 18 Mart. nuværende Aarhuus Amt for Eftertiden skal udgiøre 2de Amter saaledes, at under det ene, der, som hid til, benævnes Aarhuus Amt, forblive efterfølgende 6 Herreder, nemlig: Halslev, Vesterliisberg, Sabroe og Framlev, samt Hads og Ning, med Kiebsteden Aarhuus; og at under det andet Amt, der bliver at benæv ne Skanderborg Amt, henlægges de øvrige 6 Herres der, nemlig: Hielmslev og Giern, Voer og Nim, G5 samt Pl. om Aarhuus Amts Deling. 18 Mart. samt Tyrsting og Brads, med Kiebstederne Skanderborg og Horsens. p. 48. 20 Mart. 25 Mart. Cancellie Pl. at Qvartals-Coursen for Apr., Maj. og Jun. 1824 er bestemt lige med den for indeværende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbdir Solv, saa at i Rbdlr Sølv i alle foranførte tilfælde kan betales med i Rbdlr 24 ß i Rigsbanksedler og Tegn. p. 49. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Refol. 19 Mart.) ang. nviere Bestemmelse for Udøvelsen af den de Speindrollerede tilstaaede Rettighed til at ernære sig ved alle Slags Runster og Haandværker. p. 50. Gr. J Anledning af, at der om Forstaaelsen af den 14 Si Fr. 8 Jan. 1802 ere opstaaede adskillige Tvivl, nemlig deels om hvorvidt den Rettighed, der er tilstaaet de Søeindrollerede at ernære sig ved Haandvær fer, skulle være bunden ved de Indskrænkninger, som Sr. 21 Mart. 1800 foreskriver for Frimesterne i visse Haandværkslauge, deels om flere Søeindrollerede kunde være berettigede til i Forening at udføre eet Arbeide i den Profession de ellers hver især havde Ret til at ar beide t, har Collegiet foredraget Kongen denne Sag, for desangaaende at erholde nærmere Bestemmelse. Hvor paa Han har resolveret saaledes: 1.) Den Tilladelse, som Fr. 8 Jan. 1802. 14 $ med visse Undtagelser giver de Speindrollerede at ets nære sig ved at arbeide med egne hænder i alle Slags Kunster og Haandværker, ere de beføiede til at benytte uden Hensyn til de Jndskrænkninger, som i Henseende til Frimesterne i visse Haandværkslauge ere foreskrevne ved Fr. 21 Mart. 1800, saa at den Sveindrollerede er berettiget til i sin Profession at paatage sig ethvert Slags Pl. om Seeindrolleredes Rettigh, 1-2 §. Slags Arbeide, som han med egne Hænder er istand til 25 Mart. at udføre. 2.) Derimod er det ikke de Sveind rollerede tilladt at forene sig flere i Fælledsskab til at forrette eet Haandværks Arbeide, hvortil de ellers hver især funde være berettigede; men enhver bør for sig ers nære sig med egne Hænders Arbeide; dog skal det være dem uformeent til deres Haandværks Drift at bruge Haandlangere til saadant Arbeide, hvortil ingen Haandværks Rundskab udfordres, ligesom og den Sveindrollerede maa benytte sin hustrues og sine Børns hielp til at arbeide i hans Haandtering. Cancellie-Pl. f. Danmark (Refol. 17 Mart.) 25 Mart. at ligesom det ved pl. 8 Jun. 1770 og 16 Apr. 1783 er tilladt Enhver paa Farvandet fra Helsingøer indtil Dragser at opfiske blinde Ankere, eller saadanne, ved hvilfe der ikke findes Boier flydende paa Vandet, og frit at beholde samme uden Paatale af Eieren; hvilken Tilladelse ved Pl. 25 Mart. 1814 og 27 Dec. 1816 er udvidet og nærmere bestemt; saaledes har Kongen paa Cancelliets Forestilling resolveret: "at det maa være Enhver tilladt at opfiske Ankertouge eller andet Gods, der findes paa Havbunden ved Helsingsers Rhed, imod at saadant Gods oplægges paa Toldbod: Pakhuset, og Anmeldelse derom steer saavel til Øvrig heden, som i Helsingsers Avis, og at, hvis Eieren ei inden 2 Maaneders Forløb reclamerer det Fundne, dette da maa tilhøre Finderen." [C. E. p. 169]. P. 51. (†) Gen. Postdirections Pl. at Vognmands: 27 Mert. tarten f. Danmark for Apr., Maj. og Jun. 1824 vedbliver uforandret (see Pl. 23 Dec. 1823) Khvn. 4to. Raadstue Pl. om Tapten paa Orekigd fra 1 29 Mart. Apr. 1824. p. 157. CanPI, om Muur- og Temmersvendes Daglen. 30 Mart. 3 Apr. 13 Apr. 13 Apr. Concellie Pl. f. Kisbenhavn (Refol. 24 Mart.) ang. Daglønnen for Muur, og Tømmersvendene i Sommermaanederne 1824. (Er af famme Inde hold, som Pl. 29 Mart. 1823) [C. . p. 177]. P. 52. Pat. ang. Forpligtelse for de Kræmmere, som handle med alenmaalte Varer, aarlig at fiobe indenlandske Fabrikater, f. Slesvig og Holsteen. p. 53. Pat., hvorved Adn. 28 Sept. 1744 og 4 Oct. 1780 ang. Erhvervelse af Rettighed som Laugsmes ster, og Receptionsgebyhrerne herfor gjøres gieldende for de forhen Storfyrstelige og fælleds Districter i Holsteen. p. 55. Cancellie-Pl. f. Khavn (Resol. 31 Mart.) at Reser. 7 Febr. 1794. 2 §og pl. 19 Aug. 1823 maae extenderes til at gielde for Kiøbenhavn. [C. T. p. 209]. p. 56. Gr. I Lighed med de Bestemmelser, som Rescr. 7 febr. 1794. 2§ og Pl. 19 Aug. 1823 indeholde for Landet og de øvrige Kisbsteder, har Kongen resolveret, at der i Kiøbenhavn maa for Fremtiden forholdes som følger: Den Arv, som tilfalder umyndige Børn efter den ene af deres forældre, eller umyndige Børnes born efter den ene af deres Bedsteforældre, maa, naar samme ei kan udredes uden at sælge det af Boets løse eller faste Gods, som den Afdødes Ægtefælle be høver enten til sin Næringsdrift, eller til dagligt uund værligt Brug, blive indestaaende hos den længstlevende af Forældrene eller Bedsteforældrene, mod at der til Sikkerhed for samme gives tinglæst udlæg i Boets lose og faste Eiendomme, dog kun forsaavidt den Længst levende af Magistraten ansees vederheftig og paalidelig; saa Pl. om Sikkerhed for Børns c. Arv. IOI saa maa og saavel denne Arv, som den, der endvidere 13 Apr. maatte falde efter den Længstlevende, i Tilfælde af, at denne atter fulde have indladt sig i Ægteskab, frems deles blive henstaaende imod samme eller lige Sikkerhed. hos den efterlevende Stiffader eller Stifmoder, Stifs bedstefader eller Stifbedstemoder, naar Magistraten, efter at have modtaget Erklæring fra vedkommende Værs ger, maatte finde, at der ei kan skaffes større Siffers hed, og at de Umyndige ere bedre tiente med at lade deres Arv indestaae i Voet imod saadan Sikkerhed, end at tvinge Stiffaderen eller Stifmoderen, Stifbeds stefaderen eller Stifbedstemoderen til Realisation. Uds lægget gives beskrevet paa ustemplet Papiir og bliver, for at fiffre de Umyndige deres Ret i det udlagte Gods, at læse til Tinge, hvorfor det i Sportelregl. 22 Mart. 1814. 67 for Lodsedlers Tinglæsning bestemte Gebyhr bliver at udrede. Gen. Postdirections Pl. (Refol. 19 Sept. 17 Apr. 1823) at Interessenterne i Kiøbenhavns lille Vogns mandslaug maae udleie Befordring til Land: eller Skovtoure fra de udenfor Stadens Porte anviste Holdepladse, i den samme Tid, som saadant efter pl. 13 Apr. 1822 er Bonderne tilladt, nemlig fra I Jun. til sidste Jul. ethvert Xar. p. 58. Pl. for Danmark ang. Midler til at fore: 21 Apr. bygge Stifters forhaling, m. v. (*). [. . p. 227]. Cancell. p. 59- Gr. For yderligere at fremme Skifters hurtigst muclige lovlige Tilendebringelse, har Kongen anordnet følgende: (*) See Circul. 15 Maj 1824. (E. . p. 276). 1.) Den I02 Pl. om Skifters Tilendebringelse. 1-2 §. 21 Apr. 27 Apr. 30 Apr. 1.) Den Skifteforvalter, som befindes at have opholdt et Stifte ulovligen, skal, naar dette paa tales enten af Vedkommende, som derunder lide, eller efter Cancelliets Foranstaltning, straffes med Bøder til vedkommende Fattigkasse, første Gang fra 20 til 200 Ribble Sølv, anden Gang fra 40 til 400 9bdle Sølv og tredie Gang med Embedsforbrydelse; hvorhos. den Skifteforvalter, som befindes fyldig i denne Brøs de, bør erstatte vedkommende Creditorer eller Arvinger det dem derved forvoldte Tab. 2.) I de Tilfælde, hvor det er nødvendigt, at Arvinger eller Creditorer i et Boe faae Leilighed til at erklære sig over Boets Anliggender, skal Skifteforvalteren, istedenfor specielt at falde enhver og indhente hans Erklæring, være be fsiet til, uden hensyn til hvor de Paagieldende, som i fornødent Fald maae antage Fuldmægtige paa Stedet, opholde sig, ved een Bekiendtgiørelse i Statstidenden og vedkommende Provindsialavis, med 14 Dages Var sel underrette dem om, naar en Skiftesamling hoides, for at tage en Beslutning, hvorom deres Erklæringer eragtes fornødne, i hvilken Samling de Paagieldende, som vil lade deres Stemme høre, da personlig eller ved Fuldmægtig have at møde. Dog overlades det til Skifteforvalteren at bruge specielle Tilsigelser, forsaa vidt saadanne, efter Omstændighederne, kunne stee med mindre Bekostning for Boet. Med Hensyn til Bønderskifter kan den fornødne Underretning til Cres ditorer eller Arvinger, hvor den ellers skulde skee ved Bekiendtgiørelse i Aviserne, gives med lige Varsel ved Læsning til Kirkestævne. Bekiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Tyendes Tienestestifte til Maj. Skiftetid. p. 220. Fr. ang. Præsternes Embede med Hensyn til Ægteskab. [C. 2. p. 243]. Cancell. p. 60. Gr. Fr. om Præsters Embed ang. Ægteskab,1-3§. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at 30 Apr. indiærpe og i cen Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive angaaende Præsternes Embede med Hensyn. til 2gteskab; samt, i Forbindelse dermed, at tilføie en og anden nærmere Bestemmelse, som ansees tienlig til at afværge uoverlagte Egteskaber. I foranførte Henseende befales følgende: 1.) Præsterne bør, i at forrette Brudevielsen, følge den dem foreskrevne Formular. 2.) For inden Vielsen maa holdes, bor Personernes Forsæt at indgaae Egteskab, paa foreskreven Maade, 3 Son dage efter hinanden, ved Høimessetienesten bekiendtgiøres fra Prædikestolen, i den Menighed, hvortil Bruden hører. Dog undtages herfra det Tilfælde, hvor Brudgommen er af Adel eller i Rangen, eller, som Søn af en Embedsmand, der har Embedsrang t nogen af de 3 første Klasser, nyder Adelens Rettighes der. Saa bør der og, med hensyn paa dem, der høre til Søe Etaten, forholdes efter Krigsartikelsbrevet for Landtienesten ved Sve Etaten. Endelig følger det af sig selv, at lysningen fra Prædikestolen bortfalder, naar de Paagiældende, ved Kongl. Bevilling, derfra ere frietagne. 3.) Præsten bør ei iværksætte Tillysningen, uden først at paasee, at der intet er til Hinder for det 2Egteskab, Personerne agte at indgaae; hvorved i Særdeleshed bliver at iagttage: Imo) at Mandspersonen ikke er under 20, og Qvindespersos nen ikke under 16 Aar; 2do) at de begge ere confirs merede og have annammet adverens Sacramente; 3tio) at ingen af dem er bunden ved noget fores gaaende Ægteskab, eller lovgyldig forpligtelse til at indgaae et andet Egteskab; hvorved det i Særdes leshed bliver at iagttage, at den, som er skilt ved sin foregaaende Ægtefælle, foreviser enten Skilsmisse= Dom, Fr. om Præsters Embed ang. Ægteskab. 3 §. 30 Apr. Dom, som tilstæder den nyt 2gteskab, eller Bevilling 12ABR. til Ægteskabets fuldkomne Ophævelse, indeholdende en lige Tilladelse; 4to) at de iffe ere beslægtede eller bes svogrede i de Grader, hvori Ægteskaber, efter Sr. 23 Maj. 1800, iffe lovligen fan finde Sted, eller at de, forsaavidt Undtagelse, ved Kgl. Bevilling, fan faaes, ere forsynede med en saadan; 5to) at en Enkemand i det mindste oppebier 3 Maaneder, og en Enke i det mindste et Aars Forløb fra den forrige Æg tefælles Død. Imidlertid skal det være Bønder og andre Almuesfolk, hvis Vilkaar og Tilstand ikke tillade dem længere at hensidde i ugift Stand, tilladt at inde gaae nyt Egteskab inden fortere Tids Forløb, nemlig Enfemanden 6 Uger efter hans hustrues Død og Ens fen 3 Maaneder efter hendes Husbondes dødelige Afgang; dog en Enke i saadant Fald, iffun under den Betingelse, at der haves Wished om, at hun ikke er frugtsommelig ved sin afdøde Mand; 6to) at Bruden, hvis hun ikke er Enke, har Forældres eller andre Vedkommendes Samtykke, eller i alt Fald disses Inds sigelse er af Øvrigheden funden ugyldig;- Det samme gjelder og om Brudgommen, saafremt denne ei er fuldmyndig; 7mo) at de Militaire, som efter Anordningerne behøve Ægteskabs Tilladelse, ere forsynede med samme; 8vo) at de, som have bedrevet Hoer med hinanden, iffe maae fomme sammen i 2gtestab 9no) at Ægteskab ikke maa tilstædes nogen, som mangler Fornuftens Brug; 1omo) at ingen af dem, som agte at indgaae Egteskab, nyder eller, fra den tid deres Forsørgelse som Børn ophørte, har nydt nogensomhelst urefunderet Understøttelse af Fattigvæsenet; da, i modsat Fald, Egteskabet ikke kan tilstædes, med mindre den administrerende Direc tion for Fattigvæsenet, naar Mandspersonen er forførs 4 gelses: Fr. om Præsters Embed ang. Ægteff. 3:5§. gelsesberettiget i Kisbenhavn, og ellers Sogne: Come 30 Apr. missionen for det fattigvæsen, hvori Manden er fors sørgelsesberettiget, erklærer, at der, for Fattigvæses nets Vedkommende, intet findes mod samme at erindre. 4.) Om alle de foranførte Puncter' bor Præsten, fors 31. 1695 saavidt disses Natur tilsteder det, forsyne sig med aus thentiske Beviser; men isvrigt bør han, til Siffer hed for, at intet andet er hinderligt for Personernes ægteskabelige Forbindelse, affordre disse tilstrækkeligt Forløfte. Som forlovere kan ingen antages, der enten ikke beklæde noget Kgl. Embede, eller og ere boes satte Mand, om hvis Paalidelighed ellers ingen grun det Tvivl haves. Disse Forlovere bør ikke hver borge for een af de paagiældende Personer; men begge bør indestaae for, at der ingen lovlig Hindring gives imod det attraaede Egteskab. Præsten bør, hvor det, efter Forlovernes Oplysningsgrad og borgerlige Stilling, an fees fornødent, alvorligen indstiærpe dem det strænge Ansvar, som Lovene forbinde med Forløfte i Ægtes skabssager. Hvor de paagialbende Personer paa behos g/695 rig Maade cre blevne frietagne for at stille Forlovere, 29 1756404. imod med Eed inden Retten at bekræfte, at der ikke, formedelst foregaaende ægteskabelig Forbindelse, eller af andre Aarsager, er nogen lovlig Hindring imod det Egteskab, hvori de agte at indlade sig, har Præsten at fræve noiagtigt Beviis, saavel for den dem med deelte Fritagelse, som for den, i Medhold deraf, afs lagte Eed. 5.) Lysning af prædikestolen bør, nogle Dage forud, bestilles hos Præften, hvilket i Almindelighed bør see personligen af Brudgommen; dog kan, hvis det er en, Præsten bekiendt, Person, Bestillingen ogsaa see skriftlig, ligesom og Brudgommen, i sit Forfald, kan sende en, Præsten bekiendt, paalidelig Mand til denne, for at foranstalte og med: XIX Deel. § Dele Fr. om Præsters Embed ang. 2gteff.5:10 §. 30 Apr. dele det Fornødne. Forloverne bør, enten i Kirkebos gen eller ved et særskilt Document, meddele deres Forsikkring og Præsten bør forvisse sig om Underskriftens Wgthed. Saasnart Lysning af Prædikestolen vedbørs 6.) ligen er bestilt, anføres det i ministerialbogen. Dersom de Personer, der have ladet lyse af Prædike stolen for sig, ikke lade sig sammenvie inden 3 Maas neder derefter, skal den skete Tillysning ansees uefters rettelig, og altsaa nye Lysning iværksættes, hvis de fenere maatte begiære at sammenvies. 7.) For inden Præsten forretter nogen Vielse, har han at paa see alt, hvad oven i 3 § er foreskrevet, forsaavidt dette ikke, ved de Oplysninger, som ere meddeelte, inden der blev lyst fra Prædikestolen, er overflødigt. 8.) Præsten bør endvidere afholde sig fra at sammenvie Personer, imod hvis Ægteskab Forbud er giort ved den vedkommende Setsbetient, naar dette Forbud tile lige paa lovlig Maade er forfulgt, og det ikke, ved Dom eller paa anden gyldig Maade, er ophævet. Jøvrigt følger det af sig selv, at baade Forbudet og sammes Forfølgning ved Forligelses Commissionen og Retten bør anmeldes for vedkommende Sognepræst. 9.) Ingen Enke eller Enkemand maae indlade sig i nyt Eg teskab, førend den i det mindste har begyndt et lovligt Skifte med den afdøde Ægtefælles Arvinger, undta gen den, ved et gyldigt Testamente eller paa anden lovlig Maade, derfor er frietaget. Maar en Enke eller Enkemand, ifølge Bevilling, stifter ved Hielp af Samfrænder, bør det iagttages, at Samfrænde, Skifte Brevet, inden Vielsen forrettes, er tilstillet vedkommende Øvrighed, hvis Attest maa fremlægges, til Beviis paa, at fif tet er iværksat paa behorig Maade. 10.) Ingen % Præft maa forrette nogen stevielse, med mindre saavel Fr, omPræsters Embed ang. Wgteff. 10-14§. saavel Brudgommen som Bruden beviisliggiore, at de 30 Apr. have haft Børnekopperne, eller ere vaccinerede. 11.) Med Hensyn til de Tilfælde, hvor Brudgommen efter sin borgerlige Stilling, er pligtig at giøre Inde skud i Enkekassen, bliver Sr. 4 Aug. 1788, under den sammesteds fastsatte Straf, noie af Præsten at iagttage. 12.) Saa bør Præsten og paasee, at Vedkommende have erlagt de Afgifter, som der paa det Sted, hvor de skulle vies, maatte være foreskrevne for dem, der vil lade sig vie. 13.) Forinden en Catholik fan vies til en Person, som bekiender sig til Landets almindelige Religion, bør Præsten paasee, at den første udsteder en Revers: at lade alle Børn, der avles i saadant Egteskab, opdrage i den evangelisk lutherske Kirke; hvilken Revers bliver at indføre i Kir febogen, og at forsyne saavel med begge de Forlovedes som med Forlovernes Underskrift. For at forebygge Overtrædelse heraf, bør de catholste Præster aldeles ingen Vielse forrette, forinden det er anmeldt for Cans celliet, og sommes Samtykke dertil er erhvervet. 14.) Brudevielse tilfalder altid Sognepræsten for den Menighed, hvoraf Bruden er Medlem. Dog beholde de ved de militaire Menigheder ansatte Præster de dem hidtil hjemlede Rettigheder til at forrette Vielsen, naar Brudgommen er Militair, fionde Bruden hører til den civile Menighed, ligesom det og tilfalder den lus therske Præst, til hvis Menighed en luthersk Brudgom hører, at forrette Bielsen, naar Bruden hører til den catholske kirke. Saa fan og fremdeles som hidtil Bevilling faaes til at lade sig vie af uvedkommende Præst. Dog bør i dette Tilfælde den Præst, som Vielsen ellers vilde tilfalde, uyde Betaling som om Bielsen af ham var forrettet, ligesom der heller inter $22 maa 108Fr.om Prafters Embed ang. Ægteff. 14-16§. der ikke er beskikket som Præst 30 Apr. maa afgaae Riefebetienterne, eller andre, i deres Settigheder hvorfor og Attest om, at alle Bedkommende have nydt deres Ret, bør fremlægges inden Vielsen maa forrettes. Saa bør og, i intet Tilfælde, Biel sen forrettes af nogen, ved en vis Menighed. Og da den Præft, der forretter Handlingen, som saadan, bliver ansvarlig for, at alt, hvad Loven, med hensyn til den, byder, er iagttaget, saa have og Vedfemmende at henvende sig til ham med de fornødne Beviisligheder om, at de ere berettigede til at indgaae Ægteskab med hinanden, samt i saa Henseende at stille ham Forlovere. Den forrettede Vielse bør han dernæst besørge fuldstændigen protocolleret i den Kirkes Ministerialbog, ved hvilken han er ansat som Præst, og strar derom meddele Underretning til den Præst, som Vielsen, efter Lovens Forskrifter, vilde tilfalde, paa det at denne derom kan indføre det Fors nødne i sin Ministerialbog. Endelig har og den vedkommende Præst, i den Attest, med hvilken han, som ovenanført, skal forsyne den Uvedkommende, for inden Vielsen maa forrettes, tillige at anmærke, omnoget er foregaaet, som kan være til Hinder for Pers sonernes Egteskab; af hvilken Aarsag og Enhver, der troer sig at have nogen lovlig Indsigelse imod et Ægtes stab, altid bør lade det Forbud, hvortil han maatte finde sig befsiet, forkynde for den Præst, som efter Loven var berettiget til Vielsen, uagtet Tilladelse til at lade den forrette af uvedkommende Præst maatte fin de Sted. 15.) Brudevielse bør, hvor ei Bevilling til at lade sig vie i Huset er meddeelt, i Alminde lighed forrettes i Kirken. 16.) Dog, dersom nogen paa sit Sygeleie begiærer at vies, og Omstendighederne ikke tilstede at oppebie Bevilling dertil, bor Dette Fr.om Præsters Embed ang. Ægtest. 16:18 §. dette ikke hindre Vielsen, der i slige Tilfælde ogsaa maa 30 Apr. ffee, uden foregaaende Lysning af Prædikestolen; hvors imod alt, hvad der ellers er foreskrevet til Sikkerhed for Egteskabets Lovlighed, bor iagttages, ligesom det og ffal paaligge Præften, igjennem fine Foresatte at inds berette den saaledes foregaaede Vielse til Cancelliet. 17.) Brudevielser maae i Rigbstederne fun forrettes om Sognedagene; men paa Landet kunne de og tilstades om Son: og Hellig Dagene. I Øvrigt kan famme foregaae paa enhver Tid af Dagen, og Præ sten bor, saavidt mueligt, heri rette sig efter de Vede kommendes Ønske. Han bor og, naar den foregaaer udenfor Gudstjeneste Dagene, selv dertil befordre sig, hvis Vedkommende ei godvillig ville yde ham Befor dring. 18.) Ligesom Præsten, ved enhver pass sende Leilighed, bør søge, at giore Egteskabets Værd og Hellighed indlysende for sin Menighed, saaledes skal det i Særdeleshed være hans Pligt at arbeite imod Tvedragt, samt forargeligt og uchristeligt forhold i Ægteskab, hvor samme viser sig. Naar Ægtefolk, formedelst vedvarende Uforligelighed, attraae enten Afsondring fra Bord og Seng, eller fuldkommen Skilsmisse, bør ingen Ansøgning desangaaende fome 10 179526 me i Betragtning, førend deres Sialesorger paa Ane søgningen bevidner, at der er givet ham Leilighed til at forsøge, hvorvidt han, ved religiose Forestillinger, fan bringe dem til atter at leve sammen i endrægtigt og christeligt Ægteskab; til hvilken Ende Vedkommende, efter Tilsigelse, bør møde hos ham, enten hver for sig eller famlede, eftersom han, til den gode hensigts Ops naaelse, finder det tienligt. Opholde Wgtefolkene sig i en Afstand af 4 Mile, eller derover, fra hinanden, bør hver kaldes for fin Sialesørger. Ligesom i Almin $3 delighr 15 Outils 18.11h 10 181 IIO Fr.omPræsters Embed ang. Egteff. 18:19§. 30 Apr. delighed den Præst, der skal mægle uenige Ægtefolk imellem, er baade berettiget og forpligtet til at fort sætte fine Bestræbelser for at gienoprette et christeligt Egteskab, saalænge dette kan see med noget Haab om got udfald, saaledes bor og, i fornævnte Tilfælde, den af de vedkommende Præfter, som maatte finde det tienligt til Diemedet, træde i Brevverling med den anden, for derved deels at erholde, deels at meddele, de Oplysninger, som kunde bidrage til at giøre Mægs lingen virksommere. 19.) Saa bør og enhver, der attraaer Skilsmisse ved Bevilling, tilveiebringe sin Siælesørgers Vidnesbyrd om sin Vandel i Separas tionstiden; ligesom og de Forskrifter, 2. 3-16-15 indeholder om Præsters Vidnesbyrd, hvor Skilsmisses dom søges, blive i Kraft. I Maj. Cancellie-Pl. for Danmark ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og de Hertugelig golfteen-Oldenborgske Lande. p. 69. Kongen har d. 28 Jan. 1824 udstedt en Decla ration, ang. fuldkommen Ophævelse af Afdragsretten mellem samtlige Kgl. Danske til det Tydske Forbund ei henhørende Lande og samtlige Hertugelig-Holsteen-Oldens borgske Lande, hvis Bestemmelser herved bekiendtgiøres til behørig Jagttagelse: Ligesom der d. 2 Aug. 1776 er truffet Overeenskomst om at ophæve de af oms og bortflyttende Undersaatter, saavel i Anledning af Arves fald som i andre Tilfælde, hidtil fordrede Afdrags: og Bortflytningsafgifter, forsaavidt disse ere tilflydte Landsherrens Kasse, saaledes ere H. M. Kongen af Danmark og H. Durchl. den regierende Hertug til Hols steen Oldenborg komne overeens om, at den giensidige Ophævelse af ommeldte Afdrags og Bortflytnings: afgifter Pl, om Convention med Holst. Oldenb. III I Maj. $ - afgifter mellem famtlige Kgl. Danske til det Tyeske Forbund ikke henhørende Stater og samtlige hertugelig Holsteen Oldenborgske Lande ligesom dette allerede, ifølge den 18 Art. af den tydske forbundsact 18 Jun. 1815, og den tydske Forbundsforsamlings Bes slutning 23 Jun. 1817 er fleet, med hensyn til Hertugdommene Holsteen og Lauenborg fra I Jan. 1824 af at regne, ogsaa sal strække sig til alle de Tilfælde, hvori benævnte Afgifter vare forbeholdne de til slig Afgifts Oppebærelse berettigede Steder, Corpos rationer eller Communer. - - Pat. ang. den Fremgangsmaade, der bør iagtta: 12 Maj. ges i Henseende til Klager ang. Overtrædelser of landsherskabelige forpagtningscontracter, f. ol fteen. p. 70. Pat. ang. de Forsigtighedsregler, der bør iagtta: 18 Maj. ges ved Krudttransporter, f. Slesvig og Holsteen. P. 74. Pl. f. Danmark at Kongen har forlænget 28 Maj. den, senest ved pl. 19 Jun. 1822 bevilgede, ed. sættelse i Afgiften efter fr. 13 Mart. 1812 af Skibe over 10 Commerce-Lasters Drægtighed, som af Kgl. Undersaatter fiebes fra udlandet for at sættes i Fart under danse Flag, til at gielde indtil videre, fra 1 Apr. 1824 at regne. Gen. Toldk. og Commerce -Coll. p. 76. Pl. ang. Portoen for Breves Forsendelse imellem 29 Maj. de hinanden nærmest beliggende Steder, samt hvorvidt Kaffebønner ere forbeholdne Pakkeposten til Before dring (for Slesvig og Holsteen). p. 77. pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Inførselstole 31 M j. den for Pokkenholt og Udførselstolden for Bræn de, som søeværts udføres. p. 78. $4 Raads II2 31 Maj. 2 Jun. 8 Jun. 8 Jun. 9 Jun. Pl. om Slagtertarten. Raadstue Pl. om Tarten paa Orekiød fra 1 Jun, 1824. p. 158. Raadstue-Pl. (Refol. 29 Maj.) at den Sta. dens Kasse ved Rescr. 9 Jun. 1819 tillagte Afgift af Brænde, der indføres til Rigbenhavn, nemlig 11 Rbskill. Selv af hvert Læs, som landværts indfø res, og 32 Rbill. Solv pr. Favn, som soeværts inde føres, maa vedblive endnu i 3 Aar fra 9 Jun. 1824 at regne. p. 159. Pat. indeholdende en nærmere Bestemmelse af den 5 §, i Pat. II Mart. 1796, ang. Spe Indrulleringsvæsenets Opretholdelse og nærmere Forskrifter derom, f. Slesvig og Holsteen. p. 79. Pat. indeholdende den Bestemmelse, at det skal tiene vedkommende Seminarister og Skolelærere, som søge om Befordring, til særdeles Anbefaling, naar de have giort sig bekiendte med den indbyrdes Unders viisnings Læremaade, f. Slesvig og Holsteen. p. 81. Bekiendtg. fra Politiet ang. Forsigtighedsregler med Hensyn til de i havn værende Hunde. P. 220. Den i Sverrig udbrudte Sygdom blandt Hun dene, i Forbindelse med den indtraadte varme Aarstid, paabyder Anvendelse af Forsigtighedsregler med Hensyn til de i Khavn værende Hunde, og især at der drages Omsorg for at alle herrelose Hunde bortskaffes. Paa Grund heraf finder Politiedirecteuren sig foranlediget til: 1.) at indstiærpe Bestemmelserne i Pl. 4 Oct. 1815. 9 S om at alle i Khavn værende Hunde stedse skal bære det anordnede Politietegn anbragt paa et Halsbaand, under den i Pl. 12 S fastsatte Mulct af 5 Abdir Sølv, der i Gientagelsestilfælde fordobles, og hvoraf Halvdelen tilfalder Angiveren.. 2.) at paas Pl. ang. Hunde. 2=4 §. II3 1824. paalægge enhver Eier af en Hund at have samme under 9 Jun. noieste Tilsyn, drage Omsorg for at den aldrig mangler got Band, og være hoist opmærksom paa dens Tilstand. Bemærkes der hos hunden Madlede, Dorfehed, hans gende Hoved, statne Øren, megen Uroe og Engsteligs hed, et mørkt, skummelt Blik, samt Lyst til at snappe efter eller bide alt hvad der nærmer sig den, saa er ſaa dant betænkelige Sygdoms Symptomer, og hunden bør da vieblikkeligen udbringes til Veterinairskolen til videre hensigtsmæssig Behandling. 3.) at tilraabe en hver, som bliver bidt af en Hund, uopholdeligen at søge en Læges Naad, og bor om det indtrufne Tilfælde strar skee Anmeldelse til Politiekammeret, paa det at Hundens Tilstand kan blive behørigen undersøgt. 4.) alle paa Gaderne omløbende unde, der ikke bære det anordnede Politietegn, vil fra Onsdagen d. 16 Jun. og indtil videre, af dertil paa ubestemte Tider af Dagen fra Veterinairskolen udsendte Folk, blive optage ne. Af de optagne Hunde kan de erholdes udleverede fra Veterinairskolen, for hvilke Politietegn kan forevis ses, naar Eieren melder sig inden 24 Timer efter Op tagelsen, erlægger den anordnede Mulct for at Hunden er antruffen paa Gaden uden Politietegn, og Hunden befindes ikke at være syg. De øvrige Hunde vil deris mod blive dræbte. $ R. Kammer Pl. (Refol. 19 Maj.) ang. Repartis 11 Jun. tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye govedlandeveie samt til Broers og Steenslusers Ans læg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1823. (Efter Afdrag af hvad de, ifølge Pl. 31 Maj. 1823, indkomne Bidrag til den almindelige Beis kasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Udgangen af 1822, foreskudte Bekostnings-Sum, $5 faavels II4 Pl. om Afgift til Landeveic. 11 Jun. saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Beikasses i 1823 hafte tilfældige Indtægter, deels af Dientebelobet for et Aar indtil 31 Dec. 1823 af den ved pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte Fond, har den, for Veis og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter, af den Kgl. Kasse for 1823 foreskudte Sum i alt beløbet sig til 19,661 Rbd. 68 St. Sølv. Eil at erstatte samme bliver, i Overeenss stemmelse med Sr. 13 Dec. 1793. 66 §, og pl. 3° 1700. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter 1824 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 24 Rbl. og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 3 Rbsel. Selv pr Ede for det, efter de i Vei: Srs 30 og 31 SS fores Erevne Regler, høiest ansatte Hartkorn, for det andet i Forhold dertil). p. 82. 16 Jun. (†) Handels- Convention mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af det forenes de Kongerige Storbrittannien og Irland. Slutter i London d. 16 Jun. 1824. (*) Khavn 4to. Gr. Begge Konger befiælede af lige Attraa efter at udvide og forøge Handelsforbindelserne mellem Deres giensidige Stater, og at skaffe Deres Undersaatter, som deri tage Deel, al mulig Lettelse og Opmuntring, og i den Overbevilsning, at Intet vil i den Henseende meer kunne bidrage til Opfyldelsen af Deres fælleds Ønsker, end giensidigen at ophæve al Forskiel mellem de Afgifter, som nu i cen af de tvende Staters Havne fordres af den andens Skibe eller Producter, have udnævnt Befulde mægtigede til at slutte en Forening desangaaende, nem lig Kongen af Danmark, Hr. Carl Emil Greve af Moltke, Storfors af Dannebrog Ord., Geh. Konfe rentsraad og Hans overordentl. Gesandt hos Hans Stor brittan (*) Er og trykt paa fransk og engelsk. Khavn 4to. Handelsconvent, medStorbrittannien 1-3§. II5 brittanniske Majestat; og Kongen af Storbrittannien og 16 Jun. Irland, Hr. Georg Canning, Medlem af Hans Ge heimeraad 2c. og Hr. William Huskisson, Medlem af Hans Geheimeraad, 2c. Hvilke, efterat have fores viist hinanden deres giensidige Fuldmagter, der fandtes at være i god og behørig Orden, ere blevne enige om og have afsluttet følgende Artikler: 1.) Fra 1 Jul, 1824 at regne, og efter den Tid, skal danske Skibe, som ankomme til eller afgaae fra nogen Havn i det forenede Kongerige Storbrittannien og Irland, og brittiske Skibe, som ankomme til eller afgaae fra nogen Havn i Kongen af Danmarks Stater, ikke være underkastede andre eller høiere Afgifter eller Paalæg, af hvad Slags være fan, end saadanne, som nu ere eller senere blive lagte paa inden landske Skibe, der ankomme til eller afgaae fra disse Havne. 2.) Alle Handelsartikler, som ved Natur eller Runst ere frembragte i hvilketsomhelst af de Lande, der ere de Hoie kontraherende Parters Hers redømme underlagte, og som det i indenlandske Skibe er eller bliver tilladt at indføre til eller udføre fra Havne i Danmark eller i det forenede Kongerige, fan aldeles paa samme Maade indføres til eller udføres fra disse Havne i Skibe, som høre hiemme i det andet Land. 3.) Alle Handelsartikler, som ikke ved Latur eller Kunst ere frembragte i de Stater, der ere Hans Stor brittanniske Majestæts Herredømme underkastede, og som fra det forenede Kongerige Storbrittannien og Jrland lovmæssig kunne i brittiske Stibe indføres til Havne i H. M. Kongen af Danmarks Stater, skal ikke være andre Afgifter underkastede, end dem, som vilde være at erlægge af de samme Artikler, naar de vare indførte i danske Skibe. En neiagtig Reciprocitet skal, med Hensyn til danske Skibe iagttages i det forenede Konges rige Handelsconvent. med Storbrittanien. 3-6 §. 16 Jun. rige Storbrittannien og Jelands Havne i Henseende til saadanne Artikler, som ikke ved Natur eller Kunst ere frembragte i Hans Majestæt Kongen af Danmarks Stas ter, og som i danske Skibe lovmæssig kunne indføres til det forenede Kongeriges Havne. 4.) Alle Varer og Handelsartikler, hvis Indførsel til een af begge Staters Havne er tilladt, skal erlægge de selvsamme Afgifter, enten de ere indførte i Skibe fra det andet Land eller i indenlandske Skibe; og alle Varer og Handelsartikler, hvis udførsel fra een af begge Staters Havne er tilladt, skal de samme Præmier; Toldgots giørelser (drawbacks) og fordele være tilstaaede, enten Udførselen seer i den eene eller den anden af begge Staters Skibe. 5.) Hverken directe eller indi recte, hverken ved een af begge Landes Regieringer, eller ved noget Kompagnie, nogen Corporation eller Agent, som handler i sammes Navn eller efter sammes Bemyndigelse, skal nogensomhelst Forkiobs Ret til een af begge Staters Natur eller Kunst Producter, som i den anden ere indførte, blive tilstaaet paa Grund eller i Betragtning af det Skibs Nationalitet, i hvilket saas dant Product er indført; da det er begge de Hoie kons traherende Parters bestemte Hensigt, at ingensomhelst Forskjel, eller nogetsomhelst Fortrin skal finde Sted i den Henseende. 6.) Da de Hoie kontraherende Parter ere giensidigen blevne enige om, iffe i nærvæ rende Convention at indbefatte Deres respective Rolos nier, hvorunder, fra Danmarks Side, indbegribes Grønland, Island og Færøerne; saa er det udtrykkelis gen vedtaget, at den Handel, som det, efter de gieldende Love, paa nærværende Zib er tilladt Een af de Hoie kontraherende Parters Undersaatter og Skibe at føre med den Andens Kolonier, skal forblive i samme Zilstand, som om denne Convention iffe var bleven sluttet Handelsconvent. m. Storbrittanien 6-8 §. II7 sluttet. 7.) Nærværende Convention forbliver i 16 Jun. Kraft i 10 Aar, fra denne Dag af at regne, og efter denne Tid indtil 12 Maaneders Forløb efterat den Ene af de Høie kontraherende Parter har tilkiendegivet den Anden Sin Hensigt, at lade den ophøre; hvorhos Ens hver af de Høie kontraherende Parter forbeholder Sig Ret til efter bemeldte 10 Aars Forløb, at give den Anden en saadan Erklæring; og de ere blevne eenige om, at, naar 12 Maaneder ere forløbne, efterat Een af de Hoie kontraherende Parter har modtaget en saadan Ers flæring fra den Anden, nærværende Convention og alle deri giorte Betingelser skal ophøre at paalægge Begge Parter nogen Forbindelighed. 8.) Denne Convens tion skal ratificeres og Natifications-Afterne udverles i London inden een Maaned fra Dato af at regne, eller før, om ffee fan. 3 Cancellie Pl. at Qvartals Coursen for Jul., 19 Jun. Aug. og Sept. 1824 er bestemt til 237 mod 100 Species eller 200 Rbdir Sølv, saa at I Noodle Sølv i alle foranferte Tilfælde kan betales med i Rbdlr 18 B i Rigsbanksedler og Tegn. p. 85. (†) Tabel, hvorefter Rigebanksedler og Tegn 19 Jun. skal modtages i de Sølvbetalinger, der kan afgjøres efter Qvartalscoursen. Fol. (†) Cancellie-Pl. om Afdragsrettens fuld: 19 Jun. komne Ophævelse mellem Danmark og den frie Han sestad Hamborg. Khn 4to. Gr. Efterat Kongen var kommet overeens med Senatet i den frie Hansestad Hamborg, om at Ophæs velsen af alle Afdrag og Bortflytnings Afgifter (der efter d. 18 Art. af den tydske Forbundsact 8 Jun. 1815, og ved den tydske Forbunds Forsamlings Beslutning 23 Jun. 1817, allerede forhen fandt Sted mellem Holsteen II8 Pl. om Afdragsr. Ophav. m. Hamb. 1 5 §. 19 Jun. Holfteen og Lauenborg og Hamborg) skal udvides til at gielde for de Kgl. Danske ikke til det tydske Forbund hø rende Lande paa den ene Side, og Hamborg med det samme tilhørende Gebeet paa den anden Side, saa er herom udstedt en Delaration, der indeholder følgende Bestemmelser: - 1.) Ved Formues Udførsel fra Danmark og Slesvig til Hamborg og det samme tilliggende Gebeet -hvad enten saadan Udførsel sfeer som følge af udvandring, eller af Arv, Legat, Medgift, Gave eller paa anden Maade skal intet Afdrag eller Bortflyts nings Afgift (jus detractus, census emigrationis) erlægges. 2.) Under denne giensidige Ophævelse ere de Afgifter, som uden Hensyn til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller ikke, ere at erlægge paa lige Maade af Indlændinger og af Sremmede, ikke indbefattede. 3.) Den foran bestemte frie Uds førsel skal strække sig saavel til de Afdrag og den Borta flytnings Afgift, som indflyder i de Kgl. Kasser, som til det Afdrag og den Bortflytnings Afgift, som ellers maatte tilflyde Individer, Commüner eller offentlige Stiftelser. 4.) Bestemmelserne i forestaaende §§ træde fra I Jan. 1824 af i Kraft, hvorved med Hen syn til Arvemidler ikke bliver at see paa Tiden da Arven faldt, men paa Ziden, da Formuen udføres. 5.) Den i ovenstaaende SS bestemte frie Flytning har ingen Anvendelse med hensyn til Personer, hvorimod der i denne Henseende bliver at forholde efter de imellem Kongen og Hamborg bestaaende Forbund og Foreninger, som og efter de giensidige Love, der ere eller herefter maatte vorde foreskrevne, angaaende den Udvandrendes Person og hans personlige Pligter i Særdeleshed med Hensyn til Krigstieneste. Raad Pl. om Slagtertarten. 119 1824. Raadstue Pl. om Tapten for Lammekigd fra 21 Jun. 25 Jun, 1824 m. v. p. 159. Fr. hvorved indenbyes Verler under visse 26 Jun. Betingelser tilstedes. [C. E. p. 371]. Cancell. p. 86. Gr. Da Kongen, til Lettelse for den indenlands Se Handel og Omsætning, har fundet for got, under saadanne nærmere Bestemmelser, som kunne betrygge mod Misbrug, at bevilge Udskædelsen og Benyttelsen af indenbyes Verler, saa befales herved følgende: 1.) Det skal være Kiøbmænd og Fabrikantere tilladt at udstæde Verler paa sig selv og betalbare paa samme sted som de udstædes, hvilke Verler dog ei bør lyde paa anden Valuta end rede Sølv, og ei paa rine ist Melli 1835. gere Sum end 200 Rbdlr eller paa længere tid end 3 120ct: 1336. Maaneder fra Udstedelsesdagen. Som Rigbmænd blive i fornævnte Henseende at ansee de, som enten i Kjøben havn eller andetsteds have erhvervet en almindelig Beret tigelse til at handle en gros, saavelsom og de, der ere optagne som Interessentere i noget her i Riget sanctioneret Handelslaug. Til Fabrikantere blive fun de at henregue, der med Privilegium drive nogen Fabrik. 2.) Foranførte Verler blive at skrive paa et dertil inds if Dei 182833. rettet særskilt flint Papiir af en for deslige Documen ter passende Format, der stemples og betales som ans det Papiir af anden Classe i Forhold til Summens Størrelse (*). Jøvrigt kan de, som andre Berler, ved Endossement overdrages enten til en bestemt Person eller til enhver hændehaver. 3.) Skiendt det forans førte Slags Verler ei maae udstedes af andre end Rioba mænd eller Fabrikantere, saa skal det dog ikke være formeent at udstæde eller endossere dem til Personer i en anden borgerlig Stilling, ligesom og Enhver, (*) See C. Br. 25 Sept. 1824 (E. %. p. 591). der Fr. om indenbyes Berler. 3-5 §. 26 Jun. der saaledes erhverver Verlen, igien kan endossere samme. Heller ikke skal Ansvaret, saafremt en saadan Bere! findes at være udstædt af en uberettiget Person, falde paa andre end paa denne og den første Creditor, hvilken er pligtig at forvisse sig om Udstæderens Berettigelse til at udskæde dette Slags Gieldsbreve, hvorimod Ens hver, der senere indlader sig paa at erhverve en slig Berel, maa være beføiet til at antage, at Udstæderen er i en Stilling, som berettiger ham til Udstædelsen, hvilken derfor ei behøver udtrykkelig at opgives i Verlen. 4.) Naar en indenbyes Verel udskædes ans derledes end i Medhold af 1 og 2 SS, saa bliver den at stemple til den for Gieldsbreve, der skulle skrives paa første Klasses Papiir, bestemte Tart, og de Vedkom mende derfor at ansee efter Sr. om d. stempl. Papiir 25 Maj. 1804. 27 S. in blanco eller urigtig angivet, saaledes .at Berlens Forfaldsdag derved kunde forlænges over den i 1 § bes stemte Grændse, bør hver af de Paagieldende derfor bøde halv saameget som den Sum, hvorpaa Verlen lyder, af hvilken Bod den halve Deel tilfalder Angiveren og den anden halve Deel Kongens Kasse. 5.) De i nærværende Anordning tilladte indenbyes Verler blive, naar de ikke i rette Eid betales, at protestere de non solutione, til samme Tid, paa samme Maade, og un der samme Ansvar som med Hensyn til andre Verler er eller maatte blive foreskrevet. Saa skal og iøvrigt de almindelige Forskrifter om Verler, forsaavidt de kunne anvendes paa fornævnte Verler, tiene til Segel for disse, hvilke i eet og alt skal medføre samme Rettigheder og Forpligtelser som trasserede Berler, dog saaledes at Cres ditor ei bør nyde høiere Rente end 6 pro Cent pro Anno, og at denne først begynder fra Stevningens Dato. Men hvis Datum har været Raads Pl. om Skorsteensfeieres Betal. I2I Raadstue Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling (*). 3° Jun. P. 160. Raadstue Pl. om Betaling for Justering og Om 30 Jun. justering. p. 161. Raadstue-Pl. om Ports og Passage-Penge. p. 165. 30 Jun. Saadstue Pl. om Betaling for Salt, Kul, Kalks 30 Jun. og Kridtmaaling, samt Dragning, m. v. p. 168. Raadstue Pl. om Betaling for Liigbærerne. p. 169. 30 Jun. Raadstue Pl. om Betaling for Liigvognsheste. 30 Jun. p. 171. Raadstue Pl. om Betaling for Liigfamler. p. 173. 30 Jun. Raadstue Pl. om Betaling for at brænde Num 30 Jun. mere paa Egepelene, m. v. p. 173. Raadstue Pl. om Tarten for Favnsættere og Læs 30 Jun. fere. p. 174. Raadstue Pl. om Tarten for Favnemaalenes Af: 30 Jun. benyttelse. p. 75. Raadstuel. omTarten for Steenmaalerne.p.176. 30 Jun. Raadstrom Tarten for Kornmaaling og 30 Jun. Korndragning Raadstue 177. Betaling for Afholdelse af Taras 30 Jun. tions Forretninger p. 177. Raadstue Pl. om Betaling for Vragningen. p. 178. 30 Jun. Raadstue Pl. om Tarten, for Mellerlauget. p. 179. 30 Jun. Raadstue Pl. om Betalingen for at slagte Kreature. 30 Jun. P. 180. Raadstue Pl. om Tarten for Stadsmusikanten. 30 Jun. P. 181. Raadstue Pl. om Stadsguardeinens Probeerlon. 30 Jun. p. 181. Raadstue. Pl. om Bippepenge m. m. p. 182. XIX Deel, I Gen. (*) Ang. denne og de felgende Raadfue placater 30 Jun. 1824 see placaterne 31 Dec. 1824. 30 Jun. Pl. ang. Grændsetoldvæsenet. 6 Jul. Gen. Toldf. og Commerce:Coll. Pl. at Kons gen har anordnet følgende Forandring ved de i Fr. om Grændsetoldvæsenet 16 febr. 1820. 105 Litr. B. I og 3 foreskrevne Veie, nemlig: a. Ved den almindelige Landevei fra Colding over Bonsild skal, sønden for sidst nævnte Bye, saavel Veien over Soelund som den saa faldte Kongevei være tilladte for Forselen af afgifts. pligtige Varer eller Creature. b.) Istedetfor Veien fra Foldingbroe over Douer, Hierting og Rødding, som herved for den ovennævnte Førsel forbydes, bliver Veien fra Foldingbroe over Vimtrup og Hygum for Frems tiden tilladt. p. 89. og 20AA 9.Jul. 3 Raadstue Pl. (Neser. til Khns Magistrat 24 Dec. 1823) at det ved Laugsart. for Randestoe berne i Rhavn 14 Maj. 1685 anordnede Mester. stykke, for saavidt samme bestaaer i Forfærdigelsen af visse Leerformer, forandres derhen, at der, i Stedet for det i Laugsartiklerne bestemte Arbeide, bliver at forfærdige en Terrinestaalsform af heelt Messing samt Laaget enten ligeledes af heelt Messing eller af halvt Messing og halv Steen, som skal indeholde 4 Potter. p. 184. A 13 Jul. Bekiendtg. fra Gen. Zoldf. og Commerces Coll. at der, med Kgl. Approbation, er fra Toldvæses nets Side foranstaltet en samlet Krydsindretning i Farvandene under Rigets Ryster, samt at det er en Selvfølge at de Bestemmelser Told Sr. 1 febr. 1797 indeholder, saavel angaaende Toldbetienternes Rets tigheder som de Spefarendes forpligtelser naar Toldbetiente melde sig for at gaae ombord paa Skibe, ogsaa ere anvendelige naar disse sidste bordes af Krydsbes tienterne. p. 90. Caus Pl. ang. Gebyhrer ved Auctioner. Cancellie Pl. (Resol. 21 Jul.) at det i 27 Jul. Sportelreglem. 22 Mart. 1814. 114 § for forgieves Opraab ved Auctioner over faste Eiendomme, deels i mindre Dele og deels samlede, bestemte Gebyhr, herefter skal indskrænkes derhen, at samme, ved enhver saadan Auction, fun erlægges for det første af de fore gieves Opraab, og at derimod hvert af de 3 næste Ops raab betales med 3, hvert af de 3 efterfølgende med, og alle de øvrige hvert med af dette Gebyhr (*). [C. . p. 403]. p. 90. Raadstue: Pl. om Bager.Tarten. p. 184. Fr. ang. hvorledes de danske Skippere og Spefarende sig have at forholde i fremmede Havne, hvor danske Consuler eller Vice Consuler ere ansatte [. . p. 483]. Gen. Toldk. og Commerce- Coll. p.91. Gr. Da Kongen har fundet for got, efter Tids. omstændighederne, at rette og forandre den hidtil giels dende Instruction for Sine paa udenlandske Steder ans fatte Confuler, saa vil han, i Overeensstemmelse ders med, til Sine handlende og sefarende Underſaatters samt andre Vedkommendes Efterretning og Efterlevelse, herved have kundgjort, hvilke Pligter de imed fornævnte Consuler i fremmede Havne have at iagttage, saavelsom og, hvilke Forretninger og Rettigheder disse i Kraft af deres Embede ere overdragne og tillagte; hvorhos tils lige ophæves de i saa Henseende udgangne ældre Ans ordninger 3 Mart. 1749, 8 Jan. 1759, 2 Apr. 1764 med senere Declaration 30 Jul. 1764 samt Dl. 26 Apr. 1773. Thi befales følgende: 1.) Da det er de Kgl. Consulers Pligt, paa Ems beds Begne, at forsvare og beskytte de Kgl. Unders faatter, Skippere og sefarende, Handlende og Reis I 2 (*) See C. Br. 29 Jan. 1825 (p. 61). sende, 30 Jul. 4 Aug. Fr, ang, danske Consuler. 1-3 §. 4 Aug. fende, eller andre, hvilkesomhelst, der opholde sig i de res Districter, saavel deres Personer, som deres Eien domme, Rettigheder og Friheder efter de imellem Kongen og de fremmede Magter bestaaende Tractaters Meds før og Stedernes Usance, saa sal benævnte Kgl. Undersaatter i alle Tilfælde, hvor de i ovenmeldte Hens seender maatte trænge til Hielp og Bistand, henvende sig til vedkommende Consul eller Vice Conful og fors vente, efter de ham tillagte Instructioner, at blive forhiulpne til deres Ret. 2.) Dog er det derhos Kongens Villie, at de soefarende og handlende Undersaatter skulde beholde fuld Frihed, paa alle Steder, endog hvor Consuler af Kongen ere beffiffede, til at be tiene sig i deres private Forretninger af hvilkensoms helst Sactor, Commissionair eller Correspondent, de vil, og maa, uden Vedkommendes udtrykkelige Forlangende ingen Consul befatte sig med deres Handels- eller andre private Anliggender, og endnu mindre paas trænge de Soefarende eller andre Kgl. Undersaatter sin Tieneste. Naar derimod disse vil betiene sig af Cons sulen i Handels- eller Commissionssager udenfor Consu sulatpligterne, da bliver Consulen at ansee ligesom an dre Kiøbmænd og Commissionairer, og er i denne Egenstab besøiet til at lade sig betale de sædvanlige Provisios 3.) Derimod skal de Kgl. Undersaatter, saas vel Skippere som Spefolk, være pligtige, uvægerligen at adlyde saadanne skriftlige forholdsordres og Ber falinger, som Consulerne, i overordentlige Tilfælde, naar enten Krigsfare eller Sundhedens Tilstand paa et eller andet Sted giør det nødvendigt, af Kongen ere autoriserede at tillægge dem; ligesom de og paa et noies ste have at rette sig efter den Anviisning, som dem af Consulen ved deres Ankomst i hans District vil vorde meddeelt angaaende Stedets Love og Vedtægter, samt ner. hvad §. Fr. ang. danske Confuler. 3-5 f. 125 1824. hvad af dem, med hensyn til de til Ind- og udførsel 4 Aug. forbudne Varer samt Told og Havnevæsenet, bliver at iagttage. Naar nogen af Consulerne, især i Mida delhavets og de Portugisiske Havne, maatte, efter mes dende Omstændigheder, finde sig befalet til at meddele de fibforende Undersaatter i hans District nogle forsig tighedsregler, det være sig i Henseende til Befragt ning af danske Skibe med Bestemmelse til Kysten af Barbariet, eller andet deslige, som funde angaae Kons gens egen Interesse eller Ssefartens Gavn, da skal faas dan Underretning og Advarsel af dem neiagtigen fol. ges, saaledes som de derfor ville staae Kongen til Ans svar. 4.) Naar Tvistighed opkommer imellem Kgl. ssefarende Undersaatter, Kiebmand, Skippere og fibsfolk paa saadanne fremmede Steder, hvor en Consul af Kongen er ansat, da skal de stridende Parter være pligtige, at henvende sig til denne, for at faae Sagen bilagt i Mindelighed ved et billigt Forlig. Skulde Sorlig ei være at opnaae, da er Consulen bemyndiget, efter at have anhørt og noie overveiet alle dermed forbundne Omstændigheder, at affige Kjendelse efter Ret og Billighed, samt, efter bedste Skiennende, i Overs eensstemmelse med de Kgl. Landes Love og vedtagen Hans delsbrug og Soe-Coutume. En saadan Riendelse, naar den af Consulen er afsagt og Parterne meddeelt i behes rig beskreven Form, hvilket af Consulen bør skee paa Embedsvegne og uden Betaling, sal af dem uden Vægs ring vedbørligen vorde efterlevet, hvorefter det da skal staae enhver frit for, at lade sin Sag nærmere unders fage og paakiende ved de Kgl. Domstole. 5.) @fulbe det hænde sig, at nogen af Kongens seefarende Unders saatter paa Reisen til en Havn, hvor nogen Kgl. Consul er ansat, eller under hans Ophold sammesteds, ved Opsætsighed imod fine Foresatte, Myttevie eller an- 93 den Fr. ang. danske Consuler. 5-7 §. 4 Aug. den Misgierning, som dog ikke kan komme under Øvrighedens Kiendelse paa Stebet, havde forbrudt sig saas ledes, at han, ifølge Pl. 11 Mart. 1818, bor overleveres til Consulen i den Havn, hvor Skibet er indløs bet, for af ham at blive hiemsendt som Arrestant til de Kgl. Stater, da skal saadant iværksættes efter Cons sulens Ordre med hvilketsomhelst dansk Skib, som af ham dertil bliver udseet, og er Skibsføreren i saadant Zilfælde forpligtet, uvægerligen at modtage en saadan Forbryder, samt, ved dennes Aflevering ombord, at udstade fit skriftlige Revers til Consulen af Indhold, at han vil aflevere Arrestanten til Øvrigheden i den første Havn i Kongens Lande, hvor han med Skibet indkommer, imod derfor at nyde en billig Gotgiørelse efter Reisens Længde og Sagens Omstændigheder. 6.) Har nogen Skipa per, Kongens Undersaat, forsømt, at oprette den i Ans ordningerne befalede skriftlige Contract eller saakaldet Skibsrulle, eller deri at tilføre de efter Udreisen fos regaaede Forandringer, og der desaarsag imellem ham og kolfene, eller nogen af disse, opstaaer Tvistigheder angaaende Lönnen, da skal Sagen af Parterne an drages for Consulen i den Havn, hvor Skibet befinder fig, og af ham, paa Embeds Vegne, og uden Betaling, paakiendes efter de ham desangaaende tillagte Instrucs tioner; hvilken Kiendelse Parterne uvægerligen og ufors tovet have at adlyde, med Forbehold, efter Hiemkoms sten, at lade den nærmere paadomme af de Kgl. Doms stole, saafreme de formene sig derved at være forurettete. 7.) Skiønde det, efter de Kgl. Anordninger, ikke er nos gen Skipper tilladt, førend fuldendt Reise at afskedige nogen af fit Mandskab, men alene, i Tilfælde af grove Forbrydelser, at aflevere den Paagieldende til den Kgl. Consul, for ved ham at besørges hiemsendt som Arrestant, skal det dog være Skibsførerne uformeent, med fælleds Same Fr. ang. danske Confuler. 7-9 §. Samtykke at lade een eller anden af deres Mandskab 4 Aug. tage Byre paa et andet Skib. Dog skal de i saadant Tilfælde være forpligtede, at anmelde det for Confulen, hvilken da har at udslette den Afskedigede paa det Skibs Mandtalsliste, som han hidtil har faret med, og til føre ham paa listen af det Skib, hvorpaa han har taget Hyre. 8.) Desuden bør enhver Forandring, som, foruden det i 7 S nævnte specielle Tilfælde, foregaaer med Skibsmandskabet, være sig ved Tilgang, Dödss fald, Desertion, eller paa hvilkensomhelst anden Maas de, af Skipperen, ved første given Leilighed, anmeldes for Consulen, for af ham at blive anført paa Skibets Monsterrulle. Bliver en Skipper ved Skibbrud, svært Haverie og andet Ulykkestilfælde, eller og ved Skibets Salg paa fremmede Steder forhindret fra, at kunne føre Skibet hiem, da bor han til Consulen i det Di strict, under hvilket han befinder sig, overlevere en Liste over alle indrullerede Søefolk, som han har haft med sig, hvori, foruden hver Mands fulde Navn, skal være anført Districtet, Byen, Amtet eller Lægdet, hvorun der de ere indrullerede, forsaavidt saadanne Efterretnine ger enten af ihændehavende Papirer, eller af Hukoms melsen og Mandskabets Forklaring, kan tilveiebringes. 9.) Naar Handlende, Søefarende, Reisende eller andre af Kongens Undersaatter, som opholde sig paa et Sted, hvor een af de Kgl. Confuler residerer, imellem sig slutte eller indgaae Contracter og giensidige for. bindelser, om hvilke det i sin tid kunde udfordres, at de bleve fremlagte ved de Kgl. Retter, da skal de være forpligtede, at lade deslige Documenter autorisere ved Consulens Underskrift, naar de ikke vil vente, at disse, formedelst Mangel af denne Legalisation, fulde blive upaaagtede eller kiendte ugyldige, og er der Consulen paalagt, paa behørig Requisition, uden Becaling, at meds 4 Fr. ang. danske Consuler, 9-11 §. 4 Aug. meddele den herved befalede Paategning. Dog skal un der de fornævnte Documenter iffe forstaaes eller indber fattes de i Handel og Bandel af og med Kgl. Unders saatter sluttede Contracter og Forskrivninger, hvilke ber holde deres fulde Gyldighed om de endog ikke ere efters seete og underskrevne af Confulen. 10.) Jfald noget, Kgl. Undersaatter tilhørende, Skib skulde for nlykkes, strande eller lide Skibbrud, da skal Cons sulen, saafremt vedkommende Sehdere og Interessentere iffe have beffiffet nogen anden Fuldmægtig til at besørge Slibets og Godsets Redning, eller det Bjergedes Borte sælgelse, efter Embedspligt antage fig Sagen til Bedste for de respective Eiere, til hvilke han derfor har at aflægge Regnskab. Til saadan Pligts Opfyldelse have faavel Skipper som Mandskabet af det forulykkede Skib at yde ham vedbørlig hielp og Bistand, samt troeligen at efterkomme hvad Confulen i saadan Henseende, overs eensstemmende med Stedets Love og Vedtægter, maatte paalægge dem at udføre eller foranstalte. II.) J lige Maade er det Consulerne paalagt, naar nogen Kgl. Undersaat ved Doden er afgaaet under deres District, og ingen myndig Arving ei heller nogen ved Testamente, eller paa anden Maade, dertil autoriseret Person paa Stedet befindes, da at antage sig den Afdødes Efterlas denskab, og derved at besorge hvad som, efter Omstæns dighederne i Overeensstemmelse med den antagne Brug, og i Medfør af Tractaterne ufortovet bør at iværksættes, samt derom, det snareste see kan, at give Efterretning saavel til Gen. Zolof. og Commerce Coll., som til den Afdødes nærmeste Slægt, ifald denne er ham bekiendt. Paa saadan indløben Efterretning vil det da paaligge den Afdødes myndige Arvinger eller de Umyndiges For myndere og Berger, enten selv, eller ved en behørigen autoriseret Person, at indfinde sig i Stervboet, for at jagto Fr. ang. danske Consuler. 11-14 §. tagttage deres Tarv, eller og at forsyne Consulen med 4 Aug. Fuldmagt og videre fornøden Underretning om, hvad han paa deres Vegne deri har at foretage sig, ligesom de og i alle Tilfælde skal fyldestgiøre ham for hans idlæg og for den hafte Uleilighed, samt, efter aflage Rigs tighed, meddele ham vedbørlig Qvittance. 12.) Enhver Skipper, som seiler under Kgl. Handelsflag, skal være forpligtet, i de første 24 Timer efter Ankoms ften til en fremmed Havn, at melde sig hos Consulen paa Stedet eller hos den af ham ansatte Viceconsul. Forsommer nogen Stipper at efterkomme denne Besa ling, da er han ifalden en Mulet af 50 Rbd. rede Solv eller 25 Hole Hamborger Banco, som erfægges til Cons sulen, og af denne indsendes til Gen. Toldf. og Com. merce Collegium for at tilfalde ders Understøttelsess kasse. 13.) Ved Anmeldelsen hos Consulen bør Skipperen forevise ham fine medhavende Skibspas pirer, faasom: Pas, Monsterrulle, Sundheds. Bes viis m. v., samt for ham aflægge forklaring om sit forende Skibs Navn og dets Drægtighed efter Commer eelaster, om de med Skibet gjorte Reiser, fra hvad Sted han kommer, naar han derfra er afseilet, hvori hans Ladning bestaaer, om samme skal losses der, eller paa hvilket andet Sted, hvilke Havne han paa sin Reise har anløbet, og hvad andet Mærkeligt, der paa samme maatte være hændet ham. 14.) Efter saadan gjort Anmeldelse bør Skipperen til Consulen ovlevere fin af vedkommende Embedsmænd, i Overeensstemmelse med Sr. 19 Mart. 1817, autoriserede Logbog og Jours nal, forsaavidt disses Brug er indført paa det Sted, hvorfra han er udgaaet. Maar derpaa Confulen efter disse Bogers Giennemsyn har forsynet dem med den bes falede Paategning, fal Stipperen for denne Forretning til ham erlægge 2 Rbd. Solvmynt eller Nole Hame 95 borger Fr. ang. danske Consuler. 14-18 §. 4 Aug. borger Banco, hvorefter Bøgerne vil blive ham af Cons sulen tilbageleverede. 15.) Ligeledes bør enhver Skipper, 24 Timer forinden sin Afreise, igien melde sig for Consulen, og for ham aflægge forklaring om, hvad Ladning han har indtaget, og hvorhen han er bes stemt; hvorpaa Consulen uden Betaling, og i Overs eensstemmelse med den ham tillagte Instruction, meddeler ham et Certificat for aflagt Rede og Rigtighed, samt forsyner hans Passer med den befalede Paateg ning. Forsømmer nogen Skipper at efterfomme, hvad ham i de foranforte Poster er foreskrevet, da kan han vente sig, at saadant af Consulen bliver anmeldt for Gen. Toldf. og Commerce Collegium, som derfor vil drage ham til Ansvar. 16.) Maar nogen Skip per, Kgl. Undersaat, bortsælger fit Skib i en frems med Havn, da bør han forelægge Consulen det over saar dant Salg udstedte Document og ufortovet til ham bes tale den ved Anordningerne paabudne Afgift af Kjøbes summen; saa bør han og til Consulen overlevere alle offentlige Skibsdocumenter, og navnlig det latinske Søes pas, naar Salget skeer paa Tider, hvor dette er befas let at bruges, det Algierske Pas, Biilbrevet og Maas lebrevet. Endvidere bør Skipperen besorge det ethvert dansk Skib paabrændte mærke "Dansk Eiendom" ubs hugget af Skibet i Consulens Overværelse. 17.) Tilkiøber nogen Kgl. Undersaat sig et fremmed Skib for at bruge det i Farten under Kgl. Handelsflag, da skal han være pligtig, hvis Kisbet steer i en udenlandsk Havn, under de behorige Adkomstbreves Foreviisning, at betale til Consulen den ved forbenævnte Anordninger paabudne Afgift af Kisbesummen, samt ikke sætte Skibet i fart, forinden det er maalt og af Confulen forsynet med Interimsmaalebrev, og andre, efter Omstændighe derne, fornødne Papirer. 18.) Naar nogen Skip- per, ter. Fr. ang. danske Confuler. 18-19 §. 131 1824. per, Kgl. Undersaat, formedelst indtrufne Omstændig 4 Aug. heder, finder det nødvendigt, at lade fit Stib oma bygge i en fremmed Havn, da stal Skipperen være pligtig til, derom at giøre Anmeldelse for Consulen paa Stedet, og af ham at begiere sig meddeelt et Certificat, hvori det Passerede udførligen forklares, og Skipperen autoriseres til fremdeles Brug af Sfibspapirerne, inds til Skibet kommer tilbage til en Havn i de Kgl. Stas Desforuden skal Skibet, efter fuldendt Ombygs ning, foranstaltes behørigen maalt, og forsynet med et af Consulen udstedt Interimsmaalebrev, som skal følge med samme, indtil dets Ankomst til en indenlandsk Havn. 19.) I Betragtning af de Consulerne paa fremmede Steder, til de Soefarendes Gavn og Bedste, paalagte Pligter og Forretninger, befales herved, at enhver dansk Skipper, som indkommer i nogen udenlandsk Havn og der losser eller indtager Ladning, skal til den af Kons gen beskikkede Consul eller dennes Vice Consul betale et Gebyhr af 12 ß Rigsbankpenge rede Sølv eller 3 ß Hamborger Banco for enhver Commerceleft af Skibets Drægtighed efter Maalebrevets Udvisende; dog saaledes at forstaae, at om end en Skipper i samme Havn baade losser og igien indtager Ladning, skal han dog ikke være forpligtet at erlægge mere end enkelt Consulatges byhr, men af de Skippere, som blot indløbe i en af Consulatdistrictets Havne, uden enten at losse eller lade, maae ingen Confulatgebyhrer hæves eller fordres. Cancellie: Pl. (Refol. 30 Jul.) at Mand: 5 Aug. skabet ved den Kgl. Livgarde til Fods, der staaer i Reserve. Klassen, maa, saaledes som ved Pl. 9 Jul. 1819 er bestemt for Stykkudske, der overgaae i Res serve Klassen, forundes de samme Rettigheder, som Forstærknings. Bataillonernes Mandskab, til at drive den Profession eller Næringsvei, hvortil det øvrige efter Pl. om Livgarden til Fods. 30 5 Aug. efter Anordningerne maatte være berettigede, uagtet Reserve Gardere ikke kunne deeltage i Borgervæbnin gen. [. . p. 444]. p. 101. 6 Aug. Fr. for Danmark om en forandret Rettergangsmaade i mindre betydelige Gieldssager (*). [C. . p. 419]. Cancell. p. 102. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvor: Jedes Rettergangsmaaden i de mindre betydelige Gieldsager kunde ordnes saaledes, at denne for den daglige Handel og Vandel vigtige Art af Sager paa den hurs tigste og mindst bekostelige Maade kan bringes til Ende; og har han i denne Anledning anordnet og fastsat følgende: 1.) I alle Gieldssager, hvor ikke selve Fordrin gen, uden Tillæg af Procesomkostningerne og de fra Sagens Paatale løbende Renter, udgier i det mindste 100 Rbd. Spiv, skal det ikke være nødvendigt, at der udtages formelig Stævning, men Dommeren ha ver, paa Klagerens mundtlige eller skriftlige Andras gende, og efterat denne har gotgiort, at Lovgivningen om Forligelsesvæsenet er efterkommet, at udstede en Inde kaldelse, som indeholder Parternes Navne, Fordrin gens Beskaffenhed og Størrelse, Tiden og Stedet da Sagen skal foretages, hvilken Indkaldelse Klageren fan erholde udleveret, for ved Stævnevidnerne at lade same me med sædvanligt lovligt Barsel forkynde den Paagiels dende. 2.) Det skal være Pligt for Dommeren at veilede enhver af parterne, saavel til at afgive be stemte tydelige og sandfærdige Erklæringer over de Oms stændigheder, hvorpaa Fordringens Gyldighed beroer, fom og til at forskaffe de Beviser, som, i Benægtelsestilfælde ere fornødne, samt, naar Beviset skal føres ved Hielp af Vidner, selv paa den i I § bestemte Maade at (*) See C. Br. 11 Dec. 1824 (p. 732) og 19 febr. 1825 (p. 101). 1628 SH 1-128 Fr. om mindre Gieldssager. 2-4 §. at foranstalte de Vidner faldte, som de Vedkommende 6 Aug. opgive, og afhøre disse. Parterne bør, enten ved Sas gens foregaaende Foretagelse i Retten, eller i alt Fald ved Tilsigelse med sædvanligt lovligt Varsel, sættes i Stand til at overvære Vidneføringen og derunder iagte tage deres Tarv. 3.) Da flige Sagers Behand ling i det hele bør være saa ukunfilet og kort som mues lig, saa bor intet unødvendigt Ophold taales. Naar Klageren ikke ved Sagens Anhangiggiørelse fremlægs ger noget skriftligt Indlæg, og heller ikke andre Docus menter end dem, der allerede ere fremkomne ved For ligsmæglingen, skal den Indklagede, faafremt ingen særdeles Grund maatte fordre en Afvigelse fra denne als mindelige Regel, være pligtig ftrar at erklære sig over Fordringens Rigtighed, og Dommeren see at bringe det derhen, at Sagen enten bliver sluttet samme Retsdag, eller at dog ved dens næste Foretagelse de fornødne Bea viser kunne føres. 4.) Skiendt det, efter de ovens anførte Bestemmelser, i de fleste Tilfælde vil være let for enhver, der har en Sag af det forommeldte Slags, enten personlig eller ved nogen efter Lovens 1-9-14 dertil berettiget Person, selv og uden Sagførers Hielp at indtale fin Ret eller at forsvare sig imod Søgsmaas let, saa skal det dog ikke være forbudt i deslige Sager at benytte en Sagførers Hielp. Men i saa Fald bør iffe det Sallarium, eller den Gotgisrelse for Reises Udgiften, som Sagføreren derfor kan fordre, falde Modparten til Byrde, naar denne dommes til at bes tale Processens Omkostninger, med mindre Doms meren maatte finde, at der i Sagens særdeles Omstæn digheder var Grund til at lade mode ved en Sagfører, og da bør dog det, Modparten i saa Henseende har at erstatte i Sager, der ei angaae en større Værdie end 20 Rbd. Sølv, iffe overstige 2 Rbd. Solv, hvis ingen Vidnes Fr. om mindre Gieldssager. 4-7 §. 6 Aug. Vidneføring har fundet Sted, og i modsat fald ei 4 Rbd. Sølv; i Sager af større Værdie kan derimod saadan Erstatning ansættes noget høiere efter Omstæn dighederne, men i intet Tilfælde til mere end det dob belte af hvad der i de ringere Sager fan tages. 5.) Under Executionen af Domme eller Forlig for en Sum, der ei overstiger 100 Rbd. Selv, bor Fogden og give Parterne den fornødne Veiledning til lovligen at tagte tage deres Tarv. Saafremt en Reqvirent ikke destos mindre fulde finde for got, under slige Forretninger at lade en Sagfører mode for sig, da maa derfor ei be regnes Debitor en større Gotgiørelse end saa meget, som det Fogden i Sportels Reglem. 22 Mart. 1814. 45 S tillagte Gebyhr, hvorved hverken den i 156 § paabudne Forbøielses Afgift eller andre af Forretnin gen flydende 11dgifter bør komme i Betragtning, ligesom heller ingen særskilt Erstatning for Sagførerens Reises Udgifter bør tilføice. 6.) Maar nogen vil paas anke Underrettens Dom i det fornævnte Slags Sas ger, bliver dermed i alle Maader at forholde efter de almindelige Regler for Sagers Indstævning til høiere Ret og deres Behandling sammesteds. 7.) J Rigbenhavn blive de omhandlede Sager at anlægge ved den anordnede Gields Commission, der fremdeles, som hidtil, tillige forestaaer Forligs Meglingen i dette Slags Sager, og iøvrigt, under Jagttagelse af de i denne Ans ordnings I, 2, 3 og 4 §§ givne Bestemmelser, vedbli ver at behandle Sagerne efter de hidtil for samme giel dende Regler; dog saaledes, at med den der ansatte Dommer fire andre af Lands Over samt Hof: og Stads rettens Tilforordnede tage Deel i Sagens Paakiens delse, saafremt den angaaer en større Værdie end 20 Rbd. Solv, men Dommen affiges ligefuldt ved Gieldscommissionen Derimod skal de i Odense og Zelsing. per Fr. om mindre Gieldssager. 7:9 §. ger anordnede Gieldscommissioner, som overflødige 6 Aug. efter denne Anordnings Bestemmelser, ophøre. 8.) For ovenmeldte Sagers Behandling blive følgende Be talinger at erlagge: A. I Sager, som ei overstige en Værdie af 20 Rbd. Sølv 1) for at udstede en Indkaldelse, hvad enten derved Mudparten eller Vidner indkaldes eller begge Dele, uden Hensyn til hvor mange Personer der varsles 16 Rbs. Selv 2) til Stævningsmændene, til Deling mellem begge for hver Person der indstævnes. 3) ved Sagens Anhengiggiorelse til Dommeren. og til Skriveren 8 99 16 - 4t 16 4) naar Vidner fores, til Dommeren for hvert Vidne, som føres. og til Skriveren 4 9 4 12 6 0 7 — 5) for Sagens udsættelse paa en Parts Begiæring. 6) for en Kiendelse at afsige, naar denne foranlediges ved en Exception, som er fremsat enten af en Sagfø rer eller i et skriftligt Indlæg 7) for Doms Afsigelse 8) i Striverlon for hvert Ark. 0 18 48 12 og derhos af de under No. I samt 3 til 8 incl. nævnte Betalinger den i Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 156 paabudne Forhøielses Afgift. 3 For de ovrige Forretninger, der under Sagens Behandling kunne forefalde, erlægges intet Gebyhr. Saaledes, naar en Sag afgieres ved Eed, bliver for dennes Modtagelse intet at erlægae, ligesom heller ins tet særskilt Gebyr efter No. 3 skal betales, naar Vidneføring finder Sted, men samme ansees som en til hovedsagen herende Handling. B. J Sager fom overstige en Berdie af 20 Rbd. Sølv, i alle tilfælde det dobbelte af hvad under Litr. A. er fastfat. 9.) Naar nogen i Gieldssager af det i denne An crdning omhandlede Slags, i Medhold af de om Gies fterets Fr. om mindre Gieldssäger. 9 §. 6 Aug. fteretssager gieldende Forskrifter, forlanger Sag fores taget til en anden Tid, end den, hvorpaa Retten ellers holdes, og Rettens Betiente derfor maae giøre Reise, forholdes efter Sp. Rgl. 20 § (cfr. § 22); men hvor inger: Reise finder Sted, betales de i nærvæ rende Anordnings 8 S fastsatte Gebyhrer med det dobbelte dog med Undtagelse af 2rfebetalingen for det, der beskrives. I øvrigt er Gieldscommissionen i Kiss benhavn bemyndiget til at behandle de Sager, som ellers høre under Giesteretten sammesteds, naar Fordringen. er mindre end 100 Rbd. Solv. Spesager, af den omhandlede Størrelse, blive derimod fremdeles, som andre Soesager, at behandle ved Søe - Retten. II Aug. 21 Aug. 23 Aug. 23 Aug. Fr. for Slesvig og Holsteen ang. Bekiendtgió. relsen af Frr, Anordninger, samt de fra Øvrigheden. eller paa anden Maade skeete Anmeldelser. p. 107. Pat. ang. Udstædelsen af Afskeeder til Underofficerer, Overjægere, Overconstabler, Hoboister, Trom petere, Baldhornister og Cuursmede f. Slesvig og Hol fteen. p. 109. Fr. ang. Ophævelse af Afdragsretten i Henseende til Formue, som fra en Commune i Slesvig og Hol steen udføres til en anden, sammesteds eller i Dans mark værende Commune (See Fr. f. Dmk 27 Aug. 1824). p. 110. B Raadstue Pl. at, for udførselen af Natterenovationen, er indtil videre fastsat følgende Betas ling i Tegn: Imo) for hvert Læs, som udføres fra Kiøbenhavn 80 ß; fra Christianshavn 64 ß; og naar Renovationen bortføres i Latrintønder, da for hver Tonde, som udføres fra Khavn 36 ß; fra Chavn 28 ß; Og 2do at Bogholderen ved Matterenovations Con toiret maa indtil videre oppebære 4 ß i Solv eller 4½ i Tegn Pl. om Bet. for Natterenovationen. i Tegn i Skriverpenge for hvert Las Natterenovation, 23 Aug. der bortføres fra Khavn og Chavn. [E. . p. 479]. p. 186. Fr. ang. en extraordinair Rornleverance af Ager 25 Aug. og Engs Hartforn i Danmark (for at lette Besiddere af Landeiendomme i Danmark Udredelsen for 1825 af -de Kongen tilkommende Skatter). p. 112. 1.) Af hver Tonde privilegeret Ager og Engs Harts forn i Danmark maa leveres I Ede Korn, og af hver Tonde uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn sammesteds I de 4 Sfp. Korn, men paa Bornholm ikkun 4 Sfp. Korn af hver de Hartkorn, med den nærmere Bestems melse i Henseende til Vedkommendes Valg af de Kornsorter de ville levere, som indeholdes i 2 S. Dog bliver herved at iagttage, at, saafremt det Skattebes lob, derunder indbefattede de ved Frr. 10 Jan. 1823 og 6 febr. 1824. 7 bestemte Skatteafdrage, hver enkelt der i Løbet af 1825 har at udrede til Kongens Kasse, efterat Gotgiørelsen for de Dele af Bankhæfs telsens Renter af Jorder og Tiender er Landskatten fras dragen, skulde i noget Tilfælde udgiøre en mindre Sum i Penge, end den for det ovennævnte udskrevne Korns beløb i 4 § bestemte Betaling, da blive i saadanne Tils fælde ikkun saa mange Kornvarer at levere, som ere tilstrækkelige til ved Liquidation at berigtige den saaledes, efter forommeldte Fradrag, tilbageblivende Deel af Skattebeløbet. 2.) Da denne udskrivning skeer alene til Lettelse for Yderne, saa skal det være Enhver, saavel Godseier, som anden Skatteyder, der directe bes taler Skatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den ud- Skrevne Kornleverance, enten for alt, eller for en be ftemt opgivet Deel af det Enhver vedkommende Hartforn, hvad enten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bøndergods, eller ikke. Med Hen XIX Deel. K ſyn Fr. om ertr. Leverance af Kornvarer, 2 §. 25 Aug. syn til det Kornbeløb, som vedkommende Skatteydere, ved iffe at frasige sig den hele udskrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, forsaavidt ingen Anmeldelse om forandret Ydelsesmaade keer inden den Tid, der nærmere i det Følgende foreskrives, antaget som Siegel, at bemeldte Kornbe lob ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg- Men heri fan, efter vedkommende Yderes Ønske, skee Forandring faaledes, at fornævnte, dem til udredelse paa liggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Gotbefin dende, med Rug, Byg, Hvede eller Havre, og det ens ten med iffun een af disse Kornsorter, eller med flere af dem, eller med alle tillige, dog under den nærmere Bestemmelse, grundet paa hvad i 1 § er foreskrevet, at, saafremt Betalingen for de Kornvarer, der efter nysnævnte Valg maatte ønskes leverede, i noget Tilfælde skulde udgiøre en høiere Sum, end det Kongens Kasse i næste Aar tilkommende Skattebeløb, efterat Gotgis. relsen for de Dele af Bankhæftelsens Renter er Land- Skatten fradragen, da leveres ikkun saamange Kornvas rer, som ere tilstrækkelige til ved Liquidation at berig tige forommeldte tilbageblivende Skattebeløb. Jøvrigt bliver det, forsaavidt nogen Skatteyder ønsker at bes nytte den saaledes tilstaaede Ret enten til Frasigelse af Leverance, eller til Valg af anden Ydelsesmaade, end Halvdelen med Rug og Halvdelen med Byg, at iagts tage, at saavel Frasigelsen, som den af fornævnte Valg flydende Forandring i Henseende til Kornvarerne, bør inden Oct. Udgang 1824 være anmeldt til vedkommen de Amtmand, som derefter giver Amtstuen den i saa Henseende fornødne Ordre, og uopholdeligen, saasnart bemeldte Maaned er forløben, indberetter desangaaende til Rentekammeret. Efter Octobers Udgang 1824 mods tages ingen Frasigelse af Leverancen, ligesom heller ikke nogen Anmeldelse om Forandring i Henseende til ydel dini sesmaa: Fr. om ertr. Leverance af Kornvarer. 2:4 §. fesmiaaden, saa at altsaa Vedkommende, fra hvilke ingen 25 Aug. slig Frasigelse eller Anmeldelse er Feet til Amtmanden inden forommeldte Lids Forlob, antages at ville yde Leverancen aldeles i Overeensstemmelse med IS, fors saavidt Kornbeløbet angaaer, og derhos es med H Halvdelen i Rug og den øvrige Halvdeel i Byg. Og kan de efter den Tid ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forans dring deri. 3.) Kornvarerne skal være gode, funde og dygtige. De bør derhos være vel rensede faales des, at de ere frie for Ukrudsfrøe og al anden Ureenlighed. Desuden bør Rugen være vel tørret. Af Havre fan iffun leveres af den saakaldte hvide Havre. Vægt, som Kornvarerne skal have, for at kunne mods tages, bestemmes til 11 2pd. 12 Pd. pr. Zde Rug, 10 Lpo. 8 Po. pr. Ede Byg, 13 Lpd. pr. Ede Hvede og S 2pd. 8 Pd. pr. de Havre. Og leveres Kornvarerne overs alt med løst og strøget Maal, samt uden noget Opmaal, hvad enten Maalingen sfeer med heel eller halv Tonde, Stieppe eller Fierdingkar. 4.) For de Kornvas rer, som leveres, tilstaaes Yderne følgende Betaling, der bliver dem at gotgiore ved Liquidation i de Kgl. Skatter, i henhold til den derom i I S indeholdte Bes stemmelse, for Maret 1825 Den for hver Tonde Rug, som veier 11 Lpd. 12 Pd., men under 12 2pd., 2 bdir 90 Skill. Sedler og Regn; for hver Ede Rug, som veier 12 2pd., men under 12 Lpd. 4 Pd., 3 Rbd. 32 St Sedler og Tegn; desuden gotgiøres 12 St. Tegn for hver fulde 4 Po., som Rugen veier mere pr. Ede, end 12 2pd.; for hver Tde Byg, som veier 10 Lpd. 8 Pd., men under 10 2pd. 14 Pd., 2 bd. 26 St. Sedler og Tegn; for hver Tde Byg, som veier 10 2pd. 14 Pd., men under 11 2pd. 2 Pd., 2 Rbd. 56 St. Setler og Tegn; desuden gotgieres 10 Sk. Tegn for bver fulde $2 Fr. om extr. Leverance af Kornvarer. 4-5 §. 25 Aug. fulde 4 Pd., som Bygget veier mere pr. Tde, end 10 Lpd. 14 Pd.; for hver de Hvede, som veier 13 Spd., 5 Rbd. Sedler; desuden gotgiores 16 Sk. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Hveden veier mere pr. Zde, end 13 Lpd.; for hver The Havre, som veier 8 2pd. 8 Pd., men under 8 Lpd. 12 Pd., 1 Rbd. 64 Sk. Sedler og Zegn; for hver Tde Havre, som veier 8 Lpd. 12 Pd., men under 9 Lpd., I Rbd. 88 Sf. Sedler og Tegn; desuden gotgiøres 10 Sk. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Havren veier mere pr. Zonde, end 8 Lpd. 12 Pd. 5.) Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den dem i 2 § givne Tilladelse, frasige sig Leveran cen, skal Kornvarerne af dem holdes, fra I Nov. 1824, i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkommende Oppebørselsbetiente, ifølge de Ordrer, som dem derom tillægges, maatte paafordres; dog at de dere, som onske saadant, kunne fritages for ved bemeldte Paafordring forsaavidt denne skeer i næste Efteraar, at le vere mere, end Halvdelen af den dem vedkommende Leverances Beløb, da derimod den øvrige Halvdeel af dem maa holdes i Beredskab til Aflevering, naar paafordres efter den 1 Apr. 1825. Om en saadan mulig Deling af Leverancen behøver ingen særskilt Anmeldelse at giøs res, men det er tilstrækkeligt, at Vedkommende, ved den første Leverance, tilkiendegive for Amtsforvalterne deres Ønske om sammes Deling. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverancen keer for privilegeret eller uprivis legeret Hartkorn, pligtige til, uden videre Gotgiørelse, end den i 4 § bestemte Betaling, at besørge, enhver for sin Decl, Kornvarerne henførte til de under Oppebør sels Districtet henhørende Magasiner eller der Sted i Oppeborsels Districtet, som af bemeldte Betiente an vises dem. Ligesaa skal ogsaa derne være pligtige til, P naar Fr. om ertr. Leverance af Kornvarer. 5-6§. I4I near forlanges, at besorge, ensver for fin Deel, Korn 25 Aug. varerne transporterede udenfor Oppeborsels Districtet, imed at dem da gotgieres 8 Skl. Tegn pr. Ede Rug, 6 Skl. Tegn pr. Ede Byg og Havre, og 10 Sfl. Zegn pr. Tde Hvede for hver Miil, som Transporten freer udenfor Oppeborsels Districtets Grændser. Dog skal det være vedkommende Skatteydere, naar derom fra dem sfeer Anmeldelse til Rentekammeret, forinden de fra Amtstuen ere tilsagte til Kornets Aflevering, tilladt at giøre Leverancen i Kiobenhavn, imod at de, forsaavidt de ikke ere i det Tilfælde, at Leverancen, ifølge fores staaende Bestemmelser, kunde have været fordret at ydes af dem i fornævnte Stad, erholde en saadan billig Gots giørelse for Fragten, som Rentekammeret i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændighederne bestemmer. Denne Gotgiørelse, saavelsom den ovenanførte Gotgiørelse for Transporter udenfor Oppebørsels Districterne, liqvideres i de Kgl. Skatter paa samme Maade, som Betas lingen for Kornvarerne efter 4 S. Jovrigt sfeer Leve rancen uden udgift for Yderne til Magasin Leie eller andre Omkostninger. 6.) Naar nogen Yder, der iffe, efter Frasigelse paa den tilladte Maade, er fri for Leverancen, maatte, efter betimelig Tilsigelse, udeblive med samme paa den Tid eller det Sted, der i 5§ er bestemt, bliver Leverancen, efter Omstændighederne, af Rentekammeret at foranstalte anskaffet for Yderens Regning, hvorefter det, som Bekostningen paa denne Anskaffelse udgier mere, end den i 4 § bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yderne at indkræve, og i fornodent Fald, ved de for Sfatters Betaling anorde nede Evangsmidler at inddrive. Raadstue Pl. (Refol. 7 Aug. befg. Khns Magis 25 Aug. ftrat v. Cane. Br. 19 Aug.) at da Srifolkene af de i Khavn og i Citadellet Frederikshavn garnisonerende Re K3 gimen Pl. em Indqvarter. af Frifolkene. 25 Aug. gimenter og Corps indkomme tilligemed. Kronens Regio ment tilfods til G Exercice i Aar i 23 Dage og møde d. 20 Sept., skal disse, hvis Antal omtrent vil udgiøre 4466 Mand, i fornævnte Tid indqvarteres i Kisbenhavn og fammes Forstæder. p. 187. 27 Aug. Fr. for Danmark ang. Ophævelse af Afdragsretten med Hensyn til Formue, som fra Dans mark overføres til Hertugd. Slesvig og Holsteen. [C. 2. p. 520]. Cancell. p. 117. j Gr. Efterat Kongen, med de af Ham afsluttede Foreninger om Afdragsrettens Ophævelse imellem Dans mark og andre Stater, har bevirket, at de af Hans Undersaatter, som erhverve Formue i udlandet eller at traae at udføre deres Formue til udlandet, næsten overs alt blive befriede for Decimations Afgift, finder Han det saa meget mindre passende, at de af Hans Unders saatter, hvis Formue forflyttes indenfor Hans Landes Grændser fra et Sted til et andet, skal i noget Tilfæl de være hiin Afgift underkastet. Thi befales til den Ende Følgende: 6 1.) Ligesom det allerede ved Fr. 7 Jul. 1784 er bestemt, at al Formue, som udføres fra Danmark til Hertugdommene Slesvig og Holsteen, skal være aldeles frietagen for al Aftertning af de den Rgl. Kasse i saas danne Tilfælde hidtil tilførte 6te og rode penge, ſaas ledes skal for Eftertiden al Decimations Afgift, der endnu i hiint Tilfælde erlægges, forsaavidt den nemlig indflyder i nogen anden end Kongens Kasse, være ophævet, faaledes at Ingen, være sig Commune, Stifs telse eller Privatmand, som hidtil til 10de Penge have været berettigede, af Formue der overføres fra Dans mark til Slesvig og Holsteen, hvad enten saadant skece

• • ved Fr. om Afdragsrettens Ophævelse. 1-2 §.

ved Bortreise, Arv, Legat, Brudeudstyr, Gave eller 27 Aug. paa hvilkensomhelst anden Maade, maae fræve eller oppebære nogen Decimations Afgift. 2.) Da Kone gen imidlertid, ved at befale lignende Ophævelse af al Decimations Afgift af Formue, som udføres fra Sless vig og Holsteen til Danmark (i hvilken Henseende Han, ved en igiennem det Slesvig-Holsteen Lauenborgske Cans A cellie udgaaet Anordning, har tilkiendegivet Sin Vil lie), har fundet Sig foranlediget til at giøre en Unds tagelse for de Steder i Hertugdommene, hvor en Andeel af Decimations: Afgiften hidtil har været tillagt Magistratens Medlemmer eller andre Bye. Em bedsmænd, som en Deel af deres Lon, saaledes neme lig, at disse Embedsmænd, forsaavidt de allerede ere ansatte, blive berettigede til fremdeles at oppebære den dem tilkommende Andeel, saalænge de ere i Embedet, saa vil han ogsaa, for at fuldkommen Reciprocitet skal finde Sted, herved have ovenstaaende Befaling i I § den nærmere Bestemmelse tilfoiet, at forsaavide Decis mations Afgift paa enkelte Steder i Hertugdommene vedblive endnu i nogen Tid, skal der ogsaa i samme Tid af Midler, som fra Danmark dertil udføres, og som ellers efter de hidtil gieldende Regler vare saadan Afgift undergivne, svares Decimation i samme For hold, hvori den der kan hæves. Raadstue Pl. (Resol. 5 Aug. bekg. Khns 30 Aug Magistrat v. Canc. Br. 24 Aug.) at den i Isenkræm mer Laugs Art. 5 Jun. 1807. 1 § for 3die Gang begaaet Jndgreb i dette Laugs Handelsberettigelse fastfatte Straf af Varernes Confiscation, skal forandres til en Mulet af 40 til 80 Rbdlr Sølv, hvilken Mulet i Gientagelsestilfælde fordobles og hvoraf den halve Deel skal tilfalde Politikassen og den anden halve Deel Laus gets Kaese. [C. 2. p. 475]. p. 188. $4 (†) Tart 31 Aug. 4 Sept. 4 Sept. 8 Sept. 10 Sept. 14 Sept. Færgetart f. Nørre Sundbye. (†) Tart f. Færgefarten over Liimfiorden mellem Aalborg og Torre-Sundbye. [C. E. p. 555]. Par. (†) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 13 Aug.) at den privilegerede Særgefart fra Rødby eller Kram. nige paa Lolland til heiligenhavn eg Semern i gol. steen indtil videre aldeles maa friegives og overlades til billig Accord imellem de Reisende, og enhver som vil og kan besørge Overfarten. Khavn 4to. Pat. ang. fremmede Skipperes Adgang til at erholde Borgerret i Kiøbstederne, og deres Optagelse i Søerullen, f. Slesvig og Holsteen. p. 120. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, Hoe og Halm i Slesvig og Holsteen f. 1825, tilligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn- og Fourage Qvantiteter f. 1824, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skal betales. p. 121. Cancellie Pl. (Refol. 1 Sept.) at de Restancer af Renter eller Afdrag, som Præster maatte paadrage sig paa de dem, til deres Præstegaardes Ops byggelse eller Istandsættelse, af Stiftets offentlige Midler bevilgede Laan, maae, dog ikke i længere Tid, end 1 Aar fra Forfaldsdagen, inddrives paa samme Maas de, som resterende Enkepensioner, i Overeensstemmelse med Pl. 5 Jan. 1801, saaledes at den derved tilladte Sequestration foranstaltes af den fungerende Provst, efter vedkommende Stiftamtmands og Biskops fore gaaende Resolution (*). [C. E. p. 547]. p. 123. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Res fol. 10 Sept.) ang. en almindelig og skiærpet Straf for uberettiget Lodsning. p. 124. (*) See C. Br. 1 Febr. 1825 (p. 70). Gr. Pl. om uberettiget Lodsning. 13 §. Gr. Da det er befundet fornødent at fjærpe 14 Sept. Straffen for uberettiget Lodsning; saa bar Kongen res solveret, at følgende skal giælde som almindelig Regel for denne Strafs Bestemmelse: 1.) Enhver, der, uden at være ordentlig beskikket Lods, befindes at have udi de Farvande, i hvilke der ere ansatte Lodser, paataget sig uberettiget Lodsning af noget Skib eller Fartei, fal, foruden at han hver Gang bør til den vedkommende Lodskasse have forbrude saas meget, som ellers kunde tilkomme samme i Lodshyre, desuden for saadan sin Forseelse 1ste Gang bode fra 2 til 8 Rbd. Solv, 2den Gang fra 4 til 16 Rbd. Solv, og saa fremdeles dobbelt efter Sagens Beskaffenhed, hvilken Mulet ligeledes tilfalder de fornærmede Lodser. 2.) Hvor Lodsens Betaling ikke ved Tart er bestemt, men beroer paa frivillig Accord mellem ham og Skips peren, der betaler den, som uberettiget lodser, saames get til vedkommende Lodskasse, som han beviisligen of Skipperen har oppebaaret, og bøder desuden efter 1 §. 3.) Den Skipper, som i Lodsfarvand antræffes at ber nytte sig af Uberettigede til Lodsning, skal til vedkom mende Lodserie betale den fulde Hyre, som vilde have tilfaldet samme for forrettet Lodening, om han endog ellers ikke var pligtig sammesteds at bruge Lods, og dess foruden bøde 5 Rbd. Solv, som ogsaa tilfalder de fors nærmede Lodser. Cancellie-Pl. f. Danmark (Refol. 31 Aug.) 14 Sept. ang. Betryggelse for Vaccinationens Overholdelse med Hensyn til fremmede Religions Bekiendere. [C. T. P. 531]. p. 126. Ligesom det følger af Sagens Natur, at de Be stemmelser, som indeholdes i Fr. om Vaccinationen 3 Apr. 1810. 7 §. ang. Optagelse i Skolerne, samt i frs R 5 Pl. om Vaccinationen. 14 Sept. i frs 10 S med hensyn til Covulation eller gte vielse, ogfaa ere anvendelige paa de Skoler, som ere oprettede for Befiendere af en anden end den almindes lige Lande religion, eg paa de Vielser, som forrettes af nogen til et saadant Religionssamfund hørende Præst; saa bliver og pl. 19 Zov. 1811. 10 § med Hensyn paa de christelige Religionssamfund, hvori ingen saa dan Confirmation finder Sted, som den ved Fr. 13 Jan. 1736 befalede, at anvende med den Modificas tion, at der, naar nogen af saadant Samfund første Gang stædes til Communionen, bør affordres ham Beviis for, at han har været vaccineret eller haft de naturlige Kopper, hvorhos det allerede under 22 Jun. 1816 er refolveret, at Vaccinations Anordningerne i cet og alt ere anvendelige paa Bekiendere af den mo saiste Troe, og at i Særdeleshed Pl. 19 170v. 1811. 10 § i det mosaiske Troessamfund skal iagttages med Hensyn til den ved Adn. 29 Mart. 1814. 14 S be falede offentlige Prøve og Troesbekiendelse. 20 Sept. 21 Sept. 24 Sept. Cancellie. Pl. at Qvartals. Coursen for Oct., Tov. og Dec. 1824 er bestemt til 237 mod 100 Spe cies eller 200 Ribdir Selv, saa at I Rbdlr Selv kan betales med I Redle 18 ß i Rigsbanksedler og Tegn. p. 127. Pl. ang. Udskrivningen f. Slesvig og Holsteen af det til Dovstumme Institutet i Slesvig i Aarene 1821, 1822 og 1823 af den Kgl. Kasse foreskudte Penge Beløb. p. 128. Fr. hvorved Straffen af Boeslods Forbrydelse og paa yderste Formue, samt andre lignende Straffe, deels ophæves, deels forandres. [C. T. p. 563]. Cancell. p. 129. Gr. Ved at overveie de flere Uleiligheder, som ere forbundne med den paa adskillige Steder i Loven og Anords Fr. om Boeslods Forbrydelse ze, 1:4 §. Anordningerne forekommende Straf af Boeslods For: 24 Sept. brydelse, har Kongen fundet Sig bevæget til, for visse Tilfælde, aldeles at eftergive samme, og for de øvrige at forandre den til en anden Straf, der mere svarer til Straffesiemedet. Saa har Han og fundet det hens sigtsmæssigt, paa lige Maade, at forandre den paa ens kelte Steder i Loven paabudne Straf af yderste Formue, saavelsom og enhver anden Straf, der er bestemt til en vis Andeel af den Skyldiges Boeslod; hvorhos han og vil have den stundom med Straf paa Liv og Boeslod forbundne Jords Forbrydelse aldeles ophævet. I fors anførte Henseende befales Folgende: 1.) Straf af Boeslods forbrydelse sta! for Frems tiden være aldeles afskaffet i de Tilfælde, hvor den, efter Lovgivningen er forbunden med Straf paa Liv og Lemmer, eller med Frihedens Tab for livstid, eller med Fredløshed eller Landsforviisning; ligesom og den i 2. 6-6-21 fastsatte Hovedlods Forbrydelse bortfalder, I andre Tilfælde, hvor Loven og Anordningerne fastsætte Boeslods Forbrydelse, skal den Skyldige, istedet herfor, dømmes til Arbeide, efter Sagens Omstændig heder, fra 1 til 3 Aar, i Almindelighed i Forbedringshuset; men, hvor Forbryderen tillige bliver ærelos, i Tugthuset. 2.) Straf paa yderste Formue skal ligeledes for Fremtiden være ophævet, hvorimod den Skyldige, isßtedet for at dømmes dertil, skal ansees med Straf af Fængsel paa Vand og Brød fra 2 Gange 4 til 4 Gange 5 Dage, efter Sagens Omstændigheder. 3.) Hvor Lovene ellers have bestemt en Straf, der gaazr ud paa Forbrydelse af en vis Deel af den Skyldiges Boeslod, bliver, istedet herfor, en saadan Straf at anvende, der staaer i Forhold til den, som i 1 § findes bestemt for den, der, efter Loven, skulde have forbrude sin hele Boeslod. 4.) Forsaavidt den i 2 § nævnte Straf Fr. om Boeslods Forbrydelse 2c. 4-5 §. 24 Sept. Straf finder Sted for Hoer, bliver i Riobenhavn den Kal. Lands Overret samt Hof og Stadsret, og udens for Risbenhavn vedkommende Amtmænd bemyndigede til, ved Resolution, at bestemme Straffens Grad, naar den Paagieidende renoncerer paa Dom. Jøvrigt kan ved Heerstraffens Anvendelse Separation eller den af den anden grefalle givne Aarsag til Skilsmisse vel tages i Betragtning til Straffegradens mildere Bestemmelse men iffe fritage den Paagieldende for at ansees skyldig i Hoer. Saa fan og, til Bedste for den for urettede og uskyldige gtefælle, paa Ansøgning ventes fuld Eftergivelse af Hoerstraffen, naar denne, uagtet den begaacde Brøde, ønsker at fortsætte Ægteskabet, og gaaer i Forbøn for den Skyldige, forudsat derhos, at ikke særdeles Omstændigheder fulde tale imod saadan Eftergivelse. 5.) Den i visse Tilfælde med Straf paa Liv og Beeslod forbundne Jords Forbrydelse skal for Fremtiden være afskaffet. 25 Sept. 28 Sept. (†) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 24 Sept.) at Vognmandstapten f. Danmark, for Oct., Tov. og Dec., for Extrareisende maa forblive uforandret for et Par Forspandsheste eller stemplet Vogn med 2 Heste: 5 Mk. Solv pr. Miil, og for Kgl. Estafetter 4 Mt. 4 St. Selv for Milen, men at den derimod nedsættes til 4 Mt. 4 St. Sølv pr. Miil for en mine dre Bogn med 2 Heste eller enkelt Hest til privat Esta fette eller Forspand (*). Khn 4to. = R. Kammer Pl. (Refol. 22 Sept.) at Udliggerstedet Stappen i Snefieldsnæs Syssel i Jslands Vester (*) for Qvartalet Jul. - Sept. udkom, formedelft Kongens Fraværelse, ingen placat, men Vognmands. tarten blev bestemt v. Gen. Vofkdir. Circul., til Ope synsmændene ved Befordringsvæsenet, 26 Jun 1824. Pl. om Udliggerstedet Stappen i Jol. Vester: Amt nedlægges, saa at dette Sted for Eftertis 28 Sept. den udgaaer af de ved Fr. 11 Sept. 1816 autoriserede Udliggersteders Antal. p. 132. 01 Bekiendtg. fra Politiet om Hundetegns Udleve: 28 Sept. ring gieldende fra Oct. 1824 til 31 Oct. 1825. p. 222. Pat. ang. Ophævelse indtil videre af det i Pat. 30 Sept. 5 Dec. 1800 indeholdte Forbud mod Opkiøb og For: Kiøb af Smør, paa Landet, f. Slesvig og Holsteen. P. 133. Cancellie Pl. for Khavn (Refol. 29 Sept.) at 30 Sept. Daglønnen for Muur: og Tømmersvendene i Rips benhavn maa fra 1 Oct. 1824 til 1 Apr, 1825 fastsættes til 3 mk. 8 ß Sølv. p. 134. 6 Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khns Magistrat 28 4 Oct. Sept.) at (i Folge Ansøgning fra Oldermanden og Biez sidderne ved det store Bognmandelaug i Khavn) den for Bestilling af Gadekiørsel etablerede Indretning med ade Contoirer, et i Nyhavn og et ved Gammelstrand, kan hæves, men at iøvrigt Pl. 10 Oct. 1806 og 26 Jun. 1807 (som anordne, at Vognmændene til Indvaaners nes Beqvemmelighed, seal i Forhold til deres Ruller, sætte et vist Antal Vogne paa Holdepladsene) bor, un der den ved pl. 28 Dec. 1821 fundgiorte Straf, atter træde i Kraft. p. 189. Fr. for Danmark hvorved Oplæsning af 8 Oct. Anordninger og Tillysninger om verdslige Gienstande fra Prædikestolene afskaffes. [C. . p. 579]. Cancell. p. 135. Gr. Da Kongen har fundet, at den hidtil brus gelige Oplæsning af Anordninger og Tillysning om verdss lige Gienstande fra Prædikestolen, maa have en forstyr rende Indflydelse paa den andagtsfulde Stemning, som den offentlige Gudstieneste, gaaer ud paa at opvække, saa har han anseet det fornødent at giøre Forandring i de I50 Jr. om Tillysning af Prædikest. 1-2 §. 8 Oct. de udi foranførte Henseende hidtil gieldende Lovbestem melser. Hvorfor Folgende befales: 1.) Ligesom Læsning af Prædikestolen ikke i Danmark har været foreskrevet som en sædvanlig Bes kiendtgiørelsesmaade af Love og Anordninger, men blot fundet Sted i enkelte særdeles paabudne Tilfælde, saaledes er det Kongens Billie, at samme for fremtiden fal aldeles bortfalde. Hvad hidtil har været bestemt, om visse Lovstykkers og Anordningers aarlige Bes kiendtgiørelse til bestemte Tider, skal som Folge heraf for Fremtiden være ophævet. Ei heller skal Præsterne i noget Tilfælde meddele nogen Beretning fra Prædikes stolen om de udkomne Anordningers Indhold. Deris mod forbliver det ved Rescr. 22 Apr. 1740, hvorefs ter saadanne Anordninger, der umiddelbart vedkomme Almuen, foruden paa sædvanlig Maade at bekiendtgiø res til Tinge, hvilket vedbliver at være den almindelige og for alle forbindende Bekiendtgiørelsesform for Love og Anordninger, bør paa Landet tillige efter Gudsties nesten læses paa Kirkegaarden, angaaende hvilken Læs ning, der bliver at forrette af Kirkesangeren, Præsten, efter forrettet Gudstieneste, har at meddele Menighe den Underretning. Saa bør og alle andre hidtil ind førte Midler til paa muligste Maade at bringe Anords ningerne til almindelig Kundskab, fremdeles anvendes. 2.) Hvad i adskillige ældre og nyere Anordninger er bes falet om Rundgisrelser og Tillysninger fra Prædikesto len, verdslige Gienstande angaaende, bliver herved ophævet, og skal dermed i Fremtiden saaledes forholdes, at deslige Kundgiørelser og Tillysninger besørges i Stæ derne af Øvrigheden paa den for offentlige Bekiendtgig relser sædvanlige Maade, paa Landet derimod af Kirkesangeren som uden Betaling har at kundgiøre og tillyse paa Kirkestævne, hvad Øvrigheden eller Rettens Betiente Fr, om Tillysning af Prædikest. 2:3 §. Betiente lade ham tilstille. 3.) I de Districter af 8 Oct. Slesvig, som i geistlig Henseende henhøre under Dans mark, bliver i foranførte Henseende at forholde efter den for Hertugdommene derom under II Aug. 1824 udgivne Fr. Pat. ang. mosaiste Troesbekienderes Indskriv 12 Oct. ning som Lærlinge ved Haandverkslaugene f. Gles vig og Holsteen. p. 137. Pl. for Kiøbenhavn indeholdende nærmere 13 Oct. Bestemmelser angaaende Bygningsarbeide indenfor Demarcationslinierne og nærmest udenfor samme. Cancell. p. 138. Gr. Da Kongen har fundet det tienligt at samle og tilbeels nærmere bestemme de Forskrifter, som, med Hensyn til Hovedstadens Forsvar, ere givne angaaende det Bygningsarbeide, som foretages uden for Staden, har han befalet Følgende: 1.) Indenfor den ved Pl. 6 Jun. 1810 befiendt. giorte Demarcationslinie maae ikke opføres Bygninger, Jndhegninger eller nogetsomhelst andet Arbeide af Grundmuur, dog med den Undtagelse, at foruden Ildstederne og Skorstenene i Bygningerne, samt Grunden under Bygningerne, endvidere en Soffel af indtil 12 Tommers Høide over Middelheiden af det Bygningen umiddelbart omgivende Terrain, maa være af Grundmuur. 2.) Indenfor Demarcationslinien, og i en Afstand af 10co Alen udenfor samme, maa iffe bes gyndes paa noget nyt Bygningsarbeide (hvorved for staaes ikke alene Opførelse af nye Bygninger, men ogs faa Tilbygning til og Overbygning paa ældre Bygnins ger, og overhovedet ethvert Bygningsarbeide, der ikke kan henføres til blot Reparationsarbeide) forinden Des molerings Commissionen i Khavn har giennemseet og appro= I52 Pl.om Bygn. ind. Demarcationslin. 2-5 §. 13Oct. approberet Tegningerne dertil. 3.) Saadan Approbation fan, forsaavidt det, der agtes opført, er en Bindingsværks Bygning, fra Demolerings-Commis fionens Side, i Almindelighed kun ventes under følgens de Vilkaar: a.) At Bygningen kun maa blive een Etage hoi af Standerværk, udfyldt med halv Steens Tavl, og at der under Etagen skal anbringes Kielder af i det mindste 3 Fods Dybde, og b.) At Bygningen uden Got giørelse bliver at nedrive og Pladsen at ryddeliggiore, naar saadant i paakommende Tilfælde for Fæstningens Forsvar maatte eragtes nødvendigt. Dog kan Vedkommende i enkelte Tilfælde, saasom naar en Bygning blot er bestemt til Stald eller Bognremisse, og følgelig i samme ikke anbringes Skorsteen, vente paa derom ind given Ansägning til Demolerings Commissionen, af denne at blive meddeelt Dispensation for at anbringe Kielder under saadan Bygning. 4.) For Over trædelse af foranstaaende Bestemmelse vil vedkommende Eier, foruden at det paaligger ham som Pligt at bort føre det ulovlig Opførte, forsaavidt det af Demolerings Commissionen findes at stride mod ovenanførte Regler, blive at ansee med en Mulet af 10 til 100 Rbdlr Sølv efter Omstændighederne, hvorhos den Tømmer eller Muurmester, der har ladet sig bruge til Arbeidets Udførelse, vil blive at ansee med en Mulet af 20 til 200 Rbdir Sølv, hvilke samtlige Mulcter tilfalde Kisbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse. 5.) Jøvrigt følger det af sig selv, at, hvor efter Anordningerne an dre Authoriteters Samtykke behøves, bliver samme, under tilbørligt Ansvar, at erhverve, uden at den fra Demolerings Commissionens Side givne Tilladelse, som alene har Hensyn til hvad der med hensyn til Forsvars. væsenet er at iagttage, fritages for at efterkomme, hvad Anordningerne ellers, i andre Øiemed, have foreskrevet. CanPl. om Skolelærer-Seminarier. Cancellie: Pl. (Refol. 8 Oct.) ang. Foran: 19 Oct.. dring i Reglementet for Skolelærer:Seminarierne i Danmark 10 febr. 1818, m. v. [C. T. p. 635]. p. 140. Kongen har, paa Cancelliets Forestilling, Skoles lærer Seminarierne i Danmark vedkommende, iblandt andet bifaldet følgende Forandring i det foreskrevne Reg lement for Underviisningen ved fornævnte Seminarier, at Rundstab om Verdensbygningen, Geometrie, almindelig Verdens: og nyere Religionshistorie, samt populair Anthropologie i pædagogisk hensyn og Landhuusholdning ikke mere, som særskilte Uns derviisningsfag, fulle læres ved Skolelærer: Semi narierne; men at derimod herefter, ved Dimissions. Eramen, skal i Seminarierne aflægges Prove paa theoretisk og practise Duelighed til den indbyrdes Un. derviisningsmethodes Anvendelse, og den Charac ter, som derfor meddeles, komme i særdeles Betragts ning ved Hovedcharacterens Bestemmelse, saaledes at denne ikke bliver heiere, end den for hiin Duelighed erhvervede Character; samt at Enhver, der herefter ano tages som Elev ved et Skolelærer Seminarium, strax skal indtræde i den Classe, hvortil han, efter fine Fors fundskaber, henhører, og dimitteres fra Seminariet ved første Dimissions Examen, efterat han dertil findes moden. Jevrigt er Cancelliet bemyndiget til at tillade dem, der, uden at være underviste ved et Semina rium, tiltroe sig den fornødne Duelighed til Skolelæ rers og Kirkesanger Embeder, at underkaste sig Dimiss fions Eramen ved et af Skolelærer Seminarierne, lige med dets Elever, og naar samme udfalder saaledes, at de kunne erholde Dimissions Uttest, indrømme dem lige Adgang til Skolelærer. Embeder med dimitterede Se minarister. Endvidere er det fastsat, at Enhver, som XIX Deel. $

for I54 Pl. om Skolelærer - Seminarier. 19 Oct. for Fremtiden optages paa et Skolelærer: Seminarium, seal betale en aarlig Riendelse af 10 Rodle Sølv til Seminariefondet, og at Enhver, som, uden at være un derviist ved et Seminarium, underkaster sig Dimissions: Eramen ved et saadant, sal erlægge en Kiendelse af 20 Rodle Sølv til samme Fond. 23 Oct. 23 Oct. 25 Oct. Pat. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til Afleverelsen af de nationale Rytterhes fte til de aarlige Regiments Samlinger, og en nøiere Control med hvorledes de holdes hos Udrederne, f. Slesvig og Holsteen. p. 142. V Cancellie Pl. (Refol. 8 Oct.) at den, ved Anordn. 7 Dec. 1770. 14 § til Indtægt for Fødselss og Pleiestiftelsen, paabudne Afgift af geste, som holdes i Rigbenhavn, fra 1825 Aars Begyndelse af at regne, skal opkræves med det dobbelte af det hidtil paabudne Beløb, altsaa med 4 Rbdir Sølv aarlig for hver Hest som underholdes til Pragt, Beqvemmelighed eller For noielse, og med 2 Rbdir Sølv for hver Hyrekudske hest, samt for hver af de Vognmandsheste, der i Medhold af pl. 23 Mart. 1793 ere Afgift underkastede lige med Hyrekudskeheste, hvorimod alle de Heste, som hidtil ikke have været Gienstande for Afgiften, ogsaa fremde les blive at undtage fra samme. [. . p. 675]. p. 144. Raadstue-Pl. (Refol. 22 Sept. befg. Khns Magistrat v. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Br. 9 Oct.) at en lige Bestemmelse, som den ved Pl. 22 Sept. 1823 bekiendtgiorte, om at Haandværksvendene i Khavn Skal være forpligtede til at arbeide paa Mesternes Værkstæ der, maa, tilligemed hvad i denne Anledning er nærmere fastsat, anordnes for Fabriklaugene i Rioben havn; dog at denne Anordning ikke skal træde i Kraft førend til Efteraars Flyttedagen 1825. p. 190.

Bekiendtg. Pl. om Anmeldelse af Tyendeskifte. Bekiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Tyens 28 Oct. des Tienestestifte til Nov. Skiftetid 1824. p. 223. Pl. for Kisbstederne i Danmark ang. De 29 Oct. Forholdsregler, som bør iagttages til Betryggelse med Hensyn til Hunde (*) Cancell. p. 145. Gr. Ligesom Kongen ved Pl. 4 Oct. 1815 har foreskrevet, hvad der i Kiøbenhavn og dens Forstæder bør iagttages til Betryggelse mod omløbende Hunde, saa har han og, forsaavidt Rigete ovrige Kisbsteder angaaer, fundet Anledning til derom at befale Fol gende: 1.) Ingen Hund maa holdes i Kiebstederne, medmindre den er anmeldt for Politiet og forsynet med et Politietegn, hvorved der gives den et Nummer, som tillige bør antegnes i en dertil indrettet Protocol. Dette Tegn bør Hunden altid bære, anbragt paa et Halsbaand. 2.) Saadan Anmeldelse bør første Gang skee inden 1824 Mars Udgang, og for Fremtiden bør Tegnet i Løbet af hvert Nars October Maaned fornyes. De imidlertid fødte Hunde bør, i det seneste inden disse blive 2 Maaneder gamle, anmeldes for Politiet til Betegnelse og Indførelse i Protocollen; ligeledes bør enhver Hund, som Nogen imidlertid anskaffer sig. i sam me Diemed anmeldes. 3.) For saadant Tegn bes tales hver Gang i Kiendelse til Politiekassen I Rödle Sølv; dog at ikkun det halve erlægges, hvis det første Tegn er mindre end 6 Maaneder gammelt. Overtrædelser af de i 1 og 2 S fremsatte Forskrifter straffes med en Mulct af 1 til 3 bdle Sølv, der i Gientagelses Tilfælde fordobbles. 5.) Af de i V 4.) denne Placat bestemte Mulcter tilfalder Politiekassen £ 2 (*) See C. Br. 8 Jan. 1825 (p. 14). den Pl. om Hunde i Kiøbstederne. 5 §. 29 Oct. den ene, og Anmelderen den anden halve Deel. Den i bestemte Riendelse erlægges til Politiekassen. 29 Oct. 29 Oct. 1 Nov. 3 Pl. at Ingen, som er straffet med offent ligt Arbeide, maa vinde Borgerskab i nogen Riebe fted. [E. . p. 659]. Cancell. p. 147. Gr. Da Kongen har fundet det gavnligt ved en nærmese Bestemmelse at afgiøre, hvorvidt Straf af offentligt Arbeide udelukker nogen fra Borgerskab i Kiobs stederne, saa har Han fastsat Kølgende: Ingen, som har været hensat til Arbeide i no: gensomhelst Straffeanstalt, maa vinde Borgerskab i nogen Kiebsted, og den Borger, der for Fremtiden blis ver tilkunden saadan Straf, skal have fit Borgerskab forbrudt. Dog vil Kongen have vedkommende Øve righeder bemyndigede til at bevilge den, som paa fornævnte Maade er straffet, Ret til, med Udelukkelse fra alle personlige Ombud, men for øvrigt med Forplig telse, at svare alle borgerlige Tyngder, at drive en eller anden af de mindre anseete Næringsveie. J Satdeleshed skal det være den faaledes straffede tilladt, paa denne Maade at erhverve Adgang til at drive det Haands værk med egne hænder, hvori han enten har været Mester eller var qvalificeret til at blive det. Naadstue Pl. om Bager: Tarten, p. 190. Raadstue: Pl. (Cancell. Br. til Khns Ma giftrat 26 Oct.) at enhver forhen ledig Svend, naar han igien kommer i Arbeide hos en Amtss eller Frime ster, skal betale til Laugets Sygekasse, hvad han imidlertid er bleven fyldig til samme, dog at Bidra get et svares for et længere Tidsrum end 3 Maaneder, om endog Svenden over den Tid har været ledig, samt at Restancen afdrages efterhaanden med ligesaameget som Afgiften udgier for I Uge; saa at Svenden, i det An- tal Pl. om ledige Svendes Tidepenge. tal Uger hvorpaa Restancen fordeeles, har at betale deb. 1 Nov. belte Sygepenge. I Henseende til Berigtigelse af og Ansvarlighed for ovenmeldte Restance skal Mesterne ders hos, eftersom den i henhold til Foranførte er forfalden til Betaling, være underkastede Forskrifterne i pl. 8 Dec. 1785. p. 192. Pl. ang. en nærmere Sortolkning af St. 28 Maj. 20 Nov. 1762. 20 § og 7 2700. 1781. 9 § om og hvorvidt et Steds Intvaanere ere berettigede til at vende tilbage med en til den første Station leiet Befordring (for Slesvig og Holsteen) p. 148. Raadstue Pl. om Tarten paa Orekigd fra I 29 Nov. Dec. 1824. p. 193. Raadstue: Pl. (Refol. 31 Oct. bekg. Khns 29 Nov. Magistrat v. Canc. Br. 23 Nov.) om Tilladelsen at hente Leer, Gruus, Sand og Tang fra Krudts taarnsveien m. v. p. 194. Det maa vel fremdeles være tilladt Rhavns Inde vaanere at hente Leer, samt Gruus, Sand og Tang fra Krudttaarnsveien paa Amager, ligesom det og maa være Amagerlands Beboere tilladt derfra at hente Sand, Tang og Gruus; dog under følgende Ind Erænkninger, som det til Beiens fremtidige Conservas tion er fundet nødvendigt at fastsætte, nemlig at de iffun paa visse Dage og Timer om ugen maae foruntes Adgang til Beien, nemlig: Stadens Intvaanere om Mand., Onsd. og Løverdag, fra kl. 9 Form. til kl. 2 Efterm., fra I Nov. til 1 Maj., og fra kl. 6 om Morgenen til kl. 12 om Middagen fra I Maj. til 1 Nov., samt Umagerlands Beboere om Tirsd., Torsd. og Fre dag paa de samme Timer af Dagen; at den inspections havende Sergeant ved Krudttaarnsvagten tilligemed Bagtmandskabet i den tid skal have tilbørligt Tilsyn 2 3 med, Pl. om Afhent. af Sand 2c. p. Amager. 29 Nov. med, at der ikke borttages Gruus, Sand eller Tang, ei heller graves efter Leer paa Steder, hvor dette kan være til Skade for Veien, ligesom ogsaa at der ikke nede fiores af Dosseringen paa andre Steder, end de dertil anlagte Nedkiørseler m. v., alt overeensstemmende med den Instrur, som allerede er eller herefter maatte blive bemeldte inspectionshavende Sergeant tillagt; at Bom me med Laas og Nøgler skal anbringes saavel ved Enden af den saakaldte Kulevei, der fører til Krudttaarnss veien, som hvor det ellers ved denne Vei maatte ansees fornødent; at af disse Negler skal een leveres Artillericorpset til dets Brug og en anden stedse være i Forva ring hos den inspectionshavende Sergeant; at naar der paa de i foranførte bestemte Dage og Timer formedelst Høivande ikke kan tages Gruus, Sand eller Tang uden for den foreskrevne Afstand fra Veiens Talud, bør dette af en ved Bommen hensat Skildvagt tilkiendegives dem, som indfinde sig i denne hensigt, og disse afvises til en anden Tid. Endelig er det og befalet, for at lette Til synet med dem, som vil hente Gruus, Sand, Tang og Leer paa den Deel af Krudttaarnsveien, der løber over Stadens Grund og hvilken meest er udsat for Ha vets Paavirkning, at de for at faae Adgang dertil skal forsyne sig med Tilladelseskort fra Commandantskabet, hvilket udleveres dem uden Betaling. 6 Dec. Bekiendtg. fra Khns Magistrat (efter Anmodning af Chefen for Veicorpset) at ligesom, i Folge pl. 15 Aug. 1806, ingen maa foretage nogen forans dring med Broelægningen udenfor deres Gaarde eller Huse i Khavn, uden at have anmeldt saadant for den Authoritet, som Broelægningsvæsenet er underlagt, og dertil erholdt Tilladelse; saaledes have og overeensstem mende hermed Huuss og Gaard-Eiere paa Stadens Broer, naar de vil foretage nogen Omlægning af eller Forans dring Bekg. om Broelægning p. Khvns Broer. dring ved. Fortogene uden for deres Eiendomme, derom 6 Dec. forinden at indgive skriftlig Anmeldelse til den som er overdraget Tilsynet med og Bestyrelsen af Arbeidet paa Stadens Veie, fortiden Oberstlieutenant v. Kochen. P. 196. Pat. hvorved samtlige, i den stedse Kgl. Andeel af II Deco Holsteen gieldende, almindelige forskrifter ang. Laugs. væsenet udvides til de Districter og Steder i bemeldte Hertugdom, hvor de hidtil iffe have været gieldende. p. 149. B Cancellie Pl. at Qvartals Coursen for Jan., 20 Dec. febr. og art. 1825 er bestemt til 225 imod 100 Species eller 200 Rbdlr Sølv, saa at I Rödle Sølv fan betales med 1 Rbdlr 12 ßi Rigsbanksedler og Tegn. p. 151. S (†) Tabel, hvorefter Rigsbanksedler og Tegn 20 Dec. skal modtages i de Sølvbetalinger, der kan afgiøres efter Qvartalscoursen. Fol. Pl. ang. Thara af Pottemager:Arbeide og Ned: 21 Dec. sættelse af udførselstolden for Hampe, or og Sen. nepsfrøe (f. Slesvig og Holsteen *). p. 151. Pat.ang. Udvidelse og nøiere Bestemmelse i Henseen: 21 Dec. de til nogle af de Forskrifter, som forekomme i den ved Pat. 1 Dec. 1820 befiendtgiorte Tart for Betalinger til Læger og Chirurger, f. Slesvig og Holsteen. p. 152. Pat. ang. Ovarteer for Esquadronssadelmas 23 Dec. gerne i Slesvig og Holsteen. p. 154. (†) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 24 Dec.) at 28 Dec. Vognmandstapten for Jan., Sebr. og Mart. 1825 vedbliver uforandret (f. Pl. 25 Sept. 1824). Khn 4to. 24 Raabs (*) Ved denne Pl. saavelsom ved pl. 29 Maj. og 20 Nov. 1824 er i Samlingen af grr. ikke anmærket, at de ere for Slesvig og Solsteen. Pl, om Betal. for Justering. 31 Dec. Raadstue Pl. om Betaling for Justering og Oma justering ("). p. 197. 31 Dec. Raadstue Pl. om Port, og Passage. Penge. p. 201. Sus 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Raadstue Pl. om Betaling for Salts, Rul, Ralk: og Kridtmaaling, samt Dragning, m. v. p. 204. Raadstue Pl. om Betaling for Liigbæringen. p. 205. 3 Raadstue Pl. om Betaling for Liigvognshefte. P. 207. 1997 Raadstue Pl. om Betaling for Liigskamler. p. 209. Raadstue Pl. em Betaling for at brænde tum mere paa Egepalene. p. 209. Raadstue Pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere. p. 210. Raadstue Pl. om Tarten for Steenmaalerne. p. 211. Raadstue Pl. om Betalingen for Afholdelse af Tapations Forretninger. p. 212. Raadstue-Pl. om Tarten for Mollerlauget. p. 213. Raadstue Pl. om Betaling for at slagte Kreature. p. 214. Raadstue Pl. om Tarten for Stadsmusikanten. p. 215. Diaads (*) Den i denne og efterfølgende Raadstue: Placater af 31 Dec. 1824 bestemte Betaling i Sølv er overalt den samme, som den ved Placaterne af 30 Jun. 1820 faftsatte. Derimod er Betalingen i Sedler og Tegn forskiellig derfra, faasom den er beregnet efter den for Udstædelses⚫ Tiden gieldende Qvartals. Cours. See Placaterne af 30 Mart. 1825. Pl. om Stadsguardeinens Probeerlen. I6I Raadstue Pl. om Stadsguardeinens Probeer 31 Dec. løn. p. 215. Raadstue. Pl. om Vippepenge, m. m. p. 216. 31 Dec. Raadstue Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. 31 Dec. p. 218. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1824 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark.

Saavel her, som i Henseende til det Alphabetiske Register, ville Las ferne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke P. 382 og 387 er anmærket. 1670. 11 Jul. Forbund m. Storbritanien: Cfr. Handels Conv. 16 Jun. 1824. 1685. 14 Maj. Kandeñtober 2. Art.: Mesterstykket forandret v. Pl. 9 Jul. 1824. - 25 Jul. Kirke Ritual, dets VIII Kap. om 2gteskab: 27ærmere bestemt ved Sr. 30 Apr. 1824. 1688. 31 Mart. Fr. om indenbyes Verler: Sorandr. v. Fr. 26 Jun. 1824. 1695. 31 Aug. Fr. om Forløfte f. 2gteskab: See Fr. 30 Apr. 1824. 4 S. 1731. 26 Nov. Fr. om proforma Verler: See Fr. 26 Jun. 1824. 1743. 6 Dec. Fr. om Penaebøder 2c.: See, ang. Straffen af Boeslodsforbrydelse og paa yderste fors mue 2c., Sr. 24 Sept. 1824. = 1746. 14 Oct. Rang Fr. See, ang. Doctorers Rang, Sr. 9 Jan. 1824. 8 §. 1749. 1759. 3 Mart. Fr. om Consulerne: Ophævet v. Sr. 4 Aug. 8 Jan. 1824. . om Consulernes Tilsyn m. H.: Ophævet v. Sr. 4 Aug. 1824. 1764. 2 Apr. Fr. om Contracter v. udenr. Handelssteder: Op hæv. v. Fr. 4 Aug. 1824. 30 Jul. Declarat. ov. Fr. 2 Apr. 1764: Ophæv. v. Fr. 4 Aug. 1824. 2 5 1770. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1770. 7 Dec. 2dn. om Opfostrings Stiftelsen, dens 14 §: See, ang. Afgiftens forhøielse, pl. 23 Oct. 1824. 1773. 26 Apr. Dl. ang.Consulerne: Ophæv. v. Fr. 4 Aug. 1824. 1780. 22 Mart. Fr. om Paalea f. Reisende m. Khn og Lübeck: See Pl. 3 Maj. 1823. 1781. 1784. 5 Mart. P. om Paalea f. Reisende m. Khn og Lübeck: See Pl. 3 Maj. 1823. 7 Jul. Fr. om 6te eg 10de Penge: See, ang. 10de Penge, Sr. 27 Aug. 1824. 1785. 26 Aug. Pl. om Skifter i Khn: See Pl. 21 Apr. 1824. 8 Dec. Pl. om Haandv. Svendes Tidepenge: See Pl. I 1700. 1824. 1788. 7 Maj. Universit. Fundat., dens V Cap. om academ. Vær digheder: ærmere bestemt v. Fr. 9 Jan. 1824. 1790. 15 Jan. Pl. om Børnehuset p. Chavn: See Pl. 29 Oct. 1824. 1792. 23 Jan. Pl. ana. Capitalers Udførelse: See, ang. de Hertl. Oldenborgske Lande, Pl. 1 Maj. og ang. Hamborg, pl. 19 Jun 1824. 1793. 23 Mart. Pl. om Afgift af Hefte: See Pl. 23 Oct. 1824. 1794. 21 Jun. Pl. om Amternes Inddeling: Sorandret v. pl. 18 art. 1824. 1797. 1 Febr. Tolt:Fr.: See, ang.Krydsbetienterne, Bekg. 13 Jul. 1824. - 1800. 1802. 24 Jun. Pl. om de m. Khn og Lübeck farende Skipperes Angivelser: See pl. 3 Maj. 1823. 21 Mart. r. om Haandværks Lauge i Khn: Cfr. pl. 25 Mart. 1824. 8 Jan. Sveindr. Kr., dens 14 S: 176iere bestemt v. pl. 25 Mart. 1824. 1806. 15 Aug. Pl. om Anmeldelse af Forandr. med Broelægnin gen i Khn: See, ang. Broerne, Bekg. 6 Dec. 1824. 1807. - 1808. 10 Oct. Pl. ang. Khns Vognmandslaug: See Pl. 4 Oct. 1824. 5 Jun. Isenkræmmer L. Art. dens 1 §: Sorandret v. Pl. 30 Aug. 1824. 26 Jun. Pl. om Khns Vognmandslaug: See Pl. 4 Oct. 1824. 11 Maj. . om Bygninger v. Khns Broer: Nærmere bestemt v. Pl. 17 Oct. 1817 og 13 Oct. 1824. 1808. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1808. 1809. 1810. 1 Aug. Pl. om Bygninger p. de afbrændte Tomater udenf. Khns Porce: See Pl. 13 Oct. 1824. 7 Nov. Fr. om de lærde Skoler, dens 980: Lærmere. bestemt v. Fr. 9 Jan. 1824. 7 §. 3 Apr. Fr. om Vaccinationen: dens 14, 15 og 16 §§ indskierpede v. Bekg. 20 Jan. 1824. - Sammes 7 og 10 §§: See, ang. fremmede Religions Bekiendere, pl. 14 Sept. 1824. II Maj. Pl. om Grundes Ryddeliagiørelse p. Khns Broer og forstæderne: See pl. 13 Oct. 1824. 6 Jun. Pl. om Demarcations Linien udenfor Khn: See, ang. Bygningsarbeide, pl. 13 Oct. 1824. 1811. 18 Oct. Fr. om Ægtefolks Adskillelse: Lærmere bestemt v. Fr. 30 Apr. 1824. 18 §. 19 Nov. Pl. om Vaccinationen, dens 10 §: See, ang. fremmede Religions: Bekiendere, pl. 14 Sept. 1824. 1812. 26 Febr. Pl. om Bygninger udenfor Khn: See Pl. 13 Oct. 1824. 21 Apr. 2dn. om Khns Vandvæsen, dens 9 §: Soran dret v. Pl. 5 febr. 1824. 1813. 12 Sept. Tart f. Gebyhrerne v. Gen.Commissariats Coll.(*) 1814. 22 Mart. Sportel Regl. See, ang. mindre Gieldssas ger, Sr. 6 Aug. 1824. 1815. Sammes 114 §: forandret v. pl. 27 Jul. 1824. 25 Mart. Pl. ang. Ankeres Opfiskning: See, ang. An: Bertouge 2c., pl. 25 mart. 1824. 19 Apr. Pl. om Befordring m. Lolland og Fehmern: See PI 4 Sept. 1824. 29 Oct. Pl. om Consulatgebyhrer: See Fr. 4 Aug. 1824. 19 §. 4 Oct. Pl. om Hunde i Khn: See, ang. de andre Kiøb. steder, pl. 29 Oct. 1824. 1816. 25 Apr. P. om Afgift af Skibe: Forlænget indtil vis dere v. pl. 28 Maj. 1824 11 Sept. r. om Handelen p. Jsland: See, ang. Stap. pen, pl. 28 Sept. 1824. 1816. (*) Denne Tart er bortfaldet ved: Tape 18 Apr. 1822, hvorefter Gebyhrerne af Expeditionerne ved det Kgl. Gen. Commissas riats:Coll. fra 1 Apr. 1822 af skal erlægges i rede Sølv. Khn 1822. Col. Den er, tilligemed Gen. Commiss. Coll. Circulaire 25 Maj. 1822, anfort i Et. Rd Hedegaards Rescripter 2c. for d. Danske Krigsmagt til Lands. IX Deel. p. 121. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1816. 27 Dec. Pl. ang. Anferes Opfiffning: See, ang. Ankers touge 2c., pl. 25 Mart. 1824. 1817. 13 Maj. Pl. om Gieldscommissionen: See Fr. 6 Aug. - 1818. - 1824.78. 17 Oct. Pl. om Bngninger udenf. Khns Porte: Tær. mere bestemt v. pl. 13 Oct. 1824. 10 Febr. Segl. f. Skolelærer Seminarierne: Forandret v. Pl. 19 Oct. 1824. 4 Mart. Instr. f. Stifts- og Land Physici it. f. Districts: Chirurger: See, ang. Jsland, Instr. 25 Sebr. 1824. 11 Mart. Pl. om forandring i L. 4-1-9 og 15: See Fr. 4 Aug. 1824. 5 §. 27 Mart. Pl. om Slagternes Svendestykke: Skierpet v. pl. 26 Jan. 1824. 15 Apr. fr. om Landskatten: See Sr., om Betal. i S. og T., 6 febr. 1824. 18 Jul. Tort f. Færgefarten m. Kramniße og Fehmern: See Pl. 4 Sept. 1824. - Tart f. Kærgefarten mellem Aalborg og N. Sundbye: See Tart 31 Aug. 1824. 1819. 24 Maj. P. om Vognmændenes 2de Contoirer: Denne Indretning er hævet v. pl. 4 Oct. 1824. - - 2 Jun. P. ang. Pl. om Stifter 26 Aug. 1785: See pl. 21 Apr. 1824. 9 Jul. Pl. om Stykkuefkes Rettigheder: See, ang. Livgarden t. Fods, pl. 5 Aug. 1824. 1820. 16 Febr. Fr. om Grændsetoldvæsenet, dens 10 § 8 No. 1 og 3: Sorandret v. pl. 6 Jul. 1824. 1821. 30 Mart. Pl. om Betal. f. Natterenovation: See Pl. - 23 Aug. 1824. 8 Jun. Pl. om Afgift af Brænde: See Pl. 2 Jun. 1824.0 1821. 14 Aug. Pl. om Indgreb i Kramniße Færgerettighed: See - 1822. - pl. 4 Sept. 1824. 28 Dec. pl. omi Khns Vognmandslaug: See Pl. 4 Oct. dra 1824. 13 Apr. Pl. om Land- eller Skovtoure: See, ang. det lille Vognmandslaug, pl. 17 Apr. 1824. 5 Jun. Pl. om Provincial Tugthusene: See pl. 29 Oct. 1824. 19 Jun. Pl. om Nedsættelse i Afgift af Stibe: See Pl. 28 Maj. 1824. 1822. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1822. 11 Sept. Fr. om Lettelse i Geistligh. Skatter, dens 2 og 68: See Sr., om Betal. i S. og T., 6 febr. 1824. 1823. 10 Jan. Fr. om Eftergivelse i Landskatten: See Sr. 6 Febr. 1824. 3 Maj. Pl. om Afgift af Reisende til Lübeck (*). (*) I Folae Bekg. fra Gen. Voft Direct. 14 Jul. 1824 (indrykket i Addr. Contoirets Efterretn. f. 1824 No. 167) er pl. 3 Miai. 1823 nu i Kraft; ved hvilken følgende befales: Den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudue Afgift of Reifende og Gods, som med Skibsleilighed ankomme fra Lübeck til Riøbenhavn, eller afgaae derfra til Lübeck, maa, ved i Overeenstemmelse med Refol. 12 Apr. 1814 nu igien at træde i Kraft, reguleres paa den Maade, at de ved bemeldte Fr. i dans Courant bestemte forffiellige faifts: Bes løb overgeae til Rigsbankpenge Solo med illæg, men doa saas ledes at der til Bettelse ved Oppebæringen beregnes en rund Sum, naar der ved dette Tillæg maatte udkomme ulige Skillinaer. I Overeenstemmelse med denne Bestemmelse vil Afgiften af Reisende som med Skibeteiligbed ankomme fra Lübeck til Riobenhavn, eller afgaae herfra dertil, for gremtiden blive at eelægge faaledes: 1) En Person som ikkun fører en Badsæk med fig betaler 2) En Verson der har een eller flere Kufferter og Vakker, naar Reisen gaaer derfra til küs beck, da fun. ligesom der og naar den Reisende kommer fra Lübeck, og ikkun har een Kuffert, ikke bes tales mere end men har ban mere end een Kuffert med fig, det være fig Kufferter, Pakker, Kasser eller andre Ting, da betales 3) Maar en Mond har kone, Born eller Tienes stefolk med fia, og for fin Verion har betalt som forommeldt, erlægges for boer af de ans dre. 4) For en Hest

5) For en Kareth, Chaise eller anden firehiulet Bogn 6) for en Bogn med 2 Hiul 80 ß Gelp 1 Rbd. 64. 1 - 64- 3 24% 80 = 1 I 1 64 = 16 8 Hvilken Afgift efter Vedkommendes Forgotbefindende kan erlags ges enten i rede Solv eller med Sedler og Tegn efter den til ens hver tid gieldende Qvartals Cours. Børn under 12 Nar, saas velsom alle herfra reisende Fattige ere frie for at erlægge nogen Afgift, ligesom og alle hertil ankommende Haandværkssvende, dog kun forsaavidt de ikke medføre mere end en Badsak, og i øvrigt med deres Vasser og behorige Attester bevise, at de virkeligen ere saadanne som de give sig ud for. Bed at fundgiore Foran forte, finder Generalpoftdirektionen fig tillige anlediget til at bringe Bestemmelserne i Fr. 22 Mart. 1780 og pl. s Mart, 1781 i Fr. indring, hvorved golgende er befalet: De mellem Khavn cg fü beck De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1823. 19 Aug. Pl. ang. Sikkerhed f. Borns Arv: See, ang. Ahn, Pl. 13 Apr. 1824. - 22 Sept. Pl. at Haandv. Svende skal arbeide vaa Mesternes Værksteder: See, ang. Fabriklaugene, pl. 25 Oct. 1824. beck farende Skippere, som skal være ansvarlige for den Betaling, som af medførende Reisende og Gods bliver at erlægge, skal være forpligtede til ved Ankomften til Khavn, at aflevere 2de eens- Iydende Angivelser, hvorpaa neiagtigen er anført alle de Reisendes Mavne, Stand og hvad enhver af dem medbringer, som og indeha vende Helte og Vogue, hvad enten Eierne selv medfølge eller iffe, og ved Haandværkssvende udtrykkeligen tilføres at de ere Haand. værkssvende, hvilke Angivelser, hvorpaa Skibets Navn og Drag. tighed er anført, Skipperen bor attentere at være saa rigtige, at han, naar det maatte forlanges, edeligen vil bekræfte samme. Af disse Angivelser skal den ene afleveres i Toldbod-Wagten til Land Officieren, der efterseer de Reisendes Vasfer, om de ihens seende til Mavn og Stand, især hvad Haandværksfvende angaaer, ere overeenstemmende med Angivelsen, og den anden paa Bom mens Vagt til Soe:Officieren, som, forend Skipperen faaer Tils ladelse at lægge inden for Bommen, after denne hans Angivelse, og fra Bommens Bagt lader den aflevere til Chefen paa Vagtfi. bet (nu til Chefen paa Batteriet 3 Kroner), som derefter, naar Skipperen igien vil afgaae, kan iagttage, om han og rigtig bar erlagt det anordnede Vaalæg, som for Jndgaaende bor være betalt i det senelte 8 Dage efter Ankomsten bertil, og naar dette ikke feet til den Kid, da at betale 4 Rbdir i Straf til Politiekassen, hvor Afgiften efter feet Anmeldelse fra det Helsingeere Lollandske Postkontor al inddrives. Ligeledes om det opdages at enten Stipe perens Angivelse for Jndgaaende iffe er rigtig, eller og at en Skips per ved llegaaende havde enten Reifende, eller Vogne og Hefte inde, hvoraf det anordnede Paalag iffe er betalt, da fal saadan Stipper fear erlægge samme, og endvidere ligesaameget i Straf, som det fordulate Vaalæg belober fig til, hvilke Straffeboder ene fal tilfalde Angiveren, og om de skulle inddrives ved Politieretten, fal Skipperen desuden betale 4 Rbdle til Politiekassen. De fra Shavn til Lübeck afgaaende Skippere fal, forend de blive klares rede, forevise saavel for den vagthavende Officier paa Toldbod. Bagten, som Bommens Vagt, Transportbeviserne for at Afgiften for medbringende Reisende m. m., er bleven betalt paa det Hel fingoerke og Lollandske Postkontor i Khavn, hvilke Beviser dernæst afleveres til Chefen for Batteriet 3 Kroner, efterat være forsynede med Vaategning om, paa forommeldte Steder at være blevne fo reviiste. AlphaAlphabetisk Register over Frr. for 1824. Academier: B. Særde. 167 1824. 9 Jan. Fr. ang. de academiske Grader og Værdighe der ved Khavns Universitet, og de med sams me forbundne Rettigheder. Arv og Skifte. 1824. 13 Apr. 21 Apr. I Maj. 19 Jun. 27 Aug. Auctioner. Pl. at Refer. 7 Febr. 1794. 2 § og Pl. 19 Aug. 1823 (om Sifferhed for Barns Arv) maae extenderes til at gielde for Khavn pl. ang. Midler til at forebygge Skifters Korhaling m. v. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og de Hertugelig. Holsteen Oldens borgske Lande. (†) Pl. om Afdragsrettens fuldkomne Ophæ velse mellem Danmark og Hamborg. r. ang. Ophævelse af Afdragsretten med Hensyn til Formue, fom fra Danmark overs føres til Slesvig og Holsteen. 1824. 27 Jul. Pl. ang. Forandring af d. 114 §i Sportel Reglem. 22 Mart. 1814. 1824. 1824. - Banken og Bankosedler. 20 Mart. 19 Jun. l. om Qvartais Coursen for de 3 folgende Maa. neder, lige!. 19 Jun., 20 Sept. og 20 Dec. (†) Babel, hvorefter Rigsbanksedler og Lean i Jul., Aus. og Sept. 1824 ffal modtages i Solv. betalinger. Ligel. 20 Dec. for Jan., Gebr. og Mart. 1825. Begravelse og Sorgedragt. 30 Jun. 30 Jun. 30 jun. 30 Jun. Pl. om Betaling for Liigbærerne. Ligel. 31 Dec. Pl. om Betaling for Liigvognshefte. Ligel. 31 Dec. 1. om Betaling for Liigskamler. Ligel. 31 Dec. Pl. om Betaling for at brænde Nummere paa Ege palene, m. v. Ligel. 31 Dec. Brand: Alphabetisk Register over Frr. f. Brandforanstaltninger. 1824. 5 Febr. l. f. Khavn ang. Nedsættelse i den ved Fr. 21 Apr. 1812. 9 § bestemte extraordinaire Bandskat for visse Næringsbrugere. - 30 Jun. Consuler. 1824. 4 Aug. Tl. om Skorsteensfeiernes Betaling. Ligel. 31 Dec. Fr. ang. hvorledes de danske Skippere og Seefarende sig have at forholde i fremmede Havne, hvor danske Confuler eller Vice. Con fuler ere ansatte. (1749 Sr. 3 Mart.; 1759 Sr. 8 Jan.; 1764 Fr. 2 Apr. og Declar. 30 Jul.; 1773 pl. 26 Apr. og 1814 Pl. 29 Oct, anmær kes, som ugieldende). Delinqventer og Delinqv. Sager. 1824. 24 Sept. Fr. hvorved Straffen af Boeslods Forbry delse og paa yderste Formue, samt andre lignende Straffe, deels ophæves, deels foran dres. - 29 Oct. Pl. hvorved bestemmes at Ingen, som er straf fet med offentligt Arbeide, maa vinde Bors gerskab i nogen Kiobsied. Ægteskab, Forældre og Born. 1824. 13 Apr. Pl. at Refer. 7 Febr. 1794. 2 § og l. 19 1 Aug. 1823 (om Sifferbed for Borns Arv) maae extenderes til at gielde for Khavn. 30 Apr. Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1824. 25 Oct. Pl. om Forpligtelse for Fabriklaugenes Sven de at arbeide paa Mesternes Værksteder, m. v. 1824. 1679 Fæe og andre tamme Creature. 9 Jun. Befg. ang. Hundesygen. 28 Sept. 23 Oct. 29 Oct. Bekg. om hundetegn. Pl. om Forheielse af den ved Fr. 7 Dec. 1770. 14 6 paabudne Afgift af Heste i Khavn. 1. for Kiebstederne i Danmark, ang. de For holdsregler, som bor iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde. Geist Alphabetisk Register over Frr. f. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1824, 30 Apr. Kr. ang. Præsternes Embede med Hensyn til Ægteskab. 1824. 8 Oct. Fr., hvorved Oplæsning af Anordninger og Tillysninger om verdslige Gienstande fra Præ. dikestolene afskaffes. B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 10 Sept. Gield. 1824. 26 Jun.

• 1

6 Aug. 10 Sept.

• Handel.

1824. 16 Jun. 26 Jun. Hittegods. l., hvorved Pl. 5 Jun. 1801 udvides til ogfaa at gielde oin resterende Afdrag eller Ren ter af Capitaler, som fra Stifternes offents lige Midler udlaanes, til Præstegaardes Jstanda fættelse. Fr., hvorved indenbyes Berler under visse Be tingelser tilstædes. Fr. om en forandret Rettergangsmaade i mindre betydelige Gieldssager. l., hvorved Pl. 5 Jun. 1801 udvides til ogs faa at gielde om resterende Afdrag eller Rene ter af Capitaler, som fra Stifternes offent lige Midler udlaanes, til Præstegaardes Iftandsættelse.

(†) Handels Convention mellem Danmark og Storbrittanien. Fr., hvorved indenbyes Berler under visse Be. tingelser tilstædes. 1824. 25 Mart. Pl. ang. Bestemmelse med hensyn til Ops fiftning af Ankertouge m. v. paa Helsingøers Rhed. Indqvarteringen. 1824. 25 Aug. Island. Pl. om grifolkenes Indqvartering. 1824. 25 Febr. Instruct. for Land: Physicus paa Jeland. XIX Deel, 1824 Alphabetis Register over Frr. f. 1824. 25 Febr. - 1824. 1824. 1824. 1 28 Sept. Instruct. for Districts Chirurgerne paa Js land. Pl. ang. Nedlæggelse af Udliggerstedet Staps pen i Snefieldsnæs Syssel i Jslands Wester Amt. Kiobenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere zc. 4 Febr. 5 Febr. 2 Jun. 30 Jun. 5 Aug. Vl. om Khavns Municipalafgifter f. 1824. Pl. for Khaon ang. Redsættelse i den ved Fr. 21 Apr. 1812. 9 bestemte extraordinaire Bandstat for visse Næringsbrugere. Pl. om Brændeafgiftens Wedvarelse i 3 Aar. l. om Stadsmusikantens Eart. Ligel. 31 Dec. Pl. at Reserve Gardere maae nyde de sams me Rettigheder til at drive en Profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandskabet ved Forstærknings. Bataillonerne. 29 Oct. l., hvorved bestemmes at Ingen, som er ftraffet med offentligt Arbeide, maa vinde Borgerskab i nogen Kisbfied. (1821 Pl. 8 Jun. anmærkes, som ugiel dende). B. Dens Gader, Pladse 2c. 6 Dec. C. Porte 30 Jun. 13 Oct. Befg. om Forandring med Broelægning paa Khns Broer. (1808 pl. 1 Aug.; 1810 Pl. 11 Maj. og 1812 Pl. 26 Sebr. anmærkes, som ugiel dende). og Fæstningsværker c. Wl. om Port og Vassages Penge. Ligel. 31 Dec. Pl. om nærmere Bestemmelser angaaende Byg ningsarbeide indenfor Demarcationslinierne og nærmest udenfor samme. 29 Nov. Pl. om Tilladelsen at hente Leer, Gruus, Sand og Tang fra Krudttaarnsveien m. v. (1808 Pl. 1 Aug.; 1810 pl. 11 Maj. og 1812 Pl. 26 Febr. anmærkes, som ugiel dende). Kiobstederne. 1824. 18 Mart. Pl. ang. Deling af Aarhuus Amt. 1824. Alphabetisk Register over Frr. f. 1824. 171 5 Aug. l. at Reserve Gardere maae nyde de sams me Rettigheder til at drive en Profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandskabet ved Forstærknings: Bataillonerne. 29 Oct. Pl. hvorved bestemmes at Ingen, som er ftraffet med offentligt Arbeide, maa vinde Borgerskab i nogen Kiøbsted. Landmilitair Etat. (1813 Tart 12 Sept. anmærkes, som ugieldende). Land- Militsen: A. samt Mandskabet paa Godferne i Danmark. 1824. 5 Aug. 1. at Reserve: Gardere maae nyde de fam me Rettigheder til at drive en profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandskabet ved Horstærknings Bataillonerne. Landvæsenet 2c. A. I Danmark. 1824. 18 Mart. Pl. ang. Deling af Aarhuus Amt. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1824. 25 Mart. l. ang. noiere Bestemmelse for udøvelsen af den de Søeindrollerede tilstaaede Rettighed til at ernære sig ved alle Slags Kunster og Haandværker. 1824. 30 Jun. lom Betaling for Carations Forretninger. Ligel. 31 Dec. 5 Aug. Pl. at Reserve: Gardere maae nyde de samme Rettigheder til at drive en Profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandskabet ved Forstærknings. Bataillonerne. 13 Oct. Pl. om nærmere Bestemmelser angaaende Bygningsarbeide indenfor Demarcationslinierne og nærmest udenfor famme. 25 Oct. I Nov. Pl. om Forpligtelse for Fabriklaugenes Svende at arbeide paa Mesternes Bærksteder m. v. Pl. om ledige Svendes Restancer til Laugets Sygekasse. B. Særdeleshed. No. I. Bagere. I 30 Jul. pl. om Bager Tarten. Ligel. 29 Oct. SDR 2 No. 19. Alphabetisk Register over Frr. f. No. 19. Guldsmede. 1824. 30 Jun. Pl. om Stadsguardeinens probeerløn. Ligel. 31 Dec. No. 25. Isenkræmmere. 1824. 3c Aug. Pl. om Straf for Indgreb i Isenkræmmer laugets Handelsret. No. 26. Kandestøbere. 1824. 9 Jul. Pl. om Mesterstykke for Kandestøberne. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibfere.

1824. 30 Mart. 30 Jun. No. 34. 1824. 30 Jun. l. f. Khavn ang. Daglonnen for Muurs of Tome mersvendene i Sommermaanederne 1824. Ligel. 30 Sept. ang. samme fra 1 Oct. 1824 til 1 pr. 1825. Pl. om Betaling for Carations-Forretninger (See Baug A). Mollere. Pl. om Mollerlaugets Tart. Ligel. 31 Dec. No. 49. Slagtere. 1824. 26 Jan. 29 Mart. 1824. 1824. - 30 Jun. Pl. om Svendeprøve for Slagterlauget. l. om Slagtertarten. Ligel. 31 Maj., 21 Jun. og 29 Nov. pl. om Betaling for at flagte Kreature. Ligel. 31 Dec. No. 58. Temmermestere. 30 Mart. 30 Jun. l. f. Khavn ang. Daglønnen for Muur- og Tome mersvendene i Sommermaanederne 1824. Ligel. 30 Sept. om samme fra 1 Oct. 1824 til 1 Apr. 1825. pl. om Betaling for Carations Forretninger (See Laug A). No. 62. Vognmænd. 27 Mart. (†) Wl. om Vognmandstarten f. Apr.- Jun. Ligel. 25 Sept. f. Oct.-Dec. 1824 og 28 Dec. f. Jan.- Mart. 1825. 17 Apr. pl. at Interessenterne i Khavns lille Vogn mandslaug tillades i Lighed med Bønderne fra de anviste Holdepladse udenfor Khns Porte, at afgive Befordring til Land. eller Skovtoure. 1824. Alphabetisk Register over Frr. f. 1824. 23 Aug. Pl. om Betaling for Udførelse af Mattereno, 1824. 4 Oct. vationen. Vl. om Ophævelse af Contoirerne f. Gadekiørsels Bestilling. (1819 Pl. 24 Maj. og 1821 pl. 30 Mart. (om Zatterenovation) anmærkes, ugieldende). Maal og Vægt 1c. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. som Vl. om Betaling for Justering og Omjustering. Ligel. 31 Dec. Bi. om Bet. for Salts, Kul, Kalts og Kridtmaa. ling, samt Dragning, m. v. Ligel. 31 Dec. Pl. om Carten for Faunsættere og Læssere. Ligel. 31 Dec. 1. om Tarten for Bavnemaalenes Afbenyttelse. Pl. om arten for Steenmaalerne. Ligel. 31 Dec. Pl. om Carten for Kornmaaling og Korndragning. l. om Betaling for Bragningen. Pl. om Vippepenge m. m. Ligel. 31 Dec. Medicinal Væsenet. 1824. 20 Jan. 1 25 Febr. 25 Febr. 9 Jun. 14 Sept. 29 Oct. Befg. i Anledning af Koppefmitten. Instruct. for Land Physicus paa Jsland. Instruct. for Districts: Chirurgerne paa Jsland

Befg. ang. Hundesygen. Pl. ang. Betryggelse for Baccinationens Overs holdelse med hensyn til fremmede Religions- Befiendere. Pl. for Kiebstederne i Dmark ang. de Fors holdsregler, som bør iagttages til Betryggelse med hensyn til Hunde. Privilegerede Personer. 1824. 9 Jan. Fr. ang. de academiske Grader og Bærdighe der ved Khavns Universitet og de med samme forbundne Rettigheder. 1824. Reisende samt frie Skyds og Konge-Reiser. 27 Mart. (+) Vl. om Bognmandstarten f. Apr.-Jun.; Liget. 25 Sept. f. Oct.-Dec. 1824 og 28 Dec. f. Jan.- Mart. 1825. 31 Aug. (†) Færgetart over Liimfiorden mellem Aalborg og Nørre Sundbye. M 3 1824. Alphabetisk Register over Frr. f. 1824. 4 Sept. (†) pl., hvorved den privilegerede gærgefart fra Rodbye til Heiligenhaven og Behmern indtil videre ophæves. (1814 pl. 19 Apr.; 1818 Tart 18 Jul. (for Kramnige) og 18 Jul. (f. Aalborg) famt 1821 pl. 14 Aug. anmærkes, som ugieldende. Hvorimod 1780 Fr. 22 Mart.; 1781 Pl. 5 Mart. og 1823 Pl. 3 Maj. udmærkes som gieldende). Religionen, samt Secter og fremmede Religio ner. 1824. 14 Sept. pl. ang. Betryggelse for Baccinationens Overs holdelse med Hensyn til fremmede Religions. Befiendere. 1824. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 6 Aug. 24 Sept. Fr. om en forandret Rettergangsmaade i mindre betydelige Gieldssager. Fr., hvorved Straffen af Boeslods Forbry delse og paa yderste Formue, samt andre lig nende Straffe, deels ophæves, deels forandres.

B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 1824. 27 Jul. Pl. ang. Forandring af d. 114 § i Sportel Reglem. 22 Mart. 1814. Skatter og Paabud: E. Korn-Skatten i Dmk. 1824. 6 Febr. 1824. 25 Aug. gr. ang. en ertraordinair Korn Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark, m. m. Fr. ang. en ertraordinair Korns Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark. H. Andre meest extraordin. Skatter i Dmk. 6 Febr. Fr. at det Belob i Sølv, hvortil Landskat ten af Jorder og Tiender i Danmark er bes stemt, stal, fra 1 Jan. 1824 og indtil an derledes derom bestemmes, erlægges med Sed ler og Tegn, Daler for Daler og Skilling for Stilling. 1824. Alphabetisk Register over Frr. f. 1824. 28 Maj. Pl. om Forlængelse i Redsættelsen af Afgif. ten af Skibe over 10 Commercelæster, der af danske Underfaatter kisbes fra udlandet. 23 Oct. Pl. om Forheielse af den ved Fr. 7 Dec. 1770. 14 § paabudne Afgift af Heste i Khavn. (1822 Pl. 19 Jun. anmærkes, som ugieldende

Skoler og Ungdommens Underviisning. 1824. 19 Oct. Pl. ang. Forandring i Reglem. 10 Febr. 1818 for Skolelærer Seminarierne i Danmark, m. v. See Indrolleringen. 1824. 25 Mart. I. ang. nøiere Bestemmelse for Udsvelsen af den de Søeindrollerede tilstaaede Rettighed til at ernære sig ved alle Slags Kunster og Haandværker. Soefarende. 1824. 25 Mart. Pl. ang. Bestemmelse med Hensyn til Opfist. ning af Anfertouge m. v. paa Helsingsers Rhed. 1824. 28 Maj. 1. om Forlængelse i Medsættelsen af Afgif ten af Stibe over 10 Commercelæfter, der af danske Underfaatter fisbes fra udlandet. Befg. ang. en samlet Krydsindretning i Fars vandene under Rigets Kyfier. 13 Jul. 4 Aug. Fr. ang. hvorledes de danske Skippere og Seefarende sig have at forholde i fremmede Havne, hvor danske Confuler eller Vice Cons fuler ere ansatte. 14 Sept. pl. ang. en almindelig og stiærpet Straf for uberettiget Lodsning. (1759 Sr. 8 Jan.; 1814 Pl. 19 Apr. og 1822 Pl. 19 Jun. anmærkes, som ugiel. dende). Tienestefolk og Losgiængere. 27 Apr. Bekg. om Anmeldelse af Tyenbestifte; Ligel. 28 Octbr. ToldAlphabetisk Register over Frr. f. 1824. 1824. Told Væsenet: A. i Almindelighed. = 8 Jan. Pl. f. Danmark ang. Afgiftsfrihed i Aarene 1824 og 1825 for indenlandske Producter, som udføres til de dansk vestindiske Øer. 6 Jul. Pl. ang. Forandring ved de i Grændsetold- Fr. 16 Febr. 1820. 10 § B 1 og 3 foreskrevne Veie. 13 Jul. Befg. ang. en samlet Krydsindretning i Farvandene under Rigets Kyster. B. i Særdeleshed. 2 Jun. Tractater. 1824. I Maj. - - 1824. Pl. om Brændeafgiftens Bedvarelse i 3de Mar. (1821 Pl. 8 Jun. anmærkes, som ugiel dende).. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og de Hertugelig Holsteen. Oldenborgske Lande. 16 Jun. (†) Handels: Convention mellem Danmark og Storbrittanien. 19 Jun. (†) Pl. om Afdragsrettens fuldkomne Ophæ. velse mellem Danmark og Hamborg. Veie. 11 Jun. VI. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie zc. forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1823. 6 Jul. Pl. ang. Forandring ved de i Grændsetold.Fr. 16 Febr. 1820. 10 § BI og 3 foreskrevne Beie. Vestindien og Guinea. 1824. 8 Jan. 1. f. Danmark ang. Afgiftsfrihed i Narene 1824 og 1825 for indenlandske Producter, som udføres til de dansk-vestindiske Øer. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, famt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, Ridder af Dannebrogen. Fortfat af Dr. Professor Rolderup Rosenvinge. XIX Deels. 3die Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1825. Kjøbenhavn, 1826. Trykt med Kongeligt allernaadigst Privilegium, paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos H. 8. Popp. Frederik VI Forordninger for 1825. 1825. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ansættel. 8 Jan. sen af Vaccinateurer i de Districter, som hidtil ikke have været noget Physikat underlagte. p. 3. Pl. f. Danmark ang. Indførselstolden 12 Jan. af Salt, og Godtgjørelse ved udførselen af visse saltede Varer. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 4. Gr. Kongen har fundet sig foranlediget til at bestemme en Forandring i Salttolden og i Forbindelse dermed at tilstaae en Godtgiørelse for visse saltede Varer ved Udførsel til fremmed Sted: O 1.) Indførselstolden af Søe Salt skal erlægges med 1 Rbd. pr. Zonde, kogt Salt med 2 Rbd. pr. Ed. og Steen Salt med 20 Rbß. pr. 1000 Pund. 2.) For 8 Ede faltet Bjød eller Fleft, eller for 64 u der, som under een Toldclarering udføres til Udlander, tilstaaes en Godtgiørelse af 2 Rbd., og for større Qvans titeter i forhold hertil; men for ringere Qvantiteter, end som anført, gives ingen Godtgisrelse. For hver 25 Tor Smør, som ligeledes under een Toldclarering udføres til udlandet, tillades det Bedkommende, tolds. frit hertil at indføre I Ed. Lyneborgsk, men ikke andet Slags, Salt. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en forandret 12 Jan. Bestemmelse af § 4 i Pat. 17 Oct. 1806 om Brugen af stemplede Spillekort. p. 5. 972 Pl. 15 Jan. 18 Jan. 20 Jan. 25 Jan. 26 Jan. Pl. ang. Reisende. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Reisendes Expe dition ved Grændsetoldstederne af Holsteen. p. 7 (*). Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Overs dragelsen af udelukkende udsalg af Spillekort til Kortfabrikant Kroymann i Jhehoe. p. 9. Cancell. Pl. (Refol. 8 Jan.) ang. Forans dring i § 3 af Pl. 30 Jul. 1818, om Reglerne hvorefter Cvartals: Coursen sættes. p. II. Med Hensyn til at Coursens Forandringer ere saa meget føleligere, jo mere den nærmer sig pari, og for under saadan dens Stilling at forebygge alt for betydes lige Afvigelser imellem den for Selvbetalinger lovbes ftemte og den virkelige Cours, vil Kongen have den i 3 § af Resol. 29 Jul. 1818, bekiendtg. af det danske Cancellie under 30 Jul. s. 2., indeholdte Bestems

melse: at Qvartals Conrsen skal sættes til saadanne Summer, som gaae op med 12, forandret derhen, at Qvartals Coursen herefter, naar og saalænge den efter de hidtil gieldende Regler bliver at notere under 250 Rödle Sedler mod 100 Species eller 200 Rbdle Solv, skal sættes til saadanne Summer, som gaae op med den mindre Divisor 6, uden at nogen videre Ras bat, end den, som deraf er en Folge, fal finde Sted; hvorimod det iøvrigt forbliver ved de nugieldende Fors Frifter for Qvartals Coursens Bestemmelse. $ 4 Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marselande til den almindelige Digekasse fremdeles ydende 23idrag. p. 13. Pl. f. Danmark ang. Kludes Udførsel, famt (*) 3 Samlingen af Forordninger er det ikke bemærket, at denne Placat er givet for Holsteen. Pl. ang. Forbud mod Kludes Udførsel 1-3 §. piir: Sorter. samt Bestemmelse af Indførselstolden for visse Pas 26 Jan. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 14. Gr. Til den indenlandske Papiirs Fabrikations Fremme har Kongen anordnet følgende: 1.) Rkude, saavel uldne som linnede, maae inde til videre ikke udføres til fremmed Steb, heller ikke til Hertugdommene, faalænge Udførselen derfra forbliver tilladt. 2.) Indførselstolden af Trykpapiir og Prespapiir, samt af det blaae, saakaldte Sukkerpas piir, bliver herefter at erlægge med 32 s. r. S. pr. Lpd; af bruunt og graat Papiir, samt af Carduus: og Pappapiir med 24 s. r. S. pr. Lpd. 3.) Denne Anordning træder i Kraft fra den Tid, den ved Zoldstederne modtages. Gen. Zoldk. og Commerce: Coll. Bekg. 26 Jan. om Lods Signalflag. p. 16. Til større Betryggelse for Skibsfarten i de Tile fælde, hvor Lods kaldes ombord paa Sfibe, har Kongen bifaldet et eget Lods:Signalflag, bestaaende af det almindelige danske Coffardieflag med en hvid Kant omkring, af en femte Deel af Flagets Bredde, hvilket Flag Heises enten paa Fokkemaft. Toppen, eller paa den Top, hvorfra det bedst kan sees. Ligesom det derfor, naar Vedkommende i mødende Tilfælde ville undgaae mulig Misforstaaelse, Ophold eller Fare, vil være nødvendigt, i den indenlandske Skibsfart at benytte dette Signalflag paa den fornævnte Maade, saaledes vil saadant ogsaa i den udenlandske Fart være fornødent, da lignende Foranstaltning er truffet paa flere Steder i udlandet. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen, indebols I Febr. dende Forklaring af § 6 i Canc. Pat. 9 Mart. 1804 ang. nogle nærmere Forskrifter ihenseende til Frem gangsmaaden ved Landmilitairsessionerne. p. 17. N3 R. Kame Pl. ang. Rente-Restanc. Inddriv. v. Evang. 2 Febr. 4 Febr. 9 Mart. II Mart. R. Kammer-Pl. (Refol. 19 Jan.) at Kongen har fastsat, at alle de, i hvis Eiendomme, fra det i sin tid skete Salg af de forrige Rytter Distric ters Godser, indestaae halve Kiobesummer, tilhørende den Kgl. Kasse, sulle, i Tilfælde af udeblivelse med Renterne af bemeldte Kisbesummer, være underkastede de samme Tvangsmidler, som ved Fr. 30 Jan. 1793 ere anordnede med hensyn til Nestancer af Kgl. Skatter og Afgifter. p. 18. (†) Raadstue-Pl. (Resol. 5 Jan. bekiendtg. Kbhavns Magistrat v. Canc. Br. 29 Jan.) at de i Viinhandler: Laugets Artikler 22 Dec. 1694 anord. nede Straffe for Indgreb i Laugets Rettigheder, maae i de i Art. 1, 6, 8 og 9 omhandlede Tilfælde bestemmes til en Mulet af 10 Rbblr Sølv 1ste Gang, 20 Rbdle Solv anden Gang og 40 til 80 bole Sølv tredie Gang, hvilken sidste Mulet i ethvert senere Gientagelses Tilfælde fordobles og tilfalder Halvdelen Politiekassen og den anden Halvdeel Laugets Kasse; men at derimod den i Laugs Artiklerne tillige fastsatte Confiskations straf maa bortfalde, undtagen forsaavidt samme ifølge Pl. 22 Dec. 1808. § 3 og Anordn. 23 Apr. 1817 §3 er paabuden for den Forseelse, som omhandles i Art. 7, hvis Bestemmelse i det hele bliver uforandret. [C. T. p. 41]. (†) Raadstue Pl. (Nesol. 2 Mart.) om hvor lebes Commune. Afgifterne for Kjøbenhavn, med Undtagelse af Fattigskatten, sulle opkræves f. 1825. [E. . p. 121]. (*). Cane. Pl. (Refol. 7 Mart.) ang. Vacci nations: Væsenets Henlæggelse under det Kgl. Sund heds Collegium. p. 19. (*) Jvfr. Pl. 13 Apr. 1825. Kongen Pl. ang. Vaccinat. Commiss. Ophæv. Kongen har befalet, at ben ang. Vaccinationen an: II Mart. ordnede Commission skal være ophævet, samt at Tilsynet med Vaccinations Bæsenet for Fremtiden skal henlægges under det Kgl. Sundheds- Collegium. Som en Følge af denne Forandring blive Vaccinations Listerne, forfats tede efter de gieldende Anordninger, for Fremtiden at ved føie Medicinalberetningerne, som skulle tilstilles Phys fikus og fra ham, tilligemed hans egen, paa sædvanlig Maade indsendes til Sundheds-Collegiet. [C. 2. p. 153]. Cancellie Pl. at Qvartals Coursen for Apr., 19 Mart. Maj og Jun. Maaneder 1825 er bestemt til 212 imod 100 Species eller 200 bdle Sølv, saa at I Nbdir Sølv i alle de Tilfælde, hvor Selvbetalinger funne afgiøres med Rigsbanksedler, kan betales med I Rbdlr 6 . i Rigsbanksedler og Tegn. p. 21. (†) Fr. f. Lauenburg ang. Acters Forsendelse og 22 Mart. Leuteration. [C. 2. p. 415]. (†) Gen. Postdirections Pl. (Kgl. Refol. 25 Febr.) 26 Mart. at Vognmandstarten for Apr., Maj og Jun. 1825 maa blive uforandret. [C. 2. p. 189]. S. pl. 25 Sept. 1824. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen med hensyn til 29 Mart. §29 i Jndqvarteringsforordn. 5 Oct. 1819. p. 22. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en forandret Clas, 30 Mart. fification af Salt ved sammes Fortoloning. p. 23. (†) Raadstue Pl. om Tart f. Mollerlauget (*). 30 Mart. (†) Raadstue Pl. om Tart f. Steenmaalerne. 30 Mart. (†) Raadstue: Pl. om Betaling for Salt, Rul, 30 Mart. Ralk. og Kridtmaaling, samt Dragning m. v. 94 (†) Raad (*) Denne og felgende Raadftue. Placater af 30 Mart. ere ligelydende med Raadfue placaterne 30 Jun. 1820, fun at Zartens Ansættelse i Rbpenge Sedler og Tegn er forfiellig efter vartalocoursen. ten for Mollerlauget er iøvrigt senere hævet, s. Raad. stuc pl. 28 Nov. 1825. - CapPl, om Taxt for Stadsmusikanten. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 31 Mart. (†) Raadstue. Pl. om Tart for Stadsmusi Fanten. (†) Raadstue Pl. om Tart for Savnsætterne og Læsserne (*). (+) Raadstue: Pl. om Stadsguardeinens Pro beerløn. (†) Raadstue Pl. om Betaling for at slagte Kreature, (†) Raadstue Pl. om Vippepenge m. m. (†) Raadstue: Pl. om Betaling for at brænde Zummere paa Egepelene paa Assistentskirkegaarden. (†) Raadstue Pl. om Betalingen for Afholdelse af Tapationsforretninger. (†) Raadstue Pl. om Skorsteensfeiernes Be taling. (†) Staadstue Pl. om Betaling for Justering og Omjustering. Heste. (1) Saadstue Pl. om Ports og Passagepenge (**). (†) Raadstue Pl. om Betaling for Liigvogns. (†) Raadstue Pl. om Betaling for Liigbæringen. (†) Saadstue Pl. em Betaling for Liigskamler. Cancell. Pl. f. Kjøbenhavn (Refol. 30 Mart.) 3 ang. (*) I denne Pl., fom ved en Erykfeil bar Datum 30 Mart. 1824, findes i Sintningen folgende Tillæg til Pl. 30 Jun. 1820: "Maar blot Opfattelse finder Sted, erlægges Betalingen efter Fr. 5 Maj 1683. 5, nemlig 6. Solv, naar Slibet indehaver 20 enkelte gavne, 12 ß. Solv, naar det bar over 20 indtil 40, og 16 s. Solv, naar Skibet indehaver over 40 gavne." (**) I denne Pl. findes et Killæg om Passagepengene giennem Norreport i Dvereensstemmelse med Pl. 20 Aug. 1821. Pl. om Dagl. f. Muur- og Temmerfv. ana. Daglønnen f. Muur og Tómmersvendene i 31 Mart. Sommermaanederne 1825. (Er af samme Indhold som Pl. 29 Mart. 1823). [C. 2. p. 228]. p. 24. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Nedsættelse i 6 Apr. Kanal: Passage: Colden for Rapsed. p. 25. Cancellie Pl. (Resol, 23 Mart.) at det for 7 Apr. Fremtiden maa være tilladt, at træffe Verler mellem de danske vestindiske Øer og de danske europæiske Lande, med 6 Maaneders Sigt. [C. 2. p. 225]. P. 26. Cancellie Pl. f. Danmark ang. Afdrags: 7 Apr. rettens Ophævelse mellem Danmark og de Hertugelig assauiske Lande. p. 27. Kongen har d. 13 Jan. 1823 udstedt en Declas ration om giensidig Ophævelse af Aforagsretten imellem Danmark og Slesvig paa den ene, og samtlige Hertl. Nassauiffe Lande paa den anden Side, hvis Bes stemmelser herveb bekiendtgiøres til behørig Jagttagelse: 3 Efterat H. M. Kongen og H. Durchl. Hertugen af Nassau, i Betragtning af de Byrder, som ere for bundne med de af omflyttende og bortdragende Unders saatter, saavelsom i Arvefald og andre Tilfælde, hidtil fordrede Afdrag og udførsels Afgifter, ere fomne over eens om, ganske at ophæve denne Afdrags Ret imellem det egentlige Danmark og Slesvig paa den ene Side, (ligesom dette allerede er fleet i Følge den 18 Art. af den tydske Forbundsact 18 Jun. 1815 og den tydske Forbundssamlings Beslutning 23 Jun. 1817, med Hensyn til Holsteen og Lauenborg) og samtlige Bertl. Lassauiske Lande paa den anden Side, skal der af de Kgl. danske Undersaatter, som i Fremtiden bortflytte med deres Formue fra Danmark og Slesvig til Hertug dommet Nassau, eller af de Hertl. Nassauiske Unders saatter, №5 PI, om Afdragsr. Ophæv. med Nassau. A 7 Apr. saatter, som i Fremtiden maatte have Arv at have i Danmark og Slesvig og ville indføre denne i Hertuge dommet Nassau, iffe funne fordres eller oppebæres under nogen Benævnelse noget Afdrag, Afgangspenge, Tiendepenge eller Bortflytnings Afgift, de almindelige Afgifter undtagne, som de Kgl. Danske eller Hertl. Nassauiske Undersaatter i saadanne Tilfælde have at svare til deres egen Landsherre. Jøvrigt Fal denne giensidige Ophævelse af forbemeldte Afdrag, Afgangs penge, Tiendepenge og Bortflytnings Afgift iffe alene udtrykkelig strække sig til udvandrings- og Arve: Til fælde, men og til alle andre, hvori efter Sædvane eller per modum retorsionis Erlæggelsen af slig Afgift under hvilkensomhelst Benævnelse hidtil har været brugelig. Den ovenmeldte Afdragsfrihed skal antages at være traade i fuld Virksomhed med 17 Mart. 1823. 8 Apr. Pl. ang. Rettigheden for danske Skibe til Jndladen paa St. Croix. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 28. Kongen finder fig foranlediget, med hensyn til Rettigheden for Undersaatternes Skibe til at indtage Ladning paa St. Croip, at befale som følger: De Kgl. Undersaatter tilhørende Skibe, som fra Danmark eller Hertugdommene udklarere til St. Croix, skulle fremdeles være fortrinligen berettigede til at ind lade de af denne Des Sukkere, som ikke maae føres andetsteds hen end til Moderstaten, uanseet om flige Skibe underveis have handlet paa fremmede Stee der. Indladen af alle andre Varer paa St. Croip, deriblandt Rom samt de af Dens Sukkere, der, som Betaling for Plantage Fornødenheder, ere tilladte at udføres til fremmed Sted, maa see i ethvert Kgl. Undersaatter tilhørende Skib, ligesaavel til fremmede, som til indenlandske Steder. Pl., Pl. om Seepasses aldeles Ophævelse. Pl., hvorved Brugen af Kgl. Soepasse 8 Apr. aldeles ophæves. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 30. For at tilveiebringe Eensformighed i Skibspapis rerne for de, Kgl. Undersaatter tilhørende, Skibe paa disses forskiellige fart, ophæves Forpligtelsen til at forsyne bemeldte Skibe med Kgl. Soepasse for Far. ten udenfor Europa, ligesom ved Pl. I Apr. 1815 Brugen af disse Passe for Farten i de europæiske Fars vande og Middelhavet er ophævet. (†) Raadstue Pl. (Refol. 30 Mart.) at den til 13 Apr. Fattigvæsenets Udgifters Defning for 1823 i afvigte Aar skete Opkrævning af Sattigskatten med Arealskate tens oprindelige Beløb 13 Gange taget, er af Kongen approberet og at Fattigflatten, til Dækningen af Fattigs væsenets Udgifter i 1824, maa i indeværende Aar opkræves paa samme Maade med Arealstattens Beløb 1 Gange taget. [C. 2. p. 250]. R. Kammer Pl. (Refol. 16 Mart.) at, 14 Apr. da de 2 ar nu udløbe, hvori det, saaledes som ved Pl. 9 Maj 1823 blev bekiendtgiort, var tilladt at bee seile og handle paa Raudarhavn i Norder-Syssel i Nord og Øster Amtet i Island, saa har Kongen frems deles bevilget, at fornævnte Raudarhavn maa, uden at autoriseres som udliggersted, endnu i en Eid af 2 Aar beseiles, og at derpaa i dette Kidsrum maa drives Handel under de Vilkaar, som nu for Handel paa de autoriserede Udliggersteder ere foreskrevne. p. 31. Fr. ang. Straffe for de forskiellige Deel tagere i Sørøverie, samt Behandlingen af de denne Misgierning ang. Sager, som forefalde paa de vests indiske Øer. [C. 2. p. 257]. Cancell. p. 32. Gr. 20 Apr. u Krch 26 Sept. 1829. Fr. om Straf f. Sørøverie i Vestind. 1-3 §. 20 Apr. Gr. Ligesom Kongen allerede har forenet fine Bestræbelser med andre sofarende Staters, for at hemme de Soroverier, der ideligen forefalde i de vestindiske Farvande, saaledes findes det endvidere tienligt, med Hensyn til de Sager, Sørøverie angaaende, som maatte komme under Behandling paa de vestindiske Ger, at foreskrive en saadan Settergangsmaade, hvor ved de saa hurtigt, som mueligt, funne bringes til Ende; og, fjendt det er en almindeligen erkjendt Grundsætning, at Sørøverie er en misgierning, som bør straffes med Døden, saa anfees det dog hensigts mæssigt, ved denne Leilighed nærmere at bestemme, hvorledes de forskiellige Deeltagere i saadan Udaad blive at straffe. 1.) Enhver, der befindes at have indladt sig i en Forbindelse, der har Udredningen af et Sørøver. fartgi til Gienstand, eller at have giort Tieneste paa et saadant, saa og Enhver, der har anviist Sørøverne et 23ytte, eller paa anden lignende Maade væsentligen befor dret eller søgt at befordre Sørøverie, straffes med Gal gen; hvorhos denne Straf for den, der overbevises at have været Ophavsmand til Forbindelsen eller Anfører paa Sørøverfartoiet, saavelsom og for dem, der, i Zilfælde af, at det er kommet til et virkeligt Foretagende imod et Skib, have deeltaget i Mord eller personlig Mishandling, ftiærpes saaledes, at den Sfyldige, paa en af Generalgouverneuren dertil valgt Ubkant af Landet, hænges i en Jernkiæde, uden at Kroppen fra Galgen nedtages og jordes. 2.) Ders imod blive de, der, paa en mindre virksom Maade, have giort sig medskyldige i Forbrydelsen, at ansee med Fæstningsarbeide paa nogle Aar eller, efter Oms stændighederne, paa Livstid. 3.) Naar et Sørøver fartoi opbringes til Kongens vestindiske Øer, eller der iøvrigt Fr. om Straf f. Sørøverie i Vestind. 3-7 §. isvrigt sammesteds maatte blive Anledning til at fors 20 Apr. følge Nogen til Straf efter denne Anordning, bliver Sagen uopholdeligen ved et Forhør at undersøge af vedkommende Dommer; hvorhos Generalgouverneuren, som strap bør underrettes om Sagen, kan tilfororene en Sø Officeer eller hvilke andre Mand, han maatte finde det tienligt at labe deeltage i Undersøgelsen. 4.) Saasnart Undersøgelsen er sluttet, blive Acterne at indsende til Generalgouverneuren, som foranstalter, at Sagen ftrar indstævnes til Lands Overretten, der umiddelbart bar at paafiende det omhandlede Slags Sager, hvilke ivvrigt der blive at behandle efter de for Rettens vedbørlige og hurtige Pleie i criminelle Sager gieldende, almindelige Negler; og bør fornævnte Doms stol paa det Alvorligste vaage over, at intet ufornødent Ophold under Sagførelsen finder Sted. 5.) Naar Lands Overrettens Dom er falden, har Retten ufors tovet at indsende Sagens Acter til Generalgouverneuren, som er bemyndiget til, strap at foranstalte Dommen fuldbyrdet, saafremt han ikke maatte finde nogen fær deles Anledning til at indstævne Sagen til Høiesteret. 6.) Den, der ved Angivelse eller paa anden Maade bis drager til at hindre Sørøverie, eller til at faae dem, som have giort sig skyldige i denne Forbrydelse, paas grebne og afstraffede, fan vente en passende Belønning efter Generalgouverneurens Bestemmelse; hvilken Be lonning kan udbetales af det Offentlige, saafremt den ei kan udredes af de fyldiges Gods. Hvis hiin Pers son selv maatte have gjort sig medskyldig i Forbrydelsen, er Generalgouverneuren bemyndiget til, efter Omstæn dighederne, endog at fritage ham for al Tiltale og Straf. 7.) Dersom der paa fornævnte Øer maatte findes Nogen, der, som Undersaat af en fremmed Stat, i et fremmed Land har deeltaget i ovenmeldte Misgiers Ft. om Straf f. Sørøverie i Vestind. 7 §. 20 Apr. Misgierning, bør han paagribes og forhøres; ligesom og de øvrige Oplysninger bor indhentes, der paa Ste det kunne erhverves, men derefter bliver hans Øvrig, hed at underrette om Sagen, og, forlanger denne ham da udleveret, bør saadant free; i modsat fald for. følges Sagen imod ham ifølge denne Anordnings Be stemmelser. 20 Apr. Pl. f. Danmark ang. Processens Om kostninger i beneficerede Sager, m. v. [C. T. p. 281]. Cancell. p. 35 (*). Gr. For yderligere at fiffre saavel det Offentlige som vedkommende Retsbetjente og Sagførere hvad der i beneficerede Sager tilkommer dem, naar Mobparten ved Dom findes pligtig at betale Processens Omkost ninger eller Sallarium, har Kongen anordnet: 1.) Istedet for at hidtil, naar, i en beneficeret Sag, den beneficerede Parts Modpart er dømt til at betale Processens Smkostninger, disse ere ved Dommen tillagte den beneficerede Part, hvorefter denne, ifølge Beneficiets Indhold, har været pligtig, forsaavidt be meldte Omkostninger i det hele eller for en Deel er holdes, i Forhold dertil at betale Rettens Gebyhr, Skriverfallarium og det stemplede Papiir, som til Sa gen, saafremt denne ikke havde været beneficeret, fulde have været forbrugt, skal for Fremtiden i deslige Tib fælde bemeldte Gebyhr, Skriversallarium og Godt giørelse for stemplet Papiir ved Dommen tillægges det Offentlige, eller forsaavidt Retsgebyhrerne og Skriverfallariet ikke indflyde i den Kgl. Kasse, vedkom mende Rettens Betient. 2.) Saafremt bemeldte Gebyhrer, Skriver sallarium og Godtgiørelse for stemplet Papiir ikke af Vedkommende erlægges inden den for Dommené (*) Jofr. Canc. Circ. 28 Maj. [E. . p. 400]. Pl. ang. Omkostn. i benefic. Sager 2:4 §. Dommens Erecution fastsatte Tid, blive de at inddrive 20 Apr. paa samme Diaade, som for Bøder er anordnet, paa hvilken Maade ligeledes det den beneficerede Parts Sagfører, i Overeensstemmelse med Fr. 3 Jun. 1796. $ 42, tillagte Sallair, om forlanges, bliver at ind drive. 3.) Forsaavidt fuld Betaling af forom. meldte Omkostninger ikke hos Vedkommende er at erholde bliver udlæg pro rata at give for Retsgebyhrer og Skriverſallarium (hvad enten samme tilflyde den Kgl. Kasse eller vedkommende Retebetient), samt det Sagføreren tillagte Sallair, fremfor hvad der maatte tilkomme den Kgl. Kasse for stemplet Papiir. 4.) Bed de Retter, hvor Gebyhrerne tilfalde den Kgl. Kasse, bliver der, for det, der, i Medhold af det foranførte, indfommer til samme Kasse, at giøre behørig Rig tighed under de Sportel Regnskaber, som derfor blive at aflægge. Ved de øvrige Retter bliver det at indføre i vedkommende Retsbetientes Regnskaber for pro mille Gebyhr og andre den Kgl. Kasse i Anledning af Siets pleien tilflydende Indtægter. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i 20 Apr. den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse Nytte og Brug. p. 37. Bekiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Tyendes 27 Apr. Tienestestifte til Maj Skiftetid. p. 234. Bekiendtg. fra Finantsdeputationen (Re- 30 Apr. fol. 29 Mart.) om Raffinerings: Omkostninger af Sølv, som indleveres til de Kgl. Mynter. p. 30. Kongen har befalet, at der for det Sølv, som til de Kgl. Mynter i Kbhavn og Altona indleveres til Ud. myntning, skal, naar det er under 14ledigt, erlægges Raffinerings Omkostninger. Disse ere, i Overeens A stemmelse med det, som ved Fr. 29 Febr. 1788, om Species Mynts Indførelse i Hertugdømmene, var fast. fat, Bekg. om Raffinerings-Omkostn, af Sølv. 30 Apr. fat, bestemte til 34 ß. Species eller 6 R6ß. r. Solv af hver Mark Brutto, og blive, naar det indleveerte Selv ikke har den foreskrevne Ledighed, at betale for uden de ved Refol. 28 Nov. 1818 og 18 Dec. 1819 (bekiendtg. under II Jan. og 31 Dec. f. 2.) fastsatte modereerte Mynt Omkostninger. 4 Maj. Pl. ang. nogle Bestemmelser med Hensyn til Brugen af stemplet Papiir paa St. Croix. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 39. Gr. Med Hensyn til den ved Refol. 30 Aug. 1797 Indvaanerne paa Den St. Croix givne Tilladelse til at belægge Documenter med stemplet Papiir istedetfor strar at affatte dem paa samme, samt for nærmere at bestemme Brugen af stemplet Papiir i visse Tilfælde, fastsættes: 1.) Folgende Documenter, som i Netterne frem lægges til Sagernes Fremme, og ifølge heraf tildeels af Retterne udfærdiges, maae ikke belægges med stemplet Papiir, men skulle strax affattes paa selve det stemplede Papiir, nemlig: Stævninger, Indlæg, Attester, Domme, Decifioner eller Kiendelser, Domsacter fifteacter, Udskrifter og deslige. 2.) Det samme skal være Tilfældet med Ansøgninger og Me morialer saavel directe til Kongen, som til Collegierne, Generalgouverneuren og Regieringen paa de Kgl. veste indiske Der. 3.) a. Naar de i 1ste § anførte Rets Documenter ere belagte med stemplet Papiir istedet for paa dette at være skrevne, da skal det ber hørige stemplede Papiirs Beleb erlægges 10 Gange, dersom Documentet angaaer en Berdie over 100 Ridle v. C., men 5 Gange, naar den paagieldende Værdie er 100 Rdle v. C. eller derunder, hvilken sidste Be stemmelse ogsaa skal være gieldende, naar Sagens Giens stand ikke lader sig anslaae til Penge. Derhos bødes ligesaa Pl. ang. Stempelpapiir 3-4 §. 193 1825. ligesaameget til Deling mellem General Toldkammere 4 Maj. og Commerce Collegii Fattigbosse og Landets Fattig, væsen. b. Naar den under Litr. a. nævnte Forsømmelse er begaaet med de foranførte Ansøgninger og Memorias ler, skulle disse ikke blive anseete eller Resolution derpaa gives. 4.) Ustemplet Papiir maa bru ges til Kiobmands, Haandværkeres og Andres Reg ninger, hvorpaa ingen Acceptation skrives, saavelsom til Qvitteringer. Regninger, som ved Paategning accepteres, fulle derimod, ligesom Reverser, skrives paa Papiir af 2den Klasse efter Stempelpapiirs-Fr. 30 Sept. 1773. Dog forstaaes ei herunder Kiebs mændenes Conto Couranter eller generale Liquidations- og Ballance Regninger. R. Kammer Pl. (Refol. 15 Apr.) ang. Neparti, 13 Maj. tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1824. (Efter Afdrag af hvad de, ifølge Pl. 11 Jun. 1824, indkomne Bidrag til den almindelige Veikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hoveblandeveiene i Dmk, med videre, indtil de gangen af 1823, forestubte Bekostnings: Sum, saas velsom efter Afdrag, deels af bemeldte Weikasses i 1824 Havte tilfældige Indtægter, deels af Mentebeløbet for et Aar indtil 31 Dec. 1824 af den ved pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den, for Vei og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter, af den Kgl. Kasse for 1824 fore Sudte Sum beregnet at have i alt beløbet sig til 12,533 Rbd. 76 ß. Solv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. § 66 og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals Sfatter XIX Deel. 1825 1825. Pl. ang. Veivesenet. 13 Maj. 1825 udredende Bidrag til det egentlige Veiarbeide 12 Sibß. Solv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 6 Rbß. Selv pr. Tende for det, efter de i Vei Frs 30 og 31 §§ foreskrevne Regler, høiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 41. 18 Maj. Fr. ang. trasserede Verler. [C. 2. p. 339]. Cancell. p. 44. Gr. Ligesom Kongen har fundet det hensigts mæssigt, ved Fr. 26 Jun. f. 2., under visse Betingel ser at tillade Udstædelsen og Benyttelsen af de tilforn aldeles forbudne indenbyes Verler, saaledes har han og henvendt sin Opmærksomhed paa Lovgivningen om trasserede Verler; og, da han har fundet, at de For skrifter, som D. 2. 5-14-8 til 28 Art., i For bindelse med enkelte yngre Adn., indeholde om disse for Handelen saa vigtige Gieldsbreve, efter de mange Forandringer i Forholdene, som siden have fundet Sted, iffe ere tilstræffelige eller i alle Dele stemmende med Handelens Tarv, saa har Kongen besluttet, at ordne denne Sag ved en bestemt og fuldstændig Lov, hvori Kongen har optaget det af de hidtil gieldende Love, der fremdeles skal blive ved Magt, men forandret eller nærs mere bestemt, hvad der er fundet trængende til Forans dring eller nærmere Bestemmelse, samt tilfsiet yders ligere Forskrifter angaaende de til Verelmaterien hørende Spørgsmaale, som forhen ikke have været afgiorte ved udtrykkelig Lov. Ligesom alle forhen givne Lovbestem melser angaaende trukne Verler følgelig herved bortfalde, saa vil derimod ovenmeldte Fr. ang. indenbyes Verler fremdeles blive gieldende, dog at, i Medhold af sammes § 5, de Regler, som i nærværende Adn. fastsættes, ogsaa blive anvendelige paa de tilladte indenbyes Berler, forsaa vidt disses Natur og de derfor givne særegne Forskrifter tilstæde saadan Anvendelse. Derfor befales folgende: 1.) En Fr. om trasserede Verler 1:6 §. 195 1825. 1.) En trasferet Verel er et Document, hvorved 18 Maj. Udstæderen (Trassenten), under udtrykkelig Benævnelse af Verel, forpligter sig til, ved en anden (Trassatus) og paa et andet Sted, at lade udbetale en vis Penges sum til den, der med behørig Adkomst har Documenter i Hænde. 2.) Ingen Indlænding maa trække paa sig selv, om han endog udstæder Verlen paa et andet Sted her i Riget, end det, hvor han har fit Hiem. Hvis der handles herimod, bliver Verlen at stemple til den, for Gieldsbreve, der skulle skrives paa 1ste Classes Papiir, bestemte Tart, og de Vedkommende derfor at ansee efter Fr. 25 Maj 1804. § 27. 3.) Dersom et Document indklædes i form af en trasseret Vexel, uden at det dog virkeligt er udstedt og modtaget for at præsenteres og betales paa et andet Sted (for Erempel, naar der trækkes i et fingeret eller paa et fingeret Navn), saa er det en Proformaverel, og Ene hver, der paa nogen Maade har deeltaget i saaban Overtrædelse, skal bede halvt saa meget, som Verlens Beløb, af hvilken Bod den halve Deel tilfalder Angives ren, og den anden halve Deel Kongens Kasse. 4.) Enhver, der er mægtig og myndig til at udstæde Gieldsbeviser, maa fremdeles, som hidtil, trække Berler, samt acceptere og endossere sammie. Dersom en af de i en Berel deeltagende Personer mangler foranførte Egens stab, saa har dette dog ingen Indflydelse paa de øvrige Personers Forpligtelse, hvis Navn findes paa Berlen. 5.) Trassenten kan udstæde Verlen til sin egen eller andres Ordre. I sidste Fald bør det bemærkes, om Udstæderen har modtaget Valuta for samme, dog bliver Berlen, uagtet dette ikke er iagttaget, i sin fulde Kraft, men Trassenten kan da søge Godtgiørelse hos den, han har overladt Verlen til, hvis denne ei paa anden Maade kan bevise, at han har givet Valuta. 6.) En Berel 02 Fr. om trasserede Verler 6-9 §. 18 Maj. Verel fan og lyde paa at udbetales til hændehaveren, 215161425 og skal da udbetales til Enhver, som præsenterer den, uden at denne behøver at opvise anden Adkomst. Dog vil det, dersom en saadan Verel senere er endosseret til en bestemt Person, være fornødent, at denne, naar han igien vil overdrage fine Rettigheder efter Verlen til en anden, forsyner den med Endossement. 7.) I enhver Verel bør Udstædelsesdagen og Stedet, hvor den er trukket, saavelsom det, hvor den skal betales, være opgivet. Dette sidste kan izvrigt enten være det, hvor Trassatus, som naturligviis bør nævnes, boer, eller et andet. Kun i sidste fald behøver det udtrykke lig at anføres som Betalingsstedet, da det, hvor intet andet Betalingssted er opgivet, formodes, at Betalingen skal fee paa Trassati Boepel. Sum men bør nævnes to Gange, eengang med Bogstaver og cengang med Tal. Saafremt der imellem disse to Ans givelser, hvoraf den ene kan findes i Overskriften, skulde være nogen Uovereensstemmelse, saa er Udstæderen blot forpligtet for den mindre af de anførte Summer, hvis det ikke kan oplyses, at den større virkelig har været meent. Dersom Verlen herimod accepteres for den større, vil det altsaa være paa Acceptantens egen Nis fico. 8.) I enhver Verel maa det være bestemt, naar den skal betales, dog behøver den ei at lyde paa en fast Betalingsdag eller paa en vis Tid fra Dato, men den kan og lyde paa at betales enten ved Sigt eller en vis tid efter Sigt. 9.) Verler, som trækkes her i Riget, maae iffe lyde paa længere Tid, end 3 Maaneder efter Dato eller efter Sigt, hvad enten de saa træffes paa et indenrigst eller udenrigsk Sted (*). Dog kunne Berler, som udstedes i Jeland, eller (*) Gorandret ved pl. 21 Sept. 1825. Fr, om trasserede Bexler 9-12 §. eller træffes paa dette Land, stiles paa 6 Maaneder, 18 Maj. og de Verler, som udstedes paa Farverne eller der skulle betales, paa 4 Maaneder efter Dato eller Sigt. Berler, som skulle betales i Europa, funne fra Kongens vestindiske Eilande lyde paa 6 Maaneder, og fra Kongens Besiddelser i Ostindien eller Guinea paa 1 Nar efter Dato eller Sigt. De samme Terminer gielde, naar Verler trækkes i Dmk paa Colonierne. Hvad Vepler angaaer, som ere trukne i udlandet, er det nof, at disse i Henseende til Betalingsfristen, som i alt øvrigt, ere indrettede i Overeensstemmelse med de paa Trassas tionsstedet gieldende Regler; dog undtages herfra de Zilfælde, hvor en danse Undessaat, under sit Ophold i Udlandet, contraherer en Berelforpligtelse med en anden danse Underſaat; thi da blive de danske Love at følge. 10.) Saa bør der og med Hensyn til Vepler, som lyde paa Rigsbankrepræsentativer, eller paa Solv, Mai 1535° betalbart efter Qvartalscoursen, hvad enten de saa udstædes i eller udenfor Kongens Lande, i et og alt forholdes efter Canc. pl. 22 Mart. 1813, uden at de i § 9 givne Bestemmelser funne i Henseende til dette Slags Verler komme i Betragtning (*). 11.) Saa længe indtil Kongen finder for godt, at indføre en Stempel Afgift paa trasserede Verler, bliver saaden Vexel, naar den fremlægges i Retten, i Overeens stemmelse med Fr. 25 Maj 1804. 7 at afferive paa ftemplet Papiir af anden Classe, efter dens Beløb, og denne Afskrift at vedhæfte Originalen. 12.) En Verel kan endosseres eller overdrages ved en simpel Paaskrift paa samme, uden særskilt Transport. Naar Berlen endosseres til en bestemt Person, bør det udtrykkelig nævnes, om Endossenten har erholdt Valuta, 03 (*) See C. Br. 2 Aug. 1825 (p. 568). være Fr. om trasserede Verler 12:19 §. 18 Maj. være fig contant eller i Regning. Mangler der Til staaelse for erholdt Valuta, betragtes Endossementet fun, som en fuldmagt; men indeholder den, at Bas luta er givet, uden at bestemme, om det er contant eller i Regning, saa formodes det første. Jovrigt fan en Verel og endosseres in blanco, eller derved, at Endossenten blot tegner fit Navn; i hvilket Tilfælde enhver hændehaver ansees, som Verlens Eier, uden at der paaligger ham Beviis for, at han retmæssig haver erhvervet Verlen og derfor givet Valuta. 13.) Endossenten er forpligtet mod samtlige fine Eftermænd, som Debitor efter Verelret. 14.) Den, som Kiøber en Berel for en andens Regning og endosserer den til denne, bliver Vereldebitor til alle følgende Endossentere, men ikke til den, for hvis Regning han har kiøbt den, med mindre han har paataget sig at staae del credere. 15.) Naar der ere udstædte flere Eremplarer af en Verel, bør det i ethvert Eremplar Er dette anføres, om det er prima, secunda o. f. v. forsømt, gielder ethvert Eremplar imod Udstæderen, som en særskilt Verel, dog imod Regres til den, som beviislig maatte være fyldig i Misbrug. 16.) Naar det ene Exemplar af Berlen er accepteret, eller sendt til Acceptation, og et andet Exemplar endosseres (gireres), saa skal det bemærkes paa dette, hvor hiint Exemplar befinder sig og kan modtages. 17.) End. og en simpel Copie af en accepteret eller til Accepta tion afsendt Verel kan endosseres. Det bemærkes da in dorso, hvor langt Copien gaaer, og hvor der igien begynde originale Endossementer, ligesom det og paa Co pien bliver at bemærke, hvor Originalen kan modtages. 18.) Den, som forsømmer at give den i §§ 16 og 17 bestemte Paategning, skal være ansvarlig for Folgerne. 19.) Den blotte Jhandehavelse af en Berel er nok for Fr. om trasserede Verler 19-22 §. 20.) 18 Maj. for at give et til at fordre sammes Accept. Den, som har et accepteret eller til Accept afsendt Exemplar af en Berel i Hænde, uden at samme er ham endosseret, er pligtig til at udlevere der til den rets mæssige hændehaver af det girerede Exemplar eller den girerede Copie. Affordres Verlen ham ikke inden den Tid, at samme enten bør være betalt eller de non solutione protesteret, ber han, hvis Rigbenhavn er Betalingsstedet, af den, der skal betale Verlen, fors lange Beløbet deponeret i Nationalbanken, samt, i Mangel af saadan Deposition, iværksætte Protest. Udenfor Kbhavn, hvor intet lignende Depositionssted haves, bortfalder denne Forpligtelse; dog er hændes haveren berettiget til at fordre Beløbet indsendt til Des position i Nationalbanken, naar han vil betale de ders med forbundne Omkostninger, eller taale, at disse indes holdes i Beløbet. 21.) Ikke blot den, der udtrykkelig har forbundet sig til at acceptere en Berel, er pligtig dertil, men i Sandelsstanden skal den, der sidder inde med Penge for en Anden, være pligtig imod denne at acceptere den Berel, som derfor træffes paa ham, forudsat at hiint Beløb er forfaldet til Betaling, inden Betalingstiden efter Verlen inds træder. Ogsaa uden for Handelsstanden finder en lignende Forpligtelse Steb, saafremt det forhen har været Brug mellem Trassenten og Erassatus, at den Første inddrog fit Tilgodehavende hos den Sidste ved Verel, og intet siden er foregaaet, som viste, at denne ei længer vilde afgiøre sin Gield paa denne Maade. Dersom en Trassatus i de Tilfælde, hvor han er pligtig at acceptere Verlen, vægrer sig derfor, bliver han ansvarlig for al deraf flydende Skade. 22.) Naar i Verlen er paaberaabt Advis, saa bør Trase fatus iffe acceptere, førend han har modtaget samme. 4 Gior Ft. om trasserede Verler 22:28 §. 18 Maj. Giør han herimod, er det paa hans egen Risico. 23.) Har Advisbrevet været betroet Remittenten, ſaa skal denne ogsaa sørge for, at det betimelig kommer Trassatus til Hende, eller have Skade for Hiemgield. 24.) Naar en Berel accepteres, tegnes dette paa Verlen selv med Navns Underskrift. Hvis Verlen lyder "efter Sigt", bor Acceptationsdagen nævnet. Ellers er Acceptanten pligtig at betale, som om det var en a dato Berel. Saafremt Verlen skal betales paa et andet Sted, end Trassati Boepel, skal den tillige domici lieres, det er, der skal nævnes en Person, der paa der bestemte Sted skal sørge for Betalingen. 25.) Trassatus fan acceptere Verlen for en Deel af den Sum, hvorpaa den lyder; dog bor Præsentanten da lade protestere for det Manglende. Men tilføier Trassatus ellers noget Vilkaar uden præsentantens Samtykke, betragtes dette Vilkaar som uskrevet. Naar Presentanten samtykker i fligt Vilkaar, hvilket maa ans tages, naar han ei lader Verlen protestere, bør han, eller, dersom han fun er Fuldmægtig, hans Mandant, mod Regres til ham, bære al deraf opstaaende Skade. 26.) Efterat Trasfatus eengang har tegnet Accept paa en Verel, er han derved uigienkaldelig forbunden, uden at han, ved at overstryge Accepten, kan hæve denne fin Forpligtelse. 27.) Ligesom det paaligger Thændehaveren af en Verel, der er stilet a dato, at sørge for dens saa betimelige Tilstedeværelse, at den ei alene fan være præsenteret inden Forfaldsdagen, men og i fornødent Fald i det seneste paa denne Dag protesteret, faaledes er hændehaveren, naar Verlen lyder paa Sigt (ved eller efter Sigt), pligtig at af sende den saa betimelige, at den inden den i følgende § bestemte Tid kan være præsenteret for Trasfatus. 28.) En Verel, lydende paa at betales ved Sigt eller en Fr. om trasserede Verler 23-31 §. en vis tid efter Sigt, ffal være præsenteret til Be: 18 Maj. taling eller Accept inden 3 Maaneder, hvis den er trufs fet fra et Sted her i Riget eller i Hertugdommene, og, hvis den er trukket fra et udenrigse Sted, inden 6 Maaneder, alt fra dens Udstædelse. Dog undtages herfra Berler, som trækkes paa eller fra Jsland eller Færøerne, eller fra eller paa Pladser udenfor Europa, for hvilke Verler Tiden forlænges til I Aar, og fors faavidt Verlen er truffet paa Kongens ostindiske Beside delser eller derfra paa Kongens europæiske Lande, til 2 Aar. 29.) Trasfatus er pligtig inden 24 Timer at erklære sig, om han vil acceptere eller ikke. Dersom han ikke inden fornævnte 24 Timer accepterer, bor Verlen inden andre 24 Timer protesteres de non acceptatione, hvilket ogsaa i det Tilfælde, Verlen ac cepteres, men fun for en Deel af den Sum, samme lyder paa, bør flee for den øvrige Deel. Dog skal det, hvis Præsentationen er foregaaet tidligere end det, efter Bestemmelserne i §§ 27 og 28, var nødvendigt, være nof, at Protesten iværksættes inden den i fornævnte SS fastsatte Tid. Saafremt den tid, hvorpaa Erklæring eller Verlens Protest skulde foregaae, indtræffer en Son eller Helligdag, saa gives udsættelse til den nærmest følgende Søgnedag. Hvis Trassatus befiender sig til den mosaiste Troe, fan Verlens Acceptation ei forlanges af ham en Loverdag eller anden efter hans Religion hellig Dag, og da gives ligeledes udsættelse til næstfolgende Sognedag. 30.) Protesten uds føres af Notarius publicus eller den Embedsmand, som, efter Loven og Anordn., udfører Notarialforrets ninger. Skulde det Tilfælde indtræffe, at saadan Eme bedsmands Assistence ei i betimelig Zid kunde haves, saa kunne to lovfaste Vidner bruges til denne Forret ning. 31.) Mundtlig Requisition til den eller 05 dem, Fr. om trasserede Verler 31:35 §. 18 Maj. dem, der skulle optage Protesten, tilligemed Overleve ring af Berlen, er tilstræffelig. 32.) Protesten sal optages i tidsløbet fra kl. 8 om morgenen til Kl. 8 om Aftenen, og bør, foruden en fuldstændig Gienpart af Berlen og alle paa samme giorte Paatega ninger, indeholde Tiden og Stedet, da Forretningen er iværksat. Saa bør det og bemærkes, om Verlen er bleven foreviist Trassatus selv, eller for bvilken anden Person, der er blevet truffen paa hans Boepæl eller Handelscomptoir, Foreviisningen er feet, samt hvad Erklæring, der af Trassatus eller den i hans Sted antrufne Person er afgivet. Ogsaa, naar Trassatus aldeles ikke er at finde, og intet Etablissement har paa Stedet, bliver Protest at optage, som da fan fee paa Notarialcomptoiret. 33.) Dersom Trassatus, under Protesten, anmoder Præsentanten om igien at melde sig til eller inden Forfaldstiden, saa er denne dog ikke dertil forpligtet, ligesom han ikke er berettiget til, paa Grund deraf, at udsætte hvad der nedenfor foreskrives om de Præsentanten efter passeret Protest paaliggende Pligter. 34.) Om Protesten bør præsentanten give Enhver, hos hvem han vil søge sin Betaling, Underretning inden 24 Timer, hvis denne boer paa Stedet, og ellers med første Post, som afgaaer efter 24 Timers Forløb; og dersom han kun er Fuldmægtig, haver han med samme Post, eller hvis Protesten ei inden dens Afgang er blevet expederet, med naste Post derefter, at tilsende sin Mandant den modtagne Verel med protest. Den Endossent, til Hvem Præsentanten har henvendt sig, er aldeles paa samme Maade forpligtet til at give Underretning til den eller dem af hans Formænd, til hvem han vil holde sig om Betaling. 35.) Tager Præsentanten nogen forsømmelse i hvad der er foreskrevet med Hen: syn Fr. om trasserede Berler 35-38 S. syn til Verlens Præsentation, eller Protesten, eller 18 Maj. dennes Kundgiørelse for Vedkommende, har han forbrudt sin Verelret og derunder al fin Tiltale imod Ens dossenterne. Dog beholder Verlen sin Gyldighed imod Trassenten, som simpelt Gieldsbrev, saafremt det kan oplyses, at han ikke ved den begaaede Forsømmelse har lidt noget Tab med hensyn til sit Mellemværende med Trassatus. 36.) Dersom Trasfatus efter op. tagen Protest, men dog medens Præsentanten endnu har Verlen i Hande, tilbyder at acceptere, bør dette tilstædes ham, imod at han betaler Protestens Omkosts ninger, saavelsom og de øvrige udgifter, Præsentanten maatte have giort for at skaffe sig eller andre Vedkom, mende Sikkerhed mod Trassanten eller nogen Endoss fent. Saafremt Berlen lad paa Sigt, bør Accepten indrettes saaledes, at Berlen iffe faaer længere tid at løbe, end om den var blevet accepteret ved første Præs sentation. Hvis Trassatus, efter vægret Accept, vil betale til forfaldstid, bør dette og, under de oven anførte Forudsætninger, tilstædes ham. 37.) Ders som Verlen er forsynet med 27odsaddresser, saa er Berlens hændehaver, i Tilfælde af at Trassatus nægter Accept, pligtig at lade Verlen præsentere for den eller de Personer, som i saa Henseende ere opgivne. Ere der flere Nødsaddresser, bør den foretræffes, som gaaer ud paa at acceptere for Trassenten, og derefter den, i hvis Folge Accept skulde gives for den tidligste Endossent. Saafremt den eller de, til hvem Verlen saaledes er addresseret, nægte Accept, bliver Verlen for ham eller dem at protestere og Vedkommende derom at underrette. 38.) Men dersom Nogen, der ifte er nævnt paa Berlen, vil, efterat Acceptationen af Vedkommende er nægtet, acceptere den for Regning af Trassenten eller nogen af Endossenterne (per onore, ped Fr. om trasserede Berler 38-42 §. 18 Maj. ved Intervention), hvilken Accept medfører de samme Pligter for ham, som den vilde havt for Trassatus, faa er Verlens Ihændehaver ikke pligtig at tilstede det. Antager han en saadan Intervention, saa er ban derved iffe fritaget for de Pligter, som ere ham foreskrevne med hensyn paa Protesten og den Underretning, som derom bør gives Vedkommende. I det tilfælde, hvor Trassatus nægter Accept, fordi Trassenten har cons tramanderet samme, er det aldeles ikke tilladt at an tage Intervention paa Trassentens Vegne. Derimod fan det altid tilstades, at en anden accepterer tilligemed Trassatus eller den, som ifølge 276dsaddresse er denne substitueret. Den, der saaledes tiltræder, er solidaris forpligtet med den første Acceptant. 39.) Der som Intervenienten strap vil betale den fulde Sum, Verlen lyder paa, ber samme i alle Tilfælde modtages, forudsat, at Verlens Jhandehaver har en saadan Ads komst til den, at han er berettiget til at modtage Be løbet. 40.) Naar en protesteret Verel indfries per onore, faa udleveres tilligemed Verlen Protesten til Intervenienten, der da har Regres efter Berelret til den, han har accepteret for, og alle dennes Formænd, dog at Forskrifterne angaaende betimelig Underretning om Protesten af ham ere fyldestgiorte. 41.) Dersom Trassatus selv per onore vil acceptere Berlen enten paa Trassentens egen Regning, naar Verlen er truffen for nogen andens Regning, eller for en af Endossens terne, saa seal Accepten modtages, dog at $ 37 iagttages forsaavidt der ere Nodsaddresser fra Trassenten eller en tidligere Endossent. Jøvrigt betragtes Trass fatus i det foranførte Tilfælde som en anden Inter venient, hvoraf følger, at Berlen ligefuldt bør prote steres og Bedkommende derom underrettes. 42.) Saafremt Trasfatus, efterat Verten er bleven protes fteret Fr. om trasserede Berler 42:47 S. fteret og siden accepteret per onore, endnu vil acceptere 18 Maj. den i Overeensstemmelse med dens Indhold, saa bør Acceptanten per onore, saavelsom Præsentanten, lade dette skee, og den Første udslette sin Accept, med mindre der alt om det Passerede er meddeelt Efterretning til nogen af dem, som ved Berlen ere interesserede. 43.) Intervenienten bor altid ved Acceptationen bes mærke, for hvis Regning han accepterer; ellers an tages det at være for Trassentens. 44.) Saasnart en Verel behorigen er protesteret de non acceptatione, er dens Eier berettiget til at fordre Betaling af Tracsenten eller Endossenterne, uden at være pligtig til at oppebie den tid, som i Verlen maatte være bestemt. Han kan blandt alle dem, der have paadraget sig Verels forpligtelse, holde sig til hvem han vil, uden deri at være bunden til nogen vis Orden, eller at tabe fin Ses gres til dem, der senest have tiltraadt, fordi han først har søgt de foregaaende Interessentere. Men har han tilladt nogen at udslette sit Lavn, saa befries derved alle de, som ere efter denne. 45.) Foruden Berlens egentlige Belob bør Trassenten eller enhver anden, imod hvem Tiltale efter Verelret haves for en protesteret Berel, tilsvare pro Cent for Provision og Courtage foruden Protest. Omkostninger, Brevporto og uds gifter med Stempling, hvor disse finde Sted. Ligeledes er Debitor pligtig fra Forfaldsdagen at betale Renter I pro Cent om Maaneden i de første 6 Maas neder og siden pro Cent maanedlig. Verlen bør altid indfries med den Pengefort, hvorpaa samme lyder. 46.) Med Hensyn til de paa Kongens vestindiske Øer trufne Berler, som fomme tilbage med Proteft de non acceptatione, bliver der at forholde efter Reser. 22 Sept. 1769 og Pl. 8 Nov. 1799. 47.) Naar Acceptanten af en Verel gior Opbud eller Fallit førend Fr. om trasserede Verler 47:53 §. 18 Maj. førend Forfaldstiden, saa fan den strap protesteres, som om den ikke var accepteret. 48.) Naar en Verel lyder paa Maaneder, saa forfalder den samme Dag i Maaneden, som den er accepteret, eller a dato udstadt uden Hensyn til Maanedernes forskiellige Dages tal. Altsaa er en den 28 Febr. udstedt, paa 2 Maanes der a dato lydende Berel, forfalden den 28 Apr. Men dersom det Datum, hvorfra der skal regnes, iffe findes i den Maaned, hvori Verlen forfalder, bliver den sidste Dag i Maaneden den rette Forfaldsdag; altsaa vil den 28 Febr. eller i Skudaar den 29 Febr. være rette Forfaldsdag for en 2 Maaneders Berel fra 29, 30 eller 31 Dec. Hvor Verlen nævner Maaned, regnes samme altid for 15 Dage. 49.) Lyder Berlen paa Dage, saa regnes disse fra Udstædelses- eller Acceptationsdagen af til Forfaldsdagen, begge inclusive, samt med Indbegreb af alle imidlertid indtræffende Son og Helligdage. haver den, som med Ret til at inddrive Beløbet har Verlen i Hænde, at kræve Betaling hos Acceptanten mod Verlens Udlevering med vaategnet Qvittering. 51.) Dersom Acceptanten betaler en Berel inden Forfaldstiden, er han ansvarlig i Tilfælde, at det siden skulde vise sig, at Betalingen var skeet til en urets mæssig Besidder, og det uagtet ingen synlig Feil fandtes hos Berlen. 52.) Efter Forfaldsbagen tilkommer der Acceptanten 8 Løbedage (*). Dersom han iffe inden udløbet af denne Frist indfrier Verlen, fan Jhændehaveren endnu oppebie den anden Dag ders efter, men, saafremt Betaling ei imidlertid erlægges, paaligger det ham inden fornævnte 2 Dages Udløb, at lade Verlen protestere de non solutione. 50.) Paa Betalingsdagen 53.) Dersom (*) See C. Br. 2 Aug. 1825 (C. E. p. 568). Fr. om trasserede Verler 53-57 §. Dersom den sidste af de Acceptanten forundte Løbedage 18 Maj. er en Helligdag, saa bor Verlen betales nærmest foregaaende Sognedag. Horer Acceptanten til et Religions Samfund, der har andre hellige Dage end de i Landets Love hiemlede, kan der dog iffe, paa Grund heraf, tilkomme ham nogen udsættelse med Bes talingen. 54.) Naar den anden af de Vepels Jhændehaveren, til Protestens Foretagelse ved § 52 tilstaaede Respitdage falder paa en Søn: eller Hellig. dag, saa bliver Protesten at foretage den nærmest foregaaende Sognedag, og det uagtet denne maatte høre til de Acceptanten efter S$ 52 tilkommende Lobes dage. 55.) A vista Verler skulle betales inden 24 Timer efter Presentationen. 56.) Med Pros testen de non solutione forholdes for Resten i alle Maader, som med Protest de non acceptatione. Den bliver, hvis Berlen er accepteret til Betaling paa et andet Sted end det, hvor Acceptanten boer, at foretage paa det Sted, hvor Betalingen saaledes skulde skee. Saafremt noget forsømmes enten med hensyn til dens Jværksættelse eller den Underretning, som, i Overs censstemmelse med hvad der i § 34 er foreskrevet, bør gives Vedkommende, saa har det de samme følger, hvad Trassenten og Endossenterne angaaer, som om Forsømmelsen var begaaet med hensyn til Protest de non acceptatione; dog beholder Berel Eieren sin Ret imod Acceptanten. 57.) Dersom der ere tegnede 17odsaddresser paa Berlen, saa skal hændehaveren, sfiendt Accept er givet af Trassatus selv, dog, naar Betaling ei i Tide af denne er erlagt, henvende sig til den eller de Personer, der saaledes ere substituerede, for at erfare, om Betaling derved bliver at erholde, og i manglende Fald lade optage Protest i saa Hen seende; hvilket dog ikke fritager ham fra paa behørig Maade Fr. om trasserede Wexler 57-62 §. 18 Maj. Maabe at labe protestere hos Acceptanten og derom give Vedkommende befalet Underretning. Jovrigt bør, hvis der ere flere odsaddresser, den Orden iagt. tages, som 37 foreskriver. 58.) Naar Accep 60.) tanten eller en anden tilbyder Betaling af en Deel af Berlens Belob, saa skal hændehaveren modtage samme og derfor give Affkrivning paa Verlen, men 59.) for det øvrige Belob lade optage Protest. Naar Proteft de non soluzione er optaget, haver Verels eieren de samme Rettigheder mod Trassenten og en hver Endossent, som i tilfælde af Protest de non acceptatione efter § 44 og § 45, og kan da tillige, om han finder for godt, holde sig til Acceptanten. Ligesom det følger af Sagens Natur, at enhver En dossent, der indfrier en pretesteret Verel, erhverver det Søgsmaal, som tilkom Berlens forrige Eier, saavel mod Endossentens Formænd, som mod Acceptanten, saaledes tilkommer der og Trassenten, naar han har indfriet Verlen, Verelret mod Acceptanten. Dersom denne siger sig at have accepteret paa Credit, saa fan dette ei fomme i Betragtning under den til Vers lene Indfrielse imod ham anlagte Sag, men han har at giøre sin Ret i saa Henseende gieldende ved et særskilt Søgsmaal. 61.) Saafremt et Eremplar af Ber len, hvorpaa Accepten findes, iffe tillige indeholder Besidderens Adkomst til at modtage Beløbet, saa bør, foruden dette Eremplar, ogsaa det, som indeholder hele Endossenternes Folge, udleveres Acceptanten, naar denne betaler. Det samme gielder og, naar en accep teret Berel skal indfries af Trassenten, eller en Endoss sent, i hvilke Tilfælde tillige Protesten de non solutione bliver at udlevere. 62.) Dersom et af bes meldte Exemplarer er forkommet, saa skal Acceptan ten alligevel, paa Forlangende af den, som beviislig har Fr. om trasserede Berler 62-66 §. har havt Verlen i hænde, eller præsenteret samme, des 18 Maj. ponere Belobet i Nationalbanken i Kbhvn, dog at den, der fordrer saadan Deposition, udreder enhver af Depositionen samt fra Steder udenfor Kbhvn af fors sendelsen flydende udgifts ligesom han og, inden han kan paastaae Summen sig udbetalt, enten maa tilveies bringe der savnede Exemplar, eller derpaa erhverve Mortification. 63.) Naar en de non acceptatione protesteret Vepel fordres indfriet af Trassenten eller Endossenten, er det nof, at, tilligemed Protesten, det protesterede Eremplar af Berlen, som det eneste, hvorefter Betaling kan fordres, udleveres. 64.) Naar nogen af de Underskrifter, som findes paa en Berel, fragaces, saa fan den dog ligefuldt giøres gieldende mod de øvrige Personer, som have tegnet deres Navne paa Verlen. Dog bliver naturligviis den, som har giort sig fyldig i Mislighed, ansvarlig til alle dem, som derved have lidt Skade. 65.) Den, som accepterer eller efter rette Forfaldstid udbetaler en Verel, der er kommen i urigtige Hænder, bør ikke lide under den indløbne Mislighed, naar Berlen og dens Endossementer ere i behørig Form. Dog hvis han, inden Acceptationen, er af Bedkommende derom bleven underrettet, bør han iffe acceptere. Saafremt derimod Berlen alt er accepteret, bør den, som paastaaer, at den er kommen i urette Hænder, og derfor vil fors hindre dens Udbetaling til hændehaveren, giøre lovligt forbud. Imidlertid bør Beløbet, naar det af nogen af de Paagieldende forlanges, deponeres i Nationalbanken, og de i saa Henseende fornødne Bes kostninger indeholdes af Beløbet. 66.) Discons to Præmien skal fremdeles, som hidtil, være overs ladt til de Paagieldendes egen Overeenskomst, uden at den lovbestemte Rentefod derved kommer i Betragtning. 67.) Hoo, XIX Deel. 20 Fr. om trasserede Verler 67-69 §. 18 Maj. 67.) Hvo, som er forpligtet efter Verelret og iffe strar kan betale, bør, efter Berelcreditors Forlangende, uopholdeligen arresteres saavel paa Gods, som paa Person. Den, som er benaadet med et Privilegium, fom fritager ham for Arrest, skal, ved at udstæde, acceptere, eller endossere Berler, antages at have res nonceret paa samme, ligesaa fuldt, som om han ud. trykkelig havde fraskrevet sig slig Arrestfrihed. Dog, naar nogen har opgivet fit Boe, bør den Befrielse, som maatte være ham forundt, til, uden Fare for Ar rest, at kunne blive tilstæde, ogsaa gielde med hensyn til Verelgield. 68.) fogden bar, for at iværk sætte foranførte Arrest ikke affordre Creditor nogen Sikkerhed, med mindre den Paagieldende benægter sin Underskrift, eller giør nogen anden Indsigelse, der under Verelprocessen vil komme i Betragtning. Jøvrigt bør Arresten strar forfølges til Tinge. 69.) Sas ger, som anlægges imod Trassenter, Endossenter eller Acceptanter af Wexler til sammes Indfrielse, undtages fra at behandles ved forligelses Commissionen, Under en saadan Sag fan, foruden de Indvendinger, som gaae ud paa selve Verlens Indretning og Indhold, eller den til Verelfordringens Vedligeholdelse foreskrevne Omgangsmaade, ingen anden Indsigelse komme i Betragtning, end den, at den Indstævntes Unders skrift er urigtig, eller at han iffe ved sammes Meddelelse var mægtig og myndig til saaledes at forbinde sig, eller at der i Verelbrevets Indhold, efterat han meddeelte sin Underskrift, er foregaaet nogen Forfalsk ning. Dog bør andre Indsigelser, hvorpaa den Ind stævnte er findet at grunde et Regressøgsmaal, opgives eller i det mindste forbeholdes. Det paaligger itfe Sagsøgeren, med hensyn til deslige forbeholdte Inds sigelser, at stille nogen Sikkerhed; men det man i al Fald Fr. om trasserede Berler 69-73 §. Fald være den Indstævntes Sag, under Jagttagelse af 18 Maj. Lovens Forskrifter i 1 B. 21 Cap., at søge Sikkerhed ved Arrest. 70.) Der bør uden Sagsøgerens • Samtykke iffe gives den Indstævnte mere end 8 Dages Udsættelse til at fremme fit Tilsvar i Sagen, med mindre det klarlig oplyses, at yderligere udsættelse er bam nødvendig til fit lovlige Forsvar. 71.) Doms men bør, hvis ikke Sagen har faaet en større Vidtløftighed end den, der for Berelsager er sædvanlig, eller andre særdeles Omstændigheder ere til Hinder, afsiges 8 Dage efter Sagens Optagelse til Doms, og ellers, saasnart mueligt, ligesom og Dommen og Domsacten, uden Ophold, stal paa Forlangende gives bestreven, alt under en saadan Mulct, som Fr. 3 Jun. 1796. §§ 35 og 39 bestemme for befalede Sager. Hvis den i 2. 1-5-8 bestemte Termin til Doms Afsigelse er forsømt, bliver ben der fastsatte Mulct at anvende. 72.) Naar Dom i deslige Sager er afsagt, og samme af Domfældte appelleres, bliver 2. 1-6-23 og Fr. 13 Jan. 1792 at anvende, uagtet Dommen ikke umid, delbar indstævnes til Høiesteret, saa at under de i fornævnte Fr. fastsatte Betingelser recution eller i al Fald Afsættelses: Forretning, uagtet den udtagne Ankestævning, fan iværksættes. 73.) En Vepel. fordring bør i det seneste paatales inden 5 Aar fra den Eid af, at Verlen er blevet protesteret. Efter denne Tids Forløb skal Fordringen være uden al Rraft og Gyldighed. Cancell. Pl. (Refol. 11 Maj) ang. de Reg: 20 Maj. ler, der blive at iagttage til yderligere Betryggelse for, at Anordningerne om Vaccinationen efterleves med Hensyn til det Mandskab, der udskrives ved Landmis lice: Sessionerne. [C. 2. p. 3231. Cancell. p. 64. P 2 Da 20 Maj. Pl. ang. Baccinationen 1-2 §. Da det er bragt i Erfaring, at flere Reserver, uagtet de Bestemmelser, som indeholdes i Pl. 15 Apr. 1823, Gave mødt ved Regimenterne uden at have været vaccinerede; saa har Kongen befalet følgende Reglers Jagttagelse, til yderligere Betryggelse for, at Anordningerne om Vaccinationen efterleves med hens syn til det Mandskab, der udskrives ved Landmilice Sessionerne: 1.) Det Mandskab, som staaer for Touren til Udskrivning, er pligtigt til, under en Mulct af I Ribole Sølv til Landmilicefondet, hvilken Mulet dic teres af Sessionen, og i Mangel af Betaling indtrives ved Udpantning, for Sessionen at fremlægge Attest om, at det er vaccineret eller har havt de naturlige Kopper. Som gyldig Vaccinations. Attest ansees, uden for det tilfælde, som omhandles i Pl. 19 Nov. 1811. § 9 (der alene angaaer dem, som ere vaccines rede inden Fr. af 1810 udfom), alene den, der er udstædt i Overeensstemmelse med Fr. 3 Apr. 1810. § 6, saaledes som det Fr. hostrykte Schema udviser; heraf folger, at en saadan Attest ikke kan udstedes af andre end den, der har forrettet Vaccinationen, eller i det mindste efter den af ham holdte Vaccinations: Protocol, saa at den blotte Attest om Ar, der vidne om Vaccinen, iffe fan antages for fulde med hensyn til nogen, som, efterat Fr. 3 Apr. 1810 udkom, er blevet vaccineret. Skulde den oprindelig meddeelte Vaccinations Attest være forkommen, bor Reserven for den Attest, som i Stedet derfor meddeles ham, grundet paa Vaccinations Protocollent, betale I Mark Solv. Attest om at en Reserve har havt de naturlige Ropper udstedes af Districts: Chirurgen uten Betaling første Gang, men forlanges den oftere, bes tales den som ovennevnt. 2.) De udskrevne Recrut ter Pl. ang. Vaccinationen 2-7 §. 218 ter og Overcomplette aflevere i Sessionen til Lande 20 Maj. og Soe: Krigscommissairen deres Attester om, at de ere vaccinerede eller have havt de naturlige Kopper. 3.) For de Recrutter og Overcomplette, der ei, uagtet Bestemmelserne i det Foregaaende, kunne fremlægge deslige Attester, men dog ifølge Visitation og derpaa grundet Vedtegning i Cassations: Protocollen, ere befundne at have havt de naturlige Ropper, ude stæder den militaire Chirurg Attester, som ligeledes tilstilles Lands og Søe: Krigscommissairen. 4.) or de Recrutter og Overcomplette, der hverken have havt de naturlige Kopper, eller ere blevne vaccinerede, og som derfor, forinden Afgangen til Regimentet, for. anstaltes vaccinerede af 2mtet, indsendes Attesterne til Amter, der efter at have overbevist sig om, at alle Recrutter, der ifølge Sessionens Befaling fulde vacci neres, ogfaa ere blevne det, tilstiller vedkommende Land- og Sse Krigscommissair samme. 5.) Alle under No. 1, 2, 3 og 4 omtalte Attester indsendes af Land- og Soe Krigscommissairerne som Bilage ved Indrulle tingslisten til vedkommende Regiment eller Corps, hvilken Liste bør indsendes forinden Udgangen af Junit Maaned. 6.) Skulde Regimenterne og Corpserne, efter Modtagelsen af denne Liste med be dermed følgende Attester, endnu enfte sig en og anden Oplysning, da have de derom at henvende sig til Land- og Søe-Krigscommissairerne. 7.) Den Betragtning at Reserven for hen, ved sin Confirmation eller ved anden Leilighed, burde have ført Beviis for at han var vaccineret eller havde havt de naturlige Ropper, berettiger ei Sesfionen til at frietage ham for at føre det befalede Be viis, og hvis det ved den Leilighed opdages, at nogen Embedsmand har tilsidesat hvad Vaccinations: 2n ordn. foreskrive, bør Sessionen foranstalte det anmeldt 3 for 20 Maj. for hans foresatte, paa det han kan blive draget til behørigt Ansvar.

8.) Denne placat bor aarlig, en Tid forinden Sessionerne holdes, ved Oplæsning paa sædvanlig Maade, bringes i alle Vedkommendes Erindring.

27 Maj. Pl. ang. Forandring i Udførsels-Afgifterne paa St. Croix af denne Des Producter. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 67.

Kongen har fundet sig foranlediget til at anordne:

1.) Følgende Afgifter til den Kal. Kasse for St. Croip Sukkere ved disses udførsel der fra Stedet skulle i Fremtiden beregnes og erlægges samlede under Eet, nemlig stemplet Papiir til Toldangivelse, til Toldfeddel og til Veierseddel; Udførsels Afgift; Extras Afgift; samt Beierpenge. De blandt disse Afgifter, som ogsaa hvile paa Rom ved dennes Udførsel fra St. Croir, blive paa samme Maade at beregne og erlægge.

2.) Som samlet Afgift bliver at erlægge:

for Sukker til de Kgl. Lande i Europa (Altona undtagen) 7½pCt. eft. Toldbodtart. til fremmed Sted og Altona 10 for Rom til de Kgl. Lande i Europa (Altona undtagen) 3 1 til fremmed Sted og Altona 4½

Mallas ansættes til samme Værdie som Rom, og for denne Artikel erlægges ved udførselen det samme som for Rom.

3.) Toldembedsmændenes Sportler paa St. Croir blive herefter at beregne af de Sukkere, der efter det Foregaaende udgaae mod en Afgift af 7½ pCt., méd 5 s. v. C. pr. 100 Pd. af de Suffere, der udgaae mod 10 pCt. a af den Rom og Mallas, der 7-- - udgaaer mod 3 pct. 16 pr. Fad à 105 Gallon af den Rom og Mallas, der udgaaer mod 4 pct. 24- - Raadstue: Pl. ang. Blikkenslagernes Mesterstykke. Raadstue Pl. om Mesterstykke for Blik: 27 Maj. kenslagerne, at Magistraten har, i Overeensstemmelse med den ved Rescr. 24 Dec. 1823 dertil givne Be myndigelse, forandret det, ved Laugs: Art. for Blikkenslagerne i Kbhvn af 6 Mart. 1686 anordnede Mesters stykke derhen, at der for Fremtiden, i Stedet for det i fornævnte Lauge Artikler bestemte Arbeide, bliver at forfærdige i Messingblik en Thefiedel med dertil hørende Fyrfad og Spirituslampe, og i blank fortinnet Jerns blik en Themaskine eller et Par Potpourris eller Blom ster Baser med drevet Arbeide. p. 203. D Cancell. Pl. f. Dmk (Refol. 18 Maj) ang. 28 Maj. Behandlingen af Sager, som angaae Opfostrings hielp til uægte Børn. p. 69. [C. E. p. 382]. Kongen har resolveret følgende: Naar et udenfor Egteskab besvangret Fruentimmer henvender sig til Øve righeden om Opfostringshielp af den udlagte Barnefader, uden at der forud haves Wished om, at denne med Nette kan ansees som saadan, bør Øvrigheden foran, ftalte Sagen behandlet ved den politieret, hvorunder han henhører, hvilken, saafremt mindelig Afgiørelse ikke finder Sted, bar, paa den for private Politiesager foreskrevne Maade, at undersøge og paafiende Sagen, faavelsom og at modtage den Eed, der ifølge Forening eller Dom maatte blive at aflægge. Retten har derhos, bvis, som Folge af Sagens udfald, Opfostringshielp af Øvrigheden bliver at fastsætte, at meddele denne fornøden Underretning om alt, hvad der er foregaaet. Jøvrigt bliver der i fornævnte Sager intet Gebyhr at betale i første Instants, enten til Dommeren eller Skriveren, eller til Stævningsmændene, men, forsaavidt Sagen indankes til høiere Ret, bliver der i eet og alt at forholde efter de sædvanlige Regler. P4 Fr. Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Fr. hvorved adskillige Afgifter paa Varer og Skibsfart forandres, nedsættes eller ophæves. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 70. Til Lettelse for Handelen og Skibsfarten har Kon gen anordnet følgende Forandringer, Nedsættelse og Ophævelse af de paa samme hvilende Afgifter. 1.) Transittolden erlægges efter følgende Tarif: Aal, see Fisk. Tranfittold rede Selv. Rbd. B. 2bler, see Frugter. Edelstene Ender, see Fugle. 2 ster eet I Procent. IO Agurker, saltede og syltede. 100 Pd. Alabast, see Blokstene og Fliser. Allehaande (Pimenta eller Amomum) Aloe, Plantens Saft Alun, romers - al anden • 9 Ambra 12 100 Pd. 100 F 100 F 100

B I Unze F 331 00343 30 3° 13 13 Angler, eller Kroge til Fiferie, see Jern. Anis . Stiernanis Ansloser, see Fist. • 100 Pb.

12 100 $ 30 Antimonium (Spiesglands eller Spits glas) Apelsiner, see Oranger. 100 Pd. 14 Apothekervarer, sammensatte eller til beredte, som ikke ere navnligen til Told ansatte. Aqvavit eller Liqueurer af Druer I Orhoved eller 240 Potter af Kornbrændeviin I Orhoved eller 240 Potter I Procent. I 60 48 60 ° 100 Pd. 16 IOO $ 16 100 2 100 IO Aqua I Orhoved eller 240 Potter Arrak Arsenik Asia, alle Slags 21fke - Potaste Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. Tranfittold rede Salv. Nbd. B. 28 Maj. Aqua fortis, fee Skedevand. Assa foetida, fee Sobelsata. Auripigmentum, see Operment. Baade, see Joller. Baandstager Bændeler, see Lærredsbaand. 1000 Stfr. Balsam, peruvians, Balsam fra Mecha - og Tolu. . . Copaiva og andre Balsamer 100 Barattes Baand Bark, Kaneelbark 0 - Cassia lignea - Chinabark 0 100 Pd. 100 2 48 IOO 2 48 IOO B 73 100 Kaskarillebark og andre ei til Tolb navnligen ansatte Barkarter for Apos thekerne. 100 Pd. E 12 -til Garverier, af Eeg, Elle, Birk, Syr o. a. s. 9 100 PD. HIY Beeg Beenkul Ede eller 14 pd. 100 Pd. Berlinerblaat 23. 100 B Bernsteen eller Rav 100 Bevergeel (castoreum russicum) I - Den canadiske eller uægte Bever eller Castorhaar Bezoarsteen. 20295 24 $ I 79 I = 12 I . 9 I Unze I Procent. B 24 100 a B 3 100 # B 2 Billedhuggers eller Billedsnider Arbeide Blaafarve, Smalteblaat, Blausel 100 d i Træ Blaar af Hor. af Hamp Blade for Apothekerne, fom ei ere nævnte, see Rosmarin. Blikkenslager Arbeide, see Jern. F Blikplader, see Jern. Blokstene af Marmor og Alabast 1 Cubf. - alle andre Slags Blomster, fonstige Blomsterløg eller Zwibler Bly i Klumper - i Ruller. I • 100 Stfr. 6 49 I Procent. 4 100 Pd. S IO 9 100 D

12 P 5 Blyant 1 Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Blyant Tranfittold rede Solv. Abd. 100 Pd. 8 Blyhvidt, eller saa kaldet Bleghvidt 100 Ps. 15 25lysukker, Saccharum Saturni 100 $ Bødkerarbeide

40 I Procent. Bonner on Bønnemeel 23øger med dertil hørende Kobberstykker eller Steentryk Børster, Malerfoste, Pensler det Børstenbinderarbeide Bossestene eller Ildstene Bog Guld og Bog Sølv, see Guld og Solv. Boghvedegryn Meel • - I de eller 10 gpd. I Tde eller 10 kpd. Bolus, hvid og rød, famt terræ sigillate frie. 100 Pd.

IO og alt ans 100 Pd. I 1000 Stfr. B I Bomuld . Bomuldsbaand

5 100 Pd. 3 4 100 IOO B 2 mm 3° 32 80 farvet 100 I 48 Bomuldsgarn, tvundet og utvundet, ufarvet 100 Pd. Bomuldsmanufacturvarer, hvide, far vede og brogede, undtagen chinesiske Manqviner, Cambridges, Cattuner og Musseliner. Bomuldsstrømper og andre strikkede . 100 Pd. 3 100 Pd. 3 100 B 3° Borap, uraffineret og raffineret Bomuldsvarer Bouteiller, see Glasvarer. Brækrod, see Ipecacoanha. Brændeved, af 1 til 1 Alen langt, Brændeviin af Druer for 30 Biertler - Genever af Korn • I Favn E eller 240 Potter 48 240 B 240 B 13 843 24 Brasilientræ, see Farvetræ. Briller, see optiske Instrumenter. Brød af Hvede, haardt og blødt 100 Pd. af Rug. 100 2 Brunrødt, Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. Brunrødt, see Malervarer. Bryneftene, see Hvædstene. Bukke, see Faar. Bundtmager. Arbeide Byg Malt Meel. Gryn Transittold rede Solv. 28 Maj. Nbd. B. I Procent. I Ide 9 I de eller 9 pd. B I de eller 8 £pd. I de eller 1 1 2pd. 2 cm cm Bankebyg ell. hele Byggryn 1 Tde ell. Cacao. 224 P0. 100 PD. 100 S 3° 24 Caffe, i eller uden Skaller - brændt, og alle slags brændre Værs tet, som paa famme Maade kunne bru ges, saasom Cichorie Caliatur og Campeschetræ} fee Farvetræ. Cambridges og Cattuner, hvide, over 120 Traadet af Tom. 100 Ps. • af 120:100 = fra 100:80 fra 80:60 # under 60 IOO B IOO B B 100 100 farvede og truffede, over 120 Trande i af Tom. 100 af 120/100 = fra 100:80 fra 80 60 100 B 100 2 IOO B $ IOO I Procent. 63221 I 96322 72 60 48 48 72 under 60 Cameelhaar og Cameelgarn, see Uld. Campher Canarifro Canoner af Jern, see Jern. - af Metal. 100 Pd. I 100 $ 5 4 100 B B 60 Cantiller og Lahn, som Guldtrækker. Ars beide. Capers Cardemome Carmin · Casimir, see uldne Varer. 100 Pd. 4° 100 I " I Unze B 3 Cassia Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Transittold rede Sølv. Cassia fistula, fom Frøarter, brugelige i Apothekerne. Caskarille Cassia lignea } fee Barf. Caftanier. Castorhaar, see Beverhaar. Catrineblommer Caviar, som Rogn af Fisk. Cement Chagrin, see Sfind. Chalon, see uldne Barer. Charter (geographiske) Chinabark, see Bark. bd. B. 100 Pd. IO 100 $ • IO I be frie. Chinarod Chocolade Cichorie, see Caffe. Cider eller Must. . Citroner, see Oranger. 100 Pd. 12 100 # 48 I de 3 Citronsaft 30 Viertler eller 240 Potter Cochenille Coculi indici (Rotel Rierner) 100 4° 100 Pd. 8 9

20 Costi arabici Radix 100 6 5 27 Colnst Jord = Coloqvinter . IOO I 32 Confect: Suffer, see Frugter. Corduan, see Skind. Corender 100 Coriander 100 Creveller, see Elephanttænder. Cubeber ICO 20 9 I 48 Cremor tartari, Crystalli tartari, see Viinsteen. Dadeler 100 Pd.

40 Desmer, see Moscus. Digler, see Pottemagerarbeide. Drageblod, see Gummi. Dreierarbeide Dreiel eller Borddækketsi Dvelg Duun af Edderfugle. af andre Fugle 9 I Procent. 100 Pd. I 48 100 F I % 0 • JOO G 3 48 100 Dyne: Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. Tranfittold rede Colv. Rbd. 28 Maj. Dynevaar. 100 Pd. 2 Dyvelsdræk (assa foetida) 100 9 48 Edderduun, see Duun. - af Øl Erter Ebike af Viin af Cider Egetømmer, see Tammer. I I • Elephanttænder og Creveller 100 Pd. Enebær Enebærstager Engestiæer, see Farveurter. Ertemeel og Meel af andet Bælgkorn, fom Bønnemeel. I Orh. 13

4 3 72 100 $ 100 @tfr. I I Zde Essencer, see Dlier. Kier oa Hirsegryn 100 Pd. I tf. Faar, Gieder, Butte, Lam, Kid, levende elm Sajance, see Steentot. Farvetræ, Fernambuk, heelt. 100 Pd. 40 - raspet, snittet ell. malet 100 B 60 Sappantræ, St. Marthastre. Heelt 100 Pb. 16 22 I 4 rasptt, snittet, malet 100 # Sandeltre, Caliaturtre, beelt 100 raspet, snittet, malet 100 Brasilien eller Brisseltre, Guul eller Geelholt, og de øvrige ei i Tariffen nævnte Farvetræer, hele - raspede, snittede eller malede Campeschetre, heelt 100 Pd. $ 100 Po. 100 B S raspet, snittet ell. malet 100 Sarveurter, Engeskier, Baid eller Hvede, Bau og andre ei i Tariffen nævnte Farveurter 11 444 Fedt Sennikel. Frø Fernambuk, see Farvetræ. Fier til Dyner 100 Pd. ICO B 100 $ 2400 8 100 20 Figen Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Sigen. Transittold rede Solv. Rbd. B. 100 Pd. $ IO Filt, see uldne Barer. Firnisser, see Malervarer. Sift, ferste Østers. Skildpadde Andre Slags saltet eller syltet I Zde % 8 1 Procent. frie. Ansioser, krydrede, Sardeller, Lampret ter, Negenaugen, Østers og Muslinger 2[al Lar Andre Slags 100 Pd. 40 IOO 4 a. i Tønder, samt Rogn, Caviar, hvad enten Tønderne ere fyldte effer ei I Ede b. tør faltet, saasom Klipfis c. 100 Pd. tørret. - røget Qal. Lax Andre Slags 100 S 230 IOO # 4 100 # 25 IOO B 5 Flagdug, eller Haardug af Uld 100 Flamstdug, see Seildug. Flasker, see Glasvarer. Flaskefoder uden Flasker Fleft, røget - faltet eller saltsprængt Flinter, see Skydegeværer. I Procent. 9 100 Pd. IOO $ 5 4 Fliser, gullandske og andre af samme Art - af Marmor eller Alabast, upolerte Florentinerlak . Slover, see Kammerdug. Floretvarer, see Silke. Slotholt 4 Fluer, spanske 100 Stfr. 6 100 Stfr. I F 100 Pd. 2 100 Pd. 4 100 B 100 9 Folie til Speile fortepianoer, see Instrumenter. -21 J B E Frefer Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. Tranfittold rede Sølv. 28 Maj. Mod. B. Freser, see uldne Barer. Sro til udsæd, saasom Frø til Træer, Kløverfrø, Lucernes, Esparcettes, Græss frø, og andre Slags Frø, bestemt til Eng og Agerdyrkning, saint alle Slags Havefrø, med Undtagelse af de i Ta riffen særskilt nævnte Frøarter - 100 Ps. Ormfrø, semen Cinæ og semen cataputiæ majoris v. Ricini Fro Arter og Bær, brugelige i Apothes ferne, som ikke i Tariffen ere nævnte tørre 100 Po. Frugter, bler, Pærer, Kirfebær og ans dre saadanne iffe i Tariffen nævnte Træfrugter, samt Meloner, friske 1 Ede 100 Pd. torre i Suffer, syltede i.Sirup eller Brændeviin, samt Confectsukker ICOPD. Fugle, levende, tamme, faasom høns, Kalkuner, Gjæs, Ender 2c. 100 Stft. saltede eller røgede, see Kiod. andre levende, saasom Sangfugle 2c. Fugleliim, see Liim. Galange: Rod, Galgant:Rod 100 Pd. Galæbler Galmei 100 9 100 Garn, see hvert Slags, Bomulds, Linhed, Uldent o. s. v. Gazer, see Rammerdug og Musseliner. Genever, see Brændeviin. Gies, see kugle. Gieder, see Faar. Giørtlerarbeide, see Messina. Gips Afstøbninger, see Kobberstykker. Gipssteen, see Kalksteen. Glandslærred, see Trille. Glasvarer I Procent. I 24 12 I " 12 I 16 I Procent. IO 50 4 Bouteiller, grønne 100 Sifr. af Indhold under 3 Por 3 hver Glas: Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Glasvarer Bouteiller, grønne 100 Stfr. af Indhold fra Pot til 1 Pot hver over I Pot af hver 100 Potters Indhold Flasker af hver 100 Potters Indhold hvidt Glas . grønt Glas. Glas til Lommeuhre Vindues Glas Transittold rede Sølv. Rbd. ß. 3 7 3 0 I Gros 733 3 a. grønt Glas 100 à 120 Tavler I Riße B b. Kronglas 12 à 15 Sfiver 1 Kurv Ruder af Kronglas 100 ☐ 47 For IO I Kasse c. Taffelglas, 100 Bundter eller fof 4 d. Lagerglas, 100 Bundter eller Skot Retorter, Kolber og deslige til chemise og physicals Brug. 100 Pd. Medicinglas, grønne ell. hvide 100 Glaskapsler til Taffeluhre, Vaser og Deslige Speilglas, ufolieret og folieret B I $ 48 I Procent. I Procent. 100 Pd. I I Procent. frie. Andre Glasvarer, uslebne og slebne Glober. Graasteen eller Kampfteen. Gryder af Jern og Malm, see Jern og Malm. Gryn, see hvert Slags for fig, saasom Byggryn, Havregryn o. s. v. Guld i Barrer - gammelt til Omsmeltning} i Arbeide 4 I Lod B 15 I

20 Bogguld, ægte, I Bog af 24 Blade - uægte. 12 Bøger IO 100 Pakker 24 Gulds Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. I Tranfittold rede Sølv. Rbd. 28 Maj. Guldtrækker: Arbeide, det ægte, alle Slags, saasom Gulds og Solvtraad, Lahn, Flitter, Tresser, Galoner, Knips linger, Fryndser det uægte Gulvdækkener, see uldne Barer. Gummi I Lod 1 Pd. $ Arabicum, Senegal og andre ei her nævnte Gummi Arter, som funne opløses i Band, samt Gummi Am moniacum, Olibanum (Biraf) og Schellak 100 Pd. Benzoe, Tragant, Galbanum, Myrs rha, Mastir, Gutte (Gummigut) og Drageblod 9 - Scammoneum o 100 0. IOO I B 12 48 100 Po. 60 Laf, alle Slags (undtagen Schellaf), Sandarach, Elemy, Ladanum, Elas fticum Anime, Guajac, Copal, og øvrige her i Tariffen iffe nævnte Gummi. eller Harzarter for Apothekerne 100 Pb. Gurgemeie Rod (radix curcuma) Haar af Mennesker. af Harer og Kaniner - af Heste .. - af Qvæg og Dyr 48 100 PD. 3 12 9 100 B B 24 100 9 I I B 100 B 8 af Bever eller Castor, see Bever. af Sviin, see Svinebørster. Haardug eller Flor af Hestebaar til Solde 100 Ps. af Hestehaar til Stolebetræk o. s. v. linnet 0 -ulden, see Flagdug. Baarnaale, see Naale. Bagel. Halm Salometaller, see Metaller. XIX Deel, 100 Po. 2 100 I 100 12 1 Procent. Samp, Fr, om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Tranfittold rede Sølv. 6. Hamp, uheglet heglet - Fro • Rbd. 100 Pd. IOO F 18 IOO 5 I Handskemager: Arbeide, see Skind. Harpip. · IOO Hatte, fine, af Værdie 3 Rbd. r. S. og derover Styffet - • 100 Stfr. grove, Stykket under 3 Rbd. r. S. 100 Stfr. 3 I Havre. Meel I Zde Malt Gryn I Begler, de smaae af Messing. I Par I 5 I 3° de smaae af Jern -de store engelse Fabrikhegler I Hegter og Maller, see Maalemagerarbeide.. Heste, Hingster, Hopper, Vallaker I Stf. Hiortetak. . • 25 100 Pd. 20 den tilberedte, brændte og pulverises rede, som tilberedte Apothekervarer. Hirsegryn, see Eiergryn. Hiulmands og Vognmager: Arbeide, alte faa alle Slags Vogne Søe • Hons, see Fugle. Horfrs eller Linfrø B I Procent. I Procent. 100 PD. 3 2 100 $ O 20 100 $

3º 100 $ " 8 Hør eller Lin. heglet . . - Honning Rager, see Peberkager. Horn af Hiorte, Rensdyr o. f. fl. 100 af Oper af Bukke v. s. fl.. til vater 6 b Hornqvæg, stort og smaat, levende, Hvædstene, Brynestene, Probeerstene

IOO $ I2 ° . 100 $ IOO

2 421* I I Stf. $ 100 Stft. F Hvalfistbeen, Faarne eller arbeidede 100 Pt. 48 Hvalfik Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart I §. Transittold rede Sølv. Rbd. 28 Maj. Hvalfiskbeen, lige fra Fangsten valrav (spermaceti) samt 2vs deraf Spermacet Olie, som Tran. Hvede Meel. I Procent. 100 PD. I I Zde I 100 Pb. 1 112 vergarnstoi, see vævede Tøier af for fkiellige Materialier. Huder, see Skind. Humle Busblas (Ichthyocolla) Jalapperod • Jbenholt, see Tømmer. 100 Pd. 16 IOO . 9 3 100 B 60 Ruejern og Sfoldjern, eller Jern fun Jern tienligt til Omsmeltning - Stangs og Baandjern - Ballastjern ° 100 Po. 100 $ IOO 3 3 Støbegods, saasom Gryder, Kakkelovne Skibscabysser, Kugler, Plader 2c. Kanoner Skibsanfere • Søm og Spiger 3 31 +9 14/07 100 Pt. 8 100 20 IOO 14 100 B IO 100 B 20 $ Jern og Staaltraad Angler ell. Kroge til Fiskerie 100 Blikplader, forte eller ufortinnede IOO " B IO 22 Hvide eller fortinnede 100 # Blikkenslagerarbeide ell. Jerns bliftsi, alle Slags, hvidt. 100 Pd. lakeret eller malet IOO Klinger til Kaarder og Sabler 1 de finere, polerede eller med incrusterede, forgyldte eller an lobne Zirater forsynede 100 pd. de grovere I 72 4 100 a I Jernkram eller Jern og Staal i Arbeide, ei andensteds i Tariffen ansat til 2010 22 Jern Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Tranfittold rede Sølv. Rbd. B. Jern Jernkram ell. Jern og Staal i Arbeide upoleret saasom Leer, Uldsare, Spader, Ører, Raspe, Høvle, Borer, Hamre, 2c. 100 Pd. Hegler af Jern, see Hegler. poleret eller fortinnet, saasom Knive med deres Slafte (naar disse iffe ere af Sølv eller pletterede) Sare, Staalknappe, Syle, Spænder, Stigboiler c. lebet i Facetter eller incrusteret I 25 55 100 Po. 100 t. 7 Indigo . IOO 5 B Ingefær, hvid eller bruun fyltet • 100 IO 100 B 48 Instrumenter, musicalske, for størstedelen af Træ . -mathematiske, pbyfiffe, ovtiffe, chirurs niste o. besl., samt Konstmaskiner, forsaavidt de bestaae af een Materie, som Arbeide deraf; - forsaavidt de ere sammenfatte af flere Materier, Træ, Jern, Mes- I Procent. fing, Glas c., da. Joller til Skibe I Procent. I Procent. Jordabler, see Kartefler. Ipecacoanha, americans Brækrod 100 Pd. 3 Ister. Juchter, see Skind. Isenfarve, see Blyant. Raal, frise, alle Slags 100 # ent Sfok saltet eller suur Kaal 100 Pd. $ I Raardeklinger, see Jern. Kabelgarn, see Tougværk. Kaffemøller, see Jernkram. Kalescher til Vogne, see Hiulmandsar beide. Kalk 12 Zor 3 3 Balk 4 Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. Ralkstene, Kridtstene, samt Gipssteen Ralkuner, see Fugle. I Cubikfavn Ramme af Elphenbeen og Skildpadde Tranfittold rede Sølv. Rbd. 28 Maj. 6. 4 - af Horn og Træ I Pd. II I I I s 32 Rammerdug, linned tet, broderet eller ubrederet klar, og Linon samt Gazer, broderet eller ubroderet, og Flor af Silke eller 12 af Traad, alle slags.. I Pd. 48 - af Bomuld, see Musselin. Rampsteen eller Graasteen. frie. Randestøber Arbeide, see Tin. Raneel, see Bark. Raneelfroe (flores casia) 0 100 Pd. I 48 Karteboller 1000 Stfr 3 Barter til Uld 12 Par I Ede 8 13 838 13 Kartofler, Potatos, Jordæbler Kartoffelmeel og Gryn, som Stivelse. Rarvekager, see Peberkager. Karve, see Rommen. Battuner, see Cambridges. Kermeskorn 100 Pd. I 48 Rio, fee Faar. Kirsebær, see Frugter. Bigd, faltet og saltsprængt, alle Slags, samt Kallun røget Klapholt Rlæde, see uldne Varer. 9 IOO I fof 7 Blæder, syede, efter det Toi, hvoraf de ere giorte eller deri er meest, med For høielse af Deel for Arbeidet. Klinger til Raarder og Sabler, see Jern. Klipfist, see Fisk. Kløverfro, see Frø. Klokker af Metal, som Messing- og Giertler Arbeide. Klover af Orer, som Horn af Orer. Klude, see Lumper. Q.3 Knappe Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Knappe af Been eller Horn 100 Pd. - af Metal og Perlemoer, see Messings og Giørtler Arbeide. -af Silfes og Kameelgarn, see Posses mentmager Arbeide. Knappenaale, see Naalemager Arbeide. Kniplinger af Traad og Silke vævede kniplede } . Transittold rede Sølv. Rbd. B. 80 1 Pe. 48 100 Pd. 32 Robber, Garkobber og Kobbermontplader - Platkobber, Plader til Bygninger, til Fiedler, Kobberbunde, Kobberblik, alt valset Kobber, samt Kobbertraad, Kobberbolte og Kobbersom 100 Pd. Robbersmedarbeide, alle Slags - upoleret - • 48 100 Pd. I poleret, eller anløbet, eller med Zi rater 100 Pt. 2 Robberstykker, Steentryf, Malerier, Gipsafstøbninger, og andre saadanne Konstsager • I Procent. - Steentryk, som høre til Bøger, see Bøger. Rommen eller Karve Konrog • Kork. Propper Rolber, see Glas. Krap Krebsgine Kridt, rød 100 Pd. 100 9 JO 7 100

12 IOO

64 9 100 $

24 0 IOO I B IOO

4 - sort og alt andet Slags Tegnekridt, - see Pastelfarver. bvidt, malet, see Malervarer. Steen, see Kalksteen. Krølhaar Kroge til Fisterie eller Angler, see Jern. Krudt. Krudthorn, som Dreierarbeide. Kufferter, see Træarbeide. B 3° 100 Pd. 36 Rugel Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. Transittold rede Sølv. 28 Maj. Rbd. §. Rugellak . 100 Pd. I Rugler af Jern, see Jern. Rul af Træ 12 Edr. 2 Aurvemagerarbeide, uafbarket] afbarket 1 Procent. flækket Lakmos Lakritsfaft Lak, at forsegle med, alle Slags 100 Pd. Lakrits Rod, som Rodder for Apothe I 100 9 24 IOO S 28 ferne. Lam, see Faar. Laurbær Laurbærblade] Lar, see Fist. Læder, see Skind. Lærkesvamp (Agaricus) Lærreds: eller linned Garn farvet og bleget. ubleget 100 Pd. 2 100 100 P 100 12 16 2 en a 3 B 40 tvundet eller Traad, alle Slags IOO Lærred, alle Slags: ubleget, bleget, mas let, farvet, trykket, tærnet, figureret, naar Striberne og Figurerne ere ind. vævede, om end nogle af Striberne ere af Bomuld eller Uld, Lærredstørklæder, om end i Randen noget Silke er inds vævet, i af Tomme 90 Traade og Derover . fra go Eraade til 80 incl.

4 6432H 100 Pd. 6 100 B 4 48 98 80 9 • 70 100 $ 70

1. : 60

IOO 60 H • 5° 0 100 24 5° 36 • G 100

80 36

26 =

4 IOO 48 26 = 20 100 32 19 og derunder 100 = 12 Glandslærred, see Trille. Lærredsbaand, alle Slags, eller Bæns deler . . 2.4 100 Pt. I 24 Lærredss Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Tranfittold rede Solv. B. Stbp. Lærredsstrømper, see Traadstrømper. Leer, Dibeleer, Porcelainleer, og andre faadanne Leerarter Legetøi, see Poppentsi. I Tde +3 13 Lemoner, saltede 100 Pd. 3 - Saft, som Citronsaft. friske, som Oranger. - Lenser 100 Lidser af Traad eller Silke, som Posses mentmager Arbeide. Liim, alle Slags. Lin, see Her. 3 100 Pd. 24 Linon, see Rammerbug og Musselin. Liqveurs, see qvavit. Log, alle Slags, undtagen Blomsterløg. eller Zwibler Lugtende Vande Lumper eller Klude Lunter 100 Pd. 100 $ 728 4 100 $ IOO B Lys, see Talg, Bor, Hvalrav, Marv. Magnesia, see tilberedte Apothekervarer. - - nigra, see Malm. Mahagonitre, see Tommer. Malerier, see Robberstykker. Malerkoste, see Børster. Malervarer, Brunrsdt, Engelskrodt, Okker, Umbra, Marienglas, og andre ei i Tariffen nævnte Malervarer 100 pd. fammensatte eller tilberedte, samt Firs niser, alle Slags Maller, see Naalemagerarbeide. Malme, usmeltede, alle lags Malmgryder 4 I Procent. I Procent. 100 Pd. 48 -Mortere, som Messingarbeide. Malt af Byg, see Byg. af Havre, fee Havre. Mandeler Manna 0 - Gryn • 100 Pd. 24 100 $ 40 9 100 20 Maqueroni, see Nudler. Marmor, see Blokstene og Fliser. Marv: Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. Transietold rede Sølv. 28 Maj. Rbd. B. Marvlys.

100 Pd.

I Mastip, see Gummi. Matter til at paffe meb. 100 Stfr. S " Hvedemeel, Rugmeel o. s. fl. Meloner, som friske Frugter. Meel, see hvert Slags for fig, saasom Messing, uarbeidet og gammelt 100 Pd. Traad 0 16 100 00 48 $ 64 Blik, Bækkener, Riedler 100 5 Søm, heelt støbte med Messinghove der og Jernstifter, Metalfom 100 Pd. I Metalknappe forgyldte, forfølvede, plettes rede eller belagte med Perles moer polerede upolerede 9 23 100 Po. 2 100 B 10Q 888. 48 48 80 andes Messing- og Giortlerarbeide, alle Slags upoleret poleret 100 Pb. 100 80 IQO # 5 forgyldt, forsølvet, pletteret Metal, sammensat og arbeidet, for Giørtlere og Kloffeftebere, forsaavidt det ei til Told ellers er ansat, samt de et i Tariffen nævnte Halvmetaller - brittisk, i Arbeide Metalferænge, see Strange. I Procent. 100 Po. 4 Mineralier, see Naturalier. Mineralske Vande, see Suurbrøndsvande Minie Migd Modeller, alle Slags 100 Po. 8 IO I de $ IO. Molleftene, i Giennemsnit 8 Fod og der over I Procent. I St. under 8 Fod til 6 Fod I 00 Mont, Piastre undtagne mindre, eller Qværnstene, hver Fod Giennemsnit Moll, see Musseliner. 25 64 48 my fric. Moscus, Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Tranfittold rede Solv. Rbd. B. Moścus, Desmer. I Unze 9 10 $17ultum, see uldne Barer. Murkler og Trøfler . 100 Pd. I 48 frie. Musicalier. Musicalske Instrumenter, see Ingru menter. Tuskatblomme - Rødder . 100 Pd. 3 37 100 = I 48 Muslinger, saltede eller sultede, see Fisk. Musseliner, hvorunder benhører Moll, Book Musselin, Kammerbua, Gaze, samt Linon, forsaavidt de ere af Bomuld, broderede eller ubroderede Must, see Cider. Muursteen Myrrha, see Gummi. 17aalemagerarbeide. Syenaale . 1 Pd. 6 1000 Stfr. . 1000 Stfr. Knappenaale, Haarnaale, Heater og Maller, samt alt andet Jern og Messingtraads Arbeide, saas fom Strømpenaale, Seilnaale, Fuglebure 2c. 27angviner, chinesiske 2 100 pb. 100 Po. I 24 I 64 Naturalier, saasom Jordarter, Steen og Ertsstuffer, Conchylier, Dyr, udstoppes de eller i Spiritus, Insecter, Planter, Frugter 2c., tørrede eller i Spiritus, til videnskabelige Samlinger Bestemmelsen sees af, at deraf findes forfiellige Arter, og Faa af hver Sort. Tegenaugen, see Fisk. 17elliker frie. 100 Pb. I 48 270depapiir,linieret, see Tryk eller Skriv papir. odder, alle slags, fame Valnødder 1 Tde. Muskat, see Muskat. Kudler, Vermicelli, Maqveroni 100 Pd. yrnbergerkram, see Poppentoi. -OW Plaster, som tilberedte Apothekers rater. 10 2 30 Ø Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. SI Østers, see Fist. Tranfittold rede Solv 28 Maj. Nbd. B. I Zde. F 8 24 B IO 48 I 71 16 I2 Okker, see Malervarer. Olie, Bomolie, Florentinetolie 100 Pd. Hamps, Lin, Rapsog Roe-Olie, Palms olie, samt deslige fede Olier 100 Pd. Laurbær, Mandel, Calepat: Olie, saavelsom andre med dem lige fogte og udtrykte Olier, som ei her ere nævnte 100 Pd. Hjortetaks, Tealsteens, stinkende Viinsteens og Ravolie, Steenolie (petroleum)

100 Ps. Terpentine, Spit, Birk og Enebærs olie . . Vitriololie 100 Pc. 0 100 Po. Unis, Bergamot, Raneels og andre ei her nævnte atheriske og destillerede Olier eller Essencer 0 Spermaceti, som Tran. Beegolie, som Beeg. Olivers 100 PD. 6 100 Pd. 6 3 8 Operment (auripigmentum) 100. Opium 100 Optiske Instrumenter, see Instrumenter. Oranger, eller Citroner, Apelsiner, Pos merantser, Lemoner, friske 100 tfr. i Suffer - 100 Pd. I Skaller, eller Citron og Pomerantes Faller samt tørre Pomerantser 100 Pd. B Orleans 20 28 80 H 5 100 PD. I Ormfrø, see Frø. Oft 100 Po.

14 Ophovedstaver, see Staver. Opetunger, Nensdprtunger og desl. 100 PD. 20 Pærer, see Frugter. Papiir, Skrivpapiir 100 Pd. 24 Trykpapiir og Prespapiir) - Blaat, det sædvanlige til 100 Pd. 3 IO Sukkerraffinaderier Papiir, Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Transittold rede Sølv. Papiir,brunt,graat, Carbus og PaprooẞD tyrkisk eller marmoreret, farvet, for sølvet, forgyldt Rbd. §. 2 100 Pd. 36 B 30 9 Papiirstapeter ell. Betræfpapiir 100 Parykmagerarbeide af Haar I Pd. Pastelfarver eller Tegne Kridt, alle Slags I Procent. Peber, sort hvib - Spanse long 100 Pd. 24 100 6 I IOO $ 3º 100 22 Peberkager, Honningkager, Karvefager, Pebernødder Peberrod 100 Pd. B IOO Pennefiere, raae og utilberedte, alle Slags 93 100 Pd.

1. 80

- tilberedte 100 I 9 869 64 Pensler, see Børster. Pergament 100 Pb. 3 Perler I Procent. Perlegryn 100 6 Piastres, spanske. Procent. Pibeleer, som Leer. Pibestaver, see Staver. Piment, see Allehaande. Pimpsteen 100 Pd. Pistache: Rjerner IOO B 48 +8 4 Pistoler, see Skydegevarer. Planker, see Tømmer. Plumager, eller Strudsfjere Pølser, røgede og saltede Pokkenholt . I Dousin 36 100 Pd. B 20 IOO # B I I 48 Pomade, Krukkerne indbegrebne 100 Pomerantser, see Oranger. Poppen eller Legetsi,eller saakaldet Nyrns bergerkram Porcelain Possementmagerarbeide afSilke og Flo vet, samt Knappe deraf alt øvrigt Potaske, see Aste. B 100 Pd. 2

I Procent. I Pd. 40 4 I $ 8 3 Pozzo: Pottemagerarbeide, alleSlags 100 Pd. Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. Pozzolana Probeerstene, see Hvadstene. Prüneller 100 Pd. Pudder. 100 Pustere, see Træarbeide. Cvæg. See Hornqvæg. Tranfittold rede Solv. 28 Maj. Rbd. B. I Procent. = 48 12 Oværcitronbark, som tafpet Geelhoft. Qværnstene, som Mollestene. Aviksølv Rapsaat og Roefrø. 100 Ps. I 9 1 Tdc.

I Rast, see ulone Varer. Rav, see Bernsteen. Ravndug, see Seildug. Reebslagerarbeide, see Touqverk. Remmesniderarbetde, see Sadelmagers arbeide. Rhabarberrod Risengryn o ICO Pd. 48 4 100 Roer, Petersillerødder, Selerierødder, Sforzonerrødder, rede Beder, og andre til Spise brugelige Rodder, som ei ellers i Tariffen ere benævnte 1 Zde. Rødder, ei i Tariffen nævnte, brugelige i Apothekerne Rogn, see Fife. Rosiner. . 100 'po. 24 . . IQO : B IO Rosmarin og andre ei her nævnte Blade og Urter for Apothekerne Rottekrud, see Arsenik. Rug - Meel Rum • . IOG g 12 21 +12 d I de. 100 Ps. 3 $ C 4% 30 Birtler eller 240 Potter Rusgeel, see Arsenik. Ryslæder, see Skind. Sæbe, grøn hvid 9 . I ②de. 20 100 Pd. B 20 2 48 fiin, jog al Sebe i Kugler, Glas, Pulver eller formede Stykker 100 PD. Sække, nye, som Lærred. Saccharum Saturni, see Blysukker. Sadels Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Sadelmagers og Remmesniderarbeide, og Tranfittold rede Sølv. Rbd. ß. soa Hestegeschierer med og uden Beslag i Procent. Saffian, see Skind. Safflor (vild Safran, flos carthami) 100 Pd. 40 Saffran IOO . 0 II Saftfarver, ei i Tariffen nævnte 100 Sagogryn og Sagomeel IOO B 5 IO • Salmiak 100 F · 48 Salpeter 100 3 B 12 • Syre er Skedevand. Salt, Soesalt I Tønde fogt Salt - Steenfalt I 1000 Pb. - lizerfalt.. Sardeller, see Fisk. Sassafrastræ Sassaparilrod Schellak, see Gummt. Engelsk Lareersalt, Glaubersalt, Sed: Sandeltræ, Savantra, see Farvetræ. • 100 Pb. 15 100 Pd.

3 100 =

48 Seil til Skibe, syede Seildug, Flamdug og Presenningdug, I Procent. 50:53 Alen Stykket Ravndug Sennepsfro I Site. 20 0 • I E 12 100 Pd. 3 malet, Glassene iberegnet 100 Sennesblade Silke og Floret, raa alt andet Silkevarer alle Slags, samt alle Slags Floretvarer Sirtser, see Cambridges og Cattun. $ 48 100 60 I pd. 6 I 12 I Pd. 24 Sirup 100 Pd. 3 Sitgeel (Schitgelb) . 100 $ F 14 Skedevand (aqua fortis). . IOO 3° Skibsankere, see Jern. Skibsredskaber, bjergede I Procent. Skind og guder. Skind. Fr. om Afgifter af Varer og Sibsfart 1 §. Skind. Zuder af stort Qvæg og Hefte uberedte - tørre. Tranfittold rede Sølv. 28 Maj. Abd. 6. faltede garvede eller Læder 100 Pr. 3 3° 12 100 Kalves og Svineskind laferede 100 Pd.

80 100 g 2 9 50 100 B 60 Roes og Hestelader 100 $ Saalelæder Skind, uberedte, af - Bukke, Rensdyr, Elsdyr, Hjorte, Raas og Daadyr Gjeder, Kalve, Faar, Lam 100 Pt. 48 100 Pd. 20 forsaavidt de ere vaade eller faltede, da det Halve. hvidtgarvede eller semsberedte af Bukke, Rensdyr, Elstyr, Hjorte, Raas og Daadyr, Kal ves, Faar og Lam. Skind, Svinespind, og de Skind, som fomme disse nærmest 100 Po. Skind, deraf forfærdiget Arbeide, faas som Handsker, Bureseler og - Deslige Corduan og Saffian 100 3 100 D. 10 3 36 Ryslæder eller Juchter 100 Læder, forgyldt eller forsølvet el. med paatrykte Figurer 1 Chagrin. Andre Skind, raae og beredte ° 1. I find Biørnehud, alle Slags 100 Skind Beverskind Grævlingeskind O . 100 $ 100 # Graaværk eller find afEgern, Desmer kattefkind, Muldvarpeskind 100 Stfr. Hermelin, Leckat eller Reskarskind 100 Sifr. 649 8 13 9 24 Skind, Fr.om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Skind, Hares og Raninsfind 100 Stfr. Jlderskind Kattefind og Genotter. Los, Lure: eller Gaupeskind 100 Maar ind Oddersind Nævestind Tranfittold rede Solv Dibd. 48 6. $ 12 100 F B 36 100 .. B F 100 100 312 100 100 Stfr. 64 3° 100 $ 80

3 100 Stfr. 2 100 " 4 Sal- el. Salbundeskind eller Nobbeskind @kuppeskind Tiger, Leopard. og løveskind 100 Ulvefkind, Bielfras eller Jervensskind ZobelfFind ei nævnte i Tariffen, henføres til det Slags, som de komme nær. mest, og behandles som disse. Skomagerarbeide af Læder 100 Pd. af Saffian og Corduon 3 B 100 Pt. 4 af Silfe eller Tsiskoe, alle Slags 100 Pd. 5 Skriftstøberarbeide, Trykkerier og Bog: staver 100 pb. B 60 Skydegevarer, alle Slags, veies met el ler uden Skæfter Slibeftene Svenske Engelske, I Feds. 3456oo ac Smak eller Sumak Smergel. Smør. 100 Pd. 2 . 100 Stft. B 7 9 36 B 27 S 18

9 5 6 $ 3 B I 4 7 IO 14 100 Pt. 6 IOO $ 41 20 100 9 20 Snedker. Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart I §. Snedkerarbeide. • I Pd. Tranfittold rede Sølv. Nbd. B. I Procent. 28 Maj. Soda eller Tangaste, see se. Sølv - Barrer narbeitet eller gammelt } i nyt Arbeide 30 I B • B 45 12 Bøger IO 100 Paffer 24 Bogsølv, ægte, 1 Bog af 24 Blade, uægte Solvtraad, Lahn, Tresser, see Guldtraks ferarbeide. Sølverglød 100 Pd. 12 Som og Spiger af Jern, see Jern. Messingsom, see Messing. Kobbersøm, see Kobber. Zinkspiger, see Zink. Solde, Sigter, eller altSoldemagerarbeide I Procent. Soya og Sauser Spanskgrønt 100 Potter I . 100 po. 48 Spaane tilBogbindere, Sverdfegere,Sfor magere Spermaceti, see 100 Pd. B I valrav. - Olie, see Tran. Spiatur, eller Spiauter, see Halvmetal. Spiesglands, see Antimonium. Spillekort. Spiscommen Staal I Procent. . 100 Pd. . 100 15 2 $ 8 - i Arbeide og Staaltraad, see Jeen. Staver G Pibestaver over 2 1. lange 120Stfr. Orhovedstaver fra 2 til 2 1. incl. 120 Sifr. Tondestaver under Z UL. 1200 # halve 1200 B med eller uden tilhørende Bundstykker. Stempelblaat er Lafmos. Steen i Arbeide, eller indfattet, veies tilli. gemed Indfatningen, og behandles som den. Steenhuggerarbeide Steenkul XIX Deel, 97 B IO 7 253 I Procent. 429 Steens Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Steentoi ellerFajance,eensfarvet] - - malet eller 10000. fleerfarvet Steentry, see Kobberstykker. Tranfittold rede Sølv. 0106. B. 14 Stiernanis, see Anis. Stivelse Stolemagerarbeide. Storap 100 Pb. 4 I Procent. 10078. po. 48 100 Ps. 10 $ 100 . I 24 Strænge, Tarmstrænge og Tarmfnore af Metal (veies tilligemed det, de ere om vundne.) Strømper, see Bomuld, Traad, Silke og uldne Varer. Strudsfiere, see Plumager. Sukkade, see Frugter. Sukkere, raae og raffinerte Surbrøndss eller mineralske Vande Svampe. I Procent. 16 9 100 Pd. 4 E

100 Krukker eller Flasker Svedsker og Svedskemoes 100 Sviin, lidet eller stort, levende I Stf. de pattende Grise, som følge Moderen Vildsviin 6 frie. I Stk. F 3 100 Pd. B 60 3 Svinebørster, eller stive Svinehaar Svovel og Svoveldug . . 100 B Syenaale, see Naalemagerarbeide. Tagsteen, glasserte og uglasferte 1000 Stfr. Calg . 100 PD. 14 Talglys • IOO 18 Tamarinder . 100 B 12 Tangaste, see Aske. venetianse Terpentin, almindelig Thee, Theebohe, og andre brune Theer, saasom Congo, Campoi, Pecco c. fl. 9 100 Pd. $ 4 IOQ C 24 - grøn 100 Pd. • 100 M B 64 Tiare Fr. om Afgifter af Barer og Skibsfart I §. 1835. Tiære I Tde. Tranfietold 28 Maj. rede Sølv. Rbd. 0 ß. 48 Tin, uarbeidet effer gammelt. 100 Pd. - i Arbeide, eller Tinstøberar beide . 100 Pd. 48 100 Pd. Tobak, Blade og Stilke, europæiske americanske 100 R Røgtobak, almindelig og Portoricco 100 Pd. Snustobak, almindelig, samt Rapeer i Stænger eller Karotter. 100 Pd. -Revne Rapeer, spans Snustobak, alle finere Snusarter, samt heel og kaaren Knaster 100 Pd. Tobakspiber, Brutto med Indpakningen i Kurv eller Kasse, og Omsvøbning, og uden Godtgjørelse for Brekkage 100Pd. af Porcelain. Tømmer og Træ Tømmer og Planker afEeg I Cubikfod Mahagoni, Burbom og Cedertræ I Cubikfod -alt Gavntømmer, med Undtagelse af Egetømmer, Fyr og Grantømmer, Mahagonitre, Burbom, Cedertræ og Ibenholt. Ibenholt I Cubikfod. . 100 Pb. Den pr. Fyr og Gran Tommer. Commerce last anordnede Indførselstold maa, efter Fradrag af 38 R6ß. r. S. pr. Commercelæst som Transittold, tile bagebetales, naar af disse Tømmervarer I Com. Læst eller derover beviislig ud føres til fremmede Steder. Tondebaand CO D 20 36 3 g 36 IO I Procent. B 43 83 cilea 120 Stft. 43 Staver, see Staver. Tougværk, Kabelgarn og Rebslagerarbeide 100 Po. 12 Træarbeide, det af Træ og Læder eller Sfind sammensatte, saasom Kufferter, Pustere 2c, som Snedkerarbeide. R2 Træs Sr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 1 §. 28 Maj. Træarter for Apothekerne, som ei i Tarif Transitrold rede Golv. Abd. B. 100 PD. fen til Told ere ansatte Træer og Buffe, levende til Plantning Træster, alle Slags, uden forstiel i Henseende til Størrelse og Form Trakul, see Kul. Traad, see Lærredsgarn. Traad Strømper, Pantalons og Soffer Tran • Trille sa Glandslærred Trippels 12 I Procent. I Procent. 100 Pb. 2 48 • . .1 Zde. 100 PD. $ 10 I $ 100 $ Trykkerier, see Skriftstoberarbeide. Trofler, som Murkler. Tunger af Dyr, som Oretunger. Tusch, sort. Tvebakker, see Brød. Uld, Bigogneuld Cameelhaar Unden uld. 9 . 100 Pd. 3 • 100 Pd. 3 IOO B 27 100 + 64 IOO I 4 100 Pd. I 64 Uldgarn, ufarvet og farvet. Cameelgarn, ufarvet og farvet Ulone Varer

1. fine, hvortil Klæde, indtil 3 Rbb. Werdie Alen, alt Cafimir og flint Halvklæbe,vævede og firikkedeStrem per, samt Strikketei, eller andet ei i denne Tarif særskilt benævnt uldent Gods, hvoraf Pandet er 5 Rbd. r.S. og derover værbt. 100 Po. 2. mindre fine, eller alt Klæde under 3 Sidd. Værdie Alen, Fraffetsier, Teimagerarbeide, saasom Chalon, Rast, Tamis, Bombasin, Merinoes, Moreen og andet heelt uldent Stof, uldne Baand, vævede og strikkede Huer, de grovere Strømper, og andet mins dre flint Strikketsi, samt andet ei i Tariffen særskilt benævnt uldentGods, 5 hvoraf Fr. om Afgifter af Warer og Skibsfart 1 §. hvoraf Pundet er værdt imellem 5 og 2 R60. rede Sølv incl. . 100 Pd. 3. det groveste, ei særskilt benævnte, uldne Gods, hvoraf Pundet er mindre end 2 96d. rebe Sølv værdt, saasom Multum, Filt, Heftedækkener, Gulv- Dækkener, Freefer, Kladelister o. s. v., samt uldne Dynevaar 100 Po. Ultramarin I Unze ithre, Stue og Taffeluhre, samt Tra uhre -Dele til Uhre, saasom Fiedre, Hjul, Skiver -smaae, og Lommeubre, alle Slags] Umbra, see Malervarer. Urter for Apothekerne, som ikke i Tariffen ere nævnte, fee Rosmarin. Vævede Toier af forskiellige Materialier, Behandles efter det Slags, hvoraf i Tsiet er meeft. Vaid og Bau, see Farveurter. Valkejord Valnødder, see Nødder. Tranfittold rede Solv Rbd. 3 I B 28 Maj. $3. 20 I Procent. I Zde. I Pd. 90 Vande, lugtende, see lugtende Bande. Vanille Vermicelli, see Nudler. Vidier til kurvemagerarbeide 100 Pd. Vitker Viin. paa Flaßter. Viindruer Viinsteen og Viinsteenjord Cremor tartari Virak, see Gummi. prepareret og renfet, Crystalli tartari, Violrod (radix Iridis flor.) 100 Pd. Vitriol, grøn. 9 hvid • blaa I Ide. 30 Virtl. 48 100 Bout. 50 6 100 Pb. 5° .100 P 24 100 Pt. 40 32 IOO # HP IOO E IO 100 20 • Olie, see Olie. Vogne, see Hjulmandsarbeide. 3 Dop, 28 Maj. 1825. 246 Fr. om Afgifter af Varer og Stibsfart 1-7§. Transittold rede Solv. Rod. B. Vor, guult Hvidt bleget } 6 100 B 72 Vorlys, gule og hvide 4 100 I $ Vordug. alle Slags IQO 72 100 Pb. 9 i Plaber 100

$ 24 Zinnober. 100 I 24 Zedoarrod, som Chinarod. Zink i Blokke - i Bolte ell. Spiger, Zwibler, see Blomsterlog. Varer, der ei høre under nogen af be for anførte . . . I Procent. 2.) Istedetfor Bestemmelserne i §§ 62, 63 og 365 af Toldforordn. af 1 Febr. 1797 med senere Tillæg,om Afgif, ter for Varer paa Transitoplag, skal herefter iffun til svares Procent maanedlig af Tranfittoldens-Beløb for Varers Henliggen paaTransitoplag, og I Procent maanedlig af Tranfittoldens Beløb for Afbenyttelsen af Kgl. Told. bodpakhuse, at beregne fra den Tid, Barerne oplægges, og at betale, naar de udgaae fra Tranfitoplaget, enten til Ud førsel eller til Indførsel. 3.) Den Afgift, som i § 68 af Toldforordningen af 1 Febr. 1797 er bestemt for Adgang til Creditoplag, ophæves herved. 4.) Varer i uprivilegerede Skibe directe fra Steder uden denfor Europa fritages for den i §. 49 af Toldfors ordn. af 1 Febr. 1797 bestemte forhøielsetold. 5.) for Transitvarer af Værdie under 400 Rbd. Solvmønt pr. Commercelest skulle ingen Lastepenge erlegges ved Udgaaende. 6.) Skibe, som ved forbifeiling anløbe Riøbenhavn, og uden at passere Toldbodbommen losse eller indtage nogle Barer, fritages for at clareres efter Maalebrev, men samtlige Skibsafgifter og Sportler, saavidt samme herefter vedblive, beregnes iffun for det Læstetal af Barer, som udlosses eller indtages. 7.) Syrafgiften sal erlegges efter følgende Tarif: a. Af Fr. om Afgifter af Varer og Skibsfart 7-8 §. , a. Af fibe fra Steder udenfor Europa til de banfe Lande i Europa, eller fra disse til hine, for Skibet for Ladningen pr. Com. 28 Maj. Læst. • 24 Rbß. 24 = b. Fra fremmede Steder i Europa igiennem Kattegat til Danmark eller Hertugbommene, eller fra Danmark eller Hertugdommene igien nem Kattegat til saadanne Steber, for Skibet for Ladningen c. Fra Østersøens fremmede Steder og fra Nord. ssens Havne igiennem den flesvig holsteenske Kanal til Steder i Danmark eller Hertugs dommene, eller fra disse til hine, for Skibet for Ladningen d. Fra og til Jeland, Grønland og Færserne, samt fra og til Fifferie i Nordsøen, af indenlandske eller fremmede privilegerede @fibe, for fibet for Ladningen 0 af uprivilegerede Skibe, for Stibet for Labningen e. Fra Steb til andet i Danmark eller Hertug bommene naar Skibet er labt, af indenlandske Skibe af fremmede fibe 4 20 # 20 # 12 # 12 = 3 33 55 3 • 5 ° Den Afgift, som falder paa Ladningen, beregnes og erlægges iffun for saamange Commerces Lafter, som virkeligen losses eller lades, hvorimod den Afgift, der falder paa Stibet, bliver at tilsvare af dets fulde Drægtighed. 8.) Folgende Afgifter i Rigben havn ophæves herved, nemlig: Accise. Lastepenge og Vinter Havnepenge, Forhøielsen i Accise:Lastes penge, Steenpenge, palepenge, Toldbod.Com. mandantens, samt Havne Capitainens Sportler. 84 Fr. 3 Jun. Fr. ang. Melleværker 1-5 §. Fr. ang. Molleværker til Kornvarers For. maling paa Landet i Danmark, Bornholm undtagen. [. . p. 459]. R. Kamm. p. 112. Kongen har, i Henseende til saavel de større som de mindre Mølleværker til Kornvarers Formaling, hvilke ere eller vorde indrettede paa Landet i Danmark, Born holm undtagen, fundet for godt at bestemme: 1.) Samtlige Landboer maae herefter, ligesom hidtil, male til egen Brug paa Saandqværne, og Sædegaardseierne ere berettigede til, ved deres Gaarde at have Møller, hvorpaa dog ligeledes ikkun maa for males det, som de til egen og Gaardens Brug behøve. 2.) Veb enhver Meelmalle maa Eieren anlægge til Meelmaling en bestemølle med een Qværn. Attraacs i Mølleværket at forbinde en ny Kraft med den, som Deri allerede er, uden dog derved at skaffe Berket nogen Udvidelse, kan dertil, efter Omstændighederne, erholdes Tilladelse af Rentekammeret. 3.) Størrelsen af Molleqværnene skal for Fremtiden ikke være under faßtet nogen Jndskrænkning. 4.) Enhver Eier af en Stubmølle er berettiget til, paa det Sted, hvor denne staaer, eller har staaet, at opføre en Beirmolle af hollandse eller americans Bygning, dog at der i den nye Mølle ikke indlægges flere Qværne, end der vare i den nedlagte Stubmølle. 5.) Enhver Eier af en Vandmølle kan erholde Tilladelse til, i dens Sted, at opføre en Veirmølle, under følgende Betingelser: a. at Vandmøllen aldeles nedlægges, med mindre der i Veirs møllen fun indlægges en Deel af de Qverne, foin bes fandtes i hiin, saa at begge Værker tilsammen iffe have flere Qværne, end Bandmøllen forhen; b. at den nye Molle opføres faa nær det Sted, hvor Vandmøllen staaer, eller stod, at det kan bevises, at tilgrændsende Møller derved ei lide Staar i deres Næring; og c. at Molle Fr. ang. Molleværker 5-8 S. 249 1825. 3 Molleskylbs Hartkornet paalægges den nye Molle, for 3 Jun. saavidt den gamle aldeles nedlægges, eller, t modsat Tilfælde, forholdsviis fordeles paa begge. Det i Litr. b. ommeldte Beviis fores ved et Stion paa den Maade, som §9 i lige Tilfælde bestemmer. 6.) Det vil fremdeles, ligesom hidtil, vorde enhver Molle Eter tilladt, i sin Molle at indlægge Grynværk, imod at for hver Gryngværn erlægges aarligen 10 Rbblr Solv til den Kgl. Kasse. Til at opføre nye Moller til Gryn. maling alene, med den ovenfor bestemte Afgift, fan i Almindelighed ventes meddeelt Tilladelse. 3 7.) til at anlægge nye Meelmøller udenfor de forhen anforte Tilfælde, eller til at foroge allerede tilværende Molles værker til Meelmaling med flere Qværne, fan, uden Hensyn til, med hvilken Kraft de skulle drives, være fig Vand, Vind, Heste, Damp, o. s. v., erholdes Tilladelse, naar enten a. ingen Meelmelle findes i cen Mills Afstand fra det Sted, Mollen agtes anlagt paa, eller b. de Molle Eiere, hvis Værker ligge i ikke større. Afstand, beri samtykke, eller endeligen c. naar Molles trang befindes. 8.) Molletrang antages at være i en Egn, naar det signnes, at de der værende Moller iffe beqvemmeligen for de Mollesøgende kunne forestane Malingen. Ved dette Sign fal tomme i Betragts. ning de nærmeste Mollers Beskaffenhed, i Henseende til at besorge Malingen tffe blot hurtigen, men ogsaa forsvarligen, Mølleveiens Tilstand, Egnens Befolk ning, om dens Agerdyrkning er i Fremskriden, om Kornvarernes Forbrug har tiltaget formedelst større Ufa fætning, eller formedelst deres Anvendelse til Huuss dyrene o. f. v. Ogsaa bør der, hvor der spørges om enten nye Anlæg, eller Udvidelse af ældre, tages Hensyn til, om Bærkets Beliggenhed, f. Er. nær ved et Ud= Slibningssted, eller dets særegne Indretninger til Korne R5 varernes Fr. ang. Melleværker 8-12 S. 3 Jun. varernes fortrinlige Forædling, tyde hen til, at be for malebe Varer skulle forsendes og ikke bruges i Omegnen. 9.) Dette Skign afgives ved en Commission, bestaaenbe af to af Amtets, ved Amtmanden dertil udnævnte, Landvæsens Commissarier og af Herredsfogden eller den Kgl. Birkebommer paa det Sted, hvor den nye Molle ønskes opført. Naar Amtmanden har modtaget bette Stion, indsender han det med sin Betænkning til Rentekammeret, som afgiør, om den ansøgte Tilladelse Skal meddeles, eller iffe. 10.) Enhver nuværende eller tilkommende Eier af en Meelmolle er berettiget til, derpaa at male enhver Rornfort, uben nogen Unde tagelse og til hvilkensomhelst Afbenyttelse, uden nogen Indskrænkning, bog at Bestemmelserne i § 1 i Hens seende til de deri benævnte Mølleværker iagttages, lige som og til Grynmaling behaves særskilt Tilladelse (§ 6). 11.) ye Meelmøller ansættes ved en Forretning, foretagen af den i § 9 bestemte Commission, cet ar, efterat Bærket er sat i Gang, til mølleskylds Hart Forn, ved hvilken Ansættelse skal tages Hensyn til, at der paa det nye Berf iffe, som paa de ældre, hviler Bankhæftelse. I det tilfælde, at der, indenfor een Mills Afstand fra den nye Melle, befindes Moller, som kunne ansees at have tabt veb det nye Anlæg, skal bet Hartforn, som saaledes paalægges den nye Molle, komme til Afgang i hines Mollesylds Hartkorn. Hvad her er sagt om nye Moller, gielder ogsaa om de ældre, som forøges med flere Qværne. Men saadanne Meel møller, som anlægges enten paa smaa Der til Maling for disses Beboere alene, eller hvis Beliggenhed og Indretning vise, at de ikke ere beregnede paa Molles giæfter fra Omegnen, sættes iffe i Hartkorn; men dem paalægges at svare til den Kgl. Kasse en vis aarlig Afgift, som Rentekammeret bestemmer. 12.) De i Denne Fr. ang. Melleværker 12:14 §. denne Fre $$ 5, 6 og 7 omtalte Tilladelser udfær: 3 Jun. diges af Rentekammeret ved Bevilling ad mandatum. 13.) Medlemmerne af den i § 9 foreskrevne Commission nyde af den, som har foranlediget Forretningen, for uden fri Befordring, hvis denne giøres fornøden, de ved Kgl. Resol. 12 Sept. 1806, bekg. ved Pl. 13 i f. M., fastsatte Dietpenge. 14.) Al Brug af Molleværker, stridende mod denne Anordn., straffes første Gang med en Mulet fra 10 til 100 Rbd. Sølv, hvilken Wulct, der i Gientagelses. Tilfælde fordobles, tilfalder Amtets Fattigkasse, ligesom og de ulovligen anlagte Værker, om saadanne befindes, uopholdeligen bør nedlægges. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Thara: Bestem 3 Jun. melse. p. 116. Cancell. Pl. (Refol. 4 Jun.) ang. Besættel- 14 Jun. sen af Skolelærer: Embederne i de Skoler i Dmk, hvor den indbyrdes Underviisnings: Methode er indført, m. v. [. . p. 421]. p. 125. S Kongen har befalet: 1.) at Enhver, der har Kaldss ret til en Skole, hvor den indbyrdes Underviis. nings Methode er bifaldet indført, bør, i Tilfælde af Vacance i Skolelærer Embedet, besætte dette med en Person, som, foruden de øvrige befalede Egenskaber, har Dygtighed til at anvende bemeldte Methode efter de approberede Bestemmelser for famme; samt at Col lats ei bør udstades for den til et saadant Skolelærers Embede Kaldebe, forinden fyldestgisrende Beviis, enten ved troeværdig Attest, eller ved Prøvelse, er præsteret for at han besidder denne Dygtighed. 2.) At de i Skolelærer Seminarierne dannede og derfra afgaaede Seminarister, faa og de allerede ansatte Skolelærere, kunne vente, at det, naar de, i paafommende Tilfælde, søge om Ansættelse som Skolelærere, eller om forflyt- telse Pl. ang. Skolelærer-Embed. Besætt. 2 §.

14 Jun. telse til mere indbringende Sfolelærer Embeber, og naar de tillige besibbe de ellers fornødne Kundskaber og Færdigheder, fal tiene dem til særdeles Anbefaling, at be, med tilbørlige Attester fra Normalskolen i Kbhun for den indbyrdes Underviisnings Methode, eller fra Forstanderen veb et Kgl. Sfolelærer Seminarium, eller og fra Sognepræster paa be Steder, hvor Methoden er indført, og som af Cancelliet ere bemyndigede til at ubstæde saadanne Beviser, funne godtgiere, at de have erhvervet den fornødne Kundskab om denne Læremaade og dens practise Anvendelse. 14 Jun. 20 Jun. 20 Jun. 23 Jun. Cancell. Pl. f. Dmk (Refol. 7 Jun.) at Hedeftrækninger, der opdyrkes i forbindelse med an ben, allerede opbyrket, Jord, fulle være frietagne fra at svare Tiende i et tidsrum af 20 War, fra bet Har at regne, faaban Hebeiorb første Gang bærer Seb. [C. T. p. 453]. p. 126. Raadstue-Pl. om Tart paa Lammekiød. p. 203. Cancellie Pl. ang. Qvartalscourfen. p. 127. (Ligelydende med pl. 19 Mart.). Cancellie Pl. f. Danmark ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Nederlan dene p. 129. Efterat Kongen af Danmark og Kongen af Neder landene ere fomne overeens om, giensidigen at ophæve Afdragsretten mellem samtlige danske og nederlandse Stater, er der under 30 Apr. sidstl. derom udstadt en Declaration, hvis Bestemmelser, som ere traadte i Kraft fra den 5 Maj naftefter, herved bekiendtgiores til behørig Jagttagelse. 1.) Ved Formues Udførelse fra Danmark til Kon gen af Nederlandenes Stater, eller fra disse til de danske Stater hvad enten saadan Udførelse skeer for medelst Pl. om Afdragsr. Ophav. m. Nederl. 1-4 §. medelst Arv, Gave, Salg, Udvandring eller t andre 23 Jun. Tilfælde fal intet forag (jus detractus, gabella hereditaria) eller Bortflytningsafgift (census emigrationis) for fremtiden fordres eller modtages, da al faadan Afgift skal være aldeles afskaffet mellem hine Stater, saavel i deres hele nuværende, som tilkoms mende Gebeet. 2.) Denne Bestemmelse strakter fig iffe alene til de Afgifter og Paalæg af ovennævnte Slags, der udgiøre en Deel af Statsindtægterne, men og til dem, der hidtil maatte være tilfaldne Provinds ser, Byer, Jurisdictioner, Corporationer, Districter eller Communer, saa at de respective Undersaatter i den ene eller anden Stat, som udføre Midler, eller hvem saadanne med hvilkensomhelst Adkomst til falde, ikke i den Anledning skulle være underfaßtede andre Afgifter eller Paalag, end dem, der, være fig med hensyn til Aro, Salg, eller anden Eiendomss Overdragelse, paa lige Maade svares af de Kgl. danske og nederlandske Underfaatter, ifølge de Love og Anorb ninger, som gielde eller i Fremtiden maatte udkomme i bemeldte Stater. 3.) Nærværende Convention er iffe alene anvendelig paa al, saavel i Fremtiden fals dende, som allerede falden Arv, men overhovedet paa enhver Overdragelse af Sormue, hvis Udførelse endnu ikke er iværksat. 4.) Da denne Convention fun angaaer Formue og sammes fri Udførelse, blive Lovene angaaende militair Tieneste i fuld Kraft i de respective Stater, ligesom og begge Regieringer i ingen Hens seende ere indskrænkede ved nærværende Overeenskomst, i for Fremtiden at anordne hvad de, med hensyn til denne Gienstand, maatte finde tienligt. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en nærmere Be 23 Jun. stemmelse med hensyn til Losningsattester ved Told, væsenet. p. 131. Pl. Pl. ang. Jordemødres Afsættelse. 28 Jun. 28 Jun. Cancellie Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den Fremgangsmaade, der bør fagttages ved Jordemodres Afsættelse fra deres Bestilling. p. 128. Gen. Zoldk. og Comm. Coll. Pl. (Mesol. 7 Jun.) ang. Indførselstolden for adskillige, især linnede, Varer. p. 132. Kongen har fastsat Indførselstolden for følgende Varer saaledes: Blonder og Bobinet, Florer, Tyl, broderet og ubro deret, af Silfe, Bomuld eller Linned Indfers. Cold. 6. Rbd. I pd. 3. $ 24 24 1 Pd. Bolster eller linned Dynevaar, samt Buggiorder, linnede Bændler eller Lærredsbaand, blegede, ublegede, farvede oa stribede . I Pd. Dreiel eller Borddækketgi, alle Slags og af alle Monstre, ubleget naar I Alen i Qvadrat veier under 3 Lob. af 3 indtil 4 Lod • 4 5

1. 5

6

6

. 7 • 7

8 . 8 B 9 I Pd. 70 54 I 4º W B 29 21 14 I I IO

9 Lod og derover

bleget naar 1 Alen i Qvabrat veier under 3 Lod af 3 indtil 4 Lod 1 Pd. 4 = 5 = 5 16 = 6 7 • my 8 B

1. 8

$ = 9 Lod og berover Dvelg, see ubleget Lærred. 80 64 B 48 B 36 28 $ 20

16 14 Dynes Pl. ang. Indførselstolden. Dynevaar, linned, see Bolster. Flamsklinned, see Lærred. Florer, see Bobinet. Garn af Hor og Hamp, ubleget under 1 Strengs giinbed eller 5160 Alen Pundet af I men under 2 Strenge $ 2 $ 3 255 1825. Indfors. Told. 28 Jun. Rbd. 8. 1 Pe. 1 p. $ 14 3 4 24 3 S 2 40 9 $ 80 • 4 Strenge og derover bleget under I Strængs Fiinhed af I men under 2 Strange 2 S 3 B 4

1. 3

4 Strænge og derover farvet under I Strængs Fiinhed af men under 2 Strange • 2 B • 3 3 4 64490 8 O 1 Pd. 18 $ ° = 4 Strange og derover Rammerdug, linned, O I tæt, broderet eller nbroderet, af 120 Traade og derover i af Comme af 119 til 110 raade incl. 109 100 M 00 00 00 91 50 4 21 36 $ 60 I 24 I d. 4 I S 3 3 I $ 32 64 I Do. 2 99 Traade og derunder I a Flar, samt Linon og Gazer af Linned, broderet eller ubroderet Knapmager og Possementmager. Ar. beide af Silfe og Floret af Uld, Bomuld og Linned Kniplinger af linned Traad, vævede . kniplebe - af Bomuld eller Silke 1 Pd. 2 I 0 -> -> I I 0 I 0 G I $ 3 Lærred af Hør og Hamp, med Undta gelse af Seildug og Presenningdug, 753 80 Lærred Pl. ang. Indførselstolden. 28 Jun. Lærred - ubleget, samt Dvelg af 90 Traade og derover i af Comme I Pd. af 89 til 82 Eraade incl. • 81 = 74

73: 66

• 65 • 58

1. 57 # 5°

• 49 42

1. 41

36 $ 35 = 3° Indførf. Told. Mbd. 8. 58 I F 50 I

9 42 I $ 34 B 26 46 · I C 20 I I5 12 B 9 - • 29 23 B 24 19 $ b 18 Traade og derunder bleget af 90 Traade og derover. • 89 til 82 Eraade incl. • 81 74

• 73 = 66

65 58 • 57 • 5° • 49 • 42 • 41 = 36

• 35 • 3°

•29 Traade og derunder S $ 64 0 56 I • P 48 I 40 I I 32 26 B 20 16 14 trykkede, tærnede, stribede, figu rerte, naar Striberne og Figurerne ere indvævede, om end nogle af Striberne ere af Uld eller Bomuld, eensfarvede Lærreder, Lærreds Tørklæder, om end i Manden noget Silfe er indvævet, famt Glandslærred og Trille: af 90 Eraade og derover 12 I Pd. I 89 til 82 Eraade incl. I $ 84

1. 81 74

$ 72 • 73 # 66 60 = 65 = 58 48 = 57 • 50 39 = 49 42 • 41 • 36 • 35 • 3° I 29 Traade og derunder I 30 24 20 16 Lærreds: Pl. ang. Indførselstolden. Lærredsbaand, see Bandler. Lærredsgarn, see Garn. 257 1825. Indfers. Told. 28 Jun. Abd. B, Possementmager. Arbeide, see Knaps mager Arbeide. Presenningdug, see Seilbug. Ravndug, see Lærred. Seildug, 1 Stk. af 50 til 53 Alen Strikkede Varer af Traad. Traad af Her og Hamp fortoldes som Garn af den fiinhed, hvoraf det er tvundet, med Tillæg af 50 pet. Trille, see trykkede Lærreder. Tyl, see Bobinet. Vordug af 50 Traade og derover i af Tom. • 49 til 42 Eraade incl. • 41 • 36 $ 35 # 30 • 29 • 24 23 ' 19 18 Traade og berunder 0 3 15 pCt. I Pd. 48 I

38 I 30 22 18 I 14 0 0 0 0 843 R. Kammer: Pl. (Refol. 30 Jun.) at Kon 4 Jul. gen vil, at den ved Fr. 6 Febr. 1824. § 7 bevilgede Udsættelse med Betalingen af de Restancer af Rgl. Skatter, som Besiddere af Landeiendomme i Danmark have paadraget sig for den Tid, der er forløbet fra den I Jul. 1822 indtil Udgangen af Maret 1823, skal forlænges saaledes, at bemeldte Restancer, istedet for at indkræves i løbet af indeværende Aar med en Fierdes deel i ethvert af sammes Qvartaler, fordeles til Betas ling i indeværende og tvende næstfølgende Aar med en Trediedeel i ethvert af Aarene, da Afdragets Beløb for ethvert ar bliver at indkræve qvartaliter med en Fierdedeel, hvilken erlægges enten med rede Sølv eller med Sedler og Tegn efter den Qvartalscours, der var XIX Deel. gieldende Pl. ang. Restancer af Skatter. 4 Jul. gieldende paa den Zib, Skatten oprindeligen forfaldt 5 Jul. 22 Aug. 25 Aug. 25 Aug. til Betaling. p. 137. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. I Jul.) ang. Frihed for Fabrikantere til at udsælge de af dem forfærdigede Varer. p. 138. Kongen har forundt alle Fabrikanter Rettighed til, for Fremtiden paa Stedet at falholde deres Sa bricata saavel i store som smaae Partier, Fabrikanterne paa Landet i nærmeste Kisbstad mod deraf at svare Næs ringsskat; dog maa en Fabrikant iffe have mere end eet Udsalgssted. Denne Bestemmelse maa være giel dende ogsaa for de fabrikanter, som, efter meddeelte Privilegier, ere indskrænkede i Udsalgsret. Roadstue Pl. om Frifolkenes Indqvartering. p. 204. Cancell. Pl. (Refol. 10 Aug.) at Bestemmelsen i Resol. 17 Mart. 1824 (befg. v. Canc. Pl. 25 f. M.) ang. Opfiskning af Ankertouge eller andet Gods, der findes paa Havbunden ved Helsingsers Rhed, er udvidet til hele Riget, dog saaledes, at den udenfor bemeldte Shed fun skal anvendes paa Ankertouge og andet Skibsredskab, samt at Be fiendtgisrelsen udenfor Helsingver sfeer i den Avis, hvori offentlige Bekiendtgiørelser for Provindsen indføres, og Oplægningen, hvor den et fan see paa Toldboden, paa et andet af Øvrigheden billiget Sted. p. 139. [C. T. p. 591] (*). Canc. Pl. (Refol. 17 Aug.) at Bestemmel serne i den, paa Refol. 1 Sept. f. A. grundede, Canc. Pl. 10 f. ., ang. Inddrivelsen af resterende Ren ter eller Afdrag af Laan, som Præfter af respective Stifts offentlige Midler have erholdt til deres Præste gaardes Opbyggelse eller Istandsættelse, skulle gie:de i (*) Cfr. C. Sft. 25 Febr. 1826 [. . p. 177]. ethvert Pl. ang. Inddriv. af resterende Renter. ethvert Tilfælde, hvor en Præst af et Stifts offentlige 25 Aug. Midler har erholdt eller i Fremtiden erholder gaan. p. 140. [C. p. 599] Cancellie Pat. f. Slesvig og Holfteen ang. Af 27 Aug. dragsrettens Ophævelse imellem Kongen af Danmarks samtlige Stater og Nederlandene. p. 141. Fr. ang. en extraordinair Rornleverance af 31 Aug. Ager og Engs Hartforn i Danmark (for at lette Bes fiddere af Landeiendomme i Danmark Udredelsen for 1826 af de Kongen tilkommende Sfatter). Rentekammer. p. 145. 1.) Af hver Tønde privilegeret Ager og Engs Hartforn i Danmark maa, til Liquidation i Sfatterne for næste Aar, leveres I Ede Korn, og af hver Ede uprivilegeret Ager og Engs Hartforn samme steds I Zde 4 Sfp. Korn, men paa Bornholm ikkun 4 Sfp. Korn af hver Tde Hartforn, med den nærmere Bestemmelse t Henseende til Vedkommendes Valg af de Kornsorter, de ville levere, som indeholdes i § 2. Dog bliver hers ved at lagttage, at under det Skattebeløb, hvori ved Kornvarers Leverance fan free Liquidation, fulle ogsaa De Skatteafdrage være indbefattede, der, i Overeens stemmelse med Fr. af Dags Datum samt Refol. 30 Jun. (Ekg. ved Pl. 4 Jul.) i Løbet af næste ar for falde til Betaling, ligesom ogsaa, at saafremt det hele Skattebeløb, som hver enkelt der saaledes i Løbet af naste Mar har at udrede til den Kgl. Kasse, efterat Godtgiørelsen for de Dele af Bankhaftelsens Renter af Jorder og Tiender er Landskatten fradragen, skulde i noget Tilfælde udgiøre en mindre Sum i Penge, end den for det ovennævnte udskrevne Kornbeløb i efterføls gende 4 bestemte Betaling, da blive i saadanne Til fælde iffun saa mange Kornvarer at levere, fom ere tilstrækkelige til ved Liquidation at berigtige den saaledes, © 2 efter Fr. om en extraord. Kornleverance 1-2 §. 31 Aug. efter forommeldte Fradrag af de Dele af Bankhaftel sens Renter, tilbageblivende Deel af Skattebeløbet. Ligeledes kunne Festere, forsaavidt de, i henhold til den i Begyndelsen af denne S tilladte Kornudskrivning, attrade at levere Korn til Afdrag paa de dem paaliggende Skatter, for hvis Erlæggelse Eieren indeftaaer, iffe giøre Fordring paa at erlægge Korn for et høiere Skattebeløb, end det, der bliver tilbage, efterat de Dele af Bankhæftelsens Renter, som Eieren af det dem tilfæftede Hartkorn har at svare, ere fradragne. 2.) Da denne Udskrivning steer alene til Lettelse for Yderne, saa skal det være Enhver, saavel Godseier, som anden Skatteyder, der directe betaler Skatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den udskrevne Kornleverance, enten for alt, eller for en bestemt opgivet Deel af det Enhver vedkommende Hartkorn, hvad enten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bendergods, eller iffe. Med Hensyn til det Kornbeløb, som vedkom mende Skatteydere, ved iffe at frasige sig den hele udffrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, for saavidt ingen Anmeldelse om forandret Ydelsesmaade steer inden den Tid, der nærmere i det Følgende fores skrives, antaget som Regel, at bemeldte Kornbeløb ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg. Men heri kan, efter vedkommende deres Ønske, see For andring saaledes, at fornævnte, dem til Udredelse paa liggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Godibe findende, med Rug, Byg, Hvede eller Havre, og det enten med ikkun een af disse Kornsorter, eller med flere af dem, eller med alle tillige, dog under den nær mere Bestemmelse, grundet paa hvad i § I er fore skrevet, at, saafremt Betalingen for de Kornvarer, der efter nysnævnte Valg maatte ønskes leverede, i noget Tilfælde skulde udgiøre en heiere Sum, end det den Kgl. Fr. om en extraord. Kornleverance 2-3 §. Kgl. Kasse i næste ar tilkommende Skattebelob, efterat 31 Aug, Godtgiørelsen for de Dele af Bankhæftelsens Renter er Landskatten fradragen, da leveres ikkun saamange Kornvarer, som ere tilstræffelige til ved Liquidation at berigtige forommeldte tilbageblivende Skattebeløb. Jøvrigt bliver det, forsaavidt nogen Skatteyder ønsker at benytte den saaledes tilstaaede et enten til Frasigelse af Leverance, eller til Valg af anden Ydelsesmaabe, end Halvdelen med Rug og Halvdelen med Byg, at fagttage, at faavel Frasigelsen, som den af fornævnte Valg flydende Forandring i Henseende til Kornvarerne, bør inden næstkommende Oct. Maaneds Ubgang være anmeldt til vedkommende Amtmand, som derefter giver Amtstuen den i saa Henseende fornødne Ordre, og uops holdeligen, saasnart bemeldte Maaned er forfoben, inds beretter desangaaende til Rentekammeret. Efter næst kommende Oct. Maanede Udgang modtages ingen Fras figelse af Leverancen, ligesom heller ikke nogen Anmel delse om Forandring i Henseende til Ydelsesmaaden, saa at altsaa Vedkommende, fra hvilke ingen slig Fras sigelse eller Anmeldelse er fleet til Amtmanden inden forommeldte Tids Forløb, antages at ville yde Leverans cen aldeles i Overeensstemmelse med § 1, forsaavidt Kornbeløbet angaaer, og derhos med Halvdelen i Sug og den øvrige Halvdeel i Byg. Og kunne de efter den Tid ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forandring deri. 3.) Kornvarerne skulle være gode, sunde og dygtige. De bør derhos være vel rensede saaledes, at de ere frie for Ufrubsfree og al anden Ureenlighed. Desuden bør Rugen være vel tørret. Af Havre kan iffun leveres af den saakaldte hvide Havre. Den Vægt, som Kornvarerne skulle have, for at funne modtages, bestemmes til II Lpd. og 12 Pd. pr. Ede Rug, 10 Lpd. 8 Pd. pr. Ede Byg, 13 Lpd. pr. Ede Hvede og 8 2pb. Ⓒ 3 Fr. om en 'extraord. Kornleverance 3-5 §. 31 Aug. 8 pd. 8 Pd. pr. de Havre. Og leveres Rornvarerne overalt med løst og strøget Maal, samt uden noget Ops maal, hvad enten Maalingen sfeer med heel eller halv Tonde, Skieppe eller Fierbingkar. Derhos bestemmes, at den i Fr. 21 Oct. 1791 ommeldte Korntragt iffe bliver at anvende ved forefaldende Indmaaling og ud maaling af Rornvarer, som leveres ifølge denne Fr. 4.) For de Kornvarer, som leveres, tilstaaes Yderne følgende Betaling, der bliver dem at godtgiøre ved Li quidation i Skatter, i henhold til den berom i § I indeholdte Bestemmelse, for næstkommende Aar 1826: for hver Tde Rug, som veier II Lpb. 12 Pd., men under 12 Lpd., 2 Nibble 90 ß. Sedl. og Tegn; for hver Ede Rug, som veier 12 Lpd., men under 12 2pd. 4 Pd., 3 Dibble 32 6. Sedl. og Tegn; desuden godtgiøres 12 B. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Rugen maatte veie mere pr. Ede, end 12 £pd.; for hver Ede Byg, som veier 10 Lpd. 8 Pd., men under 10 Lpd. 14 Pd., 2 Rbdlr 26 §. Sedl. og Tegn; for hver Tde Byg, som veier 10 Lpd. 14 Pd., men under 11 Lpd. 2 Pd., 2 Abdir 56 B. Sedl. og Tegn; desuden godtgisres 10 ß. Tegn for hver fulde 4 po., som Bygnet maatte vete mere pr. de, end 10 Lvd. 14 Pd.; for hver Tde Hvede, som veier 13 Lpd., 4 Abdle 48 B. Sedl. og Tegn; desuden godtgiores 16 ß. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Hveden maatte veie mere pr. Ede, end 13 Lpd.; for hver The Havre, som veier 8 2pd. 8 Pd., men under 8 2pd. 12 Po., I Rbdlr 88 B. Sedl. og Tean; for hver Tde Havre, som veier 8 Lpd. 12 Pd., men under 9 Lpd., 2 Rbdlr 16 ß. Sedl. og Tegn; desuden godtgiøres 10 ß. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Havren maatte veie mere pr. Ede, end 8 2pd. 12 Po. 5.) Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den Fr. om en extraord. Kornleverance 5 §. den dem i givne Tilladelse, frasige fig Leverancen, 31 Aug. fulle Kornvarerne af dem holdes, fra I Nov. 1825. i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkommende Oppebørselsbetiente, ifølge de Ordrer, som dem derom tillægges, maatte paafordres; dog at de Ydere, som Buske saabant, funne fritages for ved bemeldte Paas fordring, forsaavidt denne seer i næste Efteraar, at levere mere, end Halvdelen af den dem vedkommende Leverances Beløb, da derimod den øvrige Halvdeel af dem maa holdes i Beredskab til Aflevering, naar paas fordres efter 1 Apr. 1826. Om en saadan mulig Des ling af Leverancen behøver ingen særskilt Anmeldelse at giores, men det er tilstræffeligt, at Vedkommende, ved den første Leverance, tilkiendegive for Amtsforvals terne deres Ønske om sammes Deling. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverancen sfeer for privilegeret eller uprivilegeret Hartforn, pligtige til, uden videre Godtgiørelse, end den i § 4 bestemte Betaling, at bes forge, enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til be under Oppebørsels Districtet henhørende Magaziner eller det Ⓒted i Oppebørsels. Districtet, som af bes meldte Betiente anvises dem. Ligesaa skulle ogsaa Yderne være pligtige til, naar forlanges, at besørge, enhver for sin Deel, Kornvarerne transporterede udens for Oppeborsels Districtet, imod at dem da godtgiøres 8 Abs. Tegn pr. de Rug, 6 Rbß. Tegn pr. Zde Byg og Havre, og 10 R6ß. Tegn pr. Ede Hvede for hver Mill, som Transporten fleer udenfor Oppebørsels- Districtets Grændser. Dog skal det være vedkommende Skatteydere, naar derom fra dem skeer Anmeldelse til den til de udskrevne Kornvarers Forhandling anordnede Committee, forinden de fra Amtstuen ere tilsagte til Kornets Aflevering, og de derhos sammesteds indsende Amtstuens Attest om, hvormeget den dem vedkommende 04 Leves Fr. om en extraord. Kornleverance 5-6 §. 31 Aug. Leverance t det hele beløber, tilladt at giøre Leverancen i Kiøbenhavn, imod at de, forsaavidt de ikke ere i bet Tilfælde, at Leverancen, ifølge forestaaende Bestems melser, funde have været forbret at ydes af dem i for nævnte Stad, erholde en saadan billig Godtgiørelse for Fragten, som Committeen i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændighederne bestemmer. Denne Godtgiørelse saa velsom den ovenanførte Gobtgisrelse for Transporter udenfor Oppebarsels Districterne, liqvideres i Skatter paa samme Maade, som Betalingen for Kornvarerne efter § 4. Jøvrigt skeer Leverancen uden udgift for Yderne til Magazin Leie eller andre Omkostninger. 6.) Naar nogen yder, der iffe, efter Frasigelse paa den tilladte Maade, er fri for Leverancen, maatte, efter betimelig Tilfigelse, udeblive med samme paa den Tid eller det Sted, der i § 5 er bestemt, bliver Leves rancen, efter Omstændighederne, af Sientefammeret at foranstalte anskaffet for Yderens Regning, hvorefter det, som Bekostningen paa denne Anskaffelse udgiør mere, end den i § 4 bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yderen at indkræve, og, i fornødent Fald, ved de for Skatters Betaling anordnede Tvangsmidler at inddrive. 31 Aug. Fr. angaaende en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbdlr aarligen af ben ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender t Danmark. Rentekammer. p. 143. Gr. Da det Tidsrum af 3 Aar, for hvilket Kongen ved Fr. 10 Jan. 1823 bevilgede Besiddere af Landeiendomme i Danmark en Eftergivelse af 400,000 Nbole Sølv aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landsfats Beløb af Jorder og Tiender, er udløben, og da de Grunde, formedelst hvilke Kongen fandt Fr. om en treaar. Eftergiv. i Landskatt. 1-2 §. fandt sig bevæget til den Gang at tilstaae en saadan 31 Aug. Lettelse, endnu vedvare, befales følgende: 1.) et Tidsrum af 3 Aar, fra I Jul. 1825 at regne, bevilges aarligen, for ethvert af bemeldte 3 Aar, en Eftergivelse af 400,000 Rbdle af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark, hvilken Eftergivelse stal komme vedkommende dere tilgode paa den Maade og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 blev bestemt med hensyn til den da bevilgede treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at Eftergivelsen bliver at beregne, liges som ogsaa den, efter sammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landskatten at erlægge, i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, indtil videre med Sedler og Tegn. 2.) Forsaavidt Nogen endnu staaer tilbage med Restancer af Skatter til den Kgl. Kasse, der ere ældre end den 1 Jul. 1822 og derhos iffe have funnet berige tiges paa den i Fr. 10 Jan. 1823. § 3 fastsatte Maade, have vedkommende Skyldnere, til Berigtigelse af eller Afdrag paa disse Reftancer, i ethvert af forbemeldte 3 Aar, eller, dersom Restancerne forinden berigtiges, da indtil saadant steer, at erlægge den bem ifølge nærværende Fr. tilkommende Eftergivelses Beløb, dog med Sølv, Daler for Daler og Skilling for filling, hvilket Beløb afskrives paa deres nyenævnte Restancer. Skulde for nogen Skyldner disse Restancer udgiore et større Beløb, end at det fornævnte 3 War funne paa forans førte Maade blive berigtigede, da er Rentekammeret bemyndiget til, naar disse 3 Aar ere forløbne, at bes stemme, i hvilke taalelige Terminer den saaledes over- Skydende Rest bliver endeligen at afdrage. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Re- 1 Sept. fol. 26 Aug.) ang. Skipperes forpligtelse til at oprette Ⓒ5 skrifts Pl. ang. Friftlige Hyrecontracter. 1 Sept. triftlige precontracter med deres Skibsmandskab. P. 150. I Sept. Kongen har befalet: at Fr. 19 Jun. 1807 skal i dens 1 Litr. a. være forandret derhen: at det iffe herefter skal være Pligt for Skipperne at oprette skrift, lige Byrecontracter med deres Mandskab, naar deres førende Fartsier fun er 16 Commercelæfter eller der under drægtige, dog bør de fremdeles være forbundne til, naar de forhyre en Matros, at give denne en Contrabog, og dert, under deres Haand, at indføre den imellem dem sluttede Contract, hvad enten denne er indgaaet skriftlig eller mundtlig, samt siden Alt hvad derpaa er udbetalt Matrosen, hvilke Contrabøger Ind rollerings Officererne eller Botientene fremdeles fulle, uden Betaling, undersøge og attestere. Ved fores ftaaende Forandring skulle dog Vaterskouterne paa de Steder, hvor disse ere ansatte, Intet afgaae i de for dem bestemte Embeds: Indtægter. Raadstue Pl. om Broe, Port- og Pasfagepenge. p. 205. Fra 1 Sept. 1825 og indtil videre bliver saavel den saakaldte Skillings. Told eller Broepenge, som Ports eller Passagepengene ved Rbhvns 4 Porte og Citadels Bommen, at erlægge saaledes i Sølv og Tegn: 1.) Skillings Told eller Broepenge erlægges med 2 s. Solv eller Tegn alle Søgnedage fra den for Portenes Aabning bestemte Tid til om aftenen Vagt floffen har afringet af alle Vognmænd, Mollere, Bønder og Andre, som med Læs eller fragt indkiøre, dog Stadens Posts eller Arbeidsvogne, desligeste Urter gaardsmændenes, Blegmændenes og Sandagernes Bogne undtagne. Samme Fritagelse for Stillings-Told giel der og for de Vogne, som cre fritagne for at erlægge Port Pl. om Broe, Port og Passagep. 1:5 §. Ports eller Passagepenge, overeensstemmende med den I Sept. af Magistraten under 21 Sept. 1808 befiendtgiorte Liste, fornemmelig dens 8, 9, 13, 14 og 18 §§. 2.) Ports eller Passagepenge erlægges efterat Vagta klokken har afringet, som er i Jan. og Dec. Maas neder Kl. 4, i Febr. og Nov. Kl. 5, i Mart. og Oct. Kl. 6, i pr. og Sept. Kl. 7, i Maj, Jun., Jul. og Aug. Kl. 8 og indtil den for Portenes Lukkelse bes stemte Tid, saavelsom i de 6 Natter om Sommeren i den saakaldte Rildetid, naar samtlige Stadens Porte staae aabne hele Natten, da indtil det for deres Ope lukkelse om Morgenen bestemte Klokkeslet, nemlig: af hver Kareth, Jagt eller anden saadan Vogn med Dæksel paa 19 s. Selv eller 20 s. Tegn; af hver aaben Jagtvogn, Kariol, stor eller liden Postvogn, Kane, Gige med eller uden Dæksel samt af andre hvilkes somhelst Vogne 9 B. Solv eller 10 S. Tegn og af en ridende Person 6 ß. Sølv eller 6 ß. Tegn. 3.) Samme Passagepenge, som i § 2 er bestemt, erlægges om Søn og Helligdagene fra den til Portenes abs ning bestemte Tid og indtil Kl. 4 om Eftermiddagen, men fra Rl. 4 og indtil Bagtklokken har afringet efter Pl. 16 Jan. 1736 ikkun det Halve, nemlig istedetfor 19 B., 9 B., 6 ß. Sølv ikkun 9 B., 5 B., 3 B. Sølv, som betales med 10 B., 5 B. 3 B. Tegn. 4.) I den Eid Nørreport staaer aaben om natten, medens de andre Porte ere lukkede, erlægges efter Pl 20 Aug. 1821 og 30 Aug. 1822 af Ind. og Udpas. serende til Bogns og til Heft, i Passagepenge det doba Belte af det, som efter 62 er bestemt for Tidsrummet til Portenes Luffelse, og af alle Gaaende, Born unda tagne, 2 B. Tegn. 5.) Fra at erlægge de i §§ 2 og 3 bestemte Port- eller Passagepenge ere alle de unde tagne, som ere nævnte paa den i Bomhuset ophængte Lifte Pl. om Broe, Port- og Passagep. 5-6 §. I Sept. Lifte dat. 12 Aug. 1822, bens 1ste Afdel. og fra at erlægge de i § 4 bestemte Passagepenge, ere alle de unde tagne, som samme Listes 2den Afdel. ommelder.. 6.) Af ledige Heste, naar disse ere bundne til en anden Mands Bogn, der passerer Porten, og Eiermanden eller hans Karl, med hvem Hestene følge, fiorer Vogs nen, erlægges, uden Hensyn til Antallet af de ledige Heste, Passagepenge som af en ridende Person. 2 Sept. 6 Sept. 7 Sept. 10 Sept. 20 Sept. 21 Sept. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse. i tre Aar af 25 pct. i Skatten af Besiddelse, Nytte og Brug. p. 152. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. tran gende Studerendes Adgang til det academiske Convict i Riel. p. 153. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen af Magazinkorn, h6 og Halm, tilligemed Bestem melse af Priserne, hvormed de magazinkorn og Four rage Qvantiteter f. 1825, fom in natura ci ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 155. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ude stadelse af Passer til Reiser i udlandet. p. 157. Cancell. Pl. at Qvartalscoursen for Oct., Nov. og Dec. 1825 er bestemt til 206 imob 100 Species eller 200 Rbolr Sølv, saa at I Sibble Solv i alle Tilfælde, hvor Solvbetalinger funne afgiores med Rigsbanksedler, fan betales med I Rbdlr 3. ß. i Rigs banksedler og Tegn. p. 158. Pl. f. Danmark, at Verler, som trækkes paa udenrigske Steder, maae lyde paa 6 Maaneder efter Dato. [C. 2. p. 647]. Cancell. p. 158. Gr. For yderligere at lette Undersaatternes Bares omsætninger med Udlandet, har Kongen fundet for godt, under saadanne nærmere Bestemmelser, som til Betryg gelse af Stempelpapiirs Indtraderne ere fundne for noone, Pl. ang. Verler p. udenrigske Steder. nodne, at forlænge den i Fr. 18 Maj 1825. §9 fafts 21 Sept. fatte Tid, hvorpaa Verler, som træffes paa udenrigske Steder, maae lyde; i hvilken Henseende befales: At den i Fr. 18 Maj 1825. § 9 i Almindelighed bestemte Tid af 3 Maaneder, hvorpaa en Verel maa lyde, med hensyn til Verler, der stiles à Dato og trækkes paa udenrigske Steder, maa forlænges til 6 Maaneder; dog at der til de Verler, som saaledes træffes paa længere tid end den i fornævnte Lovsted tils ladte, bruges det i Fr. 26 Jun. 1824. § 2 ommeldte stemplede Papiir af 2den Classe efter Summens Størrelse; ligesom foranførte Bestemmelse bliver wans vendelig paa de i den førstnævnte Fre § 10 omhandlede paa Rigsbankrepræsentativer eller paa Sølv, betalt: 14 Mai 1835 bart efter vartalscoursen, lydende Verler, med Hens syn til hvilke det forbliver ved de hidtil gieldende Regler. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Straffebes 24 Sept stemmelse for utilladelig Varetransport over Støren. p. 160. (†) Gen. Postdirections. Pl. (Refol. 23 Sept.) 24 Sept. at Vognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec. 1825 maa forblive uforandret. (See Pl. 25 Sept. 1824). Bekiendtg. fra Politiet om hundetegns Udlevering 26 Sept. gieldende fra Oct. 1825 til 31 Oct. 1826. p. 235 (*). Cancell. Pl. f. Kbhvn (Resol. 28 Sept.) at 29 Sept. Daglønnen for Muur: og Tømmersvendene maa fra 1 Oct. 1825 inclusive til 1 Apr. 1826 exclusive fastsættes til 3 Mf. 8 B. Solv. p. 161. 30 Sept. Naadstues Pl. om Tart for Opekigd. p. 207. Raadstue Pl. om Broes, Port og Passage: 30 Sept. penge. p. 225. (Er ligelydende med Pl. I Sept., fun at Betalingen i Tegn er ansat efter den gieldende Qvartalscours). (*) Cfr. C. Str. 8 Jan. [C. I. p. 14]. Raadstues Pl. om Tart for Mollerlauget. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 4 Oct. Raadstue Pl. om Tart for Møllerlauget. p. 210 (*). 219. Raadstue Pl. om Tart for Steenmaalerne. p. Raadstue Pl. om Tart for Stadsmusikanten. P. 219. Raadstue Pl. om Tart for Savnsætterne og Læsserne. p. 215 (**). Raadstue Pl. om Stadsguardeinens Probeer Ign. p. 220. Raadstue Pl. om Betaling for at slagte Rreas ture. p. 209. Raadstue Pl. om Vippepenge. p. 217. Raadstue Pl. om Betaling for Tapationsforret ninger. p. 216. Naadstue Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. p. 208. Raadstue Pl. om Betaling for Justering og Om justering. p. 221. Raadstue Pl. om Betaling for Liigvognshefte. p. 213. Raadstue Pl. om Betaling for Liigbæringen. P. 212. 211. Raadstue Pl. om Betaling for Liigskamler. p., Cancell. Pl. f. Dmk ang. Tart for Lægers Forretninger for det Offentlige, samt om den Bes taling, der tilkommer en Physicus for et Apothekers / Subjects Prøvelse. (Resol. 21 Sept.) p. 162. [C. 2. p. 679]. Med (*) Om denne og efterfølgende Raadue-placater gielder den ved pl. 30 Mart. giorte Anmærkning *). (**) See det ved pl. 30 Mart. i Noten (**) Anmærkede. Pl. om Tart f. Lægers Forretninger 2c. Med Hensyn til at det er fundet gavnligt, at 4 Oct. foreskrive et almindeligt Regulativ for de Betalinger, som blive at erlagge til de i Provindserne ansatte Læger for Forretninger, der udføres for det Offentlige, har Kongen befalet, at følgende Betalinger for Fremtiden skulle tillægges bemeldte Læger: 1) For en Synsforretning ved Liig 2 Rbd. Solv, 2) For en Obductionsforretning. 8 hvilke skulle deles lige imellem de der ved fungerende Læger. 3) For en chemist Undersøgelse i fors giftnings Tilfælde, med Beretning 2. Denne Betaling bliver at erlegge til hver af Lægerne, hvor flere tage Deel i Undersøgelsen; dog bør ingen særs filt Betaling gives for denne Fors retning, hvor Obduction tillige finder Sted, da der saa ikke skal betales vis dere end efter No. 2. 4) For Undersøgelse af en Persons Sundheds Tilstand, Sygdoms Natur, Sindssvaghed, Avledygtigs heb, et Barns Fuldbaarenhed o. s. v. i det tilfælde, at Betalingen falder Districter til Byrde efter Omstæn dighederne (*) 5) For Veneristes Cuur for offentlig Regning, for hver helbredet 6) For syge Reservers Cuur, for hver helbredet • 7) For Besigtigelser ved Sessionen for Soes og Landmilitair Etaten, for hver Dag Lægen indfinder sig ved Sessionen, hvad enten han har at giore Reise dertil eller ikke 8) For Undersøgelse af Medicamenter, Næringsmidler, private Bygninger eller andre deslige Gienstande, fom ere komne under det offentlige Sundheds. Polities færdeles Op mærksomhed. $ I til 2 2 2 2 2 B (*) Cf. C. Str. 4 Mart. 1826 [E. X. p. 204]. 9) For Pl. om Tart f. Lægers Forretninger 2c. 4 Oct. 12 Oct. 9) For Vaccination, hvor benne efter Anordningerne ffeer for offentlig Regning, for hver Person Rbd. Selv. Attester over alle disse Forretningers Ud. fald betales iffe særskilt. Derimod nyder Lægen Diætpenge, foruden fri Befor. dring ved alle ovenstaaende Forretninger, hvormed Reiser ere forbundne, for hver Dag. Herfra undtages dog: a) Reiser til Almisselemmer og syge Reserver, hvorfor kun Dietpengene blive at betale med hvilket gielder, hvad enten den Syge er fast Almisselem i den Commune, hvori Lægen er ansat, eller der ellers, i Medhold af Anordningerne om Fattigvæsenet ydes ham fri Cuur og Pleie i hans Syadom (*). b) Reiser under 2 Mile, hvorfor der fun etlægges halve Diætpenge. c) Reiser i Anledning af Vaccination, hvorfor intet betales. I a Endvidere har Kongen, som Tillæg til den ved Canc. Pl. 10 Mart. 1818 befiendtgiorte Resol. II Febr. f. A., ang. Betalinger til Lægerne for de legale For retninger, der vedkomme private Personer, fastsat, at der til vedkommende Physicus skal for et Apothe Fer Subjects Prøvelse betales 5 Rbd. Solv; hvilken Betaling bør udredes af den, som forlanger Exami nationen. 59 Raadstue Pl. om Tayten for Saugstierere i Kbhavn. p. 228. Disses Taxt er indtil videre fastsat saaledes i Sedler og Tegn: For at fauge og hugge en Favn Brænde een Gang skal betales 84 B. For at sauge en Favn Brænde een Gang uden at hugge samme skal be tales 56 B. For at hugge den een Gang saugede Favn Brænde (*) Cfr. C. Skt. 18 Oct. [E. E. p. 701]. Pl. om Tart f. Saugffiærere. 273 1825. Brænde skal betales 28 B. For to Gange at fauge og 12 Oct. hugge en Favn Brænde skal betales I Rbd. 3 wt. For to Gange at fauge en Favn uden at hugge samme skal betales 1 Not. For at hugge den to Gange sauge de Favn Brande skal betales 3 Mr. Tillige bringes t Erindring, at det ved Pl. 7 Sept. 1818 er bestemt, at ingen her i Staden maa frembyde sig sem Saugs fiærer til at fauge og hugge Brænde, uden de, som hos Magistraten have ladet sig dertil tegne og derpaa faaet Bevilling, samt at den, som overtræder den af Magistraten fastsatte Tart, skal ansees første Gang med Mulct fra 2 til 10 Mobile Solv, anden Gang fra 5 til 20 Ribble Solo, alt efter Forseelsens Beskaffenhed, og tredie Gang have sin Bevilling forbrudt. Cancellie Pl. ang. Afdragsrettens Op 15 Oct. hævelse imellem Danmark og det forenede Kongerige Storbritannien og Jrland. p. 164. Som Felge af en Tillægs Artikel til den under 16 Jun. f. 2. sluttede Handelsconvention imellem Kon gen af Danmark og Kongen af Storbritannien og Jr. land, vil der ved Formues Udførsel fra de Kgl. dan. ffe Stater til Kongeriget Storbritannien og Jrland, hvad enten saadan udførsel steer sem Felge af lovans dring eller af Arv, Legat, Medgivt, Gave elfer paa anden Maade, for fremtiden intet Afdrag eller Borts flytnings: Afgift blive at erlægge, hvilken Aforage. frihed maa ansees at være traadt i Kraft fra fornævnte 16 Jun. f. A. Jovrigt ere de Afgifter af Arv, som, uden Hensyn til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller ikke, ere at erlægge paa lige Maade af Indlændinge og af Fremmede, ikke herved ophævede med Hensyn til storbritanniffe Underſaatter. Pl. ang. Forbud mod privat Overeens: 18 Oct. komst mellem de til Frikiørsel berettigede Embedsmænd XIX Deel. I 09 Pl. om Forbud mod Overeensk. til Frifiers. 18 Oct. og vedkommende gtpligtige, om Vederlag i Penge eller andre Præstationer, istedet for Befordring in natura, m. v. Rentekammer. p. 165. 25 Oct. 27 Oct. I Nov. I Nov. 17 Nov. Det skal herefter i Almindelighed være forbudt de Embedsmænd i Danmark, saavel civile, som mili taire, der ifølge Anordningerne ere berettigede til Fri Fiørsel, efter privat Overeenskomst med vedkommende Egtpligtige at modtage Vederlag, enten i Penge, eller andre Præstationer, istedet for Befordring in natura. Dog kan Tilladelse til Forening om saadant Vederlag ventes meddeelt fra Rentekammeret, som derhos er be myndiget til, efter Omstændighederne, at tilstaae eller nægte Approbation paa bemeldte Foreninger. For Overtrædelse af ovenstaaende Forbud skal Enhver, som befindes deri at have giort sig skyldig, dog uden at faadanne aggraverende Omstændigheder ere tilstede, som ifølge den gieldende Lovgivning medføre anden og høiere Straf, hver Gang bode fra 20 til 100 Mödle Solv til Amtets Fattigkasse. Pat. f. Slesvig ang. Forandring af Bestemmels ferne i Fr. 14 Apr. 1766. § 11 i Henseende til Arves gangsmaaden ved Fæstegaardes Tiltrædelse. p. 167. Bekiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Tyens des Tienestestifte til ov. Stiftetid. p. 236. Cancellie Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Bestemmelsen af Indqvarteringsdistricterne paa kandet. p. 168. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en nærmere Be stemmelse af Toldfr. 8 Jul, 1803. 125. p. 169. Cancell. Pl. (Refol. 9 Nov.) f. Danmark ang. Udvidelse af Fr. 22 Oct. 1794. § 1 til alle Agerdyrknings:Redskaber. p. 170. [C. E. p. 743]. Kongen har befalet: at den ved Fr. 22 Oct. 1794. givne Tilladelse for Alle og Enhver i Kieb: Pl. om Agerdyrknings- Redskaber. Kisbstæderne og paa Landet, med Maskiner, saavelsem 17 Nov. ved Haandarbeide, at tilvirke og forfærdige Leer og Skiareknive, samt forhandle samme i store og smaae Partier, saavel i deres egne huse, som ved offentlige Markeder, maa udvides til alle til Agers dyrkningen henhørende Redskaber. Cancellie Pl. (Refol. 19 Mart.) at det i 22 Nov. Hillerød ved Fr. 8 Maj 1795 fastsatte Præmiemøde. for Hingster maa indgaae fra næßkommende ar af, og at derimod en tredie Hingstpræmie paa 20 bele Selvmont oprettes for alle Besigtelsessteder i Danmark. P. 171. (†) Cancellie Pl. f. Lauenburg ang. Passer til 22 Nov. Reiser i udlandet. [. . p. 803]. Tillæg til Regl. for Khavns Borgervæbning 25 Nov. af 1 Jun. 1808. p. 172. [C. 2. p. 783]. Som yderligere Tillæg til Regl. for Borgervæbs ningen i Kbhavn af 1 Jun. 1808, har Kongen anordnet: 1.) Naar Nogen, som, efter sin Stilling, er pligtig at indtræde under Borgervæbningen, onster, i Overeensstemmelse med Reglementets § 6, at fritages for denne Pligt, og det danske Cancellie finder Grund til at bevilge ham saadan Fritagelse, bliver den Riens delse, som derfor skal erlægges til Borgervæbningss fondet, for Fremtiden at bestemme fra 100 til 900 Rödle Sølv. De privilegerede Personer, der, ved at drive borgerlig Næring, blive pligtige til at indtræde under Borgervæbningen, ere uden videre Grund berets tigede til at fritages for denne Pligt, imod efter Cancelliets nærmere Bestemmelse at erlægge foranførte Sum. I tilfælde af at Hovedstaden trues med fiendts lig Overfald, skal derimod ingen Frikisbelse finde Sted. 2.) Den som har udstaaet en, efter den offentlige Mes ning, vanærende Straf, og som derfor, i Overeens stemmelse 22 Tillæg til Regl. f. Kbh. Borgervæbn. 2-7 §. - 25 Nov. stemmelse med § 9 i Regl., er udelukket fra at an sættes eller forblive i noget borgerligt Corps, skal betale et aarligt Bidrag af 4 Rbble Sølv til Borgervæbnings fondet. 3.) Reglementets § 10 forandres saa ledes, at Tienestepligten ved det borgerlige Infan terie og Artillerie altid bortfalder med det opnaaede 50 Aar, uden Hensyn til hvorlænge Personen har været ansat ved Borgervæbningen. 4.) Compagnieche ferne ved det borgerlige Infanterie, hvem det efter § 13 i Regl. paaligger, til Huusværterne i Kbhavn at uddele de sammesteds omhandlede Schemata, - Hvilke for Fremtiden dog iffun engang om Aaret skulle uddeles, skulle være berettigede til, naar de have modtaget disse Schemata udfyldte tilbage, ved en Officeer og 2 Underofficerer at lade undersøge Rigtigheden af de Schemataerne paaførte Angivelser, for hvilke de Skulle være ansvarlige. I Forstæderne skulle disse Sche mata uddeles, og Mandtalsrullerne indkræves ved Brandcorpsets Officerer og Underofficerer i samme Orden som her i Staden. 5.) Den Mulct, som den borgerlige Indrullerings Commission, efter § 15 i Regl., er bemyndiget til at ikiende den uus vært, af hvem aldeles ingen eller utilstrækkelig Oplyss ning er bleven given paa de omdeelte Schemata, skal i intet Tilfælde fastsættes til mindre end 1 Rbd. Sølv, som skal tilfalde Borgervæbningsfondet. 6.) Ene hver som indtræder under Borgervæbningen i fast Num mer skal, som hidindtil paa den i § 18 af Regl. fasts satte Maade, aflægge Kongen sin Troskabseed, hvor hos for Fremtiden fastsættes, at denne Eed skal aflægges i Overværelse af en Stabsofficeer, en Compagniechef, en Lieutenant og Auditeuren. 7.) Enhver uten Undtagelse skal være pligtig til at møde for den bor, gerlige Indrullerings Commission, efter skeet Tile figelse, Tillæg t. Regl. f. Kbh. Borgervæbn. 7-10 §. , = sigelse, hvilken her i Staden beforges af de borgerlige 25 Nov. militaire Spillemænd, og i Forstæderne af Brandcorpsets derværende Tambourer, efter foregaaende Requisition fra Commissionen til Corpserne. Udebliver nogen, som har modtaget Tilsigelse, paalægges ham, efter Commissionens Eragtning en Mulet fra 4 Mk. til 2 bole Sølv til Borgervæbningsfondet, hvilken Mulet fordobles for hver gientagen Udeblivelse, og inddrives, i Mangel af Betas ling, ved Udpantning af Underfogden. Endeligen skal Commissionen og være bemyndiget til at lade dem, som saaledes beviisligen trende Gange ere uteblevne, afs hente ved Politict, hvis Hielp betimeligen og skrift. lig bør requireres. 8.) Ligesom Ansøgninger om fritagelse for borgerlig militair Tieneste, i Overs eensstemmelse med § 17 i Regl., skulle tilstilles den borgerlige Indrullerings Commission, saaledes skulle og alle Ansøgninger om Afsteed fra Corpserne, for synet med disses Erklæring, til samme indleveres. 9.) De, der, uden at kunne ansees som aldeles utienst dygtige til al Tieneste ved Borgervæbningen, dog ere. mindre dygtige, funne, efter Commissionens fions nende, efter Overeenskomst med Stadshauptmandskaber, midlertidigen ansættes ved de forskellige Corpser og disses Compagnier som Overcomplette. De funne bruges til Ordonantetieneste, til Ammunitions Fors færdigelse, til Depot eller Munderingssagers Geleidelse, til Sygevogtere i Krigstider og andre lige Forretninger, indtil de findes, som tienstdygtige, at funne ansættes i fast Nummer, eller, som aldeles udygtige, at kunne afskediges. 10.) Som Bidrag til Bestridelsen af Commissionens Udgifter til de fornødne Protocoller, Skrivmaterialiers Anskaffelse, Stullers, Listers, Paten ters, Fritagelsesbevisers Trykning m. m. fal for Frem tiden til Borgervæbningsfondet erlægges: a. For et 3 hvert Tillægt. Regl. f. Kbh. Borgervæbn. 10-11§. 25 Nov. hvert Fritagelses: eller Afsteedsßeviis, som udstædes til den, som har frifiebt fig, 3 Rbble Selv. b. For enhver anden Afskeed eller Fritagelse 1 Rbdlr Sølv. Hvilke Gebyhrer besørges indcasserede af vedkommende Corpser forsaavidt be Paagieldende staae i samme. 11.) Med Hensyn til det lønnede Personales aarlige Gehalt, samt de svrige Udgifter ved Kbhavns Borgers væbning, anordnes for Fremtiden følgende Gages og Udgifts. Reglement: 1) Stadshauptmanden skal, som hidindtil, vedblive at nyde en aarlig Gage af 1800 Rbdir Sølv. 2) De 6 Bataillonscommandeurers Gage skal i Fremtiden nedsættes fra 600 til 500 Ribble Solv aarlig. 3) De 24 Compagniechefers Gage Skal ligeledes nedsættes fra 300 til 250 Rbdir Sølv aarlig for hver. 4) Chargen Regimentsadjutant Fal i Fremtiden bortfalde. 5) Eperceerinspecteurerne ved begge Corpserne fulle for Eftertiden ikkun nyde 300 Ribble Solv bver i aarlig Gage. 6) De tvende ældste Chefs: Adjutanter, nemlig een af hvert Corps, Fulle, som hidtil, nyde 200 bdle Solv aarlig Gage. 7) Regimentschirurgicatet skal fremdeles, som ale er skeet, vebblive forenet i een Person for begge Corps ser, og denne Læges Gage reglementeres til 400 Rbd. Sølv aarlig. 8) Regimentsqvarteermester og Auditeur Embedet skal i Fremtiden forenes i cen Person, og dennes Gage reglementeres til 800 Rbdir Sølv aarlig. Dog skal Auditeuren, der hidtil har fungeret som Secretair ved Stadshauptmandskabet, for Fremtiden herfor fritages, da han ikkun skal bruges til juridiske Forretninger og Correspondence, ligesom Audis teuren ved de Kgl. Regimenter, hvorfor der ikke til kommer ham nogen Betaling, da sligt henhører til bans Embedspligter. 9) De 3 ældste Bataillonsad. jutanters Gage skal for Fremtiden nedsættes fra 150 til Tillæg t. Negl. f. Kbh. Borgervæbn. 11 §. til 100 Ridle Salv aarlig. 10) De nu ansatte 6 25 Nov. Commandoscrivere ved begge Corps fulle i Fremtiden reduceres til 2, een ved hvert Corps, uden at den hid. til for hver reglementerede Gage, 150 Rbdir Sølv aarlig, forhsies. 11) De 6 chirurgiske Assistenter Fulle i Fremtiden reduceres til 2, hver med 150 Rbble Sølv aarlig. 12) De 12 Eperceermestere og 2 Res gimentstambourer ved begge Corpfer, hver med 100 Rbdle Sølv aarlig, blive uforandrede. 13) De 12 Sahneposter med den for hver af dem reglementerede Len af 80 Rbdir Sølv aarlig, forblive uforandrede. 14) De 72 Spillemænd ved begge Coroserne, som hver nyde 80 Rbblr Colv i aarlig Lon, skulle i Frem tiden reduceres til 48, som udgiøre 2 for hvert Com pagnie. 15) Den aarlige Gratification af 200 Rbdle Sølv, som forhen har været tilstaaet Bestyreren af Borgervæbningens Varedepot, skal fremtidigen bortfalde, og da skal Regiments quarteermesteren være pligtig til at overtage denne Bestyrelse uden videre Godtgiørelse. 16) Betalingen for Revisionen af Borgervæbningens Regnskab skal i Fremtiden nedsættes til 30 Rodle Sølv. 17) De 200 Rödle Solv, som gives aarlig til en Epaminator ved begge Corpser, skulle for Fremtiden vedblive. 18) Ved hvert Corps skal i Fremtiden ansættes en Musiklærer, hver med en aarlig Løn af 120 bolt Sølv. 19) De ved Bor gervæbningen hidindtil ansatte overcomplette Goboifter skulle for fremtiden bortfalde, som unødvendige. 20) Secretairen ved den borgerlige Jndrullerings. Commission skal for Fremtiden nyde i aarlig Gage 400 Rbolr Sølv, og til Archivets Opbevaring 100 Mbole Sølv. 21) Den borgerlige Jndrullerings: Commission fal for Fremtiden, som hidindtil, ans vises den til sine Udgifters Bestridelse fornødne Sum, 24 som Tillægt. Regl. f. Kbh. Borgervæbn. 11-13§. M 25 Nov. som dog ikke maa overffride 900 Rbdle Sølv. 22) Budet ved den bergerlige Indrullerings Commiss sion fal, som forhen, nyde en aarlig Lon of 80 Rodle Solv. 23) Til Uniformer for Exerceermestere, Spillemænd og Hoboister, skal af Borgervæbningsfon det aarligen anvises den fornødne Sum, som dog, naar den under No. 14 befalede Reduction af Spillemænd har fundet Sted, iffe maa overskride 960 Rbelr Sølv. 24) Til Underviisning i Muste, Justrumenters Reparation samt diverse Udgifter, reglementeres 1000 Ribdir Salv. 25) Efterhaanden som de 4 Commandoskrivere indgaae, fal Stadshauptmandskabet til Contoirhold anvises indtil 500 Abdle Selv aarlig. 26) De Pensioner og aarlige Gratificationer, fore uden de her anførte, som hidindtil have været udredede af Borgervæbningsfondet, inddrages ved deres dødelige Afgang, som nyde samme, og bør for Eftertiden iffe mere finde Sted. 12.) De Besparelser, som herved successive ville indkomme, sulle efterbaanden som de finde Sted, især anvendes til at hæve den Riendelse af respective 4 Rbdir og 2 Rbdlr til Bors gervæbningsfondet, som de tienstgiørende Underofficerer aarlig, og Borgerne ved deres Indtrædelse i Borgers vætningen, hidindtil, i Overeensstemmelse med den 39 §i Regl., have maattet yde; og naar den besparede Sum bliver saa stor, at den fan dække saameget af denne Klendelses Beløb, da begyndes med at nedsætte Underofficerernes, og derefter Mandskabets Recognition til respective 3 og 1 Rbdir, derefter til 2 Rbdir for Underofficererne, indtil Borgerne aldeles kunne befries for denne Afgift. Det som efter at denne Kiendelses Velvb, ved de i Tiden indtrædende Besparelser, er dækket, endvidere overbliver, skal anvendes til at for mindske Borgervæbningsskatten. 13.) Ved ethvert Tillægt. Regl. f. Kbh. Borgervæbn. 13-15§. ethvert Aars Udgang, haver Stadshauptmandskabet, 25 Nov. saavel til Kongen, som til det danske Cancellie, at indberette, hvilke Besparelser der i det forløbne Aar have fundet Sted. 14.) Naar i det foregaaende er nævnet, at Besparelser skulle finde Sted i Fremtiden, da er derved at forstaae, at slig Besparelse skal inds træde, naar Vedkommende afgaae; thi ethvert Individ sal beholde hvad han nu har, saalænge han forbliver i den Stilling han nu er. 15.) Det Regnskab, som aarligen aflægges for Anvendelsen af de til Borgervæsningsfondets Udgifter henlagte Indtægter, sal, ligesom Byens andre oeconomiske Regnskaber, henlægges under Revision af Stadens 32 Mænd, dog at dette Regnskab, ligesom Kbhavns øvrige Commune Regne skaber, desuden fremdeles underkastes den yderligere Revision, som hidindtil har fundet Sted i det danske Cancellie, ligesom ogsaa Decisionen af de giorte Ud sættelser fremdeles sal blive hos dette Collegium. $ Cancell. Pl. f. Kiebenhavn, at Directionen 26 Nov. for Kbhavns Brandforsikring har underrettet Cancelliet om, at Brandforsikringen ved udløbet af 3 Qvars tal i indeværende Aar har erholdt skadeslos Erstatning for de af Samme skete Forskud med paalebne Renter, til Afbetaling af det ifølge Resol. 12 Jan. 1806 af den Kgl. Kasse til Brandvæsenets bedre Organisation giorte Laan. Som Folge heraf vil den samtlige Gaards og Huuseiere i Kbhavn, til Dækningen af ovenmeldte Forskud, ved Resol. 12 Jun. 1816 (befg. ved Pl. 20 Jun. f. 2.) paalagte Afgift af 2 s. Golv aarlig af hver 100 Rodle Selv, som vedkommende Steder ere forfikfrede for, ophøre fra I Oct. d. 2. p. 179. Raadstue Pl. (Refer. 23 Nov.) at Tarten 28 Nov. for Møllerlauget i Kbhvn indtil videre skal være op hævet. p. 229. [C. 2. p. 759]. 25 Nentes Pl. ang. Stempelpapiir til Skiftebreve. 30 Nov. 30 Nov. 30 Nov. 2 Dcc. Nentekammer Pl. (Neso!. 21 Oct.) ang. Sorandring af den i Fr. 25 Maj 1804. § 13 inder toldte Bestemmelse med hensyn til Brugen af stemp, let Papiir til Skiftebreve i Stervboer, hvor Jntet bliver tilevers, esterat Gielden er betalt. p. 180. Kongen har befalet, at den i Fr. 25 Maj 1804. §13 indeholdte Befaling, ang. det stemplede Papiirs Brug til Skiftebreve i Boer, hvor Intet bliver tils overs, efterat Gielden er betalt, forandres derhen, at samme for Eftertiden alene bliver anvendelig, naar Boets Masse overstiger 100 Rbdir Sølv, men at derimod i mindre Boer det til Skiftebrevet fornødne stemplede Papiirs Brug sfeer efter Bestemmelsen i samme Fre 2; dog saaledes, at Massens Størrelse da bliver den Maalestok, hvorefter Papirets Tart har at rette sig. Og skal denne Moderation være gieldende, uden Hensyn til, om der til Skiftebrevets Beskrivelse Fulde behoves iffun eet, eller flere Arf, ligesom det, paa den anden Side, er en Selvfølge, at, saafremt det stemplede Papiir til Sfiftebrevet, paa Grund af, at Boets Masse maatte overstige 100 Rbdir Selv, skal bekostes efter § 13, og Skiftebrevet kan beskrives paa mindre, end 3 Arf, da behove ikke flere Ark at bekostes, end til Beskrivelsen giøres fornødne. Raadstue Pl. ang. Tart for Bagerne. p. 229. Raadstue Pl. ang. Tart paa Opekipd. p. 231. Fr. ang. Strandings-Commissionairers Sallarium ("). Cancell. p. 182. [. . p. 767]. Gr. Ligesom der i danske Lov og tilhørende Ans ordninger indeholdes flere Bestemmelser, der have til Formaal at betrygge dem, der indstrande paa de danske Kyster, imod at udsues med ubillig Betaling for den Hielp, som Lovene tilsige dem, saaledes har Kongen og, (*) Jofr. C. Skr. 11 Apr. 1826 [E. . p. 287.] til Fr. om Strand. Commiss. Sall. 1-3 §. til dette Formaals yderligere Opnaaelse, fundet det 2 Dec. tienligt at fastsætte saadanne Regler for Bestemmelsen af det Sallarium, som de paa enkelte Steder ansatte Strandings Commissionairer maae lade sig betale for deres Tieneste, at de Strandede, der maatte finde sig anledigede til at afbenytte flige Commissionairer, iffe Skulle blive udsatte for, i deres Forlegenhed eller Ulvi denhed om Landets Love, at give efter for overdrevne Fordringer i saa Henseende. 9 1.) De bevilgede Strandings. Commissios nairer maae ordentligvis ikke lade sig udbetale noget Sallarium for deres Arbeide i Strandings: Tilfælde, forinden dette af Stedets Amtmand, som derover haver at indhente vedkommende Underøvrigheds Bes tænkning, er billiget. 2.) Undtagelse herfra bliver alene at giere i de Tilfælde, at Skipperen eller den, som ellers træder i Rehdernes og Ladnings- Eiers nes Sted, udtrykkelig for vedkommende Underøvrighed har tilstaact Strandings Commissionairen et vist Sal larium, efterat bemeldte Øvrighed tydeligen, og i et Sprog som han forstaaer, har underrettet ham om hans Adgang til at faae Sallariet bestemt ved Amtmandens Resolution og om de Regler, som derved, efter denne Anordning, blive at iagttage; om hvilket Alt et med behørige Underskrifter forsynet Document bør udstædes, der udtrykkelig indeholder, at den fornødne Underrets ning er givet den Paagieldende. For at attestere dette Document nyder bemeldte Øvrighedsperson den samme Betaling, som for en notarial Attestation; ligesom og de for Notarialforretninger befalede Former derved blive at iagttage. 3.) Til Veiledning for Amtmæns dene ved Sallariets Bestemmelse, bliver følgende Forhold til det Biergedes Værdie fastsat, der, forfaas vidt ikke Omstændighederne fordre en Afvigelse, bliver at Fr. om Strand. Commiss. Sall. 3-7 §. 2 Dec. $ at lægge til Grund: af det, hvis Værdie ei overstiger 5000 Rbdle Sølv, 4 pet.; af det, der overstiger 5000 Ribdir Sølv og indtil fulde 10,000 Rbolr Solv incl., 3 pet.; af det, der overstiger 10,000 og indtil fulde 20,000 Rbdlr Sølv incl., 2 pCt.; af det høiere Bes løb I pCt. 4.) For dette Sallarium haver Strans dings Commissionairen ordentligviis selv at besørge de fornødne Reiser i det ham overdragne Anliggende, uden enten for Befordring eller Diæt at erholde nogen sær filt Godtgiørelse. Dog kan Amtmanden derfra gisre Undtagelse, hvor han finder, at sligt Sallarium, efter det Biergedes Værdie og Arbeidets Beskaffenhed, er utilstrekkeligt til at give Strandings: Commissionairen vedbørlig Belønning for fit Arbeide i Forbindelse med Skadesløsholdelse for hans Udgifter. Men i saa Fald bør den Godtgiørelse, der, foruden Sallariet, tillægges Strandings: Commissionairen, ei være større end 2 Rödle Sølv for hver Dag han har maattet være borte fra fit Hiem, tilligemed Befordrings Udgifter for de virkelig giorte Reiser. 5.) Har Arbeidet været of ualmindelig Vidtløftighed og Vanskelighed, og det er udført med vedbørlig Flid, er Amtmanden bes myndiget til at gaae udenfor den i § 3 foreskrevne Ses gel, dog ikke videre, end at der i det høieste gives Strandings Commissionairen et Tillæg, liig det halve af det der fastsatte Sallarium, saa at han i Alt erholder indtil resp. 6, 4, 3 og 1 pct., hvorved den i § 4 under visse Omstændigheder hiemlede Godtgiørelse, for Keiser og Ophold paa fremmed Sted, ikke udelukkes. 6.) Derimod bør Amtmanden nedsætte Sallariet under de i § 3 bestemte Procenter og indtil Halvdelen of ſamme, altsaa resp. 2, 1½, I og pCt., hvis Arbeidet, i Forhold til Værdien, har været særdeles ringe. 7.) Ligeledes bør han nedsætte det sæde $ vanlige Fr. om Strand. Commiss. Sall. 7 S. vanlige Sallarium, eller efter Omstændighederne endog 2 Dec. ganske nægte Strandings Commissionairen saadant, naar det findes, at denne ei har viist tilbørlig Flid og Omhue for de Paagieldendes Tarv, hvorved iøvrigt disses yderligere Tiltale til Strandings-Commissionais ren iffe affiæres dem. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en nærmere Be 6 Dec. stemmelse om Landsoldaters Værneting i civile Rets sager. p. 196. Gen. Postdirections Pl. for Holsteen ang. Opret 13 Dec. telsen af en Extrapoststation i Barmstedt. p. 185. = Raadstue Pl. (Refer. 4 Dec.), at Kongen 14 Dec. Har befalet, at den Gade i Kbhvn, som fører fra Inds gangen til det store Kgl. Bibliothek hen til Broen foran Nyekongensgade, herefter skal benævnes Toihuuss gaden. p. 232. Cansell. Pl. at Qvartals: Coursen for Jan., 20 Dec. febr. og Mart. 1826 er bestemt til 206 imod 100 Species eller 200 Rbdle Selv, saa at I Rbdlr Sølv i alle tilfælde, hvor Solvbetalinger funne afgisres med Rigsbanksedler, kan betales med I bdlr 3 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 188. Cancellie: Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Op 20 Dec. hævelsen af Afdragsretten med Storbritannien og Jrland. p. 199. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. den 20 Dec. ved Fr. 23 Aug. 1824 nogle Kiøbstæder tilstaaede Ret. tighed indtil videre at oppebære Tiendepenge. p. 200. Pl. f. Danmark ang. Lehnsbesidderes, 21 Dec. Fideicommissariers og Beneficiariers Stilling, som 2lctieberettigede i Lationalbanken, m. v. Cancell. p. 189. [. . f. 1826 p. 2], Gr. Pl. ang. Actieberettigede i Nationalb. 1-2 §. 21 Dec. Gr. J Anledning af, at der ved Negl. for Nas tionalbanken 27 Jul. 1818. 8 Litr. f. er lovet Kons gens nærmere Bestemmelse ang. Lehnsbesidderes, Fideis commissariers og Beneficiariers Stilling, som Acties berettigede i bemeldte Bank, vil Kongen, saavel ang. denne Gienstand selv, som med hensyn til det Retss forhold, der iøvrigt opstaaer ved Indfrielsen af den paa Lehns, Fideicommis: eller Beneficiargods hvilende Bankhaftelse, have foreskrevet følgende paa Sagens Natur og de gieldende Loves Grundsætninger byggede Regler: 1.) Den Lehns: eller Fideicommisbesidder, saavelsom den Beneficiarius, der ved egne Midler (ikke ved Hielp af Capitaler, som tilhørte Lehnet, Fi. deicommisset eller Beneficiet) har, imod cederet Obli gation, indfriet eller indfrier den paa Lehnet, Fideis commisset eller Beneficiet til Nationalbanken hvilende Haftelse (forsaavidt denne kan indfries), erhverver den cederede Obligation, som en privat Eiendom, hvoraf Eftermanden i Lehnets, Fideicommisfets eller Benes ficiets Besiddelse maa til Obligationens retmæssige Thandehaver svare 6 pCt. Rente, indtil han har indløst samme, eller, forsaavidt de Dele af Hæftelserne paa Jorder og Tiender angaaer (hvor, i Medhold af den forhen gieldende Lovgivning, ogsaa denne Deel af Bankhæftelsen er bleven indfriet), indtil Bankens Ret dertil, i Overeensstemmelse med dens Octroi 4 Jul. 1818, er ophørt, i hvilket Tilfælde Obligationens Eier nyder de Rettigheder, som bemeldte Octrois § 11 No. 2 hiemler. 2.) Det samme skal ogsaa gielde, naar nogen Lehnsbesidder, Fideicommisbesidder eller Beneficiarius allerede har indfriet Hæftelsen enten ganske eller for en Deel imod Qvittering, forsaavidt han ikke har foretaget nogen Handling, hvorved han har Pl. ang. Actieberettigede i Nationalb. 2-4 §. har tilkiendegivet den Billie at friænke Lehnet, Fideis 21 Dec. commisset eller Beneficiet Frugterne af den skete Inde frielse. 3.) Derimod sal for Fremtiden den, der foretager Jndfrielsen imod generel Qvittering, og uden at benytte det Middel at udstæde Obligation og lade sig samme cedere, altid antages at have giort dette til Fordeel for Lehnet, Fideicommisset eller Benes ficiet; hvilket imidlertid ei kan anvendes med Hensyn til den, der blot har taget Interimsbeviis for den fete Afbetaling, og altsaa endnu havde det i sin Magt at fræve cederet Obligation. 4) Den Actions nairrettighed, sem svarer til den til Bankens Grundfond hørende Hæftelse, skal altid forblive ved Godset, uden at sammes Besidder behover at indløse Bankhæftelsen fra den, der er kommet i lovlig Besiddelse af det i Anledning af den passerede Indfrielse udstædte Docu ment. Pl. ang. en i Odense indrettet Tvangs- 21 Dec. arbeids: Anstalts Anvendelse for hele Syens Stift, til deri at indsætte Betlere og de Almisselemmer, som giøre sig skyldige i usædeligt og gienstridigt forhold. Cancell. p. 191. Gr. Ligesom Kongen ved Reser. II Jun. 1817 har hiemlet en Tvangsarbeids-Anstalts Indretning i Odense Kiøbstæd, hvori saavel Betlere som de Almisses lemmer, der vife et usædeligt og gienstridigt Forhold, kunne indsættes til Straf og Forbedring, saaledes har Kongen og nu fundet Anledningen til at bifalde en saas dan Udvidelse af foranførte Indretning, at den i hele Fyens Stift kan benyttes til foranførte Diemed. I Overeensstemmelse hermed ville de Straffe, som Regles menterne for Fattigvæsenet af 5 Jul. 1803, i mangel af Arbeidshuse, have foreskrevet for Betlere, med Hens syn til Fyens Stift i det hele, være at forandre i det Vesents Pl. ang. Straffeanstalten i Odense 1-2 §. 21 Dec. Væsentlige paa samme Maade, som de allerede for Odense Bye ere blevne forandrede ved ovennævnte Re script. Saavel denne Straffeforandring som nogle flere i Anledning af forbemeldte udvidelse af Odense Tvangs arbeids Anstalt givne Bestemmelser, er det funder fornødent at bringe til almindelig Kundskab. Thi befales som følger: 1.) For Fremtiden skal i Fyens Stift Straffen for Betlerie være Hensættelse til Tvangsarbeids An stalten i Odense, første Gang fra 1 til 3 Maaneder, anden Gang fra 3 til 6 Maaneder, tredie Gang fra 6 Maaneder til I Aar, og siden bliver paa lignende Maade Straffetiden stedse at fordoble for enhver nye Gientagelse. 2.) Ligesom Valget mellem den større eller ringere Straf efter § I bliver at bestemme med Hensyn til alle de Omstændigheder, som have Inde flydelse paa Betleriets Tilregnelighed, saaledes bør og, naar særdeles fiærpende Omstændigheder ere forbundne med Forseelsen, saasom naar Betleren, ved opdigtede Ulykkestilfælde eller ved at fremvise forstilt Skade, har misbrugt fine Medmenneskers Medlidenhed, eller han, ved særteles Paatrængenhed eller uforskammet Tale og Adfærd, bar søgt at afpresse dem Almisse, som og naar han har strøifet omkring fra District til District for at øve Betlerie, fligt ei blot komme i Betragtning ved Straffetidens Bestemmelse, men og Straffen yders ligere stiærpes ved den Tillægsbestemmelse, at en Deel af Straffen skal afholdes i eensomt Sængsel. Dette bør dog ikke være over en fierde Deel af den hele Straffetid, og paa cengang fun være 8 til 14 Dage, faa at den Skyldige afverlende og med passende Mellemfrister alt efter Overtilsynsmandens Bestemmelse, til bringer Straffetiden, snart i det eensomme Fængsel, snart i Arbeidsstuen. Jøvrigt er Overtilsynsmanden bemyns Pl. ang. Straffeanstalten i Odense 2:5 §. bemyndiget til, naar den Indsluttede viser tiendelig 21 Dec. Tegn til Fortrydelse og Forbedring, at afforte den Deel af Tiden, som i eensomt Fængsel Fulde tilbringes; ligesom og den Paagieldendes svagelige Legemsforfatning herved kan komme i Betragtning. 3.) Den i Regl. 5 Jul. 1803, for Riebstæderne § 50, og for Landet § 67, givne Regel, angaaende Forældres og Pleieforældres Straf, naar de holde deres Bern til Betlerie, eller dog ei derfra afholde dem, bliver i Kraft; hvorhos vedkommende Fattigcommission er be myndiget til, i saadanne Tilfælde, at tage Børnene fra Forældrene og sørge for dem paa auben Maade, og Forældrene ere, forsaavidt de dertil have Evne, pligtige at betale Omkostningerne, for hvilke der, efter Come missionens af Amtmanden approberede Beregning, fan giores Ubpantning hos dem. 4.) Med Børn mellem 10 og 15 Aar, som betle, forholdes der efter Regl. 5 Jul. 1803, for Kiøbstæderne S 51, og for Landet 68; hvorhos de dog, saafremt de, efter at have udstaaet den der bestemte Straf af Riis, paa nye giøre dem skyldige i Betlerie, blive at straffe som for første Gang begaaet Forseelse, efter nærværende Anords nings I, og, i tilfælde af yderligere Glentagelse, hvad enten denne sfeer inden eller efterat de have fylde det 15 Aar, efter bemeldte se videre Forskrifter. 5.) Ligesom de Almisselemmer i Odense, som Fattigcom missionen, i Medhold af Pl. 14 Dec. 1810. §§ 21 og 22, finder Anledning til, for utilbørligt Forhold, at paalægge Fængselsstraf, blive at indsætte i Odense Tvangsarbeidss Anstalt, saaledes fulle og de øvrige Fattigcommissioner i Stiftet være berettigede til at lade de Almisselemmer, som, i Overeensstemmelse med fornævnte Placat, findes skyldige til Fængselsstraf, indbringe i oftmeldte Evangsarbeids- Anstalt; men, hvis der paa Stedet haves et efter XIX Deel, 11 Placatens Pl. ang. Straffeanstalten i Odense 5-9 §. 7.) 21 Dec. placatens § 23 dertil tienligt befundet Locale, kan det fremdeles benyttes. 6.) Naar noget Almisses lem, efter 2 Gange at have udholdt en samme efter $ 5 tilkiendt Straf, atter fulde giøre sig skyldig i et faabant utilbørligt forhold, at Commissionen finder den Straf af 4 Ugers Hensættelse i Tvangsarbeides Anstalten utilstrækkelig, bliver Sagen at behandle ved Politieretten, som derfor kan tilkiende den Skyldige en lige Straf indtil 6 Maaneder; og, hvis den Paas gieldende, efter at være saaledes dømt, modtvillig ved bliver et utilbørligt Forhold, bør han ligeledes ved Politieretten dømmes som for tredie Gang begaaet Betlerie, og saaledes fortfares der, i Tilfælde af nye Gientagelse, stedse med forøget Straf efter § 1, liges som og den Dom, der efter nærværende § er Nogen overgaaet, vil, hvis han siden findes i Betlerie, have famme Virkning til Straffens Sfiærpelse, som om han for denne Forseelse var dømt til en lige Straf. Uordentligt og modtvilligt forhold, som i Tvangs arbeids Anstalten udvises, straffes med eensomt Sæng fel i nogen Eid efter Overtilsynsmandens Bestemmelse. Ligeledes er denne berettiget til, hvis nogen ei ved dette Slags Straf vil lade sig rette, at lade en saadan tildele indtil 10 Slag Tamp. 8.) Da Odense Evangsarbeids Anstalt nu bliver til Brug for hele Fyens Stift, saa bliver ogsaa hele Stiftet pligtigt at bidrage til de Bekostninger, som dettes Indretning har medført, og dem, som dets Vedligeholdelse fremdeles vil medføre. De Renter og Afdrag, som be meldte Anstalt bar at svare, i Anledning af et til Ind retningen giort Laan, samt de Udgifter, det har til Lonninger, Inventariets Vedligeholdelse og andet, der ikke vedkommer Forpleiningen (for hvilke Udgifter der dog ved Rescr. af Dags Dato til Stiftamtmanden og Biskoppen over Fyens Stift er foreskrevet et fast Res gulativ), blive fra I Jan. 1826 saaledes at fordele, at Landdistricterne giennem Stiftets Amtsrepartitions fonds tilsvare de , og samtlige Stiftets Kiøbstæder, Odense derunder indbefattet, ½, der lignes mellem Kiøbstæderne efter samme Forhold, som andre Delinqventudgifter 9.) Da de i Tvangsarbeids- An stalten indsatte Personer ei kunne antages, ved deres Arbeidsfortieneste, fuldkommen at dække Udgifterne paa deres Pl. ang. Straffeanstalten i Odense 9:12 §. deres Forpleining, saa bliver der for hver Verson af 21 Dec. vedkommende Commune at svare et Tilskud, som dog ei maa overstige 4 B. Solv daglig. Dette Tilskud udredes, forsaavidt Indsættelsen seer for Betlerie, paa samme Maade som Omkostningerne ved Sagens Forfølgning, men i de øvrige Tilfælde er det den Fats tigcommission, som benytter Stiftelsen, der har at svare Godtgiørelsen. 10.) Ved Personers Transs port til Tvangsarbeide Anstalten, forholdes efter de gieldende Anordningers Forskrifter, saaledes at Regl. 5 Jul. 1803 for Kiøbstæderne § 55 og for Lander § 73 ogsaa anvendes i de udi denne Anordnings §§ 5 og 6 omhandlede Tilfælde. 11.) Skulde Nogen ind. bringes, som er befængt med nogen Smitte, bør den Commune, som har at udrede den i § 9 fastsatte Godtgiørelse, ogsaa betale de ved hans Cuur og pleie foraarsagede førre Befoßtninger. 12.) Forsaavidt denne Adn. indeholder en eller anden nærmete Bestemo melse i de udi Reser. 11 Jun. 1817 givne Forskrifter, bliver den og anvendelig i Odense, hvor der iøvrigt, hvad de Puncter angaaer, som ei i denne Adn. ere afhandlede, forbliver ved Rescriptets Bestemmelser. Pl. ang. Vedblivelse af Settighed for 22 Dec. danske Skibe til Jndladen paa St. Croir, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. Gen. Toldk. og Comm. Coll. p. 201. Gr. Til Lettelse for de Kgl. Undersaatters Hans del paa St. Croix har Kongen bestemt: De Kgl. Under saatter tilhørende Skibe, som ved Udflareringen fra Dmk eller Hertuadommene have, ifølge Pl. 8 Apr. d. 2., erhvervet Rettighed til fora trinlig at indtage Retourladning paa St. Croir, men som ved Ankomsten dertil ikke strar funne fane Retourladning, maae beholde bemeldte Rettighed, uagtet de Mellemtiden indtil det næstpaasølgende Nars Host fare paa Fragt i Amerika; dog under Jayts tagelse af følgende Bestemmelser, nemlig: 1) at veds fommende Skibsrhedere eller Handlende ved Skibets Uoklarering fra Dmk eller Hertugdommene anmelde for Generaltoldkammer og Commerce Collegiet, at de, naar de ved Ankomsten til St. Croir iffe funne faae Res tourladning, attraae at foretage faadan Fraatfart som foranført, 2) at Skibet virkeligen har været paa 11 2 St. Pl. om danske SkibesJndladn. p. St. Croix. 22 Dec. St. Croix, og der søgt Ladning, hvilket ved paafommende Tvivlemaal maa bevises ved Indklarerings - Pa pirerne, samt 3) at Skibet indfinder sig igien inden I Maj. i det næstpaafølgende Aar paa St. Croix for at udføre Retourladning. 22. Dec. 24 Dec. Bekg. fra Politiet ang. Prangerie med Theaters billetter, hvorved Pl. 2 Sept. 1809 paa ny bekiendt giores og indsiærpes. Gen. Postdirections Pl. (Kgl. Resol.) at Vogn mandstarten for Danmark for Jan, Febr. og Mart. 1826 for Ertrareisende og Estafetter maa forblive uforandret (*). De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1825 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark.

Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Laferne behage at erindre bvad der i XI Deels 2det Stykke p. 382 pg 387 er anmærket. 1661. 24 Jun. Kbhavns Privilegier, deres 8 S: forandret v. Sr. 28 Maj. 1825. 8 §. 1681. 16 Apr. Fr. om Verler: Ophævet v. Sr. 18 Maj. 1825. 1686. 6 Mart. Blikkenslagernes Laugsartikler: Sorandret v. pl. 27 Maj. 1825. 1690. 5 Apr. Fr. om Passer paa fri Fordringskab: Jofr. pl. 18 Oct. 1825. 1707. 13 Maj. Fr. om Misbrug paa Kongereiser: Jvfr. Pl. 18 Oct. 1825. 1731. 1733. 15 Jan. Pl. om Kongereiser: Jvfr. pl. 18 Oct. 1825. 26 Nov. Fr. om proforma Verler: Forandret v. pl. 7 Apr. 1825 og Fr. 18 Maj. 1825. 6 Oct. Pl. ang. Palepenge i Kbhvn: Ophævet v. Fr. 28 Maj. 1825. 8 §. 1763. 14 Oct. Fr. om Opdragelses Omkostninger til uægte Born: See Pi. 28 Maj. 1825. (*) See Pl. 25 Sept. 1824. 1764. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1764. 9 Apr. Fr. om den vestind. Handel m. v., dens IV Cap. 4 §: Ophævet v. pl. 8 Apr. 1825. Sammes IV Cap. 3 §: Nærmere bestemt v. pl. 27 Maj. 1825. - Sammes VIII Cap.: See Pl. 27 Mai. 1825. 1773. 30 Sept. Fr. aug. stemplet Papiirs Brug paa de vestind. Eilande: ærmere bestemt v. pl. 4 Maj. 1825. 1777. 7 Apr. Fr. ang. Handelen mellem de Kgl. europæiske Stater og de danske Øer i America, dens 2 §: Jvfr. Pl. 8 Apr. 1825. 1792. 13 Jan. 1794. 22 Oct. 1795. 8 Maj. 1796. 3 Jun. Fr. ang. Dommes Erecution: Udvidet v. Fr. 18 Maj. 1825. 72 §. Fr. ang. almindel. Frihed til at tilvirke Leer og Sfiereknive m. v.: Udvidet v. Pl. 17 1700. 1825. Fr. om Stodhingste, dens 1 §: Sorandret v. pl. 22 1700. 1825. r. om Rettens Pleie, dens 42 6: Lærmere bestemt v. pl. 20 Apr. 1825. 2 og 3 06. 1797. I Febr. Fr. om Tolden, dens 361 §: Forandret v. pl. 26 Jan. 1825. 1799. 1801. Sammes 361 §: Sorandret v. Pl. 12 Jan. 1825. Sammes 23 §: See Fr. 28 Maj. 1825. 8 §. Sammes 361 §: Sorandret v. Fr. 28 Maj. 1825. I og 5 §§ og v. pl. 28 Jun. 1825. Sammes 62, 63 og 365 §§: forandret v. fr. 28 Maj. 1825. 2 §. Sammes 68 §: 1825. 3 §. Sammes 49 §: 1825. 4 §. forandret v. Fr. 28 Maj. Sorandret v. Fr. 28 Maj. 18 Dec. l. om Tilladelse for indenlandse Skibe fra St. Croix til indenlandske Havne at henføre deres Retourladninger m. v.: See Pl. 8 Apr. og 22 Dec. 1825. 8 Nov. 6 Dec. Pl. om Verlers Protest i Vestindien: See Fr. 18 Maj. 1825. 46 §. Pl. ang. Disconto-Præmie: See Sr. 18 Maj. 1825. 66 §. 5 Jun. Pl. om Præste Enfers 2c. Pensioner: Udvidet v. Pl. 25 Aug. 1825. 13 1802. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1802. 24 Nov. Fr. ang. en almindel. Fyrafgift af fibsfarten: Forandret v. Sr. 28 Maj. 1825. 7 §. 1803. 5 Jul. Begge Reglem. f. Fattigvæsenet i Risbstæderne og paa Landet: Jofr. pl. 21 Dec. 1825. I-4 §. 1804. 25 Maj. Fr. ana. det stemplede Papiir, dens 13 S ang. Stiftebreve: Sorandret v. Pl. 30 2700. 1825. 1807. 19 Jun. 1808. I Jun. Fr. om Skipperes Documenter, dens 1 § Litr. a: Sorandret v. pl. 1 Sept. 1825. Reglem. f. Kbhavns Borgervæbning, dets 6, 9, 10, 13, 15, 18 og 39 SS: Forandrede og nærmere bestemte v. Tillæg 25 Lov. 1825. 1809. 25 Apr. Pl. ang. Delepenge i Kbhvn: Ophævet v. Fr. 28 Maj. 1825. 8 §. 1810. 8 Jan. Fr. om Tiende, dens 2 og 4 §§: Nærmere bestemt v. pl. 14 Jun. 1825. 3 Apr. 9 Apr. Fr. ang. Vaccinationen, dens I §: Sorandret v. pl. 11 Mart. 1825. r. ang. Sopasvæsenet: Sorandret v. pl. 8 Apr. 1825. 6 Nov. Pl. om Verler: Ophævet v. Fr. 18 Maj. 1825. 14 Dec. l. ang. Fattigvæsenet i Dmf: See pl. 21 Dec. 1825. 5.7 §§. 1811. 23 Jul. Fr. om Fyrafgiften: See Sr. 28 Maj. 1825. 7 §. 1813. 22 Mart. Pl. om Berler: See Fr. 18 Maj. 1825. 10§. 27 Apr. pl. ang. Hingstpræmier: See Pl. 22 27ov. 1825. 1814. 25 Mart. Pl. ang. Ovfiskning af blinde Ankere: See pl. 25 Aug. 1825. - 1815. - 29 Jul. Adn. om Skoler paa Landet, dens 47 6: 27ærs mere bestemt v. pl. 14 Jun. 1825. 29 Jul. 2dn. om Skoler i Kiøbstæderne, dens 44 §: Nærmere bestemt v. pl. 14 Jun. 1825. 1 Apr. Pl. ang. Ophævelse af Forpligtelsen til at er hverve Kgl. Sopasse til Farten i de europæiske Farvande og Middelhavet: Udvidet v. pl. 8 Apr. 1825. 12 Jun. Pl. ang. Forhøielse af 2ccisen af Skibe i Kbhvn: Ophævet v. Sr. 28 Maj. 1825. 8 S. 1816. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1816. 20 Jun. Pl. ang. en Afgift af Gaards og Huuseiere i Kbhvn til Brandforsikringen: Ophævet v. pl. 26 70v. 1825. = 15 Apr. 27 Jul. 1818. 10 Mart. pl. ang. Betalingen til Lægerne for legale Fors retninger m. v.: See Pl. 4 Oct. 1825. Fr. om Landskatten: See Sr. 31 Aug. 1825. Reglem. f. Nationalbanken, dens 8 § Litr. f: Tærmere bestemt v. pl. 21 Dec. 1825. Bekg. ang. Regler for Qvartalscoursen, dens 3 §: Sorandret v. Pl. 20 Jan. 1825. 24 Dec. pl. ana. stemplet Papiirs Brug i Vestindien: See Pl. 4 Maj. 1825. 1822. 1823. 1824. 30 Jul. 10 Jan. Fr. om en treaarig Eftergivelse i Landskattens Beløb: See Fr. 31 Aug. 1825. 15 Apr. Pl. om Vaccinationen: Zærmere bestemt v. pl. 20 Maj. 1825. 9 Maj. Pl. ang. Tilladelse at beseile Raudarhavn paa Jsland: Udvidet v. Pl. 14 Apr. 1825. 20 Maj. Fr. om Tolden: Sorandret v. Fr. 28 Maj. 1825. 6 Febr. Fr. om Landskattens Ubredelse, dens §: See pl. 4 Jul. 1825. 25 Mart. Pl. om Orfiskning af Anfertoug m. v.: udvidet v. pl. 25 Aug. 1825. 26 Jun. Fr. om indenbyes Verler: See Sr. 18 Maj. 1825. Præmisserne. 10 Sept. Pl. ang. offentl. Stiftelsers Laan til Præster: Udvidet v. pl. 25 Aug. 1825. Alpha- 11 4 Alphabetisk Register over Frr. for 1825. Arv og Skifte. 1825. 7 Apr. - 23 Jun. 15 Oct. 30 Nov. 1. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og samtlige Hert. Nassauiske Lande. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Nederlandene. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse ellent Danmark og Storbritannien og Irland. 1. ang. Forandring af den i Fr. 25 Maj. 1804. 13 § indeholdte Bestemmelse med Hen fyn til Brugen af stemplet Papiir til Skifte breve i Stervboer, hvor Intet bliver tilovers, efterat Gielden er betalt. Banken og Bankosedler. 1825. 20 Jan. Pl. ang. Forandring i Pl. 30 Jul. 1818. 3 § om Reglerne for Qvartals. Coursens Sættelse. 19 Mart. 20 Jun. 20 Sept. 20 Dec. l. ang. Qvartals Coursen for de 3 følgende Maaneder. B 1. ana. Ovartals Coursen for Jul., Aug. og Sept. Maaneder. Pl. ang. Qvartals Coursen for Oct., Nov. og Dec. Maaneder. Pl. ang. Ovartals Coursen for Jan., Gebr. og Mart. Maaneder 1826. 21 Dec. pl. ang. Lehnsbesidderes, Fideicommissariers og Beneficiariers Stilling, som Actieberettige de i Nationalbanken, m. v. Begravelse og Sørgedragt. 30 Mart. 1825. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. Pl. om Betaling for at brænde Nummere paa Egepælene paa Assistents Kirkegaarden. VI. om Betaling for Liigvognsheike. l. om Betaling for Liigbæringen. Pl. om Betaling for Liigsamler. 1825. 1825. Alphabetisk Register over Frr. f. 1825. 297 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Tart for Liigffamter. art for Liigbæring. Pl. om Betaling for Hefte til Liigvogne. Brandforanstaltninger. 30 Mart. Vl. om Storsteensfeiernes Betaling. 30 Sept. art for Skorfteensfeiere. 26 Nov. Pl. f. Khavn, at den ved Pl. 20 Jun. 1816 samtlige Gaard: og Huuseiere paabudne Udredelse af 2 ß. Selv aarlig af hver 100 Rbd. Solo, som deres Steder ere forsikrede for, nu bortfalder. Delinqventer og Delinqv. Sager. 1825. 20 Apr. Fr. ang. Straffe for Sørøverie, samt Be. handlingen af flige Sager, som forefalde paa de vestindiske Øer. 21 Dec. Pl. ang. en i Odense indrettet Tvangsarbeids: Anstalts Anvendelse for hele Fyens Stift, til deri at indsætte Betlere og de Almisse. lemmer, som giore sig skyldige i usædeligt og gienstridigt Forhold. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1825. 5 Jul. Pl. ang. Frihed for Fabrikantere til at udfælge de af dem forfærdigede Barer. 3825. Fattige og Hospitaler. 13 Apr. Pl. om Battigfatten i Kbhavn. 21 Dec. pl. ang. en i Odense indrettet Tvangsarbeidss Anstalts Anvendelse for hele Fyens Stift, til deri at indsætte Betlere og de Almisse, lemmer, som giøre sig styldige i usædeligt og gienstridigt Forhold. Fæe og andre tamme Creature. 1825. 26 Sept. 22 Nov. Bekg. om Politietegn for Hunde. 1. ang. Ophævelse af det ved Fr. 8 Maj. 1795 i Hillerød fastsatte Præmiemode for Hingster m. v. 115 GeistligAlphabetisk Register over Frr. f. Geistligheden og især Præsterne: B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 1825. 14 Jun. Pl. ang. Tiende Rettigheden af Hedeftræk. ninger, der opdyrkes i Forbindelse med anden allerede dyrket Jord. 25 Aug. Pl. ang Udvidelse af pl. 10 Sept. 1824, til at gielde om ethvert Laan til Geistlige, af et Stifts offentlige Midler. Gield. 1825. 2 Febr. 1825. - T 1. at Rente Restancer af halve Kisbefum mer, der indestaae i Eiendomme fra det i sin Tid stete Salg af de forrige Rytter Distric ters Godser, skulle inddrives ved de samme Tvangsmidler, som Kgl. Sfatter. 7 Apr. pl. at Berler mellem Vestindien og de danske europæiske Lande, mane træffes med 6 Maa neders Sigt. 18 Maj. 25 Aug. Fr. ang. trasserede Berler. l. ang. Udvidelse af pl. 10 Sept. 1824, til at gielde om ethvert Laan til Geistlige, af et Stifts offentlige Midler. 21 Sept. Pl. at Bexler, som træffes paa udenrigske Steder, maae lyde paa 6 Maaneder efter Dato. Handel. 8 Apr. 14 Apr. 5 Jul. 17 Nov. 22 Dec. l. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croix. pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at be feile og handle paa Raudarhavn i Jsland. Pl. ang. Frihed for Fabrikantere til at ud. sælge de af dem forfærdigede Barer. 1. ang. Udvidelse af Fr. 22 Oct. 1794 til alle Agerdyrknings Redskaber. Pl. ang. Bedblivelse af Rettighed for danske Stibe til Indladen paa St. Croix, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. 22 Dec. Bekiendtg. om Prangerie med Theaterbilletter. Hitte Alphabetisk Register over Frr. f. Hittegods. 1825. 25 Aug. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 25 Mart. 1824. betreffende Opfiskning af Ankertouge m. v., paa Helsingsers Rhed. Island. 1825. 14 Apr. l. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at be seile og handle paa Raudarhavn i Island. Kiobenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere :c. 1825. 9 Mart. Vl. om Kbhavns Commune Afgifter. 30 Mart. 13 Apr. 30 Sept. 12 Oct. 25 Nov. 26 Nov. 2 1. om Tarten for Stadsmusikanten. Pl. om Fattigflatten i Rbbavn. Tart for Stadsmusikanten. Zart for Saugfiærerne. Tillæg til Reglem. for Khavns Borgervæb. ning I Jun. 1808. Pl. f. Khavn, at den ved Pl. 20 Jun. 1816 famtlige Gaard: og Huuseiere paabudne Ud. redelse af 2 s. Solo aarlig af hver 100 Rbd. Solo, som deres Steder ere forsikrede for, nu bortfalder. B. Dens Gader, Pladse 2c. 1825. 14 Dec. Pl. om den Gade, der skal benævnes Tois huusgaden. C. Porte og Fæstningsværker c. 1825. 30 Mart. 1825. 1 Sept. 30 Sept. Vl. om Vort og passagepenge. Wl. om Broes, Vorte og Bassagepenge. Pl. om Broe, Porta og Passagepenge. Land Militair-Etaten. 20 Maj. l. ang. de Regler, der blive at iagttage til yderligere Betryggelse for at Anordn. om Baccinationen efterleves med Hensyn til det Mandskab, der udskrives ved Landmilice: Sessionerne. Landvæsenet :c.: A. i Danmark. 1825. 3 Jun. Fr. ang. Melleværker til Kornvarers For maling paa Landet. 1825. Alphabetisk Register over Frr. f. 1825. 14 Jun. Pl. ang. Tiende. Rettigheden af Hedeftrækninger der opdyrkes i Forbindelse med anden, allerede dyrket, Jord. - 1825. 1825. 17 Nov. 21 Dec. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 22 Oct. 1794 til alle Agerdyrknings Redskaber. pl. ang Lehnsbesidderes, Fideicommissariers og Beneficiariers Stilling, som Actieberet tigede i Nationalbanken, m. v. Laug og Haandværkere: B. i Særdeleshed. No. I. Bagere. 30 Nov. Eart f. Bagerne. No. 19. Guldsmede. 30 Mart. Pl. om Stadsguardeinens Probeerlon. 30 Sept. Pl. om Stadsguardeinens probeerlen. No. 31. Lygtemagere eller Blikkenslagere. 1825. 27 Maj. Pl. om Mesterstykke for Blikkenslagerne. 1825. 1825. 1825. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibfere.

31 Mart. 29 Sept. l. f. bbavn ang. Daglonnen for Muur- og Sommersvendene i Sommermaanederne 1825. l. f. bbavn ang. Daglønnen for Muur- og Tommersvendene fra 1 Oct. 1825 incl. til 1 Apr. 1826 excl. 30 Sept. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. No. 34. Mollere. 30 Mart. 30 Sept. l. om art for Mollerlauget. art for Mollerlauget. 28 Nov. Pl. om Ophævelse af Kart for Mollerlauget. No. 49. 30 Mart. 20 Jun. 30 Sept. 30 Sept. 30 Nov. Slagtere. Pl. om Betaling for at flagte Rreature. Lammekiodstart for Slagtere. Drekiodstart. Vl. om Betaling for at slagte Kreature. Tart for Orefied. No. - Alphabetisk Register over Frr. f. 1825. 301 No. 58. Temmermestere. 30 Mart. 31 Mart. 29 Sept. I. om Betalingen for Afholdelse af Zarationsforretninger.

l. for bhavn ana. Dagfonnen for Muur. og Commersvendene i Sommermaanederne 1825. 1. f. Kbbavn ang. Daglonnen for Muur- og Kommersvendene fra 1 Oct. 1825 incl. til 1 Apr. 1826 excl. 30 Sept. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger. No. 61. Viinhandlere og Viintappere. 1825. 4 Febr. Pl. om Indgreb i Biinhandlernes Privilegier. Losagtighed. 1825. 28 Maj. Pl. ang. Behandlingen af Sager, som an gaae Opfostringshielp til uægte Børn. Maal og Vægt 1c. 1825. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Pl. om Betaling for Salt, Kul, Kalks og Kridt, maaling samt Dragning, m. v. pl. om Earten for Steenmaalerne. l. om Carten for Faunsætterne og Læsserne. l. om Biopepenge m. in. 1. om Betaling for Justering og Omjustering. Tart for Favnsætterne og læsserne. Tart for Wippepenge m. m. 30 Sept. Tart for Steenmaalerne. art for Justering og Omjustering. Medicinal Væsenet. = 1825. II Mart. Pl. ang. Baccinations Bæsenets Henlæggelse under Sundheds: Collegium. 20 Maj. pl. ang. de Regler, der blive at iagttage til yderligere Betryggelse for at Anordn. om Baccinationen efterleves med hensyn til det Mandskab, der udskrives ved landmilice-Ses fionerne. 4 Oct. Pl. ang. Tart for Lægers Forretninger for det Offentlige, samt om den Betaling, der tilkommer en Physicus for et Apotheker- Subjects Prøvelse. Myntvæsenet. 1825. 30 Apr. Befiendtg. om Raffinerings: Omkostninger af Sølv, som indleveres til de Kgl. Mynter. PoliAlphabetisk Register over Frr. f. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1825. 28 Maj. 22 Dec. pl. ang. Behandlingen af Sager, som an gaae Opfostringshielp til uægte Born. Befiendtg. om Prangerie med Theaterbilletter. Reisende samt frie Skyds og Konge-Reiser. 1825. 18 Oct. Pl. ang. Forbud mod privat Overeenskomst mellem de til Frikiorsel berettigede Embedd mænd paa den ene Side, og vedkommende Egtpligtige paa den anden, om Vederlag i Penge eller andre Præstationer i Stedet for Befordring in natura, m. v. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1825. 20 Apr. 1825. 1825. 20 Apr. 28 Maj. Fr. ang. Straffe for Soroverie, 'samt Be. handlingen af slige Sager, som forefalde paa de vestindiske Der. pl. ang. Processens Omkostninger i benefice. rede Sager, m. v. 1. ang. Behandlingen af Sager, fom an gaae Opfostringshielp til uægte Børn. Nytter Godset :c. 2 Febr. 4 Jul. 1. at Rente: Restancer af halve Kiobesum mer, der indestaae i Eiendomme fra det i fin Tid stete Salg af de forrige Nytter Distric ters Godser, skulle inddrives ved de samme Tvangsmidler som Kgl. Skatter. Skatter og Paabud: E. Korn-Skatten i Dmk. Pl. ang. Forlængelse af den ved Fr. 6 Febr. 1824. 7 bevilgede Dilation med Restancer af Kgl. Skatter. 31 Aug. Fr. ang. en extraordinair Kornleverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark. H. Andre meest extraordin. Skatter i Dmk. 1825. 31 Aug. r. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbdlr aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landstats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Skoler Alphabetisk Register over Frr. f. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1825. 14 Jun. Pl. ang. Besættelsen af Skolelærer Embederne i de Skoler, hvor den indbyrdes Underviis nings Methode er indført, m. v. Stemplet Papiir. 1825. 4 Maj. Pl. ang. Brugen af stemplet Papiir paa St. Croix. 30 Nov. Pl. ang. Forandring af den, i Fr. 25 Maj. 1804. 13 §, indeholdte Bestemmelse med Hen syn til Brugen af stemplet Papiir til Skifte breve i Stervboer, hvor Intet bliver tilovers, efterat Gielden er betalt. Soefarende. 1825. 26 Jan. 1 1825. 8 Apr. 8 Apr. Bekiendtg. ang. Lods: Signalflag. l. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croix. pl., hvorved Brugen af Kgl. Soepasse al deles ophæves. 14 Apr. 1. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at be. feile og handle paa Raudarhavn i Island. 20 Apr. Fr. ang. Straffe for Søroverie, samt Be. handlingen af flige Sager, som forefalde paa de vestindiske Øer. 25 Aug. Pl. ang. Udvidelse af 1. 25 Mart. 1824, be treffende Opfistning af Anfertouge m. v., paa Helsingsers Rhed. I Sept. Pl. at Skipperne iffe herefter skulle være pligtige at oprette skriftlige Hyrecontracter 2 Dec. med deres Skibsmandskab, naar deres førende Fartsier fun ere 16 Commercelæster eller der under drægtige. Fr. ang. Strandings-Commissionairers Sal larium. 22 Dec. pl. ang. Bebblivelse af Rettighed for danske Sfibe til Indladen paa St. Croix, uagtet foretagen Fragtfart fra denne Øe. Tienestefolk og Losgiængere. 25 Apr. 27 Oct. Bekiendtg. om Anmeldelse af Eyendeskifte. Bekiendtg. om Anmeldelse af Eyendestifte. Told: Alphabetisk Register over Frr. f. 1825. 1825. 1825. - 1825. 1825. I Told Væsenet: A. i Almindelighed. 8 Apr. 22 Dec. 1. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croix. 1. ang. Bedblivelse af Rettighed for danske Stibe til Indladen paa St. Croix, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. B. i Særdeleshed. 8 Jan. 26 Jan. 27 Maj. 28 Maj. 28 Jun. Tractater. 7 Apr. 23 Jun. 15 Oct. Veie. 13 Maj. Pl. ang. Indførselstolden af Salt og Godtgiorelse ved Udførelsen af visse saltede Varer. Pl. ang. Forbud mod Kludes Udførsel samt Indførselstold af visse Papiirsforter. Pl. ang. Forandring i Udforfels Afgifterne paa St. Croix af denne Des Producter. Fr. hvorved adskillige Afgifter paa Barer og Skibsfart forandres eller ophæves. Pl. ang. Indførselstolden for adskillige, især linnede, Barer. l. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og samtlige Hert. Nassauiske Lande. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Nederlandene. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Storbritannien og Irland. Vl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasie til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie 2c. forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1824. Vestindien og Guinea. 8 Apr. 20 Apr. 4 Maj. 27 Maj. 22 Dec. 1. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croix. Fr. ang. Straffe for Soreverie, samt Be handlingen af flige Sager, som forefalde paa de vestindiske Øer. 1. ang. Brugen af stemplet Papiir paa St. Croix. Pl. ang. Forandring i Udforfels Afgifterne paa St. Croix af denne Des Producter. Pl. ang. Vedblivelse af Rettighed for danske Stibe til Indladen paa St. Croix, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et noiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Coldkammer, Ridder af Dannebrogen. Fortsat af Dr. Professor Rolderup-Rosenvinge. XIX Deels 4de Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1826. Kjøbenhavn, 1827. Trykt med Kongeligt allernaadigst Privilegium, paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos H. 3. Popp. Frederik VI Forordninger for 1826. Gen. 1826. en. Toldk, og Comm. Coll. Pl. for Danmark, 3 Jan. (Refol. 28 Dec. 1825) at Kongen har befalet, at den senest ved Pl. 8 Jan. 1824 interimistisk tilstaaede Af giftsfrihed og Godtgiørelse af den erlagte fulde Inds førsels Consumtion for indenlandske Producter, som udførtes til de dansk vestindiske Øer, maa gielde for det Første endnu i Zarene 1826 og 1827. p. 3. (*). Pl. ang. Indførselstolden i Slesvig og Holsteen 5 Jan. af de finere Malervarer. p. 4. Raadstue Pl., (Refol. 14 Dec. 1825 6 Jan. befg. Kbhvns Magiftr. v. Gen. Toldf. og Com. Coll. Str. 31 Dec. 1825) at Kongen har befalet: at Lær. lingerne hos Rattuntrykkerne skulle ind- og udskrives ved det Kgl. Fabrik Directorat og at de af Samme skulle forsynes med et Certificat som Lærebrev. p. 94. Bekjendtg. fra Abhvns Politie, at, ifølge Cans 16 Jan. celliets Skrivelse til Vicepolitidirecteuren af 31 Dec. f. A., er Birkedommeren paa Amager fra 1 Jan. bles ven beskikket til Rystpolitiøvrighed paa Amager Land, samt at han i denne Egenskab tillige har overtaget de hidtil Districtscommissairerne sammesteds ifølge Pl. 28 Febr. 1817 paaliggende Pligter; og at fra bemeldte Dag 2 (*) Dafaa bekjendtg. f. Hertugdommene ved pl. af samme Dato (†). 308 Bekjendtg. ang. Birkedomm. paa Amager. 16 Jan. Dag af Kystpolitiet paa Amager saaledes ophører at være underlagt Politiedirecteuren i Kbhavn. p. 137. 20 Jan. B Raadstue Pl. (Refol. II Jan.) at Commune, Afgifterne for Kjøbenhavn, med Undtagelse af Fat. tigskatten, maae for 1826 opkræves saaledes: 1. Borgervæbningsskatten med 12380 Rbd. 90 ß. S. 2. Indqvarteringsskatten 3. Renovationsskatten 4. Vægterskatten 5. Lygteskatten 3638770 6.- 14000 - 48129 46 B.- 10000 1 27 Jan. I Febr. 6. Brolægningsskatten for Stadens og dens Indvaaneres Andeel med 7. Vandskatten med. 30000 • . 22300 - 44000 og 8. Næringsskatten med . [E. . p. 33]. p. 94- Rentekamm. Pl. ang. Bestemmelse af Tare ten for det stemplede Papiir, der skal bruges til Trans port af de ved offentlig Auction bortsolgte Gieldsbreve. (Refol. 18 Jan.) Kongen har befalet: at Transport af Gieldsbreve, forsaavidt disse ere solgte ved offentlig Auction, for Eftertiden udstædes paa stemplet Pas piir efter den Tart, der svarer til det for ethvert Gieldsbrev ved Auction giorte hoiefte Bud, hvorefter Til staget er feet. p. 5. Pl. indeholdende Tillæg til Pl. 31 Aug. 1813 for Tugt, Rasp: og forbedringshuset i Kbhavn. [C. T. p. 85]. Cancell. p. 6. Gr. Anledning af de Omstændigheder, der have været forbundne med enkelte farlige Fangers For sog paa at sætte sig i Frihed, har Kongen, med hensyn til den almindelige Sikkerhed, fundet det fornødent, som Tillæg til Pl. for Tugt, Rasp og Forbedringshu set i Kbhavn 31 Aug. 1813, at foreskrive følgende Regel, der, som alle andre Anordninger for bemeldte Straffe Tillægt. Pl. f. Tugt, Nasph. c. i Kbhavn. Straffeanstalt, ogsaa er anvendelig for det extraordis I Febr. naire Locale, der for Tiden afbenyttes af bemeldte Stiftelse, og deriblandt de i Citadellet Frederikshavns Krudttaarne indrettede Arrester. Naar Udbrud af et til Tugte, Rasps og Forbes dringshuset i Kbhavn hørende Sangerum er forsøgt paa en saadan Maade, at de øvrige sammesteds henfids dende Fanger, ei derom funne have været uvidende, Fulle samtlige i hiint Fangerum hensiddende Sanger, som have forsømt at giøre Anmeldelse for Vedkom mende om det forsøgte Udbrud, ansees som de, der have været enige i udbrudets Iværksættelse, eg straffes faas ledes som Pl. 31 Aug. 1813 §. 12. fastsætter for dem, der have sammenrottet sig for at undvige. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Afskaf II getr. felsen af Trægavle paa de til den for Kiøbstæderne op rettede Brandkasse henhørende 23ygninger. p. 7. (†) Gen. Postdirect. Pl. indeholdende en 21 Febr. no Posttart for Breve til og fra Kjøbstæderne Skive, Mykiøbing og Thisted. Kongen har ved Refol. 21 Oct. f. 2. bestemt, at den Brevpost, hvis Befordring hidtil er besørget for privat Regning fra Viborg til Stederne Sfive, Nykiobing og Thisted, skal fra 1 Apr. næstkommende overta ges for Postkassens Regning, og Portoen saaledes tilflyde bemeldte Kasse.. J. Overeensstemmelse hermed fastsættes Tarten for et enkelt Brev til og fra disse Ste. der, saaledes: Roß.Solo. Neß. Solv. Rbs. Solv. imellem Stive Mpfisbing Thisted og Aalborg 13 16 19 Aarhuus 13 16 19 - Altona 35 38 42 Apenrade - Arenborgs 26 29 32 35 38 42 € 3 imellem 21 Febr. og Assens Bogense 1826. 310 Pl. ang. ny Posttart for Breve. Rbs.Selv. Nbß. Solv. Abs. Selv. imellem five Nykisbing Thisted 18 21 24 21 Bramsted. 35 Bredsted 32 Burg. 35 Cappeln. 35 Christiansfeldt 15 233331 24 38 35 38 38 18 Ebeltoft 13 16 Eckernforde 32 Elmshorn 35 Eutin 35 Faaborg. Flensborg 29 Frederiksborg 23 Frederikshavn Frederikstadt. 32 Fredericia 18 Glückstadt • 35 Grenaae 13 Hadersleb 19 Hamborg 35 Heide.. 32 Heiligenhafen 35 Helsingøer 26 Hirschholm 23 Hiørring 16 Hobroe 13 - Holbeck 23 Holstebroe 3 Horsens Husum 32 Ibehoe. Kallundborg Kellinghusen Kiel Kisbenhavn Kioge. Kolding 35 26 35 32 23 23 • 16 Korsøer Lemvig Lunden 2 23 7 3232 on on on a c 1936 28nmand no mu mmmm N in 10 in a mm6 N 13323mad 3332 3d 35 38 38 24 32 26 4858886588426 27 42 38 42 42 21 19 38 42 42 27 35 29 19 22 35 38 21 24 38 42 16 19 22 26 38 42 35 38 38 42 29 32 26 29 19 22 16 19 26 29 8 II 32 1332 mmadTATE 16 19 35 38 38 42 29 32 38 42 35 38 26 29 26 29 19 22 26 29 12 15 35 38 imellem Pl. ang. ny Posttart for Breve. 311 1826. Nbs.Solv. Rbß. Solv. Mok. Sofv. 21 Febr. og Lübeck. . - Lutjenborg imellem Skive Nykiobing Thisted Lyngbye Mariboe Meldorff. Middelfart Nakskou. Nestved Neunmünster Neustadt. Nordborg. Mordtorff Nyborg. - Notiobing paa Falster Nykiobing i Jylland Nysted mat at one ammm maa 35 35 38 4.2 38 42 23 26 35 18 29 23 35 35 32 32 21 ci ci cod ma on on com.a 26 29 29 32 38 42 21 24 32 35 26 29 38 38 35 35 24 26 29 4433ma o 42 42 38 38 27 32 5 5 Odense Oldenborg Oldeslohe Pinneberg Ploen Preet Præstøe Randers ci o mim mmm d 26 29 21 24 35 38 35 38 35 38 32444 32 27 42 42 42 35 38 42 35 38 42 23 26 29 8 14 Rendsborg 32 35 38 Ribe 18 21 24 - Ringkiobing 13 16 19 Ringsted. 23 26 29 Rocskilde. 23 26 29 Rudkiøbing 23 26 29 Rødbye 29 32 35 Sarkiøbing 26 29 32 Segeberg. Skagen 35 38 18 21 +2 42 24 Five Slagelse Slesvig - 5 8 23 29 Sorse 23 Stege Stubbekisbing Svendborg 26 26 39369 26 29 32 35 26 29 29 32 29 • 23 26 32 32 29 229 4 imellem 21 Febr. 1826. 312 Pi. ang. ny Posttart for Breve. 1Nbß.Selv. Mbß. Selv. bs. Selv. imellem Skive Mykisbing Thisted og Sæbye 16 19 22 Sønderborg. 32 - Thisted Tondern. 32 Tonningen 32 Ulzberg Bandsbeck Barde 35 35 Veile. Viborg Vordingborg Buck. Wroeskiøbing 16 16 233 23 32 32 3333IL 555588aa56 252255663322 3333II 35 38 5 -- 35 38 35 38 38 38 19 42 42 22 19 22 8 26 29 35 38 882 dan898 35 38 22 Febr. Ved denne Tart udgaae Sfive, Nykisbing og Thisted af den i Brevpofttarten 28 Mart. 1801 d. §. 3 No. 3 indeholdte Fortegnelse, og de henhøre derimod nu til de i bemeldte Tarts §. I. No. 2 anførte Steder, hvortil og hvorfra Breve ligefrem med Posterne kunne betales. Pl. f. Dmk ang. nogle nærmere Bestemmeffer af visse Kgl. Embedsmænds Forpligtelse til Indskud i den almindelige Enkekasse, m. v. Cancell. p. 8. Gr. Med Hensyn til de Kgl. Embedsmænd, hvis Embedsindtægter enten aldeles ikke, eller fun for en Deel, bestaae i en fast reglementeret Løn, har Kongen fundet nærmere Bestemmelser fornødne i deres Forpligtelse til Indskud i den almindelige Enfefasse; ligesom Kon gen og har anseet det tjenligt, at anordne yderligere Tvangsmidler mod de Embedsmænd, der forsømme at giøre befalet Indskud i bemeldte Kasse. Derfor be fales: 1.) Enhver, som for. Fremtiden maatte vorde be fiffet til Præst i Danmark, eller forflyttet fra et geili ligt Embede til et andet, skal være forpligtet til at for fikkre Pl. ang. Indskud i den alm. Enkekasse 1-3 §. sikkre sin eventuelle Enke en aarlig Pension i den al: 22 Febr. mindelige Enkekasse, liig af den Sum, hvortil Embedet efter de ældre Angivelser af 1768 er anflaaet, dog saaledes: at ved de mindre Præstekald, som i disse Angivelser ere ansatte under 200 Rbdle., den Pension, der maatte være den eventuelle Enke forsikret i den geistlige Enkekasse, al fomme til Afdrag i den Pension, som Embedsmændene, efter den ovenfor bestemte Maalestok, ellers vilde være forbundne til at forfiffre ved Indskud i den almindelige Enkekasse (*), 2.) En hver Kgl. Embedsmand udenfor den geistlige Stand, som nyder uvisse Embedsindtægter, og hvis Fors pligtelse til Indskud i den almindelige Enkekasse ikke ved særskilte Lovbud er bestemt, bør, foruden den Pension, som han, efter sin faste Gage, maatte være forpligtet til at forfiffre, giøre et saa stort Indskud i den als mindelige Entekasse, at hans eventuelle Enfe derfra erholder en aarlig Pension, der svarer til af de ham tillagte uvisse Embedsindtægter (**). 3.) Saas fremt nogen Kgl. Embedsmand ikke, efter foregaaende Opfordring, melder sig hos Directionen for den als mindelige Enfefasse, for at giøre det pligtige Indskud i bemeldte Kasse, skal det paaligge det af de Kgl. Col Tegier, hvorunder han sorterer, efter Anmodning fra Directionen for den almindelige Pensionskasse, at fors anstalte, at han, enten ved Suspension eller Mules ter tilholdes, inden en vis Frist at opfylde denne fin Forpligtelse. Pl. hvorved den i Fr. 22 Mart. 1793. §. 24 Febr. 6 fastsatte Straf, i visse Tilfælde, formildes. Cancell. p. 10. 5 Gr. (*) Jofr. C. Sfr. 14 Apr. [C. E. p. 283]. 09 C. Str. 30 Dec. i C. . f. 1827. p. 8. (**) Joft. C. Circ. 18 Mart. [C. £. p. 205]. Pl. ang. en Strafs Formildelse. 24 Febr. 14 Mart. 15 Mart. Gr. Da Kongen har bemærket, hvorledes de An. ordninger, hvorefter de til Landmilitien henhørende Per soner, i visse Tilfælde, have at erhverve Amtspas, in den de maae tage Ophold i et fremmed Amt, eller i nos gen Kiøbsted, fieldnere overtrædes i det Forsæt, at unde drage sig Værnepligten, end af Letsindighed og Mangel paa behørig Ombue for at erhverve fornøden Kundskab om Anordningernes Bud, saa har Kongen fundet det passende, ved siden af den i Fr. 22 Mart. 1793 §. 6 for bemeldte Overtrædelse fastsatte Straf, at hiemle en Pengebod, som Domstolene, under formildende Omstændigheder, have at anvende. Til den Ende befales, at den i Fr. af 22 Mart. 1793 §. 6 omhandlede Korseelse, i Stedet for at straffes efter bemeldte Frs Bydende, bliver at anfee med en Pengebod af 5 til 10 Rbdir Sølv, der tilfalder vedkommende Amts Fattigkasse, naar Omstændighederne klarlig vise, at Forseelsen ikke er grundet i noget fors sæt hos den Paagieldende at unddrage fig Værnepligten. Dog vedbliver, ved siden af denne Mulct, den i Fr. bestemte Straf, hvilken fremdeles bør tilkiendes den Skyldige, naar Omstændighederne ikke saaledes tale til hans Fordeel. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Bestemmelse af Ranal Passage. Tolden af Zink. p. 12. Raadstue- Pl. (ifølge Bemyndigelse ved Reser. 24 Dec. 1823) at de, der i Rbhavn ville etablere sig som Friemestere i Seil, Flag og Compasmas ger: Professionen, maae, istederfor i saadan Henseen de at forfærdige det for Laugsmestere befalede Mesters stykke efter Bestemmelsen i Pl. 23 Oct. 1822 §. 1, godtgiøre deres Duelighed ved følgende Prove: at den Paagieldende i Oldermandens Boepæl for ham og begge Bisidderne forklarer, hvorledes der bør tages Maal af Seil Pl. ang. Seil, Flag-ogCompasm. Mesterst. Seil, som bruges til aabne Fartsier og Baade, nemlig 15 Mart. af et Sprødseil og en Stagfok til en Nordbaad og af et Sprødseil til en Roesluppe; afsætter efter givet Maal et Ride paa Papiir af disse Seil og udregner, hvors ledes de bør skjæres, samt hvormeget Dug af en opgi ven Brede dertil udfordres; endvidere forklarer, hvor ledes et dansk Coffardieflag skal være proportioneret, og endelig beregner, hvorledes et 4 Duges Flag derefter bør skiæres og hvormeget Dug af hver Sort dertil be hoves. I øvrigt tilføies, at ligesom Friemestere i bes meldte Profession ikke maae forfærdige Compasser, saaledes ere de derimod berettigede til foruden at fors færdige Seil og Flage til Baade, Pramme og aabne Fartøier efter Fr. 21 Mart. 1800 §. 27, tillige at forfærdige af nye og reparere alle Slags Møllefeil og Sække. p. 95. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelse af ud, 16 Mart. førselstolden, tilligemed Tillægget, for Rartofler. P. 13. Fr. f. Dmk ang. Jurisdictionen over 17 Mart. det Gods, der bortstilles fra Grevskaber, Baronier eller Sadegaarde, som ere benaadebe med Birkerettig hed. [C. T. p. 194]. Cancell. p. 14. Gr. Kongen har fundet det passende, ved en almindelig Anordn. at afgiøre det Spørgsmaal, hvorvidt der Gods, der bortfilles fra Grevskaber, Baronier eller Sædegaarde, som ere benaadede med Birkerettighed, med det Samme gaaer ud fra Birket. Skiendt det nu er en i den private Birkerettigheds Natur hiemlet og tils lige ved adskillige Lovbestemmelser stadfæstet Grundsats ning, at de Eiendomme, der gaae ud af deres Forbins delse med det Gods, hvorfor Birket er blevet oprettet, derved tillige ophøre at være en Deel af Birket, saa har Kongen dog, i Betragtning af at denne Grundsætning ei Fr. ang. Godser s. ere ben. m.Birkeret. 1-3 §. 17 Mart, ei aldeles tydeligt er udtrykt i Loven, ikke uden Inds Frænkning villet giøre den gieldende med Hensyn til det Gods, som i den forbigangne Tid er blevet afhændet, men fundet det billigt, at vedligeholde den Tilstand, der, ved tyveaarig Besiddelse, har faaet en vis Fasthed, friendt, efter slig Rettigheds Natur, just ingen afgjort Retsgyldighed. Ligeledes har Kongen anseet det billigt, at tilstaae den Birkedommer, som er i Embedet paa den Tid, Gods filles fra Birket, Ret til fremdeles for sin Embedstid at beholde den faste Indtægt af sligt borts Filt Gods. I forbindelse med disse Bestemmelser har Kongen endeligen fundet for godt at tilkiendegive, hvor ledes der skal forholdes, naar det Gods, der er oprettet til et Birk, forøges ved nyt Tillæg. Derfor befales: 1.) Maar noget Gods ved Salg eller paa anden Maade afhændes fra et Grevskab eller Baronie eller fra den eller de Sædegaarde, der ere benaadede med Birkeret skal det saaledes afhændede Gods afgaae fra Birs fet og gaae ind under det herreds Jurisdiction, hvors under det ligger. Dog tilstedes, at det Gods fremdeles forbliver under Birket, som, ved denne Anordnings Kundgiørelse, i over 20 Aar har været saaledes afhæn det, uden at det enten allerede er indlemmet under Her redet, eller der er erhvervet nogen Bestemmelse for, at det, i al Fald ved forefaldende Vacance, derunder skal henlægges. 2.) Afdet Gods, der saaledes udgaaer fra et Birk, skal dog den Birkedommer, som er i Embedet paa den Tid, Afhændelsen skeer, for sin Em bedstid oppebære Dommerkornet. 3) Derimod kunne Birkets Grændser ingenlunde udvides derved, at nyt Gods erhverves for det Lehn eller for de Sæde. gaarde, som ere benaadede med fornævnte Rettighed. Men, forsaavidt Gods, som hører under et Birk, magelægges med andet Gods, vil Kongen have fa for: beholdt Fr. ang. Godser s. ere ben. m.Birkeret. 3 §. beholdt, efter Omstændighederne, at bestemme, om Birs 17 Mart. ferettigheden kan overføres paa det Gods, der ved sligt Magelæg erhverves i Stedet for det, som afhændes og derved fragaaer Birket. Cancell. Pl. at Qvartalscoursen for Apr., 20 Mart. Maj. og Jun. er bestemt til 225 Rbdlr imod 100 Spes cies eller 200 Rödle Sølv, saa at I bele Sølv i alle Tilfælde, hvor Selvbetalinger funne afgjøres med Rigs banksedler, kan betales med 1 Rbdle 12 ß. i Rigsbanks sedler og Tegn. p. 16. Rentekam. Pl. ang. den, de theologiske 22 Mart. Studenter paa Jeland tilkommende, Afgiftsfrihed, m. m. (Refol. 22 Febr.). Kongen har tilladt, at de nuværende theologiske Studenter i Island, der ere dimitterede fra den lærde Skole sammesteds og paa den i Anordn. 3 Maf. 1743 (*) foreskrevne Maade vedblive deres theologiske Studier og øve sig i geistlige Forretninger, samt paa lovlig Maade bevise dette for Vedkommende, fremdeles, tilligemed deres Enfer, beholde den Frihed for Af gifter, som hidtil har været dem tillagt, og som ans gaaer den saakaldte Skat, Kongetiende, Giaftold, Laugmandstold og Mandtalsfisk, men ikke indbefatter Ydelse til Præst, Kirke og Fattige, ligesaalidet som Delinquent Omkostninger eller anden Communal-Afgift. Derimod have de Studenter, der for Fremtiden dis mitteres fra bemeldte Skole, at svare enhver Afgift, som efter de almindelige Regler er forbunden med de Stillinger, hvori de komme, og den Formue, de besidde. Derhos fastsættes, at lige Bestemmelser skulle være sjældende om de nuværende theologiske Candi. dater, (*) See Sogtmans Referiptsamling. Pl. ang. de theol. Studenter paa Island. 22 Mart. dater, forsaavidt de opholde sig i Jsland, enten som boesatte, eller i anden Stilling, men at denne Frihed ligeledes skal ephøre for dem, som herefter underkaste fig theologist Embeds Eramen. p. 17. 25 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 22 Mart.), at Vognmandstarten f. Danmark, for Apr., Maj. og Jun. 1826 for Ertrareisende maa bestemmes for et Par forspandshefte eller stemplet vogn med 2 Heste til 4 Mk. 12 Sf. Selv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste eller enkelt Zest til Esta fette eller Forspand 4 Mt. Sølv pr. Miil. [C. T. p. 210.] Cancell. Pl. f. Kjøbenhavn (Refol. 29 Mart.) ang. Daglonnen f. Muur: og Tømmersvendene i Sommermaanederne 1826. (Er af samme Indhold som Pl. 29 Mart. 1823). p. 18. Raadstue: Pl. om Tart f. Steenmaalerne ("). P. 99. Raadstue Pl. om Betaling for Salt, Rub, Ralk: og Kridtmaaling samt Dragning. p. 97. Raadstue Pl. om Tart for Stadsmusikanten. p. 103. Raadstue Pl. om Tart for Savnsætterne og Læsferne p. JOI. Saadstue Pl. om Stadsguardeinens Probeer Iøn. p. 111. Raadstue Pl. om Betaling for at sagte Krea ture. p. 96. Raadstue Pl. om Vippepenge m. m. p. 98. Raadstue Pl. om Betaling for at brænde Zummere paa Egepælene paa Assistentskirkegaarden. p. 116. Raad: (*) Om denne og følgende Raadstueplacater af 31 Mart. s. Not. ved Pl. 30 Mart. 1825. Pl. om Bet. for Ash. af Tarationsforretn. Raadstue Pl. om Betalingen for Afholdelse af 31 Mart. Tarationsforretninger. p. 100. Raadstue: Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. 31 Mart. p. III. Raadstue: Pl. om Betaling for Justering og Om: 31 Mart. justering. p. 106. 103. Raadstue Pl. om Porte og Passagepenge. p. 31 Mart. Raadstue: Pl. om Betaling for Liigvognshefte. 31 Mart. p. 113. Raadstue-Pl. om Betaling for Liigbæringen. 31 Mart. p. 114. $ Raadstue Pl. om Betaling for Liigskamler. 31 Mart. p. II2, Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen 1 Apr. af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtlige Marsk. lande til den almindel. Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 19. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse 5 Apr. i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, 17ytte og Brug. p 21. Pl. f. Danmark, ang. Forandring i Fr. 19 Apr. 29 Jun. 1764 og Rescr. 3 Mart. 1774. [E. . p. 273]. Cancell. p. 22. Gr. Da det ikke sjeldent er Tilfældet, at der til en vis tid ikke findes i en Fastning Leilighed til Bes jæftigelse for flere Slaver, end de allerede sammesteds indsatte, men dog den Omstændighed, at Slaver, i Følge Bestemmelserne i Fr. 29 Jun. 1764 og Rescr. 3 Mart. 1774, inddommes i en vis Fæstning, foran lebiger, at de først henbringes til samme, eg saaledes. Bekostninger foraarsages ved derfra at afgive dem til de Fæstninger, hvor der haves Leilighed til deres Be nyt: Pl. ang. Forandring i Fr. 29 Jun, 1764. 19 Apr. nyttelse, saa har Kongen fundet det hensigtsmæssigt at ophæve foranførte Bestemmelser, og derimod at befale som følger: 25 Apr. 25 Apr. 25 Apr. 26 Apr. Hvor Nogen efter Loven og Anordn. skal straffes med Fæstningsarbeide, have Retterne blot at dømme ham til denne Straf i Almindelighed, uden at nogen vis fæstning i Dommen navngives, hvorimod det vil paaligge vedkommende Øvrighed at foranstalte den Domfældte indsat i den Fæstning, hvor der for ham haves Anvendelse, og hvorfra det senere, som hidtil, maa beroe paa Gen. Commissariats Collegii Bestems melse at flytte ham derhen, hvor bedre Anvendelse for ham maatte haves. Ligesom iøvrigt alle de, der blive anfeete med fornævnte Straf, for det første blive at inds sætte til Bjøbenhavns fæstning, saaledes vil der i Tiden, naar Omstændighederne gjøre en anden For holdsregel i saa Henseende fornøden, af Gen. Commis fariats Collegium blive givet vedkommende Øvrigheder Underretning derom. (†) Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Sortol. ning af Pat. 28 og 30 Mart. 1818 (*). Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Uadskillelighed af de privilegerede Grundeiendommes Realprivis legier. p. 24. (†) Pl. f. Lauenburg ang. Landfoldaters Vær neting (**). Cancell. Pl. for Danmark, Kjobenhavn undtagen (Refol. 12 Apr.) ang. Bemyndigelse for Overøvrighederne til at moderere de ved Pl. 23 Oct. (*) Mangler i Samlingen af Forordninger; see Coll. T. P. 327. (**) Mangler i Samlingen af Forordninger; see Coll.. P. 371. Pl. ang. Haandværk. Provestykker 1-3 §. Oct. 1822 §. 5 for Haandværfere anordnede Prøve: 26 Apr. stykker, m. m. Kongen har efter Cancelliets Forestilling befalet: 1.) At Overøvrighederne maae bemyndiges til i ethvert Tilfælde, hvor nogen vil nedsætte sig i en Risbsted udenfor Rigbenhavn, paa nogensomhelst Profession, hvorpaa der ei i samme Kjøbsted er Laug, efter Omstændighederne at moderere det anordnede Prøvestykke, i hvilket Tilfælde den aflagte Prove dog ei giver den Paagieldende Adgang til at nedsætte fig paa samme Profession i en anden Kiebsted, hvor strængere Prøver kræves. 2.) At Overøvrighederne nøie skulle paasee, at prøven paa de Paagieldendes Duelighed, bliver saa paalidelig som mueligt, men dog tillige at tage hensyn til, at disse ikke bebyrdes med saadanne Prøvestykker, som ikke i Kiøbsteden kuns ne afsættes, eller som forudsætte en saadan Kunstfærdig. hed, der efter Beskaffenheden af de Arbeider, som der finde Efterspørgsel, iffe der giores Behov, eller kan ventes hos de Personer, der finde deres Regning ved at nedsætte sig i en saadan Kiststed. 3.) At den Person, der vil nedsætte sig i en Riobsted udenfor Bjøbenhavn paa en Profession, som samme steds har Laug, maa have Valget imellem det Mesterstykke, der er anordnet for Profesfionen i de almindelige Laugsartikler, og det, som ved senere Bestemmelser maatte være anordnet for Rigbenhavn. [Coll. T. p. 278]. p. 25. (†) Almindelig Venskabs, Handels- og 26 Apr. Skibsfarts Convention mellem H. M. Kongen af Danmark og de Forenede Amerikanske Stater. [Udenl. Departem.]. Rhon. 4to. Gr. Da H. M. Kongen af Danmark, og de Forenede Amerikanske Stater ønske at befæste og XIX Deel. Y ved: Conv. m, de forenede amer. Stater 1:2 Art, 26 Apr. vedligeholde den Fred og det Venskab, der lykkeligen finde Sted mellem de tvende Nationer, og at udvide de Handelsforhold, der bestaae mellem Deres respective Territorier og Folk, ere De fomne overeens om paa en tydelig og bestemt Maade ved en almindelig Vens abs, Handels og Skibsfarts Convention at fastsætte de Regler, der for Fremtiden skulle iagttages mellem den ene og den anden Part. Til den Hensigt har H. M. Kongen af Danmark meddeelt Fuldmagt til Peder Pedersen, Geheime:Legationsraad og Minister Resident ved de ovennævnte Stater, R. af D., og Præsiden ten af de Forenede Amerikanske Stater har meddeelt lignende Bemyndigelse til Henrik Clay, disse Sta ters Stats Secretair, hvilke efter at have udverlet de res Fuldmagter, der befandtes at være i god og passende Form, ere fomne overeens om følgende Artikler: 1.) Da de contraherende Parter ønske at leve i Fred og god Forstaaelse med alle andre Nationer paa Jorden ved en aaben og mod alle lige venskabelig Polis tif, forbinde de sig giensidigen til ikke at tilstaae an dre Tationer nogen særdeles Begunstigelse med Hensyn til Handel og Skibsfart, hvori den anden Part ikke strap skal blive deelagtig, der skal nyde samme uden Bederlag, dersom denne Begunstigelse tilstaaes uden Vederlag, eller mob at yde den samme Godtgios relse, dersom Begunstigelsen er betinget. 2.) Da de contraherende Parter ligeledes ønske at grunde deres respective Landes Handel og Skibefart paa en fuldkoms men Ligheds og Reciprocitets liberale Basis, ere de giensidigen komne overeens om, at deres Borgere og Undersaatter maae besøge alle den anden Stats By fter og Lande (med den Undtagelse, der nedenfor er bestemt i den siette Artikel) og boe og handle der med alle Slags Producter, Manufactur og andre Varer, 08 Conv. m. de forenede amer. Stater 2-3 Art. og de skulle nyde alle de Rettigheder, Privilegier og 26 Apr. Friheder i Henseende til Skibsfart og Handel, som indfødte Borgere eller Undersaattere ere eller ville komme i Besiddelse af; hvorimod de skulle underkaste sig de der indførte Love, Forordninger og Vedtægter, som indfødte Borgere eller Undersaatter ere underkastes de. Dog er det Meningen, at denne artikel ikke skal indbefatte Rysthandelen i begge Lande; thi Bestems melserne desangaaende forbeholdes Parterne giensidigen i Overeensstemmelse med deres egne særskilte Love. 3.) De ere ligeledes komne overeens om, at alle de Producter, Manufacture eller andre Varer fra ethvert fremmed Land, der kunne fra tid til Tid lovligen ind. føres i de Forenede Stater i Sfibe, ter ganske tilhøre disse Staters Borgere, skulle ogsaa kunne indføres i Stibe, der ganske tilhøre danske Undersaatter, og at der ikke skal hæves og oppebæres høiere eller andre Afgifter af Skibets Drægtighed eller dets Ladning, enten Indførselen sfeer i det ene eller i det andet Lands fibe; og ligeledes at alle de Producter, Manufactur eller andre Barer fra ethvert fremmed Land, der kunne fra Tid til Tid lovligen indføres i Kongen af Danmarks Lande i danske Skibe (med den undtagelse, der er omtalt nedenfor i den sjette Artikel) fulle ogsaa funne indføres i de Forenede Staters Stibe, og at der iffe skal hæves eller oppebæres høiere eller andre Afgivter af Skibets Drægtighed eller af dets Ladning, enten Indførselen sfeer i det ene eller det andet Lands Skibe; og fremdeles ere de fomne overeens om, at alt hvad der lovligen kan udføres eller gienudføres fra det ene Land i dets egne Skibe til fremmede Lande, skal liges ledes kunne udføres eller gienudføres i det andet Lands Skibe; og de samme Præmier, Afgifter og Told. godtgiørelser (drawbacks) ffulle tilstaacs og oppebæ 2 res, Conv, m, de forenede amer. Stater 36 Art. 26 Apr. res, hvad enten saadan Udførsel eller Gienudførsel sfeer i de Forenede Staters eller i de danske Skibe. Heller ikke skal der paalægges baiere eller andre Afgifter af hvilketsomhelst Slags i den ene Parts Havne paa den andens Skibe, end de der betales eller i Fremtiden Skulle betales i de samme Havne af Landets egne kibe. 4.) Der skal iffe paalægges høiere eller andre Afgif ter paa Indførselen i de Forenede Stater af alle Ar tifler, der ere Frembringelser eller Manufactur-Varer af H. M. Kongen af Danmarks Stater, og der skal iffe paalægges hoiere eller andre Afgifter paa Indfør selen i sidstnævnte Stater af alle Artikler, der ere Frem bringelser eller Manufactur-Varer af de Forenede Stas ter, end de, der blive betalte eller skulle betales af de ſamme Artikler, naar de ere Frembringelser eller Mas nufactur Varer af ethvert fremmed Land. Heller iffe Skal der paalægges hoiere eller andre Afgifter i noget af de to Lande paa Udførselen af alle Artikler, respec tive til de Forenede Stater eller til Kongen af Dan marks Lande, end saadanne, der blive betalte eller i Fremtiden skulle betales af udførselen af de samme Ar tikler til andre fremmede Lande. Heller ikke skal noget Forbud gjøres mod Udførselen eller Indførselen af nogensomhelst Artikel, der er Product eller Manufacs tur Bare af de Forenede Stater eller af Kongen af Danmarks Lande, til eller fra de Forenede Staters Ters ritorier eller til eller fra benævnte Lande, uden at et saadant Forbud ligeledes skal udstrækkes til alle andre Nationer. 5.) Hverken de Forenede Staters Skibe eller deres Ladninger skulle, naar de passere Sundet eller Belterne, betale høiere eller andre Af gifter, end dem, der blive eller ville blive betalte af de meest begunstigede ationer. 6.) Nærvæs rende Convention skal ikke anvendes paa Kongen af Dans Conv. m. de forenede amer. Stater 6-8 Art. Danmarks nordlige Besiddelser, det vil sige: Jsland, 26 Apr. Færgerne og Grønland, og heller iffe paa Steder, beliggende paa hiin Side det Gode Haabs Forbjerg, men Rettigheden til at bestemme den directe Samfær sel med disse Besiddelser og Steder forbeholdes giensis digen af Parterne. Og er man videre kommen overeens om, at denne Convention ikke skal udstrækkes til den directe Handel mellem Danmark og Kongens Ves stindiske Colonier, men med hensyn til Samfærselen med disse Colonier er man kommen overeens om, at alt, hvad der lovligen kan indføres til eller udføres fra benævnte Colonier i den ene Parts Skibe fra eller til de Forenede Staters Havne, eller fra eller til ethvert andet fremmed Lands Havne, skal paa samme Maade og med de samme Afgifter og Byrder, baade af Skib og Ladning, kunne indføres til eller udføres. fra benævnte Colonier i den anden Parts Skibe. 7.) De Forenede Stater og Kongen ere giensidigen komne overeens om, at ingen høiere eller andre Afgifter, Byrder eller Paalæg af hvilketsomhelst Slags skulle erlægges i begge Parters Territorier eller Besiddelser af nogensomhelst personlig Eiendom, Penge eller Effecter, tilhørende deres respective Borgere eller Undersaatter, naar saadan Eiendom, Penge eller Effec ter enten ved Arv eller paa anden Maade forflyttes fra Parternes Territorier eller Lande giensidigen, end de, der betales i enhver Stat af samme, naar Udføre selen sfeer af en Borger eller Undersaat af den Stat, hvorfra Udførselen iværksættes. 8.) For at giøre den Beskyttelse, som de Forenede Stater og Kongen ville i Fremtiden fienfe deres respective Borgeres og Undersaatters Skibsfart og Handel, mere virksom, ere de giensidigen blevne enige om i alle Havne, der ere aabne for fremmed Handel, at modtage og tilstede Con 9 3 Conv. m, de forenede amer. Stater 8:11 Art. 26 Apr. Confuler og Vice Consuler, hvilke der skulle nyde alle de Rettigheder, Privilegier og Friheder, som ere tilstaaede de meest begunstigede ationers Consu ler og Vice Consuler; dog beholder enhver af de con traherende Parter Frihed til at undtage de Havne og Steder, i hvilke det ikke maatte synes passente at tils stede saadanne Consulers Antagelse og Ophold. 9.) For at de contraherende Parters Consuler og Vice: Consuler kunne nyde de Rettigheder, Privilegier og Friheder, der tilkomme dem ifølge deres offentlige Ca racteer, skulle de, førend de begynde at udøve deres Functioner, forelægge deres Bestalling eller Patent i behørig Form for den Regiering, hos hvilken de ac crediteres, og efter at have erholdt deres Exequatur, der skal tilstaaes gratis, skulle de af alle Autoriteter, Øvrigheds Personer og Indvaanere i det Consular District, hvor de opholde sig, holdes og ansees som saadanne. 10.) Man er ligeledes kommen over eens om, at Consulerne og de Personer, der nød. vendigviis høre til deres Tieneste og der ikke ere fødte i det Land, hvor Consulen opholder sig, skulle være fritagne for al offentlig Tieneste og ligeledes for alle Slags Skatter, Paalæg og Contributioner, und, tagen saadanne, som de ere forbundne til at betale i Anledning af Handel eller deres Eiendom, og som Un dersaatter af det Land, hvori saadanne Consuler opholde fig, baade Indfødte og Fremmede, ere underkastede, da de iøvrigt i enhver henseende ere underkastede de respective Staters Love. Consulatets Archiver og Papirer skulle uforkrænkeligen respecteres, og under intetsomhelst Paaskud maa nogen Øvrighedsperson tage eller paa nogen Maate have at bestille med dem. II.) Nærværende Convention skal forblive i Kraft i 10 Aar fra Dags Dato af, og fremdeles indtil eet Aars For Conv. m. de forenede amer.Stater 11-12 Art Forløb fra den tid af, at een af de contraherende Pare 26 Apr. ter har givet den anden Efterretning om sin Hensigt, at samme skal ophøre, da enhver af de contraherende Par ter forbeholder sig Ret til at give den anden saadan Ef. terretning efter Forløbet af den ovennævnte Termin af 10 Aar, og de ere herved komne overeens om, at efter eet Aars Forløb, efterat en saadan Efterretning er mod. taget af den ene Part fra den anden, skal denne Cons vention og alle dens Bestemmelser samtlige ophøre og være tilende. 12.) Denne Convention skal bifaldes og ratificeres af Kongen af Danmark og af de for. enede Staters Præsident, efter og med Senatets Raad og Samcykke, og Ratifications Acterne fulle udverles i Kjøbenhavn otte Maaneder efter Underskriftens Dato af Nærværende, eller før om fee fan. 40 Bekiendtg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Con: 27 Apr. ditionsforandring til Mais Skiftetid. p. 139. Tart for Orekiød i Kbhvn. p. 118. 28 Apr. Raadstue Pl. (Refer. 19 Apr.) at Kongen 28 Apr. har fastsat, at der, for at tilveiebringe de fornødne Res sourcer til Fuldendelsen af vor Frue Kirkes Gienop, byggelse, skal af Llig, som for Fremtiden begraves. paa Kirkegaardene i Riøbenhavn, (Christianshavn dog derunder ikke indbefattet) eller bisættes i noget til en Stadens Kirke horende Rapel, til Frue Kirkes Bygningsfond erlægges følgende Afgifter: 1.) Naar Liigvogn bruges, en afgift af famme Størrelse som den Betaling, der erlægges for 2iigvognene, altsaa respec tive 20, 10, 8, 5, 2 eller 1 Rbdir Sølv. 2.) Naar Liigvogn ikke bruges: 5 Rbble Sølv, med mindre det er et Barn under 14 Nar, som begraves, i hvilket Kil fælde kun det halve betales. Og at Bedkommende, der oppebære. Betalingen for Jorden, tillige skulle indcas sere den ommeldte Afgivt, og derefter halvaarligen ind: 4 betale Pl, om Afgift af Liig. 28 Apr. betale Afgiftens Beløb, ledsaget med behørigt Regnstab for famme, til Commissionen for Frue Kirkes Gienopbyggelse. [Jvfr. C. T. p. 314]. p. 117. 16 Maj. Pl. f. Kiobenhavn, ang. en temporair Afgiftsfrihed, som tilstaaes Bygninger, der, i Lo bet af 2arene 1826, 1827 og 1828, opføres paa Grunde, der, ved Bankhæftelsens Regulation, hens laae afbrændte. [C. T. p. 321]. Cancell. p. 27. Gr. Ligesom Kongen forhen, ved Pl. 17 Mart. 1812 og 9 Jun. 1819, bar tilstaaet dem, der, i de derudi benævnte Aar, opførte visse Slags Bygninger paa afbrændte Grunde i Kisbenhavn, adskillige Lettele ser, saaledes har Kongen og fundet det hensigtsmæssigt, for at fremme de endnu ode henliggende Grundes snarest muelige Bebyggelse, at bevilge alle dem, der, i Løbet af dette og de to næstfølgende Aar, bebygge deslige Grunde, en temporair Frihed for Skatter og Communeafgifter af Bygningerne, hvortil endnu, i Overeensstemmelse med hvad af den forenede Bankbestyrelse er vedtaget, kommer en lige temporair Frihed for Bankhæftelsesrente af deslige nye Bygninger. Det befales derfor: 1.) De Bygninger, der i indeværende Aar samt i 1827 og 1828 opføres paa de Tomter, som, da 25ankhæftelsen af faste Eiendomme blev paabuden, henlaae afbrændte i Kisbenhavn, maae i 4 Aar fra den Tid af, at Bygningerne ere saaledes fuldførte, at de, efter de almindelige Regler, skulle ansættes til Afgift, være aldeles fritagne for alle de paa Eiendommen hæf tende Skatter og Afgifter, være sig til Kongens Kasse, eller til nogen communal Kasse, ligesom de og i et lige Tidsrum skulle være frie for Rente af den Bank. hæftelse, hvortil de ansættes. Derimod vedblive be Afgifter, som Tomterne forhen og uden Hensyn til de Bygninger, der, ved denne Anordn., fritages for Af gifter, Pl. om Bygningers Opførelse i Khn 1.2 §. gifter, ere underkastede. tionalbankens Side fan ventes, at den ovennævnte Fritagelse for Bankhæftelsesrente ogsaa, paa Ansøgning, vil blive dem tilstaaet, der i Aaret 1825 have opført Bygninger paa nogen af de ovenmeldte Grunde, saaledes er Cancelliet og bemyndiget til at bevilge dem en saadan Fritagelse med hensyn paa Skatterne til Kongens Kasse og Afgifterne til Communen. 2.) Ligesom der fra Za: 16 Maj. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Jndskrænk, 25 Maj. ning af Pl. 21 Jul. 1822 om Ophævelsen af forbudet mod Brugen af Særgen i Süderstapel, samt en Forandring og Udvidelse af Strasbestemmelserne efter Toldforordn. §. §. 202 og 203. p. 29. Cancell. Pl. (Refol. 24 Maj) at Kongen I Jun. har befalet: 1.) At Slagtertarten i Rbhavn maa ophæves fra udløbet af Slagtertiden i indeværende Nar indtil videre, samt 2.) at nærmere Bestemmelser om Landmændenes Handel med Rigd paa Kbhavns Torve Funne ventes (*). [. . p. 365.]. p. 30. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Udstædelse af 3 Jun. Mortificationsproclamer paa protocollerede Fordringer. P. 31.

R. Kammer Pl. (Refol. 2 Jun.) ang. Repar 5 Jun. tition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslus fers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekosts ninger for 1825. (Efter Afdrag af hvad de, ifølge Pl. 13 Maj 1825, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Ars beide paa Hovedlandeveiene i Dmk, med videre, indtil Udgangen af 1824, foreskudte Bekostnings-Sum, saavelsom

(*) See Pl. 27 Dec. 5 Pl. ang. Veivesenet. 5 Jun. velsom efter Afdrag deels af bemeldte Beifasses i 1825 13 Jun. 19 Jun. havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for et Har indtil 31 Dec. 1825 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Ral. Kasse indbetalte, Fond er den, for Vei og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgivter, af den Kgl. Kasse for 1825 fote fubte Sum beregnet at have i alt beløbet sig til 15,063 Rbdir 17 Sk. Solv. Til at erstatte samme, bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. §. 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter 1825 udredende Bidrag til det egentlige Veiarbeide 24 Ribel. Solv, og til Broers og Steenslusers nye An læg 1 Rosel. Selv pr. Ede for det, efter de i Bei Frs 30 og 31 §. §. foreskrevne Negler. hsiest ansatte Harts forn; for det andet i Forhold dertil). p. 33. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang Ophæ velsen af Jndskrænkningen i den fri Handel med indenlandske Producter paa Ugemarkederne. p. 36. Raadstue. Pl. ang. Fabriksvendes og Laugssvendes Syge og Tidepenge. Ligesom det ved Reser. 11 Nov. 1785, 6kg. ved Raadstue: Pl. 8 Dec. f. 2. er fastsat, at Mesterne ved ethvert Haand, værkslaug, hvis Svende erlægge Syges, Fattigess eller Tide Penge, ere pligtige at indeholde disse Bit drage for enhver hos dem i Arbeide værende Svend af hans Fortieneste og derfor være ansvarlige, samt betale samme til Svendeladen ved hvert Qvartals Slutning, under Mulet af 2 Rbdle til Laugets Fattige, og om faas dant af Mesterne efterlades, at da bemeldte Syges Fattiges og Tibe. Penge uden foregaaende Dom paa den Skyldiges Bekostning maae udpantes, hvilken Bestemmelse senere ved Canc. Str. 17 Mart. 1801, bkg. ved Raadstue: Pl. 23 s. M. næſtefter, er udstrakt til at gielde angaaende Indfordringen af de hos Frie mesterne 19 Jun. mesterne og Haandværkerne ved de borgerlige militaire Corpser arbeidende Svendes Bidrag til Sygeladen, saaledes har Cancelliet ved Skrivelse af 13 Jun. d. 2. bifaldet: at ovennævnte Forpligtelse endvidere bør paaligge Fabrik. Entrepreneurer, saavelsom alle og enhver, der, uden at være Laugs eller Frimestere, ere eller berefter blive berettigede til at holde Laugssvende, og at de følgelig af de hos dem arbeidende Svendes Fortieneste skulle indeholde, samt være ved. kommende Lauge ansvarlige for hvad Svendene have at erlægge i Syges og Tidepenge. p. 119.

20 Jun. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Forskrifter til at betrygge Overholdelsen af Anordningerne om Vaccinationen blandt fremmede Religionsbes Fiendere. p. 37.

20 Jun. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jul., Aug. og Sept. p. 39. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.).

21 Jun. Tart paa Lammekigd i Kbhavn. p. 120.

1 Jul. Bekiendtg. fra Politiet, at alle paa Gaderne for Tiden omløbende Hunde, som ikke bære de anordnede Polititegn, fulle optages og udbringes paa Veteris nairskolen. p. 140.

14 Jul. Cancell. Pl. f. Dmk ang. Indskud i Enke-Kassen af Procuratorer samt Landphysici og Dis strictschirurger. (Resol. 13 Mai). Efter Forestilling af den Kgl. Direction for den almindelige Pensionskasse har Kongen refolveret, at der herefter indtil videre sal af efterskrevne Embedsmænd i Danmark sikeres deres Enker i aarlig Pension af den almindelige Enfefasse som følger:

af Procuratorer, som have Bestalling til at møde baade ved Over, og Underretter 100 Rbole Sølv,

af Procuratorer, som blot have Bestalling til at møde ved Underretterne

50 af Pl. ang. Indskud i Enkekassen. af Landphysici af Districtschirurger 14 Jul. P. 40. 31 Jul. 8 Aug. 15 Aug. " 4 80 Rbdlr Solv. 50- Brødtart f. Kbhavn. p. 120. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Brugen af Eedss delation i Besvangrelsessager. p. 41. Cancell. Pl. f. Dmk (Refol. 6 Aug.) ang. en Forandring i Udskrivningen af Batteriekudske ved Artillerie Corpset. Kongen har befalet: 1.) at der aarligen maa tildeles Artillerie Corpset 50 Battes riekudste af Danmark; 2.) at disse Batteriekudske for Fremtiden stedse skulle udtages blandt de Reserver, der, uden anden Feil end at de mangle Soldaterheide, med 24 Aars Alder Fulle overgaae til Forstærkningsbataillo nerne, hvorved det dog maa iagttages, at ingen dertil udskrives med ringere Høide end 61 Tomme; 3.) at Udskrivningen skal skee ved de aarlige Landmilities Sessioner, hvor den Officeer, som møder paa Corps sets Begne, altsaa Cavallerie: Officeren, hvor ingen Artillerie: Officeer er tilstede, har i forening med Krigss commissairen og de øvrige Sessions. Deputerede nøie ac paasee, at de Subjecter, som udskrives blandt forom meldte Reserver, ere fuldkomment duelige og vel stiks kede til Batterickudske Zienesten; 4.) at Batteriekudfrene skulle tiene 8 Aar, og, ligesom det ovrige Mand skab, der tildeles Corpset, Tieneste ved de respective Brigader i de 2 første Aar, samt i de paafølgende 4 Aar at møde til de aarlige Vaas benøvelser, dog maa der desuagtet ikke indeholdes til stadig Tieneste et større Antal Batteriekudske end ved den i Aaret 1816 approberede Plan for Armeen findes bestemt, ligesom der heller ikke maa indkaldes flere Bats teriekudske til de aarlige Vaabenøvelser; men Corpset har noie at vaage over, at Planens Forskrifter i san være pligtige at forblive til Hen Pl. ang. Batteriekudske 4-7 §. 333 1826. Henseende folges, saa at desformedelst ikke foraarsages 15 Aug. nogen forøget Udgift. Af de Kudske, som paa Grund af det foranforte iffe funne indeholdes til Tieneste i den foreskrevne Tid, er det iøvrigt en Selvfølge, at de langit. tiente blive fortrinsviis at permittere; 5.) at de 50 Rekrutkudske, som aarligen udskrives af Danmark, skulle møde til Dressering ved den Danske Artillerie Bris gades Stald Etat i Risbenhavn den iste Upr. for at vorde dresserede; 6.) at deres Tienestetid bliver at bea regne efter de for Armeen i Almindelighed gieldende Be stemmelser; og 7.) at det Mandskab med smace Les gemsfeil, der hidtil har været anvendt til Batteries kudske, skal herefter udskrives til forstærkningss Bataillonerne, forsaavidt det dertil findes tienligt, men i øvrigt overgaae til den Masse af Reserver, hvoraf Trainkudske blive at udskrive. p. 43. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en authentisk 15 Aug. Sorklaring af Pl. 7 Jan. 1824 om Strafbestems melse for at fordølge Connossementer og Fragtbreve m. v. p. 45. R. Kammer Pl. (Refol. 26 Jul.) ang. det 17 Aug. Indskud i den almindelige Enkekasse, som herefter indtil videre bliver at giøre af Landinspecteurer og Landmaalere i Danmark, til Pension for deres Ens fer. Kongen har befalet, at det Indskud i den al mindelige Enkekasse, som efter Refol. 17 Mart. 1812, bekiendtg. ved Pl. 21 Mart. f. 2., hidtil har paaligget de gl. Landinspecteurer og Landmaalere i Danmark, herefter indtil videre skal beregnes efter en Pension ikkun af 80 Rbd. Selv for Eufer efter de Førstnævnte, og af 50 Rbd. Selv for Enker efter Sidstnævnte; hvorimod for øvrigt de i fornævnte Resol. med Hensyn til bemeldte Landinspecteurer og Landmaalere indeholdte Bestemmelser fremdeles forblive i Kraft. p. 46. Can Pat. ang. den almindelige Enkekasse. 22 Aug. 28 Aug. 29 Aug. 30 Aug. 30 Aug. 30 Aug. 1 Sept. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. det Indstud Over og Underretsadvocaterne bør at giøre til den almindelige Enkekasse. p. 47. Raadstue Pl., at det ved Raadstue Pl. I Sept. 1762 bestemte Svendestykke for Steenhugs gerne i Rbhavn nærmere er reguleret derhen: at samme herefter skal bestaae enten i et Stykke Gesims, en Con sol, en Soelbænk eller andet lignende til Bygninger eller Monumenter anvendeligt Arbeide, efter at Teg ningen til Svendestykket i Forveien er indsendt til og ap proberet af det Kgl. Academie for de skionne Kunster. Pp. 122. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. de med en fuldbyrdet Vurdering eller Udpantning forbundne Rets virkninger. p. 48. Tart for Orekigd i Kbhavn. p. 123. Tart for Lammekiød i Kbhavn. p. 124. Brodtapt i Kbhavn. p. 125. Cancell. Pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa det Kgl. Artilleriecorpses Ererceerplads, Ama gerfælled, opgrave de ved sammes Øvelser udskudte Kugler, Bomber og Granater. I Felge Kongens Befaling bliver det bragt i Erins dring, at, ligesom ingen uvedkommende Person er berettiget til at opgrave paa det Kgl. Artilleriecorp. ses Exerceerplads, Amagerfælled, de ved dets Øvelser udskudte Rugler, Bomber og Granater, hvilke alene ere Corpset tilhørende og af dette ville blive foranstaltede optagne, saaledes ville de, der bemægtige sig saadanne Corpset tilhørende Ting, blive at ansee efter Lovens als mindelige Forskrifter angaaende dem, der ulovligen tils egne sig fremmed Eiendom. p. 50. Pl. Pl. ang. Udskrivning af Magaz. Korn, c. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivning 6 Sept. af Magazinkorn, Hoe og Halm f. Maret 1827, tils ligemed Bestemmelse af Priserne, hvormed de Magazine korn og Fourage Qvantiteter f. 1826, som in natura ei ere blevne requirerede, skulle betales. p. 51. (f) Interims Reglement for Lodseni Rud: 9 Sept. Figbing (udfærdiget af Admiral. og Commiss. Coll. i Folge Kgl. Authorisation af 4 Apr. 1800). 1.) I Rudkiebing skal der herefter, indtil videre, være en Lods, som beskikkes af den kongelige Overlods i Fyens Distrikt, og hvortil vælges en Mand, som, foruden de for en Lods i Almindelighed nødvendige Egens skaber, er nøie bekjendt med Indløbet til Rudkiøbing og med Farvandet imellem Langeland og Thorseng, samt er boesiddende i Rudkisbing. 2.) Ligesom denne Lods tillægges Eneret til fra Sudkiebing at ude lodse Skibe og Fartoier, saa er han og pligtig til at besørge baade udlodsning derfra og Indlodening dertil, naar saadant af ham maatte forlanges; og skal han, til den Ende, holde noie Udkik efter ethvert Fartot, som kommer feilende ved Steenodden, for, i tilfælde af at der fra samme gjøres Signal efter Lods, da nopholdelig at begive sig til det, og efter Skibførerens Forlangende, lodse Skibet enten til Rudkiobings Broe, eller til Hestehave ved Faareveile Sfov, eller til Eegs havn ved Thorseng, eller til en af Havnene paa Vrse. Ligesaa holder han Uokif efter de Skibe, som maatte forlanges lodsede fra Hestehave ved Faareveile Skov til Rudkisbings Broe. Til Hjelp i fin Tjeneste, bolder han en Reservelods. 3.) Zart for Lodsning. Fer Udlodsning af et Skib eller Fartsi fra Rudkiss bings Broe til enten Steenodden, eller til Hestehave ved Faareveile Sfov, betales pr. Fod af Stibets Dybs gaaende . 14 Sfill. S. For Jnter. Neglem. f. Lodsen i Rudkjøbing 3-4 §. 9 Sept. For Jndlodening fra Steenodden til Rud- - 14 Sfill. S. Fiebings Broe, ligesaa pr. Fod. Indlodsning fra Hestehave ved Faares veile Skov til Rubkissings Broe, lis geledes 14 -Lodsning fra Steenodden til Hestehas ve, eller omvendt, fra Hestehave til Steenodden. - 20 Lodsning fra Hestehave til Marstall eller til en anden Havn paa Erse 20 Lodsning fra Rudkiobing directe til Marstall eller til en anden Havn paa Ærøe. -Lodsning fra Steenodden til Eeghavn ved Thorseng. · 34 20 -Lodsning fra Rudkjøbing til Eeghavn 34 4.) Til Veiledning for de Seilende skal han være pligs tig at udsætte og vedligeholde følgende Prikker eller Mærker: Paa Middelgrunden, nord fra om Bag bord 2 Prikker; paa Rifbjerg Grund 5; i Bugten næst derved I; paa Middelgrunden op efter Sise Skandse 3; paa Mollesækbugten 2; paa Klippen ud for Byen 3; paa Stampemøllehagen senden for Byen 2; paa Veileklippen ud for Veilegabet 2; paa Landgrunden sonden for Veilen 1; ud for Kragholms nordre Gjerde 1; paa Bøgeskovehage ud for Faareveile Skov 2; hvilke alle skulle være bevægelige, nemlig: flydende ved en Steen eller et Dræf. Saa skulle de og alle være hvide malede og have hvide Flagge. 17ord fra paa Styr bordside: paa Nordkanten af Navrsgrund ved Thor seng I Priffe; paa Sydkanten af samme 1; ud fra Sissund i Bugten z Prikke med 2de Flagge; ud for Sisgjerde 1 Priffe; langs med Nord og Vestkanten af Sishage 3; ved Barnestenen 1; ved Skandsen 1; ved Stouvehage paa Sydkanten af Sise 2; ved Knee hagen lige over for Rudkisbing 2; ved Sydkanten af Knæehagen 2; ved Klippen 2; ved Vestkanten af Ind løbet Int. Reglem. f. Lodsen i Rudkisbing 4-10 §. løbet I; ved Thorsengs Grund eller Rellehagen 1; 9 Sept. hvilke samtlige ligeledes skulle være bevægelige, nemlig: flydende ved en Steen eller et Drak. Men disse Priks fer eller Mærker skulle være sortmalede og have sorte Flagge. 5.) Jntet Skib eller Fartoi er her un derkastet nogen Lodstvang; altsaa fan iffe nogen Skibfører affordres Lodspenge, naar han hverken brus ger Lods, eller giør Signal efter Lods. 6.) Men naar de i §. 4 benævnte Priffer eller Mærker ere ud. fatte, og saalænge de behørig vedligeholdes, er Lodsen Berettiget til, af ethvert Samme passerende Skib eller Fartsi, naar der til dette ei har været brugt eller fors langt Lods, og følgelig ei heller af det er betalt Lodss penge, at oppebære for disse Prikkers eller Mærkers Udsættelse og vedligeholdelse, en Godtgiørelse af 2 Skill. S. pr. Commercelest, naar Stibet eller Fartsiet er hiemmehorende under Rudkjøbings Toldsted, men naar det ikke er hiemmehørende under dette Toldsted, da 3 Skill. S. pr. Commerceleft. For denne Afgift skulle dog Post, og færge Fartpier, samt Sisterqvasser eller de Fartsier, som allene fare med ferse Fist, være aldeles fritagne. 7.) Lodsen er, paa Forlangende, pligtig at give Qvittering for Priffepengene, som og for Lodepengene. 8.) Lodsen skal være ansvars lig for, at de omhandlede Prikker eller Mærker behø rig vedligeholdes, samt, i tilfælde af Krigsudbrud, være pligtig at borttage dem. 9.) Hvo, som enten borttager eller beskadiger nogen af de udsatte Prik. Fer eller Mærker, vil derfor vorde tiltalt og straffet. 10.) Lodsen skal have Tilsyn med at der ikke fra Skibene udkastes Baglast eller andet til Skade for Løber, men at Udkastelse deraf kun sfeer paa saadanne Steder som Havnecommissionen, efter Overlæg med ham, bea stemmer. Herom advarer han de Skibførende. Dere XIX Deel. 3 som 338Jnt.Reglem. f. Lodsen i Nudkiebing 10-11 §. 9 Sept. som nogen saadan skadelig Udkastelse alligevel skulle finde Sted, anmelder han det for Stedets Dorighed, saas snart han derom bliver vidende. Forsømmer han det te, belægges han med en Mulct af 4 Rbdle S. til Stedets Fattige. 11.) I Henseende til Told. og Qvarantainevæsenet retter han sig efter de derom gjeldende Anordninger, forsaavidt disse maatte ved fomme ham. Hvad iøvrigt hans Lods Pligter og Rettigheder angaaer, da bliver den fer Fladstrands og de dermed forenede Lodserter, under 27 Oct. 1800 udstædte Interims Anordning, indtil videre at følge ved Rudkisbings Lodserie, forsaavidt samme der er anvendelig. 12 Sept. 15 Sept. Cancell. Pl. (Resol, 6 Sept.) ang. Procuratorers Mode for Politieretten i visse Tilfælde. Kongen har befalet, at det for Fremtiden skal være Procuratorer tilladt, at give Mode i politieretterne for Parter, der boe udenfor Jurisdiction nen, og derhos længere end 4 Mile fra det Sted, hvor Politieretten holdes; dog at Dommerne lige, fuldt have, paa den i Anordningerne for Politiesa gers Drift foreskrevne Maade, at sørge for Sagernes hurtigste og meest ukunstlede Behandling, og i Særdeleshed vaage over, at intet forsømmes til Skade for Modparten. [. . p. 573]. p. 53. Fr. ang. en ertraordinair Rornleverance af Ager og Engs Hartforn i Danmark (for at lette Besiddere af Landeiendomme i Danmark Udredelsen for 1827 af de Kongen tilkommende Skatter) Rentekammer. p 54. 1.) Af hver Tønde privilegeret Ager og Engs Hartforn i Danmark maae, til Liquidation i Skatterne for næste far, leveres 6 Sfp. Korn; og af hver de uprivilegeret Ager og Egns Hartkorn sammesteds I de 09 Fr. om en extraord. Kornleverance 1-2 §. og I Sfp. Korn, men paa Bornholm ikkun 3 Sfp. 15 Sept. Korn af hver de Hartkorn, med den nærmere Bestems Dog melse i Henseende til Vedkommendes Valg af de Korns sorter, de ville levere, som indeholdes i §. 2. bliver herved at iagttage, at under det Skattebeløb, hvori ved Kornvarers Leverance fan fee Liquidation, fulle ogsaa de Skatteafdrage være indbefattede, der i Overeensstemmelse med Fr. 31 Aug. 1825, samt Res fol. 30 Jun. f. 2. (befiendtg. ved Pl. 4 Jul. s. 2.), i Løbet af næste ar forfalde til Betaling, ligesom oga saa, at, saafremt det hele Skattebeløb, som hver en felt der saaledes i Løbet af næste Aar har at ubrebe til den Kgl. Kasse, efterat Godtgiørelsen for de Dele af Bankhæftelsens Renter af Jorder og Tiender er Lands sfalten fradragen, fulde i noget Tilfælde udgiøre en mindre Sum i Penge, end den for det ovennævnte ud- Erevne Kornbeløb i §. 4 bestemte Betaling, da blive i saadanne Tilfælde ikkun saamange Kornvarer at levere, som ere tilstrækkelige til ved Liquidation at berigtige den saaledes, efter forommeldte Fradrag af de Dele af Bankhæftelses Renterne, tilbageblivende Deel af Stattebeløbet Ligeledes kunne Festere, forsaavidt de, i Henhold til den i Begyndelsen af denne §. tilladte Korne udskrivning, attraae at levere Korn til Afdrag paa de dem paaliggende Skatter, for hvis Erlæggelse Eieren indestaaer, ikke giøre Fordring paa at erlægge Korn for et høiere Skattebeløb, end det, der bliver tilbage, efters at de Dele af de Bankhæftelses Renter, som Eieren af det dem tilfæstede Hartkorn har at svare, ere fras dragne. 2.) Da denne udskrivning skeer alene til Lettelse for Yderne, saa skal det være Enhver, saa vel Godseier, som anden Skatteyder, der directe betalee Sfatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den uds 3 2 skrev Fr. om en extraord. Kornleverance 2 §. 15 Sept. skrevne Rornleverance, enten for alt, eller for en bes stemt opgivet Deel af det Enhver vedkommende Hartforn hvad enten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bøndergods, eller ikke. Med Hen syn til det Kornbeløb, som vedkommende Skatteydere, ved ikke at frasige sig den hele udskrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, forsaavidt ingen Anmeldelse om forandret Ydelsesmaade keer inden den Tid, der nærmere i det Folgende foreskrives, antaget som Regel, at bemeldte Kornbeløb ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg. Men heri kan, efter vedkom. mende deres Ønske, see Forandring saaledes, at for nævnte, dem til Udredelse paaliggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Godtbefindende, med Rug, Bye, Hvede eller Havre, og det enten med iffun een af disse Kornsorter, eller med flere af dem, eller med alle til lige, dog under den nærmere Bestemmelse, i henhold til hvad i §. I er foreskrevet, at, saafremt Betalingen for de Kornvarer, der efter nysnævnte Valg maatte anftes leverede, i noget Tilfælde skulde udgiere en heiere Sum, end det den Kgl. Kasse i næste ar tilkommende Skattebeløb, efterat Godtgiørelsen for de Dele af Bankhæftelsens Renter er Landskatten fradragen, da leveres ikkun saamange Kornvarer, som ere tilstrække lige til ved Liquidation at berigtige forommeldte tilba geblivende Skattebeløb. Jøvrigt bliver det, forsaa vidt nogen Skatteyder snsker at benytte den saaledes tilstaaede Ret enten til Frasigelse af Leverance, eller til Valg af anden Ydelsesmaade, end Halvdelen med Rug og Halvdelen med Byg, at iagttage, at saavel Frasigelsen, som den af fornævnte Valg flydende Forans dring i Henseende til Kornvarerne, bør inden næstk. Oct. Maanede Udgang være anmelde til vedkommende Amts Fr. om en extraord. Kornleverance 2-4 §. Amtmand, som derefter giver Amtstuen den i saa Hen: 15 Sept. seende fornødne Ordre og uopholdeligen, saasnart bes meldte Maaned er forløben, indberetter desangaaende til Rentekammeret. Efter næstkommende Oct. Maas neds Udgang modtages ingen Frasigelse af Leverancen, ligesom heller iffe nogen Anmeldelse om Forandring i Henseende til Ydelsesmaaden, saa at altsaa Bedkom. mende, fra hvilke ingen slig Frasigelse eller Anmeldelse er skeet til Amtmanden inden forommeldte Lids Forløb, antages at ville yde Leverancen aldeles i Overeensstem melse med S. I, forsaavidt Kornbelobet angaaer, og derhos med Halvdelen i Rug og den øvrige Halvdeel i Byg. Og kunne de efter den Tid ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forandring deri. 3.) Korn varerne skulle være gode, sunde og dygtige.. De bør derhos være vel rensede saaledes, at de ere frie for Ukrudsfrøe og al anden Ureenlighed. Desuden bor Rugen være vel tørret. Af Havre fan iffun leveres af den saakaldte hvide Havre. Den Vægt, som Korns varerne skulle have, for at kunne modtages, bestemmes til II Lpd. 12 Pd. pr. Ede Rug, 10 pd. 8 Pd. pr. Ede Byg, 12 Lpd. 12 Pd. pr. Ede Hvede og 8 pd. 8 Pd. pr. de Havre. Og leveres Kornvarerne overalt med løst og strøget Maal, samt uden noget Op maal, hvad enten Maalingen seer med heel eller halv Tonde, Skieppe eller Fierdingfar. Derhos bestem mes, at den i ft. 21 Oct. 1791 ommeldte Korntragt iffe bliver at anvende ved forefaldende Indmaaling og Uomaaling af Kornvarer, som leveres ifølge denne Fr. 4.) For de Kornvarer, som leveres, tilstaaes Yderne følgende Betaling, der bliver dem at godtgiøre ved Liquidation i Sfatter, henhold til den derom i §. 1 indeholdte Bestemmelse, for nestkommende Aar 1827: 3 3 for Fr. om en extraord. Kornleverance 4-5 §. 15 Sept. for hver de Rug, som veier II Lpd. 12 Pd., men under 12 Lpd., 4 Rbble 24 B. Sedler og Tegn; for hver Tde Rug, som veier 12 Lpd., 4 Rödle 72 ß. Sedl. og Tegn; desuden godigiores 16 B. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Rugen maatte veie mere pr. Ede, end 12 Lod.; for hver Tde Byg, som veier 10 Lpd. 8 Pd., men under 10 Lpd. 14 Pd., 3 Rbble 16 ß. Sedl. og Tegn; for hver Tde Bya, som veier 10 Lpd. 14 Pd., 3 Rodle 64 ß. Sedl. og Tegn; desuden godtgiores 12 ß. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Bygget maatte veie mere pr. Ede, end 10 2pd. 14 Pd.; for hver Tde Hvede, som veier 12 Lpd. 12 Pd., 5 Nbdlr 32 ß. Sedl. og Tegn; desuden godtgisres 20 ß. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Hver den maatte veie mere pr. Ede, end 12 2pb. 12 pd.; for hver The Havre, fom veier 8 Lpd. 8 Pd., men under 8 Lpd. 12 Pd., 3 Rbdir Sedl.; for hver Tde Havre, som veier 8 2pd. 12 Pd., 3 Rbblr 32 ß. Sedl. og Tegn; desuden godtgiøres 12 6. Tegn for hver fulde 4 Pd., som Havren maatte veie mere. pr. Ede, end 8 pd. 12 Pd. 5.) Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den dem i §. 2 givne Tilladelse, frasige sig Leverans cen, Fulle Kornvarerne af dem holdes, fra næstk. I Nov., i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkom mende Oppebørselsbetiente, ifølge de Ordrer, som dem derom tillægges, maatte paaforbres; dog at de dere, som ønske saadant, kunne fritages for, ved bemeldte Paafordring, forsaavidt denne ffcer i næste Efteraar, at levere mere, end Halvdelen af den dem vedkommende Leverances Beløb, da derimod den øvrige Halvdeel af dem maa holdes i Beredskab til Aflevering, naar paa fordres efter I Apr. 1827. Om en saadan mulig Deling af Leverancen behøver ingen særskilt Anmeldelse at Fr. om en extraord. Kornleverance 5 §. at giøres, men det er tilstrækkeligt, at Bedkommende, 15 Sept. ved den første Leverance, tilkiendegive for Amtsforval. terne deres Ønske om sammes Deling. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverancen sfeer for privilegeret eller uprivilegeret Hartforn, pligtige til, uden videre Godtgiørelse, end den i §. 4 bestemte Betaling, at besorge, enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til de under Oppebørsels Districtet henhørende Magaziner eller det Sted i Oppeborsels-Districtet, som af bemeldte Betiente anvises dem. Ligesaa sulle ogsaa Yderne være pligtige til, naar forlanges, as besorge, enhver for sin Deel, Kornvarerne transporterede udenfor Oppebørsels Districtet, imod at dem da godtgisres 8 Rbß. Tegn pr. de Rug, 6 R6ß. Tegn pr. Tde Byg og Havre og 10 Rbß. Legn pr. Ede vede for hver Mill, som Transporten sfeer udenfor Oppebørsels: Districtets Grændser. Dog skal det være vedkommende Skattes ydere, naar derom fra dem seer Anmeldelse til den til de udskrevne Kornvarers Forhandling anordnede Com mittee, forinden de fra Amtstuen ere tilsagte til Kore nets Aflevering, og de derhos sammesteds indsende Amts stuens Attest om, hvormeget den dem vedkommende Les verance i det hele belober, tilladt at giore Leverancen i Kiøbenhavn, imod at de, forsaavidt de ikke ere i det Tilfælde, at Leverancen, ifølge forestaaende Bestemo melser, kunde have været fordret at ydes af dela i for nævnte Stad, erholde en saadan billig Godtgiørelse for Fragten, som fornævnte Committee i hvert enkelt Tile fælde efter Omstændighederne bestemmer. Denne Godt giørelse, saavelsom den ovenanførte Godtgiørelse for Transporter udenfor Oppebørsels.Districterne, liquides res i Sfatter paa samme Maade, som Betalingen for Kornvarerne efter §. 4. Jovrigt feer Leverancen uden 34 UD. Fr. om en extraord. Kornleverance 5-6 §. 15 Sept. Udgift for Yderne til Magazin-Leie eller andre Omkost ninger. 6.) Naar nogen yder, der iffe, efter Frasigelse paa den tilladte Maade, er fri for Leveran cen, maatte, efter betimelig Tilsigelse, udeblive med famme paa den Tid eller det Sted, der i §. 5 er be stemt, bliver Leverancen, efter Omstændighederne, af Rentekammeret at foranstalte anskaffet for Yderens Reg ning, hvorefter det, som Bekostningen paa denne An Skaffelse udgjor mere, end den i §. 4 bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yderen at indkræve, og, i fors nodent Fald, ved de for Skatters Betaling anordnede Tvangsmidler at inddrive. 15 Sept. 16 Sept. Bekjendtg. fra Politiet ang. Opløb i Laregaden. p. 141. Gen. Toldr, og Comm. Coll. Pl., inde holdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told, og Consumtions: Fr. 1 Febr. 1797. Folgende befas fede Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions Anordningerne bekiendtgiores herved til Enhvers Efterretning: Til Toldfr. 1 febr. 1797. §§. 56 09 364. Bertugdommenes Manufacturs og Fabrik Varer samt fremmede Hertugdommene fortoldede Varer kunne for Fremtiden tages paa Transitoplag og udgaae derfra uden Transittolds Erlæggelse. SS. 58 og 160. Varer maae iffe oplosses til Oplæggelse paa Transit i Privates Pakhuse uden foregaaende Undersøgelse. Forinden Oplosningen skal derfor speciel Angivelse af gives efter Reglerne i Pl. 9 Jul. 1821 for Angivel fer paa Fortoldningsvarer. J Mangel heraf skal Op losningen fee i Toldvæsenets Pakhuus. §. 139. Ligesom ved Indseilingen, skulleskibe og Fartsier vedud, seilingen af Sjorde lægge an til det Sted, hvor Betjente ere Pl. ang. Told og Confumt. Fr. 345 1826. ere ansatte, for af disse af undersøges. For Forsøm 16 Sept. melse heraf bødes efter Toldfr. §. 15. §. §. 151, 162, 175 og Pl. 9 Jul. 1821 til §. 175. Naar Varer, producerede i Hertugdommene og derfra koma mende, angives, det være sig i Skipperens generale eller i den specielle Angivelse, efter Danmarks og iffe efter Hertugdommenes Vægt, maa Overvægt være uftraffet, saafremt den iffe overstiger 4 Procent af den angivne Størrelse. Er den befundne Overvægt større, bødes for den fulde Overvægt. S. 166 og Pl. 2 17ov. 1822 til §. 166. De 8 Procent af Indføre selstolden, som ere tillagte Toldbetientene for specielt Tilsyn med Saltladninger, naar de blot angives i fremmed Maal, nedsættes til 4 Procent og det tillades, at alle Styrtegods: Ladninger under samme Vilkaar angives blot i fremmed Maal. §. 288. I de §. 297 og pl. 17 Jan. Tilfælde, hvor Tillægsafgift fan, efter Fr. 21 Oct. 1803 §. 3. fordres gobtgiort for udførte consumtionss bare Varer, maa denne ikke fordres uden i Forbindelse med Hovedconsumtionsafgiften. Godtgiørelse af disse samlede Afgifter skal fræves inden 3 Maaneders For løb fra Udførselsdagen. 1801. Bestemmelsen i ovenstaaende Pl. forandres ders hen, at naar der ved udførsel tillands befindes i de Tilfælde, hvor Sølgeseddel forevises til Opsynets At testation, enten ingen, eller færre, eller andre Bas rer, end de, der ere angivne, i hvilket fald Misbrug med den erholdte Følgeseddel kan foregaae, da bødes den Indførselsafgift, som for de ikke forefundne eller til Afgifternes Besvigelse urigtigen angivne Varer er ansat, fem Gange, eller og Varernes halve Værdie naar den femfolde Afgifts Beløb vilde overgaae samme. §. 314. Een Tonde vede regnes til Formaling i alle Tilfælde til 14 Lpd. og een Tonde Rug 35 liges 346 Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 16 Sept. ligeledes til 13 Epd., hvorved Pl. 9 Jul. 1821 til §. 314 forsaavidt er ophævet. §§. 316 og 317 samt Pl. 9 Jul. 1821. Da Bestemmelsen i Pl. 5 Sept. 1820 til Toldfr. §. 309 er forandret derhen, at det er tilladt samtlige udenfor Rigbenhavns Porte, men paa Stadens Grund, boende Mollere, som ere Borgere i Kiobenhavn og Interessenter af Mellerlaus get, at formale efter her i Staden løfte Formalingssedler imod i enhver henseende i denne Afgiftssag at ansees som indenbyes Mollere, saa blive Bestemmelserne i Toldfr. §§. 316 og 317 herefter igien at anvende. SS. 332 og 333- Tillægget i Pl. 25 Dec. 1805 til Toldfr. §. 332 og 333 ophæves. Campherraa

raffineret Digler af Leer §. 361. Indfers Told. Rbd. $. I Pd. 6 I Pd. 22 100 Pd. F 50

• Guld i Arbeide udelukkes fra Credit:

Jern: Emningsjern. . . 100 Pd. Rorkoplag

uforarbeidet i Propper •

1. 18

frie. 100 Pd. 7 20 . I Pd. 25 16 Po. 76 Lugtende Vandespirituose

iffe spirituose Papiir. . Det Skrivpapiir, som indfø res til Nodes, Billed eller Bog trykkeriernes Brua, svarer heref ter den for Skrivpapiir anordnede Indførselstold. Pottemagerarbeide eller Leertóialle Slags med Undtagelse af Digler Punschertract • 100 Po. I Pot 12 Skind: Skind: Pl. ang. Told og Consumt, Fr. 347 1826. Handsker af hvidgarvede Væders, Faar: oa Lammeskind 1 Pd. Staver. Færdigtdannede numererede og sammenbundtede Staver med tilhørende Bunde, de saakaldte nedslagne Tønder, som alminde ligt Bødkerarbeide. Straae og Spaanarbeide: Hatte, saa og Pulle og Skygger samt Blomster I Pb. Spaanmaatter (til Hatte) 1 Pd. o Fletninger, Vævninger med eller uden Silfe, Linon eller deslige, samt alt andet Arbeide af Straae eller Spaan Svovl. Tobak: Sigarer Indferf. Told. 16 Sept. Rbd. $. I 54 4 21 16 I Pd. 100 Pd. I ° I Pd. % 20 §. §. 362. D.) Bomuldsgarn fan tilskrives Oplaget 50 pundvits og fraskrives 10 Pd. ab Gangen. 363. Saltede Huder maae, naar Saltet ifte er aftaget, ved Udførselen, tilstaaes en bara af 8 Procent. Som i Foustager tilstaaes 8 Procent og Søm i Kasser 20 Procent Thara. S. 366. og Fr. 23 Oct. 1811. Indførsels Confumtion. i Kiøbenhavn. ji andre Steder. B. Rbd. Gryn af Kartofler som Bog. Rod. hvedegryn. 8. Lap, saltet og røget, heel eller i Stykker til videre. Meel: 0 aaren, ind. I Lpd. af Kartofler som Boghve demeel. af Hvede samfanget 13 13 2pd. 10 Pd. I 65 I 20 Meel: af Rug samfænget 12 Lpd. 10 Po. • 41 I 33 Skind: Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 16 Sept. Skind: garvede, af Faar og Lam Tøndestaver: • I Lpd. Hele oa halve Tondestaver, eet Hundrede eller 120 Stfr. Fierdingestaver og Ottinge staver eet Hundrede eller 120 Stfr. Indførsels Consumtion. i Kisbenhavn i andreStæder. Rbd. 6. Rbd. §. 26 • 10 20 4 10 §. 368. Ralksteen og Kridtfteen ere frie for Ud. førselstold. §. 377. og gr. 23 Oct. 1811. vede til Meel og Stivelse 1 Tonde eller 14 Lpd. brut to, Saffen iberegnet Rug til Meel, Stivelse og . Creaturføde, 1 Tende eller 13 Lod. brutto . Formalings Consumtion. i Kiebenhavn. ji andreStæder. Rbd. fi. Rbd. $. I 50 I 50 B 38 38 Blandkorn af hvi kesombelit Kornsorter og til hvilket somhelst Brug svarer For malings Confumtion efter den høist bestattede Korns sort, som findes i Bland, kornet, uden Henson til, om samme udgise Hovedbes standdelen eller ei. Til Fr. 1 Oct. 1802. For Senneps, Hør og Hampe Srge, som udføres, betales Extraafgiften med 8 Rbß. rede Sølv pr. Tende. For Kløverfrøe borts falder den anordnede Ertraafgift ved Udførselen. Til Pl. 12 Jan. 1825. Salt flassificeres til Indførselstoldens Erlæggelse saaledes: Rogt eller paa anden Maade renset Salt, for hvilket betales den paa kogt Salt an ordnede Pl. ang. Tolds og Consumt. Fr. ordnede Indførselstold med 2 Rbd. rede Sølv pr. Tonde. 16 Sept. Urenset Soesalt, for hvilket betales den paa Svesalt anordnede Indførselstold med I Rbd. r. S. pr. Tønde, og Steensalt, for hvilket betales 20 R6ß. r. S. pr. 1000 Pd. Til fr. (Pl.) 26 Jan. 1825. maae ikke udføres til Kisbstaden Ribe. p. 60. Klude Cancell. Pl. ang. Ovartalscoursen f. Oct., Nov. 20 Sept. og Dec. p. 66. (Ligelydende med Pl. 20 Mart. og 20 Jun.). (†) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 22 Sept.), 23 Sept. at Vognmandstarten for Danmark, for Oct., Nov. vg Dec. maa for Reisendes Befordring bestemmes: for et Par forspandsheste eller stemplet vogn med 2 Beste til i Rbole, og for en mindre Vogn, med 2 Heste samt for en enkelt zest til Estafette eller Fors spand til 5 Mk. Selv pr. Mill (*). Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udførselstold 26 Sept. for Mose, og Engbunds. Jernerts, samt gammelt støbt Jern. p. 67. Bekiendtg. fra Politiet om de anordnede Hundes 27 Sept. tegn. p. 142. Cancell. Pl. ang. Afdragsrettens Ophæ: 28 Sept. velse mellem Kongeriget Danmark og de forenede Amerikanske Stater. Som Folge af den 7 Art. i den under 26 Apr. d. A. sluttede almindelige Venskabss Handels og Skibsfarts Convention mellem Kongen af Danmark og de forenede Amerikanske Stater, vil der ved 1 (*) Bor Qvartalet Jul. Sept, udkom formedelst kons gens Fraværelse ingen placat, men Bognmandstarten blev bestemt v. Gen. Postdirect. Circul. til Opfonemandene ved Befordringsvæsenet 24 Jun. 1826. Den samme Bemærkning gielder ibenseende til Jul. Qvar. tal 1825. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse. 28 Sept. veb Formues Udførsel fra de Kgl. Danske til de for 29 Sept. 29 Sept. 30 Sept. 13 Oct. enede Amerikanske Stater, hvad enten saadan Udfor sel seer i Anledning af Udvandring eller af Arv, Legat, Medgift, Gave eller paa anden Maade, for fremti den ikke blive at erlægge noget Afdrag eller nogen Bortflytningsafgift; hvilken Afdragsfrihed maa an sees at være traadt i Kraft fra fornævnte 26 Apr. d. 2. Jøvrigt ere de Afgifter af Arv, som, uden Hen syn til om Gienstanden for samme forbliver i Landet eller iffe, ere at erlægge paa lige Maade af Indlændinge og af Fremmede, ikke herved ophævede med hensyn til de forenede Americanske Stater. p. 68. Brodtapt f. Kbhavn. p. 128. = Raadstue Pl., at for Udførselen af Natterenovationen, er fra 1 Oct. d. 2. og indtil videre fastsat folgende Betaling i Tegn: Imo) for hvert Læs, som udføres fra Kiøbenhavn 88 ß., for hvert Læs, sem udføres fra Chriftianshavn 72 B., og naar Renovatios nen bortføres i Latrintonder, da for hver Tonde, som udføres fra Kisbenhavn 36 B.; for hver Tonde, som udføres fra Christianshavn 28 B. og 2do) at Bog holderen ved Natterenovations: Contoiret her i Stas den, maa indtil videre oppebære 4 s. i Sølv eller 4 B. Tegn i Skriverpenge for hvert Læs Natterenovation, der bortføres her fra Staden og Christianshavn. p. 127. Cancellie Pl. f. Kisbenhavn (Refol. 27 Sept.), at Daglønnen for Muur, og Tømmersvendene i Rigbenhavn maa fra I Oct. 1826 til 31 Mart. 1827, begge inclusive, fastsættes til 3 mk. 8 ß. Sølv (*). p. 69. Cancellie-Pl. ang. Mandskabernes tilgodehavende Douceurs og Undermunderingspenge for Aarene (*) See Pl. 28 Oct. om Tartens Ophævelse. 1813, Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. 1-3 §. 1 S 1813, 1814 og 1815. Efterat Kongen paa Fores 13 Oct. stilling fra Directionen for Statsgielden og den synkende Fond, under 29 Maj 1824 havde resolveret, at veds kommende Mandskabers tilgodehavende Douceurs og Undermunderingspenge for Aarene 1813, 1814 09 1815 maatte af Gen. Commissar. Collegium opgjøres, og de Paagieldende derefter paa Sessionerne meddeles Beviser, hvilke paa Amtstuerne ville blive at modtage til Liquidation i resterende Landsfat, eller contant at inde frie, har Kongen, i Forbindelse dermed, under 16 Febr. f. 2., resolveret: 1.) at, da Mandskabets Alfregningsbøger tildeels iffe herom indeholde tilstrækkes lig eller paalidelig Oplysning, saa skal der over de tils godehavende Douceurs og Undermunderingspenge for oms meldte tre Aar opgiøres ved Regimenterne og Corps serne, efter de ved samme førte Lønningsbøger, for hver Mand især, detaillerede og af Regimenternes og Corpsernes Kassecommissarier attesterede Afregninger, efter de dertil af Gen. Commissar. Collegium meddeelte Schemata; 2.) at, da Mandskabet i de danske Pros vindser tilkom Douceurpengene for Marene 1813, 1814 og 1815 godtgiorte med 5 Rödle S. B. aarligt pr. Mand, saa ville disse Mandskaber, forsaavidt de endnu have dem tilgode, ikkun kunne fordre dem godtgiorte med 5 Rbdir Selv aarligt pr. Mand, hvorved Mandskabet i Danmark bliver i saa Maade godtgiort det Samme, som de Mandskaber i Hertugdommene, der ogsaa maatte have Douceurpenge tilgode for disse tre Nar; 3.) at, hvad de Undermunderingspenge angaaer, der ere crediterede Mandskabet i Sedler og Tegn, da, siden der ligesaa vel ville møde Betænkeligs heder ved at reducere samme til Sølv efter en bestemt Qvartalscours, som ved at lade Reductionen see efter de til de forskiellige udbetalingstider gjeldende Qvartals courfer, Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. 3-7 §. 13 Oct. courfer, saa skal Liquidationen eller, hvor Saadant bliver Tilfældet, den contante Udtælling af disse Undermunderingspenge foretages i Sedler og Tegn; 4.) at de saaledes opgiørende Afregninger over Mands Fabets tilgodehavende Douceur og Undermunderings penge blive af Regimenterne og Corpserne, faasnart de dermed ere færdige, i Stedet for at tilstilles Landmis lice Sessionerne, at tilstille Amtmændene eller vede kommende Øvrigheder i de Amter eller Districter, hvorfra Mandskaberne i sin tid ere udskrevne, for til disse at blive udleverede; 5.) at Amtmændene eller Districts Øvrighederne tillige fra Regimenterne og Corp. ferne blive at meddele amtsviis forfattede Lister, der indeholde Navnene samt Lagds og Lebenummer paa de Mandskaber, der have Douceurs og Undermundes ringepenge tilgode, samt Beløbet af det Tilgodehaven de, saavel som hvad Mandskabet i alt fald maatte pl de i Sedler og Tegn, og som i Afregningerne ikke har funnet liqvideres, fordi det Tilgodehavende bestaaer i Solv; hvilke Lister dernæst af Amtmændene eller Dis stricts Øvrighederne blive at indhændige vedkommende Amtstuer eller Kgl. Kasser, til Control med Afreg ningerne, naar Mandskabet melder sig med samme; 6.) at Regimenterne tillige til Gen. Commissar. Collegium skulle indsende en summarise, men amts eller districtsviis forfattet Beregning over Mandska bets ommeldte Tilgodehavende og Gield, saaledes rus briceret, at Beløbet af Douceur og Undermunderings penge hver for fig, samt den ikke liqviderede Gield deri opgives efter hertil meddelende Schemata; 7.) at Amtmændene eller Districts: Øvrighederne, efter at have modtaget Mandskabets Afregninger, Fulle ved Bekiendtgiørelse i de indenlandske Aviser, saavelsom i den altonaiske Mercur, foruden paa Kirkestævne eller anden Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. 7:9 §. anden brugelig Maade lade Mandskabet, uden Henson 13 Oct. til deres Opholdssteder, indkalde til at møde paa de i Bekiendtgiørelserne opgivne Steder, for at modtage deres ved Regimenterne opgiorte Afregninger over des res tilgodehavende Douceur og Undermunderingspens ge for Aarene 1813, 1814 og 1815; 8.) at Mandskabet, forsaavidt de opholde sig i det Amt eller District, hvortil deres Afregninger ere sendte, Fulle være pligtige at møde personligen, for at mod tage Afregningerne, og medbringe deres Skyldbøger eller Indrulleringspasse til Beviis for, at de ere rette Vedkommende, til hvem Afregningerne blive at udles vere; hvorimod de Mandskaber, som opholde sig uden for det Amt eller District, hvortil deres Afregninger ere sendte, skulle have Tilladelse til at lade deres Afs regninger modtage ved Andre, som med de Paagiels dendes Afregningsbøger eller Indrulleringspasse godts giøre at være hertil berettigede; ligesom Arvingerne efter de afdøde Mandskaber ogsaa, naar de godtgiøre deres Arveret, skulle have Adgang til at faae disse Af regninger udleverede; 9.) at Mandskabet har med. de dem udleverede Afregninger at henvende sig til vede kommende Amtstue eller Rgl. Kasse, for at erholde, hvad dem derefter fommer tilgode, liqvideret i deres resterende Landsfat, eller, forsaavidt de ikke hermed maatte staae til Restance, contant udbetalt imod Afregningens Aflevering til Amtstuen eller den Kongelige Kasse, samt at det iøvrigt vil være en Selvfølge, at, naar den resterende Landsat maatte af Jordegodseiere være betalt for Mandskabet til Amtstuen eller den Kgl. Kasse, men Mandskabet derimod maatte staae til Res stance for samme til Jordegodseierne, ville disse Sidste være berettigede til ved vedkommende Amtstue eller Kgl. Kasse at faae godtgiort, hvad deslige Mands XIX Deel. Baber Aa Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. 9-12 §. 13 Oct. faber efter Afregningerne maatte have tilgode; 10.) at de Mandskaber eller deres Arvinger, som ifte forins den 12 Ugers Forløb, efter den ovennævnte Bekiendts gistelses Datum have hos vedkommende Amtmænd eller Districts Øvrigheder meldt sig om deres Afregningers Udlevering, skulle være uberettigede til siden at paastaae samme udleverede eller at faae godtgiort, hvad de der efter maatte have tilgode; 11.) at, da Mandska bet ved Amtstuerne eller vedkommende Kgl. Kasser ville erholde godtgiorte deres tilgodehavende Douceurs og Undermunderingepenge for 2arene 1813, 1814 og 1815, faa blive deres Afregningsbøger at ansee som annullerede, forsaavidt de i denne Henseende, efter samme, maatte have Krav paa den Kgl. Kasse; 12.) at, forsaavidt det ved Afregningernes Opgiørelse ved Regimenterne maatte befindes, at enkelte Esqva drons: eller Compagniechefer maatte af egne Midler staae i Forskud for Mandskabet, deslige Forskud, som blive at liqvidere i Mandskabets Tilgodehavende, da maae godtgiores Esquadrons eller Compagnieches ferne af Directionen for Statsgielden og den synkende Fond, efter nærmere derover giennem det Kgl. Gen. Commissar. Collegium indsendende Beregning, siden de iffe, efterdi Liquidationen af Mandskabets Tilgodeha vende skal skee ved Amtstuerne, funne derfor komme til Regres hos Mandskabet. Endvidere har Kongen i samme Anledning, under 25 Jul. sidftl. refolveret (*): 1.) at, da Afregningernes Nigtighed, grundende sig paa de ved Esquadronerne og Compagnierne forte Lønningss bøger og de aflagte Kasse Regnskaber, er attesteret af ethvert Regiments eller Corpses Kassecommissairer eller andre (*) Jvfr. C. Circ. 22 Aug. og 16 Sept. i Coll. . P. 552 og 591. Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. andre dertil authoriserede Personer, saa maae der fra 13 Oct. Mandskabets Side ingen Indsigelser skee mod samme, fordi de ikke stemme overeens med deres ihændehavende Afregningsbøger, da disse sidste ikke saaledes ere blevne afsluttede og berigtigede, at Udbetaling derefter kunde skee, uden Tab enten for den Kgl. Kasse, eller for Mandskabet felv; 2.) at, forsaavidt efternævnte Compagnier angaaer, ved hvilke ingen Afregninger has ve funnet opgjøres, af Mangel paa Lønningsbøger, nemlig det Iste Livregiments 3die Bataillons 2det Com pagnie, og 4deBataillons 1ste, 2det og 3 die og Jæger Compagnie, Dronningens Liv-Regiments 3die Bataillons Iste Compagnie, samt 4de Bataillons 1ste og 4de Compagnie, det Fyense Infanterie-Regiments 3die og 4de Batails long samtlige 10 Compagnier, det Jydske Jæger.Corps ses 1ste Bataillons 2det Compagnie, og 2den Batail lons 2det, 3die og 4de Compagnie, det Slesvigske Jæger:Corpses 2den Bataillons 3rie, 4de og 5te Com pagnie, det forrige Jydske Skarpskytter Corpses 2den Bataillons samtlige 5 Compagnier, og det forrige Wroiske Auriliair-Compagnie, skal der foies følgende Foranstaltning i Henseende til Mandskabets tilgodeha vende Douceur og Undermunderingspenge for Aarene 1813, 1814 og 1815, nemlig: a. at de mandskaber, som i disse 3 Aar have været til Eteneste ved bemeldte Compagnier, skulle paalægges, forinden indeværende Aars Udgang, under Tab af deres Fordring, at melde sig hos det, deres Opholdssted nærmest garnisonerende Infanterie Regiment eller Jæger Corps, og aflevere deres ihændehavende Afregningsbøger til saadant Regi ments eller Corpses Chef eller Commandeur, hvilken dernast haver at tilholde Regimentets eller Corpsets Kassecommissairer uopholdeligen at giennemgaae Afregningebøgerne, for at erfare, hvad Mandskabet der 2 a 2 efter Pl. ang. Mandskabernes Douceurp. 13 Oct. efter har tilgode i Douceur og Undermunderingepenge, og derom at forsyne Afregningsbøgerne med deres Paas tegning, hvornæst de igien uden Ophold have at tilbas gelevere Mandskabet samme, for at disse dermed kunne melde sig ved vedkommende Amtstue eller Kgl. Kasse, for at faae deres derefter tilgodehavende Douceur og Undermunderingspenge liqviderede i deres resterende Landsat eller contant udbetalte; b. at det er en Selvs følge, at den Bestemmelse, som indeholdes i fornævnte Refol. 16 Febr. f. 2., angaaende naar Mandskabet maatte staae til Nestance for Landsatten til Jordegods: Eierne, ogsaa her bliver anvendelig; c. at de Mand Saber af meerbemeldte Compagnier, som iffe maatte være forsynede med Afregningsbøger, bliver at tilkien degive, at, da de saaledes ikke paa anordnet Maade funne godtgiøre at have Douceur eller Undermundes ringspenge tilgode, og Saadant beller iffe er muligt paa anden Maade at faae oplyst, faa maa alt krav fra deres Side i denne Henseende bortfalde; da de Mandskaber, som i en Deel af Aarene 1813 og 1814 ingen Lonning fif udbetalt, ere i Almindelighed paa anden Maade blevne underholdte, maae de ingen Fordring giøre paa saadan tilgodehavende Lonning, uagtet samme maatte være dem crediteret i deres ihæns dehavende Afregningsbøger, men disse Bøger fulle være at ansee som aldeles annullerede, saasnart Mand sabet er blevet udleveret de opgiorte Afregninger over de tilgodehavende Douceur og Undermunderingspenge, eller, ved de Compagnier, hvor ingen Afregninger have funnet opgiores, Mandskabet har faaet liqvideret eller udbetalt, hvad de efter Kassecommissairernes Paategs ning paa Afregningsbøgerne faae tilgode i Douceurs og Undermunderingspenge. p. 70. 3.) at, P. Pl. ang. Manufactur- og Fabrikvarer. Pl. f. Slesvig og Holsteen, at de i Hertugdom: 17 Oct. mene forfærdigede Manufactur: og Fabrikvarer tils ligemed de der fortoldede fremmede Varer maae for Fremtiden indføres til Kongeriget Danmark paa Transitoplag og derfra toldfrit udføres til fremmed Sted. p. 76. Raadstue Pl., at det ved Reser, 10 Oct. er 13 Oct. bevilget, at det for Fremtiden maa være Grovsmedmesterne i Kbhavn tilladt at forfærdige Bygningsankere Porthængsler og Stabler, samt alt andet til Bygningsarbeide henhørende grovt Smedears beide, hvortil ikke behøves Fiil. [C. T. p. 641]. p. 130. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophæ: 24 Oct. velsen af Afdragsretten med Hensyn til de forenede amerikanske Stater. p. 77. Cancell. Pl. for Kbhavn ang. Daglønnen 23 Oct. for Muurs og Tømmersvendene (Refol. 25 Oct.) Kongen har befalet, at i Betragtning af at Pri serne paa adskillige Livers Fornødenheder i den senere Tid ere stegne, og i Anledning af den for Muur: og Tommersvendene i Rbhavn, berpaa grundede, ved deres Oldgefeller og Bifiddere indgivne, Ansøgning om Forhoielse i den ved Resol. 27 Sept. d. A. givne, og ved Cancell. Pl. 30 f. M. fundgiorte Bestemmelse af Daglønnen for bemeldte Svende indtil 31 Mart. 1827 inclus., skal den saaledes fastsatte Tart være ophæ. vet, ligesom Kongen for Tiden iffe heller vil foreskrive nogen anden tartmæssig Betaling for de fornævnte Lau ges Svende, men indtil videre vil have det overladt til de Vedkommende, ved indbyrdes Forening, at fast. sætte Daglønnen. p. 78. Befiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Condi: 28 Oct. tionsforandring til Skiftetiden i ov. p. 143. 2 a 3 23røds 3° Oct. I Nov. 2 Nov. Brødtart for Kiebenhavn. Brødtart f. Kbhavn. p. 131. Raadstue-Pl. at Kongen ved Refer. 27 Oct. har bestemt, at Værtshuusholderne i Kbhavn skulle ansees berettigede til en detail at sælge Øl og Brændeviin ud af huset. [E. T. p. 661]. p. 132. (f) Handels-Tractat mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Sverrig og Zorge [Udenl. Departement.] Kbhvn 4to. Gr. D. M. Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig og Norge, lige besielede af Attraae efter, til Deres Underſaatters giensidige Bel, at udvide og be fæste de Handelsforbindelser, der finde Sted mellem De tes Stater, og overbeviste om, at dette gavnlige Dies med ikke bedre vil funne opnaaes, end ved Antagelsen af et fuldkomment Reciprocitets System, bygget paa billige Grundsætninger, ere ifølge heraf komne overens om at træde i Underhandling angaaende Afslutningen af en Handels-Tractat, og have til den Hensigt udnævnt Befuldmægtigede, nemlig: Kongen af Danmark: Herr Hans Krabbe, Kammerherre og overordentlig Gesandt bos Kongen af Sverrig og Norge, Storfors af Dan nebrog Ordenen 2c. og Kongen af Sverrig og Norge: Herr Gustav Greve af Wetterstedt, Statsminister og Minister for de udenlandske Sager, Ridder og Commandeur af Kongens Ordener, 2c. og Herr David von Schulzenheim, Hof Cantsler, Kammerherre, Com mandeur af Nordstiernes Ordenen 2c., hvilke efter at have udverlet deres giensidige Fuldmagter, befundne i god og behørig Form, ere fomne overeens om følgende Ar tifler: 1.) De Danske Fartgier og Baade, af hvad Drægtighed og Bygningsmaade de end maatte være, som ankomme til Sverrigs og Norges Havne, med Ballast eller med Labning, ligesom og de Svenske og 27or Hand. Tract.mell.Dmf., Sverrigte, 1-2 §. 17orske Sartgier og Baade, hvilken end deres Dræg. 2 Nov. tighed og Bygningsmaade maatte være, der ankomme med Ballast eller med Ladning til Danmarks Havne, skulle, saavel ved Indgaaende som ved Udgaaende, be handles paa samme Fod, som de indenlandske Skibe, med Hensyn til Havnepenge, Skibsafgifter, Syr penge, Lotspenge og Bjergeløn, ligesom og ihen, seende til alle andre Afgifter eller Paalæg, af hvad Slags eller Benævnelse det end er, der tilfalde Kros nen, Stæderne eller nogensomhelst privat Indretning. 2.) Alle Varer og Handels: Artikler, hvad enten de ere Frembringelser af Danmarks eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Industrie, hvis Indførsel til Sverrigs og Norges Havne er lovmæssigen tilladt i Svenske og Norse Farteier og Baade, skulle ligeledes dertil kunne indføres i Danske Fartsier og Bande, uden at være underkastede høiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om de famme Varer eller Frembringelser vare blevne indførte i Svenske eller Norske Fartøier; og paa den anden Side Fulle alle Varer og Handels Artikler, hvad enten de ere Frembringelser af Sverrigs og Norges eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Industrie, hvis Indførsel til Danmarks Havne er lovmæssigen tillade i Danske Fartøier og Baade, ligeledes dertil kunne ind. føres i Svenske og Norske Fartøier og Baade, uden at være underkastede hoiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om de samme Varer eller Frembringelser vare blevne indførte i Danske Fartsier. Dog er det anordnet, at ifølge en særdeles Undtagelse stal Indførselen af Salt i Danske Fartsier og Baade til Svenske Havne, og paa den anden Side til Danmarks Havne i Svenske Fartsier og Baade, ikke nyde de ovenfor omtalte almindelige Fordele, men skal 21 a 4 vebe Hand. Tract.mell. Dmt., Sverrig c. 2:4 §. 2 Nov. vedblive at være de hidtil bestaaende Anordninger unders fastet. Ligeledes er det anordnet, at, da det Kgl. Dans se Asiatiske Compagnie er i Besiddelse af det udeluk fende Privilegium, i sine egne Skibe til Danske Havne at indføre Chinesiske Varer, indladede i Havne be liggende paa hiin Side det gode Haabs Forbierg, skulle de omtalte Varer, naar de komme directe fra benævnte- Egne af Kloden, heller ikke kunne indføres til Svenske og Norske Havne i Danske Fartoier. Hvad den indi recte Handel med disse Varer mellem Sverrig, Norge og Danmark angaaer, da skulle de ovenstaaende Be stemmelser i nærværende Artikel derpaa være anvendelige i alle Punkter. 3.) Alle Varer og Handels. Ars tikler, hvad enten de ere Frembringelser af Danmarks eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Industrie, hvoraf udførselen fra benævnte Kongeriges Havne i dets egne Fartøier og Baade er lovmæssigen tilladt, Eulle ligeledes kunne udføres fra benævnte Havne i Svenske og Norske Fartsier og Baade, uden at være underkastede høiere eller andre Afgifter, af hvad Be nævnelse det end maatte være, end om Udførselen var feet i Danske Fartsier. En noiagtig Reciprocitet skal iagttages i Sverrigs og Norges Havne, saa at alle Ba rer og Handels Artikler, hvad enten de ere Frembrin gelser af Sverrigs og Norges eller af ethvert andet Lands Jordbund eller Industrie, hvoraf udførselen fra be nævnte Kongerigers Havne i deres egne Fartsier og Baade er lovmæssigen tilladt, skulle ligeledes kunne udføres fra benævnte Havne i danske Fartøier og Baade, uden at være underkastede hoiere eller andre Afgifter, af hvad Benævnelse det end maatte være, end om Udførselen var feet i Svenske eller Norske Fartsier. 4.) Der skal hverken directe eller indirecte gives noget Fortrin med Hensyn til Afsætningen af Varer i Betragtning af Hand. Tract.mell.Dmk., Sverrig c. 4-7 §. af Nationaliteten af det Sfib, der er indløbet med fin 2 Nov. lovmæssigen tilladte Ladning i en Havn i Danmark eller i Sverrig og Norge, da det er de Hoie contraherende Parters Hensigt, at ingensomhelst Forstiel stal finde Sted i denne Henseende mellem deres respective Staters Fartsier og Baade. 5.) De tvende Høie contras Herende Parters respective Colonier, deri fra Dans marks Side indbegreben Grønland, Jsland og Sær. gerne, cre særskilt undtagne fra de Bestemmelser, der indeholdes i de fire forestaaende Artikler, hvilke iffun skulle være anvendelige paa Kongeriget Danmark, samt paa Hertugdømmerne Slesvig, Holsteen og Lauenborg paa den ene Side, og paa Kongerigerne Sverrig og Norge paa den anden Side. 6.) De Svenske Baade, kaldede: "Fårjemans 23åtar" fra Stæderne Helsingborg, Malmoe og Landscrone, ligesom og de Danske Baade af samme Slags fra Kiobenhavn og Helsingser, der gaae mellem de ovennævnte Stæder, skulle fra begge Sider forblive fritagne for alle Havnepenge og Skibs, afgifter. Hvad deres Ladninger angaaer, da skulle disse med Hensyn til Afgifter ved Indgaaende og ved Udgaaende behandles efter de almindelige Regler, der ere fastsatte ved nærværende Tractats 2den og 3die Ars tikel. Den Tilladelse, der ved H. M. Kongen af Sver rig og Norges Rescr. 19 Nov. 1823 er tilstaaet de Danske Baade, kaldede: "Færgebaade", som med Ballast ankomme til Höganæs, til derfra at udføre Steenkul og Porcellains og Sajance: Jord (eldfasta leror), uden at betale nogensomhelst Afgift, bliver vedligeholdt Derimod skulle de Svenske Baade, der gaae directe fra Höganæs til Danmark, ladede med Steens ful og Porcellains og Fajance:Jord (eldfesta leror), liges ledes være frie for alle Afgifter af hvilketsomhelst Slags. 7.) De Danske Fartsier og Baade, ligesom og de Svens 21 a 5 Ste Hand. Tract. mell. Dmf., Sverrig. 7-9 §. 2 Nov. fe og Norske Fartøier og Baade, skulle ikke kunne nyde godt af de Friheder og Fordele, som nærværende Trac tat tilstaaer dem, uden forsaavidt som de ere forsynede med de Papirer og Certificater, der ifølge de fra begge Sider bestaaende Anordninger fordres for at bevise deres Drægtighed og Tationalitet. 8.) Nærværende Tractat skal forblive i Kraft i ti 2ar, at regne fra I Jan. 1827, og endog efter dette Tidsrum, med min dre den ene eller den anden af de Heie contraherende Parter derefter udtrykkeligen erklærer sin Hensigt at lade dens Virkning ophøre. I dette Tilfælde skal den endnu vedblive at være forbindende indtil Udløbet af de tolv Maaneder, der felge paa den officielle Anmeldelse, som af den ene af de tvende Magter er givet den anden om at den skal ophæves. 9.) Denne Tractat stal ratificeres af de Hoie Contraherende Parter, og Ratis ficationerne Fulle udverles i Stockholm een Maaned efter Underskriftens Datum, eller før, om free fan. Separat Artikel. Da den 8de Art. af Fredétracta ten, sluttet i Jonkoping d. 1ode Dec. 1809, fastsæt ter Ophævelsen af Afdrags. Rettigheden mellem Danmark paa den ene Side, og Sverrig paa den an den, forsaavidt som de tvende giensidige Kroner hidtil havde oppebaaret den eller ladet den oppebære, ere de tvende Haie contraherende Parter nu fomne overeens om, iffe alene at anvende den ovennævnte Bestemmelse paa Torge, saaledes at Afdrags Rettigheden skal være aldeles ophævet mellem dette Kongerige og Kongeriget Danmark, men ogsaa at udstrække denne gienfibige. Ophævelse til den Deel af Afdrags Nettigheden, hvoraf Stæderne, Communerne eller andre private Øvrigheder i visse Tilfælde ere i Besiddelse, og der ifølge heraf sal ophøre fra nu af at hæves fra nogen af Siderne med Hensyn til de tvende Regieringers giensidige Un ders Hand. Tract. mell. Dmf., Sverrigtc. 9. §. dersaatter. Nærværende Separat Artikel skal have samme 2 Nov. Kraft og Gyldighed, som om den var indrykket Ord for Ord i den idag undertegnede Tractat og fal ratificeres paa samme tid. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskriv, 9 Nov. ningen af Batteriekudske for Artilleriecorpset. p. 79. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af 14 Nov. Bokerreglementet 6 Jun. 1755 og Udstædelsen af et nyt okerreglement. p. 82. V Maadstue Pl., at Gen. Toldkammeret har 15 Nov. tilmeldt Magistraten, at Kongen ved Resol. 19 Apr. bar anordnet følgende Bestemmelser med hensyn til dem, der ere, eller fomme i Besiddelse af Rettighed til at drive Rigbmandshandel paa Steder uden for Byerne, nemlig: a. at forinden hvilkensomhelst frem. mede Varer henføres til et ved Byerne og udenfor Tolds og Consumtions: Opsynécontoirerne beligaende handelsberettiget Sted, skulle Varene i den Riøbstad, hvorved det ligger, efter Anmeldelse om, at de ere bes stemte at henføres til Gaarden, underkastes i sædvanlig Form, Eftersyn af Toldvæsenet. b. at det staaer Toldvæsenet frit for, ved jevnlige Inqvisitioner paa forbemeldte Steder udenfor Riobstæderne, at undersøge om der uden behørig Passeerseddel haves fremmede Bas rer samme steds. c. at befundne Urigtigheder med saas danne Barer ansees med Straf i Overeensstemmelse med Zoldforordningens §. 175. d. at Barene fra et faas dant beliggende Handelssted ikke maae forfendes derfra, fom friegiorte, til noget Told og Consumtionssted, end iffe til den Riobstad, ved hvilken der ligger, og e. at der paa deslige udenbyes Handelssteder ikke kunne haves Varer paa Credit Oplag. p. 133. Brodtart f. Rbhavn. p. 134. 29 Nov. Pl. Pl. ang. Sigt- og Sagefaldsberet. Jorddr. 15 Dec. 20 Dec. 22 Dec. 23 Dec. 23 Dec. Pl. f. Danmark, ang. hvorvidt de Sigt- og Sagefaldsberettigede Jorddrotter skulle bare famt lige Omkostninger i de Sager, som de have at fors følge. [C. T. p. 757]. Cancell. p. 85. Gr. Da det har været ulige Meninger undergis vet, hvorvidt den Forpligtelse strækker sig, som paolige ger de med Sigt og Sagefalds Set benaadede Godes eiere, til at udrede Omkostningerne i de Sager, som det tilfalder dem at forfølge, saa har Kongen fundet for godt at foreskrive en almindelig Regel desangaaende, og i at foreskrive samme taget billiat Hensyn til de For andringer, der Tid efter anden ere foregaaede, faavel i Maaden, hvorpaa fornævnte Godseiere have at forfølge flige Sager, som i de med Sagefaldet forbundne Inds tægter. Det befales derfor, at de Sigt og Sage faldsberettigede Jorddrotter alene fulle være pligtige til, paa egen Bekostning, at besørge Actionen i første Instants, men ikke at bære de øvrige Udgifter, der foranlediges ved criminelle Sagers Forfølgning, faas som dem, der medgaar til Forbrydernes Anholdelse, Transs port, Varetægt og Underholdning, til Defensionen, og til Dommens Fuldbyrdelse, hvorimod alle deslige Us gifter herefter blive at udrede i Overeensstemmelse med Anordningernes øvrige Forskrifter om Zilveiebringelsen af Omkostningerne i criminelle Sager. Cancell Pl. ang Qvartalscoursen f. Jan., Febr. og Mart. 1827. p. 86. (Ligelydende med Pl. 20 Mart. og 20 Jun.) Raadstue Pl., at det ved Kgl. Refol. 6 Dec. et bifaldet, at Fattigskatten i Rbhvn i Aaret 1826 et ops Frævet og forsaavidt den endnu staaer tilbage fremdeles opkræves med Arealflattens oprindelige Beløb 1 Gange taget. [C. T. p. 752]. p. 136. Pat. f. Slesvig og Holsteen ana. Erlæggelsen af Rangskatten i de Districter, for hvilke samme hidtil ikke udtrykkelig har været anordnet. p. 87. Pat. f. Slesvig og Holsteen ana. de under de ades lige Klofteres on Godsers Jurisdiction boende Embedsmænds Forpligtelse til at erlægge den ved Frr. 14 Mai 1768 og 12 Jun. 1770 anordnede Skat af Gager og Accidentier. p 88. (†) Gen. Pl. ang. Vognmandstarten for Extraposten. (†) Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 22 Dec.), at 23 Dec. Vognmandstapten for Ertropostens Befordring i Dans mark, for Jan., Febr. og Mart. 1827, maa foran. dres og bestemmes saaledes at der for saavidt Siellands Stift annaaer, betales for et Par Forspandsheße eller ftemplet Bogn med 2 Heste, I Rbd. I Mf. 8 ß. Solv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste eller ens felt Hest til Estafette eller Forspand I Rbd. 4 ß. Solv pr. Miil, samt at der i Fyens Stift og Veile Amt vaa Hovedrouten over Snoahøi og Koldina til Hadercleben betales respective I Rbd. 12 B. og 5 Mt. 10 ß. Sølv pr. Miil. Cancell. Pl. f. Dmk., ang. Afdragsret: 27 Dec.. tens Ophævelse mellem Danmark og Kongerigerne Sverrig og Norge. Til den mellem H. M. Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig og Norge under 2 Nov. d. A. i Stokholm afsluttede Handels: Tractat er foiet en Separat Artikel angaaende en gienfidig Ophævelse af Afdragsretten mellem bemeldte 3 Kongeriger, hvis Bestems melser herved fundgiores til Efterretning oa behørig Jagts taaelse. (See Separatartiklen til bemeldte Tractat). Jøvrigt er det bestemt, at denne Udvidelse af den forhen mellem Rigerne vedtagne Afdragsfrihed, skal træde i Rraft fra den 1 Jan, 1827. P. 90. = Cancell. Pl. ang. Forandring i den ved 27 Dec. Pl. 19 Febr. 1823 bestemte Tid, paa hvilken det er tilladt Landmændene at falholde Rigd paa Rigbens havns Apeltorv. Paa Cancelliets i henhold til Pl. 1 Rat d. 2. nedlagte Forestilling har Kongen resolveret: at de ved P. 19 Febr. 1823 bestemte Tider, paa hvilke det er tilladt Landmændene at falholde Rigd paa Riobenhavns Areltorv, skulle forandres oa yderligere bes stemmes saaledes: 1.) at benævnte Rigdudsalg skal, istes detfor paa de i Placaten ommeldte Dage, fra I Febr. næste ar at regne, være tilladt Tirsdag, Onsdag, Fredag og Løverdag, samt 2.) at Salget om Tirsdag og Fredag maa vare hele Dagen, men Onsdag oa Loverdag iffun til Bl. 3 om Eftermiddagen. [C. 2. f. 1827 p. 1]. p. 91. Pl. f. Slesvig og Holsteen ana. Ledsættelse i 28 Dec. Lastepengene for de Sartoier, som føre Brændemas terialier fra et til andet Sted paa Vestkysten. p. 92. De De ved Frr. f. giorte Forandringer. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1826 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mark. Saavel her, som i Henseende til det aplhabetiske Register, ville Læ. serne behage at erindre hvad der i XI Deels 2det Styffe p. 382 og 387 er anmærket. 1717. 20 Febr. 1743. 6 Dec. 1762. 1 Sept. 1764. 29 Jun. 1775. 30 Aug. 1785. 8 Dec. Pl. om Supplicationer, dens I Post Litr. A. §. 21: See Fr. 17 Mart. 1826. fr. ang. Pengebøder, dens 23 §: Jvfr. pl. 15 Dec. 1826. Pl. ang. Haandværkslaugene i Khavn: Sorans dret v. pl. 28 Aug. 1826. Fr. om Hendommelse til Fæstningsarbeide: For andret v. Pl. 19 Apr. 1826. Fundation for Enkekassen: Jofr. pl. 22 febr., 14 Jul. og 17 Aug. 1826. Pl. om Haandværksiventes Syge og Fattigess penge: See pl. 19 Jun. 1826. 1788. 4 Aug. r. ang. Embedsmænds Indskud i Enkekassen: 176iere bestemt v. pl. 22 Sebr., 14 Jul. og 17 Aug. 1826. 1793. 22 Mart. Fr. ang. værnepligtiat Mandskab som vil flytte fra Lægdet, dens 6 §: Forandret v. pl. 24. febr. 1826. 1797. 1 Febr. Fr. om Tolden, dens 56, 58, 139, 151, 160, 162, 166, 175, 288, 297, 314, 316, 317, 332, 333, 361, 362 D., 363, 364, 366, 368, 377 §§: Sorandrede v. pl. 16 Sept. 1826. 1799. 8 Mart. Fr. ang. Politiesagers Behandling: See Pl. 12 Sept. 1826. 1800. 21 Mart. Fr. ang. Haandværkslaugene i Kbhavn, dens 27 §: forandret v. pl. 15 Mart. 1826. Pl. om Tolden: Sorandret v. pl. 16 Sept. 1826. 1801. 17 Jan. - 23 Mart. Pl. om Frimestere og Professionister af det bors gerl. Artillerie: See Pl. 19 Jun. 1826. 28 Mart. Brevposttart f. Dmk, dens 3 §. No. 3: Foran dret v. Pl. 21 Febr. 1826. 1802. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1802. I Oct. 1803. 21 Oct. 1804. 25 Maj. 1809. 1805. 24 Dec. 3 Jun. Fr. om Vare Afgifter: Sorandret v. pl. 16 Sept. 1826. Fr. ang. Tillæg til Toldafgifterne, dens 3 §: See pl. 16 Sept. 1826. r. ang. det stemplede Papiir, dens 5 §: 27siere bestemt v. pl. 27 Jan. 1826. Pl. om Tolden: Forandret v.pl. 16Sept. 1826. Fr. om Kalds og Birkerettigheder: Jvfr. Fr. 17 Mart. 1826. 10 Dec. Fredetractat med Sverrig, dens 8 Art: Udvidet v. Tr. med Sverrig 2 17ov. 1826. Pl. 27 Dec. 1826. Jvfr. 1811. 23 Oct. Fr. om Kisbsted consumtionen: forandret v. pl. 16 Sept. 1826. 1812. 21 Mart. Pl. ang. Landinspecteurers og Landmaaleres Indskud iEnkekassen: Sorandr. v. pl. 17Aug.1826. Pl. ang. Betaling for Tommer og Muurara beide: See Pl. 28 Oct. 1826. 1813. 6 Apr. 1 31 Aug. 1815. 21 Sept. 1817. 9 Apr. 1818. 4 Jul. 1820. 5 Sept. 1821. 9 Jul. 1822. 23 Oct. Pl. ang. Tugt Rasp og Forbedringshuset, dens 12 §: Zoiere bestemt v. pl. 1 febr. 1826. Pl. ang. Gieldsbreves Transport, dens 2 §: piere bestemt v. pl. 27 Jan. 1826. Pol. Pl. ang. Khavns sendre Districts Kysipolitie: Forandret v. Bekg. 16 Jan. 1826. Octroi f. Nationalbanken, dens 6 §: See pt. 16 Maj. 1826. Pl. om Tolden: See Pl. 16 Sept. 1826. Pl.om Tolden: Forandr. v.pl. 16Sept. 1826. Pl. om Haandværksfrimestere, dens I §: Moiere bestemt v. pl. 15 Mart. 1826. Sammes 5 §: oiere best.v. pl. 26 Apr. 1826. pl. om Tolden: Forandr. v.pl. 16Sept. 1826. Pl.om Landmændenes Ret til at falholde kisd i Khavn: Forandret v. pl. 27 Dec. 1826. 8 Jan. Pl. ang. Afgiftsfrihed f. indenlandske Producter, som udføres til de dansk vestind. Der: Udvis det v. Pl. 3 Jan. 1826. 2 Nov. 1823. 19 Febr. 1824. A 23 Aug. pl. ang. Udførsel af Matterenovation: Hævet v. pl. 29 Sept. 1826. 1825. 12 Jan. - 26 Jan. Pl. ang. Tolden af Salt: forandret v. pl. 16 Sept. 1826. Pl. ang. Kludes udførsel, dens I §: Jofr. Pl. 16 Sept. 1826. AlAlphabetisk Register over Frr. f. 1826. Alphabetisk Register over Frr. for 1826. Arv og Skifte. 28 Sept. 27 Dec. Auctioner. 1826. 27 Jan. 1826. 1 1 1. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og de forenede Amerikanske Stater. Pl. for Danmark ang. Afdragsrettens Op. Hævelse mellem Danmark og Kongerigerne Sverrig og Norge. Pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det stemps lede Papiir, der skal bruges til Transport af de ved offentlig Auction bortsolgte Gieldss breve. Banken og Bankosedler. 20 Mart. 16 Maj. 20 Jun. l. ang. Qvartals. Coursen for Apr., Maj og Jun. 1826. 1. f. Kbbon ang. en temporair Afgiftsfrihed, som tilstaaes Bygninger, der, i Løbet af 1826, 1827 og 1828 opføres paa Grunde, der, ved Bankhæftelsens Regulation, hen. staae afbrændte. Pl. ang. Ovartals. Coursen for Jul., Aug. og Sept. 20 Sept. l. ang. Qvartals Coursen for Oct., Nov. oa Dec. 20 Dec. Vl. ang. Qvartals. Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1827. Begravelse og Sorgedragt. 1826. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 28 Apr. Cart for Liigfamler. Sart for fiigvognsbeffe. art for Liigbering. Tart for at brænde Nummer paa Egepælene ved Gravene. Pl. om Afgift af Liig, der begraves i Kbhvn. BrandAlphabetisk Register over Frr. f. Brandforanstaltninger. 1826. 31 Mart. Tart for Storfteensfeiere. Delinqventer og Deling. Sager. 24 Febr. 19 Apr. 1826. I Febr. l. indeholdende Tillæg til Pl. 31 Aug. 1813/ for Eugt, Rasp: og Forbedringshuset i Khavn. Pl., hvorved den i Fr. 22 Mart. 1793. 69. fastsatte Straf, i visse Tilfælde formildes. l. for Dmf ang. Forandring i Fr. 29 Jun. 1764 og Rescr. 3 Mart. 1774. Pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa det Kgl. Artilleriecorpses Ererceerplads, Amagerfælled, opgrave de ved sammes Øvelser udskudte Kugler, Bomber og Granater. I Sept. 15 Dec. l. for Danmark ang. hvorvidt de Sigt og Sagefaldsberettigede Jorddrotter skulle bære famtlige Omkostninger i de Sager, som de have at forfølge. Enke og andre Pensions. Kasser. 1826. 22 Febr. pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser af visse Embedsmænds Forpligtelse til Indskud i den almindelige Enfefasse, m. v. 14 Jul. Pl. for Danmark ang. Indskud i Enkefassen af Procuratorer samt Landphysici og Districtss chirurger. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1826. 6 Jan. - 1826. 1826. - 19 Jun. Pl. om Ind- og Udskrivningen af Kattuntryf. Fernes Lærlinge. Pl. om Fabrikentrepreneurers Forpligtelse ang. Syge og Tide. Penge. Fattige og Hospitaler. 22 Dec. Vl. om Fattigfattens Opkrævning.. Fee og andre tamme Creature. 1 Jul. 27 Sept. XIX Deel. Volitiebefiendtg. om herrelose Hunde. Politiebekiendtg. om de anordnede Hundefegn. 28 b Geifts Alphabetisk Register over Frr. f. Geistligheden og især Præsterne: B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 1826, 22 Febr, Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser af visse Embedsmænds Forpligtelse til Indskud i den almindelige Enkefasfe, m. v. 22 Mart. I. ang. ben, de theologiske Studenter pas Jeland tilkommende, Afgiftsfrihed, m. m. Gield. 1826, 27 Jan. 1826. Handel. 3 Jan. 17 Det. 15 Nov, 27 Dec. Hittegods. 1826. I Sept. Jsland. 1. ang. Bestemmelse af Tarten for det stempe lede Papiir, der skal bruges til Transport af De ved offentlig Auction bortfolgte Gieldsbreve. Pl. ang. Afgiftsfrihed i Aarene 1826 og 1827 for indenlandske Producter, som udføres til de dansk. vestindiske Øer. Pl. ang. Tilladelse til at indføre visse Barer fra Dertugdommene til Kongeriget Danmart paa Trans toplag og toldfrit igien at udføre dem, 1. om Bestemmelser for Handelsberettigebe. Pl. ang. Forandring i den ved Pl. 19 Febr. 1823 bestemte Sid, paa hvilken det er tilladt Landmændene at falholde Risd paa Kbhavns Areltorv. 1. ang. Straf for Uvedkommende, der pas Det Kgl. Artilleriecorpses Exerceerplads, Ama gerfælled, opgrave de ved fammes Øvelser ud udte Kugler, Bomber og Granater. 1826. 22 Mart. Pl. ang. ben de theologiste Stubenter paa Jsland tilkommende Afgiftsfrihed, m. m. Kieb og Salg. 1826. 17 Mart, Fr. ang. Jurisdictionen over bet Gobs, ber bortffilles fra Grevskaber, Baronier eller Sa Degaarde Alphabetisk Register over Frr. f. degaarde, som ere benaadede med Birkeret tighed. Kisbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere:c. 1826. 20 Jan. - 31 Mart. 22 Dec. 1. om Optrævning af Communeafgifterne i Kbbon. Tart for Stadsmusikanten. 1. om Fattigflattens Opkrævning. B. Dens Gader, Pladse zc. 1826. 16 Maj. pl. f. Kbhon ang. en temporair Afgiftsfrihed, som tilstaaes Bygninger, der, i Løbet af 1826, 1827 og 1828 opføres paa Grunde, der, ved Bankhæftelsens Regulation, henlage af brændte. 29 Sept. Tart for udførsel af Matterenovation. (1824 Pl. 23 Aug. anmærkes som ugteldende). C. Porte og Fæstningsværker :c. 1826. 31 Mart. Pl. omSkitings Zold, Port, og Passagepenge. Land Militair - Etaten. 1826. 15 Aug. Pl. for Danmark ang. en Forandring i uds fkrivningen af Batteriekudske ved Artillerie- Corpset. I Sept. pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa Det Kgl. Artilleriecorpfes Eperceerplads, Amagerfælled, opgrave de ved fammes Øvelser udskudte Kugler, Bomber og Granater. Pl. ang. Mandskabernes tilgodehavende Douceurs og Undermunderingspenge for 1813, 1814 og 1815. 13 Oct. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godferne i Danmark. 1826. 24 Febr. pl. hvorved den i Fr. 22 Mart. 1793. 6§. fastfatte Straf, i visse tilfælde formildes. Landvæsenet c.: A. i Danmark. 1826. 17 Mart. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortskilles fra Grevstaber, Baronier eller Sæ 8362 degaarde Alphabetisk Register over Frr. f. degaarde, som ere benaadede med Birkeret tighed. 1826. 17 Aug. Pl. ang. det Indskud i den almindelige Enke kasse, som herefter indtil videre bliver at giøre af Landinspecteurer og Landmaalere i Dan mark, til Pension for deres Enfer. 15 Dec. 1. f. Danmark ang. hvorvidt de Sigt og Sagefaldsberettigede Jorddrotter skulle bære samtlige Omkostninger i de Sager, som de have at forfølge. 27 Dec. 1. ang. Forandring i den ved Pl. 19 Febr. 1823 bestemte Tid, paa hvilken det er tilladt Landmændene at falholde Kisd paa Kisben havns Areltorv. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 1826. 26 Apr. Pl. for Danmark (Khavn undtagen) ang. Be myndigelse for Overøvrighederne til at modes rere de ved Pl. 23 Oct. 1822. 5 § for Haand værkere anordnede Prøvestykker, m. m. 19 Jun. Pl. ang. Laugssvendes Syge og Tidepenge. B. i Særdeleshed. No. I. Bagere. 1826. 31 Jul. Brod art. 30 Aug. 29 Sept. Brød. Tart. Brød Tart. 30 Oct. Brod Kart. 29 Nov. Brod Cart. No. 19. Guldsmede. 1826. 31 Mart. Kart for Stadsguarbeinen. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere.

1826. 31 Mart. 28 Aug. 30 Sept. 28 Oct. VI. f. bhavn ang. Daglønnen for Muur, og Commersvenbene i Sommermaanederne 1826. Pl. om Svendestykke for Steenhuggerne. pl. f. Kobavn ang. Daglennen for Muur: og Sommerfvendene fra 1 Oct. 1826 til 1 pr. 1827. Pl. f. Kbhavn ang. Ophævelsen af Tart for Daglannen for Muur. og Temmersvendene. No. Alphabetisk Register over Frr. f. No. 43. Seil, Flag og Compasmagere. 1826. 15 Mart. Pl. om Prove for Frimestere i Seil, Flag og Compasmager Professionen. 1826. No. 49. 31 Mart. 28 Apr. Slagtere. Vl. om Betaling for at flagte Kreature. Cart for Orekiod. Pl. ang. Ophævelse indtil videre af Slagter. tarten i Kbhavn. I Jun. 21 Jun. Tart for fammefiod. 30 Aug. Eart for Orefied. 30 Aug. Zart for fammekiod. No. 50. Smede samt Bossemagere og Sporemagere.

1826. 18 Oct. Pl. om Tilladelse for Grovsmedemestere at giore Bygningsanfere m. m. 1826. 1826. 1826. No. 58. Temmermestere. 31 Mart. 31 Mart. 30 Sept. 28 Oct. No. 62. 25 Mart. 23 Sept. 29 Sept. 23 Dec. Pl. f. Kbhavn ang. Daglonnen for Muur- og Com mersvendene i Sommermaanederne 1826. Pl. om Betaling for Earation af faße Eiendomme. 1. f. Kbhavn ang. Daglonnen for Muur. og Commersvendene fra 1 Oct. 1826 til 1 Apr. 1837. Pl. f. Kbhavn ang. Ophævelsen af Tart for Daglønnen for Muur- og Tommersvendene. Vognmænd. (†) Gen. Poffdirect. l. ang. Vognmandstarten f. Apr., Mai. og Jun. (†) Gen. Tofdirect. pl. ang. Bognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec Zart for Udførsel af Natterenovation. (†) Gen. Vostdirect. Pl. ang. Bognmandstartes f. Jan. Febr. og Mart. 1827. (1824 Pl. 23 Aug. anm. som ugieldende). Maal og Vægt samt Bragning. 31 Mart. 31 Mart. Tart for Salt., Kul., Kalk. og Kridtmaaling m. v. Tart for Wippepenge. 31 Mart. Kart for Steenmaalerne. 263 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. 1826. - 31 Mart. Eart for Faunsættere og Læsfer. 31 Mart. Tart for Justering og Omjußteering. Medicinal Væsenet. 1826. 14 Jul. 1. for Danmark ang. Indskud i Enkekassen af Procuratorer samt Landphyfici og Districts. chirurger. Opløb og Tumult. 1826. 15 Sept. Politiebekiendtg. om Opleb i faregaben. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1826. - 16 Jan. Politiebekiendtg. om Ansættelse af Birkedommes ren paa Amager til pfipoliticovrighed sammesteds. 12 Sept. Pl. ang Procuratorers Mode for Politierets ten i visse Tilfælde. Post. Væsenet. 1826. 21 Febr. (†) Gen. Poftdirect. Pl. indehold. Posttart for Breve til og fra Skive, Nykiobing og Thisted. Privilegerede Personer. 1826. 17 Mart. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortskilles fra Gresskaber, Baronier eller Sæ 1826. degaarde, som ere benaadede med Birkerettighed

15 Dec. 1. ang. hvorvidt de Sigt og Sagefaldsbes rettigede Jorddrotter skulle bære samtlige Om kostninger i de Sager, som de have at forfølge. Reisende samt fri Skyds og Konge-Reiser. 25 Mart. 23 Sept. 23 Dec. (†) Gen. Postdirect. pl. ang. Vognmandstaxken f. Apr., Maj. og Jun. (†) Gen. Posdirect. pl. ang. Bognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec. (†) Gen. Poftdirect. pl. ang. Vognmandstarten f. Jan., Bebr. og Mart. 1827. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1826. 14 Jul. 1. for Danmark ang. Indskud i Enfefassen af Procuratorer samt Landphysici og Districts. chiruraer. 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. 1826. 375 12 Sept. 1826. 15 Dec. 1. ang. Procuratorers Mode for Polities retten i visse Tilfælde. pl. for Danmark ang. hvorvidt de Sigt og Sagefaldsberettigede Jorddrotter skulle bære famtlige Omkostninger i de Sager, som de have at forfølge. B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 1826. 17 Mart. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortstilles fra Grevstaber, Baronier eller Sα. degaarde, som ere benaadede med Birkeret. tighed. Skatter og Paabud: E. Kornskatten i Dmk. 1826. 15 Sept. Fr. ang. en extraordinair Kornleverance of Ager og Engs Dartforn i Danmark. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1826. 22 Mart. Pl. ang. den de theologiske Studenter paa Jsland tilkommende Afgiftsfrihed, m. m. Stemplet Papiir. 1826. 27 Jan. Pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det fremp lede Papiir, der skal bruges til Transport af de ved offentlig Auction bortsolgte Gields. breve. Soefarende. 1826. 9 Sept. (†) Interimsreglement for Lodsen i Rudkio. bing. Tienestefolk og Losgiængere. 1826. 27 Apr. 28 Dct. 1826. Politiebekiendtg. om Anmeldelse af Conditionsfors andring til Stiftetiden i maj. Politiebekiendtg. om Anmeldelse af Conditionsfor andring til Stiftetiden i Nov, Toldvæsenet: B. i Særdeleshed. 3 Jan. 1. ang. Afgiftsfrihed i Marene 1826 og 1827 for indenlandske Producter, som udfø res til de dansk-vestindiske Øer. 264 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. 1826. 16 Sept. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestem melser ved Told og Consumtions-Fr. 1 Febr. 17 Oct. 1797. Wl. ang. Tilladelse til at indføre visse Barer fra Hertugdommene til Kongeriget Danmark paa Trans fitoplag og toldfrit igjen at udføre dem. 15 Nov. 1. om Toldvæsenets Opsyn med Handelsbes rettigede udenfor Kisbstæderne. Tractater. 1826. 26 Apr. (†) Venskabs, Handels, og Skibsfarts:Cons vention mellem Danmark og de forenede Ame rikanske Stater. - - 28 Sept. 2 Nov. l. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellemt Danmark og de forenede Amerikanske Stater. (†) Handelstractat mellem K. af Danmark og K. af Sverrig og Norge. 27 Dec. 1. for Danmark ang. Afdragsrettens Op hævelse mellem Danmark og Kongerigerne Sverrig og Norge. Veie. 1826. 5. Jun. 1826. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, fors. fudsviis udbetalte Bekostninger for 1825. Vertshuse :c. I Nov. Pl. om Tilladelse for Vertshusholdere at fælge ud af Huset. Vestindien og Guinea. 1826. 3 Jan. Pl. ang. Afgiftsfrihed i Marene 1826 og 1827 for indenlandske producter, som udføres til de dansk vestindiske Øer. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, famt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Ud tog af de endnu gieldende, forsaavidt samme i Almindelighed angaae Underſaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, Nidder af Dannebrogen. Fortsat af Dr. Professor Rolderup Rosenvinge. XIX Deels 5te Styffe. Som indeholder K. Frederik VI Frr for 1827. Kjøbenhavn, 1828. Trykt med Kongeligt allernaadigst Privilegium, paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos Peter Thr. Brünnich. Frederik VI Forordninger for 1827. 1827. Lanc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Biergningen 2 Jan. af blinde Ankere og Touge i Liderens Farvand. p. 3. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Register: 9 Jan. førelsen og Oppeborselen af den Afgift, som erlægges af det, der udbringes ved Auctioner over rørligt Gods. p. 4. Raadstue-Pl. (Resc. til Kbhvns Magistrat 3 Jan.) 10 Jan. ang. Betalingen for Gadekiørsel. [E. T. p. 50] (*). p. 145. Betalingen for Gadekiorselen i Kbhvn bliver, for Halvaaret fra 1 Jan. 1827 til 1 Jul. s. 2. exclusive, saaledes at erlægge i Sedler og Tegn: 1.) For en Tour i ethvert af de i Tart 6 Jan. 1810 for denne Kiørsel nævnte Districter, med Kiebmandsgods eller Bare, betales 1 Rbdlr, og med Brænde, naar Læsset bestaaer af en heel Favn, 81 Rbß., samt naar det er en halv Favn, 72 Rbs. 2.) For en Tour i enhver af disse Districters Gader, eller derfra til alle umiddelbar paasto- €¢ 2 dende (*) Denne Pl. er siden ophævet, f. Befiendtgiorelse 5 Sept. 1827. Pl. ang. Betalingen for Gadekiørsel 2-7§. 10 Jan. dende Gader, med Kiøbmandsgods eller Vare, 57 Rbs. 3.) For en Tour fra et District til det næstpaafelgende District med Kiøbmandsgods eller Vare, I Rbdlr 24 B., og med Brænde, naar Læsset bestaaer af en heet Favn, I Rbdlr 9 s., samt, naar det er en halv Favn, 1 Rbdlr. 4.) For en Tour fra et District til det samme modsatte yderste District, med Kiøbmandsgods eller Vare, I Rbdlr 48 B., og med Brænde, naar Læsset bestaaer af en heel Favn, I Rbdir 33 ß., samt, naar det er en halv Favn, I Rödlr 24 ß. 5.) For en Tour, der gaaer over Knippelsbroe, saavel fra som til Christianshavn, 9 Rbß. mere, end her er bestemt. 6.) For Kiers fet, som forlanges udenfor Staden, med 57 Rbß. mere end det her bestemte, naar Touren gaaer ud paa de nye Tommerpladse, til Frederiksberg Allee og Blegdammene udenfor Nørre og Østerporte, samt endvidere med 57 Rbß. Tegn, naar Touren skeer forbi Indgangen til Frederiksberg Allee, saa langt Stadens Grund gaaer paa den Side, og ind paa fornævnte Blegdamme, og 7.) At der, naar Vogne opholdes over den i Tart 6 Jan. 1810 bestemte Tid, skal for ethvert Qvarteer betales 16 Rbß. i Tegn, foruden den her fastsatte Betaling. 10 Jan. Raadstue. Pl. ang. Betalingen for Befordring med Syrevogne i Kbhvn. p. 143. Betalingen for Befordring med Syrevogne i Kbhvn i de Tilfælde, hvor Syge eller Personer, som, formedelst Legemsbræk eller anden Skade, med dem kunne sættes i Klasse, skulle befordres til noget Hospital eller Sygehuus, eller og Børn til Barnedaabi Kirkerne, samt endelig for Kiorseler ved Liigfærd, bliver indtil videre (*) saaledes at erlægge i Sedler og Tegn: 1.) Ved Barnedaab, naar Barnet er i Kbhon eller paa Christianshavn, skal betales 5 Rbmk; men (*) See pl. 5 Sept. 1827. er Pl. ang. Bet. f. Bef. med Hyrevogne 1-3 §. er det paa Broerne, Blegdamsveien eller et andet ei 10 Jan. længer fraliggende Sted, 1 Rbblr 4 ß. Forlanges Vogn til flig Brug om Eftermiddagen efter Kl. 1, betales en halv Gang mere. 2.) Ved Liigfærd skal Betalingen for Hyrevogne rette sig efter Prisen paa den Liigvogn, der bruges, saaledes, at naar 20 Nbdirs Liigvog nen bruges, erlægges 2 Rbdlr 3 ME.; naar 10 Rbdirs Liigvognen, da 2 Rbdir. 8 ß.; naar 8 Rbdlrs Liigvognen, da 10 Rbmk; naar 5 Rbdirs Liigvognen, da 1 Rbdlr 4 B., samt naar nogen Liigvogn til ringere Betaling bruges, da 5 Rbmk. Og bliver i øvrigt, ligesom ovenfor ved Barnedaab er fastsat, at iagttage, at naar en Hyrevogn forlanges til Afbenyttelse ved Liigfærd om Ef termiddagen efter Kl. 1, erlægges Gang hoiere Betas ling. 3.) Naar nogen Syg, eller hvo med samme kan sættes i Klasse, sal befordres til en Syge-Indret ning om Dagen, regnet fra Solens Opgang og indtil Kl. 12 om natten, erlægges 30 Rbs., faafremt slig Transport skeer fra noget Sted i Kbhvn eller paa Chris stianshavn; men er det fra Broerne, Blegdamsveien eller et andet ligesaa langt fraliggende Sted, da 40 Rbß. Forlanges Kiørsel i slige Tilfælde om Natten, som regnes fra Midnat og indtil Solens Opgang, da erlægges Gang høiere Betaling end foranført. avrigt gientages herved følgende, i tidligere Anordnin ger angaaende Befordring med Hyrevogne indeholdte Bez stemmelser: Hyrekudskene og deres Kiorekarle skulle begegne Alle og Enhver, som de fiere for, hofligen og skikkeligen, og ikke understaae dem at begiere eller tage hoiere Betaling, end denne Tart tilholder. De, som befindes herimod at have handlet, bøde derfor hver Gang udi Mulet til Politiekassen, foruden at tilbagebetale det formeget bekomne, fra 1 til 8 Rbdir Solv efter Omstændighederne. Lige Mulet skal den eller de af Hyres Cc 3 I kud: Pl. ang. Bet. f. Bef. med Hyrevogne 3 §. 10 Jan. Kudskene være underkastede, som maatte nægte Kiørsel, naar de have Heste og Vogne tilstæde, der ikke beviisligen ere leiede bort til Andre. Kiørekarlene maae ei heller som en Rettighed paastaae Drikkepenge af Nogen, men det beroer paa Enhvers frie Villie, om de vil give Driks kepenge, eller ikke. Ingen Andre end Hyrekudskenes Karether maae bruges ved Liig, forsaavidt de Karether angaaer, der kiore de beskikkede Liigbærere, som sætte Liget i og af Liigvognen. Kiørekarlene skulle beftandis gen have et Eremplar af denne Tart hos sig til Fores viisning for de Kierende, naar saadant maatte blive forlangt. Handles herimod, betaler den Paagieldende hver Gang 2 Rbdir Solv i Mulet til Politiekassen.. Raadstue-Pl. at for Udførselen af Natterenovatio nen, er indtil videre fastsat folgende Betaling i Sedler og Tegn: 10 Jan. 11 Jan. 12 Jan. Imo.) For hvert Læs, som udføres fra Kiøbenhavn 1 Rbdlr 8 ß. ; for hvert Læs, som udføres fra Christis anshavn 88 Nbß., og naar Renovationen bortføres i Latrintonder, da for hver Tende, som udføres fra Kiøbenhavn 40 Rbs.; for hver Tonde, som udføres fra Christianshavn 32 Rbß., og 2do) at Bogholderen ved Natterenovations-Contoiret her i Staden, maa indtil videre oppebære 4 Rbs. i Solv eller 4 Rbs. i Tegn i Skriverpenge for hvert Læs Natterenovation, der bortføres fra Kiøbenhavn og Christianshavn (*). p. 146. Eane. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Afdragss rettens Ophævelse mellem Kongen af Danmarks Stas ter og Kongen af Sverrigs og Norges Stater. p. 7. Fr. ang. et midlertidigt ertraordinairt Paabud af omtrent 60,000 Rbdlr Solv aarligen paa Hartkornet i Danmark. Rentekammer. p. 8. (*) Denne Pl. er ophævet v. Pl. af 5 Sept. 1827. Gr. Fr. ang. extraord. Paab. af Hartk. 1-3 §. Gr. For tildeels at dække den Afgang i de Kgl. In 12 Jan. trader, som den ved en anden Fr. af Dags Datum bes vilgede deels Ophævelse af, deels Nedsættelse i Udførselstolden af levende Creaturer fra Danmark vil meds føre, vil Kongen, at et extraordinairt Paabud til et aarligt Beløb af omtrent 60,000 Rbdlr Solv skal reparteres paa Ager og Engs- samt Skov- og Molleskylds= Hartkornet i Danmark, og at dette Paabud skal udredes, saalænge den, ved Fr. 31 Aug. 1825 Besidderne af Landeiendomme bevilgede, Eftergivelse af 400,000 Rbdlr aarligen i Landskattens Beløb samt den for Korn og flere Landproducter tilstaaede afgiftsfrie Udførsel vedvarer. 1.) Af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Engs- samt Skov- og Mølleskylds:Hartkorn i Danmark, dog med den Undtagelse og nærmere Bestem melse, som i næstfølgende §. 2 foreskrives, bliver, fra den 1 Jan. i indeværende Aar, og saalænge den, ved Fr. af 31 Aug. 1825 Besiddere af Landeiendomme bes vilgede, Eftergivelse af 400,000 Rbblr aarligen i Landskattens Beløb samt den for Korn og flere Landproducs ter tilstaaede afgiftsfrie Udførsel vedvarer, aarligen at udrede et extraordinairt Paabud af 16 Rbß. Selv for hver Tonde Ager- og Engs: samt af 8 Rbß. Sølv for hver Tonde Skov- og Molleskylds-Hartkorn. Fornævnte Paabud bliver derimod, hvad Geistligbedens Embedsjorder angaaer, ikke at udrede enten af Præs stegaards Jorder i Almindelighed eller af andre, Geistligheden tillagte, privilegerede Jorder, men alene af det uprivilegerede Anner- og Mensal Godses Jor der, ligesom derhos af Bornholms Lands Hartkorn Paabudet svares med ikkun 8 Rbß. Selv pr. Tonde. 3.) Opkrævningen af det saaledes befalede extraordinaire Paabud skal iøvrigt finde Sted i de samme Ter miner Cc 4 2.) Fr. ang. extraord. Paabud af Hartk. 3 §. 12 Jan. miner og i de samme Forhold, som veb Pl. 22 Dec. 1819 ere bestemte for Landskattens Erlæggelse. 12 Jan. Fr. f. Dmt. ang. Ophævelse af Tolden ved Creatures Udførsel til Hertugdommene, samt Ledsættelse i den anordnede Told ved Udførselen til fremmed Sted. Gen. Toldkammer- og Commerce- Coll. p. 10. Gr. Til Begunstigelse for Heste- og væg-Uvlen i Danmark, har Kongen bestemt: 1.) Den ved Fr. for Danmark af 2 Apr. 1819 fastsatte Udførsels: Told af Heste, Hornqvæg, Faar, Lam og Sviin, ved disa ses Udførsel til Hertugdommene, ophæves herved, fra I Jan. d. U. at regne, ligesom ogsaa de i Fr. 16 Febr. 1820 indeholdte Forskrifter, som sigte til at forebygge Besvigelser ved Creaturtolden. 2.) Udfors sels Tolden for ovennævnte Creaturer ved deres Ud. førsel til fremmed Sted nedsættes til følgende Stors relser, nemlig: For en Hest 3 Rbdir r. S. Hornqvæg: Tyr, Stud, Koe eller Qvie, med Undtagelse Sviin af Malkekøer pr. Stk. 1 Rbd. 72 §. r. S. Malkekøer pr. Stk. 1 Rbd. 48 ß. Kalv. pr. Stk. 1 Rbd. 16 ß. pr. Stk. pr. Stk. - 24. - 12 §. - Faar eller Lam. 3.) Pl. 18 Apr. 1821 indeholdende Bestemmelse for Fortoldningen af Heste ved Udførselen fra Kiøben havns, Helsingøers og Vedbeks Told-Districter, ophæs ves herved. Eanc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Styre mændenes Examination af Navigationsdirecteuren. 20 Jan. P. 12. Canc. Pat. ang. Ansæt. af overcpl. Underoff. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Ansæts 22 Jan. telsen af overcomplette Underofficerer ved Infantes rieregimenterne og Jægerkorpserne. p. 13. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Tedsættelse i den 24 Jan. ved Pl. 17 Oct. 1806 anordnede mulct for Indførelsen af ustemplede og fremmede Spillekort. p. 15. = Raadstue Pl. (Kgl. Refol. 16 Jan.), at 26 Jan. det efter Reser. 19 Sept. 1823 (*) er utilladeligt, at de Svende, der ifølge bemeldte Rescr. skulle arbeide paa Mesternes Værksteder, holdes uden for samme, som og at Mesterne udleie eller paa anden Maade overlade Pladser paa deres Værksteder til saadanne. p. 147. (+) Statuter for Sorse Academie. 28 Jan. [Universitets-Directionen]. Kbhvn. Fol. Gr. Med den særdeles Opmærksomhed, Kongen fylder et Værk, som Hans Kongl. Stamfædre landsfaderligen have grundlagt og vaaget over, og med den Omhu, Kongen, ligesom de, bærer for videnskabelig Oplysning i Fædrenelandet, har Han forlængst været betænkt paa at gienoprette Sorøe Academie, og har dertil ladet forberede deels ved Forbedringer paa Academiets betydelige Jordegodser, deels ved ny Bygning i den forrige ved Ildebrand ødelagte Academiebygnings Sted, deels ved Ers hvervelse af flere Bygninger ved og omkring Academiet. Efterat disse Forberedelser ere fuldførte, og allerede med en begyndt Indretning er giort Prove, har Kongen nu fundet for godt og anseet betimeligt at give det nye Academie passende Statuter, saaledes som følger: I. Stiftelsen i Almindelighed. 1.) Det paa ny oprettede Soroe Academie skal være Opdragelses- og Underviisnings-Institut for et vist Antal af Statens Ungdom, hvor de kunne dannes ikke alene ved fundas (*) See Pl. 22 Sept. 1823, Ec 5 mens Statuter for Sorøe Academie I. 1-4 §. 28 Jan. mentale Skolestudier, men ogsaa ved forberedende acas demiske Studier, til at vorde oplyste og duelige Mænd for Staten, være sig i Embeder, naar noget saadant i Fremtiden maatte dem anbetroes, eller for det private Liv, i hvilket velordnede Kundskaber mærkeligen kunne samvirke til det offentlige Vel. 2.) Til den Ende fal Institutet have tvende hinanden ved Siden staaende Indretninger, nemlig: a. Skole-Indretningen for de Studier, som den studerende Ungdom i tidlig Alder bes hover, for derpaa siden at grunde mere udvidede Kundskaber og Færdigheder; b. den academiske, der ved pass sende Forelæsninger og Øvelser veileder til nærmere Selvtænkning og Selvarbeide i de Videnskabsfag, som deels kunne forberede til Embedsstudium ved Universiteterne, deels udbrede videnskabelige Kundskaber i Privatlivets forskiellige Kredse. 3.) Og da Landboevæsenet er af saa hoi Værd og Vigtighed i den danske Stat, og Sorse Academies vidtløftige Jord- og Skov-Eiendomme give der ved Stedet en ypperlig Leilighed til practis Veiledning i samme, saa skal med Academiet endvidere være forbundet et practist Jorddyrknings- og Forst- Institut, først og fornemmeligen for de unge, som ved Sorve Academie have fuldendt deres Cursus, især naar de have Udsigter til at komme i Besiddelse af meer eller mindre vigtige Landeiendomme, og de da maatte ønske at benytte denne Leilighed for at erhverve sig practise Kundskaber til sammes Bestyrelse og Drift; og dernæst ogsaa for andre i lige eller lignende Tilfælde, om de end ikke have været ved Academiet, men ellers kunne have erhvervet sig fornødne Forkundskaber, og ere af sat Alder. 4.) Til Academiet henhøre nu følgende Jordegodser: imo) Soroe Klosters gamle Gods, som K. Frederik II. ved Fund. 15 Mai 1586 har ffienket og givet til ungdommens Underholdning og Underviisning i det Soroeste In Statuter for Sorøe Academie I. 4-6 §. Institut. 2do) Friherskabet Solberg med Alt dertil 28 Jan. liggende, ifølge Erectionspatent 6 Mart. 1747, saas velsom hvad Baron Holberg ved Testamente af 20 Jan. 1748, confirmeret I Mart. 1754, endvidere har stienket til Academiet. 3tio) Sellestrup og Midlose Gaara de med tilliggende Godser, Eiendomme og Herligheder, saaledes som samme ved afgangne Oberst Nabe v. Kalckreu ß's Testamente af 13 Nov. 1751, confirmeret II Sept. 1744, ere henlagte til visse Understøttelser, og siden ved nærmere Fund. 14 Mai 1743 overdragne Sorøe Academie til Bestyrelse. 4to) Moerup Gaard og Gods, som Academiet har tilkjøbt sig, og ved Auctions fiode til samme er overdraget. 5to) ordruplund Gaard og Gods, som ligeledes er kiobt og ved Auctions skiøde Academiet til Eiendom forsikkret.. 5.) Alt dette Gods med alle dertil henhørende og dermed forbundne Rettigheder og Herligheder af hvad Navn nævnes kan, ligesom og hvad ellers af faste Eiendomme ved Kiøb eller Gave maatte herefter tilfalde Stiftelsen, skal urokkeligen være og blive den Grundfond, hvorpaa Institutet hviler, og af hvis Indkomster samme underholdes, og maa ingensinde, det Kalkreuzske Testamente dog ufora frænket, til andet hvilketsomhelst Brug anvendes. 6.) Dog, dersom nogen eller Noget af de Eiendomme, som hidtil ere tilkiobte eller herefter tilkiobes, skulde til Fordeel for Academiet ved Magelæg eller Salg eller paa anden Maade derfra igien kunne adskilles, da maa derom til Kongen see Forestilling, og saadan Omsæta ning kunne bevilges, imod at den Capital eller anden Værd, som derfor erholdes, træder ind i det Afhændedes Sted og bliver en Deel af Grundfonden. Til samme Grundfond skulle ogsaa de Capitaler henlægges, som for Academiet efter opgiort endelig Beregning blive tilbage, naar alle Omkostningerne paa den nye Hovedbyg = Statuter for Sorse Academie I. 6-9§. 28 Jan. bygning og andre med Academiets Gienoprettelse fors bundne Udgifter ere bestridte; ligeledes samtlige Acade miets Bygninger, nuværende eller tilkommende, udenfor og i Sorve Bye, saa og alle Samlinger af Bøger og andre videnskabelige Apparater, som det allerede eier eller fremdeles ved Kieb eller Gave maatte komme i Besiddelse af. 7.) Ingen Gield maa hæftes paa Academiets Grundfond eller Dele deraf, med mindre Kgl. Tilladelse dertil er given. Dersom nogensinde Nos get kan spares i rede Capital ved Overskud over Udgifter, da skal det Opsparede samles til en Reservefond, og som saadant giøres frugtbringende, for at komme fortrinligen til Hielp, faafremt og naar maatte behø ves. 8.) Directionen for Universitetet og de lærde Skoler skal have Overbestyrelsen over Stiftelsen og alle dens Indretninger, Eiendomme og Midler, og føre denne Bestyrelse over Jordegods og Bygninger ved de Forvaltere, og over Skovene ved den Forstinspecteur, som Kongen har udnævnt, eller herefter paa Directio nens Forestillinger udnævner. Saa drager den ogsaa Omsorg for, at Casses og Regnskabsvæsenet i alle Grene holdes i behørig Orden. Hovedcassen skal være under dens umiddelbare Værge, men særskilt fra alle øvrige Fonds, saaledes at dens Obligationer og andre Beviser for Tilgodehavender, hvilke alle skulle være navnligen udstædte til Stiftelsen selv, eller paategnede at være Stiftelsen tilhørende, giemmes i Directionens Archiv; dens contante Pengebeholdninger, forsaavidt disse kunne undværes fra de løbende Udgifter paa Stedet, ders imod staae indsatte paa Folium i Nationalbanken, til Disposition naar behøves. 9.) I Løbet af ethvert Aar haver Directionen for Kongen at foredrage, tilligemed en Indberetning om Stiftelsens videnskabelige Fremgang, ogsaa en noiagtig Forklaring over dens oeconomi: Statut. f. Sorse Academie I. 9 §. II. 15 §. nomiske Stilling ved Udgangen af det sidst forløbne Mar. 28 Jan. 10.) For Opdragelsen og Underviisningen ved Skolen og Academiet skal være en af Kongen beskikket Director, som paa Stedet forestaaer samme, og vaager over den indvortes Deconomie i Henseende til Bespiisning, Inventariers Anskaffelse og Vedligeholdelse og deslige. 11.) Til Lærefagenes Besorgelse har Kongen tilforordnet og vil fremdeles tilforordne Lectorer, hver i sin Videnskab. Deres Hovedforpligtelse er til academiske Forelæsninger og dermed forbunden Veiledning; dog paaligger dem tillige Undervisning i Skolens øverste Classe. I de øvrige Elasser gives Underviisning af Adjuncter, som Kongen dertil beskikker; de skulle tillige føre dagligt Tilsyn med Eleverne i Academiebygningen. 12.) Dersom det maatte ansees nødvendigt og gavnligt at ansætte Nogen til særskilt Opsyn over Elevernes Reenlighed og Orden i Paaklædning og deslige, da skulle hans specielle For retninger i saadan Henseende ved Instruction sættes i Forhold til forbemeldte Adjuncternes daglige Opsyn. 13.) Ogsaa til de Kunstøvelser, som ved Skolen og Academiet dyrkes, vil Kongen beskikke det fornødne Antal af Lærere i Kunsterne. 14.) II. Skole-Indretningen i Særdeleshed. Til Underviisning og Opdragelse i Skole-Indrets ningen skal kunne antages og deri vedligeholdes et fast Antal af ikke høiere end 64. Foruden Underviisningen giver Stiftelsen dem tillige, under tilbørlig Orden og Disciplin, Boelig, Kost, Vase, Brænde, Lys og Oppass ning, samt Tilsyn og Pleie i Sygdoms Tilfælde, og ordner deri Alt saaledes, at de tidligen kunne dannes til at vorde sunde, gode, forstandige, sædelige og ved udvortes Anstand sig anbefalende unge Mennesker. 15.) For ovenmeldte Underviisning og Underholdning betaler aarligen Enhver ialt 200 Rbdir rede Sølv i fire Ter- miner, Statuter for Sorøe Academie II. 15-20 §. 28 Jan. miner, hver Termin forud. 16.) Eleverne ere i Regel alle Betalende ; dog skulle nogle Gratistpladser være forbeholdne, især for Senner af uformuende Ems bedsmænd, som længe have tient Staten trolig og vel i vigtige og anseelige Poster. Disse Gratistpladser har Kongen bestemt til et Antal af 14, at fordeles imellem Acas demiet og Skolen, og Kongen vil selv udnævne til samme. De betalende Elever antages af Directionen. Gratisterne nyde i Eet og Alt samme Underviisning og samme Emolument i Henseende til Boelig, Kost o. s. v. som de Betalende. 17.) Enhver antagen Eleve, Betalende eller Gratist, skal ved sinAnkomst til Stiftelsen medbringe og, faalænge han er der, vedligeholde af Gang- og Sens gelinned samt Klæder og Fodtoi m. v. det, som ved Reglement er bestemt, ligesom og de fornødne Boger. Forsaavidt heri er Forsømmelse, anskaffes det Fornødne, som mangler, af Stiftelsen for Vedkommendes Regning. 18.) I henhold til R. Frederik den Andens Bestemmelse i Fundatsen af 1586, og til afgangne Academiets Belgiorer, Baron Ludvig Holbergs Ønske og Begiering i Tillæg til hans Testamente af 20 Jan. 1748, som ogs faa bleve fulgte i §. 6 af den senest under 29 Jan. 1782 givne Fundats, skulle ikke alene Adeliges og lige med Adel Privilegeredes Born, men ogsaa andre Embedsmænds og agtbare Borgeres Børn af god Opdragelse have Adgang til at optages i Stiftelsen, baade som Gratister og som Betalende. 19.) Samtlige Elever staae under Stiftelsens almindelige Opsigt og Orden, og Ingen kan derfor have Hovmester eller egen Tiener hos sig. 20.) Som væsentlige Betingels ser for dem, der ønskes antagne i Skolen, skal paasees: a. at de have fyldt deres tiende War eller mangle ikkun nogle faa Maaneder deri; b. at de i det Mindste kunne læse færdigt danse og latinsk Tryk og Skrift; c. at de funne Statuter for Sorøe Academie II. 20-25 §. kunne skrive det danske Sprog uden betydelige orthogra- 28 Jan. phiste Feil, og overalt ere saaledes bekiendte med dette Sprog, at de kunne nytte Underviisningen; d. at de kunne regne de 4 Species; e. at de ikke ere over 16 Aar; f. at deres Sæder ere ufordærvede, og deres Anstand sommelig; g. at deres Alder ikke staaer i alt for stort Misforhold til den Alder, der maa ansees som den meest passende for den Elasse, til hvilken de efter deres medbragte Kundskaber kunne henhøre; h. at de ikke have nogen betydelig Siels: eller Legems-Svaghed. Enhvers Plads i Classen bestemmes efter foregaaende Prøvelse i Forhold til hans Kundskaber. 21.) Skolen skal have 4 Classer. Enhver Classe fordrer almindeligen 2 Nar; altsaa varer Skoletiden igiennem alle Classer i Regelen i 8 Nar. Men ligesom overors dentlig Flid og Fremgang i Forening med Sædelighed kan fremskynde, saa kan ogsaa Usædelighed, Uflid og Mangel af Fremgang standse eller tilbagesætte. 22.) I Skolen skal læres og oves af Sprog: Dans, Las tin, Græse, Fransk, Tyds, Engels; af Videnskaber: Religion og Moral, Geographie, Historie, Mathema tik og Naturhistorie. Endvidere gives Undervisning i Gymnastikens forskiellige Grene, samt i Tegning og Musik. I Hebraisk gives ingen offentlig Underviisning, hvorimod desto mere Tid og Flid bør anvendes paa de levende Sprog, det franske og tydske især. 23.) Efter fuldendte Skolestudier gaae Eleverne over til den academiske Indretning. 24.) Om Modenheden til at dimitteres fra Skolen til Academiet afgiøres af Director efter Overlæg med Lectorerne. For dem, der dimitteres fra Skolen, fal paa den Tid, naar de dimitteres, afholdes en Examen artium i famme Form som ved Kiøbenhavns Universitet for dem, som dertil dimitteres. Ved denne Eramen fulle ogsaa som 25.) Cene Statuter for Sorse Academie II. 25-31 §. 28 Jan. Censorer være tilstæde de Professorer for Kbhavns Unis versitet eller andre lærde og videnskabelige Mænd, som Directionen dertil indbyder. 26.) Alle fra Sko len Dimitterede, som bestaae denne Eramen, skulle inds Strives i Academiets Protocol som academiske Borgere, og, saaledes indskrevne, skulle de agtes og ansees lige med de academiske Borgere ved Universiteterne i Rios benhavn og Kiel. 27.) Ingen kan dimitteres fra Sorse Skole til Academiet sammesteds, med mindre han der har nydt Underviisning i det Mindste i de tvende sidste Aar, og altsaa er gaaet Skolens øverste Classe igiennem, og har fyldt det 17 Aar, eller mangler deri Eun nogle Maaneder. 28.) Fra Soree Skole dimitteres ikke til Kiøbenhavns Universitet. Til Acas demiet i Sorse kan ikke dimitteres undtagen fra Skolen fammesteds. 29.) Forlader nogen Academiets Skole, uden sammesteds at have fuldendt sine Skoles studier, da meddeles ham alene fra Directoren et Vide nesbyrd om, hvilken Fremgang han har giort,' og hvor- Ledes han der har opført sig. 30.) Foruden de egents lige Elever kan det og, forsaavidt Plads er i Elasserne, af Directionen vorde tilladt Sønner og Myndlinge af Embedsmænd og Andre, som ere boesatte i Sorse Bye eller saa nær samme, at de fra Forældrenes eller Værgernes Boeliger kunne søge Skolen, at tage Deel i Un derviisningen sammesteds, imod Betaling af 30 Rbdle rede Sølv aarlig. I Tilfælde af at flere Brødre paa eengang føge Skolen, kan en Moderation i denne Betas ling tilstaaes. Men da det faste Antal af Elever nu er meget forøget, skal det ikke længere finde Sted, at udenbyes Børn sættes i Rost i Sorge Bye for derfra at være Skolesøgende. Ikkun i enkelte Tilfælde, af særdeles Aarsager, kan faadant af Directionen tilstædes. 31.) Ved alle Leiligheder, saasom ved Confirmation og ellers, hvor Stat. f. Sorøe Acad. II. 31 §. III. 36 §. hvor der er Spørgsmaal om den Orden, i hvilken Eles 28 Jan, verne imellem fig og i Forening med de Skolesøgende folge hinanden, tages alene Hensyn til de Pladser, som de paa den Tid have i Skolen. III. Den høiere Læreanstalt eller den academiske Indretning i Særdeleshed. 32.) Ved Academiet forts sættes de i Skolen begyndte Studier i den latinske og græske Philologie, Historie og dertil hørende Discipliner, Mathematik, Naturhistorie, dansk, fransk, tydse og engelsk Literatur, i Forbindelse med udvidede Sprogøvelser; hvortil endnu kommer theoretisk og practise Phiz losophie, Physik og Astronomie; alt saaledes som passer for academiske Borgere, der ved forøget Selvtænkning og Selvvirken under den høiere Veiledning danne sig frem i de forskiellige Kundskaber, som udgiøre de saakaldte Humaniora. 33.) Forelæsningerne skulle holdes af Academiets Director og de beskikkede Leca torer, og fordeles efter Lectionstabeller, som authoriseres af Directionen, til 3 Semestre, saaledes at det academiske Cursus i Sorse kan være tilendebragt i 1 Nar. 34.) Forelæsninger til Embedseramina skulle være Universiteterne i Kiøbenhavn og Kiel forbeholdte. 35.) Det er ikke tilladt Nogen, som er dimitteret fra Sorøe Skole til Academiet sammesteds, at begive sig derfra, for at fortsætte sine Studier til Ems beds ramen ved Kiøbenhavns Universitet, førend han har fuldendt fit Cursum academicum i Sorøe, og der underkastet sig den philosophiske ramen i de bestemte Afdelinger. Men denne Prøve skal da med Hensyn til Embeds-Eramen og til academiske Borgeres Rettigheder have samme Værd og Virkning, som den philosophiske Eramen ved Kiøbenhavns Universitet. 36.) Den philosophiske ramen i Sorse skal holdes offentligen i Forsamling af Stiftelsens Lærere og andre Videnskabsmænd,

XIX Deel. 20 Stat. f. Sorøe Acad. III. 36 §- IV. 42 §. 28 Jan. mænd, samt enhver, som ellers har Lyst og Leilighed til at være nærværende som Tilhører. Det Specielle ved denne Eramen vil, ligesom det ved Examen artium, i særskilt Reglement være at bestemme. 37.) Under det academiske Eursus anføres Academisterne tillige til de for deres Alder passende gymnastiske Øvelser, saasom Riden, Fægten og desl., ligesom de ogsaa fortsætte de i Skolen begyndte Øvelser i Tegning og Mus sik, naar de dertil have Naturgaver og Lyst. 38.) De Elever, som efter fuldendte Skolestudier gaae over til Academiet, skulle fremdeles som Academister vedblive, mod samme Betaling af 200 Rbdir rede Sølv aarligen, som i Skoletiden er given, eller gratis, naar de i Skolen have været Gratister, at nyde Boelig, Brændsel, Lys, Vask og Oppasning i et særskilt for Academisterne indrettet Locale, samt Kost til Middag og Aften og Sy gepleie, naar behøves; i hvilken Tid de derimod ogsaa som Academister vedblive at staae under Academiets Love. Egen Hofmester eller egen Tiener kan heller ingen Academist have hos sig. 39.) Alle Fore læsninger ved Academiet skulle holdes uden Betaling for Academisterne. 40.) De Skolesøgende fra Sorve Bye, som i den foreskrevne Orden ere dimitterede fra Skolen til Academiet, skulle ligesaavel som de andre Academister benytte Forelæsningerne og Kunstøvelserne ved Academiet, imod at de betale til Academiets Casse enhver 30 Nbdlr rede Solv aarlig. Dersom Andre, som opholde sig i Sorse Bye eller i nærmeste Omegn, skulde ønske at høre Forelæsningerne eller nogle af samme, da kunne de dertil have Adgang imod passende Honorar, naar Director tillader og veds kommende Docent samtykker. 41.) IV. Det practise Institut for Jorddyrkning og Forstvæsen, som forbindes med Academiet. 42.) Naar Om Stat. f. Sorve Acad. IV. 42 §- V. 45 §. Omstændighederne tillade det, skal det practiske Jord: 28 Jan. dyrknings- og Forst-Institut, som forbindes med Academiet, ogsaa sættes i Gang, og imidlertid dertil forberedes. Det indrettes med den Sparsomhed, som Academiets Ballance maatte giøre fornøden. Institutet bliver først og fornemmeligen practise. Angaaende de theoretiske Rundskaber, som udfordres med Hensyn til Gienstandene for dette Institut, skal derhen sees, at deslige Kundskaber kunne saameget mueligt foredrages af de Academiets Lærere, til hvis Fag destige Kundskaber henhøre, imod passende Honorarier. For det Pracs tiske alene skulle særskilte erfarne Lærere eller Veiledere ansættes. 43.) Til dette Institut og Underviisningen, som der gives, skulle først og fornemmeligen de have Adgang, som have fuldendt deres Skolestudier og deres academiske Eursus i Sorøe, og derefter, ifølge hvad foranstaaende §. 2 ommelder, ville lægge sig efter Jordbrug og Forstvæsen. Men da disse mueligen kun ville udgiøre et lidet Antal, saa skal Institutet mod Bes taling være aabent ogsaa for andre, der have opoffret og ville opoffre sig til Land- og Forstvæsenet, og allerede have erhvervet sig nogle derhen sigtende især practise Kundskaber, paa det at Institutets Nytte kan vorde desmere udbredt. 44.) Saasnart de fornødne For beredelser dertil ere trufne, vil Kongen være betænkt paa nærmere at ordne det Hele. V. Den academiske Disciplin. 45.) De særdeles Pligter, som Academisterne i den Tid, medens de opholde sig ved Academiet, have at iagttage med hensyn til den academiske Orden og Sædelighed, blive dem, naar de ved Academiet immatriculeres, bekiendtgiorte ved trykte Regler. I alle Sager, som angaae Afvis gelser herfra eller Forseelser herimod, skulle de staae under et academisk Raad, der bestaaer af Director og samt: 36 2 lige Stat. f. Sorøe Acad. V. 45 §- VI. 48 §. 28 Jan. lige Lectorer. Director har Forsædet i samme. Alt afgiøres ved fleste Stemmer. I Tilfælde af lige Stemmer gielder den Mening, for hvilken Director har erklæret sig. Over Alt, hvad i det academiske Raad forhandles, skal føres en dertil authoriseret Protocol. 46.) Det academiske Raad skal især lade sig det være anliggende, ved mildere Midler at lede til Orden og Pligters Opfyldelse. Men i Tilfælde, at disse dets Bestræbelser skulde være frugtesløse, skal det være bemyns diget til uden Appel at tilkiende Straffe, der bestaae i Jrettesættelser, private af Director efter Raadets Be flutning, eller offentlige i det samlede Raab, eller Pengeboder fra 2 til 20 Noble r. S., der tilfalde Academiets Bibliothek. 47.) Dersom det nogensinde imod Formodning skulde indtræffe, at nogen Academist giorde sig skyldig i meget grove Forseelser, fal Raadet kunne tilkiende Bortviisning fra Acades miet; men da skal saadan Kiendelse, med Oplysninger om alle Omstændigheder, indsendes til Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, for derfra at foredra ges Kongen til endelig Afgiørelse, samt til Bestemmelse om og hvorvidt denne Bortviisning skal have samme Virkning som Relegation fra Universiteterne i Kiøbenhavn og i Kiel. Dersom det behøves, at under Sagen Vidner afhøres, sal saadant Tingsvidne optages ved Stedets civile Ret. VI. Friheder og Benaadninger for Stiftelsen. 48.) Saavel for dens Hovedbygning og øvrige Bygninger paa det gamle Klosters Grund indenfor Klosterporten, som for de Gaarde og Vaaninger i Sorse Bye, som Academiet eiede førend Aaret 1821, skal Academiet have samme Friheder som forhen ifølge Fund. 29 Jan. 1782, saaledes, at disse Gaarde og Vaaninger, uagtet de tildeels ere Kiøbstædbygninger, skulle være befriede for alle Stat. f. Serve Acad. VI. 48-53 §. alle Skatter og Paalæg, Indqvartering undtagen. 28 Jan. 49) Samtlige Stiftelsens Embedsmænd og Betiente, hvad enten de boe i og ved Academiebygningen eller i Sorve Bye, skulle være fritagne for alle personlige Soroe Byes Bestillinger; dog at Ingen tager deraf Anledning til at frasige sig Værgemaal, fom ham efter Loven kunde tilfalde. 50.) Stiftelsen sal i alle Tilfælde være fritagen for stemplet Papiirs Brug ved Udfærdigelser; ligesom den og i alle Retssager skal have beneficium processus gratuiti. 51.) Den Con fumtions-Frihed, som Academiet har været forundt, skal fremdeles vedblive paa samme Maade som hidtil, nemlig saaledes, at af Sorce Byes Consumtions-Casse udbetales 150 Rbblr Sølv aarlig til Academiets Casse, imod at Consumtions-Afgift erlægges af alle consumtionspligtige Varer, som forbruges af dem, der henhøre til Academiet, hvad enten de opholde sig paa Academiets egen Grund eller i Sorøe Bye. 52.) Ligeledes vedbliver den Tilladelse, som ved Fund. 29 Jan. 1782. §. 33, Told og Confumtions-Fr. I Febr. 1797. §. 379 og Fr. om Befordringsvæsenet i Dmk 27 Jan. 1804 (§. 7, 6to) er given samtlige Embedsmænd, Betiente og Studerende i og ved Stiftelsen, til at leie Befordring af Academiets Gods for billig Betaling, uden Paatale af Stædernes Vognmandslaug, og uden at betale Milepenge, imod Attest fra Academiets Hovedcontoir. 53.) Academiet maa, som hidtil, have fit eget Seigl, i hvis Skildt sees en Phenir, oplivet ved Straalerne af en lysende Sol, med Motto: redivivus luce nova, og ovenpaa Skildtet det Kongelige Chiffer i dobbelt Træk, med Overskrift: D. G. Rex Daniæ, Vand, et Goth. &c. Restaurator Academiæ Soranæ. Dette Seigl, som ikkun skal være til Brug til Academiets offentlige Documenter og Acter, maa aftrykkes i rødt Vor. 20 3 Saas 28 Jan. 3 Febr. Stat. f. Sorøe Acad. Saaledes har Kongen i disse Statuter bestemt de væsentligste og almindelige Grundregler for Sorse cas demie i dets fornyede Forfatning. Ved særskilte Regs lementer for den indvortes Orden, hvilke Directionen for Universitetet og de lærde Skoler bemyndiges til at udfærdige, skal alt det Specielle, som vedkommer Udførelsen, endvidere bestemmes. Fund. 29 Jan. 1782 er derved ophævet. Naar Tider og Omstændigheder maatte foranledige Forandring til det Bedre i nogen af de her fastsatte Puncter, eller nogen nye gavnlig Bestemmelse, da vil Kongen paa Directionens Forslag derom tilkiendegive Sin Villie, altid med Kgl. Omhu for Stiftelsens Fremgang og Tarv. Finants-Deput. Pl. (Refol. 26 Mart. og 9 Aug. 1825) om Udmyntning af Frederiksd'orer. Jhenseende til de Frederiksd'orer, som nu blive udprægede ved Mynten i Altona, er fastsat: 1.) Præget paa denne Guldmynt, hvoraf kan udpræges baade enkelte og dobbelte, er paa Adversen: H. M. Kongens Brystbillede med Omskrift: FREDERICUS VI. REX DANIÆ, og paa Reversen: I (paa de dobbelte: 2) FREDERIKSD'OR, med Marstallet. Den er concav med ophøiet Kant og har en Rand med runde Forhei ninger (*). 2.) Forsaavidt angaaer Leverancer, Smeltnings- og Mynt-Omkostninger m. m., gielde for denne Guldmynt Bestemmelserne i §. 8 af Fr. 29 Febr. 1788 om Speciesmynten, dog saaledes, at Mynt-Omkostningerne for de dobbelte Frederiksd'orer ikkun beregnes til pCt. 3.) Gehalten er saadan, at 35 enkelte Stykker udmyntes af 1 Mk Brutto à 21 Kas (*) I Hensyn til Reversen er fleet Forandring ved Kal. Refol. af 15 Sept. 1827, bekiendtgiort fra Fin. Dep. uns der 5 Jan. 1828. Pl. om Udmyntn. af Frederiksd. 3-4 §. 21 Karat 6 Green. 4.) Den her beskrevne Mynt 3 Febr. har ikke nogen tvungen Cours i Kongens Stater. Eanc. Pl. (Refol. 31 Jan.), at de i Fr. 9 Febr. om Rettergangsmaaden i mindre betydelige Gieldsfager 6 Aug. 1824. §. I omhandlede Indkaldelser maae udstædes paa ustemplet Papiir. [E. I. p. 113]. P. 17. Raadstue-Pl. (Refol. 31 Jan.), at Communeaf: 9 Febr. gifterne for Riobenhavn, med Undtagelse af Fattig-- fatten (*), maae f. 1827 opkræves saaledes: 1) Borgervæbningsskatten med 12,380 Rbd. 90 5. Solv. 2) Indqvarteringsskatten 3) Renovationsskatten 4) Vægterstatten 36,387 70 = - 20,000 -

- 48,129 - 46 10,000 - F = 5) Lygteskatten 6) Broelægningsskatten for Stas dens og dens Indvaaneres Andeel med . 30,000 - $ 7) Vandsketten med 22,300 - og 8) Næringsskatten med 44,000 [E. Z. p. 97]. p. 148. Cancell. Pl. (Refol. 31 Jan.) ang. Sol: 16 Febr. dater, som have tient de tvende forste Aar, og er hvervet en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom m. v. [E. I. p. 137], p. 18. Kongen har resolveret: 1.) At Enhver, der, efterat have udtient de 2 Aar ved den staaende Hær, udenfor de i Fr. 20 Juni 1788. §. 16 og Refol. 24 Jul. 1816 (bekiendtg. ved Cancell. Pl. 8 Aug. s. 2.) nævnte Tilfælde har faaet en Bondegaard i Fæste eller til Liendom, maa udløses af Tienesten ved Linietropperne, imod til Landmilice: Fondet at erlægge en Riendelse, hvis Størrelse fastsættes saaledes, at den Gaardmand, der udløses forinden han har giort 3 Mynstringer, - 264 Epera (*) See om Fattigfkatteu pl. 7 Dec. 1827. Pl. om Soldaters Tienestetid 1-5 §. 16 Febr. Ererceerskolens fraregnet, 20 Febr. - erlægger den fulde Kiendelse af 50 Rbdir Solv, og at denne derefter formindskes med 10 Rbdlr Sølv for hvert end videre tilbagelagt Tienesteaar, indtil endeligen den, der har giort 5 Mynstringer, udløses mod en Kiendelse af 20 Rbdir. Solv til ovennævnte Fond. 2.) At de, som efter 2 Aars Tieneste ved Linietropperne, ifølge det Foregaa ende, ere berettigede til saadan Udløsning, derom have at melde sig ved den forestaaende Session, og der le gitimere sig med tinglæst Skiede eller Fæstebrev, hvors efter de, imod at betale den tilpligtede Kiendelse til Landmilice-Fondet, overgaae til Forstærkningsbas taillonernes Reserveclasse, liig dem, som have opnaaet 28 Mars Alder. Efter fuldendt Session paaligger det Land- og Søekrigscommissairerne, at indberette til Regimenterne enhver Afgang, som paa denne Maade har fundet Sted, der derefter vil være at paaføre Listen over den ordinaire Afgang det paafølgende Nar. 3.) At ingen udløsning imellem Sessionerne maa finde Sted uden for saadanne Individer, som ved de foregaaende Sessioner tilbørligen have legitimeret sig som berettigede til Fritagelse. 4.) At enhver Vas cance, der opstaaer ved saadan Udløsning efter 2 Nars Tieneste, bør behandles i Medhold af Refol. 20 Nov. 1822, bekiendtg. ved Cancell. Eircut. 30 f. M. At de foranførte Bestemmelser dog kun blive gieldende saalænge den større Udløsning, som heraf kan blive Folgen, ikke vorder for byrdefuld for Recrutteringsmassen, som og saalænge den kan bestaae med Armeens Indretning, uden at samme maatte giøre nogen Forandring heri nødvendig. 5.) Pr. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af den overordentlige Afgift for Kedige eller Kornfree. P. 20. Fr. Fr. ang. Gield f. Kiøbst. Comm. Regning. 40I Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Gield, som gio: 20 Febr. res for Riobstæd-Communers Regning, Staden Altona undtagen. p. 21. Cancellie-Pl. (Refol. 14 Febr.) ang. For 27 Febr. bryderes He..dommelse til Tugtbuus- eller Forbes dringshuus-Arbeide istedetfor til Fæstnings-Arbeide, naar de, førend de have fyldt det 20de Aar, sættes under Tiltale. [E. I. p. 153]. p. 24. Kongen har befalet, at unge mennesker, der førend de have fyldt deres 20de Aar sættes under Tiltale for Forbrydelser, der efter Anordningerne vilde medført Straf af Fæstnings-Arbeide, herefter skulle dommes til Tugthuus-Arbeide, saafremt de have giort sig. skyldige til Arbeide for Livstid, eller forbrudt deres 2re, og til forbedringshuus-Arbeide i de Tilfælde, hvor de have paadraget sig foranførte Straf paa en vis Tid og uden Ærens Tab. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen 28 Febr. af det til Dovstumme-Institutet i Slesvig i Narene 1824-1826 af den Kgl. Casse foreskudte Pengebes løb. p. 25. Fr. f. Dmk, om Salarium for Høie, 7 Mart: sterets Advocaterne og Lands-Overrets-Procuratorerne i de Justitssager, hvilke de udføre som Actores. [E. 2. p. 194]. Cancell. p. 26 (*). Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at det med befalede Sagers Udførelse forbundne Arbeide, hvorfor der allerede ved Fr. 24 Oct. 1806 blev forundt Underrets Procuratorerne Betaling, i de senere Aar er i en betydelig Grad blevet byrdefuldere for Hoiesterets-Advocaterne og Lands-Overrets-Procuratorerne i Danmark, end det tilforn har været, saa har Kongen taget under 365 Overs (*) Efr. C. Circ. 12 Jun. 1827 (C. T. p. 625.) Pl. om Salar. f. H. Rets Advoc. 1-4 §. 7 Mart. Overvetelse, om ikke Forordningens Bestemmelser ganske eller tildeels kunde være at udvide til Bedste for disse Embedsmænd. Imidlertid har Kongen, efter alle Fors holds noiagtige Overveielse, ikke anseet det nødvendigt, at give dem Ret til Sallarium i fornævnte Sager i det samme Omfang, som det, hvori saadan Ret ved Fr. 24 Oct. 1806 er blevet Underrets: Procuratorerne tilstaaet; men har fundet tilstrækkeligt, til deres Kaars Forbedring, at fiffre dem nogen Godtgiørelse i de Jus stitssager, hvilke de udføre som Actores. 1.) Advocaterne ved Heiesteret, saavelsom de ved Lands-Over samt Sof: og Stadsretten i Biobens bavn, og ved Lands-Overretten i Viborg ansatte Procuratorer, ber for Fremtiden nyde Salarier i Justitssager, forsaavidt de, som Actores, udføre sam me; hvilke Salarier blive at bestemme af vedkommende Retter ved Sagernes Paakiendelse. 2.) Da Sas lariet ikke er bestemt til at indeholde en fuldstændig Bes taling for Sagførernes Arbeide i Actions-Sager, men Fun nogen Godtgiørelse for det ved Tidsomstændighederne foraarsagede Misforhold imellem deres Fordele og Byrber, saa skal det for Soiesterets-Advocaterne kun være 10 Rbdir Sølv i aldeles korte og fimple Sager, men i Sager af større Omfang forhoies indtil 30 Rbdlr Sølv, og for Procuratorerne ved Overretterne i Danmark 5 Nbdir Sølv i korte og fimple Sager, men i Sager af ftorre Omfang forboies indtil 15 Rbdlr Sølv. De Salarier, som saaledes tilkiendes Sagførerne, blive, naar de ikke kunne erholdes hos de Domfældte, at udrede af den Casse, som efter enhver Sags Beskaffenhed, i Overeensstemmelse med Anordningerne, maa bære de øvrige med Sagen forbundne Omkostninger. 4.) Derimod skulle Hoiesterets-Advocaterne og Procuratorerne ved Overretterne i Danmark fremdeles, som hidtil, 3.) uden Pl. ang. Salar. f. H. Rets Advocat. 4 §. uden nogen Godtgiorelse udføre de Sager, hvori de 7 Mart. beordres som Defensores, ligesom det og i de Sager, som det befales dem at udføre ifølge beneficia paupertatis eller processus gratuiti, vil have fit Forblivende ved den Adgang til Salarium af den tabende Modpart, som Fr. 3 Jun. 1796. §. 42 hiemler dem, uden at det Offentlige i noget Tilfælde maa bebyrdes med Salarium til fornævnte Sagførere i dette Slags Sager. Cancell. Pl. (Refol. 21 Febr.) ang. Tien- 13 Mart, defrihed af Hedejorder. [E. T. p. 202]. p. 28. Kongen har befalet, at den Tiendefribed, som Fr. 8 Jan. 1810. §. 2 for bestandigt har tillagt de hidtil udyrkede Hedejorder, naar de indtages til Dyrkning uden Sammenhæng med nogen anden dyrket Jord, og som ved Pl. 14 Jun. 1825 er for 20 Aar forundt de Hedejorder, som opdyrkes i Forbindelse med anden allerede opdyrket Jord, skal være anvendelig, om end flige Jorder i ældre Tider have baaret Sæd, naar de i de sidste 30 Aar, førend de paa nye opdyrkes, have henligget udyrkede; hvorimod der af forhen dyrkede Jorder, som i et kortere Tidsrum end 30 Aar, have henligget udyrkede, og derved ere blevne lyngbegroede, skal svares Tiende som sædvanligt, naar de igien bære Sæd. Cancell. Pl. (Refol. 7 Febr.) ang. det For: 16 Mart. trin, som under visse Omstændigheder tilkommer Un derofficerer og i Classe med dem staaende Militaire, til at lade sig stille for Værnepligtige ved Sessionerne. P. 29. Kongen har refolveret: 1.) At vedkommende Rez gimenter og Corpser skulle, 4 Uger førend Sessionernes Afholdelse, fremsende en Liste over udtiente og veltiente Underofficerer, og andre i Classe med dem staaende Militaire, der have Kgl. Tilladelse at lade sig stille Pl. any. Underof. s. stilles f. Værnepl. 1-3 §. en tilbybe 16 Mart. stille for Værnepligtige, til de Krigscommissairer, fra hvis Districter Regimentet eller Corpset recruteres. Paa disse Lister skulle Underofficererne og de med dem lige Staaende anføres i den Orden, hvori de nærmest ere berettigede til Anbringelse som Stillede, hvilket bestemmes ved Datum af den Kgl. Bevilling, og tillige skal angives ved hver især, hvad den ringeste Sum er, han vil lade sig leie for. Naar derefter en Recrut melder ved Sessionen, at han vil stille for sig, og han endnu ikke har nogen, der vil gaae i Stedet for ham, skal Krigscommissairen tilbyde ham, som Stedfortræder efter Touren, een af de paa vedkommende Regiments eller Corpses Liste staaende Individer, hvorpaa Sagen afgiøres ved Sessionen, og Regimentet meddeles til sin Tid nærmere Efterretning derom. Melder derimod den udskrevne Recrut, at han allerede har truffet foreløbig Overeenskomst med en Mand til at tiene i fit Sted, skal Krigscommissairen offentligen spørge Recruten, hvad han skal give den, han har contraheret med, og vil da een af de paa forbemeldte Liste anførte giøre det for samme eller en ringere Priis, saa gives ham Fortrinet. Contracten afsluttes i hans Navn og opbevares ved Sessio- 2.) At ingen Underofficeer eller anden Militair maa fremstille sig ved Sessionen i det Diemed at blive stillet for en Værnepligtig, uden netop i det Dis strict, af hvilket det Regiment eller Corps, hvorunder han henhører, erholder dets Recruter, ligesom det ogsaa forbydes Sessionerne, at antage en saadan Underofficeer eller anden Militair, i Stedet for nogen anden Udskreven, end den, der allerede er tildeelt samme Negiment eller Corps. 3.) At, naar en Underofficeer eller en i Classe med denne staaende Militair lader fig stille for en Værnepligtig, kan han ikke alene paas tage sig Tienesten ved Linietropperne, men ogsaa, nen. naar Pl. ang. Underoff. f. stilles f. Værnepl. 4 §. naar begge Parter blive enige derom, ved Forstærke 16 Mart. ningsbataillonerne. I hvilket Fald dog derhos bestemmes, at en flig Leiet, efterat have udtient ved Linies tropperne, vel anføres som Underofficeer ved en Fors stærkningsbataillon, men skal i Fredstid vedblive at staae i Nummer og giøre Tieneste ved det Regiments eller Corpses første Batailloner, hvorved han staaer, og kun ved Opbrud og Marsch overgaae til vedkommende Forstærkningsbataillon.

Cancellie-Pl. at Qvartalscoursen for Apr., Mai 20 Mart. og Jun. er bestemt til 225 imod 100 Species eller 200 Nodir rede Sølv, saa at I Rödle Sølv i alle Tilfælde, hvor Solvbetalinger kunne afgiøres med Nigsbanksedler, kan betales med 1 Rbdle 12 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 31. R. Kammer-Pl. (Refol. 21 Mart.) ang. Less 21 Mart. givelse af Oplagsfouragen, ifølge Fr. 5 Dec. 1792, for Aaret til 26 Oct. 1827. Til Lettelse for vedkommende Ydere, under den i indeværende Nar paa flere Steder værende Fodertrang, har Kongen losgivet Oplagsfouragen, ifølge Fr. 5 Dec. 1792, for Karet til 26 Oct. 1827, saa at den igien kan afhentes fra Oplagsstederne, imod at Fouragen for det følgende War til befalet Tid holdes i Oplag, samt imod at den erdinaire Fourage for indeværende Aar, forsaavidt den ikke allerede er bleven ydet, bliver til de foreskrevne Terminer af vedkommende Ydere, efter den skete Udskrivning, uden Henstand leveret. p. 32. Pl. hvorved den hidtil anordnede Colle 23 Mart. gial-Revision og Decision over Kiøbstædernes Regns skaber henlægges under Amtmændene. [E. T. p. 255]. Cancell. p. 33. Gr. I det samme Diemed, hvori Kongen ved en Fors ord= D Pl. ang. Revision af Kiøbst. Regnsk. 1-6 §. 23 Mart. ordning af Dags Dato har betroet Amtmændene i Dans mark Afgiørelsen af adskillige Sager, der forhen maatte andrages for det Kgl. danske Cancellie, har Kongen og saa fundet det tienligt at henlægge den hidtil anordnede Collegial-Revision og Decision af Kiøbstædernes Regns skaber under Amtmændene. Derfor foreskrives folgende Negler for Riobstædernes Regnskabsvæsen, hvilke dog ikke skulle vedkomme Riobenhavn, hvis Bestyrelse, i flere Puncter, er væsentlig forskiellig fra de øvrige Kiebstæders. 1.) Enhver Riobstæds Hovedregnskab skal for Fremtiden aflægges af Ræmneren. 2.) Umids delbar efter at Regnskabet er aflagt, benlægges det paa Byens Raadstue eller andet dertil beqvemt Sted, hvor det i3 Uger skal være til Eftersyn for de af Byens Borgere, som maatte attraae at giøre sig bekiendte dermed. 3.) Regnskabet bliver derefter noie at giennemgaae af Byens Magistrat og de eligerede Borgere, og med de Be mærkninger, som Giennemsynet maatte foranledige, at tilstille Amtmanden. 4.) Amtmanden haver derpaa, ved en dertil af ham udnævnt duelig Mand, at foranstalte Regnskabet behørig revideret. dette Arbeide bliver der paa ethvert Sted tilstaaet Res visor en passende Betaling, der udredes af Stedets Kæmnerkasse. Honorarets Størrelse bliver eengang for alle, efter derom indhentet Betænkning fra Amtmanden, af Cancelliet at bestemme til en Sum af 5 til 30 Rbdir Sølv for hvert, i Forhold til det Arbeide, der, efter Stedets Beskaffenhed, kan antages at være forbundet med Revisionen af dets Regnskab. 5.) De ved Res visionen giorte udsættelser blive, efterat de, paa behø rig Maade, have været meddeelte Regnskabsføreren til Besvaring, og videre regnskabsmæssig Omgang er brugt, at decidere af Amtmanden. 6.) Regnskabstiden bliver ganske den samme som hidtil; og den Mark For Regn= Pl. ang. Revision af Kiøbst. Regnst. 6-8 §. Regnskabsfører, der ei betimelig aflægger Regnskab, bliver 23 Mart. at behandle efter de almindelige Regler, som der ere eller maatte blive fastsatte desangaaende. Amtmanden har altsaa for udeblivelse med Regnskaberne eller Besvaringen af Antegnelser over den ved Anordningerne foreskrevne Tid uopholdelig at dictere Vedkommende de ved Pl. 28 Mai 1771 bestemte Mulcter, hvilke fremdeles bør deles paa samme Maade som hidtil, og at drage Omsorg for disses prompte Inddrivelse; men udebliver nogen af disse Regnskabssager desuagtet over 6 Maaneder, har han da strap at indberette Sagen til det Kgl. danske Cancellie, til videre Foranstaltnings Foielse. 7.) Det vil paaligge Amtmændene hvert Nar forinden 1 Jul. at indsende til Cancelliet en General Extract over enhver af de under Amtet henlagte Kiøbstæders Indtægter og udgifter i det foregaaende Aar, i Overeensstemmelse med det Sches ma, som af Cancelliet dertil bliver dem meddeelt. 8.) De ovenanførte Forskrifter ville dog først komme til Anvendelse ved de Regnskaber, som skulle aflægges for Maret 1827, hvorimod der med de ældre Regnskaber i eet og alt bliver at forholde efter de hidtil gieldende Regler. Pl. ang. at den i Fr. 3 Jun. 1796. §. 23 Mart. 40 omhandlede Tilladelse til at procedere paa Prove Herefter skal søges i Cancelliet. [E. X. p. 260]. Cancell. p. 35. Da Kongen har fundet det mindre passende, at den i Fr. 3 Jun. 1796. §. 40 omhandlede Tilladelse til at procedere paa Prove, der giver adgang til, efter 2 Mars Forløb, at erholde Kgl. Bestalling, som Procuras tor for et heelt Stift, saaledes, som hidtil, meddeles af hver enkelt Amtmand, befales, at denne Tilladelse her= D Pl. ang. Tillad. til at proced. paa Prøve. 23 Mart. Herefter skal ansøges i det Kgl. danske Cancellie, og af samme, efter befundne Omstændigheder, enten tilstaaes eller afslaaes. 23 Mart, Fr., hvorved Biskopperne bemyndiges til at bevilge nogle Undtagelser fra Confirmationsans ordningerne. [E. T. p. 252]. Cancell. p. 36. Derfor Gr. Ligesom Kongen ved Fr. af Dags Dato har bemyndiget Amtmændene og andre i Elasse med dem staaende Øvrigheder til at afgiore adskillige Sager, som forhen maatte andrages for det Kgl. danske Cancellie, faaledes har Kongen og fundet Anledning til, at tillægge Biskopperne Bemyndigelse til at bevilge enkelte Undtas gelser fra Anordningerne om Confirmationen. befales: 1.) Det skal i Fremtiden være Biskopperne overladt, at bevilge Berns Antagelse til Confirmas tion, uagtet der maatte mangle dem noget i den befalede Alder af 14 Aar. Men, ligesom slig Undtagelse ei bør tilstædes, hvor ikke særdeles Grunde, hentede af Forældrenes Raar eller Barnets Bestemmelse, anbes fale samme, som en for dets Velfærd vigtig Gienstand, saa bør det noie paasees, at Barnet tilfulde har alle i Skoleanordningerne foreskrevne Kundskaber (*), samt at der i dets Sæder og Opforsel intet er, som kan være til Hinder for slig Begunstigelse. Endelig maa og kun en kort Tid eftergives, og selv under de meest anbefalende Omstændigheder ikke mere end 6 Maaneder. Jov rigt bør vedkommende Præstes og Provstes Erklæring være erhvervet, inden Biskoppen meddeler slig Dispen fation. 2.) I folgende Tilfælde skal Biskoppen være bemyndiget til at tilstæde, at Confirmation hola des uden for de dertil befalede Dage: 1mo, Naar den Præst, (*) Jvfr. Canc. Circ. 19 Mai 1827 (C. T. p. 434-457) vg Canc. Str. 8 Dec. 1827 (C. T. f. 1828 p. 12). Fr. ang. Confirmationen 2-3 §. Præst, der skal forrette Confirmationen, bliver syg; 23 Mart. dog kan Confirmationen, af den 2arsag, ei udsættes over 3 Uger, da der, hvis Præsten ei sættes i Stand til inden denne Tids Forløb selv at forrette Confirmationshandlingen, bør drages Omsorg for, at den udføres af en anden. 2do) Naar et Barn, der skal confirmeres, formedelst Sygdom ei kan fremstille sig paa Confirmationsdagen; thi da kan Præsten af Biskoppen bemyndi ges til at confirmere samme paa en anden Sondag, eller paa en Ugedag, hvorpaa der holdes Gudstieneste. 3tio) Naar Sognets Beboere for det meste leve af Soefarten, og det derfor, med hensyn til Søefartens tidligere Begyndelse, kan være adskillige af disse vigtigt, at Cons firmationen holdes førend 1ste Sondag efter Paaske, i hvilket Tilfælde Biskoppen kan tilstæde, at dette sfeer 3 à 4 Uger tidligere. 4to) Naar et enkelt Barn, enten fordi det skal fare til Søes, eller af andre særdeles Nars sager, udsættes for mærkeligt Afbræk i sin Velfærd, hvis det skulde oppebie den sædvanlige Confirmationsdag, da det i saa Fald kan tilstedes, at dette Barn confir meres en særskilt Søndag eller anden Dag, hvorpaa der er Gudstieneste. 5to) Naar flere ved en Kirke ansatte Præster ønske at confirmere hver sin Ungdom paa en forstiellig Dag i Stedet for at de, efter Fr. 13 Jan. 1736. §. 12 og Regl. 26 Apr. 1754. §§. 6 og 10, skulde udføre Forretningen paa samme Dag og i Forening; thi da kan Biskoppen tilstæde, at den Ene holder Confir mationen paa en anden, end den anordnede Confirmationsdag. 3.) Endelig skal Biskoppen, naar et Barn, der skal confirmeres, er Krobling i den Grad, at det ikke uden Besværlighed kan fremstille sig i Kirken til Confirmationshandlingen, eller dette formedelst Barnets vedvarende sygelige Tilstand, ei uden Fare fan see, eller og Barnet har en saa betydelig Lyde, at dets XIX Deel. Ee Frem Fr. ang. Confirmationen 3 §. 23 Mart. Fremstillelse og Afhørelse i Kirken kunde være til Ans stod, være bemyndiget til at tilstæde, at det confirmes res hiemme i huset i Vidners Overværelse. 23 Mart, Fr. f. Danmark, hvorved Oversvrighe. derne bemyndiges til at afgiore adskillige Sager, som hidtil behøvede Afgiørelse i Cancelliet. [E. . p.233]. Cancell. p. 39. Gr. Kongen har efter noie Overveielse fundet, at adskillige af de Sager, som hidtil behove Afgiørelse i det danske Cancellie, kunne, til Simplification af Forretningsgangen og derved til Lettelse for Underſaatterne, under Jagttagelse af bestemte Regler, for Fremtiden betroes Amtmændene, og, hvad Kiobenhavn angaaer, tildeels sammes Magistrat, tildeels Politiedirecteuren. Med Hensyn til denne Gienstand befales: 1.) Det skal for Fremtiden være Amtmændene overs ladt at afgiøre Ansøgninger om frie Proces i første Instants. Naar den, der attraaer saadan Begunstigelse, har hiemme i et andet Amt, end det, hvorunder Sagen er anlagt eller skal anlægges, vil det være Umtmanden over det sidstnævnte Amt, hvem det tilfalder at afgiore Ansøgningen. 2) Beneficium paupertatis maa ikke meddeles, med mindre den Paagieldendes Forfatning beviislig er saaledes beskaffen, at han ikke, uden at savne det Nodvendige til sin og Families Underholdning eller til Fortsættelsen af sin Næringsdrift, kan udrede de med Sagens Udførelse forbundne Bekostninger, og det derhos, efter de Oplysninger, som kuns ne haves om Sagens Beskaffenhed, er at formode, at han har rimelig Grund til at procedere, ligesom han heller ikke under den befalede Forligsmægling maa have viist sig uvillig til Sagens mindelige Afgiørelse, i hvilken Henseende Fr. 10 Jul. 1795. §. 53 noie bliver at iagttage. I de Fr. ang. Overøv. Net at afg. Sager 2-6 §. 4II I de Tilfælde, hvor det vil beroe paa Udfaldet af et 23 Mart. Tingsvidne, om den Paagieldende bør have Adgang til frie Proces i Hovedsagen eller ikke, bør der først meddes les ham det til sligt Tingsvidnes Erhvervelse fornødne Beneficium, og, naar dette er erhvervet, nærmere Bes stemmelse tages, om han og bør nyde Beneficium i Hos vedsagen eller ikke. 3.) Beneficium processus gratuiti bør af Amtmanden udstædes for offentlige Stiftelser, naar en saadan, efter Beslutning af vedkommende Overbestyrelse, anlægger Sag, saavelsom og naar Sag anlægges imod Stiftelsen. Men Communer blive ingenlunde at henføre til offentlige Stiftelser, og kunne ikke nyde lige Begunstigelser med disse, undtagen i Sager, der angaae deres Kirkes Skoles eller Fattigs væsen. Fornævnte Beneficium bliver og at meddele m bedsmænd, naar de paa Embedsvegne sagsøges eller anlægge Sager, hvortil de findes at have rimelig Grund. 4.) Naar Nogen af vedkommende Amtmand har erholdt Beneficium i Hovedsagen, bør dette og berettige ham til frie Proces under de Tingsvidner eller andre Retss handlinger, som, til Sagens Fremme, maatte blive fornødne i andre Jurisdictioner, hvortil Amtmanden fammesteds, eller, hvis det forefalder i Kiøbenhavn, Justitiarius i Lands-Overretten samt Hof- og Stadsret ten haver at beskikke en Sagfører, forsaavidt den Paagieldende behover en saadan (*). 5.) Den Part, hvis Ansøgning om Beneficium er blevet afslaaet af vedkommende Øvrighed, har ikke Udgang til at erholde Udsættelse i Hovedsagen paa Grund af Ansøgning til Kongen eller Cancelliet om saadan Begunstigelse. 6.) Naar den beneficerede Parts Modpart kiendes pligtig til at betale Processens Omkostninger, bor Dommes Ee 2 (*) Jvfr. Canc. Circ. 28 Mai 1825 (E. . p. 400:402). ren Fr. ang. Overøv. Net at afg. Sager 6-8 §. 23 Mart: ren ftrar tilsende Amtmanden Udskrift af Dommen med specificeret Regning over de Retsgebybrer og det stemplede Papiir, som under disse idomte Omkostnin ninger indbefattes, samt over det den befalede Sagfører tilkiendte Salair m. v., for at Amtmanden, i Overs eensstemmelse med Pt. 20 Apr. 1825, kan foranstalte Belobet inddrevet og indbetalt i vedkommende offentlige Casse, eller udbetalt til andre Vedkommende. 7.) Foruden de Haandværkere, som, efter de hidtil gieldende Anordninger, med Amtmandens Tilladelse kunne nedsætte sig paa Landet, skal denne Embedsmand for Fremtiden være bemyndiget til ogsaa efter de befundne Omstændigheder at meddele Bevilling for folgende Haandværkere til at drive deres Professioner paa Landet, nemlig: Sadelmagere, Glarmestere, Bagere, som bage fiint Brød, Rokkedreiere, malere, og Uhrmagere, som indskrænke sig til at reparere Stue- og Slaguhre. 8.) Saadan Bevilling bør dog kun meddeles under Betingelse af, at den Paagieldendes Boelig ligger i det mindste 1 Miil fra nærmeste Riobstad. Den bor lyde paa et bestemt Sogn, hvori han skal være boesat, hvoraf følger, at han ikke længere kan benytte Bevillin gen, dersom han enten flytter ud af dette Sogn, eller i famme tager en Boepæl, der er en Kiøbstæd nærmere end 1 Miil. Li heller bør den tilstaaes, hvor Beboerne efter de locale Omstændigheder uden betydelig Uleilighed kunne benytte Haandværkerne i Riobstæderne, eller hvor der allerede paa Landet findes et saa tilstrækkeligt Antal af dem, der drive Haandværket, at der ingen Trang er til flere. Endelig bør Amtmanden, ved den Tilladelse, som meddeles fornævnte eller andre Haandværkere paa Landet, iagttage, at samme ikke let bør forundes Andre end Personer af Bondestanden eller Saadanne, som ere oplærte hos Land-Haandværkere. 9.) Fr. ang. Overov. Ret at afg. Sager 9-13 §. 9.) Da iøvrigt de Personer, som erhverve Net til at 23 Mart. drive noget af fornævnte Haandværker, skulle være de samme Regler underkastede, som andre Land-Haandværkere (*), saa bliver Pl. 29 27ov. 1822 anvendelig, forsaavidt der spørges om deres Ret til at holde Medhielpere til deres Professioners Drift. 10.) Amtmanden kan og, hvor Omstændighederne fordre det, meddele de paa Landet boesatte Grovsmede Tilladelse til ogsaa at forrette Kleinsmedarbeide, dog uden at falholde saadant Arbeid paa Markederne. Saa skal og den Jndskrænkning, 2. 3-13-23 indeholder for Pottemagere paa Landet, at de kun maae forfærdige forte Potter, for Fremtiden bortfalde. 11.) Det skal med Hensyn til Kiøbstæderne være Umtmændene tilladt at bevilge Forening af flere Læringsveie hos een Person, naar Næringerne hver for sig ere saa ubetydelige, at de ikke der paa Stedet kunne ansees tilstrækkelige til en Families Underholdning (**). 12.) Ligeledes bør det for Fremtiden være overladt Amtmændene at meddele Tilladelse til at drive Brændeviinsbrændes rier i Riobstæder, naar disse ikke ere nye Anlæg, men allerede forud indrettede. Det bliver iøvrigt herved tillige at iagttage, at slig Tilladelse ikke meddeles Nogen, der driver en anden Næring, hvormed Brænderie ei maa forenes, og at den Paagieldende, paa anordnet Maade, bør godtgiøre at han besidder den fornødne Duelighed til at bestyre et Brænderie, hvorhos det maa paasees, at Dækselet, med eller uden Mellemstykke, er fastnattet til Riedelen, og en muur opført omkring denne indtil Dækselets øverste Rand. 13.) Endvidere bemyndiges Amtmændene til at meddele Personer af Qvindekionnet Bevilling til at handle med Modepynt, Ee 3 (*) Cfr. C. Br. 28 Apr. 1827 (. (**) Jvfr. Rescr. 14 Apr. 1820 (E. . p. 577). . p. 345). som 4148. ang.Overøv. Net at afg.Sager 13-15 §. 23 Mart. som de selv have forfærdiget eller ved Hielp af andre Fruentimmer have ladet forfærdige. Dog bør flige Bevillinger kun forundes Personer, som, paa Grund af deres Alder og øvrige personlige Stilling, ikke lettelig paa anden Maade kunne finde udkomme, og som derhos med paalidelige Attester have godtgiort, at de føre en sædelig Vandel. Ligeledes bør det paasees, at de ei meddeles i større Antal, end at det staaer i et til ethvert Steds Beskaffenhed passende Forhold. Saa bør det og i Bevillingen paalægges den, som erhverver samme, at indkiobe Materialierne hos berettigede Handlende der paa Stedet, og ei selv at forskrive samme; ligesom Bevillingen og bør indeholde, at hun har at svare Ta ringsskat. 14.) Ligesom oftnævnte Øvrigheder, i Overeensstemmelse med Fr. 23 Mai 1800. §. 7, funne udstæde Bevillinger for Qvinder til at sye klæder for Personer af deres eget Kion, saaledes kunne de og, efter Omstændighederne, endvidere tilstaae de Personer, som ere fundne værdige til saadan Bevilling, Tilladelse til herved at benytte andre Fruentimmers Sielp, famt til at give saadanne Underviisning i Skrædersyening. 15.) Ogsaa skulle Amtmændene være berettigede til at meddele Fremmede af den mosaiste Troesbekiendelse Tilladelse til midlertidigt Ophold over de i Anordn. 29 Mart. 1814. §. 19 bestemte 14 Dage. Herved bliver at iagttage: Imo) at den Paagieldende med behørigt Pas legitimerer sin Reises Lovlighed, og paa antagelig Maade godtgior Hensigten, hvorfor han ønsker at erholde Tilladelse til forlænget Ophold heri Riget. 2do) at han ligeledes godtgiør at have Midler til sin Underholdning i den Tid, han agter at opholde sig her, saavelsom til Tilbagereisen, uden at behøve at søge Næring ved Handel, Skakkerie, Betlerie, eller andet lovstridigt Forhold. 3tio) At Tilladelsen ikke gives paa længere Tid, end Overovrighe den Fr. ang. Overøv. Ret at afg. Sager 15-17§. den skionner virkeligen at være nødvendig til den op 23 Mart, givne Hensigts Opnaaelse, og i intet Tilfælde længere, end at den ophører 6 Maaneder fra den Dag af at regne, da den Paagieldende først ankom til Danmark. 4to) At Tilladelsen kun bør gielde for den Overovrigs heds District, der har meddeelt den, og for derfra at begive sig den lige Vei ud af Landet, uden andetsteds videre at opholde sig; hvorimod der, naar den Paagieldende vil tage Ophold i en anden Overovrigheds Dis strict, dertil af denne bør erhverves Tilladelse, under Jagttagelse af forommeldte Regler, og saadan Tilladelse dog kun meddeles for saa lang Tid, som der endnu maatte mangle i de fulde 6 Maaneder fra den Dag at regne, da han først ankom til Danmark. 5to) At, naar Nogen har erhvervet Tilladelse til saadant fors længet Ophold, dette af den Øvrighed, der udskæder eller paategner Reisepasse, udtrykkelig bør anføres i eller tegnes paa den Paagieldendes Pas, med Opgivelse af Tilladelsens Datum og Stedet, for hvilket den har været gieldende. 16.) Amtmændene skulle endvidere være bemyndigede til at eftergive eller nedsætte Bo der for uberettiget Næringsbrug, naar samme tilfalde en offentlig Casse, og ei overstige 10 Rbdlr Solv, forsaavidt der iøvrigt ere antagelige Grunde for en saadan Begunstigelse. 17.) Med Hensyn til Landsbyerne overlades det Amtmændene at meddele Dispens sationer fra Pl. 8 Dec. 1809, indeholdende en noiere Bestemmelse af Fr. om Brandvæsenet paa Landet 29 febr. 1792. §. 3, ang. nye Gaardes og Huses Afstand fra de ældre Bygninger, dog at den nye Bygning, skiendt ikke fulde 50 Alen fra nærmeste Bygning, bør ligge faa langt fra samme, at Amtmanden tilligemed Politiemesteren og Branddirecteuren finder, at ingen Fare med hensyn til Ildebrandstilfælde derved vil for= Ee 4 aats Fr. ang.Overøv. Net at afg. Sager 17-19 §. 23 Mart. aarfages. 18.) Alle fornævnte Bevillinger blive at udstæde af Amtmændene i eget avn, hvoraf følger, at intet Gebybr derfor erlægges samt at Ansøgninger desangaaende ei behøve at skrives paa stemplet Papir (*). 19.) Foruden de Kongl. Bevilling ger og Expeditioner, der, i Overeensstemmelse med Fr. 23 Mai 1800. 3die Afdeling, ere betroede Amtmandene, for af disse Øvrigheder at overleveres til Vedkom mende, skulle Amtmændene for Fremtiden endnu kunne uddele folgende Bevillinger: a. Bemyndigelse for Pis ger over 18 Mars Alder, til at være myndige under Curatorer. b. Bevillinger at være fuldmyndige for Mandspersoner, der have opnaaet i det mindste en Alder af 22 Aar. Disse tvende Slags Bevillinger med deles kun, hvor det med troeværdige Vidnesbyrd er oplyst, at de Paagieldende have opnaaet en saadan Modenhed og Fastbed, at det ikke er at befrygte at de ville misbruge Bevillingerne, i hvilken Henseende den fødte eller satte Værges eller Curators, samt vedkommende Øvrigheds og Siælesørgers Erklæringer i Særdeleshed bør komme i Betragtning; ligesom det og tilstrækkeligt bør godtgiores, at Bevillingens Meddelelse vil være til sandt Gavn for den Paagieldende. Saa bor og Amtmanden noie iagttage, at han ikke ved slig Bevilling giver nogen Adgang til, førend den opnaaede Fuldmyn dighedsalder efter Loven, at nedsætte sig paa en æring, der allerede paa det Sted, hvor han vil nedsætte sig, drives af saa stort et Antal, ansees ønskelig for Communen. dem, der have opgivet deres Boe, under sædvanlige Betingelser og Indskrænkninger. d. Bevillinger til AEgteskabs aldeles Ophævelse, naar 2gtefolkene, med be= at en Forøgelse ei kan c. Protectorier for herig (*) Cfr. Pl. 19 Jan. 1801. Fr. ang.Overøv. Ret at afg. Sager 19-20 §. hørig Separationsbevilling, have levet afsondrede fra 23 Mart. hinanden i det mindste i 3 Aar, og den befalede geistlige og verdslige Mægling efter disse tre Aars Forløb er foregaaet, uden at nogen af ægtefolkene har været villig til 2gteskabets Fornyelse; hvorhos den, der vil erhverve Tilladelse til at indgaae nyt Egteskab, maa føre neiagtigt Beviis for i hele Separationstiden at have ført en ulastelig Vandel. e. Bevillinger til Proclamas Udstædelse i levende Live og uden at den Paagieldendes Boe er taget under Behandling, under sædvanlige Clausuler. f. Bevillinger for Enkemænd eller Enker til at sidde i uskiftet Boe, uagtet der, foruden fælles Børn, maatte være umyndige Særkuld- Børn af den Afdøde, hvilke Bevillinger ei maae uddeles, med mindre vedkommende Værger ere hørte, uden at nogen af disse have noget derimod at erindre; ligesom de og kun meddeles med den Clausul, at der af vedkommende Skifteret maa optages en status over Boets Forfatning, som kan tiene til Regel, naar Skifte seal holdes. Saa bør og Stiftamtmanden over Viborg Stift, som Præsident for Lands - Overretten i Viborg, kunne meddele: g. Bevillinger til at føre nye Vidner og fremlægge nye Documenter i de Sager, som indankes til bemeldte Overret. 20.) Ansøgninger om de i §. 19 nævnte Bevillinger bør, saavel med Hensyn til det stemplede Papiir, som i det øvrige, være indrets tede efter hvad der er foreskrevet angaaende de Ansøgninger, som til Kongen indgives. For Bevillingerne betales de foreskrevne Gebybrer, som findes enhver Bevilling paatrykte. Dog skal det være Øvrighederne tilladt at eftergive Gebybret for de under Litr. a og b nævnte Bevillinger, naar det antageligen godtgiores, at den Paas gieldendes Formue ei overstiger 100 Rbdlr Solv; for de under Litr. d benævnte, naar paalidelige Beviser om Fat Ee 5 Fr. ang.Overøv. Net at afg.Sager 20-23 §. 23 Mart. Fattigdom fremlægges, og for dem, der nævnes i Litr. f, hvor det hele fælles Boes beholdne Midler ei kan ansættes over 200 Rbdir Selv; ligesom der og for Fremtiden meddeles Øvrighederne Blanqvetter til sædvanlige Bes villinger at sidde i uskiftet Boe, paatrykte at udleveres aldeles gratis, hvilke og blive at forunde de Paagieldende under den nylig nævnte Betingelse. Endelig blive de under Litr. g anførte Bevillinger at meddele uden Bes taling, naar den Paagieldende har Beneficium paupertatis eller processus gratuiti til Sagens Udførelse, men ellers ikke. 21.) I Henseende til Regnskas bet for Gebyhrerne og hvad dermed staaer i Forbindelse, bliver der, hvad de i §§. 19 og 20 omhandlede Bevillinger angaaer, i eet og alt at forholde efter de Forskrifter, fom ere givne i Anledning af de Bevillinger, som ved Fr. 23 Mai 1800 ere blevne Øvrighederne overladte. 22.) Samtlige foranførte Bestemmelser ere kun at forstaae med hensyn til dem, der beklæde egentligt Amts mands:Embede; hvorimod ingen Forandring derved giøres i de Pligter og Rettigheder, som paaligge og tilkomme Lehns-Grever og Baroner, forsaavidt disse udove visse Amtmands - Forretninger. 23.) Den Myndighed, som efter nærværende Frs §§. II, 13 og 14 tilkommer Amtmændene i de dem underlagte Kiøbstæder, tillægges i Riobenhavn sammes Magistrat. Saa bliver denne Øvrighed og berettiget til at meddele de i §. 19 Litr. a, b, c, d, e og f. anførte Bevillinger, under de derom i §§. 20 og 21 givne Bestemmelser. De i§§. 15 og 16 omhandlede Sager afgiores derimod i Kiøbenhavn af Politiedirecteuren. Fremdeles bor Riobenhavns Magistrat være bemyndiget til at afgiøre følgende hidtil under Cancelliets Afgiørelse hørende Sager: a. Blandt de af Repræsentanterne for det mosaiske Troessams fund dertil foreslaaede Candidater at udnævne dem, som skulle Fr. ang. Overøv. Ret at afg. Sager 23 §. Sulle indtræde i de Afgaaendes Sted i Overeensstem- 23 Mart. melse med Regl. 29 Mart. 1814. §. 2. b. At meddele. Bevilling til Svendehold for de Haandværkere af Borgere, som endnu efter Regl. 1 Jun. 1808. §. 29 have Adgang til denne Begunstigelse. c. Ut bevilge Anlæg af Rarnapper eller udbuede Vinduer under de i Pl. 21 Mai 1811 fastsatte Betingelser. d. At tillade Condis torer, som have Borgerskab i denne Egenskab, tillige at udskiænke Kaffe og Thee. e. At tilstaae Forandring i Henseende til Haandværkeres Skildt. f. At bes stemme Tidepengenes Forboielse eller Wedsættelse, hvor dertil findes tilstrækkelig Anledning. For de under Litr. c benævnte Bevillinger bliver det sædvanlige Ge byhr at betale og at beregne Kongens Easse til Indtægt i Forbindelse med de Gebyhrer, der tilkomme samme for de Øvrige Bevillinger, som af Magistraten udleveres. Der imod skal ingen Betaling finde Sted for de øvrige i nærværende §. omhandlede Bevillinger. Canc. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. velfors 24 Mart. tiente Underofficerers Anbringelse som Stillede. p. 48. Raadstue-Pl. ang. Fortolkning af Pl. 5 26 Mart. Jul. 1825. Ligesom ved Pl. 5 Jul. 1825 er forundt alle Fabrikantere Rettighed til paa Stedet at falholde deres Fabricata, saavel i store som smaae Partier, Fabrikanterne paa Landet i nærmeste Kiøbsted, mod deraf at svare Næringsskat, dog at en Fabrikant ikke maa have mere end eet Udsalgssted; saaledes har Gen. Toldk. og Comm. Coll. ved Skrivelse til Magistraten af 24 Febr. d. A. i denne Henseende meddeelt følgende nærmere Forklaring: at de Værker, hvori blandt andet Urtekrams vare tilvirkes, henhører til Fabrikker, og at navnligen Sukkerraffinaderier, Sabesyderier, og Gliemoller, faa= Pl. ang. Fortolkning af Pl. 5 Jul. 1825. - 26 Mart. saavelsom alle de, der have Privilegier, nyde de Nettigheder ovenciterede Placat tilfiger, men at derimod de Næringsveie, som blot drives efter Borgerskab eller Øvrighedens Tilladelse, ikke henhører under priviles gerede Anlæg. Magistraten opfordrer derhos samts lige paa Kbhvns Grund uden for Portene boesatte privilegerede Fabrikantere til, forsaavidt de, overeensstemmende med Foranforte, her i Staden etablere Udsalg af deres Fabrikata, at anmelde for Magistraten, hvor de have saadant Udsalgssted. p. 149. 27 Mart. 28 Mart. 30 Mart, (†) Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 23 Mart.), at Vognmandstarten for Danmark maa for Apr., Mai og Jun. bestemmes saaledes: a. For Siellands Stift for et Par Forspandsheste eller stemplet Vogn med 2 Heste, I Rbdlr 1 Mk 8 ß. Selv pr Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand I Rbdlr 4 ß. Sølv pr Miil. b. For Fyens og Lollands Falsters Stifter samt Hovedroutten over Snoghøi og Kolding til Hadersleb respective 1 Rbdle 12 ß. og 5 Mt 10 s. Selv pr Miil. c. For den øvrige Deel af Jylland ligeledes respective 1 Rbdir og 5 Me Sølv pr Miil. Pl. f. Slesvig og Holsteen, hvorved de i Toldfr. 8 Jul. 1803. §. 115 indeholdte Bestemmelser udvides. P. 51. Fr. om Landsforviisningsstraffens Ophævelse. [E. T. p. 265]. Cancell. p. 52. Gr. Ligesom Kongen ved Fr. 24 Sept. 1824 har ophævet den Straf, at forbryde sin Boeslod, saavelsom de Straffe, der bestaae i at forbryde en vis Deel af Eens Formue, saaledes er Kongen og betænkt paa at afskaffe de øvrige i Loven og Anordningerne hiemlede Straffearter, som findes mindre hensigtsmæssige og ſva- tena Fr. om Landsforviisn. Ophæv. 1-2 §. rende til de nuværende Forhold. Ved nu at tage under 30 Mart. Overveielse, at den i Loven og enkelte Anordninger stundom forekommende Straf af Fredloshed eller Forviisning fra de Kgl. Lande, foruden at medføre en Deel anden Ulempe, ikke aldeles passer til de nuværende Forhold mellem Staterne, har Kongen besluttet at ophæve samme, og at sætte andre, mere passende Straffe, i dens Sted. 1.) I Stedet for den Straf af Fredløshed, som Lovens 1-24-49 foreskriver for Modstand, der, under de der forudsatte Betingelser, vises imod Rettens Bes tiente, skal herefter Straffen for dette Slags Modstand, efter sammes Beskaffenhed og de dermed forbundne Om=" stændigheder, være enten Fængsel paa Vand og Brod eller Hensættelse til Strafarbeide i en forholdsmæssig Tid, alt med hensyn til Unalogien af de Anordninger, som ellers sætte Straf for Opsætsighed, der udoves imod dem, som paa Kongens Vegne have noget at befale, under Udøvelsen af den disse betroede Myndighed; hvilket og skal gielde i de Tilfælde, der omhandles i 2. 1-19-9 og L. 1-24-29. Da iøvrigt 2. 6-4-17 og 18 indeholde særdeles Straffebestemmelser, der ere anvendelige, naar personlige fornærmelser af det der omhandlede Slags ere udøvede imod selve den, der, som Foged, iværksætter Forretningen, saa ville diese tvende Lovens Art., med den Forandring, der er dem given ved Fr. 24 Sept. 1824, fremdeles være Regelen, naar en saadan Forgribelse er forbunden med den Modstand, der vises under en Fogedforretning. 2.) Den Landsforviisningsstraf, 2. 3-16-9-8 fastsætter for dem, der begive sig uden Riget, der at lade sig i Ægteskab sammenvie, som ellers her i Riget imod Loven ikke burde tilsammen at stædes, skal bortfalde, hvorimod Lovens almindes lige Straffe ere anvendelige, hvis Nogen af Kongens Uns Fr. om Landsforviisn. Ophav. 2-6 §. 30 Mart. Underfaatter udenfor Riget indgaaer Egteskab i de her forbudne Grader, eller giør sig fyldig i Bigamie; ligesom de, der ellers paa slig Maade søge at undvige de her gieldende Befalinger eller Forbud, med hensyn til hvad der skal iagttages inden Personer kunne komme sammen i Ægteskab, skulle ansees med anseelige Pengeboder eller forholdsmæssig Straf paa Friheden efter de med Forbrydelsen forbundne Omstændigheder, hvorhos Kongen og forbeholder sig, efter Sagens Beskaffenhed, ved Resolution at tilintetgiore et faadant AEgteskab, hvor det ikke allerede, efter de almindelige Love, er at ansee som en Tullitet. 3.) Den i 2. 4-5 -3 første Membrum fastsatte Forviisning fra Kongens Lande skal og for Fremtiden bortfalde; hvorimod denSkips per, som giør sig skyldig i det der omhandlede Forhold, skal være uværdig til fremdeles at fore Skib, og, hvis beviislig Svig derunder findes, ansees med anden Straf efter de i Loven hiemlede Grundsætninger for sig For brydelses Afstraffelse. saaledes forandret, at de, som ved de der omhandlede Kunster forføre eller bedrage deres cenfoldige Medborgere, skulle, i Stedet for at lide efter bemeldte Art. ansees med Arbeide i Forbedringshuset indtil 3 Aar efter Sagens Omstændigheder. 5.) De i L. 6- 6-2 nævnte Deeltagere i Slagsmaal, hvorunder Drab begaaes, skulle, i Stedet for efter bemeldte Lovsted at miste deres Fred, hensættes til Arbeide i Fæst ningen eller i forbedringshuset fra 1 til 4 Aar efter Sagens Beskaffenhed. 6.) Det i L. 6-7-1 hiem lede Straffealternativ af Fredløshed skal for Fremtiden bortfalde, hvorimod de i Lovstedet omhandlede Forbrydelser, hvor der i Sagens Omstændigheder findes Grund til at fritage den Paagieldende for det der bestemte Alternativ af Straffearbeide paa Livstid, skulle ansees med 4.) 2. 6-1-12 skal være faa= Fr. om Landsforviisn. Ophæv. 6-9 §. saadant Arbeide i nogle Aar, dog at Tiden ei bliver 30 Mart. ringere end 8 Aar. 7.) De Misgierninger, som omhandles i Fr. 27 Sept. 1799 §§. 2, 3, 4 og 5 skulle for Fremtiden straffes med forbedringshuusarbeide fra 4 til 8 Aar, forsaavidt Straffen efter bemeldte Fr. skulde være Landsforviisning for bestandig, men fra 1 til 3 Aar, hvor den i Følge samme vilde være at bestemme til Landsforviisning fra 3 til 10 War. Dog skal Dommeren, naar den Tiltalte ikke forhen allerede har været dømt for de i denne §. omhandlede Misgierninger, være bemyndiget til, i Stedet for saadan Arbeidsstraf, at bestemme Hensættelse i et Statsfængsel for lige Tid, hvor Omstændighederne klarlig vise, at Forbrydelsen ikke har sin Grund i bestemt Ondskab, men kun i Ubesindighed, saa at der er Grund til at haabe, at den Skyldige, ved større Modenhed eller Eftertanke, selv vil komme til at indsee sin Forvildelse. Hvor Dommen lyder paa denne Straf, bliver den Doms fældte at hensætte i det paa Christiansoe indrettede Statsfængsel, med mindre der maatte mangle Plads sammesteds, da Kongen i saa Fald forbeholder sig at bes stemme et andet Fængsel, som skal træde i Stedet. Men, om endog Domstolene maatte, i Medhold af foranførte Bestemmelse, finde Anledning til at vælge den sidstnævnte mere skaanende Straf, maa dog den Fortas belse af Embede, Rang og al anden hæderlig udmær Felse, som den for hiin Forbrydelse ordentligviis fastfatte Straf efter sin Natur vilde medføre, ligefuldt finde Sted. 8.) Udi det i Fr. 21 Mart. 1800. §. II. No. 11 omhandlede Tilfælde fal Landsforviisning aldeles bortfalde; hvorimod den Skyldige alene bliver at ansee med den ellers sammesteds bestemte Straf af 6 Aars Fæstningsarbeide, med mindre han maatte være i det Tilfælde, at han, i Overeensstemmelse med nærværende Anordn. §. 9 bliver at bortvise. 9.) Da denne Fr. om Landsforviisn. Ophæv. 9-10 §. 1950/41766819 1917 191800 30 Mart. denne Anordn. kun afskaffer Landsforviisning som Straf, men ei den Landsforviisning, der blot er en politiefor holdsregel mod Fremmede, saa vil det uforandret have fit Forblivende ved de Love og Anordninger, hvorefter Fremmede kunne blive at udfore af Kongens Lande, naar de enten formedelst deres Stilling eller foregaaende Opførsel eller af Mangel paa rigtigt Pas eller Besteed, ikke bør modtages her i Riget, eller og de, ved deres Opførsel, forbryde den dem i saa Henseende tilstaaede Net, eller de, inden de nogetsteds i Kongens Lande have ers hvervet Hiemstedsret, blive satte ud af Stand til at er nære sig. 10.) Som Folge heraf vil og i Særdeles hed Bortviisning af Riget finde Sted udi det i Fr. 19 Sept. 1766. §. 1 ommeldte Tilfælde, ligesom med Hensyn til L. 6-1-1 de af Kongens Undersaatter, der maatte affalde fra den evangelisk-christelige Religion, fremdeles skulle udelukkes fra Ophold her i Riget, naar de ei dertil maatte have erhvervet Kgl. Tilladelse. 6 Apr. Pl. f. Danmark, ang. en nærmere Bestemmelse i den ved Fr. 10 Jul. 1795. §. 55 foreskrevne Betaling til Forligelsescommissionerne, samt ans gaaende Klagerens Udeblivelse ved bemeldte Commis sioner. [E. T. p. 297]. Cancell. p. 56. Gr. Med særdeles Hensyn til at sætte Grændser for den Uskik, at Sager indklages til Forligelses commissionerne, som vedkommende Klager siden end ikke bekymrer sig om at fremme, har Kongen befalet: 1.) I Lighed af hvad der allerede er befalet for Kiøbenhavn (*), skal der for Fremtiden ogsaa ved Forligelsescommissionerne i de øvrige Stæder og paa Landet af den, der indgiver Klage, strar ved Klagens Indlevering, betales 24 B+ Selv, med hvis Deling der bliver at forholde i Over- (*) See Pl. 26 Jun. 1817. eens: Pl. ang. Betal. til Forligelsescomm. 1-3 §. eensstemmelse med Fr. 10 Jul. 1795. §. 55; hvorimod 6 Apr. der siden, naar Forlig indgaaes, istedetfor de der fastfatte 64 B., kun bliver endvidere at betale 40 ß. Solv, hvoraf, saafremt Parterne ei anderledes komme overeens, Klageren har at udrede de 16 s., og den Indklagede de øvrige 24 ß. 2.) Naar Klages ren udebliver paa den Dag, da Sagen er berammet til Foretagelse, men Indklagede moder, skal Forligelsescommissionen paa Sidstnævntes Begiæring meddele ham en Attest herom, med hvilken han kan henvende sig til vedkommende Ret, som da skal tilfinde Klageren, saas fremt denne ikke kan oplyse, at han ved lovligt Forfald har været forhindret fra at møde eller lade mode for Forligelsescommissionen til den bestemte Tid, at betale billig Rost og Tæring til den Indklagede. 3.) Slige Sas ger skulle behandles i eet og alt efter de Forskrifter, som indeholdes i Fr. 6 Aug. 1824 angaaende Rettergangsmaaden i mindre betydelige Gieldssager, dog at ingen foregaaende Forligsmægling her er nødvendig. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Forandring i 10 Apr. Indførselstolden af Granger og Fortoldning af Flas sker, hvori Viin udføres. p. 58. Cancellie-Pl. (Refol. 20 Mart.) ang. aar 10 Apr. lige Præmier for fortrinlige treaarige Singst og Soppe -foler. p. 59. Directionen for Stutterievæsenet og Veterinairskolen har tilmeldt Cancelliet, at det paa dens Forestilling har behaget Kongen at refolvere, at der i et Tidsrum af 6 Aar maae udsættes aarlige Præmier for de fortrins ligste treaarige Hingst og Soppe-Foler, faldne paa stutteriedygtige (af Stutteriecommissionen indbrændte) Hopper efter de fra Kongens Stutterie udsatte forædlede Hingster, og at Landmanden til den Ende maa indby des til at lade slige treaarige Foler forevise ved de aar- XIX Deel. f lige Pl. ang. Præm. f. Hingst og Hoppe-Foler, 10 Apr. lige Stutteriemøder i Danmark; at der for en slig Fole, II Apr. 19 Apr. 23 Apr. 24 Apr. naar den har fyldt sit 3die Aar og af Stutteriecommisfionen er anfeet for at have saadanne Egenskaber, at den kan forventes at blive tienlig til Tillægsdyr, maa eengang for alle udbetales en Præmie af 20 Rbdir Solvmynt, og Folen dernæst brændes med L. S. og Krone paa Laaret. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Bes siddelse, Lytte og Brug, for Aaret 1827. p. 60. R. Kammer-Pl. (Refol. 4 Apr.), at da de 2 Aar nu udløbe, hvori det, saaledes som ved Pl. 14 Apr. 1825 blev bekiendtgiort, var tilladt at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder-Syssel i Nord- og Øster Umtet i Island, saa har Kongen fremdeles bevilget, at fornævnte Raudarhavn maa, uden at authorises res som Udliggersted, endnu i en Tid af 2 Aar beseiles, og at derpaa i dette Tidsrum maa drives Handel under de Vilkaar, som nu for Handel paa de autorises rede Udliggersteder ere foreskrevne. p. 61. Raadstue-Pl., hvorved Jagttagelsen af de i Fr. 15 Dec. 1820. §. 8 og 9 indeholdte Bestemmelser indstiærpes (*). p. 150. Cancell. Pl. (Refol. 11 Apr.) ang. Inds kaldelsen af hændehavere af bortkomne Contrabøger for Indskud til Sparekassen for Kiebenhavn og Omegn. [E. T. p. 329]. p. 62. For at give de Interessenter i Sparekassen for Kios benhavn og Omegn, hvis Contrabøger med bemeldte Kasse maatte bortkomme, Adgang til at kunne erholde deres Tilgodehavende udbetalt, uden at underkastes det Ophold og de Bekostninger, som ere forbundne med Mor (*) Cfr. € I p. 315. tifis Pl. ang. Contrab. Indk. til Sparekassen. tificationsdoms Erhvervelse, har Kongen bemyn ig t 24 Apr. Directionen for Sparekassen til, naar nogen for Inds skud til Kassen meddeelt Contrabog bortkommer, ved Bekiendtgiorelse, som 3de Gange efter hinanden indføres i Statstidenden og Adressecontoirets Efterrets ninger, med 12 Ugers Varsel at indkalde Jhandehas veren af en saadan Contrabog, og, hvis ingen melder sig inden bemeldte Tids Forløb, at udbetale Summen til den paagieldende Interessent, hvem Contrabogen er meddeelt, uden at nogen tredie mand, til hvem Contrabogen maatte være overdraget, derfor kan have nogen Tiltale til bemeldte Kasse. Cancell. Pl. (Refol. 11 Apr.) at Boder un: 24 Apr. der 1 Rbdlr Solv, ligesaavel som de Beder, der udgiøre en fuld Rigsbankdaler Solv, skulle for Fremtiden, naar de Skyldige ei kunne udrede samme, afsones med 1 Dags Fængsel paa Vand og Brød. [E. .p. 334]. P 63 (*). (+) Bkg. f. Pol. ang. Anmeldelse af Eyendes Tie: 27 Apr. nesteskifte til Mai Skiftetid. Brodtart for Kbhvn. p. 150. 30 Apr. Raadstue-Pl. (Refol. 19 Oct. 1825), at 7 Mai. den ved Rescr. 9 Jun. 1819 paabudne og siden forskiels lige Gange, senest i 3 Aar fra 9de Jun. 1824 at regne (*), forlængede Afgift af Brænde, som indføres til Rbhvn, nemlig 11 Rbs. Selv af hvert Læs, som landværts indføres, og 32 Rbß. Solv pr Favn, som soeværts indføres, fremdeles skal vedvare indtil der ved denne Hielp er indkommet en saa stor Sum, at foruden det Tab Stadens Kasse i Aarene 1817 og 1818 har lidt ved Brandemagasinet, ogsaa det Laan, der er giort til Frue Kirkes Fuldfærdigelse, derved i Forbindelse med de øvrige hertil henlagte Resourcer kan dækkes. p. 152. Ff 2 Canc. (*) See Pl. 2 Jun. 1824. Pat. ang. Overtræd. ihens. til Sanddynerne. 8 Mai. Io Mai. 16 Mai. 16 Mai. Canc. Pat. f. Holsteen ang. Strafbestemmelser for Overtrædelser ihenseende til Sanddynerne ved Sct Peter og Grding og sammes Vedligeholdelse. p. 63. Pl. f. Danmark, hvorved der tilstaaes de i Dovstumme: Institutet i Kiøbenhavn oplærte Perfoner visse Rettigheder, med Hensyn til æringss drift. [E. T. p. 398]. Cancell. p. 65. Gr. For at sætte de Dovstumme, der ere oplærte i det Kgl. til Disses Dannelse oprettede Institut i Kies benhavn, i Stand til, ved deres Udgang af samme, at erhverve det Fornødne til deres Underholdning, har Kongen fundet for godt, i Lighed af hvad der allerede tidligere er bevilget med hensyn til de Dovstumme i Slesvig og Holsteen, at anordne: 1.) De Dovstumme, som ved Dovstumme-Institutet i Kiøbenhavn have lært et Haandværk, og med Beviis fra Directionen for bemeldte Institut godtgiere, at de tilbørligen forstaae samme, skulle være berettigede til, saavel paa Landet som i Riobstæderne, uden at erhverve særdeles Til ladelse eller Borgerskab, at udøve deres saaledes lærte Haandværk og dertil betiene sig af en Svend eller en Dreng. 2.) Frimestere og Landhaandværkere, der ellers ikke ere berettigede til at holde Svende, skal det dog staae frit for at antage Dovstumme, der ere oplærte ved fornævnte Institut, som medhielpere. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Fortrinsretten ihenseende til resterende Kgl. Skatter og Afgifter. p. 67. Pl., hvorved den 54 §. i Fr. 8 Jan. 1802 forandres, forsaavidt samme fastsætter Straf af Fængs fel paa Vand og Brod. [E. T. p. 429]. Cancell. P. 70. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes der Pl. ang. Forand. i Fr. 8 Jan. 1802. 1-3 §. 1827. der for Tiden findes et ikke aldeles passende Forhold 16 Mai. mellem de Straffe, som Fr. 8 Jan. 1802. §. 54 fasts sætter for Søeindrullerede, der, uden de foreskrevne Neglers Jagttagelse, forlade de Districter, hvortil de høre, og dem, som Fr. 22 Mart. 1793. §. 6 og Pl. 24 Febr. 1826 forestrive for lignende Forseelser begaaede af Landreserverne. Kongen har derfor besluttet, ved passende Formildelser i den førstnævnte Anordning, at tilveiebringe et mere lige Forhold i foranførte Henseende. 1.) Den af det seeindrullerede mandskab, der flytter ud af Lægdet til et andet Lægd i Umtet, uden Følgeseddel, skal, i Stedet for at lide efter bemeldte Frs §. 54 Litr. b, ansees med en Pengebod af 2 Rbdle Sølv, der tilfalder Søeqvæsthuset. 2.) Begiver han sig ud af Amtet, uden at være forsynet med Pas fra Krigscommissairen, straffes han med Fængsel paa Vand og Brod i 4 Dage, eller, naar Omstændighes derne klarligen vise, at Forseelsen ikke er grundet i Fors sæt hos den Paagieldende at unddrage sig de ham, som Seeindrulleret, paaliggende Forpligtelser, da med en Mulct fra 3 til 5 Rbdlr Sølv, der ligeledes tilfals der Søeqvæsthuset. 3.) Dersom han gaaer ud af Seeindrullerings-Districtet, uden Indrulleringschefens eller Krigscommissairens Pas, straffes han med Fængsel paa Vand og Brod i 8 Dage, eller, naar Dmstændighederne paa den under No. 2 nævnte Maade tale til hans Fordeel, med en Pengebod af 5 til 10 Rbdle Sølv til Søeqvæsthuset. Derimod skal det uforans dret have fit Forblivende ved Bestemmelsen i Litr. a af fornævnte §. i Fr. 8 Jan. 1802, dog at den der fasts fatte Mulct, i Overeensstemmelse med Regl. for Fats tigvæsenet paa Landet 5 Jul. 1803. §§. 47 og 48, jvfr. §. 46, i Landdistricterne tilfalder Amtets Fattigkasse, ligesom den i Kiøbstæderne tilfalder Kiøbstadens. - Ff 3 Fr. Fr. ang. Ægteskabs-Skilsmisse 1-3 §. 23 Mai. 23 Mai. Fr. ang. nærmere Bestemmelser med Sensyn til Agteskaber, som indgaaes efter erhvervet Skilsmissedom. [E. I. p. 457]. Cancell. p. 72. Gr. J Anledning af opstaaet Tvivl angaaende hvors. vidt en ved en underordnet Net afsagt Skilsmissedom kan, inden Udløbet af de lovbestemte fatalia appellationis, hiemte Domhaveren Ret til nye Vielse, har Kongen fundet for godt at anordne en Fremgangsmaade, der giver den Domte tilstrækkelig Leilighed til at paas anke Dommen, hvis dertil findes Anledning, uden dog at foraarfage den, der har erhvervet Dommen, større Ophold end nødvendigt. 1.) Den, der ved en underordnet Ret har erhver vet en Skilsmissedom, som tilstæder ham at indgaae nyt Ægteskab, bør, hvis den Domte ikke udtrykkelig har frafaldet Appel, enten fra Dommens Affigelse lade de sædvanlige fatalia appellationis hengaae, eller for anstalte Dommen lovligen forkyndt for den Domte, og fra den Tid af oppebie 8 Uger. Naar denne Tid er forløben uden at Ankestevning er udtagen, hvorom der for vedkommende Præst maa fremlægges tilbørligt Beviis, skal det forrige ægteskab ikke længere være til Hinder for nye Vielse. 2.) Spor den Domfældte har været varslet, som den der ei vil lade sig finde, bor Dommens forkyndelse skee til de samme Steder, hvorfra Stevning i Overeensstemmelse med L. 1-4-10 maa forkyndes. 3.) Med Hensyn til de allerede afsagte Skilsmissedomme, bor de ovennævnte 8 uger først regnes fra den Forkyndelse af Dommen, der iværksættes efter denne Anordnings Kundgiørelse og under Paaberaabelse af samme. Fr., hvorved Fr. 9 Jun. 1812 ophæves, og nogle yderligere Bestemmelser foreskrives ang. det stemp Fr. ang.Ophæv. affr. 9 Jun. 1812, 1-2 §. 1827. stemplede Papiir til Contracter om faste Eiendommes 23 Mai. Overdragelse. [E. T. p. 441]. Cancell. p. 73. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes de Omstændigheder, som fremkaldte Fr. 9 Jun. 1812, der indeholder, at alle Contracter ang. Overdragelse af faste Eiendomme skulle tingleses, samt at enhver senere Overs eenskomst om slig Contracts Ophævelse skal skrives paa stemplet Papiir af 1ste Classe, samt tingleses, siden have saaledes forandret sig, at disse Bestemmelser ikke længere kunne ansees aldeles stemmende med Underſaats ternes Tarv. Derfor har Kongen besluttet, til Lettelse for Omsætningerne af faste Eiendomme, at ophæve bemeldte Fr., hvorimod det paa den anden Side er fundet passende at give en nærmere Bestemmelse af den Tid, hvori det efter Fr. 25 Mai 1804. §§. 2 og 3 skal være tilladt, at Contracter om Kiøb eller Magestifte af faste Eiendomme maae gielde paa stemplet Papiir af zden Elasse, samt at tilføie nogle yderligere Bestemmelser, som sigte til at afværge Misbrug til Skade for Kongens stemplet Papiirs Indtrader. 1.) Fr. 9 Jun. 1812 bliver herved tilbagekaldet, saa at det for Fremtiden aldeles skal være Contrahenterne selv overladt, om og til hvad Tid de ville lade Contrac ter angaaende faste Eiendommes Overdragelse tinglæse; ligesom det, naar de Vedkommende siden forenes om at ophæve nogen Contract af foranførte Slags, ikke skal være nødvendigt derom at oprette et saadant tinglæst Document, som bemeldte Frs §. 3 foreskriver. 2.) Imidlertid maa der heraf ikke hidledes nogen Fritagelse for Brugen af stemplet Papiir, i det Tilfælde at der angaaende slig en Contracts Ophævelse oprettes en skriftlig Overeenskomst, hvorved den ene Part betinger sig en Godtgiorelse for at lade Contracten gaae tilbage; thi da bor denne Overeenskomst, i Overeensstemmelse med Resol. 8f4 Fr. ang. Ophav. af Fr. 9 Jun. 1812. 2:4§. 23 Mai. Refol. 28 17ov. 1806, befg. v. Pl. 29 f. M., frives paa stemplet Papiir af aste Classe, efter Størs relsen af den saaledes betingede Godtgiørelse i Penge eller Penges Værd. 3.) Da Fr. 25 Mai 1804. §. 3, jvfrt med §. 2, vel indskrænker den Tilladelse, samme har givet til at oprette Contracter om Kiøb eller Magestifte ang. faste Eiendomme paa stemplet Papiir af 2den Classe, til saadanne, der oprettes som persons lige Forbindelser for en fort Tid, men Fr. ikke nøjagtis gen bestemmer Grændsen for den Tid, hvori Contracten saaledes kan gaae og gielde paa denne ringere Sort stemplet Papiir, saa bliver denne Tid herved fastsat til 2 Aar. Ligesom altsaa enhver Contract ang. Overdragelsen af faste Eiendomme, der for Fremtiden indgaaes, ber, naar den deri bestemte Tid til Contractens endelige Berigtigelse er længere end 2 War fra Contractens Dato, oprettes paa stemplet Papiir af 1ste Classe efter Summens eller Værs diens Størrelse, saaledes bør og enhver Contract af dette Slags, der herefter indgaaes, og som, efter sit Indhold, Fan oprettes paa stemplet Papiir af 2den Classe, siden oms stemples til 1ste Elasse, saafremt den ikke virkelig blis ver fuldbyrdet inden forbemeldte 2 Aar, efter hvilken Tids Forløb hverken Skiode maa udstedes eller Sogss maal anlægges til Contractens Opfyldelse, uden at faas dan Omstempling foretages. 4.) Da den Rettigs hed, Nogen har erhvervet ved en Riobecontract eller ans den Contract om en fast Eiendoms Afhændelse, som Fols ge af Fr. 25 Mai 1804. §. 5 ikke maa overdrages til 3die Mand uden ved formelig Transport paa særskilt stemplet Papiir af samme Classe og til samme Tart, som gielder for selve Contracten, saa bør den, efter at Contracten er bleven over to Aar gammel, i intet Tils fælde skee anderledes end paa stemplet Papiir af 1ste, Classe. Fr. Fr. ang. Gesandtst. Person. Værnet. 1-4 §. Fr. f. Dmk ang. de til de Kgl. Gesandts 30 Mai. skaber i fremmede Stater hørende Personers Værnes ting. [E. T. p. 461]. Cancell. p. 76. Gr. For at forebygge enhver Tvivl om det Værnes ting, hvorunder de til de Kgl. Gesandtskaber i fremmede Stater hørende Personer henhøre, har Kongen foreskre vet følgende Regler: 1.) Naar en til de Kgl. Gesandtskaber i fremmede Stater hørende Person vedligeholder en fast Boepæl for sig eller Familie her i Riget, skal det Ting, hvorunder samme er beliggende, betragtes som hans personlige Værneting i de Tilfælde, hvor ikke Lovene giøre Undtagelse fra det i Lovens 1-2-4 hiemlede almindelige Værneting. 2.) Hvis han derimod ingen Boepæl beholder her i Riget, og han heller ikke efter sin øvrige Stilling har et særdeles pris vilegeret personligt Værneting (for Erempel efter 2. 1-2-12), bliver Lands-Overretten samt Hof- og Stadsretten at ansee som hans personlige Værneting. 3.) JOvereensstemmelse med foranførte Regler bliver det og, efter den i Fr. 21 Jun. 1793. §. I fastsatte almindes lige Grundsætning, at bestemme, hvor Skifte efter en til t af de Kgl. Gesandtskaber hørende Person bør holdes. 4.) Dog bliver i alle Tilfælde, hvor den Paagieldende umiddelbart inden sin Ansættelse ved et af de Kgl. Ges sandtskaber havde Boepæl i noget af Sertugdommene, den Overret eller Landret, hvorunder han samme steds hørte, at betragte som hans Værneting. Brodtart f. Kbhvn. p. 153. 30 Mai. Pl. ang. Betalingen for Tarationsfors 5 Jun. retninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Danmark, samt for Attester, som af Branddirecteurerne udstedes. [E. T. p. 513]. Cancell. p. 78. Ff 5 Gr. Pl. ang. Brandforsikk. paa Landet 1 §. 5 Jun. Gr. Med Hensyn til, at de Betalinger for Taras tionsforretninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Danmark, der indtil videre bleve hiemlede ved Refol. 31 Oct. 1811 og 28 Mai 1813, bkg. ved Placaten fra det daværende General-Land-Decos nomies og Commerce-Collegium (*), under de siden inds traadte Forhold, findes alt for hoie, har Kongen fundet for godt at foreskrive et nyt Regulativ for disse Betalinger, hvorved disse for det meste ere bragte, for saavidt felve Tarationsmændene angaaer, tilbage til det, der var fastsat ved Brandforsikkrings-Fr. for Landet 29 Febr. 1792 §. 3, og iøvrigt Betalingen er giort lige med den, der er bes stemt for Tarationsmændene i Kiøbstæderne, hvorimod Kongen har vedligeholdt det Forhold mellem Tarations. mændenes og Branddirecteurernes Betaling, som ovennævnte Resol. 31 Oct. 1811 har indført. Fremdeles har Kongen anfeet det hensigtsmæssigt at anordne en bes stemt Betaling for Attester, som Branddirecteurerne paa Forlangende udstæde, samt til disse Embedsmænd at udvide de Regler, som Kongen, til Forebyggelse af ulovlig Sportelering, har foreskrevet for Rettens Bes tiente. Derfor befales: 1.) For Tarationsforretninger under Landbyg ningernes almindelige Brandforsikkring nyde Brands directeuren og Tarationsmændene herefter, foruden fri Befordring som hidindtil, folgende Betaling: For ethvert Sted, som tareres under 1200 Rbdir Sølv, erlægges til Branddirecteuren. 3 Mk Solv og til hver af Taxationsmændene . 2 For ethvert Sted, som tareres fra 1200 Rbble Solv incl. til 5000 Rbdlr Sølv excl., til Branddirec teuren 4 Mk 8 ß. Selv • • og til hver af Tarationsmændene 3- (*) See Pl. 2 Nov. 1811 og 1 Jun. 1813. For Pl. ang. Brandforsikk. paa Landet 1-2 §. For ethvert Sted, som tareres fra 5000 Rbblr Sølv 5 Jun. incl. til 10000 Rbdlr Sølv excl., til Branddirecs 1 Rbdlr 3 Mk Sølv teuren - 1 og til hver af Tarationsmændene I For ethvert Sted, som taxeres til fulde 10000 Rbdlr Sølv og derover, til Branddirecteuren 3 Rbdlr Sølv og til hver af Tarationsmændene. 2 Men naar en Godsbesidder, uden at benytte sig af den ham ved Brandforsikkrings-Fr. for Landet 29 Febr. 1792. §. 2 givne Tilladelse til selv at tapere fit Godses Bons derbygninger til Assurance, forlanger Tarationsforrets ning afholdt over alle eller den største Deel af disse Bygnins ger, eller af en heel Byes Gaarde og Huse, i hvilken Henseende og de fra en Bye udflyttede Steder betragtes som hørende til Byen, saavelsom og naar betydelige og vidtløftige Værker under eet tareres, og Forretningen medtager flere Dage, da betales til Branddirecteuren 1 Rbdir 3 Mk Sølv daglig, og til hver af Tarationss mændene 1 Rbdlr Sølv daglig. Jovrigt bliver, iHenseende til de anførte Betalinger, i Tilfælde at de tares rede Eiendomme begieres forsikkrede under Taxationen, og ved Omvurdering, som Branddirecteuren i Anledning af de forsikkrede Steders Forringelse paa Embedsvegne foretager, fremdeles at forholde efter Fr. 26 Mart. 1800. §. 7. Litr. B. 3die og 8de Post. 2.) For en Attest, som Branddirecteuren paa Forlangende udstæder angaaende en forsikkret Eiendom, betales ham I Mk Sølv, naar det omhandlede Steds Forsikkringssum er under 500 Rbdir Sølv og 2 Mk Sølv, naar den er 500 Rbdir Sølv eller derover; men forlanges flig Attest af Embedsmænd til Ufbenyttelse i Embedssager, erlægges intet derfor, ligesom og den i Fr. 26 Mart. 1800. §. 7. Litr. B. 3die Post nævnte Attest, saavelsom enhver Attest, der behøves som Hiemmel for at erholde en Branderstatningssum udbetalt, bliver af Brand- direc Pl. ang. Brandforsikk. paa Landet 2-3 §. 5 Jun. directeuren at meddele uden Betaling. 7 Jun. 3.) De i Sportelreglement 22 Mart. 1814. §§. 160, 162, 163 og 164 foreskrevne Bestemmelser skulle ogsaa være gieldende for Branddirecteurerne i Henseende til Taras tionsforretninger samt de Udskrifter af Tarations-Protocollen og de Attester, som af dem udfærdiges. Fr. ang. adskillige Forholdsregler til Bes tryggelse for Umyndiges og andre under offentlig Bes styrelse eller offentligt Tilsyn staaende midler. [E. T. P. 473]. Cancell. p. 81. Gr. For at tilveiebringe den størst muelige Betrygs gelse for de Udlaan, som giøres af Umyndiges og andre under offentlig Varetægt staaende Midler, har Kongen fundet for godt at forandre de Bestemmelser, som, under Forhold og Omstændigheder, der vare meget forskiellige fra de siden indtraadte, desangaaende ere blevne givne ved Fr. af 12 Sept. 1806, samt hermed at forbinde nogle andre til hiint Diemed sigtende Forskrifter. 1.) Naar Umyndiges eller andre under offentlig Bes styrelse eller offentligt Tilsyn staaende Midler herefter udlaanes, bor de Liendomme, hvori Sikkerhed sal gives, uden Hensyn til Assurance eller de ved de i Anledning af Fr. 1 Oct. 1802 udnævnte Commissioner fatte Vurderinger paa Jordeiendomme, vurderes efter de gangbare Priser i Kiøb og Salg; og af den Værdie i Solv, hvortil Eiendommene saaledes ere ansatte, maa ei udlaanes mere end Dele. Dog er særskilt Vurdering ufornøden, saafremt Laanet hiemles ved den i Refer. 7 Febr. 1794. §. II antagne Værdie. Ved de specielle Tarationer over Eiendommene, blive fol gende Regler at iagttage: a. Dommeren bør altid noie indstiærpe Tarationsmændene, at de, i Overeensstemmelse med Rescr. 7 Febr. 1794. §. 6, have at tage 2.) Hen Fr. ang. Umyndiges Midler 2 §. Hensyn til Eiendommenes virkelige Værdie i Handel og 7 Jun. Vandel, og ikke enten til Assurancen eller til hvad Bygs ningen kan have kostet at opføre, saalidet som til det, Eiendommen under heldigere Conjuncturer har været og kan forventes igten at ville blive værd. Ved Afhiems lingen (*) bor og Tarationsmændene udtrykkeligen beedige, at hiin Regel af dem er iagttaget. b. Den, der attraaer Laanet, bør for Mændene opgive den Sum, hvorfor Eiendommen sidst er solgt. Dersom han ders til behøver en Attest af Pantebogen, bør derfor i Ges bybr til Retsskriveren ei betales mere end 24 Rbß. Sølv, men der bør da gives Attesten den Paategning, at den kun maa bruges til hiin Hensigt. Hvis Eiendommen ikke er solgt i en saadan Periode, at der kan sluttes nos get af Kiøbesummen, bør Mændene tage Hensyn til hvad andre lignende Eiendomme koste, hvilket heller ikke i det modsatte Tilfælde bør tabes af Sigte. c. Mændene skulle tillige tage de Jndtægter i Betragtning, som Eiendommen efter Rimelighed kan give af sig, naar den udleies, og de særdeles Byrder, som hæfte paa samme. d. Naar den Sum, der skal udlaanes, overs stiger 500 Rbdir Solv, ber Rettens Skriver (**) overvære Forretningen, veilede Mændene og føre Forretningen i Pennen, hvorved han bør sørge for, at den bliver vel motiveret og neiagtig i alle sine Dele. Han bør derfor, foruden fri Befordring, nyde den samme Betaling, som den, der er tilstaaet Dommeren for Udnævnelsen og Afhiemlingen, og, hvis Summen er over 1000 Rbdlr Sølv, det Dobbelte; hvorhos det følger af sig selv, at han desforuden nyder de øvrige ham, efter Pl. 17 Dec. 1823, tilkommende Gebybrer. e. Fors saavidt de Midler, hvoraf Udlaan skal giøres, ei umiddels

(*) Jvfr. Pl. 19 Sept. 1827. (Jvfr. Canc. Sfr. 15 Sept. 1827 (E. . p. 778). Fr. ang. Umyndiges Midler 2-4 §. 7 Jun. delbart bestyres af en Overøvrighed, bor Tarationsfors retningen, inden den afhiemles, indsendes til Amts manden, eller hvem der ellers har Overtilsynet med hine Midler. Den saaledes foresatte Autoritet maa være befoiet til at nedsætte den Sum, der bevilges udlaant, under det, der, i Følge Forretningens udfald, kunde udlaanes, hvis der findes Betænkelighed ved at udlaane den fulde Sum. f. Saavel ved Mændenes Udnævnelse, som ved Forretningens Afhiemling, bør Doms meren iagttage den størst muelige Omhue for at tilveies bringe en paalidelig Vurdering. 3.) Den ved Fr. 12 Sept. 1806. §. 1 givne Bestemmelse om Udlaan af de omhandlede Midler paa anden, tredie eller folgende Prioriteter, skal for Fremtiden være ophævet, hvorimod flige Midler alene maae udlaanes imod iste prioritet, med mindre der er en uopfigelig Capital, som indestaaer paa ældre Prioritet, eller og det opsigelige ældre Prioritetslaan ei er større, end at det, i Forbindelse med det nye Laan, kun udgiør i det hoieste den halve Deel af Eiendommens paa ovenmeldte Maade bestemte Værs die. 4.) Dog skal det ikke være Pligt at opsige allerede udlaante Capitaler, fordi der for disse ei haves den Sikkerhed, som de foranførte Regler fordre, naar iøvrigt Panterne vedbørligen vedligeholdes. Ogsaa kan det tilstædes, at deslige Capitaler blive inde staaende i Panterne, naar disse overdrages til tredie Mand, forsaavidt det findes, at der ikke, med hensyn til den personlige Sikkerhed, tabes noget ved slig Fors andring af Debitor; hvilket dog, hvor Midlerne ei bestyres umiddelbart af en Overøvrighed, bør indstilles til dennes Bedømmelse. Jovrigt bør alle, der have Bestyrelse af eller Tilsyn med Capitaler, som staae under offentlig Varetægt, af al Flid sørge for, at de mindre fuldkomne Sikkerheder, der nu haves, Tid efter anden for Fr. ang. Umyndiges Midler 4-8 §. forbedres, men herved maa stedse iagttages den Leme 7 Jun. pelighed imod Debitorerne, som endog vil være det hensigtsmæssigste Middel til at afværge Tab paa hine Capitaler. 5.) For de Tilfælde, hvor Forældre eller Bedsteforældre, Stifforældre eller Stifbedsteforældre ved Skifte med deres umyndige Børn eller Børnebørn, Stifbørn eller Stifbørnebørn, blive Debitorer til disse for deres Arvemidler, bør det have sit Forblivende ved Reser. 7 Febr. 1794. §. 2, samt Pl. 19 Aug. 1823 og 13 Apr. 1824, saa at det, hvor rede Penge eller fuldkommen Sikkerhed, efter Boets Beskafs fenhed, ei kan tilveiebringes, maa være nok, at der gis ves dem Udlæg i Boets løse og faste Gods, under Jagttagelse af de i bemeldte Lovsteder foreskrevne Negler. 6.) Bed Udlaan af Umyndiges Midler bør vedkommende Værge, naar Capitalen udgier 200 Rbdir eller ders over og tilhører en enkelt Umyndig eller flere Umyndige, der have samme Værge, altid derover bores; og, naar han har Indsigelser imod den af Overformynderen foreslaaede Sikkerhed, bor saadant, ved Indsendelsen af den over Pantet optagne Tarationsforretning, indberettes til Amtmanden, som har at afgiøre, om denne Sikkerhed ikke desto mindre findes antagelig; ligesom der og om det saaledes Passerede bør giøres Forklaring i Overformynderie-Regnskabet. 7.) Naar flere Umyndiges Capitaler udlaanes under Let, bor Obligationen udtrykkeligen indeholde, hvilke Umyndiges Midler der i samme ere anbragte; og, hvad de ældre Obligationer angaaer, hvori blot Umyns diges Midler i Almindelighed ere nævnte, bør der tilføies samme en Paategning besangaaende. 8.) Naar Nogen, der er Interessent i en saadan Obligation, udtræder af Overformynderiet, kunne andre i Overfors mynderiet indkomne Capitaler benyttes til at udbetale ham, Fr. ang. Umyndiges Midler 8-9 §. 7 Jun. ham, og disse igien anbringes i hiin Obligation, hvors om der blot behøver at gives Paategning paa samme. Dog bliver der at drage tilbørlig Omsorg for at Pantet endnu har vedligeholdt en saadan Værdie, at den Capital, der saaledes nu træder i den udbetaltes Sted, deri er anordningsmæssig sikkret, uden at det herved ansees tilstrækkeligt, at Pantet, paa den Tid Obligationen blev udstædt, afgav lovlig Sikkerhed. Naar den Sum, med hensyn til hvilken saadan Substitution finder Sted, overstiger 500 Rbdir, bliver i saa Henseende en ny Taration at foretage. Men, saafremt Summen Fun er 500 Rbdlr eller derunder, og Överformynderne, samt i Kjøbstederne tillige Magistraten, udtrykkeligen og bestemt erklære, at Pantet ikke ved indvortes Forringels se eller ved Conjuncturerne er saaledes nedsat i Værdie, at det ei længere kan afgive tilbørlig Sikkerhed for den Sum, som, istedet for den udtrædende Interessents Lod, deri skal anbringes, saa kan denne Sums Anbringelsei Obligationen af Overovrigheden tillades, uden nogen ny Vurdering af Pantet; dog at vedkommende Værger dertil give deres Samtykke, forsaavidt der under samme Værgemaal hører en Sum af 200 Rbdir eller derover. 9.) Ogsaa skal det, naar den, som har Lod i en slig Obligation, efter sin Udtrædelse af Overformynderiet, ønsker det og Debitor deri er enig, være tilladt, at han bes holder sin Andeel i samme, og til den Ende, imod behørigt Afkalds Meddelelse, af Overformynderiet erholder en verificeret Gjenpart paa ustemplet Papiir af Oblis gationen, forsynet med Overformynderiets Paategning om, hvor stor en Andeel der overlades ham til fri Raadighed, saavelsom Paategning af Debitor om, at han for Eftertiden vil directe udbetale den slig udtraadt Interessent tilkommende Andeel af Renterne til denne, og at ligeledes hans Andeel af Capitalen, saavelsom den Deel, Fr. ang. Umyndiges Midler 9-10 §. Deel, der bliver tilbage under Overformynderiet, hver 7 Jun. for sig særligen kan opsiges med det bestemte Varsel. 10.) De Bestemmelser, som indeholdes i §§. 1, 3, 4 og 5, skulle og gielde for Riobenhavn; og ligeledes §. 2. Litr. a, b, c, og f, med den Modification, som flyder af, at det der er Magistraten, som udmelder Mandene og imodtager deres Eed; hvorimod de øvrige Bestemmelser i denne Fr. blive Riobenhavns Overformynderie uvedkommende. if. 18 Jul 1814. Pl., hvorved Kongen til Lettelse for de Sø- 8 Jun. farende ophæver de i Toldfr. 1 Febr. 1797. §. 376 bes stemte Rançonpenge. Gen. Toldkammer- og Commerce. Coll. p. 86. Cancell. Pl. (Refol. 6 Jun.) ang. nærmere 12 Jun, Bestemmelse og Forandring ved Lovens 6-13-3. P. 87. Gr. J Anledning af den Meningsulighed, der har viist sig angaaende Maaden, hvorpaa den første Deel af Lovens 6-13-3 skal sættes i Fuldbyrdelse, har Kongen befalet: At det ikke tilkommer Domstolene, men Overovs righeden at afgiore, naar Personer af forstielligt Kion, til Forebyggelse af forargeligt Samliv, skulle fiernes fra hinanden, til hvilken Ende vedkommende Overøvs righed først har at erhverve de mueligst neiagtige Opa Iysninger angaaende Samlivets Beskaffenhed, i Særs deleshed ved derom at indhente Sognepræstens Erklæ ring; hvorimod Tiltale ved Domstolene skal finde Sted, hvis de Paagieldende sidde Øvrighedens Tilhold og Befaling overhørige, i hvilket Tilfælde de blive at straffe med Fængsel paa Vand og Brod, eller, naar de fremture i ulydighed, efter Omstændighederne med Forbedringshuus-Arbeide indtil 2 Aar. Fremdeles, XIX Deel. Gg at Pl. ang. Forandr. i 2. 6-13-3. 13 Jun. 12 Jun. at det Øvrighedsdecret, hvorved der gives de Paagieldende Tilhold om at adskilles, skal forkyndes dem ved de sædvanlige Stevningsmænd paa den ved Dommes (*) Forkyndelse brugelige Maade, hvorefter det med beherig Paategning skal remitteres vedkommende Øvrighed. Raadstue-Pl. (Refol. 6 Jun.), at Kongen har fastsat: at Enhver, som herefter agter at aflægge det ved Reser. 7 Jun. 1816, 6kg. ved Raadstue-Pl. 17, Jun., befalede Mesterstykke for Kunstdreierne i Rbbon, først skal indsende til det Kgl. Academie for de stienne Kunster en Tegning til Miesterstykket, hvorpaa han har at erhverve bemeldte Academies Approba tion. p. 155. 20 Jun. 21 Jun. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jul., Aug. og Sept. p. 88. (Ligelydende med Pl. 20 Mart.). R. Kammer-Pl. (Refol. 25 Mai) ang. Repar tition af de af den Kgl. Casse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1826. (Efter Afdrag af, hvad de, ifølge Pl. 5 Jun. 1826, indkomne Bidrag til den almindelige Veikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Udgangen af 1825, foreskudte Bekostnings-Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Veikasses i 1826 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for et Aar indtil 31 Dec. 1826 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den for Vei og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter, af den Kgl. Kasse for 1826 foreskudte Sum beregnet at have i alt beløbet sig til 12,683 Rbdlr 44 B. (*) I Samlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil: Dommens. Pl. ang. Veivesenet. 443 1827. 44 s. Sølv. Til at erstatte samme bliver, i Overeens: 21 Jun. stemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. §. 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter 1827 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 12 Rbs. Solv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 9 Nbß. Sølv pr Tonde for det, efter de i Wei-Frs 30 og 31 §§. forefrevne Regler, heiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 89. Cancellie-Pl. (Rescr. 6 Jun.) ang. en Foran- 29 Jun. dring i §. 2 af Pl. 11 Mai 1804 forsaavidt Helsingoer betræffer. p. 93. Kongen har fastsat, at den ved Pl. 11 mai 1804. §. 2 bestemte Riendelse til Borgervæbningsfondet for Fritagelse for borgerlig militair Tieneste skal, forsaavidt Helsingøer Kiobstad betræffer, med Hensyn til Maximum forhøies til 800 Rbdlr Sølv, hvorimod Minimum 50 Rbdlr Sølv forbliver uforandret. (+) Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Af 30 Jun. dragsrettens Ophævelse med Rusland og Polen (*). Cancell. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse 7 Jul. mellem Kongeriget Danmark og Rasland og Polen. Som Folge af en mellem H. M. Kongen af Dans mark og H. M. Keiseren af Rusland og Kongen af Polen truffet Overeenskomst om Afdragsrettens giensidige Ophævelse, vil der, naar Arv eller anden Formue, der tilhører russiske eller polske Undersaatter, udføres fra de Kgl. danske Stater, ikke være at erlægge noget Afdrag eller nogen Bortflytningsafgift, forsaavidt famme, efter de hidtil gieldende Regler, skulde indflyde i den Kgl. Kasse; hvorimod saadan Afgift, forsaavidt den er tillagt Commúner eller private Personer, eller Gg 2 skula (*) Dette Pat. mangler i Samlingen af Frr; fee derimod E. . p. 739. Pl. ang. Afdragsr. Oph. med Rusl. og Pol. 7 Jul. skulde svares af danske Underſaatter tilhørende Midler, der udføres af Landet, om den endog tilfalder den Kgl. Kasse, fremdeles skal vedblive. Jovrigt vil hiin Bestemmelse om Afdragsrettens Ophævelse være at an vende ikke alene med hensyn til de Midler, der udføres I efter den under 18 Mai d. 2. foregaaede Udverling af de derom udfærdigede Declarationer, men og i alle de Tilfælde, hvor Afgiften ikke inden fornævnte Dato har været endeligen oppebaaret af vedkommende Autoriteter. p. 94. 16 Jul. 28 Jul. 30 Jul. 7 Aug. Politie-Bkg. om herrelose Hunde. p. 187. (Af samme Indhold som Bkg. 1 Jul. 1826). (†) Gen. Postdirect. Pl. (Resol. 27 Jul.), at Vognmandstarten for Danmark, for Aug. og Sept. maa for Reisendes Befordring bestemmes: for et Par Forspandsheste eller stemplet Vogn med 2 Hefte til 1 Rbdir, og for en mindre Vogn med 2 Heste samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand til 5 Me Solv pr Miil. Brodtart for Kbhvn. p. 155. Cancellie-Pl. (Resol. 11 Jul.) ang. Ophæs velsen af Borgervæbningens 2den Afdeling i Odense Kiøbstad. p. 96. Kongen har befalet, at den 2den Afdeling af Borgervæbningen i Odense, i Lighed med hvad der ved Pl. 20 Febr. 1822 er anordnet for de fleste Kiøbstæder, maa ophæves, og at det Mandskab, som ifølge de hidtil gieldende Bestemmelser henhørte til denne Afdeling, maa anvendes til Tieneste ved Brandcorpset, dog at det tillades dem, der ville anskaffe sig den for det ridende Jagercorps eller for Ungkarlecorpset, som for Fremtiden skal bære Navn af Jægercorpset til Fods, reglementerede Uniform og Equipage, at indtræde i et af disse Corpser, saalænge det Corps, hvori de saaledes ville Pl. ang. Ophæv. af 2den Afd. i Odense. ville indtræde, ikke udgior over 50 Mand, Officerer, Under 7 Aug. officerer og Spillemænd uberegnede; samt at disse Corpsers Medlemmer, ihvorvel de fritages for egentlig Ansættelse ved Brandcorpset, dog foruden den egentlige Tieneste og at afgive Aresvagt, skulle være pligtige til i Jldebrandstilfælde at afgive Poster, forstærke Redningsmandskabet, samt, naar det af Politiemesteren forlanges, at lade sig bruge sem Politie. (*). M Cancell. Pat. f. Holsteen ang. Tilstædelsen af 7 Aug. Advocaternes Mode ved de saakaldte Dinggerichte og i Concurssager i de forhen ſtorfyrstelige Landdistricter. p. 96. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen 29 Augaf Magasínkorn, Hoe og Salm, tilligemed Bestemmel sen af Priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourageqvantiteter for 1827, som in natura ei bleve reqvirere. de, skulle betales. p. 97. Cancellie Pl. (Refol. 22 Aug.) ang. Lov- 31 Aug. bydelsen ved Bornholmske Selveiergaardes Afhændels se [E. T. p. 681]. p. 99. Kongen har befalet, 1.) at det skal fastsættes som authentisk Fortolkning af §. 10 i Fr. 14 Oct. 1773, at den der foreskrevne Lovbydelse paa Lovens Maade af Bornholmske Selveiergaarde, førend disse kunne sælges til Fremmede, kun skal, i Overeensstemmelse med Lovens 5-3-1, bestaae i en 3 Gange gientaget Be Fiendtgjørelse til det Ting, hvorunder Gaarden ligger; 2.) at al Lovbydelse skal bortfalde, naar de omhandlede Eiendomme agtes bortfolgte ved offentlig Auction, og denne paa behørig Maade er kundgjort; 3.) at vedkommende Retsbetjentes Gebybr for en Eiendoms Lovbydelse skal, i Overeensstemmelse med Sp. - Regt. G9 3 (*) Cfr. Rescr. Aug. 1827 (C. Z. p. 649). 22 pl. ang. Bornh. Selveierg. Afhænd. 3§. 31 Aug. 22 Mart. 1814 §. 70, fastsættes til 1 Rbdlr for hver Læsning, samt derhos for Beskrivelse og Bekræftelse af det Tingsvidne, der i Overeensstemmelse med bemeldte Lovens Artikel maatte udfærdiges, det for disse Retss handlinger reglementerede Gebybr. 31 Aug. 5 Sept. Brodtart f. Kbhvn. p. 156. Pl., hvorved det faste Brandcontingent til den almindelige Brandforsikkring for Landbygningers ne i Danmark forboies, samt den, ved de til Branddirecs teurernes Lonning henlagte Indtægter, opsparede Be holdning, saavelsom disse Indtægters fremtidige Overs skud henlægges under selve Brandforsikkringens Midler. [E. I. p. 697]. Cancell. p. 100 (*). Gr. At da en lang Erfaring har vist, at det ordinaire Contingent, som de forsikkrede Landbygninger hidtil have havt at udrede til den ved Anordn. 29 Febr. 1792 oprettede almindelige Brandforsikring for Landet i Dans mark, ikke er tilstrækkeligt til at dække de under fornævnte Brandforsikkring forefaldende Skader og de samme iøvrigt paaliggende Udgifter, men at de Forsikkrede ideligen have maattet udrede stundom betydelige Efterskud, saa har Kongen, for at forebygge disse i mange Henseender særdeles besværende Efterskud, fundet for godt at forhøie det faste Contingent. For med nogenlunde Sikkerhed at kunne opnaae Diemedet, har Kongen feet fig nødsaget til for det første at bestemme bemeldte Bidrag til 20 §. for hvert forfikkret 100 Daler, men dog med den Lettelse for de Forsikkrede, der tillige tiener til en gavnlig Simplification i Oppebørselen og Regnskabsvæsenet, at Bidraget kun erlægges i Nepræsentativer, uagtet den Asfurancefum hvoraf den beregnes, er, og efter sin Natur maa være, bestemt i Rigsbankpenge Sølv. For end yder- (*) Jvfr. Canc. Circ. 8 Sept. (C. T. p. 729). lige Pl. ang. Brandforsikkr. paa Landet 1-3 §. ligere at fremme den Nedsættelse af det saaledes fastsat: 5 Sept. te Bidrag, som Kongen haaber om nogle Aar at kunne bevilge, har han derhos besluttet at overdrage Brandforsikkringen den ikke ubetydelige Sum, der er indsamlet af de Indtægter, som ved Fr. 26 Marts 1800 bleve anviste til Branddirecteurernes Lonningsfond, saavelsom det Overskud disse Indtægter i Fremtiden ville give. 1.) Det ved Anordn. 29 Febr. 1792. §. 15 og be i Forbindelse dermed givne senere Bestemmelser, fastsatte aarlige Contingent af 10 ß. Solv pr 100 Rbdir., der for Tiden af Yderne erlægges forskudsviis for hvert vartal, skal herefter og indtil videre beregnes og erlægges med 20 ß. Tegn af hvert forsikkret 100 Rbdlr, hvoraf det Halve skal være forfalden til førstkommende 1 Oct. og siden til hvert Aars 1 Oct., beregnet efter Forsikkringssummerne saaledes, som de vare hver Gang den 30 Sept. næstforhen, og den anden halve Part til hver I Apr., beregnet efter de Forsikkringer, som fandt Sted den 31 Mart. næstforhen. Dog skal det være Brandforfikkringen forbeholden, hvis udgifterne noget War skulde, med al Formodning, udfordre mere end det, som dertil forud beregnes, tilligemed de foregaaende Aaringers Overskud, ved Repartition at indkræve det Manglende paa samme Maade som hidindtil; hvorimod Contingens tet bliver at nedsætte, saasnart Brandforsikkringen har samlet en saadan Fond, at Nedsættelse kan finde Sted uden grundet Frygt for at Efterskud paa nye. kunde blive nødvendige. 2.) Assurancefummerne blive imid, tertid fremdeles at beregne og Brandskaderne at erstats te med Rigsbankpenge Solv, der stedse udbetales efter den Qvartalscours, der er gieldende paa den Tid Brandskaden indtræffer uden at noget Valg imellem dette Betas lingsmiddel og det af rede Sølv for Fremtiden overlades Brandforsikkringen. 3.) Det Overskud, hvoraf G94 Brands Pl. ang. Brandforsikkr. paa Landet 3§. 5 Sept. Branddirecteurernes Lonningsfond ved Afslutning af Regnskabet den 30 Sept. 1827, efter Fradrag af samtlige til samme Tid forefaldne Udgifter, er i Besiddelse, beregnes Brandforsikringen til Indtægt, og skal for Fremtiden ingen særlig Beregning af nogenDeel af Brandcontingentet til Branddirecteurernes Lønninger finde Sted, dog at der ikke til denne Bestemmelse maa anvendes en høiere Sum end den, der kunde udkomme ved de hidtil bevilgede 2ß. Sølv aarlig af hvert forsikkret 100 Rbdir. Pl., hvorved det faste Brandcontingent til den almindelige Brandforfikkring for Biobstæderne i Danmark nedsættes til 20 s. Tegn pr. 100 Rbdir (*). [E. I. p. 709]. Cancell, p. 102. 5 Sept. Gr. At, da den almindelige Brandforsikkring for Kiøbstæderne i Danmark, efterat det faste Brandcontin gent ved Refol. 8 Mai 1807, bkgt. ved Pl. 12te s. M., blev forhøiet til 20 ß. af hvert forfikkret 100 Daler, har havt et betydeligt Overskud, saa har Kongen nu feet fig i Stand til at forus de Eierne af Kiøbstædbygninger nogen Lettelse i denne Byrde. Dog har Kongen, for at de kunne, saavidt muligt, være sikkre imod atter at blive besværede med de i ældre Tider hyppige Efterskud, for Tiden maattet indskrænke denne Lettelse dertil, at fornævnte Contingent kun skal udredes med Repræsentati ver, uagtet den Assurancesum, hvoraf det beregnes, er, og efter sin Natur maa være, bestemt i Rigsbankpenge Solv, ved hvilken Forandring i Betalingsmaaden tillige en gavnlig Simplification i Oppeborselen og Regnskabsvæsenet tilveiebringes. 1.) Det ved Refol. 8 Mai 1807, bekgt ved Pl. 12 s. M., og de i Forbindelse dermed senere givne Bestem = (*) Jvfr. Canc. Circ. 8 Sept. (C. T. p. 730) og Canc. Str. 29 Sept. (C. T. p. 805). Pl. ang. Brandforsikkr. f. Kiøbst. 1-2 §. stemmelser, fastsatte aarlige Contingent, 20 s. Solv 5 Sept. pr. 100 Rbd., der for Tiden af Yderne erlægges forskudsviis for hvert Qvartal, nedsættes fra 1 Oct. førstk. til 20 ß. Tegn, af hvert forsikkret 100 Rbd., hvoraf det Halve skal være forfaldet til førstk. 1 Oct., og siden til hvert Aars 1 Oct., beregnet efter Forsikringssummerne, saaledes som de vare hver Gang den 30te Sept. næstforhen, og den anden halve Part til hver 1 Apr., beregnet efter de Forsikkringer, som fandt Sted den 31te Mart. næstforhen. 2.) Imidlertid bliver Assurancesums men fremdeles at beregne og de indtræffende Brandskas der at erstatte med Rigsbankpenge Solv, der stedse udbetales efter den Qvartalscours, der er gjeldende paa den Tid Brandskaden indtræffer, uden at noget Valg imellem dette Betalingsmiddel og det af rede Sølv for Frema tiden overlades Brandforsikkringen. Raadstue-Pl., at, da den hidtil midlertidigen 5 Sept. bestemte Forhøielse af Tarten for Tatterenovationens Udførsel er ophævet, bliver Betalingen herfor igien indtil videre den samme, som ved Raadstue-Pl. 23 Aug. 1824 var fastsat, nemlig: For hvert Læs, som udføres fra Kbhvn + 80 ß. Tegn For hvert Læs, som udføres fra Christianshavn 64 B. og naar Renovationen bortføres i Latrintonder, da for hver Tonde, som udføres fra Kbhvn. . 36 ß. Tegn for hverTde, som udføres fra Christianshavn. 28 §. hvorimod Bogholderen ved Natterenovations-Contoiret her i Staden maa fremdeles indtil videre oppebære 4 ß. Sølv i Skriverpenge for hvert Læs Natterenovation, der bortføres fra Kbhvn og Christianshavn. p. 160. Raadstue-Pl. ang. Betalingen for Befors 5 Sept. dring med Hyrevogne i Kbhvn. p. 161. G9 5 Da Pl. ang. Bet. f. Bef. med Hyrevogne 1-3 §. 5 Sept. Da den midlertidige Forboielse (*) af Tarten for Befordring med Hyrevogne her i Staden i de Tilfælde, hvor Syge eller Personer, som formedelst Legemsbræk eller anden Skade med dem kunne sættes i Classe, skulle befordres til noget Hospital eller Sygehuus, eller og Born til Barnebaab i Kirkerne, samt endelig for Kiørfeler ved Liigfærd, nu er ophævet, bliver Betalingen for disse Kierseler igien, overeensstemmende med Raadstue: Pl. 30 Mart. 1821, indtil videre at erlægge i Sedler og Tegn saaledes: 1.) Ved Barnedaab, naar Barnet er i Kbhvn eller paa Christianshavn, skal betales 4 Mk; men er det paa Broerne, Blegdamsveien eller et andet ei længer fraliggende Sted 5 Mk. Forlanges Vogn til slig Brug om Eftermiddagen efter Kl. 1, betales en halv Gang mere. 2.) Ved Liigfærd sal Betalingen for Hyrevogne rette sig efter Prisen paa den Liigs vogn, der bruges, saaledes, at naar 20 Nbdirs Liigvognen bruges, erlægges 2 Rbdir; naar 10 Nbdirs Liigvognen, da 10 Romf.; naar 8 Rbdirs Liigvognen, da 8 Rbmk.; naar 5 Rbdirs Liigvognen, oa 5 Rbmk, samt naar nogen Liigvogn til ringere Betaling bruges, da 4 Rbmk. Og bliver iøvrigt, ligesom ovenfor ved Barnedaab er fastsat, at iagttage, at naar en Hyrevogn forlanges til Afbenyttelse ved Liigfærd om Eftermidda gen efter Kl. I, erlægges Gang høiere Betaling. 3.) Naar nogen Syg, eller hvo med samme kan sættes i Klasse, skal befordres til en Syge-Indretning om Dagen, regnet fra Solens Opgang og indtil kl. 12 om Natten, erlægges 24 B., faafremt slig Transport skeer fra noget Sted heri Staden eller paa Christianshavn; men er det fra Broerne, Blegdamsveien eller et ander ligesaa langt fraliggende Sted, da 32 s. Forlanges Kiora (*) See Pl. 10 Jan, 1827. Pl. ang. Bet. for Bef. med Hyrevogne 3 §. 1 Kiørsel i flige Tilfælde om Natten, som regnes fra 5 Sept. Midnat og indtil Selens Opgang, da erlægges Gang heiere Betaling end foranført. Jovrigt gientages herved følgende, i tidligere Anordninger ang. Befor dring med Hyrevogne, indeholdte Bestemmelser: Hyrekudskene og deres Kiorekarte skulle begegne Alle og Enhver, som de kiore for, bofligen og skikkeligen, og ikke understaae dem at begiere eller tage hoiere Betaling, end denne Tart tilholder. De, som befindes herimod at have handlet, bøde derfor hver Gang udi Mulet til Politiekassen, foruden at tilbagebetale det formeget bekomne, fra I til 8 Nbdlr Selv efter Omstændighederne. Lige Mulct skal den eller de af Hyrekudskene være underkastede, som maatte nægte Kiørsel, naar de have heste og Vogne tilstæde, der ikke beviisligen ere leiede bort til Andre. Kiorekarlene maae ei heller som en Rettighed paastaae Drikkepenge af Nogen, men det beroer paa Enhvers frie Villie, om de vil give Driks kepenge, eller ikke. Ingen Andre end Hyrekudskenes Karether maae bruges ved Liig, forsaavidt de Karether angaaer, der kiøre de beskikkede Liigbærere, som sætte Liget i og af Liigvognen. Kiorekarlene skulle bestandigen have et Eremplar af denne Tart hos sig til Foreviisning for de Kiørende, naar saadant maatte blive forlangt. Handles herimod, betaler den Paagieldende hver Gang 2 Rbdle Solv i Mulet til Politiekassen. (+) Bekiendtgiorelse fra Kbhvns Mas 5 Sept. gistrat ang. Tarten for Gadekiorselen (*). Den ved Rescr. 3 Jan. d. U. bevilgede Forboielse af Betalingen for Gadekiørfelen i Kbhvn, hvilken blev kundgiort ved Raadstue Pl. 10 Jan., er ophørt til 1 Jul. d. U., fra hvilken Dato Tarten, som indehol (*) Indrykket i Kbhvns Adressecontoirs Efterretninger. des Bkg. ang. Tart for Gadekiørsel. 5 Sept. des i Raadstue-Pl. 30 Mart. 1821 igien er traadt i Kraft. 7 Sept. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen til Skorsteensfeierne i Riobenhavn, og om en forandret Ind deling af Skorsteensfeier = Districterne sammesteds. [E. . p. 717]. Cancell. p. 104. Gr. Da den Betaling, som ved Fr. 1 Nov. 1805 §. 34 er tillagt Skorsteensfeierne i Kiøbenhavn, er bes fundet at være uforholdsmæssig hei, efterat den nu almins deligen indførte Bygningsmaade betydeligen har foreget Adgangen til Fortieneste for Skorsteensfeierne, har Kongen fundet for godt at nedsætte bemeldte Betaling, hvil ken Nedsættelse Han dog for Tiden ikke har villet bestemme yderligere end til Dele, hvorimod Han forbeholder sig, senere efter Omstændighederne at forandre og yderligere at nedsætte samme. Ligeledes har Kongen, for at de forskiellige Skorsteensfeierdistricter kunne blive hinanden mere lige i Størrelse end hidtil, og Indtægterne for Skorsteensfeierne derved ligeligen fordeelte, fundet for godt at foreskrive en forandret Districts Inddeling.

1.) Den for Skorsteensfeierne ved Fr. 1 Nov. 1805. §. 34 fastsatte Betaling af 10 ß. pr. Etage nedsættes til 8 ß. Solv pr. Etage, hvilken Betaling fremdeles som hidtil bliver at erlægge særskilt for hvert Skorsteens rør, efter Antallet af de Etager, dette løber igiennem. 2.) Istedetfor den Districts - Inddeling, som hidtil har fundet Sted imellem Skorsteensfeierne i Kiebenhavn, stal Staden med dens Forstæder deles i 5 Skorsteenss feier Districter, saaledes, at det 1ste District kommer til at bestaae af Vesters Strand- og Snarens- samt udenbyes Vester Qvarterer, 2det District af Norres Klædeboe: Frimands og udenbyes Klædeboe - Qvarterer, zdie District af St. Anne Vester og Rosenborg - Qvarterer, 4de Pl. ang. Neds. i Bet. til Skorsteensf. 3 §. 4de District af St. Anne: Øster- og Kjøbmager-Qvar: 7 Sept. terer, og 5te District af Øster- og Christianshavns-varterer.

Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Fortolkning af 11 Sept. de i Toldfr. 8 Jul. 1803 givne Bestemmelser om Straf for Seglbrud. p. 105. = R. Kammer Pl., (Resol. 5 Sept.), hvor= 15 Sept. ved indskiærpes det i Pl. 26 Oct. 1751 indeholdte for bud mod Fiskerie af Uberettigede i de Kgl. ferske Søer og Damme, m. m. p. 106. Ligesom Pl. 26 Oct. 1751, i henhold til Loven, har giort Alle og Enhver opmærksomme paa Utilladelighes den af den uhiemlede Fisken med Medekroge eller andre Redskaber, som Adskillige da havde tilladt sig i de Kgl. ferse Soer og Damme i de der nævnte Districter, saaledes bliver, ifølge Kgl. Befaling, det i fornævnte Pl. indes holdte Forbud, der, som grundet i Loven, ogsaa er ans vendeligt paa alle andre Kgl. ferske Soer og Fiskedams me, herved paa ny bragt i Erindring, med Tillæg, at de specielle Tilladelser, som ere eller maatte blive meddeelte til at fiske i en enkelt af bemeldte Søer og Damme, ingenlunde hiemle Fiskerie paa noget andet, end dette enkelte Sted. = Raadstue Pl. (Rescr. 12 Sept.) ang. Be: 19 Sept. taling for Afholdelsen af Tarationsforretninger over faste Eiendomme i Kbhvn. [E 2. p. 740]. p. 163. Kongen har befalet: at den ved Rescr. 18 Mai 1813, bkg. ved Raadstue Pl. 24 Mai, bestemte Betaling for Afholdelsen af Tapationsforretninger over faste Eiendom me her i Staden, skal forandres saaledes: at den hvor Tarationssummen er fra 5000 Rbdlr Sølv inclusive til 10,000 Rbd. Sølv erclusive, herefter nedsættes til 3 Rbdle Sølv til hver af de udmeldte Mestere og hvor Tarations. sum Pl. ang. Bet. for Taxationsf. i Kbhvn. 19 Sept. fummen er 10,000 Rbdir Sølv eller derover, til 4 Rbdle Selv til hver Mester; hvorhos det dog forbliver ved det Tillæg forbemeldte Reser. Har fastsat for det Tilfælde, at Forretningerne foretages uden for Portene, ligesom det iøvrigt har sit forblivende ved den ved bemeldte Refer. fastsatte Betaling, hvor Tarationssummen er un der 5000 Rbdir Solv. Tillige har Kongen befalet, at der i de Tilfælde, hvor Tarationsforretningerne skulle afholdes og deres Afhiemling skal fee i Overeenstem melse med de i Fr. 7 Jun. d. A. foreskrevne Negler, ins gen særskilt Betaling for Afbiemlingen sal erlægges (*). Cancell. Pl. at Qvartalscourfen for Oct., Nov og Dec. er bestemt til 2184 imod 100 Species eller 200 Nbdir Solv, saa at 1 Rbdlr Solv i alle Tilfælde, hvor Sølvbetalinger kunne afgiøres med Rigsbanksedler, kan betales med 1 Rbdlr 9 3. i Rigsbanksedler og Tegn. P. 107. 20 Sept. 20 Sept. 22 Sept. 25 Sept. Bekiendtg. fra Politiet om de anordnede Hundes tegn. p. 187. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. en udvidelse af den i Toldfr. 8 Jul. 1803. §. 66 indeholdte Bestemmels fe. p. 108. Fr. ang. en extraordinair Kornleverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark (for at lette Besiddere af Landeiendomme i Dmk Udredelsen af de Kongen tilkommende Skatter for 1828) Rentekammer. p. 109. 1.) Til Liquidation i de, Kongens Kasse for næste Aar tilkommende, Skatter, derunder indbefattede de Afdrage paa ligeledes til Kongens Kasse resterende Skatter, der, ifølge derom afgivne Bestemmelser, i Lobet af næs ste Aar forfalde til Betaling, maae af hver Tonde pris vilegeret Ager og Engs Hartforn i Danmark leveres fer Skiep: (*) Jvfr Raadstue-pl. 28 Sept. 1827. Fr. ang. en extraord. Kornleverance 1-2 §. Stiepper Korn, og af hver Tonde uprivilegeret Ager og 25 Sept. Engs Hartkorn sammesteds 1 Td. og 1 Skp. Korn, men paa Bornholm ikkun 3 Skp. Korn af hver Tonde Hartkorn, med den nærmere Bestemmelse i Henseende til Vedkommendes Valg af de Kornforter, de ville levere, som indeholdes i §. 2. 2.) Da denne Udskrivning skeer alene til ettelse for Yderne, skal det være Enhver, saa vel Godseier, som anden Skatyder, der directe betaler Skatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den udskrevne Kornleverance, enten for alt, eller for en bestemt opgivet Deel af det Enhver vedkommende Hartkorn, hvad en ten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bøndergods, eller ikke. Med Hensyn til det Kornbeløb, som vedkommende Skatydere, ved ikke at frasige fig den hele udskrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, forsaavidt ingen Anmeldelse om forandret Ydelsesmaade skeer inden den Tid, der nærmere i det Folgende foreskrives, antaget som Regel, at bemeldte Kornbeløb ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg. Men heri kan, efter vedkommende deres Ønske, see For andring saaledes, at fornævnte, dem til Udredelse paaliggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Godtbefindende, med Rug, Byg, Hvede eller Havre, og det enten med ikkun een af disse Kornsorter, eller med flere af dem, eller med alle tillige. Jevrigt bliver det, forsaavidt nogen Skatyder ønsker at benytte den saaledes tilstaaede Ret enten til Frasigelse af Leverance, eller til Valg af anden Ydelsesmaade, end Halvdelen med Rug og Halvdelen med Byg, at iagttage, at saavel Frasigelsen, som den af fornævnte Valg flydende Forandring i Henseende til Kornvarerne, bør inden næstkommende Oct. Maaneds Udgang være anmeldt til vedkommende Amtmand, som derefter giver Amtstuen den i saa Henseende fornødne Ordre og uopholdeligen, saasnart bemeldte Maaned er for= Fr. ang. en extraord. Kornleverance 2-4 §. 25 Sept. forløben, indberetter desangaaende til Rentekammeret. Efter næstkommende Oct. Maaneds Udgang modtages ingen Frasigelse af Leverancen, ligesom heller ikke nogen Anmeldelse om Forandring i Henseende til Ydelsesmaaden, saa at altsaa Vedkommende, fra hvilke ingen slig Frasigelse eller Anmeldelse er skeet til Amtmanden inden forommeldte Tids Forløb, antages at ville yde Leverans cen aldeles i Overeensstemmelse med §. I, forsaavidt Kornbeløbet angaaer, og derhos med Halvdelen i Rug og den øvrige Halvdeel i Byg. Og kunne de efter den Tid ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forandring deri. 3.) Kornvarerne skulle være gode, sunde og dygtige. De bør derhos være vel rensede saaledes, at de ere frie for Ukrudsfrøe og al anden Ureenlighed. Desuden ber Rus gen være vel tørret, og maa ingen Skade have taget ved Ovnterringen. Af Havre kan ikkun leveres af den faakaldte hvide Havre. Den Vægt, som Kornvarerne skulle have, for at kunne modtages, bestemmes til II Lpd. 12 Pd. pr Tde Rug, 10 Lpd. 8 Pd. pr Tde Byg, 12 Lpd. 12 Pd. pr Tde Hvede og 8 Lpd. 8 Pd. pr de Havre. Og leveres Kornvarerne overalt med løst og streget Maal, samt uden noget Opmaal, hvad enten Maalingen steer med heel eller halv Tonde, Skieppe eller Fierbingkar. Derhos bestemmes, at den i Fr. 21 Oct. 1791 ommeldte Korntragt ikke bliver at anvende ved forefaldende Indmaaling og Udmaaling af Kornvarer, som leveres i Følge denne Fr. 4.) For de Kornvarer, som leveres, tilstaaes Yderne Betaling efter den Capitelstart, som paa ethvert Sted i Begyndelsen af næste Aar sættes paa indeværende Aars Afgrøde; dog at Betalingen for den Hvede, som leveres fra faadanne Steder, hvor ingen Capitelstart sættes paa denne Kornsort, bestemmes til 1 Rbdlr Sølv pr Ide mere, end ethvert Steds Capitelstart paa Rug, og bliver derefter den i OverFr. ang. en extraord. Kornleverance 4-5 §. i Overeensstemmelse med Capitelstarterne saaledes fast- 25 Sept. fatte Betaling i Solv at beregne derne tilgode med Sedler og Tegn efter den Qvartalscours, der til sin Tid bekiendtgiøres som gieldende for Jan. Qvartal i næste Nar. I øvrigt tilstaaes den saaledes bestemte Betaling for de Kornvarer, der befindes at have den i foregaaende §. 3 anordnede Vægt, hvorimod for hver fulde 4 Punds Overvægt pr Tde endvidere tilstaaes en Bes taling af 20 ß. T. for Hvede, 16 12 - for Rug, - for Byg og Havre. 5.) Da den i §. 4 tilstaaede Betaling for Kornvarerne alene skal tiene til Liquidation i de, Kongens Kasse tils kommende Skatter, er det en Selvfølge, at den Deel af Landskatten, som liqvideres ved de af Bankhæftelsesrenterne, ikke ved ovennævnte Betaling kan afskrives, samt at baade de fulde Bankhæftelsesrenter og Brands hielpspenge tilligemed Commune:Afgifter af Vedkom mende contant blive at erlægge i de for disse Afgifter ans ordnede Terminer. Jovrigt vil den endelige Afskrivning paa Kgl. Skatter for de Kornvarer, som leveres, ikke finde Sted, førend efterat det virkelige Belob i Sedler og Tegn af de ommeldte af Bankhæftelsesrenterne for næstkommende Aars Apr. og Oct. Terminer er blevet beregnet til Afgang i Landstatten i Overeensstemmelse med de for samme Aars Apr. og Oct. Qvartaler giælbende Qvartalscourfer; men, faafremt Betalingen for de leverede Kornvarer da ved endelig Afregning skulde bes findes for nogen enkelt yder at overstige det Hele, Kongens Kasse for næste Aar tilkommende, Skattebeløb, da skal dette Overskud enten afskrives paa Ydernes mueligen for den forbigangne Tid efter den 1 Jul. 1822 paadragne Restancer, ligeledes af Skatter til Kongens Kasse, eller, hvis saadanne ikke gives, henstaae til Liquidation i de XIX Deel. Sh Kgl. r. ang. en extraord. Kornleverane 5-5 §. 25 Sept. Kgl. Skatter for Aaret 1829, forsaavidt derne ønske dette sidste, og ikke foretrække at tage det fra Skatternes Liquidation overskydende Kornbeløb tilbage in natura. 6.) Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den dem i §. 2 givne Tilladelse, frasige sig Leverancen, fulle Kornvarerne af dem holdes, fra næstk. I Nov., i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkommende Oppebørselsbetiente, ifølge de Ordrer, som dem derom tillægges maatte paafordres; dog at de Ydere, som ønske saadant, kunne fritages for, ved bemeldte Paafordring, forsaavidt denne steer i dette Efteraar, at levere mere, end Halvdelen af den dem vedkommende Leverances Beløb, da derimod den øvrige Halvdeel af dem maa hols des i Beredskab til Aflevering, naar paafordres efter den 1 Apr. i næste Aar. Om en saadan mulig Deling af Leverancen behøver ingen særskilt Anmeldelse at giøres, men det er tilstrækkeligt, at Vedkommende, ved den første Leverance, tilkiendegive for Amtsforvalterne deres Ønske om sammes Deling. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverancen sfeer for privilegeret eller uprivilegeret Hartkorn, pligtige til, uden videre Godtgiørelse end den i §. 4 bestemte Betaling, at besørge, enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til de under Oppebørsels- Districtet henhørende Magaziner eller det Sted i Oppebørsels -Districtet, som af bemeldte Betiente anvises dem. Ligesaa skulle ogsaa Yderne være pligtige til, naar forlanges, at besørge, enhver for sin Deel, Kornvarerne transporterede uden for Oppeborsels-Districtet, imod at dem da godtgiøres 8 Rbs. Tegn pr Tde Rug, 6 Rbß. T. pr Tde Byg og Havre og 10 Nbs. T. pr Tde Hvede for hver Miil, som Transporten seer udenfor Oppeborsels= Districtets Grændser. Dog skal det være vedkommende Skatydere, naar derom fra dem skeer Anmeldelse til den af Kongen til de udskrevne Kornvarers Forhandling anord: Fr. ang. en extraord. Kornleverance 6-7 §. ordnede Committee, forinden de fra Amtstuen ere tilfagte 25 Sept. til Kornets Aflevering, og de derhos sammesteds indsende Amtstuens Attest om, hvormeget den dem vedkom mende Leverance i det hele beløber, tilladt at giøre Leverancen i Kiøbenhavn, imod at de, forsaavidt de ikke ere i det Tilfælde, at Leverancen, ifølge forestaaende Bestemmelser, kunde have været fordret at ydes af dem i fornævnte Stad, erholde en saadan billig Godtgiørelse for Fragten, som fornævnte Committee i hvert ens kelt Tilfælde, efter Omstændighederne, bestemmer.. Denne Godtgørelse, saavelsom den ovenanforte Godtgiørelse for Transporter udenfor Oppebørsels-Distric terne, liqvideres i de Kgl. Skatter paa samme Maade, som Betalingen for Kornvarerne efter §. 5. Jøvrigt sfeer Leverancen uden Udgift for Yderne til Magazin- Leie eller andre Omkostninger. 7.) Naar nogen Yder, der ikke, efter Frasigelse paa den tilladte Maade, er fri for Leverancen, maatte, efter betimelig Tilsigelse, udeblive med samme paa den Tid eller det Sted, der i §. 6 er bestemt, bliver Leverancen, efter Omstændighederne, af Rentekammeret at foranstalte anskaffet for Yderens Regning, hvorefter det, som Bekostningen paa denne Anskaffelse udgiør mere, end den i §. 4 bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yderen at indkræve, og, i fornødent Fald, ved de for Skatters Betaling anordnede Tvangsmidler at inddrive. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. en For- 25 Sept. andring af Canc. Pat. 3 Apr. 1824 ang. Forpligtelse for de Kræmmere, som handle med Varer i Alenmaal, at kiøbe indenlandske Fabricater. p. 114. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 21 Sept.), at 25 Sept. Vognmandstarten for Danmark, for Oct., Nov. og Dec. 1827, maa bestemmes til: for et Par Forspandsheste eller stemplet Vogn med 2 Heste 5 Me Solv pr 5h 2 Miil, Pl. ang. Vognmandstarten. 25 Sept. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Hefte eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk 4 B. Solv pr Miil. 28 Sept. 28 Sept. Raadstue-Pl., at den Skorsteensfeierne i Kbhvn og paa dens Grund udenfor Portene tilkommende Betaling for Skorstenes Reengiorelse nemlig: 8 s. Solv for hver Etage, og ligesaa meget for et gebrokfet Tag, fan fra 1 Oct. og indtil videre erlægges med 9 s. i Rigsbanktegn (*). p. 164. Raadstue-Pl. om Bropenge, Port- eller Passagepenge (**). p. 171. Den saakaldte Skillings-Told eller Broepenge, famt Porte eller Passagepengene ved Rbbons 4 Porte og Citadels-Bommen, blive fra 1 Oct. 1827 og indtil vi dere at erlægge saaledes i Solv: 1.) Skillings-Told eller Broepenge erlægges med 2 s. Solv alle Sognedage fra den for Portenes Nabning bestemte Tid til om Aftenen Vagtklokken har afringet af alle Vognmænd, Mollere, Bonder og Andre, som med Læs eller Fragt indkiore, dog Stadens Post- eller Arbeidsvogne, desligeste Urte=" gaardsmændenes, Blegmændenes og Sandagernes Bogne uberegnede. Samme Fritagelser for Skillings-Told gielder og for de Vogne, som ere fritagne for at erlægge Ports eller Passagepenge, overeensstemmende med den under 21 Sept. 1808 fra Raadstuen bekiendtgiorte Liste fornemmelig dens 8de, 9de, 13de, 14de og 18de §§. 2.) Port: eller Passagepenge erlægges, efterat Vagts Flokken har afringet, som er i Jan. og Dec. Kl. 4, i Febr. og Nov. Kl. 5, i Mart. og Oct, Kl.6, i Upr. og Sept. Kl. 7, i Mai, (*) Jvfr. Pl. 7 Sept. 1827. (**) lagter denne pi. i det væsentlige er overeensstemmende med pl. 30 Jun. 1820 om samme Gienstand, hvilket og faa er bemærket om Pl. 50 Mart. 1825 og 51 Mart. 1826, er det dog fundet rigtigst at meddele den, da den deels har nogle Tillæg, deels en noget forandret Form, hvilken isvrigt allerede er antaget i Aaret 1825. Pl. ang. Port- og Passagepenge 2-6 §. iMai, Jun., Jul. og Aug. Kl. 8 og indtil den for Portenes 28 Sept. Lukkelse bestemte Tid, saavelsom i de 6 Nætter om Sommeren i den saakaldte Kildetid, naar samtlige Stadens Porte staae aabne hele Natten, da indtil det for deres Oplukkelse om Morgenen bestemte Klokkeslet, nemlig : af hver Rareth, Jagte eller anden saadan Vogn med Darksel paa af hver aaben Jagtvogn, Kariol, stor eller liden Postvogn, Kane, Gige med eller uden Dæksel, famt af andre hvilkesomhelst Vogne 9 og af en ridende Person 19 Rbß. 6 3.) Samme Passagepenge, som i 2 §. er bestemt, era lægges om Son og Helligdagene fra den til Portenes Uabning bestemte Tid og indtil Kl. 4 om Eftermiddagen, men fra Kl. 4 og indtil Vagtklokken har afringet, efter Pl. 16 Jan. 1736, ikkun det Halve, nemlig istedet for 19 B., 9 B., 63. Sølv ikkun 9% B., 5 B., 3 ß. Solv. 4.) I den Tid Nørreport staaer aaben om Natten, medens de andre Porte ere lukkede, erlægges efter Pl. 20 Aug. 1821 og 30 Aug. 1822 af Jnd og Udpasserende til Vogns og til Hest, i Passagep nge det dobbelte af det, som efter §. 2 er bestemt for Tidsrummet til Portenes Lukkelse, og af alle Gaaende, Børn undtagne, 2 ß. Tegn. 5.) Fra at erlægge de i §§. 2 og 3 bestemte Port: eller Passagepenge ere alle de undtagne, som ere nævnte paa den i Bomhuset ophængte Liste, dateret 12 Aug. 1822, bens I Afdel., og fra at erlægge de i §. 4 bestemte Passagepenge, ere alle de undtagne, som samme Listes 2 Afdel. ommelder. 6.) Af ledige Beste, naar disse ere bundne til en anden Mands Bogn, der passes rer Porten, og Eiermanden eller hans Karl, med hvem Hestene følge, kiorer Vognen, erlægges, uden Hensyn. til Antallet af de ledige Heste, Passagepenge som af en ridende Person. 53 Naad= Pl. ang. Betal. for Tarations-Forretn. 28 Sept. 28 Sept. Raadstue-Pl., at Betalingen for Afholdelsen af Tarations - Forretninger over faste Eiendomme er fra 1 Oct. og indtil videre bestemt saaledes: at enhver til disse Forretninger udmeldt Mester erholder: naar Tarations: Summen er under 1000 Rbdlr Sølv, 1 Rbdlr i Sølv eller 1 Rbdlr 9 ß. i Seddel og T. naar Summen er fra 1000 til 2000 Rbd. Sølv, 1 Rbd. 2 Mt i Sølv eller 1 Rbd. 44 B. i Sedler og T. naar Summen er fra 2000 til 5000 Rbd. Solv, 2 Rbd. i Solv eller 2 Rbd. 18 ß. i Seddel og T. naar den er fulde 5000 til 10,000 Rbd. Sølv, 3 Rbd. i Solv eller 3 Rbd. 27 ß. i Sedler og T. naar den er fulde 10,000 Rbd. Solv og hvor høi den maatte være, 4 Rbd. i Sølv eller 4 Rbd. 36 ß. i Sedler og T. til hvilken Betaling der altid bliver at erlægge I Rbd. i Selv eller 1 Rbd. 9 s. i Seddel og T. for hver Mester, naar Forretningerne foretages udenfor Portene. (*) p. 166. Raadstue: Pl. om Tart for Steenmaalerne. (**) P. 164. Raadstue Pl. om Tart for Stadsmusikanten. 28 Sept. p. 165. 28 Sept. Raadstue Pl. om Tart for Favnsætterne og Læs ferne. (***) p. 169. 28 Sept. Raadstue-Pl. om Stadsguardeinens Probeerlon. 28 Sept. p. 170. Raadstue Pl. om Betaling for at slagte Kreatus re. p. 166. 28 Sept. Raadstue Pt. om Vippepenge m. m. p. 167. Raad- (*) Jvfr Raadstue: Pl. 19 Sept. 1827. (**) Denne og følgende Raadstue - Placater af 28 Sept. ere ligelydende med Raadstue: Placaterne af 30 Jun. 1820, Fun at Tartens Ansættelse i Rbpenge Sedler og Tegu er forskiellig efter Qvartalscoursen. (***) Det ved Pl. 30 Mart. 1825 (Not. *) anførte Tillæg til Pl. 30 Jun. 1820 findes ogsaa i denne. Pl. ang. Bet. f. at bræn. Num. paa Egepal. Raadstue Pl. om Betaling for at brænde Tum: 28 Sept. mere paa Egepælene paa Assistentskirkegaarden. p. 173. Raadstue. Pl. om Betaling for Justering og Om: 28 Sept. justering. p. 178. Raadstue Pl. om Betaling for Liigvognsheste. 28 Sept. p. 176. Raadstue Pl. om Betaling for Liigbæringen. 28 Sept. p. 175. Raadstue-Pl. om Betaling for Liigskamler. p. 174. 28 Sept. R. Kammer-Pl., (Resol. 12 Sept.) ang. 29 Sept. Mulct for vedkommende Beboere i de Kgl. Vildtbanes districter, som, efter Tilsigelse, udeblive fra Klapjagter, m. m. p. 116. Kongen har befalet, I.) at vedkommende Beboere. i de Kgl. Vildtbanedistricter, der tilsiges til at møde til Klapning ved nogen af de Jagter, som afholdes efter Ordrer fra Overjægermesteren eller de tienstgiørende Hofjægermestere, og desuagtet, uden at kunne bevise lovligt Forfald, enten aldeles udeblive fra en saadan Jagt, eller mode sildigere, end til den bestemte Tid, eller endeligen uden Tilladelse forlade Jagten, forend samme er forbi og Klapperne ere afmønstrede, derfor have hver især at erlægge en Mulct af 48 Rbß. Solv til vedkom mende Amts Fattigkasse, hvorforuden den eller de Paagieldende ligefuldt blive at tilsige til nyt Mode til Klapning, saasnart Leilighed dertil gives; 2.) at, naar nogen Sognefoged eller Gldermand, der skal have Opfigt med Klapperne, giør sig skyldig i lignende forseelser har Førstnævnte at udrede en Mulct af 2 Rbdir Solv og Sidstnævnte en Mulct af 1 Rbdlr Sølv, hvilke Mulcter ligeledes tilfalde Amtets Fattigkasse; 3.) at Amts manden har at foranstalte samtlige forannævnte Bøder indfordrede og, i Mangel af mindelig Betaling, ved 5h4 Lide Pl. ang. Udeblivelse fra Klapjagter 3 §. 29 Sept. Udpantning inddrevne hos alle dem, der, efter de af Webkommende forfattede Lister, findes at have giort sig skyldige i de her omhandlede Forseelser, hvorimod, saafremt Nogen maatte undskylde sig med Mangel paa behørig Tilsigelse, eller med nogen anden saadan Aarsag, der behover neiere Undersøgelse, Sagen bliver at behandle ved en Politieret, dog at den Paagieldende i saa Fald, naar han findes skyldig, demmes i dobbelte Bøder. 2 Oct. 17 Oct. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. nærmere Bestemmels se af Pl. 8 Jul. 1822, om Befordring forbi eller igiennem en Station.m Da den under 8 Jul. 1822 (*) fra Generalpostdis rectionen i det tydske og danske Sprog udstedte Pl. (Refol. 14 Jun.), betreffende nogle Bestemmelser angaaende Befordringen forbi eller igiennem en Poststation, Fiondt, efter sin Form, blot udgivet for Hertugdømmene Slesvig og Holsten, og aldrig bestemt til at giælde for Danmark, eller der ved Tinglæsning kundgiort, dog, fordi den ikke udtrykkeligen antyder dette, af Nogle er bleven anfeet som en for Danmark og Hertugdommene fælleds Lov, saa bliver det, for at forebygge den Misforstaaelse, som heraf kunde opstaae, kundgiort, at Placas ten alene giælder for bemeldte Hertugdommer, og er aldeles uanvendelig i Danmark. Bekiendtg. fra Kbhons Magistrat, hvorved det, i Overeensstemmelse med det Kgl. Danske Cancel lies Skrivelse af 16 Oct., paalægges de Jordemodre her i Kbhvn, der ere tilstede ved Dodfødsler, snarest mues ligt og seenest inden 6 Timer herom at giøre Anmeldels se paa Stadsphysici Boepæl, for at det kan undersøges om (*) Denne Pl., som ikke findes i Samlingen af Frr. for 1822, og heller ikke er anført i udtoget, læses i E. Tid. f. 1832 S. 459. Bekg. angaaende Dødfødsler. 465 1827. om Oplivningsmidler rigtigen og vedholdende ere an= 17 Oct. vendte paa de Dodfødte. p. 182. Bekiendtg. fra Politiet om Anmeldelse af Condi- 29 Oct. tionsforandring til Skiftetiden i 27ov. p. 188. Cancell. Pat. for Slesvig og Holsteen, hvorved det 30 Oct. tillades de ikke i Søerullen indskrevne Fiskere og andre Indbyggere i deres egne Baade at bringe de af dem fangede Fiske og egne Producter til Salg til de omliggende Kiøbstæder og Pladser. p. 117. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 8 31 Oct. Jan. 1810. § 29 Litr. d. [E.E. p. 828]. Cancell. p. 119. Gr. Da Kongen har bemærket, at den Forskrift, fom Fr. 8 Jan. 1810. § 29 Litr: d. indeholder, angaaende Inddrivelsen af det Tiendevederlag, der er bestemt til Rorn in natura, ei blot fører til et ikke lidet Ophold for den, Tiendevederlaget tilkommer, men tillige til Bekostninger, som for begge Parter ere bebyrdende, saa har Kons gen besluttet, i Stedet herfor, at anordne en fortere og mindre bekostelig, samt til Betryggelse for den Tiendeberettigede mere hensigtsmæssig, Fremgangsmaade. 1.) Naar i Fremtiden den Tiendeberettigede nødsages til at inddrive et Tiendevederlag, der er bestemt til Born in natura, ved Rettens Tvang, skal Kornets Ansættelse i Penge ikke foretages ved dertil af Retten særs lig udnævnte Mænd, men Fogden og de af ham ved Udpantningen medtagne Mænd have selv at bestemme det Pengebeløb, hvortil det skyldige Korn rettelig kan ansæt tes; ved hvilken Ansættelse de have at tage Hensyn til de hoieste Torvepriser, som i de sidste 14 Dage have fundet Sted i nærmeste Kieb- og Ladested. 2.) Skulde det hænde, at nogen af Parterne maatte finde sig beføiet til at føre Anke over saadan Ansættelse, har han derom at henvende sig til Amtmanden, som er befoiet til, ved $55 sin 13 Fr. ang. Best. af Fr. 8 Jan. 1810. 2-3 §. 31 Oct. fin Resolution, endeligen at afgiore Sagen. 6 Nov. 7 Nov. 3.) Dog har den Tiendeberettigede, som med de ham tilkommende Tvangsmidlers Anvendelse vil oppebie den Tid, da Capitelstarten for Aarets Afgrøde er bleven sat, Vale get imellem Kornets Beregning efter bemeldte Capitels tart, eller dets Ansættelse efter den i § 1 angivne Maa- Testok. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. Garverie og Handel med dertil hørende raae Materialier. p. 120. Fr. f. Danmark ang. Betaling for de Attester, som udfærdiges af Præsterne. [E. I. p. 843]. Cancell. p. 123. Gr. Kongen har fundet det tienligt, ved faste og almindelige Lovbestemmelser, at hæve de Tvivl, der hids til have fundet Sted med Hensyn til den Betaling, som Præsterne kunne fordre for de Embeds-Attester, som af dem udstædes, i hvilken Henseende befales: 1.) Præsterne skulle være uberettigede til at for dre Betaling: a. for alle Attester, som de, enten umiddelbar ifølge almindelige foreskrevne Regler, eller ifølge speciel Opfordring af vedkommende Embedsmænd paa Embedsvegne, have at meddele til Brug ved noget offentligt Anliggende; h. for Attester, der bruges til Legitimation ved Ansøgninger om Pensioner eller anden Understøttelse af det Offentlige, eller for at kunne oppebære Pensionen eller Understøttelsen; c. for Attester angaaende forsøgt mægling i Skilsmissetilfælde; d. for Attester, som meddeles Uformuende, i hvilken Anled ning de end forlanges. Hvad i Særdeleshed de Attester angaaer, som af Præsterne udstedes til Benyttelse ved Landmilice og Soe-Sessionerne, da er det en Folge af den under Litr. a fremsatte Regel, at alle Fortegnelser og Attester, som efter de givne Forskrifter skulle ind: Fr. ang. Betal. for Præfte-Attester 1-5§. indsendes til Sessionerne, eller som af disse affordres 7 Nov. Præsten, fremdeles som hidtil bør meddeles uden Betaling; hvorimod det, for de Attester, som en privat Mand forlanger, for ved Hielp deraf at bane sig Adgang til en eller anden Fritagelse eller Begunstigelse med Hensyn til Krigstienesten, ei skal være Præsten formeent at kræve den Betaling, som er fastsat i nærværende Anordnings §. 2. 2.) Den Betaling, Præsten kan fordre for de Attester, som det ei efter §. I paaligger ham at meddele uden Betaling, skal være 16 ß. Sølv, naar Reqvirenten er Suusmand, Inderste, Tienestes tyende, Haandværkssvend eller henhører til en anden Stilling, der ikke kan anfees fordeelagtigere; og 32 ß. af alle Andre. Forsaavidt Præsten, i form af een Attest, maa meddele flere Attestationer, saasom Udtog af flere Steder af Kirkebogen, maa endvidere fordres for de øvrige Attestationer det Halve af den ovenbestemte Betaling, dog saaledes, at det hele Beløb for den samlede Attest ingensinde tommer til at udgiøre mere, end det Dobbelte af hvad en enkelt Attest koster. 3) For Skudsmaal og Skudsmaals- Paategninger maa dog kun fordres 12 ß. Solv. 4.) Præsterne i Rios benhavn maae i alle Tilfælde nyde det Dobbelte af den i §§. 2 og 3 hiemlede Betaling. 5.) Hvis, imod Formodning, Tvist nogensinde skulde opstaae angaaende den Betaling, som en Præst, i Medhold af de foranførte Regler, maa fordre for en Attest, bliver saadan Tvist at afgiore ved Resolution, i Kiøbenhavn af Magistraten, og andetsteds af Amtmændene; og skal i saadant Fald den, der, for ikke at savne Attesten, har erlagt en Betaling, hvortil han ikke ansaae sig pligtig, inden 4 Uger indgive sin Besværing til bemeldte Dv=- righed, hvis den skal komme i Betragtning til den erlagte Betalings Tilbagegivelse. Med Hensyn til den Kla Pl. ang. Betal. for Præste-Attester 5-6 §. 7 Nov. Klage, Neqvirenten saaledes maatte have at føre over den fordrede Betaling, bor Præsten, naar det forlanges, paategne Attesten den af ham for sammes Udstædelse fordrede Betaling. 6.) Endskiøndt Kongen har den velgrundede Tillid til Præsterne, at de ikke, i at affordre Betaling for Attester, ville vise Ubilligbed eller gennytte, saa vil Kongen dog, med hensyn til det muelige Tilfælde, at en enkelt Præst ikke maatte svare til denne Forventning, have den Øvrighed, der maatte opdage Misbrug i saadan Henseende, paalagt derom at giøre Indberetning til det Kgl. danske Cancellie, der har at tildele den Præst, som deri findes skyldig, en passende Jrettesættelse, og, i Tilfælde af gientagen Forseelse, endog er bemyndiget til at paalægge ham en Mulct af indtil 20 Rbdlr Sølv for hans uværdige Forhold. 7 Nov. Pl., indehold. nogle Bestemmelser ang. de Tingsvidner, som optages til Brug ved Landmilices Sessionerne. [E. T. p. 867]. Cancell. p. 122. Gr. Deels til Afgiørelse af de Spørgsmaale, som ere opstaaede, angaaende Rettens-Betientes Adgang til at oppebære Betaling for Optagelsen og Beskrivelsen af de Tingsvidner, der erhverves til Brug ved Landmilices Sessionerne, deels for at give det Beviis, der ved slige Vidneforhører skal tilveiebringes, den størst muelige Paalidelighed, har Kongen fundet for godt at befale: 1.) De Tingsvidner, som en privat Person søger at erhverve til Afbenyttelse ved Landmilice-Sessionerne, blive for Fremtiden ikke at optage eller at beskrive uden Erlæggelse af Retsgebybrer, undtagen hvor de gaae ud paa at oplyse en saadan Svaghed eller Legemsfeil hos en Reserve, der, efter de givne Forskrifter, skal bevises med Tingsvidne, til Erempel, Slag- fyge, Pl. ang. Tingsv. Opt. ved Session. 1-2 §. fyge, Liigfald, Mangel paa Sandsers Brug, Vanvits 7 Nov. tighed, uforsætlig Lemlæstelse paa Fingrene, m. m.; eller hvorom Sessionen udtrykkeligen har fordret et saadant Beviis tilveiebragt. Dog følger det af sig selv, at intet Gebybr kan finde Sted, naar Amtmanden i et eller andet Tilfælde beordrer et Vidneforhør optaget til Brug ved en Landmilice Sag, ligesom der ogsaa i ets hvert Tilfælde kan gives den Vedkommende beneficium paupertatis til Vidneforhørets Optagelse, faafremt han dertil findes trængende. 2.) Alle Tingsvidnes Sager, som til Brug ved Landmilice: Sessionerne blive at foretage, bør behandles politieretsviis, og Dommeren haver derunder at varetage det Offentliges Ret ved selv at fremsætte saadanne Spørgsmaale til de fremstillede Bidner, som kunne tiene til Sagens nærs mere Oplysning, og til at forsikkre sig om, at Vidnerne virkelig have noiagtig Kundskab om det, de udsige; ligesom han og bør kalde og afhøre andre Vidner, end de af den Paagieldende fremstillede, naar der er grundet Nars sag til at formode, at derved kan tilveiebringes yderli gere og paalideligere Oplysning end den, disses For klaringer indeholde. For de Vidner, Dommeren saaledes afhører uden for den Paagiældendes Begiering, kan dog ikke tages noget Gebybr. Dette bliver for Resten, naar det finder Sted, som Folge af det Foranførte, at erlægge efter Pl. 1 Mai 1822. §. 4. Litr. b, c og e, og tillige efter fammes Litr. a, saafremt Sagen begynder med Andragende til Dommeren om, at lade Bidner indkalde. Cancellie-Pl. (Refol. 7 Nov.) ang. Sagers 17 Nov. Udsættelse ved Biobenhavns Gieldscommission paa Begiæring af den ved Forligsmæglingen mødende Fuldmægtig, og om Ledsættelse af Mulcten for unodig Trætte ved bemeldte Ret. [E. Z. p. 872]. p. 126. Kon= P1. ang. Kbhvns Gieldscomm. 1-2 §. 17 Nov. 19 Nov. Kongen har befalet: 1.) At den Part, der ved Riobenhavns Gieldscommission behørigt har ladet mode ved Forligsmæglingen, kan, i Mangel af min delig Forening, faae Sagen udsat i 8 Dage paa Begiæ ring af den samme Person, der har givet Mode for ham under Mæglingen, om end denne ellers ikke, i Overeens stemmelse med Lovens I-9-14, er competent til at udføre Sagen i Retten paa hans Vegne. 2.) At Minimum af mulcten for unodig Trætte ved Gieldss commissionen, naar denne Mulct anvendes blot formedelst Mangel af behorigt Mode under Forligsmæg lingen, maa nedsættes til 1 Rbdir Solv. Raadstue- Pl. (Refer. til Kbhvns Magistrat 14 Nov.) ang. Mandskabets Forpleining paa bhvnske Handelsskibe. [E. 2. p. 888]. p. 183. Gr. Da Kongen har anseet det hensigtsmæssigt, at der med Hensyn til Mandskabets Forpleining paa de fra Kiøbenhavn farende Handelsskibe haves en Tart, der afgiver en bestemt Regel for, hvad Skibsmandskabet af Fødemidler er berettiget til at fordre og Rhederne og Skipperne pligtige at yde, hvorved saavel de Spørgsmaal kunne afgiores, som kunne opstaae imellem Skipperen og Mandskabet om Forpleiningens Forsvarlighed som og de Tvistigheder bedømmes, der kunne foranlediges imellem Rhederne og Skipperen ved dennes Regnskab over Skibsudgifterne, saa har Kongen, efter det af Oldermanden for Kbhavns Skipperlaug paa Laugets Vegne i denne Henseende giorte Forslag og de i den Anledning indhentede Oplysninger, samt Cancelliets Forestilling, foreskrevet som Regel for Mandskabets Forpleining paa de fra Rbhavn farende Handelsskibe folgende Ration- og Spis fetart: En Mands Rost eller Ration skal ugentlig udgiøre: 5 Pd. Pl. ang. Mandsk. Forplein. paa Handelsst. 5 Pd. haardt Brød eller 8 Pd. blødt Brød. Pd. raat saltet Flest, for 2 Dage. - 119 Nov. 3 Pd. raat fals tet Kiod for 3 Dage. 1 Pd. tor Fisk for 2 Dage. - - Hvis ei Fist haves, gives hver Fiskedag Dags Nation af Flest eller Kiod. - - Naar Ots 1 Pot 1 Pd. Smør. Smørret slipper og Skibet ligger ved et Sted, hvor Glis ven-Glie bruges og kan erholdes, faaer hver Mand ugentlig Bouteille, som er 1 Pd. Oliven Olie og Pot d dike. Mangler baade Smør og Olie, tilstaaes hver Mand i dets Sted 2 Pd. Flest ugentlig. - 14 Otting Byggryn, eller i Mangel heraf Risengryn. ting Erter, eller i Mangel heraf Bonner. Eddike. Hver Mand faaer hver Morgen 1 Snaps (Pot) Brændeviin eller Rum. 1 Tonde Skibes ol medtages for hver Mand paa Reifen, naar Skibet gaaer fra Kbhvn Norden vester efter paa lange Reiser; hvori mod de, der fare paa kortere Reiser, saasom paa Østersoen, Norge, England og Holland, hvor til alle Tider Dl er at faae, medtage Dl til Reisen efter eget Behag. Af dette l faaer hver Mand dagligen 1 Pot, men, naar Sllet er sluppet i Søen, dagligen 1 Pot Vand, og hver Middag en Snaps Brændeviin eller Rum, indtil Skibet kommer til et Sted, hvor l eller Viin kan erholdes; der, hvor Viin er at faae, faasom i Frankrig, Portugal, Spanien og overalt i Middelhavet faaer hver Mand, i Mangel af Øl, hver Kiod- eller Fleskdag Pot Viin, men i Ost- eller Vestindien, hvor Viin ikke er menig Mands Drik, faaer hver Mand, naar Øllet er slups pet og ikke kan erholdes, hver Middag en Snaps Brændeviin eller Rum foruden deres Morgensnaps. Det stal forøvrigt beroe paa Skibsføreren, hvorvidt der paa Reisen i enkelte Tilfælde skal gives Forfriskninger (saasom mere Viin eller Brændeviin end bestemt er) enten til hele Mandskabet eller til en Deel af samme; dog at han - iffe Pl. ang. Mandsk. Forplein. paa Handelssk. - - 19 Nov. iffe heri gaaer uden for, hvad Omstændighederne, Reisens og Mandskabets Tarv kan ansees at fordre. Heraf vil fornemmelig i Tilfælde af haardt Veir eller af ualmindelig anstrænget Arbeide blive at giøre Brug. Hvor fersk Riod er at faae, tildeles Mandskabet dette i det mindste eengang om ugen til Forfriskning, og hver Mand faaer da 1 Pd. ferst Kiod istedetfor falt Kiød eller Fleft, hvorved for hver Dag, fersk Kied saaledes gives, Til ferse 1 Dags Nation salt Kiod eller Flest bespares. Kied gives fornødent Gront, saafremt dette kan faaes. I Sygdoms Tilfælde erholder den Syge ingen Nation, men han bespises efter Sygdommens Art. - Cas pitainen og Styrmændene, som spise i Kahytten, nyde 1 Mands Nation af Smor, Kiod og Flest, Viin og Brændeviin. At Skibets Mundprovision skal ved Reis sens Tiltrædelse være frist, sund og nærig, og Skibet dermed være rigeligen forsynet, for at Mangel ikke strap skal indtræde, hvis Neisen skulde blive usædvanlig lang. Skulde imidlertid Mangel paa en eller anden Artikel formedelst en saadan usædvanlig lang Reise finde Sted, skal Mandskabet gives Godtgiorelse af anden Sort for den Dag, saasom Flest istedet for Kiod, og Gryn istedet for Erter, eller omvendt, hvormed Mandskabet bør være tilfreds.

23 Nov. Pl. for Danmark, ang. Midler til at fremme collegiale Expeditioners Losning. [C. 2. p. 883]. Cancell. p. 127. Gr. Da det er befundet, at den Forskrift, som ins deholdes i Pl. 27 Dec. 1803 (Refol. 23 Dec.) § 4, ifs ke har været tilstrækkelig til at fremme Indløsningen af collegiale Expeditioner, saa har Kongen været betænkt paa andre Midler, hvorved dette Diemed fikkrere kan opnaaes. I denne Henseende befales: I.) Pl. ang. colleg. Expeditioners Løsning 1:5§. 1.) Enhver, der har erholdt en Kgl. Bevilling 23 Nov. eller Benaadning, være sig af det Slags, der forsynes med Kongens egen Underskrift, eller af dem, som udſtædes af de Kgl. Collegier ad mandatum, skal være pligtig til at lose samme i det seneste inden 6 Uger fra den Tid, at han har faaet Notificationen om Bevillin gens udfærdigelse. Dog maa Undtagelse herfra see, hvis hans Opholdssted maatte giøre det nødvendigt for ham at bestemme en længere Frist, i hvilket Tilfælde det Collegium, igiennem hvilket Expeditionen udfærdiges, skal være bemyndiget til at fastsætte denne i Notificationen om udfærdigelsen. 2.) Lader han denne Frist udlobe, uden at foranstalte det Fornødne til Expediti onens Lesning, bør vedkommende Collegium sørge for, at Løsningsgebyhret inddrives, enten, ved igiennem vedkommende Departement at foranstalte samme indes holdt i den Vedkommendes Gage, eller, hvor dette ei er anvendeligt, at lade derfor giore Udpantning. Dog bør i dette sidste Tilfælde Ordren altid udstedes af det Kgl. danske Cancellie, til hvilket derfor de øvrige Colles gier i fornødent Fald bør henvende sig. 3.) Hvor Gebyhret ikke ved noget af de i §. 2 ommeldte Midler lader sig inddrive, har vedkommende Collegium enten at cassere Bevillingen, hvis den er af det Slags, der udstædes ad mandatum, eller i modsat fald at forelægge Kongen Sagen til Resolution. 4.) Med Hensyn til de Bevillinger, som Rbbons Magistrat og Amtmændene ere blevne bemyndigede til at udlevere, vil det paaligge disse Øvrigheder at giøre Anmeldelse til det Kgl. danske Cancellie, saafremt Løsningen ei seer inden de i §. I bestemte 6 Uger, hvorefter Cancelliet har at foranstalte det videre Fornødne. 5.) Hvad de Benaadninger angaaer, hvis udfærdigelse er forbunden XIX Deel. Ji med P1. ang. colleg. Expeditioners Løsning 5-8 §. 23 Nov. med særdeles Bekostninger, f. Er. Adelsdiplomer, da skal den Benaadede være forpligtet til, inden den i §. I bestemte Tib, at giøre det dertil fornødne Forskud, saaledes som dette af vedkommende Collegium bliver bestemt, og siden inden samme Frist, fra den Tid af at han er bleven underrettet om at Expeditionen er bleven færdig, at løse samme, og i begge Henseender blive de ovennævnte Midler at anvende, hvis han ikke betaler hvad der paaligger ham. 6.) Saafremt Nogen i enkelte Tilfælde har erholdt udsættelse med Betaling af Expeditionsgebyhret, og han da ikke til bestemt Tid erlægger Betalingen, bliver der at forelægge ham en ny Frist i Overeensstemmelse med §. 1, og siden at forholde efter de øvrige oven fremsatte Regler. 27 Nov. 7.) De fors anforte Bestemmelser skulle ikke blot være anvendelige paa de Bevillinger eller Benaadninger, som for Fremti den forundes Nogen, men og paa de allerede forundte, dog, hvad disse angaaer, med den Indskrænkning, at Tvangsmidler efter denne Anordning ei kunne anvendes inden Udløbet af et Aar fra den Tid, Bevillingen eller Benaadningen er den Vedkommende forundt, ligesom der, uagtet den alt forhen passerede Notification, bor foregaae en nye Bekiendtgiørelse efter §. I forinden Tvangsmidler efter §. 2 anvendes. 8.) Jovrigt vil det have fit Forblivende ved Bestemmelsen i den ved Pl. 27 Dec. 1803 bekiendtgiorte Refol. 23 s. M. §. 3; ligesom heller ingen, paa en blot Totification om en ham forundt Bevilling, maa kunne benytte samme ved Domstolene, eller noget af en Embedsmand derefter foranstaltes forinden Bevillingen er bleven erpes deret, hvilken derfor ogsaa bør fremlægges eller fores vises. (†) Pl. for Slesvig og Holsteen ang. den Læger og Pl. ang. Lægers Tillad. at reise igien. Poftst. og Chirurger bevilgede Tilladelse til med leiet Bes 27 Nov. fordring at passere igiennem en Poststation (*). Pl. f. Danmark ang. Tienestetiden ved 28 Nov. Forstærknings-Bataillonernes Fastmands - Classe. [E. I. p. 923]. Cancell. p. 130. Gr. J Anledning af Meningsulighed, som har fundet Sted angaaende Tiden, hvori Mandskabets Tieneste ved Forstærknings- Bataillonernes Fastmands- Classe skal vare, har Kongen fundet for godt at fastsætte som Regel: At ikkun det værnepligtige Mandskab, der har tient 8 Aar ved den staaende sær, efter at have tient lige saa lang Tid som fast Mand ved Forstærknings: Bataillonerne, skal være berettiget til, for bes standig, at overgaae i disse Batailloners Reserves Classe, hvorimod det øvrige Mandskab, først efter at have staaet ved Forstærknings-Bataillonerne i 16 Aar, eller i saa lang Tid, at denne, i Forening med den Tid, den Paagieldende har tient ved den staaende Hær, udgiør fulde 16 Nar, er berettiget til at gaae aldeles ud af Fastmands-Classen. Forøvrigt bør det Mandskab, som, ifølge dets huuslige Stilling, i Medfør af Fr. 15 Febr. 1808. §. 8, er lovet, saavidt mueligt, Fritagelse for Ansættelse i fast Tieneste, fremdeles forbeholdes denne Ret. Raadstue-Pl. (Refol. 5 Dec.), at Kongen har bis 7 Dec. faldet den for de tre første Qvartaler af indeværende Uar skete Opkrævning af Fattigskatten i Kbhon med Arealskattens oprindelige Belob 13 Gang taget, og er derhos fastsat, at Fattigskatten for dette Aars 4de Qvartal bør opkræves med Deel af Arealstattens aarlige oprindelige Beløb 2 Gange taget, samt at det derefter endnu udækkede Belob af Fattigvæsenets Underballance Ji 2 for (*) Denne Pl., som er emaneret giennem General-Postoirectionen, findes iffe i Saml. af Frr., men læses i Coll. 2. p. 932. Pl. ang. Fattigskattens Opkrævning. 7 Dec. for 1826 maa afholdes af Fattigskatten for 1828, hvil ken, indtil endelig Regulation af samme finder Sted, bliver ligeledes at opkræve qvartaliter med Deel af Arealskattens aarlige oprindelige Belob 2 Gange taget. [E. . p. 933]. p. 186. II Dec. 15 Dec. 18 Dec. 20 Dec. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Frem gangsmaaden ved de Stridigheder, som opstaae i Anledning af Haandværkslaugenes, Kræmmercompag niernes og de øvrige næringdrivende Corporationers Laugeforfatning. p. 132. Cancell. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Besæt telsen af Læreembederne ved Proveskolerne for den indbyrdes Skoleindretning. p. 136. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. de i fremmede Stater accrediterede Gesandters og andre, Erterrito rialitet havende, i udlandet værende og til de Kgl. Ge sandtskaber horende personers Værneting. p. 137. (+) Admiral. og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 14 Dec.) ang. Oprettelsen af et Soeindrullerings- Fond i Danmark, samt nærmere Bestemmelse om, hvilken Betaling Indrullerings Betientene maae tage for Skibs-Documenters Lidfærdigelse, og Straffene for at fordre eller modtage ulovlig Betaling, m. v. I.) Kongen har givet følgende nærmere Bestemmelser, Sveindrulleringsvæsenet i Danmark angaaende: Til at bestride adskillige til Sveindrulleringsvæsenets Fremme nødvendige Udgifter, skal oprettes et Fond under Navn af Seeindrullerings: Fondet, hvilket til lægges følgende Indtægter: For Meddelelsen af: Ei Styrmands-Patent betales til bemeldte Fond en Kiendelse af Sølv 4 Rbd. Et Volontair-Patent 3 T En Bevilling til som Sætteskipper eller Baad-8 T forer, at føre et vist ved Navn, Drægtighed, oniqu og Eier benævnt Fartoi, paa bestemte Farvande, hver Gang nogen Saadan meddeles een Mand, hvad enten det er en ny, eller en forandret Bevilling: a. naarFartoiet er 6 Commercelester, itadsd eller derunder, drægtigt. b. men naar det er over 6 Commlæst. drægtigt 46 En Bevilling til at fare med fremmede Tati oners Stibe som Bekiendtmand eller Lods, met dog uden at lodse i noget Lodsfarvand moto 2 Et Pl. ang. Oprett. af et Søeindr. Fond 1-4 §. Et Friheds, Afskeeds- eller Gaardmandss Pas, naar et Saadant efter Ansøgning bes vilges Nogen, uden at han dertil er stricte bes rettiget efter Anordningernes udtrykkelige Forskrifter, en Kiendelse fra 20 til 50 Nbd. efter Admiralitets- og Commissariats-Collegii nærmere Bestemmelse i ethvert enkelt Tilfælde; hvilket ogsaa gielder for andre i Henseende til Soeindrulleringen udstædende Bevillinger, for hvilke Kiendelserne ikke ere bestemte. 2.) De Forbyringscontracter, som det ved Anordningerne er befalet at skulle sluttes hos Vaterskouten, skulle paa de Steder, hvor en saadan Embedsmand ikke er ansat, indgaaes for den paa Stedet værende Seeindrullerings-Officeer eller Betient, der med Hensyn til disse Documenters Udfærdigelse har at iagttage de Regler, der ere Vaterskouten foreskrevne; og skal bemeldte Indrullerings Officeer eller Betient være berettiget til for denne Forretning, i Lighed med hvad der for Vaterskouten i Kiøbenhavn er bestemt i hans Instrur 30 Jun. 1752. §. 1, at oppebære af et Skib eller et Fartei, som er bestemt til een eller flere Reifer enten til fremmede Havne i Østersøen, eller til en svensk Havn,avn i Kattegattet, eller til nogen norsk Mt Solv; men naar det er bestemt til noget andet udenrigsk Sted, da 1 Rbdir Sølv. 3.) Den ved Fr. 19 Jun. 1807. §. 4, bestemte Betaling for Skibs-Bemandingslisternes Anskaffelse og udfyldning, naar Skipperne, istedet for selv at levere disse Lifter, overdrage dette til Indrulleringen, forboies fra 8 til 24 Rbß. er under 3 Commercelæster drægtigt; og af større Fartoier for de første tre Commercelefter ligeledes forhøies fra 8 til 24 Rbß. Sølv. 4.) Paa ethvert af de ved Seeindrulleringen udskædende Documenter, for hvilket noget Gebyhr eller nogen Kiendelse erlægges, skal af den, der oppebærer Gebyhret eller Kiendelsen, under hans Navn, Caracteertitel, o om han Nogen haver,- og Embedstitel, tegnes Gebybrets eller Riendelsens Belob, baade med Tal og Bogstaver, hvilket ogsaa skal gielde om Betalingen for Skibs-Bemandingslisternes Attestation, samt for Forfærdigelsen saavel af disse Lister, som af Forbyringscontracter. De Documenter, der udstædes uden Betaling, faasom: Skipper-Certificatser, det for en Baad eller et Fartoi, som - Ji 3. Mas 20 Dec. Pl. ang. Sprett. af et Søeindr. Fond 4-6 §. 20 Dec. Matros-Patenter, med flere, skulle ligeledes under Navn 20 Dec. 21 Dec. 22 Dec. og Titel, paategnes de Ord: "Meddeelt uden Bes taling." undladelse af at give Documenterne saadanne Paategninger, straffes første Gang med en Mulct af 10 Rbdir Sølv; anden Gang med en Mulet af 20 Rbdir Solv; men tredie Gang med Embedsforbrydelse. Mulcterne tilfalde Seeindrullerings-Fondet. 5.) Tarten, som bestemmer Gebyhrerne, saavel til Indrullerings. Chefen og den subalterne Indrullerings- Officeer eller Betient, som eventualiter til Mynsterskriveren, skal altid, med store og tydelige Tal, være opslaget i det Contoir, hvor Gebybrerne oppebæres, og disse altid erlægges i Contoiret selv. 6.) Den 80 §. i Seeindrullerings-Fr. 8 Jan. 1802, bestemmes noiere derhen: at den Indrullerings-Chef, eller fubalterne Officeer eller Betient, eller Mynsterskriver, der fordrer eller modtager enten hoiere Gebybr, end Tars ten bestemmer, eller nogen Gave for nogen ham paas liggende Forretning, Soeindrulleringsvæsenet vedkoms mende, af hvilket Slags det end maatte være, skal tiltales og dommes til at have fit Embede forbrudt. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen f. Jan., Febr. og Mart. 1828. p. 139. (Af samme Indhold som Pl. 20 Sept.). Cancellie-Pl. (Resol. 5 Dec.) ang. Omkostningerne paa criminelle Arrestanters Vask. [E. T. p. 955]. p. 140. Kongen har befalet: 1.) At enhver Arrestforva rer, for, eengang ugentligen, at beforge Arrestanter nes Vask af i Skiorte, I Halstørklæde og 1 Par Strømper, skal, hvad enten dette Linned er deres eget, eller hører til Arrestens Inventarium, have en Godtgiorelse af 6 ß. Solv om ugen for hvert Individ, der ikke selv besorger sin Vask. 2.) At de hertil medgaaende udgifter skulle, forsaavidt de ikke af de Paagieldende kunne udredes, afholdes af den samme Kasse, som maa uds rede de øvrige Forpleinings- og Varetægts-Udgifter. 3.) At vedkommende Retsbetiente noie bør paasee, at Arrestforvarerne opfylde den dem, i den omhandlede Henseende, paahvilende Forpligtelse. (†) Gen. Postdirections: Pl. (Refol. 21 Dec.) ang. Vogn= Pl. ang. Vognmands - Tarten. 479 1827. Vognmandstarten f. Dmk for Jan., Febr. og Mart. 22 Dec. 1828. (Af samme Indhold som Pl. 25 Sept.). Pl. f. Danmark, ang. nærmere Bestemmel 28 Dec. fer om de Trængendes Forsorgelse, som intet beviisligt Hiemsted have. [C.T. f. 1828 p.1]. Cancell. p. 141. Gr. Da der gives enkelte Tilfælde, hvori det Fattigdistrict, der maa antage sig en Person eller Familie, som, uden at have hiemme i samme, der bliver trængende, efter de hidtil gieldende Love, ikke for de derved foraarsagede Udgifter kan erholde Godtgiørelse af noget an det Fattigdistrict, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes den Ubillighed og de øvrige Uleiligheder, som det te kan medføre, kunne være at forebygge; i hvilken Henscende det befales: 1.) Naar intet Sted kan udfindes, hvor en Person, som et Sted i Danmark befindes trængende til of fentlig Understøttelse, enten ved treaarigt Sphold, eller ved sin Fødsel, eller i Medhold af Bestemmelserne i Pl. 14 Dec. 1810. §. 10-13 har erhvervet Forsørgelsesret, skal han forsørges paa det Sted i Riget, hvor han i de sidste 3 Aar længst, dog i det mindste i 1 Aar, har opholdt sig. 2.) Dersom end intet Sted kan udfindes, som den Paagieldendes Forsørgelse, i Overeensstem melse med Reglen i §. 1, kan paalægges, i hvilken Henseende den noiagtigste Undersøgelse bør anstilles og intet Middel, der kunde lede til at opdage det rette Forsørgelsessted, lades uforsøgt, bliver der af vedkommende Amtmand at tillægge det Fattigdistrict, hvor en saadan Person befindes trængende, Godtgiorelse for de Lidgifter, hans Forsorgelse vil medføre, hvilken Godtgiorelse, som dog ingensinde maa overstige de i Pl. 14 Dec. 1810. §. 5 fastsatte 48 ß. Sølv ugentlig, bliver at udre de enten af Amtsrepartitionsfonden eller ved Ligning paa Stiftets Riobstæder, eftersom det er paa Landet eller i en Kiøbstæd (dog Kiobenhavn, hvorpaa nærværende ss Indhold ei kan anvendes, ikke derunder indbefattet,) at den Paagieldende bliver at forsørge. 32 (+) Gen. Postdirections Pl. (Refol. 14 Dec.) 29 Dec. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til det Antal Heste, hvormed Vognmændene skulle befordre alle halv- Ji 4 lufa Pl. ang. Befordring med Reisevogne 1-3 §. 29 Dec. lukkede Reisevogne, og de saakaldede holsteenske Ras. leschevogne (*). Gr. Da det er befundet, at den ved Pl. 13 Febr. 1819 giorte Forskiel paa halvlukkede Vogne ikke længere er hensigtsmæssig, saa har Kongen befalet, at bemeldte Pl. skal være ophævet, og derhos fastsat følgende: 1.) Chaiser, Viener, Offenbakker, Berliners, Frankfurter og deslige balvlukkede Vogne skulle befor dres med 2 Heste, naar Vægten af Personer og Gods ikke overstiger 600 Po. Naar Vægten er over 600 Pd. indtil fulde 800 Pd. skulle disse Vogne befordres med 3 Heste, og over 800 Pd. indtil 1000 Pd. med 4 Heste. Hver voren Person skal beregnes for 150 Pd., og hver halvvoren, eller indtil en Alder af 15 Aar til halv saameget, hvorimod Born under 3 War aldeles ikke skulle regnes. 2.) Holsteenske Ralefchevogne skulle befordres med 2 He ste, naar Vægten ikke overstiger 800 Pd., hvoraf Kalefchen regnes for 150 Pd., saafremt den Reisende selv medbringer Kalesche, men i Tilfælde, at Stationen leverer samme og derfor erholder den anordnede Betaling, beregnes Kaleschen ikke i den fastsatte Vægt. Naar Vægten er over 800 Pd. og indtil 1125 Pd. skulle dette Slags Vogne befordres med 3 Heste. 3.) Naar den Reis sende paa en Station lader sit Gods veie, skal Stedets Opsynsmand give ham under sin Haand og Segl en Fortegnelse over Stykkeantallet og et Beviis for sammes Vægt, for dermed at forebygge videre Dispute paa de øvrige Stationer paa samme Reise, men dersom den Reisende i Tilfælde af Tvist om Vægten ikke vil lade sit Gods veie, eller saadant formedelst Mangel af Vægt paa Sta. tionen ikke kan skee, da maa Vedkommende underkaste fig Opsynsmandens Bestemmelse om, hvormange He ste der skulle bruges. (*) En pl. om samme Gienstand er under samme Datum emaneret for Slesvig og Holsteen. De De ved Frr. f. giorte Forandringer. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1827 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, fors saavidt disse angaae Danmark. (Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Styffe p. 582 og 387 er anmærker). 1701. 19 Febr. Fr. om Skudsmaale: Jvfr. Fr. 7 Tov. 1827. §. 3. 1714. 30 Nov. Fr. ang. Jordemodre, dens 9 §: 17 Oct. 1827. Jofr. Pl. 1717+ Jvfr. Fr. 20 Febr. Pl. om Memorialer. I. B. No. 8: 23 Mart. 1827. §. 19. Litr. b. og §. 23. 1719. 31 Mart. Fr. ang. Justitien, dens 2 §: Jvfr. Fr. 23 1732. 18 Apr. 1736. 1739. 1743+ 1750. 13 Jan. 27 Nov. 6 Dec. 29 Mai. 1751. 26 Oct. 1754. 1759. 1764+ 31 Jul. 25 Mai. 29 Jun. 1766. 19 Sept. 28 Mai. 1771. Mart. 1827. §. 19. Litr. c. og §. 23. Fr. om Jagten, dens 30 §: Jvfr. Pl. 29 Sept. 1827. Fr. ang. Confirmationen, dens 5 og 12 §§: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 2. Fr. ang. Hendommelse til Fæstningsarbeide: Jvfr. pl. 27 Febr. 1827. Fr. ang. Boders Afsoning, dens 15 §: Jvfr.. pl. 24 Apr. 1827. Fr. ang. Skilsmissesager: Jvfr. Fr. 23 Mai 1827. Pl. ang. Forbud mod Fiskerie i adskillige Kgl. Sser: Jofr. pl. 15 Sept. 1827. Pl. ang. Vurderinger af faste Eiendomme i Kbhvn: Jvfr. Fr-7 Jun. 1827. §§. 1, 2 og 10. Sammes 5 §: See Pl. 19 og 28 Sept. 1827. Fr. ang. Confirmationen, dens I §: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. I. Fr. ang. Hendemmelse til Fæstningsarbeide: Jvfr. Pl. 27 Febr. 1827. Fr. om Affald til den catholske Religion, dens §: Jofr. Fr. 30 Mart. 1827. §. 10. Pl. ang. Straf for Forsømmelse af Oppebørselsbetiente med deres Regnskaber m. v.: Jvfr. pl. 23 Mart. 1827. §. 6. Ji 5 1773. De ved Frr. f. 1827 giorte Forandringer. 1773. 14 Oct. 1782. 29 Jan. 1786. 1788. 1792+ Fr. om Selveiergaarde paa Bornholm, dens 10 §: See Pl. 31 Aug. 1827. Fundats for Sorse Academie: Ophævet v. Statut. 28 Jan. 1827. 29 Sept. Pl. ang. Post-Kasse-Pensions-Directionen, dens 4 §: Jofr. Fr. 7 27ov. 1827. §. I. Litr. b. 20 Jun. Fr. om Stavnsbaandets Løsning, dens 16 §: Jvfr. Pl. 16 Febr. 1827. 29 Febr. Brandforsikkr. Anordn. f. Landet, dens 15 §: Forandret v. Pl. 5 Sept. 1827. Sammes 3 §: - 29 Febr. 5 Dec. 1793. 21 Jun. 1795+ 8 Mai, - 10 Jul. 3 Jun. 1796. 1797. I Febr. 1827. §. 1. Forandret v. Pl. 5 Jun. Fr. ang. Brandvæsenet paa Landet, dens 3 §. Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 17. Fr. ang. et ertraord. Fourage-Forraad: Jvfr. pl. 21 Mart. 1827. Fr. om Skifteforvaltningen, dens 1§: Jvfr. Fr. 30 Mai 1827. §. 1. Fr. om Belønninger til Hesteavlens Fremme: Jofr. Pl. 10 Apr. 1827. Fr. om Forligelses Commissionerne, dens 42 §: Jofr. Pl. 6 Apr. 1827. §. 2. Sammes 55 §: Jofr. pl. 6 Apr. 1827. §. 1. Fr. ang. Rettens Pleie, dens 40 §: Jvfr. pl. 23 Mart. 1827. Sammes 42 §: Jofr. Fr. 7 Mart. 1827. §. 4. Toldfr., dens 376 §: Ophævet v. pl. 8 Jun. 1827. Sammes 379 §: 1827. §. 52. -Sammes 358 §: 1799. I Jul. 1800. - 1 27 Sept. 21 Mart. 1827. § 12. Jvfr. Statut. 28 Jan. Forandret v. Fr. 23 Mart. Plan f. Kbhvns Fattigvæsen, dens 2 §: Jvfr. Pl. 28 Dec. 1827. Fr. om Trykkefrihedens Grændser, dens 2, 3, 4 09 5 §§: forandret v. Fr. 30 Mart. 1827. §. 7. Fr. ang. Haandværkslaugene i Kbhvn, dens 11 §. No. 11: Forandret v. Fr. 30 Mart. 1827. §. 8. Sammes 6, 19 og 20 §§. See Pl. 10 Mai 1827. §. 1 og 2. 1800. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 483 1800, 26 Mart. Fr. om Branddirecteurer, dens 2§: See Pl. 5 Sept. 1827. §. 3. 1802. Sammes 7 §. Litr. B. 3tio og 7mo: Forane dret v. Pl. 5 Jun. 1827. 23 Mai. Fr. om Bevillinger, dens 9 §: Jvfr. pl. 10 Mai 1827. §. 1. 8 Jan. 1803. 5 Jul. 27 Dec. 1804. 1805. - 1806. 1807. Sammes 14 §: Jofr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 19 Litr. f., Sammes 7: §. 20 og §. 23. Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §§. 14 og 23. Sammes III. Afd.: Jvfr. Pl. 23 17ov. 1827. Fr. om Seeindrulleringen, dens 54 §. Litr. b., c., d.: Forandret v. pl. 16 Miai 1827. Sammes 80 §: 2oiere bestemt v. pl. 20 Dec. 1827. §. 6. Reglement f. Fattigvæs. i Kisbstæderne, dets 4 §: Jvfr. Pl. 28 Dec. 1827. Pl. ang. collegiale Expeditioners Indløsning, dens 3 og 4 §§ 27ærmere bestemt v. pl. 23 Iov. 1827. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet, dens 7 §. 6to: Jofr. Statut. 28 Jan. 1827. §. 52. - II Mai. Sammes 25-27 §§: Jvfr. Pl. 29 Dec. 1827. Pl. om Borgervæbnings Fonds, dens 2 §: See Pl. 29 Jun. 1827. 25 Mai. Fr. om det stempl. Papiir, dens 2, 3 og 5 §§: See Fr. 23 Mai 1827. §§. 3 og 4. 19 Apr. pl. om straffede Udlændinge: Jvfr. Fr. 30 Mart. 1827. §. 9. I Nov. 12 Sept. 24 Oct. 29 Nov. 12 Mai. Brandfr. f. Kiobenhavn, dens 34 §: Forans dret v. Pl. 7 Sept. 1827. Fr. ang. Udlaan af Umyndiges Midler: Fors andret v. Fr. 7 Jun. 1827. §§. 1, 3 og 4+ Fr. ang. Procuratorers Salarium i befalede Sager, dens 4 §: Forandret v. Fr. 7 Mart. 1827. Pl. ang. det stempt. Papiir: Jofr. Fr. 23 Mai 1827. §. 2. Pl. om Brandcontingenten for Kiøbstæderne: forandret v. Pl. 5 Sept. 1827. Pl. om Brandcontingenten for Landet. Forandret v. Pl. 5 Sept. 1827. §. 1. 1807. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1807. - 1808. 19 Jun. Fr. om Skipperes Documenter, dens 4 §: forandret v. pl. 20 Dec. 1827. §. 3. 4 Aug. 15 Febr. Pt. ang. Arresthuses Inventariilinned: Jvfr. Pl. 21 Dec. 1827. Fr. om Landeværnets Ophævelse, dens 8 §: Jvfr. Pl. 28 Nov. 1827. I Jun. Regl. ang. Khons Borgervæbning, dets 29 §: Jofr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 23. pl. ang. Brandvæsenet paa Landet 23 Mart. 1827. §. 17. 1809. 8 Dec. 10 to 1810. 8 Jan. Fr. om Tiendevæsenet, dens 2 §: dbestemt v. pl. 13 Mart. 1827. 14 Dec. 1811. 21 Mai. 2 Nov. 1812. 9 Jnn. 1813. 24 Jun. - - 1814. - - I Jun. 15 Jun. Litr. b. Jvfr. Fr. Nærmere Sammes 29 §. Litr. d: forandret v. Pl. 31 Oct. 1827. Fattigvær. 1827. Pl. indehold. Tillæg til Fattigves. Reglem., dens 10-13 §§: Jofr Pl. Pt. ang. Karnapper i Kbhvn: Mart. 1827. §. 23 Litr. c. Jvfr. Fr. 23 Pl. om Betaling for Tarationsforretn.: Ops hævet v. Pl. 5 Jun. 1827. Fr. ang. Salg af faste Eiendomme: Ophæ vet v. Fr. 23 Mai 1827. §. 1. Pl. om Betaling f. Tarationsforretn.: For andret v. Pl. 19 og 28 Sept. 1827. Pl. om Betaling f. Tarationsforretn.: Ophævet v. Pl. 5 Jun. 1827. Pl. om Brandcontingenten for Landet: For andret v. Pl. 5 Sept. 1827. Pl. om Brandcontingenten for Kiøbstæderne: Forandret v. Pl. 5 Sept. 1827. 22 Mart. Sportel - Reglement, dets 160, 162, 163 09 164 §§: Jvfr. Pl. 5 Jun. 1827. S. 3- 1827. 148 S: Jvfr. Pl. 19 og 28 Sept. Feb 29 Mart. Sammes Sammes 70 §: Jofr. Pl. 31 Aug. 1827. §. 3. Regl. f. det mosaiske Religionssamfund i Khon, dets 2 §: Forandret v. Fr. 23 Mart. 1827. S. 23 Litr. a. 29 Mart. Anordn. ang. Bekienderne af den mosaiske Res ligion, dens 19S: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. SS. 15 og 23. 18 Jul. Pl. om Khvns Overformynderie, dens Litr. A. og C. Forandret v. Fr. 7 Jun. 1827. §.1. 1816. De ved Frr f. giorte Forandringer. 1816. 3 Apr. 17 Jun. 8 Aug. 181 2315 1817. 20 Febr. 4 Jul. 1818. 18 Aug. 1819. 13 Febr. 2 Apr. 1820+ 1821, II Aug. 16 Febr. 8 Mart. 3º Jun. 15 Dec. 30 Mart. 18 Apr. 1822. 20 Febr. Pl. om Haandværkere paa Landet, dens 1 §. Jofr. Pl. 10 Mai 1827. §. 1. Sammes 1 §: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §§. 7 og 8.81 Pl. ang. Kunstdreieres Mesterstykke: Jvfr. pl. 13 Jun. 1827. Pl. ang. Soldater, som erholde en Bondes gaard i Fæste eller til Eiendom: Jofr. Pl. 16 Febr. 1827. 0908 l. ang. Fattigforsørgelsen: Jofr. Pl. 28 Dec. 1827. Gusi mo gal 8 Pl. ang. uberettiget Næringsdrift: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 16 og 23. Pl. om Brandcontingenten: Pl. 5 Sept. 1827. Forandret v. Pl. ang. Befordring med halvlukkede Vogne: Ophævet v. Pl. 29 Dec. 1827. Fr. ang. Udførselstolden af Heste og væg: Deels ophævet, deels forandret v. Fr. 12 Jan. 1827. Fr. ang. Mulet for unødig Trætte, dens 2 §: Jufr. Pl. 17 Nov. 1827. §. 2. Fr. ang. Grændsetoldvæsenet: Opbevet, fors saavidt Creaturtolden angaaer, v. Fr. 12 Jan. 1827. §. I. Pl. ang. Indskrænkning i Frimesterrettigheder i Khon: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 23. Litr. b. Pl. ang. Skorsteensfeiernes Tartvet v. pl. 7 og 28 Sept. 1827. Ophæs Pl. ang. Betaling for Taration af faste Eiendomme: Forandret v. Pl. 19 og 28 Sept. 1827. Fr. om Ansøgninger og Klager, dens 1 §: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 20. Raadstue - Pl. ang. Gadekiørselen: Jofr. Pl. 10 Jan. og 5 Sept. 1827. Raadstue: Pl. ang. Betalingen for Hyrevog Jufr. Pl. 10 Jan. og 5 Sept. 1827. l. ang. Fortoldning af Heste: Ophævet v. Fr. 12 Jan. 1827. §. 3. Pl. ang. Ophævelse af Borgervæbningens 2den Afdeling: See Pl. 7 Aug. 1827. 1822. 1822. - 1823. - - 1824. - De ved Frr. f. 1827 giorte Forandringer. 23 Oct. 1 29 Nov. 7 Febr. 19 Aug. 22 Sept. 13 Apr. 30 Apr. 2 Jun. 6 Aug. 1825. 14 Apr. - - - 1826. 14 Jun. 5 Jul. 31 Aug. 29 Sept. Pl. om Frimestere, dens 3 og 5 : Jvfr. Pl. 10 Mai 1827. §. I. Pl. om Landsbyehaandværkere, dens 1-3 §: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 9. Sammes 1 §: Jvfr. Pl. 10 Mai 1827. §. 2. Fr. ang. Mortification af Gieldsbreve: Jvfr. Pl. 24 Apr. 1827. Pl. ang. Udvidelse af Reser. 7 Febr. 1794. §. 2: Jufr. Fr. 7 Jun. 1827. §. 5. Pl. at Haandværkssvende skulle arbeide paa Værkstederne: 27oiere bestemt v. pl. 26. Jan. 1827. Pl. ang. Udvidelse af Rescr. 7 Febr. 1794 §. 2. og af Pl. 19 Aug. 1823: Jvfr. Fr. 7 Jun. 1827. §. 5. Fr. om Præsternes Embede ang. Ægteskab, dens 19 §: Jvfr. Fr. 23 Mart. 1827. §. 19. Litr. d. og §. 23. Sammes 3. 3tio: Jvfr. Fr. 23 Mai 1827. §. 1. Pl. ang. Afgift af Brænde: Jofr. Pl. 7. Mai 1827. Fr. om Rettergangsmaaden i ringe Gieldssa ger, dens 1 §: Jvfr. Pl. 9 Febr. 1827. Samme Fr: Jvfr. Pl. 6 Apr. 1827. .3. Sammes 7: Jvfr. Pl. 17 Nov. 1827. §. 1. Pl. ang. Beseiling af Raudarhavn: See Pl. 19 Apr. 1827. pl. ang. Tiende af Hedejord: Nærmere bes stemt v. Pl. 13 Mart. 1827. Pl. ang. Udsalgsfrihed forFabrikantere: Mærs mere bestemt v. pl. 26 Mart. 1827. Fr. ang. Nedsættelse i Landskatten: Jvfr. Fr. 12 Jan. 1827. Raadstue Pl. ang. Udførelsen af Natterenovationen: Jvfr. Pl. 10 Jan. og 5 Sept. 1827. All: Alphabetisk Register over Frr. f. Alphabetisk Register over Frr. for 1827. Academier: B. Carde. al 1827. 28 Jan. (+) Stat. for Sorse Academie. 1827. 1827. - (1782 Fund. 29 Jan. anmærkes som ugiels dende). Arv og Skifte. 7 Jun. 7 Jul. Fr. ang. adskillige Forholdsregler til Betryggelse for Umyndiges og andre under offentlig Bestyrelse staaende Midler. Pl. for Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark paa den ene, og Rusland og Polen paa den anden Side. Banken og Bankosedler. 20 Mart. 20 Jun. 20 Sept. 20 Dec. pl. ang. Qvartals - Coursen for Apr., Mai og Jun. 1827. pl. ang. Qvartals - Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1827. Pl. ang. Qvartals. Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1827. pl. ang. Qvartals. Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1828. Begravelse og Sorgedragt. 1827. 28 Sept. - 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. Tart for Nummerbrænding paa Egepælene. Tart for Liigskamler. Tart for Liigbæring. Tart for Heste til Liigvognskiørsel. Brandforanstaltninger. 1827. 5 Jun. 5 Sept. Pl. ang. Betalingen for Tarationsforretninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Dmf, samt for Attester, som af Branddirecteurerne udstades. Pl., hvorved det faste Brandcontingent til den almindelige Brandforfikkring for Landbygnin ger= Alphabetist Register over Frr. f. 7 Sept. gerne i Dmk forhøies, samt den, ved de til Branddirecteurernes Lonning henlagte Indtæg ter, opsparede Beholdning, saavelsom disse Indtægters fremtidige Overskud henlægges under selve Brandforsikringens Midler, 1827. 5 Sept. Pl., hvorved det faste Brandcontingent til den almindelige Brandforsikkring for Kiøbstæderne i Dmk nedsættes til 20 B. Tegn pr 100 Rbdir. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen til Skorsteensfeierne i Kbhvn, og om en forandret Inddeling af Skorsteensfeier Districterne sammesteds.

28 Sept. Befg. om Skorsteensfeiernes Betaling. Cancelliet. (1811 pl. 27ov., 1813 Pl. 1 Jun., 1820 pl. 30 Jun. anmærkes som ugieldende.) 1827. 23 Mart. Pl. at den i Fr. 3 Jun. 1796. §. 40 omhandlede Tilladelse til at procedere paa Prove hers efter skal søges i Cancelliet. 23 Mart. Fr. for Dmk, hvorved Overovrighederne bemyndiges til at afgiore adskillige Sager, som hidtil behøvede Afgiørelse i Cancelliet. 23 Nov. Pl. f. Dmk, indeholdende Midler til at fremme collegiale Expeditioners Løsning. Delinqventer. 1827. 27 Febr. Pl. ang. Forbryderes Hendommelse til Tugt- 30 Mart. 24 Apr. 16 Mai. 12 Jun. huus eller Forbedringshuus- Arbeide istedetfor til Fæstnings-Arbeide, naar de, forend de have fyldt det 20 Aar, sættes under Tiltale. Fr. om Landsforviisningsstraffens Ophævelse. Pl. ang. Afsoningen af Boder, under 1 Rodle Solv. Pl., hvorved den 54 §. i Fr. 8 Jan. 1802 forandres forsaavidt samme fastsætter Straf af Fængsel paa Vand og Bred. Pl. ang. nærmere Bestemmelse og Forandring ved Lovens 6-13-3 21 Dec. pl. ang. Omkostningerne paa criminelle Arrestanteres Vask. 4x Ega Alphabetisk Register over Frr. f. Egteskab, Forældre og Born. 1827, 23 Mai. 489 Fr., indehold. nærmere Bestemmelser med Hensyn til Egteskaber, som indgaaes efter erhvers vet Skilsmissedom. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1827. 26 Mart. Pl. ang. Bestemmelse for Fabrikanterne uden for Portene. Fattige og Hospitaler. 1827. 7 Dec. - 28 Dec. Fiskerie. 1827. 15 Sept. Pl. om Opfrævning af Fattigskattens fierde Qvartal.

l. f. Dmk, indehold. nærmere Bestemmelser om de Trængendes Forsørgelse, som intet beviisligt Hiemsted have. A. I Danmark. Pl., hvorved indskærpes det i Pl. 26 Oct. 1751 indeholdte Forbud mod Fiskerie af Uberettigede i de Kgl. ferske Søer og Damme, m. m. Fæe og andre tamme Creature. 1827. 12 Jan. 10 Apr. 16 Jul. 20 Sept. Fr. f. Dmk, ang. Ophævelse af Tolden ved Ereaturers Udførsel til Hertugdommene, samt Nedsættelse af den anordnede Told ved Udførselen til fremmed Sted. Pl. ang. aarlige Præmier for fortrinlige treaas rige Hingst og Hoppe - Foler. Politiebetg. om herrelose Hunde. Politiebekg. om Hundetegn. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1827, 23 Mart. B. Deres 1827. 31 Oct. - 7 Nov, XIX tel. Fr., hvorved Biskopperne bemyndiges til at bevilge nogle Undtagelser fra Confirmationsanordningerne.

Boeliger, Gods og Indkomster. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 8 Jan. 1810. §. 29. Litr. d. Fr. f. Dmt, ang. Betaling for de Attester, som udfærdiges af Præsterne. KE Gield. Alphabetisk Register over Frr. f. Gield. 1827. 24 Apr. Handel. 1827. 19 Apr. Jagten: 1827. 29 Sept. Island. 1827. 19 Apr. Kiøb og 1827, 23 Mai. Pl. ang. Indkaldelsen af Jhændehavere af borts fomne Contrabøger for Indskud i Sparekassen for Kiøbenhavn og Omegn. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder = Syssel i Nord og Øster: Amtet i Island. A. I Danmark. Pl. ang. Mulct for vedkommende Beboere i de Kgl. Vildtbanedistricter, som, efter Tilfigelse, udeblive fra Klapjagter, m. m. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Nar at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder: Syssel i Nord og Øster- Amtet i Island. Salg. Fr., hvorved Fr. 9 Jun. 1812 ophæves, og nogle yderligere Bestemmelser foreskrives, ang. det stemplede Papiir til Contracter om faste Eiendommes Overdragelse. 31 Aug. 1. ang. Lovbydelsen ved Bornholmske Selveis ergaardes Afhændelse. (1812 Fr. 9 Jun. anmærkes som ugieldens de). Kiobenhavn: A. Dens Magiftrat og Borgere :c. 1827. 9 Febr. 7 Mai. 28 Sept. 7 Dec. Pl. ang. Bestemmelse af Communeafgifterne for 1827. Pl. om at Brændeafgiften skal vedblive. Cart for Stadsmusikanten. Pl. om Opkrævning af Fattigskattens fierde Qvartal. B. Dens Gader, Pladse :c. 1827. 10 Jan. 5 Sept. 7 Sept. Tart for Udførsel af Natterenovationen. Bekg. om Natterenovationstartens Nedsættelse. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen til Skorsteensfeierne i Kbhvn, og om en forandret Inddeling af Skorsteensfeier Districterne sammesteds. C. Porte Alphabetisk Register over Frr. f. 1827. 491 C. Porte og Fæstningsværker 2c. Bekg. om Broe, Port- og Passagepenge. 28 Sept. Kiebstæderne. 1827. 23 Mart. Pl., hvorved den hidtil anordnede Collegial- 29 Jun. Revision og Decision over Kiobstædernes Regnskaber henlægges under Amtmændene. Pl. ang. en Forandring i §. 2 af Pl. 11 Mai. 1804, forsaavidt Kiøbstaden Helsingøer betræffer.

7 Aug. Pl. ang. Ophævelsen af Borgervæbningens an den Afdeling i Odense Kiobstad.vn Land Militair. Etaten. 1827. 16 Febr. Pl. at den Soldat, som har tient de tvende første Aar, og som udenfor de i Fr. 20 Jun. 1788 §. 16 og Refol. 24 Jul. 1816 nævnte Zil. fælde har erhvervet en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom, maa udløses af Krigstienesten ved den staaende Hær, imod en Kiendelse til Landmilicefondet m. v. 16 Mart. pl. ang. det Fortrin, som under visse Omstæn 28 Nov. digheder tilkommer Underofficerer og i Classe med dem staaende Militaire, til at lade sig stille for Værnepligtige ved Sessionerne. Pl. f. Dmk ang. Tienestetiden ved Forstærknings Bataillonernes Fastmands-Klasse. Land Militsen: A. samt Mandskabet paa God. serne i Danmark. 1827. 7 Nov. Pl. indeholdende nogle Bestemmelser ang. de Tingsvidner, som optages til Brug ved Landmilice Sessionerne. Landvæsenet c: A. I Danmark. 1827. 13 Mart,. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 31 Aug. 31 Oct. 8 Jan. 1810. §. 2 og Pl. 14 Jun. 1825 bestemte Tiendefrihed af Hedejorder. Pl. ang. Lovbydelsen ved Bornholmske Selveiergaardes Afhændelse. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 8 Jan. 1810, §. 29. Litr. d. Laug Alphabetisk Register over Frr. f. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1827. 26 Jan. <-7 d Pl. ang. Refol. om de Svende, der skulle arbeide paa Mesternes Værksteder. 10 Mai. Pl. f. Dmk, hvorved der tilstaaes de i Dovstumme Institutet i Kiøbenhavn oplærte Personer visse Rettigheder, med hensyn til Næringsdrift. B. Særdeleshed. No. I. Bagere. 1827.78130 M Mat. 30 Jul. 101 asdisip old Brod-Tart. Brød-Tarto Brod-Tart. Te po 349 Brød-Tart. 51 Aug. No. II. Dreiere. 1827. 13 Jun. No. 19. 1827. m (+) e pe dala 28 Sept. No. 33. Pl. om Kunstdreiere, der ville levere Mesters stykke. Guldsmede. dedeitenbe Bekg. om Stadsguardeinens Probeerlon. Gibsere. 1827. 19 Sept. 28 Sept. Muurmestere, Steenhuggere og Pl. om Betaling for Afholdelse af Tarationsforretninger.

Vekg. om Betaling for Afholdelse af Taxationsforretninger.

No. 49. Slagtere. 1827. 28 Sept. No 52. 1827. 19 Sept. 28 Sept. Bekg. om Betaling for at slagte Creaturer. Tommermestere. dell g Pl. om Betaling for Afholdelse af Tarationsforretninger.

Befg. om Betaling for Afholdelse af Tarationsforret ninger. No. 62. Vognmænd. 1827. 10 Jan. 10 10 Jan. 10 Jan. 27 Mart. Tart for Befordring med Hyrevogue. Tart for Gadekiørselen fra 1 Jan. til 1 Jul. Tart for Udførsel af Matterenovationen. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Apr., Mai og Jun. 1827. Alphabetisk Register over Frr. f. 1827. 28 Jul. - - 1827. 5 Sept. 5 Sept. 5 Sept. 25 Sept. 2 Oct. 22 Dec. 29 Dec. (t) Gen. Voſtdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Aug. og Sept. Bekg, om Natterenovationstartens Nedsættelse. Bekg. om Ophævelse af den forhøiede Tart for Hyrevogne. (+) 3kg. fra Kbhvns Magistrat ang. Tarten for Gadekiørselen. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec. (+) Gen. Postdirect. Pl., at Pl. 8 Jul. 1822 blot gielder for Hertugdømmene. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Jan., Febr. og Mart. 1828. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Befordringen med halvlukkede Reisevogne og holsteenske Kaleschevogne.

(1819 pl. 13 Febr. anmærkes som ugiels dende). Losagtighed. 12 Jun. Pl. ang. nærmere Bestemmelse og Forandring ved Lovens 6-13-3- Maal og Vægt samt Vragning. 1827. 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. Tart for Steenmaalere. Tart for Vippepenge. Tart for Favnsættere og Læssere. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Vægt. Medicinalvæsenet. 1827. 17 Oct. Pl. om Jordemødres Forhold ved Dedfødsler. Myntvæsenet.unfast me plot 186 1827. 3 Febr. Pl. om Udmyntning af Frederiksd'orer. Reisende samt fri Skyds og Konge Reiser. 1827. 27 Mart. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. remoteApr., Mat og Jun. - 28 Jul. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Aug. og Sept. 25 Sept. 2 Oct. 22 Dec. (4) Gen. Poſtdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Oct., Nov. og Dec. (+) Gen. Postdirect. Pl., at Pl. 8 Jul. 1822 blot gielder for Hertugdommene. (†) Gen. Postdirect. pl. ang. Vognmandstarte Jan., Febr. og Mart. 1828. 1827. Alphabetisk Register over Frr. f. 1827. 1827. 29 Dec. 1827. - - - - - - (+) Gen. Postdirect. Pt. ang. Befordringen med halvlukkede Reisevogne og holsteenske Kalefchevogne.

(1819 Pl. 13 Febr. anmærkes som ugiels dende). Retten: A. Dens Perfoner og Behandling. 9 Febr. Pl. ang. at de i Fr. 6 Aug. 1824. §. I omhandlede Indkaldelser maae udstedes paa ustemp let Papiir. 23 Mart. Pl. ang. at den i Fr. 3 Jun. 1796. §. 40 omhands lede Tilladelse til at procedere paa Prove herefter skal søges i Cancelliet. 6 Apr. pl. f. Dmk ang. en nærmere Bestemmelse i den ved Fr. 10 Jul. 1795. §. 55 foreskrevne Betaling til Forligelsescommissionerne, samt ang. Klagerens Udeblivelse ved bemeldte Commisfioner.

23 Mai. 30 Mai. 7 Nov. 17 Nov. Fr., indehold. nærmere Bestemmelser med Hensyn til 2gteskaber, som indgaaes efter erhver vet Skilsmissedom. Fr. f. Dmk ang. de til de Kgl. Gesandtskaber i fremmede Stater hørende Personers Værneting. Pl. indehold. nogle Bestemmelser ang. de Tingsvidner, som optages til Brug ved Landmilice Sessionerne. Pl. ang. Sagers Udsættelse ved Kbhvns Gieldscommission paa Begiering af den ved Forligsmæglingen mødende Fuldmægtig, og om Nedsæt telfe af Mulcten for unødig Trætte ved bemeldte Ret. B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 1827. 7 Mart. Fr. f. Dmk om Salarium for Høiesterets-Advocaterne og Lands-Overrets-Procuratorerne i de Justitssager, hvilke de udføre som Actores. Sfatter og Paabud: D. Havres, Hoe og Halm-Leverance i Danmark til Armeen. 1827. 21 Mart. Pl. ang. Losgivelse af Oplagsfouragen, ifølge Fr. 5 Dec. 1792, for Aaret til 26 Oct. 1827. E. Korns Alphabetisk Register over Frr. f. 1827. E. Korn-Skatten i Danmark. 12 Jan. Fr. ang. et midlertidigt extraordinairt Paabud af omtrent 60,000 Rbdlr Sølv aarligen paa Hartkornet i Dmk. 25 Sept. Fr. ang. en extraordinair Kornleverance af Ager og Engs Hartforn i Dmf. Stemplet Papiir. 1827. 9 Febr. 23 Mai. 18 Pl. ang. at de i Fr. 6 Aug. 1824. §. I omhandlede Indkaldelser maae udstedes paa ustemplet Papiir. Fr., hvorved Fr. 9 Jun. 1812 ophæves, og nogle yderligere Bestemmelser foreskrives ans gaaende det stemplede Papiir til Contracter om faste Eiendommes Overdragelse. Suppliqver. 1827. 23 Mart. Fr. f. Dmk, hvorved Overøvrighederne bemyndiges til at afgiore adskillige Sager, som hidtil behøvede Afgiørelse i Cancelliet. 1827. 1827. 1827. 25 Apr. 23 Nov. pl. om Ansegninger, der ei ere forsynede med Dvs righedens Erklæring. Pl. f. Dmk., indehold. Midler til at fremme collegiale Expeditioners Løsning. See Indrulleringen. 16 Mai. pl., hvorved den 54 §. i Fr. 8 Jan. 1802 forandres forsaavidt samme fastsætter Straf af Fængsel paa Vand og Brød. 20 Dec. (†) Pl. ang. Oprettelsen af et Sveindrulleringsfond m. v. Soefarende. 19 Apr. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 War at bes feile og handle paa Raudarhavn i Norder-Sys fel i Nord og Øster-Amtet i Island. 19 Nov. Pl. om Skibsmandskabets Forpleining. 20 Dec. (†) Pl. ang. Oprettelsen af et Søeindrulleringspo fond m. v. Tienestefolk og Losgiængere. 29 Oct. Politiebekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring.

Tolds Alphabetisk Register over Frr. f. Told Væsenet: A. J Almindelighed. 1827. 8 Jun. Pl., hvorved Rançonpengene ophæves. B. Særdeleshed. 12 Jan. Fr. f. Dmk ang. Ophævelse af Tolden ved Greas turers Udførsel til Hertugdommene, samt Neds sættelse af den anordnede Told ved Udførselen til fremmed Sted. Tractater. (1821 Pl. 18 Apr. anmærkes som ugiels dende). 1827. 7 Jul. Pl. f. Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark paa den ene, og Rusland og Polen paa den anden Side. 1827. Veie. 21 Jun. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Ar beide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbe betalte Bekostninger for Maret 1826. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Nabne Breve, famt andre trykte Anordninger, fom fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, forsaavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer, Nidder af Dannebrogen. Fortsat af Dr. Professor Rolderup Rosenvinge. XIX Deels 6te Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1828. Kjøbenhavn, 1829. Trykt med Kongeligt allernaadigst Privilegium, paa den Gyldendalske Boghandlings Forlag, hos Peter Thr. Brünnich. Frederik VI Forordninger for 1828. 1828. Bekg. fra Finantsdeputationen ang. Udmynt- 5 Jan. ningen af Frederiks'dorer. (Refol. 15 Sept. 1827). Kongen har bifaldet, at der paa Reversen af de Frederiksd'orer, der fra Begyndelsen af 1828 udpræges, maa sættes det danske Vaaben, og Værdien ved Sis den af Vaabenet, nemlig I., eller II., FR. paa den ene, og D'OR paa den anden Side. [E. I. p. 252]. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Indførselstol 8 Jan. den af raat Zink, Blonder, Flor, Tyll og Bobis net. p. 3. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser 16 Jan. ang. Rettens vedbørlige og hurtige Pleie. [E. T. p. 57]. Cancell, p. 4. Gr. Kongen har bragt i Erfaring, hvorledes der, uagtet de flere omhyggelige og hensigtsmæssige Bestemmelser, som de gieldende Love, og i Særdeleshed Fr. 3 Jun. 1796, indeholde angaaende Rettens vedbørlige og hurtige Pleie, dog atter have indsneget sig betydelige Misbrug i fornævnte Henseende, hvorved Lovgivningens velgiørende Diemeed undergraves. Kongen har derfor besluttet, ikke alene yderligere at indstiærpe ovennævnte For 212 ords Fr. ang. Rettens vedbørl og hurt. Pleier §. 16 Jan. ordnings Grundsætninger og Forskrifter, men og i sams mes and at tilføie saadanne nærmere Bestemmelser, som findes fornødne til at udrydde hine Misbrug og, faavidt mueligt, forebygge, at andre lignende igien opa staae. Derfor befales følgende: 1.) Ligesom Fr. 3 Jun. 1796. § 7 udtrykkeligen bestemmer, at Enhver, som begierer udsættelse i en Retssag, skal være forbunden til noiagtigen at anføre Aarsagen og bestemt opgive, hvad Brug han vil giøre af den forlangte Opsættelses Tid, saaledes bør og alle Domstole, i Overeensstemmelse med dette Lovbuds ty deligen tilkiendegivne Diemeed, paa det omhyggeligste prove Værdien af den Grund, der paaberaabes til Hiemmel for Sagens Udsættelse, og ikke bevilge samme, undtagen forsaavidt det, hvortil den Paagieldende agter at benytte udsættelsen, virkeligen siennes at kunne være fornødent til Sagens Tarv og Oplysning. Som Folge heraf skal, til Erempel, den Omstændighed, at Sagens Documenter af Sagføreren ere tilstillede eller skulle tilstilles Mandanten selv til Giennemsyn, or dentligvis ikke komme i Betragtning til at bevirke Uds sættelse i længere Tid, end den, der ellers efter Sagens Beskaffenhed maa ansees fornøden til dens Fremme. Kun hvor det fra Modpartens Side sidst Indgivne stionnes at indeholde en særdeles Grund for Sagføreren til at forlange nye Oplysninger eller Forholdsregler af fin Mandant, der ei kunne faaes inden den ellers bevilgede Frist, kan udsættelse af foranførte Grund gives. Til den Ende skal Sagføreren saavel giøre noie og tils fredsstillende Forklaring om de Omstændigheder, der foranledige ham til at forlange flige nærmere Oplysninger eller Forholdsregler, som og beviisliggiore, at og naar dette er skeet; ligesom han og, naar yderligere Ud. sættelse maatte begieres, har at godtgiøre, at Sagen endnu Fr. ang. Ret. vedbørl. og hurt. Pleie. 1-3§. endnu beroer hos Mandanten, hvilket dog ikke kommer i 16 Jan. Betragtning for længere Tid end den, der efter Sagens Beskaffenhed maa ansees nødvendig for ham til at giennemgaae Sagen og tilkiendegive Sagføreren det Fors nødne. 2.) Ogsaa bliver det paa det noieste at. iagttage, at det ikke er nok, at den Handling, med Hens syn til hvilken udsættelse begieres, i sig selv er et hensigt. sigtsmæssigt Middel til Sagens Fremme, men at det dertil endvidere forudsættes, at den Paagieldende ikke forud maa have havt tilstrækkelig Tid til at iværksætte samme, da der ellers ikke maa gives ham nye Udsættelse til at foretage det, som alt tilforn burde været foretaget. Der bør saaledes ingenlunde tilstaaes Udsæts telse, fordi en Sagfører, efterat han allerede forud har havt en Frist, hvori han kunde og burde have foretaget noget til Sagens Fremme, finder for godt at tilstille sin Mandant Sagens Documenter, eller fordi Vidnestævning udtages, Contraklage eller Stævning indgives eller deslige, efterat den Vedkommende allerede forud har havt Sagen udsat i en saadan Tid, at der deri havde været tilstrækkelig Leilighed for ham til, om ikke at give endeligt Tilsvar, saa dog at iværksætte slige Foretagender, hvorved Sagens videre Fremme forberedes. Ligesom Dommeren ikke bør nægte den, hvis Modpart fremlægger eller tilfører noget, som behøver Tilsvar, Udsættelse i 8 Dage, eller efter Sagens Vidtløftighed. i længere Tid, saaledes kan eller bør han heller ikke afslaae enhver Forlængelse af slig Frist, som grundes paa en særegen Omstændighed, fordi denne ikke strap nois agtigen kan bevises; men da bør udsættelsen dog indskrænkes til 8 eller heist 14 Dage, og denne Henstand ikke siden forlænges uden Beviis for den paaberaabte Omstændigheds Nigtighed. Naar, til Erempel, Sygdom eller andre Forretninger anføres som Grund til Ud- 213 3.) fæets Fr. ang. Ret. vedbørt. og hurt. Pleie. 3-4 §. 16 Jan. sættelsen, vil vel udsættelse i 8 eller 14 Dage kunne bes vilges, uden at der for det opgivne Forfald føres Bes viis. Naar Sagen derimod af slig Aarsag skal udsættes i længere Tid, bor noiagtigt Beviis for samme føres; hvorhos det følger af Sagens Natur, at, hvor Forfald af det nævnte Slags, der kunne afhielpes ved at overgive Sagens Udførelse til en anden, blive langvarige, bør Sagen ei vedblive at udsættes derefter; men Dommeren ber sætte Grændse for saadan Henstand ved en Kiendelse, hvorved det tilkiendegives, at der kun til en vis i samme opgiven kort Frist kan gives Udsættelse paa Grund af det paaberaabte Forfald. 4.) Da det er befundet, at Fr. 3 Jun. 1796. § 7 stundom misbruges, forsaavidt den hiemler en Sagfører Adgang til, uden videre Grund at erholde Sagen udsat, naar hans Modpart selv og ikke blot dennes Sagfører dertil giver fit Samtykke, saa fastsættes det som Regel for Fremtiden, at han, naar han, paa Grund af Same tykke, vil erholde Sagen udsat i længere Tid end 14 Dage, endvidere sal godtgiøre, at ogsaa bans egen Part bifalder saadan udsættelse. Denne Bestemmelse om 14 Dage som den længste Tid, hvori en Sagfører, paa Grund af Modpartens Samtykke alene, kan faae en Sag udsat, er at forstaae med Hensyn til bver Gang, Sagens Fremme beroer paa ham, saa at den, der eengang af denne Grund har faaet 14 Dages Udsættelse, ei paa samme Grund kan erholde videre Udsættelse førend efterat Sagen af ham er bleven indladt til Dom, og noget nyt derpaa fra hans Mobparts Side er fremkommet. Da iøvrigt den ene Parts Ønske om, udenfor den befalede Forligsmægling, at see Sagen mindelig afgiort, i sig selv ingen lovlig Grund er til Udsættelse, men samtlige Parters Samtykke er fornodent for at en Sag formedelst slige Forligs Forsøg feat Fr. ang Ret. vedbørl. og hurt. Pleie. 4-6 §. skal udsættes, saa bliver der, naar samme paabera abes 16 Jan. som Hiemmel til en udsættelse i Sagen, at forholde som i ethvert andet Tilfælde, hvor udsættelse begieres paa Grund af Samtykke. 5.) I Betragtning af, at Tilveiebringelsen af de Gienparter, som den ene Part kan behøve af det, der fra den andens Side er indgivet, ofte foranlediger gientagne udsættelser af Processer, som ellers hurtigere kunde tilendebringes, skal det for Fremtiden være Pligt for enhver Part tilligemed de Indlægge eller de Documenter, han fremlægger, at indlevere rigtig Afskrift af samme, og bør han, fors saavidt saadan Afskrift ei medfølger, ansees ligefrem at samtykke i, at selve Indlægget eller Documenterne uds leveres Modparten til Giennemsyn og Besvarelse. Hine Gienparter bør han derhos forlange attesterede af Skris veren, som for Conferencen og Attestationen nyder det halve af den Betaling, som vilde have tilkommet ham for selve Afskriften. Bemeldte Copier bør den Part, som har at give Tilsvar, kunne erholde behørigen ats testerede hos Skriveren Dagen efterat Originalerne ere blevne fremlagte, forsaavidt samme efter den i Sportels Regl. 22 Mart. 1814. § 158 foreskrevne Regel ei uda giør over 5 Ark; men ellers gives Skriveren een Dags Frist for hver Gang 5 Urk, som de saaledes udgiøre. Saafremt vedkommende Part forsommer betimeligen at afbente Afskrifterne, kan han naturligviis ikke ders paa grunde nogen Begiering om forlænget Udsættelse. Det er iøvrigt en Selvfølge, at den Part, der fremlægs ger Documenter, som ere forfattede i et fremmed Sprog, tillige paa samme Tid bør fremlægge bekræftede Overs sættelser af disse. 6.) Da det undertiden er Zila fældet, at den, der udtager Overretsstævning, ei saa betimeligen kan erholde sin Domsact, at han er i Stand til ved Stævningens Incamination at fremkom- 214 me Fr. ang. Ret. vedbørl. og hurt. Pleie. 6-78. 16 Jan. me med sin Deduction og Paastand, hvoraf følger, at Fr. 3 Jun. 1796. §§ 5 og 6 ei bogstaveligen kunne anvendes i Appellationssager, men der dog paa den anden Side ikke bør tilstedes større Afvigelse fra deres For Skrift, end Nødvendigheden kræver, saa bliver det for Eftertiden at iagttage, at den, der undskylder sig med ikke betimeligen at have erholdt Domsacten, fal fremlægge Attest for, at samme af ham er begiert beskreven inden Stævningens Udtagelse, men at den enten ei endnu er expederet, eller at dette i alt Fald er skeet saa fildigt, at han ei ved Stævningens Incamination funde fremme Sagen fra sin Side; hvorhos det følger af sig selv, at han, hvis lige Forhindring skulde vedvare een eller flere Tægtedage efter Stævningens Incamination, har at fremlægge yderligere Attest desangaaende. I- øvrigt kan Acten ikke ansees som lovligen bestilt, med mindre den Vedkommende, naar Skriveren forlanger det, dertil leverer det fornødne stemplede Papiir, samt betaler det halve af hvad Skriverlønnen kan antages at ville udgiøre. 7.) Befindes det, at Skriveren har giort sig skyldig i utilborligt Ophold med Actens Beskrivelse, bliver han af Overretten, hvad enten Paastand derom nedlægges eller ikke, at ansee med Mulkt. Dersom han opholder Actens Beskrivelse over det dobbelte af den i 2. 1-8-9 foreskrevne Tib, kan den, der har bestilt samme, desangaaende henvende sig til vedkommende Øvrighed, som haver at giøre den efter Omstændighederne fornødne Foranstaltning til at fremme Beskrivelsen, og i denne Henseende enten kan forelægge Skriveren en vis Tid, inden hvilken han under en følelig Mulkt skal levere Acten beskreven, eller, hvis Diemedet paa denne Maade ei kan ventes opnaaet, kan constituere en anden hertil. Den Part, der forsømmer at benytte dette Middel til at paaskynde Actens Be Fr. ang. Ret. vedb. og hurt. Pleie. 7-11§. Beskrivelse, kan ikke vente, paa Grund af Ophold der 16 Jan. med, at erhverve videre udsættelse. 8.) Det i § 7 foreskrevne skal ogsaa anvendes med Hensyn til Beskri velsen af Tingsvidner eller andet, som under en Sag skal fremlægges. Ligesom det iøvrigt følger af sig selv, at de ovennævnte af Øvrigheden trufne Foranstaltninger ikke fritage Skriveren for det Ansvar, han efter bemeldte Lovens Artikel maatte have paadraget sig, saaledes bør Skriveren forsyne enhver Expedition angaaende Rettergangstrætter med Paategning om, naar samme er bestilt og naar den er udfærdiget. 9.) Den i Raadstue -Pl. 13 Aug. 1766. § 2 (Refer. 8 Aug.) og Spor tel: Regl. 22 Mart. 1814. § 5 hiemlede Regel, at en Sag udsættes i 8 Dage, naar samtlige Parter udes blive, skal for Fremtiden være afskaffet, hvorimod Sa gen strap ophæves, naar saaledes ingen af Parterne foretager noget for at holde den i Kraft. 10.) For saavidt nærværende Anordning medfører en siærpet Strenghed i at afgiore, om en Sag bør udsættes eller ikke, bør Domstolene dog i de første Retsdage efter dens Forkyndelse tage billigt Hensyn til, hvorvidt Pars terne eller deres Sagførere efter de hidtil fulgte Regler kunde havt Grund til at vente den udsættelse, som de foranførte Bestemmelser ei tilstede, uden endnu at have havt tilstrækkelig Tid til at belave sig paa den nye stren gere Orden. Men efter 4 Ugers Forløb fra denne Anordnings Bekiendtgiørelse maa ingen Afvigelse fra de i samme foreskrevne Regler finde Sted. 11.) Da de ordinaire Underretter, uagtet Budet i Lovens 1- 35, paa mange Steder ikke holdes til nogen bestemt Tid, hvilket har til Folge, at Enhver, der har Wrinde til Tinge, maa, for at være sikker, anvende længere Tid til fit Mode, end der ellers vilde behøves, og at den mindre forsigtige udsættes for, ved Mangel £15 af Fr. ang. Rett. vedb. og hurt. Pleie 11-12 §. - 16 Jan. af Mode til den Tid, Retten holdes, at paadrage sig det ofte betydelige Tab, som følger af udeblivelse, saa bliver det herved indskiærpet, at fornævnte Retter i Frems tiden stedse bør sættes til bestemt Tid, hvilken dog for Byes Herreds og Birketingene skal, i Stedet for ben i 2. 1 3-5 fastsatte Tid, være Kl. 10 Fors middag baade om Sommeren og om Vinteren; og bør det hver Tingdag tilføres Protocollen, naar Retten er bleven sat. Hvis Dommeren en enkelt Gang skulde blive forhindret i at sætte Retten til bestemt Klokkeslet, bør han, saafremt meer end eet Qvarteer fra den bes falede Tid er forløbet, udtrykkeligt i Protocollen anføre denne Omstændighed, saavelsom det Forfald, der har forhindret ham. 12.) I Fors bindelse med hvad der i § II er anordnet bes stemmes end videre, at Dommeren i det mindste bør oppebie een Time fra den Tid, Retten er sat, inden han igien hæver samme. Herved bortfalder imidlertid ikke den enhver Part paaliggende Forpligtelse til at være tilstede i Retten, naar den ham vedkommende Sag efter fin Orden paaraabes. Men, saafremt en Part, der har forsomt at møde til rette Tid, siden indfinder sig, førend Retten hæves, skal han, for at faae Sagen for igien, erlægge en Kiendelse af 2 M., eller, hvis det er en Sagfører, af 1 Nbdir. Sølv til en i Retten værende Fattigbosse, hvis Indhold tilfalder i Kjøbstæderne diss ses og paa Landet Amtets Fattigkasse. Dog skal Dommeren være bemyndiget til at give udsættelse med Betalingen af denne Kjendelse i 8 Dage, naar ellers den Paagieldendes Ret kunde spildes; men, hvis Kiendels fen ikke erlægges inden Udløbet af denne Frist, bliver den at inddrive ved Udpantning. Forsaavidt den Part, der saaledes kommer for sildig, først indfinder sig efterat Modparten eller dennes Fuldmægtig, som betimeligen har Fr. ang. Rett. vedb. og hurt. Pleie 12 §. har givet Mode, igjen har forladt Retten, bliver det 16 Jan. fremdeles at iagttage, at Sagen, naar hiin Part imod Erlæggelsen af bemeldte Kiendelse fremstiller sig til Mode og enten fremlægger eller tilfører noget, udsættes til næste Retsdag, for at der kan gives den anden Part Leilighed til at foretage det i faa Henseende fornødne. Dg, hvad enten Sagen udsættes ifølge foranførte Bestemmelse eller efter Begiering af den for fildig mødte Part, skal denne, foruden at betale det anordnede Ges bybr for Udsættelsen, endvidere være pligtig at tage Udskrift af hvad der i Anledning af hans Mode er passeret, og lade denne Udskrift med i det mindste 4 Das ges Varsel forkynde for Modparten eller dennes Fuldmægtig. Hvis dette ikke til den Dag, Sagen paa nye falder i Rette, beviisligen af ham er efterkommet, bliver Sagen af Retten at behandle saaledes, som om han den Tægtedag, da han mødte for sildig, aldeles var udebleven. Jøvrigt kan naturligviis den Part, der indfinder sig efter rette Mødetid, ikke erholde Sas gen udsat, undtagen forsaavidt han, hvis han havde mødt itide, dertil havde været berettiget; ligesom han heller ikke kan være befoøiet til i Sagen selv at fremlægge eller tilføre noget, naar han allerede fra sin Side havde indladt Sagen til Dom, uden at Vederparten siden den Tid er fremkommet med noget nyt. Foranførte Bestemmelser skulle og gjelde for Lands: Over-Retterne i Riobenhavn og Viborg, hvad den første angaaer ogsaa i dens Egenskab af Sof- og Stads-Ret, saa og for Gields - Commissionen i Kiøbenhavn, dog at den ovenmeldte Kiendelse, som skal erlægges for at faae en Sag for igien, hvori man ei har mødt betimeligen, ved de førstnævnte tvende Retter bestemmes til 1 Rbdir Sølv for en Part selv og 2 Rbble Sølv for en Sagfører. Herved bortfalder naturligviis det ved Sof= -Fr. ang. Rett. vedb. og hurt. Pleie 12-13 §. 16 Jan. Hofs og Stadsrets-Pl. 23 Febr. 1785. § 1 bekiendtgjorte Rescr. 18de næstforhen, forsaavidt sammes Indhold er afvigende fra foranførte Bestemmelse. 13.) De Spørgsmaale, der maatte opstaae ved Retten om en Sags Udsættelse, bør ordentligviis afgiores samme Retsdag. For imidlertid ikke at opholde de øvrige Sager, som skulle forhandles, efter den, hvori sligt Sporgsmaal opstaaer, kan Retten lade det beroe med slig Kiendelses Affigelse, indtil alle hine Sager ere blevne foretagne, og ved Lands-Over: samt Hof- og Stadsretten i Riobenhavn samt Lands-Overretten i Viborg ogsaa til næste Dag, siondt denne ikke ellers er sædvanlig Retsdag. Dog maa Retten i de enkelte Tilfælde, hvor der til slig Kiendelses Afsigelse kræves en noiere Undersøgelse af Sagens Stilling, end den, der strap eller ved fornævnte tvende Retter indtil næste Dag kan finde Sted, være beføiet til at udsætte Kjens delsens Affigelse til næste Retsdag, eller, hvis Sagens Vidtløftighed kræver det, endnu længere. Men L. 1-5-8 fan ikke tiene til Regel for den Tid, hvori Retten kan have et saadant Spørgsmaal optaget til Overveielse, forsaavidt ikke Resultatet bliver, at den ved Nægtelsen af den begierte udsættelse affiger endelig Dom; hvorimod det, hvor en blot Kiendelse om Udsæts telse er afsagt efter een eller flere Retsdages Forløb, vil beroe yaa vedkommende Overdomstoel, efter Sagens Beskaffenhed at bedømme, om deri indeholdes nogen Overtrædelse af den enhver Dommer i Folge L. 1-5-7 paaliggende Pligt, efter Muelighed at befordre Sagers nes Fremgang, eller ikke. Findes dette første, bliver den eller de, som eragtes skyldige i uforsvarligt Ophold, tt ansee med Mulkt, der dog bliver ringere, end den i 1-5-8 bestemte, saafremt Kiendelsen er afsagt inden 6 Uger. I de Retter, som bestaae af flere Personer, bør, Fr. ang. Rett. vedb. og hurt. Pleie 13-16§. bor, hvis Kiendelsen ei afsiges enten strap eller næste 16 Jan. Dag, en saadan Paategning meddeles Acten, som Fr. 3 Jun. 1796. §§ 23 og 34 foreskrive. 14.) Den Sagfører, som befindes at have utilborligen opboldt en Sag, bliver, om end ikke hans Forhold kan henføres under Fr. 3 Jun. 1796. §§ 10 og 11, og siondt Sagen ikke er af det i samme Forordnings §§ 35 og 39 omhandlede Slags, ved den endelige Dom at ansee med Boder til Amtets eller Byens Fattigkasse fra 10 til 100 Rbd. Sølv, uden Hensyn til om derom er giort Paastand. Lige Mulkt skal og den Dommer være underkastet, som findes at have tilsidesat de ham til Sagens vedbørlige Fremme paaliggende Pligter. Bed Overdomstolene bør det og paaagtes, om nogen saadan Forseelse er begaaet i de foregaaende Instantser, og Hoiesterets Advocaterne bør i de Sager, som de mundtligen udføre, anmærke, naar uforsvarligt Ophold har fundet Sted. 15.) De Forskrifter, som i denne Anordning ere givne, for at afværge Retssagers uforsvarlige Forhaling, skulle ikke være indskrænkede til Domssager, men ogsaa have Anvendelse paa Tingsvidner og andre deslige Forhandlinger; og, ligesom der under disse selv ikke bør finde ufornødent Ophold Sted, saaledes bør den Part eller Sagfører, der forhas ler et Tingsvidne eller anden Forretning, som staaer i Forbindelse med en Domssag, derfor kunne drages til Ansvar under Hovedsagen, hvorhos der heller ikke under samme bør gives ham udsættelse til at iværksætte det, som han har forsømt betimelig at iværksætte. 16.) Ligesom og foranførte Bestemmelser angaaende Retssagers hurtige Fremme skulle være anvendelige paa Skifs teforretninger, forsaavidt de ifølge disses særegne Natur passe paa samme, saaledes skal det ikke være en Skifteforvalter tilladt at have et Boe optaget til Slut- ning Fr. ang. Rett. vedb. og hurt. Pleie 16-18§. 16 Jan. ning i længere Tid end den, Lovens 1-5-8 og Fr. 3 Jun. 1796. § 23 tilstaae til Doms Affigelse, med mindre han dertil har erhvervet en ham af Cancelliet meddeelt sær Bevilling; og skal det i denne Henseende ei fritage ham for Ansvar, at vedkommende Creditorer og Arvinger have givet deres Samtykke til en længere Frist. Den Stifteforvalter, som ikke holder sig bes meldte Forskrift efterrettelig, bliver herfor at ansee efter fornævnte Lovens Artikel, eller, naar Forseelsen er særdeles betydelig, med strengere Straf efter Pl. 21 Apr. 1824. § 1. 17.) Fremdeles bliver det med Hens syn til Skifterepartitioner at iagttage, at, naar ikke ved en efter behørig Kundgiørelse afholdt Skiftesamling Das gen til Repartitionens Fremlæggelse forud er bleven bes rammet, bør Skifteforvalteren paa en af de i Pl. 21 Apr. 1824. § 2 ommeldte Maader betimeligen give samtlige Vedkommende fornøden Underretning om, naar Repartitionen bliver at fremlægge til Skifteprotocollen, hvorhos de i Pl. 26 Aug. 1785. § 1 og Pl. 2 Jun. 1819. 1 bestemte fatalia appellationis først bør reg nes fra den Tid, da Repartitionen saaledes er fremlagt i en forud tilbørligen berammet og kundgiort Skiftes famling. 18.) Da det maa ansees tilstrækkeligt, for at sætte en underordnet Dommer i Stand til at iværksætte hvad han maatte finde fornødent til Forsvar for fin Dom og Behandling, naar han ved lovlig forkyndt Stævning er bleven tilbørlig underrettet om, at Sagen er indstævnet til høiere Ret, saa skal det for Fremtiden ikke være nødvendigt, at Contras eller Cons tinuations-Appel-Stævninger forkyndes for den uns derordnede Dommer, med mindre Vedkommende ifølge samme vil søge ham tilpligtet at betale Omkostningerne eller andet, som ikke uden sær Paastand kan paalægges ham. Jovrigt følger det af sig selv, at 2. 1-4- 21 Fr. ang. Rett. vedb. og hurt. Pleie 18-19 §. 21 er anvendelig paa flige Stævningers Forkyndelse for 16 Jan. Modparten. 19.) Da Stævnevidnerne stundom ved Skiødesløshed foraarsage, at en Stævning til ikke ubetydeligt Tab og Ophold spildes, saa bliver det, for at lette Vedkommende Adgang til at faae slig Forurettelse paatalt, herved fastsat, at Stævnevidnerne herfor ved en Politieret kunne tiltales til, foruden Skadeserstat ning, at betale en Mulkt til vedkommende Fattigkasse fra 1 til 10 Rbdir Sølv. Et slig Forseelse begaaet i en offentlig Sag, har Øvrigheden at foranstalte samme paatalt. Dog skal den, hvis Feilen maatte være mindre tilregnelig, være beføiet til med Hensyn til Stævnevidner, der ellers have viist Bestræbelse for at opfylde deres Pligter, at indskrænke sig til at lade dem give en passende Paamindelse. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. for Dan 17 Jan. mark (Refol. 9 Jan.) at Kongen har befalet, at den senest ved Pl. 3 Jan. 1826 interimistisk tilstaaede Afs giftsfrihed og Godtgiørelse af den erlagte fulde Inds førselsconsumtion for indenlandske Producter, som ude føres til de dansk-vestindiske Øer, maa gjelde for det Første endnu i Narene 1828, 1829 og 1830. (*) p. 15. Canc. Pl. (Refol. 9 Jan.) ang. Skipperes 22 Jan. Forpligtelse at overfore Personer for offentlig Rege ning. [E. T. p. 148] p. 16. Kongen har resolveret: 1.) at feilfærdige Skips pere under danse Flag fulle være pligtige til, efter Opfordring af Politiemesteren paa Affeilingsstedet, at medtage Personer, der ved offentlig foranstaltning skulle overføres fra et Sted til et andet, imod en billig Bes (*) Ogsaa bekjendtg. f. Hertugdommene ved Pl. af samme Dato, Pl. ang. Pers. Overf. f. offentl. Regn. 1-2 §. 22 Jan. Betaling for Fragten og Kosten, der, i Mangel af mins delig Overeenskomst, af Politiemesteren bliver at bea stemme. 2.) at Fragten for deslige Personers Overførelse imellem Riobenhavn og Bornholm skal være 2 Rbd. Sølv, men Kosten paa disse Reiser betales efter Regning, hvis Billighed, i fornødent Fald, af Amts manden over Bornholm bliver at paastienne. 22 Jan. Pat. f. Slesvig og Holsteen ang. Adgangen til bet academiske Convict i Kiel for de Studerende, som ere fødte i de til samme contribuerende Landskaber. p. 17. 22 Jan. 25 Jan. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. den Prove, hvilken de Værnepligtige, som agte at studere, skulle underkaste sig. p. 18. Fr. om en hurtigere Rettergangsmaade i Sager, der anlægges i Anledning af klare Gieldss forskrivninger. [E. 2. p. 129]. Cancell. p. 19. Gr. Ligesom Kongen ved Fr. 16 Jan. har søgt at sikkre Rettens vedbørlige og hurtige Pleie i borgerlige Retssager i Almindelighed, saaledes har Kongen været betænkt paa, til Bedste for den private Credit, at give de Creditorer, der forsyne sig med klare Gieldsforskrivninger Leilighed til end yderligere at betrygge sig Rettens hur. tige Bistand, naar de nodes til at forfølge deres i saas dan Forskrivning hiemlede Rettigheder. Efterat denne vigtige Sag er taget under noieste Overveielse, befales: 1.) Naar der i et Gieldsbrev indføres den Betingelse, at Debitor underkaster sig den hurtige Retsforfølgning, som nærværende Anordning hiemler, eller denne Betingelse ved Paategning eller ved et nyt Document tilfoies en allerede udstedt Forskrivning, skal, i Tilfælde af Søgsmaal efter et saadant Gieldsbrev, den Indstævnte ordentligviis kun være berettiget til derunder at benytte sig af de Indsigelser mod Fordringen, som enten Fr. ang. Rettergangsm. i Gieldss. 1-4 §. enten gaae ud paa, at Underskriften under Gieldsbres 25 Jan. vet er urigtig, eller at der i Indholdet er foregaaet en Forfalskning, eller at Udstederen ikke ved Dokumentets Udstedelse var mægtig og myndig til derved at forpligte fig. 2.) Dog skal ogsaa enhver anden lovlig Indsigelse komme i Betragtning, naar den Sagsøgte kan giøre samme gieldende, uden at der gives ham Udsættelse til derfor at søge Beviis; ligesom og den, der imod Sagsøgeren fremsætter Sigtelse for Nager eller anden ulovlig Omgang, og godtgiør, at en behoo rig Undersøgelse fra det Offentliges Side derom er bes gyndt, kan erholde fornøden udsættelse til at oppebie og benytte Resultatet deraf. 3.) Hvis den Sagsøgte har Indsigelser, som han, i Medhold af Bestemmelserne i §§ I og 2, ei bliver i Stand til at gjøre gieldende under den mod ham anlagte Sag, staaer det til ham, under en særskilt Sag at udføre slige Indsigelser, for, paa Grund af samme, at søge Skadesløsholdelse. Dog bør han, for dertil at være berettiget, have nævnt disse Indsigelser under den til Gieldsforskrivningens Inds frielse anlagte Sag. Det paaligger ikke Sagsøgeren med Hensyn til deslige forbeholdte Indsigelser at stille nogen Sikkerhed; men det maa i alt Fald være der Indstævntes Sag, under Jagttagelse af Lovens Fors skrifter i 1ste B. 21de Cap., at søge Sikkerhed ved Arrest. 4.) Som Følge af Bestemmelserne i §§ I og 2 kan der i fornævnte Slags Sager i Almindeligs hed kun indrømmes den Indstævnte en meget Fort Uds sættelse til at fremkomme med sit Tilsvar. I Særdes leshed maa længere end 14 Dages Frist ikke tilstaaes ham, undtagen der maatte finde saadanne ganske særdes les Omstændigheder Sted, som giorde, at en længere Udsættelse var forneden, for at han kunde benytte sig af de i § 1 hiemlede Forsvarsmidler, eller og det Tilfælde XIX Deel. M m r. ang. Nettergangsm. i Gieldss. 4-9 §. 25 Jan. maatte indtræde, som omhandles i Slutningen i § 2. Jevrigt følger det af sig selv, at den udsættelse, hvor til Sagsøgeren, i Overeensstemmelse med Fr. 3 Jun. 1796. §7, giver fit Samtykke, hvorved iøvrigt den nærs mere Bestemmelse, som indeholdes i Fr. 16 Jan. d. 2. § 4, bliver at tage i Betragtning, ikke bliver at bes domme efter foranførte Regler. 5.) I de ovens nævnte Sager bør der ei tilstaaes udsættelse paa Grund af indgiven Ansøgning om Beneficium paupertatis, naar ikke Ansøgningen i det mindste tre Dage efter Sagens Slutning ved Forligelses-Commiss fionen har været indleveret til dennes Erklæring. Saafremt den Indstævnte, efterat have erholdt Udsættelse i Sagen, maatte finde sig befoiet til at nedlægge Afviisningspaastand, bør han, tilligemed samme, fremsætte de Indsigelser, han maatte have mod felve Fordringen. 7.) Dersom den Sagsøgte har Cons trafordringer paa Sagsøgeren, kunne disse ei heller giores gieldende under samme Sag, forsaavidt han i faa Henseende vil benytte Beviser, til hvis Erhvervelse særskilt Udsættelse maatte være fornøden. 6.) 8.) I Sager af foranforte Slags bør ordentligviis Dom affiges i det seneste 14 Dage efter Sagens Optagelse, ligesom og Dommen og Domsacten uden Ophold fal paa Forlangende gives beskreven, alt under en faas dan Mulct, som Sr. 3 Jun. 1796. §§ 35 09 39 be stemme med hensyn til befalede Sager. Hvis den i 2. 1-5-8 bestemte Termin til Doms Afsigelse er forsømt, bliver den der fastsatte Mulkt at anvende. I de Retter, som bestaae af flere Personer, bor, hvis Dommen forst affiges senere end 14 Dage efter Sagens Optagelse, en saadan Paategning meddeles Acten, som Fr. 3 Jun. 1796. §§ 23 og 34 foreskrive. Naar Dom i deslige Sager er afsagt og samme af den 9.) Dom Fr. ang. Rettergangsm. i Gjeldss. 9-11 §. Domfældte appelleres, blive £. 1-6-23 og Fr. 13 25 Jan. Jan. 1792 at anvende, uagtet Dommen ikke umiddelbart indstævnes til Høiesteret, saa at under de i fors nævnte Fr. fastsatte Betingelser Erecution eller i alt Fald Afsættelses-Forretning, uagtet den udtagne Ankestævning, kan iværksættes. 10.) Skulde det i det ommeldte Slags Sager hende, at Sagsøgeren, i Anledning af de Indsigelser, som, i Medhold af §§ I og 2, fremføres imod Fordringen, selv finder det fornos dent at fore Vidner eller andre deslige Beviser, saa stal og den Sagsøgte være berettiget til at bruge samme Fremgangsmaade; og da bortfalde alle foranførte særdeles Bestemmelser angaaende Sagens Behandling, hvorimod der i eet og alt bliver at forholde efter de als mindelige Love om Nettens vedbørlige og hurtige Pleie. 11.) Den Clauful, som i Reser. 25 Jul. 1788. § 7 10 Jul. 1789. § 7 og 7 Febr. 1794. § 12 er befalet indført i Obligationer, der udstedes for Umyndiges Midler, at Pantet uden Lovmaal og Dom skal kunne sættes til Auction, skal bortfalde, hvorimod slige Oblia gationer for Fremtiden bør indeholde den Forpligtelse, at Debitor underkaster sig den hurtige Retsforfølgning, som nærværende Forordning hiemler. Ogsaa bor denne Forpligtelse ved Paategning eller, hvis særdeles Omstændigheder herfor ere til Hinder, ved et særskilt Dos cument tilfoies de allerede udstedte Obligationer, og derimod den foranførte Clausul bortfalde. Et saadant Document kan skrives paa ustemplet Papiir, hvilket og skal gielde i ethvert andet Tilfælde, hvori en Erklæring af lige Indhold udstedes i Anledning af en allerede nu eristerende Gieldsforskrivning. Hvad ovenmeldte Res scripter tillige have foreskrevet om, at alle Obligationer, der for Umyndiges Midler udstedes, bør indeholde den Betingelse, at, faafremt Renten iffe til rette Tid Mm 2 vora Fr. ang. Rettergangsm, i Gieldss. 11-12 §. 25 Jan, vorber erlagt, ftal Capitalen til samme Termin være 29 Jan. forfalden til Betaling, bliver uforandret. 12.) I de Forskrivninger, som udstedes for andre under of fentlig Varetægt staaende midler, skal ligeledes den Betingelse for Fremtiden indføres, at Debitor underkaster sig den i nærværende Anordning hiemlede hurtige Retsforfølgning; ligesom den og ved Paategning eller ved særskilt Document bør tilfoies de allerede udstedte Obligationer; hvorimod den Elausul, disse maatte inbeholde om Pantets Realisation uden Lovmaal og Dom, skal bortfalde. Hvis nogen Debitor skulde vægre fig for faaledes at tilføie sin for Umyndiges eller andre under offentlig Varetægt staaende Midler udstedte Obligation den ovenmeldte Betingelse, bliver Capitalen at opfige eller, forsaavidt den uden Opsigelse er forfals den, paa lovlig Maade at inddrive. Cancellie Pl. (Ref. 16Jan.) ang. hvorlæn ge en syg Laugssvend i Riobstederne udenfor Kiobens havn er berettiget til at fordre Understøttelse af vedkommende Svendelade. [E. T. p. 153]. P. 24. Kongen har befalet, 1.) at den længste Tid, i hvils ken det i Kiøbstederne, Kiøbenhavn undtagen, kan paalægges vedkommende Laug i Sygdoms Tilfælde, at understøtte de paa samme tienende Svende, skal bestemmes til tre Maaneder, hvilken Forpligtelse derimod ikke skal gielde i Henseende til omreisende Svende, der blive syge paa et Sted, hvor der er Laug, uden der at være tagne i Arbeide, da der, med hensyn til disses Euur og Pleie, ftrar bliver at forholde efter de almindelige Bestemmelser angaaende Fattigforsørgelsen, for saavidt de ikke maatte være istand til af egne Midler at afholde de dermed forbundne Omkostninger; 2.) at, hvis paa et eller andet Sted Svendeladen ei for- maner Pl. ang. syge Laugsspende i Kiøbst. 2-3 §. maaer at udrede Alt, hvad der ifølge heraf paaligger 29 Jan. famme, Stedets Fattigcommission da ber, naar den Enge er trængende til offentlig Understøttelse, overtage hans Euur og Pleie, imod et passende Bidrag fra Svens deladens Side, dog at Fattigcommissionen derhos har at fordre nøie Oplysning om, at Svendeladens Ufors muenhed ikke hidrører fra Mangel af vedbørlig Omhu for at inddrive dens Indtægter, eller af god Huusholdning med disse, da i dette Tilfælde Vedkommende bør brages til Ansvar for Følgerne af deres Efterladenhed; 3.) at det iøvrigt maa ansees som en Selva folge, at Fattigcommissionen i intet Tilfælde bør lade en trængende syg Svend savne den fornødne Hielp, fordi den finder, at samme bor ydes fra Laugets Side; hvorimod Commissionen bør andrage Sagen for Amts manden, der, saavel naar der opstaaer Tvistighed imel. lem Lauget og Fattigvæsenet angaaende Forsørgelsespligten overhovedet, som naar Lauget, i det samme ere fiender sig forpligtet til at yde Bidrag efter § 2, dog finder sig misfornøiet med dettes af Fattigcommissionen bestemte Størrelse, har endelig at afgiore Sagen ved fin Resolution. Raadstue-Pl. (Refol. 23 Jan.) at Commu 4 Febr. neafgifterne for Riebenhavn, med Undtagelse af Fattigskatten, blive for 1828 at opkræve saaledes: 1) Borgervæbningsskatten med 12,380 Rbd. 90 ß. Sølv. 2) Indqvarteringsskatten 3) Renovationsskatten 4) Vægterskatten 5) Lygteffatten - - 36,387 70 s - 10,000 - 48,129 - 46 = 10,000 6) Broelægningsskatten, for Stas dens og dens Indvaaneres Andeel med 7) Vandskatten med og 8) Næringsskatten med [E. I. p. 157] p. 227. 30,000 30,000 37,000 Mm 3 - Wat. 1-828. Pat. ang. Renteforskrivninger. 13 Febr. 13 Febr. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. den Fortrinsret, som tilkommer Renteforskrivninger, der ere protocollerede eller annoterede i de Skylda og Panteprotocols ler, i hvilke de protocollerede Poster erholde en efter Summens Størrelse bestemt Prioritet. p. 26. pl. f. Danmark, indeholdende nogle nærmere Bestemmelser ang. de Provestykker, som maae giøres af dem, der ville nedsætte sig som Haandværksmes stere i Riobstæderne. [E. T. p. 169]. Cancell. p. 28. Gr. For at forebygge nogle misbrug, som i den senere Tid have viist sig, har Kongen befalet følgende: 1.) Ingen maa, paa Grund af det i cen Kiøbstad giorte Mesterstykke, have Tilladelse at etablere sig som Laugemester i en anden Kiøbstad, førend efterat han først i a Nar har været nedsat som Mester i hiin første Kiøbs stad. Dog skal denne Bestemmelse ikke være anvendelig paa den, der har forfærdiget Mesterstykke i Riobenhavn.

2.) Samtlige vedkommende Gvrigbeder have noie at vaage over, at Lauget forsvarligen og med Upartiskhed bedømmer Mesterstykkerne, og, naar der Flages over et saadant Provestykkes Forkastelse, have de at affordre Lauget en neiagtig Opgivelse af dets Mangler, for, efter at have foranlediget den, efter Om stændighederne, fornødne nærmere Provelse, at afgive Riendelse i Overeensstemmelse med Fr. 23 Dec. 1681. § 4. 3.) Den i§ I foreskrevne Regel skal ligeledes være gieldende i Henseende til de Duelighedspre ver, som, i Overeensstemmelse med Pl. 23 Oct. 1822. § 6, aflægges i de Kiøbstæder, hvori der ikke er Laug paa den Profession, hvorpaa den Vedkommende vil nedsætte sig; dog at det forbliver ved fornævnte Lovsted, forsaavidt samme tillader den, der vil nedsætte sig i en saadan Kiobstad, at aflægge fin Prove i en Kiebstad, hvori der er Laug, uden da at være underkastet foranfør: Pl. ang. Haandvm. Prøvest. i Kbst. 3-4 §. førte Sndskrænkning; ligesom omvendt et, i Overeens: 13 Febr. stemmelse med Pl. 26 Apr. 1826. § 1, modereret Pros vestykke, end ikke efter 2 Wars Forløb skal give den Paagieldende Adgang til at nedsætte sig paa samme Profession i en anden Kiøbstad, hvor strengere Prove kræves. 4.) Det skal være en almindelig Regel, at ingen Haandværkssvend, hvis Prove for at blive Mester er befunden uantagelig, maa stedes til at giøre nye Prove, førend et halvt Aar efter hiin Proves Aflæggelse, og, naar den gientagne Prove forkastes, maa han hvergang atter oppebie et halvt War, for at faae Adgang til igien at giøre Prove. Fr. for Slesvig og Holsteen om Haandværkssvens 19 Febr. denes Svendes og Vandre-Nar. p. 30. Cancell. Pl. (Refol. 13 Febr.) at Brandfr. 21 Febr. 1 Lov. 1805. § 24 skal være anvendelig paa alle Oplag af Tommerforraad til Handel, ikke blot paa dem, der findes under aaben Simmel, men og paa dem, som maatte haves i Suse. p. 32. Cancell. Pl. (Refol. 23 Febr.) for Dan- 26 Febr. mark, ang. at de theologiske Candidater, og Enhver, der attraaer at ansættes som Skolelærer, bor, førend Embeds-Tiltrædelsen, bevise Ryndighed i den indbyrdes Underviisnings-Methode. [E. . p. 201]. p. 33. Kongen har bestemt, at herefter alle Candidati Theologiæ, forend de maae stædes til Bispe-Examen, og alle, som kaldes til Skolelærere (*), forinden dem af Biskoppen maa meddeles Collats, skulle, ved Attest fra Forstanderen ved et af de Kongelige Skolelærer-Ses minarier eller fra den her i Staden værende Normalskole for den indbyrdes Underviisnings-Methode, for Biskoppen godtgiore, at de besidde theoretisk Kund- Mm 4 skab (*) Cfr. Pl. 14 Jun. 1825. Pl. ang. den indbyrd. Underviisn. Meth. 26 Febr. ab og practise Dygtighed til bemeldte Undervisnings. Methodes rigtige Anvendelse, saaledes som den ved Nor malskolen er indført. 26 Febr. 29 Febr. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. nogle Bestems melser ihenseende til de Rgl. Afgifters og i Særdes leshed Canons og Arvefæsteafgifternes Opkrævelse. P. 34. Rentekammer-Pl. (Refol. 28 Mart. 1827 og 30 Jan. 1828) f. Dmk, ang. Officierers og andre til Militaire Etaterne hørende Embedsmænds For pligtelse til at svare Rangstat. p. 36. Ligesom det ikke vedkommer de civile Oppeborfelsbetiente at opkræve Rangsfat hos de Officierer og andre til Militair Etaterne hørende Embedsmænd, der enten staae i virkelig Tieneste, eller ere afskedigede med Pension eller Wartpenge, eller endeligen ere ansatte à la suite med Gage, hvad enten saadanne Officierer og Embedsmænd ere benaadede med høiere Rang, end ben, deres militaire Charge medfører, eller ikke, efters som der i deres Gage, Pension eller Vartpenge sfeer Afkortning for bemeldte Skat, saaledes har Kongen resols veret, at alle Officierer, der enten staae i virkelig Tieneste uden Gage, eller ansættes à la suite ligeledes uden Gage, skulle, saalænge de ei nyde saadan, aldeles fritages for at svare Rangskat, det være sig af deres militaire Rang, eller af anden høiere Rang, hvormed de udenfor det Militaire ere benaadede, samt at den samme Bestemmelse skal være gieldende med Hers syn til andre Embedsmænd, der ansættes uden Gage i fornævnte Etater. Hvad derimod angaaer de Offis cierer eller andre til Militair-taterne hørende Ems bedsmænd, der ere afskedigede uden Pension eller Bartpenge, og for hvilke saaledes ingen Afkortning skeer for Rangskatten, da have disse fremdeles, ligesom ogsaa af= Pl. ang. militaire Embedsmænds Rangffat. afgaaebe militaire Embedsmænd i Almindelighed, der 29 Febr. ansættes i civilt Embede, til vedkommende civile Ops peborselsbetiente at erlægge titnævnte Skat af dens høieste Rang, dem er tillagt. tillagt. Dog skulle de fra Søes og Land - Etaten uden Pension eller Vartpenge afskedis gede subalterne Officierer, være fritagne for at svare Rangkat, om de endog ved Afskeden eller siden benaades med en hoiere militair Characteer eller Rang, end deres forhenværende, saalænge de ikke ansættes i civilt Embede. Men, erholde de en saadan Ansættelse, eller naar dem ved Afskeden eller senere maatte forundes hoiere civil Characteer eller Rang, end deres forhens værende militaire, have de af den, dem tillagte, Rang at svare den paabudne Rangkat. Brodtart for Kbhvn. p. 228. 29 Febr. (+) Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Afdragsrettens I Mart. Ophævelse med Sardinien. Cancellie-Pl. f. Danmark, ang. Afdragsret: 4 Mart. tens Ophævelse mellem Danmark og Sardinien. p. 38, Ifølge en under 23 Dec. 1826 udstedt Declaration ere den Kgl. Danske og den Sardinske Regiering komme overeens om følgende Punkter: 1) A1 Afdragsret, Bort: flytningsafgift, saavelsom alle andre Afgifter, der ans gaae Formue, der udføres fra den ene Stat til den ans den, ere og skulle være aldeles afskaffede mellem Kongen af Danmarks og Kongen af Sardiniens Stater. Herunder indbefattes og den saakaldte droit d'aubaine (Kronens Arvefaldsret), der iøvrigt heller ikke hidtil giensidigen har været i Kraft. 2.) Som Folge heraf kunne den ene Stats Undersaatter frit og uden at erlægge nogen afgift udfore de Midler, som de maatte have erhvervet i den anden Stats Besiddelser, hvad enten dette er feet ved Urv, Gave, Bytte eller m5 paa Pl. ang. Afdragsret. Oph. m. Sard. 2-5§. 4 Mart. paa hvilkensomhelst anden Maade. 12 Mart. 3.) Disse Bestemmelser angaae ikke alene Afgifter og Paalæg af ovennævnte Slags, der tilfalde Statskassen, men og bem, der hidtil maatte være tilfaldne Individer, Provindser, Byer, Jurisdictioner, Corporationer eller Communer. 4.) Fra disse Bestemmelser skulle være undtagne de Afgifter, der, være sig til For beel for Regieringen eller for Private, ere eller maatte blive lagte paa Arv i anden Anledning, end paa Grund af Udførsel, og som paa lige Maade svares af Inds lændinge og Fremmede. 5.) De i forestaaende §§ indeholdte Bestemmelser fulle træde i Kraft fra den Dag, ba Ratificationerne bleve udverlede, hvilket har fundet Sted i Vien den 23 Oct. 1827; men, for at begge Magters Undersaatter kunne komme til snarest mueligt at nyde godt af denne Declarations Indhold, Skulle de Midler, som tidligere ere tilfaldne dem i veds kommende Stats respective Besiddelser, men endnu ikke ere udførte, nyde den for tilkommende Erhvervelser fast. fatte Afgiftsfrihed. Fr. ang. nogle nærmere Bestemmelser, be træffende Omkostningerne paa Tiende - Commissio nernes Forretninger, og om disses Indanke til den overordnede Tiende Commission, samt om Tiendes Fiendelsers og Tiendeforeningers Tinglæsning. [E. 2. p. 233]. Cancell. p. 39. Gr. Kongen er bleven opmærksom paa, at det Diemed, hvori Kongen ved Pl. 25 Mai 1816(Refol. 15 Mai) har tillagt den overordnede Tiende - Commission Bemyndigelse til at paakiende Lovligheden og Billigheden af de over Omkostningerne ved Tiendeforhandlinger opgiorte Regninger, ikke tilfulde opnaaes, i det Parterne, selv i de Sager, som inddrages for bemeldte overordnede Tiende Pl. ang. Tiende-Commiss. Forretn. I §. - - Tiende Commission, ofte forsømme at fremsætte og bes 13 Mart. hørig oplyse de Klager over hine Megninger, hvormed de dog senere komme frem. Kongen har derfor været betænkt paa et andet Middel til at fremme hiint for Hovedformaalet med Fr. 8 Jan. 1810 vigtige Diemed. Endvidere har Kongen fundet Anledning til at forlænge den Frist, som bemeldte Anordn. giver til at paaanke Amts Tiende Commissionernes Kiendelser, ligesom Kongen og, med Hensyn til Bigtigheden af, at der stedse kunne faaes paalidelige Affkrifter af de Kiendelser, hvorved Tiendevederlaget ordnes, saavelsom af de Tis endeforeninger, som ved bemeldte Commissioners Mægling tilveiebringes, har anseet det nødvendigt, at træffe en saadan Foranstaltning, at disse Kiendelser og Fores ninger, foruden at opbevares i vedkommende Commiss fioners Protocoller, ogsaa blive at finde i vedkommende Stiftsarkiv, samt i Tingprotocollen. Derfor befales: 1.) De Regninger, som Amts-Tiende-Commisffonerne opgiøre over de af Tiendeforhandlingerne flydende Omkostninger, skulle for Fremtiden underkastes vedkommende Amtmands Bedommelse, hvorefter det af denne Embedsmand approberede Beløb kan inddrives. ved Udpantning, saavel hos Requirenterne, som og, efter Begiæring af den, der har udlagt Belobet, hos dem, der have igien at erstatte dette ganse eller for en Deel. Herved bliver at iagttage, at faafremt Beløbet ved Amtmandens Resolution nedsættes, saa bør det Mere, som mueligen allerede maatte være betalt til Tiende -Commissionerne, af disse gives tilbage. Den overordnede Tiende-Commission feat saaledes i Frem tiden være fritaget for at prøve og paakiende forommeldte Regninger, hvorimod den blot haver, ved sin endelige Kiendelse i de til samme indankede Sager, at bes fremme det Forhold, hvori Omkostningerne bør bæres af Pl. ang. Tiende-Commiss. Forretn. 1-4 §. 12 Mart. af Parterne, uden at indlade sig paa disses Størrelse. Dog vil der, med hensyn til de allerede for bemeldte Commission indankede Sager, være at forholde efter Pl. 25 Mai 1816 (Refol. 15 f. M.) ligesom det følger af sig selv, at det vil have sit uforanderlige Forblivende ved de Regninger, som ere billigede af fornævnte overordnede Tiende - Commission. 2.) Den Frist, inden hvilken Anke over en Amts-Tiendes Commissions Kiendelse bør fremføres for den overordnede Tiende-Commission, skal for Fremtiden, istedetfor at bestemmes efter Fr. 8 Jan. 1810. § 28 No. 5, være 6 Maaneder, at regne fra den Dag, da Amts-Tiendes Commissionens Kiendelse affiges, til hvilken Afsigelse de Vedkommende behørigen bør kaldes. Dog skal Cancelliet være bemyndiget til at udfærdige Opreisning paa fors nævnte Kiendelser, hvor særdeles Omstændigheder oplyses, som have forhindret de Vedkommende i betimelis gen at paaanke den afsagte Kiendelse; men saadan Opreisning kan ei ventes efter Uar og Dags Forløb fra den Zid, Kiendelsen er afsagt. 3.) Som en Folge af den i § 2 giorte Forandring i Fr. 8 Jan. 1810. § 28 No. 5, vil det nu beroe paa den Part, som vil paaanke en Amts: Tiende: Commissions Riendelse, inden hvilken Tid han vil tage samme bestreven. Derimod skal det være Pligt for Amts-Tiende-Commiss fionen at give samme bestreven inden 6 Uger efter at den er bestilt. Opholdes Beskrivelsen længere, kan den Vedkommende henvende sig til Amtmanden, som, under en daglig mulkt, kan paalægge Amts - Tiende- Commissionen, inden en vis af ham foreskreven kort Frist, at meddele Beskrivelsen. 4.) Alle Rienz delser til Tiendes Bestemmelse, hvad enten de affiges af en Amts-Tiende-Commission eller af den overordnede Tiende-Commission, tilsendes vedkommende Stiftamte mand Pl. ang. Tiende-Commiss. Forretn. 4-6 §. mand og Biskop, der have at foranstalte dem tinglaste 12 Mart. ved den Ret eller de Netter, under hvis Jurisdiction de vedkommende tiendepligtige Jorder ligge. Rettens Betiente have derefter at tilbagesende Originalen til Bevaring i Stiftsarkivet, og iøvrigt at tilstille Tiendes tagerne een, og samtlige Tiendeydere en anden Lidskrift af Kiendelsen (*). Forsaavidt Læsningen er feet ved forskiellige Retter, bliver dette at foranstalte af den Retsbetient, under hvis Jurisdiction det største Harts forn ligger. = 5.) Gebyhret for en saadan Riens delses Læsning skal være det, som Sportel Regl. 22 Mart. 1814. § 84 cfr. § 156 hiemler for Tiendeforenin gers Læsning, hvorhos Protocollation og Afskrifter blive at betale efter Sportel-Reglementets almindelige Forskrifter. Disse Udgifter blive, hvor det er en Amts-Tiende-Commissions Kiendelse, som tinglæses, at udrede af den eller dem, der have begiært Tiendebes stemmelsen, og, hvor det er en af den overordnede Ziende-Commission afsagt Kiendelse, af dem, der have paaanket Amts Tiende - Commissionens Kiendelse; dog kunne Rettens Bettente holde sig til hvilken de ville af de flere Personer, der have taget Deel i Reqvifitionen eller Paaankningen. Jøvrigt kunne disse Udgifter, af den eller dem, der saaledes have erlagt dem, søges godtgiorte af de øvrige Vedkommende paa samme Maade, som de øvrige med Tiendebestemmelsen forbundne Udgifter. 6.) De Tiendeforeninger, der tilveiebringes ved Amts-Tiende-Commissionernes Mægling, bør ligeledes alle at tinglases, samt en Udskrift deraf opbevares i Stiftsarkivet. Denne Læsning bliver, med Hensyn til de Foreninger, som behøve Kgl. Confirmas tion, at foranstalte af Stiftsovrigheden efterat Confira mas (*) Jvfr. C. Circ. 2 Sept. 1828 (E. T. p. 725). pl. ang. Tiende-Commiss. Forret. 6-7 §. 12 Mart. mationen (der bliver at læse tilligemed Foreningen, som den vedhæftes) er blevet udfærdiget; men, hvad de ovrige angaaer, er det Tiende-Commissionernes Sag at foranstalte Læsningen. De heraf flydende Omkost ninger blive at udrede i Overeensstemmelse med hvad Fr. 8 Jan. 1810. §. 28 No. 4 Litr. a har fastsat ans gaaende de øvrige Omkostninger, der maatte medgaae paa de Tiendeforhandlinger, som tilendebringes ved mins delig Forening, og ellers forholdes efter nærværende Anordnings § 5 (*). 7.) Cancelliet skal forans 18 Mart, stalte, at alle de hidtil afsagte endelige Tiende-Rien delser, saavelsom de ved Amts-Tiende-Commissionernes Mægling tilveiebragte Tiendeforeninger, tinglæses og afgives til Opbevaring i Stiftsarkivet, forsaavidt dette ikke allerede er skeet. Men for de i saa Henseende fors nodne Afskrifter bliver kun at betale 16 Rbß Sølv for Arket, hvad enten de meddeles af Secretairen i den overordnede Tiende - Commission eller af nogen Amts: Tiende-Commission. En lige Betaling tilstaaes Nets Skriverne for Protocollationen, men for Tinglasningen felv erlægges intet Gebyhr. De af denne Foranstalt ning flydende Udgifter maae udredes af Justitsvæsenets Fond (**). Cancellie-Pl. (Refol. 5 Mart.) ang. Be rettigelsen til Salg af Meel og Gryn i Riebenhavn. [E. T. p. 257]. p. 45. Kongen har befalet, at det herefter ikke skal være tilladt andre end dem, der have vundet Borgerskab som Meel- og Grynbandlere, eller drive et andet Næ ringsbrug, fom, i Medhold af de gieldende Love, give dem (*) Jvfr. C. Str. 17 Jun. 1828 (E. T. p. 558). (**) Jvfr. C. Str. 6 Mai 1828 (E. I. p. 486). Pl. ang. Salg af Meel og Gryn i Kbhavn. dem Adkomst til en detail at udfælge Meel eller Gryn, 18 Mart. i Kiobenhavn at holde aaben Boutik med bemeldte Was rer, eller at falholde samme i mindre Partier, end tone deviis. Denne Bestemmelse skal dog i de første 3 Maaneder efter denne Anordnings Kundgiorelse ikke funne anvendes imod dem, der imidlertid maatte blive sagsøgte for forme entligen uberettiget Handel med Meet og Gryn; hvorimod flig Tiltale bliver at bedømme efter de forhen gieldende Regler uden Hensyn til forbemeldte Bestemmelse. Jøvrigt skal denne ikke medføre nogen Indskrænkning i den lovlige Havnes og Torveafsætning af Meel og Gryn. (+) Bekg. fra Politiet (Refer. 31 Oct. 18 Mart. 1827) ang. Dovstummes Anmeldelse. For at fuldstændig Kundskab kan erholdes om alle i Jurisdictionen sig opholdende Dovstumme, har Kongen befalet: 1) at de Schemata, som ifølge Pl. 6 Febr. 1816 (Rescr. 31 Jan.), hvert Halvaar fra Pos litiet omsendes til Huus og Gaard-Eierne i Kbhavn, skulle for Fremtiden forsynes med trykte Anviisninger, hvorefter bemeldte Eiere skulle paategne samme Sches mata den neiagtigste Oplysning, som de ere istand til at erholde, om de tilhuse hos dem værende Dovstumme; og 2) at den i bemeldte Lovgivning fastsatte Mulkt i Overtrædelsestilfælde, nemlig fra 1 til 5 Nodle Solv, efter Politidirecteurens Kiendelse, til lige Deling imellem Politicassen og vedkommende Betient, ogsaa maa være anvendelig paa dem, der undlade at meddele de ovenommeldte Oplysninger om Dovstumme. Cancellie-Pl. ang. Qvartalo-Coursen for Apr., 25 Mart. Mai og Jun. p. 46. Ligelydende med Pl. 20 Sept. og 20 Dec. 1827. (†) Gen. Pl. ang. Døvstummes Anmeldelse. 25 Mart. 25 Mart. 27 Mart. 27 Mart. (+) Gen. Postdirections-Pl. ang. Vognmandstars ten for Apr., Mai og Jun. Ligelydende med Pl. 25 Sept. og 22 Dec. 1827. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Refol. 13 Febr.) ang. Forandringer i Brotarten 17 Aug. 1812 for Landingsbroen ved Vedbek. p. 47. Kongen har bifaldet, at den ved Brotarten 17 Aug. 1812 anordnede Afgivt maa forandres saaledes, at Afgiften til Broen for Stranddistrictet ophæves, og Tarten for Broens Afbenyttelse nedsættes til det Salve. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Refol. 5 Mart.) ang. Udvidelse af Pl. 27 Jan. 1826 til St. Croir. p. 48. Kongen har befalet, at den for Danmark i Pl. 27 Jan. 1826 givne Bestemmelse, hvorefter Transport af Gieldsbreve, forsaavidt disse ere solgte ved offentlig Auction, forEftertiden udstedes paa stemplet Papiir efter den Tart, der svarer til det for ethvert Gieldsbrev ved Auction giorte hoieste Bud, hvorefter Tilslag er skeet, maa gives Anvendelse paa Eilandet St. Croix. Cancellie-Pl. (Refol. 22 Mart.) for Kiøbenhavn. ang. den Credit, som Bryggere give dem, der ernære sig ved Vertshuushold, Skiænkning eller Oltapperie. [E. . p. 281]. p. 49. Kongen har bestemt, at ingen Brygger i Kiobenhavn maa sælge Ol paa Borg til Nogen, der ernærer sig ved Vertshuushold, Skiænkning eller Oltapperie, uden at forvisse sig om, at denne intet for bekommet Di er skyldig til den Brygger, hos hvem han nærmest fors hen har taget i paa Borg, og at han, hvis han fors femmer dette, skal af den sidstomtalte Brygger funne søges til at betale alt, hvad denne for betroet l har tila Pl. ang. Bryggeres Credit t. Vertshuushold. tilgode hos den Person, som hiin førstmeldte Brygger 27 Mart. nu leverer Dl paa Borg; dog bor Sogsmaal anlægges i det seneste inden 3 Maaneder fra den Tid, den til Øls Udskiænkning berettigede Næringsbruger har forladt den Brygger, hos hvem han forhen tog sit Øl, da efter den Tid det ovenanforte Ansvar for den Brygger, som senere leverer ham Dl paa Borg, bortfalder. Under de ovennævnte Næringsbrugere, som holde Udstiænkning, blive ogsaa Brændeviinsbrændere at indbefatte. Jove rigt bør ingen Brygger nægte den, som har taget DI hos ham paa Borg, fornøden Quittering, naar han har afgiort, hvad han i saa Maader er ham skyldig, da hani modsat Fald bør give Erstatning for den Ulempe og det Næringstab, som derved paaføres den Paagieldende. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. den i Henseende 5 Apr. til Hertugdommene med Preussen afsluttede Convens tion til Betryggelse for Forfattere og forlæggere mod Eftertrykning p. 51. Cancell. Pl. (Refol. 26 Mart.) indeholdende 15 Apr. adskillige Bestemmelser ang. Landbygningerne i Dans mark og disses Brandforsikkring. [E. T. p. 329]. p. 52. Kongen har, med hensyn til Landbygningerne i Danmark og Brandforsikkringen for disse, befalet: 1.) At enhver til Oplysning om anordningsmæssig Unven delse af Branderstatningen afholdt Tarationsforret ning bør indsendes til Amtmandens Bedømmelse, der, saafremt han ved samme maatte finde det Offentlige brøstholden, for Brandforsikkringens Regning har at foranledige Omtaration ved et dobbelt Antal Mænd; lis gesom det og, hvor det efter Bygningernes Beskaffenhed ansees nødvendigt til fuldkommen Wisheds Erhvervelse om Assurancens rigtige Anvendelse, kan af Amtmanden forlanges, at der under Arbeidet, i Særdeleshed naar Nn Byg Pl. ang. Landbygningers Brandforfikkring. 15 Apr. Bygningen er reist og Murene opførte, optages en Tas ration over det da udførte Arbeide. 2.) At Brand directeuren ved hvert Qvartals Udgang har at indberette til Amtmanden de i Qvartalet afholdte Tarationer, for at Amtmanden, i Tilfælde af, at han maatte finde særs deles Anledning til, efter indhentet speciellere Oplysning, at foranledige Omtaration over nogen Bygning fra det Offentliges Side, derefter kan foranstalte det Fornødne. 3.) At Branddirecteurerne hvert Har have at eftersee de betydeligste forsikkrede Steder, og i Særdeleshed dem, om hvis tilbørlige Vedligeholdelse der med Grund kunde tvivles, samt at der, hvor nogen Mangel findes, forholdes efter den zde § i Brandforsikkringens Anordn. for Landet 29 Febr. 1792, ligesom Branddirecteurerne i det Hele bør anvende den største Opmærksomhed paa de Bygninger, der paa Grund af Forringelse, i Overs eensstemmelse med Fr. 26 Mart. 1800. § 7 Litr. B. No. 8, ere qvalificerede til at omvurderes til Assurans cens Wedsættelse. 4.) At foruden det, i Folge Brandvæsens Anordn. for Landet 29 Febr. 1792. § 17, cfr. Fr. ang. Branddirecteurer paa Landet 26 Mart. 1800. § 7 Litr. A. No. 1, befalede vidnesfaste Eftersyn af Branddirecteuren, det i ovennævnte § i Anordn. 29 Febr. 1792 befalede Brandfogedsyn ligeledes skat afholdes vidnesfast, og at der til den Ende forinden hvert Aars Paaste af hvert Sogn bør udnævnes tvende Mænd til som Vidner at medfølge ved de befalede Brandfogedsyn. 5.) At intet Skiode herefter maa ans tages til Tinglæsning paa nogen Bygning eller paa nogen Landeiendom, hvorpaa der findes Bygning, uden at være forsynet med Branddirecteurens Attest om, at det har været ham foreviist, hvorfor Betaling dog ikke bliver at erlægge. 6.) At Branddirecteurers nes Forretninger paa Derne Moen, Falster, Langes land, Pl. ang. Landbygningers Brandforsikring. land, Samsoe, Anbolt, Lessoe og Fanoe ved fores 15 Apr. faldende Vacance, til Besparelse for Brandforsikkringen underlægges vedkommende Herredsfogder, Birkedommere, eller Politimestere, imod en passende Godtgiørelse. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Refol. 29 15 Apr. Mart), f. Dmt. ang. Medsættelse i Udførselsafgifterne til fremmed Sted paa saltet og røget Riod og Flest, samt Lettelse i Afgifterne ved disse Varers Forsel mellem Riget og Hertugdommene m. v. p. 55. Kongen har befalet, at ved udførselen fra Dan mark til fremmed Sted af saltet og røget Riod, saavels som af faltet og røget Flest, Tillægsafgiften maa godtgiøres tilligemed Hovedconsumtions afgiften, imod at Saltgodtgiørelsen efter Pl. 12 Jan. 1825 for Fremtiden bortfalder; derhos har Kongen bestemt udførselstolden af faltet og røget Riod, til 30 ß. Solvmønt pr. Tønde à 16 Lpd., og af faltet og røget Flest til 70 s. Solvm. pr. Skpd. Ligeledes har Kongen bevilget, at udførselstolden af faltet og røget Riod og Flest fra Kongeriget til Hertugdommene, samt den i Consumtions Tariffen for disse Artikler under Navn af Mellemrigs Consumtion anordnede Forhøielse for Inds førselen fra Hertugdommene til Kongeriget, bortfalder. (+) Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. for Slesvig 15 Apr. og Holsteen ang. Nedsættelse i udførselstolden af Riod, Polser, Tunger og Flest, samt Lettelse i Afs gifterne ved Forsendelsen mellem Danmark og Hertugdommene af faltet og røget Riod og Flesk. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 8 Apr.) 15 Apr. ang. en Moderation i visse Dele af den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne og ved Pl. 23 Mai 1823 paa nye regulerede Afgift af Reisende og Gods, som med Skibss Nne Pl. ang. en Moderat.i Fr. 22 Mart. 1780. 15 Apr. Skibsleilighed befordres mellem Rbhavn. og Lús 18 Apr. beck. Kongen har befalet, at den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne, og ved Pl. 23 mai 1823 paa nye regulerede Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilig hed befordres imellem Kbhvn. og Lübeck, maa for Fremtiden, forsaavidt efternævnte Dele af bemeldte Afgift angaaer, nedsættes og bestemmes saaledes: for en Vogn med 4 Hiul til 6 Rbd. Selv, en dito med 2 Hiul til 3 Rbd., samt at den under No. 2 i Pl. 23 Mai 1823 bestemte Afgift af 1 Rbd. 64 ß. maa være gieldende for alle Reisende uden Hensyn til, om de komme fra eller udgaae til Lübeck, og hvormange Kuffers ter, Pakker, Kasser og deslige, de medføre, saa at den hidtil stedfundne Forstiel i Afgifter for de Reisende, som komme fra, og de, som udgaae til Lübeck, naar de føre flere Kufferter med sig, for Fremtiden aldeles bortfals der. pl. ang. Gaardmænds, Huusmænds og Indersters Pligtarbeide til Kirkernes og Kirkes gaardenes Istandsættelse og Vedligeholdelse. [C. 2. p. 345]. Cancell. p. 56. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at der føls ges meget forfiellige Regler ved Fordelingen af det Gangdagsarbeide, Sognebeboerne ere pligtige at forrette til Landsbyekirkernes og Kirkegaardenes Istandsættelse og Vedligeholdelse, saa har han anseet det for gavnligt, at denne Sag kunde ordnes ved en alminde lig Bestemmelse, og befaler derfor: 1.) Alle Bonder, der have en Tonde Hartkorn eller derover i Brug, bør, efter lige Omgang og uden Hensyn til Hartkorn, fors rette alle de Pligtkiorsler til Sognekirkens Bygning og til dennes og den, samme tilliggende Kirkegaards fors Pl. ang. Kirkernes Vedligeholdelse 1-4 §. forsvarlige Vedligeholdelse, hvilke ifølge Lov og An. 18 Apr. ordninger rettelig af Sognemændene kunne fordres; dog, hvor det Hartkorn, der tilligger et Bondested, er en Parcel af en Bondegaard, bliver den, samme forhen paaliggende Kiorepligt at fordele paa den i Fr. 3 Dec. 1819. § 4 foreskrevne Maade. 2.) I Udredelsen af det Haandlanger: Arbeide, som ifølge Lov og Anordninger af Sognemændene bør udredes til Kirkernes Bygning og Reparation, bør hver arbeidsfør Huuss mand og Indsidder tage lige Deel med Sognets Gaarde brugere, alt efter Omgang(*). 3.) Alle Tilfis gelser, saavel til forommeldte Pligtkiørsler som Haandlanger Arbeide, bør skee i det seneste 2 Dage forud, inden Kiørslen skal afgives eller Arbeidet forrettes; og bør Kirkepatronen eller den, der træder i hans Sted, over Tilsigelserne til disse Kierfler og Arbeider holde en Protocol, som, naar forlanges, for Amtmanden bør forevises for at godtgiore, at behorig Omgang blandt Sognemændene derved er iagttaget, ligesom det ogsaa i paakommende Tvistigheder angaaende, om Nogen bes hørig er tilsagt eller ikke, paaligger Kirkepatronen lovlig at bevise, at dette er steet. 4.) Alle Tvistigheder, som opstaae i Anledning af Bestemmelserne om fornævnte Kiørsler og Arbeider, blive at afgiøre ved vedkommende Amtmands Riendelse. Cancellie-Pl. (Refol. 9 Apr.) for Danmark, 22 Apr. indeholdende Regulativ for de Rationer, som tilkomme Mandskabet paa Sandelsskibe. [E. 2. p. 334]. p. 58. Kongen har befalet, at efterfølgende Regulativ, som ved Pl. 19 Tov. 1827 (Refcr. 14 Nov.) er blevet foreskrevet for de Rationer, som tilkomme Mandskabet Mn3

• ) Jvfr. Rentekammer Str. 18 Oct. (E. Z. p. goo.)

paa Pl, ang. Mandskab. Ration. paa Handelssk. 22 Apr. paa de fra Riobenhavn farende Handelsskibe, skal uds vides til ogsaa at gielde paa de Skibe, som fare fra andre Steder i Danmark: - - - En Mands Rost eller Ration skal ugentligen udgiore: 5 Pd. haardt Brød eller 8 Pd. blødt Bred. - 1 Pd. raat saltet Flest, for 2 Dage. - 3 Pd. raat faltet Riod, for 3 Dage. 1 Pd. tor Fisk, for 2 Dage. Hvis ei Fist haves, gives hver Fiskedag Dags Ration af Flest eller Kiod. 1 Pd. Smor. - Naar Smørret flipper og Skibet ligger ved et Sted, hvor Oliven-Glie bruges og kan erholdes, faaer hver Mand ugentlig Bouteille, som er 1 Pund Oliven-Olie, og Pot Edike. Mangler baade Smør og Olie, tilstaaes hver Mand i dets Sted 2 Pd. Flest ugentlig. ting Byggryn, eller i Mangel heraf Risengryn. ting Erter, eller i Mangel heraf Bonner. - - 1 Ot Dt: It Pot dike. Hver Mand faaer hver Morgen 1 Snaps ( Pot) Brændeviin eller Rum. I Tonde Skibsol medtages for hver Mand paa Neisen, naar Skibet gaaer herfra Norden Vester efter paa lange Reiser; hvorimod de, der fare paa kortere Reiser, saasom paa Østersøen, Norge, England og Holland, hvor til alle Tider Øl er at faae, medtage Øl til Reifen efter eget Behag. Af dette l faaer hver Mand dagligen 1 Pot, men naar Dllet er sluppet i Søen, gives daglig 1 Pot Vand og hver Middag 1 Snaps Brændeviin eller Rum, indtil Skibet kommer til et Sted, hvor I eller Viin kan ers holdes. Der, hvor Viin er at faae, saasom i Frank rig, Portugal, Spanien og overalt i Middelhavet, faaer hver Mand, i Mangel af 1, hver Kiod: eller Fleskedag Pot Viin; men i Oste eller Vestindien, hvor Viin ikke er menig Mands Drik, faaer hver Mand, naar Øllet er sluppet og ikke kan erholdes, hver Middag en Snaps Brændeviin eller Rum feruden deres Morgens snaps. Pl. ang. Mandskab. Ration. paa Handelssk. snaps. Det skal forøvrigt beroe paa Skibsføreren, 22 Apr. hvorvidt der paa Reisen i enkelte Tilfælde skal gives Forfriskninger (saasom mere Viin eller Brændeviin, end bestemt er) enten til hele Mandskabet eller til en Deel af samme; dog at han ikke heri gaaer udenfor hvad Omstændighederne, Reisens og Mandskabets Tarv kan ansees at fordre. Heraf vil fornemmelig i Tilfælde af baardt Veir eller af ualmindelig anstrængende Arbeide blive at giøre Brug. Hvor fersk Riod er at faae, tildeles Mandskabet dette i det mindste eengang om Ugen til Forfriskning, og hver Mand faaer da 1 Pd. fers Kiod istedetfor salt Kiod eller Flest, hvorved for hver Dag, fersk Kiod saaledes gives, I Dags Ration salt Kiod eller Flest bespares. Til fersk Kiod gives fornodent Grønt, saafremt dette kan faaes. J Sygdoms- Tilfælde erholder den Syge ingen Ration, men han bespises efter Sygdommens Art. Capitainen og Styrs mændene, som spise i Cahytten, nyde 14 Mands Ra tion af Smør, Kiod og Fles, Viin og Brændeviin. At Skibets Mundprovision skal ved Reifens Tiltrædelse være frisk, sund og nærende, og Skibet dermed være rigelig forsynet, for at Mangel ikke strap skal indtræde, hvis Reisen fulde blive usædvanlig lang. Skulde imidlertid Mangel paa en eller anden Artikel formedelst en saadan usædvanlig lang Reise finde Sted, skal Mand- Sabet gives Godtgiørelse af anden Sort for den Dag, saasom Flest istedetfor Kiod, og Gryn istedetfor Erter, eller omvendt, hvormed Mandskabet bør være tilfreds. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse 23 Apr. i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Befiddelse, Lytte og Brug for 1828. p. 61. (+) Handels- og Skibsfarts-Tractat 26 Apr mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Keiseren Nn 4 af Handels- og Skibsfarts-Tractat 1-2 Art. Sluttet i Rio Janeiro d. 26 Apr. 26 Apr. af Brasilien. 1828. Kbhavn 4to. M g Gr. H. M. Kongen af Danmark og H. M. Keis seren af Brasilien ere, besielede af lige Attraa efter meer og meer at befæste Venskabsbaandet mellem Dem, og at udvide Handels-Forbindelserne mellem Deres res spective Stater, blevne enige om at afslutte en gienfidigen fordeelagtig Handels- og Skibsfarts Tractat, og have til den Ende udnævnt til Deres Befuldmægti gede, nemlig: Kongen af Danmark: Herr Baron Georg Henrik v. Lowenstern, Kammerherre, Oberst, Ridder af St. Anna Ordenen 2c. Hans Majestæts overordentlige Gesandt hos H. M. Keiseren af Brasi lien; og H. M. Keiseren af Brasilien: Deres Ercels lencer, Marquis do Aracaty, H. Ms. Statsraad, Keis fert. Kammerjunker, Finantsraad 2c., Hr. Bento Bars rozo Pereira, Statsraad, Senator, Viador, c. Hr. Lucio Soares Teireira do Gouvea, Statsraad, Officeer af den Keiserlige Orden do Cruzeiro, Ridder 2c.; hvilke, efterat have udverlet deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, have aftalt og ere komne overeens om følgende Artikler: 1.) Der skal være bestandig Fred og vedvarende Venskab mellem H. M. Kongen af Danmark og H. M. Keiseren af Brasi lien, Souverainerne, Deres Efterfølgere, Deres Underfaatter og Deres Territorier, uden Undtagelse af Pers foner og Steder. 2.) Enhver af de høie contras herende Magters Soefarende og Handlende, hvad enten de komme fra en af deres respective Staters Havne og Skibsreder, eller fra hvilkensomhelst anden Stats Havne og Skibsreder, skal det være tilladt, med deres Skibe og Fartoier, ballastede eller med Ladning, at besøge og befare den anden af de høie contraherende Magters Kyster, Havne, Strømme, Bugter og Skibss reder. Handels- og Skibsfarts Tractat 2 Art. reder. De skulle, saavel ved deres Ankomst som ved 26 Apr. deres Bortgang, behandles paa samme Fod, som de meest begunstigede Nationers Handlende og Skibe i Henseende til Havnepenge og Lastepenge, til Fyr, Lods= V og Bierge Afgifter, og i Henseende til enhver anden Afgift eller Paalæg af hvilketsomhelst Slags eller Benævnelse. Alle Producter, Varer eller Handels-Effecter, der ere Frembringelser af den ene af de høie contraherende Magters Undersaatters og Territoriers Jordbund, Manufacturer eller Industrie, eller af ethvert andet Land, som er begunstiget i Brasilien ved Tractater, skulle, naar de indføres directe eller indis recte i brasilianske eller danske Skibe til den anden cons traherende Magts Havne, i Almindelighed og alene betale de samme Afgifter, som den meest privilegerede Nations Underſaatter nu erlægge eller i Fremtiden komme til at erlægge, overeensstemmende med "Pauta geral" (*) for Tolden. Da det er de høie contrahe rende Magters oprigtigste Hensigt, at give Handelen al muelig Frihed, ved at antage et paa retfærdige Princis per grundet fuldkomment Reciprocitets: System, saa er man kommet overeens om, at alle de Fordele for Handel og Skibsfart, som af den ene af de contraherende Magter ere eller vilde blive tilstaaede hvilkensomhelst Bye, Nation eller Stat, skulle i Gierningen og retligen ogsaa tilstaaes den anden contraherende Magts Undersaatter, dog under Jagttagelse af de Betingelser, som de ville blive underkastede. Det er imidlertid fastsat, at, naar Zalen er om den meest privilegerede Tation, den Portugisiske ikke bør tages til Maalestok, selv om den i Henseende til Handels-Anliggender vilde blive privileges Nn 5 ret (*) : den almindelige Tarif. Handels- og Skibsfarts-Tractat 2-4 Art. 26 Apr, ret i Brasilien. 3.) I den directe Handel mellem Brafilien og Danmark skulle manifesterne, der ere paateg nede af de giensidige brasilianske eller danske Consuler, eller, i Mangel af disse, af de locale Autoriteter, være tilstrækkelige til at erhverve de respective Inds og Uds førseler Nydelsen af de Begunstigelser, som ere fastsatte red denne Artikel. I den indirecte Handel skulle de Varer, der overføres i danske Skibe til de brasilianske Havne, ved Indførselen være underkastet de samme Formaliteter, som ved Tractater ere indførte for de meest begunstigede Nationers indirecte Handel. Man er kommen overeens om, at undtage fra denne giensidige Begunstigelse de Ryster, Havne og Steder, hvortil ingen fremmed Nations Skibe ville erholde Adgang, ligesom ogsaa de Artikler, der ere forbeholdne den brasilianske Krone, og Handelen langs med Kys sterne og fra Havn til Havn, der befatter sig med indenlandske eller fremmede Varer, hvilke allerede ere erpederede til Forbrug, da denne Slags Handel kun kan drives med nationale Fartoier. Dog skal det staae begge de contraherende Magters Underfaatter frit for, at indlade deres Effecter og Varer i disse Fartøier, imod at de begge erlægge de samme Afgifter. Dog forstaaer det sig, at, uagtet Privilegiet for Kysthandelen er fors beholdt de nationale Skibe, skal det dog være tilladt den anden contraherende Magts Fartoier at fare fra en Havn til en anden, hvor der findes Toldsteder, for at completere deres, til Udførsel bestemte, Ladning. 4.) Naar de indførte Varer, hvad enten det er Frembrin gelser af den ene af de heie contraherende Magters Underfaatters og Territoriers Jordbund, Manufacturer eller Industrie, eller af ethvert andet i Brasilien ved Tractater begunstiget Land, ikke skulde være udtrykkeligen specificerede i Tarifen (la Pauta), der er publis ceret Handels- og Skibsfarts-Tractat 4-6 Art. ceret med Hensyn til den Indførselstold, der skal beta: 26 Apr. les, da skal deres Værdie bestemmes ved Toldstedet efter den af Indføreren skeete Vurdering. Men, hvis de Toldofficianter, der skulle oppebære Afgifterne, maatte formene, at denne Vurdering var bedragersk, saa kunne de tilbageholde de vurderede Varer imod inden 14 Dage, fra Tilbageholdelsens Datum af at regne, at betale 10 Procent over Vurderings-Beløbet til den, som har indført Varerne, og imod at tilbagebetale de allerede erlagte Afgifter. Det skal være tilladt de høie contraherende Magters Consuler at indgive Forestil linger, naar de bemærke, at de ved Tarifen for nogensomhelst Artikel fastsatte Afgifter ere overdrevne, for at dette snarest muligt kan blive taget i Betragtning; dog skal den omspurgte Handels-Artikels Expedition ikke opholdes ved denne Forholdsregel. 5.) De bras silianske Skibe og Ladninger skulle, ved at passere Sundet og Belterne, ikke betale større eller andre Afgifter, end dem, som nu erlægges eller i Fremtiden ville blive erlagte af den meest privilegerede Nation. 6.) De høie contraherende Magter ere blevne enige om at erklære, at, saalænge som en Lov ikke bestemmer de brasilianske Skibes Nationalitet, skulle de Skibe betragtes som saadanne, hvis Eier og Skipper ere bras silianske Undersaatter, og ere forsynede med deres Expeditions- og andre Papirer i lovlig Form. Ligeledes skulle de Skibe betragtes som danske, der ere forsynede med de Papirer og Certificater, som gielde i Kongeriget Danmark. De contraherende Magter skulle meddele hinanden indbyrdes de af dem for Skibspapirers Udfærdigelse foreskrevne Former. 7.) Kongen af Danmark og Keiseren af Brasilien ville, ifølge de brus gelige Formaliteter, indrømme hinandens Ambassadeurer, Ministre og diplomatiske Agenter, der ere accres dites Handelss og Skibsfarts-Tractat 7-9 Art. 26 Apr. diterede ved Deres Hoffer, Begunstigelser, Akresbeviisninger Friheder, Privilegier og Fritagelser fra Afgifter og Paalæg; og de Begunstigelser, der i denne Henseende indrømmes af den ene Souverain, skulle lis geledes tilstaaes af den anden. Enhver af de hoie cons traherende Magter skal have Ret til at udnævne Genes ral-Consuler, Consuler og Vice-Consuler i alle den anden Magts Havne, hvor Handelens Nytte og deres respective Underſaatters Handelsinteresse udkræver det. Dog undtages herfra de Havne og Stæder, hvor de contraherende Magters ikke ansee disse Handelsagenters Nærværelse for nødvendig. De omtalte Consuler af alle Elasser kunne imidlertid ikke begynde udøvelsen af deres Functioner, forinden de ere anerkiendte og stada fæstede af den Souverain, i hvis Stater de opholde sig. De skulle nyde i begge Stater for deres Personer, i Udøvelsen af deres Forretninger, og i Henseende til den Beskyttelse, de skylde deres egne Landsmænd, de samme Privilegier, som ere eller ville blive tilstaaede den meest privilegerede Nations. Consuler. Det af Regieringen tilstaaede Exequatur skal udleveres dem, uden at affordre dem heiere eller andre Afgifter eller Expeditions eller andre Gebyhrer, af hvad Benævnelse de end maatte være, end dem, der nu erlægges eller ville blive erlagte for udfærdigelsen af Erequatur for de meest privileges rede Nationers Consuler. 8.) Den ene af de høie contraherende Magters Undersaatter skulle i alle den andens Stater nyde den fuldkomneste Samvittighedss Frihed i Religionssager, overeensstemmende med det Tolerance: System, som er fastsat og udoves i den an dens Stater. De skulle ogsaa, saalænge de rette sig efter det Lands Love, hvori de opholde sig, og forsaavidt det kan bestaae med Statens Sikkerhed, nyde enhver Beskyttelse og Begunstigelse for deres Personer, Lie 11: Handels- og Skibsfarts-Tractat 8-19 Art. endomme, og Naadigheden over deres Gods og Effec: 26 Apr. ter. De skulle frit kunne raade over deres Eiendomme ved Salg, Bytte, Gave eller paa hvilkensomhelst anden Maade, uden at derimod skal lægges nogen Hindring eller Vanskelighed. Deres Huse, Eiendomme og Effecter skulle beskyttes og agtes, og kunne imod deres Villie ikke lægges under Beslag af nogen Autoritet, dog uden Indgreb i Rettens lovlige Gang. De skulle være fris tagne for enhver militair Tieneste til Lands og Vands, for enhver anden offentlig Tieneste, og ethvert tvuns gent Laan, ligesom ogsaa for alle militaire Paalæg og Requisitioner. De skulle ikke være forbundne til at erlægge større Afgifter end dem, der nu svares af, eller i Fremtiden skulle svares af den meest privilegerede Nas tions Underſaatter. De skulle ogsaa til deres Agenter, Advocater og Procuratorer kunne udnævne dem, som de holde for meest stikkede til at behandle og forsvare deres Rettigheder og Sager. Dersom de skulde lide Mishandlinger og Forurettelser, saa er det Øvrig hedernes og Domstolenes Pligt at undersøge deres Klas ger og at skaffe dem Ret efter Landets Love. Det skal være dem tilladt, at lade deres Vare assignere paa den anden af de contraherende Magters Toldsteder paa de samme Vilkaar og mod de samme Garantier, som ere fastsatte for den omtalte høie contraherende Magts egne Underſaatter. • 9.) Skulde det hænde sig, at Skibe og Ladninger, tilhørende den ene contraherende Magts Undersaatter, blive tagne og bortførte af Soes rovere til den anden Magts Havne, da skulle disse Skibe og Ladninger gives tilbage til deres retmæssige Eier, eller til den, som er bleven behørigen befuldmægtiget af ham til dette Diemed, og de reclamerede Giens stande skulle erstattes, om de endog vare blevne solgte, saasnart det er beviist, at Kiøberen har vidst eller kunde have Handels- og Skibsfarts-Tractat 9-10 Art. 26 Apr. have vidst, at Varerne vare erhvervede ved Søerøveri. Indtræffer det, at en af de contraherende Magters Krigs eller Kiøbmandsskibe strande i den anden Magts Havne eller paa sammes Kyster, da skal der vises dem al mulig Bistand, ikke alene for at redde Besætningen og Godset, men ogfaa for at samle, opbevare og vedlis geholde de reddede Gienstande, og af disse skal da ikke fvares nogen Afgift, med mindre det bestemmes, at de skulle sælges til Forbrug. 10) Tilfælde af Misforstaaelse mellem de contraherende Magter eller af et Fredsbrud (hvilket Gud forbyde) da skal dette Brud ikke ansees at være til, førend efter de respective diplo matiske Agenters Rappel og Bortreise. Den ene af de contraherende Magters Undersaatter, som maatte opholde sig i den andens Stater, knnne forblive der, for at ordne deres Sager eller fortsætte deres Handel i det Indre af Landet, uden paa nogen Maade at blive forstyrrede, dog under Vilkaar, at de opføre sig fredes ligt, og at de underkaste sig Lovene. Men dersom deres Opførsel skulde give nogen Grund til Mistanke, saa ere de forbundne til at forlade Landet; dog med Tilladelse at medføre deres Effecter, og man skal til den Ende inds romme dem den fornodne Tid, som dog ikke maa overstige 6 Maaneder. Dersom det hændte sig, at en af de høie contraherende Magter skulle geraade i Krig med nogen anden Magt, Nation eller Stat, kunne ikke desto mindre den anden Magts Undersaatter fortsætte deres Han del med disse Stater, dog med Undtagelse af de Stæ der og Havne, der maatte være blokerede eller beleirede til Bands eller Lands. Men Handel med Krigs-Cons trabande kan ikke drives i nogensomhelst Havn. Under Benævnelsen af krigscontrabande Varer indbegribes: Kanoner, Morterer, Geværer, Pistoler, Granater, Brandror, Vogne, Gehænger, Krudt, Salpeter, Hiels me Handels- og Skibsfarts-Tractat 10-11 t. me, Geværkugler, Kanonkugler, Kastespyd, Kaarder, 26 Apr. Hellebarder, Sadler og Seletoi, eller andre Instrumens tee, der ere bestemte til Brug i Krig. 11.) Nær værende Tractat sal staae ved Kraft i 10 Aar fra den ne Dag af at regne, og efter denne Termin endnu i 12 Maaneder, efterat den ene af de contraherende Magter har meddeelt den anden sin Hensigt, at ophæve samme. I det enhver af de hoie contraherende Magter forbehol der sig Ret til at giøre hinanden en saadan Erklæring ved Slutningen af de anførte 10 Aar, saa er man fom men overeens om, at ved Udgangen af 12 Maaneder, efterat den ene af de contraherende Magter har modta get en saadan Erklæring fra den anden, skal denne Tractat med alle dens Bestemmelser ophøre at være forbin dende for begge Magter. af denne Tractat skal udverles i Rio Janeiro inden 9 Maaneders Forløb eller før, om skee kan. 12.) Ratificationerne Bekg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tyendes 27 Apr. Tienestestifte til Mai Skiftetid. p. 285. Pl. for Hertugdømmene ang. Officerers og andre 29 Apr. til Militair:taterne hørende Embedsmænds Forpligtelse til at svare Rangskat. p. 62. pl. ang. den tvungne Vragnings Op 30 Apr. hævelse. [E. T. p. 369]. Cancell. p. 63. Gr. Da den Forpligtelse, som hidtil har fundet Sted til at underkaste visse Barer Vragning, under de nærværende Handelsforhold ikke længere svarer til det Diemed, hvori denne Indretning i ældre Tider er indført, saa har Kongen fundet for godt, nu at befrie Handelen for dette Baand; hvorhos Han dog har anseet det for billigt, i Overeensstemmelse med hvad der ved andre lignende Leiligheder har været anordnet, at sikkre de nu ans Pl. ang. tvungne Vragnings Oph. 1-2 §. 30 Apr. ansatte Bragere de Indtægter, som deres Tienester for Tiden give dem. Derfor befales: 3 Mai. 1.) Den i de hidtil gieldende Anordninger hiems lede Tvangsforpligtelse, til at lade visse Varesorter underkastes Vragning, fal for Fremtiden aldeles borts falde, saa at det skal beroe paa Vedkommende selv, om de attraae Bragerens Tieneste eller ikke. 2.) Uagtet den tvungne Vragning saaledes fra nu af opherer skulle dog de for Tiden beskikkede Vragere for deres Embedstid beholde Ret til Betaling i alle de Tilfælde, hvor Bragning, efter de for nærværende Tid gieldende Anordninger, er nødvendig, hvad enten deres Tieneste begiæres eller ikke (*). (+) Gen. Post-Direct. Pl. betreffende, hvorvidt og under hvilke Bestemmelser det til Posttranss porten over det store Belt anskaffede Dampfartoi kan afbenyttes til Reisendes Overførelse. Med Kgl. Bemyndigelse har Generalpostdirectionen anskaffet et Dampfartei til de Kgl. Breve og Pakkes posters, og de med sidstnævnte Poster folgende Reisendes Befordring over det store Belt. Skiendt imidlertid Postvæsenets Tieneste saaledes er bemeldte Dampfarteis Hovedbestemmelse, har Kongen dog derhos tilladt, at samme, naar det enten overfører Brevposten, eller, efterat have overført nogen af de Kgl. Poster gaaer Retour fra Korfoer eller Nyborg, maa afbenyttes til andre Reis sendes Overførelse, imod at der i saa Fald erlægges i Fragt af enhver Reisende, der medfølger samme, det Dobbelte af den efter Færgetarten mellem Korsøer og Nyborg til enhver Tid gieldende Bortfragt. Naar derimod Dampfartoiet ønskes fragtet af Nogen paa Ti- Med (*) Jvfr. Pl. 20 Aug. Pl. ang. Posttransp. over det store Belt. der det ikke afbenyttes til Posternes Overførelse, og 3 Mai. det iøvrigt da fra Postvæsenets Tieneste kan undvæ res, er Betalingen for samme bestemt saaledes: om Sommeren, som overeensstemmende med fornævnte Færgetart anregnes fra 1 Apr. til ultimo Septbr, til. . 23 Rbd. 60 ß Sølv, og om vinteren, eller den øvrige Tid af Aaret, hvori dette Fars tei kan bruges, til... 25 Nbd. 16 ß Sølv. Fr. for Danmark, ang. Forbud imod Ef 7 Mai. tertryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Unders saatter have Forlagsret. [E. T. p. 401]. Cancell. p. 65. Gr. Skiendt Eftertryk af Andres Forlagsartikler næsten aldrig har fundet Sted her i Riget, har Kongen dog fundet det hensigtsmæssigt, ved udtrykkelig Lov at giøre det Forbud, som Fr. 7 Jan. 1741 indeholder imod Skrifters Eftertryk, men som nærmest har Hensyn til de Skrifter, hvortil Nogen her i Landet har Forlagsret, gieldende ogsaa til Fordeel for Undersaatterne i andre Stater, hvori Kongens Undersaatters Forlagsrets tigheder giensidigen tages i Beskyttelse. Thi befales: Det Forbud, som Fr. 7 Jan. 1741 indeholder imod Eftertryk, skal, i Forbindelse med det deri fastfatte Straffeansvar, ogsaa være anvendeligt med Hensyn til Skrifter, hvortil fremmede Staters Undersaats ter have Forlagsret, forsaavidt det i disse Stater gienfidigen er eller maatte blive forbudt at eftertrykke Skrifter, som ere forlagte af Kongens Underſaatter. Fr. for Slesvig og Holsteen ang. Formen for 13 Mai. Skipperes Seforklaringer. p. 66. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Udskrivningen 20 Mai. af de ifølge Pl. 29 Jan. 1800 af samtl. Marsklande XIX Deel 50 til Fr. ang. Bidrag til Digekassen. 20 Mai. til den almindel. Digekasse fremdeles ydende Bidrag. 30 Mai. a P. 71. Fr. om Adskilligt, som i Henseende til Daa ben bliver at iagttage. [E. 2. p. 489]. Cancell, p. 72. Gr. Kongen er kommen i Erfaring om, hvorledes Fr. 27 Jul. 1771, tvertimod sin hensigt, jevnligen misbruges til utilbørlig udsættelse med Børns Daab; hvorfor det er fundet uomgiængelig fornødent, at ans ordne passende Tvangsmidler mod de Forældre, der forsemme den Pligt, der baade efter Religionens og Stas tens Love paaligger dem i saa Henseende. Endvidere har Kongen anfeet det meest svarende til Daabens Bas sen og Betydning, at den forrettes paa de til Gudsties nesten helligede Steder, og at Undtagelse derfra kun tils stædes i virkelige Nedvendigheds- Tilfælde. Saa har Han og fundet det hensigtsmæssigt, at give nærmere Bestemmelser angaaende nogle andre i Forbindelse dermed staaende Punkter. Thi befales: 1.) Ligesom det er Pligt for alle Forældre, der bekiende sig til den christelige Religion, at lade deres Born ved Daabens Sacramente indlemme i den christne Kirkes Samfund, saaledes paaligger det dem og at opfylde denne Pligt inden en vis passende Tid. Denne bestemmes saaledes, at Børn, der fødes fra 1 Mart. til 1 Sept., begge inclusive, skulle debes inden 8 Uger efter Fødselen; hvorimod det tillades Forældre at udsætte Daaben af de Bern, som fødes i den øvrige Tid af Naret, til den først paafelgende Mai Maaneds Udgang. 2.) Daaben bør, som Sacrament, ors dentligviis altid forrettes af vedkommende Præst og i Kirken. Dog bør det, naar Barnet, formedelst beviisligt Sygdomstilfælde, kunde være Fare undergivet ved at føres til Kirken, være tilladt at lade det debe Fr. ang. Daaben 1-4 §. 547 1828. i dets Hiem, og, hvis saadan Svaghed skulde vedvare 30 Mai. til Barnet naaer den i § x befalede Alder, skal det endog være Pligt at foranstalte det hiemmedøbt, da det ikke kan tilstedes, at lade det længere Tid henligge udebt, ligesom det naturligviis og vilde være utillades ligt at føre det svage Barn til Kirken i en Tilstand, hvori dets Liv og Sundhed kunde være udsat for Fare. 3.) Naar i Medhold af § 2 et Barn hiemmedobes, skal Daaben dog forrettes af vedkommende Præft, med mindre Barnets Liv maatte være i saa sieblikkelig Livsfare, at det var umueligt at faae Daaben forret tet ved ham; thi i saa Fald skal det være tilstedt, at lade en anden ordineret Mand, en Skolelærer eller en anden vel oplyst Christen af sat Alder og gode Sæder, dobe Barnet, ligesom og Daaben da kan meds deles af Barnets Fader. Jordemodre eller andre Qvinder maae ikke dertil bruges, med mindre Barnets Svaghed, i Forbindelse med de øvrige Omstændigheder, skulde forhindre at faae en Mandsperson af ovenanførte Egenskaber til at forrette Daaben. 4.) Naar Barnet debes hiemme i huset, skal det være Præsten tilladt at giøre saadanne Afkortninger i den foreskrevne Formular, som Omstændighederne kræve, dog at hvad der væsentlig hører til den christne Daab ingenlunde forbigaaes. I de enkelte Tilfælde, hvor en Uordines ret, i Medhold af § 3, deber, bør den Debende, efter at have ladet sig opgive Barnets Navn, blot navngive det, og, ved at ose reent Band paa dets Hoved, debe det i Navnet Faderens, Sonnens og den Hellig-lands, samt derpaa læse Fader Vor. Jøvrigt bør ved Hiem medaab al muelig Værdighed og Anstændighed iagttas ges. 5.) Saafremt den lovbefalede Tid er uds leben, uden at Barnet er blevet dobt, bør Præsten advare Faderen, eller, hvis det er et uægte Barn, Mo- 02 Des Fr. ang. Daaben. 5-7 §. 30 Mai. deren om at iagttage Lovens Bud, og hvis den Paas gieldende ikke inden 8 Dage derefter opfylder saadan sin Pligt, ber Præsten anmelde Forsømmelsen, i Kiebenhavn for Magistraten, men paa andre Steder for Amts manden. Disse Øvrigheder have da at tilholde Forældrene inden 8 Dage at lade Barnet dobe, under Mulct af 1 til 5 Nbdlr Sølv til vedkommende Fattigcasse, hvilken Mulct paalægges for hver Uge, de fremdeles sidde Øvrighedens Tilhold overherige, og hver fierde Uge fordobles. Ved Mulctens Bestemmelse har Øvrigheden at tage hensyn saavel til de Paagieldendes Kaar, som til de Omstændigheder, der giøre Forsømmelsen mere eller mindre tilregnelig. Jevrigt bør denne Mulct, faafremt den ei mindelig erlægges, hver Uge inddrives ved Udpantning, tilligemed samme Udpants nings Gebyhr, som for Kongelige Skatter er bestemt. I Uformuenheds- Tilfælde afsones Mulcten efter de almindelige Lovbestemmelser. 6.) Hvor Foræls drene have ladet deres Barn hiemmedobe, bør dette dog, inden den i § 1 bestemte Tid, og under de i§ 5 hiemlede Tvangsmidler, føres til Kirken og dets Daab der stadfæstes paa den hidtil brugelige Maade. Dog borSognepræsten, paa Grund af beviislig Sygdom, med dele udsættelse hermed i 4 Uger, og fornye denne Udsættelse hver Gang for 4 Uger, saa ofte Beviset gientages for at Barnets Sundheds Tilstand ikke endnu tilsteder, at det føres til Kirken. 7.) Daaben og dens Stadfæstelse i Kirken tilfalder altid, hvor intet særskilt Regulativ deri giør Forandring, Sognepræsten i den Menighed, hvortil Barnet hører paa den Tid, Handlin gen forrettes; ligesom denne og har at antegne Daaben i fin Embedsbog paa den i saa Henseende befalede Maade. Til Hiemmedaab kan derimod enhver af Menighedens Præster, og, under den i § 3 nævnte Be Fr. ang. Daaben. 7-9 §. Betingelse, ogsaa Andre bruges; men naar saaledes en 30 Mai. Anden, end en af Menighedens Præster, har forrettet en Hiemmedaab, bor Faderen, eller, naar denne er fras værende eller Barnet er født udenfor Ægteskab, den, der har forrettet Daaben, inden 24 Timer i en Kiøbstad og 4 Dage paa Landet, derom giore Anmeldelse til Sognepræsten, for at denne kan foranstalte den fors nodne Antegnelse i Kirkebogen. Denne Anmeldelse bør indeholde en fuldstændig Forklaring om Aarsagen til at Barnet blev hiemmedobt, og, hvis Daaben er forrettet af en uordineret Person, bør Præsten tillige forfikkre sig om, at Barnet virkelig har modtaget den christne Daab, hvorom de tilstedeværende Vidner, saavelsom den, der har forrettet Daaben, skulle være pligtige, ved Mode for Præsten, om det af ham begieres, at afgive deres Forklaring. Foruden denne Anmeldelse til Sogs nepræsten, skal tillige enhver Hiemmedaab, hvad enten den forrettes af vedkommende Præst eller af hvilken anden dertil Berettiget i Folge § 3, tillige, inden foranforte Tidspuncter, anmeldes for den Kirkebetient, som tilligemed Præsten fører Bog over de ministerielle Handlinger. 8.) Forsømmes den i § 7 foreskrevne Anmeldelse, bør den Skyldige derfor ansees med Mulct fra 1 til 5 Rbdlr Sølv til vedkommende Fattigcasse efter den i § 5 nævnte Øvrigheds nærmere Be stemmelse. Dersom det findes, at Siemmedaab er valgt uden tilstrækkelig Grund, eller at man, uden nos gen i § 3 hiemtet Aarsag, har ladet Barnet døbe af nogen Anden end vedkommende Præst, bør enhver af de Skyldige tiltales til at erlægge en Mulet til Fattigcassen fra 2 til 10 Rbdir Sølv efter Sagens Beskaffenhed og deres Formuesomstændighes der. 9.) For at have paalideligt Opsyn med, at alle Born betimeligen døbes i Overeensstemmelse med 003 be Fr. ang. Daaben. 9-12 §. 30 Mai. be ovenanførte Forskrifter, bør enhver Barnefødsel, i Kiøbstæderne inden 2 Dage og paa Landet inden 8 Dage, anmeldes for den i Slutningen af § 7 ommeldte Kirkebetient, der strar indfører saadan Anmel delse i det Eremplar af Kirkebogen, han haver at holde, og hver uge giver Sognepræsten Underretning om alle deslige i Ugens Lob giorte Anmeldelser, hvorefter denne og haver at bemærke det Fornødne i sit Exemplar af Kirkebogen(*). 10.) Foranførte Anmeldelse paaligger i Almindelighed Faderen, men hvor denne ikke er tilstede, samt naar det er et uægte Barn, da Moderen eller dem, som ere om hende og beserge de Anliggender, som denne, formedelst sin Tilstand, ikke selv kan besørge. Forsommelse af foranførte Pligt straffes, efter den i § 5 nævnte Øvrigheds nærmere Be stemmelse, med mulct fra 1 til 5 Rbd. Selv til Di strictets Fattige, med Tillæg af 1 til 5 Rbd. Selv for hver Uge, hiin Pligts Opfyldelse maatte være tilfïdesat. 11.) Naar Forældrene, inden Barnet debes, forlade det Sogn, hvori Barnet er født, have de, under det i § 10 ommeldte Ansvar, inden den i§ 9 bestemte Tid fra Flytningen at regne, at giøre Anmeldelse om Bar net for vedkommende Kirkebetient i det Sogn, i hvil ket de nu ere indflyttede, samt om den saaledes i Anled ning af Bopæls Forandring feete Anmeldelse frems lægge Attest for Kirkebetienten ved det førstmeldte Sogn, som foranstalter det Fornødne herom bemærket i Kirkebos gen, og derom meddeler Sognepræsten Underretning. 12.) Til ydermere Betryggelse for at behørig Anmeldelse seer, bør i Kiøbenhavn Jordemodrene 14 Dage efter hvert Nytaar give vedkommende Sognepræster speciel Uns

• ) Jvfr. Canc. Circ. 28 Oct. Fr. ang. Daaben. 12-14 §.

Underretning om de Fødsler, hvorved de i det tilen: 30 Mai. debragte War have været brugte. I Forsommelsestilfælde bodes 1 Rbd. Solv for hver uge, hvilken Mulet inds drives ved Udpantning efter den i § 5 nævnte Øvrigheds Foranstaltning. Dersom i Indberetningen nogen Føds fel findes at være udeladt, eller Tiden urigtig bemær ket, bør Jordemoderen derfor tiltales og dømmes til en Mulet af indtil 20 Rbd. Solv til Fattigvæsenet, hvis Feilen har sin Grund i Uagtsomhed, men til høiere Boder eller efter Omstændighederne Bestillings Forta belse, saafremt forsætlig Urigtighed er begaaet. 13.) To til tre Dage, førend et Bain skal døbes i Kirken eller dets Daab sammesteds bekræftes, skal Forretning gen bestilles hos Sognepræsten. Ordentligviis bør, naar det er et ægte Barn, Faderen selv møde hos Præs sten i foranførte Henseende, men er det en bekiendt Mand, kan Begieringen og Anmeldelsen og skee skriftlig, ligesom og, hvor Faderen ei selv kan møde, samt naar det er et uægte Barn, en paalidelig Person kan sendes til Præsten, for at foranstalte og meddele det Fornødne. Da det derhos paaligger Præften at paasee og overholde al muelig Orden og Neiagtighed i Protocollernes Forelse, af hvilke Attester udstædes, hvorpaa Børnenes Vel i Tiden kan beroe, have Vedkommende uvægerligen at meddele ham alle til Forretningen hø rende Oplysninger, samt, naar Forældrene ere viede udenfor Pastoratet, forevise Vielse:Attest, om han det forlanger. Den samme Bestilling skal ogsaa see hos vedkommende Kirkebetient, hvis Pligt det er at indføre Daabsforretningen i sin Embedsbog, 14.) Naar Daaben eller Daabens Bekræftelse forefalder paa en Dag, da der er offentlig Gudstieneste, bør den see til Heimessen, og saasnart Psalmen efter Prædiken er affiungen, med mindre Altergang finder Sted paa en faas 204 dan Fr. ang. Daaben. 14-17 §. 30 Mai. dan Dag; thi da fal, for at ikke Altergangen skal fors finkes, Daaben først ferrettes, naar Communionen er forbi, dog førend Beslutningspsalmen synges. Dog skal det, i Betragtning af det større Antal Bern, som i de Riobenhavnske Menigheder blive at føre til Kirke, være tilladt, at det i disse Menigheder fremdeles forbliver som hidtil, at Daaben eller dennes Stadfæstelse først foregaaer, efter at Soimesse-Tienesten er til Ende(*). Paa andre Dage kan denne hellige Handling foretages, i Riobenhavn til hvilken Tid om Formiddagen, der regnes til kl. 2, Præsten bestemmer, hvorved han dog, saavidt mueligt, bør rette sig efter Forældrenes Ønsker og Leilighed; men udenfor Riobenhavn bor paa saadanne Dage Anordn. om Almueskolevæsenet i Kiebstæderne i Danmark, 29 Jul. 1814. § 28, og Anordn. for Skolevæsenet paa Landet s. D. § 21 iagttages. Naar flere Born paa samme Dag skulle dobes, bør dette skee i den Drden, hvori Daaben er bestilt. daab forlanges hos Præsten, 15.) Naar Hiemme ber han, saasnart stee kan, foretage denne Handling; dog ber Forældrene, hvor det behøves, skaffe ham Befordring til det Sted, hvor Daaben sal forrettes. 16.) Hvor det er tvivlsomt, om et Barn retteligen er debt, ber det døbes paa samme Maade, som ethvert andet Barn. Denne Regel finder og i Særdeleshed Anvendelse paa Hitteborn, og om der ved et saadant findes en Seddel, som indeholder, at det er debt, skal dette ikke ansees som Beviis nok, men kan dog benyttes som Veiledning til nærmere Efterforskning. 17.) Til Faddere ved Daaben maa Ingen antages, som ikke bekiender sig til den christelige Religion, ei heller Nogen, som ikke end. () Jefr. Reser. 10 og 16 Sept. (C. T. p. 176). Fr. ang. Daaben. 17-19 §. 553 1828. endnu er confirmeret. Jøvrigt bør det have fit for: 30 Mai. blivende ved Lovens 2-5-5. bporbos der ved enhver 71-1-1, fürü 17965,24, 4-113,42-44-33,21,22 Daab bor i det mindste være tre Vidner.452.18.) Ved den i § 13 befalede Anmeldelse, hvorved Fadderne opgives for Præsten, haver denne at paaagte, at ingen Überettiget stedes til at være Daabsvidne; ligesom han og bor paasee, at intet upassende Navn, som Vedkommende kunde falde paa at foreslaae, gives neget Barn. Jovrigt bør hvert Barn ved Daaben benævnes ei alene med Fornavn, men og med det Familie: eller Stamnavn, som det i Fremtiden ber bære (*). 19.) Hvad de Born angaaer, som for Tiden henligge udobte eller blot ere hiemmedobte, uden at deres Daab er stadfæstet i Kirken, blive de i §§ 5 og 6 hiemlede Forskrifter ei at anvende førend 4 Uger, efterat denne Anordn. paa behørig Maade er kundgiort, om end ellers den ved Anordn. givne Frist tidligere udløber. Fr. for Danmark indeholdende nærmere Bes 2 Jun. stemmelser om den pharmaceutiske ramen. [E. T. p. 441]. Cancell. p. 80. Gr. Kongen er bleven opmærksom paa, hvorledes de Bestemmelser ang den pharmaceutiske Examen, som indeholdes i Fr. 4 Dec. 1672. § 11, under Videnska bernes nærværende Tilstand og med særdeles Hensyn til at nogle af de Videnskaber, som den Tid vare henlagte til Professorerne i det medicinske Facultet ved Kbhvns Universitet, senere have faaet egne Professorer, der have deres Plads i det philosophiske Facultet, kunne behøve nogen Forandring; i hvilken Henseende befales: 1.) Den pharmaceutiske Eramen i Kbhvn skal afholdes 005 to

• ) Jvfr. Canc. Circ. 4 Oct. (C. T. p. 760). Fr. ang. d. pharmaceutiske Eramen. 1-3 §.

2 Jun. to Gange om Aaret, nemlig i Apr. og Oct. Maaneder, og bestaae af en practist og af en mundtlig Prove. 2.) Ved den practiske Prove skal fordres 1) Udførelsen af en chemist-pharmaceutisk Operation, 21 Tillavelsen af et reagens og 3) en let chemise Analyse af en Giens stand, som har Hensyn paa Pharmacien, og over disse Operationer skal fores en Journal, hvori Fremgangss maaden og Grundene for samme forklares. Spørgs maalene skulle bestemmes af Professorerne i Chemie og Pharmacologie samt af den eraminerende Apothe Fer, og Operationerne selv foretages i det chemiske Laboratorium under Tilsyn af Professor Chemiæ. Skulde Candidaten ikke kunne udføre No. 2 og 3, blis ver han dog ikke derfor at udelukke fra videre Prove, men derimod maa han bestaae i No. I for at kunne fiendes antagelig til den mundtlige Prove. 3.) Uns der den mundtlige Prove skal eramineres i Recepts Læsning, Pharmacologie, Chemie, Botanik, i de for Pharmaceuten vigtigste Dele af den mechaniske Physik og physiske Chemie, i pharmaceutisk Varekundskab og Beregning samt i mechaniske Præparationer. Proven afholdes i Receptlæsning og Pharmacologie af tvende Professorer af det medicinske Facultet, af hvilke den ene skal være Professor i Pharmacologien og den anden Decanus eller hvem Facultetet dertil maatte udnævne; i Chemien af Professor Chemiæ; i Botanik af Professor Botanices; i de for Pharmaceuterne vigtige Dele af Physiken af Professor Physices, og i pharmaceutisk Varekundskab og Beregning samt mechaniske Præparationer af en af Apothekerne i Kbhon, som enten skal være en af Assessores Pharmacie i det Kgl. Sundheds-Collegium, eller hvem bemeldte Collegium ellers maatte udnævne til stedse at udføre denne Forretning. Jøvrigt forbeholder Kongen sig nærmere at in: Fr. ang. den pharmaceutiske Examen. 3-4 §. instruere Eraminatorerne angaaende det Omfang, 2 Jun. hvori Kundskab i fornævnte Videnskaber skal kræves; ligesom Kongen og vil foranstalte, at en Liste forfattes over de reagentia, hvis Tillavelse kan fordres ved den practise Prøve (*). 4.) Ingen, som ei har erholdt bedste Characteer til den pharmaceutiske Eramen, maa herefter forundes Privilegium som Apotheker iRbbvn; dog skal dette ikke gielbe med Hensyn til dem, der have taget Eramen førend denne Fdgs Kundgiørelse. Fr. f. Danmark, hvorved Lovens 5-2-30 og 4 Jun. 31 Artikler forandres. [E. T. p. 509]. Cancell. p. 83. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorle des Bestemmelserne i Lovens 5-2.30 og 31, forsaavidt de udelukke det Barn, der doer uden at have modtaget Daabens Sacrament, fra Arv efter dets forhen afdøde Fader eller Moder, kunne under visse Omstændigheder paaføre den Efterlevende af Forældrene et ligesaa ufors skyldt, som føleligt Tab. For i Fremtiden at afværge dette, har Kongen befalet: at fornævnte Lovens Artikler skulle være faaledes forandrede, at et Barn, uagtet det døer uden at have modtaget Daaben, ei skal anfees udeluk Fet fra Urv, naar kun ikke den i Fr. af 30 Mai d. A. § 1 til Daabens Jværksættelse foreskrevne Tid var uds lebet; dog følger det af sig selv, at det paa anden Maade noiagtigen bør bevises, at Barnet har været levende født, saavelsom at det har overlevet den, efter hvem Arv er falden. Gen.

• ) See Resol. 9 Dec. 1828 i C. T. for 1829 S. 173. Bekg. ang. Viener- og Offenb. Vogne 1-3 §.

7 Jun. (+) Gen. Postdirections Bekg. ang. Befor dring med Viener og Offenbakkervogne paa Routen mellem Roeskilde og Kolding. Med Kgl. Approbation har Generalpostdirectionen til Beqvemmelighed for de Reisende foiet Foranstalt ning til Indførelse af Vienervogne og Offenbakkervogne til Reisendes Befordring paa Routen imellem Roeskilde og Rolding. Disse Voiturer kunne i Folge heraf herefter erholdes i Noeskilde, Ringsted, Slagelse, Nyborg, Odense og Middelfart, og ville i Løbet af Jun. Maaned tillige blive at erholde i Korseer, Snog hoi og Kolding, ligesom og Flere paa benævnte Stas tioner ville blive anskaffede, saasnart det befindes tilraadeligt. Generalpostdirectionen bestemmer i Henseende til Befordring med bemeldte Vogne herved og indtil videre folgende: 1.) De som have paataget sig at holde slige Vogne, skulle være pligtige til efter særskilt Tour og Omgang, under den for Nægtelse af Befordring fastfatte Mulet, for Betaling af 1 Mk. Selv pr. Miil mere end for en stor Postvogn, at befordre Reisende dermed til næste Station, og desuden være berettigede til, naar de derom maatte blive forenede med den Neifende, at befordre med samme igiennem flere Stationer. 2.) Den Reisende skal være berettiget til at accordere med den Vognmand, som staaer for Tour med Vieners vogne eller Offenbakkervogne, om Befordring med samme for en ringere Betaling end Tarten bestemmer. Det skal være Indvaanerne i en Riobstad og Bes boerne i sammes Omegn indtil en Strækning af 2 Mile tilladt, uden Hensyn til Tour og Omgang, at accordere med hvem de finde for godt af dem, der have paataget sig at holde dette Slags Voiture, om Befor= 3.) dring Bekg. ang. Viener- og Offenb. Vogne 3-6 §. dring med Vienervogne og Offenbakkervogne til hvilket: 7 Jun. somhelst Sted. 4.) Hvad enten Befordringen fkeer for Byens Indvaanere, Omegnens Beboere eller Andre, skal, da den ellers vil blive anseet som ulovlig, paa samme af Opsynsmanden udstedes Timeseddel. Jøvrigt forbliver det i Henseende til Erlæggelse af Tilsigelsespenge, milepenge, Bompenge, Afgift til Befordringsvæsenets Fond og Drikkepenge til Postkarlene, ved de samme Bestemmelser, som gielde for anden leiet Befordring, og hvoraf følger, at naar Befordringen gaaer igiennem flere Stationer, skal paa enhver af dem til Opsynsmanden imod Qvittering paa Timesedlen erlægges de anordnede Tilsigelsespenge. 5.) Eierne ere paalagte med Vognene, naar de ere i Reise, bestandig at lade følge Neb, Jernkiede og Laas, til dermed at fastgiore til Vognene de Reisendes Bas gage. 6.) I Rbhavn, hvor en lignende Forans staltning til Reisendes Befordring med Viener- eller Offenbakker Vogne forlængst har været indført, forbli ver det ligeledes indtil videre ved de derom gieldende Bes stemmelser. Rentekammer Pl. (Refol. 29 Mai) ang. Repar: 12 Jun. tition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1827. (Efter Afdrag af hvad de, ifølge Pl. 21 Jun. 1827, indkomne Bidrag til den almindelige Beikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil Udgangen af 1826, foreskudte Bekostnings- Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Veikasses i 1827 havte tilfældige Indtægter, deels af Rentebelebet for et Har indtil 31 Dec. 1827 af den ved Pl. 31 Dec. 1813 uds Pl. ang. Veivæsenet. 12 Jun. udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, er den 20 Jun. 25 Jun. for Vei og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende Udgifter af den Kgl. Kasse for 1827 foreskudte Sum beregnet at have ialt beløbet sig til 11,780 bble 10 s. Solv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstem melse med Fr. 13 Dec. 1793 § 66, og Pl. 30 Nov. 1804, det med Jul. Qvartals-Skatter 1828 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 12 Rbs. Solv og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 3 Rbs. Selv pr. Tonde for det, efter de i Vei: Frs 30 og 31 §§ fores revne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil.) p. 84. Cancell. Pl. ang. Qvartalscoursen for Jul., Aug. og Sept. Ligelydende med Pl. 20 Mart. Pl. ang. Den gymnastiske Underviisning i Almue og Borger-Skolerne i Danmark. [E. 2. p. 561]. Cancell. p 88. Gr. Da hensigtsmæssige gymnastiske Øvelser udgiøre en ikke uvigtig Deel af Ungdommens Dannelse, der stedse har været en kiær Gienstand for Kongens landsfaderlige Omhue, saa har Kongen, saavel ved Bes falinger som ved Foranstaltninger, søgt at fremme Ungs dommens gymnastiske Underviisning ved Siden af den øvrige for samme nødvendige og gavnlige Underviisning men hidindtil har denne Sag dog kun paa enkelte Steder havt en Fremgang, der svarede til Hans Hensigter. Han har derfor, efter at have i Kbhvn oprettet en Normalskole for Gymnastiken, endvidere været betænkt paa at udfinde Midler, hvorved en passende gymnastisk Undervisning kunde, uden trykkende Bekostning, indføres i alle Skoler, endog i dem, hvor Læreren ikke selv har erhvervet sig nogen særdeles Dues lighed og Færdighed i dette Fag. Til den Ende har Kons Pl. ang. Den gymnastiske Underviisn. 1-4 §. Kongen ladet udarbeide og paa Kgl. Bekostning trykke 25 Jun. en Lærebeg, der tydeligen beskriver de forskiellige Gras dationer af hiin Underviisning, af hvilke den tredie eller meest indskrænkede er af den Beskaffenhed, at den ikke kan overstige enten nogen Skolelærers Evne til at meds dele Underviisningen eller nogen Skolekasses til at anskaffe de fornødne Apparater; og, i Forbindelse med denne Foranstaltning, befales: 1.) Den af Kongen foranstaltede og i Trykken udgivne "Lærebog i Gymnastik for Almue og Borger Skolerne i Danmark" approberes herved som Negel og Nettesnor for samtlige Almues og Borger-Skoler i Danmark. Af denne Lærebog bliver, ved Cancelliets Foranstaltning, at uds dele eet Eremplar til hver af fornævnte Skoler, eet til hver Skoledirection og eet til hver af Skolecommis sionerne. = 2.) Den i fornævnte Lærebog, I Cap. § 2, ommeldte og paa de der anviste Steder nærmere beskrevne, meest indskrænkede, gymnastiske Underviiss ning skal strar indføres ved alle Landsbyeskoler, hvor ikke denne eller endog en mere udvidet gymnastisk Unders viisning allerede er i Gang; og de dertil fornødne Ap parater blive at anskaffe paa Skotekassens Regning. 3.) Skolecommissionerne i Kiebstæderne, Kbhvn ders under indbefattet, have snarest mueligt at indgive For slag om, hvilken Grad af Gymnastiken i enhver dem underordnet Skole, efter Lærerens Duelighed og Stedets Leilighed til at anskaffe de fornødne Apparater, i Overeensstemmelse med Lærebogen, kunde indføres; hvilke Forslag, ledsagede med Skoledirectionernes Bes tænkninger, blive at indsende til Cancelliets Bedoms melse og endelige Afgiørelse. 4.) Directionerne for Almues og Borger Skolerne bør, udi de aarlige Beretninger om Skolevæsenets Tilstand, som de have at indgive, neiagtigen forklare, hvorledes Gymnastiken frems Pl. ang. Den gymnastiske Underviisn. 4-6 §. 25 Jun. fremmes i de dem underordnede Skoler, samt hvorvidt der, efter Stedets Leilighed til at anskaffe de fornødne Apparater og Lærernes Duelighed til at undervise, endvidere kunde fremmes en hoiere Grad af Undervisning i Gymnastik; hvilket da bliver at afgiøre ved Cancels liets Resolution. 5.) Det skal, under de Tvangsmidler, som ellers ere anordnede for Ekotegangs Forsømmelse, være Pligt for alle skolepligtige Drengeborn at deeltage i den gymnastiske Underviiss ning, der, i Overeensstemmelse med fornævnte Kgl. Bes falinger i Forbindelse med de Forskrifter, som allerede indeholdes i Skole Anordningerne, bliver at give i ens hver Almue eller Borger Skole. 6.) Skoles directionerne, og i Særdeleshed Provsterne, bor paasee, at ovennævnte Kgl. Befalinger neie efterleves, og at den gymnastiske Undervisning drives med behørig Iver og Omhyggelighed; hvorom de i deres aarlige Berets ninger til Cancelliet have at meddele Forklaring. Det samme have og Biskopperne, ved deres Skolevifitationer og i deres aarlige Indberetninger, at iagttage. 28 Jun. 5 Jul. V (†) Gen. Postdirect. Pl. om Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. Ligelydende med Pl. 25 Mart. Cancellie Pl. (Refol. 25 Jun.) ang. hvorvidt Indsiddere skulle forrette Hostdag for Sognes præsten. [E. T. p. 513]. p. 91. Kongen har bifaldet, at det, i Lighed med hvad Refer. 3 Sept. 1784. § 3 alt bar fastsat for Siellands Stift, maa foreskrives som almindelig Regel for hele Riget: 1) at enhver arbeidsfor Jndsidder, dog Aftægtsfolk undtagne, har aarlig at forrette en Hostdag for Sognepræsten, saafremt han ikke heller maatte fore træffe Pl. ang. Indsidd. Høstd. for Præsten. 1-4§. trække at yde Præsten Zoitidsoffer, hvilket maa udgiore i det mindste 24 Rose. Solv aarlig; 2.) at Enhver, som fornævnte Pligt paaligger, skal være forbunden til, paa Præstens Opfordring, at erklære, hvilket af ovenmeldte Alternativer han vil paatage sig, og at han, hvis han har valgt at forrette Hostdag, skal, faafremt han ei, efter betimelig Tilsigelse, moder den bestemte Dag for at forrette Arbeidet, til Skadesløsholdelse betale Præsten 48 Rbst. Solv; med mindre han kan bevise lovligt Forfald, i hvilket Tilfælde han, for den forsømte Høstdag, kun har at udrede enkelt Betas ling eller 24 Risk. Selv; 3.) at der af givte Jndsiddere ikkun kan fordres een Hostdag om Naret, og at den Høstdag, den ugivte Inderste af Qvindes Fionnet har at udrede, kun ansættes til 16 Rbs. Sølv, og at hun altsaa, ved at yde et aarligt Offer af dette Beløb, kan befrie fig for Hostdagen, ligesom Betalin gen for hende, naar hun, efter vedbørlig Tilsigelse, ei har forrettet Høstdagen, kun bliver 16 Rbsk. Solv, hvis hun har havt lovligt Forfald, og i modsat Fald 32 Rbs. Sølv; 4.) at endeligen alle Sager, som angaae Opfyldelsen af forberørte Pligt, blive at behandle og paadømme ved Politiretten paa samme Maade, som de, der angaae den Præsten tilkommende Hostdag hos Huusmænd. 5 Jul. Bekg. fra Politiet om herrelose Hunde. p. 286. 14 Jul. Raadstue-Pl. (Reffr. 11 Jul.) at der med 21 Jul. Hensyn til den i Regl. 15 Febr. 1805 for den almins delige Kirkegaard udenfor Rbhvns Torreport § 4 anordnede Betaling for Gravsteder, er fastsat folgende nærmere Bestemmelser: at naar Nogen vil erhverve Ret til at beholde et Gravsted, enten med eller uden noget Gravminde, i længere Tid end 20 Aar, imod XIX Deel. Pp der= Pl. ang. Betaling for Gravsteder. 21 Jul, 30 Jul derfor strar at erlægge Betalingen, skal Betalingen for de næste 20 Aar kun være det Salve imod det, som er anordnet som Betaling for de første 20 Aar, og for de derpaa folgende 20 War, altsaa for Tidsrummet fra 40 til 60 Aar efter den første Anskaffelse, atter halv imod den, som bliver at erlægge for hiint andet Vicennium, og saaledes bliver fremdeles stedse, naar Betalingen, som meldt, erlægges forud for flere Bicennier, for hvert nyt Vicennium fun at erlægge det Halve af den Beta ling, som bliver at beregne for det nærmest foregaaende Vicennium. [E. I. p. 550.] p. 229. Gen. Toldk og Comm. Coll. Pl. (Resol. 19 Jul.) f. Danmark ang. 27edsættelse i Udførselsaf gifterne til fremmed Sted af indenlandsk Kornbrans deviin m. v.p. 95. *) Kongen har bestemt: At indenlandsk Kornbræns deviin maa, uden Hensyn til Gradestyrke, ved Udfør felen til fremmed Sted udgaae fra Danmark mod en Udførselstold af 40 ß. r. S. pr. 100 Potter, mod ved Udførselen til fremmed Sted at erholde, foruden Con-- fumtionen, tillige Tillægsafgiften godtgiort, naar Udførselen foregaaer i Partier af i det mindste eet Anker, hvorimod det for mindre Udførseler forbliver med Hensyn til Consumtionsgodtgiørelsen ved det hidtil Anordnede, samt at Hertugdommenes Kornbrændeviin maa modtages paa Transitoplag i Danmark, mod ved Udfors selen til fremmed Sted at svare i Afgift 40 ß. r. S. pr. 100 Potter istedet for Transitafgift, og ved Ind førsel til Forblivelse i Landet at erlægge den anordnede Consumtion. Gene (*) Ogsaa befiendtg. for Hertugdommene Slesvig og Holfteen ved Pl. s. D. Pl. ang. Toldforordningen. 563 1828. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. indehol: 30 Jul. dende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told-Fr. 1 Febr. 1797. p. 96. Folgende befalede Forandringer i og nærmere Bestemmelser ved Tolds og Consumtions - Anordningerne bekiendtgiores herved til Enhvers Efterretning: Til Toldfr. I febr. 1797: § 205. Foruden de anordnede Forebyggelsesmidler til at forekomme Indsnigelser af Varer til Kiøbstæderne og til de consums tionspligtige Stæder, skal ved Øvrighederne bestemmes i passende Afstand fra Byerne og de consumtionspligtige Stæder, Kiøbenhavn undtagen, et District, som saavidt mueligt skal begrændses ved Veie, Indhegninger og deslige naturlige Skiel, i hvilket District hverken consumtionsbare, toldpligtige eller andre, med Afgift behæftede, Varer maae uden Pasfeerseddel fores paa andre Veie end dem, som føre directe til Byens offentlige og med Told- og Consumtions-Opsyn forsynede Adgange. Varer, som uden anordningsmæssig Passeerseddel træffes i dette District udenfor disse Veie, ansees og behandles efter Toldforordningens § 210 som indsnegne. § 210. Istedet for den anordnede Mulct af 10 Rbd. bødes herefter Værdien af de anholdte, og til Confiscation forfaldne, Varer. § 361. *Bødkerarbeid udelukkes fra Cre- Indf. Told. Rbd. B. ditoplag. Glasvarer: Bouteiller, grønne 100 Stfr., hver af Indhold fra over I Pot af hver 100 Potters under Pot til I HH I 54 92 Indhold I 92 PP2 Hatte Pl. ang. Toldforordningen. 30 Jul. Hatte:

• Silke Mandshatte, som fine Filtehatte

Jern:

• Kunstarbeid eller Bijouterie: Varer

af Jern, som Jern, slebet i Facets ter eller incrusteret . 1 Pd.

• Paraplyer og Parasoller, som Drei-

Indf. Told. Nvd. 6. . I Dousin 8 54% 48 erarbeid. 24, pet Salt: Steenfalt i Blokke. Lyneborgs 1000 Pd. 1 Ide 3 20 I Kiokkensalt, alt andet. 1 Ide. • I 16 Sennep, malet. . I Pd. 9 16 Skind og Hudergarvede eller Læder: 30 Jul. 30 Jul. I Aug. Koe og Heftelæder, lakeret 1 Pd. IO § 363. For Uldemballager tilstaaes 5 pct. i Thara, og for Thee i Kasser 24 pet. § 368. Skind: Kalves, Faars, Lama, de sidste smaae og store, med og uden Uld: tørre saltede 4 I Pd. I Pd. Udfors. Told. Nbd. 6. 2 I Pl. for Slesvig og Holsteen ang. en Forandring i Indførselstolden for grønne Bouteiller. p. 93. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. en forandret Be stemmelse i Indforselstolden paa Salt. p. 94. Raadstue-Pl. (Reskr. 20 Jun.) at det for Fremtiden maa være Kleinsmedmesterne i Rbbon tilladt at forfærdige saadant Smede-Reparations-Ars beide ved Vogne, hvortil behoves Fiil, nemlig: Repas rationer af alle Undervogne, saasom Landauer, Kare ther, Vienervogne, Offenbakker, Kabrioletter, Giger Mo Pl. ang. Kleinsmedmesterne i Kiøbenhvn. m. fl., som skulle males og hvortil alle Jerndele, med 1 Aug, Undtagelse af Skinnerne eller hele Hiulringe, maa affiles Vognfiere og Beslag til enhver Overvogn, saasom: sammenlagte Fodtrin, Spreite-Beslag til Calescher, Skicerhængsler, Beslag til Dorene og Hænge-Klaverne. P. 230. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 7 Aug. 9 Jul. )atKongen har bifaldet, at Oldermanden for Duge magerlauget og Forstanderenfor Overskiærerne maae ved Svendeprøver, til Erstatning for Tidsspilde m. v., tilstaaes af enhver Udlærling, om Sommeren, regnet fra 1 Apr. til sidste Sept., 64 ß. Sølv, og om Vinteren, regnet fra I Oct. til sidste Marts, I Rbd. Solv. p. 98. Naadstue-Pl. indeholdende Udtog af de om 8 Aug. Port: og Passagepengenes Oppeborsel ved Kbhvns Porte udgangne Anordninger. 1.) Den i Fr. 22 Oct. 1701 (*) (6 Cap.) oms meldte Porttold eller Broepenge erlægges, faa længe Portene ere aabne, med 2 Rbß. S. af alle Vognmænd, Mollere, Slagtere, Bagere, Bonder, Amagere og Andre, som med Læs eller Fragt her i Staden indkiøre, hvorimod den ikke svares af Kareter, Chaiser, Jagtvogne, Carioler, Vienervogne, Diabler, Offenbakker, Berliner og Frankfurter Bogne, holsteenske Kaleschevogne og Giger, ei heller af de Vogne, der indføre Fourage til de Kongelige Stalde og Magasiner samt Gardens Fornødenhed, naar dermed følger Attest fra Vedkommende, faa og iffe af Stadens Post- og Arbeidsvogne, saavelsom Urtegaardsmændenes-, Bleegs mændenes, Sandagernes og Renovations-Vogne. 2.) Alle

PP 3

• ) I den originale Placat og i Saml. af Frr. ftaaer ved en

Trykfeil 1707. Pl. ang. Port og Passagepenge 2-3 §. 8 Aug. Alle Sognedage om Aftenen, efterat Bageklokken haver 16 Aug. 20 Aug. ringet, som er i Jan. og Dec. Maaneder, Kl. 4; i Febr. og Nov., Kl. 5; i Mart. og Oct., Kl. 6; i Apr. og Sept., Kl. 7; i Mai, Jun., Jul. og Aug., Kl. 8; og indtil Portene lukkes, erlægges de ved Kgl. Refol. 21 Jul. 1819 paabudne Passagepenge: af hver Karet, Chaise, Jagt- eller anden Vogn med Dæksel paa, med . 19 Rbß. S. af hver aaben Jagtvogn, Cariol, stor eller liden Postvogn, Kane, Gige, eenspændet Drosche, sauvelsom holsteensk Bogn forspændt med en hest, med eller uden Kalesche og af en ridende Person . 10 6 - 3.) Son og Helligdage fra Portenes Aabning til kl. 4 Eftermiddag, samt om Aftenen efterat Vagtklokken har ringet, betales af Kiørende og Ridende de i foranførte anden Post ommeldte Passagepenge, men fra kl. 4 til Vagtklokken har afringet, efter Pl. 16 Jan. 1736, ikkun det Halve deraf eller 10 Rbß. S., hvor til førstnævnte Tider erlægges 19 Rbß. S., samt 5 og 3 Rbß. S., hvor Betalingen til hine Tider er 10 Rbs. S. og 6 Rbß. S. p. 231. Cancellie-Pl. (Refol. 30 Jul.) ang. Anvendelsen af Pl. 10 Mai 1822, om Rapsadhalms For brænding paa Marken, paa Forbrænding af al anden Halm, Foder og deslige. [E. T. p. 625]. p. 99. Kongen har bifaldet Anvendelsen af Cancell. Pl. 10 Mai 1822 (Refol. 1 Mai), ang., at Ingen under en Mulet af 16 Rbdlr Solv maa antænde Rapsæd halm paa Marken tidligere end Kl. 8 om Morgenen eller senere end Kl. 10 Formiddag, paa Forbrænding paa Marken af al anden Halm, Foder og deslige. Raadstue-Pl. (Refol. 2 Aug.) at Kongen, i Anledning af den tvungne Vragnings Ophævelse har be= Pl. ang. den tvungne Vragnings Ophæv. befalet, at det, naar Nogen herefter vil benytte Vras 20 Aug. geren, staaer dem frit for at bruge til det forefaldende Bodkerarbeide hvem de ville, men at de have at udrede den Bødkeren ved Anordningerne tillagte Andeel af Bragerpengene, naar de lade Bødkerarbeidet foranstalte ved Stadsvrageren, samt at den nu ansatte Bragers kart for sin Person skal vedblive at nyde de tartmæss fige Indtægter, som ved, forefaldende Bragninger tils komme ham, men at efter hans Afgang denne Bestilling ikke skal besættes, og have Vedkommende da ikkun at erlægge den tartmæssige Betaling til Bragerkarlen, fors saavidt de ikke selv forskaffe en saadan (*). p. 233. Pl. for Slesvig og Holsteen om nærmere Forskrifs 20 Aug. ter for Vareforsendelser fra indenlandske Creditoplage seeværts til fremmede Steder. p. 100. Pl. indeholdende adskillige Bestemmelser med 22 Aug. Hensyn til Skipperes forpligtelse til at forbyre og afclarere deres Skibsmandskab hos Vaterskouten i Riebenhavn. [E. 2. p. 649]. Cancell. p. 106. Gr. Da de Bestemmelser, som indeholdes i Lovgivningen med Hensyn til Skipperes Forpligtelse til at forhyre og afclarere deres Skibsmandskab for Vaterskous ten i Khvn, deels ikke ere blevne anseete anvendelige i alle Tilfælde, hvori Diemedet kræver deres Jagttagelse, deels af Mangel paa tilstrækkelig Control ikke nøiagtigen ere efterkomne, saa har Kongen fundet for godt at befale følgende: 1.) Den Befaling, som ved Instr. for Vaterskouten i Kbhvn 30 Jun. 1752 § 1, Pl. 28 Jun. 1781 §. 1 og Fr. 19 Jun. 1807 § 1 Litr. a er givet om, at alle Skippere, som fare fra Kbhvn til udenrigske Steder, skulle for Vaterskouten afslutte Pp 4 skrifts (*) Jvfr. Pl. 30 Apr. Pl. ang. Skipp. Forpl. til Vatersk. 1-3 §. 2.) 22 Aug. skriftlige Forbyringscontracter med deres Skibs- Mandskab, og hvori ved Pl. 1 Sept. 1825 (Resol. 26 Aug.) er giort den Modification, at Forpligtelsen for Skipperne til at have skriftlige Forhyringscontracter bortfalder, naar Skibet kun indeholder 16 Commerces Læster eller derunder, dog at Vaterskouten intet afgaaer i hans Indtægter, skal ogsaa være gieldende i de Tils fælde, at Skippere fra Provindserne forhyre nyt Mandskab i Rbhon, for at gaae til udenrigs Sted. Saa er det og en Folge af hine Anordningers Bestem melser, at de bør iagttages af de fra Kbhvn til uders rigs Sted farende Skippere, skiendt disse ikke med deres Skibe afgaae directe til Udlandet, men først indtage Ladning paa et andet Sted i Riget, forudsat ellers, at de her antagne Folk ere forhyrede til at følge dem ud af Riget og ei blot til det indenrigske Ladested. For at der kan haves fornøden Control med at forans førte Bestemmelser om Skipperes Forpligtelse til at paas mynstre deres Mandskab for Vatersfouten iagttages, befales herved, at ingen Skipper maa hos Indrulles ringschefen i Kiøbenhavn endeligen erpederes til at afgaae til Udlandet, førend han har foreviist denne Embedsmand den for Vaterskouten indgaaede Forbyringss contract, eller, forsaavidt skriftlig Contract efter Pl. I Sept. 1825 ikke er forneden, Vaterskoutens Quittes ring for at have modtaget hvad ham tilkommer. For at det ligeledes kan paasees, at den Bestemmelse iagttages, som i Instr. for Vaterskouten i Kbhvn 30 Jun. 1752. § I indeholdes om at Mandskab, som har faret udenrigs med i Kiebenhavn hiemmehørende Skibe, naar disse afclarere sammesteds, sal afclarere for Vas terskouten, og Bestemmelsen i Pl. 20 Apr. 1820 (Resol. 18 Apr.), om at det samme skal gielde om andre danske Skibe, der efter fuldendt Reise udenrigs afclarere i Kbhon, 3.) be= Pl. ang. Skipp. Forpl. til Waterst. 3-4 §. befales fremdeles, at enhver Skipper, som ifølge heraf 22 Aug. er forpligtet til at afclarere fit Mandskab for Vaterskouten i Kbhvn, skat, naar han efter Forskrifterne i Inds rulleringsfr. 8 Jan. 1802 § 7 afmynstrer Mandskabet for Indrulleringschefen, producere Beviis fra Vaters skouten for, at Mandskabets Afclarering er steet paa behorig Maade. 4.) Dersom det, uagtet foranførte Bestemmelser, skulde hænde, at nogen Skipper fravender Vaterskouten den ham tilkommende Betas ling for Skibsmandskabets Forhyring eller Afclarering, faa at Baterskouten ved Sogsmaal maa inddrive sit Tilgodehavende, skal den paagieldende Skipper, som ved Dom findes skyldig, ei alene tilfindes at betale alt hvad bemeldte Embedsmand har at fordre, men desuden ansees med mulct til Skipperlaugets Fattigkasse fra 5 Rbdlr til 30 Rbdir Sølv efter Omstændighederne. Fr. ang. en extraordinair Kornleverance af Ager og 29 Aug. Engs Hartkorn i Danmark (for at lette Befiddere af Lands eiendomme i Danmark Udredelsen af de Kongen tilkommende Skatter for 1829). Rentekammer, p. 108. 1.) Til Liquidation i de, Kongens Kasse for 1829 tilkommende, Skatter, derunder indbefattede de Afdrage paa ligeledes til Kongens Kasse resterende Skatter, der, ifølge derom afgivne Bestemmelser, i Løbet af 1829 forfalde til Betaling, maae af hver Zonde privilegeret Ager og Engs Hartkorn i Danmark leveres ser Skiepper Korn, og af hver Tonde uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn sammesteds 1 Tde og 1 Sfp. Korn, men paa Bornholm ikkun tre Skp. Korn af hver Ide Hartkorn, med den nærmere Bestemmelse i Henseende til Vedkommendes Valg af de Kornsorter, de ville levere, som indeholdes i § 2. 2.) Da denne Udskrivning sfeer alene til Lettelse for Yderne, skal det være Enhver, faavet Godseier, som anden Skatyder, der directe beta- Pp 5 ler Fr. ang. en extraord. Kornleverance 2-3 §. 29 Aug. ler Skatter til Amtstuen, tilladt at frasige sig den uds skrevne Kornleverance, enten for alt, eller for en bestemt opgiven Deel af det Enhver vedkommende Hartforn, hvad enten dette henhører under et samlet Gods, Hovedgaard eller Bøndergods, eller ikke. Med hensyn til det Kornbeløb, som vedkommende Skatydere, ved ikke at frasige sig den hele udskrevne Kornleverance, have at yde, bliver det, forsaavidt ingen Anmeldelse om forans dret Ydelsesmaade sfeer inden den Tid, der nærmere i det Følgende foreskrives, antaget som Regel, at bes meldte Kornbeløb ydes med Halvdelen i Rug og med Halvdelen i Byg. Men heri kan, efter vedkommende Yderes Ønske, see Forandring saaledes, at fornævnte, dem til Udredelse paaliggende, Kornbeløb kan af dem ydes, efter Godtbefindende, med Rug, Byg, Hvede eller Havre, og det enten med ikkun een af disse Kornforter, eller med flere af dem, eller med alle tillige. Jevrigt blis ver det, forsaavidt nogen Skatyder ønsker at benytte den saaledes tilstaaede Net enten til Frasigelse af Leverance, eller til Valg af anden Ydelsesmaade, end Halvdelen med Rug og Halvdelen med Byg, at iagttage, at faas vel Frasigelsen, som den af fornævnte Valg flydende Forandring i Henseende til Kornvarerne, bør inden næstkommende Oct. Maaneds Udgang være anmeldt til vedkommende Amtmand, som derefter giver Amtstuen den i saa Henseende fornødne Ordre og uopholdeligen, saasnart bemeldte Maaned er forløben, indberetter desangaaende til Rentekammeret. Efter næstkommende Oct. Maaneds Udgang modtages ingen Frasigelse af Leverancen, ligesom heller ikke nogen Anmeldelse om Forandring i Henseende til Ydelsesmaaden, saa at altsaa Vedkommende, fra hvilke ingen slig Frasigelse eller Anmeldelse er fleet til Amtmanden inden forommeldte Tids Forløb, antages at ville yde Leverancen aldeles i Over Fr. ang. en extraord. Kornleverance 2-4 §. Overeensstemmelse med § 1, forsaavidt Kornbeløbet 29 Aug. angaaer, og derhos med Halvdelen i Rug og den øvrige Halvdeel i Byg. Og kunne de efter den Tid ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forandring deri. 3.). Kornvarerne skulle være gode, sunde og dygtige. De bør derhos være vel rensede saaledes, at de ere frie for Ukrudsfrøe og al anden Ureenlighed. Desuden bør Rugen være vel tørret, og maa ingen Skade have taget ved Ovntørringen. Af Havre kan ikkun leveres af den saakaldte hvide Havre. Den Vægt, som Korne varerne skulle have, for at kunne modtages, bestemmes til 11 2pd. 12 Pd. pr. Ide Rug, 10 Lpd. 8 Pd. pr. Tde Byg, 12 Lpd. 12 Pd. pr. Ede Hvede og 8 Lpd. 8 Pd. pr. Tde Havre. Og leveres Kornvarerne overalt med løst og strøget Maal, samt uden noget Opmaal, hvad enten Maalingen sfeer med heel eller halv Tonde, Stieppe eller Fierdingkar. Derhos bestemmes, at den i Fr. 21 Oct. 1791 ommeldte Korntragt ikke bliver at anvende ved forefaldende Indmaaling og Udmaaling af Kornvarer, som leveres ifølge denne Fr. 4.) For de Kornvarer, som leveres, tilstaaes Yderne Betaling efter den Capitelstart, som paa ethvert Sted i Begyndelsen af næste Uar sættes paa indeværende Aars Afgrøde; dog at Betalingen for den Hvede, som leveres fra saadanne Steder, hvor ingen Capitelstart sættes paa denne Kornsort, bestemmes til 1 Rbdlr Sølv pr. Tonde mere, end ethvert Steds Capitelstart paa Rug, og bliver derefter den i Overeensstemmelse med Capitelstarterne saaledes fastsatte Betaling i Solv at bes regne Yderne tilgode med Sedler og Tegn efter den Qvartalscours, der til sin Tid bekiendtgiøres som giældende for Jan. Qvartal i næste War. Jøvrigt tilstaaes den saaledes bestemte Betaling fer de Kornvarer, der befindes at have den i § 3 anordnede Vægt, hvorimod. for Fr. ang. en extraord. Korneverance 4-6 §. 29 Aug. for hver fulde 4 Punds Overvægt pr. Tde endvidere til staaes en Betaling af 20 Sk. T. for Hvede, af 16 St. T. for Rug, 12 St. T. for Byg og Havre. 5.) Da den i § 4 tilstaaede Betaling for Kornvarerne alene fal tiene til Liquidation i de, Kongens Kaffe tils kommende, Skatter, er det en Selvfølge, at den Deel af Landskatten, som liqvideres ved de af Bankhæftels fesrenterne, iffe ved ovennævnte Betaling kan afskri ves, samt at baade de fulde Bankhæftelsesrenter, og Brandhiælpspenge tilligemed Commune-Afgifter af Vedkommende contant blive at erlægge i de for disse Afgifs ter anordnede Terminer. Jovrigt vil den endelige Affkrivning paa Kgl. Skatter for de Kornvarer, som leve res, ikke finde Sted, førend efterat det virkelige Beløb i Sedler og Tegn af de ommeldte af Bankhæftelsess renterne for næstkommende Aars Apr. og Oct. Termis ner er blevet beregnet til Afgang i Landsfatten i Overs censstemmelse med de for samme Aars Apr. og Oct. Qvartaler giældende Qvartalscourfer; men, faafremt Betalingen for de leverede Kornvarer da ved endelig Afregning skulde befindes for nogen enkelt yder at overstige det hele, Kongens Kasse for næste War tilkommende, Skattebeløb, da skal dette Overskud enten afskrives paa Ydernes mueligen for den forbigangne Tid efter den 1 Jul. 1822 paadragne Restancer ligeledes af Skatter til Kongens Kasse, eller, hvis saadanne ikke gives, henstaae til Liquidation i de Kgl. Skatter for Aaret 1830+ 6.) Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den dem i § 2 givne Tilladelse, frasige sig Leverancen, skulle Kornvarerne af dem holdes, fra næstkommende I Nov., i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkommende Oppebørselsbetiente, ifølge de Ordrer, som dem derom tillægges, maatte paafordres; dog at de Ydere, som ønske saadant, kunne fri Fr. ang. en extraord. Korn-Leverance 6 §. fritages for, ved bemeldte Paafordring, forsaavidt 29 Aug. denne skeer i dette Efteraar, at levere mere, end Halvdelen af den dem vedkommende Leverances Beløb, da derimod den øvrige Halvdeel af dem maa holdes i Bes redskab til Aflevering, naar paafordres efter den 1 Apr. i næste Uar. Om en saadan mulig Deling af Leverancen behøver ingen særskilt Anmeldelse at giores, men det er tilstrækkeligt, at Vedkommende, ved den første Leverance, tilkiendegive for Amtsforvalterne deres Duske om sammes Deling. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverancen skeer for privilegeret eller uprivilegeret Hartforn, pligtige til, uden videre Godtgiørelse end den i § 4 bestemte Betaling, at besørge, Enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til de under Oppebørsels - Distric tet henhørende Magaziner eller det Sted i Oppebørsels= Districtet, som af bemeldte Betiente anvises dem. Ligefaa skal ogsaa derne være pligtige til, naar forlanges, at besørge, Enhver for sin Deel, Kornvarerne transporterede udenfor Oppeborsels-Districtet, imod at dem da godtgiores 8 Rbst. Tegn pr. Tde. Rug, 6 Rbsk. Tegn pr. Tde Byg og Havre og 10 Rbs. Tegn pr. de Hvede for hver Miil, som Transporten sfeer udenfor Oppeborsels-Districtets Grændser. Dog skal det være vedkommende Skatydere, naar derom fra dem skeer Anmeldelse til den af Kongen til de udskrevne Kornvarers Forhandling anordnede Committee, forinden de fra Amtstuen ere tilsagte til Kornets Aflevering, og de derhos sammesteds indsende Amtstuens Attest om, hvormeget den dem vedkommende Leverance i det hele belober, tilladt at giore Leverancen i Kbhvn, imod at de, forsaavidt de ikke ere i det Tilfælde, at Leverancen, ifølge forestaaende Bestemmelser, kunde have været fors dret at ydes af dem i fornævnte Stad, erholde en saa dan billig Godtgiørelse for Fragten, som fornævnte Com r. ang. en extradord. Korn-Leverance 78. 29 Aug. Committee i hvert enkelt Tilfælde, efter Omstændighe 29 Aug. derne, bestemmer. Denne Godtgiørelse, saavelsom den ovenanførte Godtgiørelse for Transporter udenfor Oppeborsels Districterne, liqvideres i de Kgl. Skatter paa samme Maade, som Betalingen for Kornvarerne efter § 5. Jovrigt steer Leverancen uden Udgift for Yderne til Magazin-Leie eller andre Omkostninger. 7.) Naar nogen der, der ikke, efter Frasigelse paa den tilladte Maade, er fri for Leverancen, maatte, efter betimelig Tilsigelse, udeblive med samme paa den Tid eller det Sted, der i foregaaende § 6 er bestemt, bliver Leverans cen, efter Omstændighederne, af Rentekammeret at foranstalte anskaffet for derens Regning, hvorefter det, som Bekostningen paa denne Anskaffelse udgiør mere, end den i foregaaende § 4 bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yderen at indkræve, og, i fornedent Fald, ved de for Skatters Betaling anordnede Tvangsmidler at inddrive. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbd. aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818. paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Danmark. Rentekammer p. 114. Gr. Da det Tidsrum af 3 ar, for hvilket Kongen ved Fr. 31 Aug. 1825 bevilgede Besiddere af Landeiendomme i Danmark en forlænget Eftergivelse af 400,000 Rbd. aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender, er udløben, og da Kongen har fundet sig bevæget til, endvidere for et lige Tidsrum at tilstaae en lige Lettelse, befales følgende: I et Tidsrum af 3 Aar, fra I Jul. 1828 at regne, bevilges aarligen, for ethvert af bemeldte 3 War, en Eftergivelse af 400,000 Rbd. af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender Pl. ang. Eftergivelse i Skatter. i Danmark, hvilken Eftergivelse skal komme vedkom 29 Aug. mende dere tilgode paa den Maade og i det Forhold, som ved Fr. 10 Jan. 1823 eller bestemt med Hensyn til den da bevilgede treaarige Eftergivelse, dog saaledes, at Eftergie velsen bliver at beregne, ligesom ogsaa den, efter sammes Fradrag, tilbageblivende Deel af Landsatten at er lægge, i henhold til Fr. 6 Febr. 1824, indtil videre med Sedler og Tegn. Pl..for Slesvig og Holsteen ang. en Eftergivelse 29 Aug. i tre Aar af 25 pet. i Skatten af Besiddelse, Tytte og Brug. p. 115. Raadstue-Pl. ang. Broepenge samt Porte og 29 Aug. Passagepenge. p. 234. *) Brødtrapt p. 236. 29 Aug. Cancellie-Pl. for Danmark ang. Afdrags- 2 Sept. rettens Ophævelse imellem Danmark og den Schweitz erste Forbunds-Stats 22 Cantoner. p. 117. Gr. Efterat der er afsluttet Convention betreffende en giensidig Ophævelse af Afdragsretten imellem de Kgl. Danske Lande og den Schweißerske Forbunds-Stats 22 Cantoner, blive de Bestemmelser, som indeholdes i denne Convention, herved bekiendtgiorte til Efterretning og behørig Jagttagelse, forsaavidt Danmark angaaer. 1.) Ved ingensomhelst Formues Lldforsel fra Danmark, Slesvig, Holsteen og Lauenborg til den Schweizerske Fors bunds: Stats 22 Cantoner, eller fra den Schweizerske Fors bunds: Stats 22Cantoner til Danmark, Slesvig, Holsteen og Lauenborg, skal noget Afdrag (gabella hereditaria) eller Udvandringsafgift (census emigrationis) ers lægges (*) Ligelydende med Pl. 28 Sept. 1827, kun med den Forandring, at der i 2 efter Ordet Gige er tilføiet: "eenspændet Drosche, saavelsom holsteens Vogn forspændt med een geft;" ogsaa ere Portpengene for de under denne Rubrik anforte Vogne ansatte til 10 s., istedet for at de i pl. 28 Sept. 1827 ansættes til 9 s. S. Fr.ang. Afdragsrett. Oph. m. Sweiz. 2-4§. 2 Sept. lægges, hvad enten saadan Udførsel skeer formedelst tils 6 Sept. ladelig Udvandring, eller formedelst Arv, Legat, Med. gift, Gave, Kieb, Mageskifte, eller paa anden Maade. 2.) Denne Frihed skal strække sig saavel til det Afdrag og den Udvandringsafgift, der ellers vilde indflyde i de landsherrelige Kasser, som og til det Afdrag og den Udvandringsafgift, som ellers maatte tilflyde Stæder, Districter, Ramnerier, Stifter, Klostere, Kirker, Patrimonial-Jurisdictioner, Corporationer, Gods besiddere, eller hvilkensomhelst anden Privatberettiget. 3.) Dog skulle de Afgifter, som ere indførte eller maatte blive indførte enten i den ene eller den anden af de contraherende Stater i Anledning af Riob, Magestifte, Arv, Legater eller Gaver, og hvilke ogsaa blive at er lægge af de i Landet forblivende Undersaatter uden Hensyn paa Formues Udførsel, ikke herved være ops hævede. 4.) Samtlige forestaaende Bestemmelser skulle strække sig saavel til alle ved den giensidige udverling af de herover udfærdigede Declarationer (hvil ken har fundet Sted den 12 Jan. d. U.) allerede opstaaede, som til alle fremtidige Tilfælde. Cancellie-Pl. (Resol. 27 Aug.) ang. Behandlingen af Sager, som opstaae i Anledning af Dagleie m. m. [E. T. p. 681]. p. 118. Kongen har befalet, at de Regler, som Anordnins gerne foreskrive angaaende Behandlingen af Sager is mellem Huusbonde og Tyende, saavelsom om de Retsgebybrer, der i dette Slags Sager skulle erlægges, ogfaa skulle være anvendelige i de Sager, som opstaae i Anledning af Dagleie eller andre Overeenskomster, hvorved Nogen overtager sig Arbeider, der ere lige med dem, som forrettes af Tyende, uden dog at indgaae i et egentligt Tyendeforhold. Can Pl. ang. Fastemark. i Siælland 1-2 §. Cancellie-Pl. ang. Forandring med Hen- 9 Sept. syn til Fastemarkederne i Siælland m. m. (Refol. 27 Aug.) [E. T.] p. 119. Kongen har befalet: 1.) at de i samtlige Riobstas der i Siælland hidtil holdte aarlige Fastemarkeder med heste og væg herefter skulle nedlægges, og derimod lignende Markeder med Heste og væg for de respective Kiøbstæder i Siælland berammes til følgende Dage: 1ste og 3die Tirsdag i Mart. og 1ste Tirsdag. i Apr. i Kallundborg og Vordingborg, Iste og 3die Onsdag i Mart. og 1ste Onsdag i Apr. i Hillerød og Lestved, 1ste og 3die Torsdag i Mart. og 1ste Torsdag i April i Storebedinge og Frederikssund, 1ste og 3die Fredag i Mart. og 1ste Fredag i Upr. i Roeskilde og Skielskior, 2den og 4de Tirsdag i Mart. og 2den Tirsdag i Apr. i Ringsted, 2den og 4de Onsdag i Mart. og 2den Onsdag i Apr. i Holbek og Riege, 2den og 4de Torsdag i Mart. og 2den Torsdag i Apr. i Slagelse og Nyekiebing, 2den og 4de Fredag i Mart. og 2den Fredag i Upr. i Præstoe og Soroe, med den nærmere Bestemmelse, at naar Paasten indtræffer faas ledes, at nogen af forbemeldte Dage enten er en Helligdag eller er umiddelbar foran eller efter en Helligdag, bliver det Marked, som skulde holdes paa saadan Dag, at afholde i den næstfølgende Uge paa samme Dag, uden at denne udsættelse maa foranledige nogen Fors andring i Henseende til de efterfølgende Markeder; 2.) at det Krammarked, som for Sillerød hidtil har været ansat til næste Torsdag efter Paaske, herefter skal fastsættes til den 20 Apr., og det Krammarked, som hidtil er holdt i Frederikssund Tirsdagen i første uge efter Paaske, herefter skal afholdes sammesteds den 25 Apr.; hvorimod det Hestemarked, som for Helsingøer hidtil har været ansat til 3die Tirsdag i Fasten, saas XIX Deel. 2.9 vel= Pl. ang. Fastemark. i Siælland 2-4 §. 9 Sept. velsom det Hestemarked, der i Roeskilde hidtil har 10 Sept. været holdt Fredagen efter Paaske, herefter skulle nedlægges; 3.) at det Marked, som hidtil er holdt i Roess kilde Tirsdagen efter den almindelige Bededag, herefter skal ansættes til 12 Mai, og 4.) at disse Forandrin ger skulle tage Begyndelse fra Aaret 1830. Fr. ang. Maaleredskabernes og Vægtloddernes Justering. [E. 2. p. 697]. Cancell. p. 121. Gr. Til yderligere Betryggelse for den størst mues lige Noiagtighed i Maaleredskaberne og Vægtlodderne, har Kongen fundet det tienligt at befale som følger: 1.) Den Rettighed, der ifølge Fr. 10 Jan. 1698. Cap. 2. § 2, og Refer. 16 Apr. 1790 og I Jun. 1792 tilkommer Magistraterne i Aarhuus, Aalborg, Odense og Ribe til at lade forfærdige og justere Maaleredskaber og Vægtlodder, bliver herved ophævet. 2.) Alle slige Maale- og Vægtredskaber, der fra nye af forfærdiges og justeres, skulle derimod herefter over hele Riget udelukkende justeres paa Justeerkammeret i Ries benhavn, hvor ogsaa de forhen brugte, men forfaldne Redskaber ene skulle omjusteres, efterat de behørigen ere blevne reparerede. 3.) Ligesom Magistras ten i Kbhon skal være berettiget til, paa Stadens Regning, at have Oplag og Udsalg af de saaledes paa Justeerkammeret i Kbhvn justerede Maales og Vægtred faber i alle Rigets Kiøbstæder, saaledes sal sligt Oplag og Udsalg altid vedligeholdes i de udi § I nævnte 4 Stæder. Jøvrigt forbeholdes der Magistraterne i Aarbuus, Aalborg og Ribe, for de nuværende Magistratspersoners Embedstid, Ret til at overtage det Oplag og Udsalg, som der skal finde Sted, saafremt de maatte ønske det. 4.) For at Maale- og Vægtredska- ber Fr. ang. Maaleredsk. og Vægtl. Just. 4§. ber overalt i Riget kunne sælges til samme Priser som 10 Sept. i Kbhvn, hvor det er Justeerkammeret tilladt, af hvad der forhandles, at oppebære en Avance af 50 Procent, skal bemeldte Justeerkammer overlade dem, der holde Oplag og Udsalg i de andre Kiobstæder, disse Redskaber mod en Avance af 25 Procent, og de andre 25 Procent tillægges Forhandlerne, deels til Dækning af Transs portudgifterne, deels som Avance. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Udskrivnine 10 Sept. gen af Magasinkorn, Hoe og Salm for 1829, tilligemed Bestemmelsen af Priserne, hvormed de Magasins korn og Fourage-Avantiteter for 1828, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skulle betales. p. 123. Cancell. Pl. (Refol. 10 Sept.) ang. Op 16 Sept. hævelsen af Borgervæbningens 2den Afdeling i Hors sens Kiøbstad. [E. T. p. 731]. p. 125. Kongen har befalet: at den anden Afdeling af Borgervæbningen i Horsens maa ophæves, og at det Mandskab, som hidtil har henhert under samme, ans sættes ved Brandcorpset, saaledes at det dog skal være dem af bemeldte Mandskab, der ville anskaffe sig den for det i Horsens bestaaende Jagercorps reglementerede Uniform, Armatur og Lædertoi, tilladt at indtræde i sidstnævnte Corps saalænge sammes Styrke ikke overs stiger 50 Mand (Officerer, Underofficerer og Spilles mænd uberegnede), samt at det paalægges benævnte Jægercorpses Medlemmer, uagtet de, som hidtil, ere fritagne for egentlig Tieneste ved Brandcorpset, dog i Ildebrands Tilfælde at afgive Poster, forstærke Redningsmandskabet, og, naar Politiet forlanger sammes Assistence til Ordens Vedligeholdelse, da uvægerligen at afgive faadan og følge de Forskrifter, hvilke Politiet i saa Fald giver. V 292 CanPl. ang. Sparecasserne uden for Kbhvn. 16 Sept. 16 Sept. Cancellie-Pl. (Refol. 3 Sept.) ang. Jndkaldelsen af Jhændehavere af bortkomne Contrabos ger for Indskud til Sparecasser udenfor Riobenhavn [E. T. p. 729]. p. 126 (*). Ligesom Kongen, ved Pl. 24 Apr. 1827 (Resol. 11 Apr.) har fritaget de Interessentere i den for Kbhon og sammes Omegn oprettede Sparecasse, hvis Contras bøger ved bemeldte Casse maatte bortkomme, for ders paa at søge Mortificationsdom, og derimod foreskrevet en anden Fremgangsmaade, hvorved samme Diemed med mindre Ophold og Bekostninger kan opnaaes, saas ledes har det og, i Lighed hermed, behaget Kongen, til Bedste for Interessenterne i de Sparecasser, som uden for Rbhvn ere oprettede eller maatte oprettes med Tilladelse til at benytte Contrabøger istedet for Gieldsbreve paa stemplet Papiir, at fastsætte, at Bestyrelsen for enhver saadan Sparecasse skal være bemyndiget til, naar nogen for Indskud til Cassen meddeelt Contrabog bortkommer, ved Bekiendtgiorelse, som 3 Gange efter hinanden indføres i Statstidenden og den Avis, hvori offentlige Bekiendtgiørelser for Provindsen eller Stiftet ellers blive at indføre, med 12 Ugers Varsel at indkalde hændehaveren af en saadan Contrabog, og hvis ingen melder sig inden saadant Varsels Udløb, at udbetale Summen til den paagieldende Interessent, hvem Contrabogen er meddeelt, uden at nogen tredie Mand, til hvem Contrabogen maatte være overdraget, derfor kan have nogen Tiltale til bemeldte Casse. Fr. for Slesvig og Holsteen, hvorved det forbydes Baadførerne paa Eideren at lade Aarer og Stænger ligge ved attetid i deres Baade. p. 129. Can (*) Denne Pl. har i Saml. af Frr. ved en Trykfeil Datum 6 Sept. Pl. ang. Avartalscoursen. 581 1828. Cancell. Pl. at Qvartalscoursen for Oct., Nov. 20 Sept. og Dec. er bestemt til 212 imod 100 Species eller 200 Nodir Sølv, saa at 1 Rodle Selv i alle Tilfælde, hvor Sølvbetalinger kunne afgiores med Rigsbanksedler, kan betales med 1 Rbdlr 6 s. i Nigsbanksedler og Tegn. P. 127. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Afdragsrets 20 Sept. tens Ophævelse med det Schweitzerske Forbunds 22 Cantoner. p. 130. Cancellie-Pl. (Refol. 17 Sept.) ang. Udsættelse 23 Sept. af Skiftetiden i November 1828 for Tienestetyende, forsaavidt Rbhvn og Siælland angaaer. Kongen har, med hensyn til Prindsesse Wilhelmine Marias og Prinds Frederik Carl Christians fores staaende høie Formælingsfest, befalet, at den forestaaende Skiftetid for Tienestetyende i Kiøbenhavn og det øvrige Siælland skal udsættes fra I Nov. til Fredagen den 7de s. M., dog uden at saadant skal have nogen Inds flydelse paa Afregningen imellem Huusbonde og Tyende. P. 128. (+) Bekg. fra Politiet om Hundetegn. 22 Sept. Pl. for Danmark, ang. Ophævelse af den 24 Sept. ved Fr. 30 Jan. 1793. § 7, paabudne Anmeldelse af enkelt og dobbelt Execution for Restancer af Skatter og Afgifter hos Landboere udenfor Bondestanden, saavelsom af den ved samme Fdgs § 8 befalede Seqvestration af Selveiersteder for de af disse paadragne Restancer, m. m. [E. . p. 769]. Rentekammer. P. 131. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, hvorledes den ved Fr. 30 Jan. 1793. § 7, paabudne Anmeldelse af enkelt og dobbelt Execution for Restancer af Skatter og Afgifter hos Landboere udenfor Bondestanden, faas 293 vel= Pl. ang. Restancer af Skatter. 1-4 §. 24 Sept. velsom den ved samme Fr. § 8, befalede Sequestration af Selveiersteder for de af disse paadragne Restancer, under nuværende Tidsomstændigheder synes mindre svarende til Hensigten, har han fundet det rigtigst at ophæve disse til Skatters og Afgifters Inddrivelse hidtil giældende Foranstaltninger, og i den Henseende for Eftertiden indtil videre befalet: 1.) Den ved Fr. 30 Jan. 1793, §7 foreskrevne Anmeldelse af enkelt og derefter dobbelt recution for de Restancer af Skatter og afgifter, som Jordegodseiere- og Andre udenfor Bondestanden i Danmark maatte paadrage sig, skal for Fremtiden aldeles bortfalde. 2.) Derimod skal det paaligge vedkommende Herreds eller Birke:Foged ufortovet, efterat han har modtaget Oppebørselsbetientens, af Amtmanden til Inddrivelse autoriserede, Restanceliste, at giore beviislig Anmeldelse derom til hver især af de i foregaaende § I ommeldte Skyldnere, med Tilkiendes givende, at der, saafremt ikke Restancen ved Oppeber felsbetientens, ham i det Sildigste inden 4 Ugers Fors løb fra Anmeldelsens Datum foreviste, Qvittering godtgiores at være betalt, strax vil blive foretagen Udpantning i Løsøret, samt i fornodent Fald Sequestration og Adjudication af Jordegodset, Alt indtil videre paa den derom hidtil ved bemeldte Fr. 30 Jan. 1793 befas lede Maade. Og har Fogden i disse Henseender, uden nærmere Paamindelse enten fra Amtmanden eller fra Oppebørselsbetienten, uopholdeligen og under det ham ifølge den nylig nævnte Fogs § 9 paaliggende Ansvar at foranstalte det Fornødne. 3.) Den foroms meldte Anmeldelse kan Fogden, hvor han finder det fornodent, lade foretage ved de sædvanlige Stævningsmænd, som da af den Paagiældende nyde Stævningspenge efter Sportelregl. 22 Mart. 1814. § 146. 4.) For at foranstalte den befalede Anmeldelse kan Fogden hos Pl. ang. Nestancer af Skatter. 4-6 §. meldte Stævningspenge. Deri hos den paagiældende Skyldner fordre og i fornødent 24 Sept. Fald giøre Udlæg for en Trediedeel af hvad Gebyhret for en Fogedforretning vilde udgiore, naar samme fores toges for et med Restancen lige stort Beløb. Ligeledes kan i fornødent Fald, og naar Anmeldelsen skeer ved Stævningsmændene, Udlæg giores for de i § 3 om= 5.) I Henseende til Udpantning for resterende Skatter og Afgifter hos Bonder skal fremdeles indtil videre forholdes efter hvad derom er foreskrevet i Fr. 30 Jan. 1793. § 8. Men naar enten Løsøre ikke forefindes, hvori Udpantning kan see, eller dog ei tilstrækkelig Fyldestgiørelse ved Realis sation af udpantet Løsøre har været endeligen at ops naae, bortfalder for Fremtiden den ved nysnævnte § befalede Sequestration af Selveierstederne. mod skal vedkommende Foged, til hvem Sognefogderne til den Ende ufortovet have at anmelde Udfaldet af enhver af dem foretagen Udpantningsforretning, være fors pligtet til, faafremt ikke det da endnu uberigtigede Res stancebeløb ved Fremviisning for ham af Oppebørselsbes tientens Qvittering, i det Sildigste inden Udløbet af 4 Uger fra den Tid af, at Losereauctionen har været afholdt, eller, i Tilfælde af, at intet Løsøre ved Udpantningsforretningen kunde udlægges, da fra sidstnævnte Forretnings Foretagelse, bevises at være betalt, uops holdeligen og under det i foregaaende § 2 ommeldte Ansvar at henvende sig med Indberetning desangaaende til Amtmanden, som da beordrer det Fornødne til Sags Unlæg imod vedkommende Skyldnere, i Overeensstemmelse med Fr. 10 Febr. 1731. 6.) Med Hensyn til Restancer, som ere beordrede til Inddrivning før denne Anordnings Publication, bliver ligeledes at forholde efter de i det Foregaaende foreskrevne Reg ler, med mindre de paagiældende Restancedragere maatte giø= 294 Pl. ang. Restancer af Skatter. 24 Sept. giøre Paastand om bemeldte Restancers Inddrivning i Overeensstemmelse med de tilforn giældende Forskrifter, 25 Sept. 27 Sept. 29 Sept. 29 Sept. 29 Sept. i hvilket Tilfælde det er tilladt, at disse sidste i det Hele tages til Følge. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. nogle forans dringer og nærmere Bestemmelser ved Toldanordnin gerne. p. 134. (+) Gen. Postdirect. Pl. (Refol. 19 Sept.) ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec. samt om Leien af heel-og halvlukkede Vogne. Kongen har bifaldet 1.) at Vognmandstarten for Danmark for Oct., Nov. og Dec. maa blive uforandret i Almindelighed, nemlig for et Par Forspandsheste eller stemplet Postvogn med 2 Heste 5 Mk. Solv pr. Miil, og for en mindre Vogn med 2 Heste, eller enkelt Hest til Estafette eller Forspand 4 Mk. 4 Sk. Selv pr. Miil; men derimod nedsat for Viborg, Thisted og Hiering Amter til respective 4 Mk. 8 St. og 3 Mk. 12 St. Selv pr. Miil. 2.) Det er derhos bevilget, at Leien af heel og halvlukkede Vogne skal være: for en Karet eller Vogn med heelt Fordæk 2 Mk. Solv pr. Miil, og for en Chaise, Viener- eller Offenbakkers vogn med eller uden Nuf 1 Mk. Sølv. pr. Miil. Brodtart. p. 248. Raadstue-Pl. om Tart for Favnsætterne og Læss ferne. p. 251. (Ligelydende med Pl. 30 Jun. 1820, dog med det ved Pl. 30 Mart. 1825 omtalte Tillæg.) Raadstue-Pl. om Betalingen for Tarationsfors retninger. p. 259. (Ligelydende med Pl. 28 Sept. 1827, med Angivelse af Betalingens Størrelse efter Ovartalscoursen.) RaadPl. ang. Broe, Port- og Passagepenge. Raadstue-Pl. ang. Broe, Port og Passages 29 Sept. penge. p. 245. (Ligelydende med Pl. 29 Aug., med Angivelse af Belobet efter Qvartalscoursen.) Raadstue-Pl. ang. Skorsteensfeiernes Betaling 29 Sept. (Ligelydende med Pl. 7 Sept. 1827. § 1, med Angivelse af Tartens Bei Kbhvn og paa dens Grund. p. 239. leb efter vartalscoursen.) Raadstue-Pl. om Vippepenge m. m. p. 258. (fis 29 Sept. gelydende med Pl. 30 Jun. 1820, med tilføiet Henviis. ning til Pl. 20 Aug. 1828.) Raadstue-Pl. om Betaling for Liigbæringen. p. 29 Sept. 255. (*). 254+ Raadstue-Pl. om Betalingen for Liigstamler. p. 29 Sept. Raadstue-Pl. om Betalingen for Liigvognsheste. 29 Sept. p. 252. Raadstue. Pl. om Betaling for at brænde Nummere 29 Sept. paa Egepælene paa Assistence-Kirkegaarden. p. 257. Raadstue-Pl. om Betaling for Salts Rule, Ralke 29 Sept. og Kridtmaaling samt Dragning. p. 250. 257. Raadstue Pl. om Tart for Stadsmusikanten. p. 29 Sept. Raadstue. Pl. om Betalingen for at slagte Krea: 29 Sept. ture. p. 260. 240. Raadstue-Pl. om Tarten for Steenmaalerne. p. 29 Sept. Raadstue-Pl. om Stadsguardeinens Probeerlon. 29 Sept. p. 239. Raadstue-Pl. om Betaling for Justering og Ome 29 Sept. justering. P. 241. 295 Gene

• ) Denne og følgende Raadstue-Placater af 29 Sept. ere

ligelydende med Placaterne af 30 Jun. 1820, fun at Tartens Ansættelse i bpenge Sedler og Tegn er forskiellig efter Qvartalscoursen. pl. ang. Guldtrækkerie i Kbhvn. 1-2 §. 2 Oct. Gen. Toldk. og Comm. Coll. Pl. (Resol. 3 Sept.) ang. Provearbeide for dem, som ifølge Fr. 4 Oct. 1769, maatte ansøge om Privilegium til Guldtræfferie i Rbbon. p. 136. 14 Oct. Kongen har bestemt at de, som, ifølge Fr. 4 Oct. 1769, maatte ansøge om Privilegium til Guldtrækkerie i Kbhvn, skulle for Oldermanden for Possementmagerlauget og i Overværelse af en Guldtrækker, forfærdige folgende Provearbeide: 1.) Skal der trækkes 16 Lod Solv og 16 Lod Guld til en Traad, som benævnes "massiv", og er af den fineste Sort, som almindeligen betegnes med No. 9; den trukne Traad skal dernæst brin ges paa Plettemaskinen, og siden paa Spindemaskinen, for derved at overspinde den vedbørlige Silke til en faas dan Sølv eller Guldtraad, som af Guldtrækkerne kals des "Ogespinst". 8 Lod Selv og 8 Lod Guld til en massiv Traad af et lavere Nummer; hvilken Traad derefter ligeledes brin ges paa Plettemaskinen, og deraf spindes og drives fors fiellige Sorter Cantiller. 2.) Fremdeles skal der trækkes Cancellie Pl. om Adskilligt, der vedkommer den ved det mosaiske Troessamfund i Kjobenhavn ansatte Præst. p. 137. Kongen har, med Hensyn til den nu ved det mosai se Troessamfund i Kbhvn udnævnte Præst, foreskrevet adskillige Bestemmelser, hvoraf følgende, i Medfør af Kgl. Befaling, bekiendtgjøres til Efterretning for alle Vedkommende: 1.) uagtet fornævnte Præst, saalæns ge der ei, i Overeensstemmelse med Anordn. 29 Mart. 1814 § 10, ere ansatte Præster ved de mosaiske Mes nigheder her i Riget udenfor Kbhvn, ikke fører det sammesteds bestemte Navn af øverste Præst, skulle deg alle Catecheter, som ere eller maatte blive ansatte ved det 11102 Pl. ang. Præsterne ved det mos. Troesf. 1-4 §. mosaiske Troessamfund i Danmark, saavel i Kbhvn 14 Oct. som i Provindserne, i deres Embedsførelse staae under hans Tilsyn. 2.) Alle i Kbhvn forefaldende mis nisterielle Forretninger hos den mosaiske Religions Bekiendere, saasom Vielser og hvad der i Anledning af Skilsmisser bliver efter de mosaiske Love at foretage, tilfalde Præsten; hvorimod de Vielser, som forefalde hos den mosaiste Troes Bekiendere i Sielland, men udenfor Hovedstaden, blive at forrette af den ved be meldte Troessamfund her i Staden ansatte Catechet. Jovrigt bliver, i Forbindelse med Anordn. 29 Mart. 1814 § 17, de i Fr. 30 Apr. 1824. § 3 givne Forskrifter, forsaavidt de ere anvendelige paa Bekiendere af den mosaiste Troe, at iagttage inden nogen Vielse i Troessamfundet maa forrettes; ligesom Præften, i Overeens stemmelse med førstnævnte Anordn. § 7, ikke maa iværks sætte nogen Skilsmisse imellem Ægtefolk, inden deres Ægteskab ved Dom eller Resolution er aldeles ophævet i Overeensstemmelse med Landets almindelige Love. 3.) Den ved det mosaiske Troessamfund i Kbhvn ansats te Catechet haver at afholde den i Anordn. 29 Mart. 1814. § 14 befalede Religionsprove og modtage den dermed forbundne Troesbekiendelse og religiose Løfte, saas længe indtil Præsten, der ikke endnu er det danske Sprog mægtig, efterat have erhvervet den dertil fornødne Sprogkundskab, som Kongen har paalagt ham inden en vis Tid at forskaffe sig, overtager sig bemeldte Forrets ning, under den i saa Henseende foreskrevne Bestemmel fe. 4.) Menigheden skal for Fremtiden have sin, i Overeensstemmelse med Regt. 29 Jul. 1814 indrettes de, Skolecommission, bestaaende af Præsten i Fors bindelse med nogle verdslige Medlemmer af Menigheden, der udnævnes af den Kgl. Direction for Almue og Borger: Skolevæsenet i Kbhvn, men hvortil Repræs sen= Pl. ang. Præsterne ved det mos. Troess. 4-7 §. 14 Oct. sentanterne have at foreslaae nogle gode og duelige Mænd for Directionen. Repræsentanterne ville saaledes blive at fritage for de dem ved Resol. af 17 Aug. 1813 indtil videre paalagte Pligter med Hensyn til Menighes dens Skolevæsen. 5.) Ligesom Præsten haver, paa Forlangende, mundtligen at besvare alle Sporgss maale angaaende Ceremonialloven, samt at examinere og autorisere Schechtere, samt ellers at iagttage det Fornødne med Hensyn til Ceremonialloven, saaledes tilfalder det ham og skriftligen, paa Forlangende, at besvare Sporgsmaale ang. den jødiske Ret, forsaavidt samme, uagtet Bestemmelserne i Anordn. 29 Mart. 1814, kan komme i Betragtning, samt oversætte Dos cumenter, affattede i det jødiske Sprog. 6.) Uagtet det hører til hans Embede at overvære Ledsfæstelse af Parter og Vidner, der bekiende sig til den mosaiske Troe, og i Overeensstemmelse med Fr. 15 Sept. 1747, eller de Forskrifter, som derom maatte blive givne, at bes styre de til Eeden hørende Ritus m. v., bliver dog den ne Forretning at udføre af Catecheten, saalænge indtil den nu ansatte Præst har erhvervet den fornødne Færdighed i det danske Sprog. 7.) Skiendt der er tillagt Præsten en passende Lon af Menighedens Kasse, skal han dog være berettiget til at modtage det Offer, som Menighedens Medlemmer, af egen god Billie, yde ham, men uden at nogen dertil kan ansees pligtig. Fremdeles er han berettiget til at oppebære Betaling for Vielser, saa og for at afholde den befalede Relis gionsprove, samt modtage den dermed forbundne Troesbekiendelse og Religionsløfte, og dertil forberede Ungdommen, naar han, i Medhold af § 3, i sin Tid overtager denne Forretning; dog bør Betalingens Størrelse i begge disse benævnte Tilfælde stedse overlades til Vedkommendes fri Villie, og de, der mangle Evne til Pl. ang. Præsterne ved det mos. Troess. 7 § til at betale noget, bør være aldeles frie. Endvidere 14 Oct. nyder han Betaling for de i § 5 omhandlede skriftlige Responsa og Oversættelser, naar disse maatte forlanges af Private, hvilken Betaling, i Mangel af mindelig Overcenskomst, bliver at afgiøre ved Magis stratens Riendelse. Derimod tilkommer der ham ingen Betaling, naar slige Responsa eller Oversættelser kræves af en offentlig Autoritet eller til Brug ved en offentlig eller beneficeret Sag; dog, hvad disse sidste angaaer, med Undtagelse af de Tilfælde, hvori Pl. 20 Apr. 1825 kan hiemle ham Adgang til Betaling. Pl. ang. Prindssese-Styrs Eftergivelse. Can- 18 Oct. cell. p. 140. Mellem Kongens Datter Prindsesse Wilhelmine Marie, og Prinds Frederik Carl Christian, er inds gaaet en Egtepagt. Endskiendt den i lige Tilfælde sædvanlige Prindsesse-Styr vel ogsaa ved denne Leilighed kunde være at udskrive, og endtiondt Kongen har den Forvisning, at Paabydelsen af en saadan Skat vilde af Undersaatterne modtages med Velvillie for sammes Anledning, saa har Kongen dog, for, saavidt giørligt er, at forstaane Undersaaterne for extraordinaire Phalæg, af Kgl. og landsfaderlig Naade og Ombu besluttet for dens ne Gang aldeles at fritage dem for Prindsesse-Styrs Udredelse, saa at Intet i saa Maade bliver at udskrive. (†) Bekjendtg. fra Cancelliet, at den af Indvaas 18 Oct. nerne i Rbhvn efter Forlydende paatænkte Illumis nation i Anledning af Prindsesse Wilhelmine Miaries og Prinds Frederik Carl Christians Formaling indskrænkes til to Dage. Bekg. fra Politiet om at Handel paa hoibros 25 Oct. plads, Amagertorv og Fisketorvet ikke kan finde Sted paa de Dage Formælingsheitidelighederne holdes. p. 287. Bekg. 28 Oct. 28 Oct. 29 Oct. 29 Oct. 5 Nov. 14 Nov. Bekg. ang. Illumination. Bekg. fra Politiet ang. Ordens Vedligeholdelse paa de to Illuminations Aftener i Anledning af Formælingen. p. 288. Bekg. fra Politiet ang. Ordens Vedligeholdelse ved Formælingshoitideligheden paa Christiansborg Slot. p. 289. pl. ang. Rang for Conferentsraader famt Chefen for Rbbons Politie og Rystpolitiet. Cancell. p. 141. Kongen har besluttet, at Conferentsraader her efter skulle nyde Rang som No. 12 i 2den Classe, og at Chefen for Rbbons Politie og Rystpolitiet skal have Embedsrang med No. 5 i 2den Classe i Rangforordningen, saaledes som bemeldte Classe er ordnet ved Bekiendtg. 12 Aug. 1808. (+) Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Confes rentsraaders Rang. Bekg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Tyendes Tienestestifte. p. 293. Pl. for Danmark, ang. Opfiskningen af Ankere, som findes i Farvandene omkring de Dans ske Ryster. [E. 2. p. 889]. Cancell. p. 142. Gr. Da det er befundet, at de Bestemmelser, som Cancell. Pl. 27 Dec. 1816, (Refol. 4 Dec.) har fores skrevet med Hensyn til udøvelsen af den ved tidligere Anordninger tilladte Opfiskning af blinde Ankere i Fars vandene omkring de Danske Kyster, saavelsom den ved samme Pl. befalede Fremgangsmaade med hensyn til Opfiskningen af Ankere med Boie, ikke fuldkommen has ve svaret til Diemedet, saa har Kongen fundet for godt nærmere at bestemme, hvorledes der for Fremtiden skal forholdes ved Opfiskningen af begge Slags Ankere. Thi befales: 1.) Det maa være Alle og Enhver af de Kgl. Pl. ang. Opfiskningen af Ankere 1-5 §. Kgl. Undersaatter tilladt overalt i Farvandene omkring 14 Nov. de Danske Kyster at fiske efter blinde Ankere, eller faas danne, ved hvilke der ikke findes Boier flydende paa Vandet, uden at derom iforveien behoves nogen Anmeldels se for vedkommende Øvrighed. Derimod skal Enhver, som har opfisket et saadant Anker, strar melde sig for Politieovrigheden og afgive noiagtig forklaring om de Omstændigheder, der have været forbundne dermed; og, hvis der maatte være Grund til at formode nogen Mislighed, har bemeldte Øvrighed at foranledige at Forhør optages til nærmere Oplysning om det Passes rede. 2.) Naar der ikke fremkommer Noget, hvorefter der er Grund til at antage, at ulovlig Omgang har fundet Sted fra Biergerens Side, maa denne beholde Ankeret uden Tiltale af Eierne, hvo disse end maatte være; dog at det først tilbydes Seetaten, for om det til Kgl. Tieneste skulde behøs ves indkiøbt. 3.) Det tillades ligeledes Alle og enhver, som i Farvandene omkring de Danske Kyster finde Ankere, der ere forsynede med Boier, flydende paa Bandet, strap at optage samme, imod at Anmel delse derom ufortovet giøres for ovenmeldte Øvrighed, og Rundgiørelse desangaaende indrykkes i Avisen, hvorhos Ankeret skal oplægges enten paa den ved Bierg ningsstedet værende Toldbod eller paa et andet dertil beqvemt Sted. Bekiendtgiørelsen skal skee i den Avis, hvori offentlige Bekiendtgiørelser for Provindsen indfø res; dog bliver, hvis Unkeret er optaget paa Helsingøers Rhed, Anmeldelsen at indføre i Helsingeers Avis. 4.) Hvis Lieren ikke inden 2 Maaneder efter den saaledes skete Kundgiørelse reclamerer Ankeret, maa dette tilhøre Finderen, dog at det, ligesom foran er bestemt om blinde Ankere, først tilbydes Soestaten, for om det til Kgl. Tieneste skulde behøves indkiøbt. 5.) Med Pl. ang. Opfiskningen af Ankere 5 §. 14 Nov. Med Hensyn til Opfiskning af Ankertouge og andet 19 Nov. Skibsredskab i Farvandene omkring de Danske Kyster, saavelsem af andet Gods, der findes paa Havbunden ved Helsingoers Rhed, forbliver det ved Bestemmelferne i Cancell. Pl. 25 Mart. 1824 (Refol. 17 Mart.) og Cancell. Pl. 25 Aug. 1825 (Refol. 10 Aug). Pl. for Danmark, ang. Slægtninges Forpligtelse til at antage sig afsindige Paarørende. [E. 2. p. 905]. Cancell. p. 145. Gr. Da det har været ulige Meninger underkastet, hvorvidt den Forpligtelse, Lovens 1-19-7 paalægger den Affindiges Frænder til at sørge for ham, faas fremt de have Middel dertil, endnu er gieldende, eller kan ansees ophævet ved de nyere Anordninger angaaende Fattigforsørgelsen, og da denne Meningsforskiellighed har foraarfaget ulige Behandling af lige Tilfælde, saa har Kongen fundet for godt at befale: 1.) Det skal for Fremtiden ikke i Almindelighed paaligge Familien at bekoste Afsindiges Bevogtning og Forpleining, men dette bør foranstaltes af vedkommende Øvrighed og paa Fattigvæsenets Bekostning, naar ikke enten den Afsindige selv dertil har Formue, eller hans Frænder eller Andre godvilligen ville antage sig ham. 2.) Herved skal dog ikke være ophævet den Forældre paaliggende Pligt, at sørge for deres Born, naar disse ved Affindighed blive trængende til Hielp, om end saadant Uheld indtræffer, efterat Børnenes Opdragelse er tilendebragt og Fædrenemagten ophørt; ligesom og Born, naar de dertil have Evne, skulle være pligtige til at antage sig deres afsindige forældre. 3.) Jovrigt have vedkommende Øvrigheder, ved Anven delsen af ovenanførte Bestemmelse (§ 2), noie at overveie de Paagieldendes hele oeconomiske forfatning, 09 Pl. ang. at antage sig afsind. Paarørende 3 §. og iagttage, at der ei paalægges dem større Bidrag til 19 Nov. deres afsindige Born eller Forældre, end de, uden derved at sættes ud af Stand til at opfylde deres øvrige Pligter, kunne taale. Raadstue-Pl. (Refol. 12 Oct.), at Kongen har be: 19 Nov. stemt Fattigskatten i Kbhvn for 1828 til Arealflattens oprindelige Beløb 2 Gange taget, og hvad heraf ikke er tilveiebragt ved Opkrævningen for Aarets tre første Qvartaler, hvori Skatten er opkrævet med det dobbelte af Arealskattens oprindelige Beløb, bliver at ligne paa det fierde Qvartal, faa at Fattigskatten for dette vartal bliver at udrede med Deel af Arealskattens oprindelige Beløb for cet ar 23 Gange taget. Paa denne sidstnævnte Maade bliver og Fattigfatten at opkræve i hvert af de 2 første Qvartaler for 1829. [E. 2. p. 914]. p. 261. 2 Cancellie Pl. ang. Istandsættelsen af 21 Nov. brostfældige Bolværker i Riobstederne. (Refol. 15 Nov.) [E. T. p. 911]. p. 146. Gr. Det er allerede forhen for enkelte Steder, og i Særdeleshed hvad Kiøbenhavn angaaer ved Fr. 18 Apr. 1744. §9 og ved Raadstue-Pl. 28 Sept. 1768 (Refol. 20 Aug.), udtrykkelig bestemt, hvorledes der skal forholdes, naar vedkommende Eiere, der have noget Bolværk at vedligeholde, forsømme denne deres Pligt. Men, da der, for andre Steder, ikke haves nogen saadan udtryks kelig Bestemmelse, og der desaarfag har været Tvivl om det Offentliges Rettigheder i saa Henseende, og den Fremgangsmaade, hvorved samme skal giøres gieldende, saa har Kongen, til Regel for deslige Tilfælde, befas let: at, hvor private Grundeiere i Riobstederne, som ere forpligtede til at besorge Bolværkers Reparation, ikke, inden en vis dem forelagt Tid, efterkomme denne XIX Deel. For= Rr Pl. ang. Istandsættelse af Bolværker. 21 Nov. Forpligtelse, skal vedkommende Magistrat, efter fore: 28 Nov. gaaende Skien af uvillige dertil af Retten udmeldte Mænd, foranstalte de brøstfældige Bolværker bortlicis terede til at istandsættes, eller, hvis Omstændighederne kræve det, af nye at opføres; og at de herpaa medgaaende Omkostninger, der forskudsviis blive at afholde af Kæmnerkassen, derefter skulle inddrives ved Udpantning hos vedkommende Eiere, og nyde samme Præference som Commůne-Afgifter, dog at denne Udpantnings - og Fortrins-Net kun vedvarer i 1 Aar fra Istandsættelsens Fuldførelse. Pl. for Danmark, hvorved de i Fr. 11 Mai. 1775 § 66 indeholdte Forskrifter gientages med nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser. [E. I. p.] Cancell. p. 148. I.) Gr. Da det er anseet tvivlsomt, hvorvidt de i Fr. om de latinske Skoler II Mai. 1775 § 66 indeholdte Forskrifter ere ophævede ved den senere Fr. 7 Nov. 1809, faa gientages herved disse Forskrifter, dog med nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser, som Kongen har fundet hensigtsmæssige. Thi befales: Ingen, der driver Næring som Vertshuusholder, Kroemand, Billardholder, Conditor, Restaurateur eller Giæstgiver, maa tillade nogen Discipel af de lærde Skoler at sidde i deres Huse for at drikke, eller der at forsamle sig eller have noget Slags Spil, af hvad Navn nævnes kan, alt under Straf for Værten af en Mulet fra 2 Rbd. til 10 Rbd. Solv efter Omstændighederne, hvilken Mulet, der bliver at dictere af vedkommende Politieret, tilfalder Skolens Bibliothek. 2.) Den Vorne, som beviisligen forfører en Skolediscipel til usædeligt Forhold, bliver derfor at straffe ef= Pl. ang. Fr. 11 Mai 1775 § 66. 1828. efter Lovens 6-22-3, saaledes som dette Lovsted 28 Nov. er forandret ved Fr. 24 Sept. 1824. Brødtart. p. 262. 28 Nov. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. Obersachwals 29 Nov. ternes Frietagelse for Gebybrer i de Retssager, som af dem ved Underretterne føres og som vedkomme den landsherlige Interesse. p. 150. Fr. om det stemplede Papiirs Brug i 3 Dec. Danmark. Rentekammer p. 151. [G. E. f. 1829 p. 1.] 5 June 1829. Gr. Kongen har taget under Overveielse, deels hvorledes en mere forholdsmæssig Tart kunde fastsættes for det stemplede Papiir i Danmark, end den, som ved Fr. 25 Mai 1804 er bestemt, og den Forhøielse derun der tillige indbefattes, som hidtil særskilt efter Fr. 9 Dec. 1809 har været beregnet, og deels hvorledes nogen Lettelse kunde være at bevilge i det stemplede Papiirs Brug til visse Slags Documenter, og den Kgl. Kasse derimod komme til Skadesløsholdelse ved en Forøgelse af Stempletpapiirs-Indtægterne i andre passende Tilfælde. Og da derhos Omstændighederne, siden Fr. 25 Mai 1804 udkom, have foranlediget adskillige nærmere Bestemmelser i Henseende til det stemplede Papiir, diss se efterhaanden ere foreskrevne ved forskiellige Anordninger, og yderligere Tillæg og Forandringer dertil endnu ansees at være nødvendige; saa har Kongen besluttet, i en ny Anordning at samle alle de Forskrifter, som fremdeles bør giælde i bemeldte Henseende. Ovennævnte Frr. 25 Mai 1804 og 9 Dec. 1809, faavelsom alle øvrige hidtil udgivne Anordninger, ang. det stemplede Papiir i Danmark, ere altsaa herved ophævede med udgangen af Aaret 1828, hvorimod for den føls gende Tid, fra Begyndelsen af Aaret 1829, befales som følger, for Danmark: 1.) Af stemplet Papiir

Rr 2 Fr. om det stemplede Papiirs Brug 1-2 §. 3 Dec. 1 piir skulle være fire Klasser. For samtlige Klassers Papiir har Kongen bestemt Stemplet saaledes, som det her nedenfor er aftrykt, nemlig: K dog at i de Tilfælde, hvor Papiir af særdeles Fiinhed udfordres, dette erholder folgende Stempel: memome Desuden paatrykkes Papiret Marstal, umer, Tart, og til hvilken Klasse det henhører, hvorhos det forsynes med Stempletpapiirs-Forvalterens og Controlleus rens Navne. 2.) Det til første Klasse henhø rende Papiir er følgende: No. 1 til 32 Rbß. S. for det Document, som indeh. mere end 25 Rbd. S., men ikke over 50 Rbd. S. 2.64- 50 100 E 3. Rbb.32 §. S. 100 200 4. 2 - 200 - 300 " 5. " 2 - 64 # - 300 400 6. % 3 - 32 = - 7. 4 nhote 400 500 - 500 600 No. 8. Fr, om det stemplede Papiirs Brug 2 §. No. 8. til 4 Rbd.64ß. S. for det Doc., som indeh. mere 3 Dec. end 600Rbb. S.,men ikke over Cretace 700 Rbd. S. 800 - = 9. 5- 32 700 IO. 6 800 900 $ II. 6 64 $ 900 - 1,000 3 $

9 S 12.7 13. » 14. 8 15. • 9 16. 10 a 888 32 s 1,000 1,100 - 1,100 1,200 64 1,200 1,300 - 32 1,300 1,400 1,400 1,500

17. II $ - 1 1,500 1,650 18. 12 - 1,650 1,800 1 19. 13 $ 1,800 1,950 20. 14 1,950 2,100 $ 21. 15 - 32 2,100 - 2,300 0 22. 16 64 2,300 2,500 23. 18 - 2,500 2,700 = 24. 29 CXXF 32- 2,700 2,900

25. = 20 6ot 11 2,900 3,100 = 26. 32 64 3,100 3,400 27. 24 64 3,400 3,700 28. 26 0 64

- 3,700 4,000 $ 29. = 29 32 = S 4,000 - 4,400 30. 32- 4,400 4,800 31. 34- - 64- 4,800 5,200 = 32. = 38- 5,200 - 5,700 34. 45. a 33. 41 32 = - = 35 = 49-32- = 36. = 54 - 5,700 - 6,200 32 = - 6,200 6,800 6,800 - 7,400 - 7,400 - 8,100 • 37.59 - 32- 8,100 - 8,900 = 38. = 64 64 = - 8,900 - 9,700

• 39. 70-

64 = - 9,700 - 10,600 Rx 3 No. 40. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 2 §. 3 Dec. No.40. til 77Rbd.32 ß. S. for det Doc., som indeh. mere end 10,600Rbd. S., men ikke over 11,600 Rbd. S. = - 4T. 84- 64 = = 42. = 92 - 43.101 = 44. III = 45. 122 - - 1- 64 - II,600 12,700 - 12,700 - 13,900 - - 32 = 32 = 1- - 13,900 - 15,200 15,200 - 16,700 - 16,700 - 18,300 = 46. < 133 - V 47.146 = 48. = 160- 3 49. = 173 = 50. : 186- - 200- = 51. 0 52. = 220 - 32- 18,300 - 20,000 - 64 = - 20,000 - 22,000 - 22,000 - 24,000 - 32- 24,000 - 26,000 64 = - 26,000 - 28,000 - 28,000 - 30,000 30,000 - 33,000 - - 64 = - 32= - - - - - - - - = 53 = 240 = 54. = 260 • 55. = 280 D 56.306- = 57. = 333 - - 58.366- 64 = 59.400 - = = 60. • 440 = 61. 480-

1. 62. # 520

M = 63 560- 64. = 600- ⚫ 65. = 660

66. = 720

= 67.780- = 68. = 840 = 69.900- = 70. : 960 - - = 71. 1,020- - 99,000 - 108,000 - 108,000 117,000 117,000 126,000 - - 126,000 -135,000 - 135.000 - - 144,000 - 144,000 - 153,000 No. 72. 33,000 - 36,000 36,000 - 39,000 39,000 - 42,000 42,000 46,000 46,000 - 50,000 50,000 - 55,000 55,000 60,000 60,000 - 66,000 66,000 72,000 72,000 - 78,000 78,000 - 84,000 84,000 - 90,000 90,000 99,000 Fr. om det stemplede Papiirs Brug 2 §. No.72. til 1,080Rbd. S. for det Doc., som indeh. mere, 3 Dec. end 153,000Rbd. S.,men ikke over - 162,000Rbd. S., 162,000 171,000 73. 1,140 = 74, 1,200 FUNCION 171,000 180,000 = 75. = 1,260 180,000 189,000 = 76. = 1,320 189,000 198,000 77. = 1,380 198,000 207,000 = 78. = 1,440 - 207,000 216,000 O 79. = 1,500 216,000 225,000 hvorefter Tarten, dog uden at Papiret i saa Fald faaer Numer, fremdeles stiger med 60 Rbd. Sølv for hvert 9000 Rbd. Selv, som Documentets Indhold er høiere, end 225,000 Rbd. Sølv, og det saaledes, at, hvor en overskydende Sum udgiør mindre, end 9000 Rbd. Sølv, beregnes den dog som fulde 9000 Rbd. Solv (a). Paa dette Papiir skrives: simple eller staaende Obligationer; Bodmerie- og Respondentia: Breve efter den laante Capitals Størrelse uden Hensyn til den betingede Præmies Belob; de i Lovens 4-5-9 omhandlede Biilbreve; Anviisninger eller Assignationer, hvad enten de ere indenbyes eller udenbyes, naar de forsynes med skriftlig Acceptation og af Beløbet betinges Rente, eller ogsaa, endsfiendt Rente ikke betinges, c ceptationen gaaer ud paa Betaling efter 9 Maaneders Forløb fra Acceptationens Dato (b); Kiøbmands, Haandværkeres og Andres Regninger, naar de forsynes med skriftlig Acceptation og af Beløbet betinges Rente, eller ogsaa, endsfiondt Rente ikke betinges, Acceptationen gaaer ud paa Betaling efter en længere Tids Forløb, end 9 Maaneder fra Acceptationens Dato (c); Bestikkelser og 27otarial Instrumenter, Rr 4 a) Jvfr. § 37. b) Jvfr. 3, 4, 13. litr. c. § 3 og 4. naar c) Jvfr. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 2 §. 3 Dec. naar derved erhverves Tilstaaelse for en Gield, for hvilken intet Gieldsbrev er udstedt, og som er af den Beskaffenhed, at, dersom Gieldsbrev derfor var udstædt, dette da burde have været skrevet paa stemplet Papiir af Iste Klasse (a); Creditorers Tilstaaelser for haandfaaet Pant efter Gieldens Størrelse, naar Debitorerne intet Beviis paa behørigt stemplet Papiir have udstædt for Gielden, og denne er af den Beskaffenhed, at Beviset burde have været skrevet paa 1ste Klasses Papiir (b); Contracter om Riob, Bytte eller Gave, naar de ikke oprettes om saadanne Ting, at til deres Fuldbyrdelse udfordres Skieders, Magestiftebreves eller Gavebreves Udfærdigelse; Contracter om Rieb, Mas gestifte eller Gave, naar de oprettes om saadanne Eis endomme, at til deres Fuldbyrdelse udfordres Skiøders, Magestiftebreves eller Gavebreves Udfærdigelse, forsaas vidt de udstædes til at fuldbyrdes efter en Tids Forløb, der er fiernere, end 2 ar fra Udstædelsen (c); Contrac ter om Leie eller forpagtning af Huse, Gaarde, Jorder og andre Eiendomme eller Ting, af hvad Navn nævnes fan (d); Contracter, som efter Lovens 4- II oprettes imellem Redere og Skippere om Ski bes Forelse, saavelsom andre Contracter om Fuldmagt, naar Fuldmægtigen tilstaaes Betaling, samt i Almins delighed Contracter, hvorved Nogen paatager sig per sonlige Forretninger imod Betaling (e); Contrac ter, der særskilt oprettes om Aftægt eller Undentag, som betinges ved en Gaards, et Huses, eller anden fast Eiendoms Afhændelse (f); Fledførings - Contracs ter (g); Skioder eller Riobebreve (h); de Arve- 142311.2001831. fæstes a) Jvfr. §. 3, 5. litr. d, 42. No. 7. b) Jvfr. §. 42. Nr. 6. c) Jvfr. §. 13. litr. b. 17, 18, 19 og 43. d) Jvfr. §. 16 og 42. I. Nr. 4. e) Jvfr. §. 2, 5. litr. b f) Jvfr. §. 21. g) Jvfr. §. 22. og d. §. 16 og 39. h) Jvfr. §. 8. litr. a, . 9, 17 og 19. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 2-3§. 60I fæstebreve, som give Arvefæsterne Ret til at sælge og 3 Dec. pantsætte de arvefæstede Eiendomme og derfor tillige ere at betragte som Eiendomsskioder (a); Magestiftes breve (b); Gavebreve (c); Skiftebreve i Boer, efter de beholdne Midlers Størrelse, samt, i det i § 5 nævnte Tilfælde, efter Massens Størrelse, hvorhos bliver at iagttage, at til de beholdne Midler henregnes alt det, der i et Boe bliver tilovers, efterat dets Gield er aflagt, saa at altsaa, hvor der stiftes i Anledning af en Egtefælles Dod, kan den Længstlevendes Boeslod ligesaalidet, som hvad der ellers efter Loven bliver at udlægge til denne, undtages fra at regnes til de beholdne Midler, ligesom heller ikke Stifte-Omkostningerne først kunne fradrages; Lodsedler; Erecutionsforret ninger, hvorved Eiendomme, være sig enten rørlige eller urørlige, overdrages til anden Mand uden Auc tion (d); og i Almindelighed alle andre Documenter, uden Undtagelse, som lyde paa Penge eller Penges Værd, og ved hvilke nogen Forpligtelse indgaaes eller overtages, eller ved hvilke nogen Adkomst, Fordring eller Rettighed erhverves eller overdrages, forsaavidt ikke i denne udtrykkeligen er tilladt, at saadanne Documenter maae skrives paa nogen af de andre Klassers Papiir, eller paa ustemplet Papiir; hvert efter fit Indhold eller fin Værdie, som foreskrevet er. 3.) Til anden Klasse henhører efterskrevne Papiir: No. 1. til 6 Rbs. Selv for det Document, som indeholder ikke over 35 Rbd. Sølv, 0 2. 10 for det Doc., som indeh. mere, end 35 Rbd. S., men ikke over 60 Rbd. S. $ 3. 20 60 - 120 No. 4. a) Jvfr. §. 6. Nr. 6, §. 17 og 19. c) Jvfr. §. 42. 1. Nr. 1. b) Jvfr. §. 18. d) Jvfr. §. 3 eg 25. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 3 §. 3 Dec. No. 4. til 42 Rbß. Selv for det Doc., som indeh. mere, end 120Rbd. S., men ikke over 250 Rbd. S. • 5. = 84 6.1Nbd.30ß.S. 250 - 500 500 - 750 = 7. I 10 = 11 122333 - 72 750 - 1,000

13.

8. = 9. = = 10. s - 2- 60 II. 348 =

12.

90 36 4 = 14.4-78 18 1,000 1 1,250 - 1,250 - 1,500 - 6 1,500 1,750 - - 4040 - 1,750 - 2,000 - 2,000 - 2,250 - 2,250 - 2,500 2,500 - 2,750 = 15. 5-24 - 2,750 - 3,000

16.

6 - 12 3,000 - 3,500 = 17. 7 - - 3,500 - 4,000

18.

7 - 84 - 4,000 - 4,500 = 19. = 8 - 72 - 4,500 - 5,000 = 20. = 9 21. = 10 = 22.12 = 23. 14 = 24. = 15 = 25. =17

26. : 19

= 27. =2I - - - - - 48 72 48 24 60 - 5,000 - 5,500 - 5,500 - 6,000 24 - 6,000 7,000 - 7,000 - 8,000 8,000 - 9,000 - 9,000 - 10,000 - 10,000 - II,000 - 11,000 - 12,000 = 28. = 24 48 = 29. = 28 = 30. 31 = 31. =36 = 32. = 42 = 33. =49 = 34. 56- = 35. =63 - - - 48 82 - 72 - - 12,000 14,000 16,000 18,000 21,000 24,000 14,000 - 16,000 - 18,000 - - 21,000 - 24,000 - 28,000 - - 28,000 - 32,000 - 32,000 - 36,000 - No. 36. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 3 §. No.36. til 70Rbd. ß. S. for det Doc., som indeh. mere, 3 Dec. end 36,000Rbd. S.,men ikke over = 37. = 80 = 38. 3 91 = 39. = 10I 40. 112 = 41. = 126 • 42. = = 140 = 43. = 157 = 44. = 175 • 45. = 192

46. : 210

= 47. = 227 = 48. 245 = 49. = 262 - - 1 = 50. 280 - 40,000 Rbd. S. 48- 40,000 46,000 46,000 52,000 48 1 52,000 58,000 58,000 64,000 1 64,000 72,000 103 72,000 80,000 48 80,000 - 90,000 100,000 48 48 48 O - - 90,000 100,000 I 10,000 120,000 130,000 140,000 - - 150,000 - - II0,000 120,000 - 130,000 140,000 · 150,000 160,000 hvorefter Tarten, dog uden at Papiret i saa Fald faaer Numer, fremdeles stiger med 17 Rbd. 48 ß. Solv for hvert 10,000 Rbd. Selv, som Documentets Indhold. er høiere, end 160,000 Rbd. Selv, og det saaledes, at, hvor en overskydende Sum udgiør mindre, end 10,000 Rbd. Sølv, beregnes den dog som fulde 10,000 Rbd. Selv (a). Paa dette Papiir skulle følgende Docus menter skrives, hvert efter den Sum eller Værdie, det indeholder, nemlig: alle Documenter, hvis Indhold ei overstiger 25 Rbd. Sølv, endskiendt de ellers efter deres Beskaffenhed maatte henhøre til dem, som i § 2 ere anførte; Verelobligationer, hvilke dog, ifølge Fr. 26 27ov. 1731, ikke maae lyde paa længere Tid, end 3 Maaneder (b); de ved Fr. 26 Jun. 1824 tilladte indenbyes Verler; ethvert Eremplar af de Verler, som, a) Jvfr. §. 37. b) Jvfr. §. 8. lite. i, S. 12, 13. litr. a, 48 14. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 3 §. 3 Dec. som, i Medhold af Pl. 21 Sept. 1825, trækkes paa udenrigske Steder og lyde paa længere Tid fra Dato, end den, der er tilladt i Fr. 18 Mai. 1825 § 9 (a); Reverser, hvilke udstædes for en bestemt Tid, ikke længere, end 9 Maaneder, for Summer, hvoraf Rente ei betinges, hvad enten Gielden er for laante rede Penge, eller for bekomne Varer eller forrettet Arbeide, eller har anden Oprindelse (b); Anfordringssedler eller Gieldsbeviser, hvorved Debitor forpligter sig til, paa Creditors Unfordring, at betale en skyldig værende Sum, dog at Betalingen bør slee inden 9 Maaneders Forleb fra Udstædelsens Dato og at Rente ei heller betinges af Gielden, der iøvrigt, ligesom ovenfor angaaende Gield efter Reverser er bestemt, kan hidrøre fra Pengelaan, ligesaavel som fra Fordringer for bekomne Varer eller forrettet Arbeide, eller fra anden Aarsag (c); Anviis ninger eller Assignationer, hvad enten de ere indenbyes eller udenbyes, naar de, uden at Renter derved bethges, forsynes med skriftlig Acceptation til Betaling i en Tid, der er længere, end 6 Uger, men ikke overstiger 9 Maaneder fra Acceptationens Dato (d); Kiebmænds Haandværkeres og Andres Regninger, som ved Paategning accepteres til Betaling inden 9 Maanes ders Forløb fra Paategningens Dato og uden at af Bes lobet betinges Rente (e); Transporter af Kiøbmænds, Haandværkeres og Andres uaccepterede Regninger, efter disses Beløb (f); Protester paa Verler, saavel de non acceptatione, fom de non solutione, naar den paagieldende Sum er over 250 Rbd. Solv, samt i Almindelighed alle Notarial-Instrumenter og Bes stik d) a) Jvfr. §. 4, 8, litr. b. §. 15 in fine, 14, 15 litr. a. og §. 29. b) Jvfr. §. 12 og 13. Jvfr. §. 2, 12 og 13. 8 litr. h. c) Jvfr. §. 12 og 15. e) Jvfr. §. 2. f) Jvfr. . Fr. om det stemplede Papiirs Brug 3 §. skikkelser, som angaae Penge eller Penges Værd, 3 Dec. naar ligeledes den paagieldende Sum er over 250 Rbd. Solv, og de derhos ikke henhøre til dem, som, ifølge § 2, skulle skrives paa stemplet Papiir af 1 Klasse (a); Creditorers Tilstaaelser for baandfaaet Pant efter Gieldens Størrelse, naar Debitorerne intet Beviis paa behørigt stemplet Papiir have udstedt for Gielden, og denne er af den Beskaffenhed, at Beviset burde have if 10. været skrevet paa 2 Klasses Papiir (b); Contracter om Riob, Magestifte eller Gave, naar de oprettes om saadanne Eiendomme, at til deres Fuldbyrdelse udfordres Skioders, Magestiftebreves eller Gavebreves Ubfærdigelse, forsaavidt be udstædes til at fuldbyrdes inden Forlø bet af 2 Aar fra Udstædelsen (c); Egtepagter, som lyde paa Penge eller Penges Værb, efter begge Parters tilsammentagne Formue, hvorover der disponeres, fors faavidt Beløbet er høiere, end 2000 Rbd. Selv, da de Contraherende, hvor Værdien ei noie kan opgives og beregnes, bør ansætte samme til et rimeligt Beløb efter bedste Overbeviisning og herom paa Tro og Love giøre Forsikkring (d); Interessentskabs- Contracter, efter , det samlede Beløb af alle de Værdier, som sættes til Interessentskabets Disposition, hvilke, i Tilfælde at de ikke nøie kunne opgives og beregnes, af Interessenterne ansættes paa lige Maade, som her næstforan er fore skrevet i Henseende til Egtepagter; Testamenter (hvorunder ogsaa indbefattes saavel de Testamenter, der op rettes efter forud medbeelt facultas testandi, som reciproffe Testamenter, hvad enten disse oprettes imellem Egtefolk eller Andre), forsaavidt ved Testamentet dispo neres over en vis Sum eller anden bestemt Gienstand, hvis Barbie kan opgives, og denne Sum eller Værdie iffe a) Jvfr. §. 2 og 12. b) Jvfr. §. 2 og §. 42. I. Nr. 6. c) Jvfr. §. 2 og 13. litr. b. d) Jvfr. §. 5. litr. g. if 10 9 1481205112 7-24–277 175/6 2-38 4-2-144-1-35 47 10 Oct. 1832. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 3 §. 3 Dec. ikke overstiger 1000 Rbd. Solv, i hvilken Henseende, hvad reciprokke Testamenter angaaer, Værdien af de giensidigen legerede Gienstande bør sammenlægges (a); Codiciller, under samme Betingelser (b); Afkald; Assurance: Breve eller Policer paa heiere Sum, end 500 Rbd. Solv, de undtagne, som udstedes af det octroierede Soe Assurance Compagnie i Kiøbenhavn og i §. 5 for deres bestemte Papiir ere ansatte (c); res cutionsforretninger, hvorved Eiendomme, være sig enten rørlige eller urørlige, udlægges, for derefter ved Auction at opbydes til Salg. (d). Klasses Papiir er følgende: 4.) Tredie No. 1. til 4 Rbß. S. for det Document, som indeholder iffe over 60 Rbd. S.

2. = 8 -- for det Document, som indeholder mere, end 60 Rbd. S., men ikke over 120 Rbd. S. " 3. 12 120 200 4. = 18 200 300 -

" 5. = 24 300 400 = 6. = 30 400 500 11 = 7. = 36 500 600 S 8. = 42 600 700 9. = 48 700 800 = 10. = 60 800 - 1,000 = II. = 72 1,000 - 1,200 = 12. = 84 1,200 1 1,400

= 13. 1Nbd. = S. 1,400 1,600 14. = 15. I 18 B. - 1,600 - 1,900 I-36 = - 1,900 2,200 = 16. = - I 54 = - 2,200 - 2,500 17. I - 84- 2,500 - 3,000 No. 18 a) Jvfr. §. 5. litr. g og i. Jvfr. §. 5. litr. d. b) Jvfr. §. 5. litr. g. c) d) Jvfr. §. 2 og 25. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 4 §. No. 18. til 2Rb. 24ß S. for det Document, som indeholder 3 Dec. mere, end 3,000 Rbd. S. men ikke over 36,00 Rbd. S. 19.2 60 = 3,600 4,200 = 20,= 3- 4,200 - 4,800 - 21. 3 48 - - 4,800 - 5,600 22. 4- 5,600 6,400 = 23.4 48 - - 6,400 - 7,200 = 24, ³ 5- 7,200 8,000 = 25. = 5 60 = 8,000 - 9,000 = 30. = II 31. 13- = 26. 6 3 = 27. = 7 = 28.8 = 29. = 10 - 84 = 72 = 1 24 = 9,000 10,000 48= - 10,000 1 12,000 72 s - 12,000 - 14,000 14,000 16,000 - 16,000 19,000 1 19,000 22,000 32. 15. 60 = - 22,000 25,000 = 33, 1872 - 25,000 30,000 - 34. 21 84 = 30,000 - 35,000 = 35.25- 35,000 40,000 = 36. = 30 40,000 - 48,000 37. 35 V 48,000 56,000 = 38. = 40 56,000 10 64,000

• 39. = 45

64,000 1 72,000 =40.50- 72,000 - 80,000 = 42. = 65 1 41.57 48=- 80,000 - 43.72-48=- - 104,000 92,000 92,000 - 104,000 - 116,000 = 44. = 80 1 - 116,000 - 128,000 - 45.90- = 46.100- - - 128,000 - 144,000 hvorefter Tarten, dog uden at Papiret i saa Fald faaer Numer, fremdeles stiger med 10 Rbd. Solv for hvert 16,000 Rbd. Sølv, som Documentets Indhold er høi- 144,000 - 160,000 eve, Fr. om det stemplede Papiirs Brug 4 §. 3 Dec. ere, end 160,000 Rbd. Solv, og det saaledes, at, hvor en overskydende Sum udgier mindre, end 16,000 Rbd. Solv, beregnes den dog som fulde 16,000 Rbd. Sølv. (a) Paa dette Papiir bør, efter den Sum eller Værdie, hvert Document indeholder, følgende skrives: ethvert Eremplar af de Verler, som, med Undtagelse af dem, der i § 3 ere nævnte, trækkes i Danmark, hvad enten de skulle betales paa indenlandske eller paa udenlandske Steder (b); Anviisninger eller Assignationer, hvad enten de ere indenbyes eller udenbyes, naar de ikke forsynes med skriftlig Acceptation, eller dog, uden at Renter derved betinges, ikkun accepteres til Betaling i en Tid, der ikke overstiger 6 Uger fra Acceptationens Dato (c); det ene Eremplar af Slutsedler, som af Mæglere udstedes paa Kiebmandsgods, Varer, Berler og Skibes Befragtning, samt paa Kongelige og offentlige Papirer og Effecter, saasom: Actier, Obligationer Fonds og saa videre, af hvad Navn nævnes kan, og skal iøvrigt disse Slutsedlers Udfærdigelse paa stemplet Papiir see strar, uden den hidtil indrømmede Hen stand af 24 Timer (d); Udleveringssedler eller Assignationer paa Varer, efter disses Værdie, hvilken derfor ved Paategning af en Mægler opgives efter de Varepri ser, som gielde paa den Tid, Udleveringssedlen eller Assignationen udstedes; Certepartier eller Fragtbreve, efter den betingede Fragts Størrelse; Fuldmagter, som angaae Penge eller Penges Værd (e); Sequestrations og Afsætnings- Forretninger (f); Arrest- og Relas rations-Forretninger (g), naar Gienstanden, hvori Forretningen foretages, er Ting, være sig enten rørlige eller urørlige; Tarations-Forretninger, hvortil ogsaa hens a) Jvfr. §. 37. c) Jvfr. §. 2. f) Jvfr. S. 25. b) Jvfr. §. 15. litr. a og §. 29. d) Jvfr. §. 15 og 49. e) Jvfr. §. 2. 8) Jvfr. §. 5. litr. d og §. 25. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 4-5 §. henregnes enhver Besigtelses-, Skions- eller Gransts 3. Dec. nings-Forretning, naar derved tillige sfeer Taration (a), Opsigelser (b); og Cautioner eller Skadesloss breve, de alene undtagne, for hvilke anderledes i § 5 er bestemt (c). 5.) Det Papiir, som henhører til fierde Klasse, er folgende: No. 1. til 6 Rbß. Sølv, $ 2. s 10 3. = 20 4. 3 42 5. $ 84 6. = I Rbd. 72 ß. Sølv, = 7. 3 = 48 =

8. = 6 s 8 3

9.

= 10. = IO Dette Papiir skal bruges til efterskrevne Documenter og Protokoller, nemlig: a. No. I til 6 Rbß. Solv til: hvert Eremplar af Cons nossementer eller Ladebreve (d). b. No. 2 til 10 Rbs. Selv til: Raldssedler, Stave ninger og Indlægge til Underretter saavel i Riobs stæderne som paa Landet (e); Opbydelser til Tinge af L nyndiges Midler, dog saaledes, at deslige Opbyoelser kunne affattes under Eet for alle de Umyndiges Midler, som opbydes paa een og samme Tingdag fra eet Overformynderie; Attester eller Extrace ter af Kirkebøgerne om Vielse, Barnedaab, Bes gravelser, med videre; Fuldmagter, som af Procuratorer udstædes for deres Fuldmægtige til Mode XIX Deel. a) Jvfr. §. 5. litr. d, litr. d, f, i, §. 10, 11, §. 15. litr. c. S. 44. No. 5. ved b) Jvfr. §. 20. 42. I. No. 13 og 14. c) Jvfr. 6. 5. d) Jvfr. e) Jvfr. §. 42. I. No. 12 og III. samt Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. 3 Dec. = ved Retterne i en enkelt Sag; det første Blad i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatteqvitteringsbøger for Selveier-Huusmænd, som intet Hartkorn eie, men dog maatte have reelle Skatter at svare (a); Maalebreve for Skibe paa 5 Læster og derunder (b). c. No. 3 til 20 Rbß. Solv til: alle Extracter eller Udskrifter, som, paa Parternes Forlangende, meddeles af Protokoller ved Retterne, være sig Overrets ter eller Underretter, (de Udskrifter undtagne, som skulle udstædes i Acts Form), dog at ethvert Docus ment, hvoraf Udskrivt eller Extract skal gives, afskris ves eller ertraheres paa sit særskilte stemplede Papiir (c); Attester af bemeldte Protokoller, naar de meddeles særskilt og ikke paategnes vedkommende Docus menter; de Attester fra vedkommende Skolecommiss sioner, som meddeles Personer af Qvindekionnet i Medfør af Anordn. om Skolevæsenet 29 Jul. 1814, for Kiøbstæderne §. 34, for Landet §. 27, saavelsom de Skudsmaale, der, uden at tegnes paa slig Attest, meddeles Qvindespersoner, hvorved dog iagttages, at, naar en saadan Attest eller et sligt Skudsmaal eengang paa behørigt stemplet Papiir er udstedt, maae siden derpaa skrives alle de senere Skudsmaale, som Tid efter anden meddeles den samme Person, faas længe dertil paa Papiret findes Plads, hvorimod, naar dette aldeles er fuldskrevet, nyt stemplet Papiir til de følgende Skudsmaales Paategning bør anskaffes; det første Ark i de ved Fr. af 30 Jan. 1793 befalede Skatteqvitteringsbøger for Gaards og Huus- Eiere i Kiøbstæderne (d). d. No. 4 til 42 Rbß. Selv til: Stævninger og Indlægge til bevilgede Commissioner og alle Overrets ter, a) Jvfr. §. 28. b) Jufr. litr. d-k. c) Jvfr. §. 16 litr. d. d) Jvfr. §. 28. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. 6II ter, Hoiesteret undtagen (a); de tre første Ark af alle 3 Dec. Underrets: Domsacter; Besigtelses-, Skions- og C Gransknings Forretninger, naar de ikke tillige ere Tarations Forretninger (b); Tingsvidner (c); Forbuds og udsættelses- Forretninger; Arrest og Relarations Forretninger (d), forsaavidt de angaae Personer; Requisitioner til Rettens Bes tiente (derunder ogsaa Auctions - Requisitioner indbefattede) (e); de 3 første Ark af Auctionsforret ninger, hvorefter det samlede Belob af de høieste antagne Bud ialt ei udgiør over 300 Rbd. Selv (f); de 3 første Ark af Licitationsforretninger, hvorefter ligeledes det samlede Beløb af de mindste antagne Bud ialt ei udgiør over 300 Rbd. Sølv (g); de 3 første Ark af Skiftebreve i Boer, hvor Intet blis ver tilovers som beholdne Midler, dog at, naar Boets Masse er saa tiden, at Udgiften vilde blive ringere ved til Skiftebrevet at bruge et Ark stemplet Papiir af 1ste Klasse efter Massens Størrelse, da kan det udskædes paa denne sidste Maade (h); Proclamata; Notarial: Oversættelser; Protester paa Verler, faavel de non acceptatione, som de non solutione, naar den paagieldende Sum ikke er over 250 Rbd. Solv, samt i Almindelighed Bestikkels ser og Notarial: Instrumenter, som, uden at henhøre til dem, der, ifølge §. 2, skulle skrives paa stemplet Papiir af 1ste Klasse, enten angaae en Pengeværdie, der ikke er over 250 Rbd. Solv, eller ikke angaae Penge eller Penges Værb (i); Fuldmagter, if 6 Jan 1829529 faavelsom Contracter om at overtage sig personlige 532 a) Jvfr. litr. e, §. 42. III. og §. 44. No. 5. c) Jufr. s. 42. I. No. 11. d) Jvfr. §. 4. f) Jvfr. litr. e eg v. 27. h) Jvfr. §. 2 og §. 27. 44. No. 5. e og . 27. For b) Jvfr. §. 4. Jvfr. §. 8) Jefr. litr. i) Jvfr. y. 26. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. 3 Dec. Forretninger, forsaavidt ikke i denne Anordning andet Papiir derfor er bestemt (a), saa og i Almindelighed alle Contracter, Declarationer, o. s. v., som have Renunciation paa Rettigheder til Gienstand (b), eller iøvrigt angaae Andet, end Stiftels sen eller Erkiendelsen af en Gieldsfordring eller Erhvervelsen af en Adkomst til Noget, der har Penge værdie, forudsat, at ingen andre, i denne Anordning foreskrevne, Regler ere anvendelige paa Docu mentet; Assurance: Breve eller Policer, som udstædes af det octroierede kbhavnske See-Assurance Compagnie; andre Assurance-Breve eller Policer, naar de ei lyde paa heiere Sum, end 500 Rbd. Solv (c); de Attester fra vedkommende Skos lecommissioner, som meddeles Personer af Mands fionnet i Medfør af Anordningerne om Skolevæsenet 29 Jul. 1814, for Kiøbstæderne §. 34, for Landet §. 27, saavelsom de Skudsmaale, der, uden at tegnes paa slig Attest, meddeles Mandspersoner, i Henseende til hvilke Attester og Skudsmaale iøvrigt, naar de eengang paa behørigt stemplet Papiir ere udstædte, gielder det samme, som foran (litr. c) i Hens seende til lignende Documenter for Personer af Qvina dekionnet er anordnet; Cautioner for Toldafgifterne af Creditoplage; Cautioner for Forpligtelser, som ikke angaae Penge eller Penges Værd (d); Constitutios ner for Værger og Curatorer; de Documenter, hvorved Samfrænder og Tilsynsværger ved Samfrændeskifter, i Overeensstemmelse med Fr. 28 Aug. 1816, udnævnes; Borgerskabs Documenter og Breve for Frimestere, Spekhokere, Øltappere og an a) Jvfr. §. 2. b) Jvfr. §. 24. Jvfr. §. 4. dre c) Jvfr. §. 3. d) Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. dre mindre Næringsbrugere i Kiobstæderne, Rbbavn 3 Dec. undtagen (a); Attester om det derved meddeelte Bors. gerskabs Opsigelse (b); Ansøgninger, som indgi ves enten til Kongen selv eller og til de Kgl. Collegier eller Departementer om Benaadninger og Dispensas tioner fra Lovene og Anordningerne, eller til Overs Øvrighederne om nogen af de Kgl. Bevillinger og Expeditioner, som samme ere bemyndigede til at udlevere, hvorhos det dog fremdeles, i Overeensstemmelse med hvad ved Fr. 15 Dec. 1820, §. 1, er bestemt, skal være tilladt at skrive en slig Ansøgning paa ustemplet Papiir, naar den bilægges med gyldig og troværdig Attest om den Ansøgendes Uformuenhed, hvilken Attest da Vedkommende have at meddele uden Betaling (c); det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatteqvitteringsbøger for Præfter og andre Beneficiarier, der ikke ere benaadede med Fæstebøndergods, saavelsom for Eiere af enkelte Bondergaarde, Møller og udstykkede Jordlodder, samt af Huse, der ere forsynede med Jord (d); Maalebreve for Skibe paa mere, end 5, men ikke over 8 Læster (e). e. No. 5 til 84 Roß. Solv til: Stævninger til Hoies steret, saamange Ark, som disse, efter Pat. 10 Nov. 1774, maae være; de 3 første Ark af Indlægge til Zoiesteret; de 3 første Ark af bevilgede Commissioners og alle Overretters Domsacter, Høiesterets undtagne; de tre første Art af Auctionsforretninger hvorefter det samlede Beløb af det hoieste antagne Bud ialt udgior over 300 Rbd. Solv (f); de 3 første Urk af Licitationsforretninger, efter ligeledes det samlede Beløb af de mindste antagne Bud a) Jvfr. litr. e. $3 c) Ivfr. §. 44 e) Jvfr. litr. b, e, f, g, h, b) Jufr. litr. e. No. 7. i og k. d) Jvfr. §. 28. f) Jvfr. litr. d. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. 3 Dec. = Bud ialt udgiør over 300 Rbd. Sølv (a); Testimonier; Skibs-Certificater; Skibsbygnings- eller Biil-Bres ve; Skibsreconstructions: Breve; Raadstue-Certificater paa Varers Afsendelse og Naadstue Attester paa Varers Forsendelse, samt i Almindelighed Raadstue: Attester, forsaavidt disse ikke ere af den Beskaffenhed, at enten andet Papiir for dem er anordnet, eller at de og paategnes andre Documenter; de Bes villinger, som Magistraten i Riobenhavn (uden for de Tilladelser, den, i Lighed med Magistraterne i andre Kiøbstæder, meddeler) og Amtmændene ere bemyndigede til i eget Navn at udstæde, dog de i Fr. 23 Mai 1800 §. 6, ommeldte Bevillinger til Udbetalinger af Umyndiges Arvecapitaler undtagne, hvilke fremdeles kunne skrives paa ustemplet Papiir; Bestallingsbreve, som udstædes af Magistraterne i Kiøbstæderne, Kbhavn undtagen (b,; Soepasse, som af Stædernes Øvrighed udstædes; Lærebreve og Lærecontracter, saavel dem, der udstedes og oprettes i Kbhavn, som dem, der udstædes og oprettes paa andre Steder her i Riget; Borgerbreve paa, eller Tilladelser til at drive nogen Næringsvei i 5te og 6te Klasse af den af Kongen approberede Klassification af borgerlige Næringsveie i Kbhavn (c); Attester om Borgerskabs Opsigelse efter bes meldte Borgerbreve; Borgerskabs- Documenter og Breve for Haandværkere i Kiøbstæderne, Kbhavn undtagen, naar de ci ere indskrænkede til at arbeide blot som Frimestere, saa og for Fabrikanter, Bryggere, Brændeviinsbrændere, Bagere, Mollere, Skippere og deslige Næringsbrugere i disse Kiøbstæder (d); Attester om det derved meddeelte Borgerskabs Opa) Jvfr. litr. d. b) Jefr. litr. f. vg h. d) Jfr. litr. b, d-k. figelſe; c) Jvfr. litr. f, g Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. sigelse; det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 3 Dec. befalede Skatteqvitteringsboger for Selveiere, fom, foruden den Gaard, de beboe, eie endnu en anden eller flere; for Præster og andre Beneficiarier, naar de ere benaadede med Bondergods, samt for særskilte Tienders Eiere (a); Maalebreve for Skibe paa mere, end 8, men ikke over 20 Læster (b). $ f. No. 6 til 1 Rbd. 72 ß. Sølv til: de 3 første Ark af Hoiesterets Domsacter; det første og sidste Ark i alle Protokoller (saasom Justits - Protokoller, Doms Protokoller, Skiode og Pantes Protokoller, Skifte Protokoller, Auctions Protokoller, Foged = Protokoller, c. f. v.) ved de Underretter, hvorfra Inds stævning i Almindelighed ikke kan skee umiddelbart til Høiesteret (c); det første og sidste Urk i Protokoller for bevilgede Commissioner og Executores testamenti, faa og for Samfrænder, som udnævnes til at forrette Skifte; det første og sidste Ark i Notarial Protokoller; alle Bestallingsbreve, som udstædes af Kbhavns Magiftrat, Stiftsovrighederne, Amtmændene, Biskopperne, Skole eller Fattig- Directionerne, offentlige Stiftelsers Bestyrere, eller Andre, som kunne staae i Klasse med de Foranførte, og som ere bemyndigede til at beskikke til enkelte Bestils linger (d); Specificationer, som Egtefolk efter Lovens 5-2-20 oprette over det, som de enten ved Egteskabets Begyndelse have indført i deres Boe, eller siden ved Arv, Gave eller i andre Maader have bekommet; de Cautioner, som Klasselotteriets og Tallotteriets Collecteurer stille for de dem betroede Oppeborseler; de Cautioner, som for Stempletpas piirsforhandlere udstades til Stempletpapiirsforvals a) Jvfr. §. 28. 42. L. No. 9. 534 b) Jefr. litr. b, d- k. d) Jvfr. litr. c. teren; c) Jvfr. §. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. 3 Dec. teren; Borgerbreve paa, eller Tilladelser til at drive nogen Næringsvei i 3die og 4de klasse af den af Kongen approberede Klassification af borgerlige Næringsveie i Kbhavn; Attester om Borgerskabs Opsigelse efter bemeldte Borgerbreve; Borgerbreve for Kiøbmænd, Viinhandlere, Commissionairer og Auctionsholdere i Kiøbstæderne, Kbhavn undtagen (a); Attester om det derved meddeelte Borgerskabs Op. sigelse; det første og sidste Ark i Laugsbøger i Kiebstæderne, Stifternes Hovedstæder undtagne (b); det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skats teqvitteringsboger for Eiere af ucomplette Jorde godser (c); Maalebreve for Skibe paa mere, end 20, men ikke over 50 Læster. g. No. 7 til 3 Rbd. 48 ß. Selv til: det første og sidste Ark i samtlige Protokoller ved alle Retter, hvorfra Indstævning i Almindelighed kan skee umiddelbart til Hoiesteret, dog bevilgede Commissioner derfra undtagne (d); Opbudsmænds eller Gpbudscommissas riers udnævnelse efter Lovens 5-14-42 og Fr. 25 Jan. 1805 §. 20; Egtepagter, naar begge Parters tilsammentagne Formue, hvorover der disponeres, ikke udgiør hoiere Beløb, end 2000 Rbd. Solv, eller de aldeles ikke tyde paa Penge eller Penges Værd (e); Testamenter (hvorunder ogsaa indbefattes saas vel de Testamenter, der oprettes efter forud meddeelt facultas testandi, som reciprokke Testamenter, der oprettes imellem Egtefolk), forsaavidt ved Testamen tet ikke disponeres over en vis Sum eller anden be stemt Gienstand, hvis Værdie kan opgives, eller, i modsat Fald, naar Summen eller Værdien overstiger 1000 Rbd. Selv (f); Codiciller, under samme Bes tine a) Jvfr. litr. g og h. d) Jvfr. litr. f. b) Jvfr. litr. g. c) Jvfr. §. 28. e) Ivfr. §. 3. f) Jvfr. litr. i og §. 5. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5 §. tingelser; Borgerbreve paa, eller Tilladelser til at 3 Dec. drive nogen Næringsvei i 2den Klasse af den af Kons gen approberede Klassification af borgerlige Næringsveie i Riobenhavn; Attester om Borgerskabs Opsigelse efter bemeldte Borgerbreve; det første og sidste Ark i Dispacheurers Journaler og Protokoller; det første og sidste Ark i enhver Laugsbog i Stifternes Hovedstæder, Kbhavn ikke derunder indbefattet (a); det første Ark i de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skattes qvitteringsbøger for complette eller lige med complette anseete Jordegodfers Eiere, samt for Grevskabers, Ba roniers og Stambuses Besiddere (b); Maalebreve for Skibe paa mere, end 50, men ikke over 100 Læster. h. No. 8 til 6 Rbd. Solv til: Borgerbreve paa, eller Tilladelser til at drive nogen Næringsvei i Iste Klasse af den af Kongen approberede Klassification af bora gerlige Næringsveie i Kbhavn; Attester om Bors gerskabs Opsigelse efter bemeldte Borgerbreve; det første og sidste Ark i enhver Laugsbog i Kbhavn; Maalebreve for Skibe paa mere, end 100, men ikke over 150 Læster. i. No. 9 til 8 Rbd. Solv til: det første og sidste Ark i Riobmandsbøger i samtlige Kiøbstæder; det første og sidste Ark i Mægleres Protokoller; de Cautioner, som, i Mangel af anden Sikkerhed, stilles for den Credit paa Tolden, der tilstaaes de helsings orske Handelsbuse, som clarere for de Øresund passerende Skibe (c); reciprokke Testamenter, der oprettes imellem Andre, end gtefolk (hvad enten saadant seer imellem to eller flere Personer), forsaavidt ved Testamentet ikke disponeres over en vis Sum eller anden bestemt Gienstand, hvis Bærs 565 die a) Jvfr. litr. h. No. 3. b) Jvfr. §. 28. c) Jvfr. §. 42. I. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 5-6 §. 3 Dec. die kan opgives, eller, i modsat Fald, naar Sum men eller Værdien overstiger 1000 Rbd. Solv (a); Maalebreve for Stibe paa mere, end 150, men iffe over 200 Læster. k. No. 10 til 10 Rbd. Solv til Maalebreve for Skibe paa mere, end 200 Læster. 6.) Til efterskrevne Documenter og Protokoller, der angaae Landbruget, bør bruges stemplet Papiir af 4 Klasse, og dermed saaledes forholdes (b): 1. Fære stebreve paa Steder og Jorder skulle udstædes in duplo paa folgende Sorter stemplet Papiir, saa at Fæsteren bekoster og beholder det ene Eremplar, eller Originals Fæstebrevet, og Jorddrotten eller den, som bortfæster, bekoster og beholder det andet Eremplar, eller Reversals Fæstebrevet, som forsynes med Fæsterens paategnede Revers til Sikkerhed for Fæstebrevets Efterlevelse, nemlig: a. Fæstebreve paa Boelssteder, Huse, Fiskersteder og Jorder, der ei ere ansatte for mere, end 1 Tde Hartkorn, hvert Eremplar paa No. 4 til 42 Rbß. Solv; b. Fæ stebreve paa Bondergaarde, samt i Almindelighed paa Steder og Jorder, der ere ansatte for mere, end 1 Tde Hartkorn, saa og paa Moller og privilegerede Kroer, hvert Exemplar paa No. 5 til 84 Rbß. Selv; dog fkal, naar Bortfæstning skeer af noget Gods, som er Kongen selv tilhørende, eller er henlagt til Kirker, Skoler, Fattige og Hospitaler eller nogen anden offentlig Stiftelse, som, efter denne Anordn. § 42. 1, 2, nyder Begunstigelse med Hensyn til Brugen af stemplet Papiir, ikkun Original Fæstebrevet, som Fæsteren bekoster og beholder, skrives paa stemplet Papiir, hvorimod Reversal Fæstebrevet maa udfærdiges paa ustemplet Papiir. 2. Oprettes forinden Fæstebrevets = Uda a) Jvfr. §. 3. b) Jvfr. §. 48. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 6 §. Udstædelse foreløbig skriftlig Contract om Hæftet 3 Dec. imellem Jorddrotten og Fæsteren, da maa til saadan Contract bruges samme Sort stemplet Papiir, som til Fæstebrevet selv (a). 3. Ved ethvert Fæstebrevs Uds stædelse skal tillige strap indrettes en Qvitteringsbog, forsynet med et Ark stemplet Papiir af samme Sort, som til Fæstebrevet er foreskreven, i hvilken Qvitteringsbog, som Fæsteren bekoster og beholder, skal noiagtigen afskrives, hvad Fæsteren svarer i Skatter, Landgilde og andre Afgifter. 4. Enhver Jorddrot eller Zuuss bonde, samt Enhver, som pro officio er benaadet med Jordegods, hvilket han, efter Anordningerne, har at bortfæste, er pligtig at holde: a. en Hoved- eller Kasse: Bog, som med Fæsternes Qvitteringsboger bør komme overeens, til Sikkerhed for Fæsterne, ifald en eller anden af dem skulde miste sin Qvitteringsbog, saavelsem og til Fremlæggelse, hvor der giores Indsigelser imod Qvitteringsbøgerne, hvis Rigtighed da ved Hoved eller Kasse - Bogens Hielp kan prøves, da nemlig i enhver saadan Hoved- eller Kasse Bog skal indføres og holdes en ordentlig og speciel Fortegnelse over alle de Fæstere, der henhøre under Godset, med Vedtegning ved hver Fæster især om, hvad Skat, Landgilde eller anden Afgift han aarligen har at svare, samt med en Rubrik, hvori, ligesaavel som i Qvitteringsbøgerne, hver Gang Fæsterne betale noget af deres Skatter, Landgilde og andre Afgifter, det saaledes Betalte strap bør afskrives; b. en Fæsteprotokol, hvori indføres alle paa Godset udgivne Fæstebreve med deres Reverser, og c. forsaavidt de Godser angaaer, hvor Besidderne eller Eierne, efter Fr. 25 Jul. 1817, tilkommer Skifteret, en Skifteprotokol, hvori alle paa Godset forefaldende

a) Jvfr. §. 15. litr, b. Stifte= Fr. om det stemplede Papiirs Brug 6 §. 3 Dec. Skifteforretninger indføres.. I disse Bøger, som alle bør være indbundne, paginerede, igiennemdragne, samt af vedkommende Amtmand behørigen autoriserede, fors seglede og med Attest om Sidernes Antal forsynede, skal saavel det første, som det sidste Ark være stemplet Papiir af folgende Numere: af No. 6 til 1 Rbd. 72 §. Sølv, naar Godset udgior 200 Tdr Hartkorn, eller derunder; as No. 7 til 3 Rbd. 48 ß. Selv, naar Gods set udgiør mere, end 200, men ei over 500 Tdr Harts korn, og af No. 9 til 8 Rbd. Solv, naar Godset udgiør over 500 Tdr Hartkorn. De Protokoller af ovenmeldte Slags, som holdes for det Kongen selv tilhørende Gods, saavelsom for det Gods, der er henlagt til Kirker, Skoler, Fattige og Hospitaler, eller anden offentlig Stiftelse, som, efter denne Frs § 42. 1, 2, nyder Begunstigelse med Hensyn til Brugen af stemplet Papiir, kunne indrettes uden stemplet Papiir. Og steer iøvrigt deres Autorisation af Vedkommende, hvem Inspection over Godset er betroet. 5. Naar Fæste paa en Gaard, et Huus eller anden fast Eiendom med Jorddrottens Samtykke afstaaes af Fæsteren til anden Mand, maa det være tilladt at skrive den Contract, som om denne Afstaaelse oprettes, saavel i Almindelighed, som og i Særdeleshed naar derved betinges Aftægt eller Undentag, paa det for Fæstebreve anordnede stemplede Papiir (a), hvorhos det er en Selvfølge, at Fæstes brev desuden bør udstædes. 6. Alt det, som ovenfor er anordnet i Henseende til Fæstebreve, skal ogsaa være gieldende i Henseende til saadanne Arvefæstebreve, der ikke tillige ere at betragte som Eiendomsskiøder (b). 7. Paa No. 4 til 42 Rbß. Selv maae skrives: a. fors eninger, som, uden Tiendecommissionernes Mægling, inda a) Jvfr. S. 15. litr. b. b) Jvfr. §. 2. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 6-7 §. indgaaes imellem Tiendetagere og Tiendeydere om Tiendens Forandring til aarlig Afgivt, hvad enten Fores ningerne oprettes for bestandigen eller for en vis Tid, og hvad enten de indgaaes med et heelt Sogn eller ikkun med een eller flere af dets Beboere; b. Fæstebreve paa Tiender til Yderne selv, samt c. Contracter om Tienders Afhændelse til yderne selv, og de Skioder, som i den Anledning udskædes. Med stemplet Papiirs Brug til de flere Documenter, der kunne vedkomme Landvæsenet, end i denne § ere nævn te, og altsaa ogsaa til Fæstebreve paa Tiender, til Contracter om Tiende-Forpagtninger eller Tiendes Afhændelser, eller til Skieder paa Tiender, naar Tiende ved noget af disse Slags Documenter overlades til Andre, end Yderne selv, forholdes efter det, som i denne Fr. i Almindelighed er foreskrevet om stemplet Papiirs Brug til Documenter, efter deres Indhold og Beskaffenhed (a). 7.) Bed Forlig bliver, i Henseens de til stemplet Papiirs Brug, Folgende at iagttage: I. Forsaavidt angaaer Forlig, der indgaaes for Forligelsescommissionerne, forbliver det ved den hidtil meddeelte Tilladelse til at bruge ustemplet Papiir til det, som forhandles ved bemeldte Commissioner, dog med de herefter anførte nærmere Bestemmelser (b), faasom: 1. Naar et ved en Forligelsescommission indgaaet og saaledes paa ustemplet Papiir udfærdiget Forlig tinglæses og dette angaaer Gield, giver Tinglæsningen Vedkommende ikke anden eller større Net, end den, som er holdes ved en Namsdoms Tinglæsning, nemlig: at Des bitor i saa lang Tid, som Pl. 18 Jan. 1788 bestemmer, hindres fra at sælge eller pantsætte sit Gods. 2. Haves derimod ved Forliget til Hensigt at erholde egents a) Jefr. §. 42. I. No. 10 og §. 48. b) Jvfr. §. 8. litr. e. 3 Dec. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 7 §. 3 Dec. egentlig Panteret, da bor enten Forliget gives beskre vet paa det stemplede Papiir, der er anordnet for Gieldsforskrivninger af det Slags, hvortil Fordringen, ifølge Indhold og Beskaffenhed, hører, hvilket udtrykkeligen i Forliget bør anføres, eller ogsaa Debitor kan forpligte sig til, under passende Tvangsmiddel, inden en vis Tid at udstæde Panteforskrivning ligeledes paa behorigt stemplet Papiir. 3. Derhos skal et ved en Forligelsescom mission indgaaet Forlig om Betalingen af en Gieldsfordring, der ikke er grundet i en foregaaende, paa behø rigt stemplet Papiir af 1ste Klasse udstedt, Forskrivning, dog ikke være gyldigt paa ustemplet Papiir længere, end i eet Aar, hvorimod det, efter den Tids Fors lob, skal paaligge enten Debitor, i det sildigste inden r Maaned derefter, at udstæde formeligt Gieldsbeviis paa stemplet Papiir af 1ste Klasse efter Fordringens Størs reffe, naar og for faa vidt denne ikke forinden er fyldestgiort, eller Forligshaveren, ligeledes inden 1 Maaned efter den ommeldte Tids Forløb, at indsende Udskriften af Forliget til Rentekammeret til Stempling, der da vil finde Sted efter første Klasse imod enkelt Betaling. Dog bliver herved at bemærke, at, saafremt ved Forligets Indgaaelse Betalingsterminer vedtages, der enten i det Hele eller for en Deel lobe ud over eet Aar fra Forligets Dato, da maa Forliget aldeles ikke gives beskrevet anderle des, end paa stemplet Papiir af 1 Klasse efter Størrelsen af den hele Sum, der er Forligets Gienstand. 4. Jovrigt skal i alle de Tilfælde, hvor Forliget er grundet paa en Forskrivning paa behørigt stemplet Papiir af Iste Klasse, og hvor saaledes de under næstforegaaende No. 3 anførte Bestemmelser ikke komme til nogen Anvendelse, denne Forskrivning forevises i Forligelsescommissionen, og Paategning derom meddeles, hvilket, faavelsom Papirets Klasse, Numer og Tart, udtrykkeligen bør Fr. om det stemplede Papiirs Brug 7-8 §. bor anføres i Forliget. 5. Dersom, ifolge noget ved en 3 Dec. Forligelsescommission indgaaet Forlig, afstaaes, enten imod eller uden Vederlag, saadan Eiendom, til hvis Overdragelse Skiode, Magestiftebrev eller Gavebrev ellers udfordres, da bor ogsaa et sligt Overdragelsesdos cument paa behørigt stemplet Papiir udstædes. 11. Med Hensyn til Forlig, der indgaaes ved Retterne, bliver ligeledes at forholde efter forestaaende Bestemmelser, dog at til Udskrifter af saadanne Forlig, hvor disse, efter det Foranførte, kunne skrives paa ustemplet Pas piir, skal bruges stemplet Papiir, nemlig det samme, som det, der til andre Udskrifter ved samme Retter er anordnet. III. Forlig, der indgaaes udenfor Forlis gelsescommissionerne og Retterne, blive i Henseende til Brugen af stemplet Papiir at ansee lige med enhver anden Contract og Forpligtelse, Alt efter Forligets Indhold og Medfør. 8.) Transporter maae ikke skrives paa Gieldsbreve, Contracter, Slutsedler, Udles veringssedler, eller andre Documenter af hvilketsomhelst Slags, hvortil stemplet Papiir er anordnet; men dertil bør særskilt bruges stemplet Papiir af samme Klasse og Numer, som til Hoveddocumenterne (a). Dog iagttages herved: a.) at Skieder ikke kunne overdrages ved Transporter, eftersom en saadan Transport vilde indeholde en Eiendoms-Afhændelse, og nyt Skiode da bør udfærdiges paa det for Skieder anordnede Papiir; b.) at Verler, uagtet de ere af det Slags, hvortil stemplet Papiir, efter denne Forordning, skal bruges, maa det fremdeles, som hidtil, være tilladt at endossere ved Paas tegninger til Ihændehaveren eller navngivne Perso ner (b); c.) at Statspapirer og alle andre Forskriv. ninger, som ere tilladte at stiles paa Jhandehaveren, made a) Jvfr. § 29, 42. I. No. 2. b) Jvfr. § 29. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 8 §. 3 Dec. maa ligeledes, som hidtil, transporteres ved en blot Paategning til Jhændehaveren eller navngivne Perso ner; d.) at Transporter af Fordringer efter Domme skulle ikke skrives paa den Sort stemplet Papiir, som til Domsacter er anordnet; men at dertil bør bruges stemplet Papiir af den Klasse og det Numer, som svarer til Fordringernes Natur og Størrelse; e.) at til Transporter af Fordringer efter Forlig, som ere indgaaede for Forligelsescommissionerne eller ved Retterne, bør ligeledes bruges stemplet Papiir af den Klasse og det Numer, som svarer til Fordringernes Natur og Størrelse, om endog Transporterne udstedes paa For dringer efter saadanne Forlig, som, ifølge § 7, gives beskrevne paa ustemplet Papiir; f.) at Gieldsbreve. kunne ved Paategninger paa samme af Skifteretten i et Boe udlægges Arvinger i Arv,hvorimod, naarSkifteretten i et Boe giver en Creditor Udlæg for hans Fordring i et, Boet tilhørende, privat Gieldsbrev, saadant ikke maa skee ved Paategning paa samme; men en formelig Transport særskilt bør udstædes paa stemplet Papiir af samme Klasse og Numer, som for Gieldsbrevet er an ordnet efter dettes paalydende Sum; g.) at Transport af private Gieldsbreve, naar disse sælges ved offentlig Auction, maa udstædes paa stemplet Papiir efter den Tart, der svarer til det for ethvert Gieldsbrev ved Auctioner giorte hoieste Bud, hvorefter Tilslaget er skeet, hvilken Transports Udstædelse dog kan bortfalde, naar Debitor eller hans Arvinger selv kiobe Gieldsbrevet, og Gielden faaledes kan qvitteres; h.) at med Transporter af Kiobmænds, Haandværkeresog Andres uaccepterede Regninger forholdes efter § 3; i.) at Verelobligationer, som Mas tionalbanken i Kbhavn disconterer eller af sine Debitorer antager, maae, ifølge dens Octr. 4 Jul. 1818. § 48, ved Paategninger endosseres; k.) at Cessioner, saavel Fr. om det stemplede Papiirs Brug 8-9 §. faavel paa Actiebreve for giorte Indskud i National 3 Dec. banken i Kbhavn, som paa udstedte Obligationer for de bemeldte Bank tillagte Hæftelser, maae ligeledes, ifølge dens Octr. 4 Jul. 1818. § 8 og § 50, og Regl. 27 f. M. § 8. Litr. e, ved Vaategninger endosseres; dog, hvad de til Debitor selv cederede Bankhæftelses Obligas tioner angaaer, ikkun under Forudsætning af, at der, ved disses Cession af bemeldte Debitor til anden Mand, ikke forbeholdes Cessionarius enten Ret til Opsigelse af Hæftelses-Obligationens Belob i det hele eller for en Deel, eller nogen anden lignende Rettighed, hvorved den Banken oprindeligen tilkommende Fordring i det Væs fentlige vilde forandres; thi i saa Tilfælde bør til Transporten bruges stemplet Papiir af den Klasse og det Numer, som svarer til Fordringens Natur og Storrelse. 9.) Ligeledes skal Paategning paa Gieldss breve, hvorved Nogen paatager sig en Andens Gield efter samme, udenfor de Betingelser, hvorunder det i § 11 tilstædes, at Caution maa indgaaes ved en blot Paategning, være aldeles forbuden og ansees som skreven paa ustemplet Papiir. Og sal den, der, ved Erhvers velsen af en fast Eiendom, enten paatager sig den ders paa forhen hvilende Pantegield, eller af Sælgeren bes holder Penge staaende i Eiendommen, fremdeles. i Overs eensstemmelse med Pl. 10 Mart. 1814 (Refol. 5 s. M.), være forpligtet til, for saadan derpaa hvilende Hæftelse at udstæde sin formelige Pante-Obligation (*), og ikke være berettiget til, ved Skiodet tillige at paatage fig Forpligtelse desangaaende, i hvilken Henseende foreskrives: 1) at en saadan, i et Skiode indført, Forpligtelse sal ansees som en paa ustemplet Papiir streven Gieldsforskrivning, og dermed altsaa forholdes som med andre, XIX Deel. I t

• Jvfr. 10.

paa Fr. om det stemplede Papiirs Brug 9 §. 3 Dec. paa ustemplet Papiir imod denne Fr. skrevne, Documen ter; 2) at de Underhandlinger, angaaende den paa Eiendommen hvilende Pantegields Overtagelse, som forud maatte have fundet Sted imellem vedkommende Sælger og Kiøber, uden at formelig Pante: Obligation siden af den Sidste er udstedt, ikke skulle være tilstræk. kelige til at begrunde nogen Net for Creditor til at søge Kioberen til Gieldens Betaling, hvorimod det er en Selvfølge, at Creditor beholder sin Ret i Pantet, saas velsom til at søge den til Gieldens Betaling, af hvem Forskrivning til ham for Gielden er udstædt; og 3) at, naar det undtages, som er en Folge af den under No. I anordnede Bestemmelse, skal dog ikke med Hensyn til Stems pletpapiirs Intraderne føres noget videre Tilsyn med, at de ældre Hæftelser strar indfries af den nye Eier, da det overlades Parterne, for deres egen Sikkerheds Skyld, at sørge for den fornødne Berigtigelse heraf, og det iove rigt skal fremdeles paaligge Rettens Betiente, paa Skiødet at giore Anmærkning om alle ældre Hæftelser, som ei ere blevne indfriede. Dog gielde foranførte Bes stemmelser a) ikke i de Tilfælde, hvor Kongeligt Gods er bortsolgt paa Vilkaar, at en Deel af Kiebesummen for bestandigen skal være prioriteret i Eiendommen, da dette Vilkaar maa, saa ofte samme Gods faaer ny Eier, indfø res i Skiødet til denne, uden videre Pante-Obligations Udstædelse fra hans Side; og b) heller ikke i Henseende til de, Nationalbanken i Kbhavn tillagte, Hæftelser i faste Eiendomme, da disse Hæftelser tilkomme Banken umiddelbart ifølge dens Octr. 4 Jul. 1818, og med Pante Obligationers Udstædelse for samme forholdes efter Octr. § 8, samt c) i Almindelighed ikke i saadanne Tilfælde, hvor en Fordring paa en aarlig præstation er saaledes hæftet paa en Eiendom, at den, uden noget Elags Vedtagelse, gaaer over paa den nye Eier, og, med Hen Fr. om det stemplede Papiirs Brug 9-10§. Hensyn til den tilkommende bortfalder for den forige Eier 3 Dec. f. Er. Arvefæste-Afgifter, Legater til offentlig Brug, som ere hæftede i en Eiendom, o. s. v., da her ikke behøves nos gen Pante-Obligations Udstædelse (a). Naar forresten, efterat et Document paa behørigt stemplet Papiir er uds stædt, Parterne blive enige om visse Biposter og nære mere Bestemmelser, som ikke giøre nogen saadan Fors andring i Documentet, at høiere stemplet Papiir vilde have været fornødent, om de havde været optagne i Dos cumentets oprindelige Indhold, og hvorved ei heller flere Personer inddrages i Forpligtelsen, eller noget nyt Pant stilles, maa det være Parterne tilladt, at tilføie disse Biposter og nærmere Bestemmelser ved Paategning paa Documentet. 10.) Pant, endog i faste Eiendoms me, kan gives ved ethvert Gieldsbrev, enhver Contract, eller andet Document til Sikkerhed for den derved paas dragne Forpligtelse, til hvilken Klasse af stemplet Pas piir Documentet end henhører (b). Men Pantsættelsen bør da indføres i Documentet selv. For en paa et allerede udstædt Gieldsbrev eller andet Document gruns det Gield eller anden Forpligtelse kan derimod ikke gives Pant ved Paategning paa Documentet. Men, naar faaledes Pant, efter Hoveddocumentets Udstædelse, gives, bør derom udfærdiges et eget Document, der da er et Skadeslosbrev og bliver at skrive paa det for Skadess løsbreve anordnede stemplede Papiir (c). Og bør altid i et sligt Skadesløsbrev Hoveddocumentet paaberaabes med Forklaring om dets Dato og det dertil brugte stema plede Papiir efter Klasse, Numer og Tart; thi, er intet Hoveddocument udstedt paa behørigt stemplet Papiir, da kan et eget Document om Pantsættelse ikke ansees som Skadesløsbrev; men det bliver at betragte som Hoveddocument, og altsaa at skrive paa det stem- It 2 plebe a) Jvfr. § 17. No. 2. b) Jvfr. § 29. c) Jvfr. § 4. Fr. om det stemplede PapiirsBrug 10-12 §. 3 Dec. plebe Papiir, som til et sligt Hoveddocument efter Forpligtelsens Beskaffenhed skulde have været brugt. Dog skal herfra finde Undtagelse Sted, naar Skadesløsbrevet uds stædes for Opfyldelsen af en Retsdom, eller i Anledning af en ved en Retshandling stiftet Forpligtelse til at stille Sikkerhed; thi i slige Tilfælde skal det sædvanlige, for Skadeslosbreve anordnede, stemplede Papiir være tils strækkeligt. II.) Den, som indgaaer Caution for Opfyldelsen af noget Gieldsbrev, nogen Contract, eller noget andet Document, tillades det ved Paategning paa Hoveddocumentet sig dertil at forbinde, naar saadant tilligemed Cautionistens Navn forud i Hoveddocumen tet er indført. Men, i Mangel heraf, bor Cautionen skrives paa det foran for Cautioner anordnede stemplede Papiir (a). Og, hvad i Særdeleshed Cautioner for Gield angaaer, da blive disse, naar intet Hoveddocument paa behørigt stemplet Papiir for Gielden er uds stadt, endog at ansee som selve Hoveddocumenter, og altsaa at skrive paa det stemplede Papiir, som til Hos vebdocumenterne, efter Gieldens Beskaffenhed, skulde have været brugt. I særskilte for Gield udstædte Caus tioner bør derfor altid, hvor hoveddocument haves, dette med dets Dato og med Forklaring om, paa hvilken Sort stemplet Papiir det er udstedt, paaberaabes. 12.) I alle Tilfælde, hvor det er tilladt at udskæde Gieldsdocumenter for en kortere Tid paa 2 eller 3 Klasses Papiir, skal dette være at forstaae saaledes, at Tilladelsen alene gielder under Forudsætning af, at ins gen Deel af Documentets paalydende Sum forfalder til Betaling udenfor den for ethvert Document tilladte Gyldighedstid (b), hvorimod, saafremt, til Erempel ved bes tingede successive Afdrage, Terminen for noget af disse a) Jvfr. § 4. b) Jvfr. § 14. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 12-13 §. 9. Jeb 1820. disse skulde falde udenfor nysnævnte Gyldighedstid, det 3 Dec. stemplede Papiir bliver, hvad Klasse og Tart angaaer, at beregne efter den fulde Sum, hvorpaa Documentet lyder, og i Forhold til den for Afdragenes fuldstændige Berigtigelse fastsatte længste Tid. 13.) Saas danne Gieldsdocumenter, saasom Reverser, Anfors dringssedler, o. s. v., som det er tilladt at udstæde paa 2 Rlasses stemplet Papiir til at gielde i den i det Fo regaaende fastsatte korte Tid (*), bor, naar de til bemeldte Tid ikke ere indfriede eller opfyldte, inden I Maaneds Forløb derefter af Vedkommende lovligen paatales, eller og til Rentekammeret indsendes til Oms stempling efter I Klasse, hvortil de da kunne antages imod enkelt Betaling af Forstiellen imellem det brugte stemplede Papiirs Beløb og Beløbet af det Papiir, hvortil de omstemples. I modsat Fald ansees og behandles de, som skrevne paa urigtig Sort stemplet Papiir. Skulde iøvrigt et saadant Document vel blive lovligen paatalt inden den ommeldte Maaneds Forløb, men Sas gen desangaaende enten med Parternes Samtykke eller af andre Aarsager bliver henstaaende uafgiort ved Forligelsescommissionen eller ved Retten i 1ste Instants i længere Tid, end i det hele 3 Maaneder fra Udløbet af den længste Zid, paa hvilken Documentet lovligen kan udstædes, da skal det være Pligt for vedkommende Part, som siden agter at benytte Documentet, strap naar fornævnte 3 Maaneder ere forløbne, enten at indsende Documentet til Rentekammeret, som derefter foranstal ter det omstemplet efter I Klasse, imod den foranførte enkelte Betaling, eller og, saafremt, ved Documentets Indsendelse paa den Tid, kunde bevirkes noget skadeligt Ophold i Sagen, foreløbigen at giøre behorig Anmel 213 delse

• ) Jvfr. § 14. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 13 §.

3 Dec. delse til bemeldte Kammer om et saadant Document, da dette i saa Tilfælde, ved siden, saasnart Omstændighederne tillade det, og i alt Fald efterat Dom i Sagen er affagt, at indsendes, kan antages til Omstempling efter I Klasse ligeledes imod den foranførte enkelte Betaling. Efterkommes derimod ikke enten hiint eller dette, da ans sees og behandles Documentet, som skrevet paa urigtig Sort stemplet Papiir. Disse Bestemmelser gielde ogs saa: a) i Henseende til Verelobligationer, saa at altsaa den, Debitor, i Mangel af en Verelobligations be timelige Paatale, ved Fr. 26 27ov. 1731 tilstaaede, Bes frielse for Creditors Tiltale herved ophæves, hvorimod Creditor, naar Paatale ikke skeer inden den bestemte Maaneds Forløb, men Verelobligationen omstemples efter I Klasse, taber, fra bemeldte Maaneds Udløb, saas vel sin Ret til hoiere Rente, end den ellers lovbestemte, som den ved fornævnte Fr. bevilgede fortrinlige Arrest: Rettighed for Fordringen, og Verelobligationen faales des bliver at ansee som en simpel Obligation; b) i Hens seende til de Riobes, Magestiftes eller Gave-Contracter, som det, efter § 3, er tilladt at frive paa 2 Klasses Papiir, til at gielde i en Tid, der ikke er længere, end 2 Aar (*); c) i Henseende til accepterede Anviisnin ger eller Assignationer, dog at for de Anviisninger eller Assignationer, som ere accepterede til Betaling i en ikke længere Tid, end 6 Uger, og derfor, i Medhold af foregaaende § 4, ere udstædte paa stemplet Papiir af 3 Klasse, skal Tiden til deres Paatale eller Indsendelse til Omstempling være fastsat til inden 14 Dages For løb efter bemeldte 6 Uger, og Omstemplingen, saavel naar de saaledes inden den Tid indsendes, som naar de, i rette Tid paatalte, formedelst Sagens længere Henstand indsendes til eller anmeldes for Rentekammeret, see

• ) Jvfr. § 43.

efter Fr. om det stemplede Papiirs Brug 13-15§. efter 2 Klasse, hvorved de erholde Gyldighed i 9 Maa- 3 Dec. neder fra Acceptationens Dato, hvorimod, efter disse 9 Maaneders Forløb, bliver med dem at forholde aldeles efter de i Begyndelsen af denne § fastsatte almindelige Bestemmelser. Derimod gielde Bestemmelserne i denne § ikke i Henseende til Verler, da det med deres Paatale. 0. s. v. forbliver ved de derom udgangne Anordninger. 14.) Henseende til Proforma og andre ulovlige Verler forbliver det ligeledes i alle Maader ved de ders NF 182434, 18 Mai 1825 ₤3. om hidtil udgangne Anordn. Og skal det fremdeles være forbudet at udskæde Verelobligationer eller andre Gieldsbreve eller Transporter, hvortil stemplet Papiir bør at bruges, med Navn in blanco, eller lydende paa Jhændehaveren, saavelsom at angive en anden, end den rette Creditor. Naar der handles herimod, bør enhver af de Paagieldende derfor bøde halvt saa meget, som den Sum, hvorpaa Documentet lyder, af hvilken Bod den halve Deel tilfalder Angiveren, og den anden halve Deel Kongens Kasse. I lige Maade og under samme Straf skal det i de i §§ 12 og 13 om> handlede Documenter være forbudet at lade Udstædels sesdagen være uanmerket eller staae in blanco, saas velsom at angive samme urigtigt. 15.) Ved skriftlige Contracters Oprettelse behover alene Grigis nal-Contracten at skrives paa det anordnede stemplede Papiir, da derimod den af Contrahenterne, som beholder denne i sin Forvaring, er pligtig til, deraf paa ustemplet Papiir at give fin Medcontrahent en vidness. fast vereficeret Gienpart, som tillige bor vise, hvad stemplet Papiir, efter Numer og Tart, til Originals Contracten er brugt. Lige Bestemmelse skal ogsaa i Almindelighed være gieldende i Henseende til andre Documenter, hvortil stemplet Papiir er anordnet, og hvoraf flere Eremplarer udfærdiges, da nemlig ikkun til 2t4 det Fr. om det stemplede Papiirs Brug 15-16§. 3 Dec. det ene Eremplar behøver at bruges det anordnede stem- - plebe Papiir, men de andre Eremplarer derimod kunne skrives paa ustemplet Papiir, naar de, vidnesfast veres ficerede, tillige vise, paa hvilket stemplet Papiir Hoveds Eremplaret er skrevet. Og, hvad i Særdeleshed angaaer Slutsedler, da maa, naar den Slutseddel, som til den ene Part udstædes, er skreven paa behørigt stemplet Papiir, den, som til den anden Part udstædes, skrives paa ustemplet Papiir, imod at deri af Mægleren anføres, paa hvilket stemplet Papiir hiin er udstædt. Fra Bestemmelserne i denne § undtages: a) de i §§ 3 og 4 omhandlede Verler, da, naar flere Eremplarer, prima secunda-tertia, o. f. v., af dem udstædes, ethvert af disse Eremplarer skal skrives paa det sammes steds for dem anordnede stemplede Papiir; b) Fæstebres ve, da i Henseende til baade Original - Fæstebreves og Reversal Fæstebreves Udstædelse paa stemplet Papiir forholdes efter § 6, hvorimod af de i samme S under No. 2 og No. 5 ommeldte forelobige Faste-Contracs ter og Fæste-Afstaaelses-Contracter, under forestaaens de Bestemmelser, ikkun det ene Eremplar behøver at skrives paa stemplet Papiir; c) Connossementer eller Ladebreve, da til hvert Eremplar af samme fal, efter § 5, bruges stemplet Papiir, og d) alle Documenter, der ved Retterne meddeles enten som Udskrifter, Ers tracter, Attester, o. s. v., eller beskrevne i Acts Form, da Retten, om der af et saadant Document, efter Vedkommendes Forlangende, meddeles flere Exemplarer, bør udstæde ethvert saadant Eremplar paa det for Docu mentet, efter dets Beskaffenhed, anordnede stemplede Papiir. 16.) Til de Contracter om Leie eller Forpagtning af Huse, Gaarde, Jorder og andre Eiens domme eller Ting, hvortil, ifølge § 2, skal bruges stemplet Papiir af 1 Klasse, bliver Papirets Tart at beregne = efter Fr. om det stemplede Papiirs Brug 16 §. efter Beløbet af eet Nars Leie, Afgift eller Betaling, 3 Dec. hvad enten de lyde paa kortere eller længere Tid, end eet Aar, dog at i sidste Fald, dersom Leien, Afgiften eller Betalingen ei hvert Uar er lige stor, det hoieste aarlige Belob da tages til Bestemmelse for Papirets Tart. Det samme gielder ogsaa i Henseende til de i § 2 ommeldte Contracter om personlige Forretningers Udførelse imod Betaling (Contracter om Fuldmagts Paatagelse imod Betaling derunder tillige indbegrebne), naar de ere oprettede for et vist, enten bestemt eller ubes stemt, Tidsrum, og Betalingen eller Lønnen er betin get i Forhold til visse Tidsdele. Men, naar disse Contracter gaae ud paa et bestemt Arbeides eller AErindes Fuldførelse, for Erempel en Bygnings Opfø relse, en Pladses Indhegning, o. s. v., for en, uden Forhold til visse Tidsdele betinget, Betaling, beregnes Papirets Tart efter den fulde saaledes betingede Betas ling. Jovrigt iagttages i Henseende til de i denne § omhandlede Contracter: a) at, naar Leien, Forpagts ningsafgiften, Lonnen, eller Betalingen betinges, enten i det hele, eller for en Deel, i Natural-Præstationer, bliver samme, med hensyn til det stemplede Papiir, forsaavidt den bestaaer i saadanne Natural Præftationer, hvorpaa sættes Capitelstart, at anslaae til Rigsbankpenge Sølv efter den for Contractens Oprettelse fidst satte Capitelstart, som gielder paa det Sted, hvor den Eiendom, hvorpaa Contracten gaaer ud, er bes liggende, eller, naar denne Regel ikke er anvendelig, det Sted, hvor Contracten er oprettet, men, forsaavidt den bestaaer i saadanne Natural: Præstationer, hvorpaa ikke sættes Capitelstart, efter de ved Contrac tens Oprettelse gangbare Priser i Egnen, da den ders efter ansatte Sum, ifald en Deel af Leien, Forpagt ningsafgiften, Lønnen eller Betalingen er betinget i 2t5 Penge, Fr. om det stemplede Papiirs Brug 16-17 §. 3 Dec. Penge, tillægges den saaledes tillige betingede Penges fum; b) at, naar Leien, Forpagtningsafgiften, Lon nen eller Betalingen er betinget efter et vist Forhold saaledes, at dens bestemte Størrelse ikke forud ved Cons tractens Oprettelse kan opgives, f. Er. naar i Afgift af en forpagtet Jord er betinget en vis Deel af dens Afgrøde, o. f. v., bør de Contraberende anslaae Størs relsen efter deres bedste Skiennende til en vis Sum, hvorefter det stemplede Papiirs Tart bliver at beregne; c) at den Sum, hvortil Leien, Forpagtningsafgiften Lonnen eller Betalingen, i Overeensstemmelse med fos restaaende litr. a og b, for det stemplede Papiirs Skyld anslaaes, bør anføres i Contracten eller og i en af Contrahenterne underskreven Paategning paa samme, og d) at, naar en Leier eller Forpagter forpligtes til, for Leie eller Forpagtnings. Tiden at betale Skatter og offentlige Afgifter af en leiet eller forpagtet Eiendom, behøve disse, om de endog ere flere eller andre Skatter og offentlige Afgifter, end de, som ham, efter Anordningerne, paaligger at erstatte Eieren, dog ikke at medregnes til Leies eller Forpagtnings: Summen til Bestemmelse af Tarten for det stemplede Papiir til Con- 17.) For Skioder eller Kiebebreve, Rios becontracter, samt de Arvefæstebreve, som give Arvefæsterne Ret til at sælge og pantsætte de arvefæstede Eiendomme og derfor tillige ere at betragte som Eiens domsskieder, er det Riobesummens Storrelse, der er det Indhold eller den Værdie, hvorefter det til disse Docus menter i §§ 2 og 3 anordnede stemplede Papiirs Tart bliver at beregne. Og bliver i denne Henseende Fols gende at iagttage: 1) Naar en Eiendom sælges imod aarlig Afgift, istedet for bestemt Kiøbesum, eller imod bestemt Kiøbesum og aarlig Afgift tillige, da udregnes Kiøbesummen saaledes: a) at, dersom Afgiften er betracten.

tinget Fr. om det stemplede Papiirs Brug 17 §. tinget som bestandig vedvarende eller paa en Tid, ei 3 Dec. fortere, end 25 Aar, da anflaaes en Capital af 100 Rbd. Sølv for hver 4 Rbd. Sølv af afgiften; b) at, dersom den er betinget paa Fortere Tid, end 25 Aar, da bliver dens Belob at sammenlægge for samtlige de bes stemte Aar, og den derved udkomne Sum at ansee for dens Capital Værdie; c) at, naar derimod Afgiften er betinget paa een eller flere, paa den Tid, Contrace ten indgaaes eller Documentet udstædes, tilværende, Personers Livstid, da skal dens Capital Værdie beregnes, som om den var betinget paa 5 War; d) at, forsaavidt Afgiften ikke er betinget i Penge, men i Natural Præstationer, blive disse, førend den, efter foranførte Bestemmelser, anstaaes til Capital, at beregne til Rigsbankpenge Solv paa lignende Maade, som i § 16. litr. a, i Henseende til Leie og Forpagtnings- Afgifter, med videre, er foreskrevet, og e) at, naar, foruden Afgiften, tillige er betinget en bestemt Rios besum, lægges denne til Afgiftens, paa ovenmeldte Maade beregnede, Capital Værdie. Dog ere foranførte Bestemmelser ikke anvendelige paa Skatter, Tiender, og andre offentlige Afgifter, som Eiendommen har at tilsvare, ei heller paa Arvefæste: Afgifter eller andre saadanne vedvarende Byrder, som allerede inden Eiendommens Afhændelse vare lagte paa samme saaledes, at de altid skulle følge Eiendommen uden Hens syn til Besidder, Alt forsaavidt de løbende eller tilkommende offentlige eller private Afgifter af fornævnte Slags angaaer, hvorimod Beløbet af de forfaldne Afgifter, Kiøberen paatager sig at betale i Sælgerens Sted, altid blive at regne med til Kiobesummen (*). 2) Den paa en solgt Eiendom hvilende Bankhæftelse bliver ikke at ansee som Deel af Kiøbesummen. Det samme =

• ) Jofr. Canc. Str. 4 Mai 1819. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 17 §.

3 Dec. samme tillades at gielde om de Kongens Kasse tilhø rende, halve Riobesummer, der indestaae i Eiendomme fra det i sin Tid skete Salg af de forrige Rytterdistricters Godser. Men, naar iøvrigt en Kieber overtager sig nogen anden, paa den kiøbte Eiendom hvilende Pantegield, eller, som en Følge af Kiøbet, forpligter sig til ellers at giøre nogen Lldbetaling for Sælgeren til anden Mand, forstaaer det af sig selv, at faadan Pantegield, eller hvad Kioberen saaledes udbetaler for Sælgeren, maa henregnes under Kiebesums men, ligesaa vel, som hvad Kioberen skal umiddelbart betale eller tilsvare Sælgeren selv, og det, hvad enten af Kioberen strar fleer contant Udbetaling, eller han for Alt eller nogen Deel, i Overeensstemmelse med § 9, udstæder Pante: Obligation. 3) Naar, ved Auction over en Eiendom, Kioberen paalægges at betale Auc tions: Gebyrerne og Incassations Sallarium, eller i Almindelighed naar en Kieber forpligter sig til at udrede, enten ganske eller for en Deel, de ved Riobecons tracts og Skiodes udfærdigelse og Tinglasning meds gaaende Omkostninger, skal det, han i disse Hens seender har at betale, ei medregnes under Kiøbesummen, hvilken, med Hensyn til det stemplede Papiirs Beregs ning fastsatte, Bestemmelse iøvrigt ingen Forandring ffal giøre i Sportelregl. 22 Mart. 1814 § 125. 4) I Tilfælde af, at Nogen, ved Salget af en Eiendom, forbeholder sig en vis Deel af samme eller visse Liens doms Rettigheder, da bliver Intet for den faaledes forbeholdne Deel eller for de forbeholdne Eiendoms-Rettigheder at beregne og tillægge Kiøbesummen. Saales des bliver Kiøbesummen, f. Ex. om Sælgeren har forbeholdt sig Ret til fri Beboelse af visse Værelser i en folgt Gaard, Intet derfor at tillægge. Betinger Sælgeren sig derimod visse Dele af den solgte Eiendom til Brug Fr. om det stemplede Papiirs Brug 17-19 §. Brug imod Betaling, da er den Forening, han med 3 Dec. Kioberen indgaaer, for saa vidt en Leiecontract, eg derom bør da særskilt Contract oprettes paa det for Leies Contracter anordnede stemplede Papiir. 18.) Til Byttes og Magestifte: Contracter kan vel det anordnede stemplede Papiir bruges alene efter Værdien af det Gods, som fra den ene Contrabents Side byttes eller mageskiftes. Men, naar det Gods, som den ene Cons trahent overdrager, er af større Værdie, end det, som han derimod erholder i Bytte eller Magestifte, skal det stemplede Papiirs Tart beregnes efter det Gods, som saaledes har den største Værdie. Til Mageskiftebreve bliver derimod, da særskilt Magestiftebrev maa udstæ des paa hver Eiendom, som mageskiftes, Papirets Tart for hvert især at beregne efter Værdien af den Eiendom, hvorpaa det udstedes som Adkomstbrev, saa at altsaa, naar de mageskiftede Eiendomme ere af forskiellig Værdie, beregnes Papirets Tart til Mageskiftebrevet paa Eiendommen af den større Værdie efter denne større Værdie, men til Magestiftebrevet paa Eiendommen af den mindre Værdie ikkun efter denne mindre Værdie. 19.) I ethvert Skiede (hvorunder tillige forstaaes ets hvert saadant Arvefæstebrev, der kan betragtes som Eiendomsstiede), saavelsom i enhver Riobecontract, bør, naar samme til Tinglæsning skal kunne antages, udtrykkeligen være nævnt den betingede Riobesum, samt, ifald Afgift er betinget, hvorledes Kiøbesummen da, i Overeensstemmelse med § 17, for det stemplede Papiirs Skyld er udregnet, ligesom og i ethvert Gavebrev og Mageskiftebrev, saavelsom i enhver Contract om Gave og Magestifte, bør være indført, eller og ved særskilt Paategning paa samme af de Contraherende forklaret og anmeldt den Værdie, til hvilken Eiendommen retteli gen kan og bør anflaacs, paa det at vedkommende Ret tens Fr. om det stemplede Papiirs Brug 19-20 §. 3 Dec. tens Betiente, naar deslige Documenter ved Retterne forekomme, kunne paasee, at den rette og efter enhver paalydende Sums eller Værdies Størrelse anordnede Sort stemplet Papiir dertil er brugt. Desuden maa intet Skiode, Magestiftebrev, eller Gavebrev paa Jordegods eller anden Eiendom, hvorom skriftlig Riobes, Magestiftes, eller Gave: Contract forud er oprettet, ved nogen Ret antages til Læsning og Protokolles ring, uden at Kiobes, Magestifte, eller Gave - Cons tracten derhos forevises, da Rettens Betiente ved den Paategning, som de paa et saadant Skiode, Mage: Stiftebrev, eller Gavebrev meddele om dets Læsning og Protokollering, tillige have at bekræfte, at Kiebe, Mas gestifte, eller Gave - Contracten er dem foreviist, samt befunden at være streven paa anordnet stemplet Papiir. Skulde derimod et Skiede, Magestiftebrev, eller Gaves brev være udstedt uden foregaaende skriftlig Riebes, Magestiftes, eller Gave-Contract, da bør samtlige vedkommende Parter, dersom de paa den Tid og det Sted, naar og hvor Tinglæsningen skal fee, ere tillige nærværende, men i andet Fald den eller de af dem, der ere tilstæde, derom udfærdige en Attest, hvilken skrives paa stemplet Papiir af 3 Klasse efter samme Kiøbesum eller Værdie, hvorefter Papirets Tart til Hoveddocumentet beregnes. Og bliver denne Attest forinden Tinglæsningen at vedhæfte Skiødet, Magestiftebrevet, eller Gavebrevet, da i saa Tilfælde saavel Paastand om Contracts Foreviisning, som Retsbetientens Paategs ning desangaaende bortfalder. 20.) Naar et tinglæst Document, der indeholder en Forpligtelse af hvilketsomhelst Slags, som er stiftet under den Betingelse, at den kan opsiges enten for een af Siderne eller fra begge Sider, begiæres, enten for den hele Forpligtelse, eller for en Deel af samme, udslettet af Retsprotokol- len, Fr. om det stemplede Papiirs Brug 20-21 §. len, og skriftlig Opsigelse er foregaaen, bør denne, 3 Dec. skreven paa behørigt stemplet Papiir, fremlægges i Retten, førend Udslettelsen maa skee, hvorefter vedkommende Rettens Betiente har, ved udslettelsen, i Protokollen og paa Documentet at anmærke, at behørig Opsigelse er bleven foreviist. Og skal den af Pars terne, som har opsagt, være pligtig til at levere Opsigelsen til den anden Part, naar det er denne, der skal besorge Udslettelsen af Retsprotokollen, og samme Part fra sin Side har giort Fyldest i Henseende til den opsagte Forpligtelse. Er skriftlig Opsigelse derimod ikke skeet, bør vedkommende Part om Udslettelsen indgive til Retten en Begiæring, skreven paa samme stemplet Papiir, som skulde have været brugt til Opsigelsen, og derom da ligeledes af Rettens Betient giøres Forklaring, ved Udslettelsen, i Protokollen og paa Documentet. Men, dersom i et tinglæst Document er bestemt en vis Tid, til hvilken, eller visse Vilkaar, under hvilke den Forpligtelse, som ved samme er stiftet, uden videre Opsigelse skal fyldestgiøres eller ophæves, da kan et saadant Document, uden nogen Opsigelses Foreviisning, samt uden at der indgives nogen, paa stemplet Papiir skreven, Begiæring, udslettes af Retsprotokollen naar den bestemte Tid er forløben, eller de fastsatte Vilkaar ere indtraadte, og Forpligtelsen, paa Grund deraf, er opfyldt, ligesom den ovenanførte Fors skrift ei heller finder Anvendelse, hvor en Pante: Obs ligation skal udslettes i Overeensstemmelse med Pl. 22 Apr. 1817 eller fordi Creditor frafalder sin Panteret, uden at qvittere for Gielden, eller i noget andet Tilfælde, hvor ligesaalidet Renunciation paa betinget Opfigelse, som Opsigelse selv foranlediger Udslettelsen eller Aflæsningen. 21.) Da til en Contract, der særskilt oprettes om Aftægt eller Undentag, som betinges ved Fr. om det stemplede Papiirs Brug 21 §. 3 Dec. ved en Gaards, et Huses, eller anden fast Eiendoms Afhændelse, ifølge § 2 bør bruges stemplet Papiir af I Klasse, bliver Aftægtens eller Undentagets Capitalvære die, for derefter at beregne Papirets Tart, hvad enten Contracten gielder for een eller flere, paa den Tid, Con tracten indgaaes eller Documentet udstædes, tilvævende, Personers Livstid, at anflaae til 5 Gange Aftægtens eller Undentagets aarlige Beløb, hvilket, forsaavidt det bestaaer i Tatural-Præstationer, bliver at beregne til Rigsbankpenge Sølv i Lighed med hvad i § 16. litr. a er foreskrevet i Henseende til Leie: og Forpagtnings- Afgifter, med videre; ligesom ogsaa, naar tillige under Aftægten eller Undentaget er betinget en vis Præ. station for een Gang, saasom Værelsers Indretning, Begravelses Omkostninger, o. s. v., samme da anflaaes til Værdie i Forhold til Egnens Priser og tils lægges med enkelt Beløb den øvrige, paa ovenmeldte Maade beregnede, Capitalværdie. Naar slig en færs stilt Contract oprettes paa det, efter forestaaende Bes stemmelse, behørige stemplede Papiir, da behøver Aftægtens eller Undentagets Værdie ei at beregnes til Riobesummen for den afhændede Eiendom til Bestemmels sen af det stemplede Papiirs Tart for Kiobecontracten og Skiedet, ved hvilke Documenters Tinglæsning hiin færskilte Contract da tillige i Netten bør forevises, og Kiobecontracten og Skiodet af Rettens Betiente forsy nes med Paategning om, at Aftægts. eller Undentags- Contracten er dem foreviist og befunden at være skreven paa anordnet stemplet Papiir. Men, naar ingen færs stilt Contract, angaaende Aftægten eller Undentaget, oprettes, og samme ikke forhen har hvilet paa Eiendom men, bør Værdien, paa foranførte Maade anslaaet, i Overeensstemmelse med § 17, medregnes til Riobes summen, og efter det Beløb, som da udkommer, det stems Fr. om det stemplede Papiirs Brug 21-22 §. ftemplede Papiirs Tart for Kiobecontracten og Skiødet 3 Dec. bestemmes. Og bør i enhver særskilt Contract om Afs tægt eller Undentag, naar samme betinges ved en fast Eiendoms Afhændelse, ligesom ogsaa, i Overeensstem melse med § 19, i enhver Kiobecontract og ethvert Skivs de, hvor Aftægts: eller Undentags: Bærdie, efter den nysanførte Bestemmelse, kommer i Betragtning i Hens seende til det stemplede Papiirs Tart, eller og ved en af Contrahenterne underskreven Paategning giores behø rig forklaring, hvoraf kan sees saavel det aarlige Beløb i Rigsbankpenge Sølv, hvortil Aftægten eller Undentas get er anflaaet, som den Capitalværdie, hvorfor samme, efter de her fastsatte Bestemmelser, i det hele er bereg net. 22.) For stemplet Papiir til Fledføringss Contracter, hvilket, efter § 2, bør være af I Klasse, beregnes Tarten efter Værdien af hvad, som til Fledføs ringen skal udredes. I saa Henseende bør derfor Cons trahenterne, efter bedste Skionnende, anslaae, hvad Fledføringens Ophold af Fode, Klæde og øvrige Nodvendigheder kan beløbe aarligen i Rigsbankpenge Sølv, og dette Beløb, 5 Gange taget, tillægges, hvad Fledfø ringens Begravelses-Omkostninger funne anslaaes til at ville belobe, samt hvad Gield for Fledføringen maatte være at betale eller overtage, da det saaledes sammens lagte Beløb bliver Bærdien, hvorefter det stemple de Pas piirs Tart, som meldt, bør beregnes. Og bør om denne Værdie i Contracten, eller og ved Paategning paa famme, giøres behorig Forklaring i Lighed med, hvad i Henseende til Aftægts- eller Undentags - Contracter i § 21 er foreskrevet. Disse Bestemmelser gielde uden nogen Forandring, hvad enten Fledføringen har faste Eiendomme, eller ikke. Men i første Tilfælde bør de faste Eiendomme specielt i Contracten anføres, da denne tillige træder i Stedet for Skiode paa disse for den, som XIX Deel. Uu Fled Fr. om det stemplede Papiirs Brug 22-25 §. 3 Dec. Fledføringen har fledført sig til. 23.) Maar den Forpligtelse, der stiftes ved et Document, angaaer flere Alternativer, skal det af disse, som bestaaer rede Penge eller nærmest kan ansættes til Penge, tages i Betragtning ved Bestemmelse af det stemplede Papiirs Størrelse, og det, om end dette Alternativ blot skulde være nævnt som det subsidiaire, der skal komme til Anvendelse, hvis det, der udgiør Forpligtelsens egentlige Gienstand, ei opfyldes. 24.) I det tilfælde, at en Contract af Parterne ophæves, og angaaende Ophævelsen oprettes en skriftlig Overeenskomst, hvorved den ene Part betinger sig en Godtgiorelse for at labe Contracten gaae tilbage, bør denne Overeenskomst stris ves paa stemplet Papiir af 1 Klasse efter Størrelsen af den saaledes betingede Godtgiørelse i Penge eller Penges Værd. Betinges ingen saadan Godtgiorelse, og dog angaaende Ophævelsen oprettes en skriftlig Overs eenskomst, da maa det være tilladt at tegne denne pag selve Contracten, der ophæves, hvorimod den, dersom den særskilt udfærdiges, bliver at skrive paa stemplet Papiir af 4 Klasses No. 4 til 42 Rbß. Solv. 25.) Tarten for det anordnede stemplede Papiir til de i §§ 2 og 3 nævnte Erecutionsforretninger bliver, hvad enten de skee efter een eller flere Domme, Forlig, eller saadanne Resolutioner, som, efter Anordningerne, give Ret til Udpantning, at beregne efter den Sum, hvor for Execution, efter Taxering, i det Hele virkeligen skeer, uden Hensyn til, om Forretningen er forlangt for en heiere Sum. Ingen af saadanne Forretninger maa skrives paa Dommene, Forligene eller Resolus tionerne. Men, naar flere deslige Forretninger skee efter een og samme Dom, efter eet og samme Forlig, eller efter een og samme Resolution, og behørigt stemplet Papiir efter den Sum, hvorfor Execution i det hele ved Fr. om det stemplede Papiirs Brug 25-27 §. ved disse Forretninger feer, er brugt til den forste For: 3 Dec. retning, maae de andre derpaa uden nyt Papiir fortsættes. Og maa det iøvrigt i det Tilfælde, at en Eres cutionsforretning forlanges beskreven, alene for at paaankes, være tilladt, istedet for det stemplede Papiir, hvorpaa den ellers, efter de i denne § og i s§ 2 og 3 ans ordnede Bestemmelser, skulde skrives, dertil ikkun at bruge lige stemplet Papiir, som i § 5 er anordnet for Domsacter, dog at i saa Fald, ved Paategning paa Fors retningen, af vedkommende Foged bør forklares, at den blot i ovenmeldte Hensigt meddeles beskreven. Ligeledes bliver Tarten for det stemplede Papiir til de i § 4 nævnte Sequestrations,Afsætnings-,Arreste og Relaxationss Forretninger at beregne efter Tarations: Værdien af de Ting, hvori Forretningerne foretages. 26.) Naar Notarial Attest meddeles paa et Document, hvortil stemplet Papiir er anordnet, kan dette paa det saaledes anordnede stemplede Papiir passere, uden at noget høiere stemplet Papiir dertil for Attestens Skyld behøves. Men dersom en Notarial Attest særskilt meddeles, eller den paategnes et Document, som ellers efter dets Beskaffenhed, kunde skrives paa ustemplet Papiir, bør dertil bruges det for Notarial-Instrumenter anordnede stemplede Papiir. Og er det altsaa heraf en Folge, at saadanne Gienparter, hvortil ellers kunde bruges ustemplet Papiir, bør, naar Notarius. paa samme meddeler Bekræftelse om deres Overeens stemmelse med Original Documenterne, med Hensyn til denne Bekræftelse skrives paa stemplet Papiir af 4 Klasses No. 4 til 42 Rbß. Sølv. 27.) Naar et Document af det Slags, hvortil stemplet Papiir for sammes 3 første Ark ellers er anordnet, kan skrives paa mindre, end 3 Ark, da behove ikke flere Ark at bekostes, end saaledes til Documentet bruges. U12 28.) Liges Fr. om det stemplede Papiirs Brug 28-29 §. 3 Dec. Ligesom i enhver af de ved Fr. 30 Jan. 1793 befalede Skatteqvitteringsbøger bor, ifølge Fr. § 4, være paa første Side antegnet den Skatydendes Navn, saaledes gielder en saadan Qvitteringsbog ei heller uden for den, paa hvis Navn den lyder, og en ny Skatyders Navn maa ei deri tilføies. Naar derfor Nogen, det være sig enten som Eier eller som Beneficiarius, tiltræs der et fatpligtigt Sted, maa han ikke betiene sig af sin Formands Skatteqvitteringsbog, men bør ans faffe sig en ny, forsynet med det dertil ved denne Fr. 5 anordnede stemplede Papiir. Derimod skal det, naar Nogen besidder forskiellige skatpligtige Eiendoms me under eet og samme Oppeborselsdistrict, være en saadan Skatyder tilladt at lade sig i een og samme Qvitteringsbog meddele Afskrivning for Skatterne af samtlige disse Eiendomme, dog at til Qvitteringsbogen bruges stemplet Papiir efter den af Eiendommene, for hvilken hoiest Papiir, efter § 5, skulde have været brugt, naar særskilt Qvitteringsbog for hver Eiendom især var udstædt. Men, ligge en Skatyders Eiendomme under forskiellige Oppeborselsdistricter, da bør han have en særskilt Qvitteringsbog for Eiendommene i hvert Oppebørselsdistrict, hvortil det stemplede Papiir da vælges alene i Forhold til de Eiendomme, han i hvert District besidder. 29.) Alle af Udenlandske eller imellem udenlandske og Indenlandske paa frem med Sted oprettede og ikke paa det i denne Fr. anordnede stemplede Papiir revne Contracter og andre Documenter, hvortil stemplet Papiirs Brug er befalet, skulle, naar de her i Riget fremlægges i nogen Ret, under noget Skifte, eller nogen anden Forretning, der betragtes som en Retsforhandling, eller og desangaaende hos Kongen eller hos de Kgl. Collegier eller Depar tementer, eller hos de af Kongen beskikkede Øvrigheder giøres Fr. om det stemplede Papiirs Brug 29-30 §. giores Ansøgning, afskrives og bekræftes paa det til 3 Dec. flige Documenter forordnede Papiir, og Affkriften vedhæftes Originalen. Det samme bør og fee, naar de her i Riget transporteres eller pantsættes, ligesom da og Transporterne og Panteforskrivningerne desuden bør skrives paa det for slige Transporter og Forskrivninger befalede Papiir (*). I Overeensstemmelse med foranførte Bestemmelse blive Verler, som ere udstedte uden for Riget, naar de her i Riget fremlægges i nogen Ret, under noget Skifte eller nogen anden Forretning, der betragtes som en Retsforhandling, eller og desangaaende saaledes, som ovenfor er ommeldt, giøres Ansøgning, at afskrive og bekræfte paa stemplet Papiir af 2 Klasse efter deres paalydende Summers Størrelse, og Afskrifterne at vedhæfte Originalerne. Men, ligesom de kunne, i Overeensstemmelse med § 8, endosseres her i Riget ved Paategninger, saa skulle de heller ikke ved deres Endossering fordres afskrevne paa stemplet Papiir. 30.) Naar Jndenlandske, under deres Ophold paa fremmed Sted, imollem sig oprette nogen Contract eller andet Document, som skal opfyldes her i Riget, og hvortil ifølge denne Fr. skal bruges stemplet Papiir, da bor den af Parterne, som har Documentet ihænde, inden 6 Ugers Forløb, efterat han er tilbagekommen her til Riget, indsende samme til Rentekammeret, hvor det da vil blive forsynet med fit behørige Stempel, imod dettes enkelte Betaling. Men i andet Fald an fees det, som om det her i Riget var udstedt paa ustemplet Papiir. Dette gielder ogsaa om Documenter, som, angaaende nogen Forening eller anden Handel om Eiendomme eller Andet, der findes i, eller benhører til Danmark, oprettes i Jsland, paa Faroerne og i Uu3 Gron

• ) Jvfr. §. 44. No. 6. Fr. om det stemplede Papiirs Brug 30-31 §.

3 Dec. Grenland eller i andre Kgl. Lande, hvor stemplet Papiirs Brug ikke er anordnet; ligesom desuden Documenter, der udstædes her i Riget af Nogen, der er boesat eller Handlende i nysmeldte Lande, bør, om de endog angaae nogen Handel eller Andet i bemeldte Lande, strives paa behørigt stemplet Papiir, naar de ere af det Slags Documenter, hvortil stemplet Papiir efter denne Fr. udfordres. Maar i Hertugdommerne oprettes Docus menter, angaaende Eiendomme eller Andet, som findes i, eller henhører til Danmark, kunne de skrives paa det i Hertugdømmerne anordnede stemplede Papiir, forsaavidt dette svarer til Værdien af det stemplede Papiir, som for deslige Documenter her i Riget er anordnet. I andet Fald bør de, saafremt de ikke skulle ansees, som om de vare her i Riget.udstædte paa ustemplet Papiir, eller paa for ringe Sort stemplet Papiir, indsendes til Rentekammeret til Stempling eller Omstempling, som da skeer imod enkelt Betaling enten af den anordnede Tart, eller af Forstiellen mellem Belobet af det brugte og det rette stemplede Papiir. Og skal ei den Fritas gelse for stemplet Papiirs Brug, hvormed Nogen i Hertugdommerne kan være benaadet, komme Vedkoms mende tilgode i Henseende til deres Handlinger eller Gods i Danmark. Men til Documenter, som angaae saadanne Handlinger eller saadant Gods, bor, uden Undtagelse, bruges det her anordnede stemplede Papiir. 31.) Ethvert Document, hvortil stemplet Papiir er an ordnet, skal skrives paa det stemplede Papiir selv, saa at det herefter, som hidtil, skal være forbudet at bes lægge Documenter med stemplet Papiir, istedetfor at rive dem paa samme, hvorfor og ethvert Document, af hvad Navn nævnes kan, hvortil stemplet Papiir er anordnet, skal, naar det ikkun er belagt med, men ei ffrevet paa behørigt stemplet Papiir, ansees, som om intet Fr. om det stemplede Papiirs Brug 32-33 §. cument. intet stemplet Papiir dertil var brugt. 32.) Con: 3 Dec. cepter og Udkast til saadanne Documenter, som skulle frives paa stemplet Papiir, maae ikke forsynes med Underskrift af den eller dem, der ved Documenterne skulle forpligtes, da et saadant, paa ustemplet Papiir forfattet, med Underskrift forsynet, Concept eller Udkast ansees, som et paa ustemplet Papiir skrevet Hoveddo- 33.) Indtræffer ved Documenters Udfærdigelse eller Afskrivning paa stemplet Papiir Skrivs feil eller anden forseelse, hvorved Papiret giøres ubrus geligt, og ingen mislig Omgang derunder kan formodes, er det tilladt, hos den Kgl. Stempletpapiirsforvalter eller hos Stempletpapiirsforhandleren paa nærmeste Sted at faae et saadant ubrugeliggiort Stykke stemplet Papiir ombyttet med et andet af samme Klasse, Numer og Tart. Dog maa saadan Ombytning ingens lunde finde Sted i Henseende til Documenter, som als lerede med Underskrift ere eller have været forsynede, eller hvorpaa det Sted, paa hvilket Underskriften kan have staaet, er med Blæk eller paa anden Maade giort ukiendeligt, og heller ikke i Henseende til det Papiir, af hvilket et Stykke, hvorpaa noget Skriftligt kan have været udfærdiget, er fraskaaret eller frarevet, med mere. Og overalt har Enhver, som ønsker noget, ded Forseelse ubrugeliggiort, stemplet Papiir ombyttet, sig dermed hos Stempletpapiirsforvalteren eller Stempletpapiirsforhandleren uopholdeligen og inden det Nars Udgang, for hvilket Papiret er stemplet, at melde; thi stemplet Papiir for et forløbet ar maa ei til Omverling med det for det løbende ar antages. Skulde derimod Nogen attraae at erholde Penge tilbage for fligt, ved Forseelse paa den ommeldte Maade ubrugeliggiort, stemplet Papiir, eller for stemplet Papiir, som er kiobt, men formedelft indtrufne Omstændigheder ikke Uu4 afte= Fr. om det stemplede Papiirs Brug 33-37 §. 3 Dec. afbenyttet, ba maa han derom anholde hos Rentekammes ret, som, naar Begiæringen desangaaende indgives i Lobet af det Nar, for hvilket Papiret er stemplet, eller i det seneste inden Januar Maaneds Udgang det nærmest paafølgende Uar, skal lade ham ved Stempletpa piirsforvalteren godtgiore Papirets Tart enten med Sedler og Tegn efter den laveste Qvartalscours, som, da Begiæringen indgaves, har fundet Sted i det Nar, for hvilket Papiret er stemplet, eller med rede Sølv, ifald Børscoursen paa den Tid, Godtgiørelsen bevilges, er lavere, end hiin Qvartalscours. Indgives Begica ringen ikke førend efter foranførte Tib, da kan ingen Godtgiørelse ventes. 34.) Documenter, som ere skrevne paa stemplet Papiir for et andet Aar, end det, hvori de ere udstædte, ansees som skrevne paa ustemplet Papiir. 35.) Et Document, som hører til een Klasse, maa ei skrives paa det til en anden Klasse med ringere Tart, fiont lige Numer, stemplede Papiir. Men, betiener Nogen sig af et saadant Stykke Papiir, som i to Klass ser har lige Tart, stient forskielligt Numer, skal derpaa, naar det brugte Papiirs Tart eller Værdie svarer til Documentets Indhold efter den Klasse, hvortil det retteligen henhører, ei ansees, og Vedkommende ikke derfor nogen Tiltale eller Straf være undergiven. 36.) Documenter, Breve og deslige, som, efter deres Beskaffenhed, kunne skrives paa ustemplet Papiir, funne ogsaa i Retterne fremlægges, uden at afskrives paa stemplet Papiir, forsaavidt de ei ere blandt de Documenter, for hvilke saadan Afskrivning udtrykkeligen er befalet. 37.) Naar Documenter, henhørende til een af de 3 forste Klasser, skulle udstedes, og deres Indhold overs stiger, i første Klasse 225,000, i anden Klasse 160,000 og i tredie Klasse ligeledes 160,000 Rbd. Selv, have Vedkommende hver Gang om det fornødne stemplede Papiir Fr. om det stemplede Papiirs Brug 37 §. Papiir at henvende sig til den Kgl. Stempletpapiires 3 Dec. forvalter i Kiøbenhavn, som derefter requirerer dets Stempling og, efterat denne er fleet, og han har modtaget Papiret, udleverer samme imod behørig Betaling. Forresten paasees ved Rentekammeret, at Stempletpas piirsforhandlerne i Kiøbstæderne ere, forsaavidt ansees fornødent, forsynede med stemplet Papiir af enhver Sort, og deriblandt Papiir af 2 og 3 Klasse tillige i saadant Format og af saadan Fiinhed, som behøves til Verler. Skulde det imidlertid hænde, at en Stemplets papiirsforhandler mangler et Numer, som hos ham til et Document forlanges, og et andet Numer af samme Tart eller Værdie, men forskiellig Klasse, ei heller hos ham er at faae, da maa det være tilladt, til Docu mentet at bruge flere Tumere, hvis Tart tilsammen ubgior ligesaa meget, som det Numers Tart, der til Documentet, efter dets Indhold, skulde have været brugt, dog at Forhandleren i saa Fald, strap ved famtlige Numeres Udlevering, har, under sin Haand, paa hvert Numer især at tegne ligelydende Forklaring om, at de, i Mangel af det forlangte Numer, ere udles verede, for tilsammen at gielde i samme Numers Sted. Men, kan Mangelen ei heller paa denne Maade afhielpes, og Documentets Udstædelse intet Ophold taaler, da kan bet skrives paa ustemplet Papiir, hvorimod den, som modtager Documentet, eller andre Bedkommende, skal, med Attest fra Stempletpapiirsforhandleren om, at behørigt stemplet Papiir ei var i Behold, enten uden Henstand indsende det til Rentekammeret, eller, til videre Indsendelse dertil, indlevere det til vedkommen de Øvrighed, eller og, faafremt Documentet er af den Beskaffenhed, at det ønskes strar tinglæst, uden Ophold. aflevere det til vedkommende Rettens:Betient, som da bliver pligtig, faasnart Tinglæsningen er feet, med Uu5 fors Fr. om det stemplede Papiirs Brug 37-38 §. 3 Dec. fornævnte Stempletpapiirsforhandlerens Attest at indsende det til Rentekammeret, der i disse Tilfælde kan antage det til Stempling imod enkelt Betaling. Ligesaa skal det ogsaa være tilladt, naar saadanne Documenters Udstædelse, hvis Indhold overstiger, i første Klasse 225,000 og i hver af de to næste Klasser 160,000 Rbd. Solv, i enkelt Tilfælde ikke kan udsættes saa længe, indtil Vedkommende, efter den foran foreskrevne Fremgangsmaade, kan erholde det dertil fornødne stemplede Papiir hos Stempletpapiirsforvalteren, da at skrive et sligt Document paa ustemplet Papiir, imod at Documentets Modtager, eller andre Vedkommende, uopholdeligen indsende det til Rentekammeret, eller til Øvrigheden, eller og, ifald det strar onsees tinglæst, til vedkommende Rettens - Betient, da derefter denne, saavelsom Øvrigheden, har at indsende det til bemeldte Kammer, for af dette at foranstaltes, imod enkelt Betaling, stemplet. Tilbageholder Modtageren, eller andre Vedkommende, imod hvad her fores skrevet er, et Document, som, efter de i denne § givne Tilladelser, er blevet skrevet paa ustemplet Papiir, da blive de at ansee, som om det, uden Nødvendighed, er udstedt paa ustemplet Papiir. 38.) Dersom ellers noget andet uventet eller uformodet Tilfælde skulde indtræffe, hvorved Nogen, beviisligen uden sin Skyld eller Forsømmelse, hindres fra at erholde stemplet Papiir til et Document, som ufortovet maa udſtædes, saa at det af Nodvendighed bliver skrevet paa ustemplet Papiir, da kan Documentet ogsaa i saa Fald antages til Stempling imod Stemplets enkelte Betas ling, naar det enten af Modtageren, eller andre Vedkommende uden Ophold indsendes til Rentekammes ret, eller, til videre Indsendelse dertil, indleveres til Øvrigheden, eller og, faafremt det strap onskes tinglast, til Fr. om det stemplede Papiirs Brug 38-42 §. til vedkommende Rettens-Betient, der da derefter har at 3 Dec. indsende det til fornævnte Kammer. 39.) Hvadi Særdeleshed angaaer Contracter om at bierge strandet Gods, da maa det være tilladt at skrive disse Contracter paa ustemplet Papiir, hvorimod Vedkommende skulle være pligtige til, uopholdeligen efter en saadan Contracts Udfærdigelse, at indlevere den til Stedets Amtmand, som har at forsyne den med sin Paategning, hvornæst Amtmanden har at drage Omsorg for, at, saasnart Biergelonnens Sum eller Værdie kan bestemmes, Contrac ten da indsendes til Rentekammeret til Stempting, hvilken da foranstaltes imod enkelt Betaling. 40.) Det stemplede Papiir betales enten med Rigsbankpenge rede Solv, eller med Rigsbank: Sedler og Tegn efter den ved Betalingstiden gieldende Qvartalscours. Dette Valg af Betalingsmaaden er ogsaa overladt Vedkom mende i Henseende til Papiret til de Documenter, hvor ved de, uben Hensyn til Qvartalscoursen, betinge, eller forpligte sig til, Betaling i rede Sølv. 41.) Naar Documenter, hvortil stemplet Papiir er anordnet, udstædes, lydende paa Rigsbank-Sedler og Tegn, bliver, til Regel for Papirets Tart, at tage det Beløb, som deres paalydende Summer paa Udstædelsestiden udgiøre i Solv, naar Rigsbank - Sedlerne og Tegnene dertil bes regnes efter den da gieldende Qvartalscours. I denne Henseende bør derfor om dette Beløb giøres forklaring i Documenterne selv, eller ved Paategning paa samme. 42.) Følgende Fritagelser i Henseende til det stemplede Papiirs Brug vil Kongen fremdeles have bevilgede, saafom: I. til efternævnte Documenter og Protocoller, m. v., maa det være tilladt at bruge ustemplet Papiir, nemlig 1) til Documenter om Donationer til Kirker, Skoler, Fattigvæsen og offentlige Stiftelser; 2) til de Documenter, som udstedes i Anledning af Pengelaan, der 2-19-3' Fr. om det stemplede Papiirs Brug 42 §. 3 Dec. der giøres til Kirker, Skoler, Hospitaler, Tugt og Fattig use og i Almindelighed alle offentlige, af Kongen indrettede eller confirmerede, Stiftelser, hvors imod, naar disse, saaledes paa ustemplet Papiir uds stedte, Documenter transporteres, til Transporterne da bør bruges samme stemplet Papiir, som til Hoveddocumenterne skulde have været brugt, hvis de ikke derfor havde været befriede, ligesom ogsaa det anordnede stemplede Papiir skal, naar, paa fornævnte Indretningers Vegne, oprettes Contracter, eller udlaanes Penge, bruges, og af Medcontrahenterne eller Debitorerne bes kostes, til de Documenter, som da i den Anledning udstades. Jovrigt bliver det, for at forebygge Misfor staaelse, herved bemærket, at de Begunstigelser, som nærværende Anordning tillægger offentlige Stiftelser, ei kunne komme til Anvendelse, uden med hensyn til saadanne Indretninger, som blot ere stiftede til almindelig Gavn og satte under de af Kongen beskikkede Embedsmands Bestyrelse og Tilsyn, men ikke angaae saadans ne, som nærmest have enkelte Familiers eller Klassers Bedste til Gienstand, eller som, skiont de have et for det Almindelige gavnligt Diemed, tillige gaae ud paa at skaffe Interessenterne et udbytte; ligesom Riobstæder og andre Communer ingenlunde kunne giøre Fordring paa hine Begunftigelser, undtagen med Hensyn til deres Kirkes, Fattig, og Skole-Væsen. 3) til Documenter, som angaae den Kgl. Tieneste og Interesse; 4) til Beviser for Deposita af Gods, Varer, eller Penge, dog, hvad Beviser for Deposita af Penge angaaer, ikkun naar disse Deposita kunne ansees som fuldkommen regus laire og ere saaledes ved Forsegling forvarede, at den, som modtager samme, ikke kan bruge dem, og han i fin Tid tilbageleverer dem i samme Stand og uden al Omverling til Deponenten, eller andre i dennes Sted Bez Fr. om det stemplede Papiirs Brug 42 §. Berettigede, da i modsatte Tilfælde det for et Deposis 3 Dec. tum udfærdigede Beviis bliver at ansee som et Gieldsbeviis og at frive paa det for Gieldsbeviser anordnede stemplede Papiir, efter den forskiellige Natur og Bes skaffenhed, Fordringen, efter Beviset, kan have; liges som iøvrigt, naar Depositarius erholder Betaling for Forvaringen af de deponerede Ting, og derom oprettes skriftlig Contract, eller særskilt skriftligt Beviis for Betalingen meddeles Depofitarius, denne Contract, eller dette Beviis da bor skrives paa stemplet Papiir af I Klasse, efter de for Leiecontracter anordnede Bestemmelser; 5) til Contracter om Laan til Brug, eller Tilstaaelser, der af Laantagere meddeles for Ting, som ere laante til Brug, altsaa naar Laanene ere af det Slags, som omhandles i Lovens 5 B. 8 Cap.; 6) til Creditorers Tilstaaelser for baandfacet Pant, naar Des bitorerne have udstedt Beviser for Gielden paa behørigt stemplet Papiir, i hvilket Tilfælde disse Beviser i hine Tilstaaelser bør paaberaabes, med Forklaring om, naar og paa hvilken Sort stemplet Papiir de ere udstedte; 7) til vitteringer, Kiobmands, Haandværkeres og Andres Regninger, hvorpaa ingen Acceptation skrives, samt i Almindelighed til Kiøbmænds Contocouranter eller generale Liquidationss og Balance-Regninger, dog at, naar saadan en Qvittering, en uaccepteret Regning, eller en Contocourant bliver, for derved at afbevise eller begrunde en Fordring, fremlagt i nogen Ret, under noget Skifte, eller nogen anden Forretning, der betrag tes som en Retsforhandling, bor samme afskrives og bekræftes paa stemplet Papiir af 3 Klasse efter Fors dringens Størrelse, og Afferiften vedhæftes Originalen, fra hvilken Afskrivning derhos den Fritagelse, som if 22 Det 1831. maatte være tilstaaet for stemplet Papiirs Brug ved visse Retter, eller i visse Sager, ikke befrier Vedkom mende; Fr. om det stemplede Papiirs Brug 42 §. 3 Dec. mende; 8) til de aarlige Toldbøger, saavelsom i Almindelighed til de Documenter, der ved Tolds og Cons sumtions Væsenet udfordres, da det forbliver ved Fr. I febr. 1797. § 18, hvorefter stemplet Papiir ei skal bruges ved Told- og Consumtions-Væsenet, siden Erstats ning derfor er beregnet under Told- og Confumtions-Afgiferne, dog at Skibsmaalebreve, samt de i § 5 nævnte Caus tioner, som udstedes for visse Toldafgifter, bør skrives paa det for samme i nysnævnte § anordnede Papiir; 9) tit Pos litie-Protokoller; 10) til alt det, som vedkommer de ved Fr. 8 Juni 1787 befalede Syns- og Tarations - Fors retninger over Bonder-Gaardes og Huses Bygninger, Besætning og Inventarium, ved sammes Overlevering til nye Fæstere, eller ved Fæsteres Fratrædelse eller Dødsfald, saavelsomtil Syns- og Overleverings - Forretninger, der vedhæftes de paa Aaremaal indgaaede Leiecontracter om saadanne Huse; 11) til Tingsvidner, der erhverves til Præmies Erholdelse for tilsyneladende Druknedes Redning, saavelsom til Tingsvidner, der afholdes til Oplysning ved Ansøgninger om en eller anden Bes naadning formedelst indtrufne Llykkestilfælde; 12) til de i Fr. om Nettergangsmaaden i mindre betydelige Gieldssager 6 Aug. 1824. § 1 omhandlede Indkals delser; 13) til Cautioner, som stilles til Sikkerhed for Passers Meddelelse, saavelsom 14) til Cautioner, der i visse Tilfælde blive at stille for Landmilice-Reserver og Soe-Enroullerede, i Overeensstemmelse med Lands og Soe-Milice Anordningerne; 15) til Byrecontracter imellem Skippere og deres Mandskab; 16) til Arbeidscontracter imellem Haandværksmestere og Svende, samt til Opsigelser af disse Contracter; 17) til Laugs svendes Protokoller, hvori fornemmeligen deres Syges og Tide: Penge og disses Anvendelse indføres; 18) til Confirmations Attester, som af Præsterne meddeles, naar Fr. om det stemplede Papiirs Brug 42 §. naar de ei clausuleres saaledes, at de kunne ans 3 Dec. sees eller passere som Skudsmaale (*). II. Fole gende maae være frie for stemplet Papiirs Brug ved Retterne, nemlig: 1) militaire Personer af Søes og Land Etaterne i de Sager, som angaae det milis taire Væsen og den Kgl. Tieneste, hvorimod de i alle private Sager bør bruge det anordnede stemplede Papiir; 2) Kirker, Skoler, Hospitaler, Tugt og Fattigs Suse og i Almindelighed alle offentlige, af Kongen indrettede eller confirmerede, Stiftelser, hvilke under No. I, 2, i denne § nærmere ere omhandlede. III. Efternævnte Sager maae ved Retterne føres og skrives paa ustemplet Papiir, nemlig: 1) Sager, som anlægs ges paa Justitsvæsenets Vegne; 2) Sager, som bes handles ved Politieretterne, Amts - Overpolitieretterne derunder tillige indbefattede; 3) Sager, som angaae den Kgl. Tieneste og Interesse; dog at i disse, under No. 3 anførte, Sager Fritagelsen for stemplet Papiirs Brug alene tilkommer det Offentlige, men ikke vedkom mende Private; 4) Sager, der føres for Gieldscom missionen i Rbhavn, naar de angaae en Værdie, som ikke overstiger 20 Rbd. Solv, hvorimod i Sager for bemeldte Commission, der overstige nysnævnte Værdie, stemplet Papiir bliver at bruge paa lige Maade, som for Underretter er anordnet; 5) beneficerede Sager, efter Indholdet af de Bevillinger, hvorved beneficium paupertatis, eller beneficium processus gratuiti er meddeelt. Og skal desuden den Fritagelse for stemplet Papiirs Brug, eller den Moderation i Henseende til samme, som, ved specielle Privilegier, Bevillinger, Resolutioner, eller Anordninger, maatte være Nogen her i Riget forundt enten for sin person, eller i Hens seende til visse Documenter eller Sager, eller som liges

• ) Jvfr. § 5. litr. c cg d.

ledes Fr. om det stemplede Papiirs Brug 43-44 §. 3. Dec. ledes maatte være visse Selskaber eller Interessentska ber tilstaaet, skiont den ikke her foran maatte være nævnt, dog fremdeles vedblive, forsaavidt den ei i dens ne Fr. udtrykkeligen er ophævet, dog at Vedkommende, hvem ikkun er tilstaaet Moderation i Henseende til det Stemplede Papiirs Brug, tillige betale den Forbeielse, som maatte være tillagt de Sorter Papiirs Tart, de, efter den dem forundte Benaadning, bruge. 43.) Alle, indtil udgangen af 1828, efter de hidtil gieldende Stempletpapiirs Anordn. udstædte og indrettede, Dos cumenter, Protokoller, eller Bøger beholde den dem ved de ældre Anordn. tillagte Gyldighed, uagtet, i Henseende til stemplet Papiirs Brug til et eller andet Document, eller til en eller anden Protokol, an derledes ved denne Fr., end ved hine Anordninger, er foreskrevet. Dog skal det, i Henseende til saadanne Documenter, som, efter de hidtil gieldende Anordnin ger, have kunnet ubstædes paa ringere Sort stemplet Papiir for en vis kort Tid, der, efter denne Fr., er forlænget, være bevilget, at et sligt Document, stient det er udstædt forinden Udgangen af 1828, maa behol de Gyldighed paa den saaledes brugte ringere Sort stemplet Papiir i den, ved denne Fr. bestemte, længere Tid, samme beregnet fra Documentets Udstædelses Dato. Og, hvad i Særdeleshed betræffer de, før Fr. 23 Mai. 1827, paa 2 Klasses Papiir oprettede Contracter om Riob eller Magestifte ang. faste Eiendomme, da bliver med disse, forsaavidt de ikke fuldbyrdes inden 2 Aar fra nysnævnte Fdgs Dato, at forholde efter, hvad i Almindelighed om ufuldbyrdede Contracter af dette Slags er foreskrevet i nærværende Fdgs § 13. 44.) Naar noget Document, hvortil stemplet Papiir er anordnet, befindes at være i andre, end de enkelte Nodvendigheds -Tilfælde, hvori saadant i denne Fr., under ift 514. visse Fr. om det stemplede Papiirs Brug 44 §. visse Betingelser, udtrykkeligen er tilladt, skrevet paa 3 Dec. ustemplet Papiir, eller og at være udstædt paa stemplet Papiir af ringere Tart, end dertil er forordnet, da bør for saadan Forseelse bødes, efter Sagens Beskaffenhed og de derved forekommende Omstændigheder, i første Fald fra 4 til 10 Gange saa meget, som det stemplede Papiirs Belob, der til Documentet burde have været brugt, og i sidste Fald fra 4 til 10 Gange faa meget, som Forstiellen imellem det brugte stemplede Papiirs Beløb og dets Beløb, hvorpaa Documentet burde have været skrevet. For disse Boders hele Beløb kan Enhver, som har giort sig medskyldig i Overtrædelsen, kaldes til Ansvar. Men ordentligviis bliver det at affordre Dos cumentets Jbændehaver eller modtager, som derimod har Regres, efter Omstændighederne, til Udstæderen, forsaavidt denne maatte have Deel i den begaaede Forseelse. Imod Bedernes Erlæggelse erholde Vedkommen de Documentet i Rentekammeret forsynet med det rette Stempel. Og bliver dette, forsaavidt Documentet Iyder paa Sedler og Tegn, i Overeensstemmelse med § 41, at bestemme efter det Beløb, som Documentets paalydende Sum udgiør i Sølv efter den Qvartalscours der gieldte paa Udstædelsestiden, endskiont Stemplet bliver for det Aar, hvori Stemplingen sfeer. Men Betalingen af Boderne skeer i alle Tilfælde, i Overeensstemmelse med § 40, enten med Rbpenge rede S., eller med Sedler og T. efter den ved Betalingsti den gieldende Qvartalscours. Dog vil Kongen i følgende Tilfælde have foranførte Straf deels eftergiven, deels modereret og forandret, deels nærmere bestemt saaledes: 1) Naar enten Modtageren, eller Udstædes ren af et Document, med hvilket Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, frivilligen og inden 3 Ugers Forløb efter Documentets Udfærdi- XIX Deel. p gelse, Fr. om det stemplede Papiirs Brug 44 §. 3 Dec. gelfe, selv giør første Anmeldelse om Forseelsen og derhos indsender Documentet til Rentekammeret, da maa Documentet antages til Stempling eller Omstems pling, imod at, dersom det er udstedt paa ustemplet Papiir, det stemplede Papiirs Belob, som dertil burde have været brugt, og, dersom det er skrevet paa for ringe Sort stemplet Papiir, Forstiellen imellem det brugte og det rette stemplede Papiirs Belob alene betales enkelt. 2) Naar et Document, hvormed Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, er af den Natur, at det, for at giøre sin Virkning, maa læses til Tinge, eller indsendes til et af de Kgl. Collegier eller Departementer, og Tinglæsningen begiæres, eller Indsendelsen steer inden 3 Ugers Forløb efter Documentets Udfærdigelse, da bodes ikkun dobbelt saa meget, som Beløbet af det stemplede Papiir, der til Documentet burde have været brugt, dersom det er skrevet paa ustemplet Papiir, eller som Forskiellen imellem det brugte og det rette stemplede Papiir, dersom det er udstædt paa for ringe Sort stemplet Papiir. 3) Naar Documenter, hvormed Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, findes i Stervboer, Opbudsboer, eller Fallitboer, som disse Boer tilhørende, og derefter indsendes til Rentekammeret af vedkommende Skifteret, Executores testamenti, eller Arvinger, bodes ikkun fra 2 til 4 Gange saa meget, som Beløbet af det stemplede Papiir, der til Documenterne burde have væ ret brugt, eller som Forsiellen imellem det brugte og det rette stemplede Papiirs Beleb, eftersom de enten ere skrevne paa ustemplet, eller paa for ringe Sort stemplet Papiir. 4) Naar Creditor efter et Gieldsbeviis, med hvilket Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, beviisligen ikke kan erholde dets fulde paalydende Sum, men ifkun en Deel deraf betalt, da Fr. om det stemplede Papiirs Brug 44 §. da er Rentekammeret bemyndiget til, efter Omstæn= 3 Dec. dighederne, at moderere Boderne endog under det for disse ellers fastsatte Minimum. 5) Naar Kaldssedler, Stævninger, Indlæge, Requisitioner til Rettens Betiente, eller andre lignende, til Retterne stilede, Do cumenter ere skrevne paa ustemplet, eller for ringe Sort stemplet Papiir, da maae samme af vedkommende Ret, eller Retsbetient tilbageleveres til Omskrivning paa behørigt stemplet Papiir, eller vedkommende Part i alt Fald ved Dommen i en Sag, hvor saadanne Documenter ere fremkomne, paalægges, inden en vis kort Tid, at afskrive samme paa behørigt stemplet Papiir, hvorefter Retten paaseer, at disse Afskrifter vedlægges Acten. I Tilfælde af saadan Omskrivning, eller Afskrivning, bortfalde da Boderne, hvorimod Vedkommen de, naar de ikke til Omskrivningen ere villige, eller ikke inden den bestemte Tids Forløb besørge Afskrivningen, have for Documentets Stempling, eller Dmstempling, uden nogen Moderation, at erlægge de i Begyndelsen af denne § bestemte Beder. 6) I Henseende til Docus menter, som det er tilladt at skrive paa ustemplet Pas piir, men hvorom det er befalet, at de, naar de fremlægges i nogen Ret, under noget Skifte, eller nogen anden Forretning, der betragtes som en Retsforhandling, eller desangaaende hos Kongen eller de Kgl. Collegier eller Departementer, eller og hos de af Kons gen beskikkede Øvrigheder giores Ansøgning, skulle afstrives og bekræftes paa stemplet Papiir, og Afskrifs terne vedhæftes Driginalerne, da maa, naar et saadant Document, uden behørig Afskrift, maatte være fremlagt eller indsendt, samme ligeledes tilbageleveres Vedkom mende, for at forsynes med den behørige Afskrift, eller Vedkommende ved Dommen i en Sag, hvor et saadant Document er fremlagt, paalægges, inden en vis kort 2 Tid, Fr. om det stemplede Papiirs Brug 44-47 §. 3 Dec. Tid, at besørge Afskriften, i Mangel af hvis udfærdigelse med Documentet bliver at forholde efter, hvad i Slutningen af No. 5 er bestemt. 7) Med Ansøgnin ger, som indgives enten til Kongen selv eller og til de Kgl. Collegier eller Departementer om Benaadninger og Dispensationer fra Lovene og Anordn., eller til Overøvrighederne om nogen af de Kgl. Bevillinger og Expeditioner, som samme ere bemyndigede til at udle vere, bliver, naar dertil ei er brugt anordnet stemplet Papiir, og Ansøgerne ei ere i de Tilfælde, at dem er tilladt at skrive samme paa ustemplet Papiir, fremdeles at forholde efter Fr. 15 Dec. 1820 § 1. Halvdelen af de i denne § bestemte Beder tilfalder Kongens Kasse, og den anden Halvdeel Rentekammerets Fats tigbosse. Men, forsaavidt alene enkelt Betaling af det stemplede Papiirs Beløb, eller af Forstiellen imellem det brugte og det rette stemplede Papiirs Beløb er anordnet, tilfalder samme beelt Kongens Kasse. 45.) Med de for indeværende Aars Udgang ei paa behørigt stemplet Papiir udstedte Documenter forholdes efter Rentekammer Pl. af Dags Dato. 46.) Det paaligger i Almindelighed samtlige Kgl. Embedsmænd og Betiente at være opmærksomme paa de Forseelser imod denne Fr., som dem maatte forekomme, uophols deligen at indberette samme til Rentekammeret, og dertil at indsende de for dem fremlagte, eller dem tilhændekomne Documenter, som ei, i Overeensstemmelse med Fr., ere indrettede. Dog er det en Selvfølge, at Indberetningen og Indsendelsen bortfalde i saadanne Tilfælde, hvor (saasom i § 44. No. 5, 6 og 7) en anden Forholdsmaade udtrykkeligen er foreskreven. 47.) I Særdeleshed vil Kongen alvorligen have befalet Rettens Betiente: Dommere, Skrivere, Fogder, Skif teforvaltere af ethvert Slags (hvad enten de udøve Stif= Fr. om det stemplede Papiirs Brug 47 §. Skifteforvaltningen i Kraft af et Embede, eller med 3 Dec. nogen anden Hiemmel, og hvad enten deres Skifteforvaltning indskrænker sig til et enkelt Boe, eller udstrækker sig til flere), Auctions directeurer og alle Andre, hvem nogen Green af Retspleien er betroet, paa det Noieste at holde sig denne Fr. efterrettelige. De have derfor ikke alene, naar noget Document, hvormed forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, forekommer in originali for dem i Retten, eller i de under deres Behandling værende Boer, eller under andre Forretninger, som de i fornævnte Egenskaber forestaae, dermed at forholde sig efter foregaaende § 46. Men de bør og, naar noget Document fremkommer for dem i Copie, og de af denne enten erfare, at Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug med Docu mentet er begaaet, eller i det Mindste ikke kunne see, om det anordnede stemplede Papiir dertil er brugt, indfordre Griginaldocumentet hos Vedkommende, som Skulle være pligtige uvægerligen at udlevere samme til Eftersyn, og, saafremt det da befindes ei at være indrettet overeensstemmende med denne Fr., til videre For anstaltning efter § 46. I egentlige Retssager maa det imidlertid være tilladt, i Stedet for strap at indsende de deri fremkomne Documenter, med hvilke Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug maatte være begaaet, at udsætte deres Indsendelse, indtil Dom er afsagt, og da ved Dommen at forbeholde den Rgl. Kasses Ret med Hensyn til samme. Men i Dommen bliver da udtrykkeligen at nævne, hvilke disse Documenter ere, og, saasnart Dommen er afsagt, bor Documenterne in originali uopholdeligen indsendes til Rentekammeret, ligesom det og bør enten i Dommen, hvoraf Afskrift bliver at indsende, eller og i den Strivelse, hvorved denne Afskrift og Documenterne tilstilles

• • 3 Fr. om det stemplede Papiirs Brug 47-48 §.

3 Dec. stilles bemeldte Kammer, noie betegnes, hvori den Forseelse bestaaer, som ved Documenterne ansees at være begaaet. Derhos maa, naar Nogen ved Dommen er tilpligtet at præstere Noget efter et saadant Docus ment, Dommen ikke ereqveres, uden at Documentet, behørigen berigtiget, forevises ved Executionen. Hel ler ikke maa efter noget Document, hvormed Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaact, nogen Fordring paa Skifte udbetales, forinden ligeledes Documentet forevises, behørigen berigtiget. Jovrigt bør, naar Dom i en Sag ved nogen Ret, være sig Overs eller Under-Ret, eller og ved nogen Commis. sion affiges, Dommerne eller Commissarierne i selve Dommen udtrykkeligen bevidne, at det, Sagen tilhøs rende, stemplede Papiir ved den Ret eller Commission virkeligen dertil er brugt. 48.) Ligeledes vil Kongen i Særdeleshed have paalagt Amtmændene at have noie Jndseende med, at til de, Landvæsenet vedkom mende, Protokoller og Documenter bruges det anordnede stemplede Papiir. I denne Henseende have Jor degodseiere eller Forvaltere, saa og Beneficiarier, under Mulet af 2 Rbdl. S. til Amtsfattigkassen for hver uges Udeblivelse, aarligen for vedkommende Amtmand, til Eftersyn, paa den Tid og det Sted, han tilfiger, at forevise det for Godserne indrettede og i§ 6 nævnte Protokoller, samt udstædte Reversal: Fastes breve, saa og derover, hver for sig, at levere ham en rigtigen forfattet og underskreven Specification, hvorhos, hvad Fæste Protokollerne angaaer, disse hver Gang, forinden Foreviisningen seer, forsynes med den ved Fr. 9 Febr. 1820 befalede Attest, om nogen Gaard paa Godserne er fæsteledig, og til hvilken Tid saadan Fæsteles dighed er indtruffen. Og har Amtmanden, der iøvrigt er bemyndiget til at dictere og lade ovenmeldte Mulet for Fr. om det stemplede Papiirs Brug 48-49 §. for Udeblivelsen inddrive ved Udpantning, ved Efter: 3 Dec. synet tillige at paasee, at Fæstebrevene ere behørigen tinglaste, og at de foreskrevne Bestemmelser om samtlige fornævnte Protokollers Indretning, ikke alene i Henseende til det stemplede Papiir, men og for den øv rige Deel, ere iagttagne. Hver Gang, Protokollerne forevises, har Amtmanden deri, under sin Haand, at tegne den Dag, paa hvilken samme ere ham foreviste, ligesom han og har at forsyne de medfulgte Specificationer, efter Befindende, med Attest, hvorefter han har uopholdeligen at indsende de saaledes attesterede Specificationer til Rentekammeret, med Forklaring om, hvad Anordningsstridigt han maatte have befundet ved bemeldte Protokollers og Documenters Eftersyn. 49.) Skulde, imod Formodning, nogen, Kongen med Eed og Pligt forbunden, Embedsmand eller Betient antage, oversee, eller fortie noget Document, med hvil ket Forseelse i Henseende til det stemplede Papiirs Brug er begaaet, eller paa andre Maader, enten ved Efters ladenhed i denne Frs Overholdelse, eller ved Taushed til dens Overtrædelse, handle imod sin pligt, bør han derfor, efter Sagens Beskaffenhed, bede til Rentekams merets Fattigbøsse, første Gang fra 10 til 50 Rbd. S., anden Gang fra 50 til 100 Rbd. S., og tredie Gang hans utilbørlige Forhold Kongen af Rentekammeret forestilles til Resolution, hvorledes han da, enten med Mulct, eller Embeds: Forbrydelse, efter Omstæn dighederne, bør ansees. Ligesaa bør de Skifteforvaltere eller Skiftecommissarier, der ei staae i Kgl. Tieneste, naar de befindes at have tilsidesat den dem paaliggende Pligt, under de dem overdragne Skifteforretninger at paaagte det stemplede Papiirs anordningsmæs sige Brug, derfor, efter Sagens Beskaffenhed, bøde, første Gang fra 10 til 50 Rbd. S. til Rentekammerets

1. 4

Fat Fr. om det stemplede Papiirs Brug 49-50 §. 3 Dec. Fattigbosse, anden Gang fra 50 til 100 Rbd. S., tredie Gang fra 100 til 200 Rbd. S., og saa fremdeles hver Gang dobbelt. Og endeligen bør ogsaa vede kommende Mægler, naar Forseelse med Slutsedler i Henseende til det stemplede Papiirs Brug begaaes, iffe alene være ansvarlig for de i § 44 bestemte Boder, i Tilfælde at disse hos vedkommende Modtager ikke kunne erholdes, men ogsaa desuden, efter Sagens Beskaffenhed, bode, første Gang fra 10 til 50 Rbd. S. til Rentekammerets Fattigbosse, anden Gang fra 50 til 100 Rbd. S., og tredie Gang have sin Mægler Be villing forbrudt. 50.) Naar Rentekammeret har modtaget Beretning, eller paa anden Maade er kommet til Kundskab om nogen Forseelse imod denne Fr., hvorfor Bøder eller Betaling (den i § 48 ommeldte Mulct undtagen) blive at erlægge, da har det at lade den Skyldige forelægge at udrede de Bøder, eller den Bes taling, som det finder ham for Forseelsen at være ifals den. Vil han ikke godvilligen rette for sig, men han, inden 6 Uger fra Forelæggelsens Dato, erklærer til Rentekammeret, at han ønsker Sagen afgiort ved Rets tergang, da foranstalter Kammeret ham ved Kammeradvocaten, eller, efter Omstændighederne, ved en anden Sagfører paa lovlig Maade tiltalt. Og kunne da under Sagen ikkun de Indsigelser fra den Paagiels dendes Side komme i Betragtning, som gaae ud paa at oplyse, at den paaklagede Overtrædelse ei er bes gaaet, hvorimod der ikke kan blive Spørgsmaal om nos gen Moderation med hensyn til den Grad, hvori Kams meret har anvendt den anordningsmæssige Mulct. Men, dersom han ikke afgiver den ommeldte Erklæ ring inden fornævnte Tid, og han heller ikke inden den Tid retter for sig, da blive de Boder, eller den Beta- ling, Fr, om det stemplede Papiirs Brug 50 §. ling, hvis Erlæggelse er ham forelagt, at inddrive ved 3 Dec. Udpantning efter Rentekammerets Foranstaltning. Pl. ang. hvorledes der skal forholdes med de 3 Dec. Documenter, hvortil stemplet Papiirs Brug er i Dan mark anordnet, men som for udgangen af 1828 ere eller vorde udstædte paa ustemplet eller for ringe Sort stemplet Papiir. Rentekammer. p. 214. Gr. Ligesom under Dags Dato er udgiven en Fr. om det stemplede Papiirs Brug i Danmark, der træder i Kraft fra Begyndelsen af 1829, saaledes har Kongen tillige under Dags Dato refolveret i Henseende til Documenter, hvortil stemplet Papiirs Brug ved de hidtil i Dmk gieldende Stempletpapiirs Anordninger er be falet, men som før Udgangen af 1828, udenfor de Nødvendigheds Tilfælde, hvor saadant under visse Betingelser udtrykkeligen er tilladt, ere eller vorde ud> stædte paa ustemplet Papiir, eller og paa stemplet Papiir af ringere Tart, end dertil er anordnet: 1.) at, naar et saadant Document af hændehaveren selv inden I Apr. 1829 indsendes til Rentekammeret, maa det af famme antages til Stempling eller Omstempling med det rette Stempel for 1828, alene imod at dette Stempels Tart, forsaavidt Documentet er skrevet paa ustemplet Papiir, eller Forstiellen imellem det rette Stempels og det brugte Stempels Tart, forsaavidt Documentet er skrevet paa for ringe Sort stemplet Papiir, betales dobbelt, Halvdelen til den Kgl. Kasse og Halvdelen til Rentekammerets Fattigbosse; 2.) at de af deslige Documenter, som ikke saaledes i den foreskrevne Tid af Thændehaveren selv indsendes til Rentekammeret, men som inden samme Tid ved Retterne, i Boer, eller ellers af nogen Kgl. Embedsmand eller Betient anholdes og til Kammeret indsendes, blive derimod at stemple eller omstemple imod den fulde, ved de hidtil gieldende Bes

• • 5

stem= pl. ang. Documenters Stempling 2-4 §. 3 Dec. stemmelser, i saa Fald fastsatte Betaling; men 3.) at med dem af bemeldte Documenter, som ikke før 1 Apr. 1829 indsendes til Rentekammeret, hvad enten saadan Indsendelse skeer af Ihændehaveren selv, eller og efter Anholdelse af Vedkommende, bliver at forholde efter Fr. af Dags Dato, saavel i Henseende til, hvorvidt og hvorledes de blive at stemple eller omstemple, som i Henseende til de Beder eller den Betaling, derfor bliver at erlægge; og 4.) at Rentekammeret imidlertid dog maa være bemyndiget til, i Henseende til de under No. 2 og 3 nævnte Documenter, at bevilge nogen Moderas tion i Stempelgebyhrerne, naar det, efter Sagens Be skaffenhed og derved forekommende særdeles Omstændigheder, dertil maatte finde Anledning. I Folge heraf opfordres Vedkommende, der maatte have slige Docu menter, som de her omhandlede, ihænde, til, inden 1 Apr. 1829 at indsende samme til Rentekammeret, da de i andet Fald maae tilskrive sig selv den Ulempe, som, i Overeensstemmelse med forestaaende Bestemmelser, vil flyde af, at de ikke efterkomme denne Opfordring. 10 Dec. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkss svendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. [E. T. p. 969]. Gr. Kongen har bragt i Erfaring, hvorledes i de senere Aar en Mængde Personer, for det meste under Navn af Haandværkssvende, have omstreifet i Danmark uden Be fiæftigelse og uden Midler til at ernære sig, hvilken Omstreifen har været ikke blot til betydelig Byrde for Haandværkslaugene i Kiøbstæderne, men ogsaa til ikke liden Besvær for Kiøbstædernes og Landets Indvaanere i Almindelighed, og iøvrigt foraarfaget adskillige Uordener. Kongen har derfor været betænkt paa at udfinde virks Fr. ang. Haandværkssvend.Omflakken 1-2 §. virksomme Midler, hvorved slig skadelig Omstreifen fan 10 Dec. forebygges og standses, uden at der dog derved lægges ufornødne Hindringer i Veien for de Fremmede af den arbeidende Klasse i Almindelighed eller Haandværksstanden i Særdeleshed, om hvilke det med Rimelighed kan antages, at de ved deres Flid og Duelighed kunne og ville erhverve deres Brød her i Niget; hvilke derimod fremdeles, som hidtil, ville finde al Beskyttelse og pass sende Begunstigelse her i Landet. Med Hensyn hertil befales: 1.) Det skal paa det Sted, hvortil en frems med Svend først ankommer her i Riget, være sig fra Udlandet eller fra Hertugdømmene, noie undersøges, om han er i det Tilfælde, at det med Rimelighed kan ventes, at han kan og vil ernære sig her i Landet ved fit lovlige Arbeide. Han bør derfor ikke alene godt giøre sin Egenskab som lovlig udlært Haandværks svend, enten ved Foreviisning af Lærebrev, eller ved saakaldet Kundschaft eller Wanderbuch, eller paa anden betryggende Maade, men han bør og oplyse sin Vandel, og i Særdeleshed godtgiore, at han paa behørig Maade har ernæret sig af sin Profession, og ikke flakket omkring uden Arbeide. Saadanne Svende, som paa den Tid, de ankomme hertil, i længere Tid end 6 Uger have været uden Arbeide i deres Profession, maae, med Undtagelse af de muur- og Tommersvende, som ankomme hertil i Marts eller April Maaneder, ikke modtages her i Landet, med mindre de paa en antagelig Maade kunne godtgiøre, at Mangelen af Arbeide i det nævnte Tidsrum har havt sin Grund i saadanne Omstændigheder, at deraf ingen ufordeelagtig Formodning opstaaer imod dem. 2.) Endvidere skal der affordres den fremmede Svend Beviis for, at han har de fors nodne Penge, ikke alene til at bestride Omkostningerne ved hans Underholdning paa Reisen, men og, naar der Fr.ang. Haandværkssvendes Omflakken2-3§. 10 Dec, der ikke haves Vished om, at han paa et bestemt Sted kan erholde Arbeide, ved hans Ophold paa hans Bestemmelsessted, medens han søger Arbeide, og indtil han, hvis det ikke lykkes ham at erholde saadant, igien kan være ude af Landet. Dog bør denne Fordring i intet Tilfælde strækkes videre, end til en Sum af 10 Rödle Sølv eller 5 Species; og naar en Svend beviisligen er forskreven til et Sted her i Riget, er det tilstrækkeligt, at han er forsynet med Midler til at reise derhen. Jøvrigt maa ingen Politieovrighed tilstæde nogen Svend Adgang til et Sted, hvorfra det af vedkommende Øvrighed eller Laug er ham tilmeldt, at intet Arbeide for Svenden er at faae. 3.) Den, der ikke efter de foranførte Regler kan legitimere sig som be rettiget til at fortsætte sin Neise her i Landet, skal strap vises tilbage. Men, naar han findes berettiget til Reisen, meddeles ham af den til Passers Udstædelse berettigede Øvrighed en Vandrebog, hvori det udtrykkes ligen anføres, at han har legitimeret sig, og de Docu menter nævnes, der have tient til hans Legitimation, hvilke Documenter derhos skulle forsynes med Øvrighes dens Foreviisnings Paategning, ligesom det og i Vandrebogen skal bemærkes, hvormange Penge den Paagiels dende er funden i Besiddelse af. Vandrebogen, der skal indeholde en paa danse og tydse affattet Auviisning om de Pligter, den reisende Svend har at iagttage, bliver at indrette efter en af Kongen approberet Form, hvorefter Eremplarer af det Danske Cancellie foranstal tes trykte og tilstillede vedkommende Politieovrigheder. Ved Meddelelsen af denne Vandrebog haver han at godtgiore dens Bekostning efter en moderat Priis, som af Cancelliet nærmere bestemmes, hvorhos han, i Lighed af hvad der ved Pl. 21 Jul. 1815. §§ I og 4 er bestemt for Passers Udstædelse til Haandværkssvende, som Ges bybr Fr. ang. Haandværkssvend. Omflakken 3-7 §. bybr til Politieovrigheden har at betale 16 Rbs. Sølv, 10 Dec. der svarer til 5 Sch. Lybsk, uden at noget videre kan fordres paa de Steder, hvor ellers et høiere Pasgebyhr er bevilget. 4.) Haandværkssvenden bør tilhol des noie at følge den ordentlige og sædvanlige Vei til sin Bestemmelse. Dog er det ham tilladt i enhver Kiebsted, hvorigiennem Veien gaaer, at opholde sig nogen Tid for at søge Arbeide. Men dersom saadant ikke er at faae inden 24 Timer, bør han fortsætte sin Reise. Dog er Politicovrigheden berettiget til, naar særdeles Omstændigheder tale derfor, endnu at tilstaae ham nogle Dages Frist. Paa Landet maa han ikke tage videre Ophold, end det, som nødvendig Forfriskning og Hvile fræver. 5.) Vandrebogen skal forevises Polities Øvrigheden i enhver Riobsted, som Svenden passerer, ligesom han og ved denne Foreviisning har at godtgiore, at han er i Besiddelse af en saadan Sum Penge, som staaer i passende Forhold til den, han ved sin Ankomst her til Riget var i Besiddelse af. For denne Foreviisning bliver, dog kun paa de Steder, hvor Pas Foreviisning efter de almindelige Anordn. var nodvendig, at betale 5 Rbs. i Overeensstemmelse med Pl. 21 Jul. 1815. §§ 3 og 4; ligeledes uden at det for enkelte Steder bevilgede høiere Gebyhr for Passers Foreviisning ved denne Leilighed kan komme i Betragtning. 6.) Naar det er bekiendt eller godtgiores, at Arbeide for en Svend er at faae paa et Sted, som ligger uden for den i Vandrebogen bestemte Reiseroute, eller Polis tieovrigheden paa anden Maade forvisser sig om, at der med Rimelighed ingen Misbrug vil blive giort af at tillade Svenden at begive sig derhen, kan der meddeles ham Paategning i Vandrebogen, der berettiger ham til at reise til hiint Sted. 7.) Dersom Arbeide

ikke inden 4 Dage er at faae paa det i Vandrebogen nævnte Fr. ang. Haandværkssvend. Omflak. 7-10 §. 10 Dec. nævnte endelige Bestemmelsessted, bør Svenden strap reise bort, hvis ikke Politicovrigheden af særdeles Harfager maatte tilstaae ham nogen kort Udsættelse. 8.) Ligeledes bør den fremmede Svend, som vel engang har faaet Arbeide paa et Sted her i Riget, men siden igien forlader dette Arbeide, ikke uden Politieøvrighedens Samtykke kunne opholde sig der paa Stedet over 4 Dage derefter, naar han ikke kan erholde noget Ar beide sammesteds. Forsaavidt det er paa den i Vandres bogen bestemte Reise, han for nogen Tid har faaet Arbeide, kan det, naar han i Overeensstemmelse med § 2 har de dertil fornødne Penge, tilstaaes ham at fort, sætte denne Reise, efter at have erholdt Paategning i Bandrebogen, der viser, hvorlænge han har opholdt sig paa hiint Sted. Men ellers har han strap at forlade Landet, saafremt han ikke i Medhold af Bestemmelsen i § 6 kan erholde Tilladelse til at søge et andet Sted her i Riget. 9.) I Vandrebogen har den reisende Haandværkssvend at forsyne sig med Attester for fit Forbold paa de Steder, hvor han har havt Arbeide. Disse Attester meddeles af den eller de Mestere, i hvis Arbeide han har været, og bekræftes af Politicovrigheden paa Stedet. 10.) Den fremmede Haandværkssvend, som findes i Riget uden at være forsynet med anordnet Vandrebog, eller de fornødne Midler til sin Underholdning paa sin videre Reise eller Ophold i Landet, eller som opholder sig længere paa et Sted, end efter denne Anordn. tilladt er, eller afviger fra den ham foreskrevne Reiserous te, eller findes ikke at have sin Vandrebog forsynet med de anordnede Foreviisnings-Paategninger, bør efter Om stændighederne enten udvises af Landet, eller paa anden Maade ansees. Den Øvrighedsperson, som ved at forsomme de ham paaliggende Pligter har været Nars sag i, at en Svend uden tilbørlig Legitimation er kom= men Fr. ang. Haandværksv. Omflakken 10-13 §. men ind i Riget, eller der har fundet Leilighed til at 10 Dec. forlænge eller udvide sit Ophold uden for de ovenbestemte Grændser, kan vente, enten at Svenden paa hans Bes kostning udføres af Landet, eller at han paa anden Maade bliver draget til Ansvar. Det skal med Hensyn dertil være Pligt for enhver anden Øvrighed, som faaer Leilighed til at bemærke en saadan Forsommelse, derom at giøre Anmeldelse for Bedkommende til videre Foranstaltning desangaaende. 11.) Politicovs righeden bør foranstalte fremmede Haandværkssvens de, som efter foranførte Bestemmelser ere pligtige at forlade Landet, paa den mindst bekostelige Maade, og, i Overeensstemmelse med hvad der angaaende Fats tiges og Betleres Transport er foreskrevet, udførte over Grændsen, saafremt der mangler dem Evne til selv at bestride Reisen, eller der er grundet Anledning til at frygte for Misbrug, naar det overlades dem selv at befordre sig ud af Riget. Men hvor det efter Omstæn dighederne kan ansees tilstrækkeligt, og derfor til Oms kostningers Besparelse bør foretrækkes, at tilstæde Svenden selv at reise ud af Landet, bør Reiserouten og den Tid, inden hvilken han bør være ude af Landet, noie i Vandrebogen betegnes, og den Svend, som ikke holder sig det i saa Henseende foreskrevne efterrettelig, bliver at straffe med 3 Dages Fængsel paa Vand eg Brød. Skiendt alt Betlerie under de ved Anordningerne bestemte Straffe er reisende Haandværkssvende forbudet, skal det dog ikke være dem formeent at søge eller modtage den ved Laugene sædvanlige Understøttelse. 12.) Ethvert Steds Politieovrighed er berettiget og forplig tet til at træffe de Foranstaltninger, som maatte være fornødne for at sætte den i Stand til at føre det samme paaliggende neiagtige Tilsyn med fremmede Svende. 13.) Naar en i Danmark hiemmehorende Svend vil fors Fr. ang. Haandværkssv. Omflakken 13-14 §. og 2 iffe 10 Dec. forlade det Sted, hvor han har hiemme, for andetsteds at søge Arbeide, blive og de ovennævnte Bestemmelser paa ham at anvende, men saaledes, at §§ uden Indskrænkning komme til Anvendelse, naar nem lig Pas Udstæderen paa anden Maade forsikkrer sig om, at Neisen har det af den Paagieldende angivne Formaal, og at denne, uden ved Betlerie eller paa anden Maade at bebyrde Indvaanerne, kan udføre Reis ſen. Dog bliver heller intet særdeles i saa Henseende at iagttage, hvis Personen vil reise til et Sted, der nærmere end det, hvorfra han reiser, maa ansees som hans Hiem; hvorhos i de Tilfælde, hvor en fremmed Svend skal føres ud af Landet, den, som har hiemme her i Riget, bliver at hensende til det Sted, der nær mest maa anfees som hans hiem. 14.) Ligesom det i det foregaaende er foreskrevet, hvorledes der skal forholdes i Henseende til Haandværkssvende, der attrane at reise i Landet, saaledes bør det ogsaa i Henseende til enhver anden, der enten fra fremmed Sted agter at begive sig ind i Landet, eller fra fit hidtil havte Opholds sted vil reise andetsteds hen, for at søge Arbeide eller Fortieneste, iagttages, at naar en saadan Persons Stilling og Udvortes er af den Beskaffenhed, at derved vækkes Tvivl, om han ikke kunde falde Landet til Byrde ved den forehavende Reise, bør Reisen ikke tile stædes, forinden Pas- Udstæderen ved en anstillet Undersøgelse finder Tvivlen at være svækket. Til saadanne Personer, der ikke henhøre til Haandværksstanden, blive sædvanlige Reisepasse at meddele; dog saaledes, at de i det foregaaende givne Forskrifter om Paategning og Foreviisning af Vandrebøger ogsaa ved Paateg ning paa disse Passe blive at følge, forsaavidt de, efter Beskaffenheden af den Legitimation, der kan affordres dem, kunne være anvendelige; ligesom der og med Hen- syn Fr. ang. Haandværkssvend. Omflak. 14-15 §. 1838. syn til Gebybrerne for Passenes Udstædelse og Foreviis: 10 Dec. ning bliver at forholde efter denne Anordn. §§ 3 og 5. 15.) Nærværende Anordn. træder, forsaavidt fremmes de Haandværkssvende angaaer, først i Kraft med I Mai. 1829, hvorhos det dog følger af sig selv, at Politicovrighederne ogsaa indtil den Tid have neiagtigen at overholde de Bestemmelser i samme, der have Hiem. mel i de alt gieldende Anordninger. Pat. for Slesvig og Holsteen ang. at Auctions 13 Dec. belobet af Varer, som fra Toldvæsenets Side ere confiskerede, skal være fritaget for Erlæggelsen af den for Losore: Auctioner anordnede pCt. Afgift. p. 224. Raadstue-Pl., at, ifølge Canc. Skr. 11 17 Dec. Dec., kan, naar en Vaccinations-Attest, efter eengang at være bleven udstedt, paa nye begiæres meddeelt, i Analogie af Pl. 20 Miai. 1825 § 1, herfor fordres I Mark Selv i Betaling. p. 264. Cancellie: Pl, at Qvartals Coursen for Jan., 20 Dec. Febr. og Mart. 1829 er bestemt til 206 imod 100 Species eller 200 Rbdlr Sølv, saa at i Rödle Sølv i alle Tilfælde, hvor Selvbetalinger kunne afgiores med Rigsbanksedler, kan betales med I Rbdlr 3 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 225. Pl. hvorved nogle Forandringer i Regl. 24 Dec. I Jun. 1808 for Borgervæbningen i Kbhavn, og Tillægget til bemeldte Regl. 25 Nov. 1825, fastsættes. Cancell. p. 226. Kongen har fundet for godt at giøre efterfølgende Forandringer i de Bestemmelser, der indeholdes i Regl. for Borgervæbningen i Rbbavn 1 Jun. 1808. § 18, cfr. Tillægs-Regt. 25 27ov. 1825. § 6, samt i denne sidstnævnte Anordnings § 11. No. 8. 1) at samtlige XIX Deel. Under: Y y Gen. Postdirect.-Pl. ang. Vognmandstarten. 24 Dec. Underofficerer ved ov enmeldte Borgervæbning for Frem tiden skulle aflægge den befalede Troskabseed mundts ligen; 2) at Auditeuren ved bemeldte Borgervæbning for Fremtiden skal fungere som Secretair ved Stadss hauptmandskabet. 27 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dece 31 Dec. (+) Gen. Postdirections-Pl. (Refol. 19 Dec.) ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1829. (Ligelydende med pl. 27 Sept. 1828. § 1.) Brødtart. p. 272. Raadstue Pl. om Tart for Favnsætterne og Læss serne. p. 283. *) Raadstue-Pl. om Betalingen for Tarationsfors retninger. p. 275. Raadstue Pl. om Broes, Port: og Passagepenge. p. 269. Raadstue-Pl. ang. Skorsteensfeiernes Betaling i Kbhavn og paa dens Grund. p. 282. Raadstue.Pl. om Vippepenge m. m. p. 274. Raadstue-Pl. om Betalingen for Liigbæringen. p. 280. p. 279. Raadstue-Pl. om Betalingen for Liigskamler. Raadstue-Pl. om Betalingen for Liigvognsbeste. P. 277. Raadstue-Pl. om Tart for Stadsmusikanten. P. 277+. Raadstue-Pl. om Betalingen for at slagte Kreature. p. 276.

• ) Denne og følgende Raadstue-Placater ere ligelydende med

Pl. 29 Sept. og hvad om disse S. 585 Not. (*) er anført gielder ogsaa her. Om Betalingen for Salt, Kul, Kalt: og Kridtmaaling samt om Betalingen for at brænde Numere paa Egepælene paa Assistencefirkegaarden ere ingen Raadstue:Pl. under 31 Dec. udkomne. Raad= Raadstue Pl. om Tarten f. Steenmaalerne. Raadstue-Pl. om Tarten for Steenmaalerne. 31 Dec. p. 282. Raadstue-Pl. om Stadsguardeinens Probeerlon. 31 Dec. p.. 284. Raadstue-Pl. om Betaling for Justering og Om 31 Dec. justering. p. 265. p 2 De De ved Frr. for giorte Forandringer. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1828 maae anmær kes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark. (Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre hvad der i XI Deels 2det Styffe pag. 582 og 387 er anmærket. 1672. 4 Dec. 1681. 23 Dec. 1683. 13 Mart. - 5 Mai. 1685. 25 Jul. 1692, 19 Jan. 1698. 10 Jan. 1731. 26 Nov. 1741. 7 Jan. 1744. 18 Apr. 1745. 19 Mart. 1746. 14 Oct. Fr. om Medicis og Apothekere, dens 11 §: Moiere bestemt v. Fr. 2 Jun. 1828. Fr. om Laugene, dens 4 §: Jvfr. Pl. 13 Febr. 1828. §. 2. Fr. om Klæbedragt, Bryllupper 2c., dens III P. §1: Forandret v. Fr. 30 Mai 1828 § 11. Sammes III p. § 5: Jvfr. Fr. 30 mai 1828. § 17. Fr. om Veiere, Maalere, Bragere 2c., dens 3 Cap.: Forandret v. Pl. 30 Apr. 1828. Kirkeritual, dets 2 Cap.: Jvfr. Fr. 30 Mai 1828. Fr. om Politisager: Jofr. Fr. 3 Dec. 1828. §. 42. III. No. 2. Fr. om Vægt og Maal, dens 2 Cap. 2 §: Fore andret v. Fr. 10 Sept. 1828. § 1. Fr. om Proforma-Berler: Forandret v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 3 og 13 jvfr. § 14. Fr. om Bogers Eftertrykning: Jvfr. Fr. 7 Mai 1828. Fr. om Havnevæsenet i Khavn, dens 9 §: Uds videt v. Pl. 21 Nov. 1828. Fr. om Hiemmedaab, dens 1 og 2 §: Jvfr. Fr. 30 Mai 1828. §§ 1 og 2. Fr. om Rangen: Forandret v. pl. 29 Oct. 1828. 1747 15 Sept. Fr. om Jodernes Eed: Jvfr. Pl. 14 Oct. 1828. § 6. 1752. 30 Jun. - 11 Aug. 1754. 14 Mai. Instr. for Vaterskouten i Khavn: Jofr. Pl. 22 Aug. 1828 Laugs-Artikler for Smedelauget i Khavn: Jvfr. Pl. 1 Aug. 1828. Fr. ang. Umyndige, dens 4 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 14+ 1764. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 677 1764. 17 Jan. Fr. om Nangskatten, dens 8 §: Jvfr. Pl. 29 Febr. 1828. 1766. 13 Aug. Pl. ang. Rettens Pleie, dens 2 §: Ophævet v. Fr. 16 Jan. 1828. § 9. Sammes 3 §: Jofr. samme Frs. $ 4. 1768. 20 Jan. Pl. om vragbare ædende Varer, som til Søes indføres i Khavn: Ophævet v. Pl. 30 Apr. 28 Sept. 1769. 4 Oct. 1828. Pl. ang. Bolværkerne i Khavn: Udvidet v. Pl. 21 Nov. 1828. Fr. ang. Guldtrækker Arbeide: Jvfr. Pl. 2 Oct. 1828. 1771. 27 Jul. Fr. om Hiemmedaab: Ophævet v. Fr. 30 Mai 1828. § 2. 1772. 24 Jan. 1775. 11 Mai. 1780. 22 Mart. 1781. 28 Jun. 1782. 8 Apr. 1785, 23 Febr. 26 Aug. 1787. 8 Jun. 1788. 20 Jun. Pl. ang. Reisepasse, dens 2 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. 42. I. 7o. 13. Fr. om de latinske Skoler, dens 66 §: Jvfr. Pl. 28 17ov. 1828. Fr. om Reisende mellem Khavn og Lybek: Fors andret v. Pl. 15 Apr. 1828. Pl. om Forhyringscontracter: Jofr. Pl. 22 Aug. 1828. Anordn. om saltet Kiod, dens 1 §: Forandret v. Pl. 30 Apr. 1828. Pl. ang. Precuratorerne i Khavn, dens I §: Fors andret v. Fr. 16 Jan. 1828. § 12. Pl. om Skifters hurtige Tilendebringelse, dens I §: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 17. Fr. ang. Jordbrotter og Fæstebønder, dens 10 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. §. 42. I. 27o. 10. Fr. om Stavnsbaandet, dens 6 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 27o. 14. 1790, 12 Febr. Fr. om Skifteforvaltningen, dens 8§: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. §. 6. 27o. 4. Litr. c. 1791. 25 Mart. Fr. om Politivæsenet paa Landet, dens 26 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. §. 42. I. 9 og III. 2. 1792. 13 Jan. Fr. ang. Indførsel efter Domme, der ere paaankede til Høiesteret: Udvidet v. Fr. 25 Jan. 1828.9. 29 Febr. Brandforsikkrings Anordn. f. Landet, dens 12 §: Jvfr. Pl. 15 Apr. 1828. § 1. 1793. 30 Jan. Fr. ang. Skatters Oppebørsel, dens 4 §: Jvfr. Y y 4 Fre De ved Frr. f. 1828 giorte Forandringer. 1793. 30 Jan. 1796. 18 Mart. 3 Jun. - Fr. 3 Dec. 1828. §. 5. Litr. b, c, d, e, f, g og § 28. Fr. ang. Skatters Oppeborsel, dens 7 og 8 §§: forandret v. pl. 24 Sept. 1828. Indbydelse til Tiendeforen., dens 8 §. Litr. a.: Jufr. Fr. 3 Dec. 1828. § 6. 70. 7. Sammes 7 §. Litr. c: Jufr. Fr. 12 Mart. 1828. §4 og 6. Sammes 8 §: Jvfr. Fr. 12 Mart. 1828. Fr. om Rettens Pleie, stemt v. Fr. 25 Jan. Sammes 35 og 39 §§: § 14 og Fr. 25 Jan. Sammes 5 og 6 §§: 16 Jan. 1828. § 6. dens 9 §: 27ærmere bes 1828. § 5. Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. 1828. § 8. 27ærmere bestemt v. Fr. Sammes 7 §: Lærmere bestemt v. samme Fr. §14; jvfr. Fr. 25 Jan. 1828. § 4. Sammes 10 og 11 §§: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 14. Sammes 19 §: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 19. Sammes 23 og 34 SS: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 13 og fr. 25 Jan. 1828. § 8. 1797. I Febr. Fr. om Tolden, dens 18 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. §. 42. I. 8. Sammes 205, 210, 361, 363 09 368 SS: Fore andret v. Pl. 30 Jul. 1828. 1799. 7 Mai. Pl. om Fritagelse for Laugssvende med Hensyn til stempl. Papiir til deres Protocoller: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 17. - 25 Oct. 1800. 21 Mart, - - 26 Mart. 23 Mai. 1801. 19 Jan. - Pl. ang. ustempt. Papiirs Brug i Politisager i Kiøbst.: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 9 og III. 2. Fr. om Haandv. Laugene i Khavn, dens 1 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 27o. 16. Fr. om Branddirecteurer, dens 1 S, samt 7 §. Litr. B: Jvfr. pl. 15 Apr. 1828. Fr. om Bevillinger, dens 2 og 3 Afdel.: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 5. Litr. e. Pl. om stempt. Papiir til Ansøgninger om Bevils linger: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. § 5. Litr. d; jvfr. § 44. 270. 7. 20 Mart. Pl. ang. den Hostdag, som Huusmænd skulle forrette for Sognepræsten: Jvfr. Pl. 5 Jul. 1828. 1802. De ved Frr. giorte Forandringer. 1802. 8 Jan. 1803. 5 Jul. 1804. 27 Jan. 25 Mai. 1805. 25 Jan. - 1 15 Febr. 30 Aug. 1806. 29 Nov. 1807. 19 Jun. 1808. 1 Jun. 12 Aug. 1809. 7 Nov. 9 Dec. 1810. 8 Jan. 3 Apr. 1811. 26 Sept. 679 Fr. om Soeindrulleringen, dens 7 §: Jvfr. Pl. 22 Aug. 1828. § 3. Reglem. for Fattigvæsenet paa Landet, dets 21 §: Jofr. Pl. 19 27ov. 1828. Reglem. f. Fattigvæsenet i Kiøbstæderne, dets 17 S: Jvfr. Pl. 19 Nov. 1828. Fr. om Befordringsvæsenet i Dmk, dens 14 og 32 §§: Forandret v. Bekg. 7 Jun. 1828. Fr. om det stemplede Papiir i Dmk: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. Fr. om Landsoverretterne, dens 20 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 5. litr. g. Reglem. f. Kirkegaardene udenfor Nørreport, dets 4 §: Nærmere bestemt v. pl. 21 Jul. 1828. Fr. om Ølbrygningen i Khon, dens 6 §: Jvfr. pl. 27 Mart. 1828. Pl. ang. stemplet Papiir til Forlig: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. § 7. Fr. ang. Skipperes Documenter, dens I §: Jofr. Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 27o. 15. Sammes 1 6: Jvfr. Pl. 22 Aug. 1828. Reglem. for Borgervæbn. i Khavn, dets 18 §: For andret v. Pl. 24 Dec. 1828. Kgl. Bekg. ang. Forandring i Rangfr.: Jvfr. pl. 29 Oct. 1828. Fr. om de lærde Skoler, dens 8 §: Jvfr. Pl. 28 27ov. 1828. § 2. St. ang. Forhøielse i det stemplede Papiirs Tart: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. Fr. om Tiendevæsenet, dens 5 §: Jvfr. Pl. 5 Jul. 1828. Sammes 34 §: Jvfr. Fr. 12 Mart. 1828. § 4 08 6. Sammes 28 § No. 5 og 34 §: Forandret v. Fr. 12 Mart. 1828. §§ 2, 4 og 6. Fr. om Baccinationen, dens 6 §: Jvfr. pl. 17 Dec. 1828. Fr. indehold. Bestemmelser om at sætte Grændser for Ugiotagen: Forandret v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 2, 3 og 4. 1812, 15 Jun. Fr. om stempt. Papiir til Slutsedler: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 4, 15 og 49. sy 14 1812. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1812, 17 Aug. Brotart ved Vedbek: Forandret v. pl. 25 mart. - 2 Nov. 14 Nov. 1828. Pl. ang. stempl. Papiir til Slutsedler: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 4, 15 og 49. Pl. ang. stempl. Papiir til Transporter af Udleveringssedler og Vareassignationer: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 4 og 8. 1813. 20 Nov. Pl. ang. det stempl. Papiirs Stigen uden Marimum: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 2, 3, 4 jvfr. § 37. 1814. 14 Febr. Pl. ang. stempt. Papiir til Undentags: Contracter: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 2, 6 270. 5 og § 21. - - - - 10 Mart. 22 Mart, pl. ang. nærmere Bestemmelse af § 35 i Fr. 5 Jan. 1813: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 9. Sportel. Reglem., dets 84 §: Jvfr. Fr. 12 Mart. 1828. § 5. Sammes 125 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 17. 270. 3. Sammes 5 §: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 9. Sammes 158 §: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 5. 25 Mart. Pl. om blinde Ankeres Opfiskning: Ophævet v. pl. 14 70v. 1828. § 1-3. 29 Mart. 29 Jul. - Anordn. om de mosaiste Troesbekiendere, dens I, 3, 7, 10 og 14 §§: Jvfr. Pl. 14 Oct. 1828. Anordn. om Skolevæsenet paa Landet, dens 23 §: Jvfr. Pl. 25 Jun. 1828. Anordn. om Skolevæsenet i Kiobst., dens 30 og 74 §§: Jvfr. Pl. 25 Jun. 1828. Sammes 34 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 5 litr. c og d. Sammes 28 §: Jofr. Fr. 30 Mai 1828. § 14. Anordn. om Skolevæsenet paa Landet, dens 27 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 5. litr. c og d. Sammes 21 §: Jvfr. Fr. 30 Mai 1828. § 14. 1815. 21 Jul. Pl. ang. Pasgebyhrerne udenfor Khavn, dens 1, 3 og 4 §: Jvfr. Fr. 10 Dec. 1828. § 3 og 5. 21 Sept. Pl. ang. Gieldsbreves Transport, dens 1 og 2 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 8 litr. f og g. 1816. 3 Apr. - 25 Mai. Pl. om Haandværkere paa Landet m. v., dens 5 §: Jofr. Pl. 13 Febr. 1828. Pl. om Omkostninger paa Tiendeforhandlinger: Ophævet v. Fr. 12 Mart. 1828. § 1. 1816. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 681 1816. 28 Aug. Fr. ang. Samfrændestifter: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 5. litr, d. 27 Dec. 1817. 22 Apr. - 1818. - 30 Jul. Pl. om Ankeres Opfiskning: Ophævet v. Pl. 14 27ov. 1828. § 1-3. Pl. ang. Udslettelse af Panteobligationer: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 20. Pl. ang. Bestemmelser om adskillige Gieldsbreve: Forandret v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 2, 3, 4, 13, 44. 4 Jul. Detr. f. Nationalbanken, dens 8, 48 og 50 §§: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 8. litr. i og k og § 9. litr. b. 27 Jul. 31 Jul. 1819. 2 Jun. 20 Nov. 3 Dec. 1820. 20 Apr. 15 Dec. 1822. 20 Febr. I Mai. Io Mai. 23 Oct. 1823. 3 Mai. 1824. 25 Mart. 21 Apr. Regl. f. Nationalbanken, dets 8 § litr. e: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 8. litr. k. Pl. ang. det stempi. Papiir: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. Pl. ang. Stifter, dens 1 §: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828 §. 17. Pl. ang. det stempl. Papiir: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. Fr. om Jordeiendommes Udstykning, dens 4 S: Jvfr. Pl. 18 Apr. 1828. § 1. Pl. om Skibsmandskabs Afklarering: Jvfr. Pl. 22 Aug. 1828. § 3. Fr. om Ansøgninger, dens 1 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. §5. litr. d og § 44 270. 7. Pl. om Ophævelsen af Borgervæbningens 2den Afdeling: Jvfr. pl. 16 Sept. 1828. pl. ang. stempt. Papiir i Sager, som ved Retterne afgiøres ved Forlig, dens 2 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 7. II. Pl. om Rapsæds Forbrænding paa Marken: Uds videt v. Pl. 16 Aug. 1828. Pl. om Frimestere, dens 6 §: Jvfr. Pl. 13 Febr. 1828. § 3. Pl. om Reisende mellem Khavn og Lybek: Jvfr. pl. 15 Apr. 1828. Pl. om Opfiskning af Ankertouge m. m. ved Hel singeers Rhed: Jvfr. Pl. 14 270v. 1828. § 5. pl. ang. Skifter, dens i §: Jofr. Fr. 16 Jan. 1828. 16. Sammes 2 §: Jvfr. Fr. 16 Jan. 1828. § 17 30 Apr. Fr. om Præsternes Embede med Hensyn til Ægteskab, dens 3 §: Jvfr. Pl. 14 Oct. 1828. § 2. 215 1824. De ved Frr. f. 1828 giorte Forandringer. 1824. 26 Jun. Fr. ang. indenbyes Verler: Jofr. Fr. 3 Dec. 1828. 3, 8. Litr. b, § 13 og 14. 6 Aug. 1825. 12 Jan. - - - - - - - - 1826. - 20 Apr. 18 Mai. 20 Mai. 14 Jun. 25 Aug. 31 Aug. 1 Sept. 21 Sept. 4 Oct. 25 Nov. 30 Nov. 3 Jan. 27 Jan. - Fr. angaaende Rettergangsmaaden i mindre betydelige Gieldssager: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 12 og III. 4. Pl. ang. Salttolden, dens 2 §: Forandret v. pl. 15 Apr. 1828. pl. ang. Processens Omkostninger i beneficerede Sager: Jvfr. Pl. 14 Oct. 1828. § 7. Fr. om Verler, dens 9 §: Jvfr. med Fr. 3 Dec. 1828. §4, see ogsaa dennes §§ 3, 8. Litr. b, 13 og 14. Sammes 3 §: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 14. Pl. ang. Vaccinationen, dens I §: Jvfr. Pl. 17 Dec. 1828. Pl. ang. Besættelsen af Skolelærer- Embeder: Jufr. Pl. 26 Febr. 1828. Pl. om Opfiskning af Ankertouge m. m.: Jvfr. pl. 14 Tov. 1828. § 5. Fr. ang. en Eftergivelse af endeel af Landskattens Beløb: Jvfr. Fr. 29 Aug. 1828. Pl. om Forhyringscontracter: Jvfr. Pl. 22 Aug. 1828. pl. om Verler paa udenrigske Steder: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. § 3- Pl. om Tart for Lægers Forretninger 2c., dens 9 §: Jufr. Pl. 17 Dec. 1828. Tillægs-Reglem. for Borgervæbn. i Khavn, dets 6 § og 11 S. No. 8: Forandret ved pl. 24 Dec. 1828. Pl. ang. stempl. Papiir til Skiftebreve: Ophæs v. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 2 og 5. Litr. d. Pl. ang. Afgiftsfrihed for indenlandske Producter, som udføres til de danse vestind. Der: Udvidet v. Pl. 17 Jan. 1828. Pl. om stempl. Papiir til Transporter af Gieldsbreve, som bortsælges ved Auction: Ophævet v. Fr. 3 Dec. 1828. § 8. Litr. g. Samme Pl.: Udvidet til St. Croix v. Pl. 27 Mart. 1828. 26 Apr. pl. ang. Haandværkeres Provestykker: Jvfr. Pl. 13 Febr. 1828. §. 3. 1827 De ved Frr. f. giorte Forandringer. 683 1827. 9 Febr. Pl. ang. Indkaldelser efter Fr. 6 Aug. 1824 at maatte skrives paa ustempl. Papiir: See Fr. 3 Dec. 1828. § 42. I. 12. - 23 Mart. Fr. ang. Oversvrighedernes Ret til at afgiore visse Sager, dens 18 og 20 §§; Jvfr. med Fr. 3 Dec. 1828. § 5. Litr. d og e. 24 Apr. 23 Mai. - 19 Nov. Pl. om Sparekassens bortkomne Contrabøger: Jvfr. Pl. 16 Sept. 1828. Fr. ang. stempl. Papiir til Contracter om faste Eiendommes Overdragelse, dens 2, 3 og 4 §§: Jvfr. Fr. 3 Dec. 1828. §§ 2, 3, 24 og 43. Pl. f. Khavn ang. Mandskabets Forpleining paa Handelsskibe: Udvidet v. Pl. 22 Apr. 1828. Alpha= Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. Alphabetisk Register over Frr. fra 1823 til 1828. Academier: B. Lærde. 9 Jan. Fr. ang. de academiske Grader og Bærdigheder veb Kbhvns Universitet og de med samme forbundne Rettigheder. 1827. 28 Jan. 1828. 26 Febr. 1823. - 1824. (+) Stat. for Sorge Academie. pl. for Dmk ang. at de theologiske Candidater, og Enhver, der attraaer at ansættes som Skolelærer, bør, førend Embeds Tiltrædelsen, bevise Kyndighed i den indbyrdes Underviisnings- Mes thode. (1782 Fund. 29 Jan. anmærkes som ugiels dende.) Arv og Skifte. 8 Jan. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. hvad der skal iagttages ved Testamenter og Bes skikkelser m. v. 10 Mai. 14 Mai. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Dmk og de Storhertugel. Hessiske Lande. Pl. ang. Opbuds og Fallitboers Extradition efter Proclamas Udstedelse, naar de anmeldte Creditorer deri samtykke. 19 Aug. Pl. ang. en Udvidelse og nærmere Bestemmelse af Refer. 7 Febr. 1794 (om Umyndiges Midler 2 ) og Fr. 21 Jun. 1799 (om Skifter efter Huusmænd etc.). 17 Dec. l. for Dmk (Kbhon undtagen) ang. Omkostningerne ved Tarationss og Skionsforretninger over Panter, der stilles for Laan af offentlige Stiftelsers og Umyndiges Midler, m. v. 13 Apr. Pl. at Reskr. 7 Febr. 1794 § 2 og Pl. 19 Aug. 1823 (om Sikkerhed for Børns Arv) maa er tenderes til at gielde for Kbhavn. 21 Apr. Pl. ang. Midler til at forebygge Skifters Forhaling m. v. 1824. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. I Mai. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Dmk og de Hertugel. Holsteen - Oldenborgske Lande. 1825. 19 Jun. 27 Aug. 7 Apr. 23 Jun. 15 Oct. 30 Nov. 1826. 28 Sept. 1827. 18284 27 Dec. 7 Jun. (+) Pl. om Afdragsrettens fuldkomne Ophæs velse mellem Dmk og Hamborg. Fr. ang. Ophævelse af Afdragsretten med Hensyn til Formue, som fra Dmk overføres til Slesvig og Holsteen. pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og samtlige Hertugel. Nassauiske Lande. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Nederlandene. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Storbritannien og Irland. pl. ang. Forandring af den i Fr. 25 Mai 1804, § 13 indeholdte Bestemmelse med Hensyn til Brugen af stemplet Papiir til Stiftebreve i Stervboer, hvor Intet bliver tilovers efterat Gielden er betalt. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og de forenede Amerikanske Stater. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Kongerigerne Sverrig og Norge. Fr. ang. adskillige Forholdsregler til Betryggelse for Umyndiges og andre under offentlig Bestyrelse staaende Midler. 7 Jul. pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk paa den ene og Rusland og Polen paa den ans den Side. 4 Mart. pl. for Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og Sardinien. 4 Jul. Pl. for Dmk, hvorved Lovens 5-2-30 09 31 Art. forandres. 2 Sept. Fr. for Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og den Schweizerske Forbundss Stats 22 Cantoner. Auctioner. (1825 Pl. 30 ov. anmærkes som ugiels gieldende). 1823. 28 Jan. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning for Retsgebyhrer zc.). 15 Febr. pt. ang. Modification i Kiendelsen efter Borss anordn. 22 Dec. 1808 for Auctioner over Kiobmandsvarer udenfor Børsen, m. m. 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1823. 3 Sept. 1824. 27 Jul. 1826. 27 Jan. Pl. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Fr. om Auctionsværket 19 Dec. 1693. § 7. Pl. ang. Forandring af § 114 i Sportel Regl. 22 Mart. 1814. pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det stemplede Papiir, der skal bruges til Transport af de ved offentlig Auction bortfolgte Gieldsbreve. (1826 Pl. 27 Jan. anmærkes som ugieldende). Banken og Bankosedler. 1823. 20 Mart. 1824. 20 Mart. - 1825. 1826. 1 1827. - 1828. - - 19 Jun. 20 Jan. 19 Mart. 19 Mart. 21 Dec. 20 Mart. 20 Mart. 16 Mai. 20 Mart. 20 Sept. 20 Mart. 20 Jun. 20 Sept. - 20 Dec. pl. ang. Qvartals Coursen for de følgende 3 Maaneder. Ligeledes 20 Jun., 20 Sept. og 20 Dec. pl. ang. Qvartals. Coursen for de følgende 3 Maaneder. Ligeledes 19 Jun. 20 Sept. og 20 Dec. (†) Tabel, hvorefter Migsbankfedler og Tegn i Jul. Aug. og Sept. 1824 Fal modtages i Selvbetalinger. Ligel. 20 Dec. for Jan., Febr. og Mart. 1825. Pl. ang. Forandring i Pl. 30 Jul. 1818. § 3. om Reglerne for Qvartals Coursens Sættelse. Pl. ang. Qvartals coursen for de folgende 3 Maaneder. Ligeledes 20 Jun., 20 Sept. og 20 Dec. (†) Tabel for Qvartalscoursen. Ligeledes 20 Sept. Pl. ang. Lehnsbesidderes, Fideicommissariers og Beneficiariers Stilling, som Actieberettigede i Nationalbanken, m. v. = Pl. ang. Qvartals. Coursen for de følgende 3 Maaneder. Ligeledes 20 Jun., 20 Sept. og 20 Dec. (†) Tabel for Qvartals:Coursen. pl. f. Kbbavn ang. en temporair Afgiftsfrihed, sem tilstaaes Bygninger, der i Lebet af 1826, 1827 og 1828 opføres paa Grunde, der ved Bankhæftelsens Regulation henlage afbrændte. Pl. ang. Qvartals:Coursen for de folgende 3 Maaneder Ligeledes 20 Jun., 20 Sept. og 20 Dec. (+) Tabel for Qvartals-Coursen. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Apr., Mai og Jun. 1828. Pl. ang. QvartalssCoursen for Jul., Aug. og Sept. 1828. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1828. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1829. (1826 Pl. 16 Mai anmærkes som ugieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1824. 50 Jun. 30 Jan. Pl. om Betaling for Liigbærerne. Ligel. 31 Dec. Pl. om Betaling for Liigvognsheste. Ligel. 31 Dec. 1824. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. 30 Jun. 30 Jun. 1 1825, 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 1826. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart, 31 Mart. 28 Apr. 1827. 28 Sept. - 1828. 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. 21 Jul. 29 Sept. 29 Sept. 29 Sept. 29 Sept. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Pl. om Betaling for Liigfkamler. Ligel. 31 Dec. Pl. om Betaling for at brænde Nummere paa Eges pæle ved Gravene. Linel. 51 Dec. (†) Vl. om Betaling for Liigvognsheste. Ligel. 30 Sept. (†) pl. om Betaling for Liigbærere. Ligel. 30 Sept. (†) Pl. om Betaling for Liigskamler. Ligel. 30 Sept. (†) Pl. om Betaling for at brænde Nummere paa Egepæle ved Gravene. Pl. om Betaling for Liiafkamler. Vl. om Betaling for Liigvognsheste. Pl. om Betaling for Liigbærere. Pl. om Betaling for at brænde Nummere paa Egepæle ved Gravene. Pl. om Afgift af Liig, der begraves i Kbhvn. Pl. om Betaling for at brænde Nummere paa Egepæle ved Gravene. Pl. om Betaling for Liigfkamler. pl. om Betaling for Liigbærere. Vl. om Betaling for Liigvognsheste. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Betalingen for Gravsteder paa Kirkegaarden uden for Norreport.

Tart for Heste til Liigvognskiørsel. Tart for Liigfkamlers Brug. Tart for Liigbæring. Tart for Nummerbrænding paa Egepælene. Tart for Heste til Liigvognskiersei. Tart for Liigfkamlers Brug. Tart for Liigbæring. Brandforanstaltninger. 1823, 15 Nov. 1824. 5 Febr 30 Jun. 1825. 30 Mart. 26 Nov. 1826. 31 Mart. Bkg. ang. en udsættelse med Betalingen af de pt., som Interessenterne i Kbhavns Brandforsiffring have at erlægge til Annuitetsgielden. Pl. for Kbhvn ang. Nedsættelse i den ved Fr. 21 Apr. 1812. § 9 bestemte extraordinaire Vands skat for visse Næringsbrugere. Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. Ligel. 31 Dec. Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. Ligel. 30 Sept. Pl. f. Kbhvn, at den ved Pl. 20 Jun. 1816 samtlige Gaard og Huuseiere paabudne Udres delse af 2 ß. Sølv aarlig af hver 100 Rbd. Sølv, som deres Steder ere forsikkrede for, bortfalder. Pl. ang. Betaling for Skorsteensfeierne. 1827. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1827. - 5 Jun. Pl. ang. Betalingen for Tarationsforretninger under den almindelige Brandforsikkring for Landbygningerne i Dmk, samt fer de Attester, som af Branddirecteurerne udstædes. 5 Sept. Pl., hvorved det faste Brandcontingent til den almindelige Brandforsikkring for Landbygnins gerne i Dmk, forhøies samt den, ved de til Brands directeurernes Lonning henlagte Indtægter, ops sparede Beholdning, saavelsom disse Indtægs ters Overskud henlægges under selve Brandfors fikkringens Midler. 5 Sept. Pl., hvorved det faste Brandcontingent til den almindelige Brandforsikkring for Kiøbstæderne i Dmk nedsættes til 20 ß. Tegn pr. 100 Rbd. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen til Skorsteensfeierne i Kbhvn og om en forandret Inddeling af Skorsteensfeier Districterne sammes steds. 7 Sept. 28 Sept. 1828. 21 Febr. || 16 Aug. Bfg. om Skorsteensfeiernes Betaling. Pl. for Kbhvn, hvorved Fr. I Nov. 1805. § 24 forklares. 15 Apr. pl. ang. adskillige Bestemmelser Landbygnin gerne i Dmk og disses Brandforsikkring ang. Pl. ang. Anvendelsen af Pl. 10 Mai 1822 om Rapsedhalms Forbrænding paa Marken,paa Fors brænding af al anden Halm, Foder og deslige. pl. angaaende Storsteensfeiernes Betaling. Pl. ang. Skorsteensfeiernes Betaling. 29 Sept. 31 Dec. (1804 Pl. 14 Aug.; 1811 Pl. 2 270v.; 1813 pl. 1 Jun.; 1816 Pl. 20 Jun.; 1820 Pl. 30 Jun.; 1823 Pl. 15 27ov. anmærkes som ugieldende). Bøger og Almanakker, samt Bogtrykkere. 1828. 7 Mai. Cancelliet. Fr. for Dmk. ang. Forbud imod Eftertryk af Skrifter, hvortil fremmede Staters Undersaats ter have Forlagsret. 1827. 23 Mart. Pl. at den i Fr. 3 Jun. 1796 § 40 omhandlede Tilladelse til at procedere paa Prove herefter skal søges i Cancelliet. 1827. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1827. 23 Mart. Fr. for Dmk, hvorved Overøvrighederne bemyndiges til at afgiore adskillige Sager, som hidtil 1824. behøvede Afgiorelse i Cancelliet. 23 Nov. pl. f. Dmk, indeholdende Midler til at fremme collegiale Expeditioners Løsning. Consuler. 4 Aug. Fr. ang. hvorledes de danske Skippere og Søes farende sig have at forholde i fremmede Havne, hvor danske Consuler eller Viceconsuler ere an fatte. (1749 Fr. 3 Mart.; 1759 Fr. 8 Jan.; 1764 Fr. 2 Apr. og Declar. 30 Jul.; 1773 Pl. 26 Apr. og 1814 Pl. 29 Oct. anmærkes som ugieldende). Consumtion. 1823. 9 Apr. Pl. at Qvittering for Brændeviinsbrænding stat lofes førend Maskningen. Delinquenter og Delinquent-Sager. 1823. 24 Dec. 1824. 24 Sept. 1825. 29 Oct. Pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige skiulte Vaaben. Fr. hvorved Straffen af Boeslods Forbrydelse og paa yderste Formue samt andre lignende Straffe deels ophæves, deels forandres. Pl. hvorved bestemmes, at Ingen, som er strafs fet med offentligt Arbeide, maa vinde Borgers skab i nogen Kiøbstæd. 20 Apr. Fr. ang. Straffe for Soerøverie, samt Behand lingen af flige Sager, som forefalde paa de vesta indiske Der. 21 Dec. 1826. I Febr. - 24 Febr. Pl. ang. en i Odense indrettet Tvangsarbeids- Unstalts Anvendelse for hele Fyens Stift til deri at indsætte Betlere og de Almisselemmer, som giøre sig skyldige i usædeligt og gienstridigt Forhold. Pl. indeholdende Tillæg til Pl. 31 Aug. 1813 for Tugt, Rasp- og Forbedringshuset i Kbhavn. Pl., hvorved den i Fr. 22 Mart. 1793. §6 fastfatte Straf i visse Tilfælde formildes. 19 Apr. Pl. for Dmk. ang. Forandring i Fr. 29 Jun. 1764 og Refer. 3 Mart. 1774. 3 % XIX Deel. 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. -28 1826. I Sept. Pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa det Kgl. Artilleriecorpses Ererceerplads, Amagerfælled, opgrave de ved sammes Øvelser udskudte Kugler, Bomber og Granater. 15 Dec. Pl. for Dmk. ang. hvorvidt de Sigt- og Sages faldsberettigede Jorddrotter skulle bære samtlige Omkostninger i de Sager, som de have at forfolge.

1827. 27 Febr. Pl. ang. Forbryderes Hendemmelse til Tugts huus eller Forbedringshuus.Arbeide istedet for til Fæstningsarbeide, naar de, forend de have fyldt det 20de Aar, sættes under Tiltale. - 30 Mart. 24 Apr. 16 Mai. 12 Jun. 21 Dec. 1828. 22 Jan, Fr. om Landsforviisningsstraffens Ophævelse. pl. ang. Afsoningen afBoder under 1 Rbdlr Sølv. pl., hvorved § 54 i Fr. 8 Jan. 1802 forandres, forsaavidt denne fastsætter Straf af Fængsel paa Vand og Brød. Pl. ang. nærmere Bestemmelse og Forandring af Lovens 6-13-3. Pl. ang. Omkostningerne paa criminelle Arres stanteres Vask. Pl. ang. Skipperes Forpligtelse at overføre Pers foner for offentl. Regning. Deserteurer. 1823. 23 Jan. Pl. ang. de i en Convention med den Meklens borg-Strelitske Regiering om Udlevering af De serteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. Ca 29 Mart. Pl. ang. de i en Convention med den Meklens borg-Schwerinske Regiering om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. 4 Oct. Drab. 1823. 24 Dec. Pl. ang. de i en Convention med Hamborg om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnes pligtige indeholdte Bestemmelser. Pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige fiulte Vaaben. 1824. 24 Sept. Fr., hvorved Straffen af Boeslods Forbrydelse og paa yderste Formue samt andre lignende Straffe deels ophæves, deels forandres. lingen Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1825. 20 Apr. Fr. ang. Straffe for Sørøverie samt Behands lingen af flige Sager, som forefalde paa de vests indiske Der. Egteskab, Forældre og Børn. 1823. 19 Aug. 1824. 13 Apr. 30 Apr. 1827. 23 Mai, Pl. ang. en Udvidelse og nærmere Bestemmelse af Restr. 7 Febr. 1794. § 2 og Fr. 21 Jun. 1799. Pl. hvorved Restr. 7 Febr. 1794. § 2 og Pl. 19 Aug. 1823 ertenderes til at gielde for Kbhavn. Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Egteskab. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Egteskab, som indgaaes efter ers hvervet Skilsmissedom. Enke- og andre Pensions-Kasser. 1826. 22 Febr. pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser af visse - 14 Jul, Embedsmænds Forpligtelse til Indskud i den almindelige Enkekasse m. v. Pl. for Dmk. ang. Indskud i Enkekassen af Procuratorer, samt Landphysici og Districtschis rurger. Fabriker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1823. 14 Mai. Pl. om Fabrikmærkerne paa indenlands raffine- 1824. 25 Oct. 25 Oct. 1825. 5 Jul. 1826. 6 Jan. 19 Jun. 1827. 26 Mart. 1828. 2 Oct. rede Sukkere. Pl. om Forpligtelse for Fabriklaugenes Svende at arbeide paa Mesternes Værksteder, m. v. Pl. ang. Frihed for Fabrikantere til at udsælge de af dem forfærdigede Varer. Pl. om Ind- og udskrivningen af Kattuntryks fernes Lærlinge. Pl. om Fabrikentrepeneurers Forpligtelse ang. Syge og Tide: Penge. Pl. ang. Fortolkning af Pl. 5 Jul. 1825. Pl. ang. Provearbeide for dem, som ifølge Fr. 4 Oct. 1769 maatte ansege om Privilegium til Guldtrækkerie i Kbhavn. Fattige og Hospitaler. 1823. 15 Oct. 1825, 13 Apr. 21 Dec. pl. om Fattigfkatten for Kbhavn. pl. om Fattig katren for Kbhavn. Pl. ang. en i Odense indrettet Tvangsarbeids- 332 An= Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1826. 1827. 22 Dec. 7. Dec. 28 Dec. 1828. 19 Nov. Fiskerie. 1827. 15 Sept. Anstalts Anvendelse for hele Fyens Stift til deri at indsætte Betlere og de Almisselemmer, som giøre sig skyldige i usædeligt og gienstridigt Forhold. pl. om Fattigskatten for Kbhavn. Pl. om Fattigskatten for Kbhavn. Pl. for Dmk. indehold. nærmere Bestemmelser om de Trængendes Forsørgelse, som intet beviiss ligt Hiemsted have. Pl. om Fattigskattens Opkrævning. A. J Danmark. Pl. hvorved indskærpes det i Pl. 26 Oct. 1751 indeholdte Forbud mod Fiskerie af Uberettigede i de Kgl. ferske Søer og Damme, m. m. Fæe og andre tamme Kreature. 1823. 27 Sept. 1821. 9 Jun. - 1 1825. 1826. 1827. - 28 Sept. 23 Oct, 29 Oct. 26 Sept. 22 Nov. 1 Jul. 27 Sept. 12 Jan, Pol. Befg. om Hundetegns Udlevering. Pol. Bekg. ang. Hundesygen. Pol. Bekg. om Hundetegn. Pl. om Forhøielse af den ved Fr. 7 Dec. 1770. § 14 paabudne Afgift af Hefte i Kbhvn. Pl. for Kiøbstæderne i Dmk. ang. de Forholdsregler, som bor iagttages til Betryggelse med Hensyn til Hunde. Pol. Belg. om Hundetegn. Pl. ang. Ophævelse af det ved Fr. 8 Mai. 1795 i Hillerød fastsatte Præmiemode for Hings fter m. v. Pol. Befg. om herrelose Hunde. Pol. Bekg. om Hundetegn. Fr. for Dmk. ang. Ophævelse af Tolden ved Kreatures Udførsel til Hertugdommene samt Nedsættelse af den anordnede Told ved Udforses len til fremmed Sted. 10 Apr. Pl. ang. aarlige Præmier for fortrinlige treaarige Hingst og Hoppe-Foler. 16 Jul. 20 Sept. 1828. 14 Jul. Pol. Bekg. om herrelose Hunde. Pol. Befg. om Hundetegn. Pol. Befg. om berrelsse Hunde. 22 Sept. (†) Vol. Beks. om Hundetegn. (1824 Pl. 9 Jun, anmærkes som ugieldende). GeistAlphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. Geistligheden og især Præfterne. A. Deres Vocation og Embede. 30 Apr. 8 Oct. Fr. ang. Præsternes Embede med Hensyn til Egteskab. Fr hvorved Oplæsning af Anordninger og Tillysninger om verdslige Gienstande fra Præs dikestolene afskaffes. 1827. 23 Mart. Fr. hvorved Biskopperne bemyndiges til at 1828+ 30 Mai, 1824. 1825, 1826. - 1827. - bevilge nogle Undtagelser fra Confirmationsanordningerne.

Fr. om Adskilligt, som i Henseende til Daaben bliver at iagttage. (1771 Fr. 27 Jul. anmærkes som ugiels dende). B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 10 Sept. 14 Jun, 25 Aug. Pl. hvorved Pl. 5 Jun. 1801 udvides til ogsaa at gielde om resterende Afdrag eller Renter af Capitaler, som fra Stifternes offentl. Midler udlaanes til Præstegaardes Istandsættelse. Pl. ang. Tienderettigheden af Hedestræknin ger, der opdyrkes i Forbindelse med anden alles rede opdyrket Jord.. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 10 Sept. 1824 til at gielde om ethvert Laan til Geistlige af et Stifts offentl. Midler. 22 Febr. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser af visse Embedsmænds Forpligtelse til Indskud i den almindel. Enkekasse m. v. 22 Mart. 31 Oct. 7 Nov. Pl. ang. den, de theologiske Studenter paa Jsland tilkommende, Afgiftsfrihed, m. v. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 8 Jan. 1810. § 29 litr. d. Fr. f. Dmt. ang. Betaling for de Attester, som udfærdiges af Præsterne. 1828. 12 Mart, Fr. ang. nogle nærmere Bestemmelser betræffende Omkostningerne paa Tiende-Commissionernes Forretninger, og om disses Indanke til den overordnede Tiendecommission, samt om Tiendekiendelsers og Tiendeforeningers Tinglæsning. 33 1828. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 5 Jul. Gield. 1823. II Jan, 1824. - 1825. 28 Jan. 7 Febr. 14 Mai. 14 Mai, 19 Aug. 15 Nov. 27 Dec. 26 Jun, 6 Aug. 10 Sept. 2 Febr. Pl. ang. hvorvidt Indsiddere skulle forrette Hostdag for Sognepræsten. (1816P1.25 Mai anmærkes som ugieldende). Pl. ang. Rentefodens Nedsættelse for de Laan, der ere bevilgede af de extraordinaire Laanes fonds, samt for de Obligationer, der ere udstædte for Skatte-Restancer af Landeiendoms me for 1817. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning for Retsgebyhr 2c.). Fr. indeholdende Bestemmelser om Mortificas tion paa bortkomne Gieldsbreve. Pl. ang. den Fortrinsret, som kan gives for de Forstrækninger, der giøres til Plantagernes fornødne Drift paa St. Croir. Pl. ang. Opbuds- og Fallitboers Ertradition efter Proclamas Udstædelse, naar de anmeldte Creditorer deri samtykke. Pl. ang. en Udvidelse og nærmere Bestemmelse af Restr. 7 Febr. 1794 (om Umyndiges Midler) og Fr. 21 Jun. 1799 (om Skifter efter Huusmænd 2c.). Bekg. ang. en udsættelse med Betalingen af de TopCt., fom Interessenterne i Kbhavns Brandforsikring have at erlægge til Annuitetsgielden. Pl for Dmk. (Kbhavn undtagen) ang. Omkost ningerne ved Tarations: og Stionsforretnin ger over Panter, der stilles for Laan af offentl. Stiftelsers og Umyndiges Midler, m. v. Fr. hvorved indenbyes Verler under visse Bes tingelser tilstedes. Fr. om en forandret Rettergangsmaade i mins dre betydelige Gieldssager. Pl. hvorved Pl. 5 Jun. 180r udvides til ogs saa at gielde om resterende Afdrag eller Renter af Eapitaler, som fra Stifternes offentl. Midler udlaanes til Præstegaardes Istandsættelse. Pl. at Rente-Restancer af halve Kiøbesums mer, der indestane i Eiendomme fra det i sin Tid skete Salg af de forrige Rytterdistricters Godfer, skulle inddrives ved de samme Tvangss midler, som Kgl. Skatter. 1825. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1825. 7 Apr. 1826, 18 Mai. 25 Aug. 21 Sept. 27 Jan. 1827. 24 Apr. 24 Apr. 1823. Pl. at Verler mellem Vestindien og de danske europæiske Lande maae trækkes med 6 Maaneders Sigt. Fr. ang. trasferede Verler. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 10 Sept. 1824 til at gielde om ethvert Laan til Geistlige af et Stifts offentl. Midler. pl. at Verler, som træffes paa udenrigske Steder, maae lyde paa 6 Maaneder efter Dato. Pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det stempl. Papiir, der skal bruges til Transport af de ved offentl. Auction bortfolgte Gieldsbreve. Pl. ang. Indkaldelsen af Theendehavere af bortkomne Contrabøger for Indskud i Sparekassen for Kbhavn og Omegn. 27 Mart, pl. for Kbhavn indeholdende Bestemmelser ang. den Credit, som Bryggere give dem, der ernære sig med Værtshuushold, Skiænkning eller Dis tapperie. 16 Sept. pl. ang. Indkaldelsen af hændehavere af bortkomne Contrabøger for Indskud til Sparekassen udenfor Kbhavn. Handel. 30 Jan. 31 Jan. 15 Febr. (1810 pl. 6 270v.; 1823 Pl. 15 70v.; 1826 Pl. 27 Jan. anmærkes som ugieldende). pl. ang. Behandlingen af Sager om ulovl. Brændeviinsbrænden og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber samt Overtrædelser af Fr. 13 Febr. 1775. Instruction for Dispacheurerne i Kbhvn. pl. ang. Modification i Kiendelsen efter Børs. anordn. 22 Dec. 1808 for Auctioner over Kiøbs mandsvarer udenfor Børsen m. m. 19 Febr. Pl. ang. Indskrænkning i den Landboere ved Pl. 22 Jun. 1808 tilstaaede Ret til at indføre og forhandle Kiød og Flest paa Areltorvet i Kbhvn. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at beseile og handle paa Raudarhavn i Morder-Syssel i Nord- og Øster. Amtet i Island. 9 Mai. 30 Mai. 31 Mai, Pl. om Lettelser for Transithandelen med Sukker. Pl. ang. Autorisation af Ønunderfiord i ses fiords Syssel i Jslands Wester-Amt, som Ud. liggersted. 334 1823Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1823. 2 Jun. - - 2 Jun. 18 Jun, 30 Jun, 24 Dec. 1824. 16 Jun. - 1825. - - 1826. - - 26 Jun. Pl. hvorved Fr. 4 Mai 1803, om hvorledes de Handlende og Seefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede Seemagter, sættes i Kraft. Fr. ang. en nærmere Bestemmelse ihenseende til Biilbreve, samt til de Kgl. latinske og de algierske Ss. passe m. v. Pl. om Forbud mod Tobakshandlernes Brug af Tobaksspindernes Boutikfigurer. 3 Bekg. om Frugt Udsalg af Gartnere og udenbyes Landmænd. Pl. hvorved Bestemmelserne ang. Brugen af latinske Sopasse m. m. ifølge Pl. og Fr. 2 Jun. 1823 sættes ud af Kraft. (+) Handels: Convention mellem Danmark og Storbrittanien. Fr. hvorved indenbyes Verler under visse Betins gelser tilstædes. 8 Apr. Pl. ang. Rettigheden for danske Skibe til Inde laden paa St. Croir. 14 Apr. 5 Jul. 17 Nov. 22 Dec. 22 Dec. 3 Jan. 17 Oct. 15 Nov. 27 Dec. 1827. 19 Apr. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at befeile og handle paa Randarhavn i Jsland. Pl. ang. Frihed for Fabrikantere til at udsælge de af dem forfærdigede Varer. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 22 Oct. 1794 til alle Agerdyrknings- Redskaber. Pl. ang. Bedblivelse af Rettighed for danske Skibe til Indladen paa St. Croir uagtet fores tagen Fragtfart fra denne De. Befg. om Prangerie med Theaterbilletter. Pl. ang. Afgiftsfrihed i Aarene 1826 og 1827 for indenlandske producter, som udføres til de danskvestindiske Her. Pl. ang. Tilladelse til at indføre visse Varer fra Hertugdommene til Dmk. paa Transitoplag og toldfrit igien at udføre dem. Pl. om Toldvæsenets Opsyn med Handelsberet tigede udenfor Kiøbstæderne. Pl. ang. Forandring i den ved Pl. 19 Febr. 1823 bestemte Tid, paa hvilken det er tilladt Landmændene at falholde Kiod paa Kbhvns Areltorv. Pl. ang. Tilladelse til endnu iz Uar at beseile og handle paa Raudarhavn i Norder: Syssel i Norders og Østeramtet i Island. 1828. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 17 Jan, Pl. for Dmk. ang. Afgiftsfrihed i Varene 1828, 1829 og 1830 for indenlandske Producter, som udføres til de danse vestind. Der. - - 18 Mart, 30 Apr. 20 Aug. 9 Sept. 25 Oct. Pl. ang. Berettigelfen til Salg af Meel og Gryn i Kbhvn. Pl. ang. den tvungne Bragnings Ophævelse. Pl. ang. den tvungne Vragnings Ophævelse. Pl. ang. Forandring med hensyn til Fastemars federne i Siælland. Pol. Bekg. om at Handel paa Heibroplads og Amagertorv ei kan finde Sted paa de Dage, Formalingss Heitidelighederne vedvare. (1812 Fr 15 Jun., pl. 2 og 1427ov.; 1821 Pl. 12 Mai; 1823 Pl. 9 Mai; 1825 Pl. 14 Apr.; 1826 pl. 3 Jan. anmærkes som ugiels dende). Havne-Væsenet. 1828. 25 Mart. - 21 Nov, Hittegods. 1824. 25 Mart. 1825. 25 Aug. 1826. I Sept. 1828. 14 Nov. Jagten. 1827. 29 Sept. Pl. ang. Forandringer i Brotarten af 17 Aug. 1812 for Landingsbroen ved Wedbek. pl. ang. Istandsættelsen af brøstfældige Bolværker i Kiøbstæderne. (1733 pl. 6 Oct. og 1809 Pl. 25 Apr. ans mærkes som ugieldende). Pl. ang. Bestemmelse med hensyn til Opfisk. ning af Ankertouge m. v. paa Helsingøers Rhed. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 25 Mart. 1824 om Opfiskning af Ankertouge m. v. Pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa det Kgl. Artilleriecorpses Ererceerplads, Amas gerfælled, opgrave de ved sammes Øvelser ud. fubte Kugler, Bomber og Granater. Pl. for Dmk. ang. Opfiskningen af Ankere, som findes i Farvandene omkring de Danske Kyster. (1814 Pl. 25 mart. og 1816 pl. 27 Dec. ans mærkes som ugieldende). Pl. ang. Mulet for vedkommende Beboere i de Kgl. Bildtbanedistricter, som efter Tilsigelse udeblive fra Klapjagter m. m. 335 Js= Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1823. - Island. 9 Mai. 31 Mai. 23 Dec. 1824. 25 Febr. 25 Febr. 28 Sept. - 1825, 14 Apr. 1826. 22 Mart. pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at befeile og handle paa Mandarhavn i Norder-Syssel i Nord- og Østeramtet i Jsland. Pl. ang. Autorisation af Dnunderfiord i Isefiords Syssel i Jslands Vester Amt, som udliggersted.

Pl. ang. en temporair Afgiftsfrihed for Kiebstedborgere i Island. Instruct. for Land Physicus paa Jsland. Instruct. for Districts-Chirurgerne paa Island. Pl. ang. Nedlæggelse af Udliggerstedet Stappen i Sneefields Syssel i Jslands Vesteramt. Pl. ang. Tilladelse til at beseile Raudarhavn endnu i 2 Aar. Pl. ang. den de theologiske Studenter paa Jsland tilkommende Afgiftsfrihed. 1827. 19 Apr. Pl. ang. Tilladelse til at befeile Raudarhavn endnu i 2 War. Joder. 1828. 14 Oct, (1821 Pl. 12 Mai; 1823 Pl. 9 Mai og 1825 Pl. 14 Apr. cnmærkes som ugieldende). Pl. indeholdende Adskilligt, der vedkommer den ved det mosaiske Troessamfund i Kbhvn an fatte Præst. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Bygning. 1828. 18 Apr. Pl. ang. Gaardmænds, Huusmænds og Indersters Pligtarbeide til Kirkernes og Kirkegaarde nes Istandsættelse og Vedligeholdelse. Kiøb og Salg. 1826. 17 Mart. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortskilles fra Grevskaber, Baronier eller Sædegaarde, som ere benaadede med Birkerettighed. 1827. 23 Mai, Fr. hvorved Fr. 9 Jun. 1812 ophæves og nogle yderligere Bestemmelser foreskrives ang. det stempt. Papiir til Contracter om faste Eiendomdommes Overdragelse. 1827. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1827. 31 Aug. Pl. ang. Lovbydelsen ved Bornholmske Selva eiergaardes Afhændelse. (1812 Fr. 9 Jun. anmærkes som ugieldende). Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Borgere 2c. 1823. 31 Jan. 21 Febr. 24 Mai. 1824. 1825. 1826. 15 Oct. 4 Febr. 5 Febr. 2 Jun. 30 Jun. 5 Aug. 29 Oct. 31 Dec. 9 Mart. 30 Mart. 13 Apr. 30 Sept. 12 Oct. 25 Nov. 26 Nov. 20 Jan. 31 Mart. 7 Mai, 22 Dec. 1827. 9 Febr. 28 Sept. 7 Dec. Instruct. for Dispacheurerne i Kbhvn. Pl. om Kbhons Municipalafgifter f. 1823. Pl. ang. noiere Bestemmelse for udøvelsen af de, de Søeindrollerede tilstaaede, Rettigheder til at drive visse borgerlige Næringsveie. Pl. om Fattigskatten i Kbbon. Pl. om Kbbons Municipalafgifter f. 1824. Pl. for Kbhvn ang. Nedsættelse i den ved Fr. 21 Apr. 1812 § 9 bestemte extraordinaire Vands seat for visse Næringsbrugere. Pl. ang. Brændeafgiftens Vedvarelse i 3 Mar. Pl. om Stadsmusikantens Tart. Pl. at Reserve: Gardere maa nyde de samme Rettigheder til at drive en Profession eller Næs ringsvei, som ere tilstaaede Mandskabet ved Forstærknings Bataillonerne. = Pl. hvorved bestemmes, at Ingen, som er strafs fet med offentligt Arbeide, maae vinde Borgers skab i nogen Kiøbstæd. Tart for Stadsmusikanten. pl. om Kbbons Commune Afgifter. Pl. em Tarten for Stadsmusikanten, Pl. om Fattiaffatten i Kbhvn. Tart for Stadsmusikanten. Tart for Saugffiærerne. Tillæg til Regl. for Kbhons Borgervæbning I Jun. 1808. Pl. for Kbhvn, at den ved Pl. 20 Jun. 1816 famtlige Gaards og Huuseiere paabudne Udres delse af 2 s. Selv aarlig af hver 100 Rbd. Solv, som deres Steder ere forsikkrede for, nu borts falder. pl. om Kbbons Commune Afgifter. Lart for Stadsmusikanten. Pl, om Fattigskatten i Kbhvn. pl. om Kbhvns Communeafgifter. Pl. om Brændeafgiftens Vedblivelse. Lart for Stadsmusikanten. Pl. om Fattigskatten i Kbhvn. 1828 Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. I 1823. 1824. 4 Febr. 21 Jul. 29 Sept. 19 Nov. 24 Dec. 31 Dec. Pl. ang. Bestemmelse af Communeafgifterne for 1828. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Betalingen for Gravsteber paa Kirkegaarden uden for Norreport.

Befg. om Tart for Stadsmusikanten. Resol, om Fattigskattens Opkrævning. Pl., hvorved nogle Forandringer i Reglem. I Jun. 1808 for Borgervæbningen i Kbhvn, og Tillægget til bemeldte Reglem. 25 Nov. 1825, fastsættes. Bekg. om Tart for Stadsmusikanten. (1816 Pl. 20 Jun.; 1821 Pl. 8 Jun.; 1824 pl. 2 Jun. anmærkes som ugieldende). B. Dens Gader, Pladse 2c. 7 Apr. 23 Aug. 6Dec. 1825. 14 Dec. 1827. Pl. om at Ulkegaden herefter maa kaldes Hols mensgade. Tart for Udførsel af Natterenovationen. Bekg. om Forandring med Broelægning paa Kbhvns Broer. Pl om den Gade, som skal benævnes Toihuuss gaden. 1826. 16 Mai. Pl. for Kbbon ang. en temporair Afgiftsfrihed, som tilstaaes Bygninger, der i Løbet af 1826, 1827 og 1828 opføres paa Grunde, der ved Bankhæftelsens Regulation benlaae afbrændte. Tart for Udførsel af Matterenovationen. Tart for Udførsel af Natterenovationen. Bekg. om Natterenovationstartens Nedsættelse. Pl. ang. Nedsættelse i Betalingen til Sfers steensfeierne i Kbhvn og om en forandret Inddeling af Skorsteensfeier Districterne samme steds. 1824. 29 Sept. 10 Jan. 5 Sept. 7 Sept. (1808 Pl. 1 Aug.; 1810 Pl. 11 Mai; 1812 Pl. 26 Febr. og 1824 Pl. 23 Aug. anmærs kes som ugieldende. C. Porte og Fæstningsværker 2c. 30 Jun. 13 Oct. 29 Nov. Pl. om Port: og Passage- Penge. Pl. om nærmere Bestemmelser ang. Bygningss arbeide udenfor Demarcationslinierne og nærmest udenfor samme. Pl. om Tilladelsen at bente Leer, Gruus, Sand og Tang fra Krudttaarnsveien m. v. 1825. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1825. 30 Mart., 1826. 1827. 31 Mart. 28 Sept. 1828. 8 Aug. 29 Aug. 29 Sept. 31 Dec. Sept. og 30 Sept. Pl. om Broe, Port- og Pas fagepenge. pl. om Broes, Port- og Passagepenge. Befg. om Brocs, Ports og Passagepenge. Extract af de om Port- og Passagepengenes Oppeborsel ved Stadens Porte udgangne Anordninger.

Pl. aug. Broe, Port- og Passagepenges Erlæggelse. Pl. ang. Broes, Ports og Passagepenges Erlæggelse. Bekg. om Broes, Port og Passagepenges Erlæggelse.

(1808 Pl. 1 Aug.; 1810 Pl. 11 mai og 1812 pl. 26 Febr. anmærkes som ugieldende). Kiøbstæderne. 1823. 24 Mai, 1 23 Dec. 1824. 18 Mart, - 5 Aug. Pl. ang. neiere Bestemmelse for Udovelsen af de, de Søeindrollerede tilstaaede Rettigheder til at drive visse borgerlige Næringsveie. Pl. ang en temporair Afgiftsfrihed for Kiøbs ftedborgere i Island. Pl. ang. Deling af Aarhuus Amt. Pl. at Reserve-Gardere maae nyde de samme Nettigheder til at drive en Profession eller Nærings, vei, som ere tilstaaede Mandskabet ved Fors stærknings Bataillonerne. 29 Oct. Pl. hvorved bestemmes, at Ingen, som er strafs fet med offentl. Arbeide, maa vinde Borgers fab i nogen Kiøbstæd. 1827. 23 Mart. Pi hvorved den hidtil anordnede Collegial-Res vision og Decision over Kiobstædernes Regnska ber henlægges under Amtmændene. 1828. - 29 Jun, 7 Aug. 16 Sept. 21 Nov. Pl. ang. en Forandring i § 2 af Pl. 11 Mai 1804, forsaavidt Helsingøer betræffer. Pl. ang. Ophævelsen af Borgervæbningens anden Afdeling i Odense. Pl. ang. Ophævelsen af Borgervæbningens anden Afdeling i Horsens Kiebstad. Pl. ang. Istandsættelsen af brostfældige Bolværs ker i Kiøbstæderne. Kongen og det Kongelige Huus. 1828. 18 Oct. Pl. ang. Prindsesse:Styrs Eftergivelse. 18 Oct. (†) Belg. fra Cancelliet ang. Illuminationen i Anledning af Formælingen. 1828, Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 1823. 1825. 25 Oct. 28 Oct. 28 Det. Krig. 2. Jun. 24 Dec. Pol. Bekg. om at Handel vaa Heibroplads og Amagertorv ei kan finde Sted paa de Dage, Formælings- Heitidelighederne vedvare. Pol. Bekg, om Ordens Vedligeholdelse de tvende Aftener, da Staden, i Anledning af Formælings-Hei tideligheden, er illumineret, Pol. Befg. til Ordens Vedligeholdelse ved de Hsitideligheder, som finde Sted paa Christiansborg Slot i Anledning af Formælingen. Pl. bvorved Fr. 4 Mai 1803 sættes i Kraft. Pl. hvorved Bestemmelsen ang. Brugen af latinske Sepasse m. m. ifølge Pl. og Fr. 2 Jun. d. A., sættes ud af Kraft. Land-Militair-Etaten. 15 Apr. pl. ang. hvorledes der bør forholdes, for at fors visse sig om, at det udskrivende Mandskab er vaca cineret eller har havt de naturlige Børnekopper. Pl. om Forandring i Artilleriekudskenes Uds skrivning. 25 Sept. 19 Nov. 20 Mai, Pl. om Forstærkningsbatallionernes Mandskabs Myn string 1823. Pl. ang. de Regler, der blive at iagttage til yderligere Betryggelse for at Anordn. om Vacci nationen efterleves, med hensyn til det Mands skab, der udskrives ved Landmilicesessionerne. 1826. 15 Aug. Pl. ang. en Forandring i Udskrivningen af Bata teriekudske ved Artilleriecorpset. - 1 Sept. 13 Oct. Pl. ang. Straf for Uvedkommende, der paa det Kgl. Artilleriecorpses Ererceerplads, Ama gerfælled, opgrave de ved sammes Øvelser uds skudte Kugler, Bomber og Granater. Pl. ang. Mandskabernes tilgodehavende Douceurs og Undermunderingspenge for 1813, 1814 og 1815. 1827. 16 Febr. Pl. at den Soldat, som har tient de 2 første Aar og som udenfor de i Fr. 20 Jun. 1788. §. 16 og Resol. 24 Jul. 1816 nævnte Tilfælde har erhvervet en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom, maa udløses af Krigstienesten ved den staaende Hær, mod en Kiendelse til Land. milicefondet, m. v. - 16 Mart, pl. ang. det Fortrin, som under visse Omstæn digheder tilkommer Underofficerer og i Classe med Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1827. 28 Nov. 1828. 29 Febr. med dem staaende Militaire til at lade sig stille for Værnepligtige ved Sessionerne. Pl. ang. Tienestetiden ved Forstærkningsbas taillonernes Fastmands-Classe. Pl. for Dmk angaaende Officerers og andre til Militair-Etaterne hørende Embedsmænds Forpligtelse til at svare Rangfkat. (1813 Tart 12 Sept. anmærkes som ngiels dende). Land-Militsen, samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1823. 15 Apr. 25 Sept. 1824. 5 Aug. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes, for at forvisse sig om, at det udskrivende Mandskab er vaccineret eller har havt de naturlige Bornes Fopper. Pl. om Forandring i Artilleriekudskenes Ud. skrivning. Pl. at Reserve Gardere maae nyde de sams me Rettigheder til at drive en Profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandska skabet ved Forstærknings-Bataillonerne. 1825. 20 Mai, Pl. ang. de Regler, der blive at iagttage til 1826. COMBO yderligere Betryggelse for at Anordn. om Bacs cinationen efterleves med Hensyn til det Mands skab, der udskrives ved Landmilice: Sessionerne. 24 Febr. Pl. hvorved den i Fr. 22 Marts 1793. § 6 fastsatte Straf i visse Tilfælde formildes. Pl. ang. en Forandring i Udskrivningen af Bats teriekudske ved Artillerie-Corpset. 15 Aug. 1827. 16 Febr. - - Pl. at den Soldat, som har tjent de 2 første Aar og som udenfor de i Fr. 20 Jun. 1788 §. 16 og Refol. 24 Jul. 1816 nævnte Tilfælde har erhvervet en Bondegaard i Fæste eller til Eiendom, maa udløses af krigstienesten ved den staaende Hær, imod en Kiendelse til Lands milicefondet m. v. 16 Mart, pl. ang. det Fortrin, som under visse Omstæn digheder tilkommer Underofficerer og i Elasse med dem staaende Militaire til at lade sig stille for Værnepligtige ved Sessionerne. - 7 Nov. Pl. indehold. nogle Bestemmelser ang. de Tingss vidner, Alphabetisk Register over Frr. f. -28. - vibner, som optages til Brug ved Landmilice Sessionerne. Landvæsenet. 19 Mai. 1823. 19 Febr. Pl. ang. Indskrænkning i den Landboere ved Pl. 23 Jun. 1808 tilstaaede Ret til at indføre og forhandle Kiod og Flest paa Areltorvet i Kbhavn. Pl. ang. de Amtsforvalterne tillagte Skriverpenge af de Hovedgaarde, som ifølge Bevilling have beholbt complette Jordegodsers Rettigheder, uagtet det til Completteringen fornødne Bendergods derfra er afhændet, samt af Hovedgaards Parceller.

- 30 Jun. 1824. 18 Mart. 1825. 3 Jun. - 14 Jun. 17 Nov. 21 Dec, 17 Aug. Befg. om Frugt-Udsalg af Gartnere og udenbyes Landmænd. Pl. ang. Deling af Aarhuus Amt. Fr ang. Molleværker til Kornvarers Formaling paa Landet. Pl. ang. Tiende-Rettigheder af Hedeftrækninger, der opdyrkes i Forbindelse med anden allerede dyrket Jord. Pi. ang. Udvidelse af Fr. 22 Oct. 1794 til alle Agerdyrknings-Redskaber. Pl. ang. Lehnsbesidderes, Fideicommissariers og Beneficiariers Stilling, som Actieberettigede i Nationalbanken m v. 1826. 17 Mart. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortskilles fra Grevskaber, Baronier eller Sædegaarde, som ere benaadede med Birkerettighed. Pl. ang. det Indskud i den almindel. Enkekasse, som herefter indtil videre bliver at giøre af Landinspecteurer og Landmaalere i Dmk. til Pens sion for deres Enker. 15 Dec. 27 Dec. Pl. ang. hvorvidt de Sigt: og Sagefaldsberet tigede Jorddrotter skulle bære samtl. Omkostnin ger i de Sager, som de have at forfølge. Pl. ang. Forandring i den ved Pl. 19 Febr. 1823 bestemte Tid, paa hvilken det er tilladt Lands mændene at falholde Kied paa Kbhvns Areltorv. 1827. 13 Mart, Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af den ved Fr. 8 Jan. 1810. §. 2 og Pi. 14 Jun. 1825 bestemte Tiendefrihed af Hedejorder. 1827. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1827. 31 Aug. Pl. ang. Lovbydelsen ved Bornholmske Selveiers gaardes Afhændelse. 31 Oct. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Fr. 8 Jan. 1810. § 29 litr. b. 1828. 12 Mart. Fr. ang. nogle nærmere Bestemmelser betreffende Omkostningerne paa Tiende Commissionernes Forretninger, og om disses Indanke til den over. ordnede Tiende-Commission, samt om Tiendes fiendelsers og Tiendeforeningers Tinglæsning. Pl. ang. Gaardmænds, Huusmænds og Ins dersters Pligtarbeide til Kirkernes og Kirkegaars denes Istandsættelse og Vedligeholdelse. 18 Apr. 5 Jul. Pl. ang. hvorvidt Indsiddere skulle forrette Høsts bag for Sognepræsten. 16 Aug. Pl. ang. Anvendelsen af Pl. 10 Maj 1822 om Rapsædhalms Forbrænding paa Marken, paa Forbrænding af al anden Halm, Foder og deslige. Laug og Haandværker: A. J Almindelighed. 1823, 22 Sept. Pl. at Haandværkssvendene skulle arbeide paa des res Mesteres Værksted. 24 Dec. pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige stiulte Vaaben. 1824. 25 Mart. Pl. ang. noiere Bestemmelse for udøvelsen af den de Soindrollerede tilstaaede Rettighed til at ernære sig ved alle Slags Kunster og Haands værker. 5 Aug. Pl. at Reserve-Gardere maae nyde de samme Rettigheder til at drive en Profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandskabet af Forstærks nings-Bataillonerne. 13 Oct. Pl. om nærmere Bestemmelser ang. Bygningss arbeide indenfor Demarcationslinierne og nærmest udenfor samme. 25 Oct. Pl. om Forpligtelse for Fabriklaugenes Svende at arbeide paa Mesternes Værksteder m. m. I Nov. pl. om ledige Svendes Restancer til Laugets Sygekasse. 1826. 26 Apr. pl. for Dmk. (Kbhvn undtagen) ang. Bemyndi gelse for Overøvrighederne til at moderere de ved Pl. 23 Oct. 1822 § 5 for Haandværkssvende anordnede Provestykker m. m. XIX Deel. 2 a a 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1826. 19 Jun. Pl. ang. Laugssvendes Syges og Tidepenge. 1827. 26 Jan. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Pl. 22 Sept. 1823. 10 Mai. pl. hvorved der tilstaaes de i Dovstumme-Instis tutet i Kbhvn oplærte Personer visse Rettigheder med Hensyn til Næringsdrift. 1828. 29 Jan. Pl. ang. hvorlænge en syg Laugssvend i Kiøbstæ derne udenfor Kbhvn er berettiget til at fordre Understøttelse af vedkommende Svendelade. - 13 Febr. Pl. for Dmk. indeholdende nogle nærmere Bestemmelser ang. de Prøvestykker, som maae giøres af dem, der ville nedsætte sig som Haandværksmes stere i Kiøbstæderne. 10 Dec. Fr. for Dmk. ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1823, 28 Febr. 1824. 30 Jul. 1825. 30 Nov. 1826. 31 Jul. 1827. 30 Apr. 1828. 29 Febr. Tart for Bagerne. Ligel. 26 Mart.; 30 Apr.; 30 Mai; 30 Jul.; 30 Aug.; 29 Sept. og 31 Oct. Tart for Bagerne. Ligel. 29 Oct. Tart for Bagerne. Tart for Bagerne. Ligel. 31 Jul.; 30 Aug.; 29 Sept.; 30 Oct. og 29 Nov. Tart for Bagerne. Ligel. 30 Apr.; 30 Mai; 30 Jul. og 31 Aug. Tart for Bagerne. Ligel. 29 Aug.; 29 Sept.; 28 Nov. og 31 Dec. Barberere. Pl. om Barbeerfrimesterskildte. No. 2. 1823. 4 Jun. No. 7. Bryggere. 1828. 27 Mart. Pl. for Khavn indeholdende Bestemmelser ang. den Credit, som Bryggere give dem der ernære sig ved Vertshuushold, Skiænkning eller Øltapperie. No. 11. Dreiere. 1827. 13 Jun. Pl. om Kunstdreiere, der ville levere Mesterstykke. No. 12. Dugmagere eller Bantmagere. 1828. 7 Aug. Pl. ang. den Betaling, som Oldermanden for Dug Alphabetisk Register over Frr. f. -28. Dugmagerlauget og Forstanderen for Overskiærerne maae fordre ved Svendeprøver. No. 17. Giørtlere. 1823. 22 Sept. Pl. om Forandring af Giørtlerlaugets Svendes stykke. No. 19. Guldsmede. 1824. 30 Jun. Pl. om Stadsguardeinens Probeerlen. Ligel. 51 Dec. 1825. 30 Mart. og 30 Sept. Ligeledes. 1826. 31 Mart. Ligeledes. 1827. 28 Sept. Ligeledes. 1828. 29 Sept. Ligeledes. 31 Dec. Ligeledes. No. 20. Handskemagere. 1823. 31 Dec. Pl. om Mesterstykket i Handskemagerlauget. No. 25. Jsenkræmmere. 1823. 12 Mai. Pl. om en Forening mellem Isenkræmmer- og Silkes, Ulden og Lærredskræmmer-Laugene. No. 26. Kandestøbere. 1824. 9 Jul. Pl. om Mesterstykke for Kandestøberne. No. 31. Lygtemagere eller Blikkenslagere. 1825. 27 Mai. Pl. om Mesterstykke for Blikkenslagerne. No. 33. Muurmestere, , Steenhuggere og Gibsere. 1823, 29 Mart. 30 Sept. pl. f. Kbhon ang. Daglønnen for Muur- og Lemmer. fvendene. Ligeledes. 1824. 30 Mart, og 30 Sept. Ligeledes. 30 Jun. l. om Betaling for Taxationsforretninger; Ligeledes 31 Dec. 1825, 31 Mart. og 29 Sept. pl. ang. Daglonnen for Muur- og Toms mersvendene. 30 Sept. Vl. om Betaling for Tarationsforretninger. 1826. 31 Mart. Pl. ang. Daglonnen for Muur- og Tømmersvendene; Ligeledes 30 Sept. FUNT 31 Mart. pl. om Betaling for Tarationsforretninger. 28 Aug. Pl. om Svendestykke for Steenhuggerne. 2 a a 2 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1826. 28 Oct. Pl. for Kbhvn ang. Ophævelsen af Tart for Daglønnen for Muur- og Tømmersvendene. 1827. 19 Sept. Pl. om Betaling for Afholdelse af Tarationsforretninger.

28 Sept. 1828. 29 Sept. - Bekg. om Betalingen for Tarationsforretninger. Ligeledes. 31 Dec. Ligeledes. No. 34. Mollere. 1823. 28 Oct. Pl. ang. Forstaaelse af de Kiobsted-Mollerne forundte Privilegier. 1824. 30 Jun. og 31 Dec. Pl. om Mollerlaugets Tart. 1825. 30 Mart. og 30 Sept. Ligeledes. - 28 Nov. pl. om Ophævelsen af Mollerlaugets Tart. No. 43. Seil, Flag- og Compasmagere. 1826. 15 Mart. Pl. om Prover for Frimestere i Seil-, Flag- og Compasmager-Professionen. No. 44. Silfe, Ulden- og Lærreds-Kræm mere. 1823. 28 Febr. Pl. om Forandring af Mulkt for Indgreb i Silkes, Ulden og Lærredskræmmer-Laugets Nets tigheder. 12 Mai. Pi. om en Forening mellem Isenkræmmer og Silkes, Uldens og Lærredskræmmer-Lauget. No. 47. Skomagere. 1823. 10 Dec. Pl. ang. Lærlingerne i Skomagerlauget, m. v. No. 49. Slagtere. 1823. 30 Mai, 20 Jun. og 28 Nov. Pl. om Slagtertarten. 1824. 26 Jan. Pl. om Svendeprøven for Slagterlauget. 29 Mart., 31 Mai, 21 Jun. og 29 Nov. Pl. om Slagtertarten. 30 Jun. og 31 Dec. Pl. om Betaling for at slagte Kreature. 1825. 30 Mart. og 30 Sept. Ligeledes. - 20 Jun., 30 Sept. og 30 Nov. Pl. om Slagtertarten. 1826. 31 Mart. Pl. om Betaling for at flagte Kreature. 28 Apr. 21 Jun. og 50 Aug. Pl. om Slagtertarten. I Jun. Pl. ang. Ophævelse indtil videre af Slagtertarten i Kbhvn. 1827. 28 Sept. pl. om Betaling for at slagte Kreature. L 1828, Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828, 29 Sept. Bekg. om Betalingen for at flagte Kreature. - 51 Dec. Ligeledes. No. 50. Smede samt Bossemagere og Sporemagere.

1826, 18 Oct. pl. om Tilladelse for Grovsmedmestere at giere Byg ningsanfere m. m. 1828. I Aug. Pl. ang. det Smede-Reparations-Arbeide, som det det er tilladt Kleinsmedmesterne at forfærdige. No. 56. Tobakspindere. 1823. 18 Jun. Pl. om Forbud mod Tobakshandlernes Brug af Tobakspindernes Boutikfigurer. No. 58. Tømmermestere. 1823. 29 Mart. og 30 Sept. pl. for Kbhvn ang. Daglonnen for Muurs og Tommersvendene. 1824. 30 Mart. og 30 Sept. Pl. ang. Daglonnen for Mnurs og Lemmers svendene. 30 Jun. og 31 Dec. Pl. ang. Betaling for Tarationsforretninger. 1825. 30 Mart. og 30 Sept. Ligeledes. 31 Mart. og 29 Sept. Pl. ang. Daglounen for Muur- og Tommersvendene.

1826. 31 Mart. og 30 Sept. Ligeledes. 1 2 31 Mart. Pl. om Betaling for Taxationsforretninger. 28 Oct. Pl. for Kbhvn ang. Ophævelsen af Tart for Dags lønnen for Muur- og Tommersvendene. 1827. 19 Sept. Pl. om Betaling for Afholdelse af Tarationsforretninger.

28 Sept. Bekg. om Betaling for Tarationsforretninger. 1828. 29 Sept. Befg. om Betaling for Afholdelse af Taxationsforret ninger over faste Eiendomme. 31 Dec. Ligeledes. No. 61. Viinhandlere og Viintappere. 1825. 4 Febr. Pl. om Indgreb i Viinhandlernes Privilegier. No. 62. Vognmænd. 1823, 22 Mart, (†) og 24 Jun. pl. om Vognmandstarten. - 27 Sept. (†) Pl. om Vognmandstarten i Oct., Nov. og Dec. 1823, samt om Nedsættelse i Postillionernes Drikkepenge.

23 Dec. (+) Pi. om Vognmandstarten i Jan., Febr. og Mart. 1824, samt om Leien af Voiturer og Retour fra næste Station, m. v. Aaa 3 1824 Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. 27 Mart. 1825. 1826. 1 17 Apr. 23 Aug. 4 Oct. (+) pl. om Vognmandstarten; ligel. 25 Sept. og 28 Dec. Pt. at Interessenterne i Kbhavns lille Vognmandslaug tillades i Lighed med Bonderne fra de anviste Holdepladse udenfor Kbhavns Porte at afgive Befordring til Land- eller Skovtoure. Pl. om Betaling for udførelse af Natterenovationen.

Pl. om Ophævelse af Contoirerne for Gades fiørsels Bestilling. 26 Mart. (†) Pl. om Vognmandstarten; ligel. 24 Sept. og 24 Dec. 25 Mart. (†) pl. om Vognmandstarten; ligel. 23 Sept. og 23 Dec. 29 Sept. 23 Dec. (†) 10 Jan. 1837. 10 Jan. 10 Jan. 27 Mart. (†) 28 Jul. (†) 5 Sept. 5 Sept. 1828. | | | Tart for Udførsel af Natterenovation. Pl. ang. Bognmandstarten. Tart for Befordring med Hyrevogne. Tart for Gadefiørselen. Tart for Udførsel af Natterenovationen. Pl. ang. Vognmandstarten. Pl. ang. Vognmandstarten. Bekg. om Natterenovationens Nedsættelse. Bekg. om Ophævelse af den forhøiede Tart for Hyrevogne. 5 Sept. (+) Bekg. ang. Tarten for Gadekiørselen. 25 Sept. (†) Pl. ang. Vognmandstarten. 2 Oct. (†) Pl. at Pl. 8 Jul. 1822 blot gielder for Hers tugdømmene. 22 Dec. (†) Pl. ang. Vognmandstarten. 29 Dec. (+) Pl. ang. Befordringen med halvlukkede Reisevogne og holsteenste Kaleschevogne. 25 Mart. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Juni. 7 Jun. (†) Gen. Postdirect. Bekg. ang. Befordring med Vieners og Offenbakker Vogne paa Routen mellem Roeskilde og Kolding. 28 Jun. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jul., Aug. og Sept. 27 Sept. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Oct., Nov. og Dec., samt om Leien af heel: og halvlukkede Vogne. 27 Dec. (†) Gen. Postirdect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1829. (1819 Pl. 13 Febr., 24 Mai, 25 Sept. og 13 70v.; 1821 Pl. 30 Mart. og 1824 Pl. 23 Aug. anmærkes som ugieldende). LykAlphabetisk Register over Frr. f. -28. 1823. Lykkespil. 12 Sept. Pl. ang. Forbud mod fremmede Lykkespils Udbredelse i Dmk. Løsagtighed. 1825. 28 Mai. 1827. 12 Jun. Pl. ang. Behandlingen af Sager, som angaae Opfostringshielp til uægte Børn. Pl. ang. nærmere Bestemmelse og Forandring af Lovens 6-13-3 Maal og Vægt samt Bragning. 1823. 15 Mai. 1824. 50 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 1825. 11 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. 1826, 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart, 31 Mart. 31 Mart. 1827. 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. 28 Sept. 1828. 30 Apr. 20 Aug. Pl. ang. Indførelse af slesvig-holsteens Maal i Ribe Kiebsted. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering. Ligel. 31 Dec. pl. om Betaling for Salt, Kula, Kalk: og Kridts maaling, famt Dragning m. v. Ligel. 31 Dec. Pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere. Ligel. 31 Dec. Pl. om Zarten for Favnemaalenes Afbenyttelse. Pl. om Tarten for Steenmaalerne. Ligel. 31 Dec. Pl. om Tarten for Kornmaalen og Korndragning. Pl. om Betaling for Bragningen. Pl. om Rippepenge m. m. Ligel. 31 Dec. Pl. om Betaling for Salt, Kul, Kalt og Kridtmaaling samt Dragning m. v. pl. om Tarten for Steenmaalerne. Ligel. 30 Sept. Pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere. Ligel. 30 Sept. Pl. om Vippepenge m. m. Ligel. 30 Sept. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering. Ligel. 30 Sept. Pl. om Tarten for Salt, Kul, Kalks og Kridtmaaling m. v. Pl. om Tarten for Vippepenge. Pl. om Tarten for Steenmaalerne. Pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering. Pl. om Tarten for Steenmaalerne. Pl. om Tarten for Wippepenge. pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere.. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering. Pl. ang. den tvungne Bragnings Ophævelse. Raadst. Pl. ang. den tvungne Bragnings Ophævelse.

2 a a 4 1828. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 10 Sept. 29 Sept. 29 Sept. 29 Sept. 29 Sept. 31 Dec. ||| ||] 1823. 29 Sept. 51 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Fr. ang. Maaleredskabernes og Vægtloddernes Justering. Pl. aug. Tarten for Steenmaalerne. pl. ang. Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Vægt. Pl. om Tarten for Salt, Kul, Kalk- og Kridtmaalingen samt Dragningen m. m. pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere. Pl. om Tarten for Vippepenge m. m. pl. ang. Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Vægt. Pi, om Tarten for Vippepenge m. in. Pl. ang. Tarten for Steenmaalerne. pl. om Tarten for Favnsættere og Læssere. (1768 Pl. 20. Jan. anmærk. som ugieldende). Medicinal-Væsenet. 15 Apr. 4 Oct. 1824. 20 Jan. 25 Febr. 1825. 1826. 25 Febr. 9 Jun. 14 Sept. 29 Oct. II Mart. 20 Mai, 4 Oct. 14 Jul. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes for at forvisse sig om det udskrivende Mandskab er vaccineret eller har havt de naturlige Børnes kopper. Pl. ang. en Forandring i Pl. 14 Sept. 1798 og I Jul. 1813 (om Druknedes Redning). Bekg. i Anledning af Koppesmitten. Instruct. for Land: Physicus paa Island. Instruct. for Districts-Chirurgerne paa Is land. Bekg. ang. Hundesygen. Pl. ang. Betryggelse for Vaccinationens Overholdelse med hensyn til fremmede Religionsbekiendere.

Pl. for Kiobstederne ang. de Forholdsregler, som bor iagttages til Betryggelse med Hensyn til Hunde. Pl. ang. Vaccinationsvæsenets Henlæggelse under Sundheds: Collegium. Pl. ang. de Regler, der blive at iagttage til yderligere Betryggelse for at Anordn. om Vaccinationen efterleves med Hensyn til det Mands skab, der udskrives ved Landmilice-Sessionerne. Pl. ang. Tart for Lægers Forretninger for det Offentlige, samt om den Betaling, der tilkommer en Physicus for et Apotheker: Subjects Provelse. Pl. for Dmk. ang. Indskud i Enkekassen af ProAlphabetisk Register over Frr. f. -28. 1827. 1828. 1825. 17 Oct. 2 Jun. 19 Nov. 17 Dec. Procuratorer, samt Landphysici og Districtss chirurger. Pl. om Jordemodres Forhold ved Dødfødsler. Fr. for Dmk. indeholdende nærmere Bestems melser om den pharmaceutiske Eramen. Pl. for Dmk. ang. Slægtningers Forpligtelse til at antage sig afsindige Paarørende. Reser. om Betaling for Vaccinations - Attest, som flere Gange begieres meddeelt. Myntvæsenet. 30 Apr. 1827. 3 Febr. 5 Jan, 1828. 29 Sept. 31 Dec. Befg. om Raffinerings-Omkostninger af Solv, som indleveres til de Kgl. Mynter. Pl. om Udmyntning af Frederiksd'orer. (+) Bekg. fra Finantsdeputationen ang. Udmyntningen af Frederiksd'orer. pl. ang. Bestemmelse af Stadsguardeinens Probeerlon.

Pl. ang. Bestemmelse af Stadsguardeinens Pros beerlen. Opløb og Tumult. 1826. 15 Sept. 1823. Pol. Bekg. om Opleb i Laregaden i Kbhavn. Politiets Betiente og Behandling i Almindel. 4 Apr. 22 Aug. 28 Aug. 24 Dec. 28 Mai, 1825. 22 Dec. 1826, 1828. 16 Jan. 12 Sept. 18 Mart, 6 Sept. 25 Oct. Pl. ang. en Vicepolitiedirecteurs Ansættelse i Rbhavn. Bekg. om Tilsyn med erhvervlose Personer. (+) Pl. om Tiden til Menings Yttring om Skuespil. Pl. ang. Forbud mod at bære Kaardestokke eller andre deslige skiulte Vaaben. Pl. ang. Behandlingen af de Sager, som ana gaae Opfostringshjelp til uægte Born. Befg. om Wrangerie med Theaterbilletter. Bekg. om Ansættelse af Birkedommeren paa Amas ger til Kystpolitiesvrighed sammesteds. Pl. ang. Procuratorers Mode for Politierets ten i visse Tilfælde. (+) Bekg. fra Politiet ang. Anmeldelse af Døvstumme. Pl. ang. Behandlingen af Sager, som opstaae i Anledning af Dagleie m. m. Vol. Bekg. om at Handel yaa Heibroplads og Ama- 2005 gertorv Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 28 Oct. 28 Oct. 29 Oct. 10 Dec. gertorv ei kan finde Sted paa de Dage, Formæ lingshøitidelighederne vedvare. Pol. Bekg. om Ordens Wedligeholdelse de tvende ftener, da Staden i Anledning af Formælingss Heitideligheden er illumineret. Pol. Bekg. til Ordens Vedligeholdelse ved de Høitideligheder, som finde Sted paa Christiansborg Slot i Anledning af Formælingen. Pl. ang. Rang for Conferentsraader samt Ches fen for Kbhavns Politie og Kystpolitiet. Fr. for Dmt. ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haands værkssvendes Dmflakken i Landet m. m. Postvæsenet. 1823. I Nov. 1826. 1824. Pl. ang. det i Middelfart værende Pakkepost- Contoirs Oprettelse til fra 1 Jan. 1824 tillige at være et Hoveds og Regningsførende Postcontoir for Brevposten. 21 Febr. (+) Pl. om Posttarten. for Breve til og fra Skive, Nyekiobing og Thisted. Privilegerede Personer. 9 Jan. 1826. 17 Mart. 15 Dec. 1828. 29 Oct. 1823. Fr. ang. de academiske Grader og Værdig heder ved Kbhvns Universitet og de med samme forbundne Rettigheder. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortskilles fra Grevskaber, Baronier eller Sæs degaarde, som ere benaadede med Birkerets tighed. Pl. ang. hvorvidt de Sigt og Sagefaldsbe rettigede Jorddrotter skulle bære samtl. Omkostninger i de Sager, som de have at fors følge. Pl. ang. Nang for Conferentsraader samt Chefen for Kiøbenhavns Politie og Kystpolitiet.

Reisende samt frie Skyds- og Kongereiser. 22 Mart. 3 Mai. (†) Pl. om Vognmandstarten. Ligel. 24 Jun. Pl. ang. hvorledes den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed ankomme fra Lübek til Kbhvn Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 15 1823. 1824, - 27 Sept. 23 Dec, 27 Mart. 31 Aug. 4 Sept. 1825. 26 Mart. 18 Oct. 1826. 25 Mart. 1827. 27 Mart. a Oct. - 1828, I I I 29 Dec. 25 Mart. 15 Apr. 3 Mai, 7 Jun. 28 Jun. 27 Sept. Kbhvn eller afgaae derfra til Lübek, for Fremtis den vil blive at erlægge. (Jvfr. p. 165 Not.) (†) Pl. om Vognmandstarten i Sct. Nov. og Dec. 1823, samt om Nedsættelse i Postillionernes Drikkepenge. (†) Pl. om Vognmandstarten i Jan. Febr. og Mart. 1824 samt om Leien af Voiturer og Retour fra næste Station. (†) Pl. om Vognmandstarten. Ligel. 25 Sept. og 28 Dec. (+) Færgetart over Limfiorden mellem Aalborg og Nørre Sundbye. (+) Pl. hvorved den privilegerede Færgefart fra Rødbye til Heiligenhaven og Fehmern indtil videre ophæves. Pl. om Bognmandstarten. 24 Dec. Ligel. 24 Sept. og Pl. ang. Forbud mod privat Overeenskomst mellem de til Frikiørsel berettigede Embeds, mænd paa den ene Side og vedkommende Ægt pligtige paa den anden, om Vederlag i Penge eller andre Præstationer istedetfor Befordring in natura. (†) pl. ang. Vognmandstarten. Ligel. 23 Sept. og 23 Dec. Ligel. 28 Jul. (†) Pl. ang. Vognmandstarten. 25 Sept. og 22 Dec. (+) Pl. at Pl. 8 Jul. 1822 blot gielder for Hertugdommene. (†) Pl. ang. Befordringen med halvlukkede Reisevogne og holsteenske Kaleschevogne. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Apr., Mai og Jun. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. en Moderation Afgiften af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed befordres mellem Kbhvn og Lübek. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Reisendes Befordring over det store Belt med Dampfartoiet. (†) Gen. Postdirect. Bekg. ang. Befordring med Viener- og Offenbakker Bogne paa Nouten mellem Roeskilde og Kolding. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten f. Jul., Aug. og Sept. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmands- tarten Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. IO Dec. 27 Dec. tarten for Oct., Nov. og Dec. samt om Leien af heel- og halvlukkede Vogne. Fr. for Dmk. ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haands værkssvendes Omflakken i Landet m. m. (†) Gen. Postdirect. Pl. ang. Vognmandstarten for Jan., Febr. og Mart. 1829. (1814 Pl. 19 Apr.; 1818 Tart 18 Jul. (for Kramnitze) og 18 Jul. (for Aalborg); 1819 Pl. 13 Febr., 25 Sept. og 13 27ov.; 1821 Pl. 14 Aug. anmærkes som ugiels dende). Religionen, samt Secter og fremmede Religioner.

1824. 14 Sept. Pl. ang. Betryggelse for Vaccinationens Overs holdelse med hensyn til fremmede Religionss bekiendere. Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente 2c. 1823. 31 Mai, 1828. 1823. 24 Sept. Pl. ang. de Amtsforvalterne i Dmk. tillagte Skriverpenge af de Hovedgaarde, som ifølge Bevilling have beholdt complette Jordegodsers Rettigheder, uagtet det til Completteringen fornødne Bøndergods derfra er afhændet, samt af Hovedgaards Parceller. Pl. for Dmf. ang. Ophævelse af den ved Fr. 30 Jan. 1793. § 7 paabudne Anmeldelse af enkelt og dobbelt Erecution for Rescancer af Skatter og Afgifter hos Landboerne udenfor Bondestanden, saavelsom af den ved samme Frs § 8 befalede Sequestration af Selveierstes der for de af disse paadragne Restancer m. m. Retten: A. Dens Personer og Behandling. 8 Jan. 28 Jan. Pl. om nærmere Bestemmelse ang. hvad der skal iagttages ved Testamenter og Bestikkels ser m. v. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning for Retsgebyhrer). 7 Febr. Fr. indeholdende Bestemmelser om Mortificas tion paa bortkomne Gieldsbreve. 1823. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1823+ 31 Dec. Pl. indeholdende Bestemmelser ang. Parters persont. Mode ved Forligelses-Commissionen. Fr. om en forandret Rettergangsmaade i mins dre betydelige Gieldssager. 1824. 6 Aug. 1825. 24 Sept. 20 Apr. 20 Apr. 28 Mai. 1826. - 1827. 14 Jul. 12 Sept. 15 Dec, 9 Febr. 23 Mart, 6 Apr. 23 Mai. 30 Mai, 7 Nov, 17 Nov. Fr. hvorved Straffen af Boeslods Forbrydelse og paa yderste Formue, samt andre lignende Straffe, deels ophæves, deels forandres. Fr. ang. Straffe for Sørøverie famt Behands lingen af slige Sager, som forefalde paa de vestindiske Der. Pl. ang. Processens Omkostninger i beneficerede Sager. Pl. ang. Behandlingen af Sager, som an gaae Opfostringshielp til uægte Born. Pl. for Danmark ang. Indskud i Enkekassen af Procuratorer samt Landphysici og Districtss chirurger. Pl. ang. Procuratorers Mode for Politierets ten i visse Tilfælde. Pl. for Danmark ang. hvorvidt de Sigt: og Sagefaldsberettigede Jorddrotter skulle bære famtlige Omkostninger i de Sager, som de have at forfølge. Pl. ang. at de i Fr. 6 Aug. 1824, § 1 omhandlede Indkaldelser maae udstædes paa ustempl. Wapiir. Pl. ang. at den i Fr. 3 Jun. 1796 § 40 omhandlede Tilladelse til at procedere paa Prøve herefter skal søges i Cancelliet. Pl. for Dmt. ang. en nærmere Bestemmelse i den ved Fr. 10 Jul. 1796. § 55 foreskrevne Betaling til Forligelsescommissionerne, samt ang. Klagerens Udeblivelse ved bemeldte Com missioner. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser med Hensyn til Ægteskaber, som indgaaes efter erhvervet Skilsmissedom. Fr. for Dmt. ang. de til de Kgl. Gesandtskaber i fremmede Stater hørende Personers Værneting.

Pl. indeholdende nogle Bestemmelser ang. de Tingsvidner, som optages til Brug ved Landmilice Sessionerne. Pl. ang. Sagers Udsættelse ved Kbhvns Gields. .com: Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 16 Jan. 1823. 1824. 1826. 1827. 25 Jan. 6 Sept. commission paa Begiering af den ved Fors ligsmæglingen mødende Fuldmægtig og om Medsættelse af Mulcten for unødig Trætte ved bemeldte Ret. Fr. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. Nettens vedbørlige og hurtige Pleie. Fr. om en hurtigere Rettergangsmaade i Sas ger, der anlægges i Anledning af klare Gieldsforskrivninger.

Pl. ang. Behandlingen af Sager, som ops staae i Anledning af Dagleie m. m. (1827 Pl. 9 Febr. anmærkes som ugiels dende). B. Dens Gebyhr og Bet. Indkomster. 8 Jan. 28 Jan. 30 Jan. 17 Dec. 27 Jul. 17 Mart. 7 Mart. Pl. indeholdende nærmere Bestemmelser ang. hvad der skal iagttages ved Testamenter og Bestikkelser m. v. Pl. ang. Udvidelse af Fr. 20 Oct. 1819 (om Udpantning for Retsgebyhrer). Pl. ang. Behandlingen af Sager om ulovlig Brændeviinsbrænden og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber, samt Overtrædelse af Fr. 13 Febr. 1775. Pl. f. Dmk. (Khhvn undtagen) ang. Omkostningerne ved Tarations: og Skionsfors retninger over Panter, der stilles for Laan af offentl. Stiftelsers og Umyndiges Midler. Pl. ang. Forandring af § 114 i Sport. Regl. 22 Mart. 1814. Fr. ang. Jurisdictionen over det Gods, der bortskilles fra Grevskaber, Baronier eller Sæs degaarde, som ere benaadede med Birkerets tighed. Fr. f. Dmk. om Salarium for Høiesterets- Advocaterne og Lands - Overrets - Procuratorerne i de Justitssager, hvilke de udføre som Actores. Rytter-Godset 2c. 1825+ 2 Febr. Pl. at Rente Restancer af halve Kiøbesummer, der indestaae i Eiendomme fra det i sin Alphabetisk Register over Frr. f. -28. fin Tid skete Salg af de forrige Rytter-Dis stricters Godser, skulle inddrives ved de sams me Tvangsmidler, som Kgl. Skatter. Skatter og Paabud: B. Extra- og Rang- Skatten i begge Rigerne. 1828. 29 Febr. 1827. 1824, Pl. for Dmk. ang. Officerers og andre til Militair Etaterne hørende Embedsmænds Forpligtelse til at svare Rangstat. D. Havre, Hoe- og Halm-Leverance i Danmark til Armeen. 21 Mart. Pl. ang. Losgivelse af Oplagsfouragen ifølge Fr. 5 Dec. 1792 for Waret til 26 Oct. 1827. E. Kornsfatten i Danmark. 6 Febr. 25 Aug. 1826. 1827. 15 Sept. 12 Jan, 25 Sept. 1828, 29 Aug. 1823, 1824. Fr. ang. en ertraordinair Korn - Leverance af Ager og Engs Hartforn i Dmk, m. m. Fr. ang. en extraordinair Korn-Leverance af Ager og Engs Hartforn i Dmk. Fr. ang. en ertraordinair Korn - Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Dmt. Fr. ang. et midlertidigt ertraordinairt Paas bud af omtrent 60,000 Rbd. Sølv aarligen paa Hartkornet i Dmk. Fr. ang. en extraordinair Korn-Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Dmt. B Fr. ang. en extraordinair Korn Leverance af Ager og Engs Hartforn i Dmt. H. Andre meest extraordinaire Skatter i Danmark. 10 Jan. II Jan, 6 Febr. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbd. Selv aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender." Pl. ang. Rentefodens Nedsættelse for de Laan, der ere bevilgede af de extraordinaire Laanefonds, samt for de Obligationer, der ere udstædte for Skatterestancer af Landeiendomme for 1817. Fr. at det Beløb i Sølv, hvortil Landskatten af Jorder og Tiender i Dmk er bestemt, skal fra Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. 28 Mai, - 23 Oct. 1825. 31. Aug. 1828. I 1824. 1825. 29 Aug. 18 Oct. fra I Jan. 1824 og indtil anderledes derom bestemmes, erlægges med Sedler og Tegn, Daler for Daler, og Skilling for Skilling. Pl. om Forlængelse i Nedsættelsen af Afgiften af Skibe over 10 Commercelæfter, der af danske Underſaatter kiobes fra udlandet. Pl. om Forhøielse af den ved Fr. 7 Dec. 1770. § 14 paabudne Afgift af Heste i Kbhvn. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbd. aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmk. Fr. ang. en treaarig Eftergivelse af 400,000 Rbd. aarligen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 paabudne Landskats Beløb af Jorder og Tiender i Dmt. Pl. ang. Prindsesse: Styrs Eftergivelse. (1822 Pl. 19 Jun. anmærkes som ugiels dende). Skoler og Ungdommens Undervisning. 19 Oct. 14 Jun, Pl. ang. Forandring i Regl. 10 Febr. 1808 for Skolelærer:Seminarierne i Danmark. Pl. ang. Besættelsen af Skolelærer-Embe derne i de Skoler, hvor den indbyrdes Underviisnings -Methode er indført. 1826. 22 Mart. 1. ang. den de theologiske Studenter paa Island tilkommende Afgiftsfrihed, m. m. 1828. 26 Febr. pl. for Dmk. at de theologiske Candidater og Enhver, der attraaer at ansættes som Skolelærer, bør førend Embeds-Tiltrædelsen, bevise Kyndighed i den indbyrdes Underviiss nings-Methode. 1825. 25 Jun. 28 Nov. Pl. indehold. nærmere Bestemmelser ang. den gymnastiske Underviisning i Almues og Borger-Skolerne i Dmf. Pl. for Dmk, hvorved de i Fr. 11 Mai 1775 § 66 indeh. Forskrifter gientages med nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser. Stemplet Papiir. 4 Mai. 30 Nov. Pl. ang. Brugen af stemplet Papiir paa St. Croir. Pl. ang. Forandring af den i Fr. 25 Mai 1804 13 indeholdte Bestemmelse med hensyn til Brugen af stemplet papir til Stiftebreve i Stery: Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1826. 27 Jan. 1827. 1828. - 1827. 9 Febr. 23 Mai. 27 Mart, 3 Dec. 3 Dec. Suppliquer. Stervboer, hvor Intet bliver tilovers, efterat Gielden er betalt. Pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det stempl. Papir, der skal bruges til Transport af de ved offentlig Auction bortsolgte Gieldsbreve. Pl. aug. at de i Fr. 6 Ang. 1824. § 1 omhandlede Indkaldelser maae udstædes paa ustempl. Vapiir. Fr. hvorved Fr. 9 Jun. 1812 ophæves og nogle yderligere Bestemmelser foreskrives ang. det stempl. Papiir til Contracter om faste Eiendommes Overdragelse. Pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det stems plede Papiir, der skal bruges til Transport af de ved offentlig Auction bortsolgte Gieldsbreve paa Eilandet St. Croix. Fr. om det stemplede Papiirs Brug i Konges riget Danmark. Pl. ang. hvorledes der skal forholdes med de Documenter, hvortil stemplet Papiirs Brug er i Kongeriget Danmark anordnet, men som før Udgangen af Karet 1828 ere eller vorde udstædte paa ustemplet eller for ringe Sort stemplet Papiir. (1801 Pl. 19 Jan.; 1804 Fr. 25 Mai; 1806 pl. 29'7ov.; 1809 Fr. 9 Dec.; 1812 Fr. 15 Jun og pl. 2 og 147ov.; 1813 Pl. 20 27ov.; 1814 Pl. 14 febr.; 1818 Pl. 31 Jul.; 1819 pl. 20 170v.; 1825 pl. 30 Tov.; 1826 pl. 27 Jan. og 1827 Pl. 9 Febr. anmærkes som ugieldende). 23 Mart. Fr., hvorved Overøvrighederne bemyndiges til at afgiore adskillige Sager, som hidtil behøvede Afgiørelse i Cancelliet. 25 Apr. 23 Nov. pl. om Ansøgninger, der ei ere forsynede med Sva righedens Erklæring. Pl. ang. Midler til at fremme collegiale Era peditioners Losning. (1801 Pl. 19 Jan. anmærkes som ugiels dende). Søe-Indrolleringen. 1823. XIX Deel. 24 Mai, Pl. ang. noiere Bestemmelse for Udovelsen af Bbb be, Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1824. 25 Mart. 1827. 1823. 1 1824. 16 Mai. 20 Dec. Søefarende. 31 Jan. 3 Mai. 2 Jun. 2 Jun. 24 Dec. 25 Mart. 28 Mai. 13 Jul. 4 Aug. 14 Sept. 1825. 26 Jan. de, de Soindrollerede tilstaaede Rettigheder til at drive visse borgerl. Næringsveie. Pl. ang. noiere Bestemmelse for udøvelsen af den de Soindrollerede tilstaaede Rettighed til at ernære sig ved alle Slags Kunster og Haandværker. Pl. hvorved § 54 i Fr. 8 Jan. 1802 forans dres, forsaavidt samme fastsætter Straf af Fængsel paa Vand og Brød. (+) Pl. ang. Oprettelsen af et Søindrolles ringsfond m. v. Instruction for Dispacheurerne i Kbhvn. Pl. ang. hvorledes den ved Fr. 22 Mart. 1780 paabudne Afgift af Reisende og Gods, som med Skibsleilighed ankomme fra Lübek til Kbhvn eller afgaae derfra til Lübek, for Frems tiden vil blive at erlægge. pl. hvorved Fr. 4 Mai 1803 om, hvorledes de Handlende og Seefarende sig have at forholde, naar Krig finder Sted imellem fremmede Soemagter, sættes i Kraft. Fr. ang. en nærmere Bestemmelse i Henseende til Bilbreve samt til de Kgl. latinske og de algierske Sepasse m. v. Pl. hvorved Bestemmelserne ang. Brugen af las tinske Soepasse m. m. ifelge pl. og Fr. 2 Jun. 1823, sættes ud af Kraft. Pl. ang. Bestemmelse med Hensyn til Opfiskning af Ankertouge m. v. paa Helsingøers Rhed. Pl. om Forlængelse i Nedsættelsen af Afgiften af Skibe paa 10 Commercelæster, der af danske Undersaatter kiobes fra udlandet. Bekg. ang. en samlet Krydsindretning i Farvandene under Rigets Kyster. Fr. ang. hvorledes de danske Skippere og Søes farende sig have at forholde i fremmede Havs ne, hvor danske Consuler eller Viceconsuler ere ansatte. Pl. ang. en almindelig eg fiærpet Straf for uberettiget Lodsning. Bekg. ang. Lods: Signalflag. 1825. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1825. 8 Apr. 8 Apr. 14 Apr. 20 Apr. - 28 Mai, 25 Aug. 1 Sept. 2 Dec. 22 Dec. 1826. 9 Sept. (+) 1827. 19 Apr. 19 Nov. 20 Dec. (†) 1828. 22 Jan. Pl. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croix. Pl. hvorved Brugen af Kgl. Soepasse aldes les ophæves. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at beseile og handle paa Raudarhavu i Jsland. Fr. ang. Straffe for Søeroverie famt Behand lingen af slige Sager, som forefalde paa de vestindiske Her. Fr. hvorved adskillige Afgifter paa Varer og Skibsfart forandres, nedsættes eller ophæves. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 25 Mart. 1824 bes træffende Opfiskning af Ankertouge m. v. paa Helsingoers Rhed. Pl. at Skipperne ikke herefter skulle være pligs tige at oprette skriftlige Hprecontracter med deres Skibsmandskab, naar deres førende Fars toier kun ere 16 Commercelæster eller deruns der drægtige. Fr. ang. Strandings- Commissionairers Sas larium. Pl. ang. Vedblivelse af Rettighed for danske Skibe til Indladen paa St. Croir, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. Interimsreglement for Lodsen i Rudkiøbing. Pl. ang. Tilladelse til endnu i 2 Uar at befeile og handle paa Raudarbavn i Island. Pl. om Skibsmandskabets Forpleining. Pl. ang. Oprettelsen af et Søeindrolleringsfond m. v. Pl. ang. Skipperes Forpligtelse at overføre Personer for offentlig Regning. 15 Apr. (+) Gen. Postdirect. Pl. ang. en Moderation i Afgiften af Reifende og Gods som med Skibsleilighed befordres mellem Kbhavn og Lübek. 22 Apr. 22 Aug. Pl. for Dmk indeholdende Regulering for de Rationer, som tilkomme Mandskabet paa Handelsskibe. Pl. indeholdende adskillige Bestemmelser med Hensyn til Skipperes Forpligtelse til at forhyre og afklarere deres Skibsmandskab hos Vaterskouten i Khavn. Bbb 2 1828. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. 14 Nov. Pl. for Dmk ang. Opfisningen af Ankere, som findes i Farvandene omkring de danske Kyster. (1759 Fr. 8Jan.; 1824 Pl. 25 mart. og 19 Apr.; 1816 Pl. 27 Dec.; 1822 Pl. 19 Jun.; anmærkes som ugieldende). Tienestefolk og Losgiængere. 1823. 22 Aug. 28 Oct. 1824. 27 Apr. 1825 25 Apr. 1826. 27 Apr. 1827. 27 Apr. (†) 1828. 27 Apr. - 1823. 1824. 1825. 23 Sept. 5 Nov. Bekg. om Tilsyn med erhvervlose Personer. Belg. om Anmeldelse af Tvendeskifte. Bekg. om Anmeldelse af Tyendeskifte. Ligeledes 28 Oct. Bekg. om Anmeldelse af Tyendeskifte. Ligeledes 27 Oct. Vefg. om Anmeldelse af Tyendeskifte. Ligeledes 28 Oct. Beka. om Anmeldelse af Tyendeskifte. Ligeledes 29 Oct. Pol. Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Pl. ang. Udsættelse af Stiftetiden i Nov. 1828 for Tienestetyende, forsaavidt Kbhavn og Siælland angaaer. Pol. Bekg. om Anmeldelse af Tienestetyendes Conditionsforandring. Toldvæsenet: A. J Almindelighed. 9 Apr. 10 Mai. 14 Mai. 20 Mai. 8 Jan. 6 Jul. 13 Jul. 8 Apr. Pl. at vittering for Brændeviinsbrænding skal loses førend Maskningen. Pl. ang. Afaiftsfrihed i 1823 for indenlandske Producter, der udføres til de danse = vestindiske Der. Pl. om Fabrikmærkerne paa indenlands raf. finerede Sukkere. Fr. ang. Forandring i Tolden af visse Varer m. v. Pl. for Dmk ang. Afgiftsfrihed i Aarene 1824 og 1825 for indenlandske Producter, som udføres til de dansk-vestindiske Øer. Pl. ang. Forandring ved de i Grændsetoldfr. 16 Febr. 1820 § 10. litr. B. 1 og 3 fores skrevne Veie. Bekg. ang. en samlet Krydsindretning i Fars vandene under Rigets Kyster. Pl. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croir. 1825. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1825. 22 Dec. 1827. 8 Jun. Pl. ang. Vedblivelse af Rettighed for danske Skibe til Indladen paa St. Croix, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. Pl. hvorved Rangonpengene ophæves. B. J Særdeleshed. 1823. 20 Mai. 28 Aug. 1824. 2 Jun. 1825 8 Jan - - 1826. 26 Jan. 27 Mai. 28 Mai. 28 Jun. 3 Jan. 16 Sept. 17 Oct. 15 Nov. 1827. 12 Jan. - 7 Mai. 1828. 17 Jan. 15 Apr. Fr. ang. Forandring i Tolden af visse Vas rer m. v. Pl. ang. Tilladelse til, indtil videre at inds føre fremmede raae Sukkere fra Stæder i Europa. Pl. om Brændeafgiftens Wedvarelse i 3 Mar. Pl. ang. Indførselstolden af Salt og Godts giørelse ved Udførelsen af visse saltede Barer. Pl. ang. Forbud mod Kludes Udførsel samt Indførselstold af visse Papiirssorter. 3 Pl. ang. Forandring i Udførsels - Afgifterne paa St. Croix af denne Des Producter. Fr. hvorved adskillige Afgifter paa Varer og Skibsfart forandres eller ophæves. Pl. ang. Indførselstolden for adskillige, især linnede, Varer. Pl. ang. Afgiftsfrihed i Marene 1826 09 1827 for indenlandske producter, som udføres til de dansks vestindiske Der Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestems melser ved Toldfr. 1 Febr. 1797. Pl. ang. Tilladelse til at indføre visse Barer fra Hertugdømmene til Kongeriget Dmit paa Trans fitoplag og toldfrit igien at udføre dem. Pl. om Toldvæsenets Opsyn med Handelss berettigede udenfor Kiøbstæderne. Fr. for Dmk ang. Ophævelse af Tolden ved Kreatures Udførsel til Hertugdømmene, samt Nedsættelse af den anordnede Told ved Uds førselen til fremmed Sted. Pl. om Brændeafgiftens Vedvarelse. Pl. for Dmk ang. Afgiftsfrihed i Narene 1828, 1829 og 1830 for indenlandske Producter, som udføres til de dansk-vestindiske Der. Pl. for Dmk ang. Nedsættelse i Udførselsaf gifterne til fremmed Steb paa faltet og røget bb 3 Kiod Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1828. - 30 Jul. 30 Jul, Tractater. 1823. 23 Jan. - - - 1824. 29 Mart. 10 Mai. 4 Oct. I Mai. Kiod og Flest, samt Lettelse i Afgifterne ved disse Varers Forsel mellem Riget og Hertugs dommene m. v. Pl. for Dmk ang. Nedsættelse i udførselsafgifterne til fremmed Sted af indenlandsk Kornbrændeviin m. v. Pl. indehold. Tillæg og nærmere Bestemmelse ved Told: og Consumtions Fr. 1 Febr. 1797. (1733 Pl. 6 Oct.; 1815 Pl. 12 Jun.; 1821 pl. 18 Apr. og 8 Jun.; 1824 Pl. 2 Jun. anmærkes som ugieldende). Pl. ang. de i en Convention med Mecklen burg-Strelig om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser.

Pl. ang. de i en Convention med Mecklen burg-Schwerin om Udlevering af Deserteurer og undvegne Værnepligtige indeholdte Bes stemmelser. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og de Storhert. Hessiske Lande. Pl. ang. de i en Convention med Hamborg om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige indeholdte Bestemmelser. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Dmk og de Hertugel. Holsteen. Oldenborgske Lande. 16 Jun. (†) Handels Convention mellem Danmark og Storbritannien. 19 Jun. (†) Pl. om Afdragsrettens fuldkomne Ophævelse mellem Danmark og Hamborg. 1825. 7 Apr. 23 Jun. 15 Oct. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og samtl. Hertugel. Nassausiske Lande. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Nederlandene. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Storbritannien og Irland. 1826. 26 Apr. (+) Venskabs, Handels- og Skibsfarts Convention mellem Danmark og de forenede Amerikanske Stater. 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1826. 28 Sept. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og de forenede Amerikanske Stater. 2 Nov. (+) Handelstractat mellem Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig og Norge. 27 Dec. 1827. 7 Jul. 1828, 4 Mart, 26 Apr. 3 Sept. Pl. for Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse mel lem Danmark og Kongerigerne Sverrig og Norge. Pl. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark paa den ene og Rusland og Polen paa den anden Side. Pl. for Dmk. ang. Afdragsrettens Ophævelse mellem Danmark og Sardinien. (+) Handelss og Skibsfarts Tractat mellem Danmark og Brasilien. Pl. for Dmk. ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og den Schweitzerske Fors bunds Stads 22 Kantoner. Veie. 1823, 1824. 31 Mai. 11 Jun. 6 Jul. 13 Mai. 5 Jun. 1825. 1826. 1827. 21 Jun. 1828. 12 Jun. 1823. Pl. ang. Nepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nve Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Dmk., forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1822, Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie :c. forskudsvits udbetalte Bekostninger f. 1823. Pl. ang. Forandring ved de i Grændsetoldfr. 16 Febr. 1820 § 10 litr, B. 1 og 3 foreskrevs ne Veie. Pl. ang. Nepartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie 2c. forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1824. pl. aug. Repartition af Bekostningerne paa Hos vedlandeveiene ic. Pl. ang. Repartition af Bekostningerne paa Hovedlandeveiene c. Pl. ang. Repartition af Bekostningerne paa Ho vedlandeveiene ic. Vertshuse 2c. 30 Jan. 9 Apr. Pl. ang. Behandlingen af Sager om ulovlig Brændeviinsbrænden og ulovlig Besiddelse af Brændeviinsredskaber, samt Overtrædelser af Fr. 13 Febr. 1775. Pl. at Qvittering for Brændeviinsbrænding stal loses førend Maskningen. 1826. Alphabetisk Register over Frr. f. -28. 1826. I Nov. Pl. om Tilladelse for Vertshuusholdere at sæl. ge ud af Huset. 1828. 27 Mart. Pl. for Kbhavn indeholdende Bestemmelser angaaende den Eredit, som Bryggere give dem, der ernære sig ved Vertshuushold, Skiænkning eller Ditapperie. 1823. Vestindien og Guinea. 10 Mai. 14 Mai. 30 Mai. 1824. 8 Jan. 1825. - 1826. 1828. 8 Apr. 20 Apr. 4 Mai. 27 Mai. 22 Dec. 3 Jan. 17 Jan. Pl. ang. Afgiftsfrihed i 1823 for indenlandske Pros ducter, der udføres til de dansk-vestindiske Øer. Pl. ang. den Fortrinsret, som kan gives for de Forstrækninger, der giøres til Plantagernes fornødne Drift paa St. Croir. Pl. om Lettelser for Transithandelen med Suffer. Pl. ang. Afgiftsfrihed i 1824 og 1825 for indens landske Producter, som udføres til de dansk-vestindike Der. Pl. ang. Rettigheden for danske Skibe til Indladen paa St. Croir. Fr. ang. Straffe for Soerøverie, samt Bes handlingen af slige Sager, som forefalde paa de vestindiske Der. Pl. ang. Brugen af stempt. Papiir paa St. Croix. Pl. ang. Forandring i Udforfelsafgifterne paa St. Croix af denne Des Producter. Pl. ang. Vedblivelse af Rettighed for danske Skibe til Indladen paa St. Croix, uagtet foretagen Fragtfart fra denne De. pl. ang. Afgiftsfrihed i Aarene 1826 og 1827 for indenlandske Producter, som udføres til de danskvestindiske Der. Pl. for Dmk. ang. Afgiftsfrihed i arene 1828, 1829 og 1830 for indenlandske Producter, som udføres til de dansk-vestindiske Der. 27 Mart. Pl. ang. Bestemmelse af Tarten for det stems plede Papiir, der skal bruges til Transport af de ved offentlig Auction bortsolgte Gieldsbreve paa Eilandet St. Croip.