Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796)
af ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Brevc, same andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. XI Deel. Som indeholder K. Christian VII Fer. fra 1793 til 1796. Siebenbaon, 1797. Trykt hos Niels Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf/6 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 Aabne Breve, Jamt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almina delighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. XI Deels Iste Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1793 og 1794, Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XI Deel (1793–1796).pdf/8 Christian VII Forordninger for 1793 og 1794. 1793. Fr. hvorved det tillades Jorddrotter (i Dan=11 Jan. mark), ved et Stevnemaal at indkalde saa mange af deres Godses Bønder, som here under det samme Værs neting, til at libe Dom for skyldige Restantser. Cancel, P. 3. Ligesom Danske Lovs 5-14-53 udtrykkeligen tillader, at flere Bønder, som have det samme Værnes ting, maae samtligen indkaldes under et, til Tingsviðs nes Erhvervelse, angaaende hvad de til Nestants ere fyldige; saa bliver (i Betragtning af, at saadan Nets tergangsmaade, ogsaa i Hovedsagen selv, er mindre bes kostelig og vidtløftig, end naar enhver Skyldner, for sig, skulde sagsøges) end videre herved fastsat, at det liges ledes skal være enhver Jorddror, der har Restantser ude staaende hos sit Godses Bønder, tilladt, ved et Stævs nemaal at indkalde saa mange af disse, som høre under et Værneting, til at lide Dom for bemeldte skyldige Restantser. Pl. Om af hvilke Underbruge i Norge 23 Jan. Consumtion m. v. efter Sr. 22 Dec. 1761. I Post L Art. Herefter bliver at udrede. Gen. Told-Kammer. p. 5. Gr. De Bestemmelser, som Consumtions: Fr. for Norge 22 Dec. 1761. I p. 1 § indeholder (i Hen XI Deel. 2 a seende Pl. om Consumt. c. af Underbruge i Nge 1-3 §. 23 Jan. seende til hvilke Avlsgaarde, Under: og Tvebruge skal være consumtionspligtige og hvilke ikke), findes at være Tvivl og nogen Uvished undergivne, i Forbindelse med Fortolkningen af 27. 2. 314-26, om dobbelte Skatter og dobbelt Mandskab af Underbruge, ved Pl. 24 Oct. 1787. Kongen har altsaa (for at lette Jordbruget for de norske Undersantter, saa meget som det er mueligt, uden at tabe dette Middel til at hindre Folkemengdens Aftagelse ved Jordbrugenes uforholdsmæssige Samling under een Eier) fastsat for Landconsumtionens, Folke- og Staldskattens Oppebørsel af Underbruge, fra dette Wars Begyndelse, følgende Regler: 1.) Consumtionspligtige Indvaanere i Kiøbstæ. derne skal fremdeles for de Folk, som drive, eller anven des til Driften af, deres Gaarde eller Gaardsparter uden for Kiøbstædens Grund, erlægge den i Cons. Fr. 22 Dec. 1761. I Post 1 § fastsatte Consumtion, samt Folke og Staldskat. Men, naar disse Gaarde eller Gaards Parter drives enten ved egne folk fra Rigbstæden eller alene ved. Daglønnere, uden at Folk der paa bestandigen holdes, da betales, i Følge Resol. 22 Mart. 1768, Consumtion af een Dreng og een Pige, ligeledes beregnet efter bemeldte Frs I Post 1 §, samt Folke: og Staldfat. Eieren i Kiøbstæden erlægger altsaa foranførte Consumtion og Folkefkat af de Personer, som paa Gaarden eller Gaards Parten findes til dens Drift, men af een Dreng og een Pige, naar ingen Folk derpaa bestandigen holdes. 2.) Alle Bønder og andre Jordbrugere paa Landet, som, foruden den Gaard de beboe, endnu drive een eller flere Gaarde eller Gaards. parter ved derpaa værende Tieneste Folk og Heste, skal erlægge af hver Person, som paa Underbruget findes, Consumtion efter I post I § af Fr. 22 Dec. 1761 og Fol keskatten, saavelsom Skat af Stalden. 3.) Dere imo Pl. om Consumt, 2c, af Underbruge i Nge 3 §. imod vil Kongen have alle andre Underbruge uden For: 23 Jan. Fiel, som drives ved Folk og Hefte fra den af Brugeren beboede Gaard, eller som drives ved Folk af Bondestanden, der ere boesatte paa Underbruget, herefter fritagne for Consumtion, Folkeskat og Staldskat. Og venter Kongen, at Præsterne, efter den dem i Cons. Fr. 22 Dec. 1761. 6 Post foreskrevne Pligt og Orden, i Consumti ons Mandtallerne nøiagtigen opgive, hvilke efter denne Forklaring ere for Underbruge skatskyldige. Cancellie: Pl. (Resol. 18 Jan.) Ang. Forans 25 Jan. dring i Henseende til det for Aarhuus Stift holdende Landemode. p. 7. 1.) Det ordentlige Landemode for Aarhuus Stift tal herefter ikkun holdes een Gang hvert Aar, og Forsamlingsdagen være d. 24 Jun. eller St. Hans Dag, naar denne falder ind paa en Onsdag, og, i andet Fald, næste Onsdag derefter; hvilket tager sin Begyndelse i indeværende Aar. 2.) Da denne Tid i alle Henseender er den beqvemmeste, skal samtlige Provster være forbundne at møde i bemeldte Forsamling, og dersom nogen, formedelst Sygdom eller andre saadanne uundgaaelige Hindringer, bliver afholdt derfra, bør han melde sit lovlige Forfald for Biskoppen, og tillige formaae en anden af sine Herreds Brødre til at møde i sit Sted. Ligesom ved dette Landemode bliver at foretage alt det, som hidtil efter Loven og den almindelige Skik og Brug er steet, saa skal og fremdeles alle Documenter og Protocoller, som ellers ved hvert Foraars Landemode pleiede at forevises, herefter fremlægges og paategnes ved dette St. Hans Dags Landemode. 4.) De Afgifter, som forhen ved Landemoderne ere blevne afleverede, saasom Studii Skat, Cathedraticum, det som erlægges til Londons Kirke, Slave: Kassen, Helsingsers Hospital, 21 3 3.) Opfo: Pl. om Eandemodet i Aarhuus- St. 4-5 §. 25 Jan. Opfostringshuset, Entekassen o. s. v., skal herefter ligeledes uden Undtagelse, rigtig indbetales til fornævnte Junii Maaneds Landemede og derefter strax afsendes til Vedkommende; men overordentlige Collecter maac, ligesom hidtil, erlægges, saasnart de ere indsamlede, og derefter strax tilstilles dem, som ere berettigede til at imodtage samme. 5.) Da der for Landemodet kunne forekomme Rettergangs Sager eller andre Forretnin ger, som ikke taale Opsættelse; Saa skal Stiftamt manden og Biskoppen, i saadanne Tilfælde, sammenkalde een eller flere Forsamlinger, i det mindste af 9 Provster, hvilke samtlige skifteviis ansættes; dog ber saadanne overordentlige Forsamlinger forud indberettes til Cancellier. 30 Jan. 30 Jan. Pl. betr. eine anderweitige Bestimmung der für raffinirten Zucker und Sirup zu entrichtenden Zolls und Licent Abgaben. p. 9. Fr. Ang. de Kgl. Skatters Oppebørsel, Inddrivelse og Aflevering, samt de Bøger, som derover bør holdes, og de Regnskaber, som skal aflægges ved de under Rente Kammeret staaende Oppeborsels Be tiente i Danmark (*). R. Kammer, p. 10. Gr. Da nogle blandt de i ældre Anordninger indeholdte Vefalinger, ang. de Kgl. Efatters Oppebørsel, Inddrivelse og Aflevering i Danmark, saavelsom om den Maade, paa hvilken for samme bør holdes Rigtighed og Regnskab aflægges ved de under Sentekammeret staaende Oppebørselsbetiente, deels ere befundne ikke mere fulds kommen passende, deels ei heller i alle Henseender bes stemte nok, og det tillige er taget under Overveielse, hvorledes berørte til Statens almindelige udgifters Bes stridelse nødvendige Oppeberseler, ei alene uden nye, men endog, saavidt mueligt, med mindre Besværing for Un dersaatterne, end hidtil, kunne indfordres, og derefter fra (*) Cfr. R. og fin. Coll. Br. 11 Jun. 1793. Fr. om Skatters Oppeberf. c. 1 C. 1-4 §. fra Oppebørselsbetienterne uden Forhaling i Zahlfaffen af: 30 Jan. leveres; saa blive hermed, ti! ufravigelig Efterlevelse for samtlige Kgl. Betiente, hvilke for de dem betroede Oppeberseler aflægge Regnskab til Rentekammeret, saavelsom for alle andre Vedkommende, følgende Bestemmelser for Fremtiden anordnede: I Cap.) Ang. Oppeborselernes Indkrævelse. 1.) Enhver af de Kgl. Amtsforvaltere, Regimentskrivere, Magistrater og Byefogder, eller andre, som nogen Oppeborsel under Rentekammeret er betroet, bør til den Tid, naar samme til Betaling er forfalden, indfordre den; og, dersom Betalingen udebliver, søge den inddres ven i den Orden og ved de Tvangsmidler, som ved denne Anordning fastsættes. 2.) Sørend Forfaldstiden maae ingen Opvebørselsbetient lade sig nogen, Kongen tilkommende, Oppeborsel betale; men enhver, som saaledes til ham erlægger en Skat eller Afgift, der endnu ikke til Betaling er forfalden, tager Skade for Hiemgield, da slig Betaling, i Tilfælde af befunden Mislighed hos Betienten, ansees som ikke skeet til Kongens Kasse. 3.) Naar nogen, som har paadraget sig Restancer til Kongens Kase, doer eller opgiver sit Boe til Rettens Behandling, skal Oppeborselsbetienten til Skifteretten anmelde og beviisliggiore Restancen, dog med Forbeholdning af den Kongens Kasse tilkommende Net til fortrinligt Udlæg i den Skyldiges Eiendele, saavelsom, i Tilfælde at Nestancerne over anordnet Tid maatte være uindfordrede og altsaa for Betientens Regning forældede, til Fordring hos Oppebørselsbetienten selv. Og dersom Restancens Beløb, fordi den Skyldiges Qvitteringsbog Ikke staffes tilstede, ei paa anden Maade lovligen kan bevises, da skal Oppeborselsbetientens Forsikkring om Restancens Rigtighed og Overeensstemmelse med hans Ho vedbog gielde, som tilstrækkeligt Beviis. 4.) En 2 4 hver Fr om Skatters Oppebørs. c. 1 C. 4 §. 30 Jan. hver af Undersaatterne, som svarer staaende aarlige Skat ter og Afgifter til Kongens Kasse, skal have sin vit teringsbog, som i det mindste bør indeholde 4 Ark Papiir i Octav-Format, og være igiennembragen og forseg let med vedkommende Stiftamtmands eller Amtmands Segl, og forsynet med et Ark stemplet Papiir No. 8 til 2 Rdlr for complete Jordegodsers Eiere; No. 6 til 1 Rdlr for ucomplete Godsers Eiere; No. 4 til 24 Sf. for Præster og enkelte Bøndergaardes, saavelsom Mellers og udstykkede Jordlodders Eiere; og No. 2 til 6 Sk. for Huusmænd, saavelsom Gaard: og Huus Eiere i Kiøbstæderne. I denne Qvitteringsbog, som enhver Yder betaler, skal Oppebørselsbetienten antegne paa første Sis de den Skatydendes Navn, Boepæl eller Jord-Eiendom, og sammes Hartkorn af alle Slags, dersom den er ma triculeret, og derefter paa de følgende lige over for hinanden staaende to Sider indføre Debet og Credit saaledes, at paa den første bør findes alt, hvad Skatyderen tilkommer at erlægge i ordinaire og ertraordinaire, reelle og personelle Skatter og andre Afgifter, og til hvilke Terminer; men paa den anden Side ved Dag og Datum, hvad derpaa afbetales, og ved hvert Qvartals Forløb tillige inden Linien, hvad som bliver til Nest til det næstfølgende Qvartal; Ligesom Betienten ved Aarets Slut ning under sin Haand i Qvitteringsbogen bør endelig opgiøre og afslutte den Skatydendes Regning for det hele Aar, og saaledes fra Aar til andet fortfare, alt paa den Maade, som i vedhæftede Formular 17o. I findes foreskrevet Disse Qvitteringsbøger, der i Henseende til Anførselen saavel af de Dage, paa hvilke Betalingen er Skeet, som af den Sum, der hver Gang er erlagt, stedse bør stemme nøie overeens med Betientens Hovedbog, skal altid blive i vedkommende Skatydendes Værge, hvilket Stiftamt: og Amtmændene, saavelsom Oppebørselsbetien- terne, 30 Jan. terne, ved alle Leiligheder alvorligen bør paasee. Udstæder nogen Betient, tvertimod denne Anordning, Qvitteringer for betalte Skatter, eller staaende aarlige Afgifter paa løse Sedler, da bøde han til Rentekammerets Fattigbosse 1ste Gang 10 Rdlr, og for igientagen For seelse dobbelt. Dog skal det, dersom en Skatydende forglemmer, naar han betaler sin Skat, at medbringe sin Qvitteringsbog, eller andre Aarsager, uden Oppebørselsbetientens Skyld, forvolde, at Qvitteringen ikke stvar i Qvitteringsbogen kan indføres, ikke være Betienten formeent i et saadant enkelt Tilfælde at udgive paa en løs Seddel sin Interims: Ovittering, hvori Aarsagen til dens Udstædelse i saadan Form tillige bør forklares; men denne Interims-Qvittering bør da inden 3 Ugers Forlos indføres i den ordentlige Qvitteringsbog', saafremt Betienten ikke, hver Gang en saadan Interims Qvittering befindes ældre, vil underkastes forberørte Mulct. Saa bør og den Betient, hvis Hovedbog ikke noie stemmer overeens med de Skatydendes Qvitteringsbøger, være forfalden i 50 Mdles Mulet til Rentekammerets Fattigbøsse.

5.) De til Skatternes Inddrivelse hos forsømmelige Betalere nødvendige Tvangsmidler have Oppebørselsbetienterne hos vedkommende Stiftamtmand og Amtmænd at requirere. Til den Ende skal enhver Betient, som nogen Oppebørsel er betroet, 3 Uger efter den til enhver Skats Betaling ved Anordningerne fastfatte Termin, kunne, og i det allerseeneste inden det næstpaafølgende Qvartals Udløb være forpligtet til, at indgive til fornævnte Øvrighed en rigtig fortegnelse over Beløbet af de Skatter og Afgifter for det forløbne Qvar tal, med hvis Betaling enhver Skatyder staaer tilbage, og at forlange saavel i Kiebstæderne, som hos Bender paa Landet, Udpantnings-Foranstaltning, men hos Jordegodseiere og Andre, uden for Bondestanden, Execution. For RestanceFr. om Skatters Oppebers. c. 1 C. 5-7 §. go Jan. Restance-Liftens Rigtighed bor Oppeberfelsbetienten i alle Maader staae til Ansvar, under den i Kammerrets: Ordningens I Cap. 8 § fastsatte Straf. 6.) J Rigbstæderne skal herefter alle Skatters og Afgifters Inddrivelse, hvad enten de tilflyde Kongens egen eller Kiøbstædernes offentlige Kasser, see ved Udpantning. Denne foretages, efter forberørte, af Magistraten eller Byefogden forfattede og af Stiftamtmanden approberede, Restance-Liste, ved Byefogden og tvende tiltagne Mænd, hvilke sidste tillige vurdere der Gods, som udpantes, Hvoriblant dog intet Haandværks Redskab eller andet, som er Skyldneren til hans 27ærings Drift uomgæn geligen nødvendigt, maae udlægges, saalenge andre und værligere Effecter forefindes. Det udpantede Gods ta ges strax under Byefogdens Forvaring, og foranstaltes af ham, naar det i 14 Dage har staaet til Løsning, efter foregaaende Bekiendtgiørelse, ved offentlig Auction, tif Restancens Betaling, bertsolgt. Udpantningen foretages paa een Dag hos saa mange Skyldnere, som efter Omstændighederne mueligt; og af enhver, hos hvilken skeer fuldt udlæg for Restancen, tilkommer Byefogden 16 Stil. Udpantnings Gebyhr, og hver af hans Mænd 4 Skill.; men derimod intet af dem, hos hvilke til Restancernes Betaling ikke fan fee tilstrækkeligt Udlæg; ligesom Udpantnings Forretningen, naar den behøves beskreven, altid udstedes uden Betaling. 7.) Paa Landet hos Jordegodseiere og andre uden for Bondestanden skal de Kgl. Skatter og Afgifter, i Mangel af mindelig Betaling, inddrives ved Execution af Herreds: eller Birfefogden med tiltagne tvende Mand, som, forsynede med Oppebørselsbetientens, af Amtmanden til Inddrivelse autoriserede, Restance-Lifte, indfinde sig hos Skyldneren, for at anmelde Executionen, dog uden at giøre udlæg og Indførsel for Restancen, aftræde derpaa samme Dag, men komme Fr. om Skatters Oppebers. c. 1 C. 7-8 §. II. komme igien den gde Dag derefter, for at indfordre des 30 Jan. res Gebyhr, enten for de forløbne fulde 8 Dage, dersom Restancen ei imidlertid er afdragen, eller til den Dag, paa hvilken den resterende Skat eller Afgift af Oppeber. felsbetientens Avittering, som dem skal forevises, erfares at være betalt. Steer ingen Betaling 14 Dage efterat den første Executions Termin saaledes er forløben, da foroges Executionen, efter Amtmandens nærmere Aus torisation, ved et dobbelt Antal Mand i Herreds: eller Birkefogdens Følge, der paa samme Maade, som foran om den enkelte er fastsat, anmelde den dobbelte Execution og 14 Dage derefter komme igien, for at indfordre Gebyhret for de fulde 14 Dage, eller for saa mange Dage, som inden Restancens beviiste Betaling ere forløbne. Naar altsaa Nestancen, medens Executions Tiben varer, betales til Oppeborselsbetienten, skal Skyldneren være pligtig til strax at forevise Herreds: eller Birkefogden den for Restancens Betaling erholdte Qvittering, hvilken fors nævnte Executor paategner at være sig foreviist, da Gebyhret beregnes indtil den Datum, saadan Foreviisning af Qvitteringen er fleet. Udebliver derimod Betalin gen efter saaledes foranstaltet enkelt og dobbelt Execu tion, samt naar fuld Betaling ei maatte erholdes ved den derefter foretagende Udpantning i Løsøre, da forholdes med Jordegodset paa den Maade, som ved Fr. 11 Dec. 1688 er foreffreven. Det forommeldte Executions- Gebyhr bliver hermed bestemt for Herreds: og Birkes fogderne til 64 Stil., og for enhver af de medfølgende 2 og 4 Mænd til 24 Still. daglig, saalenge Execution nen hviler over Skyldneren; hvorimod de skal befordre sig selv til og fra Forretningen. Men i Tilfælde, at den forommeldte Udpantning finder Sted, da betales her for, som for en Executions Forretning efter Dom. 8.) Hos Bønder steer Udpantning (efterat de Skattepligtige 8te Fr. om Skatters Oppebers. c. 1 C. 8-9 §. 30 Jan. 8te Dage forud derom ere paa Kirkestævne blevne advarede ved Sognefogden i Overværelse af tvende Vidner, der udnævnes paa den, i Sr. 11 Tov. 1791. 48 g, foreskrevne Maade, da Sognefogden nyder for hver Udpantning det ham, ved bemeldte Frs 5 § d, i lige Tilfælde tilstaaede Salarium af 12 Stil. Og skal han besørge det Løsøre, som saaledes udpantes, paa det nærmeste be qvemme Sted i Byen eller Sognet hensat under sikker Forvaring, hvor det skal staae til Indløsning i 8 Dage, efter hvis Forløb Auction derover reqvireres og beram mes med 14 Dages Varsel, i hvilken Mellemtid enhver Eier af det udpantede endnu fremdeles skal kunne indløse sit Løsøre, dog imod at betale sin Deel af de paa Auctionens Berammelse medgangne Omkostninger; men skulde fuld Betaling ei udkomme af dette Løsøre, der, som til den Tid uindløst, ved Auction bortsælges, da forhol des med Selveierstedernes Sequestration og videre Behandling, for saavidt Panthaverne ei, efter Anmeldelse, ville afbetale Restancen, saaledes som ved Frr. 9 Jun. 1683 og 10 febr. 1731 er fastsat. I øvrigt bliver i Henseende til den i denne og foregaaende § foreskrevne Udpantning at iagttage: at derfra undtages, hvad til Gaardens Brug og Drift samt Beboernes Næ rings Fortsættelse uomgængeligen behøves. 9.) In gen Herreds: eller Birkefoged, ei heller Sognefoged, eller nogen af de Mænd, som af dem udnævnes til at medfølge maae, under noget Paaskud, vægre sig for disse Forretningers nøiagtige udførelse, naar de med den til Foreviisning paa ethvert Sted fornødne Executions- eller Udpantnings: Ordre (som i de i 7 § benævnte Tilfælde ikke bør indeholde andre Skyldnere, end dem, der boe i een Herreds: eller Birke Fogeds Embeds- eller Embeders Di strict, og i de Tilfælde, der omhandles i 8 §, ikke flere, end de, der boe i eet Sogn) vorde forsynede, saafremt ikke Fr. om Skatters Oppebers. c. 1C. 9-11 §. ikke de første vil tilsvare Restancen, og sidstnævnte med: 30 Jan. følgende Mænd bøde for hver Udeblivelse 1 Rdlr til Sog nets Fattige. Forresten skal saavel Executanterne og uds pantningsmændene paa Landet, som Udpantningsmæn dene i Kiøbstæderne, under disse deres Forretninger i alle Henseender nyde samme Agtelse og Beskyttelse, som mis litaire Executanter, og Forseelser imod dem, ved at afvise eller i andre Maader utilberligen begegne dem, straffes efter Anordningerne. Men, i Tilfælde af voldsom Moda sættelse, Undsigelse, Trusel med noget Gevahr, eller virkeligt Overfald med hug og Slag under Executions: eller Udpantnings Forretningen, afstraffes Forbrydelsen paa den Maade, som i 2.6 4-17 og 18 er anordnet for Overfald imod Rettens Betiente i deres lovlige Forretninger, nemlig med 40 Lod Solvs Beder til de Fornærmede, Boeslods Fortabelse til Kongen eller, efter Omstændighederne, Wres og Livs Forbrydelse. 10.) Rettens Betiente saavelsom Sognefogderne skal være be rettigede til, for de forommeldte Gebyhrer ved Udpantnings Forretninger i Kiebstæderne, samt Executions: og Udpantnings Forretningerne paa Landet, i Mangel af deres mindelige Betaling, at giere Udpantning hos Skyldnerne; dog at Haandværks- og Avlings Redskaber, Bondens Gaards Besætning og i Almindelighed hvad som nomgængeligen behøves til hver enkelt Skyldners egentli ge Nærings Drift, ikke udtages, saalenge andet forefindes II.) Erecutanterne paa Landet maae ikke af nogen Skyldner modtage den resterende Skattesum, for samme paa hans Vegne til Oppebørselsbetienten at le vere; men enhver Skyldner bør selv til denne sidste erlægge sin Restance, og derefter, som meldt, forevise Erecutanterne hans derfor udstædte Qvittering. I de Tilfælde derimod, hvor Udpantning skal foretages, blive Udpantningsmændene pligtige at modtage af Skyldneren hans Fr. om Skatters Oppebers. c. 1 C. 11-13 §. 30 Jan. hans resterende Skattefum, naar han, for at undgaae Udpantningen, kan betale den, for videre at erlægge fam me til vedkommende Oppebørselsbetient. 12.) Jor degodseiere, der indestane for Skatternes Erlæggelse til Kongens Kasse af Bøndergods, tilstaaes Ret til Udpants ning hos Bønderne for resterende Skatter og andre offentlige afgifter, som ikke ere aldre, end eet War tilbage, saaledes, at naar de Skattepligtige ikke erlægge Betalin gen inden 8te Dage, efterat de, af Hesbonden eller Hans Fuldmægtig, paa Kirkestævne derom ere advarede, mage det være denne tilladt at requirere Udpantning hos de Skyldige uden videre Varsel, efter en af Amtmanden approberet Nestance Liste, hvori ingen resterende Landgilde eller anden Jordebogs Indtægt maae anføres, ved hvilken Forretning i øvrigt forholdes efter den i 8 § in deholdte Forskrift. 13.) Eengang hvert Aar, nemlig naar October Qvartals Skatter til Betaling og Inddrivelse ere forfaldne, skal paa Landet alle Skatte -Restancer ved Amtmændene undersøges, og deres befundne Rigtighed attesteres. Til den Ende bør enhver Oppeborselabetient midt i 17ovember Maaned indlevere over alle til den Tid forfaldne og ubetalte (*) Skat ter og Afgifter en neiagtig Fortegnelse til Amtmanden, der undersøger dens Rigtighed, ved at sammenholde den amed samtlige Skyldneres originale Qvitteringsbeger, og derefter ved hver enkelt Nestance-Post i Fortegnelsen ved tegner fin Attest. Og da denne Undersøgelse inden 14 Dages, eller, efter Amternes forfiellige Størrelse og Beskaffenhed, i det seeneste inden 4 Ugers Forløb, efter: at Restance Listen til Amtmanden er indleveret, bør væ re fuldført; saa tilholdes alle vedkommende Skyldnere alvorligen, at indfinde sig med eller ved Sognefogderne frem (*) Camlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil: usbes Emed talte (cfr.). Fr. om Skatters Oppebers. c. 1 C. 13-14 S. fremsende berørte deres Qvitteringsbøger til Amtman: 30 Jan. den nøiagtigen til den Dag og Tid, hvilken han ved en almindelig Indvarsling, som fra Prædikestolene bekiendtgiøres, for enhver af dem forud bestemmer, under undeblivelig Mulet til Sognets Fattige af a Mk for Huuss mænd, 4 Mk for Gaardmænd, 4 Rdlr for Jordegodseiere, for hver Qvitteringsbog, som ikke til bestemte Tid forevises.. Amtmanden indberetter derpaa til Kentekammeret, naar Undersøgningen er fuldført, og tilbageleverer til Oppebørselsbetienten den med hans Attester og Bedtegninger forsynede Restance Liste, som med October Qvartals Extract bør indsendes til Nentekammeret. I øvrigt forholdes med Restancernes Inddrivelse ved Exesution eller Udpantning for dette, ligesom for de øvrige 3de Qvartaler, paa den Maade, som i 7 og 8§ er fore Preven. 14.) Paa lige Maabe, sem i 13 § er ans ordnet, skal alle Skatte. Reftancer i Kiøbstæderne ved Stiftamtmændene eller en anden paalidelig Mand, som de i enhver Kiøbsted i deres Sted dertil beskikke, underseges og sammes befundne Nigtighed attesteres eengang aarligen, nemlig ved October Maaneds Udgang, efter de nsiagtige Fortegnelser, som Magistraterne og Byefogder ne derover til dem inden berørte Tid bør indlevere. Den ne Undersøgelse bør i ethvert Stifts samtlige Kiøbstæder i det seeneste inden 4 Ugers Forløb være fuldført. Enhver Huus: Eier, hvis Qvitteringsbog ikke til den ved Inds varsling bestemte Tid forevists, boder ueftergiveligen fra 2 Mk til Rdlr til Byens Fattige. Undersøgningens Fuld. endelse indberetter Stiftamtmanden strap til Kentekammeret, og de saaledes attesterede og vedtegnede Restances Lister, som vedkommende Magistrater og Byefogder til bageleveres, fremkomme sammesteds med October Qvar tals Extracter. Forresten forholdes med Restancernes Inddrivelse ved Udpantning til denne, ligesom til 2avets øvrige Fr. om Skatters Oppebørs. c. 1 C. 14-17 §. 30 Jan. øvrige Tider, saaledes, som i 6 § er anordnet. 15.) Endskiønt det ikke skal paaligge Amtmændene, og Stift amtmændene at foretage flere aarlige Undersøgninger af Restancerne, end denne herved anordnede; saa bliver det dem dog ikke alene altid tilladt, men endog som Embedspligt anbefalet: at de, naar grundet Formodning haves om nogen Forsømmelse ellerUorden hos en eller anden Oppebørselsbetient i det dem betroede Embeds District, stray desangaaende givre Anmeldelse til Mentekammeret, paa det at samme derefter kan foie de videre fornødne Anstalter. 16.) Foruden Kongens egne Skatter og Afgifter, have Oppebørselsbetienterne paa Landet ogsaa at oppebære, udbetale og inden Linien i Regnskaberne at anføre de forefaldende Delinqvents og Broepenge, Brand Kasse Contingenter, hvis Beløb for enhver Contribuent tillige under en særskilt Rubriqve postviis bør indføres i Avitteringsbøgerne. Og forholdes i øvrigt i Henseende til deflige Penges Aflevering og de Be viser, som derfor ved Regnskaberne ber fremlægges, efter hvad derom hidtil er eller herefter nærmere vorder anord- 17.) De Penge, som de Kgl. Oppebørselsbetiente saaledes i Skatter til Kongens Kasse eller i an dre offentlige Afgifter oppebære, maae de paa ingen Maade sammenblande med deres egne Penge, og endnu mindre dermed giøre nogen Handel eller Omsætning; men det skal tvertimod være dem alvorligen paalagt, at have samme, saalænge de i deres Verge forblive, i saadan sikker og særskilt forvaring, at de til alle Tider, naar det æskes, strax kan forevise samme. Befindes nogen Op. pebørselsbetient, ved uformodet Eftersyn af hans Kasse, naar saadan Anstalt af Rentekammeret føies, eller paa anden Maade, at have handlet herimod, da bor Forseel sen med passende Straf, endog, cfter Sagens Beskaffenhed, med Embeds Forbrydelse ansees. net. II Cap. Fr. om Skatters Oppeberf. c. 11 C. 18-20§. II Cap.) Ang. Oppebørfelernes Aflevering. 30 Jan.. 18.) Magistraterne og Byefogderne i Kiøbstæderne skal, uden nogen Undtagelse, ved hver aaneds Slutning afsende de af dem for Kongens Kasses Negning oppebaarne Skatter og Indtægter til Amtstuen, og, til Beviis derom, fremlægge dennes Secunda Qvittering ved de Maaneds Extracter, som de cre pligtige at ind, give til Rentekammeret. 19.) Amtsforvalterne, Regimentsskriverne og andre Kgl. Oppeborselsbetiente paa Landet bør ligeledes, uden dertil at oppebie nærmere Ordre og uden noget Paaskud, ved ethvert Qvartals Udgang til Zahlkammeret i Kiøbenhavn indsende de af dem modtagne Oppebørseler, efter Afdrag af hvad paa samme, førend Qvartalets Slutning, til Udbetaling er anviist. Og til Beviis for Afsendelsen, ere de pligtige at fremsende med deres Qvartals: Extracter til Mentekammeret Zahlkassererens Secunda Qvittering, eller, dersom denne ved en eller anden fraliggende Amtstue ikke saa betids, som Qvartals Extracten bør afgaae, maatte være indløben, da i dens Sted Post Contoirets Tilstaaelse om Pengenes Afsendelse med den agende Post. Dog bør i sidste Fald Sahlkaffererens Secunda Qvittering for samme Sum derefter ved den næste Maaneds: Extract fremlægges. Contant Kasse: Beholdning hos Oppebørselsbetienterne ved Qvartalets Udgang maae saaledes ikke, under nogen Elags Forevending, finde Sted, undtagen alene i det Tilfælde, naar Finance Kasse Directio nen har tillagt en eller anden Oppeberselsbetient Udgifts- Ordres, til hvis Fyldestgiørelse en bestemt Sum behøvede at tilbageholdes i hans Kasse. Men Finance Kasse-Directionens Ordre skal da ved Datum og Summa udtrykfeligen anføres i Qvartals Extracten. 20.) Dersom nogen Kgl. Oppebørselsbetient eller Regnskabsfører, som Penges eller andre offentlige Indtægters Op- XI Deel. 23 pebør L Fr. omSkatters Oppeb. c. 11 C. 20 §- IIIC. 22 §. angs 30 Jan. peborsel er betroet, ikke paa den foran fastsatte Maade afleverer de oppebaarne Penge eller andre ham betroede Indtægter, eller ikke anvender og udgiver samme til det Brug, hvortil de ere bestemte og anordnede, men tvertimod be findes at bruge dem enten til sin egen 27ytte, eller til anden egenmægtig Anvendelse, saaledes at han ikke tilbørligen fan beregne det Oppebaarne til Indtægt, og strax aflevere samme; da skal Reutekammeret ufortsvet foranstalte en saadan Betient fra sit Embede suspenderet, og derefter foredrage Kongen Sagen til hans Strafs nærmere Bestemmelse, eller, efter Omstændighederne, Actions Foranstaltning. Men den Betient, der i et saa dant Tilfælde ikke formaaer enten at erstatte det lende, eller i det mindste at forskaffe tilstrækkelig Sit- Ferhed for sammes Erstatning og de anordnede dobbelte Renters Erlæggelse, sal, uden nærmere Kgl. Resolution, aldeles have sit Embede forbrudt, og desuden ved Kammer Advocaten tiltales til videre Straf efter Anordnin gerne. 21.) Naar Kassemanget først efter en Oppebørselsbetients Dod opdages, og følgelig Straffen for den begangne Utroskab eller forsømmelige Omgang med Oppeborselerne ikke mere kan finde Sted; da skal Rentekammeret alene drage Omsorg for, at Tabet, med dets Renter, vorder Kongens Kasse paa anordnet Maade erstattet. Dog vil Kongen i saa Fald, til Fordeel for Stervboet, eftergive de dobbelte og alene lade de enkelte Renters Erlæggelse paastaae. III Cap.) Ang. Regnskabernes Sørelse og Aflæggelse, og de Bøger og Lister, som Oppebørsels Bes tienterne bør holde. 22.) Enhver Oppebørselsbe tient skal over den ham betroede Oppeborsel holde tvende Beger, nemlig en hoved Bog eller speciel Oppeborsels- Bog, og en Journal eller Kasse Bog. Og de Betiente, som tillige have Kornvarer, Fourage eller andre Leve Fr. om Skatters Oppebers. &c. III C. 22-24 §. Leverancer under Regnskab, bør derforuden holde over 30 Jan. disse en særskilt Bog, som i alle Dele skal indrettes efter samme Form, som Hovedbogen. 23.) Forbe rørte Hovedbog eller specielle Oppebørselsbog, som holdes af Amtsforvaltere, Regimentsskrivere og andre Oppeborselsbetiente paa Landet, sal tydeligen indeholde alle Jord: Gaard: og Huus Eiere og Indvaanere Districtet, der anføres i den Orden, som de samlede Jor degodser, Sognene, Byerne og Numerne af hele og hals ve Gaarde, Boelssteder og Huusmandspladser følge paa hinanden; og i Kiøbstæderne skal Magistraternes og Byefogdernes Hoved- eller Ovvebørsels Bøger paa lige Maade neiagtigen indeholde alle Gaard og Huus-Eiere i den Orden, som enhver Kiebsteds Gaarde og Huse følge paa hinanden. Paa den ene Side i denne Beg, saavel paa Lander som i Kiøbstæderne, skal postviis indføres, hvad enhver Skatyder maanedlig, qvartaliter, eller til andre Terminer i Aaret har at erlægge, og paa den anden Side, hvad han deraf har betalt, alt efter Oppeborselernes forskiellige Rubriquer, og saaledes som i vedhæftede Sore mularer 17o. 2 og 3 er foreskrevet. I samme Hoved- Bog skal ved Regnskabs: Aarets Slutning enhver Skatyders Regning, efter Debet og Credit, rigtig ops giøres og ved endelig Balance affluttes, og siden, strap efter ethvert nye Aars Begyndelse, en ligedannet nye Ho vedbog indrettes. 24.) Journalen eller Kasses Bogen bør indrettes saaledes, som Sormularerne 2o. 4 og 5 foreskrive. Oppebørselsbetienten indfører i samme fra Dag til Dag, under bestandig Henvisning til Foa lium i Hovedbogen, alt hvad han har oppebaaret, og ved enhver Maaneds Udgang sammenlægges Indtægtens Bea løb for den hele Maaned, hvis Summa derunder anføres. Derefter giores paa de sidste 5 eller 6 Blade af denne Kassebog en Kasse- Regning, paa hvis ene Side den 2

hver Fr. om Skatters Oppeberf. c. 111 C. 24:25 §.

30 Jan. i hver Maaned oppebaarne Summa anføres som Debet, og paa den anden Side hvad som er udbetalt, liqvideret med, eller afleveret til, Zahl Kassen, saavidt Oppeborse lerne paa Landet angaaer, men afsendt til Amtstuen, saa vidt Oppeberselerne i Kiøbstæderne betræffer, som Credit, hvilket saaledes hele Aaret igiennem fortsættes paa den Maade, der foreftrives i Formularerne No. 4 og 5. Den Oppeberfelsbetient, hos hvilken, ved en af Rentekammeret foranstaltet Undersøgning, disse Boger enten aldeles ikke forefindes, eller og ikke findes i tilbørlig Orden, stal 1ste Gang bede til Mentekammerets Fattigbøsse i førstnævnte Tilfælde 100 Rdlr, og i det sidstnævnte en efter Omstændighederne af Nentekammeret bestemmende Mulet af 10 til so dlr, uden nogen Eftergivelse. Skul be den samme Betient aden Gang lade sig finde i lige Forømmelse da forestiller Rentekammeret Sagen til Kongens nærmere Beslutning. 25.) Med den anden, eller i det seeneste med den tredie Post, som afgaaer efter Maanedens Udløb, skal de maanedlige Ertracter afsendes til Rentekammeret, hvormed bør følge Zahlkasseres rens Secunda Qvitteringer for de Indbetalinger til, eller Liquidationer med, Zahlkassen, som i Maanevens Løb ere skeete. Paa lige Maade bør ved Magistraternes og Byefogdernes Maaneds Extracter, der til samme Tid skal indsendes til Rentekammeret, fremlægges Amtstuer nes Secunda: Avitteringer for de Summer, som til disse ere afleperede. Enhver Oppebørselsbetient paa Landet og i Kiøbstæderne, hvis Maaneds: Extract, der als tid bør dateres fra den Dag, da den afsendes, ikke i det allerseeneste inden 3 Uger efter Maanedens Forløb er indkommen, skal, med mindre Rentekammeret forud, for medelst særdeles Omstændigheder, udtrykkeligen har bevilget ham længere tid, derfor erlægge, uden nogen Eftergivelse, og uden Hensigt til hans øvrige ordentlige Negn- Skabs Fr, om Skatters Oppebers. c. 111 C. 25:27§. fabs Foring, 2 Rdlr Mulet til Nentekammerets Fattig: 30 Jan, Kasse, hvilken Mulct, for vedvarende Forsømmelse, hver 14de Dag fordobbles i det Forhold, som ved 27 § er fastfat 26.) Paa lige Maade al samtlige Oppebør felsbetiente med den anden, eller i det seeneste med den tredie, efter ethvert Qvartals Forløb afgaaende, Post, i Stedet for maanedlig Extract for den sidst udløbne Maaned, indsende deres Qvartals: Extracter til Kentefama meret, og dermed tillige Zahlkassens, eller, saavidt Kiøbstædernes Oppebørseler angaaer, Amitstuernes Secundas Avitteringer for de betalte eller ligviderede Summer. Den Oppebørselsbetient paa Landet eller i Kiøbstæderne, hvis Qvartals Extract, der dateres fra Afsendelses-Dagen, ikke i det allerseeneste 3 uger efter Qvartalets Forløb er indkommen, og som ingen udsættelse forud af Rentekammeret udtrykkeligen er bevilget, bøder, uden Eftergivelse og uden nogen Undtagelse, 4 Sidle, og for vedvarende Forsømmelse de samme forøgede Mulcter og til samme Anvendelse, som i 27 § ere bestemte for Regnskabernes og General Extractens udeblivelse over anordnet Tid; ligesom Rentekammeret forresten, saasnart det formedelst saadan Extractens deblivelse finder Anledning til at befrygte nogen Uorden eller usikkerhed for de en Betient betroede Oppeberseler, foranstalter hans Kasses Undersøgelse og, efter Omstændighederne, hans Suspens sion. I øvrigt bør Maaneds: og Qvartals: Extracterne indrettes overeensstemmende med vedhæftede Schemata 27o. 6 for Oppebørselsberienterne paa Landet, og 70. 7 for Magistraternes og Byefogdernes, saa og de deri opgivne Bilage ved samme fremlægges. 27.) Enhver Oppebørselsbetients aarlige General Extract bør til Sentekammeret og Finants: Kasse Directionen, førend Januar Maaneds Udgang, indsendes, og hans Regnskab ved Martii Maaneds Udgang. Og skal i denne Mellem- 23 tid Fr. om Skatters Oppebers. c. III C. 27 §. 30 Jan tid dobbelte Maaneds:Ertracter for Januar, Februar og Marts indsendes, een over de Oppeborseler og udgifter som endnu vedkomme det foregaaende Aar, indrettet efter formularet 17o. 8, og en anden over de for det løbende Aar forefaldne, saaledes, at udgift og Indtægt for hvert Aar for sig, uden nogen Sammen blandi ligesaa særskilt i disse dobbelte Extracter, som i Betienternes Beger, beregnes og anføres. Den Betient, hvis General Extract eller Regnskab ikke neiagtigen til foranførte Terminer indkommer, boder for 1ste Maaneds længere udeblivelse 4 Rdlr; 2den: 8 Rdlr; 3dte: 12 Ndir; 4de: 16 Rdlr; 5te: 20 Rdlr; 6te: 40 Sidlr; følgelig for 6 Maaneders Forsømmelse tilsammen roo Sidlr. Disse Muleter skal, efterhaanden som de ved hver Maaneds Udgang forfalde, ufortøver og ueftergiveligen inddrives hos de Skyldige, og deraf hver Gang den halve Deel afleveres til Kongens Kasse, og den anden halve Deel til Rentekammerets Fattigbøsse. Udebliver nogen Oppebørselsbetients Regnskab, General- Extract eller Qvartals Extract længere, end 6 Maanes der over den fastsatte Tid, da skal han, foruden foranforte Pengestraf, tillige have sit Embede forbrudt, og Rentekammeret strap ved Forestilling til Kongen eller, saa vidt Magistraterne og Byefogderne angaaer, ved Skri velse til det danske Cancellie, foranledige hans Remotion. Dog forstaaes det af sig selv: at den Oppebørselsbetient der med Stedets Postmesters Attest fan bevise, at han til rette Tid paa Posthuset har leveret sin Ertract, eller sit Regnskab, til Afsendelse, og at følgelig Posternes Ophold, eller anden særdeles Aarsag, uden Betientens Skuld, har forvoldt en indløben Forhaling, bør være an gerløs og frie for al Straf i den Henseende. Af denne Aarsag ber herefter alle de pakker og Omslage, i hvil ke Regnskaber, eller Extracter, til Kentekammeret ind- sendes Fr. om Skatters Oppeberf. c. III C. 27-28 §. - sendes, udvendig paategnes: at et Regnskab eller en 30 Jan. Extract deri er indsluttet, og fra hvem. I øvrigt bliver herved anordnet: Imo.) At med Indsendelsen af General Extracten og af October Qvartals Extract under ingen Slags Forevending maae ventes eller bevil ges Udsettelse over den bestemte Tid. 2do.) At begge nysnævnte Extracter skal sluttes til 31 Dec., og følgelig alt, hvad til den Dag ei er indkommen og afleveret, deri anføres, deels sem Restance, deels som Be holdning. 3tio.) At Regnskabet, der saaledes ikke i Henseende til virkelig Indtægt og udgift kan fremme overeens med General Extracten, bør derimod stemme ngie overeens saavel med alle i det afvigte Aars Løb indkomne Extracter, som og med Continuations Extrac terne for samme Aar, og sluttes den Dag, da den sidste Continuations Extract indsendes. 28.) Regnska berne (i hvilke ingen Nestancer af staaende Skatter og Afgifter, der alle inden dets Afslutning bør være inddrevne, maae anføres eller finde Sted) indrettes og aflægges fremdeles i samme form, som hidtil ved Anordningerne og Rente kammerets Foranstaltninger har været bestemt, saaledes, at i Almindelighed alle Indtægter og Udgifter deri tydeligen og ngiagtigen skal være indferte; og alle til Beviis om begge Deles Rigtighed anordnede og nødvendige Bi lage, saavelsom de dertil hørende Mandtals Lister, Attes ster, Qvitteringer, med videre, bør stedse til samme Tid, som Regnskabet selv, indsendes, efter en vedføiet Sortege nelse in duplo, af hvilke den ene forbliver i Nentekame meret ved Regnskabet, og den anden tilbagesendes Oppes børselsbetienten med vedkommende Revisors paategnede Attest om Afleveringens Rigtighed. Skulde noget Regns stab ikke findes indrettet i Overeensstemmelse med de anordnede Regler, og forsynet med alle anordnede oved, Bilage, som ved Revisionen ere uomgængeligen fornødne, 4 da Fr. om Skatters Oppebers. c. III C. 28-29 §. 30 Jan. da ansees det, som uindkommet, og Betienten underkastes lige Straf, som i 7 § for Regnskabets udeblivelse er bestemt. Og for anden Uorden og Skiødesløshed i Regnskabsføring anseer Rentekammeret Vedkommende med passende Mulcter af 2 til 4 Rdlr, eller, efter Omstændighederne, og naar Forseelserne igientages, med høiere Straf. 29.) Ingen andre udgifter maae i Regnskaberne anføres, end alene de, som med Zahlkammerets Prima-Qvitteringer, eller, saavidt Magistra ternes og Byefogdernes Regnskaber angaaer, med Amtstuernes Prima-Qvitteringer, ere belagte, eller og, som grunde sig paa Finants Kasse: Directionens eller Rentekammerets udtrykkelige Foranstaltninger. Ingen Oppe børselsbetient maae derfor betale nogen Fordring, som enten han selv, eller andre, have paa Kongens Kasse, uden efter en saadan udtrykkelig Anviisning. Den, som handler herimod, skal ved Regnskabets Revision beregnes dobbelte Renter af Udgifts: Summen til Ansvar. Naar Rentekammeret eller Finants Kasse Directionen, i enkelte Tilfælde, tillægger Oppeborselsbetienterne Forskuds Ordre til nogen Udgift, da skal disse, saasnart saadan Befaling er fyldestgiort, ufortøvet til bemeldte Kammer eller Direction indsende derover formelig Regning, belagt med Vedkommendes Qvitteringer og andre, dertil hørende, attesterede Bilage; og naar Summen derefter paa Zahlfassen til formelig Udgift er bleven anviist, bør det Betienten meddeelte originale Creditiv ligeledes ufortevet tilbagesendes til det Departement, af hvilket det er udstadt. Dette Slags Udgifter maae, saalange de endnu ikke formeligen ere anviiste paa 3ahlkassen, ei komme til virkelig Udgift i Regnskaberne, men bør i samme anfø res inden Linien, som en Beholdning, indtil de, som meldt, formeligen ere blevne anviiste til Udgift. Og paa samme Maade bør deslige, hidtil saa faldte uapproberede, Udgif Fr. om Skatters Oppebers. &c. III C. 29-31 §. Udgifter i Maaneds- og Qvartals Extracterne (anføres 30 Jan. saa længe, indtil de formeligen til Udgtft ere anviiste. 30.) Paa det de Kgl. Oppebørselsbetiente ikke skal savne de nødvendige Midler til at forsyne i rette Tid deres Regnskaber med de Attester og andre Bilage, som udfordres til Beviis om sammes behørige Nigtighed og Fuldstæn dighed, bliver herved, ligesom forhen er befalet, anordnet at Stiftamtmændenes, Amtmandenes og andres Attester, som paa Regnskabernes Bilage, eller til Beviis om disses Rigtighed, behøves, skal førend ethvert Aars Januar Maaneds Udgang meddeles Oppebørselsbetienterne, og at saaledes ingen blant de Kgl. civile, militaire eller geistlige Embedsmænd, af hvilke saadanne Attester udkræves, under nogen Forevending maae vægre sig ved at udstæde samme til den anordnede Tid. Men enhver bør tvertimod være pligtig til, uvægerligen og saasnart som mueligt, at meddele Regnskabsførerne, paa deres Forlan gende, alle efter Omstændighederne nødvendige Attester, Qvitteringer, Approbationer og Tilstaaelser, saafremt de ikke vil tilsvare Kongen al af deres Forhaling flydende Skade, og Regnskabsføreren de ham, formedelst den derved foraarsagede Forsømmelse, paadragne Bekostninger, samt tillige erlægge de for Regnskabsførerne, naar Forsømmel sen er paa disses Side, bestemte Mulcter; i hvilken Henseende saavel Rentekammeret, som og Stiftamtmændene, Amtmændene, Biskopperne og andre Øvrigheds: Perso ner bør være Regnskabsførerne, naar de i rette Tid an melde Forhalingen, ved de virksomste Foranstaltninger, og efter Omstændighederne ved Mulcternes Inddrivelse hos de Forsømmelige, behielpelige. 31.) Dersom en Oppeborselsbetient udelader noget af Indtægten i een af sine Qvartals-Extracter, og heller ikke i Extracten for det næstfølgende Qvartal har ført samme til Indtag, endsient siden tilstrækkeligen bevises, at en saadan Ind tægts: 35 Fr. om Skatters Oppeberf. c. III C. 31-34 §. 30 Jan. tægts-Post virkeligen af ham er oppebaaren, da bør derfor erlægges dobbelte Renter og desuden 10 Procent til Rentekammerets Fattigbosse, undtagen i det Tilfælde, at Betienten imidlertid maatte være død, da hans efterladte Boe for Mulet maae være forstaanet, og udreder alene den uberegnede Indtægts Sum, tilligemed enkelte Renter. 32.) Den Betient, som ved Udgiften i sit Regnskab eller fine Extracter fremlægger falske D.vitteringer eller Bes viser, bør have sit Embede forbrudt, og være pligtig, ei alene at bøde til Qwasthuset i Kiøbenhavn dobbelt saa me get, som udgifts-Summen, for hvilken det falske Be viis er fremlagt, beløber, men og at erstatte Udgiften i Regnskabet, eller i Ertracten, med fuld Betaling. For maaer han ikke at udrede Betalingen, da dommes han til Fæstnings Arbeide. 33.) Dersom nogen Oppebørselsbetient forhaler de i hans Regnskab udsatte Antegnelsers Besvaring og de til sammes Belægning æskede og fornødne Documenters Tilveiebringelse længere, end ham ved Antegnelsernes Tilsendelse af Rentekamme ret er foreskrevet, da bør han, uden nogen Eftergivelse, erlægge samme Penge-Straf, som i 27 § er anordnet. Og paa det de fornødne Hielpemidler til saadan betimelig Indsendelse ikke skal mangle Oppebørselsbetienterne, be fales hermed alle Kgl. Embedsmænd og andre Bettente og Undersaatter, fra hvilke hine, til de udsatte Antegnelsers Besvaring, behøve Oplysninger, Attester, Qvitterin ger eller Tilstaaelser, at de, paa Forlangende, uvægerligen og uden Ophold skal meddele samme, under lige Ansvar, som i 30 § er dem paalagt, ligesom og Oppeberfelsbetienterne naar de i saadanne Tilfælde betimelig Henvende sig til Mentekammeret eller til vedkommende Durighed, bor forundes lige Understøttelse, som i 30 § er dem tilsagt, imod de Forsømmelige. 34.) Jn gen Oppebørselsbetient maae, uden udtrykkelig dertil erhver Fr. om Skatters Oppebers. c. III C. 34-37 S. erhvervet Tilladelse af Nentekammeret, boe nden for det 30 Jan. ham anviiste Embeds District. Og enhver saadan Betient skal, strax ved sit Embeds Tiltrædelse, lade den ham meddeelte Bestalling læse ved den Ret, under hvis Ju risdiction han boer, hvorom Rettens Paategning paa Be stallingen bør gives uden Betaling. 35.) En Op peberselsbetient kan vel, naar han i Kgl. Tieneste, eller med Rentekammerets dertil erhvervede særdeles Tilladelse, er fraværende, lade Oppebørselen forrette og Skatyderne qvittere ved sin Fuldmægtig. Men han skal dog selv i alle Dele indeftace for sin fuldmægtigs Handlinger i Hans Embedssager, hvorimod det staaer ham frit for, at lade sig af denne stille tilstrækkelig Caution for hvad ham saaledes betroes, ligesom og, om han finder det fornødent, af ham meddele egenhændig underskreven eedelig Troskabs Forpligtelse. Forresten bør enhver saadan Fuldmægtigs 2avn af Oppebørselsbetienten indberettes til Rentekams meret, paa det samme fan paasee, at de fremkommende Qvitteringer af den rette vedkommende Person ere udstædte.

36.) Formynderskaber og Værgemaal fan ingen Amtsforvalter, Regimentsskriver eller Forval ter, imod deres Villie, paalægges, undragen for deres egne Børn, saafremt Nettens Betiente vil betroe dem Vergemaalet for disse. Men skulde nogen være findet fri villigen at paatage sig andre Værgemaale, da maae de dog ikke, uden Nentekammerets foregaaende Samtykke, dertil kunne beskikkes. 37.) Naar en Oppeborselsbetient dper, skal den ordentlige Skifteforvalter strap forsegle Kassen og samtlige Oppebørselen vedkommende Sager og Do eumenter, og derefter, uden mindste Ophold, underrette vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand derom, som med den første afgaaende Post strax indberetter saadant til Rentekammeret til nærmere Foranstaltning, og tillige op giver: om en tilforladelig Fuldmægtig forefindes, eller tif Fr. om Skatters Oppebers. c. III C. 37:40 §. 30 Jan, til hvem ellers Oppeberselen, imedens Embedet er ledigt, funde være at overdrage. 38.) Fuldmægtigen bør i saadanne Tilfælde blive tilstede, for at giøre nøiagtig Regnskab og Rigtighed for alle de Bøger og Oppebørseler som han selv har haft under Hænder. Dersom Rentekammeret imidlertid betroer ham Oppebørselen, imod tilstrækkelig Caution, da nyder han, saalange Con ftitutionen vedvarer, den til Embedet henlagte Gage. Naar ingen fuldmægtig forefindes, som kan aflægge den afdøde Betients efterstaaende Regnskab, og Arvingerne tillige ere umyndige, da stal Skifteforvalteren, med Rentekammerets dertil indhentede Samtykke, paa Stervboets Bekostning antage en duelig Mand til Regnskabets Aflæggelse

39.) Stiftamt: og Amtmændene, Overs og Under-Retterne, og Magistraterne i Kiøbstæderne, al, naar en under deres Embeds-District eller Jurisdiction staaende Oppebørselsbetient døer, drage Omsorg for, at hans efterladte Gods og Formue ikke forrykkes eller bortvendes, ei heller, forinden fra Mentekammeret er indhentet Efterretning: om hans Regnskaber staae tilbage eller om han paa samme bliver noget skyldig, kommer til endelig Skifte og Deling. Og dersom endog nogen, før eller efter Betientens Ded, skulde have erhver vet Dom over ham til Betaling, da skal desuagtet inter Udlæg i hans efterladte Boe kunne finde Sted, førend Kongens Fordring er fyldestgiort. 40.) Ligesom Kongens Kasse tilkommer Fortrins Ret og stiltiende Underpant i de Kgl. Oppebørselsbetientes Eiendele, fremfor alle de Fordringer, som ikke allerede ved hans Embeds Tiltrædelse have været tinglaste og protocollerede; saa anordnes og herved: at ingen gl. Amtsforvalter, Regimentsskriver eller forvalter, fra den Tid, da han til Embedet er bestiftet, maae afhænde noget af sit urørlige Gods, ei heller udstæde nogen Pante Forskrivs ning, Fr. om Skatters Oppeberf. c. III C. 40 §. nina, til hvem det end maatte være, eller noget saadant 30 Jan. Skiøde eller Pante Forskrivning til Tinglæsning ved nogen Ret antages, uden med Kgl. igiennem Mentekam meret dertil forud erhvervet udtrykkelig Tilladelse. Sagsøges nogen Oppeborselsbetient for Gield, da skal den Over: eller Underret, for hvilken han er indstævnet, betids derom underrette Rentekammeret, paa det samme fan føie den fornødne Anstalt, saavel til at forebygge andres Fordringers Betaling af de Kgl. Indtægter, som og i fornodent Fald til strap at paadrive rigtigt Regnskabs Aflæggelse af Betienten. Tager nogen Set heri, til Kongens Skade, Forsømmelse, da skal den indestane Kongen for det derved forvoldte Tab. Dog ber de, som have erhvervet lovlige Demme, ingenlunde herved hindres fra at søge deres Betaling ved Dommenes Execution, naar først for de Kgl. Fordringer er tilveiebragt fornøden Sikkerhed I øvrigt skal de i Rammerrets-Ordn. 18 Mart. 1720, og frr. 9 Jun. 1683, 11 Dec. 1688, 31 Dec. 1742 og flere Anordninger indeholdte Bestemmelser, der vedkomme de Kgl. Skatters Oppebørsel i Danmark og Rigtigheden og Sikkerheden for samme, med videre, for saavidt de ikke ved nærværende Anordning ere forandrede og nøiere fastsatte, fremdeles staae ved Magt og tilbørligen efterleves. Endelig skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer af denne Fr. uddeles iblant Almuen i Danmark, paa det at ci alene Sognefogderne, men og enhver Vedkommende kan have den fornødne Kundskab om de i same me indeholdte Befalinger. Ved Slutningen af denne Fr. ere følgende Sches mata tilfoiede: No. 1. Schema, hvorefter Avitterings:Bøgerne for Hovedgaards Cierne, Selveier-Benderne og Eierne af Strøegods bør indrettes. 30 Jan.

2. Schema, hvorefter den ved Amtstuerne i Danmark holdende Hoved og bør indrettes. Med dertil hørende Schemata fra lit. A-N.

3. — hvorefter den i Kiøbstæderne holdende Ho ved:Bog bør indrettes.

4. — hvorefter den ved Amtstuerne i Danmark holdende Rose Bog der indrettes.

5. — hvorefter den af Magistraterne eller, hvor ingen Magistrat er, af Byefogderne holdende Kasse- Bog bør indrettes.

6. — hvorefter Amtsforvalternes Qvartals: Eps tracter bør forfattes, saa og Maaneds-Extracterne indrettes.

7. — hvorefter Magistraternes og Byefogdernes Qvartals Extracter bør forfattes, saa og Maaneds: Extracterne indrettes.

8. — hvorefter Amtsforvalternes Continuati ons Extracter for Jan., Febr. og Marts Maaneder bør forfattes.

5 Febr. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Jan.) Ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseen. de til Liigbæringen i Khavn (formedelst adskillige til Cancelliet indkomne Forespørgsler, forestillinger og Forslage ang. Pl. 24 Maj. 1792). p. 225.

1.) Det skal (i Anledning af det Spørgsmaal, om Liigbærerne maae kiore, i Steden for at gaae, naar Liighuset frivillig vil betale Befordringen) have sit Forblivende ved berørte Placats 3 §; men naar Bærerne enten følge med Liig, som begraves paa Kirkegaardene uden for Staden, eller møde i Forstæderne, for at bringe Liig derfra ind i Staden, og saavel Vei, som Veir, eller andre Omstændigheder giøre det uomgængelig' fornødent for Bærerne at fiere, da maae disse for Liig-Kassens Reg: ning Pl. om Liigbæringen i Khavn 1-3 §. ning gives Vogne, dog ei flere, end at 4 Bærere sidde 5 Febr. sammen i en Vogn. 2.) Liig maae i Almindelig hed ikkun bæres bort i Hænderne af et Set Bærere i de Tilfælde, som bemeldte Placats 2 § ommelder, men i ans det Fald bor de enten kiores, eller og der for Haanden og indtil videre 2 Sat Bærere maae bruges, og da skal derfor Hver Bærer betales saa meget, som Pl. 13 § bestemmer. 3.) Naar nogen af Venskab vil bære den Afdøde bort, da skal saadant vel være tilladt, men i dette Tilfælde skal der betales til Regentsen eller dens Liig-Kasse en Kiendelse af 30 Rdlr, saafremt den Afdøde har været en Person af de 5 første Classer i Sangen, og af 18 Rdlr, dersom den har været i en af de 4 sidste Claffer, eller uden for Rangen. I øvrigt skal der med de Studenteres Liigs færd, som bortdoe paa Regentsen eller Collegierne, forholdes herefter, som forhen, saa at Ligene af de Afdødes forrige Med-Allamnis, ifald disse vil, kan bringes bore uden nogen Betaling. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 6 Febr. 1 Febr.) Hvorved (for at forekomme ben worden, at r rekudskene i Khavn ofte overtræde deres Taxt 14 Sept. 1767 og lade sig betale til overdrevne Priser) anordnes: 1.) At enhver prekudik skal, under Mulet af 2 Rdlr til Politie-Kassen, og 1 Rdlr til Angiveren, være fors bunden at have Taxten trykt hengende saavel i som uden for hans Boepal til alles Efterretning, og 2.) At saadan trykt Taxt tillige skal findes offentlig opslagen i ethvert Herbergeerhuus under samme Straf. P. 227. Wenderung der im 9 § der Recruten: Von. 11 12 Febr. 17ov. 178s vorgeschriebenen Ersehung eines vor Ablauf der & Dienstjahre abgehenden Recruten mit einem nur auf die übrigen Jahre auszuhebenden Recruten (f. Schleswig P. 177. Samme 18 Febr. 22 Febr. 28 Febr. 4 Mart, 22 Mart. Aender. d. Recruten. Von. Samme f. Holsteen og Pinneberg. P. 178. Oeffentlicher, in Schleswig bekannt zu "machenden, Befehl, betr. die unbefugte Schriftsteller oder sogenannte Winkelschreiber. p. 180. Reglem., welches, vermöge Kgl. Resol. 27 Febr. 1793, bey dem Ausschreiben-Bestellen und Ableisten der Fuhren und Handdienste im Amte Traventhal zur beständigen Richtschnur dienen soll. p. 182. Raadstue Pl. at det (i Følge Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 2 Mart.) er tilladt Frie-Bagerne i Khavn, ligesom det ved Rescr. 14 Dec. 1792 er bevilget Laugs Bagerne, at lade bage og sælge Rugbrød til 16 St. og 24 St.; dog at de (i Overeensstemmelse med hvad der ved Pl. 19 Aug. 1776 er befalet i Henseende til 13 Still. og 7 Skill. Brød) bør være pligtige at sælge et 16 Skill. Brød for 15 Skill., og et 24 Skill. Brød for 22 Skill.; og have Frie: Bagerne, i Henseende til Vægten af disse tvende Sorter større Rugbrød, ligesom af de mindre, at holde sig den seneste under 16 Jan. 1793 udstædte Brod-Taxt indtil videre efterrettelig. P. 229. Pl. at alle Bender i Sielland maae paa Landet opkiske, samt til Khavn indføre og sælge Ralve, Faar, Lam, Grise, Gies, nder, gens, Eg og Fisk, uden at Fr. om Land: og Forprang deri skal være dem hinberlig. Cancel. p. 33. Gr. Da Landboerne ofte, formedelst og andre deslige Aarsager, ikke finde deres Veiens Længde Regning ved, selv at indføre til Hovedstaden den Forraab af smaae Kreature, som enhver enkelt Mand, af sit eget Tillæg eller Opfødning, kunde have tilovers, til Salg; Saa bliver (saavel til Lettelse for Land-Almuen, iHenseende til slige Fødevarers Afsætning, som til Fordeel for Rigbenhavns Ind, Pl. om Creaturers &c. Opfieb p. Landet. Indvaanere, i Hensigt til Stadens Forsyning med Lev: 22 Mart, nets-Midler) herved følgende befalet: Det skal herefter være alle Bønder i Sielland, hvad enten de ere Gaardebrugere, Huusmænd eller Inderster, tilladt, paa Landet at opkiøbe, samt til Rigbenhavn at indbringe, og sælge Kalve, Faar, Lam Grise, Giæs, Hons, Ender, æg og Fisk, saa at det Baand, som Anordningerne om Land: og Forprang havde lagt paa Frihandelen, i dette Tilfælde skal være løst og ophævet. Fr., der foreskriver og indskierper de For: 22 Mart, Holds Regler, som det til Landlægdernes Ruller hen hørende Mandskab bør iagttage, naar nogen vil flytte fra et Lægd til et andet, samt bestemmer Straf for de Huusfædre, der efterlade at anmelde den Af og Tilgang, som, i Henseende til dette Mandskab, forefalder i deres huse, og tillige for de Huusbonder, som imodtage tienstpligtigt Mandskab, fra et fremmed Amt, i deres Tieneste, uden at en saadan Karl fan forevise Amtmandens Pas og Tilladelse til at opholde sig uden Distric tet, m. v. Cancel. p. 34. Gr. Da guusfædre, paa endeel Steder, aldeles forsomme at giøre Anmeldelse til Lægdsmændene om den Af eller Tilgang, som i deres Huse forefalder, i Henseende til det Mandskab, der hører under Landlægderne, og Mandskabet selv, naar det flytter fra et Lægd til et andet, ikfe fielden efterlader at forsyne sig med følge-Sedler hos vedkommende Lægdsmænd; hvorved disse foraarsages megen Vanskelighed og Besværlighed i at føre Rullerne med den Nøiagtighed og Orden, som udfordres; Saa bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 20 Jun. 1788 og Resol. 4 Mart. 1791, herved indskiærpet alle Vedkommende de Forholds Regler, som, i det omhandlede Tilfælde, bor XI Deel. € lagt Fr. om Passe f. Landl. Mandskab c. 1-3 §. 22 Mart, iagttages, og dertil feiet saadanne Tvangsmidler, som kan være passende og tilstrækkelige til at virke Efterlevelse af Kongens Bud desangaaende, som ere følgende: 1.) Enhver Huusbond eller Huusfader paa Lans det skal, naar nogen af eller Tilgang, enten ved Føde sel, Dødsfald, Forandring af Tieneste, undvigelse, eller paa nogen anden Maade, indtræffer i hans Huus, iblant det Wandkion, som hører til Landlægdernes Ruller, inden 24 Timers Forløb, anmelde saadant for Lægdsmanden. Forsømmer han dette, bør han bøde 2 Ndlr, til lige Deling imellem Sognets Fattig-Kasse og Lægdsmanden, hvilken Mulet, efter Amtmandens foregaaende Resolu tion, strap udpantes ved Sognefogden, paa den i Fr. It 17ov. 1791 foreskrevne Maade. 2.) Naar nogen af det i Rullen staaende Mandskab vil forandre sit Ope holdssted i Amts Distriktet, ber han, fort Tid før Ome flytningen skeer, melde sig hos sin Lægdsmand, som stray skal meddele ham en Følge:Seddel, saaledes lydende: ,,N. N. Son, N. N., fod i N. Sogn, N. Bye, ,,N. Aar gammel, N. Tommer hei, meddeles ,,herved Følge: Seddel til at opholde sig i N. ,,Bye, N. Sogn. Datum ,,N. N. Lægdsmand for Lægdet N. N. i N. .,Sogn. Dersom Karlen er af dem, som endnu, indtil Aaret 1800, ere stavnsbundne til noget Gods, bør han forevise Lægdsmanden Gods-Eierens skriftlige Tilladelse til at opholde sig uden for Godset, førend Følge-Sedlen maae udstedes. 3.) Med denne Følge Seddel skal han begive sig til Lægdsmanden i det Lagd, som han tilflytter, og der lade sig indføre i Rullen, da denne Lægdsmand skal paategne Følge-Seddelen saaledes: Jeg tilstaaer at ,,have indført bemeldte N. N. udi min Lægds-Rulle, ,,Datum N. N. Lægdemand for Læg ,, det Fr. om Passe f. Landl. Mandskab c. 3-7 §. ,,bet N. N. i N. Sogn." hvorefter den Flyttende 22 Mart, uopholdelig (og i det seneste inden 3 Dage, efterat han er ankommen til det nye lægd) skal bringe den, med ovenmeldte Paategning forsynede, Følge: Seddel tilbage til Udstæderen, som da udsletter ham af sin Rulle, og forvarer den paategnede Følge: Seddel, for dermed at belægge fin Lægds-Rulle, til Beviis og Oplysning om den flyttede Karls nye Opholdssted. 4.) Forsømmer den, der saaledes har imodtaget Følge-Seddel hos den Lagdsmand, fra hvis Lægd han er flyttet, at levere den tilbage med den nye Lægdsmands Attest om at være bleven indført i dennes Rulle, da skal den Lægdemand, der har udstæde Følge:Seddelen, anmelde det for Proprietaren, ifald Karlen sidst opholdte sig paa samlet Gods, og for største Lodseier, ifald han var paa Strsegods, paa det at den Skyldige kan blive eftersøgt og vedbørlig straffet; Lige Anmeldelse bør Lægdsmanden uopholdeligen giere, i Tilfælde af, at nogen af Mandskaber begiver sig fra sit Lægds= Distrikt, uden Tilladelse eller Følge-Seddel. 5.) Naar nogen af det i Rullen staaende Mandskab flytter fra et Lægd til et andet, i Amts-Distriktet, uden at efterkomme det, som i 2 og 3 § er befaler, da bør han bøde 1 Rdlr, til lige Deling imellem Sognets Fattige og Lægdsmanden, eller, i Mangel af Formue, hensættes 3 Dage i Fængsel paa Vand og Brød, efter Amtmandens Resolution. 6.) Men dersom han begiver sig ud af Distriktet, til et fremmed Amt, eller til en Kiøbsted, uden at være forsynet med vedkommende Dorigheds Pas, da skal han bringes tilbage til Distriktet, og ved Politie-Netten dømmes til 8 Dages Fængsel paa Vand og Brod; hvilken Politic-Mets Dom dog af Amtmanden bør paategnes og bekræftes, førend den fuldbyrdes. 7.) Ingen Hos bond eller Huusfader, i Kiøbstæderne eller paa Landet, maae i sin Tieneste imodtage nogen af det til et frem € 2 med Fr. om Passe f. Landl. Mandskab &c. 7 §. 22 Mart. med Amts Nufler hørende andskab, med mindre denne 23 Mart, 25 Mart, kan forevise vedkommende Amtmands Pas og Tilladelse til at opholde sig uden for Distriktet. Forseer nogen sig herimod, da bør han, foruden at erstatte de paa den Und vegnes Paagribelse og Tilbagebringelse medgaaende Omkostninger, ved Politie Retten demmes til at bøde 4 Rdlr, til Deling imellem den Legdsmand, til hvis Lægd Karlen hører, og Fattig Kassen i det Sogn, fra hvilket han er bortganet. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magiz strat 15 Mart.) At de Vognmænd i Kiøbenhavn, som tage Deel i prekudenes 17æring, ved tillige at holde Hyrevogue, skal med disse svare lige Afgift af de Heste, som de til Kiørselens Bestridelse med Hyrevogne kunde ionnes at holde, nemlig I Rdlr aarlig af hver Hest saaledes, som ved Anordn. om Opfostrings-Stif telsen 7 Dec. 1770. 14§ er befalet. P. 230. Politie Pl. (Cancellie steren i Kiøbenhavn 23 Mart.) Br. til Politieme At Politiemesteren er overdraget den Myndighed, at nægte Modtagelsen af Befoæringer og Klager, naar de ikke ere pactegnede af hvem de ere forfattede; eller og, om nogen skulde foregive, at have forfattet og underskrevet slige Docu menter, det da, i Tvivls: Tilfælde, er Politiemester tilladt forinden han foretager noget med Sagen, at tilholde Blageren, i sin Nærværelse, selv at oplæse Klagen, og at underskrive sit Navn (for desto lettere at kunne opdage Vinkel Skrivere, der for den menige Wand ere saare farlige Menneer). P. 241. 27 Mart. Nærmere Anordn. og Bestemmelse ang. Brandvæsenet overalt paa Landet i Danmark. Gen. L. Oec, og Com. Coll. p. 37. Da 4 Nærm. Anordn. om Brandvæs. p. Bandet. Ved Da adskillige Jordegods-Eiere have forestillet, at isæt 27 Mart. de Brandhager, som ved Fr. om Brandvæsenet 29 Febr. 1792. 13 § ere befalede til en Bondebye, og hver enkelt Gaard og Huus i Byen, baade vil blive overflødige i Antal, og for bekoftelige at anskaffe, samt Bekostningerne for besværlige at udrede i den dertil foreskrevne Tid; Saa bliver bemeldte 13 § forandret og det mindste Antal af de Brand:Redskaber, Eterne, foruden de i Huset værende Træespande, Kar og Stiger, have at anskaffe og vedligeholde, nærmere bestemt saaledes: Ved enhver Ho vedgaard: en Slangesprsite med Kar, en stor Brandstige to Brandhager og 6 Læder: Brandspande. enhver Kirke: een Brandstige og cen eller flere store Brandhager efter Amtmandens nærmere Bestemmelse. I en Bye paa 20 Gaarde og derover: 3 á 4 store og à 6 mindre Brandhager. I en Bye pua 10 til 20 Gaarde: 2 store og 4 mindre Brandhager. Og i en Bye under 10 Gaarde: I stor og 2 mindre Brandhager. Og paa det disse Brandhager, som i Byerne forvares hos Brandfogden, eller et andet beqvemt Sted, overalt kan svare til Hensigten; maae Jernet paa de store Brandhager ingensteds være under 1 Alen, og Skaftet 8 Alen, og paa de smaa Jernet ikke under Alen, og Skaftet 6 Alen langt, samt Forheden i tienligt Forhold til Længden; hvorimod alle øvrige ved bemeldte § befalede Brandhager ved hver især af Byens Gaarde eg Huse, saavelsom Degneboliger og foler, kunne bortfalde; men hver eeneliggende Gaard, saavelsom en Kroe, en Molle, en Lystgaard og Præstegaard anskaffer to af de mindre Brandhager. Og bliver Tiden til Anskaffelsen saaledes udsat, at Hager og Stiger skal overalt være tilstede ved indeværende Aars Udgang, men Spreiterne ved Udgangen af tilkommende Aar. Dog tillades, at hvor tienlige og forsvarlige Tekkestiger findes, maae de anta- € 3 ges Nærm. Anordn. om Brandvæs. p. Landet. 27 Mart. ges i Stedet for de befalede Brandstiger; og paa de Steder, hvor Brandhager allerede ere anskaffede efter Fr., eller under Arbeide, men af en anden Beskaffenhed, end her foreskrives, maae det saaledes forblive, indtil nye i Tiden skal anskaffes; ligesom og Gen. L. Dec. og Commerce -Collegium bemyndiges til, efter de forskiellige Om stændigheder at bestemme det fornødne, hvor Bygningerne ved Forsikkring i Brandkassen allerede forhen, enten for hele Amter og Byer under eet, eller en betydelig Deel af Byens Gaarde og Huse, ere forsynede med Brand- Nedskaber. Og ligesom det for Danmark er bestemt, at Hvor Amterne ere blandede med Grevskaber og Baronier der skal Amtmanden ansees for Øvrighed i det Sogn, hvis meste Hartkorn henhører under Herredet, og Gre verne eller Baronerne paa de Steder, hvor det meste Hartkorn henhører under Birket; Saa blive og de Vanskeligheder, som formedelst Blanding med Hertugdommet Slesvig vise sig ved Brandvæsenets ordentlige Indretning i Riberhus Amt og paa Grevskabet Schackenborg, saaledes afgiorte: at hvor forskiellige Jurisdictioner findes blandede saavel under bemeldte Grevskab, som i den Deel af Riberhuus Amt, der ligger Sønden for Konge-Naen, skal den Jurisdiction, som den største Part sorterer under, og den samme vedkommende Amtmand, i Overeensstemmelse med Fr. om Jurisdictionen i Justits: og Politie: Sager for Danmark 18 270v. 1791, eene have hele Opsynet og Befalingen i Brandvæsenet; og derefter enten Fr. om Brandvæsenet pan Landet i Dan mark 29 Febr. 1792, eller de for Hertugdommet Slesvig gieldende Brand: Anordninger, af alle Beboerne uden Forskiel iagttages. 2 Apr. Intimation der Verfüg. wodurch der im 33 Art. des Dithmarsischen Landrechts enthaltene Begrif von Erbgut erflåret und eingeschränkt wird. P. 193. Poli Pl. om Tumult, og Sammenlebi Khavn 1:3 §. Politie Pl. hvorved de forhen udgangne Anord: 4 Apr. ninger om at afholde sig fra Tumulter og Sammenløb paa nye indspierves. P. 242. 2.) Da adskillige Ildesindede have dristet sig til, ved udspredte usandfærdige Nygter, og paa andre snedige og laftværdige Maader, at ophidse Pabelen, og forlede den eenfoldige og ukyndige Mand til ordener, hvis skades lige Følger enhver retskaffen og ærefiær Borger eller Medlem af Staten bør af yderste Krafter søge at afvær ge; Saa er det, uagtet det forhen ved igientagne Anordnine ger er befalet enhver, at holde sig fra Tumulter og Sammenløb, dog anseet fornødent, paa nye at indskierpe alle, det være sig høie og lave: 1.) At afholde sig fra flige utilladelige Tumulter og Sammenleb; At efterkomme Politiets og andre rette Vedkommendes Forskrifter, uden mindste Modsigelse eller Indvending, og strap at tillukke deres Porte, Døre og Kieldere, naar de derom anmodes; 3.) At tilholde deres Born og Tienestefolk, samt Svende og Drenge i lige Tilfælde at holde sig hiemme. Skulde nogen Uvedkommende, uage tet denne Advarsel, vove at indfinde sig ved saadanne Tumulter og Sammenløb, eller vise nogen utilladelig Egenraadighed eller Modtvillighed, da maae de selv tilskrive sig hvad Ubehageligheder af alvorlig Behandling, Arrest eller andet nødvendigt Tvangsmiddel, de ved deres ubetænksomme og lovstridige Foretagende maatte paadrage sig. Dette bekiendtgiøres til Erindring og Efterlevelse, med Advarsel: at enhver, som ikke holder sig denne Plas eat efterrettelig, vil, som Forstyrrer af Borgernes saa nødvendige Sikkerhed og Rolighed, paa det alvorligste blive anseet og straffet, andre ligesindede til Erempel. Fr., som foreskriver de Regler, hvilke herefter 5 Apr. skal iagttages, i Henseende til Delinqvent-Omkostnin € 4 gers Fr. om Delinqv. Omf. og Broepenge 1 C. 1-2 §. 5 Apr. gers og Broe-Penges Ligning og Inddrivelse, samt Revisionen af de derfor aflæggende Regnskaber. Cancel. P. 40. Gr. Da de Omkostninger, som aarlig udkræves til Broers Vedligeholdelse og til fængslede Forbryderes Underholdning og Bevogtning, udgiere en vigtig Deel af de Udgifter, som umiddelbar udredes af Undersaatterne; Saa er det anseet gavnligt for det Almindelige, at disse Penges Ligning og Oppeborsels Maade indrettes og bestemmes paa den ordentligste, sparsommeligste og, for menige Mand, saavelsom for Øvrigheden (hvilken Opsigten derved er paalagt), mindst vidtløftige og besværlige Maade. Til den Ende blive, for saavidt Dans mark betreffer (Bornholm undtagen, hvor det skal have sit Forblivende ved de forhen herom ergangne Anordninger), til almindelig Efterlevelse, følgende Regler fastsatte, i Henseende til Delinqvent Omkostningernes og Broepengenes Ligning og Inddrivelse, samt de derover aflæggende Regnskabers Revision: I Rap.) Om Delinqvent Omkostningernes Lig ning og Oppebørsel. 1.) Hermed fornyes fr. 13 Jan. 1747. I §, der befaler, at de Omkostninger, som skal lignes paa Almuen, ikke bør strække sig til andre Justits-Sager, end dem, der angaae Tyverie, Røverie, Drab og Mordbrand. Som en Følge heraf, skal det, for Siellands Stifts Kiøbstæder og Noeskilde Amt, d. 4 Apr. 1766 udgivne Reskript herved være tilbagekaldet og sat ud af Kraft, saa at for Eftertiden de Omkostninger, som medgaae, formedelst andre Forbrydelser, end de 4 fornævnte, skal allevegne, for saavidt de ikke af nogen privat Sagsøger, eller af de, til Sigt og Sagefald berettigede Huusbonder paatales, udredes af Sigt: og Sagefalds -Kassen. 2.) Naar Bekostningerne paa en Sag, af det Slags, som, i Følge forestaaende Bestem- melse, Fr. omDelinqv. Omf. og Brp. 1C. 2 § 11. 1 §. melse, bør lignes paa Almuen, opløbe til mere end 200 5 Apr. Rdlr, blive disse ikke at ligne paa Amtet alene, men paa det hele Stift. 3.) Ellers maae et Amts Delin qvent-Omkostninger ikke sammenblandes med dem, som vedkomme et andet; men, for saavidt Repartition paa Amtet finder Sted, bør de paa ethvert Amts Almue lig nes, og særskilt beregnes. 4.) Ligningen over de aarlige Delinqvent-Penge skal forfattes af Amtsforval terne, og bekræftes af vedkommende Amtmænd, samt ders efter, ved de af Amtsforvalterne aarligen aflæggende Regnskaber, med tilhørende Bielage, indsendes til Mentekammerets Revision. 5.) Bierne af samlede Godser maae det være tilladt selv at indkræve og paa Amtstuen under eet at aflevere de Delinqvent: Omkostninger, som fra deres Godser skal udredes. I øvrigt skal det med disse Omkostningers Indfordring overalt forholdes paa samme Maade, som ved Kgl. Skatters, Phyficorum Lønningers og andre deslige, af Hartkornet gaaende, Afgifters Inddrivelse. 6.) De Omkostninger, som medgaae enten til Vedligeholdelse eller bedre Indretning af Arrest: husene paa Landet, bør lignes paa det eller de Herreders Hartkorn, til hvis Jurisdictioner samme henhøre; men Udgifter til nødtørftige Rlæder for Arrestanter, samt til deres helbredelse, naar de ere syge, bar, i Hensigt til dem, der ere anklagede for de i 1 § benævnte 4 Slags Forbrydelser, lignes paa det hele Amt, og, i andet Fald, maae de udredes af Sigt og Sagefalds Kassen; Saa bør og de heftede Forbryderes Børn underholdes paa Herredets Fattigkasses Bekostning; men, hvor denne er uformuende lignes bemeldte Udgift, paa samme Maade, som Delinqvent-Omkostninger, indtil en nærmere Bestemmelse i denne Henseende maatte skee. II) Ang. Delinqvent. Omkostnings Regnska 1.) Revisionen af Regnska bernes Revision. € 5 berne Fr. om Delinqv. Omk. og Broep. II C. 1-3 §. 5 Apr. berne over Delinqvent Omkostninger skal herefter see t Rentekammeret. 2.) Da det paaligaer Amtsforvalterne, i Følge I Kap. 1 og 4 §, at forfatte ligningen over de aarlige Delinqvent-Penge særskilt for hvert Amt, saa bør Amtmændene tilkiendegive dem ethvert Amts Delinqvent Omkostningers hele Beløb, efter de af Amtmændene reviderede og deciderede Regninger; Derefter Bør Amtsforvalterne beregne og fordele samme paa hver Tønde Hartkorn i det ganske Amt, og, i Følge ders af, ved Repartition bestemme, hvad der, for ethvert sam let Gods, saavelsom for Strøegodset, samt Præstegaar des og Degneboligers Hartkorn, med videre, skal udredes; og bliver det ved Beregningen nøie at iagttage, at, dersom den Sum, som paa Amtet skal lignes, ikke skulde udgiøre fuldkommen en halv eller en heel Skilling pr Tønde Hartkorn, maae der dog, i første Tilfælde, ikke lignes mindre, end en halv, og, i sidste Fald, ei mindre end en heel Skilling pr Tønde Hartkorn, da det, som desformedelst maatte blive Overskud, esterat Udgiften er bestridet, forbliver i Amtstuen, som et Depositum, og bør komme til Afdrag i den Sum, som for næste Aar bliver at ligne. Naar Ligningen saaledes er bleven forfattet sendes den Amtmanden til Ratification, hvorefter Amtsforvalteren, paa den i I Kap. 5 § foreskrevne Maade, indfordrer Beløbet, og deraf igien udbetaler en- Hver sit tilkommende, i Følge de Regninger, som Amtmanden med sin Paategning og Approbation har tilstillet ham. 3.) Naar forbemeldte Ligning saaledes af Amtsforvalteren rigtigen efter Hartkornet er forfattet, skal han i en særskilt Beregning anføre sammes Velvb til Indtægt, og derved fremlægge saavel Ligningen selv, som Amtmandens Ordrer, og de samtlige Regninger, paa hville Ligningernes Beløb grunde sig; hvorimod tillige i benne Beregning føres til Udgift det, som til Vedkom: mende Fr. om Delinqv. Omf. og Broep. 11 C. 3-5 §. mende er udbetalt, imod behørige Qvitteringer, hvilke li: 5 Apr. geledes bør vedlægges; og, dersom disse Qvitteringer ere anførte paa de under Indtægten, som Bielage ved Lig ningen, fremlagte Regninger, da paaberaabes samme un der Udgiften. I øvrigt skal Beregningernes ganske Beløb anføres i Amtsforvalternes Contributions Regnskaber, inden Linien, paa det at samme ikke med de Kgl. Intrader skal blive sammenblandede; Endelig maae ogsaa fornævnte Beregning, med Bielage, ved disse Regnska ber fremlægges. 4.) Amtsforvalterne giøres ikke andre udsættelser, end de, der vedkomme de af dem forfattede Ligninger, i Henseende til den rigtige Udregning paa Hartkornet, samt at intet derfra er undtaget eller udeladt og hvad der ellers kunde befindes at mangle, i Hen seende til Udgiftens behørige Legitimation. De øvrige Udsættelser, som alene flyde af Revisionen over de Negninger, som Amtmændene have approberet til udbetaling, skal fra Rentekammeret sendes Amtmændene selv, til Besvarelse. 5.) De til Amtmændene indkomne Udgifts: Regninger skal af dem revideres og sammen holdes, saavel med de om Delinqvent-Sagers Bekostnin ger udgivne Frr., Restripter og Befalinger, som med de Sagerne passerede Acter, Domme, Executions: og Auetions Forretninger, med videre, hvilke Vedkommende bør være pligtige til, uden Ophold, at sende Aintmendes ne, som derefter postviis sal igiennemgaae Regningerne, og bedømme, hvorvidt enhver deri anført udgift findes overeenstemmende med Anordningerne. Til den Ende Skal Amtinandene, foruden hvad de ellers, efter forefom mende Omstændigheder, finde at anmærke, i Særdeleshed iagttage og paasee følgende Puncter: a) Om de af Actor og Defensor i flige Sager beregnede Dicet: Penge ere retteligen anførte; Til hvilken Ende Rettens Betiente stal attestere, i Overeensstemmelse med Acterne, hvor mange Fr. om Delinqv. Omk. og Broep. 11 C. 5 §. 5 Apr. mange hele eller halve Dage der i enhver Sag ere blevne anvendte, hvilken Attest uvægerlig skal meddeles, og ved hver saadan Negning stedse følge, som Bielag. b) Om enten Actor, Defensor eller Dommeren ved høiere Rets ters Domme ere blevne tilpligtede, formedelst Forsem melse eller anden Feil i Sagen, at tage Deel i dens Omkostninger i hvilket fald samme ikke bør falde det Almindelige til Last; og, da de i Sagerne passerede Acter og Domme ikke, uden megen Besværlighed og Vidtløftighed, kan indsendes til Mentekammeret, for at eftersees ved Revisionen; saa skal enhver Overret, saavelsom Høieste Rets Justits Contoir være pligtige, ved hvert Nars Udgang, at tilstille alle Amtmænd Attester, om enten nogen Actor, Defensor eller Dommer er bleven tildømt at tage Deel i deslige Sagers Omkostninger, eller ikke, hvilke Attester Amtmanden skal paaberaabe i sin Paateg ning om Revisionen og Decisionen af Udgifts Regningerne, og tillige vedlægge samme. c) At, naar Actor eller Defensor ikke selv møde ved Netten, men alene sende skriftlige Indlægge, da ingen Diet Penge dem derfor bør gotgiores; Rettens Betiente skal altsaa i den Attest, de efter Punkt a meddele, tillige anfore, naar Actor og Defensor personligen have modt, og naar de alene have fremsendt Indlæg. d) 2t, naar den Forurettede selv eller dennes Arvinger (saavidt det vedkommer disse) have anlagt Søgsmaalet, saavelsom, naar Huusbonder eller deres Fuldmægtige ere Actores eller Defensores, dem da ei heller tilstaaes Diat Penge, hvilke alene finde Sted, naar Prokuratorer eller andre, i deres Sted, af Øvrigheden ere blevne beskikkede til Delingvent Sagers Førelse, va, naar disse i saadanne Sager giere Reiser. Til den Ende skal Rettens Betiente i fornævnte deres Attester tillige forklare, om saadan Actor eller Defensor har været dertil befalet, eller ikke. e) At med Actors og Fr. om Delinqv. Omf. og Broep. 11 C. 5 §. og Defensors Regninger bør følge vedkommende Rettens 5 Apr. Betientes Attest for, at intet iblant de af dem anførte Møder har været ufornødent, hvilken Attest (so.n Nettens Betiente, uden Betaling, bør meddele) tillige skal indeholde Beviis om, at Actor eller Defensor ikke paa samme Tid, de anførte Meder ere skeete, har haft enten civile eller andre befalede Sager for Netten at føre, da dem, i første Fald, ingen Diet Penge fan tilkomme, og i sidste Fald ikfun for cen Sag. f) At ingen Udgift, for Steoningers eller forelæggelsers forkyndelse, gotgiøres med mindre Forkyndelsen skeer uden for Juris dictionen, da de ved hver Net beskikkebe Stævningsmænd ellers skal forrette saadant, i Delinqvent-Sager, for intet. Naar derfor Betaling til Stavningsmænd anføres, sal med Regningen følge Rettens Betientes Attest om, at de deri omnævnte Stævninger eller Forelæggelser virkelig ere forkyndte uden for Jurisdictionen, og at den derfor paastaaede Betaling eragtes billig. ) At ingen hsiere Varetægts:Penge for Delinqventer beregnes, end paa ethvert Sted hidtil have været sædvanlige. Vedkom mende Magistrat, Byefoged eller Dommer skal til den Ende være pligtige herom at tegne behørig Attest paadeslige Regninger. h) At ikke heller mere tilstaaes, for Arrestanters Underholdning, end det, som nu er, eller herefter bliver anordnet. i) At, naar Vagthold finder Sted, enten formedelst Delinqventers Mængde, eller af anden Aarsag, da ei mere derfor passerer til Udgift, end de hidtil, for Tæring, tilstanede 8 Stil., Nat og Dag, for hver Person, der holder Vagt, ligesom og at Vagtholdet ei bliver større, end Fornedenheden uomgiengelig udfordrer. k) At der, for Fangefogdens Følge med Delingpenter til og fra Stetten, ikke anføres mere, end det, som allerede er, eller herefter bliver fastsat. 1) At det, ved at sammenholde de i Delinquenters Boer skeete Udlæge- eller Fr. om Delinqv. Omf. og Broep. 11 C. 5-7 §. 5 Apr. eller Executions-Forretninger med Regningerne, paaagtes, om den Skyldiges Formue er kommen til Afdrag i Bekostningerne Forbemeldte Udlægs: Forretninger skal ogsaa vedfølge Negningerne i enhver Sag, og saaledes dermed til Rentekammeret indsendes, dog uden at de øv rige Acter vedlægges. m) At Bekostningerne, ved res cutioner paa Delinqventers Personer, anføres, i Overeensstemmelse med Skarpretter. Taxten, og at i øvrigt i denne Henseende ingen ufornødne Udgifter finde Sted. n) At Actors og Defensors saavelsom Delinqventernes Befordring skeer in Natura, saaledes som Fr. 13 Jan. 1747. 5 § fastsætter, indtil anderledes anordnes, og at altsaa ingen Udgift, for Befordring, i Regningerne anføres. o) Endeligen have Amtmændene ligeledes at paasee, at det, som i denne Frs I Rap. 1, 2 og 3 § er fos reskrevet, noie efterleves. 6.) Naar Summen af een Delinquent-Sags Bekostninger overstiger 200 Rdlr, og følgeligen, efter I Kap. 2 §, paa hele Stiftets Hartkorn skal lignes, saa skal vedkommende Amtmænd herover til Rentekammeret indsende en Beregning, med alle dertil hørende Regninger og Acter, til behørig Revi fion og Approbation, hvorefter Summen i bemeldte Kammer skal reparteres paa samtlige Amters Hartkorn i Stif tet, og denne almindelige Repartition fra dette Collegio tilkiendegives enhver vedkommende Amtmand, for saavidt det eller de ham betroede Amter vedkommer, for derefter at besørge Belobets Indkrævelse ved Amtsforvalterne, paa den Maade, som forhen er meldt; og haver Renter kammeret, saasnart Repartitionen der er forfattet, at foranstalte Vedkommende deres Tilgodehavende udbetalt af nærmeste Amtstue-Kasse, hvorimod de af Amtsforvalterne i dette Tilfælde indkrævebe Delinqvent-Penge blive af dem i deres Contributions-Regnskaber at føre til Ind Fegt. 7.) I Henseende til de Delinqvent: Omtoft: Fr. omDelinqv.Omf. og Brp. 11C. 7 § 111. §. Foftninger, som, efter fr. 13 Jan. 1747, blive at ligne 5 Apr. paa Kiøbstædernes Indvaanere, saavelsom de, der ikke af Almuen, men af Sigt: og Sagefalos:Kassen, skal udre des,bliver for Eftertiden fastsat: a) At Stiftamtmændene, hver for sit Stift, herefter aarlig skal indsende, til Ren tekammerets Revision og Decision, en Beregning over Omkostningerne paa de Delinqvent: Sager, som lignes paa Kiøbstædernes Indvaanere, bilagt med General Ree partitionen og de foretagne Udlægs: eller Executions-Forretninger, samt Vedkommendes qvitterede Regninger. b) At Amtmændene, hver for det eller de dem betroede Aun ter, ligeledes, i samme Diemerke, aarligen skal indsende en Beregning over Omkostningerne paa de Delinqvents Sagers Forfølgning, som af Sigt- og Sagefalds:Kassen udredes; hvilken Beregning skal være bilagt behørige Bes viser om, at den eller de Tiltalte ikke selv have kundet udrede Bekostningerne paa Sagen, saa og Vedkommen des Regninger, som af Amtmanden ere approberede; og dersom ingen saadanne Sager i et heelt Aar ere forefaldne, da bor Amtmanden derom til Kammeret giøre Indberet ning. c) At Byefogdernes Regnskaber over de Kongens Kasse tilfaldende uvisse Indkomster af Kiøbstæderne (hvor de Delinqvent:Omkostninger, som udredes af Sigt: og Sagefalds-Kassen, herefter, som hidtil, anføres til Udgift) bør for Eftertiden af enhver vedkommende Stiftamtmand, førend de til Rentekammeret indsendes, være attesterede. III.) Om Broe-Omkostningernes Ligning og de derover aflæggende Regnskabers Revision. 1.) Da Repartitionen over Broernes Omkostninger, for saavidt de af Amternes Beboere skal udredes, forfattes og inddrages under Delinqvent Pengenes Ligning, saa bliver det i alle Henseender med hine, ligesom med disse, at for holde, og altsaa Indragten, saavelsom udgiften, at anføre inden Linien i Amtsforvalternes Contributions-Regnska Ber. Fr. om Delinqv. Omf. og Broep. III C. 1-2 §. 5 Apr. ber. 5 Apr. 2.) Ved Broeligningens Revision maae, foruden hvad ellers derved kunde falde at erindre, iagttas ges følgende: a) At ikke flere end de, der ere almindelige Landeveies Broer, inddrages under Ligningen. b) At disse Broers Opførelse eller Istandsættelse, naar Bekostningen paa en saadan Broe, efter derover, forfattet Overslag, beløber til 10 Rdlr eller mere, skal være sat til offentlig Licitation; men, naar Summen er rin gere, kan det fee efter Overslaget; dog at samme af de vedkommende Gods: og Jord-Eiere i Amtet enten forud maae være vedtaget, eller siden biefalder; I øvrigt skal Amtmandene drage Omsorg for, at der aarligen, under eet og paa een Gang, kunde forfattes Overslag over Bekostningen paa alle deslige Reparationer i Amter, hvorefter (for saavidt Istandsættelsen taaler saadant Ophold) alle store og smaae Summer kan slaaes tilsammen, og under eet liciteres; for hvilke Licitationers Holdelse Rettens Betiente ei bør nyde nogen Betaling. Endeligen paasees c) At der over Broernes Istandsættelse, naar Arbeidet er færdigt, tages formelige Syns og Besigtelses: Forretninger, til Beviis om, at Arbeidet forsvarligen er fuldført. Fr. Om Fængslernes bedre Indretning, og de Fangnes Underholdning (i Danmark og Norge), m. v. Cancel. p. 49. Gr. Da det strider imod Retfærdigheds Grundsæt ninger, at nogen skulde ansees skyldig til Straf, førend han dertil paa lovlig Maade er bleven demt, saa flyder deraf, at de, som formedelst Misgierninger ere tiltalte og heftede, ikke bør, imedens Søgsmaal imod dem ved Netterne forfølges, udsættes for større Lidelser, end de, der ere nødvendige Følger af deres Frieheds Indskrænkelse og der Personers Bevogtning, indtil deres Skiebne ved Fr. om Fængsler og Fangnes Underh. 1-4 S. ved endelig Dom er bleven afgiort; I Betragtning her: 5 Apr. af, er ved denne Anordning bestemt saadanne Forholds Regler, at den Sikkerhed, der bør haves imod deslige Fangers Undvigelse, kan forenes med en saa mild Be handling, som Muelighed tillader, og Menneskelighed fordrer. 1.) De, som ere fængslede, formedelst Overtrædel ser imod Lovene, skal herefter, i den Tid de ere anholdte, nyde dagligen 6 ß i Underholdnings Penge. 2.) Alle Fangehuse, saavel i Kiøbstæderne som paa Lander bør være saaledes indrettede, at de, som der bevogtes, ikke udsættes for at tabe deres Helbred; Fornemmelig ber det paasees, at Arrest-Kammerne ere tørre og luftige. Til den Ende skal Stiftbefalingsmændene og Amtmæn dene paa det nøießte undersøge alle Fængslers Tilstand, og, hvor det findes fornodent, uopholdeligen besorge samme forbedrede og istandsatte, hvorefter de til det danske Cancellie indsende Beretninger om Udførelsen heraf, der tillige bør indeholde en fuldstændig Beskrivelse over et hvert Fængsels Indretning, og derved lægges Beregning over de til Istandsættelsen medgaaede Udgifter, hvilke, iblandt de øvrige Delinqvent-Omkostninger, bør lignes paa de Distrikter, til hvis Jurisdiktioner bemeldte Fængsler høre. 3.) I Forhold til Arrestanternes Mængde, bør der paa ethvert Sted forskaffes det nødvendige Antal af Brixer eller Sængesteder, forsynede med grove uldne Dekkener og Madrasser, hvilke sidste, naar de ere i Brug, bør være stoppede med reen Halm eller Straae, som hver fierde Uge bør udtages og reen Fylding igien indlægges. Dækkener og Madrasser bekostes af Sigt: og Sagefalds-Kassen, men Udgiften til Fyldingen anføres paa Delingvent Omkostnings Regningen. 4.) Paa Landet i 17orge, hvor Arrestanterne i Almindelighed bevogtes i Lensmandens Huus, skal Rettens-Betiente, XI Deel. faa Fr. om Fængsler og Fangnes Underh. 4-5 §. 5 Apr. saa ofte der holdes enten almindelige eller overordentlige Tinge, noie undersøge, hvorledes de Fængslede behandles, eg, naar noget findes at paaflage, enten i denne Hen seende eller i Hensigt til Bevogtningens Sikkerhed, da uopholdeligen andrage det for Amtmanden, hvis Pligt det og skal være, ved sine Reiser i Amtet, selv at have Opsyn med, og vange over disse Gienstande. 5.) Endeligen skal samtlige vedkommende Øvrigheder og Rettens: Betiente allevegne i begge Rigerne jevnligen have Tilsyn med, baade at Arrestanterne ikke mishandles eller forurettes af Fangefogderne, og tillige at Be vogtningen er fuldkommen sikker. 12 Apr. Fr., som bestemmer, hvormeget for Efters tiden skal erlægges i Underholdnings- Penge for Gields= Arrestanter, samt fastsætter, at disse Underholdnings- Penge, og det der gives til Fangevogteren, ei igien af den Skyldige skal erstattes. Cancel, p. 52. Da Skyldneres Uformuenhed, til at fyldestgiøre deres Creditorers Fordringer, ofte kan have sin Grund i tilstødte Uheld og tilfældige Aarsager, som det ikke har staaet i deres Magt at afværge; Saa følger deraf, at de, som holdes i fængsel for simpel Gield, uden at være demte for Svig eller Bedragerie, ikke bør sættes i Lighed med Forbrydere, der, ved Misgierninger og modtvillige Overtrædelser, selv have paadraget dem Los venes Straf. Retfærdighed tilsiger altsaa, at, uagtet den offentlige Credits Vedligeholdelse har giort det nødvendigt at indremme Creditorer Net til at hæfte deres Skyldnere, disses Baar dog bør være saa taalelige, at de ikke, imedens de ere betagne deres frihed, skal mangle det Fornødne til Livers Ophold. I Overeensstemmelse med disse Grundsætninger, og med hensyn paa de hois ere priser, i hvilke Levners Midler og andre Nedven dig Fr. om Gields-Arrestanter. digheds Varer nu ere, i Forhold til de ældre Tider, be: 12 Apr, fales herved: at enhver Gields Arrestant herefter skal nyde ugentligen, til sin Underholdning, 72 Stilling, i Steden for et Lod Sølv eller 48 Sf., som hidindtil, i Følge 1-24-44 N 22- 46, har været ham tillagt Og da det vilde være høist ubilligt, om det skulde staae i en Domhavers Magt, at forøge en saadan Skyldners Gielo, ved dertil at lægge de Varetægts- og Underholdnings Penge, som medgaae, naar hiin, efterat have faaet Udlæg i alt hvad denne eier, vil holde ham fængslet, og derved sætte ham aldeles ud af Stand til at fortiene noget til Gieldens Afbetaling; Saa befales end videre, at, uagtet det ikke skal være en Domhaver formeent, at benytte sig af den ham, i de foranførte Lovens Artikler, hiemlede Net: paa egen Bekostning, at sætte den Skyldige i et ærligt fængsel, indtil han retter for sig, bør dog det, som, i Følge bemeldte Artikler, af ham Skal gives Fangevogteren, for fin Umage, og den Fængslede, til Underholdning, ikke af denne erstattes; men Skyldneren ei væte pligtig at udrede mere, end Dommens paalydende Sum, tilligemed Processens og Ere cutions forretningens Omkostninger. Politie Pl. hvorved den efter eget Forlangende paa 13 Apre nogen Tid fra visse Forretninger dispenseerte Politiemester bekiendtgiør, at han igien har tiltraadt sit Embede. P. 244- R. Kammer. Pl. (Resol. 17 Apr.) hvorved 23 Apri adskillige Poster i Pl. 1 Jun. 1792 noiere bestemmes, til at forebygge utilladelige gandeis Anlæg i Island, samt flere ved Handelen sammesteds forefaldne misbru ge. P. 54. Gr. Ligesom Kongen ved Resol. 30 Maj. 1792 (bekiendtgiort ved Pl. 1 Jun. nestefter) har givet nogle, D 2 Pl, om d. Islandske Handel 1:3 §. 23 Apr. af de Handlende paa Island for endeel mistydede, Steder saavel i Fr., ang. den islandske Handel og Skibsfart, 13 Jun. 1787, som i andre hertil henhørende Anordninger, en mere bestemt Fortolkning, til at forebygge Misbrug og Understab fra Handelens Side; saa har Han (paa det at hensigten med benævnte Resolution destobedre maae kunne opnaaes) end videre bestemit følgende Po fter til Jagttagelse og Efterlevelse af Vedkommende 1.) Foruden hvad ved forbemeldte Placat under Litr. a er anordnet om Speculant Handel, skal det paa det strangeste være forbudet at opsætte Varer til forhandling hos Bender eller andre, hvem det og maatte være, samt at udsende nogen med Varer til forhandling i Landet; ligesom og de, der befindes at handle herimod, eller imod hvad ved forommeldte Placat er anordnet, skal straffes med en 117ulct af Part af de Varers Værdie hvormed Handelen er dreven, saavel af de i Land bragte Cargason-Varer, som de indhandlede islandske Varer, og hvad enten det er Skipper eller Styrmand, der har paataget sig at drive en saadan Handel, skal de desuden bøde 20 Rdlr, og de Jolændere, eller andre i Landet boesatte, der lade sig bruge til saadan Handel, skal ligeledes bøde fra 5 til 10 Rolv efter Omstændighederne. 2.) Den samme Straf skal og de i Island etablerede Handlende være underkastede, som handle imod hvad ved Placaten under Litr. b er anordnet. De Handlende fra Danmark, Norge og Hertugdommene, som ved deres Handel paa Island ikke holde sig Placatens Bydende under Litr. c efterrettelig, straffes paa lige Mande. 3.) Naar derimod de Handlende fra Danmark, Norge eller Her tugdømmene, efter hvad ved Placaten under Litr. c er anordnet, oprette en stadig Handel i Kiøbsteder, og der Holde Dug og Disk, i der mindste ved deres Factor, have de Ret til at handle paa de i samme Kiøbstæders District auto Pl. om d. Islandske Handel 3:7 §. autoriserede Udligger-Steder, og bør en saadan Factor i 23 Apr, Følge Placaten tage Borgerskab; derimod kan Factorer og Betiente, som de Kiøbmænd, der have antaget de for rige Kgl. Handelshuse, Effecter og Inventarier, og selv taget Borgerskab, bruge til deres Handel, fritages fra at tage Borgerskab. 4.) Det skal være aldeles forbudet at udstæde Borgerskabs Breve til Bønder, og skal de Borgerskabs:Breve, som til saadanne allerede ere udstedte, afskaffes og tilbagekaldes, med mindre de vil nedsætte sig i Kiøbsteden, for der alene at bruge borgerlig Næring i Følge Privilegierne, men ingenlunde at drive Handel paa deres Gaarde, under Straf af forommeldte Bøder. 5.) Befindes nogen Fries eller Speculant: Handler at ligge og handle over de ved Anordningerne bestemte 4 Uger ved Kiøbstæderne, eller de autoriserede Udliggersteder, og der drive Handel, da skal de, som saa dan Handel forestaae, være sig Skipper, Styrmand eller Matros, bøde 4 Rdlr for hver Dag, de beviisligen ligge over denne Tid. 6.) Ligeledes skal den Speculant- Handler, der ligger paa Uchavne, hvor intet ordentligt eller autoriseret Handelssted har været, eller i Fiorder og Bugter, for at handle, være forfalden i de ved I § an ordnede Bøder. 7.) Af foranførte Bøder tilfalder Angiveren Deel, Justits:Kassen Deel, Tugthuus- Kassen Deel og den øvrige Deel, om Bøderne ere un der 10 Rdlr, Sognets Fattige; men ere de 10 Rdlr og derover, da hele Districtets Fattige; og maae den Kiøbmand, i hvis District saadan ulovlig Handel drives, ikke alene have Ret til at angive samme, men og til, i Øvrige hedens Fraværelse, med tiltagne Mænd at lade Varerne sec qvestrere, imod strax at reqvirere Øvrigheden til at afholde lovmæssig Forretning, og derefter at foretage Sa gen til videre Behandling efter Anordningerne paa den Skyldiges Bekostning. 2 3 Pat. Pat. v. Preise d. Mag. K. c. 23 Apr. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das für nicht in Natura ausgeschriebene Magazins Korn, Heu und Stroh in Schleswig, Holstein u. Pin neberg zu bezahlen ist. P. 57. 24 Apr. 27 Apr.

Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns Magistrat 20 Apr.) hvorved befiendtgiores, at Kongen d. 28 Sept. 1792 har sluttet en Convention med Hertugen til Sachsen Weimar og Eisenach (*), angaaende en giensidig Ophævelse af den Afgift, der hidtil har fundet Sted ved Capitalers Udførelse imellem de samtlige Kgl. Stater, og de Hertuglig Sachsen-Veimarske og Eisenachske Lande, for saavidt samme indflyder i den Kgl. eller den Hertuglige Kasse. P. 231. R. Kammer-Pl. (Resol. 24 Apr.) ang. Repartitionen af den ertraordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Danmark indquarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser, for det ar fra 26 Oct. 1792 til 1793 (som beløber sig til 11 Skill. pr. Tde contribuabelt Ager og Engs Hartk. og erlægges ved Apr. Qvartals Skatter 1793). P. 59. I Maj. Politie Pl. hvorved (da endeel Gaardes og Huses Nummere i Khavn, samt de paa Hiornehusene anbragte Navne paa Gaderne, adskillige Steder ere ukiendelige, hvorved den Nytte og Beqvemmelighed, som denne Ind. retning i mange Tilfælde fører med sig, ei fuldkommen opnaaes) vedkommende Gaard og Huus-Eiere, i Medhold af Pl. 8 Maj. 1771 og Magistratens Skrivelse af 29 Apr. sidstleden, erindres om, at lade, snarest mueligt, deres Gaardes eller uses nye Matriculs o. paa sætte eller forfriske, saaledes som bemeldte Pl. bestemmer; ligesom og Eierne af Hiornesteder, at lade samme paasætte Gadernes eller pladsenes Zavne. p. 245. Poli (*) Denne Convention er tryit paa tydsk: Khavn 4to. Pf. om Reisendes Anmeldelse. Politie Pl. hvorved Herbergererne og Indvaa: 2 Maj. nerne savelsom Vognmændenes og prekudstenes Rarle bringes i Erindring om de Anordninger, som an gaae de til Khavn ankommende Reisende og fremmede. P. 246. Vognmændenes og Hyrekudenes Karle er det forlængst paalagt: Naar de føre Fremmede og Reisende til Khavn, at give det tilkiende for første Vagt ved Slage Bommen, paa det de Reisende kan blive examinerede. Her bergererne og enhver Indvaaner, ingen undtagen, er det ved adskillige Anordninger befalet: Under Straf af 4 til 20 dlr, den samme Dag en Reisende eller Frem med til Vands eller Lands ankommer og tages i Logis, riftlig at anmelde samme for den vagthavende Offi ceer i Hoved Vagten, saavelsom for Politiemesteren paa Politiekammeret eller, paa de Tider Politiekamme ret er tillukt, i hans Huus, med Efterretning om den Reisendes Navn, Stand, Wrinde og Næring; Ligesom det og, under lige Straf, samme Steder skriftlig skal anmeldes naar de Reisende forandre Logemente og af de res Huse udflytte, samt hvorhen de ere flyttede. Men ikke alle holde sig Anordningerne i saa Fald efterrettelige, endog nogle Kiore-Karle have tilsidesat den Erbødighed og Lydighed, de skylde Vagten. Formedelst Følgerne der af og de derover, blandt andre nyelig fra Commandants skabet, indkomne Klager, blive de i ovenberørte Tilfælde gieldende Anordninger herved bragte i Erindring til vedberlig Efterlevelse af Vedkommende, som, om de fremdeles efterlade deres Pligter, maae tilskrive sig selv, at de blive straffede; og den Kivre-Karl, som drifter sig ved Barieren at giere urigtig Anmeldelse, maae vente at blive an seet med Straf paa Kroppen. Verfüg. betr. die Verpflegung der in Schleswig, 14 Maj. Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau jest oder künftig Do befind Berf. w. Verpfleg. d. Armen. 14 Maj. befindlichen, aus Danmark gebürtigen, Armen, die sich dafelbst 2 Jahre lang in einem Amte, Landschaft, Harde oder Kirchspiel aufgehalten haben. P. 194. 24 Maj. Fr. at Soe Etatens civile Betiente skal herefter i de Sager, som vedkomme deres Embeder, here under den Combinerede Ret, m. v. Adm. og Commisf. Coll. p. 60. Gr. Da D. Ls 1-2-9, for saavidt den befaler: at Kongens Holms og Arsenals Betiente fal, i de Sager, som angaae deres Bestillinger, feges for den militaire Ret, er grundet i den ligesaa rigtige som endnu gieldende Aarsag: at en Set, som bestaaer af Per soner, der have den fornødne Kundskab om See: Etatens og Holmens Indretninger, maae bedre, end nogen anden, kunne undersøge og bedømme de Sager, der angaae de dertil hørende Bettentes Embeders Forelse; Saa bliver, til Søe-Etatens Tieneste-Sagers Fremme, herved foranforte Lands: Lorens Bydende ikke alene igientaget, men endog, i Analogie med 12-21, nærmere bes stemt saaledes, som følger: 1.) Alle i Søe Etatens Tieneste staaende civile Betiente sal herefter tiltales og demmes ved den Com binerede Ret i de Sager, som vedkomme eller reise sig af deres Embeders Førelse. 2.) Saa skal og de Sager, i hvilke See-Etatens Betiente formene sig, i An ledning af deres Embeder, at have Tiltale til hinans den, undersøges og paakiendes ved den Combinerede Ret. 3.) Som See-Etatens civile Betiente, hvilke efter denne Anordning bør høre under den Combinerede Ret, sal ifte alene de ansees, som med Kgl. Bestalling ere forsynede, men ogsaa de, som til Søe-Etatens Tieneste ere antagne af enten Adm. og Commissariats Collegium, eller ne dre, som dertil ere bemyndigede. Dog skal det fremdeles have Fr. om Sve Et. civile Bet. Forum 3-7 §. have sit Forblivende ved den 956 Sée-Krigs-Artikel, i 24 Maj. Henseende til de Personer, som, efter samme, høre under Over Krigs Retten. 4.) De, der staae i Soes Etatens Betientes Tieneste, skal og, i deslige Sager, være pligtige til at lade sig forhøre, og aflægge Vids nesbyrd ved den Combinerede Ret; Men, i Tilfælde af, at de skulde ansees skyldige eller deelagtige i nogen For brydelse, tiltales og dømmes de ved deres Værneting. Det samme skal og paaligge dem, som have staaeti Spe Etatens Tieneste, i de Sager, som vedkomme deres hafte Embeder. 5.) Ved den Combinerede Net skal, i de Sager, hvor civile Betiente sagsøges formedelst Forseelser i deres Embeders Førelse, iagttages den samme sums mariske Rettergangsmaade, som i de Sager, hvor Militaire tiltales. 6.) Enhver skal i ovennævnte Tilfælde være pligtig, efter Aftens Varsel, at møde i den Combinerede Net, til den ham ved Tilsigelsen bekiendtgiorte Tid, samt at besvare de Spørgsmaale, som der forelægges ham. Paafkyder han forfald, skal Setten stionne, hvorvidt der paa samme kan være at agte, eller ikke. Finder Netten, at hans paaskudte Forfald ei kan komme i Betragtning, maae han ved Vagt hentes til Netten, især om Sagen er af den Beskaffenhed, at der haves antagelig Formodning om, at han er Skyldig eller Medskyldig. Skionner derimod Netten, at det ans førte Forfald er grundet, bliver den Indkaldte til en anden Tid paa nye at tilsige; og udebliver han da, uden de allernødvendigste Aarsager, bringes han med Magt til Netten. 7.) Ligesom det i militaire Sager er forbudet, at lade nogen Anden møde for sig, saa skal dette ei heller være tilladt, forsaavidt de civile Betiente angaaer. Men naar Sagen behandles til Dom, og ingen videre Forhør behøves, skal det staae den Paagieldende frit for, at faae Udskrift af det Passerede, til sit Forsvar; Dog bor 25 Fr. om See-Et. civile Bet. Forum 7:11 §. 24 Maj. bør Anstand hertil, saa kort som muelig, forundes ham. 28 Maj. 8.) Den Combinerede Nets Domme og øvrige Behand linger paaankes, for saavidt de civile Betientes Sager angaaer, for Over-Admiralitets Retten, som disse Sa gers sidste Instants. 9.) Den Combinerede Rets Domme, i de civile Betientes Sager, bør i Almindelig hed, hvor Sagernes Omstændigheder ei fordre længere Tid, fuldbyrdes 15 Dage efter forkyndelsen, med mindre Appellations Stevning til Over-Admiralitets-Retten forevises. Men efter 6 Ugers forløb maae det ei være den Paagieldende tilladt at paaanke Dommen. 10.) Da Arrest ei giver nogen Fortrins, men alene en Varetægts Ret, saa befales: at naar Adm. og Commissariats- Collegium, eller Andre, dertil berettigede, finde fornedent at lade, hos en i Sse-Etatens civile Tieneste staaende Bes tient, foranstalte Arrest paa Person eller Gods, i Anledning af hans Embeds Førelse, skal saadant skee af Auditeuren ved den Combinerede Ret, efter See: Krigs- Procureurens Requisition, hvormed maae følge Vedkom mendes Ordre. Paa samme Maade forholdes og, naar Arrest skal fee paa Gods hos Militaire, i Anledning af deres Tieneste. Naar saaledes, som meldt, en civil Betient arresteres paa Person, hensættes han i Gammel Holms Hoved Vagt, som det for Forhøret beqvemmeste Sted. 11.) Men da Execution i Gods, hvad en ten samme er Udlæg, Nam eller Indførsel, altid giver en Fortrins-Ret, saa al alle Executioner og Afsætninger i Gods skee, efter den Combinerede Rets Domme, af Underfogden, og, efter Over: Admiralitets Rettens Domme, af Kongens Foged, hvis Forretninger og Kiendelser, i paakommende Tilfælde, blive saaledes, som hidtil anordnet er, at paaanke. Verfüg. betr. das Zachloosen eines National Res cruten mit den bey seiner Aushebung nicht erschienenen Reserveleuten. P. 197. Regu Regul. v. d. Deichkosten in Eyderst. - Regulat. weg. der Concurrenz zu den Deichkosten 28 Maj. in der Landschaft yderstedt. p. 198. Fr. ang. Credit: Oplagenes Udvidelse i 31 Maj. Danmark og Norge. Gen, Told-Kammer. p. 63. Cfr. Fr. 17 Dec. 1794. Gr. Ligesom Kongen stedse er betænkt paa at fremme enhver Frihed, som kan bestaae med god Orden og med almindeligt Vel, saa er det ogsaa Hans Ønske, at kunne, saa meget som Tider og Omstændigheder det tillade, lette enhver Byrde, som til Hans Staters Bestyrelse, Be skyttelse og Fremtarv i det hele, uomgiængeligen fordres. Til den Ende har Han ladet og lader endnu nøiagtigen undersøge om, hvorvidt og hvorledes ogsaa Handelen i Hans Riger kunde gives en friere og stadigere Gang, og Handels Afgifterne enten nedsættes, eller i rigti gere forhold bestemmes. Efter saadanne Undersø gelser cre allerede enkelte Anordninger udgivne om Korn Handelen, om Qvæghandelen, om Pengevæsenet m. v., alle sigtende til at forberede til en almindeligere Handels- og Toldforfatning, bygget paa lige Grundsætninger, hvilken i en nye Toldforordning, som i den Orden og til den Tid, der er nødvendig at oppebie, vil kunne ventes. Imidlertid er det befundet, at det, efter al Anseende, vil kunne fremme Vare Ombytningen imellem vore og andre sse: Handlende Stater, ligesom og lette Erlæggelsen af de nedvendige Told-Afgifter, saavel i nuværende Toldforfatning, som i den nye og tilkommende, naar de Credit-Oplage, som hidtil have været bevilgede til visse Steder og for visse fremmede Varer, udvides til flere Steder og til flere Varer. Denne Sag, som nu ikke behøver Udsettelse, er da taget under Overvetelse til stray at iværksættes, hvor om følgende befales: 1.) En 31 Maj. 1.) Enhver boefat og til handel berettiget Borger i de Søe og Handels: Stæder i Danmark og Norge, hvor Varer fra fremmede Steder efter Told-Frs V Cap. eller senere Anordninger maae losses og fortoldes, skal det være tilladt at tage paa Credit-Oplag de fremmede Varer, som ved denne Anordning tillades at være Oplags- Varer, naar og saavidt han til Handel med disse Varer, alle eller nogle, er berettiget, og i øvrigt holder sig den Orden efterretlig, som for Oplagene her foreskrives.

2.) Ved Bestemmelsen af Oplags Varerne er der især haft Hensyn til, om de, formedelst deres TZ6dvendighed eller Brugbarhed til Fortæring, Forbrug eller Forædling, have eller kunne have nogen betydelig Afsætning i Han delen i Almindelighed, eller den Handel især, til hvilken vore Staters Ssesteder, nogle eller alle, ligge beqvemt; om de i vore Stater ere tilladte at indføres og fortoldes; og om de ere af den Natur og ere gangbare i Handel og Bandel paa den Maade, at Orden og Rigtighed uden for megen Vanskelighed dermed kan holdes baade ved Indfør selen til Oplagene og ved Udførselen fra Oplagene. Og efter disse Grundsætninger blive altsaa de fremmede Va rer, for hvilke Credit-Oplag herefter tilstaaes, følgende: A. Varer til fortæring.

a) Born: Hvede, Rug, Byg, Havre, Malt, Erter, Vikker, Bonner, Lintser, og andet Belgkorn.

b) Fedevarer: Flest, Kisd, Ost, Smør.

c) Drikkevarer: Vine, alle Slags saavel almindelige, som hede og fine Vine, Brændevine alle Slags af Druer tilberedte, samt danse vestindisk Rom, Viin Edike og Øll.

d) Specerter, frugter og Urtekram: Allehaande, Ebler, Appelsiner, Cacao, Caffe, Caneel, Capres, Cardemomme, Castanier, Citroner, Corender, Coriander, Fennekel, Figen, Ingefær, Lemoner, Mand ler, Fr. om Credit. Oplagene 2 §. nler, Muskater, Muskatenblomme, Negliker, Oliver, 31 Maj. Peber, Pomerantser, Riis, Rosiner, Safran, Svedsker, Valnødder, fine Oliet i Glas. B. Apotheker Varer (usammensatte) og Farve:Va rer: Allun, Arsenik, China, Bevergeel, Blausel, Biyant, Campher, Farvetræe, raspet alle Slags, Can Blyhvidt, Borax, Brunredt, celns Jord, engelse Jord, Engeffiar, Galable, Huusblas, Ambra, tydse Brunt, Galmey, Gummi, Hvede (Vaid), Indigo, Krap, Rødkridt, Kugellak, Minie, Okkergeel, Orleans, Rabarbar, Salmiak, Sitgeel, Smak, spansk Grøn, Trippels, Terpentin, Victriol, Viinsteen, Zinober, Qvægsølv. C. Varer til forædling eller Brug ved Fabriker, Haandværker og andre 27æringer. a) Bygningsmaterialier: Tagsteen, Muursteen (hvoriblant Vater-Klinker), Fliser, Cement, Gyps. b) Metaller raae eller, med nogen Tilberedning: Blye i Ruller og i Klumper, Blyeplader, Garkobs ber, Kobberplader, Messing, Messingplader og Messingtraad, Tin, Staal og Staaltraad, Jern-Som. e) Nærings- og Fabrik:Redskaber: Hegler, Karder, Karteboller, Hvelcer, Stiereknive, Møllestene, Sli bestene, Jernankere. d) Andre race eller paa negen Maade forædlede Varer af forskellige Slags: Beeg, Bimpsteen, Blaar, Blaargarn, Bomuld, Bomuldsgarn, Cameel- Haar og Cameel-Garn, Carduan, Kork, Duun, Elephant Tænder, Fier, Foerværk til Bundtmager - Arbeide alle Slags uberedte eller halvberedte, Hamp, Hampefrøe, Harpir, Hestehaar og Krølhaar, Hør, Hørfrøe, Humle, Huder, uberedte og til Pund: eller Saalelæder beredte, Juchter, Kabbelgarn, Tougværk og andet Rebstager-Arbeide, Kommen, Konrøg, Liim, Lys, 31 Maj. Fr. om Credit-Oplagene 2-3 §. Lys, Matter, Olier, grove, saasom Bomolie, Linolic Terpentin Olie, Papiir, Skrivpapiir og Tryf papiir, Graatpapiir o. s. v., Napsaat, Safian, Salpeter, Salt, Sabe, hvid og grøn, Sfind alle Slags rane og beredte, Steenful, Svovel, Tiære, Tobaks: Blade, Valk Jord, Vor, Vordug, Flagdug. e) Linnede Varer: Dreiel, Lærred, Kammerdug, Scildug. Ved disse opregnede Varesorter bliver at bemærke, at, saavidt noget Slags nogensteds i Kongens Riger ikke er tilladt at indføres til Fortoldning, antages de ikke Heller, saalenge Forbudene stane ved Magt, paa disse Steder til Credit Oplag, men alene der, hvor deres Fortoldning og Forbrug er tilladt. 3.) Det staaer i enhver til Oplag berettiget Handlendes frie Valg, om, naar, og hvorlænge han for de af forbenævnte Varer, som han handler med, alle eller nogle, vil benytte sig af Credit Oplag eller et. Forsaavidt han ikke forlanger Oplaget, enten fordi hans Handel med en eller anden Varesort er ubetydelig eller af anden Aarsag, fortolder han dem, som hidtil, strap ved Indførselen, og kan i saa Fald aldeles ikke vente de erlagte Rettigheder tilbage, hvis be fortoldede Varer igien udføres til fremmede Steder; men naar og forsaavidt han finder sig det forbeelagtigt at anmelde sine Varer til Oplag, da crediteres ham de Rettigheder som af Varerne ellers ved Indførselen vare at erlægge, og Varerne antegnes paa hans Conto i Toldste dets Oplags:Bog, hvorefter han kan tage dem under egen Bevaring og Naadighed, indtil han seer Leilighed til at afsætte dem i Landet eller ud af Landet. Forsaavidt han affætter dem i Landet, betaler han de indgaaende Nettigheder, saaledes som disse nu ere eller herefter vorde be stemte. Men forsaavidt de forfendes ud af Landet, erlægger han, efter beviist Udførsel, alene den sædvarlige Tran Fr. om Credit: Oplagene 3-4 §. Transit-Recognition, hvilken for de Steder og i de Tilfælde, 31 Maj. hvor den ikke ved andre Anordninger er fastsat, herved bestemmes til 1 Procent af Varernes Værdie. Saavel forbemeldte indgaaende Rettigheder som Transit Necogni tionen erlægges paa eengang ved hvert Fierdingaars Udgang 4.) Hidtil har det været paalagt Oplagshaverne i de Steder, hvor Credit-Oplage have været tilladte, at lade deres Oplags-Varer komme fra første Haand og med indenlandske Skibe. Disse Forpligtelser hidrøre fra de Tider, da disse Nigers egen Handel og egen Søefart var mindre udbredet, end nu. Da denne Narsag er ophørt og da det er bemærket, at der gives Tider og Tilfælde, naar en og anden Vare lettere tilkiøbes eller tilbyt tes paa Andenhaands end paa Forstehaands Steder, og at indenlandske Skibe formedelst fordeelagtigere Fragt og Fart i andre Farvande kan nu og da savnes paa et eller andet Sted, hvorfra en Varesort, som til Oplag kan behøves, ønskes hidbragt; hvortil endnu kommer, at Afsætning af indenlandske og fremmede Varer ogsaa kan haves til hidkomme fremmede Skibe; saa har Kongen (af disse Aarsager og med den Forvisning, at Undersaatterne, efter deres Handels og Skibsfarts nuværende Beskaffenhed, dog i Almindelighed heller ville og kunne bruge indenlandske end fremmede Skibe, og helst ville og kunne søge Førstehaandsstederne, naar ikke særegne Aarsager i enkelte Tilfælde ere derimed) ikke fundet det fornedent at lade forbemeldre Forpligtelse vedblive ved Tvangs Lov; men tillader derimod fra nu af, og saalenge ikke uforudseete Tider og Omstændigheder tilraade deri at giere Forandring, at ikke alene maae den hidtil paabudne Forhøielses: Afgift af Varer fra anden Haand ophøre ved al Indførsels Fortoldning i disse Riger i Almindelighed, men ogsaa skal det stane de handlende Undersaatter, som ere eller blive Oplagshavere efter denne Anordning, frit for, naar de finde Fr. om Credit-Oplagene 4-5 §. 31 Maj. finde Omstændigheder, som dertil foranledige, at lade Varer uden videre Forhøielse komme til Oplag, ligesom til Fortoldning strax, fra anden Haand, samt med frem med Skib, imod at bemeldte Oplagshavere, naar Varerne med fremmed Skib ankomme, betale for den med Oplagstagelsen forbundne Credit, hvis Stibet er privilegeret, I Procent af Varernes Værdie, og hvis det er uprivi legeret, da den Forhøielses Told, som er paabuden for Varer med uprivilegeret Skib; dog forsaavidt vestindis fte og amerikanske Varer bringes hid directe fra frem mede vestindiske Der eller fra America med fremmed Skib, betale Oplagshaverne af disse Varer i sligt Fald fun Procent for Oplagstagelsen, hvad enten Skibet er privilegeret eller uprivilegeret. Saavel den uprivilegere de Told, som den I Procent, der betales for Oplagsta gelse af Varer ankomne med fremmede Skibe, erlægges særskilt for sig paa den Tid, naar Varerne angives og an tegnes til Oplag, hvorefter de ansees og behandles iHenseende til Fortoldning eller ved udførsel fra Oplagene og ellers i alle andre Maader, som de Oplagsvarer, der med egne Skibe ere indkomne. 5.) For at Regnskabsføringen saavelsom Told-Opsynet ved Varernes Antagelse til Oplag, samt ved deres Afskrivning fra Oplag, kan føres i behørig Orden, er det nødvendigt, ligesom og med en rig tig Oplags-Handels Natur og Diemeed overeensstemmende, at Varerne iff fan tilskrives eller fraskrives Oplagene i smaa Dele, og at altsaa visse antagelige Qvantiteter i begge Tilfælde maae bestemmes, under hvilke ingen Til: Skrivning eller Frafkrivning kan tilstedes. J Almindes lighed bliver der i Følge heraf en Segel, som her fastsættes at de Varesorter, som denne Fr. har nævnet som Oplags-Varer, skal til og fraskrives Oplagene efter de Maal og Indpakninger, hvori de sædvanligen til Handles og tilføres fra, samt afsættes og udføres til frem- mede Fr. om Credit Oplagene 5 §. mede Steder, altsaa efter Læster, Tønder, Fade, Orcho- 31 Maj. veder, Piber, Kurve, Kifter, Kasser, Baller, Matter, Bundter, Sakke, Zimmer, Skok o. s. v. Men da enhver Baresort baade ved Tilskrivning til Oplag og ved Afskrivning fra Oplag maae anføres tillige efter Maal, Vægt, Tal o. d.; saa bliver herved end videre under disse sidste Benævnelser anført de vantiteter, efter hvilke Oplagsvarer i det mindste maae til og fraskrives; saasom:

A. a) Kornvarer i hele Læfter a 12 Tønder; men Belg forn, saasom Erter, Vikker o. d. Tøndeviis. b) Fedevarer c) Drikkevarer. Skpd. a) ved Indførselen til Oplag, være sig fra fremmede Steder eller fra andre inden landske Oplage: De almindelige Vine og Brænde vine, samt Edike og Øll i hele Orehoveder, Piber, Ahmer o. d. De finere Vine, som føres paa Fla fter, 100 Flasker. b) ved udførselen: De almindelige Vine og Brændevine i Ankere, hede og fine Vine i Dusin Flasker. d) Specerier, Frugter og Urtekram: Friske Frugter saasom Citroner, Appelsiner, Æbler o. d. i hele Kasser, Tønder, Foustager o. d. Torre Varer af det finere Slags, saasom Caneel, Cardemomme, Muskater, Muskatenblomme, Negliker, Safran 25 Pund. De andre Slags 100 Pund. Men Caffe 500 Pund. Capres, Oliver, fine Olier i Dusin Glas. B. Apotheker: og farvevarer: De finere, saasom : China, Indigo, Kugellak, Rabarbar, Zinober, Qvægsølv 25 Pund. De andre Slags 100 Pund. C. a) Bygnings: Materialier: Stene 1000 Styk., Fliser 500 Styk., Gips og Cement I Tønde. XI Deel. € b) Te Fr. om Credit: Oplagene 5-7 S. 31 Maj. b) Metaller: i Kuller, Klumper og Plader 1 Skpd: i Traad et halv Skpd, Jern-Som 5000 Stfr. c) 17ærings: og Fabrik Redskaber: Jern: Anfere Stykkeviis, Karteboller 1000 Styf., alle øvrige t hele Dusin. d) Andre race og paa nogen Maade forædlede Varer af forskiellige Slags: Huder 25 Styk., Skind og Focrværk i Zimmer eller 4 Degger. Bom uld og Bomuldsgarn, Cameelhaar og Cameelgarn, Hestehaar og Krelhaar, Duun og Fier, Kork, Liim, Lys, Vor et halv Skpd. Herfrve, Hampefrøe, Nap faat, Kommen, een Tønde; Konreg 1 Lpd. Papiir en Balle eller 30 Riis. Matter 100 Stkr. Olie hele Fade og Viber. Salpeter, Salt, Steenful, Tiære i Læster. Vordug og Flagdug 25 Styf. Alle øvrige Sorter under denne Classe 1 Skpd. D. Linnede Varer: Kammerdug 25 Stfr. Dreiel, Lins ned, Seildug 10 Stfr. 6.) Naar Varer af det Slags, som kan tages paa Credit:Oplag, ere i den Orden, Told Anordningerne fore skrive, blevne oplagte til Transit eller udførsel af Landet, maae de fra saadant Transit Oplag, hvis vedkommende Handlende det forlange, overfores paa de bevilgede Credit:Oplage, ligesom og Credit Oplags Varer maae overføres, med de derpaa heftende Afgifter og med fortsat Oplags det, fra een Oplagshaver til en anden, i samme eller i forskiellige Oplags-Steder i begge Riger; da de i saa Fald fraskrives det Oplag, de gaae ud fra, og tilskrives det Oplag, de gaae ind til; men denne Fras og Tilskrivning fra Oplag til Oplag maae ikke flee i mine dre Qvantiteter, end dem, som i 5 § ere bestemte for Varers Indførsel til Oplag directe fra fremmede Steder. 7.) Naar og saa ofte en Oplagshaver vil indføre Vaver pas sit Credit Oplag, enten directe fra fremmed Sted, Fr. om Credit-Oplagene 7 S. Sted, eller fra Transit Oplag, eller fra et andet Credit: 31 Maj, Oplag, eller han vil udføre Varer fra sit Oplag til fremmede Steder eller til frie Steder, saasom Island, Finmarken, Færse :c., eller til andet Indenrigs Credit: Oplag, da maae han saadant for Oplags Regnskabsføre ren Eriftligen og behørigen anmelde; men hvad hanudtager af sit Oplag til Afsætning, fortæring og forbrug i Lander, dette anmelder han fun ved hvert Fierdingaars Udgang, da fra Toldvæsenets Side giøres Afreg ning med ham om de Afgifter, han for det forløbne Qvartal haver at erlægge, ligesom og hans Beholdning da eftersees, og det, han til fremmede Steder har udført, afskrives m. v. Med saadan Oplagstagelse, Udførsel til fremmede Steder og Fierdingaars Afregning, forholdes saaledes: 1mo.) A. Ved Oplagstagelsen: Den, som vil tage Varer til Credit Oplag, afgiver til Regnskabsføreren sin behørige skriftlige Angivelse over de Varer, som paa Oplaget skal indgaae, i hvilken Angivelse Varerne neiagtigen anføres efter Qvantitet og Qvalitet. 2do.) Naar denne Angivelse er ført til Bogs, eftersee vedkommende opsynførende Betiente Varernes Slags og mængde, ligesom Varerne da ogsaa vetes, maales eller paa anden Maade proves, naar de ere Vægt, Maal eller anden Prøve undergivne. Efter hvilket Eftersyn 11. v. 3tio.) Oplagshaveren kan modtage de an givne og ham til Conto anførte Varer under egen Be varing og Raadighed, imod at blive ansvarlig til de Afgifter, som nu ere eller herefter vorde paabudne af Vas rerne, efter den af ham mottagne Qvantitet og Qvalitet; dog underrettes da ogsaa de Betiente, som føre Opsynet ved Toldvæsenet, om det eller de Steder, hvor Varerne henlægges til Bevaring. B. Ved udførselen til fremmede eller frie Steder: Imo.) Oplagshaveren forfatter over de Varer, han vil udføre, 2de 2 lige Fr. om Credit-Oplagene 7 §. 31 Maj. ligelydende Angivelser i trykte Blanketter, hvori Varerne efter Qvantitet og Qvalitet neiagtigen anføres, og af hvilke den eene er betegnet prima, den anden fecunda. 2do.) Paa den med prima betegnede Seddel bevidner Oplagshaveren, ikke, som forhen ved de hidtil værende Oplage, under Eed (thi Eeder i disse Tilfælde skal fra nu af være aldeles afskaffede), men som redelig 17and paa Troe og Love, og under hans Oplags Rets Fortabelse a) Naar Udførselen steer til fremmede Steder: At de til udførsel angivne Varer ikke med hans Vidende og Villie skal forblive i Landet eller der indsniges. " b) Naar Udførselen steer til frie Steder: At de angivne Varer til disse Steder skal afgaae, og ikke med hans Vidende og Villie nogensteds i Landet indsniges." 3tio.) Begge foranførte Angivelser eller Oplags Sedler, saavel Prima: som Secunda: Seddelen, forevises ved Va rernes udførsel til vedkommende Toldvæsenets Opsyns: Betiente, som (efterat Varerne ere efterseete, og ved Eftersyn samt dermed forbundne Veining og Maaling eller anden anordnet Prove, hvor saadant finder Sted, fundne overeensstemmende med Angivelsen) paa begge Sedlerne bevidne Varernes Overeensstemmelse med Angivelsen, og deres udførsel. 4to.) Secunda Seddelen følger der næst Varerne som Passeer:Seddel; derimod leveres Pri ma:Seddelen af den eller de opsynførende Betiente til bage til Ovlagshaveren, hos hvem den forbliver, indtil naste Fierdingaars Afregning med ham foretages. Forbemeldte trykte Blanketter til Angivelser skal i fornøden Mængde være at faae tilkigbs paa vedkommende Toldbo der, naar ikke de Handlende hellere selv vil lade dem trykke efter det anordnede Formular. C. Ved Udførsel eller Overdragelse fra Oplag til Oplag: Imo.) Steer Omsætningen fra Oplag til Oplag i samme 2pe, behøves kun, at foregaaende Anmeldelse derom skeer skrift ligen Fr. om Credit Oplagene 7 §. ligen til Regnskabsføreren, saavel af Selgeren som af Mod: 31 Maj. tageren, paa det at Varerne kan fraskrives den eenes Conto eg tilskrives den andens; ligesom og denne Forandring, og Stedet, hvor Varerne henføres til Bevaring, anmel des for vedkommende Opsyns:Betiente. Eftersyn, samt Veining og Maaling, behøves i disse Tilfælde ikke. 2do.) Udføres Varerne fra Oplag i een Bye til Oplag i en anden, iagttages ved Angivelsen til Udførsel samme Reg er, som i det foregaaende under Litt. B. ere foreskrevne for Udførselen til fremmede Steder, dog med disse Unde tagelser: a) At den under Litr. B. 1. 2. anførte Forpligtelse ved Udførselen ikke behøves. b) At det heller ikke er nødvendigt, at Varerne ved Udførselen fra det Oplagssted, hvorfra de gaae ud, eller ved Indførselen paa det Oplagssted, hvor de ankomme, veies og maales, da. Opsyns Betienterne paa begge Steder kun egentligen have at eftersee, at Varerne ere af det angivne Slags. Men derimod maae den Oplagshaver, fra hvis Oplag Varerne gaae ub, tilveiebringe sig behørig Rück: Attest fra det Oplagssted, hvor de ere ankomne, at de der ere- ankomne. og tegnede til Oplag eller fortoldede, i Mangel af hvilken Rück Attest Afskrivning i hans Oplag ikke tilstaaes. D. Ved Fierdingaars Afregningerne: Imo.) Til 1 Jan., 1 Apr., 1 Jul. og 1 Oct. hvert Aar, indleverer enhver Oplagshaver til Oplags: Regnskabsføreren paa Stedet en af ham forfattet skriftlig Angivelse paa ustemplet Papiir: a) Over de Varer, han har udført til fremmede eller frie Steder, til Beviis om hvilken Udførsel han afgiver til Bilage ved Regnskabet de ihænde havende prima Passeer-Seble. Af disse Varer svares alene Transit-Recognition. b) Dem, han har afsat til andre Oplagshavere i og udenfor Byen, hvilket bevises, saavidt de udenbyes Oplage angaaer, med de derfra erholdte Rück Attester, der ligeledes forblive ved Regnskabet. c) vilke € 3 Fr. om Credit Oplagene 7 §. 31 Maj. Hvilke og hvormange Varer han har udtaget til Afsætning og Sortoldning. Af disse Varer haver han at erlægge de Afgifter, som gielde paa den Tid, naar Fierdingaars Afregningen skeer. d) Hvormeget han af ethvert Slags har i Beholdning, og hvor samme forefindes. 2do.) Efter denne Angivelse udsteder Oplags-Regnskabsføreren for vedkommende Told-Opsynsbetiente en Inqvi fitions Seddel eller Fortegnelse over Oplagshaverens Beholdning. 3tio.) Nu foretages Eftersynet, saasnart see fan, af bemeldte Told-Opsynsbetiente i Oplagshaverens Varelager, for at erfare Beholdningens Rigtighed. Ved dette Eftersyn, som foretages paa den Dag og til den Tid, Opsynsbetienterne tilsige, bliver fra Ops lagshaverens Side at iagttage: a) Varebeholdningen maae være saaledes sorteret og henlagt, at hvert Vare flags for sig beqvemmeligen kan eversees og eftersees, og i øvrigt maae Betienterne vises al tilbørlig Foielighed og Hielp til Forretningens hastigste Fremme. b) Som Beholdning antages ikkun Varer i hele Tønder, Fade, Orehoveder, Piber, Kurve, Kister, Kasser, Bailer, Mata ter, Bundter, Safke, Zimmer, Skokke og deslige i Handelen brugelige Emballager eller Omdelinger. For saa vidt nogen maatte have anbrukken til Detail: eller Boes Handel en eller anden saadan Emballage, regnes det overblevne Partie til de Varer, som til Fortoldning ere forfaldne. c) Dersom Oplagshaveren fra den Tid af, da han indgav sin Angivelse ved Cvartalets Slutning, og til den Tid Eftersynet foretages, har afsat af sin ans givne Beholdning til inden eller udenlandske Steder, hvorved bemeldre hans angivne Beholdning er forminds sket, da afgiver han derover en skriftlig forklaring til Opsynsbetienterne, førend de begynde Forretningen, paa det de derom kunne have behørig Efterretning; men Afregningen om disse Varer steer først efter det nu løbende Qvars Fr. om Credit Oplagene 7:8 §. Qvartals Slutning. I den Tid, medens Qvartals: 31 Maj. Inqvifitionerne foregaae, maae ingen Oplagsvarer i de forhen bestemte eller større Qvantiteter føres fra eet Oplagssted til et andet i Byen, uden saadant for veds kommende Opsynsbetient i Forveien er anmeldt, og Pass seerseddel meddeelt. 4to.) Naar Eftersyns-Forretningen er holdet, indfinder Oplagshaveren sig i det seneste inden 8 Dages Forløb hos Oplags-Regnskabsføre ren, for at afgiøre sin Qvartals-Regning, da han betar fer de indgaaende Rettigheder af de i Landet forblevne, og den udgaaende Transit-Recognition af de til fremmede Steder udførte, Varer. Af bemeldte Regnskabsfører meddeles behørig Toldseddel eller Beviis for de erlagte Nettigheder. Ved Afregningen mærkes, at Varer, som ere afsendte til udenbyes Oplage, afskrives kun for saavidt Oplagshaveren har fremlagt Rück-Attest fra det eller de Steder, hvorhen Varerne ere forsendte. For saavidt saadanne Nück Attefter endnu ikke ere erholdte, betaler Oplagshaveren Afgifterne som af Varer, der i Lander ere forblevne, hvilke Afgifter derimod gotgiores ham igien, naar Rück: Attesterne tilveiebringes; dog antages ingen saadan Rück Attest til Gotgiorelse senere end i de 2de næstfølgende Qvartals-Afregninger, efterat Afgifterne af Oplagshaoeren ere erlagte. Det samme gielder for Ops lagsvarer, som fra Oplagene ere forsendte til indenlandske Stæder, og der ved Indførselen fortoldes. Dersom nogen angiver færre Varer til Indførsel til Oplag eller flere Varer til Udførsel fra Oplag, end ved Varernes Eftersyn af Betienterne rigtig befindes, eller han da til Intradernes Fornærmelse findes i Svig, ved at angive cet Slags Varer for et andet, eller ved Tilblanding, eller paa anden Maade; da forfalde de urigtigen angivne Varer eller deres Verdie til Confiskation, og deraf bera les Told og Bøder efter Told-Anordningerne. Befindes 4 8.) nogen Fr. om Credit Oplagene 8-9 S. 31 Maj. nogen Oplagshaver at indsnige eller indsnige lade i disse Riger og Lande Varer, som fra hans Oplag ere angivne til Udførsel af Landet, da straffes han paa samme Maade, og forbryder desuden for stedse hans Oplags-Ret. Be træffes Skippere, Baadførere eller andre i denne Forse else, ansees de, som for anden Toldsvig, efter Anordningerne. Angiver en Oplagshaver til sin Qvartals-Afregning større Beholdning, end ved Eftersynet hos ham forefindes, da ansees de formeget angivne Varer, som forblevne i Landet, og han betaler deraf de anordnede Afgifter, samt i Boder 5 Procent af de ikke forefundne Varers Værdie. Udebliver nogen Oplagshaver længere end 4 Dage efter Qvartalets Slutning med sin Oplags: Angivelse, bøder han til General Toldkammerets Fattig Kasse for fin Udeblivelse, 1ste Dag 1 Rdlr, 2den Dag dobbelt, og saa fremdeles indtil Angivelsen indleveres. Udebliver han, efterat Eftersynet hos ham er foregaaet, over 8 Dage med de Rettigheder, han har at erlægge, bøder han til samme Kasse af de udeblivende Afgifter I Procent daglig indtil Betaling skeer. Skulde nogen af de Kgl. Betiente, som Told-Opsyn ved Ind- og udførselen til Oplag er anbetroet, eller som have at eftersee Beholdningerne ved Qvartals Undersøgningerne, befindes at have vitterligen eller ved aabenbar Efterladenhed eller Skig desløshed taget Deel i eller givet Anledning til, at Kongens Kasse fornærmes, eller ikke erholder sine Nettigheder rigtigen og i rette Tid, da straffes han med Suspension for en Tid, eller med Embeds: Forbrydelse efter Sagens Beskaffenhed. 9.) Til Sikkerhed for de Afgifter, som betroes Oplagshaveren, naar Oplags-Va rerne overlades ham til eget Giemme og frie Raadig hed, forbeholdes Kongens Kasse, i Overeensstemmelse med de hidtil værende Oplags: Anordninger: Imo.) Forfte Pante Ret i samtlige hans Oplags-Varer, nogle for Fr. om Credit Oplagene 9-12 §. for alle og alle for nogle. 2do.) fortrins: Ret til 31 Maj. Betaling af samtlige hans øvrige Eiendomme, Varer eller Effecter, sun ikke ellers lovligen ere pantsatte. 3tio.) Desuden skal det være den eller de Kgl. Betiente, som paa ethvert Sted bestyre Told Opsynet, uformeent, naar og saa ofte de holde det fornødent, endog imellem Qvartals-Afregningerne, at eftersee Oplags: Beholdningen for at erfare, om og hvorvidt de finde Kongens Kasse derved for sin Fordring betrygget, og for saavidt de derom fatte grundet Tvivl, skal de i saa Fald være be myndigede til, i Mangel af anden Sikkerhed, at tage Oplags Beholdningen eller saa meget deraf, som de ansee tilstrækkeligt til de Kgl. Rettigheders Betaling, under Laas og Nogel, og strax at forlange samme ved Rettens Middel bortsolgt. Men naar en Oplagshaver stiller anta gelig Borgen eller anden Sikkerhed for hans Oplags: Afgifters rigtige Erlæggelse til hvert Qvartal, da stal han være undtagen fra det Eftersyn, som de Kgl. Betiente ellers hos ham imellem Qvartals Afregningerne kunde foretage. I øvrigt forholdes, i Henseende til Kongens Kasses Sikkerhed, efter Toldfr. 26 Tov. 1768. XIV Cap. 18 §, Fr. 29 17ov. 1773 0g Consumtions: Fr. 15 Oct. 1778. III og VIII Cap. 10.) For saa vidt denne Anordning forunder Lettelser, som ikke al lerede ere bevilgede i de Stæder, hvor Oplage hidindtil have været tilstanede, og for de Varer, som der hidtil have været Oplags:Varer, maae de i disse Lettelser tage Deel. Fer saavidt i disse Stæder endnu haves andre Oplags Fordele, vedblive disse indtil videre. II.) I Henseende til Oplage eller Credit paa Rettighederne af Varer, som fra China og Ostindien samt fra vore Vestindiske Øer hidkomme, da forholdes dermed efter de Anordninger, som derom allerede ere givne. Denne Fr., som ved dens Bekiendtgiørelse træder strax € 5 12.) i Kraft, Fr. om Credit Oplagene 12 §. 31 Maj. i Kraft, vedbliver indtil den nye Told Fr. udkommer; da deri alt, hvad som angaaer Oplags: Vasenet, vil omstændeligen vorde indført. 3 Jun. Jun. 21 Jun. Admiralit. og Commiss. Coll. P. hvorved (saasom der i Rattegattet skeer adskillige Søe:Opmaa linger, sigtende til Grundenes og arvandenes Under søgelse og nøiere Bestemmelse; og der er klaget over, at de, til denne Hensigt, af Vedkommende, paa og omkring Grundene, som Marker, udsatte Vagere og Tønder, ere af Forbiseilende deels forrykkede deels borttagne fra det Sted, hvorpaa de have været anbragte), paa det ingen med uvidenhed skal undskylde sig, bekiendtgiøres: At Enhver, som befindes at have enten forrykket eller aldeles borttaget nogen af forommeldte Vagere eller Tønder fra det Sted, hvor de ere udsatte, kan vente derfor at vorde tiltalt og efter Omstændighederne straffet. P. 77. Von. daß es bey den im H. Schleswig von den Special Rirchenvisitatoren ertheilten Definitiv: Be scheiden, wenn wider sie fein Rechtsmittel innerhalb sechs Wochen eingewandt wird, sein Verbleiben haben solle. p. 212. Fr., som neiere bestemmer Grændserne imellem de civile Auctions: og Skifte Forvalteres Jurisdic tioner indbyrdes, m. v. Cancel, p. 78. Gr. For at udrydde de Tvistigheder, som ikke sielden forefalde imellem de gl. civile Embedsmænd ind byrdes, angaaende deres Berettigelse til Auctions: og Stifte forvaltning, har Kongen fundet for godt, at foreskrive faa nøiagtige og faste Regler, i Henseende til Jurisdictionernes Erændser, i fornævnte Tilfælde, at al Tvivl derom kunde hæves. Disse Bestemmelser (der ere Fr. om civ. Auct. og Skifte Forv, 1:4 §. ere byggede paa Grundsætninger, udledede fra Sagens 21 Jun. Natur og de ældre Lovgivningers and, med Hensyn paa den Hastighed i Rettens Pleie, som kongen vil have fremmet i Sine Stater) skal herefter uforanderligen følges og iagttages. 1.) Skifter, saavel i Døds, som Opbuds eller Fallits Tilfælde, bør holdes af Stifte-Retten paa det Sted, hvor den, efter hvilken der skiftes, havde sit personlige Værneting, paa den Tid, Skiftet tager sin Begyndelse. 2.) De Borgere, som boe uden for Jurisdictionen af de Kiøbstæder, hvori de have Borgerskab (hvilket ikke er usædvanligt i Norge), sal herefter høre under den almindelige Skifte-Net der, hvor de have deres Boepel, og bemeldte Steds Skifte Forvalter følgeligen behandle Skifterne efter dem, samt beskikke Værger og iagttage Overformynderiets Pligter; Dog bor de Magistrater, som hibindtil have været og endnu ere i Besiddelse af at øve saadan Skifte Ret i udenbyes Borgeres Boer, nyde, for deres Betienings Tid, den halve Deel af de i slige Boer faldende Skifte-Salarier, og en tredie Deel af Skrivera Lønnen; men samme skal, ved enhver af Magistrats: Personernes Død, eller Afgang fra Embedet, bortfalde; saa at det, som denne har nydt deraf, da strax tilflyder den rette Skifte Forvalter. 3.) Ingen Skifte Forvalter al for Fremtiden have Net til at holde Auc tion uden for sin Jurisdiction; Men, naar fast Gods fælges, tilkommer Auctionen den Embedsmand, som har Auctions Netten paa det Sted, hvor Godset ligger. Løsøre eller rørlige Ting derimod staaer det enhver Sælgende frit for, at lade henføre, til Salg, hvor han vil, og hvor han venter at finde fordeelagtigst Afsætning, da Auctioneringen heraf tilkommer Auctions-Forvalteren paa det Sted, hver Tingen sælges. 4.) Paa Jors degodserne i Danmark tilfalder det Husbonden eller Jorda 20 Fr. om civ. Auct. og Stifte-Forv. 4-5 §. 21 Jun. Jorddrotten at forrette Skifter efter de paa deres Grund 21 Jun. 27 Jun. 2 Jul. 3 Jul. boende Fæstebønder og Huusmænd, saavelsom efter be meldte Fæsteres og deres egne Tienere, under hvilke sidste Forvaltere ogsaa bar ansees indbegrebne, saafremt disse ikke tillige forestaae noget offentligt Embede; derimod tilkoms mer det Amtmanden at holde Skifte efter Forvagtere og alle andre Civile, som boe og opholde sig paa Godsek, uden at have fæstet Huus eller Gaard sammesteds. 5.) Naar en Gods:Eier har Birke-Nettighed, tilkommer det Birke: Dommeren at forrette Auctionerne over det, som sælges, af de Boer, hvis Skifter forvaltes af Jorddrotten; men, hvor Amtmanden forestaaer Skiftet, falder det Herredsfogden at holde Auctionen; Dog, i begge Tilfælde, ikkun for saavidt, som det faste Gods ligger under deres Jurisdictioner, og Løsøret sælges paa Stedet; da der, i det modsatte Fald, forholdes efter 3 §. Endelig bør og de Auctioner, som forefalde i Birkerne over faste Eiendomme og Løsøre, der ere Birke: Patro nerne selv tilhørende, forrettes af Birke-Dommerne. Pat. wodurch der dänischen Species: Münze in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona, glei cher Umlauf und Gebrauch mit der Schleswig-Holstei nischen Species Münze gestattet wird. (Cfr. 1 Nov. 1793). P. 81. Pat. wodurch die bloß scheinbare Ziederlassung, besonders fremder Schiffer auf dem Lande, verboten wird, f. Holstein u. Pinneberg. P. 214. Verfüg. weg. Abschaffung des judischen Gebrauchs der bey Verträgen und andern Geschäfften, wie auch bey Eiden statthaften refervationum mentalium (f. Schleswig p. 216. Pi. indeholdende en nærmere Forklaring og Bestemmelse af de for de algierske Soepassers ra righed givne Forskrifter. Gen. L. Oec, og Com. Coll. P. 89. Gr. Pl. em algierske Soepasse. Gr. Da den ved pl. 26 Febr. 1781 anordnede 3 Jul. Bestemmelse af adskillige seehandlende Undersaatter er misforstaaet, saaledes at de have formeent, at et med algiersk Søepas forsynet Skib kunde seile fra Havn til anden i tvende Aar, naar det ei lossede eller ladede i nogen Havn i de Kgl. Riger og Lande, uden at de behø vede i den Tid at erhverve nyt Pas for Skibet til dets forskellige Reiser, imod at de ikkun, hver Gang det kom i en indenrigs Havn, maatte, aflevere Passet, og ikkun, naar Skibet derfra udgik til nye Reise, erhverve nyt Pas; saa bliver herved, til alle Vedkommendes Efterretning og Efterlevelse, kundgiort følgende Forklaring og nærmere Bestemmelse af de for de algierske Soepasses Varighed gieldende Forskrifter: Et saakaldet algierst Søepas skal ikkun gielde for een Reise, hvilken skal ansees at være endt for det med saadant Pas forsynede Skib, naar det kommer til bage fra noget fremmed Sted til nogen Havn i de Kgl. Riger eller Hertugdømmer, som ogsaa naar det, forsynet med et saadaut Pas, fra en fremmed Havn gaaer til en anden fremmed Havn, men, for at naae samme, maae passere enten Kattegattet, den slesvig-Holsteenske Kanal, eller Indløbet af Elben. De Skippere, som saaledes have fuldendt en Neise fra fremmede Steder med algiers Pas, have efter Fr. 1 Maj. 1747. 4 § at aflevere samme, naar de komme i en dansk Havn, inden otte Dage efter Ankomsten til Magistraten paa det Sted, hvor Skibet er indløbet; men naar de gaae til fremmede Havne, have de at aflevere dem til Øvrigheden i den til Afleveringen beqvemmest liggende danske Havn, være sig helsingøer, Lyborg, Glückstadt, Altona, eller hvilken anden, der efter deres Neise og Omstændighederne er dem beleiligst; eller og, naar Afleveringen til Magistraten paa noget dansk Søested maatte foraarsage Op hold Pl. om algierske Secpasse. 3 Jul. hold eller Vanskelighed, da til den Kgl. Consul paa det fremmede Sted, hvorhen de komme. I øvrigt skal de for disse Seepasses Erhvervelse, Brug og Betaling givne Befalinger, uforandrede, paa det noieste følges og efterleves ligesom og disse Passe, herefter som hidtil, ei fordres uden til Reiser paa hiin Side Heiden af Cap Finis Terræ; for de Skibe, som, forsynede med algierske Soepasse, ei passere denne Heide, kan derfor og Vedkommen de fremdeles erholde det, der for dem efter Skibenes Lastdrægtighed er erlagt, tilbagebetalt, naar det ved Skipperens og tvende af hans paa Reisen medhafte Svefolks edelige Vidnesbyrd for Magistraten, hvor Skibet hiemmes hører, eller hvor det er indløbet, behørigen vorder beviist, at Skibet med der Pas, for hvilket Gotgiørelse forlanges, ei har passeret ommeldte Høide. 3 Jul. 4 Jul. 5 Jul. Samme paa tydsk. P. 9r. Vdn. betr. die Abschaffung des judischen Gebrauchs der bey Verträgen und andern Geschäfften, wie auch bey Eiden statthaften refervationum mentalium, f. Holstein, Pinneberg u. Altona. p. 218. Fr. Om en forbedret Politie. Indretning i Khavn. Cancel, p. 82. Gr. Da Politievæsenets Bestemmelse er: at bi drage til at fremme og opretholde den fuldkomne Borgersikkerhed som Kongen, under Lovenes Beskiermelse, vil hiemle enhver af Hans Undersaatter; Saa har Gienstandens Vigtighed fremkaldet Hans Opmerksomhed paa den nu værende Politie-Indretning i Kiøbenhavn, hvor den, paa et Sted samlede, Folkemængde, og det dermed forbundne större Omfang af politiets Forretnin ger, giøre det især magtpaaliggende og nødvendigt, at denne Deel af Justits Væsenets Bestyrelse og Forvalt ning saaledes inddeles og ordnes, at Embedsmændene, til Fr. om Politie-Indretn. i Khavn 1-6 §. til hvis Omsorg samme er betroet, fan, med Kraft og 5 Jul. nafbrudt Virksomhed, vaage over den almindelige Ordens og Roligheds Haandthævelse, Sadernes Overholdelse og den offentlige Beqvemmeligheds muelige Befordring. I hvilket velgiørende Diemærke følgende Regler fastsættes: 4.) Enhver, som har 1.) Politie-Retten i Khavn skal herefter bestaae af 3 Dommere, nemlig: Politiemester og 2 Assessorer; hvilke sidste skal have Nang med Affeffererne i Hof- og Stads Retten. 2.) Politiemester skal være Justitiarius og have Forsædet i Netten. 3.) Ved denne Net bør, til Sagernes Undersøgelse og Behandling, holdes 3 Protokoller, af hvilke een betroes til hver af Rettens Lemmer, som deri optage Forhørerne i de Sager, der indflages for Politie-Retten; Saa bor der og være Voterings og Dom Protokoller, hvori de Tilforordnedes Bota og Domme indføres. nogen Klage at indgive til Politie Ketten, hvad enten den er skriftlig eller mundtlig, skal dermed henvende sig til politiemester, som enten antager den, til Undersø gelse, ved sin Protokol, eller overleverer den, til Behand ling, ved een af de andre Dommeres Protokoller, imellem hvilke Arbeidet, saa meget som mueligt, deles lige. 5.) Skulde det ansees tvivlsomt, om Sagen, efter dens Natur, hører til Politie-Retten, da ber samtlige Rettens Lemmer tilkiendegive deres Mening, om den bør an tages, eller ikke, og saadant afgisres ved de fleste Stem mer. I øvrigt maae Politiemester, om han endog, for fin Deel, finder det uden for al Tvivl, at den indklagede Sag ikke vedkommer Politie-Netten, deg ei vegre sig ved at imodtage Klagen; men overlade til Rettens Stionnende om den bør afvises. 6.) Politie-Retten bor holdes hver Dag (Son og Hellig: Dagene undtagne, med mindre overordentlige Tilfælde gisve det forngdent) om Sommeren fra Kl. 8 til 1, Formiddagene, og fra 4 til Fr. om Politie: Indretn. i Khavn 6-11 §. 5 Jul. 4 til 6, Efterm., samt om Vinteren fra kl. 9 til 2, Form. og fra 5 til 7, Efterm. Dersom Sagernes Mængde eller Vidtløftighed udkræver det, følger det af sig selv, at Sietten maae vedvare længer ud paa Aftenen. 7.) Paa det at Protokollerne kan have den fuldkomneste Tillid, skal enhver af Dommerne, saa ofte Retten hæves, underskrive det, som i hans Protokol er bleven indført. 8.) I private Sager, som paatales ved Politie Netten (saasom giensidige Klager imellem Huusbonder og Tienestefolk, Laugenes Anke, over Fornærmelser i deres Artikler eller Privilegier, o. s. v.), skal Dommeren, ved den Protokol, i hvilken Sagen tages under Behandling, forsøge, om mindelig Afgiørelse, ved Forliig imellem Parterne, kan bevirkes; Og, naar samme opnaaes, bør Foreningen, tilligemed de Vilkaar, paa hvilke den er bygget, neiagtigen indføres i Protokollen, og da have en usvækket Doms Kraft. 9.) De Sager, i hvilke Politiemesters egne foranstaltninger kunde komme under Betragtning eller Paaanke, bør undersøges og behandles ved een af de Protokoller, der bestyres af de andre 2 Dommere; og, dersom den Paagieldende klager over Politiemesters Handlinger, da maae han ei heller dømme i Sagen, men der skal uopholdeligen, ved Hof: og Stads-Rettens Tilforordnede, udnævnes een af sammes Middel, for at tiltræde Politie Netten, som Dommer. 10.) Ellers bør politiemester, saa ofte som andre Em beds Forretninger ikke hindre ham derfra, altid være tilftede i Retten og tage Deel i Sagernes Behandling og Paakiendelse; Især skal han være pligtig til at give fin Stemme, dersom Assessorernes Vota ere forfiellige. 11.) Skulde der indtreffe, at alle 3 Dommere (i de Tilfælde, som 9 og 10 § benævne) blive ueenige om, hvorledes Dommen bor forfattes, da skal Politiemesters, eller den fra Hof- og Stads Retten, i hans Sted, til: faldte Fr. om Politie: Indretn. i Khavn 11:15 §. 12.) 5 Jul. faldte Affefors Stemme være den afgiørende. Politie: Rettens Domme, saavelsom de ved Undersø gelses Protokollerne af den vedkommende Assessor givne Riendelser, skal herefter, ligesom Hof- og Stads-Ret tens og Vidne Kammernes Behandlinger, Eragtninger og Domme, staae umiddelbar under Høieste: Ret; hvortil Vedkommende (uden Hensigt til Sagens Anledning eller den panklagede Forseelses Benævnelse) bør være berettigede at indanke samme, naar Summen, enten i Følge 16-18 er appellabel, eller den Anklagede er dømt til en større Grad af legemlig Straf, end 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød. 13.) I do offentlige Sager, som, efter 12 §, fan indstevnes til Heieste-Net, sal Dommene, saasnart de ere afsagte, uopholdeligen af Politiemester paategnes, i Overeens stemmelse med Fr. 7 Jun. 1760, og derefter forkyns des de Paagieldende, hvilke, inden 24 Timer, bør erklære, om de vil paaanke samme; da Akterne, i saa Fald, strax indsendes til det Danske Cancellie, som foranstalter det videre fornødne, til Sagernes hastige Afgiørelse ved bemeldte sidste Instance. 14.) Dersom nogen ellers vil paaanke politie Rettens Domme eller Behandlinger, da bør han udtage Stævning til Høieste:Ret, inden 4 Uger, efterat Dommen er bleven ham lovligen forkyndt. Forsømmer han saadant, da skal han ei siden have Magt til derpaa at tale, uden Opreiss ning. 15.) Politie-Retten seal herefter paakiende de Sager, som dertil indklages, formedelst første Gang forøvede simple Tyverier, naar samme enten tilstaaes af den Skyldige, eller Sagen er af den Beskaffenhed, at ingen vidtløftig Undersøgelse udkræves, for at tilveies bringe der fornødne Beviis. Men, dersom den Paagiel dende tiltales, formedelst igientagen Forbrydelse af dette Slags, bør han dømmes af Hof- og Stads-Retten, og XI Deel. F den Fr. om Politie-Indretn. i Khavn 15:17 §. 16.) 5 Jul. den over ham ved Politie-Netten affaste Typs Dom da komme i Betragtning til Straffens Skierpelse, i Over eensstemmelse med Fr. 20 Febr. 1789. 2 §. Politiemester skal herefter, ligesom hidindtil, eene vedblive at bestyre, foranstalte og udføre alle de Dele af Politievæsenet, som ikke egentligen vedkomme Retters gangen. Særdeleshed bor han omhyggeligen vaage over alt det, som hører til den almindelige Roeligheds og Sikkerheds Haandthævelse, og den offentlige Bequem meligheds Befordring, saasom: at afværge Opløb, hemme Betlerie; være behielpelig til, ved Ildebrand, at skaffe Vand, og forebygge Uorden, samt at betrygge imod Tyverier, m. v.; vaasee, at Vægterne efterkomme deres Pligter; at Gadernes Broelægning og Reenlighed vedligeholdes; at Lygterne, til de bestemte Tider, ere tændte; at Vand Væsenet er i god Stand; at alle Vedkommende ere forsynede med de befalede Forraad af Levnetsmidler; at de Fødevarer, som falholdes, ikke ere bedærvede; med et Ord: han skal eene forestane det extrajudiciale og alt det, som kan henregnes til Politiets udførende mpndighed af hvad Navn det end maatte være. I øvrigt bør han ogsaa vedblive at have Sæde i de Directioner, Commissioner og Sessioner, hvori han, enten ved almindelige Anordninger eller særdeles Befalinger, er bes ikket og udnævnt til at være medlem. 17.) Paa det at ingen, i Tilfælde af Forgribelse eller Opsætsighed imod Politiemester og de ham underordnede Betiente, Skal kunne undskylde sig med uvidenhed, bør disse herefter, naar de udøve deres Embeds Pligter paa Gaden (for Erempel: ved Opløb, Ildebrand, eller deslige), bære en vis Uniform, som, ved Plakat fra Politie Kammeret, skal blive nærmere bekiendtgiort (See Pl. 15 Jul. 1793); men, naar de giore Forretninger i husene (saasom : Inqvisitioner og deslige) er det ikke fornødent, at de bruge 5 Jul. bruge denne Klædedragt; efterdi det sædvanlige Politie Tegn fan være tilstrækkeligt til, ved saadan Leilighed, at forskaffe dem den vedbørlige Agtelse.

18.) Ligesom Politiet, i ethvert Tilfælde, skal handle med Overlæg og Sindighed, og ei, uden Nødvendighed, anvende Magt eller voldsomme Tvangemidler; saa vil Kongen og paa det kraftigste have Politiemesters Embeds Værdig hed og myndighed holdt i vedbørlig Agt; Tilden Ende befales, at, naar Uorden eller strafværdigt Oplob forefalder skal Politiemester først, baade selv og ved fine Betiente, i Kongens avn, advare de Tilstedeværende at forføie sig derfra, saafremt de vil være anseete, som roelige Borgere og gode Undersaatter; Men dersom disse Formaninger blive frugtesløse, mane Politiet bruge Magten, for at tilveiebringe Lydighed og Orden; Og dersom nogen skulde være saa dristig at modsætte sig bemeldte Rettens Betiente, eller forgribe sig paa dem, da skal den Skyldige, uden Skaansel, demmes til Arbeide i Rasvhuset eller Slaveriet, fra 6 Maaneder til 6 Aar, i Forhold af Sagens Omstændigheder og Forbry delsens Grad.

5 Jul. Fr., hvorved (paa det de Protokoller, der holdes over det, som forhandles ved Retterne, fan ha ve den fuldkomneste Tillid) befales: At enhver Dom mer bør, naar Retten hæves, og han forlader sit Dommer -Sade, underskrive i Protokollen det, som deri er blevet indført. Cancell. p. 88.

5 Jul. Fr., som forbyder i private Sager at ere qvere nogen underordnet Rets Dom, hvorved den Demte er bleven funden fyldig til offentligt Arbeide, forinden denne har erklæret, om han forlanger Sagen indstevnet til høiere Ret. Cancel. p. 93. Fa Gr. Fr. om Under-Rets Dommes Execution. 5 Jul. 5 Jul. Gr. Da Borgersikkerheden kræver og Retfær dighed tilsiger, at, naar nogen af en underordnet Ret er bleven dømt til at arbeide i Forbedringshuus, Tugthuus eller Slaverie, bør det, hvad enten Sa gen har været anlagt af det offentlige, eller af privat Mand, ikke kunne nægtes ham at faae undersøgt og paafionnet ved Over.Domstolen, om ham er vederfaret Net; saa bliver (i Betragtning heraf, og, i Anledning af Erempler paa, at Domhavere, i private Sager, have ladet saadanne Straffe ereqvere, uden Hensigt til den Dømtes Erklæring om Appel) herved følgende befalet: Naar nogen ved en underordnet Ret er bleven kiendt skyldig til en saa stor Grad af legemlig Straf, som den ovenanførte, da maae Dommen, uagtet Tagsmaalet har været anlagt af privat Mand, dog ikke fuldbyrdes forinden den Dømte har erklæret, om han derved vil lade det forblive, eller han forlanger den indstævnt til høiere Ret; i hvilket sidste Tilfælde Domha, veren skal melde det for den vedkommende Øvrighed, som da uopholdeligen bør beskikke den Dømte et Forsvar, til at indstevne Sagen for Over-Retten, eller giøre Ind beretning derom til det Danske Cancellie, dersom Doms men hører umiddelbar under Høieste-Net. Fr. hvorved (for at befordre den Hurtighed i Rettens Pleie, som fornemmelig bør finde Sted i de Sager, der paa Justitiens Vegne forfølges, i Særdeleshed naar den Anklagede er fængslet) befales: at, uag tet Høieste-Net i Almindelighed ophører fra Junit Maaneds Udgang til October Maaneds Begyndelse, skal der dog herefter, til de indstevnte Delinqvent og Politie. Sagers Afgiørelse, i de sidste Dage af Julii og Augus sti Maaneder holdes tvende overordentlige Sessioner, hvilke hvergang bør vedvare saa længe, som der udkræves, for Fr. om 2de overord. Sessioner i H. Ret. for at tilendebringe de af fornævnte Slags Sager, der 5 Jul. ere modne til at kunne foretages; I øvrigt skal Justi tiarius noie paasee, at intet unødvendigt Ophold dermed skeer. Cancell. p. 95. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 10 Jul. 5 Jul.) At de, som lade udfælge heglet Hor og Hamp, skal paa Omslaget af Pakkerne sætte Fabrikens Mærke eller Entrepreneurens Tavn, tilligemed den Siinhed hvortil horren er udheglet. P. 232. Gr. Da det er magtpaaliggende for Spinderierne og Lærreds Fabricationen, at der i Hor-Handelen tilveiebringes en større Concurrence og en nødvendig Orden, hvorved man bedre, end hidindtil, kan forvisses om Hørrens forsvarlige Sortering, for at udspindes til den Fiinhed, som dens Qvalitet kan taale, og der, for at giøre de der henhørende Kundskaber og Haandgreb, som ikke læres ved Hørkræmmer Lauget, almindeligen bekiendte, allerede ved Pl. 4 Aug. 1780 ere giorte nogle Foran ftaltninger og tilstaaede Præmier til dette Diemeeds Op naaelse; saa bliver, i Anledning af Gen. 2. Dec. og Commerce Collegii Forestilling, følgende end videre herved fastsat: De, som efter Kgl. Privilegier ved en fyndig og or dentlig Mester drive regelmæssige Zeglerier, maae, hvad enten de ere i herkræmmer-Lauget eller ikke, eller deslige privilegerede Heglerier drives i eller uden for Khavn, være authoriserede ved handelsberettigede Borgere at lade udsælge heglet Hør og Hamp, som ved de res egne Fabriqver eller Svingerier er udheglet, imod at de under deres Rettigheds Fortabelse blive ansvarlige for, at Horren er forsvarligen forteret og udheglet til saadan Siinhed eller Strænges Antal, hvortil den efter sin Qvalitet befindes at være skikket, og at de i den Henseende 8 3 for 10 Jul. forbindes til paa Omslaget af Pakkerne, hvori Herren findes, at sætte Fabriqvens Mærke eller Entrepreneurens Havn, tilligemed den Siinhed, hvortil Herren ef ter sin Qvalitet er udheglet.

12 Jul. Anordn. wodurch der Verkauf der Apotheker: Waaren und Medicinalien ausser den Apotheken mit gewissen Ausnahmen verboten wird. p. 219.

15 Jul. Politie-Pl. At den ved Fr. 5 Jul. 1793. 17 § befalede Uniform for Politiemesteren og de ham underordnede Betiente skal være: A.) For Politie. mester, Fuldmægtigerne og Copiifterne, af Carmoisine rød klæde med grøn Krave eg lige Opslager, samt Pallie Underklæder; Tillige skal Forste, foruden Guldgaloner paa Kiortelen, bere 2de Guid Epauletter, og Fuldmægti gerne een Epaulet. B.) Politie Adjutanten, Torves mesteren og Under-Betienterne faae Kiortel af Kraprod Klæde, med grøn Krave og Opslag, item Pallic Underflæber. Dog er den Første at kiende frade øvrige paa det, at han erholder en Epaule t. p. 247.

15 Jul. Politie-Pl. (Cancellie-Br. til Politiemesteren 13 Jul.) At Fr. 5 Jul. 1793, om en forbedret Polities Indretning i Khavn, skal træde i Kraft fra 1 Aug. 1793. p. 248.

19 Jul. Fr. Ang. hvorvidt en Procurator bør være enten pligtig eller berettiget til at aflægge Vidnesbyrd i de Sager, hvor enten hans Raadførsel eller Sagforelse har været brugt. Cancel. p. 96.

Gr. Da Loven ikke udtrykkelig fastsætter, hvorvidt en Prokurator Fan, i civile Sager, affordres Vidnes. byrd om det, som hans Part har aabenbaret og bes troet ham, i Egenskab af Sagfører, og Retternes Meninger desangaaende have været forstiellige, naar Træts Fr. om Procurat. Vidnesbyrd. Trætter derom ere blevne forte ved Domstolene; Saabli: 19 Jul. ver, i Betragtning heraf, foreskrevet en saa bestemt Negel, i det omhandlede Tilfælde, at al Tvivl kan heves, og de af samme flydende bekostelige Processer afværges. Ulagtet 1-13-7 byder, at, naar nogen Fræ ves til vidne, skal han viene alt hvad ham om Sagen er vitterligt, tan dog denne almindelige Regel ikke ubetinget anvendes paa Advokater og Prokuratorer; Thi, da disse ere de Raadførere og Talsmand, Loven har anviist Medborgere, der mangle Evne til, selv at kunne paatale eller forsvare deres Net; Saa følger deraf, at enhver bør, med fuldkommen Tillid, kunne betree dem A sin Velfærd, sin Tarv og sine Hemmeligheder; Og da Sagførere, endog efter deres Embeds Eed, ere forbundne til at tiene deres Parter med Troeskab og Oprigtighed, ligesom og Hoiefte-Rets Patent erklærer den Advokat strafskyldig, som, efterat have imodtaget en Parts Dokumenter udfører Modpartens Sag; Ea a fan Lovgiveren saa meget mindre have villet bifalde, at en Sagfører Fulde optræde som Vidne imod den, der havde benyttet sig af hans Raadførsel, i Henseende til det, som, igiennem denne Fortroelighed, kunde være blevet ham aabenbaret. I Følge disse Grundsætninger, der ere byggede paa Moralitet og overeensstemmende med de ældre Lovgivningers Aland, befales herved: at naar en Prokurator indstævnes til Vidne i nogen civil Sag, som enten har været ham overdraget til udførelse, eller hans Saadførsel deri været brugt, bør han ei alene være fritagen for, men det bør endog være ham aldeles forbudet, at aflægge Vidnesbyrd deri, for saavidt som de Spergsmaale, der ti ham fremsættes, ikke kan besvares, uden ved at aabenbare hvad ham af hans Part eller den, der har raadført sig med ham, maatte være betroet; derimod bør han være pligtig til, under sin Eed, lige med andre Vidner, at 4 giøre Fr. om Procurat. Vidnesbyrd. 19 Jul. giøre forklaring om det, som han veed til Sagens Op. Iyaning, uden at samme, formedelst Partens Fortroe lighed, er kommet til hans Kundskab. 22 Jul. 9 Aug. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 19 Jul.) At da Khavn har erholdt sin Andeel af Amager Lands Fælled udskiftet, saa skal de Beboere, som, efter Udskiftningen af bemeldte Fælled, enten allerede have fæstet eller herefter fæste Grunde af Staden, og derpaa opføre Bygninger, herefter høre under Staden og dens Jurisdiction. P. 233. Fr. At der, til alle Skyds- eller Slifte- Steder i Norge, skal indrettes Dagbøger, i hvilke enhver Reisende bør antegne, om han har fundet sig beføiet til Klage over Ophold eller anden utilbørlig Be handling, m. v. (paa det der kan haves noie Opsigt med, at Reisende ikke lide utilbørligt Ophold, samt at Undersaatterne i Norge ikke trykkes ved Misbrug af Fri-Skyds). Cancel. p. 98. Cfr. Vei-Fr. for Danmark 13 Dec. 1793. 73 §. 1.) Paa alle Skyds: eller Skifte Steder skal der nedlægges en, efter hosfølgende Forskrift indrettet, Dagbog hvori enhver Reisende skal være pligtig at antegne sit Navn; Tiden, naar han er ankommen og reist; om han har haft Penge: Skyds, eller frie Befordring samt, i det sidste Tilfælde, efter hvilket pas; hvor mange efte eller Baade og Roer:Folk han har brugt; og endeligen, om han har fundet Aarsag til at klage over ulovligt Ophold, eller anden utilbørlig Behandling. 2.) Disse Dagbøger, som af vedkommende Stiftbefalingsmænd og Amtmænd bør være autoriserede, skal, paa Landet, være i Gieftgiverens eller Skyds Skafferens, og, i Kiøbstæderne, hvor der er Vognmandslaug, i Oldermandens Bevaring. 3.) Fr. om Skyds-Dagbøger i Nge 3:7 S. 3.) Bemeldte Giastgivere, Skyds Staffere og Olders 9 Aug. mand ber forelægge enhver Reisende Dagbogerne, for af dem at paategnes, i Overeensstemmelse med I §. Forsømme de at kræve saadan Paategning, da bør den Skyldige, efter Stiftamtmandens eller Amtmandens Be stemmelse, bøde til Byens eller Sognets Fattige, fra I til 5 Rdlr. 4.) Dersom nogen Reisende vægrer sig ved at skrive i Bogen, da skal Giestgiveren eller Oldermanden vise ham den Kgl. Frs Bud, og ikke give ham Skyds, forinden han har efterlevet samme, med mindre han erklærer, at han ikke kan frive, i hvilket Tilfælde (der fielden maae kunne indtreffe) Giestgiveren eller Olders manden skal imodtage hans Erklæring derom, i cen eller to af fine Huusfolks, eller og i Skyds-Folkenes Paahør, og da antegne saadant i Bogen. 5.) I de Kiøb stæder, hvor intet Vognmands-Laug haves, skal Sriftbefalingsmanden være bemyndiget til at føie saadan Foranstaltning i Henseende til disse Dagbøger, som, efter ethvert Steds Leilighed, findes meest passende og beqvem til det paasigtede Diemeeds Opnaaelse; dog ber han der om giøre Indberetning til Cancelliet. 6.) Kiøbstæderne skal Dagbøgerne, ved hver Maaneds Udgang. forevises Politiemesteren, og, paa Landet, ved hvert Ting, samt ved Aarets Udgang, leveres Fogden til Eftersyn. Findes da deri nogen Blage over Ophold, eller utilbørlig Behandling imod Neisende, da stal fornævnte Betiente strax undersøge Sagen, og anmelde for Stiftbefalingsmanden eller Amtmanden, hvad desangaaende er bleven oplyst. 7.) I Tilfælde af Overtrædelse, Skal Stiftbefalingsmanden eller Amtmanden, naar Forseelsen ikke er af Vigtighed, dictere den Skyldige en Mulct til Stedets Fattig Kasse, fra 1 Rdlr til 5 Rdlr; men, dersom der skulde være over Voldsomheder imod den Reis sende, eller nogen anden Forbrydelse, af saadan Natur, $5 at Fr. om Skyde-Dagbøger i Nge 7-9 §. 9 Aug. at større Straf kunde finde Sted, da bør de Paagieldende underkastes Justitiens Tiltale, og dømmes ved Retten. 8.) I øvrigt skal Politiemesterne, i Kiøbstæderne, og Fogderne, paa Landet, inddrive de 236der, som, i ovenmeldte Tilfælde, af Stifternes og Amternes Øvrigheder paalægges at udrede. 9.) Endeligen skal denne Fr. opslaacs paa alle Giestgiver og Skydsskaffer:Steder, til Efterretning for enhver Vedkommende. Forskrift til Dagbogers Indretning for alle Skyds eller Skifte Steder i Norge. De Nets fendes Hvad Datum Navne og ankommen og Erand et reift, samt til ler Daands hoad Cted. tering. Belge:Ends. Frie Skyds, Aumarkains Hvor mange Vefte, eller Baade va Doer-Boll. 03 efter hvad ger: om dett Das, hvor Reisende har mange Hefte. noget at eller Baade og klage over, Roer:Folk. eller itfe. 12 Aug. 21 Aug. Pat. wodurch die Verf. 5 Febr. 1638 und 9 Oct. 1646 wegen heimlichen Ein- und Ausschiffens der Waaren der klösterlichen Eingesessenen in Itzehoe zu Sude, Heiligenstedten, Casenort und andern Dertern, erneuert und, nebst dem 22 § Cap. 7 der Zoll und Li cent Von. 23 270v. 1778, zur genauen Gelebung eingeschärft werden. p. 221. Pl. hvorved de Commissioner, som i Følge Pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791 skulle bestemme Hoves riet paa de Steder i Danmark, hvor Foreninger desangaaende ikke træffes, udsættes til Foraaret 1794 (). R. Kammer, p. 102. Saasom de frivillige Foreninger om bestemt Ho verie, hvortil Kongen ved pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791 (*) Da de ber omtalte Commissioner ved 1795 Aars Begyndelse endnu ikke have befteunt Hoveriet, og frivillige Foreninger altsaa enonu fan indgaacs, har jeg udmær fet denne placat, sem gieldende. Pl. om Hoverie Commiss. Udset. 1791 har indbudet Jorddrotter og Bønder i Danmark, 21 Aug. have den beste Fremgang, da saadanne Foreninger allerede paa det største Antal af Jordegodser ere indgaaede, og flere endnu Tid efter anden indkomme i Nentesammes ret, hvilket giver det grundede Haab, at det samme vil kunne opnaaes, em ikke paa alle, saa dog paa de fleste af de endnu tilbagestaaende Godser, naar Vedkommende blev forundt endnu nogen Tid til at betænke og overlægge en for fælles Beste faa magtpaaliggende Sag; saa har Kongen, i Betragtning heraf, besluttet, at udsætte til næst kommende forcat de Bestemmelser for Hoveriet, sons i Følge fornævnte Placater skal see ved Commissarier paa de Steder, hvor Foreninger ikke træffes. Kongen forseer Sig imidlertid til, at Hosbonder og Bønder benytte denne Frist til at nærme sig til hinanden, og at Amtmandenes Mellemhandling vil med Hæld virke til Hoveriets Bestemmelse i Mindelighed, som for begge Par ter mane være mere ønskelig, end at den skulde skee ved Commissariers Sigelse. Og paa det at Hoveriets Indretning, efter de trufne Foreninger, fan, faasnart muc ligt, tage sin Begyndelse, befales herved: at paa de Jor degodser, hvor flere, end det halve Antal af de Hoveriegiørende Bønder, have forenet sig med Jorddrottes, skal de øvrige være forpligtede til at forrette Hoveriet efter den af de fleste vedtagne Forening, saalenge indtil det af Commissarierne fan paaftionnes, hvorvidt de have grundede Aarsager til ikke at ville tiltræde Foreningen. Skul de disse da og befindes at være blevne mere bebyrdede ved det af de flere vedtagne bestemte .Hoverie, end ved det ubestemte, som de forhen havde forrettet, skal dem, som ikke have indgaaet Foreningen, af Commissarierne tilkiendes en billig Gotgiørelse for det mere, de imidlertid havde giort. For det øvrige skal det i eet og alt have sit Sov blivende ved Pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791. Fr. 23 Aug. Fr. om overord. Stifteforv. 1-3 §. Fr. At, naar Skifter forrettes ved Sam frænder eller andre overordentlige Skifte Forvaltere, Skal disse, saasnart Boet tages under Behandling, anmelde saadant for den almindelige Skifte-Ret, i Tilfælde af at der ere umyndige Arvinger, m. v. Cancel. p. 104. Gr. J Anledning af indkomne Besværinger over Fornærmelser og Tab, som tilføies Myndlinger, ved Samfrænde Stifter, formedelst Mangel af behørigt Tilsyn baade med Behandlingerne selv og de udlagte Ar vemidlers Sikkerhed, har Kongen fundet for godt, til Betryggelse for Umyndige, ikke alene herved at igientage de Bud, og indsierpe de Pligter, som Sr. 31 Mart. 1719 paalægger lige overordentlige Stifte Forvaltere, men endog dertil at føie disse nærmere Bestemmelser: 1.) Ligesom det, ved ethvert Skifte, hvor der ere umyndige Arvinger, bør iagttages, at enten den fødte eller en af Øvrigheden udnævnt Værge, saasnart Boet tages under Behandling, tilsiges at møde, for at paasee Myndlingernes Tarv, saa skal dette især neie efterleves, i Hensigt til de Skifter, der forrettes af overordentlige Stifte Forvaltere; Til den Ende skal disse, hvad enten de ere Commissarier, Executores Teftamenti, eller Samfrænder strap, naar Skiftet tager sin Begyndelse, an melde saadant for Stedets almindelige Skifte Ret eller Øvrighed, som uopholdeligen besørger Værger udnævnte, efter Lovens Forskrift. 2.) Naar Skiftet er bleven tilendebragt, skal de ligeledes, i Overeensstemmelse med Fr. 31 Mart, 1719. I §, meddele den almindelige Stifte Jurisdiction fuldstændig Underretning om de timyndiges Arv, paa det Øvrigheden og Over-Formynderne kan have det fornødne Tilsyn med Værgemaalet, og brage Omsorg for Midlernes Sikkerhed. Dersom enten overordentlige Skifte forvaltere efterlade at giøre den befalede Anmeldelse, eller den ved- 3.) som: Fr. om overord. Skifteforv. 3-5 §. 4.) kommende Øvrighed forsommer at sætte de Umyndige 23 Aug. Værger, da bør de ikke alene staae Myndlingerne til Mite svar for alt Tab, men endog bøde 100 Mdlr til Fattig- Kassen paa det Sted, hvor Stiftet holdes. Naar nogen Enke eller Enkemand, der har skiftet med Umyndige, ved Commissarier eller Samfrænder, vil inds træde i nyt Ægteskab, sal det, under lige Straf, være Præsterne forbudet, at forrette Vielsen, forinden det be vises, med Attest fra Stedets almindelige Skifte det, at denne Frs Bydende er bleven efterkommiet. 5.) Paa det ingen skal kunne undskylde sig med uvidenhed om denne Anordning, skal den allevegne oplæses fra Prædikestolene, og et tilstrækkeligt Antal af Exemplarer uddeles iblant Almuen. Fr., som tillader Land Dragoner og Land. 30 Aug. Soldaterne i Torge at gifte sig, uden dertil at søge Bes villing enten af Sessionen eller Regimentet. Cancel. P. 106. Gr. Da lovlige Ægteskaber have den gavnligste Indflydelse paa Folkeformerelsen, Sædeligheden og den huuslige Lyksalighed; saa fan Kongen ikke taale, at samme paa nogen Maade hindres, eller giøres vanske lige. J Betragtning heraf, og da det er bragt i Erfa ring, at Regiments Chefer, paa enkelte Steder i Norge, have taget Anledning af Land Milice Fr. 28 Febr. 1705. 23 og 45 §, til at anstille utilladelige Undersøgelser (naar en Landsoldat vilde gifte sig) angaaende hans huuslige Omstændigheder og Forfatning, bliver herved følgende befalet: Land Dragonerne og Land Soldaterne, i Torge, maae herefter frit indlade sig i Ægteskab, uden dertil at søge Tilladelse, enten af Sessionen eller Regimentet; dog bør de, inden 8 uger efter Bryl luppet, melde Giftermaalet for Compagnies Chefen, som igien Fr. om Band-Drag. og Sold. Gifterm. 30 Aug. igien indberetter det til Obersten. I øvrigt skal det være dem forbudet, at medtage deres hustruer, naar de møde ved Mynstringerne eller Regiments Samlins gerne. Sept. 12 Sept. Politie. Pl. At, naar Kiøbmænd og andre Khavns Indvaanere eller hertil ankomne Skippere have bedærvede Fode-Varer, som de vil have bragt ud af Staden, have disse at lade sig af Politie-mesteren anvise Den eller de Pladse, hvor de bedærvede Varer skal hens lægges eller nedgraves; hvori er anseet at være Nodvendighed, paa det Indvaanerne kan være sikkre, at blant falholdende raae eller tillavede Føde-Varer ikke findes saa danne, som engang ere cafferede, men derefter af ildetænkende Personer optagne og igien i Staden indbragte. Tillige indskierpes herved alle Vedkommende, at det stri der mod Lovene, at udkaste bedærvede Varer i Canalerne. De, som ikke holde sig ovenstaaende efterrettelig, udsætte sig for vilkaarlig Straf. P. 249. Raadstue.Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 7 Sept.) At vedkommende Bogholdere eller Kasserere ved alle i Khavn værende Liig eller Begra velses:Kasser ei maae udbetale Begravelses: Penge, for nogen Afdød imod Dods Attest fra en Præst ved nogen af de milde Stiftelser, med mindre den tillige er paa tegnet af samme Stiftelses Inspecteur, og hvor en Cons troleur findes, tillige af ham; paa det at disse Betiente derved kunde erholde Underretning om den Afdødes Interessentskab i Liig-Kassen, og i den Anledning paasee, at Stiftelsen nyder sin Rettighed. (Saasom det undertiden er indtruffet, naar nogen af de Fattige, der som Lemmer eller som Patienter til frie Cuur i de under Magistratens Bestyrelse værende milde Stiftelser have været indlagte, ved Døden der ere afgaaede, og de forhen have været an tagne Pl. om Liig Kasser i Khavn. tagne som Interessentere i en eller anden af de her væ 12 Sept. rende Liig-Kasser eller Begravelses-Selskaber, at de dem, i Følge deraf, tilkommende Begravelses Penge, af Uvedkommende ere blevne hævede, uden at Stiftelserne, hvilke det fra Begravelsens Bekostning deraf overskydende, ligesom deres øvrige Efterladenskaber, tilfalder, derfor kunne erholde Nigtighed). p. 234. Raadstue-Pl. (Cancellie. Br. til Khavns Ma 3 Oct. gistrat 28 Sept.) hvorved bekiendtgieres, at Kongen i Henseende til 6te og rode Penges almindelige Eftergi velse for Arv, som udgaaer til eller indkommer fra Ofe indien, under 6 Jul. 1791 har resolveret: At Han for Fremtiden aldeles vil eftergive og ophæve Sin Kasses Ret til 6te og rode Penge af midler, som fra de Kgl. Riger og Lande i Europa udføres til Kgl. paa de danste Etablissementer i Ostindien sig opholdende Underfaatter i Almindelighed; og maae deslige Midler saaledes Herefter frie for al saadan Afkortning til Kongens Kasse, og uden nogen foregaaende Ansøgning, didhen udføres, ligesom ingen saadan Affortning erlægges af de Midler, som fra bemeldte Etablissementer til de Kgl. Europæiske Stater hiemføres. p. 236. Pat. wegen Ausschreibung des Magazin Korns in 9 Oct. Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1794, imgleichen wegen Lieferung oder Bezahlung der, von den Magazin- Præstandis f. 1793, annoch übrigen Qvantitäten. p. 107. Pat. daß die danische Species:Munze in Schles: 1 Nov. wig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona, auch als Courant Münze gelten solle. P. 109. Anordn. for dem af Berg Almuen paa 13 Nov. Kongsberg, som have noget at Flage. R. Kammer, p. III. Sr. Anordn. om Berg-Almuens Klager 1-2 §. 13 Nov. Gr. Da den Kgl. Befaling 28 Mart. 1776 til Oberberg-Amtet paa Kongsberg, ang. hvorledes de Kla gende af Berg-Almuen sig have at forholde, naar de formene sig, enten i deres Arbeide eller i andre Tilfælde, at være fornærmede, indeholder Bestemmelser, som nu ikke mere ansees fornødne; Saa bliver bemeldte Befaling deels igientaget og deels forandret; til hvilken Ende herved følgende befalesmaae de samme 1.) Naat Berg: Almuen troer at have grundig Aarsag til at klage og besvære sig over noget, saa skal 4 af de ældste Bergarbeidere først med al 2Erbodigs hed og Hersommelighed anbringe deres Klager ved Oberberg -Amtet, og derpaa ved deres Arbeide stille oppebie, at denne deres Øvrighed afhielper Sagen. Skulde de da formene, at dem ikke er vederfaret Ret, 4, uden at nogen derfor skal formaste sig til at vise Ulydighed eller Opsætsighed, skrive trende ligelydende Memorialer til Kongen Selv, hvoraf de overlevere den ene til Oberberg Amtet aaben, da samme skal sende den til Rentekammeret, for derfra Kongen at forestilles; den anden maae indsendes lige til Kongen Selv; da de ved deres Arbeide skal oppebie hvad Kongen finder for godt at beslutte. 2.) De, som formaste sig til at overskride denne Orden, som Kongen her Selv har fastsat, og enten forlade Værket for at reise ned uden Kgl. Tilladelse igiennem Oberberg-Amtet, eller, for at klage, med Usømmelighed lobe sammen, eller og hove Underskrifter, eller ved de res egen Underskrift tage Deel i nogen Klage med det upassende udtryk: Een for alle, og alle for een, stal haardeligen straffes. Formændene for saadan orden skal strax tages fast og tiltales, som Kongens Loves og Befalingers Overtrædere og den almindelige Noeligheds Forstyrrere; Men alle de, som af dem have ladet sig forlede til Underskrifter og til nogen Uorden imod denne Bes faling, Anordn, om Berg-Almuens Klager 2:5 S. faling, fal, efterat Sagen er forhørt, ved Dom udsættes 13 Nov. fra Berg-Arbeidet og, efter Omstændighederne, bortvises fra Bergstaden, saa at de aldrig maae komme Kongsberg eller dens Gruber paa 4 Mile nær, under Straf af Fastnings Arbeide paa Livstid, om de nogen Tid inden disse Grændser forefindes. 3.) Skulde nogen af de Anfarende, men især Stigere, Ovseere eller andre Formand være vidende dm, at nogen Klage, eller Uorden, imod denne Befaling er i Værk, eller gaaer omkring til at underskrives, og han ikke strax anmelder det for Directionen, eller Oberberg Amtet, da bliver denne eller disse at ansee som deeltagende i samme, og derfor maae vente at komme under Tiltale. Derimod bør Angiverens Navn, naar han det begierer, og Omstændighederne saadant tillade, vorde fortiet. 4.) Klagernes Andragende maae ikke være grundet paa løse Rygter og fortællinger men enhver, som klager, maae kunne vise Grund for det, han klager over, eller derfor vente at straffes med Tyring, eller Pengestraf, efter Oberberg- Amtets Befindende; men de, som flage til Kongen, skal staae inde for deres Klages Rigtighed, og kan de ikke for Retten lovligen bevise deres Andragende, skal de ansees som de, der have villet bringe Usandhed for Kongen, og bortvises fra Værket, eller, efter Sagens befundne og for Retten oplyste Beskaffenhed, endnu haardere straffes. 5.) Alle de, som fore Brevverling med, eller give For ftrækning af Penge til dem, som have giort sig skyldige i ovennævnte Forbrydelser, bør straffes, som medskyldige. Thi befales herved den hele Berg Almue, at den i alt retter sig efter denne Kongens Villie og Forskrift, og paa det ingen med uvidenhed skal have Aarsag sig at undskyl de, skal et Exemplar af denne Befaling afgives til enhver Grube, Pukværk og øvrige Værksteder, eller de Steder, hvor daglig Opsigt over de anfarende faste XI Deel. ( Arbei Anordn. om Berg-Almuens Klager 5 §. 13 Nov. Arbeidere haves, for der at oplæses den første Gang for Belæget, og siden at tiene Berg-Aimuen til Efterretning, ligesom Stiger:Instructionen. 13 Nov. 20 Nov. 23 Nov. 28 Nov. 29 Nov. 3 Dec. 4 Dec. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Nov.) hvorved (for at forekomme Misbrug af de Neis se: Passe, som de fra de militaire Etater afskedigede Gemene, i Følge Rescr. 16 Sept., bekiendtgiort ved Pl. 28 Oct., 1791, naar de reise fra Khavn, af den civile Øvrighed blive meddeelte) befales: At de fra Militair- Etaterne afskedigede Gemene, naar de agte at reise fra Khavn, herefter ikke skal meddeles flige Reise Passer, men at de derimod skal være forbundne til, ved enhver Reise de foretage, at lade deres Afskeder, naar de først have tilveiebragt den sædvanlige Rigtighed og Sikkerhed, der kræves ved Passets Udstædelse, af Passkriveren paategne, dog uden derfor at erlægge nogen Betaling. P. 237. Von. wodurch das Verbot der Einfuhr fremder Glas-Waaren aufgehoben wird. p. 114. Reglem. Wornach fremde Glaswaaren bey den Zollståten in den Herzogthümern zu tariren sind. p. 115. Pl. At indtil videre alle Kgl. Undersaatter tilhorende Skibe, som passere forbi Dover og Calais eller Ørkongerne, skal være forsynede med algierske Spes passe, m. v. (Ophævet ved Pl. 25 Jul. 1794). P. 119. Samme paa tydsk. p. 121. Verf. daß auch den Schiffern, die sich auf dem Lande in den Herzogthümern nicht wirklich niedergelassen haben, wie überhaupt allen auswärtigen Schiffern, einländische Schiffe als Sesschiffer zu führen, vom Anfange des Jahres 1794 an, verboten sein solle. p. 224. Fr. Om Kobbertoldens Oppebersel i Norge. Gen. Told-Kammer, p. 123. Gr. Fr. om Kobbertoldens Oppeborsel. Gr. Til Lettelse for Eierne af de i Norge værende 4 Dec. Robberbergværker og til en beqvemmere Oppebørsel af Kobbertolden, end den i Fr. 26 17cv. 1723 fore skrevne, skal, fra Begyndelsen af Aaret 1794, med Toldoppebørselen af det Kobber, som frembringes ved de i Norge værende Verfer, forholdes paa følgende Maade: Directeuren for ethvert af bemeldte Kobberværter skal stray ved Aarets Udgang tilsende Regnskabsføreren ved Toldstedet, i hvis Distrikt Værket er beliggende, og hvorved Kobberet sædvanligen udføres, en af Bergskri veren, Hytteskriveren og Hyttemesteren underskreven og med disses Bøger confereret og rigtig befunden Generals Beregning over alt der Kobber, som ved Værket i det forløbne Aar er vundet, tilligemed Forklaring over, hvormeget enhver Participant deraf er tilfalden. Deref ter forfatter Regnskabsføreren ved Toldstedet strax efter Aarets Udgang Beregninger over hvad enhver Parti cipant har i Told at erlægge, hvilken Told inden den sidste Dag af den paafølgende Martii Maaned betales til bemeldte Regnskabsfører af enhver Participant for den Andeel, som ham af Værket er tilfalden, hvorimod Robberet ved udførselen er frit. Imidlertid forbeholder Kongen Sig den i Fr. 26 17ov. 1723. 8 $ fastfatte Prioritets Ret for denne Told til enhver Partici pants Bergpart. I øvrigt forbliver det, for saavidt ikke ved Resol. 25 Mart. 1760 eller denne Anordning deri er skeet Forandring, ved Sr. 26 17ov. 1723. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khavus Ma: 4 Dec. gistrat 30 Nov.) ang. de ordeners forebyggelse, som ved adskillige Bygningers Opførelse i Khavn ere indløbne, i Henseende til den Linie, som de imod Ga den skulle følge. p. 238. G 2 1.) Maar Pl. om Bygn. Linie t. Gaden i Khavn 1-2 §. 4 Dec. 6 Dec. 13 Dec. 1.) Naar de Byggende tilstille Stadsbygmeste ren Tegning af deres agtende Bygnings Façade, skal de være pligtige stedse at geleide samme med en Grundtegning af Bygningens Plan, hvoraf dens Linie imod Gaden tydelig kan sees. 2.) Stadsbygmesteren skal stedse være forbunden, efter Anmeldelse af den Bygs gende, at indfinde sig paa Stedet, naar Grunden af en Bygning til Gaden lægges, for at paasee, at den rette Linie følaes, uden at han derfor mane fordre videre Be taling, end for hans Forretning første Gang er bleven ham tilstaaet. Fr. Hvorved (i Betragtning af, at de til Gies ste og Søe Retten hørende Sager i Almindelighed ere af den Beskaffenhed, at de ikke taale Ophold) befales: at Rigbenhavns Giefte:Rets og Spe-Rets Behand linger og Domme (hvilke hidtil, i Følge Fr. 15 Jun. 1771. 8 § og Reglem. af samme Dato, 7 §, have staaet under Hof: og Stads-Rettens Paakiendelse) skal herefter indstevnes umiddelbar for Hoieste:Ret. Cancell, p. 125. Cancellie Pl. At (i Følge Resol. 4 Sept. og 29 17ov. 1793) Stifte: Sorvaltningen paa Landet, i Danmark, for saavidt samme hidtil af Amtmændene har været forestanet, skal ved forefaldende Forandrin ger (enten formedelst Amtmændenes Afgang fra Embederne, eller Amternes nye Inddelinger) efterhaanden hen lægges til Herreds fogderne og de Kgl. Birkedommere; og at denne Indretning strap skal iværksættes i Aalborg, huus, Aastrup, Børglum, Seiglstrup, Dueholm, Ørum og Westervig, samt i Coldinghuus, Dronnings borg, Silkeborg, Mariager og Calløe Amter, hvor Stifternes Behandling strax skal overdrages til fornævnte Herredsfogder og Kgl. Birkedommere, af hvilke Skifterne herefter skal behandles. I øvrigt bør de nu allerede begyndte Pl. om Skifteforv. p. Landet i Dmk. begyndte Skifter sluttes af Amtmændene, naar disse for: 13 Dec. blive ved Embederne; men, hvor de ere afgaaede eller andensteds forflyttede, fuldføres og tilendebringes samme af Herredsfogderne og Birkedommerne, til hvilke de afgaaede eller deres Stervboer, altsaa bør aflægge behørig Rigtighed saavel for Stifterne, som Overformynderiet. (Cfr. Pl. 21 Jun. 1794). P. 126. Pl. hvorved Varsels - Tiden fastsættes for 13 Dec. ndenbyes Lotto:Collecteurer og Cautionister, naar de, i Segsmaals Tilfælde, indstevnes til Tallotteriets Jus ftits Direction; og den, i Pl. 5 Oct. 1774, udleves de Præmie, for Angivelser om ulovligt Spil fra Col Tecteurernes Side, ophæves, m. v. Cancel. p. 127. Gr. Uagtet Lotto Reglem. 13 Apr. 1773 befaler at Justits-Directionen i Kiøbenhavn, uden Undtagelse og uden Appel, skal paakiende alle de Processer og Stridigheder, der angaae Lottoet, for saavidt disse ei ere criminelle; hvilken Regel, ved Resol. 5 Dec. 1792 og 10 Jul. 1793, er bleven igientaget og indskierpet, i Henseende til Collectorer, saaledes, at disse, hvad enten de ere indenbyes eller udenbyes, skal, i Søgsmaals Tilfælde indstevnes og være pligtige at svare for bemeldte Justits-Direction; er det dog befundet, at Hoved Diemærket, som er: Sagernes hastigere Afgiørelse, ikke derved kan opnaaes, naar Collectører, med deres Cautio nister, skulde gives den i 2. 1 Bogs 4 Cap. foreskrevne Varsel; efterdi Processerne da udtrækkes langt over den Tid, som dertil, ved den almindelige Rettergang, kunde udfordres. I Betragtning heraf, og da de imellem Lottoet og dets Kollectorer, samt disses Cautionister, opkommende Tvistigheder blot angaae liqvide Fordrin. ger, hvorved fielden noget væsentligt fra disses Side kan være at indvende, befales herved følgende: 3 I Hen13 Dec. Pl. om Lotto Collectører &c. I Henseende til udenbyes Rollectørers og Cau. tionisters Indstevning til Lottoets Justits-Direction skal følgende Varsels: Tid herefter finde Sted, nemlig For de udenbyes Kollectører og Cautionister, i Danmark, forsaavidt de høre under det Kiøbenhavnske Lotto, 3 Uger; For de Torske Kollectorer og Cautionister, i Christiania og de Steder, som ligge Østen for samme, ligeledes 3 Uger; I de vestlige derfra, og indtil Chris stianssand (bemeldte Kiebsted indberegnet), 4 Uger; Og alle de øvrige, 17orden for Christianssand, 6 Uger; hvilken Varsels Tid regnes fra den Dag, Stevningen er bleven de Paagieldende lovligen forkyndt. Efter disse Stevnemaale (som Lotto Advocaten, igiennem vedkommende Øvrigheder, ber lade forkynde og afhiemle) skal de Paagieldende være pligtige til, uden videre Laug dag eller Sorelæggelse, at svare og lide Dom ved be meldte Justits:Direction. Og, da end videre er erfaret, at pl. 5 Oct. 1774 (der udsætter en Belønning af 200 Rdlr for den, som enten til General-Lotto - Direc tionen indleverer en Lotterie-Seddel, der ikke findes antegnet paa Udladerens indsendte Lister, eller paa anden Maade gotgier, at nogen uberettiget Person, for egen Regning, har imodtaget Indskud, og derfor udgivet skriftlig eller mundtlig forsikring) ikke, forsaavidt Kollectsrerne angaaer, har virket den tilsigtede Nytte; Saa befales herved, at ovenmeldte Præmie, for saavidt Angivelser om ulovligt Spil fra Rollectorernes Side betreffer herefter aldeles skal bortfalde; hvorimod den, i Hensigt til A givelser om utilladeligt Spil af andre, til Kollection uberettigede, fremdeles skal forblive i fin fulde Braft, naar Anmeldelserne ere faa beviislige, og skee saa betimeligen, at de Skyldige derfor kan blive tiltalte og dømte til vedborlig Undgieldelse. Jligemaade bliver ovenmeldte Placats gvrige Indhold, i Henseende til Pl. om Lotto Collecterer &c. Dec. til Straf for ulovligt Vedde og Lotto Spil, paa nye 13 D igientaget og indskierpet. Fr. Om Vei-Væsenet i Danmark. Can. 13 Dec. cel. p. 130. Cfr. Fr. 29 Oct. 1794. 8 og 24 §. Gr. Da det er nødvendigt, at Veiene (til Beqvem melighed for de Reisende, og til Fordeel for Landboerne, i Henseende til deres Produkters og Varers desto lettere Frembringelse) allevegne settes i saa god og brugbar Stand, som Mueligheden og ethvert Steds Leilighed tillader; Saa har Kongen i dette almeennyttige Diemærke, og med Hensyn paa Orden og Virksomhed i sammes udførelse, besluttet, ved en almindelig Anordning om Vei-Væsenet i Danmark, ikke alene at fastsætte de Regler, efter hvil ke Anlægget skal skee og Arbeidet fremmes, men endog nøiagtigen at foreskrive de Pligter, som paaligge alle Vedkommende, i dette Tilfælde. Ved disses Bestemmelse er fornemmelig iagttaget, at de med denne Foranstaltning forbundne Byrder lignes og fordeles saaledes, at de blive saa lidt trykkende, som mueligt; Kongen paatvivler derfor ikke, at jo enhver af Undersaatterne med vedbørlig Nidkierhed, Velvillighed og Lydighed, efterkommer Hans, paa fornævnte Grundsætninger byggede, og til Landets Gavn sigtende, Bud, hvilke ere følgende: I Cap.) Almindelige Forskrifter, angaaende Veis 1.) Veiene enes Inddeling og Indretning. inddeles i 3 Klasser: Hoved-Landeveie, mindre Landeveie og Biveie. Hoved-Landeveie ere de, som forbinde en Provinds med den anden. Mindre Landeveie kaldes de, som ikkun føre enten fra en Kiøbsted til en anden, eller til almindelige Færge og Ladesteder, eller og tiene en heel Landstrækning som Vei til nogen betydelig Kiøbsted. Alle øvrige Beie ere Biveie, som, efter deres for- € 4 fiellige Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 1-3 §. 13 Dec. skiellige Bestemmelser, have Navn af Sogne, Kirke, Melleveie, o. s. v. 2.) Det første, som, efter denne Frs Bekiendtgiørelse, bør foretages, er: at fastsætte, hvilke Veie der skal være Landeveie. Denne Bestem melse bør foregaae alt andet Arbeide, deels fordi de bestan dig tiltagende udskiftninger i Fremtiden vil giøre det mere vanskeligt at vælge de fordeelagtigste Veilinier, deels og saa fordi Landeveiene bør behandles paa en anden Maade, end Biveiene; men i de Provindser, hvor Fælledskab allerede er ophævet, og Veiene ved Udskiftningerne ere blevne indrettede, kan det indtil videre derved have sit Forbli vende, saafremt disse Beie, ved de af General: Vei-Commissionen foranstaltende Undersøgelser, nu befindes beqvemme dog at disse Veie, paa de Steder, hvor det ane sees nødvendigt, udvides til den i 8 § foreskrevne Brede. Hoved:Landeveiene i Sielland ere: Veiene fra Kiøbenhavn til Corseer, Callundborg, Wordingborg og Hel singøer. Syen: Veien fra Nyeborg til Odense, og derfra til Middelfart, paa den nordre, samt fra Nyeborg til Afens, Beiden eller Faaborg, paa den sendre Side, hvilker sidste forbeholdes, nærmere at bestemmes, naar det, ved de fra Gen. Bei Commissionen foranstaltende Undersøgelser, er afgiort, hvilket Sted findes at være det fikkerste og beqvemmeste, i Hensigt til Færgeløbet. I Jylland: Den østlige Hovedvei fra Aalborg til Hobroe, Randers, Aarhuus, Skanderborg, Horsens, Weile og Snoghøi, samt fra Weile til Colding, og derfra til Snog hoi. Den vestlige Vei fra Hadersleb til Ribe, Warde, Ringkiobing, Holstebroe og Lemvig, samt fra Holstebroe til Wiborg og Hobroe. Paa Falster: Fra Gaabense til Guldborg. Lolland: Fra Guldborg til Sarkiøbing, og derfra til Mariboe og til Rødbye. 3.) Naar herefter de mindre Landeveies Gang fra Kiøbsted til Kiøbsted ligeledes er bestemt, skal samtlige, saavel Hoved= form Fr. om Veivesenet i Duff I C. 3-5 §. Dec som mindre Landeveie, med Kiede opmaales, carteres 13 ag nivelleres, og, for saavidt dette Arbeide ikke fan forrettes af de ansatte Vei: Betiente, skal et tilstrækkeligt Antal af Land-Inspekteurer, Landmaalere eller duelige Officerer blive beskikkede til at nivellere Veiene, for hvilket Arbeide de, naar mindelige Foreninger med Vedkommende ikke kan treffes, skal nyde den i pl. 10 Zov. 1791 bestemte Betaling. 4.) Jmedens Veienes Bestemmelse og Nivellering saaledes bliver foretaget igiennem hele Landet, og de øvrige, til det nye Vei-Arbeide behøvende, Foranstaltninger allevegne blive indrettede, skal I eller 2 Aar anvendes til at sætte de gamle Veie i nogenledes fremkommelig, samt de allerede anlagte nye Landeveie i fuldkommen Stand; og bliver da alt nyt Vei-Arbeide imidlertid at udsætte, undtagen i de Amter, hvor Chaussee Arbeidet er begyndt, og fortsættes under General-Bei-Commissionens Bestyrelse. 5.) Endsigut det fastsættes som Regel, at alle Hoved Landeveie egentlig skal være Steenveie, belagte med harpet Gruus, eller saa kaldte Chaufféer, og at paa samme, for de Kiørende, bør være en god Steen: eller Gruusvei, samt en ligesaadan Jordvei, og for de Gaaende en Gangvei; saa kan dog den Regel paa endeel Steder taale Undtagelser Hvor Steen og Gruus ikke haves i Nærhe den, og hvor der er Mangel paa arbeidende Hænder, same hvor Kiørselen er ubetydelig, og Jordbunden er haard og heilandet, der kan altsaa General-Vei-Commissionen for det første tillade, hvor det ansees fornodent, at Veien, efterat den er bleven nivelleret, blot indgrøftes, og at Vandet forskaffes tilstrækkeligt Afløb, samt Veien gives en forholdsmæssig Heide i Midten, og fyldes oven paa med Gruus eller Sand, hvor samme kan haves. Deris mod, hvor Hoved-Landeveien gaaer igiennem nogen Riobsted bør Gaden, uden al Undtagelse, broelægges, og igiens 5 nem Fr. om Veivæsenet i Dmk 1 C. 5-8 §. 13 Dec. nem Landsbyerne lægges Chaussee med en broelagt Ren desteen. Hvor der ved Hoved-Landeveiene ligge Broer, skal Fortoget, saavelsom Sideveien til Reise Stalden, broelægges, og denne Broelægnings halve Bekostning, saavidt Arbeidet angaaer, udredes af den almindelige Vei-Kasse. Derimod skal det paaligge Kroens Eier, at udrede den anden halve Deel af Broelægnings Omkostningerne, og at anskaffe de fornødne Qvanta af Steen, Gruus og Sand, imod at Kroens Faster svarer, af den i saa Maade udredte Capital, aarligen 4 pro Cent Renter, samt vedligeholder Steenbroen. 6.) De min dre Landeveie og Biveiene behøve ikke i Almindelighed at være Chausseer. Imidlertid maae dog de derpaa fas rende Vognes Størrelse og Mængde samt Vognhiulenes Brede og Høide tages i samlet Betragtning, for at befremme, hvad Fasthed og Styrke der bor gives bemeldte Veie, for at de kan udholde den imod samme virkende Kraft. 7.) Alle Landeveie maae paa begge Sider forsynes med tilstræffelige Grøfter, for at skaffe Vandet Afløb. I de sandige Egne, hvor Grafterne, formedelst den dybe og lose Sand, ikke kan holde, bør Veien, fra 20 til 20 Favne, afmærkes, ved Træer, hugne Stene, Pale, eller andre Riendetegn. 8.) Hoved-Landes veienes Brede fastsættes til 20 Alne inden for Grøfterne; dog kan det tages i nærmere Overveielse, om paa de Steder, hvor ingen stærk Kiersel falder, for at spare overflødigt Arbeide og Omkostninger, en mindre Brede fan være tilstrækkelig. Steenveien paa Chausseerne bør være 8 til 9 Alne, og Jordveien 4 til 6 Alne bred. Paa de Steder, hvor Hoved Landeveiene ikke have den foreskrevne Brede, stal Vei-Betienterne med vedkommende Øvrigheder og Jordegods: Eiere, paa den i IV Cap. 67 § foreskrevne Maade, aftale Planen til Veiens behøvende Udvidelse; dog maae det, i de, under 2 § anførte, Pro- vindser, Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 8:9 §. vindser, hvor Fælledskabet allerede er ophævet, og Veienes 13 Dec. Brede ved Udskiftningen er anfeet tilstrækkelig til deres nærværende Brug, derved have sit Forblivende, saalænge indtil en tiltagende Færsel nødvendigen udfordrer en større Brede. Men, endogsaa i disse Provindser maae dog ingen Landeveis Brede være mindre end 12 Alne inden for Grøfterne; hvor den findes smalere, skal det Manglende af de tilstødende Lodseiere tillægges. Hvor Veien har Sving, samt hvor den maae lægges over steile Bakker, der udfordres en større Brede, end den sædvanlige; hvilken da, efter Stedernes Beskaffenhed, bør bestemmes; desuden bør saadanne Steder forvares enten ved Muur, Gelænder, Rekværker, eller ved Træer, som plantes saa nær ved hinanden, at al Fare for de Reisende kan afvær ges. De mindre Landeveies Brede fastsættes til 12 à 14 Alne, foruden Grøfterne. Sogne, Kirke, Mølle- og andre Biveies Brede bør i Almindelighed være 8 Alne; men, dersom Veiens Beskaffenhed eller stærkere Brug udfordrer en større Brede; saa kan, ved saadan Veis Anlæg, samme af Vedkommende bestemmnes, efter Nødvendigheden; dog fastsættes udtrykkeligen, at ingen indgrøftet Kiørevei skal være af mindre, end 10 til 12 Alnes Brede, foruden Grøfterne (Veien til og fra enkelte Gaarde undtagen), og skal ei alene, ved udskiftningerne, Biveiene anlægges med denne Brede, men endogsaa de gamle, hvor det er nødvendigt og, uden betydelige Van skeligheder, mueligt, dertil udvides; dog, hvor Steengiers der allerede ere satte, dybe Grøfter anlagte, eller dybe Huulveie giøre Hinder, der kan, efter General Vei-Commissionens nærmere Undersøgelse, Undtagelser ventes til ladte. 9.) Grofterne paa begge Sider af Hoved- Landeveiene bør være i det mindste af 4 Alnes Brede, og ved mindre Landeveie af 3 Alnes Brede; Dybheden indrettes saaledes, at derved ikke lægges nogen Hinder i Veien Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 9-11 §. 13 Dec. Veien for de tilstødende Jorders tilstrækkelige Vand-Af ledning. Naar der, paa enkelte Steder, ved at ive Grøfterne en større Dybde, end Veien alene udkræver, gives Anledning til de paagrændsende Jorders Forbedring, saa kan Grofterne indrettes derefter; men den deraf flydende større Befosining bor falde Grundeieren, og ikke det Almindelige, til Byrde. Grøfternes Skraaning paa Siderne bør rette sig efter Jordens større eller mindre Fasthed, saaledes, at Veien ikke udsættes for, at Jorden skulle nedskydes i Grøfterne. Hvor Græstory fan haves, bør den Deel af Grøften, som vender ind til Veien, dermed belægges; ellers sal Siderne besaaes med Hee Free. Den Side af Greften, som vender til Veien, bør have noget mere Skraaning, end den anden; derimod_maae, paa den anden Side, fra Grøftranden, i det mindste en Brede af 1 Alen tilhøre Landeveien, og ikke af den tilstødende Grunds Eier benyttes. 10.) Da Van dets Afledning er en Hovedsag ved gode Veies Anlæg og Vedligeholdelse; saa bor enhver tilgrændsende Jordeter biedrage til at befordre Vandets Afløb. Ligeledes ere de længere fraliggende Jorddrotter pligtige til, imod billig Gotgiørelse, at imodtage og, til videre Afløb, befordre det dem fra Veiene tilflydende Band; hvormed skal forhol des efter Fr. 25 Jun. (*) 1790. Skulde der findes Kildevæld i Veien selv, da maae disse Kilder indfattes og henledes til Grøfterne; efterdi alt Arbeide paa saadanne Steders Udtørring ellers vilde være forgieves. Jøvrigt bør Veien, paa det at den til alle Tider kan holde sig tør, have Fald fra midten til Siderne, fornemmelig hvor Grunden er leeret. Og i Almindelighed maae den, paa 10 Tommer, have een Tommes Fald. 11.) Broerne paa Hoved-Landeveiene i Sielland bør have lige Brede med Veien. Paa de mindre Veie kan de indskræn fes I Samlingen af Frr. staaer ved en Trykfeil: 25 Jul. Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 11:12 §. fes til 6 Alnes Brede. Steenkisterne bør, paa alle Lande: 13 Dec. veie, have Veiens fulde Brede og en saadan Vide, at de kan blive rensede, uden at det behøves, desformedelst at opbryde Veien. Broerne maae forvares med Muur Gelænder, eller Rekverke, og, saavidt mueligt, forfærdiges af tilhugne Kampestene. I de Egne, hvor man endnu ikke er bekiendt med Bygningen af kløvede eller sprengte Kampestene, skal General-Vei-Commissionen være Vedkommende behielpelig til, at de kan bekomme Folk, der ere kyndige i denne Bygningsmaade. Overalt maae Be- -kostningen til saadanne Broer, enten af Steen eller Træe, ved nøiagtigt Overslag forud beregnes; og, dersom det da befindes, at en Broe af Steen vilde koste saa meget mere, end en af Træe, at en nye Træebroc kunde bygges med Renterne af de Penge, som hiin skulde koste mere, naar bemeldte Renter regnes som oplagte, til den Tid, den gamle Træebroe formodes at kunne være forfalden, da bor Broen ikke bygges af Steen. I øvrigt skal General- Vei-Commissionen lade forfatte forskiellige Tegninger af de beste Constructioner (Bygnings Wynstere) af Træebroer, for at meddeles Vedkommende til Veiledning, paa det at saadanne Broer, med den mueligste Besparelse og Varighed, kan opbygges. Broerne ber ellers indrettes saaledes, at de ikke blive høiere, end Veien; men, hvor dette ei kan undgaaes, skal Op- og Nedkiørselen broelægges, tilligemed et Styffe, af 4 Alnes Langde, paa den lige Jord. Hvor Broen har mindre Brede end Veien selv, bør en Strækning af 3 til 4 Alne paa begge Ender forsynes med et, skraaes ned ad gaaende, Gelander. 12.) Hoved-Landeveiene bor, saa meget som mueligt, gaae i lige Linie; dog kan hoie Bakker, sumpige Steder, Huuls veie, Broer, Skove, kostbare indhegnede Eiendomme (som paa en ufordeelagtig Maade maatte giennemstiæres af Veiene, og hvis Eiere derfor kunde have Adgang til at Paa= I 10 Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 12:13 §. 13 Dec. paastaae en alt for bekostelig Gotgiørelse), Haver, Huse, Gaarde og Byer giøre det nødvendigt, at man paa enkelte Steder, endogsaa i Henseende til de store Landeveie, maae vige fra den lige Linie. De mindre Landeveie, samt Biveiene, bør beholde den Hovedlinie, de nu have, med mindre meget vigtige Aarsager deri skulde kræve nogen Forandring, eller det befindes, at ubeqvemme Bugter kunde saaledes aflægges, at de Eiere, som derved mistede et Stykke af deres Grund, igien kunde føre sig de aflagte gamle Veistykker Al Nytte. Imidlertid bør dog, ved Fæl ledskabers Ophævelse, og ved andre Jordernes oeconomiske Indretninger, endogsaa de, som betiene sig af Biveien, efter Landvæsens-Commissionens Kiendelse, taale, at denne, naar Fordelen for Jordeieren er overveiende, omlægges. Ligesom det ogsaa herved paalægges Land-Inspecteurerne, ved Udskiftningerne, at udlægge de, for enkelte Eiendomme nødvendige, Mark: Skov- og Engveie. (Cfr. Fr. 29 Oct. 1794. 8 §). 13.) Naar en nye Hoved-Landeveis Anlæg skal bestemmes, bør Veibetienterne for fatte og til General-Vei-Commissionen indsende Forsla get til Veiens Gang, og anbringe samme paa Kartet. Dette Forlag maae grunde sig paa den neieste Undersø gelse af Jordsmonnet og paa Nivellement, samt Profil- Tegning og Overslag, der udviser, hvor stort Arbeide der paa hvert Sted vil medgaae, hvorfra Jorden skal tages, og hvor Steen, Gruus og Græstørv kan hentes. Jordbundens Beskaffenhed, nemlig: om den bestaaer af Sand, Leer o. s. v., maae paa Kartet anmærkes ved Tegn, saa ledes, at man tydeligen kan oversee det hele. Foruden Kartet maae Veibetienterne, til Eftersyn, have forfattet en Tabel, paa hvilken Arbeidet, fra Sted til Sted, kan oversees; hvor mange Spand: og Gangdage, samt Materialier (naar ikke uforudseete Hindringer skulle møde) der vilde udfordres, og hvad andre Bekostninger der vilde komme Fr. om Veivesenet i Dm 1 E. 13-15 §. III. + komme til at medgaae. Disse Forslage meddeles derefter 13 Dec. vedkommende Stiftamt: og Amtmænd, Amtsforvaltere, Herredsfogder og Jordegodseiere, paa det disse kan fremkomme med de Erindringer, som de finde nødvendige; hvorefter Gen. Vei-Commissionen indstiller den nye Veis linies Bestemmelse til Kgl. Resolution. Naar det findes nødvendigt, at anlægge en nye mindre Landevei, eller at give den nu værende en anden Gang; da tilkommer det ikke de Kgl. Veibetiente, men Amtmandene, at giøre Forslaget dertil; deg maae der ikke med saadanne nye Veies Anlæg begyndes, førend samme er bifaldet af Gen. Vei-Commissionen. Dersom vedkommende Amter begiere at erholde duelige Veibetiente til Arbeidets udførelse, da skal de af Gen. Vei-Commissionen, efter Muelighed, dermed forsynes. 14.) Enhver tilgrændsende Jordeier og Jordbruger er pligtig at afstaae, til de nye Veies Anlæg, eller til de gamles udfordrende større Brede, den fornødne Grund; dog imod billig Gotgiørelse, med mindre det kunde bevises, at det afgivende Jordstykke tils forn har været frataget den gamle Veis Brede, og ikke med Rette tilhører Besidderen. Ved Taxationen af den Jord, som derved tabes for Grundeierne, bliver, i første Tilfælde, den gamle Landevei, som forlades, taget i Betragtning, til Afdrag i Tarations-Summen. Jøvrigt bør ikke alene billigen beregnes det Tab, som Grundeieren lider, ved Jordens Afsavn, men ogsaa, naar Mar ferne overskiæres i ufordeelagtige Figurer, den Skade, som derved foraarsages; ellers forholdes ved denne Taration efter de i 16 § fastsatte Regler, og Gotgiørelsen udredes, for Hoved-Landeveiene, af den, i 34 og 66 § omhandlede, almindelige Veikasse, samt for de mindre Lan deveie af Amter eller Stiftet, hvori Veien ligger. 15.) Til Efterretning for Fremtiden, skal der i ethvert Ame indrettes en Protokol, hvori bør indføres hvad Brede Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 15-16 §. 13 Dec. af Jord, paa ethvert saadant Sted, der er bleven gorgiort Grundeierne, og altsaa derefter tilhører Veiene. En ligesaadan Protokol bør holdes over Aflednings : Gröf ternes Lengde og Brede, for at kunne paapasse og, efter V Cap. 77 og 78 S, straffe Vedkommende, naar de, med Ploining, Indhegning, eller deslige, komme den, Grøfterne tilhørende, Grund for nær. 16.) Steen, Graus, Jord og Sand, saavel til de nye Landeveies Anlæg, som til Veienes Vedligeholdelse, maae tages, hvor samme nærmest ved Veien er at faae; og enhver Grundeier eller Bruger er pligtig at tilstede saadanne fornødne Materialiers Opgravning, uden Betaling; dog bør der, saavel ved Anviisningen, som ved Opgravningen og Bortfiørselen, anvendes al muelig Forsigtighed, efter de iIII Cap. 55 og 62 § givne Forskrifter, paa det der ikke skal indtages mere, end den høist nødvendige Grund, og at Vedkommendes Marker, saa meget mueligt, saanes. Og endskiønt det følger af sig selv, at Eieren selv bør være den nærmeste til at tage de fornødne Materialier til Landeveiene, paa sin Grund; saa maae det dog ikke være no gen, hvad enten han eier noget af det til Veiarbeidet henlagte Hartkorn, eller ei, tilladt, at samle Steen og Gruus i Nærheden af Veiarbeidet, for at sælge til de længere fra liggende Arbeidspligtige. Bliver nogen truffen i saadan Handling, saalænge Veiarbeidet vedvarer, skal han være pligtig, uden Betaling, igien at levere saa meget Steen eller Gruus til Veien, som han har solgt. Derimod bør vedkommende Eiere eller Brugere nyde billig Gotgiørelse, baade for den Skade, der, ved Gruusgravning og Kiørsel, formedelst Beiarbeidet, tilfeies deres Marker, og for den Grund, der nødvendig maae afgives til de nye Veies Anlæg, eller de gamles Udvidelse, forsaavidt samme ikke kan erstattes med Jord af udlagte gamle Beie. Saa dan Gotgiørelse bør udredes, ved Hoved Landeveien, af den Fr. om Veivesenet i Dmk 1 E. 16 §. den almindelige Kasse, og, ved de mindre Landeveie, af 13 Dec. Amtet eller Stiftet, og Erstatningen fastsættes, efter lov lige Tarations Forretninger, i Overeensstemmelse med de, i Hensigt til de i Sielland anlagte nye Veie, fulgte, og ved Kgl. Resol. 13 Jun. 1787 bifaldte Grundsæt ninger, til hvis Anvendelse i de øvrige Distrikter Rente kammeret skal meddele vedkommende Aintmænd de fornodne Forskrifter; dog fastsættes herved udtrykkeligen: at ved Hovedgaards, Kiøbsteds og andre deslige frie Jorders Taration, tillige Skatte: og Tiende: Friheden, ligesom og ved Kiøbstæderne Produkternes sterre Værd, i Forhold til den lettere og fordeelagtigere Afsætning, bør komme i Betragtning. I øvrigt, for faa meget som mueligt at undgaae unødvendig og ubillig Gotgiørelse, forordnes herved tillige: Imo.) At afstaarne Jordstykker ved den nye Veilinie, hvis Dyrkning og Indhegning for Fremtiden vilde blive alt for ubeleilig for Eierne eller Festerne, bør seges, saavidt mueligt, magelagte imellem de paagrændsende Jordbrugere, for hvilke de falde beleiligst; hvortil der, ved Veiliniens Afstikning selv, skal haves Hensigt. 2do.) Naar Leilighed fin des til at erstatte Hovedgaards Taxtes Jord, der til Veien er indtaget, med Bondejord, som ligger beleilig, Skal Vedkommende vere pligtige at modtage denne, som frie Hovedgaards Jord, og Fæsterne uvægerligen afstaae samme, imod Gorgisrelse, som for andet, til Veien afgiven, Jordsmon. 3tio.) At Taxations Forretnin gerne over den Skade, som Jorderne ved Veiarbeide til føies, bor af vedkommende Skadelidende foranstaltes erhvervede samt anmeldes strax efterat Veiarbeidet for et Aar er tilendebragt; i hvis Mangel de ber have tabt al Ret til den Gotgisrelse, som de ellers kunde tilkomme. Det følger ellers af sig selv, at Taxationerne bør skee paa XI Deel. 213 II4 Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 16-20 §. 13 Dec. en dertil beqvem Narets Tid. 17.) I Henseende til de, til Biveienes Anleg og Vedligeholdelse fornødne, Materialier, da bør de i 16 § foreskrevne Regler liges ledes finde Sted; dog med den Forffiel, at Forpligtelsen til at afgive Materialierne strækker sig alene til de Jordeiere, som ere forbundne at bidrage til Veiens Vedlige holdelse, og at samtlige, til enhver Vei henhørende, Vei- Interessenter ere, de, som bør udrede de forefaldende Gotgiørelser 18.) Da Kirkes og Stolestierne fortiene Opmærksomhed, ved Udskiftningerne; saa maae ingen Mand nægte en andens Bern at benytte dem af Veien over hans Marker til Skolen, naar den dertil er belei ligt; han skal ogsaa være forpligtet til at holde de fornødne Stenter og Gangbroer, saavelsom Grøfter, vedlige, saaledes, at Børnene, uden Hinder eller Fare, til alle Narets Tider, kan komme til Skolen. J Tilfælde af paakommende Tvistigheder desangaaende, skal Amts manden ved sin Kienbelse afgiore, hvor Gangveien for Børnene skal anlægges. 19.) Naar Hoved: eller mindre Landeveie gaae igiennem Skove, stal, paa hver Side af Grofterne, i en Frastand af 6 Alne, Træerne borthugges, og aldeles ingen Grene hænge over Veien. Dog, naar Veien gaaer lige imod Østen og Vesten, behøves, paa Veiens nordre Side, ikkun at borthugges saa meget, at ingen Grene hænge over Veien; derimod bør, paa den søndre Side (for at befordre Solens Virkning paa Veien), Træerne borthugges, paa 12 Alnes Frastand fra Grøfterne. Paa Sogne og deslige Biveie bør ei heller overhængende Grene findes, under den i V Cap, 91 § fastsatte Straf. 20.) Milepæle bør opret tes saavel paa de mindre, som paa Hoved: Landeveiene. Hvor det paa Hoved-Landeveiene bliver alt for kostbart at forstaffe Milepæle af Marmor, bør de forfærdiges af hugne Kame Fr. om Veivesenet i Dmk 1 C. 20-23 §. II5. Kampestene; I øvrigt bør hele, halve, og ferding Mile: 13 Dec. pale gives forskiellige Skikkelser. I Sielland viser enhver heel Milepæl, hvor langt man er fra Kiøbenhavn. I Syen bør de hele Milepæle paa Hoved-Landeveiene vise, med tydelige Tal, hvor langt man er fra Nyeborg. Den første hele Milepæl tegnes med No. 1. I Jylland be gynder Meileregningen fra Sønden af, og bliver Beimaalet fra Hadersleb Kiebsted af saaledes fastsat, at den Punkt, hvor den sidste Miil ender i Coldinghuus Amt, bliver, for den østlige Vei igiennem Jylland, Milepælen No. 1. Paa samme Maade sættes i Riberhuus Amt Milepælen No. 1 for den vestlige Vei, igiennem Jylland. Milepæle, som sættes paa de mindre Landeveie, bør vise en Kiøbsteds Fraliggenhed fra den anden. 21.) Hvor flere Veie mode hinanden, der sættes Veivisere, paa hvilke tydeligen maae tegnes, hvorhen enhver af Veiene fører. Paa Sederne skal, ligesom det forhen ved 7 §, i Henseende til dybe Sandveie, er fastsat, ved hver 20 Favne plantes 2 Træer, eller sættes Ellepæle, eller andre Kiendemærker, for at betegne Landeveien for de Reisende, saa at de kan skialues fra de øvrige mange smaae Veie, der krydse sig. 22.) Skulde det ikke kunne undgaaes, at en Vei maae lobe igiennem et Vaad, saa bør den, til Underretning for de Neisende, betegnes med et tilstrækkeligt Antal af heie Stene eller Pæle. 23.) Da Alleer, ved Siderne af Veiene, ere til sand Nytte for Reisende, i Mørke og Sneefog, ligesom for Fodgiæna gere, i Solens stærkeste Hede; efterdi de forhindre, at Grøfterne ikke fiores for nær, og, paa de Steder, hvor Veien er meget sandig, bidrage til, at den ikke aldeles udtorres; saa skal alle Chauffeer, som allerede ere eller i Fremtiden blive anlagte, naar Leilighed dertil haves, be plantes med Træer; og skal man ligeledes være betænkt $2 paa, Fr. om Veiv. i Dmk 1 C. 23 § 11 C. 25 §. 13 Dec. paa, at beplante de Landeveie, som ikke blive anlagte med Chaussee. Det tillades ogsaa, at plante Træer paa Siderne af Biveiene, naar de ikke dertil ere for smale; dog med den Undtagelse, at der, hvor Veien er siid og leeret, ingen Træer sættes. De Træer, der saaledes plantes, bør være saa høistammede, at Blæsten fan bestryge Veien, og de maae ikke plantes nærmere tilsammen, end at der bliver et Rum af 10 Alne fra Træe til Træe; og, Hvor Veiene ikke ere meget brede, bør de plantes i Forbandt eller skraaes over for hinanden, saa at hvert Træe, paa den ene Side, svarer til Midten af 2 Træer paa den anden Side. 24.) Kiøbstæderne bliver Gas dernes Forbedring og Vedligeholdelse, ligesom hidtil, alene en Gienstand for Magistraternes Opsyn. Dog undtages herfra de Gader, igiennem hvilke de nye anlagte Hoveds Landeveie lobe; hvilke bør staae under den samme Opsigt, som, for Landeveiene, i IV Cap. er anordnet, og behand les paa den i III og V Cap. foreskrevne Maade. Det samme gielder ogsaa i Henseende til de Gader i Landsbyerne, hvorigiennem nye anlagte Hoved-Landeveie gaae. II Cap.) Om forpligtelse til Veiarbeidet, samt Arbeidets og de gvrige Bekostningers Fordeling. 25.) Som almindelig Grundsætning, i Hensigt til alle Veie, fastsættes, at den, som har ytten af Veien, bør ogsaa bære Byrden af dens Indretning og Vedlige holdelse; heraf følger, at, da Hoved-Landeveienes Anlæg steer til det Almindeliges Gavn, saa bor hele Landet bidrage til disses første Istandsættelse. Derimod, naar Hoved-Landeveiene af nye ere anlagte og fuldførte, paas ligger Vedligeholdelsen de Amter og Distrikter, igiennem hvilke Veiene løbe; dog bør de Reisende, ved Vompen ges Erlæggelse, bidrage til sammes Vedligeholdelse. De mins Fr. om Veivesenet i Dmk 11 C. 25:27 §. - mindre Landeveies saavelsom Biveienes Istandsættelse 13 Dec. og Vedligeholdelse paaligger, efter foranførte almindelige Crundsætning, dem, som have Nytten deraf, og for hvis Skyld de ere til. 26.) Da Veiarbeidet er iblant de Slags almeennyttige Anstalter, hvis Fordele strække sig til alle Jordeiere og Brugere, fornemmeligen med Hensigt til Land Produkternes lettere Frembringelse til Afsætnings Stederne; hvilket især vindes ved Veienes nye Anlag og Grundforbedring; saa tilfiger og Billighed, at enhver, som høster Frugten deraf, bør bidrage til Indretningen; og at altsaa ingen Jordegodseier eller Besid der, i denne Henseende, bør kunne henskyde sig under noget Privilegium; men at alle, uden Undtagelse, bør have Deel i Bekostningerne, og at de Friheder, som Grevernes og Friherrernes Godser, Hovedgaarde, Præs stegaarde og Degneboeliger ere forundte, samt andre dese lige Friheder, hvormed noget Hartkorn ellers maatte være benaadet, ikke bør komme i Betragtning, til at unddrage eller befrie saadant Hartkorn fra at bære denne Byrde, tilligemed det contribuerende. Jøvrigt erklærer Kongen, at, ligesom Udgifterne til Veiindretningen ikke i sig selv er nogen Skat eller Contribution, til Forøgelse af Stats Kassens Indtægter; men blot et Bidrag, til at fremme Gavn og Beqvemmelighed for det Almindelige og for Yderne selv; saa skal samme ei heller nogensinde drage til Følge af Indskrænkelse i de Friheder for Skatter og Con tributioner, som det frie Hartkorn tilkommer. 27.) Veiarbeidet in natura bør fordeles paa det contribuerende Hartkorn, saavidt ikke noget deraf nu lovligen bruges under Hovedgaardene. Det øvrige Hartkorns Deeltagelse skal fee i Penge, paa den herefter foreskrevne Maade; og bør i dette, som i alle andre Tilfælde, Skov og Mølle fyld ikkun bære halv Byrde, imod Agers og Engs Harts forn. 53 Fr. om Veivæsenet i Dmk 11 C. 27:30 §. 13 Dec. forn. Kiøbstæderne skal alene tage Deel, i forhold til de Jorder, som de have i Brug, efter det som disse enten allerede ere ansatte til Hartkorn, eller dertil beregnes, efter foregaaende Opmaaling og Taxation, i Følge Ren tekammerets Foranstaltning. 28.) Alt Veiarbeide 29.) Tende con skal taperes til visse Spænd: og Gangdage. Det sædvanlige aarlige Veiarbeide for tribuerende Hartkorn skal herefter være I Spanddag eller 1 Gangdag. Een Spanddag anflaaes i Penge til 3 ME, og een Gangdag til 1 ME; følgelig er 1 Tønde Hartkorn pligtig til aarligt Veiarbeide paa Landeveiene for I k 8 ß, uden derfor at nyde Gotgiørelse. Alt Veiarbeide, som paalægges det contribuerende Hartkorns Brugere, i et 2ar, mere end det, der saaledes er anflaaet til 1 Mk 8 ß pr. Tende Hartkorn, skal dem gotgieres, og fordeles paa den i 30 § foreskrevne Maade. Imidlertid, da det forudsees, at det sædvanlige Arbeide, ansat til 1 ME 8 pr. Tønde Hartkorn, i de Amter, hvor de nye Landeveie indrettes, ikke vil være tilstrækkeligt; saa bliver, med hensyn til Byrdens Lettelse, ved Veiarbeidets Be stemmelse og udskrivning, herved ubtrykkelig fastsat, at mere Arbeide, end det, der kan beregnes til 4 Mef 8 B for hver Tønde hartkorn, ei al paalægges Hartkorns Brugerne, i saadanne Amter, for Betaling at forrette og at, naar endog saa meget skulde udfordres, bør de derom betimeligen underrettes, paa det at de kan være be redte derpaa, og indrette deres Ting saaledes, at Arbeibet kunde fremmes, uden Skade for Jordbruget. 30.) Naar der, i et far, paalægges Bønderne Arbeide paa de nye Landeveie, som kan beregnes til 4 Mk 8 6 pr. Tønde Hartkorn, saa bidrage: 1. J Fr. om Veivesenet i Dinf II C. 30 §. - fiem bruges af Hovedgaardens Eier eller For 1. frie Hoved. pagter gaarbs Jorfom ere bebeage de og bruges af der. 2. ufrie Do vedgaards Jorder. andre end Eie ren eller Forpagteren

11.3 2.Stiftet, 3. 3 de 13. tet hvori det Amt Øvrige Arbeidet undtagen, Stifter i skeer. bvori ar- Riget. beides. 4 f.SE. . 46. f. f. 3 # Is 8 =

120

Is 8 * 12# foin drives under Dovebaaarden 30 som ere bebygge de, og bruges af andre I 8 = # 12# 5. Gfattefrit, riem drives under men Tiende Hovedgaarden 3 pligtige Ho-som beboes af vedgaards Marcellier eller Fæftere Jorder. F 4. Bendergebs, som brives. under Hovedgaarbene 5. Grevernes, Friherrernes og andres privilegerede Hart forns Bøndergods = saaledes at Beboeren udreder det balve, eg Lebasbefibberen eller Eieren bet balse af ben udskrevne Sum. 6. Træftegaardencs eg Deane

boligernes frie Dartkorn

7. Anner Godset boorat Traften, faafremt han selv nyder alle 3 Tien der, i Følge Loven, udreder Det balve af den udreone) Sum. 8. Senial Goblet, samt Trz fernes ea Degnenes iende 6. 812F I 81

12

.. 67 Is 8= 12: 6a 3- 60 8 120 4. 8 s 2 = 4 = I # 28 1: 8 = 12. 34 og Glattepligtige Jorder 1 8 6: alle forbemeldte Poster skal det, i de Xinter, hvor Arbeidet skeer, tillades Bastere og Parcellister at vælge, om de heller ønske, at giøre Arbeide for I Mk 8 ß in na- $24 tura, Dec. Fr. om Veivesenet i Dmk 11 C. 30-32 §. 13 Dec, tura, end at betale. I øvrigt bidrager det contribue rende Hartkorn følgende: s.) I det Amt, Arbeidet Skeer, skal der contribuerende Hartkorn, som ligger læn ger, end 2 Mile fra Veien, betale dets sædvanlige aar lige Veiarbeide med 1 Mk 8 6, med mindre Brugeren heller vælger at giere Arbeidet in natura, b.) 3 Stiftet udredes af hver Tønde contribuerende Hartkorn 12 ß; herfra undtages alene, i Amtet, hvor der arbeides, det Hartkorn, som forretter Arbeidet in natura; det øvrige, under Litr. a anførte, længer fraliggende Hartkorn concurrerer desforuden ogsaa med Stiftet 12 s. c.) I de andre Stifter i Riget betales 6 ß. Og skal forestaaende Bidrags:Summer være det høieste, som kan udskrives. Naar i øvrigt det Arbeide, der paalægges Hartkornet i det Amt, hvor de nye Landeveie indrettes, beløber til mindre, end de 4 Mk 8 6 pr. Tønde Hartkorn, som er ansat til det høieste, da fordeles ogsaa Bidraget forholdsmæssig saa meget mindre. Dog undtages aldeles fra saadan Repartition de Amter i Sielland, som allerede have forfærdiget deres nye Landevei, og ingen Hielp dertil have nydr af andre Stifter. 31.) Alle contribuerende Hartkorns Brugere, som ikke ere Veien læn ger fraliggende, end 2 Mile, ere pligtige til, in natura, at forrette det dem paalagte Veiarbeide, uden Hensigt til, om de høre til Amtet, hvorigiennem Veien løber, eller ikke. Men de af Amtet, der boe længer fra Veien, end bemeldre 2 Mile, bør have Valget, om de vil udrede deres Andeel i Penge, eller de vil blive ansatte til at forrette Arbeidet in natura; i hvilket sidste Tilfælde der bør serges for, at de, imod billig Betaling, fan, af de ved Landeveien narmest liggende Byer, nyde Græsning til deres Heste, og Huuslye for de Folk, der forrette Arbei det, saalænge dette varer. 32.) Enhver arbeidsa før Fr. om Veivesenet i Dmk 11 C. 32-34 §. for Huusmand og Inderste bør giøre en Gangdag om 13 Dec. 33.) Dersom nogen efterlader at forrette Naret. Arbeidet paa den ham tildeelte Veipart, da bør samme strax besorges forfærdiget ved andre, paa hans Bekosta ning, og den Forsommelige bede ligesaa meget, som det hele Arbeide har kostet. Men, dersom det medfører Vanskelighed, at erholde leiede Folk dertil, al Amtmanden eller Øvrigheden være bemyndiget til, ved Udpantning af 2 Mf daglig i Bøder, som hver 8de Dag fordobles, at tvinge Vedkommende til at lade det dem paaliggende Veiarbeide i behørig Orden iværksætte. Skulde noget heelt Sogn, uagtet Tilsigelse, udeblive, uden lovligt For fald, da ber samme, naar det bestaaer af mindre end 100 Tender Hartkorn, straffes med Boder af s Rdlr, og naar det er 100 Tender Hartkorn, eller derover, med 10 Rdlrs Mulct for hver Dag dets Beboere efterlade at efs terkomme deres Pligt. Enkelte udeblivende ber, foru ben at betale det for deres Regning gierte Arbeide, bøde for en forsømt Spanddag 48 6, og for en Gangdag I Mk. Dersom de, der have forsømt, ere Fæstebønder, bør Jorddrotten udrede Wulcten, og ham forbeholdes Net til Erstatning hos de Skyldige, saafremt Tilsigelsen af ham beviisligen er skeet. 34.) Opstaaer der Tvistighed imellem dem, som ere lodtagne i Veiarbeidet, angaaende hvem, eller hvilke af dem, denne Pligt paa ligger, da bør Sagen behandles summarisk og ved Giesteret men, naar der ved første Instant er falden Dom, da skal den Tabende, i Følge sammes Indhold, strax forrette Veiarbeidet; dog forbeholdes ham, at indanke Sa gen til Over-Retten, og, i Tilfælde af at han der bliver frikiendt, skal den eller de, som findes pligtige til at for rette Arbeidet, erstatte ham de paa samme anvendte Omkostninger. Skulde Veiarbeidets hastige fuldførelse 55 være Fc. om Veivesenet i Dmk 11 C. 34:38 §. 13 Dec. være faa meget magtpaaliggende, at Underrets: Dom ikke heller kunde oppebies, da bor de tvistende Parter enten dele Arbeidet imellem sig, imod Negres, eller og samme, paa den Tabendes Regning, af Gen. Vei Commissionen foranstaltes iværksat, for Penge. 35.) Med Ho ved Landeveienes nye Anlæg, eller første regelmæssige Istandsættelse, fortfares der efter en af Gen. Vei Com missionen Kongen forelæggende nærmere plan. 36.) Omendskiønt den tilforn ommeldte Fordeling alene finder Sted ved Hoved-Landeveiene; saa kan dog, i Henseende til de fleste mindre Landeveies nærværende slette Tilstand, det Tilfælde indtræffe, at disses første Istandsættelse kunde overstige de, dertil pligtige, Interessenteres Kræfter; I faa Fald bor, efter Billighed, det ene Sogn tomme Naboe Sognet, Amtet Herredet, og Stiftet Amtet til Hielp. Dog maae ingen Bekostning kunne lægges fra et mindre Distrikt paa det større, naar alle Hart forns Brugere i det mindre Distrikt ikke have enten bi draget til, eller forrettet mere Arbeide, end det sædvanlige, beregnet til 1 2 8 6 pr. Tønde Hartkorn. Vedkom mende Dorigbeder bor, i saadanne Tilfælde, indsende deres Forslag til Gen. Bei-Commissionen, som, efter Sagens nærmere Undersøgelse, foranstalter og fastsætter den fornødne Hielp og Deeltagelse. 37.) Saalange Ho ved-Landevetene ikke ere istandsatte, og dertil dog contribueres det høieste, som i 29 § er fastsat, skal de mindre Landeveies Grund-Forbebring ikke foranstaltes, med min dre flere end Dele af Vei: Intereffenterne deri blive enige, da, i saa Fald, deres Samtykke ogsaa bar forbinde de øvrige. 38.) Paa det Fordelingen af det Arbeide, som udfordres til Istandsættelsen og Vedlige holdelsen af de nu værende Veie (som vedblive, indtil nye Unlæg af Gen. Vei-Commissionen i sin Tid blive for: anstal Fr. om Veivesenet i Dmk 11 C. 38 §. anstaltede, hvor samme findes fornødne), kan fee billigen 13 Dec. og paa den meest passende Maade, bør samme, efterat alle Veie, paa den i I Cap. 3 § foreskrevne Maade, ere opmaalte og carterede, enten af Veibetientere eller andre Sagkyndige taxeres, og Antallet af de Spend: eller Gangdage, som udfordres til deres Vedligeholdelse, i den Tilstand, de nu ere, samt til Grafters, Broers og Steenkisters Underholdning, beregnes. Ved denne Taxation bør det Arbeide, som hidtil aarligen har været foretaget ved Veiene, i Særdelesyed tages i Betragtning, samt, til Efterretning, anmærkes i Forretningen. Naar da Opmaalingen og Tarationen er skeet, tildeles enhver sit Stykke af Veien, til at holde vedlige, hvilket bor anvises saa nær, som efter Omstændighederne mueligt, ved hans Hiem, og intet længer derfra, end 2 Mile; fra hvilken almindelige Megel dog enkelte Steder, i Hede Egnen i Jylland, kan giore Undtagelser fornødne. De mere fraliggende Beboere skal, naar de ikke selv ønske, heller at giøre Arbei det in natura, bidrage, til Veiens Vedligeholdelse, med Penge; hvilket Bidrag Kongen vil fastsætte, esterat vedkommende Amtmands Forslage af Gen. Vei-Commissionen ere blevne Ham forelagte, tilligemed Commissionens Fo restilling desangaaende; dog maae herved anmærkes, at dette Bidrag ikke vedkommer Beregningen over den al mindelige Deeltagelse i de nye Landeveies Anlæg, som i 30 § er foreskreven. Bemeldte Repartition skal vedblive saalange indtil Landeveiene, efter denne Anordning, fan tages under Arbeide, til at omlægges, eller af nye anlægs ges. Skulde, i et eller andet Stift, Repartition over Beienes Vedligeholdelse allerede være forfattet, og de fleste Vedkommende helst onske at samme følges, indtil det mye Beiarbeide hos dem kan begynde, da behøves der ingen nye Fordeling imidlertid. I øvrigt fastsættes, som Negel, i de Amter, hvor de nye Landeveie endnu ikke blive anlagte, Fr. om Veivesenet i Dmk 11 C. 38:41 §. 13 Dec, anlagte, at det aarlige Arbeide, til Hoved Landeveienes Vedligeholdelse, skal inddeles saaledes, at hver Tønde contribuerende Hartkorn ikke paalægges aarlig mere, end for 1 Mk 8 ; dog skal Arbeidet til Biveiene ikke her komme i Betragtning, men enhver Vedkommende ber desforuden holde sine Sogne: Bye: Kirke og Mølleveie i vedbørlig Stand, med mindre Sogneveienes Anlæg eller Vedlige holdelse, formedelst særdeles locale Omstændigheder, skulde være ganske uoverkommelig for Sognet, i hvilket Tilfælde de nærmeste Sogne, eller Herredet, bør komme Sognet til Hielp med Arbeide eller Penge-Understøttelse, saaledes som i 36 § er anordnet i Hensigt til de mindre Landeveie. 39.) Bestemmelsen af det mere end sædvanlige, nemlig I ME 8 pr. Tønde Hartkorn, til Landeveiene bestemte Veiarbeide, skal free hvert Aar, efter en i Gen. V.i-Commissionen udarbeidet og af Kongen approberet Plan; eg, ferinden samme forfattes, skal de fornødne Oplysninger, saavel fra de til Veiarbeidet contribuerende, som fra vedkommende Øvrigheder, indhentes. 40.) Alt det Arbeide, som udfordrer oplærte og øvede Folk, saasom Gruusgravning og Harpning, store Stenes Søn derslagning, Sprengning, eller Klovning, saa og Haandlanger Arbeidet til Tømmermænd, Muurmestere, Broe læggere, og saa videre, hvortil usvede Arbeidere ere af liden Nytte, bør stee for Penge, og Udgiften dertil fordeles paa Hartkorns Brugerne. 41.) Findes der Steder, hvor det falder Vedkommende mere besværligt, at forrette Beiarbeidet, end at betale samme med Penge, da maae der giores Forsøg med at finde Entrepreneurs, som, under de fornødne Forsigtigheds-Regler, fan paatage sig at giøre Arbeidet, paa saadanne visse Strækninger af Veien, for en bestemt Sum. Til disse Entrepreneurer fan Bompengene ogsaa overlades. Men, hvor ingen Leilighed til saadanne Entrepriser findes, bør Vedkommende selv Fr. om Veivesenet i Dmk II C. 41-43 §. selv forrette Arbeidet. 42.) Saasnart en nye ho: 13 Dec. ved:Landevei er fuldført, skal der, for hver Miil, opret tes en Bom, ved hvilken Passagepengene oppebæres, som da beregnes, i Overeensstemmelse med Fr. 15 Febr. 1786. 43.) Maar en nye Hoved-Landevei igiennem et Amt er færdig, skal den strax inddeles til samme Amt, og Amtsbetienterne tilmaale, samt, veb Pele og Mærker, inddele den til ethvert Herred, Sogn, Bye sg Gaard, for sig; hvilke derefter, uden Betaling, bør vedligeholde den, saas ledes, at enhver bliver ansvarlig for sit Stykke. Saadan Inddeling bør ogsaa uopholdelig foretages i de Amter, i Sielland, hvor Chausseerne allerede ere færdige, for saavidt samme ikke allerede af Gen. Vei-Commissionen er bleven foranstaltet. Da Inddelingen, til bestandig Vedligeholdelse bør see paa en saadan Maade, at den ingen Forandring siden kan være underkastet; saa skal Repartitionen indrettes sogneviis; dog at ethvert Gods i Sognet tildeles sit Stykke, for sig. I øvrigt iagttages den Regel, at ikkun det Hartkorn, som ei er længer, end 2 Mile, fra Veien beliggende, tildeles noget deraf, til Vedligehol delse, ved Arbeide in natura; men at det øvrige, mere fraliggende, bidrager sin Andeel i Penge, med mindre no gen af sammes Brugere heller ønsker, selv at vedligeholde sit Stykke, da det, i saa Fald, bør ham anvises. Og, da Sognefogderne, ved Fr. II Zov. 1791, er tilstaaet Befrielse fra Veiarbeidet; saa bor Veien, til Veds ligeholdelse, reparteres over hele Sognets Hartkorn, saaledes, at enhver Mand, Sognefogden iberegnet, faaer sit Stykke aflagt og afpælet, da Sognefogdens Veipart maae vedligeholdes paa hele Sognets Bekostning; dog overlades det til dets Beboere, om de vil forrette Arbeidet paa Sognefogdens Andeel in natura, eller besørge det giort, for Betaling. Broernes Vedligeholdelse bør skee paa hele Amtets Bekostning; derimod paaligger Steen- kiftera Fr. om Beis. i Dmk 11 C. 43 §-111 C. 44 §. 13 Dec. Fifternes og Grøfternes Oprensning og Vedligehol delse dem, i hvis Beipart de falde; hvilket altsaa, ved Beiens Inddeling, bor tages saaledes i Betragtning, at disse, for denne større Byrdes Skyld, faae et saa meget mindre Veistykke. De Sogne, igiennem hvilke Landeveien løber, bør vedligeholde en, efter Billighed, af Gen. Vei-Commissionen bestemmende sterre Deel, efterdi de ikke alene, frem for andre, nyde godt af Landeveien, som Landevet, men ogsaa som Sognevet. III Cap.) Om Arbeidsmaaden. 44.) Ingen mane foretage noget Arbeide paa Landeveiene, uden vedkommende Opsynsmands Lærværelse eller hans foregaaende Anviisning. Alt, paa anden Maade fore taget, Arbeide skal ansees, som ulovligt, og, naar det befindes uforsvarligt, da den Skyldige ikke alene være pligtig til at omgiøre det, men endog demmes til, ifald han er Bonde, at bøde fra 1 til 4 Stdlr; og naar det er en Mand uden for Bondestanden, fra 5 til 10 Rdlr. Befindes endog Arbeidet upaaklageligt, skal det desuagtet ikke komme til Afgang eller Gotgiørelse i det ham paaliggende Veiarbeide. Dog er det enhver tilladt, at tilføre Veimaterialierne paa den for ham beqvemmeste Tid, naar han ikkun sørger for at kunne bevise, at have tilført det ham paalagte Qvantum. 45.) Det saa kaldte Flengs: eller Fælleds. Arbeide maae i Almindelighed ikke finde Sted. Skulde der imidlertid gives Tilfælde, som giøre Flengs Arbeide uundgaaeligt, maae der paa det nøieste holdes Opsigt med Arbeiderne, og tillige paasees, at ingen ubrugelige Folk dertil sendes, samt at de komme til og gaae fra Arbeidet paa de rette dertil bestemte Tider. 46.) Skulde der forefalde Dagarbeide, med bestemt Maal, saa bor ikke alene Arbeidernes Kiørsel til Veien, men og faa Veiens Godhed, Forskielligheden af Heste, i Provindserne, Jordbundens lettere eller vanskeligere Bearbeid = Fr. om Veivesenet i Dmk III C. 46-49 §. beidning, og Dagenes Længde, efter Aarets Tib, tages i 13 Dec. Betragtning. I Henseende til Spanddagene, ansættes i Almindelighed 1 Dag til 4 Miles Kiørsel, og Antallet af de Læs, der bør fiores om Dagen, bestemmes, efter den Vei, som Vognene have at fiore, samt den Tid der behøves til Paa- og Aflæsningen. Er Veien meget fort, kan der bruges 2 eller 3 Vogne til et Par Heste, naar det fornødne Antal Folk er ansat til Af- og Paalæsningen, og Hestene hver Gang spendes, fra den belæssede, for den tomme Vogn. 47.) Hvor det er giørligt, skal Veiarbeidet, for et eller (om det fan fee) for 4 à 5 Aar, forud opgives, paa det at vedkommende Arbeidspligtige dertil kan anvende den for dem beleiligste Tid; dog bør der, naar et saa langt Tidsrum gives til Arbeidet, bestandig haves Die med, at ingen lader saa meget af Arbeidet blive tilbage, at han, imod Enden af Terminen, ikke mere fan være i Stand til at fuldføre det. Maar Øvrigheden eller Veibetienterne fornemme, at nogle ikke med samme Hurtighed, som andre, fremme deres Arbeide, bør disse betimeligen paamindes, og dernæst, naar den fastsatte Tid er forlsben, uden Eftergivelse straffes for des res Forsømmelse, efter 32 §. 48.) Enhver Fordes ling af Beiarbeidet skal (ligesom det allerede, ang. Inddelingen til den bestandige Vedligeholdelse, i 43 § er bleven bestemt) free sogneviis; dog skal, til Beqvemmelig hed for Jordegodseierne ved Opsynet, hvert Godses Anpart i Sognene lægges for sig selv. 49.) De, som skal forrette Haandarbeidet, bør, efter Tilsigelse, medbringe Spader, Hakker, Stuffer, Ører, Sauger, Bagreeb og andre til Arbeidet paa Veiene udfordrende Nedskaber, som de, efter Egnens Beskaffenhed, ere eller, til deres eget Brug, bør være forsynede med; men de Redskaber, som Benderne ikke selv behøve til deres eget Avlsbrugs fuldkorane Drift, saasom: Hiulborer, store Ham mere, Fr. om Veivesenet i Dmk III C. 49-52 §. 13 Dec, mere, Gruusharper, Styrtefarrer, anskaffes for Amters Regning; hvilket og bør finde Sted, i Henseende til de Redskaber, som behøves, i Tilfælde af, at militaire Com mando fulde bruges til Veiarbeidet. 50.) Vognene til Spandarbeidet paa Veiene bør være saadanne, at de kan indtage et vist passende bestemt Maal; hvilket i enhver Egn skal fastsættes af Gen. Vei Commissionen. 51.) Hvo som til Arbeidet sender uduelige folk, eller møder, enten uden Redskaber eller med saadanne, sem ere ubrugbare, eller med Vogne, som ikke fan indtage det foreskrevne Maal, bør ansees, som han var aldeles udebleven fra Arbeidet, og mulcteres efter 32 §. 52.) Broelægning, af tærningformig tilhugne Stene, bør paa Veiene ingensteds bruges, uden alene i de Gader, i Kiøbstæderne, hvorigiennem Hoved-Landeveien løber, og i de Gader, i Landsbyerne, hvor den i 5 § anordnede Chaussee med en broelagt Nendesteen ikke skal finde Sted; dog bør der, i begge ommeldte Tilfælde, først giøres et dobbelt Overslag, nemlig: baade over det, som kunde med gaae til Brcelægningen, efter den sædvanlige paa Landet brugelige Maade, og hvad den af tilhugne Stene vilde foste; hvorefter Beslutningen af Gen. Vei-Commissionen bør tages, med Hensyn til ethvert Slags Arbeides Varighed. Ellers bør ved Broelægningen iagttages: Imo.) At Jordsmonnet, paa hvilket Broen lægges, i Forveien dannes og stampes fast, saaledes, at det ikke letteligen siden fan give efter. 2do.) Sanden lægges jevnt og stampes, dog ikke høiere, end at den fan tiene til Indfatning for Stenene. 3tio.) Paa de Steder, hvor ikke en Steenbroe støtter sig imod en anden, bør de yderste Stene, som støtte sig imod Jordveien, være de største, og sættes paa hei Kandt. 4to.) Broen bør allevegne have den samme Dannelse og fald af 1 Tomme paa 10 Tommers Brede; til hvilken Ende Arbeiderne altid bør have et Ska: Fr. om Veivesenet i Dmk III C. 52-53 §. Stabelun ved Haanden, efter hvilken Broen lægges og 13 Dec. Stampes. Da i øvrigt Erfaringen har viist, at en Steenbroe, naar den begynder at forfalde, ifte med Fordeel fan repareres Stykkeviis, efterdi de opbrudte enkelte Stykfer ei kan bringes i lige Fasthed og fuldkommen Forbine delse med den gamle; saa bør der, naar en Steenbroe begynder at trænge til Reparation, heller hvert Aar optages et Stykke og lægges igien af nyt. Skulde det findes nyt tigt, at overlade visse Strakninger af Steenbroen til Entrepreneurer, enten paa Livstid, eller paa visse Aar; faa bør vedkommende Øvrighed neie paasee, at Arbeidet skeer forsvarligt. 53.) Ved Chauffeernes Anlæg er at iagttage: Imo.) Hvor Opfyldning er fornoden, bør den skee med saadan Jord (helst Leer), som kan tiene til fast Underlag for Chauffeen, og Opfyldningen bør, saavidt mueligt, ligge og sætte sig, i et Aar, førend med Steenlægningen begyndes. 2do.) vor ingen Opfyldning steer, bør Jorden, til Encaissement, udgraves til den behørige Dybde (som retter sig efter den større eller mindre Færsel, der er paa Veien) og stampes fast sammen. 3tio.) Derefter lægges de største Stene i Bunden, og, efterat flade Sidestene (Borduurstene ere satte paa hoi Kandt paa degge Sider, lægges Stenene saa tæt sammen, som mucligt. Naar hver Steen har faaet sit rette faste Leie paa Jorden, udfiles de med mindre Stene, og de endnu tilbageblivende Aabninger fyldes med fast sammenelter Leer. 4to.) Er et Lag store Steen ikke tilstrækkeligt, saa bør et andet (paa den Maade, at en Steen altid hviler paa flere) lægges oven paa, med samme Neiagtighed. 5to.) Paa disse Steen lægges derefter mindre Isse Steen, som, naar det behøves, flaaes, saameget. mueligt, til lige Størrelse. 6to.) Derpaa lægges tilsidst Gruus, i det mindste til 9 Tommers Høide. 7mno.) Hvert Lag af Steen stam XI Deel. pes, Fr. om Veivesenet i Dmk III C. 53-56 §. 13 Dec. pes, efterat det er lagt, og Borduurstenene, paa hvilke en stor Deel af Chausseens Varighed ankommer, bør lægges saa dybt ned i Jorden, og Gruus saa heit over dem, at det bliver umueligt ved Kiørsel at bringe dem ud af de res Leie. gvo.) Paa de Steder, hvor efter 41 $ Chauffee Anlæg bliver overladt til Entrepreneurer, maae det ikke være disse tilladt, at bedække den med smaae Steen og Gruus, forinden samme af Veibetienten er efterseet. 54.) Et andet Slags mindre Chausseer, som bruges paa de Steder, hvor man har Vanskelighed for at faae store Steen, indrettes alene med et Underlag af smane Steen, eller af Gruus. Der maae ellers iagttages ved disse Chausseer, at de, ved første Anlæg, strap blive giorte noget høiere i midten, og at desto mere Gruus paafyl des, i det mindste af en Alens Heide, samt at Hiulspo rene, saalænge indtil Gruset har bunden sig sammen til en Massa, med største Flid ofte udjevnes, og at mere Gruus føres paa de Steder, hvor Sporene have nedtrykket Veien og giort den ujevn. 55.) For at erfare, hvor de til Veienes Fyldning behøvende Materialier beleiligen kan erholdes, maae man ved Veiarbeidet alletider være forsy net med et Jordbor. Vel kan den, til Fyldningen behøvende, Jord tages deels ud af Grøfterne, deels nedfg. res fra Bakkerne; dog bar alletider iagttages, at den uduelige Jord ikke kastes ind i Veien, og at man, hvor det er mueligt, betiener sig af saadanne nærliggende Heie og Bakker, ved hvis Udgravning Grundeieren, i Steden for at vinde Adgang til Gotgisrelse for Tab, heller mage ans see sin Jordlod forbedret ved saadan Udgravning. 56.) Til Chauffeernes bestandige Vedligeholdelse, ber alletider i Gruus Bakkerne holdes et Forraad af harpet Gruus i Beredskab, og desuden, imellem hver 100 Allen, ligge en Bauke af Gruus ved siden af Veien, af hvilke Ban for Opsynsmanden dagligen kan fylde de Huller, som ved Veiens Fr. om Veivesenet i Dmk III C. 56.61 §. Betens Afflidning foraarsages. 57.) Saameget 13 Dec, mueligt, bør man søge, paa hver halve Miil, eller en endnu kortere Afstand, paa Hoved-Landeveiene at ansætte Huusmænd langs med Veiene, som af vedkommende Ame gives fri Bolig, og som, for billig Betaling, bestandig saffe Vandet sit Asleb igiennem Grofterne, samt fylde de Huller og Spor, som vise sig paa Veien. 58.) Paa de Veie, som ikke blive Chausseer, bruges, til Opfyldning og Planering, blaae Leer og rød Leer, hvor samme haves, og derovenpaa lægges Jord, Sand og Gruus, Hammerstial Stefulstøv, Muursteens-Broffer, samt, hvor Passagen ikke er for stark, Bygnings: Gruns. Materialierne maae stampes sammen, og lægges saaledes, at de, som lettest lade sig igiennemblede og længst holde Vandet hos sig, lægges nederst i Veien, og de haardeste, der ikke saa let fan opblødes og som lade Vandet sie igiens nem, øverst. Derimod maae oven paa Veien aldeles ikke bruges mergelagtig hvidt Leer, Torv, feed Muld, Dynd, fiin Sand, eller andet af lige Beskaffenhed. 59.) Jffe, uden i Nods Tilfælde, bør man, til Opfyldning, betiene sig af Grene, eller sammenbundne Riis-Knipper. Disse kan alene anvendes med Nytte paa saadanne Ste der, hvor der er dyb Sand, eller meget blød Grund. 60.) Træestød bør ikke blive staaende i Veien, om endogsaa Opfyldningen bliver saa hai, at de deraf siules. 61.) Stenene, som udgraves af Jordbanker, ber i det mindste en Sommer henligge opgravede, forinden de nedlægges i Veien, da de eklers lettelig beholde den Fugtighed, som de i Jorden have trukket til sig, hvilket er til Skade for Veien. Alle Stene, som ere i den gamle aflagte Vei, saavelsom Mile Soie, skal opbrydes, og alene tildeles og tilfalde de, over en Miil fra Veien boende, Arbeidsplig tige; Og det skal være de Nærboende forbuder, at bemægtige sig samme, eller benytte sig deraf, under Straf I 2 af Fr. om Veivesenet i Dmk III C. 61-64 §. 13 Dec. af 5 Mdlr for hver Cubic-Favn, foruden at levere Stenene tilbage. 62.) De Huller, som giøres ved Materialiernes udgravning, maae jevnes og fyldes, paa det man, saameget mueligt, kan bespare Gotgisrelsen til Grundeieren; eg, hvor Kreature fan falde i de opgravede Huller, bør der, saaleænge disse fraae aabne, ettes Hegn deromkring. 63.) Naar militaire Commandoer eller Pionierer blive brugte til Veiarbeidet skal disse indqvarteres i de Byer, som ligge nær mest ved de Veiftrækninger, hvorpaa Mandskabet arbeider.

Qvartererne foranstaltes ved Amtmændene. Der som Commandoerne ikke ere saa store, at derved kan ansættes Marquetentere, bør Huusværterne, imod billig Be taling (som af Amtmanden paa ethvert Sted, efter Bil lighed, og i Forhold til Soldaternes Lønning, bestem mes), forstaffe Mandskabet den fornødne Forflegning. I øvrigt skal Mentekammeret være bemyndiget til, paa Gen. Vei-Commissionens Requisitioner (uden Hinder af Anordningerne om Kroehoid paa Landet), at meddele saa mange Huuseiere, eller Verter paa Landet, som eragtes nødvendige, Tilladelse til at forsyne Veibetiente, Broe læggere, Haandlangere og andre Arbeidere ved det nye Landeveis og Broelægnings Arbeide med de fornødne Levnetsmidler af Spise- og Drikkevarer, saalenge Arbeidsti Den vedvarer. 64.) Saasnart dyb Snee falder, bør samme, førend den fryser fast, strax, enten ved Snee Plsining, eller ved Stufning, jævnes ud af Veien, saa ledes, at denne, hverken imedens Sneen ligger eller naar den begynder at optoes, bliver besværlig. Da bemeldte Sneekastning bør see enten samme Dag, eller, i det seneste, Dagen efter at dyb Snee er falden, og foretages tilig om morgenen, forinden Færselen paa Veien begyns der; saa maae dette Arbeide forrettes af enhver Bye paa sin egen Mark; dog maae de Byer, som ingen Landeveie have Fr, om Veiv. i Dmk 111 C. 64 §- IV C. 66 §. have paa deres Marker, efter Amtmandens Foranstalt: 13 Dec. ning, komme den eller de Byer til Hielp, som ere for meget bebyrdede, naar de ikke ere længere, end Miil fraliggende. Paa Hoved Landeveiene bør Sneen opfa stes lige indtil Bunden af Veien, i en saa stor Brede, at 2de store Vogne eller Slader mageligen kan liore hinanden forbi. Paa de mindre Veie bør saa meget af Sneen bortskuffes, som giør dem ufremkommelige. Ligeledes bør, paa de mindre Veie, saalange ikke Broer ere lagte over alle Vandløb, bemeldte Vandløbe opises, til en bred Vogns Brede, indtil de Reisende, naar Isen bærer, kan kiore derover, ved Siden af det Opisede. Ved indfaldende Teeveir, naar Isen begynder at bryde, maae den ligeledes borttages, og Vandgrofterne, hvor det behøves, renses, saa at Vandet ikke stemmes over Veien. Amtmændene, Herredsfogderne og øvrige vedkommende Betiente ber, hver i deres Distrikter, paasee og vaage over, at dette Arbeide i Særdeleshed ikke forsømmes. 65.) Saavel de gamle sem nye Veie skal besigtes tilig om Foraaret, saasnart Frosten er optoes, og sildig i Efter hasten, naar der er meest Vand paa Jorden, saa at det kan bestemmes, hvad Reparationer der udfordres. Men det fuldførte Arbeide bør synes om Sommeren, i Julit eller i det seneste i Augusti Maaned, paa det Fyldningen kan være sammenkiørt, forinden Efteraarets Vedske indtreffer. Derimod kan Chauffee-Reparationen til alle Tider besigtes. IV Cap.) Om Opsynet over Veiene og Veiars beidet. 66.) Veivesenets hele Bestyrelse, og alt hvad Veienes Direktions Linier og Indretning samt Arbeidets Bestemmelse og udførelse betreffer, paaligger Gen. Vei:Commissionen. Men udskrivningen af det, som aarlig skal lignes paa vedkommende Stifter, og hele Landets Hartkorn, tal, esterat samme af Kongen er ap: I 3 pro Fr. om Veivesenet i Dmk IV C. 66-69 §. 13 Dec. proberet, aarlig beklendtgiøres ved en plakat, som ude stades igiennem Rentekammeret. I øvrigt al Regn skabet over den almindelige Vei-Kasse, samt det af de Kgl. Veiberiente udførende nye Veiarbeide, føres af Gen. Vei Commissionens Kasserer, og aflægges aarlig til Nentekammeret. Men Regnskab over Beiarbeidet, i ethvert Amt i Særdeleshed, føres af Amtsforvalterne. 67.) det mindste eengang om Naret skal en Kgl. Veimester, som dertil af Gen. Bei Commissionen udnævnes, tage samtlige Landeveie i ethvert Stift i Øiespn, og, efterat have over lagt med vedkommende Stiftamtmænd og Amtmænd, hvad der, til Veiens Forbedring paa ethvert Sted, ansees fornødent, derover give Indberetning til Gen. Vei- Commissionen. 68.) Stiftamtmandene og Amts mændene skal have Over-Opsynet med alle Landeveie i de dem anbetroede Stifter og Amter, og sende maanedlige Indberetninger derover til Gen. Vei-Commissionen; hvilke Beretninger skal være forfattede tabellarise og tydelige saa at de, ved første Diekast, kan give Oplysning om Veiens Tilstand, om de indtrufne Mangler, og det Arbeide, som er bleven giort til deres Forbedring, samt naar og hvorledes. 69.) Herreds: eg Birkebetienterne bør, efter Amtmandens Ordre, hver i deres Di strikter, besorge Veiarbeidet, og pefogderne ligeledes paa Kiøbstædernes Unparter, efter Stiftamtmandens Befas ling. Amtsforvalterne paaligger det, efter foregaaende Requisition, at forfærdige Listerne og Repartitionerne over Hartkornet, samt at tilsige Mandskab og Vogne til Arbeidet. Omendskiont Lehnegodserne, i Henseende til Landeveienes Vedligeholdelse, ikke ansees anderledes end andet Proprietair Gods, saa skal dog Lehnsbesiddere, paa Grund af deres Privilegier, være berettigede til at lade Amtmandenes Foranstaltninger om Veiarbeidet udføre ved deres Godsers egne Betiente, uden Wellemkomst af Amts: Fr. om Veivesenet i Dmk IV C. 69-71 §. Amts eller Justitsbetienterne; dog under den Betin: 13 Dec. gelse, at de selv i rette Tid lade erlægge de paabudne Veic Contributioner, og at de vedligeholde deres Parter af de offentlige Landeveie. 70.) I ethvert Sogn skal Sognefogden (som ved Embeds Tiltrædelse bør tages i Eed) have den særdeles Opsigt over alt Veiarbeide, som bliver anordnet i hans Distrikt, besørge Redskabernes og Materialiernes Forvaring, samt holde og aarligen aflægge Rigtighed for de imodtagne, udgivne og i Behold værende Penge, Verktøi og Materialier; til hvilken Ende ham skal blive meddeelt en trykt Formular, hvorefter Regnskabet bør indrettes. Efterlader han at aflægge Regnskab til rette Tid, mulkteres han paa 16 til 48 ngentlig, indtil han efterkommer denne Pligt. Ligele des bør han give Agt paa Vei Politiet, og anmelde de forefalbende ordener til vedkommende Politiemester, som, i Overeensstemmelse med Frr. 25 Mart. og 18 17ov. 1791, skal undersøge og paakiende deslige Sager. Til Belønning for dette, skal Sognefogden, foruden den ham i Fr. 11 Nov. 1791. 5 § tilstaaede Befrielse for Veiarbeidet, nyde 1 6 af hver Rdlr, som Arbeidet i hans Distrikt beregnes til. 71.) Foruden Sognefogden, bør ogsaa den i ethvert Sogn værende største Lodseier, enten selv eller ved Fuldmægtig, indfinde sig ved Veiarbeidet, for at paasee, at samme forsvarlig bliver forfærdiget; ligesom han og skal have Tilsyn med Broerne og, naar Mangler derpaa befindes, strap andrage saadant for Amtmanden. Det skal i øvrigt være enhver Lodseier uformeent, for hans Bønders Veiparter, at ansætte særdeles Opsynsmand; dog skal disse af Sognefogden tilholdes at istandsætte Veiene til rette Tid og paa den befalede Maade. Befindes Sognefogden at være efterladen i at opfylde de ham paaliggende Pligter, da straffes han, efter Forsømmelsens Grad og Sagens Bea 34 Waf Fr. om Veivesenet i Dmk IV C. 71-74 §. 13 Dec. skaffenhed, med Boder fra 48 6 til 2 Stole. Skulde han vise sig overhorig eller svigagtig, da bor han (ligeledes i Forhold til Overtrædelsens Grad) demmes i Bøder fra 2 til 5 Rdlr. Dersom Forseelsen igientages, bar Strafs fen fordobles, eg, for die Gang begaaet Svig eller udviist Overhørighed, skal han tillige have sit Embede forbrudt 72.) Sognefogden bør ogsaa, paa de Tider, som Veiarbeidet ikke giøres, jævnligen befare Veies ne og eftersee Grofterne, Broerne, Steenkisterne o. s. v., og, naar nogen Mangel derpaa findes, da uopholde ligen underrette dem, som Arbeidet paaligger, derom, samt paasee, at Istandsættelserne free til den, for Veiens Vedligeholdelse beleiligste og for Landmanden mindst bes sværlige, Tid. Skulde Vedkommende ikke, inden 3 Ugers Forlab, efterat de ere blevne advarede, have sat alting i Stand, da skal Sognefogden indberette Sagen til den Dommer, som er Politiemester i Sognet, og denne igien melde det for Amtmanden, som da feier den Anstalt, at det Manglende bliver istandsat paa de For sommeliges Regning, hvilke, foruden at betale Omkostningerne, bør straffes efter denne rs 33 (*). 73.) Til enhver Post:Station og Stiftested skal der indrets tes en Bog (og, hvor der paa een Station ere flere Vertshuse, cen Bog paa hvert Sted), hvilken skal forevises enhver Meisende, for deri at anmærke, om de have fundet noget at klage over Veiene; hvilken Bog af Ma gistraten, i Kiøbstæderne, og af vedkommende Herredsfoged eller Birkedommer, paa Landet, bør eftersees, i det mindste 4 Gange em Aaret, og derom giores Indbe retning til Stiftamtmanden eller Amtmanden, efterat fornævnte Betiente have undersøgt det, der maatte fins des at vare paaanket. 74.) Ligeledes skal enhver af be, i dette Cap. anferte, Embedsmænd, som Opsynet over (*) Sami. af Frr..faaer ved en Trykfeil: 32 6 (cfr.). Fr. om Veiv. i Dmk IVE. 74 §-v. 78§. over Veivesenet paaligger, samle og i en dertil indrettet 13 Dec. Protokol indføre alle de Ordrer, som de baade have imodtaget og selv udstedt, Veivæsenet angaaende, van det at, naar Wangler findes paa Veiene, det da strax og uden vidtløftig Undersøgelse kan sees, hvem disse ere at tilskrive. V Cap.) Om Vei Politiet. 75.) Da al Save for de Reisende, saa meget som mueligt, bør forebygges og afværges; saa mane der ved Veiene ikke taas les Skydebaner og Fuglestænger nærmere, end 100 Alen; Bistader 10; Recbslagerbaner 10; Natfører: Pladser 200; Jffe heller bør nye Veirmoller bygges nærmere, end 50 Alen. 76.) Da de nye anlagte alminde lige Landeveie tilhører 1 Alens Brede af Jordsmonnet ved hver Side af Veiens Grøfter; san advares de dere til grændsende Grandeiere, at de ikke mane benytte sig af bemeldte Beiens Grund, enten til derpaa at opsætte Bygninger, Plankeverker, Steengierder, levende Gierder, eller deslige, og at de, i Tilfælde af Overtrædelse, kan vente at blive paa lovlig Maade tiltalte. 77.) Steengierder, levende og Riisgierder, eller Volds diger, som paa Cierens egen Grund opføres ved siden af Hoved-Landeveien, bør ikke være høiere end 2 til 3 Alen over Veiens Jordskorpe. Dog undtages herfra Haver og Guards-Plabse omkring de til Landeveien grandsende Huse og Gaarde, som Vedkommende, efter eget Gotbefindende, maae forsyne med hoiere Hegn. 78.) Hvo som plsier eller graver Veiens Gesstkant nærs mere, end den i 9 § fastsatte Frastand af 1 Alen, bør, efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed, bøde fra til 5 Mole, og desforuden, ifald Grøften derved er bleven beskadiget, paa egen Bekostning sætte den igien i Stand. I Henseende til de mindre Veie, som itfe fan, eller ikke behøve at indgrøftes, da bør der ligeledes I 5 pagFr. om Veivesenet i Dmk v C. 78 82 §. 13 Dec. paasees, at de ikke blive overpleiede, under Straf af Boder fra 2 Mk til 1 Mblr. 79.) vo som enten i Veienes Grøfter eller deres Ranter graver Leer, Sand, eller andet saadant, straffes med en Mulke fra til 1 Rdlr; Kan den Skyldige ei opdages, da bør det Beskadigede istandsættes paa Sognets Bekostning. Ei heller maae nogen, under lige Straf, ved siden af de Veie, som ikke ere indgrøftede, enten fiæære Torv eller grave Sand og Leer, nærmere end 8 Alen fra Veien. 80.) Ingen maae egenraadigen anlægge Overkiørfeler fra Veien til sin Jord, langt mindre igiennem dens terre Grøfter, under Straf fra 1 til 5 dlr, foruden Ska dens Erstatning. Derimod skal de nødvendige Overfiorfeler indrettes, ved Veiens Anlæg, paa almindelig Bekost ning; Og, naar nogen, efterat Veien er bleven færdig, ønsker flere saadanne Overkiorseler, da bør han melde sig derom hos Amtmanden, og, dersom hans Forlangende findes billigt, saa at det indvilges, ber han selv udrede Bekostningerne paa de Steenkister, som desformedelst mane anlægges. 81.) Drifter nogen sig til, paa Veiene, Grøfterne, Fortougene eller Rendestenene, egenraadigen at foretage nogen forandring, i hvad Hensigt den endog maatte være, skal han, efter befindende Omstændigheder, straffes med Bøder fra 1 til 5 Rdlr, og desuden være pligtig at sætte det forandrede i den forrige Stand. 82.) Paa Veiene selv mane intet henlægges eller taales, som kan forhindre Færselen og giøre den farlig eller vanskelig for de Reisende. Hvo som lægger Tommer, Steen, Straae, Giødning eller andet paa Veien, som kan være de Veifarende til Hinder eller Skade, straffes med 1 Rdlrs Mulkt, og skal strap Bortskaffe det derpaa lagte, eller og dette besørges af Opsynsmanden, paa den Skyldiges Bekostning. Dersom Mogen, uden Nødvendighed, lader en fraspendt Vogn, Plov, Fr. om Veivesenet i Dmk v C. 82-85 §. Plov, eller deslige blive staaende paa Landeveien, mulf: 13 Dec. teres han paa Rdlr; skeer det om Natten, bøder han dobbelt. I øvrigt till des enhver at optage saadanne Vogne og deslige Ting, som henstaae paa Veiene, og at bringe samme til Opsynsmanden, imod at nyde Halvpar ten af Mulkten. Hvo som faster Glas, Pottesfaar, Feieskarn, Bygningsgruus og deslige paa Veien eller i Grøfterne, straffes efter Sagens Beskaffenhed, og i Fors hold til den Skade, eller Fare, som de Velfarende dess formedelst kunne blive udsatte for, med en Wulkt fra 48 8 til 2 Rdlr, og bør strap bortskaffe det henlagte. Paa samme Maade straffes de, som lede Polevand paa Veien eller i dens Grøfter. 83.) de Kiøbstæder, hvorigiennem Hoved: Landeveien gaacr, maae ingen Herefter lade bygge Karnapper eller sætte udbyggede Vinduer til Gaden paa deres Huse, ei heller uden for disse sætte Bradeskurer, Stakit: eller Sakværker, saa og ikke lade de nuværende Karnapper og Sfurer med nye Fodstykker forsyne, saafremt disse befindes at indskrænke den for Landeveien forordnede Brede. 84.) Paa de Landeveie, som allerede ere eller herefter blive anlagte efter denne Anordnings Forskrift, maae ingen Lede eller Rækværker settes, og de, som nu derpaa befindes, skal inden en af Gen. Vei-Commissionen foreskreven Tid borttages. Saa bør og alle hyrdehytter paa Veiene af skaffes; dog maae saadanne Hytter og lede være tilladte ved begge Ender af en Landsbye, paa det at der kan være Fredning for Agrene, imod Bendernes smaae Kreature, der i Almindelighed fodes paa Byens Gadeplads. 85.) Ingen maae toire Kreature paa Veien, eller i dens Grøfter, under Mulkt af 2 Mk for hvert Stykke. Løsgaaende Kreature skal ogsaa paa Veien optages, og Eieren, for hver Hest, Qvægs Hoved eller Sviin betale z Mk, samt for andre smaae Kreature 8 i Løsnings Penge, Fr. om Veivesenet i Dmk v C. 85-86 §. 13 Dec. Penge, foruden Stadens Erstatning og Gotgiørelse for Kreaturets Fede og Oppasning i den Tid det har været optaget, nemlig: for et stort øved 12 ß daglig, for et Plag eller Ungnad 8 ß, for et Fel, en Kalv, et Faar eller Sviin 4 ß. Lader Eieren ikke, inden 3 à 4 Dage, det optagne Kreatur afhente, samt betaler Opbringnings- Penge og stiller Sikkerhed for Istandsættelsen af det Beskadigede, maae det optagne Kreatur offentlig (dog efter 8 Dages Varsel og Bekiendtgiørelse ved Kirkestevne) bortsælges. Hvad iser angaaer Sviin (om hvilke allerede i Skov-Sr. og Sr. om Bompenges Erlæggelse 15 Febr. 1786 er befalet, at alle Sviin al ringes, saasnart de om Foraaret paa Marken udlabes, og at Eieren siden skal have flittig Indseende med dem, samt Ringningen i det mindste hver Maaned, eller saa ofte nødigt er, fornyes), da bliver, i Henseende til Veiene, endnu tilføiet, at, naar uringede Sviin treffes paa Veien, eller utilstrække lig ringede giore Stade paa samme, da bor de strap optages, og bringes til Fogden eller Oldermanden af den Bye, paa hvis Grund det beskadigede Veistykke befindes, og Svinenes Eier bøde 2 Wk for Stykket. Skulde det være umueligt, at optage Svinene, da bor Opsynse manden, naar de findes paa Landeveien, yde dem ihiel, og Eieren desuagtet betale fornævnte Mullt; dog beholder denne de skudte Sviin. (Cfr. Fr. 29 Oct. 1794. 32 §). 86.) Styrter en gest eller andet Rveatur paa Veien, da skal Besidderen af den til Veien stø dende Grund strap nedgrave Kreaturet 2 Allen dybt, og i det mindste 50 Alen langt fra Beien. Dersom Veien paa det Sted, hvor Kreaturet ligger, falder imellem 2 Mænds Lod, da bør de begge besorge Nedgravningen. Skulde Vedkommende lade Kreaturet ligge paa Veien lenger end 24 Timer, da straffes de med en Mulkt af 48 ß, hvilken fordobles hver Dag de lade det blive liggende. Fr. om Veivesenet i Dmk v E. 86-91 §. gende. Under lige Straf, bør Grundeieren eller Besid: 13 Dec. deren nedgrave de Kreature, som findes døde paa hans Grund, ved siden af Veien; og stal saavel Bei Opsynsmanden som Sognefogden have note Indseende med, at dette efterkommes, samt, i Mangel deraf, uopholde ligen andrage det for den Rettens Betient, som er Politiemester paa Stedet. 87.) Politiet skal i Riobftæderne alvorligen vaage over, at Gaderne holdes rene, og feies i det mindste 1 til 2 Gange om ugen, samt at Snee og Jis om Vinteren bortføres. Ligeledes bør det af vedkommende Oldermænd, i enhver Landsbye, hvorigiennem der er anlagt nye Landevei med broelaste Mendestene, paasees, at samme holdes rene, saa at Vandløbet fan være frit. 88.) Paa de Veie, som ere beplanttede med Aleer, maae ingen ride paa Kanten imellem Træerne og Grøften; men denne Plads alene være forbeholdt for Fodgiængere. 89.) Naar 2 Vogne møde hinanden paa Veien, bør enhver holde til sin høire Side. En tom Vogn bør vige for en beleffet, og for en Karet, eller Chaikke; og enhver skal være pligtig at vige af Veien for Posten og Postillioner, naar disse blæse i Posthornet; hvo som ikke viger, bøder 48 ß. Skulde nogen, enten af Skisdesløshed, eller med Forsæt, kiore paa en anden Vogn eller beskadige noget Menneske, el ler Kreatur, paa Veien, da straffes han efter L. 6- 718, og 6te Bogs 20 Cap. (*). 90.) Pan en Navn og Ophver Vognmands Vogn skal Eierens holdssted være malet med Oliefarve, under Straf af I Rdlr for den, som forsommer det, eller har et urigtigt Navn paa Vognen. 91.) Hvo som ikke bortskaf fer de, Veien for nærstaaende, Træer eller overhæns gende Grene og levende Gierder, naar han i Forveien bett: (*) I Saml. af Fer. faaer ved en Trykfeil: 20 Cap. 6 og 20 Art. Fr. om Veivesenet i Dmk v C. 91-93 §. 13 Dec. betimeligen er bleven advaret, i rette Tid at fælde eller at flytte samme, skal, i Tilfalde af at han ikke efterkommer saadant, inden 10 Dage efterat han af Sognefog den derom er mindet, bøde 2 mk, og Sognefogden være pligtig til, midt i Martii Maaned, at lade det forsømte giore, paa Eierens Bekostning. 92.) Beskadiger nogen Milepæle, Træer, Afvisere, Veivisere, Broer, Rækværker eller andet paa Landeveien, skal han, foruden Skadens Erstatning, straffes paa følgende Maade: a.) Naar Underofficerer og Gemene af de Militaire befindes i saadan Forseelse, bør de 1ste Gang straffes med Krumliggen eller Fængsel, efter Sagens Omstændig heder og Regiments-Chefens Sigende; 2den Gang skal den Skyldige stilles for Forhør og Krigs-Net, og der tilfindes, ifald han er Underofficeer, at være degraderet til Gemeen paa 3 Maaneder, og 3die Gang Tiden fordob les; men, isald han er Soldat, at straffes med at gaae 6 à 8 Gange Spidsrod igiennem 200 Mand, og zdie Gang fordobles saadan Spidsrod Straf. b.) De civile og alle andre Personer, som i saadan Forseelse befin des, skal betale Skaden, og desforuden, 1ste Gang, ansees med en Wulkt fra 2 til 10 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og zdie Gang demmes til Forbedringshuset i 3 Maaneder. c.) Børn, som ere under 15 Aar, straffes af deres Forældre med Riis, og disse betale Skaden. Hvo, som overbevises at have borttaget noget af Træer, Rækværker eller andet Veien eller Broerne tilhørende, Stal straffes, som for andet Tyverie; og den, som for Amtmanden eller Magistraten beviisligen angiver en af de i denne § omtalte Forbrydere, fal, efter Sagens Beskaffenhed og i Forhold til Straffen, som den Skyldige bliver tildømt, nyde en Belønning af 1 til 10 Mdlr. 93.) Paa samme Maade ansees og straffes de, som borttage de af andre til Veien eller Broers og Vandledningers JudFr. om Veivesenet i Dmk v C. 93-97 §. Indretninger sammenbragte Stene, Gruus eller andre 13 Dec. 94.) Da Erfaring viser, at smalle Materialier. Siulfælger og de deri almindelig brugelige Som, med hsie Hoveder, ikke for Vognene selv ere til større Nytte eller bidrage til en længere Varighed, end Hiul, med et fladere Beslag; og at derimod saadanne Hiul ere til stor Skade for Veiene, især for Chausseerne; saa bør hine efterhaanden afskaffes, og vil i Fremtiden enhver have sig selv at tilskrive Skaden, naar de, efter nogle Wars Forlob aldeles forbydes. 95.) Af alle Bøder, som betales i Penge, bør den halve Part tilfalde Angiveren, og den anden halve Deel Vei-Kassen. Hvo, der ikke kan betale, straffes paa Kroppen, efter Fr. 6 Dec. 1743- 96.) Alle Sager, som angaae Forseelser imod denne Vei Sr., sal i et og alt behandles som Politie: Sager, i Overeensstemmelse med Sr. 25 Mart. 1791. Jøvrigt bør vedkommende Øvrigheder alvorligen vaage over foranførte Kgl. Befalingers Handthævelse, og med Nidfiærhed sætte dem i udførelse, uden at vente efter indkommende Klager. 97.) Paa det at denne Fr. kan blive almindelig bekiendt og være i bestandig Minde, stal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer af samme blive trykte, og deraf saavel hos alle Sognefogder, som hos Oldermændene i hver Landsbye, nedlægges et Exemplar. Pl. for Norge, hvorved den i Pl. 16 Jul. 20 Dea 1788 befalede Gotgisrelse for Hefte, som ihielslaaes formedelst Befængelse af smitsomme og ulægelige Tyger, indskrænkes til enkelte Tilfælde, m. v. Cancel. p. 171. Gr. Da Kongens veigiørende Diemærke ikke er ops naaet ved pl. 16 Jul. 1788, for saavidt den fastsæt ter, at, naar befængte Heste ihielstaaes, for at afværge Emittens Udbredelse, skal Eierne nyde Gotgiørelse ders for og denne udgift lignes paa Amtet, eller Stiftet, m. v.;" Pl. om Heftes Thielslagn. i Nge 1-3 §. 20 Dec. v. " men denne Bestemmelse (som dog ved Pl. 3 Apr. 1789 er bleven indskrænket til Erstatning for de Heste alene, der dræbes, formedelst Anstikkelse af Snive eller anden ulægelig smitsom Syge) tvertimod paa mange Steder har aabnet Vei til hyppige Misbruge; efterdi uredelige og egennyttige Personer, igiennem adskillige liftige Paafund (saasom ved at kiebe syge Heste paa Mar federne og lade disse ihielskyde, for at søge Erstatning, o. f. v), have tilvendt sig ulovlige Fordele; Saa er det, til at afvarge deslige Understab, hvis Følger ere meget trykkende for Undersaatterne, fundet fornødent, herved at befale følgende: 1.) Den, ved fornævnte Placater anordnede, Got gidrelse for ibielflagne Heste skal ikke herefter have Sted, med mindre det befindes, i enkelte Tilfælde, at nogen desformedelst har lidt et betydeligt og, med hensyn paa hans Vilkaar, foleligt Tab; da Amtmanden, efter foregaaende neieste Undersøgelse og tilveiebragte lovgyldige Beviser, bør indberette saadant til Cancelliet, som skal være bemyndiget til, ester Omstændighederne, at fastsatte en forholdsmessig og passende Erstatning, eller Bidrag, til Hielp for den Skadelidende; hvilken Gotgisrelse da maae lignes og fordeles paa Amtet, eller Stif tet, iblant Delinquent Omkostningerne og de øvrige of fentlige udgifter. 2.) For de Ting vidner, for. horer, eller andre Beviser, som udkræves til Oplysning i dette Slags Sager, maae de Kgl. Betiente ikke fordre eller imodtage nogen Betaling; ligesom og Beskrivelsen deraf maae gives paa flet Papiir. 3.) Dersom nogen lader sine, med smitsomme Snge befængte, geste komme paa anden mands Grund, eller iblandt andres Beste, da stal han, efter Sagens Beskaffenhed, dømmes til at bøde fra o til so Rdlr til Sognets Fattige, og derforuden erstatte Skaden, naar Smitte derved udbredes. 4.) J Pl. om Hestes Jhielslagn. i Nge 4 §. 4.) Jøvrigt skal Pl. 3 Apr. 1789 i alle Dele forblive i 20 Dec. sin Kraft, og de Lægemidler, som anvendes til befængte Hestes Helbredelse, i Følge sammes Forskrift, udredes af Amtet. R. Kammer Pl. (Resol. 18 Dec.) hvorved 21 Dec. det forbydes Berg: Almuen ved Kongsberg Sølvværk at sælge sin 27atural forflegning, m. v. P. 173. Gr. Uagtet den for Berg Kassen bekostelige Indretning med Korn-Magasin og Smør-Leverance alene er til Underholdning for den faste Stof af Selvværkets Berg Almue, saa erfares dog, at andre uvedkommende, og især nogle af de Handlende paa Kongsberg, opkiøbe ved Magasinets Uddeling en Mengde Kornvarer, og dertil holde en eller anden, som skal oplægge samme hos andre i Nærheden boende, for siden at transporteres derfra; ligesom og, at nogle af Berg Almuen, enten fordi de troe at kunne undvære en Deel af det dem, eller deres anfarende Bern, tildeelte Magasin: Gods, eller fordi de ere slette Huusholdere, lade sig overtale til at stille sig ved det dem tillagte Korn. Hvorfore (for at hindre denne Ulempe og forekomme Misbruget af den Kgl. og velgiørende Indretning) følgende befales: Det skal være saavel de Handlende, som andre uden for Bergstaden, alvorligen forbudet at afhandle de Anfarende deres Magasin. Varer, da de, som befindes at have befattet sig med saadan ulovlig Handel, maae vente, at Varerne blive confiskerede til Sygehuset, og de Skyldige desuden tilfundne at bøde lige saa meget til de Fattige, som Varerne efter Taxten ere værd; men skulde nogen oftere befindes skyldig i slig Forseelse, da paalægges ham en høiere Mulet, som Ober-Berg-Amtet bestemmer. Den eller de, som lade sig bruge til saadant Opkiøb, straffes med nogle Dages Fængsel paa Vand og Brød. XI Deel, Hver K Pl. om Natural-Forflegn. Salgp. Kongsb. 21 Dec. Hverken de Handlende, eller nogen anden, maae tilba geholde de Anfarendes Lønne Boger; skeer saadant, og Eieren derover klager, bør den Skyldige derfor mulc teres til Sygehuset, efter Ober-Berg- Amters Sigelse; ligeledes blive og de med mulct at ansee, som imodtage og hos sig indlægge det kiøbte Magasin:Gods for dem, sem dermed drive Handel. Men paa det de Anfarende, som for een Maaned, eller flere Maaneder tillige, fan og vil assee deres Børns Magasin Portioner, ei skal savne Udvcie til derfor at erholde rede Penge; saa maae det være saadanne, indtil videre, tilladt, paa den Dag, Magasin Listerne paa Gruberne eller andensteds forfattes, at sige sig fra en heel eller halv Portion for den Maaned, imod at oppebære den hele Løn, naar samme falder, i rede Penge. 24 Dec. Gen. Post-Amts Pl. til Efterretning for de til Posten henhørende Reisende, som med den Kgl. Postjagt gaae over Beltet imellem 17yborg og Kor før. P. 175. 1.) De Reisende, som med Posten gaae over Bel tet imellem Tyborg og Korsør, skal ombord paa den Kgl. Postjagt have Rahytten og de 2de dertil hørende Ramre ene og alene til deres Beqvemmelighed; og skal der om Natten brænde Lys i Rahytten uden Betaling. 2.) Om de Reisende paa Overfarten skulle lide Mangel paa det Nødvendige til Livets Ophold, da skal Postskipperen og Postføreren være forbunden til, imod billig Be taling, at lade dem faae Brød, Smør, Øl og Brændeviin, reent og got Vand, som og, om forlanges, en Riedel kaagt Vand. 3.) Ligesom det er paalagt Poststipperen, som Postfører, at see derhen, at de Reisende faae al muelig Beqvemmelighed, samt at de, saavel af ham selv som af Fartøiets Mandskab begiegs nes Pl. om Postjagten paa Beltet 3-6 §. nes artigen; og, om nogen herover haver at klage, 24 Dec. maatte det skriftligen anmeldes til Postmesteren paa Ans komststedet; saaledes derimod, da Postskipperen ene og alene er paalagt Ansvaret, saavel for Postjagten som for Postens Befordring, og Overfarten altsaa staaer ganske under hans Bestyrelse, haver ingen af de Reisende over ham at befale, eller maae befatte sig med at imodsige hans Rommando. Og skulde imellem de Reisende indbyrdes opkomme Uenighed om pladsen i Kahytten og Kam rene, da skal Postskipperen anvise enhver sin Plads, og hvormed de maae lade sig noie. 4.) Ingen af de Reisende maae røge Tobak enten i Kahytten eller Kams rene, men alleneste paa Dakket, og da have Hytte paa Piben. 5.) Dersom de Reisende tilføie Skade ombord, skal Værdien af dem betales. Og, om nogen af de Reisende skulde falde paa at nofficere eller male Tavne og andet i Kahytten og Kamrene, eller paa ders værende Mobler, da skal herfor erlægges i Mulkt I til 2 Rdlr, eller mere efter Omstændighederne; hvilket alt skal betales til Postmesteren paa Ankomststedet, som herfor, om forlanges, meddeler Beviis. 6.) Enhver Reisende giver 8 Stil Dansk i Drikkepenge til Postjagtens Mandskab, og mane paa ingen Maade af de Sei sende fordres eller begieres mere. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Dec. 27 Dec.) sigtende til at hemme den Uorden for Freintiden at fremmede Joder, uden at være forsynede med Kgl. Leidebrev, ankomme og boesætte sig i Rbavn, m. v. (Saasom adskillige saadanne Joder, uagtet de i Loven og senere Anordninger giorte Forbud, ere Tid efter anden ankomne her til Staden, ja endog have boesat sig og haft Familie her). P. 239. $3 1.) De Pl. om fremmede Jeder i Khavn 1-4 §. 30 Dec. 1794. 1.) De fremmede Jøder og Jódinder, som, uden at kunne bevise eller gotgiøre noget lovligt rinde, indfinde sig i Khavn, skal (isteden for, efter Rescr. 24 Mart. 1774, at tilfindes at betale en maadelig Mulet efter Omstændighederne og i Mangel af Betaling at indsættes paa nogen Tid til Arbeide, Mandfolkene i Rasphuset, og Qvindfolkene i Børnehuset) straffes 1ste Gang med at betale en Mulet af 50 Rdlr, og i Mangel af Formue hensættes 14 Dage paa Vand og Brød, 2den Gang med et halvt Aars Arbeide i Forbedringshuset, og siden dobbelt, samt hver Gang, efter erlagt Mulet eller udstaaet Straf, at føres bort paa deres egen Bekostning, men naar de ei dertil have Formue, da for den jødiske Nations Regning. (cfr. Pl. 26 Nov. 1783). 2.) De Ældste for den Jødiske 27ation fal, i Tilfælde at de forsømme de dem ved Anordningerne paalagte Pligter i Henseende til fremmede Jøders og Jodinders Anmeldelse med videre, for 1ste Gang erlægge en Mulet af 100 Ndlr, og siden hver Gang dobbelt. 3.) Den Betient, som i Følge Rescr. 24 Mart. 1774 holdes for at eftersøge fremmede Jøder, skal, naar han forsømmer saadant, straffes 1ste Gang med at betale en Mulet af 10 Rdlr, som skal indeholdes af de 80 Ndlr, hvilke han nyder af Politie-Kassen, 2den Gang med 14 Dages Fængsel paa Vand og Brod, og 3die Gang med 4.) at have sin Bestilling forbrudt. Endelig skal disse her ommeldte Mulcter tilfalde Politie Kassen. 21 Jan. Naadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 17 Jan.) hvorved de af Auctions:Folkene for deres Mode ved Auctioner fordrende Douceurer (*), samt de saa faldte onsepenge, afflaffes. P. 180. Da (Samt. af Frr. staaer ved en Tryffel: med Auc tione fornødne Documenter, Pl. om Auctionsfolks Douceurer ze. Da der ved Auctioner, som afholdes i Stervboer, 21 Jan, af Auctions Folkene fordres, som en Rettighed, Penge for deres Møde ved samme, hvilke Douceurer, som ere erlagte under Navn af Middags-Penge, ere meget bebyrdende især for fattige Stervboer, ligesom det og næ ften er bleven til en Lov, at, naar nogen bliver Marchandiser, han da, foruden de Omkostninger, som Borgerskabs- Tagelse udfordrer, endnu er nødsaget til, saafremt han vil blive anseet, som en Medborger af de andre Mar chandisere, at give 7 til 10 Rdlr, som kaldes Hønsepenge; saa bliver, for at forekomme disse Misbruge for Fremtiden, herved anordnet og fastsat, at det hverken maae være Auctions Folkene i Khavn tilladt, at tage, eller andre Vedkommende til disse at give Douceurer for deres Møde ved Auctioner, alt under en med den tagne Douceur lige stor Mulet til de Fattige, og skal dette ligeledes under lige Mulct finde Sted, i Henseende til de af Marchandiserne hidtil fordrede saa kaldte Honsepenge. Oeffentlicher, in der Landschaft yderstedt und den 29 Jan. Städten Tonning und Garding bekannt zu machender, Befehl, betr. die Abstellung der Eingriffe unbefugter Schriftsteller in die Gerechtsame der bestalten dort wohnenden Advocaten. p. 170. Fr., sem sigter til at udrydde den iblant 31 Jam. Land Almuen paa nogle Steder, i Danmark og Norge, indførte daarlige Tanke, at ansee det som en vanærende Gierning at trække guderne af gefte og andre Brea ture, som enten dræbes, eller døe af tilfældige Aarsager, hvilken skadelige Fordom Kongen vil have afskaffet. Cancel. p. 3. Gr. En Deel af Land Almuen paa nogle Steder er indtagen af den daarlige Fordom, at betragte det som et vanærende Arbeide at tage Huderne af Heste og væg, $ 3 som Fr. om Hudens Aftag. af Kreat. I §. 31 Jan. Som dee af Sygdom eller andre tilfældige Aarsager; hvoraf Følgen er denne: at lige Kreature, ved at henligge forraadnede paa Marken, foraarsage giftig og ufund Luft, samt at Eierne tabe den Fordeel, som de kunne giøre sig af Suderne, ved enten at sælge dem til Garvere og Feldtberedere, eller og at bringe sig dem til Nytte paa anden Maade. Vel formodes ikke, at der nu findes mange saa ufornuftige og uoplyste, at de virkeligen troe, at en god og nyttig Handling medfører Vanere, og at der kunde være en mere beskiæmmende Gierning at tage Hus derne af et Slags Kreature, end af et andet, eller at det, i denne Henseende, giør nogen Forfiel, om et saadant Kreatur er slagtet eller det paa andre Maader har mistet Livet. Imidlertid, da det dog i visse Egne er bleven til en Vane, at denne vrange Fordom følges af de fleste, beels, fordi deres Tieneste Folk vægre sig ved at lægge Haand paa Arbeidet, deels, fordi de befrygte, at blive udsatte for Bebreidelser og Forhaanelser af andre, som, geenten af Ondskab, Misundelse eller Taabelighed, villægge dem til Last, at de ikke rette sig efter den, igiennem Bankundighed og Overtroe indførte, gamle Sfif; Saa bliver (for at rydde disse Hindringer af Veien, og sætte enhver i Stand til at giøre sig lovlig Fordeel af sin Eiendom) følgende herved befalet: 1.) Naar noget af en Bondes eller Landboers Kreature, være sig Qvæg eller Heste, enten formedelst Tilfælde dser, eller det bliver dræbt, da skal Eieren, inden 24 Timers Forløb, lade Huden aftage det døde kreatur og derefter Kroppen nedgrave 2 Alen dybt paa sin Mark, med mindre Kiødet er af det Slags, og saa godt, at det kan tiene til sund Spise, eller og Eieren vil anven de det til andet nyttigt Brug, saasom: til at lægge det ud, for derpaa at skyde vilde Dyr (i Tilfælde af, at han har Jagt-Rettighed), fode Hunde dermed, om Vinteren, eller deslige; Fr. om Hudens Aftag. af Kreat. 1-4 §. deslige; i hvilket Tilfælde han dog først bør lade Huden 31 Jan. aftrække. Befindes nogen at overtræde dette Bud (hvis Gavn for Vedkommende selv og det Almindelige er saa indlysende), da skal den Skyldige ved Politie-Retten døm mes til at bøde 4 Rdlr til Sognets Fattige, og desforuben tilpligtes at nedgrave Kreaturet paa ovenanførte Maade, under Straf af, at bode 2 Mk til Fattig:Kassen 2.) for hver Dag han er Dommen overhørig. Dersom noget Tieneste Tyende nægter at være Hosbonden behielpelig i at trække Huden af det døde Kreatur og derefter begrave det, da skal Hosbonden strap falde tvende af sine Naboer til sig, og, i disses Nærværelse, selv lægge Haand paa Kreaturet, samt advare den modevillige Tiener om den Straf, han, ved sin Overhørighed, paadrager sig; Skulde denne desuagtet vægre sig ved at efterkom me det, som ham befales, da skal han, for sin lydighed, Iste Gang dømmes til Fængsel paa Band og Brød i 4 Dage, og aden Gang til een Maaneds Arbeide i Forbedringshuset hvilken Straf fordobles, saa ofte han siden befindes skyldig i lige Forbrydelse; Undslaaer nogen 17aboe sig for at følge den, som begierer det, i ovenanførte Tilfælde, da bør han bode 1 Rdlr til Sognets Fattigs Kasse. 3.) Ifald nogen er saa dristig og ondskabsfuld, at forhaane, laste, eller ilde omtale enten Hosbond eller Tiener, fordi disse, som fornuftige Mennesker og gode Undersaatter, have efterkommet de Pligter, som Kongen, ved denne Anordning, har foreskrevet, til deres eget og det Almindeliges Beste, da skal han bode 4 Rdlr til Sognets Fattige, og giøre den Fornærmede offentlig Afbigt for Retten, og dersom han vægrer sig ved at bede den Forurettede om Forladelse, skal han, i det Sted, sættes en Time i Gabestokken eller Halsjernet, paa en Sondag, naar der er Gudstieneste i Kirken. Sognefogderne i Danmark og Lenemændene i Norge 4 4.) Fal, Fr. om Hudens Aftag. af Kreat. 4-7 §. 31 Jan. fal, med alvorlig Midfierhed og Aarvaagenhed, paasee, at denne Fr. neiagtigen overholdes; Findes de heri forsommelige, og de ikke, naar nogen af Sognets Beboere forseer sig derimod, strap andrage det for den vedkom mende Rettens Betient, som fører Politiemester Embe det der paa Stedet, da skal Sognefogden eller Lensmanden bøde til Fattig-Kassen 1ste Gang 5 Rdlr, 2den Gang 10 Rdlr, og 3die Gang, foruden at betale den sidstbenævnte Mulct, afsættes fra sin Tieneste; Under Straf af lige Bøder, skal Opsyns: eller Oldermanden i hver Bye vaage over disse Buds Efterlevelse og være pligtige til, naar nogen overtræder samme, at anmelde det for Sognefogden. 5.) I Tilfælde at Qvægfygen yttrer sig, da bør der, paa de Steder, hvor samme befin des, forholdes med Qvægets Jhielslagning og Nedgra velse efter de ved Fr. 30 Lov. 1778 bestemte Regler. 6.) Heste, som døe af Snibe, eller dræbes formedelst Befængelse af denne smitsomme Sygdom, bør ligeledes uopholdeligen nedgraves med Huden 2 Alen dybe under Jorden. 7.) Kongen har den Tillid til Hans Embedsmænd og Betiente, som boe paa Landet, at de ikke alene vil foregaae Almuen med et got Erempel, i at efs terleve de, samtlige Landboere, ved denne Lovgivning, paalagte Pligter, men at de endog (i Særdeleshed Præ fterne) vil giøre sig umage for at give de mindre oplyste iblant deres Medborgere det rette Begreb om disse Bud, og sammes velgierende Diemærke; I øvrigt skal denne Fr. ikke alene strax bekiendtgiøres fra Prædikestolene og ved Netterne, men endog deraf allevegne uddeles et tilstrækkeligt Antal Exemplarer iblant Almuen, paa det at den desto vissere kan komme til hver Mands Kund- Fab. 5 Mart. Fr. Om en Andagts: og Bede:Dag, som skal hol des i Kongens Niger og Lande (næste Søndag efter denne Frs. Fr. om Bededag f. Cborgs Ildebr. Frs Bekiendtgiørelse), til Taksigelse for Guds naadige 5 Mart. Bistand i at afværge det større uhæld og ubodelige Tab, som truede Fædrenelandet og Khavn d. 26 Febr. 1794, da den Kgl. Bolig Christiansborg blev ødelagt ved Ildebrand. P. 7. (+) Convention for det borgerlige frigiven: 14 de Liig Societet eller Begravelse - Selskab af 31 Jan. 1794; confirmeret, igiennem Cancelliet, saavidt angaaer sammes 6 Post (at ingen Arrest eller Beslag kan giores paa Begravelses: Pengene, men at samme uvæ gerlig skal udbetales af Kassen inden 24 Timer, efterat Dødsfaldet er anmeldt), d. 14 Mart. 1794. Khavn 800. Mart, Pl. for Norge, hvorved Lots-Fr. 19 Maj. 21 Mart, 1763. 42 §, for saavidt samme, under Straf, paalægger Lotferne at angive, naar Syre ikke behørigen have været tændte, igientages, og hvad andre Vedkommende i saa Henseende have at iagttage, fastsættes. Admir, og Commisf. Coll. p. 9. Gr. I Anledning af indkomne Besværinger over at Fyrene i Norge ikke, til alle Tider, behørigen have været tændte, og at de i saa Henseende giørende Angivelser ofte forsømmes, bliver, til Betryggelse for de Søefarende, ikke alene d. 42 Si fr. 19 Maj. 1763 (som under Straf af Fæstnings: Arbeide paalægger Lotserne for Lots-Oldermanden at angive, naar Fyrene ei beherigen have været tendre) igientaget, men endog dertil føiet disse nærmere Bestemmelser: 1.) Naar een eller flere Lotser, i Overeensstemmelse med Fr. 19 Maj. 1763. 42 §, angive for Oldermanden, at Fyre ei tilbørligen have været tændte, skal en saadan Angivelse være skriftlig. Hvorimod Lots:Oldermans R S den Pl. ang. Angivelse om Fyre 1-4 §. 2.) 21 Mart, den og skal meddele den eller de Angivende et skriftligt Beviis for, at Angivelsen til ham af dem er skeet. Den saaledes til Lots-Oldermanden indkomne Angivelse skal han ufortovet, under Straf af sin Tienestes Forbrydelse tilstille Over Lotsen, som for samme meddeler ham sit kristlige Beviis. 3.) Haver en Lots:Oldermand selv, uden nogen til ham Skeet Angivelse, Kundskab om, at Fyre ei behørigen have været tændte, bør han, under fin Tienestes Forbrydelse, anmelde saadant for Overlotsen, som ligeledes derfor meddeler ham sit skriftlige Beviis. 4.) Naar fornævnte Angivelser til Over:Lotsen ere indkomne, skal han uden Ophold til General: Toldkammeret indsende deslige Angivelser, tilligemed de for Haanden havende Beviser om Angivelfernes Stigtighed. I øvrigt skal det i et og alt have sit Forblivende ved Pl. Febr. 1779. 21 Mart, (†) Anhang til See- Kr. Art. Brevene; indeholdende Anordningen ang. Det d. 21 Mart. 1794 af Kongen approberede Ceremoniel i Land ved See: Etaten. Admir, og Commisf. Coll. Khavn 4to. 26 Mart. R. Kammer-Pl. Ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Danmark forskudsviis udbetalte Marschpenge for 1793 (fom, tilligemed den Kgl. Kasses endnu uerstattede Forskud af Marschpengene for foregaaende Naringer, bliver, naar dette Wars April Qvartals Skatter erlægges, at udrede med 8 Skil. af hver Ede Hartkorn, Ager og Eng, og 4 Skil. af hver Tde Hartkorn, Skov og Mølle-Skyld). p. 11. 27 Mart. Convention, til fælles Forsvar for den danske og svenske Handels og Spefarts Frihed og Sikkerhed mellem H. Mest. Kongen af Danmark og 27orge c. og H. Mst. Kongen af Sverrig :c., sluttet i Kiøbenhavn d. 27 Mart. 1794. [Udenl. Departement]. p. 13. Gr. Conv. mell. Dmk og Sverrig 12 S. Gr. Da begge Kongerne have betragtet, hvor vig: 27 Mart, tigt det er for Undersaatterne i Deres Kongeriger, at nyde med Sikkerhed og Noelighed de Fordele, der ere forbundne med en fuldkommen Teutralitet, og grundede paa erfiendte Tractater; da De ere giennemtrængte af Deres Pligter mod disse, og ikke kan fortie sig de uundgaaelige Forlegenheder ved Deres Stilling i den Krig, der er udbrudt i den største Deel af Europa, ere De blevne eenige om, at forene Deres Forhold og Fordele i denne Henseende, og at give, efter Deres Forgiengeres Erempel, Deres Nationer al den Beskyttelse, disse have Ret til at vente af Deres faderlige Omsorger. Da de desuden ønske at sammendrage end mere det Venskabs, Baand, som saa lykkelig bestaaer mellem Dem, ved en Convention for Deres Rettigheders fælles Forsvar, have De til denne Hensigt udnævnt, Hs Danske Mt. Sin Stats: og udenlandske Affairers Minister, Hr. Andreas Peter Greve af Bernstorff, Ridder af Elephantors denen &c., og Hs Mst. K. af Sverrig, Hr. Erik Magnus Baron Stael de Holstein, Kammerherre hos Enkedronningen af Sverrig, og Ridder af Sværdordenen; hvilke, esterat have udverlet deres Fuldmagter, ere blevne eenige om følgende Artikler: 1.) Deres Majestater erklære høitidefigen, at De i denne Krigs Lob vil bevare den fuldkomneßte Teutra litet, undgaae, saavidt det staaer til Dem, alt det, der fan compromittere Dem i Henseende til de Magter, der ere Deres Venner og Allierede, og vedblive at tilkiendegive som de bestandigen i Omstændigheder, der undertis den vare vanskelige, have giort, al den Opmærksomhed, og endog al den venskabelige Eftergivenhed, der fan komme overeens med Deres egen Værdighed. 2.) De vil ikke paastaae nogen Fordeel, der ikke er klarligen grun det i de respektive Tractater, uden Undtagelse, med de for: Conv. mell. Dmt og Sverrig 2-8 §. 27 Mart, forskiellige krigførende Magter. 3.) De forbinde sig ogsaa indbyrdes, og for hele Europa, ikke at ville de Tilfælde, som ikke i Tractaterne ere udtrykkelig omtalte, giøre Paastand paa nogen Fordeel, der ikke er grundet i den almindelige folkeret, hvilken hidindtil alle Europas Magter og alle dets Regenter erkiende, og hvilken De ligesaalidet tillade sig at formode, at nogen af Disse kunde ville afvige fra, som det er Dem selv umueligt at afvige fra den. 4.) Da De grunde Kravet og Understøttelsen af Deres ustridige Rettigheder paa saa retfærdige Grundvolde, vil De give Deres Undersaatters uskyldige Søefart, der er ganske vedbørlig og oversensstemmende med de bestaaende Tractater, uden at lade nogen af disse, der afveeg derfra, nyde samme, al den Beskyttelse, den fortiener, mod alle dem, der imod De res Forventning og Haab, vil forstyrre den lovlige udø. velse af sanctionerede Rettigheder, og hvis Nydelse ikke kan giøres neutrale og uafhængige Nationer stridig. 5.) For at opnaae det foresatte Maal, forbinde De sig indbyrdes, at lade udruste, saasnart Aarstiden det tillader, hver en Eskadre paa 8 Liniestibe, og et passende Antal Fregatter, og at lade samme forsone med alt fornødent. 6.) Disse Eskadrer skal forene sig eller adskille sig, ef tersom man ffionirer at være til fælles Fordeel og Beste, og man skal eencs i denne Henseende med det Venskab, som saa lykkeligen bestaaer mellem begge Magter. 7.) Man skal ikke giøre nogen Sorfkiel mellem de tvende Tationers eg flags fordele, undtagen den, som be staaende forskiellige Tractater med andre Nationer kunne udkræve. I øvrigt skal i alle Forsvars, Convoi og andre Tilfælde uden nogen Undtagelse, de danske Skibe forsvare de svenske Skibe og Flag, som om disse vare af deres Nation, og ligeledes paa den anden Side. 8.) I Henseende til Orden med Befalingen i alle Tilfælde er Conv. well. Dmt og Sverrig 8:13 §. er man kommet overeens at antage Indholdet af 6 og 7 27 Mart, Art. i Conventionen af 12 Jul. 1756. 9.) Saavel Danmarks, sem Sverrigs tydske Stater ere paa begge Sider aldeles undtagne fra denne Convention. 10.) Da Østersøen stedse bør være anseet, som et lukket og for de fierne krigførende Magters væbnede Skibe utilgiængeligt Hav, erklæres den herved derfor paa ny af de contraherende Parter, der ere besluttede til at vedlige holde i samme den fuldkomneste Roelighed. 11.) Deres Majestæter forbinde sig til, i Fællig at meddele denne Convention til alle de krigførende Magter, samt dertil at føie de høitideligste Forsikringer om Deres oprigtige Attraae efter at bevare det fuldkomneste Ven- Skab og Harmonie med Disse, og snarere at stadfæste, end krænke denne ved dette Skridt, der blot sigter til at betrygge Rettigheder, hvilke Disse selv have forsvaret og fordret i alle de Tilfælde, hvor Disse have været neutrale og i Fred, uden at Danmark og Sverrig nogensinde have tænkt paa at paalægge dem Baand. 12.) Men hvis det ulykkelige Tilfælde indtraf, at en magt forage tede Tractaterne og den almindelige Folkeret, ikke mere vilde ære Selskabets og Almeenlyksalighedens Grundvolde, og besværede de Danske og Svenske Undersaatters uskyldige Søefart, da vil De, efterat have udtømt alle muelige Midler til Forliig, og giort de indstændigste fæl les Forestillinger for at erholde den skyldige Fyldestgise relse og Skadesløsholdelse, bruge Repreffalier, i det seneste 4 Maaneder efter, at Deres alvorlige Forestillinger vare afslagne, overalt, hvor det maatte passeligt findes, Østersøen bestandig undtagen; og De vil fuldkommelig svare den ene for den anden, og lige understøtte hinan den, hvis den ene eller den anden Nation blev angrebet eller fornærmet for nærværende Conventions Skyld. 13.) Denne Convention skal bestaae i alt sit Indhold, saa L Conv. mell. Dmk og Sverrig 13-14 §. 27 Mart, saa længe denne Krig varer, med mindre man eenedes 28 Mart, om til fælles Fordeel at giøre deri noget nyttigt eller fornodent Tillæg eller Forandring. 14.) Ratifica tionen skal fee 14 Dage efter denne Conventions Un dertegnelse og Ubverling. Pl. hvorved de formedelst Rescr. til Stifte befalingsmændene &c. 22 og 25 Febr. 1793 givne For holdsregler, hvorefter de Kgl. soehandlende Unders saatter sig under nærværende Spe-Rrig, i Henseende til deres Slibes Forsyning med Kgl. Soepasse og Skibsdocumenter have at forholde, neiere indskierpes og i enkelte Dele nærmere bestemmes. Gen, L. Oec, og Com. Coll. p. 17. Gr. Ligesom der ved udbruddet af nærværende Søe frig mellem fremmede Magter, til Undersaatternes Han dels Betryggelse, er ved Befalinger til offentlig Be fiendtgiørelse under 22 og 25 febr. 1793, for Dan mark og Norge, forordnet, at alle Kgl. Undersaatters Skibe, som, under nærværende Seekrig mellem de fremmede Magter, seile fra nogen Havn i de Kgl. Riger og Lande til fremmede Steder i Nord- eller Vesthavet, skal være forsynede med saadanne Søepasse og Skibsdocus menter, som i Tractaterne med de i Krig begrebne Søemagter ere bestemte ; og der ved samme Befalinger er foreskrevet, hvorledes Vedkommende sig til deslige Pas sers og Documenters Erhvervelse skal legitimere; saa blis ver fremdeles (for at forebygge alle de mod Kongens Villie og Hensigt stridende Afvigelser derfra, som kunde finde Sted og med Tiden indsnige sig) foruden den indførte Control, hvilken de med de nu i Krig begrebne Magter sluttede Tractater foreskrive, end ydermere i denne Hensigt herved bestemt og befalet følgende: L.) Til Pl. om Kgl. Soepasse &c. 1-2 §. 1.) Til at overholde, at anførte Befalinger, hvor 28 Mart, efter ethvert til at bære dansk Flag berettiget Skib, naar det seiler til fremmede Havne i Nord- eller Vesthavet, skal være forsynet med det ovenommeldte Seepas, ikke i Henseende til noget Skib skal blive overtraadte; skal Tolderne eller Toldinspecteurerne i samtlige Kgl. Havne og ved Toldstederne, hver paa sit Coldsted og i dets District, neiagtigen paasee og iagttage, at intet nogen Kgl. Undersaat tilhørende Skib derfra udgaaer til nogen af de ommeldte fremmede Havne, uden at være forsynet med det befalede til den forehavende Reise erhvervede Pas; og maae ommeldte Toldbetiente i denne Hensigt ikke meddele noget til bemeldte fremmede Havne udgaaende Skib fin Toldclarering, forinden det med Pas efter Forskrifterne er forsynet. 2.) Skulde et til en neu tral Havn bestemt Skib indtage saadanne Varer, sont, naar de vare bestemte til nogen af de krigførende Magters Havne, vare at ansee som Krigscontrebande, og hvilke, som saadanne, findes specificerede saavel i Tracs taterne med disse vedkommende Magter, som og i foranførte Befalinger 22 og 25 febr. 1793; saa skal, foruden den Eed, som Reder og Skipper for vedkommende Magistrater eller Øvrigheder efter samme Befalings Indhold i ethvert Tilfælde have at aflægge, ethvert saadant Skibs Indlader og Skipper fremdeles være forbundne til, i Overéensstemmelse med Ladningens Factura eller Connoffementer, at udstede en, fra den almindeligen befalede Toldangivelse særskilt, Declaration, der skal indeholde de omhandlede Varers Sortimenter, Qvantitet og Værd, hvilken Declaration, underskreven af Indladeren og Skipperen, skal attesteres af vedkommende Tolder eller Toldinspecteur paa det Sted, hvor Toldudclarerin gen skeer. Denne saaledes attesterede Declaration skal ufortøvet, efter Skibets Udclarering, indsendes af be: meldte Pl. om Kgl. Søepasse te. 2 §. 28 Mart, meldte Toldbetiente til General Toldkammeret, og tiene til, at de deri anførte Varers rigtige Ankomst til den i samme angivne Bestemmelse, saavidt ikke denne ved authentisk beviste Ulykkes-Tilfælde eller ved voldsom Opbringelse maatte blive forhindret, derefter fan controleres Controlen skal føres paa følgende Maade: Indladeren af de omhandlede Varer skal forstaffe en Attest fra den Kgl. Consul eller Vice: Consul paa det Sted, hvorhen Skibet er bestemt, eller naar ingen Consul eller Vice Consul der er ansat, da af vedkommende Øvrighed eller andre under offentlig Authoritet ansatte og til saadan Attest at udstede qualificerede Personer paa Ste det, ved hvilken Attest Skibets Ankomst og Varernes Udlosning, i Overeensstemmelse med den udstedte De claration, lovligen maae være beviist. Denne Attest skal forskaffes, og til Gen. L. Oec. og Commerce Colles gium indsendes, saasnart Skibet til det bestemte Sted ankommer, eller saasnart samme i en indenlandsk Havn kommer tilbage. Indkommer ikke denne Attest inden en til Reisens Længde passende Tid, skal G. L. Dec. og Commerce Collegium affordre Indladeren en Declaration, saadan som han trester sig til den eedeligen at befræfte, at han om Skibet og de omhandlede Varer ingen Efterretning har erholdet. fulde Skibets Ankomst og de omhandlede Varers Udlosning i en neutral Havn derimod ikke kunne bevises, og intet Ulykkes-Tilfælde eller nogen voldelig Opbringelse eller Anholdelse beviisligen saadant har forhindret, da skal Indladeren til Svepaskassen ved G. L. Dec. og Commerce Collegium betale en Mulet af 20 Rdlr for hver Commercelæst af Skibets Drægtighed, foruden at Nederen saavelsom og Skipperen i saadant Overtrædelses Tilfælde skal være Tile tale underkastet efter Loven. (†) Jn= Instr. f. Skibs-Cheferne ze. 1.) (†) Instructioner for Skibs-Cheferne, med 28 Mart, flere, betreffende de Kgl. Skibes Proviantering, De conomie, m. v. Indeholdende Instruct. for: Chefen af et Kgl. Stib, saavidt Oeconomien i Stibet angaaer. 2.) Den til Opsyn ved de Kgl. Skibes Proviantering beordrede militaire Commissair. 3.) Den See-Officeer paa et Kgl. Stib, som især er beordret til Opsyn ved Proviantering og visse andre Dele af Proviantvæsenet. 4.) Skibs: Secretairerne paa de Kgl. Skibe og dem, som under Navn af Kabyt-Skrivere paa de mindre Kgl. Skibe forrette Skibs-Secretairs Tieneste. 5.) Skibs Proviant Forvaltere (*) og ans dre Proviant-Regnskabsførere paa de Kgl. Skibe. Med dertil hørende Bielage. Bekiendtgiort, efter Kgl. Befa ling, af Admir, og Commisf, Coll, d. 28 Mart. 1794. Khavn 4to. Artikler, hvorefter Mandskabet, som farer 9 Apr. med det Kgl. octrojerede Asiatiske: Compagnies Skibe, saavel Officerer og Gemene, som Handelsbetiente og an dre, saalænge de ere inden Borde og paa Reisen, sig skal rette og forholde. Gen, L. Oec, og Com, Coll. p. 20. I Afd.) Om Skibs Mandskabets Eed. 1 §.) Alle Handels- og Skibs-Betiente, samt Seefolf, som bes give sig i det Asiatiske Compagnies Tieneste, skal (efter de disse Artikler vedhæftede Formularer) aflægge deres Eed paa: a) At de efter deres allerunderdanigste pligt vil være Kongen og Hans Arve:Successorer i Regierin gen hulde og troe. b) at være det Asiatiske Compage nies Direktører og dem, som i deres Navn og efter deres Foranstaltning have over dem at befale, hørige, lydige og (*) For Skibs-Proviant Forvalterne var tilforn en Jus ftruction udfærdiget, i Solge Kgl. Befaling, af Admir. og Commiss. Coll. under 26 Maj. 1789. trykt i Sol. XI Deel. Asiat. Cp. Skibs-Art. 1 Afd. 1 §: 11 Afd. 4 §. 9 Apr. og følgagtige, samt i alle Maader med Nidkiærhed og Nedelighed efterkomme saavel disse Artikler, som de Befalninger, der gives dem, saaledes som det ærlige og troe Undersaattere, Tienere og Skibsfolk paaligger og anstaaer. Og c) at være Compagniets Factorer, Capitainer og alle andre Officerer eller dem, som i deres Sted betroes til at befale over dem, hørige og lydige, saalænge de staae under deres Commando, paa alle Steder og paa alle Reiser saavel i Indien, som i Europa. II.) Om Skibs: Raad, Sribs Protokol og Journaler, som skal holdes og føres inden Skibsborde. 1.) Compagniets Direktion skal anordne et Skibsraad, som skal undersøge og paadomme alle inden Skibsborde forefaldende og til Rettens Handthvelse samt til Lydighed og Ordens Vedligeholdelse henhørende Sager. Det skal og have Magt til at lade Straffen fuldføre efter Dommen, endog naar den angaaer Gods og Ere; Men Livs-Straf maae ikke fulds føres, førend Skibsraadets Dom er paakiendt i Høieste Net, undtagen i Feigheds og Drabs Tilfælde, som nær 2.) Skibsraadet mere bestemmes i disse Artikler. skal altid bestaae af et ulige Antal af medlemmer, hvilke efter Direktionens Gotbefindende og i Forhold til Skibets Størrelse kan fastsættes til 9, 7, eller i bet mindste til 5 Personer. 3.) De til Medlemmer i Skibsraadet qvalificerede Personer ere: Compagniets første Factor eller Supercarge, Capitainen, Over:, Under: og Tredie Styrmand, Baadsmanden, Constablen og Skibmanden. Den sidste skal udelukkes, naar en første Fac tor eller Supercargo farer med Skibet, og Supercargen fører Præsidium, naar han er tilstede paa Skibet, men i hans Fraværelse, eller naar ingen saadan Betient er ansat paa Skibet, tilkommer det altid Capitainen at præfidere i Skibsraadet. 4.) Voteringen begynder altid Afiat. Cp. St. Art. 11 Afd. 4 §- 1v Afd. 1 §. altid ved det nederste Medlem og ender ved Præses; En: 9 Apr. hvers Votum skal neiagtig indføres i Skibs: Protocollen; Dommen affattes efter de fleste Stemmer; den indfores ligeledes i Skibs Protocollen, hvor den af de eensstem mende Medlemmer underskrives og derefter lydeligen af siges for Retten. 5.) Forend Skibs-Raadet i vig tige og nogens re eller Liv paagieldende Sager forsamles eller Retten i slige Sager sættes, skal hver Raads: Person især aflegge sin Eed paa, at han vil dømme upars tisk i Sagen, efter det Formular til Eeden, som til den Ende findes disse Artikler vedhæftet. 6. Foruden de Sager, som angaae Nettens Handthævelse, skal og alt, hvad i Raadet besluttes til handelens og Reisens Befordring, samt til Politie og god Ordens Vedligehol delse inden Skibsborde, anføres i Skibs:Protocollen og derefter iværksættes af alle Vedkommende med fuldkommen Lydighed og Eendrægtighed. 7.) Skibss Assistenten skal føre Protokollen efter den ham af Com pagniets Direktion meddeelte Instrux; hau al give skriftlig Rapport om alt det, der forefalder paa Neisen, og det skal antegnes i Protokollen med Dag og Datum. Forsømmer han heri at efterkomme sin Piigt, straffes han med en Mulet eller hans Betienings Forliis, alt efter Omstændighederne og Sagens Beskaffenhed. Han er og pligtig, naar det forlanges, at give beskrevet alt det, som indføres i Skibs-Protocollen, hvad enten det er Klager, Vidnesbyrd, Domme, Beslutninger eller andet.

III.) Om Gudstienesten paa Sribet. IV.) Om Commando paa Stibet og Manda fabets forhold i Tienesten. 1.) Enhver, som staaer i Compagniets Tieneste og nyder Løn af samme, maae ikke forlade sin Post uden Direktionens Minde og Samtykke eller efter deres Foranstaltning; han straf: 2 2 fes Asiat. Comp. Skibs-Art. IV Afd. 1:9 §. 9 Apr. fes med 1 Hars Festnings-Arbeide, naar han paagribes, og hans Maanedspenge med alt, hvad han har efterladt sig paa Skibet, sal hiemfalde til Compagniet. 2.) Den, som har ladet sig antage til Compagniets Tieneste og modtaget Penge paa Haanden, skal, naar han enten Iøber bort eller holder sig friult indtil Skibet er afseilet straffes med 6 Maaneders Fæstnings- Arbeide, naar han siden paagribes. 4.) Capitainen er eene be rettiget til at sammenkalde Skibsraadet i alle Tilfælde, som vedkomme Skibets Commando, Svevæsenet og Reisens Befordring. Den første factor eller Su percarge har derimod Net til at sammenkalde Skibsraadet i de Tilfælde, der vedkomme Handels: Sager; og i øvrigt har ingen anden Officeer eller Betient Magt til at holde nogen Samling inden Borde eller paa Reisen, under hvilket Paaskud det og maatte være. Enhver, sem har noget at andrage eller forestille, skal giøre det riftlig til Capitainen eller Skibsraadet, og et saadant Andragende skal strap indføres i Skibs: Protokollen af Stibs Assistenten, hvad enten noget derpaa resolveres eller ikke. 8.) Skibs Officererne og Skibsfolket maae ikke forholde sig fiendtlig imod nogen i Søen; Ikke desmindre skal de have deres Sager i god Orden og Beredskab og være færdige til Værge, fornemmeligen i de Farvande, hvor Tyrkiske Sse Revere kan formodes, og ellers altid, naar noget fiendtligt Angreb imod Formodning skulde skee. 9.) Naar Skibet fiendtligen angribes, skal hele Mandskabet, som ærefiære og Compagniets troe Tienere, lade sig bruge baade til Soldater og Seemænd og strax stille sig til Værge inden Borde, saasnart Capitainen eller den paa Skibet hoist commande rende Officeer dertil giver Ordre. Enhver skal værge sig mandhaftig paa den Post, som er ham betroet eller maatte betroes ham ensen under eller over Dækket; Men ingen made Afiat. Comp. Skibs. Art. IV Afd. 9-11 §. maae af utidigt Overmod og uden Nødvendighed indlade 9 Apr. sig fiendtlig med nogen. Naar de Commanderende efter Omstændighederne og vel overlagt Raad finde det for got, skal enhver inden Skibsborde uden Undtagelse vise sig villig og være rede til efter Ordre at entre og falde ind paa det fiendtlige Skib. 10.) Den, som ved fiendtligt Angreb paa Reisen ikke efterkommer fin pligt, skal have alle sine resterende Maanedspenge forbrudt til Compagniet og skal end ydermere straffes paa Kroppen efter Skibs-Raadets Kiendelse. Maar han har vist sig forsagt eller feig, straffes han endog paa Livet efter den udviiste Feigheds Beskaffenhed og Følger, og Dødsstraffen maae i dette Tilfælde strap fuldbyrdes. Den Feige, som under et fiendtligt Angreb forlader sin Post, tager Skade for Hiemgield, naar han derved bliver lemlestet, og ligger paa sin Gierning, naar han nedstedes af den commanderende Officeer. 11.) Den, som derimod udmærker sig i Compagniets Tieneste og til sammes Fordeel, skal, om han end ingen Skabe har taget, belennes af Compagniet, saasnart en tilforladelig Rapport indkommer om dette hans Forhold. Enhver, som i øvrigt hol der sig vel i sin Post og i sit Embede, skal frit læges, naar han bliver saaret i Tienesten, og bliver han lemlæstet, skal han derfor nyde noget vist af Compagniet, eftersom han ved Lemlæstelsen er bleven sat mere eller mindre ud af Stand til at fortiene sit Ophold i Fremtiden. Naar nogen af Mandskabet bliver fangen paa den Tid, han er commanderet i Compagniets Tieneste, saa nyder han fin Gage lige med det øvrige Mandskab, som tiener med ham paa Skibet; dog gaaer hans Gage paa Eventure, og Skal dermed forholdes efter Loven, naar nogen ulykkelig Hændelse tilstøder Skibet, hvormed han havde taget Hyre. V.) Om £ 3 Asiat. Comp. Skibs-Art. v Afd. 9-12 §. y Apr. V.) Om Skibets Seilads, Ankerliggende og Handel paa Reisen. 9.) Skibets Last maae 11.) ingenlunde brydes eller aabnes paa Netsen uden i yderste Nødsfald, hvorom Skibs Raadet i Forveien maat have taget den fornødne Beslutning saaledes, som de vil fraac til Ansvar derfor; Reisen skal paa beste Maade befordres ved Credit, og denne vil lettelig erholdes i fremmede Havne, eftersom Soepasset og Svebrevene altid udvise, hvem Skibet tilhører; og naar Skibet løber ind i en af Kongens egne Havne, skal de Kgl. Betiente forsyne kibet med det fornødne paa Compagniets Credit. 10.) Naar Compagniets Skib angribes af et fiendtligt Skib og erobrer samme, saa skal denne Prise opbringes i samme Stand, som den er erobret, og afleve res enten til Compagniets Faktorer, naar det skeer paa Reisen til Indien, eller til Compagniets Direktion, naar det skeer paa Hiemreisen til Kiøbenhavn. Maar Mangel paa Folk eller Frygt for anden Fare giør det umueligt at føre Prisen til benævnte Steder, skal et Inventarium forfattes over sammes Indhold i nogle Personers Overværelse, hvilke Skibs Raadet dertil udnævner. Alt det, som kan bierges af Prisen, ind tages i Compagniets Skib og afleveres uopbrudt og i alle Maader uforrykket til Compagniets Tieneste og Disposi tion. I øvrigt maae ingen videre befatte sig med Pri sen eller derover forsemme Reisen, men enhver skal derefter ikkun søge at ødelægge det erobrede Skib. 12.) Compagniet forbeholder sig alene det erobrede Skib og Skibs-Redskab, samt den opbragte Montur; Det erob rede Haand Gevar, saa og Provianten og Kiokkentsiet, skal tilfalde den Commanderende paa Skibet, og af det øvrige erobrede og opbragte Gods nyder Compagniet de Trefierdedele, den sidste Fierdedeel stiftes imellem Mandsabet paa Skibet, som har hiulpet til det fiendtlige Skibs Erobring, i Forhold til enhvers Maaneds-Gage. VI.) 4 Asiat. Comp. Slibs-Art. VI Afd. 1-4 §. VI.) Om Straffen for forbrydelser, som be: 9 Apr. gaaes paa Reisen. 1.) Alle inden Skibsborde bør ved forefaldende Livsfare staae hinanden bie, som det ærlige, troe og uforsagte Ssefolk og Landsmænd eg ner og anstaaer, og enhver fra den Øverste til den Ne derste er pligtig til under Livs og Æres Fortabelse at hindre og afværge al indbyrdes Modtvillighed, Mytterie og Uenighed. 2.) Al utilladelig Samling eller Stempling ansees for Mytterie, og den, som af Had imod Raadet og sine Foresatte eller af anden Aarsag tager hemmelig eller aabenbare Deel i noget Anslag eller Stempling, skal ansees som den, der har villet begynde Mytterie. Skibs-Raadet skal strax lade holde Raad over saadan Forbrydelse og lade Ophavsmanden uden al Naade exemplarisk straffe, andre til Afskye og Advarsel; Dog maae Straffen, naar den Skyldige efter Sagens Be- Skaffenhed dømmes fra Liver, ikke fuldbyrdes, førend Skibs-Randets Dom er paakiendt af Hoieste-Net, til hvil fen Ende ogsaa alt det, som i saa Fald besluttes og foretages, skal antegnes i Skibs Protokollen med Dag og Datum. 3.) Enhver uden Forfiel paa Stand og Vilkaar, som understaner sig at forvolde nogen Tvedragt eller Uenighed inden Skibsborde eller paa Landet, imedens Reisen varer, skal efter Skibs Naadets Kiendelse enten straffes paa Kroppen for Skibs Masten eller sættes en Tid lang i Jern paa Vand og Brød. 4.) Den, som drager Kniv eller Værge em Bord paa Compag niets Skibe med pred Hue og i den Hensigt, at tilføie Negen Skade, skal, endskiont han ingen Skade giør, dog straffes med Kat, som Skibs Naadet fastsætter til et vist Antal af Slag. Naar han saarer Mogen, saa straffes han med Kat i 2 à 3 Dage efter Sagens Beskafs fenhed; Men der den Saarede af den ham tilføiede Skade, skal der strap holdes Net over Gierningsmanden, £ 4 09 9 Apr. og efterat han er overbeviift om sin Forbrydelse, skal han efter den i Skibs Raadet paa friff Gierning afsagte lovlige Dom uden al Naade bindes til den Døde og med ham fastes over Borde. Paa samme Maade maae og Straffen i Mord og Drabs Tilfælde strax fuldbyrdes.

5.) De Maanedspenge, som den saaledes aflivede Fors brydere har tilgode, tilfalde den Dræbtes Arvinger; dog skal den ved Octrojen bevilgede Fortrins Ret være Compagniet forbeholdt, naar Forbryderen efter sit Embeds Medfør har staaet for Oppebørsel og Regnskab paa Skibet, og i den Anledning skylder noget til Compagniet.

6.) Dersom nogen af Skibs Raadets Lemmer forlø ber sig saavidt paa Reisen, at han, i Steden for at indflage Sagen for Raadet, selv tager sig til Rette med Hug og Slag enten imod nogen af Raadets Lemmer, Daks Officerer eller Negotie: Betiente, saa skal han, naar saadant overbevises ham, hvad enten han i Henseende til Sagen og den mod ham begangne Fornærmelse har Ret eller Uret, foruden anden Straf efter Loven og Anordningerne, firar afsættes og for Eftertiden ansees for uværdig til Compagniets Tieneste.

7.) Dersom nogen uden Capitainens eller det ganske Skibs Raads Villie, Vidende og Ordre, aabner Rifter, Pakker, Tønder, Kufferter, eller noget andet Lukkelse paa Slibet, saa straffes han som Tyv, og holdes til den Ende i Jern, indtil han kommer til Kiøbenhavn.

8.) Den, sem opslaaer eller bryder de paa et fiendtligt Skib erobrede Kister, Tønder, Pakker eller andet Gods uden Skibs- Raadets Overværelse og sammes Befalning, skal erstatte det Manglende og desuden straffes som Tyv ved Hiemkomsten til Kiøbenhavn.

9.) Den, som hindrer Retten, skal straffes efter Loven og Frr.; ligeledes skal og alle de Forbrydelser, som begaaes af Mandskabet, og ikke egentligen findes specificerede i disse Artikler, behø= 9 Apr. behørigen paakiendes og dømmes efter Loven og Frr. saaledes, at enhver kan blive straffet efter Fortieneste og Sagens Beskaffenhed.

10.) Baadsmanden skal fængste og afftraffe de Skyldige; Capitainen og Skibs: Officererne skal give bam al forneden Understøttelse til at udføre dette sit Embede ved Netten, og dersom nogen dri ster sig til at hindre ham eller giøre ham Modstand, naar han fængsler eller straffer nogen efter Rettens Be falning og Dom, skal den eller de Skyldige straffes, ligesom de havde begaaet denne Forbrydelse imod Retten selv.

VII.) Om politie og Orden paa Reisen.

17.) Capitainen og den næstcommanderende Officeer skal para see, at ingen Fremmed tilfører Mandskabet nogen stærk Drik paa de Steder, hvor Skibet gaaer til Anfers eller løber i Havn, og naar nogen ved slige Leiligheder eller og til andre Tider drikker sig drukken paa Stibet, saa straffes han efter Skibs-Raadets Kiendelse, den gemene Mand paa Kroppen og Officererne med Bøder. Straffen fordobles ved Forseelsens Igientagelse.

18.) Skak-Spil, Kegler og flere deslige Spil til Tidsfors driv, skal være tilladt; Men al Tærning og Kortspil skal være aldeles forbudet inden Stidsborde. Den, som indfører forbudet Spil, skal have forbrudt een Maaneds Gage, og de, som spille slige Spil, sal straffes med Bøder efter Skibs: Raadets Kiendelse. Straffen fordob les, naar Forseelsen igientages.

19.) Ingen er pligtig til at betale det, som tabes inden Skibsborde, og det tabte, som allerede er betalt, skal gives tilbage af den Vindende eller og fortes i hans Maaneds-Gage.

20.) Alt Sælgen, Rigben og Bytten paa Reisen skal være ugyldigt, naar det ikke er samtykt af Skibsraadet, og naar nogen ved et saadant Foretagende har begaaet Be dragerie, i Særdeleshed imod Skibsfolkene til deres, Løns eller Asiat.Cp. Sf. Art. VII Afd. 20§- VIII Afo. 4 §. 9 Apr. eller Gages Bersvelse, skal han derfor straffes efter Skibs-Raadets Kiendelse. VIII.) Om Gieldsbreve, Testamenter og an dre forpligtelser, samt om forhold med død Mands Efterladenskab. 1.) Jntet Gieldsbrev, Testa mente eller nogen anden Sorpligtelse, som opsættes og udstædes enten inden Borde eller paa Forfrisknings-Pladferne, skal gielde, med mindre det er udstædt i Overværelse af tvende af Skibs-Raadets Medlemmer, hvilke Capitai nen dertil udnævner. Disse skal paasee, at intet saa dant udstedes af nogen, som efterlader sig Hustrue eller Bern, at ingen viig dermed begaaes, og at ingen i ygdom eller Bildelse derved fornærmer sine nærmeste Paarørende eller lovlige Arvinger. Naar nogen vil give noget af sine Efterladenskaber til de Fattige, saa skal L. 5-4-15 og 16 derved behørig iagttages, og alt, hvad i de her anførte Tilfælde foretages, skal findes forflaret i Skibs: Protokollen, uden hvilken Formalitets Jagttagelse det ikke tilstedes ved Retten, at fordre slig Gield betalt eller Bebrevelse opfyldt. 2.) Skibs: Assistenten skal, naar nogen ligger paa sit Yderste, i tvende Medlemmers Overværelse af Skibs-Raadet, hvilke Capitainen dertil udnævner, lade samle og bære Omsorg for den Syges Gods og Brevfkaber, og saasnart han er død, skal Skibs-Assistenten strax ufortøvet registrere det efterladte Gods og indføre Registrerings Forretnin gen i Protokollen, hvor den underskrives af dem, der have været nærværende derved. 3.) Intet af den Dodes Gods maae sælges underhaanden paa Reisen; det stal efter Skibs Raadets Foranstaltning opraabes til Salg for Masten og tilslaaes den Meestbydende. Der skal og holdes behørig Rigtighed derover efter Dag og Datum, paa det den Afdødes Arvinger kan vederfares Ret. Den Afdødes Sørings: Gods maae ikke sælges, naar 4.) han Afiat. Comp. Skibs-Art. VIII Afd. 4 S. - han er død paa Hiemretsen; det skal hiemføres og sælges 9 Apr. her til Arvingernes Bedste. Skibs-Assistenten stal flittig paasee, at saavel dette Forings Geds, som alt andet, der ikke bliver solgt af den Afdødes Efterladenskab, bliver vel efterseet cg forvaret, samt til den Ende hensat under Compagniets Laas og Lukkelse, indtil Skibet kommer til Kiøbenhavn eller til sin bestemte Losse: Plads, og at intet imidlertid deraf forkommes. Det er Capitainens Pligt heri at have Tilsyn, tilligemed Skibs Assistenten. Ved Slutningen er tilfsiet: a) De Betientes Eeo, som ere tilforordnede at sidde i Skibs:Raadet. b) De Betientes Eed, som ei komme i Skibs Raadet, samt det øvrige Skibs: Folks Eed. Cancellie: Pl. (Nesol. 4 Apr.) Ang. hvorledes der 15 Apr. skal forholdes med Udstædelsen af saadanne Hoieste-Rets Doms Acter, som, formedelst Documenters Tab ved Christiansborg Slots Ildebrand, ikke i sædvanlig fuldstændig Sorm kan gives beskrevne, m. v. (Saasom Heieste-Nets Arkiv er opbrændt, saa at de der beroende Stevninger, foregaaende Domme og andre Documenter, som ellers sædvanligen indføres i de udstedende Hoieste: Nets After, nu, fermedelst denne uheldige Tildragelse, ere forkomne). P. 43. 1.) Naar saadanne Hoieste: Rets Doms After forlanges, som, formedelst Savnet af de, ved bemeldte Ildebrand, forkomne Documenter, ikke i fuldstændig Form kan meddeles beskrevne, da skal de forfattes saaledes, at Stevningerne beri indføres efter de i Cancelliet bevarede Concepter, og Parternes Paastande samt Høießte - Nets Domme, efter Voterings: Protokollerne, da disse Akter, saaledes udstedte under det Kgl. Segl og Juftitiarii Underskrift, skal, i alle Henseender, have samme Kraft, som andre i sædvanlig Form beskrevne Haieste Rets Domme. I øvrigt maae Parterne, i Tilfælde af, at Dommene refer Pl. om H. Rets Doms-Acter 1:3 §. 15 Apr. referere sig til foregaaende Domme eller andre Dokus 15 Apr. menter, henvende sig til vedkommende Justits Betiente ved de underordnede Retter, for der at erholde de fornødne Udskrifter. 2.) Til Høieste: Nets Justits- Contoir stal, for deslige Afters Beskrivelse, betales det ringeste Gebyr, som er bestemt for en Høieste-Nets Doms Aft, in forma beskreven. 3.) Naar Hoiefte -Rets Domme referere sig til eller beraabe sig paa foregaaende Domme eller andre Dokumenter, som da udfordres, for at forstaae hine og giøre sig det rette Begreb om sammes Bestemmelser, skal vedkommende Juftits -Betiente og Skrivere meddele deslige Affkrifter paa Set Papiir, for 8 Skil. Arket; hvilket Beneficium dog ei skal strække sig til dem, der have ladet deres Dokumenter ligge uafhentede, i længer Tid, end eet Aar. Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 11 Apr.) At enhver fra Khavn afgaaende Skipper sal, under den i Pl. 26 Jun. 1765 fastsatte Mulct, før sin Afreise, i Toldbodvagten indlevere en Forteg nelse in duplo over samtlige med ham afgaaende Pasfageter p. 181. Gr. Da det ved pl. 26 Jun. 1765 er befalet, at alle de, som reise fra Khavn udaf Landet, skal være forsynede med vedkommende Øvrigheds-Pas, samt derhos forbudet Skippere eller andre, at imodtage til Udførsel saadanne Reisende, uden sligt Pas, under Straf af 10 til 50 Rele, efter Omstændighederne; men det desuagtet skal være indtruffen, at en hertil ankommen Fremmed er udpasseret herfra til et fremmed Sted, uden at være forsynet med behørigt Pas, saa bliver, for at forebygge saadan Uorden, for Fremtiden, følgende befalet: Enhver fra Khavn afgaaende Skipper, som medtager Passagerer, skal, under den i Pl. 26 Jun. 1765 Pl. om Skipperes Passagerer. 1765 fastsatte Mulet af 10 til 50 Ndlr, være pligtig, 15 Apr. førend sin Afreise, at indlevere i Toldbod: Vagten en Fortegnelse in duplo over samtlige med ham herfra afgaaende Passagerer; af hvilke Fortegnelser den vagthavende Officeer skal beholde den ene, og tillige med Rapporterne indsende samme til Commandantskabet, hvor den skal bevares, for i paakommende Tilfalde at kunne udleveres, hvorimod den anden skal tilbagegives Skipperen med den vagthavende Officeers Paategning, at en ligelydende er indleveret. Declaration und Versicherung für die Eingesesse: 16 Apr. nen der der neuen Segung unterzogenen Kirchspiele im Amte Hadersleben. p. 45. Reglem. wodurch zu Følge Kgl. Resol. 16 Apr. 19 Apr. 1794 nåher bestimmet wird, welchen in Altona verfertigten Waaren die Zollfreyheit in den Herzogthümern zuzustehen ist. P. 47. Pat. Betr. die Bestimmung der Preise, wornach 22 Apr. das f. 1794 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin. Korn, Heu und Stroh, von den Unterthanen in Schleswig Holstein u. Pinneberg zu bezahlen ist. p. 58. Pl. wodurch es den Landgerichts-Advocaten auf: 28 Apr. gegeben wird, bey den mündlichen Verhandlungen sich aller unnöthigen Weitläuftigkeit gånglig zu enthalten, und dagegen der Kürze so viel möglich zu befleißigen. Die Contravenirenden werden, nach Befinden der Umstände, mit einer Mulcte ad pias caufas unabbitlich belegt werden. P. 173. Cancellie: Pl. (Resol. 7 Mart.) At Befor: 9 Maj. dringsvæsenet i Danmark (ligesom i begge Hertugdommene skal henlægges under og bestyres af General Post Amtet. (I Anledning af den, ang. Gen. Post- Amtet og Porcelains Fabriqven, nedsatte Commissions Forestilling). p. 60.. Fr. Fr. om uægte Berns Opfostring. 30 Maj. 13 Jun. 20 Jun. Fr. At uægte Børns Modre skal være berettigede til at beholde og opfostre deslige Børn, og at de dertil skal nyde Bidrag, i Penge, af Fædrene, m. v. Cancel. p. 61. Gr. Uægte Berns Fædre søge ikke fielden, ved Ud. flugter, at unddrage sig fra den Pligt, som Fr. 14 Oct. 1763 paalægger dem, i Hensigt til deres Børns Underholdning tsær benytte de sig af det Paaskud, at de selv, uagtet de ere Tieneste-Tyende og ei have Huusholdning, vil imodtage Børnene og drage Omsorg for disses Pleie; ved hvilket forstilte Tilbud de tænke, at kunne snige sig fra at efterkomme fornævnte Lovs retfærdige Bud, naar de blot ere følesløse nok, til at stoppe Dret for Naturens Rost. E Herved befales, at der ei skal agtes paa deslige Udflugter; men at Moderen maae være berettiget til at beholde og opfostre Barnet, og at Øvrigheden, t Overeensstemmelse med ovenanførte Anordning, skal forhielpe hende til at erholde af Faderens Formue, Løn eller anden Indkomst, det Bidrag, han er pligtig at udrede. Som en Følge heraf, bor disse Opfostrings Penge, naar Barnefaderen er Landsoldat eller Landrecrut i Danmark, indeholdes af den Belønning, som, ved Fr. 20 Jun. 1788. 37 §, er tillagt dem af Landlægdernes Mandskab, der ere udskrevne til Krigstienesten, forsaavidt bemeldte Len dertil kan strække. Verf. in wie weit die den Räufern von niederlegs ten Domanialgrundstücken zugestandene Landanss schußfreyheit ihren Söhnen zu statten kommen solle. P. 175. Anordn., som bestemmer de Friheder, der Forundes den Kiøbsted, der anlægges paa Tromsøen. Cancel, p. 63. Gr. Anordn, om Kiebsteden p. Tromssen 1-2 §. Gr. Ligesom Kongen (paa Grund af det i Fr. 5 20 Jun. Sept. 1787, ang. den finmarkske Handels Friegisrelse, givne Løfte, at de paa Hammerfest, Wardse og Troms Ben oprettende Handelspladser kunde vente at blive forundte Kiebsteds Rettigheder) allerede under 17 Jul. 1789 har bestemt disse Benaadninger og Friheder for Kiøbstæderne paa Hammerfest og Wardoe; Saavil Han og, i Hensigt til den paa Tromsden anleggende Kiebs sted (hvis Deeltagelse i lige Privilegier med de tvende fornævnte Steder, ved Pl. 30 Oct. 1789, blev befalet, at skulle indtil videre udsættes), nu herved foreskrive og offentligen kundgiøre de Friheder og fordele, som, til Handelens og Landets Opkomst, ere stienkede og tillagte denne Kiøbsted og sammes Indvaanere; Disse ere føls gende: 1.) Alle christelige Religionsforvante maae i denne Kiobsted nyde frie og uindskrænket Religions: Øvelse. 2.) Alle Produkter eller Varer, som indkomme dertil fra fremmede Steder og ere bestemte til Oplag eller videre Udførsel, maae i 20 Aar, fra 5 Sept. 1787 at regne, være frie for Told saavel af Varerne, som Sti bene eller Fartøierne, hvormed de blive bragte, uden Hens sigt til om de ere fremmede, privilegerede eller uprivile gerede, og hvad enten Varerne komme fra første eller anden Haand, i store eller smaae Qvantiteter, og, naar de blive udførte til fremmede Steder, bliver ei heller noget deraf at erlægge; men af alle fremmede Varer, som forblive i Landet eller sendes til indenrigs Ste der, skal derimod de anordnede Told Rettigheder erlæg ges, af de første, saasnart de til denne Bestemmelse udtages af Oplaget, og af de sidste, paa Indførselsstedet. Ligeledes skal den paabudne Told svares af alle ordlandske eller indenrigste Varer, som til dette Sted ere indførte, og igien derfra udføres, i Overeensstemmelse mes Anordn. om Kiebsteden p. Tromsøth 2-8 §. 20 Jun. med Told Anordningerne. Paa samme Maade, som foran er melor, skal der forholdes med fi emmede Varer, der blive indforte fra Finmarken til Tromsoen; Jinmarkte Produkter, som indføres til Tromsøen, maae derimod igien udføres toldfrie i 20 Aar, fra 5 Sept. 1787 aflat regne. 3.) Med den, til Kiøbstedens Anlæg behøvende, Grund forbliver det ved den d. 15 Sept. 1788 holdte Opmaalings Forretning. 4.) De, som vil nedsætte sig og opføre Bygninger i denne Kiebsted, kan, efter Omstændighederne, vente Bygnings Hielp og Understøttelse. 5.) Til alle, som vil byg ge huse og Boepæle i denne Kiobsted, skal udvises rummelige Pladser, og dervaa af Amtmanden udstædes Maalebreve, samt Pladserne stienkes dem, som bygge derpaa, til fuldkommen Eiendom; men bebygges de ikke inden 2de Aar, efterat de ere udviste, da blive de paa samme Maade overladte til andre, som have Lyst til at bebygge dem. 6.) Alle de, som melde sig hos Amtmanden til at nedsætte sig i denne Kiøbsted, være sig Handelsmænd eller andre, som der vil drive nogen nyttig Handtering, skal, i de første 20 Aar, forundes frit Borgerskab; dog at de lade deres Navne antegne i Borger Bogen og aflægge Borgereed, hvorefter dem, til Bes viis herom, skal meddeles Borgerbrev, uden videre Betaling end de blotte Skriverpenge. I øvrigt haver 7.) Amtmanden derover at holde Bog og Mandtal. Det samme skal og gielde om enhver Fremmed, som agter at nedsætte sig i denne Kiøbsted; dog at de strap ved deres Ankomst melde sig derom og aflægge Troeskabs Ced, dersom de ikke allerede ere Kgl. Undersaatter. 8.) Den i Indföds Retten fastsatte Sum, sem Fremmede ere pligtige at indføre og anvende i de Danske Stater, for at fane Indføds Net sammesteds, nedsættes til 3000 Rdlr for dem, som blive Indvaanere i denne Kiøbsted; dog Anordn. om Kiebsteden p. Tromsøen 8:14 §. dog at saadanne Fremmedes Indføds-Ret, i de 6 første 20 Jun. Aar, ikke strækker sig uden for denne Kiøbsted; men, naar de have været boesatte der i 6 Aar, skal de for dem selv og deres Børn nyde samme Rettigheder, som indfødte Undersaatter overalt i de Kgl. Niger og Lande. 9.) Enhver, som nedsætter sig i denne Kiebsted, maae igien drage bort, uden nogen Decimation eller Afkortning af hans Formue, og det uden Forffiel, enten han har været der fort eller længe. 10.) Det tillades Tromsse Kiøbsteds Indvaanere, enhver efter sit Borgerskabs Brev, at drive al Slags borgerlig Zaring, og derunder ogsaa den, at brænde Brændeviin; dog ikkun under de Bestemmelser, som Sr. 22 Jun. 1792, thenseende til Brændeviinsbrænden og Malevæsenet i andre Kiøbsteder i Norge, samt Afgifterne af Kornbrændevin ved Indførselen i Norge, m. v., har fastsat, eller efter de Regler, som i Tiden for Brændevtinsbrænden maatte blive fastsatte. 11.) Enhver Haandværksmand mane have fuldkommen Ret til at drive sit Haandværk som Mester; og dersom en udlært Mester nedsætter sig i denne Kiøbsted, skal de af ham oplærte Svende paa andre Steder i de Kgl. Stater nyde de selv samme Rettigheder, som ere bestemte for smaac Kiebsteder i Almindelighed.

12.) Intet Haandværkslaug maae nogensinde oprettes i denne Kiebsted; og for at nedsætte sig der, som Mester, skal, i de første 20 Aar, ikke betales mere, end hvad Borgerbrevet koster efter 6 §. 13.) Borgerne i denne Kiøbsted skal i de første 10 Aar, naar de forskaffe sig egne Skibe, nyde en aarlig præmie af 2 Rdlr pr Commerce Læst af 15 til 30 Com merce Læster for hvert Skib, som de lade overvintre ved denne Kiøbsteds Havn; hvorom da behørigt Beviis maae fremlægges ved Præmiers 2skning. 14.) Alle de, som have vundet Borgerskab paa Handelen, XI Deel. M mane Anordn. om Kiebsteden p. Tromsøen 14-18 §. 20 Jun, maae føre samme aldeles uindskrænket, saavel med Krammerleierne og Indbyggerne i Finmarken, som med de russiske og svenske Undersaatter, samt overalt til og fra hvilket indenrigs eller udenrigs Sted, de selv vil og kan, med selv samme Frihed og Rettighed, som de handlende nyde i de andre Kiøbsteder i de Kgl. Niger og Lande, og under de Bestemmelser, som ere foreskrevne for saadan Handel i Almindelighed. 15.) Handelen til og fra fremmede Steder og Lande bliver, ligesom i Henseende til de 2de andre Kiøbsteder i Finmarken er anordnet, aldeles forbeholden Kiøbsteden, hvor Fremmede, som vil handle paa Tromsøen, skal, indtil nærmere almindelig Bestemmelse skeer, have Frihed til, naar Lade ningen ikke er umiddelbar anvist til en boesat Kiøbmand, at ligge i 3 uger, for at drive Handel med Byens Indbyggere; Saa maae og fra denne Kiøbsted alene skee Ud fibning til fremmede Steder, hvad enten samme steer 16.) for Fremmedes eller Kgl. Undersaatters Regning. Derimod bliver det Bræmmerne paa Kræmmerlei erne, naar de ere Borgere og have Boepæl i denne Kiøbsted, uformeent at drive Handel til og fra hvad Sted i de Kgl. Riger og Lande, de selv vil, i Overeenssteinmelse med Pl. 13 febr. 1789 og med de i samme tilstaaede Rettigheder. 17.) Ligeledes skal de han delsmænd, der ere Borgere i Kiøbsteden, have Rettighed til at sælge udenrigske Varer, saavel paa de Mar: Feder, der i Fremtiden kunde blive tilladte i Finmarken, som paa de nordlandske markeder ; dog paa disse sidste ikfun saadanne udenrigske Varer, hvis Indførsel sammesteds er tilladt. De i Kiøbsteden boesatte Haandvær kere maae det være tilladt at føre deres eget Arbeide 18.) De Bortil Salg paa bemeldte Markeder. gere, som vil drive Fiskerie under Rysterne, skal dertil have lige Adgang med andre Kgl. Undersaatter. De fan Anordn, omKiebsteden p. Tromsøen 18:21§. kan og tage Deel i den fra 18 Dec. 1789 udsatte Præ: 20 Jun. mie af 15 Solr pr Commerce-Læst af ethvert Skib ind til 130 Lasters Dragtighed, som derfra udrustes til Hvals fiskefangst paa Derne Jean Main, Beren og Hoppens Eilande. Det samme skal og gielde i Henseende til ans dre Benaadninger, som hidtil ere belovede eller herefter tilstaaes, for at befordre Fiskeriets Drift; dog at ders ved iagttages de i Almindelighed foreskrevne Regler. 19.) Øvrigheds: Befalingen over denne Kiebsted skal gves af Amtmanden over Finmarken, som tillige igiens nem Gen. Toldkammeret er bemyndiget til at decidere i alle forekommende Toldsager, som behøve en hastig Afgiørelse.

20.) Jurisdiktionen vedbliver indtil videre at høre under Sorenskriveren; men, i Tiden kan Kiøbsteden vente at faae sin egen Jurisdiktion, naar der befindes, at dens Tilvært giør det nødvendigt og gavnligt

21.) Endelig mane denne Kiøbsteds Ind vaanere, saasnart de faae en egen Jurisdiction, ligeledes have Tilladelse til at foreslaae eget Vaaben og Stads Segl. Disse Privilegier og Rettigheder, for den paa Tromsøen oprettende Kiebsted og sammes Indvaanere, vil Kongen paa det kraftigste handthæve i alle Dele, saaledes som de herved ere forundte. R. Kammer Pl. (Resol. 4 Sept. 1793) 21 Jun Ang. Amternes Inddeling for Eftertiden i Danmark. P. 69. De i Danmark nuværende 24 Amtmandskaber, foruden Bornholm, skal efter Haanden, som enten Vas cancer indtræffe eller nogen anden dertil fordeelagtig Leilighed viser sig, omdeles til 17 Amter, saa at i Siel Iand blive 5, under følgende Navne: Kiøbenhavns, Friderichsborg, Holbeks, Sorse og Præstøe Amter; i Syen 2, nemlig: Odense og Svendborg Amter; Lol W 2 land Pl. om Amterne i Danmark. 09 A. 21 Jun. land og Falster samles til 1 Amt under Navn af Mariboe Amt; men i Jylland blive 9, nemlig Hisring, Aalborg, Tisted, Viborg, Randers, Aarhuus, Weile, Ringkiebing og Nibe Amter; og ethvert af disse Amter (hvis Amtmænd tillige overdrages Bestyrelsen af de i deres Amter beliggende Kiøbstæder, hvorimod Stiftamtmændene enhver for sit Stift, forbeholdes fremdeles de Forretninger, som de have tilfælles med Biskopperne) skal bestaae af følgende Herreder og Districter: I Sielland. 1.) Kiøbenhavns Amt: Sokkelunds og Smørum Herreder af Kiøbenhavns Amt, Somme, Thune, Namsøe og Voldborg Herreder af Noeskilde Amt; samt Kiøbstæderne: Noeskilde og Kioge. II.) Friderichsborg Amt: Liunge Kronborg-Herred af Kronborg og Hirschholms Amter, Ølstykke, Liunge-Friderichsborg- og Strse-Herreder af Friderichsborg Amt, Holboe Herred af Kronborg Amt og Horns-Herred af Jægerspriis Amt; samt Kiøbstæderne: Helsingøer, Slangerup, Friderichssund og Hillerød. III.) Golbek Amt: Odsherred af Drarholms Amt, Skippinge og Art Herreder af Callundborg Amt, Tudse og Meerlose Herreder af Holbek Amt, og Love-Herred af Sæbyegaards Amt; samt Kiøbstæderne: Callundborg, Holbek og vefiebing. IV.) Sorge Amt: Ringsted Herred af Ringsted Amt, Alsted -Herred af Sorse Amt, Vester-Flakkeberg og Øster: Flakkeberg Herreder af Antvorskou Amt, og Slagelse- Herred af Corseer Amt; samt Kiebstæderne: Sorge, Ringsted, Slagelse, Corsoer og Skielskier. V.) Præstge Amt: Stevns: og Farse Herreder af Tryggevelde Amt, Tyberg-Herred af Wordingborg Amt, Bieverskow: Herred af Tryggevelde Amt, Hammer og Baarse-Herreder af Wordingborg Amt, og Moenboe:Herred af Mo ens Amt; samt Kiøbstæderne: Praftee, Store Hedinge, Nestved, Wordingborg og Stege. B. Syen. VI.) Odense Pl. om Amterne i Danmark. Odense Amt: Odense, Bierge, Aasum, Lunde- og 21 Jun, Skam Herreder af Odense Amt, Skoubye:Herred af Ruggaards Amt, Baag Herred af Assens Amt, og Vends Herred af Hindsgauls Amt; samt Kiøbstæderne: Odense, Kierteminde, Middelfart, Assens og Bogense. VII.) Svendborg Amt: Vinding, Gudmes, Sunds- og Salling-Herreder af Nyborg Amt, Nørre og Sønder Herreder af Tranekier Amt; samt Kiøbstæderne: Svendborg, Faaborg, Nyborg og Rudkiøbing. C. J Lolland og Falster. VIII.) Mariboe Amt: Muffe: og Fuglse Herreder af Aalholms: og Mariboe Klosters Amter, Sønder og Nørre Herreder af Halsted: Klosters Amt, Sønder og Nørre Herreder af Nyekiøbings Amt; samt Kiøbstæderne: Mariboe, Nyested, Sarkiøbing, Rødbye Nakskow, Stubbekiøbing og Nyekiebing. D. I Jylland. IX.) Biorring Amt: Horns, Venneberg, Børglums, Jerslev, Hvetboe- og Øster-Han-Herreder af Aastrup, Børglum og Seiglstrup-Amter; samt Kiøbstæderne: Hiørring, Skagen, Sæbye, og Byen Fladstrand. X.) Aalborg Amt: Kiær Herred af Aastrup, Børglum og Seiglstrup Amter, Hornum, Fleskum, Hellum, Hindsted, Aars og Slet-Herreder af Aalberghuus Amt, og Gislum-Herred af Mariager Amt; samt Kiøbstæderne: Aalborg, Nibe og Byen Løgstøer. XI.) Thisted Amt: Vester Han-Herred af Hastrup, Børglum og Seiglstrup Amter, Hillerslev- og Hundborg-Herreder af Ørum Amt, Hassing og Nefs-Herreder af Vesterwig Amt, Nørre og Sønder Herreder af Dueholms Amt, Wandfuld- og Skodborg-Herreder af Bouflinge Amt, og Hierm-Herreb af Lundenes Amt; samt Kiøbstæderne: Thisted, Nykiabing og Lemvig. XII.) Viborg Amt: Liusgaard-Her red af Silkeborg Amt, Haulberg og Sonderlyng-Herreder af Dronningborg Amt, Hindborg, Redding, Harre og Nørre Herreder af Skivehuus Amt, og Middelsom, M 3 NorPl. om Amterne i Danmark. Jun, Merlyng, Fiends og Rinds Herreder af Halds Amt; samt Kiøbstæderne: Viborg og Skive. XIII.) Randers Amt: Onsild, Gierløv, Nørrehald:, Støvring: og Rougse Herreder af Dronningborg Amt, Synderhald:, Nørre:, Øster Liisberg, Sønder og Molds-Herreder af Calse Amt; og Kiøbstæderne: Randers, Ebeltoft, Maris ager, Hobroe og Grenaae. XIV.) Aarhuus Amt: Gal ten Herred af Dronningborg Amt, Sabroes, Voer-, Hielmslev, Tyrsting og Framlev Herreder af Standerborg Amt, Giern Herred af Skanderborg og Silkes borg Amter, Hads-Herred af Aakier Amt, Vester Liisberg, Haslev og Ning Herreder af Haureballegaards Amt, samt Hids-Herred af Silkeborg Amt; og Kiøbstæ derne: Aarhuus og Skanderborg. XV.) Veile Amt: Nim, Bierre og Hatting-Herreder af Stiernholms Amt, Nørvangs, Terrild, Jerløv, Brusk, Elboe og Hol manns Herreder af Coldinghuus Amt; samt Kiøbstæ derne: Veile, Fridericia, Colding og Horsens. XVI. Ringkiøbings Amt: Ulfborgs, Gindings og Hind-Her reder af Bouflinge Amr, Hammerum, Norre: og Bølling -Herreder af Lundenes Amt, og Vrads: Herred af Silkeborg Amt; same Kiøbstæderne: Ringkiøbing og Holstebroe. XVII.) Ribe Amt: Vester, Malt, Gigv ding: og Skads: Herreder af Riberhuus Amt, Slaugss og andst-Herreder af Coldinghuus Amt, og Øster-Herred af Lundenes Amt; samt den Deel af Hertugdømmet Slesvig, som hidtil har ligget under Riberhuus Amt; og Kiøbstæderne: Ribe og Varde. J Henseende til Dan marks mindre Der er befalet: at Derne Læsse, Anholt og Samsoe sal henlægges, den første under Hisv ring, den anden under Randers og den tredie under Hofbek Amt, samt at de øvrige smaae Øer skal herefter, som hidtil, høre til de Amter, som figge dem nærmest. Til deels at indføre, deels i Tiden at lette Indførelsen af, Pl. om Amterne i Danmark. af, denne nye Amternes Inddeling er giort følgende Bee 21 Jun, gyndelse: a) isrring Amt er tillagt forannævnte, for samme bestemte, Herreder og Kiøbstæder, saavelsom og, efter Resol. 19 Mart. 1794, Den Læssøe, saa at dette Amt er fuldkommen indrettet; b) Aalborg Amt er li geledes fuldkommen indrettet; c) Viborg Amt er liges ledes indrettet; d) Til Thisted Amt er henlagt Vester: Han-Herred af forrige Aastrup, Børglum og Seiglstrup Amter, samt Kiøbstæderne Thisted og Nykiøbing; saa at dette Amt til dets Completering alene mangler Bandfuld Skodborg og Hierm Herreder af Bouflinge og Lundenes Amter, samt Kiøbsteden Lemvig; e) Hobroe, Ebeltoft, Grenaae og Mariager Kiøbstæder ere henlagte til Randers Amt; f) Galten-Herred af Dronningborg Amt, samt den Deel af Giern-Herred, som hidtil har lig get under Silkeborg Amt, ere henlagte til Aarhuus Amt; g) Hids-Herred af Silkeborg Amt, som efter Inddelingen er bestemt i Tiden at henlægges under Aarhuus Amt, er, indtil saadant beqvemmelig lader sig iværksætte, henlagt under Skanderborg Amt; h) Øster Herred af Lundenes Amt er henlagt til Ribe Amt; og i) Vrads Herred af Silkeborg Amt er henlage til Ringkiøbing Amt. Politie Pl. (Cancellie. Br. til Politiemester 24 Jun, i Khavn 21 Jun.) At der paa den Strækning af St. Anne Plads, som til andet Brug ikke behøves, maae hol des Torv med alle Slags Levnetsmidler; Dog overlades det Sælgerne efter eget Behag at søge dette eller de andre gamle Torve. Enhver, som vil giøre Begyn delse med at tage Stade paa bemeldte Plads, skal, naar de melde sig hos Politiemesteren, blive anviist de beqvem meste Stader, mueligt er. P. 187. M4 PoliPl. om Trekanten v. Tømmerpladsen. 5 Jul. II Jul. 19 Jul. Politie Pl. At den ved Tommerpladsen 270. 1 beliggende Trekant maae af enhver Byggende afbetienes, for der at lade sit Bygningstømmer frit tilhugge. F. 187. Da en trekantet Plads, beliggende næst ved Tommer pladsen 17o. 1, blev, til Fordeel for Stadens Kasse, Bortleiet til Commerce-Raad Rabe Holm & Compag nie, er i Contracten udtrykkelig reserveret, at Leierne ikke maae nægte nogen Byggende, som af Mangel paa anden Leilighed forlanger det, at lade sit Bygnings: Tommer der frit tilhugge, og følgelig kan de, som deraf vil betiene sig, endnu hertil have lige Adgang, som forhen Hvilket, efter Cancellie: Br. til Politiemester af Dags dato, bekiendtgiøres Indvaanerne i Khavn, paa det disse kan vide, naar de behove Plads til at tilhugge og afbinde Tømmer paa, hvad Plads til det Brug er be stemt. Cancellie Pl. hvorved (i Betragtning af, at de Omkostninger, som medgaae, til at indkalde Eiere af indstrandet og bierget Vrag, ved Bekiendtgiørelse i de udenlandske offentlige Tidender, opløbe til saa meget, at Udgiften næsten aldeles opfluger det Biergedes hele Værdie, naar denne ikke overstiger so Rdlr; hvoraf følger at Indvarslingen, i dette Tilfælde, ikke bliver til nogen Nytte for Eieren) befales: at den mindre bekostelige Publications Maade, som ved Sr. 12 Mart. 1790 er foreskreven, i Henseende til Vrag af 50 Rdlrs Værd, Herefter skal anvendes og ansees gyldig, naar saa dant bierget Gods ikke beløber sig til høiere end 100 Rdlr. p. 75. R. Kammer-Pl. Ang. Repartitionen af den er traordinaire Bekostning paa den efter Sr. 28 Jul. 1784 anskaffede Sourage til de i Danmark indquarterede Ca- valle Pl. om ertr. Fourage i Danmark. vallerie og andre Regimenter og Corpser, for det Aar, 19 Jul. fra 26 Oct. 1793 til Aarsdagen (som beløber sig til 17 Stil. pr. Tde contribuabelt Ager og Engs Hartkorn i Dmk, og erlægges med Julii Qvartals Skatter 1794). P. 76. Gen. Told - Kammer. Pl. (Resol. 9 Jul.) 22 Jul. Om Følgesedler med frie og fortoldede Varer i Dan mark og Norge. P. 78. For at lette den indenlandske Handel med toldfrie og fortoldede Varer i Danmark og Norge, bliver det, i Toldfr. (26 170v. 1768) XV Cap. og ellers, om Pass seersedler og følgesedler befalede nærmere bestemt og forandret til følgende Negler: 1.) Varer, indenlandse, indenlands fabrikeerte eller fremmede friegiorte, som af Stæderne udføres til Lands til Brug paa Landet, ere frie for Følgeseddel eller Beviis for deres Udførsel af Staden, hvorunder dog indtil videre ei forstaaes Vine, Viin-Eddike og fremmede Brændevine efter Toldfrs XV Cap. 3 Art., Kornbrændevine efter Cons. Fr. 15 Oct. 1778. III Cap. 15 § eg Fr. f. Norge 22 Jun. 1792 15 §, og Salt efter Fr. 2 Mart. 1785. 11 §. 2.) Naar Varer føres fra Toldsted til Toldsted til Soes, angives de paa Toldboden ved Udførselen og anføres i Toldsedlen, som medgives Fartviet. 3.) Men udføres Baverne til en anden Stad til Lands eller Speværts med Fartvier, der ikke ere bestemte til et andet Toldsted, forholdes saaledes: a) Den i Byen boende Sælger eller Afsender udsteder Følgeseddel in duplo, eller tvende ligelydende Fortegnelser over Varerne, den ene market prima, den anden fecunda, hvori Varerne hver for sig og med rigtigt Navn anføres; Qvantiteterne frives baade med Tal og med Bogstaver, og deri meldes, hvorledes Varerne ere indpakkede, hvorhen de sendes, om de afgaae MN 5 til Pl. om Følgesedler m. Varer 3 §. 22 Jul. til Lands eller til Vands, naar begge Afsendelses Maamer. der ere derfra Stedet muelige. b) Ved Udførselen af Byen forevises Varerne tilligemed Følgesedlerne for den posthavende Betient, som, naar han ved Undersøgelse finder Varerne med Følgesedlen overeensstemmende, be vidner paa Prima-Sedlen dennes Rigtighed og forsyner den med udførsels Stemplet og Udførsels Dagen, efter: at han i den dertil indrettede Bog har under løbende Nummer anført Afsenderens Navn og Udførsels Dagen og paa begge Følgesedlerne anmærket denne Bogs Num- Secunda Sedlen giemmes og afleveres til Kassereren om Aftenen til Forvaring og Indsendelse med Bogen til General Told-Kamret ved Aarets Udgang. Hvor ingen Betient er ansat ved udgangen, maae Varerne, tilligemed Følgesedlen, forevises nærmeste Betient i Byen, som besørger udførselen paa beste Maade paaseet, bevidnet og paa sit Sted antegnet. Og, hvor Varerne ere af den Natur, at de ikke, efterat være indpakkede, kan ved Udførselen eftersees eller siennes, kan Afsenderen tilkalde en Betient, som efter sin Leilighed er nærværende ved Indpakningen, og ved Forsegling, Mærkning eller anderledes sørger for, at Pakken uforandret udgaaer, hvilken da ved Udførselen saaledes forevises og faaer Udførsels Beviis. c) Ved Varernes Indførsel i en anden Bye afleveres Følgesedlen, som vedlægges Forklaringen i Regnskabet om Varernes Indførsel. Men fores Varerne alene giennem yen, forblive Følgesedlerne ved Varerne, forudsat at det paasees, at Varerne eller Pakkerne udfø res i samme Stand, hvori de indførtes. d) Veining og Maaling ved saadanne Varers Ind- og Udførsel er ufornøden, med mindre Betienterne troe at kunne miss tænke de opgivne Qvantiteters Rigtighed. e) Det frems plede Papiir til Følgesedlerne eftergives, ligesom og La ftepenge, for saavidt Fartsicrne, som føre Varerne, el- Tere Pl. om Følgesedler m. Varer 3 §. lers derfor ere frie. For Følgesedlernes Attestation og 22 Jul. Stempling og Varernes Eftersyn maae intet oppebes res. f) Hvorvidt Følgesedlen efter dens Ælde rimeligen kan passe til Varerne, bedømmes efter Billighed paa Indførsels-Stedet, og de Tvivl, som derimod kunne haves, ligesom de Urigtigheder, der ellers maatte findes ved Følgesedlerne, enten i Henseende til deres Ferm, eller i Henseende til Varernes Uovereensstemmelse med Seds len, indberettes til General Told-Kamret. Og maae de Varer, hvortil forevises en urigtig eller ei i befalet Form udstedt følgeseddel, ansees som uden Bevis for deres Fortoldning, og blive da at anholde og efter Omstæns dighederne Confiskation undergivne. Kgl. Bekiendtgiørelse. p. 81. I at erfiende, med dyb Følelse af Taknemmelig hed, den Naade, med hvilken Forsynet hidtil har velsig net Kongens nafladelige og ivrige Bestræbelser, tif at fremme Statens Held, ved at handthæve Borgersikkers heden i Landet og Freden i Norden, kan han ikke forbiogaae, herved offentligen at bevidne Sine tiære og troe Undersaatter, at Hans landsfaderlige Hierte er inderli gen rørt, ved at erfare den varme Deeltagelse og nids fiære Understøttelse, med hvilken saa mange ædle Borgere have udmærket deres trofaste Hengivenhed for Ham og Fædrenelandet, ved frivilligen at tilbyde ansees lige Summer, som Biedrag til den afbrændte Konges Boligs Opbyggelse og Orlogs Flaadens Rustning, paa hvilken sidste, som den vigtigste Gienstand, Han ala lerede har lagt virksom Haand, da Nodvendiaheden Eræver, at han bevæbner Sig, for at betrygge Sit Flags re Statens Selvstændighed, Hans Regierings Uafhængig hed, og Skids-Fartens Sikkerhed, i Overeensstemmelse med Folke-Retsen og de Negler, som udtrykkeligen ere fastsatte i Hans Forbund med fremmede Magter. Disse utvungne 23 Jul Bekiendtg. om d. frivil. Biedrag. 23 Jul. utvungne Gaver (hvoraf en stor Deel allerede er indkom men, og hvortil der endnu dagligen indkomme Subskrip tioner) imodtager Kongen med Taknemmelighed, til Fæ drenelanders Beste, og erklærer, at de skal blive troeligen anvendte til at hegne om dets Fred og værne om dets Heder. I øvrigt skal Subscriptionernes specielle Be løb, naar de allevegne ere blevne tilendebragte, bekiendtgiøres ved Trykken, paa det at Aarbøgerne kan bære Vidnesbyrd derom, til Erindring og Erempel for Efter Slægten. 23 Jul. Fr. Ang. en extraordinair Afgift paa Skibe (neml. eengang for alle af dem, som fare paa saadanne Reiser, hvortil latinske Soepasse behøves, 2 Rdlr, og Ces af de øvrige 64 Still., for hver Commerce Left) og Varer (neml. af dem, som fra fremmede Steder eller de Kgl. Lande uden for Europa indføres og fortoldes, samt dem, som til foranforte Steder fra de Kgl. Stiger og Her tugdømme udføres, fra denne Frs Bekiendtgiørelse til 1795 Aars Udgang, saafremt Omstændighederne det sanlænge udfordre, 1 p. C.; men af Sukkere fra Ost- og Vestindien Stil. af hvert Pund; af Seste 48 Stil. og Hornqvæg 32 Skil. Stykket), for Danmark og Norge, samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Ranzau og Altona; (til de overordentlige Omkostninger, som Flaadens Udrustning har giort nødvendige). p. 82. 23 Jul. 23 Jul. 25 Jul. Samme paa tydsk. p. 87. Pat. betr. die freywilligen Beiträge eines grossen Theils der Kgl. Unterthanen zu der Wiederherstellung des abgebrannten Residenzschlosses, wie auch zu den mit der gegenwärtigen Lage des Staats verknüpften ausserordentlichen Ausgaben. P. 93. Pl., som ophæver pl. 28 17ov. 1753 om algierske Soepasses Erhvervelse for de Skibe, som passere forbi Dover og Calais eller Ørkongerne. P. 95. Da Pl. om algierske Seepasse. Da Kongen ved den nu værende Tidspunkts Om: 25 Jul stændigheder har skeet Sig i den Nødvendighed, af Underfaatternes Seefart og Handel at fordre en overordent lig Afgift, som umiddelbar anvendes til disse Gienstan des Betryggelse; saa har Han ligeledes paa det nøiesto ladet undersøge, hvilke Byrder og Afgifter nu paaligge Handelen og sefarten, med Hensigt at lette disse Byr der, og at formindske disse Afgifter eller lade dem bortfalde, saasnart Omstændighederne det tillade. Da nu de Aarsager for nærværende Tid ikke mere finde Sted, som bevægede Kongen til under 28 Lov. 1793 at befale at alle Undersaatterne tilhørende Skibe, som pas serede forbi Dower og Calais eller Dekenserne, skulde være forsynede med algierske Soepasse; og da Omstæn dighederne altsaa nu tillade, at fritage Undersaatternes Søefart for den Afgift, som den ved disse Passes Erhvervelse for en fort Tid har været underkastet; saa ophæves herved den om disse Passes Erhvervelse d. 28 170v. 1793 udstedte Placat, som herved aldeles sættes ud af Kraft; og skal det herefter i Henseende til de als gierske Passes Erhvervelse, deres Misbrug og deres Bez talingsmaade, aldeles have sit Forblivende ved Fr. I Maj. 1747, samt pl. 26 febr. 1781 og 21 Jan. 1782. Samme paa työs. p. 96. 25 Jul. (†) Tillæg til Anhanget til See: Kr. Art. 4 Aug, Brevet af 12 Aug. 1785; Indeholdende den under 25 Jul. 1794 af Kongen approberede Skyt: Rulle (for største, mellemste og mindste Bemanding); udstadt af Admir, og Commisf, Coll. Khavn 4to. Cancellie-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Aug. 11 Apr.) At Justeer-Rammeret i Kiøbenhavn maae, i enkelte Tilfælde, lade forfærdige og justere Kornton der, Pl. om Korntenders Justering. 8 Aug. der, efter den Dimension, eller af den søide, som af Handlende eller andre udtrykkeligen blive forlangte; dog 8 Aug. 8 Aug. 9 Aug. at samme indeholde det fastsatte Maal. p. 98. Pat. wegen genauerer Beobachtung gewisser Tage beym Dienstwechsel des Gesindes f. Schleswig. p. 176. Raadstue-Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 8 Aug.) hvorved bekiendtgiøres: At saafremt nogen fremmed og udlændisk Svend i Khavn, af hvilket Laug han end maatte være, heller vil bortreise, end forblive rolig i sin Mesters Arbeide, skal saadant være ham ufors meent, og vedkommende Mestere inden 24 Timer meddele ham den fornødne Afskeed, dog at saadant af ham begieres inden 3 Dages Forløb, og han giør vedbørlig Rigtighed for sig. P. 183. Kgl. Befiendtgisrelse. P. 99. Uagtet alle og enhver ved en Kgl. Bekiendtgiørelse af 5 Apr. 1793 ere advarede, at ingen Uvedkommende maatte opholde sig paa noget Sted, hvor der skeer Op Iob, paa det at Uskyldige ikke skulde udsættes for Fare, naar det maatte blive nødvendigt, at anvende overordentfige og alvorlige Midler, til at handthæve Orden og Roes, lighed, erfares dog, at denne faderlige Formaning ikke følges; men at mange lade sig lede af utidig Nysgierriga hed til strax at stimle sammen, naar alene en Flok af vanartige og pebelagtige Drenge enten selv finde for got, eller ophidses af onde Mennesker, til at pibe og skrige, for at stifte Uroe, og sætte fredelige Borgere i Bekym ring og Frygt. Kongen anseer det altsaa nedvendigt, herved at igientage fornævnte Advarsel og indskierpe Dette Buds noieste Efterlevelse, da det vilde bedreve Ham, om nogen af Undersaatterne skulde, formedelst egen Uforsigtighed, komme hændelseviis til Skade, naar Magten maae bruges imod dem, der vove at trodse Lovene, vy Befiendtg. ang. Opløb c. og søge at forstyrre Borgersikkerheden. I øvrigt har 9 Aug. Kongen den Tillid til det, af Ham saa inderligen elskte og saa udmærket troefaßte, Riobenhavnske Borgerskab, at der vil fordoble dets Narvaagenhed og, af alle Kraf ter, biedrage med Ham til at vedligeholde Orden og be trygge enhver Medborger mod Vold og Overlast. Kgl. Commissorium. Hvorved en Commission 11 Aug, er anordnet, bestaaende af Vice Justitiario i Høieste-Net Conferentsraad Cordsen, samt følgende Lemmer af de Kgl. Collegier, Khavns Magistrat og 32 Mænd: Kammerherre og Deputeret Sehestedt, Conferentsr. og Borgemester Hiorthoy, Conferentsr. og Deputeret Kruck, Conferentsr. og Gen. Procureur Colbiørnsen, Justitse. og Committeret von Essen, Justitsr. og Committeret Malling, Justitsr. og Naadmand Pontoppidan, Bankodirecteur Larsen, Naadmand Læssøe og Grosferer J. Laurizen, i Anledning af de iblant endeel af Haands værkssvendene nu værende Uroligheder. Protocol. len i denne Commission, som tager sin Begyndelse d. 12 Aug. og holdes paa det Kgl. Palais bag Slottet, føres af Kammerfecretair Rosenstand Goiske. p. 100. Gen. Post-Amts Pl. (Resol. 25 Jul.) At 11 Aug. da der saavel til Posternes, som de med disse følgende Reisendes siffrere og haftigste Befordring, samt de sidstes større Beqvemmelighed, er, til Overfarten over det store Belt, for Kgl. Regning bleven bygget og vedligeholdes tvende nye Pofijagter, ligesom der og i samme Diemeed er indrettet tvende Lygtefyre ved Corseer med flere hensigtsmæssige Indretninger; saa skal de med bemeldte Postjagter over det store Belt følgende Passa. gerer, til nogen Erstatning for de saaledes anvendte og end videre aarlig medgaaende større udgifter, erlægge 56 Styver, i Steden for at der hidtil ikkun har været betalt Pl. om Fragten m. Postjagterne. 11 Aug. betalt 40 Styver pro Persona for Transporten over be meldte Belt. p. 103. 11 Aug. II Aug. 14 Aug. Samme paa tydsk. p. 104. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Mas gistrat 11 Aug.) At Kongen har befalet: At de indfødte Svende af Haandværks-Laugene, som, enten i Følge deres Langsartikler eller Vedtægter, ere pligtige at reise og at have arbeidet udenlands, sørend de som Mestere fan antages eller i alt passere for fyldest, skal fra nu af være aldeles fritagne for at reise uden for de Kgl. Stater, saa at enhver Svend, af hvad Profession han end maatte være, sal herefter agtes for god og duelig, naar han forstaaer hvad han bør, uden Hensigt til, om han har arbeidet paa fremmede Steder, eller ikke. p. 184. Erläuterung des Pat. 13 Apr. 1787 in Ansehung des entstandenen Zweifels, ob die Cession einer Schuldforderung und deren Agnition in einem Instrument ausgefertiget werden können. P. 178. 5 Sept. Fr. Ang. Straf for Qvakfalvere, hvilke, under Navn af Eloge Mænd eller Qvinder, paatage sig Aat helbrede Sygdomme iblant Aimuen, uagtet de ere aldeles ukyndige i Lægekunsten; med videre Forholdss Regler til at afværge, standse og læge smitsomme og andre Sygdomme. (for Danmark og Norge). Cancel. p. 105. Gr. Da der paa endeel Steder, i Danmark, findes mange vakfalvere, hvilke, uagtet de ere aldeles ukyndige i Legekunsten, paatage sig at helbrede Sygdomme iblant Almuen; hvoraf Følgen er denne: at de, der ere faa cenfoldige, at søge hielp hos disse vankundige Pers soner, ikke sielden blive ulykkelige Offere for deres Godtroenhed, ved aldeles at tabe deres Sundhed og førlighed for deres Livstid; Saa bliver ikke alene Almuen herved Fr. om Qvaksalvere c. 1-4 §. herved advaret og formanet, at vogte sig for at betroe 5 Sept. deres Helbred til flige uvidende Menneskers skadelige Be handling, Sygdoms Tilfælde, og derimod benytte sig af de Foranstaltninger, som ere foiede og anviste til Hielp og Redning; men det er endog funder fornødent, ved alvorlige Straffe, at afskrække saadanne vaksalvere (der give sig Navn af kloge Mænd eller floge Qvinder) fra at misbruge deres ulykkelige Medborgeres Tillid, til at ødelægge deres Helbred. I dette Øiemærke befales herved følgende: 1.) De Kgl. Embedsmænd, især Præsterne, Skal ideligen og ved enhver given Leilighed advare Als muen om den Uheld, de paadrage sig, der overlade sig til saadanne uvidende Qvaksalvere, same oplyse dem om den skadelige Indflydelse, indklemt Luft i deres Boelis ger, Ureenlighed i deres Klæder og alt for megen sale Spise, har paa deres Sundhed, især i siørbutiske og veneriske Sygdomme. 2.) Hermed indstierpes Fr. 17 Apr. 1782, af hvilken der skal uddeles et tilstræks keligt Antal Eremplarer iblant Land-Almuen, paa det enhver, i Sygdoms Tilfælde, kan vide, hvor han skal søge Hielp. 3.) Amtmændene al paa det kraftigste vaage over bemeldte Anordnings alvorlige Overholdelse, og noie paasee, at enhver, fornemmeligen Land Physici og Districts Chirurgerne, efterkomme deres Pligter. 4.) Præsterne, de lønnede Læger og Gods: Pierne skal (efter de Oplysninger, som det har været mueligt for dem at erholde), ved hvert Aars udgang, tilstille Amtmændene fuldstændige Indberetninger, om der i Dis ftriktet, Sognet eller paa Godset har yttret sig venertske skiørbutiske eller andre farlige, især smitsomme, Sygdomme, samt hvilke Anstalter derimod ere faiede, eg hvad Virkning samme have giert. Disse Indberetninger skal Amtmændene derefter indsende til Cancelliet, tillige= XI Deel, med Fr. om vaksalvere c. 4-7 S.

5 Sept, med deres egne Oplysninger og Anmærkninger desangaaende;

hvilket alt skal forelægges Kongen selv, til Eftersyn; Ligesom han og vil være underrettet, om nogen, enten af Embedsmændene eller andre, have udmærket sig ved delmodighed og fortrinlig Ombue for denne Menneskelighedens Sag. 5.) Dersom nogen Qvaksale ver befindes at tage Syge under Kuur, og saaledes at udsætte disse for Fare, da skal han straffes, iste Gang med 20 Rdlrs Boder til Sognets Fattig Kasse, eller, i Mangel af Formue, hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, i 8te Dage. Forseer han sig herimod 2den Gang, da straffes han med at hensættes til 6 Maaneders Arbeide i Forbedringshuset, hvilken Straf fordobles, saa ofte han antræffes i samme Forbrydelse. IO Sept. 19 Sept. 6.) Skul de nogen, som ikke er egentlig Læge, have erhvervet sig udmærker Rundskab og fortrinlig Duelighed i en eller anden enkelt Deel af Lægekunsten, eller i at helbrede en eller anden Sygdom, da kan han, naar han med Amtmandens og Physici Vidnesbyrd gotgier, at besidde for nævnte Egenskab, vente, igiennem Cancelliet at erholde Tilladelse at praktisere, dog blot i det District, han boer, og at hans Ret til at foreskrive Lægemidler indskrænkes til de Dele, han har beviist, sig at være kyndig udi. 7.) Paa det denne Anordning fan komme til hver Mands Kundskab, skal den strax læses fra Prædikestolene, og Eremplarer deraf nedlægges hos Sognefogderne, til Almuens Belærelse og Efterretning. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khavns Ma. giftrat 30 Aug.) At det er den i Khavn beskikkede Vars deins Pligt, at stemple alt det Guldsmed: Arbeide, som Vedkommende have Tilladelse at forfærdige. p. 185. Von. welche Postcontraventionsfälle zur Cogni tion und Entscheidung des General Postamts gehören sollen, Von. v. Postcontraventionsfällen. sollen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. 19 Sept. Ranzau. p. 108. Pat. weg. der den Schildwachen zu bezeigenden 10 Oct. gebührenden Achtung, f. Schleswig, Holstein, Pinne berg, Altona u. Ranzau. p. 110. Fr., der fastsætter de Forholds-Regler, 17 Oct. som bør følges, i Hensigt til de, for Temmerflaadnins gen fornødne, Lendsers Indretning og Vedligeholdelse i Norge. Cancel. p. 112. Gr. Med Hensyn til den Norske Trælast: Han dels Vigtighed for Staten, og i Betragtning af at samme fornemmeligen beroer paa Tommerets frie og ubehindrede Zedflaadning fra de oplandske Stove igiennem Elvene, er der fundet fornødent, ved udtrykkelig Lov, at foreskrive saadanne Negler, at de, hvis Jord-Eien bomme grændse imod deslige Elve, itke, af Vrangvilligs hed, skal kunne lægge Hindringer i Veien for Flaadningen, ved baade at vægre sig for, imod billig Betaling, selv at anlægge de dertil fornødne Lendser, og tillige at forbyde Tommer-Handlerne, at indrette og vedligeholde dem. Som en Følge af den Statsklogftabs og Billigheds Grundsætning: at Eiendoms-Netten ikke bør fide Indskrænkelse, undtagen i de Tilfælde, hvor det almindelige Beste fordrer det, og at tilstrækkelig Erstatning da tilkommer Eieren, fastsættes derfor hermed føl gende: 1.) Det maae være dem, hvis Jord-Eiendomme ere beliggende ved og støde til Elvene i Norge, forbehol det, paa deres Grunde selv at lade anlægge Lendser, og giøre de videre fornødne Indretninger, til Beqvem melighed for Tømmerflaadningen, imod derfor at nyde billig Gotgiørelse eller Afgift af de vedkommende Sang- Eiere og Tommer-Handlere, efter mindelig Forening med disse. M2 17 Oct. disse. 22 Oct. Fr. om Lendser i Nge 1:4 §. 2.) Dersom Grundeieren er villig til at giøre Indretningerne, men ikke kan blive enig med Saug-Eis erne og Tømmerhandlerne om Afgiftens Bestemmelse, da skal samme fastsættes ved en lovlig Syns- og Tarations Forretning af Sorenskriveren og 6 upartiske Laug rettes Mænd, paa den i 9. L. 1 Bogs 17 Cap. foreskrevne Maade. 3.) Skulde nogen Grund:Eier nægte at lade indrette Lendse, uagtet de, som forlange den, have giort ham Tilbud om Gotgiørelse derfor, i Overeensstemmelse med 1 og 2 §, da skal det være disse sidste tilladt, ved en lovlig Spnsforretning, at bevise og fade paasfionne, om Indretningen paa det Sted er nødvendig eller til Nytte for Tommerflaadningen; Og, naar dette da saaledes befindes, bør Forretningens Bekostning udredes af Grundeieren; men, modsat Tilfælde, betales af de andre Parter. den vedbliver at vægre sig veb at indrette Lendsen, efter at dens ødvendighed og ytte for Tralastens Frem drivelse, paa ovenanførte Maade, er beviist, da maae de, der have begiert Lendsen, være berettigede til, selv at lade samme indrette paa hans Grund, imod at han nyder billig Gotgiørelse for sit Tab, eller den Skade, Grunden derved kunde tilføies; hvilken Erstatning fastsættes ved en lovlig Tarations-Forretning. 4.) Ifald Eieren af Grun Fr. Ang. en almindelig Frihed at tilvirke og forarbeide Leer og Skiære-Knive med Maskiner og ved Haand-Arbeide, og at drive Handel med disse Redskaber, samt de imod fremmede Leers og Skiere-Knives Indforfel i Danmark ergangne Forbuddes Ophævelse. Gen. L. Oec, og Com, Coll. p. 114. Gr. Ligesom Ophævelsen af de Privilegier, efter hvilke Ørholms Lee: og Sriere: Kniv Fabrik paa Khavns Amt i Sielland tilforn har udøvet Eenerettighed i at Fr. om Leer og Skiere Knive 1-2 §. at fabrikere Leer og Sfiere-Knive for Siellands Stift, 22 Oct. olland, Falster og Langeland, har haft til Hensigt, at befordre en aldeles uindskrænket Tilvirkning af disse for Landmanden nødvendige Agerdyrknings Redskaber; saa skal ogsaa (til Agerdyrkningens Opmuntring ved Prisernes Nedsættelse paa disse Redskaber) Omsætnin gen og handelen med Leer og Skiere-Knive, enten de ere tilvirkede her i landet eller indførte fra fremmede Stee der, herefter ikke være underkastet nogen Indskrænkning, til hvilken Ende følgende befales: 1.) Det maae uden Undtagelse være tilladt alle og enhver i Kiøbstæderne og paa Lander med maskiner saa velsom ved Haandarbeide at tilvirke og forfærdige Leer og Skiere: Rnive samt deraf at giore Oplag og at fors handle samme i store og smaae Partier, saavel i deres egne Huse, som ved offentlige Markeder, dog at de, som med disse Redskaber besøge Markederne, forsyne sig med de ved Fr. 13 Febr. 1775 i Almindelighed anbefalede Markeds Passe. Ligesaa maae det overalt i Danmark være Landsbye:Smedde tilladt at besøge alle Markeder uden Undtagelse med Leer og Skiere-Knive af egen Tilvirkning, hvortil de fornødne Markeds Passe uvægerlig skal meddeles dem af vedkommende Herreds-Foged, Bir kedommer eller nærmeste civile Øvrighed paa Landet, saasnart de derom melde sig. 2.) Ligesom ved I § de Forskrifter ere ophævede, som Pl. 27 Apr. 1791 indeholder angaaende Fabrikationen af Leer og Sfiere-Knive og Handelen dermed i Siellands Stift, Lolland, Langes land og Falster, saa skal ogsaa de, ved Pl. 21 Zov. 1735 og 29 Jan. 1739 samt Fr. 29 Jul. 1744, giorte For budde mod Leers og Stiere-Knives Indførsel fra frem mede Steder herefter være ophævede; saa at fremmiede Leer og Skiere-Knive allevegue i Danmark maae inda fores N 3 L Fr. om leer og Stiere - Knive 2 S. 22 Oct. 22 Oct. føres og antages til Fortoldning, imod, indtil videre, deraf at betale en Told af 1 Rdlr 24 St. for Dujinet. (†) Convention for den danske og norske Spes cies:Banke; vedtagen i General Forsamlingen d. 16 og 22 Oct. 1794. (Sammes 1:11 § handler om Ban fens Fonds; 12:27 om Regnskabs: og Kasse Væsenet; 28 34 om Directionen; 35 40 om Repræsentanterne og deres Forsamlinger; 41: 63 om General: Forsamlinger). Khavn 8vo. 29 Oct, Fr. Om Hegn og Fred for Jorder i Danmark. R. Kammer, p. 116. Gr. Da Fælledskabet alt mere og mere i Dan marf ophæves, og Agerdyrkningen, hvor saadant Skeer, ved den Naadighed, enhver faaer til at benytte sig af sin Jordlod efter Gotbefindende, betydeligen forbedres; saa er Kongen fremdeles betænkt paa at rydde alt det af Veien, som endnu findes at hindre Landmanden i hans Vindskibelighed, og fra at høste den fulde Frugt af hans Bestræbelser. Til at opnaae dette Diemeed, ansees intet vigtigere, end at forskaffe enhver, som attraaer det, Fred paa hans Jorder hele Aaret igiennem, hvorved den gode Agerdyrker vil bedre, end hidtil, uden Hinder af sine Naboer, kunne anvende den mueligste Flid paa Jordens Forbedring, og til ethvert Arbeide bruge den Beleiligste Tid, og Avlingen derved ikke alene forøges, men ogsaa fortrinligere Korn-Arter, Planter og Foder- Urter paa Mark og Eng frembringes, nyttige Træer og levende Gierder opelskes, og paa endeel Steder unyttigt Krat og Buske, som nu behøves til Riisgierder, for at frede imod Faar, Sviin og uvane Kreature, kunne undværes, og derimod Jorden, hvorpaa saadant Krat nu groer, opdyrkes. Paa det nu ingen Uvished maatte finde Sted Fr. om Hegn c. i Dmk 1 §. Ered om Forstaaelsen af hvad herved anordnes, bliver' 29 Oct. alt det, som om Fredning, gegn og Gierder, samt om Færes Indtagning og Løsning, er i Loven og senere Anordninger bestemt for Kiebstæderne saavelsom for Landet, ophævet, for saavidt det ikke i denne Fr. udtryk feligen igientages. men. 1.) Alt gegn, som er af følgende Beskaffenhed, kal, naar det forsvarligen vedligeholdes, agtes for lovligt a) Steengierder, i det mindste 9 Qvartcer høie (Jordbeklædningen oven paa indbegreben), saavel dobbelte som enkelte, de sidste med forsvarlig Jordvold. Et Steengierde, som er opsat af den ommeldte heide og be standig i saadan Heide vedligeholdes, skal holdes for lov ligt, enten det er sat i en Grøft, eller ved Grøfte Kam- Men hvor nyt Steengierde opsættes, der skal iagttages at, om det sattes i en Groft, Gierdet ikke flyttes saa langt ind i Grøften, at Vandets Afløb derved kunde standses, og at ved enkelte Steengierder Steensiden ven der fra den, som holder Gierbet vedlige, og ikke sættes Grøfte Kammen nærmere, end cen Allen. b) Jordvolde, som i det mindste ere 3 Alen brede i Grunden i god og fast Jord, og 4 Alen i løs og sandet Jord med dobbelte Grofter, hver Grøst i det mindste 9 Qvarteer bred og 6 Qvarteer dyb i staaende eller lodret Maal, i god Jord, og 3 Alen bred i los og sander Jord, hvor Vandets Afledning ikke gier en større Brede forneden. Ved nye Jordvolde skal, foruden sammes Brede, paa begge Si der afsættes en Fod af et Qvarteers indtil Allens Brede efter Jordens Beskaffenhed, paa det at Jordvolden ikke al nedskride i Grøften; saa skal ogsaa, hvor nyt Hegn reises, Grofterne gives den største Skraached imed Jordvolden, til mere Styrke for samme. Volden imellem Grøfterne skal i det mindste være 7 Qvarteer høi. Hvor Grønsvær, Græstory, eller Grønvelt, paa Stedet, hvor 974 den Fr. om Hegn c. i Dmk 1 §. 29 Oct. den opsættes, haves, eller i Heder, Hede Sadder eller Lyng-Torv, der skal Jordvolden dermed til mere Barig hed, naar den af nye opsættes, beklædes, eller deraf op sættes. Paa Jordvolden skal, hvor Jordens Beskaffenhed ikke giør det umueligt, plantes eller saaes levende Gierde. Naar paa de allerede nu opsatte Jordvolde be findes levende Gierde i god Vert, da skal Hegnet ansees for lovligt, endffient Grøften til den Wands Side, som hegner, ikke maatte være af den foran befalede Brede. c) Volde af Jord, Græstørv eller Lyngtørv uden dobbelte Grøfter fra 3 til 5 Alen i Grunden, efter Jor dens Beskaffenhed, og 10 Qvarteer høie. d) Stei:, Stænge og Flotte Gierder, 8 Qvarteer høie, Steiene eller Stængerne ikke over 5 Tommer fra hinanden; men om de sættes paa en Jordvold, og ikke ere fulde 3 Qvar teer høie, skal de med Jordvoldens Heide tilsammentagne udgiøre en Heide af 10 Qvarteer. e) Riis: og Tang Gierder, naar de ere uden Jordveld og Grøft, 8 Qvarteer høie; men naar de staae paa Jordvold og ikke ere fulde 8 Qvarteer høie, da skal de med Jordvoldens hoide tilsammentagne udgiøre en Heide af 10 Qvarteer. Riis- Gierder bør desuden med gode Stavre tilstrækkeligen være forsynede. f) Flæk Grøfter i Moser, Enge eller Kiar, i det mindste 3 Alen brede og 2 Alen dybe (hvor Over flødighed af Vand ikke giør en mindre Dybde tilstræffe lig), og hvor Jordbunden er løs, indtil 5 Alen brede. g) Stænger, som sættes ud i Strand, eller ferske ser og Vande, naar de sættes saa langt ud, at Kreature, med laveste Vande, ikke kan komme omkring Stængerne uden at svømme. h) Grøfter ved Hoved-Landeveiene, som efter Sr. om Veivæsenet 13 Dec. 1793. 9 § indrettes til en Brede af 4 Alen, saavelsom de i samme § ommeldte Grøfter af 3 Alens Brede ved de mindre Landeveie, naar nemlig disse Grøfter udvides til en Brede af ikke mindre Fr. om Hegn c. i Dmk 1-2 §. mindre end 3 Alen, og Jordbrugeren derefter tillægges 29 Oct. et forholdsmæssigt Stykke af Grøften at vedligeholde for det mere Arbeide, som desformedelst behaves til Grøf tens Vedligeholdelse. Hegnet omkring Hanger, Gaards: og Suuspladser, stat, naar det itte er Stafit eller Plan keværk, til desmere Fred, om det steder til Gaden, eller til en Naboes Grund, være cet Qvarteer heiere, end ander Hegn. Hvor Grøfter ved Steengierder eller Jordvolde med eller uden levende Gierde lobe langs gegnet, der Skal det være den tilstødende Grund Eier uformeent at floife Grøfte-Kammen, som vender til hans Lod, saaledes, at han kan pleie og saae lige indtil Grøften, og hvor Grøfterne alene ere gravede for af dem at tage Jord til Jordvolden, og ikke behøves til Vandets Affebning, der skal det være ham tilladt at pleie og saae lige tæt op til Volden; dog at han desformedelst ikke fylder Grøftens Bund med Jord, men at den til Volden stødende Grøfte: Kam beholder sin fulde Hvide. Saa skal han ogsaa være pligtig til, naar Hegnet, som løber langs Grøften, ikke er hans eget, at melde til den, som det tilhører: at han agter at sleife den til hans Lod stødende Grøfte Kam, og, om denne forlanger der, opkaste Jorden paa Voiden, enten i Foraaret for 1ste Maj., eller i Efteraaret efter Hosten. 2.) Enhver, som det paaligger at hegne, er, naar den paaftedende Naboe det forlanger, pligtig til mod ham at sætte og vedligeholde eet af de i 1 § benævnte Hegn, med mindre Jordens Beskaffenhed, eller uovervindelige Hindringer, giør ham det umueligt; hvil ket, i Tilfælde, at Tvist med hans Naboer derom opkommer, skal afgiores paa samme Maade, som i 16 og 17 6 ommeldes; men omkring hovedgaardsjorderne, naar alle Gaardens eller Parcelens Sade-Marker udgisre mere, end 200 Tdr Land, hver Tønde beregnet til 14000 Qvas drat Ulen, skal egnet, formedelst Qvægets stærkere Paa- N 5 bab, Fr. om Hegn c. i Dmk 2-3 §. 29 Oct. lob, være eet Qvarteer heiere og Grøfterne eet Qvar teer bredere, end her befalet er, hvilket og skal gielde om andre udskiftede Jordlodder af lige faa stort Areal. Enhver, som bever, efter hans Jordlods Beskaffenhed, ikke at kunne opføre gegn, sal, saavelsom den eller de tilgrændsende Naboer, vere pligtige i dets Sted at tsire og vogte, saaledes som herefter befales. 3.) Enhver, som det paaligger at hegne, og hvis Gierder ikke enten ere Steengierder, eller dobbelt Grøft med Jordvold, beplantet med levende Gierde, eller dobbelt Grøft med Jordvold, beplantet med Pile-Steklinger paa begge Siderne af Jordvolden, ikke over een Alen fra hinanden, eller flettet, eller Riisgierde paa en opkastet og med Pile beplanter Jordvold, Grøften ved siden af samme 3 Alen breed og 1 Alen dyb, hoistammede Pile plantede paa samme, ikke mindre, end 32 Alen heie og ikke over 5 Allen fra hinanden, skal være pligtig til aarlig at opføre en bestemt Strækning af saadant varigt gegn, saa ledes som 16 § nærmere fastsætter; og ingen skal, uden hans Naboes Samtykke, være berettiget til at borttage et Saadant varigt Hegn og i dets Sted at opsætte et mindre varigt. Naar en Fæster enten ikke har fornøden Steen til Steengierder paa sin Lod, eller ikke selv eier de Sæt te pile, de planter eller den Sæd af Berberisfer, Hassel, Hvidtorn c., som behøves til det ommeldte varige Hegns Indretning, da skal Jorddrotten være pligtig at anskaffe Sette-Pile, Planter eller Sed til levende Hegn, saafremt samme paa 4 Mile ner fan erholdes, og Fæsteren stal forrette hvad Arbeide, der til Saden eller Plantnin gen udfordres, samt hente Sæden eller Planterne, hvor de ere at erholde; det skal og være Jorddrottens Pligt at drage Omsorg for, at Fæsteren undervises om den rette Omgangsmaade med saadan Tad og Plantning, faafremt denne deri er ufyndig. Og skulde det paa den i 16 § om 29 Oct. ommeldte Strækning plantede eller faaede levende Hegn eller Pilene ved Fasterens flette Omgang ved Plant ning eller Forsømmelse af Ukrudets Bertlugning de farfre 3 Aar, efterat det levende Hegn er plantet, eller ved Mangel paa Fred, beskadiges, da skal han ikke alene strax sætte det beskadigede i Stand og dertil selv bekoste Planter eller Sæd, men han skal ogsaa bode 2 fil. for hver ved saadan Forsømmelse udgaaet Favn levende Gierde, og z Stil. for hver høistammet Piil.

4.) Hvor nogen, for at skaffe varigt Hegn, attracer at have dobbelt Groft med Vold og levende Gierder derpaa, og en felt Grøft paa saadant Sted findes paa hans Grund og Volden opkastet til Naboen, der skal Naboen være vligtig at everlade ham saa megen Jord, sem dertil udfordres, imod derfor at faae enten Gotgiørelse i Jord paa et beleiligt til hans Lod stødende Sted, eller Gotgiørelse i Penge efter Forening eller uvillige Mends Skiønnende, med mindre cet af de i 3 § benævnte varige Hegn des formedelst skulde behøve at flottes, eller en indgrøftet Vei eller et Stræde blive for smalt til Brug. Paa de Ste der, hvor Hegnet er opført paa den Maade, at Grøften vender ind til ben, som skal holde det vedlige, og Volden til Zaboen, der skal, om det forlanges af nogen af dem, Hegnet magelægges, paa det at den, som skal vedligeholde samme, kan have desbedre Tilsyn og saa meget sikkrere Fred for Naboens Kreature. Hvor derimod Hegs net er saaledes beskaffent, at Grøften er taget af 27aboens Grund og Volden af dens, som skal holde Heg net vedlige, der skal denne, paa det at Hegnet kan blive forsvarligt, have Ret til at opgrave den af Naboens Jord til 9 Qvarteers Brede, om den ikke findes at være saa breed; med mindre Grøften vender ud til et snævert Stræde eller en indgrøftet Vei, som ved Grøfternes udvidelse vilde blive for smal til Brug.

5.) Hvor nyt Fr. om Hegn c. i Dmk 5-6 §. 29 Oct. nyt gegn skal reises, der skal det fee saaledes, at til Hegnet tages lige megen Jord fra begge tilstødende Eie res Grunde, og for saavidt Grøfterne, som løbe langs Stiallet, tiene til Vandets Afledning, mane, hvor alene enkelte Grøfter opkastes, Grøften ikke afbrydes eller ophøre paa det Sted, hvor den ene Naboes Hegn moder den andens, men den skal lobe lige frem, og bør midten af Grøften være lige i Skiellet og Volden opkastes til dens Side, som haver Hegnet at vedligeholde. Hvor dobbelt Grøft og Vold opkastes til Hegn, der skal Midten af Volden lobe i Skiellet, og lige megen Jord fra hver Side opkastes til Volden. Men saa langt enhver har at vedligeholde Hegnet, skal hele Volden tilhøre ham, og han af begge Grofterne have Ret at benytte sig af Jorden til at forbedre Volden, endstiønt den halve Vold og den ene Grøft er gravet paa Naboens Grund, alt paa det at enhver kan saa meget bedre holde Fred paa Hegnet, og Grofterne ikke ved unyttige Knæer eller Afbrydelser skulde blive mindre beqvemme til Vandets Afledning. Skulde nogen der, hvor dobbelt Grøft og Vold i Midten har været vedtaget at opsættes, finde for got, i dets Sted at opsætte Steengierde, da maae det være ham tillad: at reise det saa nær til Grøften, som vender til Naboens Lod, at Steengierdet endog kommer til at staae paa hiin Side af Skial-Linien. I øvrigt skal af denne §s Bydende ingen Anledning kunne tages til at paastaae noget allerede opreist Hegn fløttet, men det, som staaer, skal, med mindre anderledes af Vedkommende derom forenes, blive staaende paa det Sted, hvor det er reift, uden Hensigt til, om man ved Opreisningen har fulgt samme Grundsætninger, som her ere befalede at følges i Fremtiden, eller ikke. 6.) Saafremt Na boerne forenes om, paa nogen Tid ikke at vedligehol de Hegnet, da maae det være dem uformeent; men saas dan Fr. om Hegn c. i Dmk 6-8 §. dan Forening skal, om nogen af Parterne i Tiden fin: 29 Oct. der det nyttigere at opføre Hegn, kunne opsiges i der seneste inden 8 Dage for Mikkels Dag, at ophøre til næstkommende Hegns Tid i April Maaned, og inden den 1 Apr., at ophøre til næstkommende Hegns Tid ved Mikkels Das, saaledes, at alt Hegn da skal være sat & fuldkommen Stand. Men skulde nogen, som efter ophævet Forening igien skal opreise Hegn, paastaae, ei at kunne faae det opreist til een af de foran foreskrevne Tider, skal med Tidens Bestemmelse, da Hegnet bør være opreist, forholdes efter 15 §. 7.) Hvor en Aae leber i Skiellet og den meste Tid af Aarer freder, men til andre Tider ikke, og den ved at opgraves og renses saaledes, som Fr. 25 Jun. 1790 (*) befaler, dog ikke fan komme til at frede hele Aaret igiennem, der skal, om til bestandig Fredning udfordres dobbelt Hegn, et paa hver Side af Aaen, Vedkommende ikke være pligtige til at opføre noget Hegn, men enhver bør paa de Tider, naar Aaen ikke freder, ved Tøiring eller Vogtning fikkre Naboen mod ufred. Hvor derimod enkelt Hegn kan være tilstrækkeligt, der skal det langs Aaen, ligesom andensteds, opføres og vedligeholdes, og, hvor det halve Hegn slipper, saadanne Stænger sættes tvert igiennem Naen, som kan frede for Kreature uden ulovligen at standse Ftskens Gang eller Vandet i dets Lob. 8.) Hvor Udskiftning herefter steer, skal de Leie, som efter Fr. 13 Dec. 1793. 12 § maae forandres, saavidt saadant uden betydelig leilighed saavel i Hensigt til Veiens Be qvemmelighed, som Loddernes fordeelagtigste Inddeling fan see, lægges imellem Lodderne. Skulde imidlertid i noget enkelt Tilfælde Omstændighederne giøre det nødvendigt at Veien kommer til at gaae igiennem en god, da bor, naar Veien ellers ikke er af det Slags, hvor for: nævnte (*) Saml. af Err. faaer ved en Tryffeil: 25 Julii 1790. Fr. om Hegn c. i Dmk 8-9 §. 29 Oct. nævnte Fr. forbyder at sætte Lede, Loddens Eier af samts lige Lodseiere tillægges i det mindste saa megen Jord, som fan taxeres til 4 Skiepper Land af Byens beste Jord, til et eller 2de Lebevogterhuse. 9.) Ledene paa alfare Veie skal være af fornøden Brede, stærke, vel hængte, saa at de beqvemmeligen gaae op og i, og forsynede med saadanne Klinker, at de kan aabnes og lukkes, uden at de Nibende behøve at staae ned af Hesten. Befindes Ledet ikke at være forsvarligt, da skal den eller de, som det paaligger at holde Ledet vedlige, derom advares; og bør da disse inden 24 Timer, efter at de beviisligen om Manglerne ere underrettede, begynde paa Istandsættelsen, og have den inden 8 Dages Forløb fuldført. Imidler tid skal samme være pligtige at holde Vagt ved Ledet, for al Ufred at forebygge, saavelsom at erstatte den Stade, som beviisligen forvoldes ved Ledets uforsvarlige Bes affenhed. Naar nogen efter nysommeldte Tids Forleb ikke har besørget et brøstfældigt eller uforsvarligt Led istandsat, bør det paa den eller de Skyldiges Bekostning istandsættes, og samme desuden bøde 1 Rdlr, hvormed Sognefogden og Oldermanden i Byen skal have Indse ende, og efter erhvervet Politie-Kiendelse have Magt til strax at udpante Mulcten og Bekostningernes Beløb hos de Skyldige; og maae enhver, som har lovlig Vei igiennem et saadant Led, være berettiget til hos Sognefogden eller Oldermanden at anmelde den befundne Mangel, hvorefter denne strax skal besørge det Manglende istandfat og Omkostningerne og Bøderne indkrævede. Antræffes nogen at lade et Led staae aabent efter sig, da skal han, naar Ufred derved kan forvoldes, foruden at erstatte Skaden, bode 1 Mk, om Ledet kan lukkes; og maae en saadan stray anholdes og paa Stedet vantes for Mules ten; men om han formener, at ham derved er skeet Uret, maae han derover klage til Stedets Dommer. Beskas diger Fr. om Hegn c. i Dmk 9-11 §. diger nogen et Led med Billie, da straffes han efter benne 29 Oct. Frs 22 §, som den, der forsætlig har villet skaffe Ufred. Den, som stiæler noget af Ledene, Hængslerne, det, som de lukkes med, eller Ledestolper, straffes som for andet Tyverie. Alle Lede, igiennem hvilke ikkun lobe Mark: Veie, skal holdes laasede eller spærrede, naar nogen af de paaftødende Jordbrugere det forlanger. Opbryder nos gen et saadant Led, eller løfter det af Stablerne, bør han, foruden at erstatte Skaden, bøde 1 Rdlr. 10.) Alle Grøfter og Bække, som løbe fra een Lod ind i en anden, skal i Skiallene være forsynede med Vandhæk: Fer af lige Brede med Grøfterne eller Bækkene, som om Sommeren kunne hegne og om Vinteren optræffes eller oplukkes, saaledes, at Vandet igiennem dem beholder sit frie Løb. Dersom nogen der, hvor det paaligger ham at hegne, ikke holder disse Bandhækker tilbørligen vedlige da bor han derom af Vedkommende advares, og saafremt han ikke inden 24 Timer sætter dem i Stand, skal den, som paaklager det, have Net at sætte dem i Stand paa hans Bekostning, og bøder den Skyldige x Ndir til de Fattige for hver Vandhække, som mangler, eller ikke holdes i Stand, 11.) Erfaringen har viist, at meest Ufred skeer, og Tvist angaaende Hegnets Vedligeholdelse opkommer paa de Steder, hvor den ene Naboe har alt eller det meste at hegne, og den anden til Hegnet tilstødende lidet eller intet har at vedligeholde, deels fordi den, som den større Byrde paaligger, ikfe altid formaaer at overkomme Arbeidet, deels ogsaa, fordi hans Naboe ikke bærer den Omsorg for Gierderne, ved at afskaffe uvane Kreature, med videre, sem han maas see vilde, om Byrden for begge var lige, og denne liges saavel som hiin kunde blive ansvarlig for Huller i Hege net. Det er derfor, og i Betragtning af, at et saales des, somi 1, 2 og 3 § befalet varigt Hegn, med levende Sterde Fr. om Hegn c, i Dmk 11 §. 29 Oct. Gierde eller Pile beplantet og i fuld Grøde staaende Hegn ved den Gierdsel, det afkaster, mere er til Fordeel for den, som skal vedligeholde det, end til Byrde, og fordi Steengierde giver det sikkerste og varigste Hegn, som næsten ingen Umage foster at vedligeholde, at herved befales: at hvo, som haver at vedligeholde mere, end halvt Hegn imod sin Naboe, skal, naar han paa det mere enten allerede har opført, eller herefter opfører, det i z § benævnte varige Hegn, have Net til at paastaae, at hans Naboe skal herefter paatage sig at vedligeholde det mere, naar samme ved Syn befindes at være opført og vedligeholdt efter denne Frs 1, 2 og 3 §s Forskrift; dog, faafremt saadant Hegn er levende Gierde, at samme paa den Tid er i fuld Grøde og i Stand til at frede imod Heste og Keer, som ikke ere uvane; at Pilene ligeledes staae i fuld Grøde, i det mindste have stanet 8 Nar, og i de sidste 3 Aar ikke have været stynede eller stevnede, og at Steengierdet er vel sat og er i det mindste 3 Aar gam melt, saa at ikke noget betydeligt af samme kan, som ellers ofte keer med nye Steengierder, staae Fare for at nedfalde. Skulde paa et eller andet Sted det mere end halvt Hegn hidtil have været paalagt Vedkommende at vedligeholde efter Dom, Forlig, Magestifte af Hegn eller anden Forhandling, og ikke umiddelbar grunde sig paa Lovens og forrige Anordningers almindelige Bydende, da skal den, som forlanger for samme at fritages, være pligtig til, foruden at reise det ommeldte varige Hegn, aarlig at betale for Befrielsen fra denne Byrde, hvad som efter uvillige Mænds Skionnende eragtes billigt. Enhver, som, ved at afgive varigt Hegn, vil befrie sig fra at holde mere, end halvt Hegn, vedlige, skal, naar han vil have det Naboen paalagt, saavidt efter Beliggenhe den og Jordsmonnet mueligt, afgive det til ham paa saa danne Steder, hvor det kommer til at støde til det Hegn, som Fr. om Hegn c. i Dmk 11-12 §. som denne hidtil har haft at vedligeholde, og om han in 29 Oct, tet har haft, da afgive det, saavidt mueligt, i en sammenhængende Strækning. Saaledes skal ogsaa Jordbrugere, som ligge i Sællig, afgive saadant varigt Hegn, saavidt mucligt, i en sammenhengende Strækning, og om de ikke derom kan forene sig, skal de paastødende Na Boer ikke være pligtige at imodtage det varige Hegn, da de ikke kan være tiente med at tage imod Hegnet i smane Stykker paa forskiellige Steder. Det skal ogsaa iagttages, at ingen tildeles Hegn imod en anden Wands Hauge, eller Gaards- eller Huusplads, da enhver selv kal indhegne saadanne Steder, med mindre 2de Hauger, eller Gaards: eller Huuspladser støde sammen; men naar Haugen, eller Gaards: eller Huuspladsen ligger i Leddens Skiel, skal egnet fordeles saaledes, at det, saa langt Haugen strækker sig, tildeles den, som eier Haugen. Naar nogen forlanger sit Hegn lignet, bør det paa hans Bekostning skee ved Syn, hvortil Vedkommende indkaldes, hvorefter Synet til Tinge afhiemles, faafremt ikke nogen Vedkommende paa Stedet har erflæret sig misfornøiet med Synet; i hvilket Tilfælde den eller de bør inden 8 Dage requirere et dobbelt Antal Mænd af Retten udmeldt til et Oversyn, hvorved det da, naar samme til Tinge lovligen er afhiemlet, bør have sit Forblivende 12.) Og da Hovedgaardene i Almindelighed hegne sig rundt, hvorved deels Bønderne foraarsages et betydeligt Hoverie, deels ogsaa de Jordegodseiere, som kunde være sindede at ville befrie deres Bønder fra at giere Hoverie, imod at svare en bestemt Penge -Afgift, finde en stor Hindring i at udføre deres Forsæt ved det betydelige Hegn, som de i saa Tilfælde maae paatage sig; saa befales herved udtrykkelig: at naar en Jordegodseier, som hidtil har ladet holde alt Hegnet vedlige eller mere, end halvt Hegn, forsyner saa meget af XI Deel. Hoveds Fr. om Hegn c. i Dmk 12-13 §. 29 Oct. Hovedgaardens Hegn, som mere end halvt Hegn hidtil er holdt vedlige for Hovedgaarden, med det i 2 § benævnte varige Hegn, hvad enten denne Hovedgaards Mark, eller en Lod af samme, allerede er skilt ved dens forhen hafte hoveriegierende Bønder, eller ikke, og hvad enten den drives af Eieren eller Forpagteren selv, eller ved Ban derne; da skal de Paastødende være pligtige til at imodtage alt det, som Hovedgaarden hidtil mere har vedlige holdt, end halvt Hegn. Men paa de Steder, hvor Ho vedgaardens Jorder hidtil ikke have været hegnede fra tilstødende Jordbrugeres, og disse følgelig ikke have været i Besiddelse af den Fordeel at nyde Hegn imod Hovedgaardens Jorder, uden deres Byrde, der skal de tilstødende Jordbrugere være pligtige at reise halvt Hegn. 13.) Naar Udskiftning herefter fleer, da skal den Byrde at hegne, saa meget som mueligt, fordes les lige, og til den Ende alt udvendigt Hegn, naar Lodderne ere affatte paa Marken, opmaales og da antegnes: hvormange Favne Hegn samtlige hidtil i Fellig liggende Jordbrugere have haft at vedligeholde imod deres Na- Ved saadan Boer, og hvormeget Naboerne imod dem. Optælling skal ethvert Led med eller uden Broe og ethvert Vandhæk, som samtlige i Fællig liggende Jordbrugere hidtil have haft at vedligeholde, og herefter er fornødent, tages i Betragtning, og efter den større eller mindre Besværlighed at vedligeholde samme, af Lods: Eierne, og, i Mangel af Forening, af uvillige Mænd anstaaes lige med visse Favne Hegus Vedligeholdelse. Det hele Udhegns Beløb, som samtlige i Fallig liggende Jordbrugere hidtil have haft at vedligeholde, det, som Ledes nes og Vardhækkenes Vedligeholdelse er anflaaet til, indbegrebet, skal da, tilligemed de nye Vandhække og nye Lede og Broer, som ere fornødne at sættes i Loddernes Udhegn, og det halve Hegn imod Stræder, om saadanne findes, Fr. om Hegn ic, i Dmk 13:14 §. findes, sammenlægges i en Sum, med hvilken Beløbet 29 Oct. af det Hegn, som Naboerne uden for det Eierlaug, som udskiftes, have maattet vedligeholde, skal sammenlignes. Befindes da, at samtlige hidtil i Fællig liggende Jordbrugeres Andeel af Hegn i Udgierderne imod foroms meldte Naboer, sammenlagt med det halve Hegn imod Stræderne, er mere eller mindre, end halvt Hegn, da skal det mere eller mindre paa dem alle fordeles efter Hartkornet, saaledes at alle bære lige Byrde, om mere end halvt Hegn af samtlige Jordbrugere har været heg net, og at alle nyde lige Lettelse af det mindre, om mindre har været hegnet. Enhver sal da i det hele faae halvt Hegn at hegne om sin Lod, med Tillæg eller Fras drag efter Hartkornet af det, som hidtil paa Eierlaugets Udhegn har været at hegne mere eller mindre, end halvt Hegn, hvilket skal skee paa den Maade, at den, som faaer mere at begne imod paastodende Naboer uden for Eierlauget, end halvt Hegn, skal imod de øvrige Lodder tage ligesaa meget mindre, end halvt Hegn, som han paa Udhegnet tager mere, og den, som imed nysnævnte Nas boer faaer mindre end halvt Hegn at vedligeholde, skal imod de øvrige Lodder tage ligesaa meget mere, end halve Hegn, som han paa Udhegnet tager mindre, dog med Tillæg eller Afdrag efter Hartkornet af det, som samtlige Jordbrugere hidtil have haft mere eller mindre, end halve Hegn at vedligeholde; og skal Fordelingen skee saaledes, at enhver, saavidt mueligt, alene faaer at hegne ved sin egen Lod. Naar nogen, efter 11 §, forlanger, at hans Naboe skal tage halvt Hegn af gamle Gierder imod ham, saa skal Lede, Broer og Vandhækker, som findes i uldhegnet, (til Fordeel for den, som afleverer varigt Hegn, men ikke tillige fan afgive Lede, Breer eller Vandhækker) tages i Betragtning, og beregnes imod visse Favne Giers der for den, som herefter skal holde dem vedlige. ◊ 2 14.) Ved Fr. om Hegn c. i Dmk 14:15 §. 29 Oct. Ved nyt Hegns Reisning skal i intet Tilfælde tages andet, end halvt Hegn, uden Hensigt til, enten Udskift ningen er gammel eller nye, om det er imod Hovedgaardsjorder at Hegnet reises, eller ikke, eller hvad Anordnin ger, der vare gieldende om Deeltagelsen i Hegnet, da ud- Stiftningen feede; ikke heller til, om der for endeel Nar fiden paa det Sted, hvor Hegnet reises, har staaet Hegn, og hvo, der den Gang satte og vedligeholdte det. Der imod skal de, som blive liggende sammen i Fælledskab, indbyrdes tage Deel i nyt saavelsom gammelt Hegn, som efter denne Anordnings Bydende kan tilkomme de mod hinanden i Fællig liggende Jordbrugere mere, end hidtil, at vedligeholde, efter det Hartkorn, de ere matriculerede til, eller saafremt alles Andeel i den indhegnede Lod paa anden Waade neie maatte være bestemt, da efter den Andeel, enhver har i samme. Andre Gierder skal enhver af disse fremdeles vedligeholde, ligesom hidtil. 15.) Naar nyt Hegn skal reises, da skal det, som reises imellem Bye og Bye, i det seneste reises inden Aar og Dag, efterat udskiftningen er fuldført; men hvor speciel Udskiftning steer, og Lodseierne ikke indbyrdes kan forenes om Tiden, naar Hegnet skal være reist og hvormeget der i det mindste aarlig skal reises, indtil det bli ver fuldført, skal Bestemmelsen skee ved Amtets Landvæ sens Commission, der skal hensee til, at ikke længere Tid til Hegnets Fuldførelse ansættes, end dertil nødvendigen efter de i Hegnet deeltagendes Evne udfordres; men om Lodseierne selv forene sig om Tiden, som de ansee for at være den korteste, inden hvilken Hegnet kan fuldføres, da stal saadant indføres i Udskiftningsforretningen for at forekomme Tvistighed. Saavidt mueligt er, skal Lodseierne og Jordbrugerne forene sig om, inden et Aars Forløb, og, hvor det er giørligt, i fortere Tid, at opreise alt Hegnet, som skiller Lodderne fra hinanden, men hvor særde Fr. om Hegn c. i Dmk 15-16 §. færdeles Omstændigheder indtreffe, enten i Henseende til 29 Oct, Besværligheden at sætte Hegnet, eller til dets Vidtløftighed, i Forhold til Jordbrugernes Antal og Kræfter, der maae ved Foreningerne Tiden til at fuldføre Hegnet ansættes længere. Skulde imidlertid nogen Forening sluttes saaledes at længere Tid, end 3 Aar, fulde medgaae til at fuldføre Hegnet, fra den Tid af, at enhver har tiltraadt sin Lod, da, om nogen af Lodseierne siden finder sig misfornviet med en saa lang udsættelse af Tiden, skal Forenin gen i Henseende til Tidens Bestemmelse ingen forbin dende Kraft have, men Sagen maae, ligesom om ingen Forening havde været fluttet, af Landvæsens Commissionen paa Stedet undersøges og paakiendes. Til Indhegningens Befordring saavel imod de paastødende Lodseiere, som indbyrdes imellem Jordlodder, skal det staae Jorddrotten frit for at lade samtlige Godsets Fæstebønder komme den eller de Udskiftede med Indhegningen til Hielp, uden Hensigt til enten Bønderne ere hoveriepligtige, eller ikke, da der Arbeide, som de ved Udskiftnin gen giøre den ene den anden til Hielp, kommer Bønderne selv til Nytte og er Hoveriet uvedkommende. 16.) Af varigt Hegn stal enhver Jord Eier eller Bruger, i Overeensstemmelse med denne Frs 3 §, være pligtig til aarlig paa Skiellet imod sine Naboer at sætte, a Tønde Hartkorn, I Favn dobbelt Steengierde, eller 1 Favn enkelt Steengierde, eller 3 Favne levende Gierde med dobbelt Grøft, eller Jordvold med dobbelt Grøft beplanter med Pile paa begge Sider, eller at beplante 6 Favne an det Gierde med høistammede Pile paa en af en 3 Alens Grøft opkastet Jordvold, ikke længere, end 5 Alen fra hinanden. Dog mane det staae ham frit, i Tilfælde at han formener, at Pilene ikke vil groe saa vel paa Volden at plante dem ved Foden af samme eller i Grøften. Saadant varigt Hegn skal den Vedkommende være plig- ◊ 3 tig r. om Hegn c. i Dmk 16.17 §. 25 Oct, tig at vedligeholde og aarligen vedblive at sætte nyt, I saa længe denne endnu har noget at sætte imod sine Naboer, med mindre det skulde befindes, at varigt Hegn ikke kan opføres om Lodden, eller Planterne eller Sæden dertil erholdes for gangbare Priser i en Afstand af 4 Mile, eller at han i samme Aar formedelst Udskiftning Har maattet opsætte saa stor Strækning af nyt Hegn, at saadant kan ansees at have udfordret lige saa meget Arbeide eller Bekostning, som det her befalede varige Hegn, eller at han ved Ildsvaade, Sygdom eller andre ulykkelige Tilfælde beviisligen er forhindret derfra; og skal Naboerne have et at holde ham til denne Pligts Opfyldelse paa den i 17 § bestemte Maade og under den deri be nævnte Mulct for den, som viser sig forsømmelig. Betragtning af det Arbeide, som paa adskillige Steder vil udfordres til efter denne Anordnings Bydende at opføre lovligt Hegn, skal Forbindtligheden at sætte varigt Hegn først begynde med Aaret 1796 og det første Snn kunne tages 8 Dage efter Mikkels-Dag i ommeldte Aar; og skal de aarlige Syn over varigt Hegn siden altid skee 8 Dage efter Mikkels-Dag. 17.) Til at syne Gierderne og Skaden, som forvoldes ved Ufred, skal vedkommende Dommer af hvert Sogn, uden Hensigt til, om Beboerne ere udskiftede, eller ikke, udnævne 4, og i store Sogne 6 eller 8 Gaardmænd, hvoriblant han dog ikke mane udnævne nogen Sognefoged eller Lægdsmand. Af disse Synsmænd afgaae aarlig 2de, i hvis Sted udnævnes 2de andre til disse Forretninger duelige Mænd. Naar hele Sognet ikke ligger til samme Herred eller Birk, skal den Dommer, under hvis Jurisdiction det meste Hartkorn er henlagt, alene udnævne Synsmændene og være berettiget ogsaa at udnævne til Synsmænd de Gaardmænd i Sognet, som ellers ikke høre under hans Jurisdiction. Skulde i denne Anledning Tvist opkom- me Fr. om Hegn &c. i Dmk 17 §. - me om Hartkornets Beløb, som i Sognet er underlagt 29 Oct. enhver af de forskiellige Jurisdictioner, da stal Amtsforvalteren være pligtig til, paa Vedkommendes Forlangens de, derom at give den Underretning, som fra Amtstuen fan haves, og skal under Hartkornet uden Undtagelse beregnes alt frit og beneficeret Geds, som i Sognet maatte være beliggende, Mølleskyld undtagen. Synsmændene skal, naar de ere udnævnte, een Gang for alle tages i Led, at de ville handle retfærdigen og efter deres Samvittig hed. Disse Synsmænd skal Dommeren fordele til at fyne hele Sognets Udhegn, saavel det, som støder til andre Sogne (hvilket verelviis, det ene 2ar skal synes af det ene Sogns Synsmænd og det andet Aar af det andet Sogns), som det, der skiller Byer fra Byer og fra ud- Stiftede Lodder, og disse indbyrdes fra hinanden, samt det Hegn, som undskiftede Byer ansee for fornødent til at skaffe sig Fred for Byens egne Kreature. Ved ethvert Syn bruges 2de Synsmænd; og skal Dommeren have Hensigt til, at samtlige Synsmænd i ethvert Sogn faae hver især omtrent ligemeget af de nærmest sammenstø dende Byer og separat udskiftede Lodder at syne; og at ingen af dem kommer til at syne hos sine Forældre, Børn, Sødskende, og lige saa nær besvogrede. Synsmændene Skal da 2de Gange om Aaret, nemlig: om Foraaret fra 7 til 21 Apr., og om Efteraaret fra 22 Sept. til 6 Oct., afholde de her befalede Syn, efterat have ved Sognestævnet tilkiendegivet Vedkommende, hvad Dage de for dem ville syne Gierderne, da Synsforretningen skal have Fremgang, enten disse, efterat de have været advarede, alle møde ved Forretningen, eller ikke. Skulde nogen Synsmand ved Sygdom, eller andet lovligt Forfald, forhindres, skal han uopholdeligen melde det til Dommeren, som i hans Sted firar udnævner en anden, paa det at Synet i den befalede Tid ikke maae opholdes. Der- 04 0217 Fr. om Hegn c. i Dmk 17 §. 29 Oct, som Vinterens Beskaffenhed har forhindret, at man ikke til den benævnte Tid i April Maaned funde tage Synet, da skal det tages, saasnart Hegnet formedelst Veirligets og Jordens Beskaffenhed har kundet være istandsat. Synsmændene skal ved Forretningen paasee, om det gamle Hegn er vedligeholdt og om det nye varige, eller det ved Udskiftningen tilkomne, Hegn efter denne Frs Forskrift er opført. Finde de nogen Mangel, da skal de melde det til den, som er pligtig at opreise eller vedligeholde Hegnet, og tillige paalægge ham inden 8 Dage at istandsætte det, hvorom de have at underrette Sognefogden. Dersom den Skyldige da ikke til den ommeldte Tid har istandsat Manglerne, da skal, naar Naboen anmelder det for Synsmændene, atter Syn af dem holdes, og den Skyl dige til hver af Synsmændene betale 16 Stil. og, om der findes over 16 Favne brøstfældige, bøde 2 Skil. for hver Favn, som han derover befindes at staae tilbage med, hvilken Betaling og Mulct Sognefogden firar, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning skal inddrive, og Naboen være berettiget til paa Eierens Bekostning at lade det manglende opføre eller sætte i Stand. Til Synsmændenes Betaling skal Sognefogden i hele Sognet ind fordre og hos dem, som ikke mindeligen betale, ved Udpantning hver 1 Maj. og 1 Nov., inddrive I Stil, a Ede Hartkorn. Naar nogen støder med sit Hegn til flere Sogne, skal det, som han, efter hans Hartkorns Størrelse, bidrager til Synsmændenes Betaling, deles imellem Synsmændene i ethvert af disse Sogne i Forhold til Udhegnets Længde, som vender til hvert Sogn. Denne Betaling skal Sognefogden igien erlægge til vedkommende Synsmænd saaledes, at enhver faaer Betaling i Forhold til den Strækning han har synet. Finder nogen sig misforngiet med det holdte Syn, da bør han paa Stedet erklære det og derefter i Overeensstemmelse med II § begiere Fr. om Hegn c. i Dmk 17:19 §. begiere Oversyn af den Dommer, som i nærmeste Sogn 29 Oct. udnævner Synsmændene, hvilken da af det Sogns Synsmænd udnævner 4 til Oversynet. For dette Oversyn nyde Synsmændene, foruden Befordringen, 3 Still. a Tde Hartkorn, som udredes, i Tilfælde at Synet gaaer Reqvirenten imod, af ham alene for hans og Naboernes Hartkorn, og i modsat Tilfælde af enhver af dem for sit Hartkorn. Naar nogen for sit hele Hegns Strækning har sat varigt Hegn, bør han være befriet for det aarlige Syn og for Omkostninger til Hegns Syn, saalænge det forsvarligen vedligeholdes. Klager nogen Naboe over et saadant Hegns mislige Vedligeholdelse, da skal Syn tages over Hegnet paa den Hegnendes Bekostning, om negen Mangel findes, men paa Klagerens, dersom dennes Klage befindes at have været uden Grund, og skal Synsmændene i dette tilfælde ogsaa for første Syn nyde lige Betaling, som for Oversyn er fastsat. 18.) Da det er befundet, at megen Ufred opkommer deraf, at Hegnet optages om Efteraaret, og at Kreaturene da vænne sig at søge til allevegne; saa forbydes det herved at optage noget i Stiallet til Naboen staaende Hegn, eller Lede, uden dennes Samtykke, og paalægges enhver at holde egnet imod Naboerne vedlige hele Aaret igiennem, med mindre de samtykke i at det ikke skeer. Paa saadanne Steder, hvor Jorden er saa mergelagtig, at den om Vinteren løser sig op, og at følgelig alle Volde, som om Efteraaret opsættes, om Vinteren nedfalde, der Skal Beboerne, om intet andet Hegn kan opsættes, som fan frede Vinteren over, være pligtige at grave Flek: Grøfter af 3 lens Brede og 2 Allens Dybde. 19.) Det skal vel være Bønderne tilladt ved Vedtægt om Heg net, Gierder, Grøfter og Lede, samt Hiord, at bestemme Bøder efter L. 313-31 og 42; men ved saadanne Bedtægter skal de ikke kunne hindre Jordernes Ind= 05 Fr. om Hegn c. i Dmk 19-20 §. 29 Oct. Inderøftning og Indhegning, ikke nedsætte de i denne Fr. befalede Bøder, eller i nogen Maade sette det ud af Kraft, som herved er befalet, men vel sfterpe det. Bøderne, som falde efter saadanne Vedtægter, skal tilføre Sognets fattige. Sognefogden, Oldermanden, hvor Oldermand findes, og Præstens Medhielpere skal staae til Ansvar for, at de ikke til andet Brug anvendes, log de, som maatte have tilvendt sig disse de Fattiges Penge, skal derfor af vedkommende Dommere tildømmes at be 20.) Naar tale det saaledes oppebaarne tredobbelt. nogen har skeet sig nødsaget at lade egnet reise eller sætte i Stand paa sin taboes Bekostning, da skal han, faafremt han med Naboen ikke mindeligen om Regningen fan forenes, fremlægge samme for vedkommende Amtmand, som, naar han intet ved samme finder at erindre, beordrer den ved Paategning til udbetaling. Men i Tilfælde, at nogen Regning findes ubilligen opført, nedfætter han den efter Billighed og derefter ligeledes ved Paategning beordrer dens Betaling med den Sum, hvortil den af ham er nedsat. Ved enhver Regnings Paas tegning erindrer Amtmanden, at sammes paalydende Sum ber, i Mangel af mindelig Betaling, inddrives ved Udpantning af vedkommende Sognefoged; Og skal Sognefogden faasnart den paategnede Regning ham tilstilles, være pligtig stray at inddrive den hos Vedkommende i Sognet, de være af eller uden for Bondestanden, Eiere, Feftere, Forpagtere eller Leiere, Jorddrotter eller Brugere af beneficerede Jorder. Naar deslige Regninger angaae Hegn for Kiøbsted Jorder, inddrives samines Beløb, i Mangel af mindelig Betaling, efter Stift: eller Amtmandens Foranstaltning, ligeledes ved Udpant- For saavidt ning af vedkommende Rettens Betient. Sæstebønder angaaer, skal den Klagende, naar han er bleven forsynet med Amtmandens Paategning, tilstille Jord: Fr. om Hegn c. i Dmk 20:22 §. - Jorddrotten samme, og skal det da paaligge denne enten, 29 Oct. i Overeensstemmelse med Paategningen, igiennem Sognefogden ved Udpantning at lade hos den eller de Skyldige Regningens Beløb inddrive, eller i manglende Fald selv inden 14 Dage, efter at Regningen er ham tilstiller, at udrede det, imod Negres til Vedkommende. 21.) Befindes nogen Brost paa Hegnet, efterat det lovligen er synet og istandsat, da anmelder Naboen det til den, som Hegnet tilhører, og om han ikke istandsætter det inden 24 Timer, naar det er i den Tid Kreaturene i de paastødende Jordlodder endnu ikke ere indtagne, og inden 3 Dage i den øvrige Tid af Aaret, saafremt Snce og Frost ikke giør det umueligt, da lader han tage Syn over Hegnet og bruger samme Tvangsmidler, som i 170g 20 § ere ommeldte, med mindre Skaden kan bevises at være giort af hans egne Kreature, i hvilket Tilfælde han selv Seal sætte Hegnet i Stand. 22.) Om nogen giør Gab eller Aabning paa Hegn, hvorigiennem Kreatus rene kan komme ind og giøre Skade, det være hvad Tid af Aaret det vil, da bør han ei alene igien at sætte Hegnet i Stand og at betale den Skade, som desformedelst kan være forvoldet, men han bør desuden, om det er skeet for at giøre sig Vei uden for de i 24 ommeldte Tilfælde, og uden beviislig hensigt til at skade, betale for hans Forseelse 1ste Gang 1 Rdlr, 2den Gang 2 Ridle, og skeer det tiere, skal han ansees som den, der forfatlig har vil det skaffe Ufred. Den, hvis Hensigt det beviislig har været, ved at gibre Gab eller Aabning paa Hegnet, at saffe Ufred, skal af Dommeren dommes 1ste Gang, han saadant forever, til at bode 10 Rdlr, 2den Gang dobbelt, og 3die Gang til at hensættes i Forbedringshus set i 3 Maaneder, og siden saa ofte han igientager Hors seelsen, hver Gang dobbelt saa længe. Den, som uden Nødvendighed springer over anden Mands Hegn, hvor ingen Fr. om Hegn c. i Dmk 22 §. 29 Oct. ingen Stente eller lovlig Fodstie er, skal, naar han be viisligen paa Stedet gribes, betale i Straf 8 Skill., foruden Skadens Erstatning, hvilke Penge Anholderen paa Stedet hos ham maae udpante. Hvo som bortstiæler Hegn, afhugger eller forsætlig paa nogen Maade, saasom ved at afrive Barken, eller ved at afskiære Grene til Koste, Riis og deslige, beskadiger Pile, eller andre Træer eller Buske, plante:Skoler eller levende Gierder skal dømmes til at betale faden og at straffes som den, der forsærlig har vildet skaffe Ufred. Formaaer den Skyldige ikke at betale de i denne § befalede Bøder, da skal han afsone dem med Fængsel paa Vand og Brød efter det, som i Fr. 6 Dec. 1743 er bestemt, og, i Tilfælde, at noget Tieneste-Tyende bliver tildamt at betale dem og de ikke ved Udpantning hos samme har været at erholde, da skal sammes Hosbonde være forpligtet at indehol de dem, saavelsom Omkostningerne, af dets Løn, saavidt Lønnen tilstrækker; men dersom det er Børn, som heri have forseet sig, da skal de, 1ste Gang af Forældrene, om disse boe i Sognet, og i andet Tilfælde af dem, som ere i Børnenes Forældres Sted, eller deres Hosbonde, straffes hiemme; men 2den Gang, og om det skeer oftere, med Riis i 2de Vidners Paasyn i den Wands Gaard, imod hvilken de have ovet Forbrydelsen, dog saaledes, at de ikke tage Skade paa deres Helbred. Vagre Forældrene eller de, som ere i deres Sted, sig ved at straffe dem, da skal disse belegges med den Straf, hvori de maatte forfalde, naar de selv havde forsvet den paallagede Forurettelse. Afhugges og bortstiales Pile, levende Gierder eller andre Træer, eller Opverten i Planteskoler, eller afrives Varten af Træerne, og Eieren ikke veed Gierningsmans den, da skal Sognefogden og en af Synsmændene paa hans Begiering sirar være følgagtige med ham, for at inqvirere i de nærmest liggende Byer, Gaarde og Huse, og Fr. om Hegn. i Dmk 22:24 §. og findes da noget, som ligner det afhugne, da skal den, 29 Oct. det findes hos, være pligtig til enten at skaffe Hiemmel derfor, eller ogsaa at udvise, hvor det er hugget paa hans egen Grund, og i andet Tilfælde ansees, som Giernings manden. nogen Mands Hegn, hvortil ogsaa henregnes Lede, Stenter, Broer og Vandhækker, paa Plante-Skoler eller Pile- og andre Træer, uden at Gierningsmanden opdages, maae den Skadelidte næste Sogne-Stævne bekiendtgiøre for Sognet, hvad Stade han har lidt, og af Synsmendene lade den taxere til Penge, og skal han da, om Giers ningsmanden ikke opdages, ikke eene bare faden, men hele Sognet komme ham til Hielp, og samme udrede to Trediedele af Skaden og han selv bære den ene Tredie deel, indtil Gierningsmanden opdages. Dog skal disse Penge af Sognet ikkun ved Sognefogden indkræves og paa Sognets Hartkorn reparteres 2 Gange om Aaret, I Maj. og 1 27ov., paa det at ikke for hver saadan Skade skulde skee en nye Repartition paa Sognet. Han skal forevise Beregningen over Skaden, som skal erstattes, og Repartitionen, for vedkommende Dommer; Erstat ningen skal reparteres uden Brøt af Stillinger paa Hartkornet, og ved næste Nepartition beregnes Overskuddet Sognet tilgode. 24.) Dersom, formedelst den alfare Veis saa slette Beskaffenhed, at de Veifarende ikke kan fremkomme uden Fare for at blive siddende med Heste eller Vogn, eller at velte, nogen fulde nødes til at bryde Hul paa Hegnet og kiore omkring Veien, eller Fodgiengere paa deres lovlige Stie, for fkke at vade i Vandet, nodes til at springe over Hegnet og at forlade den rette Stie, da maae de derfor ikke kunne tiltales; men dersom Tvist derom opkommer og Dommeren finder, at de Anflagede have været nødsagede til at giøre sig Vei eller Stie, da skal de ikke alene være frie for Tiltale, men og 23.) Skulde forsætlig Skade free paa af Fr. om Hegn c. i Dmk 24-25 §. 29 Oct. af Dommeren tilkiendes Erstatning for det dem skeete Ophold, hvorimod den, som har lader Veien eller Stien saaledes forfalde, skal tildømmes at betale Skaden til den, igiennem hvis Hegn de Veifarende have giort Aabning, og den Skade, som ved Kiørselen og deraf opkomne Ufred kan være forvoldet, og desuden, efter Forseelsens Beskaffenhed, bøde fra 1 til 6 Rdlr. Og paa det at fred ved saadanne slette Veie og Stier, saa meget som mueligt, maatte forebygges, skal Synsmændene, naar de om Foraarer syne Hegnet, tillige syne de Veie, som løbe igiennemi, eller ved Siden af, de Lodder, som de syne, og Vedkommende af Sognefogden tilholdes inden St. Hans Dag at sætte Veien eller Stien i saadan Stand, at ingen behøver, for sammes Ufremkommeligheds Skyld, at giere Ufred. Sætter den Skyldige ikke Veien i Stand, da skal han bøde fra 1 til 6 Rdlr, og Sognefogden strax besørge den istandsat paa hans Bekostning og med Regningen over samme forholde sig, som i 20 § er anordnet, naar Hegnet istandsættes paa den Forsommeliges. Bekostning

25.) Da Hegnet paa mange Steder findes meget ringere, end det nu er befalet for Fremtiden at skulle være, saa, paa det at enhver kunde have den fornødne Tid til at indrette det gamle Hegn efter denne Frs I §, skal, om nogen paastaaer, ikke at kunne over komme til næste Synstid efter denne Frs Bekiendtgigrelse at sætte sit gegn i Stand, paa hans skriftlige Begiering, 4 uger efter bemeldte Bekiendtgiørelse, Synsmændene i hans og Naboernes Overværelse, med Aftens Varsel, eftersee det ham tilkommende Hegns Beskaffenhed, hvilket af Synsmændene tilligemed deres Betænks ning om, hvor lang Tid til Hegnets Istandsættelse behoves, skal indberettes til Stedets Dommer, og denne paategne Vedkommendes Begiering, paa hvilken Amtmanden ved sin Paategning skal bestemme, hvor lang Tid bam Fr. om Hegn c. i Dmk 25-27 §. ham maae bevilges til, efter denne Frs Forskrift, at 29 Oct. istandsætte Hegnet, som ikke mane være længere, end et Aar efter næstkommende Mikkelsdag, med mindre i den Egn hidtil et ringere Hegn almindeligen har været bru geligt, i hvilket Tilfælde Amtmanden efter Omstændig hederne til Hegnets Istandsættelse mace kunne bestemme en forholdsmæssig længere Tid; dog i intet Tilfælde mere end 3 Aar fra næstkommende Mikkels: Dag. Amtman den skal tillige, naar til egnets Istandsættelse udfor dres mere end et Aar, fastsætte, hvormeget Hegn i det mindste hvert Aar, efter denne Frs Forskrift, skal istandsættes; og forsømme de Hegnpligtige det, da skal de dertil kunne tvinges efter denne Frs 17 §. Men skulde Amtmanden finde, at en endnu længere udsættelse behøves é et eller andet enkelt Tilfælde, da skal han derom giøre Indberetning til Nentekammeret, som hermed bemyndi ges at bevilge den fornødne længere tid. Saa længe indtil egnet lovligen er istandsat, skal enhver skaffe sur Naboe Fred ved Teiring og Vogtning. 26.) Hvor Hegn ikke kan opføres af Mangel paa Steen, Gierdz sel og dertil dygtig Jord, hvilket af landvæsens: Com missionen, ligesom Udskiftnings-Sager, skal bedemmes, saa ofte derom opkommer Tvistighed, der skal dog kien delige Skiel-Stene eller Pæle opfattes, og hver Mand da være pligtig til ved Tairing eller Vogtning at skaffe fine Naboer forneden Fred for hans Kreature; og hvor Jorden ikke er slettere, end at jo Birk, Hyben: Torn, Bever-Esp, Hyld og deslige Planter, kunde opelskes i samme, der skal lægges Vind paa at plante eller faae les vende Hegn. 27.) Om nogen Tvistighed opkommer imellem Fæstebønder af samme Gods, an gaaende Hegnet, da skal Jorddrotten magle deres Trætte; Dog maae Bønderne, om de ikke med Maglingen ere for nsiede, henvende sig til Amtmanden. Er Tvistighed om Hegnet Fr. om Hegn c. i Dmk 27-28 §. 29 Oct. Hegnet opkommen imellem forskiellige Jorddrotters Fæstebønder, skal Jorddrotterne søge at forene sig indbyrdes om sammes Mægling; kan de ikke forene sig med Bønderne, skal disse henvende sig til Amtmanden. Rei ser Tvistighed sig imellem gæstebønder og Selveiere, eiler imellem Selveiere indbyrdes, da skal Sognefogden mægle samme, og om Vedkommende med Mæglingen ikke ere fornøiede, skal de henvende sig til Amtmanden, ved hvis Kiendelse det i de i denne § ommeldte Tilfælde skal have sit Forblivende. 28.) Naar ved Udskiftning et Styffe Steen-, levende, Tang- eller Riisgierde, som tilhører anden Mand, end den, som Lodden, hvorpaa det staaer, er tillagt, kan komme Lodden til Nytte, da skal samme overlades Loddens Eier eller Bruger, om han begierer det, imod at han svarer den Gotgiørelse, som, saafremt de ikke derom kan forenes, af Tarationsmændene ansættes at være billig; men ønsker han ikke at fane de ommeldte Gierder, eller Eieren er en Udfløtter og ikke paa sin Lod kan faae de fornødne Grund, Broe- og Brønd-Steen, da skal Eieren inden et Aar, fra Udskiftnings Forretningens Dato at regne, borttage Riis:, Stei og Tang Gierderne, og inden 2 Har det levende og Steen-Gierdet, og om det ikke til den Tid er borttaget, skal det staae Grundens Eier eller Bruger frit for at benytte sig af samme. De Pile, som ved udskiftningen komme til at staae Mands Grund, skal, saavidt de ikke staae til paa anden hinder for Hauge: Plads, blive staanyde Afgrøden af dem t Hans Agerjord, Gaards- eller ende, og den, som de tilhøre, rette Tid, naar de ere stynes eller stevnefærdige, i de første 6 Nar, foruden halv saa mange Sette-Pile aarlig i ommeldte 6 Mar, som han overlader Pile til Loddens Eier, efter hvilken Tids Forløb Pilene skal tilhøre Loddens Eier eller Bruger. Men i Tilfælde, at denne ikke vil Fr. om Hegn c. i Dmk 28:29 S. vil beholde Pilene og give de ommeldte Chatte Pile, 29 Oct. stal hiin være berettiget til endnu i 2de Nar længere at styne eller stevne dem, og efter de fulde & Aars Forlab at borttage Træerne. De Pile, som hidtil kan have staaet paa anden Mands Grund eller i andem Mands Hegn, skal paa samme Maade overlades Grundens Eter, eller borttages, naar han forlanger det. De pile deri mod, som staae til Skade paa Agerjorden, Gaards: eller Hauge: Plads, skal Loddens Eier eller Bruger være berettiget til at oprydde, naar han det finder for got, eller i modsatte Tilfælde Pilenes Eier være forpligtet til at borttage, saasnart Loddens Eier det forlanger; Det fors staaer sig, at i begge Tilfælde Pilene skal komme den til Nytte, som hidtil har været Eier af dem. Andre Træer, som kan komme Grund-Eieren til Nytte, skal overlades ham efter Taration. Om nogen, efterat Byen er tas get under Opmaaling for at udskiftes, nedriver sit hegn eller omhugger de Pile og andre Træer, som staae paa anden Mands Grund, og som han, i Kølge heraf, skal overlade ham, da skal han bøde 24 Stil. for hver Favn Gierde, som han nedriver, og for hver høistam met Piil, eller andet Træ, som han omhugger; Ment paa det at Vedkommende kan være forvissede om at erholde den dem for Steen: eller andre Gierder eller Pile tilkommende Betaling og Gotgiørelse, skal Jordegods- Eieren enten ved Sognefogden lade Beløbet udpante hos Fæstebønderne, eller tilsvare samme mod Regres til Vedkommende

29.) Fæstebønder og Huusmænd skal af Jorddrotten ikke alene nyde Gotgisrelse for de forsvarlige Steen-Gierder, og de i god Grøde staaende levende Gierder, som de herefter affisbe anden mand og som staae deres Lod til Nytte, men de skal ogsaa erholbe gotgiort de forsvarlige Steen Gierder, som de herefter bekoste, og deres Udgift paa de Pile og andre Træer, XI Deel. P som Fr. cm Hegn c. i Dmk 29-30 §. 29 Oct, som tiene til Hegn, og de levende Gierder, som de hen efter plante, alt for saavidt samme stane i god Grode," dog at af Bekostningen aarlig fra den Tid, at de beviiss ligen kirbes, sættes eller plantes, fortes Deel for den Gotgiørelsen be Nytte, som Bonden selv har af dem. stemmes af de Synsmænd, som taxere Gaardfældet ved Festeforandring; dog forstaaer det sig selv, at under Gotgiørelsen ikkun maae beregnes hvad virkelige udgif ter Festeren har anvendt paa dette Slags Forbedring, men ei hans Arbeide, og at hans Udgifter ikke maae be regnes høiere, end paa slige Forbedringer i Egnen ere sædvanlige, ligesom og den Hielp, Jorddrotten har givet til Forbedringen, kommer til Afgang i Gotgiørelsens Bestemmelse for Fæsteren, og det Antal af Favne varige Hegn, som han efter 16 S er pligtig at sætte, fradrages Gorgisrelsen. 30.) Ligesom Kongens Hensigt ved denne Anordning er, at sætte enhver i Stand til at paa lægge sine Naboer at opreise og vedligeholde det fornødne Hegn imod hans Jord allevegne, hvor Hegn kan oprei ses og vedligeholdes; saa vil han og, at ingen deraf: at nogen af hans Naboers Hegn enten ikke er opreist eller ikke tilbørligen vedligeholdt, skal kunne tage Anledning til at lade fine Kreature gaae paa Naboens Ager, Eng, Græsning eller Hede, da det skal paaligge enhver, hvor Hegnet ikke er tilstrækkeligt til at afholde Kreaturene fra Saboens Lob, at teire eller vogte dem. Den, som derfor finder anden Mands Kreatur paa sin Grund, skab være berettiget til at optage det, om hans Jordlod end ikke er indfredet, og skal da med Optagelses-Penge og Skadens Erstatning forholdes, som i 32 § er bestemt, med hensyn til a) den rimelig større Skade, en udskiftet Lod kan lide ved Ufred af fremmede Kreature, frem for et Eierlaug; saavelsom b) til Jordens forskiellige Afgrøde og derved rimelige større eller mindre Skade, som især Fr. om Hegn ic, i Dmk 30-32 §. især i Kornmarker ikke afrid, naar Seden endnu staaer 29 Oct. i Vert, lader sig noie bedømme; samt e) til egnets Be Waffenhed. 31.) De samme uvillige Mænd, som i 17 ere benævnte, fal, naar Skade er fleet ved ans den Mands Kreature, taxere ben til Penge. Og skal Jordloddens Eier eller Bruger, og den Mand, hvis Qvæg han har optaget, tilkaldes at oververe Taxationen, men skulde Qvægets Eier ikke være befiendt, da skal i hans Sted Sognefogden overvære Taxationen; doa skal, i hvor høit Staden end taperes, ingen være berettiget til at paastaae større Gotgiorelse, end den Sum, hvor til den eller de optagne Kreature kan vurderes.. 32.) Optagelses, Opnams: eller Indløsnings Penge stal, efter den større eller mindre Fare, som Jord-Eieren eller Brugeren, ved Kreaturenes Indbrud, staaer for at tage betydelig Skade, betales, som følger: Imo.) Maar i en efter denne Frs Forskrift indhegnet frugt:, Humle, Raal eller Urte: Gauge optages Kreature, da skal Loddens Bruger betales i Optagelses Penge for. hvert af følgende Kreature, nemlig en Hest, et Qvægs: Hoved, et uringer Sviin, en Soe med sine Grise tilsammen eller en Geed, naar nogen af disse er brudt igiennem eller sprunget over lovligt Hegn, 2 Mf; for ct Faar eller Lam, et ringet Sviin eller en Griis, som ikke patter, en Kalv eller et Fol, skal betales i Optagelses= Penge, for Stykket 12 Stil.; og for en Gaas, en And, eller en Hone, som er flotet over, skal betales 4 Stil.; men er Haugen ikke forordningsmæssig indhegnet, eller Kreaturet beviislig sluppet ind igiennem et ed ele ler en Laage, uden at bryde igiennem Hegnet, fpringe eller flyve over samme, da skal ikkun betales det halve; men dersom Haugen grændser til Gaden eller anden Mands Lod, da skal, naar Hegnet ikke er forordningsmæssigt, ingen Optagelses-Penge betales. 2do.) Naat 2 i eit Fr. om Hegn &c. i Dmk 32 §. 29 Oct. i en med lovligt gegn forsynet og fra alt Fælledskab udskiftet Jordlod optages Kreature, da skal til Loddens Bruger betales: a.) For en hest, et Qvægshøved, et uringet Sviin, en Soe med sine Grise tilsammen, eller en Geed, for hvert af disse, som er brudt igiennem eller sprunget over lovligt Hegn i en uhostet Hvedes, Rugs, Byg, Erte eller Rlovermark, eller hvor Foder:Ur ter, or eller Hamp, er saaet, eller hvor Kartofler ere plantede, betales i Optagelses: Penge 1 Mk 8 St.; for et Faar eller Lam, et ringet viin eller en Griis, en Kalv eller et Fol, for Stykket 9 Sfil.; og for en Gaas, en And, en Høne, som er floiet over, skal betales 3 Sfil. b.) Naar Kreature optages i en saaledes indhegnet og fra alt Fælledskab udskiftet Jordlods uhsstede Boghvedes eller Havre Mark, Slace: Eng eller Skov, som er under Fred, da skal for en Hest, et Qvægshaved, et uringet Sviin, en Soe med sine Grise tilsammen, eller en Geed, for hvert af disse, som er brudt igiennem eller sprunget over lovligt Hegn, betales i Optagelses: Penge I Wif; for et Faar eller Lam, et ringet Sviin eller en Griis, en Kalv eller et Fel, 6 Skil.; og for en Gaas, en And, eller en Hone, som er fleiet over, 2 Stil. c.) Naar Kreature optages i en saaledes indhegnet og fra alt Fælledskab udskiftet Jordlod, Græsmark, hostet Slace Eng eller Kornmark, Skov, som benyttes til Græsning, Hede eller Overdrev, da skal til Loddens Bruger for en Hest eller et Qvægshøved, et uringet Sviin, en Soe med sine Grise tilsammen, eller en Geed, for hvert af disse, som er brudt igiennem eller sprunget ind over lovligt Hegn, betales i Optagelses-Penge 12Sfil.; for et Faar eller Lam, et ringet Sviin eller en Griis, en Kalv eller et Fol, 4 Stil.; og for en Gaas, en And, eller en Høne, som er floiet over, Skil. I Tilfælde, at en fra alt Fælledskab udskiftet Jordlod 3tio.) uden Fr. om Hegn c. i Dmk 32 §. uden Kierens Brøde enten aldeles ikke, eller ikke lov: 29 Oct. ligen, er indhegnet, eller at Kreaturet, som optages, beviisligen er sluppet ind igiennem et Led, uden at bryde igiennem Hegnet, springe eller flyve over samme, seal ikkun halvt saa meget betales i Optagelses Penge, som her foran er anordnet at skulle betales af saadanne Kreature som bryde igiennem, springe eller flyve over lovligt. Hegn ind i en fra alt Fælledskab udskiftet og lovlig ind- Hegnet Jordlod; men er det ved Loddens Brugers egen Forsømmelse, at Kreaturet er sluppet ind, saasom enten at hans Hegn ved de befalede Synsforretninger ved Mikkelsdags Tid og i April Maaned ikke, efter denne Frs Forskrift, er befundet vedligeholdt, og ikke siden istandsat, eller at han ikke har opreist nyt Hegn i den Tid, det paaligger ham at opreise det, da skal han for det optagne Kreatur ikke have Net at fordre Optagelses- Penge, og neies med, af Kreaturets Eier at nyde den halve Skades Erstatning. 4to.) Optages Kreature i en uudskiftet, men med lovligt gegn forsynet, ho stet eller uhøstet, Kornmark eller Slaae-Eng, Skov, som er under Fred, eller i hvilken grasses, Græsmark eller Overdrev, eller gede, da, naar de ere brudte ind, sprungne eller floine over, skal til vedkommende Brugere ikkun de halve Optagelses-Penge betales, som her ere anordnede for det Kreatur, som indbryder, springer eller flyver over i en fra alt Fælledskab udskiftet og lovlig indhegnet Jordlod. 5to.) Naar Kreature optages i en uudskiftet og uindhegnet, eller ikke med lovligt gegn forsynet, høstet eller uhøstet, Kornmark eller Slaae-Eng, Skov, som er under Fred, eller i hvilken græsses, Græsmark Overdrev, eller Hede, eller Kreaturet beviislig slipper ind i lovlig indhegnede uudskiftebe Marker, Enge, og saa videre, igiennem et Led, saa skal i Optagelses-Penge betales til Brugeren Deel af det, som er anordnet for 80 3 der Fr. om Hegn &c. i Dmk 32:34 §. 29 Oct, det Kreatur, som indbryder, springer eller flyver over i en fra alt Fælledskab udskiftet og lovlig indhegnet Jord lod. Men er det ved egen Forsømmelse af nogen af Eierlanget, at Kreaturet er sluppet ind, saasom enten at hans Hegn ved de befalede Synsforretninger ved Mikkelsdags Tid og i April Maaned ikke, efter denne Fes Forskrift, er befundet vedligeholdt og ikke siden istandsat, eller at nogen af dem ikke har opreis nyt Hegn i den Tid, det paaligger dem at opreise det, da skal for det optagne Kreatur ikke kunne fordres Optagelses Penge, ikke heller mere, end den halve Stades Erstatning af den, sem Kreas turet cier, men den anden halve Skades Erstatning skal den eller de, som det ulovlige eller manglende Hegn tilherer, udrede. 33.) Dersom Kreaturene ikke lo ses 24 Timer, efter at det beviisligen er tilmeldt deres Eiere, at de ere optagne, ber Eierne desuden for hvert Degn, de længere henstaae uleste, betale for fornødent Græs, se eller Zalmi og Oppasning, 12 Sfil. for et stort Heved, 3 Stil. for en Plag eller et ungt Nød, 4 til. for et Fol, en Kalv, et Faar eller Sviin, og for spæde Lam og spæde Grise, det halve som for Moderen, fan ogsaa for Gies r Skill., for Hons og Wnder Skil. for Stykket, hvorimod den, som har optaget Kreaturene neie skal tilsee, at de tilbørligen fores, vandes og forsynes, og Koerne behorigen malfes. 34.) Skulde nogen optage et fireføddet Kreatur, en Hest, som ste Gang, og et andet fireföddet Breatur, som 4de Gang efter denne Frs Bekiendtgiorelse hos ham bryder ind, eller Springer over lovligt Hegn, da skal den, som eier Kreatu ret, naar Naboen det paaklager, demmes til, foruden at betale Optagelses-Pengene, at have forbrudt dets halve Verdie til Sognets Fattige, og det skal bortsælges ved Auction som uvane, og mærkes ved at afflieres det ene Dre, og maae den, som kiober det, ikke lade det gaae left, da Fr. om Hegn tc. i Dmk 34-36 §. ba han ellers skal have det forbrudt til de Fattige, om 29 Oct, det bryder ind, eller springer over lovligt Hegn. Er det et vinget Kreatur, som saaledes 4de Gang optages, saa al det tilhore den, som har optaget det og af ham stray flagtes. Og da ct uvane Kreatur fan bringe de ovrige Kreature i samme onde Bane, fal, hvor Fælledska bet ikke er ophævet, den, som i Eierlauget har et Kreatur, som gaaer over lovligt Hegn, være pligtig til, Iste Gang saadant er skeet, enten at holde det toiret, eller at hilde det, eller at lægge lag paa samme, og om det desuagtet fkeer oftere, eller og han ikke, efter Paamindelse, har rairet, hildet eller lagt lag paa det, da, naar nogen i Eierlauget forlanger saadant, at Pille sig ved det; og skal Soga nefogden, om Eieren dertil beviisligen viser sig vrangvil lig, paa Vedkommendes Requisition ved offentlig Aucs tion bortsælge det for Eierens Regning. 35.) Bryde Sviin igiennem eller springe over lovligt Hegn ind i en Kornmark, efterat Kornet har fudt Ap, saa, da de ikke pleie at lade sig drive og optage, helst i en Kornmark, hvor de kan fiule sig i Sæden, skal den, paa hvis Jordlod de ere indbrudte, være berettiget til at dræbe dem; men det dræbte skal han strap levere tilbage til dets Eier, eg ingen Optagelses-Penge for samme kunne fordre. Skulde Faar eller Giæs beviislig ikke heller lade sig drive eller optage, da skal den, i hvis kod de over lovligt Hegit ere indkomne i Kornmarken, efterat Kovnet har skudt Ar, Iste Gang vidnesfast derom advare deres Eier, og 2den Gang, om de igien findes at være sprungne over, Have Ret til at dræbe dem. Naar i begge fornævnte Tilfælde Eieren til det dræbte Kreatur ikke vides, afleveres det til de 2de nærmeste Gaardmænd, som strax uddele det til Byens eller Sognets Fattige. 136.) Naar nogen, som har opsat levende Gierde imod sine Naboer, 3die Gang treffer nogen af disses Saar, Lam eller Sviin 24 at Fr. om Hegn c. i Dmk 36-37 §. 29 Oct. at beskadige bemeldte Gierde, effer optager dem, naar de ere sprungne over samme ind i hans Lod, skal Eierne af disse Kreature, foruden at betale Skades: Erstatning og Optagelses-Penge, i de næstpaafølgende 2de Aar være forpligtede til at toire eller vogte deres Faar, Lam og Sviin, som græsse op til hans Lod. Forsee de sig herimod, skal de for hvert Faar, Lam eller Sviin, som de beviisligen have ladet græsse uden at være tøiret eller vegtet, bøde 2 Stil. hver Gang det saaledes befindes, og betale dobbelte Optagelses-Penge, saa ofte de beskadige eller springe over Hegnet. Beskadiger uudskiftet 2yes eller et større Eierlaugs Faar, Lam eller Sviin paastødende Naboers levende Hegn 3de Gange, saa skal Eierlauget, det er samtlige deeltagende i Fælledsfanget, ligeledes være pligtigt, foruden at betale Skades-Erstatning og Optagelses-Penge, de nastpaafølgende 2de Aar at toire eller vogte Faarene, Lammene og Svinene, som græsse op til det levende Hegn, under samme Straf, som foran er meldt. 37.) Om Eieren til Kreaturet ikke vides, da skal det 24 Timer, efterat det er optaget, synes og taxeres i Sognefogdens Overværelse af de i 17 § befalede Synsmænd, og Værdien anstaaes til Penge. Sognefogden skal det da paaligge, om Eieren ikke forinden indfinder sig, den paafølgende Søndag i alle Naboe-Sognene, som ikke ere over Miil fraliggende, at foranstalte bekiendtgiort ved Kir festevne, hvad Kreatur der er optaget, hvorefter det, om Eieren ikke endda indfinder sig, næste Onsdag af Sognefogden ved offentlig Auction, som holdes enten i hans Gaard eller paa et andet beqvemt Sted, skal bortsælges med Vilkaar: at Betalingen skeer 14 Dage efter Auctio nen er holdet, hvilke Penge Sognefogden skal indcassere og af disse, saavidt de tilstrække: Imo) betale Stadens Erstatning; 2do) betale den, som haver optaget Kreatu ret, Optagelses Pengene; 3tio) for sin Umage nyde 1 9.dlr, Fr. om Hegn &c. i Dmk 37:40 §. Rdlr, og desuden 8 Skil. af hver Rdlr af Auctionens 29 Oct. Belos; og 4to) nedlægge de øvrige Penge i Forvaring i en dertil hos Sognepræsten staaende Kasse, til hvilken Sognefogden beholder Nøglen, da, om ingen Eier inden Aar og Dag indfinder sig, samme skal udbetales til Sognets Fattige; og skal Sognefogden enten med Kreaturets Eiers, eller med Sognepræstens, Qvittering bevise for Retten, at han rigtig har udbetalt de bemeldte oversky dende Penge. I Tilfælde at det eller de optagne Kreature ved Auction ikke udbringes til saa hoi Sum, at de førstnævnte 3de Poster deraf kan fuldt udredes, betales forst Stadens Erstatning, derefter Optagelses Pengene og tilsidst hvad Sognefogden tilkommer, saavidt tilstrække fan. 38.) Optages Kreaturet til en Tid, hvor der er Fodermangel, da skal Sognefogden samme Dag besørge det bekiendtgiort i alle omliggende Byer, som ikke ere over Miil fra Stedet, hvor de ere optagne, og Sognefogden skal den 3die Dag derefter, saafremt det ikke er en Son- eller Hellig-Dag, ved offentlig Auction bortsælge det. 39.) Om Eieren til optagne Kreas ture vides, men han ikke strap, efterat det er ham be kiendtgiort, at de ere ovtagne, indløser dem, skal den, som har optaget dem, alene beholde saa mange tilbage, som Synsmændene vurdere at behøves til at udbringe Stades-Erstatningen, Optagelses-Pengene, og de til sammes Bortsalg fornødne Omkostninger, og de øvrige skal han inden 24 Timer i 2de Synsmænds Overværelse bringe tilbage til Eiermanden, hvorfor enhver af dem skal nyde I Mk i Betaling, som udredes af Auctions Pengene for de tilbageholdte Kreature. Disse Kreature skal 8 Dage, efterat saadant er bekiendtgiort, paa Sogneftævne ved offentlig Auction bortsælges af Sognefogden, som ogsaa Skal besørge Pengene indcasserede og nyde samme Betaling, som i 37 $ er ommeldt. 40.) Dersom nogen P 5 hol: Fr. om Hegn c. i Dmk 40-44 §. 29 Oct. Holder Kreaturet tilbage, uagtet Skades Erstatningen, Optagelses-Pengene og de beviisligen hafte Omkostnin ger tilbydes, da skal den, som tilbageholder det, til Eiermanden betale dagligen, indeil han igien bekommer det, 48 Stil. for et stort Hoved, 16 Stil. for et lidet, og 4 Stil. for en Gaas, Hone eller And. 41.) Naar det optagne Kreatur ved Taxation af Sognefogden ikke ansættes hoiere i Værdie, end til 2 Rolv, og dets Eier enten ikke er befiendt, eller ikke indleser det 24 Timer, efterat Optagelsen er ham beviisligen bekiendtgiort, da sal den, som har optaget det, beholde det, imod at gotgiore dets Eier hvad det optagne Kreatur ved Taxationen ansættes at være mere værd, end Skabes-Erstatningen og Optagelses-Pengene. I dette Tilfælde følger af sig selv, at ingen Bekiendtgisrelse i Sognet og de nærmestliggen de Sogne behøves. 42.) Dersom nogen paa Marken tager Breaturet fra den, som paa sin egen eller Hosbonds Mark eller Lod har optaget det, imod dennes Villie, da skal han derfor ved Dom tilkiendes at bode 30 Rdlr, og om han tager det ud af hiins Huus, Fold eller andet indluffet Sted, da boder han derfor 60 Rdlr. 43.) Naar nogen indleter Kreatur til sig, og det optages paa anden Mands Grund, da skal Han betale Optagelses-Pengene og Skadens Erstatning; dog at den, som optager saadanne indleiede Kreature, maae kunne, i Mangel af mindelig Betaling, soge sin Stades Opretning, m. v., iKreaturene, efter denne rs 37 §; Men Eieren af Kreatyret forbeholdes Regres til den, som har imodtaget det paa Græsning, saafremt Kreaturet ikke har været uvane, men Skaden ved hans eller hans Folks 1lagtsomhed forvoldet, med mindre de anderledes inde byrdes skulde have forenet sig. 44.) Hvor Fælledskabet endnu ikke er ophævet, der skal Eierlauget søge at forene sig om de fornødne hyrders Antagelse, hvor vidt Fr. om Hegn c. i Dmk 44-46 §. vidt disse, om fred skeer, selv fulde udrede Optagelses: 29 Oct. pengene og gotgiore Staden, eller ikke, og hvorvidt den Mand, hvis Kreature ere optaane, eller hele Eierlanger, al rede for samme; Men hvilken end deres Forening maatte være, saa sal den, som optager Kreaturet, være berettiget at holde sig til Kreaturer og sammes, Eier, og enhver af Eierlauget have Net til at udskyde uvane Kreas ture, og at optage dem, saa ofte de findes blandt Eiers laugets Kreature. 45.) Dersom en Jord-Eier eller Bruger overbeviser nogen, forsætlig at have enten inddrevet lose Kreature, eller og tøiret dem paa hans t Erode staaende Korn eller Klover Mark eller Slaacs Eng, eller at have flaaet toirede Kreature lose, da stal den Skyldige, foruden at betale Optagelses Penge og. Staden, som er forveldet, Iste Gang, han findes i saadan Gierning, dommes at betale 10 dir, 2den Gang dobbelt, 3die Gang at hensættes i Forbedrings Huset i 3 Maaneder, og siden saa ofte han igientager Forsechsen, hver Gang dobbelt saa længe. Lige Straf skal den lide, som driver eller ferer anden Wands Kreature ind paa sin Lod, for der at optage dem. Den, som toirer paa an den Mands Græsmark, skal derfor til Eieren eller Bru geren betale 4 dobbelte Optagelses-Penge, foruden Sta des Erstatning, og 1ste Gang 1 Sidle til Sognets Fat tige, 2den Gang 2 Rble, og saaledes fremdeles dobbelt. 46.) alle Enge, Græsmarker eller Fælleder, hvor flere Mænd have Kreature gaaende Isse, bør alle Sviin være ringede i den Aarets Tid, i hvilken Jorden kam oprodes, under 1 Mks Straf til de Fattige, for hvert. Sviin, som findes uringet; Og stal Eierne flittigen og i det mindste eengang hver anden Uge eftersee Ningene, og, saa ofte det behøves, fornye dem; dog maae det være tilladt at lade Svinene gaae uringede i de saa kaldede Udlægs: eller BrakMarker, som plsies hele Somme rew Fr. om Hegn ze. i Dmk 46-49 §. 29 Oct. ren igiennem, naar ingen betydelige Engpletter ligge i dem, og Hegnet omkring samme enten er dobbelt Steen- Gierde, eller enkelt, som vender Steensiden ind til Mar fen, eller forsvarligt Riis: eller Stei-Gierde. 47.) Hvor en udskiftet Selv-Eier eller Faster med sine Jor der støder til en uudskiftet Bye, eller til et større Eiers laug, der skal, naar Hegnet imellem dem ikke er reist med dobbelte Steengierder eller med enkelte Steengierder, som vende Steensiden imod den uudskiftede Byes Mark, eller med forsvarlige Riis: eller Stei-Gierder, i det Tilfælde at flere end 4 store eller 10 smace af Byens eller Eierlaugets Breature paa eengang bryde ind i den udskif tede Kornmark, Byens eller Eierlaugets Kreature 2de Aar derefter tøires, naar de græsse op til samme Kornmark, eller vogtes fra den Tid, Kornet i samme skyder i Ar, indtil Kornmarken er indhøftet, paa det at ifte en heel Byes Kreature skulde bryde ind i samme, og ganske ødelægge Afgrøden, for hvilket Tab Eieren eller Bruge ren vanskeligen, i Hensigt til hans betydelige Afsavn af Foring og Giødning, kunde blive holdt fuldkommen ska- Deslos. Den Bye, som herimod forseer sig, skal, for hver Gang det for Dommeren bevises, betale halvt saa meget i Bøder for hvert Kreatur, som er gaaet uvogtet og utsiret, som maatte betales i Optagelses-Penge, om det var brudt ind i den ommeldte paasisdende Kornmark. Lige Pligt at teire eller vogte deres Kreature, naar de græsse imod en udskiftet Selveier: eller Fæstegaards-Korn- Mark, skal ogsaa paaligge Hovedgaards Eiere, naar Hovedgaarden har mere, end 200 Tdr Land i real. 48.) Hvor ikke lovligt gegn er opreist imod anden Eiers tilstødende uhostede Mark eller Eng, der skal Kreaturet toires indtil den tilstødende Mark eller Eng er intheftet. 49.) Skulde Festebønder enten ikke holde deres Hegn vedlige, eller ikke opreise det, som 273 dem Fr. om Hegn c. i Dmk 49-51 §. dem tilkommer, enten af nyt Hegn ved udskiftning, el: 29 Oct. ler derefter af varigt Hegn, eller skulde de lade deres Sviin gaae uringede, eller ikke toire og vogte deres Kreature, hvor det efter denne Frs Bydende bør skee, da skal Jorddrotten, om ogsaa deres Naboer ikke paaklage det, være berettiget at tilholde de Forsemmelige at efterkomme det i denne Anordning befalede, ved de heri, Naboer imod hinanden, tilladte Tvangs-Midler. 50.) Rettergangs Maaden om alt det, som vedkommer Hegn, eller Fred i Marker, Enge, Skove, Overdreve og Heder, skal være den samme, som den, der ved Fr. 25 Mart. 1791 om Politievæsenet paa Landet i Danmark er be stemt; og skal alle de forommeldte Bøder og Mulcter, de undtagne, som i denne Frs 19 § omtales, af Sognefogden i ethvert Sogn ved Udpantning inddrives, da han beholder Deel af Beløbet, men det øvrige tilfalder Sognets Fattige. Og bor Vedkommende aarlig meddele Præsten Underretning, om og hvormange Boder for de i denne Fr. benævnte Forsectser ere forbrudte. 51.) Paa det at denne Fr. kan blive almindelig bekiendt, og være i bestandigt Minde, skal et tilstrækkeligt Antal Exemplarer af samme trykkes, og deraf saavel hos alle Sognefogder, som hos Oldermændene i hver Landsbye, nedlægges et Exemplar. Naadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 31 I Nov. Oct.) At Brygger Lauget i Khavn maae (saasom Priserne paa alle til Ølbrygning fornødne Species ere stegne langt over dem, hvorefter Di-Taxten i Aaret 1755 blev sat) til Apr. Udgang 1795 lade sig betale 14 Marks Øllet med 16 Mk Tenden, og 8 ks Øller med 9 Mk Tønden, hvorimod ingen Forboielse paa 6 ks Diet Skal finde Sted, og maae somme, paa det at det virkelig kan blive de Fattige forbeholdt, heller ikke af Brændes viinsbrænderne bruges til Paasæt, under den i lige Tils fælde Pl. om Øllets Forheielse i Khavn. I Nov. fælde forhen fastsatte Mulet af 4 Stole til Politie Kas 12 Nov. 12 Nov. fen; ligesom og samtlige Vertehunsholdere og Øltaps pere i Khavn berhos advares, at de, saalange denne Forheielse vedvarer, i Henseende til Øllets Udsalg i smaac Maal rette sig efter Pl. 6 Dec. 1771, og i Følge deraf ei tage mere for en Rande af det beste, eller saa kaldte 4 Dalers Øl, end 4 Sfil., og for en Pot 2 Stil.; til hvilken Ende enhver Vertshunsholder og Ditapper skal have et Eremplar af denne Placat i sin Skienkestue opslaget. P. 185. Pat. weg. Ausschreibung des Magazinkorns, imgleichen des geus und Strohs in Schleswig, Hole stein u. Pinneberg f. 1795, wie auch wegen Bezahlung der von den Magazinprästandis für das Jahr 1794 ans noch übrigen Qvantitäten. P. 154- Pt. At Kongen til fremdeles Opmuntring og Understøttelse for Skibes Udrustning fra Havnene t Hans Stater til Robbe-Sangsten, samt til hval-Fangften paa Strat-Davis og ved Spitsbergen, har be vilget en Udrustnings Præmie af 8 Rdlr pr. Coms merce:Last for alle Skibe indtil 130 Commerce-Lasters Drægtighed, som i 5 paa hinanden følgende Aar, fra 13 Oct. 1794 at regne, udsendes paa Hval og Nobbes Fangsten fra Havnene i Danmark og Norge for Kgl. Undersaatters egen Regning eller i Interessentskab; dog at Vedkommende, som vil tage Deel i disse Præmier, paa det noieste holde sig efterretlige de Betingelser og nær mere Bestemmelser, som ere fastsatte ved Pl. 13 Oct. 1784 og 18 Dec. 1789; hvorimod ogsaa herved forun des Undersaatterne en Forlængelse i 5 paa hinanden føl gende Aar af de øvrige Understøttelser og Opmun tringer, som ellers i forbemeldte Placater, under Jagttagelse af de derved anbefalede Forskrifter, ere, bevilgede for P1. om Nobbe og Hval-Fangst. for deftige Skibes udrustning paa Hval: og Robbe-Fang: 12 Nov, ften. Gen. L. Oec. og Com, Coll, p. 156. Samme paa tydsk. P. 157. 12 Nov. Pl. Ang. Species Myntens Modtagelse 3 Dec. i Courant Betalinger i Kongerigerne. Finants.Colleg. P. 159. Gr. Saasom der, i Følge den befalede Mealisation af Courant Banken i Khavn, fra Jul. 1791 til 30 Jun. 1794 er uddraget af Omlebet og tilintetgiort for 2,250,000 Rdlr Courant-Sedler, hvorved, da de af den Danske og Norske Species-Bank i Omløb satte Species- Sedler staae i et aldeles ubetydeligt Forhold til oven! meldte Summa, en følelig mangel paa Zumeraire ev foraarsaget, til Hinder for Penge-Omsætningerne og Res alisationen af de ihændehavende, paa Dansk Courant lys dende, Penge-Effecter, hvilken Mangel end ikke har kun det hæves ved den under 11 Jul. 1794 givne Tilladelse, at Species i samtlige Kgl. Kasser i Danmark og Norge skal modtages for Courant-Oppeborseler efter det Forhold af 100 Noir Species for 125 Sidle Danse Courant eller I Rdlr Sp. for 1 Rdlr 24 Stil. D. Cour.; Saa bliver (for at befordre Penge-Omløbet i Danmark og Norge, og indtil det i sin Tid efter Omstændighederne findes tiens ligt og nyttigt for benævnte Kongeriger, imellem Spe cies: eg Courant-Mynt giensidig at indføre det i Her tugdommene ved Fr. 29 Febr. 1788 allerede bestemte Forhold) følgende hermed befalet: I alle Courant-Betalinger skal Species Mynt, naar den tilbydes i det forhold af 100 Rdlr Species for 125 Rdlr Dansk Courant, eller af 1 Noir Spec. for 1 Rdlr 24 Skil. D. Cour., af alle og enhver uvæs gerligen modtages og ansees for fuldkommen Betaling; men i øvrigt, og uden for dette Tilfælde, skal det have Pl. aug. Species: Mynten. 3 Dec. have sit Forblivende ved den i pl. 19 Mart. 1788 givne Befaling, hvorefter, i Handel med Species Mynt og Species-Sedler, samme stal i Danmark og Norge kunne modtages og udgives, ligesom Vedkommende med hinan den kan overeenskomme, enten efter deres Cours som Species, eller paa anden Maade. 5 Dec. 17 Dec. (†) Convention for det kierligt forenede Societets Liig-Kasse i Khavn af 28 Oct. 1794; confirme ret igiennem Cancelliet, saavidt 6 § angaaer (saa at de Begravelse Penge, som af Selskabet uddeles, maae i alle Tilfælde være frie for Arrest og Beslag), d. 5 Dec. 1794. Khavn 8vo. Fr. Ang. Afgifternes Nedsættelse paa Vine og fremmede Brændevine af Druer i Danmark og Norge. Gen. Told-Kammer, p. 161, De hidtil paabudne høie Afgifter for Vine og frem mede Brændevine af Druer, som indføres i Danmark og Norge, nedsættes, og befales derom følgende: 1.) I Steden for at hidtil er erlagt A. af Vine. Imo) Rhinske og hede Vine a. Told af 1 Ahme eller 160 Potter 18 Rdlr 74 Sf. b. Consumtion 6 Rdlr. c. Accise 48 St.; i alt 25 Rdlr 26 Sf. 2do) Franske og andre deslige Vine a. Told af Orhoved eller 240 Potter 13 Rdlr 91 Sf. b. Consumtion 5 Rdlr. c. Accise 24 St.; i alt 19 Rdlr 19 Sk. B. Af fremmede Brændes vine af Druer a. Told af 1 Orhoved 26 Rdlr. b. Consumtion 14 Rdlr. c. Accise 72 Sf.; i alt 40 Rdlr 72 Sf.; skal herefter af alle forbemeldte Elags Vine og Brændevine, uden Forskiel, betales, naar de strax ved Indførselen, eller ved Ovlags-Afregningerne, forteldes til Forbrug i Landet, een enkelt Afgift, som herved bestemmes: a. For Vine af alle Slags à Orehoved, eller 6 Ankere, eller 240 Potter, 10 Rdlr Dansk Courant. b: For Fr. om Afgift. af Bine c. 1-2 §. b. For tolvgradig Brændeviin af Druer, alle Slags, 17 Dec, à Orehoved, eller 6 Ankere, eller 240 Potter, 20 Rdlr Dansk Courant. Men, da Brændevinens Styrke er forskiellig efter den større eller mindre Mængde af Spi ritus, som indeholdes i et lige Maal, og denne Forstiels lighed ved Gradering kan kiendes; saa skal og Afgiften derefter rette sig saaledes, at den forholdsmessig aftager for den Brændeviin, som er under 12 Grader indtil 6 Grader, og tiltager for den, der er over 12 Grader indtil 40 Grader, alt i Overeensstemmelse med vedheftede Tabel, som er forfattet efter det Forhold imellem Spie ritus og Vand, der ligger til Grund for den nu ved Coldstederne i Brug førte rigtigere Gradestok. Brændeviin under 6 Grader ansees og behandles ved Indforselen, som 6 gradig; og den over 40 Grader, som 40 gradig. 2.) Oplagene for Vine og Brændevine vedblive fremdeles i Overeensstemmelse med de, ogsaa for andre Handels-Va rer, ved Fr. 31 Maj 1793 fastsatte Oplags Regler. Alle før samme Fr. udgivne Anordninger om Viin- og Brændeviins Oplage, altsaa og Told:Fr. 26 7ov. 1768+ dens X Cap. 10 Art., ophæves; hvoraf følger, at de Gotgiorelser, som hidtil have været nogle faa enkelte Stæder tilstaaede for Leccage, Bærme o. d., eller for Udførsel til indenrigske Steder, m. v., herefter, imod den nu givne betydelige Nedsættelse i Fortoldningen, falde bort; og at alle Danske og Norske Kiøbstæder, som ved bemeldte Oplags Fr. have faaet billig og lige Adgang til udenlandse Handel med Varer i Almindelighed, ogsaa i Henseende til Viin og Brændeviinshandelen herefter seal nyde lige Rettigheder. Recognition ved Udførselen af Vine og Brændevine til fremmede Steder erlægges herefter, i Riebenhavn sem i de andre Stader, med I Procent; men ved udførselen til China samt til de Kgl. Der og Lande i Vestindien, Ostindien og Guinea, i XI Deel. Følge Fr. om Afgift. af Vine &c. 2-4 §. 7 Dec. Følge de Anordninger, som for Handelen til disse Steder ere givne; alt efter en for alle Slags Vine og en for alle Slags Brændevine lige Priis, som nærmere ved Toldste derne bestemmes. 3.) Ligesom Afaiften af Brænder vine erlægges efter Forholdet af den mere eller mindre Spiritus, som et lige Maal indeholder, saa sal ogsaa Tilskrivningen til og Afkrivningen fra Oplagene see efter samme Regel, og følgelig alene med Hensyn til Spiritus, efter forannævnte Tabel, saaledes, at, naar f. Ex. et Orehoved af 240 Potter sergradig Brændeviin indføres til eller udføres fra Oplagene, tilskrives og fraskri ves det, som 120 Potter Spiritus; et Orehoved tolvgradig til og fraskrives, som 160 Potter Spiritus; et Orehoved attengradig, som 180 Potter Spiritus, og saa fremdeles efter Tabellen; hvorhos dog agtes, at, naar Beregningen falder i Brek, bortkastes denne Brøk, og det næste hele Tal under Broken antages, som gieldende. Heraf følger, at herefter fares, for desto større Noiag tigheds Skyld og til ydermere Sikkerhed i Handelen, enhvers Oplagsconto, forsaavidt fremmede Brændevine af Druer angaaer, paa foranførte Maade efter den Spi ritus, Brændevtin indeholder. Til Afskrivning i Oplagene antages ikke Brændeviin under 6 Graders Styrke, og den over 40 Grader stærke Sprit afskrives som 40 gradig. 4.) Denne Anordning, som i Forbindelse med Oplags Fr. 31 Maj 1793 herefter bliver til Regel for Vine og Brændevine af Druer, træder i Kraft fra I Jan. 1795, fra hvilken Tid alle andre fra Toldvæsenets Side givne særskilte Anordninger om disse Varer ere ophævede. J Confiskations Tilfælde forholdes altsaa efter Toldvæsenets almindelige Regler (*). Zas (*) I den bertil berende Tabel, Lin. 30, flaner i Sams lingen af ger ved en Zoticil 1983 i Stedet for 193%. Fr. om Afgift. af Wine . Tabel ved Fr. 17 Fr. 17 Dec. 1794. Brændevin 17 Dec Judeholder Altsaa et Oreh. eller 240 Vot. 3 39 AARTHaddad c c c c c m m m m m m m m m mt 40 = Storfe. 6 Gr. 7 8 9 10 II I2 13 14 15

F P

1 Sviritus Band. 6

6 52: 6 = indeholder svarer i Afa efter Spiritus. 12 p.Pot Spirit. 120 Pot. 15 Rdlr. 12916-12r. 8 4 14

137 17 12 6 585 Y5 144 = 18 10 6 = 15 18 150 18 72 6 =

= 17 12 = 18 13 I7 19 - 36 [ ] 6 13 160 = 20 6 TY 1641= 20 48 - 1 6 20 168 21 6 F 2T 171 C 21 36 16 6 2 22 1749' 2I 17 IZ 6 23 23 18 18 177 22 - 72 12 24 : 24 3 180 0 22 48 6 19 $ 2 1822 F 22 72 || | || 6 20 = S 26: 184 23 21

= 27 186 : 23 24 22 22 = = 28 28 188 23 48 23 F 23 6 = = 24

30 2: 30= 1909 23 73 192 24 25 26 T 19324 44 12 26 6 32 # 27 27 32 6 195 24 =

F 196 24 28 23 34

T4 29 29 3 35 35€ 19724 1989 - - 36 48 111 $ 3° = 30 =

3: 200 22 24 1 60 72 = 25 31 32 33 31 37 = = 37 2013 3: 25 12 3 =

6 38 = 38 202 2 25 24 33 19

6 39 39 M 203 25 36 34 34 = 6 40 - 46 = 204 = 25 48 35 6 41 3 2041 36 37 38 : 3.6 6 = 42 = 42

205: 37 43 6 43: 38 6 44 = 39 45 Dito 25 20625 - 25-72 207 25 208 = 26 60 208 84 Dite Fr. Fr. om Respondentia: Breve. 19 Dec. Fr., som bestemmer Forholdsmaaden og Fortrins Retten, i hensigt til de saa kaldte Respon dentia: Breve, eller Gields Forskrivninger, der af de Handlende eller Seefarende sædvanligen udstædes, for Laan, enten til et Handels Foretagende, eller til udredning paa Reisen, imod at Eierne af Stib, Ladning, Føring eller Fragt, give Udlaaneren Sikkerhed i disse Ting, for de dem forstrakte Penge og betingede Præmier. Cancel. p. 166. Gr. Ligesom Kongen i Fr. 28 Dec. 1792 har fastsat den Fortrins Ret, som tilkommer Skibsfolk for tils godehavende Hyre, samt den Orden, i hvilken en Stipe per bør gives udlæg i Nederens Konkurs Boe for uds lagte Penge, eller trufne Verler, til Skibets nødvendige Udgifter paa Reisen; saa har Han end videre henvende Sin Opmerksomhed til den Deel af Lovgivningen, som bestemmer Forholdsmanden i, og Sikkerheben for de Laan, der giøres, enten til en Seefarendes Udredning, eller til et Handels Foretagende, hvilke iblant de Handlende gives Navn af Respondentia. Og da det er bes fundet, at Pl. 28 Jul. 1752 og Sr. 18 Apr. 1787, ved at indskrænke dette Slags Kontrakter til den Ostins diske Handel, og til Laan paa Ladning og Foring, ikke have givet dem den Udvidelse, som Handelens Fremme (der meget beroer paa Letheden i at kunne erholde Pengelaan) udkræver, samt, at bemeldte Anordninger, ved at tillægge disse Kontrakter Benævnelsen af Bodmeries Breve (fra hvilke de dog, saavel i Henseende til deres Oprindelse og juridiske Virkning, som i flere væsentlige Omstændigheder, ere forskiellige), ikke med den fornødne Tydelighed og Nøiagtighed have bestemt deres Natur og indbyrdes Forhold, saavelsom den Grad af Sikkerhed, dem, i Følge heraf, bør tillægges; saa har Kongen deels udvidet de i forbenævnte Lovgivninger fastsatte Bestem: melFr. om Respondentia-Breve 1:6 §. melser, deels udtrykkeligere foreskrevet de Forholds: 19 Dec. Regler, som, i Hensyn til Respondentia, bør iagttages. Til hvilken Ende følgende anordnes: 1.) Respondentia: Breve, udstedte paa Skib, Fragt, Ladning eller Føring, af disses Eiere eller deres Fuldmægtige, bør give Indhaveren Met til, næst efter Bodmerie-Breve og lovgyldige Pandte Forskrivelser, at nyde Forlods Betaling af det forsikkrede, saälænge samme er i Skyldnerens Værge. 2.) Ere flere saadanne Respondentia Breve udgivne, paa forskiellige Tider og Steder, kan det eene ei gielde frem for det andet.

3.) Men, dersom nogen, der har forstrakt Penge til det indladte Gods, derfor erholder et Respondentia -Brev, med Specifikation paa de indladte Varer, og tillige Ronnoffement paa Varerne, da skal saadan Kreditor være berettiget til forlods Betaling i dette Gods, frem for dem, der ikkun have almindelige Respondentia- Breve paa Ladningen, hvad enten samme er ældre eller yngere. 4.) Dersom flere Respondentia:Breve ere udstædte paa Skib efler Fragt, eller enkelte Dele deraf, da nyder enhver Kreditor Betaling, i Forhold til Værs dien af det Gods eller Eiendom, i hvilket ham, ved Nespondentia -Brevet, er givet Sikkerhed. 5.) I Tilfælde af, at det, ved Respondentia-Brev forsikkrede, Skib eller Gods enten ved Salg eller paa andre Maader kom mer i tredie Mands Verge, beholder Kreditor sin pers sonlige Tiltale til Skyldneren. 6.) Dersom det, der er pandsat ved et Respondentia: Brev, aldeles forgaaer, formedelst ulykkelig hændelse, da bor Kredi tor have tabt sin hele Fordring; men, i Tilfælde af Ha verie og Spekade, bør han nyde Betaling i det, som, efter Omkostningernes Fradragelse, bliver tilovers af Pandret, uden at have videre Tiltale til Debitors Person. Ligeledes bor de paa det pandtsatte, under Reisen, anvendte 3 Fr. om Respondentia-Breve 6-7 §. 19 Dec, anvendte fornødne Omkostninger først afdrages, fors 31 Dee. 1 inden Kreditor, efter Respondentia-Brevet, kan være be rettiget til deri at søge sin Betaling. 7.) I Hen seende til de øvrige Bestemmelser, den ostindiske Hans del vedkommende, da bør det have sit Forblivende ved Fr. 18 Apr. 1787; ligesom det og, i Henseende til de egents lige Bodmerie:Breve, der af Skippere udstedes, bør forholdes i Overeensstemmelse med Lovens 4 Bogs 5 Rap. 9001 Cancellie Pl. (Resol. 19 Dec.), som nærmere bestemmer Pleie-Forældres Ret til at stille deres Soster: Sonner til Landsoldater, isteden for deres egne Søn ner. (f. Danmark). p. 169. Ligesom Fr. om Opfostrings Stiftelsen 7 Dec. 1770. 7 § tilfiger Landboere, der imodtage Børn af fornævnte Stiftelse til Opfostring, at de maae stille disse deres Pleie Sonner til Landsoldater, naar de dertil findes dygtige, i Steden for deres egne Sønner, hvilken Nettighed ved Fr. 20 Jun. 1788. 25 § ogsaa er ble ven udstrakt til dem af Bondestanden, der tage fattige Born af Riobstæderne til sig, som Fosterbern; Saa bliver, til Opmuntring for dem, der vil antage sig deslige Børn, end videre anordnet: At, uagtet det i Alminde lighed er fastsat til Regel, at ingen af det tienstpligtige unge Mandskab bør meddeles Friepas for Krigstienesten, ved at fremstille en anden i sit Sted, forinden den tienstpligtige selv har opnaaet den Alder, at kunne udskrives til Coldat; Saa skal dog de, der have opdraget saadanne fremmede Børn, være undtagne fra denne Regel, og det maae være dem tilladt, naar Pleie-Sønnerne have opnaaet Udskrivnings Alder, at stille dem i deres egne Sønners Sted; saa at disse, endstiønt de, formedelst deres Ungdom, ci endda kan ansættes til virkelig Krigstieneste, maae ftrap udslettes af Rullen og meddeles Pas. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. Xl Deels 2det Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1795. Christian VII Forordninger for 1794. (t) Love for det forenede Begravelses, Enke- 5 Dec. Understøttelses og Brudegave Selskab for alle Stander, oprettet d. 5 Aug. 1794; confirmeret d. 5 Dec. 1794, igiennem Cancelliet, saaledes: at de Begravelses, Understøttelses- eller Brudegave-Penge, som af Selskabet uddeles, maae, i Følge Planens 7 §, i alle Tilfælde være fritagne for Arrest eller Beslag. Khavn 1795. 4to. (*). 1795+ Politie. Pl. (Resol. 16 Jan.) At Kongen 26 Jan. har ophævet den, til at paasee Executionen af Gades Renovationens Bortførelse i Khavn, under 2 Jun. 1786 anordnede Direction, samt befalet, at alle Sas ger, Renovations: Væsenet angaaende, skal herefter behandles og pandømmes af Politie: Retten. p. 278. N. (*) Disse Love udkom for nogen Tid efterat mit udtog af rr. f. 1794 var færdigt fra Preffen. Dette er Aarsagen, hvorfor jeg ej har fundet indrykke dens blant Anordningerne for det Nar. XI Deel. Si 2 Pl. ang. Fr. 23 Apr. 1781. 23 §. 29 Jan. 31 Jan. = R. Kammer Pl. ang. Fortolkningen af Fr. 23 Apr. 1781. 23 § og 8 Jun. 1787. 2 §. p. 3. See Pl. 8 Oct. 1795. Kongen har ved Resol. 14 Jan. fortolket frr. 23 Apr. 1781. 23 §, oa 8 Jun. 1787. 2 §, der hen: at samtlige i fællesskab værende Bønder i den Bye, hvorfra Udfletning keer (uanfeet enten de ere Selveiere eller Fastebønder, og hvo disses Hosbond er, samt hvad enten de henhøre under samlede Godser, eller ere Stroebønder, ogsaa uden Hensigt til, om de paa den Tid tillige selv udskiftes, eller forblive i Fælledskab), bør i Forhold til deres Hartkorn bidrage til de Bønders gaardes Udfløtning, som vedkommende Landvæsens Commission til en beqvem Delings Plans Erholdelse har anseet nyttig, og altsaa til Fordeel for de tilbageblivende Beboere; hvorimod det maae staae enhver Jorde godseier frit for igien paa samtlige sit Godses Bons der, endogsaa uden for den Bye, hvor Udfløtningen skeer, at fordele det hans Fæstere saaledes paalig nede Arbeide. Gen. Post Amts Pl. (Resol. 23 Jan.) Hvorved (i Anledning af en fra Vognmændene i Hobroe indkommen Ansøgning om, at de, paa Grund af en passeret Opmaaling, maatte for Fremtiden oppebære Be taling for længere Vei imellem Hobroe same Aalborg og Viborg Kiøbstæder end de hidtil have nydt) bevilges, bog kuns' forhaanden og indtil nærmere Anordning i Hen seende til Veiene i Jylland udgaaer, at Stationen fra Hobroe til Viborg maae ansættes til 42 09 fra Hobroe til Aalborg for 6 Miil, og saaledes af Vedkommende Herefter betales. Hvilken Bestemmelse maae og saaledes være gieldende for Vognmændene i Aalborg og i Viborg P. 4. Pl. PT. weg. d. Ausfuhr d. Getreides. - Pl. wodurch die Ausfuhr aller Arten Getreides, 6 Mart. Mehls u. Brodts c. nach der Fremde, sowohl Seeals Landwärts, aus Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona bis zum 1 Sept. d. J. verboten wird (cfr. Publ. 10 Apr. u. Pl. 3 Jul. 1795. P. 5. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach 7 Mart, das f. 1795 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin- Born, Heu u. Stroh, von den Unterthanen in Schless wig, Holstein u. Pinneberg zu bezahlen ist. p. 8. Fr., der indeholder nærmere Forklaring 20 Mart, og yderligere Bestemmelser i Hensigt til de Forholdsregler som, i Følge Fr. 17 Maj. 1690, bør iagttages ved Tams Dommes Erecution. Cancel. p. 10. Gr. Da der skal være forskiellige Meninger om den rette Forstaaelse af Sr. 17 Maj. 1690, for saavidt denne befaler, at Nams Domme, som ved Hiemtinget eller Over Retterne erhverves, skal exeqveres inden Har og Dag, og, naar de længer Tid henhvile, ikkun ansees som Obligationer, eller Beviser paa Gielden; Saa bliver (for at afværge Nettergangs Tretter, an gaaende de Spørgsmaale, som i denne Anledning ere anseete tvivlsomme, nemlig: a) om en saadan Dom kan holdes i Kraft, efter fornævnte Tids Forløb, naar Udlægs Forretningen betimeligen er begyndt, saa at Domhaveren, ifald hans Fordring ei derved er bleven fyldestgiort, siden kan vedblive at giøre Indførsel hos Skyldneren, i følge samme Dom, uden at denne fornyes? og b) om bemeldte Forordnings Kegel ogsaa bør anvendes paa. de Domme, der afsiges ved Høiestes Ret?) samme, i Overeensstemmelse med de Grundsæts ninger, paa hvilke denne Lovgivning er bygget, herved fortolket, samt dertil foiet følgende noiere Bestemmelser: 1.) Indførseler, efter Tams Domme (det ersaadanne Domme, hvorved nogen er klend: pligtig til S 3 at Fr. om Namsdomme 1-2 §. I 20 Mart, at betale Penge), bør være fuldbragte og sluttede ins den Aar og Dag, fra deres Affigelse at regne; dog med den Undtagelse, at dersom Exekutions: Forreta ningen er begyndt i de sidste Dage af den fornævnte Tidspunkt, og samme ikke, formedelst dens Vidtløftighed, kunde tilendebringes forinden Terminens Forløb, bør Dommen beholde sin Kraft, saalænge Udlægs: Forretningen uafbrudt vedbliver; Men lader Domhas veren den henhvile i et større Tidsrum, end gte Dage, maae ingen videre Exekution skee, efter bes meidte Dom, førend den, ved Fornyelse, er bleven sat igien i Kraft. 2.) Denne Regel bør ogsaa gielde, i Hensigt til Nams Domme, der ere afsagte ved Soieste Ret. 21 Mart, Gen. Post-Amts Pl. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Age eller Pakkeposterne komme, skal underrette Vedkommende paa Sidestederne, naar der til disse er ankommen Pakkegods, samt at saadant Gods derefter kan afhentes paa Hoved Postkontoiret, uden der af Toldbetienterne at blive aabnet eller inqvireret, naar alene til Told. Kassereren der paa Stedet stils les Sikkerhed for, at der skal blive forskaffet Rück Attest fra det sidste Toldsted, som Godset skal passere, at dette der er bleven efterseet og clareret. p. 12. Gr. Da det med de agende Poster forsendende og til de uden for Post Touren beliggende Kiøbsteder bestemte Geds ei hidtil har fundet blive aabnet og inqvi reret af Toldvæsenets Betiente, uden paa det Hoved- Sted, hvor samme med Age: Posterne. var henbragt, og hver samme, efter den Agende Post-Taxt (23 febr.) 1788. III Art. Anm. 17o. 5, af Vedkommende skulde afhentes, hvilket sidste ligeledes har været forbundet med Vanskeligheder, i Henseende til at bemeldte Vedkommende ikke altid have været underrettede om, at saadant Gods til Pl. om Pakkegods m. Posterne. th Sidestedet var ankommet, der alt har afskræffet Si: 21 Mart, destederne fra at lade Gods komme med Age Posterne; faa er (til Lettelse for de saaledes fra Post Touren affides liggende Kiebsteder, og for at opmuntre disse til mere at benytte sig af Ageposterne) efter foregaaende Brevverling imellem General Toldkammeret og Gene ral Post Amtet bleven føjet følgende Foranstaltninger: Saafnart der med Age eller Pakkeposterne ans kommer til et af Postkontoirerne paa den Tour, hvor denne Post gaaer, noget Gods, der er bestemt til et Sidested, eller til nogen paa Landet ved et saadant Sides sted, hvortil ingen agende Post kommer, da skal Posts mesteren ved det Contoir, hvortil Godset med Ageposten er frembragt, med første afgaaende Ride eller Brevpost underrette Postmesteren paa det Sidested, hvortil Godset er bestemt, em sammes Ankomst, og tillige, dog paa Eierens Regning, tilstille ham det med Godser følgende Addresse: Brev eller, i Mangel af sligt Addresse Brev, en af Vostkontoiret efter Cartet eller Pakken forfattende Addresse, hvorefter da Eieren selv maae bedøm me, naar og paa hvilken Maade han best vil lade Godset besørge sig tilbragt. Imidlertid forbliver det saaledes til Hoved Postkontoiret ankomne Gods uaabnet, og Eie ren kan sammesteds erholde Godset, uden at det af Told: Betienterne der bliver aabnet eller inqvireret, naar han alene ved Godsets Afhentelse fra dette Contoir stiller Told- Kassereren der paa Stedet Forsikring om, at forskaffe ham Rück: Attest fra det sidste Toldsted, som Godset skal passere, at dette der er blevet efterseet og clareret. Instruction (udstædt af Directionen for 21 Mart, Stutterievæsenet) for de Stutteriekyndige, som aarlig skal reise til Besigtelses: Stederne, for at bedømme de foreviste Hengste og tilkiende Premier. P. 35° See Fr. 8 Maj. 1795. 4 I) Instr. f. Stutterie-Commiss. 1-58. 21 Mart, 1.) Det bliver de stutteriekyndige Commissariers Pligt, netagtigen paa de fastsatte Dage at indfinde sig betimeligen paa de i den seeneste Anordning om Stutteries Væsenet for Danmark bestemte Besigtelses Steder, for at kunne paa een Dag eftersee alle de Hengster, som paa et Besigtelses Sted forevises, og derefter, i Overs eensstemmelse med bemeldte Anordning og denne Instrues tion, at tilkiende Eierne af de Hengster, som opfylde de foreskrevne Vilkaar, den dem tilkommende Belønning. 2.) De have nsie at paasee, at de befalede Attester, som skal følge med Hengsterne, findes fuldstændige ef ter Forskriften, uden hvilken ingen Premie maae tilkien des, og, i alle tvetydige Tilfælde, at give Indberet ning til Directionen for Stutterie Vasenet, til Bestemmelse hvad Ret skal være efter Stutterie: Anordningens Hensigt og Forskrift. 3.) fulde een af de stut teriekyndige Commissarier paa Reisen, formedelst Syg dom eller andet Tilfælde, blive opholdt, da maae den anden fortsætte Reisen, paa det at Forretningen paa den bestemte Dag kan fuldføres, og paa Stedet, ester Overlæg med Amtmanden, tiltage een af de i dette Fag kyns digste Mænd, som der befindes, og som ikke selv æsker Præmie for Hengster, paa det at han tilligemed Amtmanden og den reisende Stutterickyndige kan forrette Bes figtelsen. 4.) Præmierne skal paa hvert Besigtels ses Sted tilkiendes af Amtmanden og de stutteries fyndige Commissarier saaledes, at hvad de tvende af dem blive eenige om, skal være gieldende, da den, som har afvigende Mening, fan til Directionen for Stut terie Væsenet indgive fine Grunde, eller i Forretnin gen tilføre dem, om han finder saadant nødvendigt. 5.) Til Vejledning i de Tilfælde, hvor flere Hengster, som opfylde de i Stutterie Anordningen bestemte Vilfaar blive foreviste til Bedømmelse, meddeles herved en Juste. f. Stutterie Commis. 5 §. en Fortegnelse paa de Egenskaber og fuldkommenhe. 21 Mart, der, som bør tages i Betragtning, ved Valget af en todhengst: Jovedet paa en veldannet Stodhengst bør hellere være lidet end stort og langt, have mestendeels en ledret Stilling, og ikke være for fedt og tiødfuldt. Panden bør være flad og lige, ikke indtrykt, eller for meget fremstaaende. Riaverne maae ikke være for fede og tykke, eller for haarrige, ei heller Kievehuden for snever mod Halsen. Ørene bør være fine og vel ansatte. Øinene bør være store, flare og levende, og Dinelaas gene tynde. 17æseborene store og vel aabne. 117unden bør ikke være for fort eller for langsplittet, og Læberne ikke for tykke, og ikke bedække Laderne. Laderne bør have tilbørlig høside, hverken være for skarpe, eller for lave. Tungen bør ikke være for lang eller for tyk, dens Stors relse bør være, i Forhold til Rummet i munden og Ladernes Høide, saa at Tunge, Lader og Laber understøtte hinanden og hielpe tilhobe, at bære Bidslet. Halsen bor have en god Reisning og løbe skarp op mod Kammen. Mannen bør ikke være for meget og ikke for lidet haarrig. Bringen bør have tilbørlig Brede mod Kroppen, at Forbenene ikke staae for vidt fra hinanden, da Heften i første Fald er udsat for at stryge og slaae sig, og i andet Fald haver den en vaklende og tung Gang. Bovene bør være kraftfulde, ikke for tyffe og fiødfulde, de bør være vel sluttede mod Viderriffen eller Mans fen, og denne bør være skarp og tabe sig efterhaanden mod Ryggen. Ryggen bør være breed og gaae i lige Linie mod Krydset. Kroppen bør ved Ribbenenes fuldkomne Krumning og Størrelse være rummelig. I en snæver og flad Krop ere Lungerne tvungne og Aandedrættet følge ligen svagt. Di 5 Lens Instr. f. Stutterie Commiss. 5 §. 21 Mart. Lenden bør være vel sluttet, at der ikke er for langt imellem Hofterne og det sidste Ribbeen. Krydset bør være langt og lige. Halen være vel ansat og baarrig. Bofterne bør ikke være bredere end Kroppen, og de bør sidde saa hoit, at Krydset ikke bliver skarpt. Benene bør være stærke, i Forhold til Kreppen, med brede udmærkede Ledemode, og de bør ikke være haarrige, deres Stilling maae være lige, at hesten ikke er skiævknæet, eller frumfnæet, eller falvefnæet.

Forarmen eller Underarmen bør være fraftfuld, den bør ikke være for lang eller for fort; seet fra Siden bør den være breed oven til. Ginbenet, fra Knæet indtil Kodeleddet, bør ikke være for langt, og ikke for tykt, men set fra Siden bør det være bredt formedelst Seenernes rigtige Afstand fra Benet bag til. Disse Seener bør ligge frie og aaae i lige Linie og Tykkelse fra Beiningen af Knæet ned til Kodeleddet. Roden bør være saa lang og have saadan Stilling, at en lodret Linie, draget fra den forreste Flade af finbenet, kommer til at gaae igiennem Midten af Foden. Sødderne bør have en efter Kroppen passende Størs relse, for store Fødder give Hesten en tung Gang, og for smaae Fedder have sædvanligst et svagt Horn. Fødderne bør have en rigtig Stilling, at Tagen hverken vender udad eller indad, og at de staae i lige Linie med Bagfødderne. Hovens Heide bør være overeenstemmende med dens Brede, at Fedderne ikke ere for heie eller for flade, og Hornet bor være glat og jævnt. Bagbenene bør have en lige og lodret Stilling, naar de betragtes bag fra, og i den Afstand fra hinanden, at Hesten ikke er for viid eller for snæver bag til. Laaret, skeet fra Siden, bør være bredt. Skanken bør ikke være for fort eller for lang, og Spide sen af Hasen bør ikke staae uden for eller inden for den yderste Linie af Ballerne. Skankledet, skeet fra Siden, bør være bredt, det bør være stærkt af Knogler og frit for alle Slags Ha velser og Knuder. SkinInstr. f. Stutterie Commiss. 5 §. Stinbenet, skeet fra iden, bør ikke have en alt for 21 Mart. lodret Stilling og ikke gaae for meget ud af den lodrette Linie frem ad. Seenen bag til bar gaae i en lige jævn Linie fra Spidsen af Hasen til Kodeledet, og være frie for alle Slags Ujævnheder og Hævelser. Rodeled, Rode og fod paa Bagbenene bør have tilberlig Styrke og rigtig Stilling. Avlings Delene hos Hengsten bør være uden Feil og deres udvortes Dannelse derfor neie efterfees. Hengstens Høide bør vær liig dens Længde, dog bør den være lidet høiere for til end bag til. Hengstens Gang bør være driftig og let, den bør træde vel frem for sig med Forbenene, Bagfødderne bør træde i Sporet af Forfødderne, hverken over eller inden for dette, og Hengsten bør ikke meje, hasple, flette Been eller skræve. I Henseende til Hengsternes Størrelse i Alminde lighed, da have de Stutterickyndige heri at rette sig ef ter Heste Artens Størrelse i ethvert Distrikt, saa at naar en Hengst ikke er saa liden, at det giør den uffisket til at bedække de beste Hopper, for hvilke den i Distriktet er bestemt, faa bliver Storrelsen den sidste Fuldkoms menhed, som tages i Betragtning ved Bedømmelsen. Pl. ang. de Leensmændene i Norge til 25 Mart. Indfordring overdragne og af dem indkrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrins: Ret i Concurs Tilfælde. R. Kammer, p. 14. Gr. Da det er indtruffet, at de Kgl. Fordringer i Stervboer efter afdøde Leensmænd i Norge for oppe baarne Skatter og Rettigheder, som de have haft under Inddrivelse efter lovlig udstedte Nestance Lister og Ubpantnings Ordrer, ere ved Skiftets Slutning, naar Boet har været insolvent, classificerede, som Regnings: Brav, til at betales pro quota efter Fallitboets Om Stændigheder, Kongens Kasse til Tab; og det er een af Leensmændenes vigtigste og uundgaceligste Forretnin ger: imellem Skatte: Tingene at indkræve de Kgl. hos Ale Pl. om Kgl. Rettigh. Fortrinsreti Nge. 25 Mart, Almuen udestaaende Skatte og andre Restancer; saa bliver, for at forebygge Tab for Kongens Kasse i slige Tilfælde, følgende herved anordnet og bestemt: 28 Mart, De Kongen tilkommende Skatter og Rettigheder, Hvilke efter lovlige Restance: Lifter og Udpantnings-Or drer ere overdragne Leensmændene i Norge til Indfor dring, og hvorfor disse ikke have aflagt Rigtighed til Fogs ben, stal nyde Sortrinsret til udlæg i Leensmændenes Boer efter N. 2. 5-13- 35 saaledes, at samme classificeres til Betaling af Boernes Midler lige med Umyndiges, Skolers eller Fattiges Fordringer hos ved kommende Værger eller Forstandere; dog at derved iagttages følgende: a) at Leensmændene gives en af Amtmanden authoriseret Afregningsbog, hveri Fogden skal afskrive ved Dag og Datum, hvad Leensmændene til ham betale for oppebaarne Skatter, Bøder, indløste Udpantninger, Auctionspenge, med videre, som Leens manden paa Fogdens Vegne indkræver; b) at, naar Fogden ikke hvert halve Aar i det seeneste giør Afregning med Leensmændene, bør hans Regninger i Leensa mandens Stervboe ikke have noget Fortrin; c) at de Regninger, som Fogden indgiver i Leensmændenes Stervboer, bør i øvrigt være nøie specificerede, samt enhver Fordring deri anmeldt særskilt og postviis, saa at de af Skifteforvalteren kan sammenlignes med Af regningsbogen; og d) at de Regninger, som lyde paa de Kongen tilkommende eller andre publiqve Oppebørseler, ikke blandes med private Afregninger imellem Fogs den og Leensmanden, men at særskilte Regninger ops giores, een for det publiqve og en anden for det pris vate Krav, hvilket sidste ingen Prioritet tilstaaes. Gen. Postamts- Pl. at Kongen (i Anleds ning af en derom intkommen Ansøgning og paa Genes ral Postamtets Forestilling) har tillade; at Vognmæn: dene Pl.om Veien mell, Slagelse og Holbek c. dene i Slagelse, Holbeck og Testved Kiøbstæder i Siel: 28 Mart, land mane, indtil videre, og i Overeensstemmelse med en passeret Opmaaling af Veiens Længde imellem disse Steder, lade sig betale for 6 Miil imellem Slagelse og Holbeck, samt for 5 mile imellem Slagelse og Neßived. p. 16. Pl. Hvorved (i Betragtning af nærværende Om 6 Apr. Stændigheder) Udførselen af vede, Rug, Byg, Havre, Bælgkorn, Malt, Meel, Gryn, Brød og Skibstvebakker fra Dmk og Nge til fremmede Steder forbydes indtil 1 Sept. 1795 (See Pl. 3 Jul. og 4 Nov. cfr. P. 6 Mart. 1795). P. 17. Fr., som bestemmer, hvorledes Samfrænde: 10 Apr, Skifter bør paaankes. Cancel. p. 20. I Betragtning af, at Lovene ikke udtrykkeligen foreskrive, hvorledes de Skifte Forretninger, som i Følge Kongelige Bevillinger holdes af Samfrænder, skal paaankes, i Tilfalde af at nogen anseer sig derved fornærmet, har Kongen fundet fornodent at afhielpe denne Uvished i Lovgivningen, der baner Vei til For malitets Tretter, angaaende dette Spørgsmaals Afgiv relse, ved Domstolene, hvor Udfaldet endog er usikkert, efterdi de Lovkyndiges Meninger desangaaende ere deelte. Til den Ende fastsættes herved, som Regel, at saadanne Samsrænde Skifter bør indstevnes for den Over Ret, under hvis Paakiendelse den almindelige Skifte Rets Behandlinger høre paa det Sted, hvor Samfrænde Skiftet er holdt. Cancellie Pl., som indeholder Negler og 10 Apr. Bestemmelser, der paa det noieste bør iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler (Paa det der kan haves den fuldkomneste Berryg gelse for samme). p. 21. 1.) Skifte forvaltere i Stervboer eller andre Boer, hvor det kan vides eller formodes, at de offent lige Pl. ang.offentl. Stiftelsers Midler 1-3§. 10 Apr, lige Stiftelser have noget Krav, skal ufortøvet indbe rette til vedkommende Stiftamtmand og Biskop, naar et saadant Boe tages under Behandling, paa det at disse under Skiftet fan paasee den vedkommende Stiftelses Beste, tale dens Ret, annamme hvad den tilkommer, og sørge for, at Pengene igien strap udsættes paa Rente, I øvmod sikkert Pant, saaledes som 2 § fastsætter. rigt bør deslige Obligationer til Stiftelser udtrykkelis gen nævne, hvilken af de offentlige Stiftelser den laante Sum tilhører: ligesom og Stiftamtmanden og Biskoppen derpaa skal tegne, at samme ei fan over drages eller afhændes uden deres Samtykke; hvorefter bemeldte Obligationer, saavelsom andre Pantebreve, der ellers paa Skiftet kunde være blevne en offentlig Stif telse udlagte, med lige Paategning forsynede, overle peres den vedkommende Forstander eller Værge, imod hans Beviis, for derefter at kunne indfordre Renterne, og iagttage det videre fornødne; hvormed Stiftamtman 2.) den og Biskoppen skal have det nøjeste Tilsyn. Der maae ikke, paa nogen Eiendom, udlaanes mere, end Dele af den Værdie, som derpaa sættes, ved lovlig Taxation, hvilken Skyldneren selv bekoster; Saa bør ei heller enten Naadsens Aar eller Kiendomme der ere behæftede med ældre Prioritet, an tages til Sikkerhed for de offentlige Stiftelser. I sve rigt bør Stiftamtmanden og Biskoppen paasee, at Stife telsernes Panter ikke forringes, samt at deres Byg ninger altid forsikkres i Brandkassen; i hvilken Henseende vedkommende Regnskabsførere skal paa Listerne over de udestaaende Kapitaler, i en særskildt Ru briffe, anmærke, om Hypothekerne behørigen ere for 3) Skulde en fikkrede, og for hvilke Summer. offentlig Stiftelse blive tillodnet Deel i Jordegods, Huse eller deslige, da skal et. saadant Udlæg stray paa teg Pl.ang.offentl.Stiftels. Midler 3-6§. tegnes, saaledes som 1 § fastsætter, og derefter til næ: 10 Apr. ste Ting, under den Ret Eiendommen hører, paa Stif telsens Bekostning, publiceres. Skyldneres Boer maae det ei være tilladt, at udlægae Stiftelserne enten usikre Pante forskrivelser, eller Verel Obliga tioner og andre løse Gields Beviser, saalange der haves rede Penge og betryggende Pante: Obligationer. Naar Dette ei iagttages, skal Vedkommende derfor staae Stiftels sen til Ansvar. 4.) Dersom nogen nu skulde, imod Formodning, sidde inde med offentlige Stiftelsers Midler, uden derfor at have stillet Sikkerhed, bør de uop holdeligen udstæde saadanne Pante Obligationer, hvormed Stiftelsen kan være betrygget, eller og til Stifts amtmanden og Biskoppen, under Lovens Tvang, udbetale Pengene, med hvilke da omgaaes saaledes, som 2 § foreskriver. 5.) Samtlige Regnskabsførere ved de offentlige Stiftelser bør, ved hvert Aars Uldgang, slutte deres Regnskaber, og, i det seeneste inden Februarii Maaneds Udgang, indlevere dem til Stiftamtmanden og Biskoppen; Det, som da overskyder fra Indtægter og Renter, tillægges Kapitalen, og besørges udsat, paa den anordnede Maade. 6.) Endelig skal Stiftamtmændene og Biskopperne, saasnart denne Placat er kommen dem tilhænde, forfatte og lade tinglyse en rigtig Fortegnelse over dem, som ere For standere og Oppebørsels. Betiente ved de offentlige Stiftelser; hvilken Tinglysning (der forrettes uden Bes taling) ogsaa, i Fremtiden, bør foransaltes, saa ofte der skeer nogen Forandring, i Henseende til bemeldte Tienesters Besættelse med nye Embedsmænd, paa det at enhver derom kan, være underrettet; efterdi Stiftels serne derefter hos dem skal have fortrins Ret til Betaling, fremfor alle seenere giørende Indforseler og udstæ dende Pante Forskrivninger. Publis Public. weg. d. Ausfuhr d. Getreides. 10 Apr. 11 Apr. Publicandum betr. die wieder freigegebene Ausfuhr des Getreides aus Holstein u. Pinneberg nach Danne mark. p. 195. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den epe traordinaire Bekostning paa den efter Sr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage til de i Dmk indqvarterede Cavallerie og andre Regimenter og Corpser, for det Aar, fra 26 Oct. 1794 til Aarsdagen 1795 (som bes leber sig til 22 Skil. pr. Tde contribuabelt Ager: og Engs Hartkorn, og erlægges med Apr. Qvartals Skat ter 1795). P. 24. 18 Apr. (†) Gen. Postamts Pl. At da Pakke- eller 2ge Posterne skal til sterre Sikkerhed for Postgodset gaae over det lille Belt ved Middelfart og Snoghøj, isteden for imellem Affens og Aarøefund, og den vej, som disse Poster derved passere, altsaa bliver længere til nogle og igien kortere til andre Steder end for hen, samt da Veiene imellem adskillige Steder ere Tid efter anden ved Opmaalinger befundne, at være læn gere, end forhen var antaget, saa følger heraf, at den Pakkepost: Taxten 23 Febr. 1788 tilføiede Mile-Ta bel, over Afstanden imellem de Siellandske, venste og Jydske Steder samt Hadersleb, der hidtil har væ ret Reglen for Post Contoirerne ved Tareringen, ikke for Fremtiden fan være passende. Hvorfore det herved bekiendtgiores for alle Vedkommende, at for Eftertiden og indtil videre bliver Miletallet imellem de Siellandske, Spenste og Jydske Steder samt Hadersleb ved ovennævnte Taxering beregnet efter nedenstaaende Tabel (*). L Fr. (Denne nye Tabel er aftrykt paa den Mile Tabel, som i den den Udgave af mit Udrog er vedføjet Agende Post Taxt 23 Febr. 1788; og som særskilt følger med Anhanget til den iste Udgave, for i sam me at indsættes i Steden for den forrige Tabel. Fr. om Skovene c. i Nge 1-2 §. Fr. ang. Skovene, Saugene og Trælast: 22 Apr. Tienden i Norge. Gen. Told-Kammer, p. 25. Gr. Det er ved Erfaring fundet, at de for Skovhugsten og Saugvæsenet i Norge givne Love og satte Grændser ikke virke til deres Øiemeed. Skov: Producternes Forædling, og Dannelse efter de forskiellige Markeder og den forskiellige Segning, hindres ved Saugenes Indskrænkning. Fordelen ved Skovenes Fredning og Opelskning formindskes ved den Tvang, som er dem paalagt for Saugenes Skyld og ellers, og den dermed forbundne Ujævnhed i Tiende Afgiften og lighed i dens Oppebørsels Maade er denne Næring og Handel til Byrde. Til at give Skovene mere Værdie og giøre Omsorg for dem fordeelagtigere, anfees det derfor gavnligt, at overgive Skovenes Brug til Eiernes frie Billie og Fordeel; at tillade de nu værende privilegeerte Sauge at forable saa megen Laft og saaledes, som de finde det fordeelagtigt og at fastsætte den paa Skov-Producterne hvilende Tiende Afgift saaledes, at den bliver lige for al lige Last, men mindst for den meest forædlede og fuldkomneste. Til hvilket Diemeed følgende herved befales: 1.) Al Slags Trælast, stor og smaa, Maals og Undermaals, maae i Norge af Skov- Eierne hugges, og maae fra Norge udføres til udenrigske og indenrigse, fremmede og indenlandske Steder. Dog vedbliver a) Forbud 7 Aug. 1752 mod Trælasts udførsel fra Nordlandene. Ogsaa b) i de Biergværks: Circumfe rentser, hvor Smaalasts hugst hidtil er forbuden, vedbliver Forbudet mod denne Hugst indtil videre, til Fordeel for vedkommende Biergværks Eiere. c) Ligeledes i Henseende til de Selvværket Kongsberg underlagte Skove, hvormed det fremdeles skal forholdes efter den for Sølvværket udstedte Circumferents: Akt. 2.) Paa de Sauge, som nu ere eller herefter blive privilegeerte, XI Deel. MAGE 22 Apr. maae Tommer skiæres og tildannes saaledes, som Eierne bedst vide, ville og kunne, uden i deres Skiørsel at være bundne til visse aarlige Qvanta, eller til visse Former og Dimensioner, eller til visse Redskaber, og fritages de i disse Henseender fra alt Opsyn eller Control. Paa Bygde Saugene derimod, som nu ere eller herefter blive tilladte, maae herefter, som hidtil, kun Fiares vankantede Bord til Bygdernes egen Fornødenhed og Forbrugelse, hvormed de privilegeerte Sauge kan have Indseende.

3.) Herefter, som hidtil, maae ingen nye Saug anlægges eller indrettes uden Kgl. Bevilling, og kan Bevillinger dertil ikke ventes meddeelte, uden i de Strækninger, hvor nye Sauges Anlæg, efter foregaaende Undersøgning, maatte findes fornødent, og da helst for Skov Eierne selv. Dog skal det være Sfovs Eiere uformeent at bruge og betiene sig af Haand Sauge til deres Skov: Producters Forædling.

4.) Trælast Tienden i Norge bliver herefter med 48 St. pr. Trælast at beregne og oppebære efter Drægtigheden af de Skibe eller Fartøier, som udføre Lasten fra de Nor se Told og Ladesteder til fremmede Steder, eller til ins denlandske udenfor det Tolddistrikt, hvor Lasten indlas des. Oppebørselen af denne Afgift skeer paa samme Maade og efter lige Regler, som i Henseende til Træs last Tolden ere bestemte, altsaa beregnes Tienden af Fartøiets hele Drægtighed, enten det er fuldladt eller ikke, o. f. fr.

5.) Derimod ophæves herved den for visse Sauge fastsatte Tiende, den i Told. frs XXIV Cap. indførte Tiende: Tarif, de i dets 2den Art. befalede Tiende: Sedler, og alle de udgifter, som ere paabudne i Henseende til Controllen med Skovhugsten og Saugene. Videre bliver den i Fr. 13 Dec. 1746 paabudne Saugmester Skat herefter ufordret.

6.) For saavidt med et Skib, som indehaver anden Lade Fr. om Skorene c. i Nge 6-7 §. Radning, skulde udføres et eller andet Stykke Træ, et 22 Apr. ringe Partie Brænde o. s. v., som ikke til Læster kan henføres eller udgiør mindre end een Last, oppebæres deraf i Tiende den tiende Deel af dets Værdie efter den paa Stedet gangbare Priis. 7.) Strax efter Bea kiendtgiørelsen ved Toldstederne træder denne Fr. og Tiende Afgifts Beregning i Kraft for alle de Lad ninger, som ei ved Toldstederne ere da blevne endeligen udklareerte. Derimod tilbagebetales den ved sidste De cember Maaneds Termin erlagte fastsatte Tiende, og den til Junii Maaneds Termin crediteerte eftergives, enhver af vedkommende Saug Eiere, hos hvilke da Udskiberne, som af hine før denne Fr. have fiøbt Bord med Tiende Frihed, fan fordre Tienden for det Kiøbte, beregnet efter den for Saugens Qvantum fastsatte, er stattet. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 24 27 Apr. Apr.) At den ved Pl. 1 17ov. 1794 tilstaaede Forhoielse paa 14 og 8 Marks Øllet, m. v., maae vedblive indtil October Maaneds Udgang 1795 (i Be tragtning af de endnu vedvarende og tiltagne Priser paa alle til Ølbrygning fornødne Species. Forlænget ved Pl. 31 Oct. 1795. cfe. Pl. 11 Jun. 1795). P. 279. Fr., som bestemmer de Belønninger, Kon 8 Maj. gen aarligen lader uddele, for de bedste Stodhengste, til Opmuntring for Land- Stutterierne i Dmk, og som foreskriver de Regler, hvilke i denne Henseende bør iagt tages og følges. Cancel. p. 28. Gr. Med Hensyn til at befordre Land: Stutterier nes Opkomst i Danmark, fornemmelig ved at opmuntre Benderne til at forbedre og udvide Heste Arlen, som en of Landets vigtige Natur- Produkter, har Kongen taget i-Betragtning, at de desangaaende udgivne Anordnin ger ikke nu passe sig fuldkommen til Landvæsenets ivæ pallo © 2 rende Fr. om Stodhengste i Dmk 1-4 §.

Maj. rende bedre Forfatning; I Forhold til denne har Han

derfor (i at sætte Sr. 27 Maj. 1785, samt Pl. 6 Dec. 1780, 19 Sept. 1781 og 6 Aug. 1783 ud af Kraft) fundet for got, herved at foreskrive de Midler, som an sees meest virksomme til, uden nogen Evang, at opnaae fornævnte almeennyttige Diemærke, samt at fastsætte de Forholds Regler, der skal iagttages ved Uddelingen af de Premier, Han aarlig udsætter, til Opmuntring og Belønning for dem, der holde de bedste Stod Hengste til Bedæknings Brug. wine 1.) De, til heste Avlens Opmuntringer bestemte, Belønninger skal herefter alene tilkiendes Eierne af de befte Stod Hengste, som holdes, til Bedæknings Brug, og de skal aarligen uddeles i Junii og Julii Maaneder. Besigtelsen over de Stodhengste, for hvilke der askes Premier, skal foretages paa følgende Steder: For Jylland: i Weile, Skanderborg, Randers, Rold, Hiørring, Thisted, Skive, Holstebroe og Warde. For Øerne i Odense, Svendborg, Holbeck, Hillersd, Kiøge, Nestved, og Nyekiobing paa Falster.do 2.) Af disse benævnte Steder kan de, der æske Premier, vælge det,. som de, efter deres Boepales Beliggenheder, finde be qvemmest, til at forevise deres Hengste; dog mage in Mgen Hengst fremstilles paa tvende Besigtelses; Stever, i det samme Aar. 3.) For ethvert Besigtelses:Sted bestemmes 3 Premier til Uddeling, nemlig: en Guld- Medaille af 100 Rdlrs Værdie, en Sølv Medaille af 20 Rdlrs, og en mindre af 10 Rdlrs Værdie, eller, om der forlanges, disse Summer i rede Penge. Premierne tilkiendes Eierne af de 3 beste Hengste, paa følgende Vilkaar:4.) Den første Premie af 100 Rdlr, der er bestemt for den beste Hengst iblant dem, som paa ethvert Besigtelses Sted forevises og findes antagelig, maae ikke tilkiendes for nogen, der er yngre end 6 Aar, eller Fr. om Stodhengste i Dmk 4-6§. effer ældre end 17 Aar, ej heller med mindre den i de 8 Maj. tvende foregaaende Aar har været brugt til Bedækning, og i det mindste aarlig har avlet 16 Fol; ej heller maae den tilkiendes for nogen Hengst, som bar uklare Dine eller nogen befrygtende arvelig Feil paa Synet; som har saa kaldet Hiortehals eller Spækhals; som er huul- eller hairygget; som har indknebet opskiørtet Bug; som har fremstaaende eller sieve Hofter eller hængende Kryds; som har ffiæve eller ilde dannede svage Been; som træder igiennem med Koderne, eller som er alt for kortkodet, eller staaer skiævt ud eller indad med Fødderne; som er platfodet eller har ænge Hover; som har svagt Hasled, Harespat, eller andre Slags Spat og Feil i denne Deel, der kan fremarte paa Afkommet; eller som er Krybbebider, Klaphengst, har Rottehale, eller er beheftet med nogen smitsom eller arvelig Sygdom; Dog, naar de i denne benævnte Feil ikke ere af den Beskaffenhed, eller i saadan Grad, at de kan have særdeles skadelig Ind flydelse paa Avlen, skal de ikke udelukke Hengsternes Eiere fra at erholde de udsatte Premier. Enhver Eier, være sig af Jorddrotter, Præster, Forpagtere, Bønder, Mollere, o. f. v., der holder Stodhengste til Bedæknings Brug, fan for sin Hengst æske og vente at blive belønnet med den største Premie af 100 Sdir, naar Hengsten ved Besigtelsen befindes at være den Beste og frie for de i 4 § benævnte Mangler; dog kan ikkun for den samme Hengst vindes Premie hvert andet Aar. De 2de mindre Premier af 20 og 10 Rdlr skal ikke tilkiendes andre, end dem af Bondestanden, som eie Hengste; den første af 20 Rider for den næst beste foreviste Hengst, og den anden af 10 Rdlr for den tredie beste, der forevises. 6.) Som Egenskaber 5.) hos de Hengste, for hvilke de 2de mindre Premier kan vorde Eierne tilkiendte, fordres især, at de skal være 3 starke, Fr. om Stodhengste i Dmk 6-8§. 8 Maj. stærke, sunde, og frie for de Feil, som i 4 § findes be-, nævnte, samt at de ikke ere under 6 Aar og ej over 17 Aar, og at de, i et af de tvende næstafvigte Aar, have avlet i det mindste 16 Fol. J Tilfælde af, at tvende eller flere Hengste ved en Besigtelse stulle synes at være af lige Godhed, da gives den Fortrin, hvis Eier har det mindste Hartkorn, naar Antallet af de Fol, de have av let, er lige stort. 7.) Enhver Præmieæskende skal medbringe en Attest fra 2 Mand af Byen eller Sognet, Hvor Eieren boer, og deres Underskrifts Paalidelighed og Rigtighed skal ved Herreds: Fogdens eller Birkedomme rens Paategning være bekræftet. I denne Attest skal findes anført Eierens Navn og Boepal, Hengstens Farve, Alder og Aftegn; om Eieren forhen har for samme Hengst erholdet Premie; hvorlænge Hengsten har været brug: til Bedækning, og hvor mange Fel der ere faldne af den. Uden at medbringe saadan Attest, fan Eieren ikke erholde Premie. 8.) Paa det at de Premieæskendes Hengs ste maatte blive desto mere eensformigen bedømte, og for desto vissere at forekomme, at de samme Hengste ikke paa flere Steder skulle blive foreviste, til derfor at æske Premic, skal Direktionen for Stutterie: Vasenet hvert Ular udnævne 2de sagkyndige Mænd til Commissarier, som skal reise fra et Besigtelses: Sted til det andet, og paa ethvert Sted, tilligemed Amtmanden, i Overeens stemmelse med denne Anordning, samt den derved hæf tede og af Direktionen for Stutterie Væsenet forfattede Instruktion (*), bedømme de foreviste Hengste, og tilkiende Premierne, samt, efter fuldendt Forretning, indgive til benævnte Direktion deres fuldstændige Beret ning om hvad der paa ethvert Sted er foretaget, tilliger meb (*) Af 21 Mart. 1795, under hvilken Dato ben er an ført her i udtoget p. 253. Fr. om Stodhengste i Dmk 8-13 §. med deres Bemærkninger over hvad de, i Henseende til 8 Maj. Heste Avlens Tilstand, have erfaret paa deres Reiser. 9.) Disse Commissarier (iblant hvilke Amtmanden altid skal have Forsædet, uden Hensigt til de Øvriges Rang) skal i 6 til 7 Uger, fra midt i Junii til Enden af Julii Maaned, fuldføre deres Reise, og Besigtels ferne foretages i den Orden, som de dertil bestemte Ste der i I § ere anførte, og paa visse fastsatte Dage, hvilke, formedelst Søn og Helligdagenes Foranderlighed, hvert Aar skal fastsættes af Direktionen for Stutterie Væsenet, og forud bekiendtgiøres i Aviserne i Martii Maaned. 10.) De udnævnte Commissarier maaelej selv være Præ mieæskende, ej heller Amtmanden paa det Sted, hvor han selv skal være nærværende ved Besigtelsen. I eve rigt skal disse Commissarier nyde den sædvanlige frie Be fordring og Diet Penge, som hidtil har været Stuts terie Commissarierne tillagte. 11.) De Hengste, for hvilke den største Premie tilkiendes, skal første Gang brændes med en Krone paa det venstre Laar; og de, for hvilke Eierne blive tilkiendte een af de mindre Premier, skal brændes med en Krone paa Halsen. Hver Gang 12.) For der vindes Premie for en saadan Hengst, skal den tillige markes med Aarstallets tvende sidste Tal. de Hengste, som af Kongens eget Stutterie blive, ef ter Ansøgning, overladte til Bestelere paa Landet, skal fremdeles, som hidtil, gives en Riendelse til Stutteries Kassen af roo Rdlr for de største og beste; men for de mindre skal gives 50 Rdlr. De, som have erholdt Stodhengste af Kongens Stutterie, skal være pligtige, aarlig at indsende Attest til Stutterie Direktionen, at enhver saadan Hengst, saalænge den dertil er duelig, har bedækker, hvert Aar, 25 Hopper. Eierne maae ikke, uden Stutterie Direktionens Samtykke, sælge saadanne Hengste, eller lade dem skiære. 13.) Den hidtil 4 Bevil: Fr. om Stodhengste i Dmk 13.16§. 8 Maj. bevilgede Consumtions: og folke Stats Frihed ded bliver saaledes, at een Mand regnes frie for hver 2 Hopper, som en Stutterie: Eier holder; Men de, som ikke selv holde Stodhengst, skal med Attester gotgiore, at deres Hopper ere blevne bedækkede af en dygtig Hengst, i det Aar, for hvilket Gotgiørelsen søges. 14.) For at forekomme den Skade, som tilføies Heste. Avlen af slette Hengste, paa de Steder, hvor Fælledskabet ei endnu er ophævet, skal Jorddrotten i ethvert Sogn eller Bye, som endnu ligger i Fælledskab, og hvor han er aleene Lodseier, men Sognefogden i de Sogne eller Byer, som have flere Lodseiere, være forpligtet til at eftersee Bendernes Hengste i Sognet eller Byen, fra 2 Aar og derover, i hvert Aars Martii Maaned, og af det forefundne Antal udsøge de beste og saamange, som Byen eller Sognet behøver, til deres Hoppers Bedak ning; Een Hengst til hver 30 eller 40 Hopper, som aarligen skal bedækkes. Ved Valget af disse Hengste bør der mere sees paa, at de ere sunde, stærke og veldannede, end paa Størrelsen. 15.) Disse, til Be skelere udsøgte, Hengste skal brandes med et af Gods Eieren eller Sognefogden valgt mærke; og alle de øv rige Hengste, fra 2 Aars Alder og derover, som ikke behøves eller findes duelige til Bedæknings Brug, skal Gods Eieren eller Sognefogden drage Omsorg for at lade siære, saasnart mueligt, med mindre Eieren vil beholde en saadan Hengst uskaaren, og forpligte sig til at holde den paa Stald. 16.) Ved dette aarlige Efter syn af Godseieren eller Sognefogden, paa de i Fælledfab endnu liggende Steder, maae ingen, under 2 Rdlrs Mulkt til Angiveren, efterlade at forevise nogen af de Hengste eller Hengst Plagge, han eier; Under sam me Mulkt af 2 Rdlr skal det være forbudet at lade nogen gengst gage los paa fælles Græsning; men Eie ren Fr. om Stodhengste i Dmk 16-18§. ren skal straffes med den dobbelte Mulkt af 4 Ridle, der: 8 Maj. som han lader nogen Hengst gaae løs, som har været udfat, til at fieres. Disse Mulkter sal strap af Sognefogden indkræves, og, i Mangel af mindelig Betaling, efter foregaaende Politie Rets Dom, inddrives ved Uldpantning. 17.) Godseieren eller Sognefogden seal, Hvert Aar, tilstille Amtmanden en Fortegnelse paa de, i hvert saadant i Fælledskab liggende Sogn eller Bye forefundne, Hengsters Antal, og hvor mange af disse, der ere blevne udsøgte til Bedæknings: Brug. Paa denne Fortegnelse skal tillige anføres, hvilke Hengststiærere man paa ethvert saadant Sted betiener sig af. Denne Fortegnelse haver Amtmanden at indsende til Stutterie: Direktionen, inden hvert Aars Junii Maaned. 18.) Hvor duelige Heftesticerere mangle, have Amtmandene at foranstalte saadannes Antagelse, eller at nogen, paa Amtets Bekostning, dertil oplæres hos en bekiendt dues lig hestestierer; eller, naar ogsaa Leilighed dertil mangler, da paa Veterinair Skolen i Khavn; Og maae ingen andre, end de af Amtmanden beskikkede Hesteskiærere, befatte sig med at stiere Heste eller andre Kreature, un der 2 Rdlrs Mulkt, for hvert Kreatur, saadan Uberettiget haver saaren; hvilken Mulkt erlægges af den uberettigede Gilder og af Kreaturets Eier, Halvparten til Sognets Fattige og Halvparten til Angiveren; Denne Mulkt bør strap indkraves af Stedets Sognefoged, og, Mangel af mindelig Betaling, inddrives, ester Politics Rettens Kiendelse, ved Udpantning; Dog skal alle Lærlinger civile eller militaire, som fra Veterinair Sko len i Khavn ere forsynede med Vidnesbyrd om, at kunne ffiære Hefte og andre Kreature, være beretti gede til at udøve denne Haandtering, og ingen nye He fteftiærer maae antages, hvor saadanne Lærlinger findes, da disse fremfor andre dertil skal være berettigede. 65 Gen. Gen. Pard. f. d. Landausschußpfl. 12 Maj. 15 Maj. 16 Maj. 16 Maj. 5 Jun. Gen. Pardon u. Begnadigung für die aus den Aemtern u. Districten, welche von der Naturalstellung des Landausschusses u. der National Recruten gegen eine jährliche Geld Abgabe befreiet worden, ausgetretenen Landausschußpflichtigen Unterthanen. p. 196. Pat. weg. Aufhebung des I § der am 12 Febr. 1790 zu Beförderung des Umlaufs der neuen Species. Münze f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau erlassenen Von. in Ansehung der Wechsel. P. 39. R. Kammer Pl. (Resol. 6 Maj.) At liges som det ved Fr. 8 Jun. 1787. 1 § lit. c er under visse Vilkaar blevet tilladt, at henlægge Jord til saamange jordløse Huse, der ere i en Bye, om deres Antal endog overstiger Gaardenes; saa maae det ogsaa nu være Godseiere tilladt ved udskiftningen af de Byer, hvor aldeles ingen jordløse Zuse ere, eller hvor disses An. tal er ringere, end Gaardenes, under ovenommelbte, i Forordningen anførte, Vilkaar at fratage Gaardslodderne (dog ingen over 3, høist 4, Tender Land, undtagen hvor Gaardslodden maatte være af saa betydes lig Størrelse, at den kunde taale at miste Jord til tvende Huuslodder) saa megen Jord, at Husenes Antal kunde blive i det mindste lige med Gaardenes. P. 40. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af de af den Kgl. Kasse til Land Soldaterne i Dmk forskudsviis uds betalte Marschpenge for 1794 (som med Jul. Qvartals Skatter udredes med 5 Sfil. af hver Toe Hartkorn Ager og Eng, og 2 Sfil. af hver Tde Hartkorn Skov og Molle Skyld). P. 42. Pl. ang. Commissariers Udnævnelse til at bestemme overiet paa Jordegodserne i Dmk, hvor fri= Pl. om Hoverie Commissarier. frivillige Foreninger derom endnu ikke ere trufne. R. 5 Jun. Kammer, P. 43. Ligesom Kongen Tid efter anden har udsat de Com missioner, som, i Følge Pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791 eg 21 Aug. 1793, skulle bestemme Hoveriet i Dmk, i den Forhaabning, at frivillige Foreninger herom fulde kunne treffes imellem Hosbonder og Bønder, efter hans til dem bekiendtgiorte Indbydelser; Han ogsaa med sær Tilfredshed har erfaret, at ikkun den mindste Deel af Jordegodserne staaer tilbage, hvor Foreeninger om bestemt Hoverie endnu ikke ere sluttede; saa er nu hans Villie, at denne vigtige og almeennyttige Sag skal paa alle Steder i Riget endeligen afgiores. I den Hensigt Har Han udnævnt de Commissarier, som paa ethvert Gods, hvor Hosbonde og Bønder ikke ere blevne fores nede om Hoveriet, skal søge endnu paa Stedet, om mue ligt, at mægle Forening, og naar den ikke kan tilveie bringes, da ved Riendelse bestemme Hoveriet efter de Regler, som indeholdes i den Commissarierne meddeelte Instruction, hvilken, til Efterretning for Vedkommende ved Trykken er bekiendtgiort. Saafremt nogen, enten Hosbonde eller Bonde, troer sig fornærmet ved Commissariernes Bestemmelse, kan samme indert den i Instructionen fastsatte Tid paaankes til Rentekammeret I øvrigt forstaaes det af sig selv, at Ho verie: Foreninger i den ved pl. 24 Jun. og 23 Dec. 1791 foreskrevne Form endnu lovligen kan indgaaes, sg at paa de Steder, hvor saadanne Foreninger inden Commissariernes Ankomst ere trufne, bliver disses Forret wing ufornaden. Instruction, hvorefter de til Hoveriets 5 Jun. Bestemmelse i Danmark anordnede Commissarier sig fkal rette og forholde. R. Kammer. P. 45. 1.) Instr. f. Hoverie Commiss. I 5 Jun. 1 §. 1.) Det Hoverie, som Jordegods: Eieren i Følge Pl. 24 Jun. 1791 har erklæret at behøve og hidtil at have brugt til Hovedgaardens Drift, skal Commissionen noie, efter sammes locale Beskaffenhed og efter Egnens fif og Brug, tage i Betragtning, og derefter søge, om mueligt, at forene Jorddrotten og Bønderne om Hoveriepenge i Stedet for Hoveric. Paa det at Commissionen saa meget hastigere og fiffrere kan gaae frem, stal een Land Inspecteur og een Landmaaler, forin den Commissionen møder paa de Godser, hvor Hoveriet skal bestemmes, deels paa Cartet, hvor Carter haves, deels i Marken, opmaale og tage i Øiesyn, samt indhente Efterretninger om, hvad dem ved en dem af Rentekammeret meddelende Instruction paalægges, og stal Land Inspecteuren være medlem af Commissio nen. Commissionen skal forestille Jorddrotten, saa velsom Bønderne, den giensidige Fordeel af Hoveriets Forvandling til Penge; den skal og giøre Jorddrotten opmærksom paa, at det vil blive vanskeligt i Fremtiden ferdeelagtigen at bortfaste Bøndergaarde, af hvilke der forlanges meget Hoverie, nu, da Bønderkarlene ikke mere ere bundne til noget vist Gods, og da Bonden, efterat Udskiftningen er bleven saa almindelig, kan vinde ved Arbeide paa den udskiftede Lods Forbedring og bedre Dyrkning langt mere, end billige Hoveriepenge kan be lobe. Commissionen skal forklare Bønderne, hvad Udgift og Tab, de have ved Hoveriet, og vise dem: at faa ringe Hoveriepenge, som gamle hoveriefrie Bøndergaarde pleie at betale, langt fra ikke vil blive tilstrække lige til at holde Jorddrotten skadesløs for Hoveriet, som de hidtil have giort, og hvad de vil vinde ved at betale saadanne Hoveriepenge, hvorved Jorddrotten kunde være skadesløs. De Jorddrotter, som have faa fattige Bon: Der, at de ikke kan betale, hvad de bar, og sem derfor maatte Juste. f. Hoverie Commiss. 1-2 §. maatte frygte, at Hoveriepengene, hvorom de kunne 5 Jun, forenes med Bønderne, ikke ville indkomme, skal Com missionen giøre opmærksomme paa, om hoveriet ikke hidtil har været Skyld i Bøndernes slette Forfatning, og at saaledes, naar Tilsynet er got, og Bønderne efter deres Formue betale hvad de fan, Restancerne mane blive mindre, naar Bønderne virkelig lettes ved Hoveriets Forvandling til en Pengeofgift. Hvor Hovedgaards: Markerne ere saa store, eller saaledes beliggende, at de ikke uden Hoverie med Fordeel kan bedrives, seal Commissionen opmuntre Eierne til at parcelere dem, og, om disse selv vil drive Parcelerne uden Hoverie, paa Forlangende anbefale dem til at nyde fortrinlig Laan af Cre ditkassen, for dermed at kunne opføre Bygning, og giøre andre fornødne Indretninger. Skulde ikke Forening kunne stiftes om Soveriets Afskaffelse i det hele, saa bør Commissarierne søge at overtale Parterne til at fors enes om Penges Svarelse for en Deel deraf, fornem melig det, som meest besværer Bønderne, og lettest for Penge kan undværes af Jorddrotten, som for Exempel: Harvning og Tærskning. Især skal Commissionen søge at formaae Jorddrotten til, uden eller imod billig Got giørelse i Penge, at frafalde overiearbeidet til enten saa ufrugtbare Markers Dyrkning, som ikke lønne Dyck nings Omkostningerne, eller saadanne, som ere saa langt fraliggende, at de ikke med Fordeel kan dyrkes til Hoved gaarden. 2.) Dersom Foreening ikke fan træffes om Hoveriets Ansættelse til Penge i Steden for til Are beide in Natura, da skal Commissionen forsøge at over tale Jorddrotten og Benderne til at forenes om Bes stemmelse af det Hoverie, som ikke kan undværes eller ansættes til Pengeafgift, og tilraade Parterne, hvor de res Paastande ere overdrevne, at vise Foielighed paa begge Sider, for derved at befordre Kongens Hensigt med fris Instr. f. Hoverie: Commiss. 2-3 §. 5 Jun. frivillige Foreeninger, bespare Commissionen unyttigt Arbeide, og dem selv Omkostninger ved Commissionens Holdelse og Tids Forhaling, samt den Ubehagelighed, at deres for Commissionen giorte endelige ubillige Paastand tilligemed sammes Bedømmelse ved Trykken offentlig befiendtgiøres Sluttes da Foreening ved Commissio nens Mellemhandling, skal den besørge enhver Bondes bestemte Hoverie anført paa de til dette Brug medhavens de trykte Schemata, og at samme vedhæftes hans Fæ stebrev. 3.) Befinder Commissionen, at Hovedgaarden til dens Drift virkelig behøver saa meget o verie, som Jorddrotten har forlangt, da underretter den sig, om det begierte overstiger det Hoverie, som indtil Udgangen af Aaret 1789 af Bønderne er forrettet; skulde da ikke mere være forlangt, har Commissionen, ved Hielp af de Efterretninger, samme ere meddeelte fra Rentekammeret, paa Stedet selv at underrette sig om Bøndernes Forfatning. Befindes denne at være god, og det begierte Hoverie hidtil at være forrettet, da. skal Commissionen, uden videre Undersøgning, om Bone derne formaae at forrette Hoveriet (hvilket da ikke fan sættes i Tvivl), tildele enhver bestemte Pleie, Spænds og Gangdage, og, om forlanges, visse Hovmaal, efter Forskriften i Pl. om Hoveriets Bestemmelse 24 Jun. og 23 Dec. 1791; herved skal dog Commissionen, om den finder Bøndernes Vilkaar almindeligen gode, og Hoveriet desuagtet at være strængt, underrette sig om Bønderne paa een eller anden Maade ellers af Jorddrotten ere blevne understøttede, i hvilket Tilfælde, naar Jorddrotten, fordi Bønderne findes i Velstand, tilstaaes at nyde mere overie, end disse ellers funde have været ansatte til, denne dog derimod forbindes til at lade Bon derne nyde de samme Fordele, som hidtil, for Erempel; Udviisning, Nedsættelse i Landgilde &c.; dog forstaaer Det Instr. f. Hoverie Commiss. 3-5 §. det sig selv, at dette ikke gielder paa saadanne Godser, 5 Jun. Hvor Hoveriet ikke er strængt, og Bøndernes Tilstand er god; thi der kan Jorddrottens Godhed ej ansees for andet end Gave, som ingen Indflydelse har haft paa Hoveriet. 4.) Naar Commissionen ikke kan tilveiebringe mindelig forening, det forlangte og til 1789 Wars Udgang forrettede Hoverie ej heller uden videre Undersøgelse kan tilstaaes, men den efter nøiere Grandskning maae bestemme Hoveriets Grændser; da yaver den herved at tagttage saavel den i Pl. 24 Jun. 1791 foreskrevne almindelige Grundsætning, som de Fors skrifter samme, saavelsom Pl. 23 Dec. 1791 og 21 Aug. 1793 i øvrigt indeholde, og hvilke nu herefter skal blive igientagne eg noiere forklarede. 5.) Commissio nen skal da eftersee de Hoverie Reglementer, som ere ndstædte i Overeensstemmelse med Sr. 12 Aug. 1773, om ogsaa det Antal af hoveriegiørende Bønder endnu befindes ved Godset. I. Tilfælde, at samme er bleven formindsket, uden Kgl. Tilladelse, skal det paaligge Jorddrotten at bevise for Commissionen, at han saa mes get har formindsket Bøndernes Hoverie, at de ikke ved deres Antals Formindskelse ere blevne bebyrdede; og skulde, imod Formodning, Hoverie-Reglementet i dets Bestemmelser befindes af Jorddrotten egenmægtigen at være bleven forandret, og han ikke kunde gotgiere at have, i lige Forhold med Bøndernes Antals Formind skelse, formindset Hoveriet ved Hovedgaarden, eller bes vilget dem andre Fordele, da skal Commissionen forholdsmæssigen formindske Hoveriet, og om Sagen giøre særskilt Indberetning til Rentekammeret, paa det at der fra til Kongen om den Sag kan skee nærmere Forestilling. I Særdeleshed skal Commissionen hensee, ikke alene til Antallet af hele, halve, fierding og treding Gaarde, men ogsaa om Gaardene endnu have det samme Hart: Forn, Instr. f. Hoverie-Commiss. 5-7 §. 5 Jun. Forn, som da Hoverie Reglementet blev forfærdiget; saasom Jorddrotterne paa nogle Hovedgaarde sPal af halve og mindre Gaarde ved Reebning og Festeforandring have giort hele Gaarde, ligesom ogsaa deelt Jorden, som Hoveriebønderne have haft i Brug, i mindre Lodder, opbygget nye Gaarde paa de flere Lodder, og i Forhold til de flere Gaarde forøget Hoveriet. Hvor saaledes de Hoveriegiørende Bønders Hartkorn og Tillæg er bleven formindsket, uden at deres Hoverie i samme Forhold er nedsat, der skal Hoveriet ligeledes af Commissionen i et billigt Forhold derefter nedsættes. 6.) Ligesaa skal og Commissionen, i Tilfælde at det findes, at nogen Jorddrot, uden Kgl. Tilladelse, har underlagt Hovedgaardens Avling Hartkorn eller Jord, som ikke laae til hovedgaarden den Gang Hoverie Reglementet blev affattet, aske Jorddrottens Forklaring om Tilgangen dermed, og paalægge ham at oplyse, om Bønderne derved ikke ere Blevne bebyrdede med mere hoverie; kan han ikke bevise dette, skal Commissionen nedsætte Hoveriet til det, som den Fionner at være billigt, og om Sagen ligeledes giøre særskilt Indberetning til Rentekammeret. 7.) Bes findes enten Godset i Almindelighed, eller visse Byer i Særdeleshed, at være i flet forfatning, da skal Com missionen undersøge, om Tillægget er af den Beskaffenhed og Størrelse, at Bønderne ved sammes Brug kunne være i Stand til at forrette deres Anpart af det til Ho vedgaarden fornødne Hoverie, eller om tilfældige Aar sager have forvoldet Bøndernes slette Tilstand, i hvilket første Tilfælde alene Bøndernes Hoverie skal nedsættes til det, som Commissionen anseer at være forholdsmæs sigt til deres Krefter. Commissionen skal, saavidt den, af de i Følge Pl. 24 Jun. 1791 til Mentekammeret indkomne Efterretninger om Godsernes Forfatning, og af de af den i 1 § benævnte Land Inspecteur og Landmaas ler Instr. f. Hoverie-Commiss. 7-8 §. Ter indhentede Oplysninger, paa et eller andet Sted ikke 5 Jun. skulde kunne erhverve sig al fornøden og tilforladelig Kundskab, selv personligen anstille den Undersögelse, som behøves, saafremt denne ikke er af mere Vidtløftighed, end at Eftersynet i det hoieste i 4 Dage kan fuld. føres. Finder Commissionen, at den locale Undersøgelse vil medtage længere Tid, da skal den udsætte Forrets ningen, og giøre Indberetning derom til Kentekammeret, som da, paa det at andre Godsers Hoveries Be stemmelse ikke derved skulde opholdes, skal foreslaae an dre Commissarier til, paa Stedet at indhente de mangs lende paalidelige Oplysninger; hvilke Commissarier skal betales af vedkommende Jordegods: Eiere eller Bønder, eller dem begge, alt eftersom efterretteligheden i den givne Indberetning findes at burde tilskrives Jorddrotten, Bønderne, eller dem samtlige. Hvor Omstændighederne udfordre det, skal Rentekammeret ogsaa være bemyndiget, til nærmere Oplysning, at lade opmaale og tafere Bøndernes eller Hovedgaardens Jorder, alt paa de Vedkommendes Bekostning. 8.) Commissio, nen skal, efter enhver Egns Beskaffenhed og fik, be stemme, hvor meget Hartkorn med sædvanlige Tillæg der skal ansees for en fuld Gaard, og ikke, i den Henseende, lægge Hoverie Reglementerne efter Fr. af 1773 til Grund. Hvor Jorddrotten, for at faae meget Ho verie bevilget, har anført saa smace Gaarde iblandt de hele og halve Gaarde, som, efter Egnens Beskaffenhed, ikke burde ansees for saadanne, stal Commissionen nedsætte de Gaarde, som ved saadan Benævnelse ere for høit ansatte, til det, som efter deres Tillæg og øvrige Byrder billigt kan være, uden dog at de øvrige Bønder paa Godset desformedelst maae paalægges mere overie, end de hidtil have giort. Af Gaarde, som formedelst des res Hartkorn og Tillæg kunde ansees for mere end fulde XI Deel. Gaarde, Juftr. f. Hoverie Commiss. 8.11 §. 5 Jun. Gaarde, tillades det ogsaa, at mere overie, end af en fuld Gaard, maae ansættes, naar samme heraf hidtil har været svaret, men ellers ikke. 9.) Hvor Boveriet hidindtil har været forrettet efter Hartkornet og begge Parter fremdeles erklære sig dermed til freds, eller hvor disse ere enige om for Fremtiden at for lange denne Inddeling, endsfient den hidtil ikke har haft Sted, maae Commissionen, i Overeensstemmelse med Pl. 23 Dec. 1791, lægge Hartkornet til Grund ved Ho veriets Bestemmelse; men ellers skal samme fee efter Inddeling til hele, halve og sierdedeel Gaarde.10.) Hvor der findes saa kaldede hoveriefrie Bønder, som dog giøre adskilligt Arbeide til de Gaarde, under hvilke de henhøre, skal dette Arbeide beregnes til bestemte Spend og Gangdage, og disse, ved Repartitionen af det hele Hoverie, af Commissionen beregnes Hovnings- Bønderne tilgode. II.) Det overlades til Gods: Eierens Valg, enten han vil have saavel Agerdyrknings, som alt andet tilladeligt, hoveriearbeide fastsat til visse Plsiedage (hvortil Harvedage ogsaa henregnes), samt visse Spænd og Gangdage, eller til visse Hovlodder, efter bestemt Maal i Mark og Eng, samt Grøfter og Gierder, og ikkun det Arbeide, som ej saaledes tildeles Bonden, ansat til Spend og Gangdage; dog skal ved Tildelingen af Lodderne sees derhen: at de Bender, som i en Mark faae de nærmeste Lodder, tildeles i en anden Mark de længere bortliggende; saa maae og ingen Jord, som er længere end 6000 Alen fraliggende fra Hovedgaarden, inddeles til Hovlodder, men aleene til at dyrkes ved Pleie:, Spænd og Gangdage; ligesom og de Bønder, der ligge længere end 1 Miil fra Hovedgaarden, skal ganske være fritagne for at giøre Avlings Hoverie, men i deté Sted betale billige Hoverie penge; og bruges de end til noget Arbeide, mane dette alene Justr. f. Hoverie Commiss. 11-13§. alene være visse Spanddage, ved hvilke dog den Vei, 5 Jun. som de kiøre fra deres Hiem til Hovedgaarden, beregnes dem tilgode. Commissionen skal søge at oplyse Eieren om, at Bestemmelsen til visse Arbeidsdage er fordeel. agtigere end den til hovmaal, fordi ved den første spa res megen Tid, der spildes ved den sidste, naar Hov maalet udfordrer meer eller mindre end en fuld Dags Arbeide, og fordi han derved beholder frie Hender til at dyrke Jorden efter eget Behag. Saa skal og Commissionen for at have en sikker Maalestok, hvorefter den kan bedømme, at Cummen af alt det Hoverie, der paaligger Bonden, ej overgaaer dennes Krefter, beregne alt Hovmaals Arbeide til Dage. 12.) Valger Jorddrotten at faae en Deel af Hoveriet bestemt til visse Hovlodder, da skal Bønderne, saafremt disse allerede ere dem anviste, og ingen er tildeelt for store Lodder, beholde de Lodder, som de have, og alene disses Længde og Brede i hver Mark optegnes. 13.) Paa de Gaarde, hvor Agerdyrknings Hoveriet hidindtil har været forrettet i flæng, og ingen bestemte Hovlods der have været tildeelte Benderne, førend nu, da dette skeer ved Commissionen, samt naar Hoveriet befindes at være trykkende for Benderne, har Commissionen ved Hovloddernes Afdeling eller Arbeidets Bestemmelse til Ploie og Spænddage, med videre, at iagttage føls gende: a) De Hovlodder, som ere i en Afstand af 2 til 3000 Allen, inddeles Deel mindre, end de nærs mere Lodder; i 3000 til 4500 Alens Afstand Deel mindre, og i 4 til 6000 Allens Afstand Decl mindre end de nærmeste Lodder. b) De Bønder, som fra deres Hiem have Miil og derover indtil Miil til Hovedgaardens Ladegaard, paalægges Deel mins dre Hoverie; de, som ere til een Miil fraliggende, Deel, og de, som ere derover indtil 1 Miil, Deel 2 min Instr. f. Hoverie-Commiss. 13-15§. 5 Jun. mindre, end de nærmere end Miil beliggende Bønder. Ulagtet disse Bestemmelser af Hoveriet, i Forhold til Fraliggenheden, saavel af Bondens Boepæl, som den Jord, der bearbeides, ere i de benævnte Tilfælde fastsatte, som Hoved Negler; saa maae dog Commissionen vare bemyndiget til, hvar særdeles locale Omstændigheder eller Billigheds Grunde kunde fortiene at komme i Betragtning, da at afvige noget fra Reglen, dog at Aarsagerne dertil neiagtigen blive anførte i Forretningen. 14.) Hvor Grøsterne efter Jorddrottens Forlangende reparteres i Hovmaal paa samtlige Bønder, der skal Commissionen, saafremt Hovmaal hidtil ikke har været brugt, indrette det saaledes, at, saavidt mueligt, den ene Bonde derved ikke besværes frem for den anden, og at der tages Hensyn til Grøfternes Størrelse, Jordartens Beskaffenhed og der mere eller mindre stærke Vand- 18b; og maae Commissionen, hvor Bønderne ikke fant herom mindeligen foreenes, lade Arbeidet med Grøf ternes Vedligeholdelse taxere af uvillige Mand, nemlig: hvor mange Favne af de mindre besværlige Grøfter til at vedligeholdes fan regnes lige med 10 Favne Grøfters Vedligeholdelse af de vanskeligste paa Godset. Paa samme Maade skal det forholdes med egn, som efter Jorddrottens Forlangende reparteres til visse Hovmaal. 15.) Commissionen skal, i at bestemme Spænd og Gangdagenes Antal, og ved at fastsætte, hvormeget Arbeide i enhver saadan Dag skal forrettes, have Hen sigt til alle locale Omstændigheder; og da saavel Jord bunden, som Arbeidsmaaden, er i Provindserne saa mes get forskiellig, skal den Instructionen vedføiede Tabel Litr. A (*) alene være Commissionen til Efterretning; hvori (*) Denne Tabel, saavelsom det i 33 5 ommældte Sche ma Litr. B. er ikke ved Trykken bekiendtgiort, men alene meddeelt Commissarierne i Haandskrift til egen Efterretning. 5 Jun. hvorimod den haver nøie at igiennemgaae samme saavel med Jorddrotten, som med Bønderne, for at erfare, om nogen Forandring, efter Stedets locale Beskaffenhed, maatte være nødvendig; i hvilket Tilfælde den da sal vare bemyndiget til at giøre Forandringer, dog at den, Hver Gang saadant skeer, herfor i dens Forretninger an fører Aarsagerne.

16.) Da en Bonde med en Plov ikke kan overkomme at bryde saa megen Jord, der i en deel Alar har lagt til Græsning, som at oppløie anden Jord, ikke heller fan ploie saa meget, som han derimod fan rispe eller frøie; saa skal Commissionen, for at forebygge Anledning til Tvivl, paa de Gedser, hvor Arbeidet herefter skal skee efter Dagarbeide, underrette Jorddrotten og Bønderne, hvorledes, naar til Dagsarbeide Lodder af en Tønde Lands Størrelse paa Marken indde les, uden at forandre dem, eller opholde den eene Bons des Arbeide efter den andens, Bønderne kan tildeles Lodder af 6 til 10 Skieppers Størrelse.

17.) Da Bønderne i forskiellige Egne i Danmark have været vante til at bruge meget smaae Heste og Vogne, hvorved de til fornødne 2gter have maattet anvende mere Tid og Bekostning, end der behøvedes, om de paa store Vogne Havde kiørt skikkelige Læs med bedre Heste; men de smaae Heste, siden den Tid, da Udskiftningen er bleven almin delig, mere og mere ere komne af Brug, og større Heste, med Bøndernes tiltagne Welstand, ere komne i deres Sted; saa skal Commissionen paa alle de Godser, hvor Hestene ere gode og hvor Veienes Beskaffenhed tillader det, søge at mægle det derhen, at Bønderne paatage sig at Fiore større Læs, end i Tabellen Litr. A er bestemt, imod at ansættes forholdsmæssig til saa mange færre Spænddage, hvorved Bønderne kunde spares Tid og Slid paa Heste, Vogne og Seletei.

18) Commissionen skal, efter enhver Egns locale Beskaffenhed, efter Instr. f. Hoverie-Commiss. 18-21 §. 5 Jun. efter Vognenes og Hestenes sædvanlige Størrelse og Styrke bestemme, hvor lange Bendernes Vogne stal være til Mogagningen, hvor brede de skal være i Bun den, hvor høie Fieflene eller Hagerne skal være paa hver Side af Vognen, og om nogen Bagsmek skal være paa samme, samt hvorledes den skal være beskaffen til same menbrandt forraadnet fort Møg, og til langt usammens brandt Mog. Læssene skal, i Betragtning af de slette Beie, som ved Megagningen pleier at forvoldes, ikke beregnes til større Vægt, end et Vinter Læs. 19.) For at forekomme Tviftigheder over Veienes Længde fra Hovedgaarden til Hovmarkens Enge, fove og Tørvemoser de Græsninger eller heeder, paa hvilke der stæ res Flad effer Lyng Torv, og de Steder, fra hvilke der hentes Kalk, Mergel, Jordmarv eller andre Jordarter til at blande i Gisdningen, skal Commissionen paa de Steder, hvor Carter, forfattede af authoriserede Lands maalere, haves, ved Eftermaaling paa Cartet, beftemme enhver Marks, Engs, Ekovs og Torvemoses &c. Afstand fra Hovedgaarden, og forfatte en Opteg, nelse til Jorddrottens og Bondens Efterretning, hvor mange Læs Korn, Hoe eller Giedske, til eller fra Hos vedgaarden, enhver af Bønderne i en Spanddag skal Henfiere; saa skal og Commissionen giøre en Speci fication over alle Ager og Eng: Skifters og andre Jorders Afstand, til Efterretning i Tiden for Jord drotten og Bønderne, og til at forekomme Uvished derom i Fremtiden. 20.) Eil Kiorsel med Gierdsel og med Dynd af Vandsteder, med Jordmarv, Mergel, Ralf c. til Gisdning, al Commissionen, efter det Locale, bestemme Vognenes Dannelse, samt hvor bredt og høit Vognene skal læffes. 21.) Til at bestemme, hvor meget i en Dag af en Rarl skal ude terftes, skal Commissionen noie erkyndige sig, hvor mange Instr. f. Hoverie-Commis. 21 §. mange Neg eller Kiery, af der i Egnen sædvanlige Bind, 5 Jun. pleier at udtærskes; og derefter, om Jordegods Eieren forlanger det, bestemme Dags Arbeidet, samt hvad Deri skal afkortes, naar Langhalm giores; onfer Jorde gods. Eieren derimod hellere at face Tærsknings Dag- Arbeidet bestemt ved et dertil indrettet Maal i Las den, da skal Commissionen beregne, hvormange Fod af forskiellige Sadarter enhver Karl skal udtærske i hvert Underlag eller Lag, og opgive Maalet, som herefter i Hovladen skal tiene til Rettesnor for hvormeget der i et Lag skal udtærskes. Maalet skal være indrettet til den Korn Art, som er lettest at udtærske, men være forsynet med Falser til at giøre det mindre til de Korn- Arter, som ere vanskeligere at udtærske. Saa skal der og til Rug og Hvede, ved saadanne Falser, indrettes forskielligt Maal, naar af samme skal tages Langbalm, og naar ikke. Lagenes Antal skal Commissionen be stemme efter Tærske Loernes Brede og Størrelse, i Forhold til Tærskernes Antal, som ansattes paa dem. Maalet, paa hvad der skal tærskes af een eller tvende Karle, sal, for Tarskning af Hvede, Rug og Byg, som tillige af Tærskerne fiornes, være af lige Størrelse, for Havre dobbelt saa stort, for Erter, Vikker og Von ner være een og trefierdedeel Gange saa stort, og for Boghvede 2 Gange saa stort. Til at udtærske Klo ver, maae ingen Gangdage ansættes. J Almindelighed fan Bonden ikke ansees pligtig til at givre mere Langhalm aarlig, end det, som udfordres til Tagenes Vedlige holdelse paa Hoved og Ladegaards Bygninger; men i Tilfælde af Ildsvaade, eg naar Jordegods Eieren ved Udskiftninger paa Godser udfløtter Gaarde og Huse, eller fører Bygninger op paa Parceler, bar han dog. Have Ret til at faae al den Langhalm giort, som af Gaardens Avling til dette Brug kan erholdes og af Bon- 24 berne Instr. f. HoveriesCommiss. 21-23§. 5 Jun. derne kan overkommes at tærskes; og bemyndiges Coma missionen desaarsag til, i disse 2de Tilfælde, at ansætte er vist Antal flere Terkedage aarlig, i Betragtning af at færre Neg i en Dag kan udtærskes, naar tillige tas ges Lenghalm; med hvilke overordentlige Tærskedage dog forholdes, ligesom herefter bestemmes ved Kiørsel i lige Tilfælde. 22) Paa de Gaarde, til hvilke andre end Eiendoms: eller til Hovedgaarden før Aaret 1790 perpetuerede Tiender oppebares, bor Gods-Eieren der for tage forholdsmæssig Andeel i Tærskning, Gisdnin gens Ubagning og Korn Wgter, med mindre han til de Hoveriegiorende Bønder ved Accord har overladt en liger saa stor Andeel af Eiendoms: eller perpetueret Tiende, Som hidindtil er bleven voet in Natura til Hovedgaarben

23.) For der Arbeide, som ikke overalt inddeles til Hovmaal, eller i Tabellen Litr. A ikke er defremt til et vist Dagmaal, skal Commissionen, efter Egnens Skik og befindende locale Omstændigheder, bes regne de nødvendigste Spænd og Gangdage, saasom: 1.) Til Skovning og Ziemkiørsel af den nødvendige Ildebrand og Gavntemmer, samt Stænger og lov til at lægge i Gulvene i Laden og paa Heestængerne, hvor ved anmerkes: a) Benderne ere pligtige at hiemsove den fornødne Brændsel, som Jordegods Eieren og Forpagteren paa Hovedgaarden behever, men ikke pligtige til at bortføre det Jordegods Eieren udenfor Godset kan forbruge, med mindre Veien til Stedet, hvorhen Brænder henføres, eller Ladestedet, ikke er længere fras liggende fra Skoven, end Hovedgaarden. b) Commis fionen skal bedømme Hovedgaardens Brugs Behov, uden Hensigt til Eierens personlige større eller mindre Fornødenheder; og maae til den største Hovedgaard til Brug for Jorddrotten, Betienterne og Forpagteren ikke paalægges Bønderne at hiemskove mere, end i alt 150 Favne Instr. f. Hoverie Commiss. 23§. Favne storkløvet Bøgebrænde af 1 Alen og 1 Tommes 5 Jun. Længde, og til mindre Hovedgaarde, i Forhold dertil; dog maae Undtagelse finde Sted, hvor Godserne tilhøre offentlige Stiftelser (til Erempel: Sorse Academie, klostere o. f. v.), hvor Brænde Deputater ere tillagte Stiftelsernes Betiente, eller dem, som nyde got af Indretningerne. c) Ikke heller skal Benderne besværes med mere Brændekiørsel, naar Hovedgaarden er bortforpagtet og Forpagteren og Jorddrotten begge beboe Hovedgaarden, end om Jorddrotten eller Forpagteren alene beboede den. d) Da Favnemaalet paa Landet anta ges forskielligt i Henseende til Heide, Brede og Længde af Brændet, saa overlades der til Commissionen, efter der Maal, som paa ethvert Sted er sædvanligt eller af Jorddrotten maatte ansees fordeelagtigst, at befremme, hvor mange Favne der aarlig skal stoves til Hovedgaardens og Betienternes Brug. Benderne maae ikke paalægges at save det hiemskovede Brænde i mins dre Stykker, eller at smaaekløve det. e) Gavntræet, saavelsom vas, skal i Almindelighed sættes i Favne maal, der ere 3 Alen lange og brede, og ikkun 1 Alen heie. f) Gavntømmeret beregnes efter Arbeids-geftenes Antal, saaledes, at for 8 Heste beregnes I Favn. g) Af Eegebrænde beregnes 1 Favn for Dele af Bøg; og af Elle, 2 eller andre bløde Træer 2 Favne imod I af Bøg. h) Den Torv, som bruges til Gaarden, fraregnes det Qvantum Brænde, som Bons derne uden samme skulde opskove. I Almindelighed be regnes 5 Læs Torv imod een Favn Brande. i) J Coms missionens Bestemmelse, til hvor mange Alen Tommer og Planker Bønderne skal være pligtige at fælde Eeges træer, skal den tage Hovedgaardens, Berienternes og Bendernes Bygningers og Broers Størrelse og Be: Kaffenhed i Betragtning. k) Til Træerne at fælde 5 og Justr. f. Hoverie- Commiss. 23 §. 5 Jun. og Brænde at overfave og kløve til Favnbrænde skal af Commissionen for hver Favn beregnes 2de Gangdage. II.) Til at ffiære, rygte og hiemføre den til Jordegods: Eieren, hans Betiente og Forpagteren, nødvendige Corv, skal Commissionen, paa hvert Sted, ej alene efter det Locale bestemme Laffenes Størrelse, men og bes regne Arbeidet ved at trille Torven hen paa Sætteplad sen, staae paa Lad, hvor Moserne ere saa dybe, at dette behøves, skrue Torven, eller andet efter Torvens forskiel lige Beskaffenhed og Egnens Skik nødvendigt Arbeide. III.) Til at læffe se eg Korn paa Vogne i Hee: og Korn Hosten, skal Commissionen beregne: a) I Gang: Dag for hver 8 Læs Korn eller oe, som pleie at indavles, og til at imodtage Heet eller Kornet i Hufene ligeledes 1 Gangdag eller flere Dage, om Husene ere meget høie, eller om de Folk, som efter Egnens etit sædvanlig bruges til dette Arbeide, ikke ere fuldkommen arbeidsføre. Hvor Benderne ikke pleie at tage imod Kornet, ansættes hertil færre Dage. b) Nogle faa Dage til at oprive af Veiene det Born, som ved Indagningen er spildt, hvilket den sidste Vogn er plig tig, uden Gotgiørelse i Dag Arbeidet, at hiemkiore. c) Ligeledes til at flytte Korn Hæs ind eller Halm: Has ud af Laden; dog ikke i det Tilfælde, at Hoved gaarden mangler fornødne Bygninger til at huse den sædvanlige Avling. d) Ligeledes nogle Gang Dage til at rense Engene fra Stikker, smaae Steen og Muldvarpe Skud; saa og, i Overeensstemmelse med No. 14 i Tabellen Litr. A, visse Spand: og Gang: Dage til at vende Korn eller øe, samt at rive og sætte gøet i Stak. IV.) Til at hielpe at læsse og sprede Gigd. ningen skal til hver 28 Las, som udages, ansættes et Hovbud, og til at læsse og klappe Giødningen sam men paa Vognen, til 40 Las, 2de Hovbud. V.) Til at Instr. f. Hoverie Commiss. 23§. at kaste, rense og bære Sæden op paa Loftet, an: 5 Jun. fætter Commissionen visse Dage, efter Egnens fif og locale Omstændigheder. VI.) For hver Gang Jorddrotten fløtter, naar han sælger eller fiaber fin Gaard, eller Sorpagteren bortfløtter, ansætter Commissionen for en fuld Gaard, at flotte til det Sted, hvor Ben derne sædvanlig henfiere Kornvarer, for Jorddrotten 2 Las og for Forpagteren I Las. VII. A.) Til Byg ningers Vedligeholdelse, hvortil ogsaa regnes at kline Vægge og reparere Loe Gulve, maae Commissionen ikke ansætte mere, end 2 Spand: Dage og 1 Gang Dag aarlig. B.) Da det er billigt, at Jorddrotten, foruden det aarlige til Bygningers Vedligeholdelse ansatte Arbeide, erholder nogen hielp til Skovning af Bygnings Temmer, samt fremførelse af andre 23pgnings: Materialier: Imo) naar han opfører nye Byg ninger, som nødvendig behøves til Gaardens Avling; 2do) til Opførelse af Borgergaardens Bygninger i Til fælde af Ildsvaade; samt 3tio) naar han opfører Bygninger paa Parceler, der indrettes paa Gaardens langtfraliggende Hoved-Marker, som tilforn have været drevne ved Hoverie; saa maae Commissionen bestemme, hvormange Dage aarlig der i det høieste mane fordres af Bonden i de anførte Tilfælde. VIII.) Til Vandsteders Rensning, som Jorddrotten dog er pligtig i Forveien at lade udtørre, og til at henføre det optagne Mudder paa de nærmeste, ikke længere end 1000 Alen, fraliggende Jorder, al Commissionen ansætte visse Spandog Gang Dage; dog skal Commissionen paa Cartet over Hovedgaards Markerne lade sig forevise de Bandsteder, til hvis Rensning Jorddrotten forlanger visse Spend og Gang Dage, for at bedømme, om Bandstederne alle ere fornødne, og om saa meget Arbeide til deres Rensning behoves, for at have tilstrækkeligt Vand Juftr. f. Hoverie-Commiss. 23-259- 5 Jun. Band til Hovedgaardens Creature og dens Huusholdning Mere, end til saadant Brug behøves, skal Bon derne ikke være pligtige at oprense, og Dagenes Antal til Vandstedernes Oprensning, i forhold til samme, af Commissionen bestemmes. IX.) Til Ræves udryddelse skal Commissionen bestemme visse GangeDage, som, ester Godsets og Egnens Beskaffenhed, kan være fornødne til Klapjagter; dog skal Gang Dagenes Antal i intet Tilfælde overgaae 2de paa hver heel Gaard. X) Endelig skal Commissionen paa de Steder, hvor Hoverie til Fiskerie og til Humle Haver tilforn har været reglementeret, og hvor begge Dele ikke blot ere til Fornødenhed eller til Fornøielse, men til en aarlig Penge Indtægt for Jordegods Eieren, hertil ansætte visse Gang Dage, og til Fiskeriet ligeledes visse Spænd Dage, som dog ingenlunde maae overgaae hvad hidtil til dette Brug har været bestemt. De (*) Spænd og Gang Dage, som i denne § ere benævnte under No. I, II, VI, VII A og B tilligemed sidste Membrum i 21 § (**) samt i denne §s VIII, IX og X, maae ikke anvendes til andet Brug eller til andre Tider, end saa ledes, som Arbeidet paa disse Steder udtrykkelig er bestemt og ansat. 24.) Alt det Arbeide, som ikke findes benævnet enten i Instructionen eller Tabellen Litr. A, ansees som utilladeligt, og maae ikke af Commissionen tilstaaes, med mindre det skeer ved fælles Sam tykke og Forening imellem Jordegods. Eieren og Ben derne. 25.) Jntet af det anførte Spænddags- Arbeide maae af Bønderne fordres, naar Veiene ere ufremkommelige eller i stærkt Snee: Fog; og til Reis (*) I Samlingen af Frr. staaer ged en Trykfeil: Da. (**) I Saml. af Frr. staaer ved en Trykfeil: 19 §. ser, Instr. f. Hoverie-Commiss. 25-27 §. - fer, som ere over 3 Miil, maae Bønderne ikke tilsiges 5 Jan. til andre Tider end Midsommers, imellem at Vaarsaden er lagt og Hoe Høsten, samt om Vinteren paa Føre. Dersom Bonden gives Læs tilbage, afskrives ham en halo af en ligesaa for gt, som Henreisen er ansat til, og er Eieren i alle Tilfælde pligtig at gotgiøre Bønderne de Bom:, Broe: og Pram Penge, som de ved Wgter for ham maae betale. 26.) Paa de Ciodser, hvor Commissionen finder Indskrænkning i Hove: riet billig og nødvendig, bør den mindste Indskrænk ning fee i Pleie: Dagene; men endfiont Jorddrotten, saavidt Bønderne formaae det, skal forsynes med saa meget Hoverie, som han endog i de frugtbareste og for Ho veriet vanskeligste Aar kan behøve, ligesom og Korn-gterne saaledes ansættes, at han efter Korn Warfernes Størrelse og Frugtbarhed, samt de til Gaarden Hø rende Tiender, ikke i de beste Korn: Nar, naar han spar sommeligen anvender Hoveriet, sættes i Forlegenhed for at faae Afgrøden saavelsom Landgilden bortført, paa de Steder, hvor saadant hidtil har været brugeligt; saa skal Commissionen dog, ved Ansætningen af ovenmeldte Dage, have Hensyn til, deels det mere Dag: Arbeide, som ef ter de nye Bestemmelser vil herefter blive forrettet, deels at de bestemte Spænd og Gang Dage, som spares fra et Slags Arbeide, kunne anvendes til et andet, naar undtages de i 23 § benævnte. 27.) Commissionen skal paa Stedet søge at underrette sig, om Hoveriét ved en eller anden Indretning fan lettes, for Erempel: ved at anlægge nærmere eller bedre Hov: Veie; ved at indrette Husene beqvemmere til Aflæsning &c.; og skulde Jorddrotten, imod Formodning, ikke være villig til at giøre de Forandringer, som Commissionen anseer at være Bønderne til Lettelse, uden at være ham til nogen betydelig Udgift eller Tab; da skal Commissionen dog Instr. f. Hoverie-Commiss. 27-31 §. 5 Jun. dog bestemme Hoveriet med hensyn til saadan Lettelse, og korte Jorddrotten et forholdsmæssigt Antal Gang- og Spand Dage. 28.) Skulde Bøndernes Arbeide forøges derved, at endeel af Ager eller Eng: Jorden til Hovedgaarden endnu ligger adspredt i Sællig, da skal Commissionen bestemme en vis Tid, ikke over 3 Aar, efter hvilken saa mange Spænd og Gang-Dage skal bortfalde som Bønderne ansees at ville spare, naar Jor derne bleve udskiftede, og paa de beqvemmeste Steder vare samlede og henlagte til Hovedgaarden. 29.) Naar Commissionen har fastsat, hvormange Pleie, Spænd og Gang: Dage Gods- Eieren aarlig maae fordre skal den derefter bestemme, hvormange Dage han, i de forskiellige Aarets Tider, i det høieste ugentlig maae begiere, og det saaledes, at Jorddrotten, saavidt mueligt, ikke til nogen Tid, og mindst i Sæde og He ste Tiden, savner det fornødne Hoverie; forudsat dog, at Bønderne til ingen Tid derved forhindres fra, tilbørs ligen at forsyne deres egen Avling. Paa de Godser, hvor endeel Arbeide ansættes til Hovmaal, maae Benderne desformedelst ikke kunne bruges til flere Dages Ho verie om ugen, end om alt Arbeide var bleven bestemt til Dag-Arbeide. 30.) Paa de Godser, fra hvilke ikke de befalede Efterretninger om Hoveriet ere ind komne, skal Hoveriet, i Overeensstemmelse med pl. 24 Jun. 1791, bestemmes til det mindste nogen i Provindsen erholder, om ogsaa beviisligen mere Hoverie tils forn er bleven forrettet af Bønderne og af dem kunde overs kommes. Saadanne Godser maae da og desaarsag staae tilbage, indtil Hoveriets Bestemmelse er skeet paa de Godser, fra hvilke saadanne Efterretninger ere indkomne. 31.) Paa de Godser, hvor Hovedgaardens Drift har udfordret mere overie, end Bønderne kan overkomme skal Commissionen bestemme Tiden, hvorlænge det Instr. f. Hoverie-Commiss. 31-33 §. det mere Hoverie af Bønderne skal giøres imod Penge: 5 Jun. Gotgiørelse, som Commissionen skal bestemme for en Plovdag til 1 Kdle, en Spant dag til 3 Mk, og en Gangdag til 1 Mk; dog skal det staae Commissionen frit for, efter de befindende locale Omstændigheder, at ansætte Gotgiørelsen noget haiere eller lavere. Paa de Godser, hvor negle Fastere ere blevne mere end forhen bebyrdede med Arbeide derved, at de i Følge Befa lingen i Pl. 21 Aug. 1793 have rettet sig efter den af de fleste hoveriegierende Bønder vedtagne Forening, endfiont de selv ikke have vedtaget den, der skal Commis sionen paasfionne: hvad Gotgiørelse disse, for det mere end tilbørlig forrettede, billig kunne tilkomme. 32-) Enten Commissionen megler Hoveriet, eller ved Kiendelse bestemmer samme, skal i begge Tilfælde fastsættes, fra hvilken Tid Hoveriet efter den nye Bestemmelse Skal tage sin Begyndelse, som dog ikke maae udsættes længere, end i det høieste til 1 Maj. 1797. 33.) Hoverieaaret skal begynde fra I Maj., og da det ej er tilladt at lade giøre Hoverie til Afregning paa det følgende Aar, at tilsige Pleie, Spend eller Gangdage,

eller at anføre Hovdage til Restance fra et 2ar til et andet; ligesom det og er magtpaaliggende, at Hoveriet ordentlig forrettes efter Omgang, saa har Commissionen: Imo) At betyde Bonden forestaaende, saavelsom at Jorddrotten, Forpagteren eller deres Befuldmægtigede bør for hver aftient Ploie, Spend og Gangdag give ham en for hvert Slags Arbeide særskilt indrettet Seddel, til Beviis for at dette er forrettet. 2do) 2t forklare. Jorddrotten og Hoverie Bønderne Brugen af ved følgende Schema Litr. B., samt at underrette Bønderne om: at Jordegods: Eieren eller Forpagteren er pligtig efter dette Schema, af hvilket til den Ende leveres de fornødne Exemplarer, at lade føre Pros Instr. f. Hoverie-Commiss. 33-34§. 5 Jun. Protocol saaledes, at ethvert Slags Hoverie skal have fin Omgang for sig selv; ligesom og at forevise Bønderne denne Protocol saa ofte de forlange det, paa det enhver af samme fan erfare, at han, ikke mere, end de andre Godsets Bønder, er bleven bebyrdet med Hove rie, og at med samme er holdt rigtig Omgang. 34-) Naar Commissionen, efter foranførte Forskrifter for Hoveriets Bestemmelse, hor assage Riendelse, bør denne tydelig oplæses for begge Parter, og deres Erklæ ring fordres, om de dermed ere tilfreds, eller vil paaanke den; dog tilkiendegives dem tillige, at de have 4 Ugers Tid til at betænke sig, om de vil paastaae Forandring i Commissionens Bestemmelser, og at de da, inden bemeldte Tids Forløb, bør anmelde saadant for Amtmanden, og at, naar de have erholdet Udskrift af Commissionens Forhandling, bør de inden 4 Uger derefter andrage deres Klage for Mentekammeret, som afgior Sagen ved endelig Resolution. Dersom nogen ikke inden bemeldte Tids Forløb til Amtmanden erklæ rer at paaanke Commissionens Kiendelse, da bør den være usvækkelig, og ej siden kunne forandres, hvilket ogfaa Commissionen, efter enhver Sags Afgiørelse, har at tilkiendegive Parterne. Saafremt Commissionen megler forening, skal den ligeledes, efterat den skriftlig har affattet samme, tydelig oplæse den for Jord drotten eller hans Befuldmægtigede og de tilstedevæ rende Bønder, tilspørge dem, om de ved Foreningen finde noget at erindre, da Commissionen, naar intet imod Foreningen erindres, skal lade den af de Ved kommende paa Stedet underskrive, hvorefter en af Commissionen bekræftet Gienpart deraf meddeles Amtmanden, som igien af samme under sin Haand udstæder een Afskrift til Jorddrotten og een til hver hoveriegierende Byes Oldermand. Polis Pl. om 3000 Zdr Rug t.Bagerlauget. - to Politie Pl. At Kongen, for at sætte Bager: 8 Jun. Lauget i Khavn i Stand til haftigen at bringe ale det fornødne Brod tilveie, har imod en billig Betaling overladt samme 3000 Tønder god terret Rug; ligesom og er feiet Anstalt til, at et Qvantum brugbart Rug: Meel til samme kan blive overladt. Skulde vis dere Foranstaltning findes nødvendig, er der sørget for, at Bønderne her i nærheden vil bringe Brod til Torvs, for der at udsalge det. Ligeledes er ved Bryg ger Lauget foranstaltet, at forsvarligt Øl af de ringere Sorter uopholdelig vil blive brygget (cfr. Pl. 11 Jun. 1795). P. 280. Politie Rets Pl. At efter Kgl. Befaling skal Po: 8 Jun. litierettens Assessorer, Beckmann og Bornemann, i de nærværende Omstændigheder gaae Politiemesteren ti! Haande ved de executive Embedsforretninger, og at (da Politieretten altsaa ikke imidlertid kan overkomme at holde Forhører og iagttage dens øvrige Pligter, som høre til Dommerembedet) en overordentlig politie ret, bestaaende af Hof og Stadsrettens Assessorer, Bärens, Rafn og Collett, indtil videre skal sættes & Citadellet Friderichshavn, til at afhøre og domme alle de Forbrydere, som nu ere, eller herefter blive, an holdte for Forseelser, der høre under Politierettens Af giorelse. (See Bekiendtgiørelse 4 2fug. 1795). P. 281. Raadstue Pl. At efter den Khavns Raadhuus over 8 Jun gangne Ildebrand holdes Magistratens Samlinger i Følge Kgl. Befaling i General: Postamtets Gaard paa store Kiebmagergade, indtil videre, hver Segnedags Formiddag fra 9 til 2 Slet, og Eftermiddag fra 5 til 7 (*); hvorhen ogsaa Raadstueskriver og Pas: Con: toiret Disse daglige Samlinger holdtes ikkun saa længe, som Forretningernes Mængde formedelst Ildebranden gjorde XI Deel. Det 21 8 Jun. toiret saavelsom Oberformynderiet og Ræmneriet blive henflyttede. p. 281.

8 Jun. Raadstue Pl. Hvorved de Huuseiere i Khavn og Forstæderne, som have noget Huusrum fra egen Nødvendighed at undvære, anmodes at ville overlade' samme til deres formedelst Ildebranden huusvilde Medborgere og bekiendtgiøre saadant saasnart som mues ligt ved udhængende Leiebræt eller Seddel; da man ders hos er forfiffret, at ingen ved denne Leilighed vil drage Fordeel af de Ulykkeliges Forlegenhed, men følge, hvad Billighed tilsiger. p. 282.

9 Jun. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magistrat 8 Jun.) At ingen maae foretage sig at opbygge nos gen af de Tomter, hvor huse og Gaarde, ved den i disse Dage indtrufne ulykkelige Ildsvaade i Khavn, ere afbrændte, førend Kgl. Resolution ang. de afbrændte Grundes Bebyggelse i Almindelighed erholdes. (See Pl. 3 Jul. 1795). p. 283.

11 Jun. Raadstue Pl. At naar de brandlidte Almisselemmer og andre fattige i Khavn henvende sig til deres vedkommende Pleie Commissioner, vil de fremdeles hos samme finde den efter Omstændighederne passende Understøttelse. p. 283.

11 Jun. Raadstue Pl. (Resol. 10 Jun.) Hvorved (saasom ved den ulykkelige Ildsvaade, der har truffet adskillige af Bryggerne i Khavn, endeel Malt tillige er bleven et Rov for Ilden, og paa det derover ingen Standss ning i Øl Brygningen skulde skee) befales: at Øl-Bryg ningen af det bedste saa kaldte 4 Dalers Øl nu for Tiden

det nødvendigt. De holdes nu paa de i Instr. 28 Aug. 1795. 9 befemte Dage i Gen. Postamtets Gaard; hvor ogsaa Raadstuefkriver og Pas Contoiret samt Oberformynderiet og kæmneriet ere. Pl. ang. 4 Dalers Øllet. den bør indskrænkes, saa at deraf brygges det mindste II Jun. Partie, som mucligt, og at Brændeviisbrænderne deraf som Paasæt ikkuns overlades enkelte Tønder, samt at der, paa det at det behøvende Drikke Øl ikke i Sommer skal savnes, maae, saavidt dertil paa Bryghuset fan gives Leilighed, indtil videre brygges 10 Marks Øl, der skal sælges til Kroersterne og svare til Godheden efter Taxten af de ved Anordningerne bestemte Øl- Priser, ligesom det og af Vertshunsholdere og Øltappere bør udsælges for 1 Skil. Potten, eller 3 Stil. Kanden (*). P. 284. Bekiendtgiørelse (fra Politiemesteren i Khavn) At 13 Jun. de, der paa de brændte Pladser indfinde sig, skal være forsynede med Tegn, o. f. v. P. 285. 1.) I Hensigt til at kunne faa meget sem mueligt sørge for de Brandlidtes Sikkerhed paa deres Eiens dom, ansees det nødvendigt, at ingen, ikke engang Huuseierne selv, indfinde sig paa de afbrændte Plad. ser, uden at være forsynede med Tegn, hvoraf Pa trouillen firar kan erfare deres lovlige Erinde; Saas danne Tegn skal desaarsag daglig blive at erholde paa Politiekammeret, naar de, som forlange dem, enten med deres Skiøder, eller, ifald disse ere dem frakomne, med antagelige Attester, gotgiere, at de ere Eiere af de afbrændte Grunde, hvis Nummere paa Tegnene skal blive anmærkede (**). Det anbefales tillige Huuseierne at bruge den mueligste Forsigtighed, naar de paa deres Grunde II.2 (*) Denne Foranstaltning ophørte strax, saasom det blev befundet, at der var tilstrækkeligt Forraad af Malt til alle l Sorters Brygning. (**) Da denne Foranstaltning ophører, saasnart de brændte Pladser ere opryddede, og dette formodentlig vil være tilendebragt i denne Sommer, har jeg udmærket denne Su Bekiendtgietelse, som ugieldende. Bek.ang.Tegn p. de afbr. Pladser &c. 1-2 §. 13 Jun. Grunde lade søge efter Levningerne af deres Gods, deels for at ikke Menneskers Liv derved skal sættes i Fare, deels og for at forekomme, at ikke den Ild, som bræns der i Gruset, paa nye skal bryde frem. End videre fors modes der, at samtlige Hunseiere vil være enige deri, for det første at indskrænke deres Eftersøgninger til hvad der ligger løst eller lettelig kan optages, da ordentlig Oprydning af Grundene endnu i nogen Tid maae beroe, indtil almindelige Forsigtigheds Regler i denne Henseende fan blive vedtagne og den nødvendige Hielp af Brand- Anstalterne i en vis Orden blive anbragt (cfr. Pl. I Jul. 1795). Alt hvad som ved Oprydningen kas stes op af Grunden, der være sig Steen, Gruus eller Tommer, maae forblive paa Pladsen selv og ingenlunde udkastes paa Gaderne, hvis Rydning saa hastig mueligt skal blive iværksat. 2.) Medens Ildebran den stod paa, ere fra Toihuset udlaante en Mængde Træe Vandspande, og desuden en stor Deel Læders Brandspande, af hvilke sidste feile 156 Stykker. Vi dere ere fra Toihuset blevne udleverede 600 store Hakker og endeel Krydshakker, af hvilke fun omtrent 30 Styks fer ere komne tilbage. J Anledning heraf anmodes en hver, som enten selv har nogen af disse Poster i Bevaring, eller veeb, hvor samme ligge, enten at levere dem til Teihuset, eller ogsaa blot der at tilkiendegive, hvor de ere at finde, da Artilleriet derefter selv vil bea sorge dem ashentede. 15 Jun. Ober: Brand og Vand: Commissions. Pl. om neie Opsyn med Ild og ys, o. f. v. p. 287. Da en stor Mangde Mennesker ved den Khavn overgaaede Ildebrand nu ere henflyttede i de Qvarterer som fra Ilden ere blevne forskaanede, hvorved lette lig, naar mange mennesker ere samlede i et Huus, fan ved uforsigtig Omgang med Ild og Lys opkomme Ulykke; Pl. om Ild og Lys. Allykke: saa advares herved Huus-kierne, eller den eller 15 Jun. de, som i Huus Eiernes Sted forestaae Husene, at de paa det omhyggeligste baade Aften og Morgen eftersee deres beboende huse og Gaarde over alt, baade uden og inden, at intet noget Sted er henlagt, hvorved Jide: Brand kunde foraarsages; ligesom og Huus: Fædre og Huus Modre paa det alvorligste tilpligtes, til deres egen og andres Sikkerhed, paa det neieste at have al optænkelig Tilsyn med Ild og Lys i deres Huse. det og vil være hoist nødvendigt, at de Skorstene, som bruges af mange Familier, oftere, end det ved Brand Fr. 9 Maj. 1749 er bestemt, reengiores; saa bor alle slige Skorstene, til desto større Betryggelse, renoveres eengang i det mindste om Maaneden. Da Raadstue Pl. Hvorved (paa det den Mængde 19 Jun. Gruus, som fra de afbrændte Bygningers Grunde ved Oprydningen vil blive af Khavn at udfare, ikke skal vorde henlagt paa saadanne Steder, hvor det i Passagen kan være hinderligt eller forvolde anden leilighed) Vedkommende, som vil lade deres Rydnings: Gruus udfore, anmodes at anmelde saadant paa Ramnet Con. toiret, hvorfra dem skal blive givet Anvisning paa de fornodne Loffefteder; hvilken de mane tilholde deres Rigvedarle at holde sig efterrettelig, saafremt disse ikke i ander Fald vil underkaste sig at lide Straf efter Anordningerne for ulovlig Aflosning, hvormed Opsigts Betienterne uden Portene er panlagt at have vedborlig Indseende (cfr. Pl. 6 og 13 Jul. 1795). P. 288. Raadstue Pl. At da de 288 Districts:Heste, som 19 Jun fra Landet i denne Maaned have været tilstede ved Artillerie Corpset, den 28 dennes derfra afgaae, saa fan de af Khavns Indvaanere, der i Anledning af Sidebranden flytte, ej længere, end til d. 26 i d. m. inclusive, fra Teihuset gives den Assistance med, Artilleriets Vogne, 11 3 Pl. om Artilleriets Vogne. 19 Jun. Vogne, som de hidtil have nydt; hvilket herved bekiendt giøres til Efterretning i Særdeleshed for dem, som her i Staden og i forstæderne endnu betiene sig af de fra Tois huset udleverede Telte, paa det de af denne Befordring, imedens den kan haves, kunde betiene sig til at flytte i andre af dem selv tilveiebragte Boepæle, eller ogsaa i de Telte, der for dem paa Stadens Fælled ere opslagne, og derefter aflevere de af dem brugte Telte, hvilket Artillerie Corpset ønsker jo før jo hellere at maatte flee. P. 288. 19 Jun. 23 Jun. 24 Jun. Raadstute: Pl. At de af Khavns brandlidte Ind vaanere, som behøve Græs Torv til deres opførte Hytters Bedækkelse, vilde behage at melde sig hos Markmanden ved Christianshavns Fælled, boende ved Veien til Natte Renovations Lossepladsen uden Amager Port, som anviser de Steder, paa hvilke det er til ladt, at flige Torv til det ommeldte Brug maae siæ res. P. 289. Politie Pl. Hvorved befiendtgiøres, at endskiont der, ved de hidtil skeete og endnu vedvarende Undersøgels ser, intet Spor er udkommen til, at den holmen og Byen imellem d. 5 og 7 dennes overgangne Ildebrand falde have sin nærmeste Grund i forsætlige Anlæg; saa har Kongen dog (for ikke at lade noget Middel være uanvendt, hvorved den mueligen fiulte Ondskab kunde dras ges frem for Lyset, og den retskafne Borger betages den Frygt han svæver i) befalet Politiemesteren i Khavn: at udlove en Premie af 1500 Rdlr for den eller dem, som beviisligen kan opdage, hvorved og paa hvilken Maade Ilden den 5 Jun. først opkom paa Holmen, samt, om nogen ved den Byen overgangne Ildsvaade skulde have søgt at formere og udbrede Ilden. p. 290. Pl. ang. Forbud paa at brænde Brændeviin af Rug i Dmk og Nge, indtil 1 Oct. 1795 (formedelst Den Pl. om Brændeviin af Rug. den heie Priis, hvortil Rugen nu er stegen, og paa det 24 Jun. at denne, til Brød fornødne, Korn Sort ikke, forme delst andet ej saa nødvendigt Brug, fulde blive endnu kostbarere, samt i Betragtning af, at en god Deel Hvede skal, efter de indkomne Beretninger, være i Behold paa adskillige Steder). P. 69. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Jun. 26 Jun.) om Betaling for Liigbærer Lauget. p. 291. Da de 3de første Prøve Aar, som ved pl. 24 Maj. 1792 have været anordnede, i Henseende til det af det Theologiske Facultet paa Regentsens Vegne an tagne Liigbærer: Selskab i Khavn, med denne Maaned ere udløbne; saa har Kongen (paa en, i Anledning heraf, fra den ang. Universitetet og de lærde Skoler nedsatte Commission, indkommen Forestilling) befalet, at der med Liigbæringen i Khavn, for saavidt den forhen har været forrettet af de paa Regentsen værende Studentere, stal endnu i 3 2Aar fra 1 Jul. 1795 af forholdes paa samme Maade, som nu, og i øvrigt, i Hensigt til de derved giorte Bestemmelser, hvilke findes anførte i pl. 24 Maj. 1792 og 5 Sebr. 1793, anordnet følgende Forandringer: 1.) I Hensigt til den 9 § i pl. 24 Maj. 1792: at, naar Liigvognen til 5 Rdlr bruges, skal ikkuns betales 1 Rdlr 3 # for hver Bærer, som er 3 Mf mindre for hver, end hidtil, ligesom og at den i Placaten derved anferte Bestemmelse om 8 Bærere stal bortfalde. 2.) I Henseende til femmes 12 §: at med de deri bestemte 2 mk for hver Bærer, som alene bruges til at sætte Liig i Liigvognen, skal forholdes saaledes som fastsat er, naar Liget sættes i 1 eller 2 Rdlrs Liigvogn; men naar Liigbærerne forlanges til at sætte Liget i en af de dyrere Liigvogne, da betales for hver Liigbærer det samme, som i 9 § er Bestemt for det Tilfælde, naar de følge med Liget; eg 11 4 Sal Pl. om Betal. f. Liigbærerlauget 24 §. 29 Jun. skal den Deel forheielse ophøre, som i pl. 11 $ 1 Jul. I Jul. er bestemt, naar Liigbærerne bruges ved Liig uden Por ten, dog at Liighuset, naar Bærerne forlanges til at følge med Liig uben Porten, bekoster de høist fornødne Vogne til Brug for Formanden og Liigbærerne. 3.) For saavidt vedkommer 2 og 13 §i pl. 24 Maj. 1792, sammenlignet med 2 § i Pl. 5 Febr. 1793: at Bæren i hænderne skal indskrænkes til de Tilfælde, hvor Liig huset enten umiddelbar vender med Forsiden ud imod Kirken eller dog er saa tæt ved Kirkegaarden, at det vilde være aldeles upassende, at fiore Liget nogle frist frem. Og endelig 4.) Henseende til den 14 i pl. 24 Maj. 1792: at Taxten for Børneliig skal nedsættes til 3 Mk for hver Bærer i Almindelighed, men forblive ved Rdlr for hver Bærer ved Borneliig af Sangen eller for dem, som vil ansees lige dermed og for lange, at Liigbærerne skulle mode med Kapper. Kgl. Indbydelse til frivillige Gaver, for at uns derstøtte de fattige Brandlidte i Khavn (Til hvilken Ende Collect: 2oger skal omberes og Bækkener udsæt tes for Kirkebørrene i Dmk eg Nge, paa en, dertil forud bestemt og befiendtgiort, vis Tid). P. 194. Ober: Brand og Vand Commissions Pl. At da der nu er sørget for Oprydningen af de afbrændte Pladser, fra hvilke Fare for de i Nærheden staaende Huse kunde være at befrygte; Saa kan de afbrændte Tomters Eiere eller andre Vedkommende foretage sig bvad Oprydning af deres Grunde, som de selv agte nedvendig. Og da det, naar Rydning paa faa mange og adspredte Steder tillige foretages, bliver umueligt, ved de sædvanlige Brand: Anstalter, at tilveiebringe den fornodne Hielp; saa kan det fornødne Antal Compagnie Sprøiter hos Stadshauptmanden erholdes udlaante, ligesom han og vil anvise saadanne Personer, som imod en Pl. om de brændte Pladsers Rydning. en billig Betaling kunde forestaae disse Spreiter. Skulde I Jul. derimod betydelige Tilfælde paa enkelte Steder indtreffe, hvor større Sprøiter behøves, vil den fornødne Assi stence, ved de ordentlige Brand Foranstaltninger, uopholdelig kunne gives; til hvilken Ende hver foretagende Rydning for Brand Majoren bliver at anmælde.. I øvrigt erindres Vedkommende at holde sig de, i Anledning af Branden, fra andre behørige Steder skeete Des kiendtgisrelser efterrettelig. P. 293.4 Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Ma 1 Jul. gistrat 30 Jun.) At det er de i Khavn afbrændte Grundes Eiere, saavelsom andre, der vil bebygge sams me, tilladt, at bettene sig, til Grufets Bortførsel og til de fornødne Materialiers Transport, af hvilken Wands, inden eller udenbyes, Befordring, som dertil for billigste Betaling fan erholdes, uden nogen Tiltale af Vognmands: Laugene. p. 294. Pl. om visse Friheder og Nedsættelse i f. 3 Jul. gifter for Bygnings Materialier, som i 3 2ar indfores til Khavn. Gen. Told- Kammer, p. 70. Cfr. Pl. 15 Oct. 1795. Gr. For at fremme Tilførselen af Bygnings-Mas terialier til Khavn, der formedelst den samme nyeligen overgangne Ildévaade vil i flere Aar fordre en betydelig Mængde deraf, og paa det at disse kan erholdes til desto lavere priser, har Kongen bevilget følgende Friheder og Nedsættelse i Afgifter for de Bygnings Materialier, som fra denne Anordnings Befiendtgiorelse af indføres til bemeldte Stadod 1.) Fremmed Ralk, som ellers er forbuden at indføres, maae indtil udgangen af Maret 1796 indgaae, mod den tarifmæssige Told, 48 6 af hver Læst. 2.) Tolden paa de Muursteen eg Tagsteen, som i 3 Aar indføres, nedsættes til det 11 5 Halve Pl. om Friheder f. Khavn i 3 Mar 2-5§. 3 Jul. Halve af den, som Told Tariffen paabyder, altsaa til 24 ß af 1000 Stykker Muursteen, til 58 6 for hvert 3. Jul. 3 Jul. 3 Jul. 1000 Stykker glafferede Tagsteen. tyffer uglafferede, og til 78 ß for hvert 1000 3.) Fremmed Stangjern maae og i 3 Har indgaae, imod Midle 245 i Told af hvert Skippund. 4.). Tømmer, planker, Bræder, o. s. v., som fra fremmede Steder indbringes, fvare vel den tarifmæssige Told; men derimod vil Kongen, saavel af disse som af alle øvrige Bygnings:Matevialier der i berørte Tidsrum indføres, eftergive den ved Told: Fr. 26 Zov. 1768. X Cap. 2 § befalede Forhsielse Told, som ellers blev at erlagge, for saas vidt Varerne med uprivilegerede fibe blive indbragte. 5.) Endelig blive alle de uprivilegerede Skibe, som i bemeldte 3 Aar indføre Bygnings- Materialier, fritagne fra at svare høiere Lastepenge, end dem, som ved Told Frs XI Cap. 1 § ere bestemte for indenlandske Skibe. Pl. hvorved Forbud 6 Apr. 1795 imed udførfel af Kornvarer til fremmede Steder forlænges indtil 1 Dec. 1795 (See Pl. 4 Nov. 1795). P. 73. Pl. wodurch d. Verbot 6 Mart. d. J. wider die Ausfuhr aller Arten Getreides nach der Fremde bis zum 1 Dec. 1795 verlängert wird (Cfr. Publ. 2 Oct. u. Pl. 4 Nov. 1795). P. 74. Raadstue-Pl. om de afbrændte Gader, der strax fan bebygges. P. 295. See Pl. 16 og 21 Aug. samt 8 Sept. 1795. Da Kongen vil, at Eierne af de afbrændte Gaarde og Huse, som findes i de Gader og paa de Pladser, hvor ingen forandring efter den forfattede Bygningsplan udfordres at free, stal forhiclpes til uopholdelig at kunne opføre deres Bygninger; saa bliver til den Ende til alles Efterretning herved bekiendtgiort, at efterskrevne Ga- der Pl. om de afbrændte Gaders Bebygg. der og Pladse uden videre Forandring strap fan be: 3 Jul. bygges, nemlig: Holmens Revier fra Kongens Nytorv omkring til Ulfegaden med Undtagelse af Hiernegrunden til sidstnævnte Gade; dog vil af de Baggrunde, som støde ud til Reverentsgaden, en betydelig Deel bortgaae til denne Gades udvidelse. Gaden langs Gammel: Strand fra Størreftrædet til Fortunftrædet, dog at Gaar den No. 249 udrykkes efter Hiornerne til begge sider. Boldhuusgaden, Amagertorv med Undtagelse af hiernet og den næst ved samme liggende Grund, imod Hoibrostredet, samt No. 56 og 57 lige for Helliggeiststrædet; Vimmelskaftet med Undtagelse af Hiernegrundene ud til de paaftedende Tvergader, som alle paa een af Siderne skal indrykkes. Gammel og Nye: Torv med Undtagelse af Hiørnet af Broelæggerstrædet, og at de tvende spidse Hiorner af Friderichsberggaden afskiæres til Skraachiorner paa 5 Alens Brede. Raadhunsstræder, dog med Undtagelse af Hiernegrunden imod Farvegaden, som bliver at indrykke. Gaden langs med Bester: og Nørre Vold, undtagen Hiørnegrundene paa de Cider af de tilstødende Gader, som skal udvides. Reverents gadens vestre Side, dog at Hiørnegrundene til Viingaardstrædet og Laregaden undtages. Uikegadens veftre Side, Sqvaldergaardens sstre Side, dog at Hiernes grunden No. 179 ud til Viingaardstrædet rettes efter den forhen der foretagne Indrykning. Admiralgadens vestre Side. Fortunstrædets sondre Side, lille Kirkes Stradets sondre Side, Nabolosstrædets vestre Side, Kna Broestrædets og Skouboegadens vestre Sider, Lavendelftrædets og Friderichsberggadens nordre Sider, Vestergadens sondre Side, fra Gammel Torv til Kattesundet, og paa samme Side fra No. 245 til Volden. Store og lille Larsbiørnstrædets, samt Teglgaardstrædets østre Side, undtagen Hiørnerne. Studiistrædets nordre Side, und tagen Pl. om de afbrændte Gabers Bebygg. 3 Jul, tagen No. 97 og No. 104; St. Pederstrædets søndre Side fra Larsbiornstrædet til Volden, med Undtagelse af No. 153 09 154, samt hiernegrunden mod Larsbiorn ftrædet. Dog advares enhver, som agter at bebygge nogen af de i bemeldte Gader og Strakninger beliggende Grunde, ikke derved at foretage noget, ferend de derom, som sædvanlig, have giort Anmeldelse for Stads Byg mesteren og Stads: Conducteuren, hvilke da indfinde sig paa Aastedet, for at undersøge, om noget, og hvad i Henseende til dets Bebyggelse i Særdeleshed, kunde være at iagttage. 4 Jul. Raadstue Pl. (Resol. 26 Jun.) ang. de Regler, som ved Bygningers Opførelse i havn for Eftertiden blive at iagttage. P. 297. Neiere bestemt og forandret v. Pl. 9 og 23 Sept. 1795 samt 15 og 16 Mart. 1796. cfr. Pl. 28 Jul. 1795. Saavel ved Gaardes og Buses Opførelse paa de afbrændte Pladser, som ved andre Bygninger, hvilke ellers i Khavn for Eftertiden blive opferte, sal, til Sikkerhed for Staden, Stedernes Eiere og deres Bea boere, iagttages følgende Regler: 1.) Hiørnerne paa de Huse, der opføres af ny, skal allevegne, hvor en Spidsvinkel haves, brakkes paa 5 Alens Brede, til et Fag Vindue med Viller. 2.) Da det er nødvendigt, at de Byggende sættes Grændser, i Hen seende til husenes side; saa tages heri den Bestemmelse, at Huse, som opføres i Gader af 18 Alens Brede, ikke maae være over 18 Alen høie, foruden Tas get, hvilken Heide Vedkommende forresten kan efter Got befindende anvende til saa mange Etagers Indretning, som skee kan. I de bredere Gader derimod bestemmes den største Heide til 24 Alen efter Overkant af Bielken eller Gesimsen. Men naar der bygges med gebrokken Tag Pl.om Bygningers Opf.i Khavn 2-9§. Tag eller med Avist, da maae Bygningen, iberegnet 4 Jul. det gebrofne Tag eller Qvisten, ifke være høiere, end forommeldte 24 Alen. En line IndsFrænkning bør finde Sted i Henseende til de Bygninger, som i de smallere Gader opføres efter forestaaende første Post, at nemlig, naar paa samme anbringes gebrokken Tag eller Qvist, mane Bygningerne, iberegnet Taget eller Qristen, ikke være høiere, end 18 Alen. 3.) Med hensyn til Menneskers Sikkerhed, i paakommende Tilfælde af lbs: vaade, var det en ønskelig Sag, om 2de Trapper kunde anbringes i alle Huse, som blive 5 Fag og derover i Breden; men da sligt paa flere Steder vil være med Vanskeligheder forbundet, saa forbeholdes det Stads- Bygmesteren, ved modende Tilfælde, at giere Forestilling til undtagelse fra den almindelige Regel. 4.) De saa kaldte Fabrik Vinduer forbydes aldeles anbragte paa Bygninger af 24 Alens Heide, da de i Besynderlighed paa hoie Bygninger ansees farlige. 5.) Pillerne i Bygningerne forbydes at indrettes af mindre, end I Allens Brede, da smalle Piller svække Bygningen, og udsætte den altid for Ildefare i paakommende Tilfælde. 6.) Alle udvendige Mure til Gade, Gaard og Naboe skal være af Grundmuur, hvilket er at forstaae saavel om Forhuse, som Sider og Baghuse. 7.) Det fastsættes og, at Murene i Gavlene skal være en Flens- Borger Middelsteen tyk i det mindste, og de øvrige Mure bør i Kielderen være 2 Steen, de 2de næste Etager 2 Steen, og i øverste Etage 1 Steen tyk i det mindste, Blindingerne undtagen, og Stenene ej være af mindre Størrelse, end ved Pl. 21 Apr. 1752 for den minoste Sort er bestemt. 8.) Alle Storsteens: Ankere maae være af Jern, og ikke, som hidtil har været sæd vanligt, indlagte af Træe. 9.) Gesimserne i det gebrokne Tag berøres og gibses, for desbedre at kunne Pl.om Bygningers Opf. i havn 9-15§. 4 Jul. kunne imodstaae Heden uden at antændes. 10.) Hoved: Gesimserne forbydes aldeles af Træe at opføres, sa vel til Gaden som Gaarden, samt Tagrender af Træe. 11.) Udlæggere anbringes aldrig uden af Jern. 12.) Ved Skorstenes Anlæg i Besynder lighed bestemmes, at hverken Bielker eller Værler igien nem Etagerne komme til at berøre dem; at Skorstenen imellem, og saavidt Gulv og Forskaling naae, altid maae være I Steen tyk, og saaledes indrettes, at ikke Skorstenen kommer til at hænge paa Bielkerne; at en hver Skorsteen fra Grunden af stal opføres, og aldrig anlægges paa Bielkerne; at en Skorsteen vel maae træffes paa en Stoel, men at det bliver forbudet, at lægge den horizontal, hvorved den baade betynger Byg ningen og bliver farlig for Ilosvaade, og endeligen, at imellem Stolen og forstenen altid bør lægges en tor Muursteen paa Fladen. Muurmesterne skal være pligtige at paasee disse Precautioner ved Skorstenes Anlæg, saa velsom hvad andet, der allerede ved tilværende Anordnin ger er fastsat til Sikkerhed, bragt i Opfyldelse, under Tiltale, ifald de det forsømme. Overalt bliver Mesterne paa ny indskierpet, ej at opføre nogen Skorsteen, uden at melde det under Arbeidet til Stads Bygmesteren, og forresten intet at opbygge, uden i Forveien at have fores viist ham Tegning, og det saa betids, at han derpaa kan indhente Approbation, førend Arbeidet begynder. 13.) De murede Gavle imellem Naboerne mane opfø res Alen over Taget i det mindste. 14.) At hen lægge Muursteen paa Fladen paa Lofterne, eller i dets Sted at giore Indskudsdække, og imellem dette og Loftsbræderne at lægge et Lag Leer paa 2 Tem mers Høide, vil begge tiene til det tilsigtede Diemeed, Sikkerhed og overlades de Byggende Valget af disse tvende Forslag. 15.) Giennemkiørseler eller i Det Pl.omBygningers Opf.ikhavn 15-19§. det mindste Giennemgange fra Gaarde eller Huse i en 4 Jul. Gade, til tilstødende Gaarde eller Huse i den med samme parallel løbende Gade, ansees for nødvendige, da disse i Ildebrands Tilfælde forskaffe en Communication, som gior, at Mennesker længere og med mere Tryghed kan opholde sig og arbeide ved Ilden, foruden adskillige andre Fordele til Redning og deslige, som dette har i Følge med sig. Det forstaaer sig af sig selv, at disse Giennem Fiørseler eller Eiennemgange i alle andre Tilfælde efter Giernes Gotbefindende maae holdes lukkede. 16.) Det fastsættes og, at Rakkelovne, hvor de stane til Bindingsværk, maae afrykkes en Distance af S til 10 Tommer, og at Rakkelovns Rørene maae ryffes i det mindste Alen fra Gibsdækket. 17.) Træenagler maae ingensinde indflaces i Skorstenene til Panelers Befæstigelse, ligesom ej heller nogen Forftaling paa Skorstenene maae anbringes, hvilket sidfte er af saa megen Vigtighed, at den Mester, som handler eller med sine Folk lader handle herimod, da han med disse kan og bør have Indseende, maae vente derfor at blive tiltalt og alvorlig straffet. 18.) Naar no: gen Træe: Gesims paa de nu staaende Bygninger bliver at reparere, forholdes efter 9 og 10 §; og en deligen: 19.) Det ved 11 og 16 § befalede paalægges enhver Huuseier i Byen, ved deres Gaarde og Huse, strap at iværksætte til almindelig Sikkerhed, ligesom og det i 15 § ommeldte, for saavidt locale Omstændigheder vil tillade det. Raadstue Pl. At det vel er Eierne af de afbrændte 6 Jul. Huse og Gaarde i Khavn, som lade deres Grunde op rydde, tilladt, naar de dertil erholde Anviisning fra Kammer Contoiret, at lade Gruset henlægge paa Farimags og andre Stadens Veie; men, da det er bes fundet, at deriblant udføres hele og halve Muur. stene, Pl. om Muurstenes Üdfers. 61. Gruset. 6 Jul. stene, ja endog store Gesimsstene, hvilket baade er til Tab for Eierne, der kunde anvende samme til Nytte for sig, og giør Veiene aldles upaffable, saa advares Vedkommende, som lade Gruus fra Rydnings- Plad ser udføre, at have Indseende med, at slige Muur eller andre Stene ej findes deriblant, da de ellers maae vente, at Aflotningen paa den dem anviste Vei ej bliver tilstedet, men at deres Vogne til andre lengere fraliggende Steder vorde henviste. p. 302. 6 Jul. 10 Jul. Raadstue: Pl. At da endeel af de afbrændte Gaar des og Huses Eieres Opholdssteder ikke vides, og det. dog i mange Tilfælde er nødvendigt, at Rodemesterne derom bør have Underretning; saa anmodes enhver, som er Eier af nogen afbrændt Bygnings: Grund, at ville uopholdelig tilkiendegive en af Rodemesterne (hvis Boepæle i Placaten selv ere anførte) udi det Qvar teer, i hvilket hans Eiendom er beliggende, hvor hans Opholdssted for nærværende Tid er, og, naar Forans dring dermed skeer, eller han sin Eiendom til en an den afstaaer, da atter anmelde saadant for ham. p. 302.. Fr. om Forligelses Commissioners Stif telse overalt i Danmark, samt i Kiøbstæderne i Torge. Cancel. p. 76. See, ang. forældede Name: Domme, Fr. 18 Mart. 1796. Gr. Ligesom det er en af de behageligste Gienstande for Kongens Ønsker, at kunne, ved mindelige Foreninger see unødvendige og bekostelige Settergangs Tretter imellem Underfaatterne forebyggede; Saa har Han, til at opnaae dette Diemærke, herved stiftet en Forligel ses Indretning; hvilken strap skal indføres allevegne i Danmark, samt i Kiebstederne i Norge. Kongen vil derefter, ved nærmere Anordning, ogsaa udstrakke den til Norges Landbeboere, med saadanne Forandringer, som, Fr. om Forligelses-Commiss. 1C.1-7§. som, efter dette Riges locale Omstændigheder, findes 10 Jul. passende. De Forholds Negler, som i denne Henseende bør iagttages, ere følgende: i Kiøbenhavn. I Cap.) Ang. Forligelses:Væsenets Indretning I §.) I Khavn skal en Forligelses Commission strap oprettes, og være sat i Virksoms hed, inden 4 uger, fra denne Anordnings Bekiendtgiø relse. 2.) Denne Commission skal bestaae af een Assessor i Hof: og Stads Retten, tilligemed een af Mas gistraten og een af Stadens 32 Mænd. 3.) 30f og Stads: Rettens Lemmer vælge selv den, iblandt dem, som skal tage Sæde i Commissionen. 4.) Den saaledes udnævnte Assessor bør vedblive at forestaae dette Embede i 4 Aar, og fritages imidlertid for andre Forretninger. Derefter skeer et nyt Valg, fra hvilket han dog ej skal være udelukket, med mindre han selv undflaaer sig derfor. 5.) I Henseende til Magistra ten og de 32 Mænd fordeles derimod Arbeidet saaledes, at disses Lemmer, efter Omgang, skiftes til, imellem sig, enten maanedsviis, eller ugeviis, at tage Sade i Commissionen; Og hvad de 32 Mand angaaer, da maae det ogsaa være dem tilladt at omskifte dagviis, naar de finde det beqvemmere. I øvrigt maae Overpræfidenten være fritaget for at sidde i Forligelses Commis sionen, med mindre hans andre Embedsforretninger til lade ham, at tage Deel i disse, da saadant ikke skal være ham formeent. 6.) Til Skriver i Commissionen (hvis Protokol authoriseres of Cancelliet) udnævner Hof- og Stads Retten een af dens dueligste Copiister, som da befries fra andet Arbeide i Retten. 7.) Dette Forligelses Institut skal ikke være hinderligt i, at jo Magistraten, naar enten Klager umiddelbar til den indkomme, eller samme blive den tilstillede fra Kongen og de Kgl. Collegier, bør søge at forene de tvistende Par XI Deel. 2 ter Fr. om Forligelses-Commiss. 1.7§-II.12§. 10 Jul. ter (Neiere bestemt ved Instr. 28 Aug. 8 §). 8.) Saa skal og Dommeren ved Hof: og Stads Rets tens andet Vidnekammer, ligesom hidtil er skeet, prøve Forlig imellem Parterne, i de Sager, som der foretages og behandles, efter Klager. 9.) Liges ledes bar 3ge Retten, saavelsom Dommeren i Gields: Commissionen, og i Giæste Retten, forsøge, at bringe de Sager, som høre under deres Paakiendelse, til mindelig Afgiørelse, førend de antages til Retters gang (*). 10) Endelig skal Politie: Retten vedblive at følge de Regler, som ved Fr. 5 Jul. 1793 ere foreskrevne, i Hensigt til Forlig, ved bemeldte Ret; Og hvoraf Kongen allerede har, med særdeles Velbehag, seet den ønskeligste Virkning. 11) Heraf følger da, at de Sager, som, efter deres Natur, høre under de, i 3, 9 og 10 § § benævnte, Retter (til hvis Omsorg det er bleven overdraget, selv at bevirke Foreninger), ej blive Gienstande for den almindelige Forligelses Commission. II Cap.) Ang. Indretningen i de øvrige Rigb stæder i Danmark og Norge. 12.) I enhver af de øvrige Kiøbstæder skal Magistraten foreslace 4 eller 6 af de meest oplyste og retskafne Mend iblandt Byens Indvaanere, af hvilke det hele Borgerskab, efter fleste Stemmer, vælger 2, til at være Forligelses Commissarier. Disse bør (saafremt de ikke have lovligt For (*) Tillige er det, ved Rescr. til Hof og Stads-Retten 20 170v. 1795, befalet: Alt, saasom der er indkommen Forespørgsel om, hvorvidt de Forlig, som indgaaes ved Khavns Hof- og Stads Rets 2det Bidne- Kammer, Soe Retten, Gields Commissionen og Gießte Retten, medføre Erecutions Kraft, i Overeens stemmelse med Fr. o Jul. 1795. 43,9; Saa skal alle de Forlig, som indgaaes ved foranferte Retter, tiltomme den samme Executions Kraft, som de der ere afgiorte ved Forligelses Commissionen. Fr. om Forligelses-Commiss.II.12-16§. Forfald, eller gyldig Aarsag til Undskyldning), hvad enten 10 Jul. de ere Vorgere, eller ikke, paatage sig dette Embede, og forestaae samme i 3 Aar; dog maae de ikke begge afgaae paa eengang, men der skal forholdes, ved Omskiftning, paa samme Maade, som det i 3-18 203 er befalet, i Henseende til Overformyndere. Dersom der, i nogen af de smaae Kiøbstæder, ikke findes saa mange fyndige Mænd, at bringe i Forslag til Maglere, som ovenanført, maae Antallet, efter Leiligheden, indskræns fes, endog indtil cen, naar ej flere fan haves. I øvrigt bør Procuratorer være undtagne fra at vælges til Forligelses: Commissarier, efterdi de tvistende Parter forud kunde have benyttet sig af deres Raadsørsel. 13.) 15.) Den Disse Fredsmeglere bor, saa længe de ere i dette Embede, være befriede for alle andre personlige Onera, saa længe der findes nogen iblandt det øvrige Borgerskab, som dertil er beqvem og duelig. 14.) Forligelses: Commissionens protokol feres af Byeskriveren, og authoriseres af Stift Amtmanden, eller af Amtmanden, hvor denne er Øvrighed paa Stedet. forste Gang, de udnævnte Mænd tage Sæde i Commiss fionen, skal de i Protokollen indføre og underskrive des res Embeds: Eed saaledes: "Jeg N. N., som af Bor. gerskabet i N. N. Bye er valgt til megler i Forligelses- Commissionen, lover og sværger, at jeg med yderste Kræfter skal søge at befordre mindelig Forening imellem Parterne, i alle de Sager, som indkomme for bemeldte Commission, og at jeg dertil skal bidrage med al mues lig Nidkierhed og Redelighed, efter mine Evner, samt efter min bedste Overbeviisning og Samvittighed. fandt hielpe mig Gud og hans hellige Ord!" Saa 16.) I de Kiøbstæder, hvor Stiftamtmændene boe, skal de, saa oste andre Embeds Forretninger tillade det, selv være tilstede i Forligelses Commissionen, for, ved deres umid- 2 dels Fr.omForligelses-Commiss. II. 16§.IV.19§. 10 Jul, delbare Mellemkomst og Indflydelse, at befordre Enighed Feb 1798. imellem de tvistende Parter; Og, naar de besøge andre Byer i deres Stifter, vil Kongen paa lige Maade have Forligelses Væsenet der anbefalet til deres Omhue og Medvirkning. Denne Regel bør ligeledes iagttages af Amtmændene, i Hensigt til de Kiøbstæder, som ere eller herefter blive henlagte under deres Amter. III Cap.) Ang. Indretningen paa Landet i Danmark. 17.) Paa Landet skal Amtmændene selv forestaae Forligelses Vasenet, og søge at tilveie bringe Forening imellem Parterne, førend disse maae tillades at skride til Rettergang. Men, hvor Amters nes Bidtløftighed udfordrer det, skal Amtmanden, paa de fraliggende Steder, beskikke de dueligste og redeligste Herredsfogder, eller andre bekiendte retsafne og kyns dige Mænd, som vil paatage sig denne hæderlige Forreta ning, til Forligelses: Commissarier, paa sine Vegne, og tydeligen bestemme, samt offentligen bekiendtgiøre Grænd serne for det Distrikt, som i denne Henseende betroes ens hver af disse; Og bør samme, efter Muelighed, inddeles saaledes, at ingen af Distriktets Beboere faaer længer, end 4 Miles Vei til Commissionen. 18.) Pros tokollerne authoriseres af Amtmanden, og føres af Forligelses Commissario selv eller dennes Fuldmægtig. IV Cap.) Ang. hvilke Sager, der ere Gienftande for Forligelses: Commissionernes Mellem handling og megling (*). 19.) Alle civile Sager i Almindelighed, hvad enten de angaae Eiendoms me, (*) I Følge Rescr. til Stift og Amtmændene i Dan mart 6 ov. 1795 ftal Sager ang. Kgl. Jordebogs Afgifter (hvorfor vedkommende Debitorer indstevnes til deres Barneting) være undtagne fra dem, der i Følge Fr. 10 Jul. 1795 ere befalede først ved Forlis gelses Commissionen at behandles. Fr. om Forligelfes Commiss.IV.19-24§. me, Rettigheder, Giælds Fordringer, eller andet, skal 10 Jul. vare Gienstande for Forligelses Væsenet; hvorfra dog undtages: a) Søgsmaale efter Verler eller Verel Obligationer. b) Fordringer i Stervboer og Sallit eller Opbuds: Boer; efterbi Processes Omkostninger ikke finde Sted, i disse Tilfælde, ved første Instance. 20.) Det bør iagttages, at, naar noget Søgsmaal begynder med forbud eller Arrest, Sagsøgeren da, efterat saadan Forretning er skeet, indkalder sin Veder part til Forligelses Commissionen. Men, dersom Fore ning ej der kan bevirkes, forfølges Arresten eller Forbudet ved Stevning til den første Kettes Dag, som holdes, efter at Sagen er bleven henvist fra Commissio nen til Domstolen. 21.) I Henseende til det Slags Sager, som ej fan paastiennes uden foregaaende Grandskning paa Aastedet, da bør Vedkommende, førend de henvende sig til Meglerne, lade holde de fornodne Besigtelses Forretninger, til Sagens Oplysning, efter 2. 1 B. 17 C. (*). 22.) Fornærmelser, ved Ord eller Gierninger, naar samme paatales af den forurettede Part selv, bør ligeledes andrages for Forli gelses Commissionen, førend der desangaaende skribes til Rettergang og 1-24-8 (**) skal ikke være til Hinder i deslige Sagers mindelige Afgiørelse, omend skiont deraf kunde flyde Slagsmaals, Volds, eller 3 Marks Bøder. 23.) Men de Sager, som af Justits: Væsenet paatales, eller anlægges, efter vedkommende Collegiers eller Øvrigheders Foranstaltninger, indstevnes strap for Retten. 24.) Endeligen bør 1-5-2 og 3-4-4, der handle om ærerøs rende Sigtelser imod Øvrigheds Personer og Reta € 3 (Og Norske Lovs 1 B. 16 Cap. (**) Norske Lovs 1 - 228. tens Fr. om Forligelses-Commiss.IV.24-29§. 10 Jul. tens Betiente, blive i Kraft. 25.) Egter ftabs: Sager, naar begge Parrer ere tilstede, skal Forligelses Commissionen forsøge at bringe de tvistende Parter til Enighed, og til at vedblive at leve tilsammen Men fan Forening ikke paa denne Maade treffes, da maae Commissionen ikke bevilge enten Skilsmisse til Egteskabets Ophævelse, eller Adskillelse fra Bord og Seng, hvilket alene skal høre til vedkommende Retters og Øvrigheders Afgisreise; Dog maae det være tilladt, i det sidstbenævnte Tilfælde, at imodtage begge Egreskal lers Forening om de Vilkaar, med hvilke de samtykke i at leve adskildte; paa det at samme kan blive til Regel, i Fald Separation siden bevilges. 26.) I de Sager, som indklages for Politie Retten, skal denne Ret selv, naar Sagen, angaaer private Forners melser, forsøge at bevirke mindeligt Forlig imellem Pary terne, uden Hensigt til 1248 (*), paa samme Maade, som ved Fr. 5 Jul. 1793. 8 § er befalet, auf gaaende Politie Retten i Khavn. 27.) Ligeledes bør forholdes i Giesterets Seger, da disse formodes ej at taale Ophold. 28.) De i festanførte to §§ benævnte Sager høre altsaa ikke til de almindelige Fors ligelses Commissioner. 29.) Skulde vistigheder opkomme imellem Borgere eller andre Civile, paa den ene, og nogen af de i Kiøbstæderne indquarterede Militaire, paa den anden Side, da bør disse ogsaa søges mindeligen forenede ved Forligelses Commissio nen; dog al Regiments Chefen, eller den høistbefaz tende Militaire paa Stedet, forst derom gives Unders retning, paa det han fan beordre den Vedkommende, at indfinde sig ved meglingen; Ligesom han og, ifald han anseer (*) Norske Lovs 1 - 22 - 8. 10 Jul. anseer det fornødent, kan lade Auditeuren eller en Officeer være overværende; hvilken da tager Sæde i Commissionen for at medvirke til at bilægge Sagen.

V Cap.) Om forligelses Commissionernes Pligter, og deres Fremgangsmaade, ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Virkning, og de flere Bestemmelser, der vedkomme forligelses: Væ senet i Almindelighed.

30.) Forligelses-Commissionen paa ethvert Sted skal holdes een Gang om Ugen, og dertil fastsættes en vis Dag, som ansees bes qvemmest; Men naar ingen Klage er anmeldt, bliver Commissionens Mode ufornødent.

31.) I Khavn, hvor Sagernes Mængde udkræver flere Dages Befiefti gelse, famles Commissionen saa ofte, det behøves. Denne Regel følges ogsaa, i lige Tilfælde, paa andre Steder.

32.) De, der have nogen Besværing eller Anke at føre, som, efter de foranførte Bestemmelser, er Gienstand for Megling, til mindelig Afgiørelse, sal i forveien enten skriftligen eller mundtligen andrage samme for Commissionen.

33.) I Khavn melder Klogeren sig hos den Assessor af Hof: og Stads Retten, som vorder udnævnt til Medlem i bemeldte Commission; ef terdi denne vedbliver Forretningen, uden Omverling.

34.) Paa det enhver kan være underrettet om, hvor han har at henvende sig, i dette Tilfælde, ber Commiss fionerne offentligen bekiendtgiøre de Tider og Ste der, som bestemmes til at modtage Klager.

35.) Saasnart nogen Besværing, eller Anmeldelse om Klage, er indkommen, foranstalter den Commissarius, der har modtaget samme, strax begge Parter tilsagte, ved en skriftlig Seddel, udstedt in duplo, at møde, til en vis Tid; Og, dersom Sagsøgeren eller Klageren ikke Boer eller opholder sig i Jurisdictionen, indkaldes hans Fuldmægtig eller den, som paa hans Vegne har frem- ført Fr.om Forligelses-Commiss. V.35'41§. 10 Jul. ført Besværingen. 4004 794 36.) Khavn skeer denne Indvarsling ved 2 Hof, og Stads Sets Bud; i de andre Kiøbstæder ved 2 Naadstue: Tienere, og, hvor disse ikke haves, ved de sædvanlige Stevningsmænd; hvilke levere enhver, som indkaldes, den, i 35 § benævnte skriftlige Tilfigelse, samt derefter afhiemle sam me for Commissionen. For Indkaldelsen betales til hver af Stevnevidnerne 6 ß, hvilke udlægges af Klageren

37.) Paa Landet udnævnes i hver Bondebye 2 Mænd, til at indkalde deres Medbrødre i sam me Bye, til Møde ved Forligelser. Disse Barsels= Mænd vedblive i et Aar, da 2 andre, efter Omgang, dertil bestikkes. Og da denne ringe Byrde saaledes for deles og bliver fælles for dem alle, nyde de derfor ingen Betaling. 38.) Alle Møder ved Forligelses-Com missionerne bør free personligen, af de Parter, som ere tilstede; Dog maae det være tilladt, naar nogen har lovligt Forfald, at sende en god Mand, i sit Sted, hvilken da mane være forsynet med tilstrækkelig Fuldmagt til at forlige Sagen, paa Mandantens Vegne; meu det skal aldeles være forbudet, enten at medtage eller, i sit Sted, at sende Procuratorer, til at handle ved Forligelses Commissionen. 39.) Dersom nogen, som er bleven tilsagt, for at anhøre Forslage til Forening undlader sig for at møde, eller han udebliver uden beviisligt og lovligt Forfald, da skal han (i Overeensstemmelse og Lighed med det, der er fores skrevet i 15-7) som den, der forkaster Forlig, og endelig vil have Trette ved Nettergang, dømmes til at betale sin Medpart Processens Omkostninger, naar Sagen ved Dom afgiøres. 40.) Forligelses-Commissionerne bør holdes inden lukte Dørre. 41.) Paa det Vedkommende fan have den fuldkomneste Til lid til Forligelses- Commissionens Megling, eg de med Fri Fr. om Forligelses-Commiss.V.41-44§. Frimodighed og Aabenhiertighed kan indlade sig i Mel 10 Jul. lemhandling, til deres Tvistigheds mindelige Afgiørelse, skal det være aldeles forbudet, enten at udstæde Attes ster, eller at føre Vidner om det, der af Parterne tilstaaes eller foreslanes ved Forligelses Commissionen, undtagen for saavidt det af begge Parter bliver vedtaget, og udgier virkelige Punkter i Foreningen selv. Heraf følger da, at, naar ikke mindeligt forlig kan bevirkes, gives aldeles intet beskrevet af det, der er ble ven forhandlet; men samme ansees som uefterretteligt og ugyldigt. I dette Tilfælde leveres da blot Besværin gen den Klagende tilbage, med den Paategning, at mindelig Forening ej ved Forligelses Commissionen blev opnaaet; og at Sagen altsaa henvises, til Afgiørelse, ved Rettergang. Dersom Klagen har været mundtlig, meddeles Sagsøgeren ligeledes en 2ttest om, at Sa gen har været foretaget til megling, og at denne har været forgiæves. 42.) Maar nogen modvilligen udebliver, udsteder Commissionen en Attest herom til den Mødende, paa det at han kan betiene sig deraf ved Sagførelsen for Domstolene. 43.) Kommer Sas gen til Forlig, bør foreningen, tilligemed de Vilkaar, under hvilke den er indgaaet, neiagtigen indføres i Protokollen samt af Parterne underskrives, dersom de kan skrive; Og skal da en saadan indgaaet Forening have samme Rraft og Virkning, som en usvækkelig og upaaankelig Dom; Følgeligen fuldbyrdes paa lige 1804515 Maade, under Tvang af Execution, uden at videre Love maal finder Sted. 44.) Dersom Sagen angaaer Gield, eller afgiøres ved Forpligtelse til Penges Bea taling, da skal en vis Tidspunkt dertil bestemmes, efter Parternes Overeenskommelse. Er derimod Forligets Gienstand en vis handling eller Gierning, som skal iværksættes (Til Exempel: naar nogen forbindes til X 5 at Fr. om Forligelses-Commis. V.44.49§. 10 Jul. at affede Vand, sætte Hegn, udlægge Vei, eller deslige), da bør der ved Foreningen altid bestemmes er passende og tilstrækkeligt Tvangsmiddel af Bøder, som skal udre des, saafremt der saaledes foreskrevne ikke efterkommes; paa det at Sagens Afgiørelse kan være fuldstændig og en delig.45.) De Sager, som indkomme for Forlic gelses Commissionen, skal være sluttede og afgiorte, i Kiøbstæderne, inden 8 Dage, og paa Landet, inden 14 Dage fra den Tid, de der ere blevne foretaget. I længere Tid maae de ej henstaae, uden med begge Para ters Samtyffe, ad 46.) Til at lette og befordre Fore ninger imellem Underfaatterne, tillades, at alt det, som indgives til, eller forhandles ved, og udstædes fra Forlis gelses Commissionerne, mane skrives paa ustemplet Par piir. 47.) Dersom en Forligelses Commissa rius selv er Part i den Sag, der skal omhandles, eller Han er nogen af Parterne saa nær beslægtet eller befvogret som i 2det Leed, da skal han, i det første Tilfælde, strax træde ud af Commissionen; men i det sidst benævnte skal han først spørge den anden Part, om denne er tilfreds med, at han, uagtet sit Slægtskabs eller Svogerskabs Baand, befatter sig med meglingen og Foreningen. Har da denne intet derimod at erin bre, maae han vedblive sit Sade; efterdi det kunde være mueligt, at han, som retskaffen og god Mand, funde endog virke med Held paa sin Frende, til at opnane Forlig. Men ønsker Modparten ikke, at han skal ber holde Sadet, da bør han vige samme. 48.) Naar nogen Commissarius, af de, i 47 § anførte, Aarsager eller formedelst andet lovligt forfald, ikke kan sidde i Forligelses Commissionen, skal den tilbageblevne Megler, enten alene, eller med en af ham dertil valgt og tiltas gen god Mand, afhandle saadan enkelt Sag. 49.) Ingen Sag maae (undtagen i de Tilfælde, som i denne Anord Fr.om Forligelfes Commiss. V.49-54§. Anordning udtrykkelig ere nævnte) antages til Behand: 10 Jul. ling og Paakiendelse ved Domstolene, med mindre Sagsøgeren, ved Attest fra Forligelses: Commissionen, beviser, at mindelig Forening har været forsøgt, og ikke opnacet; dog skal det ikke være nogen formeent, at oplyse fin Sag ved Tings Vidner, førend den kommer ind for Meglerne. 50.) Stiftamtmændene og Amtmandene skal, naar de reise om i deres Distrikter, lade sig forevise og flittigen eftersee Forligelses: Protokollerne, samt tegne deri, at de ere dem foreviste. 51.) Ved hvert Aars udgang skal Forligelses Commissionerne tilstille den vedkommende Stiftamtmand eller Amtmand en fortegnelse over de Sager, som ved Commissionen i det forløsne Aar ere foretagne og afgiorte, same derved melde, hvilke der ere blevne forligte. Disse Indberet ninger skal derefter, inden næste Aars Januari Maaneds dgang, indsendes til Cancelliet, hvis Pligt det Sal være, at forelægge Kongen samme, paa det at Han selv kunde bedømme Virkningen af denne velgiøs rende Lovgivning, og tillige paastionne, om nogen i denne Henseende har bidraget fortrinligen, med Nidkier hed og Flid, til denne gode Sags Fremme. 52.) Fra Forligelses Commissionen i Khavn sendee den forbes nævnte Fortegnelse umiddelbar til Cancelliet. 53-) I de Sager, hvor nogen anholder om beneficium paupertatis eller proceffus gratuiti, skal Øvrigheden altid indhente Efterretning fra Forligelses Commissionen, om den Ansøgende har vist sig villig til at forlige Sagen i Mindelighed, paa billige Vilkaar, eller ikke. Denne Efterretning skal følge Øvrighedens Erklæring over Ansegningen, for at komme i Betragtning, ved sammes Afgisrelse; Thi Kongen vil ikke, at tretteftare Mennes ser skal forundes saadanne beneficia. 54.) Maar nogen, med uafbrudt Virksomhed og Retskaffenhed, har ved. Fr. om Forligelses Commiss. V.54-57§. 10 Jul. vedblevet at arbeide som Forligelses Commissarius i 8 Aar, vil Kongen udmærke ham, som en fortient Mand, med en passende Rang. 55.) I øvrigt skal Sorligelses Commissarierne og Skriveren, der fører Pro tokollen, nyde, til Belanning for deres Umage, det sam me i Salario, som ved Fr. 13 Maj. 1769. 4 har været bestemt for Amtmændene i Danmark, i lige Tilfælde nemlig 2 ME 8 ß af den Klagende, og I F 8 ß af den Anklagede, tilsammen 64 B, hvilken Betaling dog ikkun skal finde Sted, naar Sagen ved For lig bliver afgiort; men, i modsat Fald, betales ins tet. Den ene Trediepart heraf tilfalder Protokollisten. Skulde nogen af Parterne være faa fattig, at denne Udgift ikke af ham kunde tilveiebringes, da bor Forligelsen desformedelst ej standses. I øvrigt følger det af sig selv, at det ogsaa under Foreningen kan bestemmes, som et Vilkaar, om een af Parterne paatager sig at udrede den foranførte Bekostning. 56.) Dersom Forligelses Commissarierne paa Landet nødsages til at giøre nogen Reise til det Sted, hvor Commissionen holdes, da bør Udgiften, til deres Befordring, repar teres paa Amtet, iblandt de øvrige Omkostninger, som udredes af det Offentlige.maci57.) I Khavn be tales intet Salarium til Forligelses Commissarierne; efterdi de 2 af disse ere lønnede Embedsmænd, og de 32 Mænds Deeltagelse i dette Arbeide ikke kan forvolde enhver af dem især nogen betydelig Uleilighed, naar de, efter Omgang, tage Sæde i Commissionen; Ligesom Kongen og forvisser Sig om, at bemeldte Stadens Repræsentanter med Velvillighed tiltræde en saa behage lig og nyttig Forretning. Skriveren tilkommer ej hel ler noget, da han er fritaget for andet Arbeide i Hof- og Stads Retten. Udgiften ved Forligelses: Indretnin gen i Khavn bliver altsaa ikkun 12 ß til Hof- og Stads: Ret Fr. om Forligelses-Commiss. V.57-598. Kettens Bud, for Tilsigelsen; Thi, hvad Skriv Ma: 10 Jul, terialier angaaer, da maae disse, efter Paafordring af den Tilforordnede i Hof- og Stads Retten, som har Sæde i Commissionen, leveres, uden Betaling, fra bemeldte Nets Justits Contoir. 58.) Af denne Anordning skal der uddeles et tilstrækkeligt Antal Exemplarer, saavel i Kiebstæderne, som iblant Land- Aimuen, paa det at alle og enhver derom kan have fornøden Kundskab. 59.) Endelig skal samtlige vedkommende Stiftamtmænd og Amtmænd uopholdeligen sætte denne Lovgivning i udførelse, og derefter, naar Indretningen paa ethvert Sted er bleven ordnet og bragt i Gang, indberette Kongen samme. Kaadstue Pl. At da det vil blive for vanskeligt for 13 Jul. Eierne af de afbrændte Gaarde og Huse, om de hver for sin Grund, saalænge samme er ubebygget, skulde lade Gadens feining selv besørge, saa vil man lade dette i den afbrændte Deel af Khavn foranstalte ved Entres preneurer efter foregaaende Licitation for det første for den forestaaende Vinter, imod at Eierne tage Deel i sammes Bekostning i lige Forhold, som de for deres Grunde maae svare Renovations Skat; men, paa det ingen skal besvære sig over den Udgift, ham derved for voldes, anmodes de Grund Eiere, som heller selv vil lade deres Gade besørge feiet, at ville inden 8 Dage anmelde saadant skriftlig for Rodemesternes Oldermand, Raadmand Lund, under deres Navn, og med hosfoiet No. og Qvarteer af den afbrændte Grund. p. 304. Raadstue Pl. At da de fleste af de Vogne, som i 13 Jul. denne Tid bruges til Grufets Udførsel fra de afbrændte Bygningers Grunde, ere saa utætte, at det fine Gruus samt Asken under Kiørselen spildes, og foraarsager en ubehagelig og for Sundheden skadelig Støv i Gaderne og Portene, hvorigiennem Passagen falder, saa blive Vogn Pl. om Steenbroens Befugtning m. v. 13 Jul. Vognmændene i det store og lidet Laug for deres Vogne, og Huus: Eierne for alle andre, enten egne eller Frem medes, Vogne, som de til udførsel af Gruus og Aske benytte sig af, herved advarede, at lade samme forsyne med tætte for: og Bagsmækker, og belægge neden i med Matter, Presenninger eller andet, hvor ved det kan forebygges, at intet deraf under Kiørselen kan udfalde; ligeledes anmodes Huuseierne i de uafbrændte Gader, hvorigtennem Gruus fra Brandstes derne udføres, at ville, for at dæmpe Støvet, saalænge ingen Regn falder, lade Steenbroen nogle Gange daglig med Vand befugte; og Eierne af de afbrændte Bygningers Grunde, at ville lade de der værende be Justadigede Opstandere, af hvilke Vandet udløber, og ved at henstaae foraarsager Stank, jo før jo hellere enten istandsætte, eller Vandet stoppe (See Pl. 17 Jul. og 7 Aug. 1795). P. 305. 15 Jul. Pl. ang. nogle mindre Species Sorters Udmyntning for Dmk og Nge, og hvorved tillige den ved Pl. 2 Dec. 1782 givne Tilladelse, at erholde danse grov Courant og courante Ducater uden Bekostning uds myntede paa Mynterne i Khavn og paa Kongsberg, op hæves. Finants Colleg. p. 92. For at lette Species Myntens Omløb i Konge rigerne, og at giøre dens Brug i Courant: Betalinger beqvemmere, har Kongen besluttet, at, foruden de hide indtil alene udprægede hele danske Species Rigsdalere, ligeledes de mindre Afdelinger af Species: Mynten, som for Hertugdommene ere udmyntede, saasom 2109 Species:Stykker, for Kongerigerne skal udmyntes, af lige Gehalt og efter samme Myntfod, som for den Slesvig Holsteenffe Species Mynt ved Fr. 29 Febr. 1788 er bestemt, og at foruden disse, da samme ikke kan gaae op i Een Nole Dansk Courant, tillige Pl. om simaa Specie-Sorters Udmyntn. tillige skal myntes en Afdeling af Species, som kunde 15 Jul. spare til dette Diemeed, nemlig danske Species: Stykker, hvoraf 12 Stykker tillige udgiøre I Sidir Courant. I saadan Hensigt er det tilladt, at, foruden de af 14lødig Gehalt til 9 Stykker Marken fiin udprægede hele danske Species Rdlre, ligeledes herefter Species: Notre af 14lødig, og og maae udmontes af 11 ledig, af 8 ledig, og af 6 ledig Gehalt, alle efter een og samme Myntfod, nemlig 9 Ndir Species Marken fiin, hvilke Mynt: Sorter, naar samme herefter blive satte i Omløb, sal gaae og gielde i Danmark og dorge efter deres paalydende Vardie, som Species, og tillige kunne anvendes i Courant:Bes talinger, i Overeensstemmelse med pl. 3 Dec. 1794, og efter det deri bestemte Forhold. Som en Følge heraf skal den ved Pl. 2 Dec. 1782 Undersaatterne i Dmk og Nge givne Tilladelse (at erholde uden Bekostning paa Mynterne i Khavn og paa Kongsberg udmyntet hvad Sort dansk grov Courant eller Kroner, saa og courante Ducater, de forlange, af hvis Sølv og Guid de dertil indlevere) hermed være aldeles ophævet, hvorimod det tillades, at enhver af Undersaatterne i Dmt og Nge, paa Mynten i Khavn og paa Kongsberg, maae for egen Regning, af dertil indleverende gehaltmæssig Sølv, erholde udmyntet danske hele, og Species: Rdlre efter ovenmeldte Myntfod og Gehalt, imod Mynt:Omkostningernes Erlæggelse med 2 Procent for hele og Species, og 2 Procent for Species Stykker. Kgl. Bekiendtgiørelse og Anordning ang. 17 Jul. Brandforsikringen for Rigbenhavn. Cancel. p. 94. Noiere bestemt, i Hens. til Annuitets: Beviserne, v. Pl. 31 Aug. 1795. fr., ang. Affeurance etageviis, Pl. 11 Sept. 1795, Cir. 17 Jul. Adn. om Khavns Brandforsik. Gr. Da Brandforsikkringens Opretholdelse for Khavn er et af de væsentligste og virksomste Midler, til at formilde og afhielpe de haarde Følger, som den Staden nyelig overgangne Ildebrand endnu kunde drage efter sig; saa har Kongen strax, saasnart Ilden var standset, henvendt Sin Opmærksomhed og Omhu ogsaa til denne vigtige Sag, og derom ladet anstille de fors nødne Undersøgelser og Overveielser. Det er blevet op lyst og gotgiort, at Stadens Brand: Kasse, som hidtil, i meer end et halvt Aarhundrede, har, under dens Interessentskabs Bestyrelse, ikke alene neiagtigen og ful deligen erstattet enhver imidlertid indtruffen Brandskade, men desuden opsparet en Capital af henved 2 Millioner Rdlr, seer sig dog ikke nu (faa stor er Skaden, som den sidste overordentlige Ildebrand forvoldte) i Stand til at erstatte, ved bemeldte sit samlede Fond, meer end omtrent det Halve af denne Brandskade; og at, naar Kassen saaledes, for endog ikkun at give halv Betaling, ganske udtømmedes, maatte den pludseligen opsige alle dens Capitaler, og paa eengang drage dem ud af disse Stadens huse og Gaarde, i hvilke de ere staaende, hvor ved sammes Eiere, for største Delen, kunde sættes i Forlegenhed; og dernæst overlade til samtlige Gaard og Huus Etere, at tilveiebringe sig nye Sikkerhed, hvil ken, naar den ved nyt Sammenskud skulde giøres mue lig, maatte foranledige et saa meget desto hoiere aarligt Tilskud, som den nye Brand Kasse endog maatte arbeide sig frem over den Miscredit, den gamle Kasse, ved mangs lende Betaling, havde paadraget sig og Brand:Forsikkringen. For at forekomme disse nye Uheld, hvilke end mere vilde udbrede det Tab, som Ilden umiddelbar forvoldte, er fra Brand Kassens Side anholdt om Kgl. Understøt telse, og foreslaaet: at denne Kasse enten maatte tillades, at udstæde rentefrie Credit Beviser til 3 à 4 Millio: ner, Adn. om Khavns Brandforsik. ner, der ved Lov maatte befales at gaae i Omles som 17 Jul. rede Penge, indtil de i sin Tid kunde indløses; eller og erholde af Kongens Kasse rentefrit Laan af en lige Sum, som efterhaanden og i Tiden kunde betales tilbage Som Konge og Landsfader kan Kongen iffc an det end ynde og ønske at fremme Diemedet, til hvil fet disse Forslage sigte; thi vigtigt er det ham, at den afbrændte Deel af Staden kan reise sig paa nye af fin Aske, og at, med de nye opførte Bygninger, nye Virk somhed og Næring kan forbindes. Vigtigt er det Ham end videre: at de overblevne Bygninger, saavelsom de, der herefter opføres, kan, ved en opretholdt og befæstet Brand-Forsikkring, gives nye og sikker Værd for Eiere og Panthavere. Saa meget mere tager Hans Hierte Deel i denne Sag, som han Selv, i nestafvigte Aar, da Ilden ødelagde Kongeboligen, har seet saa udmærkende Prøver paa Kiøbenhavns Indvaaneres Hengivenhed for Ham og Hans Huus. Men de fra Brand Kassens Side foreslagne Midler have ikke fundet forenes med de Grundsætninger, paa hvilke det nu værende offentlige Penge: Væsen er bygget, og ved hvilke det i fort Tid saa mærkeligen har vundet. En Seddel Mængde af Millioner, der manglede indvortes Værdie, og bar ingen Renter, kunde lerteligen, især naar den nu og haftis gen fattes i Omiss, blive usikker i sig selv, farlig for de i Omløb tilbageværende Courant: Sedler; og da, ved ufordeelagtig Indflydelse paa Coursen, virke til Svækkelse og Tab for hver Wands Formue i Staden og i Staten. Er ligesaa betydeligt rentefrit Laan vilde for Kongens og Statens Kasse medføre en Udgift, der ikke kunde andet, end blive det Almindelige til nye og alt for trykkende Byrde, og udsætte denne Kasse for, selv at maatte søge Laan, enten udenfor Landet, og da drage Rente Sum men udaf den indenlandske Circulation, eller i Landet, og XI Deel. Da Adn. om Khavns Brandforfil.1.1-2§. 17 Jul, da mueligen giøre det vanskeligt for Eiere af faste og frugtbringende Eiendomme, at faae fornødne Laan i saadanne Eiendomme. Disse leiligheder for det offentlige Penge og Credit Besen ville derimod undgaaes, eller meget formildes, naar Brand-Forsikringen, til fine Bes talinger og til at aabne sig Credit, understøttes ved Annuitets: Beviser, som bære Rente, men ikke lige Mente med Capitaler i faste Eiendomme; som kan gaae i Oms løb uden Tvang, og uden at blandes med de øvrige Cou rant: Sedler; og som efterhaanden inddrages, og i en vis Række af Aar betales med de fulde Summer, par hvilke de lyde. Dette Hielpe Middel findes derfor meest anvendeligt for Brand: Kassen i sin nærværende Forfat ning; ligesom og meest overeenstemmende med det almin delige Vel; Og dette Middel vil og fan Kongen ders for tillade den at bruge. For at sætte den i Stand dertil, vil han kraftigen forene Sig med dens samtlige Interessenter, Stadens Gaard og Huus Eiere, og komme til Hielp med fornødne Understøtninger. Dog er det ikke nok, at Kassen giver billig Erstatning til de nu værende Brandlidte; den skylder tillige Betryggelse til dens samtlige Interessenter, nu værende og tilkommende. Ogsaa til denne Betryggelse vil Kongen bidrage ved saadanne Forandringer og Forbedringer i Brandforfiffringe- Væsenet i det hele, som Forsigtighed tilfiger, og Erfa renhed har viist at være nødvendige. Thi bekiendtgiø res og befales herved følgende: 1.) Om Khavns Brand: Forsikring i Almindelighed og om midlerne til dens Oprettelse. 1 §.) Khavns Brand Forsikkring og den dermed forbundne Brand: Kasse vedbliver, udreder billig Erstats. ning til dens nu værende brandlidte Interessenter, og forsikkrer imod tilkommende Brandskader. 2.) For at kunne udbetale til de Brandlidte den heiere Erstat nings: Adn. om Khavns Brandforsik. 1.2-3§. nings: Sum, hvortil Kassens hidtil opsparede Formue 17 Jul. er utilstrækkelig, maae den udstæde esterhaanden, som det behøves, Annuitets Beviser, der betrygges ved Kgl. Garantie, lyde paa Navne eller Jhendehaver, eftersom det af Vedkommende ved Udstædelsen forlanges, deles, ligeledes efter Forlangende, i Summer ikke un der 25 Rdlr, ikke over rooo Ndir, bære 3 Procent aars lige Renter, som udbetales hver 11 Dec. Termin; af hvilke Annuiteter aarligen fra det første Aar, efterat der er begyndt med at udgive dem, udtrækkes og udbeta les en vis Sum, ikke under, men i sin Tid over 2 Pro cent. 3.) Til at forrente og afbetale forbemeldte Annuitets Gield, som Brand Kassen, for at vedlige holde sig og sin Credit, paadrages, og for at kunne bestride Udgifterne til herefter mueligen indtreffende Brandskader, henlægges herved til det fond, den nu har: A.) en aarlig um af 35,000 Rdlr, som Kongen, fra 1 Jul. 1795 af at regne, vil af in Kasse til Brand Kassen lade udbetale, saalænge til Annuitets-Giels den er afbetalt. B.) Et Garantie for 500,000 Rdlr, som Kongen til Brand Kassen strax vil lade udstøde, til Betryggelse for dens nye Affurance Fond. C.) Procent Skatten af de Capitaler, Kassen nu har udestaas ende, saalænge de ere dens Eiendom. D.). De nye Tilskudde af Brand: Kassens Interessenter. Disse Tilskudde bestemmes herved til fo Procent aarlig af de Forsikrings: Summer, som nu ere tegnede eller herefter tegnes; af hvilke Procent de skal, i Forening med foranførte 35000 Rdlr, som af Kongens Kasse aarlig udbetales, anvendes til at forrente og afbetale Annuitets: Gielden, eg vedvare, saalænge Tilskuddet af Kongens Kasse gives; dog, dersom under Administrationen, enten ved Tilvert i Assurancen, eller ved andre Hielpe midler, saa meget for Kassens synkende Fond kan indvin, Y 2 des, Adn.om Khavns Brandforfil.1.3§-11.4§. 17 Jul. des, at det gaaer til 10000 Rdlr aarlig over Nenterne af den fulde første Annuitets Sum, og over de 2 Pro cent, som af Annuiteterne skal aarligen inddrages, da maae til Kongen nærmere Forslag fra Brand Kassen gieres om forholdsmæssig Nedsættelse i bemeldte Afgift. Den Procent henlægges til det nye Assurance-Fond, som ved det Kgl. Garantie for de 500000 Rdlr betrygges. Begge Tilskudde af Procent erlægges aar lig i 4 Terminer, hver Gang med en fierde Deel, af hvilke den første herved bestemmes til II Sept., den ans den til 11 Dec. 1795, og faa fremdeles hver 3die Maas ned; hvorimod alle, efter Brand Kassens hidtil værende Indretning, forfaldne Forsikkrings Premier fra 11 Mart. 1795 og derefter ophøre; ligesom og fra samme Tid af den Udgift, Brand: Kassen hidtil har haft til Brand- Væsenet, samt for visse Bygninger til Lygte- og Sprøite: Skat, ikke længere finder Sted, men bør herefter bæres af vedkommende Gaard og Huus Eiere selv. me II.) Om Skades: Erstatning for dem, som Skade, ved Ildebranden den 5 Jun. og efterføl gende Dage, er tilføiet (*). 4.) Naar Brandfor - (+) Bed Resol. 6 ov. 1795 (befiendtgiort Khavns Brandforsikkrings Direction ved Finants Collegii- Brev d. 7 nælefter, og af denne indrykket i Adresse- Contoirets Efterretninger No. 320 samme Aar) har Kongen bifaldet det af Brandforsikkrings Directio nen giorte Forslag, med de af Finants Collegio frem fatte nærmere Modificationer, og authoriseret i Sølge heraf bemeldte Direction til offentlig at giøre de af Stadens i den sidste store Ildsvaade brandlidte Ind vaanere, som have Erstatning af Brandforsikrings- Kassen at fordre, følgende Tilbud: 1.) At med dele dem, der bygge, paa eengang eller i 2de Termi ner, i det seneste inden et Aars Forløb, efterat Bygningen er begyndt eller færdig, Obligationer for den Deel af Erstatnings Summen, de i rede Benge have tilgode; hvilke Obligationer lyde paa 4 p. C. Rente, Adn. om Khavns Brandforsif. II.4-6§. forsikringen giør Afregning med de Skadelidende for 17 Jul. total Skade, affortes dem i den forsikkrede Sum, for Grund og Rudera lige med Jorden eller Horizonten, 10 pr. Ct., og, for Rudera over Horizonten, ligeledes 10 pr. Ct., i alt 20 pr. Ct., for hvilke 20 pr. Ct. bes meldte samtlige Grunde og Rudera fan og bør ansees for fuld Erstatning. 5.) Den Sum, enhver Brandlidt faaer tilgode, efter forbemeldte Afdrag, betales ham af Brand Kassen fuldt ud, Halvdelen contant Halvdelen i Annuiteter, saaledes: a.) den con tante Betaling faaer han i indeværende og de 3 næst følgende Aar en Fierdedeel aarlig i 2. Terminer, hvilke Terminer i indeværende Aar blive 11 Sept. og 11 Dec. næstkommende, og i de 3 følgende Aar 11 Jun. og II Dec. b.) Betalingen i Annuiteter gives ham ligeledes med en Fierdedeel aarlig i samme Aar og i samme Terminer. c.) Indtil begge Slags Betalinger skee, svarer Brand Kassen, fra 11 Jun. 1795 af, Renter, af de contante Summer med 4 pr. Ct., af Annuitets- Summerne med 3 pr. Ct. 6.) For at enhver kan V 3 vide og forfalde til Betaling i de fanime Terminer, som den contante Summa i Følge Anordn. 17 Jul. 1795 skal udredes. 2.) At enhver, som vil overlade fine Annuiteter til Brandforsikkrinas Kassen for 85 p. C., derfor kan erholde contant Betaling strax, en ten han derfor vil bygge eller ikke. 3.) At enhver, som vil overlade Brandforsikrings Staffen enten fin hele Erstatnings Summa eller en Deel deraf, dog altid ligemeget i rede Penge og Annuiteter, derfor kan erholde 96 p. C., eller den fulde Summa med en Rabat af 4 p. C., i Obligationer udfædte af Brandforsikkrings Directionen under Kgl. Garantie, som Kongen derfor hermed tilkkaaer, og lydende paa 32 p. C. aarlig Rente; hvilke Obligationer alene fra Directionens Side skal kunne opsiges, ligesom samme finder det passende med Kassens Tilstand; dog saaledes, at alle disse Obligationer ere indfriede paa den Tid, da Annuiteternes Træfning ophorer. Adn.om Khavns Brandforfif.11.6§111.9§. 17 Jul. vide med Vished, hvad han af Brand: Kassen har at krave, og have Beviis ihænde til fin Credits Vedligehot delse m. v., skal Brandkasse: Directionen strax, saasnart Afregning er giort, til ham udstæde et General: Be viis for den fulde Sum, han, efter forbemeldte Afreg ning, faner tilgode, og deri desuben anføre, hvorledes Betalingen skeer, og i hvilke Terminer, samt med hvil fen Rente. Disse Beviser maae udstedes paa ustemplet Papii (See Pl. 15 Oct. 1795). 7.) Partial Skade over 1000 Rdlr betales og afgiores paa samme Maade og efter samme Regler, som i det Foregaaende om total Skade ere anferte, alene med den Forstiel, at for den afkortes kun de hidtil sædvanlige 2 Procent. Partial Skade under 1000 Rolt erstattes saaledes, som før, ef ter Brandforsikringens Regler, har været brugeligt. III.) Om Brandforsikringen i fremtiden. 8.) Alle Gaarde og Huse inden Khavns og Christianshavns Volde, samt Moller og Bygninger paa Vols Bene, offentlige eller private, de, som tilhøre CivilEtas, ten, derunder indbefattede, skal alle, uden Undtagelse, forfiffres i den Khavnske Brand: Kasse, og ingen andensteds og denne Forsikkring strax besorges for de Byg ninger, som endnu ej ere forfikkrede; dog at ingen Byg ning der tegnes heiere, end til 50,000 Rdlr. Taperes nogen offentlig eller privat Bygning til heiere Værd, maae det staae Eieren eller Bestyreren frit for, at lade den heiere Værb forsikkre, hvor han finder for godt. 9.) De Gaarde og Huse, som ligge paa Stadens Grund uden for Voldene, have hidtil været udelufte fra den khavnske Brand: Kasse, især fordi Portene om Natten have været lufte. Det skal undersøges, om denne Hindring fan hæves, og da, om og hvorledes Bygningerne i Forstaderne uden for Voldene kan tilla des, at blive forenede til een Brandforsikkring med dem • inAdn. om Khavns Brandforfif. III.9-12§. inden Boldene. 10.) Til Sikkerhed for Brand: 17 Jul. Kassen skal strax, og faasnart efterhaanden skee kan, en General Vurderings-forretning foretages over alle de under dens Forsikkring henhørende Bygninger. Denne Vurdering begynder med de Bygninger, som hidtil ikke have været forsikrede, gaaer siden frem til de øvrige, og igien tages imellem hver 20 og 25 Aar for Vygninger, som, ganske eller for største Deel, ere Grundmuur, og imellem hver 10 og 15 Aar for dem, som, ganske eller for største Deel, ere Bindingsverk. Vurderingen steer, for de hidtil ikke forsikkrede Bygninger, forste Gang for Eierens Regning. Alle Omvurderinger derimod, saavel den almindelige, der nu foretages, som de der i Tiden forefalde, bekostes af Brand Kassen. Til disse Forretninger udnævs nes Fyndige Mænd, hvilke, tilligemed een af de Kgl. Bygmestere, eller hvem Kongen ellers befaler, have at taxere efter den sande Værdie. For deres Umage skal dem, efter nærmere Forslag fra Brand Kassens Bestyrere, be stemmes en efter Omstændighederne passende Taxt, ligesom dem nærmere skal foreskrives de fornødne Negler saa ledes, at Tarationen fan free neiagtigen og paa forteste Maade. 11.) Saalænge, indtil den nye Vurdering er skeet, gielde for de forsikkrede Bygninger de nu tegnede forsikrings Summer, saavel i Henseende til Erstatning i Tilfælde af Ildsvaade, som i Henseende til Afgifterne til Brand: Kassen. 12.) Afgifterne til Brand Kassen ere i 3 § bestemte til Procent af de forsikkrede Summer i visse Aar. Hertil kommer endnu til Bestyrelses, Tarations og andre Omkostninger, hvilke Omkostninger nu nødvendigen maae tiltage: a) 2 Rdlr, som hidtil, eengang for alle af enhver, der lader Forsikring tegne, eller bliver nye Eier af en forfiffret Byoning, og b) 2 s pr. 100 Rdlr aarlig, og for bestandig, af de fulde forsikkrede Summer. De 4 Byg Adn.om Khavns Brandforßff. III. 12-13 §. 17 Jul. Bygninger, som herefter opføres og tegnes til forsikring i den Tid, medens forbemeldte Afgift af Procent ved varer, betale denne Afgift, ligesom og det til Bestyrel ses Omkostninger bestemte, lige med de øvrige Bygnin ger, fra den nærmeste Termin af, efter hvilken Assu rancen tegnes. Naar Bygningen er under Tag, og beboes eller benyttes, bør den forfikkres. 13.) For at Assurancen for Fremtiden fan, uagtet den betydelige Gield, Brand: Kassen faaer at aforage, dog være be tryggende for alle og enhver, som den vedkommer, sal Sikkerheden, som den giver, hvile paa følgende Grund Regler: a.) Khavns Brand: og Vand: Væ sen, og samtlige Stuknings og Rednings Midler, som dermed ere forbundne, sal strax undersøges og sæt tes i nye og forbedrer Orden. Til disse Undersøgelser, og til at foreslaae Forbedringerne, skal en Commission nedsættes, hvis Arbeider i den Henseende ufortovet skal begynde, og faasnart mucligt bringes til Ende. b.) Naar disse Forslage ere giorte, vil Kongen end videre lade undersøge, og overlægge om Bekostningerne til ben hastigste og kraftigste Jverksættelse, hvorledes disse nemlig, som nogle af de vigtigste og nyttigste for Stas den, kan af dens offentlige Indtægter bringes tilveie. c.) Hvor Gaderne i de afbrandte Qvarterer hidtil have været saa snevre, at de have giort Slukning og Redning i Ildebrands: Tilfælde vanskelig, skal de, det Alminde lige i denne og andre Henseender til Bedste, aflægges eller udvides, hvorom Kongen alt har givet Sin Villie tilkiende (cfr. Pl. 3 Jul. 1795). d.) Imedens saadanne Foranstaltninger foreskrives og iverksættes (for ved disse, saavidt som menneskelig Forsigtighed og menneskelige Krafter formaae, at forekomme eller standse Ildens Magt), samler Brand: Kassen sig, ved Hielp af den 16 Procent aarlig, som i det foregaaende er nævne, og Adn. om Khavns Brandforsik. III.13§. og ved hvilke andre Hielpemidler, som under Gieldens 17 Jul. Afbetaling, eller derefter, maaskee blive muelige, et nyt Assurance: fond, for forst indtil 500,000 Rdlr Dansk Courant, for af sammes Renter, eller, naar disse ej tilstrække, af Capitalen, at erstatte Brandska der, som, al Forsigtighed og alle anvendte Kræfter uagtede, dog kunne indtreffe. Dette Fond betrygger Kongen ved det i 3. ommældte Garantie saaledes, at dersom Brandskader fra nu af, og imedens Fondet opvorer til forbemeldte Sum, skulde indtreffe af høiere Beløb, end at samme af Fondet kan udredes, skal dette høiere Beløb af Kongens Kasse udbetales indtil den garanterede Sum. Naar Fondet til meerbemeldte Sum af 500,000 Rdlr er opvoret, ophører det Kgl. Garantie, og da skal det, efter Forestilling, nærmere bestemmes, om Fonder længere skal blive ved at vore ved fortsat Afgift af Procent, eller alene ved dets Renter og ved nye Assurancer. Skulde der møde Tilfælde, at Fondet nedsattes, ved Erstatning for Brandskader, under 500,000 Rdlr, kommer forbemeldte Procent, hvis den er ophørt, igien Interessentskabet til Udgift, indtil i det mindste denne Sum paa nye er erholdt. Men skulde det, som Gud forbyde, og som neppe kan formodes, naar de fornødne Forsigtigheds- og Aarvaa genheds Regler iagttages, hænde, at Staden, enten imedens det nye Assurance: Fond samles, eller siden, blev ulykkelig nok til at lide Ildsvaade, der ødelagde meer, end ved denne Capital og ved Garantiet, saalange der varer, kunde erstattes, da skal det Øvrige udre des ved Repartition paa samtlige Interessenter, brandlidte og ikke brandlidre, efter deres Bygningers For fittrings Summer, dog saaledes, at ikke mere fordres, end I Procent af bemeldte Forsikkrings Summer aarlig i visse Aar, indtil Skaden er erstattet. Det paa- 9 5 tvivs Adn.omKhavns Brandforfif.III.13§-IV.18§. 17 Jul tvivles ikke, at et faadant Sammenskud vil kunne giøre Uovele muelige, som erstatte endog særdeles betydelige Brandskader, naar Erstatningen skeer i Terminer, og med saadanne andre Vilkaar, som efter Omstændighe derne da maatte findes passende. 14.) De, som labe tegne til Assurance, naar Forsikrings: Fondet et opvoret til 500,000 Rdlr, for dem skal Assurance: Premien til den Zid nærmere vorde bestemt. IV.) Om Brand Forsikringens og Brand- Kassens Bestyrelse. 15.) Brandforsikringen og dens Kasse skal herefter, saavidt de daglige og lo bende Sager angaaer, bestyres af 6 Directeurer. De 3de vælger Interessentskabet, de andre 3de vil Kongen Selv udnævne. 16.) Directeurerne beslutte og bes raadslaae efter fleste Stemmer. Ere Stemmerne lige, eller Sager forefalde af den Vigtighed, at de formene at kunne behove fleres Saad, trade de sammen med de Deliberations Committerede, der, som hidtil, skal være een for hver af Stadens 12 Qvarterer, da de alle bes flutte efter Plurali:et. 17.) Til at vælge Direc teurer, saavidt disse vælges af Intereffentskabet selv, og til at vælge Deliberations Committerebe, samt til at bes raadslaae i General Forsamling om Brand-Forsikkringens og Kassens Tarv, udnævne samtlige Interessenter i ethvert Qvarteer, ved fleste Stemmer, 10 af deres Middel til Qvarteer Committerede, hvilke samlede Committerede fra alle Qvartererne forestille Selskabet. Stemme Sedlerne til varteer Committeredes Valg omdeles og indsamles af Rodemesterne. 18.) Det staaer til Directeurerne, og de Deliberations Committe rede, at afgiøre alt hvad, som i Overeensstemmelse med Brand: Kassens Fundats, hvilken Kongen nærmere vil give, fan afgiores. Moder noget, som ej der er bestemt, eller Interessentskabet finder noget at foreslaae, som Adn. om Khavns Brandforfit. IV. 18-21§. - som formenes at kunne fremme Brand Forfiffringens 17 Jul. Tarv, i Forbindelse med det almindelige Bedste, da fan derom overlægges i General Forsamling, og Sa gen igiennem Cancelliet Kongen foredrages. 19.) For Brand: Forsikkringens Midler, som haves i Kasse, eller udsættes paa Rente, staae Directeurerne til Ansvar. 20.) Da Directionens Forretninger nu mærkeligen forg ges, er det billigt, at disse Mænd nyde passende Løn. For de Directeurer, som af Kongen udnævnes, vil Han af Sin Kasse bestemme saadan Løn. Det overlades til Interessentskabet, at lønne dem, som det vælger; hvortil og er taget Hensyn ved det, som i det Foregaaende er herlagt til Bestyrelses Omkostninger. 21.) Aarligen skal affattes en omstændelig forklaring og Beregning over Brand: Kassens Tilstand, dens Indtægt, dens llogift, dens Risico med videre. Denne Forklaring og Beregning indgives til Cancelliet, for derfra Kongen at forelægges. Den bekiendtgiøres dernæst i en General: Forsamling for de committerede Interessenter, og medde les siden i trykt Exemplar til enhver Interessent. Disse ere de Hielpemidler og Forbedringer, som ere fundne tienlige at tilstaae og foreskrive, for at holde den Khavnffe Brand Forsikkring opret, under det overordentlige Uheld, som den er mødt. Kongen forbeholder Sig nær mere og nøiere at bestemme, deels i en nye Fundats for bemeldte Brand Forfiffring, deels paa anden Maade, hvad som endnu maatte behøve saadan nsiere Bestemmelse. Imidlertid har han ilet med at bekiendtgiøre de Hoved Grundsætninger, som han i den Henseende har fundet antagelige, paa det enhver, som det vedkommer, være sig Huus Eier eller Panthaver, kan derom, til fin Sikkerhed og Beroligelse, vorde underrettet. Raadstue: Pl. At da det (uagtet den skeete Advar: 17 Jul. sel, at Vedkommende, som lade Gruus fra de afbrændte Grunde Pl. om Kiersel med Gruus. 17 Jul. Grunde udføre, fulde lade Vognene forsyne med tætte 17 Jul. For og Bagsmækker, samt med Matter, Presenninger, eller andet i Bunden, hvorved det kunde forebyg ges, at intet deraf skulde spildes) dog befindes, at saa dant ikke bliver efterlevet, men at i Særdeleshed Khavns Porte, igiennem hvilke Udkiørselen skeer, endnu daglig med Affald af Gruus opfyldes; saa er nu den Anstalt foiet, at enhoer Vogn, som udfører Gruus, bliver i porten af de Slaver, hvilke der forrette Feiningen, paalaffet nogle faa Stuffer fulde af det Sammenkeiede, hvilket Kiorekarlene uden Vægring bor at medtage, naar de af den der ansatte Opsigts Betient derom blive tilholdte, til hvilken Ende vedkommende Vognmænd og Grundeiere vilde alvorlig tilholde deres Folk, at efterleve saadant. p. 306. Raadstue-Pl. om Tilladelse at opføre Hytter paa Slots: Pladsen. p. 307. Da adskillige af de brandlidte Indvaanere, som paa Slotspladsen have crholdt Anviisning paa Steder til Hytters Opfattelse, for deri at drive deres Næringsveie, ikke endnu have begyndt at opføre samme, og altsaa formodentlig have forandret deres Forsæt; saa anmodes de, at ville inden 8te Dage for Magistraten anmelde, om de endnu agte at benytte den dem forundte Tilladelse, da de dem anviste Steder i Mangel deraf til andre Trængende, som det forlange, kunde blive overladte; og meldes derhos til Efterretning for disse og andre Vedkommende, at Tilladelsen at opføre Hytter paa Slotspladsen er alene tilstaaet under følgende Vilkaar: 1.) At de, der vil have Skorstene, ere pligtige at opsætte deres Hytter af Muur- og Bindingsværk med Teglhængt Tag, eller i det mindste med Bræde: Tag, oven tildækket med Græstørv. 2.) At enhver er pligtig igien at ryddeliggiøre sin plads, naar det be- fales, Pl. om Hytter paa Slotspladsen 2-3§. fales, og 3.) At de Byggende maae underkaste 17. Jul. sig enhver Anstalt, som til Orden og Reenlighed findes fornøden at blive foiet, hvortil hører daglig at lade feie hver for sin Boe eller Hytte til det Klokkeslet, til hvilket Feiningen for den øvrige Deel af Slotspladsen er eller bliver bestemt, og at betiene sig af de Vandhuse, som deels findes, deels til videre Beqvemmelighed for dem blive anbragte ud for den forrige Slotsfirfe

Pl. daß Briefe u. Briefpaquete, die nach der 21 Jul. bisherigen Anordnung eigentlich der Briefpost angehds ren, mit den Frachtposten versandt werden mögen. P. 106. Naadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Magi, 28 Jul. strat 25 Jul.) At de ved Pl. 4 Jul. 1795 foreskrevne Regler, som ved Bygningers Opførelse i Khavn for Eftertiden blive at iagttage, ogsaa skal være gieldende for alle de Bygninger, som i forstæderne eller paa Stadens Grund uden Portene ere eller blive opførte, for saavidt de efter Omstændighederne paa samme kunde anvendes. P. 308. Bekiendtgiørelse (fra Politieretten): At da Khavns 4 Aug- Politieret igien tager sin Begyndelse paa Charlottenborg Slot d. 5 Aug. 1795, og denne Rets Tilforordnede saaledes tiltræde deres sædvanlige Forretninger, saa bekiendtgiøres herved, at den i Citadellet Friderichshavn nedsatte overordentlige politieret, i følge Kgl. Res fol. 31 Jul. sidstleden, til samme Tid ophører, og at de ved samme endnu henstaaende Sager sluttes og paa dømmes ved den ordentlige Politieret. p. 309. Ober Brand og Vand Commissions: Pl. At da 7 Aug. af de Brand: Redskaber, der efter Brand anordnin gerne skal findes ved enhver Gaard og Huns, som Inventarium, og tillige hos visse Indvaanere i Særdeles hedi Pl. om Brandredskabers Anskaffelse. 7 Aug. hed, i Hensyn til deres Haandtering, en stor Deel un der sidste Ildebrand er bedærvet og forkommet; det tillige ikke kan ventes, at sligt Inventarium anskaffes af de Brandlidte, forinden deres Gaarde og Huse igien vorde opbygte; Saa ansees det saa meget viatigere, at den øvrige Deel af Khavns Indvaanere hastig forsys ner sig med de Brand:Redskaber af Spreiter, Spande, Logter, Stiger, Hager, Tragter, og det videre, óvilfe, som Inventarium, bør findes ved saavel private som publiqve Bygninger, samt sørger for, at dette Inventarium er i behørig Stand; Hvorom man til almindelig Sikkerhed vil forvisse sig ved med første anstillende Vis fitation. P. 309. 7 Aug. Ober: Brand og Band Commissions-Pl. om Vand spildes Forebyggelse, m. v. P. 310. Ulagtet de Erindringer, som ere givne om, at Vands Opstanderne, hvilke under den uheldige Ildebrand ere afbrændte, bleve enten istandsatte eller tilstoppede, for at forekomme Vandets Spildning og deraf flydende Uleiligheder; have dog adskillige saavel forsomt forbe meldte, som vist sig uvillige i at assistere Vandmes fterne med den Oprydning paa deres Tomter, der kunde give dem frie Adgang til Opstanderne. I denne Anled ning advares herved alle Vedkommende, uopholdelig, og i seneste inden 8te Dage, at foranstalte deres Spring og Pompe Vands Opstandere sat i saadan Stand, at ikke ringeste Band deraf til Spilde og Skade fan udløbe. I andet Fald ere vedkommende Vand: Inspecteurer bemyndigede, ved Vandmesterne og underhas vende Folk, strax derefter at besørge det Fornødne paa Eiernes Bekostning. Af Bronde vil maaskee endeel være ved Ildebranden giorte ubrugelige; og da, efter Anordningerne, ingen Brønd, under hvad Omstændig heder det end maatte være, maae aflægges; saa bliver de af Pl. om Bandspildes Forebyggelse. af Khavns Indvaanere, hvis Brende aldeles eller for 7 Aug. endeel ere blevne ubrugelige, paalagt at lade samme istandsætte, forinden Brand Bisitation ved førstkom mende Michaeli foretages, at de ikke skal udsætte sig selv for Ubehageligheder og Udgifter Raadstue Pl. (Resol. 14 Aug.) om de Ga- 16 Aug. der, som strax fan bebygges. P. 311. See Pl. 21 Aug. og 8 Sept. 1795. Efterskrevne Gader kan nu uden Forandring strap bebygges: Gammel Strand fra lille Færgestræde til Naboelos, med Undtagelse af de imellem store Ferges stræde og Høibroeftræde liggende Bygninger, samt No. 1, 2 og 3 fra Høibroestrade, Enarregaden, Klædeboderne, Nyegade, Friderichsberggaden, Broelæggerstræde fra Knabroestræde til Raadhuusstrædet, Naboelssstræde, Hyskenstrade, Badstuestrædet, Vimmelskaftet, undtagen No. 154, 157, 158 09 159. Amagertorv fra Høi broestrædet til Vimmelskaftet, med lindtagelse af Hiørnegrunden No. 63, og næstliggende No. 62, Nørregade, den liden Gade ved Frue Kirke, store Fargestrædets østre Side fra lille Kirkestræde til Stranden og Hol mens Riveer, undtagen Hiernegaarden No. 406 imod Kongens Nytorv og No. 398; hvorimod følgende Gader blive at udvide: Reverentsgaden paa estre Side til en Brede af 16 Alen. Viingaardstrædet fra Kongens Nytorv til Ulkes gaden paa sendre Side til og fra Ulkegaden til Admiralgaden paa nordre 16 Alen. Side til 16 Ulen. Ulkegaden paa estre Side til 14 Alen. Svaldergaarden paa vestre Side til 14 Alen. Admiral Gaden paa stre Side til 14 Alen. Gaden mod Nicolai Kirke paa vestre Side til 14 Alen. Lille Kirkestræde paa nordre Side til 14 Allen. Com Pl. om Gadernes Bebygg. i Khavn. 16 Aug. Compagniestrædet paa nordre Side til Broelæggerstræde fra Badstuestræde til Knabroe: 14 Alen. stræde paa nordre Side til 13 Alen Knabroestræde paa ostre Side til : 14 Alen. Skovboegaden paa sstre Side til Farvegaden til Vimmelskaftet ved No. 157, 158 og 159 til 15 Allen. 14 Alen. 14 Alen. Slutteriegaden med Forandring af Direction paa nordre Side til 16 Alen. Lavendelstrædet paa sendre Side til 16 Alen. Hestemøllestredet paa vestre Side til 14 Alen. Kattesundet paa vestre Side til 14 Alen. Smedebakken paa vestre Side til 14 Alen. Mikkelbryggersgade paa ostre Side til 14 Alen. Vestergade paa nordre Side til 16 Alen. Studiiftrædet paa sondre Side til 16 Alen. St. Pederstræde fra Teglgaardstræde til Vol den paa nordre Side til 16 Allen. Store og lille Larsbiornstræde paa vestre Side til 14 Alen. Teglgaardstrade paa vestre Side til 14 Allen. men de tvende snevre Gader, Smedens Gang og lille Færgeftræde, indgaae aldeles. Tillige er det, i Anledning af Friderichsberggaden, befalet, at det for Fremtiden neie seal paasees, at fortougene for Husene, som aller vegne saa især og i denne Gade, der har saa stærk en Passage, holdes saa ryddelige, at derpaa aldeles inter hensættes; at Rielderhalsene ei springe for vidt ud, og at Trapperne saa lider her som andre Steder gaae ub over de foreskrevne 18 Tommer, samt at de Farvere, som nedsætte sig i denne Gade, ikke maae lade deres forarbeidede Varer hænge saa vidt ud over Gaden eller saa lavt, som hidtil, efterdi denne Gade i Særdeleshed bør være saa rummelig, som den være fan, og endelig at alle Hiørnegaarde og Suse, som nu ere afbrændte eller for Pl. om Gadernes Bebygg. i Khavn. for Fremtiden nye opbygges, saaledes skal indrettes, at 16 Aug. de faae et skrane Hiørne. I øvrigt advares de, som udi foranførte Gader agte at bygge, ikke derved at foretage noget, førend de derom have giort Anmeldelse for Stadsbygmesteren og Stads Conducteuren, hvilke da indfinde sig paa Aastedet, for at undersøge, om noget, og hvad i Henseende til dets Bebyggelse i Særdeleshed, kunde være at iagttage. Raadstue Pl. (R. Kammer-Br. til Khavns Magi: 17 Aug. ftrat 15 Aug.) At Kongen har eftergivet Khavns brandlidte Indvaanere den paabudne personelle Ertraftat tilligemed Ansætningen for de Fattige for sidstafvigte Maj. og Junii Maaneder. P. 314. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas 21 Aug. giftrat 20 Aug.) Hvorved, i Følge Kgl. Resolution, be fiendtgiøres: 1.) At Hummergaden og Dybens gade skal vedblive, og paa nordre Side udvides til en Brede af 14 Alen. 2.) At Tellikegaden paa østre Side skal udvides til 14 Alen, og forlænges i samme Brede indtil Hummergaden. 3.) At Læderstrædet fra Høibroestrædet til Nissegangen paa søndre Side, og derfra til Hyfkenstræde paa nordre Side, bliver at udvide til 14 Alen; og 4.) At Fortun strædet skal paa nordre Side udvides til 16 Alen; men d 5.) Endeløsstrædet aldeles indgaae. P. 315. Raadstue: Pl. (Resol. 19 Aug., bekiendt 25 Aug. giort Khavns Magistrat ved N. Kammer-Br. 22 Aug.) At Rentekammeret mane i ethvert enkelt Tilfælde paa nærs mere Ansøgning foranstalte den anordnede Sort stemplet Papiie uden Betaling udleveret til Riobe-Contracter og Skidder, som udstedes af Brandlidte til Brandlidte i Khavn om afbrændte Pladse, samt til Brandlibtes Contracter om Bygnings Materialier og Byg ningers Opførelse paa de afbrændte Pladse. P. 316. XI Deel. 3 Fr. Fr. om Magistr. Pligt v. Opleb &c. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter, i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, der tilsidesætte den Agrelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embedsførelse, m. v. Cancel, p. 108. Da intet er Kongen mere magtpaaliggende, end at haandthave den borgerlige Sikkerhed, og beffierme enhver af Undersaatterne i sammes ukrænkede Nydelse; Saa har Han, i at bestemme de Forholdsregler, hvilke Khavns Magistrat bør iagttage og følge i dens Em Bedsførelse, ikke kunnet forbigaae en saa vigtig Gien stand. Og ere de Øvrigheds Pligter, som i denne Hens seende paaligge bemeldte Magistrat, foreskrevne i fam mes Instr. 28 Aug. 1795. 16 § (hvilken i denne Fr. er indrykket). Ved at kundgiøre dette Kgl. Bud til Magistraten, ang. dens Embedsmyndighed og Pligter, i foranførte Tilfælde; vil han tillige paa det alvorligste have indfrierpet, til almindelig Efterlevelse, de Kgl. Be Fiendtgiørelser 5 Apr. 1793 09 9 Aug. 1794, og herved igientage Sin landsfaderlige Advarsel, at alle Alvedkommende holde sig fra det Sted, hvor der er Norden og Opløb. I øvrigt skal de, der befindes at giøre sig skyldige i saadanne Forbrydelser, ved hvilke den almindelige Rolighed forstyrres, dommes og straf fes efter Lovens Strænghed; ligesom og enhver, ved deslige Leiligheder, skal vise Magistraten og Politiemester (der af Kongen ere bemyndigede til at vedligeholde Orden og hemme Voldsomheder) den Agtelse og Lydig hed, som deres Embeder medføre. Skulde nogen forhaane disse Øvrighedsmænd, eller bruge Trudster imod dem, imedens de forrette deres Embeder, da skal han straffes med at arbeide i Forbedringshuset, Claveriet eller Rasphuset, fra 2 til 6 Aar, efter Sagens Beaffenhed og fornærmelsens Grad; og dersom nogen 1. Pric Fr. om Magistr. Pligt v. Opleb c. - drifter sig til at forgribe sig paa deres Personer, da 28 Aug. skal en saadan Forbryder dømmes til at arbeide i Jera, i Khavns Fæstning, fin Livstid. Fr. ang. de Forholdsregler, som bør iagttages ved 28 Aug. Tvistigheders mindelige Afgiørelse formedelst Mægling af Magistraten (hvorved sammes Instrux 28 Aug. 1795, dens 8 §, som i denne Fr. er indrykket, be fiendtgiøres). p. 110. Instruction, hvorefter Magistraten i Kis: 28 Aug. benhavn skal rette sig, i den, samme betroede, Embeds Førelse. Cancel. p. 113. 1.) Kiøbenhavns Magistrat, hvis Lemmer ere: Overpræsidenten, tilligemed de beskikkede Borgemestere og Raadmænd, bør samtligen forestaae Øvrigheds Embe Det i bemeldte Kgl. Residentsstad. d 2.) I denne Egenskab staaer Magistraten under Kongens egen umiddelbare Befaling og det danske Cancellies Overopfigt. 3.) Dens Embeds Myndighed og pligs ter i Almindelighed ere de selv samme, som i Rigets. Øvrige Kiøbstæder tilkomme og paaligge baade Stift amtmanden og Magistraten; dog med Undtagelse af det, der hører til Justits og Politievæsenet, hvilket i Khavn forvaltes af Hof og Stadsretten, samt af Politiemester og Politieretten, under Cancelliets Besty relse, forsaavidt det extrajudiciale angaaer, og under Høiesterets Paakiendelse, forsaavidt Retternes Behands linger og Domme betreffer. 4.) Magistraten skal vaage omhyggeligen for alt det, der vedkommer Stadens Oekonomie, dens Kasses Indtægter og Udgifter, samt Forvaltningen af de Jordegodser, som ved Privile gierne ere sienkede Staden; dog bør det, der angaaer Brand: og Vandvæsenet, samt Broelægningen og Indqvarteringsskattens Ligning, herefter, som hid indtil, vedblive at høre under de dertil anordnede særs 32 Filte Instr. f. Khavns Magistrat 4-8 §. 28 Aug. Filte Commissioner. q 5.) Den skal, som Øvrig hed, have Bestyrelsen af Overformynderiet, for hvilket den bør staae til Ansvar, efter Lovens Orden. 86.) Den skal noie overholde og selv efterkomme de Reg ler, som Anordningerne foreskrive, saavel i Hensigt til Fattigvæsenet i Almindelighed, som de Hospitaler, Klostere, Opfostringshuse, Pleieanstalter, Legata og deslige velgiørende og milde Stiftelser, af hvad Navn A g nævnes kan, som ved særdeles Fundationer og Bestem melser ere henlagte og overdragne til Magistratens Omhu og Forsvar. 7.) Magistraten skal lade sig det være særdeles magtpaaliggende, at ophielpe Vindskibeligheden og understøtte Borgerfliden, hvis Fremtrivelse og Opretholdelse har den vigtigste Indflydelse saavel paa den huuslige, som den offentlige Lyksalighed og Velstand. i Som en Følge heraf skal den anvende alle lovlige Midler, til at indskrænke skadelige monopoler, der undertrykke Virksomhed, tillukke Veien for Arbeidsom hed og qvæle almeennyttig Kappelyst iblandt Medbor gere. 8.) Naar Klager over private fornær melser enten umiddelbar indkomme til Magistraten, eller samme blive den tilstillede fra Kongen og de vedkommende Collegier, da skal Magistraten forsøge at bevirke mindelige forlig imellem Parterne, hvilke, tif den Ende, skal være pligtige, efter Indkaldelse ved Aftensvarsel, at møde personligen paa Raadstuen. I ovrigt bør, i denne Henseende, følgende Bestemmelser tiene til Regel: a) lagtet der af den paaklagede Fors nærmelse funde, naar den blev pandømt ved Retten, tils flyde Kongens Kasse Bøder, skal dog lovens I-24- 8 ikke være hinderlig i Forliget, med mindre Sagen alles rede fra Justitsvæsenets Side er bleven paatalt. b) Maar Forening opnaaes, bør samme, tilligemed de Wilkaar, paa hvilke den er indgaaet, neiagtigen indfø res Instr. f. Khavns Magistrat 8-10 §. res i Protokollen, og da have samme Kraft og Virkning, 28 Aug. som en usvækket Dem. c) forligene udstedes beskrevne paa slet Papiir, under Raadstuene Segl og Raadstues Skriverens Haand; og, naar Execution derefter udfordres, bør samme forrettes af Underfogden. d) J Tvistigheder imellem Egtefolk maae ikke Foreninger, til Skilsmis fer eller Egteskabers aldeles Ophævelse, antages; men, naar Parterne ikke fan blive forligte paa den Maade, at de vedblive at leve i Fælledskab med hinanden, da skal Magistraten være bemyndiget til at bevilge dem Adskillelse. fra Bord og Seng. e) Dersom nogen, der er tilsagt at mede, udebliver, uden at kunne bevise lovligt Forfald, da skal Magistraten være berettiget til at forelægge ham, under Tvangsmiddel af Bøder, fra 2 til 10 dlr, til Stadens almindelige Fattigkasse; hvilken Kiendelse fuld. byrdes, som en Rettens Dom. f) Paa det Vedkoms mende kan have den fuldkomneste Tillid til Magistra tens Megling, maae der hverken føres Vidner eller udstedes Attester om det, der af Parterne tilstaaes, i Henseende til Facta, eller foreflanes, i Hensigt til fors liget selv, undtagen forsaavidt samme af begge Parter er vedtaget, og udgior virkelige Punkter af Foreningen. Heraf følger da, at, naar denne ikke fan bevirkes, gi ves aldeles intet beskrevet af det, som er blevet forhand let; men samme ansees som uefterretteligt og ugyldigt (Denne § er og bekiendtgiort v. Fr. 28 Aug. 1795). 9.) Magistraten skal i Almindelighed samles paa Raadftuen tre Gange om ugen, nemlig: Mandag, Onsdag og Fredag; og ellers, i overordentlige Tilfælde, saa ofte det udfordres, og det af Overpræsidenten bliver tilsagt. 10.) Ligesom Stadens og dens Indvaanetes Beste skal være Hovedgienstanden for Magistratens Omsorg og Bestræbelse; saa skal den ogsaa jevnligen overlægge med de 32 Mænd de Midler, som føre til dette Maal. 33 Instr. f. Khavns Magistrat 10:15§. 28 Aug. Maal. 11.) Magistraten fal, som Patron for Nikolai, Helliggeistes og vor Frelsers Kirker, iagttoge de den, i denne Egenskab, ved Loven og Anordnin gerne foreskrevne Pligter. 12.) Magistraten skal have flittig Opsigt med Skolerne og Ungdommens Un derviisning, samt vaage over, at 3-18-7 efterkommes da det er vigtigt for det Almindelige, at Børn opdrages til at blive gode og nyttige Borgere. 13.) Den skal have nøie Tilsyn med Laugene; vaage over, at Orden vedligeholdes i deres Forsamlinger; at der aflægges vedbørlig Rigtighed for deres Tide og Sygepenge; at de, dem vedkommende, Anordninger altid oplæses, i deres ordentlige Laugsmøder, samt forklares og indskiers pes dem, til Efterretning og Efterlevelse; endeligen, at alle de Ceremonier, der bære Præg af den uoplyste Oldtids rane og vilde Sader, afskaffes. Magistraten kal isar paasee, at de Haandværkssvende, der ville tage Bor gerskab, som Mestere, ikke bebyrdes med ufornødne Be kostninger og udgifter; hvorved de Fattige ofte udelukkes fra at kunne nedsætte sig og drive det Haandværk, de have lært; thi det er Kongens alvorlige og uforanders lige Villie, at Næringsveiene, i alle deres Grene, skal lertes, og han vil ikke tillade, at der lægges Hindrin ger for Flid og Vindskibelighed. I øvrigt skal Magis Straten tilkiendegive samtlige Mestere og Svende af Haandværkslaugene, at Kongen ikke vil taale, de skal staae under Tvang af udlændiske Laugsvedtægter og For domme; men at de, som troe Under saatter, blot have at rette sig efter hans landsfaderlige Buds Forskrifter. 14.) Uagtet Politiets Bestyrelse og Forvaltning i 21: mindelighed ikke paaligger Magistraten, skal den dog, naar den finder, at noget, til sammes Forbedring, funde være at anordne, derom indkomme med Forestil ling til Kongen igiennem Cancelliet. 15.) Saa skal Instr. f. Khavns Magistrat 15-165. - skal og Magistraten herefter, som hidtil, sammentræde 28 Aug. med Politiemester og nogle af de 32 Mand, for at fastsætte Riod: og Brødtaxterne her i Staden. 16.) I Tilfælde af Opløb, skal Magistraten, naar samme ikke strax af Politiet kan stilles, men overordentlige Tvangsmidler maae anvendes, for at tilveiebringe Ora den og Roelighed, indfinde sig paa Raadstuen, og der forblive (*), for at kunne være Politiemester og Stade hauptmanden behiclpelig med Raad og Daad, i Hensigt til de Forholdsregler, som, efter Omstændighederne, fan eragtes fornødne, til at betrygge Borgersikkerheden.. Dersom Opløbet skulde bære Kiendetegn af overlagt Sammenrottelse eller Stempling, da skal Overprasidenten tilligemed to af Magistratens Lemmer, som dertil af ham udnævnes, begive sig til det Sted, hvor saas dan ulovlig Folkeforsamling er, og der i Kongens Navn forkynde de Tilstedeværende, at enhver, der vil være an skeet, som god Borger og tro Undersaat, strax skal fors feie sig derfra og gaae roelig til sit hiem, samt at de, der ikke adlyde denne Formaning, maae tilskrive dem selv den Uheld, som rammer dem, naar Kongen sættes i den bedrøvelige Nødvendighed, at haaubthæve den offentlige Sikkerhed med væbnet Haand imod Oprørere og Voldsmænd hvilke da maae falde og ligge paa deres Giernins ger. Ved saadan Leilighed skal Magistratens Lemmer, paa det at de kunde være fiendte eg agtede af enhver, bære Kongens Zavn med Krone, hæftet paa Brystet, i et grønt Baand. I øvrigt følger det af sig selv, at bet et en væsentlig Pligt for Magistraten, at bidrage til, paa alle muelige Maader, at afværge og dæmpe saabanne Optrin, hvorved Medborgere udsættes for Fare og Strat (See 3 4 (*) I Fr. om Opløb 28 Aug. 1795, hvor denne s er indraffet, staaer: "og der forblive samlet." Instr. f. Khavns Magistrat 16-23§. 28 Aug. (See Fr. om Opløb 28 Aug. ). 17.) Mas gistraten skal, i alle Dele af dens Virkekreds, uafvigeli gen rette sig efter de Regler, som Loven og Anordningerne foreskrive i Almindelighed for Øvrighederne i Biøbstæderne, for saavidt samme ikke, ved særdeles Bestemmelser, i Hensigt til Khavn, ere forandrede; da disse Befalinger, i saa Fald, bør følges og iagttages. 18.) Ligesom det paaligger Magistraten, med Neiagtighed og Troskab at efterkomme Kongens Bud, saa skal den og med hurtighed og Beredvillighed udføre de Kgl. Collegiers Befalinger og foranstaltninger, saaledes, som den derfor vil kunne staae Kongen til Ansvar. 19.) Den skal sørge for, at alle 2nordninger og Be falinger, som fra de Kgl. Collegier sendes den, til Bekiendtgiørelse, strax blive kundgiorte, paa det at enhver Vedkommende kan vide at rette sig derefter. 20.) Den skal have neie Tilsyn med, at enhver af dens underordnede Betiente og Ombudsmænd ops fylder deres Pligter. 21.) Naar Magistratens Betænkning fordres over nogen Sag af Kongen eller Collegierne, da skal samme ikke forfattes efter de fleste Stemmer; men den eller de af Magistratens Lemmer, hvis Mening er afvigende fra Pluralitetens, skal til fiendegive deres Tanker og de Grunde, paa hvilke samme ere byggede. 22.) Magistraten skal paasee, at Fr. 5 Apr. 1793, angaaende fængslernes bedre JInds retning, saa hastig som mueligt bliver iværksat her i Staden. Saa bør den og stedse siden have Opsigt med, at de holdes vedbørligen i Stand. 23.) Enker, Umyndige, Fattige og forsvarløse anbefales til Magis Stratens særdeles Omhu. Naar det befindes, at sans danne undertrykkes og fornærmes, skal Magistraten, saafremt den ikke i Mindelighed kan forhielpe dem til deres Ret, indstille dem til Cancelliets Forsorg med Beneficium pauInstr. f. Khavns Magistrat 23-27§. - paupertatis og frit Forsvar for Domstolen. 24.) 28 Aug. Efterretning om priserne paa alle Slags Korn: og Sedevarer skal Magistraten maanedlig indsende til Sens tekammeret. 25.) Ligesom Kongen altid med Velbehag vil ansee og imodtage de forestillinger og for: Sage, som Magistraten finder tienlige at indgive, i Hensigt til Stadens Opkomst og dens Borgeres Vel stands Forøgelse, i Forbindelse med det almindelige Beste, eller hele Stadens Vel; saa vil han især, at den Skal vaage over Forsyningsvæsenet, i hensigt til Levnetsmidlernes muclige Overflødighed og Prisernes Lethed til hvilken Ende den alvorligen skal paasee, at alle Vedkommende have den Forraad af disse Varer, som Anordningerne foreskrive. I øvrigt bør Magistraten jevn lig overlægge med Providerings Commissionen de Forholdsregler, som denne vigtige Gienstand fræver. 26.) Magistraten skal paafee, at Ligningen af de borgerlige Tyngder steer efter Billighed og med den strans geste Upartiskhed. 27.) Overpræsidenten skal, som den første iblandt Magistratens Lemmer, imodtage og aabne de Befalinger, Breve og Ansøgninger, som indkomme. Han skal sammenfalde til overordentlige Moder. Han skal paasee, at Sagerne i deres Orden foretages og afgiøres. Han sal vaage over, at de Forretninger, som fordeles imellem Magistratens Lem mer, af Vedkommende til rette Tid tilendebringes, og at Rigtighed derfor aflægges. Han skal have noie Tilsyn med Raadstueskriverstuen, at Bøgerne føres med Orden, og Sagerne erpederes med vedbørlig Hurtig hed. Med et Ord: Han skal forestaae Magistraturens indvortes Politie. I øvrigt skal Overprasidenten altib have Sæde i Overbrand og Band Commissionen, samt Providerings og Indqvarterings Commissios nerne, saa og i Directionerne over Prindsesse Charlotte 35 Amas Instr. f. Khavns Magistrat 27-31§. 28 Aug. Amalie Stiftelse og Friderichs Hospital. Ligeledes ved bliver han, tilligemed Biskoppen, Inspectionen over det Byssingske Legat. Endelig tilkommer det ham, Følge Rescr. 6 Febr. 1789, at afgiøre de tvivlsomme Tilfælde, der kan forekomme, i Henseende til Reisepassers Udstædelse; ligesom han og haver at iagttage de ham, ved Brand: Anordn. 9 Maj. 1749, paalagte ferdeles Pligter. 28.) I Overpræsidentens Fraværelse og lovlige Forfald, eller naar dette Embede er le digt, forestanes samme af den øverste Borgemester, uden negen videre Constitution. 29.) Magistras ten og Overpræsidenten staae, i Følge 2. 1-2- 8, ikke under den almindelige Ret, for faavidt deres Øvrigheds Embeders Førelse betreffer; men, i Til fælde af, at nogen Anke desangaaende maatte finde Sted, skal samme for Kongen anbrages, paa den i I 26 3 anviste Maade, og igiennem Cancelliet forestilles; da Kongen forbeholder Eig, enten umiddel bar at afgiore Sagen ved Resolution, og saaledes forhielpe den Klagende til sin et, eller, naar Omstændighe derne det udkræve, at beskikke Commissarier til deri at dømme, hvis Behandlinger og Domme, i saa Fald, høre under Heiesterets yderligere og endelige Paakiendelse Dog bor fra denne Regel være undtaget det Ansvar for Umyndiges Midler, som, i Følge 3 17 32, paaligger Magistraten; i hvilken Henseende den maae kunne seges, tilligemed Værgerne og Over formynderne, ved den almindelige Domstoel. 30.) Magistratens Lemmer skal alle boe og opholde sig her i Staden. 31.) Dersom enten Magistraten samlet, cller enkelte af dens Lemmer, Fulde nedsages til, ved Lov maal og Dom at fralægge sig nogen imod dem, i de res Embeds Førelse, fremført Beskyldning, da skal Cancelliet meddele den saaledes fornærmede beneficium pro. cestaling. Instr. f. Khavns Magistrat 31-33§. ceffus gratuiti, og ham tilstaaes Sagførelse, uden Bes 28 Aug. 32.) Ligesom Kongen venter, at Overs præsidenten og Magistraten med Troskab, Narvaagenhed og Nidkierhed i deres Embeders Førelse, vil svare til den Tillid, Han har sat til dem, i at beskikke dem til Øvrighed i Residentsstaden; sea tilsiges dem ogsaa herved Kgl. Beskyttelse, til at forsvares og haandthe ves i den Myndighed, sem deres Embeders Vigtighed fordrer. 33.) Endelig skal denne, Instrux trykkes og offentligen bekiendtgiores, til almindelig Efterret ning. Khavns Brandforsikrings: Directions - Pl. 31 Aug. (Resol. 26 Aug., befiendtgiort samme ved Canc. Br. 27 næstefter) ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til Khavns Brandforsikkrings Annuitets:Beviser efter Anordn. 17 Jul. 1795. P. 121. 1.) For Khavns Brandforsikkrings Annuiteter op rettes et Contoir, hvori ansættes en Bogholder, en Controlleur og en Reserve Betient; at Contoirets Fors retninger ikke ved nogen hindring maae kunne stands ses. Og alle Annuitets Beviser, som ere underskrevne af tvende af disse Betiente, ansees som fuldkommen gyldige. Disse Beviser udstædes og transporteres uden Betaling. 2.) Til Annuitets Beviserne antages følgende Formular: Rigsdaler No. Dansk Courant. 2t under ovenanførte Nummer findes antegnet udi de i Følge den Kgl. allernaadigste Be fiendtgiørelse og Anordning af 17de Jul. 1795 ved Kis benhavns Brandforsikkring holdende Annuitets Bøger for den Summa Rdlr, figer Rigsdaler Dansk Courant, det bevid nes herved; og blive saavel Renterne af denne Summa med 3 Procent til dette Bevises rette Eier udbetalte, som Capitalen selv, naar dette Nummer ved Trafning uds som: Pl.ang.Brandf. Annuit. Beviser 2-4§. 31 Aug. kommer, efter ovenmeldte Anordnings nærmere Indhold og Bydende. Khavn i Brandforsikringens Annuitets Contoir den i Hovedbogen Pag. N. N. Noteret

Contrabogen

Pag. N. N. 3 Procent Brandforfiffrings Annuitets: Beviis. Og skal disse Annuitets Beviser forsynes i de øvers fte tvende torner med tvende dertil approbeerte Stemp ler. 3.) Stedet, hvor Annuitets Contoiret hol des, samt naar, og paa hvilke Dage, Annuitets-Beviserne for hver Termin udgives, sat til Enhvers Underretning nærmere bekiendtgiøres. Transporterne skee siden hrer Tirsdag, Torsbag, og Loverdag Formiddag, fra kl. 9 til 12; undtagen fra 15 270v. til 11 Dec. Hvert Aar, da Contoiret lukkes; for at Renteberegnin gerne til 11 Dec. Termin fan opgiøres. 4.) Ethvert Zummer af disse Annuiteter ansættes for 1000 Rdlr; og, hvor en Huuseiers Andeel for hver Termin ikke ftrækker til denne Summa, sættes flere, og saamange, under eet Nummer, indtil det fulde 1000 Noir er op naact. Men enhver fan, efter eget Behag, lade fordele og transportere større Annuiteter i mindre Summer; dog ikke i mindre, end 25 Rdlr, og ikke i andre Summer end dem, som med 25 kan deles. Ligeledes kan flere mindre Annuitets: Beviser paa Forlangende igien samles i et større, naar disse samlende Annuiteter ere udstædte under eet og samme Nummer; men flere Annuitete Beviser, udsædte under forskiellige Nummere, fan ikke famles i eet Annuitets Beviis. Den, som forlanger en paa Navn udstedt Annuitet transporteret til en an den, eller Jhandehaveren, tegner saadant under sin Saand bag paa Annuitets Beviset, med Benævnelse af den, det forlanges transporteret til. Enhver saa dan Pl. ang. Brandf. Annuit. Beviser 4-78. - dan Transport maae strax noteres i Annuitets-Contois 31 Aug, ret, og et nyt Beviis derfra udstedes, ferend den transs porteerte Annuitet modtages af den nye Eier. 5.) Renternes saavelsom de ved Trækningerne udkomne Tummeres Betaling skeer ved Brandforsikkringens Kasserer. 6.) Trækningen af de Nummere, som til næste Termin derefter skal udbetales, keer i den sædvanlige Lotterie Cal paa Rosenborg Slot, i Overvæs relse af 2de af Directeurerne for Brandforsikkringen, og 2de af de samtlige Committeerte indbyrdes imellem sig dertil udvalgte Commissarier. Den første Trækning fores tages i Jul. Maaned 1796 paa en nærmere befiendtgisrende Dag, og siden aarlig ved samme Tid. Alle Num merne af den hele Annuitets Massa kastes offentlig i en dertil indrettet Træknings Maskine, hvoraf paa den ved Lotterier brugelige Maade udtrækkes saamange Nummere, som udfordres til det ved Anordn. 17 Jul. 1795 bee stemte Beløb. De udtrufne Nummere anmærkes hver Gang i en dertil authoriseret Protokol; og efter Traf ningen forsegles Maskinen saavel med Brandforsikkrins gens som de tvende Commissariers Segl. Bed naste 202 8 Trækning aabnes disse Segl, hvorefter Trækningen fores tages, og saaledes fortfares ved hver Trækning, saas længe indtil det hele Antal af Annuiteter er udtrukket. 7.) Naar de, som eie et udtrukket Tummer, i næs ste 11 Dec. Termin efter Trækningen skal have sammes Beløb udbetalt, melde de sig først med Annuitets: Beviset paa Annuitets - Contoiret, hvor det udslettes af Bø gerne, og derom forsynes med Paategning. Det saalese des paategnede Annuitets Beviis fremlægges derpaa i Directionen for Brandforsikkringen, som forsyner det med Anviisning paa Kassen til Udbetaling; da fra den Tere min ingen videre Rente betales af en saadan udtrukken Annuitet. Renter derimod fan af ethvert Annuitets Bevis Pl. ang. Brands. Annuit, Beviser 7§. 31 Aug. Bevises Eier hæves uden videre Anviisning ved hvert Aars 11 Dec., imod det originale Annuitets- Bevises Foreviisning og Senternes Afskrivning derpaa; dog, for saavidt bemeldte Annuitets Beviser lyde paa Navn, be- Høve de ikke at forevises in originali ved Rentens Udbetaling, men denne kan ogsaa imod Qvittering hæves af Eieren, eller hvem han paa sine Vegne behørigen befuldmægtiger. I øvrigt skal nærmere vorde bekiendr giort en Tabel, som skal vise, i hvormange Aar den hele Sum inddrages, saavelsom hvormange Annuiteter hvert Aar udtrækkes (See Tabel 15 Sept. 1795). 8 Sept. Raadstue Pl. (Canc. Br. til Khavns Mas giftrat 27 Aug. og 3 Sept.) hvarved, i Følge Kgl. Nefolutioner, befiendtgiøres: 1.) At Store Kirkes stræde skal vedblive, og udvides paa sendre Side til 14 Allen. 2.) At Lapegaden paa nordre Side Skal udvides til 16 Alen. 3.) At Bygningerne imellem Høibroeftrædet og store Færgestrædet ind gaae, men at Høibroeftrædets vestre Side, og store Færgestrædets østre Side, som vedblive, kan under Jagttagelse af den i de tilstødende Gader ved Hiørnerne be stemte Indrykning bebygges. 4.) At No. 1, 2 og 3 ved gammel Strand, uden Forandring, og No. 406 paa Hiørnet af Kongens yetorv og Holmens Revier med Indrykning efter Flugten af Viingaardsftrædets nye Linie kan bebygges, og 5.) At Zenrikfyrens Gang aldeles indgaaer. P. 317. 9 Sept, Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 8 Sept.) om Overtrædelse af Bygningsanordnin gerne. P. 318. Cfr. Pl. 1 Mart. 1796. Gr. Da de ved Pl. 4 Jul. 1795 foreskrevne Reg Ler (som til Sikkerhed for Staden, Stedernes Eiere 08 Pl. om Overtræd. af Bygn. Adn. - og deres Beboere ere anseete nødvendige, og til den 9 Sept, Ende ere befalede at iagttages ved alle Bygninger, hvilke herefter saavel paa de afbrændte Pladser, som andre 2 I Steder i Khavn, blive opførte) desuagtet paa adskils lige Steder ere blevne overtraadte i den Forventning, at, naar Arbeidet først var bleven færdigt, det da derved skulde forblive; men der er Kongens alvorlige Villie, at bemeldte Placat paa det noieste efterleves; saa befales herved følgende: Alle Forseelser imod denne og andre Bygningss Anordninger skal uopholdelig af Stadsbygmesteren anmeldes for Politieretten, som ved en Kiendelse bør paalægge saavel Bygningsherren, som den Mester eller Frimester, der haver giort Arbeidet, een for begge og begge for een, at ombygge eller forandre det af dem foretagne Arbeide saaledes, at det bliver indrettet overeensstemmende med det der er anordnet, under Tvangsmiddel af tilstrækkelige Bøder til Stadens Fattige, saalænge indtil der Befalede bliver efterkommet. Pat. wodurch den Unterthanen, besonders bey ihren 11 Sept. Bitten u. Beschwerden, Gesegmässigkeit, Ordnung 11. Gehorsam eingeschärfet wird, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. p. 126. Khavns Brandforfikkrings Directions Pl, 11 Sept. (Canc. Br. til samme 8 Sept) At det til Sikkerhed saas vel for Eierne som Panthaverne maae tilstædes, at assurere endog etageviis; men da slige Interims Taxations: Forretninger ikkun vil komme til at bestaae af nogle faa Linier, bør vurderings: Mesterne ikke have mere der for, end 2 a 3 ME hver i det høieste. Enhver nye Interims Taxation til forhøiet Assurance fan tegnes ved den foregaaende paa den samme Forretning, og først naar Bygningen er fuldført, skal den ordentlige 09 Pl. om at affeurere etageviis. 11 Sept, og specielle Taxation fee, og betales som forhen har været bestemt. p. 129. 15 Sept. Tabel (udstædt af Khavns Brandforsik frings Direction), som viser, hvor mange Zummere af den Khavnske Brandforsikkrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtrækkes. p. 130. I Continuation af Pl. 31 Aug. 1795 (ang. nogle nærmere Bestemmelser, i Henseende til Khavns Brandforsikkrings Annuitets Beviser efter Anordn. 17 Jul. 1795) bekiendtgiores herved end videre: 1.) Efter den, i Overeensstemmelse med Pl. 31 Aug. 1795. 4 §, forfattede generale Fordeling af Annuite terne imellem de Brandlidte, som til Enhvers Under retning inden den første Trækning ved Trykken skal vorde bekiendtgiort, udgiør deres hele Antal 1840 Nummere. 2.) Til disse Annuiteters Forventning med 3 Procent aarlig, og deres Inddragelse ved Trækning, udsættes, i Følge Anordn. 17 Jul. 1795, 5 procent af den op rindelige Capital, eller af alle Annuiteternes hele Be 2011 186, saaledes, at Renterne, som efter hver Trækning spares af de udtrukne Nummere, lægges til det, som skal anvendes til Inddragelsen. 3.) I Følge heraf udtrækkes og betales det hele Antal Annuiteter, eller alle 1840 Nummere, i det længste i 31 2lar saaledes, at deraf aarlig i det mindste udtrækkes følgende Antal:

Anno 1796 216 36. Anno 1805 48. 17970 38. 1806 49- 1798 39. 1907 51. 1799 40. 1808 52. 1800 41. 1809 54. 1801 43. 1810 56. 1802 44. 1811 B 57. 1803 45. 1812 59. 1804 46. 1813 61. Anno Tabel over Brandf. Annuiteterne 3-6§. - Anno 1814 63. Anno 1821 77. 15 Sept. 1815 65. 1812 79. 1816 = 67. 1823 81. 1817 = 69. 1824 84+ 1818 71. 1825 8% 73. 1826 90. 75. 1819 5 31820 E 4.) Naar efter Anoren. 17 Jul. 1795. I P. 3 §, enten ved Tilvært i Affurancen, eller ved andre Hielpemid ler, den til Annuiteternes Inddragelse udsatte fond forg ges, fan i et eller andet Aar flere ummere ventes uds trufne. 5.) Da enhver Brandlidt ved den foran ommeldte generale Fordeling er tillagt den ham i An nuiteter tilkommende hele Sum; saa følger deraf, at den hele Sum for hvert Summer, som aarlig udtræk. kes, ogsaa vorder fuldt udbetalt; skiont de dertil henhørende Annuitets Beviser, som efter Anordningen udstædes terminviis i 4 Aar, i de første Aaringer ej alle ere udstædte. 6.) Det Overskud, som ikke fan deles med 25, og hvorfor altsaa intet Annu tets Beviis kan udstædes, faaer Vedkommende udbetalt med Renter, naar der Nummer, hvorved samme i den generale Fordeling er anført, ved Trækning udkommer. Kgl. Advarsel og Bekiendtgiørelse ang. Opløbet 16 Sept. paa Kongsberg d. 5 Sept. 1795; I hvilken Anled ning Kammerb. og Stift Amtmand F. Moltke og Kherre og General Audireur i Nge S. J. Raas ere bes falede foreløbigen at undersøge de foregangne lordener, samt at lade Ophavsmændene arrestere, m. v. (See kiendtg. 19 Febr. 1796). P. 132. Raadstue: Pt. Hvorved Instrux for Khavns Ma: 16 Sept. giftrat 28 Aug. 1795. 13 § (at Haandværkssvendene og Mestere ikke maae staae under udlændiske Laugs: Ved tægter) bekiendtgiøres. P. 319. XI Deel. 21 a Pl. Pl. ang. Pl. 27 Dec. 1789. 18 Sept. Pl., som forandrer d. 6 § i Pl. 27 Dec. 1780, forsaavidt samme fritager Deserteurer, der ere skyldige i andre Misgierninger, fra al Straf (i Anled ning af indtrufne Tilfælde og de med dem forbundne særdeles Omstændigheder). Admir. og Commiss Colleg. P. 136. Naar nogen Deserteur, hvad enten han er undvigt i eller uden Riget, inden 3 Aars Forløb godvilligen indfinder og til Tienesten anmelder sig hos sin Chef, da, om det er hans første Desertion, og han ikke er skyldig i nogen anden Misgierning, pardonneres han og fritages for al Straf. Men er han skyldig i nogen anden Misgierning, og samme ikke medfører Straf paa Liv, Ere eller Fæstnings: Arbeide, da, naar han veb Retten er vorden dømt, skal Vedkommende indsende den ergangne Dom til Admiralitets og Commiss. Collegium, som, efter Omstændighederne, enten pardonnerer den Skyldige, eller med mildere Straf anseer ham. I øvrigt skal det i Desertions: Sager have sit Forblivende ved bemeldte Placat og Artikels: Brevene for Søe= Etaten. 23 Sept. Raadstue-Pl. (Resol. 11 Sept., bekiendt giort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 22 Sept.) Hvors ved følgende nærmere Bestemmelser giøres, til almindelig Regel for dem, der lade opføre nye Byg ninger i havn. P. 320. 1.) Alle nye opførende Hiørnebygninger fan hers efter, om Eierne finde det for got, ud til den smallere Gade gives den samme Heide, som Eieren, i Overs eensstemmelse med Resol. 26 Jun. (bekiendtgiort ved Pl. 4 Jul.) 1795, bestemmer for samme Bygninger ud til den bredere Gade. 2.) Intet Slags Udbyga ning eller Carnappe (Balcons af Steen og Jern und tagne, i den Høide, hvor de ej kunde være Færselen til Hin Pl. om Bygninger i Khavn 2-8 §. Hinder), ej heller noget uden for Linien udstaaende Vin: 23 Sept. due, maae anbringes paa Bygninger. 3.) Ingen Jernstænger eller Boiler maae hensættes paa Fors togene langs husene, og intet Lofum i nogen nye op førende Bygning anlægges under Trappen, som gaaer op i huset. 4.) I de Tilfælde, hvor fire Giorner sammenstøde, al det, i Henseende til Hiørnernes Brafning aldeles forblive ved fornævnte Resol. 26 Jun.; men i andet fald maae det tillades Vedkommende, at bræffe Hiørnet paa 3 Alen i det mindste, naar Huset er under 12 Alen bredt, og udgiør en ret eller stump Binkel. 5.) Det kan herefter tillades, at Pillerne i de Huse, der ere under 12 Alen brede, indrettes af 21 Tommers Brede, imod at tillægges Steen, eller af 18 Tommers Brede, imod at tillægges I Steen mere i Tykkelse, end ellers fordum var bestemt. 6.) Rakkelovns Skorstene maae herefter anlægges paa Gevelvter fra een Brandmuur til en anden, eller udkroges paa Muur, naar Muren har den fornødne Tykkelse til i Ildsvaade alene at bære udfrogningen. 7.) Det Tilfælde, at en Gade støder perpendiculair imod nogen Huuseiers Bygning, skal ikke være ham nogen Bes væggrund til at erholde Tilladelse, at opføre denne sin Bygning hoiere, end ellers efter Breden af den Gade, i Hvilken hans Huus ligger, fan være ham tilladt. 8.) Ved de i meerbemeldte Resolutions 2 § benævnte Ovi ster, med hvilke Husenes Heide er fastsat til 24 eller 18 Alen, ere ikke at forstaae Qvist: Luger, der alene bruges til Varers Ophidsning, da ethvert Huus, hvor det behøves, tillades at have en saadan Luge. Go Vorschrift in Ansehung des Schulbesuchs der 24 Sept. arbeitenden u. dienenden Rinder auf dem Lande, in den Aemtern u. Landschaften des H. Schleswig. P. 198. 21 a 2 Von. dn. z. Beschleun. d. Rechtspflege. 25 Sept. Von. zur Beschleunigung der Rechtspflege ben Concursen, Erbtheilungen u. Criminalsachen, f. Schless wig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzan. P. 137. Erneuerte Verfügung betr. die Beförderung des Absages des Oldesloer, jeßt Travensalzer, Salzes dei den Höckern in den klösterlichen u. adelichen Distriks ten des H. Holstein. p. 201. 28 Sept. 28 Sept. 2 Oct. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Sept.) om Tilladelse at indføre Muur og Skiel Sand. P. 322. Saasom adskillige af de Brandlidte i Khavn paa denne Tid ikke have kunnet ved det forenede Pram: og Steenfører Laug (der i Følge dets Artikler 17 Sept. 1784 ene er berettiget til Vands her til Khavn at indføre, saavel Muur og Skiel Sand, som Broe: og hvid Gulv Sand) blive forsynede med det til deres Byg ningers Fuldførelse behøvende Muur og Stiel Sand; Saa bevilges: Alt det maae være alle og enhver tils ladt, uden Hindring fra Pram og Steenfører: Lauget, til Khavn til Vands at indføre Muur og Stiels Sand, samt at overlade eller udsælge samme til enhver, som deraf maatte behøve noget; dog at ved Sandets Indførsel og Losning iagttages den Forsigtighed, nemlig, at deraf intet i Canalerne spildes, hvilken ved d. 25 § af bemeldte Laugs Artikler er foreskreven. 59 Publicandum betr. Die verstattete Ausfuhr des Marschhabers aller Art nach der Fremde. p. 203. 7 Oct. Fr. om en ertraordinair Korn: Leverance af det contribuable Hartkorn i Dmk, for en bestemt Bes taling, til Kgl. Tieneste i Aaret 1796 (saasom de ved den senest afholdte Licitation budne Priser paa de Korns varer, som til Kgl. Tieneste for 1796 behøves leves rede, have saa meget oversteget de forhen i lige Til fælde Fr. om ertraord. Korn-Leverance. fælde antagne Priser, at Anskaffelsen af disse Kornva 7 Oct. rer paa denne Maade vilde blive alt for byrdefuld for Kongens Kasse, og medtage en langt større Sum, end den, der ved de paabudne Kornskats Penge indkommer).. P. 141. R. Kammer Pl. (Resol. 30 Sept.) ang. 8 Oct. ydermere Fortolkning af Sr. 23 Apr. 1781. 23 § og 8 Jun. 1787. 2 §. P. 151. Frr. 23 Apr. 1781, dens 23 §, og 8 Jun. 1787, dens 2 §, blive (foruden den Fortolkning, sam me have erholdet ved pl. 29 Jan. 1795) fortolkede derhen at da samtlige i Fælledskab værende Lodseiere i den Bye, hvorfra Udflytning skeer, bor, i Forhold til det Hartkorn, de i bemeldte Bye eie, afgive forordningsmæssig hielp af Arbeide til de Bøndergaardes Udflytning, hvilken enten Vedkommende have i Minde lighed imellem sig vedtaget, eller Landvæsens Commissio nen har anseet nyttig, hvilket Arbeide enhver af disse Lodseiere kan lade forrette ved sit hele Gods; saa skal Amtmanden i tilfalde at nogen af disse Lodseiere befindes at nægte eller efterlade det Arbeide, som falder i hans Lod, være pligtig til, paa Reqvisition af den Med-Lodseier, til hvis Gaards Udflytning Arbeidet skulde giores, at lade det forrette for den saaledes modtvillige med: Lodseiers Regning, og derefter lade Bekostningen ved Udpantning hos ham inddrive. Gen. Postamis- Pl. (Resol. 2 Oct.) Hver 9 Oct. ved (i Anledning af derom indkomne Ansøgninger og paa Gen. Postamters Forestilling) tillades: At Vogn mændene i Corsser og Testved Kiøbstæder i Siefland et mane forhaanden og indtil videre lade sig betale for 6, istedenfor at de hidtil ikkun have nydt Betaling for 5 Mile, imellem fornævnte tvende Kiøbsteder. P. 152. 21 a 3 Raad Pl. om Told af Spiger og Søm &c. 15 Oct. 15 Oct. 27 Oct. 29 Oct. 29 Oct. 29 Oct. Raadstue Pl. (Resol. 19 Aug. og 23 Sept., bekiendtgiort Khavns Maaistrat ved Gen. Toldkammers Br. 6 Oct.) At Tolden paa Spiger og Som, samt valsede eller slagne Jernplader til Tage og Plattensla ger: Arbeide, som i 3 Aar til Khavn indføres, maae nedsættes til 10 pro Cent Told af Værdien. P. 323. Raadstue Pl. (Resol. 7 Oct., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Canc. Br. 13 Oct.) At de Afregnings Beviser, som af Directionen for Brand. kassen meddeles de brandlidte Huuseiere i Khavn, maae, ligesaavel som Annuitets: Beviserne, overdrages ved Transport, uden stemplet Papiirs Brug; hvori mod alle Gieldsbreve, hvorved enten Afregnings- eller Annuitets Beviserne vedlægges til Sikkerhed som haandfanet Pant, bør være skrevne paa det anordnede stemp Iede papiir. p. 324- Verfüg. weg. der Concurrenz zur Vergütung der Ovartiere bey Durchmarschen u. Cantonnements der Kgi. Truppen in den Land-Districten des H. Schles wig. P. 204. Won. zur näheren Bestimmung der I No. des 15 § der Landausschuß: Von. 3 Jul. 1776 u. des 9 § der Recruten. Von. 11 17ov. 1785, daß der Ankauf eines Hofes weder vom Landausschuß noch National Recrutendienst befreie; f. Holstein u. Pinnes berg. p. 207. Pat. zu Abstellung der Eingriffe unbefugter Schriftsteller in die Gerechtsame der bestalten Advo caten f. Holstein u. Pinneberg. p. 209. Verfüg. weg. der Concurrenz zur Vergütung der Qvartiere bei Durchmarschen u. Cantonnements Kgl. Truppen in den Amts: u. Landschaftlichen Distric ten des H. Holstein u. in d. Herrsch. Pinneberg. p. 211. Raads Pl. om Øllets Forhøielse. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 30 Oct.) 31 Oct. At den ved Pl. 27 Apr. 1795 tilstaaede Forhøielse paa 14 og 8 Marks Øllet, m. v., maae vedblive til Apr. Maaneds Udgang 1796 (Saasom Priserne paa alle til Ølbrygning fornødne Species endnu vedblive at være langt høiere end de, hvorefter Øl Taxten i Aaret 1755 er bleven sat. See Pl. 30 Apr. 1796). P. 325. Pl. Hvorved Udførselen af Hvede, Rug, 4 Nov. Byg, Havre, Boghvede, Malt, meel, Gryn, Brød og Skibs Tvebakker fra Dmk og Nge til fremmede Steder indtil videre forbydes. Gen. Told- Kammer. P. 153. Forandret ved Pl. 15 Apr. 1796. Da Kongen anseer det fornødent, at libførselen af Kornvarer fra Dmk og Nge til fremmede Steder frembeles og over den ved Pl. 3 Jul. 1795 bestemte Tid forbydes; saa bliver herved følgende befalet: 1.) Herefter og indtil videre maae ikke udføres fra Dan mark eg Norge, hverken directe eller indirecte, sse- eller landverts, til fremmede Steder Hvede, Rug, Byg, Havre, Boghvede, Malt, Meel, Gryn, Brød og Skibstvebakker; dog undtages fra dette Forbud det til Provision for ethvert afseilende Skib nødvendige, saavelsom og det fremmede Korn, der til Udførsel er eller bliver oplagt. 2.) Denne Befaling have alle vedkommende Øvrigheder samt Toldbetiente paa det neiagtigste at overholde, og dersom nogen ved dem eller andre overbevises om, imod dette Forbud at udføre Kornvarer, da skal ej alene Varerne eller deres Værs die være forbrudt, men tillige i Bøder betales ligesaa meget, som Værdien af de confiskerede Kornvarer an. drager. Saa skal og den Skipper eller anden, der see eller landværts udsniger Kornvarer, bøde 50 Precent af Varernes Værdie. 21 a 4 Pl. Pl. weg. Ausfuhr d. Getreides. 4 Nov. (Pl. wodurch die Ausfuhr des Getreides aus Schleswig, Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona nach der Fremde noch bis weirer verboten vird. p. 155. 6 Nov. 9 Nov. 18 Nov. Pat. weg. d. für die Küster, Kirchspiels Schulmei fter u. bestallten festen Neben oder Districts-Schulmeister in den Probsteyen Tøndern, Apenrade u. Sonderburg entworfenen Plan zu Aufrichtung einer Pensions: Kasse für ihre nachzulassende Witwen. P. 214. Intimation des für die Gr. Rauzau erlassenen Kgl. Befehls, zu Abstellung der Eingriffe unbefugter Schriftsteller in die Gerechtsame der bestalten Advo caten. P. 225. Pat. weg. Ausschreibung d. Magazinkorna, im gleichen des Zeus u. Strohs, in Schleswig, Hol stein u. Pinneberg f. 1796, wie auch weg. Bezahlung der von den Magazinpråstandis f. 1795 annoch übrigen Avantitäten. p. 156. 20 21 Nov. Gen. Postamts Pl. (Resol. 13 Nov.) Hvor ved fastsatees: At istedenfor, at det ved Fr. 31 Dec. 1734. III Art. er bestemt, at de Breve, som forsendes med de Ridende eller Brevposterne til Hobroe Postcon toir i Jylland, seal carteres til Randers, og følgeligen ikke fan franqveres lige til Hobroe m. v., saa skal deri mod Hobroe Postcontoir fra d. 1 Jan. 1796 oprettes til et hoved: Postcontoir for Brevposten, ligesom samme allerede i længere Tid har været det for Age: eller Pakkeposten, i hvis Følge alle Breve, som sendes til Hobroe, fan fra bemeldte Tidspunct taxeres enten i Franco eller Porto directe til Hobroe, og betales fra de Steder, som ligge Sønden for Randers, med I 26 mere for ethvert enkelt Brev, end til Randers. Jmellem Randers og Hobroe forbliver Taxten, som hidtil, 2 ß, og imellem Aalborg og Hobroe 3 B for Pl. ang. Hobroe Postcontoir. for ethvert enkelt Brev. Og have Postmesterne, i Følge 21 Nov. deraf, postdagligen at afsende og modtage Karter til og fra Hobroe, ligesom til og fra de øvrige Hoved: Postcontoirer i Jylland. p. 158. Samme paa Tydsk. P. 159. 21 Nov. Cancellie Pl. (Resol. 27 Maj.) Hvorved bekiendt: 27 Nov. gieres: At, endseient Kongen, i Betragtning af den megen Besværlighed, som, i Anledning af Felttoget i Aaret 1788, har maattet paalægges Underfaatterne i Norge, har ladet udrede af Hans Kasse samtlige, for Efyds, og Transport, i denne Anledning og til det, i bemeldte Aar, i Norge holdte Kampement, medgaaende Bekostninger; Saa skal det dog for Fremti den have sit Forblivende ved den, i Fr. 20 Aug. 1784, samtlige Undersaatter paalagte Forbindtlighed, i Henseende til Friskydsen. p. 161. Fr. at Leiecontracter, som indgaaes paa 4 Dec. usædvanlig lang Tid, ber tinglyses, saafremt de skal ansees gieldende imod Pantebreve og Skieder, m. v. Cancel, p. 162. Gr. Da Skyldnere, der have pantsat deres Eiendomme af Huse eller Gaarde, ikke fielden bortleie disse, enten paa flere Aar, eller med det Vilkaar, at Leieren ikke, imod sin Villie, maae kunne opsiges, og deraf reise sig Rettergangs Tvistigheder imellem Panthas verne og Leierne, naar de første, paa Grund af tings Tyfte Pante Forskrivelser, søge at tiltræde deres Hypotheker, støttende saadan deres Ret paa 5-7-7 og 8, og de sidste giøre dem Besiddelsen stridig, ved at anføre, til Styrke for deres Paastand, 5-8- 13 N 16, der fastsætte, at Leie gaaer for Eie, til Fardag er ude; Saa har Kongen, til at afværge Træt ter imellem Panthavere eller Kiøbere, paa den eene, 2f a 5 og Fr. om Leiecontracters Tinglysning. 4 Dec. og Leierne, paa den anden Side (især da Retternes Domme desangaaende befindes at have været forskiellige),. besluttet, at foreskrive saadanne Forholdsregler, i Hen seende til den Fremgangsmaade, der bør iagttages ved deslige Leie Contracter, at Eiendoms og Pante. Rettens Berryggelse kan opretholdes, uden at Leiernes Sikkerhed derved krænkes. I hvilket Diemærke følgende herved befales: 4 Dec. 16 Dec. Leie Contracter, om Beboelse af Huus eller Gaard, som lyde paa længere Tid, end den almin delige, eller hvorved Leieren er tilstaaet længere Opsigelses Termin, end den sædvanlige og ved Anordnin gerne bestemte, skal ikke gielde imod lovlige Skiøder og Pantebreve, med mindre de have været tinglyste, førend Huset blev solgt effer pantsat; men Leieren stal, t Mangel af saadan Tinglysning, være pligtig til at vige for Kiøberen eller Panthaveren; bog bør disse, naar de vil tiltræde deres Eiendom eller Hypothek, opsige Leieren, med lovlig Varsel, til næste Fløtte-Tid. Det følger ellers af sig selv, at, naar Panthaveren udtrykkeligen har givet sit Samtykke til Leie-Contracten, bliver den gieldende imod ham, uagtet den ej er tinglyst. I øvrigt bør det, i Henseende til Fæstebreve og Bygselsedler, have sit Forblivende ved Lovens og de, desangaaende udgangne, Anordningers Forskrift. Polizey Ordnung für die Stadt Altona. p. 228. Fr. om Forlængelse af den ved Fr. 23 Jul. 1794 paabudne extraordinaire Afgift paa Varer. Gen. Told- Kammer. p. 163. Gr. De Aarsager, formedelst hvilke bemeldte ertraordinaire Afgift paa Skibe og Varer blev paabudet, vedblive endnu, og forvolde overordentlige Omkost ninger. Kongen finder altsaa fornødent at forlænge denne Fr. om ertraord. Afgift p. Varer 1§. denne extraordinaire Afgift, dog alene, for feavidt sam: 16 Dec. me er paalagt Varerne, da derimod Skibene aldeles derfra blive undtagne. 1.) Af alle producter og Varer, som fra fremmede Steder eller fra de Kgl. Lande og Der uden for Europa til de Kgl. Niger og Hertugdomme og dertil horende Lande til Sees indføres, og ved Indførselen fortoldes, eller til Fortoldning forfalde, eller som fra de derværende Oplage til Fortoldning clareres, og af alle Producter og Varer, indenlandske eller udenlands ske, som fra de Kgl. Riger og Hertugdomme samt dertil hørende Lande til Søes udføres til fremmede Steder, eller til de Kgl. Lande eller Der uden for Europa, skal, foruden de hidtil anordnede Afgifter, end videre erlægges, som ertraordinair Afgift, I pro Cent af Varernes Bardie. Værdien bestemmes i Als mindelighed efter Facturer og Connossementer, eller, naar disse ikke for tilstrækkelige ansees eller mangle, ef ter vedkommende Toldbetientes Taration. For vestins diste Varer følges ved Værdiens Ansættelse samme Reg ler, som i Henseende til de øvrige Afgifter af samme Varer ere antagne. Af Sukkere fra Vestindien skal, istedenfor bemeldte I pro Cent, betales af hvert Pund, siden de derværende Undersaatters Handel og Seefart ikke ved denne Leilighed nogen anden extraor dinair Afgift paalægges. Af Hornqvæg og heste, som udføres til Søes eller fra Hertugdommene og der til hørende Lande til Lands, til fremmede Steder, be tales: af Heste à Stykket 48 B, af Hornqvæg à Stykfet 32 ß. Fra foranførte extraordinaire Afgift ere fritagne: Imo) Trælasten, som fra Norge udføres. 2do) Alle indenlandske Haandværk, og Fabrik Varer. 3tio) Det asiatiske Compagnies Varer, efter dets Oc 4to) De fra europæiske Havne til Altona indtroi

kom Fr. om ertraord. Afgift p. Varer 1-3§. 16 Dec. kommende, og derfra til europeiske Havne udgaaende, Producter og Varer. 5to) Varer, som fra de Kgl. Etablissementer udenfor Europa ere indkomne, ere frie ved Udgaaende. Alle Producter og Varer, naar de endog ellers ved Ind eller udgaaende ere toldfrie, skal være denne Afgift undergivne. 2.) Denne extraordinaire Afgift oppebære Told Oppebørsels. Be tienterne, er.hver paa sit Sted, uden at derfor noget Slags Skriverpenge eller Erpeditions: Sportler af dem eller andre Toldbetiente, som have med Varernes Eftersyn at bestille, maac fræves eller imodtages. Hel fer ikke maae nogen Product eller Vare for denne Afgifts Skyld med Belostning paa Veining eller Maaling, eller med Veier eller Mealersedler, besværes, med mindre der skulde haves grundet Mistanke om det angivne Maals eller den angivne Vægts Urigtighed; t hvilket Fald det skal stane vedkommende Toldbetiente frit for, at forlange Vægten og Maalet af de beskikkede Veiere og Maalere foretagne. 3.) Dette fornyede Paabud vedbliver indtil udgangen af Aaret 1796, og saa længe, som de Omstændigheder, der foranledige samme, vedvare. 16 Dec. 18 Dec. Samme paa Tydsk. p. 166. Gen. Postamts Pl. (Nesol. 20 Nov.) At Fortegs nelser over de i Livrente Societeterne af 1747 og 1757 nu levende Interessenter mane gratis medde: Ies enhver Klaffes Interessenter, naar den halve Deel af disse (efter Gen. Postamtets Indkaldelse, med Aar og Dags Varsel, i de offentlige Tidender) enten udtryks kelig eller stiltiende dertil har givet sit Minde. (Saa som adskillige af Interessenterne have ønsket at maatte vorde meddeelt Fortegnelse over samtlige nu levende In teresentere i de Claffer, hvori Reqvirenterne ere indtegnede, hvilket, som stridende imod Frr. 13 Febr. 1747 Pl. ang. Interess. i Livrente-Societet. 1747 09 17 Aug. 1757, hidtil ikke har kunnet tilstæ: 18 Dec. des). p. 169. made Samme paa Tydsk. P. 170. 18 Dec. Von., die Prüfung der Candidaten der Rechts: 18 Dec. gelehrsamkeit betreffend, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ranzau. P. 172. Verfig. zu Bestimmung der Fälle, in welchen die 18 Dec. Unterthanen in den Aemtern Gottorff u. Hütten, bey Erbauung neuer Häuser, die Genehmigung der Ob rigkeit suchen sollen. p. 276. Gen. Postamts Pl. ang. Breves Forsens 19 Dec. delse med Age Posterne. p. 179.63e Efter Agende:Post: Taxt 23 febr. 1788. IV Art. har det hidtil ikke været tilladt, at sende blotte Breve (det er saadanne, hvormed hverken følge Penge eller Pakker, eller som med tilhørende Bielager ej veie over 9 Lod) med de agende Poster, undtagen paa de Steder, der ej have Ridepost mere, end eengang ugentligen. Liges som Kongen imidlertid, saavel til Gavn for det Almin delige, som for derved saameget mere at forebygge Brea ves Forsendelse udenfor Posten, bar, d. 17 Jul. 17957 befalet, at der i Hertugdommene skal overalt paa Veda kommendes Forlangende modtages med Ageposterne Breve og Brevpakker, fient disse efter ovenanførte Post Taxt alene henhørte til Forsendelse med Kideposterne; saa har Han og paa General Post Amters Forestilling approbes ret, at denne Foranstaltning ligeledes maae udvides til Danmark. Overeensstemmelse hermed kan altsaa, fra 1796 Aars Begyndelse, med Ageposterne overalt i Danmark erholdes forsendt, saavel blotte Breve, sem Brevpakker, endsfiont disse veie under 9 Lod, naac deraf erlægges Porto efter de for de ridende Poster giels dende Brevpost: Taxter, hvorimod Contoir Rettigheder af samme ikke skal betales..1% 5006 Pl. Pl. weg. Einf. fremd. Hornviehes. 23 Dec. 24 Dec. Pl. wodurch das unter 13 17ov. 1775 f. Schleswig Holstein, Pinnebera, Ranzau u. Altona erlassene Verbot der Einfuhr fremden Hornviehes aufgehoben wird. p. 180. Gen. Told: Kammer Pl. ang. Forretnin gernes fordeling ved de 2de Toldskriver: Contoirer ved Khavns Toldbod. p. 181. a I.) Kongen har befalet, at, til Lettelse og Beqvemmes lighed for Handelen, skal Forretningerne ved de ade Toldskriver Contoirer ved Khavns Toldbod, fra 1 Jan. 1796, være saaledes fordeelte, at: Til det ene Toldskriver: Contoir, som nu forestanes af Toldskriver Boye, skal henhøre alt Indkommende fra, og Udgaaende til, det fremmede Europa og Staden Altona, samt alt Indkommende fra, og Udgaaende til, alle Steder udenfor Europa; 2.) Til det andet Toldskriver: Contoir, der nu forestaaes af Toldskriver Egeriis, alt Indkommende fra, og Udgaaende til, Danmark og Norge og Hertugdommene, Altona undtagen, fame Indkommende fra, og Udgaaende til, Island, Fine marfen, Færøe og Grønland. End videre, og til same me Diemed, skal fra samme Dag af Consumtions: Gotgiørelserne for de Varer, som landværts udføres fra Khavn, og som, efter Fr. 13 Jan. 1783, hidtil ere hævede paa Toldboden i Khavn, herefter udbetales i det Consumtionsskriver: Contoir, der ligger uden for den Port, hvorigiennem Varerne fra Byen udføres. Udbetalingen keer sammesteds, til Reisende fra Landet eller andre Riebsteder, til enhver tid om Søgnedas gene, medens Consumtionsskriver: Contoiret er aabent; men til dem, som boe i Khavn, paa dens Grund, eller i Tærheden, saasom paa Friderichsberg, hver Søgnedags Eftermiddag (Tirsdag og Fredag Eftermid- Dage undtagne) fra kl. 2 og saalænge Dagslyset varer, dog Pl. om Khavns Toldskriv. Cont. c. 2§. dog om Sommeren ikke længere, end til Kl. 8 om 2f 24 Dec. fenen. De, som kræve Gotgiørelser for landværts udførte Varer, rette sig efter Sr. 13 Jan. 1783, og have da især at iagttage: a) At, naar Gotgigørelserne fræves, maae behørige Attester fra vedkommende Kgl. Portbetiente fremlægges. b) At intet kan kræves, naar ej saa mange Varer paa cengang ere udførte, at Cone sumtionen deraf beløber sig 1 Rdlr. c) At Gotgiørels fen maae fræves inden 14 Dage efter Udførselen. Sportel-Regl. for Betienterne ved Told: 30 Dac. og Consumtions: Væsenet i Danmark og Norge, Øresund undtagen. Gen. Told-Kammer, P. 183. Gr. Da det henhører til god Orden, at alt, hvad som pdes til det Offentlige, er klart og nøiagtigen bestemt, og at intet deraf er overladt til vilkaarlig Afgiørelse imellem den dende og den Modtagende; saa har Kongen, under Overveielserne til de Foranstaltnin ger, ved hvilke Han seger, efterhaanden, saa meget mueligt, at lette Byrder og afskaffe Vilkaarligheder og Bidtløftigheder, saavel i Afgifterne, som i Oppeber selsmaaden, ved Told og Consumtionsvæsenet, ogina taget Sportferne i denne Green af Afgifter til det Of fentlige i Betragtning. Det er da befundet, at disse Sportler, hvilke deels söm Skriverpenge, deels under andet Navn, fra de ældre Tider af, ere blevne indførte og nu udgiøre nogle af Betienternes Indkomster, ere enten uforholdsmæssigen foreskrevne eller aldeles ube. stemte; og at dette har foranlediget Misbruge, som Tid efter anden have indsneget sig. Det er end videre bemerket, at den Maade, paa hvilken Sportlerne gives og modtages, naar de Handlende og Søefarende nemlig erlægge dem til Betienterne selv, enhver for sig, ikke er enten værdig for de Modtagende, eller anstændig for Sportel-Regl. f. Told- ogCons. Bet. 1-2§. OF 30 Dec. for de ydende; efterdi Betienternes, endog retmæs sige, Krav derved faaer Anseende af et Elags Tryglen, og de Handlendes og Søefarendes Gavmildhed Anseende af et Slags gennytte, der vil tilkiøbe Gunst og utilladt Foielighed; hvilke Omstændigheder for den ære fiære Betient, og den redelige Borger, ere lige ubehage lige. For at bortrydde de misforstaaelser og Mis bruge, som det Utydelige og ubestemte i de hidtil væ rende Anordninger om Sportler ved Told og Consum, tions Væsenet kan have foranlediget, og, for at indbringe disse Afgifter til det Offentlige under tydelige, fige und billige og overalt lige Regler, samt, for at giøre det sikkert for de Kgl. Betiente, hvad de, uden at handle imod Pligt, fan imodtage, og for de handlende og Søefarende, hvad de, uden at giøre sig fyldige i Miss taufe for ulovlige hensigter, fan og bør give, er det fundet fornødent, ved et nyt Sportel Regiement at bestem me i rigtigere Forhold alle de Sportler, som ved Tolds og Consumtionsvæsenet herefter skal erlægges, samt at anvise et offentligt Sted, hvor disse Sportler, paa een Tid, tilligemed Afgifterne til Kongens Kasse skal betales, og hvorfra de siden til Betienterne, som Embedd Indkomster, ikke som Gaver, fan deles, og endelig at tilsøie saadanne Straffe, som misbrugt Embedsførelse og mistænkelig Gavmildhed förtiener. 1.) Alt hvad hidtil har været anordnet om Skriverpenge og Sportler ved Told og Consum tionsvæsenet, og alt hvad Skik og Brug og frivillige Foreninger i den Henseende har indført, skal herefter være aldeles ophævet, tilsidesat og afskaffet; og den Afgift, som under Navn af Skriverpenge er, siden Aaret 1771, ved Khavns Told Kammer beregnet Kone gens Kasse til Indtægt, aldeles ophøre. 12.) I dets Sted skal, fra dette Reglements Bekiendtgiørelse af, paa Sportel-Regl. f. Told og Cons. Bet. 2§. paa ethvert Sted, til Deling imellem de Kgl. Told og 30 Dec. Consumtions Betiente erlægges følgende: 1.) Af Skibe, med eller uden Ladning, ved Indgaa ende: A.) Naar de indkomme fra fremmede Steder, eller fra de Kgl. Der og Etablissementer udenfor Eu 5 3 Sf. B.) Fra indenlandske Steder, à Commerce-Last 2 Sf. ropa, af hver Commerce: Last 2.) Af Skibe, med eller uden Ladning, ved Udgaaende:

A.) Naar de udgaae til fremmede Steder, eller til de Kgl. Der og Etablissementer udenfor Europa, af hver Commerce: Last 3 Sf. 2 Sf. B.) Til indenlandske Steder, af hver Commerces Læst Af de Fartøier, som ikke til Lastdrægtighed ere maalte, eller ingen Toldklarering giøre, bes tales intet. 3.) Af Varer, indenrigske og fremmede, som indbrin anges til Søes med Fartøier, der giøre Toldklarering 49040 eg skal betale Lastepenge; og af fremmede Varer, som indbringes landverts; samt af fremmede og ins denrigske Varer, som udgaae til fremmede Steder, kal, naar og hvor Afgift til Kongens Kasse deraf er at erlægge, betales efter den Afgift, som til Kongens Kasse erlægges, af hvert 100 Rdlrs Afgift 4 Rdlr, og af større og mindre Summer i forhold hertil. Af udgaaende norske Producter og Varer, og af hidkommende ostindiske Varer, betales, efter Afgif tens Beløb til Kongens Kasse, af hvert 100 Rdlrs pro Cent. Afgift Af frie eller frigiorte Varer, som intet svare til Kongens Kasse, og af indenrigske consumtionsbare 23 b XI Deel. Bas 376Sportel-Regl.f. Told og Cons.Bet. 2-4§. 30 Dec. Varer, som indbringes landverts, eller med Fare teiet, der ej giere Toldklarering, eller ej skal betale Lastepenge, samt af norsk Kobber, betales intet. Fra de Afgifter til Kongens Kasse, efter hvis Belsb Sportlerne beregnes, undtages den ved Fr. 16 Dec. 1795 fornyede extraordinaire Afgift pas Varer. 4.) Af levende Creature betales, naar de fortoldes, ved Indgaaende: 1) Af Heste, Øren, Kiør, Qvier og andet stort $ Qvæg, à Stf. 6 St. 2) Af Faar, Sviin, Kalve og Fel, à Stf. 2 Sf. Ved Udgaaende ligesaameget. 5.) Naar en Betient gives forretninger ved Strans dinger, samt ved de Losninger og Ladninger, som ere tilladte uden for Toldstederne, skal, foru den Befordrings Omkostninger, end videre gives i Terepenge for hver Dag, Betienten sig i deslige For retninger uden for Toldstedet opholder, 4 MF. 3.) Foranførte Sportler ere de eneste, som ved Told og Consumtionsvæsenet herefter ansees for lovlige, og de maae ikke erlægges andensteds, eller til andre, end pas det Told eller Consumtions Hoved: Con toir, hvor Afgifterne af Skibe og Varer til Kongens Kasse svares, og til den, som disse Afgifter for Kongens Kasse oppebærer. 4.) Sportlerne skal, liges som Afgifterne til Kongens Kasse, indføres i de Told. sedler, som for bemeldte Afgifter udstedes, og de skal antegnes i en særskilt Rubrik i det vedkommende Regns stab, som indsendes til Revision i General: Toldkammes ret; derimod inddrages ikke Sportlernes Beløb i Kon gens Kasse, men i en særskilt Sportel: Kasse paa ete hvert Sted, hvilken Sportel Kasses Indtægt maanedligen deles imellem hvert Steds samtlige Regn- stabse Sportel Regl.f.Told ogCons.Bet. 4-7§. Stabs og Opsonsbetiente, som til Skeiverpenge og 30 Dec. Sportler hidtil have været og herefter ere berettigede, paa den Maade, som General Toldkammeret foreslaaer 5.) Derimod, og Kongen og af Ham bifaldes. § befto meer uden al videre Betaling eller Gave, af hvad Navn nævnes fan, skal samtlige Diegnskabs Betiente ved Told: og Consumtionsvæsenet være pligtige til, paa Embeds Vegne, at rive Angivelser for enhver, som det forlanger, og disse Regnskabs-Betiente, saavelsom Opsynse Betienterne, at udfærdige alle de Told Expeditioner, meddele alle de Attester, Paategninger o. f. v., som Anordningerne foreskrive, ligesom og, for saavidt en hver vedkommer, at føre det fornødne og befalede Ops syn med Losninger, Indladninger, og alle de Forret ninger, som ved Told og Consumtionsvæsenet fores falde. 6.) For defto meer at forebygge Anled ning til de Sportler, som hidtil have haft Sted for Expedition og Opsyn udenfor den saakaldte Toldbodtid, Sal herefter enhver Tid paa Dagen, fra Solens Opgang til dens Tedgang, være Toldbodtid for Opsh net, og ingen Frittmer tilstaaes Betienterne, naar de Handlende og Seefarende forlange Losning og Ladning, da Opsynet saaledes bør ordnes, at Opsyns: Betiens terne kunne afverle med hinanden. Ligeledes skal Eps pedition paa Oppeborsels: og Regnskabs Contois rerne kunne erhoides, fra om morgenen saa betimes lig, det behøves, indtil om Aftenen, saalange Expedis tion forlanges, 2 Timer om Middagen alene undtagen. 7.) De i 17orge, efter pl. 6 Apr. 1756 og Colds Srs XXIII Cap. 13 Art., fordrede edelige Rederies Attester ophøre, tilligemed den i bemeldte Placat Bez tienterne derfor tilladte Sportel; da Maalebrevet, som forevises, og hvis Datum, ligesom og Stedet, hvor det er udfærdiget, anføres i Angivelsen over Skibet, 836 2 fant, Sportel-Regl.f.Told-ogCons. Bet.7-9 §. 30 Dec. fan, tilligemed de øvrige Skibet medfølgende Docu menter, være Beviis om Rederiet. 8.) Befin des nogen Betient ved Fold eller Consumtionsvæfer net at have modtaget noget Slags Skriverpenge eller Sportel meer eller paa anden Maade, end her anord net er, skal han, fordi han misbruger sit Embede til at giøre sig ulovlig Fordeel, iste Gang og for Forseelse, som cengang er begaaet, antegnes ved General: Tolds kammeret, som den, der har udelukt sig fra Adgang til videre Befordring i Kgl. Tieneste; og maae han ingensinde søge saadan Befordring, med mindre han, ved givne Prøver paa Retskaffenhed og Duelighed, giør sig paa nye fortient til Kongens Naade; og da igien nem bemeldte Kammer faaer Tilladelse til at søge Bea fordring. Befindes han aden Gang, eller og ved igien tagne Forseelser, at have giort sig skyldig, haver han sit Embede forbrudt. I begge Tilfælde betaler han det ulove ligen Oppebaarne tilbage, og bøder fire dobbelt saame get til Stedets Fattige. 9.) Befindes nogen Fuld, mægtig, Skriver eller anden, som tiener hos nogen af de Kgl. Bettente, og bruges ved Told eller Cons sumtions: Forretninger, at have modtaget Skriverpenge eller Sportel, af hvad Navn nævnes fan, for saadan Forretning, skal den Kgl. Betient, hos hvem han staaer i Tieneste, ufortevet afskedige ham, og bemeldte Be tient, ifald det gotgieres, at det er skeet med hans Vi dende eller Minde, ansees, som om han Forseelsen selv havde begaaet. Har Tieneren derimod, uden Zusbons dens Vidende eller minde, deri giort sig fyldig, maae han ikke vente, nogensinde til nogen Kgl. Tieneste at blive befordret; og dersom Omstændighederne gotgiøre, at Forseelsen har fundet Sted, fordi Husbonden ej har haft behørigt Tilsyn med sin Tiener, sal Husbonden ansees med en Mulet fra 10 til 100 Rdlr, efter Ges nerals Sportel-Regl. f.Told- og Conf. Bet. 9-12§. - teral: Toldkammerets Kiendelse. 10.) Dersom no: 30 Dec. gen Handlende, Stefarende eller anden, giver Skri werpenge eller Sportel til nogen Told eller Consum: Cions: Betient, meer eller paa anden Maade, end her er foreskrevet, skal han (foruden at dette virker Formodning mod ham, i Tilfælde at han sigtes for Told eller Con Amtionesvig) bøde til Stedets Fattige fire dobbelt saar 11.) Fes meget, som det der ulovligen er givet. wer nogen Mægler eller anden Befuldmægtiget den fler dem, for hvem han handler ved Told eller Con sumtionsvæsenet, meer til Regning i friverrenge eller Sportler til Betienterne, end det her er tilladt, stal Dette mere ansees, sem ulovligt, og den, for hvem det er ført til Regning, ikke være pligtig til saadant at bes tale; desuden skal Mægleren eller den Befuldmægtigede enten bevise, at det Ulovlige er erlagt til vedkommende Betiente, i hvilket Fald disse selv ansees efter 8 og 9. §; eller og bør han, naar Beviset mangler, undgielde, som den, der har søgt ulovlig Vinding, ved at fornærme fin Medborgers gode Navn og Rygte, og'da bebe til Stedets Fattige 100 Sidlr, samt giøre den eller de Bes tiente, han har fornærmer, en offentlig Afbigt, der bør lases til Tinge. 12.) Dette Reglement giør ins gen Forandring i det Øresundske Teldvæsen, eller i Skibsmaalerpengene, eller i Veier og Maalers pengene, hvor Toldbetiente tillige ere Veiere og Maa. Tere. Det Øresundste Toldvæsen retter sig fremdeles ess ter de derom nu gieldende Anordninger og Tractater. Skibsmaalingspengene erlægges efter de Regler, som derom hidtil ere foreskrevne; Veier og Maalerpengene efter Anordningerne om Vægt og Maal. Cancellie Pl. (Resol. 11 Dec.) At Forhe: 31 Dec. rerne i de Sager, der høre til Spe: Rettens Be 263 hands Pl. om Forhører ved Søeretten. 31 Dec. handling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte, Ret. P. 190 31 Dec. Gr. Da det har været anseer tvivlsomt, om Sse Retten i Khavn er bemyndiget til at optage de Forhører, som maatte ansees fornødne, i de Sager, der høre under bemeldte Rets Paakiendelse; Saa har Kongen oplest denne Tvivl ved udtrykkelig Regel. Med Hensyn til at befordre Sagernes hurtige Gang og deres muelige Oplysning (hvilke begge Gienstande fiskerst opnaaes, naar Undersøgelsen skeer ved den samme Ret, hvor den endelige Dom affiges, fornemmelig i Tilfælde hvis Bedømmelse fordrer nogen særegen Kundskab og Erfaring) har Han derfor befalet følgende: Forhørerne ber optages ved Spe-Retten, i alle de Sager, som, efter deres Natur, henhøre til bez meldte Rets Behandling og Afgiørelse, uden Hensigt til, om de ere indstevnte, som private Tvistigheder, eller anlagte, efter Foranstaltning fra Justits Vases nets Side. Gen. Postamts-Pl. (Resol. 11 Dec.) Hvors ved (saasom Agende Post: Taxt 23 febr. (*) 1788. III Art. Alm. Anmærkn. No. 3 ikke udtrykkelig bes stemmer Straffen for urigtig Angivelse af Indholden) fastsættes: At naar Indholden af det, som forsen des med de agende eller Pakkeposterne, urigtigen angives, da skal Vedkominende, foruden at betale Postkassen det mere, som deraf i Porto eller Fragt burde været erlagt, end videre erlægge en Mulct af tyre Gange faameget, som den for lidet betalte Porto eller Fragt; af hvilken Mulct den halve Decl Skal (*) 3 Saml. af Frr. faaer ved en Erpffeil: 13de febr. dnad Pl. om urigtig Angiv. med Posten. skal tilfalde Angiveren, og den anden halve Deel Gene: 31 Dec. tal: Postamtets Fattig Kasse; samt det Hele enten strax betales eller, i Analogie af Fr. 16 Aug. 1775, ud, pantes enten hos Afsenderen eller den, som har beforget Afsendelsen for ham, ligesom det eragtes bes qvemmeligst at kunne erholdes. I øvrigt forbliver ovennævnte Agepost: Zart aldeles i sin Kraft, for saavidt den bestemmer Straf for urigtig Angivelse af det der taxeres efter Værdien. p. 191. Samme paa Tydsk. p. 192. 31 Dec. $5 6 4 De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Forordninger. Ved de Anordninger, hois Datum her er trykt med danske Skrifter, men udtoget med latinske, ville Læerne behage i udtoget at understrage den latinske Datum. Det vil saaledes desto bedre falde i Dinene, at disse Anordninger maae ansees, som ngieldende. 1683. 27 Febr. Fr. om Khavns Gader og Bygning: forandret ved pl. 4 Jul. 1795. 5 Mart. (†) Vognmænds-Laugs Art.: See, ang. Slagelse, Holbet og estved, pl. 28 mart. 1795. 1685. 5 Dec. Fr. om ulovlig Skovhugst i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. 1686. 23 Jan. Fr. om Misbrug med Trælasten i Nge: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1721. 21 Apr. Fr. om Leilændinger paa Kongens forbeholdne Gods ved Kongsberg, som utovlig misbruge Gaardenes Stove: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1 § Litr. c. 1726. 20 Aug. Fr.om Maste: og Bielke: Bruget i Nge: See Frr. 4 Apr. 1781 og 22 Apr. 1795. 1728. 7 Oct. r. ang. hvad Slags Tommerlast Søndenfields maae hugges og udføres: Forandret ved Fr. 22 Apr. 1795. 1733. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1733. 26 Jan. 1 fov: Fr. f. Dif: See Fr. om gegn og Fred 29 Oct. 1794. 8 Jun. Pl. om Khavns Brandkasse: Sorandret v. Adn. 17 Jul. 1795. 8 Dec. (†) Interims: Pl. om Bielkehugst c. i Nge: Fore andret v. Fr. 22 Apr. 1795. 1734. 24 Apr. Fr. om Kisrsel paa Konge: Veiene: cfr. Sr. om Hegn og Fred 29 Oct. 1794. 9 §. 13 Aug. Fr. om Kirkerne i Nge: Cfr. Sr. 22 Apr. 1795. 31 Dec. Fr. ang. Taxten for Breve, dens III Art.: Forandret v. Pl. om Hobroe Post: Contoir 21 Nov. 1795. 1740. 8 Mart. Fr. om al Slags Skovhugst i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. 1741.31 Mart. Fr. om Tommerhugsten i Nge: Forandret v. Fr. 22 Apr. 1795. 1743. 27 Maj. Fr. om utilladelig Maste og anden Tømmerhugst i Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. - 10 Jul. Pl. om Overskuur og Saugbrugernes Angivelse: See Fr. 22 Apr. 1795. 2 §. 1744. 26 Febr. Fr. om Sager, som angaae Forseelser mod Skov- og Forstvæsenet i Nge: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1746. 13 Dec. Fr. om Skatters Paabud i Nge, VI. 2 Post: Sangmester Skatten er bortfaldet ved Fr. 22 Apr. 1795. 5 §. 1748. 23 Febr. Fr. om Hospitalers &c. Regnskaber: See Pl. 10 Apr. 1795. 1749. 9 Maj. Brand Ordn. f. Khavn: See Pl. 15 Jun. og 4 Jul. 1795. 3750. 21 Sept. Fr. ang. Contracter om Tommerlast &c.: cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1752, 21 Apr. pl. om Muursteens Størrelse: Cfr. Pl. 4 Jul. 1795. 7 §. 2365 1752. De ved Ser.f. giorte Forandringer. 1752. 7 Aug. Pl. om Forbud paa Trælastes Udførsel af Nord. landene: Cfr. Fr. 22 Apr. 1 § Litr. a. -27 Dec. Fr. om Bergværkerne og de derpaa grandsende Gaarde &c.: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 1753. 27 Apr. Laugs Art. f. Khavns Vognmænd: See Pl. I Jul. 1795. 1754. 22 Jan. Fr. om Forbud paa Brændeveds Udførsel fra Nge: See Fr. 22 Apr. 1795. I §. - 12 Mart. Pl. om Forbud paa Smaalastes Udførsel Senden. fields: See Fr. 22 Apr. 1795. I §. 1756. 6 Apr. Pl. om Skippernes skriftlige Rederie: Eed paa Told. boden: See Sportel: Regl. 30 Dec. 1795. 7 §. - 10 Maj. Pl. om Forbud paa Smaalastes udførsel Norden. fields: See Fr. 22 Apr. 1795. 1 §. 1757. 17 Aug. Fr. om Livrente: Societetet: Cfr. pl. 18 Dec. 1795. 1763. 26 Sept. Pl. om Forbud paa Ege-Laftes og Egebarkes Udførsel: See Fr. 22 Apr. 1795. 1 §. 1768. 26 Nov. (†) Told-Fr., dens IV Cap.; See Sportel Xegl. 30 Dec. 1795. Sammes XXIII Cap. 13 §: See Sportel Regl 30 Dec. 1795. 7 §. XXIV Cap.: See, ang. Tiende Tarifens og Tiende: Sedlers z. Ophævelse, Fr. 22 Apr. 1795. 5 §. 1769. 9 Jan. (†) Forbedring i Khavns Brand Asseurance Kasse: forandret v. Adn. 17 Jul. 1795- 1770. 27 Febr. Pl. ang. Tiden, naar Sangbrugerne skal angive deres Skiorsel: See Fr. 22 Apr. 1795. 2 §. - 7 Dec. Fr. om Opfostrings Stiftelsen, dens 78: See Pl. 31 Dec. 1794. 1771. 15 Jun. Fr. om kof og Stads Retten, dens 8 §: Cfr. pl. 31 Dec. 1795. 1780. De ved Frr.f. giorte Forandringer. 1780. 6 Dec. Pl. om Bender Hengster: Ophævet ved Fr. 8 Maj. - 27 Dec. Pl. om Straf for Desertion, dens 6 §: forandret ved pl. 18 Sept. 1795. 1781. 23 Apr. Fr. om Fælledskabets Ophævelse, dens 23 §: Tar mere bestemt v. pl. 8 Oct. 1795. 19 Sept. Pl. om Bøndernes Heste: Avl: Ophævet ved Fr. 8 Maj. 1795. 1782. 2 Dec. Pl. om grov Courants Udmyntning: Ophævet v. pl. 15 Jul. 1795. 1783. 13 Jan. Fr. om Consumtions Tilbagegivelse af indenrigske Varer, f. Dmk: See Pl. 24 Dec. 1795. 6 Aug. Pl. om Gotgiørelse til Hengst Eiere: Ophævet v. Fr. 8 Maj. 1795. 1784. 20 Aug. Fr. ang. Friskydsen i Norge: Cfr. Pl. 27 1700. - 1795. 17 Sept. Pram og Steenfører: Laugs: Art.: See Pl. 28 Sept. 1795. 1785. 27 Maj. Fr. om Landstutterierne: Ophævet v. Sr. 8 Maj. 1795. 1787. 19 Apr. pl. at ingen Saug maae opbygges uden Kgl. Be villing: Cfr. Fr. 22 Apr. 1795. 3 §. 8 Jun. Fr. om Fæstebønders Jorder: Tsiere bestemt, i Hens. til 1 § Lit. c, v. pl. 16 maj. og, i zens. til 2 §, v. pl. 8 Oct. 1795. 1788. 23 Febr. (†) Agende: Post: Taxt, dens IV Art.: Forans dret v. Pl. 19 Dec. 1795. Sammes III Art. Alm. Anmærkn. No. 3: Zoiere bestemt v. pl. 31 Dec. 1795. 1789. 13 Febr. Pl. om Landstutterie-Premiers Uddelings Tid: See Sr. 8 Maj. 1795. 9§. 1791. 10 Aug. Pl. om Bielkehugst ovenfor Qværkhængslet: See Fr. 22 Apr. 1795. 1 §. 1792. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1792. 18 Apr. Fr. om Grendse Toldfkiellet, dens 6 §: See Sportel Regl. 30 Dec. 2 §. 24 Maj. Pl. om Ltigbæringen i Khavn: Forandret v. pl. 29 Jun. 1795. 1793. 5 Febr. Pl. om liigbæringen i Khavn: See Pl. 29 Jun. 1795. 21 Aug. Pl. om Hoverie Commissioners Udsættelse: See Pl. 5 Jun. 1795. 1794. 23 Jul. Fr. ang. extraord. Afgift af Skibe &c.: Cfr. Sr. 16 Dec. 1795. Alpha= 30 Alphabetisk Register over Frr. for 1795. De Anordninger, som ved Slutningen af nogle Classer in Paren thefi ere anførte, ere de, som i det alphabetiske Register ere udmærkede, som gieldende, men nu ved dette Mars Frr. ere ophævede eller bortfaldne. Naar Læserne ville i det alphabetiske Register anmærke dette, ved at understrege den latins se Datum, fan det strax falde i Dinene, at de ej længer ber ansees, som gieldende. Arv og Skifte. 1795. 25 Mart. 1. ang. de Leensmændene i Norge til Indfor dring overdragne og af dem indkrævede Kgl. Statters og Rettigheders Fortrins Ret i Con curs: Tilfælde. 207 10 Apr. Fr. ang. hvorledes Samfrænde Skifter bør paa anfes. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der ber iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de of fentlige Stiftelsers Midler. Begravelse og Sørgedragt. 1795. 29 Jun. Pl. om Betaling for Luigbærer:Lauget. Bergværker. 1795. 16 Sept. Kgl. Advarsel og Vekiendtgisrelse ang. et Oplob paa Kongsberg. Brands Alphabetisk Register over Frr. f. Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vand- Væsenet, Brand Affeurancer, samt Anordnin ger mod skiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1795. 15 Jun. 1. om nøie Opfyn med Ild og Lys, o. f. v. 23 Jun. Pl. om en Vræmie paa 1500 Rdlr for Opdagelse af den store Ilosvaades Opkomst. [1] - - 1 Jul. Kgl. Indbydelse til frivillige Gaver, for at unders flotte de fattige Brandlidte i havn. 1 Jul. Pl. om de brændte pladsers Rydning. 17 Jul. Anoren. ang. Brandforfiffringen for Khavn. 1.) Om Khavns Brandforfikkring i Almindelighed og om Midlerne til dens Oprettelse. 11.) Om Stades Erstatning for dem, som er tilfoiet Skade ved Ildebranden d. 5. Jun. og følgende Dage. III.) Om Brand Forsikringen i Fremtiden. IV.) Om Brands Forsikkringens og Brand Kassens Bestyrelse. 7 Aua. Pl. om Anskaffelse af vedbørlige Brandredskaber. 7 Aug. l. om Bandspildes Forebyggelse. 31 Aug. Pl. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Khavns Brandforfiffrings Annuitets Beviser ef ter Anordn. 17 Jul. 1795. 11 Sept. Pl. at Brand-Asseurance i Khavn maae skee etage. viis, m. v. 15 Sept. Tabel, som viser, hvor mange Nummere af den Khavnske Brandforfiffrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtrækkes. 15 Oct. Pl. at Brandkassens Afregnings Beviser til de brandlidte Huuseiere maae overdrages ved Transport. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1795. 30 Dec. Sportel-Real. for Betienterne ved Told: og Con sumtions Væsenet i Danmark og Norge, Dre fund undtagen. Deserteurer. 1795. 18 Sept. Pl., som forandrer Pl. 27 Dec. 1780. 6 §, for faavidt samme fritager Deserteurer, der ere skyl dige i andre Misgierninger, fra al Straf. Egteskab, Forældre og Børn. 1794. 5 Dec. (†) Love for det forenede Begravelses, Enke- Understøttelses- og Brüdegave Seiskab for alle Stan Alphabetisk Register over Frr. f. Stænder, oprettet den 5 Aug. 1794 (Er ind ryffet i XI Deels 2 Stf. p. 249). Ente: og andre Pensions Kasser. 1794 5 Dec. (†) love for det forenede Begravelses, Enkes Understøttelses: og Brudegave: Selskab for alle Stænder, oprettet den 5 Aug. 1794 (XI D. 2 Stf. p. 249). Fattige og Hospitaler. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler. 11 Jun. Pl. om de brandlidte Almisse Lemmers understøttelse fra Pleie Commissionerne. Sæe og andre tamme Creature. 1795.21 Mart. Instruction for de Stutteriefyndige, som aarli gen skal reise til Besigtelfes Stederne, for at bes dømme de foreviste Hengster og tilkiende Præ I mier. 8 Maj. Fr. om de Belønninger, Kongen aarlig lader ud- Sele for de beste Stodhengste i Danmark, og de Regler, som i denne Henseende bar følges. (Pl. 1780. 6 Dec.; Pl. 1781. 19 Sept.; Pl. 1783. 6 Aug.; Anordn. 1785. 27 Maj. og PI. 1789. 13 Febr. anmærkes, som ugieldende). Gield. 1795. 20 Mart. Fr., der indeholder nærmere Forflaring og yders ligere Bestemmelser, i Hensigt til de Forholds Regler, som, i Følge Fr. 17 Maj. 1690, bør iagttages ved Mams: Dommes Execution. 25 Mart. 1. ang. de Leensmændene i Norge til Judfördring overdraane og af dem indkrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrins Net i Con curs Tilfælde. 10 Apr. l., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de of fentlige tiftelsers Midler. 31 Aug. 1. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Khavns Brandforfiffrings Annuitets: Beviser ef ter Anordn. 17 Jul. 1795. 1795. Alphabetisk Register over Frr. f. - 15 Sept. Tabel, som viser, hvor mange Nummere af den Khavnske Brandforsikkrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtræffes. 15 Oct. pl. at Brandkassens Afregnings Beviser til de brandlidte Huuseiere maae overdrages ved Transport. 4 Dec. Fr. at Leie Contracter, som indgaaes paa usæd vanlig lang Tid, bør tinglyses, faafremt de skal ansees gieldende imod Pante-Breve og Skieder, m. v. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, , udgifter og Bygning. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler. Kiøb og Salg. 1795.6 Jul. Pl. om Anmeldelser til Rodemesterne, de afbrændte 07909Grundes Afhændelse angaaende. - 25 Aug. Pl. om frit Stemplet Paviir til Kiøbecontrac ter og Skiøder fra Brandlidte til Brandlidte.. Dec. Fr. at Leie Contracter, som indgaaes paa usæd vanlig lang Tid, bør tinglyses, saafremt de skal anfees gieldende imod Pantebreve og Skieder,

1900

1795. 1 1 4 m. v. Kiøbenhavn A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 8 Jun. Pl. ang. Magistratens Samlinger i General - Postam tets Gaard. 19 Jun. Pl. om de brandlidte Indvaaneres Befordring med Artilleriets Vogne. 19 Jun. Pl. om Græstorv til de brandlidte Indvaaneres Hotter. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, der tilsidesætte den Agtelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embedsførelse, m. v. 28 Aug. Fr. ang. de Forholds Regler, som bor iagttages ved Tvistigheders mindelige Afgiorelse formedelst Mægling af Magistraten. 1795. Alphabetisk Register over Fer. f. 28 Aug. Instruction for Khavns Magistrat. B. Dens Gader, Pladse, Zuse og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1795. 26 Jan. Pl. om Ophævelse af Gaderenovations Direc - 1 = tionen. = 9 Jun. Pl. at ingen maae bebygge nogen af de afbrændte Comter, for nærmere Ordre. 13 Jun. Bekiendtg. at de, der paa de brændte pladser indfinde sig, skal være forsynede med Tegn, o. s. v. 19 Jun. pl. om Losesteder for det udførte G.uus. 1 Jul. pl. om de brændte pladsers Rydning. 3 Jul. Pl. om de afbrændte Gader, der strap kan be bygges. 4 Jul. Pl. ang. de Regler, som ved Bygningers Opfsrelse i Khavn for Eftertiden blive at iagttage. 6 Jul. pl. om Forbud at lade Muurs og andre Stene udføre blant Grufet. 13 Jul. Pl. om de afbrændte Gaders Feining. 13 Jul. Pl. om Steenbroens Befugtning, hvor Gruset udfø res, m. v. 17 Jul. pl. om Korselen med Gruus fra de afbrændte Grunde. 17 Jul. Pl. om Tilladelse at opføre Hytter paa Slotssasham Pladsen. 111 [ ] I | | 28 Jul. Pl. om de foreskrevne Bygningsreglers Gieldende for Forstæderne. andy 16 Aug. 1. om de Gader, som stray kan bebygges. 21 Aug. pl. om Hummer- og Dybensgadens c. Udvidelse. 8 Sept, P. om de afbrændte Gaders Indflytning eller Indgaaende. 9 Sept. Pl. om Overtrædelse af Bygnings-Anordningerne. 23 Sept. 1. ang. nogle nærmere Bestemmelser i de Regler som ved Bygningers Opførelse i Khavn skal iagttages. Land Militair-Eraten. 1795. 19 Jun. pl. om de brandlidte Indvaaneres Befordring med Artilleriets Vogne. 901 Land Milicien A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dans mart. 1795. 16 Maj. pl. ang. Repartitionen af Landsoldaternes Marschpenge XI Deel. f. 1794. € ¢ Land: Alphabetisk Register over Frr. f. Landvæsenet, Proprietairer og Bønder A. J Danmark da 1795. 29 Jan. Pl. ang. Fortolkningen af Frr. 23 Apr. 1781. 23 § og 8 Jun. 1787. §. - 16 Maj. pl. ang. noiere Bestemmelse om Jords Afgang fra Gaarde til Huse i de Byer, hvor ingen jordløse Huse ere, eller ikke faa mange Huse, som Gaarde, have været for Udskiftningen, m. v., i Anledning af Fr. 8 Jun. 1787. 5 Jun. pl. ang. Commissariers udnævnelse til at bestemme Hoveriet paa Jordegodserne i Danmark, hvor frivillige Foreninger derom endnu ikke ere trufne. 5 Jun. Instruction for de til Hoveriets Bestemmelse i Danmark anordnede Commissarier. 8 Oct. Pl. ang. ydermere Fortolkning af Frr. 23 Apr. 1781. 23 § og 8 Jun. 1787. 2 §. Laug og Haandværker A. J Almindelighed. 1795. 16 Sept. I. at Haandværkssvendene og Mestere ikke maae faae under udlændiske Laugsvedtægter. B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. A 14 795. 8 Jun. Pl. om 3000 Tdr Rug, der ere Bagerlauget over Tabte, m. v. 795. 27 Apr. 11 Jun. No. 7. Bryggere. l. om Forheielsen paa llet; ligeledes 1795. 31 Oct. Pl. om Indskrænkning af 4 Dalers Dis Brygning, m. v. No. 39. Prammænd. 1795. 28 Sept. Pl. om Tilladelse at indføre Muur- og Skielfand. No. 61. Vognmænd. 1795. 31 Jan. Pl. at der indtil videre skal betales for længere Bei imellem Hobroe og Aalborg, samt Hobroe og Viborg, end hidtil. 28 Mart. Pl. at Vognmændene maae, indtil videre, lade sig betale for 6 Mil imellem Slagelse og Holbeck, samt for 5 Mile imellem Slagelse og Nesived. 191795$795. - Alphabetisk Register over Sur. f. 1 Jul. Pl. om Tilladelse at lade Gruus og Materialier fiøre ved Bogue udenfor Vognmandslauget. 9 Oct. 1. at Vognmændene i Corfeer og Nestved maae indtil videre lade sig betale for 6 istedenfor 5 Mile imellem fornævnte 2de Kiøbsteder. Leie og især uus Ziere og Leiere. 1795. 8 Jun. Pl. om Anmodning til Huuseiere, at huse de Brand - lidte. 4 Dec. Fr. at Leie Contracter, som indgaaes paa usæd vanlig lang Tid, bor tinglyses, faafremt de skal ansees gieldende imod Pantebreve og Skiøder, m. v. Livrente Societeter. 17 8795. 18 Dec. Pl. ang. Fortegnelsers Meddelelse over de i Livrente Societeterne af 1747 og 1757 nu levende Interess sentere. Myndtvæsenet. 1795. 15 Jul. Pl. ang. nogle mindre Species: Sorters Ud myntning for Dmk og Nge, og hvorved tillige den ved Pl. 2 Dec. 1782 givne Tilladelse, at erholde grov Courant og courante Ducater uden Bekostning udmyntede paa Mynterne i Khavn og paa Kongsberg, ophæves. (Pl. 1782. 2 Dec. anmærkes, som ugieldende). Opløb og Tumult. 1795. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, der tilsidesætte den Agtelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embeds-Forelse, m. v. - 1795. 16 Sept. Kgl. Advarsel og Bekiendtg. ang. et Opløb paa Kongsberg. Politiens Betiente og Behandling i Alminde lighed. 8 Jun. Pl. om en overordentlig Politie Ret indtil videre. 4 Aug. Bekiendtg. at politie Retten igien holdes paa Char lottenborg Slot. CC 2 1795. Alphabetisk Register over Frr. f. 9 Sept. Pl. om Overtrædelse af Bygnings: Anordnin gerne. Post: Væsenet. 1795. 21 Mart. P. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Age- Posterne komme, skal underrette Vedkommende paa Sidestederne, naar til disse er ankommen Pakkegods, samt at dette kan afhentes paa Hos ved Postcontoret, uden der af Tolobetienterne at blive inquireret, naar til Told Kassereren stilles Sikkerhed for Rück: Attests Forskaffelse. 18 Apr. (†) 1. ang. en nye Mile Tabel over Afstan den mellem de siellandske, fyenske og jydske Ste der samt Hadersleb. 21 Nov. Pl. om Hobroe Post Contoir, m. v. 19 Dec. 1. ang. Breves Forsendelse med Age-Posterne. 31 Dec. 1. ang. Straffen for dem, der uriatig angive Indholden af det, som med de agende Poster forsendes. Reisende, samt Fri Skyds og Bonge-Reiser. 1795. 27 Nov. pl. at det, i Henseende til Frißydsen i Norge, skal have sit Forblivende ved Fr. 20 Aug. 1784. Rente Rammeret samt Kgl. Regnskabs-Betiente og Starternes Oppebørsel i Almindelighed. 1795. 25 Mart. Pl. ang. de Leensmændene i Norge til Indfors dring overdragne og af dem indfrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrinsret i Cons curs: Tufælde. 6 Jul. l. om Anmeldelser til Rodemesterne, de afbrændte Grundes Afhændelje angaaende. Retten A. Dens Personer og Behandling. 1795. 20 Mart. Fr., der indeholder nærmere Forklaring og yder ligere Bestemmelser, hensigt til de Forholdsregler som, i Følge Fr. 17 Maj. 1690, bør iagttages ved Nams Dommes Execution. 10 Apr. Fr. ang. hvorledes Samfrænde: Stifter bor paa- - antes. 1795* Alphabetisk Register over Frr. f. 10 Jul. Fr. om Forfigelses Commissioners Stiftelse overalt i Danmark, samt i Kiøbstederne i Norge. 1.1 I Cap.) Om Forligelses - Basenets Indretning i Khavn. 11.) Om Indretningen i de øvrige Kiobiader i Dmk og Nge. III.) Om Indretningen paa Landet i Omt. IV.) Hvilke Sager, der ere Gienstande for Forligelses Commissionernes Mellemhandling og Mag fing. V.) Om gorlig. Commissionernes pligter og Fremgangsmaade ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Virkning og de flere Bestemmelser, der vedkomme Forligelse - Væsenet i Almindelighed. 31 Dec. P. at Forhørerne i de Sager, der høre til Sverettens Behandling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte Net. Skatter og Paabud B. Ertra og Rang-Skatten i begge Riger. 1795. 17 Aug. Pl. on Maj. og Jun. Ertraffats Eftergivelse for Khavns Brandlidte. 1795. D. Gavre, øe og Balm: Leverance i Dmk til Armeen. 11 Apr. pl. ang. Repartitionen af den extraord. Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Fourage. E. Kornskatten i Dmt. 1795. 7 Oct. Fr. om en extraordinair Korn Leverance af det contribuable Hartkorn i Dmk, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste i Aaret 1796. H. Andre meest extraordinaire Skatter i Dmk. 1795. 16 Maj. pl. ang. Repartitionen af Landsoldaternes Marschpenge f. 1794. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bør iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler. Skov: Alphabetisk Register over Frr.f. Skov Væsenet B. Jorge. 1795. 22 Apr. r. ang. Sfovene, Saugene og Trælast Tienden 1 Norge. (Fr. 1685. 5 Dec.; Sr. 1726. 20 Aug.; Fr. 1740. 8 Mart.; Sr. 1743. 27 Maj.; Pl. 1743. 10 Jul.; Sr. 1754. 22 Jan.; Pl. 1754. 12 Mart.; Pl. 1756. 10 maj.; Pl. 1763. 26 Sept.; pi. 1770. 27 febr.; og pl. 1791. 10 Aug. an mærkes, som ugieldende). Stemplet: Papiir. 1795. 25 Aug. Pl. om frit Stemplet: Papiir til Kiøbecontrac ter og Stioder fra Brandlidte til Brandlidte. - 15 Oct. Pl. at Brandkassens Afregnings: Beviser til de brandiidte Huuseiere maae overdrages ved Transport. Søefarende. 1795. 31 Dec. 1. at Forhørerne i de Sager, der høre til Søe rettens Behandling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte Ret. (Pl. 1756. 6 Apr. anmærkes, som ugieldende). Søe Militair Etaten og Holmen. 1795. 18 Sept. 1., som forandrer Pl. 27 Dec. 1780. 6 §, for faavidt samme fritager Deserteurer, der ere styl dige i andre Misgterninger, fra al Straf. Told. Væsenet A. J Almindelighed. 1795. 21 Mart. Pl. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Age- Posterne komme, skal underrette Wedkommende paa Sidestederne, naar til disse er ankommen Pakkegods, samt at dette kan afhentes paa Hos ved Postcontoiret, uden der af Toldbetienterne at blive inqvireret, naar til Coldkassereren stilles Sikkerhed for Rück Attests Forstaffelse. 1795. Alphabetisk Register over Frr. f. 22 Apr. Fr. ana. Skovene, Saugene og Trælast-Tien den i Norge. - 1795. - - 1 1 16 Dec. Fr. om Forlængelse af den under 23 Jul. 1794 paabudne extraordinaire Afgift paa Varer. 24 Dec. pl. ang. Forretningernes Fordeling ved de ade Coldskriver Contoirer ved Khavns Toldbod. 30 Dec. Sportel Real. for Betienterne ved Told: og Consumtions Væsenet i Dik og Nge, Ørefund undtagen. (Pl. 1756. 6 Apr. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml. Tolden af ind. og udgaaende Varer m. v. til Tarifen henhørende, samt Sorbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 6 Apr. Pl. hvorved udforfelen af Stornvarer &c. fra Dmk og Nge til fremmede Steder forbydes indtil 1 Sept. 1795- 22 Apr. Fr. ang. Skovene, Saugene og Trælast. Tienden i Norge. 3 Jul. l. om visse Friheder og Nedsættelse i Afgifter for Bygnings Materialier, som i 3 Aar indfø res til Khavn. 3 Jul. Pl. hvorved Forb. 6 Apr. 1795, imod ndførsel af Stornvarer til fremmede Steder, forlænges indtil i Dec. 1795. 15 Oct. Pl. om Nedsætning i Told paa Spiger og Søm. 4 Nov. Pl. Hvorved Udforselen af Hvede, Mug, Byg, Havre, Boghvede, Malt, Meel, Gryn, Brød og Skibstvebakker fra Dmk og Nge til frems mede Steder indtil videre forbydes. (Sr. 1754. 22 Jan.; Pl. 1754. 12 Mart.; pl. 1756. 10 Maj.; og pl. 1763. 26 Sept. anmærkes, som ugieldende). Perts Alphabetisk Register over Frr. f. - Vertshuse og Krobold samt Brændevinss Brænden. 1795. 24 Jun. pl ang. Forbud paa at brænde Brændevlin af Rug i Dmt og Nge, indtil Oct. 1795. dis ta e das 4 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et neiagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Underfaatterne i Danmark og Norge. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Jacob Henric Schou. XI Deels 3 die Stykke. Som indeholder Forordningerne for 1796. (†) Christian VII Forordninger for 1795. lan til en almindelig Forsorgelses An: 11 Dec. stalt (hvori enhver, imod et bestemt Indskud, kan forsikkre sig selv eller andre en Forsørgelse eller Indtægt paa forskiellige Maader oprettet i Khavn under Kgl. Ga rantie; hvilken Plan efter Finants: Collegii Forestilling af Kongen er approberet og denne Anstalts Overbestyrelse overdraget Directionen for den Almindelige Enke Kasse, dog saaledes, at Finants: Ministeren eller den første Deputerede for Finantserne skal tiltræde samme i de Sager, som angaae bemeldte Institut, i Følge Rescr. til Directionen for den Alm. Enke: Kasse 11 Dec. 1795. Khavn 1796. 4to (*). 1796. Cancellie Pl. (Resol. 18 Dec. 1795) 8 Jan. Hvorved befales: At (saasom Kongen er bleven underret tet om, at Sr. 26 Sept. 1732 ikke paa alle Steder i Norge er indført og antagen til Regel, i Hensigt til De linquents (*) Denne plan udkom først, efterat mut udtog af Frr. for 1795 var trykt, og derfor funde den ikke blive ind ryffet iblaut Anordningerne for der Aar. XI Deel. 202 1. om Delinqv. Omkostn. i Nge. 8 Jan. lingvent Omkostningers Fordeling, for saavidt bemeldte Anordning foreskriver, at samme ber gaae over det hele Stift, og ci udredes af Amtet alene, i Tilfælde af, at Udgifterne skulde, i nogen Sag imod een eller flere Forbrydere belebe sig til mere end 200 Rdlr) saa stal fornævnte Lovgivning's Bud herefter være gieldende allevegne i Norge. P. 3. 8 Jan. 12 Jan. 19 Jan. 15 Febr. 16 Febr. Pat. wodurch die Vorschrift d. Von. 1 17ov. 1756 u. 16 Aug. 1757, wegen der den Wirthen, die verdächti ges Gesindel beherbergen, angedrohten Straße, auss neue eingeschärfet wird, f. Holstein u. Pinneberg. P. 153. Pat. wider die Beherbergung der Bettler u. des losen Gesindels. (f. Schleswig). P. 155. Gen. Post Amts-Pl. (Resol. 11 Nov. 1795) At to Aar i Danmark og Hertugdommene og tre Aar i Torge skal fastsettes, som den Tiid, efter hvis Forløb de Post:Kasse:Pensioner, der saa længe uafhen tede findes at henstaae ved Kassen, til samme stal hiem falde. p. 4. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 12 Febr.) At dette Aars Paaste Slyttetid (formedelft de Uleiligheder, som for endeel af de Byggende og de Flyt tende vilde følge af, at den saa tidlig, nemlig d. 15 Apr., indfalder) skal udsættes til d. 13 Maj. p. 180. Raadstue Pl. (Resol. 5 Febr., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 13 Febr.) At de estere af Muur og Tømmer Laugene, som af Ober: Brand: og Vand Commissionen eller Brand: Sessionen herefter bruges til Besigtelser, Brandvæse net angaaende, maae for enhver saadan Forretning gotgiores hver 1 Rdlr, hvilken Udgift skal udredes af den Besigtelsen falder til Last, enten det er Anklageren, eller den Indklagede; samt at Brand-Sessionen mane være be myndiget til at dømme den Skyldige i saadanne Omikostninger Pl. om Befigt. ang. Brandvæs. ninger; Men at derimod de Besigtelser, som til almin: 16 Febr. delig Sikkerhed af Vedkommende beordres, eller i Anledning af anonyme Anmeldelser foretages, fal, naar der paaklagede ikke findes uforsvarligt, af Mesterne forrettes uden Betaling; dog at saavel de Forretninger, for hvilke Betaling kunde ventes, som de, for hvilke ingen Betaling erholdes, gaae efter særskilt Tour om fring imellem samtlige Brand Officiantere, som til disse Forretninger bruges. p. 181. Kgl. Bekiendtgierelse ang. Opløbet paa 19 Febr. Kongsberg og Bergarbeidernes Besværinger. Kammer. P. 4. R. Gr. Kongen har igiennem Rentekammeret labet Sig ndførligen foredrage en til ham indkommen Indbereta ning fra den Commission, som var nedsat til at undersøge saavel de Besværinger, hvilke Bergarbeiderne paa Kongsberg under 1 Aug. 1795 indgave til Oberbergam tet, som hvad de ellers videre maatte have at andrage; og har han da især med megen Mishag erfaret: at endeel af Berg Almuen har, i det strafværdige Opløb d. 5 Sept. 1795, med Tilsidesættelse af den Erbedighed samme fyldte Oberbergamtet, som dens foresatte Øvrig hed, søgt at tiltrodse sig Fordele, hvilke bemeldte Øvrighed ikke kunde eller burde bevilge uden nærmere Kgl. Resolution, hvorimod Kongen har fundet Oberbergam tets Forhold imod Almuen i alle Maader upaaklageligt. I hvilken Anledning følgende er fastsat: 1.) I Henseende til Sortingenes Aftagelse for Accord: og Bohr: Hauere skal det have sit Forblivende ved de hidtil bestemte Negler: at nemlig Stigeren anmerfer for Geschworneren hvad under Arbeidet er forefaldet i Henseende til Stenens Forandring, med videre, og at denne derefter bestemmer Betalingen, da det derhos skal være Oberbergamtet fremdeles forbeholdet, ved Forlasens- 203 Ses19 Febr. Sessionen at giøre Forandring heri, naar det ved nær mere Oplysning dertil maatte finde Anledning, ligesom og Arbeiderne skal beholde Adgang til ved Forlæsningen at andrage: om de troe, at Betienterne have ved Betalingens Ansettelse gaaet dem for nær.

2.) Zohra Hauere maae fremdeles bruges til Sidehullers Udbo ring paa de Gruber, hvor Sprengere eller Løs: Hauere ikke haves, og bifaldes den af Oberbergamtet herfor til staaede Betaling af Is Still. for Tommen paa mild Steen, og 1 St. paa fast Steen.

3.) I Henseende til det Tillæg, som Oberbergamtet, ved dets Svar paa Almuens Klage under 6 Sept. 1795, faae sig tvunget til at love dem, som ikke paa 9de Maaned havde. faaet fulde 6 Rdlr i Fortieneste, skal det først undersøges: hvorvidt Arbeiderne kan have fortient dette, og skal det derefter nærmere bestemmes: hvorvidt de kan til komme bemeldte Tillæg.

4.) Bierschichter bør for alle Sølvværkets Arbeidere, Accord Hauere indbegrebne vedblive med den af Oberbergamtet foreslagne ringere Straf for sammes Forsømmelse, nemlig for en Hauer 14 Skill., en Sprenger 7 Sf., og saa fremdeles i Forhold efter Klafferne, hvilket dog ikke skal have Sted for Scheidemandskabet, som for Udeblivelse skal straffes paa samme Maade, som hidtil; og skal saavel disse Schicha ter, som ethvert andet enkelt Schicht, der i Ugen fors femmes, ikke gotgieres, ligesom ei heller nogen Arbeis der tillades at indestaae, med mindre han for Bergmes fteren gotgiør sit lovlige Forfald, og Schichter da kan indestaaes. Men dersom nogen Arbeider overbevises om: at han, naar han i et eller andet Schicht skulde forrette sit Bergarbeide, er gaaet i anden Mands Arbeide, da bør han for det forsømte Schicht bede saameget, som den Deel beløber af det ham for Schichtet kunde tilkomme, hvorimod den af Oberberghauptmanden foreslagne Til bages Befiendtg. ang. Opleb p. Kongsb. c.4 §. bagebetaling af hvad Berg Almuen er i den seenere Tiid 19 Febr. straffet hoiere, ikke fan tilstaaes. I øvrigt paalegges Oberbergamtet: 1mo.) At holde over, at Berg Almuen viser de dem foresatte Betiente, fra Stigere af, den tilbørlige ørighed og Agtelse, da det ester Anordn. 13 70v. 1793 staaer enhver Almues Mand, som troer sig fornærmet, frit for, paa sommelig Maade og i den foreskrevne Orden, at andrage sine Besværinger. 2do.) Som hidtil, at anvende al Fliid baade til ved Orden, og, saalænge den for Kongens Kasse byrdefulde Zubuß vedvarer, ved Berg Arbeidernes Afgang, at formindske Sølvvær kets Udgifter. 3tio.) Tillige med Beredvillighed at sørge for, at bemeldte Arbeidere nyde den Betaling, som dem med Sette tilkommer, ikke meer og ikke mindre og 4to.) At Berg Almuen nyder got af alle de Velgierninger, som Kongen ved Magasin Indret ningen og i mange andre Maader har forundt samme. I Henseende til de 5 Personer, som af Undersøgelsess Commissionen ere hæftede, da skal Michel Gulbrands sen, Ole Andersen Eger og Birthe Willachsen, som ere befundne især at have taget Deel i hine formas ftelige og lovstridige Handlinger, naar de nu udnævnte Commissarier have modtaget de afhørte Deponenters edes lige Forklaringer, saavelsom de, der ved nærmere Un dersøgelse, om denne agtes fornøden, endnu maatte fin des skyldige, under Vagt henføres til Christiania, og der sættes under Tiltale til vedbørlig Undgicldelse; Da derimod Jørgen Larsen Berg og Helle Weis, som ikke ved eenstemmige Vidners Udsigende findes graverede, maae løslades af deres Arrester og være frie for videre Tiltale, med Advarsel om for Eftertiden at vise sindigere Opførsel. Og befales derhos paa det alvorligste: at alle og enhver af Berg Almuen, som have noget at andrage, 204 skal Bekiendtg. ang. Opleb p. Kongsb. c. 4§. 19 Febr. skal i alle Maader rette sig efter de ved Anordn. 13 24 Febr. 25 Febr. 1 Mart, 17ov. 1793 foreskrevne Forholdsregler, da enhver, som herefter viser sig overhørig mod fin Øvrighed eller bes viisligen lader sig finde ved et Opløb, skal, hvad enten han er Hovedmand eller blot Deeltager, strap udsættes fra alt Arbeide og Len ved Sølvværket, og desuden være Tiltale og Straf undergiven efter Loven. Denne Be faling skal ei aleene paa fædvanlig Maade bekiendtgiøres, men ogsaa uddeles blant alle Vedkommende i Bergstaden Kongsberg, til enhvers Efterretning og Efterlevelse. Fr. ang. en extraordinair Afgift af Skibsfrag ter, f. Danmark, Norge, Slesvig, Holsteen, Pin neberg, Rangau og Altona. (Hvilken betales med 32 til go Skil. for hver Commerce Læst af Skibets Drægtig hed, i Forhold til Refsen med Hensyn til Havnens Bes liggenhed, hvor Ladningen er indtaget og hvor den udlosses; og skal dette Paabud vedvare til Jul. Udgang 1797, dersom ikke Conjuncturerne før den Tiid tillade dets Ophævelse. cfr. Pl. 18 Mart. 1796. Forlænget p. et Aar v. Fr. 21 Apr. 1797). (*). P. 8. R. Kammer Pl. ang. Opdagelse og Anmeldelse af de Midler og Effecter, som maatte tilhøre forrige Fo ged i Brke og Guldals Fogderier C. C. Dons og ikke af Vedkommende allerede ere angivne. p. 19. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 26 Febr.) Hvorved (saasom der ved endeel af de nye i Khavn opførte Bygninger befindes Gavle, som ere me get flet murede og hænge ud over aboens Grunde, hvilket saavel for Bygningernes Eiere, som for Naboerne, naar disse med Tiden skal bygge, kan foraarfage mes gen Uleilighed) anordnes, paa det at saadant uforsvars ligt Arbeide kan blive standset og for Eftertiden aldeles hin= ( Denne Fr. er og udgivet paa tyds; ligeledes paa fran. Khaen 4to. Pl. om flet murede Gavle. Hindret: at Stadsbygmesteren skal, naar Forseelser af I Mart, denne Art maatte forekomme ham eller blive bemærkede, strap anmelde faabant for Politieretten, ligesom det ved Rescr. 8 Sept. (befiendtgiort ved pl. 9 Sept.) 1795 ang. alle Overtrædelser af Bygnings: Anordningerne Almindelighed er befalet; paa det at Vedkommende, saavel Mestere, som Svende, ved denne Rets Kiendelse ei aleene kan blive tilpligtede at bøde for den begangne Forseelse, men ogsaa blive forelagte, inden en vis Tid under vedbørlig Straf, at rette den saaledes, at Arbeis det af Stadsbygmesteren findes forsvarligt og overeenss fremmende med Anordningerne. p. 182. = Raadstue Pl. (Cancellie: Br. til Khavns 5 Mart, Magistrat 2 Mart.) Hvorved (faasem der i den for Vognmændenes Riørsel i Khavn ved Rescr. 7 Sept. 1767 bestemte og d. 14 Sept. bekiendtgiorte Taxt ikke findes nogen Bestemmelse i Henseende til Kiørselen til og fra Stadens Brande Magasins nu havende Plads ved Langebroe, og det altsaa er fornedent, at en Regel maae fastsættes for sammes Betaling) bekiendtgiøres: at Be talingen til og fra dette Brænde: Magasins nu havende Plads er fastsat saaledes, som i bemeldte Taxt findes anført for Kiørselen fra Revieret imellem Veierhuset og Bryghuset. p. 183. Bekiendtgiørelse, fra Politiemesteren i 9 Mart. Khavn, om at afholde sig fra at gaac paa Jsen, saa. vel paa Canalerne i Khavn, som de omkring Byen liggende Søer, samt Reeden, m. v. P. 205. Ved Skrivelse af 8 art. 1796 har det Danske Cancellie befalet Politiemesteren: offentlig at advare enhver om at afholde sig fra at gaae paa Jsen, saavel paa Canalerne i Khavn, som de omkring Byen liggende Søer, samt Reden, hvor der ikke haves fuldkommen Sikkerhed for, at Isen er stærk nok til at bare, og til 245 Bes Befiendtg. om at gaae p. Jsen. 1.3§. 9 Mart. Betryggelse i denne Henseende at feranstalte saadanne farlige Steder udmærkede; samt derhos at bekiendtgiøre følgende: 1.) Enhver, være sig Fiskere eller an dre, som af Nødvendighed hugge Vaag eller Zul i Isen, skal være pligtig til, under Straf af 14 Dages Fængsel paa Vand og Brød, at sætte et Mærke paa tea det, efter Politiemesterens Anordning; og ligesom hers med fra Politiets Side skal haves Indseende, saa er og Generalitetes og Commis. Collegium anmodet at medvirke til dette Øiemeed, ved at lade de Skildvagter, der have Post i Nærheden af Canalerne og andre tilfrosne Bande, holde enhver fra at komme paa de Steder, der ere udmærkede som farlige. 2.) Naar nogen bes mærkes at være sunken i Vandet, da skal den, som først bliver ham vaer, strap, ved hjelp af enhver, som maatte komme tilstede der eller paa Gaden, eller i Mangel deraf af de nærmeste Beboere, bringe den Druknede ind i et af de nærmeste Huse, hvor Beboerne ikke maae nægte at modtage ham, under Etraf af 50 Ridle til Khavns almindelige Fattig Kasse; hvorefter bemeldte Huusbeboere uopholdelig skal sende Bud til en af de nærmeste Chirurger eller Læger, som da, hvad enten han er i Kgl. Tieneste eller ikke, uvægerligen skal indfinde sig for at anordne og anvende de beqvemmeste Midler til at bringe den Druknede igien til Live; dersom Rednings midlerne lykkes eller dertil gives Haab, da skal den for saavidt Reddede strax henføres til Friderichs Hospital, der almindelige Hospital eller Sve vesthuset, naar han Findes inden Stadens Volde, eller paa et Sted, som er nærmere ved et af disse benævnte Hospitaler, end ved St. Hans Hospital; men dersom han findes paa Peblingessen eller andensteds uden for Staden, hvor St. Hans Ho spital er det nærmeste, da bør han føres derhen, og Chirurgus der sørge for hans Frelse og Pleie. 3.) Der Bekiendtg. om at gaae p. Isen. 3-4§. Dersom det efter anstillede Forsøg bliver umueligt at 9 Mart, bringe den Druknede igien til Live, da fel saadant af den eller de tilstedeværende Chirurger Friftligen attesteres, og da, naar hans Opholdssted ikke vides, eller hans nærs meste Frænder ikke kiendes, giøres Anmeldelse derom til Kongens Foged, som strax besørger ham afhentet og det videre fornødne foranstaltet. 4.) De udgifter, som medgaae til Medicamenter, til den Druknedes Transs port til Hospitalet eller i andre Maader, skal for det første udredes af Politie Kassen, og Tildragelsen indberettes til Cancelliet. I Følge deraf bliver denne Befaling herved offentlig bekiendtgiort til alle Vedkommendes Es terretning og Efterlevelse, hvorhos Enhver, som af Nødvendighed maae hugge Vang eller hul i sen paa Rogen af foranførte Steder, tilholdes, inden han igien forlader Arbeidet, at forsyne Stedet med en Stang af 2 en halv til 3 Allens side over Isen, som forsvare lig er fastgiort i samme, og paa Toppen bebunden med et paa en lang Afstand fiendeligt Rnippe Salm; og dersom Vaagen eller hullet er over I Alen langt, da at udmærke Stedet med en lige saadan Stang for hver af Enderne; samt, naar saadant er skeet, uopholdeligen at anmelde dette paa Politickammeret. Ligeledes advares den eller de, hvis lovlige eller tilladelige Vei falder over Isen, at fortsætte samme med tilbørlia Forstatighed, da ikke alene de Steder, hvilke paa foranførte Maade deels allerede ere og deels herefter blive udmærkede, men ogsaa ethvert Jisstrøg i Nærheden af Broerne og hvor Strøm eller Vandskyl ellers har sit Løb, med Grund fan ansees for farligt til Overgang. Med hensyn til dem, hvis Ungdom og erfarenhed maae giøre det til Plist for ans dre, at vaage for deres Sikkerhed, bringes ved denne Leilighed Pl. 29 Tov. 1769 i Erindring (hvis Ind hold i Pl. selv er indrykket). Pat. r II Mart. 15 Mart, 16 Mart, Pat. iv. b. See: Enroll. Pat. zur Aufrechthaltung und nähern Bestimmung des See: Enrollirungswesens, für die dazu gehörigen Städte u. Districte d. H. Schleswig u. Holstein. P. 21. Raadstue Pl. (Resol. 2 Mart.) Alt saasom adskillige af Khavns brandlidte Grund-Eiere, hvis Byg ningsgrunde ikke ere i Vaterpas, have beklaget sig over, at, naar de, ved at opføre Bygninger paa saa danne ujevne Grunde, skulde holde sig Pl. 4 Jul. 1795 efterrettelig, saaledes at disse Bygninger overalt ikke gi ves større Høide, end den tilladte af 18 eller 24 Alen efter Gadens Brede, vil deraf følge, at Bygningerne, hvor Grunden er høiest, blive saa meget under den ellers tilladte side, som den hele Forskiel imellem Grundens hsieste og laveste Sted udgior, hvilket, især naar For Stiellen er af Betydenhed, meget kan hindre Eierne af saadanne Grunde, i at opføre deres Bygninger til Nytte og Bequemmelighed for sig; saa er, paa Rentekammes rets Forestilling, bevilget: at Zoiden af 18 eller 24 Allen for enhver Bygning, som opføres paa en saadan ujevn Grund, maae regnes fra Medium af Grundens laveste og høieste Sted. P. 184. = Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 10 Mart.) Om Muursteen paa laden paa Lofterne at lægge, Trærender med Robber, 23lye, Blik at beklæde, m. v. p. 185. 1.) Den i 14 § af Pl. 4 Jul. 1795 ommeldte Forsigtighed, at henlagge Muursteen paa fladen paa Lofterne, eller i dets Sted at giøre Indskuds:Dække, og imellem dette og Lofts-Bræderne at lægge et Lag Leer paa 2 Tommers Heide, ber af enhver Byggende ingttages, og dens Efterladelse, som en Overtrædelse af Bvgnings Anordningerne, af Stadsbygmesteren for Politics retten indklages. 2.) Trærender til at imodtage Bandfaldet af Bag- eller Sidehuse imod Naboen, der ei made Pl. om Bygn. Opførelse. 2-4 §. maae have Sted, tillades vel, men dog alene under den 16 Mart, Betingelse, at de indvendig beklædes enten med Kobber, Blye eller Blik, og deres yderste Kanter Bedækkes med Muur. 3.) Udlæggere af Træ tillades vel, men dog ei anderledes anbragte, end at de kan træffes ind i Bygningen, og Hullet lukkes med en Jerndør, hvilken Eieren skal være pligtig stedse at holde tillukket, den Tid alene undtagen, naar ildlæggeren er i Brug til Varers Op: eller Nedhidsning, faafremt han ikke vil vente, om fandant af ham efterlades, derfor med Mulet efter Om stændighederne at blive anseet. 4.) Træluger, hvor samme paa Bygninger anbringes, bør indrettes saas ledes, at de, naar de ere tillukte, udgiøre en Plan med Bygningens Sidemuur, saa at af denne intet uden for Lugen fremstaaer, paa hvilket Gnister eller Funker kunde blive liggende, og antænde den. Kgl. Advarsel og Befiendtgiorelse: At, 18 Mart. da Kongen med yderste Wishag har erfarer, at en Hob af vanartige Mennesker, i Trondhiem, har vovet, i Sammenrottelse, at forstyrre den offentlige Rolighed, og krænke den borgerlige Fred; Saa har Retfærdighed opfordret Ham til at foie de alvorligste Foranstaltnins ger, for at hemme saadanne strafværdige Voldsomheder, og betrygge bemeldte Stads Indvaanere i Nydelsen af den Borger Sikkerhed, som han vil hiemie enhver af Hans fiere og troe Undersaatter, under Lovenes Bes fiermelse. Kongen advarer derfor herveb, i Tilfælde af, at disse eller deslige ildesindede og slette Mennesker Fulde drifte sig til, paa nye at stifte Opløb og llorden, at da enhver Uvedkommende, der vil være anseet som Hans gode og troe linderfaat, vogter sig for, af Musgierrighed, at komme nær til det Sted, hvor saadan Sammenrottelse findes, paa det at ingen uskyldig ule de udsættes for Fare, naar Magten maae bruges imod de Bekiendtg. om Opløb i Trondh. 18 Mart. de Voldsmænd, der trodse Lovene, og da fortiene at bes handles som Fædrenelandets Fiender. Denne Kgl. Advarsel skal opslaces paa alle offentlige Steder i Trondhiem til alles Efterretning og Efterlevelse. P. 25. Cancel, 18 Mart, # Kgl. Indbydelse til mindelige Foreninger imellem Tiende ydere og Tiende: Tagere, om denne Afgifts Bestemmelse til Korn og Penge, isteden for den hidtil brugelige Oppeborsels: Maade, at tælles paa Ageren og ydes i Riærven. Cancel, p. 27. Gr. Da Agerdyrkningen er den sande og varige Kilde til Danmarks Velstand, og Kongen (i at giennemtanke alle muelige Midler, ved hvilke Flid og Vindskibelighed kunne fremkaldes og opmuntres, til at forøge og forædle Landers vigtigste Natur-Produkt, hvortil dets frugtbare Jordbund indbyder) har befundet, at Tien dens Ydelse i Riærven lægger en uovervindelig Hins dring i Veien for Landmandens Flid og Agerdyrkningens Fremme, saa at denne aldeles ikke kan bestaae med den nu brugelige Maade, paa hvilken fornævnte Afgift oppe bæres; efterdi a) cen Tiende Deel af den foring og Giødske, Ageren frembringer, aarligen bortføres til fremmede Jorder; b) Denne Afgift, som nu udredes af selve Afgrøden, uden Hensyn til den større Bekostning som en forbedret Dyrkning medfører, lægger en saadan Byrde paa Fliden, at den ofte opsluger den hele Fordeel, Landmanden skulde høste af sine Udgifter og sit Arbeide, hvorved han altsaa aftrækkes fra at anvende sin Formue og sine Kræfter paa sin Jords Forbedring; c) Hvorimod Tiendetagerens Indkomster, uden at han tager mindste Deel i Udgifterne, forøges paa Dyrkerens Bekostning, ved hvilken Afgrøden er bleven formeret og forædlet; Saa opfordrer baade Retfærdige hed og Statsklogskab Kongen, som Konge og Lovgiver, til Indb. til Tiende-Forening. 1§. til at foreskrive saadanne Regler for Tiendens Oppebør: 18 Mart, selemaade, at Agerdyrkningens Udbredelse og Fremtarv, paa den eene Side, ikke derved skal kunne standses, og at Tiendetagerne, paa den anden side, intet virkeligt Tab skulde lide i de Indkomster, hvoraf de nu ere i lov lig Besiddelse. Men, forinden Kongen desangaaende udstæder Lov, til almindelig Efterlevelse, har han (i Tillid til den Belvillighed, i at understøtte Hans landsfaderlige Bestræbelser for det almindelige Bedste, og den Hengivenhed til Ham og Fædrenelandet, der udmærker Nationen) besluttet, herved at indbyde samtlige Tiende tagere og dere, til at indgaae mindelige foreninger om Tienden, paa den Maade, at samme fastsættes til en bestandig aarlig Afgift, under visse Bestemmelser, som i det efterfølgende nærmere skal blive forklarede; Og sættes ikke i Tvivl, at jo de fleste, paa begge Si der, vil ansee denne simple og venskabelige Afgiørelses Maade behageligst; Især ventes, at Præsterne vil glæ de dem ved at kunne treffe billige og mindelige Forenin ger med de Tiendeydende af deres Sogners Beboere, for derved at befæste deres Menigheders Venskab og For trolighed; hvilket maae være enhver retskaffen Religions Lærers varmeste Ønske. I Overeensstemmelse med foranførte foreskrives herved de Grundregler, efter hvils fe frivillige Foreninger om Tienderne maae sluttes, nemlig : 1.) Da Penges Værd er vilkaarlig og underkastet Forandringer, men Kornets derimod er sikker og passende til alle Tider; saa bør de Tiende Afgifter, som ere tillag te Kirker og offentlige Stiftelser samt Præster og andre Beneficiarier, saa og de, der tilhøre Lehn og Fideicom misser, fastsættes enten i Korn af det Slags, som meest dyrkes i Egnen, eller hvad ander Slags Korn, Parterne kan forenes om, og samme igien anflaces til Penge, Indb. til Tiende-Forening. 1-4 §. 18 Mart. Penge, efter de sidste 10 Aars Kapitels Taxt i Stif tet; hvilken Gotgiorelse i Penge derefter bestandig fastsættes hvert 5te Aar, beregnet til Middeltallet af de fiest forløbne 10 Aars Kapitels-Taxt; dog maae det være Lehnebesiddere, Kirkeciere og Beneficiarii tilladt, at forenes med de nu værende Tiendeydere, for disses Besiddelses Tid, om en vis aarlig Afgift i Penge, uden Bes regning efter Korn og Kapitels-Taxt; Men den bestandige Afgift, for Efterkommerne, skal bestemmes til Korn, anflaaet til Penge, efter foranførte Regel. 2.) Qvæg: Tienden er vel, ved fr. 7 Apr. 1740, for det meste ansat til visse Penge; men, da Afgiften ikke fielden beregnes efter foregaaende Undersøgelse i Bøndernes Huse, hvorved Almuen gives Anledning til Uvillie baade imod Præsterne og Skolelærerne, især da disse sidste paa nogle Steder bruges, til at gaae omfring i Sognet, i dette rende; Saa maae Qvæg- og Smaas Redsels Tienden tillige indbefattes, under et, i Fores ningerne om Afgiften for Korn: Tienden. 3.) Da den Tiende: Afgift, som nogle oere (især de, der, ved Udskiftninger, nyligen have faaet udlodder) for nærvæ rende Tid kunde formaae at tilbyde, rimeligviis maatte blive saa ringe, at Tiendetagerne (med Grund) funde finde Betænkelighed ved at antage samme, som bestandig og uforanderlig; Saa maae det ogsaa være tilladt, at forenes om bestemt vedvarende Afgift, saaledes, at denne ikke, førend efter nogle visse benævnte Aars Forløb, skulde tage sin Begyndelse, eller og om en Af gift, der i Begyndelsen forøges i nogle visse Alar (saasom 3, 5, eller i det høieste 8 Aar) indtil en vis Sum, hvilken da siden uforandrer skulde betales, uben Forhøielse. 4.) Paa det at Foreningerne desto lettere fan fremmes, maae det være Vedkommende tils ladt, at indgaae samme med enkelte Mænd, uagtet de Øvrige Indbyd. til Tiende-Forening. 4-7§. øvrige Beboere i Sognet ikke dertil kunde være at fors 18 Mart. 5.) De Foreninger, der saaledes treffes mage. om Afgift for Tiender, der tilhøre offentlige Stiftelser, Rivker, Beneficiarier, Lehn og Fideicommisser, skal indsendes til det danske Cancellie, for at blive Rons gen forelagte, til Stadfæstelse, uden hvilken de ikke fan agtes gyldige. 6.) Men det skal derimod være private Eiere af Konge: Tiender aldeles uformeent, at slutte Foreninger med de Tiendeydende, om en besteme Afgift, enten i Penge eller i Korn, saaledes, som de kan blive eenige derom paa begge Sider; Dog at Bes stemmelserne desangaaende blive til bestandig og uforans derlig Regel. I øvrigt behøve disse Contracter ikke Kgl. Stadfæstelse. 7.) Da Tienden, naar denne oppes bæres i Kiærven, ingen Henson har til, om der hæfte enten Kgl. Skatter eller andre Prioriteter paa Grunden, men Tiendetagerne, ved denne Oppeborsels-Maabe, have haft det fuldkomnesto jus in re; saa er det ogsaa billigt, at de herefter beholde den samme Sikkerhed for Afgiften; derimod bør forældede Restancer af Tiende: Afgifter ikke geraade dem, der have Sikkerhed i Grunden, til Fore nærmelse; efterdi saadanne Mestancer ikke have kunder finde Sted, da Oppeborselen blev hævet paa Agerne. I Henseende til Vedkommendes Sikkerhed for denne Af gift, fastsættes derfor herved: at Tiendeyderne skal være pligtige til at erlægge samme, for det forløbne Aar, ins den det næste Aars 1 Januarii; og at Tiendetagerne, fra bemeldte Tid og indtil St. Hans: Dag, skal have Fortrins: Ret hos Yderne, frem for Kgl. Skatter og alle andre Prioriteter, af hvad Navn nævnes fan: Liges som og Jorddrotterne, i bemeldte Tidsrum, bør være ansvarlige for denne Afgifts rigtige Betaling af deres Fastebønder, paa samme Maade, som de nu indestaae for de Kgl. Clatter; Dog bør dette Ansvar, saavelsom XI Deel. Siens Indbyd. til Tiende-Forening. 7-8 §. 18 Mart, Tiendetagernes Fortrins Ret, ikke vedvare langer, end til St. Haus Dag. I øvrigt bør Tiendetagerens Til godehavende, for bemeldte faift, inddrives ved ud. pantning, paa samme Maade, som de Kgl. Skatter, og uden mindste Udgift for Kreditor; Men dersom han lader Fordringen henftace i længer Tid, end den for onforte, da bliver den at ansee, som anden privat Gield. I øvrigt er det en Følge af Tingens Natur, at de Foreninger som Festebønder herom treffe med fremmede Tiendetagere, ikke fan være gieldende uden Gods: Lierens Samtykke; Saa skal og denne være berettiget til, naar hans Godses Fæstebønder ikke selv vil indgaae Foreninger om Tienden af deres Gaarde, da at slutte samme for bemeldte fine Eiendoms Jorder, med det Vilkaar, at Jorddrotten, saalænge som Bønderne ikke findes villige til at betale den akkorderede Afgift, da selv maae være berettiget til, hos dem at appebære Tienden i Kiærven, paa den Maade, som Anordningerne, i Hen seende til denne Oppeborsels-Maade, foreskrive. 8.) Til Betryggelse for de indgaaende Contracters Varighed, og til Sikkerhed for Parterne selv, befales end videre: a) At Foreningerne skal forfattes skriftligen, paa stems plet papir til 24 Sk., hvad enten de indgaaes med et heelt Sogn, eller ikkun med cen eller flere af dets Bes boere. b) At Tiendeyderne, naar de ere af Bondestanden skal vedtage samme for Amtmanden. c) At alle Foreninger bør læses til Tinge for den eller de Retter, under hvis Jurisdiction den Jord ligger, om hvis Tiende Foreninger ere indgaaede. d) Læsnings: Pengene for Tinglysninger af enhver saadan Contract ansats tes til 1 Rdlr, naar den angaaer et heelt Sogns Bes boere; til 3 Mk, naar den er indgaaet med den halve Deel af disse, og til 24 St., naar den er sluttet med færre Personer. Gen. Pl. om Afgift af Skibsfragter. Gen. 2. Dec. og Commerce-Collegii Pl. (Resol. 18 18 Mart. Mart.) Hvorved det befales de Skippere, der fare un der Dansk Flag, ved Ankomsten til Stokholm eller Hamborg at mælde sig hos det der værende danske Ges sandtskab, for at iagttage Fr. 24 Febr. 1796, ang. en overordentlig Afgift af Skibsfragter. P. 32. Fr. ang. forældede Nams-Dommes Ind: 18 Mart. Flagelse ved Forligelses: Commissionerne, og sammes Forfølgelse ved Retterne, naar de skal sættes i Erecu tions Kraft. Cancel. p. 33. SHE Gr. J Anledning af indkomne Forespørgseler: a) om en Sagsøger, naar han indstevner en forældet Liams. Dom til fornyelse, er pligtig at kalde sin Modpart til Forligelfes Commissionen? og b) om en saadan Dom, naar den er afsagt i Høieste: Ret, skal umiddelbar indstevnes til bemeldte Ret, eller om den kan sættes i Erecutions Kraft ved Underretten? blive (til at hæve alt Tvivlsmaal, som kunde give Anledning til Formalis tets Tvistighed desangaaende) følgende Regler herved foreskrevne: 1.) Da Nams Domme, som i Aar og Dag bave henhvilet ufuldbyrdede, ere, i Følge frr. 17 Maj 1690 og 20 Mart. 1795, satte ud af Executions Kraft; Saa flyder deraf, at Skyldneren bør i dette tilfælde, ligesom i andre liqvide Gieldssager, indkaldes til Sorli gelfes: Commissionen, forinden Søgsmaalet ved Rets ten forfølges. 2.) En saadan forældet sieste rets: Dom fan sættes i Executions Kraft, enten ved at indstevnes umiddelbar for bemeldte Ret, til Fornyelse, eller og, som et Gieldsbeviis, paatales ved Skyldne. rens Værneting. Saa kan og Creditor, naar Doma men er afsagt ved en underordnet Ret, indstevne sam me, til Stadfæstelse, for den vedkommende Overret, i Overeensstemmelse med 1-6-16 N 14; og Sags søgeren € 2 Fr. om foræld. Nams-Domme 2 §. 18 Mart, føgeren skal være berettiget til at vælge, iblant disse Midler, det, som han, efter Omstændighederne, anseer 30 Mart. 31 Mart, beqvemmest og mindst bekosteligt. Saadstue Pl. Hvorved bekiendtgiøres: At paa det Udførselen af Bygnings Gruset fra de afbrændte Grunde kunde giores Vedkommende saa lidet bekostelig, som mueligt, har man firar efter Branden tilladt, at samme efter Anviisning fra Khavns Kammer-Contoir for den største Deel er blevet afloffet paa de Staden nærmest liggende og især de san kaldte Sarimagsveie; men da disse, esterat det derpaa aflossede er besørget udjevnet, nu ikke fan imodtage mere deraf, uden at blive bedervede, faa ere Ræmmerne beordrede, ikke at meddele Anviisa ning til nogen videre Aflosning pan disse Veie; og om nogen skulde antræffes desuagtet paa samme herefter at aflosse enten Bygnings Gruus eller anden Ureenlighed, mane han vente, at saadant hans ulovlige forhold for Politieretten vil vorde indklaget, paa det han derfor med vedbørlig Straf efter pl. 16 febr. 1780 fan vorde ans skeet. p. 186. 3200 R. Kammer Pl. (Nefol. 16 Mart.) ang. adskillige nærmere Bestemmelser for de 2de til Hoves riets Regulering i Danmark anordnede Commissioners Fremgangsmaade. p. 35. For de tvende til Hoveriets Bestemmelse i Dante mark under 5 Jun. 1795 anordnede Commissioners Fremgangsmaade er fastsat følgende nærmere Bestema melser: a) Commissionerne mane, hvor det forlanges og hidtil har været Brug, tilstaae Jordegodseierne, iblande det Antal af Spend og Gangdage, som for et hvert Slags Hoverie bestemmes, nogle Dages Arbeide til Sædekorns Afhentning, samt til Lyngs Pluk ning til Huustage. b) Ligesom det af den samlede Coms mission forfattede nye Schema, i Stedet for det, som InPl. om Hoverie-Commiss Snftructionens 2 § ommelder, over Hoveriet for ethvert 31 Mart, Gods, er af Kongen bifaldet, saa ere ogsaa de specielle Commissioner blevne bemyndigede til for Estertiden at affatte slige Schemata i Overeensstemmelse med de locale Omstændigheder. c) Vedkommende Amtmand skal be: Fiendtgiøre i Districtet: naar Hoverie Commissionen er i nærheden, paa det at begge Parter, Jorddrotten og Bønderne, kunne derefter rette deres Leilighed; og om Jorddrotten da udebliver fra Commissionen, uden at have meldt lovligt Forfald, og uden at lade møde ved sin Fuldmægtig, skal Commissionen ligefuldt fremme dens Forhandling efter de Oplysninger, som haves ved Haanden; men om een eller flere Bønder, efter nærmere given Aftens Varsel, udeblive fra Commissionen, uden at have befuldmægtiget nogen af deres Byemænd til at møde paa deres Vegne, skal det, som samtlige øvrige Bønder af Godset vedtage, ansees at gielde ogsaa for dem; og i Tilfælde af, at forskiellige Foreninger af et Godses Bønder maatte være indgaaede, eller at nogle Havde indgaaet Forening, og Kiendelse for andre havde maattet afsiges, skal, hvor forskiellige Foreninger maatte være indgagede, imellem hvilke den eller de udeblevne kunde have vælget, dersom de havde været tilstede, samme ogsaa have frit Valg at tiltræde, hvilken de vil, uagtet de ikke have været nærværende den Tid Forenins gerne for Commissionen bleve vedtagne; hvor derimod Forening af en Deel Bønder er indgaaet, men Kiendelse for andre har maattet afsiges, da, saafreme de udeblevne ikke vil vedtage den Forening, som andre af Bønderne have indgaaet, eller, hvor flere maatte være indgaaede, ingen af dem, skal den af Commissionen givne Kiendelse ogsaa gielde for disse; dog skal det være dem forbeholdt, dersom de ikke med Kiendelsen ere tilfreds, paa den i Instructionens 34 S foreskrevne aade og inden den Ec3 ter Pl. om Hoverie Commiss. 31 Mart, der bestemte Tid, at andrage deres Klage for Mentefami meret til endelig Resolutions Erholdelse (See Pl. 24 Nov. 1796). d) Tærsknings: Boverie maae ikke kunne paalegges Benderne længere, end til midt i þvert Aars Maj Maaned i det høieste. e) Brakgrøfters Gravning og Oprensning skal, ved Beregning om hvormeget Hoverie Bønderne bør giore, ansees for utilladeligt Hoverie. Og f) paa de Steder, hvor Bøndernes Jorder ere uopmaalte og utaperede, skal disses til hove riets Bestemmelse fornoone Taxation foretages paa denne Maade: at der anvises et Par Steder af Byens beste Jord, hvilke da Commissionen selv skal taze i Øiesyn, for derved at legge Grund for dens Bestemmelse. 1 Apr. Fr., som fastsætter de Forsigtigheds-Regler, der bør iagttages og følges ved Salg og Handel med Gift. Cancel. p. 37.

Gr. Da Fr. 4 Dec. 1672 og de senere Anordninger der forbyde andre, end de privilegerede Apothe fere, at falholde Gift, og hvorved tillige foreskrives de, ved Gifts Udsalg, fornødne Forsigtigheds Regler, ikke tilbørligen ere blevne efterlevede og overholdte; Saa er det, til at forebygge de farlige Følger, som kunde flyde af en saadan Handel, naar denne øves af Uberettigede, anfeet fornødent, herved at indiærpe og nærmere bes stemme de Forholds Regler, som i denne Henseende an fees nødvendige og betryggende. 1.) Ingen andre, end de privilegerede Apothes Fere, skal være berettigede til at sælge, eller paa anden Maade at overlade, følgende Gift: Sorter, nemlig: a) Arfenicum album, Rottefrudt, heelt eller stødt; b) Arfenicum rubrum, Ruusgeel; c) Arfenicum citrinum, quul Arfenic; d) Auri pigmentum, Opperment; e) Coboltum, Kobolt, Kluegift; hvorunder dog ei forstaaes den mineralske Kobolt: Farve; f) Mercurius fublima Fr. om Handel med Gift 1:4 §. eg h) matus corrofivus, Sublimat; g) Mercurius præcipi- 1 Apr. tatus albus & ruber, hvid og red Precipitat; Saccharum Saturni, Blyesuffer. Befindes nogen heri mod at handle, da skal den fyldige dømmes i en Mulet fra 50 til 100 Rdlr, efter Sagens Beskaffenhed, hvoraf Halvdelen tilfalder Angiveren, og den anden halve Deel Stedets Fattige. I Mangel af Formue til at udrede Boderne, bør den Paagieldende lide paa Kreppen, efter 2.) De privilegerede Apothe Sr. 6 Dec. 1743- fere maae ei fælge Rottekrudt til nogen, med mindre han er forsynet med sin Præstes 2tteft, bekræftet med dennes sædvanlige Underskrift og Signet, og tog made ham ikke deraf leveres mere, end 2 Lod, naar det skal bruges imod Rotter, men aldeles intet overlades til Brug for skabede Kreature. 3.) Til Brug ved Farverier og Metal Arbeide maae ei heller disse Gift Sorter sælges til andre, end de privilegerede Far vere og Metal Arbeidere, hvilke og skal legitimere sig Og med vedbørlig Attest fra Byefonden eller Præsten. dersom nogen, der saaledes har erholdt Gift, enten fælger eller paa anden Maade overlader noget deraf til andre, eller giemmer det saa skiødesløft, at noget deraf fan bortkomme eller stiales, da skal han straffes paa samme Maade, som i I § er foreskrevet. I øvrigt skal Apothekerne være pligtige til, at overlade Fabrikanter og Haandværkere det, som de af de ovenmeldte Gift-Sorter forbruge til deres Haandteringer, for en faa billig Priis, at deres Fordeel ei stiger høiere, end til 10 pro Centum, ligesom det og skal være disse Fabrikantere uformeent, selv at forskrive hvad de behøve, til eget Brug; men til andre mane de ei overlade eller sælge noget deraf, under Straf af fornævnte Bøder. 4.) Endeligen maae et Apothekerne udlevere noget Elags Gift, uden det er forseglet i sort Papiir, med Paategning: Sorgift, e 4 03 Fr. om Handel med Gift 4 §. 1 Apr. 9 Apr. 15 Apr. 15 Apr. og hvilket Slags; Saa skal Apothekerne og holde nøiagtig Bog over Kiøberne, samt de Qvantiteter, enhver har bekommet, saavelsom over Attesternes Udstædere, og til hvilke Tider Giften er bleven udleveret, hvilken Boz skal forevises Physico, ved hver Vifitah, og af ham paa tegnes. Pat. betr. die Bestimmung der Preise, wornach das f. 1796 nicht in Natura ausgeschriebene Magazin Korn, Heu und Stroh von den Unterthanen in Schles wig, Holstein u. Pinneberg zu bezahlen ist. P. 39. Pl. Hvorved Udførselen af vede, vedemeel og Hvedebrød, fra Danmark og Norge, til fremmede Ste der undtages fra Forbudet 4 17ov. 1795 (i Bes tragtning af de siden forandrede Omstændigheder. See Pl. 20 Maj. 1796). P. 41. Pl. Hvorved den 13de § i Fr. 8 Maj. 1795, ang. Belønninger for dem, der holde Solops per til heste: Avlens Forbedring, tillægges nærmere Bestemmelser. Cancel. p. 42. Gr. Med Hensyn til at befordre Øiemærket af de Belønninger, som, ved Sr. 8 Maj 1795, ere udsatte for dem, der holde Solgopper, til Hefte: Avlens Formerelse og Forbedring, bliver bemeldte Frs 13 § herved tillagt følgende nærmere Bestemmelser: 1.) Enhver, som holder cen eller flere Hopper til Heste Avl og vil nyde den aarlige Gotgiørelse, som Fr. 8 Maj. 1795. 13 § bestemmer, skal, ved de aars lige Hengst Moder, lade deres Hopper forevise Stut terie Commissarierne, paa det at disse Hopper, naar de af Commissarierne befindes at være Stutterie dygtige, kunne blive mærkede med en indbrændt Krone. 2.) Eierne af saadanne indbrændte Hopper fal, naar de forlange ovennævnte Gotgiørelse for samme, fremlægge Be viis for, at Spl ere faldne af dem, efter en gengst, som, Pl. om Fel Hopper 2-5 §. som, i Følge Fr. 8 Maj. 1795, er indbrændt med 15 Apr. Krone, eller efter en af de Hengster, som for Kgl. Regning holdes til Bedækning, eller af nogen anden Hengst, som af de omreisende Stutterie-Commissarier, ved deres derom givne Attest, er bleven erklæret, at være Stuta terie:dygtig. 3.) Ingen Hoppe maae af Stuts teric Commissarierne mærkes, som Stutterie-dygtig, naar den er spatlam eller har svage, siævstanende og fletdannede Been, stærk afskydende Kryds, eller nogen anden arvelig Seil og Vanftabning, som kan giøre As kommer utienstdygtigt. 4.) Stutterie Commiss sarierne skal meddele Eieren af enhver indbrændt Stuttes rie: eller Fol-Hoppe en af dem underskreven Seddel, paa Hvilken Eierens Tavn og Boepæl samt Hoppens Aftegn og Alder skal findes anført. 5.) Ingen Gotgiørelse for nogen Fol-Hopper maae fra Amtstuerne udbetales, med mindre Eieren fremlægger Amtmandens Attest, at Stutterie Commissariernes Beviis om Hoppens Dygtighed, Hengstholderens Paategning, at den af en, med en Krone indbrændt, eller Kgl. Hengst er Bedækket, samt Sognefogdens Paategning, at Kol ders efter er faldet i der Aar, for hvilket Gotgiørelsen søges, ere ham foreviste. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe, 20 Apr. som kiøbes eller indføres, for efter lovlig Adkomst at bruges i Søefarten, som indenlandske Skibe. Gen. L. Oec. og Commerce Coll, p. 43. See Pl. 27 Jul. 1796. Gr. Efter Foranledigelse af de nærværende Cons juncturer har Kongen fundet for godt, indtil videre at fastsætte en passelig Afgift paa fremmede Skibe; til hvil ken Ende hermed følgende befales: 1.) Af alle Skibe, som indføres i Landet eller ved Kgl. Undersaatter kiøbes af Sremmede, for efter €45 lovlig Fr. om Afgift af fr. Skibe 1-4 §. 20 Apr. lovlig Adkomst at bruges i Søe-Farten, som indenlandfe Stibe, fal, fra denne Frs Bekiendtgiørelse og indtil derom anderledes tilsiges, eengang for alle erlægges en Afgift af 10 Rdlr pr. Commerce Læst til Kongens Kasse af Skibenes fulde Drægtighed. 2.) Forommeldte Afgift erlægges af Rederne paa eengang, tillige med Pas:Gebyrerne, naar deslige fremmede Skibe for første Gang, som danske Rederes lovlige Eiendom, forsynes med Kgl. latinske Ssevasse, eller erholde de anordnede Maalebreve og andre Skibs Documenter, som indenlandske Skibe. 3.) Alle Skibe, hvilke ikke ere byggede i Landet, og ei førend denne Frs Bekiendtgiørelse ere forsynede med latinske Soepasse eller de anordnede Maalebreve, som indenlandske Skibe, skal ansees som Fremmede og Udenlandske, for hvilke den paabudne Afgift, forinden Passets Udleverelse eller Malebrevets udfærdigelse, skal erlægges; i hvilken Hen seende de indgivende Ansøgninger om Passer eller Certi ficater maae være forsynede med Beviser om, at den paabudne Afgift ikke skal erlægges for de Skibe, for hvilke faadan Requisition finder Sted; og skal i tvivlsomme Tilfælde, naar de af Rederne givne Oplysninger et ag tes tilstrækkelige, Gen. Land Dec. og Commerce - Colle gium samt vedkommende Øvrighed eker Toldbetiente være berettigede til at fordre saadanne nærmere Beviser, som agtes nødvendige til at gorgiøre Reqvirenternes Rets tighed til Befrielse for Afgiften. 4.) Skulde imod Formedning nogen fordrifte sig til, ved urigtige eller pro forma Documenters Fremlæggelse, at tilvende sig, üben den paabudne Afgifts Erlæggelse, Maalebrev eller Certificat eg Pas for et fremmed Skib, der efter denne Frs Indhold ikke er berettiget til Fritagelse for den paa Budne Afgift, da skal han, foruden Afgiften, være pligs tig at erlægge en Mulct af Afgiftens dobbelte Beløb; og Stal Fr. om Afgift af fr. Skibe 4 §. skal den eller de, i hvis Navn Requisitionen er skeet, 20 Apr. være ansvarlige for Afgiftens og Mulctens Erlæggelse. = Pl. ang. Species Stykkers Udmynts 27 Apr. ning for Danmark og Norge. Finants- Coll. p. 46. Ligesom Kongen, til Species Myntens lettere Om løb i Kongerigerne og dens beqvemmere Brug i Courante Betalinger, allerede i sidstafvigte Aar har besluttet Udmyntningen af de mindre Afdelinger af Species Mynten, og deriblant Species Stykker (hvorom Hans Villie ved pl. 15 Jul. 1795 er tilkiendegivet); saa hat Han end videre besluttet, at i samme hensigt ogsaa skal udmyntes Species: Stykker, hvoraf 4 Stykker tillige udgiøre 1 Rdlr Courant, af 11 lødig Gehalt, og til den almindelige Species Myntfod, nemlig den fine Mark udmyntet til 9 Rdlr Species, hvilken Mynt, naar den bliver sat i Omlob, sal gaae og gielde i Konges rigerne Danmark og Norge, efter dens paalydende Værs die som Species, og tillige, i Overeensstemmelse med pl. 3 Dec. 1794 og efter det ved samme bestemte For hold, kunne anvendes i Betalinger, som skee i Courant. Von. wegen Anhaltung u. Einbringung der Deser: 29 Apr. teure, wie auch wider die Verhehlung fremder Werber, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Ran gau. P. 47. Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 30 Apr. Apr.) At den ved pl. 31 Oct. 1795 tilstanede for, Høielse paa 14 og 8 Marks Øllet, m. v., maae (af de der anførte Aarsager) vedblive til Oct. Maaneds Ud gang 1796. p. 187. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af den extras 9 Maj. ordinaire Bekostning paa den efter Fr. 28 Jul. 1784 anskaffede Sourage til de i Dmk indqvarterede Cavalleries og andre Regimenter og Corpser, for det Aar, fra 36 Oct. 1795 til Aarsdagen 1796 (som beløber sig til 22 @fl. Pl. om Bekostn. f. Fourage. 9 Waj. Skl. pr Tbe contribuabelt Ager og Engs Hartkorn og erlægges med Apr. Qvartals-Skatter ). p. 53. 11 Maj. Raadstue-Pl. (Resol. 29 Apr., bekiendtgiort Khavns Magistrat v. Cancellie Br. 7 Maj) At Kongen, efter Ansøgning af Directionen for Sse Affeurance: Compagniet i Khavn, har appreberet følgende, i Henseende til Tvistigheders Afgiørelse imellem Compagniet og de Asseurerede, af Participanterne i en General For famling vedtagne Beslutning: mar Tvistigheder maatte opkomme imellem Compagniet og de Affeurerede, vil man først fra Compagniets Side sage, at faae Sagen, om mueligt, i Mindelighed bielagt; men dersom dette ikke lykkes, udnævner enhver af Parterne 2de gode Mænd, nemlig en Lovkyndig og en Handelskyndig, som uden Ophold skal efter fleste Stemmer kiende og dømme i Sagen. Blive Stemmerne lige, vælge de udnævnte Mænd en Opmand; og dersom Stemmerne ved dette Balg ogsaa blive lige, udgiøres det ved Lodkastning, hvil fen af de fra begge Sider valgte skal antages til Opmand, da Kiendelsen afsiges efter den Meening, som Opmanden 2 tiltræder. Er nogen af Parterne ikke med Kiendelsen for noiet, maae den til Høieste Ret kunne indstevnes; dog dersom nogen Affeureret hellere vilde compromittere uden Appel, maatte det være Directionen overladt, deri ester Omstændighederne at samtykke. p. 188. 11 Maj. Raadstue Pl. Hvorved bekiendtgieres: At det ved den Michael Bengen under 9 Maj. af Magis Straten meddeelte Bestalling, at være Stadsmuficant i Khavn, er fastsat: at den Afgift, hvilken de, der inds labe sig i Ægteskab, til Stadsmusicanten hidtil have maattet erlægge, uagtet de ikke ved deres Bryllupper have forlangt hans Tieneste, herefter aldeles skal ops hore. p. 189. K. Pl. om Landfold. Marschpenge. R. Kammer Pl. ang. Repartitionen af de af den 13 Maj. Kgl. Kasse til Land Soldaterne i Dmk forskudsviis udbetalte Marschpenge for 1795 (som med Apr. Qvara tals Skatter udredes med 5 Skl. af hver Toe Hartkorn Ager og Eng, og 2 Stl. af hver Tde Hartk. Sfova og Molle Skyld). P. 55. Cancellie Pl. (Resol. 29 Apr.) Hvorved de 13 Maj. ældre Anordninger, som have indskrænket Tilladelse til at indgaae Egteskaber i Finmarken, ophæves. P. 56. Gr. Da enhver hindring, som lægges i Veien for lovlige Egteskaber, nødvendigen mane have skadelig Indflydelse bande paa Folkeformerelsen og Sædeligs heden; Saa har Kongen, i Betragtning heraf, borts ryddet de Vanskeligheder, som i denne Henseende have fundet Sted i Finmarken. Til hvilken Ende følgende befales: 1.) Den, Soldaterne paa Wardsehuus paalagte, Forpligtelse, at forblive i Finmarken deres Livstid, naar de ægte et, i Finmarkens Fogderie indfødt, Fruentims mer, skal herefter være aldeles ophævet. 2.) Den, ved Restr. 8 Jul. 1763, givne Tilladelse, at de Ugifte, som komme til Finmarken, for at riene, og ei have Lyst langere der at forblive, maatte ubehindret bortreise, eftera at de lovligen have ave opsagt deres Tieneste, skal ogsaa være gieldende for dem, der ere gifte. 3.) Det ved Fr. 20 Aug. 1778. 41 § giorte forbud, at Præsterne i Finmarkens Fogderie ikke maatte vie nogen Ungkarl, som ei havde Jordpelings Brev eller Plads Seddel, skal herved være tilbagekaldet. Anordn. ang. særdeles Bestemmelser for 13 Maj. Lotferiet paa Svennge, der ligger omtrent en Mil 0. S. O. for Friderichsværn i Norge. Admir. og Commisf, Coll. p. 57. Sr. Adn. om Lotferiet p. Svennse: 13 Maj. Gr. Saasom Kongen er forestillet den Nytte, det vilde være for de Seefarende, der enten beseile de Nor se Havne i Nærheden af Laurvigen, eller langs Landet sege Christianice Fiord, om de med Vished kunne vente at faae Lots fra Svennge, en De, der ligger omtrent een Miil O. S. O. for Friderichsværn eller Indløbet til Laurvigs Fiord; Saab har Han paa bemeldte Svennse ikke alcene ladet opbygge et uus til en Lotses bestandige Boepæl, men endog ladet samme uus tilføie en, paa behørig Maade, indrettet Stue, til Opholds: og Sam lingssted for de Lotser, som der ligge paa Udkik efter ans kommende Skibe. Videre er paa Svennee bleven opsat en hvid maler Varde eller Dag Soe Mærke, der bes staaer af en firestøttet lukt Kasse eller Hætte, med en paa samme værende Flagstang, der fra Søen letteligen sees, og ved hvilken saavel de med Kysten ubekiendte, som bekiendte, Seefarende kan skielne Svennge imellem de ud fra Kysten og langs med samme liggende Stiær og smane Der; ligesom og Skibene, i Tilfælde at Lets søges, kan, efter dette Mærke, gane Svennges Sons dre og Vestre Side nær paa 3 til 4 Rabbel-Længder; men uden Lots at nærme sig denne De fra den Østre Side, eller passere imellem den og de andre sinaae Der eller Skier, vil være overmaade vanskeligt. Endeligen er og den ved Svennge værende liden Havn forsynet med Ringe, til Nytte for saavel Lotfernes Baade, som ans dre smaae Fartøier, der ei ere alt for dybgaaende og i Nødsfald der søge Havn; ligesom og Skibe i enkelte Til fælde kunne stoppe i den paa Dens Nordre Side væren de Bugt, er ble Stor:Bogen kaldet, der ligeledes med Ringe For nu end ydermere at opnaae Hens sigten med ommeldte paa Svennse foranstaltede Lots Indretninger, anordnes og fastsættes følgende: 1.) Paa Adn. om Lotferiet p. Svennee 1e3 §. 1.) Paa det Ssefarende altid kan vente at faae 13 Maj. Lots fra Svennge, skal bestandig, hele Karet igiennem, saalænge Farvandet er aabent, nogle af Lotferne, som ere under Friderichswarns, Rierringvigs og fær ders Oldermandskaber, opholde sig paa Svennge, til de Seefarendes Tieneste; Til hvilken Ende disse Olders mandskabers samtlige Lotser (der, i Hensigt til dette Lote serie, kaldes Svennoes Lotser) have imellem sig indbyrs des at indrette en ordentlig Børt eller Tuur, efter hvil ken de skal være pligtige at opholde sig og afløse hinanden paa Den. Hvad videre denne Orden imellem Lotferne betræffer, saavelsom det, der i Særdeleshed angaaer denne Lots Indretning, da er Vedkommende igiennem Admir. og Commissariats Collegium meddeelt den fornødne Instruction, hvoraf en verificeret Gienpart altid skal være til Eftersyn hos den paa Svennse bestandig boende Lots. Ligesom og Chefen over Friderichswærn skal have der særdeles Opsyn over Lotferiet paa Svennge, og i saa Henseende være Lotsernes Øvrighed, den de, saavidt dette Lotserie betreffer, skal være hørige og lydige. 2.) fulde nogen under Svennge kommende Skipper have giort det sædvanlige og tilbørlige Tegn efter Lots, saaledes at samme Tegn fra Den har fundet være skeet, og Lotserne, som burde vare paa Den, have forsømt betimeligen at efterkomme deres Lots: Pligt; Saa haver Skipperen, faasnart han kommer i Havn, at foranstalte en lovformelig Sve: Forklaring af hans beste Skibsfolf; Hvilken Forklaring tilstilles Chefen over Friderichswærn, paa det Sagen videre kan vorde oplyst, og de Skyldige med Straf anseete.3.) Naar en Skipper tager Lots fra Svennae, for at blive, saavidt Lotserne er og bør være befiendt, lotset til nogen Havn, enten paa Christiania Fiorden, eller til den anden Side, da har ekipperen i den første Havn, han ankrer, at betale Lots sen Adr. om Lotferiet p. Svennee 3-5 §. 13 Maj. sen de efter Taxten i Lots Fr. 19 Maj 1763 bestemte Milepenge for den Distance, han har gaaet med Skibet fra Søen til Havn, saavelsom Indlotsningspenge for Indseilingen i Havn. Er Skibet længere destineret, da afløses Svennge: Lotsen af Stedets Vots. 4.) Overbevises Svennge: Lotser, uden for de med deres Lots Naboer vedtagne mærker, at have krydset og paataget sig Lotsning, da skal de have den fulde Lots: Hyre efter Taxten forbrudt til den eller dem af deres Lots- Rabeer, som Lotsningen med Nette tilkom. Men overs bevises disse Lots Taboer paa en saadan Maade at have forurettet Svennse Lotser, da skal den fulde Lots- Hyre være forbrudt til Svennse-Lots-Indretnings Kasses Fond. Det samme er og, om nogen af enten Svennees eller Nabee Lotferne paatager sig at lotse Skibe for mindre, end den ved Lots Anordningen bestemte Taxt tilholder, da Skipperen altid, en saadan Forening uan skeet, bør betale den fulde Lots Hyre efter Taxten. Lotspenge, som i visse Tilfælde i Følge Lots : Anords ningens 7 samt pl. 10 Mart. 1786 bør betales, fal, for saavidt Svennee Lotser maatte vedkomme, bes tales til Svennge Lots-Indretnings Kasse Fond. Med alt dette skal Tolobetienterne, i Overeensstemmelse med Lots Anordningens 28 §, have den neieste Opsigt, og ufortevet melde Chefen for Friderichewern enhver saadan dem vitterlig Misbrug. 5.) I Henseende til de saavel i Svennge: Havn, som i sammes Bugt, Stor Bogen faldet, befargede Ringe, befales: At alle Fartøier fal, uden hensigt til, at de giøre Brug eller ikke Brug af Ringene, betale de ved Fr. 16 Sept. 1735 bestemte Ringe Penge, for hver Gang de kom me i denne Svennse Havn eller Bugt. Men en aaben Fragt: Baad skal aleene hver Gang betale 4 Skilling, og en uden for Svennse Lots District hørende Lotss Band, De Adn. om Lotferiet p. Svennee 5-7 §. Baad, samt andre deslige smaae Baade, ikkun 2 Sfil. 13 Maj. i Ringe Penge. Fra bemeldte Ringe: Penges Betaling frietages saavel de Lotsers Baade, som høre til Børten, eller komme til Svennøe i Lotferiets Forretnin ger, som og den Baad, der tilhører den paa Den Boende faste Lots. Denne paa Den boende faste Lots oppebærer Ringe-Pengene, og for samme aflægger vede børlig Rede og Rigtighed til Chefen for Friderichswærn. 6.) Svennse-Lotser maae ikke til Lots Dreng antage eller i Lotsningen oplære nogen, der ikke er indfødt Dansk eller Norsk Undersnat, under Straf af 10 Rdlr til Svennse:Lots Indretnings Kasse Fond. Ikke heller maae de til Hielp paa Lotsningen tage nogen saadan Fremmed med sig, under Straf af 2 Ridle til nysmeldte. Kasse, for hver Gang de herimod handle. 7) J Henseende til de øvrige Lots: Væsenet vedkommende Bes stemmelser skal det have sit Forblivende ved de om Lotseriet i Norge udgangne Anordninger. Gen. Post-Amts-Pl. ang. en særskildt Post: 17 Maj. gangs Indretning mellem Christianssund og Molde, samt en nærmere Bestemmelse af Portopengene for de Breve, som med Posten mellem Molde og Bergen fors sendes, saavelsom Forandring i de hidtil for denne Pos stes Afgang bestemte Dage. p. 61.

Gr. Ligesom Kongen, til Handelens og Fiskeriernes

Opkomst og Fremme nordenfields i Norge, har ved forfiellige der anlagte Poster, saameget mueligt, søgt at lette Correspondencen for de handlende og øvrige Indvaanere sammesteds; Saa har han og i samme Hensigt d. 6 Maj. 1796 bevilget, at der imellem Christianssund og Molde maae anlægges en særskildt ugentlig Postgang som tager sin Begyndelse d. 2 Jul. 1796, da den for første Gang afgaaer fra Christianssund, og den Henseende bestemt følgende: $ f 1.) Bes XI Deel. Pl. om Post. m. Chsund og Molde 1-5 §. 17 Maj. 1.) Benævnte Post skal afgaae fra Christianssund hver Løverdags Morgen Kl. 8, og ved 2de Mand befordres over Søen forbi Fredsen til Gaarden Torvigen og videre derfra over Land med hest til Postgaarden Heg gem, hvor den skal oppebie den fra Trondhiem dertil kommende Post, og derefter under eet med denne befor dres til Molde. 2.) Fra Molde skal denne Post afgaae den for Trondhiemspostens Afgang bestemte Dag og Tid, nemlig hver Tirsdag Middag kl. 12, da den, ligesom i 1 § er meldt, befordres under eet, dog, ligee som fra Christianssund maae see, i en særskildt Postsæk effer Vaske, med Trondhiemsposten til Postgaarden Heg gem, hvor den adskilles fra Trondhiemsposten; og ligesom denne derfra uopholdelig skal befordres videre den sædvanlige Tour, saaledes skal og Posten til Christiansfund strax afgaae til Torvigen og videre derfra forbi Fred: Ben til Christianssund. 3.) Naar det ved Postens Befordring imellem Christianssund og Torvigen indtræf fer, at Veiret var saa stormende, at det er umueligt at komme forbi Fredgen, skal de, som føre Posten, det være fra hvilket af benævnte 2de Steder det er, være forbundne, uden Ophold at bære Posten over Fredsen til Lands, og videre derfra befordre samme den øvrige Vei til Søes. 4.) De angaaende Postvæsenet i Almindelighed, saavel i Henseende til Pesiaabneres og Postbønders Ansættelse, Friheder og Pligter, som Bre ves Befordring udenfor Posten, med videre, givne Ans ordninger skal ligeledes strække sig til denne imellem Christianssund og Molde anlæggende Post. 5.) Da det er billigt, at Postkassen for de paa indbemeldte nye Post medgaaende Bekostninger, saavidt mueligt, erholder Erstatning, og samme ikke kan skee uden ved en forhøiet Porto; Saa skal, med hensyn til den større eller mindre Fordeel vedkommende Steder og Districter ved be: nævnte Pl. om Post. m. Chfund og Molde 5-7. nævnte Postgang vil opnaae, følgende Porto af enkelte 17 Maj. Breve, som gaae saavel med denne nye Post, som med Posten mellem Molde og Bergen, herefter betales, nemlig fra Christianssund til Molde 3 Lß. Bergen 8 = Stavanger 9 $ Arendahl 10 $ Christianssand 10 til Christianssund fra Molde 3 Lß. Bergen 8 s Stavanger 9' Arendahl 10 Christianssand 10: og for tykkere Breve eller pakker, som sædvanlig, efter Vægt, hvert Lod beregnet som et enkelt Brev. For Underveisbreve imellem Christianssund og Molde betales under 3 Mile I Lß; og for 3 Mile og derover 2 Lß. Men for de Underveisbreve derimod, som gaae fra eller til Christianssund over Molde med Posten derimellem og Bergen, skal altit betales I Lß mere, end derfor ved Pl. 8 Dec. 1786 er fastsat, uanseet enter Distancen er fortere eller længere. I øvrigt skal den ved benævnte Placat bestemte Zart, for saavidt samme ikke ved nærværende Taxt er forandret, staae ved Magt. 6.) Paa det at oftbenævnte nye Post kan have en rigtig Indflydelse paa den mellem Molde og Bergen gaaende Post, og denne igien paa hiin, saaledes at sams me kan bevirke den mueligste Nytte for Correspondencen, forandres de for bemeldte Postes Afgang mellem Molde og Bergen ved berørte Placat bestemte Dage derhen, at Posten til Bergen skal afgaae fra Molde hver Tirsdag Formidd. præcise Kl. 10, som tager sin Begyndelse d. 5 Jul., og til Molde fra Bergen hver Onsdag liges ledes Kl. 10 Form., som begynder d. 6 Jul. førstkom mende. 7.) Endelig maae den hidtil værende Post gang mellem Christianssund og Postaabnerstedet Ting. vold, til Befordring af de Breve, som derfra og dere 81 2 her Pl. om Post. m. Chsund og Molde 7 §. 17 Maj. hen gaae over Trondhiem, Christiania og flere Steder, fremdeles vedblive. 20 Maj. 23 Maj. Pl. At ligesom det allerede ved Pl. 15 Apr. 1796 er bleven tilladt, at vede c. mane udføres til fremmede Steder, faa ophæves herved aldeles det under 4 17ov. 1795 givne Forbud imod Kornvarers Udførsel fra Dmk og Nge til fremmede Steder, og derefter træder da Fr. 6 Jun. 1788 om Kornhandelen fuldkommen i denne Henseende igien i Kraft. p. 64. = Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 20 Maj) Om Panthaverne i de ved Khavns Ildes brand ødelagte Panter, m. v. p. 190. to po Panthaverne i de ved den Khavn overgangne Jls debrand ødelagte Panter fal, naar disse ere affeureres de, og det tillades Debitor at hæve Affeurance Sum men, for ved Hielp af samme at opføre en nye Bygning, nyde samme Pante Rettighed i den nye Bygning, som de havde i den gamle, uden nye Obligations Udstædekse, naar Prioritets-Summen ikke forandres; hvorimod Pants haverne i de afbrændte Bygninger, der ikke have været asseurerede, eller i hvis Affeurance:Sum de, (*) paa Grund af Pante: Obligationens udtrykkelige Judhold, ingen Panteret have haft, ikke gives Net til mere, end til Rudera paa Grunden, og til Grunden selv, ifald denne har været pantsat, følgelig ei have Panteret i den nye Bygning, som Grundens Eier paa samme lader opføre med mindre en nye Pante-Obligation hiemler dem samme; og har Kongen derhos bevilget, at Eierne af de paa de afbrændte Panter allerede eristerende Pante: forskrivninger maae lade disse forsyne med Paategninger af Debitorerne, hvori kortelig anføres Panternes nu værende I Samlingen af Frr. er det Ord: de, ved en Tryks feil udeladt. (cfr.) Pl. om Panteret i Khavus afbr. Gaarde. værende Beskaffenhed, og enten Affeurance eller Priori: 23 Maj. tets Vurderingerne, eller efter Omstændighederne begge Delene, samt hvad videre Panternes Forfiellighed kun de give Anledning til, Maalebrevene indbegrebne, saa at disse Paategninger mane læses i Netten, og protocol= . leres i Pante-Bøgerne, uden at derfor betaies mere, end to Mark, indtil Beløbet af 1000 Rdlr inclusive, og tre Mark, naar det er høiere. Pat. wodurch die Annahme der kleineren Abtheis 27 Maj. lungen der dänischen Species Münze in Schleswig, Holstein, Pinneberg, Danzau 11. Altona befohlen, und zugleich der Werth der älteren seit 1764 ausgeprägten danischen Species Thaler zu 1 Rthl. 12 Schill. cou rant bestimt wird. p. 65. Pl. at de fra Aaret 1764 af udmyntede 27 Maj. danske og norske Species: Ripdalere skal i Danmark og Norge gaae og gielde lige med de nyere Species Rdire. Finants-Coll. p. 67. Gr. Da adskillige have fundet Betænkelighed ved at imodtage de ældre, førend Befiendteiørelsen af Sr. 24 Jun. 1791, udmyntede Species: Rirdalere til same me Barb, som de efter den Tid udmyntede Species- Rdlrre, paa Grund af, at Fr. 2 Jan. 1776 har bestemt deres Værdie til 1 Rdlr 22 Skill. Courant; Saa Bliver, da hine ældre Species ere ndmyntede efter sams me Myntfod og til samme Gehalt, følgelig have samme indvortes Værd, som de nyere Species, herved følgende anordnet: De fra Aaret 1764 af, og indtil Aaret 1791, under Kgl. Stempel udprægede hele Species: Ripdalere stal i Danmark og Norge gaae og gielde lige med de fiden efter udmyntede Species: Ripdalere, efter den derom under 3 Dec. 1794 udgangne Placat; og skal Sr. 2 Jan. 1776, for saavidt den deri indeholdte Be- Ff3 stem Pl. om Specie Rdlre. 27 Maj. stemmelse af Species: Rdlres Værdie angaaer, hermed være ophævet. 28 Maj. 1 Jun. 3 Jun. Verfüg. zur Bestimmung des ausschließlichen Erbrechts eines Vaters, beym Zusammentreffen mit den Geschwistern seines verstorbenen Kindes, für die Dis stricte wo das Tordstrander Landrecht gilt. p. 68. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 27 Maj) Hvorved bekiendtgiares: At Kongen, iblandt andet Renovations: Væsenet betreffende, har befalet, at de Vedkommende for Fremtiden skal betale, hvad Politiemesteren udgiver for at lade bortføre det, der er bleven liggende uden for deres Zuse, enten det er 3 Mark eller derover; ligesom ogsaa, at Slotsplad sen og andre pladser, der efter Branden ere blevne be bygte, bør holdes i god Renovations: Stand. p. 191. Fr. ang. Rettens vedborlige og hurtige Pleie. Cancell. p. 69. Gr. Da Kongen har erfaret, at de Klager, som føres over Rettergangens Langsomhed, ikke ere mindre befeiede, end de ere almindelige; Saa opfordrer Netfærdighed Ham til at raade Bod paa dette Onde, og at anvende de sikkerste og virksomste Midler til at afskaffe de Misbruge, som krydse i Lovens Vei og standse Rettens vedbørlige og hurtige Pleie. Til den Ende har Han besluttet, efter foregaaende noie Overveielse, herved at foreskrive saa bestemte Regler, i Hensigt til den Frem gangsmaade, som bør iagttages, baade ved de offentlige og private Sagers Førelse og Behandling, at Dommerne, stottende sig til disse Regler og de dertil foiede Tvangs- Midler, kan med Tryghed handtheve Orden i Rettergangen og med Kraft sætte Skranker for Lovtræk: Feriets Rrumveie. I dette samme Diemærke har Kon gen tillige sat de underordnede Rettens:Betiente saa ledes under Opsigt af Overdomstolene, at de ikke skal Fr. om Rettens Pleie. &c. 1 §. skal undgaae Straf, dersom de vove at ynde Kroglove, 3 Jun. og tillade, at Medborgeres Ret forhindres eller spildes. Kongens Bud desangaaende ere følgende: I Cap.) Om Lavdags Afskaffelse. I at søge de Hielpemidler, som kan bidrage til Processernes Forfor telse, uden dog at betage de tviftende Parter den fornodne Tid til deres Sagers Oplysning og Forsvar, befindes, at den, i Loven bestemte, forelæggelse eller Lavdag ikke fan regnes iblandt det Slags Formaliteter, som udkræves, for at vedligeholde Orden; men at samme derimod giver trættefiære Parter og modtvillige Vidner Adgang til at forvolde Sagsøgeren unyttige Bekostnine ger, og standse ham i sin Sags Fremme, uden at bemeldte Lavdag medfører nogen væsentlig Nytte for dem, der forelægges; Thi, naar disse ei have nogen gyldig Undskyldning, maae det være dem ligesaa beleiligt, at møde efter eet Stevnemaal, som i Følge igientagen Indvarsling. Anstændighed tilsiger ogsaa, at enhver, som faldes til at møde eller svare for Retten, bør adlyde, faafremt han ei kan bevise, at have lovligt Forfald. I Øvrigt, da Lavdag ikke finder Sted enten ved Høieste- Set eller ved Overhof Retten, hvor Sagernes Afgiørelse ikke er mindre vigtig for de Paagieldende, end ved de foregaaende Instancer; Saa tager Kongen saa meget mindre i. Betænkning, ogsaa at ophæve denne Forelægs gelse ved de underordnede Domstole. Hvorfor følgende befales: 1.) Den i 14-30 M 32 bestemte Lavdag sal, saavel ved Over: som Under-Retterne, være aldes les afskaffet, og de indstevnte Parter elter Vidner hers efter være pligtige, naar de med lovligt Barsel ere blevne indkaldte for Retten, da at mode, uden videre Forelæg gelse, saafremt de ikke have noget lovligt Forfald; hvil ket de, i saadant Tilfælde, bør bevise paa den Maade, 3f4 Tom Fr. om Rettens Pleie. I. 1§. II. 78. 3 Jun. fem er foreskrevet i I-10 — 1. . 2.) Dersom den indvarslede Part ikke møder eller svarer i Sagen, enten selv eller ved Fuldmægtig, sal Dommeren paas kiende den efter de Beviser, som Sagsøgeren fremlæg ger, og den Indstevnte maae da tilskrive sig selv det Tab, som kunde flyde af hans Forsømmelse, i at giøre fine Indsigelser imod de, fra Sagsøgerens Side irettes lagte, Breve og Beviisligheder. 3.) udeblive Vianer, uden lovlig Undskyldning, dommes de i Falsmaals Bøder, t Overeensstemmelse med Fr. 3 Mart. 1741. 4.) Paa det ingen skal kunne paaskyde Uvidenhed om de foranførte Buds Forskrifter, bør enhver, som indkalder nogen til Retten, enten som paagieldende Part, eller til at aflægge Vidnesbyrd, være forbunden til, udtrykkeligen at indføre i Stevningen, at de Vedkommende, i Følge denne Anordning, ikke kan vente nogen forelæggelse eller Lavdag. 5.) II Cap.) Ang. Saggivelse og Opsættelser. Naar nogen har indkaldet en anden for Retten, 'til at fide Dom, skal han være pligtig til at fremkomme med fin Jrettesættelse og endelige Paastand i Sagea, den første Rettens Dag, samme, efter Stevningen, bliver foretaget. Mangel deraf bor Stevningen, som ikke lovligen forfulgt, afvises, og Sagsøgeren dømmes til at betale Indstevnte, ifald han eller hans Fuldmægtig meder, billig Kost og Tæring. 6.) Som en Følge heraf maae Sagsøgeren ei bevilges Opsættelse, førend den Indstævnte har fremsat sine Indsigelser i Sagen, og derved givet Anledning til nærmere Forklaring eller Til Svar fra Citantens Side; dog undtages det Tilfælde, at Sagsøgeren beviser, at han fører Vidner angaaende det, som er Gienstand for den omhandlede Tvistighed, da ham, i saa Fald, dertil mage gives den fornødne Tid. 7.) Enhver, som begierer udsættelse, skal være for: bunden Fr. om Rettens Pleie. II. 7:9 §. bunden til, nøiagtigen at anføre Aarsagen dertil, og 3 Jun. bestemt opgive, hvad Brug han vil giore af den forlangte Opsættelses Tib, til Sagens Tarv og Oplysning. Saaledes (til Exempel) bør han, naar han paaberaaber sig, at ville fremlægge er Dokument eller føre Vidner, nævne Dokumentet, og udtrykkeligen opgive, hvad han med dette, eller med Vidnerne, agter at bevise, paa det at Dommeren deraf kan skienne, om udsættelsen er fors noben, og om Paastanden desangaaende fortiener Bald, Indskrænkelse eller aldeles Afslag. Kan den Vedkommen de ikke angive nogen Grund for udsættelsen, da skal Dommeren et tilstaae ham samme, om endog den anden Sagfører ikke giør nogen Indsigelse derimod, med mins dre denne beviser, at hans Part selv dertil har givet sit Samtykke. Paa lige Maade bør forholdes, dersom det tydeligen kan siennes, at de foregivne Aarsager til lldsættelsen blot ere udflugter, der sigte til Sagens unyts tige Forhaling. 8.) Naar en Sagfører har mødt i Retten for en Part og begiert Opsættelse, maae det ei være ham tilladt at frasige sig Sagen, ved at erklære dette i Justits-Protocollen; men i Tilfælde af, at han ei vil udføre den, skal han derom saa betimeligen under rette in Mandant, at denne kan have fornøden Tid at antage en anden Procurator, til at møde svare for sig, paa det at Sagens Gang ei derved standses. 9.) Enhver, der søger om beneficium paupertatis, bor overlevere sin Ansøgning desangaaende til den vedkom mende Øvrighed, paa det at han med dennes Attest kan bevise saadant, i Tilfælde af, at han skulde anføre sama me til Grund, for at begiere Opsættelse i sin Sag ved Retten. Dette Slags Attester maae udstædes paa ustemplet Papiir, og de skal uvægerligen meddeles, uden Betaling, saavel af vedkommende Øvrighedsmænd, som af Sekretairerne i det danske Cancellie, naar det forlan 8f5 ges. Fr. om Nettens Pleie. II.9§. III. 12 §. 3 Jun. ges. 10.) Da der gives saadanne Tilfælde, at Dommeren ikke, førend Hovedsagen kommer under Paafiendelse, kan see, at de Grunde, paa hvilke Opsættelser ere blevne tilstaaede, have været opdigtede og alene brugte i det Diemærke, at spilde Tiden og hindre Sagens Fremgang; Saa skal han, naar deslige Miss bruge befindes at være øvede, ikke alene ved den ende lige Dom tilpligte den Part eller Sagfører, som deri har giort sig fyldig, at erstatte de fornærmede Modpare ter de, dem derved forvoldte, Bekostninger og Tab, men endog ueftergiveligen dømme de Paagieldende i Strafbøder, fra 10 Rdlr til 100 Rdlr, til Stedets Fattige, i Forhold af den længere eller fortere Eid, Sas gen desformedelst er bleven opholdt. 11.) Da Retskaffenhed er den fornemste af de Egenskaber, der udfordres hos dem, der betroes, at vaage for Medborges res Ret og tale deres Sag for Domstolene; Saa bør den Procurator, som fornedrer sit Kald, ved at opfin de og anvende Rænker og udflugter, for, ved Hielp af disse ulovlige Midler, at forhale de ham overdragne Sagers Tilendebringelse, dommes, strax og uden videre Sogsmaal, til at have sin Bevilling, som Procurator, forbrudt, naar han zdie Gang befindes at giøre sig Fyldig i denne Overtrædelse. 12.) III Cap.) Ang. Vidners Førelse. Enhver, som vil føre Vidner, skal, naar hans Sags Tarv beopagtes ved en Procurator, være pligtig til, i Overeensstemmelse med Fr. 1 Maj 1782, at lade, ved fin Sagfører, fremlægge skriftligen de Spørgsmaale, over hvilke han begierer Vidnernes Forklaringer; dog maae det være ham tilladt, for saavidt deres udsigende maatte give Anledning til yderligere Spørgsmaale, med hensyn til Sagens fuldkomnere Oplysning, mundt ligen at lade tilføre Protocollen disse, for af Dietten at blive Fr. om Rettens Pleie. III. 12-14§. blive Vidnerne forelagte, til nærmere Besvarelse, for 3 Jun. saavidt de findes at have Hiemmel i Stevningen og Sa gens Natur. Paa lige Maade skal det være den Part, der er indkaldet til at anhore Vidnesbyrd, uformeent, at fremsætte mundtligen fine Contra Ovaæftioner; men disse yderligere Spørgsmaale fra begge Sider bør fors fattes med mueligste Korthed og klarhed. I øvrigt skal Dommeren vaage over, at Fr. 3 Mart. 174T, især dens II §, paa det nøiefte iagttages og efterleves. 13.) Da det undertiden hænder, at en Part selv møder ved Retten, for at føre sine Vidner, enten fordi han ikke har Formue til at betale en Sagfører, eller fordi der ingen Procurator boer i den Egn, hvor Sagen bes handles (hvilket især funde være Tilfældet paa endeel Ste der i Norge); Saa bliver det, i Betragtning af at en saadan Part mueligen kunde mangle Evner til at forfatte fine Spørgsmaale til Vidnerne skriftligen, tilladt, at de Parter, der selv møde for Retten, ved deres Tingss vidners Førelse, maae være fritagne for at fremlægge Skriftlige væstioner, og at det da maae være tilladt, at Vidnerne afhøres efter mundtlige Spørgsmaale, eller ved at fortælle selv det, som de vide om Sagen, samt at Dommeren, naar den mødende Part er en cens foldig Almuesmand, bør hielpe ham til Rette og rede ligen bidrage til Sagens Oplysning. 14.) Ders som den, der har indkaldet Vidner, ikke møder, ens ten selv eller ved Fuldmægtig, til den bestemte Tid, for at lade dem afhøre, da skal hans Vidne Stevning fiendes uefterrettelig, og han strax tilpligtes at betale saavel den indvarslede Part, som Vidnerne, enhver for sig, billig Kost og Tæring, naar disse forgieves have mødt, i Følge Stevnemaalet. Det følger ellers af sig selv, at den, der saaledes har efterladt at føre sit Tingsvidne, ikke desformedelst bør gives Opsættelse i Hovedsagen. IV Fr. om Rettens Pleie. IV. 15§-V.16§. 3 Jun, IV Cap.) Ang. de Tilfælde, i hvilke mundt lig Procedure maae finde Sted ved Under:Retterne, og tilføres Justits: Protocollen. 15.) Da det paa endeel Steder skal være Brug ved Under-Retterne, at Procuratorer mundtligen (og ofte meget vidtløftigen) tilføre Justits: Protocollen deres hele Procedure og Paa stand, hvorved Tiden spildes og andre Sagers Foretas gelse standses; Saa skal denne urigtige Fremgangsmaade Herefter være aldeles afskaffet, og enhver Procurator stal, ved Stevningens Incamination, tillige være pligtig at fremlægge sit striftlige Indlæg i Sagen. Ligeledes bør han, dersom han har faaet udsættelse, for at give sit Tilsvar, indlevere dette skriftligt til Netten; men, naar en Sagfører, for at befordre Sagens hastige Tilendebringelse, strap paa Stedet vil fremsætte sine Indsigelser imod Søgsmaalet, da maae det være ham tilladt, mundtligen at tilføre Protocollen samme; dog at det skeer med mucligste Korthed, saa at Retten ei derved opholdes længer, end en fierdedeel Times Tid, i det høieste. I tilfælde af, at en Wand selv fører sin Sag, maae han være befriet for at indlevere rift ligt Indlæg, og det maae da være ham tilladt, mundtligen at fremføre sin Paastand, tilligemed sine formcent lige Grunde for, eller imod, Søgsmaalet; hvilket alt Dommeren besørger antegnet i Protocollen, i den ved. Børlige Form og Orden. V Cap.) Ang. Bestemmelse af Varsels Tid for dem, der boe udenfor Grændserne af det Rige, hvor Sagen behandles eller føres. 16.) Den Varsel, af et Aar, der er forestreven i I4 - 12 for dem, som ere uden iget, skal herefter ikke forstaaes at tilkomme andre, end dem, der boe eller opholde sig i fremmede Lande, eller paa de Kgl. Colonier uden for Europa, samt paa Island, Færgerne og Grøn. land. Fr. om Rettens Pleie. V. 16§. VI. 18§. land. Derimod skal der, deri bestemte, lange Varsels 3 Jun. Tid, i Hensigt til begge Rigerne, saaledes forkortes, at, naar nogen, som boer i Torge, stevnes til en Domis stoel i Danmark (Høieste-Net undtagen, i hvilken Hen seende N. Lovs I-4-30 bliver til Regel), da skal ham, hvad enten han indkaldes til at høre Bidner, eller til at lide Dom, gives Varsel, med 8 uger Søndens fields i Norge, og 10 Uger Nordenfields; men, dersom den Paagieldende boer i Finmarkens eller i Nordlandenes Amter, gives ham 3 Maaneders Tid. Disse Bestems melser bør ligeledes giensidigen følges, naar nogen, der opholder sig og har sit Værneting i Danmark, stevnes til at møde eller svare for Domstolene i 17orge, saa at Varsels Tiden ogsaa da bliver 8, 10 eller 12 Ulger, i Forhold af Fraliggenheden af det Sted, hvor Sagen behandles eller føres. Dersom den, der stevnes, boer i et af Hertugdommene, Slesvig eller Holsteen, da skal ham gives 8 Ugers Varsel til Domstolene i Danmark, og, til Retterne i Norge, 10 Uger Søndenfields, 12 Uger Nordenfields, og 4 Maaneder i Nordlandene eller Finmarken. VI Cap.) Om Stevninger og disses Ashiemling, samt om Stevne-Vidner. 17.) I Almindelighed bør alle Stevninger, saavel til Over som Unders Retterne, være skriftlige, og mundtlige Varseler ikke gielde; dog undtages fra denne Negel de Egne i Norge, som ligge til Fields, og hvor Folf af Almuen selv føre deres Sager personligen. I saadanne Zilfælde maae det være tilladt, at antage mundtligt Kald og Varsel til Hiemtinget. 18.) Der skal, i ethvert Sogn, af Dommeren udnævnes 2 forstandige og bekiendte redelis ge Mænd, til at være Stevne: Vidner i Sognet. Den ene af disse bør altid være Leensmanden, i Norge, og Sognefogden, i Danmark, naar de dertil ere villige. Sag Fr. om Rettens Pleie. VI. 18-22 §. 3 Jun. Saa udnævnes ogsaa, foruden disse 2de, endnu en god Mand til Medhielper i fornødenheds Tilfælde, dera som en af de andre, formedelst Sygdom eller andet love lige Forfald, ikke kunde forrette Ombudet. Paa lige Maade forholdes med Varsels: Vidners Bestikkelse i Kiebstederne. 19.) De saaledes valgte Stevningsmænd skal offentligen paa Tinget indsættes i dette Om bud, og der med Eed bekræfte, at de med Troskab og Redelighed vil forrette og udføre det. Dommeren skal derefter meddele enhver af dem et Exemplar af denne Ans ordning, til deres Efterretning, samt tillige underrette dem om deres Pligter, og især betyde dem Lovens Bys dende i 1-4-6; Endeligen skal han indføre deres Navne i Justits Protocollen, som eedsvorne Kalds - Vidner. 20.) Efterat fornævnte Eed er af dem bleven aflagt, bør den hidindtil brugelige og i Lovens 1-4-3 foreskrevne Afhiemlingsmaade, at sværge med oprakte Fingre i enhver Sag, ikke mere finde Sted; men Stevningsmændes ne skal aleene skriftligen paategne Stevningen, at den ved dem er bleven forkyndt, og derhos udtrykkeligen mel de, hvilken Dag, paa hvad Sted og for hvilke Perso ner, Barselen er bekiendtgiort, samt bevidne dette, under deres Hænder og Signeter, i Kraft af deres aflagte Eed, som beskikkede Barselsmænd. 21) I de Tilfælde, hvor mundtligt Rald og Varsel bruges, skal Stevne: Vidnerne dog skriftligen bekræfte Forkyndelsen, og da tillige, i deres Attest om Varselen, nævne Sagen, formedelst hvilken de Vedkommende ere blevne indstevnede, enten som Parter eller Vidner; Saa bør og deri bevids nes, at de ere blevne advarede, at de ikke kunne vente nogen Forelæggelse eller Lavdag. Denne Attest mane udstades til Citanten paa ustemplet Papiir, for af ham at kunne fremlægges i Retten, til Beviis om Stevningens lovlige Forkyndelse. 22.) Naar Varselsmænd, paa Fr. om Rettens Pleie. VI. 22§. VII.23§. paa ovenanførte Maade, ere blevne beskikkede i hver Kiob: 3 Jun. sted og i hvert Sogn, skal disse eene og aleene være be myndigede til at forkynde Stevninger til Retterne, og, som en Følge deraf, berettigede til, derfor at nyde den sædvanlige og lovlige Betaling; dog bør de i Saget, som ere beneficerede eller anlagte paa Justitiens Vegne, være forbundne til at indvarsle de Paagieldende uden nogen Belønning. VII Cap.) At Lovens 1-5-8 ogsaa bør være til Regel for de Retter, der bestaae af flere Lemmer. 23.) Ligesom Kongen paa det alvorliga ste vil have alle Dommeke indskierpet begge Rigers Los ves Bud i 1-5-8, saa befales det tillige, at sammes Forskrift skal tiene til Regel ogsaa for de Doma stole, der bestaae af flere personer eller Lemmer, saa som: Hof og Stads-Retten, Landstingene, Commiss fioner, og faa videre. Dog, ifald det maatte hænde, at nogen Sag (imod Formodning) skulde være saa over ordentlig vidtløftig, at det blev umueligt for det sidstbenævnte Slags Retter, at votere og dømme deri, inden de, i Loven foreskrevne, 6 Ulger; da maae der, i et saadant enkelt Zilfælde, tilstaaes Dommerne en Tid af 8, 10 og i det høieste 12 Uger, i Forhold af Sagens Beskaffenhed; men, naar en saadan længere Tid, end 6 Uger, bruges, skal der, ved Doms: Aktens Uostadelse, udtrykkeligen tegnes derpaa, hvor lang Tid Sagens Documenter, ved at gaae om imellem Rettens Lemmer, til Giennemlæsning og Votering, har været beroende hos enhver af dem; paa det at Huieste Ret eller den vedkommende Over Domstoel derefter kan sienne, om ufornødent Ophold har fundet Sted, og da vedbørligen ansee den eller dem, som befindes skyldige i Forsemmele sen; hvilke da navnligen ber dømmes, hver for sig, at bøde 200 Lod Solv til nærmeste Hospital. VIII Fr. om Rettens Pleie. VIII.24§-IX.26§. 3 Jun. VIII Cap.) At Laugrettes og Stokkemænds Antal nedsættes til 4, isteden for 8. 24.) I Betragtning af den store Byrde, det medfører baade for Borgere og Bønder, at forskaffe det, i Lovens 1 B. 7 K. foreskrevne, Antal af Tinghørere og Laugrettesmend; og da Diemærket ligesaa fuldkommeligen kan opnaaes ved 4 Bisiddere, som ved 8, bliver deres Antal nedsat til det halve, saa at der ved de almindelige Under Netter t Danmark og Norge herefter ikkun skal sidde 4 Stokkemænd, eller Lavrettesmænd, hvilke, tilligemed Doms meren, bør fiende i de Sager, som D. 2. 1-5-19 samt N. L. 15-20 og 9-7-1 omtalet, og ellers altid være tilstede i Retten, som Vidner, til Vitterlighed om hvad der forhandles. IX Cap.) Ang. Regler, i Hensigt til den fremgangsmaade som bor iagttages, ved Forfølgelsent af de Sager, der angaae Misgierninger eller Fors brydelser. Retfærdighed og Straflovenes Diemærke fordre, at de criminelle Sagers Behandling bør være faa ukunstlet, og Nettens Pleie saa hurtig, som mues ligt; dog at samme kan bestaae med den fuldkomneste Sikkerhed om Sagernes tilstrækkelige Oplysning, paa det at Forbryderne ikke skal undgaae ben fortiente Straf, og uskyldighed tillige være betrygget imod Fare, for at miskiendes. De Regler, som, i hensigt til denne Gienstand, foreskrives, ere disse: 25.) Naar nogen, paa Grund af begaact Miss gierning eller Forbrydelse, er bleven paagreben og fængslet, da skal den vedkommende Rettens Betient, inden 24 Timers Forløb, holde Forhør over den An flagede eller angivne Skyldige, og derunder tillige imods tage Forklaringer af alle dem, som ere tilstede og kan give Oplysning om Sagen. 26.) Dersom det skuls de være umueligt for Dommeren, at begynde For: Høret Fr. om Rettens Pleie. IX. 26-29§. høret inden denne foreskrevne Tid, da skal han uophol: 3 Jun. delig iværksætte dette, saasnart skee fan, og omstændelig melde de Aarsager, der have giort det nødvendigt, at udsætte samme (være sig vigtige Forretninger andensteds, Veiens længde o. f. v.), hvilket lovlige Forfald han skal bevidne i Protocollen, og indføre i Acten, paa det at Overdommeren fan paaskiønne Undskyldningens Værd. Befindes negen Rettens Betient i denne Henseende at have attesteret et urigtigt og opdigtet foregivende, til Sfiul for fin Forsommelse, da bør han straffes med 100 Rdlrs Boder til Stedets Fattig Kasse; men Eeee det oftere, da dommes han til at have sit Embede fors brudt. 27.) Fornævnte Undersøgelses Forretning bor unfbrudt vedblive, indtil alle de ere blevne afhørte, som kan formodes at vide noget til Oplysning om den Misgierning, formedelst hvilken den Paagieldende er bleven hæftet. 28.) Saasnart forhøret er sluts tet, sendes det uopholdeligen beskrevet til den vedkom mende Øvrighed, som da strax udnævner Aktor og Defensor i Sagen, til dens lovlige Forfølgelse og den Anklagedes Forsvar, samt tilstiller den første af disse Fors høret og de dertil hørende Documenter; hvorefter Actor, uden mindste Forhaling, forer Vidnerne og besørger de øvrige Beviisligheder og Attester, som udkræves og fair erholdes, tilveiebragte, samt derefter forfølger Sagen til Dom. 29.) Alle Delinqvent-Sager sal bes handles og udføres ved Extra Ret. Som en Følge heraf bør Dommeren, ved Pantegning paa den af Acs tor udtagne Stevning, beramme en vis Dag, til Sa gens Foretagelse, da Vidnerne skal være pligtige, efter Aftens Varsel og uden videre forelæggelse, at møde, saafremt de ikke boe eller opholde dem længer, end to Mile, fra det Sted, hvor Ertra Netten holdes; men, dersom de ere mere end 2 Mile derfra, da gives dem 24 XI Deel. § 9 Tis Fr. om Rettens Pleie. IX. 29-32§. 3 Jun. Timers Varsel, for hver 2 Mile, deres Boepæle ere fraliggende. Denne Regel for Indvarslings Tid gielder ogfaa i Hensigt til den Anklagede og hans forsvar, samt alle andre Paagieldende eller Vedkommende, som til Extra Retten indkaldes. 30.) Naar Actor har nedlagt Paastand i Sagen, skai Dommeren, ester: at have imodtaget Erklæring fra Defensor, om han maatte ansee fornødent at indhente nærmere Oplysnin ger, enten ved Dokumenter eller Vidner, som kunne tiene til Forsvar for den Anklagede, dertil bevilge ham en, til Diemærket passende, Opsættelse, saafremt sams me udfordres. Men, dersom ingen yderligere Be viisligheder finde Sted, forelægger Retten Defensor en vis Tiid, til at indkomme med sit Indlæg; hvilken Forelæggelses Termin bestemmes, i Forhold af Sagens Vidtløftighed, saa at ham, paa den ene Side, forun des saa lang Tid, som han behøver, til at udarbeide sit Forsvars Skrift for den Tiltalte, og, paa den anden Side, Sagen ikke unyttigen opholdes. 31.) Skuls de uforudseere Omstændigheder indtreffe, som giøre det umueligt for Defensor, at indkomme med sit Tilsvar i Sagen, til den foreskrevne Tid, da skal han betimes ligen underrette baade Dommeren og Actor derom, paa det at disse ikke skal møde forgieves. I saadant Tilfælde berammer Dommeren en anden Tiid til Sagens Fores tagelse, og vedlægger Protocollen Defensors Begiering om udsættelsen, samt anfører det, som desangaaende videre maatte være foregaaet; da det derefter, ved den endelige Dom, bliver at paaffionne, hvorvidt noget i denne Henseende kan regnes Defensor til Forsømmelse og Ansvar. 32.) Under Sagens Behandling skal Dommeren ikke alene paasee, at den gaaer frem med vedbørlig hurtighed; men han bør tillige især vaage for, at intet forsømmes, i Hensigt til dens fuldkomne Oplysning; Fr. om Rettens Pleie. IX. 32:35§. lysning; og, dersom noget i denne Henseende, enten 3 Jun. fra Actors eller Defensors Side, befindes at være efters ladt, da bør Dommeren paalægge den Vedkommende, at tilveiebringe det Manglende, forinden Sagen paadømmes. 33.) Saasnart Sagen fra begge Sider er bleven lovligen udført, skal Dommen, uden mindste Ophold, afsiges, beskrives og af Dommeren besørges forkyndt for den Anklagede, ved de beskikkede alminde lige Stevne Vidner, hvilke skal imodtage Hans Erklæring om han dermed er tilfreds eller han forlanger den paakiendt ved Over Retten, og tegne Forkyndelsen saavelsom hans, i den Anledning, givne var paa Doms: Acten; hvorefter Dommeren strap sender denne, tilligemed alle de flere dertil hørende Documenter, til den vedkommende Øvrighed, som da, i Overeens stemmelse med Loven og Anordningerne, foranstalter det videre fornødne, til Dommens Fuldbyrdelse, eller til Sagens Indstevning for bøiere Met, naar dens Natur det medfører eller den Paagieldende det har forlangt. 34.) Ved Over: Retterne skal Justitiens Sager ligefedes gaae frem med den mueligste Hurtighed, og intet ufornødent Ophold taales, enten fra Aktors og Defene sors Side, i Henseende til Indstevningen og Forfølgelsen eller fra Skriverens Side, i Henseende til Actens Udfærdigelse; over hvilket alt Retten omhyggeligen skal vaage, og paa det alvorligste tilholde Vedkommende, at efterkomme deres Pligter; Saa bør og Retten selv, i Hensigt til Dommens Assigelse, ikke lade Sagen lide mindste Forhaling. I øvrigt skal alle Setter, som bes staae af flere end een Dommer, tegne paa Akten i en hver Justits: Sag, hvor længe denne hos hver af Rettens Lemmer har været beroende, ved at gaae om imellem dem, til Votering. 35) Paa det at der kan haves en paalidelig og betryggende Opsigt med G9 2 Set Fr. om Nettens Pleie. IX. 35§. 3. Jun. Rettergangen i de Sager, som, efter Kongens umiddel bare Befaling, eller efter de vedkommende Collegiers og Øvrighedens foranstaltninger, blive anlagte ved Domstolene, formedelst Misgierninger eller Overtrædels ser imod Lovene, al enhver underordnet Dommer effer Ret, hvis Behandling staaer under nogen høiere Domstoels Paakiendelse, være pligtig til (under Straf af 20 Rdlrs Boder til Fattigkassen paa det Sted, hvor Sagen er ført) at melde udtrykkeligen i Dommen, om der, ved den Net selv eller nogen af de foregaaende Instancer, er vist nogen forsømmelse i Sagførelsen og Behandlingen, eller om samme har været lovmæssig og forsvarlig. I det første Tilfælde bør de, der befindes skyldige i saadan Efterladenhed, ikke alene dømmes til at erstatte det derved forvoldte Tab, eller Befestning, af Varetægts: og Underholdnings: Penge, med videre; men endog tilpligtes at bode til de Fattige, fra 10 til 100 Ridle, i forhold af Sagens Beskaffenhed og Fors seelsens Grad. I øvrigt tiener det til Efterretning for alle Dommere og Sagførere, at deres forhold i fornævnte Henseende bliver paakiendt, tilligemed hoved. sagen, uden foregaaende Stevnemaal eller proces, paa det at de Vedkommende kunne sørge for, i Afterne at anføre og oplyse det, som de ansee nødvendigt til deres Undskyldning effer Forsvar, naar der maatte gives Anledning til Tvivl, om nogen Forhaling i Sagens Fremme kunde regnes dem til Brøde. Zoieste. Ret ans befales især, at paaagte, om de foranførte Bud ere blevne efterlevede ved de, samme underordnede, Domstole, og ùeftergiveligen at straffe enhver, der findes at have giort sig fyldig i Overtrædelse derimod. Til den Ende skal Advocaterne, naar de mundtligen føre det her oms handlede Slags Sager for Hoieste: Ret, altid documen tere Proceduren, som er bleven brugt ved be foregaaende Reta Fr. om Rettens Pleie. IX. 35-37§ Retter; og det skal være Aktors Pligt, at giøre Høies 3 Jun. fte Net opmærksom par det, som med Grund synes at fortiene Paatale og Grettesættelse; hvorimod Defensor, paa den anden Side, skal oplyse, hvad der kan tiene til Forsvar for de Paagieldende. Men, dersom Defensor er den, der har Anledning, paa den Anklagedes Vegne, til at føre Anke over Behandlingsmaaden og Sagens Ophold, da skal Aktor anføre det, som findes til Unds fyldning for de Vedkommende. Paa lige Maade bør Advocaterne i Høieste Ret oplyse, om noget ulovligt Ophold maatte være blevet forvoldet fra de vedkommen de Øvrigheds Personers Side, enten i Henseende til de fornødne Foranstaltninger, til Sagens Forfølgelse, eller i andre Maader; da Haieste Siet, naar den finder, at der med Grund kan være noget paa Øvrighedens For hold at udsætte, derom skal giøre Indberetning til Kongen igiennem det Danske Cancellie. 36.) Ligesom det ved Sr. 1 Maj 1782 for Danmark er bleven fastfat, at ikke flere, end 2 Stokkemænd, skal sidde, som Bitterligheds Vidner, i Ertra Retterne, naar Tingsvidner føres i Delinqvent Sager; Saa anord nes herved: at der, i lige Tilfælde, i Norge ikkun skal bruges 2 Laugrettesmænd. Fornævnte Bestemmelse skal ogsaa gielde ved Hovedsagernes Behandling, naar Tingmendene blot sidde i Retten, som vitterligheds: Vidner; men i Livs og Eres Sager, hvor de, t Følge 1 5 19 9 20, tillige ere Meddomsmænd, bor der forholdes efter det, som er foreskrevet i denne Anordnings 24 §. 37.) Da adskillige Under-Dom mere staae i den Formening, at enhver Tyvssag er Æres- Sag, uden Hensigt til de Formildelser i Straffene, for simple Tyverier, som ere fastsatte ved Sr. 20 Febr. 1789; og der, af denne Aarsag, paa nogle Steder tilkaldes Meddomsmænd i alle deflige Sager, men paa andre 93 r. om Rettens Pleie. IX. 37-38§. 3 Jun. andre Steder ikke; Saa har Kongen fundet for got, at hæve den Forskiellighed af Meninger, som i dette Tif falde har fundet Sted. Til den Ende befales, at, lige: Som bemeldte Frs 4 og 5 § bestemme de Tilfælde, i hvilke Straffene for den omhandlede Forbrydelse medføre, at den Skyldige bliver ærelos; Saa bor og Tinghørerne, i Følge 1-5-19 M 20, alene tiltræde Retten, som Meddomsmænd, naar Misgierningen er af det, der benævnte, grovere Slags; men, hvor forseelsen er af de ringere Slags, for hvilke de øvrige § § i Fr. fastsætte forholdsmæssigen mildere Straffe, bør Underdom meren paakiende Sagen, uden at tilkalde Meddomsmænd. 38.) Ved at giennemtænke de Midler, ved hvilke unnta tig Forhaling i de effentlige Sagers Gang kunde afværges Forening med den fuldkomneste Sikkerhed om, at intet forbigaacs, som fan bidrage til at forskaffe den fornødne Oplysning om alt det, der enten kunde tiene til Forsvar for den Paagieldende, eller lægges ham til Brøde, har Kongen taget under Overveielse, at der ikke fielden medgaaer meget lang Tiid til at forskaffe de, ved Fr. 21 Maj 1751 befalede, Attester af Kirkebøgerne, om den Anklagedes Alder, især naar denne er lidlæn ding, eller er født paa et langt fraliggende Sted i de Kgl. Riger og Lande; hvoraf følger, at den Vedkom mende, naar han er personligen hæftet, ofte, formedelst faadan udsættelse, lider mere, ved at holdes imidlertid i et langvarigt Fængsel, end ved den Straf, som Loven fastsætter, for den af ham begangne Forbrydelse. J Bes tragtning heraf befales, at, i Tilfælde af, at der maarte udfordres lang Tid, for at tilveiebringe saadan Attest om den Anklagedes Alder, da maae hans Tilstaaelse, om at være kommen til Lavalder, antages som Beviis i denne Henseende, dersom hans Forbrydelse ikke er saa stor, at han tiltales paa sit Liv, eller til at hensættes i Fængs Fr. om Rettens Pleie. IX. 388-XI. Fængsel for sin Livstid. Dog bør Dommeren og Laug. 3 Jun. rettes eller Stokkemændene tillige i Protocolfen atte ftere, om det klarligen fan friennes af hans Udseende, at der ingen Tvivl kan være om, at han jo er ældre, end 15 Aar. J Sager, hvor der gielder om den Tiltaltes Liv, eller hans Friheds Tab for bestandig, bør det have sit Forblivende ved Fr. 21 Maj 1751. I øvrigt skal Præsterne, under Straf af 50 Rdlrs Boder til de Fattige, uden mindste Ophold meddele de Attester, som udfordres og af Vedkommende forlanges, ti! Oplysning i Delinqvent og Justits-Sagerne; og det skal paa. ligge Dommerne, i Tilfælde af Forsommelse fra Prasternes Side, at andrage saadant for Cancelliet, som bør foranstalte den Paagieldende tiltalt og dømt til at udrede de foranførte Bøder. X Cap.) Ang. Tilsyn og Opsigt med, at de beneficerede Sager forsvarligen og lovligen føres. 39.) Da Billighed tilsiger, at Justitsvæsenet bør sørge for, at de Fattige, som forundes beneficia paupertatis, blive lovligen forsvarte, efterdi de ikke kan selv vælge deres Sagførere, men maae lade sig nøie med dem, som af Øvrigheden beskikkes, til at vaage for deres Ret; Saa skal det være Dommernes Pligt, i alle Sager, hvor nogen har haft beneficium paupertatis og frit forsvar noic at paasee, om den vedkommende Fatriges Sag er bleven hurtigen fremmet og lovligen ført; og, paa det at derom kan haves vedberiig Sikkerhed, skal samtlige Domstole, i deslige Sager, holde sig de sam me Regler efterrettelig, som i 35 §ere foreskrevne, i Henseende til Retternes Opsigt med de offentlige Sagers Gang. XI Cap.) Ang. hvilke Egenskaber, der fordres hos dem, der bestikkes til procuratorer, samt 2 ofte om fortrinlig Befordring, naar de udmærke dem G94 ved Fr. om Rettens Pleie. XI. 40-41 §. 3 Jun. ved Retskaffenhed og Duelighed. Det er høist magt paaliggende, at Sagførerne ere Mænd af Rundskaber og Retskaffenhed; Kongen vil derfor, at der skal bruges megen Varsomhed, i Henseende til Valget af dem, der beskikkes til Procuratorer, og at det noie skat paasees, at de, som dertil autages, besidde saadanne Egenskaber, at man med Grund kan vente, de vil hædre deres Kalb ved Handlinger, som svare til dets Bestemmelse. Til at opnaae dette Øiemærke, vil Kongen ogsaa, at Procu ratorer skal gives sikkert Haab om videre Forfremmelse, naar de, i nogle Aar, have udmærket sig ved Duelighed, Fliid og Redelighed i Sagførelsen. Paa Grund heraf befales følgende: 40.) Ingen maae antages til Procurator, enten ved Over: eller ved Under-Retterne, med mindre han har aflagt Prove paa sin Duelighed i Lovkyndigheden, veb Examen af det juridiske Facultet, og beviser, med sam ames Attest, at ham er bleven tiffiendt Caracteer af Bes qvem, ifald han har taget Dansk Examen, og i det ringeste Haud illaudabilis, dersom han har taget den paa Latin, samt tillige fan fremlægge paalidelige Vidnesbyrd om, at han er bekiendt for at være en god eg sædelig Mand. Naar han saaledes har gotgiort, at besidde Disse Egenskaber, maae ham først gives Tilladelse til at fere Sager for Netterne i et vist Distrikt, hvor der bes hoves Procurator, i 2 Aar; og derefter, naar han i denne Prøve Tiid har lagt for Dagen, ved sit Forhold, at han er en duelig og retskaffen Wand, bør ham meddeles Bevilling til at være virkelig Procurator ved Over og Under Retterne i et heelt Stift. Dog selger det af sig selv, at han, i de 2 Prøve Aar, bør tage Deel med de andre Procuratorer i at udføre befalede og benes ficerede Sager. 41.) Procuratorer, som udmærke sig ved Duelighed, Fliid og Retskaffenhed, skal, efter nogle Fr. om Rettens Pleie. XI. 41-42 §. nogle Aars Tieneste, fortrinligen befordres til Dont: 3 Jun. mer Embeder og andre Justits-Betieninger. 42.) I Overeensstemmelse med I-9-12, samt efter Analogien af Instruxerne for General Fiskalen og Ram mer Advocaten, bør Procuraterer, som, i Følge beneficia paupertatis eller proceffus gratuiti, ere befalede at føre Sager for offentlige Stiftelser og Fattige, tildømmes et billigt Salarium, naar Sagen vindes paa disses Side; hvilket Salarium bestemmes af Dommeren, og bør udredes af den tabende 17odpart. Cancellie Pl. (Resol. 27 Maj) Hvorved 10 Jun (saasom Licitations Forretninger over Reparationer og deslige, som vedkommer offentlige Stiftelser, forvolde disse betydelige og alt for bebyrdende udgifter, fors medelft det Salarium, som derfor paastaaes af Auctions Forvalterne) til almindelig Regel, i denne Henseende, fastsættes: At vedkommende Auctions Forvaltere, for saadanne Licitations: Forretninger, ikkun skal tillægs ges halvt Salarium, hvilket bør udredes af bemeldte Stiftelsers Kasser. Hvad derimod Auctioner over publike Eiendomme angaaer, da skal Auctions Direktørerne for disse nyde fuldt Salarium; dog at der altid, i fores kommende Tilfælde, indføres i Auctions Konditionerne, at samme betales af Kiøberne. p. 88.

Kanzeley-Patent wegen des bey der Feste Erbfølge 14 Jun. auch in der Seitenlinie geltenden Repräsentationsrechts f. die Aemter u. Landschaften d. H. Schleswig. P. 89. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 14 Jun. 10 Jun.) At Kongen (i Anledning af en fra Directionen for Brandforsikringen i Khavn indkommen Forespørgsel, om de Bygninger, som hidtil have været forsikkrede for en hoiere Sum, end 50000 Rdlr, skulde, efter Anordn. 17 Jul. 1795.8 §, for Fremtiden nedsættes dertil, eller 695 om Pl. om Khavns Brandforsikkr. 14 Jun. om de fremdeles maae antegnes for en større Sum) har bevilget: at de Bygninger i Khavn, som hidtil have været antegnede i Assurance: Kassen for en høiere Sum, end 50,000 idle, maae, naar disses Eiere eller Directeurer for Stiftelserne ønske en lige saa hei Assurance: Sum, som hidtil, antegnes for samme, mod deraf at svare forholdsmæssig lige Afgift med andre. p. 192. 24 Jun. 17 Jun. Raadstue Pl. (Resol. 10 Jun., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 14 Jun.) At Kongen paa Gen. Toldkammerets Forestilling har tilladt: 1mo) At fremmed Bron Glas maae ind føres, imod Told 12 Procent, indtil udgangen af Aaret 1798; og 2do) 2t Robber: Blik og Robbers Bunde maae indføres til Khavn, imod at deraf svares 10 Procenti Told af Værdien, indtil samme Tiid. p. 193. Raadstue Pl. (Resol. 17 Jun., bekiendtgiort Khavns Magistrat ved Gen. Toldkammer Br. 21 Jun.) At i et Aar, fra denne Resolutions Bekiendtgiørelses- Dag af at regne, maae herril indføres og fortoldes frems med Rum, imod at deraf erlægges 7 pro Cent af Værdien i Told, pro Cent i Accise, samt 4 Skill. af Potten i Consumtion, dog under det Vilkaar, at Rettighederne blive strax ved Indførselen at erlægge, ens ten denne skeer umiddelbar, eller fra Transit Oplaget. p. 193. 5 Jul. Cancellie Pl. (Resol. 28 Jun.) Hvorved (saasom Land Almuen, paa en Deel Steder, skal have giort sig det urigtige Begreb, om den Kgl. Indbydelse til mindelige Foreninger angaaende Tiendens Bestemmelse (18 Mart. 1796), at Tiende-derne ikke Skulde være pligtige til at erlagge Tienden i Neget og Kierven, paa den sædvanlige Maade, uagtet ingen mindelig Forening imellem dem og Ziendetagerne var bleven indgaaet) samtlige Tiende Noere betydes og advares, at, Pl. om Tiendens Ydelse. at, naar ingen Sorening imellem dem og Tiende Ta: -5 Jul. gerne, inden høsten, er bleven indgaaet, om fornævnte Afgifts Svarelse, ber de, ligesom hidindtil, i følge Lovens Forskrift, yde Tienden i eget og Ricerven, saa længe, indtil de, i Overeensstemmelse med den Kgl. Indbydelse, ere blevne forenede med Tiendetagerne, eller anden Regel desangaaende ved Lov maatte blive fastsat. p. 91.6 Raadstue Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 5 Jul. I Jul.) At, saasom det undertiden indtræffer, at ge temænd, uden nogen foregaaende Separation, enten. efter Kongelig Bevilling eller indbyrdes for Øvrigheden indgaaet Forening, aldeles unddrage sig fra at leve med og forsørge deres hustruer, og baade Billighed og Retfærdighed fordrer, at slige Mænd blive tvungne til at opfylde de dem i den Henseende paaliggende Pligter; saa skal det i flige Tilfælde af Øvrigheden fastsættes, hvad Hustruerne efter Billighed bør tilstaaes of Man dene, og sandant, i Mangel af mindelig Betaling, ved Udpantning inddrives. p. 194. Von. wegen der den Appellanten obliegenden 8 Jul. pünktlichen Angabe ihrer Beschwerden, f. Schleswig Holstein, Pinneberg, Nanzau u. Altona. p. 92. Kanzeley Patent zur Verhütung des Mißbrauchs 16 Jul. der Supplication von gerichtlichen Urtheilen und Bes scheiden, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Nanzau. P. 94. Gen. Post-Amts-Pl. At de Embedsmænd, 19 Jul. som have portofrie Correspondence med Brev eller Rideposten, ligeledes uden Porto eller Contoir Rettig heders Erlæggelse kan sende Documenter, den Kgl. Tieneste og det Almindelige angaaende, med Pakke- eller Ageposten. P. 95. Med Pl. om Embedsmænds Portofrihed. 19 Jul. 20 Jul. 22 Jul. Med Hensyn til, at vedkommende Embedsmænd nu maae forskyde og ikke uden Vidtløftighed kan erholde tilbagebetalt Portoen og Contoir-Rettighederne af de med Ageposterne forsendende Sager, den Kgl. Tieneste eller det Almindelige angaaende, har Kongen tilladt, at Pors toen af fornævnte Sager maae gotgieres Postkassen af den Kgl. Kasse, og at de Kgl. Embedsmænd, som ved Sr. 17 Jun. 1771. 9 § er tilstaaet portofrie Correspon dence med den ridende Post, ligeledes maae, uden Pors toes Erlæggelse, med den agende Post afsende Docu menter, den gl. Tieneste og det Almindelige ans gaaende. J Overeensstemmelse hermed ville altsaa fornævnte Kgl. Betiente, der attraae at benytte sig af ovens anførte Foranstaltning, meddele vedkommende Postcon toirer de behørige Attester, som ikke alene maae inde helde, at det med Ageposten forsendende eller modtagens de angaaer den Kgl. Tieneste eller det Almindelige, men tillige udtrykkeligen bevidne, at hverken fragten eller Contoir Rettighederne, hvilke sidste ligeledes af den Kgl. Kasse blive gotgiorte, ere til Postcontoiret ers lagte; ligesom og i Attesten mane nævnes, til hvem og til hvilket Sted Tingen skal afgaae, eller fra eller til hvilket Sted samme er ankommen. = Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns Magistrat 19 Jul.) Hvorved (saasom det er bemærket, at Skorstenene i adskillige nye Bygninger i Khavn ei blive opførte i den Heide over Tag-dinggene, som Sif terheden for Ildsfare udfordrer) bekiendtgisres: at ethvert Skorsteens: Rør bør opføres i det mindste 14 Alen Høiere, end Ryggen af Taget. p. 195. Von. wegen Bestimmung der Sesjahre und so genannten Abnahme, bey den Bauerhöfen der Mine derjährigen, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranjau. P. 97 Raads Pl. om Indqvart. Frib. f. nye Bygn. Raadstue. Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 25 Jul. 22 Jul.) At det Tilsagn om visse Aars Indqvarterings Frihed, som fr. 11 Apr. 1685 giver dem, der bebygge øde pladser eller ombygge gamle huse i Khavn, ei for saadanne, som herefter begynde at bygge i den uafbrændte Deel af samme, maae opfyldes, førend efter 3 Aars Forløb. p. 196. Extension der, wegen Einschränkung des über: 26 Jul. flüssigen Gebrauchs der Eide, in dem jederzeit einseitig gewesenen Kgl. Antheil d. H. Holstein &c., unterm II Dec. 1758 ergangenen Von., auf die klosterlichen u. adelichen Districte d. H. Holstein. P. 156. Raadstue: Pl. (Resol. 15 Jul., bekiendts 27 Jul. giort Khavns Magistrat samt Stiftamtmændene i Dmk og Nge ved Gen. 2. Oec. og Commerce Coll. Br. 23 Jul.) om Afgiftsfrihed af fremmede Skibe, der an gives at være kiøbte før Fr. 20 Apr. 1796, m. v. P. 196. Endskiønt det ved Befaling til Gen. L. Dec. og Commerce Collegium 25 Maj 1796 er fastsat, at An søgninger om Afgifts Frihed for fremmede Skibe, som angives at være kiøbte førend Fr. 20 Apr. 1796, ikke maatte modtages til Forestilling i en længere Tlid, end 2de Maaneder efter benævnte Fre Publikation; saa bliver dog, i Hensigt til de muelige Hindringer for saadan betimelig Anmeldelse, denne Termin hermed saales des forlænget, at det igiennem vedkommende Magistras ter skal befiendtgiøres samtlige Kiebsteders Handlende og sefarende Borgere i begge Kongerigerne og Hertugs dommene, at enhver, som formedelst fremmede Skibes Beviislige Indkiøb, forend Fre Publikation, kunde have Adgang til at vente Dispensation for den paabudne Af gift, maae forundes en Tid af 14 Dage efter denne Res solutions Bekiendtgiørelse paa ethvert Sted, for i faas Dan Pl. om Afgift af fr. Skibe. 27 Jul. Dan Tid til den paa Stedet værende Magistrat eller Øvrighed at indlevere sin Anmeldelse med tilhørende Be viisligheder, hvilke derefter indsendes til Commerce: Cole legii Bedømmelse og nærmere Forestilling efter Bevisernes Beskaffenhed; men at Ansøgninger om Afgifts: Fris hed for fremmede førend Fr. 20 Apr. 1796 indkiøbte tibe ikke efter saadan Tids Forløb maac komme i Betragtning eller foredrages Kongen til Bevilgelse. Fremdeles mase den ved Fr. 20 Apr. 1796 for frem. mede Skibe paabudne Afgift for Fiske Kgl. Undersaatter ere indkiøbte eller herefter indkiøbes paa fremmede Steder, saalænge de alene bruges til at føre levende fiske, nedsættes til det halve eller 5 Rdlr pr. Commerce Last. 2 Aug. vaser, som af Raadstue: Pl. (Rescr. til Khavns Magistrat 29 Jul.) At Skarpretterens Løn maae hæfte paa hu fene, m. v. p. 198. Saasom det, i Henseende til den Skarpretteren i Khavn tillagte Løn, ved Rescr. 8 Jan. (bekiendt giort ved Pl. 11 Jan.) 1734 et fastsat, at han hvert halve Aar maae fræve og oppebære af en Gaard, stor effer liden uden Forfiel, 6 St., af et Huus 4 Sf., og af en Kielder 2 Sk., hvilke enhver Beboer skal være plig tig uden Modsigelse paa Anfordring at betale, hvad Stand eller Condition han end maatte være af; men Skarpretteren, som i Følge heraf selv hvert halve Aar maae indfordre denne sin Løn, mangler alt Tvangsmiddel til at erholde samme af dem, som vægre sig for at be tale, og derfor ofte har været udsat for Tab; saa maae det med Skarpretterens Løn i Khavn, til Sikkerhed for dens rigtige Erlæggelse, forholdes paa lige Maade, som, i Henseende til Vægterpengene, ved Rescr. 31 Dec. 1783 (bekiendtgiert ved Pl. 14 Jun. 1784) er ans ordnet, nemlig at den maae hefte paa Susene, ligesom andre Pl. om Mestermands-Penge. andre Byens Skatter, og Eierne for samme være ansvar: 2 Aug. lige, samt i tilfælde af mislig Betaling være Epecution underkastede, og at, naar det maatte indtreffe, at Eierne selv ei boe i Husene, de da skulle være pligtige, ved den af Leierne, som beboer første Etage eller Rielderne, at lade Skarpretteren sin Løn paa Anfordring hvert halve Aar besørge betalt. Kanzeley Pat. wegen des dem Glückstädtischen 20 Aug. Zuchthause in seinen Streitigkeiten zu bewilligenden Foftenfreyen Proceßes, s. w. d. a. f. Schleswig, Hol stein, Pinneberg, Ranzau u. Altona p. 99. Raadstue Pl. (Resol. 19 Aug., befiendt 25 Aug. giort Khavns Magistrat ved R. Kammer: Br. 22 Aug.) At de af Indvaanerne i Khavn, som efter Anviisning have opfort eller herefter maatte opføre Bygninger paa Slotspladsen, maae beholde deres Huse sammesteds staaende til Beboelie i en Eid af 3 Aar, fra næste kommende Mikkelsdags Flyttetid at regne, imod at de forpligtes til, efter den Tids Forløb, at ryddeliggiøre en hver sin Plads; ligesom ogsaa, at saa mange af de derværende Bygninger, der bestaae enten ikkun af een Etage med Qvist, eller af 2 Etager, maae beholde deres nu havende Indretning, men at det derimod for fremti den skal overholdes, at de svrige paa bemeldte lotsplads opferte Hytter og Huse ikkun maae bestaae af een Etage uden Qvist, hvormed Magistraten ved Stadsbygmesteren skal lade føre fornødent Tilsyn. p. 199. Pl. hvorved den 361 §i Kr. Art. Br. for 23 Sept. Landtienesten ved Søe: Etaten (29 Jul. 17,6), der fastsætter Straffen for dem af Haandværksstokkens Mandskab, som, efter foregaaende Revselser, vedblive g at være forsømmelige i Tienesten, forandres (saasom det ikke findes passende, at saadanne straffes med at sætte 6 Pl. om Haandværksstokk. Mandsk. 23 Sept. tes til Matros eller Soldat). Admir. og Commisf Coll, p. 100. Dersom nogen af Haandværksstokken vedbliver, efter foregaaende Revselser, at være forsømmelig i Tienesten, da straffes han, efter Forsømmelsens Grad, med Arbeide i Forbedringshuset fra 3 Maaneder indtil I War; og naar denne idømte Tid er forløben, indsættes auto han igien i den Klaffe og det Nummer, hvori han stod, førend han ved Retten blev tiltalt, samt aftiener de af ham satte Absenter. Men skulde han derefter fremture i samme Forsømmelse, da afskediges han og dømmes til, i Overeensstemmelse med Fr. 6 Dec. 1743, i Jern udi Khavns Fastning at aftiene alle af ham satte Absenter. 23 Sept. 24 Sept. 30 Sept. 7 Oct. Von. wider die Scheinbürger f. die Städte i. Flecken in Schleswig, Holstein, Pinneberg u. Ranzau, nebst Altona. p. 101. Kanzeley: Pat. wider die Scheinunterthanen auf dem Lande, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona u. Rankau. P. 105. Pat. Betr. eine in Altona zu eröfnende Anleihe. (Dette Laan er paa 3,000,000 Rdlr Species til 4 p. C. Rente, og afbetales med et aarligt Afdrag af 2 p. Cent af Capitalens Beløb, dog saaledes, at den aarlige Asbetaling bestandig tiltager ved de for de betalte Sum mer sparede Renter, saa at hele Laanet i en Tiid af 28 2ar er indfriet). p. 106. Von. wegen des dem Kriegsstande u. ben Beabs schiedigten desselben erlaubten und verbotenen Gewers bes u. Verkehrs, und der damit verbundenen Freyheis ten u. Beschwerden, f. Schleswig, Holstein, Pinnes berg, Ranzan u. Altona. p. 113. 8 Oct. Raadstue Pl. (Resol. 21 Sept., bekiendts giort Khavns Magistrat ved Cancellie Br. 6 Oct.) At der (efter et af Commissionen, angaaende Brandvæs senets Pl. om nye Carter ov. Khavns Qvart. senets bedre Indretning i Khavn, giort Forslag) stal 8 Oct. over Stadens Qvarterer, saavelsom Gadernes og Husenes Beliggenhed med videre, optages nye Carter, og at Conducteurerne i den Henseende maae have frit og ubehindret Indgang i ethvert Huns og Gaard, hvor og saa ofte der behøves, samt at enhver Indvaaner skal være forbunden til at meddele Stads-Conducteuren eller dem, som han til Arbeidet bruger, de Oplysninger, som i den Henseende behoves og forlanges. p. 200. Raadstue Pl. Hvorved efter Befaling bekiendtgigs II Oct. res: at al Spil og Dands i Khavn, formedelst Dron ning Juliane Maries Dod, skal indtil videre ophøre (Ophævet ved Pl. 14 Nov. 1796). p. 201. Anordn. ang. Sorgedragt for Enkedronning Ju 14 Oct. liane Marie (*). P. 119. Fr. Hvorved den i Danmark og Norge d. 12 19 Oct. Sept. 1792 paabudne Afgift af Arv, som tilfalder andre, end Egtefælle, Livsarvinger, Fader, Moder og dem, som med hende arve, herefter tillige skal svares paa de vestindiske Der St. Croip, St. Thomas og St. Jan. Gen. Told Kammer p. 120. Gr. I Danmark og Norge, med underliggende Lande, saavelsom og i Hertugdommene, er under 12 Sept. 1792 paabudet en Afgift af den Arv, som falder til Arveladerens Beslægtede i Sidelinier eller og andre uden Slægtskab med hine. Da denne Afgift, der t andre Lande længe har været indført, er saa lidet tryks kende for Yderne, siden den af enhver, hvilken nogen saadan, Afgiften undergiven, Arv tilfalder, kun erlægs ges eengang, og svares fun af en virkelig og nye forsom tilfældigviis bliver Arvingerne til Deel, og mue, hvils I Samlingen af grr. er Datum af denne Anordn. ved en Trykfeil udeladt. XI Deel. Fr. cm Afgift af Arv i Vestind. 1-7 §. 19 Oct. hvilken ofte fan onsees, som uventet; saa befales herved at denne Afgift ligeledes al erlægges paa St. Croir, St. Thomas og St. Jan. 2.) 1.) Er ligesom Fr. 12 Sept. 1792. 1 §. Herfra undtages afcene: a.) De Boer, hvis hele be holdne Formue er under 100 Rdlr; b.) Midler og Formue, der gives til offentligt Brug i de Kgl. Niger og Lande; c.) Pensioner, som nogen til sin underholds ning eller til andet Brug paa en vis bestemt Tid, ikie længere, end een Persons Livstid, legeres; d.) De Arvemidler, af hvilke 6te og rode Penge erlægges; i hvilke Tilfælde foranferte Afgift ikke til Kongens Kasse erlægges. 3.) Afgiften forfalder ved Arveladerens Død, men betales kun af den beholdne Arv, og er lægges ved Skiftets Slutning, hvor Skifte foretages. Tiltræder myndig og nærværende Arving selv Arven, da erlæages Afgiften inden Aar og Dag efter Dodeskal der, eller, hvis Proclama udstedes, da i det seeneste 3 Maaneder, efterat samme er udløber. 4 09. 5.) 6.) Ere ligesom Fr. 12 Sept. 1792. 4 09 5 §. Dersom nogen Arving, hvis Arvelod er Afgiften unders given, døer, førend Afgiften, i Følge denne Anords ning, bør være betalt, og bemeldte Arvelod ved dennes Dod tilfalder andre den Afoode ikke nærmere beslægtede, end at Afgift til Kongens Kasse paa ny kunde forfalde, da skal afgiften af denne Arvelod dog ikkun eengang erlægges, paa den Tid nemlig, naar den fra det første Boe, hvor Arven faldt, udbetales. 7.) Til de Midler og Eiendomme, af hvilke Afgiften svares i Følge 1 § og i de Tilfælde, som der nævnes, henhøre ogsaa, Fideicommisser; men da disse ere i Henseende til Arvetageren forskiellige fra andre Arvemidler, især deri: at denne ikke derover har den frie Raadighed, som over andre Eiendomme og Capitaler, og ofte ved Tiltrædelsen er Fr. om Afgift af Arv i Bestind. 78. er i Nødvendighed til at anvende Bekostninger derpaa, 19 O&. som ikke altid erstattes denne eller dennes Arvinger, naar disse fra Eiendommen udelukkes, hvortil endnu kommer, at ofte med deslige Eiendomme betydelige Byrder ere forbundne, saa skal dermed forholdes saaledes: a.) Værs dien af Plantager og af alt, hvad dermed følger, være sig løse eller faste Eiendomme, for saavidt nemlig de ikke bestaae i rede Penge, eller er ansat til en vis Sum, angiver Tiltræderen efter beste Skisnnende til den Sum, som det kan agtes at være værd efter de Fors dele og Byrder, som derpaa hæfte for bestandig eller for en Tid, eller, hvilket er det samme, til den Sum, som denne, i den Forfatning, det er, med Fordele og Byra der, vilde sælge det for, hvis det stod denne frit for at sælge det. Er Tiltræderen umyndig, da skeer Angivels sen over Værdien efter samme Siegel af dennes Formyns der; er Tiltræderen mindreaarig, da af denne og Værge. Men hvad enten Angivelsen saaledes skeet af Tiltrædes ren selv, eller af andre med denne eller paa dennes Begne, da maae den afgives saaledes, at den eller de Angivende med Bed kunne bekræfte Angivelsens Rigtighed, naar forlanges. b.) Naar Værdien er angiven, bestemmes derefter Afgiftens Sum, og ansees som forfalden til Bes taling; men Betalingen selv tillades at free i 5 paa hins anden følgende Aar, med Deel hvert Aar. Døer Tiltræderen inden bemeldte 5 Aars forløb, da betales det endnu resterende af Eftermanden, hvis denne er den Afdøde saa nær beslægtet, at han i Følge 1 § er selv frie for Afgiften; men er denne den Afdøde kun i de Grader beslægtet, at Afgiften paa ny er at erlægge, da ophører den Afdødes Afgift ved dennes Død, og da begynder den efterfølgende Tiltraders fulde Afgift, saaledes som i det foregaaende er meldt. Saa længe og for saavidt Afgife ten ikke er betalt, hæfter den paa Indkomsterne af Plan 552 tagen. Fr. om Afgift af Arv i Westind. 7-11 §. 19 Oct. tagen. c.) af alle faste Eiendomme og Midler, som ikke under Fideicommisser henhøre, tilsvares Afgiften efter de Regler, som for Arvegods og Midler i Almin delighed ere bestemte. d.) I Henseende til rede Fideis commis Capitaler, da forholdes dermed paa samme Mande og efter samme Regler, som for Fideicommisfers faste Eiendomme ere foreskrevne, kun med den Forskiel, at her ikke behøves Angivelse under Eeds Forpligtelse. 8.) Er ligesom Fr. 1792. 8 §. 9.) Ligesom alle fifte Dødsfald skal, efter 8 §, strax, naar de indtreffe, an meldes for Stedets ordentlige fifteforvalter, saa stal og til ham af de overordentlige Skifteforvaltere, hvor disse ere, og af Arvingerne selv, hvor disse dele sig selv imellem eller tiltræde Arv uden Skifte, til de Tider, naar Afgiften ved Skiftets Elutning eller af Arvingen selv uden Skifte er at erlægge, indberettes, om noget, og da hvad, tilkommer Kongens Kasse, samt naar og hvor Afgiften er erlagt, hvilket den alminde lige Stifteret paa St. Croir antegner i dens Regnskaber, og Skifteforvalterne paa St. Thomas og St. Jan i de Fortegnelser, som de over Justitskassens Denge ere pligtige at indsende. Henstaae Skifter under overordentlige Skifteforvaltere længere, end Aar og Dag efter Dødsfaldet, nafsluttede, da skal bemeldte overordentlige Skifteforvaltere til Stedets ordentlige Skifteforvaltere indberette, hvarpaa Slutningen beroer, Hvilket siden aarligen igientages faa længe, indtil Stiftes behandlingen er tilendebragt. 10.) Er ligesom Sr. 1792. 10 §. 11.) Afgiften indbetales i de Kgl. Kasser paa St. Croir og St. Thomas hvert Aars Martii Maaned. Ved Afleveringen affattes, under den eller de Afleverendes Haand, trende ligelydende Desig nationer over Afgifts Summen, som betales, og Boet, for hvilket den betales, med videre. Den eene af disse med Fr. om Afgift af Arv i Vestind. 11-12§. med Oppebørsels - Betientens Prima Qvittering indsen 19 Ost. des strap til den vestindiske Regiering paa St. Croir, og paa St. Thomas eg St. Jan til Commandanten; den anden med paategnet Secunda Qvittering beholder den eller de Afleverende; og den tredie forbliver ved Oppes borsels Regnskabet. 12.) De ordentlige Skifte forvaltere ber i de Designationer, som de efter II § forfatte over de til Kongens Kasse betalende Afgifter, til lige anføre, hvad for dem af overordentlige Skiftefors valtere eller af Arvingerne selv, hvor disse dele sig selv imellem, i Overeensstemmelse med 9 § er bleven anmeldt. Saa bor og de ordentlige Stifteforvalteres Designationer fluttes med forklaring om, at ingen flere, end de af dem anførte og omforklarede, Afgifter i det forløbne Halvaar have været at beregne Kongens Kasse til Indtægt for deres Districter. Naar det Tilfælde paa noget Sted indtræffer, at ingen Afgift er at erlægge til Kons gens Kasse, da skal den ordentlige Skifteforvalter derom til de i 11 § bestemte Tider giore Forklaring til den vestindiske Regiering paa St. Croix, og paa St. Tho mas og St. Jan til Commandanten, saavelsom og til Oppebørsels-Betienten, som lader Forklaringen følge ved sit Regnskab. Pat. wider das Schuldenmachen der Handwerks: 21 Oct. gesellen f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Ranzau 1. Altona. p. 126. 6500 Raadstue Pl. (Cancellie Br. til Khavns 24 0. Magistrat 15 Oct.) At de, som have Boliger paa Slotspladsen, selv skal besorge Feiningen uden for - samme hver Dag paa den Tid, naar de dertil af Opsigtsbetienterne efter Politiemesters Ordre tilsiges, samt fra 1 Oct. 1796 udrede 100 Rdlr om Aaret af det Tillæg, som formedelst Renovationens Forøgelse paa dette Sted og ved Slottet er tilstaaet Contrahenten for dens Bort- 553 førsel, P1. om Renovat. p. Slotsplads. 24 Oct. førsel, hvilken Sum imellem dem skal deles og lignes paa enhver efter deres Bygningers Strækninger til Gas den. p. 202. D 31 Oct. Raadstue Pl. (Resol. 30 Sept.) om For hoielse paa Vægterpengene. p. 202. .10 12 Saasom Vægter Kassens Udgifter (ved det Bags terne fra 1 Maj 1796, efter Kgl. Resolution, forundre Tillæg af 2 Mark ugentlig, samt ved Afgang af 632 Kieldere, som befandtes under de afbrændte huse, og ved Afgang af Grunde, der gandske udlægges til Gaber og Torv, saa og ved at savne 600 Rele aarlig, hvilke af Brandforsikkrings: Kassen tilforn ere betalte til hielp til Taarn Vægternes Løn) saaledes ere blevne forøgede, at de Vægter: Penge, som hidtil af Indvaanerne ugent liz ere erlagte, ere blevne aldeles utilstrækkelige til sams mes Bestridelse, saa har Kongen ved Resol. 30 Sept. 1796 befalet, at de i Khavn ved Pl. 14 Jun. 1784, og i Forstaden Vester Broe ved pl. 24 Dec. 1785, paabudne Vægter Penge maae fra 1ste October indtil videre forhøies med det halve; hvilken Resolution herved til samtlige Indvaaneres Efterretning bekiendtgisres, og vilde de i Følge deraf førstkommende Leverdag d. 5 Nov. til Vægterne betale denne befalede Forhøielse for de forløbne 5 Uger, og derefter ugentlig; og paa det enhver kan vide, hvad han herefter ugentlig har at er lægge, bliver herved igientaget hvad Pl. 14 Jun. 1784 ommelder, i Henseende til Reglerne, hvorefter Vagter: Pengene ere lignede, med videre, nemlig: Efter ifte Claffe bar det Huus eller den Grund, hvis Bres de til Gaden var under 7 Alen, fvaret ngentlig Stillingmen tilkommer herefter at svare 3 filling, aden Classe, fra fulde 7 til 10 Alen, forhen 3 Stil., berefter 42 3Die <-10-15 4de 15-25 ste 25-30 6 6ie 30-40 70€ Pl. om Bægterpenge i Khavn. 7de Elaffe, fra fulde 40 til 60 Allen, forben 3 Stil., herefter 12 Stil. gde 9de ToBe 60-100 -100-200 IO 13 -2001. og derover- 16 15 19 -24 samt hver Rielder, fra hvilken er Opgang til Gaden, hvad enten samme er bortleiet eller af Eieren selv bruges, ifteden for 2 fill., 3 Still. Vægter Pengene skal, til Sikkerhed for sammes rigtige Erleggelse, ligesom an bre Byens Skatter, hæfte paa Husene, og Eierne for samme være ansvarlige, samt i Tilfælde af mislig Betaling være Erecution underkastede, og, naar det maatte indtraffe, at Eierne selv ei boe i husene, skal de være pligtige ved den af Leierne, som bebeer første Etage eller Kielderen, at lade Vægter Pengene hver Loverdag til Vægterne besørge betalt; og da det formedelst de mange Forandringer med afbrændte Bygningers Grunde, deels ved det, at endeel af dem til Gaden udlægges, deels at nogle ere blevne separerede, og andre sammenlagte, er anfeet nødvendigt at lade et nyt General Mandtal over hele Staden efter foranførte Negler, saasnart mueligt, forfatte, faa maae imidlertid enhver Huus: eller Grund- Eier svare det, som huset eller Grunden hidtil har væs ret ansat for, med Tillæg af en halv Gang mere ugents lig, uden hensigt enten samme er separeret, eller sammenlagt med andre. Pat. weg. Ausschreibung b. Magazinkorns, ins gleichen des Heus und Strohs in Schleswig, Holstein u. Pinneberg f. 1797, wie auch wegen Bezahlung der von den Magazinpræstandis f. 1796 annoch übrigen Quantitäten. P. 129. 31 Oct. 9 Nov. Raadstue Pl. At Forbudet af al offentlig Instru: 14 Nov. mental: Musique i Khavn og Forstæderne, som i Anledning af Dronningens Ded, indtil Liget var bisat, har været anordnet, nu er ophævet, saa at al offentlig In 554 stru Pl. om Ophæv. af Forb. p. Spil. 14 Nov. strumental Musique fra i Dag igien maae begynde. P. 204. 24 Nov. 2 7 Dec. = R. Kammer Pl. (Resol. 23 Nov.) ang. forandring i den Tiid, som ved Instr., for de til Hoveriets Bestemmelse i Dmk anordnede Commissarier, 5 Jun. 1795. 34 § er foreskrevet Vedkommende til disse Commissariers Biendelsers Paaanke. p. 131. Den Termin, inden hvilken det er Parterne, ved Jnftr. 5 Jun. 1795. 34 §, panlagt at fulle erklæreenten de vil paastaae Forandring i den af den veds kommende Commission afsagte Riendelse, eller ikke, er saaledes forandret: at Parterne saavel paa de Godser, for hvilke Commissionerne allerede have afsagt Kiendelse (og uden Hensigt til enten disse Parter forhen have er Flæret Appel, eller ikke), som paa de Godser, for hvilke Kiendelse herefter affiges, skal gives fire Ugers Tid, at regne fra den Dag, de erholde Udskrift af Commissionens Forhandling, til at overlægge: om de vil paastaae Forandring i Commissionens Bestemmelse, inden hvilken Tids Forløb de da ber anmelde saadant for Amtmanden, og derefter inden fire Uger fra denne Anmeldelse indkom me med skriftlig Klage til Rentekammeret; hvorhos er bestemt at dersom nogen ikke inden bemeldte Tids Forløb til Amtmanden erklærer at ville paaanke Commissios nens Kiendelse, bør den være usvækkelig, og ei fiden kunne forandres; samt at alt dette skal herefter, saasnart Kiendelse af Commissionerne er afsagt, strax paa Stedet tilkiendegives Parterne. Pl. ang. ostindiske Varers Indførsel fra Ostindien hertil med fremmede, Sibe. Gen. L. Oec. og Commerce-Coll. p. 132. Ligesom det allerede ved Anordningerne om den oftindiske Handel er tilladt, at Fremmede maae tage Deel i den Pl. om ostind. Varers Indf. den de Kgl. Undersdatter bevilgede Handel og Fart paa 7 Dec. Ostindien; Saa bliver det og herved tilladt og bevilget: at Fremmede maae indføre ostindiske Varer directe fra Ostindien hertil med egne Skibe; hvilke Varer og Skibe i alle Maader skal behandles, som de af Kgl. Uns dersaatter fra Ostindien hertil indførte Varer og deres dertil brugte Skibe, saavel i Henseende til de den ostin diske private Handel ved Anordningerne tilstaaede Friheder og Fordele, som i Henseende til de denne Handel paas lagte Forpligtelser og Afgifter. Verf. betr. die zur Theilnehmung an den Freytisch: 13 Dec. geldern auf der Universität zu Biel erforderlichen Zeug nisse über das Bedürfniß der Competenten, f. Schleswig Holstein, Pinneberg, Ranzau u. Altona. p. 133. Bekantmachung einer anderweitigen allerhöchst ver: 15 Dec. fügten Bestimmung u. Vertheilung der von den altonaischen Bürgern u. Einwohnern zu leistenden vierteljährlichen Beyträge zur Wach: n. Gassenreinigungs. Kasse. p. 172. 200 Kanzeley: Pat. die Lösung der Restitutions: Re: 17 Dec. Scripte und damit verbundenen Obliegenheiten betref fend, f. Schleswig, Holstein, Pinneberg, Altona 1. Sanzau. P. 135. Pat. über die Vereinigung des Guts Lindewitt 23 Dec. mit den Aemtern, worin desen zerstreuete Theile liegen, in Absicht der zur Vorstellung der deutschen Rangeley gehörigen Gegenstände. P. 137. Von. über die Erdfnung eines Schuld: u. Pfand: 23 Dec. Protocolls f. die den Landgerichten unmittelbar un terworfenen Güter u. Befisthümer in d. H. Schleswig u. Holstein. P. 140. Pat. betr. die Incorporation der zu dem ehemah 23 Dec. ligen adelichen Gute Lindewitt gehörig gewesenen Uns terthanen, u. deren Vertheilung unter die Aemter, in $255 deren Pat. w. Lindewitt. 23 Dec. deren Bezirk sie ansäßig sind, und was bey dieser Einrichtung in Ansehung des Zebungswesens u. ihrer dconomischen Verfassung zu beobachten ist. P. 148. 27 Dec. R. Kammer-Pl. (Resol. 21 Dec.) ang. For længelse indtil videre af den ved Fr. 13 Aug. 1790 paabudne Interims Indretning med Handelen paa Særs perne. p. 150. Da Conjuncturerne i Handelen ved dette Aars Begyndelse ikke have viift, eller nu ved dets Slutning vise sig, beqvemme til at iværksætte den, ved Fr. 13 Aug. 1790 om en nye Interims: Indretning med Handelen paa Færgerne for 5 Aar, ellers bestemte aldeles Ophævelse af Eene Handelen paa bemeldte Eilande, og sammes Frigivelse for samtlige Kgl. Underfaatter, saa har Kongen, paa Grund heraf, tilladt at gandes len paa færøerne maae, ligesom i indeværende Aar er skeet, fremdeles, indtil videre, i cet og alt fortsattes, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Aug. 1790 og de der paa grundede Foranstaltninger, hvorimod det ikke mindre 3yrnu, end tilforn, er Kongens Villie: at Handelen paa bemelore Eilande skal frigives, saasnart Omstændighederne kunne tillade en saadan Forandring foretaget. 28 Dec. Verfüg. daß das Gottorfffche Oberconsistorium fünftig dreymal im Jahre gehalten werden solle. p. 180. 31 Dec. Gen. Post Amts: Pl. Aug. at forebygge Uorden samt forekomme Skade af Ild, Lys og Tos baksrøgning paa Sprogøe, naar i Jisvintre flere Mennesker der ere samlede. p. 152. Til at forebygge al Uorden, og at forekomme den Skade, som: ved en skiødesløs Brug af Ild, Lys 08 Tobaks Røgning kunde afstedkommes paa Den Sprogøe, naar i Jisvintre et stort Antal Mennesker der, maaskee i flere Tage, i et cenefte Huus ere samlede har General Postamtet fundert sig anlediget at paa- lægge Pl. ang. Sprogee 1,4 §. lægge og indfierpe begge de Kgl. Postførere ea Post: 31 Dec. skippere paa det store Belt at iagttage følgende For holds Regler: 1.) Naar de Reisende finde sig befeiede at beklage sig over Beværtningen paa Hen Sprogge eller i andre Maader, og derem henvende sig til dem, bør de paa befte Maade farge for, at de Retsens he free Stet, lage at de skee Ret, og sege at afhielpe enhver velgrundet Klage. 2.) Under et saadant Ophold i Jisvintre paa progee bør de paa afle muelige Maader forekomme Klanımerie eller Striid imellem Jisdaade Mandskabet eller andre Tilstedeværende. 3.) De ber have Qpsigt med, at der bruges den tilbørlige forsigtighed med Jid, Lys og Tobaksrøgning saavel i de for Kgl. Regning opførte, som i Dens Beboeres egne Værelser, vel betænkende den store Ulykke, som der kunde flyde af, om det paa den værende eeneste Huus afbrændte paa en Tid, da et store Antal Mennesker der vare samlede, sem maaskee formes delft Jistransportens Vanskeligheder ikke i flere Dage funde, komme bort fra Den. 4.) De bør paafce, at det til Jisbaade: Transporten brugende Mandskab ikke uden deres Tilladelse gaae ind i de for de Reisende indrettede Værelser, i hvilken Henseende der nu er giort en særskildt Gang for dette Mandskab til deres Spisestue; ligeledes bør de og paasee, at forbenævnte Mandskab ikke unødvendig opholde dem i Riøkkenet, til Hinder for Vedkommende, i beilket Diemeed der fra Brire-tuen er bleven giort en Rabning med Klap til Kiøkkenet, hvorigiennem deres Mad og Drikke fan indleveres. Hvilket Herved bekiendtgieres til fornøden Efterretning for de Reisende samt det til Jisbaade Transporten brugende Mandskab saavelsom alle andre Vedkommende. De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. for 1796 maae anmærkes i Udtoget af de and forhen udkomne Forordninger. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Læserne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke p. 382 og 387 cr anmærket. 1672. 4 Dec. (†) Fr. om Medicis og Apothekere, dens 22 §: Tiere bestemt ved Fr. 1 Apr. 1796. 1685. 11 Apr. r. om Friheder for de Reform. it. f. dem, som bes bygge øde Pladse i Khavn: See pl. 25. Jul. 1796. 1690. 4 Mart. Fr. em Stoffemænd &c., dens 5 §: Gorandret ved Fr. 3 Jun. 1796. VIII Cap. 24 §. - 15074 17 Maj. Sr. om Nams: Domme: See Fr. 18 Mart. 1796. 1693. 19 Dec. Fr. om Auctionsværket: forandret, i Henseende til Salarium for Licitationer, vedkommende offentlige Stiftelser, ved Pl. 10 Jun. 1796. 1708. 9 Aug. Fr. om Tiende Tahningen: Cfr. Kgl. Indbyd. 18 Mart. 1796. 1720. 21 Jun. Fr. om Pension af Post Kassen, dens 6 §: For andret ved pl. 19 Jan. 1796. 1732. 26 Sept. Fr. om Delinqvent Omkostningers Ligning: Uda strakt til Norge ved Pl. 8 Jan. 1796. 1734. 11 Jan. Pl. om Westermands Penge i Khavn: 27piere be stemt ved Pl. 2 Aug. 1796. 1735. 1735. 19 Aug. Fr. ang. Justitien og Rettens: Bettente i Nge: See Fr. 3 Jun. 1796. 16 Sept. Fr. om Havnene i Nge, dens II Cap.: See, ang. Svennge, Anordn. 13 Maj. 1796. 5 §. 1736. 10 Febr. Fr. om Examinib, jurid., dens III Cap.: See Fr. 3 Jun. 1796. XI Cap. 1740. 7 Apr. Sr. om Qvæg-Tienden: Cfr. Kgl. Indb. 18 Mart. 1796. 2 §. and the 1741. 3 Mart. Fr. om Vidners Indstevning, Forelæggelse c.: For andret og nøiere bestemt ved Fr. 3 Jun. 1796. I og III Cap. As 19 Maj. Fr. om Delinquent Sager i Nge: See Fr. 3 Jun. 1796. IX Cap. 1746. 1 Jul. (†) Octroi f. Afseurance Comp., dens 5 §: See Pl. 11 Maj 1796. 1747. 13 Jan. Fr. om Delinqvent Sager: See Fr. 3 Jun. 1796. IX Cap. 1750. 29 Maj. Fr. om Skilsmisse Sager propter defertionem, dens 1 §: See Fr. 3 Jun. 1796. I Cap. 1751. 21 Maj. Fr. om Delinquent Sager: Forandret og nøiere bestemt ved Fr. 3 Jun. 1796. IX Cap. Sammes 1 §: forandret ved Fr. 3 Jun. 1796. IX Cap. 38 §. 1756. 29 Jul. (†) Kr. Art. Brev f. Landtienesten v. Soe: Etaten, dets 361 §: Forandret ved pl. 23 Sept. 1796. 1763. 19 Maj. Fr. om Lotsvæsenet i Nge: See, ang. Svenngea Lotser, Anordn. 13 Maj 1796. 1766. 13 Aug. Pl. ang. Sagers Udførsel c. 270iere bestemt ved Fr. 3 Jun. 1796. 1767. 14 Sept. Taxt for Khavns Vognmænd: 17piere bestemt ved Pl. 5 Mart. 1796. 1769. 29 Nov. Pl. om at holde Børn c. fra at gaac paa Isen See Bekiendtg. 9 Mart. 1796. 1771. 1771. 15 Jun. Fr. on Hof: og Stads Retten, dens 1 § og det i Noten anførte Canc. Br. 17 Aug. 1771: forans - dret ved Pl. 11 Maj 1796. 17 Jun. Fr. om Brev-Porto-Frihed: See Pl. 19 Jul. 1796. 1775.27 Nov. Stempl. Vapiirs Fr., dens I og 10 §: See, ang. Tiende: Foreninger, Fr. 18 Mart. 1796. 8 §. 1776. 2 Jan. Fr. ang. danske Specier: See Pl. 27 Maj 1796. 1777. 7 Maj. Anordn. om Khavns Renovation: See Pl. 1 Jun. 1796. bucation on mo - 3 Nov. Fr. om den ostindiske Handel: Eee Pl. 7 Dec. 1796. 1778. 20 Aug. Fr. om den finmarkske Taxt og Handel, dens 41 §: Ophævet ved pl. 13 Maj 1796. 3 §. 1781. 29 Jun. Pl. ang. mundtlig Procedure &c.: See Fr. 3 1796. IV Cap. Jun. 1782. 1 Maj. Fr. om Vidners Førelse &c.: 276iere bestemt og forandret ved Sv. 3 Jun. 1796, især II og IIE Cap. samt IX Cap. 29 og 36 §. 1784. 14 Jun. Pl. om Vægterpenge i Khavn: Forandret ved Pl. 31 Oct. 1796. 1785. 20 Jul. Regul. for particulare ostind. Expeditioner: See Pl. 7 Dec. 1796. - 24 Dec. Pl. om Vægterpenge paa Vester Broe: Forandret ved Pl. 31 Oct. 1796. 1786. 8 Dec. M. om Posten mellem Stavanger, Bergen og Wolde: Forandret ved pl. 17 maj 1796. 1788. 23 Febr. (†) Agende: Post Taxt, dens III Art. alm. Anm. No. 7: See Pl. 19 Jul. 1796. 7 Maj. Fundats for Universitetet, dens IV Cap. 19 §: Cfr. Sr. 3 Jun. 1796. 40 §. 1789.20 Febr. Fr. om Straf for Tyre og Hælere: See Fr. 3 Jun. 1796. IX Cap. 37 §. - 24 Jul. Fr. om beneficerede Eager, dens 3 §: See Sr. 3 Jun. 1796. VI Cap. 22 §. 179% 1790. 13 Aug. Fr. om andelen paa Færse: Forlænget indtil videre ved pl. 27 Dec. 1796. 27 Nov. P. ang. Contoir Rettigheder f. Sager med Agendes Post: See Pl. 19 Jul. 1796. 1791. 25 Mart. r. om Politievæsenet paa landet, dens 21 §: See Fr. 3 Jun. 1796. I Cap. 796.VICA Sammes 22 §: See Sr. 3 Jun. 1796.VI Cap. 22§. 1792. 24 Aug. Fr. om Stevningers Forfyndelse i benef. Sager, dens §: See Sr. 3 Jun. 1796. VI Cap. 12 Sept. Fr. om Afgift af Arv: See, ang. de vestindiske Øer, Sr. 19 Ort. 1796. 1793. 13 Nov. 2nordn. om Kongsbergs Almues Klager: Csiere bestemt ved Bekiendtg. 19 Febr. 1796. 1794. 3 Dec. Pl. ang. Species Myndts Modtagelse i courante Betalinger: Cfr. pl. 27 maj 1796. 1795. 20 Mart. Fr. om Nams: Domme: See Fr. 18 Mart. 1796. 8 Maj. r. om Stodhengste i Dmk, dens 13 §: 27piere bestemt ved pl. 15 Apr. 1796. I 5 Jun. Instr. f. Hoverie: Commissarierne: 27piere bestemt ved Pl. 31 art. 1796. Cammes 34 §: Sorandret ved pl. 24 17ov. 1796. 4 Jul. Pl. om Bygningers Opførelse i Khavn: See Pl. 20 Jul. 1796. 6 Jul. Pl. om Bygningsgruses Udførsel: See Pl. 30 Mart. 1796. 15 Jul. Pl. om mindre Species. Sorter: Cfr. pl. 27 Apr. 1796. 17 Jul. Anordn. om Khavns Brandferfiffring, dens 8 §: Toiere bestemt ved Pl. 14 Jun. 1796. 17 Jul. Pl. om Hytter paa Slots pladsen: See pl. 25 Aug. og 24 Oct. 1796. 4 Nov. Pl. om Forbud p. Kornvarers Udførsel: Ophævet ved pl. 20 Maj. 1796. AlphaAlphabetisk Register over Frr. for 1795 og 1796.

Anmeldelse af fordulgte eller seqvestrerede Midler.

1796. 25 Febr. pl. ang. Opdagelse on Anmeldelse af Foged C. C. Dons's Midler og Effecter. Arv og Skifte. 1795.25 Mart. Pl. ang. de Leensmændene i Norge til Indfordring overdragne og af dem indkrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrins Ret i Concurs Tilfælde. 10 Apr. Fr. ang. hvorledes Samfrænde Stifter bør paa - anses. 10 Apr. 1., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bor iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offent lige Stifteffers Midler. 1796. 19 Oct. Fr., hvorved den i Duif og Nge d. 12 Sept. 1793 paabudne Afgift af Arv, som tilfalder andre, end Egtefælle, Livsarvinger, Fader, Moder og dem, foin med hende arve, herefter tillige skal svares paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan. Asiatiske Handel og Etablissementer. 1796. 7 Dec. pl. ang. ostindiske Varers Indførsel fra Ostindien hertil med fremmede Skibe. Auctioner. 1796. 10 Jun. Pl. at Auctionsforvaltere i Dmk og Nge ikkun skal tillægges halvt Salarium for Licitationer, font forefalde i Henseende til offentlige Stiftelser, m. v. Begravelse og Sørgedragt. 1795. 29 Jun. pl. om Betaling for Luigbærer Lauget. Bergs Bergværker. 1795. 16 Sept. Kgl. Advarsel og Bekiendtgiørelse ang. et Oplob paa Kongsberg. 1796. 19 Febr. Kgl. Bekiendtgiørelse ang. Opløbet paa Kongss berg og Bergarbeidernes Besværinger, m. v. Brandforanstaltninger; neml. Brand- og Vand: Væsenet, Brand Affeurancer, samt Anordnin ger mod stiødesløs Omgang med Ild og Lys. 1795 15 Jun. Pl. om nøie Opsyn med Ild og kys, o. f. v. 23 Jun. l. om en Præmie paa 1500 dir for Opdagelse af den store Ildsvaades Opkomst. 111 1 Jul. Kgl. Indbydelse til frivillige Gaver, for at understøtte de fattige Brandlidte i Khavn. 1 Jul. Pl. om de brændte Pladsers Rydning. 17 Jul. Anoron. ang. Brandtorfiffringen for Khavn. 1.) Om Khavns Brandforsikkring i Almindelighed og om Midlerne til dens Oprettelse. II.) Om fades Erstatning for dem, som er tilføiet Skade ved jldebranden d. s Jun. og følgende Dage. II.) Om Brandforsikringen i fremtiden. IV.) Om Brandforsikkrins gens og Brandkassens Bestyrelse. 7 Aug. Pl. om Anskaffelse af vedbørlige Brandredskaber. 7 Aug. Pl. om Vandspildes Forebyggelse. 31 Aug. 1. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Khavns Brandforfiffrings Annuitets: Beviser efter Anordn. 17 Jul. 1795. 11 Sept. . at Brand-Asseurance i Khavn maae skee etages vis, m. v. 15 Sept. Tabel, som viser, hvor mange Nummere af den Khavnske Brandforfiffrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtrækkes. 15 Oct. Pl. at Brandfaffens Afregningsbeviser til de brand. lidte Huus:Eiere made overdrages ved Transport. 1796. 16 Febr. 1. om Gotgiorelse for de Mestere af Muur og Sommer Lauget, som bruges ved Besigtelser. - 14 Jun. Pi. om Bygninger, der hidtil for en haiere Sum, end 50000 Rdir, have været asseurerede. 8 Oct. Pl. om nye Carter over Stadens Qvarterer at optage, m. v. 31 Dec. 1. ang. at forebygge Worden samt forekomme Sta de af Jid, Lys og Tobaks Regning paa Sprogoe, naar i Jisvintre flere Mennesker der ere famlede. Consumtionen og de dermed forbundne Afgifter. 1795. 30 Dec. Sportel Regl. for Betienterne ved Told: og Cons funitions: Basenet i Danmark og Norge, Drefund undtagen. XI Deel. I i Des Delinquenter og Delinqvent-Sager.

1796. 8 Jan. l. at Fr. 26 Sept. 1732, ang. Delinquent On fostningers Ligning og Fordeling, skal være giel dende allevegne i Norge. 2 Aug. Pl. at Skarpretterens Løn i Khavn maae hæfte paa Husene. Deserteurer. 1795. 18 Sept. 1.; som forandrer Pl. 27 Dec. 1780. 6§, for faavidt samme fritager Deserteurer, der ere skyl dige i andre Misgierninger, fra al Straf. Egreskab, Forældre og Børn. 1794. 5 Dec. (†) Love for det forenede Begravelses, Enkelins derstøttelses: og Brudegave-Selskab for alle Sten. der, oprettet d. 5 Aug. 1794 (Er indrykket i XI Deels 2det Stf. p. 249). 1796. 11 Maj. - . om Ophævelse af den til Stadsmusikanten ved Giftermaal erlagte Afgift. 13 Maj. l., hvorved de ældre Anordninger, som have indskrænket Tilladelse til at indgaae Egteskaber i Finmarken, ophæves. 5 Jul. Pl. om Egtemænd, der unddrage sig fra at leve med deres hustruer. Enke og andre Pensions: Kasser. 1794. 5 Dec. (†) Love for der forenede Begravelses, Enke-laderstøttelses og Brudegave-Selskab for alle Stander oprettet d. 5 Aug. 1794 (XI Deels 2 Stk. P. 249.) 1795. 11 Dec. (†) Plan til en almindelig Forforgelses: Anstalt under Kgl. Garantie (XI Deels 3die Stf. p. 401). Fattige og Hospitaler. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bor iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offentlige Stiftelsers Midler. 11 Jun. l. om de brandlidte Almise Lemmers Underkottelie fra pleie Commissionerne. 1796. 10 Jun. l. at Auctionsforvaltere i Dmk og Nge ikkun skal tillægges halvt Salarium for Licitationer, som forefalde, i Henseende til offentlige Stiftelser, 111. V. Finmarken. 1796. 13 Maj. l., hvorved de ældre Anordninger, som have ind strænket Tilladelse til at indgaae Egteskaber i Fin marken, ophæves. See Fæe og andre tamme Creature.

1795. 21 Mart. Instruction for de Stutteriekyndige, som aarligen skal reise til Besigtelses: Stederne, for at bedomme de foreviste Hengster og tilkiende Præmier. 8 Maj. Fr. om de Belenninger, Kongen aarlig lader uddele for de beste Stodhengste i Danmark, og de Regler, som i denne Henseende bør følges. 1796. 15 Apr. l., hvorved Fr. 8 Maj 1795. 13 §, ang. Beløns ninger for dem, der holde Fol: Hopper, til Heste- Avlens Forbedring, tillægges nærmere Bestemmelser

Særde. (Pl. 1780. 6 Dec.; Pl. 1781. 19 Sept.; Pl. 1783. 6 Aug.; Anordn. 1785. 27 maj og PI. 1789. 13 Febr. anmærkes, som ugieldende). 1796. 27 Dec. 1. ang. Forlængelse indtil videre af den ved Fr. 13 Aug. 1790 Paabudne Interims - Indretning med Handelen paa Færøerne. Geistligheden og især Præsterne. B. Deres Boliger, Gods og Indkomster. 3796. 18 Mart. Kgl. Indbydelse til mindelige Foreninger imellem Liendeydere og Tiendetagere om denne Afgifts Be stemmelse til Korn og Penge isteden for den hidtil brugelige Oppeborsels.Maade, at tælles paa Ageren og ydes i Kiærven. 5 Jul. 1. at de, som ikke have indgaaet mindelige For eninger om Liendens Bestemmelse, bør yde samme i Neget eg Kierven paa fædvanlig Maade, faa længe, indtil de ere blevne forenede med Tiendes tagerne, i Overeensstemmelse med den Kgl. Indbydelse, eller og anden Regel maatte blive fastsat ved Lov. Gield. 1795. 20 Mart. Fr., der indeholder nærmere Forklaring og yderligere Bestemmelser, i Hensigt til de Forholds Regler, som, i Følge Fr. 17 Maj 1690, bor iagttages ved Namsdommes Execution. 25 Mart. I. aug. de Leensmændene i Norge til Indfordring overdragne og af dem indfrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrinsret i Concurs Tilfælde. 10 Apr. 1., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bor iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offent lige Stiftelsers Midler. Jiz 1795 1795.31 Aug. P. ang. nærmere Bestemmelser i Henseende til Khavns Brandforfiffrings Annuitets Beviser efter Anordn. 17 Jul. 1795. - - 15 Sept. Zabel, som viser, hvor mange Nummere af den Khavnske Brandforfiffrings Annuiteter aarlig i det mindste skal udtrækkes. 15 Oct. Pl. at Brandkassens Afregnings: Beviser til de brandlidte Huuseiere maae overdrages ved Transport

4 Dec. Fr. at feie: Contracter, som indgaaes paa ufæð: vanlig lang Tid, bar tinglyses, saafremt de skal ansees gieldende imod Pante: Breve og Skisder, m.v. 1796. 23 Maj. Pl. om Pandthaverne i de ved Ildebranden ode lagte Bandter, o. f. v. - 2 Aug. 1. at Sfarpretterens Løn i Khavn maae hæfte paa Husene. Handel. 1796, 1 Apr. Fr., som fastsætter de Forsigtigheds: Regler, der bor iagttages og følges, ved Salg og Handel med Gift. Indqvarteringen. 1796. 25 Jul. Pl. om Indqvarteringsfrihed for nye eller ombygte Huse. Kirkernes Tilsyn, Indkomster, Udgifter og Byg ning. 1795. 10 Apr. Pl., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bor iagttages, i hensigt til Sikkerhed for de of fentlige Stiftelsers Midler. 1795. - 795. Kiøb og Salg. 6 Jul. Pl. om Anmeldelser til Rodemesterne, de afbrændte Grundes Afhændelse angaaende. 25 Ang. Pl. om frit Stemplet: Papiir til Kiøbecontracter og Sfioder fra Brandlidte til Brandlidte. 4 Dec. Fr. at leiecontracter, som indaaaes paa usædvan lig lang Tid, bør tinglyses, faafremt de skal an sees gieldende imod Pantebreve og Skiøder, m. v. Kiøbenhavn A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 8 Jun. l. ang. Magistratens Samlinger i General Postamtets Gaard. 19 Jun. l. om de brandlidte Indvaaneres Befordring med Ar tilleriets Vogne. 1795 1795. 19 Jun. Pl. om Græstørv til de brandlidte Indsaaneres Hytter. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter - i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, der tilsidesætte den Agtelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embedsførelse, m. v. 28 Aug. Fr. ang. de Forholds Regler, som bor iagttages ved Eviftigbeders mindelige Afgiorelse formedelst Mægling af Magistraten. 28 Aug. Instruction for Khavns Magistrat. B. Dens Gader, Pladse, use og Bygnin ger, samt Renovation og Brolægning. 1795. 26 Jan. 1. om Ophævelse af Gaderenovations-Directionen. 9 Jun. Pl. at ingen maae bebngge nogen af de afbrændte Tomter, for nærmere Ordre. 13 Jun. Bekiendra. at de, der paa de brændte pladser indfinde fia, al være forsynede med Tegn, o. s. v. 19 Jun. pl. om Lossesteder for det udførte Gruus. i Jul. Pl. om de brændte pladsers Rydning. 3 Jul. 1. om de afbrændte Gader, der strap fan bebygges.

4 Jul. P. ang. de Regler, som ved Bygningers Op førelse i Khavn for Eftertiden blive at iagttage. 6 Jul. Pl. om Forbud at lade Muur og andre Stene udfere blandt Grufet. 13 Jul. Pl. om de afbrændte Gabers Feining. 13 Jul. Pl. om Greenbroens Befugtning, hvor Gruset udfø res, m. v. 17 Jul. pl. om Kiorfelen med Gruus fra de afbrændte Grunde. 17 Jul. . om Tilladelse at opføre Hytter paa Slots pladsen. 28 Jul. Pl. om de foreskrevne Bygningsreglers Gieldende for Forstæderne. 16 Aug. 1. om de Gader, som strax fan bebygges. 21 Aug. Pl. om Hummers og Dybensgadens &c. Udvidelse. 8 Sept. 1. om de afbrændte Gaders Indflytning eller Ind: 9 Sept. gaaende. 1. cm Overtrædelse af Byanings Anordningerne. -23 Sept. 1. ang. nogle nærmere Bestemmelser i de Regler, som ved Bygningers Opførelse i havn skal iagttages.

1796. 1 Mart. - 15 Mart, 16 Mart. 1. em Straf for flet murede Gavle. 1. om Bygningers Heide, som opføres paa ujevne Grande. 1. om Muursteen paa Fladen paa Lofterne at lægge, Trærender med Kobber, Biye, Blik at beklæde, o. s. v. Jiz 1796. 1796. 30 Mart. pl. om Forbud mod at udføre mere Bygningsgruus paa Farimagsveien. - - I Jun. pl. om Renovations: Afgifter. 20 Jul. . om Skorstenenes Høide. 25 Aug. Pl. at de, som have Bygninger paa Slotsplad fen, 3 Aar maae beholde dem der staaende. 8 Oct. Pl. om nye Carter over Stadens Qvarterer at optage m. v. 24 Oct. 1. at de paa Slotspladsen Boende selv skal bes forge Feiningen, m. v. Kongen og det Kongelige Huus. 1796. 11 Oct. pl. om Ophor af Spil og Dands formedelst Dronnin gens Ded. - 14 Oct. Anordn. ang. Sorgedragt for Enkedronning Juliane Marie. 14 Nov. pl. sm Ophævelse af Forbudet mod offentlig Instrumental Musik. Land Militair: Eraten. 1795. 19 Jun. pl. om de brandlidte Indvaaneres Befordring med Ar tilleriets Vogne. Land Militien. A. Samt Mandskabet paa Godserne i Dan mark. 1795. 16 Maj. pl. ang. Repartitionen af Bandsoldaternes Marschpenge f. 1794. Ligeledes 1796. 13 Maj (f. 1795). Landvæsener, Proprietairer og Bønder. A. J Danmark 1795. 29 Jan. - 1 - 16 Maj. 1. ang. Fortolkningen af Frr. 23 Apr. 1781. 23 og 8 Jun. 1787.2 §. 1. ang. neiere Bestemmelse om Jords Afgang fra Gaarde til Hufe i de Byer, hvor ingen jordlose Huse ere, eller ikke faa mange Huse, som Gaarde, have været før Udskiftningen, m. v., i Anledning af Fr. 8 Jun. 1787. 5 Jun. l. ang. Commissariers Udnævnelse til at bestema me Hoveriet paa Jordegodserne i Danmark, hvor frivillige Foreninger derom endnu ikke ere trufne. 5 Jun. Instruction for de til Hoveriets Bestemmelse i Danmark anordnede Commissarier. 8 Oct. pl. ang. ydermere Fortolkning af Frr. 23 Apr. 1781. 23 § og 8 Jun. 1787. 2 §. 796. 18 Mart. gl. Indbydelse til mindelige Foreninger imellem Tiendeydere og Tiendetagere, om denne Afgifts Bestemmelse til Korn og Penge, istedenfor den hidtil hidtil brugelige Oppeborsels Maade, at tælles paa Ageren og ydes i Kiærven. 1796. 31 Mart, Pl. ang. adskillige nærmere Bestemmelser for de 2de til Hoveriets Regulering i Danmark anordne de Commissioners Fremgangsmaade. 5 Jul. l. at de, som ikke have indgaaet mindelige Foreninger om Tiendens Bestemmelse, bor yde sam me i Neget og Kiærven paa sædvanlig Maade, saa længe, indtil de ere blevne forenede med Tiendes tagerne, i Overeensstemmelse med den Kgl. Indbydelse, eller og anden Regel maatte blive fastsat ved Lov. 24 Nov. 1. ang. Forandring i den Tid, som, ved Instruc tionen for Hoverie Commissarierne 5 Jun. 1795. 34 §, er foreskrevet Vedkommende til disse Coms missariers Kiendelsers Paaanke. Laug og Haandværker. A. J Almindelighed. 1795. 16 Sept. Bl. at Haandværkssvendene og Mestere ikke made staae under udlændiske Laugsvedtægter. 1795. ANTS B. J Særdeleshed. No. 1. Bagere. 8 Jun. Pl. om 3000 dr Rug, der ere Bagerlauget over Tadte, m. v. No. 7. Bryggere. 1795. 27 Apr. l. om Forhoielse paa - Oct. 00 1796. 30 Apr. llet. Ligeledes. 1795. 3T 11 Jun. l. om Indstænkning af 4 Dalers Pls Brygning, m. v. No. 33. Muurmestere. 1796. 16 Febr. Pl. om Gorgisrelse for de Mestere af Muur- og Tommerlauget, som bruges ved Besigtelser. I Mart. 1. om Straf for flet murede Gavle. No. 39. Prammænd. 1795. 28 Sept. 1. om Tilladelse at indføre Muur: og Skielsand. No. 57. Tømmermestere. 1796. 16 Febr. pl. om Gotgisrelfe for de Mestere af Muur- og Tommerlauget, som bruges ved Besigtelser. No. 61. Vognmænd. 1795. 31 Jan. 1. at der indtil videre skal betales for længere Vei imellem Hobroe og Aalborg, samt Hobroe og Wiborg, end hidtil. 914 17951795. 28 Mart. Pl. at Vognmændene maae, indtil videre, lade sig betale for 6 Miil imellem Slagelse og Hol bet, samt for 5 Mile imellem Slagelse og Nesived. 1 Jul. Pl. om Tilladelse at lade Gruns og Materialier fiore ved Vogne udenfor Vognmandslanget. - 9 Oct. 1. at Vognmændene i Corfeer og Nesived maae indtil videre lade sig betale for 6 istedenfor 5 Mile 59 imellem fornævnte 2de Kiobsteder. 1796. 5 Mart. Pl. om Taxt for Kiersel til og fra Khavns Bræn demagasin. Leie og især Huus Eiere og Leiere. 1795. 8 Jun. Pl. om Anmodning til Huuseiere, at buse de Brandlidte. 4 Dec. Fr. at Leie Contracter, som indgaaes paa usæd vanlig lang Tiid, bor tinglyfes, faafrenit de skal anfees gieldende imod Pante: Breve og Skioder, m. v. 1796. 15 Febr. pl. om udsættelse af Paaste Flyttetid 1796. Livrente Societeter. 1795. 11 Dec. (†) Blan til en almindelig Forsørgelses Anstalt under Kgl. Garantie (XI Deels 3die Stf. p. 401). 18 Dec. Pl. ang. Fortegnelsers Meddelelse over de i Livrente Societeterne af 1747 09 1757 nu levende Interessentere. Medicinal Væsenet. - 1796. 9 Mart. Befiendtgiørelse om at afholde sig fra at gaae paa Isen, saavel paa Kanalerne i Khavn, som de omfring Byen liggende Seer, samt Reden. - 1 Apr. Fr., som fastsætter de Forsigtigheds Regler, der bar iagttages og følges ved Salg og Handel med Gift. Myndtvæsenet. 1795. 15 Jul. 1. ang. nogle mindre Species: Sorters Udmyntning for Dmk og Rge, og hvorved tillige den ved Pl. 2 Dec. 1782 givne Tilladelse, at erholde grov Courant og courante Ducater uden Bekostning udmyntede paa Mynterne i Khavn og paa Kongsberg ophæves. 1796. 27 Apr. - 27 Maj. 1. ang. Species Stykkers Uomyntning for Danmack og Norge. 1. at de fra Aar 1764 af udmyntede danske og norske Species Rigsdalere skal i Danmark og Morge gaae og gielde lige med de nyere Species. Kdire. (Pl. 1782. 2 Dec. anmærkes, som ugieldende). Op: Opløb og Tumult. 1795. 28 Aug. Fr., som foreskriver Khavns Magistrats Pligter i Tilfælde af Opløb, og fastsætter Straf for dem, - der tilsidesætte den Aatelse og Lydighed, bemeldte Øvrighedsmænd tilkomme i deres Embeds Forelse, m. v. 16 Sept. Kgl. Advarsel og Befiendtg. ang. et Oplob paa Songs berg. 1796. 19 Febr. gl. Befiendtgisrelse ana. Oplebet paa Kongsberg og Bergarbeidernes Besværinger, m. v. 18 Mart. Kgl. Advarsel og Befiendtg. ang. Opløbet i Trond Diem. Politiens Betiente og Behandling i Almindelig, hed. 1795. 8 Jun. Vl. om en overordentlig Politie-Ret indtil videre. 4 Aug. Befiendtg. at Politieretten igien holdes paa Charlotten borg Slot. 9 Sept. 1. om Overtrædelse af Bygnings Anordningerne. 1796. 9 Mart. Befiendtgørelse om at afbolde fia fra at gaae paa Ifen, saavel paa Kanalerne i Khavn, four de omkring Byen liggende Eser, samt Reeden. 31 Oct. Pl. om Forhøielse paa Bagterpengene. Post: Kassen. 1796. 19 Jan. i. ang. nærmere Bestemmelse af Tiden, efter hvis Forteb uafhentede Post Kasse-Pensioner aldes les skal hiemfalde til Kassen. Post: Væsenet. 3795. 21 Mart. Pl. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Age- Posterne komme, skal underrette Vedkommende paa Sidestederne, naar til disse er ankommen afkegods samt at dette kan afhentes paa Hoved- Postcontoiret, uden der af Cofdbetienterne at blive inqvireret, naar til Toldfasfereren stilles Sikkerhed for Rück: Attests Forstaffelse. [ ] ] 18 Apr. (†) P. ang. en nye Mile Tabel over Afstanden mellem de fiellandske, fyenske og jydske Steder samt Hadersted. 21 Nov. 19 Dec. 31 Dec. 1. om Hobroe Post Contoir, m. v. 1. ang. Breves Forsendelse med Age-Posterne. 1. ang. Straffen for dem, der urigtig angive Indholden af det, som med de agende Voster for sendes. 1796. 17 Maj. 1. ang. en særskilt Postgangs Indretning mellem Christianssund og Molde, samit en nærmere Be- Jis stem= stemmelse af Portopengene for de Breve, som med Posten mellem Molde og Bergen forfendes, saavelsom Forandring i de hidtil for denne Postes Afgang bestemte Dage.

1796. 19 Jul. Pl. at de Embedsmænd, fem have portofrie Correspondence med Brev eller Rideposten, ligeledes uden Porto eller Contoir Rettigheders Erlæggetfe kan sende Documenter, den Kgl. Tieneste og det Almindelige angaaende, med Pakke- eller Ageposten

31 Dec. Pl. ang. at forebygge Uorden samt forekomme Skade af Ild, Lys og Tobaks: Regning paa Sprogøe, naar i Jisvintre flere mennesker der ere famlede.

Reisende, samt Fri Skybe og Konge-Reiser.

1795. 27 Nov. Pl. at det, i Henseende til Friskydsen Nge, skal have sit Forblivende ved Fr. 20 Aug. 1784.

Rente Rammeret samt Kgl. Regnskabs Betiente og Skatternes Oppebørsel i Almindelighed.

1795. 25 Mart. Pl. ang. de Leensmandene i Nge til Indfordring overdragne og af dem indkrævede Kgl. Skatters og Rettigheders Fortrinsret i Concurs Tilfælde.

6 Jul. Pl. om Anmeldelser til Rodemelerne, de afbrændte Grundes Afhændelse angaaende.

Retten

A. Dens Perfoner og Behandling.

1795. 20 Mart. Fr., der indeholder nærmere Forklaring og yderligere Bestemmelser, i Hensigt til de Forholdsregler, som, i Følge Fr. 17 Maj 1690, bør iagttages ved Namsdommes Execution.

10 Apr. Fr. ang. hvorledes Eamfrænde Stifter bør paatankes.

10 Jul. Fr. om Forligelses Commissioners Stiftelse overs alt i Danmark, samt i Kiebstederne i Norge.

I Cap.) Om Forligelses Væsenets Indretning i Khavn. II.) Om Indretningen i de øvrige Kiøbsteder i Dmk og Nge. III.) Om Indretningen paa Landet i Dmk. IV.) Hvilke Sager, der ere Gienftande for Forligelses-Commissionernes Mellemhandling og Mægling. V.) Om Forlig. Commissionernes Pligter og Fremgangs maade ved Sagernes Behandling, samt Foreningernes Birkning og de flere Bestemmelser, der vedkomme Forligelses-Væsenet i Almindelighed.

31 Dec. Pl. at Forhørerne i de Sager, der høre til Søe-Rettens Behandling og Paakiendelse, bør optages ved bemeldte Ret. 1796. 1796. 18 Mart. r. ang. forældede Mamsdommes Judflagelse ved Forligelses Commissionerne, og sammes Forfol 090 gelse ved Retterne, naar de skal sættes i Execu tions Kraft. II Maj. Pl. om Tvistigheders Afgiorelse mellem Asseurance- Compagniet og de Affeurerede. 3 Jun Fr. ang. Rettens vedberlige og hurtige Pleie. 1 Cap.) Om Lavdags Afskaffelse. 11.) Ang. Sags givelse og Opsættelser. 1.) Ang. Vidners Korelse. IV.) Ang. de Tilfælde, i hvilke mundtlig Procedure maae finde Sted ved Under Retterne, og tilføres Jufits Protocollen. V.) Ang. Bestemmelse af Varselstid for dem, der boe udenfor Grandferne af det Mige, hvor Sagen behandles eller føres. VI.) Om Stevninger og disses Afhiemling, jamt om Stevne Widner. Vil.) At 2.1 58 ogiaa bør være til Regel for de Retter, der bestaae af flere Lemmer. Vil.) At Vaugrettes- og Stokkemænds Antal nedsættes til 4 istedenfor 8. IX.) Ang. Regler, i Hensigt til den Fremgangsmaade, som ber iagttages ved Forfølgelsen af de Sacer, der angane Misgierninger eller Forbrydelser. X.) ing. Tilsyn og Opsigt med, at de beneficerede Sager forsvarligen og lovligen føres. XI.) Ang. hvilke Egenskaber, der fore dres hos dem, der beskikkes til Procuratorer, samt Lofte om fortrinlig Befordring, naar de udmærke dem ved Retskaffenhed og Duelighed. 24 Nov. Pl. ang. Forandring i den Tid, som, ved Instruc tionen for Hoverie Commissarierne 5 Jun. 1795. 34 §, er foreskreves Vedkommende til disse Com miffariers Kiendeisers Paa anfe. (Pl. 1781. 29 Jun. anmærkes, som ngieldende). Skatter og Paabud. B. Extras og Rang-Skatten i begge Riger. 1795. 17 Aug. 1. om Maj og Jun. Extraffats Eftergivelse for Khavns Brandlidte. D. Havre, øe og Halm-Leverance i Dmk til Armeen. 1795.11 Apr. l. ang. Repartitionen af den ertraord. Befoftning paa den. efter Fr. 28 Jul. 1784, anfaffede Jourage. Lige ledes 1796. 9 Mai. E. Bornskatten i Dmt. 179s. 7 Oct. gr. om en extraord. Korn-Leverance af det contribuable Hartkorn i Duf, for en bestemt Betaling, til Kgl. Tieneste i Aaret 1796. H. Andre meest ertraordinaire Skatter i Dmk. 1795. 16 Maj. pl. ang. Repartitionen af Landsoldaternes Marschpenge f. 1794. Ligeledes 1796. 13 Maj (f. 1795). 1796. 1796. 24 Febr. Fr. ang. en ertraord. Afgift af Skibsfragter for Dmk og Nge samt Slesvig, Holleen, Pinneberg, Ranzau og Altona. 20 Apr. r. ang. en Afgift af fremmede Skibe, som fiebes eller indføres, for, efter lovlig Adkomst, at bru ges i Søcfarten, som indenlandske Skibe. K. Andre meest extraordinaire Skatte: ige. 1796. 24 Febr. Sr. ang. en ertraord. Afgift af Skibsfragter for Dme og Nge samt Slesvig, Holsteen, Pinneberg, Ranzau - og Aitona. 20 Apr. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe, som fiobes eller indføres, for, efter lovlig Adkomst, at bru ges i Soefarten, som indenlandske Skibe. Skoler og Ungdommens Undervisning. 1795. 10 Apr. l., som indeholder Regler og Bestemmelser, der bor iagttages, i Hensigt til Sikkerhed for de offent lige Stifteifers Midler. Skov Væsenet B. Jorge 1795. 22 Apr. fr. ang. Skovene, Saugene og Trælast. Tienden i Norge. (Fr. 1685. 5 Dec.; Sr. 1726. 20 Aug.; Sr. 1740. 8 Mart. Fr. 1743. 27 Maj; pl. 1743. 10 Jul.; Fr. 1754. 22 Jan.; Pl. 1754. 12 Mart.; Pt. 1756. 10 Maj; pl. 1763. 26 Sept.; Pl. 1770. 27 Febr.; og pl. 1791. 10 Aug. anmærkes, som ugieldende). Stempler Papiir. 1795.25 Aug. Pl. om frit Stemplet Papiir til Kiebe Contracter og Skieder fra Brandlidte til Brandlidte. 15 Oat. Pl. at Brandkassens Afregnings Beviser til de brandlidte Hauseiere maae overdrages ved Transport.

Sørfarende. 1795. 31 Dec. Pl. at Forhørerne i de Cager, der høre til Sve rettens Behandling og Paakiendeise, bør optages ved bemeldte Ret. 1796. 24 Febr. Fr. ang. en extraord. Afgift af Skibsfragter for Dmk og Nge samt Slesvig, Holsteen, Tinneberg, Ranzau og Altona. -18 Mart. l. at de Sfippere, der fare under dansk Flag, ved Anfomiten til Stokholm eller Hamborg, skal melde sig hos det der værende danske Gesandtskab, for at iagt tage Fr. 24 Febr. 1796, ang. en overordentlig Afgift af Stibsfragter. 1796. 1796. 20 Apr. Fr. ang. en Afgift af fremmede Skibe, som fisbes eller indføres, for, efter lovlig Adkomst, at bru ges i sefarten, som indenlandske Skibe. - 11 Maj. P. om Tvistigheders Afgiørelse mellem Asseurances Compagniet og de Affeurerede. 13 Maj. Anordn. betreffende særdeles Bestemmelser for Lotferiet paa Svennae, der ligger omtrent een Miil O. S. O. for Friderichsværn i Norge. 27 Jul. Pl. om Afgifts Frihed af fremmede Skibe, der angives at være fiebte for Fr. 20 Apr. 1796, m. v. (Pl. 1756. 6 Apr. anmærkes, som ugieldende). Søe Militait. Etaten og Solmen. 1795. 18 Sept. l., som forandrer Pl. 27 Dec. 1780. 6§, for. faavidt samme fritager Deserteurer, der ere skyl dige i andre Misgierninaer, fra al Straf. 1796. 23 Sept. l., hvorved den 351 § i Kr. Art. Brevet for Landtienesten ved Soe Etaten, der fastsætter Straffen for dem af Haandværksstokkens Mande skab, som efter foregaaende Revselser vedblive at være forsømmelige udi Tienesten, forandres. Toldvæsenet A. Almindelighed. 1795. 21 Mart. Dl. at Postmesterne paa den Tour, hvortil Ageposterne komme, skal underrette Vedkommende paa Sidestederne, naar til disse er ankommen Pakkegods, samt at dette kan afhentes paa Hovedpost. contoiret, uden der af Toldbetienterne at blive inqvireret, naar til Toldkassereren filles Sikkere hed for Rück. Attests Forstaffelse. I 1795. 22 Apr. r. ang. Skovene, Sangene og Trælast - Tienden i Norge. 16 Dec. Fr. ang. Forlængelse af den under 23 Jul. 1794 paabudne extraordinaire Afgift paa Varer. 24 Dec. Pl. ang. Forretningernes Fordeling ved de ade Toldskriver: Contoirer ved Khavns Toldbod. 30 Dec. Sportel Regl. for Betienterne ved Told: og Con sumtionsvæsenet i Dmk og Nge, Øresund undtagen. (Pl. 1756. 6 Apr. anmærkes, som ugieldende). B. J Særdeleshed, neml Tolden af ind- og udgaaende Varer m. v. til Tarifen henhørende, samt Forbud eller Tilladelse paa visse Varer at ind eller udføre. 6 Apr. l., hvorved udferselen af Kornvarer c. fra Dmk og Nge til fremmede Steder forbydes indtil 1 Sept. 1795. 1795. Alphabetisk Register over Ser. f. og 1796. 22 Apr. Fr. ang. Skovene, Saugene og Trælast-Tienden i - - Norge. 3 Jul. Pl. om visse Friheder og Nedsættelse i Afgifter for Bygnings Materialier, som i 3 Aar indføres til forum. 3 Jul. Pl., bvorved Forbud 6 Apr. 1795, imod udførsel af Kornvarer til fremmede Steder, forlænges indtil x Dec. 1795. 15 Oct. Pl. om Redsætning i Told paa Spiger, og Som. 4 Nov. Pl., hvorved 11dførselen af Kornvarer te. fra Dmk og Nge til fremmede Steder indtil videre forbydes. 1796. 15 Apr. P., hvorved udførselen af Hvede, Hvedemeel og Hve debrød, fra Dmk og Nge til fremmede Steder, und tages fra Forbudet 4 Nov. 1795. - 20 Mai. W., hvorved Forbud 4 Nov 1795 aldeles ophæves og Kornvarers udførsel fra Dmt og Norge til fremmede Steder tillades. 17 Jun. . om Indførsel af fremmed KKonglas, Kobbers Blik va Kobber Bunde. 24 Jun. Pl. om Indførsel og Fortoldning af fremmed Rum. 7 Dec. pl. ang. ostindiske Varers Indførsel fra Ostindien hertil med fremmede Skibe. (Sr. 1754. 22 Jan.; Pl. 1754. 12 Mart.; Pl. 1756. 10 Maj; pl. 1763. 26 Sept. og Pl. 1795- 4 Tov. anmærkes, som ugieldende). Vertshuse og Rrobold samt Brændeviinsbrænden. 1795. 24 Jun. l. ang. Forbud paa at brænde Brændevin af Rug i Dmk og Nge, indtil 1 Oct. 1795. Vestindien og Guinea. 1796. 19 Oct. r., hvorved den i Dmk og Nge d. 12 Sept. 1792 vaabudne Afgift af Arv, som tilfalder andre, end Egtefælle. Livsarvinger, Fader, Moder og dem, som med hende arve, herefter tillige skal svares paa St. Croix, St. Thomas og St. Jan.