Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang

by ukendt

Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 0g Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark og Norge, forsynet med et alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henrie Schou, Kæmmercer ved Øresunds Coldkammer. XVIII Deel. Som indeholder R. Frederik VI Ser. for 1818 til 1822. Kiøbenhavn, 1823. Trykt, paa Forfatterens Bekoßning, bos . 8. Popp. FECA BIBLIOTHE REGIA MAT Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/13 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt Udtog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVIII Deels Iste Stykke. BIBLIOTHECA HAFMENC Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1818. kruz Kiøbenhavn, 1819. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Georg F. Christensen. 1300 Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/15 Frederik VI Forordninger for 1818. 1818. Raadstue-pt. (Cancellie-Br. til Khavns Magistrat 10 12 Jan. Jan.) At Pl. 30 Apr. 1817 bortfalder, hvorimod den ved Pl. 7 Jan. 1814 bekiendtgiorte Gadekjørsels.Taxt igien træder i Kraft (See Pl. 31 Jul. 1818). p. 228. Bekiendtg. fra Cancelliet, at der (for at 13 Jan. Fangerne i Tugt: Rasp og Forbedringshuset i Khavn, i Undvigelses-Tilfælde, kunne være saa kiendelige, som mueligt) er anskaffet for Mandfolkefangerne i Tugt: og Rasphuset Troier og Burer af gult og brunt, og for dem i forbedringshuset ligeledes Trøier og Burer af gult og graat Klæde, syede saaledes, at det ene Sides og Erme: samt Fors og Bag-Stykke er af den gule og det andet af den brune eller graa Farve. Af Fruens timmerne i samme Straffe Anstalt vil blive anlagt Dragter af samme Farver, og syede paa samme Maade, ligesom det enten er Fanger i Lugthuset eller i Forbes dringshuset. (Cfr. Fr. 11 Mart. 1818). p. 3+ Cancellie-Pl. (Rescr. til Cancelliet 31 Dec. 13 Jan. 1817), hvorved de Anordninger, der paalægge Strandsiddere at opdrage deres Baade m. v., indiærpes og tildeels forandres. p. 4. 21 2 @r. 13 Jan. Gr. Kongen har paalagt Gancelliet, til almindelig Efterlevelse, at indstiæærpe de Bud, som, med Hensyn til at forebygge Bandes og Jollers Misbrug, indeholdes deels i Fr. 13 Oct. 1703, deels i Rescr. I mai 1750, hvorhos Han endvidere har foreskrevet nogle forandrede Bestemmelser, der for Fremtiden i saa Henseende skat finde Sted. I Overeensstemmelse hermed bliver Følgende at iagttage: 1.) Alle ved Strandsiderne Boende skal, naar de ei bruge deres Baade eller Joller, opdrage dem paa Landet, og lade dem fastgiøre med en stærk Hængelaas ved en Jernlænke i en stærk Egepal, der maae være fast og dybt nedslanet i Jorden, og, saavelsom Stavnen i Baaden, forsynet med stærke Jernkramper. Baadene eller Jollerne skal derhos være forsynede med et Spunds, hvilket, ligesom Aarerne og de lose Tofter, Eierne, hver Gang de komme i Land, skal tage hiem med sig i deres Huse, og intet deraf lade blive uoi Fartøierne eller ved Strandbredden. 2.) Enhver, der giør sig skyldig i Overtrædelse heraf, skal, for første Gang han deri findes skyldig, idømmes en Mulct af 2 til 10 Rbd. S. V., hvilken Mulct, for hver Gang Forseelsen gien tages, skal fordobles, dog-saaledes, at det overlades til Dommeren, for den gientagne Forseelse, efter Sagens Beskaffenhed, istedenfor Mulct, at bestemme Fængsel paa Vand og Brød i 5 eller nogle Gange 5 Dage. 3.) I de Districter, hvor et særskilt Rystpolitie er indrettet, skal det paaligge dette Politie, noie at vaage over foranførte Forskrifters Jagttagelse, af hvilken Aarsag Forseelser mod de her givne Forskrifter blive at behandle saaledes som andre Kystpolitieforseelser, og, som en Følge deraf, Boderne, der ellers tilfalde vedkom mende Fattigkasse, i forommeldte Districter at tildomme Kystpolitiekassen. 4.) Hvad Dragse angaaer, for= Pl. om Strandsidderes Baade. 4 §. forbliver det ved de særdeles Bestemmelser, som for fam: 13 Jan. me ere givne ved Rescr. 24de Julii 1750, dog at Overtrædelse af de sammesteds foreskrevne Regler blive at straffe og behandle efter denne Pl. 2 og 3 §§. Raadstue-Pl. (Resol. 14 Jan., bekiendtgiort Khns 26 Jan. Magistrat v. Cancellie-Br. 20 Jan.) at Municipal-Ufgifterne for Khavn, med Undtagelse af Fattigskatten, maae, for Aaret 1818, opkræves med 321,496% Rbdo. S. V., som et saaledes: 1) Borgervæbningsskatten 2) Indqvarteringsskatten 3) Renovationsskatten 4) Vægterskatten 15,677 Rbdir. S. V. 36,720 4 48,533 4 35,000 5) Lygteskatten . → 26,666 6) Sprøiteskatten 20,000 7) Brolægningsskatten for Stadens og dens Ind- 8) Vandskatten, beregnet vaaneres Andeel efter samme Regler, 30,600 - som forhen, hvorefter den antages at blive circa eg 9) Næringsskatten p. 229. • 4 32,000 76,300 Cancellie: Pat., hvorved det forbydes Lotserne, naar 27 Jan. de lotse Slibe ind i Elben, at overtage Folk fra disse i deres vere, f. Slesvig og Holsteen. p. 5. Cancellie Pl. (Resol. 21 Jan.) at det skal 10 Febr. gjøres alle Grosserere i Rjøbenhavn til Pligt at inds træde i Grosserer Societetet, og at erlægge aarligt et saabant Contingent, som til Udgifternes Bestridelse findes fornødent efter Grosserer Committeens nærmere Bestemmelse. p. 6. Cancellie Pl. (Resol. 28 Jan.) at Kongen 10 Febr. har befalet: 1mo.) at Præsterne, naar de finde det fornødent, at tilsige 2gtefolk at mode hos sig, for at 20 3 forPl. om Tilfigelse af Amtmand t. Mede. 10 Febr. forsøge den ved Fr. 18 Octbr. 1811 omhandlede Mæg- 10 Febr. 10 Febr. ling, og en af de Paagjeldende modtvilligen udebliver, skal derom gjøre Anmeldelse til vedkommende Amtmand; og 2de.) at Amtmændene saavel i et saadant Tils fælde, som naar de ellers tilsige nogen til møde, skal være bemyndigede til at paalægge de Vedkommende at fremstille sig paa det opgivne Sted og til den bestemte Tid, under Mulct fra 2 til 10 Rbd. S. V. til Kjøb. stedens eller Amtets Fattigkasse. P. 7. Cancellie-Pl. (Resol. 28 Jan.) at da Cancelliet har bragt i Erfaring, at der vare ulige Meninger angaaende det Spørgsmaal: om de Forskrifter, som indeholdes i Fr. 26 Sept. 1811. 6 og 9 §§ (om Pantsættelse af Guld og Sølv zc.), endnu vare i Kraft eller ikke, og det efter Omstændighederne maatte ansees gavnligt, at saadan Tvivl ved Kgl. Bestemmelse blev hævet, saa har Cancelliet foredraget Kongen derne Sag; og Han har bifaldet, at de ovennævnte Forskrifter stal ans fees ophævede. p. 8. Reglem. for samtlige Skolelærer-Semina rier i Danmark. Cancel, p. 9. Kongen har approberet følgende, Bestemmelser, som almindeligt Reglement for samtlige Skolelærer:Ses minarier i Danmark. I. Cap.) Almindelige Bestemmelser. 1 §.) I ethvert Skolelærer-Seminarium bor fornemmeligen drages Omsorg for, at Seminaristens religiøse følelse vækkes ved Undervisningen, og at den næres og skiærpes ved Naturens Betragtning og ved Bibelens Læsning. Den Sindsstemning, som derved fremkaldes hos ham, bør end videre giøres livelig ved blid Omgang; saa at han, naar han modtager sit Embede, kan tiltræde dette uden overdreven Selvtillid, med ydmyghed i Sind og Hu, og føle bande Lyst og Evne til at udbrede samme Hand Regl. f. Skolelærer-Semin. &c. 1 §-II C. §. Aand i den ham betroede Kreds, i det han bibringer 10 Febr. fine Lærlinge de Kundskaber han selv har indsamlet. 2.) Ved Underviisningen i alle Seminarier bør især deles sigtes til, at Seminaristen lærer det, han efter sin Bestemmelse behøver at vide, grundigt og prac tisk, at hans Tænkekraft stiæerpes og at han medbringer fra Institutet levende Interesse for alt, hvad han, som Skolelærer, bør vide, samt Lyst og Evne til at uddanne sig videre i sit Fag. 3.) Der bør ligeledes ved alle Seminarier drages Omsorg for, at Seminaristen, med Hensyn til Levemaade og klædedragt, vænnes til Tarvelighed, saa at han fra Seminariet medbringer usvækket Sands for denne Dyd, og ikke har saadanne Fornødenheder, der maatte overstige hans tilkommende Kaar, og mueligen fierne ham for langt bort fra den Kreds, i hvilken han som Ungdomslærer har at virke. II.) Om de Regler, der skal iagttages ved Ses minaristers Antagelse. 4.) Seminaristernes Antagelse til Undervisning skeer ved ethvert Semina rium af dets Forstander, der haver i denne Henseende at iagttage de Regler, som i det Følgende foreskrives. 5.) De Ansøgende maae til den Tid, de skal begynde Undervisningen ved Seminariet, være over 18 og uns der 23 Aar. Undtagelse herfra kan ikke tilstaaes uden efter derom særskilt indgiven Ansøgning til Cancelliet. 6.) Den, som er værnepligtig, indsender tilligemed fin Ansøgning Attest om, til hvilket Amt, District og Lægd han henhører, tilligemed sin Lagosseddel; ligesom, ved hvert Aars Session, Seminariets 1ste Lærer ubstæder et Bevtis for, at han opholder sig ved Seminariet som Lærling. 7.) De, som vil optages i noget Skolelærer-Seminarium, maae ikke være behæftede med nogen Sygelighed, der kunde have hyppigt og langvarigt Sygeleie til Følge. Skulde Nogen, ved 204 Un Regl. f. Skolelærer. Semin. II C. 7:11 §. 10 Febr. Ankomsten til Seminariet, befindes at have fordulgt flig Sygelighed, maae han vente at vorde hiemviist. 8.) De maae kunne tilstrækkeligen gotgiere, at have haft de naturlige Kopper, eller og fremlægge Vaccinations: Attest. 9.) Ligeledes fremlægges Attester for Skoleflid, Anlæg og fremgang, samt god moralsk Opførsel, fra Præst, Skolelærer og andre, hvis Forhold til og Forbindelse med dem sætte dem i Stand til derom at kunne og ville vidne; saa at derved tilstrækkes ligen gotgiøres, at de ikke alene ved Utgang fra Skolen og Antagelse til Confirmation have giort ualmindelig god Fremgang i det, som efter Anordningerne 29 Jul. 1814 forlanges af Confirmantere; men at de ogsaa, fra Confirmationen til Antagelsen ved Seminariet, have søgt og benyttet enhver dem given Leilighed til, saavel at vedligeholde som at udvide de i Skolen erhvervede Kundskaber, og fremfor alt til at uddanne og befæste deres Moralitet, saa at de ogsaa ved deres gode Erems pel kunne ventes at ville virke gavnligen paa den Ungdom, der i Tiden maatte betroes dem. 10.) For den Betaling, de i deres Undervisningstid have paa nogle Seminarier at erlægge for Kost, Logis, Vask og deslige, som ikke gives dem frit paa Seminarierne, li, gesom og for det, de, efter 14 §, have at betale, naar de i Utide forlade Stiftelsen, eller ikke kan udholde Dis missions-Eramen, stille de lovformelig Selvskyldners caution. 11.) De, hvis Opholdssted og øvrige Leilighed tillader det, indfinde sig personligen hos Ses minariets Forstander, medbringe de ovenanførte Attes ster, Caution og Døbe-Attest, og underkaste sig en foreløbig prøve i Religions-Kundskab og Bibelhistorie, Bogs og Skriftlæsning, Skrivning og Retskrivning, Regning, Fattes og Tænksomheds-Evne, Anlæg til Sang og Mufit, samt i hvilkesomhelst andre for Landals mues Regl. f. Skolelærer-Semin. II. 11-14 §. mue-Læreren nyttige Kundskaber, de sige sig at være un 10 Febr. derviste i. De, som boe udenfor den Provinds, hvori Seminariet ligger, kan i dets Sted indstille sig hos Amtsprovsten i det Amtsprovstie, hvori de boe, for af ham at proves i alle de foranførte Kundskaber. Amtsprovsten giver dem da, under Haand og Seigl, en Attest om den afholdte Proves Udfald, hvilken mane følge tilligemed de øvrige ovenanførte Attester, samt deres i Amtsprovstens Overværelse af dem selv stilede og skrevne Ansøgning til Seminariets Forstander, om Antas gelse til Undervisning ved Seminariet. 12.) Blandt de Ansøgende vælger Seminariets Forstander de for, trinligste, saavel med hensyn til kundskaber, som Sædelighed, til at besætte de ved Seminariet ledig blis vende Pladser, og, under forresten lige Omstændighe der, giver han dem Fortrin, der ere af Landalmueclassen eller ere Skolelæreres Sønner. Skulde der for et enkelt Aar ikke saa mange af de Ansøgende kunne ansees antagelige, som der blive ledige Pladser, da kan saas mange desflere over det for ethvert Seminarium bestemte Antal Elever antages næste Gang, naar nye Elever ans tages. 13.) Ansøgning om at antages til Oplæ relse ved et Seminarium maae være skeet saa betimelig, at dets Forstander kan have bestemt sit Valg og commu niceret Vedkommende det, i det seneste 4 Uger før den til Afgang og Tilgang ved Seminariet bestemte Tid. 14.) Det første Underviisningsaar er at ansee som Proveaar; de, som da med Sikkerhed kan forudsees, ikke at kunne naae Maalet i den befalede Tid, bortvises. Skulde nogen Seminarist i de paafølgende 2de Aar, enten ved at anvende mindre Flid end i det første, eller ved usædelig og reglementstridig Opførsel, skuffe den om ham fattede gode Forventning, da bortvises han uden Attest, og maae da betale i Erstatning til Semina 25 riet IO Regl. f. Skolel.-Semin. II. 14 §-III. 15 §. Febr. riet 30 Rbdir E. V. for hvert halv Nar, han, efter forste Proveaar, har nydt Underviisning. Enhver faadan Bortviisning skeer af Seminariets Direction, efter motiveret Indstilling af dets Forstander. Det tillades ikke, at nogen Seminaristes Underviisningstid forlænges over de befalede tre Aar, med mindre Sygdom, under hans Ophold paa Semi..ariet, skulde for en længere Tid have sat ham ud af Stand til at deeltage i Underviisningen dog haver Forstanderen i dette Tilfælde først at indhente Directionens Samtykke. Skulde nogen Seminarist ved Dimissions-Eramen erholde saa ringe Charac teer, at han ikke kan ansees som brugbar til Ungdomslærer da maae han erlægge 100 Rodir. S. V. i Erstatning til Seminariet. III.) Om Underviisningsgjenstandene og den Grad af Rundskab i dem, hvortil enhver Semis narist bør have bragt det, førend han kan ansees duelig til sin Bestemmelse. 15.) I Religios men bor Seminaristen have erholdet: a.) tydelig, grunbig, sammenhængende og paa Hjertet anvendt Rund, ftab om den evangelist christelige Religions Sands heder efter de authoriserede Lærebøger. b.) noie Bes Fiendtskab med selve Religionslærebøgerne, saa at han tilbørligen kan udvikle og forklare deres Udtryk og Mening. c.) Han maae derhos forstaae fornuftigen at benytte Bibelens Læsning og aandelige Psalmer, til Lærdommenes Befæstelse og Bestyrkelse i Gudsfrygt. d.) Af Bibelhistorie maae han kiende og i et tydeligt og velordnet Foredrag kunne fortælle om de vigtigste Begivenheder og Personer i den aabenbarede Bibelens Religions Historie; især bor hans Kundskab være fuldstændig om Jesu Levnet og Taler samt om hans Apostlers Handlinger og Taler til den første Christelige Kirkes Stiftelse; han maae vide, rigtigen at an- vende Regl. f. Skolelærer-Semin. III. 15-17 §. II. 16.) I vende Erempler af Bibelens Historie, som Opmuntring 10 Febr. til Dyd og Advarsel mod Udyd, og kunne i Bibelen selv opsøge og deraf ese disse Kundskaber. Modersmaalet bør Seminaristen være bragt til: a.) at læse Skrift og Tryk færdigen, med tydelig Articulation og reen Talestemme, samt med et til Indholdet af det Læste passende Udtryk og Tonebeining. b.) at ferive en regelmæssig, simpel, tydelig og tillige for Diet smuk Haandskrift, saavel med danske som latinske Bogstaver. c.) at kjende modersmaalets Sproglære saaledes, at han forstaaer og færdigen kan anvende dens Regler ved at opsætte sine Tanker skriftligen, uden Feil imod Retskrivningens, deels i Sproget grundede, deels af gode danske Skribentere vedtagne, Regler, og det i et, efter Tankefølgen velordnet, i udtrykkene og Sprogvendingerne tydeligt, ukonstlet og til Emnets Indhold pass fende, Foredrag. 17.) Af Zaturvidenskaberne bor Seminaristen have saamegen Rundskab: a.) om Verdensbygningen og om Himmellegemerne, samt om Jordklodens figur, Bevægelse og Størrelse, at han i almeenfattelige Udtryk kan forklare og beskueliggiøre det, som ethvert fornuftigt Menneske kan og bør vide herom, til at fatte en rigtig Forestilling om de ved disse fremkommende Phænomener og disses Anvendelse paa Tidsbestemmelsen, samt til en fornuftig, Sjelen oploftende, Tilbedelse af Skaberens ubegrændsede Magt, Viisdom og Godhed. Hvor Omstændighederne tillade bet, maae der ogsaa ved Seminarierne gives Underviisning i Naturhistorie og Naturlære. b.) Ved Under viisningen i aturhistorien, hvor denne Underviisning gives, bør der sørges for, at Seminaristen kan faae en tydelig og efter System ordnet Kundskab om de mærkeligste Naturlegemer af alle Taturriger, især om de indenlandske, saa at han med tydelige og SprogRegl. f Skolelærer Semin. III. 17:18 §. 10 Febr. fprogrigtige Udtryk og Benævnelser kan angive deres bes stemte Særfiende, og i en god Orden fremsætte deres øvrige Beskaffenheder paa en beskuelig Maade; han maae, saavidt mueligt, især i plantelæren, kunne i selve Naturen kiende de vigtigste indenlandske Planter og forstaae at anvende et System til at bestemme disse. Af Zoologien bør Seminaristen da fornemmelig lære de vigtigste især indenlandske Huusdyrs Naturhistorie, ligesom han ogsaa bør vide, hvilke de fortrinligste Arter af disse ere, hvorledes de kan forædles, og hvorledes de skal behandles, saavel i deres sunde som syge Tilstand, samt paa hvilke Maader Mennes sene kan fordeelagtigst benytte dem. Derhos maae han vide, hvorledes de vigtigste Runstproducter, især faadanne, som anvendes i Landmandens daglige Liv, erholdes og frembringes af disse Naturlegemer ved de forstiellige aandteringer. c.) Formaalet for Uns berviisningen i Zaturlæren, hvor denne gives, bør være at bibringe Seminaristen en tydelig, paa Erfaring og Forsøg bygget, Kundskab om Zaturens almindelige Love, Kræfter og Virkninger, og sætte ham i Stand til at kunne paa en fornuftig Maade anvende dem i landmandens daglige Livs Sysler, samt til, som et fornuftigt Menneske, at betragte de indtreffende Nas turbegivenheder. Dog skal Kundskab i de 2de under b. og c. anførte Undervisningsgienstande ikke fordres hos Seminaristen, som en Nødvendighed, men han, uden samme, naar han forresten fortiener det, have Adgang til bedste Characteer med Udmærkelse. 18.) Af Mathematiken maae Seminaristen: a.) i practist Regning have bragt det saavidt, at han ved en rigtig og tydelig Kundskab om Tallenes Egenskaber i Almindelighed og Titalsystemets i Særdeleshed, samt om Maals og Vægts og Pengenes indbyrdes Forhold, kan saavel, Regl. f. Skolelærer Semin. III. 18-19 §. saavel, uden Zielp af skrevne Taltegn, med Færdiga 10 Febr. hed og Sikkerhed beregne de mindre vanskelige Ops gaver, deels til Brug ved det daglige Livs Handel og Foretagender, deels til en desto færdigere og fikkrere Reg ning med Taltegn; som ogfaa ved Regning paa Tavs len efter rigtige, med Fornuften fattede, Regler, hurs tigt og sikkert udregne de vanskeligere i Regnebøgerne forekommende Opgaver indtil Verelregningen; b.) Af den lavere (eller elementare) Arithmetik og Geos metrie bør han i en mathematisk Orden og Methode kunne giøre Rede for de i samme indeholdte Sands heder og deres Anvendelse paa de i det daglige Liv forekommende Beregninger, og saadanne Udmaalinger af Linier, Flader og Legemer, som, uden kunstige Instru menter, kan foretages med en til Hensigten tilstrækkelig Neiagtighed. 19.) I Historie og Geographie bør Seminaristen være bragt saavidt, at han: a.) of den almindelige Verdenshistorie har en tydelig og efter Tidsfølgen ordnet Oversigt over mærkværdige Perso ner, Begivenheder og Opfindelser. Han bor derhos kiende Religionens, især den christelige Religions, Historie, saa at han kan giøre Rede for de vigtigste Personer og Tildragelser, der væsentligen have bidraget til den christelige Religions og Kirkes forskiellige Tilstand i de forskiellige Tidsaldere. b.) Fædrenelandets histos rie bør han paa samme Maade kiende, men fuldstæn digere, for at indgyde Agtelse for Forfædrenes Fortie nester, Erkiendelse af de Goder, man fylder sit Fødeland, dets mange velgiørende Indretninger, dets Re genteres vise og faderlige Foranstaltninger, og derved bestyrke den naturlige Fedelandskierlighed og Troskab mod Kongen. c.) af den almindelige Geographie bor Seminaristen kiende Jordklodens vigtigste nuværende Lande og Stater, deres Størrelse, Folkemengs be, Regl. f. Skolelærer-Seminarier. III. 19-20 §. 10 Febr, de, Beliggenhed og Grændser, physiske Beskaffenhed, Naturs og Kunst-Producter, politiske Inddeling, Relis gion og Regieringsform, samt deres, ved Størrelse els ler i anden Henseende, saasom Handel, Fabrikvæsen og d.) I Fædrenes deslige, mere mærkværdige Steder. landets Geographie ber hans Kundskab om alt det, ved den almindelige Geographie ovenfor anførte, være udførligere, og i denne saavelsom den almindelige grundet paa en, med Indbildningskraften fattet, saa levende Forestilling om Landkortet, at han maae være i Stand til, uden dette, at bestemme og forestille sig Landenes, Stædernes, Flodernes og Biergenes Beliggenhed paa Jordkloden. 20.) Seminaristen bor, saafremt han tillige skal ansees duelig til at forestaae Kirkesangen, kunne a.) synge med sikker og reen Intonation alle de i den anordnede Choralbog indeholdte Kirkemelodier, og, om mueligt, den til samme anførte Bas og Mellemstemme, samt paa samme Maade Melodier til gode folkesange. b.) Vil han tillige attraae, at kunne ansættes til Organist.Tieneste i de Kirker, hvor der findes Orgel, da maae han ved de Seminarier, hvor dertil gives Leilighed, have lært saames get af harmonilæren, at han, med Færdighed og i en reen Sats, kan spille Choralmelodierne efter beziffret Bas firestemmig, og ledsage dem med en simpel, men passende, Indledning og Slutning. c.) I den øvrige Instrumental Musik maae enhver Seminarist, paa de Seminarier, hvor dertil gives Leilighed, have bragt det saavidt, at han paa et eller andet Instrument kan i reen og tydelig Intonation og ordentlig Takt spille Kirkemelodier og gode folkesange; især bør den, der mangler naturligt Anlæg til Sang, bringes saavidt, at han paa et eller andet Stryges eller Taste= Instrument har opnaaet den anførte Færdighed, for at han Regi. f.Skolelærer-Semin. III 20-22 §. han i Skolen kan, ved Hielp af samme, veilede og styre 10 Febr. Børnenes Synge-Øvelser. 21.) Med Hensyn til Underviisnings- og Opdragelseslæren bor Semina riften være bragt saavidt, at han ved en populær Ans thropologie i pædagogisk Hensyn a.) har faaet tydelig. Rundskab om det menneskelige Legemes Bygning, samt om dets forskiellige Organers Bestemmelse til og Indflydelse paa det Heles Vedligeholdelse ved de forskiellige Livsforretninger, saasom Aandedrag, Blodets Omløb Fordeielsen, Afsondringen, m. m., for heraf at indsee Grunden til de almindelige Regler for Leges mets physiske Udvikling, Sundhedens Vedligehol delse og en fornuftig Omgang med samme, saavel i den sunde, som i den syge Tilstand. b.) at han Fiender de i den menneskelige Siel nedlagte intellectuelle og moralske Evner og Anlæg, deres Beskaffenhed og Vigtighed, samt deres ved Underviisning og Opdragelse harmoniske Udvikling og Øvelse. c.) Han maae kiende og af den anførte Kundskab om Mennesket kunne forklare de almindelige Regler for de forskiellige Underviiss ningsmander, disse sidstes Beskaffenhed, Vigtighed og forskiellige Brugbarhed ved Lærlinge af forstiellig Nands- Udvikling; ligesom han ogsaa maae kiende den bedste Methode ved Underviisningen i ethvert fag især med en Samling af Lærlinge, hvorved de alle bringes i den korteste Tid saa nær mueligt til al Underviisnings og Opdragelses Hovedformaal: en sund Siel i et sundt Legeme. d.) Maae han i Særdeleshed ved practif Prøve med Børn tilstrækkeligen godtgiore, at han har en, saavel ved naturligt Anlæg som ved Øvelse erlan get, uundværlig Færdighed i at anvende disse Regler. 22.) Gymnastiken bør læres saavel med Hensyn til at befordre det menneskelige Legems Sundhed, dets physiske Krafts fuldkomnere Udvikling og Hærs delse, Regl. f. Skolelærer Seminarier. III. 22-23 §. 10 Febr. delse, som til en hensigtsmæssig Forberedelse til at give Landalmuesmanden den Legems Holding, Smidighed og saadanne Legemsfærdigheder, der giøre ham skikket til, med Lyst og Duelighed og Mod, at opfylde sin tils kommende Bestemmelse som Værge for Fædrenelandet. Heri maae Seminaristen altsaa besidde: a.) saa megen theoretisk Rundskab, at han kan tydeligen fremsætte saavel Hensigten med Gymnastik i Almindelighed, som dens Indflydelse paa Menneskedannelsen, saavel den umiddelbare paa Legemet, som den middelbare ved Legemet paa Sielen, som og hvorledes enhver, være sig nas turlig eller dertil indrettet kunstig, Legemsøvelse i Særdes leshed tiener til at opnaae dette Maal, samt hvilke Øvelser dertil passe for de forskiellige Aldere og Kion, i hvad Orden, paa hvad Maade, og med hvilke Forsige tighedsregler, enhver Øvelse bør foretages for at naae det med samme tilsigtede Maal, uden Fare og Skade for Lærlingens Lemmer og Helbred. b.) Han maae ders hos, saavidt mueligt, selv have bragt det i Legems. færdighed dertil, at han kan forevise Børnene og give dem et beskueligt Begreb om de Legems-Øvelser, han vil lære dem og øve dem i at udføre. c.) Maae han forstaae, practise ved Underviisningen at anvende de theoretiske Regler; og besidde den fornødne Livelighed til at styre Øvelserne, og Opmærksomhed til at opdage og rette Feilene ved Udførelsen af disse med en Samling af Born, 23.) Udi Rundstab om Landhuusholdningen bør Seminaristen være bragt saavidt, at han i Haugedyrkningen veed saavel theoretisk som practise de almindeligste Regler og Haands greb ved en Urte- og Frugt-Hauges Anlæg og Eultur; at han for Jordbruget kiender de vigtigste Grundsæt ninger, og forstaaer efter disse at vælge den fordeelags tigste Drift for den ham tildeelte Jordlod; ogsaa om Biers Regl. f. Skolelærer Seminarier. III. 23-26 §. Biernes Natur, Huusholdning og Pleie bør han have 10 Febr. Kundskab, samt practisk Øvelse i deres og deres Pro- 24.) Paa de Seminarier, ducters Behandling. hvor der gives Leilighed til at skaffe Seminaristen Uns dervisning i Haandgierning, uden Forsømmelse for de ovenanførte Undervisningsgienstande, bør der, ved Valget blandt flere af disse Haandgierninger, ikke saa meget tages Hensyn til den ellers tilladelige Inds tægte Rilde, derved mueligen kunde aabnes for Skos lelæreren selv, ved Afsætning af saadanne af ham uden Forsommelse for hans Kalds Forretninger i hans Friti mer forfærdigede Arbeider, som meget mere til saadan, ne, der kunne sigte til, uden meget Værktøi eller stor Arbeidsplads, at forfærdige af de paa Landet let over. kommelige Materialier saadant i enhver Landboehuus. holdning nyttigt Guusgeraad, som ellers maatte anstaffes for Penge, saasom Kurve af Vidier og Halm, Biekuber, Sæller, Skeer, Træeskoe, m. m.; heller ikke bør der, i Tilfælde af, at baade Tiden og Leiligheden ved et Seminarium skulde tillade at kunne foretas ge flere af slige hensigtssvarende Haandgierninger, saa meget sees paa at bringe noget enkelt af dem til Runsts færdighed, som hellere at bibringe Seminaristen de første Grundsætninger og Haandgreb i flere saabanne, hvilke han siden i sit tilkommende Kald kunde ved Øvelse bringe til større Fuldkommenhed, alt eftersom der maatte bydes ham Leilighed til at gavne med den ene eller anden af disse Haandgierninger. 25.) Ved de Seminarier, hvor dertil gives Leilighed, maae der ogsaa undervises i Tegning, fornemmeligen for de Seminarister, som attraae at blive ansatte ved Kiøbstedskoler. (§ 17). 26.) Uagtet de i foa regaaende §§ (15-25) nævnte Kundskaber og Færdigheder alle ansees nyttige for den verdende Skolelærer; XVIII Deel. 38 faa Regl. f. Skolel. Semin. III. 26 §-IV. 28 §. 10 Febr. saa bør dog samtlige Seminariers Foresatte og Lærere nafladeligen have for Dine, at det er Religions Rundskab Modersmaal, Skrivning og Regning samt Øvelse i at undervise, hvorpaa det ved Seminaris sternes Dannelse fornemmeligen kommer an. IV.) Om det forhold af Tid, som igiennem Seminaristens 3de Læreaar bør ved Underviisnin. gen anvendes paa de forskiellige Underviisnings- Gienstande. 27.) uagtet det maae overlades til Forstanderen for ethvert særskilt Seminarium, eller i fornødent Tilfælde til Directionen for samme, efter indgivet Forslag fra Forstanderen, at bestemme Timer nes og Undervisningsgienstandenes Fordeling iblandt de ved samme ansatte Lærere, efter ethvert Seminariums locale Beskaffenhed og Lærernes Kundskaber i de forstiel. lige Undervisningsfag, samt deres øvrige Embedsfors retninger udenfor Seminariet; ligesom det Ovenanførte ogsaa vil have Indflydelse paa at bestemme deels Ordes nen, hvori de forskiellige Underviisningsfag kunne følge paa hinanden, deels om og hvorvidt de kunne bibringes ved siden af eller efter hinanden, deels paa hvilken Classe-Inddeling for ethvert Seminarium der vilde være meest hensigtspassende; saa ansees det dog tienligt til Erempel at angive det meest hensigtssvarende Forhold imellem de Timer, der anvendes til Underviisning af Lærerne ved Foredrag, Eramination og practise Øvel ser i ethvert Undervisnings. Fag med Seminaristen i hans hele Underviisningstid, med Hensyn deels til Fa gets Bigtighed for hans tilkommende Bestemmelse, deels til dets Vanskelighed, deels til det, som i ethvert Fag kan og bør overlades til Seminaristens private Flid og Øvelse udenfor Undervisningstimerne, deels til de Forkundskaber man i Almindelighed kan antage at Seminaristen medbringer i samme. 28.) Seminari: stens Regl. f. Skolelærer-Seminarier IV. 28-29§. stens Underviisningstid af Lærerne ansættes til 6 10 Febr. Dage ugentlig (Søndagen bestemmes for ham til at bivaane den offentlige Gudstjeneste og til private forfriskende Sysler) og til 7 Timer daglig; der bliver altsaa 42 Timer ugentlig til Underviisning af Lærerne og til practiske Øvelser under deres Tilsyn og Veiledning. De øvrige Timer af Dagen udenfor den egentlige Underviisningstid anvendes af Seminaristen til Repetition, Forberedelse til Underviisnings-Timerne, skriftlige Udarbeis delser, private practise Øvelser i de Fag, som kræve mekaniske Færdigheder, saasom Skionskrift, Sang, Mus sik, Haugedyrkning, Haandarbeider, o. s. v. 29.) Ved Fordelingen af Timerne til hvert Underviisningsfag og Affattelsen af Lectionsplaner og Timetabeller for hvert Seminarium især, haver dets Forstander saavidt mueligt at paasee, at den ovenanferte, til Sea. minaristernes Undervisning af Lærerne fastsatte, Tid, 42 Timer ugentlig, fordeles igiennem deres hele Underviisnings -Tid til de i III Cap. anførte Undervisningsfag, saaledes, at naar der til Religion (§ 15) anvendes da anvendes til Modersmaalet (§ 16) til aturkyndighed (§ 17) 4 i det Tilfælde at der undervises i Natura historie og Naturlære til Mathematik (§ 18) 7 Timer . 6 Timer 5 Timer 6 Timer til Historie og Geographie (§ 19) 4 3 Timer til Musik (§ 20) 5 Timer til Undervisnings: og Opdragelseslære (§ 21) 5 Timer til Gymnastik (§ 22) (§§ 23 og 24) til Landhuusholdning og Haandarbeide Hvor der ikke undervises i Naturhistorie og Naturlære, kunde nogle af de til Underviisning i Naturkyndigheden bestemte Timer tages fra denne og fordeles paa 2 be 3 Timer 2 Timer. Regl. f. Skolel. Semin. IV. 29 §-V. 33 §. 10 Febr. de øvrige Fag. 30.) Ved de Seminarier, hvor der undervises i Tegning, bor denne Underviisning gives udenfor de bestemte ugentlige Underviisningstimer. 31.) uagtet den i 29 § indeholdte Time-Fordeling er ikkun fremsat, som Erempel paa, hvad der ansees for meest hensigtssvarende, hvorfra der imidlertid kan stee Afvigelser grundede paa særdeles Omstændigheder; sar fan dog betydelig Afvigelse fra det der bestemte Forhold af den Tid, der bor anvendes til Lærernes Underviisning i de forskiellige Fag, ikke finde Sted uden særskilt Tilladelse, igjennem Seminariets Direction eller Forstander, fra det danske Cancellie. V.) Om Seminaristers Prove ved deres Af, gang fra Seminarierne, samt foregaaende aarlige Examen. 32.) Ved ethvert Seminarium holdes 2de Examina: a) een aarlig, hvilken bliver at foretage paa den Maade, som er bestemt i §§ 35 til 48, begge iberegnede, og afholdes i de i § 33 anførte Fag, som enten med samtlige Seminarister eller enkelte Klasser ifølge de forskjellige locale Indretninger (§ 27) ere fuld, stændigen foredragne og tilendebragte. b.) een endelig Afgangs Examen, der skal holdes i Directeurernes personlige Overværelse, hvori Dimittenden enten pro ves i alle de udi § 33 anførte Fag, og hans Dimissions- Characteer meddeles i Overeensstemmelse med hvad i § 49 til 54, begge iberegnede, er bestemt; hvorved tillige skal tages Hensyn, saavel paa de Characterer, Dimit tenden forhen har erholdt ved de aarlige Eramina, som og paa de Vidnesbyrd, Forstanderen og Lærerne meds dele ham for Opførsel og Flid i den hele Tid, han har nydt Undervisning ved Seminariet. 33.) Seminaristen skal, forinden han stædes til Dimissions: Eramen, have aflagt Prøve i ethvert af de i 3 Cap. som nødvendige anførte Undervisningsfag, og derved be: Regl. f. Skolelærer-Seminarier. V. 33-35§. bevise, hvorvidt han i hvert især har bragt det til den 10 Febr. i bemeldte Capitel bestemte Grad af Kundskab. Han prøves derfor i ethvert Fag især, og tildeles, under særskilte Rubriker, Characteer for 1) Religions- Kundskab, 2) Bibelens Religions-historie, 3) Boglæs ning, 4) Smutskrift, 5) Danse Grammatik, 6) Danse Stiil og Retskrivning, 7) Kundskab om Verdensbygnin gen, 8) Regning uden skrevne Taltegn, 9) Tavleregning, 10) Geometrie, II) Almindelig Verdens- og den nyere Religionshistorie, 12) Fædrelandets Historie, 13) Geographie, 14) Sang, 15) Orgelspil og Instru mentalmusik, 16) Populair Anthropologie i pædagogis Hensyn og Methodelære, 17) Catechisation og andre practise Prøver paa at undervise Børn, 18) Gymnas stik, 19) Landhuusholdning. Hvis Seminaristen har nydt Undervisning i Vaturhistorie, Naturlære eller Tegning, og vil underkaste sig Eramen i een eller flere af disse Gienstande, da erholder han derom særs skilt Vidnesbyrd paa den Dimissions-Attest, som meddeles ham; hvorimod der, ved Bestemmelsen af den Hovedcharacteer, der tildeles ham, ikke tages Hensyn til, om han har underkastet sig Prøve i bemeldte trende Fag, eller til en saadan Proves Udfald. 34.) Charactererne, som tildeles Seminaristen i enhver af de ovenanførte Rubriker, bliver en af følgende: Udmærket godt, Meget godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt. 35.) Ved Prøven i Religions:Rundstab, Bibelens Religionshistorie (Taturhistorie og Taturlære, hvor den i disse 2de Fag finder Sted), Kundskab om Himmellegemerne og Verdensbygningen, Geome trie, almindelig Verdens: og den nyere Religionshistorie populair Anthropologie i pædagogisk Hensyn og Methodelære, opsætter Læreren i disse Fag et Schema, hvorefter alle de af ham, enten efter tryft 3 Regl. f. Skolelærer Seminarier. V. 35-39 §. 10 Febr. trykt Lærebog eller skriftligt Foredrag giennemgaaede Sandheder i den af ham fulgte Orden, fra den første til den sidste, ere med vedtegnet Nummer inddeelte i saa store Afdelinger, at enhver af dem kan give tilstrækkeligt Stof til at prøve Seminaristens Kundskaber; et lige Antal sammenrullede Nummere lægges paa det Bord, hvorved Censorerne sidde, for hvilket Seminaristen fremstaaer, og udtager selv det Nummer, der anviser i det omtalte Schema den Materie, hvori han skal examines res. 36.) Til Boglæsning opslanes i Bibelen et Stykke af historisk og et af poetisk eller prophetisk Indhold; ligeledes oplæses et Stykke i bunden Stiil, f. Er. en Pfalme. 37.) Som Prøve i Smutskrift fremlægges en Prove Skriverbog, pagineret og forseglet, hvori Seminaristen hver anden Uge i hans tvende sidste Undervisningsaar har indført een latinsk og een dansk Forskrift af Sammensrift, Bogstaver og Tal, der hver Gang er ved Dato paategnet og characteriseret af Læreren i Skrivning; og hvorved tillige fees paa et for Almuesbern passende Valg af Emner til Forskrifterne. 38.) I Dansk Grammatik eramineres og saaledes, at samme anvendes paa de ved Boglæsningen oplæfte Styk ker, saavidt de dertil paa forskiellig Maade give Anledning 39.) Til Prove paa Seminaristens Fremgang i danst Stiil og Retskrivning indrettes for hver Seminarist en pagineret og forseglet Stilebog, hvori indføres, urettede, alle de Retskrivnings- og Stile: Øvelser, som under hans hele Underviisningstid ere ham opgivne af Læreren, der i samme udmærker Feilene med Rodkridt eller paa anden passende Maade, samt hver Gang ved Date paategner og characteriserer Udarbeidelsen. Ligeledes opsættes til Slutning, ved Seminaristens Afgang, af Lærerne adskillige for Seminaristernes Kundfabs Omfang passende Emner, der ikke i deres Underviis: Regl. f. Skolelærer-Semin. V. 39-42 §. viisningstid forben have været opgivne; af disse udtager 10 Febr. han ved Lodkastning eet eller tvende, af hvilke han, uns der een af Lærernes specielle Opsigt, udarbeider det eene og indfører det i den ovennævnte Stilebog. 40.) Som Prove i Regning uden skrevne Taltegn opgives Seminaristen i det mindste tvende af de i det daglige Livs Handel og Haandteringer forekommende Opgaver, der indeholde en geometrisk Proportion, ved hvilke han mundtligen forklarer den Methode, han ved Beregningen af samme følger, angiver sit Facit, og tillige gior Rede for, paa hvilke andre Maader det kunde have været udregnet. 41.) For at prøve Seminaristens Frems gang i Tavleregning, hvortil hører saavel Kundskab om de practiske Methoder til at beregne alle i det daglige Liv forekommende Opgaver, som Færdighed og Sikkerhed i at udregne dem, samt Øvelse i at opgive passende Exempler paa ethvert Regnings-Tilfælde, opskrives de vigtigste af de i det daglige Liv forekommende Opgaver, fra den saakaldte Kiederegel og Refes Regel af, efter en eller anden practise Regnebog; af disse udtrækker enhver Seminarist, som skal prøves, i det mindste 4 Sedler, og opsætter da strax skriftlig, uden neget hielpemiddel og under Censorernes Tilsyn, et Erempel paa hvert af de i disse Sedler indeholdte Regnings-Tilfælde; hvorefter han igien udtrækker andre Sedler, og udregner enten de af de andre Seminarister derpaa opgivne, eller et af Læreren paa samme Regnings-Tilfælde opgivet Erem pel. 42.) Ved Prøven i Sang fremlægges Nummer paa alle de i den anordnede Choralbog forekommende Psalme-Melodier, hvoraf Seminaristen udtrækker sig i det mindste tvende, hvilke han strax afsynger med en dertil passende Tert af Psalmebogen. Derhos bør han paa samme Maade aflægge Prove paa at synge Basstemmen efter Choralbogen til i det mindste 20 af de 4 meest Regl. f. Skolelærer-Semin. V. 42-44 §. 10 Febr. meeft brugte Kirkemelodier, samt at afsynge et lige Antal Melodier til Folkesange, og ledsage samme med Bas eller harmonerende Mellemstemmer. 43.) Med 44.) Prøven i Orgelspil eller anden Instrumentalmusie forholdes paa samme Maade som med Sangen. Ved den catechetiske prøve over den christelige Religions Sandheder bør Seminaristen bevise, at han a) er nøie bekiendt med ethvert Stykke i de authoriserede Religions-Lærebøger, samt veed, hvorledes dets Indhold bør planmæssig udvikles, bevises, oplyses og anvendes for Børn, og b) at han besidder Gaver til med en rigtig Methode at undervise Ungdommen. Til den Ende bør der ved den catechetiske Prove: a.) forelægges Sea minaristen ved Nummertrækning 2 à 3 Stykker af færebogen og Catechismus, hvilke han efter en kort Betænkningstid mundtlig giennemgaaer for Censorerne med en planmæssig Disposition, der bør indeholde de Begre bers og Sætningers Udvikling, de Bevisers Førelse, de oplysende Exempler især af Bibelhistorien, den Hoved- Sandhedens Anvendelse, o. s. v., som udkræves, naar Stykket skal tilbørlig giennemgaaes med Børnene. b.) Fremlægger han for Censorerne en i hans sidste Underviisningsaar ført skriftlig catechetist Dispositions-Beg, hvori findes, urettede, indført en Deel af ham forfattede Dispositioner over Stykker af Lærebogen, Catechis mus, bibelske og andre moralske Fortællinger, og tilsidst c.) en Disposition, han under trængt Opsyn af Lærerne har forfattet over det Stykke, der atter ved Nummertrækning er ham opgivet til ved den catechetiske Prove at giennemgaae med Børnene for Censorerne; hvorpaa han giennemgaaer med de tilstedeværende Børn det ham ved Nummertrækning opgivne Stykke, desuden et Par Begreber, eller Sætninger, til særskilte Forstandsøvels fer, samt et Par Hovedregnings-Stykker, alt til Prøve paa Regl. f. Skolelærer-Semin. V. 44-48 §. paa hans Underviisningsgaver og Methode. 45.) 10 Febr. Proven i Gymnastik foretages deels theoretisk paa fam me Maade, som ved de i § 35 anførte Fag, saa at Seminaristen maae giøre Rede for den ham ved Nummertrækning tilfaldne Legems-Øvelses Hensigt, Udovelsesmaade og Forsigtigheds-Regler ved samme; deels prac tist med Seminaristen selv; deels undersøges hans Fær dighed i at undervise flere samlede i Legemsøvelser, ved god Commando og hurtigt Blik til at opdage og rette de af Eleverne begaaede Feil. 46.) Proven i Lands huusholdning foretages, især naar Seminariet har en til Underviisning i dette Fag særskilt lønnet Lærer, deels theoretisk, ved mundtlig Eramination paa den ved de i § 35 anforte Undervisningsfag bestemte Maade; deels maae Seminaristen paa afstaarne Qviste vise, at han kiender og kan udøve de forskiellige Haandgreb til Træers Forædling; ligesom ogsaa den Flid og det Held, hvormed han har benyttet den Leilighed, der i hans hele Underviisnings-Tid paa Seminariet har været for ham til at udøve dette Fag practif, bør komme i megen Bes tragtning ved Characterens Bestemmelse for denne Nu brik. Ogsaa forevises Prover af de af Seminaristen fors færdigede Haandarbeider, hvortil han paa Seminariet er bleven anviist. 47.) For at Censorerne kunne bedømme Seminaristens Anlæg til og Færdighed i Tegning, ifald han er bleven underviist deri og ønsker at erholde Vidnesbyrd om sin Duelighed i denne Henseen de, fremlægges Prever af de af ham tegnede Stykker. 48.) Censorer ved denne Eramen ere samtlige Seminariets faste Lærere, der først hver for sig tildele Seminaristen for hver Rubrik en af de i § 34 anferte specielle Characterer. Efter fuldendt Eramen holde disse en Gene sur i Samling, hvorved den Characteer, som Semina risten faaer for hver Rubrik, afgiøres ved fleste Stems 985 mer, Regl. f. Skolelærer-Semin. V. 48-52 §. 10 Febr. mer. I Tilfælde at Stemmerne skulde være lige, bli. ver den Characteer, hvortil Forstanderens Dom nærmest passer, den gieldende. 49.) Ved Dimissions. Examen iagttages ligeledes de i §§ 35 til 47 anførte Regler for specielle Characterers Bestemmelse, og af disse saaledes bestemte specielle Characterer udledes den Hovedcharacteer, hvormed Seminaristen dimitteres fra Seminariet (med Undtagelse af Characterer for Nas turhistorie, Naturlære og Legning), der tildeles ham i et af de trende Udtryk: Meget duelig, Duelig, Bes qvem; dog kan den første Characteer i enkelte Tilfælde forhøies til Udmærket duelig. 50.) Til Characs teren Udmærket duelig udfordres, at Seminaristen ikke i nogen Rubrik har Temmelig got; desuden maae han i det mindste for mere, end Halvparten af de samtlige Rubriker, have eensstemmigen faaet udmærket godt, og for mere end Halvparten af de øvrige eensstemmigen Meget godt. Iblandt de Rubriker, hvorfor han har faaet Udmærket got, maae de for Religion, Bibelhistorie, dansk Stiil, Smukskrivning, Reg ning uden skrevne Taltegn, Tavleregning og Catechisa tion nødvendigen være indbefattede. 51.) Til Characteren Meget duelig udfordres i det mindste, at Seminaristen ikke har i nogen Rubrik Characteren Maadelig samt at han har i mere, end Halvparten af Rubrikerne, Meget got, hvoriblandt de for Religion, Bia belhistorie, Dansk Stiil, Smukskrivning, Regning uden skrevne Taltegn, Tavleregning og Catechisation mané findes, samt for mere end Halvparten af de øvrige: Godt. 52.) Til Characteren Duelig udfordres i det mindste, at Seminaristen ikke i 6 Rubriker har Temmelig got, eller Maadeligt, hvoriblandt dog de for Religion, Bibelhistorie, Dans Stiil, Smukskrivs ning, Regning uden Taltegn, Tavleregning, og Cates chisa Regl f. Skolelærer Semin. V. 52-55 §. chisation ikke maae findes. 53.) Den Semina: 10 Febr. rist, der, efter de i §§ 50-52 bestemte Regler, ikke kan tildeles nogen af de i samme anførte Characterer, era holder den ringefte Hovedcharacteer: Beqvem; men skulde nogen Seminarist i Rubrikerne for Religion, Bibelhistorie og Catechisation ikke kunne ved Eramen tilkiendes hoiere, end Characteren Maadelig; da kan han ikke ansees som brugbar til Ungdomslærer, og fan ingen Dimissions Attest erholde fra Seminariet. 54.) Naar Seminaristens Hoved characterer saaledes ere blevne endeligen bestemte, indføres de i Seminariets Characs teerprotocol, og underskrives af Directionen; og derefter udfærdiges af Seminariets Forstander in fidem protocolli, under hans Haand og Seigl, Seminaristens Dimissions.Attest paa dertil almindelig authoriserede trykte Blanqvetter, hvori den ham tildeelte Hovedchas racteer udtrykkelig indføres; og da Seminaristens Bestemmelse kan blive deels Skolelærer alene, deels tillige Forsanger i Kirken, deels paa sine Steder Organist; saa maa Blanqvetten til Dimissions-Attesten indrettes saaledes, at deri særskilt benævnes: hvorvidt han er skikket til de sidstnævnte Forretninger, hvilket udtrykkes medkan ikke forestaae, kan forestaae, kan got fores staae, kan meget got forestace Sangen eller Orgela spillet, eller begge Dele i Kirken, alt efter Seminati fternes forstiellige Duelighed. Ligeledes anføres fær filt i Dimissions-Attesten, hvad Udfald Seminaristens Prøve i Naturhistorie, Naturlære eller Tegning har haft, i Fald han har underkastet sig Prøve i disse Uns dervisningsfag. 55.) uagtet den i § 32 Litr. a. omhandlede aarlige Eramen kan foretages og Censuren affattes af Seminariets Lærere uden Directionens Overværelse, saa skal dog dets Forstander betimeligen tilmelde dets Direction, paa hvilke Dage og Timer denne Eras Regl. f. Skolelærer-Semin. V. 55 §-VI. 58 §. 10 Febr. Eramen holdes, for at den eller de af dens Medlemmer som fandt det forgodt, kunde overvære samme. VI.) Om Tilsynet med Seminarierne og de ved samme ansatte Embedsmænds Pligter og fors hold til hinanden. 56.) Ved ethvert Seminarium er første Lærer tillige Seminariets Forstander, og som saadan ansvarlig for, at Seminariet stedse paa bed. ste Maade opfylder sin Bestemmelse. 57.) For, standeren har Ret til at ordne det Indvortes i Seminariet, og af de øvrige Lærere at fordre udført hvad han finder tienligt at anordne, saalænge det ikke strider mod de for Seminariet gieldende Anordninger, eller den for samme approberede Plan. 58.) Ethvert Seminarium forbliver som hidtil under sin forordnede Direc tions Overopsyn. 18 Febr. 18 Febr. 18 Febr. Raadstue: Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 11 Febr.) at det tillades Enhver, som driver Lysestøbe rie paa Khavns Grund ndenfor dens Porte, at have et Udsalgssted i havn; samt at det tillades Porcel Lain: og pottehandlere at handle med Lys, dog ikkun i pundeviis, og ligeledes de med Borgerbrev som Øl tappere forsynede Kieldermænd at falholde Lys, dog ik fun i stykkeviis. p. 230. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khas Magistrat 11 Febr.) at den Korndragerne v. pl. 25 Jul. 1817 tilstaaede Forhoielse i deres Taxt maae vedvare til Apr. Maas neds Udgang 1818. (See Pl. 31 Jul. 1818). p. 231. Naadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat II Febr.), hvorved de nuværende med Borgerbreve forsynede Kieldermænd i havn forundes Tilladelse til (foruden den dem tilkommende Handelsret med l og Brændeviin, samt med de Varer, som Spekhokere og Kieldermænd, i Følge Hørkræmmernes Laugsart. 10 Oct. 1722. 9 §, i Fællig kunne falholde, nemlig Salt i ftils Pl. om Kieldermænds Handelsret. i stillingsviis, faltet Sild i Oletal, saltet Fisk og Kied 18 Febr. i pundeviis, Tiære i Begere og Tran i Pottemaal) end videre at handle med 2g, Melk, Fløde, Svovel, stikker, Roste, Brænde, Torv og Lys i stykketal; hvorhos er anordnet, at Ingen herefter mane meddeles Tilladelse til at drive Næring som Øltapper, men derimod blot som Vertshuusholder, hvilket sidst. nævnte Næringsbrug ikke vil medføre nogen Ret til at drive den Handel, som de nuværende Dltappere qva Kieldermænd have, hvorimod saadan Handel alene skal tilkomme Spekhøkerne. p. 231. Raadstue-Pl. (Rescr. til Khus Magistrat 11 18 Febr. Febr.) at naar en Borger, som i Khavn driver Trand. Faagerier, Olies, Sæbe: og Potaske.Syderier, Pers gaments, Liim., Stivelse, og Tarmestrænge-Fabris ker, Fiskebløderier, Lysestsberier eller Feldberede, rier, hvilke Næringsveie, ifølge Kongens Befalinger, skulle søges forlagte udenfor Byen, vil flytte fra det Sted i Byen, hvor han driver sin Næringsvei, til et andet indenfor Stadens Volde, skal han dertil først erhverve Samtykke af Khavns Magistrat, med Hens syn til at slig Næring ikke maae etableres, hverken i de reellefte Gader, eller i de smalleste Gader og Stræder. P. 232. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. en nærmere Bes 20 Febr. stemmelse af d. 239 § i Told: Fr. 8 Jul. 1803. p. 32. Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 21 Febr. 20 Febr.) at for personligt mode ved de aarlige Spe.Sessioner maae, indtil videre, frietages: a.) Spelimitter over 28 Aars Alder, som have legitimeret sig som Gaardmænd, modtaget Gaardmandspas og afleveret deres Patent. b.) Søelimitter af samme Alder, som have i Eie eller Fæste et mindre Sted, naar den dertil liggende Jord ikke udgiør mins bre Pl. om Mode ved See:Sessionerne. 21 Febr. dre end 15 Tønder Land geometrisk Maal, som de selv drive med egne Heste og Plov, og de bevise deres vedva rende Stilling med Attest for Sessionen. P. 33- 24 Febr. 27 Febr. 3 Mart. 4 Mart. (†) Bekiendtg. fra Administrationen for Havs nevæsenet i Khvn, hvorved (i Overeensstemmelse med Gen. Toldk. og Commerce-Coll. Resol. 17 Febr.) kund. giores: At de Regler, som Gavne fr. 18 Apr. 1744 bestemmer for Fartøier, der tilføre Khavn Fornøden. heder, ogsaa gielde for Fiskeqvaserne og deres han, del; som Følge deraf skal Qvaserne, ved at anlægge de for denne Handel hidtil bestemte Pladse ved Rnippelsbroe efter deres Tour forhale langs Bolværket eller Broen nærmere ind imod Staden, saa at den sidstkomne altid bliver den sidste i Rækken. De Qvaser, hvilke, efter udløben Liggetid af 3 Uger, endnu have Rest af Ladning, maae, efterat være udskudte af Leiet ved Broen, i Betragtning af at saadan Ladning ikke kan være Gienstand for Handel en gros, anlægge uden for de andre Qvaser, dog ikke til Hinder for disse, og der udsælge deres Rest, hvorved noie bliver at paasee, at af berørte Qvaser ikke udsælges anden Fisk end den, som Qvasen selv har ført til Staden. Khavn. Pat. Naadstue-Pl. om Taxt for Rugbrød. p. 233. Cancellie-Pat. ang. nærmere Bestemmelser, som figte til Vaccinationens Fremme i Slesvig og Hol. steen. p. 34. (†) Instruction, hvorefter samtlige Stifts og Land Physici i Danmark sig i deres Embeder skal rette og forholde. Cancell. 8vo. 1.) Enhver Deres almindelige pligter. Stifts, og Land Physicus bør opholde sig i den Riobsted udi hans Embedskreds, som dertil er eller vorder bestemt, ved hvilken Bestemmelse der tages Hensyn til, deels at han kommer til at boe saa bequemt som mues Justr. f. Stifts- og Landphysici. 1-5 §. mueligt for dem, der behove hans Hielp, og at han tillige kommer i Nærheden af Overøvrigheden, eller en af Overøvrighederne, i hans Embeds-District. 2.) Naar Physicus vil foretage Reiser udenfor Physika. tets Grændser paa længere Tid end 2 Dage, maae han derom giøre Anmeldelse til den Amtmand, under hvilken den Kiøbsted ligger, hvori han har Bopæl; og con- Kituerer da Amtmanden, efter Physici Forslag, en ans den eramineret Læge til at besørge hans Pligter i Fras værelsen. 3.) Veb hans Reise og Besøgelser hos de Syge maae han hiemme have tilkiendegivet de Stes der, hvor han agter at opholde sig, paa det at de, som imidlertid søge Hielp, kunne veiledes til, at finde ham. 4.) Han maae uvægerlig komme til alle de Syge, som trænge til og forlange hans Hielp som Læge. Denne Pligt maae han opfylde saavel om Nats ten som om Dagen, ikke mindre mod de Fattige end mod de Rige, og ligesaavel imod dem, der boe langt borte, som mod dem, der boe nær ved, saavidt mueligt og Nodvendigheden kræver det; dog skal han have frit Underhold og sikker Befordring, hvilken sidste han maae lade sig noie med saaledes, som enhver efter sin Stand og fine Vilkaar kan frembringe. 5.) Stifts- og Land- Physici, som boe i de Kiebsteder, hvor ingen særdeles Stads Physicus er ansat, stal forrette sammes Em bede, i hvilken Henseende han er forpligtet til at paasee alt, som fan tiene til at bevare og befordre Indvaas nernes Sundhed. Han mane være opmærksom paa: at Levnetsmidlerne have tilbørlig Beskaffenhed, at Byen, saavidt muligt, er forsynet med got Vand, at Salget af skadelige Fødemidler og fordærvede Kornvarer ei til lades (dog skal han tillige bestemme, om disse ikke til andet Brug kan anvendes), at andre Drikkevarer, saasom Dl, Brændeviin, Viin og deslige, ei ere af skadelig 4 Mart. Be Instr. f. Stifts: og Landphysici. 5-8 §. 4 Mart. Beskaffenhed for Sundheden, og at den Reenlighed, hvis Mangel kunde have skadelig Indflydelse paa Sundheden i Almindelighed, vedligeholdes. De Undersøgels fer, som han i flige Tilfælde agter fornodne, er han be myndiget til, i Forening med vedkommende Øvrighed. og Authoriteter, at foretage sig; og haver han da til disse at bringe i Forslag, hvorledes de forefundne Mangler eller Uordener bedst kunne afhielpes og forebygges. Boer Physicus i en Stad eller i Nærheden af et Sted, hvor Ovarantaine Anordningerne ere anvendelige, stal han være medlem af den Sundheds Commission, som der er ansat. Jevrigt har han at rette sig efter de Befalinger, som angaaende Qwarantaine-Væsenet ere eller maatte vorde givne. 6.) Physicus maae og,

saameget som mueligt, paafce, at de almindelige Fo demidler overalt i Physicatet ikke have nogen fordærvelig Indflydelse paa Sundheden. Erfarer han, at Vandet paa et eller andet Sted skulde være af skadelig Beskaffenhed, maae han berette dette til vedkommende Øvrighed, og giøre Forslag til Forbedring; især maae han være opmærksom paa Kornvarernes Fordærvelse, og, naar samme indtræffer, sørge for, at de, ved Cans cellie Circul, 19 Apr. 1800 og senere, uddeelte Ans viisninger til flige Kornvarers Brug og Tilberedelse blive paa en passende Maade bekiendtgiorte for Almuen, ved hvilke Anviisninger han tillige maae have Hensyn til Physicatets særegne Locale og maaskee Kornvarernes særegne Bedærvelse, for derefter at bestemme og tilfeie det Fornødne. 7.). For at faae fornøden Understøttelse til hans Embedspligters Opfyldelse, maae han henvende sig til vedkommende Øvrighed. I Qvæftionibus artis maae han henvende sig til Sundheds- Collegiet, 8.) De ved Cancellie.Circul. 20 Dec. 1803 og pl. 3 Mart. 1807 befalede aarlige Indberet nins Instr. f. Stifts- og Landphyfici. 8-12 §. ninger angaaende Medicinal: og Apotheker.Vase. 4 Mart. net, der saavel af Districts-Chirurger som af de andre practiserende Læger i hans Phyficat skal ham tilstilles i de første Dage af bet paafølgende Aars Januar Maas ned, haver han at samle, og derefter inden nyss nævnte Maaneds Udgang at indsende til vedkommende Amtmand, tilligemed sin egen Beretning, for at blive Sundheds-Collegiet derfra tilstillede. 9.) Phyficus maae ei alene neiagtigen opfylde alle de Pligter, som nærværende Instruction paalægger ham, men ogs faa de hidtil udgivne og herefter udkommende Anords ninger, som vedkomme hans Embede. 10.) Physicus pligter ved Obductioner. maae besorge og være tilstede ved alle legale Obductios ner, som af vedkommende Øvrighed reqvireres i det ham anbetroede Stads- eller Land-Physicat, naar saadant hans betimelige Mode ei, formedelst Sygdom eller Stedets betydelige Fraliggenhed, gieres umueligt; men, skulde dette blive Tilfældet, da haver han strax herom at underrette nærmeste Districts-Chirurg, som i hans Sted besørger Forretningen. Ligeledes maae nærmeste Districts-Chirurg besørge Forretningen, naar Physicus selv har haft Obducenten under Cuur i sammes dødelige Tilfælde. 11.) Han maae til Obductions-Forrets ningen reqvivere vedkommende Districts-Chirurg els ler, om han ei kan haves, da, hvor saadant er mueligt, en anden examineret Chirurg, dog ei den, som har haft Obducenten under Cuur i sammes dødelige Tils fælde (hvilken alligevel altid bør tilsiges til at møde ved Forretningen, naar det er ham mueligt), og i Mangel af saadan Chirurg maae han selv forrette Obductionen. 12.) Physicus, sem ei selv har behandlet den Dede, els ter Chirurgen, som ikke selv har haft den Døde under Behandling, forretter Obductionen i Overværelse af XVIII Deel. Øvriga Instr. f. Stifts- og Landphysici. 12-14 §. 4 Mart, Øvrigheden, Gierningsmanden (naar denne, i Tile fælde af Mord eller Voldsomhed, haves) og den Læge, som har haft den Afdøde under Cuur. Dersom flere Læger ere tilstede, skal den, som ikke obducerer, have neie Tilsyn med, at alle Legemets Dele efter Omstæn dighederne tilbørligen blive undersøgte, saa og at der ikke ved uagtsom Section skeer saadanne Læsioner, som kunde giore Vilum repertum tvivlsomt. Især maae ikke, hvor der er nogen Tvivl om Dodsmanden, unds lades at eftersøge alle Legemets Caviteter, og, foruden disse, placenta og funiculus hos Nycfødte, naar de kunne haves. 13.) I Formodning af forgiftelse maae Phyficus ei alene noie craminere Læfionem ventriculi og inteftinorum, men ogsaa contenta ventriculi og alle ovrige Dele, hvor Giften mueligen kunde være anbragt, og ved bekiendte videnskabelige Forsøg for. visse sig om den tilstedeværende Gift og sammes Bestafa fenhed, hvortil, om han finder det fornødent, kan re Kan bee qvireres en bekiendt Chemici Medvirkning. meldte chemise Undersøgelse ikke skee strap ved eller efter Obductionen, bør de forefundne mistænkelige Subftant ser kommes i et reent Kar, som vel tilproppes eller tilbindes med en Blære, og derefter forfeigles af Physi cus, Districts-Chirurgen og Rettens Betiente. Naar den videre chemiske Undersøgelse skal foretages, som bør free faasnart som mueligt, tilsiges Vedkommende, og bemeldte Kar aabnes i deres Overværelse; og, naar noget af dette giftige Contentum efter anstillet Prøve er tilovers, da maae samme strax i Vidners Overværelse optages i et passende Kar, og med Physici og Chirur gens Seigl forsynes, for derefter i Retten at fremstil. les som Corpus delicti. 14.) Alt det, som ved Obductionen forefindes, dicteres strap af Obducenter. ne til Ledskrivning, saaledes at intet deri behøves for: Instr. f. Stifts- og Landphyfici. 14-15 §. forandret, og Rigtigheden deraf attesteres af de tilste 4 Mart. deværende Vedkommende ved deres Underskrift. Bes meldte Beskrivelse bør neiagtigen følges i Vifum repertum, og af samme igien uddrages Conclufum, som af Physico eller Chirurgen, saafnart mueligt, tilli gemed Paategning af de lægekyndige Assistenter, om saadanne ere tilstede, indsendes til vedkommende Øvrig hed. Men, skulde Physicus i visse betydelige Tilfælde, som kunde gielde Livs-Straf, finde Sagen tvivlsom, bør han foranledige, at dette Vilum repertum fra Retten sendes til Sundheds-Collegii Betænkning. Pligter i Henseende til Apothekere og medi camenter. 15.) I det mindste een Gang om Aaret, endogsaa uden foregaaende Anmeldelse for Apothekerne, maae Physicus, saavidt mueligt, i Forening med vedkommende Districts-Chirurg, efter ham derom givne Anmeldelse, visitere Apothekerne, som henhøre til hans Phyficat. Ved denne Forretning skal efterfeesbaade om der haves tilstrækkeligt Forraad af Medicamen ter, og om disse have tilbørlig Godhed, samt om den behørige Medicinal-Vægt og Maal er tilstede, ligesom ogsaa eftersees og giennemgaaes den ved Fr. 1 Apr. 1796 befalede Bog over udleverede Gifter, hvilken de ved deres Underskrift bevidne, at have revideret. Liges ledes skal ved Bisitationen, i Følge af Cancellie-Circul. 1 Mart. 1806, paasees, at ethvert Glas og enhver Krukke, Skuffe, m. v., i Officinerne er forsynet med dobbelte Navne, nemlig: baade de gamle forhen brugte og de nyere Navne, som den gieldende Pharmacopoea danica indeholder, saavelsom og at ethvert Apothek er forsynet med fornødent Laboratorium. Ved saadan Visitation skal een af Stedets Magistrat, eller Byefogs den, være tilstede, ligesom og dertil indbydes andre pag Stedet practiserende Læger. Om Apothekets bes fund= 2 Instr. f. Stifts- og Landphysici. 15-18 §. 4 Mart. fundne Tilstand og Visitationens Tid give de samtlige Apothekeren skriftlig Attest, som underskrives tillige af den tilstedeværende Magistrats-Person. Skulde nogen Mangel befindes, maae de minde Apothekeren om sammes Forbedring; men, skulde disse Mangler være betydelige og Apothekets Tilstand saadan, at man ei kunde formode Forbedring, maae Phyficus derom strap giøre Anmeldelse til Amtmanden, og tillige til Sundhedss Collegium. Jøvrigt skal der haves fornodent Tilsyn med Materialister, Droguister og Laboranter. 16.) Det er Physici Pligt at paasee, at enhver Apothes ker har en saadan Medhielper, som i hans Fraværelse eller Sygdom kan bestyre Apothekets Drift. Som Følge heraf er det ligeledes Physici Pligt, at prøve den eller de Disciple, som Apothekeren fremstiller til Eramination, om de kiende og kan skille alle Medicamenter fra hinanden, og ikke forverle det ene med det andet, om de kan læse og taxere de forelagte Recepter, og derefter kan forfærdige slige magistrelle eller ertemporaire Compositioner og Præparater, faasom: Mirturer, Des cocter, Infusioner, Pulver, m. v., og om de kiende og forstaae at bruge rigtig Vægt og Maal. Om Udfals det af en saadan Prøve meddeler Physicus Vedkommende et Beviis. 17.) Physicus maae vaage over: at Medicamenterne sælges til vedberlig Priis og efter den anordnede Medicinaltaxt samt de Forandringer, som ved Sundheds-Collegium foranstaltes. Skulde nogen finde sig misfornøiet med Apothekerens Medicas ment priser, saa er det Physici Pligt at modtage saas danne Klager, undersøge dem, og, om de findes grundede, derom giøre Indberetning til nærmeste Øvrighed. 18.) Physicus bør baade til Apothekernes Vedligeholdelse og Publici Sikkerhed, saa meget sem mueligt, forge for, at ingen uberettiget driver nogen Handel med 217es Juste. f. Stifts: og Landphysici. 18-21 §. Medicamenter og Gifter; bliver han herom underret: 4 Mart. tet, enten fra Apothekerne eller paa anden Maade, da maae han henvende sig til vedkommende Øvrighed, som skal være pligtig til, at befordre Angivelsens Undersøgelse, og, naar samme befindes rigtig, da at foranstalte den i sig Fald anordnede Mulet og Straf inddrevet og udført. 19.) Det henhører ogsaa til Apotheker. nes Rettighed og Vedligeholdelse, at Physicus ei selv dispenserer Medicamenter; dog maae det være ham tilladt, paa sine Reiser at have et lidet Corpus medicamentorum portatile af saadanne Lægemidler, som kunde udfordres til haftig Hielp; hvilke Lægemidler han bør kiøbe paa Stedets eller et af Stedets Apotheker. Han maae paasee, at de øvrige i hans Physicat practicerende Læger forholde sig paa samme Maade, og være bemyndiget til, i manglende Fald, at erindre dem om disse Pligter, og, naar dette ikke hielper, da at an melde det for Øvrigheden. 20.) I Henseende til de Medicamenter, som Phyficus anordner paa offentlig Bekostning, maae han bruge al muelig Sparsom melighed, og blandt flere lige virksomme Lægemidler vælge de mindst kostbare, samt rette sig, saavidt mueligt, efter Pharmacopoea pauperum 20 Mart, 1799, eller hvilken herefter maatte blive befalet. Ved alle de Syge, som Physicus har at behandle paa offentlig Regning, er han pligtig til, at holde Jour nal efter den Opgave, som ved Cancellie-Circul. 30 Jan. 1816 er befalet. Ogsaa maae Apothekernes Mes dicin Regninger, der affattes saaledes, at de til ens hver Patient forbrugte Medicamenter staae sammen i een Svite i chronologist Orden, attesteres af Vedkommende, som har skrevet Recepterne, førend disse Regninger inds sendes til Revision og derefter paafølgende Udbetaling. 3 21.) Plig= Instr. f. Stifts- og Landphysici. 22-23 §. 4 Mart. 22.) Pligter ang. Giordemodervæsenet. Physicus skal, saameget som mueligt, have Opsyn over Giordemodervæsenet i hans Physicat, og sørge for, at samme ved duelige, tilstrækkelig oplærte og paapassende Giordemødre forrettes, samt at disse ere forfynede med de efter Cancellie Circul. 12 Aug. 1817 bestemte Instrumenter. Paa de Steder, hvor ingen examinerede Giordemødre haves eller kan faaes, mane han give de uoplærte den fornødne Veiledning, samt befale og opmuntre dem til at søge hans, eller andre erfarne Lægers, Raad og Veiledning, og at labe en Læge i Tide kalde til Hielp, hvor vanskelige Fodseler indtræffe. Han skal ogsaa ved forefaldende Leiligheder have Indseende med, at de uoplærte Giordemodre følge de, i den af Cancelliet i Aaret 1807 uddeelte trykte Underretning om Behandlingsmaaden ved at bringe dødfødte Børn til Live, givne Forskrifter, og, i Tilfælde af Forsømmelse i at anvende dem, tilholde Giordemødrene at bruge dem, eller, hvor det maatte giores nodigt, for, flare Forskrifternes rigtige Anvendelse for dem, som maatte erfares at trænge dertil. Skulde han befinde, at negen udover denne Kunst paa en skiødesløs og ska delig Maade, da maae han derom afgive Beretning til Amtmanden. Ligeledes, dersom paa et eller andet Sted i hans Physicat skulde findes Mangel paa Giors demødre, maae han derom giøre Andragende til Amtmanden, samt forestane de Midler, som han holder for best passende til, at afhielpe saadan Mangel; ligesom han og i begge nysnævnte Tilfælde haver at meddele Sundheds -Collegium Underretning desangaaenbe. 23.) Over de ved Cancellie Circul. 24 Dec. 1802 og 9 Dec. 1806 befalede Beretninger om dødfødte Born indfender Phyficus aarligen til vedkommende Biskop en Ges. neral Anmeldelse, affattet i schematisk Form, saaledes som Instr. f. Stifts- og Landphysici 23-25 §. som foreskrevet, og iagttager tillige, hvad ham iøvrigt 4 Mart. af den sidstnævnte Circulair-Skrivelse vebkommer. Ievrigt vil det paaligge Stifts- eller Land-Physicus, at meddele Rettens Betiente, paa deres Forlangende, de i Anmeldelserne om Dødfødte grundede Spørgsmaale, naar der i den Anledning optages Undersøgelses-fors hører, og desuden personligen at møde ved disse Forhører, naar han dertil maatte af Amtmanden beordres, uden derfor at nyde anden Gotgierelse end Dietpenge. Pligter i Henseende til gængse eller epidemiske og endemiske Sygdomme. 24.) Dersom hid fige epidemiske Sygdomme indtræffe, faa maae Phyficus, efter Overlæg med vedkommende Amtmand, være forpligtet til, baade at foreslaae og udføre de Foranstalts ninger, som til flige Sygdommes Standsning og Udryddelse maatte udfordres. 25.) Naar anførte Sygdomme paakomme i et District, som har sin egen ansatte Districts.Læge, saa er det vel dennes Pligt, i Forening med vedkommende Øvrighed, umiddelbar at foreslaae og udføre de fornødne Foranstaltninger derimod; men, skulde saadan Epidemie enten strap fra Begyndels sen bemærkes at være af usædvanlig eller pestagtig Farlighed, eller en sædvanlig og bekiendt Epidemie skulde tage betydelig Overhaand, saa maae Districts:Lægen berom giøre Beretning til Amtmanden, paa det han, efter Overlæg med Physicus, om fornødent giøres, kan beordre denne, at indfinde sig paa de angrebne Steder, paa det nøieste undersøge Sygdommen, og overlægge med Districts-Lægen saavelsom med andre til de Syges Euur antagne Læger samt med vedkommende vrighed, hvilke Forholdsregler der kunde være de bedste til Sngdommens Bestridelse; han maae og jevnligen henreise til de af Sygdommen angrebne Steder, for at have Opfyn med de Foranstaltninger, som giøres mod Sygdom- men Juftr. f. Stifts- og Landphysici. 25-28 §. 4 Mart, men, saavelsom med den af Lægerne anvendte Guur; alt i Overeensstemmelse med Sv. 17 Apr. 1782, hvis øvrige Bestemmelser i Henseende til epidemisk smittende Sygdomme Physicus noie bør iagttage og udføre. 26.) Skulde en Epidemie saameget udbrede sig i et District, som havde sin egen Districts:Læge, at denne ei var istand til, eller kunde formodes, at komme alle de Syge til ketimelig Hielp, saa maatte Physicus, foraiden det i 25 § omtalte almindelige Opsyn, og, saavidt som mueligt, være forpligtet til, at besørge Euren hos en Deel af de Syge, med mindre der er en nærmere boende Districts Chirurg, som altsaa, med ringere Uleilighed for sig selv og med beqvemmere Tilsyn hos de Enge, kunde give den udfordrende Bistand; og, kan man paa anforte Maade ikke finde tilstrækkelig Hielp for de Syge, da maae Physicus melde saadant til Amtmanden, for efter Muelighed at faae den fornødne Hielp foranstaltet. 27-) Skulde en usædvanlig og peft. agtig Epidemie indfinde sig i Physicatet, eller en be, Fiendt Epidemie paa en usædvanlig Maade blive overhaandtagende og haardnakket, saa maae Physicus give uopholdelig Indberetning til Sundheds-Collegium baade om saadan Eygdoms Beskaffenhed og formodents Lige Warsager, som og om de Midler, der allerede ere anvendte, eller kunde anvendes, til at standse og udrydde den. 28.) Da det er paalagt Districts- Chirurgerne, naar de blandt de Syge, som de for of fentlig Regning behandle i Districtet, finde nogle, som formedelft Mangel paa det 170dvendige, eller nors dentligt Brug af de dem tildeelte Medicamenter, vanskeligen eller meget langsomt kunne restitueres, at anmelde saadant, tilligemed Forslag til Mangelens Af hielpning, til vedkommende Amtmand og Physicus, saa bliver det i saadant Tilfælde dennes Pligt, at sørge for, at Instr. f. Stifts- og Landphysici. 28-31 §. at det Fornødne, efter Omstændighederne, saavidt mue: 4 Mart. ligt, vorder foranstaltet. 29.) I Henseende til langvarige gængse Sygdomme, saasom Snat, Stórbug og venerife Syge, bør Phyficus ei alene give passende Raad og Forslag til sammes Bestridelse, men ogsaa, for at forebygge den, efterforske Almuens Levemaade, Bandets Beskaffenhed, de sædvanlige Fodemidler, Klædedragt, Reenlighed, og mere, hvorved han kunde opdage slige Sygdommes Warsager, og give Vedkommende den fornødne Oplysning og Advarsel derimod. Skulde nogen betydelig Foranstaltning i slig Fald synes ham nyttig, da maae han derom indstille sin Betænkning til Amtet eller nærmeste Øvrighed. 30.) For at forebygge den ødelæggende Roppes Sygdom, maae Physicus paa alle muelige Maader søge at fremme og udbrede Vaccinationen; han bør stedse stræbe at være forsynet med den Materie, som hertil udfordres, samt med Baccine-Skorper; han mane ved jevnlig Op lysning om dette Middels ypperlige Nytte opmuntre til sammes Brug, samt giøre Udgangen dertil saa let som mueligt; selv skal han være villig til at forrette den hos Almuen for den Betaling, som Sr. 3 Apr. 1810 bestemmer. Skulde visse oplyste Folk i hans Egn, saas som Præster, Degne, eller andre Embedsmænd, og Jordegodseiere, finde Lyst til, selv at anvende og uds brede dette velgiørende Forebygningsmiddel (hvortil de, efter erhvervet og beviist Duelighed, kan af Vaccinas tions-Commissionen vente Authorisation), bør Physicus dertil være dem behielpelig, ved at give den fornødne Beiledning til at giøre denne Operation, saavelsom give eller forstaffe den dertil udfordrende Materie, og forhielpe dem til, at erholde den af Commissionen for Vacs cinationen udgivne trykte Underretning om Kiendemær terne paa de ægte og uægte Koefopper. 31.) Skuls € 5 de Instr. f. Stifts- og Landphysici. 31-32 §. 4 Mart. be Physicus faae Underretning om, at Roppe:Syg 4 Mart. dommen paa noget Sted i hans Phyficat yttrede sig, saa maae han uopholdeligen søge at forffaffe sig Kundfab, om saadan Sygdom er de virkelige Smaakopper, i hvilket Fald han maae henvende sig til vedkommende Øvrighed, for at faae Sr. 3 Apr. 1810 fat i Kraft. forhold i Henseende til Ovaksalvevie. 32.) Physicus maae have Opsyn med, at ingen uden de, som efter anordnede Prøvelser have erholdt Tilladelse til at udove Lægekonsten, befatter sig med samme, hvor og naar en Læge kan haves. Han er berettiget og forpligtet til, at opfordre enhver, der, som Læge, vil ove medicinsk eller chirurgise Praris i hans Phyficat, til at forevise sin lovmæssige Adgang og Tilladelse ders til. Skulde nogen uden denne Rettighed drive Lægekunsten, da maae Physicus, naar han derom faaer Kundskab, angive faadant Qvaksalverie for vedkommens de Øvrighed, fordre Sagens Undersøgelse, og den Skyle diges Ufstraffelse, efter Fr. 5 Sept. 1794. (†) Instruction, hvorefter samtlige Di stricts. Chirurger i Danmark sig i deres Embeder skal rette og forholde. Cancell. 8vo. Deres almindelige Pligter. 1.) Enhver Districts.Chirurg bør opholde sig i den Riobsted udi hans Embedskreds, som dertil er eller vorder bes stemt, ved hvilken Bestemmelse der tages Hensyn til, deels at han kommer til at boe saa beqvemt som mueligt for dem, der behøve hans Hielp, og at han tillige kommer i Nærheden af Oversvrigheden, eller en af Overs Øvrighederne, i hans Embeds District. 2.) Naar han vil gjøre Reise udenfor Chirurgicatets Grænd fer paa længere Tid end to Dage, maae han derom gjøre Anmeldelse til den Amtmand, under hvilken den Kiøbsted ligger, hvori han har Bopæl; og constituerer da Amt, Instr. f. Districts Chirurger. 2-5 Amtmanden, efter Districts Chirurgens Forslag, en 4 Mart. anden examineret Chirurg, naar denne kan haves, til at besørge hans Pligter i Fraværelsen; og paaligger det ham, dersom hans Fraværelse skulde vare længe, at underrette vedkommende Physicus derom. 3.) Ved hans Reise og Besøgelser hos de Syge, mane han hiemme have tilkiendegivet de Steder, hvor han agter at opholde sig, paa det at de, som imidlertid søge Hielp, kunne veiledes til at finde ham. 4.) Han mane uvægerlig komme til alle de Syge, som trænge til og forlange hans Hielp som Læge. Denne Pligt maae han opfylde saavel om Natten som om Dagen, ikke mindre mod de Fattige end mod de Rige, og ligesaavel mod dem, der bee langt borte, som mod dem, der boe nær ved, saavidt mueligt og Nødvendigheden udkræver det; dog skal han have frit Underhold og sikker Befordring, =hvilken sidste han maae lade sig nøie med saaledes, som Enhver efter Stand og Vilkaar kan frembringe. Hospitalss og faste Almisse, Lemmer samt Arrestanter tilseer og curerer han uden Betaling, imod at nyde fri Befordring og Diætpenge, naar Reiser i denne Anledning maae foretages. 5.) Districts Chirurger, som boe i de Kiøbsteder, hvor enten ingen særdeles Stads-Physicus er anfat, eller ingen Stifts. eller Land-Physicus har sin Boepel, feal forrette Stads= Physici Embede, i hvilken Henseende han er forpligtet til, at paasee alt, som fan tiene til at bevare og befordre Indvaanernes Sundhed. Han maae være ops mærksom paa: at Levnetsmidlerne have tilbørlig Beskaffenhed, at Byen, saavidt som mueligt, er forsynet med got Band, at Salget af skadelige Fødemidler og fordærvede Kornvarer ei tillades (dog skal han tillige bestemme, om disse ikke til andet Brug kan anvendes), at andre Drikkevarer, faasom DI, Brændeviin og Biin, ei ere Instr. f. Districts Chirurger. 5-7 §. 4 Mart. ere af skadelig Beskaffenhed for Sundheden, og at den Reenlighed, hvis Mangel kunde have skadelig Indfly delse paa Sundheden i Almindelighed, vedligeholdes. De Undersøgelser, som han i lige Tilfælde agter fornødne, er han bemyndiget til, i Foreening med vedkom. mende Øvrighed og Authoriteter, at foretage sig; og haver han da til disse at bringe i Ferslag, hvorledes de forefundne Mangler eller Uordener bedst kunde afhielpes og forebygges; dog bør vedkommende Physicus af Øvrig heden derom snarest mueligt underrettes. Boer Districts: Chirurgen i en Stad, eller i Nærheden af et Sted, hvor Ovarantaine Anordningerne ere anvendelige, stal han være medlem af den Sundheds-Commission, som der er ansat. Jovrigt har han at rette sig efter de Be falinger, som angaaende Avarantaine Væsenet ere els ler maatte vorde givne. 6.) Districts-Chirurgen maae og, saa meget som mueligt, paasee, at de almin. delige Fødemidler overalt i hans Distrikt ikke have nogen fordærvelig Indflydelse paa Sundheden. Erfarer han, at Vandet paa et eller andet Sted skulde være af Sadelig Beskaffenhed, maae han berette dette til Physis cus, og giøre Forslag til Forbedring. Ligeledes maae han være opmærksom paa Kornvarernes Fordærvelse, og, naar samme indtræffer, derom giøre Indberetning til Physicus, for at han kan sørge for, at de, ved Can cellie Circ. 19 Apr. 1800 og senere, uddeelte Anviisninger til flige Kornvarers Brug og Tilberedelse blive paa en passende Maade bekiendtgiorte for Almuen. I trængende Tilfælde maae ei alene strax giøres ovenmeldte Indberetninger til Physicus, men Sagens Beskaffenhed tillige andrages for nærmeste Øvrighed. 7.) For at faae fornøden Understøttelse til hans Embedspligs ters Opfyldelse, maae han henvende sig til Physicus, med mindre Sagen fordrer Foranstaltninger, der ere Ste Instr. f. Districts-Chirurger. 7-12 §. 8.) sieblikkelig paatrængende, da han i faa Tilfælde har at 4 Mart. andrage Sagen ei alene for Physicus, men tillige for vedkommende Amtmand. JQvæftionibus artis maa han henvende sig til Physicus, men i betydelige Epidemier tillige umiddelbar til Sundheds- Collegium. De ved Cancellie Circul. 20 Dec. 1803 og pl. 3 Mart. 1807 befalede aarlige Indberetninger angaaende Medicinal: og Apotheker Væsenet skal han i de første Dage af hvert paafølgende Nars Januar Maaned tilstille Stiftets Physicus, eller Land-Physicus, til vis dere Forsendelse. 9.) Districts-Chirurgen maae et alene nøiagtigen opfylde alle de Pligter, som denne Ins struction paalægger ham, men ogsaa de hidtil udgivne og herefter udkommende Anordninger, som vedkomme hans Embede. Pligter ved Obductioner. 10.) Districts Chirurgen maae, hvor Physicus ikke kan være tilstede, besørge alle legale Obductioner, som af vedkommende Øvrighed reqvireres i det ham anbetroede Districts Chirurgicat, saafremt han ei selv har haft Obducenten uns der Euur i sammes dødelige Tilfælde, i hvilket Tilfælde en anden Chirurg, om denne kan haves, maae dertil af Øvrigheden constitueres. 11.) Ligesom Districts Chirurgen er pligtig til at møde ved enhver Obduca tions forretning, naar han dertil af vedkommende Øvrighed eller Physicus forlanges, saa maae han og, i det Tilfælde, hvor han, efter 10 §, selv besørger Oba ductionen, til denne Forretning reqvirere den nærmeste Districts-Chirurg, eller, om han ei kan haves, da, hvor saadant er muligt, en anden examineret Chirurg, dog ei den, som har haft Obducenden under Guur i sammes dødelige Tilfælde, med mindre ingen anden Chirurg dertil skulde kunne erholdes. 12.) Chirurgen, som ei selv har behandlet den Døde, eller Phyficus, som ikke selv Justr. f. Districts Chirurger. 12-14 §. 4 Mart. selv har haft den Døde under Behandling, forretter Obbuctionen i Overværelse af Øvrigheden, Gier, ningsmanden (naar denne, i Tilfælde af Mord eller Voldsomhed, haves) og den Læge, som har haft den Afdøde under Cuur. Dersom flere Læger ere tilstede, skal den, som ikke obducerer, derved have noie Tilsyn, baade at alle Legemets Dele, efter Omstændighederne, tilbørligen blive undersøgte, saa og at der ikke ved uagt. som Section skeer saadanne Læsioner, som kunde giøre Vilum repertum tvivlsomt. Især maae ikke, hvor der er nogen Tvivl om Dedsmaaden, undlades at eftersøge alle Legemets Caviteter, og, foruden disse, placenta og funiculus hos Nyfødte, naar de kunne haves. 13.) I Formodning af forgiftelse maae Districts-Chi rurgen ei alene nøie examinere læfionem ventriculi og inteftinorum, men ogsaa contenta ventriculi og alle øvrige Dele, hvor Giften mueligen kunde være anbragt, og med bekiendte videnskabelige Forsøg forvisse sig om den tilstedeværende Gift og sammes Beskaffenhed, hvortil, om han finder det fornødent, kan reqvireres en bekiendt Chemici Medvirkning. Kan bemeldte chemifte Undersøgelse ikke skee strax ved eller efter Obductio nen, bør de forefundne mistænkelige Substantser som mes i et reent Kar, som vel tilproppes eller tilbindes med en Blære, og derefter forsegles af Physicus, Dis stricts-Chirurgen og Rettensbetiente. Naar den videre chemiste Undersøgelse skal foretages, som bør flee faas snart som mueligt, tilsiges Vedkommende, og bemeldte Kar aabnes i deres Overværelse, og, naar noget af dette giftige Contentum efter anstillet Preve er tilovers, da maae samme strax i Bidners Overværelse optages i et pas sende Kar, og med Physici og Chirurgens Segl forsy nes, for derefter i Metten at fremstilles som Corpus delicti.

14.) Alt det, som ved Obductionen fores findes Instr. f. Districts-Chirurger. 14-15 §. findes, dicteres strax af Obducenterne til Tedffris 4 Mart. velse, saaledes, at intet deri behøves forandret, og Rig tigheden deraf attesteres af de tilstedeværende Vedkommende ved deres Underskrift. Bemeldte Beskrivelse bør neiagtigen følges i Vifum repertum, og af samme igien uddrages Conclufum, som af Physico eller Chirurgen, faasnart mueligt, tilligemed Paategning af de lægekyndige Assistenter, om saadanne ere tilstede, inds sendes til vedkommende Øvrighed. Men, skulde Phyficus eller Districts-Chirurgen, naar han forestaaer Obe ductionen, i visse betydelige Tilfælde, som kunne gielde Live-Straf, finde Sagen tvivlsom, da bør han foranledige, at dette Visum repertum fra Retten sendes til Sundheds-Collegii Betænkning. pligter i Henseende til Apothekere og medis camenter. 15.) I det mindste een Gang om Aaret, endog uden foregaaende Anmeldelse for Upothes kerne, maae Districts-Chirurgen, i Forening med vedkommende Physicus, efter dennes til hiin givne Anmel delse, visitere Apothekerne, som henhøre til hans District. Ved denne Forretning skal eftersees, baade om der haves tilstrækkeligt Forraad af Medicamenter, og om disse have tilbørlig Godhed, samt om den behørige Medicinal-Vægt og Maal er tilstede, ligesom ogsaa eftersees og giennemganes den ved Fr. 1 Apr. 1796 befalede Bog over udleverede Gifter, hvilken de ved deres Underskrift bevidne at have revideret. Ligeledes skal ved Visitationen, i Følge af Cancellie-Circ. 1 Mart. 1806, paasees, at ethvert Glas og enhver Krukke, Stuffe m. v. í Officinerne er forsynet med dobbelte Navne, nema lig: baade de gamle forhen brugte, og de nyere Navne, som den gieldende Pharmacopoea danica indeholder, saavelsom og at ethvert Apothek er forsynet med fornø dent Laboratorium. Ved saaban Bisitation skal een af Ste= Instr. f. Districts-Chirurger. 15-17 §. 4 Mart. Stedets Magistrat eller Byefogden være tilstede, ligesom og dertil indbydes andre paa Stedet practicerende Læger. Om Apothekets befundne Tilstand og Visitas tionens Tid give de Apothekeren skriftlig Attest, som underskrives tillige af den tilstedeværende Magistrates Person. Skulde nogen Mangel befindes, maae de minde Apothekeren om sammes Forbedring; men, skulde disse Mangler være betydelige og Apothekets Tilstand faadan, at man ei kunde formode Forbedring, gior Phy ficus strap Anmeldelse derom til Amtmanden og tillige til Sundheds-Collegium. I Øvrigt skal der haves fors nødent Tilsyn med Materialister, Droguister og Las boranter. 16.) Districts Chirurgen maae, ligesom Physicus, vaage over: at Medicamenterne i Apos thekerne, der ligge i hans Districts-Chirurgicat, sælges til vedbørlig Priis, og efter den anordnede Medicis nal. Taxt samt de Forandringer, som ved Sundhedss Collegium foranstaltes. Skulde nogen finde sig misfor noiet med Apothekernes Medicament.Priser, saa er det Chirurgens Pligt at modtage saadanne Klager, uns dersøge dem, og, om de findes grundede, derom giøre Indberetning til nærmeste Øvrighed. 17.) Districts Chirurgen bør baade til Apothekernes Vedligehol delse og Publici Sikkerhed, saameget som mueligt, fers ge for, at ingen uberettiget, enten i den Kiebsted hvor han boer, eller i de øvrige Kiebsteder under hans Dis stricts-Chirurgicat, hver enten ingen Physicus (hvem denne Pligt ellers er paalagt) har sin Boepel, eller som ere ham nærmere end de ere Physicus, driver nogen Handel med Medicamenter og Gifter; bliver han herom underrettet, enten fra Apothekeren eller paa an Sen Maade, da maae han paa de Steder, hvor Physicus boer, melde dette til ham, men, hvor dette ikke er Tils fældet, henvende sig til vedkommende Øvrighed, som skal Justr. f. Districts-Chirurger. 17-21 §. skal være forpligtet til, at befordre Angivelsens Unders 4 Mart, søgelse ved Physicus, og, naar samme befindes rigtig, da at foranstalte den i sligt Fald anordnede Mulct og 18.) Det henhører ogs Straf inddrevet og udført. saa til Apothekernes Nettighed og Vedligeholdelse, at Districts Chirurgen ei selv dispenserer Medicamens ter; dog made det være ham tilladt, paa sine Reiser at have et lidet Corpus medicamentorum portatile af saadanne Lægemidler, som kunde udfordres til hastig Hielp; hvilke Lægemidler han bor kiøbe paa Stedets els ler et af Stedets Apotheker. 19.) I Henseende til de Medicamenter, som Districts-Chirurgen anordner paa offentlig Bekostning, maae han bruge al muelig Sparsomhed, og blandt flere lige virksomme Læs gemidler vælge de mindst kostbare, samt rette sig, saavidt mueligt, efter Pharmacopoea pauperum 20 Mart. 1799, eller hvilken herefter maatte blive befalet. 20.) Ved alle de Syge, som Districts-Chirurgen har at behandle paa offentlig Regning, er han pligtig til, at holde Journal efter den Opgave, som ved Cancellies Circul. 30 Jan. 1816 er befalet. Ogsaa maae Apothe ternes Medicin Regninger, der affattes saaledes, at de til enhver Patient forbrugte Medicamenter staae sammen i en Svite i chronologisk Orden, attesteres af Beds kommende, som har skrevet Recepterne, førend disse Regninger indsendes til Revision og derefter paafølgende Udbetaling. 21.) Pligter angaaende Giordemodervæsenet. Districts Chirurgen fal, saa meget som mueligt, have Opsyn over Giordemodervæsenet i hans District, og førge for, at samme ved duelige, tilstrækkeligen oplærte og paapassende Giordemødre forrettes, samt at disse ere. forsynede med de ved Cancellie.Circul, 12 Aug. 1817 bestemte Instrumenter, Paa de Steder, hvor ingen XVIII Deel, exa= Instr. f. Districts-Chirurger. 21:22 §. 4 Mart. eramineret Giordemoder haves eller kan faacs, maac han give de uoplærte den fornødne Veiledning, samt befale og opmuntre dem til, at søge hans, eller andre erfarne Lægers, Raad og Veiledning, og at lade en Læge i Tide kalde til Hielp, hvor vanskelige Fødseler indtræffe. Han skal ogsaa ved forefaldende Leiligheder have Ind. feende med, at de uoplærte Giordemødre følge de, i den, af Cancelliet i Aaret 1807 uddeelte, trykte Un derretning om Behandlingsmaaden ved at bringe dødfødte Børn til Live, givne Forskrifter, og, i Tilfælde af Forsømmelse i at anvende dem, tilholde Giordemødrene at bruge dem, eller, hvor det maatte giores nedigt, forklare Forskrifternes rigtige Anvendelse for dem, som maatte erfares at trænge dertil. Skulde han befinde, at nogen udøver denne Runst paa en skiødes. løs og skadelig Maade, da mane han derom afgive Bes retning til Amtmanden; ligeledes, dersom paa et eller andet Sted i hans Districts Chirurgicat skulde findes Mangel paa Giordempore, maae han derom giøre Andragende til Amtmanden, samt foreslaae de Midler, som han holder for best passende til, at afhielpe saadan Mangel, ligesom han og, i begge nysnævnte Tilfælde, haver at meddele Physicus Underretning desangaaende. 22.) Cancellie.Circul. 24 Dec. 1802 og 9 Dec. 1806, angaaende aarlige Beretninger om dødfødte Børn, holder Districts-Chirurgen sig i alle Maader efterrettelig, saavidt ham deraf maatte vedkomme. Ligesom det iovrigt er paalagt Stifts: eller Land-Physici, at meddele Rettens Betiente, paa deres Forlangende, de i Anmeldelserne om Dedfødte grundede Spørgsmaal, naar der i denne Anledning optages Undersøgelses-forho rer, og desuden personligen at møde ved disse Forhører, naar de dertil maatte af vedkommende Amtmand beers dres, uden derfor at nyde anden Gotgiørelse end Diat penges Instr. f. Districts. Chirurger. 22:25 S. penge; faa vil de samme Forpligtelser paaligge Districts: 4 Mart, Chirurgen der, hvor Physicus ei kan være tilstede. Pligter i Henseende til gængse eller epidemiske 23.) Dersom hid og endemiske Sygdomme. fige epidemiske Sygdomme indtræffe, saa maae han, efter Overlæg med vedkommende Amtmand, være forpligtet til, baade at foreslaae og udføre de Foranstalt ninger, som til flige Sygdommes Standsning og Udryddelse maatte udfordres. 24.) Naar anforte Sygdomme opkomme i et District, som har sin egen anfatte Districts-Læge, saa er det vel dennes Pligt, i Forening med vedkommende Øvrighed, umiddelbart at foreslaae de fornødne Foranstaltninger derimod; men, skulde saadan Epidemie enten strax fra Begyndelsen bemærkes at være af usædvanlig og pestartig Farlighed, eller en sædvanlig og bekiendt Epidemie skulde tage betydelig Overhaand, saa maae Districts-Lægen derom give Beretning til Amtmanden og Physicus, hvilken sidste vil indfinde sig paa de angrebne Steder, paa det nøieste undersøge Sygdommen, og overlægge med Districts-Lα= gen, saavelsom med andre til de Syges Euur antagne Læger samt med vedkommende Øvrighed, hvilke Forholdsregler der kunde være de bedste til Sygdommens Bestridelse; Districts-Chirurgen maae og jevnligen henreise til de af Sygdommen angrebne Steder, for at have Opsyn med de Foranstaltninger, som giøres mod Sygdommen; hvilket alt er i Overeensstemmelse med Sr. 17 Apr. 1782, hvis øvrige Bestemmelser i Henseende til epidemisk smittende Sygdomme Districts-Chis rurgen noie bør iagttage og udføre. 25.) Skulde en Epidemie faa meget udbrede sig i et District, som havde sin egen Districts: Lege, at denne ei var i Stand til, eller kunde formodes, at komme alle de Syge til betimelig Hielp, saa vil Physicus, foruden © 2 Det Instr. f. Districts: Chirurger. 25-28 §. 4 Mart. det i 24 § omtalte almindelige Opsyn, og, saavidt som mueligt, besørge Euren hos endeel af de Syge, med mindre der er en nærmere boende Districts-Chirurg, som altsaa, med ringere Uleilighed for sig selv, og med beqvemmere Tilsyn hos de Syge, kunde give den udfordrede Bistand; eg, kan paa anførte Maade ikke findes tilstrækkelig Hielp for de Enge, da vil Physicus melde faadant til Amtmanden, for efter Murlighed at faae den fornødne Hielp foranstaltet. 26.) Slulde en usædvanlig og pestagtig Epidemie indfinde sig i Dis stricts Chirurgicatet, eller en bekiendt Epidemic paa en usædvanlig Maade blive overhaandtagende og haardnakket, saa maae Districts-Chirurgen give ucpholdelig Indberetning til Sundheds-Collegium baade om saadan Eygdoms Beskaffenhed og formodentlige Aarsas ger, som og om de Midler, der allerede ere anvendte, eller kunde anvendes, til at standse og udrydde den. 27.) Bemærker Districts-Chirurgen, at de Eyge, som han i Districtet behandler paa offentlig Regning, enten formedelst Maugel paa nødvendig pleie, uordentlig Levemaade, uhensigtsmæssig Diæt og enten en urigtig Brug af de forordnede Medicamenter, eller disses ganske Tilsidesættelse, enten ikke eller meget langsomt erholde deres Helbred, har han derom at afgive en skriftlig Anmeldelse til vedkommende Amtmand eg derhos tillige Forslag om, hvorledes disse Mangler best og meest oeconomist kan afhielpes; lignende Indbe retning har han til samme Tid at tilstille vedkommende Physicus. 28.) I Henseende til langvarige gængse Sygdomme, saasom Snat, Skorbug og ves nerisk Syge, bor Districts Chirurgen ei alene give passende Raad og Forslag til sammes Bestridelse, men ogfaa, for at forebygge dem, efterforske Almuens Leve maade, Bandets Beskaffenhed, de sædvanlige Fødemids = ler, Instr. f. Districts Chirurger. 28-30 §. ler, Klædedragt, Reenlighed, og mere, hvorved han 4 Mart, kunde opdage flige Sygdommes Aarsager, og give Vedkommende den fornødne Oplysning og Advarsel derimod. Skulde nogen betydelig Foranstaltning i fligt Fald synes ham nyttig, da maae han derom indstille sin Betænk ning til Amtet eller nærmeste Øvrighed, saavelsom giøre Indberetning desangaaende til Physicus. 29.) For at forebygge den ødelæggende Roppe Sygdom, maae Districts-Chirurgen paa alle muelige Maader søge at fremme og udbrede Vaccinationen; han bør stedse stræbe at være forsynet med den Materie, som hertil udfordres, samt med Vaccine-Skorper; han maae ved jevnlig Oplysning om dette Middels ypperlige Nytte opmun tre til sammes Brug. samt giere Adgangen dertil saa let og beqvem som mueligt; selv skal han være villig til at forrette den hos Almuen, for den Betaling, som Fr. 3 Apr. 1810 bestemmer. Skulde visse oplyste Folk i hans Egn, saasem Præster, Degne eller andre Ens bedsmænd, og Jordegodseiere, finde Lyst til, selv at anvende og udbrede dette velgiørende Forebygningsa Middel (hvortil de, efter erhvervet og beviist Duelighed, fan af Vaccinations-Commissionen vente Authorisation), bør Districts Chirurgen dertil være dem behielpelig., ved at give dem fornøden Veiledning til at giøre denne Operation, saavelsom give eller forstaffe den dertil udfordrede Materie, og forhielpe dem til, at erholde den af Commissionen for Vaccinationen udgivne trykte Undera retning om Kiendemærkerne paa de ægte og uægte Koekopper. 30.) Skulde Districts. Chirurgen face Un derretning om, at Roppe Sygdommen paa noget Sted i hans Chirurgicat yttrede sig, saa maae ban uopholdeligen sege at forskaffe sig Kundskab, om saadan Sygdom er de virkelige Smaakopper, i hvilket fald han maae henvende sig til vedkommende Øvrighed, for at face D 3 Fr. Instr. f. Districts-Chirurger. 30-31 §. 4 Mart, fr. 3 Apr. 1810 fat i Kraft, saavelsom giøre Indbes 6 Mart. 6 Mart. Io Mart, retning om Sagen til Physicus. vaksalvere. 31.) Forhold i Henseende til Districts Chirurgen maae have Opsyn med, at ingen uben de, som efter anordnede Prøvelser have erholdt Tilladelse til at udøve Lægekunsten, befatter sig med samme, hvor og naar en Læge kan haves. Han er bes rettiget og forpligtet til, at opfordre enhver, der sem Læge vil øve medicinsk eller chirurgisk Praris i hans Chirurgicat, til at fremvise sin lovmæssige Adgang og Tilladelse dertil. Skulde nogen uden denne Rettig, hed drive Lægekunsten, da maae Districts-Chirurgen, naar han derom faaer Kundskab, angive saadant Qvaksalverie for vedkommende Øvrighed, fordre Sagens Uns dersøgelse og den Skyldiges Afstraffelse efter Fr. 5 Sept. 1794- Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistr. 25 Febr.) at den Kornmaalerne i Khavn ved pl. 10 Febr. 1817 bekiendtgiorte Taxt vedbliver at være giældende til Aprils Udgang 1818. (See Pl. 31 Jul. 1818). p. 234. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 25 Febr.) at den ved Pl. 10 Febr. 1817 bekiendtgiorte Forheiclse i Taxten for Bagerpengene vedbliver at være giældende indtil Aprils Udgang 1818. (See Pl. 31 Jul. 1818). P. 235. Cancellie-Pl. (Resol. 11 Febr.) hvorved fastfattes den samtlige Physici og Chirurger tilkommen de Betaling for alle legale Forretninger, der vedkom. me private Personer, samt gives Lægerne fortrins ret til, i Concursboer at nyde Betaling for Honorarium m. v. P. 35. Kongen har fastsat, at saavel Stadsphysicus i Kiøbenhavn, som Stifts: og Landphysici samt Di strictschirurgerne i Danmark, naar de udføre nogen af Pl. om Lægers Betaling. af de deres Embede vedkommende legale Forretninger, 10 Mart. der angaae private Personer, og som de ikke, i Følge de hidtil gieldende Regler, ere pligtige at foretage dem uden Betaling, faasom: Undersøgelse af havarerede Varer, skal for disse Forretninger nyde følgende Betas linger: 1) for enhver saadan Forretning i Almin delighed 2) naar Forretningen medtager over 4, men ei over 6 Timer 3) naar den varer længere, betales der som for 2 Forretninger. 4) for hvert Ark, Forretningen, naar den skal beskrives, udgiør, beskrevet efver de i Sportelreglem. 22 Mart. 1814 fastsatte Regler 5) for en Attestes udfærdigelse 4 2 Rbdlr.. + 3 Rbdir. Rbdlr. 1 Rbdlr. 32 8. 6) for at taxere Recepter for Private, og derover afgive Betænkning, for I til 10 Magistralrecepter og for hvert Antal af 10 Recepter over det første Antal i Rbdlr mere; for at taxere et i Haandkiob, eller efter Recept, fiøbt medicamentum fimplex eller et compofitum, hvis Priis er indført i Medicinaltaxten, samt at give sin Betænkning over Apothekernes Regning 2 Rbdlr. 2 Rbdlr. Hvilket Alt beregnes i Solvværdie. Endvidere har Kongen tilstaaet Lægerne og Chirurgerne Ret til, for deres Honorarium og de med Sygebesø gene forbundne Udgifter, i Stervboer og Concurss boer at nyde Udlæg ved siden af Apothekernes Fordringer for udleverede Medicamenter, dog saaledes, at denne Lægerne og Chirurgerne tilstaaede Fortrinsret indskrænkes til de Fordringer, som hidrøre fra det sidste Aar for den Paagieldendes Dødsfald, Opbud eller Fallit. 24 pl. 11 Mart. II Mart. Pl. om Forandr. i 2. 4-1-9 og 15. Pl. ang. en Forandring i Lovens 4-1-9 og 15 (ang. Skibsfolks Jlandsættelse). Cancell. p. 36. Gr. Da Kongen har fundet, at de Bestemmelser, som indeholdes i £. 4-1-9 og 15, efter de nærværende Omstændigheder, tildeels behøve Forandring, saa bydes følgende: 1.) Lovens 4-1-9 skal være forandret derhen, at, naar en Skipper, i Følge dette Lovsted, er berettiget til at sætte nogen af Skibsmandskabet, som derimod forseer sig, i Land paa fremmede Steder, bør han overlevere den Skyldige til en dansk Consul, for at han af denne kan hiemsendes til Strafs Lidelse i Overeensstemmelse med Lovens Grundsætninger. 2.) I det Tilfælde, som Lovens 4-1-15 omhandler, skal Skip, peren for Fremtiden være uberettiget til at sætte Skibss folket i Land, med mindre det udviste Forhold er fors bunden med saadanne Omstændigheder, at Mytterie eller anden Ulykke deraf lader sig befrygte, og altsaa Lovens 4-1-9, i Forbindelse med 1 § i denne Anord. ning, er anvendelig. Fr. ang. yderligere Straffebestemmelser for Sanger, der undvige af Straffeanstalterne, og der efter begaae nye forbrydelser, samt for dem, der giøre sig medskyldige i flig Undvigelse. Cancell. p. 38. Gr. Ligesom Kongen, med Hensyn til Tugt: Rasps og Forbedringshuset i Kiøbenhavn, har, ved pl. 31 Aug. 1813 og 16 Jul. 1817, foreskrevet saadanne Straffe, som Han, til Sikkerhedens Opretholdelse, har fundet fornødne for de Handlinger, hvorved de sammesteds henfatte Fanger giore Brud paa den indvortes Fred og Orden i Stiftelsen, samt anordnet en for slige For brydelsers eller Forseelsers Afstraffelse passende Behand. ling, saaledes har han end videre anseet det nødven digt, ved nogle fliærpende Lov-Bestemmelser, pderligere at Fr. om Fanger, som undvige ze. 1-3 §. at betrygge Borgerfamfundet mod nye Forbrydelser af 11 Mart, Fanger, der undvige enten fra ovenmeldte Straffehuus, eller fra noget andet Straffearbeidssted, samt at sætte alvorlige Straffe for dem, der, ved paa nogensomhelst Maade at understøtte saadan Undvigelse, bidrage til den offentlige Roligheds Forstyrrelse. Hans Bud i for anførte Henseende ere som følger: 2.) 1.) Naar en Fange undviger enten fra Fæst ningsarbeide eller fra et Tugt- eller Forbedringshuus etler fra nogen anden Straffeanstalt, som er eller i Frems tiden maatte blive oprettet, og derefter begaaer nye Forbrydelser, ber Undvigelsen betragtes som en siæerpende Omstændighed ved Bestemmelsen af Straffens Grad for den nye Forbrydelse, forsaavidt Lovene i saa Henseende overlade noget til Dommerens Skion; og desuagtet bør han, i Straffeanstalten, udstaae behørig Revselse for fix Undvigelse, i Overeensstemmelse med hvad der i pl. 31 Aug. 1813 er foreskrevet. Saafremt den Forbrydelse, hvori Fangen, efter fin Undvigelse, giør sig fyldig, er af anden Art end den, hvorfor han var hensat til Straffestedet, bør dog den ham forhen paalagte Straf have samme Virkning til at ftiærpe Straffen for den nu begaaede Forbrydelse, som om den havde været af samme Art. Saaledes skal den, der er hensat til Strafarbeide for Livstid, stiendt for en anden Forbrydelse end Tyverie, naar han undviger og giør sig skyldig i denne sidstmeldte Forbrydelse, straffes efter Fr. 20 Febr. 1789. 5 §. Herved skal det agtes lige, enten den Straf, hvormed han saaledes allerede var belagt, var bestemt ved Dom eller ved en benaadende Resolution; og Hensættelse paa Kongens Naade skal, i denne Henseende, have samme Virkning som Hensæts telse paa Livstid. 3.) Hvis nogen, der alt er straffet med Brændemærke, undviger og begaaer en 5 nye Fr.om Fanger, som undvige zc. 3-5 §. II Mart. nye Forbrydelse, som, efter de almindelige Love og uden Hensyn til de ham forhen overgangne Domme, vilbe 17 Mart. medføre Hendømmelse til offentligt Arbeide, bør han have sit Liv forbrudt. 4.) Enhver, som, være sig ved hvilkensomhelst foregaaende Handling, befordrer nogen i Straffeanstalten hensat forbryders Undvis gelse, straffes med Arbeide fra 2 til 10 War, hvis det er en Mandsperson, i Fæstningen; men, hvis det er en Qvindesperson, i Forbedringshuset. Ved Bestemmels fen af Straffens Grad bliver der at tage Hensyn til den Borthiulpnes Farlighed, samt til den Omstændighed, om een eller flere ere undvegne, saa og til Gierningens Anledning, det større eller mindre Overlæg, hvormed den er øvet, og alt, hvad der ellers forøger eller neds fætter dens Tilregnelighed. 5.) Den, som vi dende huser og hæler en fra nogen af de forommeldte Straffeanstalter udleben Fange, uden, ved foregaaende Aftale, eller i andre Maader, at have giort sig skyldig i den udi 4 § omhandlede Forbrydelse, ansees med Fors bedringshuusarbeide fra 8 Maaneder til 2 War efter Sas gens Beskaffenhed. Men, dersom den Paagieldende, efter Omstændighederne, maae antages, vel at have været uvidende om, at det var en undvigt Fange, han husede og hælede, men dog i saa henseende at have viist Skiødesløshed og Ligegyldighed, bliver han at an fee med Mulkt af fra 10 til 100 Rödle Solv-Værdie, efter Forseelsens Grad og hans Formues Beskaffenhed. Cancellies Pl. (Rescr til Cancelliet 16 Mart.) hvorved bekiendtgiores en Parolbefaling ang. Advarsel mod at fornærme militaire Patrouiller, Vagter el ler Skildvagter. p. 40. Kongen har tilkiendegivet Cancelliet, at Han, for i Fremtiden at forebygge Fornærmelser mod Vagter, Pas trouiller og Skildvagter, under 16 Mart. har udstædt fel Pl. om milit. Patrouiller, Vagter &c. følgende Parolbefaling: Den Kgl. Parolbefaling II 17 Mart, Jul. 1807, saalydende: "Ingen Patrouille, Vagt els ler Skildvagt bør taale det Ringeste, der er vanærende, og de, som understaae sig at sætte sig op imod disse, eller ikke ville følge det, der befales, maae, naar de ikke strax kan arresteres, falde og ligge paa deres Gier. ninger" tillægges herved følgende yderligere Bestemmelse: Naar Nogen enten sætter sig op imod en Sildvagt eller ikke vil følge, hvad af ham befales, eller giørligen overfalder ham, da maae Skildvagten bruge sit Vaaben mod den eller de heri Skyldige, og Enhver, som ved slig Leilighed kommer til Skade eller bliver nedlagt, skal ligge paa fin Gierning. Skulde derimod Nogen, uden giørlig Modsættelse, haane en Skildvagt med Skieldsord eller andre fornærmelige Udlas delser, bliver den Paagieldende, enten strax, eller faas snart han kan paagribes, at arrestere, og maae ei løslades, forinden Sagen mod ham er pandemt; Skilds vagten, der anmelder at være paa saadan Maade af Een eller Flere fornærmet, skal være berettiget til at beedige denne fin Rapports Rigtighed, og i saa Fald agtes som et lovfast Bidne, saaledes, at, om end ikke videre Beviis kan erhverves mod den Paagieldende, skal dog denne i alle Tilfælde ei alene være uberettiget til at fordre Opretning for Arresten, men endog tilpligtes at betale de af hans Arrest og Varetægt m. m. flydende Omkostninger. Det om enkelte Skildvagter her Befalede skal ligeledes gielde for Vagter og Patrouiller. Hvorefter samtlige Garnisoner og Cantonnements have at rette sig, ligesom Cancellierne af Kongen ere paadragne at bekiendtgiøre saadant for de øvrige Kgl. Undersaatter. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 26 Mart. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug, f. Slesvig og Holsteen, f. 1818. p. 42. Raads 27 Mart, 30 Mart. 30 Mart. 30 Mart. I Apr. 6 Apr. Pl. om Slagteres Svendestykke. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 18 Mart.) at den Dreng, der giør det for Slagterlauget ved pl. 8 Sept. 1815 befalede Svendestykke, tillige stal aftrække uden og Skindene af de Kreature, han er pligtig at flagte, uden at beskadige dem ved huller eller Indsnit. p. 235. Raadstue-Pl. om Mollerlaugets Taxt fra 1 Apr. 1818 indtil videre (See Pl. 31 Jul. 1818). p. 236. Raadstue-Pl. om Taxt for Orekiød. p. 236. Raadstue Pl. om Taxt for Rugbrød. p. 237. Pl., f. Danmark, at Kongen, til Lettelse for Skibsfarten, har forlænget den ved pl. 25 Apr. 1816 bevilgede Zedsættelse i Afgiften, efter fr. 13 Mart. 1812, af Skibe over 10 Commercelesters Dræg tighed, som af Kgl. Underfaatter kjøbes fra udlandet for at sættes i Fart under dans Flag, til endvidere at gielde i 2 Aar fra Dags Dato, altsaa indtil den I Apr. 1820. Gen. Toldkammer og Commerce- Colleg. p. 43. Kgl. aabent Brev, hvorved adskilligt, Rigs banken og Danmarks Pengevæsen betreffende, kundgiores. Cancell. p. 44. See Octr. 4 Jul. og Pl. 17 Dec. 1818 (*). Gr. Efter at have taget Sagen, angaaende Rigsbankens Overgang til at blive en National Bank, i Overeensstemmelse med Aab. Brev 30 Jul. 1813, under noieste Overveielse, vil Kongen have følgende Be stemmelser, saavel over den nationale Banks Indret ning, (*) Samt Cancellie-Br. 28 Jul., 1 Aug., 22 Aug. eg 2 Oct. 1818 (Colleg. Tidend. f. 1818 No. 41 p. 559; No. 44 P. 599; No. 46 p. 630 og No. 56 p. 790) saavelsom Resol. 13 Jan. og Cancell. Br. 23 Febr. 1819 (Colleg. Tid. f. 1819 No. 6 p. 83 og No. 9 p. 122) cft. Coll. id. f. 1818 No. 23 p. 554; No. 43 P. 588 og No. 63 p. 895. Aab. Br. om Rigsbanken c ning, som i Henseende til Pengevæsenet i Almindelig. 6 Apr. heb, fastsatte: Rigsbanken gaaer, fra 1 Aug. 1818 af, over til at blive en National Bank, der skal stane under sit eget Interessent flats Bestyrelse. (See Detr. 4 Jul. 1818). Interessenterne i Banken skal være alle de, hvis Hæf telser til Banken (uden at medregne de 3 Dele i Jorder og Tiender, hvis Renter gotgiøres derne af Finants serne) beløbe sig til 100 Rbdlr og derover, saa og de, som, naar de skylde mindre, ville tillægge indtil 100 Rbdlr; endvidere de, som ved flere mindre Summer vil forene sig til en saadan Sum; og endelig de, som, uden at skylde, frivilligen vil indskyde indtil 100 Rödle eller derover. En Subskription skal af Cancellierne foranstaltes aabnet for dem, som frivillig ville indskyde i Banken. (See Pl. 21 Maj. 1818). Denne nationale Bank overtager den nuværende Rigsbanks samtlige Activa og Pasfiva, samt alle Rigsbanken tilhørende Valuta og Eiendomme. Det bør være den nationale Banks bestandige formaal at medvirke til at Sølv bliver Lan dets eneste lovbefalede Zumeraire, saasnart Omstæn dighederne tillade det, og det skal paaligge National Banken derom at indkomme med allerunderdanigst Fors flag, i det seneste, naar Massen af de nuværende Rigse banksedler er ved Inddragelse formindsket til 20 Millios ner. Af de den nuværende Rigsbank ved sammes Funs dat. 5 Jan. 1813 tillagte Prioriteter i Landets faste Eiendomme skal National:Banken anvende de Dele af Renterne, som for Hæftelserne i Jorder og Tiender af Finantserne gotgiores Vderne, til Rigsbanksedlers Inddragelse og Tilintetgiørelse. De øvrige Bane kens Hæftelser, tilligemed Rigsbankens Valuta og Eiens domme, skal være National-Bankens egentlige fond, og anvendes til dens Tarv, saaledes som i Detroi og Rega Aab. Br. om Rigsbanken &c. 6 Apr. Reglement nærmete vil blive bestemt. Deri skal ogsaa bestemmes, naar og hvorledes udbytte til Interessenterne skal gives. Naar alle nu courferende Rigsbank sedler ere inddragne, falde de Dele af Hæftelsernes Menter tilbage til de Kgl. Finantser, af hvilke de nu, i Følge Fr. 9 Jul. 1813. 10 §, gotgieres Yderne i de ældre Skatter. Saalænge, indtil Sølv kan erklæ res for Landets eneste lovbefalede Numeraire, skal de af Rigsbanken udstedte Rigsbanksedler gaae og gielde ved Siden af Sølv, saaledes: A.) Alle offentlige og pris vate paa Tid indgaaede contractmæssige saavelsom faste Præstationer, der lyde paa Penge, samt Skata ter og Penge: Afgifter og alle Obligationer, skal, fra 1 Aug. 1818 af, alene fastsættes i og lyde paa Selv; og indtil rede Sølv kan anordnes som Landets eneste Numeraire, skal alle i Sølv contraherede og anordnede Betalinger erlægges enten i rede Sølv eller i Rigsbanksedler efter en Cours, der qvartaliter skal sættes af en beftandig Committee, bestaaende af et Medlem af bet Danske Cancellie, et Medlem af Finants Deputatio nen, en af National-Bankens Directeurer og et Medlem af den til Bors-Coursens Notering anordnede Commit. tee (See Bek. og Pl. 30 Jul. 1818). Denne Cours skal dernæst offentlig kundgiores igiennem Cancelliet. Dog skal det overlades de Contraherende udtrykkelig at betinge og forpligte sig til Betaling i rede Sølv uden Hensyn til den ovenomtalte Qvartals-Cours. B.) Der imod skal det staae Creditor frit for, i Navneværdie at fornye alle førend d. 1 Aug. 1818 indgaaede Fors pligtelser, lydende paa Navneværdie. (Nærmere forklaret v. Pl. 17 Dec. 1818). C.) I daglig Handel og Vans del stal Rigsbanksedlerne gaae og gielde efter deres paas lydende Værd. De indtil nu, og førend d. 1 Aug. 1818, i Sølvværdie indgaaede Forpligtelser gaae over = til Aab. Br. om Rigsbanken ze. til rede Sølv, men kan betales efter Qvartals-Cour. 6 Apr. sen. De indtil den Tid i Navneværdie indgaaede Fors pligtelser opfyldes i Navneværdie efter Rigsbanksedlernes paalydende Værd. National-Banken er bemyndiget til, til Lettelse i Handel og Vandel, at udstæde Sedler paa rede Sølv, der ere betalbare til Ihændehaverne, og der til alle Tider paa Anfordring kan verles i Banken imod rede Sølv, for alt det Sølv i Mynt, Barrer eller Banco, som dertil i Banken haves, eller til saadant Dies med indleveres. Disse, til enhver Tid i rede Solv reas lisable, Sedler skal uvægerlig modtages i alle Kgl. Kasser lige med Sølv. Tationalbankens Bestys rere skal være: a.) 15 Repræsentanter, der fores stille hele Interessentskabet, og som paa dets Vegne føre Overtilsynet med, og Overbestyrelsen over Banken og alle dens Unliggender. Disse Repræsentantere vælge af deres Middel en Formand. b.) 5 Directeurer, som forestaae og udføre de daglige og løbende Forretnin ger, og have Stemme i de fælleds Forsamlinger, som finde Sted af Repræsentanterne og Directionen. For ste Gang vil Kongen, igiennem Cancelliet, af den nas tionale Banks Interessentere beskikke et vist Untal Valgs committerede fra de forskiellige Provindser, til efter de fleste Stemmer at udvælge Repræsentanterne, til hvilken Forretning de da samles i Kiøbenhavn. Siden udvælge hver Gang, en Repræsentant afgaaer, de øvrige Res præsentanter hans Eftermand. Saavel første Gang, som siden, udvælge Repræsentanterne de 4 Directeu rer. Den 5te Directeur vil Kongen til alle Tider bes stikke; og skal den af Kongen udnævnte Directeur føre Forsædet saavel i Directionen, som i de fælleds For samlinger, der finde Sted af Repræsentantere og Dis recteurer, ligesom han og skal have umiddelbar Referat til Kongen i alle Bankens Anliggender. Baade Repræs fens Aab. Br. om Nigsbanken &c. 6 Apr. sentanterne og Directeurerne maae være Interessentere II Apr. 15 Apr. i Banken og boesatte i Kiobenhavn, eller denne Stad saa nær, at de altid, naar deres Embede og Forretnin ger ved Banken det fordre, kan være nærværende. Til at udarbeide en Octroi og Reglement for National Banken, der igiennem Cancelliet bliver at forelægge Kongen, vil han nærmere beskikke en Commission of sagkyndige Mænd, hvilken Commission tvende af den nationale Banks Repræsentantere skal tiltræde. Af den. ne Commission bliver tillige at foreplane de nærmere For. skrifter og Bestemmelser i Henseende til Bestyrelsens Aflevering fra de nærværende Rigsbank Bestprere til den nationale Bank. (See Octr. 4 Jul. 1818). (†) Taxt, hvorefter Apothekerne i Daf skal falholde de i samme anferte medicamenter. I Overeensstemmelse med Resol. 12 Febr. 1817 og 4 Mart. 1818 beregnet og udgivet af det Kgl. Sundheds-Col legio. (Forandret v. Pl. 8 Oct. 1818). Khavn 4to. Fr., hvorved de gamle Hartkornsskatter og den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne og ved Frr. 6 Jun. 1811 og 9 Jul. 1813 nærmere bestemte Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark forandres til een samlet Skat i Sølv (*). R. Kammer. p. 48. Gr. I Forbindelse med de ved Aab. Brev 6 Apr. 1818 fundgiorte Bestemmelser har Kongen overveiet, hvorledes de gamle Hartkornsskatter og den ved Fr. I Oct. 1802 paabudne og ved Frr. 6 Jun. 1811 og 9 Jul. 1813 nærmere bestemte Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender i Danmark kunne være at fastsætte til Sølv istedenfor de ved bemeldte Fr. 9 Jul. 1813, (*) See R. Rammer Circul. 28 Apr. 1818 (Collegial Zibend, f. 1818 No. 22 09 23. p. 327). Fr. om Landskatten. 1-2 §. 1813. 10 § bestemte Korn-Qvantiteter. Han har derhos 15 Apr. ikke alene taget Hensyn til en Nedsættelse, lige med den, som i de tvende foregaaende Aar ved Pl. 13 taxt. 1816 og 14 Mart. 1817 har været bevilget i berørte Korn-Qvantiteter, men har ogsaa besluttet, til større Simpelhed i Skattevæsenet og tillige til en nødvendig Lettelse for endeel af de Jorder, hvoraf Afgift hidtil er svaret efter Tender Land, at samle fornævnte Hartkornsskatter og Jord og Tiende-Afgift til een Skat, der udredes af Hartkornet efter den nu gieldende Matris cul, indtil en Deel af Skatten bliver fordeelt efter den nye Matrikul i Overeensstemmelse med Fr. 1 Oct. 1802. 44 §. Thi befales følgende for Danmark: 1.) De gamle Hartkornsskatter og den ved Fr. 1 Oct, 1802 paabudne og ved Frr. 6 Jun. 1811 og 9 Jul. 1813 nærmere bestemte Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiender skal, fra 1818 Nars Begyndelse at regne, ophøre at svares saaledes, som de hidtil efter den 10 § i fornævnte Fr. 9 Jul. 1813 have været ydede. 2.) Derimod skal, under Navn af Landskat, aarligen fra 1 Jan. 1818 svares: 1.) af Jorder: 1.) af privilegeret Hartkorn: a. af hver Tende Hartkorn Uger og Eng 3 Rigsdaler Species eller 6 Rigsbankdaler Sølv; b. af hver Tønde Hartkorn Skov: og Molleskyld I Rdlr 48 Skill. Species eller 3 Rbble Sølv; 2.) af uprivilegeret eller contribuerende Hartkorn: a. af hver Tende Hartkorn Ager og Eng 4 Rdlr 16 St. Species eller 8 Rbdir 32 Rigsbankskil ling Solv; b. af hver Tende Hartkorn Skov- og Melleskyld 2 Rdlr 8 St. Species eller 4 Rbdlr 16 Rigsbankskill. Solv; II) af Tiender: 1.) af hver Tønde tiendeydende Hartkorn for enhver af de 3de Tiende-Andele, Konge-, Kirke og Præstes Tienden: XVIII Deel. E a.) 15 Apr. Fr. om Landskatten 2§. a. naar Tienden er afhandlet for bestandigen til Yderen imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling, 2 Still. Species eller 4 Nigsbank. Selv; h.naar den er under andre Vilkaar for bestandigen överdragen deren, 11 Skill. Species eller 22 Rigsbankskill. Solv; c. naar Præster eller andre Embedsmænd, der ere beneficerede med Tiender, have for Begyndelsen af Aaret 1808 imod en fast og uforanderlig aarlig Pengebetaling for deres Embedstid bortac corderet samme til yderne, 2 Skill. Species eller 5 Rigsbanksk. Sølv; d. naar Tienden i andre Tilfælde er overladt de ren for en vis Tid, 12 Skill. Species eller 24 Nigsbanks. Selv; e naar den hæves i Kierven, 13 Sf. Species el ler 26 Rigsbanksk. Solv; 2.) af det uprivilegerede matrikulerede Tiende-Hartkorn: a. af hver Tønde Hartkorn Kongetiende 18 St. Epecies eller 36 Rigsbanks. Selv; b. af hver Tønde Hartkorn Kirketiende 14 St. Species eller 28 Rigsbanks. Solv. Dog skal, med hensyn deels til forhen bevilgede Efter givelser og Moderationer og deels til forhen gieldende særdeles Bestemmelser, Landsfkatten for Hirschholms Gods, samt for Amager og Bornholm, være saaledes fastsat, nemlig: A.) for Hirschholms Gods: I.) af Jorder: 1.) af privilegeret Hartkorn: a. af bver Tende Hartkorn Ager og Eng 2 Rdlr 72 St. Species eller 5 Rbdir 48 Rigsbanks. Selv; b. af hver Tønde Hartkorn Skovskyld 1 Ndlr 36 St. Species eller 2 Rbblr 72 Rigsbanksk. Selv; 2.) af uprivilegeret eller contribuerende Hartkorn: a. af hver Tønde Hartkorn Ager og Eng 4 Rdlr Species eller 8 Rbdlr Solv; b. af hver Tønde Hartkorn Skov- og Molleskyld 2 Rdlr Species eller 4 Rbdir Solv; II) af Fr. om Landskatten. 2-4 §. II.) af Tiender: 15 Apr. af hver Tønde tiendeydende Hartkorn for enhver Tiendes Andeel den samme Skat, som foran af det tiendeydende Hartkorn i Almindelighed er bestemt. B.) for Amager: I.) af Jorder: 1.) af hver Tende privilegeret Hartkorn Uger og Eng 2 Rdlr 72 St. Species eller 5 Rbblr 48 Rigsbanksk. Solv; 2.) af hver Tønde uprivilegeret eller contribuerende Hart: korn Ager og Eng 4 Ndir 38 Sk. Species eller 8 Rbdir 76 Rigsbanks. Solv; II.) af Tiender: saavel af hver Tønde tiendeydende Hartkorn for enhver Tiende Andeel, som af det uprivilegerede matrikulerede Tiende Hartkorn, den samme Skat, som foran af det tiendeydende Hartkorn og af det uprivilegerede matriku lerede Tiende:Hartkorn i Almindelighed er bestemt. C.) for Bornholm: I.) af Jorder: af hver Tønde Hartkorn i Rdlr 16 St. Species eller 2 Rbdir 32 Rigsbanks. Solv; II.) af Tiender: af hver Tønde tiendeydende Hartkorn for enhver Tiendes Undeel Deel af den Stats Beløb, som foran af det tiendeydende Hartkorn i Almindelighed er bestemt. 3.) De umatrikulerede Jorder, hvoraf Afgift efter fr. 1 Oct. 1802 er svaret efter Tønder Land, har Rentekammeret at foranstalte ansatte til Hartkorn, hvorefter Landskatten af dem bliver at svare, som af privilegeret Hartkorn. Dog undtages herfra samtlige Skolers og Degneboligers endnu værende umatriku lerede Jorder, hvilke Kongen indtil videre vil have fris tagne for Skatten. 4.) Naar Jord er bortfors pagtet paa eet Aar eller længere Tid, bor Forpagte ren, saafremt Forpagtnings- Contracten ikke medfører anden Bestemmelse, for hver Tønde Hartkorn Ager og Eng udrede 1 Rdlr 70 Still. Species eller 3 Rbdlr 44 Rigsbanks. Sølv, og for hver Tende Hartkorn Skov- € 2 og Fr. om Landskatten. 4-8 §. 15 Apr. og Mølleffyld 83 Skill. Species eller 1 Nbdir 70 Righ banksk. Sølv af Landskatten, hvad enten Hartkornet er privilegeret eller uprivilegeret, da Eieren derimod udreder Resten. 5.) Naar Jord er overdragen til Eiendom eller i Arvefæste imod aarlig Afgift, som enten ganske eller tildeels ydes i Korn eller andre as tural Producter eller Tienester, ber Afgifts-Eieren og, naar Jord er overdragen i simpel Fæste, Eieren, forfaavidt ikke anderledes ved Overdragelses- Documentet eller Fæstebrevet er fastsat, udrede af Landskatten 10 Skill. Species eller 20 Rigsbanks. Sølv for hver Tønde enten privilegeret eller uprivilegeret Hartkorn Ager og Eng, og 5 Still. Species eller 10 Rigsbanks. Selv for hver Tønde enten privilegeret eller uprivilegeret Hart forn Skov- og Mølleskyld, hvorimod Brugeren udreder det øvrige. 6.) Er Jord overdragen til Eiendom eller i Arvefæste imod aarlig Afgift, som er bestemt til en fast og uforanderlig pengebetaling, da skal Af giftseieren, forsaavidt ikke anderledes ved Overdragelses Documentet er fastsat, af Landskatten ikkun udrede 4 Still, Species eller 8 Rigsbankst. Solv for hver Tende Hartkorn Ager og Eng, og 2 Skill. Species eller 4 Rige banks. Solv for hver Tønde Hartkorn Skov- og Mellestyld, hvad enten Hartkornet er privilegeret eller uprivi legeret, og Besidderen derimod afholde Resten. Den Andeel, som Forpagtere, Afgiftseiere og Eiere, i Følge 4, 5 og 6 §§, skal tage i Skattens Udredelse af Jorder, beregnes paa Bornholm ikkun med Deel af det i disse §§ nævnte Beløb. 8.) Naar Embeds. 7.) mænd, Betiente eller andre, der efter Fr. 12 Jun. 1770 ere pligtige at svare den ved samme paabudne Em bedsskat, have beneficerede Jorder eller Tiender, hvoraf Landskatten erlægges, da betale de ei videre Embedsskat, end forsaavidt denne maatte udgiøre mere, end Lands flats Fr. om Landskatten. 8-11 §. Skattens Beløb. 9.) Den Jord og Tiende-Eiere 15 Apr. ved Fr. 9 Jul. 1813. 10 § tilfagte Gotgiorelse for Dele af Renten af Bankhæftelsen i deres Jorder og Tiender skal de nyde i Landskatten. 10.) Land, skatten betales qvartaliter, Deel hver Gang, i rede Sølv eller i Rigsbanksedler efter den ved Forfaldstiden gieldende, da i Overeensstemmelse med aab. Brev 6 Apr. 18 8 fatte, Qvartals-Cours. Og blive, som en Følge heraf, ogsaa Restancer af Skatten, naar de ikke erlægges i rede Sølv, at tilsvare i Rigsbanksedler efter den Qvartals-Cours, som ved deres recte Forfaldstid var gieldende. Forfaldstiden er hver 21 Jan. for Skatten for Jan. Qvartal eller Jan., Febr. og Mart. Maaneder; hver 21 Apr. for Skatten for Apr. Qvartal eller Apr., Maj og Jun. Maaneder; hver 21 Jul, for Statten for Jul. Qvartal eller Jul., Aug. og Sept. Maaneder; og hver 21 Oct. for Skatten for Oct. Qvartal eller Oct., Nov. og Dec. Maaneder. Da i øvrigt ingen Qvartals-Cours sættes for dette Aars 2 første Qvartaler, og heller ingen Qvartals-Cours kan være fat ved Forfaldstiden i næstkommende Jul. Qvartal, siden de ved fornævnte aab. Brev i Henseende til vartals Coursers Sættelse kundgiorte Bestemmelser ikke til den Tid ere vraadte i Kraft, saa stal af Rentes kammeret ved Placater blive bekiendtgiort, i hvilket Forhold Skatten for disse 3 Qvartaler kan betales med Rigsbanksedler, naar Yderne ikke ville erlægge den i rede Solv. (See Pl. 16 Apr. og 31 Jul. 1818). II.) Landstatten oppebæres af Amtsforvalterne, som derfor aflægge Regnskab. Den hæfter med sit fulde Beløb paa de skattepligtige Eiendomme, samt indfordres og, i Mangel af Betaling til Fotfaldstiderne, inddrives paa den ved Anordningerne om Skatters Inddrivelse foreskrevne Maade hos Eierne, hvorimod disse ikke alene 13 3 have Fr. om Landskatten. 11 §. 15 Apr. have Regres til Besidderne og Brugerne for den An- 16 Apr. 18 pr. 18 Apr. 22 Apr. deel, disse have at udrede af Skatten, men have endog samme Ret til denne Andeels Inddrivelse, som Sr. 30 Jan. 1793. 12 § tillægger Jorbegodsciere til resterende Skatters Inddrivelse hos deres Fæstebønder. Ere Jorder eller Tiender beneficerede nogen offentlig Stiftelse, Embedsmand eller anden, da ansees den Beneficerede, i Henseende til Skattens Zilfvar, som Eier. W. Kammer:Pl. (Resol. 15 Apr.) at den ved Fr. 15 Apr. 1818 anordnede Landskat maae for 1818 Kars 2 første Avartalet, forsaavidt Yderne ikke vil erlægge den i rede Sølv, betales med Rigsbanksedler efter et Forhold af 3 Rbdle 24 Rigebankjk. Zavneværdie for hver 1 Rdlr Species eller 2 Rbdir Sølv. p. 55. R. Kammer-Pl. (Resol. 15 Apr.) at til at tilveie bringe en Sum, som skal udbetales vedkommende Værs ter i Gotgiorelse for Qvarteer og Bespisning til Mandskabet af Prinds Freder k Ferdinands Dragon. Regiment i den Tid, imedens samme cantonnerede i Maribor, Sorge:, Præstoc: og Holbeks Amter, kal af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret Ager og Engs, samt Skov- og Molleskylds Hartkorn i Dans mark, med 1818 Aars April-Qvartals Skatter erlægges 12 Rbkst. 17. V. pr. Tende Ager og Eng og 6 Rigs, bankst. 17. V. pr. Ide Skor. og Molleskyld, dog at Bidraget af Bornholms Land ikkun udredes med det halve Beløb. p. 56. Pl. (for Hertugdommene) ang.. nærmere Bestems melse ved Fr. 25 Apr. 1816, om Oppeborselen af Las stepenge for Skibe, hvormed Reisen hiin Side Cap finis terræ tilbagelægges. p. 57. Raadstue-Pl. (Resol. 25 Mart., befg. Khus Magistrat v. Canc. Br. 14 Apr.) at den ved Resol. 10 Mai (bekg. v. Pl. 12 Jun.) 1815 paabudne Forhøielse med Pl. om Bernehuusbroen. med 50 Procent af Accisen paa Stibe og Varer i Khavn 22 Apr. maae udvides til ogsaa at gielde for Omkostningernes Erstatning ved Børnehuusbroens Ombygning. p. 238. (†) Reglement for Pas-Gebyrer og an- 25 Apr. dre Omkostninger, som ifølge Kgl. Resol. 21 Apr. 1818 ere at erlægge til Qvarantaine. Væsenet i Dan mark, samt i Slesvig og Holsteen. Udfærdiget af Ova rantaine Directionen. Pat. 1.) Grovert Skib, indenlandsk eller fremmed, som, fra hlin Side Cap Finis terræ, eller fra fremmede Steder paa denne Side demeldte Cap indtil Heiden af landskrone, autommer til nogen dansk eller holsteens Havn, eller passerer Brefundet, Betterne eller den poiskeenske Ras nal, og ved Undersøgning af vedkommende Quarantaines Commission befindes saaledes unistænkeligt, at det kan tillades übehindret Samqvem, Bosning og Ladning, stat derom og dertil af vedkommende Quarantaine Commiss fion gives et Pas, for hvilket Pas der, som Gebyr, stal erlægges til Quarantaine Kassen paa Stedet, efter Antallet af Skibets Besætning og Passagerer: a.) naar Skibet kommer fra hiin Side Cap Finis terræ, for hver person, Skibsføreren derunder inde befattet, 2 Rbdir rede Solv. b.) naar det kommer fra siden af Cap finis terræ indtil Høiden af Landskrone, ligeledes for hver Person Nodir rede Sølv. Beløber af det heele Gebyr sal tegues paa Passet selv, og videre end dette maae intet af hvad Navn næv nes tan fra Quarantainevæsenets Side kræves eller ta ges. 2.) Naar et Pas engang er betalt, gielder det, for samme Reise, overalt i Kongens Rige og Lande, uden at nor get Slags nyt Gebyr for Paategning eller i anden Maade bliver at erlægge. 3.) Gebyrerne oppebæres ved ethvert Steds Quarantaine: Commission og erlægges og beregnes i Rigsbankpenge rede Sølv. 4.) Intet Stib, som er pligtigt at tage faabant Pas, ud- Flareres fra vedkommende Toldkammer, førend Sunds heds:Passer er løft og tan forevises. 5.) Ulle Stibe fra Østersøen til Nordsøen, og alle Stibe, som komme fra nogen Havn paa den østre Side i Gattegattet Sønden for Landskrone, ligesom og alle Skibe i Farten imellem Danmark og Hertugdommene, ere paa disse Reiser fritaque for at udgift til Avarantainevæsenet. 6.) Fra forbemeldte Gebyr ere ogfaa de Stibe fritagne, som lægges i Observations Qvarantaine; derimod betales, af ethvert saadant Stib: € 4 3.) 25 Apr. 27 Apr. 29 Apr. 29 Apr. Negl. f. Qvarantaine-Gebyhrer &c. a.) for det første Sundheds Besøg, d. e. den første Undersøgning, som efter Sr. 8 Febr. 1805. 10de § foretages, til Lægen, eller hvem som ellers, efter Quarantaine Commissionens foranstaltning, under. føger Stibet: 5 Rodle rede Sølv. b.) For den eller de Baade, som i Quarantainetiden, efter Skipperens Forlangende, gaae fra eller til Stibet, den Baadleie, som, efter Lev eller Billighed, eller Sædvane der paa Stedet, betales; hvit ken vedkommende Quarantaine Commission skal betinge eller bestemme. c.) Til Opsynsmanden, som sættes ombord pea Sfi. bet, fra den Dag han træder ombord indtil den Dag han forlader Stibet, begge inclusive, daglig 1 Rbdir rede Sølv foruden hans kost ombord. d.) vad som under Quarantainen anvendes til Røgelfe: efter Regning. e.) For Quarantaine Passets udfærdigelse, til den, som besørger Expeditionen: 2 Rodie rede Selv. 7.) De Passe, som ere udslæbte efter fuldendt Observa. tions Quarantaine, gielbe fiben, hoor Stibet i Kons gens Rige og Bante antemmer: men de Stibe, som paa Grund af Frs 17 § fritages for Quarantaine, tage Pas og betale Bebyr efter dette Reglem. 1 §. (†) Admiralitets- og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 24 Apr.) ang. hvormeget det privilegerede Lodsselskab i Helsingser samt Gilleleje og Zornbeks Lodser ftal nyde i Betaling for forrettet Lodstieneste, m. m., indtil Julii Udgang 1818. Ligeledes ang Lodserne: 1.) I Khavn. 2.) Ved Riege. 3.) Ved Præstøe Fiord og Havn. 4.) Ved Petersværft. 5.) I Vordingborg. 6.) Ved Skelstior. 7.) I Corsocr. 8.) I Callund borg. 9.) Paa Isefiorden. (See Pl. 31 Jul. 1818.) Alle 10 Pl. Khavn 4to. V Raadstue Pl. (Canc. Br. t. Khns Magistrat 28 Upr.) at den Korndragerne v. Pl. 25 Jul. 1817 bevilgede Forhøjelse bortfalder fra 1 Maj 1818, og alts saa deres Betaling bliver at erlægge efter Pl. 7 Jan. 1814. (See Pl. 31 Jul. 1818). p. 239. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khns Magistrat 28 Apr.) at den ved pl. 10 febr. 1817 bevilgede For højelse i Taxten for Bagerpenge bortfalder fra I Maj 1818, Pl. om. Bagepenge. 1818, faaat samme bliver at erlægge efter Pl. 7 Jan. 29 Apr. 1814 (See Pl. 31 Jul 1818). p. 239. Raadstue-Pl. om Taxt for Orekiød. p. 240. 29 Apr. Raadstue: Pl. (Cancellie-Br. til Khns Magistrat 29 Apr. 28 Apr.) at den Kornmaalerne ved pl. 10 febr. 1817 bevilgede Forhøjelse bortfalder fra I Maj. 1818, og altfaa deres Betaling bliver at erlægge efter Pl. 7 Jan. 1814 (See Pl. 31 Jul. 1818). p. 241. Raadstue-Pl. om Taxt for Rugbrød. p. 241. Raadstue-Pl. (Rescr. t Khns Magistrat 22 Apr.) om Porcellains og potte.Handlernes formand. p. 242, Zorandret v. Pl. 17 Jul. 1818. 1.) Samtlige Porcellains: og pottehandlere i Khavn maae imellem sig indbyrdes vælge en formand, dog at saadant Valg bliver af Magifiraten at approbere, samt at Tiden, i hvilken den Valgte skal være pligtig at fungere, ligeledes nærmere bliver af Magistraten at bestemme. 2.) Den Formand, der saaledes væl ges, skal være forpligtet til at holde en fortegnelse over alle Porcellains: og pottehandlere og deres Boepæle, meddele de Oplysninger, som af Øvrigheden maatte forlanges, og udføre, hvad der af denne maatte paalægges ham med Hensyn til forommeldte Næringsbrugere, samt i Forening med een af bemeldte Handlens de udstæde Attest om, at de, der herefter vilde vinde Borgerskab, som Porcellains- og Pottehandlere, dertil ere qvalificerede. 29 Apr. I Maj. Reglement for det Kiobenhavnske Brand- I Maj. corps. Cancell. p. 59. Gr. Kongen har, efterat have overveiet, hvorledes Brandcorpset i Khavn kunde gives en større Fuldkommen Hed, her foreskrevet de Regler, hvilke ved Samme for Fremtiden blive at iagttage. Og fkal besaarsag alt, 5 hvað Regl. f. Khns Brandcorps. I Kap. 1-2 §. I Maj. hvad dette Corps vedkommende er fastsat i Brandfr. 1 170v. 1805 og senere Anordninger, være ophævet, forsaavidt det ikke i dette Reglement findes indført. Hvorfor følgende befales: I Kap.) Om Brand:Corpsets Organisation og dets almindelige pligter og Rettigheder. 1.) Brand Corpsets Bestemmelse er: saavel at virke til en udbrudt Ilds hastigste Slukning og de brandlidende Personers Redning, som at deeltage i alle de Foranstalt ninger, der sigte til at forekomme Ilds Udbrud. 2.) Brand Corpset, (over hvilket den øverste Commando ved enhver Ildebrand overdrages en af Kongen dertil udnævnt Stabsofficeer, som tillige skal være første Med. lent af Brand Commissionen, og hvis Befalinger alle Vedkommende skal være pligtige at adlyde) skal bestaae af: en Brandmajor eller 1ste Directeur over Brandvæse net, som Chef for Corpset, en Vice-Brandmajor eller 2den Directeur, og 2de Med-Directeurer, som skal være Brandmajoren og Vice-Brandmajoren behielpelige; en Regimentsfeldsficer; 7 Capitainer, 12 Premierlieutenan ter, 28 Secondlieutenanter, hvilke fordeles saaledes: Rosenborg og Klædeboe Qvarteer eller 1ste District: I Capt. 1 Pr. Lieut. 2 Sec. Lieut. = Adjutanter Reservemandsk. 0 -- I - I - I Kiøbmager og Frimands Qvarteer eller 2det District: 1 Capt. 1 Pr. Lieut. 1 Sec. Lieut. I Adjutanter Reservemandsk. = I D - - I T Bester og Nørre varteer eller 3die District: Adjutanter Taarn I Capt. 1 Pr. Lieut. 2 Sec. Lieut. P I 1 = •

- I J Snarens, Strand og Øster Qvarteer eller 4de District: I Capt. I Pr. Lieut. I Sec. Lieut. Adjutanter Nedbrydningsmandskab

I 3 St. Regl. f. Khus Brandcorps. I Kap. 2-3 §. St. Anna Øster og Vester Qvarteer eller 5te District: 1 Maf. 1 Capt. 1 Pr. Lieut. 2 Sec. Lieut. Depothuus Adjutant Taarn . 9 I = I I Christianshavns Qvarteer eller 6te District: Depothuus

$ I Capt. 1 Pr. Lieut. 2 Sec. Lieut. I M . Adjutant Nedbrydningsmandskab

Forstæderne eller 7de District: - 1 Capt. 1 Pr. Lieut. 2 Sec. Lieut. Endvidere: en Skriver ved Corpset, 2 Værkmestere, 91 Overbrandmestere, 189 Underbrandmestere, 202 Straalemestere, 202 Assistenter, 3126 Brandsvende, hvoraf 200 Mand udgiore Nedbrydnings- Mandskabet inddeelt i 5 Roder, 100 Værkgeseller, 330 Pempemænd, 6 Brandbudde, 5 Tambourer, 12 Faneposter. 3.) Corpset befcettes og completteres med det dertil af den borgerlige Indrullerings. Commission udskrevne. Mandskab, hvilket i Særdeleshed bør tages af de Pros fessioner, der fornemmelig henhøre til Bygningsfaget, nemlig Temmer og Muur-Professionerne, forsaavidt samme kan tilstrække, samt iøvrigt af Snedkers, Ma- ·lers, Smeddes, Blytækkers, Bødkers, Dreiers, Garvers, Giertlers, Glarmesters, Hiulmagers og Stoles mager-Professionerne,, alt saaledes som Corpsets Chef maatte behøve til enhver Posts Besættelse. Enhver af den borgerlige Indrullerings-Commission, i Overeensstemmelse med Reglem. for Khavns Borgervæbning I Jun. 1808, til Tieneste under Brand-Corpset udskre ven Borger, Haandværkssvend, Skibstømmermand, og enhver anden til Tieneste ved de borgerlige Corpser pligs tig Person, skal uden Vægring tiltræde Brand-Corpset, og modtage Brandskildt af vedkommende Brandmefter eller Regl. f. Khns Brandcorps. I Kap. 3-4 §. = I Maj. eller Formand. Enhver, som vægrer sig, bliver, efa ter skeet Anmeldelse fra Brandmajoren, af Brand-Commissionen ved Dom tilpligtet, under en daglig Tvangs Mulct, at tiltræde sin Bestemmelse, og desuden anseet med Fængselsstraf efter Omstændighederne fra 4 Dage til 4 Uger. Dersom nogen ved særdeles Bevilling bliver for Tieneste fritagen, skal han erlægge en Kiendelse til Brand-Commissionens Kasse af 20 indtil 500 Rbd. S. V., efter den borgerlige Indrullerings Commissions Forslag, samt Cancelliets Bestemmelse. 4.) Da den borgerlige Indrullerings-Commission udskriver Mand. fabet til Brandcorpsets Besættelse og Complettering, faa skal Brandmynstrings.Sessionen være ophævet, og det alene blive Brandmajorens pligt, at fordele det udskrevne Mandskab, og ansætte enhver i det No. eller paa den Post, som er ledig, og hvortil den Udskrevne maatte findes skikket; hvorved dog bliver at iagttage, at for Fremtiden ingen ansættes af Brandmajoren til Overs eller Underbrandmester, undtagen Tommer, Muur, Steenhugger, Blytækker, Snedker, Smeddes, Mafer, Bødker og Hiulmagermestere, som de der formo des at forstaae Tegning, og have den fornødne Byg nings-Kundskab; og at til Straalemestere, Assistenter og Nedbrydnings-Mandskabet, vælges blot Svende af ovennævnte Professioner og Skibstømmermænd; samt at til Værkgeseller og disses Formænd tages Sadelmager, Skomagers, Giørtler, Kobbersmed- og Snedkersvende. Til Brandsvend antages enhver anden Haandværkssvend. Til Pompemænd ansættes de, der af en eller anden Warsag ere af den borgerlige Indrullerings-Commission anseete uskikkede til at tiene ved et af de borgerlige militaire Corpser, eller som Brandmajoren finder, ikke at kunne nyttes paa de andre Poster i Corpset, naar de ellers have de til Pompning fornødne Legemskræfter. Ligeledes blive Regl. f. Khns Brand corps. I Kap. 4-6 §. blive Vognmændene og Brændeviinsbrænderne an= I Maj. fatte, og i en dertil indrettet Rulle antegnede til, med Beste, Vogne og folk at fremføre Spreiter, Brandredskaber, Redningsstiger, Spreitebroer, Brandstiger og Hager m. m. Disses Oldermænd tilpligtes, for Brandmajoren at anmelde enhver Af- og Tilgang i Laugene; for at de ledige Pladse stedse kunne vorde completterede. 5.) Naar en Straalemester, Assistent, Brandsvend eller Anden i lige underordnet Stilling (dog med Undtagelse af det ved Pomperne ansatte Mandskab) tager Borgerskab eller bliver Mester, da skal han ikke blive staaende i sit No.; men enten ansættes som Brands mester, naar der er Vacance, og han tillige hører til en af de Professioner, der berettige til saadan Ansættelse, eller overgaae til et af de borgerlige militaire Corps fer. 6.) Ingen maae askediges fra Brand-Corpfet uden gyldige Aarsager, saasom: Alderdom, Svaghed, Befordring i Kgl. Tieneste eller Bortreise fra Staden. Naar nogen Officeer indstilles til Afskeed fra Corpset, skal Brandmajoren derom giøre Forslag i Skri velse til Brand-Commissionen, som derpaa giør Kongen Forestilling til Resolution. Dersom nogen Brands mester, Straalemester, Assistent, Brandsvend eller anden i lige underordnet Stilling befordres til Kgl. Tieneste, eller bortreiser fra Staden, kan Brandmajo ren, uden videre, meddele ham Afskeed; men de Ansegninger, som indkomme om Afsteed fra slige unders ordnede Medlemmer, enten formedelst Alderdom eller Svaghed, skal han derimod indsende med sin Betænkning til den borgerlige Indrullerings-Commission, some undersøger og afgiør Sagen, samt derefter tilkiendegiver. Brandmajoren, om den forlangte Afskeed kan bevilges eller ikke. J Tilfælde Ansøgningen grunder sig paa erholdt Skade i Brandvæsenets Tieneste, og derved gieres Fora Negl f. Khus Brandcorps. I Kap. 6-7 §. I Maj. Fordring paa aarlig Pension eller Understøttelse af Brand: Commissionens Kasse, skal Brandmajoren sende Ansøge ningen med sin Erklæring til Brand Commissionen, som bestemmer, om og hvorvidt Pensionen eller Under. støttelsen kan tilstaaes, og derpaa afgiver Sagen til 2f. giørelse ved den borgerlige Indrullerings-Commission i Henseende til Afskeden. 7.) Paa det at Intet skal være Corpset til Hinder i at opfylde dets Bestemmelse med Orden og Hurtighed, bor ei alene Brandmajoren selv besidde en udbredt Rundskab om Gadernes og Bygningernes Beliggenhed og Sammenhæng, men ogsaa Corpsets øvrige Officerer paaligger det at eftersee alle Gader, Stræder og Gange, saa ofte skee kan, og giøre sig bekiendt med saavel Husenes indvortes Beskaffenhed, som hvorledes de støde imod hinanden; paa det at de, i Ildebrands-Tilfælde, strax kan vide, hvor der beqvemmest kan kommes til med Hielpen, og i Nødsfald brydes igiennem for at virke imod Ilden med Sprøiterne; til hvilken Ende Brandmajoren deri stal prøve og undervise Corpsets øvrige Officerer. Desuden skal der aarlig, saa ofte Brandmajoren finder fornodent, foretages Øvelser med Corpset, ved hvilke ethvert af sammes Medlemmer kan underrettes om, og giøres bekiendt med, alle Haandgreb til Spreiters og Redska bers meest hensigtsmæssige og fordeelagtige Brug og f benyttelse, samt i hvilken Orden og hvorledes enhver bedst og med Færdighed kan udføre de Forretninger, der, i Følge hans Embede eller Stilling i Corpset, paaligge ham. Alle til disse Øvelser fornødne Sluffer, Kar og øvrige Brandredskaber skal af Vedkommende befordres, til de af Brandmajoren bestemte Steder, og siden tilba geføres, samt de dertil hørende Personer giøre den fors nødne Tieneste, alt i Overeensstemmelse med Brandmas jorené Regl f. Khus Brandcorps. I Kap. 7-9 §. jorens Befalinger. Desuden skal, een eller flere Gange 1 Maj. aarlig, alle offentlige Sprøiter med tilhørende Redska ber proves og efterfees, samt Mandskabet mynstres, i Overværelse af Brand-Commissionen, som bestemmer Dag og Tib, paa hvilke faadanne Prøver og Mynstringer skal foretages, efter Overlæg med Brandmajoren. Herved stal Corpsets Officerer og Under-Officerer eller Brandmestere være tilstede, for at iagttage deres Pligter. De ved disse Prover forefundne Mangler besørger Brand-Commissionen istandsatte ved duelige Haandværkere, hvorfra Brandmajoren, Vice-Brandmajoren, Meddirecteurerne og Capitainerne, som de, der skal have Tilsyn med Arbeidet ved Reparationen, skal være undtagne. Den, som udebliver, eller møder for sildig, ved Øvelser, Prøver og Mynstringer, skal ansees med samme Straf, som den, der udebliver fra Ilden efter 75-76 §§. 8.) For Mandskabets Mode ved Prover, Mynstringer, Øvelser og Ildebrand, eller anden Tieneste ved Brand-Corpfet, skal ingen Betaling finde Sted, undtagen for følgende Spreiter, nemlig: Avasts huus, Toihuus:, Gammelholms- og Laboratoriis Sprøiter, saalænge disse bearbeides af Land: og Svec Etatens Mandskab, hvilket skal, naar det bruges ved Ilden i fulde 3 Timer indtil 6 Timer, for hver Gang nyde følgende Betaling i Rigsbankpenge S. V., nem lig: en Straalemester 56 s., en Assistent 48 s., og en Brandsvend 40 ß.; men naar de ved Ilden have været brugte i mindre end 3 Timer, erholder hver af dem kun halv Betaling, ligesom de heller ikke erholde mere for Prøver, Mynstringer og Øvelser, om de end dertil ans vende længere tid end 3 Timer. 9.) De faste aarlige Lønninger ved Eorpset bestemmes saaledes: For Regl. f. Khus Brandcorps. I Kap. 9-12 §. I Maj. For Brandmajoren - Vice-Brandmajoren 1ste Med-Directeur 1268 Rbd. S. V. 600 400 2den dito 300 300 7 Capitainer, à 200 Rbd. 1400 200 1 ialt 1200 - - Regiments-Chirurgen Corpsets Skriver 2 Værkmestere 4 Overværkgeseller 48 ældre Værkgeseller 48 yngre dito 6 Brandbudde, à 50 Rbd. I Tambour 4 andre Tambourer, à 15 Rbd. 12 Faneposter, à 52 Rbd. 300. 30 60 624 6682 Rbd. S. V 10.) Dog skal enhver af Corpsets nuværende Medlemmer beholde den Gage eller Douceur, som de nu maatte være i Besiddelse af ifølge ældre Resolutioner og Bestemmels ser, uden Hensyn til deres Stilling i Corpset. De borgerlige fordele, som Brand-Corpsets Værk, geseller ere tilstaaede ved Rescr. 6 febr. 1733 og 30 Jul, 1802, ftal fremdeles komme disse, saavelsom Fas neposterne og Brandbuddene, tilgode, saaledes: at de, som Frimestere, skal være berettigede til at ernære sig med de Haandværker, de have lært, og at holde en Svend til Professionens Drift. 11.) Brand-Corps fet skal have Frihed til, selv at bortbære dets Medbro. dres Liig, uden Indsigelse fra Liigbærer Lauget. 12.) Intet Medlem af Brand-Corpset kan avancere til Over Officeer, forend han har erhvervet sig den fornodne Kundskab i de Videnskaber, der vedkomme hans Fag, som Officeer i dette Corps; nemlig de første Gruns de af Mathematik i Almindelighed, samt af Geometrie, Mekanik og Hydraulik i Særdeleshed, saavelsom Sproi ternes Construction, og Benævnelserne af alle disses enkelte Dele. Med hensyn hertil stal Tid efter anden holdes Regl. f. Khns Brandcorps. L. 12-14 §. Holdes Examen af en kyndig og dertil authoriseret Mand, 1 Maj. i Overværelse af Brandmajoren og Vice-Brandmajoren, som Stemmeberettigede. De forskiellige Grader af Dues lighed, som ved denne Leilighed lægges for Dagen, bemærkes med 2de Caracterer, nemlig: God, og Temmes lig god. Foruden Brandmajoren og Vice-Brandmajoren, ere Brand-Commissionens Medlemmer, naar des res øvrige Forretninger tillade dem at overvære Eramen, stemmeberettigede. Naar Stemmerne ere lige, giør det tilstedeværende Brand Commissions Medlem, og, om flere af dem ere nærværende, det Medlem, som har Sæde i Commissionen foran de andre Tilstedeværende, Udslaget, men er ingen af dem tilstede, da giør Brandmajoren Udslaget. De ved Eramen tilkiendte Garacterer bekiendtgiøres i Corpset. 13.) Den for Corp sets Over- og Under:Officerer hidtil bestemte Stadss Uniform skal aflægges, hvorimod de beholde den daglige Uniform, bestaaende af en graae meleret Klædes Kiole og hvid Vest med blage Pantaløns og trekantet hat. Samtlige Over-Officerer skal bære Sidegevær, som hidtil, i ethvert Tilfælde, hvor de indfinde sig i Uniform; men Brandmesterne skal aflægge dette Vaaben i Ildes brands Tilfælde, ligesom disse ogsaa da skal være uden Uniform, og derimod bære et af Brand:Commissionen authoriseret, og af enhver vedkommende Brandmester selv bekostet, Skildt. Derimod skal Brandmesterne bære Uniform, Sidegevær og trekantet Hat ved andre Tieneste -Forretninger, og ellers naar de selv maatte finde for got. 14.) Værkmesterne skal bære Uniform, liig de andre Under:Officerers eller Brandmesteres, dog skal de altid bære runde Hatte med Skildt. Overværk. gesellerne skal bære en Uniform, liig ovenstaaende, dog uden Under:Officeers Distinction. En lignende Uniform stal bæres af Saneposterne og Tambourerne, Fanes XVIII Deel. Pom Regl. f. Khns Brandcorps. I. 14-16 §. I Maj. posterne med rund Hat og Skildt, og Tambourerne med trekantet Hat, i Henseende til hvilken Mundering Bes stemmelserne af 19 Jul. 1808 forblive gieldende. Værkgesellerne seal, som hidtil, bære sorte Kitler, Læder Tasker for det nødvendige Værktøi i en Rem over venstre Skulder, et for paa Brystet i Remmen fastgiort Hylster med Kradser, og rund Hat. Værkmestere, Overværkgeseller, Faneposter og Tambourer erhold: for Brand Commissionens Kasses Regning Kiole, Best og Hat hvert 4de Mar, samt Beenklæder og Støvler hvert 2det Aar; Sabler og Tasker leveres dem eengang fer alle, og vedligeholdes ligeledes for samme Kasses Regs ning. 15.) Alle Brand-Corpsets ovrige med. lemmer skal i Tienesten være forsynede med de for dem anskaffede Skildte, der bæres paa Brystet. Afgaaer No. gen fra Corpset, skal han aflevere Brandskildtet. Bortkommer et Skildt, bliver et nyt strax anskaffet for den Paagieldendes Regning, 16.) Ingen af Brands corpsets Medlemmer maae reise fra Byen og udeblive nogen Tat, uden at have meldt det og erholdt Tillas delse, som ikke uden gyldige Aarsager maae nægtes, nemlig Brandmajoren af Brand Commissionen, og Corpsets øvrige Medlemmer af Brandmajoren. Brand. majoren skal melde sin Tilbagekomst fer Brand:Coms missionen, og de øvrige indstille sig personlig for Brandmajoren. Ingen Straalemester, Brandsvend og Asst. stent, eller i lige underordnet Stilling værende Medlem af Corpset, maae forlade Byen, førend han har erholdt et trykt Beviis fra Brandmajoren, uden hvilket intet Reisepas for ham kan udstedes af Politie-Directeuren; og et saadant Beviis maae ikke meddeles, førend Veds kommende har afleveret sit Skildt og Patent. Bortreis ser nogen med sit Skildt, skal han offentligen efterlyses, og om han andetsteds antreffes, skal han der af Politie. retten Regl. f. Khns Brandcorps. I. 16-19 §. retten demmes til 8 Dages Fængsel, og betale Efterlys: 1 Maj. 17.) Bliver Nogen af nings Omkostningerne. Corpset syg, eller andet lovligt forfald indtræffer, der giør det umueligt for ham at møde i pankommende Tilfælde, da skal saadant strap anmeldes; nemlig af Over og Under Officerer for Brandmajoren, og af de Øvrige for vedkommende Brandmester. 18.) Det skal være ethvert af Corpsets Medlemmer alvorligen paa lagt, i alt hvad Tienesten angaaer, uden Modsigelse og Indvending strap at efterkomme hvad hans foresatte befale ham, samt at vise disse skyldig Agtelse. Trock han end, at en ham given Befaling kunde være anderledes, eller han derved for Dicklikket finder sig fornær met, skal han ligefuldt strax, og uden Indvending, udføre den paa den Befalendes Ansvar; men siden kan han indgive sin Klage. Derimod paalægges det de Befas lende, ikke at misbruge den dem betroede Myndighed, da de i andet Fald sal drages til Ansvar. 19.) Til Forvisning om, at de Pligter iagttages, som i Brand: og Bygnings-Anordningerne ere Indvaanerne paalagte saavel i Henseende til Bygningerne selv, som Skorstenes og Ildsteders Indretning, Vedligeholdelse og Brug, Forsigtigheds-Regler med antændelige Varers Bevaring, med mere, samt at de befalede Brand-Redskaber i ethvert Huus og enhver Gaard altid holdes i forsvarlig og complet Stand, skal eengang aarligen, efs - ter Paaske flyttetid, alt dette neie eftersees af de Medlemmer af Corpset, som til saadanne Forretninger af deres Foresatte beordres. Disses Antal maae, ved enhver Forretning, ei være mindre end: en Bygningskyndig Officeer, en Brandmester og 2 duelige Brands svende. Tiden, naar dette Eftersyn skal tage sin Be gyndelse, bestemmes af Brand-Commissionen, som hver Bang tilstiller Brandmajoren Fortegnelser over de Brands 2 Reds Regl. f. Khns Brandcorps. I. 19 §. Maj. Redskaber, der bør forefindes ved enhver Eiendom, med saavel de almindelige som særdeles Bemærkninger, der skal tiene til Efterretning for de Mænd, som foretage Eftersynet. De, som deeltage i Forretningen, bør ved Leilighed af samme tillige søge at opnaae den i 7 § bererte Kundskab om Gadernes og Bygningernes Belig genhed og Sammenhæng. Det bliver desuden disse Mænds Pligt, under Forretningerne, paa ethvert Sted at eftersee, om Opstanderne paa Ferskvands-Renderne, samt Vedkommendes Springvande og Brønde, ere tils børligen vedligeholdte, saa at de ved paakommende Ildsvaade kunne bruges uden Hinder. Om de afholdte Forretninger bør skriftlige Rapporter indgives til Dis stricts-Capitainerne, fra hvem Brandmajoren erholder samme; hvorpaa Brandmajoren med sine Bemærkninger, om han finder saadanne fornødne, skal tilstille Brand: Commissionen Forretningerne, erpederede qvarteerviis, i Overeensstemmelse med det gieldende Matriculs.Regis ster, til dens Efterretning og videre Foranstaltning. I de Huse og Gaarde, hvor betydelige mangler ere forefundne ved det ommeldte almindelige Eftersyn, stat Brand:Corpsets Medlemmer, efter Ordre fra deres Fo refatte, saa ofte Brand: Commissionen finder saadant fornødent, foretage Eftersyn, paa det at Commissio. nen kan erholde Vished om, at vedkommende Gaard- eg Huus Eiere tilbørligen have anskaffet, eller istandsat, det Manglende. Dersom det siden erfares, at nogen forefunden Mangel ikke i Rapporten er bleven anmeldt, da skal de, som indgive en saadan upaalidelig Berets ning, af Brand-Commissionen tilkiendes at bede fra a til 10 Rbdlr S. V. Den Betaling, som tilforn har været Brandsvendene tilstaaet, for Deeltagelse i det als mindelige aarlige Eftersyn, skal for Fremtiden bortfalde. Ligesom de Mænd, som betroes slige Forretninger, ere = plig Regl. f. Khns Brandcorps. I. 19 §:II. 20§. pligtige til, paa ethvert Sted og ved enhver Leilighed 1 Maj. at iagttage en beskeden og anstændig Opførsel, og udføre deres forretninger med den mueligste Sindighed og Conduite, samt de Officerer, som styre Forretningen, til at paasee, at saadant iagttages af deres Underhavende, saaledes at ingen Gaard eller Huus-Eier, Beboer eller Bruger kan finde grundet Anledning til upassende eller fornærmende Opførsel; saaledes skal og de, der foretage Eftersynet, have Ret til at fordre Velvillie fra enhver Vedkommendes Side, saa at de, uden Hinder og Tidss spilde, kan opfylde den for det Almindelige vigtige Pligt, som er dem paalagt. Skulde der ikke destomindre ved faadanne Forretninger møde dem nogen Uvillie eller For nærmelse, bør saadant bemærkes i Rapporten, tilliges med den Paagieldendes Navn; hvorefter den Skyldige stal ansees med en efter Omstændighederne passende Straf. II.) Om Corpsets medlemmers Pligter og forhold til hinanden i Almindelighed. 20.) Brandmajoren stal, som Corpsets Chef, føre Com mando over hele Brandcorpset, og paa det omhyggeligste have Omsorg for, at alle offentlige Brand-Redska ber, Spreiter, Vandkar m. v. stedse holdes i forsvarlig og brugbar Stand, samt skriftlig giore Brand-Commiss fionen opmærksom paa enhver Mangel, paa det at alt Fornodent fra dens Side kan blive beordret og foranstaltet. Han skal vaage over, at de givne Befalinger, angaaende Brand-Corpset, nøiagtigen efterleves, samt bidrage alt til, at Corpset bringes til den mueligste Grad af Fuldkommenhed, saaledes at samme med Færdighed og behørig Orden kan haftigen udføre alt hvad, sem behoves til en udbrudt Ilds Dæmpning og Stukning, samt de brandlidende Personers Redning m. v. Derimod skal han selv rette sig efter det, som den ved Ilden høist 83 Regl. f. Khus Brandcorps. II. 20 §. 1 Maj. hoistcommanderende Officeer (2 §) finder nødvendigt at forandre ved eller tilføie hans Foranstaltninger. Def skal ogsaa paaligge Brandmajoren at overlægge med Pos litie Directeuren og Stadshauptmanden alt Fornødent, saaledes, at samtlige Forretninger i Ildsvaades Tils fælde kan ordnes paa saadan Maade, at Ophold og Col lisioner saameget mueligt undgaaes. Han skal desuden, deels selv, deels ved dertil udnævnte Brand-Officerer, flittigen eftersee Taarnene, om Vægterne der ere paa deres Poster, og om de holde Flag, Lygter, Fyrtøi m. v. i vedbørlig Stand. Den este i hver Maaned stal han til Kongen indgive en udførlig Rapport om hvad der i den afvigte Maaned i Corpset er passeret. Naar en Brand Officeers-Post bliver ledig, skal Brandmajoren i Skrivelse til Brand-Commissionen bringe i Forslag den af Corpsets Medlemmer, som ved fortrinlig Duelighed og god Conduite dertil har giert sig fortient, uden at Ancienneteten deri skal være hinderlig; dog har han om stændelig at forklare Aarsagerne til Afvigelsen, og derhos at tage Hensyn til de Caracterer, som de for Tour staaende have erholdt ved Eramen, hvorefter Kongen, naar Brand Commissionens Forestilling er bleven Ham forelagt, vil besætte den ledige Post. De i Naade affedigede Officerer, saavelsem de, der til Officerer an sættes, eller avancere til hoiere Charger, har Brandmajoren at forestille for Kongen. Over- og Underbrands mesteres samt andre underordnede Poster besætter Brandmajoren. Han skal altid have neiagtige Ruller over Brand-Corpsets hele Personale, af Over-Officerer, Brandmestere og Mandskab, alt saaledes, at han om enhver især kan have og give den fornødne Oplysning. Ligeledes skal han holde nøiagtig Inventarii-Protocol over de offentlige Sprøiter og Brandredskaber, og deri bemærke de foregaaede Forandringer. Over de Sum mer, Regl. f. Khns Brandcorps. II. 20-21 §. mer, der indkomme for de enkelte Fritagelfer, som maatte [ Maj. bevilges, og hvorved forholdes saaledes som i I Cap. 3 § er bestemt, skal han holde Bog, og hvert Aars 30 Jun. og 31 Dec. indsende til Brand-Commissionen bes hørig Forklaring om, af hvem Summerne ere erlagte, og Beløbet af hvad der i det forløbne Halvaar er indkommet, for at samme kan tages til Indtægt i Com missionens Kasse, hvoraf Corpsets Lønninger og Brandvæsenets øvrige Udgifter bestrides. Ligeledes skal Brandmajoren til samme Tider indsende til Brand-Commiss fionen Beløbet af de af ham, i Overeensstemmelse med Rescr. 4 Aug. 1808, dicterede Mulcter, og meddele Commissionen hver Gang en Fortegnelse, som kan vise, af hvem og hvormeget af Enhver er erlagt; alt i Overeensstemmelse med den Mulct-Protocol, som han skal holde. Jevrigt har Brandmajoren at rette sig efter den ham meddeelte Instrux. 21.) Vice Brandmajoren skal, i Tilfælde af Brandmajorens Fraværelse eller Sygdom, træde i hans Sted, eg bestyre de under Brandmajors-Embedet hørende Forretninger paa sit eget Ansvar. Jøvrigt sal Vice:Brandmajoren og Med- Directeurerne være pligtige til, at gaae Brandmajoren tilhaande i hans Embedsførelse. De skal ogsaa paa det omhyggeligste paasee, at saavel Mandskab, som Spreiter og Redskaber, ere i behorig Orden og brugbar Stand. Naar de opdage nogen saadan Mangel ved Spreiter og Brandredskaber, at den ikke øieblikkeligen ved Værkgesellerne, med en ubetydelig Bekostning, kan besorges rettet, skal de uopholdeligen anmelde saadant for Brandmajoren, der indberetter tit Brand-Commissionen det Fornødne, i Henseende til Sprøiter cg Redsaber. De skal møde ved enhver Ildebrand og paasee, at alt Befalet noie opfyldes af Vedkommende. Skulde paa flere Steder opkomme Ild, da have de at mode der, efter 54 Regl. f. Khns Brandcorps. II. 21-23 §. I Maj. efter den Orben, Brandmajoren nærmere i saa Henseen. de bestemmer. Efter enhver Ildebrand, og ellers saa ofte Brandmajoren anseer det fornødent, skal Vice: Brandmajoren og Meddirecteurerne, i Forening med Capitainerne, Værkmesterne og vedkommende Brande mestere, eftersee de Sprøiter og Brand: Redskaber, som have været i Brug, og giøre fornøden Aftale med Eapitainerne, om det Beskadigedes Istandsættelse, forfaa vidt dette strap lader sig giøre ved Værkgesellerne; men er Beskadigelsen større, end at Istandsættelsen sieblikke. ligen kan skee paa denne Maade; da skal de uopholdelis gen anmelde saadant for Brandmajoren, til nærmere Foranstaltning af Brand-Commissionen. Forresten has ve Vice-Brandmajoren og Med - Directeurerne, i aft hvad Tienesten angaaer, at henvende sig til Brandmas joren, som derpaa meddeler dem fornødne Ordrer, og føvrigt at rette sig efter de dem meddeelte Instruxer. 22.) Adjutanterne skal være authoriserede Overbrin gere af Brandmajorens og øvrige Overordnedes mundt. lige Ordret. Da de skal troes paa deres Ord, og de Or drer, de bringe, skal strax efterkommes, som om de af Brandmajoren og øvrige Vedkommende selv umiddelbar vare givne; saa paadrage de sig Ansvar, dersom de ikke meddele enhver Ordre ligesaa nøiagtig, som de modtage den. Samtlige Adjutanter skal iøvrigt besorge de med deres Embede forbundne Forretninger, efter de Ordrer, dem af Brandmajoren og øvrige Overordnede gives. 23.) Regiments.Chirurgen skal være tilstede ved Jls debrande, Corpsets Øvelser og Mynstringer, samt Spreis teprøver, for strap at kunne være til Hielp for dem, som mueligen kunne kommne til Skade. Naar nogen, paa Grund af Legems Svaghed, søger om Afskeed fra Brands Corpset, eller om Fritagelse fra Tienesten paa en vis Tib, o. f. v., skal Regiments-Chirurgen undersøge den Regl. f. Khns Brandcorps. II. 23-25 §. Ansøgendes Tilstand, og uden Betaling meddele ham 1 Maj. fin Attest, om der end ogsaa forevises Attester fra andre authoriserede Læger; ligeledes skal det være hans Pligt, uden Betaling at give de mindre Formuende af Corpsets faste Mandskab, saavelsom disses Koner og Bern, den chirurgiske og medicinste Hielp, de maatte behøve og for lange; dog skal, i dette Tilfælde, de medgaaede Medicamenter forffaffes af Vedkommende selv, uden at Sprois tesats-Kassen, i Anledning deraf, paa nogen Maade maae bebyrdes med Udgifter. 24.) Corpsets Skriver skal føre og holde alle de Bøger og Lister, som ved Brandmajor-Embedet fordres, hvorhos han iøvrigt skal besorge de løbende Forretninger ved Brandmajorens Contoir, og der dagligen være tilstede. Han skal tillige fungere, som Secretair og Protocolfører, ved Modtagels sen af Corpsets Medlemmers Eed, og ved Examina; hvorhos han uden Betaling har at udfærdige til dem, som maatte forlange det, de fornødne Caracteer.Sedler, overeensstemmende med den Protocol, som under Eramen feces. 25.) Værkmesterne stal paasee, at be Reparationer, som Værkgesellerne, i Ildebrands. Tilfælde, og ellers ved andre Leiligheder, sieblikkeligen skal foretage ved Spreiter og øvrige Brandredskaber, saavelsem Slangernes Smøring m. v., skeer hensigtsmæssi gen og forsvarligen. De skal derfor være tilstede ved enhver Huus: Ild, saavelsom veb Spreiteprøver og Mynstringer. De skal tillige, som Formand for Værkgesels ler og Faneposter, holde neiagtige Ruller over det dem tildeelte Mandskab, og paasee, at de altid holde de dem betroebe Munderingsstykker i god Orden; samt anmærke dem, sem ved Ildebrande, Mynstringer og Vagter ubes blive eller komme forfilde, og lægge Bind paa at kiende Mandskabet, og enhver af disses Bopæle. Værkmester. ne stal neie paafee, at deres underhavende Mandskab til bem 5 Regl. f. Khns Brandcorps. II. 25:28 §. I Maj. dem giøre de i 17 § befalede Anmeldelser, naar Sygdom eller andet lovligt Forfald indtræffer. Saa seal de og uopholdeligen giøre Anmeldelse om, naar Mangler opdages ved de under deres Tilsyn horende Spreiter, Spreitehuse og Depothuse, med Forklaring om, hvorledes Skaden er fleet. De skal neie paasee, at den strænge ste Orden vedligeholdes, i Henseende til Vagter og Arbeidstour, som og, at saavel Faneposter, som Værkge feller, opfylde de dem i 27 og 32 § paalagte Pligter. Naar nogen af Mandskabet af en eller anden Aarsag vorder sat ud af Stand til at virke, skal Værkmesterne sørge for, at Afløsning skeer ved en anden. Jevrigt have de at rette sig i et og alt efter Brandmajorens Drs brer. 26.) De 4 Over-Verkgeseller skal, un der Værkmesteren, have det nærmeste Tilsyn med Værkgesellernes Forretninger og udfore hans Ordrer. 27.) De ved Rescr, 19 Jul. 1808 befalede Faneposter stal stiftes til at holde Fanevagt hos Brandmajoren, i den Orden, han foreskriver, samt hos ham at giøre Ordonance Tieneste, og iøvrigt holde sig de Ordrer, som meddeles af Brandmajoren, Vice-Brandmajoren og Med- Directeurerne, efterrettelige.. 28.) Capitainerne skal vaage over, at alt i deres Districter stedse er i beherig Stand, og rette sig efter de dem af deres Foresatte givne Ordrer. De skal holde rigtige Nuller over de til Districterne hørende Folk, hvorhos de skal meddele Corpfets Chef til den 26de i hver Maaned Rapporter om Af- og Tilgang, og om Districtets Syge, samt altid uopholdeligen indmelde til Brandmajoren de Mangler, der findes ved Sprøiter og Redskaber. De skal og indbe rette Udfaldet af Brand: Visitationerne. Efter enhver Ildebrand, og ellers saa ofte Brandmajoren anseer det fornødent, skal de eftersee Sprøiter og Brand-Nedskaber, og da besørge hvad Brandmajeren finder fornødent at Regl. f. Khns Brandcorps. II. 28-30 §. at anordne. Om Over- og Under-Officerers dødelige I Maj. Afgang, Sygdom eller Bortreise skal de strax giøre Anmeldelse til Corpsets Chef, men om Mandskabet behø ves saadan Anmeldelse først at skee i de ommeldte maa nedlige Rapporter. I Henseende til Capitainernes Mede ved Ilden, da skal samme see i den Orden, som Brandmajoren Tid efter anden bestemmer. Jøvrigt have Capitainerne, i alt hvad Tienesten angaaer, at rette sig efter Brandmajorens Ordrer, samt efter den Instuur, som han meddeler dem. 29.) Lieutenanters sie skal have det fornødne Tilsyn med, at det under dem horende Personale opfylder fine Pligter, baade i og uden for Ildebrands-Tilfælde; de skal noie kiende de dem vedkommende Spreiters og Redskabers Brug og Beskaffenhed, og uopholdeligen anmelde enhver forefunden Mans gel eller Mislighed for den vedkommende Capitain. De stal iøvrigt gaae Capitainerne tilhaande i de dem paalagte Forretninger, og behørigen udføre de Ordrer, som dem gives af Capitainerne og andre deres Foresatte, alt i Overeensstemmelse med de Instructioner, som Brandmajoren finder fornødent at tillægge dem. 30.) Brandmesterne skal holde nøiagtige Ruller over det dem tildeelte Mandskab, og paasee, at deres Underhavende altid holde Brandskildtene ubeskadigede, og ikke deraf giøre nogen Misbrug; samt anmærke dem, som ved Ildsvaade, Mynstringer og ved andre Leiligheder udeblive eller komme forfilde, og lægge Bind paa, at kiende Mandskabet, og vide, hvor enhver af samme et at finde. Brandmesterne skal noie paasee, at af deres un derhavende Mandskab til dem gieres de i 17 § befalede Anmeldelser, naar Sygdom eller andet lovligt Forfald indtræffer, og derhos strax anmelde saadant for vedkom mende Capitain. Lige Anmeldelser skal Brandmesterne zopholdeligen giste, naar Mangler opdages ved de un- der Regl. f. Khus Brandcorps. II. 30-31 §. I Maj. der deres Tilsyn hørende Sprøiter og Redskaber, med Forklaring om, hvorledes Skaden er skeet. Brandme. sterne stal neie giøre sig bekiendt med Spreiternes rig tige Brug og Behandling, og vaage over, at Mandska bet, i paakommende Ildebrands Tilfælde, saasnart Tegn gives, forfeier sig til de vedkommende Spreiter, og i mueligste Hast bringer disse til Ilden, eller hvorhen be fales, samt at der arbeides med Orden og Kraft; til hvilken Ende det er Brandmesterens Pligt at paasee, at Mandskabet neiagtigen opfylder det, som ved 31 § er sams me paalagt; hvorhos han har at forblive ved sin Spreite, og befale over sit Mandskab, uden i mindste Maade at befatte sig med de andre Spreiter, eller disses Mand. fab. Maar nogen af Mandskabet, af en eller anden Aarsag, vorder sat ud af Stand til at virke, skal Brand. mesteren sørge for, at Afløsning steer med en anden. Naar en Brandmester ankommer til Ilden, skal han strap melde sig hos den ved Ilden værende høistcommanderen be Brand Officeer, og fra ham imodtage Befaling, hvor Spreiten skal plantes. Skulde ingen af Officererne endnu være mødt, skal Brandmesteren plante Spreiten efter bedste Skiensomhed, og derefter give Brandmajos ren, eller den Officeer, som først møder ved Ilden, til. kiende, hvad han har foretaget sig, samt imodtage næt mere Befaling. Brandmesterne ved Pomperne og ved Nedbrydnings samt Reserve - Mandskabet, saavelsom ved Depothusene, Eal rette sig efter foranstaaende Bes stemmelser, forsaavidt de for dem maatte være passende. Jevrigt have Brandmesterne at rette sig efter deres Fo resattes Ordrer i Almindelighed, og Brandmajorens i Særdeleshed. 31.) Straalemesterne, Assistens terne og Brandsvendene, saavelsem Ledbrydnings og Reserve-Mandskabet, skal ved alle Leiligheder vise Herighed og Lydighed imod deres Foresatte, samt med Regl. f. Khns Brandcorps. II. 31-32 §. Drben og Hurtighed udføre deres Befalinger, i alt hvad I Maj. Corpsets Tieneste vedkommer, være sig i eller udenfor Ildebrands-Tilfælde. De for Tour staaende Straales mestere, Assistenter og Brandsvende, seal, naar Signal for Ild gives, uopholdeligen forføie sig til de Spreis ter, ved hvilke de ere ansatte, og i mueligste Hast brin ge samme til Ilden, samt derpaa, enhver for sit Vedkommende, arbeide med al muelig Iver, indtil de af deres Foresatte tillades, at forlade Arbeidet; da Spreis terne igien henbringes, hver til sit Sted. De skal alle indfinde sig i Tieneste-Forretninger med de dem tildeelte. Skildte, hvilke de i Tilfælde af Afgang fra Corpset, els ler Bortreise, aflevere saaledes, som 16 § bestemmer. 32.) Værkgesellerne skal vedligeholde Sprøiterne med smaa Reparationer, samt besørge dem smurte, naar faadant beordres, og iøvrigt være tilrede, naar befales. IIldebrands-Tilfælde skal de tvende ved hver af de store Spreiter ansatte Værkgeseller gaae tilhaande med, at tage Slangerne ned og lægge dem sammen igien, skrue Slangerne til og fra Sprøiterne, fæste Ophalings-Tougene til Slangerne, hastigen reparere dem under Arbeis det, om saadant behoves, og paasætte Bindskruer, m. v. En eller flere Værkgeseller skal dagligen giøre Vagt hes Brandmajoren, for, i Tilfælde af Ildebrand, strap at besorge Jagtsprøiten til Ildstedet, sætte den i Bevægel. se, og holde den i Gang imod Ilden, indtil de andre Spreiter ankomme. Foruden denne Vagt, hvortil Værkgesellerne afverle Dag og Nat, skal de ligeledes, efter Tour, Dag og Nat, helde Vagt paa de Kgl. Pas laier, eller paa det Elot, hvor det Kgl. Huus refiderer, samt Theaterne, alt i den Orden og paa den Maade, som Brandmajoren befaler. Foruden de dem tilstaaede, og i 10 § ommeldte, borgerlige Fordele, skal de nyde af Brandmajoren et aarligt Gratiale, enhver efter sin Dues lig. Regl. f. Khns Brandcorps. II. 32-36 §. I Maj. lighed og Ælder i Corpsets Tieneste. 33.) De for Tour staaende Pompemænd fal, naar Huus-Ild ops staaer, saasnart mueligt indfinde sig med de dem tildeelte. Skildte, enhver ved den Pompe, hvortil han er ansat, for der at imodtage Befaling af vedkommende Brand, mester. Paa den dem anviiste Post skal de arbeide med al muelig Iver og Kraft, være Kiorekarlene behielpelige, i at faae deres Tønder fyldte med Vand, saa hastigt mueligt, og give Agt paa, at med Pompe-Redskabet forsvarligen omgaacs, saaledes at intet beskadiges ved voldsom Omgang, eller forkommer; samt iøvrigt, i alle Henseender, holde sig deres Feresattes Befalinger efterrettelige. 34.) Brandbuddene skal forrette de ærinder, som Capitainerne overdrage dem, og skal det være deres Pligt, altid at vide, hvor enhver Brandmester samt Districtets Mandskab er at finde, til hvil ken Ende de have neie at forstaffe sig Kundskab hos vedkommende Brandmester, om al Af- og Tilgang, som maanedlig sleer. Tambourernes Pligter ere, at slane Trommen ved Ildebrande, Mynstringer og andre Leis ligheder, samt forrette hvad dem af deres Foresatte be fales. Tambourerne paa Broerne skal tillige forrette Brandbuds Tienesten. 35.) Brandmajoren, Vice.Brandmajoren, Wed.Directeurerne og Capis tainerne skal have Skildte for Brand-Commissionens Kasses Regning, malede med sorte Bogstaver paa hvid Grund, over Indgangen til deres Bopæle, og skal de, saa ofte de forandre Boepal, offentligen bekiendt giore saadant i Aviserne. Boer Capitainen ikke i Dis strictet, anbringes Skildtet for Districtets ældste Offis 36.) Det skal være Brandmajoren tilladt, saaledes som allerede tilforn er befalet ved Rescr. 19 Jul. 1808 og 14 febr. 1809, at mulctere indtil 10 Rbd. S. V., eller at bestemme Arrest indtil 48 Ticeer.

= mer, Regl. f. Khus Brandcorps. II. 36 §-III. 37 §. mer. Troer den Paagieldende sig fornærmet, enten I Maj. ved den af Brandmajoren dicterede Mulct, eller den paalagte Arrest, skal det staae ham frit for, at begiære Brand Commissionens Dom, hvorover han i saa Fald strax haver at erklære sig; og ligesom han da, efter Sagens Beskaffenhed, kan vente Fritagelse eller Erstats ning, saaledes underkaster han sig, efter Omstændighederne, tillige den arbitraire Mulet, som Brand-Coms missionen finder for got at paalægge ham, dersom den befinder, at han ubefeiet har paaanket Sagen. De af Brandmajoren saaledes dicterede Mulcter, hvilke tilfalde Brand-Commissionens Kasse, sal betales i det seneste 8 Dage, efterat Mulcten er dicteret, saafremt den Paas gieldende ikke har forlangt Brand-Commissionens Dom. I Mangel af Betaling skal Mulcten inddrives efter Anmeldelse fra Brandmajoren til Brand Commissionen, ved Udpantning af Underfogden, og hvo, som ikke fors maaer at udrede Mulcten, skal lide paa Kroppen efter Fr. 6 Dec. 1743+ ber. III.) Om Spróiter og andre Brand: R dskas 37.) Til Afbenyttelse i Ildebrands:Tilfælde skal under Brandvæsenets Bestyrelse og Tilsyn følgende offentlige Sprøiter forefindes; A. Hos Brandmajoren: Jagtspreiten med 2 Slanger og en mindre Spreite. B. Ved Frue, Helliggeistes, Trinitatis, Et. Petri, Reformeert, vor Frelferes og forrige St. Nicolai Kirke: Paa hvert Sted en stor Eproite med 2 Slanger, og en Cabinets:Spreite, ligeledes med 2 Slanger. C. Ved Garnisons eg Frideriks tydske Kirke: Paa hvert Sted en stor Spreite med 2 Slanger. D. Bed Tugthuset, Maltmellen, Laboratoriet, Sølvgadens Caserne, Rosenborg-Slot og i Citadellet: Paa hvert Sted ligesaa en stor Spreite med 2 Slanger. E. Ved Regl. f. Khns Brandcorps. III. 37-38 §. I Maj. E. Ved Christianshavns Bro, Avasthuset, Teis huset, paa Gammelholm, ved Nyeboder, Beierhuset og Raadhuset : Paa hvert Sted en stor Spreite med 2 Slanger, og en Cabinets Spreite, ligeledes med 2 Elanger. F. Bed Christiansborg Slot: 2 Spreiter med deres Slanger. G. Ved Charlottenborg Slot: En stor Sprøite, samt den saakaldte store Palais Spreite, hver med sine Elanger. H. J Cancelliegaarden: 2de Eugeværker med deres Slanger. I. J Depothuset i Gottersgaden: 2de store Sugeværker, hvert med fine Slanger. K I Depothuset paa Christianshavn: Et dito Sugeværk med sine Slanger. L. J Canalerne, nemlig ud for Palaiet bag Slots tet, ved Bragerbroen og ved Proviantgaars den: 3de Pramspreiter med deres Slanger. M. Ved Hovedvagten, Vester, Norres, Østers og Amager-Ports Vagt, samt Mpeboders, Toldbods- og Slotsholms-Vagter: Paa hvert Sted en middelmaadig Spreite meb a Slanger. N. Paa Vesters, Nørres og Østerbroe: Hvert Sted en dito Spreite, hver med en Slange. O. Bed Brænde-Magasinets Plads: Et Sugeværk med sine Slanger. Tilsammen 47 offentlige store Spreiter og Vagtspreiter, samt mindre Spreite og 14 Cabinets:Spreiter, hvilke sidste skal deels bruges paa saadanne Steder, hvor man ikke kan komme til Ilden med de store Sprøiter, og deels som Anbringere til mindre Spreiter, hvor det ellers vilde være vanskeligt, paa anden Maade, at tilbringe disse det fornødne Vand. Desuden skal der findes fordeelte paa beqvemme Steder i Staden i Bevaring hos Indvaanerne: 48 Balliespreiter, hver med en Slang. 38.) Ved hver af de store Sprøiter og Vagts Sprøiter (Pramspreiterne undtagne) skal forefindes føle gende Redskaber, som altid skal følge Spreiten, nem lig: 4 Læder: Brandspande, a Ophalings. Touge, 2 Strads Regl. f. Khns Brandcorps. III 38 40 §. Straalerør med Mundstykker, 1 Reserve: Mundstykke, I Maj. I Straalerors-Renser, fernedne Skruer og 3irat-Nogler samt Dorn, hvor behøves, og en Lygte; samt Binde skruer, 4 for hver Vagtsprøite, men 6 for hver af de øvrige store Sprøiter. Desuden 2 Vandkar paa Slæs der, hvert paa 6 Tønder med Jernbaand, for hver af de større Sprøiter, samt et dito for hver Vagtsprøite. Ved hver af Pramsprøiterne: En Baad med 2 Aarer, en Hage og en Kietting med Laas, en Træ-Pompe med Jernstang, 6 Aarer, 4 Baadshager, 2 lange Stager, en Lygte med Horn, fornødne Trodser og Fangeliner, samt Laase med Kiettinger; en Svabert, 2 Huulskuffer, et Øsekar, 4 Brandspande, 2 Bomme af 6 a 8 Alens Længde til at afholde fra Bolværket, med tilhørende Broe. Ved hver af Cabinets:Sprøiterne: fornøden Skruenogle med Dorn, 2 Bindskruer, Bærestænger og Seler. 39.) I ethvert af Brandvæsenets Des pothuse skal forefindes følgende Redskaber, der i Tilfælde af opkommen Ild, efter Brandmajorens Ordre, naar han finder saadant fornedent, skal bringes til Sams lings Pladsen: 3 Krybekrager eller Krybestænger, 2 Brandhager, 2 Brækstænger, 2 Hammere, 2 Binds Drer, 2 Stikfauge, 2 Meiseler, 2 Fritborer, 2 Sneg leborer af 3 Tom. Diameter, en liden Rednings-Masfine, til at hielpe Mennesker og Gods ned fra øverste Etage, 4 Sprøitebroer, 2 Standtrin til at sætte paa Sprosserne, en stor Redningsstige. 40.) For ets hvert Brand District skal, efter Brand-Commissionens Foranstaltning, bevares i Depothusene det fornødne Antal Haardækkener af forskellig Længde og Bredde, med Jernstænger og Hager. I Ildsvaades - Tilfælde skal de større anvendes til Tages, Vinduers og Bindingsværks -Huses Bedækkelse, og de mindre til at besierme Vinduer og Luger af grundmurede Huse, som XVIII Deel. stage Regl. f. Khns Brandcorps. III. 40 §. IV. 43 §. 1 Maj. staae i Fare for at antændes. 41.) I Depothuse. ne skal tillige opbevares store Fade eller Læggere pag Karrer, som efter Brand-Commissionens Foranstalt ning ved Vognmandsheste blive at fremføre. 42.) De Sprøiter og Brand-Redskaber, som ifølge Brand- Anordningen skal forefindes ved enhver Eiendom, samt hos de der nævnte næringsdrivende Borgere, skal og, naar Nedvendigheden fordrer saadant, kunne afbenyttes i Ildebrands:Tilfælde, imod at de af Corpsets Medlem mer, til hvem samme udleveres, derfor blive ansvar lige. IV.) Om den Orden, som bør finde Sted i Ildebrands: Tilfælde i Særdeleshed. 43.) Naar Skorsteens Ild opkommer, Flemites 1 Slag med Stormklokken, og udhænges & Flag om Dagru, og 1 Lygte om Natten, fra Taarnene, til den Side, hvor Ilden er. For Huus:Ild i Rosenborg og Kladeboe Qvarterer klemtes 2 Slag af Gangen, og udhæn ges 2 Flag eller Lygter; i Kiøbmager og Friemands 3 Slag, og 3 Flag eller 3 Lygter; i Vester og Norre 4, i Snarens, Strand og Øster 5, i St. Anne Qvarteer 6, og i Christianshavns 7; foruden at Bergertrommen ros res. Opkommer Ild paa 2 Steder i samme District, da udhænges om Dagen et Flag, og om Natten en Lygte, ved Siden af de først udhængte Flag eller Lyge ter. Opkommer imidlertid Ildsvaade i et andet Di strict af Staden, da udhænges endnu et Flag eller en Lygte høit over de første; og paa den Side, hvor Tegn stal gives til det Sted, hvor den nye Ild er udbrudt, udhænges Flag eller Lygter efter samme Regel, som for enkelt Ild; hvorhos Klokkernes Klemten verelviis betegner begge Districter. De Tegn, sem gives ved Klemts ning fra de Kirker, hvor Taarnvægtere ere ansatte, igientages af Graverne ved de andre Kirker. For üben Regl f. Khus Brandcorps. IV. 43-44 §. uden disse Tegn, støde Gade-Vægterne i piben om 1 Maj. Aftenen og Natten og raabe Brand! Naar Huusilden er saa stor, at det efter Klemtningen mødte Antal Spreiter og Mandskab ikke til Ildens Dæmpning og Slukning findes tilstrækkeligt, skal Graverne, enhver i sin Kirke, og saasnart Brandmajoren ved en Brand- Officeer befaler saadant, lade ringe med den største Klokke, veb de Folk, som Officeren medbringer til Ringningen. Naar Tegn gives ved Kanonskud fra forstiellige Steder paa Volden, nemlig med 3 Skud fra hvert Sted, da viser dette, at Ilden har grebet saales bes om sig, at den yderste Anstrængelse behøves, til at dæmpe den. Disse Tegn gives kun efter dertil forud meddeelt Kgl. Nesolution. Ildens Dæmpning tils kiendegives efter Brandmajorens Ordre fra Taarnene ved Riimning, hvilken Graverne igientage efter Taarns vægterne. 44.) Naar Anmeldelse ifølge Brands Anordningens Bydende er skeet til vedkommende Brands Capitain om en opkommen Skorsteens- eller Huusild, skal han strax besørge den anmeldt for Brandmajoren. Bagterne ere tillagte Ordre, at lade Taarnvægterne, igiennem en for Brand-Commissionens Kasses Regning og i Vagten bevaret Raaber, tilkiendegive fra Gaden, hvor Ilden er, og at anmelde det for Commandanten, Brandmajoren og Politiedirecteuren samt Gammelholms Bagt; paa det at den derfra kan tilkiendegives den Of ficeer af Sve-Etaten, som er beordret at mode ved Jl. debrand. Brandmajoren sender strap Melding til den ved Ilden høistcommanderende Officeer, og Politiedis recteuren har strap at underrette Politie-Chefen om Ilden. Ligeledes ere Taarnvægterne beordrede at underrette Polities Directeuren og Stadshauptmanden; og, naar Ila den først af dem opdages, førend de, som foranført, ere advarede, meddele de strax tillige Brandmajoren Efters $ 2 rets Regl. f. Khus Brandcorps. IV. 44-47 §. 1 Maj. retning. Gadevægterne paaligger det ogsaa, ifølge de res Instrux, ved om Natten hver paa sin Post at ringe og banke paa Porte og Dorre, at meddele Underretning om Ilden, paa det enhver til Tieneste og Arbeide ved Ilden Pligtig uopholdeligen kan møde. 45.). Web Skorsteensild skal Brandmajoren, Vice-Brandmajo ren og samtlige Brand: Officerer i det District, hver Ilden er opkommen, strap mede, og træffe de Foranstalt ninger, sem de til at afværge Skade, og Skorsteens Ildens forsigtige Dæmpning, ansee fornodne. Debe uden skal Jagt-Spreiten strap møde med sit Mandskab, og medens dette samles, henføres Sprøiten ved de hos Brandmajeren vagthavende Værkgeseller; endvidere skal 4 Districtssprøiter mode fra samme District med de ders ved ansatte Folk. Ved Brandordningen er det giert vedkommende Næringsbrugere til Pligt, efter bestemt Omgang at mede ved Skorsteens-Ild med 6 Sluffer og Tønder til Vandfremførsel. Det sædvanlige Antal af Borgerskabet, som dertil af Stadshauptmanden commanderes, bør ogsaa indfinde sig med Over- og Under gevær, for at giøre Vagt. 46.) De i 37 § under Lite M nævnte 8 Vagtsprøiter skat, naar Huusild opkommer i et dem tilstødende District, strap til Brandstedet henføres ved Vagtmandskabet, som skal være pliga tigt til at arbeide saalænge ved Ilden, under Anvisning af Brand Corpfets Officerer og Officiantere, indtil Brandfolkene ere samlede, eller indtil Brandmajoren befaler Mandskabet, at gane tilbage til Vagterne med eller uden Sprøite. 47.) Jøvrigt skal møde, saas snart der klemtes til Huusild, de Officerer og Officis antere, samt offentlige Spreiter med deres Mandskab, som i det District, hvor Ilden opkommer, staae for Tour, efter det af Brandmajoren forfattede Regula tiv; og skal, foruden de i 38 § befalede Brand-Nedska ber, Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 47-49 §. ber, end videre følge, fra nærmeste Depothuus, de i 1 Maj. 39 § ommeldte Reqvisita. De vedkommende Lærings brugere ere ved Brandanordningen paalagte uopholdeli gen at møde ved Ildstedet med Sluffer og fyldte Ton. der, og der at forsyne Sprøiter og Kar med Band, indtil de ved Ilden Befalende finde det raadeligt, at det ankomne fornødne Antal, i 41 § ommeldte, offentli ge Karrer med Læggere træde i Stedet, og indtil de af vedkommende Oldermænd eller Formænd, efter Politie- Directeurens Ordre, tillades at forlade Brandstedet. Ligeledes er det ifølge Brandanordningen giort Vogns mands Lauget til Pligt at mode paa den bestemte Sam lings Plads med 10 eller flere forspændte Vegne, for at bierge og bortfore Gods efter Politie-Directeurens Or dre og Foranstaltning. og Officiantere kan vedligeholde den tilborlige Virksomhed, og Mandskabet ikke skal anstrænges mere, eller arbeide ved Ilden længere, end dets Kræfter tillade, fulle de for Tour staaende være deelte i 2de Afdelinger, eller Roder, hvoraf kun den ene møder strap, naar der gives Tegn for Ild. Denne ene Node forbliver ved Ilden i 6 Timer, i Fald det behoves, og er der imidlertid ikke ved Kiimning givet Tegn til, at Ilden er slukket, da skal den anden Rode afløse den første, hvormed afverles hver 6te Time, saalænge Ilden varer. Brandmajoren og Vice-Brandmajoren skal aflose hinanden i samme Orben. 48.) Paa det at Officerer Dersom Afløsningen ved uforudseete Omstændigheder skulde opholdes over Tiden, bor de, som ere ved Ilden, blive paa deres Post, indtil de afløses. For imidlertid at forekomme et saadant Ophold, og paa det at Officererne kan faae Kundskab om Ildens Beskaffenhed, samt Officianterne Tid til at samle, ordne og mønstre Mandskabet, skal de Aflosende mode Time i Forveien. 49.) Paa det at Slag, eller G 3 Ba Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 49-50 §. I Maj. Ranal Pomperne, og Springvands.Opstanderne, strap kan sættes i Brug, faasnart Ild opkommer, er det ved Brandanordningen giort de nærmeste Beboere til Pligt, ikke alene at bevare Neglen og Seildugsslan gen til enhver af disse Pomper, men endog, saasnart der med Klekkerne klemtes for Suusild, at besorge Laafen taget fra Pompen, Slangen behørigen bunden fast, og Pompen bragt til at give tilstrækkeligt Vand. I faas dan Stand skal Den, til hvem Pompen er betroet, holde den i 2 Timer; efter hvilken Tids Forløb det er ham tilladt at laase Pompen, dersom den ikke imidler tid er taget i Brug, med mindre Tegn gives ved Ringning til at Ilden har udbredt sig, da den bør vedligeholdes til sieblikkelig Brug. Det ved ovennævnte Pome per og Opstandere ansatte Mandskab kan altsaa strap være i Stand til at virke efter dets Ankomst til Pompen. Hvad de egentlige Gadepomper paa Ferskvands-Render og Brende angaaer, da skal Mandskabet selv anbringe Slangen og sætte Pomperne i Gang. Pompemandska bet skal, ligesom Brand Corpsets øvrige Medlemmer, være inddeelt saaledes, sem 48 § bestemmer, og afløses i samme Orben, I Tilfælde af Ild skal det for Tour staaende Pompemandskab uden Ophold mode, enhver ved sin Pompe, eg oppebie de Befalendes Ordrer samt opfylde de dem ved 33 § paalagte Pligter. Al press ning til at pompe skal være forbudt, men naar Tegn med Kanonskud er givet, tillades det Enhver, som fri villigen tilbyder sig, at række hielpsom Haand, og frem stille sig under Commando af Brand Officererne, paa det Sted, hvor han troer sig stikket til at kunne giore Tieneste. 50.) Brand: eg Straalemesterne, Assistenterne, Brandsvende og Pramførerne ved Pramspreiterne, skal efter deres Tour, og i Overeenss ftemmelse med det af Brandmajoren affattede Regulativ, faa Regl. f. Khns Brand corps. IV. 50-51 §. J saa ofte Huusild opkommer, møde paa det Sted, hvor I Maj. Sprøiterne ligge; paa det at disse (*), efter Brandma. jorens Befaling og med Hielp af det Mandskab, som dertil anvises, kunne bruges sem Sprøiter eller Anbringere, til at forsyne med Band ved Brandstedet. Formanden og de Adjungerede ved Pram Interessentskabet skal indfinde sig ved Brandstedet, for at oppebie de Befalendes Ordre, om hvad der ihenseende til Pram me eller Baade, til at flytte Gods, maatte være at foranstalte og for at indberette, hvilke Foranstaltninger. der ere trufne. Pram-Interessentskabets Mandskab skal holde sig færdigt til, uden Ophold, naar Befaling dertil gives, at hielpe til enten at dæmpe Ilden eller at flytte Gods. For Forsømmelse heri skal Pramfolkene af Brand Commissionen dommes til at bøde ligesom Brandsvendene, efter 75 §+ 51.) Naar der rin ges med lokkerne, efterat der er klemtet for Huuse ild, skal den i Districtet næst for Tour staaende Afdes ling af Spreiter med Tilbehor, samt det dertil efter Regulativet horende Personales ene Rode, uopholdeli gen mode; og bliver da samme Orden saavel for dette, som for Pompemandskabet, at iagttage, som 48 og 49 § bestemmer for Mode efter Klemtning. De, som uden for Vognmands:Lauget holde Hefte og Arbeidsvog ne, og som ikke ved Vandfremførselen, eller ved anden Tieneste under Ilden, derfra forhindres, ere ved Brandanordningen paalagte, at holde sig færdige, og, saafuart Politie-Directeuren befaler det, at lade deres Arbeidsvogne, forspændte med 2 Heste, møde paa Samlings- Pladsen; for, efter Politiets nærmere Anviisning, enten at kiore Band til Ilden, eller og at bortføre Flyttegods.

G4 (*) 3 Samlingen af rr. staaer ved en Trykfeil: hvor disse Sprøiter ligge; paa det at de (cfr). Regl. f. Khus Brandcorps IV. 51-54§. 1 Maj. gods. Det samme skal gielde, naar Tegn gives for Ild paa 2 Steder i samme District. Med Hensyn hertil sal, naar Klokkerne have klemtet for Huusild, alle de, som ere pligtige at mode, naar Ilden udkræver fordoblet Styrke, holde sig færdige til, paa første Tegn ved Ringning, at kunne indfinde sig uden mindste Op. hold. 52.) Naar Tegn gives med Ranonskud fra Voldene om Ildens Udbredelse, da skal alle øvrige Spreiter med Tilbehør og deres Mandskab mede paa Samlingspladsen, og der vente Brandmajorens Dr. bre, til nøiagtig udførelse. 53.) Med Hensyn til den Hielp, sem Gadevægterne seal yde (ved Huusild, er det, ved de disse af Politiedirecteuren givne Instruc tioner, befalet, at naar Klokkerne om Aftenen eller Nat. ten klemte for Huusild, skal det halve Antal af dem forfeie sig til Brandstedet, og der, indtil de erholde anden Befaling, forblive, for at pompe', bære Band, og arbeide ved Spreiterne, indtil det fornødne Antal af Brandfolkene er ankommen, samt holde Vagt ved En. derne og Tilgangen af Gaden, hvor Ilden er, og paa det neieste, i Henseende til alt dette, adlyde og forrette alt, hvad dem af Brand-Officererne eller Politie-Direc teuren befales. 54.) Naar der klemtes for Huusild afsendes fra Hovedvagterne, Portvagterne og Slotsholms. Vagt, uopholdeligen fornødent Mandskab til at besætte Brandstedet, og holde Uvedkommende fra samme, indtil det af det borgerlige Militaire fan afs loses. Med Hensyn hertil, foranstalter Stadshaupts manden strax det fornødne Antal af Over og Under: Officerer, samt Borgere ved Infanteriet, ei mindre end 200 Mand, til Brandstedet, paa det at det Torv eller den Gade, bvor Ilden er, saavelsom de Gader, hvorigiennem Vandet føres, og de tomme Vandtønder kiore tilbage, og hvor Politic-Directeuren og Brands mas Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 54 §. V majoren ellers maatte forlange, kunne holdes velbefatte I Maj. med Borgervagt, saaledes at ingen Uvedkommende tils lades at nærme sig Ilden, og hindre dem, som ere an fatte til at giøre Tieneste, eller arbeide derved. Ligele des foranstalter Stadshauptmanden, at et lige Antal af Borgere med Over- og Under:Officerer ere beredte til paa nærmere Ordre at samles, for enten at aflose de første, dersom Ilden skulde vare længere end 6 Timer, eller og at stode til disse, om Tegn skulde gives med Klokkernes Ringning, eller af andre Aarsager, at en stærkere Bors gervagt findes fornøden. Naar Tegn gives med Kanonstud, foranstalter Stadshauptmanden, at det halve Mandflab af hvert Borger-Compagnie møder paa vedkommende Alarm Pladse; af dette saaledes mødende Mandskab meder den ene halve Deel med og den anden uden Overs og undergevær, for at, om Neden skulde udfordre det, de første kunne være behielpelige til at holde Orden, og de sidste til Redning af Gods. For at holde ryddeligt i de Gader, igiennem hvilke Vand bringes til Brandstedet og de i Fare værende Indvaaneres Gods bortføres, beordres en Commando Cavallerie, ved hver Huusild, at patrouillere igiennem disse Gader, hvilken Commando haver at rette sig efter den Anvisning, som Politie-Directeuren maatte finde fornødent, paa Stedet at give samme. Ligesom Commandanten og den Officeer af Spe Etaten, som beordres til at møde ved Ildebrand, i Forening med Politie:Directeuren og Stadshauptmans den skal overlægge med Brandmajoren, hvilke tienlige Anstalter der af enhver, saavidt ham vedkommer, kunde være at føie til Ordens Vedligeholdelse, Ildens Damps ning og Redning af Gods, saaledes forskaffer og Com mandanten. og den ommeldte Soe-Officeer det fornødne Antal af Militaire eller Holmens Folk, til Vagthielp eller Urbeide ved Ilden, samt, naar det ansees nødvens 5 digt, Stegl. f. Khus Brandcorps. IV. 54-56 §. I Maj. bigt, til med fornødne Redskaber at foretage Nedbryd ning; og bidrage til Ordens Vedligeholdelse blandt disse, under det dem anviste Arbeide. 55.) Stadens Skorsteensfeiere ere ved deres Instrux paalagte, fanvel ved Skorsteens- som ved Huusild, strax at møde i Huset, hvor Ilden er opkommen, eller ved Brandstedet, og Enhver af dem at medbringe Folk, forsynede med Kugler, Touge og Koste, for der at forrette alt hvad dem enten af Brandmajoren eller andre Vedkommende befas les, og til deres Tieneste henhører; under Mulet af 2 til 10 Rbd. S. V. for Mesterne, naar de enten forsømme at møde, eller forlade Ilden uden Brandmajorens Tilladelse; og hvad Svendene angaaer, under dobbelt Straf imod en Brandsvend; alt efter Brande Commissionens Kiendelse. 56.) Ligesom Vandin specteuren ved Stadens Indenværker, i Overeens stemmelse med den ham af Vand-Commissionen med deelte Instrux, skal møde ved enhver Huusild, for, ef ter Overlæg med Politie-Directeuren, at foranstalte det Fornødne paa de Steder, hvorfra Band skal bringes til Ildens Dæmpning; saaledes ere ogsaa Vandmesterne beordrebe, med deres Folk, saasnart Tegn gives for Huusild, at forføie sig til Ilden, og, naar det forlans ges, give Anviisning, hvor Vand kan erholdes, samt, om Nødvendigheden fordrer det, at stille Hanerne paa Vandrenderne saaledes, at Vandet henledes til det Sted, hvor det forlanges. Desuden er det Vandmesterne paas lagt, med deres Folk at ile til Pomperne, som bruges, for at have Tilsyn, og være behielpelige, saavel med at sætte dem i Gang, som og, om nogen Mangel skulde vise sig under Arbeidet, at afhielpe samme, saavidt mues ligt, og iøvrigt at have Indseende med, at Redskabet, saalænge Pomperne bruges, forsvarligen omgaaes og in tet deraf forkommer. Vandmesterne ere forsynede med Brand: Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 56-58 §. Brandskildte, og dem er tilladt at lade sig afløse ved de: 1 Maj. res Mestersvende, naar enten deres Nærværelse flere Steder udfordres, eller Ilden vedvarer saalænge, at de ikke kunne udholde Anstrængelsen. 57.) Ligesom det, saaledes som 47 § ommelder, ved Brandanordnin gen er paalagt Vognmands-Lauget, at møde paa Sams lings-Pladsen med Vogne til Flytning, saaledes er det ved samme Anordning giort Vedkommende til Pligt, ved hver Huusild at mode paa Samlingspladsen med 2 Vognmands-Vogne med heste:Giødning, samt Ba rebore, Skuffer og Grebe, for at bedække og fikkre Lofte, Gaulvinduer, Vinduer og Dørre til brandfrie Kieldere, samt at tætte Dortrinene, for at stemme Bans det i de Huse, som enten ere, eller staae Fare for at blive, antændte; Og naar Ilden, ved Tegn med Ringning eller Kanonskud, tilkiendegives at tiltage, fordobles Antallet af disse Vogne med Giødning og Redskaber. 58.) Ligesom Brandanordningen bestemmer det Fornødne i Henseende til Flytning af Gods i Tilfælde af Huusild, som noget, der, naar Brandmajoren har tilladt eller befalet saadant i den Gade, hvor Ilden er, alene, ligesom Vandfremførelsen, staaer under Politie-Direc teurens Tilsyn, saaledes foranstalter Stadshauptmanden, at ved hver Huusild møder 50 borgerlige Artillerister, med 2 Officerer og 5 Under Officerer, alle forsynede med Skildte, mærkede med en Kanon, for at redde Gods; og ligesom der ved Tegn, med Ringning eller Kanonskud, tilkiendegives, at Ilden udbreder sig, skal dette Rednings-Corps fordobles. Disse Artillerister skal afhente hos den nærmeste Brand-Capitain, til Brug under Redningen, de fornødne, af Brandvæsenet foranstaltede, og behørigen mærkede, samt hos vedkommende Brand-Capitain bevarede, Seildugs-Sække, og efter Fornødenhed, samt ligesom Ilden udbreder sig, og Rednings: Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 58-61 §. 1 Maj. nings-Corpset tiltager, afhente flere Sakke hos de øvri ge Brand-Capitainer. 59.) Den høistcommandes rende Officeer, eller Brandmajoren og Vice-Brandmas joren, med bemeldte Officeers Bifald, skal ene være bes rettigede til at give Ordre til Huuses Redbrydning, naar de finde det nødvendigt til Ildens Standsning; dog overlades det til deres egen Skiensomhed, om saa dant i Forveien bør overlægges med Brand-Commissio. nens øvrige Tilforordnede, samt med de 2de første Of ficerer ved Brand-Corpset, som ere nærværende. Til Nedbrydning skal strap mode, af det i 2 § ommeldte Mandskab, ved hver Huusild, den for Tour staaende Rode, med de dertil hørende Over- og Under-Officerer; og skal Mandskabet være forsynet: Murerne med Ham mere og Brækstænger, Huustømmermændene med Ører og Skibstømmermændene deels med Drer, deels med Stiksauge. Resten af Nedbrydningsmandskabet skal mode, naar Tegn gives for Ildens Udbredelse, saaledes som det aarlig udstædende Regulativ bestemmer. Ligesom det ved Brandanordningen er befalet Huus: Eiere, i Nærheden af Ilden, at have Vand paa Lofterne og Propper i Renderne, samt disse fyldte med Band, saaledes skal det paaligge Brand-Officerers 60.) at have Opsyn med, at dette noie efterkommes; og om nogen Indvaaner dertil behøver Hielp, da at for: Staffe ham samme. 61.) Skulde det befrygtes, at Mandskabet, samt Hestene og Vognene, som ved Teg net med Kanonskud kunne erholdes, ikke maatte være tilstrækkeligt, da bliver, paa Reqvisition af den hoist commanderende Officeer, igiennem Cancelliet, strap ved Estafetter udstedt Ordrer til Amtmændene og Amts, forvalterne over Rigbenhavns og Roeskilde Amt, samt Hirschholms, Frederiksborg og Cronborg Di Stricter, eller det samlede Frederiksborg Amt, ligesom Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 61-62 §. og til Magistraterne og Byfogderne i de nærmeste I Maj. Riobsteder, og til forvalterne paa de Kgl. Slotte, at de skal holde sig færdige med saamange Vogne, med eller uden Vandtender, Sprøiter og Mandskab, som ansees fornødent, for, strap efter Ordre, under ved kommende Øvrigheds Tilsyn, at afsendes her til Staa den. Disse Vogne skal have deres Samlingspladse paa Norre- og Vester-Fælleder, samt Overdrevet paa Amas ger, indtil de her i Staden skal bruges; og da skal de staae under Brandmajorens Commando, saavidt Sprøiterne og dertil hørende Redskaber angaaer, og under Stadens Politie-Directeur, saavidt Vandtilførsel og de Brandlidtes Godses Transport angaaer. Naar forbes nævnte Steder maatte behøve Zielp, stal Brandmajoren herfra Staden strap dertil afsende, efter Ildens Beskaffenhed, indtil 6 Cabinets-Sprøiter med fornødent Mandskab, under en eller flere Brandofficerers Commando. Den saaledes sendte Hielp skal staae under Branddirecteurens eller Øvrighedens Commando paa Brandstedet. 62.) Naar Ilden er standset, skal Brandmajoren, til dens fuldkomne Slukning, beserge, at Murene strax indstyrtes paa Brandstedets Grund, samt at det endnu brændende Tømmer slukkes, og bortbringes fra Stedet, hvilket skal skee ved Reserves mandskabet, eller militair Commando, og Omkostnin gerne derved føres Brand-Commissionens Kasse til Rega ning. Brandmajoren skal tillige, saalænge indtil Brandstedet er opryddet, og al Ild slukket, beordre de fornødne Brand-Officerer og Officiantere, med Spreiter og Mandskab, til at forblive ved Brandstedet; liges som Stadshauptmanden skal lade den fornødne Vagt postere ved Brandstedet, og Politie. Directeuren, efter Aftale med Brandmajoren, bestemme, hvormange Karrer med læggere der skal forsyne Spreiterne med Band, indtil Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 62-65 §. I Maj, indtil Brandstedet er oprybbet. 63.) Ligesem ins gen Gaard eller. Huus Eier, i Følge de ham veb Brandanordningen paalagte Pligter, maae vægre sig ved at udlevere Brandspande, eller andre Brand Redskaber, til Brug ved Ilden, naar saadant af en Brand Officeer paafordres; saaledes skal det og paaligge den Brand-Officeer, som reqvirerer slige Redskaber af Indvaanerne, til Brug ved Ilden, naar de, som der. ved haves, ikke ere tilstrækkelige, at iagttage, at de Indvaanere, hvis Nedskaber begiææres, ei ere udsatte for Faren, hvorhos han enten skal meddele Eieren sit Beviis for Redskaberne, eller paa anden Maade sætte denne i Stand til, at getgiore Udleveringen; paa det Eieren, i Tilfælde at noget er bortkommet eller bestadis get, kan erholde Erstatning af Brand - Commissionens Kasse, der har Regres til Vedkommende, som maatte, ved Uforsigtighed eller anden Forseelse, have forvoldet Skaden. 64.) Alle og enhver tilholdes alvorligen, at omgaaes tilbørlig med Sprøiter, Slanger, La. derspande og øvrige Brand,Redskaber, hvad enten disse tilhøre det Offentlige eller enkelte Indvaanere; og Skal det paaligge de commanderende Officerer og Officis antere, saavidt enhvers Commando vedkommer, at have Opsyn hermed; ligesom de ogsaa skal panagte, at de Ar beidende forholde sig ordentlig, samt indberette, hvad der af Spreiter og andet Brandredskab er bleven beskas diget eller bortkommet, og af hvad Aarsag. -65.) Det Mandskab, saavelsom og de Sprøiter, Vogne og Brand: Redskaber, som ikke strap bruges ved Ilden, skal henvises til visse, efter Gadernes Belig genhed beqvemme, Samlings-Pladse, og der forblive, indtil de af Brandmajoren, eller Politie:Directeuren, enhver for sit Vedkommende, beordres til Arbeide, eller efter Omstændighederne affiges. Vognmændenes Ol ders Regl. f. Khns Brandcorps. IV. 65-69 §. III dermænd skal paaagte, at Kiorekarlene blive ved Bog. I Maj. nene; desuden skal paa Samlings-Pladsen altid, i det mindste, en Borger-Officeer, en Brand-Officeer, en borgerlig Artillerie-Officeer, saa og nogle Politie-Betiente, være tilstede, for, saavidt enhver af dem vedkommer, at paasee, at Alting bliver i Orden, og er færdigt til at møde ved Ilden, saasnart det befales. 66.) De i 39 § benævnte, i det nærmeste Depot væ rende, Redskaber, saavelsom de i 40 § ommeldte Haars dækkener for det District, hvor Ilden er opkommen, seal, i Tilfælde af Huusild, strax føres ved Vognmæn dene til de anviste Samlingspladse. 67.) For at afværge Kirkernes Antændelse af Flyveild, som kunde lægge sig paa Taarne, Tage eller Udbygninger, skal Brandmajoren commandere een eller flere af Brandcorp sets Officerer, samt et tilstrækkeligt Untal Brandsvende af Temmer og Muur - Professionerne, til, saasnart Ilden er i Nærheden af Kirkerne, at møde, og iagttage det Fornødne. 68.) Brand: Officererne stal, saasnart de komme til Ilden, melde sig hos Brandma joren, eller den tilstedeværende høistcommanderende Officeer af Brand-Corpset. Ligesom det er en Selvfølge, at den Brandofficeer, som først kommer til Ilden, efter Omstændighederne og beste Stiennende, føier Fors anstaltninger til Ildens Dæmpning; saaledes har han uopholdeligen at giøre de siden tilstedekommende overs ordnede Officerer Rede for hans Foretagende. Overalt skal Brandmajorens eller den i hans Sted Commandes rendes Ordre indhentes saa hastigt muligt. Naar uovers vindelige Hindringer i at udføre de givne Ordrer fulle mode, da skal saadant strax meldes for Brandmajoren, eller den Officeer, af hvem Ordren er givet, for at ets holde nærmere Befaling. for Enhver, skal ved Huusilb, 69.) Til Efterretning enten det er Mat eller Dag, Regl. f.Khus Brandcorps IV.698-V.72 §. I Maj. Dag, en Mand staae med en rød Fane paa det Sted, hvor Brandmajoren eller Vice-Brandmajoren er at finde, og en Mand med en guul Sane, hvor Meddirecteurer. ne ere at finde. = V.) Om Belønninger for udviist Flid og om Straffe for Stipoesløshed og flere forseelser, som maatte begaaes af de i Ildebrands-Tilfælde Brand, majoren Underordnede. 70) Brand:Offici. antere, Straalemestere, Assistenter, Brandsven de, 17edbrydnings: og Rednings. Mandskabet, Værkgesellerne, samt de, der ere ansatte ved Red, nings-Taskinen, saavelsom ethvert andet Medlem af Corpset, i lige underordnet Stilling, maac, naar de i Ildsvaades-Tilfælde særdeles udmærke sig ved Virk somhed eller Dristighed, i at give nyttig Hielp til Ils dens Standsning eller i at redde Medmenneskers Liv el ler Gods, som ere i Fare for Ilden, efter Brandmajes rens Forslag, og efter Brand Commissionens Bestems melse, af dens Kasse, i Forhold til Tienestens Vigtig hed, og Vanskeligheden i at udføre den, gives Belens ninger fra 1 til 20 Rbdlr Sølv - Værdie. 71.) Dersom nogen af de ved Ilden Tienstgiørende i Tieneften kommer til Skade, da skal han, paa Brands Commissionens Kasses Bekostning kureres, og desuden for hans Troskab belønnes; og bliver han utienstdygtig, da skal han for sin Livstid nyde en aarlig Pension of ommeldte Kasse, efter Brand Commissionens Bestems melse. Doer han, og efterlader sig Enke, stal hun lis geledes nyde aarlig Pension for sin Livstid af samme Kasse, saalænge hun bliver i ugift Stand; og gifter hun sig, samt atter bliver Enke, skal hun nyde den hende først tillagte Pension. 72.) Ligesom det ved Brandanordningen er bestemt, at den, som, naar Huusild opkommer, beviisligen gier første Anskrig om Ildens Uba Reglem. f. Khus Brandcorps. V. 72-75 §. Udbrud, førend nogen af Beboerne i det Huus, hvor I Maj. Ilden er, selv har anmeldt det, maae derfor nyde en Belønning af 4 Ned. E. V.; saaledes skat Brand- Corpsets Medlemmer ogsaa have Adgang til denne Belønning. 73.) Den Vognmand eller Riøres svend, som bringer den første Sprøite til det Sted, hvor Huusild er opkommen, stal, naar den af ham er. henbragt, førend Mandskabet havde samlet sig ved Spreis ten, have en Belønning af 4 Mbo. S. V.; og den, som paa lige Maade bringer den anden, skal have en Belønning af 2 Nod. S. V.; men naar det fornødne Mandskab er fulgt med Spreiterne, skal Kioresvenden nyde den halve Belønning, og Brandsvendene den anden halve Deel til lige Deling imellem sig. Det Mandstab, som ved Huusildebrand, uden at oppebie Zestes hielpen, bringer den første Sprøite, skal derfor nyde en Belønning af 4 Nedir S. V., og det Mandskab, som saaledes bringer den anden Sprpite, skal have 2 Rodle S. V. I ethvert Tilfælde, hvori nogen af forannævnte Belønninger skal kunne tilstaaes, maae Sprois ten med tilhørende Redskaber være bragt til Ilden ubestadiget, og i saadan Tilstand, at den strax uden Op hold kan sættes i Brug. 74.) Den, som, naar Tegn for Huusild er givet, bringer den første Vogn med Brandredskaber og det første Vandkar til Brands stedet, skal nyde en Betonning af 3 Rbd.; den dernæst efter 2 Rbd.; den tredie i Rod., og den fierde 4 M., alt i S. V. 75.) Den, som uden lovligt Fors fald udebliver fra sin Post ved Ilden, længere end Time, efterat Alarmtegnet er givet, skal, om han er Brandsvend, Værkgesel, ansat ved offentlige Pomper, henhørende til Nedbrydningsmandskabet, Matros paa et af Handels-Skibene, henhørende til Prammene, eller i lige underordnet Stilling, derfor bode 2 Mk. Rigs- XVIII Deel. bank, 5 Regl. f. Khns Brandcorps. V. 75 77 §. I Maj. banfpenge, en Straalemester eller Assistent 1 Rbd., og en Over- eller Under Brandmester 2 Rbd.; udebliver Nogen en Time, fordobles hans Straf, og udebliv r han længere end 2 Timer, da skal Brand.Commiss fionen eller Brandmajoren, forsaavidt 36 § berettiger ham, domme den, som af ovenmeldte Mandskab saalænge udebliver, til Fængsel fra 1 til 8 Dage, og Brand. mesterne i lige Tilfælde bode fra 4 til 10 Rbd. eller hensættes fra til 8 Dage i Arrest paa Hoved Vagt:n, alt efter de Omstændigheder, som formere eller formind. e den Elyidiges Brode. Den, som uden Tilladelse fors lader sin Post ved Ildsvaade, forend ban asleses, stal anfees med dobbelt Straf imod den, som udebliver over 2 Timer. Den, som indfinder sig ved Ilden uden Brandskildt, skal bortvises som Uvedkommende, indtil han med Skildt kommer tilbage, og ansees han da, som om han ikke var modt, indtil han indfinder sig med sit Skildt. 76.) Udebliver nogen Brand Officeer, uden lovligt Forfald, fra Ilden, længere end en halv Time, efterat Allarm-Tegnet er givet, skal han derfor 1ste Gang irettesættes af Brandmajoren, i Overvarelse af de andre Brand-Officerer i Districtet; 2den Gang dommes han af Brand-Commissionen til 4 Ugers Arrest paa Hovedvagten, og 3die Gang til 6 Ugers Arrest; hvorhos han i dette Tilfælde bliver at indstille til at meddeles en simpel Afskeed. Den Brand-Officeer, som uden Tilladelse forlader sin Post ved Ildsvaade, forend han afloses, straffes første Gang med 4 Ugers Arrest og anden Gang med 6 Ugers Arrest, samt i sidste Tilfælde indstilles til simpel Afskeed. 77.) Den Riore, svend, som uden lovligt Forfald udebliver Time, efterat med Klokkerne er klemtet, enten med Hestene, til Sprøitens eller tilhørende Vandkars Frembringelse, els ler med Begn, til andre Brand-Redskabers Fremførsel, eller Regl f. Khns Brandcores. V. 77-78 §. S. V. eller forsommer at mode paa Samlings-Pladsen, til at r Maj. bortkiøre Flyttegods, sal bede efter Brand-Commissionens Kiendelse 32 Skil. Rigsbankpenge, og for en Tis me 1 Rod., for 2 Timer 5 Rbd.; og udebliver han 3 Timer eller derover, skal han ansees som modtvillig Udeblivende med 8 Dages og Nætters Fængsel. Derfom Huusbonden er Aarsag til Udeblivelsen, skal Karlen være angerlos; men Huusbonden dommes af Branda Commissionen til at bøde for Time 2 Rbd., for en Time 5 Rbd., for 2 Timer 20 Rbd., og for 3 Timer, eller længere, indtil 50 Rbd. Naar det Brand-Reds skab, som nogen Vognmand skal bringe til Brandstedet, af Brandmajoren eller Politie Directeuren befales af. hentet ved en anden Vognmand, flat den Forsom melige, foruden den fastsatte Straf, betale til denne, efter Politie-Directeurens Bestemmelse, indtil 2 Rbd. 78.) Viser Nogen sig overhørig i at udføre det ham Befalede, skal han arresteres og af Brand- Commissionen straffes, om han er Straalemester, Ass sistent, Brand. eller Riøresvend, eller i lige unders ordnet Stilling, med Fængset fra 8 Dage til 4 Uger; om han er Brand-Officeer, med Arrest fra 4 til 6 Uger, hvorhos han, efter Omstændighederne, tillige kan blive at indstille, til at meddeles en simpel Afskeed. Er han Over: eller Under Brandmester, skal han ansees med en lige Arrest og, i Tilfælde, desuden degraderes eller kasseres, alt eftersom Omstændighederne formere eller formindske hans Brede; er han i anden civil Stilling, Tal han bode, efter Forseelsens Beskaffenhed og hans. Kaar, fra 2 til 50 Rbd.; men befindes hans Overhøs righed udmærket stor, skal han af Brand-Commissio nen dommes til Fængsel fra 8 Dage til 4 Uger; er han Militair af Land- eller Søe-Etaten, af bet borgerlige Infanterie, eller Artillerie, da demmes han af den ham $ 2 veds Regl. f. Khns Brandcorps. V. 78-81 §. Maj. vedkommende Krigsret. Hvo, som imod de Foranstalt ninger, der gieres mod Ilden, med magt modsætter sig nogen Befalingshavende, skal straffes med Fæstnings, Arbeide eller Fængsel paa visse Aar eller Livstid, efter Omstændighederne; bruger han Vaaben til at giore Modstand, stal han have sit Liv forbrudt. 79.) Befindes negen Straalemester, Assistent, Brands svend eller Riøresvend, eller anden Underordnet, under hans Forretning ved Ilden, bestienket, skal han strax arresteres og straffes af Brant-Commissionen med 4 Dages og Nætters Fængsel. Naar en Overs eller Un der:Brandmester findes bestienket ved Ilden, skal han anholdes, og straffes med 14 Dages Arrest. Skulde, imod Formodning, nogen Officeer paa saadan Maate forsee sig, skal han strax arresteres, og straffes med 4 Ugers Arrest, og skeer det oftere, skal han straffes med 6 Ugers Arrest, og desuden indstilles til at erholde en fimpel Afskeed. 80.) Dersom noget Brandred. skab ved Ilden forbrændes eller beskadiges, skal den, til hvem samme har været betroet, erstatte Skas den, med mindre han kan oplyse, at det er skeet uden hans Skyld. 81.) Dersom nogen af det ved Fl den tienstgiørende Mandskab modtager Penge af nogen af Stadens Indvaanere, for at slukke Ild, eller give dem Hielp; da skal han bøde ligesaameget, som han har modtaget, og begge Summer af Brand-Commissionen afgives til Khavns Fattigvæsens Hoved-Kasse. Naar nogen af dem, som over bemeldte Mandskab haver nogen Befaling, modtager Penge, eller tillader sine Underhavende at modtage dem, skal han ligeledes bøde sane meget i Straf, som der i det hele er modtaget, og dis foruden have sit Embede eller Bestilling forbrudt. E han Officeer ved Brands Corpset, skal han, foruden Bederne, indstilles til at meddeles en simpel Affecd. 82.) Regl. f. Khus Brandcorps. V. 82:36 §. 82.) Ligesom 43 § befaler, at Graverne skal ringe, 1 Maj. saasnart Brandmajoren ved en Officeer befaler saadant, saaledes bestemmer Brandanordningen Etraf for den Graver, som, uden saadan Befaling, lader ringe, eller endog foretager den sædvanlige Ringning. 83.) Ligesom Brandanordningen bestemmer Straf for de For mænd og Oldermænd, som have med Vandfremførelsen at giere, i Tilfælde af Udeblivelse, saaledes blive og saavel Vognmandslaugets Oldermand, der skal paafce, at Vognmændene og Kiorekarlene opfylde de dem ved dette Reglement paalagte Pligter, som Formanden og de Adjungerede ved PramInteressentskabet, at idomme Straf for udeblivelse over Time, efterat Tegn er givet for Huusild, hvorfor skal bødes efter Brand Commissionens Kiendelse fra 5 til 50 Rbd. Grov Forseelse skal tillige medføre Afsættelse fra Forreta ningerne. 84.) Med samme Straf, som for Ol dermænd og Formænd er bestemt, skal og Vandmesterne ansers, saavelsom deres Mestersvende, naar disse mode for at iagttage Vandmesternes pligter, efter 56 §. Vandmesternes Folk blive at anfee med samme Straf som Kivrekarlene, efter 77 §. 85.) Forsømmer nogen Taarn.Vægter, i Ildebrands:Tilfælde, strap at give Tegn fra Taarnet, skal han derfor straffes med at hen sættes 14 Dage i Fængsel, og have sin Tieneste forbrudt. Dersom han giver urigtigt Tegn, straffes han med 8 Dages Fængsel; skeer det anden Gang, med 14 Dages Fængsel, og 3die Gang-have fin Tieneste forbrudt. Forlader han sin Post, dommes han til For bedringshuset paa 2 Maaneder, og til at have sin Tieneste forbrudt. Findes han sovende paa sin Vagt, Straffes han første Gang med 24 Dages Fængsel, og ans ben Gang med Tienestens Fortabelse. 86.) Den Gadevægter, som imod nogen Brand, eller Borgers $ 3 Offi: 18 8. Negl. f. Khns Brandcorps V. 86-88 §. I Maj. Officeer, eller imod Politiet, ved Ilden viser sig overhörig, 2 Maj. eller forsømmer nogen af de ham vcd 43, 44 og 53 §§ paalagte Pligter, straffes første Gang med Fængsel efs ter Omstændighederne og Brand-Commissionens Kien delse, og anden Gang kasseres; men modsætter han sig med Magt de Befalingshuvende, straffes han efter 78 §. 87.) Ligesom alle ved Ildsvaade Befalende have Ret til at fordre Lydighed i alt, hvad de ved Ildebranden befale og foranstalte, saa bør de og beflitte sig paa, at omgaaes deres Underhavende med Venlighed og Mildhed. Skulde derimod Nogen, ved Ord eller Gierninger fornærme sine Underhavende, saa skal Brand: Commissionen, efter Omstændighedernes Beskaffenhed, demme ham til Bøder fra 5 til 50 Rbd., og om Fors nærmelsen er stor, til Arrest fra 14 Dage til 4 Uger; men de Underhavende, som formene sig fernærmede, skal desuagtet vedblive at adlyde den Foresatte, som de vil klage over. 88.) Hvo som ikke formaaer at udrede de efter dette Capitel idemte Bøder, der alle ers lægges i Solv.Værdie og tilfalde Brand:Commissionens Kasse, undtagen i det Tilfælde, som 81 § bestemmer, behandles efter Fr. 6 Dec. 1743. Paa lige Maade forholdes med de foran i 19de og 55 §§ ommeldte Muleter (*). (†) Bekiendtg. fra Cancelliet, hvorved det paas lægges de danske Undersaatter, der maatte finde de Flasker, der af de af den engelske Regiering til Nord, polen udrustede Expeditioner ere kastede overbord, med Underretning om Skibenes Tilstand m. m., ufortøvet at indsende hvad samme indeholder til Admiralitets- Secret. Crookeri London, eller aflevere sanime til (*) Bed Slutningen af den særskilt trykte udgave i svo af dette Regl. er tilfeiet sammes Indhold. Bekg. om Eng. Erped. t Nordpolen. til vedkommende Øvrighed, hvorfra det foranstaltes 2 Maj. indsendt til Cancelliet, i begge Tilfælde med tilføict Bemærkning om Tid og Sted, naar og hvor en saa dan Flaske er fundet; ligesom det og forventes, at Erpeditionerne paa de Steder, de kunde komme til at an lebe, saavelsom hos Førerne af de Skibe, de paa deres Reise maatte møde, vil finde al den velvillige hielp og Understøttelse, som behøves og kan afgives. Pat. Naadstue-Pl. om Taxt for Lammekiød. p. 243. 8 Maj. Raadstue Pl. (Cancellie - Brev til Khns Magis 8 Maj. strat 5 Maj) at 3647 Mand Frifolk af de her garnisos nerende Regimenter skal indqvarteres i Khavn i Epers ceertiden af 28 Dage fra d. 20de d. M. p. 244. R. Kammer-Pl. (Resol. 13 Maj) ang Repartis 13 Maj. tionen af de af den Kongelige Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslu. fers Unlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekost ninger for 1817. (Disse udgiøre 123676 Rbd. 15 St. 17. V., hverunder tillige ere indbegrebne Renter indtil 31 Dec. 1817 af Forskuds Summen, forsaavidt denne har oversteget den ved Pl. 31 Dec. 1813 til et fligt Forskuds Afholdelse udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fond. Til at erstatte fat..ne, bliver, i Overs eensstemmelse med Vej: Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og Pl. 30 Tov. 1804, det med 1818 Aars Apr. og Jul. Qvartalers Skatter udredende Bidrag til det egentlige Vej-Arbejde 1 Rbd. 24 Sf. og til Broers og Steenflusers nye Anlæg 27 Sk. N. V. pr. Tønde for det, efter de i Vej-Frs 30 og 31 §§ foreskrevne Regler, højest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). P. 102. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Indførselstolden 16 Maj. af Tobakspiber. p. 105. 54 RaadPl om Fattigskat i Khn. 20 Maj. 21 Maj. 23 Maj. 23 Maj. 26 Maj. Naadstue Pl. (Resol. 6 Maj, bekg. Khns Magis strat v. Cancellie. Br. 12 Maj) af der i Fattigskat for Kiøbenhavn maae, til at dække Udgifterne for 1817, opkræves i Aaret 1818 Arealskattens oprindelige Beleb, beregnet til N. V. efter en Cours af 375, to og en fierdedeel Gang; hvorhos bog den ved pl. 15 Jul. 1816 paabudne Tillægsafgift af en halv Gang Arealskattens oprindelige Belob maae bortfalde. p. 244. (†) Bekiendtg. fra Cancelliet, at Kongen har bes falet samme at befiendtgiere: At den i Aab. Br. 6 Apr 1818 ommeldte Subscription paa Actier i den natio. nale Bank nu er aabnet, og bliver staaende aaben indtil 2 Maaneder efterat den Octroi, som vil blive givet den nationale Bank, er publiceret; at Subscriptionen modtages i Rigsbanken; at hver Actie bliver 100 Rbdly rede Sølv; og endelig: at enhver, som inden den ovenfor bestemte Tids Forløb tegner sig for Indskud, tilsiges de jordele, som ved Octroien for den nationale Bank nærmere vil blive bestemt. (See Octr. 4 Jul. 1818. 10 § eg Reglem. 27 Jul 1818. 8 §). Pat. Gen-Postdirections Pl., hvorved gientages og ind skiærpes Bestemmelserne i Sr. 27 Jan. 1804. 6 og 7 § og Fr. 6 270v. 1810. 14 § (formedelst de hyppigen fo refaldne Indgreb i Vognmandslaugenes Nettighe der). p. 106. (†) Gen. Postdirections: Pl. om Vognmandstar tens 17edsættelse fra 1 Jun. til r Aug. 1818 eller indtil den vorder fastsat i rede Sølv (See Pl. 18 Jul. 1818). Khavn. 4to. = Cancellie Pl. (Resol. 13 Maj) at Pl. 26 Apr. 1814 og 9 Sept. 1815 (der bestemme de Wilkaar, under hvilke det tillades Mandskabet af de annecterede Batailloner at nedsætte sig i Kiebstederne) maae udvis des Pl. om Forstærknings-Bat. Mandskab. des derhen: at det Mandskab, som, efterat have ud: 26 Maj. tient ved den staaende Hær, overgaaer til forstærk ningsbataillonerne, og de, der fra Recrut af ansæt tes ved samme, saavelsom Spillemændene ved fornævnte Batailloner mane, naar de som Professionister neds sætte sig i Kiobsted og drive borgerlig Næring, tilstaaes Rettighed til at antages som Laugsmestere i de ved, kommende Laug, og i saadan Egenskab vinde Borgers stab, samt holde Svende og oplære Drenge, dog saales des, at de legitimere deres Duelighed ved at forfærdige Mesterstykke. p. 109. Bekiendtg. (f. Hertugdommene) ang. Subscrip. 26 Maj. tion paa Indskud i den nationale Bank, p. 110. Cancellie-Pat. ang. de Attester, som af vedkom: 26 Maj. mende Øvrigheder meddeles uformuende Studerende ved Universitetet i Riel, for Slesvig og Holsteen. p. III. Cancellie-Pl. for Kiøbenhavn (Resol. 13 Maj) 28 Maj. hvorved befales, at alle Eiere af Arbeidsvognei Khavn og paa dens Grund skal forsyne disse Arbeidsvogne med Siul, hvis Sælger ere af 8 Tommers Bredde, saa= Tedes at fra Udgangen af Mart. 1822 ingen Arbeidsvogn maae taales med smallere Hiul; dog at herfra maae free Undtagelse a.) med de Vogne, der bruges til Gades og atterenovationens Udførsel, med Hensyn til hvilke det fremdeles skal være tilladt at beholde og bru ge de nu sædvanlige fmalle Hiul, endskiendt kun veb Kiørsel med Renovation og aldeles ikke til anden Ars beidskiørfel; og b.) i de Tilfælde, hvor dybt eg løst Sneføre indtræffer, da det ved Politieplacat skal kunds giores, at det, saalænge saadant vedvarer, er tilladt at bruge smalle Hiul ved alle Arbeidsvogne. p. 112. 55 .PL Pl. om Auction i Sterv- og Canc. Boer. 3 Jun. Pl., hvorved fastsættes adskillige Forholds. regler, som skal iagttages ved Auctioner i Sterv: cl ler Concursboer, Cancellie, p. 113. ten. Kongen har foreskrevet følgende Regler, der, med Hensyn til Auctioner i Sterv. eller Concursboer, for Fremtiden skal iagttages: 1.) De Conditio, mer, paa hvilke rørlige Ting i Sterv eller Concurs. boer bortsælges ved Auction, skal for Fremtiden, liges saavel som de, der angaae faste Eiendomme, approberes af vedkommende Skifteret. 2.) De contante Penge, som Indcassatorerne modtage ved de i faas danne Boer afholdte Losere Auctioner, fal, inden 8 Dage efter Auctionens Holdelse, indbetales i Stifteret: 3.) Dersom Indcassatorerne ikke til vette Tid aflevere det contant modtagne Auctions Beløb, skal de fra den Tid af, og uden at der behøves en saa dan Forelæggelse, som er bestemt ved Fr. 12 Febr. 1790. 11 §, udrede 6 Procent i Renter af Beløbet, og desuden erlægge til de Fattige en daglig Mulct fra a Romk til 2 Rbdlr Sølv-Værdie, efter Sagens Omstæn digheder; hvilke Tvangsmidler og skal gielde i ethvert andet Tilfælde, hvor en Indcassator staaer tilbage med den ham paaliggende Aflevering af de modtagne Midler. 4.) Sem Indcassations: Salarium ved Salget af Varer og Løsøre fan, i Sterv eller Concursboer, i intet Tilfælde tilstaaes mere end 4 Procent. Af de Pengesummer, som blive contant betalte, made Indcassatorerne derimod kun oppebære halvt Salarium, 6.) Auctions.Conditionerne ved alle Auctioner over Varer og Losore, være sig enten i Boer eller ved fris villige Auctioner, skal tilføies Catalogen strax efter Titelbladet, og det hvad enten denne er trykt eller stres ven; desuden skal Conditionerne i det Værelse, hvor Auctionen holdes, opslaaes paa et Sted, som dertil 5.) fins Pl. om Auction i Sterv: og Canc. Boer. findes beqvemt, til Alles Eftersyn (*). 7.) Lige: 3 Jun, som det ved pl., ang. Skifteforvaltningen i Khavn, 21 Mart. 1809 udtrykkeligen er befalet, at Auctions-Bes løbet af de faste Eiendomme, som et Boe lader sælge, stedse skal afleveres til Skifteforvalteren, uden at passere Indcassators Hænder, saaledes skal denne i Sas gens Natur grundede Regel og gielde udenfor Khavn, hvorhos den fra nu af skal være udvidet til Auctionsbes lobene for Actier eller Obligationer, være sig offentlige eller private, som i Stervs eller Concursboer bortfælges

Politie-Pl. at der (for at giere det mindre 6 Jun, besværligt for dem af Beboerne i Districtet No. 1 uns der Khavns nordre Hoved-Kystpolitie District, og i begge Districter 270. r under Khavns søndre Hoveds Kystpolitie District, samt i FrederiksbergDistrict, dek boe paa Bisbenhavns Grund, med de Anmeldelser, de ved Lovgivningen ere paalagte at afgive, saavel til den vedkommende Districtscommissair, som til Politieassistenten, om Tienestetyende og andre Personer, der ere tilhuse hos dem, samt om Forandring ved Personas let) er foranstaltet: at Politieassistenten i forstæderne og Politieassistenten i Christianshavns Qvarteer, hvorunder Amagerbroe henhører, modtage Anmeldelse paa egne og Districtscommissariernes Vegne. Hvor hos Vedkommende giores opmærksomme paa, at d. 13 § i pl. 28 Febr. 1817 fremdeles et anvendelig paa de ommeldte Beboere, uagtet de for Eftertiden ingen directe Anmeldelse have at afgive til Districtscommissais ren. p. 289. (†) Bekiendtgiørelse fra Gen. Toldkammer: 6 Jun og Commerce-Coll. ang. et Syr paa Stevns. Fol. Ifølge (*) See Cancellie Br. 13 Mart. 1819 (Collegial Tidend. f. 1819 No. 15 p. 208). 6. Jun. Io Jun. Bekg. om Fyret paa Stevns. Ifølge Kgl. Befaling er til Sikkerhed for Skibs. farten fra og til Østersøen oprettet et nyt Syr paa Sor. bierget Stevns eller den saakaldte Stevns Klint i Sielland. Dette Fyr bestaaer af roterende Lamper med sex Reverberer, hvilke dreie sig rundt i tre Minutter, saa at man i denne Tid seer ser stærke Blink, imellem hvilke Lyset forsvinder; dog vil man i Nærheden kunne see Skin af Lamperne mellem Blinkene. Herved udmærker Fyret sig fra det ligeoverfor paa den svenske Kyst ved Falsterboe, i Vintermaanederne brændende, Eteenkuls: eller Blusfyr. Det nye Fyr paa Stevns Klint er 140 fod over Vandfladen og er anbragt i en Bygning, som staaer 4400 Fod i N. 22° D. (retvisen de) fra Høierups Kirke ved den sydlige Kant af Stevns Klint. Denne Bygning vil bestandig blive holdt hvid, og giver derved ogsaa om Dagen et meget kiendeligt Seemærke Fyret bliver første Gang antændt d. 1 Aug. 1818, og vil derefter bestandig blive holdt brændende fra Paaske til Michelsdag een Time efter Solens Ned. gang til dens Opgang, og fra Michelsdag til Paaske en halv Time efter Solens Nedgang til dens Opgang. Pl., at Kongen (til nærmere Bestemmelse af de i Sr. 27 Sept. 1799 foreskrevne Regler med Hens syn til Skrifter, som ere fornærmelige for fremmede Staters Regenter) vil have fastsat, at den, der lader noget trykke, som indeholder forhaanende eller util. borlige Yttringer om fremmede, i Venskab med Kongen levende, Regenter, ikke skal kunne undskylde sig med den Omstændighed, at det Fornærmende er tas get af et andet Skrift eller Blad, men at han, endfiendt dette maatte være Tilfældet, ligefuldt skal dras ges til Ansvar og Undgieldelse, som om han selv fra først af havde fremført hine fornærmelige Udladelser. Cancell, p. 114. Fr. Fr. om Sukkerhandelen. 1:4 §. Fr. om Sukkerhandelen i Danmark, og 13 Jun. hvad deraf skal erlægges. Gen. Toldkammer- og Commerce -Coll. (*). p. 115. Gr. Da Kongen finder fornødent, at give de for Sukkerhandelen endnu gieldende Anordninger en, med nærværende Omstændigheder passende, Forandring til Fordeel for de Kgl. vestindiske Colonier, for Raffinaderierne og for Handelen i Almindelighed, saa ophæves herved fra Dato Fr. 8 Mai 1807, om Sukkerhandes len og Afgifterne af Sukker i Danmark, og ligeledes Fr. 16 Jun, 1797 om den ostindiske Handel, forsaavidt denne angaaer Sukker; i hvilke Frrs Sted herved befales Følgende: 1.) Brune og hvide eller dækkede Sukkere fra de Kgl. vestindiske Øer fortoldes her i Riget med 1 Rbd. 74 Solv pr. 100 Pd til Forbrug i Landet, men med 40 Roß Solv pr. 100 Pd til Udforsel; for hvilke Afgifter de kan tages paa Creditoplag under de almin delige for Creditoplag bestemte Regler. 2.) Frems mede Sukkere af alle Slags og fra hvilketsomhelst fremmed Sted kan tages paa Transitoplag, under de als mindelige for dette Oplag bestemte Regler, imod i pСt Transittold ved Udførselen. 3.) Sukkere directe fra fremmed Sted udenfor Europa fortoldes tit Forbrug i landet, de brune med 2 Rbd. 33 F Sølv pr. 100 Pd., og de hvide eller dækkede med 3 Rbd. 62 Selv pr. 100 Pd., hvilken Told skal betales, førend den frie Raadighed over Varerne erholdes, da Creditops lag ikke tilffaaes for disse Varer. 4.) Thara for Sukkere i Fade fra St. Croix, eller fremmede brune Eukkere i lignende Fade, beregnes med 17 Procent. 5.) For (*) See Circul. 18 Jun. 1818 (Collegial. Tidend, f. 1818 No. 40 p. 558). Fr. om Sukkerhandelen. 5 §. 13 Jun. 5.) For raffineret Sukker, der efter Raffinadeurer nes Angivelse og under deres Ferpligt efter Told-Fr. ud, føres til fremmede og frie Steder, gotgiores 2 Rbs Selv pr. Pd. 13 Jun. 13 Jun, Cancellie: Pl. (Resol. 3 Jun) ang. hvorvidt frivilligen paa Landet anskaffede Spreiter maae ned. lægges, samt hvorledes Omkostningerne med Istands sættelsen af den Skade, som Spreiterne tage ved Brug paa et fremmed Sted, bor getgiores. p. 117. 1.) Sprøiter med Tilbehør, sem ere eller herefter maatte vorde anskaffede af andre Landboere, end dem, som i Følge 13 § i Brandvæsens Adn. for Landet 29 Febr. 1792 dertil ere pligtige, skal fremdeles vedbørligen vedligeholdes og betragtes som et Inventarium til Stedet, saa at de hverken maae nedlægges, eller bortsælges fra Stedet, uden Over-Øvrighedens dertil meddeelte Tilladelse. 2.) Over: Øvrigheden, naar den paa Grund af Omstændighederne, enten fordi Sprøitens Nedlæggelse i det hele ansers for uskadelig eller dog med Hensyn til Eierens Evne billig, maatte finde sig beføiet til at meddele en saadan Tilladelse, bør derefter strax giere Indberetning til Cancelliet, med Forestilling, hvorvidt det, med Hensyn til Egnens Fornødenhed og Beboernes Evne, kan ansees gavnligt, i den nedlagte Sprøites Sted at anskaffe en ny, og hvil ken Commune i saa Fald denne Byrde bør paalægges. 3.) Naar frievilligen anskaffede Sprøiter ved Brug paa et fremmed Sted tage Skade, maae Omkostnin gerne med sammes Istandsættelse da foranstaltes gotgiorte ved Repartition paa det Amt, hvori Sprøiten høs rer hiemme, paa samme Maade, som Delinqvents og andre offentlige Udgifter. Politie Pl. (Rescr. til Politic Directeuren 10 Jun.) at de, som i Fremtiden bringe Fisk i Qvaser til Pl. om Fiskes Salg fra Qvaserne. til Kiobenhavn, maae afsætte deres Varer, til Hvem 13 Jun. de vil, uden at være den i Pl. 18 Mar. 1761 feres skrevne Indskrænkning undergivne, for Kl. 10 om Fors middagen ei at maatte sælge til Fiskerfonerne. p. 290. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khus Magistrat 12 17 Jun. Jun.) om Lysestobernes Formand. p. 245. 1.) Samtlige Lysestøbere i Khavn maae imels lem sig indbyrdes vælge en Formand, dog at saadant Valg bliver af Magistraten at approbere, samt at Tis den, i hvilken den Valgte skal være pligtig at fungere, ligeledes nærmere bliver af Magistraten at bestemme. 2.) Den Formand, der saaledes vælges, skal være fors pligtet til at holde en Fortegnelse over alle Lyseftsbes re og deres Beepæle, meddele de Oplysninger, som af vrigheden maatte forlanges, og udføre, hvad der af denne maatte paalægges ham, med hensyn til forommeldte Næringsbrugere, samt i Forening med en af disse udstæde Attest om, at de, der herefter vil vinde Borgerskab, som Lysestøbere, dertil ere qvalificerede. (†) Handels-Tractat mellem H. M. Kon 17 Jun. gen af Danmark og H. M. Kongen af Preussen, [Udeul. Departement ]. Khn. 4to. Gr. Da D. M. Kongerne af Dannemark og af Preussen, befielede af lige Attraae efter alt meer og meer at befæste det mellem Dem bestacende Venskab, og at udvide Handels-Forholdene mellem Deres respective Stater, ere komme overeens om at slutte en paa giensidige Fordele grundet Handels-Tractat; faa have De udnævnt til Deres Befuldmægtigede, Kongen af Dans nemark Hr. Liels Rosenkranz, Geheime-Statsmis nister og Chef for Departementet for de udenlandske Sas ger, Ridder af Elephantordenen zc., og Kongen af Preuss sen Hr. W. . M. Borggreve og Greve af Dohna, Geheime-Legationsraad, befuldmægtiget Minister hos Hans Handels- Tractat m. Preussen. 1-3 §. 17 Jun. Hans Danske Majestæt, Ridder af den rode Drns tres die Classe; Hvilke, efterat have uoverlet deres i beho. rig Form befundne Fuldmagter, have aftalt og sluttet følgende Artikler: 1.) Der skal være en ubrodelig Fred og et oprigs tigt og fuldkomment Venskab mellem Kongen af Dan nemark, Hans Arvinger, Efterfølgere paa Tronen, og Undersaatter paa den ene Side, og Kongen af Preussen paa den anden Side, uden Undtagelse af Personer eller Steder. 2.) De Danske Undersaatter i Preussen og de Preussiske Undersaatter i Dannemark skal bestandig ansees og begegnes som de meest begunstigede Ta tioners Undersaatter, i Overeensstemmelse med de mess lem de høie contraherende Parter og andre Magter bestaaende Handels-Tractater. Deres Majestæter forbinde Sig desuden til at tilstaae Deres respective Undersaatter alle de Lettelfer, Understøttelser og alle de Handelsfor. dele, som naturligviis kunne flyde af et saadant Fors trin, dog vel at forstaae, at de Danske eller Preussiste Undersaatter skal i deres Handel og Riobmandskab under kaste sig Landets Love og Anordninger. 3.) De meest begunstigede Nationers Fordele, der i Følge 2 § ere de respective Undersaatter tilstaaede, strække sig liges ledes til de Varer og Skibe, der ere de tvende hoie contraherende Parters Undersaatter tilhørende. For at bes gunstige Handelen saameget mueligt, er man kommen overcens om, at de Danske Skibe stal i H. Preussiske Mstæts Staters Havne nyde de samme Forrettigheder som Landets egne Skibe, og at denne samme Fordel skal være de Preussiske Skibe tilstaaet i Kongen af Dans nemarks Staters Havne, med Undtagelse af Derne Fas røe og Island, samt af Grønland og de Danske Co lønier. De Preussiske Stibe stal i Danske Havne ifte betale de 50 pro Cento ever den sædvanlige Tarif. Bes talins Handels-Tractat m. Preussen. 3-5 §. talingen af Havne-Afgifter, af Ind- og Udgangs-Af: 17 Jun. gifter eller af Told af Varer, saavelsom af hvad der erlægges af Skibe i Havnene, skal i H. Preussiske Mstæts Stater være den samme for de Danske Skibe, som for Landets egne. Alle disse Fordele ere ligeledes tilstaaede de Preussiske Skibe i det Danske Monarkies Havne. 4.) De Preussiske Skibe skal betale Afgifterne i Suns det og begge Belterne paa samme Maade, som disse Afgifter erlægges af de i Dannemark meest favoriserede Nationers Skibe. Det samme skal finde Sted i Henseende til de Preussiske Varer og Gods, som passere Sundet og Belterne ombord paa fremmede og privilegerede Skibe. Sund-Tolden skal betales efter Tarifen af Aaret 1645, eller paa saadan Maade, som Dannes mark ved yderligere Conventioner med de meest begunsti gede Nationer kan vorde enig om. Hvad angaaer de Varer, som ikke ere ommeldte i denne Tarif, da skal de Preussiske Undersaatter ei betale meer end I pro Cento, saaledes som Tilfældet er med de meest favoriserede Nas tioner. Betalingen af Rosenobelen og de 24 ß, som de Preussiske Undersaatter hidindtil i Sundet have været underkastede saavel for Skib, som for Ladning, skal aldeles ophøre. De til Fordeel for Toldbetienterne bestemte Afgifter eller Sportler, og andre Udgifter i Sundet, skat af de Preussiske Undersaatter betales paa samme Fod, som af de Nationer, der ved Handels: Tractater med Dannemark ere meest begunstigede. Paa denne samme Maade skal de Preussiske Undersaatter erlægge Afgifterne for Passagen giennem den Holsteenske Canal. 5.) Ved Farten giennem Sundet, saavelsom Belterne og den Holsteenske Canal, stat man ikke visitere de Skibe og Varer, som tilhøre de Preussiske Undersaatter, men hvad betræffer Quitteringen for Tolden af disse samme Skibe og Varer, da skal man være pligtig til at fæste Troe til XVIII Deel. I De Handels-Tractat m Preussen. 5-9 §. 17 Jun. de Certificater og Passer i god Form, som de Preus. fiste Skibs-Capitainer maatte kunne fremlægge fra Mas gistraten eller Told-Kammeret paa det Sted, hvorfra de ere afgaaede, uden at ferdre nogen videre Oplysning om Varerne, der udgjøre disse Ekibes Ladning, og i Hen seende til deres Vægt, Maal, Beskaffenhed og Indpak ning rette sig efter hvad derom er anført i benævnte Documenter og Passer; dog saaledes, at, om man marfer nogen begaaet Svig i denne Henseende, skal man pan første Begiæring være betænkt paa Midler til at afhiælpe og forebygge saadant for Fremtiden. 6.) Drefunds Toldkammer skal i Quitteringen for Toldens Erlæggelse hvergang give en omstændelig Forklaring over den oppebaarne Told af hvert Slags Varer, paa det man paa denne Maade kan verificere og bekræfte, om deraf maatte være fordret formeget; og det skal ikke være be meldte Toldkammer tilladt at fravige denne Brug, med mindre libs-Eapitainerne for haftig Expeditions Skyld selv ere fornoiede med en Quittering under cet for den af deres hele Ladning erlagte Told. 7.) De Preuss fiske Skibe skal i Sundet erpederes uden Ophold, og det Kgl. Toldkammer skal ikke give andre Skibe Fortri net, med mindre disse ere forst ankomne. 8.) Of ter at de Preussiske Skive have erlagt Tolden i Sundet, enten ved at gaae ud af Østerseen, eller ved at vende derhen tilbage, skal de ikke være pligtige til at betale samme Told anden Gang, om de formedelst Storm, Modvind eller af anden Narsag blive nødte til at komme tilbage til Sundet, 9.) De Preussiske Stibe, som passete Fæstningen Glückstad og andre Danne mark tilhørende Stæder ved Elben, skal ikke visiteres, opholdes eller foruroliges, med mindre der i Krigstid er grundet Mistanke om, at disse Skibe tilbringe Fienden militair Contrebande. De Preussiske Skibe skal paa El Handels Tractat m. Preussen. 9-14 §. 10.) De 17 Jun. Elben behandles ligesom Landets egne. Danske Skibe, som formedelst Storm, Modvind eller andre Tilfælde maatte blive nødte til at søge Tilflugt i nogen af det Preussiske Monarkies Havne, kan der frit ankre, opholde sig og istandsættes, uden at betale Told af deres Varer, saalænge disse ikke udlosses eller sælges. Det samme sal og finde Sted i Henseende til Preussiske Skibe i de Danske Havne. 11.) Ins tet Skib, det være sig Coffardie- eller Krigsskibe, der tilhører een af de tvende contraherende Magters Undersaatter, skal kunne anholdes, ei heller Beslag lægges paa Varerne i den andens Havn. Dog skal dette ikke strække sig til den Rettens Beslag eller Arrest, der kunde reise sig af Gield. 12.) Intet af disse Stibe stal tvinges til at tiene i Rrig eller til noget Slags Transport imod sin frie Villie. 13.) Ene hver af de tvende Nationer skal have Ret til at indføre sine egne Producter og Varer saavelsom fremmede Producter og Varer, ombord paa sine egne Skike, i den anden contraherende Magts Stater, og at drive en lige Handel ombord paa fremmede Skibe. Dog skal de res spective Undersaatter stedse være forbundne til at undertaste sig de Reglementer og Anordninger, hvorved Indførselen eller Udførselen af noget Geds eller Varec er enten aldeles forbuden i den Stat, hvor Handelen drives, eller fortrinsviis tilstaaet noget Handels-Selskab eller nogen Commune. De respective handlende Undersaatter skal ligeledes rette sig efter de Stæders gamle Love og Sædvaner, hvor de drive deres Handel, og ved hvilke en Green af Handelen er meer eller mindre forbeholden Indvaanerne i disse Stæder, saaledes som Tilfældet er med Rönigsberg, Elbing og Danzig i Henseende til Handelen med de Polske og Russiske Vas 14.) Kiøbmænd, Capitainer ag Skibscomsex.

I a mans Handels Tractat m. Preussen. 14-17 §. 17 Jun, manbeurer, og andre Undersaatter af begge Nationer, 16.) Ifølge 15 § kan alle, skal i de giensidige Havne hverken tvinges til at ud. losse noget Slags Varer i andre Skibe, eller at vente paa deres Ladning længer, end de finde fer godt. 15.) Bliver een af de tvende contraherende Magter ind. viklet i krig med en tredie Magt, da skal den ikke desmindre paa sin Side give den anden Prover paa sit vedblivende Venskab, uden at fordre af den nogen For kicerlighed, der kunde være skadelig for den Magts egen Interesse og Rolighed, som er forbleven neutral, og som skal nyde, især af den, som er bleven krigførende, en fuldkommen eg uindskrænket Erkiendelse af alle de Rettigheder, Teutraliteten sikkrer den, imod at den paa fin Side ligesaa nøiagtigen opfylder alle dermed forbundne Forpligtelser. de contraherende Magter tilhørende, Skibe seile frit fra Havn til Havn, eg paa de i Krig værende Nationers Kyster. 17.) Da de hoie contraherende Magter have besluttet at sætte deres Undersaatters Handels og Skibsfarts Frihed under en tilstrækkelig Beskyttelse i Tilfælde, at den ene af dem skulde være i Krig, medens den anden forblev neutral, ere de komne overeens om, at de i neutrale Skibe ladede Varer skal være frie, med Undtagelse af Krigs-Contrabande. De neutrale Uns dersaatter skal saaledes have Frihed til for deres Negning at transportere de af de krigførende Landes Natur producter og Manufactur:Varer, som af de neutrale Underfaatter ere blevne erhvervede. Samme Frihed stal udstrække sig til de Personer, som ere ombord paa et neutralt Skib, om de end vare Siender af den anden Part, dog med Undtagelse af Krigsfolk i Fiendens Tieneste. For at forekomme alle Uleiligheder, der kunne reise sig af begaaet Svig ved at betiene sig af en Nations Flag, hvortil Skibet ikke henhører, er man kommet over eens Handels-Tractat m. Preussen. 17:19 §. eens om at fastsætte som ufravigelig Regel, at paa et: 17 Jun. hvert Skib bør, naar det skal ansees som det Lands Eiendom, hvis Flag det fører, Capitainen og Halvde. len af Mandskabet være Indfødte, og papirer og Passer være i god og behørig Orden, i Overeensstem melse med den Regierings Anordninger, det paaberaa ber sig at tilhøre; men hvert Skib, som ikke iagttager denne Regel, og som handler imod de desangaaende bes kiendtgiorte Anordninger, skal tabe al Ret til de contraherende Magters Beskyttelse.. 18.) Den neus trale Magts Skibe skal dog ikke drive Handel i bloquerebe Havne. Man er kommet overeens om ikke at ansee et Sted, som beleiret eller bloqueret, med mindre det er saaledes spærret fra Søesiden ved tvende Skibe, eller fra Landsiden ved et Batterie Kanoner, at man ei kan vove at løbe derind, uden at udsætte sig for at beskydes. 19.) Naar de respective Undersaatters Coffardiestibe seile alene, og enten paa Kysterne eller i rum Sve møde Or. logsskibe eller particuliere Rapere, tilhørende den ene eller anden af begge contraherende Magter, der er indviklet i Krig med nogen anden Stat, skal de lade sig vis sitere. I dette Tilfælde skal det være bemeldte Coffar diestibes Capitainer og Førere forbudt, at kaste Papirer over Borde. Bemeldte Orlogsskibe eller Kapere skal stedse holde sig i et Kanon-Skuds Afstand fra Coffardieskibene og for aldeles at forekomme al orden og Boldsomhed, er man kommen overeens om, at de aldrig made sende over 2 eller 3 Mand i deres Sluppe om Bord paa Coffardieskibene for at lade undersøge Passerne og Skibs. documenterne, der skal beviisliggiore disse Skibes Eien dom og Ladninger; men saa ofte flige Coffardiestibe befindes at være convoierede af eet eller flere Orlogssribe bør den blotte Erklæring fra Officeren, der com manderer Convoien, at disse Skibe ikke have nogen Cons 9 3 Handels-Tractat m. Preussen. 19-22 §. 17 Jun. Contrabande inden Berde, ansees som fuldkommen tils strækkelig, og ingen Wifitering mere finde Sted. 20.) I det Tilfælde, at et visiteret Skib antræffes med mili tair Contrabande, skal Anholderen afholde sig fra al Voldsomhed. Dog har han Ret, til at bringe det ind i en Barn, hvor, efter lovlig anlagt Eag, og efter at den endelige Dom er bleven afsagt, de contrabande Varer skal være consisterede; de andre Varer derimod skal gives tilbage, uden at man negensinde tør tilbageholde enten Stib eller Varer under Paaskud af Omkostninger eller Boder. Saalenge Processen varer, skal Capitais nen, efter at have udleveret de fer militair Contrabande erfiendte Varer, ikke være pligtig imod sin Villie at vente paa Sagens Udfald, men han kan gaae til Spes med sit Skib og den øvrige Deel af Ladningen, naar han finder for godt. Dersom Opdagelsen af Contraban den gieres i rum Spe, fan Skilets Capitain, om han finder det for godt, lade Anholderen beholde denne Con trabande, hvorimod denne skal lade sig noie med denne frivillige Overladelse, uden at forurolige Ekibet i nogen Maade. 21.) Under Benævnelsen af mili taire contrabande Varer forstaaes alene Fyr:Vaa ben og andre Rrige Redskaber med deres Tilbehør, som Canoner, Musketter, Morsere, Petarder, Bom ber, Granater, Lavetter, Bosser, Pistoler, Styk: og andre Kugler, Bossestene, Lunter, Krudt, Salpeter, Svovel, Kyradfer, Spyd, Kaarder, Gehænge, Pas tron-Tasker, Sadler og Vidsler; dog skal fra disse Sa ger undtages, hvad der er nødvendigt til kibets og dets Mandskabs Forsvar. Disse Varer stal dog ikke ansers for militair Contrabante med mindre man indfører dera i et fiendtligt Land. Alle andre Varer, som ikke ere angivne i denne Artikel, kan ikke ansees for militair Contrebande. 22.) De Opmuntringer, som den Handels-Tractat m. Preussen. 22-25 §. Begge den af de tvende Parter, der er bleven krigførende, i 17 Jun. fine Reglementer for Cuperfarten maatte have tilstaaet fine Krigsstibes Equipager og fine Undersaatter, der have udrustet Skibe til Caperie, skal i intet Tilfælde kunne være anvendelige paa den anden Magts Coffardie-fibe, Der er bleven neutral. 23.) Enhver af de tvende contraherende Parter skal søge at beskytte og forsvare alle de Skibe og andre Effecter, som tilhere den alts dens Undersaatter, og som befinde sig indenfor sam mes Jurisdiction til Bands eller Lands. Magter vil følgelig ikke taale, at de respective Underfaatters Skibe og Varer borttages paa de Kyster og i de Havne, Rehder og Stremme, som ere under deres Her redømme, af en tredie Magts Krigs-Skibe eller andre Fartøier, og om dette Tilfælde ikke desmindre skulde indtræffe, og Beskyttelsen ikke havde kunnet finde Sted, skal de contraherende Magter anvende al deres Magt for at søge at faae det borttagne Ekib tilbagegivet, og at erholde en fuldkommen Erstatning for al Skade. 24.) Hvad angaaer den Quarantaine, som ved visse Leiligheder kunde blive anordnet i den ene eller den anden af begge contraherende Parters Stater, da skal de soes farende Undersaatter paa begge Sider rette sig derefter paa samme Maade som de Indfødte og andre venskabes lige Nationers Undersaatter; men Anordningerne skal ogsaa i denne Henseende være lige og uden Begunstigelse eller Forurettelse for den ene eller den anden Nas tion. 25.) Skulde Skibe, tilhørende de contrahe rende Magters Undersantter, strande eller lide Skibbrud paa den ene eller den andens kyster, skal de respective Undersaatter, saavel for dem selv, som for deres Skibe og Effecter, nyde al mulig Hiælp og Bistand ligesom Landets egne Indvaanere, dog at de betale de samme Omkostninger og Afgifter, som i lige Tilfælde de egne 4 Una Handels-Tractat m. Preussen. 25-28 §. 17 Jun. Underfaatter i den Stat, paa hvis Ryster de ere strandebe eller have lidt Skibbrud, ere underkastede. I det Tilfælde at der paa de Danske eller Preussiske Kyster fin, des et Skib, der har lidt Skibbrud, uden at man far erfare Eierens 17avn, skal Regieringen lade indrykke 3 Gange efter hinanden i Landets offentlige Blade, saavelsom i den Hamborgske Tidende, en Beskrivelse over det forulykkede Stib, paa det at Eieren fan giøre de fornødne Reclamationer, og først naar en saadan Be kiendtgiørelse i eet War er forbleven uden Virkning, seal man kunne disponere over det skibbrudne Skib efter Lan, dets Love. 26.) De contraherende Magter have i deres giensidige Stater anfat Consuler, i den Hensigt at være deres respective Undersaatter til Hielp, og at lette de Handels-Forhold, som finde Sted mellem begge Nationer. Dersom Omstændighederne giorde det ønske Tigt, at Consuler, Vice.Consuler eller Handels- Agenter af de contraherende Magter ansattes i Danske eller Preuss fiske Havne, hvor der endnu ingen ere, skal det ikke næg 27.) De Danske Undersaatter, der have nedfat sig i Preussen, og de Preussiske Underfaatter, der have nedsat sig i Dannemark, skal stedse have Frihed til at forlade det Land, de beboe, imod at betale deres Gield og opfylde deres øvrige Forbindtligheder efter den Etats Love, hvori de befinde sig. 28.) Dersom det, uagtet de heie contraherende Magters oprigtige Sindelag og forenede Bestræbelser at vedligeholde indbyrdes Fred, ulykkeligviis (hvilket Gud afværge!) skulde komme til Brud, eller endog til aabenbar Brig mellem bem, skal deres respective Undersaatter, som maatte bes finde sig i den ene eller anden Magts Stater, ikke dess mindre være sikkre i Henseende til deres Perfoner og de res Eiendomme. De skal have et Aars Frist til at pringe deres Sager i Rigtighed og udføre deres Gods og tes. Effec Handels-Tractat m. Preussen. 28-30 §. Effecter, hvortil de skal have fuldkommen Frihed og er 17 Jun. holde al hielp og Beskyttelse. De skal, ligesom for Kris gen, nyde Rettens Pleie, og naar et Aar er forleben, skal man give dem de fornødne Passer for at vende sik kert og frit tilbage til deres Fædreneland med deres Fas milier, Gods og Effecter, Varer og Skibe. 29.) Nærværende Tractat skal vare i tyve Aar, og Alt, hvad deri findes vedtaget, bør i dette Tidsrum uforan derligen iagttages og fuldbyrdes i dets hele Indhold, dog at det, førend bemeldte Tractats Tid udløber, skal berce paa begge de hoie Parters Forgodtbefindende at komme overeens om sammes Forlængelse. 30.) Nærværende Tractat skal ratificeres og Ratificationerne udverles inden 2 Maaneders Forløb, fra den Dag, den er undertegnet, eller forinden, dersom skee fan. Cancellie-Pl. (Resol. 14 Jun.) at Kongen 20 Jun. har tilladt, at nu Rigsbanken, og i sin Tid den nas tionale Bank, maae saavel af Private som af offentlige Stiftelser modtage Indlaan i Tavne-Værdie, imod derfor at udstæde uopsigelige Obligationer, lydende paa en lige Sum i rede Sølv, hvoraf den svarer 4 pCt. aarlig Rente, ligeledes i rede Sølv. p. 119. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. en Forandring 24 Jun. ved Coldfr. 8 Jul. 1803. 32 §. p. 119. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. en Forhøielse i 25 Jun. Indførselstolden af most. p. 120. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. Pl., 25 Jun, ang. Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told: og Cons. Fr. 1 febr. 1797. p. 121. Følgende af Kongen befalede Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told: og Conf. Anords ningerne bekiendtgiores herved til Enhvers Efterretning. 75 Zil Pl. om Forandr. i Told- og Conf. Fr. 25 Jun. Til § 73. §235. § 240. Naar en Oplagshe ver, med Afskrivning i sit Credit Oplag, vil udføre Varer, hvilke paa Udførselstiden ikke findes antegnede paa hans Credit: Oplag, da skal han, forinden han gier Angivelsen til Udførsel, lade sig disse Varer i den fores ffrevne Form transportere fra en anden Oplagshavers Oplag og Transporten behørigen antegne af Oplagsregns statsføreren. Forfemmes saadant, da tilstædes der ikke, paa Grund af en slig Udførsel, nogensembelst Afskrivning hverken i Afsenderens eller den Handlendes Oplag, hvor Varerne findes anførte, men disse blive, ved Qvartalsafregningen, at behandle som afsatte til Fors blivelse i Landet. Til § 78. Naar indenlands støbte Lys udføres til fremmede Steder, da finder ingen Consumtions Gotgiorelse Sted. Til § 103. For Laas eller Seglbrud bedes: for Skib eller Pakhuus fra 50 Rbd. til 200 Rbd., for Kasse eller Kuffert fra 20 Rbd. til 80 Rbd., for enkelt Pakke af mindre Omfang fra 10 Rbd. til 40 Rbd., alt rede Selv og efter Collegiets Skionnende i de enkelte Til fælde. Til § 105. Naar de bortsnegne Varers Slags eller Mængde ikke vides, da bodes 100 Gange Trans sitteldens Beløb, beregnet i Forhold til Emballeringens Cubikindhold. Til § 147. For enhver fortiet Indgang til La sten bødes pr. Læst af Skibets Drægtighed fra 10 Rbd. til 30 Rbd. rede Solv efter Collegiets Skionnende. Samme Straf finder Sted, naar Skibslugerne eller an dre anmeldte Indgange til Lasten eller til anmeldte Giems mer i Skibet befindes forsynede med lose Rammer, fals ste Bolte eller nogensomhelst Indretning, hvorved den befalede Forsegling kan giøres uvirksom, og det, om det end: Pl. om Forandr. i Told-og Conf. Fr. endogsaa maatte godtgiøres, at ingen Told-Besvigelse 25 Jun. har fundet Sted. Befindes uanmeldte Giemmer i Skibet, da bodes 20 Rbd. r. S. for hver Cubikfod de indeholde, forsaavidt de befindes tomme eller bestuvede med toldfrie Varer. Forefindes derimod i saadanne Giemmer contrebande eller toldpligtige Varer, da forfalde de til Confiskation, hvad enten de ere tilladte at indføres eller ikke, og uden Hensyn til, oni Varer af lige Beskaffenhed maatte være angivne blandt den øvrige Last, uden der at forefindes. Til § 151 samt Pl. 28 Sebr. 1817. Ved Salts og Steenkuls.Ladninger bevirker befundet Overmaal ikke Bøder, med mindre det er større end 8 pct. af den angivne Qvantitet, men i saa Tilfælde, da for hele Overmaalet. Til § 166 samt pl. 28 Sebr. 1817. Omtrent lig Angivelse tilstædes for Fremtiden ene i de Tilfælde, hvor Told-Opsynet af de medhavende Documenter eller andre Omstændigheder sienner, at Skipperen ikke er iftand til med Vished at angive sin Ladning i en saadan Størrelse, der med nogen Bestemthed lader sig reducere til danse Maal eller Vægt. Til § 170 samt § 209. Fortoldning af Varer er ikkun tilladt paa de Steder, hvilke Fortoldningsret udtrykkeligen er tillagt og som benævnes Told: og Cons sumtions:Steder; altsaa ikke paa de blotte Consumtions: Steder. Til § 217 a. § 222. §§ 235 til 239. Naar der udføres indenlands støbte Lys, hvortil Talgen beviisligen er tilforhandlet af Creditoplagsberettigede, maae der paa disses Oplag afskrives samme Vægt i Talg, som i Lys er udført. Til § 301. Naar de afsendte Varer ikke inden 2 Maaneder fra Udskibningen befindes at være kemne til Pl. om Forandr. i Told-og Conf. Fr. 25 Jun. til det angivne Sted, kræves Afsenderen eller udseibe. ren til Ansvar, og saafremt han ikke inden 1 Maaned, efter saaledes dertil at være opfordret, tilveiebringer Los, feattest, saa betaler han Afgiften og den pet. maa nedlig. Fra denne Bestemmelse undtages dog Udibninger til Island, Grønland og Færgerne, med hvilke forholdes som hidtil. Til § 327. Kan Sedlerne ikke forevises, naar paafordres, da bedes for saadan Mangel 5 Rbd. rede Selv. Til § 338. Det, i §en givne, Tilsagn om fris tagelse fra Straf under visse Betingelser ophæves, hvorefter Slutningen af Sen, nemlig :,,dog naar Forfeel. fen bestaaer i, ikke at kunne strax fremvise Seddel paa Kornet, og Sedlen saa hastigen hentes og fremvises, at den ikke imidlertid kan være tagen paa Consumtions con toiret, maae Mulcten eftergives," bortfalder. Til § 361. | Indførselstold.

Transittold. Alun, al anden end romersk Rbolt. §. Rbdlr. §. 100 Po. M 64 = IO Sielland Blomster, konstige Jern:Ballast I Skpd. Kalk, andre Steder end Tonimer og Træe: Naar dette fortoldes i hele Labninger efter Læstedræg tigheden, og der paa Dæktet eller over Relingen i aabne Baade befindes Last, opmaales denne særskilt, reduceres efter Forholdet af 120 Cubikfod pr. Læst til Læstedrægtighed, og ef ter den udkommende Stor telse, tillagt Skibets Las 12 p. = 84 3 I PC. 10 12 Tor. 3-19 1213 fte= Pl. om Forandr. i Told- og Conf. Fr. stedrægtighed, Tolden. Indførsels- 25 Jun. told. Transittold, beregnes Rbdir. ß. Rbdir. F. 1-80 30 100 Pd. 6 = I Zink.plader . TOO Pd. - Bolte eller Spiger Til § 363. Glasvarer maae, naar de Handlen de forlange det, fortoldes efter undersøgt og befunden netto Vægt, dog at den fulde Told beregnes af alt, hvad der ikke befindes saa beskadiget, at det skiønnes ubrugeligt. Indigo maae, naar det forlanges, fors toldes efter undersøgt og befunden netto Vægt. Til § 366. I andre I Kiobenhavn

danske Stæder. værts Bark, I de eller 100 Pd. Brænde, landværts. 1 Læs Torv af Mosemoer, land- 1 Læs Rbdir. B. 2 HP Rbdlr. ß. H I 15 2 2 0 2 Til § 368. Zil 1 fremmede Stæder. Til Hertugs dommene. Aske. Potaffe 9 Haar. Rbblr. ß. Rbdir. B. frie. frie. 100 Pd. Lys. af væg og andre Haar of Talg. Raadstue Pl. (Resol. 2 Jun., bekg. Khns 26 Jun. Magistrat v. Cancellie-Br. 20 Jun.) at Kongen vil has ve Fr. 7 17ov. 1682 paa nye indstierpet derhen, at der ved Begravelser ingen Beværtning ved dækket Bord maae finde Sted; saa skal og al Blomsterstrøs ning, medens Graven endnu er utilkastet, aldeles for, 4 9 frie. 3 frie. Pl. om Beværtning ved Begravelser. 26 Jun. forbydes, ligesom og, at det, i ethvert Tilfælde, hvor der bruges anden Liigvogn end den ringeste, bør være ufravigelig Pligt at bruge Bedemand, samt at Bedemanden da staaer til Ansvar for, at ovenanførte Resolution noie efterleves. P. 246. 29 Jun. 3 Jul. 4 Jul. Raadstue-Pl. om Taxt for Orekisd. p. 246. Raadstue-Pl. at Cancelliet har tilmeldt Mas gistraten i Khavn, at Pl. 4 Oct. 1811 og 4 Apr. 1812 (hvorved tillades, at oplægge al Slags Tóm merlast til forhandling paa de indenfor Khavns Volde værende Skibsværfter og Handelspladse) ere ved fre den gaaede ud af Kraft. p. 247. Octroi for Nationalbanken i Kiøbenhavn paa 90 2ar. Cancell. p. 125. See Negl. 27 Jul. 1818. Gr. Ved Aab. Brev 30 Jul. 1813 har Kongen kundgiort, hvorledes det var Hans Dnske og Villie, at see den, ved Rigsbank.Fundatsen 5 Jan. 1813, tilsigtede Orden og Fasthed i Statens Pengevæsen frema virket ved endnu flere og kraftigere Midler, og til den Ende tilsagt, at Rigsbanken, som er grundfæstet paa Statens faste Eiendomme, skulde gaae over til at blive privat, under et nationalt Interessentskab af Statens Grundeiere, som Hoved Actiehavere. Dette Tilfagn vil han nu sætte i Udførelse, efterat de fornødne Forberedelser dertil ere giorte, i Overeensstemmelse med de, i aab. Brev 6 Apr. 1818, givne Befalinger. Til den Ende gives herved den nationale Bank fin Octroi, hvilken skal være dens Grundlov, og indeholde ligesom dens Forpligtelser, saaledes ogsaa dens Rettigheder, Fris heder og Benaadninger; Thi befales følgende: = I Afdel.) Bankens Grundforfatning, dens Rettigheder og forpligtelser i Almindelighed. 1.) Banken, som fører Navn af: Tational. Banken i Bigs Octr. f. Nationalbanken. I. 1-3 §. i Kiøbenhavn, fai ansees som et privat Jnteres: 4 Jul. sentskab, der, adskilt fra de Kgl. Finantser, bestyres af Mænd, hvilke, paa den Maade, som i II Afd. oms meldes, blive at vælge og ansætte. De Embedsmænd, som saaledes tiltræde Bankbestyrelsen, skal, hvad enten de staae i Kgl. Tieneste, eller ikke, til Banken aflægge deres Led: at de, efter deres bedste Indsigt, vil med Troskab og Nidkierhed forestane deres Embeder og Fors retninger, i noie Overeensstemmelse med dens Octroi, Reglement, og andre dens lovlige Regler og Forskrifter; og skal de, i alt hvad Banken og dens Forretninger ans gaaer, ene og alene være bundne ved denne Eed. Kons gen giver derhos, for Sig og Sine Efterfølgere i Regieringen, det Kgl. Tilfagn, at ingen Befaling fra Ham eller Dem skal nogensinde middelbar eller umiddelbar indvirke i Bankens, alene ved dens Octroi og Regles ment, lovbundne Bestyrelse; eller nogensinde tilstædes Indgreb, af hvad Navn nævnes kan, i Midler og Penge, som Banken hos sig har i Forraad eller Bevaring. 2.) Nationalbanken træder den 1 Aug. 1818 ind i Rigsbankens Sted, og overtager fra den Tid af alle Rigsbankens Activa og Pasfiva, Baluta og Eiendoms me, samt alle dens Rettigheder og Forpligtelser, saaledes som de ved denne Octroi, og det Reglement, som dertil føies, ere og vorde bestemte, ligesom og alle dens Forretninger saaledes, at enhver, som for det Offent lige, eller det Private, har Pengesager, eller andet, af hvad Navn være kan, at afgiøre med Rigsbanken, haver, fra 1 Aug. 1818, at henvende sig til Nationalbanken, ligesom denne til dem. 3.) Bankens første Bes stemmelse er og skal være: at virke frem til at befæste et sikkert Pengevæsen i Landet. Til den Ende skal den: 1mo) sege ved alle de Midler, som staae i dens Magt, at fremme og vedligeholde de nu circulerende, af den fra Rigs: Octroi f. Nationalbanken. I. 3-6 §. 4 Jul. Rigsbanken overtagne, Rigsbanksedlers og Rigsbank. tegns pari Værd. 2do) drage Omsorg for at samle og opbevare en fond af rede Sølv, i Mynt, Barrer els ler Banco, ved hvilken Fond den kan opretholde dens circulerende Sedler i deres Værd, og paa hvilken Fond ben kan grunde Anviisninger og Sedler, som verles paa Anfordring med Solv. Alt paa det at rede Selv, eller Banksedler, der paa Anfordring verles med rede Selv, kan saasnart mueligt blive de eneste giængse og gieldende Betalingsmidler i Landet. 4.) Bankens anden Bestemmelse er: at forrente og afdrage den paa samme hæftende Obligations: Gield, være sig til Staten eller til Private; samt at tilsvare dens Seddel. gield i den Orden, som det Følgende viser. 5.) Bankens tredie Bestemmelse er: ved Udlaan og ved Discontering, at fremme Penge-Omløbet, til Lettelse for Production, Handel og Omsætninger; samt, ved Foliers Aabning, og Depositers Modtagelse, at holde betroede Midler i sikkert Giemme og Tilsvar, saaledes at Vedkommende derover til alle Tider kan have frie Raadighed, efter de Regler, som nærmere vorde foreskrevne. 6.) De Midler, ved hvilke Nationals banken haver at virke til disse Diemeed, ere: A. Dens Grundfond, som bestaaer i følgende: 1mo) Samtlige Rigsbanken i Danmark tillagte Behæftelser i Kiøbsted Bygninger, samt de Bygninger paa Landet, hvilke, i Følge Fr. 1 Oct. 1802, med disse ere fatte i lige Klasse. ado) Den Deel Behæftelse af Jorder og Tiender i Danmark. 3tio) De af Rigsbanken, deels ved Indbetaling af Hæftelser, deels paa anden Maade, erhvervede Activer og Tilgodehavender, Bankens Bygs ning og samtlige dens Inventarier. 4to) Alt hvad til Banken indkommer ved frivillig Subscription. 5to) Bankhæftelserne fra dem af Undersaatterne i Slesvig og Detr. f. Nationalbanken. I. 6-8 §. og Holsteen, hvilke i Overeensstemmelse med Patent 4 4 Jul. Jul. erklære sig for. at ville vedblive som Inters essentere i National-Banken. B. Imo) En aarlig Indtægt Dele af Hæftelses-Menternes Beløb for Jor der og Tiender i Danmark, saalænge indtil alle nu courserende Nigsbanksedler derved kan blive inddragne. 2do) Hvad der maatte indkomme fra Hertugdommene af dem, som paa en af de ved Pat. 4 Jul. 1818 foreskrevne Maader udløse sig fra deres Forpligtelser til Rigsbanken. 7.) For den i faste Eiendomme, Banken forsikkrede, Capital, saalænge den hos Debitor er inde staaende, som og for sammes Rente, 6 pet. aarlig, samt for de i 6 § Litr, B, 1 og 2 benævnte Bidrag, har Banken umiddelbar, i Følge denne Octroi, første Prioritets Panteret fremfor al Gield, som paa Eiens dommen er hæftet eller herefter hæftes, endog fremfor alle Kgl. Skatter og Afgifter. Capitalen kan fra Bans kens Side ikke opsiges, men derimod af Debitor til alle Tider afbetales, heel eller for en Deel, efter fiers dingaars Opsigelse, naar Afbetalingen skeer med rede Sølv, eller hvad Banken vil modtage som Valuta mod rede Sølv. Saalænge, og forsaavidt Capitalen ikke er indbetalt, svares deraf ovenmeldte aarlige Rente 6 pCt. i tvende Terminer, den ene fra 1 Apr. til 1 Oct., den anden fra 1 Oct. til 1 Apr., for hver Termin med 3 pet. Renten erlægges i rede Solv eller i Sedler efter den Qvartals-Cours, som i Følge aab. Brev 6 Apr. 1818 vil blive sat. 8.) Banken er berettiget til, naar den finder det ønskeligt eller tilraadeligt, at fordre Udstædelsen af en formelig Panteobligation for den Hæftelses. Capital i de danske Kiøbstedbygninger, og i de Bygninger paa Landet, som ere satte i Klasse med Kiøbstedbygninger, samt i de Eiendomme i Slesvig og Holsteen, hvis Besiddere, i Følge 6§ Litr. A. No. 5, XVIII Deel. K ets Octr. f. Nationalbanken. I. 8:11 §. 4 Jul. erklære sig for at ville vedblive som Interessenter i Bans ken; ligesom og for Deel af dens Hæftelser i Jorder og Tiender i Danmark. Ligeledes skal enhver Besidder af saadanne Eiendomme være tefoiet til at forlange, at Banken, for bemeldte paa hans Eiendom hvilende Hæf telse, skal modtage formelig Panteobligation, med særdeles Hensyn til, at naar Eiendoms Besidderen indfrier Hæftelsen, bør Banken ikke blot qvittere, men og, istedenfor vittering, naar han forlanger det, formeligen cedere Obligationen, saaledes, at han selv, eller den, han lovligen transporterer den til, bliver i Besiddelse beraf, med samme reelle Rettighed, hvormed Banken førend Indfrielsen eiede den. 9.) Banten skal være berettiget til at pantsætte og at afhænde disse fine Fordringer. De private Creditorer, som, iTilfæl de af Afhændelse, træde i Bankens Sted, skal dog hæve deres Renter og Afdrag i Bankens Kasse. 10.) Til Banken kan subscriberes for Summer ikke mindre end 100 Rbdlr rede Sølv, eller hvad Banken vil modtage som Valuta mod rede Selv. Subscriptionssum. merne erlægges strax ved Subscriptionen eller i det seneste til 11 Jun, 1819. Enhver, som subscriberer, og deref ter indbetaler den Capital, han har tegnet sig for, erholder fra den Tid Indbetaling skeer, en aarlig Rente af 4 pet. rede Sølv, hvilken Rente ingensinde kan fors mindskes, men derimod ikke heller forøges, forend Ban fens øvrige Interessentere erholde ligefaameget i udbytte, efter hvilken Tid Udbyttet beregnes i lige Forhold for alle Bankens Interessentere, hvorimod Renten da bortfalder 11.) Bankens Grundfond er fordeelt i Ac tier, hver Actie paa 100 Rbdlr; og som Actiehavere deeltage deri følgende: imo) Alle Besiddere af Riob fredbygninger og af de Bygninger paa Landet i Danmark, som efter Fr. 1 Oct. 1802 staae i Klasse med Octr. f. Nationalbanken. I. 11 §. med Kiobstedbygninger, for den Sum af deres Hæftel. 4 Jul. fes-Belob til Banten, som udgier eet eller flere hun drede Rigsbankdaler rede Solv; og det, hvad enten de have indbetalt dette deres Hæftelses-Beløb, heelt, eller for en Deel, eller og de vedblive at fylde samme; og da at forrente Belobet med 6 pCt. aarlig, indtil Capitalen er indbetalt. De ere berettigede til, at modtage Udbytte af samtlige til deres Hæftelses-Beløb svarende Actier, faasnart Udbytte kan gives. De, som have indbetalt Hæftelsens Capital, erhelde dette udbytte fuldt udbetalt, i forhold til den indbetalte Capital. Med dem, som endnu fylde Hæftelses-Eapital, og forrente samme, liqvideres udbyttet i deres Bank-Renter, indtil Rente og Udbytte ere lige. Kommer udbyttet over Renten, erholde de Overskuddet. 2do) Alle Befiddere af Jorder og Tiender i Danmark for den Deel af deres Hæftelser, hvilken de selv, uden Gotgiorelse i Skatter, forrente eller have indbetalt, og nyde de for denne Deel lige Ret og Vilkaar med Besidderne af Kiebstedbygninger. Men forsaavidt de Dele angaaer, hvoraf Banks Renten, i Følge Sr. 9 Jul. 1813 gotgiøres i Skatter, kan dem ingen Actier tildeles, da de for disse Dele hverken indskyde Capital eiheller bes tale Rente, uden fuld Gotgiørelse; derimod ophører deres Rente til Banten, faasnart Gotgiørelsen fra Fi nantferne ophører; og da træde de, forsaavidt disse Dele angaaer, aldeles ud af Forbindelse med Banken, med mindre de have indbetalt deres Hæftelses-Capital ogsaa for de Dele. I dette Tilfælde gives dem, naar Gotgiorelsen for Finantserne ophører, Valg imellem en. ten at erholde tilbage, fra Banken i contante Penge, hvad de have maattet indbetale mere end den ene siette Deel af deres fulde Hæftelses-Beleb, eller, at modtage for dette Belob Bank:Obligationer lydende paa 6 pбt. Rente, K 2 Octr. f. Nationalbanken. I. 11:12 §. 4 Jul. Rente, hvilke Obligationer blive uopsigelige fra begge Eider, eller og, at indtræde for denne Sum, som frivilligen subscriberende Interessenter, og da at erholde lige Vilkaar med disse, efter 10 §. 3tio) Alle de af Undersaatterne i Hertugdommene, som have betalt des res Hæftelsers Beløb til Banken, saavelsom de af disse, hvilke efter det dem ved Pat. 4 Jul. 1818 givne Valg erklære, at ville vedblive, at være Interessentere i Ban ken. 4to) De af fornævnte faste Eiendommes Besidbere, hvis enten betalte, eller endnu ikke indfriede, Hæf telses:Belob er mindre end 100 Rbdlr Selv, naar de vil tillægge indtil 100 Noblr, da ingen kan blive Acties haver for enten det Hele eller nogen Deel af hans Hæftelse, som ikke udgier fulde 100 Nedir. 5to) De, som med flere mindre Summer, for hvilke de hæfte, vil forene sig til en saadan Sum. Dog bliver at iagttage at de under No. 1 til 5 inclufive nævnte Vedkommende, som enten tildeels eller ganske have indbetalt deres Hæftelser, maae, for at erholde Actie:Breve meddeelte, for faavidt de i øvrigt hertil ere berettigede, vas re i Besiddelse af de dem for Betalingen til Banken give ne Qvitteringer eller cederede Obligationer; dai modsat Fald som Actionairer i deres Sted ansees: 6to) Alle de, som ere i lovlig Eiendoms Besiddelse af bemeldte cederede Obligationer eller meddeelte Qvitterin ger. 7mo) De, som, uden at skylde efter Hæftelser, frivilligen have indskudt, eller indskyde efter Sub fcription. 8vo) Enhver, som har skiænket nogen Sum til Banken, naar han forlanger derfor at have Actier, og Summen er 100 Rbdlr og derover, eller den dertil forøges; og bliver han da at sætte i Klasse med dem, der have betalt deres Hæftelser. 12.) Paa Natio nalbankens Grundfond og samtlige dens øvrige Activer hæfter som Gield: imo) Den ved Rigsbank-Fund, (5 Jan, Octr. f. Nationalbanken. I. 12-14 §. (5 Jan. 1813) 6 § til den Kgl. Stats:Kasse henlagte 4 Jul. Reserve. Fond i uopfigelige Obligationer, senere nedsat til 7 Millioner Rbdlr Sølv, hvilke forrentes og afdrages aarlig med 420,000 bble Solv; Renten ansat til 5 pCt., det øvrige til Afdrag. 2do) De Obligas tioner, som af Rigsbanken, i Følge dens Fundat. 7 §, ere udstædte, eller fremdeles af Nationalbanken i Rigos bankens Sted, i Følge det udstædende Proclama, maatte være at udstæde til Indfrielsen af den halve Deel af de forhen circulerende Slesvigholsteenske Species Banksedler de paa 20 Rdlr Slesvigholsteens Courant lya dende Skatkammer Repræsentativer, og de, ifølge Pat. 19 Dec. 1810, udstædte Assignationer, hvilke Obligationers Forrentning med respective 6, 4 og 5 pCt. i det heieste kan belebe sig aarlig 350,000 Rigsbankda ler Sølv. 3tio) Alle de i Omløb værende Rigsbanks sedler og Rigsbanktegn. Hvilken Gield, saaledes som den staaer i enhver Green til 1 Aug. 1818, skal til den Tid nøiagtigen efter Bøgerne opgiøres. tilfiger Kongen, at den Forpligtelse til Statsgieldens Afbetaling, som, ved Rigsbankens Fundat. 5 Jan. 1813. 10 §, var samme paalagt, skal i Henseende til Nationalbanken være hævet. 13.) Obligations. gielden haver Banken at forrente eg tilsvare saaledes, som for ethvert Slags af Forskrivningerne er bestemt, ligesom og samme, efter dens Leilighed, endvidere at formindske. 14. Seddelgielden, som Nationalbanken overtager i Rigsbank-Repræsentativer, mane ingensinde foroges, men skal derimod aarligen ved Inddragning formindskes. Til denne Inddragning skal Banken, naar og saalænge Rigsbanksedlerne stane under pari med rede Sølv, anvende, foruden de Dele af Bank-Renterne fra Hæftelserne i Jorder og Tiender i Danmark, sin hele overskydende Indtægt efter at Udgif- R 3 Derimod terne Octr. f. Nationalbanken. I. 14-19 §. 4 Jul. terne til Renter og Administrations: Omkostninger ere fradragne. Naar derimod og saalænge Coursen er pari, skal til Inddragningen alene anvendes de ovenmeldte & Dele af Hæftelses-Renterne fra Jorder og Tiender. De øvrige Indtægter, efter at Renter og Administrations. Omkostninger ere fradragne, kan anvendes, efter Besty relsens Stiennende, deels til Udlaan, deels til at for. ege Bankens Sølvfond, indtil denne staaer i Forhold til de circulerende Sedler. Alle Rigsbanksedler, som saaledes inddrages, laber Banken, under behorig Opfigt, offentligen ved Forbrændning tilintetgiøre, og hver Gang, saadan Ferbrændning har fundet Sted, bes kiendtgiores, hvor stor Sum er tilintetgiort. 15.) Rigsbankpenge i Mynt eller Sedler skal være den Pen. gefort, som Banken bruger i sine Omsætninger, og hvori dens Beger føres. 16.) Rigsbankdaleren skal være udmyntet efter Myntfod 18 Rbdir af een Mark fiint Sølv, colnsk Vægt. 17.) Banken anseer de nuværende Rigsbanksedler og Rigsbanktegn, som af den selv udgivne, og bruger dem saalænge de ere til. Imidlertid vedblive de, ved siden af Sølv, at være almindeligt lovbestemt Betalingsmiddel i Landet, hvor de circulere, deels efter Summerne, hvorpaa de lyde, deels efter Qvartals-Coursen. 18.) Banken skal være bemyndiget til, ogsaa at udstæde paa sig selv Ans viisninger paa Solv, eller og Sedler, betalbare paa Unfordring til hændehaveren med Selv Mynt eller, om han det frivilligen vil modtage, med stemplede Barrer eller anden Valuta. Saadanne Anviisninger, eller Sedler, kan til alle Tider gives enhver i Hænde, som indsætter Selv i Mynt, Barrer eller Banco til et Bea leb, der svarer til de forlangte Anviisninger eller Sed- Ter. 19.) Det skal staae Banken frit for, om den, naar den har det fornødne Forraad af Selv til at verle paa Detr. f. Nationalbanken. I. 19-22 §. paa Anfordring enhver Seddel, som tilbydes, da vil ers 4 Jul. klære de endnu circulerende Rigsbanksedler saaledes realisable, eller den vil sætte Sedler, som de i 18 § nævnte, paa cengang i deres Sted, og saaledes ind, drage dem alle. Skulde den finde det tienligt, forinden at benytte dette Slags Sedler, maae den, naar og saa længe Rigsbanksedlernes Cours er flettere end pari, ikke have flere deraf i Omlob, end at deres Beløb svarer til Summen af det Sølv i Mynt, Barrer og Banco, som den hos sig har i Forraad eller til Dispofition. Som saaledes disponibelt kan ikke det rede Solv ansees, som er indkommen ved Indløsning af Hæftels ser. Bemeldte Sedler skal gaae og gielde i og igiennem de Kgl. Kasser, lige med rede Solvmynt; men imellem Mand og Mand efter frivillig Overeenskomst. Sedlerne skal udfærdiges i den Form og paa de Summer som Kongen nærmere vil approbere. 20.) Naar den Tid kommer, da rede Sølv og Bankens Sed. Ter, som paa Anfordring verles med Solv, blive de eneste gængse og lovbestemte Betalingsmidler i Landet, da vil Kongen, paa Bankbestyrelsens Forestilling, be stemme, i hvilket forhold de i Omlob værende Sedlers Sum maae staae til den Selv - Valuta, som Banken har i Eie til Berlingen paa Anfordring, saaledes, at denne Berling er sikkret. 21.) For den, som eftergiør eller forfalsker Bankens Sedler, fastsættes sam me Straf, som for at eftergiere eller forfalske Kongens Mynt. Ethvert Steds Øvrighed skal være forpligtet til, paa Embeds-Begue at vaage imod deslige Forbrydels ser, og at lade anholde enhver, som heri maatte befindes skyldig, til derfor at undgielde. 22.) Banken udlaaner af de Capitaler, som den til Udlaan bes stemmer, i Tid fra 1 til 6 Maaneder, og mod saadan Sikkerhed, som agtes betryggende for den udlaante R 4 Cas Octr. f. Nationalbanken. I. 22:26§. 4 Jul. Capitals skadesløse Betaling til den Tid, som for Laas net bestemmies; saafremt Banken ikke kan og vil fornye Laanet. Med Laanerne forener Banken sig om den aarlige Rente, dog maae samme ikke overstige 6 pet. 23.) Til Udlaan igiennem Laanefonden, eller til hvilke Omsætninger Banken finder tienlige for sig, og for det Almindelige, maae Banken optage eller imodtage Cas pitaler i Sølv, saaledes som Bestyrelsen i Henseende til Tid, Renter og øvrige Vilkaar, sig med Indlaaners ne kan foreene. 24.) Banken kan af dens Laas nefond ogsaa discontere Verler og Verelobligationer, lydende paa Rigsbankpenge Sølv, naar de ansees sikkte. Hvorvidt den vil indlade sig paa Discontering af Vera ler, stilede paa andre Sorter Penge eller Pengevaluta, overlades til Bestyrelsen at bestemme. Tiden kan være kortere end een Maaned. Renten eller Discontpræmien beroer aldeles paa Overeenskomst med de Vedkommende. 25.) Det skal være alle og enhver Indenlandsk eller Udenlandse, Kongelige Undersaatter eller Fremmede tilladt at indsætte, eller nedlægge i Banken til Beva. ring, saavel Rigsbanksedler, saalænge disse ere i Oms leb, som Rigsbankvalere i Mynt, og rede Valuta med disse, samt for det saaledes Indsatte at erholde folium i Banken, hvorpaa kan tilskrives og fraskrives, efters haanden som den, der har indsat, anviser til sig selv, eller andre. Alt efter de Forskrifter, som i Reglemen tet nærmere fastsættes. For denne Bevaring m. v. bes tales intet til Banken uden de Foliepenge, Reglementet bestemmer. e6.) Banken mane ikke alene have Tilladelse til at modtage Midler og Penge, som nogen vil betree den in deposito, men den skal endog være det eneste rette authoriserede Sted, hvor saavel offentlige, som private, Deposito-Tidler og Penge af pedkommende Wettens-Betiente eller andre, saavidt flee fan, Dete. f. Nationalbanken. I. 26S-II. 30 §. kan, maae og bør indsættes til Bevaring og Giemme. 4 Jul.. De, som med Bank-Recipisser eller paa anden Mande godtgiore, at saadanne Midler og Penge i Banken ere indsatte, skulle være angerlose i Henseende til Sikkers heden for samme, saalænge de i Banken hvile. Af det Deponeredes Værdie erlægges, for Modtagelsen og Opbe varingen, Betaling efter Reglementet. 27.) Bed forestaaende 14 6 er bestemt, at, og hvorledes, samt lige Bankens Indtægter af dens Hæftelser og ellers fal, efter Fradrag af Renter og Administrations:Omkostninger, anvendes til Seddelinddragning alene, eller til denne Inddragning og til Udlaan og Sølvs Anskaffelse tillige, saalænge indtil Bankens Solv - Forraad staaer i det, efter 20 §, nærmere bestemmende Forhold til de i Omløb værende Sedler. Naar disse Diemeed ere opnaaede, kan udbytte af Bankens Overskud aars ligen gives, og bliver da, efter hvert Bank-Wars Slutning, naar dens Bøger og Ballancer ere afsluttede, og Regnskabet revideret og decideret, af Repræsentanterne at bestemme. II.) Om Bankbestyrelsen. 28.) Natio nalbanken skal bestyres af 15 Repræsentantere og 5 Directeurer. 29.) De første Repræsentantere ere allerede valgte af Valgmænd, som dertil af Kongen have været udnævnte. Herefter, naar nogen Repræ. sentant afgaaer, vælge de øvrige Repræsentantere hans Eftermand. En Fratrædende kan ikke vælges paa ny, førend efter 2 Aars Forløb. 30.) De, som ere Repræsentantere den 1 Aug. 1818, naar Nationalbans ken aabnes under sin ny Bestyrelse, vedblive samlede i 3 Aar, saafremt ingen imidlertid ved Døden afgaaer,. eller af anden Aarsag fratræder; i dette Fald vælges en anden eller andre paa foranførte Maade, i hans eller deres Sted, for den Tid af de 3 Aar, som den eller de 2fs $ 5 Octr. f. Nationalbanken. II. 30-32 §. 4 Jul. Aftrædende havde tilbage. Dernæst skal hvert Nar, efter Lodkastning, i det første Aar imellem dem alle, dernæst imellem de ældre, som endnu ere vedblevne, 3 af træde, indtil de sidste 3 af disse, hvorefter de ældste 3, uden Lodkastning, aarligen afgaae. 31.) Repræ sentanterne vælge af deres Middel, eller uden for samme, 4 Directeurer. De førstvalgte vedblive, tilligemed ben Directeur, som i Overeensstemmelse med 32 § af Kongen udnævnes, i deres Embede i 5 Aar. Naar de første 5 Bankaar ere forløbne, afgaaer den af Kongen anfatte Bankdirecteur; i hvert af de paafølgende 3 Aar ubtræder en af de af Repræsentanterne valgte Directeus rer efter Lodkastning; siden aftræder altid aarligen den celdste blandt samtlige 5 Directeurer En fratrædende Directeur fan umiddelbart vælges paa ny og bliver da den yngste. Dersom nogen Directeur ved Døden afs gaaer, eller fratræder førend hans Beticningstid er forbi, vælges til den ledig blevne Plads. Den valgte træder ligeledes ind som yngst; dog skal han lodkaste med de evrige, saaleenge Lodkastning finder Sted. 32.) Da under Bankbestyrelsen er henlagt en betydelig Deel af Stats. Eiendommenes Værd, og da Banken, tillige med at paasee dens Actiehaveres Tarv, sem Actiehavere, har vigtige Forpligtelser at opfylde med hensyn til Sta ten, faa vil Kongen, at der altid skal være en Embedsmand som fører Navn af Kgl. Bank Commis fair, og som saadan staaer Bankbestyrelsen ved Siden; hvorhos som ufravigelig Regel fastsættes, at denne Embedsmands Forretninger skal altid være forenede med Jufitsministerens Embede. Ligeledes skal der og stedse være en af Kongen, og i Fremtiden af Hans Efterfølgere i Regieringen, udnævnt Directeur, som tilligemed de af Repræfentanterne valgte udgiør det bestemte Antal af 5 Directeurer. Maar denne af Kongen udnævnte Di rece Octr. f. Nationalbanken. II. 32:35 §. recteur fratræder, kan han, i Overeensstemmelse med 4 Jul. 31 §, paa ny bestikkes, og indtræder da som den yngste. 33.) Repræsentanterne, som forestille hele Interess sentskabet, føre, paa dets Vegne, Overtilsyn med og Overbestyrelse over Banken og alle dens Anliggender. Af deres Middel vælge de sig en Formand, som ordner og leder Forretningernes Gang i Repræsentantskabet. Formanden aftræder efter 1 Aars Forløb; men kan vælges paa ny. 34.) Repræsentanterne forsamle sig, førend den nye Bankbestyrelse indtræder, saa ofte, som fornødent giøres, for med Directeurerne at overlægge, beslutte og afgiøre det Fornødne til at sætte Indretningen i Gang, men fra den Zid af, da Nationalbanfen er aabnet, i det mindste hvert Fierdingaar, og ellers, naar de dertil finde Anledning, saavelsom og naar enten Bank: Commissairen eller Directionen det begiærer. 35.) Bank Commissairen har at paasee, at de Banfen med hensyn til Staten og det offentlige Pengevæsen paalagte Forpligtelser opfyldes, og især: at Inddrags ningen af Rigsbanksedlerne skeer efter de bestemte Regler, og at de dertil henlagte Indtægter anvendes efter deres Bestemmelse; at i sin Tid Bankens Sølv-Fond holdes i det af Kongen anordnende Forhold til de i Omløb værende Sedler, samt at Sagerne, angaaende Bankhæftelserne, behandles saaledes, at Banken faaer deraf fine Indtægter, og at enhver der skeer sin Ret. skal have Forsæde i alle Repræsentant forsamlinger. Han skal have Adgang til Directions-forfamlingers ne, saa ofte han vil, samt være bemyndiget til der at lade sig forelægge Bankens Boger og Documenter; men derimod sal han ingen Deel tage i den daglige Bank. Administration, eller derfor staae til Ansvar. Naar han maatte formene, at noget af Directeurerne fores tages, som kunde stride imod Bankens Octroi og Han Regs Octr. f. Nationalbanken. II. 35-38 §. 4 Jul. Reglement, al han foranledige, at Repræsentanterne med ham derom deliberere, ligesom han og, naar Repræsentanterne ikke med ham vare enige, skal kunne giøre Paaanke mod den tagne Beslutning, og foranstalte Qvæstionen paakiendt ved Høiesteret. Naar Banken har noget fra sin Side at ønske Kongen foredraget, steer dette Foredrag fra ham. 36.) Directeurerne skal forestane og udføre de daglige og lebende Forretninger, forvalte og omsætte Bankens Midler og Penge, beraadflaae og beslutte om alt, hvad disse Forretninger vedkommer alt efter de Grundsætninger og Regler, som denne Octroi, Bankens Reglement og andre dens lov lige Forskrifter bestemme. I vigtige Tilfælde, som ikke der findes bestemte, henvende de sig, naar dertil er Tid, til Repræsentant-Forsamlingen, for med den derom at overlægge, og derfra at modtage Beslutning. Er Sagen derimod paatrængende, tage de Beslutning efter bedste Overlæg og Stemme-Fleerhed, i Vente af Repræs fentantskabets Bifald, hvorom i næste Repræsentant- Forsamling andrages. 37.) Den første Direc teur, som Kongen udnævner, har Forsædet i Directios Naar derimod hans Plads igien af Kongen besæt tes, skal den Tilkommende tage Sæde efter sin Ancien netet. I øvrigt ansees den af Kongen udnævnte Di recteur, i Henseende til Forretningernes Bestyrelse, Pligter og Ansvar, lige med de øvrige 4 Bank-Directeurer. 38.) I Repræsentant: Forsamlingerne have Eirec teurerne Sæde og Stemme i alle Sager, hvor Beflutninger ere at tage i Henseende til Regler og Forskrif ter for Bank-Bestyrelsen, og de tagne Beslutninger have. de derefter at følge og udfore saavidt dem er vedkom mende; ligeledes have de der Sæde og Stemme i alt hvad angaaer underordnede Embedsmænds og faste Betientes Antagelse, Instruction, Lønninger, Pensioner, nen. Gra Detr. f. Nationalbaufen. II. 38 §.III. 42 §. Gratificationer og deslige. Men naar Sager maatte 4 Jul, forekomme, som angaae deres Embedsførelse og An, svar, saasom ved Regnskabernes Decision og deslige, des liberere og beslutte Nepræsentanterne alene, uden at de ere nærværende. 39.) Bankens Kasserer, Bogs holder, Contrabogholder og øvrige faste Betiente antages ved fleste Stemmer i Repræsentantskabets Fora famling; men samtlige disse Betiente staae umiddelbart under Directeurerne, og modtage fra dem, som deres Foresatte, de Befalinger og Anviisninger, efter hvilke de have sig at rette. tantere og Directeurer skal alle være Actie-Eiere, førend de kan tiltræde nogen saadan Post, enhver for 5 Actier i det mindste. Directeurerne skal desuden være bosatte i Kiøbenhavn, og Repræsentanterne i Khavn eller denne Stad saa nær, at de til alle Tider, naar de kaldes, kan komme tilstede, følgeligen ikke udenfor Sielland. 41.) Bankens aarlige Regnskaber skal, naar de ere deciderede, ved Trykken offentligen bekiendtgiores. 40.) Bankens Repræsens III.) Om de særdeles Friheder og Benaadnins ger, som forundes Banken. 42.) Lational. banken skal være og forblive det eneste i Danmark bes rettigede Institut til repræsentative Betalingsmids lers Udgivelse; og gientager Kongen desaarsag, for Sig og Efterfølgere i Regieringen, til Betryggelse for Nationalbanken og Jhændehaverne af dens Sedler, det Rigsbanken ved Fund. 5 Jan. 1813 givne Kgl. Til sagn: at der ikke, saalænge denne Octroi er gieldende, skal fra Statens Side blive udgivet eller tilstædes at udgives noget repræsentativt Betalingsmiddel, men at derimod Nationalbankens Sedler skal være det eneste, der, som saadant, skal kunne være gieldende imellem Mand og Mand, og modtages ved Kongens og andre offentlige Kasser. Derimod skal Tationalbankens Bes sty Octr. f. Nationalbanken. III. 42-46 §. 4 Jul, styrelse, under Æres og Embeds Fertabelse, være ansvarlig for, at der ikke udenfor de foreskrevne Regs ler udgives Banksedler eller andre Repræsentativer; li. gesom det og skal være dens hellige Pligt, at vaäge for, at de udgivne Sedlers Credit ved de befalede Midler opretholdes. 43.) Da Bankens Fond, som en Capital, der ene og alene er bestemt til Sikkerhed for dens udstædte Sedler og Forskrivninger, samt øvrige dens Bestemmelser, ikke til andet Brug maae kunne anvendes, saa skal den derfor ikke heller nogensinde med. nogen Slags Afgift i fredstid eller Feidetid vorde betynget eller formindsket. 44.) I de Midler, Penge eller Effecter, som i Banken indsættes, maae i intet Tilfælde Arrest gieres, hvorimod, hvis nogen, som har Penge, Midler eller Effecter i Banken staaende, vorder uvederhæftig, eller forfalder under saadant Ansvar eller Forfølgning, at hans Midler efter Lovene mane hæftes, eller Nam og Execution deri skee, da have Bans kens Directeurer, efter Vedkommendes paa lovlig Maade reqvirerede og effectuerede Forbud, den Anstalt at feie, at hans Tilgodehavende i Banken bliver af ham indtil videre urørt, saaledes, at det kan komme hans Creditos rer eller Sagsøgere, efter lovlig Omgang, tilgode. 45.) Saafremt Midler og Penge udenrigs fra inds komme, og i Banken indsættes, skal de saavel i Krigs, som Fredstider være aldeles fritagne fra hvilketsomhelst Slags Sequester eller Confiscation; samt hvis de igien, efter kort eller lang Tib, ønskes udførte af Ris get, frit uden nogen Slags Ophold, hindring, Af drag eller Afgift, af hvad Navn nævnes kan, kunne uddrages. 46.) Alt hvad Bankens Debitorer til den have overgivet, som haandfaaet Pant, og er taget under dens Lukkelse, skal, fra det Dieblik af, ikke kunne den fravendes, enten for Mangel af Hiems mel, Detr. f. Nationalbanken. III. 46:50 §. mel, eller formedelst nogen Confiscations Paastand, els 4 Jul, ler anden Fordring fra Kongen eller andre, men det skal være og blive den til ufeilbar Sikkerhed for sin Fordring. Dog haver Banken at iagttage, at de Varer, hvorpaa Oplag er tilstaaet, eller tilstaaes, ikke paa anden Maade af nogen kan eller maae pantsættes, end at de credite, rede Told og Consumtions. og andre dermed fors. bundne Afgifter hæfte paa disse Varer og af dem, uden al Forevending, forlods udredes. 47.) Endskiendt de Varer, hvilke i Eierens egne eller andres Pakhuse, som stillet Pant, tages under Bankens Laas, ei mindre end de, som maatte indleveres i Bankens egen Forvaring, i alle andre Tilfælde bør betragtes, som haandfaaet Pant efter Loven, skal dog Lovens 5-7-1 ikke, hvis de ved ulykkelig hændelse maatte forkomme, være hinderlig i Bankens Ret imod Debitor efter hans udgivne Forskrivning. 48.) Verelobligationer, som Banken disconterer, eller af dens Debitorer antager, maae, ligesom Berler, endosseres af adskillige Persos ner, uden at Fr. 26 Tov. 1731, eller andre Anordninger, deri skal være hinderlige, og maae Banken, naar saadant skeer, have samme krav og Tiltale til Endossenten eller Endossenterne, som til Obligationernes Udstædere, saa at den, uden at tabe sin Ret til nogen, kan holde sig enten til hver især alene, eller til alle til. lige, først eller sidst, som den finder for godt. 49.) Ingen Moratorier (om saadanne nogensinde gives) ci heller Protectorier eller deslige Befrielser, af hvad Navn nævnes kan, skal i noget Tilfælde, med mindre Banken dertil har givet udtrykkeligt Samtykke, gielde mod dens Fordringer, eller hindre deres Inddrivelse, hos hvem det end være maatte. 50.) Det skal være Banken tilladt til dens Sedler, Boger, Assignation ner samt alle Slags forretninger og Forskrivnins ger, Octr. f. Nationalbanken III, 50.51 §. 4 Jul, ger, som fra den og i dens Navn afhandles og udfærdi ges, at bruge ustemplet Papir. Ligeledes maac. be Beviisligheder, som Banken har modtaget, eller hers efter maatte modtage, for de samme givne Fordringer af 6 pct. i rede Sølv af alle faste urørlige Eiendommes Værdie, udstædes, samt stedse kunne transporteres, uden stemplet Papirs Brug. Fremdeles maae og de for. skrivninger, hvorved noget overleveres Banken, som haandfaaet Pant, udstedes paa ustemplet Papir. Og endelig tillades det, at de forskrivninger, hvorved for bevilgede directe Laan paa faste Eiendomme, saafremt saadanne nogensinde skulde finde Sted, gives Pant i disse, maae, i Betragtning af den bestemte korte Laanetid udstædes paa stemplet papir af 2den Classe; dog skal Banken i det seneste inden et Aar efter Forskriv ningens Udstædelse paa lovlig Maade søge sin Betaling, hvis en nye Forskrivning ikke derfor udstædes og modta ges. De ved 8 § ommeldte Obligationers Tinglyss ning skal af vedkommende Retsbetiente iværksættes og de fornødne Attester derom meddeles uden Betaling. 51.) Naar Banken har giort Udiaan mod haandfaaet Pant, og den udlaante Sum ikke til bestemt Tid betales tilbage, eller Laanet ikke, hvis Directionen det tiens ligt eragter, fornyes eller forlænges, da skal Banten være berettiget til, uden foregaaende Dom eller Inds førsel, at lade ved dens egne Betiente, og paa hvad Sted den finder beleiligt, holde Auction over det, den saaledes til haandfaaet Pant forskrevet og overleveret er, og ikke til rette Tid er indfriet. Det skal være til Banken overladt, naar den saadan Auction vil foretage, fun at derom 4 Uger tilforn i den danske Statstidens de og Addressecontoirets Efterretninger advares, og at Auctionen, hvis Debitor endda ikke indfinder sig, bes kiendtgiores 8 Dage i Forveien, baade i de fornævnte Tie Detr. f. Nationalbanken. III 51:53 §. Tidender og ved Placater, som der, hvor Auctionen 4 Jul. holdes, opslaaes til Alles Efterretning. Imod saadan Lingang og Panternes Bortsælgelse at ingen kunne have noget at indvende, og Vedkommende skal være for, pligtede til at tilbagelevere til Cassation de Beviser eller Recipisser, som for de modtagne Panter af Bans fen maatte være udgivne. I andet Fald stal disse Beviser være magtesløse, hvor og hos hvem de siden maatte findes. Beløbe Panterne sig ved Auction hoiere, end det Banken (de tilbagestaaende Renter, samt Auctions og andre Omkostninger indbefattede) har tilgode, da bes tales det Overskydende Debitor tilbage. Men skulde det Bortsolgte derimod ikke tilstrække til skadeslos Betas ling for Banken, da bliver det manglende af Debitor at tilsvare, og nægter han mindelig Betaling derfor, kan han søges ved Lands Lov cg Met. 52.) Panta sættes Obligationer eller andre forskrivninger til Banken, og samme ikke til bestemt Tid indloses, eller Forlængelse af Laanet erholdes, da skal Banken være berettiget til, ei alene saaledes, som i 51 § er nævnet, at stille de pantsatte Forskrivninger til offentlig Auction, men og, uden foregaaende Dom over dens umiddelbare Debitor, alene, ifølge dennes Forskrivning til Banken, at sege sin Betaling paa lovlig Mande hos Udstæderen. af den pantsatte Obligation; og ligesom det staaer Ban

• en frit for, at tiltale sin Debitor først eller sidst, saa

bør denne, omendßtiondt Banken først har søgt Fyldestgiorelse i Pantet, dog i alle Tilfælde holde den skades. (08. 53.) Bankens Directeurer, som af dens Repræsentantere vælges, forundes Rang med 270. 3 i 4de Classe af Rangft. 14 Oct. 1746, ikke alene i den Tib, de som Directeurer forestaae disse deres Embeder, men ogsaa derefter, naar de ere vedblevne Directionen i den Tid, som for en Directeur er bestemt. Ogsaa til XVIII Deel. Octr. f. Nationalbanken. III. 53:58 §. 4 Jul, de under Directionen staaende vigtigste Betiente vit Kongen i den Henseende tage Henson og tillægge dem passende Rang, naar de, efter deres Foresattes Vid nesbyrd, vise sig tree og nidkicere i deres Forretninger. 54-) Bankens Embedsmænd og Betiente skal, fa længe de staae i Bankens Tieneste, ikke bebyrdes eller besværes med nogen af Byens Bestillinger eller pers fonlige onera, omendsfiondt de nogen borgerlig Næring maatte drive. Ei heller maae nogen af dem formedelst Gield, eller anden civil Sag, hæftes paa sin Pers son, førend den, som begiærer ham anholdt, beviser med Attest fra Bankens Direction, at den foreha vende Arrest for samme er bleven anmeldt. 55.) Bankens Bygning, eller det Sted, hvor den holdes og dens Midler og Effecter bevares, vil Kongen stedse lade forsyne med saamange Skildvagter, som behøves; ligesom og Vægtere om Natten omkring Bygningen skal gives Post. Tilfælde af Ildsvaade ved eller omkring Bankbygningen, skal de virksomste Foranstaltninger foies til Redning, og Holmens Sprøitefolk og Brandredskab komme til Hielp saameget som mueligt; hvorom Kongen vil lade de Vedkommende tillægge fornødne Befalinger. 56.) Banken maae have sin egen Vægt og Maal, og bruge den i alle Tilfælde, hvor noget efter Veining eller Maalning skal til den modtages, eller fra den udleves res. Men samme skal være overeensstemmende med den Vægt og Maal, som ellers i Riget er anordnet, og mane Banken ikke benytte sig deraf uden til eget Brug. 57.) Det skal være Nationalbanken, ligesom det har været Rigsbanken, tilladt, i Tiden, naar den finder det tienligt, at have Filial. Indretninger udenfor Khavn, men i saa Fald skal Bankbestyrelsens Forslag forelægges til Upprobation, forend noget i den Henseende iværlsættes.. 58.) Skulde endnu andre eller flere 23es Dctr. f. Nationalbanken. III. 58 §. Almindeliges Tarv. Benaadninger vorde Banken fornødne, eller tienlige, 4 Jul vil Kongen være betænkt paa saadanne, efter nærmere Forslag, at bevilge, naar de tillige kan bestaae med det Saaledes har Kongen givet Nationalbanken i Khavn fin Cetroi, som skal gielde for go Aar. De speciellere Bestemmelser vil Kongen labe indføre i det Reglement, som nærmere skal blive bes kiendtgiort. (See Regl. 27 Jul. 1818). Vedtægter, som endvidere kunde behøves, skal Bankbestyrelsen være bemyndiget til selv at affatte og udføre, naar de ikke stride imod Octroien og Reglementet. Pat. ang. Ophævelsen af den forbindelse, hvori 4 Jul Slesvig og Holsteen for nærværende Tid staae med den hidtilværende Rigsbank, p. 147. Cancellie-Pat., hvorved Sr. 11 Maj 1798, ang. 14 Jul. Bestemmelse af Grændserne mellem Eivil- og Militair Standen, dens 16 § udvides til at gielde ogsaa om Commisbrods Afhændelse for Slesvig og Holsteen. P. 152. (†) Tayt, hvorefter Breve mellem Ste: 15 Jul. derne i Danmark indbyrdes og mellem Stederne i Dmk og Hertugdommene fra 1 Aug. 1818 og indtil videre skal betales. Bekiendtgiort af Gen. Postdirectionen. Khu, 4to. I Overeensstemmelse med 2lab. Brev 6 Apr. 1818 har Generalpostdirectionen forelagt Kongen For slag til den hidtil bestaaende Brevposttaxts Overgang til og Bestemmelse i Sølv fra 1 Aug. 1818, som under 12 Jun. er approberet, og i hvis Følge Brevportoen mellem Stederne i Danmark indbyrdes, samt mellem Stederne i Danmark og Hertugdommene, fra ovennævnte Tid af og indtil videre vil blive at erlægge saaledes som hostrykte specielle Taxter udvise, hvilke saavel ere bes £ 2 regs Brevpost Taxt f. Dmk. 15 Jul. regnebe i Skil. Species fem i Rigsbankstilling Selv saaledes, at der altid erlægges halv saa meget i Stil. Species som der i bemeldte Taxter findes anført i Rigebankstilling rede Sølv (*). I Henseende til Taxationen i Forhold til Breve, nes Vægt og Indhold m. v. blive følgende Bestemmel fer at iagttage: 1) Enkelt kaldes et Brev, som bestaaer af et eneste, enten fjerdedeel, halvt eller heelt Ark Papir, enten det er forsynet med Kouvert eller Omslag (hvori dog intet maa være skrevet) eller ikke, og som ei er tungere end at det af Postbetienterne stiennes ikke at veie over ect Lob, da det i andet Fald skal veies, og, naar det befindes at veie over eet Lod, ansees eg betales som halvandet Brev. 2) Dersom et Brev bestaaer af flere enkelte Blade, eller og indeholder Bilager, faasom: Prover, Vers ler, Regninger, Qvitteringer, Kourssedler, Faks turer, Konnossementer, Barefortegnelser, Avertissementer eller andre Akter og Documenter, blis ver et saadant Brev, naar det af Postbetienterne stionnes, ikke at veie over tale som halvandet Brev, det, og, naar det veier over og betales det for a Breve; indtil 2 Lod, for 3 Breve; 4 Breve, og saa fremdeles. Lod, at ansee og bes men i andet Fald veics indtil 1 Lod, ansees maar det veier over over 2 indtil 3 Lod, for 3) (*) I Følge Gen. Postdirectionens Circulaire til Postcons toirerne 18 Jul 1818 er det aldeles overladt til Wedkommendes eget Forgotbefindende, om de vil erlægge hvad der, efter Brev og Pakkepost-Taxterne 15 Jul. 1818, sal betales for lofe Brescs og pakkepostlagers Forsendelse med Posten, saavelsom Kontoir Gebyrerne, Sundpertoen og alle øvrige heri bestemte Betalinger, enten i rede Solv, eller i Rigsbankpenge Ravne Værdie efter den til enhver Tid gieldende Qvartalscours; i hvilket sidste Fald dog maae iagttages, at naar der, ved Beregningen af hvad der skal betales i Navne Værdie, maatte udkomme Brok, da beregnes og oppebæres en fuld Rigsbankstilling (See Pl. om for fudsporte 6 Oct. 1818). Brevpost-Taxt f. Dnit. 3) Dersom der i et Kouvert eller Brev ere flere eller 15 Jul andre enten forseglede eller uforseglede Breve inds lagte, da stal samme altid veies og betales saaledes, at for hvert trediedeet Lod og derunder, som dets Vægt bestaaer af, beregnes eet Brevs Porto. 4) Istedenfor den udkommende Rigsbankstil, i Sølv, naar et Brev, hvor den enkelte Porto er ulige Tal, taxeres til halvandet, bliver en heel Rigsbankstil. at beregne. 5) De i No. 1, 2, 3 og 4 indeholdende Bestemmels fer gielde og i de Tilfælde, at Brevene selv eller og Bilagerne eller begge Dele enten ganske eller tildeels maatte være trykte, ligesom de og bor iagttages, naar Breve eller Brevpakker af 9 Lods Vægt og derunder forsendes med Pakkeposten. Det staaer i Øvrigt Afsenderne af Breve fra et til andet af de i hostrykte Larter benævnte Steder frit for, enten at betale portoen for samme tige fra Afgangs tit Bestemmelsesstedet, hvilket da udtrykkeligen skal tilkiendegives ved uden paa Brevet at anføre: "franco directe" eller "betalt til Stedet," eller og at lade Portoen for Modtagerens Regning være aldeles ubetalt. Ligeledes er det og overladt til Afsendernes Fergetbefindende, blot at betale Portoen indtil et unterveis liggende Sted, hvilket Steds Navn da udtryk keligen skal tilfeies uden paa Brevet ved Siden af Ordet "franco" eller "betalt til". I dette sidste Tilfælde betale Modtagerne den øvrige Deel af den Porto, sons efter hostrykte Taxt skal betales fra Afsendelses: til Bestemmelsesstedet, men ikke den i Almindelighed høiere Porto, sem fra det mellemliggende Sted, hvortil Afsenderne have betalt, til Bestemmelsesstedet maatte

• ære fastsat.

Til Exempel: Naar Affenberen af et enkelt Brev fra Kiebene havn til Hamborg, imellem hvilke 2de Steder Portoen er 29 Reß, har betalt den fra Khavn til Haderslev bes stemte Porto med 15 Roß, da betaler Modtageren Hamborg ikkun de øvrige 16 Rbs, men ikke den fea Haderslev til Hamborg bestemte Porto 19 Roß. Fer ethvert affendende eller modtagende privat Brev, hvis Porto eller Franco beløber & Roß i Solv, 2 3 Brevpost-Taxt f. Dmt. 15 Jul, erlægges paa Postkontorerne i Danmark indtil videre, uden Hensyn til, om det er enkelt eller dobbelt, i Expe. ditions og Udleveringsgebyhr 1 Rbs N. B., bog dette sidste Gebyhr ikkun fot saavidt Eierne selv eller des res Bud afhente samme. For de Breve derimod, som tilbringes Vedkommende, og for hvilke altsaa de almins delige Bærepenge betales, erlægges intet Udleveringss gebyhr. For Breve, som afsendes over Hamborg og Lu bek til udlandet, betales af Afsenderne, foruden ben indenrigste Porto, tillige den ubeyrigfle Porto fra Hams borg af, forsaavidt Brevene skal frankeres længere end til forommeldte Sted. I øvrigt bemærkes, at alle Breve til Frankerig, Rusland, Preussen, Holland, Vest: og Ostfriesland, Hertugdømmet Oldenborg, Bremen, Delmenhorst, Pom. mern, Mecklenborg, Hannover, Braunschweig og overhovedet til hele Tydskland med Undtagelse af de efterrig. see Stater, ikke behøve at frankeres længere end til Hamborg. Derimod skulle Breve tilde østerrigste Stater frankeres fra Ham. borg af enten til den østerrigste Grændse med. eller til Bugmantel med Kongeriget Bohmen frankeres til den Østerrigste Grændse med Schweiz frankeres til Frankfurt am Main 42 Rbs. i Solv. 19 42 meb 29 Italien frankeres til den italienske Grændse med 48 - Engeland frankeres til Euphaven med Portugal og Spanien frankeres til Grændsen med Polen og Lithauen med Vestgalizien med Amerika med 26 83 70 26 Breve til Sverrig og Norge betales af Afsenderne lige fra Afgangsstedet til Helsingborg. Taxt Brevpost-Taxt f. Dmt. Taxt (*) for et enkelt Brev i Rös. Solv: imellem Aalborg og 167. 1818. 15 Jul Aarhuus Apenrade . 8 Holstebroe 11 Ribe 16 2ltona Assens Bogense 9 Cappein 22 Horsens 29 Kallundborg 16 Kiel 18 Kjøbenhavn 21 • 32 Kjøge 4 11 Ringkjøbing 13 B 21 Ringsted 18 29 Roeskilde 18 . Nudkjøbing 18 18 Robbye 24 Ebeltoft 12 Kolding • 13 Sarkjobing 24 Externførde 26 Korfoer 18 Stagen + 8 Faaborg 18 Lemvig 13 Slagelse 18 Fladstrand • 5 Lübeck • 29 Slesvig 26 Flensborg 22 Lyngbye 21 Soroe . 18 Frederiksborg 21 Mariboe 24 Stige 21 Frederite 15 Nakskou 24 Stubbekjøbing 21 Grenade 8 Stestved 4 • 18 Svendborg 18 Hadersleb 13 Nyborg • 18 Sæbye 5 Hamborg 29 Nykjøbing 21 Sonderborg + 26 Helsingør 21 Nysted 24 Barde 16 Hirsholm 21 Odense 16 Beile → 11 Sjørring 4 Præstee A 21 Viborg . 8 Hobroe

Volbek. 4 Randers 8 Vordingborg. 21 21 Rendsborg 29 Wrracekjøbing 29 imellem Aarhuus og Altona 26 Heberleb 8 Kolding 8 Apenrade 16 Hamborg 26 Korfor 4 33 Assens 11 Helsingøer . 18 Lemvig 21 Bogense 13 Hirsholm

18 Lübeck 26 Cappelu 26 jørring • 4 11 Lyngbye • 18 Ebeltoft 5 Hobroe 4> 4 5 Mariboe • 18 Ekfernforde 19 Dolbek A 18 Natskou 21 Faaborg 13 Holstebroe 11 Nestved 16 Gladstrand 11 Horsens 3 Nyborg + 13 Flensborg Frederiksborg 18 Riel Frederits B • 16 Kallundborg . 18 Sykjobing 22 Nysted 8 Kjøbenhavn 18 Odense Grenade • 5 Kjøge 16 Præstve 18. -> 18 0 " 11 18 £ 4 Naus (*) portoen til alle Steder i Hertugdommene har jeg fun anført ved Khavn. Bed de øvrige danske Steder ere blot de Steder anførte, til hvilke jeg formodede, der kunde være meest Brevverting. Overalt kan man, ved at efterlee i den kiøbenhavnske Taxt Herstellen imellem Portoen til Haderslev og de andre Steder, omtrent beregne Portoen til ethvert af de her udelades. Naar man vil vide Portoen imellem 2de danske Steder (Kiøbenhavn undtagen, hvor hele Taxten ex anfort), opføges det, som staaer først, efter alphabe tist Orden. 15 Jul, Brevpost-Taxt f. Dmk. imellem Aarhuus og 5 Sarkjøbing 18 Sæbye . Manders 11 Stenbeborg Ribe 19 Stagen · 13 Sønderborg 19 IL Slagelse 16 Barde 4 4 Ringkjøbing 11 SINGULY • 19 Beite . Ringsted. Movskilde Rudkjøbing 16 . Corse d 16 Viborg 16 Stege Rødbye 16 Stubbekjøbing 18 18 Svendborg imellem Asseno og 19 Kallundborg. 13 Ringfled 16 Rocstilte 18 Berbingborg Wrrecskjøbing 22 18X32 13 Altona 11 Apenrade • 10 Riel . II Bogense 5 Kjobenhoon 11 Mudkhoving 8 . Gappein 19 Rjøge 11 Rødbye . 16 Ebeltoft 16 Kolding • 5 Sarkjøbing 16 Efternforde . 13 Korfør 8 Skagen Faaborg Bladfiranb. Flensborg Frederiksborg • 8 Lemvig 15 Staartfe 18 8 18 Bübeck 19 Slesvig • • 15 D Frederits Grenane 10 Lyngbye 13 Mariboe

1. Nakkou

15 Nestved 13 Sorve 16 Stege . . 13 16 • • Stubbekjebing 13 9 11 Svendborg . 3 Nyborg • 5 Sæbye • Effernforde 19 Hadersleb Hamborg belfinger Hirsholm • 19 Nykjøbing • 15 Nysted . 13 Odense Hjørring 16 Præstøe Hobroc • 13 Randers Spelbet 11 Rendsborg polstebroe . 13 Ribe Horsens Aitona Upenrade. Cappeln Ebeltoft 8 Ringkjøbing 4 13 Sønderborg 16 Bar': 5 Weile 13 Viborg 6 16 13 • 8 . • 8 13 13 11 Vordingborg 15 Wrrorskjøving 13 8 A 11 imellem Bogense og 26 Holstebroe 4 15 Horsens 22 Kollundborg 18 Kiel . Kjobenhavn 16 Præstøe . • 11 Randers 13 Rendsborg 15 13 . 19 3 . 19 Ribe 11 . 11 Ringkjøbing . 15 Faaborg 5 joge El Ringsted. 6 Fladftrand 4 18 Kolding . 8 Roeskilde 4 11 Flensborg 16 Korfør . 8 Nukjøbing Frederiksborg Frederits. Grenade. Sadersleb Samborg. 11 Bemvig 4 16 Rodbye 10 11 Lübeck 32 Surkjøbing 13 16 Lyngbye 8 Mariboe 26 Ratkou 13 Restved 15 Nyborg 13 Stagen 16 Slagelse 16 Slesvig 11 Scree 5 Stege Helsingør Hirsholm Sjørring Dobroe halbek • • . 11 Odense • 3 Sæbye 18 Rykjøbing 16 Nysted • 8 16 13 13 Stubbekjøbing 13 13 Svendborg 8 18 18 Gan Sonderborg Barde • 11 Viborg Altona 29 Kiel. Prevpost Taxt f. Dmk. imellem Bogense og 16 Beile imellem Ebeltoft og 169. 1818. 15 Jul 11 Vordingborg. 13 16 Ærroeskjøbing 13 • 29 Mingsted 18 Apenrade • • 22 Kjobenhavn 21 Norskilde • 18 Cappeln 32 Kjøge . 18 Rudkjøbing 1& Elternforde Faaborg 29 Kolding B 13 Robbye 24 18 Korfer • 18 Sarkjøbing 24 Fladstrand 13 Lemvig 13 Skagen 16 Flensborg Frederiksborg 21 Lyngbye 13 Mariboe 2 Nakskov 13 Nestved • 32 Nyborg 21 Nykjøbing Nysted 21 13 Odense 26 Lübeck ° 29 Stagelse 18 ° 21 Slesvig 26 Friderits Grenade Hadersleb 4 amberg "> Helsingør Hirsholm Hjørring. Hobroe ° 8 Præstøe Holbek 21 Randers Holstebroe Hersens 11 Rendsborg Ribe o 16 • 24 Sorge . 18 o 24 Stege 22 • 18 18 Stubbekjøbing 21 Svendborg o 18 24 Sabye 13 24 Sonderborg 26 o 16 Barde 16 2 Veile 12 Elternferde 19 Korfør Fladstrand 18 Semvig Flensborg Frederiksborg Frederits (Sirenaar • 16 Lübeck 11 Lyngbye 11 Mariboe 16 Nakskov 8 Viborg 29 Vordingborg. 21 rroeskjøbing 29 Kallundborg 21 Ringkjøbing 13 imellem Saaborg og Kjøbenhavn 11 Rocskilde 22 Rubkjøbing • 5 Rødbye 8 Sarkjøbing 16 • 15 Altona • 26 Apenrade ° 13 Kjøge 11 9 Cappeln 22 Kolding 4 • 8 4 Hadersleb ° 8 Nestved Hamborg 26 Nyborg Helsingeer 13 Nykjøbing 0 13 Slysted 18 Odense 16 Præstøe 11 Randers Hirsholm Hjørring Hobroe Holbek B Holstebroe • oriens ˚ 11 Ribe 19 Ringsted 16 Rendsborg Stubbekjøbing 5 Svendborg • 16 Skagen 22. 26 Slagelse a 0 & 13 Slesvig 16 16 Sorge 9 o 16 Stege 15 11 13 2. " 9 18 16 11 16 13 56 13 Sæbye .13 Sønderborg • 3 Barde 13 Beile 16 Wiborg 19 Bordingborg 11 Werseskjøbing Kallundborg . 13 Ringkjøbing • 13 Riel 8 imellem Fladftrand og 35 Ekkernforde. 29 Frederits Xitona Alpenrade 9 26 Flensborg Cappeln -> 29 Grenade • 35 Frederiksborg 24 Badersleb 85 16 • 13 16 Hams 15 Jul. Brevpost Taxt f. Dmk. imellem Fladstrand og Hamborg 35 Lyngbye Helsingor Hirsholm • 24 Mariboe B 21 Robbye 26 Captjebing 26 . 20 24 Nakskou 26 Hjørring . 3 Restved 21 Stagen ... 3 Slagelse Hobroe + 8 Nyborg 18 Slesvig . polbek 24 Rytjobing . 24 Soroe Holstebroe • 13 Nysted 26 Stege F " 18 29 18 26 Horsens . 13 Odense Kallundborg 26 Præstve Kiel . 33 Randers 18 Stubbekjebing 24 24 Svendborg 18 . 11 Sæbye . 2 Kjøbenhavn . Stjoge Kolding.. Korfer 24 Rendsborg Ribe 21 18 Ringsted 4 29 Sønderborg 29 18 Varde " 18 16 Ringkjøbing • 16 Beile 13 Lemvig 16 Norskilde Lübeck 21 Vordingborg. 24 35 Rudkjøbing. 21 Ærreestjebing 52 imellem Frederiksborg og 29 Kjøge . . . 8 Rocskilde 21 Viborg 11 201tona 3 Apenrade . 22 Cappeln 32 Effernforde 26 . Kolding Korfver gemvig 13 Rudkjøbing 11 . • 8 Rødbye • 13 • • 18 Sartjebing . Flensborg 22 Lübek . 29 Frederits Grenade 16 Lyngbye 18 Mariboe Hadersleb 13 Nakskov 4 . 13 13 Hamborg 29 Nestved Helsingør 2 Nyberg Hirsholm 2 Nykjøbing 11 Stagen 5 Slagelse Slesvig. Sorge 8 Stege 11 Stubbekjøbing 11 Svendborg 24 8 f 4 8 11 Hjørring 21 Nysted 11 Sæbye Hobroe 18 Odense 11 Sonderborg Holbek .. 5 Præstoe 6 4 8 Barde Holstebroe 18 Randers 18 Brite Horsens Kallundborg IL 21 26 . . 18 16 18 . 11 Kiel . Kjøbenhavn Altona Apenrade Cappeln 16 Rendsborg 8 Ribe 26 Libora 16 Vordingborg 29 Ringkjøbing . 18 5 imellem Frederits og. - 5 Ringsted 22 Holbek 10 Holstebroe . 19 Horsens 13 Kiel crocskjøbing 16 16 Mariboe 18 13 Nafskou 18 8 Nestved 13 . 16 Nyborg 11 16 Nykjøbing . 18 4 16 Nyled 18 13 Odense 8 2 Præstee • 11 6 Randers 13 Rendsborg Nibe 16 Ringkjøbing . 11 16 • W 8 11 Rings Hadersleb Hamborg Helsingør Hirsholm Ekkernførde 16 Kallundborg Flensborg Grenage .13 Kjøbenhavn 6 Kjøġe 22 Kolding 16 Korfoer 16 Lemvig • Hjørring + • 16 Lübeck 22 • Hobroe • 11 Lyngbye Brevpost-Taxt f. Dmt. imellem Frederits og Ringsted Rovskilde Rudkjøbing Rødbye Sarkjøbing Gtagen Slagelse B + 13 Slesvig 13 Sorse 11 Stege 171. 1818. 15 Jul, 13 Warde. 11 13 Veile 5 16 Viborg 13 18 Stubbekjøbing 16 Vordingborg. 16 • 18 Svendborg . 11 Wrrocskjøbing 16 B 18 Sæbye 16 O D 11 Sonderborg 9 13 imellem Grenaae og Altona -> 29 Kolbing 11 Noeskilde 18 Apenrade G 19 Korfør • 18 Rudkjøbing • 18 Cappeln 4 32 Lemvig • 13 Ekkernforde Flensborg Hadersleb Helsingoer Hirsholm 26 Lübeck 22 Lyngbye 13 Maribor Hamborg ... 29 Rakstou 21 Nestved 24 Slesvig 29 18 Rødbye Sartjobing Stagen 24 22 13 21 Slagelse 18 • 26 18 Sorve 18 21 Nyborg 16 Stege 2L • Hjørring. 11 Nykjøbing o 21 Stubbekjøbing 21 Hobroe Holbek • Holstebroe porfens Kiel Kjøge B 8 Nysted 4 21 Svendborg 18 18 Odense 11 Præstse 11 Randers 16 Sæbye 13 18 Sønderborg 26 3 Barde 16 4 . 21 Rendsborg 29 Ribe Kallundborg Kjobenhavn 18 Ringkjøbing Altona Apenrade Cappeln . Ekkernforde Flensborg B 18 Ringsted . 13 Vordingborg. 21 18 Wrroeskiøbing 29 imellem Helsingøer og O 29 Korfør 22 Lemvig ↓ 32 Lübeck ˚ 29 Lyngbye Hadersleb 9 26 Mariboe 13 Nakkou 29 Nestved . 8 Rubkjøbing • 13 13 11 18 Rødbye 32 Sarkjøbing 4 Skagen 11 Slagelse 26 8 26 8 26 Veile 11 16 Viborg -> • 8 • 13 Slesvig Hamborg Hirsholm Hjørring Hobroe o 8 Sorge O O 2 Nyborg 0 11 Stege • 11 • 0 24 Nykjøbing 11 • 9 18 Nysted • 11 Holbek a 8 Odense 11 Holstebroe 21 • Præstee . O Stubbekjøbing 11 . Svendborg 21 Sæbye 9 24 8 Sønderborg 26 Horsens -> 18 Randers 18 Barde • Kallundborg 8 Rendsborg • 29 Beile Kiel 29 Ribe Kjobenhavn " 4 Ringkjøbing Kjøge Kolding B ° 16 Altona B... 32 Cappeln Apentade -> 22 Ekkernførde 8 Ringsted Roeskilde 16 Viborg 18 Bordingborg 11 8 Werseskjøbing 19 5 imellem Hirsholm og • 32 Flensborg 29 Hadersleb 26 • 13 Hams 9 • 18 B 16 21 15 Jul. Samborg Hjørring Brevpost-Taxt f. Dmk. imellem Hirsholm og 32 Nakskou . 24 Nestved . 18 Nyborg 13 Skagen

8 Slagelle

24 Hobroe ⋅ 11 Slesvig + . 26 Holbek Holstebroe Horsens 8 Nykjøbing 21 Stysted 18 Odense 11 Sorse 11 Stege .11 11 Stubbekjøbing 11 Kollundborg . 8 Præstee 8 Svendborg Kiel . 29 Randers 18 Sæbye . 11 . 24 Kjøbenhava . 2 Stiege . 5 Ribe Kolding Rendsborg 16 Ringkjøbing Morfoer . 8 Ringsted Lemvig 18 Roeskilde . ⋅ Lübeck 29 Rudljøbing Lyngbye Mariboe . 2 Rotbye . 29 Sønderborg 16 Warde W 26 18 . . 10 18 8 5 Vordingborg 13 Wrrocskjøbing 19 11 11 Sarkjøbing 11 • imellem Hisering og 32 Lemvig . 16 Rudkjøbing 18 32 Rødbye 1 · 20 24 Sarkjøbing 24 . 18 Veile . 8 Viborg 2ltona Apenrate 26 Lübec Cappeln . 55 Lyngbye . Eftirnforde 29 Mariboe . 26 Stagen 3 Flensborg 26 Ratkov . 26 Slagelse . 18 Padersleb 16 Nestved 21 Slesvig 20 amberg • 52 Wyborg 18 Corve . 18 Sobroe • 8 Rytjoving • 24 Stege 24 Dolbek 21 polstebroe Horsens Kallundborg Kiel .. . Nysted 13 Odense 13 Præstøe F 21 Stubbekøbing 24 8 18 Svendborg • 18 5 . 24 Nanders 4 29 + 18 13 11 • 29 Rendsborg Ribe 21 21 Ringkjøbing 13 Ringsted Kjøbenhavn Kjøge Kolding Korsør .18 Roesfilde Altona 29 Kjøge. Apenrade 19 Kolding Cappeln 29 Korfor 24 Sabye 8 Sønderborg 29 Barde 18 Beile. 16 Viborg 18 Vortingborg 24 21 Ærrocskjøbing 29 imellem Hobroe eg 26 Lemvig 19 Lübeck 10 Lyngbye 29 Mariboe 18 Nakskov 8 Nestved 18 Præstee 11 Randers 16 Rendsborg . 11 Rive 29 Ringkjøbing 18 Ringsted 21 Rocskilde . 18 2 26 Ekkernforde 13 Flensborg 11 + Hadersleb . 18 Hamborg 18 • Holbek 4 18 Holstebroe 21 Horsens • 8 Nyborg 21 Kallundborg B 21 Rykjøbing • 21 11 Stiel . 26 Nysted B 21 Slagelse 18 • Kjobenhavn • 13 Odense 13 Slesvig 23 • 24 Rudkjøbing 18 Modbye. 16 Sarkjøbing Stagen • Brevpost-Taxt f. Dmk. imellem Zobroe og 18 Sæbye Sonderborg 4 21 Barde • 16 Beile Gorge @tige Stubbrtjobing 21 Svendborg Altona 29 Lyngbye Apenrade 19 Moriboe Cappeln 32 Nakskov Ekkernforde Flensborg Hadersleb • Hamborg Hotebroe Horsens Kallundborg Kiel Kjøbenhavn Kjøge • Kolding Korfør • Lemvig Lübeck • • • 9 8 Viborg 22 Vordingborg 173. 1818. 886 13 Ærrøeskjøbing 26 11 imellem Holbek og 26 Restved 22 Nyborg 13 Nykjøbing 29 Nysted 18 Odense 16 Præstee 4. Randers 29 Rendsberg 5 Ribe 8 Ringkjøbing 13 Ringsted 8 Roeskilde 18 Rudkjøbing . 29 Rødbye • 8 Sarkjøbing 11 Skagen 13 Slagelse 8 Slesvig 8 Sorge 11 11 11 Stege Stubbekjøbing Svendborg 8. Sæbye 18 Sønderborg 26 Warde 16 Weile .18 Viborg E · 6 2.4 8 26 24 12 24 36 16 16 18 Il 5 Vordingborg 3 Werseskjøbing 16 11 13 imellem Holstebroe og Altona 29 Lyngbye " Upenrade 19 Mariboe Cappeln 29 Nakskov 18 Rødbye 21 24 Sarkjøbing 21 24 Stagen 16 15 Jul. • Ekkernførde 22 Strsturb • Flensborg . 19 Nyborg 0 18 Slagelse 16 Slesvig Hadersleb 13 Nykjøbing Hamborg 6 29 Nysted Horsens 11 Odense . Kiel • Kjøge Kolding 4 Korfor Kallundborg 18 Præstøe Kjøbenhavn 18 Rendsborg 13 Ringkjøbing 18 Ringsted 9 21 Sorge • 21 Stege 16 Stubbekjøbing 18 Svendborg 26 Rouders 18. Ribe Lemvig Lübeck 9 11 • 4 Beile . 9 18 Wiborg D 4 Norskilde. • 18 Vordingborg 29 Rudkjøbing 18 Wrroeskjøbing 26 imellem Horsens og 8 Sæbye 26 Sønderborg Varde.. o 16 18 22 18 4 21 21 16 15 22 o 8 13 4 21 Altona Apenrabe 22 Kiel 19 Maribor 18 13 Kjøbenhavn 16 Staffkou • 4 18 Cappeln 22 Kjøge 9. 16 Nestved

16 Ekkernforde Flensborg O 16 Kolding 13 Korfoer 5 Nyborg 11 • 13 Stykjøbing 18 Hadersleb • 8 Lemvig • 13 Nysted 18 bamborg 22 Lübe⭑ 22 Odense 11 • Hallundborg . 18 Syngbye 16 Præstse 16 9 Stans 15 Jul. Brevpost-Taxt f. Dmt. imellem Horsens og 29 Rykjøbing • 9 . Randers Rendsborg Ribe Ringkjøbing Ringsted Roskilde Mudkjøbing Rødbye Skagen 8 Slagelse .13 Slesvig . 13 Sorve 16 Stege 18 Svendborg 8 Satkjøbing 18 . 19 . • 13 9 13 Sabye Sønderborg Barde 13 16 . L 11 16 Veile 3 13 Viborg . 8 18 Vordingborg 18 13 Stubbekjøbing 18 Errøeskjøbing 19 13. imellem Kallundborg og Ultona Apenrade 22 " 52 Nakskou . . 16 Stagen Westved . . 8 Slagelse Gappeln • 55 Etternforde Nyborg 26 8 11 Slesvig 29 13 Sorse 8 Flensborg 26 Nysted 13 Stege 13 Hadersleb 16 Odense 13 Stubbekjøbing 13 Hamborg . 32 Præstee 11 Svendborg Kiel 29 Randers Kjøbenhavn • 8 Kjøge • 9 8 Rendsborg Ribe 18 Sæbye. 29 Sønderborg 29 16 Barde • 13 . 26 Kolding 16 Ringkjøbing . 18 Veile Korfer Lemvig 4> 11 21 Ringsted Rocskilde • 6 Lübeck + 52 Rudkjøbing • 13 Lyngbye. 8 Rødbye Mariboe 8 Viborg . 8 Vordingborg Wrroeskjøbing 19 4 13 13 Sarkjøbing 13 9 imellem Kjøbenhavn og . 18 16 21 11 Nalborg Aarhuus ˚ 21 Grenaae 18 Lütjenborg . 29 18 Hadersleb . 13 Lyngbye 2 Aitona 4 29 Hamberg

29 Apenrade 19 Heide .. 29 Mariboe Meldorf 11 • 20 Arensborg 29 Assens . 11 Heiligenhaven 29 Helsingøer Nakskou . • 11 4 Nestved Bogense • 11 Hirsholm 2 Neumünster • . 29 Bramsted Bredsted • 29 Hiørring 21 • 26 Hobroe Burg Cappeln Ebeltoft Ekkernforde → 29 Holbek 32 Holstebroe Eutin Faaborg • Fladskrand Christiansfeldt 13 Horsens Elmshorn. 21 Susum 26 Jchoe. . 29 Kollundborg 29 Kellinghusen 11 Kiel 24 Kjøge . Neustadt. 18 Nordborg 5 Nordtorf • 29 18 Nyborg 16 Nykiebing 29 26 • 8 B 8 26 Nysted 11 . . 29 Odense 11 • 8 Oldenborg • 29 29 Oldeslohe B 29 29 Pinneberg 29 9 3. Ploen 29 Flensborg 22 Kolding 13 Preet . 29 Frederiksborg 5 Korsøer Frederiksstadt. 26 Lemvig 8 Præstse 8 18 Randers 18 • Frederits 0 . 16 Lunden 26 Rendsborg 26 Glückstadt • • 29 Lübec 9 29 Ribe Rings Brevpost-Taxt f. Dmk. imellem Kjøbenhavn og . 26 Ugborg 175. 1818. Ringkøbing Rinasted Morskilde Rudkøbing Modbye 1 ° 18 Slesvig 29 5 Gorge 8 Wandsbeck -> 29 5 Stege 8 Varde 16 11 Stubbekøbing 8 Beile 16 11 Evendborg 11 Viborg 18 • + 29 Sarkivbing 11. Sæbye 29 Sonderborg 24 Tøndern 21 Bordingborg 26 Wyck 26 Wrrecskiebing 16 8 Tonningen = 29 Segeberg. Skagen Slagelse 29 Nekveb imellem Rjøge og 2ltona 5 Apenrade 19 Nyborg Skagen 8 Slagelse 4 24 5 Cappeln • 29 Nykjøbing 8 Slesvig 22 Elternforde 22 Stysted 8 Corve Flensborg 19 Odense Hadersleb Hamborg • Kiel Kolding 10 Præstee 29 Randers 26 Rendsborg 13 Ribe • 8 Stege 4 Stubbekøbing Svendborg a 18 26 Sæbye 8 8 Korfor 5 Ringkiøbing 13 Sønderborg 18 Barde Lemvig 18 Ringsted 5 Write Lübeck 29 Nocskilde Lyngbye 5 Rudkiøbing Mariboe 8 Nødbye Rakstou 11 Sarkiøbing 5 Viborg 11 Bordingborg . 5 8 Wrroeskiebing 13 8 imellem Kolding og 4 21 22 " 4> 16 13 . 18 Altona 19 Nyborg • 8 Slagelse 4 1 L Apenrabe . 10 Nytjobing Cappeln 19 Nysted Ekkernførde 13. Odense Flensborg 10 Præstoe 16 Slesvig 16 Sorve 8. Stege 13 Stubbekøbing 16 13 11 16 Hadersleb 3 Randers + 11 Svendborg. 11 Hamborg 19 Kiel 16 Ribe Korsør Rendsborg 11 Ringkiebing. 11 Barde 13 Sæbye 13 8 Sønderborg 13 8 Lemvig . 13 Ringsted Lübec 19 Roeskilde 11 Beile 13 Viborg +3 11 Lyngbye 16 Rudkiebing • Mariboe 18 Rødbye 4. 11 Vordingborg . 16 18 Wrroeskiøbing 13 Nakskov . . 16 16 2ltona Apenrade Sappeln 9 Ekkernførde 18 Sarkiøbing Stestved . . 15 Skagen imellem Korsør og 26 Hamborg 13 Kiel 26 Lemvig 19 Lübeck 26 Nokskou 13 . 22 Nestved 5 16 Nyborg 3 26 Myfiebing 11 Flensborg Hadersleb 16 Lyngbre 8 Mariboe 8 Nysted 11 11 Odense Præst J5 Jul. 15 Jul. Præstee Manders Rendsborg Ribe Ringkiebing Ringsted Morskilbe Rudkiøbing 21tona Brevpost-Taxt f. Dmt. imellem Korsør og 8 Rodine 16 Saxkiebing 4 11 19 Skagen 21 21 Svendborg Sæbye Sønderborg 5 18 19 . 11 Slagelse 2 Warde • 13 16 Slesvig • 5 Sorøe . . 8 Stege 4 • 18 8 Stubbekiøbing 11 Ærrsrskiesing 10 imellem Lemvig og 2 11 19 Beile Viborg Vordingborg 29 Nykiebing 21 Slagelse Apenrade 19 Nysted 21 Slesvig Cappeln 29 Odense 13 Sorge Effernferde . 26 Præstee 9 18 Stege Flensborg Hadersleb Hamborg 22 • Randers 18 22 . 18 • 21 11 Stubbekøbing 21 . 9 10 Rendsborg B 26 Svendborg 16 29 Ribe 0 11 Sæbye • • 18 Kiel 26 Ringkiobing Lübeck 29 Ringsted 4 Sønderborg 22 18 Warde • 8 Lyngbye 18 Roeskilde 18 Beile Mariboe • 21 Rudkiøbing • 18 Viborg . .8 Nakskou 24 Rødbye 4 21 Vordingborg . 18 Nestved Nyborg . • 18 Sarkiøbing • 21 Wrroeskiøbing 26 16 Skagen 18 imellem Lyngbye og • 29 Nysted Flensborg Hadersleb Hamborg 29 Ringkiøbing Kiel 29 Ringsted Lübeck 29 Roskilde Mariboe Rudkiøbing

• 13

Viborg Nakskou 11 Rødbye 11 • Nestved 4 8 Sartiøbing 6 Vordingborg . 8 11 Ærroeskiøbing 16 Nyborg . 21 Stagin 4 • 24 Nykiøbing 2ltona • 35 Apenrabe 26 Cappeln Flensborg 0 29 Nysted Hadersleb Elternforde. 11 Slagelse imellem Mariboe og Nakskov. Restved • 35 Nyborg 29 Nykiebing 16 Odense 11 Ringfishing , 18 13 Ringsted 4 • 8. 3 Ribe . 18 11 2. Rocskilde It 5 Rudkiøbing 16 • 13 Rødbye 2 Samborg 35 Præstøe Kiel B 29 Randers 8 Sarkjøbing 21 Skagen 2 . 26 Súbek 35 Rendsborg 29 Slagelse. 14 Ultona Apenrade. 22 Odense Cappeln +32 Præstoe Ekkernforde 26 Randers 22 Rendsborg 13 Ribe 8 Stege 18 Stubbekøbing 11 29 Svendborg 11 16 Sæbye 18 Sønderborg 8 Barde 5 Beite · 24 26 • . 18 16 18 11 Slesvig 26 11 Sorse. 8 8 Gled Brevpost-Taxt f. Dmt. imellem Mariboe og Slesvig. • 29 Svendborg • Sorve 11 Stege Sæbye 8 Sønderborg Stubbekjøbing 5 Barde 13 Veile 26 Viborg 177. 1818. · 18 29 Vordingborg 21 • 5 18 Wrrocskjøbing 22 imellem Takskou og 15 Jul, Mitona Apenrade Cappeln • 35 Randers Effernforde 29 Rendsborg Flensborg Hadersleb 29 Ribe 35 Odense 29 Præstøe 16 Slesvig . 29 8. Gorge . 12 21 Stege B 8 29 Stubbekjøbing 18 Svendborg 8 16 19 Ringkjøbing 21 9 Sæbye 26 11 Sønderborg. 29 . 11 Barde. 18 16 Beile 18 O 5 Viborg 24 • 5 Wordingborg a 8 Hamborg. 35 Ringsted 32 Roeskilde Kiel Lübeck Restved 11 Nyborg Nykjøbing Nysted 35 Rudkjøbing Rødbye 13 Sarkjøbing 5 Skagen 8 Slagelse 29 Wrrøeskjøbing 22 • 11 imellem Zestved og Altona P 29 Præstøe Xpenrade O 19 Randers Gappeln B .29 Rendsborg Ekkernforde 22 Ribe Flensborg 19 Ringkjøbing Hadersleb • Hamborg 0 Kiel Lübeck Nyborg Nykjøbing Nysted Odense • 0 • 10 Ringsted • 8 Sorge 18 Stege 26 Stubbekjøbing 13 Svendborg 18 Sæbye 2 Sønderborg 5 Barde • 11 Beile 11 Viborg 11 9 21 22 16 13 18 3 653 29 Norskilde 26 Rudkjøbing 29 Rødbye 8 Sarkjøbing .11 Skagen 12 Slagelse 8 Slesvig imellem 26 Præstøe 13 Randers -> • Vordingborg 24 rrøeskiøbing 15 5 22 yborg og Altona 9 11 Slesvig 16 Upenrade 4 13 Sorøe 5 Cappeln 4 Efkernforde 22 Rendsborg 19 Ribe 19 Stege 12 11 Stubbekjøbing 12 Flensborg ° Hadersleb 16 Ringkjøbing 8 Ringsted Samborg • 26 Rorstilbe 13 Svendborg 3 8 Sæbye 18 9 8 Sønderborg 16 Kiel 19 Rudkjøbing · 5 Barde 12 Lübeck 22 Rødbye 13 Beile 12 Nykjøbing 11 Sapkjøbing • 13 Viborg 16 6 Nysted Obense XVIII Deel 13 Skagen 3 Slagelse Si • 9. 18 Vordingborg f 5 Wrrecskjøbing 10 imels 12 32 Randers Flensborg 26 Ringsted Hadersleb 16 Roeskilde Hamborg Kiel Lübeck Nysted Ovense Præstse • Altona penrade • 26 Ribe Cappeln . 1818. 178 15 Jul. Altona Upenrade Brevpost-Taxt f. Dnik. imellem Tykiøbing paa Salfter og 26 Rentsborg Cappeln • 35 Dibe Ekfernforde 29 Ringkjøbing . 18 Svendborg • 18 Sorøe 29 Stege NO 16 Stubbekøbing 3 NO 13 24 11 Sønderborg 13 Warde • 29 " 18 5 Veile • 2 Viborg · 26 . 18 . 21 29 Rødbye 32 Saxkjøbing 2 Stagen 13 Slagelse 5 Slesvig Vordingborg . 3 11 Wrrøeskjøbing 19 29 imellem Lysted og 32 Rendsborg 29 Stege 8 Stubbekøbing 5 Svendborg 13 • 8 Sæbye 32 Rudkjøbing . . 18 35 Ringkjøbing • 18 Elternforde B 29 Ringsted 8 Sæbye Flensborg Hadersleb + 26 Roeskilde 11 B Sonderborg 24 29. Hamborg . 55 Robbye Riel Lübeck 16 Rudkjøbing 29 Satkjøbing. 32 Skagen • 13 Barde • 5 Veile Odense Præstse Randers • 26 13 Slagelse • 11 " 5 Slesvig • 29 9 11 . 18 , 18 21 3 Viborg Vordingborg Wrrøeskjøbing 22 5 Altona • Apenrade 8 10 Ribe Cappeln Ekkernforde Flensborg Hadersleb Hamborg B . 21 Sorøe. imellem Odense og 22 Rendsborg 16 Corse 13 22 Ringkjøbing . 13 Stubbekiøbing 13 16 Ringsted • 13 Roeskilde 6 Rudkjøbing 22 Rødbye 8 Svendborg '5 18 8 Sonderborg . 16 8 Stege 8 Sabne Kiel • • 19 Sarkiebing Lübeck + 22 Skagen . 13 Barde • 13 Veile 18 Viborg Præstse . 11 Slagelfe Randers → 13 Slesvig Altona B 29 Ribe . Apenrabe. .22 Ringkjøbing Cappeln 32 Ringsted • 8 Vordingborg 16 Wrrøestiebing 10 imellem Præstøe og Effernforde 26 Roeskilde Flensborg 22 Rudkiebing Haderslev 13 Rødbye Hamborg 29 Sarkiøbing Kiel 29 Skagen Lübeck Randers Rendsborg 4 29 Slagelse 18 Slesvig 29 Sorge 9 16 Stege 18 Stubbekøbing 5 5. Svendborg - 11 8 Sæbye 31 13 Senderborg 26 8 Barde 5 Veile 24 Viborg • 18 .16 18 8 Vordingborg 9 4 26 0 8 Wrroestisbing 16 II 8 9 16 11 imel 2ltona Apenrade Cappeln Elternførde Brevpost-Taxt f. Dmit. i mellem Randers og 179. 1818. 29 Ringkiøbing 11 Stubbekøbing 18 16 Ringsted 29 Roeskilde 22 Rudkiøbing 19 Rødbye 10 Sarkiøving . 29 Skagen Flensborg Hadersleb • Hamborg Kiel Lübeck 9 Rendsborg • 22 Sorse Ribe 0 13 Stege 26 Slugelse 29 Slesvig • .. • 18 Svendborg 16 .18 Sæbye 8 16 Sønderborg 22 21 Varde • 13 21 Brile B 8 11 Viborg • 4 ° 16 Vordingborg 18 22 Ærroeskiøbing 26 16 . 18 15 Jul. Altona Xpenrade Cappeln imellem Ribe og 22 Ringkøbing 8 Stege 10 Ringsted. ° . . 16 13 Stubbekjøbing 16 • 19 Roeskilde B 13 Svendborg 11 • Effernforde 16 Rudkiebing • 11 Sæbye 18 Flensborg Hadersleb Hamborg • 13 Rødbye 18 Sønderborg a 13 • 3 Sackjøbing -> 18 Barbe 3 " 22 Skagen 18 Beile 8 Kiel 13 Lübeck • Rendsborg 16 Sorse 16 Slagelse 19 Slesvig 11 Viborg . 13 Vordingborg . 16 . 11 Wrrøestjobing 16 imellem Ringkiøbing og 26 Ringsted · 16 Stubbekjøbing 18 18 Svendborg 16 16 Sæbye. 18 16 Roeskilde. Altona Apenrade Cappeln • 26 Rudkjøbing Efkernførde Flensborg 22 Rødbye 16 Sarkjøbing 9 18 Barbe Hadersleb 10 Skagen ° 4 Hamborg 29 Slagelse • B 22 Slesvig Kiel Lübeck • Rendsborg Xltona O 26 Gorse • 9 22 Stege 29 Roeskilde Xpenrade .. 16 Rudkiøbing Cappeln 0 Elternforde Flensborg babersleb bamborg Kiel Lübeck 0 Rendsborg. Ultona Apenrabe 18 Sønderborg . ig 4 18 Beile .. 15 16 Viborg 3. 19 Vordingborg. 18 16 18 imellem Ringsted og 29 Rødbye 22 Sartiøbing 19 Skagen 10 Slagelse 29 Slesvig 26 Sorge 29 Stege 9 rrøeskjøbing aa 3 Svendborg 8 Sæbye 11 Sønderborg. 8 Barde 0 21 • Veile 5 Viborg 22 Vordingborg 8 18 22 16 + 13 18 8 2 Ærrøeskiøbing 15 D O 8 22 Stubbekøbing 8 imellem Roeskilde og • 29 Cappeln .29 Flensborg : 19 Elternforde 26 Hadersleb 22 10 Hams 15 Jul. Hamborg Brevpost-Taxt f. Dmk. imellem Roeskilde og 29 Skagen 24 Sabye 21 Kiel · . 26 Slagelse • 5 Sonderborg . 22 Lübeck Rendsborg Rudkiøbing Rødbye -> 29 Slesvig 22 Barde 16 • 26 Sorse 11 Stege 11 Saptisbing. 11 5 Beile Viborg .18 Stubbekiøbing 11 Vordingborg . 8 Svendborg 11 Wrrøeskiebing 16 • imellem Rudkiøbing og • . 13 11 Altona Apenrade Cappeln Effernførde. Flensborg 29 Rendsborg 22 Svendborg 2 16 Mødbre 16 Sæbye . 21 . 26 Sartiøbing 15 . 19 . Hadersleb Hamborg Kiel Lübeck 10 29 • . 22 . 22 Skagen 19 Slagelse Slesvig Sorse Stege 8 Vordingborg 13 Wrroestiøbing 26 Stubbekøbing 13 imellem Rødbye og 35 Rendsborg 29 Sæbye. . 26 26 Sarkiebing 35 Stagen 2 Sønderborg • 29 · + 13 8 Veile . 13 19 Viborg 18 13 36 • 21 Sønderborg Varde Altona Apenrade Cappeln Ekkernforde 29 Barde 18 . 29 Slagelse • B 11 Weite . 。 18 Flensborg Hadersleb Hamborg Riel . 29 Slesvig • 29 Viborg ⋅ 24 16 Sorge 4 35 Stege . Lübeck . • 35 Svendborg 29 Stubbekiøbing 11 Vordingborg 8 8 Wrroeskiøbing 22 8 • 13 imellem Sarkjøbing og B Altona Apenrade 52 Lübeck 26 Rendsborg B Cappeln 55 Skagen 32 Svendborg 13 29 Sæbye 26 Cønderborg 29 . 24 Ekternforde 29 Slagelse " 11 Warde 18 Flensborg 26 Slesvig 29 Veile 18 Hadersleb + 16 Gorse Hamborg Kiel Camborg Rist 0 . 32 Svendborg Altona . Upenrade • • Cappeln . 35 Slagelse 9 Efternforbe . 0 Flensborg • Hadersleb 32 Slesvig 29 Sorse 19 Stege · 18 16 13 26 Vordingborg 26 38 Stubbekiobing 26 Wrreeskiøbing 32 21 Varde 29 Beile 21 Viborg 35 Stege 11 Viborg 8 Vordingborg. 5 29 Stubbekiøbing 5 Wrroeskiøbing, az imellem Skagen og 38 Lübek 38 Sæbye 29 Rendsborg 32 Sønderborg . 32 21 21 imels Altona Apenrade 16 Rendsborg Brevpost-Taxt f. Dmk. imellem Slagelse og 26 Lübeck 26 Sønderborg • 32 Warde 181. 1818. 15 Jul, • 19 13 Cappeln. 26 Slesvig Ekkernforde 19 Gorge Flensborg 16 Stege Hadersleb -> 10 19 Veile 2 Viborg 11 Vordingborg 18 8 Stubbekiøbing 11 Wreseskiøbing 10 32 Hamborg 26 Svendborg Kiel 22 Sæbye o • 8 18 Altona Upenrade Cappeln 0 imellem Sorge og 29 Kiel 16 Lübeck 26 Rendsborg Slesvig Effernforde 22 Flensborg Hadersleb Hamborg Altona -> 19 Stege 10 Stubbekiøbing 29 Svendborg • 22 Sæbye.. 18 29 Sønderborg . 19 22 Barde 13 19 Beile 13 8 Viborg 8 Bordingborg 18 8 8 rroeskiøbing 13 imellem Stege og 32 Kiel 22 Sübeck 29 Sønderborg B 32 Varde 4 29 Beile 29 Viborg Apenrade Cappeln • 35 Rendsborg Efkernforde 29 Slesvig Flensborg Hadersleb 4 26 Stubbekiebing 5 Vordingborg 29 18 18 21 2 • 13 Wrroeskiøbing. 19 24 imellem Stubbekiøbing og 16 Svendborg Hamborg 32 Sæbye Ultona Upenrade • · 32 Kiel 29 Varde 18 • 22 Lübeck 9 32 Beile . 18 Cappeln " 35 Rendsborg 29 Viborg 21 • Ekternforde 29 Slesvig · 29 Flensborg Haberaleb 24 Hamborg Altona Apenrade Vordingborg 26 Svendborg 13 Ærroeskiøbing .19 16 Sæbye 32 Sønderborg + 29 imellem Svendborg og 26 Hamborg . 5 · 13 Kiel Cappeln 26 Lübeck Ekkernforde 19 Rendsborg 9 16 Slesvig 19 Viborg 19 Bordingborg 21 Wrroeskiøbing 3 imellem Sæbye og Flensborg -> Hadersleb Flensborg Hadersleb 8 Sabye 4 Altona 35 Samborg 35 Barbe • O 18 Apenrade 29 Kiel • 32 Veile • 13 Cappeln Ekfernforde 35 Lübeck 29 Rendsborg 29 Slesvig 16 Sønderborg M3 • 35 Viborg 32 Vordingborg 29 Wrreesfjøbing zz 11 4 . 24 26 Sønderborg • 19 . 22 Barde 13 26 Veile 11 18 • 11 29 imel: 15 Jul. Altona Apenrade Cappeln Ekternforde Flensborg Hadersleb Brevpost-Taxt f. Dmt. imellem Varde og 22 Beile 19 Viborg 22 Hamborg 13 Kiel 22 Lübeck 4 16 Rendsborg • A 16 13 Slesvig 11 11 22 Vordingborg. 18 16 Wrrøeskjøbing 19 .8 Sønderborg 16 imellem Veile og Altona 22 Habersleb 6 • Upenrade 10 Hamborg + 22 Slesvig . . 13 Sønderborg 16 Cappeln Etternforde Flensborg 19 Kiel • 16 Viborg 11 16 Lübeck 4 • • Vordingborg 16 13 Rendsborg 16 Wrrøeskjøbing 16 imellem Viborg eg 22 15 Jul. Altona . Upenrade .. . 29 Hadersleb 19 Hamborg Cappeln • 29 Kiel . Ekkernforde 26 Lübeck B Flensborg Altona Apenrade Cappeln 13. Slesvig . 23 29 Sonderborg . 26 26 Bordinaborg . 18 29 Erroestisbing 26 22 Rendsborg 26 imellem Vordingborg og 32 Hadersleb. 13 Slesvig 22 Hamborg 32 Riel • Ekkernforde • 29 Lübeck • 26 O 52 Sønderborg . 26 rrocskieding 19 • 29 32 Flensborg 9 26 Rendsborg ° 29 (†) Taxt, hvorefter de med Pakkeposten forfendende Sager imellem Stederne i Danmark indbyrdes, fra 1 Aug. 1818 og indtil videre, skal betales. Bekiendtgiort af Gen. Postdirectionen. Khn. 4to. I Følge Generalpostdirectionens, i Overeensstem melse med Aab. Brev 6 Apr. 1818, nedlagte og af Kongen under 12 Jun. 1818 approberede Forslag, til Posttaxternes Overgang til og Bestemmelse i rede Solv fra 1 Aug. 1818, vil Betalingen for de med Pakkeposten imellem Stederne i Danmark indbyrdes forsendende Sager fra ovennævnte Tid af og indtil vis dere blive at erlægge efter nedenstaaende Taxter, hvilke saavel ere beregnede i Skilling Species som i Rigsbanks filling Solv, saaledes at der altid erlægges halv saa me Pakkeposttaxt. meget i Stilling Species, som der i bemeldte Taxter fins 15 Jul. des anført i Rigsbankfilling rede Seiv (*). I. Taxt for Reisende. En Reisende betaler: 1) Den fulde fragt forud ved Ind skrivningen lige til det Sted, hvortil ban lader sig indskrive, nemlig for hver Miil 2) Drikkepenge til postillionen paa hver Station, hvor der omverles He ste, ligeledes forud 3) Indskrivningspenge paa det Postkontoir, hvor han først kommer paa Posten eller paa nye lader sig indskrive til sin Reises videre Fortsæt. telse og for det ham meddelende Bes viis for at have ladet sig indskrive, og at have betalt Fragten og Driks kepenge til Postillionen. 4) Litsenbroderpenge efter pakke. posttaxt 23 Febr. 1788 paa begge de Stationer, hvor Reisen begynder og endes, for at bringe Reiseteiet til eller fra Posten, uden at dog Postvæsenet staaer til Ansvar for samme, medens saadant skeer: i Kiøbenhavn i Helsingøer, Odense, Kolding og Aalborg og paa de øvrige Stationer vrier Reisetøiet over 50 Pund, maae 38 Nbf.Selv. 13- 6-- 6 36- 19 13 derfor betales forholdsmæssig mere, dog betales ikkun det Halve, naar de Rese 9 4 (*) Sce Circul. 18 Jul. 1818, anført ved Brev. Taxten 15 Jul. 1818. 15 Jul. Pakkeposttaxt. Reisende ved egne Budde lade saadant besørge. 5) Jispenge, naar Transporten steer med Jisbaade: over det store Belt imellem Sielland og Falster over det lille Belt 3 Rbd. 19 Rbs. Selv. I- 58 - 77 • 6) Til Litsenbrødrene, for at være de Reisende behielpelige ved Postens Ankomst til og Ufgang fra enhver af Mellemstationerne, betales forud for hele Reisetouren, for hver Station 3 - II. Taxt for Sager efter Vægten. Bestemmelserne for Taxten efter Vægten ere følgende: 1) Ut den almindelige Taxt efter Vægten over 18 Pund fastsættes efter følgende Progression: under 6 Mile fulde 6 indtil 12 Mile 12 under 16 1 Nbß. Selv pr. Pd. + 16 - 20 - 20 - 24 - 24 28 32 - - - 28 32 36 356789 36 40 10 40 44 II 44 48 12 48 52 13 52 56 14 56 60 15 60 64 64 16 - 68 17 68 72 - 72 18 76 - 76 80 19 20 2) At det, som ikke veier et fuldt Pund, deg altid regnes for et fuldt Pund, og at ligeledes hvad der ved Tare tens Udregning ikke beløber sig til en heel Rigsbanke stilling, dog anflaaes til 1 Rbs. ($ Pakkeposttaxt. 3) At Taxten for de mindre Pakker bestemmes saaledes, 15 Jul. at ingen Pakke, enten den bliver taxeret efter Vægten eller Værdien, maae ansættes for mindre end hvad et enkelt Brev foster. Disse Reglers nærmere Anvendelse indeholdes i Tabellen Litr. A. III. Taxt for trykte Sager, Viktualier o. f. v. Ved Taxten for trykte Sager, Viktualier m. m. følges det samme Forhold, som ved den almindelige Taxt efter Vægt, dog med Afslag efter den under Litr. B. vedfølgende Tabel, hvorhos det bemærkes, at ved Viktualier ikkun forstaaes saadanne Fedevarer, som ere indens rigste Frembringelser, men hverken Fødevarer, som t. Er. Posteier, Viindruer, Trøfler &c., som forfrives fra Udlandet, eller Kolonialvarer, som Kaffe, Thee, Suks ker o. s. v., hvilke Sager skal taxeres efter den almindelige Taxt efter Vægten, IV. Taxt for Vildt. Alt Slags Vildt (med Undtagelse af Fuglevildt, som betales efter Taxten for trykte Sager og Victualier) taxeres saaledes som Tabellen Litr. C. udviser. V. Taxt for Sager efter Værdien. A. For Sølvbarrer og Sølvmynt betales Fragten saaledes som Tabellen Litr. D. udviser. B. For Guldstænger og Guldmynt betales ligesom for Sølvbarrer og Sølvmynt, faas længe Værdien ikke er over 160 Rbd. eller 80 Specier, men naar Summen er over 160 Rbd., bliver alene de første 160 Rbd. betalt ligesom Sølv, men hvert af de følgende 80 Rbd. ikkun med halv saa meget, efter Tabellen Litr. E. Dog betales ikkun halv Fragt og Gebyhrer for Summer, som ikke overstige 5 Rbd. i rede Sølv. C. For Bancosedler. Hvad enten Summen er i smaa eller store Sedler, bes tales Fragten efter Brevtaxten saaledes: indtil 5 Rbd. som for Brev eller halv Brevporto, over 5 indtil 100 Rbb. som for et enkelt Brev, over 100 Rbd. M 5 inds 15 Jul. Pakkeposttaxt. indtil fulde 150 Rbd. som for 1 Brev, og saa fremdeles halv Porto for hver 50 Rbd. mere. Det anmærkes iøvrigt: 1) at naar med Bancosedler følger et Brev, hvori er anført andet end den blotte Summe med Afsenderens Underskrift, samt Sted og Dag, saa maae et saadant Brev særskilt betales. 2) at naar med Bancosedler følger Sølvmynt under 1 Rbd., saa ansees og beregnes samme ikkuns som en Rigsbankdalers Seddel, men er dermed i Mynt fulgt i Rbd. eller derover, da taxeres saavel Myns ten som Bancosedlerne hver for sig, uden saa skulde være, at Fragten paa denne Maade beløb sig til mere, end om alt var i Sølvmynt; i hvilket Fald hele Summen betales efter Sølvmyntstaxten. D. For Obligationer, Aktier og andre forskrivnin, ger, som lyde paa Jhændehaveren og i hver Mands Haand ere gieldende, betales, naar de ere paa 500 Rbd. og berunder, af hvert Hundrede Rigsbankdaler fuld Brevporto, men naar de ere over paa 500 Rbd., af hvert Hundrede ikkun halv Brevporto, dog saaledes, at for Summer over 500 Red. i det mindste betales lige faa meget som for 500 Rbd. E. For andre kostbare Sager: 1) For Juveler, ægte Perler og indenlandske Kniplins ger betales Fragten efter Taxten for Guldmynt. 2) For forarbeidet Guld eller Sølv, saasom Galoner, Uhre, Daafer, Etuier, rige Stoffer, udenlandske Kniplinger af Guld, Sølv, Silke eller Traad, som og overhovedet for alle fine Pynt og Galanterievas rer og kostbare Sager, betales Fragten efter Taxten for Sølvmynt. VI. Taxt for Akter og Documenter. Brevpakker med Akter og Dokumenter paa 9 Lob og derover, som forsendes med Pakkeposten, blive, foruben de heraf, ligesom af alle andre til Pakkeposten hen 50: Pakkeposttaxt. horende Sager, erlæggende Kontorrettigheder, betalte 15 Jul, paa følgende Maade: 9 indtil 20 Lod som for 10 Breve over 20 Lod indtil 1 Pd. • II - 1 Pd. 2 Pd. 4> 12 1 2 Pd. 3 Pd. 13 3 Pd. 4 Pd. . 14 og faa videre for hvert tilkommende Pund et enkelt Brevs Porto mere. Efter samme Dokument-Taxt betales og for saas danne Obligationer, Aktier og andre Forskrivnins ger, som lyde paa en vis navngiven Eier, dog saaledes, at for den paalydende Sum, naar den er 1600 Rbd. eller derunder, tillægges enkelt Brevporto; naar den er over 1600 Rbd. indtil 3200 Rbd., dobbelt Brevporto; naar den er over 3200 Rbd. indtil 4800 Rbd., tredobbelt Brevporto, og saa videre som Summen er større til, for hvert 1600 Rbd. et Brevs Porto. Det staaer Afsenderne af de med Pakkeposten fors fendende Sager frit for, enten at betale Fragten for samme lige fra Afgangs: til Bestemmelsesstedet, eller ogsaa kun at betale samme til et underveis liggende Sted, i hvilket Fald Modtagerne betale den øvrige Deel af Fragten, eller endeligen at lade Fragten være aldeles ubetalt for Modtagernes Regning. Denne Bestemmelse er ligeledes gieldende for de mellem Stederne i Danmark og Stederne i Hertugdommene forsendende Pakkepostsager. I Henseende til de Rontorrettigheder, som skal erlægges saavel for de med Pakkeposten afsendende som for de med samme ankommende Sager, da vil bemeldte Kontorrettigheder blive at betale saaledes, som de de Kgl. Postkontorer herfor meddeelte særskilte Regulati. ver, hvilke disse ere paalagte at opslaae paa et passende Sted i Kontoret til almindeligt Eftersyn, nærmere beftemme.

I øvrigt forblive saavel de i Pakkeposttaxt. 23 febr. 1788 fundgiorte almindelige Anmærkninger ved Zapterne, som ikke heri ere forandrede, som senere i denne Henseende foreskrevne Bestemmelser, fremdeles i Kraft. A. Pakkepositaxt. A. Almindelig Taxt efter Vægten. | over I over 2 over 3 over 4 15 Jul. over 5 over 6 Pd. for ethvert Pd. G Beiens Længde. Til 1 Pd. til 2 Pd. til 3 Pb. til 4 Pb. til 5 Pb. til 6 Pd. til (*) heiere Vægt. under 6 Miil Roß Selv Roß. Sølv Rbs. Solv Rbs. Sølv Roß. Solv Roß. Selv 8 8 fulde 6 til 12 16 16-20 8 IO 14 16 Pund. Rbß. 18 18 à 1 Rbß. 12 12 15 20 12->> 23 27 15.30 15 20 23 24 30 35 12 36 20 23 27 20-24 3º 35 38 8.40 23 27 30 24-28 35 38 42 7.45 27 30 35 38 42 28 45 53 32 27 35 38 42 45 53 60 32-36 30 38 42 36-40 45 53 60 70 2356889 30 38 45 50 57 68 78 IO 40-44 30 38 50 53 65 75 83 II 44 48 35 45 53 57 72 83 90 12 48-52 35 45 57 60 75 90 98 13 52 56 35 45 60 68 83 98 56-60 105 14 35 45 65 75 90 105 117 60-64 15 35 45 68 84 95 108 120 16 56 64-68 38 53 72 go 102 120 128 68-72 17 38 53 75 95 110 128 140 18 72-76 38 53 80 100 IF3 135 76-80 150. 19 42 57 83 103 120 143 160 20 (*) Trykfeilen i denne Rubrik er rettet i Dvereensstemmelse med Gen. Postdirect. Circul, 1 Aug. 1818. B. Pakkeposttaxt. 15 Jul. B. Taxt for trykte Sager, Viktualier o. f. v. over I over 2 Veiens Længde. over 3 Pd. Til 1 Pd. til 2 Pd. til 3 Pb. til 66. Mbß. R6ß. Bund. Abs. under 6 Miil fulde 6 under 12 I2 - 8 8 8 15 10 12 12 15 12 16 15 20 23 12 16 - 20 20 23 27 20 -O 24 23 27 30 - 24 17100 28 27 30 35 - 28 - 32 27 35 38 32 36 30 38 42 2296887 16 24 30 35 38 42 45 36 40 30 38 45 50 10 23564800 40 30 38 50 53 II 44 48 35 45 53 57 12 48 52 35 45 57 60 13 52 56 35 45 60 68 14 56 60 35 45 65 75 15 - 60 64 35 45 68 84 16 - 6+ 68 38 53 72 90 17 68 72 38 53 75 95 18 72 76 38 53 80 100 19 76 80 42 57 83 103 20 for større Vægt. I Rbs. med flag. C. 15 Jul. for større Vægt. 1 Rbs. med Afslag. Veiens Längde.. fulde 6 under 12 <-12 indtil 4 Pd. over 4 til 6 Pd. C. Taxt for Vildt. over 6 Pd. til Rbs. Sølb. Rbß. Solv. Pund. Abß. under 6 Miil 8 8 15 10 12 15 12 16 - 16 20 23 12 24 - 16 20 23 27 II 30 - 20 28 27 30 10 35 28 32 3º 35 9 38 32 36 35 38 7 42 36 40 38 42 45 356789 38 45 50 10 45 50 53 II 45 53 57 12 56 45 57 60 13 60 45 60 68 14 60 64 45 65 75 15 64 68 53 68 84 16 68 72 53 72 90 17 76 53 75 95 18 76 80 57 80 100 19 D. Pakkepositaxt Pakkepositaxt. 15 Jul. inbtil 16 Rbblr. Beiens Længde. i Sølv eller under 6 Miil 10 Rbß. fulde6under12-13 indtil 32 Rbdir. indtil 80 Rbdir. D. Taxt for Sølvbarrer og Sølvmynt. indtil indtil 160 Rbdir. 240 Rbdir. iSolv eller iSelv eller i Sølv eller 8 Species. 16 Species. 40 Species. 80 Species. 10 Rbf. 13 Rbk. 20 Rbs. 30 R6. indtil 320 Rbdir. Solv eller i Sølv eller 120Species. 160Species. over 320 Rbble. i Sølv. 40 Rbß. o.f.fr.fra 80Mbd. til 80Nbd. 10NE. 19 22 40 60 80 12 - 16 22 26 35 52 78 104 16 32 26 35 45 72 - 108 144 20 26 36 32 44 35 45 58 88 132 176 44 48 - 38 48 64 38 64 - 68 48 556 5I 64 88 132 176 51 64 104 156 208 61 77 - 124 186 248 E. 15 Jul. Pakkepositaxt. indtil 16 Rbblr. Beiens Længde. i Selv eller 32 Rbdlr. indtil 80 Rbblr. inbtil E. Taxt for Guldstænger og Guldmynt. i Sølv eller i Solv eller 8 Species. 16 Species. 40 Species. indtil 160 Rbdlr. i Sølv eller 80 Species. indtil 240 Rbdir. indtil 320 Nbdir. i Sølv eller i Sølv eller over 320 Rbdlr. i Sølv. 120Species. 160Species. under 6 Miil 10 Rbß. 10 Mbß. 13 Nbß. 20 Rbß. 25 Rbs. 30 Rbß. o.f.fr.fra8oRbdle til80Rbd.5Rbß. fulde6under12- 13 19 22 - 40 50 60 10 - 12 - 16. 22 26 35 52 65 78 13 16 32- 26 35 45 72 90 108 18 32 - 44 35 45 58 88 132 22 44 48 38 51 64 88 132 22 48-64 38 51 64 104 130 156 26 64-68 48 61 77 124 155 186 31 Raads Pl. om Porcell. og Pottehandl. Formand. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khus Magistrat 17 Jal. 10 Jul.) at ligesom det ved Pl. 1 Maj er blevet tilladt Porcellains: og Pottehandlerne imellem sig inds byrdes at vælge en Formand, saaledes er det nu, efter en af bemeldte Handlende senere indgiven Ansøgning, bleven bevilget, at samtlige Thee- og Porcellains. handlere samt Pottehandlere i Kiøbenhavn maae indbyrdes imellem sig vælge to formænd, og at Valget i Fremtiden bestandig skal skee saaledes, at, saalænge der ere nogle af de foregaaende Thee- og Porcellainshands lere og de forrige Pottehandlere i Live, de til Formand bestandig vælge en Thee og Porcellainshandler og en pottehandler, hvilke begge i Ferening skal haandhæve samtlige bemeldte Handlendes Rettigheder. p. 248. 1 Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 17 Jul. 7 Jul.) om Vertshunsholderes og Øltapperes formand p. 248. 1.) Samtlige Vertshuush:ldere og Øltappere i Khavn maae imellem sig indbyrdes vælge hver en for. mand, dog at saadant Valg bliver af Magistraten at approbere, samt at Tiden, i hvilken de Balgte skulde være pligtige at fungere, ligeledes nærmere bliver af Magistraten at bestemme. 2.) De Formænd, der saaledes vælges, skal være forpligtede til at holde.cn Fortegnelse over alle Vertshuusholdere eg Øltappere og deres Boepæle, meddele de Oplysninger, som af Øvrigheden maatte forlanges, og udføre, hvad der af denne maatte paalægges dem med Hensyn til forommeldte Næringsbrugere. (†) Gen. Postdirections Pl, som bestem: 18 Jul. mer den Betaling, der fra 1 Aug. 1818 og indtil vis dere skal erlægges i Rigsbankpenge rede Sølv (*) for Reis (*) Ved Gen. Postdirectionens Circulatre 27 Mart. 1819 er det tilmeldt samtlige Opfynsmænd ved Be- XVIII Deel. N 18 Jul. Reisendes, Posters og Estafetters Landbefordring, m. v. i Dmt. Khavn. 4to. I Overeensstemmelse med Resol. 5 Jun. 1818 kundgiøres herved følgende Bestemmelser for den Betaling der fra 1 Aug. 1818 og indtil videre, i Følge Aab. Brev 6 Apr. 1818 Litr. A., skal erlægges, enten i rede Sølv eller Rigsbanksedler efter den bestemmende vartalscours, for Reisendes, Posters og Estafetters Landbefordring med videre i Danmark:

1) 3 Fragt af Sefte og Vogne skal betales for hver Miil:

for ethvert par Forspands-Hefte faavet som for en stemplet. Postvogn med 2 Hefte i bele Danmark

for en mindre Postvoan med 2 Heste overalt for en enkelt Hest tit Estafette eller For fpand ligelebes Denne Betaling erlægges for Qur befordring, hvorimod for Returbe forbring iftun skal betales Dele af samme.

Naar Kareter, Chaiser og destige Vognej eller Galefcher af de Befordrende leve:| res, betales desforuden:

for en Karet eller Vogn med heelt Fordæk

for en Chaise eller destige Begn med halvt eller intet Fordak

og for en Calefdje rede Solv. 661. ONE. St 1 2 I 16 10 100 9 33 6 2 2) Saaf

fordringsvæsenet, Færgebestyrere og Færgemand i Dmk, at da Qvartalss Courfen for Apr., Waj og Jun. 1819 er bleven bestemt til 300 mod 100 Svecier eller 200 Rbd. i Sølv; faa bliver i Følge deraf be gieldende Taxter for Land og Vandbefordrin gen med hvad dertil er henhörende fra 1 Apr. 1819 at oppebære med et lige Beløb i Sedler og Tegn, som de ere bestemte til i Sølv, for faavidt de ikke ers lægges i Sølv-Mynt. Og bliver saaledes Gen. Posts directionens Bekiendtg. i Aug. 1818 (hvorved Betas lingen i Sedler og Tegn var fastfat efter den for Aug. og Sept. 1818 bestemte Qvartals-Cours) fra 1 Apr, 1819 herved ophævet. Pl. om Betal. f. Landbefordring. rede Solv. 18 Jul. Modi, Mt. St. 2) Saavel med Pakkeposten som med Neisende udenfor samme maa ikkun tages 800 Pd. paa de stemplede Postvogne, og 700 d. paa de mindre Vogne for den bestemte Fragt. Betaling for Overvægt] af indtil 100 Pd. med de førstnævnte, Vogne crlægges for hver Miil med 3) For ethvert par Hefte, der bestilles, hvad enten de bruges for Postvogne els ler til Forfpand fer de Reisendes Woone, saavelsom for en enkelt Heft til Eftas) fette eller Forspand, betales i Tilfigelsespenge til vedkommende Postmester! eller Opsynsmand. Naar Titsigelsen sal beforges enten af Oplynemænd ved Landstationer til Bes fordringspligtige, der ei boe paa Stedet selv, men ere samme fraliggende, eller af Opsynsmænd i Riobsteder til Befordringspligtige som maatte boe udenfor samme, og ci som saadanne høre under Kiøbstedernes Jurisdiktion, al dobbelte Tilsigelsespenge erlægges. Drikkepenge erlægges af den Reisendej med Extrabefordring til over Kiorrkart uden hensyn til hestenes Antal for hver Miil med og for en Estafette betales i Drikkepenge til Postillionen for hver Miil 5) De i Sr. 27 Jan. 1804. 22 § bestemte Opholdspenge beregnes med Mittal Fragt for hver halve Sime, i hvilken den Befordrende efter den ommetbte § er pligtig til mod Gotgiørelse at opholde sig efter Vedkommende. 6) For Estafetters Expedition titkommer: Maar den fulde Fragt for Estafettens Forsendelse til sin Bestemmelse udgiør en Sum af 20 Rbd. Selv og deran ber, saavel ben affendende som modta gende Postmester Naar Fragten udgiør mere end 20 inbs til 35 Rbd. Selv indbegreben, den afsendende Postmester og den modtagende Naar Fragten beløber mere end 35 Rbd. Sølv, den afsendende postmester og den modtagende I $ 3 2 1 2 13 10 13 Pl. om Betal. f. Landbefordring. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. Enhver af de Postmestere eller Opfyndmænd som paa de mellemliggende Ste der modtager og affardiger Estafetterne, tillades at beregne sig foruden de Opfonsmændene rickommende] Sigel spenge; hvis Estafetten med bringer Brove, som ere bestemte tit de mellemtiggende Steder, og altsaa stat adstilles en beforges til deres Giere fam mesteds, man Postmesteren for saadan Expedition endvidere beregne sig. 7) I Bærevenge for et eller flere med en Estafette anfemne Breve tit en og samme Perfon man oppebæres i Riobenhavn, naar det ombringes om Dagen Pat. om Ratten i Odense, Norhuus, Aalborg, Ribe eg Viborg om Dagen cm Ratt.n paa alle antre Steder om Dagen om Ratten 1. rede Solv. Rodi, RE, St.

82 12 6. 8846 (†) Taxt for Færgelauget i Helsingoer (**). (†) Ligel. f. Færgefarten mellem Jægerspriis og Frederichsund. (*). Pat. (†) - for Overfarten ved Norvig i Hol beks Amt i Sielland. Og maa ingen giore Indgreb i Færs (**) Alle disse Taxter af 18 Jul. ere, i Følge Kgl. Bes myndigelse kundgiorte af Gen. Posdirectionen, og bestemme den fra 1 Aug 1818 erlageende Betas ling i Rigsbankpenge rede Sølv eller Repræsentativer efter Ovartals Courjen. Enhver af disse Færge, Drager og Broepenge Taxter skal være opstaaer eller henlage paa et bequemnt Sted til Vedkommendes Eftersyn og Underretning. I hver af de med (*) udmærkede Taxter er det fastfat: 2t ins gen maa giore Judgreb i Fargerettigheden under Quift of 2 til 4 Med. Solv, efter Sagens Omens digheder, til Stedets Fattigkasse, foruden Erstat ning til den forurettede Færgemand af dobbelte fargepeng. See og, ang. nogle Færgesteder, den for enhver forhen udkomne Anordning. Fargetaxt f. Rørvig. Færgerettigheden under Erlæggelse af dobbelte Færge: 18 Jul. penge til Færgemanden og Mulet efter Sagens Beskafs fenhed. Fol. (†) Taxt for Færgefarten mellem Aarhuus 18 Jul. og Callundborg. Pat. (†) - for de Tilsigelses- og Skriverpenge, 18 Jul. som Opsynsmændene ved Færgevæsenet i Callundborg og Aarhuus maae oppebære. Fol. (†), hvorefter Fargevæsenet paa Sam: 18 Jul. sse i Henseende til Befordring med dets Fareier til og fra Gallundborg skal rette sig. Pat. (†) - for Færgefarten mellem Corser og 18 Jul. Nyborg (See Taxt 19 Sept. 1818). Pat. (f) for Dragerne ved Færgestederne 18 Jul. Corsser og y borg. Pat, (†) for de Tilfigelses- og Skriverpenge, 18 Jul. som Opsynsmændene ved Færgevæsenet i Corfoer og Nyborg maae oppebære. Fol. - (†) for Færgefarten mellem Bording: 18 Jul. borg i Sielland og Gaabense paa Falster (*). Pat. (†) - for Færgefarten mellem Sielland 18 Jul. og Moen (Kallehauge og Koster) (*). Pat. (†) for Færgefarten over Grensund 18 Jul. mellem Moen og Falster (*). Pat. (†) for Færgefarten mellem Nyefio: 18 Jul. bing paa Falster og Sundbye i Lolland (*). Pat. (†) - for Færgefarten over Guldborg: 18 Jul. sund mellem Lolland og Falster (*). Pat. - (†) for Overfarten mellem Fejoe og 18 Jul. Bragernæs Færgesteder i Lolland. Pat. (†). margee for Færgefarten mellem Lolland 18 Jul. og Langeland (Taars og Spotsbierg). (*). Pat. 3 (†) 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul, Færgetaxt f. Svineholm. (†) Taxt for Overfarten ved Svineholms Færgested mellem Lollands Nørre og Sønder-Herred. Fol. (†) - for Færgefarten mellem Kramnige i Lolland og Sehmern samt Heiligenhaven. Fel. (†) for Færgefarten fra Risinge paa Langeland (til Wroe eg de andre er samt Fyen) (*). Fol. (†) - for Færgefarten I.) mellem Nud: Fisbing paa Langeland og Vemmenas paa Thor. seng. 11.) Fra Rudtiebing til Svendborg og fra Rubfioting samt Venimenæs til rréeskiøbing. III.) Fra Rudkiøbing eller Vemmeras tit Marstal paa Wr røe og IV.) fra Rudkiøbing til Strynse (*). Pat, (†) for Broepenge ved Vemmenæs, Vintebye og Svendborg Færgettoe. Pat. (†) for Færgefarten mellem Svendborg i Fyen og Vindebye paa Thorseng (*). Pat. fer Bojdens Færgested i Fyen (*). Fol. (†) (f) (†) (†) - - for Assens Færgested. Pat. for Færgefarten mellem Middel fart og Snogboy, samt Fridericia og Strib Pat. for Færgefarten mellem Bogense i Fyen og Blakringe Færgested i Norre-Jylland (*). Pat. (†) (*). Pat. (†) 18 Jul. 18 Jul. 18 Jul. (†) mellem - for Færgefarten over Veile Fiord for Færgefarten over Hadsund i Norre Jylland (*). Pat. - for Færgefarten over Limfiorden pere.Sundbye. Pat. alberg og (†) Færgetaxt f. Aggersund. (†) Taxt for Færgefarten over Aggersund 18 Jul. i Norre-Jylland. Fol. (†) for Færgefarten mellem Logstoer 18 Jul. Bye i Norre-Jylland og Grunden udenfor Legstoerholm i Limfiorden (*). Fol. (†) for Færgefarten over Sallingsund 18 Jul. og Vilsund i Norre-Jylland (*). Pat. (†) for Færgefarten over Ottesund i 18 Jul, Norre Jylland (*). Pat. (†) for Færgefarten over Hvalpsund 18 Jal. i Norre-Jylland (*). Pat. (†) for Færgefärten over Virksund i 18 Jul. Norre Jylland (*). Pat. (†) APTIC for Færgefarten mellem Læssøe og 18 Jul. Sæbye i Norre Jylland (*). Fol. (†) for Overfarten ved Holmslands 18 Jul. Færgested i Ringkøbing Amt. Fol. (†) - for Færgefarten mellem Fanee eg 18 Jul Strandby under Ribe Amt (*). Pat. (†) for Overfarten imellem Ballum 18 Jul. og Romse under Nibe Amt. Pat. (†) for Overfarten ved Meoldens Fær 18 Jul. gested i Ribe Amt. Fol. Reglem. for Nationalbanken i Kieben: 27 Jul. havn. Cancell. p. 153. Gr. Ligesom Nationalbankens Grundforfatning samt dens Forpligtelser og Rettigheder i Almindelighed ere bestemte ved Octr. 4 Jul. 18:8; saa vil Kongen og herved foreskrive de særdeles Regler, hvilke ved den givne Octroys Udførelse blive at følge. I Afd.) Betreffende Bankens Fonds, med videre dertil hørende. 1.) Lil Rational-Banken overleveres Registre over samtlige Rigsbanken ved 4 ben Negl. f. Nationalbanken. I. 15 §. 27 Jul, den 2 §i Sundat. 5 Jan. 1813 og 7 § i Sr. af fam me Dato tillagte æftelser, som ere prioriterede i ens hver fast Eiendom i Danmark, Slesvig og Holsteen. I disse Megistre, eller hvilke andre Protocoller Directionen for Nationalbanken maatte finde tienligt at indrette, blive de Forandringer, som med Eiendommene maatte foregaae, at anfore. 2.) Ligesom det hidtil här panligget de Kgl. Oppeberfelsbetiente at indkræve de Rigstanken tilkommende æftelses. Renter, saa stal faadant ogsaa med Henson til National-Banken fromdeles sinde Sted, under de Bestemmelser, som Kongen vil foreskrive. De indkrævende Renter blive (forsaavidt hvad der i Pat, af 4 Jul. 1818 for ovennævnte Hertugdomme er fastfat, ikke medferer en anden Orden) af Oppeborselsbetienterne at indsende til National-Banken i Khavn. Alle Capital Betalinger derimod have Debitorerne umiddelbart at tilstille Banken eller hvem den til Modtagelsen maatte committere. 3 ) J Mangel af de forbemeldte Banken tilkommende Kenters prompte Betaling til de bestemte Terminer, hvormed ingen anden Henstand kan gives end den, sem igien nem Mentekammeret, under særdeles Omstændigheder, tilstaaes for Rgt. Efatter, have vedkommende Oppebørs felsbetiente, ved de anordnede Tvangsmidler, strax og fremfor alle Skatter og Afgifter til Kongens Kasse at beforge samme inddrevne. 4.) Med Hensyn til Oppebsifelsbetienternes Regnskabs og Rigtigheds Aflæggelse til Banten seal samme Regler være giels bende, som de, der ere foreskrevne i Henseende til Dppeberselen af Kgl. Starter, 5.) JCppeborsels. betienternes Dodo eller fallitboer vil Kongen, forsaavidt der i bemeldte Boer ere indefraaende Penge, oppetaarne for Banken, have samme forundt Fortrinsret fremfor Hans egne Fordringer, dog at Banken behori- gen Regl. f. Nationalbanken. I. 5-8 §. gen har paaseet, at Oppeborselsbetienterne have iagtta: 27 Jul get, hvad dem paaligger efter 4 §. 6.) Derfona nogen Oppeborselsbetient fulde vise sig forsømmelig i de Forretninger, der paaligge ham for Banken, have vedkommende Collegier, efter derom giort Begiæring, stvar at foranstalte, at saadanne Mangler blive afhiulpne. 7.) De Anviisninger og Sedler, som Banken efter Octroyens 18 og 19 §§ er bemyndiget til at udstæde, al indrettes efter de Sormularer, som Kongen vil approbere, og som derefter her bringes til offentlig Kundskab. 8.) De nærmere Regler, som i Henseende til Actiebreves Udstædelse og ude byttets Uddeling blive at iagttage, ere følgende: a.) Ingen, hvad enten han ved frivillig Subscription, els Ter, sem hæftelsespligtig, er Interessent i Bauken, er berettiget til at kræve Uctie-Brev udleveret, forinden Han har betalt sit Indskud, eller afdraget den Deel af fin Hæftelse, for hvilken han vil have Uctiebrev. De frivillige Subscribentere, som ikke inden 11 Jun. 1819 betale det Indskud, de have tegnet sig for, have da, forsaavidt Betalingen ikke er erlagt, tabt deres Net til at kræve Actier. De Hæftelsespligtige fan til alle Tider afdrage deres Hæftelser, og erholde da Acties Breve for den betalte Sum, forsaavidt samme udgiør fulde 100 Rbd. rede Sølv. b.) Naar nogen, hvis Hæftelses: Beløb ikke udgiør 100 Rbd. rede Sølv, vil, for at blive Interessent i Banken, tilskyde den manglende Sum, da erholder han ingen Rente af dette Tilskud. Maar Udbytte derimod i Tiden falder, er han berettiget til at faae dette liquideret i sine skyldige Renter for en Acties fulde Beløb. De, som med flere mindre Summer, for hvilke de hæfte, forene sig til en Sum af 100 Rbd. rede Selv, erholde ligeledes det Udbytte, hvortil de derved blive berettigede, liquideret M5 Regl. f. Nationalbanken. I. 8 §. 27 Jul, i deres Renter; men ingen af begge disse Elags Ins teressentere kan kræve Actie:Breve, forinden de have be talt deres Hæftelse. c.) Enhver, der for en indbetalt Hæftelses.Sum begiærer Actiebreve, bør forinden fo revise de af Banken for Betalingen meddeelte Qvitteringer eller ceberede Obligationer, samt gotgiere sin lov lige Adkomst til disse Documenter; iøvrigt er det en Selvfølge, at, dersom en saadan Obligation eller Qvit tering har været cederet med udtrykkelig Reservation af Actie: Net, bliver denne Net Cedenten i alle Dele fors beholden. Ved Actiebrevenes Modtagelse bør de af Banken for Betalingen udstedte Qvitteringer eller cederede Obligationer enten tilbageleveres, eller og forsynes med Paategning om, at Actiebreve for deres paalydende Sum, eller en Deel deraf, ere udstedte, og altsaa ingen videre Actionair-Ret efter dem kan fordres. De frivillige Subscribentere tilbagelevere ved Actiebrevenes Modtagelse de dem, for Betalingen af deres Indskud, meddeelte Interims-Qvitteringer. d.) Actiebrevene kan efter Forlangende udstædes for eet eller flere Hun drede Rbdlr rede Sølv. Et saadant for flere Actier ndstædt Actiebrev kan igien blive deelt i flere, ligesom og flere mindre Actiebreve kan forenes i eet, mod berfor at erlægge i Betaling pet. af Actiebrevets paalydende Sum. e.) Enhver kan erholde Actiebrevet udstædt enten paa sit Zavn, eller lydende paa Jhændes haveren. Actiebreve, lydende paa Navn, kan ved en Paategning paa samme transporteres enten paa Navn eller til hændehaveren. Dog bør denne Transport være noteret i Bankens Boger, førend noget efter faadanne Actier i Banken kan hæves. For Transportens Notering betales pet. £) I Henseende til Lehnss Besidderes, Fideicommissariers og Beneficiariers Stilling som Actieberettigede, vil det Fornødne blive bes Regl. f. Nationalbanken. I.8 §. bestemt. g.) Actiebrevene udstædes efter ølgende Fors 27. Jus mular: "Vi undertegnede Directeurer for National: "Banken i Kiøbenhavn, giore vitterligt: at N. N. "(eller Jhændehaveren) eller den, til hvem han lovligen "transporterer dette Actiebrev, er Actionair i bemeldte "Bank for 100 Nbdle rede Solv (eller mere) og som "sandan berettiget til at nyde forholdsmæssig Andeel i "det Udbytte, som kan tilkomme Actiehaverne, hvilket "efter Octroyens 27 § bliver at bestemme." h.) De Actiebreve, som udstædes for en indfriet Hæftelse, bør gives en saadan Pantegning, at man deraf kan see, hvilken Eiendom derved er frigiort for Bankhæftelsen. i.) Paa de Actiebreve, der meddeles dem, der ved fris villig Subscription ere blevne Interessentere i Bans ken, giores følgende Paategning: "Da Ihændehaves "ren af dette Actiebrev ved frivillig Subscription er ble= "ven Interessent i Banken for sammes paalydende "Summa, saa tilsiges ham herved for dette Actie-Brev "endvidere alle de Rettigheder, som Octroyens 10 § "hiemler denne Classe af Interessentere." k.) Naar Udbytte i Tiben kan gives, da bliver samme forsaavidt de Actionairer angaaer, der have erholdt Actiebreve, at hæve i Banken her i Staden, eller paa hvad andet Sted til Actiehavernes Beqvemmelighed dertil anvises; og bliver udbyttet altid at afskrive paa Actie-Brevene. Med de Interessentere, som ikke til den Tid have inds friet deres æftelser, steer den i Octroyens II § foreskrevne Liquidation paa følgende Maade: Maar Udbyttet for det forløbne Bankaar efter Octroyens 27 § er bestemt, bekiendtgiøres saadant fra Bankens Dis rection til vedkommende Oppebørsels - Betiente, hvilke da ber gotgiore disse Interessentere saa mange Procent i det første Halvaars Rente, hvilken efter den Tid er forfalden, som udbyttet beløber sig til, og indkræve fol Regl. f. Nationalbanken. I. 8 §-II. 12 §. 27 Jul. følgelig faa meget mindre i Rente. Hvis udbyttet skulde overstige den først forfaldne Halvaars-Rente, da bliver det øvrige at liqvidere i det paafølgende Halvaars Renter, og saaledes fortfares, indtil Rente og Udbytte gaae lige op. Dog bliver i Henseende til den her om- Handlede Liquidation at bemærke, at da samme blot grunder sig paa Størrelsen af det aarlige udbytte, som efter Omstændighederne kan blive forstielligt, faa fan Liquidationen for eet War ikke blive Regel for de følgende Skulde altsaa Udbyttet, efterat være steget til 6 pet., igien maatte nedsættes, blive samtlige til denne Classe herende Interessentere igien pligtige at fvare den aarlige Rente til Banken, forsaavidt Udbyttet er under 6 pСt. Naar Udbyttet i Tiden maatte overstige 6 pCt., da kan disse Interessentere, dog un der forestaaende Forbeholdenhed, vorde meddeelte Bevi fer, der hiemle dem Net til at hæve Overskuddet i Banken. II.) Om Bankens Udlaan og Disconteringer. 9.) Vanken, som ved Octroyens 22 § er berettiget til at giore Udlaan, tilstaaer dog intet saadant i min dre Summer end cet eller flere hundrede Rbdlr rede Solv. 10.) Renten fan den lade sig forud betale for den Tid, paa hvilken den for Laanet udstædte Forskrisning lyder. 11.) Intet Udlaan kan skee paa saadanne Ting eller Varer, der ikke som haand. faaet Pant overantverdes Banken i Giemme eller gives under dens Lukkelse (urørlige Eiendomme, om hvilke handles under 15 § undtagne), ei heller paa saadanne Zing eller Varer, som, om de end kan overantvordes Banken, dog ere hastig Bedærvelse, Udlækning el Ter Indsvinding undergivne, eller have en usikker Værdie. 12.) Derimod laaner Banken saa meget, som paa dens Vegne siennes og findes forgodt, dog Regl. f. Nationalbanken. II. 12:18 §. dog ikke heiere end 3, eller efter Omstændighederne 27 Jul. Dele, af Værdien paa tilstrækkeligt haandfaaet Pant, saasom paa Guld, Solv og andre Metaller; raae Pros ducter og Fabrik: eller Manufactur-Varer, forsaavidt de ikke i 11 § ere undtagne; og iøvrigt paa alle saadanne Sikkerheder, og mod saadanne Forskrivninger, som de, der bestyre Bankens Laan, kan og vil, efter det Ansvar, hvori de staae til Bauken, ansee og antage som fulds kommeligen betryggende for Laanet og dets ufeilbare Til bagebetaling. 13.) I Balget af Varer, hvorpaa laanes, mane deg stedse, naar Sikkerheden er lige, de indenlandske, til Vindskibelighedens Fremme, fos retrækkes for dem, som udenlands ere frembragte eller tilvirkede; og iblandt de indenlandske skal Banken især have Opmærksomhed paa vel rensede og tørrede Korns varer. 14.) Paa Varer, som ere udenfor Bans ken, laaner den ikke, med mindre Varerne ere assures rede mod Ildsvaade, samt Policen derhos overleveres Banken. 15.) Det er Banken tilladt at giøre dis recte Laan paa faste Eiendomme, naar nærmere Be stemmelser til Betryggelse for Laanets promte Betaling til Forfaldstiden, efter Bankers derom giørende Fors flag, kunde træffes. 16.) Enhver Debitor til Bans ken er berettiget til ganske eller tildeels at indfrie sit Laan før den i Forskrivningen bestemte Tid, dog kan i faa Fald ikke paastaaes nogen Godtgiørelse for de forud betalte Renter. 17.) I Henseende til Discontes ring af Verler og Verelobligationer har Directionen at rette sig efter de i Octroyens 24 § foreskrevne Regler, og skal Banken fra Tid til anden sætte og offentlig bes kiendtgiøre en ordentlig Disconto.Cours. 18.) Directionens Beslutninger, angaaende Begiceringer om Laan eller Disconteringer, afgives mundtlig. Ingen som erholder Afslag, skal være berettiget til at spørge om Gruna Regl. f. Nationalb. II. 18 §-III. 22 §. 27 Jul. Grunden dertil. De Summer, som Banken udlaaner, udbetales først Dagen efter at Resolutionen er pasferet. III.) Om Penge og midler, som indsættes paa folium eller gives in deposito, 19.) Bankens Solier indrettes, i Overeensstemmelse med Octroyens 25 §, til Modtagelse saavel af Rigsbanksed, ler som Rigsbank.Sølvmynt. Hvorvidt Directionen ogsaa for andre Valuta vil aabne Folier, beroer paa dens nærmere Bestemmelse. 20.) Over alle Mid. ler og Pengesummer, som saaledes i Banken indsæt tes og paa Folier tilskrives, skal den, som indsætter bem og lader dem tilskrive, have aldeles fri og ubchins dret Raadighed, saa at han paa det, hvorfor han er crediteret, kan anvise til hvem han vil, og naar han vil, ligesom og deraf lade sig udtælle eller udlevere hvad han vil, uden mindste Indsigelse, naar han følger den Orden, som i det Følgende foreskrives. Have tvende Personer begge hver for sig folier i Banken af samme Slags, da kan ogsaa, med begges Samtykke, fra den enes Folium til den andens fra og tilskrives, uden at det, som saaledes fra- og tilskrives, behøver at tælles ud fra Banken, og atter at tælles ind igien. Hvo, som vil have folium i Banken, skal derom melde sig hos Directionen, som, efter hans Forlans gende, giver fornøden Ordre til vedkommende Bankens Betiente, hvorefter ham gives Folium under et vist Nummer, som ham bekiendtgiøres, og kan han ders næst indsætte og lade sit Folium tilskrive, hvad Midler og Penge han dertil bestemmer. 22.) Hvad der 21.) bringes til Banken, for der paa Folio at indsættes, afs gives til Kassereren, som hver Gang for Modtagels sen meddeler Indbringeren Beviis, hvori den indbragte Sum anføres baade med Tal og Bogstaver. Dette Bes viis Negl. f. Nationalbanken. III. 22-25 §. viis maae samme Dag forevises den, efter 49 §, til 27 Jul stedeværende Directeur, som meddeler Ordre til Bogholderen og andre vedkommende Betiente, at tilskrive det Indbragte paa Indbringerens Folium, og, med Paas tegning herom, at levere ham Beviset tilbage. 23.) Hvo, som vil til sig selv eller andre lade udtælle af de Midler og Penge, han i Banken har indsat paa Folium, bør selv personlig, eller ved en Person, der af Banken er erkiendt som hans Fuldmægtig, afgive en, efter et vist Formular indrettet, af ham selv egenhæn dig, eller, hvis han er uden Byen boende, ved en dertil lovformelig authoriseret Fuldmægtig, underskrevet Anviisning, der ei maae lyde paa mere end een Sum. 24.) For en indenbyes Foliohaver antages ingen som Fuldmægtig til at afgive Anviisninger, forend Prin cipalen har fremstillet ham for Banken, og der erklæret ham for fin Fuldmægtig. Ved denne Fremstillelse underskriver Principalen, tilligemed ham, en til dette Dies meed indrettet Tilstaaelse; hvornæst den Befuldmægti gede meddeles et Beviis fra Banken, hvorved hans Fuldmagt erkiendes. Dette Bevis, som ved hvert nyt Bank Aars Begyndelse maae fornyes for at være gial dende, maae han, hver Gang han paa sin Principals Vegne ved Banken melder sig i saadant Ærinde, have med sig og forevise. Fuldmægtige, som for udenbyes Foliohavere fulde kunne udstæde eller afgive Anviisninger, bør legitimere sig med lovformelige, af vedkom. mende vrigheder eller Notario publico attesterede, Fuldmagter. Disse Fuldmægtige betragtes iøvrigt som i Kiøbenhavn boende Principaler, og ber holde sig alle de Forskrifter efterrettelige, som ere anordnede for disse, men de maae ikke substituere nogen anden Fuldmægtig, dersom de ikke i den af Folio-Eieren meddeelte Fuldmagt udtrykkelig ere bemyndigede dertil. 25.) I det Tila Regl. f. Nationalbanken. III. 25-29 §. 27 Jul. Tilfælde, at nogen foliohaver, som ikke har en af Banken erkiendt Fuldmægtig, formedelst Sygdom ikke kan indfinde sig i Banken, for at afgive Assignation paa sit Folium, fender Banken, efter Ferlangende, en af fime Betiente til ham, for mundtligen at forfikkre sig om hans Underskrifts Rigtighed, og intet afskrives, førend dette er skeet. Hvergang saadan Underretning indhentes, betales derfor Rigsbankdaler rede Selv til Banken. 26.) Dersom nogen, for at undgaae den Umage, altid at mode selv eller ved Fuldmægtig, hellere med Banken kan og vil forene sig om en vis Indretning af fine Assignationer, hvorved Banken kan sikkert kiende, at de ikke komme fra andre end ham selv, da kan og disse Assignationer til deres Jhandehas vere udbetales af Banken, saalænge Udstæderen finder det for got. Skulde det desuagtet indtræffe, at en sans dan Assignation blev saa vel eftergiort, at Bankens Betiente ikke kunne opdage forfalskningen, saa svarer Banken ikke til Skaden, men den gaaer for Foliehaves rens Regning. 27.) Naar tvende eller flere Pers foner ere i Compagnie under eet Firma, og hver af dem er berettiget til at underskrive Compagniets Firma, og de under dette Firma have Folium i Banken, da ansecs Assignationerne under dette Firma, som een af dem bringer i Banken, eller Fuldmagter, som een af dem paa foranførte Maade har udstedt, som om de af dem begge eller af dem alle vare underskrevne. 28.) Der tan ligesaalidet assigneres som indsættes i mindre Sum end 100 Rbdlr. Summen bør anføres med Tal og Bogstaver. Er dette forsømt, eller stemme Tal og Bogstaver ei overeens, betales Anviisningen ikke. 29.) Over det Tilgodehavende, som nogen erholder ved contant Indbetaling, kan disponeres samme Dag Indbetalingen er skeet, men over det, som tilskrives for Regl. f. Nationalbanken. III. 29-33§. for andres Assignationer, kan ikke disponeres forend 27 Jul. Dagen efter. 30.) Ingen, som har Folium i Banken, maae assignere mere end han har tilgode, under Mulet til Banken af een Procent af den Sum, han har assigneret over det ham tilkommer, hvilken Mulet strax afskrives paa hans Folium. Giver Nogen anden Mand ihænde Assignation paa Banken, lydende paa meer end han har tilgode, maae Assignationens Thændehaver lade den protestere; og skal den, der sans ledes urigtigen har assigneret, betale Protest. Omkoste ninger og Recambium som for en Verel. 31.) Ena hver skal tilstedes Adgang til Selv eller ved sin Fuld mægtig at eftersee sit folium, naar han finder det for godt, men Ingen mane see eller gives mindste Underretning om nogen Andens Folium. 32.) Enhver, som har Folium i Banken, kan erholde en Contrabog, hvori han kan lade indfore af Boghalderen, saa ofte han finder for got, hvad der er passeret paa hans Folium. Naar denne Contrabog indleveres til Banken om Fors middagen, kan den igien afhentes samme Dags Efters middag, til den Tid Bogholderen bestemmer, med mindre der er at indføre for mere end 2de Dage, i hvilket sidste Tilfælde den Vedkommende mase nærmere overs eenskomme med Bogholderen om Tiden, paa hvilken han kan erholde Contrabogen tilbage. 33.) For Folium betales, naar det erholdes, 8 Nbdir i Sedler eller Sølv, efter Foliets Beskaffenhed; og ved hvert nyt Bank: Nars Begyndelse, saalænge Folium haves, liges faameget. Hvo, som uden for den bestemte Bank. Tid, der regnes fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 2 Efters middag, ønsker at hape til: eller fraffrevet, eller at ef tersee sin Conto, og til den Ende indfinder sig, medens de vedkommende Betiente endnu ere tilstede, betaler ders for paa lige Maade 32 Rigsbankstilling. Naar Con XVIII Deel, G tras Regl. f. Nationalb. III. 33 §-IV. 38 §. 27 Jul. trabog forlanges, betales derfor det samme som for Fo: 34-) I Henseende til Midler og Penge, lium. som indsættes in deposito, ferholdes efter Octroyens 26 §. Af det Deponeredes Værdie erlægges for Modtagelsen til Banken 1 pr. mille, og hvis det bliver i Forvaring længere end 1 Nar, da ligesaa meget aarli gen. ter. I 35.) IV.) Om Bestyrelsen af Banken, Efter Octroyens 28 § bestyres Banken af 15 Repræ sentanter og 5 Directeurer. Saavel Repræsentan terne som Directeurerne bør ved deres Embeders Tiltræ delse, i Repræsentanternes Forsamling, aflægge til Protocollen den i Octroyens 1 § befalede Eed. Naar en forhenværende Repræsentant eller Directeur vælges paa nye, ansees han bunden ved den engang aflagte Eed. 36.) De Pligter, som paaligge Repræs sentanterne, ere fornemmeligen, at vaage over og forge for, at ved Bankens Forvaltning i et og alt iagtta ges de ved Sctronen og dette Neglement givne Forskrifs 37.) Repræsentanterne skal til saadan Ende med hvert Avartals Udløb lade sig forelægge Kasses Extracter og Ballancer af Bankens Hovedbøger, samt fummarist Forklaring over det vasentlige af hvad i de forløbne 3 Maaneder i Banken er foregaaet. Dit Forelagte bor noie giennemgaacs af Repræsentanterne, for at de kan overbevise sig om, at Bankens Midler cre anvendte saaledes, som det er foreskrevet, og fremfor alt, at der ikke er udgivet Sedler udenfor de iOctropen fastsatte Regler. 38.) De have at drage Omsorg for, at en fuldstændig Revision af samtlige Bankens Bøger, ved dertil udnævnte Betiente, med mueligste Flid iværksættes, og at Revistonen strap med Bankaaret paabegyndes, samt efterhaanden, som Forretningerne gane frem, stedse følger efter, paa det at det aarlige Regne Regl. f. Nationalbanken. IV. 38-44 §. Regnskabs Decision og offentlige Bekiendtgiorelse desto 27 Jul. haftigere kan finde Sted. 39.) Repræsentanterne bør vælge 2de Mænd af deres Middel, hvilke, strax ef ter hvert Qvartals Afslutning og forinden Ballancer og Extracter forelægges Repræsentanterne, ere pligtige at conferere dem med Bøgerne, og at foretage Bas sens Eftersyn, samt, til Fremlæggelse i Repræsentan ternes Forsamling, at meddele deres Erklæring om, hvorledes alt er befundet. 40.) Naar i Tiden Uda bytte kan gives, bestemme Repræsentanterne efter Bankaarets Elutning, og efter at have modtaget Directionens Forslag, hvormeget der kan beregnes for hver Actie. 41.) Fælles med Directeurerne beslutte Repræsentanterne i Almindelighed i de Sager, som nævnes i Octroyens 38 §, og i Særdeleshed over: a) Afhændelser af Bankens Hæftelser, og saadanne Laans Optagelse, som omtales i Octroyens 23 §; og b) Bankens Fonds Udvidelse ved nye Actionairers Antas gelse, og Vilkaarene for disse, saafremt saadant i Tiden maatte findes tienligt. 42.) I alle de Tilfælde, hvor nogen Beslutning skal afgives, enten af. Repræsentanterne alene, eller af disse i Forening med Directeurerne, bor Sagen, naar de Voterende ei skulde være af lige Mening, afgieres efter de fleste Stemmer, og i Tilfælde at Stemmerne er lige, efter den Mes ning, for hvilken Formanden har erklæret sig. 43.) Ingen Forsamling af Repræsentanterne alene ansees fuldtallig til at afgiere eller beslutte, med mindre 9 af dem ere tilstede, og ingen Forsamling af Repræsen tanter og Directeurer i Fællig, med mindre, foruden 9 Repræsentantere, 3 Directeurer tiltræde. Jovrigt ber ingen Repræsentant eller Directeur uden lovligt Fors fald udeblive. 44.) Directionen, for sig betrag tet, paaligger den egentlige Udførelse af de Banken 2 givne Regl. f. Nationalbanken IV. 44-47 §. 27 Jul. givne forskrifter, vare sig i Henseende til Pengevæses nets Befæstelse, Fyldestgiørelse af den paa Banken hvi lende Gield og Indkrævningen af dens Tilgodehavende, eller i Henseende til dens løbende ud og Indlaan, Diss conteringer, Folier, Deposita og samtlige øvrige Fors retninger. 45.) Directionen ber derfor: a) Give Ordre til de daglige Indtægter og Udgifter, have Ops syn med Bogføringen og Kassevæsenet og Bank-Sedlernes Forfærdigelse. Bogføringen maae Directionen i Almindelighed indrette saaledes, som den eragter meest hensigtsmæssigt, dog bør det stedse iagttages, at der fe res særskilte Contoer, hvoraf til alle Tider kan sees, hvorledes den Banken paalagte Seddel.Inddragning, i Overeensstemmelse med Octroyen, gaaer frem, og hvors lebes paa lige Maade serges for Obligations-Gieldens Forrentning og Afdrag. b) Drage Omsorg for at Res gistrene over de Banken tillagte Hæftelser ere i behorig Orden, samt at Renten, som Debitorerne ere plig tige at svare, til rette Tid fra de vedkommende Oppe børselsbetiente indkommer. c) Foranstalte Actiebreves nes udfærdigelse, og vaage for, at den tilbørlige Nig tighed med samme iagttages. d) Styre den ved Di tropen Banken paalagte Inddragning eller Realisas tion af dens Sedler, og forvalte de derhen hørende Fonds. e) Besorge Renterne og Afdragene af Bankens Obligations:Gield til rette Tid anviiste, og den tilbørlige Orden vedligeholdt i Henseende til dens samtlige Ud og Indlaan. Samt endelig: f) Vaage over den sikkre Bevaring af de paa Folium og in deposito indfatte Midler. 46.) Disse Forretninger des les i forstiellige Sag, efter nærmere Overenskomst mellem Directeurerne, og forestaaes afverlende af dem. 47-) Enhver Directeur refererer for sit Fag for den forsamlede Direction. Skulde noget indløbe i den Mel Iema Negl. f Nationalbanken. IV. 47-52 §. lemtid fra en til en anden Directions-Forsamling, som 27 Jul. ikke kan udsættes, kan den efter 49 § tilstedeværende Directeur, efter de bestemte Regler, tage Beslutning, men foredrager da i næste Directions - Forsamling det, som saaledes er foregaaet. 48.) I Henseende til de i 41 § nævnte Foretagender ber Directeurerne træde sammen med Repræsentanterne, og derefter følge den fælles Forsamlings Beslutning. 49.) I den (33 §) 51.) bestemte Bankrid bor een af Directeurerne være til. stede, for at iagttage og foranstalte, hvad til de lobende Forretninger henhorer. 50.) Af ham, cla ler under hans Opsyn, bør føres en Journal, i hvil ken alle til Banken indkommende Sager antegnes, og derefter fordeles til vedkommende Contoirer. To Gange om ugen, eller oftere om behøves, forsam ler hele Directionen sig for at overlægge og afgiore alt, hvad ved Directionens Beslutning skal bestemmes. Den Directeur, som har haft det daglige Tilsyn i de sia den sidste Forsamling forløbne Dage, har da at fores drage hvad i den Tid er forefaldet. 52.) Hvad der forhandles og besluttes i Directions Forsamlinger bliver, forsaavidt angaaer almindelige Sager, at inda føre i en dertil indrettet Protocol, som underskrives af de af Directionens Medlemmer, som have været tilstede. Beslutninger i de specielle Jag indføres derimod for hvert Fag især i en Referat: Protocol, i hvilken den Dis recteur, som forestaaer Faget, indfører og underskrives Beslutningen. I Tilfælde af forskiellig mening i Directionen, afgiores Sagen ved Pluralitet, hvorhos bestemmes, at uagtet samtlige Directeurer, naar de ei lovligen ere hindrede, bør være tilstede, saa kan dog Directionen ved 3 af dens medlemmer, men ei et ringere Untal, afgive gyldige Beslutninger. Stemmerne lige deelte, følges den Mening, for hvil 5 3 Ere Een Regl. f. Nationalbanken. IV. 52-56 §. 27 Jul. fen den, der har Forsædet blandt de Tilstedeværende, har erklæret sig. 53.) For Bankens Hoved-Kasse, hvori opbevares de Penge, som ikke til løbende Udtællinger betroes Kassereren alene, bør være trende Laase. Af 17øglerne til disse har den Directeur, som fører Opsynet over de løbende Forretninger, den ene; en an den er i Bevaring af den blandt de øvrige Directeurer, som dertil efter Omgang i Directionen udnævnes; den tredie hos Bankens Kasserer. Saa at samtlige disse tre Personer maae være tilstede, naar noget af denne Kasse skal udtages eller i samme indlægges. Det udtagne eller indlagte indføres under de nysnævnte Ved kommendes Hænder i en dertil indrettet Protocol. 54. Den dagligen tilstedeværende Directeur er berettiget til, faa ofte han finder for got, at eftersee den Kassereren alene betroede Kasse, og lade sig forevise Beholdningen. Samme Rettighed har saameget mere den hele Direction samlet. I det mindste een Gang maanedligen ber saadant Eftersyn finde Sted. 55.) Samtlige Bankens Betiente ere pligtige til at rette sig ei alene efter den samlede Directions Befalinger, men ogsaa efter den daglige tilstedeværende Directeurs Bestemmelser. De aflægge deres Troskabs-ked for Directionen, hvorved de tillige have at forpligte sig til at iagttage behørig Taushed, saavel angaaende Ban kens egne Anliggender, som om Privates Omsætninger med eller igiennem Banken. 56.) Bankens Regn frabs Aar gaaer fra 1 Aug. til det næstkommende Aars 31 Jul. Til denne Tid skal Bankens Boger og Con. toer afluttes, og dens Regnskab forfattes, og kan Banken til dens Beqvemmelighed i de sidste 4 Dage forud standse dens Forretninger. Naar Bankens Regnskab er aflagt, og sammes Revision er bragt til Ende, have Repræsentanterne ufortovet at decidere og Negl. f. Nationalbanken. IV. 56 58 §. 57.) Skulde Directio: 27 Jul. og qvittere Regnskabet. nen ikke ville acqviescere ved en af Repræsentanter. ne afgiven Decision, tillades sammes Paastævning umiddelbar for Høiesteret, hvis Dom da bliver Reglen for den omspurgte Posts Afgiorelse. 58.) Hvad angaaer de fornødne Forskrifter og Bestemmelser saavel ihenseende til Rigsbankens 21flevering til Natio nal-Bankens Bestyrelse, som angaaende Vartpenge. for de ved Rigsbanken ansatte Embedsmænd og Betiente, da har Kongen derom ved Rescr. af Dags Dato tilkiendegivet saavel National-Bankens som Nigstankens Bestyrelse Sin Villie. Cancellie-Pl. at Kongen har resolveret: At 27as 28 Jul. tionalbanken i Khavn som Indlaan i Lavne:Værdie paa opsigelige Obligationer alene maae, indtil 1 Aug. 1819, modtage de Summer, der indleveres for Boer, som staae under Skiftebehandling, ligesom og Umyndiges Midler, forsaavidt disse, i Følge Pl. 20 Apr. 1813, maae giores frugtbringende i Navne Værdie; samt at Banken moa anvende de saaledes indkommende Summer, i samme Tidorum, til Udlaan i Havneværdie. p. 170. Pl. ang. Gotgiørelse for Indqvarteringen af 29 Jul. det russiske Beleirings-Corps for Hamborg, fra 14 Jan. til 10 Jun. 1814, i de Districter i Holsteen, der laae inden for den forste Demarcations-Linie. p. 171. Bekiendtg. fra Politiet om Hunde (i dette nu ved: 29 Jul. varende varme Weir). p. 291. Bekiendtg. fra Cancelliet (Resol. 29 Jul.) 30 Jul. ang. de Regler, hvorefter Qvartals-Coursen sættes. P. 173. Kongen har foreskrevet følgende Regler med Hensyn til Beregningen af den ved Aab. Brev 6 Apr. 1818 befalede Qvartals:Cours: 24 1.) Qvartals Cour: Befg. om Regler f. Qvartals. Coursen. 30 Jul. Coursen skal sættes efter Giennemsnittet af de 4 sidste, førend dens Sættelse gaaende, Børsdages Cours. 2.) Herved blive de Courfer, som ere noterede paa 100 Species eller 200 Rbd. S. M. mod Rigsbanksedler, at lægge til Grund. 3.) Qvartals-Coursen skal sæts tes til saadanne Summer, som gace op med 12; og videre Rabat end den, som heraf er en Følge, skal ikke finde Sted. 4.) Qvartals Coursen skal i Fremtis den sættes d. 20 Mart. for Tidsrummet fra 1 Apr, til 30 Jun.; d. 20 Jun. for Tidsrummet fra 1 Jul til 30 Sept. ; d. 20 Sept. for Tissrummet fra 1 Oct. til 31 Decbr., og d. 20 Dec. for Tidsrummet fra I Jan. til 31 Marts. (Som Følge heraf bliver den Qvartals -Cours, som i Dag sættes, ikkun Regel for Aug. og Sept. Maaneber d. A.). 30 Jul. 30 Jul. 30 Jul. 5.) Den Commits tee, som efter foranstaaende Regler sætter Qvartals. Coursen, skal, hver Gang saadan Cours er sat, udars beide og ved Trykken bekiendtgiøre en Tabel, som vi fer Coursens Beløb i Rigsbanksedler og Tegn efter de forstiellige Summer. Cancellies Pl. at den Cours, hvorefter Rigsbank sedlerne i Aug. og Sept. 1818 skal modtages i alle de Sølvbetalinger, der, efter Aab. Brev 6 Apr. 1818, kan afgiores med Rigsbanksedler, er af den anordnede bestandige Committee bestemt til 250 mod 100 Spes cies eller 200 Rbd. Sølv, saa at følgelig r Rbd. Sølv i alle foranforte Tilfælde kan betales med 1 Rbd. 24 ß i Navneværdie. (See Pl. 19 Sept. 1818). p. 172. Tabel, hvorefter Rigsbanksedler og Rigsbank tegn i Aug. og Sept. 1818 skal modtages i de Sølv, Betalinger, som ifølge Nab. 23r. 6 Apr. 1818 fan afs giores efter vartals-Coursen. p. 174. Reglem. for Stipendium Communitatis og Beneficium Domus Regiæ ved Kiøbenhavns Univers fitet. Regl. f. Communitet og Regents. 1-2 §. fitet. Directionen f. Univerf, og de lærde Skoler. 30 Jul. P. 175. Gr. For at det gavnlige Diemed, som ved Stiftelsen af Communitets- og Regentsbeneficiet har været tilsigtet, nemlig Understøtning for trængende og værs dige Studenter ved Khavns Universitet, end mere kark vorde opnaaet, fornemmelig derved, at Pengestipendiet kan yde en klækkeligere Hielp end hidtil, og, ved at gi ves visse Grader, til hvilke der efterhaanden kan opstiges, sættes i et mere passende Forhold til Enhvers Trang og akademiske Flid, skal der med disse Beneficiers Uddeling m. v. for Eftertiden forholdes saaledes, som følger: 1.) Communitetsstipendiet skal have 3 Grader, nemlig den første eller nederste af 1 Rbd., den anden eller mellemste af 1 Rbd. 3 Mk, og den tredie eller øvers ste af 2 Rbd. Solv ugentlig. 2.) Antallet af Stipendieportionerne, eller af de enkelte Stipendier, skal være reglementeret til 130, fordeelte paa de forom. meldte 3 Grader saaledes, at den første Grad indbefatter 60, den anden 40, og den tredie 30 Portioner, hvilke Stipendiers Beløb, nemlig : 60 à 1 Rbdlr. 40 à 1 à 30 2 - • 3120] 9 4 3120 aarlig, 3120 J udgior i alt aarlig 9360 Rbd. J Tilfælde, at der blandt Communitetets Alumner til een Tid ikke fandtes 70, som i henhold til hvad nedenfor i 9 og 10 § er fastsat, fuldkommen qvalificerede sig til heiere Stipendium, maa det være Communitets-Directionen overladt at antage saamange flere til at nyde det laveste Stipendium, sont der blive Stipendier af anden og tredie Grad ubefatte, saa at det reglementerede Untal af 130 Stipendiater bliver fuldstændigt, men dog intet Tilfælde overskris 5 des. Regl. f. Communitet og Regents. 2-4 §. 30 Jul. des. 3.) Ledsættelsen af det nuværende Antal af ordinaire Stipendiater, som er 154, til det, som for Fremtiden skal være reglementeret, nemlig 130, skeer successive i de 4 næstfølgende Aar 1819, 1820, 1821, 1822, saaledes at i ethvert af disse aarligen nedlægges 6 Stipendiepladser. Imidlertid maae dog ikke tildeles flere Stipendieportioner af anden Grad end 40, eller af tredie Grad end 30, men de, som i de nærmeste fire Aar oppebæres over det Antal af 130, maae alle beregnes som Stipendier af forste eller nederste Grad. 4.) Adgang til at nyde Communitetsstipendiet have: I mo.) Allerede i det første akademiske Aar: de, som, dimitterede fra nogen af de offentlige lærde Skoler, have der været Stipendiater eller Gratister, forudsat, at de ved Examen artium have erholdet Hovedcharakteren Meget godt. Ogsaa sal, ligesom hidtil, de fra Js: Land, Færgerne eller Grønland hidkommende Stude rende være privilegerede til umiddelbart efter Examen artium at erholde Communitetsstipendiet. Det samme Privilegium skal ogsaa fremdeles aarlig nydes af tvende, som dimitteres fra Frederiksborg Skole, deg under Forudsætning af, at de have samme Reqvifiter, som ovenfor ere fastsatte for de fra andre offentlige Stoler Dimitterede, der skal kunne have Adgang til Commu nitetsstipendiet allerede i det første akademiske Uar. Un der særdeles Omstændigheder skal ogsaa de, som ere di mitterede fra private Instituter eller af private Læs rere, kunne erholde Stipendiet i deres første akademiske Aar, hvorom de da have at henvende sig med Ansøgning til Directionen for Universitetet og de lærde Skoler. Alle de, hvilke saaledes allerede i deres første akademiske Aar maatte erholde Communitetsstipendiet, miste dette igien, saafremt de ikke inden den lovbefalede Tid af eet Aar have underkastet sig begge den philofophiffe Eras mens Regl. f. Communitet og Regents. 4-8 §. mens Prøver, i det mindste med Hovedcharakteren 30 Jul. Haud illaudabilis. 2do.) Efter det første akades miske Aar: alle de, som inden den lovbefalede Tids Forløb have underkastet sig begge den philosophiste Eramens Prover, i det mindste med Hovedcharakteren Haud illaudabilis, og hvis Uformuenhed iøvrigt dertil qvalificerer dem. 5.) De, som erholde Coms munitetsstipendiet i det første akademiske Nar, kan ved. blive at nyde det i endnu 3 Aar, efter at de have absolveret den philofophiste Eramen; de, hvilke det først tildeles, efter at de have taget den philosophiske Examen, 3 Aar fra den Tid af, da Stipendiet blev dem tildeelt; dog saaledes, at ingen kan nyde det i længere Tid end Aar efter at han har taget sin Embeds-Examen. Imidlertid skal Directionen for Universitetet og de lærde Skos ler være bemyndiget til, i enkelte Tilfælde og paa Grund af særdeles Omstændigheder, at bevilge en Forlængelse af endnu et halvt Aar. For Enhver, som nyder Com munitetsstipendium, ophører dette, saasnart han bliver ansat i offentlig Tieneste. 6.) Enhver, som attrager Communitetsstipendiet, har at henvende sig til Præpositus Communitatis med et skriftligt Petitum eg tilhørende Testimonia. Præpositus Communitatis forfatter en Liste over de Ansøgende og tilstiller derefter Decanus facultatis theologicæ famine med en Extract af Ansøgningerne og med disse selv. De, som i henhold til 4 § ansøge om at nyde Commuta nitetsstipendiet strap efter at have taget Examen artium, maae vedlægge deres Ansøgninger, deels en ves rificeret Afskrift af de Charakterer, de ved Examen artium have erholdet, deels behørige testimonia paupertatis samt vedkommende Rectors Attest for, at de have været Stipendiater eller Gratister i den Skole, hvorfra de ere dimitterede. 8.) De, som, efter allerede at 7.) Regl. f. Communitet og Regents. 8-11 §. 30 Jul, at have taget Examen philosophicum, ansøge om Communitetsstipendiet, bør med deres Ansøgning fremlægge saavel paalidelige Attester om deres Trang, som Vidnesbyrd fra vedkommende Professorer i det philosophiffe Facultet om deres Flid, Fremgang og Sædelig. hed, og derhos opgive, hvilket Embedsstudium de have valgt, og for saavidt de allerede have begyndt dette, da, saafremt Theologien ikke er deres Hovedstudium, og de saaledes ere det theologiske Facultet selv bekiendte, vedfoie Vidnesbyrd fra de Professorer, hvis Forelæsninger de hore 9.) Paa Ansøgernes Trang, Flid og Opførsel beroer bet, om og hvor snart de kan erholde Communitetsstipendiet; ligeledes, hvorvidt de kan rykke op fra en lavere til en hoiere Stipendiegrad, sans velsom og, hvorvidt de kan vedblive at nyde det dem eengang tillagte Beneficium. Den, som ansøger om at erholde Stipendium af en heiere Grad, maa derfor, naar han ikke studerer Theologien, ved anbefalende Uta tester fra vedkommende Professorer godtgiere sin vedvarende akademiske Flid, uden hvilke Attester hans Ans søgning aldeles ikke bør komme i Betragtning. 10.) Naar Communitetsstipendiet for første Gang tildeles Nogen, kan ham kun tillægges det af første eller ne derste Grad; fra forste Grad seer Ascension til anden og fra anden til tredie Grad. Ingen kan saaledes begynde med Stipendiet af 1 Nbd. 3 Mk, eller der af anden Grad, ei heller med Stipendiet af 2 Rbd., eller det af tredie Grad, eller paa eengang rykke op fra nederste til øverste Grad. Oprykkelse fra første til ans den Grad man ikke bevilges for efterat Stipendiet af første Grad har været nydt i eet Aar; Oprykkelse fra anden til tredie Grab ligeledes forst, efterat Stipendiet af anden Grad har været nydt i eet Aar. Stipendiet tildeles, og de forommeldte Forhøielser, deri II.) be Regl. f. Communitet og Regents. 11-14 §. bevilges, tvende Gange i hvert akademisk Nar, nemlig 30 Jul. i Lobet af Lov. og af Mai Maaned, saaledes at de hver Gang bevilgede Stipendier af alle Grader beregnes enten fra 1 Nov. eller fra 1 Mai. 12.) Da det kan formodes sædvanligen at ville blive Tilfældet, at ved den halvaarlige udnævnelse ikke alle qvalificerede Ansogere kunne erholde en ordentlig Plads paa Communis tetet, skal det theologiske Facultet være bemyndiget til, efterat saadan udnævnelse er skeet, at indstille de meest trængende og værdige iblandt dem, som have maattet forbigaaes, til af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler at bevilges en overordentlig Understøts telse af 20 Rbd. Selv til Hver, dog saaledes at dertil ikke anvendes mere end i det Hoieste 250 Rbd. hvergang, eller 500 Rbd. aarlig. Til at udrede denne overordentlige Understøttelse bestemmes det, som i Halv. aarets Løb er blevet besparet ved de Bacantser, der i sams me ere forefaldne, og det saaledes, at saafremt den bes sparede Sum er mindre, end hvad der indtil foranførte Belob maatte foreflaacs som extraordinair Understøtning, maa det Manglende tilskydes af Liigbæringskassens Overfeud.

13.) Skulde en Stipendiat befindes ved Forsømmelse af sine Studeringer eller usædelig Ops førsel at have giert sig uværdig til at nyde det ham bevilgede Stipendium, da skal Facultetet være bemyndi< get til, naar han studerer Theologie, efter den Kunds stab, Facultetet da har om ham, hvis han studerer an den Videnskab, da efter behørige Underretninger fra det Facultet, under hvilket han studerer, for ham at nedsætte hoiere Stipendium til lavere, at indeholde hans Stipendium indtil videre, eller ganske at fratage ham bet. Det samme gielder, om Stipendiaten udenfor de lovbestemte Ferier er reist bort uden Communitets-D rectionens Tilladelse. 14.) Naar udnævnelse eller 30 Jul. eller Opflyttelse er sket, indsendes til Directionen for Universitetet og de lærde Skoler en Liste paa dem, som Etipendiet eller Forhøielse deri er tilstaaet, med tilfoiet Anmærkning, hvilket Hovedstudium Enhver dyrker.

15.) Det Beneficium af dobbelt Communitetsstipen dium, som hidtil efter Rescr. 14 Jan. 1803 har været bestemt for 3 islandske Studenter, der lægge sig efter Medicin og Chirurgie, skal fremdeles komme saadanne islandske Studenter tilgode paa den Maade, at dem strax tilstaaes Stipendium af tredie Grad. Den derved foranledigede bøiere Udgift udredes uden for det ovenfor reglementerede Antal af Stipendieportioner. Det sam me gielder om de extraordinaire Communitetesti. pendier, som ved Rescr. 13 Mai 1791 enten for stedse eller indtil videre ere bevilgede.

16.) Stipendiet udbetales ved hver Maaneds Slutning til enhver Stipendiat med af det, hvortil det ham tillagte ugentlige Stipendium beløber sig for eet Aar. Udbetalingen skeer ved Præpositus Communitatis, til hvem den fornødne Sum foriveien anvises. Udbetalingen skeer enten i rede Solv, eller i Rigsbanksedler efter den ved Betalingstiden gieldende Qvartalscours. Naar den maanedlige Udbetaling har fundet Sted, og i det senes ste 14 Dage derefter, indsender Præpositus Cominunitatis samtlige Vedkommendes Qvitteringer for det Oppebaarne til det theologiske Facultet, for at vedlægges Communitetets Regnskab.

17.) I Henseende til Beneficium af fri Bolig paa Regentsen og dermed forbundne Regentsstipendium for 100 Studenter, som ere Alumni Communitatis, forholdes paa samme Maade som hidtil og i Overeensstemmelse med Fundat. 25 Jun. 1777, ikkun at det for Fremtiden, i Analogie med de nye Bestemmelser for Communitetsstipendiet, fastsættes ogsaa med Hensyn til Regents: Beneficiet: 1mo) Regl. f. Communitet og Regents. 17 §. Imo.) at i Henseende til Adgangen til Regentsbeneft: 30 Jut. ciet og Længden af den Tid, i hvilken det kan nydes, i Almindelighed gielde de samme Regler, som ovenfor i 4 og 5 § ere bestemte i Henseende til Adgang til Communitetsstipendiet. 2do.) at herefter ingen andre Studerende, end de fra Island, Færøerne eller Grønland, eller de, som fra Frederiksborg lærde Skole dimitte res, dog disse sidste ikkun under de foran i 4 § fastsatte Betingelser, skal være privilegerede til at erholde Negents beneficiet strap, efterat de have taget Examen ar tium. 3tio.) at Regentsbeneficiet kan for en Tid eller for bestandig fratages af samme Aarsager, som det ovenfor i 13 § i Henseende til Communitetsstipens diet er bestemt. Fr. for Dmk, ang. de, saavel ældre, som 31 Jul. nyere Myntsorter, der herefter blive at bruge i alle rede Sølvbetalinger. Deput, for Finantferne. P..18r. Gr. I Følge Aab. Brev 6 Apr. 1818 skal rede Selv vær: Grundbetalingsmiddelet i Danmark. Det vil derfor være fornødent, deels, at ved siden af Sølv- Rigsbankdalerne sættes et tilstrækkeligt Antal mindre, til disses Gehalt forholdsmæssigen svarende, Sølvmyns tet i Omlob, deels ogsaa, at det lovgyldigen bestemmes, hvorvidt og hvorledes de ældre Sølvmynter, som endnu maatte forekomme, sal ansees som lovligt Betas lingsmiddel, saavel ved Kgl. Kasser, som i Betalinger' mellem Mand og Mand. Hvorfor Følgende herved fastsættes:

1.) Foruden de ældre Sølvmyntforter, hvilke nes denfor nærmere omtales, vil nye Rigsbankdalere eller Tomarkstykker, de ifølge Pl. 10 Jul. 1816 for Hertugdommerne udprægede 16 og 8 Rigsbankstillingss stykler, samt nye Robber. Een og Toftillinger, blive Fr. om de i Dmk gieldende Montforter. 1-6 §. 31 Jul, blive fatte i Omløb. 2.) De nævnte Centredie. deel-Rigsbankdalere, eller Zomarkstykker, blive af Rigsbankmyntens bestemte Gehalt, 18 Rbdit af Me. fünt Sølv, og erholde samme Størrelse og Lødighed, som de slesvig-holsteenske 11lodige Tiskillinger, til hvis Barbie (10 Styver eller 20 Skilling gammel dansk Cous rant) de aldeles vil svare. 3.) I Hensyn til det Udvortes blive de concave, randede og forsynebe med ophoiet Kant. Paa Adversen sættes Kongens avnetræk og paa Reversen Værdien: 32 Rigsbankskil ling, og derunder Aarstallet. 4.) Otte: og Sep, ten Rigsbankstillingsstykkerne, oprindeligen udpræs gede for Hertugdommene, ere slagne til den almindelige ovennævnte Myntfod. 16 Skillingerne ere udpræ gebe af 8 lebigt, 8 Skillingerne af 6 lødigt Selv. Deres Udvortes er, paa Adversen: Kongens Navnes træk, og paa Reversen: 8, 16 Reichsbankschilling og Marstallet. 5.) Af den nye Robberstille. mynt gaae 64 Eenstillinger, altsaa 32 Toftillinger, paa 1 Pund collnst Vægt. Disse Stillinger blive con cave og randede. Paa Adversen skal sættes: det dans ske Vaaben, og paa Reversen Værdien: 1 eller 2 Rigs. bankskilling, derunder Narstallet. 6.) Af de æls dre hidtil i Kongeriget og Hertugdømmerne gangbare Sølvmynter, skal følgende modtages i alle Betalin ger for den Værdie i Rigsbankmynt, hvortil de her ere ansatte: 1 Species 1 Rigsort 5 Rigsorter for 2 Rbd. > s. rede Selv. 5 32 " 64 38 Stft. Fr. om de i Duk gield. Myntsorter. 6-3 §. Stfr. Species eller 10 Cf. flesvig holst. Courant 15 Skilling danse Courant 5 10 Slesvig-holst. Eour. dansk Courant Ndir dansk Courant, eller de saakaldte Markfikr. 2 Skilling flesvig-Holst. Courant for Rbd. 32 s. rede Solv.

= 24 = 16: 16 # 16: 8 = 7.) De Sslomynter, som gaae og giælde for 24- Rigsbankskilling og derover, skal udelukkende bruges i store Betalinger; de, som gace for 16 og 8 Rigs, bankskilling, derimod til mindre Betalinger, saaledes at Ingen er forpligtet til at modtage deraf en større Sum end 3 Rbd. rede Solv i een Betaling. Af Rob. ber:Stillemynten er ingen forbunden at modtage mere end 16 Skilling.ad Gangen. 8.) Samtlige foranforte, i den vedheftede Fortegnelse opregnede, Sølvmynter og Robber Skillemynter skal altsaa, i Overs eensstemmelse med det i det Foregaaende fastsatte, uvæs gerligen gane og giælde ved alle Kgl. Kasser og imellem Mand og Mand, efter den for disse Myntforter her ans givne, og paa Fortegnelsen nævnte Værdie. Fortegnelse over de Myntsorter, som i Følge Fr. 31 Jul. 1818 skal gaae og giælde i alle rede Sølvbetalinger i Danmark. 3 store Betalinger: 31 Jul, En heel Species tages for Species - Species - Nigsbankdaler Species 5 Rigsorter En enkelt Rigsort XVIII Deel 4 p 2 Rbdlr rede Sølv. 32 §. 64 = 38 = En Fr. om de i Dmk gieldende Myntsorter. 31 Jul. En Species eller 10 Skill. 31 Jul. Slesvig-holst. Courant 32 Rigsbankstilling 15 Skilling dansk Courant 32 6. rede Selv. 32 = 4 24 = J mindre Betalinger end til tre Rbdlr: En 5 Skilling Slesvig-Holstens Courant 16 s. rede Selv. 10 Dansk Courant . . . 16. -16 Reichskantschilling - Rigsdaler eller et saakaldet Mark. stykke 16- 16: - -2 Skilling Slesvig-Holstens Courant 8 = -8 Reichsbankschilling 8 = Skillemynt, hvoraf kun tages 16 Rbß ad Gangen: Robber. 2 Rigsbanksfilling. I Rigsbankstilling. R. Kammers Pl. (Resol. 31 Jul.) ang. det stems plede papiir i Dmk for den tilbageværente Decl af as ret 1818 og for 2laret 1819. p. 185. Gr. J Anledning af de Bestemmelser, ang. Dans marks Pengevæsen, som ved Aab. Brev 6 Apr. 1818 ere anordnede, har Kongen befalet følgende i Henseende til det stemplede Papiir i Danmark ser den tilbagevæ rende Deel af ar 1818 og for Aar 1819. 1.) Tarifen for det ved Fr. 25 Maj 1804 anord. nede stemplede Papiir, saavelsom for det stemplede Pas piir, der er anordnet for de i Fr. 15 Jun. og Pl. 2 270v. 1812 nævnte, for længere Tid, end 24 Timer, gieldende Slutsedler, og for de i pl. 14 2700. 1812 ommeldte Transporter af Udleverings-Sedler og Vare- Assignationer, forbliver, med Tillæg af den ved Fr. 9 Dec. 1809 paabudne Forhøielse af 50 Procent, endnu for den tilbageværende Deel af Aaret 1818 ansat i Rigsbank-Sedler og Tegn efter de ved Pl. 31 Jul. og 20 Pl. omStempletpapir f. og 1819. 1-3§. 20 Tov. 1813 bekiendtgiorte Resolut. 23 Jul. og 15 31 Jul 270v. s. 2., og skal imidlertid ogsaa følges ved stems plet Papiirs Brug til Cokumenter, der lyde paa Rigsbankpenge Solv, saa at det Beløb, som slige Docus. menters paalydende Summer ved Udstædelses. Tiden udgiøre i Rigsbank. Sedler og Tegn efter den da gieldende, i Overeensstemmelse med Aab. Br. 6 Apr. 1818 fatte, Qvartals-Cours, tages til Regel for Papirets Lart, og. det endog, naar Vedkommende ved Dokumenterne, uden Hensyn til Qvartals-Coursen, betinge eller forpligte sig til Betaling i rede Sølv. Naar derfor Dokumenter herefter i Aaret 1818 udstedes, lydende paa Rigsbank penge Solv, bør tillige i Dokumenterne selv eller ved Paategning paa samme giores Forklaring om, hvora meget de paalydende Summer efter den da gieldende Qvartals-Cours udgiere i Rigsbank. Sedler og Tegn. 2.) For Aaret 1819 skal derimod Tarifen for alt fornævnte stemple de Papiir, med Tillæg af den anførte ved Fr. 9 Dec. 1809 paabudne Forhøielse og med den ved pl. 20 2700. 1813 befalede Stigen, være omsat i Rigsbankpenge Solo, Daler for Daler, saavel i Henseende til Papirets Taxt, som i Henseende til de paagieldende Dokumenters Indhold. Og skal, som Følge heraf, Papiret for 1819 (da det allerede et paa. trykket Taxt i Rigsbank.Sedler og Tegn, og Tiden ikke tillader dets Omtrykning) gaae og gielde, som om den paatrykte Taxt og det derved tillige angivne Indhold af Dokumenterne lod paa Rigsbankpenge Sølv, saa at det skal ansees, som om der var trykket "Solv" paa ethvert Sted, hvor paa Papiret er trykket "Zavneværdie ". 3.) Det stemplede Papiir for den tilbageværende Deel af Aaret 1818 betales altsaa frem deles med Rigsbanksedler og Tegn. Men det stems plede Papiir for Aaret 1819 betales derimod med Rigs P 2 bank: 1. omStempletpar. f. 09 1819. 3:5 §. 31 Jul. bankpenge enten rede Sølv eller Sedler og Tegn ef ter den ved Betalings: Tiden gieldende Ovartals. Cours, og dette Valg af Betalingsmaaden er Vedkom. mende ogsaa overladt i Henseende til Papiret til de Do. cumenter, hvorved de, uden Hensyn til Qvartals. Coursen, betinge eller forpligte sig til Betaling i rede Solv. 4.) Ligesom det forstaaes af sig selv, at, naar forpligtelser, der lyde paa Tavneværdie og ere indgangne før 1 Aug. 1818, i Overeensstemmelse med det 2ab. Br. 6 Apr. 1818, fornyes i Tavneværdie, maa til de Dokumenter, hvorved saadanne Fornyelser fee, i den tilbageværende Deel af Aaret 1818 bruges stemplet Papiir efter deres paalydende Summer i Rigs, banksSedler og Tegn, saaledes bliver derimod til Regel for Papirets Taxt til slige Dokumenter i Aaret 1819 at tage det Beløb, som deres paalydende Summer ved Udstædelses- Tiden udgiøre i Sølv, naar Rigsbank Sedlerne og Tegnene dertil reduceres efter den da gieldende Qvartals:Coure. I denne Hen seende ber derfor om dette Belob i Dokumenterne selv eller ved Paategning paa samme giores Forklaring. 5.) Dokumenter, der ikke lyde paa Penge eller Penges Værd, men hvortil stemplet Papiirs Brug doger anordnet, eller for hvilke et vist Nummer af det stemplede Papiir, uden Hensyn til deres Indhold, er bes stemt, vedblive i den tilbageværende Deel af Aaret 1818 at skrives paa stemplet Papiir med Taxt i Rigsbankpenge Sedler og Tegn af samme Klasse og Num. mer, som hidtil for saadanne Dokumenter er anordnet. Aaret 1819 bør slige Dokumenter vel ogsaa skrives paa stemplet Papir af samme Klasse og Nummer, som for dem hidtil er anordnet, men papiret, i Overcensstemmelse med forestaaende Bestemmelser, betales efter den paatrykte Taxt med Rigsbankpenge Sølv, Daler for Daler. R Pl. om Landskattens Betaling. N. Kammer-Pl. (Resol. 31 Jul.), hvorved, i Hens 31 Jul. hold til den 10 §i Fr. 15 Apr. bekiendtgiøres: At den ved bemeldte Fr. i Danmark anordnede Landstat maae for indeværende Julii Qvartal, forsaavidt Vderne ikke vil erlægge den i rede Selv, betales i Rigs. bank.Sedler og Tegn, i Overeensstemmelse med den for Aug. og Sept. Maaneder d. A. satte og ved Pl. 30. Jul. 1818 bekiendtgiorte Qvartals. Cours, efter et Forhold af 2 Rbd. 48 Rbskt. Sedler og Tegn for hver 1 Rdlr Species eller 2 Rbd. Solv. p 188. Gen. Toldkammer og Commerce-Coff. Pl. 31 Jul, (Resol. 31 Jul.) at Kongen, paa Gen. Toldk. og Commerce -Collegii Forestilling, har besluttet, at samtlige under dette Collegii Ressort henhørende og i S, V. ansatte Afgifter, hvad enten de tilflyde den Kgl. Kasse eller nogensomhelst Commune, skal fra 1 Aug. 1818 ansættes i Solv, og erlægges enten med Sølv eller med Rigsbank Repræsentativer efter den Avartals: Cours, som fastsættes af den anordnede bestandige Committee (*). p. 189. Naadstue: Pl. om Taxten for Ores og Lammekisd. 31 Jul. P. 249. Ligel. om Taxten for Rugbrød. p. 250. 31 Jul. om Taxten for Justering af Maal og Vægt. 31 Jul. (See Pl 31 Mart. 1819). p. 251. om Betalingen for Skorsteensfeiere. (See 31 Jul. Pl. 31 Mart. 1819). p. 255. om Betalingen for Savnemaalene. (See 31 Jul Pl. 3 Febr. 1819). p. 255. om Betalingen for Tummere paa Grav: 31 Jul. pælene. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 256. № 3 Raads (*) See Gen. Toldkammer og Commerce Coll. Br. 1 Aug 1818 (Collegial: Zidend. f. 1818 No. 46 P. 630). Pl. om Steenmaalernes Taxt. 31 Jul. 31 Jul. Raadstue-Pl. om Steenmaalernes Taxt. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 256. 1 om Betalingen for Salts, Rul, Rridt og Ralkmaalingen samt Dragningen. (Sce Pl. 31 Mart. 1819). p. 257. - om Taxten for Saensættere og Læssere. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 258. 1 om Betalingen for Tarationsforretnin ger. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 259. 1 om Betalingen for Vragning. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 260. - om Betalingen for Gadekiørsel. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 260. - om Taxten for Tømmer og Muur.Arbei. de. (See Pl. 2 Apr. 1819). p. 262. - - 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. P. 262. 31 Jul.. 31 Jul, 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. om Møllertaxten. (See Pl. 31 Mart. 1819). om Betalingen for Liigbæring. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 263. - om Betalingen for Liigvognshefte, (See Pl. 31 Mart. 1819. p. 264. om Betalingen for Liigskamler. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 266. P. 266. - om Bagepenge. (See Pl. 31 Mart. 1819). om Taxten for Kornmaalingen. (See Pl. 31 Mart. 1819). P* 267. om Taxten for Korndragerne. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 267. om Vippepenge, m. v. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 268. om Taxten for Stadsmusikanten. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 269. Roads Pl. om Taxt f. Natterenovation Naadstue-Pl. om Betalingen for Latterenova, 31 Jul. tionen. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 269. om Taxten for atterenovations.Boghol, 31 Jul. deren. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 270. - om Taxten for Stadsguardeinen. (See 31 Jul. Pl. 31 Mart. 1819). p. 271. om Betalingen for Rreaturers Slagtning, 31 Jul. m. v. (See Pl. 31 Mart. 1819). p. 271. (†) Admiralitetss og Commis. Collegii 31 Jul. Pl. (Resol. 30 Jul.) ang. hvormeget det privilegerede Lotsselskab i Helsingøer, samt Gilleleje og Hornbeks Letser skal myde i Betaling for forrettet Lotstieneste, m. m., fra 1 Aug. 1818 og indtil videre, (hvilken erlægges i rede Sølv eller Rbsedler og Tegn efter Avartals-Coursen (*). Khavn 4to. (†) Ligeledes ang Kiobenhavns Lotser. (†) Ligel ang. Lotsen ved Kioge. - 31 Jul. 31 Jul, ved Præstee Fiord og 31 Jul. Lotferne paa Nyord. (†) Havn. (†) (†) - i Stege. (†) (†) (†) Lotsen ved Petersværft. 31 Jul. 31 Jul, 31 Jul, Lotserne i Vordingborg. 31 Jul. ved Skielskiør. 31 Jul. (†) (†) (†) i Corseer. 31 Jul. i Callundborg. 31 Jul, paa Jfefiorden. 31 Jul. ved Grønsund. 31 Jul. (†) fter. ved Giedser-Odde paa Fal: 31 Jul. P4 (†) (*) Alle disse 33 placater ang. Lotfernes Betaling ere trykte: Khavn 4td. Pl. om Botfernes Bet. ved Nyested ze. 31 Jul, 31 Jul. 31 Jul. (†) Admiralitets- og Commiss Collegii Pl. ang. Lotsernes Betaling ved vested i Lolland. (†) Ligel. ang Lots iNaskou og paa Alboen. (†) - - ved Nyborg. 31 Jul. (†) - ved Indseilingen til Svendborg og Lobene deromkring. - (†) Svendborg Sund. (+) ved den vestre Side af ved Faaborg. ved Odense Fiord. Lotsen ved Kierteminde. Lotferne i Fridericia. 31 Jul, 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul, (†) 31 Jul. (+) 31 Jul. - 31 Jul, 31 Jul, til Liimfiorden. - 31 Jul, 31 Jul. (†) (f) - 31 Jul. (†) 31 Jul, (†) 31 Jul. 31 Jul. (†) - de dermed forenede Lotserier. (†) - paa Ringkiøbing Fiord. - paa Thunee. paa Randers Fiord. paa Mariager Fiord. i Hurup. i Hals eller Indløbet i Aalborg. ved Logstoer. i Sæbye. ved Fladstrands og ved Nyemindegab og (†) Taxt for Færgefarten fra Khavns Toldbod og imellem Nyhavn og Christianshavn, samt for Dragerne ved Khavns Toldbod. Kundgiort, efter Kgl. Bemyndigelse, af Gen. Postdirectionen. Hvorefter Betalingen skal erlægges fra 1 Aug. 1818 til Udgan. gen af Aar 1819. Og skal den, som gier Indgreb i de Transportforvalteren tillagte Rettigheder at befor dre Personer og Gods, bode dobbelte Færges eller Diager Fargetaxt f. Khus Toldbod &c. gerpenge til ham og Mulkt af 2 til 4 Rbd. Selv til 31 Jul. Khavns Fattigkasse. Pat. Bekiendtg. fra Directionen for Univ og de 10 Aug. lærde Skoler (Resol. 7 Aug.) ang. nogle forandringer og nærmere Bestemmelser i Fr. om Examen artium 22 Mart. 1805, m. v. p. 190. Ligesom de ved Resol. 9 Oct. 1812 approberede in terimistiske Forandringer i den ved Fr. 22 Mart. 1805 foreskrevne Form for Examen artium ved Khavns Universitet, nemlig: "a) at samtlige Eraminanders Prøver i Sprog eller Videnskaber skal bedømmes af de Professorer, til hvis akademiske Lærefag enhver Prove henhorer; b) at den anordnede skriftlige prøve i det tydske og franske Sprog maa indskrænkes til Oversæts telse fra disse tvende Sprog i Danst, samt at istedenfor 3 Opgaver i Religionslæren og Bibelhistorien kun 2, og istedenfor 4 Opgaver saavel af Historiens som og af Arithmetikens og Geometriens Omfang ikkun halvt saamange skriftligen skal besvares af Examinanderne; e) at ved Examen artium skal gives hovedcha. rakterer, hvilke blive at uddrage af de speciellere Gen surer over de af hver Candidat i samtlige Sprog- og Videnskabs -Rubriker skriftligen og mundtligen aflagte Prover; " for Eftertiden skal vedblive at være gieldende, bog med den Undtagelse, at den skriftlige Besvarelse af en Opgave i den bibelske Historie ikke herefter skal fors dres, saaledes bliver endvidere følgende befalet: 1.) Den Bestemmelse i fr. ang. Examen artium 22 Mart. 1805. 17 §, hvorefter Eraminanderne i de gamle Sprog kun skal proves i Det, som de angive at have giennemgaaet i de 2 sidste Forberedelsesaar, skal være forandret derhen, at visse Pensa fastsættes, som et Minimum, hvilket Enhver, der underkaster sig denne Eramen, bør have giennemgaact, og hvorfor han bør kunne 5 Bcfg. om Examen Artium. 1-2 §. 10 Aug. kunne giøre Rede; hvorved det bog forudsættes, at de Opvaktere gane endnu vibere, og at den behørige Forbes rebelse giennem de sædvanlige Begyndelses: Autores er 2.) Disse Pensa bestemmes saaledes: skeet. A.) i det latinske Sprog. a.) i profa: a) af den historiske Skribent-Classe: 4 Boger af Li vius, eller 5 Beger af Cæsars Commentarier. Deg tillades det ogsaa Lærerne til Ufverling at vælge et hertil i Omfang svarende Pensum af andre passende Autores, faafom af Sallustius, Suetonius, Tax citus, Velleius Paterculus eller Curtius, B) af den philosophist. didaktiske: Ciceros 3 Boger de officiis, eller et æqvivalent af Ciceros andre philosophiste Skrifter, faasom: 2 af Bøgerne de oratore. Dette Wqvivalent kan ogsaa tages af Quinctilian eller Seneca. 2) af den oratoriske: to af Ciceros større Taler, eller een af de større og tre af de mindre, saaledes at hvad der er læst af Talerne tilsammen maa udgiere i det mindste 80 til 90 Capitler efter den sædvanlige Capitel Inddeling. Istedenfor den ene større Vale kan ogsaa afverles med saa Meget som 2 Boger af Ciceros, Plinii eller Senecas Breve, læste enten i Sammenhæng efter den sædvanlige Orden, eller efs ter et Udvalg. Men een større eller to mindre af Ciceros Taler mane altid tillige være læste. b) i poesie: af Horatius: 2 Beger af Oderne, og Epistlerne, Ars poetica derunder indbefattet. Af Virgilius: 3 Sange af Eneiden. Til Afverling kan, istedenforNoget af det her Opgivne, vælges et æqvivalent af andre Digtervær ker, faasom af Virgils Georgica, Ovids Metamorphoses, Terentius eller Tibull. Dog maa altid i det mindste 2 Boger af Horatii Oder og 2 Sange af Wneiden være læste. Bed Læsningen af de latinske Digtere maae Dis fciplene tillige giøres bekiendte med det vigtigste af Prosodien. B. Befg. om Examen Artium. 2-3 §. . B. det græske Sprog. 10 Aug. a) i Poesie: 4 Bøger af Homer, enten af Iliaden eller af Odysseen; eller 3 Beger heraf, og et Udvalg af forstiellige poetiske Stykker, i Omfang omtrent som en Bog af Homer. Herved kan en af de brugelige Anthologier benyttes. b) i prosa: a) til historisk Læsning: to Bøger af Herodot, eller et lignende vantum af Xenophons Anatasis els ler af Polybius, eller et Par af Plutarchs Bios graphier. B) til philosophist Læsning: to Boger af Xenophons memorabilia og Plates apologia Socratis tilligemed Dialogen Krito, eller istedenfor disse tvende Skrifter een eller to af Platos andre Dialoger, omtrent af lige Størrelse. Til philofopbis Læsning kan ogsaa et Æqvivalent vælges af Epiktet, Lucian, Theophrast eller andre passende Autores. 2) af det tye Testament: i det mindste cet af de tre større Evangelier, eller Marci Evangelium tilligemed Jacobs og Johannes's første Brev. C. i det hebraiske Sprog: Genefis, med Undtagelse af Capitlerne 5, 10, 19, 25, 30, 34, 35, 36, 38, 49, eller et dertil svarende Pensum af de andre Mose Bøger, Josva eller Dommernes Bog. Istedenfor nogle Capitler af denne histo riske Læsning, kan ogsaa nogle af Psalmerne angives.

Dog skal disse Bestemmelser endnu ikke være gieldende for den Examen artium, som afbols des i næste October Maaned, ligesom der og i de nærmeste to til tre Aar vil ved Eramen blive at tage billigt gensyn til den kortere eller læns gere Tid, hvori de Forandringer ved Underviisningen i de gamle Sprog, som herefter vil være nødvendige, have været indførte i Skolerne. 3.) Alle de, der melde sig til Examen artium, ftal uden Forskiel være forpligtede til at underkaste sig prøve i det græffe Sprog; dog at denne Bestemmelse først træder i Kraft ved den Eramen, som skal afholdes i Ef> teraaret 1820; men indtil da skal de, som efter den hid= Befg. om Examen Artium. 36 §. 10 Aug. hidtil gieldende Anordning begiere sig fritagne fra Prove i det Græske, underkastes en dobbelt Censur for deres tydske og franske Udarbeidelser, da disse nemlig først bedømmes af vedkommende Censorer i Henseende til deres videnskabelige Værdie, og derefter af Censorerne i Tydst og Fransk med Hensyn paa Sproget; hvorefter den af disse sidste tildeelte Charakteer bliver at indføre i den Rubrik, hvori Charakteren for det Græske skulde have været indført. 4.) De, der ved Examen artium ikke angive hebraisk, skal istedet herfor have læst 10 Beger af Homer, foruden dem, som alle Dimittens der ere forpligtede at angive. Derfor tildeles dem en egen Charakteer, som bliver at indføre i den for det hebraiske Sprog bestemte Charakteer. Rubrik. Dog stal dette ikke være forpligtende for dem, som i næste Efter aar underkaste sig Examen artium, ligesom og Forbringen kan indskrænkes noget for dem, der i næste Aar 1819 melde sig til denne Eramen. der ikke agte veb Examen philologico-philofophicum at angive gebraist, sal i det første Semester efter Examen artium hore en Forelæsning over det Almindeligste af Naturhistorien, hvilken Forelæsning hol des af en af Professorerne i Naturhistorien, som derefter ved Examen prøver disse Studerendes Fremgang i Forhold til den Tid, som de have kunnet anvende paa dette Kundskabs-Fag, og derfor tildeler dem en egen Charakteer. 6.) Bed Examen artium skal Era minandernes færdighed i at udtrykke sig i Modersmaalet herefter bedømmes af deres skriftlige Besvarelse af Opgaverne af den christelige Religions-Lære og af den nyere Verdenshistorie, til hvilken Ende disse Udarbets delser, efter at være bedømte af Professorerne i Theelogie og Historie med Hensyn paa de deri udviste videnskabelige Kundskaber, endnu skal underkastes en egen 5.) De, Be Befg, om Examen Artium. 6 12 §. Bedømmelse af en Committee, bestaaende af to Profes, 10 Aug. forer, hvilke samtlige Censorer hvergang udvælge af dem selv, og med hvilke en af Professorerne i Wsthetiken sammentræder for at bestemme en egen Charakteer for Sproget og Stilen i Udarbeidelserne. Denne Charak teer bliver da at anføre i den forste Charakteer-Rubrik. 7.) Den skriftlige Opgave i den aldre Historie maa herefter besvares paa Dansk istedenfor paa Latin. 8.) Bed Examen artium seal herefter bruges de samme Charakterer, som ved de andre akademiske Examina, nemlig Laudabilis, Haud illaudabilis og Non contemnendus. Dersom nogen Candidat giver Prove paa udmærket god Fremgang, kan dette betegnes med et Tillæg af præ ceteris til Charakteren Laudabilis. Viser derimod en Candidat aldeles utilstrækkelig Kundskab, og røber han Uvidenhed, da gives ham ingen Charakteer, om han end skulde have besvaret cet eller andet mindre betydeligt Sporgsmaal. 9.) Jfkun de, som ikke ere fundne værdige til at erholde nogen af de angivne Charakterer for dansk eller latinsk Stiil, eller for Oversættelsen af Latin paa Dansk, skal hers efter være udelukkede fra at stædes til mundtlig pas 10.) Den gientagne Prove i enkelte Fag, som ved Fr. 22 Mart. 1805. 20 § var foreskrevet for dem, som i disse Fag havde erholdt en af de ringeste Chas rakterer, falder bort. 11.) De, der ved Examen artium have i alle Rubriker erholdet Charakteren Laudabilis, og i de fleste Rubriker Udmærkelse, skal herefter nævnes med Berømmelse ved den offents lige Proclamation. Dog skal fremdeles Universitetets Priismedaille i Solv kun tildeles dem, der have Uds mærkelse i alle Rubriker.. 12.) Ved den offent. lige Proclamation stal herefter alle de nævnes, som optages til akademiske Borgere, og dette saaledes, at men, ef. Befg. om Examen Artium. 12 §. 10 Aug. efter dem, der ere kiendte værdige til offentlig Berom melse, nævnes Laudabilisterne, og disse i den Dra den, at de, der i de fleste Rubriker have første Charakteer, og, i Tilfælde af lige Antal, da de, som have denne Charakteer i de vigtigere Rubriker, nævnes først; derefter de, som have erholdet en ringere Hovedcharakteer, ordnede paa samme Maade. 10 Aug. 15 Aug. Direct f. Univ. og de lærde Skoler Pl. (Res fol. 7 Aug.) at samtlige de under Directionens Ress fort henhørende, og hidtil i Rigsbankpenge Solvvær die fastsatte, Taxter og andre faste Betalinger skal ansættes til Rigsbankpenge Sølv Daler for Daler og Skilling for Stilling, og fra 1 Aug. 1818 af erlægges enten med Sølv eller med Rigsbankrepræsentativer efter den Qvartalscours, som er eller herefter bliver fastsat af den dertil anordnede bestandige Committee. P. 196. Bekiendtg. fra Cancelliet (efter Unmobning af Des partementet for de udenlandske Sager) ang. Afgiørelsen af de danske Undersaatters Fordringer paa den frans fe Regiering. p. 196. Ved en Overeenskomst mellem de forenede Mags ter Østerrig, Preussen, Rusland og Storbrittanien paa den ene, og Frankrig paa den anden Side, undertegnet i Paris d. 25 Apr. 1818, hvilken Kongen, efter Inds bydelse fra bemeldte Magter, er tiltraadt, har den franfe Regiering forpligtet sig til i Inscriptioner paa den franske Statsgielbs Fortegnelse at udrede 350,000 Fres Renter af de 7 Millioner Frce, hvortil de Kgl. Uns dersaatters Fordringer paa hiin Regiering ere blevne neds fatte fra 19 Millioner, som de vare anslagne til. Disse Inscriptioner udbetales i 12 paa hinanden føls gende maanedlige Terminer til den Kgl. Liquidations: Commissaire, Beheime Finantsraad Hoppe, som til at mods Bekg. om Danske Fordringer p. Frankerig. , modtage samme er tillagt Kgl. Fuldmagt. Til Lettelse 15 Aug. for de reclamerende Undersaatter udbetales enhver, hvis Fordring er kommet i Betragtning, hvad ham (efter en af Kongen approberet Plan for Fordelingen af den, uden Hensyn til hver enkelt fordring, tilstaaede almins delige Erstatning) tilkommer, i 2de Terminer, nems lig i Løbet af Aug. og Dec. 1818. Hver Inscrips tion paa 100 Frès beregnes til 60 Srcs rede Penge, saaledes som Fredstractaten har garanteret deres Værd, uden at der afkortes nogensomhelst Erstatning for medgangne Omkostninger og Udgifter ved Liquidationens Drift. Enhver Kgl. Underfaat, som har indgivet For dringer, der ere komne i Betragtning ved Liquidationen med den franske Regiering, haver derfor at henvende sig til Geh. Finanter. Hoppe i Paris, for til bemeldte 2de Terminer, istedenfor i 12 Maaneder, at erholde, hvad ham tilkommer, udbetalt efter Dagens Pariser Cours i Hamborger Banco. Cancellie Pl. at ligesom det ved Placaterne 18 Aug. 15 Jun, 1813 blev bestemt, at Brandcontingenten fra de forsikkrede Kiebsted og Landbygninger, med Hensyn til, at den anordnede Bankcours sattes 2 Gange om Aaret, forud skulde beregnes halvaarligen paa de forsik. Grede Summer hvert Aars 31 Jul. og 31 Jan., for Kiøbstederne med 10 ß S. V., og for Landet med 5 $ S. V., af hvert forsikkret 100 Rbdir; saaledes har Kongen (med hensyn til, at Qvartals-Coursen, der bestems mer Forholdet imellem Sølv og Rigsbanksedler, ifølge Aab. Brev 6 Apr. 1818 nu noteres 4 Gange om Nas ret) befalet: "at benævnte Brandcontingent for Frems tiden forud skal reparteres 4 Gange aarligen paa de forsikkrede Summer hvert Uars 30 Jun., 30 Sept., 31 Dec. og 31 Mart, hver Gang for Kiobstederne meb 5 B Pl. om Brandcontingents Forudbetal. 18 Aug. 5 Solv og for Landet med 2 s Selv af hvert 100 Rigsbankdaler." (*). p 198. 22 Aug. 22 Aug. 27 Aug. 4 Cancellie Pl. (Resol. 12 Aug.) at Styka kudske Udskrivningen herefter, saalange Freden va rer, maae begynde med 24 Aars Alder, istedenfor som hidtil med 26 Aars Alder. p. 199. Pl. ang. Gotgisrelse for de til de danske Trop, per i Slesvig og Holsteen i arene 1813 og 1814 præsterede Leverancer in natura. p. 199. Cancellie. Pl. ang. Sommerskolegangen paa Landet i Danmark. p. 200. 1.) Det tillades enhver vedkommende Amtsskole. direction, naar et Landsbyedistrict ønsker det, efter Skolecommissionens forslag at bestemme Skole. gangen paa den Maade, at Bornene af øverste Classe, i Sommer-Maanederne, Ferierne undtagne, ikkun soge Skolen een fuld eller to halve Dage ugentlig, imod at de, ligesaa lang Tid af Vinteren, søge Skolen fire fulde Dage ugentlig; og at Børnene af nederste Classe søge Skolen i Sommer-Maanederne, med Undtagelse af Ferierne, fire hele Dage hver uge, og i ligesaa lang Tid af Vinteren ikkun gaae i Skole to fulde eller fire halve Dage om Ugen: saaledes at der neie holdes over, at hver Classe nyder Skole - Underviisning i det hele, ved Anordn. 29 Jul. 1814 befalede, aarlige Time-Un 2.) Amtsskoledirectionerne bemyndiges liges ledes til, at tillade Drenge, som fare til Sses og have fyldt deres 10de Aar, samt ere optagne i Skolens overs ste Classe, naar Skibet, hvormed de fare, ikke ligger hiemme, at udeblive fra den daglige undervisning i Skolen, fra Skibsfartens Aabning om Foraaret indtil tal. Sfis (*) See Cancellie:Br. 8 Sept. og 25 Sept. 1818 (Cob leg. Tibend. No. 50 p. 691 og Ne. 53 p. 731). Pl. om Skolegangstiden p landet. 2-3 §. Skibene oplægges om Efteraaret; imod at de, om Vin: 27 Aug. teren og naar de ellers ere hiemme, søge Skolen saames get flittigere, at de i det Hele, saavidt mueligt, nyde Undervisning saa mange halve Dage, som Anordn. 29 Jul. 1814 bestemmer. 3-) Jovrigt blive de Bud om Skolegangs-Tiden uforandrede, som indeholdes i Anordn. 29 Jul. 1814 for Almueskolevæsenet paa Landet. Raadstue: Pl. om Taxt for Rugbrød. p. 272. 28 Aug. Raadstue-Pl. om Taxten for Ore og Lamme: 28 Aug. Fiød. p. 273. R. Kammer-Pl. (Resol. 26 Aug.) ang. Repars 29 Aug. tition af den extraordinaire Bekostning paa Fous rages Anskaffelse efter Fr. 28 Jul. 1784 til de i Danmark indquarterede Cavalleries og andre Regimenter og Corpser for Aaret fra 26 Oct. 1817 til 26 Oct. 1818. (Som udredes af det samtlige contribuable Ager: og Engs Hartkorn i Dmk med 81 Rbikl. Tegn pr. Tende, og erlægges med Oct. Qvartals Skatter 1818 og Jan. Av. Skatter 1819, hver Gang med det Halve). p. 202. R. Kammer Pl. (Resol. 26 Aug.) at den 29 Aug. Straf, soni (efter Frr. 10 270v. 1756. 4 § og 4 Jan. 1757. 4 §, sammenholdne med Pl. 31 Oct. 1757, samt efter Fr. 18 Mai 1759. 2 § og pl. 14 27ov. 1763) finder Sted for Handel med eller Brug af Spillekort, der ikke med behørigt gieldende Stempel ere forsynede, skal være forandret og nærmere bestemt derhen, at, naar nogen herefter befindes enten i Kiøbenhavn eller paa nogetsomhelst andet Sted i Danmark at have hands let eller spillet med saadanne Spillekort, der ikke paa ans ordnet Maade ere stemplede, skal han for hvert Spil Rort, hvormed han saaledes har forseet sig, bøde 10 Rbd. Sølv, hvoraf Halvdelen tilfalder Angiveren, og den anden halve Deel det Steds Fattigvæsen, hvor For- XVIII Deel feels Pl. om Straf f. stemplede Kert. 29 Aug. feelfen er begaaet, og kortene desuden være forbrudte og indsendes til Nentekammeret til vi.ere Foranstaltning. 2 Sept. 3 Sept. 7 Sept. P. 203. Naadstue-Pl. (Neser. t. Khns Magistrat 26 Aug.) at Kongen har anordnet som Regel for Eftertiden: at enhver Laugssvend i Khavn, som, efterat være tilsagt af vedkommende Laugs Oldermand, ude bliver uden at kunne bevise lovligt Forfald, skal for dette hans Forhold erlægge en Mulet af i Rbd. Selv, hvilke Mulcter blive at tilkiende af Politieretten og tilfalde vedkommende Svendelade. p 274. Cancellie-Pat. ang. Giordemødrenes Judkom, fter i Slesvig og Holsteen. p. 204. Raadstue Pl. (Resol. 14 Aug.) om Sangstiærere. p. 275+ Kongen har resolveret: 1.) At Ingeni Khavn maae herefter frembyde sig som Saugstiærer til at fange og hugge Brænde, uden de, som hos Magistras ten have ladet sig dertil tegne og derpaa faaet Bevilling, som dem gratis skal meddeles. 2.) Ut Magistra ten herefter qvartaliter skal ved Taxt bestemme den Betaling, som maa tages for at sauge og hugge Favnen af Brænde; og 3.) At den, som overtræder saadan Taxt, skal ansees forste Gang med Mulct fra 2 til 10 Rbd. Solv, 2den Gang fra 5 til 20 Nbd. Solv, alt efter Forseelsens Beskaffenhed, og 3die Gang have fin Bevilling forbrudt." Ved at kundgiøre fornævnte Resolution og underrette om, at Taxten nærmere stal blive bekiendtgiort (See Pl. 11 Sept. 1818), indkaldes Alle, saavel Militaire som Civile, der attrade at frems byde sig som Saugstiærere til at sauge og hugge Brænde, devom at melde sig paa Raadstuens andet Secretariat, inden Aftenen d. 12 Sept. førstkommende, for at blive forsynede med den fornødne Bevilling. p. 275. Pl. Pl. om Magasinforn c. f. Hertd. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, de og 9 Sept. Halm i Slesvig og Helsteen f. 1819 tilligemed Bestemmelse af priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage. Qvantiteter f. 1818, som in natura ei ere blevne requirerede, skal betales. p. 206. C Raadstue Pl. om Taxten for Saugstiærerne. II Sept. (See Pl. 31 Mart. 1819). p 276. Raadstue Pl. om Snedkerlaugets Lærlinge, 11 Sept. m. v. p. 276. 1.) Enhver Lærling i Snedkerlauget i Khavn stal, ved Indskrivningen, erlægge 1 Romk Solv til Laugets Fattigbosse, og ved Udskrivningen ligefaameget, samt ved Udskrivningen endvidere 4 Remk Solv til Laugets egen Kasse, og til Evendeselskabet 2 Rod. Sølv. 2.) Oldermændene ved de Lauge, hvor Tegning seal forfærdiges til Svendestykket maae til Erstatning for den Tidsspilde og de Udgifter, som derved forvoldes dem, lade sig betale af hver Lærling, som giør en saadan Tegning, 4 Ntmk Solv om Sommeren, regnet fra I Apr. in lufive til Oct. exclufive, og 1 Rbd. i Sølv om Vinteren, regnet fra I Oct. til ult. Mart. inclufive.

Pl. ang. Ligningen af de i Aaret 1813 præsterede 15 Sept. Militairkiørfeler i Slesvig og Holsteen, og udskrivningen af Gotgiørelsespengene derfor. p. 207. Raadstue-Pl (Rescr. t. Khus Magistrat 9 18 Sept. Sept.) at det til Regel for Fremtiden er fastsat, at Snorrebroen, som hidtil er besørget og vedligeholdt af Christianshavns Beboere, for Fremtiden, i Lighed med Khavns øvrige Broer, man underlægges Administra. tionen for Havnevæsenet til Bestyrelse, imod at de til denne Broes Vedligeholdelse medgaaende Omkostnin ger gotgiøres af Stadens Kasse, forsaavidt ikke Renterne af det af afdøde Grosserer Brock til Broens Bed: 2 lige= Pl. om Snorrebroen. 18 Sept. ligeholdelse skienkede Legat maatte være tilstrækkelige. 19 Sept. 19 Sept. \23 Sept. 28 Sept. P. 277. Cancellie: Pl. at Qvartals: Coursen f. Oct., Tov. og Dec. 1818 er af Committeen bestemt til 250 mod 100 Species eller 200 Rbd. Solv; eg, da denne Cours er lige med den, som under 30 Jul. 1818 blev bestemt for Aug. og Sept., saa følger heraf, at den af Committeen bekiendtgierte Tabel ogsaa bliver giældende i Oct., Tov. ogDec. 1818. (Seept. 19Dec. 1818). p. 209. (†) Taxt for Færgefarten imellem Corsøer og yeborg. Kundgiort af Gen. Postdirectio nen. Hvorved bestemmes den Betaling, som fra i Oct. 1818 af skal erlægges i Sølv, der kan udredes i rede Sølv eller Sedler og Tegn efter Qvartals:Coursen. Og skal denne Taxt under Mulkt forefindes paa enhver Fær gejagt og opslaaes i Nyeberg og Corsøer paa de Steder, hvor Færgefartøierne pleie at ligge eller anlobe. (*). Pat. (†) Bekiendtg. at Kongen, efter de Ham foredragne Omstændigheder, vil, at Byen Fladstrand i Horns Herred under Hiørring Amt i Nørre Jylland herefter maa være Rigbsted, samt forundes de Kiebste derne i Danmark i Almindelighed tilstaaede Rettighes der; dog at de Jorder og Grunde, som nu here til Byen eller i Tiden erhverves af samme, fremdeles, som hidtil, vedblive at være skattepligtige, og at der med Tienderne forholdes, som forhen. Derhos tillades, at denne Bye herefter maa føre Navn af Kiøbstaden Fre derikshavn (**). Cancell. Pat. Raadstue-Pl. em Taxten for Ores og Lamme: Figd. p. 278. Raad (*) Denne Taxt er indrykket i Colleg. Tidend. f. 1818 No. 55 p. 761. (**) Ang. Fæstningen Fladstrand see Resol. 17 Febr. 1819 (Collegial Aid. f. 1819 No. 14 p. 198.) Pl em Meel og Grynhandt. Raadstue: Pl. (Rescr. t. Khus Magistrat 8 28 Sept. Sept.) omMeels og Grynhandlernes formand p. 279. 1.) Samtlige Meels og Grynhandlere i Khavn maae mellem sig indbyrdes vælge en Formand, dog at faadant Valg af Magistraten bliver at approbere, samt at Tiden, i hvilken den Valgte skal være pligtig at fungere, ligeledes nærmere bliver af Magistraten at bestemme. 2.) Den Formand, der saaledes væls ges, skal være forpligtet til at holde en Fortegnelse over alle Meel- og Grynhandlere og deres Boepæle, meddele de Oplysninger, som af Øvrigheden maatte fors langes, og udføre hvad der af denne maatte paalægges ham, med Hensyn til forommeldte Næringsbrugere. Naadstue-Pl. om Taxt paa Brød af vedes og 28 Sept. Rugmeel. p. 279. Pl. for Slesvig og Holsteen ang. Medsættelse i 30 Sept. Indførselstolden af uægte Metal Tresser og 17e. tal Kniplinger, Ophævelsen af udførselstolden af Olie og Oliekager, samt af de anordnede 50 pCt. Sorhsielse af Toldsportlerne for Toldklareringer af Warer, der forfendes med Posten. p. 210. (†) Bekiendtg. fra Directionen for Natio: 30 Sept. nalbanken ang. Indkaldelse af Rigsbanktegnene paa 12 SEI. (*). Fol. Da Directionen for Nationalbanken har fundet sig beføiet og foranlediget til at indlese de Kobber-Rigsbanktegn, som i Overeensstemmelse med pl. 28 Dec. 1813 23 ere (*) Denne Bekp, blev. i Følge Kgl. Resol. 19 Sept., ved Circulaire fra Præsidenterne i d. Dske Cancellie og Mentekammeret samt den 2den Deputerede i d. St. Holft. Lauenb. Cancellie unter 30 Sept. 1818 afsendt til vedkommende vrigheder og Oppebørsels: Betiente uden for Khavn, dog at samme ikte maatte aabnes førend d. 14 Oct. 3 Kiøbenhavn blev denne Bekg, d. 14 Oct. 1818 kundgiort i de offentlige is Bekg. om Rigsbanktegnene p. 12 B. 30 Sept. ere udstædte for 12 Rbskl., saa har den anholdt om Kgl. I Oct. Bevilling til, med en peremtorist Frist at indkalde disse Tegn. Kongen har derefter ved Resol. 19 Sept. 1818 bemyndiget Directionen for Nationalbanken, til at ub. stæde en Bekiendtgiørelse for Danmark samt for Slesvig og Holsteen, hvorved Directionen, inden en af sam. me nærmere efter Omstændighederne bestemmende kort Frist, indkalder alle i Dmløb værende Rigsbanktegn lydende paa 12 ß til Indløsning; hvorhos Han har anordnet, at Tationalbanken skal, naar den, saales des for Indlesningen fastsatte, Termin er udløben, være fritaget for at omverle de af forbenævnte Tegn, som derefter maatte tilbydes samme eller anmældes, lis gesom og Alle og Enhver for at modtage dem som Bes talingsmiddel. J Medfer heraf indkaldes Alle og Enhver som maatte være Jhændehavere af saadanne, af Rigsbanken i sin Tid udstædte, Robber Banktegn for 12 Rigsbankskilling, til at mælde sig enten selv, eller ved Undre, som flere dertil maatte give Commis sion, med det ihændehavende Beløb fra d. 19 Oct. indtil d. 28 Oct. 1818, som er den sidste Indlos. ningsdag, hos de Embedsmænd, der oppebære Rens terne af Hæftelserne til Banken; hvilke da paa Anfor dring, naar disse Tegn ikke kiendeligen siennes at være eftergiorte, omveple dem mod Rigsbanksedler els ler andre Tegn. De af ovenmældte Rigsbanktegn, som ikke inden fornævnte Tid anbydes til Omverling, falde under intet Paaskud Banken til Last, og kan ikke længere gielde i Betalinger. Bekiendtg. fra Politiet om Reservers Indkaldelse til Sessionen d. 24 Oct. 1818. p. 292. Gen. dender med den Forandring: At Vedkommende havde at mælde sig med disse Rigsbauftegn i Banten. (See Addresse Cont. Efterreta. f. 1818 No. 242). Pl. om Forskudsporte. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 22 Sept.) 6 Oct. at den paa Correspondencen og forsendelsen af Paks Fepostsager til og fra udlandet hvilende Forskuds. porto, der af det danske Postvæsen bliver godtgiort de i Hamberg og Lübek værende fremmede Postkontorer i rede Selv, skal herefter ved Postkontorerne i Danmark ligeledes eppebæres og erlægges i rede Solv. p 211. Cancellie: Pl. (Resol. 30 Sept.) at den nu 8 Oct. gieldende Medicinal Taxt skal gaae over til Sølv med det halve af det Beløb, hvortil enhver Artikel deri cr fastsat i Repræsentativer, hvorefter Betalingen erlægges enten med Selv-Mynt eller med Sedler og Tegn efter den til enhver Tid gieldende Qvartals-Cours. p. 211. Cancellie-Pat. ang. at Sr. 9 mai 1806 skal som: 20 Oct. me til Anvendelse ved det danske Armee. Contingents Tiltagekomst fra Stankerige, f. Slesvig og Holsteen. P. 212. Cancellie Pl. Resol. 7 Oct.), at Pl. 5 Nov. 20 Oct. 1777 herefter skal træde ud af Kraft, og at den Sols dat, der modtvillig udebliver fra Regiments:Samlingerne skal stilles for Forhør og Krigsret, og straffes fem for Desertion; hvorefter han skal forblive saa mange flere age i Tienesten, som han ved sin Udeblivelse har forsomt. p. 213. Adn. ang. den i Fundatsen for Khavns 24 Oct. Universitet 7 Mai 1788 befalede Embedsexamen for Lærere ved de lærde Skoler. Direct, f. Univerf. og de lærde Skoler p. 214. Gr. Da det er magtpaaliggende at fremme det vig tige Liemed, som er tilsigtet ved de i det lærde Skolevæsen efterhaanden indforte Forbedringer, og der, til at cpnace tette, udfordres, at fornemmelig de overordnede Læreposer stedse kunne forsynes med Mænd, sem have godtgiort, at de besidde den til deres Kald fornodne Lærdom og Duelighed, saa har Kongen taget under Over- 4 veis Adu. om Skolelærer-Embedsexamen. 1-3 §. 24 Oct. veielfe, hvilke nærmere Bestemmelser der kunde gives Fundatsen for Khavns Universitet 7 Mai 1788, forsaavidt angaaer den i samme foreskrevne Embedseramen for Skolelærere. Thi befales følgende: 1.) Enhver, som herefter attraaer at befordres til overordnet Lærepost ved de lærde Skoler, saasom til Rectorat, Conrectorat eller Overlærerembede, bør ferinden have aflagt fyldestgiørende Prove paa Lærdom og Duelighed ved den Embedsexamen for Ekolelærere, som i Universit. Sundat. 7 Mai 1788 er forestreven. Dog skal de, der i sin Tid have tilendebragt et fuldstæn digt Cursus i det pædagogiske Seminarinm og dere fra ere lovformelig dimitterede, i Henseende til Ferfremmelse i Skolefaget, have lige Abgang med dem, som have underkastet sig bemeldte Eramen; ligesom og saa de nu i de lærde Skolers Tieneste værende Adjunc ter, der ved deres Skoleundervisning og paa anden Maade have viist den Duelighed og. Lærdom, som til ovenmeldte Læreposter udfordres, kan giore sig Haab om, dertil at komme i Betragtning uden saadan foregaaende Embedsexamen. 2.) I Almindelighed have Examinanderne ved denne Examen at godtgiøre: a.) at de i de lærde Sprog have den til deres Bestemmelse fornødne mere udbredte Kundskab og Færdighed i at læse og fortolke de gamle Elassikere med Indsigt, Smag og Critik. b.) at de i Historie og Geographie, i Religionslære, Mathematik og Philosophie bes sidde de fornødne Indsigter til deri vel at kunne undervise og ånfore Ungdommen. c.) at de have de til Un. derviisning nødvendige didactiske Gaver. 3.) Til den Ende fastsættes, i Henseende til de enkelte Kundfabsfag og Fordringerne i disse, følgende Regler: 1mo.) I den græfte Philologie bor enhver Candidat grundigen have studeret hele Homer og hele Herodot, desuden notere have giennemgaart en og anden portist els Mon. om Skolelærer-Embedsexamen. 3§. eller prosaisk Skribent eller Skribentclasse, og erhver: 24 Oct. vet sig Oversigt over hele den græske Literatur, dens Subsidier og Hielpevidenskaber. 2do.) I den latinske Philologie bor Candidaten være fortros lig, af Prosaisterne især med Cicero, som den meest omfattende Skribent, og omhyggelig have studeret de vigtigste af denne Forfatters Skrifter, og af Poeterne have læst hele Virgil og Horats, som de Digtere, der i Skoleundervisningen ere de vigtigste; desuden have giennemgaaet en og anden prosaisk eller poetisk Skribent eller Skribentklasse, ligesom ogsaa have forstaffet sig tilborlig Oversigt over den ældre og nyere latinske Literas tur, dens Subsidier og Hielpevidenskaber. 3tio.) I det hebraiske Sprog ber Eraminanden besidde Fasthed og Grundighed i Sprogets Grammatik, saavel hvad Cyntaris som Analysis angaaer, og med Flid have læst, foruden i det mindste trende af Moses's Boger, ogsaa en Bog af Psalmerne, eller en Deel af en af de større Propheter, eller tvende af de mindre, eller de Salomo niske Ordsprog, eller Jobs Bog, ligesom han og bør kiende det Almindelige og meest Nødvendige af de hebraiske Antiqviteter. 4to.) I Bistorien skal fordres: a.) et almindeligt Oversyn over den hele Historie, saadant som ethvert literarist dannet Menneske bør besidde. b.) et neiere og grundigt Bekiendtskab med en og anden vigtig og interessant Periode af den ældre, af Middels alderens og af den nyere Historie, erhvervet ved omhyg geligt Studium hvad enten af Kilderne eller af de bedste Skribenter, i forbindelse med historisk-literaris Kundstab om selve Kilderne. c.) et almindeligt Bekiendtskab med Historiens Hielpevidenskaber og en encyclopædis Oversigt over samtlige historiske Discipliner. 5to.) I Geographien bor Examinanden godtgiøre grundig Kunds stab, saavel hvad den ældre som hvad den nyere Geo- 5 gra: Adn. om Skolelærer-Embedseramen. 3-5 §. 24 Oct. graphie angaaer. 6to.) J Religionslæren bør Era. minanden, saafremt han allerede har taget theologisk Embedseramen med bedste eller næstbedste Characteer, være fritaget fra ny Prøve; men hvis han ikke allerede er Candidat i Theologien, bør han ved Skoleembedseramen aflægge Prove paa systematisk Indsigt i den christelige Trocs og Sædelære, forenet med en cursorise Læsning af Evangelierne og af nogle af de lettere Breve i det Nye Testament. 7mo.) I Mathematiken bør han gotgiore saadanne Kundskaber, at de i det mindste gaae lis gefaa vidt, som Skoleunderviisningen i dette Fag straf. fer sig. 8vo.) I Philosophien bør han være vel bekiendt med Logik og Psychologie, som de Dele af Pris losophien, der nærmest kan have Indflydelse paa Skoleundervisningens hensigtssvarende Behandling. 4.) I den græske og romerske Philologie, i det hebraiste Sprog og Historien aflægges baade skriftlig og mundt. lig prøve. 5) I den græske og romerske Phi lologie anstilles: 1mo.) den skriftlige Prove derved, at a.) tvende Spørgsmaale af den græfte Philologie bes svares paa Latin, hvoraf det ene tages af et vanskeligere Sted hos en græst af Candidaten angivet Forfatter, der giver ham Anledning til at vise grammatise, critise og antiqvarisk Kundskab; det andet tages af en eller anden Green af den lærdere Philologie, hvorved han kan lægge fin Erudition i den græske Literatur for Dagen. b.j tvende lignende Sporgsmaale af den romerske Philologie besvares, ligeledes paa Latin. 2do) den mundtlige ligeledes paa Latin, saaledes at Candidatens Kundskaber udforligere undersøges, deels i de af ham angivne Fors fattere, deels i den classiske Literatur overhoved, dens Subsidier og Hielpevidenskaber. De skriftlige Prover bedømmes af Professorerne i den græske og romerske Literatur; i den græske examineres mundtlig af Profes for Adn. om Skolelærer-Embedsexamen. 5-9 §. for lingvæ græcæ, og i den romerske af Professor lingvæ 24 Oct. latinæ. 6.) I det hebraiske Sprog skal den ftriftlige Prove beface i, paa Latin at forklare og med eregetisk Neiagtighed at giennemgaae et Sted af en af de Bøyer i det Gamle Testament, som Candidaten har opgivet. Denne Prove bedømmes af Professorerne i den orientalske Literatur; een af disse anstiller den mundtlige Prove paa Latin. 7.) I storien anstils les: Imo) den skriftlige Prøve derved, at Eraminan den besvarer paa Dansk tvende ham forelagte Spørgs maale, enten begge henhørende til de Pericder af Historien, som han i sit Petitum har angivet at have studes ret noiere, eller saaledes indrettede, at det ene af dem har Hensyn til Hielpevidenskaberne. Ved Bedømmelsen af disse skriftlige Besvarelser bliver ogsaa at tage Hensyn paa Fremstilling og Foredrag. 2do.) den mundte lige, ligeledes paa Danse, for nærmere at prøve Candidatens historiske Kundskaber og hans almindelige Bes kiendtskab med og Oversigt over samtlige historiske Dis fcipliner. De skriftlige Prøver bedemmes af Professorerne i Historien; een af disse anstiller den mundtlige Eramen i dette Fag. 8.) Religionslære, Geo, graphie, Mathematik og Philofophie anstilles blot mundtlig prøve, i det første Fag paa Latin, i de øvrige paa Dansk. 9.) Efterat den theoretiske Prøve er aflagt, og Candidaten er fra Kundskabernes Side befunden antagelig, haver han endnu at gotgiore fine Underviisningsgaver ved en practisk prøve i Overs værelse af vedkommende Professorer. Denne anstilles i en af Metropolitanskolens øverste Glasser derved, at Candidaten deels giennemgaaer et Pensum i ethvert af de ovennævnte Fag, deels ogsaa examinerer. Tiden dertil bestemmes efter Aftale med Skolens Rector, som ogsaa selv er overværende, naar han dertil har Leilig= hed, Adn. omSkolelærer-Embedsexamen.9-13 §. 24 Oct. heb, i hvilket Tilfælde han har Stemme med ved Gen. suren over de af ham bivaanede Prøver. 10+) 30 Oct. 3 Nov. Candidaten bør indstille sig til en faadan practise Prove i det mindste inden eet Aar, efterat han har aflagt den theoretiske. 11.) For den theoretiske og practife Prøve gives særskilte Characterer, hvilke ikkun skal være tvende, nemlig Laudabilis og Haud illaudabilis, og endog denne sidste ikke tillægges Nogen, med mindre han viser god Kundskab og Færdighed. 12.) De Candidater, som have taget denne Eramen, fal, ligesom hidtil, have Rettighed til, uden videre Cons ference at disputere for Magistergraden. 13.) I Henseende til de offentlige udfærdigelser angaaende denne Eramen bliver at forholde paa samme Maade, som for de øvrige Embedseramina er anordnet. Cancellie Pl. (Resol. 21 Oct.) ang. nærmere Bestemmelse af Fr. 19 Mart. 1817 om Logbøger og Skibs Journaler. p. 219. 1.) Den edsættelse i Gebyhret, fnavel til Dommeren, som til Toldvæsenets Betiente, der, ved Fr. 19 Mart. 1817, er tilstaaet med hensyn til Skibe, der ei ere over 20 Commerce-Lester, skal udvides til Skibe, der ei ere over 30 Commerce.Læster. 2.) Vedkommende Embedsmand maae, for den Paateg ning, hvilken han, naar Reisen er endt, har at meddele, ikkun oppebære det halve af det i bemeldte Frs 5 § fastsatte Gebyhr, naar Skibet ei er over 30 Com merce Læster drægtigt. 3.) Det skal være tilladt Skibe, der ei ere over 30 Commerce.Lester, alene at føre Logbog, med hvilken der for Resten maa fors holdes efter Forskrifterne i Sr. 19 Mart. 1817. Cancellie-Pat. ang. det paa Skolejorderne bjer gede Hoes Fordeling mellem den fratrædende og den tiltrædende Skolelærer, for Slesvig og Holsteen. p. 220. Can: Pl. om Muur- og Tommersv. Daglen. art. Cancellie Pl. f. Dmk. (Resol. 28 Oct.), hvorved 5 Nov. tillades, at Daglønnen for Muurs og Tømmers Svendene maa, fra nu af og indtil ultimo 1819, fastsættes til 5 Mr. Sølv, som betales enten med Solvmynt eller med Repræsentativer efter den gieldende Qvartals-Cours; og vil Kongen i sin Tid nærs mere bestemme, hvorledes med bemeldte Dagløn skal fors holdes fra 1 Apr. 1819. (See Pl. 2 Apr. 1819). p. 221. Raadstue Pl. (Rescr. til Khns Magistrat 9 Nov. 28 Oct.) at det (efter den fra samtlige Gaard og Huuseiere i den Gade i Khavn, som hidtil har fort Navn af Skidenstræde, derom indgivne Ansøgning) er bleven tilladt, at bemeldte Gade maae for Fremtiden føre Navn af Kristalgaden, hvilket Navn endeel af Gaden forhen har haft. p. 281. Raadstue Pl. at enhver, der herefter vil 11 Nov. vinde Borgerskab som Skibsbygmester, bør forinden: imo.) i nogen Tid have freqventeret Academiet for de skiønne Kunster, og der ovet sig i Ornament- og Frihaandstegning; 2do.) under Opfigt af den ældste Skibsbygmester og tvende andre Mestere forfærdige Teg ninger til et Fregatskib, construeret til en West- eller Ostindiefarer, hvilke Tegninger skal bestaae af følgende Dele: en Sidetegning med Spanderids og Beregning over dets Cubus, hvoraf kan sees Skibets Drægtighed; en Durksnitstegning med Middelspand, som viser Sti. bets Forbindning, Aptering og Indretninger, og hvor paa anfores Dimensioner af alle til Bygningen henhe rende Materialier; endelig en Seil-Tegning, som viser alle Seilenes Størrelse, og hvorpaa Dimensioner af Ma ster og Rundholter ere anførte; 3tio.) ved at overhores. af samme trende Mestere gotgiore fin Indsigt i de prak tiste Dele af Skibsbyggeriet. p. 281. Raads 13 Nov. Pl. om lette og tunge Varer. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khus Magistr. 4 Nov.) hvorved følgende Fortegnelse over hvilke Yarer, der skal ansees som lette og hvilke som tunge, er autho riferet til Regel for Veierboden i Khavn, dog saale. des, at alle de Varer, som ikke ere anførte paa bemeldte Fortegnelse, skal herefter ansees for lette: A. Tunge Varer. Talg Val i Tønder Allun Galæbler Galmeie Suat Hamp Hjortetak Tamarinder Terpentin Aste (alle Slags) Tin Bark (Ege) Tobakker Beeg Brød Tougværk og andet ponning Reebstagerarbeide Her Brænde Blikplader Wart Batkejord Bine (alle Slags) Bilaskeen Bleghvidt Blyant Borar Horn umle Huusblas Viltriol. Hvalfiskebeen B. Lette Varer. Høe og halm at i Knipper Indigo Bankebyg og andre allehaande Inucfær Annis Kienreg Antimonium Kork Gryn Corender Farvetræ (heelt) Fidt Flest Hagel Jallapperod Zern og Staal Ifter Bark af Cancel og Krothaar andre fine Bart: takmors forter Bernsteen Bevergel Blant Blaafarve Riod og levende Berlinerblaat Kreature Kobber Krap Krudt Leer Liim Lys Bomuld Bomuldsgarn Bøger og Papiir Cacao Caffe Campher Cathrineblommer Lakrits Laurbærblade Bumper eller Klude Lunter Lar Malervarer, som og Offernonna, Sol verglød og flere Sorter Mandler Meet (alle Stags) Oretunger Olie (alle Slags) Sessing og etaller, Gochenille p.ber Puder Meubler Oste Peberrod Duun Elephanttænder Qværcitron Pokkenholt urter Sæbe Salpeter Engeftiær og Farve: Rosiner Farvetra (raspet og malet) Stind og garvede Huder Sago Saltede Huber Stivelfe og Fiær Skind Fade og Fustager Sukkere(raffinerede) Emor Sirup Fist (levende) Sukker (raa) Svedster Froe (alle Sorter) Svool Ismat Gummi(alle Sorter) Spams Svampe Svinetørster Pl. om lette og tunge Varer. Svanskgrønt Thee (alle Sorter) Tersist Uld uldgarn 255. 1818. Viktriol Olie 13 Nov. Urter til Apothekere Vor Urtekram, faasom (Bortys. fine vecerier og, andre si navngiv ne Sorter p. 282. Raadstue-Pl. om Taxten for Orckiod. p. 284. Raadstue Pl. om Glashandlernes Formand p. 285. 1.) Samtlige Glashandlere i Khavn maae imel. lem sig indbyrdes vælge en Formand, dog at saadant Valg bliver af Magistraten at approbere, samt at Tiden, i hvilken den Valgte skal være pligtig at fungere, ligeledes nærmere bliver af Magistraten at bestemme. 2.) Den Formand, der saaledes vælges, skal være førpligtet til at holde en fortegnelse over alle Glashandlere og deres Boepæle, meddele deOplysninger, som afØvrig heden maatte forlanges, og udføre hvad der af den maatte panlægges ham, med hensyn til forommeldte Næringsbrugere. 27 Nov. 27 Nov. Cancellie Pl. (Resol. 25 Nov.) at samtlige 4 Dec. Esquadronssadelmagere i Danmark for Fremtiden gives lige Qvarteer med Ruur, og Bøsse Smedde; eg verteerpengene for dem beregnes, ligesom for disse, med 18 Rbd. 24 § Sølv aarligen, istendenfor, som hidtil, med 12 Rbdlr 16 s Solv. p. 222. at Cancellie Pl, hvorved adskillige Bestemmel 10 Dec. ser i Brandir. f. Khavn I Lov. 1805 bringes i Er. indring. p. 222. Gr. Kongen har befalet Cancelliet, ved et Udtog at bringe i Erindring de Puncter i Anordningen om Kiv. benhavns Brandvæsen, som Alle og Enhver ved opkom. men Huusild have at iagttage. Paa Grund heraf igientages her følgende Bestemmelser i Brandfr. for Khavn 12709. 1805: I.) Pl. ang Khne Brand-Fr. 1:6 §. 10 Dec. M 1.) Eieren eller Beboeren eller nærmeste Gien, boer, og hvo som først bliver en opkommende Ild vaer, skal efter ovenmeldte Frs. 59 § uopholdelig ans melde det for nærmest boende Brand - Capitain og nærmeste Vagt, hvorhos enhver Huuseier eller Beboer, ifølge den 142 §, efter Muelighed skal foge at dæmpe eller standse Ilden. Forsommes ved Huusild det befalede Anskrig, bødes fra 20 til 100 Rbd. efter Sagens Bes skaffenhed og den Skyldiges Kaar. 2.) Indvaas nerne i de Gader, sem ere nær ved Ilden, og hvilke derved ei have at forrette, skal efter 108 § holde sig hiemme med Tienestetyende og Læredrenge. Uvedkom. mende maae ikke nærme sig Ilden, eller trænge ind i de med Vagt besatte Gader, under Arrest og Straf efter Brand Commissionens Dom i Overeensstemmelse med 162 §. 3.) De, som indenfor de udsatte Vagter vil komme deres Venner til Zielp, skal efter 109 § melde dem hos den vagthavende Borger-Officeer. Urig tigt Foregivende ansees med Arrest og Straf som ovenmeldt.

4.) Uvedkommende, som have trængt sig indenfor Vagterne og ere blevne arresterede, dom mes fiden efter 162 § i Bøder fra 1 til 10 Rbd. Mi, litaire straffes efter Krigs-Artiklerne. Urigtigt Foregis vende straffes med Boder fra 2 til 20 Rbd. 5.) Gods maae efter 83 § ikke flyttes ud af husene ins denfor Vagten, eller hvor Vand kiores, forend den Hoist commanderende eller Brand: Majoren tillader det. Egne og Venners Vogne kan dertil bruges, naar de efter 86 § forst, ligesom Vognmandsvognene, ere mødte paa Samlingspladsene, og der er givet Ordre til at flytte. 6.) Ved Flytningen skal Enhver, efter 87 §, under Vagt følge den af Politie-Directeuren ane viste Vei til det bestemte Sted, men udenfor postes ringen kan egne og Venners Vogne flytte saa langt fra Jl. Pl. ang. Khns Brand-Fr. 6-7 §. Ilden, som de vil, dog, efter 88 §, under Eierens eller Io Dec, hans Afsendtes eget Tilsyn. 7.) Ingen maae i Ildsvaades Tilfælde uden Brandofficerernes Tilladelse udkaste Gods af Luger eller Vinduer, paa Gade, Torv eller i Gaarde, naar i disse arbeides mod Ilden. Giør han det, og Godset er af den Beskaffenhed, at Mennesker derved kan beskadiges, da bør det ikke alene, om det er ham tilhørende, confiskeres til Bedste for Brand Commissionens Kasse; men den, som udkastede det, skal bode fra 1 til 4 Rbdir, og desuden være undergiven Tiltale for den Skade, som ved hans Uforsigtighed foraarsages. Hvilke forhen givne allernaadigste Befalinger herved paa nye indstiærpes. Gen. Postdirections-Pl. (Nesol. 6 Nov.) at 12 Dec. Gen. Postdirectionen er bleven bemyndiget til, naar Færgeeiere, færgemænd eller Bestyrere, ikke af give de forlangte Erklæringer og Oplysninger, eller ikke afhiælpe de befundne Mangler ved Færgestedet inden den forelagte Tid, da at dictere dem en Mulct af 1 Nbd. Selv daglig, som efter 8 Dages Forløb fordob les, og at lade samme paa anordnet Maade inddrive. p. 225. Cancellie Pl. (Resol. 9 Dec.) at den Tillas 17 Dec. delse, det Kgl. Aabne Brev 6 Apr, 1818 Litr. B. giver til at fornye de, førend 1 Aug. 1818 indgaaede, Zavneværdieforpligtelser, ogsaa skal finde Anvendelse paa de Tilfælde, hvor et Pant, der er behæftet med en Gield i Sedler, sælges, og Kiøberen, til saadan Hæftelses Indfrielse, udstæder en ny forskrivning til samme Pantecreditor, hvilken Forskrivning altsaa ligeledes kan lyde paa Sedler. p. 225.

Cancellie Pl. at Qvartals: Coursen for Jan., 19 Dela Sebr. og Mart. 1819 er af Committeen bestemt til 250 mod 100 Species eller 200 Rbor Sølv; og, da denne XVIII Deel R Cours Pl om Qvartalscoursen. 19 Dec. Cours er lige med den, som hidtil fra 1 Aug. har 23 Dec. 29 Dec. 31 Dec. været gieldende, saa skal den af Committeen d. 30 Jul, 1818 bekiendtgiorte Tabel fremdeles blive ved Magt i Jan., Febr. og Mart. 1819. (See Pl. 20 Mart, 1819). P. 226. Raadstue Pl., at Enhver, der herefter vil vinde Borgerskab i Kiøbenhavn som Borstenbinder, stal forinden, i Overværelse og under Opsigt af en Bore stenbindermester, som dertil af Magistraten udnævnes, gotgiore sin Duelighed i dette Haandværk ved at forfærs dige et Prøvestykke, der skal bestaae af en Overskia, rerbørste af 6 Qvarters Længde og 54 Tommers Bredde, indtrukken med hvide og sorte Børster. p. 286. Politie PL at da Politiet i de foregaaende Når har bemærket, at den farlige og Uordener bevirkende Tytaatsskyden udøves, uagtet de derimod skeete Advarseler og især pl. 30 Dec. 1815; saa bringes herved denne Placat i Erindring, hvorhos tillige endvidere bes fiendtgiores følgende: Den Person, det være Mandfolk eller Fruentimmer, der udover slig Handling ved Skyd ning med Pistoler, Geværer eller anden Skyts, ved Raften med Potteskaar, Stene, de saakaldede Rnal dere eller Petardes og enhver anden larmende og Ear dende Ting, forbliver efter Paagribelsen i Arrest inds til Sagens Uddrag, og Eieren af Gaarden, Gufet eller pladsen, samt Beboeren af Etagen, hvorfra Slydes eller kastes, bliver, naar Gierningsmanden ei træffes, fordret til Ansvar, hvorhos bestemmes, at Anmelderen af enhver saadan Uorden, naar den paas gieldende Person overbevises om Handlingen, erhelder herfra en Belønning af 4 til 10 Rbdir Solv efter Om stændighederne. p. 292. Cancellie Pl. at Directionen for den alm. Enkekasse har underrettet Cancelliet om, at Kongen, Pl om Pension af d. alm. Eukekasse. under 31 Oct. d. 2., paa Directionens Forestilling, har 31 Dec. tilladt: At den Enkepension af 400 Rdlr d. C. eller, efter de senere Anordninger, 400 Rbd. Sølv, som, i Følge den alm. Enkekasses Fund. 30 Aug. 1775. 1, 4 og 10 §§, hidtil var at ansee som den høieste Pension, nogen Interessent i Kassen kunde forsikkre sin eventuelle Enke, maa, i Betragtning af Myntfodens Nedsættelse, for Enibedsmænd forhøies til 600 Rbd. Sølv eller Sølvmynt. p. 237. Raadstue-Pl. om Taxten for Brød af Hvede og 31 Dec. Rugmeel. p. 286. Raadstue-Pl. om Taxten for Orekiød. p. 288. 31 Dec. De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1818 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mark. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Reaister, ville Lafers ne behage at erindre det samme, som i XI Deels abet Stykke pag. 382 09 387 er anmærket. 1682. 1683. 1688. 7 Nov. 5 Maj. Fr. om Begravelser: 27piere bestemt v. pl. 26 Jun. 1818. Adn. om Maalere &c., dens II Afb. 6 §: See, ang. Betalingen, pl. 31 Jul. 1818, og, ang. lette og tunge Varer, pl. 13 17ov. 1818. Sammes III Afd. 9 og 11 §: Betalingen fots høiet v. pl. 31 Jul. 1818. 1 §. 3 Mart. r. om Guldsmedarb. Prove of Guardeinen: See, ang. Betal., pl. 31 Jul. 1818. R 2 1703. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1703. 13 Oct. Fr. om Deserteurer: Deels indskierpet, deels forandret, i gens. til Strandsidderes Baade, v. Pl. 13 Jan. 1818. 1744 18 Apr. 1746. 29 Nov. 1756. 10 Nov. 1757. 4 Jan. -- 31 Oct. Havne-Fr. for Khn: See, ang. Sikkeqvaserne, Bekg. 24 febr. 1818. Fr. om Matricul-Skat 1c.: See Fr. 9 Jul. 1813. 10 § 270. 2 Lit, a og fr. 15 Apr. 1818. 10 §. Fr. em Spillekort, dens 4 §: Sorandret v. pl. 29 Aug. 1818. Fr. om Spillekort, dens 4 §: Forandret v. pl. 29 Aug. 1818. Pl. om Bodernes Deling for ustemplede Kort: See Pl. 29 Aug. 1818. II Nov. 2on. om Skibsbygmestere: See Pl. 11 Zov. 1818. 1759. 18 Maj. Fr. om Spillekort, dens 2 §: Forandret v. pl. 29 Aug. 1818. 1761. 18 Mart. Pl. at Kiøbere og Sælgere ei maae handle førend de komme paa Torvene &c.: Forandret, i zens. til fiske vaser, v. Pl. 13 Jun, 1818. Pl. om Ankeres Prøvning: See, ang. Betas lingen, pl. 31 Jul. 1818. 1762. 4 Nov. 6 Sept. Pl. om Reisende samt Respect for Vagterne: See pl. 17 Mart. 1818. 1763. 14 Nov. Pl. om Kort-Lotterie-Spil: Forandret, i gens. til Straffen, v pl. 29 Aug. 1818. 1766. 12 Maj. 1767. 5 Oct. 1770. Pl. om Favnsættere c.: See, ang. Taxten, m. v., pl. 31 Jul. 1818. Pl. om Respect f. Vagterne: See Pl. 17 Mart. 1818. 12 Jun. Fr. om Paabud af Gage: See Sr. 15 Apr. 1818. 8 §. 1775. 30 Aug. Fund. f. d. alm. Enkekasse: Forandret ved pl. 1777. 25 Jun. - 5 Nov. 1779. 23 Nov. 31 Dec. 1818 Fund. f. Communitet og Regents: Forandret v. Regl. 30 Jul. 1818. Pl. om Soldater, s. udeblive fra Regim. Samlingerne Sat ud af Kraft v. Pl. 20 Oct. 1818. Taxt f. Lotspenge &c. v. Løgstøer: Forandret v. Pl. 31 Jul. 1818. 1780, 28 Febr. Adn. f. Mycords Lotser: Forandret, i Hens. til 13 §, v. pl. 31 Jul. 1818. 1782. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1782. 19 Jun. Adn. om Grønfunds Lotser: Forandret v. Pl. 31 Jul. 1818. 1788. 23 Febr. Agende Post: Taxt: Forandret v. Pakkepost. Taxt 15 Jul. 1818. - 7 Maj. Fund. f. Universitetet: forandret, igens. til Skolelæreres Embedseramen, v. Adn. 24 Oct. 1818. 1789. 20 Febr. Fr. om Tyves og Hæleres Straf: See Pl., om undvegne Sanger, II Mart. 1818. 2 §. 12 Febr. Fr. om Skifteforvaltningen, dens 11 §: Fors andret v. Pl. 3 Jun. 1818. 1790. 179г. 1797. - 24 Aug. Fr. om Kornskatten: See Sr. om Landskatten 15 Apr. 1818. 1 Febr. Told-Fr.: Forandret v. pl. 25 Jun. 1818. 16 Jun. Fr. om d. ostindiske Handel: Ophævet, saavidt Sukkerne angaaer, v. Fr. 13 Jun. 1818. 1799. 27 Sept. Fr. om Trykkefrihed: Zoiere bestemt, i Hens. til 8 og 24 §, v. pl. 10 Jun. 1818. 25 Oct. Udn. f. Khns Lotfer: Forandret, igens. til Bes talingen, v. pl. 31 Jul. 1818. 1801. 28 Mart. Brevpost-Taxt f. Dmt: See Brevpost: Taxt 15 Jul, 1818. 1804. 25 Maj. Fr. ang. stemplet Pap.: See, ang. St. Pap. f. 1818 og 1819. pl. 31 Jul. 1818. 1805+ 22 Mart. Fr. ang. Examen Artium: forandret og nærs mere bestemt v. Bekg. 10 Aug. 1818. 1 Nov. Brand-Fr. f. Khn: Forandret i nogle poster v. Regl. f. Brandcorpset 1 Mai 1818 cfr. pl. 10 Dec. 1818. 1806. 28 Jan. Medicinal-Lart: See Taxt 11 Apr. 1818. 19 Mai. Pl. om Betal. f. Liigskamter: See Pl. 31 Jul. 1818. 1807. 20 Apr. Taxt for Helsingøers Lotfer: See Pl. 31 Jul. 1818. 20 Apr. Taxt for Hornbecks c. Lotfer. See Pl. 31 Jul. 1818. 8 Mai. Fr. om Sukkerhandel &c.: Ophævet v. Fr. 13 Jun. 1818. 1809. 21 Mart. Pl. om Skifteforvaltn. i Khn, dens 4§: See, ang. Actier og Obligationer, pl. 3 Jun. 1818. 7 §. 1810. 17 Mai. Pl. om Lotfernes Hiemreisepenge: See Pl. 31 Jul. 1818. R 3 1810. De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1810. 22 Jun. (†) Pl. om Khns Brand corps: See Regl. I Mai 1818. 1811. 1 Apr. Adn. og Taxt f. Khns Toldbod: Forandret v. Taxt 31 Jul. 1818. - 3812, 1 Apr. Udn. og Taxt f. Nyhavn: Forandret v. Taxt 31 Jul. 1818. 24 Maj. Uon. og Taxt f. Dragerne v. Khus Toldbod: forandret v. Taxt 31 Jul. 1818. 6 Jun. Fr. om Afgift af Jorder &c. i Dmk: See Sr. f. Dmk. 9 Jul. 1813. 10 §., Sr., om Landskat. ten, 15 Apr. 1818 og pl. 2 Apr. 1815. 26 Sept. Fr. om Agiotage: Dens 6 og 9 §§ ere ophævede v. Pl. 10 febr. 1818. 4 Oct. Pl. ang. hvor Trælast maa henlægges: Gaact af Kraft, saavidt Trælast angaaer, v. Pl. 3 Jul. 1818. 18 Oct. Fr. om Egtefolks Adskillelse: Cfr. pl. 10 Febr. 1818. 4 Apr. Pl. om Trælasts Henlæg. i Khn: Gaaet af Kraft, v. Pl. Jul. 1818. 5 Jun. Pl, om Assignationer paa Fol, i Banken: See Regl. 27 Jul. 1818 III Afd. 12 Dec. Pl. at St. Holstenske Nepræsentativer kan mods tages f. Toldafgifter. (*). 1813. 21 Jan. Pl. om Stykkudske, dens 1 §: Forandret v. pl. - 22 Aug. 1818. 23 Jan. Pl. om Rbd: See Fr. om Myntsorterne 31 Jul. 1818. 6 og 7 §. 31 Jan. Pl. ang. Bet. f. Neisendes Befordring: See Pl. 18 Jul. 1818. 16 Febr. Pl. om Hiemreisepenge f. Helsingeers c. Lotser: See Pl. 31 Jul. 1818. 16 Febr. Pl. om Hiemreisep. f. Nyeborg Lotser: See Pl. 31 Jul 1818. 16 Febr. pl. om Hiemreisep. f. Isefiords Lotser: See pl. 31 Jul 1818. 1813. (*) Beb Proclama 14 Jul. 1818 ere Jbændehaverne af disse Repræs sentativer med Uar og Dans Varsel indkaldte at mælde sig i Ban: Een for at faae samme udbetalte med den i Fr. 5 Jan. 1813 bes ftemte Valuta; og skal de Repræfentativer, som ikke inden den Sid blive anmeldte, være uden Gyldighed derefter at giøre nos gen Fordring. (See Statstidenden f. 1818 No. 58 cfr. Collegial Tidend. f. 2. No. 59 P. 529). De ved Frr. f. giorte Forandringer. 1813. 20 Apr. Pl. om Umyndiges &c. Midler: See Pl. 28 Jul. - 1818. 14 Maj. Pl. cm Taxt f. Læger: See Pl., ang. Betal. f. legale Forretninger og fortrinsret i Con cursboer, 10 Mart. 1818. 4 Jun. Færgetaxt f. Aarhuus &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 8 Jun. Liget. f. Khns Toldbod &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 12 Jun. Adn. og Zart f. Læsøe c.: Forandret v. Taxt 18 Jul. 1818. 12 Jun. Færget. f. Bogense: See Taxt 18 Jul. 18:8. 12 Jun. Ligel. f. Aggersund: See Taxt 18 Jul. 1818. 15 Jun. Pl. om Brandcontingent f. Kiobstederne: Forane dret v. Pl. 18 Aug. 1818. 15 Jun. Pl. om samme f. Landet: Forandret v. pl. 18 Aug. 1818. 15 Jun. Færget. f. Veile-Fiord: See Taxt 18Jul 1818. 15 Jun. Ligel. f. Vordingborg &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 15 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 19 Jun. 22 Jun. 22 Jun. 22 Jun. f. Jægerspriisic.: See Taxt 18 Jul. 1818. f. Ristinge &c. See Taxt 18 Jul 1818. f. Svendborg &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. f. Sallingsund &c.: See Capt 18 Jul. 1818. FOO f. Nyekiebing &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. f. Grønsund: See Taxt 18 Jul. 1818. f. Guldborgsund: See Taxt 18 Jul. 1818. 26 Jun. (†) Regl. f. Qvarantaine-Getprer: See Regl. 25 Apr. 1818. 26 Jun. 1 26 Jun. Færget. f. Ballum &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 26 Jun. Ligel. f. Virksund: See Taxt 18 Jul. 1818. f. Logstøer &c.: See Taxt 18 Jul, 1818. 26 Jun. f. Meolden: See Taxt 18 Jul. 1818. 9 Jul. Fr. om Hæftelse til Rigsbanken: Forandret i Sens. til 10 ved Fr. Oni Landskatten 15 Apr. 1818. 1, 2 og 9 §. 30 Jul. Nab. Br. ang. Rigsbanken &c.: Forandret og noiere bestemt v. tab. Br. 6 Apr. 1818. 31 Jul. Færget. f. Sange c.: Sre Taxt 18 Jul. 1818. 31 Jul. Ligel. for Hadsund: See Taxt 18 Jal. 1818. 3 Aug. Bekg. om Betal. i S. V. for Reisendes Befor dring: See Pl. 18 Jul, og færgetaxterne 18 Jul. 1818. R 4 1813. 1813. 28 Aug. Pl. om S. V. Beregning i Hens. til Statter: See Landstats.fr. 15 Apr. 1818. - 1814 - - - - - - - 31 Aug. Fr. om Forbrydelser i Tugthuus &c.: See, ang. Sanger, som undvige, Fr. 11 Mart. 1818. 4 Dec. Færget. f. Aalborg &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 28 Dec. pl. om Banktegn: De paa 12 Stil, ere ind kaldte v. Bekg. 30 Sept. 1818. 7 Jan. Pl. om Tarationsforretninger: See Pl. 31 Jul. 1818. 7 Jan. Pl. om Bet. f. Nummere paa Gravpale: Se Pl. 31 Jul. 1818. 7 Jan. Pl. om Skorsteensfeiernes Betal.: See Pl. 31 Jul. 1818. 7 Jan. Pl. om Betal. f. Favnemaal:. See Pl. 31 Jul. 1818 og 3 Febr. 1819. 7 Jan. Pl. om Betal. f. Natterenovation: See Pl. 31 Jul. 1818. 7 Jan. Pl. om Kalke og Kridtmaaling: See Pl. 31 Jul. 1818. 7 Jan. Pl. om Betal. f. Slagtning: See Pl. 31 Jul. 1818. 7 Jan. Pl. om Betal. f. Liigvognheste: See Pl. 31 Jul, 1818. 7 Jan. Pl. om Betal. f. Liigbæring: See Pl. 31 Jul. 1818. 5 Apr. Færget. m. Sielland og Meen: See Taxt 18 Jul. 1818.. 26 Apr. Pl. om de annect. Bataill. Mandskab: Udvidet v. pl. 26 mai 1818. 31 Maj. Udn. og Taxt f. Dragerne v. Corsøer &c.:. Fors andret v. Taxt 18 Jul. 1818. 31 Mai. Taxt f. Opsynsmændene i Corsoer &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 9 Jun. Pl. om Grønsunds Letser: See Pl. 31 Jul, 1818. 24 Jun. Pl. om Vippe- og Veierpenge zc.: See Pl. 31 Jul. 1818. 29 Jul. Adn. om Skoler paa Landet: Forandret, igens. til Sommerskolegangen, v. pl. 27 Aug. 1818. 1815. 16 Jan. Pl. om Sølv-Værdie-Coursen: See Pl. 30 Jul. 18:8. 31 Mai. Taxt f. Opsynsmændene i Callundborg c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 1815 1815. 31 Mai. Færgetaxt. f. Samsøe: See Taxt 18 Jul. 1818. 12 Jun. Pl. om Accisens Forhøielse: See, ang. Børnes huusbroen, pl. 22 Apr. 1818. - - 27 Jun. Færget. f. Ottesund: See Taxt 18 Jul 1818. 4 Aug. Pl. om Betal. f. Maaling c.: See Pl. 31 Jul, 1818. 19 Aug. Færget. m. Lolland og Langeland: See Taxt 18 Jul, 1818. 22 Aug. Pl. om Betal. f. Colding og Ribe Vognmænd: See pl. 18 Jul. 1818. 8 Sept. Pl. om Slagteres Svendeprøve ze.: See Pl. 27 Mart. 1818. 9 Sept. Pl. om de annect. Bataill. Mandskab: Udvidet v. pl 26 Mai 1818. 18 Oct. Pl. om Betal. f. Temmer- og Muurarbeide: Fors andret v. Pl. 5 17ov. 1818. 3 Nov. Pl. om Natteren. Bogheld. Betal.: See Pl. 31 Jul. 1818. 25 Nov. Pl. om Tilfigelsespenge: See pl.18Jul. 1818.3 §. 30 Dec. Pl. om Nytaarsskyden: ærmere bestemt v. 1816. 25 Apr. - pl. 29 Dec. 1818. 1. om Afgift af Skibe, dens I §: Sorlænget v. Pl. 1 Apr. 1818. I 19 Jul. Pl. om Udførsel af indent. Lys: See pl. 25 Jul 1818. 24 Jul. Pl. om Steenmaalernes Taxt: See Pl. 31 Jul 1818. 21 Aug. Pl. om Favnsættere &c.: See Pl. 31 Jul. 1818. 15 Nov. Fr. om Indqvartering, dens 10 §: Forandret, i gens til Esquadrons.Sadelmagere, v. pl. 4 Dec. 1818. 14 Dec. Færget. f. Hvalpsund: See Taxt 18 Jul. 1818. 1817. 28 Febr. Pl. om Kystpolitiet: See Pl. 6 Jun. 1818. 19 Mart, Fr. om Logbøger &c.: Lærmere bestemt v. pl. 30 Oct. 1818. -U 26 Apr Pl. om Flyttetiden. (*). 12 Jul. Færget. f. Corsoer zc.: See Taxt 18 Jul, og 19 Sept. 1818. R 5 1817. (*) I Samlingen af Frr. f. 1817. pag. 58 in. 9 er ved en Trykfeit sat Tirsdag istedenfor Torsdag (cfr. den særskilt bekiendtgiorte placat samt pl. 20 Apr. 1813). Denne Trykfeil er og overgaaet i mit Ubtog XVII Deel pag. 580 Lin. 8; hvor man ville behage at rette Tirsdag til Torsdag. 1817. 12 Jul. Færget. f. Helsingeer: See Taxt 18 Jul. 1818. 25 Oct. Ligel. f. Rudtiobing c.: See Taxt 18 Jul. 1818. f. Spotsbierg og Taars: See Taxt 18 Jul. 22 Nov. - 1818. 27 Nov. Pl. at de, som forrette Skifter i Khn, skal sætte Pengene i Banken: See Pl, 28 Jul. 1818. 27 Dec. Færget. f. Beiden: See Taxt 18 Jul. 1818. 27 Dec. Liget. f. Assens: See Taxt 18 Jul, 1818. 27 Dec. f. Middelfart &c.: See Taxt 18 Jul. 1818. 29 Dec. Pl. om Stadsmusicantens Taxt: See Pl. 31 Jul. - 1818. Alphabetisk Register over Frr. for 1818. Academier: B. Lærde. 1818. 30 Jul. Regl for Stipendium Communitatis og Beneficium Domus Regiæ ved Khus Universitet. 10 Aug. Befg. ang. nogle Forandringer og nærmere Bestemmelser i Fr. om Examen artium 22 Mart. 1805, m. v. 10 Aug. Pl. ang. de hidtil i Rigsbankp. S. V. anordnede, under Directionen for Universitetet og de lærde Skoler henhørende, Taxters og andre faste Betalingers Ansættelse i rede Solv. 24 Oct. Adn. ang. den i Fundatsen for Khns Universitet 7 Mai 1788 befalede Embedsexamen for Lærere ved de lærde Skoler. Arv og Skifte. 1818. 10 Mart. Pl. om den Physici og Chirurger tilkommende Betaling f. tegale Forretninger, der vedkomme private Personer, samt Lægernes Fortrinsret til i Concursboer at nyde Betaling for Hono rarium, m. v. 1818. 3. Jun. l. ang. Forholdsregler ved Auctioner i Stervs eller Concursboer. (1817 Pl. 27 17ov. anmærkes, som ugiels dende). Auctioner. 1818. 3 Jun. l. ang. Forholdsregler ved Auctioner i Sterv eller Concursboer. Banken og Bankosedler. 1818. 6 Apr. Aab. Brev, hvorved adskilligt, Rigsbanken og Dmks Pengevæsen betræffende, kundgiores. 21 Mai. (+) Betg. om Sabfcription paa Indskud i Nationals banken. 20 Jun. Pl. at det er tilladt Rigsbanken, og i sin Tid den nationale Bank, at modtage Indlaan mod uopsigelige Obligationer, og Rente i rede Sølv. 4 Jul. Octroi for Nationalbanken i Khavn paa 90 Aar. I fd.) Bankens Grundforfatning, dens Rettighe der og Forpligtelser i Almindelighed. II.) Om Banks bestyrelsen. III.) Om de færdeles Friheder og Bes naadninger, som forundes Banken. 27 Jul. Regl. for Nationalbanken i Khavn. I Ufo). Om Bankens Fonds, med videre dertil høs rende. II.) Om Bankens Udlaan og Disconteringer. III.) Om Penge og Midler, som indsættes pan os lium eller gives in deposito. IV.) Om Bestyrelsen af Banken. 28 Jul. pl. ang. hvorvidt Nationalbanken modtager Indlaan i Navne Barbie paa opsigelige Obligationer, m. v. 30 Jul. Befg. ang. de Regler, hvorefter Qvartals Cours fen sættes. 30 Jul. Pl. ang. Svartals Courfen for Aug. og Sept. 1818. ze Jul. Babel, hvorefter Rigsbanksedler og Segn i Aug. og Sept. 1818 al modtages i Sølvbetalinger. 19 Sept. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1818. 30 Sept. (†) Befg. ang. Indkaldelse af Bankt. p. 12 Sff. 19 Dec. Pl. om Avartalscoursen for Jan., Febr. og Mart. 1819. (1812 Pl. 5 Jun. og 12 Dec.; 1815 pl. 16 Jan, og 1817 Pl. 27 270v. anmærkes, som ugieldende.) Begravelse og Sørgedragt. 1818. 26 Jun. l. om Forbud mod Beværtning ved Begras 11 velser. 31 Jul. Pl. om Betaling for Nummere paa Gravpælene. 31 Jul. Pl. om Betalingen for Liigbæring. 1818. 1818. 31 Jul. 31 Jul. Pl. om Betalingen for Liigvognshefte. pl. om Betalingen for eiigsamler. (1806 Pl. 19 Mai og 1814 alle 3de Pl. 7 Jan. anmærkes, som ugieldende). Brandforanstaltninger. 1818. I Mai. Reglem. for det Khavnske Brandcorps. - 1818. - I Cap) Om Brantcorpfets Organisation og dets almindelige pligter og Rettigheder. II.) Om Corpfets Medleminers Pligter og Forhold til hinanden i Almindelighed. III.) Om Spreiter og andre Brands redskaber. IV.) Om den Orden, som ber finde Sted i Ildebrands Tilfælde i Særdeleshed. V.) Om Bes lønninger for udvist lid og om Straffe for Stiedese løshed og flere Forfeeifer, som maatte begaaes af de i Ildebrands Tilfælde Brandmajoren Underordurde. 13 Jun. Pl. ang. hvorvidt frivilligen paa Landet anskaf fede Sprsiter maae nedlægges, samt hvorledes Omkostningerne med Istandsættelsen af den Skade, som Spreiterne tage ved Brug paa et fremmed Sted, bor gotgieres. 31 Jul. pl. om Betalingen for Storsteensfeiere. 18 Aug. Pl. ang. qvartalviis Forudbetaling af Brandcontingenten af de forsikkrede Siobsted- og Landbygninger i Dmk. 10 Dec. Pl., hvorved adskillige Bestemmelser i Brandfr. f. Khn 1 Mov. 1805 bringes i Erindring. 29 Dec. 1. om Rytaarsstyden. (1810 Pl. 22 Jun og 1814 pl. 7 Jan, an mærkes, som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 10 Jun. Pl. om en nærmere Bestemmelse i Trykke Fr. 27 Sept. 1799. 8 og 24 §. Delinqventer og Delinqv. Sager. 1818. 13 Jan. Befg. ang. nye anlagte Dragter for Fangerne i Tugt, Rasp og Forbedringshuset i Khavn. II Mart. Fr. ang. yderligere Straffebesiemmelser for Fanger, der undvige af Straffeanstalterne og derefter begaae nye Forbrydelser, samt for dem, der giøre sig medskyldige i slig Undvi gelse. 1818. Deserteurer. 13 Jan. l., hvorved de Anordninger, der paalægge Strandsiddere at opdrage deres Baade m. v., indffiærpes og tildeels forandres. Eg Egteskab, Forældre og Børn. 1818. 10 Febr. 1. ang. Amtmændenes Bemyndigelse til at tilfige Personer til Mode m. v. Enke og andre Pensions Kasser. 1818. 31 Dec. pl. ang. hvorvidt forhsiet Indskud kan mod tages i den alm. Enkekasse. Sabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. 1818. 17 Jun. Pl. om Lysestøbernes Formand. 23 Dec. 1. om Børstenbindernes Formand. Fattige og Hospitaler. 3818. 20 Mai. 1818. 1818. 1818. 1 pl. om Fattigfatten i Khavn. Sæe og andre tamme Creature. Bekg. om Hunde. 29 Jul. Geistligheden og især Præsterne. A. Deres Vocation og Embede. 10 Febr. 1. ang. Amtmændenes Bemyndigelse til at tilfige Personer til Mode m. v. Gield. 10 Febr. Pl., ang. en Forandring i Fr. 26 Sept. 1811 om Pautsættelse af Guld og Solv, m. v. 10 Mart. Pl., hvorved fastsættes den samtlige Physici og Chirurger tilkommende Betaling for alle legale Forretninger, der vedkomme private Personer, samt gives Lægerne Fortrinsret til, i Concursboer at nyde Betaling for Honoras rium m. v. 6 Apr. Aab. Brev, hvorved adskilligt, Rigsbanken og Dmks Pengevæsen betreffende, kundgiøres. 20 Jun. Pl. at det er tillade Rigsbanken, og i sin Kid den nationale Bank, at modtage Indlaan 28 Jul. mod uopsigelige Obligationer, og Rente i rede Solv. P. ang. hvorvidt Nationalbanken modtager Indlaan i Ravne Værdie paa opsigelige Obligationer, m. v. 15 Aug. Beku. ang. Afgiøreisen af de danske Undersaatters Fordringer paa den franske Regiering. 17 Dec. Pl. ang. nærmere Forklaring af Nab. Br. 6 Apr. 1818. Lit. B. (1812 Pl. 5 Jun. og 1813 Pl. 28 Aug. ane mærkes, som ugieldende). Bans Handel. 1818. 10 Febr.Pl., hvorved der paalægges alleGrosferere if havn at være Medlemmer af Grosserer Societeter. | | - - 11 - 18 Febr. Pl. qm Udsalgssted for Lysestøbere. 18 Febr, 1 om Kieldermænds Handelsret. 13 Jun. 1 Maj. Pl. om Porcellain og Pottehandleres Formand. Fr. om Sukkerhandelen i Dmk, og hvad deraf stal erlægges. 13 Jun. 17 Jun. 3 Jul. Pl. om Salg af Fisk fra Qvaserne. 1 om Lysestebernes Formand. 17 Jun. (†) Handels Eractat mellemDanmark og Preussen. Pl. om Ophævelse afTilladelsen at oplægge Toms merlast. 4 Jul. 17 jal. Octroi f.Mational. Banken i Khn (SeeBanken). Pl om Thee: og Porcellain samt Pottehandler nes Formænd. 29 Aug. Pl. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Straffen for Handel med og Brug af ustemple de Spillekort i Dmk. 28 Sept. 1. om Meel- og Grynhandlernes Formand. 27 Nov. 1. om Glashandlernes Formand. (1807 Sr. 8 Mai og 1812 Pl. 4 Apr. aumær. kes, som ugieldende). Havne Væsenet. 1818. 24 Febr. (†) Pl. at med Fiskeqvaserne skal forholdes efter Havne.Fr. 18 Apr. 1744. Indqvarteringen. 1818. 18 Apr. pl. ang. Repartition af en Sum, som skal betales Berterne i Gotgiørelse for Qvarteer og Bespisning 2818. til Pr. Fr. Ferdinands Dragon-Regiment, imedens samme cantonnerede i Mariboe, Sorses, Præstøe og Holbeks Amter. 8 Mai. Pl. em Frifolks Indqvartering. 4 Dec. lang. Qvarteer for Esqvadronssadelmagere i Dmk. Kiøbenhavn. A. Dens Magistrat og Borgere, samt Byens tilliggende Eiendomme. 26 Jan. Pl. om Khns Municipalafaifter f. 1818. 18 Fehr, P. om Udsalgssted for Lysestøbere. I Maj. Pl. om Porcellains og Pottehandleres Formand. 17 jun. Pl. om Lysestøbernes Formand. 17 jul. Pl. om Thee og Porcellain, samt Pottehand. lernes Formænd. 1818. 1818. 17 Jul. 1818. 1818. 1818. 1818. 17 Jul. Pl. om Vertshuusholderes og Øltapperes For 31 Jul. mand. Pl. om Zart for Stadsmusikanten. 7 Sept. 1. om Eaugffiærerne. 11 Sept. Pl. om Taxt for Sanastiarerne. 28 Sept. Pl. om Meel og Grynhandlernes Formand. 11 Nov. 1 om Skibsbygmestere. 27 Nov. Pl om Glashandlernes Formand. 23 Dec. Pl. om Børstenbindernes Formand. (1817 Pl. 29 Dec, anmærkes, som ugleldende). B. Gader, Pladse, Broer, Huse og Bygnins ger, samt Renovation og Broelægning. 18 Febr. 1. om Flytning af de Næringsveie, der skal forlægges uden for Byen. 22 Apr. pl. om Børnehuus-Broen. 28 Maj. 1. for Khavn, hvorved bredfælgede Hiul paabydes for Arbeidsvogne. 3 Jul. Pl. om Ophævelse af Tilladelsen at oplægge Tømmerlast. 18 Sept. Pl. om Enorrebroens Vedligeholdelse. 9 Nov. Pl. om Kristalgaden. (1812 Pl. 4 Apr, anmærkes, som ugieldende). Kiøbstederne, deres Magistrat, Borgerskab og tilbørende Jorder. 10 Febr. Pl ang. Anitmændenes Bemyndigelse til at tilfige Personer til Mode m. v. 26 Maj. Pl. at Mandskabet og Spillemændene ved Forstærkningsbataillonerne maae, naar de som Professionister nedsætte sig i Kiøbsted, vinde Borgerskab og tilstaaes Rettigheder lige med andre Laugsmestere. 23 Sept. (†) Befg. at Fladstrand maa være Kiøbsted og fore Navn af Frederikshavn. Klædedragt. 13 Jan. Befg. ang. nye anlagte Dragter for Fangerne i Tugt, Rasp og Forbedringshuset i Khavn. Land Militair:Etaten. 17 Mart, Pl., hvorved bekiendtgiores en Kgl. Parolbefas ling ang. Advarsel mod at fornærme militaire Patrouiller, Vagter eller Skildvagter. 26 Maj. . at Mandskabet og Spillemændene ved For stærkningsbataillonerne maae, naar de som Pros 1818. 22 Aug. 1818. 1818. 1818. 1 20 Oct. Professionister nedsætte sig i Kiøbsted, vinde Borgerskab og tilstaaes Rettigheder lige med andre Laugsmestere. Pl. at Styffudske i Fredstider skal udskrives med 24 Aars Alder. Pl. ang. nærmere Bestemmelse i Straffen for den Soldat, der modtvillig udebliver fra Regi ments Samlingerne. 4 Dec. pl. ang. Qvarteer for Esquadronssadelmagere i Dnik. (1777 Pl. 5 170v, anmærkes, som ugieldende). Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 26 Maj. Pl. at Mandskabet og Spillemændene ved For fiærkningsbataillonerne maae, naar de som Professionister nedsætte sig i Kiebsted, vinde Borgerskab og tilstaaes Rettigheder lige med andre Laugsmestere 22 Aug. pl. at Stykkudske i Fredstider skal udskrives med 24 Mars Alder. 1 Oct. Betg. om Reservers Indkaldelse til Sessionen. Landvæsenet &c.: A. i Danmark. 10 Febr. pl. ang. Amtmændenes Bemyndigelse til at tilsige Personer til Mode m. v. 21 Febr. pl., hvorved Gaardmænd over 28 Aars Alder og plovdrivende Huusmænd af samme Alder, som have i det mindste 15 Td. Land geometrisk Maal i Eie eller Fæste, fritages indtil videre for personligt Mode ved de aarlige Soe-Sess fioner i Dmk. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 18 Febr. Pl. om Flytning af de Næringsveie, der skal forlægges uden for Khavn. 26 Maj. Pl. at Mandskabet og Spillemandene ved For stærkningsbataillonerne maae, naar de som Pros fessionister nedsætte sig i Kiebsted, vinde Bors gerskab og tilstaaes Rettigheder lige med andre Laugsmestere. 31 Jul. Pl. om Betalingen for Taxationsforretninger 2 Sept. 1. om Mulct for Laugssvendes udeblivelse. 11 Sept. Pl. om Snedkerlaugets Lærlinge m. v. B. 3818, 1818. 1818. 1818. 1818. 1818. 1818. . 273 B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 27 Febr. pl. om Barten for Bagerne; ligel. 30 Mart.; 29 Apr. 31 Jul. 28 Aug; 28 Sept. og 31 Dec. 6 Mart. Pl. om Bagerpengene; ligel, 29 Apr. og 31 Jul. No. 19. Guldsmede 31 Jul. Pl. om Zart for Stadsguardeinen. No. 33. Muurmestere. 31 Jul. Pl. om Betalingen for Zarationsforretninger, 31 Jul. pl. om Taxten for Tommer og Muur Arbeide, 5 Nov. Pl. f. Dmt, ang. Daglønnen for Muur- og Tømmers. Svendene. (1814 Pl. 7 Jan. anmærkes, som ugieldende), No. 34. Møllerne. 30 Mart. Pl. om Møllertaxten; ligel. 31 Jul. No. 49. Slagtere. 27 Mart. 30 Mart. 31 Jul. 1. om Slagterdrengenes Svendestykke. Pt. em Taxten for Slagterne; liget. 29 Apr.; 8 Mai; 29 Jun.; 31 Jul.; 28 Aug. 28 Sept. ; 27 Nov. og 31 Dic. pi. om Saxten for Kreaturers Slagtning. (1814 Pl. 7 Jan. anmærkes, somi ugieldende). No. 51. Snedkere. 11 Sept. 1. om Snedkerlaugets Lærlinge m. v. No. 58. Tømmermestere. 31 Jul. 31 Jul. 5 Nov. Pl. om Betalingen for Taxationsforretninger. l. om Taxten for Sommer og Muur Arbeide. pl. f. Dmt. ang. Daglønnen for Muur og Tømmers Svendene. (1814 Pl. 7 Jan, anmærkes, som ugieldende). No. 62. Vognmænd. 12 Jan. Pl. om Kart for Gabekiørselen i Khavn ; lige!. 31 Jul. 23 Mai. Pl. hvorved gientages og indstiærpes Bestemmelserne i Frr. 27 Jan. 1804. 6 og 7 § og 6 Nov. 1810, 14§. (Om Indgreb i Vognm. Rettigheder). 23 Mai. (†) Pl. om Vognmandstaxtens Redsættelse. 28 Maj. . for havn, hvorved bredfælgede Hiul paa bydes for Arbeidsvogne. 18 Jul, (†) Pl. ang. den Betaling, der, fra 1 Aug. 1818 og indtil videre, skal erlægges for Reisendes, Posters og Estafetters Landbefordring, m. v., i Dmt. 31 Jul. Pl. om Kapten for Natterenovation. XVIII Deel. Sarten 1818. 1818. 31 Jul. Pl. om Taxten for Ratterenovations Bogholderen. (1813 Pl. 31 Jan. samt 1815 pl. 22 Aug. og 3 17ov, anmærkes, som ugieldende). 1818. 4818. 1818. 1818. Lykke Spil. 29 Aug. 1. ang. Forandring og nærmere Bestemmelse af Straffen for Handel med og Brug af ustemplede Spillefort i Dmk. (1757 Pl. 31 Oct. anmærkes, som ugieldende), Maal og Vægt samt Dragning. 13 febr. 6 mort. 31 Jul. 31 Juf. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 13 Nov. 1. om Kerndragernes Taxt; ligel. 29 pr. og 31 Jul. Pl. em Kornmaalernes Tort; ligel. 29 Apr. og 31 Jul. P1. em Jarten for Justering af Maal og Bægt. 1. om Betalingen for Favnemaal. pl. om Taxten for Seenmaalere. P1. em Berating for Salt, Kuls, Kridt og Kall maalingen samt Dragningen. spl. om Taxten for Favnfættere og læssere. Pl om Betalingen for Bragning. Pl. cm Viprepengene m. v 1. om Regel for Veierboden ang. lette og tunge Varer. (1814 begge Pl. 7 Jan. og pl. 24 Jun.; 1815 pl. 4 Aug.; 1816 PL, 24 Jul. og 21 Aug. an mærkes, som ugieldende). Medicinal Væsenet. 18 Febr, 1. om Flytning af de Næringsveie, der skal forlægges uden for Khavn. 4 Mart. (†) Instruct. f. Etifts og Land Physici. 4 Mart. (†) Instr. f Districts Chirurgi. 10 Mart. l., hvorved fastsættes den samtlige Phyfici og Chirurger tilkommende Betaling for alle legale Forretninger, der vedkomme private Personer, samt gives Lægerne Fortrinsret til, i Concurs boer at nyde Betaling for Honorarium, m. v. 11 Apr. (f) Sart f. Apothekerne i Dmk 8 Oct. 1. ang. Betalingen for Medicinal-Varer. (1806 Medicin. Taxt 28 Jan. anmærkes, som ugieldende). Myntvæsenet. 31 Jul. Fr. f. Dmk., ang. de, saavel ældre som nyere, Montforter, der herefter blive at bruge i alle rede Solvbetalinger. (1813 Pl. 23 Jan, enmærkes, som ugieldende). Pest, Pest, Foranstaltninger formedelst samme. 25 Apr. (†) Reglem. f. Pasgebyrer og andre Onikoft ninger, som ere at erlægge til Quarantaine Væsenet. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1818. 6 Jun. 1. om Anmeldelse for Kystpolitiet. Post-Dæsenet. 1818. 15 Jul. (†) Sart, hvorefter Breve mellem Stederne i Dmk indbyrdes og mellem Stederne i Dank og Hereugdommene, fra 1 Aug. 1818 af, stal betales. 15 Jul. (†) Taxt, hvorefter de med Pakkeposten forfen. dende Sager mellem Stederne i Dmk in byr des, fra i Aug. 1818 af, stal betales. 18 Jul. (†) 1. ang. den Betaling, der, fra 1 Aug. 1818 og indtil videre, skal erlægges for Rei sendes, Posters og Estafetters Landbefordring, m. v., i Dif. 6 Oct. Pl. ang. den udenrigste Forskudsportoes frem tidige Erlæggelse i rede Golv. 12 Dec. Pl. om Gen. Postdirectionens Bemyndigelse til i visse Tilfælde at dictere Færgeeiere og Besty rere passende Mulkter. Reisende, samt fri Skyds og Kongereiser. 1818. 23 Mai. pl. hvorved gientages og inestiærpes Bestemmelserne i Frr. 27 Jan. 1804. 6 09 7 § og 6 Stov. 1810. 14 § (Om Indgreb i Bogam. Metugheder). 23 Mai. (†) Pl. om Vognmandstaxtens Redsættelse 18 Jul. (†) Pl. ang den Betaling, der, fra 1 Aug. 1818 og indtil videre, skal erlægges for Reisendes, Posters og Estafetters Landbefordring m. v. i Dmk. 18 Jul. (1) Taxt for Færgelauget i Delsingser. 18 Jul. (†) Færgetaxt mellem Jægerspris og Frederiks fund. 18 Jul. (†) Færgetaxt for Overfarten ved Rorvig. 18 Jul. (†) Færget. m. Aarhuus og Callundborg. 18 Jul. (†) Eart f. Tilsigelses, og Skriverpenge f. Opfynd mændene v. Callundborg og Aarhuus. 18 Jul. 1+) Zart f. Færgevæsenet paa Samsoe. 18 Jul. Færget. m. Corfeer og Nyeborg. 18 Jul. (†) Taxt f Dragerne i Corfeer og Nyeborg. 18 Jul. (†) Taxt for Tilsigelses- og Skrivervenge f. Op synsmændene v. Corfeer og Nyeborg. 18 Jul (†) Færget. m. Vordingborg og Gaabense. 1818 © 2 1818. 18 Jul. (†) Færget. m. Sielland og Moen. - 18 Jul. (†) gærget. m. Moen og Falster over Grønfund. 18 Jul. (†) Færget. m. Nyekiøbing og Sundbye. 18 Jul. (†) ærget. m. Lolland og Falfier over Guldborg, sund. 18 Jul. (†) art f. Overfarten m. Fejse og Kragernæs. 18 Jul. (†) Færget mellem Lolland og Langeland. 38 Jul. (†) Taxt for Overfarten ved Svinholm. 18 Jul. (†) Færget. m. Kramniße og Fehmern. 18 Jul. (†) Taxt for Overfarten ved Riftingelpaa Langeland. 18 Jul. (†) Færget. mellem Rudkiebing og Vemmenæs. 18 Jul. (†) Taxt for Broepenge ved Bemmenes, Vinde bye og Svendborg. 18 Jul. (†) Færget. m. Svendborg og Vindebye. 18 Jul. (†) art for Bojdens Færgeßied. 18 Jul. (†) Taxt for Assens Færgeted. 18 Jul. (†) Færget. m. Middelfart og Snoghej samt Fri dericia og Strib. 18 Jul. (†) Færget. m. Bogense og Klakringe. 18 Jul. (†) Færget. over Beile Fiord. 18 Jul. (†) Færget. over Hadsund. 18 Jul. (†) Færget. over Lümfiorden ineffem Aalborg og Norre Sundbye, 18 Jul. (†) Færget. over Aggersund. 18 Jul. (†) Færget. m. Legftser og Grunden udenfor Leg steerholm. 18 Jul. (†) Færget. over Sallingfund og Vilsund. 18 Jul. (†) ærget. over Ottesund. 18 Jul. (†) Færget. over Ovalpsund. 18 Jul. (†) Færget. over Birksund. 18 Jul (†) Færget. meltem Læsse og Sæbye. 18 Jul. (†) Færget. for Overfarten v. Holmsland. 18 Jul. (+) Færget. m. Fanse og Strandbye. 18 Jul. (†) Færget. for Overfarten mellem Ballum og Romoe. 18 Jul. (†) Taxt for Overfarten ved Meoldens Færgeßted. 31 Jul, (†) Taxt for Færgefarten fra Khons Toldbod og mellem Nyehavn og Christianshavn samt for Dragerne ved Khns Toldbod. 19 Sept. (†) Taxt f. Færgefarten mellem Corsoer og 12 Dec. Nyborg. 1. om Gen. Postdirectionens Bemyndigelse til i visse tilfælde at dictere Færgeeiere og Besty rere passende Mulcter. (1813. 1 (1813 Pl. 31 Jan.; Taxt 4 Jun.; 8 Jun. (f. Rhns Toldbod); 12 Jun. (f. Bogense); 12 Jun. (f. Aggersund); 15 Jun. (f. Veile); 15 Jun. (f. Vordingborg); 15 Jun. (f. Jas gerspriis); 19 Jun. (f. Riftinge); 19 Jun. (f. Svendborg); 19 Jun. (f. Sallingsund); 22 Jun. (f. Lykiobing); 22 Jun. (f. Grøne sund); 22 Jun. (f. Guldborg); 26 Jun. (f. Ballum); 26 Jun. (f. Virksund); 26 Jun. (f. Logstøer); 26 Jun, (f. Teolden) og begge Carter 31 Jul.; Bekg. 3 Aug. og Cart 4 Dec.; 1814 Taxt 5 Apr. og 31 Mai (f. Opsynsm. i Corsser); 1815 Taxt 31 Mai (f. Opsynem. i Callundborg); 31 Mai (f. Samsøe); 27 Jun. og 19 Aug.; PL. 22 Aug. 09 25 170v. 1816 Taxt 14 Dec.; 1817 begge Carter 12 Jul.; Tayt 25 Oct. og 22 2700. samt alle 3de Taxter 27 Dec. anmars kes, som ugieldende). - Rentekammeret &c. - 1818. 15 Apr. Fr., hvorved de gamle Hartkornsskatter og den ved Fr. 1 Oct 1802 paabudne og ved Frr. 6 Jun. 1811 og 9 Jul. 1813 nærmere bestemte Afgift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Tiens der i Dmk forandres til een famlet Skat i Solv. (1813 Pl. 28 Aug. anmærkes, soniugieldende). 3818. 1818. Skatter og Paabud. D. Havre, Høe og Halm-Lev. i Dmk til Armeen. 29 Aug. Pl. om Repartition af den extraord. Bekostning paa Fourages Anskaffelse efter Fr. 28 Jul. 1784 fra 26 Oct. 1817 til 26 Oct. 1818. E. Korn-Stätten i Dmk. (1791 Fr. 24 Aug. anmærkes, som ugieldende). F. Matricul Stat &c. (1746 ft. 29 Lov. anmærkes, som agieldende). H. Andre, meest extraord., Skatter i Dmt. 1 Apr. l. ang. Medsættelse i Afgiften af Stibe over io Commercelæfters Drægtighed, der af danske Undersaatter kiøbes fra udlandet. 15 Apr. Fr., hvorved de gamle Hartkornsskatter og den ved Fr. 1 Det. 1802 paabudne og ved Frr. 6 Jun. 1811 og 9 Jul. 1813 nærmere bestemte Af- gift 1818. gift af Besiddelse, Nytte og Brug af Jorder og Ti ender i Dmk forandres til een samlet Skat i Sølv. 16 pr. pl. ang. bet Forhold, efter hvilket den ved Fr. 15 Apr. 1818 anordnede Landsat kan for de 2 ferfte Qvartaler af 1818 betales meb Sigsbanksedler istedenfor rede Gold. 18 Apr. pl. ang. Repartition af en Sum, som skal betales Berterne i Gotgiorelle for Qvarteer og Befpiisning til pr. Fr. Ferdinands Dragon-Regiment, imebens samme cane tonnerede i Mariboe, Sorse, Præstøes og holbeks &mter. 31 Jul. Pl. om det Forhold, efter hvilket Landstatten kan for Juli Qvartal 1818 betales med Rigsbanksedler og Tegn istedenfor rede Sølv. (1811 Fr. 6 Jun, anmærkes, som ugieldende), Skoler og ungdommens Undervisning. 1818. 10 Febr. Seglem. for samtligeSkolelærerfeminarier i Dmk. I Rap.) Ulmindelige Bestemmelser. II.) Om de Regier, der skal iagttages veb Seminaristernes Untas gelfe. III.) om undervisningsgienstandene og den Grab af Kundskab i dem, hvortil enhver Seminarist ber have bragt det, forend han fan anfees duelig til fin Bestemmelse. IV.) Om det forhold af Tib, som igiennem Seminaristens zde færrdar bør ved Underviisningen anvendes paa de forskiellige undervisningsgiens flande. V.) Dm Seminaristers Preve ved deres Af. gang fra Seminarierne, samt foregaaende aarlige Eras men. VI.) Om Tilsynet med Seminarierne og de ved sams me aufatteEmbedsmændspligter ogForhold til hinanden. 10 Aug. 1. ang. de hidtil i Rigsbankp. S. V anordnede, under Directionen for Universitetet og de lærde Skoler henhørende, Taxters og andre faste Be. talingers Ansættelse i rede Sølv. 27 Aug. 1. ang. Sommerskolegangen paa Landet i Dmk. 24 Oct. Aen. ang. den i Fundatsen for Khns Universitet 7 Mai 1788 befalede Embedsexamen for Lærere ved de lærde Skoler. Stemplet Papiir. 1818. 31 Jul. Pl. ang. det ftemplebe Papiir i Dmk for den tilbage værende Deel af 1818 og f. 1819. Sce-Enrolleringen. 1818. 21 Febr. l., hvorved Gaardmænd over 28 Aars Alder og plovdrivende Huusmænd af samme Alder, som have i det mindste 15 Tdr Land geometrisk Maal i Eie eller Fæste, fritages indtil videre for person ligt Møde ved de aarlige Sse-Sessioner i Dmk. Soefarende. 1818. 13 Jan, Pl., hvorved de Anordninger, der paalægge Strandsiddere at opdrage deres Baade m. v. indstiærpes og tildeels forandres. 1818. 1818. 24 Febr. (†) Pl. at med Fiffeqvaserne skal forholdes ef ter Havne Fr. 18 Apr. 1744. - 11 Mart. ang. en Forandring i 2. 4-1-9 og 15 (ang. Skibsfolks Flandsættelse). 1 Apr. pl. ang. Nedsættelse i Afgiften af Skibe over io Commercelafiers Drægtighed, der af danske Undersaatter kiøbes fra Udlandet. 27 Xpr. (†) pt. om Lotfernes Betaling i Helsingøer, Gilleleje og Hornbek. Ligeledes for 9 andre Lotferier i Stelland. a Mai. (†) Betg. at Finderne af de Flaffer, der af de engelske Expeditioner til Nordpolen ere kastede overbord, strap stat indsende hvad samme indeholde, m. v. (†) Befg. ang. et Fyr paa Stevens. Pi om Salg af gift fra vaserne. (†) Pl. om Betalingen for Lotserne i Helsingsers Gilleleie og Hornbek. (†) Ligeledes f. Lotferne i Khavn. 31 Jul. (†) 6 Jun. 13 Jun. 31 Jul. 31 Jul. 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul, (†) 31 Jul. 31 Jul. (†) (†) 31 Jul, (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul, (†) 31 Jul, (+) 31 Jul, (†) 31 Jul, (†) 31 Jul (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) 31 Jul, (†) 31 Jul, (+) Falster. Lotsen ved Kiøge. ved Præsive Fiord og Havn. Lotferne paa Ryord. i Stege. Lotsen ved Petersverft. Lotferne i Wordingborg. ved Stielskior. i Corsøer. i Callundborg. paa Isefiorden. ved Grønsund. ved Giedserodde pag ved Nyested i Lolland. i Nakskou og paa Alboen. ved Nyeborg. ved Indseilingen til Svendborg og Lebene deromkring. Svendborgsund. ved den vestre Side af ved Faaborg. ved Odense Fiord. Lotsen ved Kierteminde. - Lotserne ved Fridericia. paa Thunge. paa Randersfford. paa Mariagerfiord. i Hurup. 18:8. 1818. 31 Jul. (†) pl. om Betalingen for Lotferne i Hals eller Indløbet til Limfiorden. 31 Jul. (†) Ligel. for Lotferne i Aalborg. 31 Jul, (†) 31 Jul. (†) 31 Jul. (†) - 31 Jul. (†) - ved Løgstøer. i Sæbye. ved Fladstrand og de ders med forenede Lotferier. Ringfisbingsfiord. ved Nyemindegab og paa 30 Oct. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af Fr. 19 Mart. 1817 om Logbøger og Skibs-Journaler. 11 Nov. Pl. om Skibsbygmestere. (1807 begge Taxter 20 Apr.; 1810 Pl. 17 Mai (om Afgift t. Rhns Lotser); - 1813 Pl. 16 Sebr. (om Siemreisep. f. Helsingsers 1c. Lotser); 16 Febr. (f. 27yeborgs); og 16 Febr. (f. Jseflordens Lotser) samt 1814 Pl. 9 Jun, anmærkes, som ugieldende). Told Væsenet. A. i Almindelighed. 1818. 13 Jun. Fr. om Sufferhandelen i Dmk, og hvad deraf stal erlægges. - - 25 Jun. l. om Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Tolds og Conf. Fr. 1 Febr. 1797. 31 Jul. Pl. ang. de i S. B. anordnede, under Gen. Tolds kammer og Commerce Collegium henhørende, Afgifter. (1807 Sr. 8 Mai og 1812 Pl. 12 Dec. anmær Pes, som ugieldende). BJ Særdeleshed. (1816 Pl. 19 Jul, anmærkes, som ugieldende). Tractater og de i Anledning deraf føiede For anstaltninger. 1818. 17 Jun. (+) Handels-Tractat mellem Danmark og Preusen. 15 Aug. Bekg. ang. Afgiørelsen af de danske undersantiers Fors bringer paa den franske Regiering, - 1818. Deie. 13 Mai. Pl. ang. Repartition af Bekostningerne paa Hovedlans beveiene samt til Broers og Steenslufers Unlæg f. 1817. Vertshuse og Kroehold samt Brændeviinss Brænden. 1818. 17 Jul. pl. om Vertshuusholderes og Øltapperes For mand. Chronologisk Register over de KongeligeForordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt Ud tog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVIII Deels 2det Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1819. Kiøbenhavn, 1820. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Georg F. Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/295 Frederik VI Forordninger for 1819. 1819. Cancellie-Pl. (Resol. 30 Dec. 1818) at de cri 7 Jan, minelle fanger for Fremtiden skal nyde til deres Uns derholdning daglig i Pund forsvarligt Brød og 8 Rbß. Solv; samt at Underholdningspengene til Gieldsfanger herefter skal bestemmes til 13 Rbdlr Sølv ugentlig, dog saaledes, at, herforuden, det Gieldsarrestanterne, ved pl. 4 Jun. 1816, bevilgede interimistiske Tillæg af 1 Rbdlr Sedler fal, indtil 1 Apr. 1819, udbetales disse med Rbdlr Sølv, hvorimod dette Tillæg, fra den Dag af, aldeles ophøtet. p. 3. Bekiendtgiørelse fra de Deputerede for Fi 11 Jan. nantferne (Resol. 28 Nov. 1818), at Kongen har bifaldet at der ved de Kgl. Mynter i Kiobenhavn og i Altona maae udmyntes hele Species, samt at det for en Tid af eet Nar skal være Private tilladt, ved bemeldte Mynter, naar disse ikke ere sysselsatte med Udmyntninger for Kgl. Negning, af indleveret Solv at erholde udpræget hele Species og Rigsbankdalere, imod I 2. Bekg. om Myntning f. Private. 11 Jan. at erlægge modereerte Myntomkostninger, nemlig II Jan, 22 Jan. Procent for hele Species, og 1 Procent for Rödas lere, naar det leveerte Sølv bestaaer i Barrer eller Myntforter, men naar det bestaaer af forarbeidet Solv, da 1½ Procent for hele Species og 1 Procent for Rbdalere (Forlænget v. Bekg. 31 Dec. 1819). Præs get paa de nye Species, der i Danmark og Hertugs dommene skal gaae og giælde for 2 Rbdir, og hvortil Stemplerne sm foie Tid blive færdige, bliver paa Adversen: Kongens Brystbillede med Omskrift: FREDERICUS VI, D. G. DAN. V. G. REX., paa Reversen: det Kgl. Vaaben, saadant som det er paa de ældre danske hele Species, samt Omskriften: I RIGSDALER SPECIES, med Aarstallet. J øvrigt blive disse nye Species udmyntede concave, med ophelet Sant eg randede. p. 4. Raadfine Pl. (Cancellies Br. til Khns Mas giftrat 29 Dec. 1818) at ten Ret til at fortsætte Mana dens Næringsvei, der tilkommer en Enke efter de i Rescr. 26 Apr. 1816 (*) omhandlede Næringsbrus gere, aldeles ophører, naar hun indlader sig i nyt 2gteskab, og at hendes nye Mand, naar han ellers ikke er i noget af de i bemeldte Rescript bestemte Tilfælde ingenlunde kan vente at erholde Tilladelse til at drive samme Næring. (See Pl. 29 Oct. 1819). P. 168. V Maadstue Pl. (Resol. 23 Dec. 1818) at samtlige Kirker i Rigbenhavn maae fra Begyndelsen af Aaret 1817 af at regne og indtil videre fritages for at deeltage i Commune Afgifterne og erholde tilbages betalt, hvad de fra den Tid af have erlagt, paa Vil. faar: (*) Unført i Collegial Tidenden f. 1816. No. 22. p. 294+ Pl. om Khns Kirkers Com. Afgifter. kaar: at denne Fritagelse alene kommer Kirkerne tilgode, 22 Jan og ikke andre Bygninger eller Pladser, for hvilke de omhandlede Afgifter skulle erlægges af Kirkemidlerne; samt at de indtil Slutningen af Aaret 1816 resterende Skatter tilveiebringes ved et Paalæg paa vedkommende Menigheder og afdrages i Narene 1819 eg 1820 i samme Forhold, som ved Resol. 4 Sept. 1816 er fastsat i Henseende til Garnisonskirken, nemlig: som den ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Vygningsafgift, og indkræ ves tilligemed denne. p. 168. Cancellie-Pl. (Resol. 13 Jan.) at Kongen vil have 29 Jan den for Salt og Kuldragerne fastsatte Taxt bestemt saaledes, at den forøges med 2 Rbß Sølv for hvert Skifte, efter det forste, istedenfor det ved Pl. 21 Jul. 1815 bestemte Tillæg af 1 Rbs Solv. (See Pl. 31 Mart. 1819). P. 5. Raadstue-Pl. om Taxt paa Orekigd. p. 169. 1 Febr. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 27 Jan.) 3 Febr. at den ved Pl. 31 Jul, 1818 bekiendtgiorte Taxt for Favnemaalenes Afbenyttelse maae forhøjes til 1 Rbs. Solv for hver Favn, der i samme opsættes, saaledes, at herunder er indbegreben Betalingen for Favnemaalenes Opsættelse og Afbenyttelse. (See Pl. 30 Sept. 1819). P. 170. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Taxten 10 Febr. for Passagepengene ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark. R. Kammer. p. 5+ Gr. J Anledning af de Bestemmelser, som ved Aab. Brev 6 Apr. 1818 ere anordnede, bliver, i Henseende til Passagepengene ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark, herved befalet følgende: 1.) De ved Fr. 15 febr. 1786 paabudne Passas gepenge ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark skal, istedenfor det Beløb, hvormed de nu, efter 3 pl. Fr. om Bompenge p. Landeveiene. 1-2 §. 10 Febr. pl. 18 febr. 1813 og Sr. 13 Mart, 1816, erlægges, fra 1 Mai være bestemte saaledes: for Stykket af Bøndervogne eller Slæder, hvor under forstaaes Bøndernes Arbeidsvogne, Fær reds og Torvevogne og Slæder, men ikke deres Kurvevogne, saa og for en Bondekarre med 2 Hiul, 2.Skill. Solv; for Stykket af andre Vogne eller Slæder, hvorunder forstaaes saas vel Venders og andre Landboeres, som Kiebsted Beboeres Post: eller Kurvevogne og Slæder, samt Herregaardenes Torvevogne og Slæder, med 2 Heste med flere Heste for en Rane med 1 eller 2 Heste for en Zariol med 2 Hiul, hvad enten den har Fordæk, eller ei, for en Jagtvogn, hvorunder forstades en Chaise med 4 Hiul uden Fordæk, med 1 eller 2 Heste med flere Heste + + for en Chaise, hvorunder forstaaes en saadan Vogn med Fordæk, med 1 eller 2 Heste med flere Heste for en af de brugelige Wiener, 2Berliner eller andre udenland: Fe Reisevogne med Fordæk, med 2 Heste med 4 Heste med 6 eller flere Heste for en Ravet med 2 Heste med 4 Heste med 6 eller flere Heste 4 7 4 57 78 + 8 10 IO + 13 2 || | ||| for en Nidende for Heste, Stykket for Hornqvæg, Stykket for ringede Sviin, 2 Stykker og for Faar eller Lam, 4 Stykker " I 4 I 2.) Disse Passagepenge erlægges med Rigsbank, penge, enten rede Sølv, eller Tegn efter den ved Betalings Tiden gieldende Qvartals.Cours, da det staaer Fr. om Bompenge p. Landeveiene. 2-3 §. 18 19. staaer den Betalende frit for at vælge, hvilken af disse 10 Febr. Erlæggelses-Maader han vil. Og, ligesom paa det Brat, som, i Følge Sr. 15 Febr. 1786. 5 §, bøe hænge ved hver Bom, skal være malet den ovenanførte Taxt med dens Beløb i Solv, saa skal og tillige ved hver Bom findes opslaaet en Bekiendegiørelse om Taxtens Beløb i Rigsbanktegn efter Qvartals-Coursen. 3.) For Resten forbliver det ved de hidtil gieldende Bestemmelser for Oppeberselen af Passagepengene ved Bommene paa de nye Landeveie i Danmark. F Gen Postdirections Pl, hvorved Forskrif 13 Febr. terne i Fr. 27 Jan. 1804, om Befordringsvæsenet i Danmark, dens 25, 26 og 27 §§ deels forandres og deels nærmere bestemmes. p. 8. I Overeensstemmelse med Resol. 8 Jan. 1819 (hvorved den Forskiel, som indeholdes i Sr. ang. Befor dringsvæsenet 27 Jan. 1804, 27 § om Hestenes Antal for visse Slags Vogne, naar der haves en Kuffert uden paa Vognen eller inden i samme, ophæves) og par Grund af Bestemmelserne i 25 og 26 §§ af bemeldte Fr., bliver herved følgende fastsat : 1.) For de faakaldte Wienervogne, Diabler og Chaiser stal bruges 3 Heste, saalænge Vægten af Personer og Gods ei overstiger 800 Pund, hver voren Person beregnet til 150 Pund, og hver halvvoren Person, eller indtil en Alder af 15 Aar, til halv saameget, hvorimod Born under 3 Aar aldeles ikke regnes. 2.) De saakaldte Offenbakker, Berliner: samt Frankfurtervogne e. s. v. skal befordres med 2 Heste, naar den derpaa værende Vægt, beregnet efter foranforte Regel, ikke overftiger 600 Pund. 3.) De saakaldte holsteenste Calesche Vogne skal befordres med 2 Heste, naar Borgten ikke overstiger 800 Pund, hvoraf Galeschen regnes for 150 Pund, faafremt den Reisende selv medbringer. 24 Cales Pl. ang. Befordringsvæsenet. 3'5 §. mere. 13 Febr. Calefchen, men i Tilfælde at Stationen leverer samme og derfor erholder den anordnede Betaling, beregnes Calefchen aldeles ikke i den fastsatte Vægt. 4.) Naar Vægten i noget af ommelbte Tilfælde overstiger de her fastsatte Bestemmelser, da tages flere heste i Forhold efter de her givne Forskrifter, nemlig i første Tilfælde indtil 270 Pund, i andet Tilfælde indtil 300 Pund, og i sidste Tilfælde indtil 325 Pund, en Heft 5) Naar den Reisende paa en Station lader sit Gods veic, skal Stedets Opsynsmiand give ham under sin Haand og Segl en Sortegnelse over Stykkeantallet eg et Beviis for sammes Vægt, for derved at forebygge videre Dispute paa de øvrige Sta tioner paa samme Reise; men dersom den Reisende, i Tilfælde af Tvist om Vægten, ikke vil lade sit Gods veie, eller saadant formedelst Mangel af Vægt paa Stationen ikke fan see, da maae Vedkommende unders taste sig Opsynsmandens Bestemmelse om, hvormange Heste der skal bruges. 13 Febr. 13 Febr. 15 Febr. Cancellie. Pat. ang. de til de første Batailloner pligtige Landmilitairreservers Flytning fra et Sess sionsdistrict til det andet, og deres Indførelse i Lægds rullen, f. Slesvig og Spolsteen. p. 9. Cancellie-Pat. ang. Regimenternes og Corpfernes Recrutering, samt Udskrivningen af Overcomplette, for Slesvig og Holsteen. p. 10. V Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 5 Febr.) om Formand for Frugt og Vildthandlere. P. 171. 1.) Samtlige Frugt og Vildthandlere i Khavn maae imellem sig indbyrdes vælge tvende Formænd, dog at saadant Balg bliver af Magistraten at approbere, samt at Tiden, i hvilken de Walgte skal være pligtige at fungere, ligeledes nærmere bliver af Magistraten at bes Pl. om Frugt og Bildthandlerne. 1-2 §. bestemme. 2.) De Formænd, der saaledes væls 15 Febr. ges, skal være pligtige til at holde en Fortegnelse over alle Frugts og Vildthandlere i Khavn og deres Boepæle, meddele de Oplysninger, som af Øvrigheden maatte forlanges, og udføre, hvad der af denne maatte paas lægges dem, med hensyn til forommeldte Næringsbru gere. Cancellie Pl. (Resol. 10 Febr.) at Rescr. 19 Febr. 6 Apr. 1742, forsaavidt samme bestemmer Maaden, hvorpaa Politiebøder skal deeles, skal være ophævet; og at alle Bøder, som for Politie forseelser vorde paalagte, naar ikke særskilte Anordninger have foreskres vet en anden Anvendelse for samme, herefter skal tilfalde Jurisdictionens politie Kasse (*); hvilken Kasses Indtægter i Særdeleshed blive at anvende til Belønninger for de Sognefogder paa Landet og pos litiebetiente i Kiebstederne, der udmærke sig ved Aarvaagenhed for Lovenes Overholdelse; dog at dertil hver Gang erhvervesSamtykke afOverøvrigheden, til hvem ogsaa aarligen bør aflægges Regnskabet for Kassens Indtægt og Udgift. p. 13. Cancellie-Pl. (Resol. 10 Febr.) at de Sas 19 Febr. ger, som Vandmesterne i Kiøbenhavn anlægge mod Grundeierne sammesteds, til at erholde Betaling for forrettet Arbeide ved Bandvæsenet, maae henhøre under Afgiørelse ved politie-Retten. p. 14+ Raadstue-Pl. (Resol. 10 Febr., bekg. Khns Magi: 19 Febr. ftrat v. Cancellie-Br. 16 Febr.) at Municipal Udgifterne for Khavn, med Undtagelse af Fattigßatten, maae for Aaret 1819 dækkes med følgende Afgifter: £ 5 I) See, ang. de Vestindiske Der, Rescr. 10 Sept. 1819 (Colleg. Lidend. f. 1819 No. 46. p. 655). Pl. om Khns Municipalafgifter. 19 Febr. 1) Borgervæbningsstat 2) Indqvarteringsskat 12442 Nbdir Solv. 4 + 36,600 57,600 + + 52,905 3) Renovationsstat 4) Bagterstat 5) Lygteskat 6) Sprøiteskat + 7) Brolægningskat for Sta. dens og dens Indvaaneres Andeel samt for de Kgl. Bygs ninger og Havnevæsenet 8,946 Rbdir. Solv 16,000 20,000 + 30,600 8) Vandskat. 9) Næringsskat 30,000 - 72,000 20 Febr. 25 Febr. 26 Febr. 8 Mart. p. 171. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. hvorvidt frem mede toldbare Varer mane ved Toldstederne i Her tugdommene ansees som frigiorte. p. 14. Politie Pl., hvorved (i henhold til de forhen gforte Bekiendtgiorelser, in fpecie pl. 24 Sept. 1753 og Bekg. 4 Dec. 1818) Alle, som besøge Skuespillene, advares at afholde sig fra at tage Deel i noget Optrin, hvorved Roeligheden i Skuespilhuset paa nogen Maade forstyrres. P. 278. Naadstue-Pl. om Bager.Taxten. p. 172. 5 Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 24 Febr.) om tvende Flyttedage i Kiøbenhavn, m. v.. P. 174. 1.) Rescr. 12 Apr. (bekg. v. pl. 20 Apr.) 1814 maae være ophævet, og skal der for Fremtiden bestem mes tvende Flyttedage aarligen for Khavn, paa samme Maade, som forhen fandt Sted, i Følge Rescr. 28 Jun. (bekg. v. pl. 1 Jul.) 1799, nemlig tredie Tirsdag i Apr. og Oct. Maaneder, dog saaledes, at Flytningen, i det Tilfælde at den tredie Tirsdag i April skulde indtræffe Dagen efter Paaske, udsættes indtil den næstfølgende Torsdag. 2.) Som Følge heraf stal og= Pl. om Flyttedagene i Khu. 2-3 § sgfaa begge de i Rescr. 9 Jan. (bekg. v. pl. 14 Jan.) 8 Mart, 1761 fastsatte Opsigelsestider igien være gieldende. 3.) Imidlertid skal den ovenanførte Forandring af Rescr. 12 Apr. 1814 ikke endnu træde i Kraft i det indeværende Aar; hvorhos det bliver at iagttage, at der til Flyttedagen i April 1820 skal betales fuld Leie efter Contracten uden Hensyn til, at Flyttedagen kommer noget tidligere, end samme vilde have fundet Єted efter forbemeldte Rescr. 12 Apr. 1814. Pl. for Danmark, ang. 14 Lyds Bismers to Mart, Anskaffelse ved enhver Mølle, m. v. Cancell. p. 15. 1.) Der skal ved enhver Molle i Danmark, Bornholm undtagen, inden 1 Wars Forløb, anskaffes en i det mindste 14 Lpds Bismer, til dermed at veie alt Korn og Meel til og fra Mollen, naar Vedkoms mende det begiære. Denne Bismervægt bliver fra Justeerkammeret i Khavn for første Gang overladt Vedkommende mod 12 pEt Avance, hvilken Moderation dog ikke skal gielde længere end i ovennævnte til Anskaffelsen forundte Frist, ligesom og ikkun een Bismer stal overlades til hver Mølle for denne nedsatte Betaling. 2.) Omkostningerne paa disse Bismeres Anskaffelse bør udredes af den, som driver Møllenæringen, enten han selv er Eier eller ikke. 3.) Møllerne skal være pligtige til at give Mellegiæsterne, naar det paafordres, et Tegn eller en Seddel, der viser Vægten af det leverede Korn. 4.) Den Møller, der ikke er fors synet med den befalede Vægt, eller ikke holder den i brugbar Stand, eller nægter paa Vedkommendes Begiæring at veie Kornet eller Melet til eller fra Mets len, skal derfor bøde til Politiekassen fra 10 til 50 Rödle Sølv, efter Sagens Omstændigheder. 5.) Ets hvert Steds Politiemester bor, saa ofte fornødent giø res, og i det mindste een Gang om Aaret, eftersee, om Pl. om Bismere p. Meller. 5-6 §. 10 Mart, om Møllerne ere forsynede med anordnet og behørig ved. II Mart. 13 Mart, 16 Mart. 18 Mart. ligeholdt Bægt; ligesom det iøvrigt paaligger ham at vaage over, at Mollegiæsterne ei forurettes. 6.) De Sager, som maatte opstaae i Anledning af forans førte Bestemmelser, blive at behandle politieretsviis Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. Berigtigelse af en Trykfeil i Fr. 13 Mart. 1812. p. 17. Cancellie-Pat., ang. en nærmere Bestemmelse af den i 7 §i Pat. 8 17ov. 1805 (for Hertugdommene), betreffende de Dovstummes Underviisning og Forsors gelse, indeholdte Forskrift. p. 17. Pl., ang. Udskrivningen af de, ifølge Pl. 29 Jan. 1800, af samtlige Marselande i Slesvig og Holsteen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. p. 18. Cancellie Pl., ang. hvorledes der ber fors holdes, naar de til Linietropperne hørende Reserver vil forandre Opholdssted udenfor Amitet. p. 20. De til Linietropperne i Danmark henhørende Res server, som attraae at flytte fra et District til et ans det, enten i Danmark eller fra Danmark til Hertugdommene, maae for Fremtiden udslettes af Lagos, rullen paa fraflyttet Sted, imod at tilføres Lægdsrullen paa tilflyttet Sted, dog at følgende Ind frænkninger og Betingelser iagttages: 1.) Ens hver til Linietropperne henhørende Reserve bor, naar han vil søge Opholdssted udenfor det Amt, i hvis Lægdsrulle han er indført, eller i nogen Kiobsted, dertil paa hidtil anordnet Maade erhverve Amtspas. 2.) Naar en Reserve, der endnu ikke har opnaaet 20 Aars Legdsrulle:Alder, eller der, efter opnaaet 26 Aars Lægdsrulle-Alder, endnu ikke er udskrevet til Krigstieneste, efter at have erhvervet Amtspas, ensker at udslettes af Lægdsrullen paa fraflyttet Sted, imod Pl. om Reserver, f. fort. Opholdssted. 214 §. imod at tilføres Lægdsrullen paa tilflyttet Sted, har 18 Mart, han at anmelde saadant for Lægdsforstanderen paa sidste Sted, som, efter at have forvisset sig om at Reservent virkelig har Opholdssted i Lægdet, anmelder det for Lands og Seekrigscommissairen i det tilflyttede Dis strict, til hvem han tillige indsender Reservens Amtss pas. Denne har da at foranstalte Reserven tilført Nuls len paa tilflyttet Sted, og strap derom at underrette Land- og Søekrigscommissairen i det fraflyttede District, ved til ham at remittere Amtspasset, hvorefter denne besørger Reserven udslettet i det fraflyttede Districts Ruller, indsender Amtspasset til Amtet til Eassation, og underretter Lands og Seekrigscommissairen paa tils flyttet Sted om de særdeles Vedtegninger Reserven maatte have i Rullen. Saafremt den flyttende Reserve ønsker det, kan han fremdeles blive staaende i det fras flyttede Steds Lægdsrulle, hvorom Land- og Seekrigscommissairen i saa Fald underrettes. 3.) Naar en Reserve, som med Amtspas er draget til en Kiøbs sted, attraaer at flytte til nogen af det Amts Lægs der, inden hvis Grændser Kiobsteden ligger, kan saas dant ligeledes bevilges, naar han for Lægdsforstanderen i saadant Lægd stiller en vederhæftig Mands Caution for ikke at forandre Opholdssted, inden han er tilført Lægdets Rulle og har erhvervet nyt Amtspas til at opholde sig i det tilflyttede Steds Lægd. 4.) Fra det 20de til det 26de Nars Alders Fylde kan derimod ingen Reserve omverles fra et til et andet Amt, med mindre han er afskediget fra Regimenternes første Bas tailloner, ligesom ei heller saadan Omverling kan finde Sted i Henseende til de udskrevne Soldater, forin. den disse overgaae til Forstærknings-Bataillonerne. Cancellie Pl. (Resol. 10 Mart.) om Forbud 19 Mart. med at Auctionsforvaltere lade sig noget tilslaae ved Nuca Pl. om Auctionsforvaltere. 1/3 §. 19 Mart. Auctioner, de selv eller ved Andre lade afholde m. v. P. 21. 20 Mart. 24 Mart. 31 Mart. 1.) Det skal være enhver Auctionsforvalter forbudt selv eller ved Andre at kiøbe noget paa en Aucs tion, som han selv eller Nogen paa hans Vegne afhol der. 2.) Han maae ikke holde Auction over eget Gods, dog derunder ikke indbefattet, hvad der udlægs ges ham som Foged for Sallarium. 3.) Den, der i dette Tilfælde constitueres til at forrette Auction men, bør derfor dog ikkun nyde halvt Sallarium, men den øvrige Halvdeel tilfalde den ellers competente Auc tionsforvalter. Cancellie Pl. at Qvartals Coursen, hvors efter Rigsbanksedlerne i Apr., Mai og Jun. 1819 stal modtages i alle de Solvbetalinger, der efter Aab. 23rev 6 Apr. 1818 fan afgieres med Rigsbanksedler eller Nigsbanktegn, er bestemt til 200 mod 100 Spes cies, eller 200 Rbdlr Sølv; og følgeligen blive Rigsa banksedler og Rigsbanktegn for bemeldte 3 Maane der i alle Betalinger af det ovennævnte Slags at modtage efter deres fulde paalydende Sum. p. 22. Fr. ang. Sukkerhandelen i Slesvig og Holsteen og de Afgifter, som af den skal erlægges. p. 23. Pl., for de Danske Vestindiske Øer, ang. Vaccinationen. Cancell. p. 25. Gr. Ligesom Kongen for Danmark har paabuden Vaccinationen eller Indpodningen af koekopper, som et fikkert Værnemiddel imod den, under Navn af Børnea kopper, bekiendte farlige Sygdom, saaledes har han og været betænkt paa at paabyde Brugen af dette velgio. rende Middel for Hans vestindiske Der, under saadanne Bestemmelser, som ved Erfaring sammesteds ere fundne passende, og befaler derfor, som følger: 1.) Det paalægges Landphysicus paa de vestius disks Pl. om Vaccinationen f. Vestindien. 1-8§. diske Øer for Eftertiden at vaccinere alle Slaver, og 31 Mart, haver han derfor at optage en Liste over alle uvaccinerede Slaver, som ei have haft Børnekopper paa bemeldte Der, hvilken Eieren er pligtig at attestere. Han haver derfor paa St. Croix i Byerne, samt i hvert Qvarteer, og paa St. Thomas og St. Jan paa passende Steder at udvælge et Huus eller Værelse, hvorhen han paa visse bestemte Dage indkalder et vist Antal Plantagers Vaca cine-Subjecter at møde til Vaccination og til Eftersyn. 2.) Denne Indkaldelse skeer igiennem Qvarteer-Capitainerne og saa betimelig, at ingen Uorden kan indtræffe ; og hvo, som ei sender Subjecterne, bode for hver Udeblivende 3 Rdlr. V. Courant. 3.) Landphys ficus har at anskaffe sig uden Ophold Vaccine.Materie, og af denne at meddele alle practiserende Læger, som sams me maatte forlange. 4.) Landphysicus nyder for sin Umage for hvert vaccineret Subject 3 Rdlr. V. E., hvorimod alle Fattige af ham vaccineres gratis. 5.) Det staaer i øvrigt enhver mand, blank eller frie farvet, frit for, at lade sig selv og de til hans Famis lie henhørende frie Personer vaccinere af hvem han ønster. 6.) Landphysicus skal holde en ordentlig, af General:Gouverneuren autoriseret Protocol, og giore aarlig til ham Indberetning om Vaccinationens Tilstand. 7.) Ingen maae stædes til Confirmas tion eller antages i nogen Skole, ei heller maae Slas vebørn sælges, et Nar efter at Vaccine-Materien staa digen er vedligeholdt paa Derne, uden Vaccinations. Attest. Skeer dette sidste, vaccineres Børnene paa Eierens Bekostning, og Kiøber og Sælger erlægge hver en Mulet af 25 Rdlr. V. C. til Skolevæsenets Fond. 8.) Indpodning af Børnekopper skal for Eftertiden være aldeles forbudt, og enhver Læge, som skulde tila lade sig saadant, skal forbryde Ret til at practicere, og Ema Pt om Vaccinationen f. Vestindien. 8-9 §. 31 Mart. Embede, om han noget haver; og skal enhver anden i lige Tilfælde straffes som Kgl. Mandaters modtvillige Overtræder. 9.) Enhver Huusfader eller Huuss moder skal være pligtig, under Fængsels Straf paa Vand og Brød, for Landphysicus at anmelde ethvert, de naturlige Ropper lignende Tilfælde, som i deres Boeliger maatte vise sige 31 Mart. Raadstue-Pl. om Betalingen for Liigvognsheste. (*) p. 175. - Ligeledes om Betalingen for Liigbæring. p. 176. om Betalingen for Liigftamler. p. 178. om Betalingen for Lummerbrænding paa Egepæle ved Gravene. p. 178. - om Betalingen for Justering af Maal og Vægt. P. 179. P. 183. - om Betal. for Tarationsforretninger. om Taxten for Gadekiørsel. p. 184. om Betal. for Salt:, Rul, Ralk: og Kridtmaaling. p. 185. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. - fere. p. 186. - om Taxten for Savnsættere og Lass om Bager Taxten. p. 187. om Taxten f. Orekiød. p. 189. om Taxten f. Steenmaalere. p. 190. om Taxten f. Saugstiærere. p. 191. om Taxten f. Korndragerne. p. 191. om Taxten f. Stadsmusikanten. p. 192. om Taxten f. Kornmaaling. p. 193. om Betal. f. Stadsguardeinen. p.193+ om Betal. f. Skorsteensfeiere. p. 194+. Raads (*) Alle disse Raadstue Placater af 31 Mart. 1819 ere bortfaldne veb de senere Raadstue-Pl. ze Seps. og disse igien ved pl. gz Dec. 1819. Pl. om Meller Taxtem Raadstue, Pl. om Møller-Taxten. p. 194. 31 Mart, Ligeledes om Bagepenge. p. 195. 31 Mart. om Betal. f. Slagtning. p. 195. 31 Mart. 31 Mart, fel. p. 197. om Vippepenge. p. 196. om Bet. f. Latterenovations Udfør 31 Mart. om Betal. f. Vragning. p. 197. 31 Mart. om Skriverpenge f. Latterenovatios 31 Mart. nens Bogholder. p. 198. Cancellie-Pl. for Danmark (Resol. 24 Mart.) a Apr. at Daglønnen for Muur: og Tommersvendene maa, for Sommermaanederne i 1819, fastsættes til 6 Mk. 8 ß. Sølv. (See Pl. 8 Oct. 1819). Saa befales og, at pl. 6 Apr. 1813. 14 § forandres derhen, at Mes steren, uden Hensyn til om Svenden arbeider for Dags løn eller i Accord, ikkun maa beregne sig den ham, ef ter bemeldte §, tilkommende Mesterløn, i Forhold til det Dagetal eller den Tid, Svenden arbeider. p. 28. Fr., for Danmark, ang. Nedsættelse i Ud: a Apr. førselstolden af Heste og Qvæg. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. p. 28. Cfr. Fr. 16 Febr. 1820. Gr. Ligesom Kongen efter den gienvundne Fred har været betænkt paa, Tid efter anden saa meget som Tids. omstændighederne tillode det, at lette Undersaatterne for en Deel af de Paalæg, som Statens overordentlige Ud. gifter under Krigen havde fremkaldt, saaledes har Han ogfaa, til Lettelse og Opmuntring for Landets Hestes og vægavl, besluttet at nedsætte de for Tiden paa He ste og Hornqvæg hvilende Udførselsafgifter, hvorfor Han, i Forbindelse med fr. af Dags Dato ang. Nedsættelse i disse Afgifter for Udførselen fra Hertugdommene, hers XVIII Deel Beb Fr. om Udførselstold af Creaturer. 2 Apr. ved fastsætter følgende udførselstold for Rreaturer 7 Apr. 20 Apr, fra Danmark: For en zest, uden Forskiel Hornqvæg Til Til fremmede Steder. Hertugdommene. 8 Nbd. Selv 5 Rbd. Solv en Tyreller Stud 4 Koe eller Qvie 3 - Kalv Sviin, levende, I Stfe. Saar, Lam, Bede, Buk, Gied, Kid, - =

- 2 48 - I 48- I - 48 - I 48 - D -30- - =-30- - levende, 1 Stke. F - 25- - 1- 25- - Pl., f. Danmark, at uagtet det følger af rigtig Lovfortolkning, at den, som for at tilvende sig Assurance. Gotgiørelse, eller af anden saadan svigagtig Aarsag, sætter Ild paa sit eget Huus, bør ansees efter L. 6. 19-1, saa har Kongen dog, for at ingen i saa Henseende skal kunne undskylde sig med Uvidenhed eller Misforstaaelse, fundet det passende, herved at kundgiore: at foranførte misgierning, i cet og alt, bliver at straffe saaledes, som Lovens 6 19- I fastsætter med Hensyn til den, som sætter Ild paa anden Mands Suus. Cancell. p. 30. 1 Cancellies Pl. ang. nogle nærmere Bestem melser i Henseende til de nationale Hestes Indsendelse til de aarlige Samlinger, og en nøiere Control med hvorledes de holdes hiemme hos Udrederne m. v. (*). p. 31. 1.) Udrederne af de nationale este i Danmark stal herefter lade disse ved egne folk fremføre til det Regiments Garnison, hvorunder Hestene hore; dog at Ubres (*) See Cancellie: Br. 11 Dec. 1819 (Colleg. Sid, f. 1819 No. 61). pag. 873. Pl. om Udredere af nation. Heste. 1-3 §. Ubrederne af Artillerie-Gestene, der paa samme Maade 20 Apr, have at besørge disse afleverede i Kiøbenhavn, rette sig efter de Bestemmelser, der ere foreskrevne i Henseende til disse Hestes Transport, samlede under en Artilleries Officeers Tilsyn. 2.) En Mynstrings. Com. mission, bestaaende af de sædvanlige militaire Meds lemmer og af 2de civile sagkyndige Medlemmer, hvilke sidste beskikkes af den Amtmand, i hvis Amt Regimens tets Garnison er beliggende, og af hvilke den ene maa være en Dyrlæge, skal sirar ved Hestenes Ankomst besigs tige disse, paakiende deres Tilstand og Tienstdygtighed samt bestemme den Gotgiørelse, som Ubrederne, i Fors hold til det ved Anordningerne bestemte Marimum, kan tilkomme, ifald Hestene komme til Skade i Eperceertia den; derimod skal den ved Fr. 14 Sept. 1774 og Rescr. 11 Apr. 1781 befalede Synsforretning, førend Hes stenes Afsendelse fra Udrederne, i Fremtiden bortfalde. 3.) Saavel for at paasee, at Hestene, medens de ere hiemme hos Udrederne, holdes tilbørligen og i tienstdygs tig Stand, som for desbedre at vaage over, at ingen Vacancer opstaae, uden at man derom erholder betimes lig Kundskab, skal samtlige nationale Zeste fremstilles ved de aarlige Landmilice Sessioner, paa de Dage og i den Orden, som nærmere i hvert Aars Sessionsplacat vorder bestemt, og skal det der af Sessionerne be dommes, om og hvorvidt Hestene af Ubrederne holdes i forsvarlig Stand, samt de Udredere, som der maatte bes findes ikke at have efterlevet hvad Anordningerne fores frive, ansees lige med dem, der fremsende flet fodrede eller utienstbygtige Heste til de aarlige Samlinger. - Tillige skal fastsættes en Mulet af indtil 10 Rbdlr rede Sølv for hver heft, som uden gyldig Aarsag udeblis ver fra Sessionen, og skal den udeblivende Hest desuden fremstilles for Mynstrings-Commissionen ved den paafel- 11 2 gens Pl. om Udredere af nation. Heste. 3.4 §. 20 Apr. gende Ererceertid, uden Hensyn til, om den ikke efter sin Tour skulde mede ved Regimentet. 4.) Det maa 21 Apr. 28 Apr. vel fremdeles være en udreder tilladt at sælge sin Las tionalhest, dog at d. 24 § i Sr. 30 Jan. 1777 sammenholdt med pl. 13 Maj 1785. 8 § nu skal forstaaes saaledes, at ingen Udverling eller Udlesning af de nas tionale Heste maa skee i de nærmeste 8 Uger førend den aarlige Samling til Vaabenovelfe; samt at ingen Udverling, som ikke fulde 8 Uger forend bemeldte Sams ling er anmeldt for vedkommende Regiment eller Artila lerie Corpset og for Amtmanden, maa antages for gyl dig, saa at de Paagieldende, der ikke, istedenfor de tidli gere udmeldte Heste, inden befalet Tid anskaffe og til Samlingerne fremsende fuldkommen antagelige og tiensts dygtige Heste, derfor efter Anordningerne blive at ansee. Pl. at da Kongen (med Hensyn til Islands Beliggenhed, samt Vinterens Længde og Strænghed sammesteds, og den derved foraarsagede Standsning af Posternes Gang) har besluttet at forlænge den for bes meldte Land, ved Fr. 4 Maj 1778, bestemte Barselss tid for fremmede Eiere af de Vrag, som paa samme indstrande; saa befales i Overeensstemmelse hermed: at den i ovennævnte Anordning fastsatte Varselstið af Aar og Dag skal for de udenfor Island boende Eiere af Skibe og Gods, som indstrande paa bemeldte Land, herefter forlænges til 2 Aar, at regne fra den Tid, at det Proclama, hvorved slige Strandinger bes kiendtgiores, er sidste Gang bleven indrykket i den altos naiske Mercur. Cancell. p. 58. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 14 Apr.) at Kongen i Naade har ophævet de for Khavns Broelægning og Lygtevæsen nedsatte Commissioner og derhos befalet, at de bemeldte Commissioner Pl. om Khns Brolægn, og Lygtevæsen. overdragne Forretninger skulle henlægges under Magi: 28 Apr. stratens Bestyrelse (*). p. 199. Raadstue-Pl. om Bager. Taxten. p. 199. $ 28 Apr. R. Kammer Pl. (Resol. 1 Maj) at Kongen 4 Maj. har tilladt: 1mo) at Siglefiorden i Defiords Syssel i Nord og Øster-Amtet i Island maa betragtes som auctoriseret Udliggersted, uagtet dette Sted ikke er anført, som saadant, i Sr. 11 Sept. 1816; og 2do) at Raudarhavn i Norder-Syssel i fornævnte Amt maa, uden at auctoriseres som Udliggersted, til et Forsøg i en Tid af 2 Aar befeiles, og derpaa i bemeldte Tidsrum drives Handel under de Vilkaar og Betingelser, som nu for Handel paa de auctoriserede Udliggersteder ere foreferevne. p. 33. Pl. for Danmark, at saasom de Aarsager ere op 5 Maj. hørte, som fremkaldte den, ved pl. 4 Jun. 1817 bes fiendtgiorte, Befaling, at alle Kgl. Undersaatter tilhorende Skibe, som beseilede Farvande paa hiin Side af Dower og Calais eller af Ørkenøerne, skulde være forsynede med algierske Sve-Passe, san har Kongen (for at fritage Hans Underfaatters Skibsfart for de Afgifter, som vare en Følge af denne udvidede Forpligtelse for dem) herved ophævet forbemeldte Pl. 4 Jun. 1817, som saaledes sættes aldeles ud af Kraft, faa at for Frem tiden de før bemeldte Placats Publication om det als giers 11 3 (*) Zillige har Khns Magistrat d. 4 Jun. 1819 (i 2ds dresse: Comptoirets Efterretn. f. 1819 No. 129) bes kiendtgiort: Ut Expeditions: og Regustabs. Væsenet ved de Forretninger, som tilforn henhørte under de ved Rescr. 14 Apr. 1819 ophævebe Commissioner for Khne Brolægnings: og Lygtevafen, ved bemeldte Rescr. ere overdragne Comptoir Chefen og Kassereren ved Vandcommissionen, Kammer Assessor Conradt, der i Overeensstemmelse hermed udstæder de Arrester, som ved Kiøb og Salg af Eiendomme under Khus Jurisdiction ere anordnede til Betryggelse for Brolægnings - og lygte: Skatten. Pl. om Algierske Seepasse. 5 Maj. gierske Soepasvæsen gieldende Unordninger eene blive at tage til følge. p. 34. 5 Maj. II Maj. Raadstue. Pl. (Cancellie-Br. t. Khns Magistrat 29 Apr.) at Srifolkene af de i Khavn garnisonerende Re gimenter og Korps skal indqvarteres i Khavn i den sædvanlige Ererceertid af 28 Dage fra den 20de d. M. p. 201. Gen. Postdirections. Pl. (Nesol. 23 Apr.), hvorved Bestemmelserne i Pl. 23 Mai 1812, ang. Retourbefordring og den i Pl. 9 Oct. 1813, om Betas lingen for Forte Tourer fra Kiøbenhavn, ophæves, og anderledes bestemmes. p. 35. Kongen har, paa Gen. Postdirectionens Forestils ling, resolveret: At Bestemmelserne i Pl. 23 Maj 1812, angaaende Retourbefordring, skal være ops hævede, og Fr. 27 Jan. 1804. 33 § igien sættes i Rraft, saavel i Henseende til at det overlades til Vogns mændene, hvorvidt de vil søge, og de Reisende, hvors vidt de vil benytte, Retourbefordring, som at Res tourfragten erlægges med Dele af Tourfragten, dog at Zviletiden for Vognmændene indskrænkes til halv faamange Timer, som Touren har været Mile lang. Ligeledes er Bestemmelsen i Pl. 9 Oct. 1813 (om at Betalingen for forte Tourer fra Kiøbenhavn skal erlægges baade for Tour og Retour, hvad enten denne benyttes eller ikke) ophævet, og Sr. 27 Jan. 1804. 42 §, der ved Resol. 10 Aug. samme Uar er udvidet til Helsingsers Vognmænd, igien fat i Rraft, bog at, naar Tour og Retour tilsammen udgier 2 Miil, Frags ten ikkun erlægges for et faadant Miletal, samt at Ris benhavns Vognmænd, efter 2 Timers Ophold efter Retouren paa deslige korte Tourer, maa nyde i Gotgies relse af den Reisende Miils Fragt for hver halve Time indtil fulde 6 Timer, fra hvilken Tid Fr. 27 Jan. 1804. Pl. om Landbefordringen. 1804. 34 § bliver anvendelig, imod at forbemeldte Got: 11 Maj. giorelse da bortfalder. Pl. for Island, hvorved nogle Bestemmels 11 Maj. fer, Pengevæsenet sammesteds betreffende, kundgiøres. Cancell. p. 36. Gr. Med Hensyn til de Bestemmelser, som, ang. Pengevæsenet i Danmark, ere foreskrevne i Aab. Br. 6 Apr. 1818, bliver for Island følgende befalet: 1.) I alle de Tilfælde, hvor Betalinger efter Fr. 20 Mart. 1815 for Island skulde erlægges efter den af den daværende Rigsbank bestemte Sølvværdie.Cours, bliver for Fremtiden Betalingen, saafremt den Paagiel gende vil erlægge samme med Sedler, at udrede, i halvaaret fra 1 Jul, til sidste Dec. inclusive, efter den Ovartalscours, som den anordnede Committee har bes stemt for Danmark d. 20 Mart. næstforhen, og i Halvs aaret fra I Jan. til 30 Jun. inclusive efter den Cours, som forommeldte Committee har sat den næstforegaaende 20 Sept. Men dersom intet Skib om Efteraaret afgaaer, eller i al Fald ei betimelig ankommer til Iss land, da bliver den samme Cours uforanderlig at følge i Halvaaret fra 1 Jan, til 30 Jun., som var gieldende i det næstforegaaende Halvaar. I øvrigt skal det altid stane Debitor frit for, om han heller vil udrede Beta. ling med Sølvmynt end med Sedler efter ovenmeldte Cours. 2.) Fr. 20 Mart. 1815. 3 § forandres derhen, at alle Overeenskomster om Pengebetalin ger, som herefter indgaaes, bør, hvor det modsatte. ikke udtrykkelig er vedtaget, ansees at være afsluttede om Rigsbankpenge rede Sølv, saaledes at Creditor ikke er pligtig at modtage andre Betalingsmidler end Solvmynt, efter de i bemeldte Fr. foreskrevne Forhold; dog skal det staae Parterne frit for at aftale, at Debia tor skal have Valget mellem at betale i Sslvmynt eller i Sed, 11 4 Pl. om Pengevæsenet p. Island. 214 §. 11 Maj. i Sedler efter den i denne Anordnings r Post gieldende Cours; men hvor intet saadant Valg er forbeholdt, feat Betalingen altib erlægges i Sølvmynt. II Maj. 3.) J daglig handel og Vandel stal Rigsbanksedler, som hidindtil, gaae og gielde efter deres paalydende Værd. Derimod skal disse Sedler i Betalinger, som erlægges efter Contract eller Obligation, beregnes saaledes som i det foregaaende er nævnt, dog skal alle Forpligtelser, som hidtil ere indgaaede i Rigsbankpenge Tavnevars die eller Sedler, fremdeles opfyldes i Sedler, uden Hensyn til den foreskrevne Cours. 4.) Fr. 20 Mart. 1815. 5 § forandres med Hensyn til den fores gaaede Cours: Forbedring saaledes: at Skillemynten, hvor Navneværdic-Betalinger finde Sted, ikke modtas ges for et større Beleb end efter Forholdet af 5 Still. Courant for 8 Rigsbankskill. • Pl., for Færse, hvorved nogle Bestemmels ser, Pengevæsenet sammesteds betræffende, kundgiøres. Cancell. p. 38. Gr. Med Hensyn til de Bestemmelser, som, ang. Pengevæsenet i Danmark, ere foreskrevne i Aab. Brev 6 Apr. 1818, bliver for Færge følgende befalet: 1.) I alle de Tilfælde, hvor Betalinger efter Resol. 14 Apr. (bekg. v. pl. 15 Apr.) 1815 for Færøe skulde erlægges efter den af den daværende Rigsbank bestemte Sølvværdie-Cours, bliver for Fremtiden Betalingen, faafremt den Paagieldende vil erlægge samme med Seds ler, at udrede, i Halvaaret fra I Jul. til sidste Dec. inclusive, efter den Qvartalscours, som den anordnede Committee har bestemt for Danmark d. 20 Mart. næstforhen, og i Halvaaret fra 1 Jan. til 30 Jun. inclusive efter den Cours, som foremmeldte Committee har sat den næstforegaaende 20 Sept. Men dersom intet Skib om Efteraaret afgaaer, eller i al Fald ei bes Pl. om Pengevæsenet p. Færse. 1-4 §. betimelig ankommer til Færse, da bliver den samme 11 Maj. Cours uforanderlig at følge i Halvaaret fra I Jan. til 30 Jun., som var gieldende i det næstforegaaende Halv. aar. I øvrigt skal det altid staae Debitor frit for, one han heller vil udrede Betaling med Sølvmynt end med Sedler efter forommeldte Cours. 2.) Resol. 14 Apr. 1815. 3 § forandres derhen, at alle Overeenskomster om pengebetalinger, som herefter ind. gaaes, bør, hvor det modsatte ikke udtrykkelig er vedtaget, ansees at være afsluttede om Rigsbankpenge rede Sølv, saaledes at Creditor ikke er pligtig at mods tage andre Betalingsmidler end Selvmynt, efter de i bemeldte Resolution foreskrevne Forhold; dog skal det staae Parterne frit for at aftale, at Debitor al have Valget mellem at betale i Sølvmynt eller i Sedler efter den i denne Anordnings 1 Post gieldende Cours; men hvor intet saadant Valg er forbeholdt, skal Betaslingen altid erlægges i Sølvmynt. 3.) I daglig Handel og Vandel skal Nigsbanksedler, som hidindtil, gane og gielde efter deres paalydende Værd. Derimod. skal disse Sebler i Betalinger, som exlægges efter Con tract eller Obligation, beregnes saaledes som i det fos regaaende er nævnt, dog skal alle Forpligtelser, som hidtil ere indgaaede i Rigsbankpenge Tavneværdie ela ler Sedler, fremdeles opfyldes i Sedler, aden Hensyn til den foreskrevne Cours. 4.) Resol. 14 Apr. 1815. 4 § forandres med Hensyn til den foregaaede Cours Forbedring saaledes: at Skillemynten, hvor Navnevær die-Betalinger finde Sted, ikke modtages for et større Beløb end efter Forholdet af 5 Skil. Courant for 8 Rigs bankstil. Cancellie-Pl. (Resol. 5 Maj) at det skal her: 11 Maj. efter være enhver Præst, saavelsom en afdød Præstes Enke eller Arvinger, forbudt at sælge eller afhænde U 5 ben Pl. om Afhændelse af Præsteg. Sæd. 11 Maj. den paa Præstegaardens Jorder avlede Sæd paa Roden, eller medens den groer paa Ageren. p. 40. 11 Maj. Cancellie-Pat., betr. hvorledes skal forholdes, naar de til Linietropperne pligtigeLandmilitairreserver flytte fra Danmark til Hertugdommene og fra disse til Danmark, f. Slesvig og Holsteen. p. 41. 12 Maj. 19 Maj. 22 Maj. Raadstue-Pl. om Taxten for Orekiød. p. 201. Pl. (f. Hertugdommene) ang. de forskiellige efter Freden af 14 Jan, 1814 til de svenske Lazarether og militaire Syge steete Leverancer og præstationer. P. 42. Gen. Postdirections Pl., hvorved ophæ ves den hidtil bestaaende Frankotvang (i hvis Følge Breve og Pakkepostsager, som forsendes fra Danmark saavelsom fra Hertugdommene til Hertugdommet Lauenborg og omvendt fra Lauenborg til Danmark samt Slesvig og Holsteen, ikke ved Indleveringen kan betales længere end til Lübeck) og derimod anordnes en gien. fidig Frankofrihed, saaledes, at der for Forsendelser til Lauenborg kan, foruden Postpengene fra Afsendelsess stedet til Lübeck, betales de derfra, efter de i Lauenborg gieldende Taxter, fastsatte Postpenge, og at der for Forsendelser fra Lauenburg kan, foruden de efter forommeldte Taxter til Lübeck anordnede Postpenge, betales de derfra til Bestemmelsesstedet i Danmark eller Slesvig og Holsteen fastsatte Postpenge, hvorhos det dog staaer Afsenderne frit for, enten at betale Postpengene til et mellemliggende Sted, eller at lade samme udrede af Modtagerne. Taxten for et enkelt Brev andrager mellem Lübeck og Raseborg - - a Mölln - W Lauenborg 5 Roß. i Selv. 6 4 + 6 1 og have de Kgl. Postcontoirer at forevise Enhver, som fors Pl. om Breve t. Lauenborg. forlanger saadant, de ved Forsendelsen af Pakkepost. 22 Maj. sager anvendende Taxter. p. 43. 3 Raadstue-Pl. (Cancellie Br. til Khns Mas 24 Maj. gistrat 15 Maj) at de i Laugsart, for det store Vognmandslaug i Khavn 27 Apr. 1753. 14 § indeholdte Bestemmelser "at Vognmændene skal holde et Contoir ved gammel Strand og et ved Kyhavns Kanal, hvor alle og enhver, som behøve deres Kiørsel, skal anmelde sig og Fragten erlægges", skal atter træde i Rraft; og er det i denne Henseende blandt andet bleven anordnet, at Kiørslerne bestilles hos de paa Contoirerne væs rende Fuldmægtige, som til dette Brug ere forsynede med Blanketter, dog at ingen af Kiorekarlene eller disfes Haandlangere maae give sig af med slige Bestillin ger; at Fuldmægtigen til den bestemte Tid beordrer den Karl, som staaer for Tour; samt at de saaledes opreta tede Contoirer ikke paa nogensomhelst Maade, enten ved Skriverpenge eller nogen anden Udgift, skal komme Brus gerne til Last, men at disse ei maa affordres mere, end Taxten tilholder. p. 202. 28 Maj. Raadstue. Pl. om Taxten paa Lammekigd. p. 203. 28 Maj. Raadstues Pl. om Bager.Taxten. p. 204. Pl. ang. Sager, der ere anticiperede til Foretagelse ved Hoiesteret, eller hvori Opreisning er meddeelt. Cancell, p. 44. Til de Sagers hurtige Fremme, der, i Følge en almindelig Anordning, ere anticiperede til Foretas gelse i Hoiesteret, eller hvor Opreisning paa en Dom eller anden Netshandling er erhvervet, anordnes og bes fales hermed følgende: 1.) Jalle Tilfælde, hvor Sas ger, i Følge en almindelig Anordning, ere anticis perede til Foretagelse i Høiesteret, skal det paaligge den, der udtager Stævningen, strap at lade den fors kynde med det lovbestemte Varsel, og, faasnart dette er 2 Jun. ude Pl. om anticiperede Sager. 1-2 §. 2 Jun. udløbet, at melde sig paa Justitscontoiret for at Sagen uden Ophold kan vorde foretagen, da Stævningen i manglende Fald skal være uefterrettelig. 2 Jun. 2.) Naar en Opreisning paa en Dom eller anden Retshandling ikke afbenyttes inden 4 Uger fra Bevillingens Udstædelses Dato, skal den være ude af Kraft. Pl. ang. Udvidelse af Pl. 26 Aug. 1785 dens 1 og 2 § til ogsaa at gielde udenfor Kiøbenhavn, m. m. Cancell. p. 46. Til Skifternes haftigere Tilendebringelse an erdnes og befales hermed følgende: 1.) Skiftedes cisioner, der affiges udenfor Khavn, skal, i Lighed med hvad der allerede for Khavn er befalet ved Pl. 26 Aug. 1785. 1 §, indstævnes for vedkommende Overdomstol inden 12 Uger fra Decifionens Datum, om de Vedkommende opholde sig i Danmark, og, om de ere udenfor Riget, inden 6 Maaneder (*). Vil nogen indanke Overrettens Dom for Høiesteret, gives dertil lige Frift. Den Appel, som ikke iværksættes inden forommeldte Tid, seal, uagtet dertil maatte erholdes Opreisning, ei være til Hinder for Skiftets videre Frems 2.) Ligeledes skal den 2 § i Pl. 26 Aug. 1785 være Regel overalt i Riget, saa at det i Stervs boer, Concurs- eller Fallitboer, hvor det kan siennes, at de Afdøde eller Fallerende ikke have haft nogen Hans del, Commissioner eller andre Forretninger udenfor Ris get, skal være nok, at Creditorerne ved Proclama indkaldes med 12 Ugers Varsel; dette Proclama skal læs ses ved den Afdødes eller Falleredes Hiemting, samt ved den Overret, hvorunder samme sorterer; men, om det maatte findes, at han paa noget andet Sted i Ri me. get (*) Cfr. Cancellie: Br. 12 Aug. 1819 (Colleg. Tidend. f. 1819 No. 45 pag, 607). Pl. ang.Pl. omSkifter 26 Aug. 1785. 2:3 §. get har havt Eiendele eller andre særdeles Connerios 2 Jun. ner, bør det ligeledes læses ved dette Steds Overret, ligesom og dette Proclama 3de Gange efter hinanden skal indføres i Statstidenden, den, til Avertissemen ters Indførelse, i Provindsen authoriserede Avis, samt den altonaiske Mercur. I øvrigt følger det af sig selv, at foranførte Bud ingen Indflydelse vil have paa Proclama, hvorved Arvinger indkaldes, hvilket i de Tilfælde, hvor samme, formedelst uvished om, hvorvidt der maatte gives andre Arveberettigede end de, som ere blevne Skifteretten bekiendte, er fornødent, als tid bør skee med Aar og Dags Varsel. 3.) Alle Stiftesager, som indstævnes til Boiesteret, fal, efter Stævningens lovlige Forkyndelse, med det i Lovens 1-4-28 bestemte Barsel, strax foretages i Hoies steret lige med andre Sager, der, enten i Følge en als mindelig Unordning, eller en sær Bevilling, ere antia ciperede ante omnes; dog bør det udtrykkeligen nævnes i Stævningen, at Sagen saaledes, uden sær Bevilling, bliver efter det lovbestemte Barsels Udløb uopholdeligen foretagen til Paakiendelse i Høiesteret. Cancellie Pl. (Resol. 26 Maj) at ligesom 8 Jun. bet ved Rescr. 11 Jun. (bekg. v. Pl. 17 Jun.) 1811 er bestemt, at der ved enhver nye Bygnings Opførelse i Khavn skal iagttages, at Kielderhalse ei springe for vidt ud, og at Trapper ei gaae ud over 18 Toms mer, saaledes skal denne Bestemmelse udvides til at gielde for samtlige Kiøbsteder i Danmark, naar nye Bygninger blive opførte, og naar, ved Gaardes og Huses Reparation til Gaden, nye Facader anbringes. P. 48. Fr. ang. Straf for Hverving til fremmed 9 Jun, Brigstieneste i Danmact. Cancell, p. 49. Gr. Fr. om Straf f. fremmed Hverving. 1.3 §. 9 Jun. Gr. Kongen har fundet for godt, nærmere at bes stemme Straffen for fremmed utilladelig Hverving her i Riget, saavelsom og for dem, der lade sig hverve til fremmed Krigstieneste; i hvilken Henseende herved befas les følgende: 1.) Den, som, uden Kgl. Befaling eller Tilla delse, foretager nogen verving her i Riget for frem med Krigstieneste, eller staffer fremmede ververe Recrutter fra Kongens Lande, skal straffes med Arbeide i nærmeste Forbedringshuus eller Tugthuus, eller og med Fæstningsarrest i strængeste Grad, fra 3 til 8 Aar, ef ter de med Forbrydelsen forbundne Omstændigheder. Er han udlænding, som ei har erhvervet Ret til at anfees som hiemmehørende i de Kgl. Lande, da bør han, saa. [nart Straffetiden er udløben, forvises Landet for bestandig, hvorhos det tillige bør betydes ham, at han, hvis han desuagtet skulde indfinde sig i de Kgl. Lande, vil blive straffet med Frihedstab for Livstid. Ved Strafs fetidens Bestemmelse efter ovenanførte Regel, bør ders imod Udlændigen ansees med større Skaansel end den Indlænding, der maatte giøre sig skyldig i samme Forbrydelse; og, naar ved en foretagen ulovlig Hvers ving alle øvrige Omstændigheder maatte tale for en Nedsættelse i Straffen, saa kan denne, forsaavidt Udlæn dingen angaaer, endogsaa nedsættes til 2 Wars Forbes dringshuus-Arbeide eller Fæstningsarrest. 2.) De i 1 § bestemte Straffe vil blive at anvende, hvad enten det er Indlændinge eller Udlændinge, som opholde sig i de Kgl. Lande, der blive hvervede til fremmed Krigss tieneste. Og vil der ved Straffens Bestemmelse for de Udlændinge, som foretage utilladelig Hverving, ikke blive taget Hensyn til den disse af nogen fremmed Svrigs heb mueligen dertil meddeelt Authorisation. 3.) For den, som af slig uberettiget Hverver lader sig antage til Fr. om Straf f. fremmed Hverving. 3'5§. - til fremmed Krigstieneste, er Straffen enten Fængsel 9 Jun, paa Vand og Brød i nogle Gange 5 Dage, eller og Ars beide i Forbedringshuset eller Tugthuset, eller Fæstnings- Arrest indtil 3 Aar, alt efter Sagens Omstændigheder. 4.) vervingen er at ansee som fuldført, saasnart nogen er antagen til fremmed Krigstieneste, og det er ikke hertil fornødent, at han allerede skal være bragt ud af Landet, eller at han skal befinde sig paa Reisen ud af samme, ei heller at han skal have modtaget Haandpenge, Mundering eller Lønning. Det blotte Forsøg paa utilladelig Hverving, saavelsom Deeltagelse i denne Forbrydelse, bliver at ansee med en forholdsmæssig rins gere Straf end den, der finder Anvendelse paa den, der, som Hovedmand, fuldfører Forbrydelsen. 5.) Saas fremt den utilladelige Hverving er udøvet paa en Tid, da Landet er indviklet i Rrig, bliver saavel Hververen som den Hvervede at ansee med Strafarbeide i 8, 10 eller 12 Aar, eller, efter Omstændighederne, paa Livstid. Men har Hverving til fiendtlig Krigstienes ste fundet Sted, bliver saadant Forræderie at straffe efs ter Loven. Pl. ang. Begunstigelser for dem, der i 9 Jun, Warene 1819 og 1820 paa øde eller afbrændte Tomter i Kiøbenhavn opføre Bygninger, indrettede for Famis lier af middelstanden og de ringere Klasser af Ind vannere, Cancell..p. 51. Gr. For at opmuntre til Opførelsen af Bygnin ger paa de, i Khavn, nu for Tiden værende afbrændte eller øde Tomter, og derved at staffe Huusrum for Fas milier af Middelstanden og de ringere Klasser af Ind. vaanere til en billig Leie, vil Kongen have fastsat føls gende Begunstigelser for dem, som i Narene 1819 og 1820 opføre saadanne Bygninger: 1) Pl. om Bygningers Opførelse i Khn. 1-3 §. 9 Jun, 16 Jun, 1.) Bygningerne skal i 4 Aar, fra deres Opførelse af, være aldeles fritagne for alle paa de faste Eien domme hvilende Skatter og Afgifter, være sig til Kongens eller til Byens Kasse, de undtagne, som svas res af Tomterne. 2.) Efter Udløbet af fornævnte 4 Uar, skal de endnu i andre 4 Aar være frie for de Kgl. Skatter, som hæfte paa Bygningerne. Det fele ger i øvrigt af sig selv, at de, der tilstaaes den foroms meldte Frihed, ligefuldt skal svare til Banken, hvad de eve pligtige at erlægge til samme. 3.) Til de Obli, gationer, der i Løbet af Narene 1819 og 1820 udstædes med Pant i de Bygninger, som findes qvalificerede til de ovenanførte Begunstigelser, stal stemplet Papiir fra Rentekammeret uden Betaling. udleveres, dog fun, forsaavidt slige Pantebreve ei lyde paa en større Sum end Deele af Eiendommens Assurance. Paa lige Maade vil stemplet Papiir blive udleveret uden Bes taling til de Kiøbecontracter og Skiøder, som i fors ommelbte Tid udstædes angaaende slige Bygninger og de Grunde, hvorpaa samme ere opførte, eller ere bestemte til at opføres, samt til de Contracter angaaende Byg, ningsmaterialier og Bygningers Opførelse, der i saa Henseende oprettes. Saa skal ogsaa alle fornævnte Documenter, hvortil stemplet Papiir saaledes udleves res uden Betaling, kunne tinglases, uden at derfor erlægges noget Gebyhr. Pl., at da Kongen ved Fr. 15 Nov. 1816. 31 § har forbeholdt Sig nærmere at bestemme, hvorvidt be, der for Fremtiden komme i nogen af de Stillinger, hvilke, efter de hidtil gieldende Love, hiemle Frihed for ordinair Indqvartering in natura, skal beholde denne Frihed, saa har Han, efter nu at have taget denne Sag i nærmere Overveielse, herved fastsat, at ingen, som efter Bekiendtgiørelsen af Sr. 15 Zov. 1816 er toms Pl. om Indqvarteringsfriheds Oph. kommen i nogen af forberørte Stillinger, skal være fri, 16 Jun. tagen for at modtage ordinair Indqvartering in natura; det er derhos Kongens Villie, at i enhver Kiøbe sted ikkun offentlige, til Communens særlige ytte indrettede, Bygninger skal være frie for Indqvare teringsskat, hvorimod alle andre Bygninger uden Unde tagelse skal deeltage i samme. Cancell. p. 52. Cancellie. Pl., at Qvartals. Courfen, hvorefter 19 June Rigsbanksedlerne i Jul., Aug. og Sept. 1819 staf modtages i alle de Solvbetalinger, der, efter Aab. Br. 6 Apr. 1818, kan afgiores med Nigsbanksedler eller Rigsbanktegn, er bestemt til 200 mod 100 Species eller 200 Rbdlr Sólv; og følgeligen blive Rigsbank. sedler og Rigsbanktegn for bemeldte 3 Maaneder i alle Betalinger af det ovennævnte Slags at modtage ef ter deres fulde paalydende Sum. p. 53. R. Kammer-Pl. (Resol. 16 Jun.) ang. Repartis 22 Jun, tionen af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Unlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for 1818. (Disse udgiøre 84,029 Rbd. 42 Still. Solv, hvorunder tillige ere indbegrebne Renter indtil 31 Dec. 1818 af Forskuds:Summen, forsaavidt denne har oversteget den ved pl. 31 Dec, 1813 til et fligt Fors suds Afholdelse udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fond. Til at erstatte samme, bliver, i Overeensstem melse med Vej-Fr. 13 Dec. 1793. 66 §, og Pl. 30 17ov. 1804, det med Jul, og det. Avartalers Skatter 1819 udredende Bidrag til det egentlige Vej-Arbejde 72 Rbsel, Sølv og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 21 Röst. Selv pr. Tende for det, efter de i Vej-Frs 30 og 31 §§ foreskrevne Regler, højest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 54. XVIII Deel, Can Pl. om Bidrag t. Skole- c. Væsenet. 25 Jun. 25 Jun. 28 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 2 Jul. Cancellie Pl. (Resol. 9 Jun.) at resterende Bidrag til Skolevæsenet, Giordemodervæsenet samt fattigvæsenet kan inddrives ved Udpantning saarel hos Personer udenfor Bondestanden, som hos Bonden; samt at deslige Bidrag skal ansees forældede til ved Udpantning at kunne inddrives, naar Inddrivel. sen ikke skeer inden eet Aar, efterat de til Betaling ere forfaldne. P. 59. Raadstue. Pl. (Resol. 16 Jun., bekg. Khns Magis strat v. Cancellie-Br. 22 Jun.) at Fattigskatten maa for Aaret 1819 opkræves med det Dobbelte af Areals skattens oprindelige Beløb, som da udgier 124,444 Rigsbankdaler Sølv. p. 205. Raadstue-Pl. om Bager.Taxten. p. 206. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug, for Slesvig og Holsteen, f. 1819. p. 60. Politie Pl. (Cancellie-Br. t. Politicdirectens ren 26 Jun.) at Kongen har bifaldet Bekiendtgiørelsen om, at d. 4 §i pl. 14 febr. 1810, som bestemmer: "At Enhver skal paa Fortogene være pligtig at vige af Veien for de Mødende, som have Rendestenen paa deres høire Haand" ikke er anvendelig paa Skild. vagter, der ere posterede udenfor Husene i Khavn; men at enhver forbigaaende skal, uden Hensyn til, om Rendesteenen haves paa heire Haand eller ikke, være pligtig at gaae af Veien for Skildvagterne. p. 279. Fr. ang. Udstædelsen af nyc Sedler af Nas tionalbanken i Kiøbenhavn. Cancell. p. 6r. Gr. Kongen har bemyndiget Nationalbanken i Khavn til at udgive nye Sebler, til dermed at omverle de af den forrige Rigsbank udstædte Sebler, med Hens syn til hvilke nye Sedler følgende anordnes: I.) Fr. om Nationalbankens Sedler. 1-3 §. 1.) De Sedler, som Tationalbanken sætter i 2 Jul, Omløb til Indfrielse af Rigsbankens Sedler, aftrykkes paa meget tyndt, hvidt og flammet Papiir, hvori findes de samme mærker, som ved Fr. 31 Jul. 1813 ere foreskrevne for Rigsbankens Sedler. Disse nye Sedler bør iøvrigt baade med Hensyn til de Summer, hvors paa de lyde, og hvad den øvrige Indretning angaaer, være af lige Beskaffenhed med de af Rigsbanken udstædte Sedler, dog at de underskrives: "Tationalbanken i Kiøbenhavn." 2.) Forommeldte nye Sedler skal som Betalingsmiddel i Eet og Alt gaae og gielde lige med de af den forrige Nigsbank udstædte Sedler. 3.) Skulde nogen understane sig at eftergiore eller forfal. ste Nationalbankens Sedler, da skal han straffes som for false Myntning, og have forbrudt Ære, Liv og Gods. Cancellie-Pat. ang. hvorledes der ved Afhændel: 2 Jul. sen af Meyeriegaarde og andre Grundeiendomme fra de adelige og andre med disse lige agtede Godser skal forholdes i Henseende til Bestemmelsen af Plovene, f. Slesvig og Holsteen. p. 62. Cancellie Pl. (Resol. 23 Jun) ang. For 9 Jul. høielse af Betalingen for Tilsigelser til Mode for Fors ligelses:Commissionerne. p. 63+ 1.) Den for Tilsigelser til Forligelses-Commis fionen i Kiøbenhavn, ved Pl. 10 Dec. 1802, bestemte Betaling forhøies med en Trediedeel, saaledes at hver af de 2de Lands-Overrets: samt Hof- og Stadsretse Budde, der besørge Tilsigelserne, erholde 4 Rbs. Solv for hver Person, der tilsiges indenfor Khavns Porte, og 8 Rbß. Selv for enhver, som tilsiges paa Stadens Grund udenfor Portene. 2.) Den ved Rescr. 11 Oct. 1799 bestemte Betaling for Tilsigelser til Forligelses. Commissionerne i Rigbstæderne udenfor Khavn og 2 pag Pl. om Betaling f. Tilsigelser. 2 §. 9 Jul. 9 Jul. 9 Jul. paa Landet i Danmark forhøies ligeledes med en Trediedeel, saaledes at hver af de 2de Stævningsmænd, som besørge Tilsigelsen, erholde 8 Roß. Selv for hver Person, som tilfiges. Kgl. Bekiendtg. at da Kongen har bifaldet, at de af Rigsbanken for Eet Hundrede og et halvt Hundrede Rigsbankdalere udstædte Sedler, saavels som alle de af Rigsbanken i det danske og det tydske Sprog udgivne Anviisninger, som endnu maatte være i Omløb, maae indkaldes, for at sættes ud af Om, Igb; saa befales: at Jhændehaverne af bemeldte Rigss banksedler og Anviisninger, inden 6 Maaneder fra denne Befalings Kundgiorelse, skal melde sig hos Nas tionalbanken i Khavn, for der at erholde bemeldte Seda ler og Unviisninger omverlede; da de Sedler og Anviiss ninger af fornævnte Slags, hvormed Ihændehaverne ikke melde sig inden den foreskrevne Tid, skal være døde og magtesløse og uden Kraft eller Gyldighed, til derefter at kunne giøre nogen Fordring. Dog sal denne Bekiendtgiørelse, foruden at læses til Tinge, op. læses fra alle Prædikestole i Landets Kirker, samt trende Gange efter hinanden indføres i den Danske Statsti dende, Khavns Addresse-Contoirs Efterretninger, samt den altonaiske Mercur. (See Pl. 10 Dec. 1819), Cancell, p. 64. Cancellie-Pl. (Resol. 7 Jul.) at Besteme melserne i pl. 26 Apr. 1814, 9 Sept, 1815 og 26 Mai 1818 maae udvides til de Stykkudske, der have tient 6 Aar og i Følge deraf overgaae til Reserves Classen, saaledes at den dem paaliggende Værnepligt, naar de opholde sig i Kiebsted, ligesaalidet bør være dem, som det til Forstærknings- Bataillonerne hørende Mandskab, til Hinder i at drive den Profession og Na rings Pl. om Stykkudskes Rettigheder. ringsvei, hvortil de i øvrigt efter Anordningerne maatte 9 Jul. være berettigede. p. 65. Fr. ang. de Amtsforvalterne i Danmark 14 Jul. for Skatters og andre Afgifters Afskrivning tillagte Skri. verpenges Ansætning i Sølv. R. Kammer. p. 66. Gr. J Anledning af de Bestemmelser, som ved Aab. Brev 6 Apr. 1818 ere anordnede, har Kongen taget under Overveielse, hvorledes de Amtsforvalterne i Danmark for Skatters og andre Afgifters Afskrivning tillagte Skriverpenge, som nu ere fastsatte i Sedler og Tegn, kunde ansættes i Sølv til Følge efterhaanden, som Vacance i Amtsforvalter: Embederne indtræffer. Thi befales, som følger: 1.) Skriverpengene til Amtsforvalternei Dan. mark for Kgl. Skatters og andre Afgifters Afskrivning flal (istedenfor hvad nu i saa Henseende efter Fr. 23 Jul 1812 og Resol. 30 Sept. (bekg. v. pl. 5 Oct.) 1813 erlægges) være bestemte til 10 Rbdir Selv aarligen elz ler 2 Rbd. 48 Rose. Selv qvartaliter af enhver Eier af et complet Jordegods; 5 Nbd. Sølv aarligen eller 1 Rbd. 24 Rbst. Solv qvartaliter af Eieren af et ucoms plet Jordegods; 48 Rbst. Sølv aarligen eller 12 Nbsk. Selv qvartaliter af Præster, enkelte Bøndergaardes, Møllers og udstykkede Jordlodders Eiere, samt andre Jordbrugere, naar disse eie over een Tønde Bartkorn, og 8 Rbs. Selv aarligen eller 2 Rbsk. Sølv qvartaliter af Selveiere, der ikkun have een Tønde Hartkorn eller derunder; hvorimod Huusmænd, som intet Hartkorn eie, aldeles fritages, ligesom hid til, for Skriverpenges Erlæggelse. 2.) Disse saas ledes i Sølv ansatte Skriverpenge erlægges enten i rede Sølv eller i Sedler og Tegn efter den ved hver Forfaldstid gieldende Qvartals,Cours. Og ere forfalds, tiderne for Skriverpengene de samme, som Forfaldsti 3 derne Fr. om Amtsforvalternes Skriverp. 2-3 §. 14 Jul. derne for Landflatten efter Fr. 15 Apr. 1818. 10 §. 14 Jul. 17 Jul 3.) Denne Forandring med Ekriverpengene træder i Rraft fra 1 Jul. 1819 i Salfters og Aalborg Amtftue -Districter. Men i de øvrige Amtstue - Districter træder den først i Kraft efterhaanden, som Vacance i Amtsforvalter: Embederne indtræffer, da de nuværende Amtsforvaltere i disse øvrige Amtstue - Districter blive berettigede til, saalænge de forblive i deres nærværende Embeder, af Skatyderne at oppebære Skriverpengene, som hidtil, i Sebler og Tegn med det ved Fr. 23 Jul. 1812 eg Resol. 30 Sept. 1813 bestemte Beløb. M Pl. ang. Delinqventomkostningers og andre offentlige udgifters Ligning paa det frie Harts Forn, samt i hvad forhold Skov: og Møllestylds Hartkorn ber deeltage i de anforte Udgifter (*). Cancell. p. 68. Gr. For at hæve nogle Tvivl, som ere opstanede med Hensyn til Ligningen af Delinqventomkostninger og andre Udgifter, som skal fordeles paa Hartkornet, har Kongen befalet følgende: 1.) Alle Hovedgaarde, saavel frie som ufrie, samt Grevernes og Baronernes Friheds Hartkorn skal for Fremtiden, lige med det contribuable Hartkorn, tage Deel i at tilsvare saavel Delinqvent:Omkostnins ger, som alle andre Udgifter, der udredes ved Repars tition paa Communernes Hartkorn; og 2.) Skov og Molleskylds Hartkorn skal i ake de ovens meldte Udgifter deeltage halvt imod Ager og Engs Harts Zorn. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 25 Jun.) at Kongen, paa Gen. Postdirectionens Forestilling, har bis (*) See Cancellie-Br. 12 Oct. 1819. (Colleg. Tidend. f. 1819 No. 50, p. 710). Pl. om d. Vægt, Vegnmænd skal paatage. bifaldet, at den Bestemmelse i pl. 15 Maj 1810, at 17 Jul. den Vægt, som Vognmændene efter Sr. 27 Jan. 1804. 25 § skal paatage, naar de befordre Pakkeposten med Holsteenske Vogne, indtil videre nedsættes til 800 Pd, og paa de mindre Vogne til 700 Pd forandres derhen, at Vognmændene skal for Eftertiden være pligtige til ved Pakkepostens Befordring at paatage 1000 Po paa de store Vogne, og paa de mindre 900 Po om Sommeren og 800 Pd om Vinteren, samt, naar de paatage høiere Vægt, da gotgieres 10 Rbß Solv pr. Miil for 100 Pds Overvægt. p. 69. Cancellie-Pl (Resol. 7 Jul.) at alle de Fors 23 Jul. dringer, som efter Loven og Anordningerne ere privi legerede til, i Tilfælde af Concours, at nyde fortrin for simple chirographariske fordringer, i Fremti den ogsaa bor have Fortrin for de Fordringer, der ere forbundne med Underpant, forsaavidt dette ikke be staaer i faste Eiendomme; dog skal denne Bestemmelse ikke komme nogen til Skade med hensyn til alt er hvervede Panterettigheder. p. 70. = Cancellie Pl. (Resol. 14 Jul.) at det for 30 Jul, Fremtiden ikke skal vedkomme Domstolene at bestemme Diætpengene til Actor og Defensor eller de øvrige Udgifter, som det paaligger den, der i en Justitssag dømmes til at betale Actionens Omkostninger, at udrede, hvilket derimod bliver at afgiore af Øvrigheden paa den i Fr. 5 Apr. 1793 bestemte Maade. Herfra blive dog at undtage de Actor og Defenfor tilkommende Salarier, hvilke fremdeles, i Overeensstemmelse med Sr. 24 Oct. 1806, blive at bestemme ved Dom. Endvidere er det bifaldet, at saafremt det Tilfælde skulde indtræffe, at nogen Justitssag fra Bornholm stulbe paaankes til høiere Ret blot for Salariets Skyld blis ser en saadan Sag, uagtet Pl. 29 Jun. 1813, at inds 4 stevne Pl. om Omkostninger i offentl. Sager. 30 Jul. stevne for Landsovers samt of, og Stadsretten Khavn. p. 71. 30 Jul. 30 Jul 31 Jul, 4 Aug. Raadstue. Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 14 Jul.) at den ved Art. for Guldsmedene i Khavn 7 Lov. 1685. 7 og 8 § fastsatte og ved seeneste Pl. 31 Mart. 1819 bekiendtgiorte Taxt for Stadsguardeinen i Khavn maa fer Fremtiden bestemmes saaledes: a.) For Pros bering af et Stykke Sølv, der ei veier over 10 Lod: 8 SEL. b.) For et Stykke over 10 Lod: 25 Sfl. c.) For en simpel Guldprøve: 40 Skt. og d.) Naar Gulbet er sammensmeltet og sammenloddet af flere Stykker: 60 Stl.; alt i Sølv. Hvilken Betaling, da Qvars talscoursen nu er pari, bliver at erlægge med det nævnte Beløb i Solv eller Rigsbanktegn. (See Pl. 30 Sept. 1819). p. 208. Raadstue-Pl. ang. Bager Taxten. p. 209. Cancellie-Pl. (Resol. 7 Jul) hvorved det for bydes at sælge Torv af Embedsjorder, m. v. p. 72. 1.) Ingen Præst maae sælge Terv eller Terves masse af Præste og Annep Gaardes Moser. 2.) Samme Forbud skal ogsaa giælde for Skolelærere, forsaavidt der maatte findes Torv i de dem tillagte Jordlodder. 3.) Saafremt der, i nogen saadan pro officio enten en Præst eller en Skolelærer tillagt Jord, skulde findes betydeligt Torveftiæer, hvoraf hay ønskede at afhændé noget, maa saadan Tilladelse da meddeles ham af Cancelliet, efter foregaaende Undersøgelse af kyndige Mænds - Fr. f. Danmark, ang. Forpligtelsen til at forge for at frelse Skindøde og Andre, som ere i Livss fare. Cancell, p. 73. 1.) Da det baade efter Sagens Natur og ifølge Here Loves Grundsætning maa ansees som en almindes g Borgerpligt for Enhver, der har Leilighed til at frelse Fr. om Skindedes &c. Frelsning. 1-4 S. frelse nogen, som er i Livsfare, at anvende de Midler, 4 Aug. der i saa Henseende staae i hans Magt, saa skal det og i Særdeleshed paaligge Enhver, som bliver vaer, at nos gen er sunken i Vandet, uopholdeligen, enten selv, eller ved tilkaldt Hielp, at foretage alt, hvad Omstæn dighederne tillade, for at faae den Druknede optaget og de hensigtsmæssigste Redningsmidler anvendte, ligesom heller ingen maa vægre sig for, ved saadan Leis lighed at yde den Zielp, hvortil han maatte være istand. 2.) Ligeledes skal det være en almindelig Pligt, at sørge for Hængtes hurtigste Zedtagelse og for de efter Om stændighederne muelige Redningsmidlers Anvendelse, og overhovedet for Enhvers Frelse, som paa nogen voldsem Maade findes beskadiget, eller formedelst andre Omstændigheder er i hielpeløs Tilstand. 3.) Fors uden at det, ifølge 1 og 2 §§, er Pligt uopholdeligen at sørge for at faae den Druknede optaget af Vandet, eller den Hængte nedskaaren, samt at anvende foreløbige Hiels pemidler, skal det endvidere paaligge de Vedkommende snarest mueligt at kalde en Læge til Zielp, hvor Oma stændighederne ikke ere saaledes beffafne, at de Vedkom mende see sig istand til, uden saadan Hielp, med Sik. kerhed at redde den, som er i Fare. Ligeledes bor Tils dragelsen strax anmeldes for Politiemesteren, eller paa Landet for Sognepræsten eller Sognefogden, hvis disse nærmere ere at finde, deels, for at fornævnte Embedsmænd eller Betiente kunne, indtil Lægen kommer tilstede, sørge for den hensigtsmæssigste Behande ling af den Paagieldende, deels, for at de kunne sættes i Stand til at foranstalte det Fornødne, hvis der er Ans ledning til at drage nogen til Ansvar. 4.) Overs trædelse af foranførte Bud straffes i Almindelighed ene ten med Bøder indtil 100 Rbdlr Sølv, hvilke Bøder tilfalde Districtets Fattigvæsen, eller med Fængsel paa

1. 5

Vand Fr. om Skindedes tc. Frelsning. 4 §. 4 Aug. Vand og Brød i 5 eller nogle Gange 5 Dage, alt efter Sagens særdeles Omstændigheder. Dog kan høiere Straf anvendes paa dem, som, efter deres særdeles Stilling, fremfor andre, vare pligtige at førge for den Paagieldendes Redning. I intet Tilfælde maa det tiene Overtræderen til nogen Undskyldning, at han har staaet i den vrange og uchriftelige Mening, at det er vanærende at røre ved Personer, der paa voldsom Maade ere ombragte eller beskadigede, inden en Øvrig hedsperson eller Præst er tilkaldet. II Aug. Fr. f. Danmark, indeholdende nærmere Be stemmelser ang. Mulcten for unødig Trætte. Cancell. p. 75. Gr. Ligesom der, med hensyn til Høiesteret, alles rede ved Fr. 23 Jan. 1807 (*) er giort saadan nærmere Bestemmelse ang. den ved Fr. 23 Dec. 1735 bestemte Bob for unødig Trætte, at samme kan sættes i Forhold til enhver Sags særdeles Omstændigheder, saaledes har Kongen nu, i samme Diemed, fundet for got at udgive en mere almindelig Anordning; hvorhos han til. lige har fundet nogen Forandring hensigtsmæssig med Hensyn til de Tilfælde, hvori fornævnte Bod skal finde Sted. Hvorfor følgende befales: 1.) Mulcten for ungdig Trætte skal for Fremtiden ikke ligefrem paalægges en Part, fordi han, efter Retfærdigheds Grundsætninger, maae dommes til at erstatte sin Modpart Processens Omkostninger; men denne Straf skal kun finde Anvendelse, hvor det stions nes, at en Part, uden nogen rimelig Grund, har anlagt Sag, eller fat sin Modpart i den Nødvendighed at anlægge Sag, eller han iøvrigt har brugt kiendelige Udflugter, for at forhale Sagen, eller at stille Modpar:

(*) I Samlingen af Frr. staaer, ved en Trykfeil, i817. Fr. om Mulet f. unedig Trætte. 1-2 §. parten ved sin Ret; ligesom og den, der ei giver behe- II Aug. rigt Mode ved den befalede Forligs-Mægling, bør erlægge hiin Mulet ved første Instants. Jøvrigt følger det af sig selv, at naar det Forhold, hvorved nogen paadrager sig Mulet for unødig Trætte, ogsaa, fra andre Sider, efter Lovgivningen, fortiener Straf, bor den Paagieldende ei forskaanes for denne videre Straf. 2.) Bemeldte Mulct, der, som hidtil, tilfalder Justitskassen, skal, i Forhold til Forseelsens Bes skaffenhed og Parternes Kaar, bestemmes til en Sum, ved Høiesteret, af 40 til 200 Rbdlr, ved Overretterne samt of, og Stadsretten, saavelsom Spe.Retten og Giæfteretten i Khavn, af 10 til 50 Rbdlr, og ved Underretterne, i Almindelighed af 4 til 20 Rbdir, alt i Sølv. Raadstues Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 11 Aug. 28 Jul.) hvorved Rescr. 27 Dec. 1816 (bekg. v. Pl. 8 Jan. 1817), ang. de paa Kirkegaardene sættende Mo numenter, udvides derhen, at ogsaa Mindesmærker af Træe, med Undtagelse af de sædvanlige sorte Kors og smaa til Indskrifter bestemte Støtter paa Grave, skal bedømmes af det Kgl. Ukademie for de stionne Kunster, forinden de opsættes. p. 210. R. Kammer-Pl. (Resol. 18 Aug.) hvorved, 21 Aug. for at forebygge Tvivl, bekiendtgiøres til Vedkommen des Efterretning: at de Straffe, som i Fr., ang. Bræn deviinsbrænden og Kroehold paa Landet i Danmark, 2 Aug. 1786. 3, 4 og 5 §§ ere fastsatte for de til Bræn deviinsbrænden uberettigede Landboere, i hvis Besid delse findes Brændeviins-Redskaber, saavelsom for dem, der enten af saadanne Landboere modtage i Sorvaring eller til dem udlaane eller sælge deslige Redskaber, samt for de Kiebsteds- Indvaanere eller enkelte til Brændes viinsbrænden privilegerede Landboere, der have et større 2115 Pl. om Brændevins-Redskaber. 21 Aug. Antal Brændeviins.Redskaber, end tilladt er, og for de Robberhandlere, Robberførere eller Robber, smedde, som giore Oplag paa Landet af Brændevins. Redskaber, bor, i Overeensstemmelse med Forordningens Diemed, anvendes ikke alene, hvor noget fuldstændigt Brændeviins.Redskab, men ogsaa hvor ikkun een eller fleere enkelte af de til samme væsentligen fornødne 3 Deele, Riedel, Bat og Piber, forefindes i de om meldte Tilfælde. p. 76. 21 Aug. 27 Aug. 30 Aug. R. Kammer. Pl. (Resol. 18 Aug.) ang. Repartis tion af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne i Dan mark for Narene 1817 og 1818 forskudsviis udbetalte Marschpenge (Som med Oct. Qvartals Skatter 1819 udredes af hver Tønde Hartkorn Ager og Eng med 8 Rokse Solv og af hver Tde Hk. Skov- og Melleskyld med 4 Rökst. Sølv, som betales enten i rede Sølv eller i Sebler og Tegn efter den ved Forfaldstiden gieldende Qvartals-Cours). p. 78. Cancellie Pl. (Resol. 18 Aug.) at naar der i et Giordemoder.District ikke med nogen af sammes Grundeiere kan træffes mindelig Accord om, imod billig Gotgiørelse, paa et beleiligt Sted at overlades et saadant Huus, som i Reglem. 21 170v. 1810, 15 § foreskrives, eller Byggeplads dertil, med Hauge og Græsning til een koe; den fornødne Byggeplads, samt Haugerum og Græsning, da bliver at udlægge paa samme Maade, som ved Pl. 25 Tov. 1801, ang.. Jords Udlæg til Degne og Sköleholdere paa Landet, er befalet. p. 79. Cancellie. Pl., at Militairpersoner, medens de ees Tienestetid varer, ikke paa det Sted, hvor de ligge i Garnison o. s. v., erhverve den Rettighed at anfees som hiemmehavende sammesteds, f. Slesvig og Holfteen. p. 80. Raad: Pl. om Bagertaxten. Raadstue-Pl. ang. Bager.Taxten. p. 211. 30 Aug. Raadstue Pl. om Port og Passagepengenes 30 Aug. Betaling (See Pl. 30 Sept. 1819). p. 213. Pl., at da ved Tidsomstændighederne saa 1 Sept. mange af Kongens soefarende Undersaatter, ligesom en stor Deel af Kongerigets og Hertugdommenes Skibe, ere ude af Virksomhed, saa har Han anseet det tienligt hers med at anordne: At al Fragtfart med Skibe af 15 Commercelæfters Drægtighed og derunder i den ins denrigske Sart, det er: fra Sted til Sted i Danmark, ligesaavel som i den indenlandske Fart, det er: fra Kongeriget til Hertugdommene eller omvendt, eene maa føres med Skibe, der tilhøre Kgl. Undersaatter, Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. p. 81. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. til Khns Mas 1 Sept, giftrat 26 Aug.) at ingen Haandværkssvend, hvis prøve til at blive Mester i et af de respective Haandværkslauge i Khavn er befunden uantagelig, atter maa tilstædes at giøre nye prøve før et halvt Aar efs ter, og at dette ligeledes skal finde Sted, naar den gientagne Prøve ikke antages. p. 215. Extract af de om Port. og Passagepengenes Op: I Sept. peborsel ved Khavns Porte udgangne Anordninger. (Bekiendtgiort af Khns Magistrat). p. 215. See Pl. 30 Sept. 1819. 1.) Deni Politie.:Adn. 22 Oct. 1701 (*) (II post VI Cap. 1 §) ommeldte Porttold eller Broepenge ers Lægges, saa længe Portene ere aabne, med 2 Rbs. Selv af alle Vognmænd, Mellere, Slagtere, Bagere, Bon der, Amagere og Andre, som med Læs eller Fragt her i Staden indkiøre; hvorimod den ikke svares af Kareter, Chaiser, Jagtvogne, Carioler, Vienervogne, Diabler, Offens ( 3 Samlingen af gr. staaer web en Trpkfeil: 1797, Ertr. af Adn. om Khvns Portpenge. 1 Sept. Offenbakker, Berliners og Frankfurther Vogne, hols steenske Kaleschevogne og Giger, ei heller af de Vogne, der indføre Fourage til de Kgl. Stalde og Magasiner, samt Gardens Fornødenhed, naar dermed følger Attest fra Vedkommende, saa og ikke af Stadens Post- og Arbeibsvogne, saavelsom Urtegaardsmændenes, Bleegs mændenes, Sandagernes og Renovationsvogne. 2.) Alle Sognedage om aftenen, efterat Vagtklokken haver ringet (som er i Jan. og Dec. Maaneder Kl. 4, Febr. og Nov. Kl. 5, Mart. og Oct. Kl. 6, Apr. og Sept. Kl. 7, Maj, Jun., Jul. og Aug. Kl. 8) og indtil Portene lukkes, erlægges de ved Resol. 21 Jul. 1819 paabudne Passagepenge: af hver Karet, Chaise, Jagt- eller anden Vogn med Dæksel paa, med 19 Nbs. Solv. Af hver aaben Jagtvogn, Eariol, stor eller lis den Postvogn, Kane og Gig med eller uden Kalesche, med 10 Rbs. Solv. Af en ridende Person med 6 Mbß Selv. 3.) Son og elligedage fra Portenes Nabning til Kl. 4 Eftermiddag, samt om Aftenen ef terat Vagtklokken har ringet, betales af Riprende og Ridende de i 2 § ommeldte Passagepenge; men fra Kl. 4 til Vagtklokken har afringet, efter Pl. 16 Jan. 1736, ikkun det halve deraf eller 10 Rbß Selv, hvor til førstnævnte Tider erlægges 19 Röß Solv, samt 5 og 3 Noß Selv, hvor Betalingen til hine Tider er 10 Rbs Solv og 6 Rbß Sølv. I Sept. (†) Convention mellem Kongen af Danmark og K. af Sverrig og torge, sluttet i Stoks holm d. ifte og ratificeret paa Frederiksberg Slot d. 13 Sept. 1819. [Udenl. Departement]. Khavn. 4to. Gr. Da D. D. M. M. R. af Danmark og af Sverrig og Norge (lige omhyggelige for end mere at befæste det Venskab og den gode Forstaaelse, som alles rede finder Sted imellem Dem) ere blevne enige om at toma - Convent. m. Dmk og Norge. 1 Art. komme til endelig Afgiørelse af alle de Punkter, som I Sept. endnu ere at bringe i Nigtighed ifølge den i Kiel d. 14 Jan. 1814 undertegnede Fredstraktat, og navnligen dens 6 Art., ang. Bestemmelsen og Afbetalingen af Norges forholdsmæssige Andeel i det forrige Danske Monarchies fælleds Statsgield; have De efterat De, for at lette denne Opgiørelse og for saa meget hur. tigere at komme til en endelig Afslutning, havde antas get H. K. H. Prinds.Regenten af Storbritanien og Jrlands bona officia i Egenskab af Mægler, Hver for Sig til den Hensigt udnævnt til Deres Befuldmægtigede, nemlig: K. af Danmark, Hr. Hans Krabbe, Kammerherre, overordentlig Gesandt ved Hoffet i Stoka holm &c., og K. af Sverrig og Norge, Hr. Poul Chris stian Holst, Norsk Statssecretair og Ridder af Nordstierne. Ordenen; hvilke, efterat have udverlet deres Fuldmagter, ere (ved Mellemkomst af Hr. Percy Cline ton Sydney Smythe, Lord Viscount og Baron af Strangford, Storbritaniß Gesandt ved det Svenske Hof &c., som den mæglende Magts Minister) blevne enige om følgende Artikler: I Art.) Kongen af Sverrig og Norge, i sin Egens skab af Riget Norges Konge, erfiender ved nærværende Convention, i dette Kongeriges Navn og i Kraft af dets Constitution, at Torges forholdsmæssige Andeel i det forrige Dansk Zorske monarchies fælleds Statss gield, som nu efter disse to Rigers Adskillelse kan fors dres, er og bliver ved Overeenskomst om en rund Sum bestemt til Tre Millioner Rdlr Hamborger Banco (eller Specier til 9 Stk. Marken füin Collnsk Vægt). Da Kongen af Danmark fra sin Side tiltræder ovens anførte Fastsættelse af Norges Part af Gielden til Dana mark, saa forpligter Kongen af Sverrig og Norge sig, i Følge heraf, saavel for sig som for fine Arvinger og Ef. Conv. m. Dmk og Norge. 1-3 Art. mes. 1 Sept. Efterfølgere, at lade ved Norge udbetale til Kongen af Danmark, eller til hans Arvinger og Efterfølgere, for bemeldte Summa 3.000.000 Rdlr Hamb. Bco, som bærer fire procent aarlig Rente, og det til de Termi ner og paa de Wilkaar, som nedenunder noiere bestem= 2.) Hovedsummen af 3 Millioner Rdlr H. Bco sal af bet Norske Finantsdepartement udbeta les til den competente Autoritet, som Kongen af Dan. mark til den Ende udnævner, i et Tidsrum af Ti Aar, ved aarlige og lige store Capital Afdrag af Tre Hundrede Tusinde Rdir H. Bco, hvoraf det første skal være forfals den til Udbetaling d. 1 Jul. 1820, og derpaa efterhaanden d. 1 Jul, hvert paafølgende Aar, indtil d. 1 Jul, 1829 mediberegnet, som er den Tidspunkt, til hvilken Den hele ovenanførte Sum tilfulde skal være erlagt. Kongen af Sverrig og Nge forbeholder imidlertid dette sidste Rige Ret til at kunne fremskynde bemeldte aarlige Afdrag ved sterre Summer, i Tilfælde at Norges Fir nantser maatte i Fremtiden saadant tillade, 3.) De contraherende Parter ere blevne enige om, at Renterne skal beregnes fra 1 Jan. 1820, men at de første 6 Maaneders Renter, fra 1 Jan. til 1 Jul, 1820, som, beregnede til 4 pEt. af den hele Capital, udgiere 60.000 Rdlr. H. Bco, ikke skal erlægges af Norges Fie nants: Departement uden med Halvparten, eller 30,000 Rdlr, til 1 Jul, 1820, i Forening med det første Afdrag paa Capitalen; og den anden halvdeel eller de tilba gestaaende 30.000 Rdlr til 1 Jul. 1831, paa samme Tib, som det andet Afdrag paa Capitalen. Denne spes cielle Overeenskomst, med hensyn til ovenanførte Sums ma af 60.000 Rdlr i Renter, medfører ingen Forans bring i de almindelige Forskrifter med Hensyn til Rens ternes Erlæggelse qvartalsviis, paa den Maade, der er angivet i d. 4 Art. og den specielle Tabel, som er tile I fetet Convent. m. Dmk. og Norge. 3-5 Art. føict nærværende Convention. 4.) Da den første 1 Sept. aarlige Afbetaling af 300.000 Ndlr bor, ifølge 2 Urt., erlægges d. 1 Jul. 1820, saa skal det Øvrige af den omcontraherede Capital paa Tre Millioner, der da bes løber sig til 2.700.000 Rdlr, ogsaa bære fire Procent aarlig Rente, at regne fra I Jul. 1820, indtil samme Tidspunct 1821, som regelmæssigen betales hver tredie Maaned, og efterhaanden, som der aarligen afbetas les paa Capitalen, skal Sierdingaars. Renten ikke beregnes, uden af de Summer, som efterhaanden ere tilbage af den oprindelige Capital. For ikke at lade nogen Uvished tilbage, enten i Henseende til det successive Beløb, hvormed, eller i Henseende til Terminerne, hvori Capital. Afdragene og Nenterne blive at erlægge, skal til den Ende forfattes en speciel Tabel, som tils føies nærværende Convention og skal ratificeres til sam. me Tid. 5.) Kongen af Sverrig og Norge, som har troet at kunne forene følgende Bestemmelser med National-Repræfentationens uforkrænkelige Rettigheder, forpligter sig til, ved Udverlingen af denne Conventions Ratificationer, at lade tilstille Hans Danske Majestæt, eller den Han dertil udnævner, en Obligation, udstædt og undertegnet af Norges Finantsdepartement, for Belobet af det første Capital:Afdrag, eller 300.000 Rdlr H. Bco, der forfalder til Udbetaling d. 1 Jul. 1820; hvorefter Kongen af Sverrig og Norge forpligter sig til at foreslaae Norges Storthing (som efter Bes stemmelserne i Rigets Grundlov forsamles den 1 Febr. 1821) og derefter, i kraft af nærværende Convention og den endelige Liquidation imellem Danmark og Norge, som samme indeholder, at lade udskæde de udforderlige Obligationer for de ni aarlige Afbetalingssummer, som staae tilbage at udrede efter den 1 Jul. 1820, for at den hele stipulerede Capital kan blive erlagt; hvilke XVIII Deel y Obli Convent. m. Dmk. og Norge. 5-6 Art. I Sept. Obligationer, med dertil hørende Coupons, der lyde paa de aarlige Renter af 4 pet og navnligen fastsætte Tidspunkterne, til hvilke de efterhaanden forfalde til Betaling, fra Aar til Aar for Capitalen, og fra Qvartal til Qvartal for Renterne, andre - - - skal overleves res Kongen af Danmark eller hvem Han dertil ud. nævner, nemlig: Obligationen for den til 1 Jul. 1821 erlæggende Afbetalingssum d. 1 Apr.; og de otte d. 1 Jul. i Aaret 1821. Det er en Selv. følge, at disse Obligationer, saavelsom de Coupons, der lyde paa Renterne, bør, til de Tider, de hver for sig ere forfaldne til Betaling, regelmæssigen forevises dem, som det Norske Finantsdepartement beskikker til,. i sit Navn, i Kiobenhavn at erlægge Betalingerne, hvilke Betalinger aldrig skal kunne fordres, uden til samme Tid at overlevere de Adkomster, hvorved de hver for sig ere betegnede. 6.) Da de contraherende Parter lis geledes ønske at tilendebringe enhver anden Liqvidas tion, der er bleven en Følge af den 6 Art. i Rieler, Tractaten, paa saadan Maade, at samme ikke medfø rer nogen videre Pengeudgift paa nogen af Siderne; og i Betragtning af, at deres giensidige Commissarier, som med hinanden have underhandlet i Khavn, ere blevne enige om de fleste Grundsætninger for en Afgiørelse af denne Natur, ere Høisamme komne overeens om de nedenanførte Principer, nemlig: a) At da Torge alles rede har paataget sig at tilsvare den Masse af den forhenværende fælleds Banks Sedler, som var i Omløb i Norge paa den Tid samme blev adskilt fra Danmark, hvilken Summa er mellem Commissarierne paa det nærs meste anflaaet til Sex Millioner Rigsbankdaler Cav neværdie, faa ansees Norge for at have fuldeligen ere Lagt sin forholdsmæssige Andeel af den fælleds Banks Passiva, saaledes at ingen videre Paastand i denne Hens feende Convent. m. Dmk. og Norge. 6 Art. feende skal kunne giøres til samme. Derimod beholder Sept, Norge uden Undtagelse alle Adkomster til Gieldsfors dringer, som denne Bank maatte have i Norge. b) Ut da Norges Storthing allerede har, ved en Bes flutning af 4 Jun, 1818, som af Kongen er bekræftet, vedtaget, at Kongeriget tilsvarer, og forandrer til fune deret Gield, den Sumina: 1.032.640 Rdlr 37 SEL Species, som udgiør en Deel af det forrige Danffe Monarchies fælleds Statsgield, for hvilken Kgl. Obe ligationer ere udstedte; saa maa Fordelingen af denne Anpart af den omhandlede Gield derved ansees afgiort, saaledes at den ovenanførte Sum: 1.032.640 Rdlr 37 Skl. Spec. udgiør den eneste Gield af dette Slags, som Norge har at tilsvare. Derimod beholder dette sidste Rige, uden nogen Undtagelse, alle den forhenvæs rende fælleds Kgl. Regierings directe Gieldsfors dringer i Norge. De dertil fornødne Adkomstbreve skal uden Forbehold udleveres, forsaavidt de befindes i den Danske Regierings Værge. e) At Zorgè tilsvas rer den forrige Regierings Gield i løbende Regning til Norske Undersaatter. Den Danske Regiering overdrager derimod samme dens Tilgodehavender i Norge i løbende Regning, saaledes at den Zorske Statskasse beholder alle saadanne Fordringer paa dette Riges Indvaanere, og bliver ansvarlig for enhver Gield af dette Slags, som hidtil ikke er bleven afdraget; hvoris mod den Danske Statskasse beholder alle andre Gields. fordringer og bliver ansvarlig for alle andre Gieldsposter af denne Art, som ere enten at indkræve eller at afdrage andensteds end i Norge. d) At i det Tilfælde, der maatte forlanges en Balance, for at berigtige hvad der er forhandlet mellem Banken i Kiøbenhavn og den i Christiania indtil Udgangen af Maret 1813, skal det Ansvar, som derved muligen kunde opstage for den ene 2 Ples Convent. m. Dmk. og Norge. 6 Art. I Sept. eller den anden af Parterne, anfees hævet, og ingen lunde forpligte til nogen Betaling i rede Penge. Dog undtages herfra faadanne Krav, som grunde sig paa løbende Regninger mellem begge Bankerne i Christia. nia og Khavn, naar disse Regninger endeligen sluttes og opgieres. e) At med hensyn til de Fonds, som i Særdeleshed tilhøre visse offentlige Kasser og Inde retninger, skal alle saadanne, som udelukkende vedtomme Norge, udeelte tilfalde dette Rige, med de ders paa hvilende Forbindtligheder og Forpligtelser, og end videre al Norge have en forholdsmæssig Andeel, med de dertil svarende Forbindtligheder og Forpligtelser, i de Fonds, hvortil de af dets Indbyggere, som allerede vare dette i Aaret 1814, have bidraget. særegne Fonds, der udelukkende tilhøre Lorge, ans fees: 1mo) Den Norske Krigshospitals: Kasse. 2do) Brændeviins: Afgifts-Kassen i Finmarken. 3tio) Fons det for norske Lootser, som befinde sig i Norge. 4to) Det Nordlandske Kirkes og Skole- Fond (for saavidt samme er egen for Norge). 5to) Den Summa Hundrede Tusinde Rbdlr Sølvværdie i Danske Stats obligationer, som Hans Danske Majestæt i 1811 har givet til Fondet for Universitetet i Christiania, og som skal erlægges umiddelbar efter at Ratificationerne af nærs værende Convention ere udverlede. Følgende ans Som sees som Fonds, hvortil Torges Indvaanere have bidraget, og som følgelig skal deles forholdsmæssi gen, efter en nærmere Overeenskomst mellem de gienfis dige Commissarier, ifølge disse Fonds særegne Beskaffenhed: 1mo) Fondet for de Saarede og Faldnes Efs terladte af 2 Apr. 1801. 2do) Det militaire Hiælpes fond, oprettet ved pl. 8 Jun. 1803. 3tio) Den als mindelige Enke-Kasse. 4to) Soe-Qvæsthuus-Kassen. 5to) Fondet ad usus publicos. 6to) Justitsvæsenets Fond, Convent. m. Dmk. og Norge. 6-8 Art. I Fond, ifølge Sr. 25 Jan. 1805. 7mo) Cancellies 1 Sept. Fondet. 8vo) Den forrige Dans: Norske Armees als mindelige Rentes og Pensions- Fond. 9no) Generals Toldkammerets Extrafond til Understøttelse for trængende Betiente. Det følger af sig selv, at den her antagne Grundsætning skal være anvendelig paa hvil. kensomhelst anden Kasse eller Fond af samme Elags, som ikke navnligen er indbefattet i ovenstaaende Optegs nelse. f.) At da Indskuddene i Tontinerne ikke kan deles, ifølge disse Indretningers Natur, saa forbehol des de Norske, som deri ere Deeltagere, de dermed for bundne Fordele efter et billigt Forhold. Forsaavidt Overskuddet af disse Tontiner, efter Livrente-Besiddernes Død, befindes at være, ifølge Fundationerne, den Danske Statskasse forbeholdt, skal Norge i et billigt Forhold nyde sin Andeel af det forbemeldte Overskud, som i ovennævnte Tilfælde maatte tilfalde den Danske Statskasse. 7.) Da de i 6 Art. anførte Opgiorel fes-Punkter indbefatte en uendelig Mængde detaillerede Gienstande, hvis fuldkomne og endelige Afgiørelse kunde medføre Vidtløftigheder, som det er magtpaaliggende at undgaae, saa ere de contraherende Parter komne overs eens om, at en speciel og endelig Opgiørelse, grundet paa de i 6 Art. antagne almindelige Principer, skal, strap efterat Ratificationerne af denne Convention ere ubverlede, paabegyndes i Khavn mellem Norske og Danske Commissarier, som til den Ende vælges, og være bragt til Ende i det Seneste Sex Maaneder efter bes meldte Tidspunct. De Summer eller Adkomstbreve, der, ifølge af denne Opgiørelse, blive at betale eller adlevere fra den ene eller den anden Side, skal erlægges eller overleveres sex Maaneder efter dens Afslutning. 8.) Den 21 Art. af Rieler-Tractaten, som bestem mer Udleveringen af de Archiver, Acter, offentlige V 3 Don Convent. m. Dmk. og Norge. 8-10 Att. 1 Sept. Documenter, planer, Raarter &c., der vedkommé, det være sig den Norske Regiering, det være sig Sam. fund eller Personer der i Landet, sættes, det klareste skee kan, ved nærværende Convention i fuld Kraft. 9.) Da Alt, hvad der angaaer Kieler-Tractaten i Als mindelighed og navnligen dens 6 Art., saaledes ansees fuldkommen afgiort, erklære Kongen af Danmark og Kongen af Sverrig og Norge, at ingen videre Betas ling, foruden den her bestemte, enten paa Grund af forbemeldte Tractat eller i Anledning af den forrige Fors bindelse mellem Norge og Danmark, skal fordres, paa hogen af Siderne, hverken af den Danske Regiering hes den Norske Regiering eller Norffe Undersaatter, ei heller af den norske Regiering hos den danske Regiering eller danske Undersaatter; ligesom ogsaa at ingen Paastand, som paa denne Grund eller i denne Anledning har hidtil kunnet være fremfat fra nogen af Siderne, for Fremti ben skal tages til Følge eller blive Gienstand for Undersøgelse, uden forsaavidt samme stemmer overeens med denne Conventions Udtryk og Grundsætninger, som baade de facto og de jure ophæver al videre Forplig telse fra begge Siders 10.) Af den nærværende Convention udstædes fire ligelydende Gienparter, og skal een af de fire Originaler, saavelsom en bekræftet Gienpart af Ratifications:Acten, hver for sig overleveres af enhver af de to høie contraherende Parter til Lord Viscount Strangford, den mæglende Magts overors bentlige Gefandt og befuldmægtigede Minister. Denne Convention skal ratificeres og dens Ratificationer uda verles i Stokholm inden en Tid af 20 Dage, fra Untberskriftens Datum at regne, eller snarere, om stee Tabet, Convent. m. Dmk. og Norge. Tabel, som fpecificeret og tilkiendegiver Terminerne for I Sept. og Beløbet af de Betalinger, som efterhaanden blive at erlægge i Overeensstemmelse med den i Dag undertegnede Convention, og som tilfeies denne ifølge sammes 4 Art. Beløbet af dej Successive Afst Betas War. lingss Menter, som drag paa den efterhaanden vedConventios Totalfum bage. blive at ers nen bestemte aarlig. lægge. Capital. 1820. 1 Jul. 30,000 300,000 1820. 1 Oct. 27,000 357.000 1821. Jan. 27,000 1821, 1 pr. 27,000 1 Jul. 57,000 300,000 1 Oct. 24,000 435,000 1822. 1 Jan. 24,000 1822. 1 Apr. 24,000 1 Jul. 24,000 300,000 1 Oct. 21,000 393,000 1823. 1 Jan. 21,000 1823. 1 Apr. 21,000 1 Jul. 21,000 300,000 1 Oct. 18,000 381,000 1824+ 1 Jan. 18,000 1824. 1 Apr. 18,000 1 Jul. 18,000 300,000 1 Oct. 15,000 369,000 1825* 1 Jan. 15,000 1825. 1 Apr. 15,000 1 Jul. 15,000 300,000 1 Oct. 12,000 357,000 1826. 1 Jan. 12,000 1825, 1 pr.) 12,000 1 Jul. 12,000 300,000 1 Oct. 9,000 345,000 1827. 1 Jan. 9,000 .1827. Apr. 9,000 1 Jul. 9,000 300,000 Det. 6,000 533,000 1828. 1 Jan. 6,000 1828 1 Apr. 6,000 1 Jul 6,000 300,000 1 Oct. 3,000 321,000 1829. 1 Jan. 3,000 1829. 1 Apr. 3,000 a Jul. 3,000 300,000 309,000 Rele Hamb.Bcol 600,000 3,000,000 3,600,000 1 Sept. Convent. m. Dmk. og Norge. Separat Artikel. Da Conventionens 5 Art. indeholder, at de Obligationer og Coupons, som blive at udskæde paa den deri foreskrevne Maade, saavel ved Ratificationernes Udverling, fem d. 1 Apr. og 1 Jul. 1821, skal overleveres Hans Danske Majestet eller hvem Heisamme dertil udnævner, og da Han har ved sin Befuldmægtigede ladet tilkiendegive det Ønske, at disse Obligationer og Coupons maatte blive overleverede den mæglende Magts ved Heffet i Stokholm refta derende Minifter eller diplomatiske Organ; saa tiltræs der Kongen af Sverrig og Norge saameget heller denne ved ovenanforte Artiket forantedigede Bestemmelse, sem Heisamme finder derved en ny Anledning til at give H. K. H. Prindsregenten af Eterbrittanien og Jrland et Beviis paa den Værd, Heisamme sætter paa Hans Venskab, Mellemkomst og det Ønske, H. K. Heihed derved har lagt for Dagen. Denne Separat Artikel skal have samme Kraft og Gyldighed, som var den Ord for Ord indført i den i Dag undertegnede Convention, og skal til samme Tid ratificeres. Declaration. Hans Majestet Kongen af Danmarks Befuldmægtigede erklærer herved paa den meest formelige Maade, saaledes som han dertil udtrykkeligen er bemyndiget: At Hans Heie Souverain forpligter sig til at lade af det Kgl. Danske Vaaben borttage Skiols det med den Norske Love, saa at hverken H. Maje ftet eller Eammes Arvinger og Efterkommere skal bruge eller lade bruge dette paa nogen Maade, hverken paa Acter, Documenter, Stempler, Mynter, Bygninger, Emblemer eller andet, under hvilket Navn eller Benæve nelse det end maatte være, efter Forløbet af den Tid, der maatte udfordres for at bevirke de Forandringer, som skal giøres ved det Kgl. Danske Vaaben; at til den Ende passende Forholdsregler uopholdeligen skal tages og Convent, m. Dmk. og Norge. og være udførte i det Seneste til 1 Jan. 1820, forfaa: 1 Sept. vidt det Danske Monarchie i Europa angaaer; i Tidsrummet af eet Aar, fra denne Erklærings Undertegnels fes Datum at tegne, med Hensyn til Kongen af Danmarks Agenter og Embedsmænd i Europa, og af to Aar, fra samme Tidspunct at regne, for de Danske Colonier; men at det er en Selvfølge, at den nærværende Forpligtelse med Hensyn til ikke at bruge Norges Vaabenskiold, som Deel af det Danske Vaaben, ikke kan og skal have nogen tilbagevirkende Kraft, i Hens feende til Acter, Documenter, Stempler, Mynter og Bygninger, som i dette Dieblik eristere. Nærværende Declaration skal ratificeres af Kongen af Danmark, og dens Ratification skal udvertes mod Kongen af Sverri ges og Norges Ratification af den af forbemeldte Hans Majestæts Befuldmægtigede afgivne Contra Declara. tion, i Forening med Ratificationerne af den i Dag undertegnede Convention. Bekiendtg. fra Politiebtrecteuren, at da adskillige 5 Sept. ubesindige Mennesker have ladet dem forlede til at udøve Voldsomheder mod vore Medborgere af den mosai ste Troesbekiendelse, og Politiet har Grund til at formode at enkelte Ildesindede kunde have Lyst til at forts sætte den begyndte voldsomme Adfærd, hvortil der endog ved Opslag paa offentlige Steder er blevet opfor dret; saa advares paa det alvorligste Ulle og Enhver, om at afholde sig fra Deeltagelse i Handlinger, der forstyrre den indvortes Fred og Sikkerhed, som det er Kongens Billie, at alle Hans Undersaatter, uden Hensyn til Religionsbekiendelse, bør nyde. (See Kgl. Bekg. 6 Sept. 1819. Cfr. Bekg. 6 og 7 Sept. samt Pl. 8 Sept. og 29 Oct. 1819). p. 279. Bekiendtg. fra Politiedirecteuren, at Kongen har, i 6 Sept. Anledning af be urolige Optrin, som den 4 og 5 b. M. 5 Have Bekg. om Belen. f. Angivelse af Bolds. 6 Sept. have fundet Sted i Khavn, befalet Politiedirecteuren, at udlove en Belønning af 4000 Rbd. Sedler for den eller dem, som beviisligen opgive den, der enten har forfattet eller opslaaet noget af de Skrifter, hvorved der er offentligen bleven opfordret til voldsom Adfærd, eller hvem der som hovedmænd har virket til, eller anført oben ved de foregaaede Uordener; samt en Belønning efter Omstændighederne fra 200 Rbd. til 1000 Rbd. Sedler for beviislig Angivelse af nogen anden, som har taget Deel i de foregaaede voldelige Handlinger. p. 280. 6 Sept. (†) Kgl. Bekiendtg. at Kongen med yderste Mishag har erfaret, at adskillige kaade og ildesindede Mennesker have i Kiøbenhavn tilladt sig at udøve Voldsom. heder imod adskillige Hans Undersaatter, hvorved de endog ere gaaede saavidt, at de have trodset den mod dem anvendte Magt, som efter Pligt har villet haandhæve Borgersikkerheden. Han har derfor fundet Sig bevæget til at træffe faadanne kraftige foranstaltnins ger, at den Roe og Fred, som bør finde Sted imellem Borgerne, kan være bestiermet, og vil herved have Enhver advaret om, at vogte sig for at komme nær til de Steder, hvor Sammenrottelse og Opløb findes, da han ellers maa tilskrive sig selv, at han udsættes for Fare, naar Magten maa bruges mod den offentlige Ro ligheds Forstyrrere, efterdi Enhver, som ved slig Leilighed falder, ligger paa fine Gierninger. Saa forbys des og herved alle forsamlinger paa Gaden, hvor Politiet, naar flere end to eller tre findes samlede, uopholdeligen har at stille dem ab. Enhver Ulydighed imod hvad der af politiet, eller Andre, som ere fatte til at holde over Orden og Fred, befales, og enhver Deeltagelse i voldsom Adfærd, vil, som et Forhold, der gaaer ud paa at nedbryde den offentlige Rolighed, veb Kgl. Bekg. om Foranst. mod Voldsomh. ded en dertil anordnet Commission, som er bemyndis 6 Sept. get til at kiende uden Appel, ansees med streng corpor lig Straf, eller, efter Sagens Beskaffenhed, endog med Livsstraf. (Efr. bekg. 29 Oct. 1819). Pat. Bekiendtg. fra Politiedirecteuren, hvorved efter 7 Sept. Kgl. Befaling anordnes: Imo) At, ligesom det er Alle og Enhver befalet at afholde sig fra de Steder, hvor Uorden og Opløb foregaaer, saa skal det og være alle Huusværter paalagt at holde deres Porte, Dørre og Rieldere lukkede fra kl. 8 om Aft. og til Kl. 5 om Morg,, hvilket i Særdeleshed og skal gielde om alle Udfkienknings - og Udsalgs - Steder. 2do) At det paa samme Tider skal være Pligt for alle Huusfædre, at holde deres Børn og Tienestefolk samt Svende og Drenge hiemme, med mindre Nødvendighed maatte kræve at udsende nogen saadan. Tillige har Kongen befalet, at advare Alle og Enhver om, at da den Kgl. Bekg. af 6te d. M. har bestemt, at enhver Deeltagelse f voldsom Adfærd skal være streng Straf undergiven, faa vil saadan Straf ogsaa ramme dem, der heri tage Deel, ved at give 17ogen, der forfølges af den offentlige Magt, Beskyttelse. p. 281. Politie. Pl. at, ligesom Kongen ved Parolen har 8 Sept. befalet, at alle Militaire skulle være tilstede i deres Qvarterer fra kl. 8, og det ved Pl. af 7de d. 1. er paalagt alle Huusfædre til den Tid at holde deres Born &c. hiename; saaledes bliver det endvidere herved befas let, at ingen Spe. Indrulleret, som opholder sig i Khavn, ligesaalidet som nogen af det Mandskab, der hører til de paa Khavns Reed og i Havnene tigs gende Skibe, være sig Skippere, Styrmænd eller Mas trofer, maae lade sig finde paa Gaderne efter Kl. 8 om Aftenen, da Enhver, som efter den Tid antræf fes, maa vente at blive anholdt og straffet som Overs Pl. om Seeindrullerede ze. 8 Sept. træder af de Love,. der ere udstædte til Ordens og Borgersikkerhedens Opretholdelse. p. 281. 15 Sept. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat Sept.) ang. Forandring i det for Seils, Flag, og Compasmagerne ved Laugsart. 27 Oct. 1741 foreskrevne Mesterstykke og sammes Bedømmelse. p. 217. 1.) Forinden de som Prove anordnede Seil ta ges i Arbeide, skal derover forfærdiges en Tegning efter en vilkaarlig Scala, med behørige Bolter, Stødlap og Revstreg m. m., samt en Beregning over alle Vinkler og Gillinger med Anførsel af, hvor mange Alen der vil medgaae til Seilenes Plan, Bolter, m. m. 2.) Istedenfor at den Paagieldende skulde forfærdige de i Artiklerne foreskrevne Slag og Vimpel, vil det for Fremtiden være nok, at der af samme giøres en Teg. ning efter Scala og efter det i Anordningerne befalede Forhold, forsynet med de behørige Farver, samt med en fuldstændig Beregning om, hvor meget der skal bruges af hver Couleur Flagdug. 3.) Istedenfor de i Artiklerne foreskrevne Compasser og Roser skal herefter forfærdiges: a og b.) Et Azimuth-Compas og Peil Compas med behørige Roser efter de Forskrifter, som indeholdes i Theorien af Styrmandskonsten af afg. Professor Lous, fra Pag. 380 til 405. c.) Et Styr Compas med Messingkop og Balance, samt Rose med opstaaende Mesfingbeile, saaledes som det til denne Construction er nødvendigt; Rosen med Agatsdup og parallele Naale; samt om det skulde findes nødvendigt: d.) Et ordinair Styr Compas med Træekop og Marienrose med Messingdup; og endelig: e.) En ordinair Styrrose af Pappapiir med fladt Staal og Messingdup, skruet i Staalet. Af Roferne skal 2 være tegnes be, den ene inddeelt i Grader til Azimuth- eller Peils Compas, den anden paa Streger og Qvartstreger til Styr Pl. om Seilmagernes Mesterstykke. 3-5§. Styr-Compasset. 4.) Istedenfor de i Artiklerne 15 Sept. foreskrevne Timeglas skal herefter forfærdiges: et 4 Tis meglas, et 2 Times, et heelt Time-, et halvt Minuts. og et minuts.Timeglas. 5.) Bedømmelsen 3 af de forfærdigede Compasser og Roser skal overlades Navigations Directeuren alene, hvilken Embedsmand afgiver skriftlig fin Dom over samme, men i øvrigt ins gen Deel tager i at prøve og bedømme dens Duelighed, der bil indtræde i Seils, Flag- og Compasmager = Lauget.

Bekiendtg. fra Politiet, at vedkommende til fors 16 Sept. stærknings.Bataillonerne henhørende Mandskab skat møde paa Frederiksberg til Mynstring ved Sessionen d. 12 Oct. 1819. p. 282. (†) Taxt for Overfarten ved Norvig i Hol. 18 Sept. beks Amt i Sielland. Kundgiort, efter Kgl. Bemyndi gelse, af Gen. Postdirectionen. Og mac ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden, under Erlæggelse af dob. belte Færgepenge til Færgemanden og Mulct efter Sas gens Beskaffenhed. Pat. (†) Taxt for Færgefarten mellem Voer og 18 Sept. Mellerup Færgesteder i Randers Amt. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgiort af Gen. Postdirectionen. Og maa ingen giøre Indgreb i Færgerettigheden under Erlæggelse af dobbelte Færgepenge til Færgemanden og Mulet efter Sagens Beskaffenhed. Pat. Cancellie Pl. at Qvartals, Coursen, hvorefter 20 Sept Rigsbanksedlerne i Oct., Lov. og Dec. 1819 skal modtages i alle de Sølvbetalinger, der, efter Aab. Br. 6 Apr. 1818 fan afgiøres med Rigsbanksedler, er bes stemt til 262 mod 100 Species eller 200 Rigsbank. daler Sølv, saa at følgelig I Rbolr Sølv i alle fora anførte Tilfælde kan betales med 1 Rbdlr 30 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 82. Sans Pl. om Koestalde i Khn. 24 Sept. 25 Sept. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Sept.) at Kongen paa Cancelliets Forestilling har resolveret: At det skal være fors budt, for Fremtiden i Kiøbenhavn at anlægge Boes stalde, som vende ud imod Gaden. p. 82, Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 24 Sept.) at Kongen, paa Generalpostdirectionens Forestilling, har resolveret: "At Vognmandstaxten for Danmark for Oct., 27ov. og Dec. 1819 skal være fastsat, for et Par Forspands-Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste, til I Rbd. 6 ß, og for en mindre Vogn med 2 Heste til 5 Mk. 10 F. Selv, pr. Miil." (cfr. Pl. 25 Dec. 1819). Hvilket herved kundgiøres med Tillæg, at Pl. 18 Jul. 1818 i øvrigt bliver i Kraft, med Undtagelse af Postil. lionernes Drikkepenge, som ved Resol. 18 Dec. (bekg. ved Circul. 29 Dec.) 1818 er bestemt for Ertras befordring og private Estafetter til 13 Abs., og for Kgl. Estafetter til 8 Röß. Sølv, pr. Miil. p. 83+ Raadstue-Pl, ang. Taxten for Favnsættere og Læs fere. (*) p. 218. Ligeledes ang. Betalingen for Salts, Kul, Kalk og Kridtmaaling. p. 219. ang. Taxten for Gadekiørfel. p. 221, ang. Betal, for Nummerbrænding paa 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. Egepæle. p, 222, 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 30 Sept. 80 Sept. om Skriverpenge for Natterenovations. Bogholderen. p. 223. om Taxten for Steenmaalere. p. 223, om Betal. for Skorsteensfeiere, p. 224, om Taxten for Korndragerne, p. 224 om Bagepenge. p. 225. om Betal. for Slagtning. p. 225 Raads (*) Alle disse Raadstue Placater af 30 Sept. 1819 ere bortfaldne ved Raadstue Placaternе 31 Dec. 1819. Pl. om Mellernes Taxt. Raadstue Pl. om Møller-Taxten. p. 226. 30 Septe Ligeledes om Betal, for Tarationsforretninger. 30 Sept. P. 227. om Stabsmusicantens Taxt. p. 228. om Taxten for Saugffiærere. p. 229. om Probeerlønnen for Stadsguardeinen. 30 Sept 30 Sept. 30 Sept, P. 229. om Taxten for Kornmaaling, P. 230. om Vippepenge. p. 231. 30 Sept. 30 Sept om Betal, for Liigskamler. p. 232. 30 Sept. om Betal. for Liigbæring. p. 232. 30 Sept. om Betal, for Liigvognshefte. p. 234. 30 Sept. om Bager:Taxten. p. 235. 30 Sept, om Betal, for Bragning. p. 237+ 30 Sept. om Port: og Passagepengenes Betaling. 30 Sept. P. 237+ om Taxten for Favnemaal. p. 240. om Taxten for Orekiød. p. 240. 30 Sept. 30 Sept. om Betal, for Natterenovationens Uds 30 Sept. førsel. p. 241. om Betal. for Justering af Maal og 30 Septe oe Oct. Vægt. p. 242. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, og Salm i Slesvig og Holsteen f, 1820, tilligemed Bee stemmelse af Priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage Ovantiteter f. 1819, som in natura ei ere A4 blevne requirerede, skal betales. p. 84. Raadstue Pl. (Resce. t. Khns Magistrat 15 Sept.) om Garnisons og Frederiks tydske Kirke og Menighed. p. 246, Garnisons Kirken i Khavn skal for Fremtiden alene være en dansk Birke for de danske Officeret og Soldater og den til Kirken henlagte Borgermenighed, og skal derimod den tydste Garnison forenes med Frederiks tydike I Oct Pl. om Garnisons-Kirken. 1-7 §. I Oct, tydske Menighed under følgende Vilkaar og nærmere Bestemmelser: 1.) Frederiks tydske Kirke bes holder de samme, under 16 27ov. 1759, forundte Pris 2.) Følgende militaire Personer hen vilegier. lægges til nysmeldte Kirke: a.) Alle i Tienesten staaen. de Over- og Underofficerer samt Gemene, som ere tyd. fte, og henhøre til Garnisonen i Khavn, paa Christianss havn og i Citadellet Frederikshavn, eller som i kortere eller længere Tid opholde sig sammesteds, uden Hensyn til, om de ere der i Tieneste eller i egne Anliggender, saa og deres Familier, dog at det i Henseende til det Kgl. Livjægercorps forbliver ved Resol. 27 Dec. 1813. b.) Alle ved den Kgl. Hofstat ansatte Militaire, som ere tydske. c.) Alle fra Militair-Etaten afskedigede Tydske, naar de ikke have taget Borgerskab, og deres Familier. d.) Alle ved Generalcommissariats-Collegium ana fatte civile Deputerede og øvrige Betiente, samt de ved General Adjutantstaben og Generalqvarteermesterstaben anfatte civile Betiente tilligemed deres Familier, som ere Tydske. 3.) De Medlemmer af Garnisonskir kens Sogn, som overgaae til Frederiks tydske Kirke ved den her ommeldte Forandring, skal være frie for at er lægge Præstepenge til den danske Geistlighed. Tydsk Gudstieneste til Aftensang sal herefter ophøre. 5.) Ved Frederiks tydske Kirke skal føres dobbelte Mis nisterialbøger for Fødte, Confirmandere og Døde, men ikkun enkelte for Copulationer og Communicantere. 6.) Ligene af alle tydske Militaire, hvad enten de staae i Tieneste paa den Tid de afgaae ved Døden, eller ere afskedigede med Pension eller Vartpenge, maae som hids til begraves paa de militaire Kirkegaarde, men Jordpaas kastelsen skeer ved den tydske Garnisonspræst, som derfor tilkommer Salarium. 7.) De Legater ved Gars nifonskirken, som ere bestemte for Trængende, overs 4.) gane, Pl. om Garnisons Kirken. 7-9 §. gaae, forsaavidt de ere udsatte for trængende Medlems I Oct mer af den tydske Menighed, til Frederiks tydske Kirke. 8.) Frederiks tydske Kirke skal herefter henhøre under Holmens Provstie. 9.) Patronatet for Frederiks tydske Kirke skal for Fremtiden bestyres af Fæstningens Gouverneur eller Commandant i Forening med den Patron, som, i Overeensstemmelse med Unordningen og Privil. 16 Tov. 1759. 3 §, er beskikket eller maatte blive beskikket, og tage disse tvende Patros ner Sæde og Underskrift efter deres indbyrdes Nang. Fr. ang. den ordinaire Indqvartering i Slesvig 5 Oct. og Holsteen. p. 86. Pat. ang. Repartition af de fra den Kgl. Kasse 5 Oct. forskudsviis udredede Penge til Leie for Depotsusene, f. Slesvig og Holsteen. p. 100. Cancellie-Pl. f. Danmark (Resol. 22 Sept.) 6 Oct. at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: At Overtrædelser af de i Fr. om varantainevases net 8 febr. 1805 fastsatte Bestemmelser i Henseende til Landing eller Landsætning fra Skibe, der komme fra umistænkelige Steder, herefter skal straffes med Bøder fra 25 til 100 Rbdlr Sølv. (See Pl. 10 Mart. 1820). p. 101. Raadstue: Pl. (Resol. 5 Oct.) at Daglønnen for 8 Oct Muurs og Tømmersvendene i Khavn er, fra 1 Oct. 1819 til 31 Mart. 1820, fastsat til 4 Mk. 8 8. Sølv. (See Pl. 28 Mart. 1820). p. 248. Fr., f. Danmark, ang. Forandring i Retss 13 Oct, pleien i de Sager, som efter offentlig foranstalts ning anlægges mod LovensOvertrædere. Cancell. p. 102. Gr. For end ydermere at fremme den hurtige Reta tens Pleie, som bør finde Sted i de Sager, der, efter offentlig Foranstaltning, anlægges mod Lovens Overs trædere, befales hermed følgende: 30 XVIII Deel. I.) Fr. om Retspleien i offentl. Sager. 1-3 §. 13 Oct. 1.) Ligesom det, efter Sr. 3 Jun. 1796. 25 §, paaligger Dommeren at afholde de der omhandlede Un. dersøgelsesforhører, saa skal det og, naar ikke alle til Sagens Paakiendelse fornødne Oplysninger ved saadant Forhør ere tilveiebragte, være Dommerens Pligt, ung tet Actor og Defensor ere udnævnte, ene, og uden disses Overværelse, at fortsætte Sagens Undersøgelse, ved yderligere at afhøre den Anklagede eller andre Personer, af hvilke Oplysning i Sagen kan faaes, og det om end disse skulle beedige deres Forklaringer. Dog bør der, naar Eed skal aflægges, beskikkes et forsvar til at varetage den Anklagedes Ret, faafremt denne er hæftet under en Jurisdiction, der er saa langt borte fra det Sted, hvor Vidnet føres, at han ei beqvemmelig ders ved kan fremstilles. 2.) Actor og Defensor fri tages imidlertid ikke herved for den Pligt, der, efter de gieldende Anordninger, paaligger dem, at vaage for Sagens behørige Oplysning; men forsaavidt den manglende Oplysning skal erhverves ved yderligere fors hør, bør de blot derom henvende sig til Dommeren, som, hvis han finder sligt Forher nødvendigt, haver at forholde sig efter 1 §. 3.) Da det baade efter Sas gens Natur og Grundsætningerne i pl. 28 mart. 1800 er overflødigt, naar den Anklagede selv har tilstaaet det, hvorfor han sigtes, at de Deponentere, hvis Forklaringer stemme med hans Tilstaaelse, beedige samme, faa bor Deponenterne i saadanne Tilfælde ei kaldes til Eeds Aflæggelse. Dog forstaaer det sig selv, at dette ikke er anvendeligt, hvis Depositionerne indeholde nogen, for Sagens Udfald vigtig, Omstændighed, hvorom der ikke haves den Anklagedes bestemte Tilstaaelse ligesom ei heller, hvor det efter Sagens Beskaffenhed er at formode, at nogen saadan Omstændig hed kan komme frem, naar Deponenterne fordres til Eed. Fr. om Retspleien i offentl. Sager. 3-6§. Eed. 4.) Ihvorvel der, efter Lovgivningen, ber 13 Oct. søges Oplysning om den Anklagedes foregaaende Vandel, og i Særdeleshed, angaaende hvorvidt han tilforn har begaaet nogen Forbrydelse, der kan virke, at den Lovovertrædelse, hvorfor han nu sigtes, bor bes lægges med høiere Straf, end ellers, skal dog ikke i dette Diemed foretages særskilte Forhører paa de Steder, hvor den Paagieldende forhen har opholdt sig, naar ikke særdeles Omstændigheder giøre det sandsynligt, at herved kan udbringes noget, som vil have Indflydelse paa Sagens Udfald. Men det skal i Almindelighed være tilstrækkeligt, at den Paagieldende giør neiagtig Forklaring om sit Levnetsløb, og at denne, saavidt mueligt, prøves ved Hielp af hans Skudsmaal, af Præste Attester, Attester fra Straffestederne, og andre Beviisligheder, som uden sær Vidtløftighed lade sig tilveiebringe. 5.) Dommeren bør, faas vidt Sagens Beskaffenhed tillader det, sørge for at de Attester og Beviisligheder, som behøves andetsteds fra, forlanges saa betimelig, at Sagen ei derefter kommer til at lide Ophold. 6.) I øvrigt indstiærpes det Dommeren paa det omhyggeligste at sørge for, at Justitiens Sager i et og alt befordres med den Hur, tighed, som er tilsigtet, saavel ved denne Anordning, som ved Fr. af 3 Jun. 1796 og flere Anordninger om denne Gienstand, hvormed og de vedkommende Øvrighea der, saavelsom Overdomstolene, bør have det noieste Tilsyn. Pl. ang. Bidrag til Fuldførelsen af Vor 20 Oct Frue Kirke i Kiøbenhavn (*). Cancell. p. 105. Gr. Eftersom det Bidrag, der hidtil, deels frivil ligen, deels i Overeensstemmelse med Loven og pl. 22 3 2 Oct. (*) See Cancellie-Br. 18 Dec. 1819 (Colleg. Eidende f. 1819 No. 63. p. 900). Pl. om Bidrag til Frue Kirke. 1-4 §. 20 Oct. Oct. 1813, ere ydede til Opførelsen af Vor Frue Kirke i Khavn, tilligemeb de 200,000 Rbblr, Kongen har ftiænket i samme Diemed, dog ikke have indbragt hvad der behøves til, at denne Rigets Hovedkirke, som igien er opstaaet af sin Aske, paa nye kan vorde indrettet til offentlig høitidelig Gudstieneste; Saa har Kongen, for at see dette saa snart mueligt iværksat, uden dertil at paabyde nogen saadan Afgift, der maatte falde Yderne besværlig, tilladt, at den fornødne Capital maa optages til Laans, imod et passende aarligt Afdrag; Og haver Han til den Ende, i Henseende til hvad der, til Betaling af Capital-Afdraget og Renterne, bør tilveies bringes, hermed anordnet, som følger: 1.) Enhver Klub og ethvert dramatisk Selskab i Danmark har, for indeværende Aar og fremdeles aarlig, indtil ovenmeldte Laan er afbetalt, at erlægge 2 Rbdlr Sølv for hvert af sammes ordentlige Med lemmer; hvilken Afgift indkræves, inden hvert Nars 17ovember Maaned, i Kiebstederne af Magistraten, eller, hvor ingen Magistrat er, af Byefogden, samt paa Landet, saafremt flige Selskaber der finde Sted, af vedkommende Politiemester. 2.) Hvad der, foruder det, som paa denne Maade indkommer, endnu behø ves til Laanets aarlige Afbetaling og Forrentning (hvortil ialt udkræves 18000 Rbdlr. Sølv aarlig), bliver at repartere paa samtlige Kirketiender, og at oppebære af Amtsforvalterne. 3.) De af Kongens Embedsmænd, som, ifølge heraf, have at besørge oms meldte Oppeborseler, skal uopholdelig indsende de modtagne Summer til Universitetets Quæstur i Khavn, og derefter for disse aflægge behørigt Regnskab, bilagt med bemældte Questurs Quitteringer; hvilke Regnska ber blive at indsende til Cancelliet, som har at foranstalte samme reviderede og deciderede. 4.) Fors nævnte Pl. 'om Bidrag t. Frue Kirke. 4 §. nævnte Universitets Quæstur har aarlig, til Directio: 20 Oct. nen for Statsgielden og den spnkende Fond, at afs lægge Regnskab for samtlige disse Summers Anven= Delse. Fr. ang. en summarisk Procesforms Ind: 20 Oct. førelse i de private Sager, som angaae Fornærmelse i Ord og Gierning (†). Cancell. p. 106. Gr. Med Hensyn til at private Sager, som an gaae Fornærmelser i Ord og Gierning, lettere og med mindre Bekostning end hidtil kunne blive oplyste, har Kongen hermed befalet, som følger: 1.) Naar nogen vil paatale Fornærmelser i Ord eller Gierning, der efter de gieldende Lovbestemmelser ei høre under Justitsvæsenets Forfølgning, stal slige Sager i Fremtiden behandles politieretsviis; dog und. tages herfra de Sager, som angaae trykte eller skrift. lige Beskyldninger. 2.) Ere de mundtlige Be fyldninger, som paatales, af den Natur, at Klageren anseer sig befoiet til at nedlægge Paastand om tre Marks Boder, da skal Sagen vel foretages til Mægling og Undersøgelse paa den i 1 § bestemte Maade; dog, hvad Mæglingen angaaer, med Undtagelse af de Tils fælde, hvor den Fornærmede er pligtig at fralægge sig Beskyldningerne ved Dom; men Dommeren skal, naar Sagens mindelige Afgiørelse ei kan bevirkes, henvise Sagen til videre Behandling og Paakiendelse ved den ordinaire Ret, efterat han har betydet Klageren de Følger, en saadan Paastand kunde have for ham. 3.) De Sager, som efter det foranførte skal behandles politieretsviis, blive dog i Kiøbenhavn ikke at foretage ved Politieretten sammesteds, men ved Landsovers samt 3 3 Sof (t) See Cancellie.Br. 20 Jan, 1820 (Colleg. Zidend. f. 1820, No. 9. p. 137). Fr. om Procesform i Jnjurie-Sager. 3:6 §. 20 Oct. Hofs og Stadsrettens 2det Vidnekammer, og saafremt 20 Oct. mindelig Forening ei der ved Dommerens Hielp kan bes virkes, blive de, efter at være behørigen oplyste af Vidnes Dommeren, at afgive til selve Landsoverretten samt Hof- og Stadsretten, hvor, som i andre Sager, fem af de Tilforordnede skulle tage Deel i deres Paakiendelse. 4.) Bed Behandlingen af fornævnte Sager blive de em Politiesagers Drift ergangne Anordninger, i Sats deleshed de Bud, som indeholdes i Fr. 8 Mart. 1799, neie at iagttage. 5.) Indankningen af de i fors berørte Sager ved Underretten afsagte Domme og brugte Behandlinger bør, ligesaavel paa Landet som i Kiebste derne, see til vedkommende Landsoverret, De Betalinger, som i ovenmeldte Sager sal erlægges. for Behandlingen, blive, indtil anderledes anordnes, at beregne efter Sportel: Reglem. 22 Mart. 1814; hvorved dog bliver at iagttage, at Gebyhrerne udi det i 3 § omhandlede Tilfælde kun beregnes paa samme Maas de, som ved Underretterne. 6.) Fr. at betroede Retsgebyhrer og de der med forbundne Afgifter kan inddrives ved Udpantning, m. v. Cancell. p. 109. Gr. For at lette Inddrivelsen af Retssportler og de dermed forbundne Afgifter i de Tilfælde, hvor disse ei vieblikkelig kan erlægges, har Kongen hermed befalet eg fastsat Følgende: 1.) For Retsgebyhrer og de dermed forbundne Afgifter til Kongens Kasse eller Justitsfonden kan paa vedkommende Retsbetientes Begiæring, efter foregaaende Ordre, i Kiøbenhavn af Landsover: samt Hof- og Stadsretten og ellers af Amtmanden, foretages Udpantning, som dog ei mag forlanges førend 4 Ugers Fors Fr. om Udpantn. f. Retsgebyhrer c. 1-4 §. Forløb, fra den Tid af at regne, at fornævnte Netsge: 20 Oct. byhrer og Afgifter burde været erlagte, ligesom og flig Udpantning heller ikke maae fee for Restancer, der ere over eet Aar gamle. Paa Landet foretages denne Udpantning af Sognefogden. 2.) Udpantningsor. dren bør indeholde den Clausul:,,paa Reqvirentens eget Ans og Tilsvar," med hensyn til, at den, som Udpantningen er overgaaet, bør være berettiget til, ved ordinair Rettergang, at sagsøge Requirenten, forsaa vidt den Fordring, hvorfor han har forlangt Udpants ning, maatte i nogen Henseende være urigtig. Jøvrigt følger det af sig selv, at vedkommende Rettensbetient, hvis Fordringen giøres ham stridig, kan, istedet for strax at forlange Udpantning, søge den Paagieldende ved sædvanlig Rettergang. 3.) For de Kongens Kasse og Justitsfonden tilfaldende Retsgebyhrer eller Afgifter i Anledning af Retspleien bør forlanges Udpants ning inden andre 4 Uger, efterat de i 1 § anførte 4 Uger ere forløbne. Forsømmes dette, bliver vedkommende Retsbetient selv ansvarlig for Beløbet. 4.) Alle de Retsbetiente, som selv nyde Sportler, bør, med Hensyn til de Kongens Kasse eller Justitsfonden tilkommende Afgifter, holde en ordentlig Sporteljours nal, indrettet efter det vedføiede Schema. Denne Journal bør være forsynet med vedkommende Øvrigheds. Authorisation, og i det mindste een Gang aarlig efterfees og paaskrives af ovenmeldte Øvrighed, der noie bør paaagte, om den er ordentlig ført, og om den stemmer med de aflagte Regnskaber (*). 3 4 Schema. (*) See Cancellie:Br. 8 Jan. 1820 (Colleg, Tidend. f. 1820. No. 9. p. 139). Fr. om Udpantning f. Retsgebyhrer &c. 20 Oct. Schema. Afgift. Beløbet af det hele. Datum Forretnin. Af hvem betales. gerne. Efter hvad §. i Regle mentet. Gebyhret i Sølv. Kasse Kongens Justitsfon. den i rede Solv Solv. li Sedler og Tegn. Afferift for Betaling. Rbd. M.. Rbd. [M. 15. | Rbd. M. 3. 66. M. B. 966. 1. B. N. Kams Pl. om Afgift t. Fourage c. R. Kammer-Pl. (Resol. 20 Oct.) ang. Repartis 21 Oct. tion af den extraordinaire Bekostning paa Fourages Anskaffelse efter Fr. 28 Jul. 1784 til de i Danmark indqvarterede Cavallerie- og andre Regimenter og Corpser f. Naret fra 26 Oct. 1818 til 26 Oct. 1819 (Som adredes af det samtlige contribuable Ager og Engs Hartkorn i Dmk med 70 Rbfft. Selv pr. Tønde, som erlægges med 1819 Aars Oct. og 1820 Aars Jan. Qvartals Skatter, hver Gang med det Halve, og betales enten i rede Sølv eller i Sedler og Tegn efter den ved hver Fors faldstid gieldende Qvartals-Cours. p. 112. (†) Admiralitetss og Commiss. Collegii Pl. 26 Oct ang. hvormeget Grønfunds Lotser indtil videre skal betales for Ublotsning fra Grønfund. Khn. 4to. Pl. ang. Gotgiørelse til vedkommende Ydere for 27 Ocff en Deel af de Bidrage, som ved Pl. 24 Maj og II Aug. 1814 forskudsviis bleve udskrevne i Danmark i Anledning af daværende Conjuncturer og til Betaling for nogle, til de i Holsteen da liggende Keiserlige russ fiste Troppers Forsyning reqvirerede, Fornødenheder. P. 113. Gr. Kongen har taget under Overveielse, hvorledes nu, til Lettelse for Underfaatterne, kunde gotgiøres en Deel af de Bidrage, som, i Følge pl. 24 Maj og II Aug. 1814, forskudsviis bleve udskrevne i Danmark i Anledning af daværende Conjuncturer og til Betaling for nogle, til de i Holsteen da liggende russiske Troppers Forsyning reqvirerede, Fornødenheder. I saa Henseende har Han bevilget, at en Sum af 700,000 Rbd. Sedler maa gotgiøres ved Liquidation i de Kgl. Skatter, og denne Gotgiørelse fordeles i Forhold til, hvorledes Bis bragene vare udskrevne, og hvad i det hele deri blev ydet. Og har han i øvrigt befalet Directionen for Statsgielden og den synkende Fond efter et Wars Forleb 3 5 at Pl. om Gotg. f. Bidr. t. de Russiske. 1-3 §. 27 Oct. at indkomme med nærmere Forslag om, naar og hvorle des ogsaa Resten af forommeldte Bidrage kan være at gotgiore ved Liquidation i Skatterne. Thi bliver med den Gotgiørelse, som nu er bevilget, at forholde saaledes, som følger: 1.) I de Kgl. Skatter af alt, saavel privilegeret som uprivilegeret Ager og Engs samt Skov og Mel leskylds Hartkorn i Danmark, Bornholmj undtaget, got, giores Yderne ved Liquidation 1 Rbd. 69 Rbskil. Sedler og Tegn pr. Tønde Ager og Eng, og 82 Roskil. Tegn pr. Tde Skov og Melleskyld. Paa Bornholm gotgieres derimod Yderne ved Liquidation i de Kgl. Skatter 34 Rbst. Tegn pr. Td. Hartkorn. 2.) Liqvis dationen skeer i October: Qvartals Skatter 1819 eller, forsaavidt vedkommende dere maatte staae tilbage med Skatter for den foregaaende Tid af dette Aar, da i disse. Skulde nogen der have fuldt betalt sine Skatter for 1819 eller saa stor en Deel deraf, at den øvrige Deel ikke er tilstrækkelig til den fulde Gotgierel ses Liquidation, da maa hvad, han saaledes ikke kan faae liqvideret i dette Wars Skatter, liqvideres i Januarii Qvartals Skatter 1820. 3.) Ligesom Riobste derne face Deel i Gotgiørelsen, forsaavidt deres Jorders Hartkorn angaaer, faa skal ogsaa enhver Kiebsted desuden gotgiores den halve Deel af det i Pl. 11 Aug. 1814 ommeldte Bidrags Belob, som deraf, i Forhold til Folkemængden og Næringen, blev udskrevet og paa lige Maade, som Byeskatterne, lignet paa Indvaanerne efter Grund og Næring. Og bliver denne Gotgiørelse at liqvidere i Kiobstedernes Skatter til den Kgl. Kasse for 1819, i Fald og forsaavidt deraf staaer tilbage, men i andet Fald i deres først forfaldende Skatter for 1820. Raade Pl. omAdgang t. visse Næringsveie. 1-2 §. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 22 29 Oct. Oct.) om Adgang til de i Rescr. 26 Apr. 1816 nævnte Næringsveie. p. 249. 1.) Adgangen til de i Rescr. 26 Apr. 1816 1 § (*) nævnte Læringsveie skal i de forste 5 Aar yderligere indskrænkes derhen, at endog de, som ere i de sammesteds anforte Tilfælde, ikke erholde Borgerskab paa deslige Næringsveie, med mindre Magistraten, efter samtlige øvrige Omstændigheder, der overlades til dens egen Bedømmelse, finder den Paagieldende qvalificeret til saadan Begunstigelse. 2.) Det i Rea striptets 3 § omhandlede Borgerskab, som Spisevert, underkastes i Fremtiden samme Indskrænkninger, som de ovenmeldte Næringsveie. Bekiendtg. fra Politiedirecteuren, hvorved efter 29 Oct Kgl. Befaling bringes i Erindring, at den Kgl. Bekg. 6 Sept. 1819 ei endnu er ophævet, ei heller den deri ommeldte Commission entlediget; hvoraf følger: at enhver, som deeltager i de nu fornyede urolige Ops trin, eller viser Ulydighed mod hvad der af Politiet eller andre, som ere fatte til at holde over Orden og, Fred, i saa Henseende befales, vil af fornævnte Commis sion, som er bemyndiget til at dømme uden Appel, blive anseet med stræng corporlig Straf eller, efter Sagens Omstændigheder, endog med Livsstraf. End videre blive Bekg. 7 og 8 Sept. 1819 (**), efter Kgl. Befa ling, herved igientagne. (Disse bleve igien ophævede 9. Pl. 2 Nov. 1819). p. 283- Bekiendtg. fra Politiedirecteuren, at de ved Bekg. 2 Nov. 29 Oct, 1819 givne Befalinger "at holde porte c. luka (*) Unført i Colleg. Tidenden f. 1816, No. 22. p. 294 (**) Bed Bekg. fra Politiebirecteuren 22 Sept. 1819 (i Addresse: Compt. Efterretn. f. 1819 No. 224) vare disse Bekg., i følge Kgl. Befaling, ophævede Bekg. om Ophav. af Befg 29 Oct. 2 Nov. lukkede, at holde Børn zc. hiemme, samt at ingen Spe. Indrullerede c. maatte lade sig finde paa Gaden efter Kl. 8" ophæves. p. 284. 3 Nov. 9 Nov. 13 Nov. Pl. f. Danmark, at den Ertraafgift, der efter Frr. 1 Oct. 1802 og 11 170v. 1809 hviler paa Udførselen af Kornvarer, Bælgfrugter, Meel og Gryn, skal (til Lettelse for Kornhandelen) være ophæs vet indtil udgangen af Aaret 1820. Da det imida lertid stedse er af Vigtighed, at kunne overskue Omfan get af Landets Ind- og udførseler, saa paalægges det herved enhver Skipper eller Baadfører, som directe til fremmed Sted udfører Kornvarer, Bælgfrugter, Meel eller Gryn, under en Mulct af 50 Rbdlr rede Sølv, for hver forsømt eller urigtig Angivelse, ved vedkommende Toldsted at anmelde Tøndetallet af hvert Slags af ovennævnte Varer, som han indtager, dog saaledes at 8 pet. over eller under det angivne Maal ikke agtes, men at en større Forskiel bevirker Mulcten. I Tilfælde af Mistanke om urigtig Angivelse er Toldvæsenet berettiget til at lade Varerne oplosse og ef termaale, og naar der da maatte befindes en saadan Urigtighed, som bevirker den ovenanforte Mulct, da udredes Omkostningerne af Skipperen, eller i hans Sted af Afladeren; men i modsat Fald gaaer Bekostning og Ophold for dens Regning, som har foranlediget Oploss ningen. p. 115. Fr., hvorved anordnes Censur for Bøger, som ikke udgiøre tyve Ark i Tryk, samt for Skrifter, som udkomme hæfteviis eller i Form af Dagblade, m. v., f. Holfteen. p. 116. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 22 Oct.) at Kongen, paa Gen. Postdirectionens Forestilling, har tils ladt: at Leien af Viener: og Offenbakkervogne, naar dertil af Vognmanden efter Forlangende leveres Ruf Pl. om Lejen af Vienervogne c. Ruf eller Overfaldslæder, mane forhoies til 2 MF. 13 Nov. 12 s. Solv pr. Miil. p. 119. 0 R. Kammer Pl. (Resol. 17 Nov.) at for 20 Nov. Aaret 1820 er, og for den følgende Tid bliver, paa det stemplede Papiir i Danmark trykket Taxt i Rigss bankpenge Sølv, men at for Resten gielde, i Hens seende til samme, indtil videre lige Bestemmelser, som, i Henseende til det stemplede Papiir for Aaret 1819, ved Pl. 31 Jul. 1818 ere fastsatte. p. 119. Cancellie. Pat. betr. Udredelsen af de ser Procent 20 Nov. af Bankhæftelsen til Bankinstitutet i Altona, f. Sless vig og Holsteen. p. 120. Raadstue-Pl. om Taxt paa Orekiød. p. 250. 29 Nov. Pat., hvorved bestemmes Straffe for de i Glück: 30 Nov. stadts Tugthuus anholdte Fanger, som undvige eller som giøre sig skyldige i Complotter eller Forbrydelser imod Foresatte og Officianter. p. 121. Pl. ang. Ligningen af de i Aarene 1814 og 1815 præsterede Militairkiørseler i Slesvig og Holsteen, og Udskrivningen af Gotgiørelsespengene derfor. p. 124. Raadstue-Pl. (Cancellie-Br. t. Khns Magistrat 16 Sept.) at for Udførelsen af Renovationen i Latrin. tønder skal betales: For hver Tønde, der udføres fra Khavn, 2 Mf. 12 St. i Sølv, som efter nuværende Qvartalscours udgiør i Tegn 3 Mt. 10 Sf.; og for hver Tønde, som udføres fra Christianshavn, 2 Mt. 4 Sk. Sølv eller ligeledes i Tegn 2 Mt. 15 St. (See Pl. 31 Dec. 1819). P. 251. I Dec. I Dec Fr. ang. nogle noiere Bestemmelser i Hens 3 Deg. seende til Jordeiendommes udstykning i Danmark. R. Kammer. p. 126. Gr. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Udstyk ning af Jordeiendomme i Danmark paa et og andet Sted har bidraget til at indføre nyt Fælledskab og at giøre Fr. om Jordeiendommes Udstykning. 1-3 §. 3 Dec, giøre Jordernes Indhegning vanskelig, samt da Eiendom. menes Deling saaledes, som den paa nogle Steder er seet i meget smaae og adspredte Parceller, forringer de res Kraft til at ernære deres Besiddere, og desuden letz teligen kan give Anledning til Forvirring i Matrikulen og have uforholdsmæssig Fordeling af de offentlige Byr der til Følge, saa vil han, for at forebygge saadan Ulempe for Fremtiden, herved have anordnet følgende for Dans mark: 1.) Bed Udstykning af en Bondegaard bør hers efter, til bestandig Vedligeholdelse med Bygning og Bea boer, altid blive en Hovedparcel tilbage med et Tillæg af i det mindste 20 Tønder Land boniteret Jord til Taxten 24, og denne Hovedparcel udlægges saavidt mueligt i en samlet Lod af de, Gaardens Bygning nærmest liggende, Jorder. En Bondegaard eller en beboet Jordlod, hvortil ikke ligger mere, end 20 Tender Land boniteret Jord til Taxten 24, maa, som Følge heraf, ikke udstykkes. Og skal den Omstændighed, at alle Parcellerne af en Bondegaard eller beboet Jordlod agtes særskilt bebyggede eller henlagte til forhen jordløse Huse, ikke give Adgang til nogen Undtagelse fra disse Bestem. melser. 2.) Naar en Hovedgaard udstykkes, bør deraf stedse blive en Hovedparcel tilbage med et Tillæg af i det mindste 60 Tønder Land boniteret Jord til Taxten 24 for hver Rytterhest, som af Gaarden skal udredes. 3.) Enhver Parcel, som afhændes, efterat en Hovedparcel, i Overeensstemmelse med forans førte Bestemmelser, er forbeholden, ber afhændes med forpligtelse til derpaa inden 2 Wars Forløb fra Udstyknings Approbationens Dato at opføre fornøden Bygning, med mindre den forenes med en anden, samme tilgrendfende, Eiendom, eller tillægges et, for den beqvemt liggende, jordløst Huus, eller den er en, Stedet fraligs gende, Fr. om Jordejendommes Udstykning. 3-8§. gende, Engs, Skov, Torve, Overdrevs- eller Hede: 3 Dec. lod. 4.) Enhver, efter foregaaende 3 §, til Be byggelse bestemt Parcel bør tillægges i det mindste 1 Tønde Land boniteret Jord til Taxten 24. Og paaligger det enhver saaledes bebygget eller til Bebyg gelse bestemt Parcels Bruger, i Forhold til dens Harts forn, at tage Deel i alle de Riørseler og alt det offents lige Arbeide, som forhen paalaae det samlede Sted, eller, forsaavidt Vedkommende ikke holde Heste, derfor at bidrage med Penge til Hovedparcellisten, til hvem Amtstuen for alt saadant hidtil af den hele Gaard gaaens de Ægt og Arbeide kan henholde sig imod Regres for Hovedparcellisten til de mindre Parcellister. Samme Forpligtelse hviler ligeledes paa enhver til Forening med en anden Jordeiendom eller til Henlæggelse til et jord, løst Huus afhændet Parcels Bruger, forsaavidt den kan ansættes til 2 Skiepper Hartkorn eller derover. I Henseende til Deeltagelse i Veiarbeide forbliver det ved Resol. 26 Jul. (bekg. v. Pl. 1 Aug.) 1815. Fraliggende Eng., Torves eller Hedelodder maae, uden særdeles Tilladelse fra Rentekammeret, hverken des les i mindre Lodder, eller særskilte afhændes til nogen, som ikke forud har Eiendom i Sognet. 6.) Sko, ves eller Skovlodders Udstykning kan ikke ventes bes vilget i mindre Lodder, end paa 100 Tønder Land geometrisk Maal, og det endda ikke uden forsaavidt saas dan Deling kan finde Sted uden Skade for Skoven. 7.) Ved Udstykning maa aldeles intet nyt Fælledskab indføres, enten i Henseende til Eiendomsretten til de Parceller, som afhændes, eller til Eiendommens Brug. Det kan saaledes for Erempel ikke ventes bevilget at afhænde Tørvestiæret i en Lod og forbeholde sig Grunden eller Græsningen paa samme, eller tvertimod. 8.) Naar en ubebygget Jordlod forenes med en ans 5.) den Fr. om Jordejendommes Udstykn. 8-10 §. 3 Dec. den forhen med Bygning forsynet Eiendom, ansees den for Eftertiden at udgiøre en Deel af denne Eiendom og maa ikke derfra igien adskilles uden Tilladelse, hvormed da bliver at forholde saaledes, som for Udstykninger i Almindelighed er anordnet. 9.) Den, som attraaer at udstykke en Jordeiendom, bliver vel fremdeles ef ter Fr. 25 Jun. 1810. 3 § pligtig at lade samme opmaale og under en Landinspecteurs Bestyrelse taxere ved uvillige Mænd, som dertil af Retten udmeldes og siden inden Netten edeligen afhiemle deres Forretning. Men denne Tapering skal, som ogsaa i de foran anordnede Bestemmelser er forudsat, skee ved Jordens Bonitering til 24 saaledes, som bruges til den nye Matrikulering. Dog maa selve Matrikulerings- Tareringen, som ikke længere anvendelig i nærværende Tilfælde, ikke lægges til Grund for nogen Udstykning. Men nye Tapering paa ovenmeldte Maade bør i ethvert Tilfælde foretages. Forsaavidt Landinspecteuren og de udmeldte Mænd ikke maatte ansee sig tilstrækkeligen bekiendte med denne Tarerings -Maade, kan, til Veiledning, fra Rentekammeret paa Forlangende erholdes Underretning om, og paa et indsendt Kort faces antegnede een eller flere af de Taxter, som til Matrikuleringen ere ansatte paa den Eien doms Jorder, som skal udstykkes, eller paa den Byes Jorder, hvorunder Eiendommen henhører. For de Ams ter, hvori Matrikulerings-Tareringen endnu ikke er fulds ført, paaligger det Rentekammeret at drage Omsorg for, at anden tilstrækkelig Veiledning kan erholdes; ligesom det har i det hele nærmere at instruere samtlige Landins specteurer om Fremgangsmaaden ved Udstyknings-Taperingen. 10.) Naar Eieren før Udstykningen staaer i Handel om nogen Parcels Afhændelse, ber Rigberen indvarsles til at overvære Tarations. Forretningen, der i saa Fald ikke uden saavel Kiebers, som Sælgers, Sams Fr. om Jordeiendommes Udstykn. 10.12 §. Samtykke maa afhiemles. Men, om endog alle Bed: 3 Dee. kommende, Kiøbere saavelsom Sælger, ere tilfredse med en afholden Tarations-Forretning, maa denne dog ikke afhiemles uden Landinspectenrens paategnede Tilstaaelse om, at han intet ved samme finder at ets indre. Finder han derimod Tarationen urigtig, stal han være pligtig at forlange et dobbelt Antal Mænd, paa Eierens Bekostning, af Retten udmeldt til at fores tage en nye Tapering. For Mangel af denne Pligts Opfyldelse maa Landinspecteuren vente med Mulct af Rentekammeret at vorde anseet. 11.) Naar Tares ringen er tilveiebragt, og Parcellerne derefter, i Overs eensstemmelse med Fr. 25 Jun. 1810. 4 §, skal af Landinspecteuren afsættes og til Zartkorn ansættes, bliver af ham at iagttage: a.) at Parcellerne bør afsættes i saavidt mueligt regelmæssige Figurer og faas ledes, at til Hegns og Veies Forkortelse tages tilbørligt Hensyn; b.) at enhver Parcels Afsætning paa Marken bør skee med kiendelige og varige Marker; og c.) at over den hele udstykkede Eiendom bør være forfattet et Rort in duplo, som ikke alene maa vise de affatte Pars celler og de virkelige Længder af alle Linier, tegnede ved enhver Linie især, samt de udmaalte Vinkler i alle Hiørner, men hvorpaa ogsaa bør bemærkes Eiendommens Beliggenhed imod de tilstødende Eiendomme, især naar nogen Parcel afhændes til dermed at forenes. 12.) Skulde af en eller anden Aarsag nogen Parcel af Eieren forlanges paa en ufordeelagtig Maade affat, da bør Landinspecteuren gnmærke saadant og om Warsagen samt hvad han i den Henseende finder at burde fee, giøre behørig Forklaring i sin Forretning, for at Rentekammeret kan sættes i Stand til at bedomme, om Eierens Forlangende kan indvilges, eller ikke. Befindes Skylden for en uregelmæssig Udstykning at være hos XVIII Deel. Lands 2 # Fr. om Jordeiendommes Udstykn. 12-15 §. 3 Dec. Landinspecteuren, da bør han for egen Regning omgiore 13.) Naar Landinspecteuren paa den i samme. Sr. 25 Jun. 1810 foreskrevne og nærmere ved denne Fr. bestemte Maade har fuldført sin Forretning, affe verer han samme med tilhørende Beregninger og begge Exemplarer af Kortet, med videre, i Overeensstemmelse med hiin Frs 5 §, tilligemed Vedkommendes Ansög ning om Tilladelse til Udstykningen, til Amtmanden, som da strax indsender alt til Rentekammeret med sin bestemte Erklæring, om han finder noget imod den fo rehavende Udstykning og Afhændelse, og da hvad, at ers indre, eller ikke. Den Amtmændene, ved Fr. 25 Jun. 1810. 2 §, meddeelte Bemyndigelse til foreløbigen at tillade Udstykninger bortfalder altsaa fra denne Frs Bt. kiendtgiørelse. Men de af dem allerede meddeelte fores lebige Udstyknings: Tilladelser forblive i Kraft til Iværks sættelse indtil 1 Febr. 1820. 14.) Dersom Rena tekammeret intet ved Udstykningen finder at erindre, approberer det samme. Dog maa ingen Approbation paa en Udstykning meddeles, førend Kiøbere haves til den eller de Parceller, hvis Afhændelse fra Eiendommen attraaes, og disse Rigberes Tavne og Boepæle ops gives, samt deres enten skriftlige Tilstaaelse eller mundtlige Erklæring for Amtmanden om den forehavende Hans del tilveiebringes, med mindre Parcellerne agtes afhændede ved Auction, i hvilket Tilfælde Approbationen vel maa meddeles, men Kiebernes Navne og Boepæle strap efter Auctionen bør indberettes til Rentekammeret. 15.) Om Udstykningens Approbation underretter Ren tekammeret strap Amtmanden og Amtsforvalteren, hvorhos det ene Eremplar af Udstykningskortet tilbagefendes Amtmanden, for ved Approbationens Bes kiendtgiørelse at afleveres til Eieren, da derimod det ans det Exemplar forbliver ved Kammeret til Efterretning. Men, D Fr. om Jordeiendommes Udstykn. 15-17§. Men, indtil lovligt, med Amtmandens Paategning 3 Dec forsynet og tinglæst, Skiøde forevises paa Amtstuen, holder Amtsforvalteren sig i Henseende til alle Kgl. Skatter og offentlige Byrder til det samlede Steds fors hen værende Eier eller, naar Hovedparcellen ved lovligt, med Amtmandens Paategning forsynet og tinglæst, Skiøde er afhændet, og dette paa Amtstuen foreviist, da til Hovedparcellisten imod Regres for denne til Brus gerne af de mindre Parceller. 16.) Ved hvert Fierdingaars Udløb har enhver Amtsforvalter for sit Amtstue: District at indsende til Rentekammeret en af Amtmanden attesteret tabellaris Fortegnelse over den Forandring i Matrikulen, som ved Udstykninger i samme Fierbingaar er fleet. I denne Fortegnelse bør neiagtis gen anføres, hvilke de udstykkede Eiendomme ere, hvilke Parceller virkeligen fra samme, og til hvem de ved tings laste Skiøder ere afhændede, alt med det Nummer, som hver Parcel især er givet i den af Rentekammeret meddeelte Approbation paa Udstykningen, hvis Datum tils lige maa opgives. De i Sr. 25 Jun, 1810. 8 § befas lede Fortegnelser fra Rettens Betiente over de i hvert Fierdingaar tinglaste Skiøder paa Parceller af udstykkede Eiendomme, saavelsom den i samme Frs 7 § anordnede Bestemmelse, hvorefter Skieder paa deslige Parcelles ikke maae tingleses, naar de ikke inden et Uar fra den af Rentekammeret meddeelte Udstyknings- Tilladelses Dato fremkomme til Tinglæsning, kunne for Eftertia den bortfalde. 17.) Naar nogen, som har kiøbt en Jordlod med Forpligtelse til at bebygge samme, ikke inden Udløbet af den fastsatte Tid af 2 Aar har fors synet den med fornøden Bygning, bør Amtmanden foranstalte ham for Retten tiltalt. Og bor han for flig Forseelse erlægge en Mulet af 50 Rbdir Solv for een Gang og desuden maanedligen, indtil Lodden beviislis 2 a 2 gen Fr. om Jordeiendommes Udstykn. 17-18 §. 3 Dec. gen med fornøden Bygning er forsynet, en Mulet fra 2 til 10 Rbdlr Solv efter Dommerens, paa Omstæn dighederne grundede, Skiønnende. Har han forinden Bebyggelsen igien afhændet Eiendommen, staae baade han og den nye Kiøber til Ansvar for dens Bebyggelse, hvilket Ansvar ligeledes hviler paa den første Sælger. Dog bemyndiges Rentekammeret til at fritage Vedkoms mende for Opfyldelsen af hiin Forpligtelse, naar Lodden afhændes til at forenes med en tilgrændsende Eiendom eller til at henlægges til et jordløst Huus; ligesom Kongen og vil i Almindelighed have Rentekammeret bes myndiget til at bevilge Undtagelser fra Bestemmel serne i denne Fr., forsaavidt uopdyrkede Jordstrækninger paa enkelte Steder maatte giøre saadant nødvendigt. 18.) I øvrigt forbliver det ved Fr. 25 Jun. 1810, for saavidt samme ikke ved denne Fr. er forandret. 10 Dec. 10 Dec. Pl. at Kongen, med hensyn til Bekg. 9 Jul. 1819, ang. Inddragelse af de af den forrige Rigsbank udstædte Sedler paa 100 og paa 50 Rbdlr, har anordnet:,,at bemeldte af den forrige Rigsbank udstædte, paa 100 og paa 50 Rbdlr lydende, Sedler ikke længere, end til 1 Jan, 1820, skal gielde som Betalingsmiddel imellem mand og Mand, hvorimod bemeldte Sedler indtil 1 Febr. næstefter kan modtages som Betalingsmiddel i de Kgl. Kasser." p. 133. Ceremoniel-Regl. for Landmilitair-Eta ten. Gen. Commisfariats-Colleg. p. 139. I. Rap. Almindelige Regler, som ved Æresbes viisninger bør at iagttages. II. Hvorledes Parader, Compagnier, Batailloner og Regimenter, som ere famlede, have at honorere. III. Vagt-Ceremoniel. IV. Om Æresbeviisning ved Vagters og Skildvagters Postering samt Ordonnantsers Afgivning. V. Om Wress Ceremoniel-Regl. f. Landmil. Etat. Æresbevisning ved Canonernes Løsning i Fæstninger 10 Dec. og Skandser. Bekiendtg. fra Politiet om Kaften med 11 Dec. Sneebolde &c. og andre ordener paa Gaderne i Khavn. P. 285+ Ligesom Frr. 10 Jan. 1685 og 22 Oct. 1701, Rescr. 5 Jul. 1775, Pl. 28 Jan, og 10 Oct. 1780, 13 270v. 1810, 13 og 14 Sept. 1815, samt 9 Febr. 1816, sigte til at fremskaffe og opretholde uforstyrret Gas defred og at afværge Fare og Skade for Indvaanernes Liv, Lemmer og Ejendeele; Saa gives Politiet endnu Anledning til Advarsel imod Følgende: Imo.) Rasten med Sneebolde og Jisstumper, hvorved de, som passere Gaderne, fornærmes og kan beskadiges samt Vinduesruder og Lygter ituslaaes; ligesom og at giøre Glidebaner, især paa Fortouge og Rendesteensbrætter, hvorved Folk kan falde og komme til Skade. 2do.) Støj og Skrig efter de Gaderne passerende Raner og Slæder samt ved flere andre Leiligheder. 3tio.) De smaa Slæder eller saakaldede Rielker, som Drena gene bruge, hvis Brug især kan blive farlig, naar de befæstes ved Karether eller andet Kiøretøj; den mindste Slingren bevirker let enten Passagens Usikkerhed for andre eller at Kielken kommer ind under Kiøretøjet, hvorved Drengene staae Fare for at beskadiges. At Drenge opklynge sig paa Vogne og andre Kiores tøjer, hvorved lige Beskadigelse kan finde Sted. De Lærlinge, Skoledrenge eller andre Børn og unge Mennesker, som befindes at deeltage i eller at udøve nogen af de nævnte Uordener, vil blive af Politiet fors fulgte, paagrebne og arresterede, for, uden Persons Ans feelse, at blive tilkiendte den corporlige Straf, som Lovene dickere; og de Paagieldendes Forældre eller Soresatte vil desuden blive anseete med de lovbestemte Mulcter 2 a 3 4to.) Berg. om Uord. paa Gad. i Khn. 4-6 §. II Dec. Mulcter. 14 Dec. 20 Dec. 5to.) Pidstefmelden i Gaderne, der fer 6to.) en Uorden, som kan have farlige Følger. Endelig erindres, at Rane Riorselen er aldeles ikke undtaget fra Lovbuddene angaaende stærk Riørsel. Den maa i Khns Gader og paa dens Broer kun see i en tiden maadelig Trav eller, som det kaldes: Luntetrav. Politiet er paalagt at anmelde Enhver, som i Khavn og paa dens Broer ved Rane: Riørsel smelder med sin Pidsk eller kiører for stærkt, om end ingen Skade ders ved foraarsages, og maae Vedkommende da vente at blive anseete som Politie: Lovenes Overtrædere. Skade skeet, forhøjes Straffen, foruden at den Skades lidte tilkiendes Erstatning, m. v. Denne Bekiendtgiø relse, som ombringes i alle Zuse, ville værterne lade komme til enhver Beboers Kundskab. = Er (†) Gen Postdirections Pl. (Resol. 26 Nov.) at de ved pl, 10 Mart, 1800 Litr. E. givne Bestemmelser, i Hensyn til de ved Postkontorerne som uindløfte henliggende Pakkepostsager, maa forandres derhen, at Breve med Banksedler, Obligationer, Dokumenter, Pakker og andre Sager, der ere ankomne med Pakkeposten, skal, saasnart vedkommende Postkontorer forgiæves have forsøgt at opfpørge enten Afsendes ren eller den, til hvem de ere bestemte, indsendes til Gen. Postdirectionen og der aabnes, samt, forsaavidt deres Henliggen kunde medføre Tab eller Skade for Eiers ne, strax foranstaltes realiserede, og Eierne i ethvert Tilfælde indkaldes i vedkommende Provincial Avis, Statstidenden og Altona Merkur med 3 Maaneders Vara fel, og, naar ingen i dette Tidsrum har meldt sig, Pengene eller den Værdie, hvortil det Forsendte udbringes, tilflyde Direktionens Fattigkasse. Khavn 4to. Cancellie: Pl. at Qvartals:Coursen, hvorefter Rigsbanksedlerne i Jan., Febr. og Mart. 1820 skal mod- D Pl. om Qvartalscoursen. modtages i alle de Solvbetalinger, der, efter Aab. Br. 20 Dec. 6 Apr. 1818, kan afgiores med Nigsbanksedler, er bes stemt til 287 mod 100 Species, eller 200 Rigsbank, daler Sølv, saa at følgelig i Rbdle Sølv, i alle foranforte Tilfælde, kan betales med 1 Rbdlr 42 ß i Rigsbanksedler og Tegn. p. 134. Pl. ang. hvor stor en Deel for Eftertiden i 22 Dec. hvert Qvartal skal erlægges af Landskatten i Dane mark (*), R. Kammer. p. 134. Gr. Med Hensyn til de forskiellige Tider af Naret, i hvilke Landmanden i Almindelighed; har større eller mindre Indtægt af sit Landbrug, eller mere eller mins dre Leilighed til med Fordeel at sælge sine Varer, vil Kongen, til Lettelse ved ydelsen af den ved Fr. 15 Apr. 1818 i Danmark paabudne Landsat, herved have befas let følgende: 1.) Af den ved Fr. 15 Apr. 1818 i Danmark paabudne Landskats aarlige Beløb skal, istedenfor efter bemeldte Frs 10 § i hvert Qvartal at betales en Fierdes deel, i Fremtiden erlægges en Trediedeel i hvert Jan, Qvartal; en Siettedeel i hvert Apr. Qvartal; en Siettedeel i hvert Jul. Qvartal, og en Trediedeel i hvert Oct. Qvartal. 2.) Denne Forandring tes ger fin Begyndelse fra 1 Jul, 1820. næstkommende Jan. og Apr. Qvartaler ferlægges altsaa Landskatten endnu, som hidtil, med en Fierdedeel hver Gang. For Resten forbliver det ved hvad ellers om Skattens Forfaldstider og dens Erlæggelse i fornævnte Fr. 15 Apr. 1818 er fastsat. 3.) (†) Gen. Postdirections.Pl., at den (i Følge Pl. 25 Dec. 25 Sept, 1819) til Aarets Udgang 1819 gieldende Vogns 20 # 4 mandss (*) See R. Rammer-Circ. 24 Dec. 1819 (Collegial. Eb bend. f. 1820 Ne, 2. p. 25). Pl. om Vognmandstaxten. 35 Dec. mandstaxt i Sølv, for Danmark, skal vedblive ufor. andret for Jan., Febr. og Mart, 1820. (See Pl. 25 Mart. 1820). Khavn 4to. go Dec. 31 Dec. Politie: Pl., hvorved pl. 29 Dec. 1818, om 17pt. aarsskyden, m. v., igientages. p. 286. Pl. f. Danmark, indeholdende Bestemmels fer ang. Ligningen af de paa Hartkornet hvilende Commune: Afgifter (+). Cancell. p. 136. Gr. Ligesom Kongen, efter gienerhvervet Fred, Tid efter anden har nedsat de paa Jordbrugerne hvilende Afgifter til Hans Kasse, og derhos, ved Sr. 15 Apr. 1818, har givet denne Deel af Skattevæsenet den mueligste Simpelhed, saaledes har Han og været betænkt paa, hvorledes Jordbrugernes Kaar kunde lettes med Hensyn til de paa dem hvilende Commune - Afgifter. Foruden hvad i øvrigt, i dette Diemed, er anordnet og foranstaltet, er det fundet tienligt, at de forskiellige Udgifter, som skal fordeles paa hvert Amts eller Stifts Hartkorn, lignes under eet; at Udgifterne udredes betis melig og i taalelige Terminer; og at Yderne, saavidt mueligt, sættes i Stand til forud at vide, hvad de, til hver Termin, have at udrede. I Betragtning heraf har Kongen fundet for godt, med Hensyn til Udredelsen af Delinqventomkostninger og alle de ovrige Com mune: Udgifter, der, efter de gieldende Forskrifter, skal lignes paa hvert Amts eller Stifts Hartkorn i Danmark, at byde som følger: I.) (+) See R. Rammer: Circul. 24 Dec. 1819, begge Cancellie. Circul. 8 Jan. 1820 (Colleg. Tidend. f. 1820 No. 2. p. 24, 26 og 27), Resol. 8 Dec. 1819 (Coll. Tidend. f. 1820, No 5. p. 71), Cancellie:Br. 29 Febr. 1820 (Colleg. Tidend. f. 1820. No. 19. p. 284) og Cancellie. Br. 21 Mart, 1820 (Colleg: Tis bend. f. 1820, No. 22. p. 522)+ D Pl. om ligning af Commune Afgift. 1-5 §. 1.) Til bemeldte Omkostningers og Afgifters Udres 31 Dec. delse skal, fra Aarets Begyndelse 1820, aarligen udskrives indtil 64 Rbkfilling Sølv af hver Tende pris vilegeret eller uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn, og halvt saa meget af hver Tønde Skov, eller Molleskylds Hartkorn, alt til Erlæggelse paa samme Maade og i samme Terminer, som for Kgl. Skatter ere gieldende. 2.) Større Hartkorns.Bidrag maae ikke udskrives, uden Nødvendigheden deraf hver Gang forud er gotgiort for Rentekammeret og Udskrivningen af dette Collegium er bifaldet, i hvilket Tilfælde Ertratillægget ligeledes skal fordeles til udredelse i et heelt Aars ordinaire Skate teterminer. 3.) Hvor Udgifterne kan bestrides med mindre Bidrage end ovennævnte, skal hver Amts mand især neie paasee, at afUdskrivningen en forholdsmæssig Deel bespares i det følgende Aar. Dette bør i Særdeleshed altid skee, naar ved Aarets Udgang, efter at alle didhørende Udgifter ere afholdte, er i Behold Deel af hvad i samme Nar, efter den stedfundne udfkrivning, er indkommet, med hvilken Forskrifts Jagts tagelse ogsaa ved Regnskabernes Revision i Rentekammeret bør holdes Tilsyn. 4.) Det, som, ifølge de ovenmeldte Udskrivninger, indkommer, forbliver, under Benævnelse af Amts:Repartitions. Fonden, inde staaende i Amtstuerne, indtil det efterhaanden afbenyttes til de løbende Udgifter efter Amtmændenes Udgiftsordrer. 5.) Hvor Commune.Afgifter hidtil ere bestemte at skulle udredes af et heelt Stifts Hartkorn, saasom i de Tilfælde, der omhandles i Fr. 18 Mart. 1778. 3 § og i Fr. om Delinqvent.Omkostninger 5 Apr. 1793- I Cap. 2 §, samt i Rescr. 14 Mart. 1788 og 2 Jul. 1790, bor Stiftamtmanden alene opgive for de vedkommende Amtmænd, hvor stort et Bidrag der blis ver at udrede af hvert Amt især, i forhold til sammes Harts

• 5 Pl. o. Ligning af Commune Afgift. 56 §.

31 Dec. Hartkorn, da dette Bidrag derefter af Amtmændene for anstaltes udbetalt af Amts: Repartitions: Fonden; og 6.) Stifts: Repartitioner af de Delinqvent-Omkost ninger, der i en enkelt Sag overstige 200 Rbdlr Sølv, skal, istedenfor efter Fr. 5 Apr. 1793. II Cap. 6 § at forfattes i Rentekammeret, herefter behandles af vedkommende Stiftamtmænd, paa den i 5 § bestemte Maade. 31 Dec. Bekg. fra de Deputerede for Finantserne, at da Kongen under 18 Dec. har resolveret: at den ved Resol. 28 170v. 1818 for eet Uar givne Tilladelse til Udmyntning for Private ved de Kgl. Mynter, mod ned. fatte Myntomkostninger, endnu maae vedvare indtil vis bere paa samme Vilkaar, som forhen; saa kan, i Overeensstemmelse med Bekg. 11 Jan. 1819, Enhver fremdeles, og indtil videre, erholde indleveret Sølv uds myntet i hele Species og Rigsbankdalere, ved de Kgl. Mynter i Khavn og i Altona, imod at erlægge de modereerte Myntomkostninger: 1 Procent for hele Species og 1 Procent for Rbdalere, naar det leverede Sølv bestaaer i Barrer eller Myntsorter; men naar det bestaaer af forarbeidet Sølv, da 1 Procent for hele Species og 1 Procent for Rbdalere. p. 138. Raadstue-Pl. ang. Betaling for Nummerbrænding paa Egepæle ved Gravene (*). p. 251. Ligeledes ang. Taxten for Favnsættere og Læssere. P. 252. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. 31 Dec. Kridtmaaling, m. m. p. 253. om Betal. for Skorsteensfeierne. p. 254. Raad om Taxten for Steenmaalere. p. 253. om Taxten for Salt:, Kuls, Kalks og (*) Alle disse Raadstue Placater af 31 Dec. ere bort faldne ved Raadstues pl. 29 Mart. 1820. Pl. om Gadefiørsels. Taxten. Raadstue Pl. om Taxten for Gadekiørsel. 31 Dec. P. 255. = Ligeledes om Bager-Taxten. p. 256. 31 Dec. P. 259. om Betal. for Favnemaal. p. 258. om Bagepenge. (See Pl. 28 Febr. 1820). 31 Dec. 31 Dec. om Betaling for Slagtning. p. 259. om Meller-Taxten. p. 260. 31 Dec. 31 Dec. P. 261. om Betal. for Tarationsforretninger. 31 Dec. om Taxten for Stadsmusikanten. p. 262. 31 Dec. om Taxten for Saugfficerere. p. 262. 31 Dec. om Stadsguardeinens Probeerløn. p. 263. 31 Dec. om Taxten for Kornmaaling og Korns 31 Dec. dragning. (See Pl. 10 Mart. 1820). p. 264. om Vippepenge. p. 265. 31 Deca om Betal. for Liigskamler. p. 266. 31 Dec. om Betal. for Liigbæring. p. 266. 31 Dec. em Betal. for Liigvognsheste. p. 268. 31 Dec. om Betal. for Bragning. p. 269. 31 Dec. om Taxten for Drekiød. p. 270. 31 Dec. om Betal. for Natterenovations Udførsel. 31 Dec. P. 271. p. 272. - om Betal. for Justering af Maal og Vægt. 31 Dec. om Port: og Passagepenge. p. 276. 31 Dec De De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1819 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dan mark. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville Lafers ne behage at erindre det samme, som i XI Decl6 adet Stykke pag. 382 og 387 er anmærket. 1685+ 7 Nov. Guldsmed-Laugs. Art., deres 7 og 8 §, ang. Guardeinens Taxt: Forandrede v. pl. 30 Jul. 1819. 1704. 10 Oct. 1735. 23 Dec. 1736. 16 Jan. . 1741. 27 Oct. 1753. 27 Apr. - 24 Sept. 1761. 14 Jan. 1771. 5 Jun. 1774 14 Sept. 1777 30 Jan. Forbud mod Hverving: See Sr. 9 Jun. 1819. Fr. om temere litigantes, dens I §: Forans dret og nærmere bestemt v. Fr. 11 Aug. 1819. Pl. ang. Passagepenge i Khns Porte: See Ertr. 1 Sept. 1819. Laugs-Art. f. Seilmagere zc.: See, ang. Me. fterstykket, pl. 15 Sept. 1819. Laugs. Art. f. Vognmændene, deres 14 §: See pl. 24 Maj 1819. Pl. om Norden p. Comoedie: Huset: cfr. Pl. 25 Febr. 1819+ Pl. om Opsigelsestiden f. Lejere: See Pl. 8 Mart. 1819. 2 §. Adn. og Regl. ang. Khavn, dens VII Post: See, ang. Attester for Brolægnings: og Lygte.Skatten, Bekg. 4 Jun. 1819, anført v. pl. 28 Apr. 1819. Fr. om Landmilitsen, dens 31 §: Forandret v. pl. 20 Apr. 1819. 2 §. Fr. om Landmilitsen, dens 24 §: Zoiere bes stemt v. pl. 20 Apr. 1819. 4 §. 3778. 18 Mart, Fr. om fremmede Betlere, dens 3 §: See Fr. 31 Dec. 1819. 5-§. 1778. 1778. 4 Maj. Pl. om Forstrandsrettighed i Island, dens 1 §: forandret, i zens. til Varselstiden, v. pl. 21 Apr. 1819. 1785. 26 Aug. 1786. 15 Febr. - 1793. - 1796. 1799+ 2 Aug. Pl. om Skifters hastigere Tilendebr. i Khn: See, ang. dem udenfor Rhn, pl. 2 Jun. 1819. Pl. om Bompenge p. Landeveiene, dens 3 §: Forandret v. Fr. 10 febr. 1819. Fr. om Brviinsbrænden: See, ang. Brviinss redskaber, pl. 21 Aug. 1819. 5 Apr. Fr. om Delinqvent - Omkostn. dens I Cap. 2 §: See Sr. 31 Dec. 1819. 5 §. 3 Jun. I Jul. 1800* 10 Mart, 1802. 10 Dec. 1804. 27 Jan. Sammes II Cap. 6 §: Forandret v. Fr. 31 Dec. 1819. 6 §. Fr. om Rettens Pleje, dens IX Cap.: See, ang. Retsplejen i offentl. Sager, Fr. 13 Oct. 1819. Pl. om Flyttetiderne i Khn: See pl. 8 mart. 1819. pl. om overliggende Breve tc., dens Lit. E.: forandret v. pl. 14 Dec. 1819. Pl. om Betal. f. Tilsigelse t. Khns Forligelsess Commission: See Pl. 9 Jul. 1819. Fr. om Befordringsvæsenet: Sorandret og nære mere bestemt i gens. til 25, 26 og 27 §, v. pl. 13 febr. 1819. See ang. d. 33 og 42 § pl. 11 maj 1819. 1805. 8 Febr. Qvarantaine. Fr.: See, ang. Landsætning fra Skibe fra umistænkelige Steder, pl. 6 Oct. 1819 og, om visse forseelsers Behandl, pos litieretsviis, pl. 10 Mart. 1820. 1806. 5 Nov. 1807. 23 Jan. 1810. 14 Febr. 3 Apr. 15 Maj. 25 Jun. 21 Nov. Ertr. af Adn. om Khns Portpenge: See Extr. I Sept. 1819. Fr. om Straf f. unødig Trætte: See Fr. II Aug. 1819. Pl. om Fortogene, dens 4 §: See, ang. Skilde vagter, pl. 30 Jun. 1819. Fr. om Vaccinationen: See, ang. Vestindien, pl. 31 Mart. 1819. Pl. om Vognmandstaxten &c.: See Pl. 9 Oct. 1813, 18 Jul, 1818 og 17 Jul. 1819. Fr. om Jorders Udstykning: 17ærmere bestemt og forandret v. Fr. 3 Dec. 1819. Regl. f. Giordemodervæsenet, bets 15 §: Nærs mere bestemt v. pl. 27 Aug. 1819. 1812. 21 Apr. 1812. 29 Febr. Pl. om Flyttetiden: See Pl. 8 Mart. 1819. Regl. f. Springs og Pompevandet: Cfr. pl. 19 Febr. 1819. 1 22 Maj. 23 Maj. 23 Jul. 1813. 18 Febr. - 1 1 - - 15 Mart. 6 Apr. 29 Jun. Pl. om Flyttedagen: See Pl. 8 Mart. 1819. Pl. om Vognmændene: See, ang. Retourbes fordring, Pl. 11 Maj 1819. Pl. om Amtsforv. Skriverpenge: See, ang. Bet. i Sølv, Sr. 14 Jul. 1819. Pl. ang. Bompenge p. Landevejene: Bortskal det v. Fr. 10 Febr 1819. Pl. om Opsigelsestid f. Lejerne: See Pl. 8 Mart. 1819. pl. om Betal. f. Tommer. og Muurarbejde, dens 14 §: Forandret v. Pl. 2 Apr. 1819. Pl. om Bornholms Landsting: See, om Sae ger ang. Salariet i Justitssager, pl. 30 Jul. 1819. 31 Jul. Fr. ang. Rigsbanksedler: Sedlerne paa 50 og 100 Rbd. ere inddragne v. Bekg. 9 Jul. 1819. Ang. de nye Sedler see Fr. 2 Jul. 1819. 31 Aug. 28 Sept. 9 Oct. 1814. 14 Jan. - 1 22 Mart. 2 Apr. 20 Apr. 26 Apr. 29 Jun. 1815. 20 Mart. - 15 Apr. Pl. om Bompenge v. Khns Porte: See Extr. I Sept. 1819. Pl. om Underholdnings-Penge for Gieldsfanger: See Pl. 7 Jan. 1819. Pl. om Khns Vognmænd: See Pl. 11 Maj 1819. Fredstract. m. Sverrig, dens 6 Art.: See Convent. I Sept. 1819. Sportel-Regl.: See ang. Gebyhrers c. Uds pantning Fr. 20 Oct. 1819. Fr. om Tolden, dens 21 §: Forandret ved Fr., om Told af Creature, 2 Apr. 1819. Pl. om Flyttetiden i Khn: Ophævet v. pl. 8 art. 1819. Pl. om de annect. Batailloners Mandskab: See, ang. Stykkudike, pl. 9 Jul. 1819. Pl. om Sølv-Rbdir: Forandret v. Bekg. 11 Jan, og 31 Dec. 1819. Pl. om Pengevæs. p. Island: Forandret v. pl. 11 maj 1819. pl. om Pengevæs. p. Farve: Forandret v. pl. 11 maj 1819. 1815. 1815. 21 Jul. 1816. 13 Mart. - - 4 Jun. 22 Jun. 11 Sept. 15 Nov. 1817+ 8 Jan. - Pl. om Betal. f. Maaling af Salt &c. dens 2 §: Forandret v. Pl. 29 Jan. 1819. Fr. om Bompenge p. Landeveiene: Bortfaldet v. Fr. 10 febr. 1819. Pl. om Underheldningspengene f. Gieldsfanger: Oph. v. Pl. 7 Jan, 1819. Pl. om Bompengene v. Khns Porte: See Extr. 1 Sept. 1819. Fr. om Handelen p. Island: See Pl. 4 Maj 1819. Fr. om Indqvartering, dens 31 §: See Pl. 16 Jun. 1819. Pl. om Mindesmærker zc.: Udvidet v. pl. 11 Aug. 1819, 4 Jun. Pl. om Algierske Soepasse: Ophævet ved pl. 5 Maj 1819. 1818. 15 Apr. 26 Maj. 18 Jul. 18 Jul. 31 Jul. 31 Jul. 29 Dec. Fr. om Landskatten, dens 10 §: forandret v. pl. 22 Dec. 1819. pl. om Forstærkn. Bataill. Mandskab: See, ang. Stykkudske, pl. 9 Jul. 1819. Pl. om Betal. f. Landbefordring, dens 1 §: Forandret, i Henseende til Taxten, v. pl. 25 Sept. 1819 og, ang. Viener &c. Vogne, v. Pl. 13 270v. 1819. Sammes 2 §: forandret, i gens. til Vægten f. Pakkeposten, v. Pl. 17 Jul. 1819. Sammes 4 §: Drikkepengene ere forandrede v. pl. 25 Sept. 1819. Færgetaxt f. Rørvig: See Taxt 18 Sept. 1819. Pl. om stemplet Papiir: See Pl. 20 1700. 1819. Pl. ang. Lotserne v. Grønsund: Forandret v. pl. 26 Oct. 1819. Pl. om Nytaarsseyden: Cfr. pl. 30 Dec. 1819. AlAlphabetisk Register over Frr. for 1819. Academier: A. Runsternes. 1819. 11 Aug. Pl. om Mindesmærker paa Kirkegaarde i Raon. Arv og Skifte. 1819. 2 Jun. - Pl. ang. Udvidelse af Pl. 26 Aug. 1785 (om Stifter) 1 og 2 §, til ogsaa at gielde udenfor Khavn, m. m. 23 Jul. l. ang. nærmere Bestemmelse af den For trinsret, som er tillagt visse Fordringer. Auctioner. 1819. 19 Mart. Pl. om Forbud mod at Auctionsforvaltere lade sig noget tilslaae ved Auctioner, de selv eller ved Andre lade afholde, m. v. 8819. - Banken og Bankosedler. 20 Mart. II Maj. 11 Maj. 19 Jun. Pl. ang. Qvartals-Coursen for April, Maj og Jun. 1819. I. for Island, hvorved nogle Bestemmelser, ang. Pengevæsenet sammesteds, fundgiores. 1. for Færse, hvorved nogle Bestemmelser, ang. Pengevæsenet sammesteds, fundgisres. Pl. ang. Avartals Coursen for Jul., Aug. og Sept. 1819. 1819 2 Jul. Fr. ang. Udstædelsen af nye Sedler af Nas tionalbanken i Khavn. 9 Jul. Kgl. Bekg. ang. Inddragelse og Omverling af Rigsbanksedler paa 100 og 50 Rbd., m. v. Pl. ang. Qvartals: Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1819. 20 Sept. 10 Dec. 20 Dec. pl., indeholdende Bestemmelser med hensyn til Inds dragelsen af Rigsbanksedler paa 100 og 50 Mbb. Pl. ang. Qvartals Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1820, Begravelse og Sørgedragt. 1819. 31 Mart. - pl. om Betaling for Liigvognshefte; ligel. 30 Sept 09 31 Dec. 31 Mart. Pl. om Betaling for Liigbæring; ligel. 30 Sept. 03 31 Dec. 31 Mart. 31 Mart. II Aug, I Oct. pl. om Betaling for tiigsamler; ligel. 30 Sept. 03-31 Dec. pl. om Betaling for Nummerbrænding paa Egepæle 5 ligel. 30 Sept. og 31 Dec. Pl. om Mindesmærker paa Kirkegaarde i Soaon. Pl. om Garnisons og Frederiks tydske Kirke og Menighed. Brandforanstaltninger. 1819. 19 Febr. - 31 Mart. 7 Apr. - 30 Dec. pl. ang. Behandlingen af nogle Sager, det Khavnske Vandvæsen betræffende. pl. om Storsteensfeiernes Betaling; ligeledes zo Sept. og 31 Dec. Pl. ang. Anvendelse af 2. 6-19-1 paa den, der, for at tilvende sig Assurance Gotgiorelse eller af anden svigagtig Aarsag, sætter Ild paa sit eget Huus. pl. om Nytaarsskyden, m. v. Delinqventer og Delinqv. Sager. 1819, 7 Jan. 7 Apr. 9 Jun. 14 Jul XVIII Deel. Pl. ang. Underholdningspengene til criminelle Fanger og Gieldsarrestanter. Pl. ang. Anvendelse af L. 6-19-1 paa den, der, for at tilvende sig Assurance Gotgiørelse eller af anden svigagtig Aarsag, sætter Ild paa sit eget Huus. Fr. ang. Straf for Hverving til fremmed Krigstieneste i Danmark. Pl. ang. Delinqventomkostningers og andre offentlige Udgifters Ligning paa det frie Harts 3 b forn, 1819. 30 Jul. 13 Oct. forn, samt i hvad Forhold Ekov: og Molle skylds Hartkorn bor deeltage i de anførte Ud gifter. Pl. ang. Overovrighedernes Bemyndigelse til at bestemme Omkostningerne i offentlige Sa ger, dog Sallarier undtagne. Fr. ang. Forandring i Retsplejen i de Sager, som efter offentlig Foranstaltning anlægges mod Lovens Overtrædere. Fattige og Hospitaler. 1819. 25 Jun. 25 Jun. Fremmede. Pl. ang. Inddrivelse af de resterende Biedrag til Skole, Gjordemoder og Fattigvæsenet. Pl. om Fattigstatten i Khavn. 1819. 9 Jun. Fr. ang. Straf for Hverving til fremmed Krigstieneste i Danmark. Sæe og andre tamme Creature. 1819. 20 Apr. - 1819. 1819. - 24 Sept. Færøe. pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Henseende til de nationale Hestes Indsendelse til de aarlige Samlinger, og en noiere Control med hvorledes de holdes hiemme hos Udre derne, m. v. Pl. at i Khavn for Fremtiden ikke maae anlægges Koestalde, som vende ud imod Gaden. 11 Maj. 1. for. Færse, hvorved nogle Bestemmelser, ang. Pengevæsenet sammesteds, kundgiøres. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1 Oct. Pl. om Garnisons og Frederiks tydske Kirke og Menighed. B. Deres 11 Maj. 31 Jul, Boeliger, Gods og Indkomster. l., hvorved det forbydes at afhænde den paa Præstegaards: Jorder avlede Sæd paa Roden. Pl., hvorved det forbydes at sælge Torv af Embedsjorder, m. v. Gield. 1 . Gield. 7 Jan. 25 Jun. 23 Jul. 20 Oct. Handel. Pl. ang. Underholdningspengene til criminelle Fanger og Gields arrestanter. Pl. ang. Inddrivelse af de resterende Biedrag til Skoles, Gjordemoder og Fattigvæsenet. Pl. ang. nærmere Bestemmelse af den Fors trinsret, som er tillagt visse Fordringer. Fr. at betroede Retsgebyhrer og de dermed forbundne Afgifter kan inddrives ved Udpants ning, m. v. (1813 pl. 28 Sept, og 1816 Pl. 4 Jun. ans mærkes, som ugieldende). 1819. 15 Febr. Pl. om Formænd for Frugt og Wildthand- Tere. Indqvarteringen. 1819. 5 Maj. 16 Jun. 1819. - 1819. 1819. Island. 4 Maj. 21 Apr. pl. om Frifolkenes Indqvartering. Pl. ang. Ophævelse af Indqvarteringsfrihes den, m. v. pl. ang. Auctorisation af Siglefiorden i Øes fiords Syssel i Islands Nord og Øster-Amt, som Udliggersted, samt Tilladelse til Beseiling og Handel i 2 Aar paa Raudarhavn i Norder Syssel i fornævnte Amt. Pl. ang. Forlængelse af den bestemte Varsels tid, med hensyn til de Brag, som indstrande paa Island. II Maj. pl. for Island, hvorved nogle Bestemmelser, ang. Pengevæsenet sammesteds, fundgiores. Jøder. 5 Sept. Bekg. om Boldfomheder imod Medborgerne af den mosaiste Troesbekiendelse. Kirkernes Tilsyn, Indk., udgifter og Bygning. 22 Jan. Pl. om Kirkers Fritagelse for Communeafgifter.

I Oct, Pl. om Garnisons og Frederiks tydske Kirke og Menighed. B6 2 1819. 1819. 20 Oct. 1819. - - - - - Pl. ang. Bidrag til Fuldførelsen af Vor Frue Kirke i Khavn. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bors gere &c. II Jan. 15 Febr. 19 Febr. 31 Mart. 31 Mart. 28 Apr. 29 Oct. B. Gader, 1819. 28 Apr. - - - 1819. 9 Jun. 30 Jun. 24 Sept. Pl. om Enkers Ret til at fortsætte Mandens Næringsbrug. Pl. om Formand for Frugt og Vildthandlerne.

pl. om Khavns Municipalafgifter. Pl. om Taxten for Saugstiærere; ligel. 50 Sept. og 31 Dec. Pl. om Stadsmusicantens Tort; ligel. 30 Sept. 0g 31 Dec. Pl. om Ophævelse af Brolægnings: og Lygtes væfens Commissionen, m. v. Pl. om Indskrænkning i Adgang til de i Rescr. 26 Apr. 1816. 1 § nævnte Næringsveie, m. v. Pladse, Broer, Huse &c. Pl. om Ophævelse af Brolægnings- og Lyg tevæsens Commissionen, m. v. Pl. ang. Begunstigelser for dem, der i Aarene 1819 og 1820 paa øde eller afbrændte Tomter i Khavn opføre Bygninger, indrets tede for Familier af Middelstanden og de rin gere Klasser af Indvaanere. Pl. om Fortougsret for Skildvagter. 1. at i Khavn for Fremtiden ikke maa an Pl. ikke lægges Koestalde, som vende ud imod Gaden. Befg. om Kasten med Snebolde zc. og andre Uordener paa Gaderne. 11 Dec. C. Porte og Fæstnings Værker &c. 30 Aug. 1 Sept. Pl. om Ports og passagepengene i Khavn; ligel. 30 Sept. og 31 Dec. Extract af de om Port og Passagepengenes Oppes bersel ved Khavns Porte udganane Anordninger. (1736 Pl. 16 Jan.; 1806 Extract 5 17ov.; 1813 Pl. 31 Aug. og 1816 pl. 22 Jun, an mærkes, som ugieldende). Kiøbstederne. 1819. 8 Jun. Pl., hvorved det forbydes, at Kielderhalse og Trapper ved Bygninger i Kiøbstederne springe for vidt ud. Lands Land Militair:Etaten. 1819. 18 Mart. Pi. ang. hvorledes der bor forholdes, naar de til Linietropperne horende Reserver vil forandre Opholdssted udenfor Amtet. [ ] 9 Jun. 30 Jun. 10 Dec. Fr. ang. Straf for verving til fremmed Krigstieneste i Danmark. Pl. om Fortougsret for Skildvagter. Ceremoniel Regl. for Landmilitair Etaten. (1704 Forbud 10 Oct, anmærkes, som ugiels dende). Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 20 Apr. 1819. 18 Mart. Pl. ang. hvorledes der bør forholdes, naar de til Linietropperne hørende Reserver vil forandre Opholdssted udenfor Amtet. Pl. ang. nogle nærmere Bestemmelser i Hens seende til de nationale Hestes Indsendelse til de aarlige Samlinger, og en nøiere Control med hvorledes de holdes hiemme hos Udrederne, m. v. 9 Jul. 21 Aug. Pl. at Stykkudske, der ere overgaaede til Reserve Classen, maae nyde de samme Rettighe der med hensyn til at drive en Profession els ler Næringsvei, som ere tilstaaede Mandska bet ved Forstærknings-Bataillonerne. Pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Landsoldaterne f. 1817 og 1818 forstudsviis udbetalte Marschpenge. 16 Sept. Befg. at Vedkommende skal møde veb Sessionen pan Frederiksberg den 12 Oct. d. 2. Landvæsenet &c. A. i Danmark. 1819. 14 Jul. - 31 Jul. 3 Dec. Pl. ang. Delinqventomkostningers og andre offentlige Udgifters Ligning paa det frie Hartkorn, samt i hvad Forhold Skov og Melles skylds Hartkorn bør deeltage i de anførte Ud. gifter. Pl., hvorved det forbydes at sælge Tørv af Embedsjorder, m. v. Fr. ang. nogle noiere Bestemmelser i Henseende til Jordeiendommes Udstykning i Dmk. 8 b 3 1819. 1819. 31 Dec. pl. f. Dmk., indeholdende Bestemmelfer ang. Ligningen af de paa Hartkornet hvilende Com niune Afgifter. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. pl. om Betaling for Zarationsforretninger; ligel. 30 Sept. og 31 Dec. 1819. 51 Mart. - 31 Mart. 9 Jul. I Sept. Pl. om Taxten for Saugstiærere; ligel. 50 Sept. 08 31 Dec. Pl. at Stykkudske, der ere overgaaede til Res serve Classen, maae nyde de samme Rettige heder med Hensyn til at drive en Profession eller Næringsvei, som ere tilstaaede Mandska bet ved Forstærknings Bataillonerne. 1. om Haandværkssvendes Prøve. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 1819. 26 Febr. 31 Mart. No. 19. 1819. 31 Mart. 30 Jul. No. 33. 1819. 31 Mart. 1819. 2 Apr. 8 Oct. Pl. om Bager Taxten; ligeledes 31 Mart.; 28 Upr.; 28 Mai; 28 Jun.; 30 Jul.; 30 Aug.; 30 Sept. 08 31 Dec. Pt. om Bagepenge; ligeledes 30 Sept. og 31 Dec. Guldsmede. Pl. om Stadsguardeinens Betaling; ligel, 30 Sept. og 31 Dec. P1. om Forhøielse i Stadsguardeinens Taxt. Murmestere. Pl. om Betaling for Tarationsforretninger; ligel. 30 Sept. og 31 Dec. Pl. ang. Daglønnen for Muur- og Tommer svendene, m v. Pl. om Muur og Tømmersvendes Dagløn. No. 34. Møllere. 10 Mart. 51 Mart. l. ang 14 kpds Bismers Anskaffelse ved en Hver Molle, m. v. Pl. om Moller Taxten; liget. 30 Sept. og 31 Dec. No. 43. Seil, Slag og Compasmagere. 1819. 15 Sept Pl. om Geil, Flag og Compasmagernes Mesterstykke. No. 49+ - . No. 49. Slagtere. 1 Febr. 31 Mart. pt. em Slagter:Taxten; ligel. 31 Mart.; 12 Maj; 28 Maj; 30 Sept.; 29 Nov. 09 31 Dec. pt om Betaling for Slagtning; ligel. 30 Sept. 09 31 Dec. No. 58. Temmermestere. 1819. 31 Mart. 2 Apr. 8 Oct. pl. cm Betaling for Taxationsforretninger. Ligel. 30 Sept. 00 31 Dec. Pl. ang. Dagiennen for Muurs og Tommer svendene, m. v. pl. om Muur og Tommersvendenes Daglen. No. 62. Vognmænd. 1819. 13 Febr. Pl., hvorved Fr. 27 Jan. 1804, om Befor dringsvæsenet, 25, 26 og 27 §§ deels forans dres og deels nærmere bestemmes. 1 31 Mart. Pl. om Gadekiørsels. Taxten. Liget. 30 Sept. og 31 Dec. 31 Mart. 31 Mart. II Maj. 24 Maj. 17 Jul Pl. om Betaling for Ratterenovations Udførsel. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. Pl. om Skriverpenge til Matterenovations: Boghols deren. Ligel. zo Sept. Pl., hvorved Bestemmelserne i Pl. 23 Maj 1812, ang. Retourbefordring, og den i Pl. 9 Oct. 1813, om Betalingen for forte Tourer fra Khavn, ophæves og anderledes bestemmes. Pl. om Vognmandslangets Contoirer. Pl., hvorved Bestemmelsen i Pl. 15 Mai 1810 ang. den Vægt, som Vognmændene skal paatage ved Befordringen af pakkeposten, forandres.

25 Sept. 1. ang. Vognmandstaxten for Oct., Nov. og Dec. 1819, samt om Postillionernes Driffe penge. 13 Nov. 1 Dec. 25 Dec. Pl. ang. Leien af Biener og Offenbakkervog ne, naar Vognmanden dertil leverer Ruf eller Overfaldslæder. Pl. om Betalingen for Renovations udførelse i Las trintønder. (+) Pl. ang. Vognmandstaxten for Jan., Febr. og Mart. 1820. (1810 Pl. 15 Maj og 1813 PI. 9 Oct. an mærkes, som ugieldende). 364 Leie Leie og især Huus-Eiere og Leiere. 1819. 8 Mart. 1. om tvende Flyttedage i Khavn. (1799 Pl. 1 Jul.; 1812 Pl. 29 Febr. og 22 Maj; 1813 Pl. 15 Mart, og 1814 Pl. 20 Apr. anmærkes, som ugieldende). Maal og Vægt samt Vragning. 1819. 29 Jan. - - - 3 Febr. 10 Mart, 31 Mart. 31 Mart, 31 Mart. - 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 31 Mart. 30 Sept. pl. ang. forbeiet Betaling for Salt og Kuldragerne. pt. om forhøiet Taxt for Favnemaal. Pl. ang. 14 Lpds Bismers Anskaffelse ved en Hver Molle, m. v. pt, om Betaling for Justering af Maal og Bægt. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. pl. om Taxten for Salts, Kule, Kalk: og Kridt. maaling. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. pl. om Taxten for Favnsættere og Læssere. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. pl. om Taxten for Steenmaatere. Liget. 30 Sept. og 31 Dec. pl. om Taxten for Korndragere. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. pl. om Taxt for Kornmaaling. Liget. 30 Sept. og 31 Dec. Pl. om Vippepenge. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. pl. om Betaling for Bragning. Ligel. 30 Sept. og 31 Dec. pt. om Betaling for Favnemaal. Ligel. 31 Dec. Medicinal Væsenet. 1819. 31 Mart. - - 25 Jun. Pl. for de danske Vestindiske Øer, ang. Bac cinationen. Pl. ang. Inddrivelse af de resterende Bidrag til Skole, Gjordemoders og Fattigvæsenet. 4 Aug. Fr. ang. Forpligtelse til at sørge for at frelse Stindode og Andre, som ere i Livsfare. 27 Aug. 1. om en nærmere Bestemmelse i 15 § af Regl. for Giordemodervæsenet af 21 Nov. 1810. Myntvæsenet. 1819. 11 Jan. Befg. ang. Udmyntning af Specier og Rbdlere ved de Kgl. Mynter for privat Regning, mod nedsatte Myntomkostninger. 1819. 1819. 31 Dec. Befg. at Enhver fremdeles og indtil videre kan erholde Species og Rbdlere udmyntede ved de Kgl. Mynter, imod at erlægge nedsatte Myntomkostninger. Opløb og Tumult. 1819. 5 Sept. -W 6 Sept. 6 Sept. 7 Sept. 8 Sept. 29 Oct. • Nov. Bekg. om Boldsomheder imod Medborgerne af ben mosaiste Troesbekiendelse. Bekg. om Belønning for Angiverne af Ophavsmæns dene til disse uordener. (†) Kgl. Bekg. i Anledning af de ikhavn udøvede Voldsomheder. Bekg, om at lukke Porte &c. Kl. 8 og at holde des res Tyende &c. hiemme. pl. at ingen Sveindrullerede eller Skibsfolt maae lade sig finde paa Gaden efter Kl. 8 om aftenen. Befg., hvorved Betg. 7 og 8 Sept 1819 igientages. Befg. om Ophævelse af Bekg. 29 Oct. 1819. Pest: Foranstaltninger formedelst samme. 1819. 6 Oct. Pl. ang. Straf for Overtrædelse af Bestems melserne i Qvarantaine-Fr. 8 Febr. 1805 ang. Landsætning fra Skibe, som komme fra umis tænkelige Steder. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1819. 19 Febr. Pl., som forandrer Rescr. 6 Apr. 1742 ang. Anvendelsen af Politiebøder, m. v. 19 Febr. pl. ang. Behandlingen af nogle Sager, det Khavnske Vandvæsen betræffende. 25 Febr. pl. om Rolighed i Skuespilhuset. 20 Oct. Fr. ang. en summarist Procesforms Indførelse i de private Sager, som angaae Fornærmels fer i Ord og Gierning. II Dec. Befg. om Kasten med Sneebolde c. og andre Uordener paa Gaderne. Post-Væsenet. 1819. 22 Maj. Pl. ang. Ophævelse af den hidtil bestaaende Frankotvang i Henseende til Forsendelse af Breve og Pakkepostsager mellem Danmark tilligemed Slesvig samt Holsteen, og Lauens borg. 65 1819. 1819. 17 Jul. Pl., hvorved Bestemmelsen i pl. 15 Maj 1810 ang. den Vægt, som Vognmændene skal paa. tage ved Befordringen af pakkeposten, foran- - dres. 14 Dec. (†) pl. ang. Forandring i de v. Pl. to Mart. 1800 Lit, E foreskrevne Bestemmelser, ang. hvorledes skal forholdes med de ved Postcon toirerne som uindløste henliggende Pengebreve og øvrige med Pakkeposten ankomne Sager. Reisende, samt fri Skyds og Konge-Reiser. 1819. 13 Febr. Pl., hvorved Fr. 27 Jan. 1804, om Befor dringsvæsenet, 25, 26 og 27 §§ deels foran dres og deels nærmere bestemmes. - - 11 Maj. pl., hvorved Bestemmelserne i Pl. 23 Maj 1812, ang. Retourbefordring, og den i pl. 9 Oct. 1813, om Betalingen for forte Tourer fra Khavn, ophæves og anderledes bestemmes. (†) Taxt f. Overfarten ved Rørvig. (†) Taxt for Færgefarten mellem Boer og Mellerup. 18 Sept. 18 Sept. 25 Sept. 13 Nov. 1. om Vognmandstaxten f. Oct., Nov. og Dec. 1819 samt om Postillionernes Driffe penge. Pl. ang. Leien af Biener og Offenbakkervogs ne, naar Vognmanden dertil; leverer Ruf eller Overfaldslæder. (1813 Pl. 9 Oct. og 1818 Færgetaxt 18 Jul. (for Rørvig) anmærkes, som ugieldende). Rentekammeret, Kgl. Regnskabs-Beriente &c. 1819. 14 Jul Fr. ang. de Amtsforvalterne i Danmark for Statters og andre Afgifters Afskrivning til lagte Skriverpenges Ansætning i Solv. (1812 Pl. 23 Jul. anmærkes, som ugiels dende). Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1819. 19 Febr. Pl. ang. Behandlingen af nogle Sager, det Khavnske Bandvæsen betræffende. 1819. - . 2 Jun. Pl. ang. Sager, der ere anticiperede til Fo retagelse ved Høiesteret, eller hvori Opreiss ning er meddeelt. II Aug. 13 Oct. 20 Oct Fr., indeholdende nærmere Bestemmelser, ang. Mulcten for unødig Trætte. Fr. ang. Forandring i Retspleien i de Sager, som efter offentlig Foranstaltning anlægges mod Lovens Overtrædere. Fr. ang. en summarist Procesforms Indførelse i de private Sager, som angaae Fornærmels ser i Ord og Gierning. (1807 Pl. 23 Jan. anmærkes, som ugiels dende). B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. 1819. 9 jul. Pl. ang. Forhøielse af Betalingen for Tilfi gelser til Mode for Forligelses: Commissio 30 Jul. 20 Oct. nerne. Pl. ang. Overovrighedernes Bemyndigelse til at bestemme Omkostningerne i offentlige Sas ger, dog Sallarier undtagne. Fr. at betroede Retsgebyhrer og de dermed forbundne Afgifter kan inddrives ved Udpants ning, m. v. (1802 Pl. 10 Dec, anmærkes, som ugieldende). Statter: D. Havre, Hoes og Balm-Leverancer. 1819. 21 Oct. pl. ang. Repartition af den extraordinaire Bekosta ning paa Fourages Unffaffelle efter Fr. 28 Jul. 1784 til de i Dmk indquarterede Gavallerie og andre Res gimenter og Corpser fra 26 Oct. 1818 til 26 Oct. 1819. H. Andre, meest ertraord. Skatter i Danmark. 1819. 20 Oct, Pl. ang. Bidrag til Fuldførelsen af Vor Frue Kirke i Khavn. 27 Det. pl. ang. Gotgiørelse til vedkommende ydere for en Deel af de Biedrage, som ved pl. 24 Maj og 18 Aug. 1814 forskudsvis bleve udskrevne i Dmk i Uns ledning af daværende Conjuncturer og til Betaling for nogle til de i Holsteen da liggende Keisert. russ fiste Troppers Forsyning reqvirerede Fornødenheder. 1819. 1819. 3 Nov. - 22 - Dec. 31 Dec. pl. at Extraafgiften paa udførselen af Kornvarer m. m. er ophævet indtil udgangen af Karet 1820. Pl. ang. hvor stor en Deel for Eftertiden i hvert Qvartal skal erlægges af Landskatten i Dmk. Pl. f. Dmk, indeholdende Bestemmelser ang. Ligningen af de paa Hartkornet hvilende Com mune Afgifter. Skoler og Ungdommens Underviisning. 1819. 25 jun. Pl. ang. Inddrivelse af de resterende Bidrag til Skole, Gjordemoders og Fattigvæsenet. Stemplet Papir. 1819. 20 Nov. Pl. ang. det stemplede Papir i Danmark for Aaret 1820 og den følgende Tid. Seefarende. 1819. 21 Apr. 21 Apr. - - 3819. 5 Maj. I Sept. 6 Oct. 26 Oct. pl. ang. Forlængelse af den bestemte Barfels. tid, med hensyn til de Brag, som indstrande paa Island. pl., som ophæver Pl. 4 Jun. 1817 om algierske Soepasses Erhvervelse for Skibe, fem befeile Fat vandene paa hiin Side Dower og Calais eller af Drkenserne. Pl. at den indenlandske og indenrigske Fragts fart med Skibe af 15 Commercelæsters Drægs tighed og derunder ene maa føres med de Kgl. Undersaatters Skibe. Pl. ang. Straf for Overtrædelse af Bestem melserne i Qvarantaine: Fr. 8 Febr. 1805 ang. Landsætning fra Skibe, som komme fra umistænkelige Steder. (†) Pl. ang. hvormeget Grønsunds Lotser indtil videre skal betales for Udlotsning fra Gron fund. (1817 Pl. 4 Jun. anmærkes, som ugiels dende). Soe Militair-Etaten og Holmen. 9 Jun. Fr. ang. Straf for Hverving til fremmed Krigstieneste i Danmark. (1704 Forbud 10 Oct. anmærkes, som ugiels dende). Tolds Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 1819. 3 Nov. pl. at Extraafgiften paa udførselen af Kornvarer m. v. er ophævet indtil udgangen af Karet 1820. B. i Særdeleshed. 1819. 2 Apr. Fr. ang. Redsættelse i Udførselstolden af Heffe TO 3 Nov. og Qvæg. pi. at Extraafgiften paa udførselen af Kornvarer m. v. er ophævet indtil udgangen af Maret 1820. Tractater &c. 1819. I Sept. (†) Convention mellem K. af Danmark og K. af Sverrig og Norge. Veie. 1819. 10 Febr. 22 Jun. Fr. ang. nærmere Bestemmelse af Tayten for Passagepengene ved Bommene paa de nye Lan deveie i Danmark. Pl. ang. Repartition af Bekostningerne paa de nye Hovedlandeveie, samt Broers og Steenslufers Anlæg i Dmt, m. v., f. 1818.. (1813 pl. 18 Sebr. og 1816 Sr. 13 Mart, anmærkes, som ugieldende). Vertshuse og Kroehold samt Brændeviinsbr. 1819. 21 Aug. Pl. ang. Fortolkning af Fr. 2 Aug. 1786 i Henseende til de Brændeviins Redskaber, hvis Besiddelse, m. v., paadrager Straf efter bes meldte Frs 3, 4 095 §§. Vestindien og Guinea. 1819. 31 Mart. Pl. for de danske vestindiske Øer, ang. Baccis nationen. Æresager. 1819, 20 Oct. Fr. ang. en summarisk Procesforms Indfes relse i de private Sager, som angaae For nærmelser i Ord og Gierning. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/403 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et. notagtigt Ud tog af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almina delighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVIII Deels 3 die Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1820. Kiøbenhavn, 182 1. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Georg F. Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/405 Frederik VI Forordninger for 1820. 1820. Pl., hvorved Høieste-Rets Assessor A. C. Kierulf be. 4 Jan. kiendtgiør, at da Kongen d. 1 Jan. 1820 har udnævnt ham til Politiedirecteur i Khavn og Justitiarius i Khavns Politieret, saa har han Dags Dato overtaget alle de disse Embeder vedkommende Forretninger (*). p. 238. Pl. for Danmark, at intet Skiode paa 12 Jan. nogen fast Eiendom maa tingleses, forinden resterende Bankhæftelses Renter, Kgl. Skatter og Commune Afgifter, der hvile paa Eiendommen, ere betalte (**). [E. 2. p. 65] (†). Cancell p. 3. Gr. For at fiffre Kjøbere af faste Eiendomme med Hensyn til de paa Eiendommene hæftende resterende Skatter og Afgifter, og derhos tillige befordre de offenta lige Afgifters Erlæggelse, befales hermed Følgende: E c 2 I.) (*) Gfe Rescr. 5 Jan. 1820.(Colleg. Zidend. f. 1820 p. 63). (**) See Canc. Br. 26 Sept. 1820 (Colleg. Zidend. f. 1820 P. 734). (†) Saavel ved denne, som de følgende Anordninger, henvises saaledes til det pagina i Collegial Tidenden for a820, hvor Motiverne til Anordningen ere fremstillede. Fr.om Attester f. Skieders Læsning 1-2 §. 12 Jan. 21 Jan, 1.) Intet Skjøde paa nogen fast Eiendom maa antages til Læsning i Retten, forinden det med Attest, fra Vedkommende er godtgjort, at alle forfaldne Bankhæftelses Renter, Kgl. Skatter og Commune Afgif- 2.) Fors ter, som hvile paa Eiendommen, ere betalte. ommeldte Attester bør udstædes uden Betaling, fors. saavidt ikke de Vedkommende, i allerede gjeldende Bes ftemmelser, maatte have Hjemmel til Godtgjørelse for saadan Attestes Meddelelse. Cancellie-Pl. (Resol. 12 Jan.) at Kongen, paa Cancelliets Forestilling, har resolveret: At de Fors liig, der indgaaes ved Retterne, herefter, ligesom de ved Forligelsescommissionerne afsluttede Foreninger, skal have Executionskraft (*). [C. T. p. 110]. p. 4. 25 Jan. Cancellic-Pl. for Danmark (Resol. 12 Jan.) at det Bud ved en Auction, som ikke antages inden 6 Uger efter Auctionen, ikke skal forbinde den Bydende, med mindre det, i de tilbørligen bekjendtgjorte Auctions: Conditioner, udtrykkeligen er betinget, at den Bydende skal staae ved sit Bud i længere Tid, og at denne Regel skal være gjeldende, saavel naar intet Hammerslag er skeet, men nye Auction skal foretages, som og, naar Hammerslag paa nærmere Approbation har fundet Sted. [C. T. p. 81]. p. 5. 28 Jan. 28 Jan. 31 Jan. Raadstue.Pl. om Bager Taxten. p. 163. Raadstue.Pl. om Taxten f. Orekjød. p. 164. Naadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 12 Jan.) at 1mo). hvert medlem af noget Laug eller nogen Corporation, der er berettiget til selv at borts bære fine Liig, som, naar han tilsiges at mede, fligt Tilfælde udebliver, skal erlægge en Mulkt af 4 Rbdlr (*) Gfr. Cancellie. Br. 22 Apr. 1820 (Colleg. Sidenb. f. 1820. No. 25 P. 359). Pl. om Lauges c. Liigbæring. Rbblr i Solv til Laugets eller Corporationens Kasse; 31 Jan. men dersom han kommer forfildigt, dog ei over \ Time efter den bestemte Tilsigelsestid,, I Nodir Sølv, med mindre han i noget af disse. Tilfælde paaberaaber lovligt forfald, og i første Tilfælde tillige betimeligen, det er i det mindste 4 Timer før det bestemte Klokkeslet, anmelder samme, eller godtgjør, ei hertil at have været istand; og bliver i saa Fald, saafremt Tvist opstaaer, Rigtigheden af hans Andragende at bedomme af Politieretten; og 2do), at den, der udebliver, bør være den første mand til at staae for Liigbærer-Touren næste Gang. p. 166. Raadstue Pl. (Resol. r9 Jan. bekg. Khns Magis 31 Jan. ftrat v. E. Br. 25 Jan.) at Municipal Afgifterne for Khavn, med Undtagelse af Fattigskatten, maae for 1820 opkræves saaledes: 1.) Borgervæbningsskatten med. 12424 Rbd. Sølv. 2.) Indqvarteringsskatten 3:) Renovationsstatten. 4.) Vægterskatten 5.) Lygteskatten + + 4 36526 - 4 35500 + 51863 - 16000 + 18000 - 58. 6.) Sprøiteskatten 7.) Broelægningsskatten for Sta dens og dens Indvaaneres Ans deel. 8.) Vandskatten og 9.) Næringsskatten.. [E. T. p. 88]. p. 167. 34000 1 4 30000 + + . 68000 Kgl. aabent Brev, indeholdende Tillæg til 4 Febr. den Nationalbanken under 4 Jul. 1818 forundte Octroy. Cancell. p. 6. Efr. Pl. 22 Febr. 1820 (*). Gr. Ligesom Kongen har bemyndiget Nationals banken til en fremskyndet Inddragelse af Rigsbanksed= € € 3 lerne, (*) Og Nationalbankens Bekg., om et Indlaan, 4 Febr. 1820 (Colleg. Zidend. f. 1820, p. 113). Aab. Br. om Tillæg t. N. Bank. Detr. 1-2 §. 4 Febr. lerne, sigtende til at fremme og vedligeholde bemeldte Sedlers Pariværd, saa har han og, for at sætte Ban fen i Stand til at udføre ovennævnte for det Almindes Tige vigtige Djemed, tilstaaet samme følgende Benaade ninger: 1.) I de Dele af Bankrenterne for Hæftet. ferne i Jorder og Tiender i Danmark, som Banken, efter dens Octroys 14§, altid var pligtig at anvende til aarlig Seddel-Inddragelse, skal først afgaae Ren, ten af det Laan, Banken til foranmeldte Seddel: Ind. dragelse optager, saavelsom den Capital, der efter Lodtrækning aarlig derpaa skal afdrages, saaledes, som Bantens forenede Bestyrelse bestemmer samme i Forhold til Laanets Størrelse. Resten af de ovenmeldte Dele af Bankrenterne for Hæftelserne i Jerder og Tiender i Danmark stal, saalænge Coursen ikke er 212 eller derunder, ubetinget anvendes til Seddel: Inddragelsen, hvorimod det skal staae Bestyrelsen frit for, enten Geursen er over 212 eller ikke, at anvende det Overskydende af Bankens ovrige Indtægter paa den Maade, som til Bankens Tarv ansees at være tjenligst. Ligesaa skal Bank-Bestyrelsen, naar Cours sen er 212 eller derunder, have Ret til samme winds skrænkede Anvendelse af hvad der efter Renters og Capi (tal-Afdrags Betaling maatte blive tilovers af fornævnte Dele. 2.) Frembeles tilfiger Kongen herved 23anken, at samme, efterat Seddel.Inddragelsen, i Overeensstemmelse med bemeldte Octrops 6§ Sitr. B. No. 1, er fuldendt, skal vedblive at oppebære Rens terne af de Dele af Behæftelsen paa Jorder og Tiender i Danmark, i Forhold til den Sum, som ved Laanet er indkommen og tilintetgjort; saa at Banken holdes aldeles skadesløs for alt det Tab og den Udgift, samme i Anledning af ovenmeldte anticiperede Seddel Inds Aab. Br. om Tillæg t. N. Bank. Octr. 2 §. Inddragelse maatte lide. Hvilket herved kundgjøres, 4 Febr. som Tillæg til den Nationalbanken under 4 Jul. 1818 forundte Octroy. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 8 Febr. 12 Jan.) ang. Tolden paa forskjellige hvide Bomuldss Manufacturvarer. (Indeholdes i Pl. 5 Sept. 1820). p. 8. Fr. for Danmark, at Jorddrotter inden 9 Febr.. vis Tid skal meddele Fæstebreve paa deres fæstelebige Bøndergaarde. [E. T. p. 153]. Cancell. p. 9. Gr. Kongen har fundet det fornødent at give den Jorddrotterne, efter de gjeldende Love, paaliggende Pligt at bortfæste deres Bøndergaarde, nogle nærmere Bestemmelser, der kan tjene til neiagtigen at overholde foranførte Pligt, uden at der dog nægtes Forddrotterne tilstrækkelig Tid til at varetage deres Tarv ved Gaardes nes Bortfæstning. I hvilken Henseende følgende befales: 1.) Naar en Bondegaard bliver fæsteledig, skal Jorddrotten være befeiet til, i det første Aar derefter, at overlade Gaardens Brug til en anden uden formeligt Fæste, under saadanne Vilkaar, hvorom Parterne inds byrdes kan blive enige. 2.) Men, dersom Jords drotten ikke inden 14 Dage efter Aarets udløb uds stæder lovligt fæstebrev med vedføiet Synsforretning over Gaard og Besætning og ligeledes vedfoiet Hoveries fortegnelse, bør han, til vedkommende Fattigkasse, bøde 20 Rbdir Selv for hver Tønde Hartkorn, hvoraf Gaara den bestaaer. Herved bliver det at iagttage, at det Hartkorn, Gaarden udgjør over hele Tender, regnes for en heel Tønde, naar det beløber sig til Tende eller derover, men ellers ikke regnes med. 3.) Lige Mulet erlægges for hvert Aar Gaarden fremdeles henstaaer fæsteledig. 4.) Foranførte Regler skat og være anvendelige, med Hensyn til de allerede fæstes € 4 ledige Pl. om Tiden t. Fæstebrevès Givelse. 4-7 §. za 9 Febr, ledige Gaarde; dog at ingen Tiltale efter denne Ana ordning skal finde Sted, saafremt Jorddrotten, inden 6 Maaneder fra sammes Kundgjørelse udstæder lovligt Fæstebrev, uagtet eet War fra den Tid, Gaarden blev fæsteledig, tidligere maatte udløbe, eller endog allerede er udløbet. 5.) Forsaavidt det Tilfælde, matte indtræffe, at ingen duelig fæster vil lade sig finde til, paa billige Vilkaar, at antage Gaarden, vil det, it og alt, have sit Forblivende ved den om denne stand under 25 Mart. 1791 ergangne Anordmag Ogsaa følger det af sig selv, at det i 2 og 3 es stemte Ansvar bortfalder, naar Jorddrotten ved Proces angaaende foreløbig Fæsteaccord, eller af anden lignende Aarsag, er fat ud af Stand til at bortfæste Gaarden inden eet Aar. I saa Fald vil det være nok, at han bortfæster samme inden 6 Maaneder, efterat saadan Hinbring er hævet. I øvrigt træder Forpagtning, un der de i Sr. 15 Jun, 1792 11 § fastsatte Betingelser, i Stedet for Fæste. 6.) For at tilveiebringe et paalideligt Tilsyn med denne Anordnings Overholdelse, skal det være Pligt for Præsterne, ved at afgive de i Fr. 6 Jun. 1769. 6 § og Rentekammerets Circulaire 6 17ov. 1792, foreskrevne aarlige Attester, tillige at meddele Attest om de i Aarets Lob ledigblevne Fæstes gaarde, med Bemærkning af Tiden, da Fæsteledigheden er indtraadt. 7) Ligeledes skal og Jorddrotter. ne, forinden de overlevere deres Fæsteprotokoller til det befalede Eftersyn af Amtmanden, i Protocollen attes stere, om nogen Gaard paa deres Godser er fæsteledig, og til hvilken Tid saadant er indtruffet. Dersom der i flig Attest findes nogen Uvigtighed, ber Jorddrotten herfor erlægge Boder til vedkommende Fattigkasse fra 50 til 200 Rbolt Solv, og ansees tillige efter 2 og 3 §§, forx saavidt disse Lovbud ere overtraadte. Fr. Fr. om Grændsetoldvæsenet. Fr- ang Toldvæsenet ved Toldgrændsen 16 Febx. imellem Torre. Jylland og Hertugd. Slesvig [E. I. P, 257]. Gen. Toldkammer og Commerce - Coll. P. 12. Gr. Ligesom Kongen ved Fr. 2 Apr. 1819 har betydeligen ne sat den forhen anordnede Udførselstold for Heste og Hornqvæg, saaledes har Han, for ydermere at lette Sine Underfaatter Udførselen af Hefte og Qvæg fra Nørre: Jylland, oprettet et nyt Toldsted ved Greds stedbroe og tilladt flere. Førselsveie til og fra Toldstes derne for toldbare Varer samt Heftes og væg-Trans porterne. Ogsaa har Han lettet Yderne Erlæggelsen af Toldafgifterne for Heste og Hornqvæg ved at fastsætte visse Vilkaar, under hvilke de, uden Hensyn til om Eres aturene mueligen skulle føres tilbage til Jylland eller ikke, maae være berettigede til at fordre Credit paa. samme, Til Beqvemmelighed for Beboerne ved Told=" fjellet har Kongen besluttet at indskrænke de anordnede Eftertællinger af deres Hefte og Hornqvæg til herefter ikkun at skulle foretages 2de Gange aarligen, ligesom Han ogsaa vil tillade, at der paa de 4 mindre Over. fartssteder man oppebæres Consumtionen af saadanne mindre Partier Brændeviin, som Beboerne paa den nor dre Side af Skjellet hente fra det Slesvigste til deres eget Brug. Endvidere har Han til Lettelse for Reis sende og Andre, som ikke føre toldbare Creature eller Varer med sig, for disse tilladt Passagen over Grænds sen paa de 4 mindre Overfartssteder, der efter de hidtil gjeldende Anordninger ikkun stode aabne for Egnens Beboere. Endelig har Han neiere foreskrevet hvad der bør iagttages ved Creatures og Varers Udførsel og Fors toldning. Da Han nu har fundet det nødvendigt, om dette samlede Grændsetoldvæsen at lade udgaae dens ne Fr., saa befales, som følger: € < 5 1.) Fr. om Grændsetoldvæsenet. 1-3 §. 16 Febr. des: 1.) Colding Sjord, Colding. Nae og Konge, 2aen norden for Ribe udgjøre Toldgrændsen imellem Morre Jylland og Hertugdommet Slesvig, og i det Land:District imellem begge disse Aner i Veile-Amt, fra Golding Waen ved Dollerup til Konge-aen ved Houtrup eller, Faarekrog, vises Stjellet ved Grændse pale. 2.) For at kunne føre det fornødne Tilsyn med Ubførselen af Heste og Hornqvæg, skal de hidtil anordnede Optællinger af samme hos Beboerne nat mest ved Grændsen vedblive, og forholdes dermed saate: A.) Alle Zeste (hvorunder her, som overalt i denne Fr., forstaaes Hingste, Hopper, Ballaffer og Fol) og alt Hornqvæg, som tilhøre Beboerne i Ops tællingsdistrictet, d. e. Districtet norden for Tolds fjellet i een Miils Afstand fra samme, den Deel und tagen, som ligger østen for Landeveien fra Veile til Colding, skal 2de Gange aarligen, nemlig om Fors aaret og om Efteraaret, af vedkommende Grændsetold. betjente eftersees, tælles og i dertil indrettede Optal lingsbøger antegnes, da ogsaa enhver, hos hvem Ops tælling steer, skal meddeles en Bog, hvori af Betjenterne under deres Haand skal med tilstrækkelige Kjende mærker anføres, hvilke Creature for ham ere angivne og i Optællingsbogen anførte. B.) Med alle Heste og alt Hornqvæg, som tilhøre Beboerne i Brændingsdiftrics tet, d. e. Districtet sønden for Toldsfjellet i een Miils Afstand fra samme (hvorunder ogsaa den Deel indbes fattes, der ligger esten for Veien fra Colding til Soelund, indenfor een Miiis Afstand fra Colding-Fiord), forholdes paa samme Maade, og skal derhos disse Creas ture mærkes med et Brænde, Hestene paa Halsen og Hornqvæget paa et af Hornene. Eiernes Optællingsbeger tal stedse paa deres Boepæl ligge til Eftersyn for de Kgl. Grændsetoldbetjente. 3.) Naar Be. boerne Fr. om Grændsetoldvæsenet. 3§. A Boerne i Optællingsdistrictet vil forøge eller formindste 16 Febr. deres saaledes optalte og antegnede Besætninger, da skal dette forud anmeldes, og ved Forøgelsen de tilkommende Ereature tillige forevises, paa den vedkommende Grændsecontrolleurs Beepeel, samt derom den fornødne Anførsel see saavel i Controlleurens som Eierens Optællingsbog. Skal et Creatur bortføres fra Besæt. ningen, da maa saadant, under Confiscations Straf, ikke skee førend Eierens Optællingsbog har været foreviist for og med den fornødne Anførsel er kommen tils bage fra Grændse controlleuren, men det skal, under en Mulct af 5 Rbdlr rede Sølv, være bortført inden den Tid, som ved Antegnelsen i Bogen fastsættes. I Bræn dingsdistrictet maa ingen føre noget Creatur til sin Boepæl eller Jord, forend samme er mærket med det anordnede Brænde, samt ved den vedkommende Controlleurs Boepæl forevist og antegnet i Bøgerne. Hels ler ikke maa noget Creatur føres bort fra Besætnins gen, forinden saadant er anmeldt og antegnet. For fildig Anmeldelse ansees som ingen Anmeldelse. Uans meldt forøgelse eller formindskelse af Beboernes Besætning i Optællingsdistrictet virker Confiscation af de overtallige Creature eller af de Manglendes Værdie. J Brændingsdistrictet foranlediger den uanmeldte Forøgelse Creaturenes Confiscation, saafremt de ikke enten ere indbrændte som henhørende til andre Beboeres Besætning i Districtet, eller og det ikke tilstrækkeligen bevises, at de ere tilførte fra Besætninger senden for Brændingsdistrictet; i hvilke tvende Tilfælde der for hvert Creatur ikkun bødes 2 Rbdlr r. Solv. For uans meldt Formindskelse af Besætningerne i dette District bødes 1 Rbdlr r. S. for hvert Creatur. Hverken for Optælling, Til- eller Fraskrivning, Bevisers Meddelelse til Eierne, eller for Brænding er nogen Slags. I Stria Fr. om Grændsetoldvæsenet. 3:5 s. 16 Febr. Skriverpenge eller Sportel at erlægge til de Kgl. Betjente. 4.) Meb Besætningerne i Byerne Colding og Ribe skal forholdes saaledes, som for Optællingsdistrictet er anført; det fornødne Opsyn i denne Henseende varetages af Kongens i disse Byer ansatte Toldinspecteurer og Berjente. Ribe stal Optællingerne, m. v., ifte ales ne angaae Heste og Hornqvæg, men ogsaa alle andre til Grændsetold ansatte Creature. J Colding skal de Ereature, som Eierne vil lade græsse paa de, senden for Byen beliggende og samme tilhørende, Marker, af Grændse controlleuren i Byens søndre Port forsynes med et eget Brænde, og maae de ikkun saaledes mærkede frit udgaae til disse Marker. 5.) Naar Creature (hvorunder forstaaes saavel Heste som Hornqvæg, stort og smaat, samt Sviin, Faar og deslige) udføres over Toldgrændsen fra Torre-Jylland til Hertugdommene, skal deraf betales den ved Fr. for Danmark 2 Apr. 1819 fastsatte Told. Fra Grændsetoldens Erlæggelse ere befriede: a.) de Creature, som føres over fra den søns dre til den nordre Side af Skjellet; b.) de, der henhøre til Beboernes Besætning paa den nordre Side og fores over til den søndre Side, forsaavidt de beviisligen koms me igjen tilbage til den nordre Side; hvilket sidste ogsaa gjelder om c.) de Heste, som Reisende, der passere fra den nordre til den søndre Side, bruge til deres Befordring; d.) de Heste, som Reisende ved at passere sen der fra have til deres Befordring indført til Nerre-Jyls land og igjen tilbageføre; .e.) de Creature, som fra Norre-Jylland udføres over Skjellet til Brug, Besæts ning eller Slagtning i Byen Ribe, hvilke mod Rückats test og fornøden Sikkerhed for sammes Tilveiebringelse maae toldfrit passere Grændsen, hvorimod af de Creature, som fra denne Bye afhændes til andre Steder sens den for Grændsen, skal ved Udførselen derfra erlægges den Fr. om Grændsetoldvæsenet 5:7 § den anordnede Grændsetold; f. Militaires Tjenestehes 16 Febr ste, naar de ere forsynede med fornøden Marschordre. 6.) Naar Heste eller Hornqvæg udføres fra Norre-Jyls land til Hertugdommene, og Vedkommende maatte finde det besværligt strax ved Udførselen at betale Tolden, enten fordi Udredelsen falder dem byrdefuld forinden Creaturene ere affatte, eller fordi de ikke vide, hvad de deraf maatte føre tilbage sem usolgt, da maa det være tilladt, at de enten deponere Tolden ved Udgaaende, imod at faae den igjen for det som de føre tilbage til Jylland, eller ogsaa at de erholde Credit paa Tolden imod for samme at stille saadan Sikkerhed, som herefter nævnes. Denne Credit vil Kongen for de Creature, som udføres til Salg paa Markeder i Hertugdommene, have fastsat til 4 Uger fra Udførselsdagen, for dem, som om Foraaret udføres til Græsning, til 4 Maaneder, og for dem, som om Efteraaret maatte udføres til Opstalds ning, til 6 Maaneder. 7.) Saadan Credit fat enhver Fortoldende være berettiget til at fordre, naar han hos Toldkassereren deponerer en, i behørig Form tinglast, Selvskyldner Caution for de credite rede Afgifters skadesløse Betaling, hvilken Caution maa være udstedt af en i Danmark eller Slesvig eller Hols sten boesat Mand, og af Stedets Øvrighed paategnet Attest om Cautionistens Fuldmyndighed og Vederhæf tighed samt om Underskriftens Rigtighed. Disse Caus tioner maae, da de skal afgive fuldkommen Sikkerheb for de forfaldne Afgifter, tillige indeholde, at de i Mans gel af prompte Betaling uden noget Segsmaal bes grunde Kravets Inddrivelse ved Rettens Middel. kan enten lyde paa Afgifterne af et bestemt Untal Cres ature, eller paa Credit indtil en vis navngiven Sum; lyde de endvidere paa en bestemt Tid, da gjelder saadant ikkun om den Tidspunkt, efter hvilken ingen nye Credit De maa Fr. om Grændsetoldvæsenet 7-9 §. 16 Febr. maa forundes paa Grund af Cautionen, men det med. fører ingen Forpligtelse for Toldvæsenet, inden sammes Udløb at gjøre det muelige Krav gjeldende hos Cautios nisten for den, i Cautionens paalydende Tid tilstaaebe, Erebit. Hvor slige Cautioner ikke tilveiebringes, der mas det være Toldkassererne tilladt, dog paa deres eget An- og Tilsvar, at bevilge den bestemte Credit imod at Yderne, for Rettighedernes Erlæggelse til Forfaldstiden, stille dem saa. ban Sikkerhed, som de maatte ansee tilstrækkelig. 8.) Ved Creatures og Varers Udførsel skal, foruden Toldafgifterne til Kongens Kasse, erlægges til Grænds setoldvæsenets Betjente følgende Sportler, i hvis her anførte Beløb Forhøielsen efter Fr. 7 Apr. 1812 er indbefattet, nemlig: Imo). Af Varer 6 pбt. af Toldens Beløb, eller hvilke andre Sportler der for Varers Fortoldning herefter vorde fastsatte ved de als mindelige Toldanordninger; 2do). Af levende Creature: a). af Heste, Dren, Keer, Qvier, à Stf. 15 Rbß. r. S. b). af Sviin, Faar, Kalve, Fol, Gies der, a Stk. 5 ß. r. S. 3tio). For hver Passeers seddel paa Varer eller Creature, som ere frie, roß. t. S. Ligesom ved Varernes Clarering betales disse Sportler strap ved Creaturenes Udførsel, uden Hensyn til Credits ten paa Tolden eller dennes Tilbagebetaling ved Repass fering. Andre eller flere end de her anførte Sports ler maae ikke til nogen af de Kgl. Betjente ved Grændfetoldvæsenet erlægges, ikke heller af dem fordres eller modtages for nogensomhelst Forretning ved Toldvæses net, det være sig Angivelser at skrive, eller Opsyn at føre, eller i anden Maade, under de for Giver og Modtager for faadan Forseelse i Toldfr. 1 Febr. 1797. 392, 393 og 394 §§ fastsatte Straffe. 9.) Colding, Foldingbroe og Gredstedbroe ere de Grændse Toldsteder, hvor Afgifterne for udgaaende Varer eller Creas Fr. om Grændsetoldvæsenet. 9-10 §. Creature skal erlægges, og over et af disse Steder 16 Febr. maae toldpligtige Varer og Creature derfor eene udføres. Indgaaende Varer kan derimod ikkun clareres i Col. ding eller Foldingbroe, hvorimod de Varer, som over Gredstedbroe maatte indføres til Nørre-Jylland, frems deles som hidtil skal angives og fortoldes i Ribe og derfra ledsages med Toldpasseersedle. Foruden ad de alfare Landeveie over disse 3 Toldsteder skal det fremdeles være Egnens Beboere og Reisende tilladt, ons Dagen, d. e. efter Solens Opgang og før dens Neds gang, naar de ikke føre afgiftspligtige Varer med sig, eller andre toldpligtige Creature end Heste til deres Be. fordring, at passere Grændseskjellet ad de 4 mindre al fare Veie ved Eistrup, Dollerup, Skodborghuus og Vilslef, under de Bestemmelser som nærmere anføs res. Enhver anden Overfart over Toldskjellet, de ens kelte Tilfælde som herefter nævnes undtagne, er ulovlig, og virker Confiscation naar afgiftspligtige Varer eller Creature overføres. De paa de sidstnævnte 4 Steder ansatte Grændsecontrolleurer, ligesom og Toldkassereren i Gredstedbroe, maa det, til Lettelse for Landbeboerne norden for Toldskjellet, være tilladt at oppebære Cons sumtionen af det Kornbrændeviin, som de hente i Hertugdommet Slesvig, dog at der ved de 4 mindre Overfartssteder ikke indføres større Partier end 120 Potter ad Gangen, og vil Kongen, for at Gradering tan paa disse Steder undgaaes, at den Consumtion, som Controlleurerne der oppebære, skal af alt Kornbræn deviin beregnes som af ringeste Slags, nemlig 8 gradigt. 10.) Alle afgiftspligtige Varer eller Creature skat, naar de ere Toldskjellet een Miil nær paa en af Siderne, følge en af efterskrevne Veie nemlig: a.) Zorden for Toloskjellet. 1) Landeveien fra Veile over Viuf til Golding. 2) Lans Fr. om Grændsetoldvæsenet 10-12 §. 16 Febr. 2) Landeveien fra Viborg over Aagaard og Dons til Colding. 3.) Veien fra Branderup-Dam forbi Hafte-Kirke, og derfra den alfare Landevei til Foldingbroe. 4) Landeveien fra Viborg over Randbøl og Bekke til Foldingbroe. 5.) Landeveien fra Varde over Nørre Holsted, Estrup, Veien og Store:Andst til Colding. 6.) Landeveien fra Varde over Sønder-Holsted til Foldingbroe. 7.) Den alfare Landevei fra Varde til Gredstedbroe. B. Sonden for Toldskjellet. 1.) Den almindelige Landevei fra Colding over Bonsild og Soelund. 2.) Veien fra Foldingbroe over Kjøbenhoved, Skods borg og Jels. 3.) Veien fra Foldingbroe over Douer, Hjerting og Redding. 4.) Landeveien fra Foldingbroe til Ribe. 5.) Landeveien fra Gredstedbroe til Ribe. 11.) Naar toldbare Varer eller Creature føres igjennem Optællingsdistrictet ad andre, end de foranførte 7 Veie, da ansees de som bestemte til Udsnis gelse og ere, som saadanne, Unholdelse og Confiscation undergivne. Herfra undtages dog Heste for Reisendes Vogne, Ridendes Heste og de, som bruges til den indre Samfærsel imellem Optællingsdistrictets og de samme nærmest beliggende Egnes Beboere, ligesom ogsaa de af Optællingsdistrictets Ereature, som feres til vedkom mende Grændsecontrolleurs Boelig for der at antegnes, hvilke paa de almindelige Veie, men ikke uden for sams me, maae om Dagen uanholdte passere. 12.) Ef ter Solens edgang og før dens Opgang maa aldes les ingen Driven eller Forsel af Ereature eller afgiftspligtige Varer igjennem Optællingsdistrictet finde Sted. Heller ikke maae Creature efter Solens Nedgang nogensteds i Districtet indstaldes eller græffes, eller afgiftspligtige Varer henføres til noget Huus, uden at være Fr. om Grændsetoldvæsenet 12-13 §. være fra vedkommende Grændsecontrolleur forsynede med 16 Febx. en Latteseddel, der indeholder Creaturenes eller Varernes Slags og Mængde, samt Stedet hvor de skal forblive Natten over. Heraf følger, at dette sidste Sted skal saa betids være anmeldt paa Grændse controlleurens Boepæl, at han maa kunne foranstalte det fornødne Tilsyn før Solens Nedgang. Indtil Nattesedlen kommer tilbage stal Creaturene eller Varerne forblive der paa Landeveien, hvor de ved Solens Nedgang befindes. Enhver uans meldt førsel, udenfor den tilladte Tid, af afgiftsplig tige Varer eller af Creature, ligesom disse sidstes uans meldte Indstaldning eller Græsning, eller Varernes uanmeldte henførsel til noget Huus, virker Confisca tion. Er Anmeldelse skeet, men Creaturene eller Vas rerne henføres til andet Sted end det, hvorpaa Nattes sedlen lyder, eller ogsaa de efter Solens Nedgang, fors inden Nattesedlens Ankomst, fores videre paa eller bort fra Landeveien, da bedes Toldens dobbelte Beløb. 13.) Ved Toldstederne skal Eieren af Varer eller Greas ture, eller i hans Sted den som fører samme, egenhæn dig, hvis han ikke kan dette da med paaholden Pen, underskrive Angivelsen til Fortoldning, hvilken Ans givelse skal ved Creature, foruden Antallet af de forskjellige Slags, indeholde en neiagtig Beskrivelse over sams me og ved Heste tillige Alderen, Veien ad hvilken Creas turene skal udføres igjennem Brændingsdistrictet, om de strax skal fortoldes eller om der paa Afgifterne attraces Credit, og i saa Tilfælde om de udføres til Salg paa Marked, til Græsning eller til Opstaldning, samt endeligen om der fordres Repasseringsrettighed eller ikke. Fordres denne sidste skal de Creature, som den skal gjelde for, mærkes med et eget Brænde, da der ikke tilstaaes Gotgjørelse i de deponerede eller caverede Afs gifter for andre tilbageførte Creature end dem, der bea XVIII Deel. findes Fr. om Grændsetoldvæsenet 13114 §. 16 Febr. findes betegnede med et saadant Mærke. 14+) Naar Varerne eller Creaturene føres bort fra Toldstedet for at udføres til Hertugdommene, da skal de igjennem Brændingsdistrictet følge de i Toldsedlen i Overs eensstemmelse med Angivelsen foreskrevne Veie. Tolds sedlen antages ikke til Beviis, med mindre den følger, med Varerne eller Ereaturene, fer hvilke den er udstedt, og forevises strax i det den fordres; heller ikke gjelder den længere end til næste Dags Uften, efter at den er udstædt. Den skal afleveres ved det Controlsted paa Brændingsdistrictets sydlige Grændse, over hvilket Greas turene udføres, nemlig i Ribe til den derværende Overs betjent, og i Rodding, Jels eller Soelund til de der ansatte Grændsecontrolleurer. Med Hensyn til fors selen gjelde i Brændingsdistrictet de samme Forskrifter som i Optællingsdistrictet, hvad den tilladte Tid og de foreskrevne Beie angaaer, ligesom og i Henseende til Anmeldelsen for den vedkommende Grændsecontrolleur om Indstaldningen af Creature m. v., og de Nattesedle, som herfor skal udstædes. Straffen for forfeel. ser imod de foreskrevne Regler ansættes i Brændingsdistrictet saaledes: plai Alle toldpligtige Varer og Creature, for hvilke der ikke strax, naar paafordres, fremvises Toldsedle i behørig Form, ansees confiscable. Angives anholdte Creature at være komme fra Steder sonden for Toldskjellet, da paaligger Beviset herfor den, for hvem de anholdes. Naar fortoldede Creature eller Varer om Dagen afs vige fra de foreskrevne Veie, erlægges enkelt Told i Beder. Det samme gjelder, naar saadanne Creature eller Varer efter Solens edgang fores uanmeldte ad de foreskrevne Veie. Fores de derimod bort fra disse sidste uden at være forsynede med atteseddel, det være sig paa utils ladte Veie eller til nogen Boelig, da bedes Tols dens dobbelte Beløb, hvad enten de befindes at ha ve Fr. om Grændsetoldvæsenet 14-17 §. ve været anmeldte paa den vedkommende Grændse: 16 Febr. controlleurs Boelig eller ikke. For Mangel af Toldsedlens Aflevering til de controllerende Betjente paa Brændingsdistrictets sydlige Grændse bødes af Toldens Beløb. 15.) Naar Heste eller Hornqvæg, for hvilke Res passeringsgotgjørelse attraaes, føres tilbage til Norres Jylland, da skal de først forevises paa det Controlsted, hvor Toldsedlen ved Udgaaende deponeredes, og hvilken her paategnet fornøden Attest om Repasseringens Rigs tighed, udleveres. Ved det Toldsted over hvilket Creas turene udførtes, forevises Toldsedlen dernæst for den derværende Grændsecontrolleur, som, efter at have tils intetgjort Repasseringsbrændet, attesterer Repasserins gen. Først herefter kan Tilbagebetaling af den depones rede Told, eller Afskrivning i den caverede Sum, erhola des imod at den, som afleverer Toldsedlen paa denne sidste, egenhændigen eller med paaholden Pen, herfor meddeler behørig Tilstaaelse. 16.) Naar Creatus = re fra den søndre Side af Grændsen fores over til Nørre Jylland for der at græsses eller fodres, og det forlanges at de uden Afgift igjen skal kunne føres tils bage til den søndre Side, da maa saadant bevilges under følgende Bestemmelser: amo.) Der skal af Grænde fecontrolleuren paa det Sted, hvor Creaturene indføres til Norre Jylland, paa dem udstedes neiagtigt betegs nende Passeersedle, og de skal desuden mærkes med et eget Brænde. 2do.) Bed Tilbageførselen, som maa free inden 4 Maaneder fra Indførselen, skal Creaturene fores vises for, og Passeersedlen afleveres til Grændsecontrols leuren paa det Sted, hvor de indførtes, hvilken da tilintetgjør Brændet, naar Creaturene befindes overeens stemmende med Passeersedlen. 17.) Ved den, Egnens Beboere og Reisende tilladte, Færsel over Skjellet ved de 4 mindre Overfartssteder, Eistrup, Dolle, 20 2 Fr. om Grændsetoldvæsenet 17 §. 16 Febr. Dollerup, Skodborghuus og Vilslef, bliver følgene de at iagttage: 1) De Creature, som i denne Færsel maae bruges, ere eene Hefte. 2) Alle, som ad disse Veje ville passere Skjellet, stat melde sig paa de der ansatte Grændsecontrolleus rers Boepæle, naar ikke de nordfra kommende Heste sal ansees som oversnegne og altsaa være Confiscation undergivne, Medføres afgiftspligtige Varer, saavel sonder som nord fra, Kornbrænde. viin sonder fra eene undtaget, da henvises samme, naar de anmeldes, til Ind- eller Udførsel ved et af de til Afgifternes Oppeborsel berettigede Toldsteder. Anmeldes de ikke, ere de confiscable. 3) Pan de Heste, som nordfra overføres, udstædes bes tegnende Passeersedle eller saakaldede Bomsedle, og ere de paa disse Steder ansatte Grændsecontrolleurer berettigede til at fordre Sikkerhed for Tolden af disse Heste, da de skal indestaae for Afgifterne, faafremt ikke Hestene komme tilbage og de udstædte Bomsedle afleveres. 4) For Brændingsdistrictets Beboeres geste, som føres nord paa over Skjellet, udstædes ingen Bomfedle, da de paa Grund af det indbrændte Mærke passere frit tilbage. For andre fra Sles vig indkommende Heste ere de derimod nødvendige, naar disse stal toldfrit kunne tilbageføres. 5) 23omsedlene gjelde for Beboerne i Optællingsdis ftrictet ikkun i 8 Dage. Saafremt de ikke ved Hestenes Tilbageforsel inden denne Tids Udløb afleveres paa den Grændsecontrolleurs Boelig, hvor de ere udstædte, da ansees de anordnede Afgifter og Sportler som forfaldne. 6) For andre Reisendes geste, saavel sender som nord fra, gjelde Bomsedlene i 4 Uger, og kan faadanne Heste ogsaa føres tilbage over andre lovlige verfartssteder, end dem, hvor de først overfortes, og Bomsedlene da til de derværende Controlleurer afleveres. Længere Gyldighed for flige Bomsedle man ikke bevilges uden efter speciel Anmeldelse for Grændsetoldinspecteuren. 18.) D Fr. om Grændsetoldvæsenet 18-20 §. 18.) Som en speciel Undtagelse fra Bestemmels 16 Febr. ferne i 9 § angaaende de ellers eene tilladte Overfartss steder, bevilges: "a.) dem, der boe nærmest ved Skjellet og have paa begge Sider Jorder, som stode til Skjels let, b.) dem, der ere i Besiddelse af tilladte matriculerede Aalegaarde, samt c.) dem, der fare over Grændse: Naerne eller Fjorden med Baade, naar saadan Fart iøvrigt tillades, " at maatte have den fornødne Sverfart eller Overs gang over Grændsen ved de Steder og paa den Maade, som dem nu er eller herefter vorder tilstædet, dog at de ikke derved nogensinde lade sig finde at tage Deel i noget, som strider imod Toldvæsenets Anordninger. 19.) Optællingsdistrictets Beboere maa det, uden foregaaende Anmeldelse for Grændsecontrolleurerne, være tilladt om Dagen at fare til de i Toldsfjellet beliggende Moller, nemlig Rolfs, Drabeks og Jedsted, samt til den i Brændingsdistrictet beliggende Wamdrupsst Molle, naar de for Grændse-Toldinspecteuren have anmeldt, hvilke og hvormange Heste eller Stude de agte at benytte til saadan Fart, og naar disse derefter i dette Brug stedse ledsages af de Passeersedle, som til saadant Diemed udstædes af bemeldte Inspecteur. Bruges til Førsel til disse Moller andre end de, af slige Pass seersedle ledsagede eller med Brændingsdistrictets Brænde mærkede, Hefte eller Stude, da forfalde de til Confiscation, saafremt de ikke beviisligen maatte henhøre til Besætninger sønden for Brændingsdistrictet. Naar afgiftspligtige Varer ind- eller udføres over Grændfen, da ere de undergivne de Indførsels. eller Udfør fels.Afgifter, som derfor ved de almindelige Toldane ordninger for Danmark ere paabudne. Dog tillades det, at "a.) Fisk, som Beboerne paa den nordre Side af Toldskjellet fange og forædle, samt b.) saadanne fmaae Partier indenlandske Varer, som udføres til Huus. 003 20.) Fr. om Grændsetoldvæsenet 20:22 §. 16 Febr. Suusholdningsbrug for Beboerne paa den søndre Side, Huder, Skind, uld og Ver dog herfra undtagne," maae uden de anordnede Udførsels. Afgifter udføres. Ved de i 9 § anførte Toldsteder erlægges Afgifterne, faafremt de ikke for udgaaende Varer ved Udførselen fra et Toldsted allerede ere betalte og saadant gotgjøres ved de medfølgende Passeerfedle, eller be for indgaaende Varer angives at skulle clareres paa Bestemmelsesstedet, i hvilket Tilfælde Varerne, mod tilstrækkelig Sikkerhed for Tilveiebringelsen af Rackattest inden 2 Maaneder, maae, forsaavidt see kan under Plombe, og med Passeerfedle fra Grændsetoldstedet, ftit indgaae. Naar contrebande Varer skulde befindes blandt de angivne, da holdes de tilbage paa Toldstedet til Eierens nærmere. Bestemmelse. De Forholdsregler, som i 12 og 14§§ ere foreskrevne for Varers Udførsel nord fra igjennem Optællings og Brændings-Districterne, gjelde ogfaa naar de sönder fra indkomme, saa at ingen afgifts. pligtige eller til Indførsel i Danmark forbudne Varer maae, under de ved Udførselen fastsatte Straffe, fores ad andre Veie eller paa andre Tider, end for Udførselen tilladt er, heller ikke uden Anmeldelse og modtagen Nattes feddel feres videre paa eller bort fra de tilladte Veie, eller indlægges i noget Huus. Med Postgods forholdes efter Fr. 1 Febr. 1797 og senere Bestemmelser. 21.) I alle Tilfælde hvor Creature forfalde til Confiscation som allerede udinegne, d. e. som anholdte i selve Toldskjellet eller sonden for samme, skal Eieren, foruden at miste det Anholdte eller sammes Værdie, endvidere erlægge Tolden og i Bøder dobbelt saameget som Bolden. Hvor Confiscationer eller Boder bevirkes efter Angivelse, tilfalder Angiveren en tredie Deel af Belobet, efter Omkostningers Fradrag. 22.) Med hjelper i Ud, eller Indsnigelser er ikke alene den, som D Fr. om Grændsetoldvæsenet 22-25 §. er behjelpelig i selve Udsnigelsen af toldpligtige Varer 16 Febr, eller Creature, eller i Indsnigelsen af afgiftspligtige eller contrebande Varer, men som saadan ansees enhver, der ved nogen Gjerning letter en forehavende eller iværksat Befvigelse, eller bidrager til at vanskeliggjøre eller fors hindre sammes Opdagelse, det være sig ved at yde Varer eller Creature Skjul eller Spholdssted, ved at overdrage til en anden Bomsedle, dstædte paa Creature som sender fra ere indførte til Norre Jylland, eller paa anden Maade. Ogsaa Tjenestetyende, naar de paa ulov. lige Tider eller Steder deeltage i saadanne deres Husbondes Handlinger, der stride mod denne Anordnings Bub, ansees som Medhjelpere. Medhjelperen straf fes, hvor Creaturene eller Varerne forfalde til Confiscation, med Toldens dobbelte Beløb i Boder, i andre Tilfælde bøder han imod Hovedmanden. 23.) Bes findes nogen at eftergjøre de af Kongen anordnede Brændejern, eller med falske Brændejern at mærke fine egne eller andres Creature, eller ved en anden at lade sine egne Creature forsyne med deslige falske Mær ker, da straffes han med Arbeide i Tugthuset fra 1 til 3 Aar, efter Sagens Omstændigheder. 24) Da saavel de anordnede Confiscationer som Boder ere Straffe for Overtrædelse af denne Anordnings Bud, saa maa ingen af Grændsebetjenterne tillade sig, egenmægtigen at frafalde samme. 25.) De Kgl. Græntses I betjente ere forpligtede til at føre det noieste Opsyn imod Toldbesvigelser, samt til at anholde Varer og Ereature, med hvilke de befinde at Besvigelse eller anden Urigtighed imod Anordningerne foregaaer. Ligesom ved Anholdelser, saaledes ogsaa ved alle andre Leiligheder hvor de have Forretninger i Kgl. Tjeneste, saasom : naar de patrouillere, holde Optællinger, eftersee Besæte ningerne i Optællings- eller Brændingsdistrictet, eller 204 for= Fr. om Grændsetoldvæsenet 25-27 §. 16 Febr. forfølge oversnegne Varer eller Creature paa frise Gjer ning ud over Optællings- eller Brændingsdistrictets Grændser, da skal dem af alle og enhver vises al of lighed og hjelpsomhed til Kongens Tjenestes Fremme. Især skal andre Kgl. Embedsmænd og Betjente samt Sogne: eller Bonde, Fogderne og de beste Mænd i Sognene og Byerne ved alle Leiligheder være dem til Bistand, naar de det forlange. For at Grænd sebetjenterne (hvorunder ogsaa Grandfecontrolleurernes eedsvorne Karle indbefattes) kan for Enhver gjere sig bekjendte som saadanne, ere de samtlige forsynede med det Kgl. Toldtegn, hvori staaer det Kgl. Vaaben og Krone, og naar dette Tegn er foreviist, skal faameget mindre nogen kunne undskylde sig med ikke at have kjendt dem. Desuden har Kongen tilladt Sine opfyn førende Grændsebetjente, saa ofte de maatte finde det hensigtsmæssigt, i Tjenesten at bære en for dem regles menteret Uniform, samt at føre Vaaben. 26.) Paa det at Betjenterne kan føre det behorige Opsyn, Skal de have ubehindret Gang og Sart til Zest overalt langs Skjellet, og forsaavidt Indelukker ere dem deri til Hinder, skal disse forsynes med Laager, hvortil ogsaa Betjenterne, i Tilfælde at de laases, skal have Nogle. 27.) Naar nogen Anholdelse scer, skal de, som følge med Creaturene eller Varerne, være sig Eiere, Drivere eller andre, ufortøvet standse og være behjelpelige til at bringe det, som anholdes, hen hvor Betjenterne (hvor under, ligesom foranført, ogfaa forstaaes Grændsecon trolleurernes cedsvorne Karle) paavise, og da skal Driverne eller andre Medhielpere være frie for den Straf, som i 22 § er anført, men dersom de, der ledsage Cre aturene eller Varerne, nægte at standse, eller de lægge Betjenterne Hindringer i Veien eller gjøre dem Mod. stand, da straffes de herfor saaledes: a. Naar Fr. om Grændsetoldvæsenet 27 §. a. Naar nogen vægrer sig ved at standse eller at 16 Febr. følge Betjenterne, da bøder han Toldens dob belte Beløb. b. Skjelder nogen en Betjent, eller tiltaler ham paa anden Maade med grove eller fornærmelige Ord i hans Tjenesteforretninger eller i Anledning af samme, da straffes han med Beder fra 20 til 50 Rbdlr r. S., eller med Fængsel paa Vand og Brød fra 5 Dage til 6 Gange 5 Dage, alt efter Omstændighederne; hvorforuden Betjenten forbe holdes lovlig Tiltale til den Skyldige for cererorig Beskyldning, om saadan Beskyldning er gjort. e. Hindrer nogen en Betjent i hans Embedsforrets ning, eller gjør ham Modstand, eller truer ham med Bold, eller paa anden Maade, straffes han med Fængsel paa Vand og Brod, i det mindste i 3 Gange 5 Dage, eller, efter Sagens Beskaffenhed, med Arbeide i Tugthuset indtil i Aar. d. Forgriber nogen sig paa en Betjent med Zug og Slag eller i anden saadan Maade, straffes hau med Tugthunsarbeide fra 8 Maaneder til 2 War. e. Bruger nogen mordiske Vaaben imod Betienterne, eller tilføier dem Skade paa Lemmer og Sundhed, da straffes han, naar Sagen henhører under Paakiendelse ved Retterne i Nørre:Jylland, med Arbeide i Kjøbenhavns Fæstning fra 2 til 8 Aar efter Forbrydelsens Grad og Sagens Omstæn digheder, og naar den henhører under Paakiendelse ved nogen Ret i Hertugdommet Slesvig, med Tugthuusarbeide i lige saa lang Tid, alt forsaa vidt Forbrydelsen ikke maatte være af den Beskafs fenhed, at en større Straf kunde finde Sted efter de almindelige Love. Det følger af sig selv, at de mishandlede Betjente i alle Tilfælde bør nyde den Erstatning, som de efter Lovens almindelige Grundsætninger og Forskrifter maatte have Ads gang til. Fører nogen, der findes i Toldsvig, være sig Eier eller Medhielper, ved saadanne Leiligheder Skyde.Gevær eller andet mordisk Vaaben hos sig, da straffes han, friendt han ikke truer dermed eller bruger det, med Bos der fra 10 Rbdir til 100 Rbdlr r. S. eller med Fængs 305 fet Fr. om Grandsetoldvæsenet 27:30 §. 16 Febr. fel paa Vand og Brøb fra 5 Dage til 6 Gange 5 Dage, alt efter Sagens Omstændigheder. 28.) Creatu re, som til Confiscation anholdes, bortsæiges saasnart free fan veb offentlig Auction og Belebet tages i Depos fitum, med mindre Eieren for Auctionen stiller de Kgl. Betjente tilstrækkelig Sikkerhed for det Anholdtes fulde Barbie samt for Tolden og Bederne, som med Confisca tionen kunne være forbundne, i hvilket Fald det Anholdte maa udleveres, faafnart i fornedent Fald lovligt Syn paa Eierens Bekostning er tagen, til Beviis om Creatu renes Aftegn og Mærker m. v. Med anholdte Varer forholdes efter de almindelige Toldanordninger. 29.) Dersom den, for hvem Anholdelse er skeet eller som fræs ves for Boder, skulde formene at have Noget til Und. skyldning eller Forsvar for sig, da beroer det paa ham, om han vil paatale Anholdelsen for Retten elles paas anke den for General Toldkammer- og Commerce-Colle gium. Bælger han det sidste, da stal han, i det seneste inden 14 Dage efter at Anholdelsen er skeet, henvende sig med klage til bemeldte Collegium. Dersom ved dets tes Kjendelse Anholdelsen ikke ophæves eller Boderne ikke erklæres at skulle bortfalde, staaer det endnu til Klageren at paatale Sagen for Retten. Fremmer han Paatale for Retten, enten uden at henvende sig til Collegiet, eller efterat han derfra har erholdt Evar, skal han i første Tilfælde inden 4 uger efter Anholdelsen, og i sidste Fald inden 4 uger efter at Svar fra Collegiet er kommet ham tilhænde, indstævne Sagen for vedkom mende Underret. Fra Toldvæsenets Side tages til Gjenmæle som i en Sag for det Offentlige. Alle Confiscations.Sager ved Grændsetoldvæsenet, eller saadanne, hvor nogen for Overtrædelse af denne Anordnings Bud søges for Bøder, skal, is Tilfælde af Paatale for Retten, henhøre under Byetingene i Cols 30+) ding Fr. om Grændsetoldvæsenet 30:32 §. ding eller Ribe, hvor de, for saameget haftigere at tils 16 Febr, endebringes, skulle gjesteretsviis behandles og saasnart muligen paadommes. Paankes Underretsdommen skal den inden 6 Maaneder fra den Tid, den er afsagt, indstævnes for Høiesteret. 31.) Denne Fr. træder i Kraft fra 1 Apr. 1820, og fra den Tid ophæves. aldeles Fr., om Toldvæsenet ved Grændsetoldskjellet, 18 Apr. 1792 med sammes senere Tillæg og nærmere Bestemmelser. 32.) Paa det at alle og enhver, som passere Toldgrændsen, og især de som boe i Nærheden af samme, kan desto noiere være underrettede om Bestemmelserne i denne Anordning, skal den, efter at være læst til Tinge, ikke alene stedse forefindes til Eftersyn for enhver hos Amtmændene og ved samtlige Netter i Beile, Ribe og Haderslev Amter, ligesom ved Toldste derne ved Grændsen og i Ribe, samt hos Grændsebe. tjenterne; men den skal ogsaa nedlægges, til Bekjendtgjørelse, Bevaring og Foreviisning for enhver, hos Sognes og Bondefogderne i ethvert Sogn, og hos Older manden i enhver Bye i Optællings- og Brændings-Dis ftricterne, ligesom Kongen ogsaa vil lade alle Kroemænd og Vertshuusholdere i en Afstand af 2 Mile paa hver Side af Grændsen tilstille Exemplarer, som hos dem kan ligge til Eftersyn for alle og enhver. Pl., at den det asiatiske Compagnie under 21 16 Febr. Mart. 1792 forundte og ved Pl. 29 Jan. 1817 forlæn gede Octroi ndvidere skal være forlænget paa eet Aar, fra 14 Jan. 1820 at regne. (See Pl. 31 Jan. 1821). P. 31. Cancellie Pl. f. Dmk. (Resol. 16 Febr.) at 22 Febr, Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midler mane anbringes i det nye Laan, som ationalbanken, i Overeensstemmelse med dens Bekg. 4 Febr. 1820, har aabnet, dog kun forsaavidt der ei, i enhver særskilt Ind. rets 18 20. P1. om Umynd. Midl. Inds. i Banken. 22 Febr. retnings Natur eller andre særdeles Omstændigheder, maatte findes noget, som kan være til Hinder for saadan Anvendelse af bemeldte Midler. [E. I. p. 209]. P. 32. 28 Febr. 4 Mart. 8 Mart. Raadstue-Pl. om Bager Taxten. p. 168. Cancellie-Pat. ang. Udgivelsen af Tidender, Uges og Dagblade f. Slesvig og Holsteen. p. 33. Pl. ang. Indskrænkning i de Frimester rettigheder, som ere tilstaaede Medlemmerne af Bjø benhavns Borgervæbning og Livjægercorpset. [E. 2. p. 305]. Cancell. p. 34. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, i visse Dele at indskrænke de ved Omstændighederne fremkaldte Begunstigelser med Hensyn til Haandværkers Uds øvelse, som have været tilstaaede Medlemmerne af Khavns Borgervæbning og Livjægercorpset. Han be faler derfor følgende: 1). Den Frihed, som Reglem. I Jun, 1808 tila staaer de Haandværkere eller Professionister, som ere indtraadte i fast Nummer ved det borgerlige Infanterie eller Artillerie, til at ernære sig som Frimestere, stal i Fremtiden ophore, saa at de, som herefter indtræde i bemeldte Corpfer, ikke derved erhverve større Frihed til at ernære sig ved Haandværker, end der, uden Hensyn til deres Indtrædelse i noget af disse Corpser, vilde have tilkommet dem. 2.) De, der allerede have som Medlemmer af bemeldte Corpser erhvervet fris mester. Rettighed, fal, hvis de agte fremdeles at bes nytte samme, inden cet War tage Borgerbrev i Over eensstemmelse med hvad i Fr. 21 Mart. 1800 er fores frevet, hvilket skal meddeles uden Betaling, forsaavidt det indskrænker sig til den Næring, som tilkommer den, der tager det. 3.) I det Tilfælde, at nogen Haandværker af bemeldte Corpser ved Øvelserne eller i Tjes D Pl. om Indskr. i Frimester-Rettigh. 3'5 §. i Tjenesten skulde vorde saaledes beskadiget, at han 8 Mart, derved blev sat ud af Stand til at ernære sig ved eget Arbeide, skal en saadan dog fremdeles have Adgang til, ved passende Begunstigelser, som Cancelliet, efter Oms stændighederne, har at tilstaae, at sættes i Stand til at finde udkomme ved sin Profession. 4.) Det Foranførte gjelder ikke alene om borgerlige Infanterister og Artillerister, men og om de ved bemeldte borgerlige Corpser ansatte oboister, Tambourer, Pibere eller Saneposter. 5.) Hvad her er foreskrevet om det borgerlige Artillerie og Infanterie, skal ogsaa anvendes paa Livjægercorpset, som ved Rescr. 21 Sept. 1813. 7 § erholdt de samme Rettigheder til at drive borgerlig. Næring, som de, der vare tilstaaede Kjobenhavns Bors gervæbning. Cancellie-Pl. for Danmark (Resol. 1 Mart.) 10 Mart, at Kongen paa Cancelliets Forestilling har resolveret: at Sager angaaende Overtrædelser af Qvarantaines Anordningerne blive at behandle politieretsviis, forsaavidt Forseelsen, efter sin Beskaffenhed, kun kan henføres under nogen af de Lovbestemmelser, som fastsætte Boder. [E. 2. p. 242]. p. 36. Raadstues Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 10 Mart, 23 Febr.) hvorved det, ved Artikl. for Hiul. og Ras rethmagerlauget i Khavn 6 Mart, 1686, anordnede Mesterstykke er forandret derhen, at samme for Frems tiden skal være, enten Fadningen af en toseedig eller firesædig Kareth, eller Fadningen af en Sommervogn, med eller uden bevægeligt Dække, efter en dertil forfærdiget, og af det Kgl. Academie for de skjønne Kuns fter approberet, Tegning. p. 169. Raadstue. Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 23 10 Mart. Febr.) at Kongen har forundt Kornmealerne i Khavn et Tillæg af Rbß. Sølv for hver Tønde Korn de maale, Pl. om Kornmaalernes Betal. 10 15 Mart. 10 Mart. maale, saa at de i alt komme til at oppebære 2 Rbs Sølv for Tønden. (See Pl. 30 Jun. 1820) p. 170. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Notte og Brug, for Slesvig og Holsteen, f. 1820. p. 37. 20 Mart. 20 Mart. 25 Mart. 28 Mart. Cancellie: Pl. at Qvartals Coursen, hvorefter Rigse banksedlerne i Apr., Maj og Jun. 1820 skal modtages i alle de Solvbetalinger, der, efter Aab. 23r. 6 Apr. 1818 tan afgjøres med Rigsbanksedler, er bestemt til 262 mod 100 Species eller 200 Rigsbolt. Selv, faa at følgelig 1 Rbdlr Sølv, i alle foranforte Tils fælde, kan betales med I Rbdlr 30 s. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 38. (†) Tabel, hvorefter Rigsbanksebler og Tegn i Apr. Maj og Jun. 1820 skal modtages i Sølvbetas finger. Fol. (†) Gen. Postdirections Pl. at den efter Pl.,25 Dec. 1819 til Martii Udgang gieldende Vognmands. taxt maa vedblive for Apr., maj og Jun. 1820. Khavn. 4to. Cancellie-Pl. for Danmark (Resol. 22 Mart.) at Daglønnen for Muur, og Tømmersvendene i Sommermaanederne fra 1 Apr. til udgangen af Sept. 1820 er fastsat til 1 Rbd. Solv. (*) [E. Z. p. 330]. P. 38. 29 Mart. Raadstue.Pl. om Ports og Passagepenge (**). 29 Mart. 29 Mart. P. 171. Ligeledes om Betalingen for Justering og Oms justering af Maal og Vægt. p. 173. om Taxten for zyrevogne. p. 177. Naads (*) See C. Br. 30 Maj 1820 (Colleg. Tidend. f. 1820 p. 439). (**) Denne saavelsom alle herefter følgende Raadfine: Plas cater af 29 Mart. d. 2. ere bortfaldne ved Raads fute Placaterne af 30 Jun. 1820. $ Pl. om Bet. f. Favnemaal. Raadstue-Pl. om Betaling for Savnemaals Afbe: 29 Mart. nyttelse. P. 179+ Ligeledes om Taxten for Saugstiærere. p. 180. om Skorstensfeiernes Betaling. p. 181. 29 Mart. 29 Mart. om Taxten for Kornmaaling og Korn: 29 Mart. dragning. p. 181. om Taxten for Steenmaalerne. p. 182. om Taxten for Stadsmusikanten. p. 182. om Moller-Taxten. p. 183. 29 Mart, 29 Mart. 29 Mart, om Stadsgvardeinens Probeerlen. p. 184. 29 Mart. om Betalingen for Liigvognshefte. p. 184. 29 Mart. om Betalingen for Cummerbrænding paa 29 Mart. Egepæle ved Gravene. p. 186., om Betalingen for Liigbæring. p. 186. 29 Mart. om Betalingen for Tarations Forretninger. 29 Mart. P. 188. ang. Taxten for Favnsættere og Læssere. p. 29 Mart. 189. om Betalingen forSalts,Rul,Ralk. og Kridt: 29 Mart. Maaling, samt Dragning, m. m. p. 190. om Taxten for Gadekiørsel. p. 191. 29 Mart. om Betalingen for tatterenovations Udfør: 29 Mart. fel. p. 193. om Betalingen for Vragning. p. 194. 29 Mart. om Vippepenge 1. p. 194. 29 Mart, om Betalingen for Slagtning. p. 195. 29 Mart, om Taxten paa Orekjod. p. 196. 29 Mart. om Betalingen for Liigikamler. p. 197. 29 Mart. Pl. for. Slesvig og Holsteen, hvorved Udførsels: 11 Apr. tolden af Talglys ophæves. p. 39. Cancellie: Pat. indeholdende en nærmere Bestem II Apr. melse ang. Marschpengenes Udbetaling, f. Slesvig og Holsteen. p. 40. Pl. Pl. om Fuldmyndighed t. Borgerskab. 14 Apr. 18 Apr. 20 Apr. Pl. for Danmark, at ligesom det ved Fr. 23 Apr. 1817. 5 § er befalet, at den, der vil vinde Bor gerskab paa Handel, skal være fuldmyndig, saaledes har Kongen endvidere fundet det hensigtsmæssigt at anordne: at foranferte for enhver Handlende nødvendige Egenskab, at være fuldmyndig, ligeledes skal fordres hos enhver, der vil vinde Borgerskab paa hvilkensomhelst anden Næringsvei. (*). [E. T. p. 339]. Cancell. p. 41. Cancellie, Pat., ang. Kgl. Autorisation for Ses sionsdeputationerne til imidlertidigt at forbigaae Lands militairreserverne med udskrivning, saalænge deres Læreaar vedvare, for Slesvig og Holsteen. p. 42. Cancellie Pl. (Resol. 18 Apr.) at Kongen har, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: "Imo.) at i de Tilfælde, Mandskabet paa Skibe, der fare indens rigs, ønske at lade sig forhyre og afklarere hos Vaterskou 2ten i Khavn, denne da derfor maa nyde samme Betaling, som den, der efter Instr. 30 Jun. 1752. I § tilkomgemer ham, naar Mandskabet forhyres til, eller afklareres fea Reiser paa Østersøen; og 2do.) at Bestemmelsen om, at Mandskab, som har faret udenrigs med i Khavn hjemmehørende Skibe, der afklarere her i Khavn, stal afa flarere for Vaterskouten, ogsaa maa gjelde om andre danske Skibe, der, efter fuldendt Reise udenrigs, afs Elarere her i havn." p. 43. 20 Apr. (†) Speciel og endelig Opgjørelses Act i Fortsættelse af den i Stockholm d. 1 Sept. 1819 imellem Hs. M. Kongen af Danmark paa den ene, og Hs. M. Kongen af Sverrig og Norge paa den anden Side sluttede Convention. Sluttet i Khavn d. 20 Apr. 1820 og Ratifications Acterne udverlede i Khavn b. 13 Mai 1820+ (Udenl. Departement). Fol. Efterat (*) See Rescr. 14 Apr. 1820 (Colleg. Tidend. f. 1820. p-359) og Canc. Br. 2 Dec. 1820 (Coll. Eid, f, 1820 P.914). Opgjørelses-Act m. Dmk og Norge. 1 Art Efterat Deres Majestæter Kongen af Danmark 20 Apr. og Kongen af Sverrig og Norge, ere, ved den i Stokholm under 1 Sept. 1819 affluttede Convention blevne enige om, hvilken Andeel Kongeriget Norge, ifølge Kjeler Tract. 14 Jan. 1814, tager i det forrige danska norske Monarkies fælleds Statsgield, og hvorledes, samt i hvilke Terminer, denne Andeel tilsvares; nog efterat begge Høie Contraherende Parter have i samme Conventions 7 Urt. vedtaget, at visse andre Opgio relses-Puncter, hidrørende fra Rigerne Danmarks og Norges forhenværende Forening, skulde endeligen bes rigtiges ved giensidigen dertil valgte Commissarier, og efter de Principer, som i Conventionens 6 Art. ere fastfatte saa have De til dette Diemeed udnævnt til Deres Commissarier, nemlig: Kongen af Danmart Syr. Ove Malling, Geheimeconferentsraad og Historiograph, første Medlem af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler, Storfors af Dannebrog og Dannebrogs. mand; Hr. Frederik Adler Pioyen, Geheime-Legaz tionsraad, Secretair i Departementet for de udenlandse Sager, Ridder af Dannebrog og Hr. Etatsraad Peder Alberg, Medlem af Directionen for Statsgielden og det synkende Fond; og Kongen af Sverrig og Norge Hr. Poul Christian Holst, Statssecretair i Norge, Ridder af Nordstierne-Ordenen; hvilke Sommissarice have paabegyndt og tilendebragt den dem betroede Uns derhandling, og ere blevne enige om efterstaaende Ars tikler, som følge hinanden i den Orden, i hvilken Ops giørelses-Puncterne ere fremstillede i d. 6 Art. af Cons vent, 1 Sept. 1819. I Art.) Ifølge nysnævnte Conventions 6 Art. Litr. a. tilsvarer Norge den Masse af den forhenvæs rende Banks Sedler, som var i Omløb i Norge paa den Tid, da dette Rige blev adskilt fra Kongeriget Danmark, imod at beholde alle Adkomster til Gieldsfordringer, som denne Bank maatte have i Norge. Til Oplysning om hvad der i den Henseende er foregaaet, er fremlagt: 1) en af Norges midlertidige Rigsbank meddeelt Fortegnelse over de ved den indløfte, deels danske Courantsedler, Skatkammerbeviser og mindre Sebler paa 24, 12 og 8 B., deels norske Assignationss beviser og 12 s. Sebler, og 2) en Forklaring over de of Rigsbankens norske Afdeling i Aaret 1813 udfærdigede og inden Aarets Udgang i Omløb satte Rigsbanksedler, XVIII Deel, 9 Efter Opgjørelses Actm. Dmk og Norge, 1-2 Art. 20 Apr. Efter denne Fortegnelse og Forklaring ansees Norge at have opfyldt sin Forpligtelse med hensyn til Deeltagelse i den forhen fælleds Banks Gield. De norske Assignationsbeviser og 12 ß. Sebler san velsom de norske Rigsbanksedler og Anviisninger kan, som overtagne af Norge, ikke nogensinde falde Danmark eller det danske Bankvæsen til Laft. De øvrige af Norge indløste Repræsentativer, nemlig danske Courautsedler, Skatkammerbeviser og mindre Sedler paa 24, 12 og 8 ., udgiøre efter Fortegnelsen en Sum af 2,135,276 Mod. 18 6. Navne:Værdie. I Henseende til denne Sum er det vedtaget, at fra Danmark til Christiania opsendes een eller tvende, efter Overeenskomst mellem det danske Finants-Departement og Nationalbanken udnævnte og med behørige Fuldmagter forsynede Mænd, til fra Norges Bank at modtage endelig Rigtighed for disse indloste Sedler og overvære Forbrændingen der paa Stedet af den Deel deraf, som ikke allerede beviisligen er brændt. Dette Hverv skal være tilendebragt inden Slutningen af næstkommende Juli Maaned. Alle Adkomster til Gieldsfordringer, som den forhenværende fælleds Bank har havt i Norge, befandtes hos Bankens norske Afdeling, saa at intet Document af denne Art bliver fra Danmark til Norge at udlevere. - eller i 2.) Over de til det forrige danske Monarkies fælleds Statsgield henhørende Obligationer og Statspapirer, til Beleb 1,032,640 Rdlr 37 B. Species danske Penge 2,065,280 Rbd. 60 ß. Selv som Norge har overtaget og forandret til funderet Gield, ere officielle Fortegnelser fra Norges Side fremlagte. Ligeledes er fra Danmarks Side afgivet officiel Fortegnelse over den forhenværende fælleds Kongelige Regierings directe Gieldsfordringer i Norge, eller de fra Udlaan efter Obligationer hidrørende Fordringer, som den danske Fiz nantskasse og de forskiellige Finants-Afdelinger eller Laane-Indretninger, nemlig den Kongelige Creditkasse, det forrige synkende Fond, Courantbanken, Depositokassen, de i Aaret 1807 etablerede almindelige Laanes Indretninger i Norge, samt den danske og norske Spes ciesbank havde ved Udgangen af Aaret 1813 udestaaende i Norge, af Beløb tilsammen 2,653,564 Rbd. 31 §. Solv og 35,193 Rbd. 24 3. Sedler og Tegn. Som INEOR Opgjørelses Act m. Dmk eg Norge. 2 Art. Som yderligere Bestemmelser med Hensyn til disse 20 Apr. Puncter er vedtaget: A. Forsaavidt angaaer de danske Obligationer, som Norge har paataget sig at indfrie. a) Alle af disse Obligationer, inden Rigernes Adskila lelse forfaldne, men ei betalte saavelsom de senere paaløbende Renter tilsvares af Norge. b) For den Difference, som ved de fra Norge meddeelte Fortegnelsers Sammenligning med Bøgerne har viist sig i Faveur af Danmark, gives dette Rige en norse Statsobligation med Rente fra 1ste Jan. 1814. e) For de i Danmark siden Rigernes Adskillelse indfriede, men paa de norske Fortegnelser anførte Obligationer meddeles ligeledes den danske Statstasse norske Stats Forskrivelser med Rente fra iste Jan. 1814, naar de indfriede og som saadanne giennemstrøgne Obligationer, forsaavidt de endnu ere til, fremlægges, eller der, forsaavidt de ere aldeles tilintetgiorte, afgives en Erklæring fra vedkommende Authoritet for at de ingensinde skulle videre falde Norge til Last. d) Da nogle af de Norge vedkommende Obligationer midlertidigen ere forrentede i Danmark, saa skal iligemaade for disse, efterhaanden, som de kunne blive indverlede fra Jhændehaverne og fremlagte ved det norske Finantsdepartement, gives Danmark norske Statspapirer, med Mente fra i Jan. 1814. Af de paa Norge hvilende Obligationer skal de, som allerede ere indløste og endnu ikke til Danmark afgivne, faasnart skee kan, og de øvrige efters haanden, til Danmark vorde udleverede, efterat være fatte ud af Stand til at bruges som giældende. f) Til den Hensigt skal hændehaverne af de hidindtil ikke ombyttede danske Obligationer, saasnart Ratificationerne paa nærværende Opgiørelses-Act ere udverlede ved et giennem den norske Regiering, fub poena præclufi & perpetui filentii, uds stædt Proclama indkaldes til at modtage norske Statsforskrivninger for bemeldte Obligationer. Da iøvrigt for en til den danske Deel af Statsgielden henhørende Post har været givet Pant i offentlige Eiens domme i Norge, saa skal den Sum, som den danske Statskaffe, formedelst Panters Realisation, faaer min. Ee 2 dre Opgiørelses Act m.Dmk og Norge. 2-3 Art. 20 Apr. dre at udbetale til Creditor, efter nærmere documenteret Regning, vorde den norske Statskaffe gotgiort med Rente fra den Tid Realisationsbeløbet er afgivet. B) Forsaavidt angaaer de directe Gieldsfordringer, som gaae over til Norge: a) Da nogle af Debitorerne for disse Gieldsfordringer staae tilbage med Renter, forfaldne før 31 Dec. 1813, men Norge har paataget sig at tilsvare de indtil samme Tid forfaldne efterstaaende Renter, som maatte være at betale af nogle blandt de Kgl. Obligationer, som indløses med norske Statspas pirer, faa skal ogsaa hine ældre Rente. Restancer hos Debitorer i Norge tilfalde dette Rige. b) Nogle enkelte af disse Debitorer have, siden Nigernes Adskillelse, betalt Rente og Afdrag til den danske Statskasse. Den Norge ifølge deraf tils tommende Sum udgior 34,841 Rbd. 13 § Sølv, hvoraf Norge ved Liquidation allerede har faaet gotgiort 18,427 Rbd. 48 s., og vil til sin Tid erholde Resten med 16,413 Rbd. 61 ß. Solv. imod at tilbagelevere en af et dansk Handelshuus til den danske og norske Speciesbank udstædt Oblia gation for 6300 Rbd. Species med dertil hørende haandfaaet Pant. c) De til ommeldte directe Gieldsfordringer henho rende Obligationer og Adkomstbreve, som fandtes i den danske Regierings Værge, til et Beløb af 600,768 Rbd. 82 ß. Solv og 8,622 Rbd. 88 f. Sedler og Tegn, ere, ifølge speciel Overeenskomst, allerede under 8de Mart. d. A. afleverede. 3.) Efter Conventionens 6 Art. Litr. c skal Kongeriget Norge tilsvare den forrige fælleds Regierings Gield i løbende Regning til norske Undersaatter, imod at Danmark bliver ansvarlig for alle Gieldsposter af denne Art, som ere at afdrage andensteds end i Nors ge. Til den norske Statskaffe overgaae alle den forrige fælleds Regierings Tilgodehavender i Norge i løbende Regning, imod at den danske Statskasse beholder Tile godehavender af denne Art, som ere at indkræve andens steds end i Norge. Hvad der af deslige Debets og Credits Poster, herunder indbegrebne Kassebeholdninger, uapproberede Poster og Skatte Restancer, er i det hele overgaaet til Norge, Opgjørelses-Act m. Dmk og Norge. 3-4 Art. Norge, have Omstændighederne ikke tilladt nøiagtig at 20 Apr. bringe under Beregning. Det er derfor ogsaa kun over enkelte Grene af denne Slags Gield og Tilgodehavender at Fortegnelser have kunnet fremlægges. For at bortfierne enhver Tvivl og undgaae næsten uovervindelige Vanskeligheder er det vedtaget, at ingen Erstatning fra enten af Siderne skal finde Sted, for hvad i Tidsrummet fra 1 Jan. 1814 til 1 Sept. 1819 den ene Regiering maatte have indkasseret eller udbetalt af det, der tilkom den anden at indkassere eller udbetale af de ved Udgangen af Aaret 1813 forhaandenværende Tilgodehavender eller Gieldsposter af benævnte Slags. Fremdeles er man bleven enig om: a) At der i begge Rigers Forpligtelse til at afgiøre Krav af dette Slags ikke bevirkes nogen Forandring ved muelige Transporter fra det ene til det andet Riges Underfaatter, dog med Undtagelse af en i Dec. Maaned 1816 foregaaet og forlængst an meldt Transport fra en norse til en dansk Un, derfaat, hvilken saaledes overdragne Fordring Dans mark tilsvarer. b) at Danmark frasiger sig 3de hos norske Undersaatter udestaaende, og i de fra Dansk Side overgivne Fortegnelser, bemærkede Fordringer, hidrørende fra Norges Providering, uagtet disse formodes at være opstaaede efter Rigernes Adskillelse. c) Ut fra Norges Side stal intet Krav blive giort i Unledning af saadanne Cautioner, som danske Uns dersaatter, for at bevirke Assurance-Summers Udbetaling, have indgaaet for norske, med Hensyn til Condemnations Acters Tilveiebringelse for Stibe og Ladninger, som under seneste Krig bleve op bragte. 4.) Den Sum, som Norges midlertidige Rigsbank kommer tilgode hos Banken i Kjøbenhavn er, efter opgjort Mellemregning, vedtaget at være 393,682 Rbd. 83 B. Sedler og Tegn, som tilsvares uden Renter.

Derhos frafaldes al Paastand om Gotgjørelse for nogle af Banken i Kiøbenhavn indfriede og der endnu beroende, til Norges ældre Circulationsmasse henhos rende Repræsentativer.. Herved skal alt gienfidigt Krav imellem begge Banfer agtes og ansees aldeles afgiort. E & 3 5) Sm Opgjørelses-Act-m. Dmk. og Norge. 5 Art. 20 Apr. 5.) Dm de Fonds, der deels i Conventionens 6 Art. Litr. e ansees, deels senere ere erfiendte, udeluks kende at tilhøre 27orge, og hvis Capital-Formue hidtil har været i Danmark, ere authentiske Oplysninger frem. lagte og af de gienfidige Commissarier giennemganede. Disse Fonds ere: 1. Brændevinsafgiftskassen i Finmarken. 2. Den ved pl. 11 Jan. 1805 oprettede norske Lootss kasse. 3. Det nordlandske Kirke- og Skolefond. 4. Boigdemagasinsfondet, oprettet ved Kgl. Resol. 28 Mai 1788. 5. Nogle Summer, opsamlede for endeel bortsolgte offentlige Eiendomme i Norge. 6. Nogle Sunimer for Svense Lootserie, Frederikss værns Kirke, Skole- og Fattigkasse, samt Herlofsens Legat, som af det Kgl. danske Admiralitets- og Commissariats-Collegium ere giorte frugtbringende.

7. En Sum af 100,000 Rbd. Solv-Bærdie i danske Statsobligationer, som Kongen af Danmark i Naret 1811 stiænkede til det norske Universitet. Af den Sum, som for samtlige disse Fonds og Kasser tilkommer Norge, ere de sidstnævnte 100,000 Rbd. i Obligationer, med vedhængende Nente fra 11 Jun. 1819, den 1 Nov. 1819, allerede udleverede. Beholdningerne ved de øvrige Fonds og Kasser, med Tillæg af en Rente-Saldo fra den Kgl. Gave til det norske Universitet, belobe sig i Alt til 172,491 Rbd. 80 B. Selv og 27,837 Rbd. 40 s. Sedler og Tegn, der bestaae i: a) Kgl. Obligationer for 125,471 Rbd. 544 s. Selv, hvoraf 104,721 Rbd. 12 B. med Rente fra 11 Dec. 1813 og 20,750 Rbd. 42 s. med Rente fra II Jun. 1819. b) Obligationer fra Private for 47,020 Rbd. 26 5. Solv med vedhængende Renter efter Regnskabernez og c) Repræsentativer for 27,837 Rbd. 40 ß. Sedler og Zegn, hvoraf 12,579 Rbd. 57 F. med Rente fra 11te Jun. 1819, og 15,257 Rbd. 79 s. uden Rente. Med Hensyn til disse Fonds og Kasser overgaae følgende Forpligtelser paa Norge: a) Fra Opgjørelses Act m. Dmk og Norge. 5-6 Art. a) Fra det nordlandske Kirke og Skolefond afgives 20 Apr. 12,000 Rbd. i Sedler, som Bidrag til at dække Underballancen ved Missionerne i Ostindien og Grønland. b) den danske Universitets-Direction gotgiores 95 Nod. 64 ß. rede Sølv; og c) det norske Universitet lader fra 1 Oct. 1819 udbetale i Khavn en aarlig Pension paa 75 Rbd. Selv, som er tilsikkret Karen Dorothea Andersen, hvis Fader har testamenteret sin Bog-og Manuskriptfamling til Universitetet i Norge. Herimod tilkommer det norske Universitet endnu for 3de i Aaret 1811 tilstaaede Legater, nemlig : Legatum Menzianum, Steenbuchianum og Nannestadianum tilsammen 1473 Rbd. Solv; hvorhos tillige det Khavnske Universitets eventuelle Ret til det Londemann-Rosenkronske Legat af Jordegods i Norge herved cederes. 8. For den norske Krigshospitalskasse, hvis Beholdning og Regnskaber bestandig have været og ere i Norge, bliver fra Danmark intet at afgive. 6.) Blandt de Fonds, som efter Conventionens 6 Art. Litr. e skulde forholdsmæssigen deles, er den almin delige Enkekasse at ansee som den vigtigste. I Henseende til denne ere følgende Puncter vedtagne: 1. Efter Gieldens Liquidation i Tilgodehavender er Kassens beholdne Formue til ultimo December 1813 beregnet at være i Fordringer paa Private 3,287.752 Rbd. 42 ß. Selv og i Statspapirer 2,345,309 Rbd. Solv. 2. Hvad Deel der af denne, saaledes beregnede, Formue kan tilkomme den norske Afdeling, beroer paa Forholdet mellem den evaluerede Værdie af de Pensioner, der ere forsikkrede norske Interessenter og Enker og den evaluerede Værdie af samtlige paa. Kassen hvilende saavel actuelle som eventuelle Pensioner.

3) Efter dette Forhold, som dog først kan udfindes, naar ei alene de schematiske Oplysninger ere indkomne, til hvis Tilveiebringelse der i Danmark som i Norge allerede er truffen fornøden Foranstalt ning, men endog det Proclama er udløbet, som vil blive udstædt med Hensyn til dem, der efter den foreløbige Opfordring ikke maatte have meldt E 4 sig Opgjørelses-Act m. Dmk og Norge. 6 Art. 20 Apr. sig, deles det fulde Beløb af Fordringerne paa Private for sig, og ligeledes det fulde Beløb af Statspapirerne for sig, mellem begge Kassens Afs delinger. 4) Til den norske Afdelings Anpart i de private For dringer lægges imidlertid saavel Gotgiørelse for hvad der i Aarene 1812 og 1813 er af norffe Kasser foreftudt i Pension til norske Enker, som og Rente og Rentes Rente fra ultimo Dec. 1813 til ultimo Jun. 1820, baade af benævnte Gotgiørelse, og af den norske Afdelings qvota-Parter i Formuen ultimo Dec. 1813, imod at samme Afdeling igien belastes med hvad fra 1815 til 1819, begge inclusive, er, og til 30 Jun. 1820 endvi dere maatte af Kassen i Khavn vorde udlagt i Pens fion til norske Enker, ligeledes med Rente og Rentes Rente, saaledes at hvad Udlæggene for den norske Afdeling udgier mindre end de Summer, der blive samme at beregne tilgode, forøger de private Fordringer, der falde paa den norske Afdelings Part af Formuen ultimo Dec. 1813. 5) Af de Fordringer, som udestaae hos Private, og som tilfalde den norske Afdeling, modtager samme uden nogensomhelst Nedsættelse, følgelig som fuld og god Betaling, alt hvad Kassen haver tils gede i Norge, saavel efter Panteforskrivninger, som efter Indskuds Obligationer, saavel i Erstatning for det beregnede Tab paa Species-Coursen, som i Rente-Restancer, imod at det mere, Afdelingen tilkommer i Fordringer paa Private, og som skulde udlægges den i danske Prioritets Obli gationer, udbetales contant efter Qvartals-Courfen paa Betalingstiden. 6) Saalænge indtil endelig Opgiørelse og Deling af Kassens Fond, saaledes som denne var ved Udgangen af Aaret 1813, fan finde Sted, bliver til den Tid, som i Conventionen af 1 Sept. 1819 er i Almindelighed fastsat for Udlevering og Udbetaling fra dansk Side, at afgive til den norske Afdeling. a) Obligationer for Tilgodehavender hos Private i Norge, iberegnet paalobende efterstaaende Renter til 11 Dec. 1819, til en Sum af 609,605 Rbd. 85 B. Sølv. b) Tils D Opgjørelses-Act m. Dmk og Norge. 6 Art. b) Tilgodehavender hos Private i Danmark 160,285 20 Apr. Rbd. 22. §. Sølv, i hvis Sted gives contant Betaling efter Qvartals-Coursen paa Udbetalingstiden. c) Statspapirer til et Beløb af 535,500 Rbd. Selv, imod at den Deel af Kassens Interessenter og Enker, som opholder sig i Norge,, gaaer ind under Kassens norske Afdeling, og denne, som Følge heraf, fta I Jul. 1820 af, overtager Udbetalingen af de norske Enkepensioner, samt strax, efterat Ratificationerne paa nærværende Opgiorelses Act ere udverlede, drager Omsorg for, mod Interims-Bevisers Meddes lelse, at faae de danske Policer udleverede og Kassen i Khavn efterhaanden tilstillede. Naar det imida lertid ikke blev mueligt, til den i Conventionen be stemte Tid for Udbetalinger af Fonds i Almindelig hed, at udlevere alle Policer for norske Interessenter og Enker, da skal den almindelige Enkekasse ved denne Act være paa den meest forbindende Maade fra Norges Side forsikret om, at de manglende Policer, indtil de fiden kunne afleveres, efter vorde mortificerede, skal ingensinde falde bemeldte Enkekasse til Last, men at Norge alene paatager sig alt Un- og Tilsvar til deslige Policers Thændeha vere. (cfr. Pl. 14 Nov. 1820). 7) For at den endelige Opgiørelse og Deling kan være tilendebragt, om ikke før, saa dog til Aarets Udgang 1821 i det seneste, skal det, i det Væsentlige ligelydende, Proclama, som fra begge Regieringer bliver at udfærdige, for med Nars og Dags Barsel sub poena præclufi et perpetui filentii at indkalde de Interessenter og Enker, som ifølge den foreløbige. Opfordring ikke maatte have meldt sig, strax efter Udverlingen af nærværende Acts Ratificationer udstædes og indrykkes i de offentlige Blade, deg faas ledes at manglende Efterretninger om Interessenters ne i de danske Besiddelser udenfor Europa ikke skal være til Hindring for Opgiørelsen til den ovenan givne Tid. 8) Naar saaledes Alt Enkekassen vedkommende til Aas rets Udgang 1821, eller før, er endeligen opgiort, foretages den af saadan Opgiørelse afhængige endelige Deling af Kassens Formue, saaledes som den til Udgangen af Dec. 1813 er beregnet, paa det at den norße Afdeling, hvis samme ved den foreløbige dhol Ee 5 Repars Opgjørelses Act m. Dmk og Norge. 6-7 Art. 20 Apr. Repartition efter No 6 i denne Artikel maatte have modtaget for lidet, faaer bet Manglende erstats tet med Rente, og hvis den derimod maatte have erholdt formeget, giver tilbage i lige Værdie, som modtaget, det formeget Oppebaarne, ligeledes med Rente, paa saadan Maade, at hvad enten Erstatning skal haves eller gives, bliver altid det samme Forhold mellem contant Betaling og Statspapirer at iagttage, som er fulgt ved den første Udlodning. 7.) De øvrige i Conventionens oftmeldte 6 Art. under Litr. e benævnte fonds, Kasser &c., som skulle deles forholdsmæssigen efter deres særegne Beskaffenhed, ere: 1. Fondet for de Qvæstede og Faldnes Efterladte. 2. Landmilitair = Etatens Fond for Deposito-Gagen ifølge Pl. 8 Jun. 1803. 3. Soeqvæsthuus. Kassen. 4. Fondet ad ufus publicos. 5. Justitsvæsenets Fond efter Fr. 25 Jan. 1805. 6. Cancellie-Fondet. 7. Landmilitair-Etatens Pensions- og Rentefond. 8. Generaltoldkammerets Ertrakasse. Paa Grund af den i Conventionen tilføiede Clauful: "At den i Henseende til disse Fonds antagne Grundsætning skal være anvendelig paa enhver anden Kasse eller Fond af samme Slags, som ikke navnligen er indbefattet i ovenstaaende Fortegnelse" er fra Norges Side fremdeles paastaaet Deeltagelse i esternævnte Fonds, uden at denne Paastand, hvilket med Hensyn til nogle flere har været Tilfældet, senere er frafalden:

9. Det til Almue-Skolevæsenets Fremme stiftede Semis narii Fond. 10. De til Bedste for ringe lønnede Justitsbetiente henlagte Dele af visse Auctions-Salarier. 11. See:Etatens Pensionsfond. 12. Overskud af militaire Prisepenge ved Søe-Etaten. 13. Mentekammerets Fattigbosse. 14. Waisenhusets Fond. 15. Den danske Krigshospitalskasse. 16. Underofficeer. Fondet. 17. Fod Gardens Invalidkasse. 18. Frederiks Hospitals-Fond. 19. Postpensions-Kassen. Blandt 2514 Opgjørelses-Act m. Dmk og Norge. 7 Art. Blandt disse Fends ere de ti førstnævnte tagne un 20 Apr. der særskilt Omhandling, og Norges Andeel i enhver deraf destemt efter de derom givne Forklaringer. Ogsaa om de øvrige ere alle fornødne Oplysninger meddeelte ; men for at afkorte Omhandlingerne og giøre Ende paa alle videre Discussioner om disse Fonds, blandt hvilke nogle ikke fra dansk Side erkiendes som Deling underkastede, er man bleven enig om at afgiore Alt derhenhorende ved en rund Sum; hvilken, med Indbegreb af hvad der er Norge tildeelt af de førstnævnte ti Fonds, udgiør i Alt 412,840 Rbd. 56 B. Solv og 33.993 Rbd. 33 ß. Sedler og Tegn, som udlægges saaledes: a) Kgl. Obligationer til uforandret 4 p. C. Nente for 23,400 Rbd. S., med Rente fra 1 Jan. 1814. b) Kgl. Obligationer til vorende Rente 2 a 4 p. C. for 324,800 Rbd. Sølv med Rente fra 11 Dec. 1813. e) Kgl. Obligationer til vorende Mente 13 til 3 p. C. for 8000 Rbd. Selv med Rente fra 11 Dec. 1813+ d) Obligationer fra Private i Danmark for 38,300 Rbd. Sølv, med Rente fra 11 Dec. 1813. - For sidstnævnte Capital kan imidlertid gives Betaling efter Qvartalscoursen paa Udbetalingstiden. e) Repræsentativer for 847 Rbd. 56 ß. Selv, som uden Rente betales efter Qvartalscourfen paa Betalingstiden og 27,946 Rbd. 79 ß. Sedler og Tegn, hvoraf tilsvares 6,250 Rbd. med Rente fra 1 Jan. 1814 og 21,696 Rbd. 79 s. uden Rente. f) Fordringer paa Private i Norge for 17,493 Rbd. Solv og 6046 Rbd. 50 ß. Sedler og Tegn, med de disse Fordringer vedhængende Renter. Det er en Selvfølge, at Norge, ved at erholde disse Summer, tilsvarer fra I Jan. 1814 enhver paa de forbenævnte 19 Fonds hvilende Byrder og Forpligtelser til Indretninger og Personer i Norge. Ligeledes tilsvarer Norge hvad der maatte vorde reclameret af de Arvemidler, som indtil ultimum Dec. 1813 ere fra norske Jurisdictioner indbetalte til Fondet ad ufus publicos. Derimod udbetaler den danske Krigshospitalskasse til Personer i Danmark de Pensioner, der ved Udgangen af Aaret 1813 hvilede par den norske Krigshospitals- Lasse. I Hen= Opgjørelses-Act m.Dmk og Norge. 7-9 Art. 20 Apr. I Henseende til ethvert af de deelte Fonds er det iøvrigt antaget som Regel, at de Indtægter, som for det vare faldne indtil ultimum Dec. 1813, uden til samme Tid at være komne Fondet tilgode, saavelsom den Gotgiorelse, Fondet ultimo Dec. 1813 skyldte for de Pensioner og Understøttelser, der til samme Tid vare for Fendets Regning udredede af den almindelige Statss kasse, ere blevne udenfor Formuens Beregning til Des ling. Ifølge heraf giver Norge ingen Erstatning for Fondenes resterende Indtægter fra benævnte Rige, men faner çi heller nogen Gotgiørelse for de Forskud, som for Fondenes Regning maatte være giorte af norske Kasser. 8.) Efter Bestemmelserne i Conventionens 6 Art. Litr. f. vedblive de norske Interessenter i følgende Ind retninger, nemlig: a) Livrente:Societeterne af 1747 og 1757. b) Det private Livrente-Selskab af 1775, a) Tontinerne af 1792 og 1800. d) Den almindelige Forsørgelses-Anstalt fra 1796. e) Den almindelige Pensionskasse af 1760, og f) Den forrige forlængst indgaaede Landmilitair-Etatens Pensionskasse. herefter, som hidtil, fra Danmark at nyde de dem tils fikkrede Fordele paa samme Maade, som Interessenter ne i Danmark. Forsaavidt noget Overskud af de under Litr. a. og b. anførte Livrente Selskaber, og Tontinen for 1800 (Litr. c.) efter Livrente-Besiddernes Død tilfalder den danske Statskasse, er dette Overskud beregnet til rede Værdie, og Norges Anpart deri bestemt til en Sum af 28,000 Rbd. Selv i Kgl. Obligationer med Rente 4 p. Et. fra 11 Dec. 1819. 9.) Endfriendt Legater, givne af Private, ikke kan henregnes til de offentlige Fonds, Kasser eller Indfetninger, som de giensidige Commissarier ifølge Convent. I Sept. 1819 have havt at omhandle, har det dog været nødvendigt: a) At de det norske Universitet i Aaret 1811 forsik krede Legater, som ikke forhen ere afleverede, i nær værende Act anføres, hvilket i den foregaaende 5 Art. er skeet, og er det fremdeles, formedelst specielle Omstændigheder bleven vedtaget: b) At Opgjørelses Act m.Dmk ogNorge. 9113 Art. b) At der gives Norge Andeel i et af den danske Bors 20 Apr. ger Lauris Stiftrup i Aaret 1748 stiftet Legat til Biblers Uddeling i alle danske og norske Stifter, og at der for denne Andeel beregnes i Prioritetss Obligationer 5200 Rbd. Solv, i Kgl. Obligationer 730 Rbd. Sølv, begge med Rente fra I Jan. 1814, og i Repræsentativer 330 Rbd. Sedler tils ligemed Part af de i Forraad værende Bibler; samt; e) At den det adelige. Jomfrue-Kloster i Noeskilde tilkommende Tiende-Afgift af Lifter Lehn i Norge forbliver ved bette Stige, imob at alt formentlige Krav paa nogen Andeel i det af afgangne Genes ralmajor Classen for fattige Soldaterbørn stiftede Legat fra Norges Side er frafaldet. 10.) Hvor i denne Opgiørelses-Act nævnes cons tante Summer i Solv, maa dette Udtryk forstaaes saaledes, at den betegnede Sum kan erlægges i Rigsbanksedler efter den gieldende Qvartalscours, i Overeensstemmelse med det Kgl. aabne Brev 6 Apr. 1818; ligesom og hvor Summer i Sedler og Tegn nævnes, er samme at forstaae om den danske Banks Repræsen tativer. De til Betalingsterminen forfaldne Renter af de Norge tilkommende Summer erlegges efter samme Rens tefod og samme Banks eller Qvartalscours, hvorefter de ere hævede. 11.) I Tilfælde hvor speciel Underretning funde behøves om en eller anden af de under Omhandling tagne Gienstande, skal de af Commissarierne paa begge Sider forte, giennemdragne, forseglede og eenslydende Protocoller være til Oplysning og Beiledning. 12.) Hvor Udlevering eller udbetaling fra Danmarks Side ikke allerede ere iværksatte, blive de i denne Act omtalte Summer og Adkomstbreve at er lægge og overlevere i Kiøbenhavn, fer Maaneder fra denne Dags Datum at regne, til den, som af Kona gen af Sverrig og Norge til Modtagelsen er eller vorder behørigen bemyndiget. 13.) Da alle Puncter, hvorom en speciel og endelig Opgiørelse er forbeholdt ved den 6 og 7 Art. i Cons vent. I Sept. 1819, nu saaledes ere opgiorte og vedtagne, faa ere alle giensidige Krav paa offentlige Fonds, Kasser og Indretninger af hvad Navn være kan, som hida 436Opgjørelses-Act m.Dmk og Norge. 13-14Art. 20 Apr. bidrøre fra den forrige Forbindelse imellem Danmark og Norge, derved aldeles afgiorte, saa at, i Henhold til og ifølge af benævnte Conventions 9 Art., for Fremtiden ingen Paastand fra enten af Siderne, disse og deslige Gienstande vedkommende, nogensinde skal kunne komme under Undersøgelse eller Ombandling. 2 Maj. 3 Maj. 14.) Denne Opgiørelses-Act bliver at ratificere og dens Ratificationer skal udverles i Kiøbenhavn inden 25 Dage, fra Underskriftens Datum at regne, eller før om skee kan. Cancellie-Pl. for Kjøbenhavn (Resol. 19 Apr.). at Restancer af den Staden Kiøbenhavns Kasse tilflydende Jordskyld maae inddrives ved Udpantning dog at Inddrivelsen skeer inden eet Aar, efterat de til Betaling ere forfaldne; samt: at Restan. cer af den bemeldte Kasse tilkommende Jordleie inds drives paa sædvanlig Maade, dog at de flere, der staae tilbage med denne Afgift, efterat Forlig med dem anordningsmæssigen er prøvet, kan søges ved eet Steve nemaal og under een Sag. [C. T. p. 363]. P. 44. Kgl. Bekjendtg. at da Kongen har bifaldet, at de af Rigsbanken for ro, 5 og I Rbdir ubstædte Sedler, saavel som af de ældre Repræsentativer de paa 24, 12 og 8 ß Courant lydende Sedler, samt ligeledes de Courant-Sedler, der ved speciel Paateg ning ere authoriserede som Betalingsmiddel paa Island og Færge, maae indkaldes, for at sættes ud af Omløb; faa befales hermed, at Thændehaverne af bemeldte Rigsbank og Courant.Sedler, inden 6 Maaneder fra den ne Befalings Kundgjørelse, skal melde sig hos Nationalbanken Kiøbenhavn, eller paa de Steder, som af Nationalbanken nærmere blive offentligen bekjendtgiorte, for der at erholde bemeldte Sedler omverlede, da de Sedler af fornævnte Slags, hvormed Jhandehaverne ikke melde sig inden den foreskrevne Tid, skal være dode og magtesløse og uden Kraft eller Gyldighed, til Befg. om 10, 5 og 1 Rbsedlers Inddrag. til derefter at kunne giøre nogen Fordring. Dog skal 3 Maj. denne Bekjendtgjørelse, foruden at læses til Tinge, ops læses fra alle Prædikestole i Landets Kirker, samt 3de Gange efter hinanden indføres i den Danske Statstidens de, Khavns Addressecomptoirs Efterretninger, samt den altonaise Merkur. (See Pl. 18 Oct. 1820). p. 45. Raadstue-Pl. (E. Br. til Khns Magistrat 9 Mai) 10 Maj. at Frifolkene af samtlige i Khavn garnisonerende Regis menter og Corps skal indkomme i Aar som sædvanligen i 28 Dage, samt at det 2det jydske Infanterie-Regis ments Frifolk blive at indqvartere her fra den 19 og de øvrige Regimenters Frifolk fra den 20 Mai af. p. 198. Bekjendtg. (fra de Deputerede f. Finantser 12 Maje ne) at saasom Kongen v. Resol. 26 Apr. d. 2. har bemyndiget dem til at foranstalte det Fornødne til Ind. dragelsen af den endnu i Omløb værende Skillemynt paa 1 Skilling forhenværende Dansk Courant eller Rigsbankskill, saa blive, i Overeensstemmelse hermed, bemeldte til I Skill. Danse Courant stemple de Robberpenge, der nu giælde for Rbskill., indløste, i Kiøbenhavn ved Tationalbanken, og i Provindserne ved Amtstuerne, naar Jhændehaverne af bemeldte Skillemynt indlevere den paa benævnte Steder inden 1820 Aars Udgang, fra hvilken Tid den ansees som aldeles sat ud af Circulation. p. 46. R. Kammer-Pl. (Resol. 10 Maj) ang. Reparti. 13 Maj. tion af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye. Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1819. (Disse udgiore 54,916 Rbd. 83 Sk. Solv, hvorunder ere indbegrebne Renter indtil 31 Dec. 1819 af Forskuds-Summen, forsaavidt denne har oversteget den ved pl. 31 Dec. 1813 til et sligt Forskuds Afholdelse udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fond. Tif 458 Pl. om Afgift t. Landeveie. 13 Maj. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse meb Vei Sr. 13 Dec. 1793. 66 § og pl. 30 17ov. 1804, det med Juli og Oct. Qvartalers Skatter 1820 udredende Bidrag til det egentlige Wei-Arbeide 48 Nbfet. Solv, og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 15 Rosel. Selv pr. Tde for det, efter de i Vei-Frs. 30 og 431 §§ foreskrevne Regler, heiest ansatte Hartkorn; for det andet i Forhold dertil. p. 47. 17 Maj. 19 Maj. (†) Fundation for Toldbetienternes Liigkasse i Khavn. Confirmeret d. 17 Maj og traadt i Kraft d. 1 Jul. 1820. Cancell, Khavn (1820). 8vo Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. [E. Z. p. 581]. Gen. Postdirection. p. 50. Gr. Da Kongen har fundet, at det helsingeerste Færgevæsens nærmeste Bestyrelse bedst udføres ved at Opsynet, forsaavidt samme vedrører det Offentlige, adskilles fra Regnskabsferingen, ligesom og at Indret ningen i andre Henseender kunde imodtage Forbedringer, saa fastsættes herved følgende Artikler for Laugets Indretning og Bestyrelse. I Afd.) Om Lauget i Almindelighed. 1.) Færgelauget i Helsingøer, som for nærværende Tid bestaaer af 75 Medlemmer, skal for Eftertiden nedsættes til et Antal af 60, der ansees tilstrækkeligt til at bestride de Lauget paaliggende Forretninger; indtil denne Nedsættelse i Medlemmernes Antal er iværks fat, skal af hver tvende Laug, som herefter vorbe ledige, ikkun det ene besættes, og det andet derimod indgane. 2.) Færgelaugets Medlemmers nærmeste Øvrighed, saavidt dets Pligter og Rettigheder som Færgemænd anganer, er en af Kongen beskikket Inspecteur, som faaer under Generalpostdirectionens Overopfigt. 34.) Færgemændene skal være aldeles fri for al Ud. vivning til Kgl. Tjeneste saalænge de ere Færges mænd L. Art. f. Helsingsers Færgemænd. 14-23 §. mænd i Lauget. Den samme Udskrivningsfrihed til 19 Maj. staaes og enhver Færgemand for en Færgekarl, og Færgemands Enke samt enhver gammel og svag Færgemand for 2 Færgekarle, ifald de holde dette Antal, under følgende Betingelser: At ingen Udskrivningsfrihed tilstaaes for nogen Færgekart, med mindre han uafbrudt fra den sidste Faredag for Sessionen har været i en Færgemands eller Færgemands Enkes Tjeneste; og at denne Frihed ophører, saasnart Færgekarlen tager Tjes neste udenfor Lauget, hvorfor en saadan udskrivningss fri Færgefarls Udtrædelse af Tjenesten, eller Antagelse i en anden Færgemands Tjeneste, bør meldes Inspectøren, som bor have noie Indseende med at fornævn te Frihed ikke misbruges, og stedse bor give vedkom mende Indrullerings Chef, eller So og Landkrigskom missair, Underretning om den Forandring der foregaaer med de udskrivningsfri Færgekarte. 15.) Intet Færgefartøi maae fare enten med Reisende, Skibsførere, Gods eller i andet Laugets Wrinde, uden at ftyres og forestaaes af en Færgemand eller heelbefaren Færgekarl, hvilket Inspectoren noie haver at paasee, ligesom han og bor overholde at ingen Jolle uden hans Samtykke (der kan meddeles, naar Omstændighederne tillade det) udgaaer i Færgefart med mindre end 3 Mand eller og 2 Heelbefarne og en Spevant. Fors seer Nogen sig herimod, skal Færgemanden, som eier Fartøiet, bøde fra 5 til 10 Rbd. Sølv, og enhver af Fartøiets Mandskab 2 Rbd. Sølv. 18.) Færgemændene skal være indskrevne Borgere i Helsingper; men de maae ikke uden Tilladelse fra Generalpostdirec tionen tage Borgerskab paa eller drive nogen anden bors getlig æring end Færgefart. 23.) Naar no gen af Laugets Interessenter eller deres Folk have giort sig skyldige i Overtrædelse af disse Laugsartik XVIII Deel. I f ler, 2. Art. f. Helsingøers Færgemænd. 23-24 §. 19 Maj. Ier, stal Inspecteuren være bemyndiget til at mulcte: 19 Maj. re de Skyldige efter Laugsartiklernes Bydende og paa den i Adn. af Dags Dato foreskrevne Maade, forsaa vidt ei anderledes udtrykkeligen er bestemt. Er derimod Forseelsen af den Beskaffenhed, at den ikke kan afsones med de i disse Laugsartikler bestemte Mulcter, henvises Sagen til Politieretten for videre at behandles paa den Maade, som Lov og Anordninger bestemme. 24.) Alle de Pengeboder, som nogen enten i eller udenfor Lauget, ifølge de i disse Laugsartikler givne og ei andertebes bestemte Forskrifter, bliver tilpligtet at betale, stal tilfalde Generalpostdirectionens Fattigkasse. II.) Om Laugets Oldermand og Bisiddere. III.) Om Laugets Inspecteur. Anordn. for Farg lauget i Helsingøer. Gen. Postdirection P. 65. Gr. Da Kongen har fundet, at Færgevæsenet i Helsingøer i flere Henseender kan imodtage Forbedringer, faa stal Adn. 10 Sept. 1811 være ophævet, og ligesem det ved Laugsartikler af Dags Dato er fastsat, hvorledes Lauget herefter skal være indrettet og bestyret, saaledes befales herved følgende: 1.) Helsingoers Færgelaug skal paa Ryststræks ningen fra Skotterup til Hammermollen, begge indbegrebne, være ene berettiget til med Baade og Færger at besørge for Betaling alle Befordringer til Vands af Personer og Gods, saavel imellem Helsingøer og de i Sundet liggende Fartøier, som og fra Helsingøer til Helsingborg og Malmø og den svenske kyst imellem disse 2 Steder, samt fra Helsingeer til Kjøbenhavn og den fjellandse Kyst imellem disse 2, Steder. skal dog være Fiskere og Andre udenfor Færgelauget tilladt, i Nodstilfælde at føre en Skibsfører paa et til Klarering ved Øresunds Toldkammer ankommet Skib, Det hvor Adn. f. Helsingeers Færgelaug. 15 §. hvor i Sundet det end maatte ligge, iland til Helsingøer; 19 Maj. men i saa Fald skal det alligevel være dem forment, at befordre den ilandbragte Skibsfører tilbage til sit Stib. Det er derhos en Selvfølge, at Enhver, Færgelaugets Rettighed uforkrænket, kan betjene sig af sit eget far. toi til eget Brug, men saadanne Fartøiers Eier maa ingenlunde udleie eller udlaane dem til Andre. Hels fingeers Lodser ere og berettigede til at føre de ankomne Lodser iland fra de forbifeilende Stibe, men de maae hverken føre andre Personer eller Gods med sig. Det forbeholdes desuden postvæsenet at indgaae Forening, med hvem det finder for got, enten i eller uden for Lauget om de Kgl. Posters Overførsel, og skal den eller de af Lauget, som paatage sig denne Befordring, ikke desformedelst lide nogen Afgang i den ham eller dem tils kommende Fortjeneste i Lauget. 2.) Ethvert Færgefartøi skal, i det overste og yderste hjørne af Storseilet, have Market FF. i en sortmalet Firkant af 1 Fobs Størrelse, hvis Seilet er hvidt, og i en hvidmalet Firkant, hvis Seilet er redt. Begge Sider af forstavnen paa ethvert Færgefartøi skal desuden forsynes med et sortmalet Nummer paa hvid Grund. 3.) Den, der giør Indgreb i Færgelaugets Rettigheder skal 1ste Gang bøde 8 Rbd. Selv, aden Gang 16 Rbd. Selv, 3die Gang 24 Rbd. Selv, og faa fremdeles i samme Forhold, samt desuden enhver Gang gotgjøre Færgelauget efter Taxten den oppebaarne Fragt. Kan den Skyldige ikke udrede Boderne, affoner han dem efter Fr. af 6 Dec. 1743. 4+) Det skal være svenske Undersaatter tilladt, at afhente Gods fra Helsingøer med svenske Baade, ligesom og svenske Reisende maae vende tilbage med svenske Baade, saalænge disse samme Rettigheder vorde i Sverrig tils staaede Helsingeers Færgemænd. 5.) Paa Laugets fa Tib Adn. f. Helsingeers Færgelaug. 5-6 §. 19 Maj. Tilfigelses. Contor skal Fartøier til al anden, end de toldclärerende Skibsføreres Befordring, bestilles, og Fragten, foruden Deel af sammes Beløb i Tilfigelfespenge, forud erlægges til Laugets Oldermand eller hans Fuldmægtig; dog kan Betalingen for Godses Transport til og fra Etibene, naar Godsets Mængde ei i Forveien bestemt kan opgives, og Befragteren er en vederheftig og bekjendt Mand, affordres Vedkommende af Laugets Oldermand efter fuldendt Transport. Oldermanden meddeler den eller de Færgemænd, der skal afgive Befordringen, en trykt Tilsigelsesseddel, og Befragteren en Gjenpart af denne, der tjener ham til Beviis for hans Ret til at erholde Befordring. Naar Befordringen er besorget, skal den der styrer Fartøiet under Mulet af 2 Ritd. Solv, forlange Bes fragterens Paategning paà Tilfigelsessedlen, om Han er tilfreds med Befordringen eller ikke, og naar Han kommer tilbage skal han, under samme Mulet for Hver Gang det forsømmes, aflevere denne Seddel til Laugets. Inspecteur, 16.) De nærmest for Tuur staaende Færgemænd skal altid have 4 seilfærdige Færgebaade liggende i Havnen, og de til sammes Bemanding fornødne Folk være ved Haanden. Ligeledes stal 2 store færger stedse ligge rede til de Befor dringer, der maatte forefalde. Naar en af fornævnte Færgebande er tagen i Brug, skal Oldermanden tilsige den nærmeste Færgemand til at indlægge sit Fartøi i Havnen i seilklar Stand, og den Færgemand, som ikke efter saadan Tilsigelse inden en Times Forløb efterkom- De tvende Færs mer dette, bør bode 5 Rbd. Solv. ger skal efter Oldermandens Tilfigelse, inden 2 à 4 Timers Forløb efter Omstændighederne, indlægges i Havnen i feilklar Stand, og Vedkommende, som i denne Henseende maatte foraarfage Ophold, bede fra 5 til Adu. f. Helsingeers Færgelaug. 6-9 §. 5 til 10 Rbd. Sølv. Den Færgemand, som bliver 19 Maj tilsagt til Befordring, og ikke er flar Time efter Tilsigelsen, ber for hver halve Time, den Reisende opholdes over denne Tid, bode en Mulet af 2 Rbd. Solv; skulde derimod den, der har bestilt Befor dringen, opholde Færgemanden mere end en halv Time over den Tid, til hvilken Fartøiet er bestilt, bør han erlægge til Færgemanden, foruden den bestemte Fragt, 3 Mt. Solv for hver halve Times længere Ophold. Hvis Færgemanden modvillig vægrer sig yed at gaae ud, stal han, foruden at miste sin Luur i Omgangen, iste Gang bode 5 Rbd. Selv, eden Gang 10 Rbd. Solv, zdie Gang 15 Rbd. Selv og for 4de Gang, han forseer sig paa denne Maade, have sin Færgeret forbrudt. Disse Bestemmelser om Straffe og Erstatning for Ophold eller Vægring, anvendes ikke, naar Farvandet er af Inspectoren paa foreskreven Maade erklæret useilbart.. 7-) Naar et Sartoi afbestilles, tilbagebetales ikke Tilsigelsespengene, men alene Dele af den erlagte Fragt, den øvrige Deel tilfalder Færgemanden foruden Opholdspenge efter 6 §, hvis han har lidt noget Ophold med sit Fartøi. 8.) Skibsføreres Befordring iland og ombord til deres Skibe skal betales efter Taxten, hvoraf hver Færgemand stedse skal have et Eremplar hos sig, og hvis Marimum' det strængeligt forbydes Færgemændene udenfor de i Taxten anførte Tilfælde at overskride, hvorsom. helst Skibet end maatte være beliggende; derimod stal det være dem tilladt at lade sig accordere under den i Taxten bestemte Betaling. 9.) Udebliver Skibs, føreren i Time over den Tid, han har bestemt til at gaae ombord, betaler han 3 Mt Solv for hvert Qvar teer i Opholdspenge, og udebliver han i 2. Timer, har han tabt sin Ret til Netuur for den erlagte Betaling. &f 3 Vit Adn f. Helsingsers Færgelang. 9 12 §. 19 Maj. Vil Skibsføreren i et faabant Tilfælde bestille anden Befordring af Lauget for at komme ombord, betaler han for denne, som enhver anden Befra er. Bliver derimod Skibsføreren opholdt af Færgemanden eller hans Folk over den Tid, han har bestemt til sin Tilba gereise, ber Vedkommende for hvert Qvarteers Ophold bode en Mulct af 1 Rbd. Solv. 10.) Den Skibsfører, som kommer i Land med sin egen Baad, skal ledsages til Øresunds Toldkammer af en af de paa Broen tilstedeværende Færgeopsynsmænd. Ønsker en saadan Skibsfører at befordres ombord igien af Færgelauget, stal han erlægge paa Tilsigelses-Contoret den i Taxten for Befordring frem og tilbage bestemte fulde Fragt, foruden Deel af sammes Beløb i Tile figelsespenge til Laugets Dldermand. For sin Baads Ombordbringelse betaler en saadan Skibsferer i det hoieste Deel mere for hvert Par Aarer den kan fore. 11.) Den Skipper, der i Nodstilfælde er kommen iland med fiskerbaad, maa ikke afbenytte samme for atter at komme ombord, men skal paa Tilfigelses-Contoret bestille Færgebaad, hvorfor ligesom i det i 10 § omtalte Tilfælde betales Marimum af den anordnede Taxt og Tilsigelsespenge ril Oldermanden. 12.) Med de almindelige Færgejoller skal Færgemændene udføre og indfore Gods til eller fra Ekibe paa Reden, hvor de end maatte ligge, men med de større Fartpier kun, naar Skibet ligger indenfor Linien af Kronborg Fastning over til Helsingborg og ei paa større end 7 til 8 Favne Vands Dybde, og sonder efter inden for Linien fra den nordre Pynt af Snekkesteen Ost Sydost indtil 4* Havnes Dybde i Vestkanten af Disken. Ligger Far toiet hvortil eller hvorfra Gods skal befordres med Meltemjoller udenfor den fastsatte Grændse, tillades det Færgemanden at indgaae Forening om Betalingen, der Adn. f. Helsingeers Færgelaug. 12-14 §. der dog ei maa overstige det dobbelte af den fastsatte 19 Maj. Taxt, og skal approberes af Inspecteuren. 13.) Raar en Færgemand, hvis Fartsi er fragtet til Godses Befordring, bar anmeldt for Vedkommende, at ban er ankommen til Bestemmelsesstedet, og der fra Toldvæsenet er anvilst Losseplads, bør der sørges for, at Losningen saa snart mueligt begynder, hvilket i det seneste bør skee 2 Timer efter Ankomsten, og derefter nafbrudt fuldføres. Ankommer Fartøiet til Lossestedet ikkun 2 Timer eller kortere før Solens Liedgang, skal Færgemanden være pligtig at beholde Godset i Fartøiet, og være ansvarlig for det til næste Dags Morgen Kl. 7 om Sommeren og kl. 9 om Vinteren, efter hvilken Tid Losningen uopholdeligen ber begynde. Ophols des Færgemanden længere, end saaledes bestemt er, stal der for hver Times Ophold gotgjøres ham 1 Rbd. Solv. 14.) Naar en Reisende til Helsingborg vil gaae tilbage med samme Baad, og han paa Tilfigelses -Contoret har betalt baade for Tuur og Retuur, er Færgemanden, saafremt Veir og Segang tillader Baas den at opholde sig, pligtig at vente paa dette Sted efter ham i 6 Timer, og at føre ham tilbage; dog bor han afgaae fra Helsingborg for Solens Nedgang den samme Dag. Dersom den Reisende derimod opholder Færs gemanden i Helsingborg, uden derefter at fare med ham tilbage, længere end 2 Timer, for hvilken Tid ingen Erstatning kan fordres, skal Færgemanden for mere end 5 til 6 Timers Ophold alligevel tillægges den hele erlagte Retuurfragt til Erstatning, for mere end 4 til 5 Timers Ophold Dele, for mere end 3 til 4 Timers den halve Deel og for mere end 2 til 3 Timers Ophold Deel af Retuurfragtens Beleb; det øvrige af denne Fragt eller den hele Retuurfragt, hvis Opholdet funs har været i 2 Timer, tilbagebetales den Reisende 8f4 af Adn. f. Helsingeers Færgelaug. 14-16 §. 19 Maj. Dldermanden. 15.) Naar et Skib i Nødstilfælde feger Hjelp hos Færgelauget, enten for at opfiske et sluppet eller kappet Anker, eller i andre Maader, eller og fees at være i Nod, skal Inspectoren sørge for, at Hjelp uopholdeligen udsendes af Lauget; Betalingen bestemmes i saa Fald enten ved mindelig Forening eller i Mangel deraf efter de om Bjergning og Bjergelen gjel dende almindelige Love og Anordninger. Til Brug i saadanne Bjergnings og andre Tilfælde skal Lauget være forsynet med Gier, Touge, Slagpomper og deslige Redskaber, hvorimod Færgelauget forbeholdes fortrinlig Ret til deslige Bjergninger, naar Lauget vil overtage dem paa samme Vilkaar som enhver Anden. 16.) Naar Farvandet formedelst Storm eller Jisgang anfees useilbart, eller noget Laugsmedlem derom be gjerer Inspectorens Skjon, skal han tage Laugets Ol dermand til sig paa Raad, og dersom denne med ham skjønner, at Farten af de nævnte Grunde er forbunden med stor Vanskelighed eller Fare, erklærer han Farvandet useilbart ved at heise et med et rodtmalet Kors i Midten forsynet hvidt Flag fra Skibsbroen. Er Inspectoren og Oldermanden af ulige Meninger om Farvandets Seilbarhed, stal Inspectoren, hvis Mening bliver at følge, strap derom til Protocollen i Oldermandens Overværelse affige en Kjendelse, hvori nois agtigen anfores baade hans og Oldermandens Grunde og det Passerede derefter af begge underskrives. Naar Farvandet af Inspectoren er erklæret useilbart, gjælder ingen Taft, men det skal staae enhver frit for at accordere, med hvem han vil og kan, enten i eller udenfor Lauget om Befordring. Er et Fartøi bestilt paa Contoret, men Reisen ikke begyndt, inden Fla get heises, er Færgemanden ikke pligtig at fare for Flaget nedtages. Befragteren kan i dette Tilfælde en- ten Adn. f. Helsingeers Færgelaug. 16-21 §. ten oppebie denne Tid uden at erlægge Opholdspenge, 19 Maj. eller fordre den fulde betalte Fragt tilbage paa Tilfigelfes -Contoret. Men gaaer en Færgemand ud, inden Flaget sættes til, og bliver nødt til at vende, skal den Reisende eller Befragteren dog ikke betale for en saadan Bendereise mere, end hvad allerede er erlagt. 17.) Ligesom Inspectoren efter 16 § skal afgive sit Skjøn om Farvandet kan ansees useilbart eller ikke, skal han ogsaa, dog uden at behove at tilkalde Oldermanden bestemme de forskjellige Rulingsgrader, hvor efter Forhoielsen i Taxten beregnes, hvilke Kulingsgra der han haver at signalere fra Skibsbroen med 1, 2 eller 3 Rugler paa en Stang, eftersom det er enten etrebet, torebet eller trerebet Merfeils-Kuling. 18.) Naar Færgemændene accordere med Befragtere om Bes taling for at befordre Anker og Toug til Skibene, hvilket skal være dem tilladt, bør Accorden først approberes af Inspectoren. Kan de ei blive enige, Færgemanden alligevel uden Ophold forrette Befordringen, hvorefter Betalingen skal bestemmes af Inspectoren og tvende dertil paa lovlig Maade udmeldte uvil lige og kyndige Mænd. som i 18 § er bestemt, skal forholdes naar med Mets lemjoller Gods skal befordres til eller fra Skibe, der ligge uden for den i 12 § bestemte Grændse. 20.) Inspectøren skal, naar der opstaaer Tvivl om Størrelsen af den Ladning, en Færgemand befragtes til at indtage, decidere hvor meget Ladning Godset uds gjør, og, naar Tiden tillader det, tage med sig paa Raad en fyndig og upartist Mand, uden dog at være, bunden ved dennes Mening, hvilken Kjendelse skal gjelde, indtil den svækkes ved et lovligt afgivet Overs f. 21.) For alle de Befordringer, der forlanges og beforges til den gl. saavel militaire som ci: 3f5 feal 19.) Paa samme Maade, vile Adn. f. Helsingsers Færgelang 21-23 §. 19 Maj. vile Tjenestes Fremme, er Lauget, af særdeles Kgl. Naade, tilstaaet at maatte oppebære halv Betaling efter den almindelig gjeldende Taxt. 22.) Færs gemændene bør være ædruelige under deres Forretnin ger. De bor vise oflighed og Velanstændighed mod de Reisende og Befragterne. Naar den Færges mand eller Færgefarl, som vil gaae ud, er beskjenket, skal det forbydes ham at følge med, og han desforuden, hvis det er en færgemand, bode 1ste Gang 10 Rbd., 2ben Gang 20 Rbd., 3die Gang 30 Rbd. og 4de Gang 40 Rbd. Selv og derhos forbydes oftere at gaae ud i Færgefart, samt i Lighed med Enke være pligtig at holde en heelbefaren Færgekarl, der har udstaaet den ved Laugsart. af Dags Dato befalede Preve, og som skal besorge de ham som Medlem af Lauget paaliggende perfonlige Forretninger, samt en halvbefaren eller seevant Karl; men er det en færgekarl, skal han bede for iste Gang 5 Rbd., 2den Gang 10 Rbd., 3die Gang 15 Rbd. Solv og 4de Gang udsættes af sin Tjeneste og forbydes at tjene længere i Lauget. Samme Straf er den Færgemand eller Færgekart undergiven, som befindes under Reisen at være beskjenket, eller vise Grovhed og Uanstændighed mod de Reisende eller Befragterne, foruden almindelige Bøder efter Loven for verbale og reelle Injurier. Den Skade, som den Reisende eller Befragteren maatte lide ved Færgemanden eller hans Folks Forseelse eller Forsømmelse, stal Færgemanden derhos erstatte mod Regres til fine Folt, saafremt Bres den er deres. 23.) Ved de danske Toldsteder, som Færgefartøierne i Laugets Fart maatte anløbe, nyder Lauget Frihed for alle Toldafgifter og Havnelastepenge af samme, saavel ved Indgaaende som Udgaaende. Jøvrigt skal Færgemanden selv afholde alle de udgifter og Afgifter hans Fartgi vedkommende, som maatte fore= Adn. f. Helsingsers Fargelang 23:28 §. Forefalde paa Turen. 24.) Færgelauget skal paa 19 Maj. alle Maader være Ørefunds Toldkammer efter Forlangende behjelpelig i at eftersætte og anholde'de Skibe, der ville fuige sig igjennem Sundet, uden at clarere Tolden. 25.) Dersom enten en Færgemand, eller nogen i Laugets Tjeneste staaende, skulde fordriste sig til amber hvilketsomhelst Paastud at affordre eller afpresse Befragteren Penge udenfor det, som i denne Anordsing er bestemt, skal han, foruden at tilbagebetale det. Oppebaarne, 1ste Gang bode 5 Rbd. Sølv, 2den Gang 30 Rbd. Selv, 3die Gang 15 Rbd. Sølv og fremdeles i samme Forhold. 26.) Naar nogen Tvistighed maatte opstaae imellem en færgemand eller færgekart og en Reisende eller Befragter af et Færgefartøi, skal Inspecteuren bestræbe sig for ved Sorliig at afgjore Sas gen. Kan dette ikke opnaaes, bør Sagen, naar Klage er fort over den Reisende eller Befragteren, henvises til Politieretten for videre at behandles paa den Maade som Lov og Anordninger bestemme. Det samme gjetder, naar det fra en Reisende eller Befragters Side paa- Klagede Forhold er af den Beskaffenhed, at Færgemanden eller Færgekarlen ikke kan afsone samme med de i nærværende Adn. bestemte Mulcter, men i modsat Tilfælde er Inspecteuren bemyndiget til at mulctere de Skyldige efter Anordningens Bydende. 27.) Sams me Myndighed tilkommer Inspecteuren, naar nogen af Laugets Interessenter eller deres Folk have giort sig skyldige i saadanne Forseelser, som han efter fin Embedsstilling ikke bør lade hengaae upaatalte, om ders over end ikke indløber Klage. 28.) Over alle Sa ger der behandles i Overeensstemmelse med 26 og 27 § tal Inspecteuren holde en af Gen. Postdirectionen aus thoriseret Protocol, i hvilken Sagens Gjenstand og Grunden for Inspecteurens Kjendelse paa behørig Maade maa Adn. f. Helsingsers Færgelaug 28 33 §. 19 Maj. maa indføres. 29.) Ved slige Sagers Foretagelse bør Inspectoren tilkalde Oldermand og Bifiddere, eller naar Sagen maatte vedkomme disse personligen, da tvende andre af Færgelaugets Interessenter, hvilke ved hver Sessions Slutning skal underskrive det passerede til Bitterlighed. 30.) Forsaavidt Inspectoren enten efter indløben Klage, der ikke ved Forliig er bleven afgjort, eller ifølge Embedspligt, har tilfundet nogen at udrede Mulcter, skal han indsende en Extract af den derover førte Protocol til Gen. Postdirectionen, hvilken Ertract dernæst, naar den forsynes med Gen. Postdirectionens Authorisation, af Inspectoren skal tilstilles vedkommende civile Øvrighed, for at de idømte Mulcter, saafremt de ikke godvilligen maatte være erlagte, ved Executien kunde inddrives. 31.) Oldermand og Bifiddere skal have Tilsyn med at ingen gjør Indgreb i Laugets Rettigheder, og, naar de erfare saadant, ufortøvet anmelde det for Inspectoren, der, naar han finder at Sagen qvalificerer sig dertil, stal authorisere Oldermand og Bisiddere til at forfølge samme for Helsingeers Politieret, ved hvilket Forum de Paagjel dende skal være pligtige at møde og give Tilsvar i Sagen. 32.) Færgemændene maae, ifølge Rescr. 21 Jun. (Pl. 26 Jun.) 1765 og senere udgangne Anordninger, ifte under en Mulet fra 10 til 50 Rbd. Solv udføre nogen Reisende eller Andre fra Landet, uden først at have ladet sig forevise vedkommende Øvrighedspas, som skal være paategnet af Politiemesteren i Helsingøer. Forseels fer herimod paakjendes af Politieretten. I Henseende til Forbud mod Betleres og Løsgjængeres Hidbrin gelse forholdes efter Anordningerne. 33.) Alle de Pengeboder, som Nogen enten i eller uden for Lauget ifølge de i denne Adn. givne og ei anderledes bestemte Fors Adn. f. Helsingeers Færgelang 33 §. 45 I. Forskrifter bliver tilpligtet at betale, skal tilfalde Gen. 19 Maj. Poßidirectionens Fattigkasse. 10 in (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. 19 Maj. Efter Kgl. Bemyndigelse kundgjort af Gen. Postdirectio nen. Pat. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 26 Maj. 17 Maj) at Mesterstykket ved Snedkerlauget i Khavn for Fremtiden skal være: enten et smagfuldt Dame-Bureau (eller saakaldet Damefecretair) og en sammenstemt Der med Karm, det sidstnævnte af Egetræ, eller 2 an dre Stykker, hvis Forarbeidning maatte sjennes at kræve ligesaa megen Indsigt og Kunstfærdighed, som. førstnævnte 2 Pro vestykker, alt efter en af Vedkommende selv forfærdiget og af Academiet for de skjønne Kunster approberet Tegning. p. 199. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 5 Maj) 27 Maj. at Bestemmelserne i Fr. 16 Aug. 1775 maae forandres derhen: at det (naar Befidderne eller Bestyrerne af Godser eller Gaarde, der ere afliggende fra Poststationerne, afsende Bud til Kiobenhavn med Breve i deres eget rende) maa være de ved Godserne ansatte Bes tjente og de paa Gaardene tienende Tyende tilladt, at medgive bemeldte Bud Breve, imod at Gods- eller Gaard: Eierne eller Bestyrerne enhver Gang lade medfølge en fortegnelse under deres Haand og Segl, over de Breve Budet medfører, saavel fra dem selv, som fra fornævnte Bebkommende, med Bemærkning af enhver Afsens ders Navn og Stilling, samt Bekræftelse af at de ere fra disse: hvilken Fortegnelse Budet skal være pligtig til, ved Indkiørselen til Khavn, at aflevere til Toldvesenets Betjente, ved tillige at forevise de medhavende Breve; hvorimod det, naar saadan Foreviisning og Aflevering ikke Pl. om Breves Befordring m. Leilighed. 27 Maj. ikke af Vedkommende keer, skal være Gen. Postdirec tionen tilladt at foranstalte Brevene aabnede i Overvæs relse af dem, til hvem de ere addresserede, og hvis disse ei dertil ere villige, da i Bringerens Overværelse, og saavel i førstnævnte Tilfælde, som naar Anmeldelsen skulle befindes urigtig, at behandle samme efter Bestem melserne i opennævnte Fr., ligesom Postvæsenet i øvrigt forbeholdes Ret imod Vedkommende for den urigtige Anmeldelse. p. 76. 31 Maj. 6 Jun. 4 Jun. 19 Jun. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 24 Maj) at den Stadens Kasse ved Rescr. 9 Jun. 1819 tillagte Afgift paa Brænde som indføres til Kbhvn, nemlig 11 s. Sølv af hvert Læs som landværts indføres og 32 ß. Selv pr. Favn af det Brænde som seeværts indføres endnu skal vedblive i eet Aar fra 9 Jun. 1820 af at regne. [C. T. p. 395]. p. 199. Cancellie.Pl. (Resol. 24 Maj) at de paa Sjelland med flere Der gjeldende Omslagsterminer ikke ere at ansee gjeldende för Bornholm, men at det derimod bør forblive ved hvad der hidindtil paa denne De har været gammel Sædvane, saa at Gjeldsbreve der udgives og indfries til alle Tider af Aaret, [E. 2. p. 427]. p. 78. Pl. f. Danmark, at Kongen, til Lettelse for Skibsfarten, har forlænget den, ved pl. 1 Apr. 1818, bevilgede Ledsættelse i Afgiften, efter Fr. 13 Mart. 1812, af Skibe over 10 Commercelæsters Dragtighed, som af Kgl. Undersaatter kjøbes fra Udlandet for at sættes i Fart under dansk Flag, til endvidere at gjelde i 2 Aar, fra 1 Apr. 1820 at regne. Gen. Toldkam. og Commerce-Coll, p. 78. Raadstue-Pl. om Taxt paa Lammekjød, m. m. P. 200. Cans Pl, om Qvartalscoursen. Cancellie-Pl. at Qvartals.Coursen, hvorefter 20 Jun. Rigsbanksedlerne i Jul. Aug. og Sept. skal modtages i alle de Sølvbetalinger, der, efter Alab, Br. 6 Apr. 1818, fan afgjøres med Rigsbanksedler, er bestemt til 250 mod 100 Species eller 200 Rbd. Solv, saa at følgelig 1 Nbblr Sølv, i alle foranforte Tilfælde, kan betales med 1 Rbdlr 24 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. P. 79. (†) Tabel, hvorefter Rigsbanksedler og Tegn 20 Jun. i Jul, Aug, og Sept. 1820 skat modtages i Sølvbetalinger. Fol. 4 Raadstue-Pl. (Resol. 7 Jun. bekg. Khns Magi- 21 Jun. strat v. C. Br. 13 Jun.) at Fattigfkatten i havn maa i Aaret 1820, ligesom i forrige Aar, opkræves med det dobbelte af Arealskattens oprindelige Beløb. [E. . p. 472]. P. 201. Cancellie-Pl. for Kiøbenhavn (Resol. 7 22 Jun. Jun.) at faasom det er anfeet nødvendigt, at istandsætte og indrette Ticolai Taarn i Khavn til et Vagt-Taarn, hvortil de fornødne Omkostninger skal udredes ved et Laan af Khavns Brandforsikkring, saa har Kongen, efter Cancelliets Forestilling, resolveret: "at forbemeldte Laan maa dækkes ved, med 1 Rbß. i 4 paa hinanden følgende Aar, at forhøie den, ved Pl. 20 Jun. 1816, til Brandvæsenets bedre Organisation, paabudne aarlige Afgift af 2 Rbs. Selv pr. 100 Rbdir Solv, hvortil samtlige Gaard og Huus-Eiere i Khavn have forsikkret deres Steder, og at denne Forheielse af bemeldte Afgift maa tage sin Begyndelse fra i Jul. 1820 at regne." [E. 2. p. 558]. p. 80. (†) Gen. Postdirections Pl., at den (efter Pl, 25 24 Jun. Mart, 1820) til Junii Udgang gieldende Vognmands. taxt i Sela f. Danmark skal Jul., Aug. og Sept. 1820. vedblive uforandret f. Khavn. 4to, Rands 28 Jun. 30 Jun. Pl. om Bager Taxten. Raadstue-Pl. om Bager.Taxten, p. 201. Raadstue-Pl. om Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Vægt. p. 203. Samme er indtil videre, bestemt saaledes (*): For Justering af de Bare, som Vedkoms Sølv. mende selv have las det forfærdige: En Brændeviinstønde B. Solv. B. En Eu dito dito. . En dito En Ditønde Enito En dito En dito En Ahme En dito . + Et Anker 4> Et dico Et Brænde Favnes maats. Et gammelt fmaat Brændemaal En Favne Maalestok En Fadekjedel En Suffervandstønde En Mallastballe En Smartønde En dito En dito For Ominstering En Bark: og Steens fulstende En dito En bito . dito En En 1 dito 16 . • . En Salt og Korns tønde Endito 7 En dito 99998 4444 12 En Stjeppe En dito En dito Endito 1 En dito 76 En island Tran tønde En dito En dito En 8 Pets Kutting 6 En 4 Pots Kutting 4 18 EtMaanedsmaal paa 2 Stjeppe En dito. Et ugemaal paa 5 Ottingfar Et dito. 4 Stjeppe Et dito paa z 5443 14 12 2864 87 7 1 Et Kostmaal paa 3% 88864 12 Stjep: pe 12 Stjep: pe 8 . Et dito paa 1 Et dito paa 17 Ot tingkar . 8 Et dito paa 15 St. tingkar 12 82665 Et dito paa 12 Ot tingkar Et dito paa 7 Ot tingkar 4 Et dito paa 1 Ot tingkar 12 8 En Brændeviinstønde 9 30 8 9 4 (*) Wed denne og de følgende Placater af 30 Jun 1820 har jeg ikke anført Betalingens Beløb i Sedler og Tegn. Enhver, som vil vide dette, kan let udfinde det ved at lægge til Summen i Sølv en Fierdedeel af sammes Beløb. Skulle Broker derved udkomme, regnes en fuld halv Skl. som en heel, og de mindre Broker bortfalde. Raadstue Pl. om Bet. for Justering c. En Dltende En dito En dito En dito 6444 En Kande af in Sølv. Selv. 30 Jun, B.. 3. En Brændeviingtd. Et 3 Lyds Metallob En dito 6 Et 36 Pos dito 1 En dito Et 150 Pos dito Et 20 Pds dito Et so Pos dito. Et 4 Pos Sølv: vægtslod Et 2 Pos dito 10 8 $ 00000/ 14 8 12 eller Kobber En Pot En dito En Pagl En dito Gn bito En dito En pot af Blit En dito En Pægl En dito En dito 866482256522 Et 1 Pos dito 6 Et Pos dito 2643 6 Et pvs dito og et mindre dito. 2 ell 3 En Indfats 2 Pes Sølvvægt 1 En dito danse Vægt 1 6 Et 10 2pde Jernlod 1 Et 5 Epos dito I 8484 3 Et 4 Lvds dito ° 1 Et 2 kpbs dito 12 Et 12pds dito En dito En Pot af Tre Et kjatemaat Et Kobber Toldkar 8 10220 3 Et 8 Pds dito 986 Et 36 Pos dito I Et 200 pd6 dito . Et 100 Pds dito 1 8 En Raadstue Alen Et 50 Pds dito. 1 En ordinair Jern: Ulen Et 25, Vos dito. 12 8 En Træsklen En Skpds Bismer En 15 Epds dito. En 4 Epos bito . En 2 Epos dito 4 13 4 En 1 a 2 Bogs dito Et 4 Pds Metallod 4 Et a Pos dito 4 Et 1 Pos dito 4 For gammelt Blyes Omsmeltning a pd. Et Pds dito 3 Et Pds og mindre bito 12 12 12 For Eftermaaling eller Efterveining of Maal og Vægt, uden at Stempling eller Brænding paafølger, erlægges det Halve af forannævnte Bes taling.. Raadstue-Pl. om Port- og Passagepenge. p. 207. 30 Jun Fra i Jul. 1820 og indtil videre blive port. og Passagepengene ved Khavns 4 Porte at erlægge saa. ledes i Sølv: A. Af alle udenfor Stadens Grund boende Vognmænd, Møllere, Slagtere, Bagere, Bender, Amagere og Andre, som med Læs eller Fragt indkjore her i Staden, for hver Vogn: XVIII Deel. 1. Om P1, om Port og Passageperge. 30 Jun. "1. Om Sognedagene fra Portenes Aabning til om Aftenen Vagtklokken har afringet: 2 Rbß. Om Sognes og helligdagene, naar de passere Porfene efter den Tid Vagtklokken har afringet: 10 Roß. 3. Om Con. og Helligdagene, naar de passere Portene inden Kl. 4 om Eftermiddagen: 10 Riß. 4. Om Son og Helligdagene, naar de passere Pora tene efter Kl. 4 og indtil Vagtklokken har afringet: 5 Rbs. B. Af hver Rareth, Chaise, Jagt. eller anden Vogn med Dæksel paa: 1. Om Sognedagene, efterat Vagtklokken har af tinget og indtil Portene lukkes, eller, naar disse stane aabne hele Natten, da indtil det for deres Oplukkelse om Morgenen bestemte Klokkeslet: 19 Rbs. 2. Sen og Helligdagene fra Portenes Aabning til Kl. 4 Eftermiddagen og om aftenen, efterat Vagtklokken har afringet, ligeledes: 19 Rbß 3. Om Sqns og Helligdagene fra Kl. 4 om Efters middagen og indtil Vagtklokken har afringet: 10 Res. C. Af hver aaben Jagtvogn, Ratiol, stor eller lis den Postvogn og Rane uden Daksel, samt af en Gig; enten den er forsynet med Dæksel eller ikke: Om Sognedagene, efterat Vagtklokken har afringet og indtil Portene lukkes, eller, naar disse stane aabne hele Noten, da indtil det for deres Oplukkelse om Morgenen bestemte Klokkeslet: 10 Rbß. 2. Om Son og Helligdagene, fra Portenes Habe ning til Kl. 4 om Eftermiddagen og om Aftenen, efs terat Vagtklokken har afringet, ligeledes: 10 Nbß. 3. Om Son og Helligdagene fra kl. 4 om Efterm. og indtil Vagtklokken har afringet: 5 Rbß. D. Af en ridende Person 1. Om Sognedagene, efterat Vagtklokken har afs ringet og indtil Portene lukkes, eller, naar disse staae aabne hele Natten, da indtil det for deres Oplukkelse om Morgenen bestemte Klokkeslet: 6 Rbß. 2. Om Sen og Helligdagene fra Portenes Nabning til Kl. 4 om Efterm., og om aftenen, efterat Vagtklokken har afringet, ligeledes: 6 Rbß. 3. Om Son. og Helligdagene fra Kl. 4 om Eftem. og indtil Vagtklokken har afringet: 3 Rbß. E. Uf ledige geste, naar disse ere bundne til en anden Mands Vogn, der passerer Porten, og Eiers manden eller hans Karl, med hvem Hestene følge, tjerer paa Vognen, som af en ridende Person, uden Hens Pl. om Port- og Passagepenge. Hensyn til Antallet af de ledige Heste, med respective: 30 Jun 6 og 3 Rbß. Raadstue. Pl. om Taxten for Hyrevogne. (See 30 Jun. Pl. 30 Marts 1821). p. 209. Raadstue Pl. at Taxten for Mellerlaugets 30 Jun. Interessentere i Kiøbenhavn og paa sammes Grund udens for Portene er indtil videre fastsat saaledes i Sølv: For at male og sigte en Tønde Rug, Byg eller Hvede 4 Mk 12 ß. For at male Kornvare til groft Meel eller Skraa pr. Tønde 2 Mt. Samt i Kioreløn pr. Tønde 8 §. p. 212. Raadstue-Pl. at den Stadsgvardeinen i 30 Jun. Khavn tilkommende, og ved Pl. 30 Jul. 1819 kunda gjorte, Probeerløn bliver, indtil videre, at erlægge saaledes i Sølv: a) For et Stykke Sølv, der ei veier over 10 Lob: 8 s. b) For et Stykke over 10 Lod: 25 §. c) For en simpel Guldprøve: 40 ß. og d) Naar Guldet er sammensmeltet og sammenloddet af flere Stykker: 60 ß. P. 212. Raadstue-Pl. at den Skorsteensfeierne i 30 Jun. Kiøbenhavn og paa sammes Grund uden for Portene tilkommende Betaling for Skorstenes Reengjørelse indtil videre er bestemt til 10 s. i Sølv for hver Etage, og ligesaa meget for et gebrokket Tag. p. 213. RaadstuesPl. at Taxten for Stadsmusi: 30 Jun. kanten i Kiøbenhavn indtil videre er fastsat saaledes, at han for hver Musikant, som bruges om Søn og Helligdagene til Bal, skal betales 4 Noble i Sølv samt for hver Musikant, som bruges om Sognedagene 3 Rödlr i Sølv, saafremt Musikken forlanges her i Staden eller dens Forstæder; men en Fierdedeel mere, nade Musikken forlanges paa andre længere fraliggen. de Steder under Stadens Jurisdiction. p. 214. Raadstue-Pl. at Taxten for Steenmaaler 30 Jun, ne i Kiøbenhavn indtil videre er bestemt saaledes, at de 9.2. for Pl. om Steenmaalernes Taxt. 30 Jun. for hver Kubikfavn Steen maae lade sig betale 48 §. i Sølv, for hver halve Kubikfavn 24 §. i Sølv og for hvert enkelt Læs Steen 8 s. i Sølv. P. 214. 30 Jun. 30 Jun. Raadstue Pl. at Taxten for Kornmaa lingen og Korndragningen indtil videre er bestemt saaledes, at der betales 2 Rbß. i Sølv for hver Tønde Korn, der af Kornmaalerne maales i Kiøbenhavn eller sammes Havne; samt at Korndragerne erholde 1½ Reß. i Solv for hver Tønde Korn de bære. p. 215. Raadstue Pl. at Taxten for Favnsætterne og Læsserne indtil videre er fastsat saaledes i Sølv: Til Favnsætterne for hver Favn enkelt Brænde under 5 varteer langt, som de sætte i Favnemaalene, 8 Rbß. og for hver Favn saakaldet dobbelt Brænde, som er 5 Avarteer langt og derover, 12 Rbs. Til Læsserne for hver Favn enkelt Brænde under 5 Qvarteer langt, som de læsse paa Vognene, 4 Roß. og for hver Favn fankaldet dobbelt Brænde, som er 5 Qvarteer langt og dera over, 6 Rbß. Ved at kundgiøre dette gientages, hvad i pl. 12 Mai 1766 et befalet, nemlig at ingen Skipper eller Andre, som have Brænde at udsælge, ents ten før, ved, eller efter Brændets Udmaaling, maae understane sig at give Favnsætterne ringefte Douceur, enten i Brænde, Penge, eller i andre Maadet, under hvad Prætert skee kunde, men den Sælgende, som overbevises herimod at have forseet sig, skal betale i Mulct 2 Rodle i Selv, Halvdelen til Angiveren og den anden halve Deel til Politiekaffen, hvilken Mulct Favnsætterne og Læsserne, som af Rieberne modtage eller begiære nos get Stykke Brænde for deres Arbeide eller mere i Betaling, end her er fastsat, ogsaa de trende første Gange ftal betale, men flerde Gang afsættes fra deres Bestils ling. Endvidere bekjendtgieres herved, at der for Sav, nemaalenes Afbenyttelse bliver indtil videre at erlægge 1 Rbf Pl. om Favnsætternes &c. Taxt. 1 Rbs. i Sølv for hver Favn der i samme opsættes, 30 Jun. saaledes at herunder er indbegreben Betalingen for Fav nemaalenes Opsættelse. p. 216. 6 Raadstue Pl. at Betalingen for Liigfkam- 30 Jun. lers Brug ved Begravelser paa Kirkegaarden uden for Khavns Nørreport bliver for Fremtiden saaledes at ers lægge i Sølv: 1.) For Liigskamler til de Liig, som udføres i Liigvognen til 20 Rbd. rede Solv, 1 Rbd. 2.) Til Liig i Liigvognen fra 5 til 10 Rbd. rede Sølv inclusive, 64 B. 3.) Til Liig i ringere Liigvogne 24 B. 4.) Til de Fattiges Liig, som erholde fri Jord, naar Skamlerne af Vedkommende forlanges, 16 §. P. 217. Raadstue Pl. at Betalingen for at brænde 30 Jun, Tummere paa Egepælene ved Gravene paa Assistents. Kirkegaarden uden for Khavns Nørreport bliver, indtil videre, at erlægge med 4 Rbs. i Solv. p. 217. 44 Raadstue Pl. om Betalingen for Liig: 30 Jun. vognsheste. p. 218. Betalingen for de Heste, som bruges til Kjørselen veb Liigvognene, bliver, indtil videre, saaledes at er lægge: at der af hvert Par Hefte, som bruges, betales Der af hvert i Sølv: 1. For de Liig, som udføres fra Khavn. Christia anshavn, Vesterbroe i Strækning til Frederikss berg Allee, St. Hans Hofpital og Blegdams mene til Assistents-Kirkegaarden udenfor Norreport:

med Liigvognen til 20 Rbd. redeSolv 3 ME. 4 s. 10 198 • 2 2 12- 21 14- 2. 2 I I - 10 I <-10- For de Liig, som udføres fra Vesterbroe til Skibs- eller Garnisons Assistents-Kirkegaarden udenfor Østerport, fra Staden og Broerne til Frederiks. berge g 3 30 Jun. Pl. om Betaling for Liigvognshefte. berg-Kirkegaard, fra Besterbroe paa den anden Side af Frederiksberg Allees Begyndelse, fra Blegdamsveien og Østerbroe indtil lille Vibens: huus, til enhver Stadens Kirkegaard indenfor Boldene og til Frederiksberg Kirkegaard: med Liigvognen til 20 Rbd. redeSetv 4 Mt. 4 5. IO 8 3 + 2 <-12 5 2 21 30 Jun, aul og 2 I I I 10-> TO og 3. For de Liig, som begraves om Efter: middagen med Liigvognen til 20 eller 10 Rbd. rede Selv, for hvert Par Heste 5 ME 6 §. Raadstue Pl. om Betaling for Liigberin gen i Khavn. p. 219. Denne bliver, indtil videre, at erlægge saaledes i Sølv: Naar Liigvognen til 20 Rbd. rede Sølv bruges, bes tales til hver Liigbærer 4 Rbd. : Mk. - 10-> 3 8 9 2 5 I 2― Naar Liget bæres i hænderne med Kappe I uden Kappe For Børneliig betales for hver Bærer med Kappe uden Kappe M M - - 23 F = I 3 Naat Liget alene sættes i Liigvognen til I eller 2 Rbd. rede Sølv, for hver Bærer Men er Liigvognen dyrere, erlægges for hver Bærer den samme Betaling, som naar Bærerne følge med Liget. Wil nogen af Venskab bære den Afdøde bort, og denne har været en Person af de 5 første Klaffer i Rangen, erlægges til Liigbæringskassen en Kiendelse af 30- Men har den Afdøde været i en af de 4 sidste Klaffer eller udenfor Rangen, erlægges 18- 2- T RaadPl. om Betal. f. Tarationsforretninger. Raadstue-Pl at Betalingen for Afholdelsen 30 Jun. af Taxations Forretninger over faste Eiendomme bliver indtil videre herved bestemt saaledes, at enhver til disse Forretninger udmeldt efter erholder i Sølv: naar Tarations-Summen er under 1000 Rbdlr Solv fra 1000 til 2000 Rbd. Solv: fra 2000 til 5000 Rbd. Solv: fulde 5000 til 10,000 Rbd. Sølv: fulde 10,000 Rbd. Selv og hvor høi den maatte være: 2 5 I Rbd. = Mk. I - 2 - F til hvilken Betaling der altid bliver at erlægge 1 Rbd. for hver Mester, naar Forretningerne foretages udenfor Portene. p. 221. Raadstue Pl. at Betalingen for at slagte 30 Jun Kreaturer bliver herved bestemt saaledes i Solv: 64 Rbs. for at slagte et Hoved og hugge det i 4 Stykker; 32 5. for at hugge det smaat til Nedsaltning, samt 32 ß. for Saltningen og Kiodets Nedlægning; ligesom og Slags terlaugets Intereffentere skal være pligtige til, efter 24 Timers Reqvisition forud hos Oldermanden for dette Laug, at levere de til Slagtningen og Nedsaltningen forlangende Svende og Folk, samt at den foran bestemte Betaling bliver at erlægge til den Mester, som afgiver disse Svende og Folk. p. 222. Raadstue Pl. om Vippepenge, Veierpen: 30 Jun. ge, Betaling for Ankeres Provning og for Vragning. P. 223. 1.) De ved Fr. 5 Maj 1683 og Rescr. 31 Maj (bekg. v. Pl. 24 Jun.) 1814 bestemte Vippepenge m. m., blive indtil videre at erlægge saaledes i Sølv: De ved Fr. 5 Maj 1683, III Afo. 11 § bestemte Vip: pepenge erlægges med 3 Nbß. pr. Læst; de ved samme Afd. 9. § bestemte Liggepenge med 5 Romk pr. Læst, og den ved 13 § beftemte Betaling for Lattevagt, med 3 Rbmk. 2.) De ved Sr. 5 Maj 1683, II Afd. 86 § 9.4 Pl. om Vippepenge. 2:4 §. 30 Jun. 6 6 bestemte Veierpenge blive at erlægge med 5 Rbs. pr. Skpd. af tunge Vare og med 9 Rbs. pr. Skpd. af lette Vare. 3.) den veb pl. 4 17ov. 1761 ber stemte Betaling for Ankeres Provning erlægges meb 12 Nbs. for hvert Skippund. 4.) Den ved Fr. 5 Maj 1683 og Rescr. 23 Jan. (bekg. v. pl. 2 febr.) 1810 bestemte Betaling for Vragningen ved Stadens Bragerbod bliver at erlægge med 70 Rbs. for hver Læft; hvoraf Bragerne erholde Z, Bødkeren og Arbeidskars lene ved bemeldte Vragerbod den øvrige 1 Femtedeel. 30 Jun. Raadstues Pl. om Betalingen for Salt, Kul, Ralks og Bridt Maaling samt Dragning. p. 224. 3.) Samme bliver, indtil videre, at etlægge i Sølv saaledes: 1.) For Maalingen af en Tende Salt, Kul, Kalk eller Kridt 3 Röß. 2.) For Dragnin gen af en Tønde Salt, Kul, Kalk eller Kridt ligeledes 3 Rbß. for eet Skifte, men naar flere Skifter bruges, 3 Rbß. mere for hvert Skifte efter det første. I Arbeidspenge i Beierhuset 6 Roß. for hvert Skips pund af alle Varer, dog med Undtagelse af Smør, hvorfor ikkun bliver at erlægge 2 Rbß. for en halv Tønde og I Rbs. for Tende og 4.) For Brugen af Tønderne: for hver Læst Salt eller Kul 6 Reß., og for hver Tønde Kridt eller Kalk Rbs. Ved at kundgiøre dette bliver, efter Pl. 21 Jul. 1815. 4 og 5 § tils feiet: at den ommeldte Betaling skal erlægges til Beiermesteren eller Formændene for Maalerne og Dras gerne, som igien har at uddele samme til Vedkommende, samt at i Tilfælde af Taxtens Overtrædelse skal den Skyldige 1ste Gang erlægge en Mulet til Fattigkassen fra det Dobbelte indtil det Femdobbelte af det for meget Oppebaarne; 2den Gang en Mulet fra det Fires til det Tidobbelte, alt efter Omstændighederne og Politierettens Etion, hvorimod oftere gientagen Forseelse skal have Bestillingens Tab til Følge. Raad Pl. om Gadekiørsels Taxten. Raadstue Pl. om Betalingen for Gadekiørsel. 30 Jun. (See Pl. 30 Mart. 1821). p. 225. Raadstue Pl. om Betalingen for Udførsel af Tats 30 Jun. terenovationen. (See Pl. 30 Mart. 1821). p. 227. Raadstue Pl. om Taxten for Saugstiærerne. 30 Jun, (See Pl. 30 Mart. 1821). p. 228. Cancellie Pl. for Danmark (Resol. 21 Jun.) 5 Jul. at det Hartkorn, som bruges af Sognefogder, maa aldeles fritages for Bidrag til Amts Repartitions Fonden. [E. T. p. 525]. p. 81. ga t Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 20 Jul. 12 Jul.) at Indførselstolden i Danmark af Stivelse og Pudder er fastsat til 5 Rbd. Solv.Mynt pr. 100 Pd. og Consumtionen af disse Varer, naar de som indenlandsk Fabrikat indføres til Kjøbenhavn, til 2 Rbd. 8 s. Sølv pr. 100 Pd. (See Pl. 5 Sept. 1820) p. 82. Cancellie-Pl. (Resol. 12 Jul.) ang. Consti 25 Jul tutioner til Dommeres fuldmægtige. [C. T. P. 573]. p. 83. mars 1. Constitutioner for Dommeres Fuldmægtige, til at udføre alle de ved Dommer-Embederne forefaldende Forretninger, maae, med Undtagelse af det i Sr. 19 t of Aug. 1735. 2 § omhandlede Tilfælde, ikke meddeles uden Cancelliets Tilladelse; hvorimod Oversvrighederne skal være bemyndigede til at constituere Dommernes Fuldmægtige til, paa hines Ans og Tilsvar, at udføre Fo. ged forretninger, Auctions, forretninger, Aab. nings, Registrerings og andre deslige i Coustis tutionen udtrykkelig benævnte Forretninger, dog kuns forsaavidt faadant efter Embedernes Omfang maatte bes findes nødvendigt, og der heller intet er til Hinder for at betroe den foreslagne Person en saadan Constitution. 2.) Saadanne Constitutioner maae ikke udvides til at beklæde det egentlige Dommersæde, og ikkun benyttes, 695 fors Pl om Constit. t. Dommeres Fuldmægt. 24 §. 25 Jul. forsaavidt Dommerne ved andre Embeds.Forretninger forhindres fra selv at udføre deres Embeds - Pligter. 3.) Det skal hvergang udtrykkeligen bemærkes i pro tocollen, naar Fuldmægtigen fungerer i Embedsman. bens Sted, ligesom det ogsaa deri skal anføres, ved hvil ket Forfald denne har været hindret i selv at udføre sine Embeds: Forretninger. 4.) Overøvrighederne stal ved Eftersyn af Protocollerne lægge noie Mærke til, om Embedsmændene for hyppigen benytte deres fuld. mægtige til at udføre deres Forretninger, samt hvorle des disse deri have forholdt sig. 26 Jul. 2 But 30 Jul, 2 Aug. Pl. for Danmark, at Kongen (med særdeles Hensyn til at forkorte Proceduren i de Sager, der anlægges mod Fæstningsslaver, som giøre sig styldige i nye Forbrydelser) har fundet det hensigtsmæssigt, at befale: At de til Arbeide i Bjøbenhavns, Cronborgs og Tyborgs fæstninger henfatte Forbrydere skal underlagges vedkommende Garnisons: Jurisdictioner i ethvert criminelt Tilfælde, som maatte gjøre det nødvendigt at hænde Dom over dem til Undgjeldelse. [E. T. p. 597]. Cancell. p. 84. Ceremoniel Reglem. for Seemilitair Etaten. Admiralitets og Commisf. Coll. p. 85. I Rap. Almindelige Regler, som ved Æresbeviiss ninger bør iagttages. II.1 Vagt-Ceremoniel paa de Kgl. Holme eller Værfter. III.) Nærmere Bestemmelse for Ceremoniellet til Søes. Fr. om en ertraordinair Rug- og Byg.Leverance af Uger og Engs Hartkorn i Danmark. (See ang. Borne holm Pl. 30 Sept. 1820). P. 95. Gr. Da det under nærværende Tids: Omstændig heder ansees at kunne være til Lettelse for Landboerne, forsaavidt dem mangler den fornødne Afsætning paa deres Kornvarer, at gives Leilighed til at yde en Deel af disse til 2f Fr. om Rug og Byg Leverance. 1-4 §. 3 Afdrag paa deres Skatter, saa har Kongen besluttet for 2 Aug. 1820 at udskrive en Rug- og Byg. Leverance imod en bestemt Betaling, der kan liqvideres i Skatterne. 1.) Af hver Tønde saavel privilegeret, som upri vilegeret, Ager og Egns Hartkorn, af hvad Navn næv nes kan, i Danmark, skal leveres 4 Skiepper Rug og 4 Efp. Byg. Dog skal det, siden denne Udskrivning skeer alene til Lettelse for Yderne, være disse tilladt, forsaavidt de ønske det, at frafige sig Leverancen, naar Frasigelsen steer for et samlet Gods eller for et heelt Sogn, og inden 15 Sept. 1820 anmeldes til vedkom mende Amtmand, som derefter giver Amtstuen den fornodne Didre. Efter den Tid modtages ingen Frasigelfer, saa at altsaa for det Gods eller det Sogn, for A 3 hvilket ingen Frasigelse er fleet til Amtmanden inden 15 Sept. 1820, antages Vedkommende at ville yde Leverancen.

2.) For den Rug og det Byg, som vir keligen leveres, tilstaaes Yderne Betaling efter ethvert Steds Capitelstaxt paa 1819 Mars Afgrøde, hvilken Betaling gotgieres dem ved Liquidation i de Kgl. Skatter. 3.) Kornvarerne skal være gode, sunde, dygtige og vel rensede, og maae ikke veie under 12 Lpd. pr. Tønde af Rugen og 10 pd. 14 Pd. pr. Tende af Bygget. Naar Vægten er mindre, bør det deri Manglende, uden videre Gotgiørelse, tillægges. For Resten steer Leverancen uden noget Opmaal.4.) Forbes meldte Kornvarer skal af yderne holdes fra 1 Oct. 1820 i Beredskab til Aflevering strap, naar det af vedkoms mende. Oppeborselsbetiente, i Følge de Ordrer, som dem derom tillægges, maatte paafordres. Og blive 22 derne, hvad enten Leverancen skeer for privilegeret eller for uprivilegeret Hartkorn, pligtige til uden videre Got giorelse, end den i 2 § bestemte Betaling, at besørge, enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til de under F Oppes D A Fr. om Rug og Byg Leverance. 4-5 §. 2 Aug. Oppebørsels Districtet henhørende Magasiner, som dem af bemeldte Betiente anvises. I øvrigt skeet Leverancen uden Udgift for Yderne til Magasinleie eller andre Om kostninger. 5.) Forsaavidt nogen der (der ikke efter Frasigelse er frie for Leverancen) efter betimelig Tilsigelse udebliver med samme paa bestemt Tid eller Sted, bliver Leverancen strap at foranstalte anskaffet enten ved Licitation eller, ifald Tiden ikke tillader saadant, da underhaanden, hvorefter det, som Bekostningen paa benne Anskaffelse beløber mere, end den i 2 § bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yberen at indkræve og i fornødent Fald ved de for Skatters Betaling anordnede Tvangsmidler at inddrive. 5 Aug. II Aug. R. Kammer-Pl. (Resol. 2 Aug.) hvorved de Bestemmelser, som Fr. 28 Jul. 1784. 9 § indehol der om Tiden, naar den ordinaire Fourage til Landmilitair: Etaten i Danmark skal være leveret, med vi dere, ere forandrede derhen, at bemeldte Fourage, faas vel af Hoe, som af Havre og Halm, stal af Yderne les veres til de Tider, som Amtmanden efter Vedkommendes Reqvifition lader ved Amtsforvalteren tilsige, saaledes at Opkrævningen skeer efterhaanden fra hvert Aars 26 Oct., og at det hele Qvantum ber være inddraget inden det følgende Aars 1 Aug., forsaas vidt Fouragen skal leveres til Garnisonen i Kiøbenhavn, men inden sidstmeldte Aars 31 Mart., forsaavidt den skal leveres til Garnisonerne uden for fornævnte Stad. Og skal denne Forandring, tage sin Begyndelse fra 26 Oct. 1820. (*). p. 97. Pl. ang en Udvidelse af Fr. 21 Mart. 1800. 30 § og Pl. 26 mai 1812. 3 og 4 § til de Kiøbstes der (*) See Circul. 5 Sept. 1820 (Colleg. Tidend. f. 1820 p. 667). Pl. om Friemesterne i Muurprofess. 1-2§. der, hvor der er Muurlaug. [E. 2. p. 630]. Can- 11 Aug, cell. p. 98. I Henseende til Friemester-Rettighed i Muurs professionen i de Kjøbsteder udenfor Kjøbenhavn, hvor der er Muurlaug, samt det Arbeide, Friemestere, som saas danne, maae paatage sig, har Kongen fastsat følgende Be stemmelser: 1.) Enhver, der herefter attraaer Bevilling til i en Kjøbsted, hvor der er Muurlaug, at nedsætte sig som Friemester, skal dertil legitimere fin Duelighed ved et af ham efter Forskrifterne i Pl. for Khavn 26 Mai 1812. 4 § Litr. b. forfærdiget Mesters stykke, dog at der, hvor Leilighed maatte savnes til at gjøre et Gibsloft eller mure en Nische, istedet herfor kan træde Inddækningen af en Balm eller Skotrende paa et nyt Tag. 2.) De, der efter saaledes afs lagt Mesterstykke erholde Tilladelse til at drive Muurs professionen, maae ikke paatage sig andet, end det for Friemesterne i Khavn ved Fr. 21 Mart. 1800. 30 § bestemte Arbeide, dog at hertil lægges Istandsættelse af Skorstene og Skorsteenspiber. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 14 Jul.) 13 Aug. ang. nærmere Bestemmelser af Færgestedernes Eene ret til færgefarten i Almindelighed i Danmark. Khavn. 4to. Paa Gen. Postdirectionens Forestilling har Kons. gen bifaldet følgende: 1.) Grændserne for de pris vilegerede Færgefteders Eneret til Farten i Danmark, forsaavidt de ikke allerede ved Lovbud ere eller vorde endvidere og nøiere bestemte, fastsættes herved til en Miil paal hver Side af Færgestedet. 2.) Det tillades Rjøbmandsfartpier, der gaae paa Fragt, med Ladnina ger og behørig Toldklarering, naar de gaae fra Tolds sted til andet, fra Afgangsstedet at medtage Passagerer, som ere forsynede med behørige Passer, 3.) Det skal Pl. om Færgefted. Eneret t. Færgef 3.5 12 Aug. skal ligeledes være Kystbeboerne og andre inden for de fastsatte Grændser uformeent at betjene sig af sit eget Fartsi til eget Brug, men derimod skal det være forbudet disse Fartøiers Eiere at udleie eller udlaane dem til Andre, eller paa bemeldte Fartøier at medtage Ana dres Gods og Kreaturer eller nogensomhelst Reisende for eller uden Betaling. 4.) Det skal forblive ved den for ethvert Færgested for Indgreb i sammes Reta tighed bestemte Straf med Tillæg, at faafremt pasló, se Personer overføres, hvor Pas for Overfarten udfordres, bliver den Skyldige tillige herfor at ansee efter Politieanordningerne. og 5.) Alle angaaende foranførte Bestemmelser opstaaende Sager stal paa veds kommende Færgelaugs eller Færgemands Anmeldelse strap behandles og paademmes ved Politieretten. 12 Aug. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 14 Jul.) hvorved Vordingborg og Gaabense Færgefteders Eenes ret til Færgefarten nærmere bestemmes. Khavn. 4to. Paa Gen. Postdirectionens Forestilling har Kongen bifaldet: 1.) At Grændserne for Vordingborg og Gaabense Færgesteders Eneret til Færgefarten mellem Sjelland og Falster herved bestemmes paa den sjellandske Side fra Karrebeksminde ved Nestved til Kallehauge og paa den falsterste Side fra Guldborg til Stubbekjøbing, disse Stes der indbegrebne. 2.) At det tillades Rjøbmandsi fartøjer, der gaae paa Fragt, med Ladninger og behgs rig Toldklarering, naar de gaae fra Toldsted til andet, fra Afgangsstedet at medtage Passagerer, somt ere fors synede med behørige Passer. 3.) At det ligeledes skal være Rystbeboerne og andre indenfor bemeldte Grændser uformeent at betjene sig af sit eget Sartøj til eget Brug, men at det derimod skal være forbudet disse Fartøjers Ejere at udleie eller udlaane dem til Andre, eller Pl. om Vordingb. og Gaabenf. Eneret. 3.6§. eller paa bemeldte Fartøjer at medtage Undres Gods og 12 Aug. Kreaturer eller nogensomhelst Reisende for eller uden Bes taling. 4.) At ingen, som lader sig oversætte fra en af de større Der Sjelland eller Falster, til en af de i Farvandet liggende mindre Der Baagøe, Færge, Targe og Langse, maa derfra overføres til den anden af de storre Der, uden i det Tilfælde han beviisligen har haft Wrinde paa den mindre De og der opholdt sig i det mindste 24 Timer. 5.) At Straffen for Overs trædelse heraf forbliver ved Bestemmelsen i Adn. 18 Aug. 1812. 6 § med Tillæg: at faafremt pasløse Pers soner overføres, bliver den Skyldige tillige derfor at ans see efter Politieanordningerne; og 6.) At alle ans gaaende foranførte Bestemmelser opstaaende Sager paa vedkommende Færgemands Anmeldelse strap skal behand les og paadømmes ved Politieretten. Cancellie Pat., indeholdende nogle Forskrifter ang. 12 Aug. Catechumenernes Confirmation, f. Slesvig og Hol® steen. p. 100. Raadstue Pl. (Resol. 26 Jul. bekg. Khavns 14 Aug. Magistrat v. Gen. Tolok. og Commerce-Coll. Br. 5 Aug.) at Bestemmelserne i Laugs Fr. 21 Mart. 1800. 1 Rap. 6 §, ang. Ret til at blive Svend og Mester, ogsaa maae være gieldende for de saakaldte Fabrik: Lauge. [E. 2. p. 629]. P. 229. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 14 Aug. 2 Aug.) at Spekbokerne i Khavn, i at udøve den dem ved Cancellie:Resol. 2 Dec. 1815 tillagte, og ved Rescr. 11 (bekg. v. Pl. 18.) Sebr. 1818 stadfæstede, Ret til at have Udsalg af Øl og Brændeviin, ikke maae udsælge disse Vare-Artikler i mindre Partier end i Potteviis. [E. 2. p. 633]. p. 229. Cancellie. Pat. ang. Omkostningerne paa Mortifi, 15 Aug. cationer af bortkomne Statspapirer, som lyde paa ringe Summer, for Slesvig og Holsteen. p. 101. Pl. Pl. om Studerend Frit. f. Værnepligt. 18 Aug. go Aug. 31 Aug. Pl. for Danmark at da Tvivl ere opstaaede om, hvorvidt den 24 §i Fr. 20 Jun. 1788 (i Følge hvilken de unge Mennester af Bondestanden, der beviislis gen have giort Fremgang i Studeringer, have Adgang til Fritagelse for Værnepligten) ber anvendes paa andre, end dem, der have bestemt sig til de Studeringer, der ud giøre Gienstanden for Underviisningen i de lærde Skoler, faa vil Kongen have fastsat: at foranførte Bestemmelse for Fremtiden blot skal komme dem tilgode, som med Vidnes. byrd fra en offentlig Lærer i de lærde Skoler, bevise, at have giort Fremgang i de Studeringer, der udgiere Gienstanden for Undervisningen i disse Skoler hvils ke i øvrigt skal blive staaende i Lægdsrullen, indtil de, efter aflagt offentlig Prøve ved Khavns Universitet, ere optagne til academiske Borgere, hvorefter de af Land. milicesessionen kan aldeles udslettes af Rullen og meda deles Fripas. Dog skal de Værnepligtige, som enten allerede have underkastet sig den ved Khavns Universitet anordnede danske juridiske Examen, eller nogen af de øvrige anordnede Examina, som hidtil, lige med denne, have givet Adgang til Fritagelse for Udskrivning, ligesom ogsaa de, der allerede have begyndt at fors berede sig til nogen af disse Eramina og inden Aar fra denne Placats Datum virkeligen underkaste sig en af de forommeldte Eramina, behandles efter de hidtil fulgte Regler. [E. 2. p. 645] Cancell. p. 103. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, se og Balm i Slesvig og Holsteen f. 1821, tilligemed Bestem melse af priserne, hvormed de Magasinkorn og Fourage Avantitater for 1820, som in natura ei ere blevne reqvis rerede, skal betales. p. 104. Bekjendtg. fra Politiedirecteuren, at da et i Juli Maaned d. 2. fra Vestindien hidkommet Skib havde medbragt nogle Rlædningsstykker, som tilhørte en i Algier Befg. om et mistænkt Skib. Algier af Pesten bortrykket Skibs Capitain, og disse 31 Aug. Klæder vare blevne i Land bragte, uden ved Ankomsten at have været anmeldte og anordningsmæssig behandlede, er huset 170. 251 veb Holmens Canal, hvor bemeldte Klæder vare blevne indbragte, men hvor forøvrigt intet Sygdomstegn har yttret sig, i Følge Qvarantaines Commissionens 23r. 30 Aug. indtil videre spærret. (*). p. 238. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. Pl., 5 Sept. indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Tolds og Consumtions: Anordningerne. [E. 2. p. 685]. p. 106. Følgende Forandringer og nærmere Bestemmels ser ved Tolds og Consumtions. Anordningerne bes kjendtgjøres herved: Til Fr. 1 Febr. 1797. 12 og 13 §§: Al Fragt fart med Skibe af 15 Commercelæfters Drægtighed. og derunder, saavel fra Sted til Sted i Danmark som imellem Danmark og Hertugdommene, maa eene føres med Skibe, der tilhøre Kgl. Undersaatter. Til 13 §: De fremmede fortoldede Varer, soms det er tilladt Geboerne og Rystbeboerne fra Kjøbster derne at hjemtage i deres Baade uden Anmeldelse for Toldvæsenet ved Tilbagekomsten, maae ikke være i størs re Partier, end der af Toldvæsenet paa Afgangsstedet jennes passende til eget Huusholdningsforbrug. For de Passeersedle, som stal ledsage flige Varer, skal de Bestemmelser være gjeldende, som indeholdes i Pl. 27 Jan. (*) Denne Sparring ophørte den næstfølgende 2 Sept, efterat varantaine Commissionen havbe erholdt paas lidelig Efterretning, at ovenmeldte Capt. Dahls Efters ladenskaber havde i Algier anordningsmæssig giennems gaaet Qvarantainen ved den Danske Consul Gapt Holsteins Foranstaltning. XVIII Deel, 5 h Pl. ang. Told, og Consumt. Fr. 5 Sept. Jan. 1816 til Toldfrs 290 297 §§. Disse Vase seersedle skal Deboerne og Kystbeboerne være pligtige at opbevare, til Foreviisning for Toldvæsenet naar paafordres, saalænge de have Varerne i deres Værge. Ved 76 h: Da Syr. og Grantómmer, efter dets Natur og Toldfrs 58 §, ikke kan i Partier tages pra Transit Oplag, er det tilladt, at den pr. Commercelest anordnede Indførselstold maa, efter Fradrag af 38 Rbß r. S. pr. Commercelæst som Transit Told, tilba gebetales, naar af disse Tommervarer I Commercelæst eller derover beviislig udføres til fremmede Steder. Wed 132 og 136 §§: Den, Anholdere eller Angivere tilfaldende, Andeel af confiskerede Varers Vær die eller af Bøder skal ikke være underkastet Concurs eller Beslag. Til 309 §: Naar Kjøbenhavns Indvaanere vil lade Kornvarer formale paa Møller uten for Staden, da skal Formalings Afgiften ikke erlægges paa Males værks Contoiret, og altsaa ingen Anmeldelse free for els ler ved Udførselen, men, naar de tilbageføres i formas let Tilstand, skal der af dem ved Indførselen erlægges den for formalede Kornvarer anordnede Indfersels-Con. sumtion. Naar derimod Kornvarer skal grottes eller ffraaes paa Møller uden for Khavn, forholdes med dem som hidtil. Til 333 §: Er Kornet til Afgiftens Besvigelse angivet af andet Slags eller til andet Brug, end befin des, da erlægges ikkun, foruden den Afgift som søges befveget, sammes femfolde Beløb i Bøder. Befindes Overvægt paa saadant urigtigt angivet Korn, behandles denne Overvægt som mangivet Korn. Web Pl. ang. Told- og Consumt. Fr. Wed 361 §: 5 Sept. Indf. Told. Trans. Told Barattes. Baand I Pd. - Rbd. B. 64 Rbd. 5 Bookerarbeide, finsk, naar 8 pCt. I pet. alt andet 16 pet. I pбt. farvet 1 Pd. 19/ a det ikke fortoldes efter Læss tebrægtighed Bomuldsgarn, utvundet, Bomulds. Manufacturvas rer, hvide, (hvorunder ikke forstaaes Cambridges, Kattuner, Musseliner, Bomulds-Strømper og an det Bomulds Strikketei eller tricotage, heller ikke Olmerduger og Bomefier.) 1 Pd. af Værdie over 2 Rbd. r. S. I Pd. af Værdie 2 Rbd. 4 r. S. eller derunder Cambridges og Rattuner, hvide, over 120 Traade i af Tomme I Pd. af 120 til 100 Traade 1 Pd. fra 100 til 80 Traade 1 Pd. 50 4 25 C I- 4 75 50 40% 16/ fra 80 til 60 Traade 1 Pd. under 60 Traade. 1 Pd. Glasvarer, Senepsglas, tomme, 1Pd. Haardug af Hestehaar til Stolebetræk o. a. s. 1 Pd. Joller til Skibe, naar Tolds opsynet skjønner, at de ikke henhøre til Skibes Inventarium.

Rammerdug, linned, tæt, broderet eller ubrodes ret, I Pd. af 120 Traade og derover i af 2 19 60 8654H SM 72 6 I2, pết. Comme 4 25% 38 5 2 fra Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 5 Sept. fra 120 til 100 Trande under 100 Traade flar, og Linon samt Gazer, broderet eller ubroderet, og Flor af Silke eller af Traad, alle Slags 1 Pd. Raneelfrøe (flores cassia) I Pd. Indf. Told. Trans-Told. 2 - Rbd. 6. Rbb. 9. 54% 28 733 16 I 1 II 70% <- 12 I I 16 3 Lærreds: eller linned Garn, I Pb. farvet, under I Strængs Fiinhed af i men under 3 Stræn ges Fiinhed. I Pd. af og over 3 Strænge i Pd. Musseliner (hvorunder hens here Moll, Book-Musse lin, Kammerdug og Gaze, samt Linen, forsaavidt de ere af Bomuld) broderede eller ubroderede, I Pd. over 120 Traade - - - af 120 til 70 Traade fra 70 til 50 Traade af 50 Traade og ders under Pudder Sæbe, - - 4- 2- 3 } // 14 870 I- 191/03 76% • 100 Pd. 5- - 1 - 32 16 - 97 - 6 12, T 2 fiin, alle Slags. 1 Pd. Skibsvrag, naar de ikkun ere tjenlige til Sphugning, fertoldes som Brændeved. Skind, garvede, Kalveskind, lakerede, 1 Pd. Solo, Bog-Solv, ægte, een Bog af 24 Blade uægte 100 Pakker -25 - 3- -- 27 1 It 23 Stivelse. A 100 Pd. 5 - 12 Til Pl. ang. Told og Consumt. Fr. Til 362 §: Naar flydende Varer, med det for 5 Sept. bem ved Udførselen bestemte Oplagsqvantum, udføres aftappede paa Bouteiller, der som tomme ere tilskrevs ne Oplaget, da maa der for Bouteillerne tilstaaes Afs fkrivning i Oplaget, endffienbt deres Antal er mindre end det ved Pl. 27 Jan. 1816 til 362 §. fastsatte. Til 363 §: Naar af det Træe eller Pap, hvorom Silketoier eller Silkebaand ere vundne, intet aftages, maa der for Træet tilstanes 12 pet. i Thara og for Pappet 5 pCt. For Kurve, hvori Bladetobak indføres, 3 pet. Naar de Handlende maatte anfee den lovbes stemte Thara at være for liden, og de ikke angive Vas rer til Oplag, men strap fortolde dem, da skal det være dem tilladt at fortolde efter neiagtigen undersøgt og befunden Tetto. Vægt, dog saaledes, at der ikkun da maa viges fra den anordningsmæssige Thara, naar den, ved Undersøgelsen udfundne, afviger mere end fra den lovbestemte, og at de Handlende ved slige Undersøs gelser bør afvente Betjentenes beleilige Lid. Til §. 366: I andre I Kbhvn. danske Stæder. M66. B. Rbd. B. Hoe og grønt foder, 1 Læs 12 4 Pudder Sæbe Stivelse 100 Pd. 2- 8 I 4 frie. 100 Pb. 2 8 Eil 368 §: Til fremmede Ste Til Hertug dommene. der. Rbd. B. 9766. 8. Saar, Lam, Bede, Buk, Gied, Kid levende 1 Stk. 100 Pd. 25 25 Glasskaar. Beste, uden Forskiel, 1 Stk. Sh 3 80 10 5 Born frie. Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 5 Sept.dem Til frem. mede Ste Til Hertuge Hornqvæg, en Tyr eller Stud Koe eller vie Kalv Jern, Skolbjern der. dommene. Rbb. B. Rbd. B. 31 11% 2 48 I 48 48 I - 48 30 frit. 30 15 Sept. Sviin, levende 1 Stk. fit. I Til Fr. 2 Apr. 1814. 14 §: Ogsaa hos Skippere og Skibsfolk er Told-Ops synet bemyndiget til at foretage Huus: Undersøgelse efter ustemplede stempelpligtige Varer. Til Fr. 2 Apr. 1814. 18 §: Politiets Officianter, som overvære Huus-Un dersøgelser, erholde ingen Andeel af Confiscationernes Beløb, men enhver Politie Betjent, som af Toldvæses net tilkaldes til en saadan Forretning, skal tillægges 2 Rbd. Selv, naar Forretningen ikke varer over 4 Timer, og ellers forholdsviis mere. Pl. ang. Gotgjørelse til vedkommende dere for den sidste halvdeel af de Bidrage, som ved Pl. 24 Maj og 11 Aug. 1814 forskudsviis bleve udskrevne i Danmark i Anledning af daværende Conjuncturer og til Betaling for nogle, til de i Holsteen da liggende Kei fert. russiske Troppers Forsyning, reqvirerede Forne denheder P. III. Gr. Ligesom allerede Halvdelen af de Bidrage, som ved Pl. 24 Maj og 11 Aug. 1814 forskudsviis kleve udskrevne i Danmark i Anledning af daværende Conjunc turer og til Betaling for nogle, til de i Holsteen da liggende Keifert. russiske Troppers Forsyning reqvirerede, Fornødenheder, er, i Følge Pl. 27 Oct. 1819, gotgiort ved Liquidation i Skatterne, saaledes er og nu, til vide re Plom Gotg. f. Bidrag til Russerne. 13 §. re Lettelse for Undersaatterne, bevilget, at den sidste 15 Sept. Halvdeel af bemeldte Bidrage maa ligeledes gotgieres ved Liquidation i Skatterne med 700,000 Rbd. Sedler. Thi bliver med denne Gotgiørelse at forholde saaledes, som følger: 1.) I de Kgl. Skatter af alt, saavel privilegeret, som uprivilegeret, Ager og Engs samt Skov og Mollefylds Hartkorn i Danmark, Bornholm undtaget, got. giores Yderne ved Liquidation 1 Rbd. 69 Rbskill. Sedler og Tegn pr. Tønde Uger og Eng, og 82% Roskil. Tegn pr. Tende Skov- og Mollestyld. Paa Born, holm gotgieres derimod Yderne ved Liquidation i de Kgl. Skatter 34 Roskit. Tegn pr. Tønde Hartkorn. 2.) Liquidationen skeer i Oct. Avartals Skatter 1820, medmindre vedkommende Ydere stane tilbage med Skatter for den foregaaende Tid, i hvilket Tilfælde Gotgiørelsen liqvideres i de ældste Skatte: Restancer. Udgior Belobet af Oct. Qvartals Skatter eller tillige af tilbagestaaende Skatter for nogen der ikke saameget, at Gotgiørelsen deri ganske kan liqvideres, da maa Resten af denne liqvideres i Jan. Qvartals Skatter 1821. 3.) Ligesom Riobstederne faae Deel i Gotgiørelsen, forsaavidt deres Jorders Hartkorn angaaer, saa skal ogs saa enhver Kiebsted desuden gotgiores den endnu uers stattede halve Deel af det i Pl. 11 Aug. 1814 ommeldte Bidrags Belob, som deraf, i Forhold til Folfemængden og Næringen, blev udskrevet og paa lige. Maade, som Byeskatterne, lignet paa Indvaanerne efter Grund og Næring. Og bliver denne Gotgierelse at liquidere i Kiebstedernes Skatter til Kongens Kasse, i Fald og forsaavidt deraf staaer tilbage, saaledes at Liquidationen altid først skeer i de ældste Restancer. Men, hvor ingen faadanne Restancer finde Sted, liqvideres Gotgierelsen i Kiebstedernes først forfaldende Skatter til Kongens Kasse. 5h 4 Cans et Pl. om Qvartals Coursen. 20 Sept. Cancellie: Pl., at Qvartals. Coursen, hvorefter Rigsbanksedlerne i Oct., Lov. og Dec. stal modtages i alle de Selvbetalinger, der, efter Aab. Br. 6 Apr. 1818, kan afgjøres med Rigsbanksedler, er bes stemt lige med den for indeværende Qvartal gjeldende Cours, nemlig til 250 imod 100 Species eller 200 Rodle Sølv, saa at 1 Rbdly Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med 1 Rbdlr 24 s. i Rigsbank, sedler og Tegn. p. 113.

1. 3 Sept.

30 Sept. I Oct. = (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 22 Sept.) at Vognmandstaxten for Danmark for Oct., Lov. og Dec. 1820 er fastsat, for et Par Ferspands Heste eller stemplet Vogn med 2 Hefte, til 1 Rbd., og for en mindre Vogn med 2 Hefte til 5 ME 4 B, samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand, ligeledes til 5 Me 4 f. Solv pr. Miil. Khavn. 4to. Rentekammer-Pl., (Resol. 29 Sept.) hvorved Fr. 2 Aug. 1820, ang, en ertraord. Rug- og Byg-Leverance, udvides til Bornholm, saaledes, at ogsaa der udskrives 4 Skpr Rug og 4 Skpr Bng pr. Tde Hartkorn, men i øvrigt med den Forandring, at Tiden, inden hvilken det er tilladt Yderne at frasige sig Leverancen, fastsættes til Octobers Udgang 1820. p. 114. Ceremoniel Regl for det Militaire paa de danske vestindiske Øer. Gen. Toldt, og Commerce. Coll, p. 115. I Rap. Almindelige Regler, som ved Æresbe viisninger ber iagttages. II.) hvorledes Parader, Com pagnier og Batailloner, som ere samlede, have at hono rere. III.) Ceremoniet. IV.) Om Wresbevisninger ved de Militaires Begravelser. 3 Dct. Cancellie. Pat. ang. undvegne Landmilitairres fervers Aflevering til Regimenterne og Corpserne for Slesvig og Helsteen. P. 135. Poli Pl om Mode v. Sessionen. Politie-Pl. at, i Følge Kgl. Befaling 19 Aug. 7 Oct. 1820, haver det sig i havn og paa sammes Grund opholdende Mandskab af forstærknings Bataillo, nerne ikke at møde ved Landmilits Sessionens Holdelse paa Frederiksberg d. 14 Oct. førstkommende, men vil til Mønstring nærmere blive indkaldt. p. 239. Pl. for Danmark, indeholdende Bestem: 18 Oct. melser til Indskrænkning i Conditorier og Restau. rationer. (*) [E. 2. p. 786]. Cancell. p. 136. Gr. Til Indskrænkning af den skadelige Mængde af Conditorier og Restaurationer af det Slags, der vedlis geholdes fornemmelig ved Frenimede, har Kongen fasta fat følgende Bestemmelser: ant 1.) Det forbydes samtlige Conditorer og Res ftaurateurer saavel i Kjøbenhavn som i Kjøbstederne at antage Opvartere, oplære Drenge, eller holde Svende, som ikke ere indfødte, dem undtagne, som alles rede ved denne Anordnings Publication beviisligen her i Riget ere anbragte ved ovennævnte Næringer. Ligele des vil ingen Uindfødt herefter kunne erholde Bevila ling til Conditorie eller Restauration. 2.) For at der kan haves neiagtig Kundskab om, hvilke Per foner af fremmed fødsel, der nu ere i Tjeneste bos Rogen Conditor eller Restaurateur i eller udenfor Khavn, stal enhver saadan, hvis han vil beholde Ret til fremder les at ernære sig paa denne Maade, inden 2 Maaneder anmelde og legitimere sig for vedkommende Politieove righed, og af denne erholde et Beviis for at han staaer i saadan Tjeneste. 3.) Ligesom bet ved Pl. 6 Febr, cg 14 Mai 1816 er befalet for Khavn, at enhver Huusbonde eller Madmoder, naar deres Tyende forlader 55 deres (*) See Circul. 26 Oct. 1880. (Colleg. Sidend. f. 1858 P. 789). 18 Oct. deres Tjeneste, skal, saavelsom Tyendet selv, anmelde faadant for Politiet, saaledes stal ogfaa enhver Cons ditor og Restaurateur ikke alene i Kjebenhavn, men og i de øvrige Kjøbstæder, være pligtig, inden 24 Timers Forløb at anmelde for vedkommende Politieov. righed, naar nogen Svend, Dreng eller Opvarter ans 3 tages i hans Tjeneste, hvilken Anmeldelse ogsaa paaligger dem, der antages i saadan Tjeneste. Ved denne Unmeldelse skal det tillige for Politicovrigheden opgives, hvor Personen er født, og, hvis dette er i udlandet, hvor han tjente ved denne Anordnings Publication.

4.) Forsømmelse af den i 3 § befalede Anmeldelse straffes, saaledes som i de ovennævnte Placater for Khavn allerede er fastsat, med Mulet fra 1 til 5 Rbd. Solv efter Politiesvrighedens Kjendelse. Men dersom den, der uden behørig Anmeldelse er taget i Tjeneste var i det Tilfælde, at han, efter denne Adns 1 § ikke lovligen dertil kunde antages, ber de Skyldige hver for sig, ved Politierettens Dom, anfees med Boder til Politiekassen, fra 20 til 100 Rbd. Sølv. Dette samme stal og gjelde, naar Anmeldelsen indehol der Urigtigheder, der sigte til at befordre Overtrædelse af denne Adn., forsaavidt de i saa Henseende forovede Misligheder ikke maatte være af den Beskaffenhed, at større Straf, efter Lovgivningens Forskrifter og Grundsætninger, derfor maatte finde Sted.

5.) Det paalægges enhver Politiesvrighed nøie at vaage over foranførte Befalingers Overholdelse, og til den Ende, naar nogen Conditor eller Restaurateur anmelder at have taget en Uindfødt i Tjeneste, forsikkre sig om, at denne efter § er berettiget til, at antages i faadan Tjeneste, og, saafremt dette befindes ikke at være Tilfældet, foranstalte det videre fornødne imod dem, der have været Forbudet overherige.. Pl. Pl f Vestind. om Fængsel p.Vd. og Br.1 2§ Pl ang. hvorledes med Straf af Fængsel 18 Oct. paa Vand og Brød skal forholdes paa de danske vestin. diske Øer. [E. T. p. 782]. Cancell. p. 138. I Henseende til hvorledes med Straf af Fængsel paa Vand og Brød skal forholdes paa de Kgl. veftin. diske Øer, har Kongen befalet følgende: 1.) Fr. 12 Jun. 1816 skal anvendes paa disse er med følgende forandringer: a.) Naar nogen for Fremtiden hensættes i Fængsel paa Vand og Brød i 48 Timer eller Fortere Tid, bør Straffen fuldbyrdes uden Afbrydelse; men hvor Straffen er 2 eller flere Gange 48 Timer, bør der mellem hver Gang gives 48 Timers Mellemfrist, forinden den videre fuldbyrdes. b.) Hvor Pengebøder skal afsones efter Sr 6 Dec. 1743. 15 §, skal det have sit Forblivende ved Rescr. 24 Dec. 1784, dog saaledes at de herovenfor nævnte Bestemmelser tages til Følge. c.) Dewi Sr. 12 Jun. 1816. 7 § bestemte Alder af 60 Aar nedsættes for de vestindiske Øer til 50 Aar. 2.) Den Vestindiske Regiering bemyndiges til at afgiere, naar Straffen efter Fr. 12 Jun. 1816. 7 § bor forandres til simpelt Fængsel. NOMA Pl. for Danmark, at Kongen med Hensyn til 18 Oct. Bekg. 3 Maj 1820 (ang. Inddragelsen af de af Rigss banken udstædte Sedler paa 10, 5 og 1 Rbdalere, saavelsom af de ældre Repræsentativer de paa 24, 12 og 8 s. Courant lydende Sedler) har forordnet: "at bemeldte af den forrige Rigsbank udstedte Sedler paa 10, 5 og 1 Rbdalere, saavelsom de paa 24, 12 og 8 §. dansk Courant lydende Sedler, ikke længere, end til 7 Dec. 1820, skal gjelde som Betalingsmiddel imellem mand og Mand, hvorimod bemeldte Rigsbank: og Courantsedler indtil 31 Dec. 1820 fan modtages som Betalingsmiddel i de Kgl. Kasser." p. 140. Gen. Pl. om Indf. Told af Peberrod. 21 Oct. 3° Oct. 31 Oct. I Nov. 4 Nov. 4 Nov. 7 Nov. Gen. Toldf. og Commerce-Coll. Pl. (Resol. 19 Oct.) at Indførselstolden af peberrod indtil vi dere skal erlægges med 16 Rbs. r. S. pr. Lpd. p. 141. Raadstue-Pl. om Bager Taxten, p. 230. Cancellie. Pat. ang. Ophævelsen af den de gifte Re, server, som ere over 24 Alar, hidtil forundte Befrielse for Udskrivning til Linietropperne, for Slesvig og Hols steen. p. 141. Pl. for Slesvig og Holsteen, ang. Nedsættelse i Udførselstolden af Brænde. p. 142. Gen. Toldk. og Commerce Coll. Bekjendtg. (Resol. 18 Oct.) hvorved i Forbindelse med Betg. 20 Maj 1814 kundgjøres at indenlands fabrikerede Bom uldstøier mane, i Stuver paa 15 Al. og derunder, nden Toldstempel forsendes fra et Sted i Landet til et andet, naar de i behørig Form ledsages med Tolds eller Passeer.Sedle. p. 143. Cancellie: Pat. ang. i hvilke Tilfælde de militaire Haandværker erhverve den Rettighed at ansees som hjemmehavende, for Slesvig og Holsteen. p. 144. Bekjendtg. fra Politicdirecteuren i Khavn, at da Kongen under 18 Oct. 1820 har besluttet, at de 2de i Khavn lebigværende Politieassistent poster ind. til videre ei skulle besættes, og derhos har bemyndiget ham til at fordele Byens Qvarterer imellem de tile bageværende 3 Assistenter, saa bekjendtgjøres ifølge heraf at Politieassistent Grønlund, boende i Compag niestræde No. 69, er tildeelt Christianshavns, Strand, Snarens, Øster, og Vester: Qvarterer. Politieassis stent v. Often, boende i store Fiolstræde No. 181, liges ledes Frimands:, Klædeboe, Rosenborgs, og Norres Qvarterer, og Politieassistent Muhle, boende i Ama liegaden No. 146, Kjøbmagers, Sts Unna Vesters og St. Anne Dfter. Avarterer. p. 240. CanPl. om norske Enkers Pension. Cancellie: Pl. for Danmark, hvorved en Deel af 14 Nov. ben 6te Post af den 6te Art. i den specielle Opgjø relses Act imellem Danmark og Norge 20 Apr. 1820 z bringes til offentlig Kundskab. p. 145. $ I den specielle Opgjørelses.Act mellem Dmk og Norge 20 Apr. 1820 er det i 6 Art. 6 Post bestemt, hvilke Effecter, der, indtil en endelig Opgjørelse af den almindelige Enkekasses Fond, saaledes som sams me var ved Udgangen af 1813, blive at afgive til den norske Afdeling, hvorimod det igjen er fastsat: "At den Deel af Kassens Interessentere og Enker, som spholder sig i Kongeriget Norge, gaaer ind under Kassens norske Afdeling, og at denne, som Følge heraf, fra i Juli 1820 af, overtager Udbetalingen af de norske Enkepensioner, samt strax, efterat Ratificas tionerne paa forbemeldte Opgjørelses Act ere udverlede, drager Omsorg for, mod Interims Bevisers Meddelelse, at faae de danske Policer indleverede, og Kassen i Khavn efterhaanden tilstillede; samt, at hvis det imidlertid ikke blev muligt, til den i Conventionen bestemte Tid for Udbetalingen af Fonds i Almindelighed, at indlevere alle Policer for norske Interessenter og Enker, da stal den almindelige Enkekasse, ved bemeldte Act, være, paa den meest forbindende maade, fra torges Side forsikret om, at de manglende Policer, inds til de siden kunne afleveres eller vorde mortificere, de, skulle ingensinde falde bemeldte Enkekasse til Laft, men at Norge alene partager sig alt Ans og Tilsvar til deslige policers Jhandehavere." Da den alm. Enkekasse nu, effer hvad sammes Direcs tion har tilmeldt Cancelliet, har afleveret sauvel de til den norske Afdeling af den alm. Enkekasse fornødne Uds ftrifter af Protocollerne, som det dertil henhørende og i Acten bestemte midlertidige Sond, hvorefter bes navuts Pl. om norske Enkers Pension. 14 Nov. nævnte Afdeling fra I Jul. overtager ethvert Krav paa Kassen af norske Undersaatter i Følge de udstæbte Policer; saa har Cancelliet herved bragt foran. ferte Deel af Opgjørelses:Acten til offentlig Kundskab. 14 Nov. 18 Nov. 22 Nov. Cancellie-Pl. (Resol. 8 Nov.) at Degionnen for Muur: og Tømmersvendene i Kiøbenhavn fra nu af og til 1 Apr 1821 er fastsat til 4 Mt. 8 B Rigsbank. penge Sølv dagligen. [E. T. p. 831]. p. 146. Cancellie-Pat. ang. Ophævelsen af den fortrins Ret, der i den lybske Ret er tillagt rentefrie Laan, f. Slesvig og Holsteen. p. 147. Pl., hvorved det tilstedes at contrahere Gield i Sedler og Tegn, og Renten af det Slags Gield bestemmes lige med den ellers tilladte. [E. 2. p. 837]. Cancell, p. 148. Gr. Da Landets Pengevæsen, efter den betydelige Seddel- Inddragelse, som Nationalbanken i Aaret 1820 har iværksat, viser sig at have naact en saadan Grad af Fasthed, at Udlaan og andre Gjelds Contracter, indgaaede i Sedler og Tegn, ikke længere kan have de stas delige Følger, hvis Forebyggelse var Diemedet med den Befaling, om alle contractmæssige, paa Tid indgaaede, Penge Forpligtelsers Afslutning i Selv, som indeholdes i Aab. Br. 6 Apr. 1818; saa har Kongen besluttet, til Lettelse for Pengeomløbet, at ophæve foranførte Indskrænkning, hvorhos Han dog, paa den anden Side, har fundet, at den Frihed, som forhen har været givet til, af Seddelgjeld at betinge sig høiere Rente, end den, Anordningerne ellers tilstæde, efter de nuværende Om stændigheder ikke bør finde Sted. Hvorfor følgende fastsættes: 1.) Det skal, for Fremtiden, atter være tilladt at indgaae Contracter og udstæde forskrivninger, lydende paa Rigsbanksedler og Tegn saaledes, at Betalingen Steer Pl. om Gields Contr. iSedler og Tegn 1:2§. 18 20. steer med det fastsatte Beløb i Rigsbankrepræsentativer, 22 Nov. uden Hensyn til den anordnede Qvartalscours, med hvilken der ellers i eet og alt skal forholdes efter de hide til givne Forskrifter. 2.) Dog skal den Tilladelse, som ved Fr. 5 Jan. 1813. 21 § og pl. 27 Apr. 1813 er givet til at tage 1 procent heiere Rente af Laan i Sedler og Tegn, end den, der ellers ved Anordningers. ne er tilladt, være ophævet med hensyn til de Gjeldsforpligtelser, som for fremtiden indgaaes; hvorimod dette Bud skal være uden Indflydelse paa de ældre fors pligtelser i Sedler og Tegn, hvorved hiin højere Rena te lovligen er betinget. Raadstue Pl. (Resol. 18 Nov. bekg. Khavns 27 Nov Magistrat v. Gen. Tolok. og Commerce Coll. Br. 25 Nov.) at det maa tillades samtlige de Mollere udenfor Rjobenhavns Porte, men paa Stadens Grund, som ere Borgere i Khavn og Medlemmer af Wellerlauget, samt pligtige at holde sig den Kjøbenhavnske Møllertaxt efterrettelige, at formale efter heri Staden løste formalings edler, imod i enhver Henseende i denne Afs giftsfag at ansees, som indenbyes Mollere. p. 232. Raadstue-Pl. ang. Taxt paa Orekjød. p. 232. Raadstue. Pl. ang. Bager Taxten. p. 233. 29 Nov. 29 Nov. Pat. ang. Fastsættelsen af en Taxt for Betalin. 1 Dec. gen for Lægers og Chirurgers Forretninger f. Sless vig og Holsteen. p. 150. Cancellie-Pl. f. Danmark (Resol. 29 Nov) 14 Dec. at, ligesom Sr. 1 Jebr. 1797. 359 § forbyder visse Næringsveies Forening med Brændevinsbrænderie, saas ledes skal det for Fremtiden heller ikke være tilladt, at nogen af hine 27æringsveie drives tilligemed Brændes visbrænderie i een og samme Bygning, eller i faadanne sammenstødende Bygninger, som have Gjennemgang til hinanden; dog at Undtagelse gjø 286 Pl. om Brændeviinsbrænderier. 14 Dec. tes med Hensyn til Ølbryggerie, for hvilken Nærings veis Forening med Brændeviinsbrænderie den oven. nævnte Anordning ikke skal være til Hinder; hvorimod faadan Forening kan tilstædes, forsaavidt at den bestaaer med de øvrige Bestemmelser om Orden i Næringsveiene. Og paalægges det herved enhver Kjøbsteds Magistrat, i Forening med sammes Politie-Øvrighed, at paasee disse Forskrifters neiagtige Overholdelse. [E. T. p.887]. p. 151. 15 Dec. 15 Dec. 20 Cancellic Pl. (Resol. 6 Dec.) at naar Inds stævning for højere Ret i Delinqvent, Sager finder Sted, skal den forkyndelse anfees tilstrækkelig, som herom gives i Arresten, uagtet at Arrestanten derfra maatte være undvegen. [E. T. p. 885]. p. 152. Fr. for Danmark, indeholdende Bestems melser med hensyn til Ansøgningers og Klagers Fors fattelse og Indsendelse, m. v. [C. T. p.893]. Cancell. p. 152. Gr. Kongen har anseet det hensigtsmæssigt, at be gjeldende Forskrifter angaaende Klagers og Ansøgnin gers Affattelse og Indsendelse yderligere og med nogle nærmere Bestemmelser, som, til Øjemedets Opnaaelse, ere fundne tjenlige, indskjærpes ved en ny Anordning. Thi befales følgende: 1.) Alle Ansøgninger, som indgives enten til Kongen Selv, eller og til de Kgl. Collegier eller Departementer, om Benaadninger og Dispensas tioner fra Lovene og Anordningerne, skal frembes les, som hidtil, i alle de Tilfælde, hvori særskilt Unds tagelse ikke er forundt, frives paa det anordnede ftemplede Papiir. Naar der til en slig Ansøgning ikke er forbrugt det befalede Papiir, skal den ikke blive anfeet, eller Resolution derpaa gives, med mindre den er bilagt med gyldig og troeværdig Attest om Supplis cantens Uformuenhed, hvilken Attest de Vedkommende have Fr. om Ansøgninger og Klager. 114 §. have at meddele uden Betaling. 2.) Naar nogen, 15 Dec. som ei selv kan skrive, vil indgive Klage over Ems bedsmænd eller andre, bør han lade samme forfatte ena ten ved en ordentlig beskikket Sagfører eller og ved en anden Embedsmand. Derimod skal det ikke være Nogen formeent, ved enhver skrivkyndig Mand, som han ders til kan formaae, at lade forfatte saadanne Ansøgninger og Forespørgseler enten til Kongen Selv eller Collegierne, i hvilke der ikke føres Anke mod Nogen. Dersom nos gen Uberettiget forfatter en Alage for en anden, bor han, skjendt han rettelig angiver sig som dens Forfata ter, og iøvrigt ingen Mislighed har begaaet, som kan paadrage større Straf, bøde 5 til 20 Rbblr Sølv til Districtets Fattigvæsen. 3.) Enhver, der forfats ter en Ansøgning for en anden, skal paa denne navns give sig som Concipient, med tilfoiet Forklaring om hans borgerlige Stilling og Bopæl; og for at denne Fors skrift i Fremtiden desbedre skal kunne overholdes, haver ogsaa den, der selv har forfattet sin Ansøgning eller Klage, udtrykkelig at anmærke denne Omstændighed. De Ansøgninger, hvorved ovenanførte Regel ikke er iagttaget, bør ikke, forinden Feilen rettes, af vedkoms mende Øvrighed modtages til Erklæring, ei heller fra Collegierne enten afgjøres eller Kongen forestilles. 4.) Dersom Nogen urettelig erklærer sig for forfatter af en Ansøgning eller Klage, bør han, saavelsom Ens hver, der gjør sig medskyldig i dette urigtige forhold, bede til Districtets Fattigvæsen fra 20 til 100 Rodle Selv, efter Omstændighederne og den Paagjeldendes Kaar. Skulde nogen oftere begaae en saadan Forseelse, bliver Mulcten anden Gang fra 40 til 200 Rhole Sølv, og faa fremdeles stedse dobbelt. Saafremt Nogen maatte misbruge en Andens tavn, ved, mod dennes Willie, at nævne ham som Forfatter, bliver den Skyldige at XVIII Deel. firaf Ji. Fr. om Ansøgninger og Klager. 4.8 §. 5.) 15 Dec, straffe meb Urbeide i Forbedringshufet fra 8 Maaneder til 3 War, med mindre Forbrydelsen maatte være fors bunden med saadanne Omstændigheder, at en heiere Straf, efter denne Anordning, kan finde Sted. Svo, som befindes at ophidse og forlede Andre til aas benbare falske Blagemaal og lognagtige Angivelser, straffes med Arbeide i Forbedringshuset fra 8 Maaneder til 2 Uar efter Sagens Beskaffenhed. Over han samme Forbrydelse oftere, dommes han anden Gang til lige Are beide i 3 til 6 Mar, men tredie Gang til Tugthuusar. beide paa Livstid. Skulde nogen Procurator eller anden Embedsmand begaae en saa skammelig Handling, bør han, foruden den øvrige Straf, have sit Embede forbrudt. 6.) Skulde nogen, uden dog at gjøre sig skyldig i Overtrædelse af 5 §, labe sig bruge til at forfatte en Rlage, eller Angivelse, hvis Urigtighed er ham bekjendt, bliver han derfor, efter Sagens Bes faffenhed, at straffe med Embeds Tab eller Beder til de Fattige fra 100 til 500 Rbblr Sølv. Ligeledes blis ver han at ansee med Beder til de Fattige fra 20 til 200 Rodle Selv, naar han indklæder Klagen i utilbørlige og usømmelige udtryk. I øvrigt panligger det i Særdeleshed de Procuratorer eller Embedsmænd, som paatage sig at forfatte Klager eller Ansøgninger, at ud føre dette med Flid og Nidkjerhed i Overeensstemmelse med de Paagjeldendes Tarv.7.) Overbevises No gen at have skrevet falske Zavne under en Klage eller Angivelse, bør han straffes første Gang med Arbeide i Fæstningen eller Rasphuset fra 3 til 6 Nar, og anden Gang med Fæstningsarbeide paa Livstid. 8.) Alle Klager eller Ansøgninger, som ere af den Beskaffenhed, at derem behøves nærmere forklaring fra Øvrighe den, skal først overleveres til vedkommende Øvrighed, der, efter derom at have indhentet den fornødne Efters ret: Fr. om Ansøgninger og Klager. 8-10§. 1 retning og Oplysning, paa Ansøgningen bør tegne fin 15 Dec. Erklæring, ligesom og de Erklæringer, hvilke Øvrighe I den maatte have indhentet fra andre Vedkommende, bør in originali følge Ansøgningen eller Klagen. Naar samme er forsynet med alle fornødne Erklæringer, blis ver den forseglet at tilbagelevere til Supplicanterne, som da selv besørge samme indsendt til vedkommende Colle gium eller Departement. Dog skal det staae Øvrighes den frit for, i enkelte Tilfælde, hvor Uleilighed eller Forsinkelse kunde flyde af denne Fremgangsmaade, selv at indsende Sagen til vedkommende Sted, hvilket i Særdeleshed bliver at iagttage, hvor Sagens Fremme, paa nogen Maade, interesserer det Offentlige. 9.) Dersom nogen Klage eller Ansøgning indkommer, der ikke, i Overeensstemmelse med det, som i 8 § er fores revet, er forsynet med vedkommende Øvrigheds Ere klæring, haver Supplicanten sig selv at tilfkrive, at hans Andragende bliver uden Resolution henlagt. øvrigt bliver den foranferte Fremgangsmaade ogsaa at iagttage, hvor der føres Klage imod Øvrigheden selv Kun hvor Øvrigheden, i dette eller andet Tilfælde, nægter sin Erklæring, skal det være tilladt, at inds give Ansøgningen eller Klagen uden Erklæring. Det stal state enhver Supplicant frit for, at indlevere en med den til Øvrighedens Erklæring indgivne Ansøgning eller Klage ligelydende Gjenpart til vedkommens de Collegium eller Departement, med Paategning om Tiden, da Originalen er afleveret, for at Collegiet kan sættes i Stand til at iagttage det Fornødne, hvis Sas gen ei, inden en passende Tid, bliver indsendt frá vedkommende Øvrighed. I øvrigt skal det paaligge vebkommende Øvrigheder og Embedsmænd, udtrykkeligen at nævne, naar Ansøgningen eller Klagen er dem til. hændekommen, naar den er afsendt til nogen anden, for Ji a 10.) fra Fr. om Ansøgninger og klager. ros12 §. 15 Dec. fra ham at indhente Oplysninger, og endelig hvad Tid den derfra er kommen tilbage, alt for faavidt ikke selve de i Ansøgningerne eller Klagerne og Erklæringerne ans forte Data vidne om, at Sagen er fremmet uden mind, fte Ophold. 11.) Ligesom det paaligger Øvrighe. den, som en hellig Pligt og under strengeste Embeds. Ansvar, at afgive deres Erklæringer i Overeensstem. melse med deres bedste Overbeviisning efter Sagens noieste Undersøgelse, saaledes skal det og være Pligt for vebkommende Øvrighed, redeligen at veilede og oplyse Supplicanterne, især naar disse ere af Almuestanden. Som Følge heraf bør den tilholde Supplicanten at rette de Feil, som maatte findes ved Ansøgningen, samt, -naar et albeles lovstridigt og ugrundet Undragende frem kommer, at advare Supplicanten om den Uleilighed, han kan paadrage sig, ved at indlevere samme. Dog er Øvrigheden ingenlunde bemyndiget til at tilbageholde Unsegningen eller Klagen, naar den Paagjeldende ved bliver sin Begjæring om at faae samme forsynet med Erklæring til Indsendelse paa vedkommende Sted. Hvor der maatte være Formodning om urigtig Opgivelse af Concipisten eller om anden mislighed, har Dorigheden at foranstalte behørig Undersøgelse desangaaende. 12.) Jøvrigt skal Klager og andre Ansøgninger saavelsom Øvrighedernes Erklæringer derover, uden unyttig Vidtløftighed og formaliteter, være forfattede faa forte som muligt, deg at alle Sagens Omstændigheder, som kunde have Indflydelse paa Udfaldet, deri anføres. Derhos bør de være tydelig skrevne samt indrettede efter følgende Schema: dirs Fr. om Ansøgninger og Klager. 12 §. dom 35 Dec. Stedet, hoor Sup sgpilited plicanten har Til Kongen. Hjem. Datum og Karstal. Supplicantens ful. de Navn, Embe de, Caracteer el ler Næringsbrug, samt fortelig an mført, hvad der sø ges. We pride ou Ser anføres memo rialen selv. dee sons dada ad 21 1551861 9730 70 79179 502 par allerunderdanigft, da Concipisteell N. N. hmoitulo] 2012 Navn, Bopal. quin 09 spital no to veli lo Raadstue Pl. (Resol. 11 Oct. befg. Khavns 18 Dec. Magistrat ved Gen. Toldt, og Commerce Coll. Br. 28 Oct.) at Kongen, for at forebygge Toldfoig i Bassis 3 08 net mellem Langebroe og Estacaderne for Kallebods strand, har blandt andet resolveret følgende: "For Fremtiden maae ikke andre Baade, end een for Selska bet til Druknedes Redning, samt dernæst de, sem for Tiden bruges til Sisterie i Bassinet mellem Langes broe og Estaçaderne eller de, som for Fremtiden dertil ligesom bine forsynes med friftlig Tilladelse fra Gen. Toldkammer og Commerce Collegium, og disse ikkun paa de Aarstider, hvor or Ruse Fisterie virkelig dr drives i Bassinet, henligge Matten over i bemeldte Bassin; hvorimod alle andre Baade eller fartpier stal, forinden den under Langebroes Vindebroe anbragte Bom luks Pes, indlægges paa den Side af Langebroe, som vena Jusa Ji 3 ber 09 se Pl. om Baade v. Langebroe. 18 Dec. der mod Staden. Samtlige Baabe, som tillades at henligge i Bassinet Natten over, skal gives en udmær fende Paamaling, og dernæst henlægges, den til Druknedes Redning ved Sukken mellem Langebroe og Stadens Brande-Magasin under Laas, hvortil Nøglen opbevares af Skildvagten ved Blantaarn, og samtlige be andre Baade ved Søe Etatens Ranonbroe under Laas, hvortil Neglerne opbevares i den derværende Wagt. Tilladelse til at have en slig Baad henliggende i Basfinet om Natten skal være forbrudt, naar Baaden, efter at være løsladt fra Bagten, hvad enten den føres af Eieren eller nogen anden, anlægger andetsteds end ved Kanonbroen eller paa nogensomhelst Maade deeltager i eller begunstiger Toldsvig." Ved at bekjendt. gjøre denne Resolution til Vedkommendes Efterretning, tilfoies: at da iøvrigt Reguleringen af denne Bestemmelse og Tilsynet med sammes Overholdelse, er unders lagt Khavns Toldopsyn, saa maae de Paagjeldende, om 8 ben fornødne Tilladelse m. v., henvende sig til Told. inspecteurerne i Khavn. p. 235. - 20 Dec. Cancellie: Pl. at Qvartals-Coursen, hvorefter Rigss banksedlerne i Jan., Febr. eg Mart. Maaneder 1821 skal modtages i alle be Sølvbetalinger, der, efter Aab. Br. 6 Apr. 1818, kan afgjøres med Rigsbanksedler, er bestemt lige med den for indeværende Qvartal gjeldende Cours, nemlig til 250 imod 100 Species eller 200 Rbd. Sølv, faa at 1 Rbd. Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med i Rbd. 24 . i Rigsbank sedler og Tegn. p. 168. 22 Dec. Cancellie Pl. for Danmark (Resol. 13 Dec.) ang. Erlæggelsen af Underholdnings, og Varetægts.Penges me for Gields Arrestantere. [E. 2. p. 917]. p. 159. Kongen har paa Cancelliets Forestilling resolveref At Underholdnings, og Varetage: Pen 616 gene Pl. om Underb. P. f. Gjeldsarrestant. 1-2§ gene for Gields. Arrestantere efter Sr. 18 Mart. 22 Dec, 1693 ugentligen skal betales og altid erlægges en uge forud, da det kan beroe paa den, der har ladet Urres sten gjøre, om han paa eengang forud vil betale for mange eller faa Uger; og at forste Uges Underholds nings- og Varetægtspenge, sem Følge heraf, blive at erlægge den Dag Skyldneren indsættes til Forvaring. 2.) At ifald den, der har ladet Arresten gjøre, lader den Arresterede henfidde en Uge eller syv fulde Dage, uben paa ny at have betalt Underholdningss og Vareses tægts Pengene for den paafølgende Uge, skal Arresten i Overeensstemmelse med Fr. 18 Mart. 1693 være ophævet

(†) Gen. Postdirections.Pl. (Resol. 22 Dec.) hvor: 23 Dec. ved Vognmandstaxten i Danmark for Jan., Febr. og Mart. 1821 er fastsat, for et Par Forspands:Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste, til 5 Me, og for en mindre Vogn med 2 Heste, samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand, til 4 Mf 8 Selv pr. Miil. Rhn. 4to. Jed Jeron spodad an A 6301 Fr. for Danmark, at den Fritagelse for a7 Dec. Extra: Afgiften efter Frr. I Oct. 1802 (*) og II 1700. 1809, hvilken ved Pl. 3 Zov. 1819 blev bevila get indtil 1820 Wars Udgang for de fra Danmark ud: 28dz ferte Bornvarer, Bælgfrugter, Teel og Gryn, skal, til Lættelse for Kornhandelen, indtil videre vedvare. De Bestemmelser, som forbemeldte Placat indeholder med hensyn til Angivelsen af de Varer som udføres, fkal ligeledes fremdeles vedblive at være gjeldende. Gen. Toldk. og Commerce-Coll. P. 160. Pl. for Danmark, at Kongen, i Forbindelse meb 27 Dec. Sr. af Dags Dato (ang. Ophævelsen af Udførsels. Af- () 3 Saml. af frr. staaer ved en Trykfeil: 1801, gifs Pl. om Udførsel af Ost og Smer. 27 Dec. gifterne for Kornvarer, Bælgfrugter, Meel og Gryn) og til Lættelse for Afsætningen af Landmandens Produce ter, har bestemt, at Ost og Smør skal, indtil Udgan. gen af Aaret 1821, være fritaget for den paa samme hvilende Udførselsafgift. p. 161. m 28 Dec. Cancellie. Pat. ang. Forandring af de i Pat. 13 Sebr. 1819 indeholdte Forskrifter i Henseende til Overcomplettes Udskrivning f. Slesvig og Helsteen. p. 162. Kang 29 Dec. Raadstue-Pl. ang. Bager.Taxten. p. 236. ngo (10) De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedelst Frr. f. 1820 made anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dans mart. Saavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville safer. ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke Pag. 382 08 587 et amartet. Jiend wald pu 1682. 4 Nov. 1686. 6 Mart. 1910 1693. 18 Mart. 1700. 31 Dec. GB 2. Snedker L. Art.: See, ang. Mesterstykket, pl. 26 mai 1820. Hiulmænds L. Art.: Forandrede, i gens. til Mesterstykket, v. pl. 10 Mart, 1820. Fr. om Gieldsarrestanter: Coiere bestemt og forandret ved Fr. 12 Apr. 1793, pl. 7 Jan. 1819 og 22 Dec. 1820 cfr. pl. 9 Sept. 1761. Fr. om Consumtionen: See, ang. Kiøbsteds Consumtionen, Told. og Consumt. Fr. I febr. 1797, om Ophævelsen af Consumt., Samilie, og folke. Skat paa Lander, Sr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 §. 170. 2 Litr. b og om Brændeviinsbrænden og Rrochold paa Lans. det, Sr. 2 Ang. 1786. 408* 3 did end to 1703 1703. 24 Nov. Fr. om Omslags-Terminen i Fyen: See Pl. 7 Jun. 1820 (*). 1750. 23 Jan. 1752. 30 Jun. 1761. y Sept. 1766. 12 Maj. Fr. ang. Vinkelskrivere: See Fr. 15 Dec. 1820. 3 §. Instr. f. Khus Vaterskout: See pl., ang. Tils læg hertil, 20 Apr. 1820. Pl. om Gieldsarrestanters Underh. Penge: See pl. 22 Dec. 1820. Pl. om Favnsættere &c.: See Taxt f. Savn. sætterne 30 Jun. 1820. 1769. 6 Jun. Fr. om Bøndergaardes Ødelæggelse, dens 6 §: See Sr. 9 Febr. 1820. 6 §. 1771. 3 Apc. Fr. om Suppliqver: See Fr. 15 Dec. 1820. 1775. 16 Aug. Fr. og Forbud at sende Breve med Leilighed: Fors 11 1. dandret v. pl. 27 Maj 1820. 1778. 22 Apr. Fr. om Banco. Sedler-p. Island: Disse Sedler pere inddragne v. Bekg. 3 Maj 1820. Det øvrige af denne Fr. indeholdes med nogen Sorandring i Sr. 20 Mart, 1815. 3 § og pl. 11 Maj 1819. 8 and 1783. 11 Jun. 1784 28 Jul. 1785. 30 Sept. 1788. 20 Jun. Fund. f. Under Visiteurernes Liigkasse: See Sund. 17 Maj 1820. Fr. om Havre; &c. Leverance, dens 9 6: Soran dret v. Pl. 5 Aug. 1820. Pl. om Memorialers Paategning: See Sr. 15 Dec. 1820. Fr. om Stavnsbaandet, dens 24 §: 27ærmere bestemt v. pl. 18 Aug. 1820. 1791. 25 Mart. Fr. om Bøndergaardes Nedlæggelse: See Fr. 19 febr. 1820. 5 §. 1792. 18 Apr. 081 0 28 Dec. 1793. 12 Apr. 1 Fr. om Grændse: Toldskiellet: Ophævet v. Fr. 16 Jebr. 1820. 31 §. Fr. om Ansøgninger og Klager: See Sr. 15 Dec. 1820. Fr. om Gieldsarrestanter: See pl., om Un derh. Pengenes Forhøielse, 7 Jan. 1819 cfr. 191007:10PI. 22 Dec. 1820. 1794. 21 Mart. Anhang ang. Ceremoniellet: See Ceremoniels Regl. 30 Jul. 1820. 333 1797. 1 Febr. 1800. 21 Mart. Told-Fr. dens 359 §: See PL 14 Dec. 1820. Fr. om Haandv. Lauge dens 1 Kap. 6 §: See, ang. Fabrik.Lauge, pl. 14 Aug. 1820. i5 (*) og Colleg. Tib, f. 1820 No, 30 P. 427, 1800. 1800, 6 Maj. Pl. om Ansøgninger: See Sr. 15 Dec. 1820. 1803. 21 Oct. Fr. om 12 pC. Forheielse af Sportler og Gebyrer. (*) 1805. 8 Febr. 1805. 4-Mart. 5 Jul. 1806. 31 Jan 1807. 8 Jul. 7 Aug. 1808 I Jun. Fr. om Qvarantaine. Væsenet: See, ang, visse Forfeelfers Behandl. politieretsviis, pl. 10 Mart. 1820. Pl. om Betal. f. Maaling af Steenkul og Salt: See Pl. 21 Jul. 1815. Tillæg til Unhanget om Ceremoniellet: See Ce, remoniel. Regl 30 Jul. 1820. Regl. f. Livjæger. Corpset: See pl. 8Mart. 1820. Pl. om Ophævelse af Taxt p. Brob, groft Rug bred undtagen: Ved pl. 28 Sept. 1818 saa velsom de følgende placater er der igien sat Taxt paa vedebrød og Brod af sigtet Rugmeel

Fr. om Gieldsartestanters Underh. Penge: See Pl. 7 Jan. 18:9. Regi. f. Khans Borgervæbning bens 8 : Ind. krænket v. pl. 8 Midrt. 1820. 1809. II Nov. Fr. om Foth. i Toldafgifter: Ophæv. i Zens. t. Kornvarer, v. Fr. 27 Dec. 1820. 1810. 21 Dec. Fr. om 24 Skis Sedler: Inddragne v. Bekg. 3 Maj 1820. 1811. 10 Sept. 1812. 6 Apr. 18 Aug. Adn. f. Helsingeers Færgetang: Ophævet v. 2dn. 19 Maj 1820. pt. om Kobberstillemont: SEL, ere inddragne v. Bekg. 12 Maj 1820. d 26 Maj. P. om Khavns Haandværkstauge, bens 36: See, ang, de andre Riobsteder, Pl. 11 Aug. 1820. 2on, om Vordingborg og Gaabense Færgeft. dens 6 §: 17oiere bestemt v. pl. 12 Aug. 1820. Pl. om Hyrekudske: See deres Taxt 30 Jun. 12 Oct. 1813. Jan. 27 Apr. 31 Jul, 1820. Fr. om Pengev. Forandring, dens 21 §: Forans dret v. pl. 22 170v. 1820. 2 §. Pl. om Rente af Berel-Obligationer: Forandret v. pl. 22 17ov. 1820. 2 §. Fr. om Rbsedler: De paa 1, 5 og 10 Rbd. ere inddragne v. Bekg. 3 maj 1820. 1814. (*) Gebyrerne i Cancell. forhøiebe med Deel v. Resol. 3 Jan. 1831 (Colleg. Bidend. f. 1821 p. 40). 1814. 8 Jan. 2 Apr. 17700 Pl. om Committee-Sebler: (*) Fr. om Tolden, dens 14 §: See, ang. Skipa pere og Skibsfolk, pl. 5 Sept. 1820. Sammes 18 6: forandret v. pl. 5 Sept. 1820. 20 Maj. Betg. ang. Stuvers Forsendelse: See Bekg. 4 17ov. 1820. 3 Oct. 1816. 27 Jan. J 12 Jun. • 20 Jun. Pl. omCourant-Sedlers Ombytning: Cour.Seds Terne p. 24, 12 og 8 Stl. samt de f. Island og færge authoris. Courant: Sedler ere ind. dragne v. Bekg. 3 Maj 1820. Pl. om Zolds og Conf. Fr.: See Pl. 5 Sept. 1820. Fr. om Fængsel pag Vand og Brød: See, ang. Vestindien, pl. 18 Oct. 1820. pl. om Refusion t. Brandfors. Kassen: Forhøjet med i bil. i 4 Aar v. Pl. 22 Jun. 1820. 1817. 29 Jan. Pl. om d. Asiatiske Comp. Dctroj: See Pl. 16 Febr, 1820. 23 Apr. 2on. em Handelsberettigelse, dens 5 §: See pl 1818. 18 Febr. 1 Apr. 6 Apr. 874 Jul. 18 Jul. 1819. 2 Apr. 1 Sept. 31 Dec. 14 Apr. 1820 Pl. om Kieldermænds Handelsret: See Pl. 14 Aug. 1820. Pl. om Nedsæt. i Afgift af Stibe: See Pl. 14 Jun. 1820. Aab Br. om Rigsbanken c.: Sopandret v. pl., om Gield i S. og T., 22 17ov. 1820. Octroj f. Nationalbanken: See Aab. Br. 4 febr. 1820. Taxt f. Helsingsers Færgelaug: See Taxt 19 Maj 1820. Fr. om Udførsels- Zold af Kreature: See Pl. 5 Sept. 1820. Pl. om Fragtfart m. Stibe p. 15 Læfter: Ste pl. 5 Sept. 1820. Pl. om Ligningen af Commune: Afgifter, 'dens 1 §: See Pl., ang. Sognefogders Frihed, 5 Jul. 1820. S (*) Bed Bekiendtg. fra Grosferer. Societetets Committee 14 Dec. 1820 (i Addresseconteirets Efterretn. f. 1820 No. 295) er Udbetalingen Hovednummere af af de endnu i Circulation værende ede Dec. 1820 og siden Committee Seblerne anmeldt at begynde d. 18 ere Com. Sedlerne indkaldte v. Committeens Proclama 6 Mart. 1821, 8187 AL dj 081 0033 Alphabetisk Register as 14: over Frr. for 1820. Academier: B. Lærde. 1820. 18 Aug. Pl., hvorved den 24 §. i Fr. 20 Jun. 1788 (om Studerendes Frihed f. Udskrivning) nærs mere bestemmes. Arv og Skifte. e anto 1820. 22 Febr. Pl. ang. Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midlers Anbringelse i det Laan, som Ratios nalbanken har aabnet. 24 Asiatiske handel og Etablissementer. 1820 16 Febr. and iigik Pl. ang. Forlængelse indtil den 14 Jan. 1821 af det asiatiske Compagnies Octr. 21 Mart. 1792. (1817 Pl. 29 Jan. anmærkes, som ugiels dende). Auctioner. 1820. 25 Jan. MP HC Pl at uantaget Auctionsbud i Almindelighed ei skal forbinde nogen længere end 6 Uger. 10 Banken og Bankosedler. 1820. 4 Febr. Kgl. aab. Brev, indeholdende Tillæg til Na tionalbankens Octr. 4 Jul. 1818. 1820 1820. 32 Febr. pl. ang. Umyndiges og offentlige Stiftelsers Midlers Anbringelse i det Laan, som Natio nalbanken har aabnet. 20 Mart. 1. ang. Qvartals Coursen for Apr., Maj og Jun. 1820. 20 Mart. (†) Zabel, hvorefter Rbsedler og Tegn fat modtas ges i Selvbetalinger i Upr., Maj og Jun. 18205 ligel, 20 Jun. f. Jul., Aug. og Sept. 1820. 3 Maj. Kgl. Befg. ang. Inddragelse og Omverling af Rigsbanksedler, lydende paa 10, 5 og 1 Rbd., samt de paa 24, 12 og 8 Sfl. Courant ly dende Sedler. 20 Jun. pi. ang. Qvartals Courfen for Jul., Aug. og Sept. 1820. 20 Sept. Pl. ang. Qvartals-Coursen for Oct., Nov. og Dec. 18 Oct. 22 Nov. -20 Dec, 1820. Pl., indeholdende Bestemmelser med hensyn til Inds dragelsen af Rigsbanksedler, tydende paa 10, 5 og 1 Rbdle, saavelsom af de ældre Repræsentativer de paa 24, 12 08 8 6. Courant lydende Sedler. Pl., hvorved det tilstædes at contrahere Gield i Sedler og Tegn, og Renten af det Slags Gield bestemmes lige med den ellers tilladte. Pl. ang. Dvartals-Coursen for Jan., Febr. og Mart. 1821. (1778 Fr. 22 Apr.; 1810 Fr. 21 Dec. og 1814 pi. 3 Oct. anmærkes, som ugieldende). Begravelse og Sørgedragt. 1820. 31 Jan. Pl. om Laugenes Liigbæring. 29 Mart. 29 Mart. 29 Mart. 29 Mart. 17 Maj. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 jun. 1, om Betaling for Liigvognsbeste. pl. om Betaling for Nummerbrænding paa Egepæle ved Gravene. pl. om Betaling for Liigbæring. pl. om Betaling for Liigfkamler. (†) Fundat., for Toldbetienternes Liigkasse i Pl. om Betaling for Liigskamler. l. om Betaling for Nummerbrænding paa Egepæle ved Gravene. 1. om Betaling for Liigvognsheste. 1. om Betaling for Liigbæring. (1783 Sund. 11 Jun. anmærkes, som ugiel, dende). Brands 1820. Brandforanstaltninger. 29 Mart. 1. om Betaling for Storfteensfeiere. 22 Jun. Pl. f. Khavn ang. Dækningen af et Laan til at bestride Omkostningerne ved Istandsættel sen af Nicolai Taarn til et Bagt. Taarn. Pl. om Taxten for Skorsteensfeiere. 30 Jun. Consumtionen. (1700 Sr. 31 Dec. anmærkes, som ugiels dende). Delinquenter og Delinqv. Sager. 1820. 26 jul. Pl. ang. at Slaverne i Khavns, Cronborgs og Nyborgs Fæininger, i criminelle Sager, stal underlægges vedkommende Garnisons Jus risdictioner. 18 Oct. das Pl. ang. hvorledes med Straf af Fængsel paa Band og Bred skal forholdes paa de danske vestindiske Øer. -15 Dec. pl. ang. Indvarslingens Forkyndelse i Des linqvent Sager, naar Arrestanten er undvigt af Arresten. Enke og andre Pensions Casser. 1820. 14 Nov. pl., hvorved endeel af den 6 Post af den 6 art. i Opgiorelles Ucteu imellem Danmark og Norge 20 Apr. 1820 bringes til offentlig Kundskab. Fabriquer, Manufacturer og deslige Anlæg. 1820. 14 Aug. Pl. om Fabriklaugenes Ret at blive Svend og Mester. Fattige og Hospitaler. 1820. 21 Jun. Pl, om Fattigskatten i Khavn. peiiedy Gield. Itlicht. 1820. 12 Jan. pl. at intet Sfisde paa nogen fast Eiendom Ginaa tinglases, forinden resterende Bankbaf telses Renter, Kgl. Skatter og Commune Jsign (459 Afgifter, der hvile paa Eiendommen, ere be o 21 Jan. talte. Pl. at Forlig, der indgaaes i Retterne, stal til tillægges Executionskraft, ligesom de ved For ligelsescommissionerne indgangne. 22 Febr. l. ang. Umyndiges og offentlige Stiftelfers Midlers Anbringelse i det Laan, som Ratio nalbanken har aabnet. 2 Maj. 6 Jun. 22 Jun. 22 Nov. Pl. f. Khavn ang. Inddrivelse af Restancer af Jordskyld og Jordleie til Byens Kasse. Pl. om Omslagsterminerne paa Bornholm. Pl. for Khavn ang. Dafningen af et faan til at bestride Omkostningerne ved Istandsættels sen af Nicolai Taarn til et Vagt Taarn. Pl. hvorved det tilstædes at contrahere Gield i edler og Legn, og Renten af det Slags Gield bestemmes lige med den ellers tilladte. 2 Dec. 1. ang. Erlæggelsen af Underholdnings- og Baretægts Pengene for Gields-Arrestantere. (1703 Fr. 24 70v.: 1761 Fr. 9 Sept.; 1807 Sr. 7 Aug.; 1814 Pl. 8 Jan. og 3 Oct. alle mærkes, som ugieldende). Bandel. 1820. 14 Aug. Island. l. om Spekhoferes Ret til Udsalg af Øl og Brændeviin. (1778 Sr. 22 Apr. anmærkes, som ugtel. dende). Indqvarteringen. 1820. 10 Maj. pl. om Frifolkenes Indqvartering. Kiøb og Salg. 1820. 12 jan. 1899, Pl. at intet Skiøde paa nogen fast Eiendom maa tinglases, forinden resterende Bankhaf telses Renter. Kgl. Skatter og Communes Afgifter, der hvile paa Eiendommen, ere bes talte. 14 Aug. Pl. om Spekhoferes Ret til Udsalg af Øl og Brændeviin. Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bors gere &c. 31 Jan, Pl. om Khavns Municipal Afgifter. 1820. 1820. 8 Mart. Pl. ang. Indstrænkning i de Frimefterrettig heder, som ere tilstaaede Medlemmerne af Khavns Borgervæbning og Livjægercorpset. Pl. om Taxten for Saugstiærere. 29 Mart 29 Mart. 14 Apr. 2 Maj. 30 Jun. 18 Oct. Pl. om Zapten for Stadsmuficanten. pl. at de, som herefter vil vinde Borgerskab paa hvilkensomhelst Næringsvei, skal være fuldmyndige. Pl. f. Khavn ang. Inddrivelse af Restancer af Jordskyld og Jordleie til Byens Kasse. 1. om Taxten for Stadsmusicanten. 1. for Danmark, indeholdende Bestemmelser til Indskrænkning i Conditorier og Restauras tioner. B. Gader, Pladse, Broer, Huse &c. 1820. 18 Dec. Pl. om Baade i Bassinet v. Langebroe. C. Porte og Fæstnings Værker &c. 1820. 29 Mart. Pl. om Port: og Passagepenge. 30 Jun. Pl. om Port. og Passagepenge. Kiøbstederne. 1820. 14 Apr. l. at de, som herefter vil vinde Borgerskab. 18 Oct. paa hvilkensomhelst Næringsvei, stal være fuldmyndige. Pl. for Danmark, indeholdende Bestemmel fer til Indskrænkning i Conditorier og Restaura fioner. Land Militair:Etaten. 1820. 1 Oct. 9. 20 Ceremoniel Reglement for det Militaire paa de danske vestindiske Der. Land Militsen: A. samt Mandskaber paa Gods ed 101 ferne i Danmark. 1820. 18 Aug. Pl. hvorved den 24 § i Fr 20 Jun. 1788 (om 15Studerendes Frihed f. Udskrivning) nærmere bestemmes. - 7 Oct. Pl. om Mode v. kandmilits: Sessionen. 6881 Land: iLandvæsenet &c. A. i Danmark. 1820, 9 Febr. Fr. at Jorddrotter inden en vis Tid skal med. .0031 4101 dele Fæstebreve paa deres fæsteledige Bønders dod liegaarde, in 19 5 Jul. pl. hvorved Sognefogdernes Hartkorn fritas wat ges for at bidrage til Amts Repartitions Fons Den. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. Pl. om Laugenes Liigbæring. 1820. 31 Jan. 1820, 29 Mart. 29 Marte 8 Marta Pl. ang. Indskrænkning i de Frimesterrettigs heder, som ere tilstaaede Medlemmerne af Khavns Borgervæbning og Livjægercorpset. Pl. om Larten for Saugstiærere; liget. 30 Jun. Pl. om Betaling for Tarations-Forretninger. Pl. om Betaling for Tarations-Forretninger. l. om Fabriklaugenes Ret at blive Svend og Mester. 30 jun. 14 Aug. 17,0 B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. and 28 Jan, pl. om Bager Taxten; ligel. 28 Febr. 28 Jun.; 30 Oct. 29 Nov. og 29 Dec. mm & go B (1807 Pl. 8 Jul, anmærkes, som ugieldende). No. 15. Færgemænd. 1820. 19 Maj. 19 Maj. 19 Maj. 10 Laugsartikler for Færgemændene i Helsingøer. Anordn. for Færgelauget i Helsingøer. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. (1811 Adn, 10 Sept. anmærkes, som ugiel 19mm ha són dende). 8820. No. 19. Guldsmede. 81.0 29 Mart. Pl. om Stadsguardeinens Probeerløn. 30 Jun. Pl. om Stadsguardeinens Probeerløn. No. 22. 1820. 10 Mart, iulmænd. Pl. om Mesterstykke for Hiuls og Karethmas gere. No. 133. Muurmestere. 29 XVIII Deel. OR Pl. ang. Daglønnen for Muura og Tømmersvendene Pl, om Betaling for Sarationsforretninger. 1820 304 1820. 30 Jun. 49 in 12 11 Aug. Pl. om Betaling for Tarationsforretnin ger. Pl. ang. en Udvidelse af Fr. 21 Mart. 1800. 30 § og Pl 26 Maj 1812. 3 og 4 § til de Kiøbsteder hvor der er Muurlaug. 14 Nov. Pl. for Khavn, ang. Daglønnen for Muur. og Tem mersvendene indtil 1 Apr. 1821. No. 34. 1820. 29 Mart. Møllere. Pl. om Mellerlaugets Eart. 30 jun. Pl. om Mollerlaugets Taxt. 27 Nov. No. 49. 1820. 28 Jan. 29 Mart. +30 jun. Pl. om Møllerne uden for Khns Porte m. v. Slagtere. Pl. om Slagter: Taxten; ligel. 29 Mart.; 19 Jun. og 29 Nov. pl. om Betaling for Slagtning. pl. om Betaling for Slagtning. No. 51. Snedkere. 1820. 26 Maj. pl. om Mesterstykket ved Snedkerlauget. 1820. No. 58. Temmermestere. 28 Mart. Pl. ang. Daglønnen for Muurs og Tømmersvendene. 29 Mart. pl. om Betaling for Sarations Forretninger. 30 Jun. Pl. om Betaling for Tarations Forretninger. 14 Nov. pl. for Khavn ang. Daglønnen for Muurs og Lema mersvendene indtil 1 Apr. 1821. No. 60. 1820. 18 Oct. 1820. Urtekræmmere og Sukkerbagere. Pl. for Danmark, indeholdende Bestemmelser til Indskrænkning i Conditorier og Restaura tioner. No. 62. Vognmænd. 25 Mart. 29 Mart. 29 Mart. ag Mart. (†) pl. om Vognmandstaxten f. Apr., Maj og Jux. 1820; ligel. 24 Jun. f. Jul., Aug. og Sept.; 95 Sept. f. Oct., Nov. og Dec. 1820 og 13 Dec. f. Jen. Febr. og Mart. 1821. Pl. om Taxt for Hyrevogne; ligel. 30 Jun. Pl. om Betaling for Gadekiørfel; ligel. 30 Jun. Pl. om Betaling for Ratterenovations udforfet; lige lebes 30 Jun. (1812 Pl. 12 Oct. anmærkes, som ugieldende) Maal Maal og Vægt samt Vragning. 1820, 10 Mart. Pl. om Tillæg for Korumaalerne. 29 Mart. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Vægt. 29 Mart. Pl. om Betaling for Favnemaal. 29 Mart. Pl. om Taxten for Korumaaling og Kornbragning. 29 Mart. Pl. om Zarten for Steenmaalerne. 29 Mart. Pl. om Taxten for Favufættere og læssere. 29 Mart. 29 Mart. 29 Mart. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. 30 Jun. Pl. om Betaling for Salt, Kuls, Kaif. og Kridts Maaling, samt Dragning. Pl. om Betaling for Bragning. Pl. em Vippepenge &c. Pl. om Betaling for Justering og Omjustering af Maal og Bægt. Pl. om Carten for Steenmaalerne. Pl. 1. om Taxten for Kornmaaling og Korndrag ning. Pl. om Betalingen for Favnsættere og Læssere samt for Favnemaal. Pl. om Vippepenge, Beierpenge, Betal. f. Anferes Prøvning og f. Bragning. 30 Jun. Pl. om Betaling for Salt, Kul, Kalf og Kridt Maaling, samt Dragning. (1766 Pl. 12 maj og 1805 Pl. 4 Mart, an ommt die mærkes, som ugieldende). Myntvæsenet. 1820. 12 Maj. Befg. ang. Inddragelsen af den til 1 Sfit, ling Danst Courant stemplede Kobberskillemynt. Pest: Foranstaltninger formedelst samme. 1820. 10 Mart. l. at visse Forseelser imod Quarantaine-Anordningerne kan behandles politieretsvüs. Betg. om et mistænkt Stibs Ankomft til gavn. 1820. 31 Aug. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 4 Jan. Pl. om den nye Politiedirecteurs udnævnelse. 7 Nov. Bekg. om Politieassistenterne i Khavn. etg. om Post Væsenet. 1820. 27 Maj. Pl. ang. Forandring i det ved Fr. 16 Aug. 1775 givne Forbud mod at sende Breve med a den veilighed, end Posten. Reis Reisende, samit fri Skyds og Konge-Reiser. 1820, 25 Mart. TTE 19 Maj. 19 Maj. 19 Maj. 12 Aug. Pl. om Vognmandstaxten f. pr., Moj og Jum. 1820; ligel. 24 Jun. f. Jul., Aug. og Sept.; 25 Sept. f. Oct., Nov. og Dec. 1820; 09 23 Dec. f. Jan. Febr. eg Mart. 1821. Laugsart. for Færgemændene i Helsingøer. Anoron. for Færgelauget i Helsingser. (†) Taxt for Færgelauget i Helsingøer. (†) Pl. om nærmere Bestemmelser af Færge stedernes Eneret til Færgefarten i Almindelig hed i Duk. L 12 Aug. (†) Pl. hvorved Vordingborg og Gaabense Færgesteders Eneret til Færgefarten nærmere bestemmes. B01G Retten: 1820. 12 Jan. 2012 (1811 Adn, to Sept. 6g 1818 Taxt f. Hel fingeer 18 Jul, anmærkes, som ugieldende). A. Dens Personer og Behandling. 1. at intet Stiode paa nogen fast Eiendom mag tinglases, forinden resterende Bankhæf telses Renter, Kgl. Skatter og Commune Af gifter, der hvile paa Eiendommen, ere betalte. 21 Jan, I. at Forlig, der indgaaes ved Retterne, skal tillægges Erecutionskraft, ligesom de ved Forligelsescommissionerne indgangne. 25 Jul. l. ang. Constitutioner til Dommeres Fuld. dmægtige. 26 Jul. VI. at Slaverne i Khavns, Cronborgs og Nyborgs Fæstninger, i criminelle Sager, stal un derlægges vedkommende Garnisons Jurisdic tioner. 15 Dec. 1. afg. Indvarslingens Forkyndelse i Delinqvent Sager, naar Arrestanten er undvigt af Arresten. B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. (1803 Sr, 21 Oct. udmærkes, som gieldende).

Skatter: D. Savre, Goes og Zalm-Leverancer. 1820, 5 Aug. Pl. ang. Forandring i de Bestemmelser, som Fr. 28 Jul. 1784. 9 § indeholder om Siden, naar do 19 naar den ordinaire Fourage til Landmilitaire and 100 Etaten i Dmk. skal være leveret, m. v. 1820. E. Korn a Kug. 30 Sept. 1820. 14 Jun. Skatten i Dmt. Fr. om en extraordinair Rug- og Byg - Leverance af Uger og Egns Harttorn i Danmark. Pl. hvorved Fr. 2 Aug. Rug, og en extraordinair Byg-leverance udvides til Bornholm. H. Andre, meest extraord. Skatter i Danmark. Pl. ang. Nedsættelse i Afgiften af Skibe over 10 Commercelæsters Drægtighed, der af dans ste Undersaatter fiøbes fra udlandet. 15 Sept. pt. ang. Gotgiørelse til vedkommende ydere for den sidste halvdeel af de Bidrage, som ved pl. 24 Maj 2100g 09 11 Aug. 1814 forskudsviis bleve udskrevne i Dans mark i Anledning af daværende Conjuncturer og til Betaling for nogle, til de i Holsteen da liggende russiske Troppers Forsyning, reqvirerede Fornødens heder. 103 na indron 27 Dec. Silsd r. ang. at Extraafgiften paa Udførselen af Kornvarer m. m. indtil videre er ophævet. anon (1818 pl. 1 Apr. anmærkes, som ugieldens de; hvorimod 1803 Fr. 21 Oct. udmærkes, go nas in som gieldende). G 9021 Skoler og Ungdommens Undervisning. 1820 18 Aug. Pl. Hvorved den 24 §i Fr 20 Jun. 1788 (om Studerendes Frihed f. Udskrivning) nærmere bestemmes. Suppliqver. 1820, 15 Dec. Fr. indeholdende Bestemmelser med hensyn til SHO Ansøgningers og Klagers Forfattelse og Ind sendelse m. v. (1750 Fr. 23 Jan.; 1771 Sr. 3 Apr.: 1785 PI 30 Sept. og 1792 Fr. 28 Dec. anmerkes, ta motell som ugieldende). Søefarende. 1820. 20 Apr. Pl. indeholdende Tillæg til Instr. f. Bater stouten i Khavn, 30 Jun. 1753. ORD 3 1820. 1820. 14 Jun. Pl. ang. Redsættelse i Afgiften af Skibe over 10 Commercelasters Drægtighed, der af dan ste Underfaatter fiobes fra udlandet. 18 Dec. Pl. om Baade i Bassinet v. Langebroe. (1818 pl. 1 Apr, og 1819 pl. 1 Sept. an mærkes, som ugieldende). - Soe Militair-Etaten og Holmen. 1820. 30 jul. plan SE1 Ceremoniel Reglement for Soemilitair Etaten. (1794 Anhang 21 Mart, og 1805 Tillæg 5 Jul, anmærkes, som ugieldende). Toldvæsenet: A. i Almindelighed. 1820, 16 Febr. Fr. ang. Toldvæsenet ved Toldgrændsen imel lem Rorre Jylland og Slesvig. 1820. 17 Maj. 5 Sept. 4 Nov. 27 Nov. 14 Dec. (†) Fundat. for Toldbetjenternes Liigkasse i baon. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestem melser ved Told, og Consumtions. Anordnin gerne. Befg. ang. Bomuldstøiers Forsendelse. Pl. om Mollerne uden for Khns Porte m. v. l. at visse Næringsveie ikke maae drives sams lede med Brændeviinsbrænderie af een og sam me Mand, eller af forskiellige Mænd i samme Bygning. 18 Dec. 1. om Baade i Bassinet v. Langebroe. (1783 Fund. 11 Jun. og 1792 Sr. 18 Apr. anmærkes, som ugieldende). B. i Særdeleshed. 8 Febr. pl. ang. Tolden paa forstiellige hvide Bomulds-Mas Gnufacturvare. 51 Maj. Pl. om Bedblivelse af afgiften paa Brænde. 20 Jul. pl. ang. Indførselstolden af Stivelse og Pudder i Danmark og Consumtionen af disse Varer ved Inds førselen til Kiøbenhavn. 21 Oct. 27 Dec. 27 Dec. Pl. ang. Indførselstolden af Peberrod. r. ang. at Extraafgiften paa Udforselen af Kornvarer, m. m., indtil videre er ophævet. Pl. at Oft og Smer, indtil udgangen af Maret 1821, er fritaget for udførsels Afgift. (1819 Sr. 2 Apr, anmærkes, som ugieldende). Trac Tractater &c. 1820. 20 Apr. - 14 Nov. Deie. 1820. 13 Maj. (†) Speciel og endelig Opgiorelses Act mellem Dmk. og Norge. Pl. hvorved endeel af den 6 Post af den 6 Art. 1 Ops giorelles cten imellem Danmark og Norge 20 Apr. 1820 bringes til offentlig Kundskab. pl. ang. Repartition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye hovedlandeveie, samt til Broers og Steenstufers Unlæg i Danmark, forskudsviis ude betalte Bekostninger f. 1819. Vertshuse og Kroehold samt Brændeviinsbr. 1820. 14 Aug. Pl. om Spekhokeres Ret til Udsalg af Øl og Brændeviin. - 14 Dec. l. at visse Næringsveie ikke maae drives samlede med Brændeviinsbrænderie af een og samme Mand, eller af forstiellige Mænd i sam me Bygning. Vestindien og Guinea. 1820, 1 Oct. Ceremoniel Reglem. for det Militaire paa de danske vestindiske Der. 18 Oct. 1. ang. hvorledes med Straf og Fængsel paa Band og Brød skal forholdes paa de danske vestindiske Der. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/523 Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger 09 abne Brevc, samt andre trykte Anordninger, som fra Mar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøjagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almin. delighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schon, Kæmmereer ved Øresunds Toldkammer. XVIII Deels 4de Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Fer. for 1821. Kiøbenhavn, 1822. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos N. Georg F. Christensen. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/525 Frederik VI Forordninger for 1821. 182 1. Cancellie-Pl. (Resol. 3 Jan.) ang. offentlige 12 Jan. Politie Forseelsers Paatale samt Dommenes Execus tion i flige Sager [E. T. p. 9]. P. 3. 2.) Paa Cancelliets Forestilling har Kongen resolveret: 1.) At enhver Politiemester maa, endog uden Overøvrighedens foregaaende Ordre, anlægge og paakjende offentlige Politiefager i hans Politie.Jurisdiction. Ut, naar Dom i en offentlig, enten efter Overøvrigs hedens Ordre eller Politiemesterens egen Foranstaltning, anlagt Politiefag, er afsagt, bør herom skee Indberet ning til Overøvrigheden, hvis Bestemmelse bør haves, førend Dommen fuldbyrdes. 3.) At om Nogen om at ville rette skulde tilbyde mindelig og uden for sig i deslige Politiesager, maae disse dog ei afgieres uden Overøvrighedens dertil erhvervede Approbation. Fr. for Danmark, indeholdende Bestemmel 19 Jan ser med Hensyn til Afleverelsen af Eremplarer af trykte Skrifter m. v. til det store Kgl. Bibliothek samt Universitets, Bibliotheket, [E. 2. p. 43] Cancell. p. 4 21 2 De Fr. om Exemplarer t. Bibliothekerne 1-4 §. 19 Jan. De Forfeifter, som indeholdes i Adn. 25 Apr. 1732 og 10 Jan. 1781 famit pl. 5 Febr. 1783 med Hensyn til Exemplarers Aflevering til det store Kgl. Bibliothe af trykte Skrifter og Kunstværker, ligesom og de Bestema melser, som ved Rescr. til Khvns Magistrat 14 Dec. 1753 ere givne med Hensyn til Exemplarers Aflevering til Universitets Bibliotheket af Skrifter, som trykkes i Kiøbenhavn, skal for Fremtiden være forandrede saaledes som følger: 1.) Den Bogtrykkerne hidtil paalagte Forpligtelse til, at aflevere Fric-Eremplarer af hvad hos dem trykkes til det store Kgl. Bibliothek, samt til Khavns Universitets Bibliothek, skal for Fremtiden ikke hvile paa Bogtrykkerne, som saadanne, hvorimod det skal være Pligt for den, paa hvis Forlag eller Bekostning et Strift udkommer, at afgive de befalede Frie-Erempla rer, og det endog, naar Skriftet er trykt uden for Riget. 2.) Fornævnte Forpligtelse, der hidtil, hvad Universi tets: Bibliotheket angaaer, har været indskrænket til Kiøbenhavn, sal herefter ogsaa med Hensyn til dette Bibliothek gielde for hele Danmark, saavelsom for Jes land og Colonierne. Saa skal og Aviser og Uge, blade, saavelsom Cataloger over Bøger, Robberstyk Fer, Steentryk og deslige, samt over Mynts, Kunsts og Zaturalie-Kabinetter, for Fremtiden ligesaavel leveres til Universitets-Bibliotheket, som til det store Kgl. Bibliothek; hvorimod andre Cataloger, Auctions-Placas ter, eller Bryllups- og Vegravelsesvers vedblive at være undtagne fra Aflevering til Bibliothekerne. 3.) Ligesom det allerede er befalet, at det ene af de tvende uindbundne Exemplarer, som sal afgives til det store Kgl. Bibliothek, ber være paa Skrivpapiir, saaledes bør og det Universitets:Bibliotheket tilkommende uinds bundne Exemplar være paa saadant Papiir. Stient der af de for sig udkommende Robbere, Steens 4.) tryk Fr. om Exemplarer t. Bibliotheferne 4-6 §. tryk og andre Runstværker af lige Natur blot bliver 19 Jan. at aflevere Eremplarer til det Kgl. Bibliothek, hvits fen Forpligtelse og for Fremtiden skal gaae over paa den, der forlægger sligt Kunstværk; faa bar Universitetes Bibliotheket dog være berettiget til de Barter, Robe bere, Steentry eller andre Afbildninger, der høre til et udgivet Skrift, hvilke bor at følge tilligemed Skriftet, med mindre de først udkomme efter at Striftet, er afgivet, i hvilket Tilfælde de bør afleveres til første Afleveringstid efter at de ere udkomne. 5.) De Bog eller RunstsHandlere eller Trykkere i Kiøben havn, paa hvis Forlag Skrifter eller andet, hvoraf Erem plarer skal leveres, udkomme, skal i Begyndelsen af hvert Aars Jan. og Jul. Maaneder til vedkommende Bibliothek indsende de befalede Frie-remplarer af de Fors lags:Artikler, som i løbet af det næstforegaaende Halve aar ere udkomne hos dem, tilligemied 2de egenhændige eenslydende Designationer over samme, af hvilke de eve holde den ene tilbage med vittering fra vedkommende Bibliothek. I Henseende til de til et Strift horende Karter, Kobbere, Steentryk eller andet deslige forholdes, som i Slutningen af 4 § er anført. Naar derimod et Skrift eller Kunstværk udkommer paa Nogens Forlag, der ikke har Borgerskab eller Privilegium som Bogs eller Runst.Handler eller Trykker, da skal Forlæggeren strax og i det seneste inden 14 Dage efter at han gior nogen Anmeldelse om, at det er udkommet, indsende de bes falede Exemplarer til vedkommende Bibliotheker. Men overlader Forlæggeren siden Forlaget til en Bog, eller Kunst-Handler eller Trykker, bør denne forvisse sig om, at de foreskrevne Exemplarer ere afleverede, da han ellers selv skal svare til deres Aflevering, som om han selv var Forlægger. 6.) Udenfor Rigbenhavn Ral Asteveringen ikke skee ved ditecte Indsendelse til Bibliothes 21 3 tera Fr. om Exemplarer t. Bibliothekerne 6-9 §. 19 Jan. Berne, men derimod i Provindserne til vedkommende Amtmand, paa Island til Stiftamtmanden og paa Colonierne til Regjeringen, hvorefter Exemplarerne bes forges indsendte paa den i Adn. 10 Jan. 1781 bestemte Maade. I øvrigt gielde de samme Regler, som for Kips benhavn ere fastsatte. 7.) Naar en Bog: eller Kunst Handlers eller Trykkers Boe kommer under Op. bud eller Fallit, seal Bibliothekerne være berettigede til af Boet at reclamere de dem tilkommende Exemplarer, fem deres Eiendom. 8.) Den Bog, eller Runst. Handler eller Trykker, som ikke, inden den i 5 § fores skrevne Tib, afgiver den befalede Designation, stal bode 4 Noble Solv for hver Maaned, han forsommer denne Pligts Opfyldelse. Den, som befindes at have forsveget eller udeladt noget Skrift, som paa hans Forlag er udkommet, skal bede 2 Mk Selv for hvert Ark, et saadant Skrift indeholder, naar det er under 1 Alphabet, 10 bolt Solv for hvert Skrift, som er r Als phabet og derover indtil 2 Alphabeter, og faa fremdeles 10 Rbdir Sølv for hvert Alphabet. Samme Mulet er eg anvendelig, naar andre forlæggere forfemme Af leveringen inden den ligeledes i 5 § fastsatte Tid. For Overtrædelser af denne Anordning, som ei kan ind befattes under foranførte Bestemmelser, fan Retten paalægge forholdsmæssige Beder efter Sagens Beskaffens hed. 9.) Alle Sager, som maatte opstaae i Ans ledning af Overtrædelse af denne Anordning, skal behand Ies som Politiesager, og de mulcter, fors maatte idom mes Nogen, tilfalde vedkommende Politiekasse. 20 Jan, I R. Kammer Pl. (Resol. 17 Jan.) ang. Diatpenge og Gotgiorelse for Befordrings Udgifter til forstkyndige Mænd, som efter Kentekammerets Foranstaltning foretage Syn over Privates Skove i Dans marf. p. 7- Kons Pl. om Dietpg. e. f. Syn ov. Skove 1-4 §. = Kongen har resolveret: 1.) At overalt, hvor 20 Jan. Rentekammeret foranstalter Syn optagne over Pris vates Skove i Danmark ved forstkyndige Mænd, bliver disse at tillægge 3 Rbdle Sølv i Diætpenge for hver Dag, de tilbringe ved Forretningen eller paa Reisen til og fra Stedet, samt derhos at gotgiere deres Befordringss Udgifter efter Vognmandstaxt, forsaavidt ikke frie Bea fordring er given dem in natura; 2.) At disse Diætpenge og Gotgiørelsen for Befordrings. Udgifterne blive, hvor Skovsynet er foranlediget ved Ansøgnin ger fra private Skoveiere om een eller anden Dispens fation fra Skov Anordningernes Bestemmelser, og bes meldte Skoveiere tillige have vedtaget at bekoste Besigtelses -Forretningen, i Mangel af godvillig Betaling, at inddrive hos disse ved Udpantning efter Regninger, som af Rentekammeret ere approberebe; 3.) t, naar Skovsynet er foraarsaget ved Tvistigheder, som ere opstanede i Anledning af Skovenes Udstiftning, og som i sidste Instants henhore under Rentekammerets Kiendelse, bør forbemeldte Dicetpenge og Gotgiørelsen for Befordrings-Udgifterne ligeledes, i Manget af goda villig Betaling, inddrives ved Udpantning hos den eller bem, som af Rentekammeret kiendes pligtige til at uds rede samme; 4.) At Diætpengene og Gotgiorelsen for Befordrings- Udgifterne derimod, hvor Skov-Befige telsen er foranstaltet til Undersøgelse af nogen af Gieren, ved Behandlingen af hans Skove, begaact Over trædelse af Skovanordningerne, bør, under Forfølge ningen af den Sag, som i den Anledning reises, inds tales ved Domstolene, ved hvilke den Tiltalte, faafremt han findes skyldig, tillige bliver at dømme til at betale omhandlede Diætpenge og Gotgiørelse for Befordringsa Udgifter paa samme Maade, som de øvrige ved Sagens Undersøgelse og Forfølgning foranledigede Udgifter; og 21 4 5.) Pl om Dietpenge c. f. Syn ov. Skove 5§. 20 Jan. 5.) 2t, naar en almindelig Skov.Undersøgelse, i Overs eensstemmelse med Sr. 27 Sept. 1805. 18 §, er fors anstaltet, og nogen Overtrædelse af Anordningerne der ved er opdagen, ber den Ekyldige erstatte saa stor en Deel af Dietpengene og Befordrings Udgifterne, som kan anfees at være foranlediget ved hans Stoves Unders fegelfe, hvilken Fordring hos ham bor indtales paa sam, me Mande, som i 4 Post er foreskreven. 24 Jan, 26 Jan. Pl., at Kongen med Hensyn paa de Miss brug, hvortil det Fredericia Kiebsted ved sammes Privilegier 11 Mart, 1682 tilstaaede jus asyli har givet Anledning, vil have bemeldte jus asyli ophæver, dog, at de, som allerede have erhvervet dem denne Rettighed, vedblive at være i Besiddelse deraf paa den hidtil tilladte Maade. [E. T. p. 61]. Cancell, p. 9. Fr. ang. Det juridiske Studium ved Khvns Universitet m. m. [E. 2. p. 187]. Directionen f. Univers, og de lærde Skoler, p. 10. Gr. For desto mere at fremme Retsvidenskabens grundige Studium ved Khavns Universitet og for at fee desto dueligere Mænd dannede for de Embeder, ved hvil fe Lov og Net, og dermed borgerlig Sikkerhed, i Staten feal haandhæves, har Kongen anseet det gavnligt at ans ordne, og herved befale Følgende: 1.) Retsvidenskabens Behandling ved Univers fitetet skal være ordnet med hensyn til det Hovedfor mant, at de, der vil dyrke denne Bidenskab for at dueligs giore sig til Statens Tieneste, eller for at lægge Grunden til Videnskabens egentlige lærde Studering, kan ved de academiske Forelæsningers flittige og stadige Benyttelse i Forbindelse med egen, efter en rigtig Plan ordnet, Stubes ren uden privat Manuduction erhverve tilstrækkelig og grundig Kundskab i Widenskaben. I Overeensstemmelse hers Fr. om det Juridiske Studium 1-3 §. hermed indrettes Universitets Forelæsningerne, de acades 26 Jan. miske Øvelser, den juridiske Embeds Examen og alt andet, Netsvidenskabens academiske Behandling vedkommende. 2.) Ligesom der hidtil, i henseende til Omfanget af de Kundskaber, der skal fordres ved den juridiske Embeds. Eramen, har været giort Forstiel imellem Prøverne for det Elags Studerende, der vil stille sig til den saakaldte la tinst-juridiske Eramen, og andre, som blot vil underkaste sig den saakaldte dansk. juridiske Eramen, saaledes skal ogsaa herefter de Prever, som anstilles ved Universitetet i Hen seende til Kundskab i Lovkyndigheden, være af et dobbelt Elags, nemlig den fuldstændige juridiske Embedse Eramen for de Studerende, som have giennemgaaet alle de til Retsvidenskaben henhørende Discipliner (3 §), og den juridiske ramen for Ustuderede, hvilken indrettes for dem, der blot have nydt Undervisning i den almindelige Retslære og den danske Ret (13 §). 3.) Universitets Underviisningen for dem, der vil stille sig til den fuldstændige juridiske Embeds-Eramien, stal indbefatte følgende Discipliner som Hoveddele af Videnskaben eller som Hielpe Discipliner: 1mo.) Retsvidenskabens Encyclopedie med det dertil Fornødne af Literairhistorien, samt Anviisning til Retsvidenska bens Studering. 2do.) Den almindelige Retslære 3tio.) Den danse (Natur: Folke og Statsretten). Net med dens forfiellige Afdelinger, hvorunder særskilte Ferelæsninger skal holdes over Sees og Handelsret, Landboeret, Kirkeret og Politieret. 4to.) Den danske Lovhistorie. 5to.) Juridisk Hermeneutik med særdes les Anvendelse paa Fædrelandets Lovgivning. 6to.) Den positive Folkeret og Statsret med særdeles Henson 7to.) Statistik, fornemmelig paa den danske Stat. med Hensyn til den danske Stat. 21 5 8vo.) Den romers ffe Fr. om det Juridiske Studium 3-4 §. 26 Jan, ffe Rets System, i Forbindelse med denne Rets Histos rie og Antiqviteter. 4.) Paa det at de, der ved Universitetet dyrke Retsvidenskaben, kan ved passende Underviisning og Veiledning tillige forberedes til pracs tise Anvendelse af Videnskabens Theorie, have det juris biste Facultets Medlemmer at give dem Anledning hertil ded juridisk practiske Øvelser. Disse Øvelser, som Fan bivaanes saavel af dem, der agte at underkaste sig ben fuldstændige juridiske Eramen, som af dem, der vil tage den juridiske Eramen for Ustuderede, indrettes faas ledes, at de, der bivaane samme, erholde Undervisning og Veiledning af de vedkommende Universitets. Lærere, deels til Udarbeidelse af skriftlige Betænkninger over Retsopgaver, deels til Retssagers processuelle Behand ling, i Overeensstemmelse saavel med den ordinaire som med den extraordinaire Processes Forskrifter. Baade civile og criminelle Sagers Behandling, saaledes som Denne forekommer saavel i første som anden Instants, bliver Gienstand for disse Øvelser. Ved Øvelserne lægges til Grund opgivne Themaer, hvorefter de til Sagens Behandling henhorende Documenter (saasom Klage til Forligelses-Commissionen, Stevning, Indlægge, Dom 0. s. v.) forfattes af dem, som erholde Themaet meddeelt. For at bringe disse Øvelser i den mueligste Ligs hed med den virkelige Retspraris, bor der, saavidt Om stændighederne tillade det, søges tilveiebragt saadanne virkelige Acter, som allerede have været brugte i de ved Retterne selv behandlede Sager. I Særdeleshed ber der forges for, saavidt mueligt, at forstaffe til dette Brug virkelige Tingsvidne - Acter, efterdi saadanne ikke under disse Øvelser, ifølge sammes Natur, kan paa anden Maade tilveiebringes. I øvrigt overlades det til Lærernes egen Stiensomhed, at give disse Øvelser den til Hensigtens Opnaaelse best svarende Form og Behands ling. Fr. om det Juridiske Studium 4-6 §. ling. 5.) Over samtlige foranførte, til Retsvidens 26 Jan. skaben henhørende, Discipliner (3 §) have de ved Unis versitetet beskikkede Lærere at holde deels offentlige deels private Sorelæsninger, ved hvilke skal, saavidt mues ligt, lægges til Grund trykte Lærebøger, som Unis versitetslærerne selv vælge og bestemme, forsaavidt de ikke hver for sig selv forfatte og ved Trykken bekiendtgiøre Lærebøger i de Discipliner, over hvilke de holde Forelæss ninger. Med Universitets - Forelæsningerne forbindes Epaminatorier, og skal desuden een blant Professor rerne, efter foregaaende indbyrdes Overeenskomst, aars ligen i et af Narets Semestre anstille Disputere:Øvels ser. I Henseende til den academiske Underviisnings Forelæsningernes, Examinatoriernes og Disputatoriernes Indretning overlades det til Universitetslærerne, til hvilke det vigtige Kald at oplære og danne de tilkom mende Embedsmænd er betroet, at vælge efter bedste Indsigt, og derefter at anvende de Midler, ved hvilke Universi tetsindretningens hovedformaal, de Studerendes Dans nelse til deres tilkommende Bestemmelse ved grundige Kundskabers Erhvervelse, best kan opnaaes. 6.) En fuldstændig forelæsnings-Cyclus over alle til Bis denstaben henhørende Discipliner skal tilendebringes ved Universitetet i et Tidsrum af to Aar, inddeelte i fire academiske Semestre. Til den Hensigt have de vedkom mende Universitetslærere at fordele imellem sig forelæs, ningerne over samtlige i 3 § nævnte Discipliner saales des, at der stedse i Lebet af de til den academiske Cursus bestemte to Nar bliver, efter en mellem Lærerne aftalt og vedtaget Studere-Plan, holdt Forelæsninger over hver enkelt af de til Videnskaben henhørende Discipliner. Professorerne ved det juridiske Facultet have, foruden Fores læsningerne over den danske Ret, hvilken fremdeles veds bliver at være fælles Lærefag for samtlige ved dette Fas cuis Fr. om det Juridiske Studium 6-9 §. 26 Jan. cultet ansatte Lærere, hver for sig at overtage af de forr nævnte øvrige Discipliner, meb Indbefattelse af Sees og Handelsret, Kirkeret, Landboeret og Politieret, et eller flere af de særskilte Fag, og derover at holde Fores læsninger. Angaaende Forelesningstimernes fors deling bor de ved ethvert nyt Semester træffe faadan indbyrdes Uftale, at Collision derved forebygges. Med Hensyn til dem, der forste Gang i et eller andet Semes fter begynde deres juridiske Studeringer, fastsættes, at ber stedse i hvert Aars October-Semester stal, foruden he ellers berammede Forelæsninger, holdes særskilte Fores Tæsninger over den juridiske Encyclopedie. 7.) Ligesom det staaer enhver blant det juridiske Facultets Lærere frit for at holde forelæsninger ogsaa over de Discipliner, hvilke en anden Lærer foredrager, forsaavidt saadant kan skee, uden at hindre Tilendebringels fen af den hele bestemte Forelæsnings-Cyclus i den fore skrevne Tid af to War (6 §), saaledes skal det og være overladt til de Studerende selv, i Tilfælde at flere Pros fessorer holde Forelesninger over een og samme Discipe lin, da at vælge, hvilke af disse Forelæsninger de vil bis 8.) Den, der attraaer at stædes til den fuldstændige juridiske Embeds Examen, har i sin Begiæring herom til det juridiske Facultets Decanus at anføre: Imo.) at han har taget de academiske Forberes delses Eramina, nemlig Examen artium og den philogist philofophiffe Examen, om hvilket Attester vedlægges Begiceringen; 2do.) at han har hort Forelæsninger og deeltaget i Examinatorier over de til den fuldstæns dige juridiske Eramen henhørende Discipliner; 3tio.) at han stadigen har fulgt de i 4 § foreskrevne velfer 9.) Den fuldstændige juridiske Embeds-Eramen hols des herefter to Gange hvert Aar, nemlig i Begyndels fen af 2pr. og Oct. Maaneder, paa Dage, som hvers vaane. gang Fr. om det Juridiske Studium 9 §. gang forud bekiendtgieres fra det juridiske Facultet. 26 Jan Henseende til denne Eramen, hvilken, ligesom hidtil, ifølge Sundat. for Khns Universitet 7 mai. 1788 feat bestaae deels i en skriftlig, deets i en mundtlig Prove, fulle følgende Regler gielde: Den skriftlige prøve fors deles paa fire, hinanden paafølgende, Dage, fer Timer daglig. Den første Dag forelægges Examinanden til skriftlig Besvarelse i det latinske Sprog to Sporgsmaale eller Opgaver, henhørende til den almindelige Retslære. Den anden Dag til skriftlig Besvarelse i det danske Sprog en Opgave af Lovfortolkningsfæren, og til skriftlig Besvarelse i det latinske Sprog en Opgave af den ros menske Net, hvilken vælges saaledes, at Eraminanden derved gives Anledning til i Besvarelsen at udvikle der romerske Rets Overeensstemmelse med, eller Afvigelfe fra den fædrelandske Nets Grundsætninger og Forskrifs ter i samme Materie. Den tredie Dag til skriftlig Bes svarelse i det danske Sprog to Spørgsmaale eller Opgas ver, henhørende til den danske Ret. Den fierde Dag til skriftlig Besvarelse i det danske Sprog ligeledes to Spørgsmaale eller Opgaver af den danske Ret. Besvarelsernes Udarbeidelse tilstædes Eraminanden inger andre Bøger eller Zielpemidler, end, ved de danske Udarbeidelser, Landsloven, Forordningssamlingen eller Udtoget af samme, Rescriptsamlingen og Registere eller Repertorier over Lovgivningen, forsaavidt faadanne ikke ere mere eller andet end Repertorier, og ikke Systemer, Lærebøger eller Commentarier. Ved den latinske Udars beidelse af den til den romerske Ret henhørende Opgave tilstædes alene Brugen af corpus juris civilis. Ved Censuren over de skriftligen forfattede darbeidelser, hvorved der ikke blot skal tages Hensyn til de Kundskas ber, som deri ere lagte for Dagen, men ogsaa til Fores dragets Orden og Tydelighed og Sprogets Rigtighed, Veb afe Fr. om det Juridiske Studium 9 §. 26 Jan. afgiøres det, om Eraminanden ved de af ham forfattede Svar har givet Prove paa saadan Kundskab og Dans nelse, at han kan ansees nofsom forberedet og moden til at stædes til den mundtlige Eramen, hvilket i saa Fald tilkiendegives ham. I modsat Fald underrettes han om, at saadan Abgang ei for den Gang tilstædes ham. Naar Gensuren over alle forfattede Besvarelser er tilendebragt, og derved er bestemt, hvilke af de Provede kan stædes til den mundtlige Examen, da foretages denne. For, uden de examinerende Universitetslærere stal endnu to Censorer være tilstede ved den fuldstændige juridiske Examen, nemlig: et af det danske Cancellies Medlems mer eller en af Generalauditeurerne ved de militaire Etas tet, samt en af Assessorerne i Hoiesteret, eller i disses Forfald en af de ser overste Assessorer i Landsovers sams Hof- og Stadsretten i Khavn. De skriftlige Specimina tilstilles de vedkommende tilforordnede Eensorer, førend ben mundtlige Examen begynder. Den mundtlige Eras men foretages, forsaavidt den almindelige Retslære og den romerske Ret angaaer, i det latinske Sprog, men i Henseende til de øvrige Discipliner i det danske. Eras minationen ved den mundtlige Eramen steer af de beskikkede Universitetslærere ved det juridiske Facultet, samt af Professoren i Statistiken. I Henseende til Eras minationen i de Discipliner, hvilke Professorerne ved det juridiske Facultet overtage hver som særskilt Fag, faste fattes som Regel, at der i enhver af disse Discipliner eramineres i Særdeleshed af den Professor, der har overtaget samme som særskilt Lærefag. I den danske Ret, som fælles Lærefag, examinere samtlige Facultetets Professorer. Umiddelbart efterat den mundtlige Eramen for hver Dag er tilendebragt, foretages Censuren over samme af de anordnede Eraminatorer og Censorer, og bliver da ved Cenfuren, i forhold til den Kundskab og Færs Fr. om det Juridiske Studium 9-11 §. Færdighed, den Examinerede har udvist ved begge de afe 26 Jan. lagte Prover, saavel den skriftlige som den mundtlige, hvilke i denne Henseende sammenholdes, tilkiendt en af de hidtil brugelige Examens Characterer: Laudabilis, Haud illaudabilis, Non contemnendus, og skal det derhos være Censorerne overladt, naar nogen Eras minand særdeles udmærker sig, da at tilkiendegive faadant ved en passende Tilføining til bedste Characteer. Har den Examinerede ikke viist saadan Kundskab, at en af ovennævnte Characterer kan tildeles ham, da afvises han. 10.) Efterat saavel den skriftlige som den mundtlige Examen for alle anmeldte Eraminander er tile endebragt, foretages Prove med Specimen practicum for dem, der hertil melde sig som færdige. Denne Pros ve bestaaer i Udarbeidelse af de vigtigste ved en Retss Sags Behandling forekommende Acter og Documenter, indrettede og samlede i Acts Form, saasom Klage til Forligelsescommissionen, Hoved- og Doms-Stevning til Retten, Contrastevning, ifald Opgaven giver Anledning dertil, Saggivelses og Erceptions Indlægge med Paas stande og Dom, og, dersom Opgaven har været en Skiftes sag, da Indlægge og Decision. De Characterer, som tilkiendes for denne Udarbeidelse, stal, ligesom for den theoretiske Eramen, være: Laudabilis, Haud illaudabilis og Non contemnendus. Ved Censuren over Specimen practicum, i hvilken ogsaa tvende af de i 9§ nævnte tilforordnede Censorer deeltage, hensees for nemmelig til, at Candidaten er vel bekiendt, ikke alene med Theorien om, og Lovbestemmelserne for den Mates rie, der er Gienstand for Opgaven, men tillige, at han fiender Proces-Lovene, Forretnings-Gangen, Formen og Eurialstilen i Retssager. 11.) Naar alle fores skrevne Prøver ere af Candidaten aflagte, og der ved Gensuren over samme er tilkiendt ham Examens-Characs tet Fr. om det Juridiske Studium 11.13 §. 26 Jan, ter, da udfærdiges til ham et Testimonium Facultatis, hvori den ham saaledes tilkiendte Character indføres. 12.) Dersom Nogen har til Examen angivet flere til Retsvidenskaben henhørende Discipliner end de i 3 § foreskrevne, og han veb Examinationen viser god Kund skab i disse og samtlige øvrige Discipliner, da anføres faabant i Protocollen, og tilfoies som en Udmærkelse i Candidatens Testimonium. 13.) De, der efter denne Frs Kundgiørelse begynde ved Universitetet at fors berede siz til den juridiske Eramen for Ustuderede, skal af vedkommende Professorer i det philosophiske Facultet proves, for at det kan erfares, om de formace at opfatte skriftligen i det danske Sprog deres Tanker over en dem opgivet, let fattelig, Gienstand, samt om de besidde de for ethvert ikke udannet Menneske i Ulmins delighed fornødne Kundskaber i Fædrelandets Historie, i Geographie og i Arithmetik. Denne præliminaire Prove skal de have underkastet sig, og være i samme blevne ers fiendte antagelige, forinden dem tilstædes Adgang til de juridiske Forelæsninger; til hvilken Ende fornævnte Pro fessorer have at meddele Enhver, som har indstillet sig til Proven, Atteft om sammes udfald. I øvrigt stal den juridiske Eramen for Ustuderede, der herefter holdes 2de Gange om Aaret, nemlig i Apr. og Oct. Mans neder, bestaae, ligesom hidtil, af en theoretisk og en practise Prøve. I den første, der er deels skriftlig, deels mundtlig, examineres i den almindelige Retslære og i den danske Ret, og under denne ogsaa særskilt i Soc og Handelsretten samt Landboeretten. Den skriftlige Prøve fordeles paa tvende Dage, hver Dag ni Timer, paa hvilke fer Opgaver skal besvares, nemlig een af den almindelige Retslære og fem af den danske Ret i dennes forskiellige Afdelinger. Den mundtlige Prøve foretas tages, ligesom hidtil, af tre Professores juris, der i For holds Fr. om det Juridiske Studium 13-15 §. 182 1. hold til den Kundskabsgrad, som den Examinerede har 26 Jan. udvist ved begge de aflagte Prover, umiddelbart efterat den mundtlige er endt, tilkiende ham en af de hidtil brugelige Characterer: Beqvem og Ei ubeqvem. Har den Eraminerede ikke viist saadan Kundskab, at en af ovennævnte Characterer kan tilkiendes ham, da afvises han. Den practiske prove skal bestaae i Udarbeidelse af de vigtigste ved en Retssags Behandling forekommende Acter og Documenter paa samme Maade, som i 10 § derom er anordnet for dem, der have underkastet sig den fuldstændige juridiske Examen. De Characterer, som tilkiendes for denne Udarbeidelse, vedblive at være Charactererne: Vel og Temmelig vel. 14.) Den, som vil underkaste sig den fuldstændige juridiske sexas men, men ved Gensuren over den skriftlige Prove kiendes umoden til at stædes til den mundtlige, kan ikke antages til nye Prøve, ferend efter forløb af et 2ar fra den Tid, den forkastede Prove er aftagt. Det samme giela der i Henseende til den, der vel efter aflagt skriftlig Prove er antaget til den mundtlige, men ved denne er bleven afviist. Hvad angaaer den juridiske ramen for Ustuderede, da tilstædes det den, som ved samme er afvist, at underkaste sig Examen paa nyt efter Forløb af et halvt Aar. Den fra mundtlig Eramen Afviste skal, naar det saaledes tilstædes ham at blive paa nyt examineret, ligefuldt atter underkaste sig den skriftlige Prove. Den, der tre Gange har underkastet sig der juridiske Examen, og ikke er funden værdig til at meda deles Character, stædes ikke oftere til enten mundtlig eller skriftlig Prove. 15.) Ingen uden den, som har underkastet sig en af de i det Foregaaende omtalte tvende Eramina og i samme erholdt Character, kan vente at blive ansat i saadant kongeligt eller offentligt Embede, hvortil udfordres Kundskab om Lov og Ret. I Hens XVIII Deel. m Scene Fr. om det Juridiske Studium 15:16 §. 26 Jan, seende til dem, der efter denne Frs Bekiendtgierelfe un. derkaste sig juridist Examen, fastsættes som Regel, at ingen andre, end de, der have udholdt den fuldstændige juridiske Examen, kan komme i Betragtning til Ansættelse i Embeder, som: Medlemmer af det danske Cancellie; Heiesterets Tilforordnede og alle øvrige overeg underordnede Dommere; Stiftamtmænd og Amtmænd; Overpræsident i Khavn; Generalauditeurer i begs ge militaire Etater; Borgermestere i Khavn og de øvrige Kiobfieder; Contoirchefer, Cancellister og Undercancellis ster under det danske Cancellie og Høiesteret; Juftitésecretair og Protocolsecretairer ved bemeldte Ret, saa og Justitssecretairer ved Landsoverretterne, og alle ved Landsover samt Hof- og Stadsretten i Khavn ansatte Contoirchefer; Advocater ved Hoiesteret og Overrets Pros curatorer, samt Soe-Krigs-Procureur; Auditeurer veb begge militaire Etater. Til de øvrige juridiske Ems beder kan ogsaa de have Adgang, som alene have unders kastet sig den juridiske ramen for Ustuderede. Saa kan de og, naar Omstændighederne maatte fordre det, constitueres som Underdommere. Ligeledes maas de, naar fornødent, bringes i Forslag til at ansættes som Sysselmænd i Island. Dog skal de, som attrane at blive Sysselmænd i Island eller Procuratorer ved Un derretterne, ved bemeldte Eramens theoretiske Prøve have erholdt Characteren Beqvem, og ved sammes practiske Prove Characteren Vet. 16.) Ligesom i 15 er bestemt, til hvilke Embeder herefter udfordres fuldstæn dig juridisk ramen, saa fastsættes endvidere, at beste Character, saavel i denne Examens theoretiske som prac tiske Prove, skal være erholdt for at opnaae Ansættelse i følgende Embeder, som: Medlemmer af det danske Cancellie; Hoiesterets og Overretternes Tilforordnede; Stiftamtmænd og Amtmænd; Generalauditeurer ved beg Fr. om det Juridiske Studium 16:17 §. begge militaire Etater; Politiedirecteur i Kiøbenhavn; 26 Jan. Advocater ved Hoiesteret; Assessorer i Khavns Politie. ret; Justitiarius i Søeretten i Khavn; Justitssecretair og Protocolsecretairer ved Høiestere; Contoirchefer og Departementssecretairer i det danske Cancellie. Desuden skal der ved Indstillingerne til Ansættelse i Embeder, hvortil beste Characteer ikke nødvendigen udfordres, ta ges fortrinligt hensyn paa dem, som i Examen have opnaaet den beste Character. 17.) Da de ved denne Fr. foreskrevne Regler for Retsvidenskabens acades miske Behandling ikke kan, forsaavidt den juridiske Em. beds: Examen angaaer, strax eller paa eengang bringes til Udførelse, efterdi der til deres Anvendelse i den fulde Udstrækning udfordres, at den foreskrevne fuldstændige Forelæsnings. Cyclus skal være giennemgaaet, saa bliver Indretningen efterhaanden at iværksætte, og i saa Henseende Følgende anordnet: a.) Bed-de juridiske Exas mina, som holdes i Oct. 1823, træde de ved denne Fr. givne Bestemmelser om de Kundskaber og Færdigheder, der udfordres til den fuldstændige juridiske Embedsers amen og til den juridiske Examen for Ustuderede, i fuld Rraft, saaledes, at der ved samme gives Opgaver og Spørgsmaale i alle for enhver især foreskrevne Disciplis ner. b.) Ved de Examina, som holdes i Oct. 1821, i Apr. og Oct. 1822 og i 2pr. 1823, skal Vedkoms mende proves ogsaa i de nye tilkomne Discipliner, fors saavidt der, efter denne Frs Kundgiorelse, er holdt forelæsninger over samme. c.) Hvad derimod ans gaaer formen af saavel den skriftlige som den mundt lige Prøve ved de under Litr. b nævnte Eramina, da bliver samme at indrette aldeles i Overeensstemmelse med denne Frs Forskrifter. d.) Bed de juridiske Eramina, som vil finde Sted i Apr. 1821, forholdes efter de hide til gieldende Regler. e.) De, som i Mellemtiden, inds Mm 2 til Fr. om det Juridiske Studium 17 §. 26 Jan. til Oct. 1823, underkaste sig den fuldstændige juridiske Eramen, skal, med hensyn til Characterens Indflys delse paa Ansættelse i Embedsvei, ansees lige med dem, der efter den Tid tage emeldte Eramen. 28 Jan. 31 Jan. 5 Febr. (t) Exerceer-Reglement for d. Kgl. dan fe Infanterie. Gen. Commissariats Coll. Athavn 8vo. Pl. at den, det asiatiske Compagnie under 21 Mart. 1792 forundte og ved Pl. 29 Jan. 1817 og 16 Sebr. 1820 forlængede, Octroi skal være forlænget paa eet Aar, fra 14 Jan. 1821 at regne (See Pl. ag Jan. 1822). p. 22. Raadstue-Pl. (Resol. 17 Jan. bekg. Khns Magis ftrat v. C. Br. 23 Jan.) at Municipal. Afgifterne for Khavn, med Undtagelse af Fattigskatten, maae, fou 1821 opkræves saaledes: 1) Borgervæbningsskatten med 12,430 Rödle Solv 2) Indqvarteringsstätten 3) Renovationsstatten. 4) Vægterstatten 5) Lygteskatten 6) Spreiteskatten • + 36,535 18,500 • 47,073 30. 16,000 20,000 -C 7) Broelægningsskatten for Stas dens og dens Indvaaneres Andeel 8) Bandskatten og 9) Næringsskatten 34,000 4 30,000 62,000 [E. T. p. 66]. p. 124. 6 Febr. Pat., ang. Bevilgelse af Terminer til Inddri velse af Bankrenter og Afbetaling af de nu værende Restantser, f. Slesvig og Holsteen. p. 23. 6 Febr. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. den Judførselss told, som skal erlægges af Zinkplader og Zinkom. 14 Febr. P. 25. Fr. for Danmark, hvorved den Pligt, at fremstaae for Retten, i visse Tilfælde, endmere inde stiærpes dem, som ere benaadede med Ordens. eller hæ Deras Pl. om Pligt at fremstaae f. Retten 1-4 §. derstegn, eller med Rang, Charge eller anden Vær: 14 Febr. dighed. [C. T. p. 176]. Cancell. p. 26. Gr. Efter lige Grundsætninger, som de, der frems faldte D. L. 1-5-2 og 3-4-4, samt Sr. 27 Sept. 1799, dens 10 og 11 §§, faa og med hensyn til den Midkiærhed, hvormed Enhver, der nyder særdeles gtels f, bor forsvare denne, har Kongen herved befalet følgende:

1.) Som det er Pligt, for Enhver at fremstaae for Retten, naar han dertil lovligen kaldes, saa skal denne pligt end strængere være den paalagt, som er benaadet med Ordens- eller Hæders Tegn, eller med Rang, Charge, eller anden Værdighed, naar han enten paa det Dffentliges Wegne sættes under Tiltale, eller og af privat Mand bestemt saggives for nogen vancerende Handa ling. 2.) Naar derfor nogen saaledes benaadet Pers fon lovligen er bleven stævnet til i lige Sager at for svare sig, da bør han enten personligen fremstaae for den Ret, til hvilken han er kaldet, ved Sagens Under søgelse, faafremt saadant er fordret, eller og, om Sas gen ikke kræver hans Nærværelse, give Mode ved en Anden, der, paa hans Vegne, fan tage til Gjenmæle. 3.) Reiser han ud af Landet, eller ikke vil lade sig finde, efter at Stævning lovligen var ham forkyndt, uden personligen at fremstaae for Retten, hvor saadant er fornedent, eller uden at lade møde for sig, hvor dette kan tillades, da skal han ansees forsætligen at have unddraget sig fra Sagens nærmere Oplysning; og, som den, der maa formodes skyldig, strap nedlægge sit Ordenss eller Hederstegn, fin Rang, Charge eller anden Værdig hed, ligesom han heller ikke kan, om han er det eller lige med Adel privilegeret, ubeve for sin Persen nogen af de Adelen tillagte Rettigheder. 4.) I Hensyn hertil skal det, naar et Tilfælde af foranferte Stags inds Mm 3 træf= Pl. om Pligt at fremstaae f. Retten 4-5 §. 14 Febr. træffer, paaligge den Ret, for hvilken den Pangiældens de var kaldet, med Opgivende af Sagens Beskaffenhed at indberette hans udeblivelse fra Retten til vedkom mende Collegium eller Departement, som har at giøre Kongen Forestilling og modtage hans Befaling om, hvor ledes videre bliver at forholde. 5.) Skulde den Sigtede ved Dom senere blive frifunden for den Handling, hvorfor han var sigtet, da paaligger det atter Dom meren at giere Indberetning til vedkommende Colles gium eller Departement, som har at foredrage Kongen Sagen. 14 Febr. Fr. for Danmark, om hvorledes for Frems tiden bliver at forholde med Sikkerheden for de pan Jordegodserne faldende Umyndiges Midler (*). [E. . p. 171]. Cancell. p. 28. Gr. Da det har været ulige Meninger undergivet, hvorvidt det i Fr. 31 Aug. 1774 indeholdte Forbud mod at Overformyndere indesidde med de Umyndiges Midler, der henhøre under deres Bestyrelse, ogfaa er anvendeligt paa Jorddrotter, forsaavidt disse ere Overformyndere paa deres Godser, saa har Kongen besluttet, ved en Love bestemmelse, at hæve denne Uvished, og, i det Han paa den ene Side har fundet, at bemeldte Forbud bør giøres gieldende for det fornoonte Slags Overformyndere, har Han dog, med Hensyn til de Midler, hvormed disse for Tiden maatte indesidde, anseet det billigt, at de fremdeles kunne beholde samme til Laans, imod derfor at stille bes horig Sikkerhed. Thi befales følgende: 1.) Det skal, for Fremtiden, være Godsbesiddere, ligesaavel som alle andre Overformyndere, forbudt at til sig tage, eller indesidde med de Umyndiges Mid. let, som maatte falde under de til deres Godser hørende Overs (*) ft. 6. Br. 10 Mart. 1821 (Colleg. Tid. f. 1821. p. 278). Pl. om Umynd. Midl. p. Jordegods. 1-3 §. Overformynderier, i hvad Paaskud der og maatte være, 14 Febr. og i hvor tilstrækkelig Sikkerhed de end derfor kunne give; men slige Midler bor, i Overeensstemmelse med de almindelige for Udlaan af Umyndiges Midler giældende Regler, udsættes hos Andre imod lovmæssigt Pant, eller, forsaavidt dette ikke lader sig giøre, anbringes i den Kgl. Kasse, for der at giøres frugtbringende. Den Jorddrot, som handler derimod, skal, foruden den Tiltale, han ellers, efter Beskaffenheden af sit Forhold, kan være una derkastet, have fin Skifte Jurisdiction og den dermed forbundne Overformynderie: Bestyrelse forbrudt, hvilket dog, forsaavidt det er Lehnss eller Fideicommis-Gods, blot skal giælde for hans Besiddelsestid. 2.) Dere imod skal det være tilladt de Godsbesiddere, som for nærværende Tid indesiode med Umyndiges Midler, hvilke de, i Egenskab af Overformyndere paa deres God. fer, allerede have modtaget, at beholde disse som Laan, indtil de skal udbetales, naar de for samme stille Sikker, hed, enten i faste dem selv tilhørende Eiendomme indenfor af ben Taration, der ligger til Grund for disses Hæftelse til Nationalbanken, eller i Kgl., til den Ende udstædende, opsigelige Obligationer eller gode Pantes Obligationer, som give anordningsmæssig Sikkerhed. Det følger iøvrigt af sig selv, at Lehns- og Stamgods fer ikke kan bruges som Sikkerhed i foranforte Henseende, uden forsaavidt Besidderen har hiemmel til at pantsætte samme.. 3.) Naar en Godsbesidder, i Medhold af 2 §, for Penge, hvormed han nu indesidder, meddeler saadan Sikkerhed, som bemeldte § foreskriver, kan det Document, som til den Ende udstædes, skrives paa stemplet Papiir af anden Klasse efter Summens Størrelse. Documentet, som, paa hans Bekostning, bør tinglæses, bliver at bevare af Amtmanden, hvis Pligt det bliver, selv paa Lehnsgodserne, at paasee alt, hvad Mm 4 der, Pl. om Umynd. Midl. p. Jordegods 3-4 §. 14 Febr. der, til de Umyndiges Betryggelse, bliver at iagttage. Efterhaanden, som nogen Umyndig udgaaer af Overs formynderiet, og denne, som Følge deraf, faaer sin Arv udbetalt, bliver Beløbet, naar Godskesidderen derom, med fornødne Beviisligheder, henvender sig til Amtmanden, at afferive paa Documentet, og, paa Debitors Bekostning, at aflæse ved Netten. 22 Febr. 26 Febr. 26 Febr. I Mart. 3 Mart, 4.) De Gedse besiddere, som for Tiden maatte indefidde med Umyndi ges Midler, hvorfor de ci have stillet vedborlig Sitterhed, ber af Amtmanden tilholdes, snarest mueligt, og i det seneste til December Termin 1821 at udstæde et saadant Document, som i 2 § er omhandlet, eller og at tilveiebringe anden lovlig Sikkerhed. Cancellie: Pat., ang. den ved Fr. 9 Jul. 1813. 10 og 11 §§ Communerne tillagte Rettighed til Korts ning i Bankafgiften for deres hypothekariske Gield, f. Slesvig og Holsteen. p. 31. Naadstue. Pl. om Taxten for Opekied. p. 125. Randstue: Pl. om Bager-Carten. p. 126. Pl. ang. Erhvervelsen af Bestallinger som Land, maalere i Slesvig og Holfteen. p. 32. († Befiendtg. fra Administrationen f. Khns Havnevæsen ang. Prammies, ac. Ahming, m. v. Khavn. Patent. I det Administrationen herved paa nye indskierper Sr. 18 Apr. 1744. I § og Pl. 12 Sept. 1775 (som paabyde, at alle aabne Pramme, Baade og Fartøier, som bruges til at fore Sand, Baglast, Stykgeds eller Ladning af hvad Navn nævnes kan, til og fra Skibene, stal ahmes paa Holmen og marqueres hvor dybt de maae lades), advares samtlige Vedkommende, som ikke have opfyldt Pl. 12 Oct. 1804, at de lade deres Fartøier ahme inden Apr. Udgang 1821; thi træffes noget uahmet Fartøi efter den Tid at være i Brug, mane ved- toms Bekiendtg. om Prammes Ahming. kommende Ejere selv tilskrive sig de Ubehageligheder, 3 Mart, som te af vil flyde. De ved Ahmingen behøvende og ved førstmeldte Fr. befalede Robbersom vil mod Betas ling blive udleverede fra Holmens Veier-Contoir, og da det ved pl. 25 Jun. 1816 paabudne malede Træbrædt ikte bequemt skal kunne anbringes paa alle Fartøier, vil ligeledes fra samme Contoir mod Betaling blive udle veret en med fornøden Inscription malet Blikplade, der bliver at spiste paa Fartøiet udenbords ved Fors stavnen Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 21 7 Mart, Febr.) at Kongen har tilladt Guldsmedlauget i Rhon for Fremtiden at forfærdige Guldarbeide af hvad Gehalt de finde for got, dog under den Betingelse, at ethvert Stykke Arbeide, som ei henhører blant det saakaldte Nips, skal forsynes med vedkommende Guldsmeds Ravn og Stempel om Guldets Gehalt, for hvis Rigtighed denne skal være ansvarlig efter de gieldende Anordninger. [E. 2. p. 242]. p. 127. Politie. Pl. (E. Br. til Politie-Directeuren 3 Mart.) 12 Mart. om Mynstringen f. 1821 af det Mandskab af forftærkningsbataillonerne, som opholder sig i Khavn. P. 148. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 28 12 Mart, Febr.) at Kongen har anordnet: imo.) At de nuværende Hosekræmmere og Lærredshandlere i Kiøben havn maae forenes, saa at det dem meddeelte Borgerskab ge sal hiemte dem Net til begge Slags Handel. 2do.) At Hosekræmmerne og Lærredshandlerne, foruden at handle med alle Sorter hiemmegiorte Hør- og Blaars lærreder, saavel hvide som couleurte, tærnede og tryk kede, alle Sorter jydske og islandske, uldne Strømper, Troier, Banter og Huer, alle Sorter her forfærdigede Eltindhandsker, alle Sorter ostindiske og danske hvide og Mm 5 tryks Pl. om Hosekrem. og Lærredshandlere. 32 Mart. trykkede Cattuner, alle Sorter chinesiske Nanqviner, samt alle saakaldte hiemmegiorté grove ulène Varer, nemlig Vadmel, Filt og Hvergarn, tillige maae handle med alle uløne Varer, (Klæbe alene undtagen) saasom Flønel, Multum, Chalon, Raft, Serger og Svanebaier, uldne og Kameelhaars Plydser, alle Stags indenlandske Bomuldse strømper, Huer og Vanter, samt hvide og stribede Bomesier og Dimerduger, dog fornævnte uldne Varer ikkun forsaavidt de beviisligen ere indenlandske Fabrikata. P. 128. 15 Mart. Cancellie-Pl. for Danmark (Resol. 7 Mart.) at Foraars. Flyttedagen, saavel i Karet 1821 som for Fremtiden, naar den indtræffer i den stille uge, skal for hele Riget udsættes til første Torsdag efter Pace fte. [E. 2. p. 240]. p. 33. 20 Mart. Cancellie. Pl.atvartals Coursen, hvorefter Rigse banksedler i April, Mai og Junii 1821 skal modtages i alle de Selvbetalinger, der efter ab. Br. 6 Apr. 1818 fan afgiøres med Rigsbanksedler, er bestemt lige med den for næstforegaaende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 imod 100 Species eller 200 Abdlr Sølv, saa at 1 Rbdlr Sølv i alle foranferte Tilfæl de kan betales med 1 Rbdlr 24 ß i Rigsbanksedler og Tegn. p. 33. 21 Mart, I (†) Ererceer-Reglement for d. Kgl. danske Cavallerie. Gen. Commissariats Coll. Khavn 8vo. 24 Mart. Cancellie Pl. for Danmark, ang. de i en Convention med d. Kgl. preussiske Regiering om Udlevering af Deserteurer og undvigte Værnepligtige, indeholdte Bestemmelser. p. 34. Gr. Efterat der er afsluttet en Convention imellem den Danske og Preussiske Negiering, om gienfidig Ud levering af Deferteurer og Værnepligtige, blive de Bes stemmelser, som indeholdes i denne Convention, i Fols ge Pl. om Convention m. Preussen 1e4 §. ge Kgl. Befaling, herved bekiendtgiorte til Efterretning 24 Mart og behørig Jagttagelse: 1.) Alle for Fremtiden og, navnligen fra Conven tionens Bekiendtgiørelse af, fra Kongen af Danmarks og Kongen af Preussens Armeer deserterende Militairs Personer skal gienfidigen udleveres, 2.)Som Deserteus rer skal, uden Forstiet af Grad eller Baabenslags, alle de ansees, som efter de, for enhver af begge Stater giel dende Lovbestemmelser, henhøre til nogen Afdeling af den staaende sær eller Landets bevæbnede magt, og som ere Staten forbundne ved Eed og Pligt, med Indbegreb af de ved Artilleriet eller ved Trodset ansatte Kudfle. 3.) Skulde det Tilfælde indtræffe, at en Deserteur fra en af de contraherende Parter allerede tidligere er deserteret fra en anden Stat, faa seal dog, selv om der med denne sidste finder Cartel-Forening Sted, Udlevering stedse free til den af de contraherende Parter, hvis Tieneste han sidst har forladt. Naar fremdeles en Soldat fra en af de contraherende Stater deserterer til en tredie Magt, og derfra igien til den anden contraherende Stats Lande eller Tropper, saa kommer det an paa, om den sidste Stat har Cartel med hiin tredie Stat; i faa Tilfælde bliver Deserteuren afleveret derhen, hvorfra han sidst er undveget, men i modsat Fald udleveres han til den af de contraherende Stater, hvis Tieneste han først har forladt. 4.) Kun følgende Tilfælde blive at erfiende som Grunde til at nægte en Deserteurs Udlevering: a.) naar en Deserteur er født i Kongen af Danmarks eller i Kongen af Preussens Stater, saaledes som disses Grændser ved de nyeste Tractater ere bestemte, og altsaa ved Desere tion kun vender tilbage til sit Hiem. b.) naar en Deserteur har begaaet en forbrydelse i den Stat, hvorhen han er undveget, for hvilken Landslovenes fore Pl. om Convention m. Preussen 4-8 §. 4 Mart. fordre, at han stal straffes, forinden han udleveres. Naar Deserteuren, efter udstanden Straf, udleveres, skal de ham vedkommende Undersøgelses: Acter, enten i Dris ginal eller i Udtog, og i verificerede Affärifter overleve res, for at det kan stiennes, om en flig Deserteur endnu er stikket til Militair. Tieneste eller ikke. Gield eller andre af en Deserteur indgaaede Forpligtelser giver derimod ikke den Stat, hvor han opholder sig, Ret til at nægte hans Udlevering. 5.) Forpligtelsen til at udlevere strækker sig ogsaa til geste, Sadel og Rides toi, Armatur og Munderingsstykker, som Deser teuren maatte have taget med sig. Disse Ting skal udleveres, om endog Defecteuren selv, efter Bestemmel ferne i 4 §, ikke bliver udleveret. 6.) Udleverins gen skeer ordentligviis frivillig, og uden først at oppes bie en Requisition. Saafnart derfor en Militairs eller Civil Øvrighed opdager en Deserteur fra den anden Stat, har den strax at foranledige Udleveringen saavel af ham, som af de Effecter, Heste, Vaaben m. v., som hos ham, forefindes. 7.) Men skulde en Deserteur undgaae Svrighedens Opmærksomhed i den Stat, hvorhen han er undveget, bør hans Udlevering, paa den første derom giorte Reclamation, strax foregaae, endog da, naar han har fundet Leilighed til at blive ansat i benævnte Stats Militair. Tieneste. Udleveringen kan alene udsættes, naar der er Tvivl om Rigtigheden af væs fentlige i Reqvifitionen angivne Omstændigheder, der udgiere Betingelser for Udleveringen, saa at en nærmere Forklaring derom er nødvendig imellem den reqvirerende og den reqvirerte Øvrighed. 8.) En Deserteur, hvis Udlevering reqvireres, skal udleveres paa Grændsen af respective den danske eller preussiske Stat, og ben reqvirerende Øvrighed skal derfra lade ham afhente. Reqvifitionen om Udleveringen af danske De Pl. om Convention m. Preussen 8-9 §. Deserteurer, som maatte være antagne til preussiff 24 Mart, Krigstieneste, skeer til General-Commandoen i den Pros vinds, hvori Deserteuren befinder sig, men i alle øvrige Tilfælde til vedkommende Kgl. preussiske Provindsial Regieving. Reqvifitionen ang. de preussiske Desers teurer, som maatte være komne i dansk Tieneste, steer ligeledes til General-Commandoen i den Provinds, hvor Deserteuren befinder sig, men i alle øvrige Tilfælde til vedkommende danske hoieste Civil.Øvrigheder. Diss se ere: Politiedirecteuren i Kiøbenhavn; i Danmark udenfor Kiøbenhavn, Amtmændene; i Slesvig, ders Slesvigste Overret i Slesvig; i Holsteen, den Holsteens Lauenborgske Overret i Glückstad; for Altona den ders værende Overpræsident, og for Lauenborg den Lauens borgsfe Regiering i Razeborg. 9.) I Underholds nings Omkostninger bliver for enhver Deserteur, soms udleveres, fra den Dag han hæftes indtil den Dag has udleveres, inclusive, at getgiøre: fra dansk Side daglig 16 Nbß. S. M. eller 5 Lybskl., for en Cuirass skeer-Hest Sp. Havre, 9 Pd. Hee og 6 Pd. Straae, men for en Landseneers, Dragon- og Husarshest daglig 1 Skp. Havre, 7 Pd. Hoe og 6 Pd. Straae, dans Maal og Vægt; og fra preussisk Side for en Desers teur daglig 3 Groschen preussist Courant, men for er Hest daglig 6 Pd. Havre, 8 Pd. Hoe og 3 Pd. Straae, Berliner Vægt, Centneret til 110 Pd. Beregningen af Foder Omkostningerne steer efter Torvepriserne paa det Sted, hvor Hæftelsen er skeet, eller i den Bye, some er samme nærmest, og Betalingen erlægges uden ringeste Vanskelighed strap ved Udleveringen. Naar der pass de Deserteurer, som udleveres, efter den, for Udleves ringens Skyld, foranstaltede Hæftelse, er, formedelst Sygdom, anvendt høiere forpleiningsomkostning ger, blive disse ligeledes uopholdeligen at erstatte veb Ub Pl. om Convention m. Preussen 9-14 §. 24 Mart. Udleveringen, dog efter en særskilt Beregning, som derom meddeles. 10.) Foruden disse Omkostninger 12.) og den i 11 § bestemte Belønning kan ikke under nos get Paaskud videre fordres, om endog den, der udles veres, har været hvervet til Tropperne i den Stat, der har at udlevere ham, det være sig Haandpenge, Lenning, Bevogtning og Transport, eller andet af hvad Nava nævnes fan. 11.) Den Underfaat, der indleve. rer en Deserteur, erholder en Gratification af 6 Rbdir 4 ML E. M. (fra preussist Side af 5 Daler preussist Courant) for en Mand uden Hest, og af 13 Rödle 2 Mr. S. M. (fra preussisk Side af 10 Daler preussise Courant) for en Mand med Hest; hvilken Got giørelse forskydes af den udleverende Part, og ved Ufles veringen igien erstattes. Med Hensyn til andre undvegne Værnepligtige, som ikke efter 2 § høre til de egentlige Deserteurer, falde disse Cartelpenge bort. For Modtagelsen af de i 9 og 11 § omhandlede Omkost ninger og Gratificationernes Erstatning, har den udle verende Øvrighed at qvittere; en Deserteurs Udles vering maa ikke opholdes, fordi Beløbet af Omkostnins gerne ei strax kan opgiores, naar forresten ingen Betens keligheder derimod gives. 13.) Alle Øvrigheder, især Grændse. Øvrighederne, bliver det giort til ufraviges lig Pligt, at have et vaaget Øie med Deserteurer fra den anden contraherende Stat, og derfor strap, uden at oppebie nogen Reqvifition, at tage enhver, hvis Udsagn, Klædedragt, Vaaben eller andre Kiendemærker vise, at han er en saadan Deserteur, under Opsigt, eller, efter Omstændighederne, arrestere ham. 14.) Alle, der, efter enhver af de contraherende Staters Forfatning, ere Reserver, Landeværn, eller iøvrigt Værnepligtige, som, fra denne Conventions Publication af, begive sig til Kongen af Danmarks eller K. af Preussens Lande, eller Pl. om Convention m. Preussen 14-17 §. eller til en af de contraherende Staters Tropper, ere, 24 Mart, efter foregaaende Reclamation, ligeledes underkastede Udlevering, ved hvilken Udlevering der iøvrigt, saavel i Henseende til den Form, som derved skal iagttages, som og med hensyn til de Forpleinings. Omkostninger, der sal erstattes, bliver at forholde, saaledes som i denne Convention er bestemt, med hensyn til Udleveringen af militaire Deserteurer. Men ved alle saadanne Udleve ringer, der bevirkes af Øvrigheden efter Reqvisttion fra den anden Side, bortfalde Cartel-Pengene. 15.) . Begge Staters Øvrigheder og Undersaatter er det strengt forbudt, at antage til Krigstieneste Deserteurer eller saadanne Værnepligtige, som ikke tilstræffeligen fan bes vise deres Befrielse fra saadan Pligt, at fordølge deres Opholdssteder, eller at befordre dem til længer bortliga gende Egne, for at unddrage dem fra muelige Reclamas tioner; heller ikke maa det tillades, at nogensomhelst fremmed Magt, indenfor begge Staters Grændser, hverver deslige Personer. 16.) Hvo som vidende gior sig fyldig i at fordolge en Deserteur eller Værnes pligtig, eller at befordre hans flugt, bliver at ansee med en eftertrykkelig Penge- eller Fængselsstraf. Ligesaa skal det være begge contraherende Staters Unders saatter forbudt, at kiøbe eller paa anden Maade at til vende sig af den anden Stats Deserteur Heste, Sads del og Ridetpi, Armatur og Munderingsstykker. Overtræderen heraf er ikke alene forpligtet til, uden mindste Erstatning, at udlevere disse Ting, eller at er statte deres Værdie, men skal endog ansees med Penges eller Fængselsstraf, saafremt han beviislig vidende hav liebt eller tilvendt sig noget af en Deserteur. I saadant Overtrædelses-Tilfælde bliver den danske Undersaat at ansee, enten med Boder fra 5 til 50 Rbd., eller med Straf af Fængsel paa Vand og Brød indtil 3 Gans 17.) ge Pl. om Convention m. Preussen 17-20 §. 24 Mart. ge 5 Dage. 18.) Enhver voldsom eller hem, 19.) melig verving paa den anden Stats Territorium, Forlokkelse af den anden Stats Soldater til Desertion, eller af andre af sammes Undersaatter til Bortremning, for at unddrage sig deres Værnepligt, er strengt fors budt. Den danske Undersaat, som giør sig skyldig i Overtrædelse heraf i de preussiske Lande, bliver at ansee efter de under 9 og 25 Jun. 1819 emanerede Frr. om Forbud mod Hverving til fremmed Krigstieneste. Men hvo, der ved Flugt unddrager sig denne Straf, eller fra sit Fædreneland af, paa ovennævnte Maade, søger at virke paa den anden Stats Undersaatter, bliver, efter Requisition desangaaende, i sit Fædreneland at drage til nærmere Undersøgelse og Straf, hvilken da, for den banske Undersaat, bliver Fængselstraf eller Strafarbeide indtil 1 War, alt efter Omstændighederne. De, som førend denne Conventions Bekiendtgiorelfe, ere deserterede fra den ene af de contraherende Magters Tropper, og enten have taget militair Tieneste i den anden Stat, eller, uden dette, opholde sig i den andens Zerritorium, ere ikke underkastede Reclamation eller Uds levering. 20.) Begge de contraherende Magters indfødte Undersaatter, som, ved Publicationen af Conventionen, virkelig befinde sig i militair Tienes fte hos den anden Stat, skal det staae frit for, enten at vende tilbage til deres Fødested, eller at forblive i den Tieneste, hvori de befinde sig. Dog maae de, i det feneste inden eet Aar efter denne Conventions Publicas tion, bestemt erklære sig, da de, som vil vende tilbage sil deres Hiem, uden Vægring skal erholde Afskeed. Med Hensyn til frivillige Capitulantere træde disse Bea stemmelser først i Kraft, ved Capitulationens Ublob. Ovenstaaende Bestemmelser stat, efter Bekiendtgiorelsen af denne Anordning, træde i Kraft fra 10 Apr. 1821, 08 Pl. om Convention m. Preussen 20 §. og tiene til ufravigelig Rettesnor for alle Vedkommende 24 Mart, indtil anderledes bestemmes. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 23 Mart.) 24 Mart. at Vognmandstaxten for Danmark maa for Apr., Maj. og Jun. 1821 vedblive uforandret, saaledes som den for indeværende Qvartal har været bestemt, nemlig for et Par Forspands-Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste, til 5 ME og for en mindre Vogn med 2 Heste samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand til 4 Mk 8 s. Sølv pr. Miil. Khavn 4to. Cancellie Pl. for Kiøbenhavn (Resol. 28 Fetr.) at 28 Mart. Daglønnen for muur. og Tommersvendene i Rio, benhavn i Apr. og Sept. 1821 skal fastsættes til 5 Mk Solv dagligen, og at Arbeidstiden i disse Maane. der skal være fra kl 6 om Morg. til kl. 12 om Midd., samt fra Kl. 1 om Efterm. til kl. 7 om Aft.; men at derimod Daglønnen i Maj. Jun., Jul. og Aug. 1820 stal fastsættes til 5 Mt 8 Solv om Dagen og Arbeidstiden fra Kl. 5 til 11 om Form. og fra kl. I til 8 om Aftenen. [C. 2. p. 301]. p. 41. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Fr. 9 Jul. 28 Mart, 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug f. Slesvig og Holsteen, f. Karet 1821. p. 42. Raadstue-Pl. om Lapten for Orekigd. p. 129. 30 Mart. Raadstue-Pl. (Rescr. til Kons Magistrat 21 30 Mart, Mart.) ang. Betalingen for Gadekiørsel. [E. T. p. 277] P. 130. Betalingen for Gadekiørselen i Khavn bliver indtil videre at erlægge i Sedler og Tegn saaledes: 1) For en Tour i ethvert af de i Taxt 6 Jan. 1810 for denne Kiørsel nævnte Distrikter, med Kiøbmandsgods eller Vare, betales 64 Rbs. eg med Brænde, naar Læsset bestaaer af en heel Favn, 54 Rbß., samt naar det er en halv Favn, 48 Rbs. XVIII Deel. Nn 30 Mart, 30 Mart, 2) Pl. om Taxten f. Gadekiørsel. For en Tour i enhver af disse Distrikters Gaber, eller derfra til alle umiddelbar paastødende Gader, med Kiebmandsgods eller Vare, 38 Mbs. 3) For en Tour fra et Distrikt til det næstpaafølgende Distrikt med Kiøbmandsgods eller Bare, 5 ME.; og med Brænde, naar Læsset bestaaer af en heel Favn, 70 Roß., samt naar det er en halv Favn, 64 Rbs. 4) For en Tour fra et Distrikt til det samme modfatte yderste Distrikt, med Kiøbmandsgods eller Bare, I Nbd., og med Brænde, naar Læsset bes staaer af en heel Favn, 5 Mt. 6 B., samt naar det er en halv Javn, 5 Mk. 5) For en Tour, der gaaer over Knippelsbroe, saas vel fra som til Christianshavn 6 Rbs. mere, end her er bestemt. 6) For Kiersel, som forlanges udenfor Staden, med 38 Rbs. mere end det her bestemte, naar Tous ren gaaer ud paa de nye Temmerpladse, til Fre deriksberg Allee og Blegdammene udenfor Nørres og Østerporte, samt endvidere med 38 Mbs., naar Touren skeer forbi Indgangen til Frederiksberg Allee, saa langt Stadens Grund gaaer paa den Side, og ind paa fornævnte Blegdamme; og 7) Skal der, naar Vogne opholdes over den i Taft 6 Jan. 1810 bestemte Tid, for ethvert Qvarteer betales 11 Roß, foruden den her fastsatte Betaling. Raadstue-Pl. ang. Betalingen for Before dring med prevogne i Khn. [C. T. p. 277]. p. 131. Betalingen for Befordring med Hyrevogne i Khu i de Tilfælde, hvor Syge eller Personer, som, formes delst Legemsbræk eller anden Skade, med dem kan sættes i Klasse, sal befordres til noget Hospital eller Syges huus, eller og Born til Barnedaab i Kirkerne, samt endelig for Kierseler ved Liigfærd, bliver fra 1 Apr. 1821 af og indtil videre at erlægge i Sedler og Tegn saaledes: 1.) Bed Barnedaab, naar Barnet er heri Khavn eller paa Christianshavn, skal betales 4 Mark; Pl. om Taxten f. Hyrevogne 13 §. Mark; men er det paa Broerne, Blegdamsveien eller 30 Mart, et andet ei længer fraliggende Sted 5 Mark. Forlans ges Vogn til sligt Brug om Eftermiddagen efter kl., betales en halv Gang mere. 2.) Ved Liigfærd skal Betalingen for prevogne rette sig efter Prisen paa den Liigvogn, der bruges, saaledes, at naar 20 Nbdles Liigvognen bruges, erlægges 2 Rbdir; naar 10 Redirs Liigvognen, da 10 Rbmk; naar 8 Rbolts Liigvognen, da 8 Romk; naar 5 Rbdirs Liigvognen, da 5 Rome, samt naar nogen Liigvogn til ringere Betaling bruges, da 4 Nbmk. Og bliver i øvrigt, ligesom ovenfor ved Barnedaab er fastsat, at iagttage, at naar en Hyrevogn forlanges til Afbenyttelse ved Liigfærd om Eftermiddas gen efter Kl. 1, erlægges Gang heiere Betaling. 3.) Naar nogen Sys, eller hvo med samme kan sættes i Klasse, skal befordres til en Syge-Indretning om Das gen, regnet fra Solens Opgang og indtil kl. 12 om Natten, erlægges 24 B, faafremt slig Transport skeer fra noget Sted i Khavn eller paà Christianshavn; men er det fra Broerne, Blegdamsveien eller et andet ligesaa langt fraliggende Sted, da 32 ß. Forlanges Kiersel i flige Tilfælde om Natten, som regnes fra Midnat og indtil Solens Opgang, da erlægges Gang heiere Bes taling end foranført. I øvrigt gientages herved følgens be, i tidligere Anordninger angaaende Befordring med Hyrevogne indeholdte, Bestemmelser: Hyrekudskene og deres Kiorekarle skal begegne Enhver, som de fiore for, hofligen og skikkeligen, og ikke understane dem at bes giere eller tage hoiere Betaling, end denne Taxt tile holder. De, som befindes herimod at have handlet, bøde derfor hver Gang udi Mulet til Politiekassen, fors uden at tilbagebetale det formeget bekomne, fra 1 til 8 Rödlr Solv efter Omstændighederne. Lige Mulct skal ben eller de af Hyrekudstene være underkastede, som næga Nn a tex Pl. om Taxten f. Hyrevogne 3 §. Kiørekarlene 30 Mart, ter Riørsel, naar de have Heste og Vogne tilstede, der ikke beviisligen ere leiede bort til Andre. maae ei heller som en Rettighed paastane Drikkepenge af Nogen, men det beroer paa Enhvers frie Villie, om de vil give Drikkepenge, eller ikke. Ingen Andre end Hyrekudskenes Karether mane bruges ved Liig, forface vidt de Karether angaae, der kiøre de beskikkede Liigbæreve, som sætte Liget i og af Liigvognen. Kiørekarlene stal bestandigen have et Exemplar af denne Taxt hos sig til Foreviisning for de Kierende, naar saadant bliver forlangt. Handles herimod, betaler den Paagieldende hver Gang 2 Rbdir Selv i Mulct til Politiekassen. Raadstue Pl. om Taxten for Saugstiærere i Khn. p. 134. 30 Mart. 30 Mart, Disses Taxt er indtil videre fastsat saaledes i Sed ler og Tegn: For at fauge og hugge en Favn Brænde een Gang skal betales i Rödlr. For at fauge en Farn Brænde een Gang uden at hugge samme: 4 Mt. For at hugge den een Gang saugede Favn Brænde: 2 Mt. For to Gange at fauge og hugge en Favn Brænde: r Rodle 4 Mk. For to Gange at sauge en Favn uden at hugge samme: 1 Rbd. 1 Mk. For at hugge den to Gange faugede Favn Brænde: 3 Mk. Tillige bringes i Erindring, at det ved Pl. 7 Sept. 1818 er bestemt: at ingen her i Staden maa frembyde sig som Saugs fficerer til at fauge og hugge Brænde, uden de, som hos Magistraten have ladet sig dertil tegne og derpaa faaet Bevilling, samt at den, som overtræder den af Magie firaten fastsatte Taxt, skal anfees første Gang med Mulet fra 2 til 10 Mbdlr Selv, anden Gang fra 5 til 20 Selv, alt efter Forseelsens Beskaffenhed, og tredie Gang have sin Bevilling forbrudt. Roble Naadfiue Pl. at for 115ferfelen af Matte renovationen er indtil videre fastsat følgende Betaling i Seda Pl. om Taxten f. Matterenovation. Sedler og Tegn: Imo.) For hvert læs, som udføres fra Kiøbenhavn 1 Rbble; fra Christianshavn, 80 Rbs.; og naar Renovationen bortføres i Latrintender, da for hver Tønde, som udføres fra Khavn 2 Mk. 12 ß.; fra Chavn 2 Mk. 4 ß. Og ado.) Bogholderen ved Nat terenovations-Contoiret i Khavn maa indtil videre oppe bære 4 s. i Sølv eller 5 s. i Tegn i Skriverpenge for hvert Læs Natterenovation, der udføres fra Khavn og Christianshavn. [E. 2. p. 277]. p. 135. 30 Mart. Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magifirat 28 9 Apr. Mart.) at det ved Giørtlernes Laugsart. 3 LL0v. 1741. 6 § befalede Mesterstykke, skal forandres ders hen, at Enhver som for Fremtiden vil giore Mesterstykke ved bemeldte Laug, skal egenhændig poussere i Bor, og paa frie Haand drive i Metal enten et Ornament, eller og det Danske Vaaben. [C. 2. p. 302]. p. 135. Pl. for Danmark, ang. Fremgangsmaaden 11 Apr. ved Forandring af Land-Eiendommes Zavne. [E. 2. p. 349]. Cancell. p. 43. Gr. For at forebygge de Uleiligheder, som idelige og vilkaarlige Forandringer af Landeiendorumes Navne i flere Henseender kan medføre, har Kongen anordnet følgende Bestemmelser: 3 1.) Tavne forandringer paa Land Eiendoms me maae herefter ikke foregaae, uden efter dertil erhvers vet Bevilling, som fra Cancelliet bliver at udfærdige; hvorhos Vedkommende bør lade Bevillingen tinglæse og notere i Pante Protocollen, samt derom underrette Amts ftuen, ligesom Cancelliet og derom har at meddele Ches fen for General Qvarteermesterstaben forneden Unders retning. 2.) Naar derimod nogen ønsker at tils lægge en nye etableret Eiendom et Navn, eller at give en Eiendom Navn, som hidtil intet har haft, skal vel ingen Bevilling dertil være fornøden, dog bør Navns Mn 3 Pl. om Forandr. i Landeiendom. Navne. 11 Apr. Navngivelsen kundgiores til Tinge og anmærkes i Pantes Protocollen, og Amtstuen derom underrettes; hvorhos vedr kommende Retsbetiente da have at give Chefen for General varteermesterstaben forneden Underretning, hvil fen og bør gives ham i ethvert Tilfælde, hvor en nye Landeiendom etableres, være sig ved flere Gaardes Sammenlægning, ved en Gaards Udstykning, eller paa anden Maade, om end intet Navn tillægges saadan Eiendom. 13 Apr, 18 Apr. Pl. ang. en Udvidelse af Fr. 21 Mart. 1800. 30 § og pl. 26 maj. 1812. 3 og 4 § til de Kiebsteder, hvor der er Tommerlaug. [E. 2. p. 357]. Cancell. p. 45 I Henseende til frimester. Rettighed i Tom merprofessionen i de Kiebsteder udenfor Khavn, hvor der er Tommerlaug, samt det Arbeide, Frimesterne, som saadanne, mane paatage sig, har Kongen fastsat følgende Bestemmelser: 1.) Enhver, der herefter attraaer Bevilling til i en Kiebsted, hvor der er Toms merlaug, at nedsætte sig som Grimester, skal dertil bevise sin Duelighed ved et af ham efter Forskrifter ne i pl. for Khavn 26 Maj. 1812. 4 § Litr. a. for færdiget Mesterstykke. 2.) De, der efter saales des aflagt efterstykke erholde Tilladelse til at drive Tommerprofessionen, mane ikke paatage sig andet, end det for Frimesterne i Kiøbenhavn ved Fr. 21 Mart. 1800. 30 § bestemte Arbeide. Pl., at Kongen har fundet det tienligt, med Hensyn til Udførselen til fremmede Steder af geste fra Kiøbenhavns:, Vedbeks. og Helsinggers-Told. districter, indtil videre at forandre den ved Fr. 2 Apr. 1819 bestemte Told derhen. at der, istedet for 8 Rödle pr. St., skal erlægges 10 pct. af gestenes Værdie. Gen, Toldkammer og Commerce-Coll. p. 46. Cans Pl. om Afdragsret. Oph. m. Waldeck 1-4 §. Cancellie Pl. for Danmark, ang. Afdrags: 26 Apr. rettens Ophævelse imellem Danmark og de Fyrstelige Waldeckske Lande. p. 47. Efterat der er afsluttet en Convention betreffende en giensidig Ophævelse af Afdragsretten imellem de Kgl. Danske og de Fyrstelige Waldeckske Lande, blive de Bes stemmelser, som indeholdes i denne Convention, herved bekiendtgierte til Efterretning og behørig Jagttagelse: 1.) Bed Formues Udførsel fra Danmark og Sless vig til de Waldeckske Lande, eller fra disse til Dan mark og Slesvig, sal (ligesom saadant allerede er bestemt ved d. 18 Art. af den Tydske forbunds, Act 8 Jun. 1815, og ved den Tydske Forbunds-Forsamlings Beslutning 23 Jun. 1817, med hensyn til Holsteen og Lauenborg) ingen Afdrag (gabella hereditaria) eller Udførselsafgift (census emigrationis) etlægges, hvad enten saadan Udførsel skeer formedelst Udvandring, Arv, Legat, Medgift, Gave, eller paa anden Maade. 2.) Denne frie Udførsels: Ret seat strække sig saa vel til de Afdrag og den Udførselsafgift, som indflyder i Landsherrens Kasse, som til det Afdrag og den Udførselsafgift, som maatte tilflyde Stæders, Districs ters, Kæmmeriers, Stifters, Klosteres, Kirkers, Patri monial Jurisdictioners samt Corporationers Kasser. Godsbesidderne i Danmark og Slesvig, saavelsom i de Waldeckske Lande, ere saaledes, ligesom alle Pris vat Berettigede i fornævnte Lande, underkastede denne Forening, og maae, ved giensidig Udførsel i forbemeldte Lande, hverken fordre eller tage noget Afdrag eller nogen Udførselsafgift. 3.) Bestemmelserne i 1 og 2 §§ skal strække sig til alle i dette Dieblik allerede opstaaede, saavelsom til alle fremtidige Tilfælde. Den i 1, 2 og 3 §§ bestemte frie Udførselsret skal kun være anvendelig paa formue. Som Følge heraf, Mn 4 4.) hli: Pl.om Afdragsret. Oph. m. Waldeck 4 §. 26 Apr. blive, uagtet denne Overeenskomst, de Danske og Wals deckske Love i deres Kraft, som angaae den Udvandren des Person, hans personlige Pligter og Sorpligtel. ser til Krigstienesten, og som paalægge enhver Uns dersaat under Straf, for Udvandringen, at anholde hos fin Landsherre om Tilladelse dertil, i Overeensstemmelse med den foreskrevne Orden. I denne Henseende skal ogs saa for Fremtiden begge Regieringer, som have afs sluttet denne Convention, ikke indskrænkes i Lovbe. fremmelser, der i de respective Lande maatte ansees fornødne, med hensyn til de Udvandredes Forpligtelse til Krigstieneste og deres personlige Pligter. 27 Apr. 28 Apr. 28 Apr. Politie. Pl. om Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring af Condition til den forestaaende Skiftetid. P. 150. R. Kammer. Pl. (Resol. 25 Apr.) ang. Repartis tion af de af den Kyl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1820. (Disse udgiore 48. 913 Rbd. 42 St. Solv, hvorunder ere indbegrebne Renter indtil 31 Dec. 1820 af Forskuds-Summen, forsaavidt denne har overs steget den ved pl. 31 Dec. 1813 til et fligt Forskuds Afholdelse udskrevne og i den Kgl. Kasse indbetalte Fend. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. 66 § og PI 30 270v. 1804, det med Jul. og Det. Qvartalers Skatter 1821 udredende Bidrag til det egentlige Beiarbeide 36 Rbs. Selv, og til Broers og Steenslufers nye Anlæg 15 Rbs. Solv pr. Ide for det, efter de i Bei-Frs 30 og 31 §§ fores frevne Regler, hoiest ansatte Hattkorn; for det andet i Forhold dertil). p. 49. Cancellie Pat., ang. Extension af Sr. 4 Aug. 1788, betreffende Embedsmændenes Forpligtelse til at giøre Pat. om Indskud i Enkekassen. giøre Indskud i den almindelige Enkekasse, f. Slesvig 28 Apr. og Holsteen. P. 52. Raadstues Pl. (Resol. 28 Apr.) at Srifolkene af 4 Maj. de i Khvn garnisonerede Regimenter, skal, som sædvanlig, indkomme i Aar til Epercice i 28 Dage, samt at bemeld te Frifolk, hvilke møde den 20 d. M., blive at indqvar tere her i Staden. p. 136. Cancellie: Pl. for Kiøbenhavn, at ligesom 8 Maj. det i Anledning af Ticolai Taarns Indretning til et Vagttaarn ved pl. 22 Jun. 1820 blev befalet, at det Laan, som Khavns Brandforsikkring dertil havde at optage, skulde dækkes ved med 1 Rbs. Selv i 4 paa hinanden følgende Aar at forhøie den, ved Pl. 20 Jun. 1816, til Brandvæsenets bedre Organisation, paabudne aarlige Afgift af 2 Rbß. Solv for 100 Rbdir Sølv, hvortil samtlige Gaard og Huuseiere i Khavn have forsikktet deres Steder, saaledes har Kongen (med Hensyn til at det er anseet nødvendigt, tillige at istandsætte Taarnets nederste Deel, hvortil Khavns Brandforsiks kring ligeledes er bemyndiget til at optage et Laan) res folveret: "at, til Dækningen af dette Laan, den ved pl. 22 Jun. 1820 paabudne Tillægs. Afgift af 1 Nos. Selv for hvert 100 Robir Solv, hvortil samtlige Gaards og Huuseiere i Khavn have forsikret deres Steder, frems beles efter bemeldte 4 Aars forløb maa vedblive, indtil ogsaa det ommeldte Laan med Renter er bleven afbetalt. [E. 2. p. 373]. P. 54. R. Kammer-Pl. (Resol. 11 Mai.) at da de 12 Maj. 2 Aar nu ere udløbne, hvori det saaledes, som ved Pl. 417ai. 1819 blev bekiendtgiort, var tilladt at befeile og handle paa Raudarhavn i Norder: Syssel i Nord- og ster: Amtet i Island, saa har Kongen fremdeles bevilget: at fornævnte Raudarhavn maa, uden at auctorise res som Udliggersted, endnu til et Forfeg i en Tid afz Aar Mn 5 bes Pl. om Rautarhavn i Island. 12 Maj. befeiles, og derpaa i dette Tidsrum drives Handel uns der de Vilkaar og Betingelser, som nu for Handel paa de auctoriserede Udliggersteder ere foreftrevne. p. 55. 25 Maj. 28 Maj. Pl. for Danmark, at de der i 15 Aar have været Sognefogder og Lægdsmænd tillige, maar hers efter i Fredstid erholde en Son eller Paarerende fritas get for Tieneste ved den staaende Hær (*). Cancell, P. 56. Til Opmuntring for dem, der længe og vel forestane Bestillingerne som Sognefogder og Lægdsmænd, har Kons gen bestemt følgende: 1.) Den, der for Sessionen gotgier at have til sine Forefattes Tilfredshed i 15 Aar eller derover forestaaet Bestilling som Sognefoged og Lagdsmand tillige, maa erholde en Sen, eller i Mans gel af saadan, en Paarørende fritaget for Udskrivning til activ Tieneste ved den staaende Hær. II.) Ovenans førte Bestemmelse skal imidlertid kun gielde i Fredstid og ikkun være anvendelig paa dem, der nu og for Frem tiden bestyre de benævnte Bestillinger, og følgelig ikke komme de allerede afgaaede Sognefog der og Lægdsmænd tilgode. III.) De af disse Mænd, der saaledes erholde en af deres Sonner eller Paarerende fritaget for Ud. frivning til Krigstienesten ved den staaende Hæer, stal aarligen indtil disses 26de Alar for Sessionen bevise at de endnu befinde sig i deres Tieneste. IV.) De saates des for Udskrivning til den staaende Hær befriede Sogne foged og Lægdsmænds Sonner eller Paarerende skal med 26 Aars Alder overgaae til Forstærknings-Ba taillonerne lige med dem der ellers have Frielod. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 9 Maj.) at Svendestykket i Blokkestøber-Professionen i Khavn seal for Fremtiden være en liden Klokke og et Strys (*) See C. Br. 24 Dec. 1821 (Coll. ib. f. 1822. p. 37.) Pl. ang. Klokkestøberne. Strygejern, og at Testerstykket i samme Profession 28 Maj. stat være: en støbt Metalklokke, forsynet med Ornas ment og vel afdreiet af upaaklagelig Lyd, samt en Vægt af ikke mindre end 2 Lpd, og tillige af Malm en Hane til et Springvand vel forarbeidet, eller og en Kirke-Lyses frone efter nuværende Smag til 12 eller 18 Lys, alt at forfærdiges efter en Tegning, som til Academiet for de frienne Konster indleveres og af samme approberes. [E. 2. p. 404]. p. 137+ R. Kammer-Pl. (Resol. 30 Maj.) at Kon- I Jun, gen (med Hensyn til den i Island værende Mangel paa Temmer og anden Trælast) har bemyndiget Rentes kammeret til herefter, naar og saalænge det maatte ans fees fornodent, at meddele fremmede Staters Underfaatter Beseilings.Passe til at indføre Tommer og anden Trælast i fornævnte Land, uden deraf at ers lægge den ved Fr. 11 Sept. 1816. 3 § paabudne Afgift, men i øvrigt under de i bemeldte Fr. foreskrevne Vilkaar og faadanne særdeles Betingelser, som Rentes kammeret i hvert enkelt Tilfælde maatte finde passende. P. 57+ Politie Pl. (Rescr. til Khavns Commandant: 7 Jun. ffab 28 Maj. bekg. Politiedirecteuren v. E. Br. 29 Maj.) om Ordens og Roeligheds Haandhævelse uden for Vagterne, p. 150. Ligesom det ved d. 18 § i Fr. 5 Jul, 1793 er bes ftemt, at Politiemesteren i Khavn, naar lorden og straf værdigt Opløb forefalder, i Kongens Navn skal advare alle Tilstedeværende at forføie sig derfra, og, faafremt Formaningen fulde være frugtesløs, da at anvende Magten, og en lige Bestemmelse er skeet ved d. 16 § i Magistratens Instrux 28 Aug. 1795, bekg. ved Pl. af samme Dato, saaledes har Kongen, ved Rescr. til Khavns Commandantskab 28 Maj. 1821 (communiceret Po Pl. om Ordens Haandh. af Vagt. Comm. 7 Jun. Politie Directeuren v. E. Br. 29 Maj.) befalet: "At 8 Jun. 14 Jun. 16 Jun. det paaligger enhver Vagtcommandeur at haandhæve Orden og Rolighed uden for sin Vagt, og, som en Følge heraf, at holde pladsen i en Afstand af 20 til 30 Skridt fra Vagten ryddelig, hvorfor han og, naar nogen Folkestimmel eller Opløb skulde indtræffe paa denne Plads, skal med høi Rest, samt med faa og tydelige Ord advare den samlede Mængde om at faadan Sam ling er stridende mod Anordningerne, og at Enhver, ved ikke at begive sig bort, man tilskrive sig selv den for ham deraf flydende Ulempe; og naar Folkestimmelen eller Ops Lebet uforandret nogle Minuter, efter at denne Advarsel er steet, skulde vedblive, da har Bagtcommandeuren med den ham anfortroede væbnede Magt at absplitte de sammenløbne Mennesker." For at alle Vedkommende kan vide, at de have ufortovet at lyde den dem af den Vagtcommanderende i dette nævnte Tilfælde givne Ads varsel, og i modsat Fald at tilskrive dem selv Følgerne, som af Magt Anvendelse til Folkehobens Adsplittelse kunde flyde, bringes forbemeldte Kgl. Befaling herved til almindelig Kundskab. V Raadstue Pl. (Rescr. t Khns Magistrat 8 Jun.) at den Stadens Kasse ved Rescr. 9 Jun. 1819 og 24 Mai 1820 tillagte Afgift af Brænde, som inds føres til Kiøbenhavn, nemlig II B. Solv af hvert Læs som landværts indføres og 32 ß. Selv pr. Favn som seeværts indføres, maa vedblive endnu i 3 Aar fra 9 Jun. 1821 at regne. [C. E. P. 441]. p. 137. Pl. ang. den endelige Ligning af de i Narene 1814 og 1815 præsterede og endnu ikke betalte Militairkiør feler i Slesvig og Holsteen, og udskrivningen af Gots giørelsespengene derfor. p. 58. R. Kammer-Pl. (Resol 13 Jun.) At liges som i den ved Resol. 4 Sept. 1793 bestemte og ved Pl. 21 Pl. om Forandr. i Amternes Inddel. 21 Jun. 1794 bekiendtgiorte Inddeling af Amterne 16 Jun. i Danmark er, i Følge Resol. 14 Jun. 1799, skeet den forandring, at Tim Herred med Horsens Kiebsted er henlagt under Aarhuus Amt, og at Galten Herred er henlagt under Randers Amt, saaledes har Kongen bestemt endvidere følgende Forandringer i bemeldte Inddeling: Imo.) at Vandfuld, Skodborg og Hierm Herreder med Lemvig Kiebsted skal, i Stes det for at henlægges med Tiden under Thisted Amt, for bestandigen forblive under Ringkiobing Amt, hvorunder de nu ligge; 2do.) at fra dette sidste Amt skal Vrads Herred fra Begyndelsen af ar 1822 afgives til Wars huus Amt; og 3tio.) at derimod fra Aarhuus Amt skal hids Herred fra samme Tid henlægges under Viborg Amt. p. 60. Raadstue. Pl. om Taxten paa Lammekigd. p. 138. 18 Jun. Cancellie-Pl., at Qvartalscoursen, hvorefter Rigs 20 Jun. banksedler i Julii, August og September 1821 stal modtages i alle de Sølvbetalinger, der efter Aab. Br. 6 Apr. 1818 kan afgiores med Rigsbanksedler, er bes stemt lige med den for næstforegaaende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 imod 100 Species eller 200 Rbolr Sølv, saa at r Rbolr Solv i alle foranførte Tilfælde kan betales med i Rbdlr 24 f. i Rigsbanks sedler og Tegn. p. 61. (†) Gen. Postdirections: Pl. (Resol. 27 Jun.) at 30 Jun. Vognmandstaxten for Danmark for Jul., Aug. og Sept. 1821 er bestemt: for et Par Forspands.Hefte eller stemplet Vogn med 2 Heste, til 4 ME 8 ß. og for en mindre Vogn med 2 Heste samt for en enkelt heft til Estafette eller Forspand til 4 Mk 2 ß. Sølv pr. Miil. Khavn. 4to. Admiralitets og Commiss. Coll. Pl. (Resol. 7 Jul, 29 Jun.) hvorved d. 14. § i Sr. 8 Jan. 1802 om Sees inda Pl. ang. Indr. Fr. 8 Jan. 1802. 14 §. 7 Jul. indrolleringen i Danmark, noiere bestemmes og mor dificeres saaledes: at Rettighed til at sælge groft Rugbrød, tappe Øl og Brændeviin, samt at holde Marqvetenterie, alene skal tilkomme de gifte Indros lerede og disses Hustruer; hvorimod de ugifte Indrol lerede blot skal have den Rettighed i de 4 Vintermaanes der, og naar de ellers ikke kan faae Hyre, at arbeide med egne Hænder i de Kunster og Haandværker, de have lært og som det efter bemeldte Anordnings Bydende er dem tilladt at drive. Den de Soeindvollerede ved ovens nævnte Fr. tilstaaede Rettighed til at spille paa Instrus menter ved deres Kammeraters Lystigheder skal herefter kun være at forstaae om saadanne Lystigheder, som hol bes paa Landet, hvorimod den ikke længere kan af dem udoves i Kiebstederne. p. 61. Jul. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. Pl., indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told, og Consumtions-Anordningerne. p. 62. Følgende Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions-Anordningerne bekiendtgieres herved til Enhvers Efterretning: Til Told Fr. 1 febr. 1797, Skipperens ges nerale Angivelse 150, 151 og 158 §: For Slibe som ankomme fra fremmede Steder skal den generale Angis velse, forsaavidt Ladningen angaaer, ikkun indeholde den forelebige Anmeldelse af hele Ladningens Indhold, uns der de Bestemmelser, som herefter anføres; Vil Stipe peren desaarsag selv klarere den hele eller en Deel af Lade ningen, skal han desuden over samme afgive en særskilt speciel Angivelse. Imo.) Angaaer den generale Angi velse Styrtegods, det er Varer, løst styrtede i Skibet, faasom: Kornvarer, Salt og deslige, da skal den indes holde Varernes Slags og Mængde, og ved Saltladnin ger tillige Saltets Oprindelsessted da Tolden herefter er fors Pl. ang. Told og Cons. Fr. forskiellig. Seer Skipperen sig ei island til at angive 9 Jul fin Ladning i en bestemt Størrelse efter danse Maal eller Vægt, da maa det være ham tilladt at angive den efter det fremmede Maal, i hvilket Ladningen er indtaget og hvorpaa hans Ladningspapirer lyde. 2do.) Vedkommer Angivelsen enten heelt eller for en Deel Stykgods, det er Varer, som ved negensomhelst Emballage eller Ombinding eller ved eget løse Stykketal bestaae af Dele, hvis Slags og Antal lader sig bestemme, saasom Fade, Pakker, Bundter, Brædder, Jernstænger zc, da stal den nøiagtigen indeholde Kolliernes Antal og deres Mærs fer, ligesom ogsaa deres forskiellige Slags, da Angivels fen ikke modtages, naar den lyder paa det ubestemte Udtryf N. N. Rollis eller N. N. Emballager. Kolliernes Slags sal betegnes ved Anførsel af eller Henførsel til deres i Handelen almindelig antagne Benævnelser, saas fem: a.) ved flydende Varer, om Foustagerne ere Stykfade, Foustager større end almindelige Piber (det er over 65 Viertler), almindelige Piber, halve dito, qvart dito, Tromler, Læggere, Drhovder, Tiercer, Ahe mer, Heeltønder, Ankere o. s. v, eller til hvilke af disse, eller andre i Handelen almindeligen antagne og Toldvæsenet bekiendte, Størrelser de kan henføres. h.) Bed torre Varer i foustager, om det er Fierdinger, Halvs tender, Tønder, Tiercer, Fade eller større Foustager, eller til hvilke andre almindeligen bekiendte Størrelser de kan henføres. c.) ved Varer i Emballager, om de ere i Baller, Pakker, Bundter, Kasser, Kister, Kurve 0. s. v. d.) ved Træelastladninger, naar eller fors faavidt de ikke fortoldes efter Læstedrægtighed, angives Antallet af hver Sort hvori Ladningen bestaaer, saasour Bielker, Sparrer, Pahlholter, Lægter, Planker eller Brædder. Seer Skipperen sig ikke istand til at opgive flige Riendemærker paa Godset, da skal han dog op give Pl. ang. Told og Cons. Fr. 9 Jul, give dem faa nøiagtigen, som hans medhavende Manis fest, Fragt Connossement eller Indladnings-Optegnelse fætter ham istand til; men Godset maa da ikke, fra hvilket fremmed Sted endogfaa Ladningen ankommer, udlosses andetsteds end paa Toldboden, og i det Kgl. Pakhuus naar faadant haves. Om Godsets Indhold affordres Stipperen ikke anden eller videre Oplysning end den, som han har kunnet skaffe sig ved Indladnin gen, eller af hans Manifest, Connossementer eller andre Befragtnings Documenter, hvilke samtlige han, naar paafordres, uvægerligen maa fremvise for Toldvæsenet, Til 162 §: Foruden de i 162 § anførte Straffe for urigtige generale Angivelser, ere følgende Bes stemmelser fastsatte: a.) Befindes Ladningen ved Udlosningen at bestaae af Varer, som ere ansatte til høiere Afgift end de, som Angivelsen indeholder, da bødes Fortiellen i Tolden 5 Gange. b.) Naar de ved Udloss ningen forefundne Slags Rolli befindes at være over 25 pCt. sterre, end det angivne Slags efter almindes lig Handelsbrug antages at holde, da boder Skipperen de femfolde Afgifters Beløb eller den halve Værdie af de Varer, som Kollien saaledes indeholder mere end ans givet er. Forsaavidt Varernes Slags ikke kiendes, og de ere bestemte til uaabnede at gaae igiennem Transits oplaget, eller de ikke klareres før Skipperens Afreise, da bestemmes Værdien efter det cubiske Indhold. c.) Naar flere Rollier af samme Mærke og Slags losses, og An, tallet er større, end den generale Angivelse indeholder, da ansees de senest lossede, med Hensyn til Straffens Bestemmelse, som uangivne. d.) Forefindes ved Udlos ningen færre Stykker Gods end angivet, da bøder Skipperen intet, naar Skibet har været taget under stadigt specielt Opfyn af Toldvæsenet fra Angivelsens Udstedelse indtil Losningens Tilendebringelse, men i mod- fat Pl. ang. Told og Cons. Fr. fat Fald er han ifalden en Mulet fra 10 Roble til 100 Nodir rede Sølv efter Collegiets Kiendelse. e.) En Skippers Straffyld for urigtigen afgiven general Angivelse hæves ikke ved en paafølgende rigtig speciel Angis velse. Til 166 § samt til pl. 27 Jan. 1800. 151 §; pl. 28 Febr. 1817. 151 §, Pl. 25 Jun. 1818. 151 og 166 §: Wed Styrtegodsladninger skal de Klarerende, som afgive specielle Angivelser, i disse opgive saavel det fremmede Maal eller den fremmede Vægt, hvorefter Varerne ere indladdede, som tillige selv anføre hvad saas dant udgiør i dansk Maal eller Vægt, hvilken sidste Størrelse stedse nøiagtigen skal opgives, hvor Zoldopsynet. ikke, efter Pl. 25 Jun. 1818, tillader omtrentlig Ans givelse. Dog tilstedes fremdeles som hidtil for Korn. Salt- og Steenkuls.Ladninger fra fremmed Sted det, ved Pl. 27 Jan. 1800 og 25 Jun. 1818 til 151 § tilstaaede, upaaankede Overmaal af 8 pet, hvilket ogsaa, under de i Placaterne indeholdte almindelige Bestema melser, tilstaaes ved Bark, naar samme indføres løst i Skibet. Bed Ungivelse over Brænde, saavel fra ins denlandske som fra fremmede Steder, tilstaaes paa samme Maade et Overmaal af 4 pet. Ved Stykgodsladninger bør de specielle Angivelser, hvor omtrentlig Angivelse ikke efter Pl. 25 Jun. 1818 til 166 § under særs egne Omstændigheder tilstedes, foruden neiagtig Anførs fel af Varernes Slags i Almindelighed, tillige nøiagtigen indeholde Varernes Stykketal, Vægt eller Maal, saavel efter den, med de Handlendes originale Facturer overeensstemmende, fremmede Benævnelse, som denne tillige reduceret til dansk Vægt eller Maal; dog kan disse Angivelser ogsaa antages efter Benævnelse af Kolliens Stags, naar denne indeholder et bestemt Begreb om Inda holdets Tal, Vægt eller Maal, f. Er. Dunker Staal, XVIII Deel. Tiers 9 Jul. Pl. ang. Zold- og Cons. Fr. 9 Jul. Tiercer Kasse, hvorefter Vægt eller Maal af Toldvæsenet efter undersøgelse bliver at tilfeie; men kan ikkun en faadan Emballage-Benævnelse opgives, som ikke indehol der noget bestemt Begreb om Storrelsen, f. Er. Foustas ge, Balle, Pakke, Kasse, Bundt, da mane slige Varer ilfe nogensinde oplosses uden for Toldboden eller dens Pakhuus, hvor da, ved paafølgende Udlevering, det fors nodne nøiagtige Eftersyn af Toldvæsenet foranstaltes. Web indpakkede Manufacturs og Fabrikvarer sal den, af den Klarerende selv for Toldvæsenets Undersø gelse afgivne, specielle Angivelse indeholde, ved Alen varer, hvortil Baand ikke henteynes, Stykketallet, ved andre Varer, foruden neiagtig Betegnelse af Emballas gens Slags, Henforsel af Varerne til deres tarifmæss fige Benævnelse i Told-Fr. Naar Slibet ikke fra dets Ankomst indtil Udlosningens Tilendebringelse har været taget under Laasning eller Forsegling og specielt Op fyn, eller, forsaavidt Angivelserne angaae særskilte Styks fer Gods, disse ikke hver for sig ere specielt undersøgte af Toldopsynet forinden Udleveringen, skal de specielle Angivelsers Indhold lægges til Grund for Fortoldningen, om ogsaa den klarerende maatte anmelde at have mods taget færre eller andre, til lavere Afgift ansatte, Varer end Angivelsen lyder paa. Til 175 §: Forefindes ved Toldvæsenets Undersøs gelse af angivne Manufacture og Fabrikvarer, ved Alenvarer, flere eller andre til hoiere Afgift ansatte Stkr., og ved de andre Manufactur- og Fabrikvarer ana dre, til heiere Afgift ansatte, Slags end angivet er, da bødes af disse efter Told-Frs 175 §. Naar Overmaal eller Overvægt befindes ved Stykgods fra fremmede Steber, som er angivet efter danse Mual eller Vægt, da bedes intet, naar Overmaalet eller Overvægen ikke overs ftiger 4 pet. af den angivne Størrelser, men overstiger bet Pl. ang. Told og Cons. Fr. det disse 4 pet., da bodes for det fulde befundne Overs maal eller Overvægt. Ere de urigtigen angivne Varer ansatte til heiere Afgift end de forefundne, bodes intet; ere de ansatte til lavere Afgift, da er det det femfolde Belob af Forstiellen i Afgiften, som bliver at erlægge. Til 191 §: Strandede bedærvede Varer, som ved Auction bortsælges og hvis Bedærvelse bevidnes saavet af Øvrigheden, der afholder Auctionen, som af Toldops synet, maae, naar vedkommende Eier eller Commissionair ønsker det, fortoldes med faamange Procenter af Auctionsprovenuets Bruttobeleb, som Indførselstolden er i Tariffen, sammenholdt med Transittolden og Tolds Frs 364de §, ansat at udgiere Procenter af deslige ubes dærvede Varers Værdie. Til 289 §: Angives Brændevine til Consum, tions Gotgiørelse af boiere Gradestyrke, end bes findes, forfalde samme ikkun da til Confiscation, naar Forsfiellen er over 1 Grad; for en Forskiel fra indtil I Grad inclusive bodes femfold Beløbet af den Cons sumtionsgotgiørelse, som uretteligen kunde tilvendes; Forstiel af en halv Grad og derunder straffes ikke, men Denne Bes anfores of Toldvæsenet paa Angivelsen. stemmelse gielder saavel for landværts som soeværts Udførsel.

Til Pl. 27 Jan. 1816 ad 290-297 §: Det paas ligger Vedkommende, som forlange Toldpasseersedle udstædte i den foreskrevne Form, for Kassereren at opgive Fortoldningsdagen. Til 314 09 377 § samt Fr. 23 Oct. 1811. Maar Svede og Rug er bestemt at formales til Brød, Stis velse eller Kreaturføde, regnes for I Tde uformalet Hvede 13 Lpd og for 1 Tde uformalet Rug 12 2pd. Feres Kornet, eller det som deraf er formalet, i flere 90 2 enb 9 Jul. 9 Jul. Pl. ang. Told og Cons. Fr. end een Sæk for hver Tde, fraregnes for hver af de flere Sætte 5 Pd. Til 316 og 317 6: I Kistenhavn behøve Formas lingssedle paa Roca, som skal formales paa Moller udenfor Byen, ikke ved Udførselen at forevises og pantegnes af de ved Potten posthavende Betiente. Til 333 §: Befintes uangivne Kornvarer satte i Mækning, eller at være under Brænding, saa at Kornsortens Slags og Mængde ikke kan kien es, da anfees den uangivne Mefining at indeholde faamange Stpr Hvede, som Karret holder Tønder, og herefter beslems mes Boderne. Til 361 §: Cassia fistula som Frocarter brugelige i Apothekerne. Glasvarer: Glaskapfeler til Taf Indførsels: Transit: 2010. Told. Rbd. s. Rbd. B. frie. frie. Dyr: levende vilde feluhre, Baser eller desl., hvad enten de indføres som henhorende til flige Gienstande, eller færskilte .. 15 pŒt. I pēt. Haar: Dyrebaar Lys: Marvlys 100 Pd. 2 1 Pd. - 9 • træe 27aale: Knappenaale Oft Olie: Hamp: Liin: Rap- og Noe- samt deslige fede Olier. 100 Pb. Sv in: De pattende Grife, som følge Moderen Tommer og Træe: Mahagoni: Til 363 §: Ved faltede Val og saltede Sild ansættes Thara for 1 heel Tde 3 Lpd 8 Po; dito x Lpd 12 Pd; Lpd 8 Pd; dito 2 dite 1 Lpb 4 Pd. I Til I Pr. - 16 I Skpd. 13 32 30%// 3 - 13 frie. frie+ 1 Cubikfod 2 - 2 Pl. ang. Tolds og Cons. Fr. 182 %. Til 366 §: Indførsels Consumtion i de øvrige 9 Jul, i Khavn danske Stader. Rbd. B. Rbd. $. Aal: uslækkede, røgede I Lpd 8 8 Haar: Dyrehaar 100 Pb 8 frie. Lys: Marvlys I Lpd 36 Log: Gronleg og Purrer 1 Tde 16 - Meel: af Hvede, samfænget 12 kpd 11 Pd I 54 80 af Rug, samfænget 12 Lpd 3 Pd 40 32 9 % wo 10 3 Olier og Oliekager | frie. frie. Naadstue-Pl. (Rescr. t. Khus Magistrat 29 11 Jul. Jun.) at Skorsteensfeierne i Kiøbenhavn maae lade den dem for Skorstenenes Feining tilkommende Betaling inddrive ved Udpantning af Underfogden, deg at des res Fordringer ikke ere over 1 Aar gamle, og at deres Regninger forinden approberes af den Kgl. Brandcoms mission i Staden, efterat være confererede med Skors steensfeiernes Bøger (*). [E. T. p. 494]. p. 139. Fr. om en extraordinair Rug- og Byg-Leverance 20 Jul. af Ager og Engs Hartkorn i Danmark. p. 70. Gr. Da det ansees efter Tids. Omstændighederne fremdeles at kunne være til Lettelse for Landboerne at gives Leilighed til at yde en Deel af deres Kornvarer til Afdrag paa deres Skatter, saa har Kongen (ligesom for afvigte Aar blev i lige Henseende ved Fr. 2 Aug. 1820 udskreven en ertraord. Rug- og Byg: Leverance) ogsaa besluttet for indeværende Aar at udskrive en Rug. og Byg-Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark imod en bestemt Betaling, der kan liqvideres i Skatters ne. Thi befales følgende: 03 1.) (*) Cfr. ang. Kiøbstederne i Svendborg Amt Rescr. 6 Mart. 1822 (Coll. Sid. f. 1822 p. 162).

1. 82 1. Fr. om extr. Rug- og Byg-Leverance 1-3 §.

20 Jul. 1.) Af hver Tende privilegeret Ager og Engs Bartkorn i Danmark skat leveres 4 Stiepper Rug og 4 Sfpt Byg, og af hver Tonbe uprivilegeret Ager eg Engs Hartkorn 6 Skpr Rug og 6 Skyr Byg. Deg skal paa Bornholm ikkun leveres 2 Stpr Rug og 2 Sfpr Byg af hver Tønde Hartkern, 2.) Da denne Udrivning keer alene til Lettelse for Yderne, saa stal det være disse tilladt, forsaavidt de ense det, at fras fige sig Leverancen, naar Frafigelfen steer for et fam let Gods eller for et heelt Sogn, og inden Sept. Udgang 1821 anmeldes til vedkommende Amtmand, som derefter giver Amtstuen den i saa Henseende fornødne Ordre og uopholdetigen, faasnart bemeldte Maaned er forløben, indsender Anmeldelserne til Kentekammeret. Saa skal det og, under lige Betingelse, som nrsnævnte, i Henseende til Anmeldelse for vedkommende Amtmand, være de Ydere, som onffe det, godsviis eller sogneviis tils ladt at levere Rug istedenfor det udskrevne Byg, Skieppe for Skieppe. Men efter Sept. Udgang 1821 bliver hverken nogen Frafigelse af Leverancen modtagen, eller Ydelse af Rug i Stedet for Byg tilladt, saa at altsaa for det Gods eller det Sogn, for hvilket ingen slig Frafigelse og heller ikke nogen Anmeldelse om den emmeldte Forandring i Leverancen er fleet til Amtmanden inden 1 Oct. 1821, antages Vedkommende at ville yde Leves tancen aldeles i Dvereensstemmelse med 1 §. Og kan de derefter ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Foran dring deri, ligesom det i øvrigt, endog inden ovenmeldte Ribs Forløb, ikke tillades nogen at levere Brg eller anden Kornfort for Rug. 3.) Kornvarerne skat være gode, sunde og dygtige. De bør derhos være vel rensede saaledes, at de ere frie for Ukrudsfree og al anden Ureenlighed; ligesom de i det hele bør være af den Beskaffenhed, at de for forsvarlige Kiebmandsvarer fan Fr om ertr. Rug- og Byg-Leverance 3-5 §. kan passere. Desuden bor Rugen være vel torret. 20 Jul. Og leveres Kornvarerne overalt med lose og strøget Maal, samt uden noget Opmaal, hvad enten Maas lingen seer med heel eller halv Tønde, Skieppe eller Fierbingkar. 4.) For den Rug og det Byg, som virkeligen leveres, tilstaaer Kongen derne følgende Bes taling, nemlig: 4 Rodle 16 NB. Sedler og Tegn for hver Londe Rug, som ikke veier under 12 2po, og 2 Rbd. 80 Rof. S. og T. for hver Tde Byg, som ikke veier under 10 kpd 14 Pd, men ikkun 3 Rod. 64 955. S. og T. for hver Tde Rug, naar den veier under 12 Lpd, og 2 Nbd. 48 Rbß. S. og 2. for hver Ede Byg, naar den veier under 10 kpd 14 Pd. Dog modtages ingen Nug, som veier under 11 Lpd 12 Po pr. Tende, og intet Byg, som veier under 10 Lpd 8 Pd pr. Ide. Og bliver Betalingen at gotgiore Yderne ved Liqvis dation i de Kgl. Skatter saaledes, at, naar Yderne have paadraget sig Restancer af Kyl. Skatter, steer. Liquidas tionen i de ældste af disse Restancer, men at, forsaavidt hos dem ingen Skatte-Restancer udestaae, eller og deres Statte Restancer ikke ere tilstrækkelige til Liquidationen, bør denne free i de Skatter, som forfalde til Betaling 5.) nærmest, efterat Kornvarerne ere afleverede. Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den dem i 2 § givne Tilladelse, frafige sig Leverancin, skal Kornvarerne af dem holdes fra 1 Oct. 1821 i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkommende Oppeberselsbetiente, i Følge de Ordrer, dem derom tillægges, maatte paafordres. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverans cen skeer for privilegeret eller for uprivilegeret Hartkorn, pligtige til, uden videre Gotgiørelse, end den i 4 § bes stemte Betaling, at besorge, enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til de under Oppeborsels Districtet henhorende Magasiner eller det Sted i Oppeborsels Dis 204 I ftrics Fr. om ertr. Rug- og Byg-Leverance 5-6 s. 20 Jul. ftrictet, som af bemeldte Betiente anvises dem. Ligesaa stal ogsaa Yderne være pligtige til, naar forlanges, at besørge, enhver for sin Deel, Kornvarerne transporte rede udenfor Oppeborsels,Districtet, imod at bem da gotgieres 8 Roß. Tegn pr. Tønde Rug og 6 Nb. Tegn pr. Tønde Byg for hver Miil, som Transporten skeer udenfor Oppeborsels Districtets Grændser. Dog stal det være samlebe Godser og Sogne, naar derem fra samme inden Sept. Udgang skeer Anmeldelse til Rentekammeret, tilladt at giste Leverancen i Kiøbenhavn, under Vilkaar: at Leverancen maa være skeet, inden Soefarten i indeværende Aar standser, eg at dem derimod, forsaavidt de ikke ere i det Tilfælde, at Leverancen, i Følge forestaaende Bestemmelser, kunde have været fordret at ydes af dem i fornævnte Stad, gives en faadan billig Gotgiorelse for Fragten, som Rentetam meret i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændighederne bes femmer. Denne Gorgierelse, saavelsom den ovenans forte Gotgietelse for Transporter udenfor Oppeberfels= Districterne, liqvideres i Skatterne paa samme Maade, som Betalingen for Kernvarerne efter 4 §. I evrigt fleer Leverancen uden udgift for Yderne til Magasinleie eller andre Omkostninger. 6.) Naar nogen der, der ikke, efter Fraftgelse paa den tilladte Maade, er frie for Leverancen, efter betimelig Tilsigelse, udebliver med samme paa bestemt Tid eller Sted, bliver Leverans cen firar at feranstalte anskaffet enten ved Licitation eller, ifald Tiden ikke tillader faadant, da underhaanden, hvor. efter det, som Bekostningen paa denne Anskaffelse belos ber mere, end den i 4 § bestemte Betaling, bliver uden Ophold hos Yderen at indkræve og i fornødent Fald ved de for Skatters Betaling anordnede Tvangsmidler at inddrive. Pl, Pl. om Ret t. at holde off. Forelæsn. Pl., at Kongen med Hensyn til den Net 25 Jul. at holde offentlige Forelesninger, for Fremtiden har ans ordnet og fastsat: imo.) At Ingen, der ikke som Læs rer ved Riobenhavns Universitet, eller ved en anden af Kongen sanctioneret Lære.Anstalt, dertil er færs lig berettiget, maa holde forelesninger, som enten offentlig anmeldes, eller paa anden Maade kan ansees at have nogen Offentlighed, med mindre Cancelliets Tils ladelse dertil først er erhvervet; 2do.) at alle forelæss ninger ved Universitetet i forveien skal være anmeldte i Lections Catalogen, eller hvis nogen dertil beretti get maatte, efter at bemeldte Catalog allerede er trykt, bestemme sig til at holde en Forelæsning, at derom da forud bør skre Anmeldelse til Confistorium; og 3tio.) at Lærere ved enhver anden af Kongen sanctionere Lære Anstalt, som holde Forelæsninger, ffal, ligesom ved Universitetet finder Sted, anmelde samme i en Lecs tions Catalog, eller til Læreanstaltens Forefatte. [C. T. P. 538]. Cancell. p. 73. Pl. ang. Udskrivningen af de, ifølge Pl. 29 Jan. 30 Jul 1800, af samtlige Marslande i Slesvig og Holsteen til den almindelige Digekasse fremdeles ydende Bidrag. P. 75. Raadstue Pl. om Bager-Taxten. p. 139. 30 Jut, Pl. at Kongen efter Omstændighederne har 1 Aug. befalet: at i alle Tilfælde, hvor ogen, som findes skyldig i Indgreb i andres Handelsrettigheder, ikke forbryder de Varer, hvormed slig Handel er drevet, ber den Paagieldende dog ikke beholde fri Raadighed over disse Varer; men dersom han ikke kan forenes meb en til Handel med slige Varer berettiget Person om at overlade denne Varerne, bor de sælges ved offentlig Auc tion. [E. £. p. 549]. Cancell. p. 76. 20 5 Fr. Fr. om Lettelse i Skibsafgifter: 1-4 §. 10 Aug. Fr. f. Danmark, ang. Lettelser og Foran bringer i Skibsafgifterne. [C. 2. p. 581]. Gen. Toldkammer- og Commerce-Coll. p. 77. Gr. For saavel at tilstane Sine Underfaattere Etiosfart faamegen Lettelse som mueligt i de paa fame me hvilende Afgifter, som ogfaa for at sætte de anorbnede Lastepenge i et mere passende Forhold til Hande lens og Skibsfartens nærværende Tilstand, har Kongen herved anordnet følgende. 1.) Den, ved Fr. 10 170v. 1802 med sammes fenere Tillæg, paabudne Afgift af Skibsfragter stal indtil videre være ophævet, saaledes, at den ved de Kgl. Toldsteder ophorer ved denne Fes Modtagelse, og, for faavidt der for Afgiften har paa fremmede Steder skullet udstædes Reverser, sal intet efter denne Frs Datum ud steedt Revers indfordres. 2.) De Lastepenge, der, efter Toldfr. 1 Febr. 1797+ 370 § No. 5, skulde erlægges af de af de Kgl. Underfaatters Stibe, som seile i længere Zid end eet Nar paa hiin Side capo finis terre, ophæves herved for Fremtiden. 3.) Dafaa eftergives herved, indtil videre, Gebyhrerne for de, ved Sr. 9 Apr. 1810 anordnede Kgl. Spepasse, som herefter til be Reiser, for hvilke de for nærværende Tid ere anordnede, stat, ved Indløsningen af de algierske Soepasse, udleveres gratis. 4.) De for Reiser paa. hin Side capo finis terræ anordnede algierske Soes passe stal fremdeles indløses med de, nu for samme bes ftemte, Gebyrer, nemlig til Farten a) i Europa og til alle Havne i Middelhavet 48 Roß. t. S. pr. Com mercelæst af Skibets Drægtighed, b) til Kpsten af Guis nea og til Vestindien eller andre Steder i America 64 Roß. r. S. pr. Commercelæft og c) til cap de bonne esperance, Ostindien eller China I Rod. r. S. pr. Commercelæst, og desuden de sædvanlige 2 Rbd. 1. S. Fr. om Lettelse i Skibsafgifter 4-6 §. i Omkostninger. De Passe, som udstædes efter denne 10 Aug. Jrs Datum, seal gielde i eet Aar fra Udstedelsesdagen, naar ikke deres Gyldighed forinden maatte være ophørt ifølge Pl. 3 Jul. 1793. Den vedkommende Skibs. rheder skal inden 8 Uger efter bemeldte Aars Udløb tilstille Generaltoldkammers og Commerce - Collegium et faadant Pas til Cassation, da det ellers ansees at være i Brug, hvorfor da bor erlægges fulde Gebyhrer for det næst paafølgende Aar efter det første Wars Udløb og saa fremdeles hvert Aar, indtil Passet tilbageleveres til forbemeldte Collegium. Ved Erlæggelsen af Zorny elses Gebyhrerne skal hver Gang af Rhederne afgives den, til disse Passes Erhvervelse fornobne, Declaration, For de, forinden denne Fr. udstædte, algierste Seepasse blive disse her anførte Regler gieldende efter udløbet af de, for deres Gyldighed ved pl. 26 Febr. 1781 fastsatte, 2 Uar. 5.) De i Sr. 1 Gebr. 1797. 370 § No. 1-4 anordnede Lastepenge stal herefter, og indtil vides re, i alle Tilfælde ikkun beregnes af saamange Commer celæfter, som det Gods bestuver, hvilket det paagieldende Skib indladder eller utlosser ved det vedkommende Toldfteb, og følgeligen bortfalde aldeles Lastepenge for ballafstede Stibe. Afgiften beregnes i alle Tilfælde efter hele Læster. Fuld Afgift for en Læst beregnes saaledes, om ogsaa ikkun en Deel af en Læst befindes bestuvet. Kons gen vil lade Told-Embedsmændene meddele de fornødne Bestemmelser for, hvormange Varer af hvert Slags stal ansees at bestuve en Commercelæst. 6.) For efterfølgende Reiser blive Lastepenge at erlægge med følgende Størrelser: 1) Indenrigs: A. Fra Toldsted til Toldsted i Danmark, (Neiser til eller fra Kiøbenhavn undtagne), a. indenlandske eller privilegerede Nationers Skibe, for hver Læst: ved Fr. om Lettelse i Skibsafgifter 6 §. 10 Aug. ved Indgaaende ved Udgaaende 10 Rbf. 10 R6j. b. uprivilegerede Nationers Skibe, for hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende . • 15 Rbs. . 15 Rbs. B. Jmellem Kiobenhavn og noget andet af de danste Toldsteder, a. indenlandske eller privilegerede Nationers Skibe, for hver æstved Indgaaende 20 Rif. 20 Rbs. b. uprivilegerede Nationers Skibe, for hver Læst: ved Udgaaende . ved Indgaaende ved Udgaaende . 4 30 R. + 30 R. 2) Indenlands, imellem Danmark og Hertugdommene, A. Jmellem Kolding og Haderslev Tolddistricter, og imellem Ribe og Tender Tolddistricter, a. indenlandske eller privilegerede Nationers Skibe, for hver Left: t 10 Rbs. 10 RbB. b. uprivilegerede Natieners Stibe, for hver fæstved Indgaaende ved Udgaaende ved Indgaaenbe ved Udgaaende 15 Rbf. 15 Rbj. B. For den øvrige Fart imellem Danmark og Hertugs dommene, samt for Farten imellem Danmark og Island, Grønland eller Færserne, a. indenlandske eller privilegerede Nationers Slibe, for hver Læst: + + 20 Rbf. · 20 Roß. b. uprivilegerede Nationers Skibe, for hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende. ved Indgaaende ved Udgaaende 30 Rif. + 30 Rbf. 3. Udenrigs, fra eller til fremmed Sted, paa denne Side capo finis terræ: a. indenlandske eller privilegerede Nationers Skibe, for hver Læst: ved Indgaaende . ved Udgaaende .. 4 74 R6 r. S. 4 74 Rbs. t. S. b. uprivilegerede Nationers Skibe, for hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende 4 • 1 Rbd. 4 ß. t. S. 1 Rbd. 4 §. 1. S. 4) Fr. om Lettelse i Skibsafgifter 6-7 §. 4. Udenrigs, paa hiin Side capo finis terræ samt 10 Aug. til og fra de danske Der og Grundstrækninger udenfor Europa, af alle Skive uden Forstiel, indenlandske og fremmede, for hver Læst: ved Indgaaende ved Udgaaende I Rbd. 64 8. r. S. 1 Rbd. 64 B. r. S. Med Baade under 1 Læst forholdes fremdeles efter den 37+ § i Sr. 1 Sebr. 1797. 7.) Afgifter ogSports ler af Stibe, som her ikke udtrykkeligen ere nævnede som ophævede eller forandrede, forblive saaledes, som de nu ere anordnede. Raadstue Pl. (Resol. 18 Jul. bekg. Khns to Aug Magistrat v. E. Br. 4 Aug.) at den i Urtekræmmernes Laugs Art. 10 Jun. 1693. 1 § fastfatte Confis Stationsstraf for 3die Gang begaaet Indgreb i Laus gets Rettigheder maa forandres til en Mulct af 40 til 80 Red. Selv, som i ethvert senere Gientagelses Tilfælde bliver at fordoble, og af hvilke Beder den halve Deel skal tilfalde Politiekassen og den anden halve Deel Laugets Kasse. p. 141. Gen. Postdirections-Pl. (Resol. 27 Jul.) at 14 Aug, hvo der gier Indgreb i Færgerettigheden fra det saa. kaldte Dragsminde eller Kramnige Færgeleb til Hol fteen, sal erlægge dobbelte Færgepenge til den Fernærs mede, og derhos bøde til Amtets Fattigkasse en Mulkt af 2 til 4 Rbd. Solv efter Sagens Omstændigheder, og hvis den Skyldige oftere forseer sig paa samme Maade skal han bøde hver Gang en Mulkt af det dobbelte af det, som han første Gang har erlagt i Mulkt. p. 82. (†) Instruction f. de oeconomiske Direc: 15 Aug teurer v. d. Kgl. Frederichs Hospital. [E. T. p. 591]. Cancell. Rhn 8vo. Raadstue Pl., at Norreport sal staae aa 20 Aug ben om 17atten, p. 142. 20 Aug. 1. om Nerre-Ports Aabenholdelse. Følge de Khns Magistrat fra Gen. Toldkammers og Commerce: Collegium berom tilhændekomne Commu nicationer, har Kongen under 23 Jul. og 12 Aug. 182€ blandt andet, resolveret: "At fra 1 Sept. 1821 af og indtil videre skal Khavns Torre-port staae aaben hele atten igiennem for Ind- og Ubpasserende, saavel til Vogns, til Hest, som til gode, dog ikke for Fragt: og Bender Vogne med Læs. Og at, fra bemeldte Tiid af, stal Khavns Vester, og Øster.port aldrig aabnes om Natten, undtagen at saadant erpres af Kongen befales, samt i de 6 Nætter om Sommeren i den saakaldte Ril detid; thi da maae, som hidtil har været Brug, samtlis ge 3de Porte staae aabne hele Matten igiennem." Tils lige har Kongen i saadan Henseende blandt mere tilfoiet følgende Bestemmelser: "I den Tid Nørreport staaer aaben om natten, medens de andre Porte ere lukkede, stal af alle Ind- og Udpasserende til Vogns og til Hest betales i Passagepenge det dobbelte af det, som for Portslutningen er af Magistraten fastsat i Bompenge, og i denne Tid gielde ingen Tegn til fri Passage; men alle Generaler, Officerer af Generalstaben, Stabss officerer, Admiralitets-Adjutanten, samt Adjutanter hos Generaler, Regiments: og Corps Adjutanter med deres Ordonancer-og Rideknegte skal ind- og udpassere, uden at erlægge Passagepenge, naar de ere i Uniform, opgive deres Navn og Charge og erklære, at de have Tienestes forretninger at besorge; thi ellers bør de, som alle ans dre, betale Passagepenge. Ordonancer, som ride eller gu saae i Zieneste-Forretninger, ere ligeledes fritagne for at betale Passagepenge. Alle Gaaende, som i den fors nævnte Tid passere ind eller ud af Porten, skal betale 2 Stilling i Tegn i Passagepenge, dog undtages herfra A Bern. Forfaavidt enkelte Personer, som indpassere om Natten, maatte medføre ubetydelige consumtionsbare Par Pl. om Norre-Ports Aabenholdelse. Varer, da skal faadan Indførsel igiennem Norre:Port, 20 Aug. efter at de øvrige Porte ere lukkede, være tilladt, imod at Udgiften for flige Pater erlægges til de i Contras Contoiret posthavende Betiente." Ved at bringe Fores staaende til offentlig Kundskab bemerkes, at det tillige er bestemt: at Portpengene af de Passerende igiennem Morreport om Natten, blive for Waret fra 1 Sept. 182 til samme Tid 1822 at erfægge til forpagterne af Bomindtraderne ved Stadens Porte, og at der i de 6 Nætter i den saakaldte Bildetid, naar alle 3 Porte stane aabne, ikkun betales enkelte eller fædranlige Boms penge og at ingen Bompenge tages af Gaaende i bes meldte 6 Matter. Bekiendtg. af et Regulativ, hvorefter Adskillelsen 21 Xug. mellem Bankinstitutet i Altona og Llationalbanken bliver at iværksætte. p. 83. Naadstue-Pl. (Resol. 22 Aug.) at Fattigskatten i 29 Aug. Kiøbenhavn for 1820 man i Naret 1821 opkræves med Arealstattens oprindelige Beløb 13 Gang taget. [C. T. P. 603]. p. 143 Cancellie-Pl. for Færøerne (Resol. 22 Aug.) 31 Aug, at det ved Pl. 15 Apr. 1815. 3 § befalede Paatryk paa de pan Færgerne circulerende Pengerepræsentativer maa bortfalde. [C. 2. p. 597]. p. 89. Admiralitets og Commiss. Colleg Pl.(Resol. 6 Sept. 31 Aug.) ang. en nærmere Bestemmelse af d. so § i fr. om Steinorolleringen i Dmk 8 Jan. 1802; hvorved befales: At de Landlægds.Reserver og Andre, der i Følge deres Stilling ikke kan tilføres og forblive i Soerollen, fal, naar de drive Scefart eller vidts Toftigt fiskerie, i Forhold til som Farten eller Fiskeriet, har været betydelig, bøde fra 5 til 10 Rbblr Solv til lige Deling mellem Seeqvæsthuset og Stedets Fattigs fasa Pl. om Landl. Reserv. f. dr. Seefart. 6 Sept. fasfe; og at i Gientagelses: Tilfælde Bodernes mindste og høieste Grad skal fordobles. p. 90. 12 Sept.

1. 3 Sept.

Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, hoe og Balm i Slesvig og Holsteen f. 1822, tilligemed Bestem melse af priserne, hvormed de Magasinkorns og fou. rage Avantiteter f. 1821, som in natura ei ere blevs ne reqvirerede, sal betales. p. 91. Cancellie-Pl. (Resol. 17 Aug.) at de ved Fr. 30 Jan. 1793. for Danmark givne nærmere Bestem melser, ang. den Kgl. Kasses fortrinsret hos de uns der Rentekammeret sorterende Oppeborselsbetiente i Tilfælde af Kassemangel, skal udvides til alle under Landmilitair-Etaten henhorende Regnskabsførere og Oppeberfelsbetiente. p. 93. Efr. Fr. 19 Dec. 1821. 1.) Enhver Regnskabsfører og Oppeborselsbes tient, som nu er eller herefter vorder af Kongen bestike ket under Landmilitair: Etaten, skal meddeles Bes ftalling paa det ham saaledes anbetroede Embede; og skal faadan Embedsbestalling tinglases, saavel ved det Værneting, hvorunder den Paagieldende i civile Sager personligen maatte henhøre, som ved den eller de Juriss dictioner, under hvilke han enten ved sit Embedes Tiltrædelse maatte have eller i Tiden erholde urørligt Gods, da Rettens Paategning paa Bestallingen om sammes Tinglæsning skal gives uden Betaling. 2.) Analogie med hvad der ved Fr. f. Dmk 30 Jan. 1793. 36 og 40 §§ er befalet, bliver til Jagttagelse for Fremtiden fastsat: a.) At ingen under kandmilitair - Etaten henhørende Regnskabsfører og Oppeberfelsbetient maa bestikkes til noget Formynderskab eller Værgemaal uden Gen.s Commissariats Collegii foregaaende Samtykke. b.) Lis gesom den Kgl. Kasse tilkommer fortrinsret og stil. tiende Underpant i en saadan Embedsmands Eiendele frems Pl. om Oppeb. Bet. v. 2d Mil. Et. fremfor alle Fordringer, der ikke allerede maatte være 13 Sept. tinglæste og protocollerede, førend den ham meddelte Embedsbestalling, saaledes skal det være enhver af bea meldte Regnskabsførere og Oppebørselsbetiente formeent, fra den Tid han til Embedet er beskikket, enten at afs hande noget af sit urørlige Gods eller derpaa at uds stæde nogen Panteforskrivning, til hvem det end maatte være, uden dertil igiennem General Commissas riats: Collegium erhvervet Tilladelse, saa maa og intet af ham udstadt Skisde uden bemeldte Tilladelse til Læss ning ved nogen Ret antages. c) Naar nogen Regns skabsfører og Oppebørselsbetient sagsøges for Gield, skal den Domstol, for hvilken han er indstævnet, betids derom underrette Gen Commissariats-Collegium. Cancellie. Pat. ang. en Recognition, der skal er, 18 Sept lægges i Tilfælde af Dispensationer fra det toaarige Ops hold paa Universitetet i Riel. p. 94+ Cancellie-Pl. (Resol. 18 Aug.) at ligesom 18 Sept det ved Pl. 15 Jul. 1817 blev bestemt, at al Indsmelts ning af Guld og Sølv for Private i Kiøbenhavn indtil videre skulde overdrages den herværende Mynt, faledes har Kongen resolvetet: At Mynten i Kiøbenhavn for Fremtiden maa være eneberettiget til i Hovedstaden at foretage alle Guld- og Sølv-Indsmeltninger. p. 95 Cancellie-Pat., at der i de civile Retters Doms 20 Sept me, ved hvilke tilöemmes Straf af Fæstningsarrest, stal tillige bestemmes saadan Arrestes Grad f. Slesvig og Holsteen. p 96. 40 Cancellie: Pl. at Avartals Coursen, hvorefter 20 Septy Rigsbanksedler i Oct., ov. og Dec. Maaneder 1821 stal modtages i alle de Solvbetalinger, der, efter Aab. 23r. 6 Apr. 1818 fan afgiores med Rigsbanksedler, er bestemt lige med den for indeværende Qvartal giels dende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species effet XVIII Deel. V* 200 Pl. om Qvartalscoursen. 20 Sept. 200 Rbdle Sølv, saa at 1 Rbdlr Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med 1 Rbdlr 24 s. i Rigsa banksedler og Tegn. p. 97- 22 Sept. 24 Sept. 27 Sept. 28 Sept. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 21 Sept.) hvorved Vognmandstaxten for Danmark f. Oct., 17ov. og Dec. 1821 er bestemt: for et Par Forspands: Heste eller stemplet Vogn med 2 Heste, til 5 Mk. og for en mindre Vogn med 2 Heste samt for en enkelt Hest til Estafette eller Forspand til 4 Mk. 8 ß. Solv pr. Mill. [C. 2. p. 633] Khn 4to. (†) Bekjendtg. fra Administrationen for Havnevesenet i Khavn (Resol. 27 Dec. 1820) Ut fra Udgangen af Aaret 1821 skal den ved Rescr. 4 Jun, 1725 for Sand ved Indførselen til Khavn paabudne Afgift af 4 Mbf. Solo pr. Læs i smaae Vogne være fastsat til 8 Rbsl. Solo pr. Læs. Khavn Pat. Cancellie: Pl. f. Kiobenhavn (Resol. 26 Sept.) at Daglønnen for Muur: og Tommersvendene i Khavn fra 1 Oct. 1821 indtil ultimo Mart. 1822 man fast. sættes til 4 Mark Solv. [E. T. p. 635]. p. 98. Pl. ang. Forholdsregler ved Auctioner over faste Eiendomme, der afholdes udenfor den Juris diction, hvorunder samme ere beliggende. [E. 2. p. 641]. Cancell. p. 99. ordnet: Med Hensyn til de Tilfælde, hvor Auctioner over faste Eiendomme begiæres holdte udenfor den Jurisdic tion, hvorunder disse ere beliggende, bliver følgende ane (1.) Stiønt det i Almindelighed er tils ladt at lade Auction over en fast Eiendom holde udenfor den Jurisdiction, hvorunder samme er beliggende, saa kan dog, forsaavidt vedkommende Panthavere ikke have givet deres Samtykke til, at Auctionen saaledes afhols des i en fremmed Jurisdiction, Eiendommen ikke ders ved bortsælges, undtagen paa saadanne Vilkaar, at de nyde Pl. om Auction ov. faste Eiendomt. 1:3 § 182 f. nyde fuld Betaling for deres Pantefordringer. Imid: 28 Sept. lertid skal foranforte Indßrænkning ikke være anvendes lig, naar Auctionen over en Landeiendom holdes i nær meste Kiøbsted. 2.) Auctionsbetienterne i den Jurisdiction, hvorunder Eiendommen ligger, sat være berettigede til at afholde Auctionen, uagtet samme foregaaer ved en fremmed Jurisdiction, og skal da, for uden fulde Gebyhrer efter Anordningerne, nyde fri Reis se til og fra det Sted, hvor Auctionen holdes. Men, dersom de enten ikke ere villige til at giøre denne Reise, eller Auctions: Reqvirenten, for at undgaae Neise. Udgif, terne, hellere vil have Auctionen afholdt ved Auctions. retten i det District, hvor samme foregaaer, da has ver denne at forrette Auctionen. 3.) I det sidsts nævnte Tilfælde bør dog Auctionsretten i den Juris diction, hvorunder Eiendommen ligger, nyde ethvert Gebyhr, ligesaafuldt, som om Auctionen af den var forrettet. Derhos ber Auctions Reqvirenten til den Embedsmand, der virkelig forretter Auctionen, udrede det Gebyhr, som bestemmes i Sportelreglem. 22 Mart. 1814. 113 §, og det, hvad enten Eiendommen sælges eller ikke, ligesom han og bor give denne fri Befordring, hvis han har Reise at giøre til Auctionsstedet. Saa bør og Reqvirenten, strap efter at Eiendommen er borts solgt ved Auction, tilstille Auctionsretten i det District, hvorunder Eiendommen er beliggende, Auctionsforrets ningen in forma beskreven, hvilken denne da haver at indføre i sin Auctions-Protocol, ligesom det og tilfaldet den i sin tid at udstæde Auctions Skigdet. Fr. f. Slesvig og Holsteen ang. nogle Bestemmels 5 Sct. ser til at forebygge Told og Post Contraventioner, og til at lette Forsendelsen med Pakkeposterne. p. 101.

• Admiralitets og Commiss. Colleq Pl, hvor: 13 Oct.

ved den under 16 Jul. 1816 fastsatte Taxt for de paa Pp 2 Baags Pl. om Taxten f. Baagee bek. Mand. 13 Oct. 2aagde i det nordlige af Grønfund ansatte 2de Bes Fiendtemænd, ne sættes. p. 105. 22 Oct. 30 Oct. 30 Du. Cancellie-Pat, indeholdende nogle Bestemmelser ang. frivillige af andre end de beskikkede Auctionsfors valtere holdte Auctioner over rørligt Gods f. Sless vig og Holsteen. p. 106. Cancellie-Pat. ang. en Recognition, som herefter, naar en Militairpligtig stiller en anden Mand for sig. ved Linietropperne, skal erlægges til Christianspleiehus set i Eckernførde, f. Slesvig og Holfteen. p. 107. Cancellie. Pat. indeholdende nogle Forholdsregler til Sikkerhed for den Kgl. Kasse hos de under Landmis litair Etaten henhørende Kassebetientere, f. Slesvig og Holsteen. p. 109. 2 Nov. Cancellie Pl. (Resol. 24 Oct.) at Kongen paa Cancelliets Forestilling har resolveret: imo.) at intet Skigde paa nogen fast Eiendom maa antages til Læsning i Retterne paa de danske vestindiske Øer, forinden det med Attest fra Vedkommende er gotgiort, at alle forfaldne kongelige Skatter, Qvartprocentflatten indbefattet, og Commune: Afgifter, som hvile paa Eiens dommen, ere betalte; og 2do.) at Attesten bør mebe deles uden Betaling, ligesom det er en Eelvfølge at der ikke ved Tinglæsningen kan være at beregne nogen Betaling i forommeldte Anledning. [E. T.p. 703]. p. 111. 6 Nov. Gen. Toldkammer og Commerce - Coll. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told, og Consumtions: Anordningerne. p. 112, Følgende Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told og Confu ntions: Anordningerne bekiendtgiores herved til Enhvers Efterretning: Til Teldir. 1 Febr 1797. 66 8: Creditoplags rettighed tilstædes i Kiøbenhavn for Fremtiden ikkun de Handlende, der have Handelsret som Grosferere, eller ogs fam Pl. ang. Zold og Cons. Fr. faa ere Medlemmer af de forskiellige Handelslaug, og 6 Nov. ifølge Laugs-Artiklerne ere berettigede til at handle en gros med de Varer, som de udsælge en detail, og imod at de fore ordentlige Handelsboøger samt ere i Besiddelse af Pakhuse, der tilstede en ordentlig Sortering og Une dersøgelse af Varerne. De Handlende, som for Tiden ere i Besiddelse af Creditoplagsrettighed, vedblive dog for deres Personer at nyde samme. Judførfels Transits Fold. Told. 3260. B. 260. B. Til 361 5: Bomulds Baand. 4 1 Pd. Cambridges og Cattuner, trykkede over 120 Traade i af 100 Tomme af 120 til 100 Traade 1 Pd.j 66 6 1 Pd.] 16 =12 fra 100 til 80 Traade 1 Pd. 10 fra 80 til 60 Traade 1 Pd. under 60 Traade 8 I Pd. 3 eensfarvede Bestemt over 120 Traade 1 Pd. Fr. 2 Apr. II af 120 til 100 Traade 1 Pd. 1814. 21§. 8 fra 100 til 80 Traade 1 Pd. 7 under 60 Traade Bagel Fortepianoer fra 80 til 60 Traade Instrumenter, musicalske Malervarer, sammenfatte eller tilberedte, samt Firnisser, alle Slags Metal, brittisk, i Arbeide i Pd. Zil § 362. D. samt Pl. 30 Jan. 1805: Cam bridges og Cattuner kan tilskrives Oplaget 25 Pd og fraskrives samme 5 Pd ad Gangen. Til 363 §: For Ede Smor fastsættes Theraen til 7 Pos for s Tde til 4 Pd. Pp 3 Til 1 Pd. 5 I Pd. nd 2 100 Pd. 10 24 pet. I pбt. 24 pet. I pCt. 32 6. Nov. Pl. ang. Zold og Cons. Fr. 12 Nov. Kjobenhon. 3 de andra danske Siadec. Rob. B. Rbd. B.

Til 366 §: Hampefrøe, Hørfrøe Ridigefrøe, Roefrøe og Rapsat frie. frie.

Sild, røgede, 1 Tde ell. 8 Lpd. 64 1 Ohl ell. 61 Pd. | 4/ 89R 81

Til Fr. 1 Oct. 1802 samt Fr. 6 Jun. 1806:

Den anordnede Ertraafgift bortfalder for Bøger og Naturalier, alle Slags.

F i skog

Raadstue-Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 9 Nov.) ang. Bestemmelser for Spekhøkernes, Vertshuusholdernes, Øltappernes m. fl. Næringsveie. [E. T. p. 727]. P. 144.

Med Hensyn til Spekhøkernes, Vertshuusholdernes og Øltappernes samt Thee- og Kaffeskiænkernes Næringsveie i Khavn, ere følgende Bestemmelser anordnede:

1.) Den ved Rescr. 2 (bekg. v. Pl. 14 Aug. 1820 givne Bestemmelse, at Spekhøkerne i Khn ikke maatte udsælge Øl og Brændeviin i mindre Qvantiteter end Potteviis, skal bortfalde.

2.) Det skal herefter være Spekhøkerne tilladt at udsælge Kiobenhavnsk Øl halvpotteviis og dansk Kornbrændeviin halvpægleviis.

3.) Derimod skal det være dem aldeles forbudet at have siddende Giæster eller endog i deres Udsalgssteder at have saadanne Indretnin ger, at de kunne bruges til at holde siddende Giæster.

4.) Udsalgsretten af de nævnte Drikkevarer i mindre Partier skal være fortabt, ei alene naar en Høker befindes at have siddende Giæster, men endog naar han i sin Udfalgsboutiqve har saadanne Indretninger at de kan bruges til at holde siddende Giæster, eller og udsælger anden Sort Øl og Brændeviin end ovenbenævnte.

5) Thee- og Kaffeskiænkerne skal forenes i een Corpo 240 IQ Pl. om Spekbot., Vertshuushold. c. 5-7§. , ration med Vertshusholderne, saaledes at disse Næ: 12 Nov. ringsbrugere giensidigen blive deelagtige i hinandens Rettigheder. 6.) De af de nuværende Vertshuushol dere og Øltappere, som inden et Tidsløb af 6 Maaneder attraae at forandre deres Borgerskab til Spekho kerie, kan erholde deres Borgerskab ombyttet uden noget Gebyhr og fritages i 3 War for at have det for Spekhøs Kerne befalede Forraad. Og 7.) De af de nuværende Spekhokere, som inden et lige Zidsløb af 6 Maaneder attraae at forandre deres Borgerskab til Vertshuusholdere, kan ligeledes erholde deres Borgerskab dertil om byttet uden noget Gebyhrs Erlæggelse. Cancellie Pat., ang. den Forpligtelse, der paalig: 17 Nov. ger de for andre Soldater stillede, til at udtiene deres Tienestetid, naar de, efterat være undvegne, igien paagribes, f. Slesvig og Holsteen. p. 114. Cancellie Pl. (Resol. 21 Nov.) ang. For 30 Nov. staaelsen af 2. 1-21-20 med Hensyn til den Arrest, som her i Riget effectueres paa en Udlændings Person eller Gods. [E. 2. p. 775]. P. 116. Gr. Da det har været ulige Meninger underkastet, hvor den, som, i Medhold af Landets Love, har erhvervet Arrest paa en Udlændings Person eller Gods, har at ans lægge den Sag til Arrestens Forfølgning, som L. 1-21- 20 foreskriver, faa bliver det, i Overeensstemmelse med Sagens Natur, Danske Lovs Aand og de i fremmede Love for lige Tilfælde gieldende Regler, herved fastsat som authentist Fortolkning over Loven: 12356 Sagen skal i fornævnte Tilfælde i eet og alt for. følges ved det ordinaire Værneting paa det Sted, Hvor Arresten er giort; og, forsaavidt denne maatte være iværksat i Effecter, som en Udlænding maatte besidde under forstiellige Jurisdictioner her i Riget, da ved den, hvor Arresten først er foretaget, med spp + mins Le Qz Pl. om Arrest p Udlændings Person c. 30 Nov. mindre Sagen, efter sin særdeles Beskaffenhed, maatte henhøre under nogen anden Ret her i Niget. Dersom den Paagieldende itke personlig opholder sig her i Xi get, eller har nogen anden Mandatarius, end Godsets Jhændehaver, vil Arrestens Forfølgning kunne fee efter Stævning til denne. I øvrigt skal Arrestimpes tranten ikke ved Debitors Fallissement i udlandet, om samme endog maatte være erklæret inden Arresten blev iværksat, hindres i at forfølge Arresten paa foranforte Maade, og i fin Tid giere Execution i bet arresterede Gods. go Nov. 12 Dec. 17 Dec. 19 Dec. Raadstue-Pl ang. Taxten for Orekiød. p. 145. Pat. ang. Repartition af de af den Kyl. Kasse forskudsviis udredede Penge til Dovstumme. Institu tet i Slesvig, f. Elesvig og Holsteen. p. 117. Raadstue Pi (Rescr. t. Khns Magistrat 5 Dec.) om Oldgesell Vala, m. v. p. 146 1.) Det maa tillades Repræsentanterne for Skomager og BagersLaugenes Svende, blandt demselv, naar en Oldgesell afgaaer, at vælge en nye Olds gesell, saaledes som dette allerede er bestemt med Hen syn til Muurlaugets Svende ved Rescr. 17 Mart. 1819. 2.) Magistraten skal være bemyndiget til, naar derom indkommer Begiæring, og Omstændighederne tilraade bet, saavel at bevilge Repræsentation og Classe-Ind. deling mellem Svendene ved de Laug, hvorved denne Indretning ikke allerede med Kgl. Tilladelse er truffet, som og at tilstaae Repræfentanterne Myndighed til at vælge Oldgesell. 3.) Ingen Svend, som enten er fast Liigbærer, eller har nogen anden med Løn af Evendekassen forbunden Bestilling, maa være Repræs fentant. Fr. indeholdende Bestemmelser om den For trinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kass fet, Fr. om Kgl. Kassers . Fortrinsret 2-3 §. 182 1. fer, som Umyndige og Andre, hvis Formue er under 19 Dec, Embedsmænds Bestyrelse, have i disse Boer. [C. 2. P. 841]. Cancell. p. 118. Kongen har efter Omstændighederne fundet Sig 1.) foranlediget at anordne og fastsætte følgende: Saavel post assen, som alle andre Kgl. Kasser, endog de, der i Rammerrets Ordn. 18 Mart. 1720 ikke udtrykkeligen ere nævnte, stal for deres Fordrina ger hos dem, hvis Pligt det er, at oppebære de Kgl. Intrader, hvad enten de ere de egentlige saakaldte Regns fabsbetiente, eller Oppeborselen alene er betroet dem som en med et andet Embede forenet Forretning, nyde samme Fortrinsret og Sikkerhed, som bemeldte Anord ning, i Forbindelse med Fr. 30 Jan. 1793. 40 §, tila lægger Kongens Kasse hos de sammesteds omtalte Bes tiente.. 2.) Den Postkassen tilkommende Fortrings tet i Oppeborsels Betienternes Eiendele skal ogsaa være gieldende med hensyn til de Pengebreve og Sager af Værdie, som leveres Postmesterne, for at afsendes med Pakkeposterne, og for hvilke Postkassen skal stage til Ansvar i Tilfælde af Postbetienternes Utroskab eller Stiva desløshed. 3.) Umyndige og Andre, hvis Gods eller Kapitaler, paa Grund af Loven og Anordningerne, sættes under de af Kongen bestikkede vrighedspersoners eller Retsbetientes Bestyrelse og Varetægt, skal ogsaa nyde den i 1 § omtalte Fortrinss og Panterettighed hos disse. Hvad de Operformyns dere angaaer, der ikke dertil af Kongen ere beskikkede, da maa det, med Hensyn til de under deres Bestyrelse hørende Midler have sit Forblivende ved hvad forhen er anordnet; hvorhos det dog, for at forebygge Menings Ulighed desangaaende, bestemmes, at den Fortrinsret, som Lovens 5-14-37, i forbindelse med den ved Pl 23 Jul 1819 bekiendtgiorte Resol. 7 Jul., tillægger de Pp 5 Umyns Fr. om Kgl. Kassers c. Fortrinsret 3-5 §. 19 Dec, Umyndige i Værgens Boe, ligeledes tilkommer dem hos Overförmynderne i de Tilfælde, hvor de ikke have Pane 4.) Cancelliet bliver det Collegium, hvor, 20 Dec. 22 Dec. teret (*). i Analogie med Sr. 30 Jan. 1793. 40 §, Tilladelse til Afhændelse eller Pantsætning bliver at sege af be under No. 3 nævnte Embedsmænd, og hvortil Anmeldel, fe ber giores, naar nog n af deslige Embedsmænd seges for Gield; ligesom og samme Collegii Samtykke bliver at indhente, inden der hos en saadan Embedsmand kan giores Execution efter et forlig. Dog vil det, fors faavidt samme Embedsmænd tillige oppebære Kgl. Ind 50110 5.) tægter, ogsaa være fornødent at henvende sig til det Gollegium, hvorundec saadan Oppebørsel forterer. Dog følger det af sig selv, at den Eiendoms. eller Pan terettighed, som Nogen inden denne Frs Kundgiørelse maatte have erhvervet, ikke skal lide under foranførte Be stemmelser, forsaavidt disse udvide de hidtil gieldende Loves Bud. Cancellies Pl., at Qvartals. Coursen, hvorefter Rigsbanksedler i Jan., Sebr. og Mart, Maaneder 1822. stal modtages i alle de Selvbetalinger, der, efter Aab. 23r. 6 Apr. 1818 fan afgieres med Rigsbanksedler, er bestemt lige med den for indeværende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbd. Silv, faa at 1 Rbd. Solv i alle foranførte Til fælde kan betales med 1 Rbd. 24 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 120+ (†) Gen. Postdirections, Pl. (Resol, 21 Dec) at Vognmandstaxten for Danmark maa for Jan., Febr. og Taxt. 1822 vedblive uforandret, saaledes som den ved pl. 22 Sept. 1821 har været bestemt. Khu. 4to. Gen. (*) Eft. E. Br. 12 Febr. 1822 (p. 155). Pl. om Pengev senet i Tranquebar dam Gen Toldkammer og Commerce-Coll. P. 27 Dec. ang. en Forandring i Pengevæsenet for Landskabet Tranqvebar, p. 121. A 2041 88 Kongen har bifaldet, at Madras Rupien skal være den lovligen antagne Mont i alle Betalinger og, Penges forpligtelser i Landskabet Tranquebar, og derhos befalet, at de Puncter i Gouvernementets Publication 15 Jul. 1819, ang, denne Forandring i Pengevæsenet, der maatte ansers fornødne her paa Stedet, skulle bringes til offentlig Kundskab. Ifølge denne Befaling bekiendt. giores herved til Enhvers Efterretning følgende Extract af det ostindiske Gouvernements Publication 15 Jul. 1819: "For Eftertiden validerer 140 Madras:Rupier for 100 Rdlr tranquebarsk Courant, og 350 Ma bras-Rupier for 120 Portonovo: Pagoder eller 100 Stierne Pagoder. I saavel offentlig som privat Handel og Vandel skal fra i Aug. 1819 alle Regnin ger, Contracter og Forhandlinger om Penge, naar de itte, som f. Er. Verler, mane lyde paa en Montfort, der courserer udenfor Colonien, uden Undtagelse være afsluttede og affattede i Madras Rupier, faafremt Vedkommende derefter ville forvente, om fornødent, at giøre deres Ret gieldende for Domstolene, hvor flige For dringer, fra bemeldte Dato, ellers ikke modtages til Paas dommelse. Alle i tranquebarse Gourant, Portonovo eller Stierne-Pagoder nu allerede indganede Contrac ter og forhandlinger om Penge, eller andre lovlige Pengefordringer af hvad Navn nævnes fan, blive at omis skrive efter det her bestemte Forhold, da de, hvis ikke saaledes omskrevne (hvilket Creditor i paakommende Tilfælde haver at beforge iagttaget paa Gieldsbeviset eller Documentet selv), vil blive afviste af Domstolene." Efter en her foranstaltet Prove indeholder en Madras: Rupie in Værdie af 80% B. Rigsbankpenge Sølvs mont, 39 18 Pt om Pengevæsenet i Tranqvebar c. 27 Dee, mønt, eller: 100 Rbdle Sølvmont ere lige med Madras-Rupier, 28 Dec. 31 Dee. 118 Raadstue Pl. (Rescr. t. Khns Magistrat 19 Dec.) indeholdende Bestemmelser for det store Vogn mandslaug i Khavn. [E. T: p. 825]. p. 147. Kongen har fastfat følgende Bestemmelser, til for Fremtiden at være gieldende ved det store Vognmands, laug i Khavn: 1.) Antallet af de Bievogne, som enhver Interessent i fornævnte Vognmandslaug, ifølge Rescr. 3 (befg. v. pl. 10) Oct. 1806, er beret tiget til at holde, maa i Fremtiden, naar Rullerne vorde vacante, nedsættes fra 3 til 2 for hver Rulle. 2.) Bemeldte Interessenteres Antal maa efterhaanben, som Vacance indtræffer, indskrænkes for det Ferste til 18, og ingen af disse maa erholde flere end 3 Ruller med 4 forsvarlige Heste pr. Rulle 3.) Hver den Interessent i Vognmandslauget, der, for at modtage Bestillinger, lader nogen af fine Gadevogne holde par andre end de tilladte holdepladse, eller nogen af fine Bievogne holde andetsteds end paa sit ziem, skal anfees med en Mulct af 10 til 20 Rbdir Selv til Lau gets Fattigkasse efter Omstændighederne, foruden at ers lægge til samme den lovmæssige Taxt for hvert læs som beviisligen er kiørt; og hver den Risrekarl, der, uden sin Huusbonds Tilladelse, paatager sig Riørsel uden lovlig Bestilling, bliver første Gang at ftraffe med Beder fra 2 til 5 Rbd. Selv efter Omstændighe berne og i Gientagelses Tilfælde med Fængsel paa Vand og Brød i 2 eller flere Dage. Cancellie-Pl. (Resol. to Dec.) ang. hvorles des Mandskabet af forstærknings: Bataillonerne, som opholder sig i Staden Kiøbenhavn eller paa dend Grunde, skal forholde sig, maar det flytter. p. 123. Paa Pl. om Forstærknings Bat. Mandskab. Paa det at der fra Landmilicevæsenets Side kan 31 Deo, haves det fornødne Tilsyn med det Mandskab af Fore stærknings. Bataillonerne, som opholder sig i Kiøbenhavn eller paa dens Grund, har Kongen resolveret: imo.) at det sig i Kiøbenhavns Amts ifte Lægd opholdende Mandskab af forstærknings-Bataillonerne skal være pligtigt til, hver Gang samme flytter enten fra Landet til Khavn eller omvendt, faa og naar det forandrer Ops holdssted i Staden, da ufortøvet derom at giore Anmels delse for Land og Seekrigscommissairen, samt 2do,) at Sessionen, i Overtrædelses: Tilfælde af denne Bea stemmelse, er bemyndiget til at idomme de Paagieldende en Mulct af 1 til 4 Rbd. Solv til Landmilicefondet. I De betydeligste Forandringer og Tillæg, som formedels Frr. f. 1821 maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Dana mart. Gaavel her, som i Henseende til det alphabetiske Register, ville tafere ne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke pag. 382 og 387 er anmærket. 1682. 28 San. Fr. om Moratorier, dens 6 §: Fridericia jus asyli er ophævet v. pl. 24 Jan. 1821. 11 Mart. Fridericia Privil.: det i 22 § forundte jus asyli er ophævet v. pl. 24 Jan. 1821. 1688. 7 Jul. Kræmmer Laugs Art.: See pl. 12 Mart. 1821. 1689. 30 Mart Kgl. Br. om Fridericia jus asyli: See pl. 24 Jan. 1821. 1691. 31 Jan. Fr. om Jordegodses Taxt i Dmk (*). 1693+ (*) Denne Fr. følges ikke in praxi, jea bar derfor udmærket ben, som ngieldende. See Mandir's landvæsensret Khn 1813. I Deek 87 8. p. 344. 1693. 10 Jun. Laugs-Art. f. Urtekræmmerne, dens 1 §: Sove andret v. pl. 10 Aug. 1821. 1695+ 2 Jul. Fr. om Norreports Aabenholdelse: Cfr. Pl. 20 Aug. 1821. 1710. 20 Oct. Fr. ang. Sorenskrivere, som forholde Dommes Beskrivelse (*). 1720. 18 Mart, Kammer-Rets Ordn: See ang. Postkassen og andre Kgl. Kasser &c. pl. 13 Sept, og fr. 19 Dec. 1821. 1723. 30 Jun. 1732. 25 Apr. 1734+ 11 Jan. Fr. om Medvidere i Toldsvig: See Told. Fr. 1 Febr. 1797; og 106:112 § cfr. 121 §. Non. ang Bogtrykkerne i Khn: Sorandret og noiere best. v. Sr. 19 Jan. 1821. Pl. om Mestermands Penge i Khn (**). 29 Jan. Fr. om Skienk og Gave: See Fr. 14 Sept. 1774. I! §. 1736. 10 Febr. Fr. om Examin. jurid.: forandr. og nærm. best. v. Fr. 26 Jan. 1821. 1740. 22 Mart. Fr. om det almindl. Magasins Præferençe (***). 5 Dec. Pl. om Forbud paa fremmed Konregs Indfer fel: See Told Fr. I febr. 1797. 1 og 361 §. 1741. 27 Febr. Pl. om Olie- og Tran Sæbe: See Told.fr. I Sebr. 1797. 1 og 361 §. 13 Nov. Laugs-Art. f. Giertlerne: See ang. Mester, ftykket pl. 9 Apr. 1821. 1743. 27 Mart. Fr. om det Alm. Magasins Præference: See 17oten til Fr. 22 Mart. 1740. 1750. 12 Jun. Fr. om Skifte efter Militaires Enker: See pl. 19 Apr. 1805. 1755. 20 Oct. 1758. auj siji 3 Jan. Fr. om contrabande Varers Auction (†). Pl. om Vidners Førelse i Toldsvig Sager: See Told Fr. 1 febr. 17973 og 121 §. 1760. (*) Denne Fr. er extenderet til Island v. Rescr. 19 Jan. 1742. (**) Oph. v. Rescr. 31 Maj. 1814, 18 § (Coll. Sid. p. 377). (***) Denne Fr. anfees bortfalden ved det Alm. Magasins og det i fams mes Sted oprettede Gen. Magasin Contoirs Ophævelse v. Pl. 11 Maj. 1768 og Cabinets Ordre 18 Maj. 1782. See Noten til pl. 11 Maj. 1768. (+) Denne Fr. anfees bortfalden ved det Alm. Magasins og det i fams mes Sred oprettede Gen. Magasin-Contoirs Ophævelse i Følge PL Maj. 1768 og Cabinets Ordre 18 Maj. 1782, f. Motea til pl. 1 Maj 1768. Cfr. Fr. & Upr. 1814, 8 § og Circul. 14 Oct. 1820 (p. 776). 1760. 25 Mart. Fr. at Cons. Folkes og Familie:Skatten c. skal høre under Gen. Toldkammerst: See Told. Sr. 1 Sebr. 1797. 2 §, St. f. Dmk o Jul. 1813. 10 § 170. 2 Litr. b. og Sr. 12 Sept. 1792. 1764. 31 Aug. Pl. om Præmie f. Eutter: Oph. v. Sr. 3 Maj. 1797. 4 §. See Sr. om Sukkerhandelen 13 Jun. 1818. 5 §. 1770. I Febr. Fr. om See Indrolleringen (*). 15 Mai. Fr. om Gen Magasin Contoirets Preference (**). 1771. 27 Aug. Pl. om Khavns Toldkammier: Ste Cold-Fr. r Febr. 1797 cfr pl. 28 Dec. 1790. 1774. 31 Aug. Fr. ang. Umyndiges Midler: See ang. Godss besiddere Jr. 14 Febr. 1821. 1775+ 11 Maj. Fr. at Banco-Sedler maae roullere i Vestindien (+). 1776. 13 Maj. Pl. at de reducerede 2 Skillinger skal coursere som Vestindise Courant (†). tip 22 Jul. Pl. em Modsættelse mod Vagtskibes Folf: See Told-Fr. Febr. 1797 92:95 § 1778. 23 Mart. Fr. om Tobaksforarbeidning ic i Dmk: See, ang. Told og Conf. Væsenet, Fr. 1. DmE 12 Apr. 1786 og, ang. de øvrige Poster, Sr. f. Dmk 14 Jun. 1786. 11 Maj. Octroi f. det Bestindiske Handels Selskab: Borts faldet v. Bekg. 9 febr. 1816. Litr. h. 2 Sept. Pl. om Guld-Arbeide: See Pl. 7 Mart. 1821. 1779* 5 Maj. Pl. om Tiende af Tobak: See Fr. 8 Jan. 1810. I §. 1780. 23 Oct. Pl. om Frihed f. Lastepenge af Skibe, som ind. tage strandet Skibsredskab: See Told, Fr. I Febr. 1797. Cfr. 375 §. 1781. TO Jan. 2on. f. Bogtrykkere &c. See Sr. 19 Jan. 1821. 21 Febr. 1. om Guldsmed Arbeide: See Pl. 7 Mart. 1821. Guldsmed Arbeide 26 Febr. Pl. om Algierske Soepasses Gotgiørelse: Cfr. Fr. To Aug 1821. 4 §. 1782. 21 Jan. Fr. mod Misbrug af Soepasse 2c: See Fr. 10 Aug. 1821. 4 §. 1783+ (*) See Juridisk Maanedstidende f. 1805. 2 Bind 10 hefte p. 330. (**) Denne Fr. anfees bortfalden v. Gen. Magasin Contoirets Ophæs velse efter Cabin. Orore 18 Maj. 1782. $ (+) saavidt vides har i endeet Aar ingen af disse Sedler været i Omløb i Bestdien. De ere igennem de Kgt. Kasser i Vestindien blevet inddragne og blant de øvrige Courant Sebier indkaldte og ombyttede i Overeensstemmelse med pl. 3 Oct 1814. (++) Saaviot vides, ere disse Toftillinger reent forsvundne af Omløbet. 3 Apr. 1783. 5 Febr. Pl. ang. Bogtrykkerne: See Sr. 19 Jan. 1821. Pl. ang. Overdaadigheds Fr.: See Told: Fr. febr. 1797. 1 og 361 § samt pl. om Liberier 31 Jul. 1812. 14 Apr. 17 Nov. Pl. om Algierske Passes Betaling: See Fr. 10 Aug. 1821. 4 §. Pl. om lose Hunde: See Pl. 4 Oct. 1815 cft. pl. 6 Mart. 1789. 24 Nov. Pl. at Handlende ic skal meddele Regnskabsfos rerne v. Told og Conf Væs. Efterretninger z See Told, Fr. Febr. 1797. cfr. 300-303 §: og pl. 27 Dec. 1797. 1784. 14 Jun. Pl. om Vægterpenge: See Pl. 31 Oct. 1796, Pl. 28 Jun. 1811 og Aon. om Rhns Udgif ters Ligning 21 Apr. 1812. 1785. 8 Jul. 24 Dec. Fr. om Annuitets Laan (*). Pl. om Vægterpenge: See pl. 31 Oct. 1796, 16 Jun, 1800 og Adn, om Rhns Udgifters Ligning 21 Apr. 1812. 11 §. x786. 10 Febr. Ererceer. Regt. f. Jæger-Corpferne (**) 8 Mart. Pl. om Annuitets Transport Contoirer: See Toten til Fr. 8 Jul. 1785 12 Apr. Fr. om Afgifter af Tobak, dens 7 §: See Tolds Fr. 1 febr. 1797. 7 §+ 1787. 30 Mart. Ererceer. Regl. f. Infanteriet: See Regl, 28 Jan. 1821. 1788. 1789. 7 Maj. Fund f. Univerfit.: See Fr. om det juridiske Studium 26 Jan. 1821. I Maj. Fr. om 3 pet. Annuiteter: See Toten t. Fr. 8 Jul. 1785. 1 Maj. Fr. om See Indrolleringen: See Indroll. Fr. 8 Jan. 1802. 43:47. 57.73:75 09 80 § samt Sr. om Skipper Documenter 19 Jun. 1807.3§ 1789. (*) Efter Resol. 15 Dec. 1815 ere alle annuitetsbevifer paa engang ubtrukne (cfr. Pl. 23 Dec. 1813). Dg bleve de ombyttede mrd Kgl. uopsigelige Obligationer, lydende paa samme Rentet, som Annuitetsbeviserne, indtil den ved Udtrækningen bestemte Forfaldss tiid; men fra den Tiid af paa 4 pet. Eft. Fr. 5 Jan. 1813. 14 09 15 §. (**) I Følge Parol:Befal. 10 Maj. 1819 er et nut Regt. (hvoraf hvert af de 4 Jæger Gorps blev meddeelt et Exemplar) anordnet at gielde, som et Interims Exerceer Reglement; hvilket ogsaa ved Parol:Befal. 20 Dec. 1819 er indført ved Regimenternes Jægers Compagnier, 1789. 17 Aug. Pl. om Ansøgn. om Tilladelse t. Stolehold: See Regl f. Rhn 29 Jul. 1814. 39 §. 16 Sept. 1790. 13 Aug. 26 Nov. Pl. om 3 pEt. Annuiteter: See Toten t. Fr. 8 Jul 1785. Fr. om Handelen p. Færse (*). Pl. om Annuitets Laanets Afbetaling: Toten til Sr. 8 Jul, 1785. See 1791. 24 Jun. Pl. om Hoverie: Foreninger: See Instr. 5 Jun. 1795. 3 og 4 § samt Goverie.fr. 6 Dec. 1799. 7 §. 1792. 13 Jan. Fr. em Afgift t. Revisions. Contoirer: 27piere bestemt og forandret v. pl. 17 Aug. 1792 og 17934 Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. 86, 96 og 156 §. 10 Mart. Pl. om Afgift af Finmarkske Varer: See Freds Tract. 14 Jan. 1814. 4 §, i hvis følge disse Varer nu behandles, som fremmede. 17 Aug. Pl. om Regnskab f. Afgiften t. Revisions: Cons toirerne (**). 30 Jan. Fr. om Skatters Oppeborsel m 21 Jun. -3 Jul. 5 Jul. 1794+ 21 Jun. 1795. 28 Aug. 1796. 2 Aug. 1797+ v. dens 40 §: See ang. Postkassen og andre gl. Kasser &c. pl. 13 Sept. og fr. 19 Dec. 1821. Fr om Auctions og Skifteforvaltere, dens 3 §: See pl. 28 Sept. 1821. Pl. om Algierske Soepasse: cfr. Fr. 10 Aug. 1821. 4 §. E Fr. om Politie Indretn. i Khavn bens 18 §: See Pl. 7 Jun. 1821. Pl. om Amternes Inddeling: Sorandret v. pl. 16 Jun. 1821. Instr. f. Khns Magistrat dens 16 §: See Pl. 7 Jun. 1821. Pl. om Mestermands Penge i Khn (†). 1 Febr. Cold-Fr.: Forandret og nærm, best. v. pl. 9 Jul, og 617op. 1821 samt Sr. 10 Aug. 1821. Sammes 66 § om Credit: Oplag: See pl. 6 270v. 1821. - 370 § om Laste- Penge &c.: See Fr. 10 Aug. 1821. 1797. (*) Stedenfor de i denne Fre 3 og 4 § anførte Bare Carter er Tasten siden Uar 1801 aarligen bestemt v. Kgl. Resolution. (**) Forandret v. Circul. 16 Jan. 1802. (†) Spv. v. Rescr. 31 Maj. 1814. 18 § (Coll. ib. P. 377) XVIII Deel. 29 0 1797. 26 Maj. pl. ang. lat. Seepasse: 1821. 3 §. See Fr. 10 Aug. 1799. 27 Sept. Trykke Fr. dens 10 §: cfr. Sr. 14 febr. 1821. 1801. 22 Jun. Pl om Vægterpenge: See Adn. om Rhus Udi gift. Ligning 21 Apr. 1812. 1802. 22 407 8 Jan, Fr. om See Indrolleringen, bene 10 §: 27ær. mere bestemt v. pl. 6 Sept. 1821. Sammes 14 §: 27piere bestemt v. Pl. 7 Jul. 1821. I Oct. Fr, om Afgift af Varer: See, ang. Bøger og aturalier, pl. 6 Tov. 1821. 10 Nov. Fr. om Afgift af Skibsfragter: Ophævet ved Fr. 10 Aug. 1821. 1 §. 10 00 08 1803 29 Jun. 1804 30 Jun. Pl. om Lygte og Sprøite Skatten: See Adn. om Rhns Udgift. Ligning 21 Apr. 1812 (*). Pl. om Bedblivelsen af d. Bestindiske Handel f. Kgt. Regning: Ophævet i følge Bekg. 9 febr. 1816 Litr. h. 1 Febr. Pl. om nærmere Bestemmelse af Fr. 10 Nov. 1802: Ophævet ved Fr. 10 Aug. 1821. 1 §. 1805. 27 Mart. Pl om Renovations Skattens Forheielse: See Fr. om Khns Udg. Ligning 21 Apr. 1812 (**). 27 Sept. Fr. om Stoves Udstiftning c.: See Pl, om Diets penge &c. 20 Jan. 1821. 21 Dec. 1806. 6 Jun. 1016 Oct. 1807. 3 Apr. 1810. 9 Apr. Pt om Qvittering til Eonsulerne f. Skibsfragt. afgiften: See Fr. 10 Aug. 1821. 1 §. Fr. om forhøiet Afgift af Skibsfragter: Ophæ vet ved Fr. 10 Aug. 1821. I § pl. ang Vognmandslauget i Khn: Forandret v. Pl. 28 Dec. 1821. pl. om Afgift af Skibsfragter: Ophævet v. Sr. 10 Aug. 1821. Fr. om Sve Pas Væsenet: See ang. Gebyrer nes Eftergivelse Fr. 10 Aug. 1821. 3 §. 1812. 26 Maj. pl. om Haandværkstaugene i Khn, dens 3 og 4 §: See ang. de andre Riobsteder Pl. 13 Apr. 1821. 16 Jul. Pl. om forhoiet Betaling f. Skibscertificaters Udstædelse &c. See pl. 12 maj. 1813 og Sr. 10 Aug. 1821. 3 §. Te 1813 (*) Dg Rescr. 31 Maj. 1814. 6 §. Litr. F. (Coll. Tid. p. 369). (**) Og Rescr. 31 Maj. 18.4. 5 § (p. 572). 1813. 20 Apr. 15 Jun. 15 Jun. 5 Nov. Pl. om Flyttetiden i Kiøbsted. Mart. 1821. See Pl. 15 Pl. om Brandcontingentet for Kiobstederne: For. andret v. Pl. 18 2ug. 1818. Pl. om samme f. Landet: Forandret v. pl. 18 Aug. 1818. Fr. om Skibsfragts Afgift i Solo: Ophævet v. fragte Afgift i Sold: Oph Sr. 10 Aug. 1821. 1 §. 1814. 22 Mart. Sportel. Negl. dets 113 §: cfr. pl. 28Sept. 1821. 4 Apr. Befg. om Afgift af Sand: Forandr. v. Bekg. 24 Sept. 1821. - 19 Apr. Pl. om Befordring mellem Lolland og Fehmern: Cfr. pl. om Kramnite 14 Aug 1821. 1815. 15 Apr. pl. om Pengevæsenet p. Færøerne, dens 3 §: forandret v. pl. 31 Aug. 1821. 1816. 25 Apr. Fr. om Lastepenge af Stibe: See Fr. 10 Aug. 1821. 2 §. Fr. 21, 2 21 Jun. Fr. om Soepas-Gebyrer: Bortfaldet v. Fr. 10 25 jun. Aug. 1821. 3 §. Betg. om Sandbaades c. Ahming: See Bekg. 3 Mart. 1821. 11 Sept. Fr. om Handelen paa Island, dens 3 §: See pl. om Trælasts Indførsel 1 Jun. 1821. 15 Jul. 1817. 26 Apr. Pl. om Flyttetiden: See pl. 15 art. 1821. pl. om Selvs og Gulds Indsmeltning: See pl. 18 Sept. 1821. 1818. 18 Jul. 1819. 2 Apr. 1820, 4 Maj. 23 jul. Taxt f. Kramniße Færgefart: See Pl. 14 Aug. 1821. Fr. om Udførselstold af Creaturer: See ang. Beste Pl. 18 Apr. 1821. Pl. ang. Raudarhavn zc.: See pl. 12 Maj. 1821. Pl. om priorit. Fordringer: cfr. Fr. 19 Dec. 1821. 3 §. 12 Jan. Pl. om attester v. Stieders Læsning: See ang. making moVestindien pl. 2, 17ov. 1821. 22 jun. Pl. om Afgift til Nicolaj Taarn: Afgiften fors længet v. pl. 8 11zaj. 1821. 14 Aug. Pl. ang. Spethekerne i Khavn: Bortfaldet v. pl. 12 220v. 1821. 5 Sept, pl. ang. Lold og Cons. Fr., Til 366 §: See ang. Sefte Pl. 18 Apr. 1821. 21 2 Al Alphabetisk Register over Frr. for 1821. Academier: B. Lærde.s 1831. 26 Jan. Fr. aug. det juridiske Studium ved Khavns Universitet m. m. 25 Jul. Pl. ang. Ret til for Fremtiden at holde offentlige Forelæsninger. Arv og Skifte. 1821. 14 Febr. Fr. f. Dmk, om hvorledes for Fremtiden blis ver at forholde med Sikkerheden for de yaa Jordegodserne faldende Uniyndiges Midler. 26 Apr. 1. f. Dmk ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og de Fyrstelige Waldeckske Lande. C 1821. 19 Dec. Fr. indeholdende Bestemmelser om den For trinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kasser, som Umyndige og Andre, hvis Formue er under Embedsmænds Bestyrelse, have i disse oer. (1750 Sr. 12 Jun. anmærkes, som ugielden. de; hvorimod 1792 Pl. 13 Jan. og 17 Aug. udmærkes, som gieldende). Asiatiske Handel og Etablissementer. 31 Jan. Pl ang. Forlængelle indtil d. 14 Jan. 1829 of bet asiatiske Compagnies Octroy. 27 Dec. 1. ang. en Forandring i Pengevæsenet for Tranquebar. Auc Auctioner. 1821. 28 Sept. VI. ang. Forholdsregler ved Auctioner over faste Eiendomme, der afholdes udenfor den Jurisdiction, hvorunder samme ere beliggende. (1755 Sr. ao Oct. anmærkes, som ugieldende). 1821. 1821. Banken og Bankosedler. 20 Mart. Pl. om Quartals: Courfen for Apr., Maj. og Jun. 1821. 20 Jun. pt. em samme for Jul., Aug. og Sept. 1821. 31 Aug. Pl. for Færserne, at den ved l. 15 Apr. 1815 3 § befalede særstilte Authorisation paa de sammesteds circulerende Banfsedler, maa bortfalde. 20 Sept. Pl. om Qvortals Coursen for Oct., Nov. og Dec. 1821 20 Dec. Pl. om samme for Jan. Febr. og Mart. 1822. (1775 Sr. 11 maj anmærkes, som ugieldende). Brandforanstaltninger. 8 Maj. 1. for Khavn, ang. Dækningen af et Laan til Nicolai Taarns Istandsættelse til et Wagt taarn. 11 Jul, pl. om Skorsteensfeierpenges Inddrivning i Danh. (1803 Pl. 29 Jun, anmærkes, som ugieldende). Bøger og Almanakker samt Bogtrykkere. 1821. 19 jan. Fr. f Dmk, indeholdende Bestemmelser med Hensyn til Afleverelsen af Eremplarer af tryks te Skrifter m. v. til det store Kgl. Bibliothek samt Universitets Bibliotheket. in Consumtion. (1760 Sr. 25 Mart, anmærkes, som ugiel dende). sepilo 7. Delinqventer.

jaffa dadgilano (1734 Pl. 11 Jan. og 1796 Pl. Aug. an mærkes, som ugieldende,. 298 Des Deserteurer. 1821. 24 Mart, Pl. f. Dmk ang. de i en Convention med den preussiske Regiering, om Udlevering af Deferteurer og undvigte Bærnepligtige, indeholdte Bestemmelser. Fattige og ospitaler. 1821. 15 Aug. (†) Instr. f. de 2de oeconomiste Directeurer v. Frederichs Hospital. 29 Aug. pl. om Fattigfatten i Rhn f. 1821. Fabrikker, Manufacturer &c. (1740 Sr. 22 Mart. og Pl. 5 Dec.; 1755 Sr. 20 Oct.; 1770 fr. 15 Maj. og 1778 Sr. 23 Mart. anmærkes, som ugieldende). Sinmarken. (1792 Pl. 10 Mart, anmærkes, som ugiel, 16 dende). 102 101 100 in Fremmede.fi butons inlønise the 1821. 30 Nov. Pl. ang. Forstaaelsen af 2. 1-21-20 med Hensyn til den Arrest, som her i Riget effec (dudleigu motueres paa en Udlændings Person eller Gods. Sæe og andre tamme Creature. Con vitsmmodis(1783 Pl. 17 Zov. anmærkes, som ugiel 01 16 dende). Færøe. 1821. 31 Aug. Pl. for Færserne, at den ved Pl. 15 Apr. 1815. 3 befalede særskilte Authorisation paa de sammesteds circulerende Banksedler, maa Jainu moabortfalde. Geistlighed især Præster: B. Deres Boliger &c. (1779 Pl. 5 Maj, udmærkes, som ugieldende). Gield. 1821. 24 Jan. 29 Pl. ang. Ophævelse af det Fredericia Kiøbsted forundte jus asyli. 1821, her 1821. 14 Febr. Fr. f. Dmk, om hvorledes for Fremtiden blis ver at forholde med Sikkerheden for de paa Jor degodserne faldende Umyndiges Midler. sa 1. for Khavn, ang Dafningen af et Laan til Nicolai Taarns Istandsættelse til et Bagttaarn. Pl. om Skorsteensfeierpenges Inddrivning i Saon. - 8 Maj. -11 Jul. NCS 13 Sept. 1. at de ved Fr. 30 Jan. 1793 f. Dmk givne nærmere Bestemmelser, ang. D. Kgl. Kassers Fortrinsret hos de under Rentekammeret for terende Oppeborsels Beciente i Tilfælde af Kassemanget, skal udvides til alle under Landmilitair Staten henhorende Regnskabsførere og Oppeborselsbetiente. 30 Nov. 1. ang. Forstaaelsen af L. 1-21- 19 Dec. 2 Handel. 20 med Hensyn til den Arrest, som her i Riget effectu eres paa en Udlændings Person eller Gods. Fr. indeholdende Bestemmelser, om den Fore trinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kasser, som Umyndige og Andre, hvis Formue er under Embedsmænds Bestyrelse, have i disse Boer. (1682 Sr. 28 Jan.; 1689 Kgl. Br. 30 Mart.; 1691 r. 31 Jan.; 1740 Sr. 22 Mart.; 1743 Sr. 27 Mart.; 1770 Sr. 15 Maj.; 1785 Sy. 8 Jul. og pl. 24 Dec.; 1786 pl. 8 mart.; 1789 Sr. Maj. og pl. 16 Sept.; 1790 Pl, 26 17ov. og 1796 pl. 2 Aug. aumærkes, som ugieldende). me in! & 1821. 12 Mart. Pl. om Hofefræmmerne og lærredshandlerne 1 Aug, 1821. 12 Nov. lang. hvorledes der bør forholdes med Va ver, hvormed Mogen driver uberettiget Handel. 1. ang. Bestemmelser for Spæfhekere, Berts hunsholdere, Øltappere m. fl. (1743 Sr. 27 Mart.; 1778 Sr. 23 Mart, og 1820 Pl. 14 Aug. anmærkes, som ugieldende). Havne Desenet. 1821. 3 Mart. (+) Befg. ang. Prammes c Ahming, m. v. 24 Sept. (†) Befg. om Afgiften af Sand. 294 Ind 998 Indqvarteringen. 1821. 4 Maj. Pl. om grifolkenes Indqvartering. Island, 1821. 12 Maj. Pl ang. Tilladelse til endnu i 2 Aar at befeile og handle paa Raudarhava inorder-Syssel 1821. $821. i Nord og Oster Amtet i Joland. I Jun. l. ang. Bemyndigelse for Rentekammeret til at meddele fremmede Staters Underfaatter Be feillings Passe til at indføre Sommer og an den Trælast i Island, uden deraf at erlegge den ved Fr. 11 Sept. 1816. 3 § paabudne uf gift. Kiøb og Salg. 2 Nov. pl. at intet Sfiode paa nogen fast Eiendom paa de danske Bestindiske Der mea ingleses, forend forfaldne Kgl. Skatter, Quartprocents skatten derunder indbefattet, og Communes

• Afgifter eve betalte.

Kiøbenhavn: A. Dens Magistrat og Bor gere &c. 5 Febr. Pl. om Khavns Municipal afgifter f. 1821. 30 Mart. Pl. om Taxten for Saugstiærerne. 28 Maj. Pl. om Klokkefiebernes Svende og Mester tyffe. Y 8 Jun, 1. om Afgift af Brænde. B. Gader, Pladse, Broer, Huse &c. 1. 8 1821. 8 Maj. Pl. for Khavn, ang. Dækningen af et Laan til Nicolai Taarns Istandsættelse til et Bagt taarn. (1803 Pl. 29 Jun. og 1805 pl. 27 Mart, ans mærkes, som ugieldende). c. Porte og Sæstningsværker &c. 1821. 20 Aug. Pl. at Rorreport skal staae aaben om natten. Kiøbstederne. 3821 24 Jan, Pl. ang. Ophævelse af det Fredericia Kiobfied forundte jus asyli, 1821. 1821. 16 Jun. Pl. ang. nogle Forandringer i den ved Resol. 4 Sept. 1793 bestemte og ved Pl. 21 Jun. 1794 befiendtgiorte Inddeling af Amterne i Dif. 7 Iul. pl. ang. neiere Bestemmelse af d. 14 § i Søe. inorollerings Fr 8 Jan. 1802. 20 (1682 Sr. 28 Jan, og 1689 Kgl. Br. 30 Mart. anmærkes, som ugieldende). Klædedragt. (1783 Pl. 3 Apr. anmærkes, som ugieldende) Land Militair:taten. 1821. 28 Jan. (†) Exerceer Regl. f. d. Kgl. danske Infanterie. 12 Mart. Pl. om Forstærkningsbataillonsmandskabets Monftring 1821. i Khn 1821. 21 Mart. (†) perceer-Regl. f. d. Kgl. danske Cavallerie. 7 Jun. Pl. om Opløb udenfor Bagterne i Khn. 13 Sept. 1. at de ved Fr. 30 Jan. 1793 for Dmk give ne nærmere Bestemmelser, ang. den Kgl. Kasses Fortrinsret hos de under Rentekammeret forterende Oppeberfelsbetiente i Tilfælde af Kassemangel, skal udvides til alle under Lands militair Staten henherende Regnskabsførere og. Oppevorselsbetiente. (1786 Regl. 10 Febr. og 1787 Regl. 30 Mart, anmærkes, som ugieldende). Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Gods ferne i Danmark. 12 Mart. Pl. om Forstærkningsbataillonsmandfabete Mouftring i Rhn 1821. 25 Maj. l. for Dik, at de, der i 15 Nar have været Sognefogder og Lægdsmænd tillige, maae here adadadin efter i Fredstid erholde en Son eller Paarse hand sing sterende fritaget for Tieneste ved den staaende hær. 6 Sept. Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af d. 10 § 6 Seeindrollerings Fr. 8 Jan. 1802. 31 Dec. Pl., hvorledes Mandskabet af Forstærkningsa Bataillonerne som opholder sig i Khavn eller paa sammes Grund skal forholde sig, maar det flytter. (1734 Pl. 29 Jan. anmærkes, som ugiel dende). 24 5 Lande dan Landvæsenet &c. A. i Danmark. II Apr. 1821. 14 Febr. Fr. f. Dmt, om hvorledes for Fremtiden bli ver at forholde meb Sikkerheden for de paa Jordegodserne faldende Umyndiges Midler. l. for Dmk, ang. Fremgangsmaaden ved Forandring af Land-Eiendommes Navne. l. for Dmk, at de, der i 15 Aar have været Sognefogder og lægdsmænd tillige, maae her efter i Fredstid erholde en Son eller Paarsrende fritaget for Tieneste ved den staaende Hær. - 25 Maj. 16 Jun. 1. ang. nogle Forandringer i den ved Resol. 4 Sept. 1793 bestemte og ved Pl. 21 Jun. 1794 befiendtgiorte Inddeling af Amterne i Dmk. (1691 Fr. 31 Jan, anmærkes, som ugielden. de; hvorimod 1779 Pl. 5 maj og 1791 Pl. 24 Jun, udmærkes, f. gieldende). Lang og Haandværker: A. i Almindelighed. 1821. 28 Maj. Pl. om Klokkestøbernes Svende og Mesterstykke.

1821. 17 Dec. pl. om Oldgesell-Balg. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. 26 Febr. Pl. om Bager Taxten; ligel. zo Sul. No. 17. Giørtlere. 1821. 9 Apr. l. on Gisrtlernes Mesterstykke. No. 19. Guldsmede. 1821. 7 Mart, Pl. om Forfærdigelse af Guldarbeide. 18 Sept. 1. at al Indsmeltning for Private i Khavn af Guld og Sølv skal henlægges til den der værende Mynt. No. 33. Muurmestere, Steenhuggere og Gibsere. 1821, 28 Mart. Pl. for Khu, ang. Daglønnen for Muur: og Tommersvende til 1 Oct. 1321. 27 Sept. Pl. for Khavn, om Daglennen for Muur- og Temmerfoende indtil ult. Matt. 1822. No. No. 44. Silke: Ulden og Lærreds Kræmmere. 1821. 12 Mart, l. om Hosekræmmerne og Lærredshandlerne i Khn. 1821. 1821. No. 49. Slagtere. 26 Febr. pl. om Slagter Zarten; ligel. 30 Mart.; 18 Jum og 30 Rev. Tobakspindere. (1778 Sr. 23 Mart, anmærkes, som ugiele dende). No. 58. Tømmermestere. 28 Mart. Pl. for Khu ang. Dagiønnen for Muur, og Some mersvende til 1 Det. 1821. 13 Apr. pl. ang. en Udvidelse af Fr. 21 Mart. 1800. 30 § og Pl. 26 Maj. 1812. 3 og 4 § til de Kiebsteder, hvor der er Temmerlang. 27 Sept. Pl. for Khavn om Daglønnen for Muur- og Tome mersvendene indtil ult. Mart. 1823. Jag No. 60. Urtekræmmere og Sukkerbagere. 1821. 10 Aug. 1. om Mulct for Indgreb i Urtekrammers langets Rettigheder. No. 62. Dognmænd. 1821. 24 Mart. (†) Pl. om Vognmandstaxten f. Apr., maj og Jun. 1821; ligel. 30 Jun. f. Jut., Aug. og Sept. 1821; 22 Sept. f. Oct., Nov. og Dec. 1821; og 22 Dece f. Jan, Febr. og Mart. 1822. 30 Mart. 1. om Betalingen for Gadekiørfel. 30 Mart. l. om Betalingen for Hyrevogne. -30 Mart. l om Betalingen for Natterenovation. 28 Dec. 1. ang. Bestemmelser for det store Vogne mandslaug i Khn. 1821 Leie og især Huus Eiere og Leiere. 15 Mart. Pl. for Dmk, ang. Foraars Flyttedagens Ud. sættelse, naar den indtræffer i den stille uge. Maal og Vægt samt Vragning. 1821.3 Mart. (†) Befg. ang. Prammes c. Ahming, m. v. Mes Medicinal Væsenet. 1821. 15 Aug. (†) Instr. f. de 2de oeconomiffe Directeurer v. Frederichs Hospital. Myntvæsenet. 1821. 18 Sept. Pl. at al Indfmeltning for Private i Khavn af Guld og Sølv skal henlægges til den der værende Mynt. 27 Dec. 1. ang. en Forandring i Pengevæsenet for Tranquebar. (1775 Pl. 13 Maj. anmærkes, som ugieldende). Opløb og Tumult. 1821. 7 Jun. l. om Opløb uden for Bagterne i Khn. Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1821. 12 Jan. Pl. ang offentlige Politie Forseelsers Paatale samt Dommenes Execution i lige Eager. (1784 Pl. 14 Jun. og Instr. f. Forstæders nes Vægtere 24 Jun, samt 1785 Pl. 24 Dec. og 1801 pl. 22 Jun. anmærkes, som ugiel dende). Post-Kassen. 1821. 19 Dec. Fr. indeholdende Bestemmelser om den Fortrinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kasser, som Umyndige og Andre, hvis Formue er under Embedsmænds Bestyrelse, have i disse Boer. Post Væsenet. 1821. 19 Dec. Fr. indeholdende Bestemmelser om deu Fortrinsret, som saavel Postkassen og alle andre 1821. Kgl. Kasser, som Umyndige og Andre, hvis Formue er under Embedsmænds, Bestyrelse have i disse Boer. Privilegerede Personer. 14 Febr. Fr. for Dmk, hvorved den pligt, at fremstade for Metten, i visse tilfælde, endmere indstjær pes dem, som ere benaadede med Ordens eller pod Hæderstegn, eller med Rang, Charge eller an den Bærdighed. Reisende, samt fri Skyds og Konge-Reiser. 1821. 14 Aug. Pl. hvorved bestemmes Straf for Indgreb i Færgerettigheden fra det saakaldte Dragsmin de eller Kramniße Færgeleb til Holsteen. Rentekammeret, Kgl. Regnskabs Betiente zc. 1821. I Jun. Pl. ang. Bemyndigelse for Mentekammeret til at meddele fremmede Staters Underfaatter Beseilings Passe til at indfere Commer og ans den Trælast i Island, uden deraf at erlægge den ved Fr. 11 Sept. 1816. 3 § paabudne Afgift. 13 Sept. Pl. at de ved Fr. 30 Jan. 1793 for Dmk gione nærmere Bestemmelser, ang. den Kgl. Kasses Fortrinsret hos de under Rentekam meret forterende Oppebarselsbetiente i Tilfælde af Kassemangel, skal udvides til alle under mat commised Landmilitair Etaten henhørende Regnskabsføs rere og Oppeborselsbetiente. 106 107 1 19 Dec. Fr. indeholdende Bestemmelser om den For trinsret, som saavel Postkassen og alle andre Kgl. Kasser, som Umyndige og Andre, hvis Formue er under Embedsmænds Bestyrelse, have i disse Boer. 120 (1792 Pl. 17 Aug, udmærkes, som gieldende). 2821, Retten: A. Dens Personer og Behandling. 12 Jan. 1. ang offentlige Politie-Forseelsers Baatale samt Dommenes Execution i lige Sager. 14 Febr. Fr. for Dmk, hvorved den Pligt, at fremstaae for Retten, i visse Tilfælde, endmere indskiære pes dem, som ere benaadede med Ordens. eller Hæderstegn, eller med Rang, Charge eller an den Bærdighed. 30 Nov. Pl. ang. Forstaaelsen af f. 1-21-20 med Densyn til den Arrest, som her i Riget effece tueres paa en Udlændings Perfon eller Gods. (1723 fr. 30 Jun. og 1758 PL. 3 Jan. an mærkes, som ugieldende). Stats Chatto 28917 A 180 Skatter: E. Korn Skatten i Dmt. 1821. 20 Jul. po 604. Fr. om en extraordinair Rug og Byg Leverance af Uger. og Engs Hartkorn i Dmk. 3d H. Andre, meest ertraord. Skatter i Danmark. 1821. 10 Aug. Fr. f. Dmk ang. Lettelser og Forandringer i Skibsafgifterne. (1802 Fr. 10 Lov.; 1804 pl. 1 Febr.; 1805 pl. 21 Dec.; 1806 Fr. 6 Jun; 1807 pl. 3 1. Apr. og 1813 Pl. 5 170v. anmærkes, som stilingieldende; hvorimod 1792 Pl. 13 Jan, ude mærkes, som gieldende). o go sama auce Skoler. (1789 Pl. 17 Aug. anmærkes, som ugiel 9:079) 201 dende). Skov Dæsenet: A. i Dmt. 1821. 20 Jan. Pl. ang. Diætpenge og Gotgiorelse for Before edrings Udgifter til forsikyndige Mænd, som efter Rentekammerets Foranstaltning foretage Syn over Privates Skove i Dmk.

• 28m

als Søe Indrolleringen. 1821. 7 Jul. pl. ang. nsiere Bestemmelse af d. 14 § i Soeindrollerings Fr. 8 Jan. 1802. 6 Sept, Pl. ang. en nærmere Bestemmelse af d. 10 § i guilds Sveindrollerings Fr. 8 Jan. 1802. (1789 St. 1 Maj. anmærkes, som ugieldende; sipionivorimod 1770 Fr. 1 Febr. udmærkes, som gieldende). Soefarende. 1821. 3 Mart. (†) Befg. ang. Prammes c. Ahming, m. v. 10 Aug. Fr. f. Dmk ang. Lettelser og Forandringer i Skibsafgifterne. 06 Sept. 13 Oct. THC 19 1. ang. en nærmere Bestemmelse af d. 10 § i Soeindrollerings Fr. 8 Jan. 1802. l. hvorved den d. 16 Jul. 1816 fastsatte Taxt for de paa Baagse i det nordlige af Gronsfund anfatte 2de Befiendtemænd, nedsættes. (1783 (1783 Pl. 14 Apr.; 1797 Pl. 26 Maj.; 1802 Sr. 10 2700.; 1804 pl. febr.; 1805 Pl. Jam 21 Dec.; 1806 Fr. 6 Jun; 1807 Pl. 3 Apr. 1812 Pl. 6 Jul.; 1813 Pl. 5 2700.; 1816 Sr. 25 Apr. og pl. 21 Jun. anmærkes, som ugieldende). Tienestefolk og Løsgiængere. uden 1821. 27 Apr. pl. om Anmeldelse af Tienestetyendes Forandring. Coldvæsenet: A. i Almindelighed. 1821. 9 Jul, pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions - Anordnin gerne. 10 Aug. r. f. Duik. ang. Lettelser og Forandringer i Sibsafgifterne edmin -16 Nov. 1. indeholdende Tillæg og nærmere Bestem melser ved, Told og Consumtions. Anordnin gerne. Fr. (1723 St. 30 Jun.; 1755 Sr. 20 Oct.; 1758 if pl. 3 Jan.; 1760 Sr. 25 Mart.; 1778 St. EI Mart. og 1816 Fr. 25 Apr. anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1786 Fr. 12 Apr. udmærkes, som gieldende). 23 B. i Særdeleshed. 1821. 18 Apr. Pl. ang. Tolden af Seste ved udforfelen fra Khavns, Vedbeks og Helsingøers Told.Dis stricter. 8 Jun. l. om Afgift af Brænde. (1740 Pl. 5 Dec.; 1783 PI. 3 Apr. og 1792 pl. 10 Mart, anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1819 Fr. 2 Apr. udmærkes, som gieldende). Tractater &c. 1821, 24 Mart. Pl. f. Dmk ang. de i en Convention med d. preussiske Regiering, om Uolevering af Defrteurer og undvigte Bærnepligtige, indeholdte Bestemmelser. 1821. a6 Apr. pl. f. Duif, ang. Afdragsrettens Ophævelse imellem Danmark og de Fyrstelige Waldeckske Lande. Veie, so Veie. 33 3081 2821. 28 Upr. pt. ang. Repartition af de af den gl. Rasle tit Arbeide paa be nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslufers Unlæg i Dmt, forskudsviis udbetalte Bekostninger f. 1820. Vertshuse og Krochold samt Brændeviinsbr. 1821. 12 Nov. Pl. ang. Bestemmelser for Spækhofere, Berts huusholdere, Øltappere m. fl. 3-9951 (1820 Pl. 14 Aug. anmærkes, som ugiel dende). Vestindien og Guinea. 12 1821. a Nov. Pt. at intet Skiede paa nogen fast Eiendom paa de danske vestindiske Der maa tinglases, førend forfaldne Kgl. Skatter, Qvartprocent astatten derunder indbefattet, og Commune Af.

1. Best var gifter ere betalte.

(1775 Sr. 11 maj.; 1776 pl. 13 Maj.; 1778 Octr. 11 Maj. og 1803 pl. 30 Jun, anmær Ees, som ugieldende). Am Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, som fra Aar 1670 af ere udkomne, tilligemed et nøiagtigt U d to g af de endnu gieldende, for saavidt samme i Almindelighed angaae Undersaatterne i Danmark. Forsynet med et Alphabetisk Register ved Etatsraad Jacob Henric Schou, Kæmmereer ved Øresunds Coldkammer. XVIII Deels 5te Stykke. Som indeholder K. Frederik VI Frr. for 1822. Kiøbenhavn, 1823. Cryft, paa Sorfatterens Bekostning, hos H. 8. Popp. Frederik VI Forordninger Naadstue. for 1822. 1822. aadstue: Pl. (Nefol. 9 Jan. bekg. Khne Magistrat 28 Jan. v. C. Br. 19 Jan.) At Municipal. Afgifterne for Rjøbenhavn, med Undtagelse af Fattigskatten, maae for 1822 opkræves saaledes: 1.) Borgervæbningskatten 12,429 Rbd. 70 ß. Sølv. 2.) Indqvarteringsskatten 36,540 501 3.) Renovationsskatten 4.) Vægterskatten. 5.) Lygteskatten 6.) Sprøiteskatten 23,000 - 47,117 a 16,000 - 20,000 7.) Broelægningsskatten for Stadens 39 III og dens Indvaaneres Andeel 33,600 9> 25,000 60,000 - 8.) Bandskatten og 9.) Næringsskatten [C. 2. p. 41]. p. 105. Pl. ang. Fritagelse under visse Vilkaar 29 Jan. for Afgiften efter Sr. 13 Mart. 1812, naar fremmede Skibe af Indvaanerne paa Særserne erhverves til Eiendom. Gen. Toldkammer- og Commerce - Coll. P. 3. Kongen har fundet Sig foranlediget til at bestem me følgende: 1.) Naar fremmede Skibe af 3 og ind. Rt 2 til Pl. om Skibe paa Færøerne 1-3 §. 29 Jan. til incl. 15 Commerce Læsters Drægtighed inden Udgangen af Aaret 1824 af Kgl. Undersaatter paa Færgerne erhverves til Eiendom, skal de være fritagne for at erlægge den, ved Fr. 13 Mart. 1812. 1 §, paas budne Afgift, saalange de bruges til Fisferie eller Samfærsel imellem bemeldte Der. 29 Jan. 29 Jan. 30 Jan. 13 Febr. erhverve Eiendomsret til slige Skibe, 2.) De, som al dog for Af giften udstede Revers, i Kongens egne Stater til ved, tommende Toldoppebørselsbetiente, eller, hvor bisse ikke ere ansatte, til Øvrigheden; paa fremmede Steder til den nærmeste danske Consul. 3.) Eieren af Skibet skal aarligen inden Jun. Udgang til Amtet indsende den vedkommende Sysselmands Attest for ovenanførte dets Brug paa Færøerne. J Mangel af faas dan Attest vil Afgiften blive at tilsvare. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Udførselstolden af Ralve. p. 4. Gen, Toldkammer og Commerce Coll. Pl. (Resol. 16 Jan.) at Kongen vil have den det asiatiske Compagnie under 21 Mart. 1792 forundte, og ved pl. 29 Jan. 1817, 16 febr. 1820 og 31 Jan. 1821 prolongerede, Octroy forlænget indtil videre, fra 14. Jan. d. 2. at regne. p. 5. Raadstue. Pl. om Bager: Taxten. p. 106. Pl. at den Forpligtelse, som i Almindelig hed paaligger den, der asker en Dom fuldbyrdet, at fremlægge en fuldstændig Doms Act under Erecus tionsforretningen, samt at udlevere denne qvitteret til Domfeldte, naar denne fyldestgier Dommen, for Fremtiden skal bortfalde, hvor den Sum, der efter Dommen er at betale, er mindre end 100 Rbd. Sølv, saa at der i alle deslige Tilfælde, ligesom i dem, hvort saadant forud ved særdeles Anordning er blevet tilladt, skal Pl. om Execut. i Sager under 100 Rbd. al kunne fordres Betaling og iværksættes Erecution ef 13 Febr. ter en blot Udskrift af Dommen. [E. T. p. 121]. Cancell. p. 6. Pl. ang. Ophævelsen af Borgervæbnin: 20 Febr. gens 2den Afdeling i adskillige Kiobsteder i Danmark. Cancell. p. 7. Da Borgervæbningens 2den Afdeling i adskillige danske Kiøbsteder ei er befunden at svare til den Hensigt, hvori den ved Reglem. 4 Jun. 1802 blev paabuden, saa befales hermed: At med Undtagelse af Kiebstederne Helsingser, Corsser, Nyeborg, Odense, Fredericia, Ribe, Horsens, Aarhuus, Randers, Aalborg og Fres derikshavn, hvor 2den Afdeling af Borgervæbningen fremdeles bliver uforandret, da der af samme ere organiserede vel dresserede Artillerie og Jegercorpser, skal bemeldte Afdeling herefter være ophævet i alle Kiøb. steder i Danmark; dog skal det paaligge det Mandskab, som i Følge de hidtil gieldende Bestemmelser henhørte til 2den Afdeling af Borgervæbningen, at forstærke Brandcorpserne og træde ind under de derved ansatte Officerers Commando, samt, hvad enten det benyttes ved Brandcorpserne eller ikke, være pligtigt til, naar det af vedkommende Politiemestere forlanges, at lade sig bruge som Politie. Og bar det derfor iagttages, at alle disse Mandskaber sættes formeligen under Poli tiets Commando, saa at de blive forbundne uvægers ligen at udføre de Forretninger, som af Øvrigheden paalægges dem; i hvilken Anledning Instruxer af Amts mændene blive at affatte, hvortil Udkast, forinden de udfærdiges, forelægges det danske Cancellie. Pl. ang. Udskrivningen f. Slesvig og Holsteen 28 Febr. af det til Dovstumme. Institutet i Slesvig i Naret 1820 af den Kgl. Kasse foreskudte Penger Beløb. p. 9. R 3 Cana 20 Mart. 29 Mart. 13 Apr. 26 Apr. Pl. om Qvartals - Coursen. Cancellie Pl. at Qvartals. Coursen, hvorefter Rigebanksedler iApril, Mai og Juni 1822 skal modtages i alle de Selvbetalinger, der, efter Aab. Br. 6 Apr. 1818 fan afgjøres med Rigsbanksedler, er bestemt lige med den for næstforegaaende Qvartal gjeldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbdle Solv, saa at 1 Rbdlr Sølv i alle foranførte tilfælde fan betales med 1 Rbdlr 24 ßi Rigsbanksedler og Tegn. p. 10. $ Cancellie Pl. f. Kiøbenhavn (Resol. 28 Mart.) at Daglønnen for Muur. og Tømmersvendene i Khavn i Apr. og Sept. 1822 ftal fastsættes til 5 We Solv dagligen, og at Arbeidstiden i disse Mans neder skal være fra kl. 6 om Morgenen til kl. 12 om Middagen, samt fra kl. I om Eftermiddagen til kl. 7 om Aftenen; men at derimod Daglannen i Maj., Jun., Jul. og Aug. 1822 Pal fastsættes til 5 Me 8 ß Selv om Dagen, og Arbeidstiden fra Kl. 5 til 11 om Formiddagen og fra kl. I til 8 om aftenen. [C. 2. p. 202]. p. 11. Gen. Postdirections Pl. (Resol. 27 Jul.) at den Tiid, i hvilken det ved pl. 16 febr. 1780. 3 § og Sr. 27 Jan. 1804. 39 S er tilladt Bønderne fra de for dem anvilste Holdepladse udenfor Khavns Verte og Kiøbenhavns Vognmænd uden Tilsigelse fra deres Hiem efter Accord at udleie Befordring til Land: eller Skovtoure, maa bestemmes til fra første Jun. til sidste Jul. ethvert Aar. p. 12. Cancellie Pl. (Resol. 12 Apr.) ang. Mes ster, og Svendestykkers Forfærdigelse for samtlige Guldsmedelaug i Danmark. [C. T. p. 228]. p. 13. Mesterstykket for Guldsmedelaugene i Dane mark skal for Eftertiden være at vælge mellem efters nævnte Pl. omGuldsmedes Mester- og Svendestykke. nævnte Arbeider: I Guld: 1) en Daase, 2) et faa: 26 Apr. faldet Diadem, 3) et Brystsmykke, 4) et Guldsignet med ottekantet indfattet Karniolsteen, samt dertil tillige enten et Par Ørenringe, en Brystnaal eller en King med indfattede Stene eller Perler, 5) en Halskjede bes sat med Stene eller Perler, samt Pretension og Laas, ligeledes med Stene eller Perter. J Sølv: 1) en Terrine, 2) en Kaffemaskine, 3) et Par Armstager, 4) et Par Lysestager med Drivning eller Gravering, 5) en Platmenage med Drivning eller Gravering, 6) en Kaffekande eller Theepotte, corpus udarbeidet af eet Stykke med dreven eller graveret Bordt. Svendestyk. Fet skal bestone af: i Guld: enten et Signet, en Uhr nogle, en Kapsel eller en Flacon; og i Sølv: enten en Sukkerskaal, Kalotffee, Kagesee eller og en Fiskefee; alt forfærdiget efter Tidens Smag og Brug. (t) Bekiendtg. fra Politiedirecteuren i Khn 27 Apr. (Rescr. til ham 19 Apr.) At den i Rescr. 31 Jan. og 8 Maj (befg. v. Pl. 6 Sebr. og 14 maj) 1816 fores skrevne Tidsfrist af 24 Timer til Anmeldelser, saavel af Husbonde som Tienestetyende, om sidstnævn tes forandring af Condition, maa ved de ordinaire Skiftetider forlænges til 6 Dage efter hver I Maj. og 1 Zov.; i hvilke Anmeldelserne free quarteerviis til vedkommende Politieassistenter i den Orden, som Politiedirecteuren ved Politie Placat maatte finde passende at bestemme (hvorhos tillige bestemmes, paa hvilke Dage Anmeldelserne ved Skiftetiden 1 Maj. 1822 fra hvert Qvatteer bør fee. Cfr. Bekg. 26 Oct. 1822). [C. T. p. 225]. Pat. Pl. om Erlæggelse af Incaminations Ge- 1 Maj. byhr og Betaling for Beskrivelsen, samt Brug af ftemplet Papiir i Sager, der ved Retterne afgiøres Rr 4 ved Pl. om Gebyhrer zc. ved Forlig, m. v. 1-4 §. I Maj. ved Sorlig, samt om et nyt Regulativ for Gebyhrer i private politiesager (*). [C. 2. p. 259]. Cancell. p. 14. Med Hensyn til Erlæggelsen af Gebyhr for Ret tens Sættelse og for Beskrivelser samt Brug af stempe let Papiir i Sager, som ved Retterne afgiores ved Sorlig, saa og med hensyn til Gebybrer i private Politiesager, har Kongen anordnet følgende: 1.) Ved samtlige Giesteretter udenfor Rigbenhavn bør, uag tet Sagen afgiores ved Forlig, erlægges Incamina. tionsgebyhr efter Sportelregl. 22 Mart. 1814, hvor imod det ved Spes og Giesteretten i Rigbenhavn sal, i denne Henseende, have sit Forblivende ved de hidtil gieldende Regler. 2.) For Beskrivelsen af de ved Retterne indgaaede Forlig, saavel i Riobenhavn, som paa andre Steder, skal betales Gebyhr efter bemeldte Sportelreglement. 3.) Til Udskrifter af dess lige Forlig skal bruges det samme stemplede papiir, som det der til andre udskrifter ved samme Setter er anordnet, men iøvrigt bliver der, med hensyn til de ved Retterne indgaarde Forlig, at forholde efter St. Pap. Sr. 25 Maj 1804. 15 §. 4.) Gebyh, rerne for private Politiesager udenfor Rigbenhavn stal herefter betales saaledes: a) for at modtage en Klage, og derefter udstæde forneden Indkaldelse, til Dommeren 32 ß Solv foruden anordnet Gebyhr til Vars selsmændene. b) ved Sagens Anhangiggiørelse, til Dommeren og til Skriveren (*) See C. Br. (1823 p.177). 32 F 4 32: hvile Pl. om Gebyhrer zc. ved Forlig, m. v. 4 §. hvilket Gebyhr erlægges, endskiont Sagen afgiøres ved Forlig. c) naar Vidner føres, til Dommeren for ethvert Vidne 24 B Solv I Rbd. d) for Dommen at afsige, ved Sagens Optagelse til Doms e) i friverløn, for hvert Ark, der gives beskreven • 24' Alt foruden den i Sportelreglementets 156 § befalede Forhøielses: Afgift. Dog bliver den særlige Bestemmelse, bemeldte Seglements 32 § indeholder om et nedsat Gebyhr i visse Politiesager, fremdeles i Kraft. I Maj. Cancellie. Pl. for Kiøbenhavn (Resol. 24 4 Maj. Apr.) ang. at en Deel ved Skidders Tinglæsning hidtil forlangte Attester for Fremtiden kunne bortfalde. [C. T. p. 243]. p. 16. Da en Deel af de ved Reglem. 5 Jun. 1771 og flere Anordninger paabudne Attester, som skulle fremlægges ved et Ofisdes Læsning i Khavn til Oplysning om, at de forskiellige occonomiske Afgifter, som hæfte paa Eiendommen, ere betalte, efter den ved Rescr. 31 Maj 1814 indførte forandrede Organisation af Stadens Skattevæsen, ere overflodige, har Kongen paa Cancelliets Forestilling, resolveret, at følgende af foranforte Attester saavelsom den hidtil for samme er lagte Betaling, for Fremtiden fan bortfalde: 1.) Attest fra Formanden for Modemesterne angaaende Menovationsskatten. 2.) fra Vægterinspecteuren, ang. at ingen Restance af Vægterskat hæfter paa Eiens 3.) fra Vandinspecteuren, eller nu dommen. betalt. Vandcommissionens Secretair, om at Bandskatten er 4.) fra Brolægningsvæsenets Secretair og Bogholder, at ingen Restance af Brolægningssentten Rr 5 hæfter Pl. om Attester v. Skieders Lasning. 4 Maj. hæfter paa Eiendommen. 5.) fra Secretairen ved Lygtevæsenet, at ingen Restance af Lygteskat finder Sted. 6.) fra Secretairen ved Brand Commis 7.) fra Stads Con fionen, ang. Spreiteskatten. ducteuren, at Indqvarteringeskatten er betalt. 8.) fra Rodemesteren og Lygtevæsenets Kasserer, om at den ved Rescr. 20 Mart. 1801 befalede Refusion for Bes lysningen er betalt (for Vesterbroe). 9.) ang. at Vegter fatten er svaret af Beboerne paa Vesterbroe ifølge Rescr. 7 Sept. 1813. 10.) fra Brand commissionens Kasserer og Rodemesterne, om at den befalede Refusion af de Udgifter, som medgaae aorligen til Brandvæsenets Indretning og Vedligeholdelse paa Broerne, er erlagt. Derimod skal der (foruden den Attest fra Qvarterets Rodemestere, som er paabuden i Regl. 5 Jun. 1771. VII Post lit. c., og hvilken for Fremtiden skal uden Betaling verificeres af Kamneriets Bogholder) fremdeles, ved Skisders Læsning i Khavn, fremlægges: a) Atteft fra Brandcommissionens Secres tair angaaende at de ved Brand Fr. 1 270v. 1805. 45 befalede Brandredskaber ere tilstede. b) Assu rance Police med paategnet Qvittering om at den nye Eier er indtegnet. c) Paategningen af Maalebrevet at ingen Forandring ved Grunden er foretaget. d) Qvittering for at Fattiges Penge af Kiebesummen er betalt, naar det ikke er Auctionsskiede. e) Qvittering for at pC. Afgiften af Kiøbesummen er betalt. f) Naar Jordskyld svares, da Artest om at denne er betalt. g) Dersom Eiendommen ligger ved nogen af Canalerne, Attest om at Bolværkspenge ere betalte. h) Attest om Bankhæftelses Renter; og forsaavidt i Særdeleshed Eiendomme paa Broerne angaaer, foruden de af ovennævnte Arrester, som, efter de gieldende Anordnin ger, der ere anvendelige: a) Jordskylds Attest fra Stas dens Pl. om Attester v. Skieders Læsning. dens Kamner. b) Attest om at Afgiften til Brands 4 Maj. forsikringen er betalt. c) Attest om at fra Stadens Side intet er at erindre imod Skiodets Læsning. Lige. ledes vil der og fremdeles være at forholde efter Pl. 30 Jun. 1815. 4 § med hensyn til den der nævnte Attest om, at ingen Nestance af Bidrag til Vandvæsenet paa Vesterbroe finder Sted. Cancellie Pl. (Resol. 24 Apr.), ang. et 7 Maj. Tilfælde, hvori fremdeles 5 pC. Rente maa tages af Seddelcapitaler. [C. E. p. 275]. p. 18. Ligesom det, med hensyn til de Capitaler, der ere under offentlig Bestyrelse eller offentligt Tilsyn, allerede ved Resol. 11 Apr. 1821 udtrykkelig er blee vet tilladt, i tilfælde af et Pants Afhændelse, hvori en saadan Capital indestaaer, at betinge sig 5 pCt. Rente af Eftermanden, saafremt den forrige Eiers Forskriv. ning lovligen lød paa saadan Rente, saaledes har og Kons gen, paa Cancelliets Forestilling, resolveret: At det og skal vare Private, der lovligen have betinget sig 5 pCt. i Rente af Seddelcapitaler, tilladt, naar disse Capitaler blive staaende i Pantet ved en nye Eiers Tils trædelse, i den nye Obligation, der af denne udste des, at betinge sig samme Rente 5 pCt. Cancellie: Pat, ang. Forbudet imod at sælge frems 7 Maj. med Cichoriekaffe, for Slesvig og Holsteen. p. 19. Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. Udførselstolden 7 Maj. af must, Liim og Liimlæder, samt Indførselstol. den af hvid og brun Ingefær. p. 20. Cancellie: Pl. (Resol. 1 Maj) at det, un 10 Maj. der en Mulet af 16 Rbdle Selv, skal forbydes alle og enhver i Danmark, at antænde Rapsædshalm paa Marken tidligere end l. 8 om morgenen, eller senere end l. 10 Formiddag. [C. . p. 2911. p. 21. Wende Bekiendtg. Befg. ang. Sorse Academie 1 §. 31 Maj. Bekiendtg. (fra Directionen f. Universit. og de lærde Skoler) for Danmark og Hertugdommene ang. Sorge Academie. p. 22. Gr. Efterat Kongen havde ladet Sig fra Di rect. f. Univ. og de lærde Skoler forelægge Indberetning og Forslage ang. det Soroefke Academie, har Han ved Resol. 9 Mart. 1821 (*) befalet, at den ved b debrand ødelagte Academiebygning igien skal opføres, og det i Corse forhen værende Underviisningsinstitut paa ny organiseres i en saadan gorm, som mere nare mer sig til det, Stiftelsen var under K. Christian IV, ba Stole og Academie stode hinanden ved siden. Ends videre har Han, deels ved bemeldte Resolution, deeld ved en senere af 26 2pr. 1822, fastsat blandt andre Hovedbestemmelser ogsaa denne: at med det fornyede Justituts Begyndelse ikke skal beroe, indtil Academiets Bygning med alle dertil hørende Indretninger er fuld. ført, og da nye fuldstændige Statuter kunne gives, men derimod den Deel af Planen, som angaaer Skolen og Skole Eleverne, endnu i indeværende Nar iværksættes i dertil anskaffede og indrettede Interimsleiligheder; og imidlertid er Directionen bemyndiget til at bekiendt giore, saavel hvad der vedkommer den begyndende Skoles Indretning, som det af den approberede Plan, der kan tiene til foreløbig Underretning om Institutets tilkom mende Form og dets Diemed i det hele, hvorfor herved bekiendtgiores: 1.) Sorse Academie skal være et Opdragelses In ftitut, der ikke alene som udmærket Skole giver Underviisning i de Fundamental Kundskaber, der forberede til academiske Studier, men ogsaa som Academie aabs net (+) See Colleg. Tidend. f. 1821 (p. 333). Befg. ang. Sorge Academie 1-4 §. ner dem, der have fuldendt deres Cursus i bemeldte 31 Maj. Stole, Adgang til, der paa Stedet at anvende det første War, efterat de have forlade Skoleundervisningen, paa at høre academiske Forelesninger over de philosophiske og philologiske Discipliner, som ved Universitetet i Kiøbenhavn ere foreskrevne for de fra de lærde Skoler die mitterede unge Studerende, forinden de gaae over til de egentlige Embedsstudier. 2.) Underviisningen ved Institutet i Sorse deler sig saaledes i tvende Hoveds grene: Stole Underviisning og den academiske; den begynder med den første og ender med den sidste; under den første anføres de Unge til de Kundskaber, der ellers udfordres for at kunne gaae over til Universitetsstudier eller efter udholdt Examen at indskrives blandt de acas demiske Borgere; under den anden begynder og forts sættes bet philosophiske og philologiske Cursus, der gaaer foran Studierne til Embedsexamen, hvorimod de til disse sidste hørende Forelesninger ber, som hidtil, alene holdes ved Universiteterne i Kiøbenhavn og i Kiel. 3.) De samme Sprog og Videnskaber, hvori der efter den nuværende Indretning gives Underviisning i de lærde Skoler i Danmark, skal ogsaa ved Sorse fole læres og øves, alene med den Undtagelse, at ingen offentlig Underviisning gives i Hebraisk, hvorimod destos mere Flid bør anvendes paa de levende Sprog: det tydske, franske og engelse, ligesom det latinske og græske Sprog bor dyrkes med den samme Flid som i de øvrige lærde Skoler. Af Sprog skal altsaa læres og øves: Dansk, Latin, Græsk, Tyds, Fransk, Engels; af Videnskaber Religion og Moral, Geographie, Bistos rie, Mathematik og Naturhistorie. Endvidere gives Underviisning i Gymnastik, Tegning, Musik. 4.) Ingen antages i Skolen, med mindre han ved sin Indtrædelse har fyldt det 1ode Aar, og i det mindste fan Bekg. ang. Sorse Academie 4.10 §. 31 Mej. fan læse dans og latins Tryk og Strift med Færdighed, samt skrive Modersmaalet uden betydelige orthographiste rere. Feil, og regne de fire Species. Ingen, som er over 18 Mar gammel, antages; heller ikke Mogen, som har betydelig Legemsfeil. Enhvers Plads i Skolen bestem mes, efter foregaaende Prøvelse, i forhold til hane Kundskaber og Fremgang. 5.) Ingen kan dimite teres fra Soree Skole til Academiet sammesteds, med mindre han a) har nydt Undervisning der i det mindste i de to sidste Aar, b) har fyldt det 17de Aar eller mangler fun nogle faa Maaneder i denne Alder. Forlader Nogen Academiets Skole uden sammesteds at have fuldendt sine Skolestudier, da meddeles ham alene et Vidnesbyrd om, hvorledes han har opført sig, og Hvad Fremgang han har giort. 6.) Modenhe den til at dimitteres fra Skolen afgiores af Director efter Overlæg med Skolens øvrige vedkommende La 7.) fra Sorge Stole dimitteres ikke til Khavns Universitet. Til Academiet i Sorge fan ikke dimitteres undtagen fra Skolen sammesteds. 8.) For dem, der dimitteres fra Skolen, afholdes aarlig ved Academiet en Examen artium i samme form som ved Khavns Universitet for dem, der dimitteres fra de lærde Skoler i Almindelighed, og iøvrigt efter de specielle Forskrifter, som nærmere ville blive givne. 9.) Alle fra Sorse Stole Dimitterede, som bestaae i denne Eramen, indskrives i Academiets Protocol som academiske Borgere, og, saaledes indskrevne, al de agtes og ansees lige med de academiske Borgere ved Universiteterne i Khavn og Kiel. 10.) De, som saaledes ere dimitterede fra Skole Underviisningen i Sorge, gaae over til at benytte de academiske Fores læsninger sammesteds. Disse Forelesninger skal være af lige Natur med dem, der holdes ved Khavns Ini Befg. ang. Sorse Academie 10: 13 §. paa lige Maade, og efter de spes Universitet for de fra Skolerne Dimitterede i det 31 Maj. første Aar efter Examen artium, nemlig sigtende til at meddele de unge Studerende de propedeutiske Kundskaber, der til fleersidig Uddannelse ere dem meest nødvendige, førend de begynde et specielt Em bedsstudium; de skal have til Gienstand den latinske og græske Philologie, theoretisk og practise Philosophie, Historie, Mathematik, Physik, Astronomie og Naturs historie, saavelsom ogsaa interessante Dele af den danske, tydske, franske og engelske Litteratur i Forbindelse med fortsat og udvidet Sprogøvelse. 11.) I disse Kundskabsfag maa Enhver, der agter ved Khavns Universitet at fortsætte sine Studier, som ved dette Universitet er anordnet, cielle Forskrifter, som vil blive givne, ved Academiet underkaste sig en offentlig Prove, hvilken da med Hen syn til Embedseramina og til academiske Borgeres Ret tigheder skal have samme Værd og Virkning, som den philologisk philosophiste Examen ved Khavns Universi tet. Saavel i denne, som i den forommeldte Examen artium, skal ogsaa Professorer ved Khavns Universitet deeltage paa den Maade, som nærmere vil blive bes ftemt. 12.) Læreanstalten bestyres umiddelbar af en Director, der forestaaer baade Academiet og Skolen. Forelæsninger ved Academiet holdes deels af ham, deels af befittede Lectorer. Saavel Direcs. tor som Lectorer undervise tillige i Skolens øverste Classe; i de øvrige gives Undervisning af Adjuncter. 13.) Stiftelsen giver, foruden Underviisning, ogsaa Bolig, Rost, vask, Oppasning m. v. til et vist Antal Elever, hvis Opdragelse indrettes og ordnes saas ledes, at de kan dannes til at vorde sunde, gode, forstandige, sædelige og ved udvortes Unstand sig anbefa lende unge Mennesker. Til den Ende al tilbørlig Ors E den Befg. ang. Sorse Academie 13-19§. 31 Maj. den og Disciplin indføres, og med uafbrudt Omhu og Flid overholdes efter de Forskrifter, som nærmere vil blive bestemte. 14.) Elevernes Antal stal i sin Zid, naar den nye Academiebygning er bleven opført, i det sieste være 64; men for det første, og saalange Interimsleiligheder maae benyttes, skal dette Antal være indskrænket til 30. 15.) Eleverne ere i Regel alle betalende. Deg skal nogle Gratistpladser være forbe holdne fornemmelig for Sonner af uformuende Embeds mænd, som tiene eller have tient Staten i vigtige og anseelige Poster. Forholdet mellem de Betalendes og Gratisternes Antal vil først bestemmes, naar det fulde Antal kan indtages. Imidlertid, og saalenge Intes rimsforanstaltningen finder Sted, sal af de ovenmeldte 30 Pladser for Elever de 22 være for Betaling, de 8 Fripladser. I samme Mellemtid skal de betalende Elever for Undervisning, samt for Bolig, Kost, Vask, Brænde, Lys og Opvartning, erlægge hver 200 Rödle rede Sølv aarlig. Gratisterne nyde det samme uden al Betaling. 16.) Ikke alene Adeliges og lige med Adelen Privilegeredes, men ogsaa andre Em bedsmænds og agtbare Borgeres Børn af god Op. dragelse skal have Adgang til at antages som Elever. 17.) Ingen Eleve maa have enten Hovmester eller Tiener med sig, men alle skal de stane under den almindelige Opsigt og Orden. 18.) Enhver Eleve skal til Academiet medbringe, og der selv vedligeholde af Linned, Senge: og Gang Klæder, Fodtøi m. m., det, som nærmere ved Reglement vil blive bestemt, og enhver især ved hans Antagelse tilkiendegivet. 19.) Ansøgninger ang. Elevers Antagelse, hvad enten som Betalende eller som Gratister, indsendes til Direce tionen for Universitetet og de lærde Skoler, der fores lægger Kongen Ansøgningerne om Gratistpladser til A allers Befg. ang. Sorge Academie 1924 §. 19.24 §. allerhøieste Bestemmelse. De, som ikke allerede have 31 Maj. melor sig, men endnu maatte ønske Antagelse til næste kommende I Oct., ville indsende deres Ansegninger inden neste Julii Maaneds Udgang. 20.) Foruden de egentlige Elever fan det ogsaa blive andre i Sorge Bye tilladt at tage Deel i Skoleunderviisningen imod Betaling, som ved de andre lærde Skoler. gieringer berom indsendes til Directionen. Ber 21.) De Elever, som efter fuldendt Cursus i Sorse Stole gaae over til Academiet, vedblive fremdeles som cas demister, mod Betaling eller gratis, at nyde Bolig, Kost, Vast og Oppasning m. v. t dertil anviste Locas ler, og da tillige at staae under Academiets Love. Here om vil i sin tid nærmere Anordning free, naar Ucades miet fan træde i Virksomhed. 22.) De, som, 3 uden at være Elever, have efter 20 § erholdt Underviisning i Sorge Skole, og derfra dimitteres, have lige Adgang og lige Forpligtelse med hine til at benytte Forelæsningerne ved Academiet, og der at underkaste fis philologift philosophis Eramen, med lige Virkning t Henseende til deres Rettigheder som academiske Bors gere. De staae ogsaa imidlertid under Academiets Ops fyn og Love, men maae selv sørge for Soft og Logis i Byen 23.) Sorse Skole træder i virksome hed med den 1 Oct. 1822; ben academiske Unders viisning vil tage sin Begyndelse, naar Dimission for fte Gang er skeet fra Stolen. 24.) Prøven med de lever, som Plads maatte blive tilstaaet, vil be gynde den 26 Sept. 18:2, til hvilken tid de altsaa maae være tilstede i Sorse, hvor de have at melde sig Hos Academiets Director med Dobeattest og andre dent vedkommende Oplysninger. Dersom Nogen befindes ikke at have den Alder, de Forkundskaber og de Egen skaber, som i det Foregaaende ommeldes, antages ban ikke. nel A Bekg. ang. Sorve Academie 24 §. 31 Maj. ikke. Ligeledes, dersom Mogen, som er antagen, bes findes i Løbet af Skoletiden ikke at have Naturgaver til Studering, eller ikke, Formaninger og Advarseler uagtet, at vise den Flid og Sædelighed, som udfordres, da paalægges det hans Forældre eller Værge at tage ham ud af Skolen, paa det han ikke, sig til Unytte, skal optage Plads for en anden dueligere og sædeligere. 4 Jun. Cancellie-Pl. for Danmark ang. Afdragsrettens fuldkomne Ophævelse imellem Danmark og Preussen. p. 28. Gr. Efterat . M. Kongen af Danmark og H. M. Kongen af Preussen ere komne overeens om gjensidigen at ophæve alle Afdrag og Bortflytnings Afgifter, saaledes som dette allerede er bestemt ved den 18 Art. af den Tydske forbunds: Act 8 Jun. 1815 og ved den Tydske forbunds: Forsamlings Beslut. ning 23 Jun. 1817 med hensyn til Hertugd. Holsteen og Lauenborg, og de Kgl. Preussiske til det Tydske Fors bund hørende Lande, er under 3 Maj 1822 derom udstædt en Declaration, hvis Bestemmelser herved be fiendtgiøres til Efterretning og behørig Jagttagelse: 1.) Ved Formues Udførsel fra Danmark og Slesvig til samtlige Preussiske Stater i Alminde lighed, eller fra Holsteen og Lauenborg til de til det tydske Forbund ikke henhørende Preussiske Lande, sans velsom fra samtlige Preussiske Stater i Almindelighed til Danmark og Slesvig, eller fra de til det tydske Forbund ikke henhørende Preussiske Lande til Holsteen og Lauenborg, hvad enten saadan udførsel skeer fors medelst Udvandring, Arv, Legat, Medgift, Gave eller paa anden Maade, skal intet Afdrag (gabella hereditaria) eller Bortflytnings Afgift (census emigrationis) erlægges; de almindelige Afgifter alene unds tagne, Pl. om Afdragsrettens Ophævelse 1:4§. tagne, som ere forbundne med et Arvefald, Legat, 4 Jun. Salg o. s. v., og som uden Forstiel om Formuen bliver i eller udføres af Landet, og om den nye Besidder er Indfødt eller Fremmed, hidtil have maattet være at erlægge i de Danske og Preussiske Stater, f. Er. Skat paa Arv, Stempelafgifter, Toldafgifter og deslige. 2.) Den foran bestemte frie Udførsel skal strække sig saa. vel til det Afdrag og den Bortflytnings Afgift, som ind. flyderi Landsherrens Kasse, som til det Afdrag og den Bortflytnings-Afgift, som ellers maatte tilflyde Indivi. der, Communer eller offentlige Stiftelser. 3.) Bestemmelserne i 1 og 2 SS strække sig til alle i dette Dies blik anhængige, saavelsom til alle fremtidige Tilfælde. 4.) Den i 1, 2 og 3 §§ bestemte frie Udførselsret skal kun være anvendelig paa formue. Som Følge heraf blive, uagtet denne Overeenskomst, de Danske og Preussiske Love i Kraft, som angaae den Udvandrendes Person, hans personlige Pligter og hans Forpligtelse til Krigs. tieneste. I denne Henseende skal ogsaa for Fremtiden begge Regieringer, som have afslutter denne Forening, ikke indskrænkes i Lovbestemmelser i de respective Lande med Hensyn til de Udvandrendes Forpligtelser til Krigs. tieneste og deres personlige Pligter. Pl., hvorefter der i Provindsial Tugthu 5 Jun. sene skal gjøres Forskjel mellem forbedringshuus- Sanger og egentlige Tugthuus Sanger. Cancell. p. 30. Gr. Ligesom Børnehuset paa Christianshavn allerede for mere end 30 Aar siden blev indrettet saas ledes, at de uærlige og alle paa livstid inddømte For brydere bleve adskilte fra de mindre, sem blot til Reva selse og Forbedring bleve indsatte, og Stiftelsen saas ledes forvandlet til tvende, under særskilte Navne af Khavns Tugthuns og Khavns Forbedringshuus, on hvilken Indretning der, under 15 Jan. 1790, freete offent Pl. om Provindstal - Tugthusene. 5 Jun. offentlig Kundgiørelse, saaledes har det og længe været tilsigtet, at en lignende Afsondring af de grovere og de mindre grove Forbrydere fulde indføres i de Pros vindser, hvorfra Hendommelse til Khavns Forbedringss huus ikke, efter Anordningerne, kan finde Sted. Ogs faa ere adfillige Foranstaltninger trufne, som føre til dette Hiemeed, og deriblandt den, at Livsfanger i de fleste Tilfælde bendommes til Khavns Tugthuus. Imide lertid have Omstændighederne hidtil lagt Hindringer i Veien for at give de i Provindserne værende Tugtbuse den paatenkte Indretning, og det har heller ikke endnu været giørligt, i alle Tilfælde og for alle Provindser, at indskrænke disse Stiftelser til de Fanger, som efter de Regler, der foreftrives i Pl. 15 Jan. 1790, hen høre til Forbedringshuset. Men, da Kongen dog fin der, at Straffens Benævnelse som Tugthuusarbeide, uagtet Forbryderen, efter forommeldte Regler, alene har gjort sig fyldig til Forbedringshuns Arbeide, kan foraarfage, at samme, med hensyn til dens Indflydelse paa den offentlige Mening, faner flere følger for den Pangieldende end dem, der ere forbundne med Hen dømmelse til Forbedringshuset, saa har Han, for at udjevne denne Ulighed, besluttet, ligesom og herved befalet følgende: De Forbrydere, som, uden at have mistet deres Ære, ere paa en vis Tid hensatte til et af Tugthusene i Provindserne, sal betragtes som Fors bedringshuusfanger, og, saavidt Omstændighederne tils lade det, afsondres fra de grovere Forbrydere; ligesom og de, der for Fremtiden, uden at være gjorte uar. lige eller at have forbrudt deres Frihed for Livstid, findes skyldige til Hensettelse i en af bemeldte Strafes anstalter, hvilke alle skal benævnes Tugt og Forbes dringshuse, bor dømmes til, som forbedringshuus; fanger, Pl. om Provindfal- Zugthusene. fanger, at arbeide sammesteds. Jovrigt har denne 5 Jun. Bestemmelse ingen Indflydelse paa de Tilfælde, hvor den Paagieldende findes at have forstyldt Fæstnings- eller Rasphuusarbeide.. Cancellies Pat., indeholdende nogle nærmere Be 11 Jun. stemmelser i den ved Pat. 1 Dec. 1820 bekiendtgiorte Taxt for de Gotgjørelfer der tilkomme Læger og Chis rurger, f. Slesvig og Holfteen. p. 32. Cancellie Pat., horved det forbydes Amtsses 14 Jun. cretairerne at paatage sig Forretninger som Advocater eller Notarier, f. Slesvig og Holsteen. p. 34. 100 Pl. f. Slesvig og Holsteen, ang. Ophævelse af 14 Jun. Udførselstolden for Ulds, hors, Hampe og Blaars Garn. p. 35. Pl. ang. Afskaffelse af de ved Auctioner 19 Jun. over faste Eiendomme brugelige Omvurderinger (*). [C. 2. p. 341]. Cancell. p. 36. Gr. Da Kongen har fundet, at de gjentagne Omvurderinger over faste Eiendomme, som Sr. 19 Dec. 1693. 3 § deels udtrykkelig har hiemlet, deels, formedelst en deraf paa adskillige Steder antagen anaa logist Anvendelse, har foranlediget ved Auctioner over deslige Eiendomme, ikke svare til deres Hensigt, men derimod foraarsage endeel misbrug samt Ophold og uds gifte, faa har Han besluttet heri at giøre en saadan Forandring, som Han, efter samtlige Paagieldendes Tarv, har fundet tienlig. Følgende er derfor anorbs net og fastsat: 1.) Det skal for Fremtiden ikke være nødven digt, naar den Sum, hvortil en Eiendom er vurderet, ei fan udbringes ved Auction, da at foranstalte en Om vurdering til Regel for en nye Auction; men naar 6 3 (*) Gee C. Br. 17 Oct. 18:2 (p. 687). en Pl. om Afskaff. af Omvurderinger 1-3 §. P 19 Jun. en Eiendom paa lovlig Maade 3die Gang er sat til Auction, bør den ordentligviis sælges for det hoieste Bud, der er skeet, hvad enten Vurderings Summen opnaaes eller ikke. 2.) Dog skal det i sidstnævnte Tilfælde staae til enhver Vedkommende, naar han strap paa Auctionsstedet erklærer saadant, at forlange endnu en 4de Auction, imod at han selv betaler de deraf flydende Omkostninger, forsaavidt disse ikke maatte blive dækkede ved et større Bud, som ved den nye Auc tion erholdes, men ved denne 4de Auction ber Eien dommen absolut bortsælges, uden Hensyn til hvad Bud der ved samme erholdes, med mindre alle Vedkommende ere enige i, at flere Auctioner forsøges, hvilken Enig hed ogsaa antages, naar en enkelt Vedkommende frem sætter saadan Begiæring og ingen af de øvrige derimod gior nogen Indsigelse. 3.) Dog skal denne An ordning først træde i Kraft paa ethvert Sted 8 Uger efter dens lovlige Rundgiørelse sammesteds, saa at der, ved alle inden denne Tide Forløb forefaldne Auc tiener, bliver at forholde efter de hidtil gieldende Reg ler, uden Hensyn til denne Anordning, forsaavidt same me er afvigende fra disse Regler. 19 Jun, 20 Jun. Pl. f. Danmark, at Kongen, til Lettelse for Skibsfarten, har forlænget den, senest ved Pl. 14 Jun, 1820, bevilgede Tedsættelse i Afgiften efter Fr. 13 Mart. 1812 af Skibe over 10 Commerce.Les sters Drægtigbed, som af Kgl. Undersaatter fiøbes fra Udlandet for at sættes i Fart under dansk Flag, til endvidere at giælde i 2 Aar, fra 1 Apr. 1822 at regne. Gen. Toldkammer og Commerce - Coll. p. 38. Cancellie: Pl., at Qvartals. Coursen for Jul., Aug. og Sept. Maaneder 1822 er bestemt lige med den for indeværende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbdir Solv, saa At Pl. om Qvartals - Coursen. at 1 Rbdlr Solv i alle foranførte Tilfælde kan betales 20 Jun. med 1 dibdir 24 ß i Rigebanksedler og Tegn. p. 39. B Raadstue-Pl. om Capten paa Lammekigd. p. 108. 21 Jun. R. Kammer Pl. (Resol. 19 Jun.) ang. Repars 22 Jun. tition af de af den Kgl. Kasse til Arbeide paa de nye Hovedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forskudsviis udbetalte Bekostninger for Aaret 1821. (Efter Afdrag af hvad de, i Følge Pl. 28 Apr. 1821, indkomne Bidrag til den almin delige Weikasse have udgiort mere, end den af den Kgl. Kasse til Arbeide paa Hovedlandeveiene i Danmark, med videre, indtil udgangen af 1820, foreffudte Bekost nings Sum, saavelsom efter Afdrag deels af bemeldte Veifasses i 1821 hafte tilfældige Indtægter, deels af Rentebeløbet for et Aar indtil 31 Dec. 1821 af den ved pl. 31 Dec. 1813 udskrevne, og i den Kgl. Kasse indbetalte, Fond, har den, for Veis og Broe Arbeide og til øvrige derhen hørende udgifter, af den Kgl. Kasse for 1821 foreskudte Sum i alt beløbet 17,660 Rbd. 70 St. Sølv. Til at erstatte samme bliver, i Overeensstemmelse med Fr. 13 Dec. 1793. 66 §, og pl. 30 70v. 1804, det med Jul. Qvartals Skatter 1822 udredende Bidrag til det egentlige Veiarbeide 12 Abski. og til Broers og Steenslusers nye Anlæg 9 Riffl. Sølv pr Tde for det, efter de i Vei: Frs 30 og 31 foreskrevne Regler, hoiest ansatte Hartkorn; for det andet i forhold dertil) p. 40. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 21 Jun.) at 25 Jun. Vognmandstaxten f. Dmk for Jul., Aug. og Sept. 1822 vedbliver uforandret (saaledes som den var bes stemt f. Qvartalet Apr. Jun. (*); see Pl. 22 Sept. 1821) Khn 4to. 3 $4 Naad. (*) Bor Qvartalet Apr. Jun. udkom, formedel Kongens Sygdom, ingen Placat; men Carten bles be28 Jun. 2 Jul, 3 Jul. 3 Jul. Pl. om Bager Zarten. Raadstue Pl. om Bager Capten. p. 109. Cancellie Pl. (Resol. 26 Jun.) at de ordinaire Rettens Bettente i de Tilfælde, hvor de, of nogensomhelst Grund, maae vige deres Sæde, ikke bør være berettigede til at fordre Gebyhrev for de Retshandlinger, som de constituerede Embedsmænd, i deres Sted, udføre. [C. T. p. 401]. p. 43. jobenhavn, Cancellie Pl. (Resol. 31 Maj.) at ligesom det allerede forhen har været bevilget for at de disponible Summer i Sedler, som tilhøre Sterv eller Concursboer, maae modtages og for. rentes i den gl. Kasse, saaledes er nu Directionen for Statsgielden og den synkende Fond bleven bemyndiget til ogsaa fra andre Skifteforvaltere, vare sig ordentlige eller overordentlige, at modtage de Summer i Sedler, som indkomme til Sterv og Concursboer, hvorhos det er bestemt, at Obligationerne, saavel i som udenfor Khavn, skal lyde paa 31 pro Cent aarlig Rente, og paa Tilbagebetaling til de sædvanlige Ter miner efter Aars Opsigelse fra enten af Siderne. I øvrigt er der foiet den foranstaltning, at Pens gene fan, saaledes som med Hensyn til Umyndiges Penge allerede finder Sted, indbetales i nærmeste Amtstue, imod hvis Qvittering Obligation fan faars hos bemeldte Direction. (See Pl. 3 Dec. 1822). p. 44. Pl. ang. Forandring i Fr. 2 Nov. 1798. [C. T. p. 397]. Cancell. p. 45. Gr. Da den ved Sr. 2 17ov. 1798 tilsigtede Betryggelse for Umyndige, der veb underordnede Reta ter ere fundne styldige til legemlig Straf, kan opnaats derved, at Omsorgen for disses Tarv i saa Henseende overs fremt ved Circul., til Opiynsmændene ved Befors dringsvæsenet, 23 Mart. 1822 paa forventende Kgl. Approbation, som paafulgte d. 12 pr. 1822. Pl. om Domme over Umyndige 1-3 §. overlades til vedkommende Øvrighedspersoner, isteden 3 Jul. for at Dommene, efter Frs Forskrift, inden de maae fuldbyrdes, skulde indsendes til Cancelliet, hvilket paa de mere fraliggende Steder foraarsager Ophold og Fore længelse af den Domfaldtes Arrest, saa bliver følgende anordnet og fastsat: 1.) Den ved Fr. 2 LZov. 1798 paabudne Inds sendelse til Cancelliet af Domme, som i criminelle Sager overgaae Personer under 18 Xar, skal for Frem tiden bortfalde. 2.) Derimod stal vedkommende Øvrighed, som det ellers tilfalder at bedømme, om en Jußitssag, uagtet det ei af den Paagieldende begiæres, bor indstævnes til hoiere Ret, ogsaa være bemyndiget til at afgiøre dette i Zilfælde, hvor den Domfaldte er under fornævnte Alder, ved hvilken Afgisrelse den i Særdeleshed haver paa det noieste at undersøge, om dera med hensyn til den Paagieldendes Tarv, maatte være nogen Grund til Appel, og i saa Fald, uagtet baade den Umyndige selv og dennes Forældre eller Værge ers flare dem tilfredse med Dommen, foranstalte der Fors nødne til sammes Indankning. 3.) Jovrigt føls ger det af sig selv, at Øvrigheden ogsaa, hvor der af andre Narsager er Anledning til Appel i Overeenge stemmelse med Lov og Anordninger, haver at indanke Dommen, ligesaavel naar den Domfældte er under 18 War, som naar han har opnaaet denne Alder. Pl. ang. en Eftergivelse i den ved Sr. 9 Jul. 3 Jul. 1813 consoliderede Skat af Besiddelse, Nytte og Brug, for Slesvig og Holsteen, f. 1822. p. 47. Fr. ang. de offentlige Indkaldelser, der 5 Jul. i visse Tilfælde skal udstedes til Arvinger. 413]. Cancell, p. 48. [C. 2. P. Gr. For at have den Menings Forstiellighed, der finder Sted med hensyn til Maaden, hvorpaa der Skal forholdes med de offentlige Indkaldelser, som i visse 845 Til Fr. om Arvingers Indkaldelse 1:3 §. 5 Jul. Tilfælde skal udstedes til Arvinger, har Kongen befalet følgende: II Jul. 19 Jul. 1.) Proclamata og Indkaldelser, som i Boer udstedes til Creditorer, skal, naar ogsaa Indkaldelse til Arvinger er nødvendig, tillige indholde det fornødne Varsel til disse. 2.) Hvor intet Varsel er at give til Creditorer, men dog offentlig Indkaldelse til Arvinger er nødvendig, bør denne indrykkes i den danske Statstidende og vedkommende Provindsial Avis, naar den Sum, der er at dele, udgiør mere, end 100 Nbdlr Sølv. Overstiger den 1000 Rbdir Selv, bør Kundgiørelsen tillige fee i Altona Mercur; derimod bortfalder al Befiendtgiørelse, naar Summen er 100 Rbdlr Sølv eller derunder. I slige smaae Boer bliver ber, hvor Oplysning om Arvingerne og disses Opholds steder mangler, at oppebie Aar og Dag fra den Tid, Skiftebehandlingen begyndte, hvorefter der bliver at forholde paa samme Maade som i de større Boer, hvor Indkaldelsen er udløbet. 3.) I Boer, hvor sær skilt Indkaldelse til Arvinger behøves, bliver Gebyhret herfor at beregne i Overeensstemmelse med Sportel Negl. 22 Mart. 1814. 90 §; hvorimod der ikke, fordi baade Creditorer og Arvinger indvarsles ved een Indkaldelse, maa tages mere, end enkelt Gebyhr efter bemeldte § i Sportel Reglementet. Cancellie Pat. ang. de i Slesvig og Holsteen an fatte Skovfogders Værneting. p. 49. Fr. om en extraordinair Korn. Leverance af Ager og Engs Hartkorn i Danmark. p. 50. Gr. Da det ansees efter Tids : Omstændighederne fremdeles at kunne være til Lettelse for Landboerne, at dem gives Leilighed til at yde en Deel af deres Korn varer til Afdrag paa deres Skatter, saa har Kongen (ligesom for ethvert af de tvende fiestafvigte Aar er i lige Fr. om Extra Leverance af Kornvarer 1-2 §. lige Henseende bleven udskreven en extraordinaire Korns 19 Jul. Leverance) ogsaa besluttet for Aaret at udskrive en Korn: Leverance af Naer og Engs Hartkorn i Danmark, en bestemt Betaling, der kan liquideres i imod Skatterne. 2.) Da 1.) Af hver Tønde privilegeret Ager og Engs Hartkorn i Danmark kal leveres 4 Sfiepper Rug og 4. Skiepper Byg, og af hver Tønde uprivilegeret Ager og Engs Hartkorn 6 Sfp. Rug og 6 Sfp. Bng. Dog stal paa Bornholm ikkun leveres 2 Sfp. Rug og 2 @fp. Byg af hver Tønde Hartkorn. denne Udskrivning skeer alene til Lettelse for Yderne, saa skal det være disse tilladt, forsaavidt de ønske det, at frasige sig Leverancen, naar Frasigelsen skeer af en Godseier for et samlet Gods, eller af enhver anden Skatteyder, der directe betaler Skatter til Amtstuen, og Frasigelsen derhos inden næstkommende Septembers Udgang anmeldes til vedkommende Amtmand, som ders efter giver Amtstuen den i saa Henseende fornødne Ordre og uopholdeligen, saasnart bemeldte Maaned er forleben, indsender Anmeldelserne til Rentekammeret. aa skal det og, under lige Betingelse, som nysnævnte, i Henseende til Anmeldelse for vedkommende Amtmand, være dem af fornævnte dere, som ønske det, tilladt at levere enten Rug i Stedet for det udskrevne Byg, fieppe for Stieppe, eller vede i Stedet for det udskrevne Rug og Byg, ligeledes Skieppe for Skieppe. Men efter næstkommende Septembers Udgang bliver hverken nogen Frasigelse af Leverancen modtagen, eller Ydelse af Rug i Stedet for Byg, eller af Hvede i Stee det for Rug og Byg, tilladt, saa at altsaa Vedkoma mende, fra hvilke ingen slig Frasigelse, og heller ikke nogen Anmeldelse om den ommeldte Forandring i Leves rançen er skeet til Amtmanden inden næstkommende I Oct., Fr. om Extra Leverance af Kornvarer 2.4 §. 19 Jul. Oct., antages at ville yde Leverancen aldeles i Overs eensstemmelse med foregaaende I §. Og kan de ders efter ikke vente nogen Fritagelse derfor eller Forandring deri, ligesom det i øvrigt, endog inden ovenmeldte Tids Forløb, ikke tillades nogen at levere Byg i Stedet for Rug. 3.) Kornvarerne skal være gode, sunde og dygtige. De bor derhos være vel rensede saaledes, at de ere frie for Ukrudsfrøe og al anden Ureenlighed; ligesom de i det hele bør være af den Beskaffenhed, at de for forsvarlige Kiøbmandsvarer fan passere. Desa uden bør Rugen være vel torret. Den Vægt, som Kornvarerne skal have, for at kunne modtages, besteme mes til 11 2pd 12 Pe pr Tønde Sug, 10 kpd 8 Po pr Zde Byg og 13 Lpd 6 Po pr Toe Hvede. Og leves res Kornvarerne overalt med lest og strøget Maal, samt uden noget Opmaal, hvad enten Maalingen skeer med heel eller halv Tønde, Stieppe eller Fierdingkat. 4.) For de Kornvarer, som virkeligen leveres, tilstaaes Yderne følgende Betaling: for hver Tde Rug, som veier 12 Lpd eller derover, dog under 12 kpd 2 Pd, 4 Rbd. 16 Stil. Sedler og Tegn; for hver de Byg, som veier 10 pd 14 Pd eller derover, dog under fulde 11 Lpd, 2 Rbd. 80 Stil. Sedler og Tegn; for hver Tde Hvede, som veier 13 Spd 6 Pd eller ders over, dog under 13 Lpd & Pd, 6 Sibd. Sedler; for hver 2 Pd, som Stugen, Bygget eller Hveden veier mere, end respective 12 Epb, 10 2pb 14 Po og 13 Lpd 6 Po pr Ede, gotgiores desuden for Sugen 8 Rbil., for Bygget 6 Roskil. og for Hveden 10 Roskil. Tegn, deg saaledes, at Gotgisrelsen ikkun tilstaaes for hver 2 Po Overvægt, og derimod ikke for hvad Vege ten udgiør mindre eller mere, naar den ei lader sig dele med 2; for hver Ede Rug, som veier under 12 Lpd, men dog i det mindste 11 kpd 12 Pd, 3 Rbd. 64 @fil. Fr. om Extra Leverance af Kornvarer 4-5 §. Stil. Sedler og Tegn; M for hver Ede Byg, som veier 19 Jul. under 10 pd 14 Pd, men dog i det mindste 10 2pd 8 Pd, 2 Rbd. 48 Stil. Sedler og Tegn. Og bliver Betalingen at gotgiøre derne ved Liquidation i de Kgl. Skatter saaledes, at, naar Yderne have paadraget sig Restancer af de Kgl. Skatter, skeer Liquidationen i de ældste af disse Restancer, men at, forsaavidt hos dem ingen Skatte Sestancer udestaae, eller og deres fatte Reftancer ikke ere tilstrækkelige til Liquidatios nen, bør denne fee i de Skatter, som forfalde til Bes taling nærmest, efterat Kornvarerne ere afleverede. 5.) Forsaavidt Yderne ikke, i Overeensstemmelse med den dem i 2 § givne Tilladelse, frasige sig Leverancen, skal Kornvarerne af dem holdes fra næstkommende I Oct. i Beredskab til Aflevering, naar det af vedkoms mende Oppebørselsbetiente, i Følge de Ordrer, som dem derom tillægges, maatte paafordres. Derhos blive Yderne, hvad enten Leverancen Ecer for privilegeret eller uprivilegeret Hartkorn, pligtige til, uden videre Gorgiørelse, end den i 4 S bestemte Betaling, at bea sørge, enhver for sin Deel, Kornvarerne henførte til de under Oppeborsels Districtet henhørende Magaziner eller det Sted i Oppeborsels. Districtet, som af bes meldte Bettente anvises dem. Ligesaa skal ogsaa derne være pligtige til, naar forlanges, at besorge, enhver for sin Deel, Kornvarerne transporterede udenfor Oppeborsels, Districtet, imod at dem da gotgiøres 8 bil. Tegn pr de Rug og 6 Rofil. Tegn pr de Bng for hver Wiil, som Transporten fleer udenfor Oppeborsels Districtets Grændser. Dog skal det være vedkommende Skatteydere, naar derom fra dem inden næste Sept. Maaneds Udgang skeer Anmeldelse til Mens tekammeret, tilladt at giøre Leverancen i Rigbenhavn, under Vilkaar: at Leverancen maa være skeet, 4 inden Fr. om Extra Leverance af Kornvarer 5.6 §. 19 Jul. inden Seefarten i indeværende Aar standser, og at dem derimod, forsaavidt de ikke ere i det Tilfælde, at Leverancen, i Følge forestaaende Bestemmelser, funde bave været fordret at ydes af dem i fornævnte Stad, gives en saadan billig Gotgiørelse for Fragten, foin Rentekam meret i hvert enkelt Tilfælde efter Omstændighederne bes stemmer. Denne Gorgiorelse, saavelsom den ovenans førte Gotgiørelse for Transporter udenfor Oppeborsels Districterne, liqvideres i de Kgl. Skatter paa samme Maade, som Betalingen for Kornvarerne efter 4 §. I øvrigt skeer Leverancen uden udgift for Yderne til Magazinleie eller andre Omkostninger. 6.) Naar nogen Yder, der ikke, efter Frasigelse paa den tilladte Maade, er fri for Leverancen, maatte, efter betimelig Tilfigelse, udeblive med samme paa bestemt Tid eller Sted, blis ver Leverancen strap at foranstalte anskaffet enten ved Licitation, eller, ifald Tiden ikke tillader saadant, da underhaanden, hvorefter det, som Bekostningen paa denne Anskaffelse beløber mere, end den i 4 bestemte S Betaling, bliver uden Ophold hos Yderne at indtrave, og i fornødent Fald ved de for Skatters Betaling an ordnede Tvangsmidler at inddrive. 21 Jul. Pl. f. Slesvig og Holfteen ang. Ophævelsen af Forbudet mod Brugen af Færgen i Süderstapel. p. 54. 23 Jul. 24 Jul. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Forhsielsen af Indførselstolden af Ralk. p. 55. Fr. ang. Indskjærpelse og nærmere Be stemmelse af L. 3:19:8 m. m. (*) [C. I. p. 493]. Cancell. p. 56. Gr. Saavel med hensyn til at forebygge Loss giængerie og de dermed for den almindelige Sikkerhed forbundne skadelige Følger, som og for at sætte Ved som: (*) See C. Br. (1822 p. 714) og 30 Nov. 1822 (p. 755) Fr. ang. 2. 319. 8. 1-2 §. kommende i Stand til, uden Ophold eller Vanftelig. 24 Jul. hed, at tilveiebringe det fornødne Beviis om det Sted, hvor en Person, i Tilfælde af Trang til hielp af Sat tigvæsenet, hører hjemme, har Kongen anseet det særs deles vigtigt, at der note holdes over Lovens Forskrift i 3-19-8, hvor det bestemmes, at "naar nogen Fremmed til Sognene ankommer, skal Bønderne strap give Præsten det tilkiende, som deres Pas og Beviis, de medbringe, skal læse, og dem overhøre, og dersom nos gen Mistanke kunde være, da Præsten det for Herskas bet, eller hans Fuldmægtig, angive; Og sal Præs sterne flittig antegne deres Navne og Fødested, som sig i deres Sogne opholde, være sig Inderster, Tjenestekarle og Drenge, eller Losgiengere, at man hos den nem herom, naar behøves, kan have fuldkommen Ef terretning." Derhos har Kongen fundet, at dette Lovsted, i enkelte Dele, kan behove nærmere Bestemmelse, og at dette ligeledes er tilfældet med nogle andre i nøie Forbindelse dermed staaende Forskrifter. Han vil ders for, ved at indskiærpe fornævnte Lovens Bud, endvis dere have fastsat og anordnet følgende: 1.) Naar nogen fremmed ankommer til et Sogn paa Landet, og der opholder sig flere Nætter, skal det, saafremt denne ikke er en bekjendt aldeles umis tænkelig Person, i Overeensstemmelse med D. L. 3- 19-8 paaligge den, som tager ham til Huse, derom at giøre Anmeldelse til Sognepræsten inden 24 Timer og forevise denne Persons Pas og Besteed. Præsten haver da at undersøge samme, og, hvis Omstændighe derne kræve det, nærmere at afbore Personen, og saas fremt noget mistænkeligt findes, bar han give det tils fiende for Sognefogden, der uopholdeligen haver at fremstille den Paagieldende for Stedets Politiemester. 2.) Naar nogen tager fast Tieneste eller stadigt Op. hold Fr. ang. 2. 3-19-8. 214 §. 24 Jul. hold i et fremmed Sogn, et det, under alle Om stændigheder, Pligt saavel for denne selv, som for den, der tager ham i Tjeneste eller tilsteder ham Ophold hos sig, at sørge for, at der inden 4 Dage derom gjøres Anmeldelse for Prasten, der nsie haver at undersøge hans Pas eller andre lovlige Beviteligheder og paateg ner samme, naar Anmeldelsen er skeet; ligesom og bet evrige ovenbestemte vil finde Anvendelse, saafremt Pere fonen er mistænkelig. 3.) Overtrædelse af denne Adns 1 og 2 § straffes med Boder til Districtets Fate tigvesen fra 1 til 10 Rbble Solv, med mindre Fore seelsen, efter de dermed forbundne Omstændigheder, ho rer under en Lovbestemmelse, som medfører større Straf, dog at den i 2. 3-19-21, for at huse og hele Loss giængere, fastsatte Fastes Forbrydelse bortfalder, og at Overtrædelse af samme Capitels 7de Art., Almine delighed, kun straffes med Boder, som ovennævnt. Imidlertid bliver denne Artikel ved Magt forsaavide den forbyder Sæstere at tage Inderster til Huse, uden Tilladelse af Husbonden eller hans Fuldmægtig, og for reskriver, hvad denne har at paasee ved slig Tilladelses Meddelelse, ligesom og Fasteren fan sagsøges til festes Forbrydelse, naar han, efter at det af hans Husbonde eller dennes Fuldmægtig er ham paalagt, inden en vid passende Tid at stille sig ved en Inderste, modtvilligen fidder denne i Loven hjemlede Befaling overhorig. 4.) Den ved 4 § i Sr. 25 Mart. 1791 befalede Indbe retning bør, under en ulet ligeledes til Fattige væsenet efter Omstændighederne fra 2 til 20 Rbble Solv, hvilken Henseende den længere eller fortere Tid, Præsten staaer tilbage, bor komme i Betragtningafgives til bestemt Tid, og det, hvad enten der findes Losgiangere i Sognet eller ikke, da det i sidste tilfælde - bør Fr. ang. 2. 3:19 8. 4-6 §. bør indberettes, at der ingen findes (*). Præsten bør 24 Jul. derhos tillige indberette, om der findes nogen i Sognet, em hvem der er Anledning til Mistanke, samt, om der sammesteds maatte findes nogen, som, skiønt uden at være egentlig Losgiænger, dog ikke paa aldeles lovlig Maade ernærer sig. Desforuden bør Sognefogderne flittigen eftersøge, om der findes ubekiendte og pasløse Fremmede eller Losgiengere i Sognet, og have vaagent Die med, om nogen i Sognet paa ulovlig eller utilbørs lig Maade ernærer sig, hvorom der strap bør giøres Uns meldelse for Politiemesteren, ligesom de i første Tils fælde strap bør foranstalte den Paasieldende paagreben. 5.) Enhver til en Rigbfted ankommende fremmed og ubekiendt Person, som agter nogen Nat at opholde sig sammesteds, sal anmelde sig for Byens Politiemes ster, der har at undersøge hans Passer og Beviislighe der; dog undtages herfra de Neisende, som indlogere sig paa de offentlige Giestgiversteder, om hvilke, naar de ifte opholde sig længere end een Nat, saadan Anmels delse er ufornøden, saafremt Gießtgiveren ikke finder deslige Reisende mistænkelige, men han i saa Hens seende vil stage til Ansvar. Saavel den fremmede, der forsømmer den foreskrevne Anmeldelse, som og den, der uden behørig Anmeldelse husede ham, blive at ansee med Boder efter denne ons 3 §. 6.) Enhver Busbonde er pligtig til, naar det Tyende, der fors lader hans Tieneste, ved dets Bortgang forlanger faas dant, og dertil leverer fine i Overeensstemmelse med de gieldende Love og deriblandt Aon. om Skolevæsenet t Kissstederne 29 Jul. 1814. 34 S og Adn. om Skos lerne paa Landet af samme Dato 27 § (**) indrettede (*) See C. Br. 25 Jan. 1823 (p. 119). (2) 13. Haner ved en rykfeil: 76. XVIII Deel, Attes Fr. ang. 2. 3-19-8. 6-7 §. 7.) 24 Jul. Attester og Skudsmaale, eller, i Mangel heraf, det anordnede stemplede Papiir, inden 24 Timer, under Mulct af til 10 Nödle Solv til Fattigvæsenet, at meddele riftligt Vidnesbyrd om dets Opførsel i hans Tieneste. Det indskiærpes herved paa det strangeste, at ingen meddeles noget Skudsmaal, som strider imod Sandheden. Den Person, der giver et Tyende et Skudsmaal, hvorved 3die mand kan skuffes, vil derfor blive at ansee med en passende Mulet, foruden at han, ifølge Lovgivningens almindelige Grundsætnin ger, sal staae den Skadelidende til Ansvar. Det skal være Pligt for Enhver, som vil forlade det Sogn, hvor han opholder sig, at begiere skriftligt Skudsmaal af Sognepræsten, hvilket Skudsmaal bliver at tegne paa det Document, der indeholder de af Personen forhen erhvervede Attester og Skudsmaale. Præs sten haver i det Skudsmaal, han saaledes meddeler, at oplyse, naar Personen er født, dobt, vaccineret og confirmeret, forsaavidt dette er skeet i Sognet og ikke kan sees af de Attestationer, som allerede forud findes tegnede paa forbemeldte Document, og iøvrigt bør han bevidne, naar den Paagieldende sidst har været til Alterens Sacramente, samt hvad der ellers er Præsten bekiendt om hans Bandel og Forhold i Sognet. Saar dant Studsmaal skal den Paagieldende inden 4 Dage forevise fer Sognepræsten i det Sogn, hvortil han henflytter, og dennes Pligt bliver det derhos at paa tegne saavel, at, som naar, Foreviisningen er skeet. Paa lige Maade skal Studsmaalet, saa ofte Studsmaalss haveren flytter fra et Sogn til et andet, forsynes med nyt Vidnesbyrd om dennes Opførsel af Sognepræfen i det Sogn, hvorfra Tyendet flytter, og med nye fo reviisnings Paategning af Præsten i det Sogn, hvortil Flytningen keer. Den, som efterlader at erhverve og fore Fr. ang. 2. 3-19-8.7.9§. forevise sigt Skudsmaal, skal, om end Forskrifterne 24 Jul. i denne Adns I og 2 §§ iovrigt ere opfyldte, ansees med Boder efter sammes 3 §. 8.) Det paaligget paa Landet saavel Sognefogderne som Lægdsmæn dene flittigen at erkyndige sig, om de til Sognene an kommende eller samme fraflyttende Personer have efterkommet foranførte Bestemmelser, og, naar de spore nogen Forsømmelse heraf, da strat derom at giøre Anmeldelse for Stedets Politiemester, som derefter har at foie de i saa Henseende fornødne Foranstaltninger. 9.) Jovrigt vil det saavel i Kiøbenhavn som i de Dis stricter, hvor et eget Rystpolitie er indrettet, have sit Forblivende ved de derfor givne særskilte Forskrifter, dog at i nysmeldte Districter den i denne Adns 2 § paabudne Anmeldelse ligefulde bør free. Cancellie. Pl. f. Kiøbenhavn (*) (Sefol. 31 20 Aug. Jul.) at ligesom det i Anledning af Ticolai Taarns Indretning til et Vagttaarn, ved Resol. 7 (bekg. v. pl. 22) Jun. 1820, og ved Resol. 2 (befg. v. pl. 8) Maj 1821 blev bestemt, at de Laan, som Khavns Brandforsikkring havde at optage for at udrede de dertil fornødne Omkostninger, Fulde bakkes ved med i Mbß. Solv at forhøie den ved Pl. 20 Jun. 1816, til Brands væsenets bedre Organisation paabudne aarlige Afgift af 2 Rbs Solv pr. 100 bolr Sølv, hvortil samtlige Gaard og Huuseiere i havn have forsikkret deres tes det, saaledes er det (da der til Taarnets Istandsæt telse og Indretning, foruden de ved fornævnte Resolu tioner bevilgede Summer, endnu behøves et Laan af 12000 Rbdir r. S., som Khavns Brandforsikring 2t2 ligeledes (*) 3 Saml. af Frr. faaet, ved en gryffell: for Dans mark: Pl. om Afgift til Nicolaj Taarn. 20 Aug. ligeledes er bemyndiget til at optage) bestemt: "at til Dækningen af dette Laan, den ved Pl. 22 Jun. 30 Aug. 4 Sept. 1820 og 8 Maj 1821 paabudne Tillægs. Afgift af 1 Roß. Selv for hvert 100 Rbd. Sølv, hvortil samtlige Gaard. on Huuseiere i Khavn have forsikkret deres Steder, maa vedblive, indtil ogsaa dette sidstnævnte Laan med Renter er bleven afbetalt." [C. 2. p. 517]. p. 61. Raadstue Pl., hvorved i Forbindelse med Pl. 20 Aug. 1821 befiendtgiores: at i Følge senere Kgl. Resolution skal portpengene af de Passerende igiennem 176rreport om atten fremdeles og indtil videre erlægges til forpagterne af Bomindtraderne ved Khavns Porte. p. 110. Pl. ang. Tiende Rettighed af Sandflugts Jorder [E. T. p. 543]. Cancell. p. 62. Gr. J Overeensstemmelse med de Grundsætnin ger, som indeholdes i Adn. 8 Jan. 1810, bliver, med hensyn til Tiende Rettighed af Sandflugts: Jor der i Danmark, Følgende fastsat: 1.) Opdyrkede Sandflugts: Strækninger, af hvilke ingensinde forhen har været svaret Tiende, fritages for bestandig for Tiendes Ydelse. 2.) Sandflugts Strakninger, der forhen have været dyrs Fede, eller anvendte til Eng, Græsning eller deslige, men ere blevne ødelagte ved Sandflugt, og derefter op dyrkes, fritages for Tiendes Ydelse i 20 Aar, fra det Nar at regne, saadanne Jorder første Gang bære Sad. 3.) Grændserne for de, ifølge Fr. 19 Sept. 1792 i Fred lyste, Sandflugts: Strækninger, eller de saakal dede Frednings: Linier, al tiene som Grændseri Henseende til de Jorder, der, som indtagne fra Sand flugten til Dyrkning, skal nyde Tiende-Frihed paa den ovens Pl. om Tiende af Sandflugt Jorder 3-4 §. ovenanførte Maade. 4.) Jøvrigt forbliver det ved 4 Sept. Bestemmelserne i Sr. 19 Sept. 1792. Pl. ang. Udskrivningen af Magasinkorn, de 4 Sept. og Halm i Slesvig og Holsteen f. 1823, tilligemed Bestemmelse af priserne, hvormed de Wagasinkorne og Fourage Quantitater f. 1822, som in natura ei ere blevne reqvirerede, skal betales. p. 64. Fr. ang. Lettelse for Geistligheden i Dans 11 Sept. mark, i Henseende til udredelsen af de Skatter, der hvile paa de den, som Embeds Indkomst, tillagte Jors der og Tiender, m. m. (*) [C. 2. p. 565 og 589]. R. Kammer. p. 66. $ Gr. Efter Omstændighederne har Kongen bes Sluttet at forunde Sine geistlige Embedsmænd i Dans mark en Lettelse i de Skatter og Afgifter, som de, med Hensyn til, at de dem fra ældre Tider bestemte Inde tægter størstedeels bestaae i Jorder og Zlender, have maattet udrede fremfor andre Kgl. Embedsmænd. befales følgende: 0 Thi 1.) Den ved Sr. 15 Apr. 1818 paabudne Land, fat af Præstegaards Jorder i Almindelighed og af an=- dre, Geistligheden tillagte, privilegerede Jorder, samt af Præste Tiender, saavelsom ogsaa af de Konges og Kirke Tiender, med hvilke Geistligheden er beneficeret i Danmark, vil Kongen have eftergiven fra I Jul. 1822, forsaavidt samme udgiør et større Beløb, end der anvendes til den ved bemeldte Srs 9 § bevilgede Liquidation for Dele af Senterne af den paa for nævnte Jorder og Tiender hvilende Bankhæftelse. bliver hermed saaledes at forholde, at, saalænge Nas Og 2t3 tional: (*) Gee 3. Circul. 24 Sept. 1822 (p. 574 08 577) Cfr. R. Br. 22 Jul. 1817 (p. 739). Fr. om Lettelse i Geistl. Skatter 1-4 §. II Sept, tionalbanken i Kiøbenhavn, efter sammes Octr. 4 Jul. 2.) 1818, sammenholdt med aab. 23rev 4 febr. 1820 og Resol. 6 Sept. 1822 (*) nyder Mente af Banks hæftelsens fulde Belob, skal ingen Landsat af forom meldte Jorder og Tiender svares og beregnes Kongens Kasse til Indtægt, men de fulde Bankhæftelses Renter deraf svares af vedkommende Beneficiarier, uden nogen Gotgisrelse for de Dele af samme, da derimod disse Dele blive, som Skat, at erlægge til Kongens Kasse fra den Zid af, at Nationalbankens Ret til dem, ifølge de ovenfor anførte Bestemmelser, er udløben. Dog skal af Præstegaards Jorder i Almindelighed og af andre, Geistligheden tillagte, privilegerede Jorder herefter, fra 1 Jul, 1822 at regne, til Vederlag for den forhen ved Fr. 1 Oct. 1802 paabudne Skat, svas res aarligen pr. Tønde Hartkorn 1 Rbdlr Sølv, der bliver at udrede i samme Terminer, som for Lands Patten ved Sr. 15 Apr. 1818. 10 § og ved pl. 22 Dec. 1819 ere anordnede. 3.) Den i 1 tile staaede Eftergivelse Fal, forsaavidt angaaer de Konges og Kirke. Tiender, hvormed Geistligheden er benefi ceret, ftræffe sig saavel til den Deel af Landstatten, der udredes efter det tiendeydende Hartkorn, som til den, der hviler paa det særskilte Tiende: Hartkorn. 4.) I de enkelte Tilfælde, hvori de Dele af Renterne af Bankhæftelsen i de, i 1§ nævnte, Jorder og Tiene der (Ved denne Resol. (afgiven paa Finants Deput. Fores filling om Indløsningen af en Deel danske Courant Sedler for Norge) bar Kongen bifaldet, at de Dele af Bankhæftelses Renternes Belob for Jorder og Liens der i Danmark, hvilke Finantserne udrede til Nas tionalbanken til Sedlernes Jaddragelfe, maae af ber meldte Bank oppebæres saalænge, indtil ogsaa Inde løsningss Summen for indbemeldte i Norge forhen cira eulerende Sedler paa danse Courant derved er dækket. Fr. om Lettelse i Geistl. Skatter 4-7 §. der maatte, i Forbindelse med den 1 Rbdlr Sølv pr. II Sept. Tønde Hartkorn, der, ifølge 2 S, bliver aarligen at udrede af Jorderne, for nogen Beneficiarius overstige den, disse Jorder og Tiender hidtil paahvilende, Landstats fulde Beløb, bliver Overskudet at liqvidere i de øvrige Skatter, som Beneficiarius har at udrede til Kongens Kasse, eller, forsaavidt disse ikke dertil maatte være tilstrækkelige, contant at udbetale til ham. 5.) For de Præstegaards og andre, Geistligheden tillagte,. privilegerede Jorder samt Tiender, som ere bortarvefæstede, uden at Beneficiarius tilsvarer eller indes staaer for Skatterne af samme, eller og ere bortsolgte, finder den ved denne Fr. bevilgede Lettelse ikke Sted. Men, hvor derimod slige Jorder eller Tiender ere borts forpagtede, bør forpagterne, forsaavidt de ere for pligtede til deraf at svare Skatterne, vedblive for deres Forpagtningstid at erlægge disse, men hvad deraf nu er eftergivet til Fordeel for Geistligheden, imidlertid til flyde vedkommende Geistlige, som et Tillæg til Fors pagtnings Afgiften, uden at betales til Kongens Kasse. Og skal derhos lignende finde Sted, hvor Jorderne eller Tienderne ere bortarvefæstede saaledes, at Beneficias rius indestaaer for Skatterne af samme, eller overs ladte i simpelt Fæste, eller hvor Tienderne maatte være overdragne Yderne for en tid eller for bestandigen, un der Forpligtelse, af samme at svare Skatter. 6.) Af uprivilegeret Anners og Mensal. Godses Jorder vedblive Landskatten og Bankhæftelses. Senterne at svas res, og de som hidtil. Dele af de sidste at gorgiores herefter, 7.) Endeligen vil Kongen have Geists ligheden og Kirkebetienterne i Almindelighed i Dans mark fra I Jul, 1822 eftergiven den ved Sr. 12 Jun. 1770 paabudne Embedsskat. Et 4 Staabs Pl. om Indqvart. af Frifolk. II Sept. 16 Sept. 16 Sept. 30 Sept. 21 Sept. Naadstue Pl. (Rescr. 3 Sept. befg. Khns Ma gistrat i C. Br. 5 Sept.) at da endeel af Srifolkene af de i Khavn garnisonerende Regimenter og Corps inde komme til Exercice fra d. 21 Sept. indtil 18 Oct., stal de i disse 28 Dage indqvarteres i Khavn, lige som at 6 Compagnier af Kronens Regiment til Fods med Officerer, Undersfficerer, Spillemænd og Mandskab samt Heste, sal i samme tid indqvarteres i Forstæderne. p. III. Cancellie Pat. ang. Arrest: Omkostningerne i Tilfælde at undvigte Landmilitair. Reserver, eller Militaire, som desertere fra Regimenterne eller Corps ferne, anholdes, f. Slesvig og Holsteen. p. 69. Befiendtg. (f. Politiedirecteuren i Khavn) at Reisepasse for de til Søes herfra Afgaaende pal, forinden Afreisen herfra, forevises paa Trekronera Batterie, hvor de uden nogen hvilkensomhelst Bekosts ning for de Paagieldende blive forsynede med den fora nødne Paategning om Forevlisning. p. 114. Cancellie Pl. at Qvartals. Coursen for Oct., 17ov. on Dec. 1822 er bestemt lige med den for indes værende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbdle Solv, saa at I Noble Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med 1 Roble 24 B. i Rigsbanksedler og Tegn. p. 70. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 30 Aug.) at der, for Mangel af de i Sr. 27 Jan. 1804. 7 § fra 17o. 1 til 9 inclusive befalede Passeersedler, for brugende Befordring udenfor Vognmandslaus gene, maa bestemmes en Mulct af 2 Modle Solv for enhver udenfor Stedets Vognmandslang, og en Mulce af 4 Rbolr Sølv for enhver, som er Medlem af samme, naar ellers Befordringen er befunden lovlig. Khn 410. (†) Gen. Pl. om Vognmandstaxten. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 20 Sept.) 21 Sept. at Vognmandstaxten f. Danmark for Oct., 2700. og Dec. 1822 forbliver uforandret (saaledes som den var bestemt ved Pl. 25 Jun. 1822, fee Bl. 22 Sept. 1821). Khavn 4to. Raadstue. Pl. (Resol. 11 Sept. bekg. Khavns Ma 23 Sept. gistrat v. C. Br. 17 Sept.) at Fattigskatten i Rio, benhavn for 1822 maa opkræves med Arealskattens eprindelige Beløb 1 Gang taget. [. 2. p. 553]. p. 112. R. Kammer Pl. (Resol. 3 Jul.) at Ub 24 Sept. falget af Spillekort i Danmark fra 1823 Nars Bea gyndelse ikke længer stal fee for Kgl. Regning, hvers imod det fra samme 2id overlades til de privilegerede Rortfabrikanter, for egen Regning, enten selv, eller ved andre, saavel i Kiøbenhavn, som i de øvrige Kiobsteder her i Riget, at udsælge Spillekort til saaa danne priser, som de finde passende, ligesom det og fra samme Tib tal stane Handlende frit for, af Fas brikanterne at Bigbe Spillekort til videre Udsalg; dog at de kort, som sælges, i ethvert Tilfalde ere forsynebe med behørigt giældende Stempel, da alt Salg eller Brug af Spillefort, der ikke paa anordnet Maade ere stemplede, fremdeles skal være forbudet her i Riget, under den Straf, som derfor er bestemt ved Resol. 26 (bifg. v. pl. 29) Aug. 1818 (*). p. 71. 215 Bes (*) Bed Resol. 18 Dec. 1822 har Kongen bifaldet, at i Steden for den, Kiobenhavns Fattigvæsen hidtil til. lagte, fgift af de Spillefort, som sælges her i Stas den, fra 1823 Aare Begyndelse udbetales bemeldte Battigvæsens Bestyrelse aarligen 320 Rigsbankdales Solv, der blive at udrede af de den gl. Kasse tils kommende Indtægter for Kortenes Stempling. Befg. om Fornyelse af Tegn f. Hunde. 26 Sept. I Oct. 3 Oct. 15 Oct. 19 Oct. Befiendtg. (fra Politie Directeuren i Khavn) at Fornyelsen af Tegn for Hunde skal for dette Aar free fra 1 til 31 Oct. 1822. p. 115. Cancellie Pl. (Resol. 25 Sept.) at Kongen (i Lighed med hvad der i Fr. 3 Apr. 1810. 10 § for Danmark er bestemt) har resolveret: at ingen prest paa de dansk vestindiske Øer herefter maa foretage nogen Copulation eller gtevielse sammesteds, med mindre saavel Brudgom som Brud, beviisliggiore, at de ere vaccinerede, eller have haft de naturlige Ropper. [C. T. p. 650]. p. 72. Cancellie Pl. for Kiøbenhavn (Resol. 2 Oct.) ang. Daglønnen for Muurs og Tømmersvendene fra 1 Oct. 1822 til 1 Apr. 1823, samt Me. sterlønnen i bemeldte Lange. [T. 2. p. 622]. p. 73. Kongen har paa Cancelliets Ferestilling resolveret: 1.) at Daglønnen for Muurs og Tommersvendene i Khavn maa fra 1 Oct. 1822 til 1 2pr. 1823 fastfattes til 3 ME 86 Sølv; 2.) at Pl. 6 Apr. 1813. 14 § forandres derhen, at Mesterlønnen ved Muurs og Tommerlauget for Fremtiden ikke maa beregnes med mere, end Deel af den Dagløn, som er bestemt for Svendene paa den Tid Arbeidet forrettes; hvorhos det pil have sit Forblivende ved bemeldte §s Forskrift, fore saavidt samme i visse Tilfælde nedsætter Mesterlønnen til en Gjettedeel imod Svendelønnen, hvilken og i dette Tilfælde om Vinteren fun beregnes af Vinterlønnen. O Pat. ang. Straf for dem, som beskadige de den Slesvig Holsteenste Canal vedkommende Værker og Medskaber, eller borttage de til samme hørende Ting, f. Slesvig og Holsteen. p. 74. Cancellie-Pl.(Resol. 25Sept.) at-ligesom de gieldende Love ikke tillade, at der anstilles Collecter eller Pl. om utilladelig Collectering. - eller udsættes Bakkener for Kirkedørrene uden i de Til 19 Oct. fælde, hvor enten en almindelig Anordning eller en spes ciel Kgl. Bevilling hiemler saadan Sudsamling af milde Gaver, eller hvor det, fra gammel Tid, har været Brug, at Bækkener udsættes for en eller anden vele giorende Bestemmelse saaledes kan det heller ikke, uden Hiemmel i en Anordning eller særdeles Kgl. Bes villing, tilstædes Præsterne, fra Prædikestolene at opfordre Menigheden til Gaver, til en vis bestemt Person eller Indretning, være sig indlændise eller uds landis. [C. 2. p. 679]. p. 76. Pl., som indeholder nærmere Bestemmelser 23 Oct. med Hensyn til dem, der, uden at indtræde i et Laug, vil nedsætte sig som Haandværker i en Riobsted. [C. 2. p. 663]. Cancell. p. 77. Gr. Da Kongen har fundet, at den Adgang, som Sr. 21 Mart. 1800. 19 § og Fr. 23 Mai 1800. 9 give Haandværkssvendene til at ernære sig som Fris mestere, bør indskrænkes saaledes, at der kan haves sterre Bished for at de Svende, som erhverve saadan Ret, virkelig have den fornødne Duelighed til, paa egen Haand, at øve deres Haandværk, samt at de, der vil vinde Borgerskab i de Kiebsteder, hvor deres Haandværk ikke er bundet til noget Laug, ligeledes bør gotgiøre deres Duelighed i samme; saa anordnes føls gende: 1.) De Haandverkssvende, som herefter attraa at nedsætte sig som Srimestere skal, foruden at de i det mindste bar have arbeidet som Svende i 4 Aar, tillige forinden have forfærdiget det for Laugsmestere befalede Mesterstykke i deres Haandværk, efter de samme Regler, saavel i Henseende til Forfærdigelsen som Bedømmelsen af Arbeidet, som for Laugsmestere ere Pl. om Frimestere 1-5 §. 23 Oct. ere foreskrevne, dog med Undtagelse af Frimestere i Muurs og Tømmerprofessionen, med hensyn til hvilke, det saavel i denne Henseende, som i Henseende til de Arbeider, de maae paatage sig, forbliver ved de sær Filt derom givne Bestemmelser. 2.) Den Fris mester, som saaledes har forfærdiget det for en Lauges mester i hans Profession befalede Mesterstykke, fritages. for at forfærdige nyt mesterstykke, naar han siden vil optages i Lauget. 3.) Ligesom det for Kiøbens Havn er befalet i Fr. 21 Mart. 1800, at Frimestere Skal tage Borgerskab, imod at betale det Halve af det, som en Laugsmesters Borgerbrev foster, saaledes paa bydes det samme for de øvrige Kiebsteder, saa at de, som have erhvervet Øvrighedens Bevilling som rimes stere, ikke tilstedes at udove deres Haandværk, forinden de derpaa have vundet Borgerskab, imod ligeledes at betale det halve mod en Laugsmester; og at de, naar de siden vil optages i Lauget som Mestere, ikkun til forpligtes at betale det øvrige Halve for Borgerbrev som Laugsmestere. 4.) Bed i Overeensstemmelse med Sr. 23 Maj 1800. 9 § at udstæde Bevillinger, som, uden for Kiobenhavn, udfordres til at arbeide som Fri mestere, have Amtmændene at iagttage, at der ei meds deles flere saadanne Bevillinger, end der kan bestaae med enhver Kiebsteds Tarv, samt at gifte Svende ikke gives Fortrin for ugifte til disse Bevillingers Erhols Delse. 5.) Ligesom det allerede ved Rescr. 24 Sept. 1740 er bestemt for Kiøbenhavn, at ingen af de Haandværkere, som ere uden for de almindelige Laug, maa meddeles Borgerskab, forinden de have forfærdiget, og foreviist Magistraten et forsvarligt Provestyffe, faas ledes paalægges det enhver, som vil nedsætte sig i en Kiobsted paa et Haandværk, hvorpaa der i samme Bye intet Laug er, og som ikke allerede er optaget i nogen Pl. om Frimestere 5-7 §. nogen anden Riobsteds Laug i samme Haandværk, 23 Oct. forinden det kan tillades ham at vinde Borgerskab, at gotaiore fin Duelighed i sit Haandverf ved et prøve. stykke, liigt det, der for samme Haandverk er fores revet som Mesterstykke i de almindelige Laugsartikler. 6.) Dette Prøvestykke bør af Magistraten eller Byes fogden med 2de dertil af samme antagne paalidelige Mand bedømmes, uden nogen Betaling for Vedkoms mende, med mindre den Paagieldende hellere maatte ville begive sig til en anden Kjøbsted, hvor der er Laug, for af samme at lade sit Provestykke bedomme; og bør han i begge Tilfælde lade sig meddele Priftiigt Beviis om Prøvestykkets Antagelighed; hvilket bliver at vedhæfte det Borgerbrev, som derefter meddeles ham. 7.) De, hvis Prøvestykker ikke ere bedømte og ans tagne af vedkommende Laug, men som derimod bloc have gotgiort deres Duelighed for vedkommende Magis strat med tiltagne Mænd, og derefter have erhvervet Borgerbrev paa deres Haandverk, erhverve dog i ingen Henseende Ret til at ansees som Laugsmestere, eller til at antages i nogen anden Rigbsteds Laug. Bekiendtg. (fra Politiedirecteuren i Khavn) ang 26 Oct. naar Anmeldelser af Tyendestifte ved Zov. Stif tetid 1822 skal fee. p. 116. Cancellie Pat. ang. nogle Bestemmelser om, hvor 29 Oct. de i fattigcolonien Frederiksgave optagne Coloni. ster skal ansees som hiemmehørende, f. Slesvig og Holsteen (*). p. 80. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Straf for Brud 31 Oct. af Toldforsegling for Pakhuse. p. 81. Cans (*) See Cireul. 9 Maj 1822 (p. 703). Pl. om Opfordr. t. milde Gaver. 31 Oct. I Nov. 2 Nov. Cancellie Pat. ang. Opfordringer til milde Gaver fra Prædikestolene f. Slesvig dg Holsteen. p. 82. Raadstue Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 18 Oct.) at da der fielden gives Leilighed til Forfardie gelse af det for Friemesterne i Muurprofessionen ved P. 26 Maj 1812 befalede Provestykke, efterdi nu ei faa ofte som for opføres nye Bygninger, hvori den i Pla caten, som en Deel af Prøven, nævnte Nische anbringes, faa har Kongen fastsat: at det, naar Leilighed ikke gives til ommeldte i pl. 26 Maj 1812. 4 § for havn befalede Prøvestykke for Friemestere i Muurprofess sionen, maa tillades den, der vil nedsætte sig som Frie mester i bemeldte Profession, at forfærdige en Bryds gevælft med 2 a 3 Grader, dog paa Vilkaar, at Ar beidet skal udføres hos Oldermanden og Svenden selv tilveiebringe de til Prøven fornødne Materialier, hvor imod ingen videre Udgift for denne bot finde Sted. [E. . p. 651]. p. 112. Gen. Zoldkammer og Commerce: Coll. Pl. indeholdende Tillæg og nærmere Bestemmelser ved Tolds og Consumtions Anordningerne. p. 83. Følgende Forandringer og nærmere Bestemmelser ved Told og Consumtions Anordningerne bekiendtgiores herved til Enhvers Efterretning: Til Toloft. I febr. 1797. 68 cfr. pl. 22 Dec. 1803 til 49 §. Strandede Varer i uprivilege rede Nationers Stibe erlegge, naar de tages til Oplag, den for Varer i privilegerede Nationers Stibe Bestemte Afgift. 78 § Litr. a. samt Sr. 21 Oct. 1803. 3§. De her omhandlede Attester bør være tilveiebragte og Af gifterne Pl. ang. Told- og Consumt. Fr. gifterne fordrede tilbagebetalte inden 3 Maaneder fra 2 Nov. Udførselsdagen. 162 §. Ligesom de, ved en Skippers generale Angivelse uangivne, contrabande Varer forfalde til Confiscation, saaledes hæfte uangivne toldbare Vas rer for Boderne, og kan altsaa Halvdelen af samme tilbageholdes til paafølgende Stealisation, naar Stippes ren ikke betaler Boderne. 166 § samt Pl. 9 Jul. 1821 til 166 c. Maar de Klarerende ikke troe sig istand til, at opgive Salts ladningernes Indhold i dansk tandemaal, staaer det dem frit, at angive Ladningen efter det fremmede Waal, hvorpaa deres egne og Skipperens Documenter lyde, hvilke Documenter da blive at fremvise. Men i dette Tilfælde skal Ladningen af den Klarerende besørges opmaalt under specielt Tilsyn af Toldvæsenet, hvorhos der, foruden de almindelige Told Afgifter, erlægges 8 pCt. af Indførsels: Toldens Beløb, som tilfalde Tolds stedets Betiente. 290 til 297 S samt pl. 17 Jan. 1801 til 297 §. Raffinerede Sukkere, som forsendes fra Kiøbsted til Kiøbsted, eller fra Kiøbsted til Lan det, bør, foruden at være forsynede med authorises rede Raffinaderiemærker, naar de ere i hele Kasser eller Topper, stedse ledsages med behørige Passeersedle, hvilke sidstnævnte dog bortfalde for 25 Pd og derunder, som forsendes til Landet. Passeersedlene bör indeholde, at Sufferne enten ere fiøbte ved et indenlandse Rafa finaderie, eller at de ere, med saadant Beviis, inds førte fra en anden Kiøbsted. Mangel af stige Pass seersedle begrunder Paastand om Suffernes Confisca tion. Befindes ved udførselen færré Suffere, end de, den udstedte Passeerseddel lyder paa, confiskeres Værdien af de Manglende. - 361 §: Pl. ang. Told- og Consumt. Fr. 2 Nov. 361 §. Indfors fels: Zold Transits Cold. Beenkul " 100 Pd. Rbd. 6. Rbd. 6. 80 8 Bomuld . 4 100 Pd. I 32

1. 64

Ingefær, hvid eller bruun 100 Pd. I 80

1. 28

7 Lap, faltet og heel, ikke istykker Saaren. I Lpd. 48 dito I Ede. - } 5 røget. ► I Lpd. I 9. $ 4 Seil til Skibe, syede + 15 PC. I pC. Steentry 4 5à p. 1 pc. Tobakspiber af Porcellain. . 10 p. 1 pc. Traad. Pantaløns og Sokker 1) I Pd. af Værdie over 5 Rbd. r. .. 2) I Pd. af Værdie fra 5 Rbd. incl. indtil 2 Rbd. incl. 3) I Pd. af Verdie under 2 Rbd. r. S..

56 % 6

1. 26

6 ¢ 53 362 §. Tran, som indføres fra fremmed Sted, tilstedes ikke adgang til Credit Oplaget. 363 §. Terpentin tilstaaes, uanseet Størrelse eller Slags af Foustagen, hvorpaa den indføres, t Thara 17 pct. af Foustagens brutto Vægt. Terpentin: Olie ligeledes 20 pet. paa enkelt Foustage; for dob belte Foustager 34 pct. af brutto Bægten, efter at Vandet mellem den ydre og indre Foustage er aftappet. Det staaer de Handlende frit at borttage den ydre Fou stage og nyde Thara som for enkelt Foustage. 366. Pl. ang. Told og Consumt. Fr. 366 §: 2 Nov. I de andra Rbhon. danske Stæder. Lap, faltet, beef, ikke iftyffer faa Rod. B. Blvd. B. ren indenrigs I 2pb. 36 , 24 mellemrigs I Lpd. 36 32 Meel af Hvede, samfænget 12 Lpd. II Pd. 368 §: I 54 1 12 Liim Liimlæder Must il frem: Eisbertugs med Sted. demmene. Rbd. G. frit. frit. 100 Pd. 80 frit. frie. frie. Til Fr. 1 Oct. 1802 samt Sr. 6 Jun. 1806: Den anordnede Extraafgift bortfalder for Redige eller Kornfrøe. Cancellies Pat. ang. Ophævelsen af den i Pat. 7 Nov. 31 Dec. 1803. 4 bestemte dobbelte Betaling af Sportler og Afgifter ved de Kgl. Collegier i Khavn, same deslige Sportlers og Afgifters Inddrivelse, f. Slesvig og helfteen. p. 86. (t) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 25 16 Nov. Oct.) ang. de Reisende, som under indtreffende Jis.. vinter opholde sig paa Sprogøe. Pat. Til Efterretning for de Reisende, som under inds traffende Jisvinter opholde sig i Postvæsenets Bygnins ger paa Sprogøe, fundgjores herved: at de Reisende, som afbenytte de større Beqvemmeligheder i Postbyg ningen, fal, naar de der opholde sig i et tidsrum af 24 Timer eller fortere, saafremt Latten ikkun deri er indbefattet, erlægge: a.) For Ophold og Nattes leie i de tvende særskilte Værelser i Hovedbygningen, XVIII Deel, 11 # Dec Pl. ang. Reisendes Oph. p. Sprogøe. 16 Nov. der alene ere bestemte for Reisende af Udmærkelse og 26 Nov. den heiere Klasse. I Rbd. Selv pro persona. b.) For samme i de 4 oprige Værelser, 4 Mk Solv pro persona, og: c.) For samme i Værelserne i de gamle Bygninger, 2 Mt Colv pro persona, som ers lægges enten i Sølv eller i Sedler efter Qvartalskoursen. Neisende, som formedelst Uformuenhed maatte være forundre frie Transport over Beltet, sal intet be tale for at gives Natteleie paa Den, ligesom og alle Reisende, der ikke opholde sig Natten over, skal, som hidtil, være fritagne for at erlægge nogen Betaling for deres Ophold paa Den. Tillige gientages pl. 31 Dec. 1796, som bestemmer, hvad der, for at fores bygge al lorden og Fare for Bygningerne, er paalagt de Kgl. Postførere at iagttage. Derhes tilkiendegives, at der i det almindelige Spiseværelse findes opflanet den Taxt, som af Øvrigheden i Corsoer er fastsat for Beværtningen paa Den. Cancellie Pl. (Resol. 13 Nov.) ang, hvor vidt de Jordbrugere, som i Følge Anordningerne ere tilstaaede Fritagelse eller Lettelse med hensyn til Krigstienesten, fan fritages for at producere ting laste Adkomstbreve for deres Besiddelse. [C. T. p. 719]. p. 88. Gr. Da det er anseet tvivlsomt: hvorvidt den, der har et Fæste eller Eiendoms Sted, som i Følge Anordningerne giver Brugeren eller Eieren Fritagelse eller Lettelse i Krigstienesten, først kan nyde got af saadan Fritagelse, naar hans Adkomst som Fæster eller Eier er tinglæst, eller om det er tilstrækkeligt, at han beviisligen har tiltraadt et saadant Sted og driver det for egen Regning, saa bar Kongen, pan Cancelliets Forestilling, resolveret følgende: 1.) Naar Pl. om Adr. i Hens. til Værnepl. 1-2 §. 1.) Naar den, der beboer og for egen Regning 26 Nov. driver et Eiendoms Fæste eller Arvefæstested, hvis Be. siddelse og Brug i Følge Anordningerne berettiger Eie ren eller Brugeren til at nyde Fritagelse for eller Lets telse i Værnepligtens Opfyldelse, formedelst lovgyldige Aarsager endnu ikke derpaa har kunnet erhverve ting last Skigde eller Fastebrev, men, i dets Sted, for Landmilicesessionen fremlægger tingleft Rigbecontract, eller skriftligt Beviis for, at være tilsagt Sæste eller andet Document, som gotgjer hans Adkomst til, paa Livstid at beholde faadant Sted i Brug, og derhos til Sessionen afgiver Sognepræstens Attest for, at han paa Stedet er boesat og driver det for egen Regning, maa dette i forbemeldte Henseende ansees liges saa gyldigt, som om tinglast Skivde eller Festebrev var fremlagt. 2.) Det maa paalægges Vedkommende, saalænge indtil lovlig tingleæft Skiøde eller Fæstebrev for Landmilice sessionen er foreviist, og med sammes Paategning er forsynet, aarlig at fremlægge hine Documenter, saavelsom nye Attest fra Sognepræs sten, for Sessionen, hvilken, naar den finder, at, efter Contracternes Indhold og Beskaffenhed, tinglast Stiede og Fastebrev kunde og burde allerede have været ubstædt, har at tilholde Producenten, inden næste Lands milice sessions Afholdelse at erhverve dette, og saafremt han ikke efterkommer saadant Tilhold, har at behandle ham som enhver anden Reserve, uden videre at tage Hensyn til hine Contracter; hvoraf følger: at den, som i Medhold af Sr. 20 Jun. 1788. 26 § har, som Gaardbesidder, stillet for sig, uden endnu at have ere holdt Skiode eller Hæstebrev, hvis han ikke efter Gesfionens Zilhold, og til den af samme bestemte Tid, tile veiebringer Skisde eller Fæstebrev, har at erlegge den 11 # 2 2ff: Pl. om Adf. i Hens. til Værnepl. 2 §. 26 Nov. Afgift til Landmilicefondet, som i Almindelighed paa ligger den der stiller for sig. 29 Nov. Pl. indeholdende Bestemmelser om Landsbyehaandværkeres Set til at holde medhielpere til deres Professions Drift, m. v. [C. 2. p. 738]. Cancell. p. 89. Gr. Da det er ulige Meninger underkaftet, hvorvidt det er tilladt Haandværkere paa Landet i Al mindelighed at bruge fremmed Hielp til Haandværkets Udøvelse, eller om de ere indskrænkede til det Arbeide, de med egne Hænder kunne udføre, ligesem og en nars mere Bestemmelse er fundet fornøden med hensyn til det Arbeide, der maa forrettes af Landsbye Tommer mand, saa anordnes og fastsættes følgende: 1.) De Haandværkere paa Landet, der behøve enten Cancelliets eller Øvrighedens Bevilling til at nedsætte sig, maae ei holde vende eller Drenge, uden dertil at have Tilladelse, som kan meddeles af samme Authoritet, der har meddeelt hiin Bevilling, hvilken Tilladelse dog i det høieste maa gaae ud paa at holde I Svend og 1 Dreng. Ved en saadan Tilladelses Meds delelse bør der iøvrigt sees paa den Segendes Trang til, formedelst. Alder og Skrøbelighed, eller efter Haands værkets Beskaffenhed, at have Medhielp, paa Antals let af Haandværkere, som findes i Districtet, paa fra liggenheden fra Kiobsted, paa den Omstændighed, at Bønderborn, som ere uskikkede til Bondehaandtering, kunne blive anbragte til anden gavnlig Virksomhed, og til andre fra Billighed og Districtets Tarv hentede Grunde, alt, uden at Riebstedernes Interesse derved tabes af Sigte. Da iovrigt Grovsmede, Hiulmend og Vævere kan nedsætte sig paa Landet uden ser Bevils ling, saa følger deraf, at de og, uden Indskrænkning, fan Pl. om Haandværkere p. 2andet 1-4 §. 2.) 29 Nov. fan holde hvilke Medhielpere de finde for got. Det skal være enhver Landsbye-Haandværker uformeent, til deres Haandværks Drift, at benytte sig af Saand. Tangere til saadant Arbeide, hvortil ingen Haantværks. Kundskab udfordres, ligesom det og skal være dem tilladt, uden Indskrænkning, at benytte deres hustruers og Borns hielp i deres Haandtering. 3.) Den under I § nævnte Tilladelse bør ikke nægtes dem, som, i de paa Landet efter Lovens 3 1323 tilladte Haandværker, hidtil have haft saadan Medhielp. 4.) Det skal være de paa Landet boende Tømmermænd, der, som saadanne, have Overøvrighedens Bevilling, for Fremtiden uformeent at forferdige og indlægge samt indsætte Gulve, Lofter, Dørre, Vinduer, og forfærs dige simpel Huusgeraad, saavelsom Liigkister, der blot ere sammenslaaede med Som. R Raadstue Pl. om Taxten for Opekigd. p. 113. 29 Nov. Cancellie Pl. (Resol. 12 Nov.) at ligesom 3|Dec. Directionen for Statsgielden og den synkende Fond ved Resol. 31 Maj (befg. v. Pl. 2 Jul.) 1822, er bleven bemyndiget til, fra saavel ordentlige som overordentlige Stifteforvaltere, paa den Kgl. Kasses Vegne, at modtage de Summer i Sedler, som indkomme i Sterv, og Concursboer, og derfor meddele Obligationer lydende paa Renter 3 pro Cento om Karet og Tilbagebetaling til de sædvanlige Terminer efter Aars Opsigelse fra enten af Siderne, saaledes er Directionen end videre bemyndiget til at modtage flige Midler i rede Solv under samme Betingelser (*). p. 91. U # 3 Pat.. (*) 3 Gamf. of Str. er denne Pl., ved en gryffeil, dateret: 19 October. Pl. om Seetenders Biergning. 3 Dec. 19 Dec. Pat. ana. de ved Mundingen af Emsfloden ud lagte Spetønders Biergning f. Slesvig og Holfteen. P. 92. Cancellie: Pl. (Resol. 11 Dec.) ang. Be myndigelse for den til de Kiøbenhavnske Fattiges Bes fiæftigelse ved Fabrik Arbeide nedsatte Commis. sion, til i visse Tilfælde at dictere Straffe for For feelser, begaaede af Almisselemmerne under Fabrik. Juds retningerne. [C. . p. 767]. p. 95. Gr. Ligesom Kongen under 9 Jan. 1822 har anordnet en Commission, bestaaende blandt andre af samtlige Medlemmer af den administrerende Direction for Khavns Fattigvæsen, til at tage under Overveielse og giøre Forslag om, hvorvidt der ved Fabrikanlæg af det mindre kostbare Slags eller paa anden Maade kunde førges for at beskiæftige de Personer, især af Mand fionnet, som nyde fast Understøttelse af Khavns Fattigvæs sen, hvilken Commission har anstillet det første Forsog med en saadan for arbeidsløse og huusvilde Personer bestemt Indretning i St. Hans Hospitals forrige Bygninger udenfor Staden; saaledes har Kongen (efter et fra bemeldte Commission indgivet Forslag, og Cans celliets efter Correspondence med vedkommende Autho riteter nedlagte Forestilling) resolveret følgende: 1.) Forbemeldte Commission maa bemyndiges til, uden at tilkalde Khavns Politiedirecteur, for Forfeelfer, som begaaes af de i St. Hans Hospitals forrige Bygninger udenfor Nørreport optagne fattige og huusvilde Personer, og som ere af den i 1579 of Plan f. Khavns Fattigvæsen 1 Jul. 1799 nævnte Beskaffens hed, at dictere de i bemeldte § fastsatte Revselser, i hvilken Henseende Fangsel indtil videre træder i Stedet for den i Planen anordnede Hensættelse i Tvangsars beidsPl. om Almisselem. v. Fabrikindr. 1-2 §. beidshuset. 2.) De Sager imod forommeldte Per 19 Dec. foner, som ifølge fornævnte Anordning skulde henvises til Fattigvesenets Politieret, bør nu behandles ved Rigbenhavns Politieret, uden Hensyn til at bemeldte Bygninger ere beliggende udenfor Kiøbenhavns Juris diction. Cancellie l. at Qvartals Coursen for Jan., 20 Dec. Febr. og Mart, 1823 er bestemt lige med den for indeværende Qvartal gieldende Cours, nemlig til 250 mod 100 Species eller 200 Rbdlr Solv, saa at I Rbdir Sølv i alle foranførte Tilfælde kan betales med 1 R bolr 24 ß. i Rigsbanksedler og Tegn. (*). p. 96. (†) Gen. Postdirections Pl. (Resol. 20 Dec.) 21 Dec. at Vognmandstaxten for Jan., Febr. og Mart. 1823 (*) vedbliver uforandret (saaledes, som den var bestemt v. Pl. 21 Sept. 1822; see Pl. 22 Sept. 1821). Shn 4to. Pl. ang. nogle Forandringer i Ft. 30 24 Dec. Sept. 1773 om stemplet Papiirs Brug paa de vest. indiske Der. Gen. Toldkammer og Commerce-Coll. p. 97. Forsaavidt Fr. 30 Sept. 1773, om stemplet Papiirs Brug for de Kgl. vestindiske Der, angaaer Fritagelse for Brugen af stemplet Papiir og Straf for Mangel af det behørige stemplede Papiire Brug, bli ver Fritagelsen udvidet og Straffen modereret, saaledes som følger: 1.) Til Documenter, som an gaae en Værdie af 25 Rdlr vestindise Courant eller derunder, maa i alle tilfælde bruges ustemplet Pa U u 4 piir. (*) Bed en Tryffeil er i Saml. af Frr. denne Pl. dateret: 20 September. (**) Cr. Resol. ang. Paff poffen 20 Dec. 1822 (1823) p. 28). Pt. om St. Papiir i Vestindien 1-4 §. 24 Dec. piir. 24 Dec. 2.) a.) Naar ustemplet Papiir er ulove ligen brugt istedet for stemplet Papiir, skal det behørige ftemplede Papitre Beløb erlægges 10 Gange, dersom Documentet angaaer en Vardie over 100 Rdlr v. C., men 5 Gange, naar den paagieldende Værdie er 100 Rdlr v. C. eller derunder; ligesaameget bødes til Deling mellem General Tolekammer og Commerce Cole legii Fattigbosse og Landets Fattigvæsen. b.) Maar der er brugt stemplet Papiir til vingere end den love befalede Priis, da betales og bedes paa lige Maade og i lige Forhold Forstiellen mellem det brugte og det behorige stemplede Papiirs Beløb. c.) Naar Docu menter, hvormed forseelse i Henseende til det stemplede Papiiré Brug er begaaet, findes i Stervboer, Opbudsboer eller fallitboer, og uopholdeligen, saasnart de sammesteds ere fundne, indsendes til den vestindiske Regiering med behørig Artest fra vedkommende Stifteret eller Executores testamenti, da bevilges saadan Moderation i den under denne Ss a & b paalagte Straf, at for et Document paa ustemplet Papiir bes tales det behørige stemplede Papiirs Belob dobbelt og ligesaameget i Mulct; for et Document paa urigtigt ftemplet Papiir betales den manglende Forskiel i samme Forhold. 3.) Det paaligger den, som er i Besiddelse af et ikke behørigt stemplet Document, at udrede ovens anforte Omkostninger imod Negres til Ubstæderen, for saavidt denne maatte have Deel i den begaaede Forseelse. 4.) Maar det, som efter 2 sal erlægges, er betalt, har den vestindiske Regjering at bilægge Documen tet med det behorige stemplede Papiir, som til dette Brug gives den fornødne Paategning, alt uden videre Omkostning. Cancellie Pat. ang. Fremgangsmaaden naar Landsoldater befindes at være utiensdygtige, f. Slesvig og Holsteen. p. 99. Gen. Pl. om Vares c. Auctions Cataloger. Gen. Toldkammer og Commerce Coll. Pl. 31 Dec. (Resol. 4 Dec.) at enhver Seqvirent af Pare: og Løsgre Auctioner i Riobenhavn Fal, 4 Dage forinden Auctionen, afgive 2de Exemplarer af Cataloget til den Kgl. Toldinspection. p. 101. Pl. f. Slesvig og Holsteen ang. Ophævelsen af 31 Dec. fremmede Tobakkers Toldstempling. p. 102.* R. Kammer Pl. (Resol, 11 Dec.) at den i 31 Dec. Sr. 30 Jan. 1793. 11 § Udpantningsmændene paa Landet i Danmark paalagte Pligt, at modtage de dem af Skyldneren tilbudne Skatte Restancer, ikkun er at forstaae om det Tilfælde, at Sogden med tvende tiltagne Mænd har indfundet sig hos Skylde neren for at foretage Udpantning, samt at det ikke før den Tid er Fogden tilladt at modtage Restancernes Beløb eller nogen Deel af samme, men at Skyldneren, udenfor nysnævnte Tilfælde, er pligtig til, dis recte til Amtstuen at indbetale de af ham paadragne Restancer, eller, hvis saadant ikke steer, selv at staae til Ansvar for famines Beløb. p. 103. Pat. ang. den fortrinsret, som tilkommer 31 Dec. Brandkasse Bidrag i Concurser, f. Slesvig og Holfteen. p. 104. De 11 u 5 De betydeligste Forandringer og Tillæg, som, formedelst Frr. f. 1822 &c., maae anmærkes i Udtoget af de forhen udkomne Anordninger, forsaavidt disse angaae Danmark. Saavel her, sem i Henseende til det alphabetiske Register, ville Le ferne behage at erindre det samme, som i XI Deels 2det Stykke pag. 382 og 387 er anmærfet. 1685. 7 Nov. Guldsmed Lauas: Art: See ang. Mester, og Svendestykket pl. 26 Apr. 1822 (*). M 1693. 19 Dec. Fr. om Auctions Værket, dens 30: forandret v. Pl. 19 Jun. 1822 (*). 1735. 19 Aug. Fr. om Justicien, dens 7 §: See pl. 13 febr. 1822 (*). 1752. 8 Jan. se Kr. Art. Br. (a). (*). $ 1756. 10 Nov. Fr. om Spillefort i Khvn: See Pl. om Sorhandlingen af Rort 24 Sept. 1822 (*). 4 Jan. Fr. om Spillekort i Dmt: See pl. 24 Sept. 1757+ 1822 (*). 1759. 18 Maj. Fr. om Spillefort: See Pl. 24 Sept. 1822 (*). 1761. 24 Jan. Brand Fr. f. Kjøbstederne (b). (*). 1769. 8 Maj. Pl. om Græsgang paa Khvns Fælleder (c). (*). 1770. (*) De saaledes udmærkede Forandringer maae og anmærkes i den 30ie logave af lotoget. (a) Soes Kr. Art. Br. er atter oplagt Khan 1811 4to. I denne Udgave er ved de Litler og §§. som ere forandrede, ophævede eller nejere beftemte, henvist til de omgjeldende Anordninger, Ricfolutioner, Rescripter, m. v.; af briffe 42 ved Slutningen ere tilfejede med en Fortegnelse over samme. (b) See C. Br. 17 Dec. 1822 (p. 805) Cfr. C. Br. 26 Nov. 1822. (p. 773). bons (c) Denne Pl. anfees bortfalden ved de Forandringer med Jorder, som ere foranledigede af den ved Commissorium 20 Apr. 1796 nedsatte Commission. 1770. 12 Jun. Fr. om Paabud af Gage 2c: See, ang. Eftergivelse for Geistligheden) Fr. 11 Sept. 1822. 7 §. (*). 1771. 5 Jun. Adn. og Realm. ang. Kbvn, dens VII Postforandret ved pl. 4 Maj 1822. 1772. 7 Sept. Pl. om Præmier for Silke Varer sc. (d). 1773. 30 Sept. r. om Stempl. Papiir i Vestindien: Foran, dret v. Pl. 24 Dec. 1822 (*). 1776. I Aug. Pl. om Præmier for Hatte (e). 1 1777. 19 Sept. Pl. om Helsingsers Posten: See Pakkepost. Cart 15 Jul. 1818. I og pl. 8 17ov. 1791. 26 Nov. Pl. om Renovations Skatten: See Pl. om Rhons Udgifters Ligning 21 Apr. 1812 og pl. 28 Jan. 1822. cfr. pl. 28 Febr. 1791. 16 Nov. Pl. om Atteft f. Brolægnings-Kassen: See Pl. 4 Maj 1822. 4 §. 1778. 1779. 13 Dec. 1780. 1782. 1785. 1787. - 1788. Pl. om Handelen paa St. Thomas: See Fr. 4 17ov. 1782 og pl. 17 17ov. 1815. 16 Febr. pl., om orden paa Khons Veje, dens 3 §: 17ærmere bestemt v. pl. 13 Apr. 1822. 29 Jan. Fund. f. Sorse Academie: Sorandret ved Bekg. 31 Maj 1822. 10 Maj. Octroi f. Canal: Compagniet (f). 22 Maj. Privil. f. Klædemanufakturet paa Blaagaard (g). 16 Oct. Pl. om Handel med norske Glasvarer: See Freds: Tr. 14 Jan. 1814. 4 S. 14 Dec. Pl. om lærreders Vævning (h). 16 Febr. Pl. om Skorsteensfeier Schultz: Bortfaldet ved senere Indretninger. 6 Jun. 2 Jul. 20 Jun. Pl. om Fiskefangst Stibe under Island (i). Taxt f. Pramlauget, samt ang. Steenmaalet: Cfr. pl. 17 Jun. 1811 og Taxt 30 Jun, 1820 Fr. om Stavnsbaandet, dens 26 §: Tærmere best. v. pl. 26 Lov. 1822. 1790, (d og e) Disse Præmier ere ophørte ifølge Resol. 26 Apr. 1797. (f) Manufacturs Handelen blev ophævet v. Resol. 2 Jul. 1817. (g) Dette Dugmanufaktur blev opbavet Geige Resol. 29 Mart. 1796, ved at indfrie de i private Personers Hænder værende Actier. (h) Efter Ophævelsen af den Guddomlunde Lærreds. Bab-it, Bolge Resol. 25 Sept. 1809, ere Præmierne for Lærlinger fra denne Skole, boilke siden etablerede sig, ophævet; og saaicoc denne Placat at ansees, som bortfalden. (1) Gjelder med nogen Forandring, ifølge Ref. 12 Febr. 1817. 1790. 15 Jan. Pl om Børnehuset paa Christianshavn: Cfr. pl. 5 Jun. 1822. 179. 25 Mart. Fr., om Politieves. p. Landet, dens 4 §: Zar mere best. v. Fr. 24 Jul. 1822. 4 §. 1792. 29 Febr. Br. Fr. f. Landet (k). 29 Febr. Fr. om Brandforsikkr. p. Landet, 2, 17 og 18 §. (1). (*). 21 Mart. Octe. f. Det afiat. Compagnie: Forlænget v. pl. 29 Jan. 1822. De i Frr. fra 1793 til 1822 skeete Forandringer &c. ere, hver paa sit Sted, anførte i vedfølgende Anhang til disse Anordninger. (k) See Canc. Br. 26 Nov. 1822 (pag. 773). (1) See Canc. Br. 15 Oct. 1822 (pag. 763). All Alphabetisk Register ober Frr. for 1822. Academier: B. Særde. 1822. 31 Maj. Befiendtg. for Danmark og Hertugdommene ang. Sorse Academie. 1822. Arv og Skifte. 4 Jun. 2 Jul. 5 Jul. 3 Dec. Pl. f. Dmk, ang. Afdragsrettens fuldkomne Ophævelse imellem Danmark og Preussen. pl. om Skiftemidlers Modtagelse og Horren telje i den Kgl. Kasse. e. ang. de offentlige Indkaldelser, der i visse Tilfælde skal udstedes til Arvinger. 1. ang. Skiftemidlers Modtagelse og Forrens telse i den Kgl. Kasse, forsaavidt samme bes staae i rede Solv. (1730 Sr. 14 Jul. anmærkes, som ugiel dende). Asiatiske Handel og Etablissementer. 1822. 29 Jan. Pl. ang. Forlængelse indtil videre af den det Auctioner. asiatiske Compagnie under 21 Mart. 1792 forundte Octroy). (1812 Pl. 9 Apr, udmærkes, som gieldende). 1822. 19 Jun. Pl. ang. Afskaffelse af de ved Auctioner over faste Eiendomme brugelige Omvurderinger. 31 Dec. Pl. ang. Auctions Catalogers Aflevering til Coldinspectionen i Khavn. Ban Banken og Bankosedler. 1822. 20 Mart. 7 Maj. Pl. ang. Dvartals-Courfen for de 3 følgende Maaneder; ligel 20 Jun.; 20 Sept. og 20 Dec. l. ang. de Tilfælde, hvort fremdeles 5 pc. maa tages af Seddelcapitaler. (1808 Sr. 8 Apr.; 1813 Pl. 24 Sept. og 1820 Bekg. 3 Maj anmærkes, som ugiel dende). Brandforanstaltninger. 1822, 10 Maj. Pl. indeholdende Forbud mod Rapsædsbal. mens Forbrænding paa Marken til andre end bestemte Tider. 1 20 Aug. 1. for Khabn, ang. Dafningen af et Laan til Nicolai Taarns Istandsættelse til et Bagt Cancelliet. taarn. (1785 Pl. 16 febr.; 1803 pl. 14 Oct og 1810 Pl. 22 Jun. anmærkes, som ugiel dende). (1812 Pl. 7 Apr. udmærkes, som gieldende). Consumtion. (1726 pl. 28 Jan. anmærkes, som ugiel dende). Delinqventer og Delinqvent Sager. 1822. 5 Jun. Pl. Hvorefter der i Provindsial. Tugthafene ftal giores Forstiel mellem Forbedringshuus- Fanger og egentlige Tugthuus Fanger. 1. ang. Forandring i Fr. 2 Nov. 1798 (om Domme over Umyndige). 3 Jul. Fabrikker, Manufacturer og deslige Anlæg. 1822. 19 Dec. Pl. ang. Bemyndigelse for den til de Khavnske Fattiges Bestiaftigelse ved Fabrik Arbeice nedsatte Commission, til i visse Tilfælde at dictere Straffe for Forfee!fer, begaaede af Al misfelemmerne under Fabrik: Indretningerne. (1782 (1782 Privil, 22 Maj; Pl. 16 Oct. og pl. 14 Dec. anmærkes, som ugteldende). Fattige og Hospitaler. 1822. 24 Jul. 23 Sept. 19 Oct. 19 Dec. Fremmede. Fr. ang. Indstiærpelse og nærmere Bestem melse af E. 3-19-8 (om Fremmede, som ankomme til Sognene). Pl. om Fattigfatten i havn. Pl. ang. utilladelig Collectering, m. v. 1. ang. Bemyndigelse for den til de Khavnske Fattiges Bestiæftigelse ved Fabrik Arbeide nedsatte Commission, til i visse Tilfalde at dictere Straffe for Forfeeifer, begaaede af Almis felemmerne under Fabrik Indretnin gerne. 1822. 24 Jul. Fr. ang. Indstiærpelse og nærmere Bestems melse af L. 319 8 (om Fremmede, som ankomme til Sognene). Fæe og andre tamme Creature. 1822. 26 Sept. Færse. 1822. 29 Jan. Befa. om fornyeffe of Segn for Hunde. (1769 pl. 8 maj anmærkes, som ugiel dende). Pl. ang. Fritagelse under visse Vilkaar for Afgiften efter Fr. 13 Mart. 1812, naar fremmede Skibe af Indvaanerne paa Fær øerne erhverves til Eiendom. Geistligheden og især Præsterne: A. Deres Vocation og Embede. 1822. 24 Jul. - Fr. ang. Indskærpelse og nærmere Bestem melse af £. 3 19 8 (om Fremmede, som ankomme til Sognene). Pl. at Præsterne paa de danske vestindiske Øer ei maae sammenvie Personer, som ikke encen ere vaccinerede eller have haft de naturlige Kopper. 19 Oct. Pl. ang utilladelig Collectering, m. v. B. Deres B. Deres Boeliger, Gods og Indkomster. 1822. 4 Sept. Pl. ang. Tiende Rettighed af Sandflugts. order. 1 II Sept. r. ang. Lettelse for Geistligheden i Dmk, i Hens. til Udredelsen af de Skatter, der hvile paa de dem, som Embeds Indkomst, tillagte Jorder og Tiender, m. v. B (1779 p. 5 Maj udmærkes, som giel dende. Gield. 1822. 13 Febr. 7 Maj. 2 Jul. 20 Aug. 1. om at der maa gieres Execution efter Udskrifter af Domme, hvor den Domhaveren tilfiendte Sum udgier mindre end 100 Rbdr Solv. . ang, et Tilfælde, hvori fremdeles 5 PC. Rente maa tages af Seddelcapitaler. Pl. om Stiftemidlers Modtagelse og Forren telse i den Kgl. Kasse. 1. for Khavn ang. Dafningen af et laan til Nicolai Taarns Istandsættelse til et Bagt taarn. 3 Dec. pl. ang. Efiftemidlers Modtagelse og For rentelse i den Kgl. Kasse, forsaavidt samme bestaae i rede Salv. 31 Dec. l., hvorved Fr. 30 Jan. 1793. 11 §, an PL., gaaende den Udpantningsmændene paa Landet Handel. 1822. 24 Sept. i Dmk paaliggende Pligt at modtage Skatte Restancer, nærmere forklares. (1801 Pl. 19 Maj; 1802 Pl. 12 1700.; 1803 Pl. 2 Mart. og 1808 Sr. 8 Apr. ans mærkes, som ugieldende. Pl. ang. en Forandring i Henseende til For handlingen af Spillefort i Danmark. (1757 Pl. 31 Oct.; 1776 pl. 1 Aug.; 1782 Octr. 10 Maj og pl. 16 Oct.; 1808 Pl. 27 Sept.; 1809 Pl. 3 Oct. og 1812 pl. 12 Sept. anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1812 Sr. 23 aj udmærkes, som gieldende). Ind= Indqvarteringen. 11 Sept. Island. pl. om de indkaldte grifolks Indqvartering. (1807 Pl. 23 Tov. og 21 Dec. anmærkes, som ugieldende). (1802 Pl. 24 Mart, og 1803 Pl. 23 Mart. anmærkes, som ugieldende). Kiøb og Salg. 1822. 4 Maj. 1. for Khavn, ang. at en Deel ved Gfisders Einglasning hidtil forlangte Attester for Frems tiben fan bortfalde. Kiøbenhavngere &c. 1822. 28 Jan. A. Dens Magistrat og Bor 1. pm Khavns Municipalafgifter f. 1822. (1769 pl. 8 Maj. anmærkes, som ugiel dende). B. Dens Gader, Pladse &c. (1777 PL. 26 170v.; 1778 PI. 16 Zov.; 1795 Pl. 3 Jul., pl. 21 Aug. og 8 Sept.; 1803 pl. 18 mart. og pl. 14 Oct. samt 1805 Pl. 5 Jul. anmærkes, som ugiel. dende). C. Porte og Fæstnings- Værker :c. 1822. 30 Aug, Pl. om Portpengenes Erlæggelse ved Nørre. port om Ratten. (1803 Pl. 18 mart. anmærkes, som ugiel, dende). Kiobstederne. 1822. 20 Febr. pl. betreffende Ophævelsen af Borgervæbnin Krig. gens 2den Afdeling i adftillige Kiøbsteder i Danmark. (1801 pl. 27 70v.; 1807 Pl. 10 Sept. og som ugieldende). Land: Militair - Etaten. 1822. 20 Febr. 1803 ft. 21 Oct.; 17 Oct. anmærkes, 1 betreffende Ophævelsen af Borgervæbnin gend 2den Afdeling i adskillige Kiøbsteder i Danmark. 26 Nov. 1. ang. hvorvidt de Jordbrugere, som i Følge Anordningerne ere tilstaaede Fritagelse eller XVIII Deel. Lettelse Lettelse med hensyn til Krigstienesten, fan fritages for at producere tinglafie Adkomsts breve for deres Besiddelse. (1730 Sr. 14 Jul.; 1807 pl. 23 17ov. og 1808 Kgl. Befal. 26 Apr. anmærkes, som ugieldende). Land Militsen: A. samt Mandskabet paa Godserne i Danmark. 1822. 26 Nov. Pl. ang. hvorvidt de Jordbrugere, som i Følge Anordningerne ere tilstaaede Fritagelse eller Lettelse med Hensyn til Krigstienesten, fan fritages for at producere tinglaste Adkomst breve for deres Besiddelse. (1801 Pl. 27 Tov. anmærkes, som ugiels dende). Landvæsenet :c. A. i Danmark. 1822. 13 Apr. pl. ang. en nærmere Bestemmelse af Tiden, i hvilken Bønderne fra de bestemte Holdepladse udenfor Khavns Porte, og Stadens Vogn mænd fra deres Hiem, fan afgive Befordring til Land, eller Skovtoure. 10 Maj. 1. indeholdende Forbud mod Rapsædshalmens Forbrænding paa Marken til andre end bestemte Tider. 4 Sept. 26 Nov. Pl. ang. Tiende Rettighed af Sandflugts Jorder. 1. ang. hvorvidt de Jordbrugere, som i Følge Anordningerne ere tilstaaede Fritagelse eller Lettelse med hensyn til Krigstienesten, fan fritages for at producere tinglaßte Ad komstbreve for deres Besiddelse. 29 Nov. 1. indeholdende Bestemmelser om Landsbyes Haandværkeres Ret til at holde Medhielpere til deres Professions Drift, m. v. Laug og Haandværker: A. i Almindelighed. 1822. 23 Oct. Pl. ang. nærmere Bestemmelser med hensyn til dem, der uden at indtræde i et Lang, vil ned sætte sig som Haandværker i en Kiebsted. 29 Nov. Pl. indeholdende Bestemmelser om Landsbye Haandværkeres Ret til at holde Medhjelpere til deres Professions Drift, m. v. B. i 1822. so Jan. B. i Særdeleshed. No. 1. Bagere. Pl. om Bager Zarten; ligeledes 28 Jun. (1807 pl. 8 Jul. anmærkes, som ugiels dende). No. 19. Guldsmede. 1822. 26 Apr. pl. ang. Mester og Svendestykkers Forfær. digelse for samtlige Guldsmedelaug i Dan marf. No. 21. Hattemagere. (1776 Pl. I Aug. anmærkes, som ugiels dende). No. 33. Muurmestere. 1822. 29 Mart. 3 Oct. I. for havn, ang. Daglønnen for Muur- og Sommersvende indtil 1 Oct. 1822. Pl. f. Khavn, om Daglønnen for Muur, og Tammersvendene fra 1 Oct. 1822 til 1 Apr. 1823, samt Mesterlønnen i bemeldte Lauge. I Nov. l. om Provestykke for Frimestere i Muurprofessionen.

(1811 Pl. 14 Aug. anmærkes, som ugiels dende). 39. Prammænd. (1787 Taxt 2 Jul. udmærkes, som giels dende). 44. Silfe: &c. Kræmmere. (1740 Fr. 22 Mart. anmærkes, som ugiel dende). No. 49. Slagtere. 1822. 21 Jun. No. 58. 1822. 29 Mart. 3 Oct. No. 62. 1822. 13 Apr. Pl, om Slagter- Earten; ligel. 29 Nov. Temmermestere. 1. for havn, ang. Daglønnen for Muut og Sommersvende indtil 1 Dec. 1822. pr. pl. f. Khavn, om Daglønnen for Muur: og Sommerfoendene fra 1 Oct. 1822 til 1 1823, samt Mesterlønnen i bemeldte Lange. (1811 Pl. 14 Aug. anmærkes, som ugiels dende). Vognmænd. 1. ang. en nærmere Bestemmelse af Liben, i hvilken Benderne fra de bestemte Holde pladse udenfor Khavns Porte, og Stadens 2 Bogu: Vognmænd fra deres Hjem, kan afgive Be fordring til Land- eller Skovtoure. (1811 Taxt 27 Mart. anmerkes, som ugieldende). 63. Vævere. (1782 Pl. 14 Dec. anmærkes, som ugiels dende). Lykke Spil. 1822. 24 Sept. Pl. ang. en Forandring i Henseende til For handlingen af Spillekort i Danmark. Maal og Vægt &c. (1787 Taxt 2 Jul. udmærkes, som giel dende). Medicinal Væsenet. 1822. Oct. Pl. at Præsterne paa de danske vestindiske Øer ei maae sammenvie Personer, som ikke enten ere vaccinerede eller have haft de naturlige Kopper. (1783 Pl. 17 17ov.; 1808 Pl. 27 Sept. og 1809 Pl. 28 Sebr. anmærkes, som ugieldende). Politiets Betiente og Behandling i Alm. 1832, 27 Apr. (†) Bekg. om Lidsfristen til Anmeldelser ang. Tyendestiften. 1 Maj. Pl. om Erlæggelse af Incaminations Gebyhr og Betaling for Beskrivelsen, samt Brug af stemplet Papiir i Sager, der ved Retterne afgjøres ved Forlig, samt om et nyt Regulatio for Gebyhrer i private Politiesager. 24 Jul. Fr. ang Indstiærpelse og nærmere Bestem melse af . 3-19-8 Com Fremmede, som ankomme til Sognene). 26 Oct. Bekg. om Anmeldelse af Tyendeßiften. Postvæsenet. (1777 Pl. 19 Sept.; 1799 Pl. 12 Jul.; 1801 Pl. 28 Mart. og pl. 20 Oct.; 1803 pl. 21 170v.; 1808 Pl. 1 1700.; 1809 pl. 19 Dec.; 1810 Pl. 23 Jun.; 1811 Pl. 19 Jul; 1812 pl. 19 Sept.; 1813 pl. 21 Sept, og pl. 24 Sept. samt 1817 Pl. 27 Dec. anmærkes, som ugieldende). Privi Privilegerede Personer. (1726 Pl. 28 Jan. anmærkes, som ugiels dende). Reisende, samt fri Skyds og Konge-Reiser. 1822. 13 Apr. pl. ang. en nærmere Bestemmelse af tiden, i hvilken Bønderne fra de bestemte Holde. pladse udenfor Khavns Porte, og Stadens Vognmænd fra deres Hiem, kan afgive Bes fordring til Land. eller Skovtoure. 25 Jun. (†) Pl. om Begnmandstaxten (f. Jul., Aug. og Sept. 1822); ligel. 21 Sept. (f. Oct., Nov. og Dec. 1822) 08 21 Dec. (f. Jan., Bebr. og Mart. 1823). 24 Jul. Fr. ang. Indstiærpelse og nærmere Bestem melse af 2. 3-19-8 (om Fremmede, som ankomme til Sognene). 16 Sept. 21 Sept. Befg. om Foreviisning af Reisepasse paa Tre, froners Batterie. (†). om Mulct for Mangel af Passeersedler ved Befordringer i Dmk. 16 Nov. (†) Pl. ang. de Reisende, som under indtræf fende Jisvinter opholde sig paa Sprogse. Rentekammeret, Kgl. Regnskabsbetiente :c. 1822. 31 Dec. Pl., hvorved Fr. 30 Jan. 1793. II §, ans gaaende den Udpantningsmændene paa Landet i Dmk paaliggende Pligt at modtage Skattes Restancer, nærmere forklares. (1803 Sr. 21 Oct. og 1808 Sr. 8 Apr. anmærkes, som ugieldende). Retten: A. Dens Personer og Behandling. 1822. 13 Febr. Pl. om at der maa gieres Execution efter Udskrifter af Domme, hvor den Domhaveren I tilfiendte Sum udgiør mindre end 100 Rbdr Selv. 4 Maj. 1. f. Khavn, ang. at en Deel ved Skivders Singlæsning hidtil forlangte Attester for Frems tiden kan bortfalde. 2 Jul. Pl. ang. hvorvidt Betaling til den ordinaire Retsbetient stal erlægges, naar han maa vige sit Sæde 3 Jul. Pl ang. Forondring i Fr. 2 Nov. 1798 (om Domme over Umyndige). 1802 (1802 Pl. 24 Mart. og 1809 Pl. 9 Dec. anmærkes, som ugieldende). B. Dens Gebyhr og Betientes Indkomster. 1822. I Maj. l. om Erlæggelse af Incaminations Gebyhr og Betaling for Beskrivelsen, samt Brug af stemplet Papiir i Sager, der ved Retterne afgiores ved Forlig, samt om et nyt Regu lativ for Gebyhrer i private Politiesager. 2 Jul. 1. ang. hvorvidt Betaling til den ordinaire Retsbetient stal erlægges, naar han maa vige sit Sæde. Skatter og Paabud: C. Procento-Skatten. (1809 Pl. 9 Dec. anmærkes, som ugiels dende). E. Korn Skatten i Danmark. 1822. 19 Jul. Fr. om en extraordinair Korn Leverance af ger og Engs Hartkorn i Dmk. H. Andre meest extraord. Skatter i Dmk. 1822. 29 Jan. Pl. ang. Fritagelse under visse Vilkaar for Afgiften efter Fr. 13 Mart. 1812, naar fremmede Skibe af Indvaanerne paa Færs serne erhverves til Eiendom. - 19 Jun. l. f. Dmk ang. Redsættelse i Afgiften af Skibe over 10 Commercelæfters Drægtighed, der af danske Underfaatter fiobes fra udlandet. 11 Sept. Fr. ang. Lettelse for Geistligheden i Dmk, i Hens. til Udredelsen af de Skatter, der hvile paa de den, som Embeds Indkomst, tillagte Jorder og Tiender, m. m. (1803 Sr. 21 Oct. (om Skatkammer Son den) 1806 Fr. 6 Jun. (om Afgift af Ber siddelse &c.) 1808 Sr. 8 Apr. (om Skatkams merafdrags Fonden); 8 Apr. (om Afgift af Besiddelse &c.) og 1820 pl. 14 Jun. anmærkes, som ugieldende). Skienk og Gave. (1734 Sr. 29 Jan. og 1766 Pl. 12 Maj. anmærkes, som ugieldende). Skoler og Ungdommens Undervisning. 1822. 31 Maj. Bekg. for Danmark og Hertugdommene ang. Sorse Academie. Stem Stemplet Papiir. 1822. I Maj. 1. om Erfæggelse af Incaminations. Gebyhr og Betaling for Beskrivelsen, samt Brug af ftemplet Papiir i Sager, der ved Retterne afgiores ved Forlig, samt om et nyt Regu lativ for Gebyhrer i private politiefager. 24 Dec. 1. ang. nogle forandringer i Fr. 30 Sept. 1773 om femplet Papiirs Brug paa de vestin diske Øer. (1795 Pl. 25 Aug. anmærkes, som ugiel. dende; hvorimod 1818 pl. 31 Jul. uds mærkes, som gieldende). See - Enrolleringen. (1803 Pl. 18 Febr. anmærkes, som ugieldende).

Soefarende. 1822. 29 Jan. Pl. ang. Fritagelse under visse Vilkaar for Afgiften efter Kr. 13 Mart. 1812, naar fremmede Stibe af Indvaanerne paa Fær serne erhverves til Eiendom. 19 Jun. 1. f. Dmk ang. Redsættelse i Afgiften af Stibe over 10 Commercelafters Drægtighed, der af danske Underfaatter fisbes fra udlandet. (1766 pl. 12 Taj., 1803 Pl. 23 Mart. og 1820 p. 14 Jun. anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1819 pl. 1 Sept, ud. mærkes, som gieldende). Soe Militair Etaten og Holmen. 1822. 16 Sept. Bekg. om Foreviisning af Reisepasse paa Tre. froners Batterie. Tienestefolk og Lesgiængere. 1822. 27 Apr. 24 Jul. 26 Oct. (†) Befg. om Tidsfristen til Anmeldelser ang. Tyendestiften. Fr. ang. Indstierpelse og nærmere Bestem melse af 2. 3-19-8 (om Fremmede, font ankomme til Sognene). £. Belg. om Anmeldelse af Syendefiften. (1811 pl. 6 Maj. anmærkes, som ugiels dende). Told Væsenet: A. i Almindelighed. 1822. 2 Nov. l. indeholdende Tillæg og nærmere Bestem melser ved Told- og Consumt. Anordningerne. 1822. 1822. 31 Dec. Pl. ang. Auctions Catalogers Aflevering til Toldinspectionen i Khavn. (1785 pl 2 art. anmærkes, som ugiel dende; hvorimod 1812 Sr. 23 Maj. uds mærkes, som gieldende). B. i Særdeleshed. (1730 Sr. 8 Sept.; 1794 Sr. 17 Dec.; 1808 pl. 27 Sept. og 1809 PI. 3 Oct. anmærkes, som ugieldende; hvorimod 1807 pl. 4 Maj. og 1816 Pl. 19 Jul. udmærkes, som gieldende). Tractater &c. 1822. 4 Jun. pl. f. Dmt. ang. Afdragsrettens fuldkomne Ophævelse imellem Danmark og Preussen. Tyverie. Veie. 1822. 22 Jun. (1807 pl. 10 Sept. og pl. 17 Oct. atte mærkes, som ugieldende). 1. ang. Repartition af de af den Sgt. Kasse tit Arbeide paa de nye povedlandeveie, samt til Broers og Steenslusers Anlæg i Danmark, forudsviis udbetalte Bekostninger f. 1821. Vertshuse &c. (1800 pl. 11 Dec. anmærkes, som ugiel dende). Vestindien og Guinea. 1822. 1 Oct. Pl. at Præsterne paa de danske vestindiske Der ei maae sammenvie Personer, som ikke enten ere vaccinerede eller have haft de naturlige Kopper. 24 Dec. 1. ang. nogle Forandringer i Fr. 30Sept. 1773 om stemplet Papiirs Brug paa de vestindiske Der. (1772 Pl. 7 Sept.; 1776 pl. 1 Aug.;. 1778 Octr. 11 Maj.; 1779 pl. 13 Dec. og 1803 Pl. 30 Jun. anmærkes, som ugiel dende). Æresager. 1822. 5 Jun. Pl. hvorefter der i Provindal Tugthusene stal giores Forstiel mellem Forbedringshuus Fanger og egentlige Tugthuus Fanger. Anhang til Udtoget af Forordningerne fra 1793 til 1822 indeholdende de betydeligste Forandringer og nærmere Bestemmelser, som ved senere Lovgivninger ere skeete i disse Anordninger ved Etatsraad Jacob Henrie Schou, Kæmmereer ved Øresunds Coldkammer. Kiøbenhavn, 1823. Trykt, paa Forfatterens Bekostning, hos . 3. Nopp. Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... XVIII Deel (1818–1822) og Anhang.pdf/693 ―0000000 Dette ette Anhang til Udtoget af Frr. fra 1793 til 1822 (hvilke indeholdes i dets 8te sidste Dele) er en Fortsættelse af mine Anmærkninger til de i zdie Udgave af mit Udrogs 10 første Dele indeholdte Anordninger. Saaledes ere derfor alle de Anordninger, som blot angaae Norge, her udmærkede, som ugieldende. De Forandringer og Tillæg, som ere freete i Frr. fra 1793 til 1822 og som forhen ved hver Aargangs Slutning vare anmeldte, ere her, hver paa sit Sted dog noget udførligere, blevne anførte. Ved hver Anordning er i Noterne henvist til de vigtigste Rescripter, Resolutioner og Collegial Breve (forsaavidt de findes i Fogtmans Samling og Collegial-Tidenden), som forandre, nærmere bestemme eller forklare samme. Endelig er her henvist til det Sted i Collegial Tidenden, hvor Motiverne til en Anordning ere fremstillede, ligesom skeet er i Udtoget af Frr. for 1820 og 1822, I Betragtning saavel af Arbejdets vidtløftige Omfang, som af min temmelig høje Alder, tør jeg vel haabe nogen Overbærelse, hvis en eller anden Fejl eller Mangel sfulle, uagtet al min anvendte Flid og Moie, forefindes i dette Arbejde. Kiøbenhavn d. IO Mart. 1823. Abbreviaturer som i dette Anhang ere brugte. Fr, Frr. Adn, "nordn. Pl., Belg. Gr. Kgen, Kgl. cfr. Shaun, Shun. Chon. R., Rescr. Resol. Dm, Dmark, Nge. C. Br., K. Br. G. T. Br. P. Br. Dec. C. Br. Adm. Br. Gen. Br. betyder Forordning, gorordninger. Anordning. - - 1 I I Placat, Bekiendtgiørelse. Grunden eller Warsagen til Forords ningen, som i dens Præmisser er an givet. Kongen, Kongelig. Jevnser bermed. Kiobenhavn. Christianshavn. Rescript. Kongelig Resolution. Maar Resolu tionen ikke er Kongelig, men af et af Collegierne, er samme udtrykkelig til, fat. Danmark, Norge. Cancellie Brev, R. Kammer. Brev. Gen. Coldkammer. eller Gen. Koldkammer og Commerce Colleg. Br. Gen. Postamts eller Gen. Postdirece tions. Br. 3 Gen. Land Deconomies og Commerces Colleg. Br. Admiralitets eller Admiralitets og Commissariats Colleg. Br. Generalitets eller Gen. Commissariats Colleg. Br. Cancellie Circulairer ere betegnede blot ved Circul. Er Circul. derimod fra et af de andre Collegier, er det betegnet med K. Circul., G. . Circul. o. f. v., ligesom foran ang. Collegiale Brevene er ommaldt. Det i Moterne in parentheft fatte Cal henviser til Sidetallet i den Hargang af Collegials Tidenden, hvor det citerede Rescript eller Collegial: Brev findes; Er det anført i et følgende Aar, er Aarstallet fat foran Sidetallet. Rescripterne c. indtil Aarets Udgang 1812 findes i den Fogtmanske Rescriptsamling. [E. . p...] henviser til det pag. i Collegial. Tidenden, hvor Mos tiverne til Anordningen ere fremstillede. Anhang til Udtoget af Forordningerne fra 1793 til 1822. Fr. om Stevnemaal f. Destancer (a). Pl. om Underbruge i Norge. Pl. om Landemodet i Aarhuus (b). Fr. om Skatters Oppebørsel. See Pl. ang. Bornholm 24 Mart. 1810 og ang. Gebyret v. Udpantnings- og Erecutionsforretninger Sport. Regl. 22 Mart. 1814. 63 og 149 § samt det ved sammes II Aft. anførte Rescr. 31 Maj. 1814. Cfr. Fr. om Amtsforvalternes friverpenge 14 Jul. 1819. I Rap.) 2 §.) See pl. 16 Apr. 1805. 3.) (c). 4.) See Pl. 16 Apr. 1805 (d). 6.) (e). 7.) (f). 8.) (g). 10.) (h). II.) Nærmere forklaret v. Pl. 31 Dec. 1832. See og Pl. ang. Bornholm 24 Mart. 1810. 21 3 III R.) (a) See C. Br. 28 Oct. 1820 (p. 805). (b) gorandr. v. Rescr. 30 Maj. 1797. (c) See C. Br. (1815. P. 393). (d) Oy K. Br. 5 Oct. 1793 samt 5 Jul. 1806. (e) S. Rescr. f. Khavn 31 Maj. 1814 anført v. Sport. Regl. 22 Mart. 1814. Il Afd. (f) S. K. Br. 28 Febr. 1801, 15 Mai. 1802, Mefer. 15 Apr. 1803, K. Br. s Jul. og 30 Aug. 1806, C. Br. 22 Sept. 1807 og 11 Mart. 1820 (p. 281). (g) Cfr. C. Br. s Oct. 1822 (p. 624). C. Br. 30 Nov. 1822 (p. 729). (h) . 165 1793. 11 Jan. 23 Jan. 25 Jan. 30 Jan. 30 Jan. 5 Febr. 6 Febr. 4 Mart. 22 Mart. 22 Mart. 25 Mart. 27 Mart. 5 Apr. 5 Apr. III R.) 22.) (i). 26.) (k). 27.) (1). 36.) Cfr. Pl. 13 Sept. 1821. 40.) See ang. andre Oppeb. Bet. c. Pl. 13 Sept. og Fr. 19 Dec. 1821 (m). Pl. om Liigbæringen i Khavn. See Pl. 29 Jun. 1795 09 3° Jun. 1820. Pl. om Hyrekudsenes Taxt. See Pl. 30 Mart. 1821. Pl. om Frie Bagerne i Khavn. See de senere Bager Taxter (n). Pl. om Creaturers &c. Opfiob paa Landet. See Pl. 11 Aug. 1797. Cfr. Pl. 25 Sept 1813 og 4 Jan. 1814. Fr. om Passe f. Landlægdernes Mandskab. 6 §.) (0). Pl. om Besværinger og Klager. See Fr. 15 Dec. 1820. Anordn. om Brandvæsenet paa Landet (p). Fr. om Delinqv. Omk. og Broepenge. I. C. 1 §.) (q). 5 §. 3.) (1). II. 5 § f.) (t). Dec. 1819. 6 §. 2.) See Fr. 31 Dec. 1819 6.) (s). 6.) Forandr. v. Fr. 31 III.) See Bei Fr. 13 Dec. 1793. 43 og 66 §. Cfr. 30 og 31 6 samt Pl. 30 Nov. 1804. 2.) (u). Fr. om Fængsler og gangnes Underholdning (x). I §.) (1) S. R. Circul. 11 og 15 Jun. 1793. (k) S. K. Circul. 31 Oct. 1797. (1) S. ang. Khavn Rescr. 19 Oct. 1804. (m) S. og C. Br. 9 Febr. 1793 og Circul. 2 Nov. 1799. (n) Og Rescr. 24 Dec. 1811. (o) S. Circul. 14 Jan. 1804, 23 Aug. 1806 og 3 Jan. 1897 samt Resol. 13 Sept. 1815 (p. 747). Cfr. Circul. 17 Sept. 1805. (p) Eft. Dec. C. Br. 6 Jul. 1805 og 9 Sept. 1806. (q) S. ang. Hælere E. Br. 25 Apr. 1822 (p. 256). (r) Cfr. C. Br. 9 Mart. 1816 (p. 204). (s) Cfr. C. Br. 9 Jan. 1802. (t) G. C. Br. 27 Aug. 1796. (u) S. C. Br. 22 Jun. 1805. (x) S. I §.) Forhøiede v. Pl. 7 Jan. 1819. Fr. om Gields Arrestanter. 5 Apr. 12 Apr. See Pl., om Underholdninge-Pengenes Forhøielse, 7 Jan. 1819 og pl. 22 Dec. 1820 (y). Pl. om d. Islandske Handel. 23 Apr. See Pl. 22 Apr. 1807, Fr. 11 Sept. 1816, Pl. 4 Maj. 1819 og 12 Maj. 1821. Fr. om Credit: Oplagene. 31 Maj. See Told Fr. 1797. 65.75 S. Fr. om civile Auct. og Skifte Forv. 21 Jun.' I §.) (z). 3.) See Pl. 28 Sept. 1821. 4.) Cfr. Pl. 13 Dec. 1793 (a). 3 Jul. 5 Jul, Pl. om algierske Soepasse. Cfr. Fr. 10 Aug. 1821. 4 §. 5.) (b). Fr. om Politie Indretn. i Khavn. $ See Pl., om Forandring ved Politiemester Em bedet, 4 Apr. 1809 og Pl., om Politiets Assistenter, 27 Dec. 1815. Cfr. Pl. 15 Jul. 1793 (c). 20 4 2 §.) Circul. 10 Aug. 1799 samt 4 og 8 Oct. 1803. (y) Cfr. C. Br. 7 Maj. 1796. (z) G. C. Br. 19 Dec. 1801 og 26 Maj. 1810. Cfr. C. Br. z Oct. 1820 (p. 775). (a) S. C. Br. 20 Jul. C. Br. og Circul. 28 Sept. 1793; C. Br. 8 Febr. og 30 Aug. 1794; 23 Maj. og 14 Nov. 1795; Cirs cul. 16 Jan. C. Br. 30 Jul. og 13 Aug. 1796; Circul. 15 Apr. og C. Br. 19 Aug. 1797; C. Br. 20 Jul. og 27 Jul. 1799; 18 Apr. og 22 Aug. 1801; 6 Jul. 1802; C. Br. 7 Jun., 20 Aug. og 17 Sept. 1803; 4 Jul. 1807; 30 Apr. 1808; Rescr. 5 Apr. 1817 (p. 356) og C. Br. 12 Mart. 1818 (p. 204). Cfr. C. Br. 7 Sept. 1793 og 11 Mart. 1797 (i (b) G. Fogtmanns Regift. I Part p. 101 og 109). C. Br. 6 Dec. 1794; 30 Jul. 1796 (Fogtm. Regift. I Part p. 150); 29 Jul. 1797; Rescr. 20 Jul. 1798; 6 Jan. 1810; 19 Jan. 1811; Resol. 21 Sept. 1816 (p. 779); C. Br. 22 Aug. 1820 (p. 638) og 13 Jan. 1821 (p. 15). Cfr. C. Br. 28 Maj. og 30 Jul. 1796 samt 29 Dec. 1799 (i gegtmanne Re (c) G. C. Br. gift. I Part p. 150 00 151). 21 Febr. 20 Jun. 1795, Rescr. 5 Dec. 1800, 1806, Instruct. 18 Dec. 1801, Rescr. 15 Jan. 5 Jul, 15 Jul. 9 Aug. 21 Aug. 23 Aug. 30 Aug. 12 Sept. 13 Nov. 13 Nov. 4 Dec. 6 Dec. 13 Dec. 13 Dec. 2 §.) Cfr. Pl. 4 Jan. 1820. 12.) See ang. Bærdien af de til H. Net indstevnende Sager, Fr. 6 Sept. 1805. 1 §. 18.) See Pl. 7 Jun. 1821. Cfr. Fr. 28 Aug. 1795. Fr. om Under Nets Dommes Execution (d). Fr. om Skyds Dagbøger i Norge. Pl. om Hoverie Commissionerne. See Fr. 6 Dec. 1799. Cfr. Pl. 5 Jun. 1795. Fr. om overord. Skifteforvaltere. Forandr. og nærm. best. v. Fr. om Samfrændes Stifter 28 Aug. 1816. I S.) See Fr. 28 Aug. 1816 (e). 2.) (f). 4.) (g). Fr. om Land Drag. og Sold. Gifterm. i Nge. Pl. om Liig Kasser i Khavn. See Pl. 1 Jul. 1799. 123 $§. Cfr. Pl. 20 Nov. 1798. Anorèn. om Berg Almuens Klager. Pl. om Reise Passe for afskedigede Gemene. See Pl. om de Reisendes Contoir I Nov. 1811. Fr. om Kobbertoldens Oppebørsel. Fr. om Gieste og Sse Rets Sager, See, ang. Værdien af de indstevnende Sager, Fr. 6 Sept. 1805. I §. Pl. om Skifte Forvaltningen paa Landet. Naiere bestemt, i Hens. til Kgl. Birkedommere, ved Pl. 2 Oct. 1804. Cfr. Pl. 24 Dec. 1800 (h). Fr. om Veivesenet i Dmk. See, 1802, Instr. 4 Apr. 1809, C. Br. 3 Apr. 1810, Rescr. 22 Aug. 1815 (p. 529) ca 5 Jan. 1820 (p. 63). Cfr. C. Br. 6 Jul. 1793 og Rescr. 5 Jun. 1810. (d) S. C. Br. 19 Oct. 1822 (e) Samt C. Br. 17 Maj. 1794 09 (f) Cfr. C. Br. 34 (g) S. Rescr. 29 Apr. (p. 658). 17 Mart. 1821 (p. 376). Jul. og 7 Aug. 1802. 1796 og E. Br. 16 Oct. 1802, (h) Og C. Br. See Negl. om Sneekastning c. 20 Dec. 1799, 13 Dec. Pl., ang. nogle mindre Landeveie, 4 Apr. 1800, pl. om Hovedlandeveienes Inddeling til Vedligeholdelse, 6 Jun. 1805, Pl., om Gen. Bei Commissionens Ops hævelse, 16 Apr. 1808, Regiem. for Vei Corpset, 4 Apr. 1809, pl., om Parcellifters c. Beiarbeide, 1 Aug. 1815 og Pl. ang. Bornholm 11 Jun. 1817. Videre s. Alphab. Register Veie. I C. 14 §.) N. bestemt v. Pl. 6 Aug. 1800 (i). 16.) See Pl. 6 Aug. 1800 (k). 17.) Sie Pl. 4 Apr. 1800 (1). II C. 30 §.) Nærm. best. v. Pl. om Broer 30 Nov. 1804. 31.) Nærm. best. v. Pl. 17 Mart. 1797 (m). 32.) (n). 33.) (o). 34. (p). Ye III C. 64 ) Naiere bestemt og forandret v. Regl. 20 Dec. 1799. IV C. 66.) See Pl. 16 Apr. 1808. 69.) (r). 70.) (s). 68.) (q). 73.) (t). V C. 86.) See Fr. 31 Jan. 1794. 89.) See Fr. 27 Jan. 1804. 37 og 65 §. 90.) See Fr. 27 Jan. 1804. 9 §. 94.) See Pl. 17 Apr. 1804. 95.) See Pl. 24 Jun. 1808. Pl. om Gorgiørelse for Hestes Shielslagning i Nge. 20 Dec. 21 5 Pl. 27 Jul. 1799, Rescr. 5 Apr. 1817 (p. 356) og 30 Sept. 1818 (p. 841). (i) Cfr. Resol. 30 Jul. 1800. (k) Og C. Br. (1822. p. 299). (1) Og R. Circul. 4 Maj. og 24 Dec. 1819 (1820. p. 22 og 24). (in) . C. Br. 28 Mart. 1795, Gen. Bet Commiss. Br. 12 Oct. 1799, C. Br. 5 Febr. 1800, 24 Apr. 1802, 30 Jan. og 19 Mart. 1808. (n) S. C. Br. 18 Sebr. 1797 00 16 Febr. 1799. (0) Cfr. Rescr. 18 Apr. 1809. (p) S. C. Br. (q) S. C. Br. 9 Mai. 1795. (r) S. Rescr. 17 Oct. 1800, Circul. 31 Jan., Rescr. 29 Maj. og C. Br. 7 Nov. 1801. 13 Aug. 1796. Be. 13 Aug. 1796 og 20 Maj. 1797. (s) S. C. (1) S. Gen. Bei Commiss. Circul. 2 Maj. 1794 og Circ. 3 Jan. 1795. IO 21 Dec. 24 Dec. Pl. om Berg Almuen ved Kongsberg. Pl. ang. Reisende, som gaae over Beltet. Cfr. ang. Færgefartøierne Adn. 31 Maj, 1814. 28 §. 30 Dec. Pl. om fremmede Joder. 1794. 31 Jan. 21 Mart. 21 Mart. See on. 29 Mart. 1814. 19 og 20 § (u). Fr. om hudens Afdragning af Creature (x). Pl. f. Norge ang. Fyrene. Anhang til Søe Kr. Art. Brevene. See Ceremon. Regl. 30 Jul. 1820 cft. Tilleg 5 Jul. 1805. SCH Conv. mellem Dmk og Sverrig. See Tiltrædelses Act. Oct. 1801. Pl. om Kgl. Ssepasse. Ophævet v. Pl. 14 Apr. 1802. 27 Mart. 28 Mart. 30 Maj. Fr. om uægte Borns Opfostring (y). 20 Jun. Anordn. om Riobsteden paa Tromsøen. 21 Jun. II Jul. 22 Jul. II Aug. II Aug. 5 Sept. Pl. ang. Amternes Inddeling Forandr. v. Pl. 16 Jun. 1821. Pl. om Indkaldelse af Eiere til strandet Gods (z). Pl. om Følgesedler med Varer. See Told Fr. 1797. 247, 248 og 290:297 Pl. om Fragten m. Postjagterne (a). Pl. om indfødte Haandværks Svende (b). Fr. om Qvalsalvere. Forandr (u) Dg C. Br. 6 Febr. 1810. Jan. 1795- (x) S. C. Br. 24 (y) S. C. Br. 26 Apr. og 26 Jul. 1800. 2 S, 7 Sept. 1805 og Noten, Circul. 5 Dec. 1820 (p. 869) og C. Br. 21 Sept. 1822 (p. 561). (z) S. ang. Vestindien Rescr. 2 Oct. 1822 (p. 647). (a) I Følge V. Circul. 25 Jul, 1818 betales nu 51 Still. Solo for Transporten ever (b) Cfr. C. Br. 14 Oct. 1797. Beltet. 5 Sept. Forandr. v. Pl. 3 Mart. 1807. Cfr. Pl. ang. Kopper c. 27 Maj. 1808. 5 § (c). 6 §.) See Instr. 4 Mart. 1818 f. Stiftepbysici 32 § og f. Districts Chirurger 31 S. Fr. om Lendser i Nge. 17 Oct. Fr. om Leer og Stiære Knive. 22 Oct. See ang. Indførsels Tolden Told Fr. I Febr. 1797.361 §. Conv. f. Species: Banken. 22 Oct. See Fr. 5 Jan. 1813. 9 S. 29 Oct. Fr, om Hegn og Fred. Forandret og nøiere bestemt v. Pl. om Gierdes Synsmænd 13 Sept. 1806 og Fr. om Hegn og Fred 9 Jul. 1817 (d). 2 S.) See Fr. 9 Jul. 1817. 6 § (e). See Pl. 13 Sept. 1806 og Fr. 9 Jul. 1817 32.) See Fr. 9 Jul. 1817. 2:4 § (g). See Fr. 9 Jul. 1817. 1 §. See Pl. 5 Aug. 1801. 39.) (h). Pl. om Robbe og Hval-Fangst. See Pl. 19 Mart. 1800. Pl. ang. Species Mynten. 1 17.) 5 § (f). 33.) UM B 49.) 12 Nov. 3 Dece See Fr. 5 Jan. 1813. 9 og 12 S. Cfr. Pl. 27 Maj. 1796. (†) Love for Begravelse &c. Selskab (XI Deel p. 5 Dec. 249). Fr. om Afgifter af Vine og Brændevine af Druer. 17 Dec. See Told Fr. 1 Febr. 1797- 361 §. Pl. (c) S. C. Br. 20 Mart. 1803, Circul. 4 Maj, 1805, 13 Maj. 1817 (p. 429) og C. Br. 26 Maj. 1821 (d) S. K. Br. ang. Khavn 9 Jun. (p. 437). 1795. Cfr. C. Br. 25 Jun. 1796 og Circul. 30 (e) Cfr. K. Br. 2 Sept. 1809. (g) Og Circ. Jun. 1798. (f) Cfr. K. Br. 9 Jun. 1795. 30 Jun. 1798. (h) S. K. Br. 7 Nov. 1795, 31 Dec. 1795. Pl. om Pleie: Forældres Ret. See Befg. 23 Jun. 1804. C. 20 Mart, 21 Mart, 25 Mart. 10 Apr. 18 Apr. 22 Apr. 8 Maj. 5 Jun. Fr. om Nams Dommes Execution. See Fr. 18 Mart. 1796 og Pl. 13 Aug. 1798. Pl. om Pakkegods med Posterne, Cfr. Told Fr. 1797. 192:200 00 275-282 §. Pl. om Kgl. Rettigheders Fortrins Ret i Norge. Pl. ang. offentlige Stiftelsers Midler. Foranör. og nærm. best. v. Fr. om Sikkerhed fo offentlige Midler 12 Sept. 1806 (i). Pl. om Age Posterne. $ See ang. d. lollandske Post den v. Pl. 15 Jun. 1802 anførte Bekg. 6 Sept. 1819. Fr. om Skovene &c. i Nge. Fr. om Belønninger for Stodhengste. Forandr. og notere best. v. Pl. 15 Apr. 1796, Pl. I Mart. 1799, pl. 25 Apr. 1800, Fr., om løsgaaende Hengster, 8 Sept. 1812 og Pl., om Be lønninger for Stodhengste og Felhopper, 27 Apr. 1813. Cfr. Pl. 30 Mart. 1810. 1 §.) See Pl. I Mart. 1799. 3.) See Pl. 27 Apr. 1813. 12.) See Pl. 25 Apr. 1800. 13.) See Pl. 15 Apr. 1796. Cfr. Fr. 9 Jul. 1813. 10 §. 2. b (k). 14.) Bestemmelserne i 14 17 borts falde v. Fr. 8 Sept. 1812. 18.) (1). Pl. om Hoverie Commissarier. See Fr. 6 Dec. 1799. Instr. (i) S. Rescr. 2 00 9 Oct. 1795, C. Br. 6 Jul. 1816 (p. 451) og Circul 18 Nov. 1820 (p. 832). Eft. Instr. for Stiftsrevisor i geen (1815. p. 785). (k) Og G. T. Circul. 25 Febr. 1797. C. Br. 3 Mart. 1807 og Circul. 13 art. 1819 (p. 209). (i) G. Instr. f. Hoverie Commissarierne. See Fr. 6 Dec. 1799. 7§. Cfr. Pl. 31 Mart. 1796. 32 §.) See Pl. 8 Apr. 1797. 34.) See Pl. 24 Nov. 1796. 1795. 5 Jun. (†) Kgl. Adn. og Befg. ang. Betryggelse af det 10 Jun. v. Khavns Ildebrand biergede Gods mod Tyvehaand, m. v. (See Brand Fr. I Nov. 1805. 159 § cfr. Pl. 10 Sept. 1807). Pat. Pl. om Opsyn med Ild og Ly6. 15 Jun. See Brand: Fr. I Nov. 1805. I og 29 S. pl. om Betal. f. Liigbærer: Lauget. 29 Jun. 1 Jul. See Pl. 30 Jun. 1820. 9. Pl. om Bygnings Materialiers Transport. Ophævet v. Pl. 14 Jan. 1801. rialier. Pl. om Friheder i Afgiften f. Bygnings Mate 3 Jul. See Pl. 13 Aug. 1798. V Pl. om de afbrændte Gaders Bebyggelse. Ran, som fuldbragt, ansees at være bortfalben. Pl. om Bygningers Opførelse i Khavn. 3 Jul. 4 Jul, Forandr. og nærm. bestemt v. Pl. 20 Jul. 1796, 1 Aug. og 2 Oct. 1797, 18 Jun. 1799, 12 Apr. og 10 Jul. 1809, 11 Jan. og 8. Oct. 1810 famit 17 Aug. 1803. 12.) See Pl. 2 §.) See Pl. II Jan. 1810. 12 Apr. og 10 Jul. 1809 samt 17 Aug. 1803. Pl. om Muurstenes. Udførsel blandt Gruset. See Pl. 30 Mart. 1796 og 11 Oct. 1797. Fr. om Forligelses Commissionerne. Nærm. best. og forandret v. Fr. 20 Jan. 1797, Pl. 1 Febr., 13 Aug. og 30 Oct. 1798 samt 21 Jan. 1820. See ang. Vestindien Fr. 7 Dec. 1798 (m). I €. (m) S. C. Br. 3 Oct. 1795 (i Fogtmanns I Deel Tillæg P. 422); 31 Oct. og 21 Nov. 1795; 2 00 9 Apr. 6 Jul. 10 Jul. 10 Jul. I C. 2 §.) (n). Pl. 21 Jan. 1820 (p). 6.) (0). 9.) See II C. 12.) (q). 15.) (1). III C. 17.) (s). IV C. 19.) See Fr. 20 Jan. 1797 og 1 Febr. 22.) See Fr. 20 20.) (u). 23.) See Fr. f. Nge 20 Jan. 1797. 24.) See Pl. 4 Jan. 1800 (XIII 25.) See Juste. 28 Aug. 1795. 26.) Cfr. Fr. 20 Oct. 1819 (a). 1798 (t). Oct. 1819. 14 § (x). D. p. 193. y). 8 § lit. d (z). 27.) (b). 29.) (c). V C. 30.) (d). niste 35) (e).36.) See Pl. om Betalingen 9 Jul. 1819. Betal. 9 Jul. 1819 (f). 37.) See Pl. ang. 38.) See Pl. 30 Oct. samt Mov. 1796; 20 Maj. 1797; 28 Jul. 1798; C. Br. ang. Island 25 Aug. 1798; Circ. om Boder 19 Jan. 1799, E. Br. 27 Apr. og 17 Aug., Rescr. 11 Oct. 1799; C. Br. 26 Jul. 1800, 30 Jul 1803 2 Jun. 1807, 12 Mart, og 8 Oct. 1808; 13 Mart. 1819 (p. 208); C. Br., ang. Kgl. Oppeborsels. Betiente, 16 Nov. 1819 (p. 802) og Circul. 22 Jan. 1822 (p. 53). (n) 6. Br. 5 Sept. 1795 (iBogtmanns I Deel Tillæg p. 566). (0) S. C. Br. 3 febr. 1798 og Rescr. 5 Dec. 1800. 7 §. (p) Og C. Br. 24 Dec. 1796. (1) S. C. Br. (r) S. (s) S. 16 Apr. (t) Samt 6 Oct. 1807 og C. Br. (1822. p. 36). Circul. 3 ov. og C. Br. 19 Dec 1795. C. Br. 24 Oct. og 21 Nov. 1795. 2 S, 1796, 28 Jul. 1798 og 12 Oct. 1799. C. Br. 9 Apr., 28 Maj., 18 Jun. og 17 Sept. 1796; 17 Aug. 1799. 3 §, 26 Apr., 26 Jul. og 18 Oct. 1800; 12 Sept 1801; 7 Mai., 25 og 29 Dif 1803. (u) S. C. Br. 9 Jan. 1796. (x) Og C. Br. 2 Aug. 1800, 8 Jan. og 20 Aug. 1803 samt 27 Aug. 1805. Cfr. K. Br. 9 Jan. 1802. (y) Og C. Br. 8 Nov. 1804. (z) Og Circul. 10 Aug. 1805 09 19 Aug. 1820 (p. 639). (a)*S. C. Br. og Circul. 8 Aug. 1795 og C. Br. 16 Febr. (b) Cfr. C. Br. 30 Mart. 1799 og 1 Och (c) S. C. Br. 30 Jan. 1802. (d) G. C. Br. 1 Dec. 1804. Cfr. C. Br. 30 Mart 1799. (e) G. Rescr. 11 Oct. og C. Br. 31 Dec. 1799. 1 §, C. Br. Dec. 1804 og 13 Mart. 1819 (p. 208). (f) Samt Rescr. 11 Oct., C. r. 7 1808. 1803. Oct. 1798 (g). 41.) (h). 43.) See Pl. 10 Jul. 13 Aug. 1798. St. Papiirs Fr. 25 Maj. 1804. 15 § og Pl. 21 Jan. 1820 (1). 44.) (k). 45.) (1). 46.) (m). 51.) (o). 49.) See Fr. 20 Jan. 54.) (p). 55.) (q). 1797 (n). 57.) Fore andr. v. Pl., ang. Gebyhret i Khvn, 26 Jun. 1817 og Pl., om Betal. f. Tilsigelser, 9 Jul. 1819. Pl. om smaa Specie Sorters Udmyntning. See Fr. 31 Jul. 1818. Cfr. Pl. 27 Apr. 1796 og Fr. 5 Jan. 1813. 12 §. Befg. ang. Khavns Brandforsikring. 15 Jul. 17 Jul. See Pl. 15 Jan. og 28 Sept. 1813. Cfr. Pl. 27 Apr. 1811 og 20 Jun. 1316 (r). I. 3 §.) See Pl. 14 Aug. 1804, 20 Jun. 1816 og 22 Jun. 1820. II. 5.) (s). III. 8.) Noiere 17 Jul. See bestemt v. Pl. 14 Jun. 1796. Pl. om Hytter paa Slotspladsen. Dec. 1799 og 12 Apr. 1800. 12 (g) Og C. Br. 2 Apr. og 9 Aug. 1796, 30 Mart., 22 pr. va 28 Oct. 1797; C. Br. 23 Jun. og Circul, 15 Dec. 1798; Circul. 27 Jul. og 31 Dec. 1799 og E. Br. 14 Nov. 1801. (h) S. C. Br. 10 Oct. 1795, 9 Apr. 1796. 3 §, 18 Nov. og 16 Dec. 1797, Mai. 1804, 11 Nov. 1809 og 14 Dec. 1811. (i) Samt Rescr. 20 Nov. 1795, Circul. 2 Mov., 7 00 17 Dec. 1799, . . 17 Apr. 1802, Circul. 3 Mart. 1804; C. Br. s Aug. 1806 og 23 Maj. 1807, 30 Jun. 1810, 16 Nov. 1819 (p. 802) og 22 Apr. 1820 (p. 359). (k) S. Br. 17 Jun. 1797, C. Br. (1819. p. 230) og Circul. 22 Jan. 1822 (p. 53). (1) Cft. C. Br. 14 Jun. 1800. (m) Cfr. C. Br. 14 Mart. 1807 09 3 Maj. 1808. (n) Og E. Br. 28 Oct. 1797. 3 §, Circul. 30 Oct. 1802 samt C. Br. 20 Febr. 1821 (p. 249). (0) S. C. Br. og Circul. 8 Aug. 1795, Circul. 15 Jan. 1796, 23 Dec. 1797 og Rescr. 11 Jan. 1799. (P) Cfr. C. Br. 3 Nov. 1798 og Circul. 30 Nov. 1805. (q) S. C. Br. 28 Nov. 1795, 9 Apr. 1796. 7, 4 Maj. 1802, 28 Apr. 1807, 12 Sept. 1820 (p. 678) og 30 Jan. 1821 (p. 115). Cfr. C. Br. 10 Maj. 1808. (r) Og ang. Larat. over Brandskader, Rescr. 25 Febr. 1812. (s) Cfr. 17 Jul. See Pl. 11 Mart. 1799. Cfr. Pl. 25 Ang. og 24 Oct. 1796. 28 Jul. Oct. 21 Aug. 25 Aug. Pl. om Bygninger i Forstæderne. See Pl. 11 Maj. 1808, 26 Febr. 1812 og 17 1817. Cfr. Pl. 5 Jul. 1805. Pl. om Gadernes Bebyggelse. Unsees bortfalben, da den er fuldført. Pl. ang. stempl. Papiir til Kjøbe Contracter &c. for Brandlidte. Er, som temporair, anseet bortfalden. Cfr. Pl. 17 Sept. 1807. 28 Aug. Instr. f. Khavns Magistrat (t). 31 Aug. 8 Sept. 9 Sept. 15 Sept. 25 Sept. 15 Oct. 3 §.) (u). 6.) See Pl. f. Fattigves. I Jul. 1799. 6, 7 og 187 8. d. (x). 13.) See Fr. 21 Mart. 1800. 7 §. 1821. Sand. 16.) See Pl. 7 Jun. Pl. ang. Brandforsikrings Annuitets - Beviser. See Pl. 23 Dec. 1813. Pl. om Gaders Bebyggelse. Er fuldført og altsaa ansees bortfalden.. Pl. om Overtrædelse af Bygningsanordningerne. See Pl. 12 Apr. og 10 Jul. 1809. Tabel over Brandforsikrings Annuiteterne. See Pl. 23 Dec. 1813. Pl. om Tilladelse at indføre Muur og Skiel Ophævet v. Pl. 22 Aug. 1800. See Pl. 31 Jul. 1810 og 1 Maj. 1811. Pl. om Told af Spiger og Som c. Bortfaldet d. 19 Aug. og 23 Sept. 1798. PI. (c) Cfr. Circ. 19 Sept. (u) S. C. Br. (x) S. C. Br. 12 Apr. 1803. Bevill. 22 Febr. 1799. 1795 og Rescr. 14 Aug. 1801. 26 Jan. 1802. Cfr. Circ. 14 Maj. 1796. 15 Oct. Pl. om Brandkassens Afregnings- Beviser. Bortfaldet, da disse nu ere indfriede.

4 Nov. Pl. om Forbud paa Udførsel af vede, m v. Ophævet v. pl. 20 Maj. 1796.

20 Nov. (†) Khavns Skydeselskabs Forening (XII Deel P. 3). Pl. ang. Sobroes Postcontote. See Brevtaxt 15 Jul. 1818. 21 9700. (†) Plan til en alm. Forsørgelses Anstalt (XI II Dec. Deel p. 401). Fr. om extraord. Afgift af Varer. 16 Dec. Ophæver v. Fr. om Afgift af Varer 1 Oct. 1802. 24 Dec. Cfr. Fr. 29 Nov. 1797 og 20 Mart. 1799. Pl. om Khavns Toldskriver Contoirer. See Told Fr. 1797. 85 og 284 288 S. Sportel: Regl. f. Zold og Consumtions Betien: 30 Dec. terne. See Told Fr. 1797. 26 00 387 395 §. Pl. om urigtig Angiv. med Posten. Noiere bestemt v. Pl. 13 Nov. 1802. 31 Dec. 1796. Pl. om Delingv. Omkostninger i Nge. 8 Jan. Bekiendtg. ang. Oplob paa Kongsberg. 19 Febr. Fr. ang. en ertraord. Afgift af Skibsfragter. 24 Feb. Ophævet v. Fr. 10 Nov. 1802. Pl. om Taxt for Vognmændenes Kiørsel til og fra 5 Mart. Brænde Magasinet. See Taxt 6 Jan. 18 0. Befg. om at afholde sig fra at gaae paa fen. Cfr. Pl. 14 Sept. 1798 og 1 Febr. 1809. Bekg. om Opløb i Tronhiem. 9 Mart. 18 Mart. Indbydelse til Foreninger imellem Tiende dere 18 Mart. og Tiende Tagere. Anhang. 18 Mart. 18 Mart. 18 Mart. 30 Mart. 31 Mart. 1 Apr. 15 Apr. 20 Apr. 27 Apr. 13 Maj. 13 Maj. 17 Maj. See Fr. 8 Jan. 1810. 1799 (y). Cfr. Pl. 25 Oct. I §.) Forandret ved Pl. 18 Mai. 1798 (2). 8.) Forandret v. Fr. 8 Jan. 1810. 34 § og Sp. Diegl. 22 Mart. 1814. 84 S. Pl. om Afgift af Skibsfragter. Bortfaldet v. Fr. 10 Aug. 1821. Fr. om forældede Nams Domme (a). Pl. om Udførselen af Bygnings, Gruset. See Pl. 11 Oct. 1797. Pl. ang. de 2de v. Instr. 5 Jun. 1795 anordne de Hoverie Commissioner. og, Aug. I See Fr. 6 Dec. 1799. Fr. om Salg og Handel med Gift. See Pl., om Brakmidler c., 31 Maj. 1798 ang. Ræve: Kager, Pl. 27 Sept. 1814 (b). Pl. om Fol Hopper (c). 12 §. = Fr. om Afgift af fremmede Skibe. Ophævet v. Fr. 13 Mart. 1812. Cfr. Pl. 16 1797, 25 Jun. 1800 og 3 Febr. 1806 (d). Pl. ang. Udmyntning af Species Stykker. See Fr. 31 Jul. 1818. Cfr. Fr. 5 Jan. 1813. Pl. ang. Ægteskaber i Finmarken. Anordn. om Lotseriet paa Svennge i Norge. Pl. om en Post mellem Christiansund og Molde. Pl. (y) S. E. Br. 11 pr. 1797 og Noten (cfr. Circul. 3 Aug. 1822. p. 591) samt C. Br. 3 Jun., Circ. 17 Jun. og C. Br. 23 Dec. 1797; 27 Jan. og 3 Febr. 1798; 17 Maj. og 2 Aug. 1800; Circ. 21 Mart. 1801; 2 Oct. og 6 Nov. 1802; C. Br. 26 Febr. og 30 Jul. 1803; 24 90v. 1804 og 9 Mart. 1811 (p. 173). (z) Cfr. C. Br. 29 Mart. 1806. (8) G. C. Br. 7 Dec. 1799. (b) Samt C. Br. 15 Sept. 1812 (p. 639). (c) See Resol. 21 Febr. 1806. (d) G. G. T. Circul. 19 Aug. 17971 30 Nov. 1799, 27 Nov. 1802 0g 25 Jan. 1806. Pl. om Specie - Rigsdalere. See Fr. 31 Jul. 1818. Cfr. Fr. 5 Jan. 1813. 27 Maj. 12 §. Fr. om Rettens Pleie (). II C.) (f). VI C.) (g). IX C.) See Fr., ang. Stetspleien i offentlige 3 Jun. Sager, 13 Oct. 1819 (h). See Fr. 12 Jun. 1816. 8 S (k). 12 Jun. 1816. 8 §. 29 §.) (i). 33.) 34.) See Fr. 35.) (1). 38.) Nærm. best. v. Pl. 5 Moj. 1797 (n). 36.) (m), XI C. 40.) See Fr. 26 Jan. 1821. 15 § (0). 42.) See Pl., om Delingv. Sager &c., 21 Mart. 1800. $ (p). Pl. om Licitationer i Hens. t. offentlige Stiftelser. 10 Jun. See Sport. Regl. 22 Mart. 1814. 124 og 154 Pl. om Told af Kron Glas. Bortfaldet ved udgangen af Naret 1798. Pl. om Tiendens ydelse. See Tiende Fr. 8 Jan. 1810. III Afd. 23 2 (e) G. C. Br. ang. Særderne 23 Jun. 1798. 17 Junt. 5 Jul. Pl. (f) 6. Circul. ang. Procuratorer 10 Febr. 1798 0a ang. Stifteretter 23 Febr. 1799. (g) S. C. Br. 1 Dec. 1798, 7 Dec. 1799, 25 Jan. 1817 (p. 142) og Circ. 19 Jan. 1819 (p. 41). Cfr. C. r. ang. Bornholm Apr. 1806. (h) Og Rescr. 23 Oct. 1795, Circ. 3 Maj. 1800, samt so Sept. 1820 (p. 733). (i) Udtrakt t. Extra- og Politie. (k) On C. Rets. Sager v. Circ. 3 Nov. 1798. Br. 17 Jun. 1807. 15 Jun. 1799. (1) S. Rescr. 28 Febr. og Circul. 8 Mart. 1800. Cfr. C. Br. 9 Mart. og (m) Cfr. C. Br. 10 Mor. 1802. (n) 6. Rescr. 20 Dec. 1799. (0) Samt Circ. 3 Gov. 1818 (p. 869), 27 Mart. 1819 (p. 391) 00 17 Oct. 1820 (p. 770). Cfr. C. Br. 10 Aug. (p) S. C. Br. 14 Jan. 1804, 22 June C. Br. (1817. p. 893) Cfr. E. Br. is Jub 1805. 1805. C. Br. (1815. p. 22). 007 Aug. 1819 (p. 584). 1800. 5 Jul, 25 Jul. 27 Jul. 2 Aug. 25 Aug. 23 Sept. 24 Oct. 31 Oct. 24 Nov. 7 Dec. 31 Dec. Pl. ang. Wstemænd, som unddrage sig fra at leve med deres hustruer (q). 1806. F Pl. om Indqvarterings Frihed f. nye Bygninger. Bortfaldet i Jul. 1799. Pl. om Afgift af fremmede Skibe. See Fr. 13 Mart. 1812. Cfr. Pl. 3 Febr. Pl. at Starpretterens Løn hæfter paa husene (r). Pl. om Bygninger paa Slotspladsen. See Pl. 11 Mart. 1799. Pl. om Haandverksstokkens Mandskab. See Pl. 9 Febr. 1810. Pl. om Renovation p. Slotspladsen. See Pl. 11 Mart. 1799. Pl. om Vægterpengene i Khavn. See Adn. em Khavns Udgifters Ligning 21 Apr. 1812. Eft. Pl. 16 Jun. 1800 og 22 Jun. 1801. Pl. ang. Tiden for Paaanke af Hoverie Commiss fariernes Kiendelser. See Fr. 6 Dec. 1799. Pl. om ostindiske Varers Indførsel. Ophævet v. Fr. 16 Jun. 1797. Pl. ang. Sprogøe. Gientaget v. Pl. 16 Nov. 1822. 1797. 20 Jan. 1 Febr. 3 Fr. om Forligelses Indretninger i Nge. Fr. om Tolden og Kiebsted Consumtionen. Forandret og nærmere bestemt v. de herom siden udkomne Anordninger, især v. Fr., om Erlæggelsen i Solv, 8 Sept. 1813 og 2 Apr. 1814 samt Frr. om Ertras (9) følge Rescr. 11 Maj. 1798 er dette Rescript als mindelige See og E. Br. 7 Maj. 1796. hævet v. Rejer. 31 Maj. 1814. 189 (p. 377). (r) Op Extra og Tillægs Afgift 1 Oct. 1802 og 21 Oct. 1 Febr. 1803 og der anførte Adnger. Videre s. Alphab. Seg. Consumtion og Toldvæsen (s). I Afd. I §. a) See Fr. 2 Apr. 1814. 1, 3, 4 og 8 §. b) See Pl. 22 Dec. 1803. 2.) See Fr. 4 lit. b.) See Pl. 17 Jan. 1801 2 Apr. 1814. 2 §. og 30 Jan. 1805. 13.) See Pl. 5 Sept. 1802. 33.) (t). Pl. 22 Dec. 1803. 1815. 12.) See Pl. 5 Sept. 1820. 1820. 15.) See Pl. 31 Mart. 38.) (u). 49.) See 58 og 61.) See Pl. 23 Febr. 62.) Cfr. Fr. 8 Sept. 1813. I lit. g og II lit. b. 65.) See Pl. 28 Jul. 1815 og 6 Nov. 1821. 68.) See Fr. 8 Sept. 66.) See Pl. 6 Nov. 1821. 1813. I lit. d og Pl. 2 Nov. 1822. 73.). See Pl. 25 Jun. 1818. 76.) See Pl. 5 Sept. 1820. 77.) Cfr. Fr. om Skatkammerfondet 21 Oct. 1803. 3 §. 78.) See Pl. 24 Dec. 1805, 25 Jun. 1818 og 2 Mov. 1822. 100.) See Pl. 30 Jan. og 24 Dec. 1805. 103 09 105.) See Pl. 25 Jun. 1818. 116.) Cfr. Fr. 16 Febr. 1820. 29 og 30 §. 132.) See Fr. 2 Apr. 1814. 18 § og Pl. 5 Sept. 1820. 136.) See Fr. 2 Apr. 1814. 18 § og Pl. 5 Sept. 1820. 147.) See Pl. 25 Jun. 1818. 150.) See, ang. 150, 151 og 158 S, pl. 9 Jul. 1821. 151.) See Pl. 27 Jan. 1800, 28 Febr. 1817 og 25 Jun. 1818. 153.) (x). II Afb. 162 §.) See Pl. 9 Jul. 1821 og 2 Nov. 1822. 166.) See Pl. 25 Jun. 1818, 9 Jul. 1821 og 2 Nov. 1822. 170.) See Pl. 25 Jun. 1818. 175.) See Pl. 22 Dec. 1803 og 9 Jul. 1821. 3 191.) (s) S. Circul. 13 Aug. 1797 samt Instr. 26 Aug. og 12 Dec. 1797. (t) S. Circul. 10 Jun. 1797. (u) G. 6. T. Circul. 2 Apr. 1808. (x). Cfr. 6. T. Circul. 3 Aug. 1799. 204.) 1 Febr. 191.) See Pl. 9 Jul. 1821. 192.) (y). See Pl. 24 Dec. 1805. 209.) See Pl. 25 Jun. 1818. 211.) See Pl. 27 Jan. 1800. 217. a.) See Pl. 25 Jun. 1818. 222.) See Pl. 25 Jun. 1818. 227.) See Pl. 31 Mart. 1802. III Afd. 235.) See Pl. 31 Mart, 1802 og 25 Jun. 1818. 236.) See Pl. 31 Mart. 1802. 238.) See Pl. 31 Mart. 1802. 247 08 248.) Gee Pl. 31 Mart. 1802. 265 og 268.) See Pl. 31 Mart. 1802. 288.) See Pl. 30 Dec. 1797. 289.) See pl. 9 Jul. 1821. 290 297.) See Pl. 27 Jan. 1816, 9 Jul. 1821 og 2 Nov. 1822. 297.) See Pl. 17 Jan. 1801. 298.) (z). 301.) See Pl. 25 Jun. 1818. 300.) (a), wal IV Afd. 308) Cfr. ang. Malepengene Pl. 14 Aug. 1809. 309.) See Pl. 5 Sept. 1820. 310.) See Pl. 31 Mart. 1802. 311.) See Pl. 28 Febr. 1817. 314.) See Pl. 9 Jul. 1821. 315.) See Pl. 28 Febr. 1817. 316 og 317.) See Pl. 9 Jul. 1821. 327.) See Pl. 27 Jan. 1816 og 25 Jun. 1818. 332 og 333.) See Pl. 24 Dec. 1805. 333) See Pl. 5 Sept. 1820 og 9 Jul. 1821. 338.) See Pl. 25 Jun. 1818. las anvendt f. Pl. 22 Dec. 1803. 14 Dec. 1820. 343.) For anmelde 359.) See Pl. V Afd. 361.) See Pl. 31 Dec. 1798, 27 Jan. 1800, 17 Jall. 1801, 22 Dec. 1803, 30 Jan, og 24 Dec. 1805, 17 Maj. 1810, 23 Febr. 1815, 27 Jan. 1816, 28 Febr. 1817, 25 Jun. 1818, 5 Sept. 1820, 9 Jul. og 6 Mov. 1821, 2 Nov. 1822 samt Fr. 8 Sept. 1813. II Afd. og 2 Apr. 1814. IV Afb. (y) G. 6. T Circul 22 Oct. 1808. (z) S. G. T. Circul. 28 Aug. 1798. (a) Cfr. p. Circul. 14 Nov. 1797. Afd. og, i Hens. til Brændeviin, Pl. om den nye I Febr. hviins Prøver 17 Maj. 1810. c. s. Fr. 25 Maj. 1804. 11 §. Brviin 25 Maj. 1804. 11 §. Dec. 1805, 23 Febr. 1815, Sept. 1820 og 2 Nov. 1822. Brændeviin af Korn. 362.) See Fr. om pl. 30 Jan. og 24 27 Jan. 1816, 5 363.) See Pl. 31 365.) Cfr. 366.) See Dec. 1798, 28 Febr. 1817, 25 Jun. 1818, 5 Sept. 1820, 9 Jul. og 6 Nov. 1821 samt 2 Nov. 1822. 364) See Pl. 23 Febr. 1815. Fr. 8 Sept. 1813. I lit. g og II lit. b. Pl. 31 Dec. 1798, 27 Jan. 1800 (cfr. 22 Dec. 1803), 17 Jan. 1801, 3 Jan. 1807, 17 Maj. 1810, Fr. 16 Jun. 1814, Pl. 23 Febr. 1815, 27 Jan. 1816, 28 Febr. og 16 Jun. 1817, 25 Jun. 1818, 5 Sept. 1820, 9 Jul. og 5 Nov. 1821 samt 2 Nov. 1822. Ang. Khavn f. Fr. og Tarif 23 Oct. 1811, ang. de andre Kiøbsteder s. Fr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806 og 23 Oct. 1811. II. samt Fr. om hviin 16 Jun. 1814. 368.) See Pl. 31 Dec. 1798, 23 Mart. 1802, 22 Dec. 1803, 4 Maj. 1807, Fr. 2 Apr. 1814. IV; Pl. 27 Jan. 1816, 25 Jun. 1818, Fr. 2 Apr. 1819, Pl. 5 Sept. 1820 og 2 Nov. 1822. 370.) See Fr. 10 Aug. 1821. 374.) Cfr. Fr. 10 Aug. 1821. 6§. 377.) See Fr. 23 Oct. 1811 og 16 Jun. 1814. 378.) See Pl. 31 Dec. 1798. 379.) See Pl. 30 Jan. 1805. 387.) See Fr. 7 Apr. 1812. 2 § og 16 Febr. 1820. 8 S. 389 08 390) Forandr. ved Pl. 21 Apr. 1813 og Circul. 28 Jan. og 10 Apr. 1813 anførte v. Pl. 28 Nov. 1812. 00 Convention angaaende Credit Kassen for Huus: 4 Mart, Eierne (b). pl. om Tiden til Hoveriets Bestemmelse. 8 Apr. 34 (b) ft. Resol. 2 Mart. og s Dec, 1798. Gee See Fr. 6 Dec. 1799. Ophævet v. Fr. 10 Nov. 1802. 8 Apr. 21 Apr. Fr. om Fragt Afgiften. 1 Maj. 3 Maj. 5 Maj. 13 Maj. 26 Maj. 16 Jun. 24 Jun. 11 Aug. 16 Aug. 20 Sept. 12 Oct. Pl. om Bompenge i Khavn. See Pl. 30 Jun. 1820. Fr. om Afgifter af Varer til de vestindiske Der. See, om Afgiftens Forhøielse, Fr. 1 Oct. 1802, 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806 og 11 Nov. 1809 samt Fr., om utkerhandelen, 13 Jun. 1818. I §.) Nsiere bestemt ved Raadstue: Pl. 8 Nov. 1799. 4) See Pl. 18 Dec. 1797 og Fr. om Suf kerhandelen 13 Jun. 1818. Fr. om overordentlige Tinge i Norge. Pl. ang. en Post imellem Stavanger og Bergen. Pl. om Betalingen for latinffe Soepasse. See r. 10 Aug. 1821. 3 §. Fr. om den ostindiske Handel. Ophævet, saavidt Suffere angaaer, v. Fr. 13 Jun. 1818. See ang. Tillæg i Afgifterne Fr. 21 Oct. 1803 og der anførte Anordn. Pl. om Indsættelsen af Umyndiges Midler i Kons gens Kasse. See Pl. 20 Apr. 1813. Fr. om Stifts Overretterne i Norge. Pl. om Afgiftsfrihed for fremmede Skibe, fiobte af danske Undersaatter. Denne Pl. er bortfalden (c). Pl. om Portofrihed for Stifts - Overretterne i Norge. Pl. om Vesterbroes Wandvæsen. See Pl. 30 Jun. 1815. 4 S. Pl. (c) S. G. T. Circul 28 Sept. 1799. cfr. Fr. 13 Mart. 1812. Pl. om Garns udsættelse Søndag c. Aften i 13 Oct. Norge. Pl. om Skipperes Sundheds. Passe. Ophævet ved Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805. Pl. om Strafbøder for Lægdsforstandere (d). Fr. ang. en extraord. Afgift af Varer. See Fr. om Afgift af Varer 1 Oct. 1802. g 17 Nov. 21 Nov. 29 Nov. Fr. om Politie Commissioners Domme i Norge. 1 Dec. Fr. om Lamperretternes Afskaffelse. I Dec, Cfr. Fr. 7 Apr. 1809. 4:6 S (e). Zart for Lots Selskabet i Helsingøer. I Dec. See Pl. 31 Jul. 1818 cfr. Regl. 29 Oct. 1798. Pl. om Passagen over Langebroe. 2 Dec. See Pl. 8 Oct. 1814. Pl. ang. Skioders Læsning. 30 Dec. See Pl. 4 Maj. 1822. lit. c. 1798. Nabent Brev om Fattigvæsenet i Khavn. 26 Jan. Gee Plan 1 Jul. 1799. Pl. om cylindriske Læder. Maskiner (f). 27 Jan. Pl. om Præmie for Skibes Udrustning til Fiskes 28 Febr. fangst under Island. Forandret v. Resol. 12 Febr. 1817 anført v. Pl. 6 Jun. 1787. Octroi for et almindeligt Brand Assurance Com 4 Apr. pagnie (g). 1810. 8 §.) Præmien er forhsiet v. Pl. 12 Mart. Pl. om Tobakspindersvende. 235 (d) S. C. Br. 3 Mart. 1798. Jan. og 15 Jun. 1799. Jan 1798. Bt. 14 Maj. 1805. 2 Maj. Fore (e) S. C. Br. 12 . P. Circ. 30 (f) (g) S. ang. Bellindien Occ. C. 2 Maj. Forandret i Hens. til 2 § v. 1. 19 Jan. 1801,

18 Maj. Pl. om Tiendeforeninger for Kirker sc. See Fr. 8 Jan. 1810. 28 § og Pl. 17 Jun. 1812, 5 og 6 § (h).

21 Maj. Pl. am Attester fra de hollandske Commissarier (i).

22 Jun. Adn. om Feldt Reqvisiter i Norge.

12 Jul. Pl. om Posternes Forsømmelse i Norge.

18 Jul. Taxt for Arbeidspengene ved Khavns Toldbode plads (k).

10 Aug. Fr. om separerede Egtefæller (1).

13 Aug. Pl. om Gieldsafbetalings Terminer, indgangne ved Forligelses Commissionen (m).

20 Aug. Pl. om Beslag paa franske Varer i russiske Havne. Bortfaldet v. Freds Tract. mellem Rusland og Frankerig sluttet i Paris d. 16 Vendem. de l'an X eller 1801. 5 § (n).

26 Sept. 8 Oct. 24 Ang. Pl. om Assistents Kirkegaardene. 1 §.) Forandret v. Negl. 15 Febr. 1805. 4 §.

24 Aug. Pl. om en Søetønde ved Tolken i Grønsund. Cfr. Interims Lots on. 22 Jun. 1811.

14 Sept. Instr. f. Magistraten i Christiania.

14 Sept. Fr. ang. Landstingene i Danmark. See Fr. om Landsover Retter 25 Jan. 1805. 26 §. Pl.

(h) Samt Circul. 29 Maj. 1821 (p. 456) og 19 Oct. 1822 (p. 654) Cfr. C. Br. 2 Maj. 1812, 10 Febr. 1818 (p. 102) og Circul. 3 Aug. 1822 (p. 589).

(i) Disse Atteiler, bois Anskaffelse ved Publication af 5 Jul. 1803 after var indfjerpet, bleve ved det Bataviske Directoriums Publicat. af Nov. 1803 erklærede unadvendige.

(k) S. Resol. 15 Maj. 1799.

(l) S. C. Br. 21 Oct, 1800 og 21 Mart. 1899.

(m) S. C. Br 22 Dec. 1821 (1822. p. 20) og 29 Jun. 1822 (p. 430).

(n) Denne Fract. er indrykket i Supplem, an Recueil des Traités p. Martens. Goetting, 1802. Tom. 2. p. 551. Pl. om Druknedes Redning. See Pl. 1 Jul. 1813 cfr. Pl. 1 Jul. 1800 (0). Pl. om 4 Rdlrs Species: Sedler. See Fr. 5 Jan. 1813. 12 S. Regl. f. Hornbecks &c. Lotser. 1798. 14 Sept. 9 Oct. Forandret i Hens. til Zapten v. Pl. 31 Jul. 1818. 29 Oct. Pl. ang. Borgerskab for dem, som handle i Com 30 Oct. pagnie. Cfr. Adn., om Handelsberettigelse, 23 Apr. 1817. 15 S. Pl. om Møde ved Forligelses Commissionerne. 3° Oct. I §.) (p). 2.) (q). Pl. om Lygtefyr paa Skuddesnæs i Norge. 30 Oct. Pl. om Domme over Umyndige. 2 Nov. Forandret v. Pl. 3 Jul. 1822 (r). Anordn. om Convoi under danske Krigskibe. 2 Nov. See Tiltrædelses Act Oct. 1801 (XIII D. p. 361) og Over: Admiralitets Rettens Justruction 30 Apr. 1806. Pl. om svenske Postillioner. Bortfaldet v. Freds Tract. 14 Jan. 1814. 25 §. Pl. om Renovationen udenfor Khavns Porte. See Anm. til Adn. 7 Maj. 1777. 9 Nov. 12 Nov. 12 Nov. Pl. om Haandværksmesteres Boutiqver (s). Pl. ang. Liig eller Begravelses: Kasser. See Plan 1 Jul. 1799. 123 §. Pl. om Maanedstingene i Norge. Bekiendtg, om Credit Basenct v. Kongsberg. 20 Slov. 26 Nov. 5 Dec. Fr. (0) G. C. og R. Circul, 10 Aug. 1799, C. Br. 14 Sept. 1799 fami Circ. 13 Aug, og 10 Dec. 1803. (p). Circ. 15 Dec. 1798. (q) S. C. Br. 3 Nov. (1) S., ang. (s) (fr., ang. pr. 1818 1798 og Circ. 31 Dec. 1799. Goland, C. Br. 5 Dec. 1812. Institutet f. Metalarbeidere, Bevill. 21 (p. 867). 7 Dec. 15 Dec. , Fr. om Forligelsesvæsenet i Vestindien. 7 §.) (t). 9.) (u). Pl. om Skibsbemandings Lifter. 3 See Judr. Fr. 8 Jan. 1802. 28 § lit. d (x). 1799 4 Jan. 20 Mart. 10 Maj. 3° Maj. 4 Jun. 1802. Fr. om Trofovelfers Afskaffelse (y). Fr. om overordentlige Afgifter. Ophævet ved Fr., om Afgift af Varer, 1 Oct. Pl. om falfe: 8te Stillinger i Norge. Pl. ang. den finmarkske Handels Frigivelse. Pl. om den lollandske Post. Forandret i Hens til Postens Afgang c. See Pl. om en nye Brevpost 15 Jun. 1802 og der anførte Note. Rescr. ang. Kongsberg Sølvværk. Pl. om Natural Forflegning for Berg Almuen ved Kongsberg. Pl. om Bergarbeideres Born. F Fr. om Stifter efter Huusmænd og Inderster (z). 2.) See Sportel-Diegl. 22 Mart. 5.) See 12 Jun. 14 Jun. 18 Jun. 21 Jun. I §.) (a). 1814. 67 09 93 § (b). 4.) (c). Sp. Regl. 22 Mart. 1814. 93 §. 22 Jun. Pl. om Bragernæs Posten. 1 Jul. Plan for Fattigvesenet i Khavn (d). (c) S. C. Br. 30 Jul. 1803. II C. (u) S., aug. Kongens (x) Og Adm. Debitorer, Rescr. 27 Febr. 1807. Br. 31 Mat. 1806. (y) Cft. C. r. 17 Jul. 1802, 7 Apr. 1804 og Adm. Br. 10 Jun. 1805. (z) S. C. Br. 23 Nov. 1799, 28 Febr. 1801 0 10 Apr. 1802. cft. C. Br. 16 Raj. 1812. C. Br. 11 Dec. 1810. (a) S. (b) Samt Circ. 30 Jan. 1802 og E. Br. 21 Sept. 1822 (p. 580). (c) S. C. Br. 21 Mug. 1804. (d) S. Rescr. ang. d. administrerende Direction 20 Oct. 1815 (p. 680). II C. 27 §.) (e). V. 51.) (f). I Jul. VI. 78.) (g). VII. 84.) (h). 89.) (i). IX. 137.) (k). X. 152.) Denne Politieret er ophævet v. Pl. 7 Sept. 1813. 1 §. cfr. Pl. 19 Dec. 1822. 154.) (1). 157.) Forandret v. Pl. 7 Sept. 1813. 2 §. See og Pl. 19 Dec. 1822. XI. 163.) See Pl., om fattigfat, 9 Mart. 1814. 173.) (m). XIII. 194.) See Pl., om Joderne, 9 Maj. 1810 (n). Pl. om de tvende aarlige Flytte Tider i Khavn. 1 Jul. See Pl. 8 Mart. 1819. cfr. Pl. 29 Febr. 1812. Pl. om en Pest Diligence imellem Khavn og Cors 12 Jul. søer. Denne ophørte af Mangel paa Seisende. Fr. om Boders Afsoning i Norge. Fr. ang. Brandvæsenet i Khavn. 12 Jul. 19 Jul. Sat ud af Kraft ved Brand Fr. I Nov. 1805. Cfr. Pl. om Forstæderne 29 Oct. 1802 og Pl. 17 Aug. 1803. Pl. om Fiskeriet i Fosens Fogderie. Fr. om Trykkefriheden. 13 Aug. 27 Sept. Nøiere (e) S. C. Br. 8 Sept. 1810. (f) See ang. Bats tou C. Br. 27 Mart. 1817 (p. 432) og to Dec. 1818 (p. 961). Cir. ang. Leaater zc. Circul. 30 Sept. 1820 (p. 751). (g) S. Resol. 24 Febr. 1819 (h) S. ang. Weneriffe Circul. 6 (i) . Resol. 18 Jun. (p. 180). Mart. 1819 (p. 136). 1802. (k) S. C. Br. 17 Sept. 1812, C. Br. 6 Mart. 1802. 1806. Maj. 1812. (1) S. (m) S. Rescr. 15 Aug. (n) S., ang. Leffamenter, C. Br. 23 27 Sept. Meiere bestemt, i Hens. til 10 og 11 §, v. Pl. 4 Jan. 1800 (anført i XII D. p. 193), thens. til Rygters Indførelse i offentlige Tidender &c., v. Pl. 18 Oct. 1805, i Hens. til 26 og 27 §, v. Pl. 13 Maj. 1814 og i Hens til 8 og 24 § v. Pl. 10 Jun. 1818. 8 §.) See Pl. 10 Jun. 1818. 10.) See Pl. 4 Jan. 1800. 11.) See P. 4 Jan. 1800 cfr. Fr. 14 Febr. 1821 (0). Pl. 10 Jun. 1818. 20.) (p). 24.) See 26.) See Pl. 13 Maj. 1814. Cfr. Pl. 18 Oct. 1805 (q). l. om Committé Sedler. Maj. 1814. 4 Oct. 4 Oct. 25 Oct. ning. 27.) See Pl. 13 Bortfaldet, da disse nu ere indfriede (r). Fr. om Laugretterne i Norge (s). Pl. om Salarium for Tiende Skisders Tinglyse See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 84 §. Adn. for Lotsselskabet i Khavn (t). 16 §) Forandret v. Pl. 31 Jul. 1818. Bekg. om den finmarkske Vinterpost over Torneå. See Freds: Tr. 14 Jan. 1814. 25 §. 25 Oet. 26 Oct. I Nov. 8 Nov. 13 Nov. Pl. om Deposito: Kassen. Fr. om Landmilitien i Norge. Pl. ang. en Bom for Langebroe. Cfr. Pl. 16 Mart. 1811. See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. Cfr. Pl. 18 Febr. og 19 Maj. 1801 samt 12 Nov. 1802. (o) Og Circul. 1 Apr. 1806. Jan. 1807. Pl. (p) S. C. Br. 10 (9) S. Rescr. og C. Br. 13 Jan. 1807 samt C. Br. 13 Dec. 1808. Cfr. Resol. 20 (r) S. Collegial Tidenden f. 1802. Cfr. l. 18 Dec. 1806. Apr. 1804. P. 97-100. Gielder eg f. geland 1. C. Br.. 13 Apr. 1822 (p. 297). (t) S. Regl. 30 Apr. 1804. Pl. om Disconto - Præmie. 6 Dec. See Nationalbank Octr. 4 Jul. 1818. 24 §. 6 Dec. Fr. om Skiftevæsenet paa St. Croix. See ang. St. Thomas og St. Jan. Fr. 17 Apr. 1807 (u). 15 §.) (x). 17.) (y). Pl. om Metalstobere &c. paa Kongsberg. Fr. om Hoveriet i Danmark. See Pl. 9 Febr. 1803 og, ang. Huusbeboeres Pligtsarbeide, Fr. 30 Jan. 1807. 4 §.) (z). 6.) (a). ftemt v. Pl. 14 Dec. 1805. 12.) (b). 6 Dec. 6 Dec. 7.) viere bea 23.) (c). 20 Dec. Pl. om Posten mellem Christiania og Tronhiem. 21. Dec. 32.) (d). Regl. om Sneekastningen i Dmk (e) 1800. Pl. om Sager ang. Beskyldninger mod Embeds. 4 Jan. mand (XIII Deel p. 193). 9 Pl. om Fritagelse for Doms Act i Sager ang. 4 Jan. Erstatning hos Forbrydere (XIII Decl p. 195). pl. om Seefolks frie Befordring. Cfr. Fr. 8 Jan. 1802 og 3 Jun. 1803. 8 S. Pl. ang. Zold og Consumtions Fr. Ved 151 S. Cfr. Pl. 9 Jul. 1821. 17 Jan. 20M 86 27 Jan. Pl. om Torskegarn i Sognedals Fiorden i Norge. 19 Febr. Pl. om overliggende Breve &c. E.) forandret v. pl. 14 Dec. 1819. (u) S. Rescr. 18 Dec. 1799. Jun. 1822 (p. 421). 10 Mart. Pl. (x) S. Rescr. 26 (y) Over Stifte. Ret. A ten er ophævet v. Rescr. 27 Febr, 1807. Cfr. Rescr. (2) S. K. Br. 8 Febr. 1800. (b) S. K. Br. 12 Oct. 1804. (a) S. R. Circ. 28 Apr. 1801. 11 Jun. 1803. (c) S. Resol. 1 Oct. 1800. (e) S. E. Br. 8 (d) S. C. Br. 16 Febr. 1808. Dec. 1804. 14 Mart. 19 Mart. 21 Mart. 21 Mart. 26 Mart. stæder. Pl. om Grundenes Opmaaling i Khayne For Betalingen forhøiet v. Pl. 22 Apr. 1803. Pl. om Robbe og Hvalfißfangsten. See Pl. 12 Mart. 1817. Pl. om Delinqvent: og Justits: Sager. See Fr., om Salarium i befalede Sager, 24 Oct. 1806. fr. Fr. 5 Jan. 1813. 43 $ (f). Fr. om Haandværks Baugene i Khavn. Mermere bestemt v. Pl. 26 Maj. 1812 (g). I C. 2 §. No. 6) Forandret i Henseende til Bas gerne v. Pl. 21 Nov. 1817. 6.) See ang. Fabrife Lauge Pl. 14 Aug. 1820. 11.) (h). II. 19.) See Negl. for Khavns Borgervæbning I Jun. 1808. 28 35 § og Pl. 8 Wart. 1820. Meiere bestemt ved Pl. 15 Jan. 1817 og 23 Oct. 1822. 26.) (i). 30.) See Pl. 11 Sept. 1809. Cfr. ang, de andre Riobsteder Pl. 11 Aug. 1820. Fr. om Brand Directeurerne i Dmk (k). 28 Mart. 7 §. A (1). B.) Forandret, i Hens. til Zarationeforretningers Betaling, v. Pl. 2 Nov. 1811 og 1 Jun. 1813 (m). Pl. ang. Eierne af stiaalne Koster. See Fr. 13 Oct. 1819. 3 S. 90% (f) Samt C. Br. 20 Dec. 1200, 26 aj. 1802 00 31 Dec. 1808. (g) . C. Br. 30 Jul. 1800. (h) S. angaaende Grimestere C. Br. 14 Jun. 1788. (i) S. C. Br. 7 Maj. 1822 (p. 295). (k) G. Justr. f. Brand Dir. 22 Jun. 1800, Cec. Coll. Br. 29 Nov. 1800, R. Circul. 27 Nov. 1802, Oec. Coll. Circ. 31 Maj. 1803, Occ. Coll. Br. 19 Febr. 1805, S. Br. 5 Mart. 1805 ea Dec. Coll. Br. 4 Mart. 1806. (1) S. Oce. Coll. Br. 7 Jul. og 17 Oct. 1801, 29 Nov. 1806 samt E. Br. 21 Nov. 1820 (p. 871) og 26 Nov. 1822 (p. 773). (m) S. Circul. 22 Apr. 1797, Dec. C. Br. 18 Apr. 1801 og 10 Maj. 1806. Pl. om Beneficiariers Boxelbreve i Norge. Pl. om de mindre Landeveie (n). Pl. om Proclamata i Vestindien. 2 §.) See Fr. 29 Maj. 1807. Pl. om Ansøgninger. See Pl. 15 Dec. 1820. Pl. om Hoverie Fortegnelser. See Pl. 5 Jun. 1801. Fr. om Bevillinger. See ang. Vestindien P. 12 Aug. 1800 (o). I Afd. 1 §.) (p). II.) (q). 5 §.) (1). 6.) (s). 33 1800. 8.) Forandret v. Adn., om Handelsberettigelse, 23 Apr. 1817. 19 §. 9.) See Pl. 23 Oct. 1822. 10.) (t), 4 Apr. 4 Apr. 18 Apr. 6 Maj. 14 Maj. 23 Maj. III.) (u). 17.) (2). 12 §.) (x). 14.) (y). 16 Jun. Pl. Pl. om Vægterpengenes Oppebørsel (a). (n) S. Rescr. 17 Oct. 1800, B. Circul. 4 Mai og 24 Dec. 1819 (1820. p. 22 og 24). (o) Ang. de Bevillinger, som Cancelliet ad mandatum udfærdiger, 1. Resol. 4 Jul. 1800, Rescr. 12 Oct. 1812 (1815. p. 477), 3 Mart. 1814 (p. 206), Resol. 13 Dec. 1815 (p. 809), 3 Apr. 1816 (p. 344), 28 Aug. 1816 (p. 654), 12 Jun. 1816 (p. 697) 09 23 Jul. 1817 (p. 695). Cfr. ang. den Vestindie Regiering Rescr. 2 Oct. 1816 (p. 664) 09 30 Jul. 1817 (p. 690). (p) S. C. Br. 17 Jul., 2 Oct. og II Dec. 1802. (a) Cfr. C. Br. 9 Aug. 1800. (r) S. C. Br. 26 Mart. 1803, 14 Jan. 1804, 31 Aug. 1813 (p. 621) og 10 Jun. 1817 (p. 544). (s) S. C. Br. 9 (c) S. C. Br. 20 Aug. 1800. (u) S. Jnstr. 14 Jun. 1800, Circul. 6 Dec. 1800, 25. Circul. 27 Dec. 1800, Circul. 24 Aug. 1802, E. Br. 18 Jun 18037 Circul. 31 Dec. 1803 og Circul. 15 Dec. 1804. (x) S. C. Br. 21 Jul 1804. (y) S. Circulf. Jun. 1807. 29 Dec. 1810 0g C. Br. 9 Sept. 1820 (p. 677). (z) Eft. ang. ugifte gruentimmers Leftamenter €. Br. 24 Apr. 1802 og ang. Gebyret C Br. 26 Oct. 1812. (1) S. Rescr. 31 Maj. 1814. 6 § lir, d. (p. 369). Anhang. € Pl. om en Afgift af fremmede tilfiøbte fibe. See Fr. 13 Mart. 1812. Pl. om Druknedes Redning. 20 Jun. Pl. om Lotsbetalingen i Norge. 25 Jun. 1 Jul. 7 Jul. 3° Jul. I Aug. 6 Aug. 12 Aug. 15 Aug. 22 Aug. 27 Aug. 3 Sept. 19 Sept. 19 Sept. 17 Oct. 31 Oct. 31 Oct. See Pl. 11 Apr. 1804 og 15 Jun. 1814 (b). Pl. om Nicolai Kirkes Nedlæggelse. See Pl. 11 Jan. 1805. Pl. om at brænde Brændeviin af Rug. Ophævet ved Pl. 25 Sept. 1801. Pl. om Forbud imod Kornvarers Udførsel. Ophævet ved Pl. 7 Apr. 1802. Pl. om Gotgiørelse f. Grunde til Landeveie. See ang. Tarationens Bestyrelse Pl. 9 Apr. 1804. Pl. om Bevillingers Udfærdigelse i Vestindien (c). Pl. ang. Indførselstolden af Smør. Ophævet v. Pl. 7 Apr. 1802. Pl. om Indførsel af Muur- og Stiel Sand, See Pl. 31 Jul. 1810 og 1 Maj. 1811. Fr. om Amtsforvalternes Skriverpenge. See Fr. 14 Jul. 1819 cfr. Fr. 23 Jul. 1812. Pl. om Forbud imod Riisgierder i Kiøbstederne. See ang. Tanggierder Pl. 20 Jul. 1802 (d). Pl. om Korn Oplag i Tronhiems Amt. Pl. om Sviins :c. Udførsel. Ophævet v. Pl. 7 Apr. 1802. Pl. om Kalds og Birke Ret. See Fr. 3 Jun. 1809 (e). Pl. om Forbud mod løse Vædere. Ophævet v. Fr. 24 Sept. 1813. Pl. at Fr. 9 Sept. 1763 udvides til Colding. See (c) G. (e) Cfr. C. Br. (b) Cfr. Circul. 10 Jun. 1820 (p. 427). Resol. 9 Jul. 1802 og Rescr. 30 Jul. 1817 (p. 690), (d) Og C. Br. 13 Nov. 1802, 6 Febr. og 1 Maj. 1802. Pl. om blandet Brøds Bagning. . See Fr. 27 Jan. 1804. 9 S. Bortfaldet ved de siden bekiendtgiorte Taxter. 31 Oct. 5 Nov. Cfe. Pl. 27 Mart. 1809. Pl. om indenlands Kornbrændeviin. 14 Nov. Ophævet ved Pl. 30 Sept. 1801. Ophævet ved Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805. fionen. Fr. om Quarantaine Indretningerne. Pl. ang. Anmeldelser til Qvarantaine Commis, 24 Nov. Pl. om Jorders Udstykning. 14 Nov. Ophævet ved Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805. 26 Nov. Ophævet ved Fr. 25 Jun. 1810. Pl. om Brændevtinsbrænden i Dmk. 11 Dec. See Pl. 13 Jun. 1812. Instr. f. Lotserne. 18 Dec. Ophævet ved Qvarantaine Br. 8 Febr. 1805. Fr. ang. Rettens Betientes Betaling. 19 Dec. Ophævet ved Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 1801. 1800. Pl. ang. Sager om Beskyldninger mod Embeds: 4 Jan. mend (g). 1801. Pl. ang. Told og Conf. Fr. F 17 Jan. See Pl. 2 Nov. 1822. Fr. om et Landeværn i Omf. 19 Jan. See Fr., om Landeværnets Ophævelse, 15 Febr. 1808. Cfr. Fr. 11 Jun. 1802 (h). Pl. om nye Zofkillinger. 4 Febr. See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. € 2 Pl. (g) S. C. Br. 8 Nov. 1804. Det. 1809 (p. 643). (h) Og C. Br, 10 18 Febr. 13 Mart, 20 Mart. 23 Mart. 28 Mart. 28 Mart. 24 Apr. 8 Maj. 15 Maj. Pl. ang. transportable Stats Fonds. See Fr. 5 Jan. 1813. 14 16 S. Cfr. Pl. 2 Mart. 1803 (i). Pl. om Fribagere og Frislagtere. Gientaget v. Pl. 2 Sept. 1816. Pl. om Hostdag eller Tiende til Præsterne. See Tiende Fr. 8 Jan. 1810. 5 § (k). Pl. om Frimestere &c. Efe. Negl. 1 Jun. 1808. 29 §. Brevposttaxt for Dmk. See Brevposttaxt 15 Jul. 1818. Ang. det i Anmærkn. anførte Circul. 19 Dec. 1801 see Noten til Pl. 15 Jun. 1802. Fat. Pl. om Brevposttaxten f. Norge. Pl. om Landeværnsmænds Fritagelse for Extras See Fr. 6 Maj. 1812. (†) Confirmation paa Sundats af 20 Mart. 180r for Geheimeraadinde M. E. Stampes Legat til skikkelige og fattige Børns Opdragelse og til fattige Enter. Khavn 1801. 4to. Pl. om Vægt af Fife c. i Finmarken. Pl. ang. Udlaan af Deposito Kassen. See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. 19 Maj. 3 Jun. 5 Jun. 5 Jun. B Fr. om Opbydelse til Fædrelandets Forsvar. Cfr. Fr. om Kystmilitsen 26 Febr. 1808. Pl. om Hoverie Fortegnelser (1). Pl. om Præste Enters &c. Pensioner. Cfr. (i) Ved Resol. 29 Apr. 1820 ere Comptoirerne for de transportable og consignable Bankfonds hævede, og Forretningerne benlagte under Directionen for Stats gielden og den synkende Fond, der lader Transportes ringen af disse Beviser fee ligesom af andre Statepapirer. (k) Og E. Br. 16 Sept. 1809. C. Br. 12 Sept. 1801. (1) G. berg. Amt. . 37 180г. Cfr. Pl., om entledigede Præster, 5 Sept. 1814. 5 Jun. Pl. om Vægterpengenes Ligning. See Adn. om Khavns Udgifters Ligning 21 Apr. 22 Jun. Regulat. for Pukverks Schichterne ved Kongs: 18 Jul. Reglem. for Scheidning ved Kongsberg. 18 Jul. Fr. ang. Brygde Fiskeriet i Søndre Bergenhuus 24 Jul. Pl. om Grundes Afstaaelse til offentligt Brug. See, ang. Canaler, Pl. 28 Dec. 1809 (m). Fr. ang. Tiendevæsenet i Norge. Pl. om Jordlodders Indhegning. 31 Jul. 31 Jul. 5 Aug. See Pl. 4 Oct. 1806. Pl. ang. Breves Indlevering paa Friderichshalds 7 Aug. Postcontoir. Pl. om et Skieløber Compagnie. Pl. om Landeværnet i Dmk. See Fr., om Landeværnets Ophævelse, 15 Febr. 1808 (n). Norge. 14 Aug. 28 Aug. Pl. ang. Arbeidsdagene for Extra Arbeidere i 2 Oct. Regl. for Cathedral Skolen i Khavn. 2 Oct. Ophævet v. Ft. 7 Nov. 1809. Pl. om Salg af Stibe. 7 Oct, See Pi. 9 Nov. 1803. Pl. om Brevposttaxt for Stege. 20 Oct. See Brevtaxt 15 Jul. 1818. Pl. om en extraordinair Afgift af Skibsfragter. 21 Oct. Ophævet ved Fr. 10 Nov. 1802. Tiltrædelses Acte m. v. (XIII Deel p. 361). € 3 (m) Cfr. Rescr. 8 Dec. 1812 (p. 819). t. 10 Oct. 1809 (p. 643). Oct. pl. (1) D3 €. 31 Oct. 10 Nov. 25 Nov. 25 Nov. 27 Nov. 27 Nov. 5 Dec. 1802. 8 Jan. 8 Jan. Pl. om Boders Affoning i Norge. Pl. om Landslods Erlæggelse i Romsdals Amt. Pl. om Uvedkommendes Ophold paa Kongsberg. Pl. om Jord til Degne c. See Pl. 18 Apr. 1804 (0), Pl. om Uniformer. See Pl., om Liberter, 31 Jul. 1812. Pl. om Nørre Jyllands Kyst Milice. See Kyst Milice Fr. 26 Febr. 1808. Pl. om Drenge ved Kongsberg Sølvværk. Fr. ang. at de, der staae i forbindelse med Rete tens Betienter, ei maae fere Sager (p). Fr. om See: Indrolleringen i Dmk. See Alphab. Reg. See Indrollering (q). II. 5 §.) Forandr. v. Fr. 19 Jun. 1807. 1 §. 6.) (r). 10.) Nærmere bestemt v. Pl. 6 Sept. 1821. 11.) Forandr. v. Fr. 19 Jun. 1807. I §. See og Pl. angaaende Handelsbetiente 20 Apr. 1804. 12.) (s). 13.) Nærm. best. v. Pl. 21 Sept. 1804. 14.) Noiere bestemt v. Pl. 7 Jul. 1821 (t). 17.) See Pl. 14 Jun. 1806. III. 24.) (o) Samt K. Br. 10 Aug. og 27 Sept. 1805. (P) Eft. Resol. 3 Aug. 1816 (p. 539) (9) Samt endeel Collegial: Breve, anforte af goatmann i hans Al phab. Register VI Deels 14 Bind p. 235 243 00 VII D. 2. p. 422 08 423- See og Sorensens Samling (anfort v. Fr. 14 Sept. 1774) dens II Afd. som handler om Soe. Geefionsvæsenet; hvortil kan foies C. Br. 12 Sept. 1818 (p. 740), Circul. 23 Mart. 1819 (p. 228), C. r. 9 Sept. 1820 (p. 676 og 677), Rescr. 23 Febr. og Circul. 27 Rebr. 1821 (p. 251), Circul. 17 00 20 2ug. 1822 (p. <25) 03 C. Br. 2 Nov. 1822 (p. 727). (1) Cfr. Adm. Br. 27 Apr. 1812. (s) S. C. Br. 9 Apr. 1822 (p. 218) Da 5 Oct. 1822 (p. 6:5). (1) S. C. Br. 20 Jul. 1815 (p. 473) og 9 pr. 1822 (P. 218). III. 24.) See, ang. Straf f. de udeblivende, 8 Jan. Pl. 22 Jan. 1816. 27.) See Pl. 26 Nov. 1822. 53.) See Pl. 14 Jun. 1806. 28. c.) See Fr. 19 Jun. 1807. 1 §. IV. 46.) (u). 57. a) See Fr. 19 Jun. 1807. 1 og 2 §. 59.) Cfr. Pl. 18 Febr. 1803. VI. “o.) (x). Pl. om Skioder paa Parceller &c. See Fr. om Lands Ov. Rett. 25 Jan. 1805. 20 § (y). Pl. om Skifter efter Kloffere &c. i Norge. Pl. om at mode ved Ertrating i Island (z). Pl. om Postcontoiret i Hiøring &c. See Breve og Pakkeposttaxt 15 Jul. 1818 (a). € 4 (u) S. Rescr. 23 Febr. 1821 (p. 251). Circ. 8 Aug. 1818 (p. 616). Extr. (x) ft. (y) Og Rescr. 3 Jul. 1795, C. Br. 18 Aug. 1804, 7 Jul. 1819 (p. 548), 15 Jul. 1820 (p. 591) samt 3 Oct. 1820 (p. 775). (z) Denne Pl. er bortfaldet, da Commissionen efter tilendebragt Forretning er ophæ (a) Ved Gen. vet ved Resol. 4 Jul. 1806. Postdir. Br. til Voltmesteren i Aalborg 27 Jun. 1820 er følgende anordnet: a.) Brevposten til Fredes rikshavn skal i Vintertouren pofidagligen afgaae fra Malborg Kontoir Lime efter at den Kiøbenhavnske og Hamborgske Brevpost dertil er ankommen, og i Tilfælde den første af disse Poster ankommer tidligst til Malborg, da, uden at oppebie den anden, strax efter sammes Ankomst. Befordringen af bemeldte Post stal see ved Postillionen fra Frederikshavn, som vil have tilstrækkelig Bedetid til denne Retourbefordring efter at ban om Mandag og Lorsdag Eftermiddag har Det bemærkes hers afleveret den indgaaende wof. under, at Breve og Pakkepottfager beffemte til Norge að Routen over Frederikshavn stedse paa Afgangsftederne ville blive farterede paa Frederikshavn, ligesom Breve og Baffepostfager fra Norge til Danmark og lidlandet ville i Frederikshavn vorde farterede til b.) Brevs deres vedkommende Bestemmelsessteder. poten til frederikshavn skal i Sommertouren afgaae fra Aalborg Kontoir om Tirsdagen og om Fredagen Time efter Brevpostens ankomst til Aalborg, og sejondt den indtil videre skal afgaae, som hidtil, til 5 Febr. 6 Mart. 24 Mart. 13 Apr. 21 Apr. 24 Apr. I Jun. 4 Jun. II Jun. Extr. af on. om Passagepenge ved Khavns Porte. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Slagterie uden Khavns Porte. Igientaget v. l. 8 Sept. 1815. Pl. om den norske Expresse. See Freds Tr. 14 Jan. 1814. 25 §. Regl. f. Borgervabningen. See ang. Helsingsers borgerlige Artillerie Regl 2 Mart. 1804, ang. Borgervæbningens Fonds Pl. II Maj. 1804 og ang. Den 2den Afdelings Ophævelse i adskillige Kiøbsteder Pl. 20 Febr. 1822 (b). 16.) (d). 9 §.) (c). Fr. om Landeværnets Inddeling. 23.) (e). See Pl. 16 Mart. 1804 og Fr., om Landevær nets Ophævelse, 15 Febr. 1808 (f). I s.) See Pl. 25 Mart. 1813. 2.) (g). 3.) og over Hioring om Tirsdagen, hvortil det formedelst Postillionens for fildige Ankomst fra Frederikshavn til Malborg vil blive nødvendigt at afbenytte Extrabe fordring. c.) Fra Frederikshavn vil Brevposten, efter den Forankaltning som nærmere vorder truffen, af gaae i Sommertouren Kl. 10 Torsdag og Kl. 12 Mandag Nat, istedenfor hidtil begge Matter Kl. 12, og da den ifølge heraf vil indtraffe i Aalborg Fredag Form. omtrent Kl. 11, saa vil Postillionen, som bringer samme, have forneden tid til at tilbagefore Posten fra Aalborg til Frederikshavn i Retour. Postillionen med Brevposten fra Hioring skal i Sommermaanederne forblive den ene Gang maanedlig i Aal borg indtil Onsdag Morgen, og da i Retour frem føre den maanedlige Pakkepost derfra til hiering, hvorfra den ved særskilde Befordring vil blive frem fort videre til grederikshavn. (b) S. C. Br. d.) 24 Jul. 1802, Circ. 9 Jul. 1803, 12 00 16 Febr., 20 Apr., 15 Jun. og 9 Nov. 1805; C. Br. 12 Apr. 1806; Adm. Br. 2 Maj. 1808 og Parolbefal. 5 Sept. 1814 og 29 Nov. 1819 (p. 853). (c) Cft. Resol. 13 Apr. 1804. (d) S. C. Br. 6 Dec. 1803. (e) Cfr. Circul. 5 Maj. 1804. (f) Cft. Circul. 22 Jun, og 10 Aug. 1805 faint K. Br. 28 Jan. 1809 og Circul. 30 Nov. 1822 (p. 746). (g) S. Circul, 12 Sept. 1818 (p. 740) og 9 Sept. 3.) (h). . 4.) Disse Douceur Penge ere bortfaldne 11 Jun. ved Pl. 13 Maj. 1817 (i). $ 12 Jun. Pl. om nye Brevposter.. Forandret v. Pl. om Indleverings Tiden i Hols stebros 8 Jan. 1803 og v. Brevtaxt 15 Jul. 1818 (k). Pl. om en Brevpost imellem Khavn og Nakskov (1). 15 Jun. € 5 Pl. 1820 (p. 676). Ang. Maalet f. C. Br. 16 Dec. 1817 (1818. p. 23), Circul. 13 Jan. 1818 (p. 54), C. Br. 10 Nov. 1818 (p. 904), 16 Jan. 1819 (p. 25) og 3 Sept. 1822 (p. 560). (h) S. Circ. 11 Jun. 1805. (i) (fr. St. Br. 26 Mart. 1803. (k) Efter Gen. Postdir. Br. 5 Oct. 1819 skal Posten fra Bogense ogsaa om Loverd. afs gane Kl. 10 formid. Efter sammes Br. 5 Jul. 1819 skal often gaae fra Lemvig saaledes, at den kan indtræffe i fiarumbroe Cirsd. Formid. Kl. 9 a 10 og Fred. Eftermid. Kl. 1 à 2. Og efter Berg. 21 Aug. 1819 er i Ringkøbing Judleveringen be femt om Tirsdag og gred. fra kl. til 6 og Afgangstiden 1. 8. (1) Borandret b. Gen. Posts dir. Bekiendtg. 6 Sept. 1819 (indrykket i Stats, tidenden og Mariboe Avis) boorved følgende anorda nes: For at bevirke en fyndigere Brevverling mel- Iem Stederne paa den lollandste og Stederne paa den hamborgske Post: Route, bar Kongen pea Gen. Wotdirectionens Forefilling tilladt, at de med Besten fra Wakskov følgende, og til Stæderne Ringsted, Sorge, Slagelse, Rorfoer med tilhørende Bikon. toirer i Sielland, samt til Sven, Jylland, Hertugs dommene, Hamborg og Uolander, bestemte Breve og Waffepostfager, made ved en særskildt Befordring fremfores fra Kioge til Ringsted, for sammesteds at forenes med de fra Kiobenhavn paa Routen til Hams borg afgaaende Brev og pakkeposter. Som Belge heraf har Gen. Postdirektionen fundet det nødvendigt at fastsætte Afgangstiden for den lollandse Brev og Baffepost fra Riobenhavn og Ruffov faas Tedes, at den forenede Brev, og Pakkepost, som nu afgaaer Onsdag morgen Kl. 6, herefter afgaaer fra Khavn Kirsdag Efterm. l. s, eg vender tilbage fra Naftov Corsdag Aften Kl. 11, samt at den fær Pilote Brevpost, der fremdeles som hidtil vedbliver at af gaae fra havn Loverdag Aften Kl. 10, vender til. bage fra Makskov Mandag Aften Kl. 9, istedenfor, som nu, Onsdag aften til samme tid. Denne ora andring tager fin Begyndelse med den herfra Løverd. d. 18 Sept. 1819 afgaaende Brevpost, som for forfe 15 Jun. Pl. om Fattigvæsenet paa Landet. See Regl. for Landet 5 Jul. 1803. Pl.

Gang vender tilbage fra Nakskov Mand. d. 20 Sept. kl 9 om aftenen, ligesom og den forenede Brev og Pakkepost for første Gang afgaaer herfra om Tirsd. d. 21 Sept. Kl. 5 Efterm., og vender tilbage fra Nakskov Torsd. d. 23 næstefter kl. 11 om Aftenen. Indleveringstiden af løse Breve, Pengebreve og Pakkepostsager, samt Anmeldelse af Reisende fastsættes saaledes: J Biøbenhavn paa det lollandse Postkontoirlose Breve, hver Loverdag Efterm, til den sædvanlige Kid fra kl. 2 til 6, samt Tirsdag Esterm. fra kl. 12 til 4, hvilket sidstnævnte Klokkeslet er, da Posten skal afgaae &l. 5, den yderste Tid til hvilken Breve om Tirsdagen vorde modtagne. Pengebreve og andre Pakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, hver irsdag Form. fra l. 8 til 12. I Rigge: For Woften fra Khavn til ekskov, lose Breve Loverd. Efterm. fra Kt. 6 til 9 samt Tirsdag Efterm. fra Kl. 4 til 7. Vengebreve og andre Pakkepoßfager, samt Reisendes Indskrivning, Tirsdag Efterm, fra kl. 4 til 6. For Posten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Tirsdag Form. fra 1. 9 til 12 og Fredag Efterm. fra kl. 6 til 9. Wengebreve og andre pakkepottsager samt Reisendes Judskrivning Fredag Efterm. fra kl. 6 til 9. I Præstøe: For Posten fra Khavn til Nakskov, lose Breve Loverd. Efterm fra kl. 6 til 9, samt Tirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. Pengebreve og andre Vakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Kirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. For Pesten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Tirsdag Form. fra Stl. 9 til 12 og Fredag Efterm. fra kl. 3 til 6. Pengebreve og andre Pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Fredag Efterm. fra kl. 3 til 6. J Vordingborg: For Voften fra Khavn til Nakskov, lose Breve Loverd. Efterm. fra sl. 6 til 9, samt Tirsdag Efterm. fra kl. 7 til 9. Pengebreve og an dre Pakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, Lirs dag Efterm fra kl. 7 til 9. For Voken fra Nakskov til Khavn, lose Breve Mandag Efterm. fra kl. 6 til 9 og iredag Form. fra kl. 7 til 8, samt Torsdag Efterm. fra kl. 6 til 9 og Fredag Form. fra $1. 8 til 12. Pengebreve og andre Pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Torsdag Efterm. fra Kl. 6 til 9 og Fredag Form. fra kl. 8 til 10. I yes Fisbing: For Posten fra Khavn til Nakskov: lole Breve Sondag Efterm. fra kl. til 4 og Onsdag Form. fra kl. 9 til 12. Pengebreve og andre pakkepostsager, samt Reisendes Indskrivning, Onsdag Pl. om Værkgesellerne ved Khavns Brandcorps.. See Brand Fr. I Nov. 1805. 123 §. Pl. Form. fra kl. 9 til 11. For Boften fra aktov til Khavn, lose Breve Mandag og Torsdag Efterm. fra stl. 6 til 9, og Bredaa Sorm. fra kl. 7 til 8. Wengebreve og andre Vakkepostfager, samt Reisendes Indskrivning, Torsdag Efterm. fra 16 til 9. Sarkiobing: For Vollen fra Khavn til takskov, Tose Breve Sondag Efterm. fra 1. 3 til 6, og Ond, dag Efterm. fra kl. 4 til 6. Pengebreve og andre Waffepostfager, samt Reisendes Judßrivning, Ons. dag Efterm. fra 1. 4 til 6. For Posten fra ats Fov til Khavn, lose Breve Mandag og Torsdag Efterm. fra Kl. 6 til 9. Pengebreve og andre poffepostfager, samt Reisendes Indskrivning, Torsdag Efterm. fra kl. 6 til 9. I Mariboe: For Tosten fra Khavn til Vakskov, lose Breve Sondag Efterm. fra 1..4 til 7 og Onsdag Efterm, fra 1. 4 til 6. Wengebreve og andre Bekkepostfager, samt Reisendes Indrivning, Onsdag Efterm. fra kl. 4 til 6. For Welten fra Nakskov til Khavn, lose Breve Mandag og Torsdag Efterm. fra Kl. 6 til 9. Dengebreve og andre Vaffepoffager, samt Reisendes Indskrivning, Torsdag Efterm. fra l. 6 til 9. Jakskov: lese Breve Mandag Efterm. fra kl. 4 til 7 og Torsdag Efterm, fra kl. s til 8. Pengebreve og andre Pakke postfager, samt Reisendes Indskrivning, Zeredag Efterm. fra kl. 5 til 8. Roe Sideskationerne paa den Tollandse postroute fastsættes Indleveringstiderne af Jose Breve, pengebreve og andre Vaffepostfoger faas Tedes: J Stege: lofe Breve Torsdag Efterm. fra kl. 6 til 10 og for Vaffepostfager samme Dags Efterm. fra kl. 6 til 8, samt Mandag Form. fra kl. 9 til 12 for lofe Breve og fra Sil. 8 til 11 for pattepostfager. Stubbekiøbing: Torsdag Efterm. fra 1. 6 til 9 og Mandag Form. fra kl. 10 til 1. J Nysted: Torsdag Efterm. fra 1. 6 til 9 og Mandag Efterm. fra &l. 6 til 8. J Rodbye: Sondag Form. fra kl. Sil. 10 til 1 og 2orsdag Efterm. fra 1. 4 til 7. lige er det ved Gen. Postoir. Circut, a Nov. 1819 bestemt: At Fragten for de til og fra Stederne paa den lollande Route Leftemte Pakkepollfager, hvorved Miletallet kommer i Betragtning, skal beregnes.over Ridge og Ringsted soaledes, at Affanden mellem disse 2de Stæder beregnes for 31 Miil, hvortil lægges Bejlanaden fra Afsendelseefedet til kigge for de fra, og til Ringles for de til den Tollande Route forfens dende Pakkepostfager. Ing. Stege f. Resol. 30 Jun. 1820 (p. 625) Da v. Resol. 16 Aug. 1822 er et Posta contoir i Storehevinge oprettet. 4 Aug. 10 Sept. 18 Sept. I Oct. 1 Oct. Pl. om det borgerl. Artillerie Corps i Khavn. See Negl. for Khavns Borgervæbning I Jun. 1808. Cfr. Negl. 13 Jul. 1804. 2 og 6 §. Pl. om Posten til Bragernæs og Kongsberg. Fr. om Afgift af Eiendomme i Dmk. Forandret i Hens. til I og II Afd. om Afgift af Jorder og Tiender ved Fr. om Landsatten 15 Apr. 1818. Cfr. Frr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 § og 9 Jul. 1813. 10 § (m). I. 14 §.) (n). II. 24 §.) (p). 18.) (a). III Afd. Om Bygnings Afgift f. Fr. om Ildsted Fatten 17 Apr. 1816. Cfr. Fr. 8 Apr. 1808, 4 Sept. 1809. 3 S og 9 Jul. 1813. 9 §. Ang. Khavn s. Pl. 14 Oct. og 14 Dec. 1803, Pl. 5 Mart., 15 Aug. og 8 Oct. 1804 samt ang. Forheielse af Sr. 4 Sept. 1809. 2 § (q). IV. 44 §.) (r). Fr. om Afgift af Eiendomme i Norge. Fr. (m) Samt K. Br. 21 Dec. 1802; 22 Jan., 26 Febr 26 Mart., 16 Apr., R. Circul. 30 Apr., K. Br. 14 Maj., 21 Maj., 6 og 20 Aug. 1803; Resol. 28 Aug. oy K. Br. 6 Oct. 1804; R. Circul. 16 Mart. og K. Br. 27 Jul. 1805 samt 29 Mart. 1806. (n) Cfr. K. Br. 23 Jul, 1803. (0) S. Resol. 11 Jun. 1817 (p. 759). Cfr. C. Br. 4 Jul. 1807 og R. Br. 27 Sept. 1817 (p. 952). (p) G. R. Circul. 28 Jun. 1806 og K. Br. 22 Dec. 1812, (1) S. R. Circul. 4 Dec. 1802, K. Br. 1, 8, 15: 22 og 29 Jan., 12, 19 09 26 Febr., 5, 12 og 19 Mart., 23 Apr., R. Circul. 4 Jun., K. Br. 28 Jun., 3 Sept., 22 Oct., R. Circul. 15 Nov. og K. Br. 10 Dec. 1803; K. Br. 6 og 14 Jan., 3/4 00 25 Febr., 2 og 3 Mart., 14 og 20 pr., s Mal 2 Jun., 22 Jun., 7, 11 og 14 Aug., 4 Sept., S 13 09 30 Oct. Samt 9 og 30 Nov. 1804; R. Circul. 5 Jan., K. Br. 9 Mart., 11 Maj., Circul. 22 Jun. og R. Br. 6 Jul. 1805; 6 Jul. 1806; Circ. 26 Apr. 1808 og K. Br. 16 Nov. 1811. 2. Circul, 25 Sept. 1804. (1) G. Fr. om Afgifter af Varer. Ang. videre Forhøielser see Fr. 21 Oct. 1803, 6 Jun. 1806 og 11 Nov. 1809. 1 §.) Forandret v. Fr. 23 Jul. 1811. I Afd., som ophæver Extra Afgiften af toldbare Varer cfr. Fr. 8 Sept. 1813. I Litr. e og II Litr. a samt Fr. 2 Apr. 1814. 21 §. I Hens. til toldfrie Varer forandr. v. Fr. om Kornvarer 27 Dec. 1820, Pl. om Bøger og Naturalier 6 Nov. 1821 og i Hens. til Kornfrøe ved Pl. 2 Nov. 1822 (s). 2.) Ophævet v. Fr. 8 Maj. 1807. 1 §. See St. 13 Jun. 1818. 3.) Sce Fr. 2 2 Apr. 1819 og Pl. 18 Apr. 1821. 5.) See gr. 27 Dec. 1820 og Pl. 6 Nov. 1821. Pl. om Assistents Kirkegaardene. O See Regl. 15 Febr. 1805. 8 §. Pl. om Veiarbeidet i Norge. Pl. om Brandvæsenet i Khavns Forstæder. I Oct. 6 Oct, 15 Oct. 29 Oct, 5 Nov. Cfr. Pl. 4 Maj. 1822. No. 8 og litr. b. Pl. om americanske Stibes Qvarantaine. Ophævet ved Qvarantaine Fr. 8 Febr. 1805. 3 Pl. ang. Senner af Forældre, der boe paa Rieb. 5 Nov. steds Jord (c). Fr. om Afgift af Skibsfragter. Ophævet v. Fr. 10 Aug. 1821. I S. Cfr. Fr. I Jul. (s) Efter G. T. Circul. 31 Maj. 1814 skal den ertra ord. Afgift af toldfrie Varer beregnes med 22 Gange Transittolden efter Sr. 10 Mart, 1814. Og i Bolge G. E. Circul. 22 Jul. 1820 ftal, efter Resol. 16 Mart. 1819, alle de race Materialier, der indføres til de indenlandse Kladefabrikkers Brug, og, som i Solge Sabrikanternes Privilegier ere toldfrie, ogfaa være frie for den paa den hvilende Extra- Afgift. Ligeledes maae, efter Resol. 28 Jun. 1820, Starter boller, ved deres Indførsel til de her værende klædes fabrikker, fritages for at erlægge den paabudne Ex tra Afgift. (1) S. Circul. 12 Gebr. 1803 og C. Br. 19 Aug 1806. 10 Nov. 10 Nov. 1 Jul. 1803. 6, I Febr. 1804, 6 Jun. 1806 og Pl. 3 Apr. 1807. 12 Nov. 19 Nov. 24 Nov. 3 Dec. 10 Dec. 14 Dec. 15 Dec. Pl. om Deposito Kassen. = See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §. Pl. om Huusbeboere paa Hovedgaardstaxt (u). Fr. om en almindelig Fyr Afgift. See Fr., om dens Betaling i Species, 23 Jul. 1811 cfr. Fr. 2 Apr. 1810 og 23 Jul. 1811 (x). Pl. ang. Armatur Transporter i Norge. F . ang. Betalingen for Tilfigelser til Khavns Forligelses Commission. See Pl. 9 Jul. 1819. Cfr. Pl. 30 Jun. 1812. Pl. om Auctionsforvalteres Salarium. See Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 114, 117 09 118 §. Pl. om Præmie for Skibes Udrustning til Robbe og Hvalfiskfangst. See Pl. 12 Mart. 1817. 24 Dec. Pl. om Sognehielp til afbrændte Gaarde (y). 1803. 14 Jan. II Febr. Pl. om Borgerskabsbreves Betaling (z). Pl. om Khavns borgerlige Militaire. See Pl. 11 Maj. 1804 og Regl. for Khavné Borgervæbning 1 Jun. 1808. Cfr. Regl. 13 Jul. 1804. 4 §.) See Pl. II Maj. 1804. 2:5 §. 22 00 23.) See Negl. f. Khavns Borgervakning I Jun. 1808. 37 §. PL 1808. (u) G. C. Br. 9 Jul. 1803, 19 Jul. 1806 og 30 Jatt. (x) S. G. T. Circul. 11 Dec. 1802. Quusmænd C. Br. 17 Aug. 1822 (p. (z) S. C. Br. 1 Mart. 1806 og 28 Cfr. Rescr. 14 Apr. 1820 (p. 339). (y) S. ang. 526). Febr. 1807. $ Pl. om de gamle Søe - Indrollerings Patenter. 18 Febr. Er nu bortfalden, da alle gamle Patenter for længst siden ere tilintetgiorte og nye i deres Sted be komne (a). Pl. om transportable Statsfonds. See Noten til Pl. 18 Febr. 1801. Pl. om udenbyes Bandparticipantere. See Regl. 21 Apr. 1812. 5 §. Pl. om Eiendomme v. Khavns Fæstning. See Pl. 11 Maj. 1808, 26 Febr. 1812 og 17 Oct. 1817. 1787. Decl. om Afgangsretten m. Hannover (b). Pl. ang. Skibe til Fiskefangst under Island. See Resol. 12 Febr. 1817 anført v. Pl. 6 Jun. Pl. ang. Borgensunds Post i Norge. 2 Mart. 4 Mart. 18 Mart. 19 Mart. 23 Mart. 2 Apr. Pl. om Betalingen for Zarationer af Kiøbsteders 19 Apr. nes Bygninger. See Pl. 11 Jul. 1815. Pl. ang. det helsingserske Færge - Laugs Taxt. 3 Maj. Ophævet v. Adn. 10 Sept. 1811. Fr. om Soefart i Krigstider. 4 Maj. Ophævet v. Fr., om Soepasvæsenet, 9 Apr. 1810. Pl. om den nye udbrudte Krig.

• Jun.

See Fr., om Soepasvæsenet, 9 Apr. 1810. Fr. om Soe Indrolleringen i Norge. 3 Jun. Pl. om Fond f. Militaire. 8 Jun. Ophævet v. Befg. 30 Apr. 1814. Pl. om Biilbreve. 8 Jun. Ophævet v. Sve Pas Fr. 9 Apr. 1810. Pl. om Odense Canal (c). 8 Jun. Pl. (a) G. G. T. Circul. 31 Dec. 1803. (b) S. €. Br. 20 ug. 1803. (c) Cfr. Resol. 25 Maj. 1804. 13 Jun. 18 Jun. 29 Jun. 30 Jun. I Jul. 5 Jul. Pl. om Svense Lotser i Norge. Pl. om Holmestrands Postcontoir. $ Pl. ang. Forhøielse af Lygte og Spreite Statten. See Adn. om Khavns Udgifters Ligning 21 Apr. 1812. Cfr. Pl., om Lygteskatten, 14 Oct. 1803 og Pl., om Sprøiteskattens Forhøielse, 19 Dec. 1808 (d). pl. ang. den vestindiske Handels Førelse for Kgl. Regning. Ophævet i Følge Befg. 9 Febr. 1816. Litr. h. Fr. ang. latinske og algierske Soe: Passe. Ophævet ved Sse Pas Fr. 9 Apr. 1810 (e). A Reglem. for Fattigvæsenet i Riobstederne. See Tillæg 14 Dec. 1810 (f). II. 4 S.) M. best. v. Pl. 20 Febr. 1817. 5.) (g). 5 Jul. III. 8.) (h). V. 24.) (i). 30.) (k), 34.) (1). VII. 42.) (m). 43.) (n). 44.) (0). VIII.) See Noten t. Fr. 18 Mart. 1778. 55) See Pl. 14 Dec. 1810. 8 og 9 §. Reglem. for Fattigvæsenet paa Landet. See Tillæg 14 Dec. 1810 09 Pl. 5 Dec. 1815 (p). I. 2 §.) (d) Og Rescr. 31 Maj. 1814. 6 §. Litr. f (p. 369). (e) Cfr. Oec. C. Circul. 3 Dec. 1803. (f) Cf. C. Br. 7 Jan., p. Circul. 20 Mart, og Circul 22 Dec. 1804, C. Br. 22 Oct. 1805, 7 Mart. 1807, 31 Aug. 1813 (p. 620), Circul. 8 Jan. 1820 (p. 27) 30 9 Rev. 1822 (p. 703). (g) S. Circ. 22 Dec. 1804 0g C. Br. 26 Maj. 1807. Amts Sygehuse s. Resol. 6 Jun. 1806. C. Br. 22 Sept. 1804. (k) S. Circul. 1810A (1) Cfr. C. Br. 22 Oct. 1805. Circul. 27 Maj. 1809, C. Br. 6 Sept. 1817 (p. 735) og 11 Dec. 1819 (p. 873). 1804 samt Resol. ang. Nyborg 2 Aalborg 27 Jan. 1804. Mart. 1821 (p. 305). (h) Ang. (i) Cft. 26 Maj. (m) S. Cfr. C. Br. 7 Jall. Dec. 1803 og ang. (n) Cfr. C. Br. 20 (0) S. C. Br. 4 09 7 (p) Samt Circ. 21pe. 1807 og 16 Jun. 1807. 31 Zart. 1804, C. Br. 28 Apr. 1804, Circ 24 Nov. 1804, C. St. 22 Oct. 1805, Circul. 8 Jan. I. 2 §.) (q). II. 6.) 9. best. v. Pl. 20 Febr. 1817 (r). III. 12.) (s). 49 1803. 5 Jul. 14.) (t). IV. 20.) (u). V. 28.) (x). 29.) (y). 35.) Noiere bestemt v. Pl. 5 Dec. 1815 (2). VII.) (a). 46.) (b). VIII. 47.) (c). 49.) See Pl. 14 Dec. 1810. 8 og 9 §. IX.) (d). X. 57.) (e). XI.) See Noten til Fr. 18 Mart. 1778. 72.) (f). Fr. om Kornskats penge. 123 Sept. See Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 2 § og 9 Jul. 1813. 10 litr. g. Pl. om Lygte og Spriteskat. See Fr. om Khavns Udgifters Ligning 21 Apr. 1812. Cfr. pl. 19 Dec. 1808 (g). Fr. 1820 (p. 27) og 9 Nov. 1822 (p. 703). (q) @fe. C. Br. 11 Sept. 1802. (r) S. C. Br. (1818. P. 909) og 13 Nov. 182r (p. 752). Cfr. Circul. 24 Sept. 1805. (s) S. C. Br. 31 Dec. 1803, Circul. og C. Br. 24 Nov. 1804, Circul. 24 Sept. 1805 og Reset. ang. Sygehuse 6 Jun. 1806. (t) S. C. Br. 31 Aug. 1813 (p. 620). (u) S. C. Br. 7 Jan. 1804. (x) G. C. Br. 21 gebr. 1807. (y) S. C. Br. 27 Aug. 1805 og 11 Jan. 1806 cfr. Circul. 24 Sept. 1805. (z) G. C. Br. 22 Oct. 1803, Gebr. 1805, Circul. 23 Febr. 1805, C. Br. 20 Febr. 1808, Circul. 26 Maj. 1810, C. Br. (1818. p. 947) og Cirenl. 11 Mov. 1820 (p. 835). (a) Cfr. C. Br. 24 Febr. 1821 (p. 168). (b) . C. Br. 31 Dec. 1803, Cireul. 27 Jul. 1805, E. Br. 20 Aug. 1808 og 11 Mart. 1809, Circul. 27 Maj. 1809, C. Br. 11 Dec. 1819 (p. 873) og 19 Maj. 1821 (p. 405). (c) S. C. Br. 12 Jun. 1807 og 20 Mart. 1821 og 20 Oct. 1804, 2 Jun. (p. 305). Cfr. C. Br. 9 Febr. 1805. (d) S. Circul. 15 Jun. 1805 og C. Br. 26 Apr. 1806. (e) Cfr. C. Br. 28 Apr. 1804. 28 Aug. 1810. Anhang. (f) S. C. Br. (g) Og Rescr. 31 Maj. 1814. 14 Oct. 21 Oct. 21 Oct. 21 Oct. 21 Oct. 21 Oct. 21 Oct, . Fr. om Skatkammerfondet. See det v. Pl. 28 Aug. 1813 anførte Circul. 18 Sept. 1813. 3 §. Cfr. Pl. 6 Febr. 1804, Fr. om Skatkammer Afdragsfondet 8 Apr. 1808 og Fr. II Nov. 1809. Fr. ang. Sportler og Gebyrer til den Kgl. Kasse. See Resol. 6 Febr. 1813 (anført v. Pl. om Colles gskal Gebyrer 7 Apr. 1812) og Sportel Reglem. 22 Mart. 1814. 156 §. Cfr. Pl. om Rets Gebyrer 7 Apr. 1812 (h).

Fr. ang. Forhøielse i Afgiften af Jorder c. Denne Forhøielse er ophævet v. Fr. f. Dmk 6 Jun. 1811. 1 §. Cfr. Fr. 6 Jun. 1806 (i). Fr. om femplet Papiirs Forhøielse. See Stempl. Pap. Fr. 25 Maj. 1804. 1 S. Fr. om Forbeielse i Afgiften af Jorder c. i Nge. Fr. om Tillæg til Told: og Cons. Afgifter. See Anm. til Fr. 1 Oct. 1802 (k). I §.) De ved denne Fr. saavelsom v. Fr. 6 Jun. 1806 og 11 Nov. 1809 paabudne Forhøielser bleve, faavidt Toldafgifterne og Lastepenge angaaer, inde dragne i den til Fr. 23 Jul. 1811 hørende Tarif, hvilken i Hens. til Toldafgifterne er forandret v. Fr. 8 Sept. 1813. II. a og Fr. 2 Apr. 1814. Ang. Lastes pengene f. Fr. 10 Aug. 1821. 2 og 5 § (1). Cons sumt. Afgiften i Khavn svares efter Fr. 23 Oct. 1811, hvorunder disse Forhøielser ere inddragne (m). Any. 6 Litr. f (p. 369). liet ere forboiede med 40). Cfr. Circul. 31 (h) Gebyrerne i Cancel ved Resol. 3 Jan. 1821 (p. Dec. 1803, 23 Jun. og C. (i) G. Br. 24 Nov. 1804 samt 30 Apr. 1805. K. Br. 3 gehr. 1804. (k) Samt G. T. Circul, 3 Dec. 1803 og 11 Sept. 1804. (1) I Følge G. T. Circul. 18 Aug. 1821 er Tillægs- Afgiften indbefattet under de i Frs 6 S anførte Summer og bliver altsaa ikke at tillægge samme. Hens. til de andre Kiøbsteder er det ved G. T. 3. (m) J . 5I Ang. Formalings Consumt. f. Fr. 23 Oct. 1811 og 21 Oct. 16 Jun. 1814. Land: Consumtionens Forhøielse er bortfalden ved dens Ophævelse i Følge Fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 § 9o. 2 Litr. b. Forhøjelsen af Fiøbte Skibe er indbefattet og bortfaldet ved Fr. 13 Mart. 1812. 8 §. 3 §.) N. best. v. pl. 2 Nov. 1822. Pl. om danske Stibes Maal og Mærke (n). Bekiendtg. om Fyr paa Agnespynten i Norge. Pl. om Kongsvinger Postcontoir. 9 Nov. 15 Nov. 19 Nov. 19 Nov. Pl. om undvigte Slaver. See Pl. 23 Febr. og 29 Mart. 1813 samt Fr. II Mart. 1818 (o). Pl. om en Post imellem Vordingborg og Nest. 19 Nov. ved (p). Pl. om Posten mellem Svendborg og Faaborg. See Brevs og Pakkepost-Taxt 15 Jul. 1818 (q). Pl. om Tiendepenge (r). 21 Nov. 29 Nov. 2 Circul. 23 Dec. 1820 beftemt, at i alle de Tilfælde, Hvilke Consumt. Tarifen 1 Febr. 1797 ved de aarlige Eillægsplacater til Cold Fr. er for Riebstederne udenfor Khavn bleven eller herefter maatte blive forandret, bliver, foruden den i placaterne anførte eller berefter ansættende Consumtionsafgift tillige at bes regne Tillægsafgiften, undtagen naar det udtrykkeligen maatte være bestemt, at Sillægsafgiften er indbefattet under Hoved Consumtions Afgiften. (n) S. G. T. Circul. 26 Nov. 1803. (0) G. Resol. 16 Jul. 1817 (p. 693), Circul. 15 Apr. 1822 (p. 221) og ang. Færserne Rescr. 29 Apr. 1818 (p. 341). (p) Bed G. Postdir. Br. 10 Aug. 1811 er det overladt Amtet at bestemme Afgangen. (4) I Følge Gen. Postdir. Br. 7 Dec. 1813 er Postgangen mellem Svendborg og Raaborg hævet.

revene fra Jylland og Holleen til Svendborg gaae om Korsdagen dertil over Odense og Faaborg, og Brevene til gaaborg fra Sielland om Onsdagen over Nyborg og Svendborg. Den anden Gang om ugen sendes Brevene til Svendborg fra Holfteen og Jylland over Nyborg og Brevene fra Sielland til Saaborg over Odense. (r) S. C. Br. 19 Gebr. 1811. 8 Dec. 17 Dec. 22 Dec. 27 Dec. Udtog af Regl. om vestindiske Breve. See Udtog 6 Febr. 1817. Pl. om Opreisninger paa Politie Nets Domme. See Fr. 15 Jan. 1817. 3 §. Pl. om Tolds og Cons. Fr. See Pl. 2 Nov. 1822. Pl. ang. Expeditioners Indløsning (s). 1804. 27 Jan. Fr. om Befordringsvæsenet i Dmk. See Fr. om Vognmandé lauge 6 Nov. 1810, Pl. om Betaling f. Landbefordring 18 Jul. 1818 og Pl. f. Bornholm 26 Mart. 1813. Videre s. Alphab. Regifter Vognmænd og Reisende. I C. I S.) Noiere bestemt v. Fr. 6 Nov. 1810 (t). 7.) See Pl., om Mulct for 3 og 4.) (u). Mangel af Passeer Geddel, 21 Sept. 1822. Cfr. Pl. 24 Sept. 1808 (x). Drikkepenge 9 Apr. 1813 (y). 8.) Cfr. Pl. om 17.) (2). 18.) See Pl. om Bet. f. Landbefordring 18 Jul. 1818 og Pl. 10 Mart. 1812. Cfr. pl. 17 Maj. 1806 (a). 19.) (b). 23.) (c). 24.) Neiere bestemt v. Pl. 23 Dec. 1815. 25, 26 og 27.) Forandr. og nærmere bestemte v. Pl. 13 Febr. og 17 Jul. 1819. 30.) (d). 32.) See Pl. 23 Maj. 1812. 33.) See Pl. 11 Maj. 1819. 35.) (e). II. 38 §.) (s) G. Circul. 15 Dec. 1804 og 21 Apr. 1807. (t) G. Circul. 6 Jul. 1805. (u) S. Circul. 6 Jul. 1805 og C. Br. 8 Apr. 1817 (p. 375). (x) 6. p. Circul. 16 Jul. og Br. 10 Aug. 1805. K. Br. 4 Aug. 1804 samt V. (y) S. K. Br. 4 Aug. 1804. (z) G. p. Circul, 16 Mart. 1804. Br. 1 Sept. 1804. (a) Og P. (b) Cfr. Circul. 18 Aug. (d) 6. (e) S. . Br. 10 1804. (c) Cfr. p. Br. 1 Sept. 1804. p. Circul. 14 Maj. 1805. Mart. 1804. II. 38 S.) See Pl. 10 Oct. 1806. 39.) See 27 Jan. Pl. 13 Apr. 1822. III. 45 S.) See, ang. Giestgiverne og Kroehol derne, Pl. 3 Apr. 1807. 1818. 3 §. 57.) See Pl. 18 Jul. IV. 66 §.) See Pl. 21 Dec. 1805. 73.) See Pl. om Friebefordringer 9 Apr. 1813. V. 75 §.) (f). Pl. om Afgift af Skibsfragter. Ophævet v. Fr. 10 Aug. 1821. I §. I Febr. Reglem. for Helsingsers borgerlige Artillerie (g). 2 Mart." 6 §.) (h). Pl. om Deel af Armeen, der aarlig afskediges. 16 Mart. See Pl., om Regimenternes aarlige Complettes ring, 14 Nov. 1806 (i). Pl. om et Postcontoir i Borgensund i Norge. 17 Mart. Pl. om Jords Udlæg til Skolerne. 18 Apr. Cfr. Adn. f. Landet 29 Jul. 1814. 55 § lit. d. Pl. ang. Læredrenge i Norge. 20 Apr. Pl. ang. See Indroll. Fr. for Norge. 23 Apr. Pl. ang. Moderation i Extraskatten for Huus: 9 Maj. mænd m. fl. See Fr. 6 Maj. 1812. Pl. om Borgervæbnings Fonds. S Cfr. Regl. for Khavns Borgervæbning I Jun. 1808. 38 §. II Maj. Pl. om Posttaxt for Breve mellem Norge og Eng: 18 Maj. land. Fr. om Lands Over Retten i Vestindien (k). 25 Maj. II. 12 §.) D 3 (f) S. p. Circul. 14 Sept. 1810 09 C. Br. 13 Apr. 1820 (p. 359). 18 ov. 1809 samt 6 Jun. 1812 og Resol. (1821. (g) G. C. Br. 23 Sept. og (k) S. Rescr. (h) 6. C. Br. 20 Maj. 1809. 129). P. 792). (i) Og Circ. 13 Nov. 1804. 25 Maj 1804 og 4 Febr. 1820 (p. 25 Maj. 25 Maj. 25 Maj. ding. II. 12 §.) (I). Fr. om Afgift af Redskaber til Brændeviinsbræn Ang. Afgiften f. Fr. 16 Jun. 1814. Cfr. Fr. 20 Sept. 1805, 6 Jun. 1806 og 23 Oct. 1811. III P. (m). Fr. om det stemplede Papiir. See Fr. om 50 pet. Forhøielse 9 Dec. 1809, pl. om St. P. Stigen 20 Nov. 1813, Pl. 31 Jul. 1818 og 20 Nov. 1819 om St. Pap. f. 1818:1820 og følgende Aar. Videre s. Alphab. Regist. Stemplet Papiir. 2 §.) See Pl. om Forlig 29 Nov. 1806, Fr. om faste Eiend. Salg 9 Jun. 1812, Pl. om Aftægts Contracter 14 Febr. 1814, Pl., ang. Fr. 5 Febr. 1813. 35 §, 10 Mart. 1814 og Pl. ang. Bankhaf telser 4 Jul. 1816 (n). 3.) See, ang. Anfor dringssedler, Fr. om Agiotage 26 Sept. 1811. 2 §, on Slutsedler Pl. 15 Jun. og 2 Nov. 1812, om Transport paa udleverings Sedler c. 14 Nov. 1812 og om Reverser &c. Pl. 30 Jul. 1817 (0). 4.) Cfr. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 67 §. 5.) (p). 8.) Noiere bestemt og forandret ved Fr. 26 Sept. 1811. 3 § og pl. 30 Jul. 1817. 4 §. 9.) See Pl. 30 Jul. 1817. 2 §.

13.) (g). 15.) (1) S. Rescr. 15 Aug. 1806. (m) S. G. T. Circ. 21 Jul. og 25 Aug. 1804, 2 Febr. 1805 og 11 Oct. 1806. (n) S. om Joders Egtepagter, C. Br. 12 Jun. og 21 Aug. 1802 og ang. Skieder &c. C. Br. 11 Nov. 1815 (p. 734). (0) S. ang. Min dreaariges te. Oblig., der indeffaae i Forældres c. Eiendomme. Resol. 2 Oct. 1822 (p. 711). (p) S. C. Br. 5 Mart. 1818 (p. 244), C. Br. (1819. p. 230), 10 Jul, 1819 (p. 230), 3 Mart. 1821 (p. 278) og 21 pr. 1821 (p. 367). (q) S. ang. Brotocoller C. Br. 1 Oct. 1803, 21 Oct. 1809 04 29 Sept. 1821 (p. 697), om effamenter E. St. 15.) (r). 23.) Cfr. Pl. 17 Jul. 1813. 24) (s). 25 Maj. 27. No. 4.) See Fr. 15 Dec. 1820, I §. Taxt for justeret Vægt &c. Bortfaldet ved de senere Taxter. 15 Jun. Pl. om Brevposten mellem Khavn og Christiania. 16 Jun. Bekiendtg. ang. Pleiebørn (t). 23 Jun. Regl. for Khavns borgerlige Artillerie. 13 Jul. Ophævet v. Regl. for Khavns Borgervæbning I Jun. 1808. Cfr. Pl. 3 Jan. 1806. Pl. ang. Borgere, som benaades med Kgl. Em 27 Jul. bede (u). Diem. Pl. om Brevposten mellem Christiania og Trons 31 Jul. Fr. om Skyds og Indqvartering i Norge. 31 Aug. Pl. om Volontairer (x). 21 Sept. Pl. om Prammes &c. Omahming. 12 Oct. See Befg. 25 Jun. 1816 og 3 Mart. 1821. Cfr. Pl. 31 Jul. 1810. Pl. om Khavns Tømmerhandel. 17 Oct. See Pl. 4 Oct. 1811 og 3 Jul. 1818. 19 Oct. Pl. om Qvarantaine Directionen. See Pl. 8 Maj. 1816. Pl. om de gamle See Indrollerings Patenter i 19 Oct. E Fr. om Umyndiges Gieldsbreve. 4 26 Oct. 2 §.) Norge. (1815. p. 827), om Melarations Forretn. C. Br. 21 Nov. 1807, ou Notarial Oversættelser C. Br. (1820. p. 875), om Gienpart af Docum. C. Br. 8 Jan. 1820 (p. 131), om reciproque Teftament C. Br. (1815. p. 827) og om 8ogders Protocoller Circ. 31 Aug. 1822 (p. 533). (r) Cft. C. Br. s Aug. 1819 (p. 563) og Circul. 2 Jan. 1822 (p. 53). (s) Cfr. ang. beneficerede Sager C. Br. 8 Jan. 1820 (p. 131). Jun. 1804 og 25 febr. 1806. 1812. Bebr. 1805. (u) Cfr. C. Br. Cfr. Resol. & Gebr. (t) S. C. Br. 23 Dec. 1804 09 23 1 (x) S. Adm. Br. s Jul. 1806. 26 Oct. 2 §.) Betalingen forhøiet ved Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 139 §. 6.) (y). 10 Nov. 24 Nov. 14 Dec. 21 Dec. Pl. om Posten i Indherredet i Norge. Pl. f. Norge om Breve med Bancosedler. Pl. om Fornyelse af Umyndiges Gieldsbreve (z). Decl. om Afdragsretten med Würtemberg. Ophævet v. Pl. 13 Sept. 1811. 1805. II Jan. Pl. om norske Lotsers Betaling. II Jan. 25 Jan. 25 Jan. 25 Jan. 26 Jan. 30 Jan. Pl. om Nicolai Sogns Fordeling (a). Fr. om Landsoverretter (b). I. 8 §.) (c). om Domhuuspengene, 9 Jun. 1809 (d). II. 18.) (e). III. 30.) (h). 17.) Noiere bestemt v. Pl., 20.) See 19.) (f). Sportel Regl. 22 Mart. 1814. III Afd. (g). Fr. om Forhøielse paa Sportler. Bortfaldet ved Fr. om Sportlers Forhotelse 7 Apr. 1812 (i). Fr. om Execution af Domme hos privil. Personer i Norge. Pl. om Posten mellem Christiania og Kongsberg. Pl. ang. Told og Cons. Fr. Bed (y) S. C. Br. 31 Dec. 1804, 23 Febr. og 9 Mart. 1805, 24 Mart. 1807 og 7 Jan. 1809. Br. 24 Mart. 1807. (z) S. C. (a) Cfr. Rescr. ang. Hof og Slotsmenigheden 19 Jun. 1816 (p. 411). (b) Cfr. C. Br. 27 Jul. 1805. Br. 18 Maj. 1805. 1806. (c) Cfr. C. (d) Cfr. C. Br. 28 Jun. (e) S. C. Br. 6 Nov. 1821 (p. 753). (f) S. C. Br. 31 Jan. 1807. (g) S. og Circ. 12 Febr. og 21 Maj. 1805, C. Br. 6 Sept. 1806, 7 Jul. 1819 (p. 548), 15 Jul. 1820 (p. 591) og 3 Oct. 1820 (p. 775)- 1808. (h) G. E. Br. 19 Nov. (i) 6. C. Br. s Sept. 1812 (p. 654). Ved 362 § D.) See Pl. 6 Nov. 1821. 379.) (k). See Fr. 16 Jun. 1814. Fr. om Qvarantaine Besenet. 57 1805. 377.) 30 Jan. s See Instr. 1 Maj. 1805, Pl., om Bøder, I Apr. 1808, Negl. for Pas Gebyrer c. 25 Apr. 1818, Pl. ang. Landsætning fra umistenkelige Steder 6 Oct. 1819 og Pl., om visse Sagers Behandling politieretsviis, 10 Mart. 1820. Videre s. Alphab. Reg. Pest (1). borg. 7 §.) (m). 40.) (n). 8 Febr. Pl. om Posten mellem Frederiksværk og Frederiks. 1.1 Febr. See Breve og Pakkeposttaxt 15 Jul. 1818 (0). Reglem. om Kirkegaardene uden for Nørreport. See Pl. ang. Forbud mod Uordener 25 Jun. 1814 (p). 15 Febr. Pl. ang. Vagere i Kattegattet. 21 Febr. See, ang. Anholt, Pl. 16 Jan. 1807. Fr. om Begravelser i Kirkerne (q). 22 Febr. Pl. ang. Maaling af Steenful og Salt. See Pl. 30 Jun. 1820. 4 Mart. A Pl. ang. Fæstnings Gravenes Opiisning. See, ang. Khavn, Adn. 24 Dec. 1808. II Mart. 25 (k) Cfr. C. Br. 23 Aug. 1806. Pl. (1) S. Qvar. Com miss. Reglem. 27 Apr. 1805 og Circul. 17 Maj. (m) . Cft. Circ. (0) J 1805. Cfr. Circul. 13 Aug. 1805. Avar. Commiss. Circul. 16 Jan. 1808. 10 Mart. 1810. (n) S. Circul. 29 Jun. 1816 (p. 432) og 20 Maj. 1820 (p. 402). Følge Resol. 26 Febr. 1813 er Postgangen mellem Frederiksborg og Frederiksværk privat; og Vofkerpe. diteuren i Frederiksvært oppebærer, efter Bekg. 21. Jul. 1818, 3 Rbß. Golv for hvert privat enkelt Brev fra og til Frederiksborg; Posten gaaer fra Frederikss værk til Frederitsborg hver Zived., Lorso. og Lover. dag. 1805. (p) Cfr. E. Br. 30 Mart. og 12 Oct. (9) S. C. Br. 23 Sept. 1817 (p. 749). 22 Mart. 22 Mart. 27 Mart. 30 Mart. 16 Apr. 19 Apr. 19 Apr. 19 Apr. 15 Maj. 17 Maj. 31 Maj. 14 Jun. Pl. ang. Skolevæsenet. Ophævet v. Skole. Fr. 7 Nov. 1809 (r). Fr. ang. Examen artium. Noiere bestemt og forandret ved Bekg. 1 Jul. 1806 og 10 Aug. 1818. II §.) (s). 23.) (t). Pl. om Renovationsskatten. See Fr. om Khavns Udgifters Ligning 21 Apr. 1812. Cfr. Pl. 25 Jan. og 19 Dec. 1808 (u). Pl. om Posten mellem Sondres og Nordre Sunbe møer i Norge. Pl. ang. Landeværns Tambourerne. See Fr. om Landeværnets Ophævelse, 15 Febr. 1808 (x). Pl. ang. Vaccinationen. Ophævet ved Fr. 3 Apr. 1810. 27 §. Pl. ang. Forhold med straffede Udlændinge. Cfr. Fr. 9 Jun. 1819. 1 § (y). Pl. om fremmede Skibes Lotspligtighed i Norge. Pl. ang. Skippere fra nordamericanske Havne (z). Fr. ang. See: Kaart Archivets Tabeller. See Befg. 10 Apr. 1816. Fr. om Delinquentsagers Indstævning (a). 3 S.) Cfr. Pl. 15 Dec. 1820, Sr. om Pharmacopoea danica (b). Pl. (r) S. Rescr. 27 Dec. 1805 0a Resol. 5 Sept. 1806. (s) Ang. h og i cfe Univ. Directions Circul. (1818. P. 36). (t) Cfr. ang. Inscriptions Gebyr Rescr. 22 Mart. 1805. 5 § (p. 372). (p 643). (u) S. Rescr. 31 Maj. 1814. (x) Og C. Br. 10 Oct. 1809 (y) S. C. Br. 2 Febr. 1807, Rescr. 25 Mart. 1812 (p. 221) og C. Br. 13 Jan. 1818 (p. 36). Mart. 1806. (z) See Ovar. Direct. Circul. 22 (a) Cfr. Circul. 31 Dec. 1801, (b) S. Bevill. 14 Jun. 1805, Resol. 3 Jan. 1806 og C. Br. 12 Nov. 1808. Pl. om Nationales Værneting. 25 Jun. Cfr. Fr. 13 Maj. 1785. 8 §. Pl. ang. H. N. Hauges Skrifter. 5 Jul. Pl. om Forstædernes Bygninger. 5 Jul. See Pl. 11 Maj. 1808. Cfr. Pl. 26 Febr. 1812 og 17 Oct. 1817. Pl. om Overformynderne i Kiøbenhavn. 5 Jul. Forandret ved Pl. 18 Jul. 1814. litr. L. 5 Jul. 6 Jul. 10 Jul. 19 Jul. 30 Aug. Tillæg til Søe: Krigs Artikels. Brevene. See Ceremoniel Regl. 30 Jul. 1820. Pl. om 2de ugentlige Brevposter i Norge. Rescr. ang. Kongsberg Sølvværk. Pl. om Directionen for Universitetet (c). Fr. om Ølbrygningen i Khavn. Cfr. Pl. 26 Sept. 1806 (d). 6 §.) (e). Fr. ang. 1-6-18 og Fr. 10 Apr. 1750 (f). 6 Sept. Fr. om Consumtions Afgifterne ved Ølbrygs 20 Sept.. ning &c. Bortfaldet ved Consumtions Fr. 23 Oct. 1811. $ III Post. Cfr. Fr. 16 Jun. 1814. Fr. om Skovenes Udskiftning &c. See Pl., ang. Betaling for Udskiftning &c., 20 Sept. 1806, 7 Jul. 1810 og 24 Jun. 1817 samt Pl. om Diætpenge 20 Jan. 1821. I. 12 §.) (g). Pl. om Bidrage af uægte Børns Fædre (h). Pl. om Reise: Passer (i). 27 Sept. 28 Oct. I Nov. Fr. (d) Og C. Br. 22 (c) S. Resol. 3 Jul. 1805. Oct. 1805. (p. 354). (e) S. C. Br. 18 Jun. 1822 (f) Eft. C. Br. 21 Sept. 1805 og ang. Ainager Birk Resol. 29 Apr. 1818 (p. 313). (g) S. R. Circul. 30 Nov. 1805. (h) Cfr. C. Br. 6 Jun. 1822 (p. 336) og 7 Jan. 1823 (p. 56). (1) 6. C. Br. (1814. p. 817) og ang. I Nov. 14 Dec. 21 Dec. 24 Dec. 1806. Fr. om Brandvæsenet i Kiøbenhavn. Forandret i nogle Poster v. Regl. 1 Maj. 1818. Cfr. Pl. 10 Dec. 1818. I. 5 §.) See ang. Gløder Pl. 27 Sept. 1811. II. 47.) See, ang. Fremførsel af Sluffer med Tønder, Pl. 13 Apr. 1810. V. 112.) Forandret ved Regl. f. Khavns Borger væbning I Jun. 1808. 27 §. Pl. om Forklaring af 7 i Hoverie Fr. (k). Pl. om Afgift af Skibsfragter. See Pl. 10 Aug. 1821. 1 §. Pl. ang. Told og Conf. Fr. See Fr. 16 Jun. 1814. 28 Jan. 31 Jan. 31 Jan. 31 Jan. 31 Jan. 3 Febr. Medicinal Taxt. See Taxt 11 Apr. 1818: Pl. om hielp til Bøndergaarde. Udfærdiget giennem R. Kammeret. See Pl., ang. Huusmænds Jorder, 4 Aug. 1808 (1). Pl. ang. Robbes og Hvalfiskfangsten. See Pl. 12 Mart. 1817. Reglem. for Kongens Livjæger Corps. See Pl., om Forandring i sammes Organisation, 25 Sept. 1813, samt Pl. 8 Mart. 1820. 5 § (m). Taxt for justeret Vægt og Maal. Bortfaldet ved de senere Taxter. Pl. ang. Kiøb af fremmede Stibe til Fiskefangst. See Westindien Rescr. 67ov. 1816 (p. 759). Cfr. Circ. 2 Jun. 1801 og 27 Febr. 1802. Br. 29 Mart. 1806. (k) Cfr. K. (1) Og R. Br. 7 Jun. 1806, 5 Mart, 1808, 28 Jan. 1809 og 31 Oct. (m) Cfr. Resol. 28 Mart, 1806. 1812. See Fr. 13 Mart. 1812. 6 S., Instr. for Over Admiralitets Retten (n). B Fr. om Indqvartering. Nærmere bestemt og forandret v. Pl. 23 Nov. og 21 Dec. 1807, Pl., om Kgl. Søefolf, 8 Apr. 1808 og Pl. 14 Oct. 1809 (0). 7 §.) Cfr. Fr. 30 Apr. 1809. 20 § (p). 13.) Cfr. Pl., om Forhøjelse i Qvarteerpenge, 29 Oct. 1812. 17.) See Pl. 14 Oct. 1813 (q). 25.) (r). 46.) See Fr. f. Dmk om Afgift af Hartf. 8 Apr. 1808. Pl. om Betalingen for Liigsamler. See Pl. 30 Jun. 1820. Fr. om Forhøielse i Afgiften af Jorder c. Sun. 1811. 1 §. Cfr. Fr. 8 Apr. 1808. 3 Febr. 30 Apr. 9 Maj. 19 Maj. 6 Jun. Denne Forhotelse er ophævet ved Fr. for Dmk 6 Fr. om Forhøielse i Afgiften af Jorder c. i Nge. 6 Jun. Fr. om Afgift af Skibsfragter. 6 Jun. Ophævet v. Fr. 10 Aug. 1821. 1 §. Efr. Pl. 20 Mart. og Fr. 5 Nov. 1813. Fr. om Tolds og Cons. Afgifts Forhøielse. 6 Jun. See Anmærkn. til Fr. 21 Oct. 1803. Cfr. Fr. 8 Maj. 1807. 1 §, Fr. 23 Jul. 1811 og Pl. 2 Nov. 1822 (s). Pl. om transportable Statsfonds til 3 Procent. 13 Jun. (n) S. Resol. 15 Jan. 1808. Gee (o) S. Circul. 10 Dec. 1807, C. Br. 10 Sept. 1808, Circul. 3 Mart. 1810, C. Br. 2 Apr. 1811 (p. 211) og 12 Oct. 1819 (p. 713). Cfr. C. Br. 16 Mart. 1816 (p. 230) og C. Br., om Sygeftuer og Vagter, 14 Apr. 1810. (p) . C. Br. 17 Jan. 1807, 21 Mart. 1807 og 23 Mart. 1808. (9) De C. Br. 28 Sept. 1811. Febr. 1808. 1806. (r) Cfr. C. Br. 18 (s) G. G. T. Circul. 14 Jun. 13 Jun. 14 Jun. 14 Jun 28 Jul. 15 Aug. 28 Aug. 28 Aug. 9 Sept. 12 Sept. 20 Sept. 10 Oct. 10 Oct. See Fr. 5 Jan. 1813. 16 §. Cfr. Noten til Pl. 18 Febr. 1801. Pl. om 2 Post Karether mellem Khavn og Hels singser. Huse. See Pl. 9 Nov. 1811. Pl. om Sve Indrulleredes Flottepasse (t). Pl. om Forbud mod Urtepotter paa Tage :c. Igientaget v. Pl. 15 Aug. 1817. Pl. ang. Broelægningen udenfor Gaarde eller See Pl. 28 Apr. 1819. Pl. ang. Brandcommissionen i Khavn. 2 §.) Forandr. v. Regl. 1 Maj. 1818. 19 §. Pl. ang. Vandcommissionen i Khavn. See on. samt Regl. 21 Apr. 1812. Resol. ang. Ophævelsen af de tydske Rigslandes Forbindelse med det tydske Rige (u). Fr. ang. Stiftelsers og Umyndiges Midler. See Pl., ang. Khavns Overformynderie, 18 Jul. 1814 (x). 2 §.) (y). Pl. om Betalingen for Stoves Opmaaling. See Pl. 7 Jul. 1810 og 24 Jun. 1817. Reglem. for Almue Skolevæsenet paa Landet. See Adn. for Landet 29 Jul. 1814. Pl. ang. det store Vognmandslaug. 2 §.) Forandret v. Pl. 26 Jun. 1807 og 28 Dec. 1821. Fr. (u) For (t) S. Circul. 21 Sept. 1822 (p. 586). andret ved det Kongen i Maret 1815 har for Doliteen tiltraadt det tydske Forbund. (x) S. og Circ. 11 Jun. og 20 Dec. 1814 (p. 398 og 837), 17 Apr. 1821 (p. 309), C. Br. 22 Sept. 1821 (p. 682), 12 Jan. 1822 (p. 68), Circul. 22 Jan. 1822 (p. 69) og C. Br. 14 Dec. 1822 (p. 805). (y) Eft. C. Br. 4 Aug. 1821 (p. 561). Fr. om Salarium for Procuratorer i beneficerede 24 Oct. Sager (z). Extract af Adn. om Khavns Port- og Passages 5 Nov. Penge. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Regimenternes aarlige Complettering (a). 14 Nov. Fr. ang. syge Heste. 28 Nov. 7 §.) (b). 8.) (c). 18.) (d). Fr. om Geistliges Skifter. 5 Dec. See ang. Island Fr. 27 Nov. 1816. I §.) (e). 5.) (f). Fr. ang. Antsprovster i Danmark. 5 Dec. See Pl. 2 Sept. 1808 (g). 4 §.) (h). 5.) (i). Fr. om Skatters &c. Inddrivelse i Norge. 12 Dec. Pl. om de lærde Skolers Pengevæsen. 12 Dec. Ophævet v. Stole Fr. 7 Nov. 1809. Pl. ang. Middelskolerne. 12 Dec. Ophævet v. Skole Fr. 7 Nov. 1809. Pl. om Committeesedlerne. 18 Dec. Borts (z) S. ang. Diætpenge C. Br. 31 Dec. 1808, (1814. p. 766) og 30 Jan. 1819 (p. 83). Circul. 27 Dec. 1806, Resol. 9 Dec. 1818 (p. 956) C. Br. (a) S. (b) Cfr. (c) Cfr. C. og Circul. 30 Nov. 1822 (p. 746). C. Br. 2 Mart. 1822 (p. 164). Br. 6 Aug. 1805. 1821 (p. 547). (d) S. C. Br. 24 Jul. (e) S. C. Br. 4 Jul. 1807. (f) G. E. Br. 30 Sept. 1807 og 7 Jun. 1808. Eft. ang. Enkepensioner C. Br. 11 Jan. 1812 og ang. Landemode C. Br. (1822. p. 763) (g) Da Circul. 13 Dec. 1806, C. Br. 27 Febr., 13 og 16 Apr., 23 Mug, og 29 Oct. 1808, Rescr. 10 Jul. 1812 (p. 460) og C. Br. 20 Jan. 1818 (p. 57). Ang. Amtsprovsternes Capellaner f. Resol. 15 Aug. 1818 (p. 739). Ang. en anden Indretning i Hens. til provstelige gorretninger f. Circul. 20 Aug. 1822 (p. 602). (b) S. C. Br. 2 Mart. 1811. (i) S. Rescr. 10 Jul. 1812. 18 Dec. Bortfaldet, da disse inden 1808 Mars Udgang bleve indfriede (k). Wed 290 297 §.) Opb. v. Pl. 27 Jan. 1816. Fr. ang. unødig Trætte. 1807. 3 Jan. Pl. ang. Told og Cons. Fr. DE 23 Jan. 30 Jan. 18 Mart. 1 Apr. See Fr. 11 Aug. 1819. Fr. om Huusmænds Pligtsarbeide (1). Pl. om Passagefrihed ved Khavns Porte. See Liste over de frie passerende 21 Sept. 1808. Kgl. ved Resol. 31 Oct. 1806 approberet Plan for Fattigvæsenets interimistiske Indretning og Besty relse paa Kongsberg. Bekg. af Directionen for Kongs berg Fattigvæsen. Christiania 1807. 4to. Pl. om Afgiften af fibsfragter. Ophævet v. Fr. 10 Aug. 1821. 1 §. Fr. om Skiftevæsenet paa St. Thomas c. (m). Fund. for Dovstumme Institutet i Khavn. See Pl. 11 Apr. 1817 (n). 3 Apr. 17 Apr. 17 Apr. 20 Apr. See Pl. 31 Jul. 1818. 20 Apr. Taxt for Hornbeks Lotser. See Pl. 31 Jul. 1818. 22 Apr. Pl. om den Islandske Handel. See Fr. 11 Sept. 1816. 14 S. Taxt for Lots Selskabet i Helsingøer. F Fr. (k) Ifølge Resol. 12 Dec. 1806 (Coll. Tidend. f. 1807. p. 13) fulde de været indfriede inden 1807 Mars Udgang; men der erholdtes fiden et Nars Prolongation.

(1) S. C. Br. 27 Aug. 1816 (p. 565). (m) S. ang. Salariet Rescr. 26 Jun. 1822 (p. 421). (n) Og Circul. 18 Apr. 1807, C. Br. 2 Apr. 1808, Rescr. 17 Aug. og C. Br. 18 Aug. 1810. C. Dr. om Indberetning 8 Jan. 1814 (p. 45) og Circ. ang. Betalingen 6 Mart. ea 3 Aug. 1819 (p. 252 09 584). Cfr. C. Br. 25 Maj. 1816 (p. 368). Kr. om Sufferhandelen. Ophævet v. Fr. 13 Jun. 1818. Cfr. Fr. II Nov. 1809. 8 Maj. Pl. om Forhøielse i Brandforsiffringen. 12 Maf. See Pl., ang. Daks Kisssteder, 15 Jun. 1813. $ Pl. om Brand Contingentet for Landet. See Pl., ang. Dmks Landbygninger, 15 Jun. 12 Maj. 1813. Pl. om at brænde Brændevlin af Hvede. Ophævet v. Pl. 17. Mart. 1815. Pl. ang. Reisendes Optagelse af Postillionerne. Udvidet til Brevposterne v. Pl. 5 Jul. 1814. Pl. ang. Natte Renovationens Bortførsel (o). Fr. om Skipperes Documenter. 29 Maj. 6 Jun. 19 Jun. 19 Jun. See, ang. Skibs Bemandings Lifternes Betaling, Pl. 30 Jan. 1813 bilasan Pl. om Torten paa grovt Rugbrød. 8 Jul. Bed Pl. 28 Sept. 1818 og de følgende Pl. er der igien sat Taxt paa Hvedebrød og Brød af sigtet Rugmeel. Pl. om Uberettigedes Handel. 20 Jul. Igientaget ved Pl. 15 Febr. 1815. See Pl. 22 Dec. 1808. Pl. em Bagerpengenes Forhøielse. 24 Jul. See de senere Taxter for Bagere. Pl. ang. Anskaffelse af Inventarii Linned til 4 Aug. Arresthusene (p). Fr. om Gields: Arrestanter. See Pl. 7 Jan. 1819. Cfr. Pl. 28 Sept. 2813 og 4 Jun. 1816. 7 Aug. Pl. (o) gorandret ved Rescr. 8 Sept. 1812 (p. 60s). (p) Cfr. Circul, 25 Aug. 1804. Anhang. 24 Aug. 9 Sept. Pl. om Regierings Commissionen i Norge (q). Fr. om Anholdelsen af Personer og Varer under Krigen med Storbritannien. Bortfaldet i Følge Pl. 4 Mart. 1814. 10 Sept. Pl. om Modtagelsen af fremmed Gods under Bombardementet. 14 Sept. 18 Sept. 25 Sept. 25 Sept. 16 Oct. 17 Oct. 23 Oct. Ansees at være bortfalden, da, efter saa lang Tids Forløb, neppe nogen vil opdages at have forsømt den her befalede Anmeldelse. Reglem. for Kaperfarten. Ophævet v. Kaper Negl. 28 Mart. 1810. Cfr. Pl. 17 Sept. og 22 Dec. 1808 samt Pl. 3 Febr., 24 Jun. og 2 Aug. 1809. Fr. om Assignationsbeviser i Norge. See Pl. 9 Mart. 1810, Pl. om Anmeldelse af Krud &c. Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. Cfr. Pl. 4 Febr. 1812. 1809. Pl. om nye Firestillinger. See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. Pl. om engelske Verler. See Pl. 4 Mart. 1814. Cfr. Pl. 8 Aug. Pl. om det under Krigen bortkomne Gods. See Anmærkn. til pl. 10 Sept. 1807. Fr. om Forbud imod Udførsel af Egetræe og Eges tømmer. See Fr. 2 Apr. 1814 2 cfr. Fr. 14 Oct. 1808. Pl. ang. Forstædernes Bygninger. 29 Oct. 3° Oct. Pl. om Levnetsmidler. See Pl. 11 Maj. og 1 Aug. 1808. See (a) Denne Commission ophørte v. Nov. Udgang 1810i Bolge Resol. 25 Sept. 1810 (p. 609). See Fr. 2 Apr. 1814. 2 § cft. Fr. 14 Oct. 1808. Pl. om Straf for Handel og Samqvem med Lan. dets Fiender. Bortfaldet v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Egetræes Salg. See Fr. 6 Moj. 1812 (r). Pl. om Toldfrihed for Bygningsmaterialier. Bortfaldet ved udgangen af 1808. Cfr. Pl. 8 Jan. 1809. 30 Oct. 30 Oct. 3° Oct. 6 Nov. Pl. om en Commission ang. engelsk Eiendom. 13 Nov. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Øresunds Toldpasse. 14 Nov. See Kaper Regl. 28 Mart. 1810. 6 §. Pl. om Forraad af Krud &c. 20 Nov. Ophævet v. Pl. 4. Mart. 1814. Fr. ang. Forbud imod Egebarks Udførsel. 20 Nov. See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. Cfr. Fr. 14 Oct. 1808. pl. om en Laane Indretning i Norge. 21 Nov. Pl. om Gotgiørelser, under nærværende Canton: 23 Nov. nement, til de i Khavn indquarterede Officerer. Bortfaldet, som temporair. Pl. om Brændeviinsbrænden af Rug &c. 4 Dec. Ophævet v. Pl. 17 Mart. 1815. Befiendtg. ang. Brevverlingen med Engeland. 4 Dec. Bortfaldet v. Pl. 4 Mart. 1814 (s). Pl. ang. Reglementet for Kaperfarten. 12 Dec. Ophævet v. Pl. 29 Dec. 1809. Fr. ang. extraordinair Indqvartering. Er, som temporair, bortfalden. Befal. om Confiskation af engelsk Eiendom. 31 Dec. 24 Dec. € 2 Borts (r) Cfr. C. Br. 19 Mart. 1808. (s) Og p. Circ. 8 febr. 1814. 24 Dec. 24 Dec. 28 Dec. 31 Dec. 1808. 5 Jan. 6. Jan. 15 Jan. 20 Jan. 10 Febr. 13 Febr. Bortfaldet v. Pl. 4 Mart. 1814. Dec. 1809. Fr. om Skibe fra England. Bortfaldet v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Levnetsmidlers Udførsel. See Fr. 14 Oct. 1808. Cf. Pl. 11 Befg. ang. en Gouverneur over Bornholm. See Bekg. 2 Aug. og 7 Sept. 1808 (t). Pl. om Losningsattest for udførte Varer. Ophævet ved Pl. 24 Jul. 1809. Pl. om opbragte Skibe uden Øresundspas. See Pl. 4 Mart. 1814. Eft. Raper Regl. 28 Mart. 1810. 6 §. Pl. om udførsel af Huder :c. See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. Cfr. Fr. 14 Oct. 1808. Fr. om Landmilitairetatens Indretning. See Pl., om Armeens Forpleiningsvæsen, 24 Jul. 1810 (u). V. 51 § Litr. e) (x). VII. 69.) See Reglem. 15 Nov. 1810. Pl. om priisdømte Skibe. See Pl. 13 Dec. 1810 og 13 Mart. 1812. Bekiendtg. om Børnekopper. Ophævet v. Vaccin. Fr. 3 Apr. 1810. 27 $ Cfr. Pl. 27 Maf. 1808. 15 Febr. Fr. om Landeværnet. See (t) Ved Rescr. 25 Jul. 1814 er det under Krigen etable rebe Gouvernement over Bornholm og Christiansse ophævet. (u) Og C. Br. 31 Mart. 1808. (x) S. ang. Landevete &c., C. Br. 16 Nov. 1816 (p. 759). See Pl., om Douc urpengene, 1 Mov. 1810 (y). 15 Febr. 8 S.) Noiere bestemt v. Pl. 30 Mart. 1813 og 26 Nov. 1822. 15.) (z). Fr. om udførsel af Hamp c. See Fr. 14 Oct. 1808. Fr. om Kystmilicen i Dmk. See Reglem. I Mart. 1808 og Pl., ang. de Ankommendes maanedlige Tilførsel i Sognelifterne, 27 Sept. 1811 (a). 5 S.) See Pl. 29 Dec. 1810. Pl, ang. Risengryns Udførsel. See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. Cfr. Fr. 14 Oct. 19 Febr. 26 Febr I Mart. 1808. Pl. om Udførsel af Droguerier. 4 Mart. See Fr. 14 Oct. 1808. Fr. om svenske Personer og Eiendomme. 4 Mart. Ophævet v. Bekg. 23 Dec. 1809. Pl. om Krig med Sverrig. 14 Mart. Ophævet ved Befg. 23 Dec. 1809. Pl. ang. fremmede Troppers Indqvartering. 15 Mart, Bortfaldet, da disse Tropper ei kom til Khavn. Pl. om Qvarterer til fremmede Tropper. Bortfalder, saasom disse ikke kom til Khavn. 16 Mart. Pl. ang. Chirurger. Ophævet v. Pl. 30 Mart. 1814. €3 21 Mart. Bekiendtg. (y) S. Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept. 1808 og 10 Oct. 1809. 1808. (z) S. C. Br. 27 Febr. (a) Og C. Br. 31 Mart., s Apr., 11 Apr., 10 Maj., 4 jun., 7 Jun., 28 Jun., K. Br. 9 Jul., C. Br. 16 Jul., Resol. 24 Aug., C. Br. 26 Sept., 4 Oct., 22 Oct., Nov. og Circul. 31 Dec. 1808; Varol: Befal. 4 Jun., C. Br. 6 Jun. 1809, C. Br. 12 Maj. og 31 Jul. 1810. 31 Mart. 1 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. 8 Apr. Bekiendtg. om overordentlige Politie Foranstalt ninger. Bortfaldet, da diese Tropper ikke kom til Khavn. Pl. ang. Gield til Storbrittanniske Undersaatter. See Pl. 26 Oct. 1813. Fr. om Skatkammer Afdragsfonden. See det v. Pl. 28 Aug. 1813 anførte Circul. 18 Sept. 1813. 3 §. as man Fr. om Afgift af Hartkorn i Dmk. See Fr. f. Danmark 9 Jul. 1813. 10 No. 2 Litr. f. Fr. om Afgift af Matrikulfyld i Norge. Fr. om Forhøielse i Afgiften af Jorder og Tiender i Dmk. Ophævet ved Fr. f. Danmark 6 Jun. 1811. 1 §. Cfr. Fr. 4 Sept. 1809. 1 §. Fr. om en Forhoielse i Afgiften af Jorder og Tien der i Norge. Fr. om Bygningsafgiften i Dmk. Denne Afgift er ophævet v. Fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 9 §. Cfr. Fr. 4 Sept. 1809. 3 § (b). Fr. om Bygningsafgiften i Norge. Fr. om Repræsentativer paa Skatkammer. Afs dragsfondens Indtæater. Cfr. Ft. 5 Skatkammer Beviserne paa 2 og 20 Rdlr D. C. ere indkaldte, see, Pl. 3 Oct. 1814. Jan. 1813. 10 §. Bekg. om Khavns Garnisons Regiment (c). (b) Og R. Circul. 26 Apr. 1808. Befale (c) Dette Re giment indgik i Følge Resol. 25 Mart. 1816. Under famine formerede, i golac Resol. 28 Oct. 1810, det da ophævede Marine. Regiment, fra 1 Jan. 1811 af en Marine Bataillon, hvilken blev ophævet ved Plan 12 Mart. 1814. 12 §. Cfr. Noten til Berg. & Jul 1808. Pl. om Brændeviinsbrænden af Sug. Befal. om 4 Jægercorpsers Oprettelse (d). 26 Apr. Pl. om Over Admiralitets Nettens Holdelse i 27 Apr. Slesvig. Ophævet v. Pl. 29 Dec. 1809. Ophævet v. Pl. 4 Dec. 1811. 27 Apr. Pl. om Indførsel af Muur Sand. 3 27 Apr. See Pl. 31 Jul. 1810 og 1 Maj. 1811. Pl. ang. to svenske Rapere. 12 Maj. See Pl. 4 Mart. 1814. Cfr. Befg. ang. Sver rig 23 Dec. 1809. Reglem. for Kongens Liv. Corps. 14 Maj. See Befg. 13 Aug. 1812. I. 4 §.) (e). III. 49.) (f). Pl. ang. Lysning ved Strandkanterne. Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. 21 Maj. Pl. om Creaturer ved Strandkanten. 27 Maj. Ophævet v. pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. Cfr. Pl. 16 Aug. 1813. Pl. ang. Kopper &c. 27 Maj. See Vaccin. Fr. 3 Apr. 1810. II o. f. §§. Pl. ang. Lyftfarter til Søes. 3° Maj. See Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. Reglem. for Khavns Borgervæbning. See Pl. 6 Sept. 1810 og Pl., ang. Straf for dem, som efter Commissionens Tilsigelse udeblive, 9 Aug. 1814 (g). I Jun. € 4 (6 §.) (e) Borandret (d) S. aug. deres Reduction Resol. 18 Mart. 1814 (Hedegaards milit. N scripter). v. C. Br. 15 Apr. 1809. Jan. 1819 (p. 221). 1809. (f) Cfr. C. r. 16 (2) Cfr. C. Br. 27 Jun. 29.) Indskrænket ved Pl. 8 39.) (k). ma Pl. ang. Baade ved Strandkanterne. Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. I Jun. 6 §.) (h). Mart. 1820 (i). 7 Jun. 9 Jun. 21 Jun. F Pl. ang. Creaturer paa Smaa Herne. Ophæver v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. ang. Creaturer ved Strandkanten. Ophævet v. Pl. 24 Febr. 1814. Cfr. Pl. 16 Aug. 1813. Pl. at Landboerne maae indføre Fles :c. (1). Indskrænket v. Pl. 19 Febr. 1823. Aabent Brev om Dannebrog Ordenen. $ See aab. Brev, ang. Dannebrogsmændenes Ha 9633 Fr. om strandede fiendtlige Skibe. Bekiendtg. ang. Sapeurcorpset (n). Pl. om Slagter - Taxten. 22 Jun. 28 Jun. derstegn, 28 Jan. 1812 (m). 5 Jul. Cfr. Pl. 29 Maj. 1812. 8 Jul. 11 Jul See de senere Taxter. P 15 Jul. Pl. om Toldpasseersedler. I Aug. 1 Aug. 2 Aug. See Fr. 2 Apr. 1814. 5 9. Pl. ang. Bygningerne uden for Khavns Porte. See Pl. 11 Maj. 1810. Pl. om Skibes Legitimation ved Kystbatterierne. See Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. Bekg. om Gouverneuten paa Bornholm. See (h) Cfr. C. Br. 8 Sept. 1810 og Rescr. 15 Oct. 1811 (p. 682). (i) S. C. Br. 23 Oct. 1821 (p. 714). (k) S. Rescr. 3 Sept. 1811. (1) Cfr. C. Br. 22 Dec. 1818 (p. 969). (m) Og C. Br. 17 Apr. 1810. (n) Sapeur, Corpset blev ophævet v. Parol: Befal. 20 Mart. 1814, som be femte, at det fulde formere et Compagnie, der blev annecteret det da værende Khavns Infanterie Regi ment og siden indgik tilligemed dette. Cfr. Bekg. & Spr. 1808. See Rescr. 25 Jul. 1814 anført ved Bekg. 31 2 Aug. Dec. 1807. Pl. om Huusmænds Jorders Drift (o). 4 Aug. Befg. ang. Nangforordningen. 12 Aug. See Anm. til Rang-Fr. 14 Oct. 1746. Pl. ang. Kapersager. 17 Sept. See Reglem. 28 Mart. 1810. 19 §. 22 Sept. Fr. om Gorgiørelse for Kierseler. Ophævet v. Pl. 29 Dec. 1815. Pl. at de handlende maae frembringe deres Varer 24 Sept. uben Vognmandsbefordring (p). Pl. ang. Fragtens Erlæggelse af Sager med Paf 26 Sept. feposten. Ophævet v. Pl. 27 Dec. 1817. Pl. om Handel med Lægemidler. 27 Sept. See Canc. Pl. 4 Mart. 1814 og Fr. 2 Apr. 30 Sept. 1814. 2 §. Cfr. Pl. 28 Febr. og 3 Oct. 1809. Pl. om Høtesterets Stevninger f. Bornholm. See Pl. 30 Apr. 1814 cfr. Pl. 29 Jun. 1813 og 30 Jul. 1819. Pl. om Kongsberg Inquisitions Commission. Pl. om Reisepasse (q). 30 Sept. 14 Oct. Fr. om Varers Ud og Indførsel. 14 Oct. See Fr. 2 Apr. 1814. 1:4 S. Cfr. Pl. 9. Maj. 1810 og Fr. 23 Maj. 1812. 3 §. Færge Taxt f. Windebye &c. See Taxt 18 Jul. 1818. 25 Oct. Pl. om Posttaxt fra Rudkiøbing. € 5 I Nov. Gee (o) S. K. Br. 10 Sept. 1808 09 28 Jan. 1809. (p) Ophævet veb Gen. Postdirectionens Br. fil Amtmandene og Befordringsvæsenets Betiente i Ome 17 Oct. 1814. (q) S. C. Br. 15 Mart. 1814 (p. 206), 17 Jun. 1815 (p. 392), 2 Sept. 1817 (p. 711) og Circul. 4 Jan. 1820 (p. 71). Cfr. E. Br. 16 Jun. 1812. I Nov. 13 Dec. 14 Dec. 17 Dec. 19 Dec. 22 Dec. 22 Dec. 22 Dec. 22 Dec. 24 Dec. 24 Dec. Dec. S See Brev Taxt 15 Jul. 1818. Bekg. om Gouverneuren paa Bornholm. See Rescr. 25 Jul. 1814, anført v. Pl. 31 1807. Pat. ang. Tarveliahed (r). Pl. om Lys paa Skibe. Ophæver v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. ang. Sprøiteskatten. See Adn. om Khavns Udg. Ligning 21 Apr. 1812 og Pl. 28 Jan. 1822. Cfr. Pl. 1 Dec. 1813. Adn. om Børsen i Khavn. 2 §.) (s). $ 4.) Afgiften v. Børs Auctioner forhøiet v. Pl. 18 Dec. 1816 (t). Kiendelsen modificeret v. Pl. 15 Febr. 1823. Pl. om Prisers Deling. See Pi. 4 Mart. 1814. Pl. ang. Commerce Fr. Neiere bestemt og forandret ved Pl., om Uberet tigedes Handel, 15 Mart. 1814 og 2dn., om Hans delsberettigelse, 23 Apr. 1817. 2 og 3 §. Fr. for Mæglerne i Khavn. See Fr., om Slutsedler, 15 Jun. 1812 og Fr., om Agiotage, 26 Sept. 1811. 11 §. Cfr. Fr. om Verler 6 Nov. 1810. 8 § (u). §. 7 §.) See Sport. Negl. 22 Mart. 1814. 107 18.) Skibsmæglernes Courtage er forhøiet v. Pl. 24 Dec. 1817. Pl. om Eenfillinger. See Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. Fr. om Rdlrs Stykker. (1) S. Rescr. 15 Jun. 1812, Jun. 1816 (p. 393). Jun. 1809 Circul. 13 Dec. 1806. See (s) S. Rescr. 1 (u) Ang. (t) S. og C. Br. 20 de andre Kiobsteder f. See Fr. 31 Jul. 1818. 6 og 7 S. Cfr. Pl. 23 24 Dec. Jan. 1813. Bekg. om et Kgl. Laan. 28 Dec. Forandr. v. Fr. 5 Jan. 1813. 16 §. Pl. om Lægemidlers Udlevering fra Apothekerne (x). Anhang til Sve Krigs Art. Brevet ang. Byttes Uddeling. See on. 10 Mart. 1813. Cfr. Fr. 13 Apr. 1810. 49 sqq. Anhang til Søe: Kr. Art. Br. 13 Apr. 1810 og Befg. 24 Febr. 1811. Pl. om Skibes Fritagelse for Embargo. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Postkarles Drikkepenge. See Pl. 9 Apr. 1813. 1809. 17 Jan. 17 Jan. 18 Jan. 24 Jan. Pl. om Brænde Skibes Fritagelse for Embargo. 24 Febr. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Lægemidler. See Canc. Pl. 4 Mart. 1814. Cfr. Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. Pl. on Indførsels Told af Blye &c. $ See Fr. 2 Apr. 1814. 21 §. Pl. om Skifteforvaltningen i Khavn. 4 §.) See ang. Actier og Obligationer Pl. 3 Jun. 1818. 7 §. 6.) See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §,

Rigsbank Fund. 5 Jan. 1813. 17 og 18 § og Pl. 27 Nov. 1817. Pl. om Politiemester Embedet i Khavn. See Pl. 4 Jan. 1820 (y). 28 Febr. 3 Mart. 21 Mart. 4 Apr. 8 §.) (x) S. ang. Vestindien Rescr. I Sept. 1820 (p. 669). (y) Og Rejol. Jan. 1820 (p. 31) samt Rescr. s Jan. 1820 (p. 63). Cfr. Rescr. 22 Sept. 1815 (p. 529). 4 Apr. 6 Apr. 7 Apr. II Apr. 15 Apr. 19 Apr. 21 Apr. 27 Apr. 29 Apr. 30 Apr. 5. Maj. 23 Maj. 3 Jun. 8 §.) Cfr. Instr. 1 Apr. 1809. Pl. om Hansestedernes Handelsskibe. See Pl. 4 Mart. 1814. Fr. om Geistliges Stifter i Norge. Pl. om Kiøbsited Indvaanernes Forpligtelse til at udrede Befordring. borg. ning. 1810. See Fr. 6 Nov. 1810. Pl. om Postgangen mellem Roeskilde og Kallund: See Brev og Pakkeposttaxterne 15 Jul. 1818. Pl. om en Forandring i Vægtloddernes Indrets See Pl. 8 Mart. 1811. Pl. om Garverier i Khavn. See Pl. 18 Jul. 1817. Cfr. Pl. 13 Jun. Lodsregl. for Kyeholm &c. See ang. Taxten Pl. 16 Febr. 1813. $ Færge Taxt mellem Lolland og Langeland. See Taxt 18 Jul. 1818. Fr. om Kiørseler til militair Tieneste. Ophævet v. Pl. 29 Dec. 1815 (z). Taxt for justeret Vægt og Maal. Er aldeles forandret og bortfaldet ved de senere, i de offentlige Tidender, bekiendtgiorte Priser. Pl. om Midlers Indlevering i Depositokassen. See Fr. 5 Jan. 1813. 9 §, Rigsbank Fundat. 5 Jan. 1813. 17 og 18 §, Pl. 27 Nov. 1817 09 28 Jul. 1818. Fr. om Kalds og Birkerettighed (a). Cfr. (z) Cfr. C. Br. 17 Jun. 1809. (a) S. Resol. 20 Jul. 1815 (p. 577) og 14 Oct. 1815 (p. 758) samt ang. Stolelærer Embeder Circul. 30 ug. 1817 (p. 731). Cfr. Pl, 15 Maj. 1812. 3 §.) (b). Pl. om fremmede Personer. See Pl. 4 Mart. 1814. 3 Jun. 3 Jun. Pl. om den norske Brevtaxt. 20 Jun. Pl. om Brevtaxt for Dmk.. 20 Jun. See Brevtaxt 18 Jul. 1818. Fr. om Courant: Banksedlers Inddragelse. 23 Jun. See Fr. 5 Jan. 1813. 14:16 §. Fr. om confignable Bankfonds. 23 Jun. orandret, i Hens. til 24 § Litr. G, ved pl. I Mart. 1814. See Fr. 5 Jan. 1813. 14 16 § og Noten til Pl. 18 Febr. 1801. Bekg. om Kgl. Obligationer eg Bankfonds. 23 Jun, See Fr. 5 Jan. 1813. 14:16 §. Pl. ang. adle Metallers Udførsel. 5 Jul. See Pl. 10 Jun. 1814. Pl. om Paketfarten mellem Dmk og Norge. II Jul. See Freds Tr. 14 Jan. 1814. 25 S. Pl. om Gadevognes Kioresvende. 31 Jul. See Taxt 6 Jan, 1810. Pl. om Betaling for Kornmaalingen i Khavn. 2 Aug. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om engelske og svenske Verler. 8 Aug. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Malepengene m. v. 14 Aug. Forandret ved Nesol. 15 Maj. 1813 anført ved Pl. 6 Dec. 1811. Pl. om blinde Anfere paa Loffens Reed. 25 Aug. See Pl. 25 Mart. 1814. Cfr. Pl. 5 Mart. 1811. Pl. om Auctions: Salarium for Kiøbmandsgods. 2 Sept. (b) S. C. Br. (1816. p. 114). See 2 Sept. 2 Sept. 4 Sept. 4 Sept. 4 Sept. See Sport. Regl. 22 Mart. 1814. 104 og 107 §. Pl. om Comedie Billetter. Noiere bestemt v. pl. 9 Dec. 1812 og Befg. 2 Dec. 1816. Pl. om Skippere &c. See Pl. 24 Febr. og 4 Mart. 1814. Fr. om nye Afgifter for Danmark. I §.) Denne Forhøielse i Afgift af Jorder og Tiender er ophævet v. Fr. f. Dmt 6 Jun. 1811. 1 §. 2.) Cfr. Fr. 17 Apr. 1816. 3.) Denne Afgift er ophævet ved fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 9 §. Pl. om Taxations Forretninger. = See Pl. 30 Jun. 1820. 13 Sept. Pl. om Brevportoes Erlæggelse. 3 Oct. 3 Oct. 10 Oct. 7 Nov. 1814. Ophævet v. Pl. 27 Dec. 1817. Pl. om Pensioner af den alm. Enkekasse. See Pl. 26 Jun. 1810. Pl. om Udførsel af radix chinæ &c. See Fr. 2 Apr. 1814. Cfr. Canc. Pl. 4 Mart. Taxt for Tansporten over lille Belt. See Taxt 18 Jul. 1818. f Fr. om de lærde Skoler. II Nov. I. 3 §.) (c). Cfr. Fredstractat 14 Jan. 1814. VI. 66 og 68.) (d). Fr. om Forhvielse af Toldafgifterne. See Fr. 2 Apr. 1814 og 27 Dec. 1820 samt Anmærfn. v. Fr. 1 Oct. 1802 og 21 Oct. 1803 (e). Pl. 1815, 8 Maj. 1818 0a 8 Jan. (d) Forandrede v. Resol. 29 (e) Og G. £. (c) S. Resol. 15 Sept. 1819 (p. 310). Nov. 1816 (1817. p. 78). Circul. 14 Nov. og 30 Dec. 1809. Pl. om Afgift af Sand. 18 Nov. See Pl. 16 Mart. 1811. Pl. om Vognmandstaxten. 7. Dec. See Pl. 18 Jul. 1818. Cfr. Pl. 25 Oct. 1811. pl. om Sum mellem Bygninger paa Landet. See, ang. Bygningshielp f. Huusmand, Pl. 22 8 Dec. Apr. 1817 (f). Pl. om Procent Afgift af Capitaler. Ansees bortfalden, som temporair. Fredstractat mellem Danmark og Sverrig. Dens separate Art. er bekiendtgiort v. pl. 28 S. Jul. 1810. See Freds Tract. 14 Jan. 1814. 27 §. 6 §) Sat ud af Kraft v. Tract. 14 Jan. 1814. 25 S. 8.) (g). 9 Dec. 10 Dec. Pl. om engelske Varer. I I Dec. See Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. Cfr. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Posttaxt mellem Ebeltoft og Grenaa. 19 Dec. See Brevtaxt 15 Jul. 1818. Pl. om Collegial - Gebyrer. 23 Dec. See den v. Pl. 7 Apr. 1812 anførte Resol. 6 Febr. 1813. Cfr. Pl. 7 Apr. 1812 (h). Kiørsels Taxt for Vognmænd i havn. Forandret i Hens. til Betalingen v. Pl. 30 Mart. 1810. 6 Jan. 1821. Cfr. Pl. 5 Mart. 1796 og 28 Aug. 1816. Fr. om Tiendevæsenet i Danmark. 8 Jan. Noiere bestemt v. Pl. 17 Jun. 1812, Pl., ang. Tiendekornets Transport, 26 Mart. 1816, Pl., om Amtss (f) Cfr. Oec. Coll. Br. 10 Febr. 1810 og 18 Jul. 1812 samt Resol. 12 Jun. 1816 (r. 697). R. Br. 9 Nov. 1816 (p. 739). Resol. 26 Aug. 1818 (p. 682). (g) G. (h) S. og 8 Jan. Amts Ziendecommiss. Regninger 25. Maj. 1816 eg P., om Sandflugt Jorder, 4 Sept. 1822 (i). 0 I Afd. 1 §.) (k). 3.) (1). 5.) (m). 6.) (n). 7.) Forandr. v. Pl. 17 Jun. 1812. § (0). II. 10.) (p). 2 Febr. 8 Febr. 8 Febr. III.) (q). Litr. C.) (t). 24.) (r). No. 3.) (u). Pl. 9 Jul. 1813. 3 S. E.) (x). b.) (z). 32.) (a). 28. No. 2.) (s). No. 4.) See 29. lit. a.) (y). 34.) See ang. Geby. rerne Sport. Negl. 22 Mart. 1814. 84 §. Pl. om Taxt for Bragerne. See Pl. om Vippe Penge 30 Jun. 1820. 4 Fr. om Indkomstskat i Dmk. Skatten ophævet v. Pl. 2 Apr. 1815. Cfr. Fr. 6 Jun. 1811. 3 §, Fr. 24 Apr. 1811, Pl. 27 Mart. 1813 og 7 Maj. 1814. Fr. om Indkomstskat i Norge. Fr. om (k) S. C. (1) S. C. Br. Sandflugt. (m) S. (n) S. C. (i) S. C. Br. 9 Apr. 1822 (p. 271). Br. 22 Febr. 1817 (p. 212). 6 Jun. 1820 (p. 475) og Rescr. Strækninger 4 Sept. 1822 (p. 543). C. Br. 15 Maj. 1821 (p. 422). r. (1817. P. 478). Cir. E. Br. (1821. p. 853). (0) S. C. Br. 7 Dec. 1811, 15 Febr. og 13 Jun. 1812, 10 Dec. 1811 (1815. p. 593) og 28 Jun. 1817 (p. 581). (p) S. C. Br. 21 Sept. 1811. (q). Circul. 3 Aug. 1822 (p. 591). Cfr. C. Br. 28 Nov. 1812. (r) Cfr. C. Br. 8 Aug. 1820 (p. 640). (s) S. d. overord. Tiende Coms 1817 (p. 336) og E. Br. 22 missions Circ. 28 Jan. Mov. 1817 (p. 950). (c) S. C. Br. 6 Jun. 1812, Circul. 19 Maj. 1821 (p. 456) og 19 Oct. 1822 (p. 654). (u) S. C. Br. (1819. p. 78). (x) S. C. Br. 10 febr. 1818 (p. 102). (y) 6. C. Br. 2 Nov. 1819 (p. 769). Cfr. E. Br. 29 Nov. 1817 (1818. p. 9) og E. Br. 16 Mov. 1805 litr. c. (2) Cfr. C. Br. 18 Dec. 1819 (1820. p. 29). (a) S. C Br. 18 Jan. 1812, 14 Nov. 1816 (p. 801) og 21 Maj. 1822 (p. 311). Fr. om Afgift af Eiendomme. 8 Febr. See Pl., om Afgiftsfrihed af smaae Boer, 18 Aug. 1812 (b). I §.) (c). F 2 § lit. d.) (d). Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 84 § (e). Pl. om Fortogene. See Pl. 22 Sept. 1815. 6.) See 14 Febr. 4 §.) See, ang. Skildvagter, Pl. 30 Jun. 1819. Fr. om Toldafgifter i Norge. 17 Febr. Pl. om Assignationsbeviser i Norge. 9 Mart. Pl. om Colonialvarers oførsel. 14 Mart. See Pl. 4 Mart. 1814 og Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. Pl. om Brevporto mellem Danmark og Norge. 17 Mart. See Tractat 14 Jan. 1814. 25 §. Pl. om Brevportoen for Norge. 17 Mart. Pl. om Taxt for Breve til Wandsbek. 19 Mart. See Brevtaxt 15 Jul. 1818. Reglem. for Kaperfarten. 28 Mart. Sat ud af Kraft ved Pl. 4 Mart. 1814. Cfr. Pl. 15 Apr. 1812, 27 Aug., 29 Sept., 9 Nov. og 16 Dec. 1813. Pl. om Præmier for Stodheste. See Pl. 27 Apr. 1813. Fr. om Syrafgiften. See Fr. 23 Jul. 1811 og 8 Sept. 1813. Fr. om Opfiob af Myndter og Sølv i Norge. Fr. om Vaccinationen. 30 Mart. 2 Apr. 3 Apr. 3 Apr. See (b) Cfr. K. Br. 18 Aug. 1810. 4 Maj. 1820 (p. 383). (c) Cfr. C. Br. (d) S. C. Br. 10 ov. 1818 (p. 917) og 7 Jan. 1819 (p. 32). (e) Og C. Br. 28 Mart. og 1 Oct. 1811. 2nbang.. F 3 Apr. 6 Apr. 9 Apr. 13 Apr. 21 Apr. 28 Apr. 30 Apr. I Maj. 9 Maj. See Pl., ang. Tillæg til samme, 19 Nov. 1811 og Pl. for Vestindien 31 Mart. 1819 (f). 2 §.) (g). 4.) See Pl. om Vaccinateurer 9 Dec. 1813. 9.) (h). indien Pl. 1 Oct. 1822. 10.) See ang. Vests Reglem. for Netsgebyrer i Prisesager. See Pl. 4 Mart. 1814. Cfr. Pl. 9 Jul. 1813. 2 §. Fr. om Soe Pas: Væsenet (i). I §.) Forandret v. Pl., ang. Farten i europeiske Farvande, 1 Apr. 1815. 2 og 3.) Formularerne for andrede v. Pl. 26 Oct. 1813. 8.) (k). 14.) Ges byrerne ere eftergivne v. Fr. 10 Aug. 1821. 3 §. 1811. Fr. om Bytte ved Land Militair Etaten. = See Fr. 10 Matt. 1813. Cfr. Befg. 24 Febr. Pl. om udførsel af uld. See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. Pl. om Diætpenge for Toldbetienterne. See de ved Pl. 28 Nov. 1812 anførte Circul. 28 Jan. og 10 Apr. 1813. Pl. om Indkomstskatten. Skatten ophævet v. Pl. 2 Apr. 1815. Cfr. Pl. 7 Maj. 1814. Pl. om fremmede Joder, Sorandret, i ens. til Confignationer af Bank fonds, v. Pl. 1 Mart. 1814 (1). Pl. om Udførselen af Salt fra Khavn. See (f) S. og Circul. 13 Maj. 1817 (p. 429). C. Br. 3 90v. 1818 (p. 870) on Rescr. ang. Island 18 Jul. 1821 (p. 517). Cfr. Circul. 13 og 17 Apr. 1802. (g) S. Circul 15 Jul, 1820 (p. 568). Circul. 7 Aug. 1819 (p. 461). C. Circul. 21 eg 28 pr. 18 0. 26 Dec. 1812. (h) S. (i) S. Occ. (k) S. Circ. (1) S. C. Br. 21 jul. 1810. See Fr. 2 Apr. 1814. 2 §. 9 Maj. Pl. om Grundes Ryddeliggisrelse paa Broerne. See Pl. 26 Febr. 1812 og 17 Oct. 1817. II Maj. Cfr. Pl. 17 Apr. 1811. Pl. om Vognmandstaxten sc. 15 Maj. See Pl. 9 Oct. 1813, 18 Jul. 1818 og 17 Jul. 1819. repl. om Islandse Soepasse. 16 Maj. See Pl. 1 Apr. 1815. Pl. om Helsingøers c. Lodser. 17 Maj. See Pl. 31 Jul. 1818. Pl. om Kiøbenhavns Lodser. 17 Maj. See Pl. 31 Jul. 1818. Cfr. Pl. 7 Oct. 1811 og 16 Febr. 1813. Pl. om en nye Brændeviinsprøver. 17 Maj. Forandrer, i Hens. til Conf. Afgiften v. Fr. 23 Oct. 1811 og i Hens. til Tolden ved Fr. 8 Sept. 1813. II. a. Pl. om Pakkeposttortens Forhøielse. See Pakkeposttaxt 15 Jul. 1818. 19 Maj. Pl. om Atteft fra Lygtevæsenets Kasserer ved 25 Maj. Tinglasningen af Skisder paa Eiendomme udenfor Khavns Westerport. Bortfaldet v. Pl. 4 Maj. 1822. No. 8. Pl. om Skiøder paa Bygninger. 28 Maj. See Pl. 4 Maj. 1822. Mo. 8 og Litr. b. Taxt for Gebyrer ved General Commissariatet. 2 Jun. See Taxt 12 Sept. 1813. Pl. om Demarcationslinien (m). 6 Jun. Pl. om Reisepenge for Nyborgs Loofer. 7 Jun. See Pl. 31 Jul. 1818. Cfr. Pl. 16 Febr. 1813. (m) S. Rescr. 23 Aug. 1815 (p. 590). 2 Pl. 8 Jun. 16 Jun. 22 Jun. 22 Jun. 23 Jun. 25 Jun. 25 Jun. Pl. om en Fødsels &c. Protocol for den jødiske Menighed. Notere bestemt v. Abn. 29 Mart. 1814. 12 08 13 §. Pl. om Seepasse for Skibe til Færøerne og Grønland. Ophevet ved Pl. 17 Jul. 1815. Pl. om den Norske Artillerie Brigades Haand værkere. Pl. om Khavns Brandcorps. See Reglem. I Maj. 1818. A Pl. om Posttaxt for Errocskiøbing. See Breve og Pakkeposttaxten 15 Jul. 1818 (n). Pl. om Soepasse for Skibe til Færøerne og Grønland. See Pl. 1 Apr. 1815. Fr. om Jorders Udstykning i Dmk. Nærmere bestemt og forandret ved Fr. 3 Dec. 01819 (o). 3 §.) See Fr. 3 3 Dec. 1819. 11 §. §. 8.) See Fr. 3 Dec. 1819. 16 §. Dec. 1819. 9 §. 4.) See Fr. 5.) See Fr. 3 Dec. 1819. 13 Pl. om de til Feieskarn henregnede Ting. See Pl. 26 Aug. 1816. Pl. om Betaling til Landinspecteurer :c. Forandret v. Pl. 24 Jun. 1817. 27 Jun. 7 Jul. 9. Jul. Pl. om Callundborgs Lodser. See Pl. 31 Jul. 1818. 11. (n) J Følge Gen. Postdir. Br. 13 Maj. 1820 gaaer Posten fra rrocsfiobing til Svendborg om lover. dagen faa tidlig, at den kan være der Kl. 12 om Middagen; og efter G. Postdir. Br. 23 Jun. 1816 afgaaer den om Tirsdag Form. I. 10. (0) S. ang. Kiebstedgrunde C. Br. 23 Oct. 1819 (p. 742) Efr. K. Br. 1 Sept. 1810 Pl. om Kobber To: og Een Stillinger. 13 Jul. Satte ud af Omløb v. Pl. 6 Apr. 1812. 5 §. Pl. om Befordring ved Udenbyeboende. 28 Jul. Ophævet v. Pl. 9 Oct. 1813. Pl. om Betaling for Fastebreves Tinglæsning. 18 Aug. See Sport. Regl. 22 Mart. 1814. 84 §. Tillæg til Kaper - Reglem. 27 Aug. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Posttaxt fra Faaborg :c. 7 Sept. See Brev og Pakkeposttaxterne 15 Jul. 1818. Pl. om Stibe med Colonialvarer. 8 Sept. See Pl. 4 Mart. 1814. Taxt for Jægersprits Færgested. 18 Sept. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Toldsted paa Alexandría. 30 Sept. See Adn. og Broe Taxt 17 Aug. 1812. 21 Sept. 26 §. Pl. om Almue Skolevæsenet. See Adn. f. Landet 29 Jul. 1814. 19, 20 00 Pl. om Detailhandleres Handel en Gros (p). Pl. ang. Stadsconducteuren. See Fr. 5 Jan. 1813. 43 (q). Fr. om Afgift af Colonialvarer. Bortfaldet v. Fr. 8 Sept. 1813. II. a. Cfr. Pl. 31 Mart. og 10 Jun. 1812 samt 5 Apr. 1813. I Oct. 8 Oct. 27 Oct. Pl. om Priispenges Indsættelse i den Kgl. Kasse. z Nov. See Pl. 20 Apr. 1813. Pl. om Courant: Sedlers &c. Bortsendelse. See Pl. 24 Sept. 1813 og 10 Jun. 1814 (r). Cfr. Pl. 19 og 28 Oct. 1811. 3 (p) Cfr. Resol. 30 Oct. 1816 (p. 746). Pl. (9) Dø C. Br. (1813. p. 251). Cfr. pl. 28 Dec. 1813. (1) Pat. f. Hertugdommene 6 Nov. 1810, der i des vesentlige er af samme Indhold, som pl. 6 Nov. 6 Nov. 6 Nov. 6 Nov. 6 Nov. 13 Nov. 21 Nov. Pl. om Courant. Sedlers Forsendelse med Pesten. See Pl. 24 Sept. 1813 09 10 Jun. 1814. Fr. om Vognmandslauge i Dmk. 7 §.) (s). Aug. 1811. Fr. om Verler. 15.) Noiere bestemt v. Pl. 6 See Pl., om Verler paa Rigsbankpenge, 22 Mart. 1813 og Fr. om Agiotage 26 Sept. 1811. 5 og 8 §. Cfr. Pl., om Courant Sedlers Indkaldelse, 3 Oct. 1814. Pl. om orden paa Khavns Gader af Drenge. See Pl. 13 Sept. 1815. 17 Reglem. f. Giordemodervæsenet (t). 13 §.) (u). 27 Aug. 1819 (x). 15.) Nærmere bestemt v. Pl. 16.) (y). 18.) (z). 19.) See Pl., ang. Betalingen i S. V., 25 Mart. 42.) (a). Pl. om Postcontor: Gebyrer. See Pl. 17 Mart. 1812. 1814. 24 Nov. 8 Dec. 13 Deca 14 Dec. Pl. om Fattigvæsenet i Dmk. Pl. om Postcontor Gebyrer for Norge. Pl. om Afgifter af priisdemte Stibe. Ophævet v. Fr. 13 Mart. 1812. I §.) 1810, er ophævet red Wat. o Sept. 1814. Cfr. Vl., om disse Sedlers Ombytning, 3 Oct. 1814 C. Br. 2 Maj. 1812. (s) G. (t) G. Civenl. 9 Jun. 1821 (p. 473 00 474). Cfr. ang. deres Bestalling p. St. Vap. C Br. 25 Jan. 1812 og om District. Inddeling E. Br. 22 Dec. 1812. Br. 24 Aug. 1811. (u) Cfr. C. (x) S. C. Br. 2 Jun, 1812 03 10 Dic. 1816 (p. 798 09 799) (y) G. C. Br. 24 Apr. 1813 (p. 304), 6 Dec. 1817 (p. 991), Circul 25 Apr. 1818 (p. 30s) oa C. Br. 24 Dec. 1819 (1820. p. 29). Aug. 1817 (p. 686). 1820 (p. 403). (z) S. C. Br. 12 (a) S. Circul, 22 Maj I §.) (b). 8.) (c). 18.) (f). 21.) (g). 11.) (d). 25.) (h). 13.) (e). 14 Dec. Pl. ang. en Afgift af Prisers Beløb. 20 Dec. See Pl. 4 Mart. 1814.. Sr. om 24 Still. Sebler. Disse ere inddragne ved Befg. 3 Maj. 1820. 21 Dec. Cfr. Pl. 3 Maj. 1814. 1811. Eart for Nordre Aggersunds Færgested. 18 Jan. See Tayt 18 Jul. 1818. Pl. om Vognmandstaxtens Forhøtelse. 7 Febr. See Pl. 18 Jul. 1818. Pl. om Levnetsmidlers Indførsel til Norge. 8 Gebr. See Pl. 30 Sept. 1813 og der anførte Circul. 8 Mart. 1814. Taxt for Sundbye Færgested i Lolland. 8 Febr. See Tort 18 Jul. 1818. Pl. ang. Forhøielse i Posttaxten. 16 Febr. See Brev og Pakkeposttaxt 15 Jul. 1814. Pl. om raae Cichorie Rodder. 20 Febr. See Fr. 2 Apr. 1814. 1 § cfr. 21 S. Taxt for Meoldens Færgefted. 26 Febr. See Taxt 18 Jul. 1818. Anordn. og Taxt for Guldborg Færgested. 26 Febr. Forandret ved Eart 18 Jul. 1818 cft. pl. 12 Aug. 1820. 4 (b) S. C. Br. 7 pr. 1821 (p. 330). Circul. & Apr. 1820 (p. 330). r. (1820. p. 13 09 14). Pl. (c) G. (d) Cfr. C. (e) Cfr. C. Br. 11 Jan. 1812, 24 Febr. 1816 (p. 231), 19 febr. 1820 (p. 233) og 21 Aug. 1821 (p. 578). C. Br. 17 Sept. 1811. (f) G. (g) Cfr. Rescr. ana. (h) . €. Odense i Jun. 1817 (p. 502). Br. 20 Jan. 1821 (p. 76) og 10 00. 1821 (p. 754). 27 Febr. 5. Mart. Pl. ang. Opbringelses: Sager. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om blinde Anfere. See Pl. 25 Mart. 1814. 16 Mart, 27 Mart. 29 Mart. I Apr. 1 Apr. Pl. om Afgift af indførende Sand. See Befg. em Betal. i . B. 4 Apr. 1814. Taxt for Hyrekudskene. See Taxt 30 Mart. 1821. Taxt for Vordingborg og Gaabense. See Taxt 18 Jul. 1818. Taxt for Færgefarten fra Khavns Toldbod. Udvidet v. Pl. 14 Dec. 1816 og forandret ved Taxt 31 Jul. 1818. Anordn. ang. Befordringen mellem Nyhavn og Christianshavn. Forandret v. Taxt 31 Jul. 1818. Fr. om Odels Indløsning i Norge. Taxt for Assens Færgested. See Taxt 18 Jul. 1818. 5 Apr. 9 Apr. 17 Apr. Pl. ang. Malelønnen for Mollerlauget i Khavn. See Pl. 30 Jun. 1820. 19 Apr. 19 Apr. 22 Apr. 22 Apr. II. a. Fr. om Afgift af Tobak. See Fr., om Tolds Erl. i Sølv, 8 Sept. 1813. Pl. om Betaling for Pengeskyds i Norge. Taxt for Færgefarten imellem Corsser og Nyborg. See Taxt 19 Sept. 1818. Pl. om Fødevarers Kiøb af Skipperne. Igientaget v. Pl. 2 Aug. 1814 og 31 Aug 1815 cfr. Pl. 5 Dec. 1812. Fr. om Indkomstskat af Priser. See Pl. 4 Mart. 1814 og 2 Apr. 1815. Taxt for Middelfart og Snoghei. 24 Apr. 26 Apr. See Taxt 18 Jul. 1818. Taxt Taxt for Rudkiøbing og Vemmenes Færgesteder. 26 Apr. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Forhøielse i Brand Assurancen for Byg: 27 Apr. ninger i Khavn. 6 §. Bortfaldet ved Pl. for Khavn 28 Sept. 1813. Pl. om Proceduren i Prise: Sager. I Maj. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Sands Indførsel. I Maj. See Befg. om Ahming 25 Jun. 1816 og 3 Mart. 1821. Pl. om Coursens Bestemmelse paa Kiøbenhavns 2 Maj. Børs (i). Pl. om Stillinger ved den staaende Hær (k). Pl. om Søelimitter i Coffardiefarten. 2 Maj. 6 Maj. See Befg. 10 Febr. og Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Korns &c. Udsmugling fra Norge. 9 Maj. Pl. om Reisendes Passe. 9 Maj. Cfr. Pl. 28 Jul. 1812. bod. Anordn. og Tort for Dragerne ved Khavns Told 24 Maj. Forandret v. Taxt 31 Jul. 1818 (1). Pl. om Taxten for Favnsætterne og Læsserne i 31 Maj. See Pl. 30 Jun. 1820. Fr. om Afgift af Jorder i Dmk. See Fr. f. Dmk 9 Jul. 1813. 10 S, Fr., om Landsatten, 15 Apr. 1818 og pl., om Indkomsts flattens Ophævelse, 2 Apr. 1815. 5 Fr. (i) See Rescr., om Bank og Verel Contoirets Doha. velse, 6 Mart, 1817 (p. 271) og Befal. 30 Jul. 1817 (p. 679). (k) Cfr. Bef. 6 Mart. 1814 (p. 163) og C. Br. 21 Jun. 1817 (p. 546). (1) S. P. Bekg. 7 Jun. 1817 (p. 548). 6 Jun. Fr. om Afgifter &c. i Norge. Pl. om Attester ved Pakkepostgods (m). 2 Taxt for Overfarten imellem Ballum og Romise. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om den Norske Brevtaxt. 6 Jun. 8 Jun. 11 Jun. 15 Jun. 17 Jun. Pl. om Kielderhalfe og Trapper. 17 Jun. 18 Jun. 18 Jun. Cfr. Pl. 2 Apr. 1813. 3 Pl. om Taxt for Steenmaalerne. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. ang. lose Breves Ombringelse i Norge. Pl. om Bærepenge for Breve i Dmk. See den v. Pl. 19 Sept. 1812 anførte Befg. I Febr. 1813. Pl. om en nye Posttaxt for Norge. Lots Anordn. for Gronsunds Lotser. 22 Jun. 22 Jun. 28 Jun. Pl. om Gadevægterne. See Pl. 31 Jul. 1818. 2-4 §.) Ang. Vægternes Lønning m. v. (n). Cfr. Adn. om Khavns Udgift. Ligning 21 Apr. 1812. 19 Jul. Pl. om den follandske Post. 20 Jul. 23 Jul. Bortfaldet v. Befg. 6 Sept. 1819 anført v. Pl. om Lollands Post 15 Jun. 1802. Taxt for Hadsund Færgested. See Taxt 18 Jul. 1818. Fr. om Told Afgifter i Species. I Afd.) See Fr. 2 Apr. 1814. 21 §. II Afd.) See ang. Toldafgift Fr. 8 Sept. 1813; ang. Lastepenge Fr. 10 Aug. 1821. 1, 5 og 6 § eg ang. Tolden af Heste &c. Fr. 2 Apr. 1819. 23 Jul. III Afd.) See Fr. 5 Jan. 1813. Fr. om Fyrafgiftens Erlæggelse i Species. Sce (m) Ophævet ved Gen. Postdir. Circ. til poffcontoirerne 26 Mart. 1814. (1819. p. 2). (n) S. Rescr, 24 Dec. 1818 See Fr. 5 Jan. 1813. 18 S. og Fr. om Betal. 23 Jul. i rede Solv 8 Sept. 1813. Pl. om Forhotelse i Lodsbetalingen. 27 Jul. See Befg. 30 Jan. 1813. Cfr. Pl. 31 Jul. 1818. Pl. om hanoverse &c. Flag. 9. Aug. Cfr. Pl. 9 Jul. 1813. See Pl. 4 Mart. 1814. Pl. ang. Transportsydsen i Norge.. 10 Aug. Fr. om Brændevlinsbrænden &c. i Morge. 12 Aug. Pl. ang. Betaling for Zarationsforretninger. 14 Aug. See Pl. 30 Jun. 1820. Taxt for Beidens hærgested. 23 Aug. See Taxt 18 Jul. 1818. Taxt for Færgefarten imellem Fredericia og Strib. 23 Aug. See Taxt 18 Jul. 1818. Adn. for Helsingsers Færgelaug. Ophævet v. Adn. 19 Maj. 1820. Tare for Helsingoers Færgelaug. 10 Sept. 10 Sept. oplag. Sce Taxt 19 Maj. 1820. Pl. at det oldenborgste &c. Flag ei ere gieldende. 13 Sept. See Pl. 4 Mart. 1814 cfr. Pl. 9 Jul. 1813. 1813. Pl. ang. Transportstydsen i Norge. 17 Sept. Pl. om Toldrettighederne af Varer paa Credit 17 Sept. See Fr., om Tolds Erlæggelse i Sølv, 8 Sept. Pl. ang. Lehnsmændenes Befordring i Norge. 17 Sept. Færgetaxt imellem Saby og Læsse. 20 Sept. See on. 12 Jun. 1813 og Zapt 18 Jul. 1818. Pl. om forbudne Varer paa Markeder. 20 Sept. Ophævet ved Pl. 12 Sept. 1812. 26 Sept. Fr. om Agiotage. Søiçre bestemt og forandret ved Pl. om visse Gieldsbreves Udstædelse 23 Jan. 1813, Pl. om Berler i Rigs 26 Sept. i Nigsbankpenge 22 Mart. 1813, Pl. om Reverser tc. 30 Jul 1817 og Pl. 10 Febr. 1818. 27 Sept. 28 Sept. 4 Oct. 7 Oct. 18 Oct. 18 Oct. 19 Oct. 23 Oct. 28 Oct. 6 og 9 §.) Ophævede v. Pl. 10 Febr. 1818. Pl. om Kystmilicens Mandskab (o). Pl. om Levnetsmidler til Norge. Ophævet v. Pl. 30 Sept. 1813. Pl. om hvor Trælast &c. maae henlægges. Gaaet ud af Kraft, saavidt Trælast angaaer, v. Pl. 3 Jul. 1818. Pl. om Taxterne for Khavns og Helsingøers Lotser. See Befg. 30 Jan. og Pl. 16 Febr. 1813. Fr. om Kiøbsted Jorders Afhændelse. 7 §.) (p). Fr. om Wgtefolks Adskillelse. See Pl. 10 Febr. 1818 (q). Pl. om danske Courantsedlers Forsendelse. See Pl. 24 Sept. 1813 og 10 Jun. 1814. Fr. om Kiøbsted Consumtion. See ang. Brændevlin Fr. 16 Jun. 1814 og Pl. 9 Jul. 1821 samt ang. Brænde Pl. 16 Jun. 1817. Pl. om Courant Sedlers Udførsel. B Ophævet ved Pl. 10 Jun. 1814. Færgetaxt over Bildsund. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Gartneres Eramen (r). Færgetaxt over Sallingsund. 29 Oct. 29 Oct. 29 Oct. I Nov. Pl. om de Reisendes Contoir. See Eart 18 Jul. 1818. See (o) Forandr. v. C. Br. 4 Mart. 1817 (p. 223). Cft. C. Br. 26 Maj. 1812. Dec. 1817 (1818. p. 9). Dec. 1811, 11 Jan. 1812, 11 11 Nov. 1815 (p. 762), 4 (p) S. C Br. 27 (q) Og C. Gr. 28 Febr. 1815 (p. 100), art. 1817 (p. 309), Circul. 19 Aug. 1820 (p. 639) eg C. Br. 10 Dec. 1822 (P, 759) (1) S. Rescr. 1 Febr. 1812. See Pl. '16 Dec. 1815. Cfr. Pl. 3 Aug. I Nov. 1812 (s). Pl. ang. fremmede Reisende, som komme i Logie I Nov. i Khavn. See Pl. 16 Dec. 1815. Pl. om Betaling for Brandtarationer. See Pl. I Jun. 1813 (t). 2 Nov. Pl. om Sognefogders Betaling for Synsforret: 2 Nov. ninger. See Sportel Negl. 22 Mart. 1814. 148 S. Pl. ang. Betalingen for Skud efter Skippere. See Fr. 5 Jan. 1813. 43 §. Pl. om Laugrettesmændenes Betaling. Pl. om Canal Directionen. Denne Direction er ophævet ved Bekg. 9 Febr. 1816 (u). 8 Nov. 8 Nov. 8 Nov. Pl. om en Postkareth imellem Kiøbenhavn og Hel 9 Nov. fingser (x). Færgetaxt imellem Svendborg og Vindebye. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Vaccinationen (y). 6 §.) (2). 16 Nov. 19 Nov. Anordn. for Færgefarten imellem Legkøer og Grun 22 Nov. den udenfor Løgstøerholm. Forandret v. Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Korndragernes Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Brevtaxt for Danmark. See Brevtaxt 15 Jul. 1818. (s) Og Rescr. 30 Aug. Apr. 1822 (p. 206). 4 Oct. 1811. fiben aldeles opbort. 1816 (p. 459). Mart. 1812. 1811. 25 Nov. 4 Dec. 01. (t) Og C. Br. 2 (u) Cfr. Canal. Dir. Br. (x) Denne postfareths Gang er (y) S. Circul. 13 Jul. (2) Cfr. C. Br. 19 og 21 4 Dec. 6 Dec. 10 Dec. II Dec. 17 Dec. 24 Dec. 1811. 94 . Pl. om Brændeviinsbrænden af Nug. Ophævet v. Pl. 17 Mart. 1815. Pl. om Malepengene ved de Kgl. Maltmoller (a). Pl. ang. den 259 Si Told Fr. 1 Febr. 1797. Ophævet v. Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. Pl. om Stadsguardeinens Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820. $ Anoren. for Færgefarten over Virksund. Forandret v. Taxt 26 Jun 1813. Pl. om Postkarles Drikkepenge. See Pl. 9 Apr. 1813. 28 Dec. Pl. om Passagepenge ved Langebroe. See Pl. 8 Oct. 1814. 1812. 8 Jan. 4 Febr. 15 Febr. 26 Febr. 29 Febr. IO Mart. Pl. om Betaling for Navigations Eramen. See Fr. 5 Jan. 1813. 43 §. Pl. 9 Jul. 1813. I § og 28 Dec. 1813. Pl. ang. Kruds Udsalg. Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. Anordn. og Taxt for Færgefarten over Hvalpsund. Forandret v. Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Bygninger udenfor Khavn. See Pl. 17 Oct. 1817. Pl. om Flyttedagen. See Pl. 8 Mart. 1819 cfr. Pl. 22 Maj. og 31 Jul. 1812 samt 15 Mart. 1813. 1. v. Pl. om Betalingen for Reisendes Befordring, See Pl. 18 Jul. 1818. Sportel (a) Ved Resol. 15 Maj. 1813 ere Malepengene ved den Kgl. Moltmelle bestemte til af hvad der ved Taxt eller er eller bliver bestemt for at vede. for de private Frage en Londe A Sportel Regl. for Lands Over Retten i Khavn. II Mart. Ophævet v. Sportel Stegl. 22 Mart. 1814. Fr. om Afgift af fremmede fibe. Noiere bestemt og forandret v. Pl. 14 Oct. 1813, 25 Apr. 1816, pl. ang. Island 23 Oct. 1816 og Pl. ang. Færse 29 Jan. 1822. Cfr. Pl. 9 Maj. 1814, I Apr. 1818 og 14 Jun. 1820. 6 §.) See Pl. 25 Apr. 1816. 2 §. Anordn. og Taxt for Færgefarten fra Ristinge. Forandret v. Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Manufactur og Colonialvarer. See Fr. 2 Apr. 1814. 5 og 10 §. 13 Mart, 21 Mart, 31 Mart. Bekg. om det ved Ildebranden i Christiansand 1 Apr. borteblevne Gods. Pl. om Reisendes Passe. 1 Apr. Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Trælasts Henlæggelse i Khavn. 4 Apr. Gaaet af Kraft, see Pl. 3 Jul. 1818. Pl. om Kobbermynt. 6 Apr. See Pl. 28 Apr. 1813. Cfr. Fr. 5 Jan. 1813. 13 §. Pl. om Collegial: Gebyrer (b). 7 Apr. Fr. om Indførselstold af visse Varer. 7 Apr. I §.) Er ophævet v. Fr. 8 Sept. 1813. II. a. Fr. om Forhøielse i Rets: Gebyrer. 7 Apr. Ophævet ved Sportel: Regl. 22 Mart. 1814. Pl. ang. det asiatiske Compagnies Octroi. 9 Apr. Forlænget v. Pl. 29 Jan. 1817, 16 Febr. 1820, 31 Jan. 1821 og 29 Jan. 1822. Aab. Br. om Universitetet i Norge. 10 Apr. Pl. ang. Opbringelsesfagers Appel. 15 Apr. See (b) Ang. nogle Gebyrer i Cancelliet f. Resol. 3 Jan. 1821 (p. 40). Cfr. Resol. 26 Aug. 1818 (p. 682). 21 Apr. 21 Apr. 23 Apr. 1812. 96 . 15 Apr. See Pl. 4 Mart. 1814. 21 Apr. Adn. om Khavns Udgifters Ligning. I §.) (c). 8.) (d). om Fattigskat 9 Mart. 1814. Adn. om Khavns Bandvæsen (e). 10.) See Pl. Reglem. for Khavns Spring og Pompevand. Cfr. Pl. 19 Febr. 1819. Pl. ang. Skydsbønderne i Norge. 27 Apr. Pl. om Skindødes Redning. See Pl. 15 Jun. 1814 (f). 28 Apr. Pl. ang. Diatpenge. See Fr. 5 Jan 1813. 43 S. 28 Apr. 30 Apr. I Maj. Pl. ang. Broelægningsskatten. 4 Maj. 6 Maj. 6 Maj., 15 Maj. 22 Maj. Pi. om Gebyrer ved Hoieste Ret. Ophævet v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. Pl. ang. fremmede Varers Indclarering. See Fr. 2 Apr. 1814. 1 §. See Pl. 6 Apr. 1814. Pl. ang. groft Rugbrøds Salg uden Taxt (g). Fr. om Ildstedskarten. Sce Fr. 13 Mart. og 17 Apr. 1816 (h). Fr. om nye Paabudde i Norge. Pl. ang. Seminarister. Sce on. 29 Jul. 1814 f. Kiebsted. 42 §, f. Landet 45 § (i). Pl. om Flyttetiden. See (c) Cfr. Resol. 23 Dec. 1818 (1819. p. 16). (d) Cfr. C. Br. 8 Sept. 1818 (p. 756). (e) S. Rescr. 21 Apr. 1812 (p. 340) og (ang. Westerbroe) Rescr. 20 Jun. 1815 (p. 401). Cfr. C. Br. 5 Sept. 1816 (p. 605). (f) Cfr. Circul. 10 Jun. 1820 (p. 435). (g) Bortfaldet ved de under 25 Wov. 1814 og senere i de offentlige Tidender bekiendt. giorte Taxter; cfr. Anmærfn. v. Pl. 17 Jul. 1812. (h) Samt R. Circul. 10 Nov. 1812. C. Br. 30 Maj. 1816 (p. 242). (i) Qg See Pl. 8 Mart. 1819. Pl. om Vognmænd i Dmk. 143 10 22 Maj. me 30 23 Maj. 14 Forandret, i Hens. til Retourbefordring, v. Pl. II Maj. 1819. Fr. om om forbuden Handel. Af denne Fr. staaer 13 S ved Magt forsaavidt den angaaer Sabrikmærker, s. Fr. 2 Apr. 1814. 7 §. For det avrige ansees den bortfalden v. Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. Cfr. Fr. 10 Mart. 1314. Pl. om Khavns Haandværkslauge. 23 Maj. 26 Maj. 3 §.) See, ang. de andre Kiøbsteder, Pl. 11 Aug. 1820 og 13 Apr. 1821. 4) Forandret i Hens.de til Murerne v. Pl. I Nov. 1822 (k). 8.) See Pl. 4 Jul. 1815. Pl. om Assignationer paa Folium i Banqven. See Negl. 27 Jul. 1818. III Afd. 5 Jun. Pl. om Posterpeditions Gebyr i Nge. 6 Jun. Pl. om Underveisporto i Nge. 6 Jun. Fr. ang. faste Eiendommes Salg. 9 Jun. 3 §.) (1). Pl. om Tillægsafgift af visse Varer. TO Jun. See Fr. 8 Sept. 1813. II. a. Pl. om Leiermaalsbøder (m). 12 Jun. Fr om stemplet Papiir til Olutsedler. 15 Jun. 3 §.) forandret ved Pl., om stemplet Papiirs Stigen, 20 Nov. 1813. Pl. om Tiendevæsenet i Dmk. 17 Jun. 5 §.) (n). 7.) Forandret v. Pl. 9 Jul. 1813. 3 §. pl. +1 (k) S. og Rescr. 16 Oct. 1822 (p. 651). C. Br. 10 Apr. 1821 (p. 331). fager f. C. Br. 19 Dec. 1812. 2 Maj. 1812. Anhang. (1) S. (in) Ang. Doer. (n) Cfr. C. Br. 17 Jun. 18 Jun. Pl. om Taxt for Christiansands Lodser. Pl. om Indførselstold af Steentoi. See Fr., om Tolds Erlæggelse i Sølv, 8 Sept. 1813. II. a. Pl. om Transport fra Lolland til Hertugdommene. Ophævet v. Pl. 19 Apr. 1814. Færgetaxt imellem Rodbye og Femern. See Pl. 19 Apr. 1814. 20 Jun. 20 Jun. 23 Jun. Adn. f. Sallingsund og Vildsund. See Taxt 18 Jul. 1818. 24 Jun. Pl. om Indkomstskat i Nge. 26 Jun. Pl. om Brændeviinsbrændere. 27 Jun. 30 Jun. 3° Jun. 30 Jun. 3° Jun. 6 Jul. 7 Jul. 14 Jul. Noiere bestemt v. Pl. 25 Jul. 1817. Pl. om Afgift af Korn til Brændeviin. See Fr. 16 Jun. 1814. Pl. om Tilsigelsesmænd ved Forligelses Commiss fionerne. See Pl. 9 Jul. 1819 (o). Pl. om Reserver med Udygtighedspasse. 3 §.) (p). Fr. ang. Pensioner af de med Sportler lønnede Embeder. See Fr. 16 Nov. 1813. 2 og 5 S samt Sportels Regl. 22 Mart. 1814. Pl. om Priisparters Kiøb og Salg. Gee Pl. 4 Mart. 1814. Pl. ang. Betal. for Skibscertificaters Udstædelse. See Fr. 10 Aug. 1821. 3 §. Pl. ang. Contract om Tommerlast i Nge. Pl. om Feltpostestafetter. See Parolbefaling 27 Jun. 1814 anført v. pl. 18 Oct. 1813. Adn. (0) Cfr. Rescr. 11 Oct. 1799. (p) S. C. Br. 30 Oct. 1812. Adn. for Færgefarten over Veile Fiord. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Brøds Udførsel fra Khavn, Bortfaldet, da den af Providerings. Commis. fionen foranstaltede Brødbagning og Brød. Udsalg ops hørte d. 9 Jul. 1814 (q). Fr. om Amtsforvalternes Skriverpenge. Kammer. See Fr. om Betal. i Sølv 14 Jul. 1819. Cfr. Pl. 5 Oct. 1813. 14 Jul. 17 Jul R. 23 Jul, Pl. om Afgift af Cataloger. 25 Jul. See Pl. 9 Jul. 1813. 4 §. Pl. ang. Fremmedes Reise, 28 Jul. .818 Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om Jægere og Liberier (r). 31 Jul. Pl. om fremmede Reisende, Ophævet v. Pl. 4 Mart. 1814, 3 Aug. Pl, f. Nge om Medicinal: Taxten. II Aug. 14 Aug. 15 Aug. teurer. Pl. om Farverier (s). on, og Taxt for Bogense og Klafringe. See Taxt 18 Jul. 1818. Aon. for Færgeftederne Vordingborg og Gaabense. 18 Aug, See Taxt 18 Jul. 1818. 6 §.) Noiere bestemt v. pl. 12 Aug. 1820. Pl. om Posten mellem Fahrsund og Refsvold. 18 Mug. Pl. ang. Læger i Norge og deres hielpe. Vaccinas 18 Aug, Fr. om Silfetsiers &c. Stempling. 2 Sept. See Fr. 2 Apr. 1814. 5 og 6 §. 7 Sept. Fr. Berganordning for Nge.

2 (4) I Følge Providerings Commiss. Bekg. 8 Jul, 1814, indrykket i Addr. Comptoirets Efterretninger f. 1814. 970. 157. (r) S. C. Br. 11 Aug. 1812. ($) G. C. Sr. 8 Aug. 1812. 8 Sept. Fr. om losgaaende Hingster. 8 Sept. Cfr. Fr. 9 Jul. 1817. 2 §. Sportel Regl. for Notarius publicus i havn. Ophævet v. Sportel Regl. 22 Mart. 1814. 8 Sept. Fr. for Nge ang. Grændsen imellem den civile og militaire Jurisdiction. 9 Sept. 12 Sept. 19 Sept. 19 Sept. 25 Sept. 25 Sept. 12 Oct. 17 Oct. 23 Oct. 23 Oct. 24 Oct. 29 Oct. 2 Dec. 5 Dec. 7 Dec. ning. Fr. ang. Stibe, som føre Brænde til Khavn. See Fr. 2 Apr. 1814 og 10 Aug. 1821. Pl. om forbudne Varer paa Markeder. See Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. 2 Pl. for Nge ang. Saug Bevillingers Tingless Pl. om Postcontoir i Cappeln. See Brev og Pakkepost Taxten 15 Jul. 1818. Pl. om Udlæg for Stifte Salarium i Nge. Pl. om Forsømmelser ved Veiarbeidet i Nge. Pl. om Hyrekudskes Taxt. See Pl. 30 Mart. 1821. Pl. ang. Kobber Tolvstillinger. Indkaldte v. Pl. 13 Sept. 1814. Pl. ang. Korntilførselen til Norge. See Tractat 14 Jan. 1814. 4 §. Pl. om Varecontrol Commissionernes Tegn. See Fr. 2 Apr. 1814. 5 §. Adn. og Taxt for Fanse og Strandby. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Qvarteerpengenes Forhøielse i Dmk. See Fr. 5 Jan. 1813. 43 §. Pl. ang. Uuction over Kornvarer &c. Ophæver v. Pl. 4 Mart. 1814. Pl. om en Commission ang. Haandværkere c. Ophævet v. Pl. 5 Apr. 1814. Pl. om Commission ang. Haandværkere ze. Ophævet v. Pl. 5 Apr. 1814. Pl. Pl. ang. Dommeres &c. Friskyds i Norge. Pl. om Comoedie: Billetter. Noiere bestemt v. Befg. 2 Dec. 1816. = IOI 1812. 3. Dec. 9 Dec. Pl. om slesvig holsteenske Repræsentativer (t). 12 Dec. Taxt for Breve til udlandet. 12 Dec. See Pl. 30 Oct. 1813. Fr. om Fribatailloner i Nge. 23 Dec. Pl. ang. Fartøier over 5 Commercelaster. 29 Dec. See Pl. 1 Apr. 1815. Pl. om Postens Forfinkelse i Nge. Fr. om Forandring i Pengevæsenet. Noiere forklaret, i Hens. til 29 og 58 §, v. Pl. 4 Jun. 1814. See Pl., ang. Vestindien, 22 Aug. 1814; Pl. om Overformynderier udenfor Khavn 20 Jan. 1815, Fr. ang. Island 20 Mart. 1815 og Pl. ang. Færøerne 15 Apr. 1815. Cfr. Pl. 24 Nov. 1814 (u). A. 12 §.) See ang. Courant Sedlers Ombytning Pl. 3 Oct. 1814. 13.) See Fr. 31 Jul. 1818. 14.) See Pl. om Brand Annuitet. 23 Dec. 1813. 21.) Forandret v. Pl. 22 Nov. 1820. 19.) (x). 1813. 2 Jall. 5 Jan. 2 § (y). 6 3 (t) Bed Proclama 14 Jul. 1818 ere B. 23 §.) bandehaverne af disse Repræsentativer med Aar og Dags Barsel inds kaldte at melde sig i Banken for at faae samme uds betalte med den i Fr. 5 Jan. 1813 bestemte Valuta; og sal de Repræsentativer, som ikke inden den tid blive anmældte, være uden Gyldighed derefter at giore nogen Bordring (S. Statstidend. f. 1818 0. 58 cfr. Colleg. Lidend. p. 529). (u) S. Rescr. s Jan. 1813 (p. 57), C. Br. 18 Maj. 1813 (p. 369), I Gebr. 1816 (p. 132), 20 Febr. 1816 (p. 202) og s Mart. 1818 (p. 244). Mart. 1816 (p. 231). (x) Cfr. C. Br. 21 (y) Cf. E. Br. 29 Jul. 1817 (p. 691) og 21 Sept. 1819 (p. 666). 5 Jan. B. 23 §.) (2). 24.) (a). 25.) (b). 28.) (c). 29.) (d). 31.) (e). 32.) (f). 36.) (g). 37.) (h). 38.) (i). C. 50 §.) (k). 52.) (1). 5 Jan. 21 Jan. 187 23 Jan. 26 Jan. 3° Jan. Fund. for Rigsbanken (m). 11 §.) See ang. disse Oblig. frie Tinglasning . Pl. 4 Jul. 1816. Pl. ang. Styffudskes Udskrivning. 1 §.) Forandret til 24 Uar ved Pl. 22 Aug. 1818 (11). 78. 1908. Pl. om Rigsbalersstykker. See Fr., om Myntsorter, 31 Jul. 1818. 6 og Pl. for Nge om Underofficeret, som tilsige Fris Befg. om Betaling for Lodening. See Placaterne 31 Jul. 1818. Pl. (z) Cfr. Resol. 8 Oct. 1817 (p. 883), C. Br. 5 Mart. 1818 (p. 244), 9 Febr. 1819 (p. 93), 18 Maj. 11819 (p. 431) og 24 Jul. 1819 (p. 546). (a) S. C. Br. 26 Oct. 1815 (p. 750). (b) S. C. Br. 30 Nov. 1815 (p. 805), 25 Mai. 1816 (p. 356), 6 Aug. 1816 (p. 569), 4 Jan. 1817 (p. 187), 21 Jun. 1817 (p. 544), C. Br. 1819 (p. 30) og 6 Jun. 1819 (p. 468). (c) Cfr. C. Br. 3 Jail. 1818 (p. 21). (d) S. C. Br. 8 Mart. 1817 (p. 444), 11 Dec. 1817 (p. 1004) og 6 Wiart. 1819 (p. 178). Cfr. Coll. E. 1816. p. 125. C. Br. 4 Jan. 1817 (p. 141). 30 Nov. 1815 (p. 805), 25 Maj. 1816 (p. 356), 21 Nov. 1816 (p. 740), 4 00. 1817 (p. 889), I Jun. 1819 (p. 418) og to Jun. 1819 (p. 468). (g) S. C. Br. 13 Jan. 1818 (p. 31), 18 Sept. 1819 (p. 677) og 28 Dec. 1819 (1820. p. 12). (h) S. C. Br. (1816. p. 200) og 16 Oct. 1819 (p. 709). (i) S. E. Br. 10 Jun. 1817 (p. 522) og 9 Oct. 1819 (p. 689). (k) 6. C. Br. 18 Sept. 1819 (p. 677). (1) S. C. Br. 11 Maj. 1816 (p. 351) og 27 Maj. 1817 (p. 474). (m) Eft. Rescr. Febr. 1813 (p. 126). 16 Jan. 1813 (p. 86). (e) S. (f) S. C. Br. (n) Cft. C. Br. Pl. om Betaling for Reisendes &c. Befordring. 31 Jan. See Pl. 18 Jul. 1818. Pl. om Taxt for Favnsættere c. 2 Febr. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Taxt for Steenmaalerne. 2 Febr. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Taxt for Favnemaalene. 2 Febr. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Hiemreisepenge for Helsingøers c. Lobser. 16 Febr. See Pl. 31 Jul. 1818. Pl. om Hiemreisepenge for Nyborgs Lodser. 16 Febr. See Pl. 31 Jul. 1818. Pl. om Lodserne i Christiansand. 16 Febr. Pl. om Hiemreisepenge for Ifefiordens Lodser. See Pl. 31 Jul. 1818. 16 Febr. T om Passagepenge paa Landeveiene. 18 Febr. See Fr. 10 febr. 1819 cfr. Fr. 13 Mart. 1816. Fr. om Afdragsrettens Ophævelse med Ham 23 Febr. borg (o). 4 Fr. (o) Ved Canc. Br. (til lands. Ob. samt of- og Stads. Retten) 23 Maj. 1820 er Stiftecommissionens Fores spørgsel: "om 6te og rode penge ville være at svare af en Peter Andreas Thomsen, der for Ziden opholder sig i Lübeck, i Kiøbenhavn tilfalden Arv., besvaret saaledes: Departementet for de udenlandske Sager, med hvem Cancelliet i denne Anledning har brev. replet, har yttret: at Staden Lübeck, i golge den paa Forbundsdagen i Frankfurt am Mayn d. 23 Jun. 1817 tagne Beslutning (hvorefter Decimationsretten imellem de til det tydske forbund horende Stater ophaves), vel ikke udover denne Ret, forsaavidt som en Arv, falden efter d. 23 Jun. 1817, maatte udføres til Hertugdommene Holsteen og Lauenborg, men at Staden iøvrigt i de tilfælde, at nogen Arv fra samme udføres til de øvrige Kgl. Stater, som ikke ere Dele af det tydske Forbund, stedse hæver bemeldte Afgift, og at følgelig, i Overeenstemmelse med Reciprocite. tens Grundsætninger, der i Følge Resol. 5 Jul. 1816 skulle iagttages imod Hansestæderne, 6te og inde Penge i det omhandlede Tilfælde ligeledes ville være 23 Febr. 24 Febr. 2 Mart. 9 Mart. 9 Mart. 13 Mart. 13 Mart. 13 Mart. 15 Mart. 20 Mart. 23 Mart. 25 Mart. 39 Mart, 5 Apr. Fr. om Afdragsrettens Oph. med de Keiserlig Franske Stater. 3§. 87 See Anm. til næstforegaaende Fr. Fr. om Reserver i den Norske Armee. Fr. om Auctioner efter Fattiglemmer i Nge. Pl. om Værnepligtiges Stillinger (p). Fr. om paatalte Pengefordringer i D. C. (q). Pl. ang. Assurancerne paa Landet. See Pl. 17 Jun. 1817. Pl. om Assurancerne i Kiobstederne. See Pl. 17 Jun. 1817. Pl. om Assurancerne i Norge. Pl. om Opsigelsestid for Leiere. See Pl. 8 Mart. 1819 (r). Pl. om Seepas. Gebyrer. See Pl. 21 Jun. 1816 og Fr. 10 Aug. 1821. (†) Instruct. f. Stadsphysicus i havn (XVII Deel p. 3). Pl. om Landsoldaternes Tienestetid (s). Pl. om Sager ang. ulovligt Kroehold. Ses Pl. 30 Jan. 1823 (t). Pl. ang. Bomulds c. Indførsel. See ang. Mahagoni Pl. 9 Jul. 1821 og ang. Bomuld Pl. 2 Mov. 1822. Cfr. Fr. 10 Mart. 1814. 6 Apr. pl. om Temmer og Muurarbeide. 12 §.) Korandret v. Pl. 18 Oct. 1815. 14.) Forandret v. Pl. 2 Apr. 1819 og 3 Oct. 1822 (u). pl. at indeholde. See herhos Freds. Tractaten til Varis 30 Maj. 1814. 28 Art. (Supplement au Recueil des Traités par de Martens Tom. VI. p. 1). Circul. 16 Nov. 1822 (p. 716). Br. (1815. p. 373). P. 642). (p) G. (q) S. 6. (r) Cfr. C. Br. (1820 (s) S. Circul. 23 Jun. 1818 (p. 75). (1) Cfr. Eft, (P. (5) G. & Dr. C. Gr. 18 Maj. 1820 (p. 391). S. Pl. om Losgiangerie i Nge. 16 109 Pl. f. Nge ang. Skydsbetalingen. Pl. om Flyttetiden. Joins das Kg See, ang. Landdistricterne, Pl. 26 Apr. 1817 og om Feraars lyttetiden Pl. 15 Mart. 1821. 9 Apr. 20 Apr. 20 Apr. Pl. om Umyndiges c. Midlers Modtagelse i den 20 Apr. Kgl. Kasse. See Fr. om Godsbesiddere 14 Febr. 1821 og Pl. om Skiftemidler 2 Jul. 1822. Cfr. Pl. 28 Jul. 1818 (x). dit me sivak mot Pl. om Sportlerne for Skibsmaaling. (y) Pl. om Constituerebes Indkomster (z). Pl. om Verelobligationers Mente. Forandret v. Pl. 22 920v. 1820. 2 S. Pl. om Skillemynt. See ang. rede Sølv Fr. 31 Jul. 1818. 6 S.) See ang. de gl. Eenskl., 12 og 2 Sfl. samt fl. Indkaldelse Pl. 13 Sept. 1814 og 112 Maj. MONG B 21 Apr. 23 Apr. 27 Apr. 2017 28 Apr. 1820. Pl. om Ssepasses Expedicionsgebyrer. 12 Maj. See ang. Soepas Gebyrernes Eftergivelse Fr. 10 Aug. 1821. 3 §. 3 Pl. om lægers Taxt. R 14 Maj. See Pl., om Betaling for legale Forretninger og Fortrinsret i Concursboer, 10 Mart. 1818 (a). Pl. ang. Betalinger i Island. 17 Maj. Ophævet v. Fr. 20 Mart. 1815. 2 §. pl. om Betaling for Kridt og Kalk Maaling. 17 Maj. $ 5 Gee (x) S. Circul. II 30 Maj. 1820 (p. 439). Jun. 1814 (p. 398) og 20 Dec. 1814 (p. 837) samt C. Gr. 18 Dec. 1815 (p. 814). m (y) Saml. af Frr. faaer ved en Trykfeil: 20 Febr. C. Br. 3 Nov. 1821 (p. 717). Færse Rescr. 14 Jan. 1820 (P. 136). (2) S. (a) Og ang. See Pl. 21 Jul. 1815 og ang. Betalingen Pl.

1. 1018 1.10

Pl. om Betal. for Tarationsforretninger. 17 Maj. 30 Jun. 1820. 24 Maj. See Pl. 30 Jun. 1820. 4 Jun. 8 Jun. 8 Jun. 70 12 Jun. A 12 Jun. 12 Jun. Færgetaxt imellem Aarhuus og Kallundborg. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt fra shavns Toldbod og imellem Nyes havn og Christianshavn. See Taxt 31 Jul. 1818. Færgetaxt mellem Korsøer og Nyborg. See Taxt 19 Sept. 1818. Færgetaxt imellem Læsse og Sæbye. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt imellem Bogense og Klatringe. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt for Assens. See Taxt 18 Jul. 1818. 12 Jun. Taxt for Færgefarten over Aggersund. 15 Jun. 15 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. Bekg. ang. Indførsel af forbudne Varer. See Fr. 2 Apr. 1814. 1 § cfr. 8 §. Pl. om Kiøbstedernes Brandcontingent. Forandret v. Pl. 18 Aug. 1818. 15 Jun. Pl. om Brandcontingentet for Landet. Forandret v. Pl. 18 Aug. 1818. Færgetaxt over Veile Fiord. 15 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. 15 Jun. Taxt for Færgelauget i Helsingøer. See Taxt 19 Maj. 1820. 15 Jun. 15 Jun. Færgetaxt mellem Middelfart og Snoghøt. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt mellem Vordingborg og Gaabense. See Taxt 18 Jul. 1818. 15 Jun. Færgetaxt for Jægerspriis. See See Taxt 18 Jul. 1818. 15 Jun. (†) Instruct. for Sundheds Collegium t Khavn 15 Jun. (XVII D. p. 11). 4 and 7 Færgetaxt mellem Lolland og Langeland. 19 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt mellem Rudkiøbing og Vemmenes. 19 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt for Riftinge. See Taxt 18 Jul. 1818. Fergetaxt for Boiden. & 19 Jun. 01 19 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. (b) digt Fergetaxt mellem Svendborg og Vindebye. 19 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. 16 Færgetaxt over Sallingsund og Vildsund. 19 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt mellem Nyekiøbing og Sundbye. 22 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. 22 Jun. 88 22 Jun. 25 Jun. Færgetaxt over Grønsund. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt over Guldborgsund. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Hunde i Khavn. Sat ud af Kraft v. Pl. 29 Sept. 1815. Reglement for Pas Gebyrer til Qvarantaine 26 Jun. væsenet. See Neglem. 25 Apr. 1818. Og Færgetaxt mellem Ballum og Romse. 18 See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt over Hvalpsund. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt over Virksund. See Taxt 18 Jul. 1818. Færgetaxt for Løgstøer. See Taxt 18 Jul. 1818. 26 Jun. Je 26 Jun. 26 Jun. 26 Jun. Baxt 26 Jun. 29 Jun. 29 Jun. 9 Jul. 9 Jul. . Taxt for Meoldens Færgested. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. ang. det værnepligtige Mandskab i Nge. Pl. om Ophævelsen af Bornholms Landsting. See, om Sager ang. Salariet i Justits. Sager, Pl. 30 Jul. 1819. 7 §.) (c). Pl. ang. Fr. 5 Jan. 1813. 43 m. v. (b). Fr. f. Dmt om Heftelse til Rigsbanken. 9.) See Ft. 17 Apr. 1816. 10.) See Fr. 15 Apr. 1818. 1, 2 og 9 §. Cfr. Pl. 13 Mart. 1816 (d). Fr. f. Nge om Heftelse til Rigsbanken. 2. Jul. 10 Jul. Pl. om Brandcontingent i Nge. 19 Jul. Pl. ang. Kornmaalerne. See Pl. 30 Jul. 1820. 20 Jul. Pl. ang. Trainkudskene. 30 Jul. 31 Jul. 31 Jul. the 31 Jul. 1818. See Pl. 24 Sept. 1816 og 30 Jul. 1817. Nab. Br. om Banks og Pengevæsenet. Forandret og neiere bestemt v. Aab. Br. 6 Apr. Fr. om Nigsbanksedler paa I, 5, 10, 50 og 100 Rbdlr. Sedlerne paa 50 og 100 Rbdle ere inddragne v. Befg. 9 Jul. 1819. De paa 1, 5 og 10 Nöblr v. Befg. 3 Maj. 1820. Ang. de nye Sedler see Fr. 2 Jul. 1819. 1818 Pl. om stemplet Papiir. See Pl. 31 Jul. 1818 og 20 Nov. 1819. Cfr. Pl. 20 Nov. 1813 og Fr. 15 Dec. 1820. 1 §. Færgetaxt mellem Fanse og Strandbye. See Taxt 18 Jul. 1818. Færges (b) Cfr. C. Br. 10 Sept. 1816 (p. 599) og 16 Oct. 1819 (p. 712). (d) 6. R. Br. 27 Sept. 1817 (p. 952). (c) S. C. Br. (1815. p. 822). Færgetaxt for Hadsund. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl om Forpligtelser i Kornværdie (e). Pl. om Betal. i . V. for Reisendes Befordring. See Pl. 18 Jul. og Færgetaxterne 18 Jul. 1818. Pl. om tilbagegaaende Riob (f). 8 §.) (g). Pl. om Erstatning for Heste. 31 Jul. 3 Aug. 3 Aug. 10 Aug. II Aug. See, ang. Styk Heste, pl. 2 Mart. 1814. Pl. om S. V. Beregn. i Hens. til Skatter &c. 28 Aug. See Landskats Fr. 15 Apr. 1818. Pl. om Lodsbetalinger. 30 Aug: See Placaterne 31 Jul. 1818. Pl. ang. Eugt, Rasp og forbedringshuset. Noiere bestemt v. Pl. 16 Jul. 1817. ang. Fanger som undvige, Fr. 11 Mart. 1818. Pl. om Bompengene ved Khavns 4 Porte. See Pl. 30 Jun. 1820. Cfr. Pl. 22 Jun. 1816. Pl. om Betal. for Natterenovationens udførsel. See Pl. 30 Mart. 1821. 31 Aug. See, 31 Aug. 6 Sept. Pl. ang. Betal. for Tommer og Muurarbeide. 7 Sept. See Pl. 18 Oct. 1815. Pl. om Fattigvæsenets Politieret. 7 Sept. See Pl. 19 Dec. 1822. Fr. om Fyrafgift i Sølv. 8 Sept. See tract. 14 Jan. 1814. 4 §. Fr. om Toldafgift i Sølv. 8 Sept. II Afd.) See Fr. om Udf. Told af Creature 2 Apr. 1819 og Pl. 18 Apr. 1821. Zapt

(e) S. C. Br. 10 Jun. 1817 (p. 522), (1818. p. 933) og 23 Febr. 1819 (p. 122), 13 Maj. 1819 (p. 335) og 20 Jan. 1820 (p. 132). 21 Sept. 1820 (p. 729). (1819. p. 504). (f) Cfr. C. Br. (g) Cfr. C. Br. IIO . 12 Sept. gium. Taxt for Gebyrer ved General Commiss. Colle Udfærdiget fra Gen. Commiss. Coll. Fol. Pl. om Liste over Fartøier i Nge. Fr. om Forandr. i Fr. 5 Jan. 1813. 2 §.) (h). II.) (i)ts mo Pl. om Postcontoir i Wyck. See Brev og Pakkeposttorterne 15 Jul. 1818. Pl. om Banksedlers Forsendelse. 14 Sept. 14 Sept. 21 Sept. A 24 Sept. 24 Sept. Fr. om losgaaende Vædere. Cfr. Fr. 9 Jul. 1817. 2 S. 27 Sept. 28 Sept. See Pl 10 Jun. 1814. 28 Sept. 5 Oct. 9 Oct. II Oct. 19 Oct. 20 Oct. 5 Nov. 6 Mov. 6 Nov. 8 Nov. Dl. om Undtag. fra Værnepligten (k). Pl. for Christiania om Assurancer. Pl. om Gieldsfangers Underholdningspenge. See Pl. 7 Jan. 1819. Pl. om Amtsforvalternes Skriverpenge. Forandret v. Fr. 14 Jul. 1819. Pl. ang. Khavns Vognmandslaug. See Pl. 11 Maj. 1819. Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820.30 Fr. om Solvmynt i Hertugdommene. 3 §.) See Pl. 21 Maj. 1814. 55.) Cfr. fr. 20 Mart. 1815. 11 §. Fr. om Nordlandenes Gield. Fr. om Skibsfragtafgift i Solv. Ophævet v. Fr. 10 Aug. 1821. 1 §. Pl. om beneficerede Gaarde i Norge. Pl. om Landbrug i Norge. Pl. om Betaling for Broernes Aabning. See (h) S. C. Br. 24 Dec. 1816 (1817. p. 74) 09 (1818. P. 334). 562). (i) S. C. Br. 31 Jul. 1819 (p. (k) S. C. Br. 6 Apr. 1816 (p. 264). . III See e Befg. 22 Nov. 1816. 8 Nov. Pl. ang. Natterenovations Contoirete Bogholder. 12 Nov. See Pl. 30 Mart. 1821. Fr. ang. Pensioner eller andre aarlige Prastas 16 Nov. tioner. [C. E. f. 1816. p. 33]. 12 §.) (1).18.) (m). Pl. ang. Afgifter paalagte enkelte Embeder. [C. 24 Nov. 2. p. 47]. Pl. om Opkiøb paa Torvene. Noiere bestemt v. Pl. 27 Nov. 1815. Færgetaxt mellem Aalborg og Nørresundbye. See Taxt 18 Jul. 1818. 30 Nov. 4 Dec. Fr. om Jordeiendommes Deling i Norge. Pl. om Korndragernes Betaling. 8 Dec. 10 Dec. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Brandkassens Annuiteter (n). 23 Dec. Pl. ang. Taxters Fastsættelse i Rigsbanko (o). 28 Dec. Pl. om lovbestemte Størrelser i Rbpenge (p). 28 Dec. 28 Dec. Pl. om Banftegn paa 12 og 6 Rbskil. De paa 12 Skil. ere indkaldte v. Bekg. 30 Sept. 1818. 2 §.) Noiere bestemt v. Pl. 28 Febr. 1816. 2 §. Pl. ang. Bolværks: Pengene. See ang. Pramme Befg. 14 Jun. 1817. Pl. om Zarations Forretn. Betal. See Pl. 30 Jun. 1820. 29 Dec. 1814. 7 Jan. Pl. (m) Cfr. (n) Cir. Aug. 1814 (i (1) S. C. Br. 4 Jun. 1817 (p. 185). C. Br. 16 Jan. 1816 (p. 95). Brand Forf. Directionens Bekg. 8 Addr. Cont. Efterretn. f. 1814 0. 183) om de ud. (0) S. C. Br. 28 Jul. 1818 (p. trufne Mo. 559) og Resol. 1 Gebr. 1820 (p. 139). C. Br. 16 Oct. 1819 (p. 712). (p) Cfr. 7 Jan. Pl. om Bet. for Nummeres Brænding paa Ege palene ved Gravene.p See Pl. 30 Jun. 1820.89 7 Jan. Pl. om Favnsætternes &c. Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820. h...91 Pl. om Korndragernes Betaling. (4 2] See Pl. 30 Jun. 1820. sep Pl. om Korumaalernes Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Skorsteensfeiernes Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. bun 7 Jan. Pl. om Betaling for at bage Brød. See Pl. 30 Jul. 1821. 7 Jan. Pl. om Steenmaalernes Betaling. See Pl. 30 Jun. 1820. 7 Jan. Pl. om Betaling for Favnemaalene. See Pl. 30 Jun. 1820. 7 Jan. Pl. om Betaling for Natterenovationen. See Pl. 30 Mart. 1821. 7 Jan. 7 Jan. 7 Jan. Pl. om Betaling for Kalks og Kridtmaaling. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Betaling for Kreaturers Slagtning. See Pl. 30 Jun. 1820. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Liigvognheftes Betaling. 7 Jan. Pl. om Gadekiørsels Betaling." 7 Jan. See Pl. 30 Mart. 1821. Pl. om Betaling for Liigbæring. See Pl. 30 Jun. 1820. 8 Jan. Pl. om Committeesedler (q). Fredbe (a) S. gin. Coll. Bekg. 9 Apr. 1814 (p. 253) og 12 Maj. 1814 (p. 324). Bed Bekg. fra Grosferer Societetets Committee 14 Dec. 1820 (i Addresses Cont. Efterretninger for 1820 No. 295) er udbeta lingen af de endnu i Circulation værende 2de sidste Fredstractat med Sverrig. II3 14 Jan. 6 §.) See Convention I Sept. 1819. 7.) See Tractat med Preussen 4 Jun. 1815. 27.) (s). GIT 26.) (r). I Mart. Pl. om Indbetaling istedenfor Consignationer. Marmere bestemt v. Pl. 13 Nov. 1816. Pl. om Khavns Overformynderies Capitaler (t). 8 Mart. Pl. ang. Fattigskat i Khavn, See Pl. 15 Jul. 1816. 05.01 9 Mart, CL Cancellie: Pl. (Resol. 5 Mart.) ang. noiere Bes 10 Mart, stemmelse af den 35 8 i Fr. 5 Jan. 1813. p. 32 (u). Sportel: Reglem. for Retspleien. Ses Pl. om Brandtaxationer II Jul. 1815, Fr., ang. Gebyrers &c. Udpantning, 20 Oct. 1819, Pl., om Geb. v. Forlig ved Mesterne samt i private Politiesager, 1 Maj. 1822 og Pl. for Vestindien 24 Nov. 1815 (x). I Afd, I Kap. 13 §.) (y), 32.) (b), 22.) (a). 3 Rap.) (c), 14.) (z). 22 Mart, II Afd. Hoved Nummere af Committee Sedlerne anmelde at begynde d. 18 Dec. 1820, og siden ere Committee. Gedferne indkaldte v. Committeens proclama 6 Mart. 1821, (r) Cfr. ang Vensionister Resol. fr. ang. 6te og ov. 1816 (p. (s) 1817 (P. 741) Cfr. C. Br. 11 6 Apr. 1821 (p. 741). 10de Penge Afgiften 2. Circul. 9 739). (t) S. C. Br. 17 Apr. og Rescr. 12 Nov. 1817 (p. 899), Jun. 1814 (p. 398) pg 20 Dec. 1814 (p. 837). (u) Cfr. C. Br. 20 Febr. 1817 (p. 244). C. Sr. 18 Apr. 1816 (p. 270) og E. Br. (1820. p. 432). Cfr. E. Gr. 10 Sept. 1816 (p. 599) og it (y) . C. Br. 18 Nov. (x) S. Dec. 1822 (p. 757).. 1820 (p. 867). Cfr. ang. benef. paup, C. Br. 8 Jan. 1820 (p. 131). 1821 (p. 279). (p. 873). (z) G. E. Br. 24 febr. (a) S. C. Br. 18 Nov. 1820 (b) G. ang. Kroholds &c. Sager C. Br. 18 Maj. 1820 (p. 391). Anhang. (c) G. C, Sr. II4 . 22 Mart, II 2fd. 45 §.) (d). 47.) (e). 61.) (f). III Afd. 64 §.) (g). 65.) (h). 66.) (i). 67.) See Pl., ang. Reverser og Anfordringssedler, 30 Jul. 1817. 5 § (k). 74.) (1). 75.) (m). 76.) (n). 84.) (o). IV Afb. 86 §.) (p). 90.) See Fr. 5 Jul. 1822. 3 §. 92.) (q) 94.) (). 96.) (s). 98.) (t). V Afd. (u) 102 §.) (x). 104.) (y). 106.) (2). 26 17ov. 1818 (p. 933). 113.) (d) Cfr. ang. Mules (k) S. C. Cfr. C. Br. 24 1818 (p. 835). (m) S. (n) 6. C. ter til gattigvæsenet C. Br. 13 Jul. 1815 (p. 457). (e) Cfr. C. Br. 15 Sept. 1818 (p. 835). (f) Cfr. C. Br. 12 Aug. 1820 (p. 674) og C. Br. 2 Mart. 1822 (p. 164). (g) S. C. Br. 9 Apr. 1818 (p. 277), Aug. 1819 (p. 563) og 30 Nov. 1822 (1823. p. 9). Cfr. C. Br. 3 200. 1821 (p. 716). (h) S. C. Br. 2 Dec. 1815 (p. 207) og 12 Jan. 1819 (p. 54). Cfr. C. Br. 10 Nov. 1818 (p. 917). (i) Cfr. C. Br. (1814. p. 760), C. Br. (1815. p.. 153) og 5 Mart. 1818 (p. 244). Br. 30 Nov. 1822 (1823 P 9). Apr. 1817 (p. 415) og 15 Sept. (1) S. C. Br. 2 Dec. 1815 (p. 807). Circul. 18 Apr. 1816 (p. 270). r. (1820, p. 333) og Circul. 12 Jan. 1822 (p. 51) cfr. C. Br. 29 Maj. 1819 (p. 376). (0) 6. C. Br. (1815. p. 153) og ang. Soroe C. Br. 9 Apr. 1818 (p. 277). (p) S. C. Br. 7 Jan. 1819 (p. 82), 20 Febr. 1819 (p. 228), 1 Jun. 1819 (p. 422), 29 febr. 1820 (p. 253), 10 000. 1821 (p. 755), 27 Apr. 1822 (p. 256) 04 27 Apr. 1822 (p. 279). (q) S. T. Br. 1 Jun. 1819 (p. 422) 1822 (p. 182). (r) S. C. Br. (p. 35) og 26 Maj. 1822 (p. 303). 30 Sept. 1817 (p. 783), 12 Mart. 1818 (p. 204), 17 Mart. 1818 (p. 238) og 19 Mart. 1822 (p. 182). (t) S. C. Br. 22 Apr. 1822 (p. 238) og Colleg. Tidend. f. 1816 p. 180. Cfr. C. Br. 2 Jun. 1798 (Bogtmanns Register I D. p. 112). (u) S. C. Br. 23 Aug. 1817 (p. 696), Rescr. 30 Jun. 1819 Cp. 501), C. Br. 7 Aug. 1819 (p. 584), E. Br. (1820. p. 432), Rescr. 9 Maj. 1821 (p. 389) og C. Br. 15 Jun. 1822 (p. 339). (x) C. Br. (1819. p. 421). (y) Cft C. Br. 21 Nov. 1815 (p. 765), 3 Mart. 1818 (p. 171) og C. Br. (1820. p. 432). (z) Gorandret i peni. og 19 Mart. 16 Jan. 1819 (s) S. C. Br. 113.) Cfr. Pl. 28 Sept. 3 § (a). II5 1814. 119.) 22 Mart. See, ang. Gieldsbreves Transport, Pl. 21 Sept. 1815. .121.) (b). 124.) See Pl. 10 Jun. 1796. 125.) (c). VII Afd. See Pl. 8 Jan. 1823. 138 §.) (d). VIII Afb. 148 §.) (e). 151.) (f). IX Afd. 154 §.) (g). 156.) (h). Pl. ang. blinde Unfere. 25 Mart, Notere bestemt v. Pl. 27 Dec. 1816. Pl. om Garverne i Khavn. 28 Mart, See Pl. 18 Jul. 1817. Reglem. for det mosaiste Religions Samfund. 29 Mart. A. 7 §.) (i). B. 14 §) (k). Adn. om den mosaiste Religions Befiendere. 29 Mart. 10 §.) (1). 2 Apr. Fr. om Tolden i Dmk. I Afd. I §. (m) B.) See Pl., om forbud paa

brændte Caffe Surrogaters Indførsel, 5 Aug. 1815. II. 5 §.) See og v Pl. 23 Febr. 1815, 27 Jan. 1816, 28 Febr. 1817, 25 Jun. 1818, 5 Sept. 1820, 9 Jul. og 6 Nov. 1821 samt 2 Nov. 1822. 7.) See ang. Stuver Befg. 4 Nov. 1820, § 2 A Me 2 14.) See Mgr ang. joM on 1819 (p. (c) S. UM 18 ME til Finmarkske Varer v. Rescr. 22 Sept. 687). (a) S, C. Br. 21 Mart. 1820 (p. 279). (b) S. Rescr. 30 Jun. 1819 (p. 501). C. Br. (1819. p. 421) og C. Br. 2 Apr. 1822 (p. 210). (d) Cfr. C. Br. 29 Jun. 1822 (p. 432). (e) Cfr. C. Br. 10 Sept. 1816 (P. 599). (f) S. C. Br. 20 geb. 1819 (p. 228). (g) S. C. Br. 7 Oct. 1815 (p. 661). Cfr. C. Br. (1819 534) og 8 Jan. 1820 (p. 131). (h) G. C. IS Br. 25 Sept. 1821 (p. 636) og 18 Apr. 1816 (P. 270). Cfr. C. Br. 4 Nov, 1815 (p. 799). (i) S. Rescr. 22 Maj. 1816 (p. 415). 23 Jan. 1819 (p. 63). (k) Cfr. Resol. (1) S. Circul. II Jan 1817 (p. 145) og Rescr. 9 Jul. 1817 (p. 621), (m) Cfr. Circul, 14 Oct. 1820 (p. 776). 2 Apr. ang. fippere og Skibsfolk Pl. 5 Sept. 1820. 18.) See Pl. 5 Sept. 1820. 4 Apr. 5 Apr. 19 Apr. 20 Apr. 26 Apr. III. 20 §.) forandret v. Pl. om Creditoplag 28 Jul. 1815. IV. 21 §.) See Pl., om Forbud paa Caffe Surrogaters Indførsel, 5 Aug. 1815. Tolden af Heste er forandret v. Fr. 2 Apr. 1819 og Pl. 18 Apr. 1821. Bekg. om Afgift af Sand. Forandret v. Befg. 24 Sept. 1821. Færgetaxt imellem Sielland og Moen. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Befordr. mellem Lolland og Femern. Cfr. Pl. om Kramniße 14 Aug. 1821. Pl. om Flyttetiden i Khavn. Ophævet v. Pl. 8 Mart. 1819. Pl. om de annecterede Batailloners Mandskab. Udvidet v. Pl. 9 Sept. 1815, 26 Maj. 1818 og 9 Jul. 1819. Pl. ang. Freden, som terminus a qvo (n). Pl. om Afgift af Skibe. See Pl. 25 Apr. 1816. 1 S. Igientaget v. Pl. 29 Maj. 1816. Befg. om stempelpligtige Manufacturvarer. See Befg. 4 Nov. 1820. 26 Apr. 9 Maj. 18 Maj. Pl. om ledige Bærelser. 20 Maj. 31 Maj. 31 Maj. 31 Maj. Anordn. for Færgefarten over det store Belt. See Taxt 19 Sept. 1818.. Anordn. for Dragerne i Korsør og Nyborg. Forandret v. Taxt 18 Jul. 1818. Taxt for Opsynsmændene i Korsør og Nyborg. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl (n) G. C. Br. (1815. p. 179), 1 febr. 1816 (p. 132) 0g 20 Febr. 1816 (p. 202). II7 Pl. om Renters udeblivelse (o). 4 Jun. Pl. om Lodebetaling for Grønsunds Lodser. 9 Jun. See Pl. 31 Jul. 1818. om 110 110førsel af 3 Guld, Sølv :c. Io Jun. Cfr. Pl., om Banksedlernes Ombytning, 3 Oct. 1814. Pl. om Druknedes Redning (p). 15 Jun. Pl. om Vippe og Beierpenge &c. See Pl. 30 Jun. 1820. (p. om Assistents Kirkegaarden. $ Noiere bestemt v. Pl. 1 Jul. 1816. 24 Jun. 25 Jun. F pl. om Solv Rigsbankdalere. 29 Jun. Forandret v. Befg. 11 Jan. og 31 Dec. 1819. Pt. om Khavns Overformynderie (q). 18 Jul. Adn. om Skoler i Riobstederne (r). 29 Jul II Afd. 2 Cap. 23 §.) (s). 3 C. 34.) See Fr. 24 Jul. 1822. 65 (t). Aon. om Skoler paa Landet. Forandret, Pl. 27 Aug. 1818 (x), 6. 54.) (u). 29 Jul. Hens. til Sommerskolegangen, v. I Cap. 5 §.) (y). § 3 III. 16 §.) (0) S. C. Br. 28 Dec. 1815 (p. 827) og 8 Aug. 1820 (p. 623). Cf. Coll. Tid. (1816. p. 125). (p) Cfr. Circul. 10 Jun. 1820 (p. 435). (9) S. Rescr. 12 Nov. 1817 (p. 899). Eft. Circul. 11 Jun. 1814 (p. 398) og E. Br. (1818. p. 37). (r) 6. Resol. Dec. 1817 (p. 1013) og 21 Aug. 1822 (p. 535). (s) S. €. Cft. E. Br. 8 Apr. 1809. Br. 16 920v. 1816 (1817. p. 476). (c) Efe. C. Br. 4 Jan. 1817 (p. 123). (u) S. Rescr. 1 Aug. 1817 (p. 715), E. Br. 24 Oct. 1818 (p. 934) og 4 Mart. 1820 (p. 245). (x) S. Resol. 9 Dec. 1817 (p. 1013), C. Br. 11 Dec. 1821 (p. Cfr. ang. 837) og Resol. 21 Aug. 1822 (p. 535). Christiansæde Regl. og Fundat. 19 Sept. 1818 (p. 737) og ang. Alsoe og roe Rescr. 21 Apr. 1819 (p. 315). (y) S. C. Br. 4 Jan. 1817 (p. 125). Cft. C. Bt. 7 Mart. 1818 (p. 206) og €. Br. (1818. p. 851). 1 II8 . 29 Jul. III. 16 §.) (2). IV. 27 §.) See Fr. 24 Jul. 1822. 5 §. VII. 50 §.) (a). Pl. om Banftegn. VIII. 54 §.) (b). bestemt v. Pl. 5 Dec. 1815 (d). 55.) (c). 56.) Noiere 57.) (c). 58.) (f). 63.) (g). 64.) (h). IX. 66 § No. 1.) (i). No. 4.) (k). 11 Aug. 14 Aug. 22 Aug. 21 Sept. 27 Sept. 3 Oct. 24 Nov. 2 §.) Noiere bestemt v. Pl. 28 Febr. 1816. 2§. (+) Freds Tract. m. Spanten (XVII D. p. 535). Pl. ang. det vestindiske Dengevæsen. See, ang. Sølvpenge, Pl. 20 Dec. 1816. Pl. om Præstepenge :c. (1). Pl. ang. de annecterede Batailloner (m). Pl. om Courant Sedlers c. Ombytning. S Cour. Sedlerne p. 24, 12 og 8 Stil. samt de f. Island og Faroe autoriserede Courant Sedler ere inde dragne v. Befg. 3 Maj. 1820 (n). $ Pl. om Renter paa de vestindiske Øer (o). Pl. (z) Cfr. C. Br. 16 ov. 1816 (1817. p. 476). (a) S. Circul. 30 Aug. 1817 (p. 731). (b) G. C. Br. 5 Apr. 1817 (p. 477) 08 3 Jun. 1817 (p. 540). Cfr. T. Br. 12 Jul. 1806. (c) S. C. Br. 11 Apr. 1820 (p. 334). (d) S. E. Br. 9 Mart. 1816 (p. 209), Circul. 7 Sept. 1816 (p. 585), E. Br. (1818. p. 90s og 947) samt Circul. 3 Aug. 1822 (p. 607). Cfr. C. Br. 16 Mov. 1805 og Circ. 8 Jan. 1820 (p. 26). (c) B. C. Br. 21 Nov. 1815 (p. 764). Indsiddere s. C. Br. (g) S. Rescr. 1 Aug. Det. 1818 (p. 934) og 4 Mart. 1820 (p. 246). (h) G. Circul. 26 Maj. 1821 (p. 417) C. Br. (1819. p. 34). (f) Ang. Tienestetyende og 19 Maj. 1821 (p. 405). 1817 (p. 715), C. Br. 24 (i) Cfr. (k) Cfr. C. Br. (1818. p. 629). G. Resol. 3 Jatt. 1821 (p. 40). (1) S. Rescr. 20 Dec. 1815 (1816. p. 193). Cfr. Reier. 19 Jun. 1816 (p. 411), 1 pr. 1818 (p. 269), 4 Sept. 1816 (p. 599) og 1 Sept. 1819 (p. 639). (m) S. C. Br. 4 Jul. 1818 (p. 527). (n) 8. Bevill. 13 Jan. 1821 (p. 53). (0) Cfr. C. . I19 Pl. om Stadsmusicantens Taxt. See Pl. 30 Jun. 1820. 30 Dec. Pl. ang. Coursen. See Pl. 30 Jul. 1818. 1815. 16 Jan. Pl. om Overformynderier udenfor Khavn. [C. 20 Jan. 2. 1815. p. 1 13]. Fr. om Pengevæsenet i Island. 4 S.) See Befg. 3 Maj. 1820. 20 Mart. Forandret v. Pl. 11 Maj. 1819 (p). Pl. ang. Soepasse i de europæiße Farvande. Cfr. Fr. 10 Aug. 1821. I Apr. 15 Apr. huus. Pl. om Pengevæsenet paa Færøerne. Forandret v. Pl. 11 Maj. 1819. 3 S.) Forandret v. Pl. 31 Aug. 1821. 2dn. f. Dragerne i Kallundborg og Aarhuus (q). 31 Maj Taxt for Opsynsmændene i Kallundborg og Aars 31 Maj. See Taxt 18 Jul. 1818. Taxt for Fargevæsenet paa Samsøe. 31 Maj. See Taxt 18 Jul. 1818. Fr. om Accisen i Khavn. 12 Jun, See, , ang. Børnehuus Broen, Pl. 22 Apr. 1818. Færgetaxt over Ottesund. 27 Jun. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Vesterbroes Vandvæsen. 30 June Cfr. pl. 4 Maj. 1822. Pl. om Pasgebyrer udenfor Khavn (r). 21 Jul. 54 3 §.) Br. 20 Apr. 1816 (p. 347). (p) Cfr. C. Br. (q) I Følge Kgl. 13 Apr. 1816 (p. 271). Resol. bestemmes Taxten for Dragerne af vedkom. mende Amter. (1) S. C. Br. 31 Aug. 1815 (p 574), 4 Nov. 1815 (p. 799), og Rescr. ang. Hel. 21 Jul. 31 Jul. 3 §.) (s). 25 Jul. 1815. 120 . ans Pl. om Betaling for Maaling tic. See, ang. Khavn, Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om Opkiob (t). 4 Aug. Pl. om Bet. f. Maaling &c. See Pl. 30 Jun. 1820. 19 Aug. Færgetaxt mellem Lolland og Langeland. See Taxt 18 Jul. 1818. 3 22 Aug. Pl. om Betaling for Reisendes Befordring. See Pl. 18 Jul. 1818. 8 Sept. Pl. om havns Slagterlaug. See Pl. 27 Mart. 1818. 9 Sept. 14 Sept. 15 Sept. 21 Sept. 30 Sept. 4 Oct.. JE I løner. Pl. ang. Mandskabet af de annecterebe Batalls See Pl. 26 Maj. 1818. Pl. om Rioren og Riden i havn. Sce, ang. Pieffesmælden, Dl. 9 Febr. 1816. pl. om Favnsætterne og Læsserne. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. om private Gieldsbreves Transport. I §.) (u). Pl. om Breve mellem Khavn og Bornholm (x). Pl. ang. Hunde. Dens Litr. A er sat ud af Kraft v. Befg. 20 Dec. 1816 (y). B. See, fingoer 3 Jul. 1816 (p. 526). Cfr. Circul. 20 Aug. 1818 (p. 632), C. Br. 3 Jun. 1820 (p 439) og 3 Nov. 1821 (p. 753). (s) S. C. Br. 2 Jun. 1821 (p. 455). (t) G. C. Sr. 12 Mai 1818 C2 (p. 345). (u) S. E. Br. 21 Dec. 1816 (1817. P. 121). (x) Denne Woftindretning er ophævet, faavidt private Breve angaaer, bed G. Postdir. Berg. 19 Apr. 1817 Cindrykket i Statstidenden No. 31 1. A.); og vil, i Bolge heraf, private Breve til og fra Bornholm ikke længere, end til 1 Maj. 1817, vorde befordrede paa den i Blacaten befteinte Mande (y) S., ang. de andre Kiebsteder, C. Br. 7 Oct. B. See, ang. Lenkehunde udenfor Khavns Porte, 4 Oct. Pl. 27 Jan. 1817. 13 §.) (2). rat Pl. om Betaling for Tommer og Muurarbeide. Cfr. Pl. 3 Oct. 1822. Pl. om Hundenes Mundkurve. See Pl. 20 Dec. 1816. 18 Oct. 25 Oct. TEL 26 Oct. Reglem. for Heltbundgarns Fiskeriet (a). Pl. om Bogholderen ved Matterenovations Con 3 Nov. toiret.incisallo aliones map See Pl. 30 Mart. 1821. Pl. om Borgerskab c. paa nogle Maringsveie. See Pl. 11 Jan. og 29 Oct. 1819 (b). Færgetaxt mellem Korsør og Nyborg. See Taxt 19 Sept. 1818. Io Nov. Nov. Pl. om Tilsigelsespengene i Khavn. 25 Nov. See Pl. 18 Jul. 1818. 3 §. Pl. om Optisb paa Torvene. 27 Nov. 5 §.) (c). Pl. om Afgift til Fattig og Skolevæsenet (d). 5 Dec. Pl. om Politiets Assistenter. 1816. Pl. om Taxten for Stadsmusicanten i Khavn. See Pl. 30 Jun. 1810. See Pl. 7 Nov. 1820 (e). 1 §.) See Pl. 7 Nov. 1820. Cft. Pl. 12 Febr. 8 22 Deco 27 Dec. $5 1815 (p. 661) og 4 ov. 1815 (p. 731). (z) G. Me Resol. 15 Jan. 1817 (p. 174). (a) Forlænget d. Resol. 2 Jun. 1819 i 4 Mar, fra 27 Sept. 1819 at regne. (b) Og Rescr. 26 Apr. 1816 (p. 294). Cfr. C. Br. 24 Maj. 1817 (p. 472). (c) Nærm. beft. v. C. Br. 11 Nov. 1819 (p. 803). (d) S. Rescr. 9 Bebr. 1820 (p. 249). Cfr. C. Br. (1818. p. 947) og Rescr. ang. Kingfiobing 9 Febr. 1810 (p. 249). (1817. p. 177). (e) Og deres Instruction 3° Dec. Pl. om Nytaarsskyden &c.. Nærmere bestemt v. Pl. 29 Dec. 1818. 1816. 17 Jan. 19 Jan. 25 Jan. 25 Jan. 25 Jan. 27 Jan. 6 Febr. 9. Febr. 12 Febr. 20 Febr. 13 Mart. 26 Mart. 28 Mart. Fr. om Justits: og Politie Sager. [C. T. p. 137]. Pl. om Khavns Municipal Afgifter. [C. T. P. 49]. pl. om fatalia appellationis i Justitssager. [C. 2. p. 73] (f). 153]. 1822. 184]. 245]. Pl. om Seeforklaringer i Khavn. [. . p. Bekg. ang. en nye Plan for Armeen. Fol. (g). Pl. om Told og Cons. Fr. See Pl. 5 Sept. 1820 og 9 Jul. 1821. Pl. om Anmeldelse af Khavns Indvaanere. 4 §.) Tidsfristen forandret v. Bekg. 27 Apr. Bekg. ang. Finantsbestyrelsen (h). Pl. om Politieassistenternes Boepale. See Pl. 7 Nov. 1820. Pl. om Feldberederlaugenes Lærlinge. [C. T. p. Pl. om Passagepenge paa Landeveiene. See Fr. 10 Febr. 1819. 181 Pl. om Tiende Korns Transport. [C. . p. Pl. om Proclamata i Stervboer i Grønland. [C. 2. p. 278]. Pl. (f) S. C. Br. 5 og 9 Oct. 1819 (p. 687 og 688). (g) Cfr. C. Br. 13 Febr. 1816 (p. 187 09 188) 00 (h) Cfr. Rescr. 30 17 Febr. 1816 (p. 189). Jul. 1817 (p. 679). Pl. om Haandværkerne paa Landet. [E. . p. 3 Apr. 249]. See Pl. 29 Nov. 1822 (i). 3 §.) (k). 5.) (1). ot Fr. om Lastepenge af Skibe. [C. 2. p. 321]. 25 Apr. Bortfaldet ved Fr. 10 1821. 2 §. Fr. 10 Aug. 182. Pl. om Afgift af Stibe. [C. T. p. 339]. 25 Apr. I §.) Forlænget 2 Aar v. Pl. 1 Apr. 1818, 14 Jun. 1820 og 19 Jun. 1822. Pl. om Quarantaine Directionen. [C. T. p. 8 Maj. 315]. 320]. Pl. om Tienestetyendes Anmeldelse. [C. . p. 14 Maj. See Pl. 4 Mart. 1817 og Befg. 27 Apr. 1822. Pl. om Laugtingets Ophævelse paa Færøerne. [E. 18 Maj. T. p. 595]. Pl. om Amts Tiendecommissionernes Regninger. 25 Maj. [C. . p. 363] (m). Pl. om Underholdningspengene for Debitorer. [C. 4 Jun. 2. p. 365]. Oph. v. Pl. 7 Jan. 819 (n). Taxt for Færgelauget i Helsingøer. See Taxt 12 Jul. 1817. 8. Jun. Fr. om Fængsel paa Vand og Brod. [C. T. p. 12 Jun. 395]. See (i) Rescr. 10 Maj. 1737 er neiagtigen meddeelt i Coll. Zid. f. 1818. p. 276. Cfr. C. Br. om Svende te. 15 Jun. 1820 (p. 476), C. Br. and forfærdigelse 3 Bebr. 1821 (p. 113), ang. C. Br. (1822. p. 192), ang. Træskomagere 15 Jun. 1822 (p. 355) og angaaende Feldberedere 21 Sept. 1822 (p. 580). (k) S. C. Br. 16 Sept. 1820 (p. 738) 09, 4 Jan. 1821 (p. 1). (1) Cfr. C. Br. 12 Mai. 1818. 2 litr. e (p. 345) og 18 000. 1820 (p. 834). (m) S. C. Br. 2 Aug. 1817 (p. 661) cft. E. Br. 1 un. 1816 (p. 367). (n) Cfr. ang. Bestindien Rescr. 19 Mart. 1817 (p. 355). 84 12 Jun. See Pl., ang. Brødqvantumet, I Jul. 1817 og Pl. ang. Vestindien 18 Oct. 1820 (o). 17 Jun. 20 Jun. ich 21 Jun. 22 Jun. 25 Jun. I Jul. 15 Jul. 389]. 450]. 3 og 7 §.) (p). Pl. om Kunstdreieres Westerstykke. [C. T. p. Pl. ang. Brandforsikringen i Khavn. [C. T. pe See Pl. 22 Jun. 1820. Pl. om Soepasgebyrer. [E. T. p. 435]. Bortfaldet ved Fr. 10 Aug. 1821. 3 §. Pl. om Bompengene ved Khavns Porte. See Pl. 30 Jun. 1820. Bekg. om Sandbaades Ahming. See Befg. 3 Mart. 1821. Pl. om Skoemagerlaugets Svendestykke. [C. T. P. 528]. Pl. om Afgift til Fattigvæsenet i Khavn. [C. 2. p. 443]. Cfr. Pl. 23 Sept. 1822. 19 Jul. Pl. om udførsel af Lys. See Pl. 25 Jun. 1818. 24 Jul. Pl. om Steenmaalernes Eart. 13 Aug. 667]. See Pl. 30 Jun. 1820. Færgetaxt mellem Korsør og Nyborg. [C. T. p. See Taxt 12 Jul. 1817. 21 Aug. Pl. om Betal. f. Favnsættere og Lassere. See Pl. 30 Jun. 1820. 28 Aug. II Sept. Fr. om Samfrændeskifter. [C. T. p. 571]. Fr. om Handelsfrihed for Island. [C. T. p. 619]. (0) Cfr. C. Br. 13 Jan. 1818 (p. 36). C. Br. 20 Nov. 1819 (p. 854). 1981 See (p) 6. II Sept. 1821. See Pl. 4 Maj. 1819 og 12 Maj. 1821. 3 §.) See Pl. om Trælasts Indførsel i Jun. Pl. om Stykkudske. See Pl. 30 Jul. 1817. 24 Sept. Pl. om Grov og Kleinsmedenes Mesterstykker. 18 Oct. [E. . p. 681]. Pl. om Skibe i Island. [C. T. p. 791]. Gen. 23 Oct. Toldk, og Commerce - Coll. Pl. om Landsoldater, s. miste Fodegaard. [C. 28 Oct. 2. p. 716]. Pl. om Næringsveies Nedlæggelse i vis Tid. [C. 6 Nov. 2. p. 717]. Pl. om Indbet. f. Borgerskab paa Handel. [C. 13 Nov. 2. p. 723]. Fr. om Indqvartering i Kiebstederne. [C. T. 15 Nov. P. 763] (q). 10 §.) Esquadrons Sadelm. Qvarteer forbøiet til 18 96b. 24 ß v. Pl. 4 Dec. 1818. 12.) (r). 29.) (s). 31.) See Pl. 16 Jun. 1819 (1). Pl. om Mollernes Taxt. [C. 2. p. 754]. See Pl. 30 Jun. 1820. 25 Nov. Fr. f. Island om Stifter &c. [C. T. p. 795]. 27 Nov. Færgetaxt over Hvalpsund. 14 Dec. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Sølvpenge i Vestindien. [C. T. p. 822]. 20 Dec. Pl. om blinde Anfere. [C. T. 1817. p. 157] (u). 27 Dec. Pl. om Taxten for Stadsmusicanten. 28 Dec. See Pl. 30 Jun. 1820. Pl. r) S. C. (s) S. Resol. (t) Og E. Br. 2 (n) S. Circ. 12 Sept. (9) S. C. Br. 26 Oct. 1819 (p. 774). Br. 26 Oct. 1819 (p. 775). 19 Aug. 1818 (p. 651). Mart. 1822 (p. 169). 1818 (p. 755). 8 Jan. 15 Jan. 21 Jan. 29 Jan. 29 Jan. 10 Febr. 15 Febr. 20 Febr. 28 Febr. 28 Febr. 12 Mart. 19 Mart, 2 Apr. 9 Apr. Pl. om Mindesmærker. [C. 3. p. 93]. Udvidet v. Pl. 11 Aug. 1819. E Fr. om Polities og andre Ertrarets: Sager. [C. 2. p. 97] (x). Pl. om Værnepligtiges Antag. v. Fabrik. [C. 2. p. 161] (y). Pl. om det asiatiske Compagnies Octroi. See Pl. 29 Jan. 1822. Pl. om Taxt paa Brod. [C. T. p. 184]. Pl. om Kornmaalernes Taxt. [C. 2. p. 185. cfr. 285]. Pl. om Vognmandstaxten. [C. T. p. 164]. Pl. om Fattigvæsenet. [C. T. p. 227] (z). Pl. ang. Told, og Conf. Fr. [C. T. p. 264]. See Pl. 9 Jul. 1821. Pl. om Kystpolitiet. [C. T. p. 193]. See Pl. 13 Jan. 1818. 3 § og 6 Jun. 1818 (a). pl. om Præmie for Skibe til Robbefangst (b). Fr. om Logbøger og Skibs. Journaler. [C. T. p. 251]. Nærmere bestemt v. Pl. 30 Oct. 1818 (c). Fr. om forladt Arv. [C. T. p. 289] (d), Adn. om en Jubelfest (e). Pl. (a) Cfr. Resol. (b) Ved Resol, 27 (x) S. C. Br. 5 og 9 Oct. 1819 (p. 687 og 688). (y) (fr. C. Br. 22 Mart. 1817 (p. 245). (z) S. C. Br. 17 Jun. 1820 (p. 478). 26 Oct. 1817 (p. 880). Febr. 1822 blev Rentekammeret bemyndiget til for Aaret 1822 at tilstaae dem af de Kgl. Underiaatter i Dmk og Hertugdommene, som udredede Skibe til Robbe og Hvalfiskefangst i Strat Davis og ved Spitsbergen og derom meldte sig, den ved Wl. 12 Mart. 1817 faßtfatte Bræmie, alt under de nærmere Bestemmelser, som i bemeldte pl. indeholdes. Lige Bemyndigelse for Aaret 1823 er R. meddeelt ved Res fol. 20 Dec, 1822. (c) S. C. Br. 23 Maj. (d) S. Rescr. f. Vestindien 1818 (p. 374). 13 Febr. 1822 (p. 137). (e) Cfr. C. Br. 20 Pl. ang. døvstumme Born. [C. T. p. 313]. II Apr. Pl. om Pante Obligationers udslettelse. [C. T. 22 Apr. P. 329]. Cfr. Pl. 19 Jun. 1822 (f). 3 §. (g). Befg. om Bygningshielp f. Huusmænd. [C. . 22 Apr. P. 417]. Adn. om Handelsberettigelse m. v. [C. T. p. 23 Apr. 377] (h). 5 §.) Cfr. pl. 14 Apr. 1820. 15.) (k). 17.) (1). 8.) (i). Pl. om Flyttetid udenfor Khavn. [C. 2. p. 371). 26 Apr. See ang. Foraars Flyttetiden Pl. 15 Mart. 1821 (m). od onihalasse 446]. 418]. Pl. om Kystpolitiet. [C. 2. p. 374]. 26 Apr. Pl. om Taxt for Gadekiørsel. [C. 2. p. 370]. 30 Apr. Pl. om Landsoldat. Douceurpenge. [. . p. 13 Maj. uten Pl. om Khavns Gieldscommission. [C. 2. p. 13 Maj. Pl. om algierske Soepasse. Ophævet v. Pl. 5 Maj. 1819. 4 Jun. Pl. Sept. 1817 (p. 753). (f) S. C. Br. 23 Mai. 1820 (p. 875), 20 Oct. 1823 (p. 77). Cfr. C. (g) S. C. Br. (h) . C. Br. 12 1820 (p. 400), 25 Nov. 1821 (p. 680) og 18 Jan. Br. 9 Dec. 1819 (p. 872). 17 Jun. 1819 (p. 469). Maj. 1818. § (p. 345) og Rescr. 14 Apr. 1820 (p. 339). Cfr. C. Br. 16 Dec. 1817 (p. 1002). (i) S. C. Br. 6 Jun, 1818 (p. 467). (k) fr. C. Br. 6 Apr. 1819 (p. 254). 24 Dec. 1822 (1823. p. 11). (1) S. C. Br. (m) 3 Saml. af 3rr. f. 1817 p. 58 Lin. 9 er, ved en rykfeil, fat Tirsdag istedenfor Torsdag (cfr. den særskilt bekiendt. giorte Placat samt l. 20 Apr. 1813). Denne Loyf feil er og overgaaet i mit Uotogs XVII Deel p. 580 Lin. 8, hvor man ville behage at rette Liredag til Torsdag. 14 Jun. 16 Jun. 116 Jun. 17 Jun. .596]. . Pl. om Afgift af Stibe. [C. T. p. 591]. Pl. om Consumtionen af Brænde &c. [C. T. p. Cfr. Pl. 8 Jun. 1821. Pl. om Kostpolitiet. [C. E. p. 520]. Pl. om Torationer ved Brandforsikringerne. [C. . p. 569]. AI §.) (n). 26 Jun. I Jul. Pl. om Khavns Forligelses Commission. [C. T. P. 549] (o). Pl. om Brød: Portion f. Arrestantere. [. . ap. 558]. 33 P. 4 Jul. 12 Jul. 12 Jul. Is Jul. 4616 16 Jul. 16 Jul. 18 Jul. 21 Jul. 25 Jul. 25 Jul. Pl. om uberettiget Næringsdrift. [E. T. p. 559]. Færgetaxt mellem Korsør og Nyborg. See Taxt 19 Sept. 1818. Taxt for Færgelauget i Helsingser. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Gulds og Sølvs Indsmeltning. [C. T. P. 587]. See Pl. 18 Sept. 1821. Fr. om Capitelstaxter i Island (p). Pl. om Forbrydelser i Tugt, Rasp eller Fors bedringshuset. [. T. p. 601]. [E. Pl. om Garverier i Khavn. [C. T. p. 585]. Pl. ang. Handel med ostindiske og chinesiske Varer. . p. 663]. Pl. om Underviisning i Brændeviinsbrænden. [C. T. p. 699] (q). Pl. om Skuespils Opførelse i Khavn. [C. T.. p. 617]. Fr. (n) Forandret v. Circul. 23 Mart. 1819 (p. 314). (o) Cfr. C. Br. 12 Sept. 1820 (p. 678). Resol. 16 Jul. 1817 (p. 787). 11 Dec. 1819 (p. 855). (p) 6. (9) G. Circul. Fr. om Jordbrotters . Stifteret. [C. . p. 25 Jul. 633] (r). 182 §.) (s). Pl. om Guldsmede. [C. 2. p. 619] (t). 25 Jul. Dl. om Reverser 26. 30 Jul, 3 §.) (u). Pl. om Batteries og Trainfudske. [C. T. p. 30 Jul. 701] (x). Pl. om Reservers Amtspas. [C. 2. p. 685]. Pl. om Mollernes Taxt. [C. . p. 702]. Pl. om Tienestetyendes Skiftetid. [. . p. 800]. Pl. om Land Physici og Districts Chirurger. 6 Aug. 8 Aug. 9 Oct. 14 Oct. [C. 2. p. 812]. Pl. om Grovsmedene i Khavn. [C. . p. 811]. 24 Oct. 25 Oct. 819]. Færgetaxt mellem Rudtiobing og Vemmenes. See Taxt 18 Jul. 1818. Pl. om Linnedvæveres Svendeprøve. [C. E. p. 5 Nov. Pl. om Opsigelsestid for Bagerlauget. [C. 2. 21 Nov. P. 969]. Færgetaxt fra Spotsbierg til Taars. See Taxt 18 Jul. 1818. 22 Nov. Pl. om Brandeviinsbrændere, som et ere i Laug. 24 Nov. [C. . p. 968]. Pl. om Aflevering af Boers Pengebeholdninger. 27 Nov. [C. T. p. 963]. Gre (1) S. C. Br. 7 Apr. 1818 (p. 260), 30 Mal. 1818 (p. 418), 29 Sept. 1818 (p. 787), Rescr. 30 Sept. 1818 (ps 841) og E. Br. 17 Oct. 1820 (p. 794). (s) S. Resol. 17 Jun. 1820 (p. 589) og Circul. 9 Sept. 1820 (p. 675). (t) S. C. Br. 27 Mai. 1820 (p. 401) (u) G. ang. forældede Werel Oblig. Kgl. Befal 30 Jul. 1817 (p. 782). Cit. ang. Reverser C. Br. (1815. (p. 42). Regulativ 16 Mart. 1819 (p. 224), Anhang. (x) Cf. 81 27 Nov. 3. Dec. 16 Dec. See Pl. 28 Jul. 1818. ORE Pl. om Marschpenge. [C. T. p. 1000]. Pl. om Soldaters 2gteskab. [. . p. 998]. Pl. om raffinerede Sufferes Udførsel. See Fr. 13 Jun. 1818. 5 S. Pl. om Francotvangens Ophævelse. See Post Taxterne 15 Jul. 1818. Taxt for Boidens Færgested. See Taxt 18 Jul. 1818. 17 Dec. 27 Dec. 27 Dec. 27 Dec. Taxt for Assens Fargested. See Taxt 18 Jul. 1818. 27 Dec. Færgetaxt for Middelfart :c. See Taxt 18 Jul. 1818. 29 Dec. Pl. om Taxt for Stadsmusikanten. See Pl. 30 Jun. 1820. 31 Dec. Fundats for Fyens Stifts geistlige Enkekasse. See ang. Forandring af dens 20 Confirmat. (1820. p. 777). 1818. 13 Jan. 26 Jan. 10 Febr. 10 Febr. 10 Febr. 18 Febr. 18 Febr. 18 Febr. 18 Febr. 46]. Pl. om Strandsidderes Baade. [C. T. p. 41]. Pl. om Khavns Municipal Afgifter. [C. T. p. Pl. om Grossererne i Khavn. [C. T. p. 95]. Pl. om Tilsigelse af Amtmand til Møde. [T. 2. p. 96]. Pl. om Pantsættelse af Guld og Sølv. [C. T. P. 89]. Pl. om Lysestøberier. [. T. p. 109]. Pl. om Korndragernes Taxt. [C. T. p. 113]. Pl. om Rieldermand i Khavn. [E. 2. p. 105]. See Pl. 13 Nov. 1821. Pl. om Tranfaagerier 26. [C. 2. p. 111]. Instr. Instr. f. Stifts- og Landphysici. 4 Mart. 11 §.) (y). Instr. f. Districts Chirurger. 4 Mart. 11 §.) (2). 28.) (a). Pl. om Kornmaalernes Taxt. [. . p. 127]. 6 Mart. Pl. om Bagerpengene. [. . p. 127]. 6 Mart. 10 Mart. Pl om Lægers Betaling. [C. T. p. 199]. P. om Skibsfolks Flandsættelse. [. . p. 232]. 11 Mart. 31 Fr. om Fanger, som undvige. [. . p. 209]. 11 Mart. Cfr. Pat. 30 Nov. 1819. Pl. om Slagteres Svendestykke. [. . p. 236]. 27 Mart. Pl. om Nedsættelse i Afgiften af fibe. I Apr. See Pl 14 Jun. 1820 og 19 Jun. 1822. Nab. Br. om Rigsbanken. 6 Apr. Korandret v. Pl., om Gield i S. o. T., 22 Nov. 1820. II Maj. 1819. 1 § (b). Cfr. Fr. 15 Apr. 1818. 10 § og Placaterne Taxt for Apothekerne. [C. T. p. 377]. II Apr. 15 Apr. See ang. Geistligheden Fr. II Sept. 1822. Fr. om Landskarten. See og Fr. 10 Jan. 1823 (c). 10 §.) Forandret v. Pl. 22 Dec. 1819. 11.) (d). F Reglement for Pas Gebyrer til Quarantaine 25 Apr. Væsenet (e). Regl. for Khavns Brandcorps. [. . p. 520]. 1 Maj. Pl. (z) S. (y) C. Br. 20 Oct. 1821 (p. 698). C. Br. 20 Oct. 1821 (p. 698) og 19 Oct. 1822 (p. 658). (a) Cfr. C. Br. 3 Jun. 1820 (p. 475). (b) S. C. Br. (1818. p. 334), 10 Apr. 1819 (p. 254), 13 Apr. 1819 (p. 361), 27 Maj. 1819 (P. 452), 5 Jun. 1819 (p. 469), E. Br. (1820. p. 222), 9 Maj. 1820 (p. 390) og 8 Aug. 1820 (p. 623). (c) On K. Br. 22 Jul. 1817 (p. 739) samt R. Circ. (d) S. 2. 24 Sept 1822 (p. 574 09 577). Circul. 24 Dec. 1819 (1820, p. 25). Dvarant. Commiss. Circul. 2 Aug. 1805. (e) Cfr. 20 Maj. 26 Maj. 28 Maj. 3 Jun. ·To Jun. 13 Jun. 13 Jun. 13 Jun. Pl. om Fattigskat i Khavn. [C. 2. p. 355]. Pl. om Forstærknings Bat. Mandskab. [C. T. P. 4°4]. $ See, ang. Styffudske, Pl. 9 Jul. 1819. Pl. om Arbeidsvognes Hiul i Khavn. [C. 2. P. 393]. Pl. om Auction i Sterv og Concursboer. [C. 2. p. 409] (f). Pl. om Skrifter ang. fremmede Regenter. [E. 2. p. 449]. Fr. om Sufferhandelen. [C. T. p. 535]. Pl. om paa Landet anskaffede Sprøiter. [C. T. p. 453] (g). Pl. om Fiskes Salg fra Qvaserne. [. . p. 460]. 25 Jun. Pl. om Zolds og Conf. Fr. [C. T. p. 667]. See Pl. 9 Jul. 1821. 26 Jun. Pl. om Beværtning ved Begravelser. [. . P. 526]. 4 Jul. Ocer. for Nationalbanken. 15 Jul. 18 Jul. See Nab. Br. 4 Febr. 1820. I Afd. 7 §.) See Pl. 12 Jan. 1820, Cfr. Regl. 27 Jul. 1818. 4 §. Pakkepositaxt. See Circul. 25 Sept. og 25 Dec. 1819 anførte v. Pakkeposttaxt 23 Febr. 1788. Pl. om Bet. f. Landbefordring. P 1 §.) See Pl., ang. Vieners og Offenbacher Vogne, 13 Nov. 1819 samt de senere Zarter. 2.) Forandret, i Hens. (f) S. Circul. 12 Jan. 1822 (p. 67). Cfr. C. Br. 13 Mart. 1819 (p. 208), 14 Oct. 1820 (p. 775) 08 5 Mov. 1822 (p. 704). (g) Cfr. C. Br. 26 Nov. 1822 (p. 773) 08 17 Dec. 1822 (p. 805). i Hens. til Pakkeposten, v. Pl. 17 Jul. 1819. 4.) 18 Jul. Forandret ved Pl. 25 Sept. 1819. Taxt for Helsingøers Færgelaug. 18 Jul. See Taxt 19 Maj. 1820. Færgetaxt for Norvig. 18 Jul. See Taxt 18 Sept. 1819. Færgetaxt mellem Kramnige og Fehmern. 18 Jul. See Pl. 14 Aug. 1821. Stegl. f. Nationalbanken. 27 Jul. 4 §.) (h). Cfr. Octr. 4 Jul. 1818. 7 §. Bekg. om Regler for Qvartals Coursen. [C. T. 30 Jul. P. 586]. 793]. Regl. f. Communitet og Regentfen. [E. . p. 30 Jul. Fr. om Myntforter i rede Selvbetalinger (i). 31 Jul Cfr. Fr. 20 Mart. 1815. 3 § og Pl. 15 Apr. 1815. 3 og 20 §. Pl. ang. det stemplede Papiir. 31 Jul See Pl. 20 Nov. 1819. Pl. om Lotsernes Bet. ved Grønsund. 31 Jul. Forandret v. Pl. 26 Oct. 1819. Færgetaxt f. Khavns Toldbod (k). 31 Jul. 10 Aug. Befg. om Examen artium. [. . p. 699]. Pl. om Sommerskolegangen paa Landet. [C. T. 27 Aug. p. 635]. Pl. om Straf for ustemplede Kort. See Pl. 24 Sept. 1822. 29 Aug. Pl. (Rescr. t. Khavns Magistrat 2 Sept.) om 11 Sept. Snedkerlaugets Lærlinge. [C. E. p. 693]. Bekg. om Fladstrand. [C. T. p. 777] (1). 3 (h) . C. Br. 27 Mart. 1819 (p. 231). 23 Sept. Pl. (i) An. gaaende Croner f. Binants. Dep. Br. (1819. p. 54). (k) Bed Resol. 18 Sebr. 1820 er denne Sart tilladt at vedblive indtil videre. (1) S. Rescr. 3 20v. 8 Oct. 20 Oct. A Pl. om Medicinal Taxten. [C. T. p. 809]. pl. om Soldaters udeblivelse fra Regiments. do Samlingerne. [. . p. 848]. 24 Oct. 30 Oct. 5 Nov. 13 Nov. 4 Dec. 17 Dec. 29 Dec. 921]. Adn. om Skolelærer Embedseramen. [C. T. p. Pl. om Logbøger og Skibs Journaler. [. . p. 843]. 1. om Muur og Tommersv. Daglen. [C. T. p. 861]. Pl. om lette og tunge Varer. [C. . p. 857]. Pl. om Esquadronssadelmageres Quarteer. [C. 2. p. 932]. Pl. om Navneværdicforpligtelsers Fornyelse. [C. 2. p. 953] Pl. om Nytaareskyden. Igientaget v. Pl. 30 Dec. 1819. 1819. 7 Jan. II Jan. 29 Jan. Pl. om Fangers Underholdning. [C. T. p. 9] (m). Befg. om Myntning f. Private. [. . p. 89]. Pl. om Salt og Kuldragernes Taxt. [C. T. 12 p. 62]. 3 Febr. [C. Pl. om Taxt for Favnemaalenes Afbenyttelse. p. 73]. D 10 Pl. om Politiebøder. [C. T. p. 113]. Pl. ang. Sager, som Vandmesterne anlægge. [C. 2. p. 116]. 19 Febr. 19 Febr. 8 Mart. 10 Mart. 18 Mart. 2. p. 239]. Pl. om Flyttedagene i Khavn. Pl. om Bismere, ved Moller. [C. T. p. 163]. [C. 2. p. 189]. Pl. om Reserver, som forlade Opholdssted. [C. 231 1820 (p. 815). (m) Cfr. Rescr. f. Vestindien 19 Mart. 1817 (p. 355). Tein Pl. om Auctionsforvaltere. [. E. p. 201]. Pl. om Vaccinationen f. Bestindien. See Pl. 1 Oct. 1822. 19 Mart, 31 Mart. Pl. om Muur og Tommersvendes Dagløn. [C. 2 Apr. 2. p. 217]. Cfr. Pl. 28 Mart. 1820 og der anførte C. Br. 30 Maj. 1820. Fr. om udførselstold af Hefte og Qvog.. See, ang. Heste, P. 18 Apr. 1821. Cfr. Pl. 5 Sept. 1820. 2 Apr. Pl. (Resol. 4 Apr.) ang. nogle nærmere Bestems 20 Apr. melser i Henseende til de nationale Hestes Indsendelse. Pl. om Varselstid for Brag i Island. [C. . 21 Apr. P. 331]. 353]. Pl. om Siglefiorden og Staudarhavn. See Pl. 12 Maj. 1821. 4 Maj. Pl. om Pengevæsenet paa Island. [C. 3. p. 11 Maj. d 21 Pl. om Pengevæsenet paa Færse. [. . p. 11 Maj. 353]. Pl. om Afhandelse af Præstez. Sad. [. . p. 11 Maj. 370]. Pl. om anticiperede Sager. [C. . p. 404]. Pl. ang. Pl. om Skifter 26 Aug. 1785. [C. 2 Jun. 2 Jun. 2. p. 404]. Pl. om Kielderbalfe. [C. E. p. 446]. 8 Jan. Fr. om Straf f. fremmed verving. [E. T. p. 9 Jun. 459]. Pl. om Bygningers Opførelse i Khavn. [E. T. 9 Jun. P. 427]. Pl. om Indqvartering in natura. [E. . p. 16 Jan. 447] (n). I 4 31. (n) S. Resol., om Beßindise, som her nedsætte sig, 3 25 Jun. 25 Jun. 9 Jul. 9 Jul. 9 Jul. 14 Jul. 23 Jul. 30 Jul. 31 Jul. 4 Aug. II Aug. II Aug. I Sept. I Sept. I Sept. 15 Sept. 24 Sept. 25 Sept. 6 Oct. Pl. om Bidrag t. Skole &c. Væsenet. [C. T. P. 443]. Pl. om Fattigfatten. [E. E. p. 448]. Pl. om Betaling for Tilfigelser. [C. 2. p. 499]. Befg. em Rigsbankens Sedler. Cfr. Befg. 3 Maj. 1820. Pl. om Stykkudes Rettigheder. [C. E. p. 523]. Pl. ang. Delinqventomkostningers m. fl. Udgifters Ligning. [. T. p. 507] (0). Pl. om privilegerede Fordringer. [C. 2. p. 511]. Cfr. Fr. 19 Dec. 1821. 3 §. Pl. om Omkostninger i offentlige Sager. [C. . P. 539]. Pl. om Torvs Salg af Embedsford. [C. Z. P. 542]. 599]. Fr. om Skindodes &c. Frelsning. [. . p. 555]. Fr. om Mulet for unødig Trætte. [C. 3. p. 571]. Pl. om Mindesmærker. [C. T. p. 581]. Pl. om Fragtfart. Cfr. Pl. 5 Sept. 1820. Extr. af Non. om Ports og Passagepengene. See Pl. 30 Jun. 1820. Convent. m. Dmk og Norge. Sce Opsisrelses Act 20 Apr. 1820 (p). pl. om Seilmagernes Mesterstykke. [C. T. p. Pl. om Roestalde i Khavn. [C. 2. p. 685]. Pl. om Vognmandétaxten. See de hvert Fierdingaar udgivne placater ang. Vognmandstaxten. Pl. om Avarantainevesenet. [C. 2. p. 683]. Fr. Oct. 1821 (p. 694) og C. Br. 2 Mart. 1822 (p. 169). (o) Cfr. C. Br. 25 Apr. 1822 (p. 256). (p) Og Convention 8 Nov. 1822 (p. 735). Fr. om Retspleien i offentlige Sager. [C. T. 13 Oct. P. 715] (q). interit me J 4 §.) (r). at mahig Pl. om Bidrag til Frue Kirke. [C. T. p. 7791. 20 Oct. Fr. om Procesform i Injurie Sager. [C. T. 20 Oct 26 Oct. p. 747] (s). Fr. om Udpantning for Netsgebyrer. [C. T. 20 Oct. Boligno9 go do ano 19 P. 731]. Udvidet v. Pl. 28 Jan. 1823 (t). Pl. om Adgang til visse Næringsveie. [C. 2. 29 Oct. P. 739] (u). 1820. 181 Pl. om Ligning af Commune Afgifter. 1 §.) See Pl., om Sognefogders Frihed, 5 Jul. liste cagionand mee 31 Dec. Befg. om Myntomkostninger. [C. 2. 1820. p. 31 Dec. 69] (x). 1820. Pl. om Skioders Tinglæsning. 12 Jan. See Pl. ang. Vestindien 2 Nov. 1821 (y). Pl. om Forlig indgaaede ved Retterne (z). 21 Jan. 8 Mart. 14 Apr. 3 Maj. AP 14 Jun. See Pl. ang. Frimesterrettigheder (a). Pl. om Fuldmyndighed til Borgerskab (b). Bekg. om Rigsbanksedlerne (c). Pl om Afgift af Stibe.te 95 (a) S. C. Br. 27 Mai. 1820 (p. 420). Circul. 30 Sept. 1820 (p. 733). Br. 27 Maj. 1820 (p. 420). 12 Sept. 1820 (p. 678). (r) . (s) G. E. (c) S. C. Br. (u) Cfr. ang. Frien og Rugbrødsbagerne Rescr. 12 Jul. 1820 (p. 570). (x) Cfr. ang. Medailler Resol. 12 Dec. 1821 (1822. p. 35). (y) S. og E. Br. 20 Aug. 1822 (p. 559) og 18 Febr. 1833 (140) 9 Nov. 7822 ( Br. 12 Jun. 728). (p. 1821 (p. 472) og 9 (a) S. C. Br. 6 Nov. 1821 (p. 751). (b) S. ang. Stippere Circul. 28 Sept. 1822 (p. (c) S. Bevill. 13 Jan. 1821 (p. 53). 609). 14 Jun. See Pl. 19 Jun. 1822. 22 Jun. Pl. om Nicolai Taarn. [24 II Aug. 14 Aug. 5 Sept. 22 Nov. 15 Dec. 1821. 14 Febr. Afgiften forlanget ved Pl. 8 Maj. 1821 og 22 Aug. 1822. Pl. om Frimesterne i Muurprofessionen (d). Pl. om Spekhoferne. $ 4 Bortfaldet v. Pl. 12 Nov. 1821. o Pl. ang. Told, og Consumtions Fr. See ang. Told af Hefte Pl. 18 Apr. 1821. Pl. om Gields Contr. i Sedler og Tegn. See Pl. 7 Maj. 1822. (a) [RET ATT Fr. om Ansøgninger og Klager (e). Pl. om Umyndiges Midler paa Jordegods. 3 §.) (f). spinomen Dl. om Nicolai Taarn. See Pl. 20 Aug. 1822. 8 Maj. -9 Jul. Pl. ang. Told og Cons. Fr. 20 Aug. magic 12 Nov. .3° Nov. 19 Dec. 28 Dec. See Pl. 2 Nov. 1822. Pl, om Norre Ports Aabenholdelse. See Pl. 30 Aug. 1822. Pl. om Spethot., Vertshuushold. c. (g). Pl. om Arrest p. Udlændings Person &c. (h). Fr. om Kgl. Kassers c. Fortrinsret (i). Pl. om Vognmandslauget (k). (d) S. C. Br. 25 Maj. 1822 (p. 325).. C. Br. 25 Apr. 1812. 1822 (p. 711). (p. 231). (e) Cfr. (f) Cfr. Resol. 2 Oct. (g) S C. Br. 16 Apr. 1822 (h) Cfr. Circul. 4 Aug. 1821 (p. 562). (i) S. C. Br. 19 Nov. 1822 (p. 779). (k) S. C. Br. 27 Apr. 1822 (p. 294). Trykfeil i Anhanget: Pag. 3 Sin. 17: 1822 las 1821. - 99 7: Sr. 23 Jul. 1812 udmærkes, som gjelden. de, med latinst Datum.